<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , sikkert p grund af en fejl fra min side fremgr det ikke af tilstedevrelseslisten , at jeg deltog i plenarmdet i gr .
Om formiddagen er der bevis for , at jeg deltog i alle afstemninger ved navneoprb , og om eftermiddagen havde jeg ren af at fre forsdet under en del af mdet .
For at protokollen kan blive korrekt , nsker jeg at denne fejl , som jeg gentager , er min egen , bliver rettet .
Jeg m have glemt at skrive under , mens tid var .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Gutirrez .
Den bliver rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz beder om ordet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , som De alle ved , havde vi i nat en debat om Kommissionens redegrelse om atomtransporter .
Den kommissr , der var til stede , og som utvivlsomt anstrengte sig meget og var meget hflig , havde dog , da han er ansvarlig for public relations , ingen anelse om emnet .
Vi kunne have sparet os debatten .
Han kunne ikke svare p nogen af sprgsmlene .
<P>
Ikke nok med det . Han lste en redegrelse op fra Kommissionen , der var beviselig forkert .
I redegrelsen stod der , at Kommissionen ikke vidste noget om den radioaktive forurening fra castor-beholdere fr den 23. april i r .
Jeg kunne dog med sikkerhed bevise , at Kommissionen allerede havde skrevet om det i en meddelelse den 3. april 1996 .
Dette sprgsml kunne kommissren - det er jo naturligt , det er ikke hans arbejdsomrde - ikke besvare .
<P>
For s vidt anmoder jeg om at srge for , at der er nogen til stede fra Kommissionen , der er i stand til at g ind i en god debat .
Ellers skal vi ikke fre sdanne debatter , for det var rent tidsspilde !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz , jeg vil minde Dem om , at dette punkt i hvert fald kom p dagsordenen i fuld bevidsthed om , at fru Bjerregaard havde en vigtig konference , og at det ikke var sikkert , at hun kunne komme til tiden .
Formandskonferencen gik ind p at lbe risikoen , vel vidende at denne situation kunne opst , og desvrre er den opstet .
Konferencen varede lngere end beregnet , og kommissren , som har denne porteflje , kunne ikke vre her .
Men i dette tilflde , vidste vi , at vi lb en risiko .
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rd i Cardiff - Redegrelse om det britiske formandskabs aktiviteter
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
beretning fra Rdet og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rd den 15.-16. juni 1998 i Cardiff ; -redegrelse fra Rdets formand om det britiske formandskabs aktiviteter i halvrsperioden.Nu kommer Rdets formand , og vi giver ham ordet , s snart han han er klar til at deltage i vores arbejde .
<P>
Fru Malone beder om ordet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg gad vide , om medlemmerne er klar over , at mdet begynder nu .
Der synes at vre en masse tomme pladser .
Mske kunne vi ringe med ringeapparatet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Malone , jeg tror , at mlet med Deres indlg netop er opnet , for Rdets formand er nu i salen .
Da han sledes er til stede , giver jeg ham straks ordet , s han kan fremfre sin redegrelse for det britiske formandskabs aktiviteter i halvrsperioden og sin beretning om Det Europiske Rd i Cardiff .
<P>
Hr . Blair har ordet .
<SPEAKER ID=10 NAME="Blair">
Hr. formand , rede medlemmer , det er mig en stor fornjelse at aflgge mit frste besg i Europa-Parlamentet som britisk premierminister og aflgge beretning for Dem om det britiske formandskab og Det Europiske Rds mde i Cardiff .
Jeg vil gerne , hvis jeg m , indlede her i dag med at erklre vores taknemmelighed over for Dem for det samarbejde , der har karakteriseret relationerne mellem Rdet og Parlamentet under vores formandskab .
Vi har for vores del arbejdet hrdt for at sikre , at britiske ministre med jvne mellemrum har aflagt fuld beretning for Dem om de vsentligste sager og gjort , hvad vi har kunnet for at tage Parlamentets synspunkter til os .
Jeg vil gerne udtale en srlig tak til Jos Mara Gil-Robles for hans venlighed , sttte og samarbejde under vores formandskab for Den Europiske Union .
<P>
Der er to dimensioner i min beretning . For det frste er der de praktiske resultater og prstationer , som formandskabet har net , og for det andet er der en beskrivelse af stemningen og kursen , som vi ser den i Den Europiske Union i dag .
Det siger sig selv , at vores formandskab har vret prget af sstningen af to historiske begivenheder , nemlig den monetre union og udvidelsen .
En flles valuta i Europa har potentialet til at skabe en kraft for stabilitet i verden .
Men ingen br undervurdere dens udfordringer for os alle .
<P>
Der er nogen , der taler , som om etableringen af en flles valuta er nok i sig selv til at skabe konomisk velstand .
Men det er ikke nok .
Hvis den skal fungere , m den flles valuta vre ledsaget af to ting , og det er , at Den Europiske Centralbank skal vre trovrdig ; den monetre politik skal vre disciplineret , og derfor skal euroen vre strk og ikke svag .
Desuden skal der en konomisk reform til i Den Europiske Union .
Den flles valuta frer enorme konomiske strukturndringer med sig - ndringer , der undertiden er gavnlige , og endda ndvendige .
Men vi m vre rlige over for vores borgere om , at der vil ske ndringer , og vi m forberede os p dem .
<P>
Den Europiske Centralbank har nu en strk ledelse i mindst et rs tid .
Topmdet i Cardiff har fastsat en dagsorden for konomisk reform .
Der er fire elementer i dette konomiske reformprogram .
For det frste er der beskftigelsen .
Den m forblive Den Europiske Unions hjeste prioritet i den kommende tid .
<P>
( Bifald fra venstre ) Atten millioner arbejdslse i Europa er alt for mange .
Ved beskftigelsestopmdet i november sidste r vedtog vi retningslinjer til fremme af en faglrt , fagligt uddannet og smidig arbejdsstyrke og fleksible arbejdsmarkeder , der er lydhre over for forandringer i konomien .
Alle femten medlemsstater har fremlagt nationale handlingsplaner for beskftigelse .
I Cardiff blev vi enige om at fre dette arbejde videre , lgge srlig vgt p det videre arbejde med livslang uddannelse og derved styrke de lige muligheder , se p beskatnings- og bistandssystemerne for at forbedre incitamenterne til arbejde og udvikle en ivrkstterkultur .
Der er nu enighed om , at der er behov for en fleksibel og dynamisk tilgang for at kunne reagere p udfordringerne i forbindelse med globaliseringen .
<P>
For det andet gav vi i Cardiff vores tilslutning til en fast forpligtelse til at fortstte en konomisk strukturreform .
Svel som sunde makrokonomiske politikker har vi udviklet brede konomiske retningslinjer .
Medlemsstaterne er blevet enige om at reformere arbejds- , produkt- og kapitalmarkederne og mindske de regulerende byrder , der hviler p erhvervslivet .
De er ogs blevet enige om at udarbejde rsberetninger om deres fremskridt i denne henseende .
Disse ndringer er meget vigtige , hvis Europa skal bevare sin konkurrenceevne .
<P>
For det tredje det indre marked .
Med hjlp fra Europa-Parlamentet har Den Europiske Union gjort gode fremskridt i de sidste seks mneder med nye foranstaltninger vedrrende finansielle tjenesteydelser og bioteknologiske patenter , ny konkurrence p telekommunikationsmarkederne , et nyt rammeprogram for forskning for at fremme hjteknologisk forskning og udvikling samt foranstaltninger til sikring af frie varebevgelser .
Jeg hber , at Parlamentet s hurtigt som muligt vil give sin formelle tilslutning til de to sidste foranstaltninger .
<P>
Siden december sidste r har den skaldte indremarkedspointtavle vist , at andelen af foranstaltninger , der er blevet gennemfrt i alle medlemsstater , er get fra 73 % til 82 % , men vi m g videre , og vi m g hurtigere frem .
I Cardiff blev vi enige om at udvide pointtavlen med henblik p at udvikle bedre indikatorer for effektiv markedsintegration , og vi blev enige om srlige prioriteter for fremtiden inden for sdanne omrder som finansielle tjenesteydelser , en bedre hndhvelse af indremarkedslovgivningen og tackling af ubefjede prisforskelle p tvrs af Europa .
<P>
Det fjerde element af den konomiske reform var hjlp til sm virksomheder , det vil sige sektoren af sm virksomheder , de selvstndige .
Mange af disse mennesker vil blive fremtidens vkst- og beskftigelseslokomotiver i Den Europiske Union .
Det er vores opgave at yde dem den sttte , de har brug for , hvis de skal udvikle sig og vokse fra sm virksomheder til mellemstore virksomheder og derefter til store virksomheder .
<P>
( Bifald ) De har brug for en bedre adgang til kapital , mindre bureaukrati og en kultur , der sttter dem .
Der blev atter givet sttte til nye initiativer inden for alle disse omrder ved topmdet i Cardiff .
Dette er indledningen til reformprocessen .
Den udgr et skridt vk fra fortidens politikker - og det gr den med rette .
<P>
Hvad udvidelsen angr , indledte vi inden for et tidsrum af sm tre uger i marts-mned og atter med Parlamentets hjlp Europakonferencen , og vi igangsatte tiltrdelsesprocessen og indledte tiltrdelsesforhandlingerne i forbindelse med udvidelsen .
Vi har endelig indledt en proces , der vil fjerne arrene efter et delt kontinent og give store fremskridt til gavn for velstanden og sikkerheden i Europa som helhed .
<P>
Vi har indledt disse forhandlinger med seks lande .
Sorteringsprocessen er i fuld gang .
Syv kapitler ud af enogtredive er nu blevet fuldfrt .
Nste fase vil vre indledningen af substantielle forhandlinger .
Og vi har ikke glemt de ansgerlande , hvormed der endnu ikke er indledt formelle forhandlinger .
Vi nsker , at de skal begynde , s snart de er rede .
Vi vil fortsat sge et tttere samarbejde med alle ansgerlandene .
Jeg hber isr ogs , at vi kan indlede et nyt og mere produktivt kapitel i relationerne mellem EU og Tyrkiet , og herunder en lsning p ddvandet omkring finansieringen .
<P>
En succesrig udvidelse krver imidlertid ogs en modernisering af Unionens egne politikker .
I de seneste mneder er man begyndt at arbejde mere tilbundsgende med Kommissionens Agenda 2000-forslag .
De omfatter meget vsentlige sprgsml for alle medlemsstater , nemlig budgettets strrelse og fordeling , en retfrdig reform af strukturfondene og en modernisering af den flles landbrugspolitik .
Men vi har ogs et ansvar over for de nye medlemsstater , et ansvar om s hurtigt som muligt at udstrkke fordelene ved det indre marked til dem og gre det muligt for dem at slutte sig til en bredygtig og konkurrencedygtig flles landbrugspolitik og f deres rimelige andel i strukturfondene .
<P>
Agenda 2000-forhandlingerne vil ligesom udvidelsesforhandlingerne selv blive vanskelige - det er sdanne forhandlinger altid .
Men vi , de nuvrende medlemmer af Den Europiske Union , kan ikke p den ene side sige , at vi sttter udvidelsen og s p den anden side ikke ville give de midler , der skal til for at n denne udvidelse .
<P>
( Bifald fra venstre ) Vi kan isr ikke lade individuelle srinteresser st i vejen for vores historiske forpligtelse over for de tidligere kommunistiske stater i steuropa .
For de valgte , nr alt kommer til alt , modigt den demokratiske vej .
Vi m hjlpe dem p vejen til velstand .
<P>
( Bifald ) Rdet vedtog , at der skal trffes beslutninger om Agenda 2000 under det tyske formandskab i frste halvdel af nste r .
Det er en ambitis tidsplan .
Vi har samarbejdet med Parlamentet for at sikre Deres fulde deltagelse i denne komplicerede og vigtige proces , og vi er forpligtede over for en succesrig forhandling for at n frem til en ny interinstitutionel aftale i dette Parlaments embedsperiode .
<P>
Vi har imidlertid ogs haft et meget nrt samarbejde med Dem i forbindelse med den vigtige rlige opgave med at forberede budgettet for 1999 og forbedre den konomiske styring , hvor vi har stttet os til Revisionsrettens arbejde .
Denne type samarbejde vil vre af stor betydning , nr vi skal faststte de konomiske rammer for begyndelsen af det nste rhundrede , og jeg hber , at det vil fortstte under de nste formandskaber .
<P>
Lad mig nu komme ind p et punkt , som jeg ved optager mange af Dem meget strkt , nemlig indvirkningerne af en afgrelse , der for nylig blev truffet af Domstolen , nemlig om , at der ikke var tilstrkkelig hjemmel til Kommissionens udgifter til visse programmer .
Efter Rdets mening var det vsentligt , at der var retlig sikkerhed og benhed i budgetprocessen , der involverer skatteydernes penge .
Det er i alle institutioners interesse .
Lad mig gre det absolut klart , at afgrelsen handler om den lovgivning , som vi alle m flge , nr vi vedtager udgiftsprogrammer . Det er ikke en afgrelse om programmerne selv .
Vi br nu skride til handling sammen for at lse disse problemer i en fart .
Domstolens afgrelse anerkender , at Kommissionen stadig under visse omstndigheder kan give tilladelse til udgifter uden et srligt retsgrundlag , og indgede kontrakter vil blive respekteret .
<P>
P min opfordring vil reprsentanter for formandskabet imidlertid den 23. juni mdes med reprsentanter for Kommissionen og Parlamentet for at finde frem til en snarlig og tilfredsstillende lsning af dette problem .
<P>
( Bifald ) Formlet med dette mde er at gre det muligt for Rdet og Parlamentet at sikre hurtig vedtagelse af de programmer , hvor der foreligger et retsgrundlag , der er blevet foreslet af Kommissionen .
<P>
Vi har arbejdet p at udvikle en mere sammenhngende og mere vgtig europisk stemme i sprgsml , der strkker sig uden for vores grnser .
I sidste mned fremlagde Robin Cook her i Parlamentet de praktiske skridt , der er blevet taget af Den Europiske Union siden januar for at n dette ml .
Vi har fokuseret vores indsats p flere ngleomrder . Lad mig kort beskrive dem for Dem .
<P>
Krisen i Kosovo stiller Europa over for en farlig udfordring , nemlig at skulle finde frem til en retfrdig lsning for et selvstndigt Kosovo inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien og herved undg en gentagelse af Bosnien-konflikten .
Denne gang har Den Europiske Union i det mindste handlet hurtigt med at etablere foranstaltninger til at f Beograd fra at fortstte dets voldelige adfrd i Kosovo .
Jeg har drftet vores vilje til handling med alle mine regeringschefskolleger .
Ingen vil efter vores Cardifferklring kunne vre i tvivl om , hvad Unionen nsker at se i vores vilje til handling med vores allierede i det bredere internationale samfund , hvis vores krav ikke opfyldes .
<P>
Jeg br fortlle Dem - hvor kontroversielt det end mtte vre i visse kredse - at der foregr en militr planlgning i NATO med fuld sttte fra EU-medlemsstater for det tilflde , at de diplomatiske skridt skulle mislykkes .
For vi kan ikke tillade , at stabiliteten svinder til fordel for kaos i den del af verden , for det vil komme til at berre os alle .
<P>
( Bifald ) I de seneste mneder har Den Europiske Union ogs sikret sig en mere fremtrdende rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Vi sttter de amerikanske bestrbelser dr , men vi har ogs en klar og distinkt rolle for Den Europiske Union , nr det glder om at hjlpe med til at drive processen fremad .
Unionen og dens medlemmer har ligeledes reageret hurtigt og effektivt p andre internationale problemer , f.eks. p den konomiske krise i Asien , p Indonesien og p atomprvesprngningerne i Indien og Pakistan .
<P>
Europa kan naturligvis ikke lse alle disse kriser , men vi har vret i stand til hurtigt at fremstte en klar europisk holdning , udtrykke enighed , hvor der var en sdan , og handle effektivt sammen med vores internationale partnere .
Vi har vret i stand til at lse den mangerige strid mellem EU og USA om USA ' s eksterritoriale lovgivning p en mde , der fuldt ud beskytter europiske konomiske interesser og vores principielle modstand mod lovgivning af denne slags .
<P>
Vi har fastholdt Europas rolle inden for andre omrder , der lnge har optaget os . I Bosnien handlede vi f.eks. hurtigt for at sttte de nye Dayton-venlige regeringer i Republika Srpska og Montenegro .
<P>
Vi er blevet enige om en ny EU-adfrdskodeks for vbeneksport .
Jeg hber , at medlemsstaterne som flge heraf ikke lngere vil beslutte at g videre med et vbensalg blot , fordi de tror , at andre vil gre det , hvis de ikke gr det .
<P>
( Bifald fra venstre ) Vi har aktivt dyrket menneskerettighederne gennem en positiv indsats over for de berrte .
F.eks foregr der nu en ny og mere konstruktiv dialog om menneskerettighederne med kineserne , hvor vi ikke svigter vores principper , men hvor vi undersger , hvordan vi kan gre reelle praktiske fremskridt . Og det frste topmde mellem EU og Kina nogensinde , der fandt sted i april , viste udbyttet af denne tilgang .
<P>
Ikke s langt hjemmefra har formandskabet prioriteret sprgsml , der str almindelige menneskers hjerter nr .
Hvad miljet angr , nede man ved rdsmdet for Unionens miljministre i gr til enighed om , hvordan Den Europiske Union vil gennemfre de forpligtelser vedrrende drivhusgasser , der blev vedtaget ved Kyoto-topmdet .
Det er et vsentligt skridt i den rigtige retning .
Vi har vedtaget yderligere foranstaltninger til nedsttelse af luftforureningen , forbedring af vandkvaliteten og til at stte en stopper for fiskeri med drivnet .
Vi er blevet enige om et nyt direktiv om omrder af dyrevelfrd , ssom i zoologiske haver .
Vi har ogs udarbejdet et arbejdsprogram sammen med de nste tre formandskaber for at sikre kontinuitet og egentlig handling .
Gennemgende mener jeg , at Unionen har skabt og net en hel del for at n frem til et renere Europa i disse sidste seks mneder .
Jeg vil isr gerne hylde min kollega , min egen vice-premierminister , John Prescott , for det arbejde , han har gjort bde i Kyoto og i gr i miljministerrdet .
<P>
( Bifald ) Herudover har Kommissionen gjort store fremskridt med at bekmpe kriminaliteten .
Der er indget en ny pagt med ansgerlandene om samarbejde imod organiseret kriminalitet .
Der er sket en bevgelse henimod et tttere samarbejde mellem medlemsstaterne om kriminalitetssprgsml .
Der er kerneelementerne i en EU-narkotikastrategi for perioden efter 1999 .
Der er vedtaget en pakke af foranstaltninger til sikring af en bedre koordinering mellem politiet og de retlige myndigheder med henblik p at tackle grnseoverskridende kriminalitet . Og der er indget en aftale om at arbejde med henblik p at n frem til gensidig anerkendelse af retskendelser .
<P>
Europa-Parlamentet tillgger med rette en strre benhed stor betydning .
Vi har arbejdet hrdt for at gre Rdet mere gennemsigtigt . Der har vret strre deltagelse i dette rs bne drftelser end nogen sinde fr , og medlemsstaterne er nu blevet enige om at etablere et offentligt register med rdsdokumenter .
Men jeg er udmrket klar over , at der endnu er lang vej at g .
<P>
Jeg er taknemmelig for Deres sttte .
De har bakket os op ved det frste topmde for almindelige mennesker , der nogensinde er blevet holdt , og som samlede NGO ' er fra hele Europa til drftelse af vores dagsorden .
<P>
I Cardiff bifaldt vi ligeledes Kommissionens og Rdets initiativer til en forbedring af deres effektivitet .
Vi blev enige om , at vi , s snart Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret - et skridt , som Storbritannien tog tidligere p ugen - vil skulle tackle de institutionelle sprgsml , der ikke blev lst i Amsterdam .
<P>
Men mit formandskab , ja et hvilket som helst formandskab , br ikke kun huskes som et katalog over resultater men ogs for dets retningssans og flelse for Den Europiske Union , som det reprsenterer .
Jeg hber , at Storbritannien er net langt i det sidste r i dets relationer til resten af Den Europiske Union .
Oksekdskrigens dage - 14 mod 1 - regeringsholdninger hrget af stridende smgrupper i regeringspartiet - er , er jeg glad for at sige , ovre .
<P>
( Bifald fra venstre ) Jeg vil blot p en meget diplomatisk mde sige til de britiske konservative parlamentsmedlemmer her , der har stet bag dissensen imod formandskabet i Europa-Parlamentet : tak for Deres interesse , men vi husker dengang , Deres parti havde kommandoen , og vi nsker ikke de dage tilbage .
<P>
( Bifald fra venstre ) Vi underskrev ogs det sociale kapitel med stolthed .
Vi forhandlede Amsterdam-traktaten uden besvr . Og vi har under vores formandskab arbejdet med vores kolleger som partnere .
<P>
Jeg nsker imidlertid afslutningsvis at vre rlig over for Dem og Europas borgere .
Der er altid to strenge af modstand mod Europa i Storbritannien , og disse strenge afspejles over hele Europa . De er ikke begrnset til Storbritannien .
Den ene er en stor modstander af Europa , hvad der end sker , af regulre nationalistiske rsager .
Her m man simpelthen vinde argumentationen for et moderne synspunkt om , hvordan nationalstater fungerer .
Men den anden streng er anderledes . Den kan sttte Den Europiske Union men er bekymret over dens kurs og handlinger .
Denne opinionsstreng m vi tage os af .
Vi m forst de ting , der bekymrer den . Den er bange for , at Europa er for centraliseret , for fjern og for , at dens konomiske politik er for bundet af regler .
Efter min mening berettiger sdanne bekymringer ikke , at man er imod Europa , men de fortjener , at vi tager os af dem rligt og redeligt .
<P>
Jeg er for Europa - uden nogen som helst forbehold - men jeg er imod status quo .
Vi har brug for en konomisk og politisk reform .
konomisk set har vi brug for et bent , konkurrencedygtigt Europa , der har makrokonomisk stabilitet og dynamik og nyskabelse p dets udbudsside .
Jeg er overbevist om , at uddannelse - og ikke tyngende regulering - er nglen for vores arbejdsstyrke i fremtiden .
Det indre europiske marked m gennemtvinges .
Jeg forkaster princippet om krfternes frie spil og statskontrol over erhvervslivet .
Den tredje vej er da vel at anerkende , at regeringsmagten har en meget vigtig rolle at spille , nemlig en rolle , der stter vores folk og vores erhvervsliv i stand til og bemyndiger dem til at trives p et nyt globalt marked .
<P>
Den europiske samfundsmodel br ikke og vil ikke blive opgivet .
<P>
( Bifald ) Men den br revideres , sledes at den kan srge for solidaritet i verdenen af i dag med internationale finansmarkeder , forandringer i arbejdssituationen og teknologisk revolution .
<P>
Ved siden af denne konomiske reform har vi brug for politisk reform .
Vi har brug for en vision om et Europa , der gr det muligt for folk at fle sig sikre i deres nationale identitet , samtidig med at man rkker hnden ud og tager europisk partnerskab til sig .
P nogle omrder skal vi blive mere integrerede , og p andre kan meget mere gres p nationalt , regionalt og lokalt niveau .
Vi m tnke dristigt p , hvordan vi forener Den Europiske Union med dens borgere , p dens institutioner p nationalt og p europisk niveau .
Det er efter min mening , hvad den kommende debat i Europa vil handle om .
Vi indledte den i Cardiff , vi vil fre den videre ved det uformelle topmde i strig i oktober , og det er en debat , som vi m f alle Europas institutioner , herunder Parlamentet , med i .
<P>
Hr. formand , vi mangler , som De ved , stadig at trffe nogle beslutninger om Europa i Storbritannien .
Men langt om lnge er Storbritannien engageret ; det er konstruktivt ; og vi ved , at vi har noget at give og noget at lre .
For Europa og for reform - det er mit standpunkt , det er Det Europiske Rds standpunkt , og det er vores vlgeres og vores folks standpunkt .
Jeg tror p det europiske ideal .
Jeg vil have , at det atter skal leve i den nye generations hjerter .
Jeg hber , at vores formandskab , nr man ser p det i bakspejlet , vil blive set at have udviklet en rkke argumentationer om den langsigtede fremtid , der kan bidrage til at stte nyt liv i dette ideal .
<P>
Hr. formand , det har vret en re at vre formand for Den Europiske Union .
Jeg betragter det som et privilegium .
Det har vret mig en fornjelse at arbejde sammen med Dem og parlamentsmedlemmerne , og jeg takker Dem for at have hrt p mig i dag .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , hr. premierminister .
Dette formandskab har gennem dets ministre og embedsmnd imdekommet Deres eget personlige nske om at udvikle gode relationer med Parlamentet og dets formand i en samarbejdsvillig og venlig nd .
Det takker jeg Dem meget for .
<SPEAKER ID=12 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede parlamentsmedlemmer . Rdsformanden , premierminister Tony Blair , har netop gjort status over det britiske formandskab .
Jeg kunne personligt godt tnke mig at uddybe nogle betragtninger over det nyligt overstede topmde i Cardiff .
<P>
Premierministeren satte som motto for sit formandskab at komme tttere p borgerne , og det har han forfulgt med den overbevisning og entusiasme , vi kender ham for .
Topmdet i Cardiff var ikke et mde for konkrete eller afgrnsede beslutninger .
Disse blev taget i de foregende mneder .
Jeg tnker her selvflgelig p beslutningen om euroen og p igangsttelsen af udvidelsesprocessen .



Vi kan ikke hver tredje mned tage historiske beslutninger .

Men mdet i Cardiff var dog ikke desto mindre et vigtigt og positivt mde .
Vi afholdt mdet i et generelt forbedret klima , der vidnede om , at der igen hersker tillid til EU .


<P>
EU er kommet p sporet igen .
EU bevger sig fremad .
Euroen kommer .
Der er nu for alvor kommet gang i vksten igen , med 3 , 2 % for frste kvartal af 1998 .
Endelig er arbejdslsheden lav .
Vi er nede p det niveau , vi havde i 1993 .
Det er meget opmuntrende , selvom vi stadig har et stykke vej at g .
Det blev understreget kraftigt af stats- og regeringscheferne under diskussionen om de nationale handlingsplaner for beskftigelsen .
Rdet har udnyttet denne situation til at vende sig beslutsomt mod fremtiden .
Takket vre de historiske fremskridt , vi har gjort i den seneste tid , har stats- og regeringscheferne kunnet fordybe sig reelt i en debat om EU ' s fremtid , og det glder jeg mig i srlig grad over . Vi har netop internt i Kommissionen igangsat meget omfattende overvejelser af den art , isr angende vores egen institution .
<P>

Efter denne korte indledning vil jeg gerne hurtigt gennemg Det Europiske Rds store temaer .
<P>
Frst den konomiske reform .
Som De ved , har Kommissionen fremlagt et ambitist forslag angende de brede retningslinjer for den makrokonomiske politik , og hvis jeg skal vre helt rlig , s er teksten faktisk under tiden ubehagelig over for snart den ene , snart den anden medlemsstat .
Det er nu p tide , at vi gr fra generelle besvrgelser og fromme nsker til en reel konomisk koordination , hvis euroen skal blive en varig succes .
<P>
Endelig har KOFIN-Rdet , der endnu arbejder lidt for meget ud fra gamle vaner , desvrre lagt en dmper p vores projekt , idet den enkelte minister har forsgt at lade sit eget land fremst i det bedste lys .

Det betragter jeg som en ungdomssynd , men det er ndvendigt meget hurtigt at blive voksen .

Jeg har taget dette sprgsml op p stats- og regeringschefniveau , og jeg fandt til min store tilfredshed , at der var en positiv lydhrhed over for vores betragtninger , som blandt andre hr .


Herman fra dette Parlament deler .

Mine kolleger i Rdet ville helt sikkert ikke ndre retningslinjerne i r , men de fremsatte i deres konklusioner en meget klar politisk meddelelse om ndvendigheden af for fremtiden at styrke udarbejdelsen af retningslinjerne og gre disse til et virkeligt koordinationsinstrument .

<P>
Hvad angr beskftigelsen , tror jeg , at vi har ret til at vre tilfredse med , det vi har net i lbet af det sidste r .
Den metode for retningslinjerne og de nationale handlingsplaner ( der blev defineret i Luxembourg ) , er allerede blevet til almindelig praksis . Jeg m virkeligt rose medlemsstaterne , for den indstilling de har lagt for dagen i denne sag .
Diskussionen om beskftigelsen i Cardiff var fremragende .
I Wien vil vi gre en frste status over de nationale handlingsplaner , der er sat i gang .
Jeg er overbevist om , at den vil vre positiv . Jeg er imponeret over den stdighed stats- og regeringscheferne lgger for dagen for at gre en strategi for beskftigelsen til en succes p langt sigt .
<P>
Beskftigelsen er et af omrderne i vores integrerede strategi . Lige siden min start i 1995 har jeg skabt reelle resultater for det indre marked , der er en af mine prioriteter .
Ogs der har vi forstet , at en opgrelse vil vre opmuntrende . Indarbejdelsen af direktiverne gr stadigt bedre , og stats- og regeringscheferne har udtrykkeligt understreget Kommissionens vigtige rolle med hensyn til at srge for , at bestemmelserne for det indre marked overholdes .
Det er jeg meget glad for .
Jeg kan ogs konstatere , at liberaliseringen , f.eks. inden for telekommunikation , har frt til en vkst p mere end 8 % om ret p disse omrder .
Det er noget , der skaber arbejdspladser . Inden for luftfarten hjlper vi med til at snke billetpriserne betydeligt , og de seneste beslutninger om liberalisering inden for gas og elektricitet har fra nu af ndret energilandskabet i EU .
<P>

I Cardiff beskftigede vi os ogs med , hvordan man bedst kunne styrke ivrkstternden i EU .






Jeg kan f.eks. nvne den meget vigtige adgang til risikovillig kapital og mere generelt et systematisk fremstd for vores sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Den konomiske reform er absolut ndvendig , men borgerne krver meget mere af EU .
I den forbindelse tror jeg , at Rdets vedtagelse af vores forslag til at indarbejde miljbeskyttelsen bedre i Unionens politikker er en virkelig god ting .
For det er ikke nok at indfre dette princip i traktaten , det er ogs ndvendigt at ivrkstte det konkret p alle vores handlingsomrder .
<P>
Et andet emne , der direkte optager vores borgere er det retslige omrde og de interne anliggender .
Unionen opbygger lidt efter lidt en solid og effektiv aktivitet p dette omrde .
Jeg glder mig over , at Det Europiske Rd udtrykkeligt har bedt Kommissionen og Rdet om med henblik p Wien at udarbejde en handlingsplan for gennemfrelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et rum for frihed , sikkerhed og retslige anliggender .
<P>
Som forventet gav diskussionen i Cardiff om Agenda 2000 ikke anledning til bemrkelsesvrdige fremskridt .
De forskellige delegationer stod i store trk fast p deres holdninger for ikke at svkke deres forhandlingspositioner . Man brugte sledes lang tid p at finde passende formuleringer for at forklare , at man endnu ikke var enige .
Det er dog ikke s alvorligt p dette stade . Men fra nu af under det strigske formandskab bliver det ndvendigt at tage en dobbelt mundfuld .
Det vil nu ikke lngere vre nok at sige , at alt kan passe sammen for at undg at skulle bevge sig .
Det bliver ndvendigt at forhandle .
For mig var det afgrende i Cardiff at opn , at Rdet forpligtede sig klart p tidsplanen . Det opnede vi .
Jeg har tillid til , at stats- og regeringscheferne vil respektere og lgge sidste hnd p pakken - for det er en pakke , det drejer sig om - i marts 1999 . I og med , at der blev aftalt et mde for dette emne den 25-26. marts , gav de et klart signal .
<P>
Hvis noget emne har stet i centrum for alle diskussioner i dagene op til topmdet , var det helt sikkert EU ' s fremtid .
Der var mange spekulationer om reelle og imaginre intentioner hos den ene eller den anden part .
Men jeg m konstatere , at debatten p selve Cardiff-mdet var ben , konstruktiv og uden nogen form for nag .
Stats- og regeringscheferne ved , at Fllesskabets metode , retten og at vi har strke institutioner og - isr en strk Kommission , der arbejder til gavn for alle - er en forudstning for , at EU bevger sig fremad .

<P>
( Bifald ) Vi tog tre temaer op .
Frst de institutionelle sprgsml , hvor den frste prioritet naturligvis er at f ratificeret Amsterdamtraktaten .
Men alle har erkendt , at en ny institutionel reform er ndvendig fr den frste udvidelse .
Jeg ved , at Parlamentet tillgger dette meget stor betydning , og det vil vi f lejlighed til at tale om .
Derefter kom vi til arbejdsgangen i og strukturen for institutionerne .
Jeg tror , at enhver af vores institutioner skal kigge dybt i sin egen bevidsthed og undersge sine egne strukturer og arbejdsgange set i lyset af de nye behov . For mit vedkommende kan jeg henvise til det arbejde , Kommissionen allerede har indledt , om hvor den vil befinde sig i morgen .
<P>
Det tredje tema var den demokratiske legitimitet og subsidiariteten .
Jeg glder mig over , at der er debat om dette punkt forudsat selvflgelig , at den foregr i en gte fllesskabsnd , og i total respekt for fllesskabsretten og ogs forudsat , at man erkender , at borgerne under tiden vil vre irriterede over for meget EU , og mange endnu oftere vil krve mere EU .
Jeg er personligt net frem til nogle formuleringer om selve subsidiaritetens natur og isr om ndvendigheden af at klargre ansvarsomrderne .
Som jeg sagde fr , fejede enhver i Cardiff for sin egen dr .
Jeg er parat til at gre det , men jeg krver , at man siger sandheden til borgerne , om hvem der gr hvad .
Jeg vil gerne gentage , at stats- og regeringscheferne gik i gang med alle sprgsmlene med en positiv indstilling , idet de s fremad .
De insisterede meget p ndvendigheden af , at de involverede sig personligt i denne debat , og det er i den forbindelse , jeg gerne vil rose dem for beslutningen om at afstte tid til et uformelt mde for stats- og regeringscheferne under det strigske formandskab .
<P>
Jeg kan sledes konstatere at vi lidt efter lidt og et efter et er i gang med at realisere de store ml , vi fastsatte i 1995 .
Det er i vrigt takket vre disse fremskridt , at vi nu kan vende os beslutsomt mod fremtiden .
Det britiske formandskab har under ledelse af Tony Blair udfrt et fremragende stykke arbejde og har gjort det muligt for Unionen at g fremad p de fleste af disse omrder .
Jeg vil gerne her udtrykke min tilfredshed med den atmosfre af forstelse og konstruktivt samarbejde , der har vret fremherskende i forholdet mellem dette formandskab og Kommissionen gennem hele den forlbne seks mneders periode .
Jeg glder mig over , at den britiske regerings officielle holdning over for EU har ndret sig .
Jeg er sikker p , dette vil f positive konsekvenser for , hvordan man opfatter EU i Storbritannien .
Dette er vigtigt for EU og for Storbritannien .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Socialdemokraterne i Parlamentet indlede med at nske premierminister Blair velkommen til Europa-Parlamentet .
Det er en stor fornjelse at vre det frste medlem af EuropaParlamentet , der fr lov til at f ordet i denne debat og varmt nske den frste britiske premierminister fra Labour velkommen til Europa-Parlamentet .
Du er meget velkommen , Tony .
<P>
Det er mig en yderligere fornjelse at kunne nske ham velkommen som leder af mit parti , og det gr jeg inderligt .
<P>
Disse sidste seks mneder har vret vigtige mneder for det politiske liv i Storbritannien og for dets relationer til Den Europiske Union .
Det er temmelig umuligt at overvurdere betydningen af den holdningsndring , der nu er tydelig i Storbritannien , og som er blevet bevidnet af Deres ministres hyppige besg i Parlamentet under formandskabet .
Vi her i Parlamentet husker f.eks. alt for godt de tidligere konservative ministres arrogante ignoreren af Europa-Parlamentet og isr den davrende landbrugsminister , Douglas Hoggs afslag p en invitation om at komme og forklare sin hndtering af BSE-krisen ...
<P>
( Bifald fra venstre ) ...
der har haft og fortsat har s katastrofale konsekvenser i Storbritannien og i resten af Europa .
<P>
I modstning hertil aflagde Deres landbrugsminister , Jack Cunningham , Europa-Parlamentet sit sjette besg p seks mneder tirsdag i denne uge .
Han har gjort en masse for at forklare , drfte og skabe tillid til , at Deres regering trods de komplicerede problemer og enorme omkostninger for Storbritannien vil handle i god tro for at fjerne BSE fra den britiske oksekdsindustri .
Hans tilgang er et godt eksempel p Deres regerings ndrede holdning , tone , indstilling og vsen over for Europa .
Denne forandring har helt klart en effekt p holdningerne i Storbritannien og bidrager til at skabe et mere velafbalanceret syn p Den Europiske Union .
<P>
Selvom dette Parlament naturligvis uundgeligt vil have uoverensstemmelser med Det Europiske Rd , uanset hvor uangribeligt formandskabet mtte vre , er der ingen , der er i tvivl om den britiske regerings hensigt og engagement , nr det glder om at spille en fuld rolle i Den Europiske Unions liv , selvom det undertiden mtte vre kontroversielt .
For dette mere end andet lyknsker og takker hele Parlamentet Dem , hr. premierminister .
<P>
Nr man ser p , hvad det britiske formandskab har net , er det umuligt kun at se p resultatet af Cardiff-topmdet .
Dette formandskab er bemrkelsesvrdigt p grund af to enestende begivenheder , der fandt sted i marts og maj .
Igangsttelsen af udvidelsesprocessen i marts markerede bningen af en ny ra i Den Europiske Unions udvikling .
I vores side af Parlamentet sttter vi udvidelsen for at sikre fred og stabilitet p vores kontinent ogs uden for EU ' s grnser .
Vi nsker et rigt og dynamisk Europa og ved , at det ikke kan bygges p et Europa , hvor intolerance , yderliggende nationalisme og konflikt rder eller ulmer lige under overfalden .
Den Europiske Union er en enestende model til lsning af konflikter .
Og hvis der ikke var andre grunde til udvidelse , ville vi i den socialdemokratiske gruppe sttte den af denne grund frem for nogen anden .
Den succesfulde bning af Europa-konferencen og de bilaterale forhandlinger med seks af de elleve ansgerlande fortjener vores varmeste anerkendelse .
<P>
De vil nok tilgive mig , hr. premierminister , nr jeg siger , at sstningen af den flles valuta den 2. og 3. maj var en knap s pletfri operation , selvom vi alle stter pris p , at De forsgte at forene tilsyneladende uforenelige holdninger , hvilket er noget , vi meget ofte m sls med her i Parlamentet .
<P>
Min gruppe har i mange r vret kritisk indstillet over for den mde , hvorp Rdet hndterer udnvnelsen til de vigtigste politiske og nu konomiske stillinger i Unionen .
Selvom vi alle sknner , at sstningen af den flles valuta gudskelov markedsmssigt var en ubetinget succes , var der reel forfrdelse over sknderierne mellem statscheferne , som ss af alle .
Jeg gr ud fra , at De , hr. premierminister , som manden i midten m dele nogen af denne forfrdelse .
Vi er taknemmelige for , at De havde held til at lse dette p en god mde og for , at euroen er blevet en realitet .
Mske kunne vi opfordre Dem til at sge at finde frem til en mere tilfredsstillende metode til fremtidige udnvnelser af folk til de hjeste stillinger , nr De indleder Deres uformelle drftelser med de andre regeringschefer i strig i oktober for at se p , hvordan man kan gre Unionen mere forstelig for dens folk .
<P>
Euroen er ssat .
Jeg m sige , at vi var ret s tilfredse med den rolle , Parlamentet spillede i denne proces .
Min gruppe er nu besluttet p , at vi vil gre vores forhold til eurobeslutningstagerne til en seris og prcis prioritet .
Det er vores ansvar at udve denne funktion effektivt og sikre , at vores nationale parlamenter bliver holdt fuldt ud briefet om den regnskabspligt , som vi skal udve over for centralbanken , dens formand og styrelsesrd .
<P>
I Cardiff fandt den frste vurdering sted af de nationale handlingsplaner for beskftigelse , som de enkelte regeringer har udarbejdet .
Vi takker Dem for at have frt denne dagsorden frem .
Helt rligt er vi i de sidste fem r blevet noget trtte af den overflod af ord , der er blevet udtrykt om behovet for at hjlpe de 18 millioner arbejdslse i Den Europiske Union .
Vi har hrt mange af disse ord her .
Ja , vi har endda frembragt en masse af dem .
<P>
Valget af Dem i maj sidste r og af hr . Jospin i Frankrig en mned senere skabte et progressivt flertal i Rdet , der gjorde det muligt for us at bevge os rent konkret fra ord til handling via etableringen af beskftigelseskapitlet i Amsterdam-traktaten , det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg og fastlggelsen af en rkke reelle delte ml for jobskabelse .
<P>
Cardiff-topmdet styrkede beskftigelsespolikkens lighedskriterier : med sttte til kvinder , handicappede , etniske mindretal og naturligvis de langtidsledige .
Nogle nationale handlingsplaner er absolut bedre end andre , men vi har dem i det mindste .
Vi bemrker , at den britiske regering var den frste , der udarbejdede en sdan plan , og den har ageret som katalysator for den hurtige og vigtige udarbejdelse af andre .
<P>
Hr. premierminister , jeg vil gerne p Europa-Parlamentets vegne bifalde det , De lige har sagt om et sprgsml , der giver anledning til et alvorligt problem for borgere og NGO ' er over hele Den Europiske Union .
Jeg henviser her til den dom , der i sidste mned blev afsagt af Domstolen om penge , der er blevet anvendt af Europa-Kommissionen uden et udtrykkeligt retsgrundlag for sdanne udgifter .
Som flge af denne dom har Europa-Kommissionen , som De ved , truffet den beslutning , man kunne forvente , om at stte en stopper for alle udgifter fra den pgldende budgetpost .
Dette betyder f.eks. budgetposter vedrrende social udstdelse , ldre , idrt i Europa , bekmpelse af racisme , sttte til handicappede , folkesundhed , antipersonelminer og naturligvis NGO ' ers arbejde i udviklingslandene .
Vi kan alle ved et hurtigt jekast se , at disse sm men betydelige budgetposter er poster , der har haft en betydelig indvirkning p tilvrelsen for nogle af vores Unions mest trngende borgere og for dem , vi sger at hjlpe uden for vores grnser .
Vi er alle enige om , at finansiering fra Den Europiske Union br have et ordentligt retsgrundlag .
Dette princip er med rette blevet sikret ved denne dom .
Jeg er glad for , at De har givet Deres tilsagn om at tage affre og sikre et retsgrundlag for disse udgifter , som De har gjort klart , at De ikke har til hensigt at skade .
<P>
I de resterende dage af Deres formandskab regner vi med , at De vil sikre , at ordene " et folkets Europa  vil f en reel og varig genklang gennem denne handling .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med det problem , der blev rejst i Cardiff om EU-institutionernes legitimitet og rdsreprsentanternes nske om at bringe Europa tttere p dets folk , hvilket er noget , vi sttter meget strkt .
Der mangler stadig at blive gjort meget for at sikre , at Unionen er rede til udvidelsen i de kommende r .
I Amsterdam lykkedes det ikke at frdiggre dette arbejde , og for s vidt som den debat , som De har igangsat , vil behandle disse punkter , hilser vi den meget velkommen .
Jeg forstr imidlertid , at Rdet - og det sagde De rent faktisk - nskede , at denne debat skulle vre mere vidtrkkende end blot disse uafsluttede sprgsml .
Jeg forstr ogs , at Rdet nsker at se p selve arten af Unionens institutioner , p benhed og demokratisk legitimitet .
Det er komplekse og flsomme sprgsml , der m gres noget ved .
Jeg er ikke i tvivl om , at Europa-Parlamentet vil gre sine synspunkter kendte over for statscheferne inden det uformelle mde i oktober .
Jeg m ogs sige , at Det Europiske Rd for frste gang i mands minde for nogen her i Parlamentet rent faktisk har lyttet til vores bnner om at se p de almindelige betingelser omkring Europa-Parlamentets medlemmers udvelse af deres pligter .
<P>
Under hele denne parlamentsperiode er Parlamentet blevet forfulgt af konstante pstande om medlemmers misbrug af diter og godtgrelser .
Jeg noterer , at De i de britiske aviser i denne uge er citeret for at have sagt , at De , samtidig med at De med rette insisterer p at gre noget ved dette , nsker at anerkende , at det overvldende flertal af medlemmer af Europa-Parlamentet er rlige , hrdtarbejdende mennesker , der retter sig efter vores retsforskrifters bogstav og nd .
Vi takker Dem for denne anerkendelse og forsikrer Dem om vores beslutsomhed omkring dette sprgsml .
Iflge traktaten skal der enstemmighed til i Rdet , hvis disse sprgsml skal lses .
Vi er ivrige efter at f dem lst .
Vi nsker , at det nste Parlament skal vre klar over dets medlemmers delte mandat , deres rettigheder og ansvar , deres privilegier og immunitet .
Det er ikke nemt at samle 15 forskellige landes parlamentre og politiske kulturer og skabe en flles europisk kultur i denne henseende .
Men hvis vi , de 626 medlemmer af Europa-Parlamentet , ikke kan gre dette , s m vi hellere opgive at forsge at udvikle en flles vision om fremtiden for Unionens 370 millioner borgere .
<P>
Vi nsker at sikre , at det Parlament , der efterflger os her i juni nste r , kan lgge dette sprgsml bag sig , og vi bifalder Deres forpligtelse til at arbejde sammen med os om at gre noget ved dette .
<P>
Hr. premierminister , jeg anerkender mske mere end nogen anden her , hvor meget De har stttet en Europa-venlig politik i vores parti og en konstruktiv Europa-venlig politik for Storbritannien i Den Europiske Union .
Jeg takker Dem som min partiformand , som britisk premierminister og som formand for Rdet for Den Europiske Union .
<P>
( Bifald ) )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger .
Hr. formand for Rdet , p vores gruppes vegne hilser jeg Dem velkommen ved Deres frste optrden her , og jeg takker Dem for det arbejde , som De har gjort under Deres formandskab .
<P>
Deres formandskab kendetegnes af to beslutninger , som til stadighed vil hre hjemme i den europiske integration . Indledningen af forhandlingerne med landene i Centraleuropa samt elleve medlemsstaters beslutning den 2. maj om sammen at skabe den flles valuta .
Unionen str nu over for en virkelig udfordring .
Den Monetre Union , en kraftig lftestang i den fderale integration , skal fuldfres .
Udvidelsen til 25 medlemsstater vil f forskellene i konomiske prstationer og den kulturelle og politiske forskelligartethed til at ges mrkbart .
Hvem kan nu stadig holde fast ved , at en s udvidet Union stadig kan fungere uden flertalsbeslutninger ?
Det Europiske Rd har under Deres ledelse stillet fundamentale sprgsml .
Hvordan kan vi styrke den europiske identitet i verden ?
Hvordan kan vi sikre dens legitimitet i befolkningen ?
Hvordan kan vi fordele befjelserne i dette nye Europa og i den forbindelse forsone demokrati , ansvar og effektivitet med hinanden ?
Cardiff formulerer bestemt ikke noget svar p disse sprgsml .
Men vi er glade for , at et uformelt Europisk Rd i oktober vil arbejde p institutionernes fremtid .
Det ville vre utnkeligt , at Kommissionen , som traktaternes vogter , ikke ville blive involveret i overvejelserne i forbindelse med institutionernes forbedrede funktion .
<P>
Er vi ikke kommet tt p det ml , som Unionens grundlggere havde for je for et halvt rhundrede siden ?
Er tiden ikke inde til at lgge fundamentet for en konstitutionel bygning , som vedvarende og tydeligt vil fastlgge kompetenceniveauerne i Unionen ?
Vi sttter budskabet fra Cardiff om at bringe Europa tttere p borgerne .
Europa skal derfor have et ansigt .
Udenrigspolitikken , hr. rdsformand , var ikke tilstrkkeligt genkendelig .
Vi mener , at Deres formandskab var for beskedent i Kosovo-krisen , i spndingerne mellem Indien og Pakistan og med hensyn til at rde bod p trojkaens fiasko i Algeriet .
Vi skal vre tilhngere af en mere autentisk europisk udenrigspolitik , ogs hvis Europa derved skal give sin holdning strkere til kende over for USA .
<P>
Hr. formand , de europiske institutioners legitimitet og subsidiaritet udgjorde kernen i diskussionen i Cardiff .
Jeg vil ikke falde for den lette fristelse til at gre EU-institutionerne , og nrmere bestemt Kommissionen , til syndebuk .
Vi m faktisk gre en ende p trangen til at trffe bestemmelser .
Men vi m ogs erkende , at Kommissionen har plagt sig selv kravet om subsidiaritet og har reduceret sine forslag .
Men vi m ligeledes sige , at det indre marked aldrig ville vre lykkedes uden de initiativer , som Kommissionen har taget .
Det er meget let p det nationale omrde at tage ren for den europiske solidaritets succeser .
Dette er meget lettere end at erkende , at institutionerne har fungeret godt .
Det drejer sig sledes ofte om meget uberettigede bebrejdelser .
Vi m tvrtimod overbevise vores medborgere om , at de i deres daglige liv kan takke den europiske politik for meget med hensyn til beskyttelsen af miljet , styrkelsen af den interne sikkerhed og samarbejdet mellem politiet og retsvsenet .
<P>
Hr. rdsformand , vores kontinent har genfundet dynamismen fra en sund konomi .
Den konomiske konvergens skal styrkes mere , den flles aktion mod arbejdslsheden , Deres ord , Deres aktion , sttter vi .
Den m skabe nye job , den europiske sociale model skal opretholdes .
Jeg hber , at De vil kunne tage initiativer til at rette op p de unskede og negative flger af Domstolens seneste afgrelse .
Sammenlignet med den finansielle krise i Sydstasien , vanskelighederne i Rusland og Japan , udgr det europiske samarbejde og indfrelsen af euroen en strk trumf for vores konomier .
Det er sledes p hje tid , at det europiske projekt skildres med mere brogede farver , at fremtiden imdeses med en tydeligere optimisme , og at de enorme muligheder , som vi har ved at leve p et kontinent med varig fred , med et strkt demokrati og med en af jordens hjeste kulturelle og materielle levestandarder , fremhves over for offentligheden .
Lad os derfor holde op med at opfre os reserveret eller mistnksomt over for Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand for Det Europiske Rd , jeg tror ikke , at det er godt , at der her i Forsamlingen , i Europa-Parlamentet , drftes interne modstninger .
Det er bl.a. derfor , at jeg i dag siger , at det er Deres fortjeneste i Deres land , at mentaliteten og modet er ndret .
Europa er tilbage .
Lad os fortstte med at samarbejde for sammen at fuldende dette mestervrk af civilisation , som det europiske ideal er , og jeg takker Dem ogs p vores gruppes vegne for det arbejde , som De har gjort i denne henseende .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="de Vries">
Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne hilse Det Forenede Kongeriges nye tilgang til Europa velkommen , sdan som den s veltalende er blevet skitseret af premierministeren for lidt siden : for Europa og derfor for reform .
Efter vores mening har det vigtigste resultat af de sidste seks mneder vret normaliseringen af forholdet mellem Det Forenede Kongerige og alle os andre .
Dette er vigtigt , for Den Europiske Union behver Det Forenede Kongerige lige s meget , som Det Forenede Kongerige behver Unionen .
Velkommen tilbage , UK !
<P>
Jeg hilser ogs premierminister Blairs personlige bestrbelser p at n frem til en varig fred i Nordirland velkommen .
<P>








( Bifald )
<P>
( NL ) Hr. formand , jeg er ikke bekymret for Det Forenede Kongerige . Men jeg er stadig mere bekymret for et andet vigtigt europisk land : Tyskland .
Topmdet i Cardiff var prget af det kommende tyske valg .
Valg fr i et demokrati bde det bedste og det vrste frem .
Og sledes er topmdet i Cardiff blevet et topmde med populisme . Forbundskansler Kohls og andres kritik af de europiske institutioner er lige s hyklerisk som forkert .
Hvad er Kommissionens vigtigste opgave ?
Det er at optrde som traktatens vogter . Netop nr Kommissionen ogs minder de mest magtfulde medlemsstater om spillereglerne , handler den i overensstemmelse med traktatens ordlyd og nd .
I stedet for at kritisere Karel van Mierts politik skulle Tyskland sledes hellere afvikle f.eks. sine konkurrenceforstyrrende subsidier til kulindustrien.Kritikken af Domstolen er lige s hyklerisk . Domstolen afgjorde for nylig , at to luxembourgere , som henholdsvis havde kbt briller i Belgien og ville have en behandling hos en specialtandlge i Tyskland , havde ret til godtgrelse af disse udgifter .
Dermed satte Domstolen sig overhovedet ikke p lovgiverens stol , sledes som den danske statsminister og den tyske ministerprsident hvdede . I mangel af harmoniseringslovgivning ssom p dette omrde skal traktatens grundprincipper anvendes .
For fremtiden glder den frie bevgelighed for personer ikke blot for sunde europere , men ogs for syge . Er det ikke netop borgernes Europa ?
<P>
( Bifald ) Vi er imod en europisk superstat , sagde prsident Chirac og forbundskansler Kohl .
Det er alle imod . Alts hvem kritiserede de ?
Og hvad kritiserede de ?
Da ikke Maastricht- og Amsterdam-traktaten , som de selv har tilvejebragt ?
Den slags spilfgteri skader Unionens anseelse .
Unionen kan kun bringes nrmere borgerne , hvis ledende nationale politikere accepterer ansvar for Unionens handlinger .
<P>
Hvordan kan Unionens demokratiske legitimitet ges ?
Jeg ser tre muligheder .
For det frste : indfrelse af et ensartet valgsystem p grundlag af proportional reprsentation inden de nste europiske valg .
For det andet : Europa-Parlamentets fuldstndige reform af alle interne godtgrelser , sledes at kun virkelige udgifter refunderes , og indfrelse af en flles statut for medlemmer .
For det tredje : indfrelse , sledes som Jacques Delors og andre har opfordret til , af en form for rdgivende folkeafstemning med henblik p den nye kommissionsformand .
Hvis socialdemokrater , kristelige demokrater , liberale og grnne hver opstiller en kandidat til formandskabet for Kommissionen , kan det give de europiske valg en ny dynamik .
Det lgger strre magt i hnderne p de europiske borgere . Det giver Kommissionen strre legitimitet .
<P>
I Cardiff er der talt meget om borgernes Europa .
Det glder jeg mig over .
Jeg hber , at handlingerne nu hurtigt vil flge .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg hilser den britiske premierminister varmt velkommen til Europa-Parlamentet .
Jeg nsker at takke ham og hans kolleger for et meget effektivt formandskab for Den Europiske Union .
Jeg vil gerne fastsl , at der til enhver tid er blevet udvist dette Parlament og dets medlemmer enhver mulig hflighed og bistand p politisk og officielt plan .
Jeg vil gerne udtrykke , hvor taknemmelige medlemmerne er for dette .
Jeg vil gerne takke premierministeren for hans bidrag her til formiddag .
Jeg vil ogs gerne takke formanden for Kommissionen for hans bidrag og sige , at min gruppe strkt nsker at sttte hovedbudskabet i det , kommissionsformanden har sagt her i dag .
<P>
Cardiff-topmdet har mere vret en velse i statusopgrelse end en velse , hvor der er blevet truffet vsentlige beslutninger .
Men ikke desto mindre er der blevet fastsat en ambitis tidsplan for at n frem til vsentlige aftaler om reform af den flles landbrugspolitik , om regional- og socialfonden og budgettet .
Der er tale om politiske omrder , der er centrale for Den Europiske Union .
Beslutningerne vil have en direkte og umiddelbar indvirkning p Unionens borgere - det vre sig vores landbrugs- og fiskerisamfund , de ansatte i industrien - sm- og mellemstore virksomheder , land- og bysamfund og de borgere , der bor i mindre udviklede regioner og p er .
Disse beslutninger m ikke blive deltidsgidsler i valgkampagnernes hede .
<P>
Det Europa , som vi bygger , m begunstige et altfavnende samfund , der bekymrer sig om sine medmennesker , og hvor alles interesser respekteres .
Men med 18 millioner mennesker i Unionen berrt af arbejdslshed , herunder unge og langtidsledige , bliver dette ml ikke net .
En tackling af arbejdslsheden gennem en lang rkke foranstaltninger m fortsat st verst p vores sociale dagsorden .
Hvis vi ikke har held til at n dette , vil resultatet vre bevarelsen af et to-lagssamfund bestende af dem , der er med og dem , der ikke er med .
Jeg beklager , at der ikke har vret overvejelser om at etablere et nyt program til bekmpelse af social udstdelse og aktioner til fordel for de ldre .
Jeg appellerer til rdsformanden og den kommende rdsformand om at forsikre Parlamentet om , at de nye initiativer , der mtte vre ndvendige , vil blive ivrksat .
<P>
De konklusioner om arbejdslsheden , der er skitseret i del 3 af formandskabets dokument , udgr mere en oversigt over , hvad der nu er ved at blive gjort end en rkke nye initiativer .
Kun tiden vil vise , om de vil vre succesfulde .
Hvis vi skal flge formandskabets konklusioner , s udgr de femten handlingsplaner for beskftigelsen , der er blevet forelagt af medlemsstaterne , en reel bestrbelse p at fremme unge menneskers , langtidslediges og kvinders beskftigelsesegnethed .
Det betyder , at de krav , vi har stillet om udvikling af frdigheder , livslang uddannelse , forbedring af forholdene for sm- og mellemstore virksomheder og selvstndige er ved at blive ivrksat .
Og dette br i allerhjeste grad hilses velkomment .
Det , vi nu har brug for at se , er en praktisk og snarlig ivrksttelse af disse handlingsplaner .
En rkke eksempler p kursen for det fremtidige arbejde og beskftigelsen er at finde i konklusionerne .
Desvrre er de ikke srlig detaljerede med hensyn til f.eks. brnepasningsordninger .
<P>
Vi tillgger en succesrig indfrelse af euroen stor betydning .
Det er meget vigtigt , at de resterende lovgivningsmssige og praktiske skridt bliver taget snarest .
De forhandlinger , der er begyndt om Agenda 2000 , er blandt de vigtigste , der nogensinde er blevet gennemfrt af Unionen .
Der vil skulle trffes valg af nglepolitikker , der vil f vsentlige langsigtede konsekvenser for alle vores lande .
Agenda 2000 er bestemt af grundlggende betydning for Unionens fremtidige udvikling .
Det har ikke blot konsekvenser for nuvrende medlemsstater men ogs for hele udvidelsesprocessen .
Samhrighedsprocessen for de eksisterende mindre-udviklede regioner m under ingen omstndigheder blive bragt i fare , og der br heller ikke vre nogen forbindelse mellem deltagelse i MU ' en og berettigelse til at modtage sttte fra Samhrighedsfonden .
Hele sprgsmlet om overgangsordninger er af strste betydning .
Hvad mit land angr , m de f.eks. vre tilstrkkelige hvad angr finansieringsniveau og -varighed for at kunne imdekomme vores fortsatte betydelige udviklingsbehov .
<P>
Reformen af den flles landbrugspolitik er meget omdiskuteret .
Landbruget er et af vores strste aktiver .
Agenda 2000 m styrkes og ikke delgge den flles landbrugspolitik .
Det er af vsentlig betydning for bevarelsen af vores familielandbrug og livet i vores landdistrikter .
Efter min mening udgr de nuvrende forslag ikke noget rimeligt grundlag for forhandling .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne personligt lyknske Dem med Deres og min premierminister Bertie Aherns indsats hvad angr fredsaftalen for Nordirland , der blev indget den 10. april .
Jeg vil ogs gerne anerkende og inderligt takke medlemmerne af Europa-Parlamentet for deres sttte til fredsprocessen .
Min gruppe vrdstter Det Europiske Rds yderligere sttte til denne historiske aftale og dets fornyede engagement i , at Unionen fortsat br spille en aktiv rolle , nr det glder om at fremme vedvarende fred og velstand i Nordirland .
Vi bifalder isr Rdets opfordring til Kommissionen om at fremstte forslag til , hvordan man kan finde nye og kreative mder til sttte af de nye muligheder , som fredsaftalen vil fre med sig .
<P>
Endelig mener jeg , at det er beklageligt , at Europa-Kommissionen atter er blevet udsat for angreb i forbindelse med det europiske topmde .
Kommissionen har altid varetaget de forpligtelser og det ansvar , den er blevet tildelt , p en upartisk og rimelig mde .
Kommissionen har til stadighed p eksemplarisk vis udfrt sine funktioner som garant for de europiske traktater .
Formand Santer og hans team af kommissrer har konsekvent aflagt beretning om deres aktiviteter for Parlamentet og har ikke efter min mening overskredet den bemyndigelse , der er blevet tildelt dem af Rdet , og jeg hber ikke , at Kommissionen vil blive gjort til syndebuk i nationale valgkampagner i vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe lyknsker jeg Labourregeringen og isr premierministeren med den intelligens og det mod , de har udvist , for at lse konflikten i Nordirland .
<P>
Parlamentet og offentligheden i hele Europa flger spndt de bestrbelser , man gr sig , for at opn fred og demokratisk stabilitet i denne europiske region .
<P>
Vi takker ogs det britiske formandskab for det europavenlige klima , dets mandat er kendetegnet ved , et klima , der var utnkeligt med tidligere regeringer i Det Forenede Kongerige .
<P>
Mske er dette det britiske formandskabs bedste bidrag , for alvorligt talt fremkalder forlbet af halvrsperioden , selv nr man tnker p succesen med euroens tilblivelse og isr resultaterne i Cardiff , ingen entusiasme og heller ikke for megen optimisme i denne periode , der er s vigtig for den europiske integration .
<P>
P den ene side er nsten alle de vigtige beslutninger blevet udsat til efter valget i Tyskland , og p den anden er der opstet tvivl om og risiko for solidaritetens fremtid i Den Europiske Union .
<P>
Vi ser positivt p den begyndende koordinering af de nationale beskftigelsesplaner , som kan vre det frste skridt p vejen til en fllesskabspolitik , der placerer det konomiske og det sociale p samme niveau .
Men Det Europiske Rd har ikke analyseret disse nationale planers levedygtighed , planer , som i mange tilflde ikke fastlgger klare mlstninger og heller ikke bevilger konomiske midler til deres gennemfrelse .
<P>
Vi hber , at Det Europiske Rd i Wien er mere beslutsomt og tnker p erfaringerne fra Frankrig og Italien med hensyn til at nedbringe den ugentlige arbejdstid uden tab af lnindtgter og andre konomisk-sociale foranstaltninger , som br viderefres til den europiske dimension .
<P>
Vores bekymring er stor , fordi diskussionen af Agenda 2000 ikke foregr globalt og afbalanceret , og fordi der er blevet stillet sprgsmlstegn ved strukturfondene og samhrighedsfondene .
Hvis vi vil respektere den nuvrende interne solidaritet og finansiere udvidelsen , er det ndvendigt at overstige loftet p 1 , 27 % af BNP og bevare niveauet for tilfrsler fra de rigeste lande , som vil vre dem , der fr strst udbytte af udvidelsen .
<P>
Med hensyn til det internationale samarbejde sttter vi initiativerne til at genoptage forhandlingerne mellem israelerne og palstinenserne , og vi vurderer , at der skal ves yderligere pression for at opn , at Netanyahus regering respekterer aftalerne fra Oslo og resolutionerne fra FN .
<P>
Vi vrdstter bestrbelserne p at udvikle en europisk identitet i den internationale politik , men hr . Blair tillader mig nok at sige , at det britiske formandskab af og til mere har forekommet at vre USA ' s atlantiske partner end koordinatoren af den europiske udenrigspolitik .
<P>
Med hensyn til den institutionelle reform m vi lre af fiaskoen i Amsterdam .
Situationen er skandals , nr vi tnker p dens uopsttelige karakter , der skyldes udvidelsen , og behovet for en nyorientering af den europiske integration med institutioner , der er i stand til at efterkomme borgernes nsker .
<P>
Til slut vil jeg sige til Dem , hr .
Blair , at en stor del af den europiske venstreflj , som reprsenterer mere end 12 millioner vlgere , ikke kan acceptere , at den monetaristiske ideologi , der kommer til udtryk i konvergenskriterierne og stabilitetspagten , som ledsager euroens tilblivelse , stiller sprgsmlstegn ved den konomiske og sociale samhrighed og udgr en fare for den europiske sociale model , som er et srkende ved vores demokrati , som De har anerkendt , selvom De har talt om dens afslutning , om dens modernisering .
<P>
Men vi br se p alle disse problemer med alvor .
Og for at kunne gre det , for at kunne skabe et solidarisk Europa vil det uden tvivl vre ndvendigt med en flles indsats fra den samlede venstreflj , som det allerede sker i nogle lande i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , sledes som det kunne forventes , har premierminister Blair med megen flair og public relations i begyndelsen af det britiske formandskab blst en hel masse balloner op for Europa , glade balloner fyldt med lfter .
Et borgernes Europa , demokratisk og gennemsigtigt , et Europa , hvor beskftigelse ville f hjeste prioritet , et Europa , som trovrdigt ville arbejde for et sundt milj , som hurtigt ville vandre ind i eurozonen - hurtigt kan man mske nppe kalde det - og med en mere human udenrigspolitik , med en betydningsfuld adfrdskodeks for vbeneksporten .
<P>
Ved afslutningen er mange balloner fljet ind i en blue skies discussion for the future og med mindre hndgribelige resultater end hbet .
En vigtig ndring er i enhver henseende den britiske regerings positive holdning over for Europa .
Slut med de konservatives eurofobi .
Men nr det s drejer sig om sprgsmlet om , i hvilken retning Europa skal udvikle sig , er vi alligevel skuffede over , at De , formand Blair , p Deres pressekonference lagde s stor vgt p initiativet taget af hr . Chirac og hr .
Kohl , som sammen satte subsidiariteten p den europiske dagsorden . Sikke en gave til formandskabet , den britiske euroskepsis er forbi , men nu klber Storbritanniens afvisning af en centraliseret bureaukratisk eurostat sig til landene p kontinentet .
<P>
Vi ser Kohl- og Chirac-initiativet som et angreb p et fremtidsorienteret europisk politisk projekt .
Der gres skamlst misbrug af begreberne subsidiaritet og decentralisering for at udelukke unsket indblanding p deres eget omrde .
Hvis medlemsstaterne engang har erklret sig som tilhngere af det flles marked med Fllesskabets spilleregler , s behver de ikke bagefter klage over den kendsgerning , at Kommissionen overvger den konkrete gennemfrelse deraf .
Vores kollega Klaus Hnsch har for vrigt fuldstndig ret , nr han siger , at Kohls krlighed til subsidiaritet er proportional med hans modvilje mod Kirsch ' og Bertelsmanns fusionsforbud .
Jeg kan sledes ikke frigre mig for det indtryk , at det mere drejer sig om : Vi , de nationale regeringer str tt p befolkningen , eller at Europa skal komme nrmere befolkningen .
<P>
De Grnne har altid forsvaret den opfattelse , at befjelserne skal komme p et niveau , som ligger s tt p befolkningen som muligt , men p den anden side ogs , at der skal kunne dannes politisk modvgt mod internationalt organiserede konomiske aktrer .
Der indfres sledes egentlig en falsk magtstrid mellem Kommissionen og medlemsstaterne , selvom disse medlemsstater overhovedet ikke har nogen indvendinger imod , at der sker en gigantisk og lydls magtoverdragelse til multinationale organisationer ssom Verdenshandelsorganisationen .
Erosionen af demokratiet tematiseres ikke , selvom vores Unions politiske beslutninger , ssom vores valg af hormonfrit kd og den srlige bananordning for AVS-lande , undergraves , mens vi str magteslse .
Vi nsker sledes faktisk et Europa , der er tt p borgerne , og det betyder for os et enkelt system for beslutningsprocessen og en absorbering af det demokratiske underskud .
Der er nemlig hos borgerne ikke blot en voksende afvisning af Europa , men en voksende afvisning af politikken .
Lad os sledes begynde med at gre noget ved det , nationalt og europisk .
<P>
Efter syv magre r nr miljet endelig igen frem til et europisk topmde , og det er vi meget glade for .
Det er der ogs al mulig grund til , i betragtning af , at otte af de tolv vsentlige miljpunkter har fet lavere prioritet .
Det er for os en vigtig succes for det britiske formandskab .
Vi er ogs glade for , at premierminister Blair har berrt temaet med hensyn til refusioner og de europiske parlamentsmedlemmers arbejdsvilkr .
Det er p tide , at dette ordnes , og jeg tror , kre kolleger , at vi har al mulig interesse i hurtigt at f dette punkt fjernet fra dagsordenen .
<P>
Endelig vil jeg takke hr . Henderson og fru Clare Short , fordi de har villet tilkende Europa-Parlamentet rdgivende befjelser bl.a. med hensyn til udvidelsen og inden for rammerne af Lom ; at kmpe for styrkelsen af Parlamentet er faktisk at kmpe for styrkelsen af demokratiet og subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , disse er vsentlige begivenheder i vores Parlaments liv , og vi br ikke overse , at formand Santer og formanden for Rdet er her , og jeg hilser Dem begge velkommen .
Jeg vil gerne takke kommissionsformanden for hans meget behndige og diplomatiske tale .
Men vi er fortrinsvis her for at tale om det britiske formandskab .
<P>
Vi m anerkende , at det begyndte med en god portion velvilje .
Regeringsskiftet blev hilst velkomment over hele Europa , ikke mindst i Skotland , hvor de konservative oplevede en total udslettelse ved parlamentsvalget .
Men jeg vil gerne sige til formanden for Rdet , at han ikke br forveksle suk af lettelse med gisp af beundring .
Det strste aktiv , Labour-regeringen har , er , at den ikke er den gamle konservative regering .
<P>
Det er ikke mit nske at vre smlig , nr jeg siger dette .
Vi bifalder den ndrede tone .
Europa-Parlamentet stter pris p , at vi har haft ministre som Robin Cook , Clare Short og mange andre her for at tale til Parlamentet og overvre dets udvalgsmder .
Det er meget vrd .
Vi husker alle den hndtaske , som fru Thatcher brugte , da hun slog i bordet og sagde :  Jeg vil have mine penge tilbage  .
Nuvel , hndtasken er forsvundet , men rabatten og kravet om rabat er der stadig fra Det Forenede Kongerige og fra Tyskland .
<P>
I et forsg p at vurdere det , det britiske formandskab har net , m vi sammenholde retorikken og det , der net , og sprge os selv , hvad vi vil huske det britiske formandskab for .
Det afgik med en mske uheldig symbolisme fra Waterloo Station for seks mneder siden .
Der har vret to store begivenheder i de sidste seks mneder .
Den frste fandt sted den 2. og 3. maj , da vi samledes for at hilse sstningen af den flles valuta velkommen p 11 medlemsstaters vegne .
Det var i hjeste grad ironisk , at den britiske finansminister , Gordon Brown , der stod i spidsen for denne i Bruxelles , ikke kunne vre holdleder men var ndt til at spille p venstre sidelinje , fordi han ikke var del i den .
<P>
Vi har i dag forgves ventet p en angivelse af engagement i den flles valutas sag , som jeg og de fleste af os mener er det vsentligste aspekt af den europiske integration .
En kollega , hr . Puerta , nvnte ogs den alt for ttte forbindelse til USA .
Under Irak-krisen var den varme linje til Det Hvide Hus i funktion lnge , inden der blev tnkt p nogen opringninger til Elyse-palet eller andre steder hen .
Denne  Clintonisering  af politikken er beklagelig , og jeg m nvne skandalen omkring den hemmelige import af kerneaffald fra Georgia til Skotland .
Europas borgere blev end ikke informeret , fr det ankom .
<P>
Der var ogs en rkke manglende beslutninger .
Hvad skete der med det misbrug af kvoteordningen , som det var meningen , at det britiske formandskab skulle gre noget ved ?
Og hvad med kompensationen til de landmnd , der er desparate over pundets styrke og sger kompensation ?
<P>
Men lad os se fremad mod visionen om Europa .
Det er den , premierminister Blair taler om , og vi er alle optaget af den .
Hvad forstr vi ved udtrykket  et nationalstaternes Europa  ?
Var dette et enormt faux pas ?
Med dette mener jeg et faux pas beget af John Major .
Nr John Major talte om nationalstater og subsidiaritetsprincip , mente han , at det stoppede ved Dover .
Intet , der gjaldt under dette niveau , var i hans tanker .
Det ville vre urimeligt af os at anklage premierminister Blair for dette .
Han har anerkendt Det Forenede Kongeriges historiske nationer .
Skotland , Wales og Nordirland har alle deres eget parlamentariske demokrati .
Det er en forvandling , der er meget lig de forandringer , som Gorbatjov foranledigede i sin tid .
<P>
Jeg vil slutte af med en analogi til verdensmesterskaberne , der er p alle fjernsynsskrmene .
De skotske fodboldtilhngere har helt rigtigt fat p det .
De er blevet hilst velkommen over hele Europa for deres positive bidrag .
Det er de samme tilhngere , der stemte for hjemmestyre til Skotland ved folkeafstemningen sidste r .
Det blev hilst velkommen dengang .
Deres opfrsel er velkommen nu .
Jeg vil indtrngende opfordre premierminister Blair til at vende ryggen resolut til sidestykket til Les Hooligans - Fleet Streets sensationsblade med deres konstante nedrakning af Bruxelles - og tage et blad ud af Den Skotskternede Hrs bog . Deres vision er ligesom min at deltage , at vre med og at skabe et sandt folkenes Europa .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne hilse formanden for Rdet velkommen til vores Parlament .
De er meget velkommen som vores premierminister .
Jeg er overbevist om , at det britiske formandskab p langt sigt vil blive bedmt p det , det har net .
<P>
Jeg har en flelse af , at vi er ved at bevge os henimod en situation inden for Den Europiske Union , hvor hver gang der kommer et nyt formandskab til , s forsger det at overg det foregende formandskab .
Det forsger at vre mere udadgende og fremkomme med store nye ider . Nr alt kommer til alt , nr vi desvrre ofte ikke altid det ml , vi har sat os .
Et seksmneders formandskab er omkring lige s langt som en tominutters tale her i Parlamentet .
Det er meget vanskeligt at f alt det sagt , man nsker eller at f gjort alt det , man har sat sig for .
<P>
Jeg mener helt bestemt , at jobskabelse og udvikling af konomisk vkst over hele Den Europiske Union br vre vores hjeste prioritet .
P trods af de smukke ord , vi ved mange lejligheder har hrt her i Parlamentet , har vi ikke haft megen succes p dette omrde .
Vi er ndt til at lykkes her , hvis Europas folk ikke skal fle sig yderligere fremmedgjort over for bureaukratiet i Bruxelles .
<P>
Jeg er overbevist om , at den mest positive vej frem for at n dette er , som De sagde her til morgen , at udvikle vores sm og mellemstore virksomheder .
Der er fantastiske muligheder her for at udvikle og lade vokse .
<P>
Jeg bemrker mig ogs Deres kommentarer om at n frem til en afslutning af Agenda 2000-forhandlingerne i marts nste r .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil sikre , at Parlamentet og dets udvalg bliver fuldt inddraget og underrettet om alt , hvad der foregr .
Jeg vil ogs benytte mig af lejligheden til at bede Dem om at gre noget ved det reelle problem , som landbruget str over for over hele Europa , og helt afgjort i Det Forenede Kongerige , og problemet med det strke pund i forhold til det grnne pund .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte mig af lejligheden til at lyknske Dem meget varmt , hr. formand , for den tid og energi , De har lagt i det positive resultat af folkeafstemningen i min valgkreds i Nordirland .
Jeg vil gerne takke Dem offentligt her i dag , for jeg tror ikke , at det kunne vre net uden den tid og den energi , De har lagt i det .
<P>
Som den eneste reprsentant for Nordirland , der er til stede her i dag , nsker jeg , at De tager dette med Dem hjem .
<P>
Jeg blev ked af det , da jeg i pressen lste kommentarer fra hr . Brok fra PPE-gruppen , der sagde , at ledende britiske ministre var s optaget af Nordirland , at de var ude af stand til at koncentrere sig om Den Europiske Union .
Jeg er sikker p , at De vil benytte Dem af lejligheden til at afvise dette her i dag .
Det var efter min mening en meget uheldig udtalelse fra hr . Brok .
<P>
Hvad situationen i Nordirland angr , vil jeg ogs gerne sige , at De afgav personlige lfter til det nordirske folk .
Jeg hber , at De vil vre i stand til at holde disse lfter , hr. premierminister .
<P>
Jeg vil ogs gerne have den vigtige rolle , som min partileder har spillet i hele denne sag , frt til protokols her i Parlamentet .
Hans rolle er i hj grad blevet overset .
Det var yderst vigtigt , den meget modige beslutning , som ogs han tog med risiko for sin egen politiske fremtid , for at sikre , at mit folk i Nordirland er i stand til n frem til fred .
<P>
Endelig vil jeg gerne bede Rdet og Kommissionen om at arbejde sammen med os for at finde frem til mder , hvorp vi kan sttte den nye forsamling , som valget nste tirsdag forhbentlig vil etablere i Nordirland .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , rdsformand Blair har i lighed med sine forgngere som formand for Rdet fortalt os at  Beskftigelsen br forblive den absolutte prioritet i EU : 18 millioner arbejdslse er for meget !  .
Det er kun ord , det er smukke ord , som vi allerede har hrt fr , og som vi vil hre igen .
<P>
Realiteten er , at Den Europiske Union ligger verst , hvad angr arbejdslshed blandt industrilandene .
Vi har i EU mellem 10 og 11 % arbejdslshed , mod mindre end 5 % i USA og mindre end 4 % i Japan .
<P>
Der er ganske vist tale om forskellige kontinenter .
Men p det europiske kontinent , er der to lande , som udviser meget lavere arbejdslshedstal , nemlig Schweiz med mindre end 4 % arbejdslshed og Norge med under 3 % .
Det er to lande , to stater , hvis befolkninger ved folkeafstemning har forkastet optagelsen i Den Europiske Union .
<P>
Pvisningen er alts helt klar .
Det system , EU har oprettet er ineffektivt og drligt for befolkningerne , i hvert fald hvad angr beskftigelsen .
<P>
rsagerne , dem kender vi .
Frst og fremmest skyldes dette den vanvittige normalisering , som Den Europiske Union har kastet sig ud i .
Dernst skyldes det den voldsomme frihandel , som frer til en udviskning og en oplsning af landegrnserne .
Endelig skyldes det den konomiske og Monetre Union , som er blevet rost i hje toner i Deres formandsperiode , hr . Blair .
Kort sagt er rsagen til arbejdslsheden i Europa det flles jerngreb , som ptvinges af det indre markeds jerngreb , de flles normer og enhedsmnten .
<P>
Europa , den Europiske Union , kan vende tilbage til en periode med beskftigelse , under forudstning af , at de grundlggende principper ndres , at man ophrer med at ville bnes mod resten af verden , grundlggende respektere subsidiaritetsprincippet samt regionernes og nationernes forskellighed og sidst , men ikke mindst , under forudstning af mindre lovgivning og mindre tvang .
P den mde kan Den Europiske Union genfinde vejen til beskftigelse .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 modtaget syv forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det britiske formandskab stod og str jo stadig for mottoet Peoples ' Europe , alts et borgernes Europa .
I mellemtiden er der dog kommet nogle slogans til som subsidiaritet , decentralisering og renationalisering , som kan indg i en farlig eksplosiv blanding med dette motto .
Vi havde jo netop et eksempel fra hr . Le Gallou p , hvad man kan f ud af gode principper , nr man blander dem forkert og desuden tilfjer et skud ekstrem nationalisme .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sige det klart og tydeligt : Vi har brug for reformer !
Vi har her i Parlamentet - for at give et eksempel - for kort tid siden beskftiget os med , hvilken farve pskriften i busser skal have i hele Europa .
Selv nr det handler om det vigtige sprgsml om handicapvenlige busser , er det ikke nogen centraleuropisk opgave .
Vi har brug for reformer , afbureaukratisering , decentralisering og gennemskuelighed .
Vi har ogs brug for bevgelsesfrihed for borgerne i ordets sandeste betydning , som De har nvnt i dag , men det skal vre p alle niveauer af vores nationale spektrum , i Europa , p nationalt og regionalt plan .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p n ting - mske endnu kraftigere , end vi allerede har gjort det i dag : Dette Europas borgere er interesserede i at f flere job .
Derfor har vi brug for mere koordinering af de konomiske politikker , mere sikkerhed , frre krige og frre kriser .
Derfor har vi brug for en virkelig flles europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , et bedre og sundere milj .
Derfor har vi i hvert fald brug for en europisk miljpolitik og mere demokrati .
Derfor har vi i hvert fald brug for flere rettigheder til Parlamentet , det vil sige flere flertalsafgrelser p europisk plan .
Jeg hber ikke , at det nuvrende og det kommende strigske rdsformandskab mister modet , nr det handler om , at regeringscheferne trffer disse vsentlige beslutninger .
<P>
Mottoet er rigtigt . Det er ogs rigtigt at fortstte Deres motto under det strigske formandskab .
Samtidig nsker jeg et ja til reformer , s vi virkelig kan f et strkt Europa dr , hvor vi har brug for det , nemlig dr , hvor borgernes interesser er .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg beklager meget , at de historiske muligheder , der blev serveret for formandskabet , i det store og hele blev forspildt , hvilket forstrker billedet af et bureaukratisk snarere end et folkets Europa .
Det var ikke kun de konservative og de kristelige demokrater men ogs de liberale , de radikale og kommunisterne , der nedstemte et forslag til beslutning , der roser formandskabet .
Jeg hber , at hr . Blair er tilfreds med den blanc-manger , som Europa-Parlamentet vil vedtage senere i dag .
<P>
Det smmer sig drligt for hr . Blair at lade sin lejede hund g ad Europa-Parlamentet om spild , nr han selv prsiderer over et kontorkompleks for Westminster-parlamentsmedlemmer til en million pund pr. kontor , og hans justitsminister har tapet , der har kostet tres tusinde pund .
Mske burde hr . Blair huske p , at Europa-Parlamentet har haft et socialistisk flertal i ti r , at det fortrinsvis er bemandet med socialister , og at 12 ud af 15 af de EU-regeringer , der holder os her i Strasbourg , ogs er socialister .
Hr . Blair har forsgt at bortforklare sit formandskab , men ligesom hans tale her i dag , var det lyd uden bid .
<P>
Hvad er der at registrere og fejre ?
Den latterlige og malplacerede kamp mellem Frankrig og de andre om , hvem der skulle udpeges til at vre den frste formand for den europiske centralbank kunne have vret undget .
Den nattelange parlamenteren gjorde sstningen af euroen til mere af en farce end en historisk begivenhed .
Gordon Brown led den 4. juni ved indvielsesmdet af Euro-X-Udvalget til trods for sin stilling som del af det britiske formandskab den tort at vre tvunget til at forlade mdevrelset efter at have leveret en kort tale til de forsamlede ministre .
Det er ikke netop det , man forstr ved at lede Europa .
Hvis De ikke synes om dette , er jeg ked af det , men jeg citerer rent faktisk fra en artikel i Parlamentets blad i sidste uge skrevet af Labours tidligere talsmand for udenrigsanliggender , Lord Peter Shore .
<P>
EU-traktaterne er emfatiske i deres proklameren af , at der er behov for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P trods af dette og i stedet for , at Den Europiske Union skred til alvorlig handling for at tvinge Saddam Hussein til at give efter under vbensinspektionskrisen , indkaldte det britiske formandskab ikke til et eneste ministermde .
Storbritanniens politik blev frt fuldstndig bilateralt med USA .
Endnu en gang befandt UK sig ikke prcist i hjertet af Europa .
Men med tilbrlig respekt for Labours ledere og deres hrdtarbejdende udenrigsministerium og andre embedsmnd s ville disse udviklinger eller noget meget lignende have fundet sted , uanset om det britiske formandskab havde vret anfrt af Labour- eller konservative ministre .
I modstning til det sidste britiske formandskab , en Rolls Royce frt af Douglas Hurd , ...
( Latter ) ... har hr .
Blair sat sin lid til Robin Cook under dette formandskab uden tilstrkkelig drivkraft .
Han har vret afhngig af Robin Cook .
Det har vret et Robinafhngigt formandskab .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , m jeg for det frste g fra det , jeg skulle have sagt til strkt at sttte det , De har sagt , hr. premierminister , om udvidelsen og de meget vanskelige beslutninger , der skal trffes for at opretholde sikkerheden p vores kontinent i det nste rhundrede .
<P>
Generelt set har dette formandskab vret et paradoksernes formandskab .
P positivsiden har det vret et formandskab , hvor Storbritannien endelig og officielt kom ind fra kulden og blev en del af Unionen .
P negativsiden har det vret et formandskab , hvor Storbritannien efter at have indhentet resten af flokken fandt sig degraderet og sendt tilbage til anden division , da Den Monetre Union blev den nye realitet .
Men til trods for den historiske kendsgerning , som Den Monetre Union er , str der ikke noget i den officielle meddelelse fra Cardiff om at frdiggre projektet med at arbejde positivt p at bringe Sverige , Danmark , Grkenland og ikke at forglemme Storbritannien inden for eurolands grnser .
Det br nu vre en politisk prioritet .
<P>
Der er for mange forpligtelser , der bare er frt videre til fremtidige formandskaber , men et Cardiff-lfte , som jeg bifalder varmt , er tilsagnet om at lse Agenda 2000-sprgsmlene inden nste forr .
Det er i sig selv en ordentlig mundfuld .
Der er kun gjort ynkeligt langsomme fremskridt inden for centrale omrder .
Lad os vre klare .
Hvis den frist , der nu hedder forret 1999 , ikke holder , str vi isr inden for strukturfondsomrdet over for et sammenbrud for meget vigtige regionale programmer over hele Europa .
Allerede nu kan vigtige sociale faglige og almene uddannelsesprogrammer , der efter planen udlber ved udgangen af nste r , ikke planlgge deres fremtid .
Hvis pengestrmmen stopper den 1. januar 2000 , fordi Rdet ikke er i stand til at trffe sine beslutninger i tide , hvem er det s , der fremmedgr Europas borgere ?
Tidsplanen for det tyske valg br ikke ustandseligt bruges som en nem undskyldning for at udstte alle vedkommende drftelser i Rdet .
<P>
Vi bifalder Cardiff-topmdets opfordring til strre benhed i Europa .
Det er absolut vsentligt , men , som jeg tror De selv antydede , hvor er det ironisk , at det stadig er Rdet , der er den mest lukkede og hemmelighedsfulde del af Den Europiske Union .
Hvor topmdet implicit har kritiseret Parlamentet , og med rette inden for visse omrder , er det det samme ministerrd , der bebyrder den europiske skatteyder med omkring ECU 150 millioner om ret ved at insistere p , at vi hver mned mdes her i Strasbourg svel som i Bruxelles .
Det er helt bestemt uacceptabelt .
Hjlp os med at befri os fra denne politiske karussel .
<P>
Jeg var meget interesseret i og bifalder Deres kommentarer om en tredje vej - en , der bde afviser krfternes frie spil og statskontrol .
Den vej er allerede kortlagt - den er vel betrdt og kaldes liberalt demokrati .
<P>
Lad mig slutte af i en positiv tone .
Jeg hilser isr velkommen , at dette formandskab har bestrbt sig p konstruktivt at forhandle med enkeltmedlemmer af dette Parlament .
Jeg takker isr Doug Henderson .
Jeg er blevet modtaget velvilligt af mange ministre i de seneste seks mneder i mine bestrbelser p at opn ml 1-status for Cornwall .
Jeg hilser generelt denne tilgngelighed velkommen .
<P>
Endelig er ingen formandskaber perfekte , og alt for mange ting er viderefrt , men jeg tr slet ikke tnke p , hvordan dette formandskab ville vre forlbet , hvis det havde vret under det tidligere britiske regime .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Coates">
Hr. formand , jeg mener , at dette afgende formandskab br kaldes Blair-formandskabet til re for en meget stor englnder .
Her henviser jeg naturligvis til Eric Blair , bedre kendt som George Orwell .
Orwell beskrev , hvordan Europa af 1984 blev styret af et Sandhedens Ministerium , hvor regeringens medietalsmnd forklarede , hvordan den krig , som Fredsministeriet frte , altid gik godt .
Denne verdens sprog kaldtes " nysprog  .
Det ny Labour taler dette sprog med fuldendt dygtighed .
Nr vores fattige lser om nye foranstaltninger imod fattigdom , gemmer de deres penge .
Nr vi hrer om Storbritanniens nye lederskab af Europa , forventer vi en ny blge af fremmedhad , der mske dmpes af rd fra amerikanerne .
<P>
Det er ret s passende , at Blair-formandskabets sidste prstation var ophvelsen af det fjerde fattigdomsprogram .
Jeg er meget glad for at hre premierministeren meddele , at ophvelsen nu bliver ophvet .
Det er klart , at der stadig er lidt plads i vores Europa til , at den offentlige mening kan gre sig gldende .
Nu vil formanden vre frit stillet til at flge sin egen kurs , og jeg forstr , at han anfrer et team , der forflger den tredje vej .
De sger en vej mellem sandhed og lgn , mellem ret og uret .
Hvis Europa vlger denne vej , vil dets revner udvides bde vertikalt og horisontalt , og jeg hber meget strkt , at vi vil overveje dette grundigt , inden vi begiver os ind p denne vej .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg er spgelset ved det britiske formandskabs fest .
<P>
Dette spgelse nsker at sige et par ting om formandskabet .
For det frste er der almindelig enighed i velunderrettede kredse i Bruxelles om , at det britiske formandskab har vret noget af en fuser . Det har lovet en masse men kun net meget lidt , og topmdet i Cardiff blev af Financial Times opsummeret som vrende  langt i ord men kort hvad handling angr  .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ting .
For det frste vil jeg underbygge de kommentarer , vi har hrt om den mde , hvorp Deres frste fiasko som formand for Den Europiske Union var automatisk at stille Dem p hr . Clintons side uden s meget som at rdfre Dem med Den Europiske Union om sprgsmlet om truslen fra Bagdad og truslen om at bombe Bagdad .
Det var en fejltagelse og forrsagede stor bestyrtelse her i Parlamentet .
<P>
For det andet er det , at vi har vret tilskuere i sprgsmlet om den flles valuta en vsentlig strategisk fejl beget af Deres regering .
Jeg er ndt til at bede Dem om at kommentere Deres departementschef , Sir Terence Burns ' ord i Bruxelles i sidste uge , hvor han , da han blev spurgt , hvorfor Storbritannien ikke sluttede sig til den flles valuta , sagde to ord :  Rupert Murdoch  .
Hvornr vil De hre op med at lade dem kujonere af The Sun , hr . Blair , og sige ligeud , hvornr Deres regering vil slutte sig til den flles valuta ?
<P>
Jeg m sige , at Deres interesse for at bygge et folkets Europa er noget , vi alle vil sttte .
Hvorfor har De s blokeret vigtige sociale programmer ssom udvidelsen af direktivet om nedsttelse af arbejdstiden , hringsdirektivet , og hvorfor har Deres regering frt an for en betydelig svkkelse af direktivet om nedarvede rettigheder , der blev vedtaget af et overvldende flertal af dette Parlament for to uger siden , og som alvorligt truer mange arbejdere i hele Europa ?
Hvis De kan berolige os om disse ting , kan det vre , at vi tror p Deres interesse i et folkets Europa .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Tak til Europas mest velnrede spgelse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
De herrer formnd , konklusionerne fra Cardiff-topmdet er med vilje gjort vage med hensyn til EU ' s institutioners fremtid efter udvidelsen .
Det str dog at lse , at man - og jeg citerer - skal  styrke Unionens demokratiske legitimitet og fre subsidiaritetsprincippet ud i livet  . Omtalt p denne mde forbliver dette princip dog meget tvetydigt , for det kan fre os enten til en styrkelse af en superstat eller til en indfrelse af et nationernes Europa .
<P>
Hvis en styrkelse af den demokratiske legitimitet betyder at give fortrinsret til et fjernere europisk demokrati , og dermed mindre levende , end de nationale demokratier , og hvis det at gennemfre subsidiaritetsprincippet betyder at give Kommissionen regale kompetencer og efterlade nationerne med forsvindende befjelser , vil borgerne naturligvis ikke kunne forst denne fremgangsmde .
Men hvis en styrkelse af den demokratiske legitimitet derimod betyder en forbedring af de nationale parlamenters rolle , en fremlggelse af Domstolens afgrelser for en appelinstans for befolkningerne , eller bedre endda en kontrol af Kommissionen , for f.eks. at hindre den i at vedtage udgifter uden juridisk baggrund , som vi netop har talt om , og hvis det at gennemfre subsidiaritetsprincippet vil betyde , at nationerne igen fr mulighed for at kontrollere EU og gre Bruxelles til en lydig serviceudbyder , s tror jeg , at Den Europiske Union vil have net voksenalderen .
<P>
Hr. rdsformand , Cardiff-topmdet har ikke givet nogen officiel udtalelse om det fllesbrev , som kansler Kohl og prsident Chirac fremlagde angende subisidiaritetsprincippet .
Det var en klog beslutning , for med et brev , som fra begyndelsen bekendtgr , at man for at gennemfre subsidiariteten p bedste mde skal undg enhver ny nationalisering , nr man ikke langt .
<P>
Men , da De har talt om gode rdsresolutioner angende gennemsigtighed , er vi overraskede over aldrig at have hrt tale om det brev , kansler Kohl har sendt til Dem hr Blair , i forbindelse med hans fortolkning af den nye artikel 63 i Amsterdam-traktaten om gennemfrelsen af en flles immigrationspolitik .
<P>
Hvad str der dog i dette brev ?
Tysklands partnere vil meget gerne vide det , fr de ratificerer traktaten .
Kan Rdets gennemsigtighed , hr. formand , tnkes at strkke sig til at offentliggre dette brev ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , for ti dage siden i Luxembourg slog Den Europiske Unions finansministre faktisk en streg over den indsats , som Kommissionen havde bedt om med henblik p en kraftig finansiel sanering , og de udvandede i hj grad den Waigel-plan , der blev vedtaget for en mned siden p topmdet i Bruxelles , og gjorde denne indholdsls .
<P>
Det er et tilbageskridt , eller rettere et skridt i den forkerte retning , der kan blive meget dyrt for den flles valutas Europa .
Den konomiske og sociale politik er kort sagt blevet glemt .
Man slkkede endda p sin holdning med hensyn til fordmmelsen af arbejdstidens nedsttelse til 35 timer om ugen , og det gjorde man med den meget sknsmssige klausul , at de 35 timer godt m indfres , nr blot de ikke medfrer en stigning i enkeltlnsomkostningerne .
Cardiff er et topmde uden ambitioner , hvor man kun forsger at identificere problemerne uden at komme med nogen lsninger .
Initiativet af Kohl og Chirac bragte i vrigt gamle stridssprgsml p bane igen , ssom decentraliseringen af Fllesskabets beslutninger eller institutionsreformen .
<P>
Den flles skrivelse fra kansleren og den franske prsident stter faktisk gang i diskussionen igen om subsidiariteten , institutionsproblemerne og den europiske konstruktions forml , som lader til at vre i trd med Deres forslag , hr. formand for Rdet , om at oprette en gruppe p hjt niveau med henblik p at studere det kommende Europas profil .
Det forekommer os paradoksalt , at der nu , hvor euroen udgr en vigtig integrationsfaktor , og hvor Europa-Parlamentets rolle lader til at blive styrket , er mange stater , der beder om en tnkepause , og som advarer imod en overdreven beslutningstagning .
<P>
Den Nationale Alliance nsker et Europa , der er nrmere borgerne ; et Europa , der resolut tager fat p reformsprgsmlet . Men et Europa med 25 eller 30 stater krver et meget strkt politisk system - og jeg gentager politisk !
- der kan opveje virkningerne af dets deltageres antal og forskellighed .
Jo strre territoriet er , jo mere vil der vre behov for en politisk samhrighed i den retning . Vi har oplevet et formandskab , hvor der ikke var lys forude , hvis vi tnker p , at det kun har net sine mlstninger i forbindelse med rammeprogrammet for forskning og udvikling samt liberaliseringen af markedet for gas og elektricitet .
Det er endda et formandskab , der stod i skyggen , eftersom det besluttede at holde sig udenfor i det afgrende jeblik for den europiske konstruktions viderefrelse til den flles valuta . Det gav ganske vist udtryk for sin sttte , men belavede sig i ro og mag p frst at tilslutte sig , nr man kender alle konsekvenserne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , det er ikke s lnge siden , at Storbritannien befandt sig i den politiske yderkant af Den Europiske Union , at det ofte blev overset , hyppigt betragtet som irrelevant , altid jamrede og beklagede sig og aldrig var konstruktiv .
Jeg er glad for , at alt dette ligger solidt bag os .
Nu har vi en britisk regering , der helt rigtigt tror p Storbritanniens fremtid i Europa .
<P>
Under det britiske formandskab har vi set regeringens nye tiltag opn praktiske resultater : gensidig respekt , gte partnerskab , konstruktiv dialog .
De har alle vret de sidste seks mneders adelsmrker .
<P>
Af det britiske formandskab fremstr , som mange har nvnt , to resultater af enorm betydning : aftalen om at sstte den flles europiske valuta og indledningen af forhandlingerne om at udvide Den Europiske Union .
Den flles valuta blev etableret p et solidt grundlag .
Der er ingen tvivl i mit sind om , at euroen vil fremst som en sund og stabil valuta .
<P>
Udvidelsen er ligeledes af enorm betydning .
Den Europiske Union har aldrig vret indadvendt og kortsigtet .
Jeg bifalder erkendelsen af , at udvidelsen er vigtig for , at der er velvre , stabilitet og velstand i hele Europa , i st svel som i vest .
Under det britiske formandskab har jobskabelse med rette stet allerverst p dagsordenen .
Formandskabet har erkendt , at vi m acceptere forandringer , hvis vi er virkelig serise , nr det glder om at n frem til gede beskftigelsesmuligheder .
Det er ikke ensbetydende med at underminere den europiske samfundsmodel .
Det betyder at sikre , at denne model er relevant for dagens behov .
<P>
Vores europiske arbejdsstyrkes kvalitet er den vigtigste enkeltfaktor til fastslelse af vores fremtidige konkurrenceevne og dermed vores fremtidige velstand .
<P>
Nu , hvor det britiske formandskab er ved at nrme sig sin afslutning , har vi alle et ansvar for at sikre , at sdanne sprgsml som beskftigelsesevne , tilpasningsevne , lige muligheder , livslang uddannelse og ivrksttervirksomhed alle fres videre og flges af alle medlemsstater .
<P>
Endelig var jeg glad for , at Cardiff-topmdet var en positiv afslutning p det britiske formandskab .
Topmdet bekrftede de reelle fremskridt , der er gjort i de sidste seks mneder og har peget p en vej til en ny form for europiske partnerskab .
Jeg var rigtig glad for , at et sdant succesfuldt topmde blev afholdt i Cardiff , hovedstaden i Wales og byen midt i min valgkreds .
I sidste weekend var Cardiff-topmdet en milepl i Europas udvikling - det var vigtigt for Europa , vigtigt for Storbritannien og ogs vigtigt for Wales .
<P>
Til nste r vil Wales have sin egen nationale forsamling .
Denne forsamling vil sikre , at Wales ligesom Storbritannien kommer til at spille en fuldstndig rolle i vores Folkets Europa .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand for Rdet , med tidligere erfaringer in mente vil jeg gerne udtrykkeligt psknne rdsformandskabets vilje til meget indgende at fre forhandlinger med Europa-Parlamentet .
For mig var et af det britiske rdsformandskabs highlights Gordon Browns redegrelse den 2. maj over for Europa-Parlamentet .
Men jeg tilfjer , at der i betragtning af den fortrffelige begrundelse for de historiske beslutninger kun manglede n ting : Det Forenede Kongeriges jeblikkelige erklring om tiltrdelse af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg nsker udtrykkeligt at understrege , at jeg beklager Kommissionens beslutning om ophvelse af eksportforbuddet for hele Det Forenede Kongerige .
Dette er ikke i overensstemmelse med den prcise ordlyd i aftalerne fra Firenze .
Og jeg vil gerne tilfje , at jeg i to dage har vret i besiddelse af en inspektionsrapport fra EU-inspektrerne , som blev afleveret for sent .
Her str der , jeg citerer :  The level of noncompliance is rather high .
The official authorities do not check in the credible way , contrary to the instructions  .
Jeg kunne blive ved .
<P>
P denne baggrund og ogs i betragtning af et besg fra Europa-Parlamentet m jeg sige , at man leverede et show til os dengang , men ikke nogen gennemfrelse i praksis .
Jeg vil gerne sige flgende meget tydeligt til hr. de Vries og hr . Santer : Hvad den tyske forbundskansler er begyndt at diskutere , om subsidiaritet og ndvendigheden af et mere retfrdigt udgifts- og indtgtssystem , stttes ikke alene af et overvejende flertal i den tyske befolkning , men ogs af delstaternes ministerprsidentkonference .
Og derfor , hr. formand Santer , skal det ogs bemrkes i forbindelse med diskussionen af agendaen , at Kommissionen ikke kun er drivkraft for integrationen , men ogs et parti i denne forretning .
Hvis vi vil overholde tidsplanen i forbindelse med det tyske rdsformandskab , er der to betingelser .
Kommissionen m med kendskab til den aktuelle diskussion , ogs i Parlamentet , fremstte agendaforslagene til efterret i revideret form , og for det andet har vi brug for et rdsformandskab under sikker ledelse af forbundskansler Helmut Kohl , sledes at dette kan fres til ende med succes , for vi m ikke overlade forretningen til amatrer .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , Cardiff og det britiske formandskab har klart frt til nogle erkendelser , der bekrfter dem , der altid har troet p , at et Europa , som vil regulere mindre centralt og overlade mere til de suverne stater , er et bedre Europa , et Europa , som dets borgere bedre forstr og bedre kan acceptere .
<P>
Selvom der ikke blev fundet nogen lsninger i Cardiff , s m Det Europiske Rd dog i det mindste have indset , at grnserne for , hvad man kan gre , er net , nr nogle betaler mindre , andre modtager lige meget , og alle skal finansiere udvidelsen i fllesskab - og alt sammen uden at ge budgetloftet .
<P>
Det britiske formandskab har til gavn for det strigske formandskab bnet vejen for en lsning p de mange problemer , som det ikke selv kunne lse , og som det strigske formandskab heller ikke kan lse , hvis det fortstter med den kurs , som allerede er indtegnet , og som man allerede er slet ind p .
Europa har brug for en ny vej , der igen giver medlemsstaterne strre vgt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg har til hensigt at koncentrere mig om den institutionelle debat , som pludselig opstod inden Cardiff-topmdet p baggrund af de herrer Chirac og Kohls brev .
<P>
Jeg vil endvidere sige til hr . Bge , at hver gang der opstr problemer med den interne politik - i denne forbindelse det tyske valg - i en af de store medlemsstater , tales der om subsidiaritetsprincippet .
Det er som oftest et slet skjult forsg p at overfre enkelte elementer fra EU-politikken til den hjemlige arena for derved at tilfredsstille utilfredse vlgere .
Man sger ogs at finde en syndebuk .
Det er snart Kommissionen , snart Parlamentet , men det er aldrig Rdet !
Men , hvis der findes en EU-institution , der har slet fejl i den senere tid , s er det Rdet , hvor visse ministre og regeringschefer foretrkker at beskftige sig med EPmedlemmernes godtgrelser i stedet for at beskftige sig med de reelle problemer i EU .
<P>
Det er ogs almindeligt kendt , at den institutionelle fantasi ingen grnser kender .
S kommer de gamle ider frem , som vi har diskuteret 1000 gange .
Jeg har erfaret , at ingen tnker p den gode , gamle deus ex machina fra et senat af nationale parlamentarikere for at lse problemet med det demokratiske underskud .
Disse institutionelle feberfantasier hjlper ikke til at berolige borgerne , som ikke lngere kan flge med .
Jeg glder mig derfor over Cardiff-topmdets besindighed , hvor man understreger , at det vigtigste punkt lige nu er ratifikationen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Men det er indlysende , at Den Europiske Union virkelig har et problem med at gre sig politisk synlig .
Borgerne forstr ikke EU-politikken s godt , men det er i sig selv ikke et institutionelt problem , det er snarere et politisk problem , der er tt forbundet til politikken .
Nr f.eks. kommissionsformanden , som har et stort politisk ansvar i EU , udnvnes af Det Europiske Rd som ved et hemmeligt pavevalg p baggrund af en indviklet alkymi og uden offentlig debat , hvordan skal borgerne s fle sig berrt ?
Deraf kommer den id , som vi er mange om at fremlgge - herunder Jacques Delors - at bne debatten og hermed f EU ' s borgere til at deltage via valg til EU .
Hvis man personaliserer valgkampagnen , bliver den ogs gjort politisk .
Denne fremgangsmde vil samtidig fre til en strre sammenhng i de politiske rkker , en mere seris overvejelse angende Kommissionens fremtidige politiske program og til en veritabel politisk dimension i EU .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Hernandez Mollar">
Hr. formand , det er rigtigt , at vi er ved afslutningen af et formandskab uden srlige resultater .
Der var heller ingen motiver til det .
<P>
Amsterdam-traktaten og det ekstraordinre topmde i Luxembourg har skitseret nogle mlstninger og nogle retningslinjer , som det krver tid at debattere og evaluere resultaterne af .
Inden for udenrigspolitikken - hr. formand - m man beklage fiaskoen for trojkaen , der besgte Algeriet , et land , der er meget tt p vores sydlige grnser , og som fortjener en srlig opmrksomhed ligesom hele Middelhavsomrdet .
Og den aftale , der er opnet p det transatlantiske topmde skal hilses velkommen , srligt aftalen om lovene med eksterritoriale virkninger , som i Helms-Burton-lovens tilflde er underlagt den ndring , der er foretaget af USA ' s kongres af afsnit IV i denne lov , uden at aftalen selvflgelig ndrer den opfattelse , som Den Europiske Union har af denne lovs natur og rkkevidde .
<P>
Et vigtigt kapitel er det , der drejer sig om beskftigelsen , som fik et kraftigt skub fremad p det ekstraordinre topmde i Luxembourg , ledet af hr .
Junker . Lande som Spanien , hr. formand , har fremlagt handlingsplaner , der er blevet fremhvet for deres fasthed og deres mlstninger af Kommissionen selv .
For frste gang er der blevet fremlagt konkrete foranstaltninger og konkrete frister .
Det er endnu ikke tid til at evaluere , og den generelle karakter af den undersgelse , som Rdet har gennemfrt af dem er forstelig , selvom jeg gerne vil gre opmrksom p to sprgsml , som er blevet diskuteret her i Parlamentet : behovet for at forene fristerne for fremlggelse af disse planer med de budgetmssige overslag , som staterne udarbejder rligt , og behovet for at rde over trovrdige og anerkendte samfundskonomiske indikatorer , som giver mulighed for at lave en udtmmende opflgning p evalueringen og resultatet .
<P>
Som den spanske ministerprsident , Jos Mara Aznar , sagde i i gr i kongressen , er den bedste medicin mod arbejdslsheden prisstabilitet , sanering af de offentlige finanser og en lnudvikling , der harmonerer med inflationen og produktivitetsstigningen .
Og hvis der dertil lgges de erhvervsdrivendes bestrbelser p at geninvestere overskuddet og i en social dialog at tilpasse organiseringen af arbejdet og markedsbehovene , vil det medvirke til , at borgerne forstr , at de politiske beslutninger leder i den rigtige retning .
<P>
Til sidst vil jeg sige , hr. formand , hr. formand for Rdet , at der er ikke virkelig konvergens uden beskftigelse , og der er ikke konomisk og social samhrighed uden solidaritet og uden en kollektiv konomisk og social indsats .
Vi vil have en europisk union , forstet , ikke som en markedsplads , men som et frit og konkurrencedygtigt indre marked , hvor vores unge , vores kvinder og alle , der nsker at arbejde , kan bevge sig frit i et flles konomisk og socialt samarbejdsomrde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , som tysk parlamentsmedlem vil jeg for det frste gerne sige tak til formanden for Rdet i hans egenskab af britisk premierminister for hans enorme engagement i fredspolitikken for Nordirland .
Det gr jeg som tysk parlamentsmedlem isr , fordi jeg elsker Irland s hjt , og fordi det er et af mine yndlingsferiesteder .
For det andet vil jeg gerne takke rdsformandskabet - og netop det britiske - for dets engagement i forbindelse med de sidste skridt i Den konomiske og Monetre Union og som tysk parlamentsmedlem sige : We want Britain inside of the currency union !
Derfor takker jeg isr for denne indsats , ogs selvom det skulle vare lidt lngere .
<P>
For det tredje : Med Amsterdam-traktaten er en historisk epoke afsluttet , fordi det europiske enhedsvrk frhen var strkt prget af det klassiske diplomati .
Det er bragt videre , og nu skal den parlamentarisk kontrollerede politik bringe enhedsvrket videre .
I den forbindelse skal isr Europa-Parlamentet og medlemsstaternes parlamenter varetage deres rettigheder .
Vores ret skal fortsat udbygges .
Hvert nyt integrationsskridt efter Amsterdam-traktaten skal ogs forbedre den traktatmssige bestemmelse vedrrende videreudviklingen af europiske politiske partier , sledes at det parlamentariske system forbedres .
<P>
Fjerde punkt : Agenda 2000 .
Det vil ikke overraske nogen - jeg er fuldstndig enig med vores kollega Bge i hans saglige udtalelse - at der her er tale om en meget koncentreret dagsorden , der skal gennemgs . Det skal afsluttes under det tyske formandskab .
Forskellen er , at det vil vre en socialdemokratisk ministerprsident - det vil sige forbundskansler - der s vil have rdsformandskabet , ellers er jeg enig med hr .
Bge .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand for Rdet , hvordan kan man undg at vre enig i indholdet af Deres tale i morges .
Den indholdt s mange sociale og kristne accenter og s f socialistiske , i det mindste hvis jeg sammenligner med de historiske socialister , som vi hrer her i Parlamentet dagen lang .
<P>
Det er rigtig , at det britiske formandskab har gjort et godt stykke arbejde .
Det har , mere end andre , vret lydhrt over for dette Parlaments nsker , takket vre de mange kontakter , Deres ministre har haft til vores udvalg , det kan jeg personligt bekrfte .
<P>
Jeg vil meget gerne vende tilbage til Parlamentets og Kommissionens interesse for koordinationen af den konomiske politik .
Man kan ikke - sdan som De har gjort det i Deres konklusioner - p den ene side bekrfte vigtigheden af denne koordination og p den anden side lade det monetre udvalg fjerne alle de vsentlige og operationelle punkter i Kommissionens henstilling om dette emne .
<P>
De har udtalt - og det sttter vi Dem i - at De vil styrke borgernes tilhrsforhold til EU .
Jeg giver Dem her tre enkle rd , som jeg tillader mig at fje til Gijs de Vries  rd .
Ophr med at tale med to tunger , srg for , at der er overensstemmelse mellem ord og handling .
Hvis De mener , at koordinering er ndvendig , s styrk den .
Dernst skal De gre EU mere effektiv , det er dt , borgerne forventer af EU .
Hvordan kan EU gres mere effektiv ?
Gr flertalsafstemninger til hovedreglen .
Vil De endelig have , at borgerne skal have noget at sige , er det ogs meget enkelt : udvid medbestemmelsesproceduren til at omfatte al lovgivning .
Hvis De gennemfrer dette , vil De hurtigt f sttte fra alle EU ' s borgere til at gennemfre et mere bent , demokratisk og solidarisk EU , sdan som vi alle nsker det .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Storbritannien med et godt gennemfrt formandskab , som ogs skal ses i lyset af , at man har gennemfrt en MU-start samt et strkt og vellykket engagement for freden i Nordirland .
<P>
Jeg vil ogs takke for den klare besked , vi fik i dag , vedrrende sprgsmlet om det retslige grundlag for visse udgifter med strk social indretning .
Det er jo sdanne opgaver , som mere end noget andet kan forbindes med netop begrebet  borgernes Europa  , som har vret temaet for det britiske formandskab .
Jeg er glad for , at jeg nu kan formidle den besked , vi har fet i dag , til de enkelte organisationer , som har kontaktet mig fra Sverige , ikke mindst handicaporganisationerne - vi har fet nogle bekymrede telefonsamtaler .
Jeg kan nu sige til dem , at de med sindsro kan se frem mod nste uge ; forhbentlig s ordner Tony Blair dette .
<P>
Vedrrende Cardiff stter jeg mest pris p , at der ogs p dette mde er en tydelig vilje til og ambition om at kmpe strkt videre mod arbejdslsheden .
Vi ved alle , at det ikke er let at gre noget p europisk niveau , da det er noget , der forudsttes at foreg bde nationalt og i fllesskab .
Der findes ingen absolut sandhed , der findes ingen tydelige modeller for , hvordan vi skal g videre .
Vi m imidlertid  holde gryden kogende  og m ikke opgive denne kamp .
Jeg vil ppege , at de , der kritiserer Unionen for , at den ikke opnr noget , f.eks. med hensyn til beskftigelsen , er jo ofte dem , der heller ikke er rede til at skabe nogle flles instrumenter for at komme videre , men hele tiden omgende med skrk i stemmen rber :  Fderation !
 .
<P>
Tillad mig til sidst ogs at takke for det lfte vi har fet , om at Rdet vil g videre vedrrende offentlige dokumenter .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , formanden for Rdet startede sin redegrelse med at konstatere , at modellen 14 / 1 ikke lngere er gangbar .
Det kan vi kun vre enige i .
Det er uden tvivl et fremskridt for Europa .
Der har ogs vret fremskridt p andre omrder end det historiske skridt i begyndelsen af maj hen imod den flles valuta .
Der er f.eks. nu ratificerede Europol-konventioner .
<P>
Man tager de frste skridt , hvad angr samarbejdet i forbindelse med retsvsenet og p indenrigsomrdet .
Handlingsplanen til bekmpelse af organiseret kriminalitet gennemfres efterhnden i praksis .
Men der er ogs mangler .
Hvorfor , hr. formand for Rdet , pbegyndte Europol ikke sit arbejde pr .
1. juli ? Hvorfor er det ikke muligt , at en tysk domstol umiddelbart tager kontakt med britiske domstole i de menneskers interesse , der sger ret ?
Det betyder , at vi har net niveauet for de store venlige erklringer .
De skaber store forventninger , men virkeligheden halter bagefter .
<P>
Da bliver vi mdt med begrebet  national suvernitet  , som ikke billiger noget af det .
S sprger jeg , hr. formand for Rdet , hvordan kan den nationale suvernitet rette sig mod borgernes krav om sikkerhed ?
Hvorfor er det ikke muligt at opn fremskridt p et europisk omrde , hvor borgerne ville flge det med jubel i modstning til andre former for udvikling , hvor de snarere er tilbageholdende ?
Borgerne nsker , at Europol pbegynder sit arbejde mod organiseret kriminalitet .
Jeg mener , at det ville have vret muligt med mange flere fremskridt p dette omrde .
<P>
De har , hvilket jeg hilser velkommen , ytret nske om at forbedre forholdet til Tyrkiet og ogs at stte den finansielle ramme for toldunionsaftalen i kraft .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at det ogs ville vre et skridt til at bekmpe den organiserede kriminalitet , narkohandelen i Europa .
Via Tyrkiet kommer der nemlig meget til Europa .
Uden et forbedret samarbejde er det ikke muligt med en vellykket bekmpelse .
Derfor kan jeg kun opfordre Dem til at fortstte ad denne vej !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , som mange af de foregende talere allerede har bemrket , m jeg desvrre ogs betegne topmdet i Cardiff som en absolut skuffelse .
Det passer ind i det samlede billede af det britiske rdsformandskab , der utvivlsomt begyndte strkt , men s desvrre opgav .
Det betyder naturligvis , at arbejdsbyrden for det strigske rdsformandskab vil blive en ikke ubetydelig byrde .
Ikke mindst det uformelle specialtopmde vedrrende gennemskuelighed og subsidiaritet til oktober i r i Melk m bidrage til , at et meget anvendt og nsten lige s ofte fejlfortolket begreb som subsidiaritet langt om lnge fr det rigtige indhold .
<P>
Subsidiaritet betyder hverken hjlp til selvhjlp eller et udelukkende forhold mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne , men snarere det politiske princip om , at en strre enhed aldrig nogensinde m varetage kompetenceomrder , der kan opfyldes tilfredsstillende i den mindre enhed .
Men det betyder ogs , at politiske omrder som f.eks. udenrigs- og sikkerhedspolitik skal placeres p europisk plan , for at de ikke skal fre til en ineffektiv splittelse , og eksemplet Kosovo str vel srligt klart for os , hvor man mere eller mindre begik prcis de samme fejl , som man ogs begik i begyndelsen af borgerkrigen i Jugoslavien .
<P>
Hvad man desvrre heller ikke er kommet meget lngere med under det britiske formandskab , er det emne , som er blevet bekendtgjort i mange flotte brochurer , nemlig deregulering og afbureaukratisering .
Nr jeg lser om en Union s tt p borgerne som muligt i formandskabets konklusioner , s sprger jeg mig selv , hvorfor topmdet i Cardiff ikke s vidt muligt har gennemfrt Europa-Parlamentets rapport vedrrende informationspolitik fra maj i r i praksis .
For dr har man f.eks. krvet en ben informationspolitik gennem flles EU-informationskontorer i stedet for de hidtil separate informationssteder for Kommission og Parlament .
<P>
Vi skal presse tilsvarende p i Parlamentet , for at de uafsluttede , men vigtige punkter gennemfres under det strigske rdsformandskab .
Vores kollega Nassauer var fr isr inde p sikkerhedspolitikken - det er sdan et vsentligt punkt , fordi netop sikkerhedspolitikken skal vre et af de vsentlige aspekter i den samlede EU .
Hvis sikkerhedspolitikken ikke fungerer , hvis den enkelte borgers sikkerhed ikke er garanteret , kan de andre politikker , det konomiske og sociale plan , netop heller ikke rigtig fungere .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , jeg slutter mig til de kolleger , der har hilst hr . Blair velkommen her i Parlamentet i dag .
Min eneste beklagelse er , at han ikke kom ved indledningen af formandskabet , for han vil som jeg vre klar over , hvor vsentligt det er at arbejde tt sammen med kolleger inden for Det Europiske Fllesskab og med medlemsstaterne .
Det er kun gennem det ttteste samarbejde , at vi virkelig kan n de resultater , vi nsker .
<P>
Jeg vil i de to minutter , jeg har til min rdighed , koncentrere mig om et par ting . Det ene er Tyrkiet og det andet menneskerettighederne .
Jeg er i mild grad uenig med hr . Nassauer , men jeg vil gerne henlede hr .
Blairs opmrksomhed p situationen i Tyrkiet selv . Tyrkiet skal naturligvis vre ganske frit stillet til at fre dets egen politik inden for Tyrkiets grnser og p bilateral basis med andre lande .
Men nr vi taler om Tyrkiets mulighed for at blive medlem af Den Europiske Union , er vi tvunget til at flge meget mere opmrksomt med i , hvordan det opfrer sig .
Vi forventer , at Tyrkiet opfylder de kriterier , som vi som Den Europiske Union faststter som betingelse for medlemskab .
Hr . Blair ved udmrket godt , at der for nrvrende er mange ufuldkommenheder i Tyrkiet , og det har der vret i mange r .
<P>
Der er f.eks. hele sprgsmlet om krnkelser af menneskerettighederne , og den tortur , der foregr .
Der er den manglende talefrihed , og Tyrkiet har en regering , som er der med hrens venlige tilladelse .
S der er mange ufuldkommenheder .
Jeg mener ikke , at vi udelukkende br lade amerikanerne ve indflydelse p vores politik i denne henseende .
<P>
Hvad menneskerettighederne angr , nvnte han kort - og der var ikke megen tid - det fremskridt , der var gjort med Kina , og det hilser jeg velkommen .
Men jeg beklager meget det skumleri , der synes at vre foreget formentlig fra udenrigsministerens side imod Europa-Parlamentet med hensyn til de mange forslag til beslutninger , vi har vedtaget , og som vi mener er solidt baseret p menneskerettighederne .
Jeg s gerne en strre forstelse mellem det britiske udenrigsministerium og os .
Det er alt for nemt at lade , som om man sttter menneskerettighederne .
Jeg har en artikel her fra Financial Times om en rapport fra Amnesty International , der siger , at der tages alt for lidt notits af menneskerettighedssprgsml i de 142 lande , som Amnesty beskftiger sig med .
Jeg mener helt bestemt , at vi br stte dette emne hjere p dagsordenen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Blair">
Jeg vil for det frste lyknske dem , der har stet distancen under vores debat her til formiddag , som det har vret mig en stor fornjelse at lytte til .
Jeg vil svare s kort og fuldstndigt , som det er muligt inden for den tid , jeg har til rdighed .
<P>
Jeg takker folk for , hvad der i al almindelighed har vret meget venlige og positive bemrkninger .
Ja , nogle af de mest negative bemrkninger er rent faktisk kommet fra britiske reprsentanter , men igen der er mske nogle britiske traditioner , der aldrig ndrer sig .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige tak for alles kommentarer om Nordirland .
Jeg vil gerne udtrykke min tak til alle de politiske ledere af de strste partier i Nordirland , ja og til det politiske lederskab i Republikken Irland for deres arbejde med at skabe i det mindste lidt hb om fremtidig velstand og fred for befolkningen i Nordirland .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke en personlig tak til formanden for Europa-Kommissionen , Jacques Santer .
Han vil vide , at et af de fremmedartede aspekter ved vores drftelse i Cardiff om Europas fremtid var min insisteren p , at jeg , selvom jeg , som jeg angav i min tale , gr strkt ind for subsidiaritetsprincippet , mener , at der er behov for betydelige forandringer i Den Europiske Union for at bringe den tttere p befolkningen .
Lad os aldrig glemme , at der er gode og drlige grunde til at vre for nrhed .
Den gode grund er , at beslutninger , der kan trffes tttere p befolkningen , br trffes tttere p befolkningen .
Den drlige grund er , nr Kommissionen gr det arbejde , som den rent faktisk skal gre , nemlig nr den f.eks. sikrer , at det indre europiske marked gennemtvinges , og der sker fremskridt og forandring i Europa .
<P>
Jeg vil gerne udbringe min egen personlige tak til Jacques Santer for hans og hans kollegers samarbejde og arbejde gennem vores seks mneders formandskab .
Vi har haft ttte arbejdsrelationer .
Jeg har personligt haft et kolossalt godt samarbejde med ham .
<P>
Jeg vil komme ind p de kommentarer , der var om Domstolen .
Jeg har angivet , hvordan vi har i sinde at viderefre denne proces og lse retsgrundlaget i henhold til Domstolens afgrelse .
Jeg vil ogs gerne bifalde de kommentarer , som fru Green fremkom med om Europa-Parlamentsmedlemmernes arbejdsvilkr og -betingelser .
Viljen til at acceptere , at det er i alles interesse at f disse sprgsml bragt i orden , er noget , der er godt for Den Europiske Union som helhed .
<P>
Jeg vil gerne svare p nogle kommentarer , som flere medlemmer er fremkommet med .
Der var en del kritik her , som jeg vil svare p s diplomatisk , som jeg kan . En kritik af , at det britiske formandskab har haft alt for nre relationer til USA i vores udenrigspolitiske overvejelser .
Jeg vil gerne s klart som muligt sige til Dem - og jeg ved , at dette mske ikke vil blive hilst velkommen over hele linjen , at det er vigtigt , at Den Europiske Union har gode og strke relationer til USA .
Det er til vores gensidige fordel og og i vores gensidige interesse .
<P>
( Bifald ) Jeg vil gerne bede Dem om at gre Dem klart , at der er krfter i USA , der nsker , at USA skal fre en isolationistisk politik , og som nsker , at USA skal gre sig fri af sit ansvar i verden .
Det er afgjort ikke i vores interesse .
Jeg vil ogs blot ppege - som jeg netop sagde , da jeg henvendte mig til Socialdemokraterne tidligere i dag - at det , hvad Irak angr , simpelthen ikke er sandt at sige , at vi ikke kontaktede andre EU-medlemsstater - enten samlet eller enkeltvis .
Ja , vi kontaktede dem rent faktisk i udstrakt grad .
Jeg er imidlertid bange for , at det er noget vrre , end hvis Storbritannien blot havde fulgt USA ' s linje .
Vi fulgte den ikke rigtigt .
Vi var enige i den og hjalp med til at udarbejde den .
Det er min egen overbevisning , at vi ikke ville have oplevet fremskridt for FN-inspektionerne i Irak , hvis det ikke havde vret for diplomatiets faste holdning med opbakning fra en eventuel magtanvendelse .
Jeg er overbevist om , at det var den rette politik .
<P>
Jeg takker hr. de Vries og andre for deres venlige kommentarer om normaliseringen af relationerne mellem Det Forenede Kongerige og Europa og vil sige , at jeg er meget enig i , at vi br forsge at frdiggre reformprogrammet for at gre Den Europiske Union mere konkurrencedygtig og frem for alt for at f dens indre marked til at blive en realitet .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p et argument , som en rkke kolleger er fremkommet med om , at de nationale handlingsplaner og beskftigelsesretningslinjer endnu ikke har leveret det nskede resultat til folk .
Lad os gre n ting ganske klar , nemlig at det med disse nationale handlingsplaner er frste gang , at regeringerne rent faktisk har udarbejdet beskftigelsesprogrammer - en indsats til tackling af social udstdelse og arbejdslshed - og at de er blevet enige om en proces , hvorved disse vil blive revideret , evalueret , og hvor der derefter vil blive taget yderligere skridt .
Vi befinder os ved processens begyndelse , men det er langt fra de gamle dage , hvor folk sagde , at dette ikke var sprgsml , som Den Europiske Union burde beskftige sig med - at det udelukkende var medlemsstaternes sag .
Beskftigelsen er et omrde , hvor vi kan lre af hinanden , og hvor det er vsentligt med en indsats til tackling af de grundlggende problemer , som social udstdelse og langtidsledighed udgr i vores lande i dag .
<P>
M jeg sige til vores kollega fra De Grnne , der kom med nogle venlige bemrkninger , men kritiserede os omkring miljet , at vores resultat i miljministerrdet , der holdt sit sidste mde i gr , udgr et meget betydeligt fremskridt .
De fleste troede aldrig , at Kyoto ville blive en realitet .
Derefter troede de fleste ikke , at det ville vre muligt at n til enighed om en gennemfrelse af Kyoto-aftalen .
Den Europiske Union har vist , at den a ) kan vre konstruktiv , nr det glder om at godkende Kyoto-aftalen , og at den b ) rent faktisk er blevet enig om at fre den videre .
Vi har aldrig sigtet efter perfektion , men det er fremskridt .
<P>
( Bifald ) M jeg meget nnsomt sige til vores kollega fra det skotske nationalistparti , at jeg gr meget strkt ind for hjemmestyre i Skotland og decentralisering inden for Det Forenede Kongerige .
Fra mit eget personlige perspektiv , og jeg hber , at han forstr , hvor vi har forskellige meninger om dette , sttter jeg hjemmestyre , men jeg vil altid modstte mig snversynet nationalisme .
Jeg mener ikke , at det er den rigtige vej at g .
<P>
( Bifald ) Jeg vil ogs gerne takke isr hr . Edward McMillan-Scott for hans bidrag .
Det er vigtigt at minde folk om , hvad de gr glip af , og jeg kan kun sige , s venligt som jeg kan til ham , at jeg tror , at hans problem er , at han er enig i min holdning til Europa snarere end i den holdning , som hans eget parti indtager .
<P>
( Bifald ) Endelig vil jeg gerne uden at gre dette til en alt for selvbeskuende britisk opsummering svare mine tidligere kolleger , hr . Coates og hr .
Kerr .
Jeg tror , at hr . Coates sagde , at den britiske regering var udemokratisk .
Jeg vil gerne svare ved at sige , at de er valgt som Labour-medlemmer af Parlamentet p en Labour-liste .
De forlod Labour-partiet .
De er stadig medlemmer af Parlamentet uden noget demokratisk mandat overhovedet til at vre det .
Det er ikke det , jeg forstr ved demokrati .
<P>
( Bifald ) Jeg vil endelig komme ind p de argumenter , der er blevet fremsat om Agenda 2000 svel som adskillige andre srlige sprgsml .
Hvad Agenda 2000 angr , m vi vre meget klare og rlige over for os selv om , at der str en masse tilbage at gre .
Vi er blevet enige om en tidsplan .
Landbrugsministerrdet vedtog i maj-mned en rkke ndringer til den flles landbrugspolitik .
Det er vanskeligt , og det vil tage tid .
Jeg vil vre ret s ben over for Dem - jeg ville foretrkke at have gjort strre fremskridt i dette sprgsml i lbet af vores formandskab .
Ved at n til enighed om tidsplanen har vi , som jeg tror , formand Santer sagde for lidt siden , vakt folks interesse , og der m nu forandringer til .
Det er muligt , at vi i lbet af de nste par mneder , nr visse sprgsml frst er ude af verden , atter vil kunne komme i gang med at beskftige os med realiteterne .
<P>
Jeg vil gerne som svar til nogle af dem , der spurgte , om der var nok realiteter i formandskabet sige , at der er noget , jeg finder mrkeligt ved dette , og det er , at vi ssatte den monetre union og udvidelsesprocessen .
Det er formentlig to af de mest betydelige skridt , Europa har taget i sin nyere historie .
Det er vrd at ppege , at selvom de bliver tilslret som resultater , vi kan tage for givet , s var det ofte langt mere vanskeligt for dem , der var tttere involveret i det , og som var med til det sidste .
<P>
Hvad angr sstningen af euroen og udnvnelsen af formanden for Den Europiske Centralbank - ja , det var en yderst vanskelig forhandling , men jeg mener , at det var vanskeligt at sikre et resultat , der var fuldt ud i overensstemmelse med den traktat , som folk var blevet enige om .
Jeg tror , at den endelige prve er , at vi roligt og fattet har ssat euroen , hvor folk forstr , at der vil vre stabilitet i eurozonen .
Det ville have vret en katastrofe , hvis vi havde ssat den uden en ordentlig kandidat og under omstndigheder , hvor der ikke var nogen ordentlig kontrol eller myndighed .
<P>
M jeg endelig sige til kolleger om andre omrder - hvad angr den europiske samfundsmodel og reform og forandring i Europa - at jeg hber og tror , at der i sidste instans er tre ting , som vi har forsgt at gre og n .
Den frste er , som jeg allerede har nvnt , at vi har ssat den monetre union og udvidelsen .
Den anden er , at vi har indledt processen omkring en ny drftelse af konomisk og politisk reform i Europa , som er meget vigtig for Europas fremtid .
Det tredje resultat af vores formandskab har vret den dramatiske ndring af mit eget lands relationer til Den Europiske Union .
<P>
Jeg hber , at disse tre prstationer virkelig udgr et betydeligt resultat for det britiske formandskab .
Men jeg hber mere end det . Jeg hber , at vi kan ptage os de argumenter , som vi har udviklet i disse seneste f mneder med tillid til fremtiden .
Formand Santer sagde i sin tale - og jeg tror , at hr . Martens sagde det samme - at vi m vre forsigtige med ikke at gre folk pessimistiske hvad Europa angr .
Jeg er fortrstningsfuld , nr det glder Den Europiske Unions fremtid .
Det er hb og tillid , der gr det muligt for os at ptage os reformsagen .
Vi br ikke vre bange for reform .
Vi br bifalde den og tage imod den med bne arme .
Det er rigtigt , og det er mden , hvorp vi vil kunne overbevise en ny generation af mennesker - yngre mennesker , som sad deroppe i begyndelsen af vores debat og lyttede til , hvad der foregik her i Europa-Parlamentet .
<P>
De er den nye generation , der ikke har oplevet den anden verdenskrig , der ikke kender til den kolde krig i Europa , og som er vokset op under andre politiske , konomiske og sociale omstndigheder .
Vi m overbevise Dem om , at Europa betyder noget for dem .
Vi m overbevise dem om , at Europa tilbyder dem en bedre fremtid .
Vi m overbevise disse unge mennesker om , at de idealer , som vores forfdre kmpede for , da de skabte Den Europiske Union , lever og har det godt i det 21. rhundredes Europiske Union .
Gr det , og vi vil helt bestemt efterlade en arv , vi kan vre stolte af .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald ) )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , lige inden rdsformanden forlader Parlamentet .
Han spurgte om min holdning til Europa , og om jeg var enig med hr . Hague .
Det er jeg bestemt .
De konservative nsker at vre i Europa , men ikke styret af Europa og navnlig ikke styret af socialister .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=44 NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at vi kun skal stemme n gang om ndringsforslaget til nr . 18 , og at Parlamentet bliver enigt om et ndringsforslag .
Alle tre ndringsforslag er identiske .
De blev fremsat af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , af hr . Arias Caete med 19 underskrifter og af Gruppen Europisk Radikal Alliance .
Jeg mener , at det kun er ndvendigt med n afstemning , for det er meget vigtigt med konsensus i Parlamentet vedrrende dette meget flsomme punkt .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg er enig med Dem .
n afstemning er tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil blot gerne sige , at jeg er enig med ordfreren i , at det er ndvendigt med en afstemning om ndringsforslag 5 , 6 og 14 .
Kunne vi tage en afstemning om min gruppes ndringsforslag frst ?
Vi gjorde os den ulejlighed at opn samstemmighed i vores gruppe - det er en gruppeholdning - og det er den holdning , der indtages af den venstre side af dette Parlament , hvorimod ndringsforslag 5 ( punkt 18 ) af hr . Arias Caete blot er et personligt ndringsforslag , der er stttet af 29 underskrifter , og han har ikke opbakning fra sin egen politiske gruppe .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg hrer , hvad De siger , men jeg kan ikke gre det .
Reglen her i Parlamentet er , at ndringsforslag med de laveste numre tages frst .
Da de er ens , vil jeg tage ndringsforslag 5 frst , og ndringsforslag 6 og 14 vil udg .
Deres ml er alligevel alle ens .
<P>
Punkt 18
<SPEAKER ID=48 NAME="Schroedter">
Hr. formand , i nr . 18 er der sket et uheld p grund af afstemningen i udvalget og sammenlgningen af de forskellige afstemninger , sledes at stningen bliver fuldstndig ulogisk .
For at korrigere den , fremstter jeg flgende mundtlige ndringsforslag , som jeg hermed lser op :  Understreger kontroludvalgenes betydning for en afbalanceret overvgning , men ogs revisions- og tilpasningssprgsml , og forventer , at kontroludvalgenes sammenstning afpasses efter de nye krav i EU ' s regionalpolitik , og at deres autoritet og beslutningskompetence sikres  .
<P>
Der er her tale om kontroludvalgenes kompetence .
Det er det afgrende .
Alle andre tekster er ogs forkerte , og det har vi ogs allerede videregivet for at gre det klart .
Det handler her ikke om EU ' s beslutningskompetence , men om kontroludvalgenes beslutningskompetence .
Det er det , det drejer sig om i det mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag godkendtes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , der er faktisk et procedureproblem i forbindelse med kompromiset fra Cardiff . Jeg udtrykker mig nu meget venligt .
Der er sket flgende : Vi blev prsenteret for et kompromis og blev forsikret om , hvilket tjenesterne bekrftede indtil kl .
21.00 , at sprgsmlene vedrrende Kosovo og Mellemsten ikke ville blive inddraget i kompromiset fra Cardiff , fordi der forel selvstndige beslutninger i forbindelse med disse sprgsml . Vi har bde en selvstndig Kosovo-beslutning og en selvstndig beslutning vedrrende Mellemsten .
Tjenesterne sagde til os , at det ikke var foreneligt , og vi har derfor skrevet under p et kompromis , hvor nr . 16 og 17 ikke forekommer .
Det fik vi bekrftet indtil kl . 21.00. I morges hrte vi s , at der blev fremsat ndringsforslag efter kl .
21.00 , af hvem - lad mig nu forklare det ! - ved jeg ikke , angiveligt p vegne af alle de grupper , som har skrevet under p kompromiset .
Vi blev ikke spurgt !
Alts kunne jeg heller ikke have stttet dette efterflgende ndringsforslag .
Desuden er der heller ikke nogen blankounderskrift fra os , som blot bliver taget frem , nr man nsker det .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Dette er et gte sprgsml til forretningsordenen , og vi br efter min mening lytte hfligt til det .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , fristen for ndringsforslag var fastsat til kl . 21.00. Derfor sprger jeg mig selv , hvordan det overhovedet er muligt at fremstte noget efter kl .
21.00 ! Forestil Dem , at vi grnne havde gjort det .
Os havde man tudet rerne fulde med forretningsordenen eller noget andet og sagt : Det gr ikke !
Derfor beder jeg Dem om at overholde proceduren og at fjerne nr . 16 og 17 fra denne beslutning !
Jeg blev ikke konsulteret , og jeg er ikke parat til at underskrive noget med mit navn , som i virkeligheden ser anderledes ud end det , man har forelagt mig .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Vi kan ikke trkke disse punkter tilbage .
Som en kompromislsning fra formandsstolen vil jeg tilbyde srskilte afstemninger om punkt 16 og 17 , hvis det vil hjlpe p det .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , den klarhed og intensitet , hvormed fru Roth har forklaret sig , gr , at jeg ikke behver at give den samme forklaring .
Vi har det samme problem .
Jeg forlanger ikke , at vi trkker de to afsnit tilbage , hvis det ikke er muligt , jeg beskylder heller ikke nogen for noget , men vi kan ikke tilslutte os dem .
Og under alle omstndigheder nsker vi at stemme om dem srskilt .
Og De skal vide , at vi ikke kan stemme for disse punkter i beslutningen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg var formand ved det forligsmde , der udarbejdede kompromisteksten .
Lad os vre helt klare over , at vi ved det mde , hvor grupperne var reprsenteret , havde en drftelse af , hvorvidt disse to punkter om Kosovo og Mellemsten ville vre acceptable .
Som De ved , har vi to srskilte forslag til beslutning om disse sprgsml .
Tidsfristen for de forslag til beslutning , der helt konkret beskftiger sig med Kosovo og Mellemsten , var udlbet , inden vi fik konklusionerne fra Cardiff-topmdet .
Begge disse sprgsml blev drftet i Cardiff .
Vi enedes ved det flles mde om , at der burde vre en srlig henvisning i et kort punkt til eventulle nye ting om Mellemsten og Kosovo , der mtte komme ud af konklusionerne fra Cardifftopmdet .
Teksten blev underskrevet p det grundlag .
Det m siges , at jeg var dr , og alle de grupper , der var til stede , var enige .
<P>
Det var frst senere , at - og det m jeg sige med fuld respekt for Parlamentets tjenestegrene - at de grundigt forvirrede alting ved at sige , at disse to punkter ikke kunne medtages , og de fjernede dem imod de politiske gruppers vilje .
Det skabte forvirring , hvilket fik nogle grupper til at tro , at de ikke var med i den endelige tekst .
Drftelsen blev holdt , og der var andre medlemmer til stede , der vil bekrfte dette .
Jeg beklager forvirringen , og at vi tog del i bureaukratisk politik , nr det stod klart , at der er nye sprgsml vedrrende Kosovo og Mellemsten i konklusionerne fra Cardiff-topmdet , der burde have vret drftet , og som med rette behandles i dette forslag til beslutning .
<P>
Jeg hber derfor , at medlemmerne vil vedtage Deres forslag om at lade foretage srskilte afstemninger om disse to punkter .
Jeg hber , at medlemmerne vil kunne se , hvorfor de blev tilfjet og fornuften i , at de blev tilfjet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Andre kolleger angiver nu , at de nsker at tale , og det er et sprgsml af en slags , vi kunne bruge den nste time p at drfte .
Jeg vil antyde , at der klart har vret tale om en misforstelse .
Jeg tror ikke , at der har vret ond tro .
For at afhjlpe misforstelsen , vil vi lade foretage srskilte afstemninger om punkt 16 og 17 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , da jeg har frt kompromisforhandlingerne p vegne af vores gruppe , er jeg ogs ndt til at gre noget klart her : Det er rigtigt - det har vi verificeret i mellemtiden - at fru Green , de andre parlamentsmedlemmer og jeg ikke var til stede et stykke tid , men medarbejderne diskuterede derimod , hvad der var muligt , og s blev det faktisk aftalt sdan .
Da jeg derefter s beslutningen , forsikrede tjenesterne mig om , at det var et alternativ .
Enten er numrene med , eller ogs er der en beslutning , det vil alts sige , at det ville betyde en annullering af beslutningen .
Jeg sagde straks og kun mundtligt , og det m jeg bemrke som en selvkritik , jeg skriver under nu , idet jeg gr ud fra , at de to numre ikke vil vre med .
Derfor har jeg nu ogs personligt trukket min underskrift tilbage .
Det betyder ikke , at gruppen trkker underskriften tilbage , for vi har en tredje underskrift p .
P den baggrund kan jeg i Tyskland ikke g ind for den formulering , som man fandt frem til dr .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Eftersom 99 % af os ikke var til stede ved det mde , kan vi ikke bedmme , hvad der skete , og det er ikke vores hensigt at gre det .
Der har vret tale om en misforstelse .
Lad os acceptere det og g videre .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="de Vries">
Hr. formand , blot et opklarende sprgsml .
Jeg gr ud fra , at forslaget til beslutning om Kosovo og forslaget til beslutning om Mellemsten stadig str ved magt , og at der derefter vil blive stemt om begge i alle detaljer .
De vil ikke bortfalde som flge af vedtagelsen af disse to punkter .
Det vil jeg gerne vre sikker p .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Det er helt rigtigt .
Der vil stadig blive stemt om begge .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , mit punkt til forretningsordenen vedrrer noget andet .
Jeg gik glip af den frste afstemning ved navneoprb af den simple grund , at jeg gik ned bagest i salen , og fru Oomen-Ruijten tog mit stemmekort .
Hun er en meget travl kvinde , der lber rundt og pisker sine drenge for at f dem til at makke ret .
S jeg gik glip af afstemningen , men jeg var til stede .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg lover ikke at fortlle Deres vlgere , at de jagtede fru Oomen-Ruijten rundt i salen .
<P>
ndringsforslag 7 :
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , ville det vre muligt at betragte de to stninger i ndringsforslag 7 som adskilte ?
<P>
Den frste forslag er en opfordring til Rdet , i forbindelse med vedtgten , og den anden en opfordring til os selv , da vi forpligter os til at indfre et nyt system hvad angr vores godtgrelser .
<P>
Jeg er klar over , at min anmodning vil medfre en opdeling af afstemningen , men jeg gr Dem opmrksom p artikel 125 i reglementet , der siger , at nr der er to forskellige bestemmelser i et ndringsforslag vil dette normalt medfre to forskellige ndringsforslag .
Jeg mener derfor , at det vil vre logisk at gennemfre to p hinanden flgende afstemninger .
<P>
Jeg vil endelig tilfje , at det benbart er sdvane at acceptere en afstemning ved navneoprb efter fristens udlb .
De kan derfor eventuelt acceptere denne anmodning om en opdeling af afstemningen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Det kan De have ret i , hr . Fabre-Aubrespy .
Jeg accepterer Deres anmodning om opdelt afstemning .
<P>
ndringsforslag 8 :
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , dette handler om Kommissionens bemyndigelse til at undersge en overtrdelse af traktaterne .
I Cardiff blev Kommissionen kritiseret for at anfre , at der var tale om forskelsbehandling af ikke-franske fodboldsupportere i forbindelse med salget af billetter til verdensmesterskaberne i fodbold .
Tirsdag aften bekrftede kommissr Van Miert her i Parlamentet , at han ville fortstte sin sag om en overtrdelse af EU-retten , og dette ndringsforslag sger at sttte ham .
<P>
( Forslaget til flles beslutningstagning vedtoges )
<SPEAKER ID=65 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg kunne godt lide at kende til Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=66 NAME="Cresson">
Hr. formand , Kommissionen er af juridiske og institutionelle rsager forpligtet til at forkaste alle ndringsforslag om Tomlinson-betnkningen .
Kommissionen vil dog , som det blev prciseret af nstformand Marin i gr , genoptage nden af disse ndringsforslag i sin anden ndring af forordningen , som er fastlagt til oktober 1998 .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , i betragtning af , at Kommissionen godkender vores ndringsforslag i teorien , men afviser dem i praksis , hvilket er en fornrmelse mod dette Parlament , m jeg s foresl , at dette sprgsml i henhold til artikel 60 , stk . 2 i Forretningsordenen bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling ?
<P>
( Sprgsmlet henvistes til fornyet udvalgsbehandling )
<SPEAKER ID=68 NAME="Striby">
Jeg glder mig over , at dette kompromis har medtaget forslagene fra gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , gende ud p at afholde 12 plenarmder om ret , eventuelt nedsat til 11 grundet afholdelse af valg .
<P>
Dette forslag til tidsplan skulle dog , for fuldt ud at respektere Edinburgh-aftalen , udkastet til Amsterdam-traktaten og Domstolens afgrelser , ikke have omfattet afholdelsen af mini-plenarmderne i Bruxelles .
<P>
Det er rent faktisk ikke normalt p forhnd at fastlgge disse ekstra mdeperioder , som kun br afholdes , hvis dagsordenen i Strasbourg viser sig at vre overtegnet .
<P>
Derudover vil jeg gerne protestere imod den kendsgerning , at disse ekstra mini-plenarmder afholdes i Bruxelles , nr de helt naturligt br afholdes i Strasbourg .
<P>
Det er derfor , jeg har stemt imod dette forslag til tidsplan .
<P>
Betnkning af Cunha
<SPEAKER ID=69 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Denne betnkning indeholder mange gode synspunkter , men i grunden udtrykker den alligevel en uvilje til reformering af den flles landbrugspolitik .
I forslaget til betnkning fra Landbrugsudvalget og betnkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter modstter man sig f.eks. , at interventionssystemerne for oksekd og olivenolie afskaffes .
<P>
Vores synspunkt er , at en ordentlig reformering og deregulering af den flles landbrugspolitik skal ske i 1999 .
Vi afholder os fra at stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning , da vi mener , at denne intention ikke fremgr tilstrkkelig klart .
<SPEAKER ID=70 NAME="Caudron">
Budgettet for landbrugspolitikken er det vigtigste i Den Europiske Union .
Det er derfor normalt og nskeligt , at Europa-Parlamentet kan give sit besyv med , hvad angr retningslinjerne for dette budget .
Jeg vil gerne rose vores kollega Cunha for hans indsats p dette meget flsomme og vanskelige omrde .
<P>
Der er ikke tale om at gre de mange funktionsforstyrrelser , der ss efter ivrksttelsen af reformen i 1992 , til herskende mode , men derimod om at skabe en sammenhngende og klar ramme inden for Agenda 2000 for EU ' s retningslinjer p landbrugsomrdet .
<P>
P den baggrund kan man forbavses over at se , at visse af Kommissionens praktiske bestemmelser fjerner sig fra de generelle hensigter og mlstninger , som Kommissionen selv har fastsat .
Ja , vi skal srge for , at EU ' s landbrug bliver konkurrencedygtigt , men dog br vi ofre alt for det kvantitative aspekt . Vores landbrug er mangfoldigt .
Det er samtidig en stor fordel , ikke kun over for den eksterne konkurrence , men endnu mere nr det glder om at bevare et beskyttet og harmonisk milj .
<P>
Det er for mig vigtigt , at den sidstnvnte dimension bliver taget i betragtning i Fllesskabets nye finansieringssystem .
For de kommende generationers skyld br vi sge at skabe en sameksistens mellem to typer landbrug , og det er absolut ndvendigt , at Kommissionen i sine forordninger tager hensyn til disse to aspekter i landmandens verden .
<P>
Jeg mener , at en vis vrede vendt mod EU som institution ikke s meget nres p grund af de tilskud , der sknnes utilstrkkelige , men snarere p grund af de normer , der uden videre faststtes unilateralt .
Hvis man virkelig effektivt vil afbde de sanitre risici , m man derfor konstatere , at nr der opstr en krise , vil den som oftest vre et resultat af den stadigt mere ubarmhjertige konkurrence p verdensmarkederne .
<P>
Alle nsker , at man kunne definere en EU-model for landbruget , og det br vi vre glade for .
Men vi kan dog ikke fortstte i uendelighed med at vedtage generse principper og som oftest standse der .
Denne konstatering kan umiddelbart virke pessismistisk , men hvis EU ' s borgere igen skal f tillid til EU , er det politikernes opgave at sige , hvad man gr og gre , hvad man siger .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg vil gerne udtrykke min fuldstndige modstand mod forslagene i Agenda 2000 vedrrende reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Sdan som de nu er udformet , vil de vre katastrofale for irsk landbrug og for byer og landsbyer i de irske landdistrikter .
<P>
Det var skuffende , at Irland ikke modtog en passende andel af den ekstra mlkekvote p trods af de tilsagn , der blev givet Irland i 1983 .
<P>
Desuden ville de foreslede prisfald uden fuld restitution have en delggende indvirkning p det irske landbrug i srdeleshed og den irske konomi i almindelighed .
Priserne ville , bare hvad oksekd angr , falde til under produktionsprisen .
<P>
Disse forslag skal ndres vsentligt , fr de vil vre acceptable .
<P>
Ikke desto mindre bifalder jeg ordfrerens sttte til principperne om fllesskabsprference , konomisk solidaritet og et flles marked svel som hans advarsler om prisfald .
Jeg hber , at hans synspunkter , som de stttes af Parlamentet , vil blive agtet p og reflekteret i den fuldstndige version af Agenda 2000-forslagene .
<SPEAKER ID=72 NAME="Krarup, Bonde og Sandbk">
Vi kan ikke sttte Cunhas betnkning , da den lgger op til en viderefrelse af den nuvrende flles landbrugspolitik , som vi p mange omrder er helt uenige i .
Vores stemmeafgivning er baseret p flgende principper :
<P>
Landbrugspriserne i EU m og skal nrme sig verdensmarkedspriserne .
Det er ikke naturligt , at man gennem sttte skruer priserne p en bestemt kategori af produkter op for at sikre et erhverv .
Vi vil hellere sikre indkomsten direkte.-Det kologiske landbrug skal gives langt bedre betingelser end hidtil , hvis det skal have en chance for at overleve.-Produktionen af landbrugsprodukter m ikke havne i overskudslagre .
Finansielt stttet produktion af for eksempel korn , som ender i et overskudslager , er en absurd tankegang , som skal bringes til ophr .
<SPEAKER ID=73 NAME="Souchet">
Vores gruppe har fremlagt 25 af de 58 ndringsforslag , som vi skal stemme om i forbindelse med Cunha-betnkningen , som fjes til den lange rkke af debatter om det vigtige sprgsml om fremtiden for den flles landbrugspolitik .
Som denne rapport er blevet fremlagt i dag efter afstemningen i Udvalget om Landbrug , kan den ikke karakterises som videre sammenhngende .
<P>
En frste pakke af ndringsforslag fremlagt af vores gruppe minder sledes om , at Kommissionens forslag fra dens rapport , Agenda 2000 , ikke br tages til flge , ikke udelukkende fordi en generel prisnedsttelse er uacceptabel , men ogs p grund af risikoen for konkurrenceforvridning , som vil vre resultatet af en snigende renationalisering af den flles landbrugspolitik , sdan som mange af medlemsstaterne sger at opn det , og af en selvmordsagtig foregriben af resultatet af de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen , som p opfordring fra USA og Cairns-gruppen starter i december 1999 .
<P>
Derudover , kan man - selvom de erklrede forml med reformen af den flles landbrugspolitik , sdan som de er fremlagt af Kommissionen , ikke er genstand for srlig kritik - overraskes over at konstatere , at de konkrete forslag , som fremlgges , er i fuldstndig modstrid med den tilhrende begrundelse .
Sidstnvnte er i virkeligheden kun dikteret af budgetkrav og af en vilje til p forhnd at underkaste sig de frste krav fra vores partnere i Verdenshandelsorganisationen , og i srdeleshed USA .
Med en sdan fremgangsmde foretager Kommissionen en meget alvorlig fejlvurdering , for der forhandles kun om de resterende emner . Det vil sige , at man udelukker de unilaterale indrmmelser , der allerede er gjort , som vurderes som opnede , og som alts dermed tages af forhandlingsbordet .
Hvorfor har Kommissionen valgt denne strategi , der som vigtigste konsekvens vil have en yderligere svkkelse af fllesskabsprferencen ?
<P>
En egentlig flles landbrugspolitik br have til hensigt at beskytte den EU-landbrugsmodel , som er garant for den territoriale ligevgt i Unionens forskellige medlemsstater .
I modstning hertil forekommer Kommissionens forslag fuldstndig uden sammenhng .
P den ene side indeholder de en nedsttelse af landmndenes indkomst , som dermed forpligter dem til at forhje deres produktivitet gennem en intensivering eller en udvidelse af deres brug , og p den anden side indeholder forslagene et loft over sttten , som dermed begrnser deres udvikling .
<P>
De andre ndringsforslag , som vi i vores gruppe har fremlagt , minder om , at landbruget har en konomisk opgave , og at landbruget er den akse , som befolkningen i landdistrikterne organiserer deres liv omkring .
Vi br for enhver pris udrydde vildledning og vrangforestillinger hos de , der forestiller sig livet p landet sdan , at landbruget kun spiller en ubetydelig rolle .
Derfor er det ndvendigt at udvikle en vrditilvkst af produkterne i produktionsegnene , for derved at styrke den konomiske aktivitet i vores regioner .
Et generelt fald i landbrugsproduktionen vil reelt medfre et fald i aktiviteten i de sektorer , der er tt forbundet til landbruget .
Aktiviteten i disse sektorer br kunne gres rentable .
Men hvorledes kan de fortstte aktiviteten , hvis vi samtidig strkt anbefaler et generelt fald i aktiviteten ?
<P>
Cunha-betnkningen stiller sledes en lang rkke gode sprgsml i forbindelse med den ndvendige nye anerkendelse af den flles landbrugspolitik .
Men vi m ogs bekrfte endnu mere klart , at denne politik ikke har til forml at blive oplst i en flles landbrugs- og landdistriktspolitik , som visse drmmer om , og som vil ende med at marginalisere vores landbrugs konomiske dimension til fordel for et misk-mask af en politik , der gavner landdistrikterne .
<SPEAKER ID=74 NAME="Titley">
Jeg er glad for at se , at det britiske formandskabs argumenter for en reform af den flles landbrugspolitik vinder genklang i disse forslag fra Kommissionen .
<P>
Selvom jeg stadig er bekymret over de enorme mngder af skatteydernes penge , der gr til finansiering af landbruget , bifalder jeg overgangen fra sttte til at holde forbrugerpriserne kunstigt oppe til tildeling af sttte til landbrugere , der str over for srlige vanskeligheder .
De skal ogs tilskyndes til miljforvaltning af vores landdistrikter , som er et andet velkomment skridt .
De nye landbrugspolitiske ider , der ledsager dette forslag , er et skridt i denne grnne retning .
Bde landbrugere og forbrugere vil bifalde den nye vgt , der lgges p levnedsmiddelkvalitet .
Denne tilgang er fuldt ud i overensstemmelse med den tilgang , der er valgt af min egen regering , der har vret tvunget til at prve krfter med det BSE-problem , den arvede , og den er i de sidste dage begyndt at f held til at f lftet forbuddet mod eksport af oksekd .
<P>
Jeg har tillid til , at regeringerne ved EU-mdet i denne uge i Cardiff vil bakke op omkring det britiske formandskabs skridt til at f sat gang i denne reform .
<P>
Den skattebetalende offentlighed fortjener en bedre landbrugspolitik fra Europa i fremtiden - som hjlper med til at holde forbrugerpriserne nede og mlretter eventuel sttte mod de landbrugere , der virkelig har behov for hjlp til at blive p landbruget og drive det til gavn for fremtidige generationer .
<SPEAKER ID=75 NAME="Trizza">
Det er efter min mening fundamentalt , at man ivrkstter nogle strategier for at udvikle og fremme den europiske landbrugssektor efter en model , der gr det muligt at forene de rent konomiske interesser med miljbeskyttelseskravene , udviklingens sociale flgevirkninger og vigtigheden af at bevare de regionale landbrugsproduktioner .
<P>
Man m derfor udelukke enhver mulighed for , at den europiske landbrugssttte bliver tildelt p baggrund af den regionale produktivitetsgrad , og man m srge for , at landbrugssektorens respektive betydning for den lokale konomi bliver det eneste kriterium for stttetildelingen .
<P>
Jeg mener med andre ord , at det er vigtigt , at den europiske sttte til den primre sektor sker for at bevare den fysiske planlgning , ogs inden for landbruget , s vi forhindrer , at landmndene hrer op med deres erhverv , hvilket i vrigt sker hyppigt i mange regioner .
<P>
Prisnedsttelsespolitikken , der tager sigte p at stimulere konkurrencen , skabe flere eksterne afstningsmarkeder og fremme det europiske landbrugs deltagelse i udviklingen p verdensmarkedet , skal opvejes af en stigning i den direkte sttte , s producenternes indtgter sikres .
<P>
Hvis den forventede stigning i den globale eftersprgsel efter landbrugsvarer udnyttes fornuftigt , kunne det faktisk give de europiske regioner , der fortrinsvis er landbrugsregioner - og som for strstepartens vedkommende er samlet i Sydeuropa - mulighed for i hjere grad at kontrollere svel det eksterne som det interne marked , og det ville f betydelige konsekvenser for beskftigelsen .
<P>
I den forbindelse er det efter min mening vigtigt , at man indfrer en mere decentraliseret model , der gr det muligt for medlemsstaterne - og om ndvendigt ogs for de lokale myndigheder - at lse en stor del af deres problemer selvstndigt . Dette skal ses i lyset af de lokale srprg , der kendetegner det europiske landbrugs konomi .
Nr man giver medlemsstaterne og deres lokale forvaltningsenheder den strst mulige frihed , br man samtidig gre kontrolmekanismerne i forbindelse hermed strengere .
<P>
De europiske landmnds fremtid og sikringen af deres interesser vil afhnge af vores vilje til at skabe et landbrug , der tager hjde for forskellene i produktionen , miljet og landskabet , og som sikrer den fortsatte eksistens af livskraftige og aktive landbrugssamfund , der er i stand til at skabe en varig beskftigelse , som er i overensstemmelse med omrdets krav .
<P>
Betnkning af Schroedter
<SPEAKER ID=76 NAME="Cushnahan">
Desvrre forsgte Berend-ndringsforslaget til Caete-betnkningen at etablere en forbindelse mellem MU-deltagelse og sttteberettigelse fra Samhrighedsfonden .
Afstemningen om dette ndringsforslag var omgivet af en ret s betydelig forvirring , der til en vis grad kunne tilskrives formanden .
Derfor opstod der med urette det indtryk , at jeg sammen med andre stttede denne sammenkdning .
<P>
Jeg er derfor glad for at f denne anledning til at rette op p dette forkerte indtryk .
Jeg mener ikke , at noget land br afvises tildeling af finansiering fra Samhrighedsfonden , bare fordi det har haft held til at opfylde MU-kriterierne .
Det ville vre uretfrdigt og ugunstigt .
Derfor har jeg stttet ndringsforslag 5 , 6 , 14 og 25 .
Jeg vil ogs gerne gre det klart , at jeg , nr jeg sttter disse ndringsforslag , stemmer for de oprindelige spansksprogede ndringsforslag , som taler om BNI .
Den engelsksprogede tekst overstter fejlagtigt dette til BNP .
Det er henvisningen til BNI , der er den korrekte .
<P>
Desuden er det eller de referencer , der anvendes til at vurdere kriterierne , yderst vsentlige .
Jeg mener , at et gennemsnit over en rrkke vil vre mere passende end tallet for kun et r .
<SPEAKER ID=77 NAME="Darras">
Schroedter-betnkningen giver os et overblik over fremtiden , hvad angr de udfordringer , Den Europiske Union er konfronteret med i slutningen af dette rhundrede .
Det er i denne forstand , at jeg sttter ordfrerens hensigt om i reformen af strukturfondene at ville medtage traktatens ml ( bredygtig udvikling , beskftigelse , opmrksomhed over for de sm og mellemstore virksomheder , fornyelse , anvendelse af ny teknologi , social sikring , ligestilling og milj ) .
Strukturfondene br forblive en EU-vrditilvkst i forhold til medlemsstaterne .
<P>
Hvad jeg derimod ikke kan acceptere , er iden om at opdele ml 2 i to underkategorier ( industrielle og bymssige regioner , landog fiskeridistrikter ) .
P dette trin i proceduren mener jeg , at et forslag af denne type br indarbejdes i betnkningen om rammeforordningen for reformen af fondene , som vores gruppe har fet til opgave at udarbejde .
<P>
Derudover sttter jeg vores ordfrer og de kompromisndringsforslag , som har opnet enstemmig vedtagelse af betnkningen i Udvalget om Regionalpolitik , og minder om , at vores Parlament allerede har udtalt sig om den konomiske og sociale samhrighed nvnt i Agenda 2000 i forbindelse med vedtagelsen af Izquierdo-betnkningen .
<P>
Lad os derfor vedtage denne betnkning ( med ovennvnte prcisioner ) , og lad os derefter afvente debatten om rammeforordningen for at kunne udvikle vores synspunkter .
<SPEAKER ID=78 NAME="Decourrire">
Jeg bifalder betnkningen fremlagt af Schroedter , og som giver os mulighed for at udtale os om hovedlinjerne i reformen af strukturfondene .
<P>
Jeg er isr enig i betnkningens konklusioner om at bevare en prioriteret sttte til regionerne under ml 1 , opdelingen af ml 2 i kategorierne bymssig / industriel og landlig / fiskeriomrde ; udvidelsen af indfasningsperioden , som er fastlagt for ml 1 og 2 , til ml 5b , og endelig de forbehold , der tages angende levedygtigheden for reservesystemet p 10 % .
<P>
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil notere sig vores nske , ud over kriteriet om BNP pr. indbygger og om i hj grad at tage hensyn til arbejdslshedstallets niveau .
<P>
Endelig er jeg glad for at Europa-Parlamentet , bde i lbet af denne lovgivningsperiode og igen i den nye betnkning , har gjort opmrksom p betydningen af regionernes rolle i udarbejdelsen , forvaltningen og ivrksttelsen af strukturfondene .
I vores egenskab af EP-medlemmer skal vi ligeledes sge at deltage mere aktivt i ivrksttelsen af strukturfondene i vores regioner ( f.eks. gennem en obligatorisk deltagelse i opflgningsudvalgene og i de fremtidige forvaltningskomiter for EP-medlemmer ) .
Jeg har stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Delcroix">
Strukturfondene skal , sdan som det er fastlagt for perioden 2000-2006 , tilrettelgges omkring tre ml .
De to frste ml er meget forskellige fra det tredje .
De skal isr koncentrere deres aktioner om mindre omrder , hvis konomiske og sociale udvikling er betydeligt svagere end gennemsnittet af de vrige omrder i EU , enten fordi de er forfordelte eller fordi der her er brug for en omlgning .
<P>
Disse regioner er enten tilbagestende i udvikling , i industriel tilbagegang , eller ogs er de sammensat af land- eller bydistrikter , som str over for alvorlige problemer .
Med en massiv og mlrettet konomisk sttte kan man sge at give disse regioner mulighed for at kompensere de skadelige virkninger af et bent marked med stadigt frre regler .
Disse regioner skal vre tilpas sm , for at virkningerne kan ses .
<P>
Ml 3 er meget andeledes .
Der er ikke lngere tale om at sge en punktuel virkning , men om at sttte en helhedsbevgelse i samfundet gennem en udvikling af menneskelige ressourcer , og at investere i mennesker snarere end i infrastrukturer .
Det er helt tydeligt , at ml 3 skal understtte de aktiviteter , der blev vedtaget p topmderne i Luxembourg og Cardiff ( p nationalt niveau ) .
<P>
Udviklingen af menneskelige ressourcer br spille en central rolle for EU ' s og de nationale strategier til at fremme beskftigelsen .
Man kan glde sig over sidestillingen af et generelt tvrgende ml med de vertikale ml , som er rettet mod zoner som lige s mange helende plastre .
Man br derimod stille sprgsmlstegn ved tilstedevrelsen af disponible midler til s ambitist et ml .
<SPEAKER ID=80 NAME="Ephremidis">
Agenda 2000 udgr en bredere plan , som Kommissionen har foreslet , og som Europa-Rdet i al vsentlighed fortsat ikke har taget endelig stilling til , hovedsageligt p grund af problemerne med finansieringen af budgettet , med de konomiske midler , som skal afsttes for at opn Samhrigheden , og dem , der skal anvendes til programmer i forbindelse med udvidelsen enten fr eller efter de nye staters optagelse .
<P>
Virkeligheden er lige s barsk , som EU ' s politik er uflsom , for den frer til klften mellem de rige og de fattige lande , mellem de rige og de fattige omrder inden for EU .
<P>
Den skve udvikling , der kendetegner EU , ville i vrigt ikke kunne bringes til ophr med de yderst begrnsede bevillinger , som stilles til rdighed inden for rammerne af den hrde finansdisciplin , som er blevet plagt EU ' s eget og medlemslandenes budgetter , inden for rammerne af Maastricht-politikken .
Den ville heller ikke kunne vende den kurs med mindre udvikling og lavere levestandard for arbejderklassen , som de konservative og socialdemokratiske regeringer ivrkstter med deres nyliberale , reaktionre politik , idet de holder fast ved MU-politikken , der er hbls for folket og arbejderklassen .
<P>
Sknt Kommissionens forslag skaber det indtryk , at de forenkler processerne og frer til hjere effektivitet , s fremmer de i virkeligheden opfattelsen af , at de regionale organer skal fungere forretningsmssigt , og ikke , at de skal reprsentere deres indbyggeres interesser og tilstrbe disses retfrdige krav om bedre levevilkr . Dette forsg fra Kommissionens side bliver srligt tydeligt i skabelsen af den reservefond , der skal stilles til rdighed i omrder , der har den strste absorptionsevne , det vil sige , som bedst kan tilpasse sig EU ' s valg , og som mske har forholdsmssigt mindre behov end andre .
<P>

Genfaststtelsen af mlstningerne og begrnsningen af dem fra syv til tre udgr blot et forsg p at skjule begrnsningen af afsatte bevillinger og tilsvarende af mulighederne for absorption af konomiske midler i de omrder , der berres mest af EU ' s politik og som isr frembyder udviklingsproblemer .
<P>
Mlstning 1 udgr et karakteristisk eksempel .
P den ene side optages de omrder , der indtil i dag har vret optaget i mlstning 6 , lige som ogs de fjerneste omrder af EU , blandt de omrder , der allerede er medtaget i denne , p den anden side sls det fast , at den samlede befolkning , der er underlagt denne mlstning , skal formindskes med 40 % , fra 51 % af EU til 35 % .
<P>
Vi str allerede i dag over for en planlgning for det kommende tir , det frste tir i det kommende rhundrede , og desvrre har denne planlgning ikke taget hensyn til fortidens negative erfaringer , hvad angr de konomiske midler og utilstrkkeligheden i de bevillinger , som EU ' s budget afstter .
Der tages ikke hensyn til begrnsningen i de bevillinger , som de nationale budgetter kan afstte , p grund af den finansielle disciplin , kriterierne fra Maastricht og Stabilitetspagten , og der uddrages ikke den ndvendige lre af den bevislige ineffektivitet i EU ' s indgreb rettet mod udviklingen og den virkelige tilnrmelse af konomierne .
<P>
Desvrre svarer Agenda 2000 ikke til Europas folks krav om udvikling , fuld beskftigelse , forbedring af levestandarden og virkelig tilnrmelse . Den har som sit hovedforml , at det bliver lettere at fremme den monopolistiske kapitals fundamentale valg , og forsger , idet den overser de vsentlige problemer , at skabe forudstningerne for at opbygge de ndvendige mekanismer for at gennemtvinge disse valg .
<P>
Men det er sikkert , at Europas folk , bde dem i EU ' s egne medlemslande og dem i Udvidelsens lande , vil bygge deres egne modstands- og kampbarrikader , og at de vil forkaste disse planer .
<SPEAKER ID=81 NAME="Gallagher">
Forhandlinger mellem nationale regeringer og Europa-Kommissionen er p vej med hensyn til fordelingen af nste runde af EU-strukturfondene for perioden 2000-2006 .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet for valgkredsen Connacht / Ulster vil jeg gerne gentage min holdning her i dag om , at grnsegrevskaberne i Irland og i det vestlige Irland br tildeles Ml 1-status for at garantere , at s mange midler som muligt fra EU-strukturfondene ledes til disse respektive regioner i perioden efter 1999 .
<P>
Irland vil om ikke s lnge miste sin Ml 1-status som land , men det br ikke betyde , at grnsegrevskabsregionen og det vestlige Irland skal fortabe en sdan status .
Ja , jeg vil g videre til at sige , at det ville vre fuldstndigt uretfrdigt , hvis Irlands stkyst blev placeret inden for samme klassifikationsrammer som grnsegrevskabsregionen og det vestlige Irland i forbindelse med den nste tildeling af EU-midler .
<P>
Tal udgivet af Central Statistics Office har styrket de argumenter , jeg kommer med i dag , da disse tal klart viser , at den gennemsnitlige levestandard i grnsegrevskabsregionen og i det vestlige Irland ligger under 75 % af EU-gennemsnittet .
<P>
Ml 1-status berettiger regioner til tildeling af maksimal sttte fra EU ' s regional- , social- , landbrugs- og fiskerifonde , og den spiller en meget konstruktiv og positiv rolle , nr det glder om at rette op p de regionale skvheder og sikre , at den konomiske ydeevne bliver strre i de regioner i EU , der sakker agterud i forhold til resten af Europa , hvad levestandard angr .
<P>
Det er en velkendt kendsgerning , at der var regioner , der fik tildelt ml 1-status i perioden 1994-1999 , selvom den medlemsstat , hvori de var beliggende , ikke fik tildelt en lignende status .
F.eks. sttyskland , Merseyside , det skotske hjland og Flevolands uden for Amsterdam blev alle klassificeret som ml-1-regioner , selvom Tyskland , England , Skotland og Nederlandene blev givet en anden klassifikation for tildeling af strukturfondsmidler i samme periode .
Der er intet til hinder for , at grnsegrevskabsregionen og det vestlige Irland fr tildelt ml 1-status efter 1999 , samtidig med at Irlands stkyst fr en anden klassifikation .
<P>
Den irske regering og Europa-Kommissionen vil st over for at skulle trffe vanskelige beslutninger i dette sprgsml , men det eneste , folk i grnsegrevskabsregionen og det vestlige Irland er ude efter , er retfrdig behandling og lige adgang .
Hvis EU er seris , nr det glder om at fremme princippet om konomisk og social samhrighed inden for EU , s vil grnsegrevskabsregionen og det vestlige Irland f tildelt ml 1-stutus efter 1999 .
<SPEAKER ID=82 NAME="Gillis">
Jeg bifalder hovedlinjerne i Schroedter-betnkningen om konomisk og social samhrighed inden for rammerne af Agenda 2000-forslagene .
<P>
Strukturfondene har vret en af Den Europiske Unions succeshistorier .
Mit eget land har nydt betydelig gavn af strukturfondssttten , men vi har naturligvis et enormt behov for yderligere at udvikle vores grundlggende infrastrukturer ssom veje , jernbaner og telekommunikationsnet .
<P>
Jeg kan g meget strkt ind for kommissrens forslag om at forlnge sttten fra Samhrighedsfonden til de fire lande - Spanien , Portugal , Grkenland , og Irland - der p.t. nyder godt af denne stttemulighed .
Det er blevet foreslet , at lande , der deltager i den flles valuta , ikke burde tildeles sttte fra Samhrighedsfonden .
Jeg indtager det modsatte synspunkt .
Lande som mit har brug for al mulig hjlp og tilskyndelse for at kunne fortstte deres udvikling og konomiske konvergens med de mere velstende medlemsstater .
Samhrighedsfondens fortsttelse er vsentlig for Irland og for de andre samhrighedslande i forflgelsen af dette ml .
<P>
Endelig hber jeg , at Kommissionen snart vil fremstte sine mere detaljerede forslag til en revision af strukturfondene .
<SPEAKER ID=83 NAME="Giro Pereira">
Schroedter-betnkningen , som vi sttter , er et af de frste bidrag til en opgrelse over de udfordringer , som Europa str over for i det kommende rti , blandt hvilke den konomiske og sociale samhrighed og udvidelsen er de strste .
<P>
Den Europiske Union har to mlstninger , der ikke m vre selvmodsigende eller til skade for hinanden .
Udvidelsen omfatter folk , der historisk set er europiske , og styrker Den Europiske Unions position i verden ; men svkkelsen af den konomiske og sociale samhrighed kan medfre brud , der stter den europiske opbygning p spil .
Strukturfondene til samhrighedslandene udgr ikke blot en filantropisk gestus , men er ogs i de rigeste landes interesse .
<P>
For Portugals vedkommende viser nogle studier , at ca . 60 % af strukturfondene vender tilbage til Europas rigeste lande som tjenesteydelser , teknologi og udstyr .
bningen af det portugisiske marked uden forbehold for det indre marked har betydet en negativ saldo p den portugisiske handelsbalance , der er strre end det samlede belb , som Portugal modtager .
<P>
Nogle lande har i den seneste tid ytret nske om , at der ikke skal bevilges midler til Samhrighedsfonden for de lande , der er indtrdt i euroen .
Det ville efter vores opfattelse vre urimeligt , at de ml 1- lande , der har opfyldt konvergenskravene , skulle blive straffet for den enorme anstrengelse , som de har ydet .
<P>
Det er vigtigt at huske , at den gte konvergens , den reelle konvergens , endnu langtfra er opnet af disse lande .
<SPEAKER ID=84 NAME="Krarup, Bonde og Sandbk">
Vi har undladt at stemme om betnkningen om den konomiske og sociale samhrighed i forbindelse med Agenda 2000 .
Vi er af den klare opfattelse , at underudviklede regioner i hele Europa br stttes i deres bestrbelser p at udvikle sig p den mde , som de finder bedst .
Men hvorfor skal der stilles politiske betingelser som get integration og sikring af den europiske mervrdi for at komme i betragtning til konomisk sttte ?
Vi mener , at der br gives sttte til trngende regioner , men det skal ske uden politiske undertoner og som bloktilskud , hvor det er regionerne selv , der bestemmer .
<SPEAKER ID=85 NAME="Lindqvist">
En reformering af strukturfondene er ndvendig .
Reduktionen af mlene fra syv til tre er godt , ligesom reduktionen af fllesskabsinitiativerne .
Indfrelsen af ml 6 i ml 1 og indfrelsen af ml 5b i ml 2 medfrer store uklarheder om , hvilke regler , der skal glde for disse omrder i fremtiden .
Dette m snarest prciseres .
Udfasningen af sttten til bl.a. dele af disse regioner er urovkkende og uklar .
Visse byregioner , isr i forstderne , har behov for sttte .
Dette m dog ikke betyde , at landistrikterne forfordeles .
Sttten til ansgerlandene er vigtig .
Reformeringen af sttten til nuvrende medlemslande m ikke indebre lavere ambitioner for ansgerlandene i st- og Centraleuropa .
<SPEAKER ID=86 NAME="Nicholson">
Denne betnkning er blevet forbedret meget med de ndringsforslag , der er kommet til i Udvalget , selvom jeg stadig mener , at den kunne vre blevet yderligere forbedret , inden den nede plenarmdet .
Men ikke desto mindre er den et rimeligt bidrag til EU ' s arbejde p at sikre , at alle regioner nyder godt af muligheden for at kunne udvikle sig socialt og konomisk .
<P>
Vi nsker alle at se ulighederne mellem regionerne reduceret s meget som muligt .
Strukturfondsprogrammet har ydet et vsentligt bidrag hertil .
Desvrre foreslr Kommissionen , at nogle omrder , der stadig har behov for s megen hjlp som muligt for at kunne indhente de andre regioner , skal berves deres ml 1-finansiering .
Det er vanskeligt at fortlle vlgerne i Nordirland , at EU f.eks. er fast besluttet p at bringe alle regioner op p samme niveau , samtidig med at man ogs skal forklare , at Kommissionen mener , at en grundlggende del af den finansielle sttte , der ydes til opnelse af dette , skal fjernes .
Jeg opfordrer atter inderligt til en fornyet overvejelse af , om det er ndvendigt med den strenge fastholdelse af kriteriet med de 75 % af BNP .
<P>
Jeg bifalder forpligtelsen i denne betnkning til at finde frem til mder , hvorp man kan mindske arbejdslsheden .
Dette er og bliver Den Europiske Unions strste sociale og konomiske problem , og jeg anerkender , at ordfreren har brugt sin betnkning til at forsge at tage fat p dette .
<SPEAKER ID=87 NAME="Novo">
Vi anser det i hvert fald for inkonsekvent at tale om konomisk og social samhrighed , hvad enten det er for Den Europiske Union p 15 lande eller for et udvidet EU , hvis man ikke frst gr sig helt klart , at det flles budget m og skal indeholde de ndvendige og tilstrkkelige finansielle midler til fuldstndigt at kunne indfri ambitionerne om en gte , reel konvergens , d.v.s. til faktisk at kunne bidrage til den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Derfor anser vi det for afgrende , at der er blevet fremlagt nogle ndringsforslag , der sigtede p at give betnkningen om kapitlet om konomisk og social samhrighed i Agenda 2000 den konsistens , som nogle af dens forslag til fordel for samhrighed behver , forslag , der uden den ndvendige klargrelse og finansielle ramme risikerer at blive rene retoriske figurer .
<P>
Derfor det ndringsforslag , der sigter p at genbekrfte Europa-Parlamentets holdning med hensyn til ndvendigheden af at konsolidere EU ' s indsats til fordel for samhrighedsredskaberne , sledes at ( som minimum ) de budgetmidler , som udgiftsomrde 2 skulle n i 1999 ( 0 , 46 % af BNP ) , opretholdes indtil udvidelsen . Et ndringsforslag , der er blevet afvist isr af medlemmer fra de europiske socialdemokraters og folkepartiets gruppper .
<P>
Derfor ligeledes det ndringsforslag , der sigtede mod , at EP skulle antage den holdning , som Kommissionen har fremlagt i Agenda 2000 for Samhrighedsfonden efter 1999 ( mske et af de f positive aspekter af dette dokument ) .
Et ndringsforslag , som ogs blev afvist af et flertal fra de samme politiske grupper og foregivet erstattet af et tekst , der i virkeligheden hverken siger noget nyt eller noget konkret om opretholdelsen af denne fond for de lande , der er indget i euroen , og som har et BNP p under 90 % af EU ' s gennemsnit .
En tekst , der indeholder endnu mere defensive formuleringer end dem , som Agenda 2000 benytter , som endnu en gang indeholder formuleringer , der udskyder afgrelser og undgr diskussion og klargrelse ( i en fuldstndig underkastelse af EP over for det nuvrende og kommende tyske parlament ) , som indeholder formuleringer , der objektivt kun tjener dem , der ikke nsker at forny Samhrighedsfonden i dens nuvrende form , og som tvrtom nsker at henvise den konomiske og sociale samhrighed endnu mere til et sekundrt plan , fuldstndig underordnet de herskende finansinteresser .
<SPEAKER ID=88 NAME="Novo Belenguer">
Fremtiden for den konomiske og sociale samhrighed mellem Den Europiske Unions stater og regioner kan afhnge af den fremtid , vi giver Samhrighedsfonden .
<P>
Det br huskes , at det gte kriterium for at gre brug af Samhrighedsfonden er det , der klart fremgr af traktaten i protokollen om konomisk og social samhrighed , og det er at have en bruttonationalindkomst pr. indbygger , der ligger under 90 % af EUgennemsnittet , netop som det fremgr af det fremsatte ndringsforslag .
<P>
Derfor sttter vi ligesom Europa-Kommissionen opretholdelsen af Samhrighedsfonden for de lande , som er med i Den konomiske og Monetre Union , og som opfylder kravene i traktaten .
<P>
At udelukke de stater , der deltager i euroen , fra Samhrighedsfonden fra r 2000 ville blot skade , annullere eller gre alle de bestrbelser og fremskridt , der er gjort i revis , ugyldige til re for en ikke kun nominel , men reel konvergens , der er til fare for stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Jeg mener , at disse grunde er mere end tilstrkkelige til at vedblive med at respektere solidariteten og nden i traktaten og sttte opretholdelsen af en samhrighedsfond , der kun betyder et flles gode , et gode for hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=89 NAME="des Places">
Schroedter-betnkningen indeholder ikke udelukkende fordele , men ogs alvorlige ulemper .
Sledes udtrykker betnkningen under tiden visse beklagelige flade bemrkninger om strukturfondenes demokratiske karakter og kvalitet , eller endda om arbejdsmarkedets parters interesse for at deltage , isr foreninger til fremme af lige muligheder for mnd og kvinder .
<P>
Derudover overdriver ordfreren strukturpolitikkens  afgrende  bidrag i kampen mod arbejdslsheden .
<P>
I vrigt tilhrer Schroedter beklageligvis den gruppe af parlamentsmedlemmer , der anser de konomiske forslag i Agenda 2000 for urealistiske , og som havde nsket at g videre end tallene p 1 , 27 % og 0 , 46 % af BNP .
<P>
Dette fremstr naturligvis ikke sort p hvidt i betnkningen , men filosofien i adskillige afsnit er gennemsyret heraf .
Schroedter har en uheldig tendens til at ville behage alle : landdistrikter , regioner , der er afhngige af fiskeri , men ogs bydistrikter , lande der modtager sttte fra Samhrighedsfonden , de ultra-periferiske regioner , ansgerlandene osv .
<P>
Opvgningen risikerer at blive konomisk smertelig .
<P>
Vi i vores gruppe nsker , at Fllesskabet undgr at dsle de offentlige midler bort og i stedet koncentrerer sin budgetindsats p omrder under den flles politik : landbrug og fiskeri .
<P>
Selvom Schroedter med rette insisterer p problemerne i politikken til konomisk og social samhrighed ved at understrege de vigtige forskelle , der stadig findes , har hendes anstndighedsflelse overbevist hende om at nvne de skbnesvangre virkninger , som fllesmnten helt sikkert vil f for ligevgten mellem vores regioner .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa kan ikke desto mindre kun glde sig over at se , at ordfreren s bent forsvarer landdistrikterne og de distrikter , som er afhngige af fiskeri .
Vi frygter , at disse egne vil lide store tab i forbindelse med den reform , som anbefales i Agenda 2000 .
I lighed med I-EDN-Gruppen foreslr Schroedter , at  det nye ml 2 opdeles i kategorierne bymssig / industriel og landlig / fiskeriomrde med specifikke sttteberettigelseskriterier , mlstninger og forskellige konomiske kvoter for dermed at garantere , at landdistrikterne reelt fremmes ...

<P>
Derfor har vi i vores gruppe , selvom betnkningen har alvorlige mangler , valgt ikke at forpasse muligheden for at f vedtaget en s favorabel tekst for landdistrikterne og de regioner , der er afhngige af fiskeri , og dermed ogs for de franske interesser .
Det er p denne baggrund , at vi bifalder Schroedter-betnkningen .
<SPEAKER ID=90 NAME="Porto">
Jeg sttter Schroedter-betnkningen , sledes som den er udsendt af Udvalget om Regionalpolitik , fordi den sigter mod at opretholde en ramme for europisk politik , der sikrer den konomiske og sociale samhrighed mellem de forskellige regioner og medlemsstater .
<P>
Afskaffelsen de konomiske grnser og virkeliggrelsen af Den konomiske og Monetre Union er ikke forenelige med , at de nuvrende udviklingsforskelle bestr , hvorfor yderligere politiske mlstninger som f.eks. udvidelsen ikke m gennemfres gennem en reduktion af strukturpolitikkerne , sledes som det i vrigt delvis foresls i Kommissionens tekst om Agenda 2000 .
<P>
Jeg giver derfor udtryk for mit forbehold og min bekymring angende forsgene p at mindske budgetposterne vedrrende strukturpolitikkerne inden for den nuvrende Europiske Union p 15 og angende de  fornyelser  , der er indeholdt i forslagene til nye forordninger , og som vil kunne resultere i gede vanskeligheder for den fulde gennemfrelse af fllesskabssttterammerne .
<SPEAKER ID=91 NAME="Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har i den sidste ende stemt imod Schroeders betnkning .
Vi mener ikke , at Kommissionens bedmmelser af , hvordan strukturfondssttten og Samhrighedsfonden skal reformeres , er tilstrkkeligt realistiske til , at man kan klare studvidelsen .
F.eks. mener vi , at Kommissionens prognose , som spr en rlig vkstrate p ca . 2 , 5 % , er alt for optimistisk .
Risikoen er benbar for at medlemslandene tvinges til at forge budgetudgifterne .
Denne modstning viste sig ogs klart under topmdet i Cardiff .
<P>
Edinburgh-aftalen om Samhrighedsfonden var en midlertidig sttte for at visse lande skulle klare MU ' ens konvergenskriterier .
I og med at disse kriterier er opfyldt , burde denne sttte stoppes .
EU burde have indset , at den nuvrende strukturfondssttte ved siden af MU ' en og den flles landbrugspolitik er en af de virkelige hindringer for at studvidelsen skal lykkes .
Lsningen ligger i , at man hovedsagelig overfrer beslutningerne om regional- og strukturpolitik til det nationale niveau .
<SPEAKER ID=92 NAME="Titley">
Jeg sttter Kommissionens ml i dens planer for regionalsttten , nr EU skal til at optage nye medlemmer fra st .
En bedre mlretning efter de fattigste regioner , mindre bureaukrati for de lokale myndigheder , nr de skal ansge om europisk sttte , og strre beslutningstagning p nationalt og regionalt plan er alle krkomne reformer .
<P>
Men jeg vil se nrmere p dette sprgsml i de kommende mneder for at sikre , at britiske regioner som min egen i det nordvestlige hjrne af England modtager deres rimelige andel af den fremtidige EU-finansiering .
Den mde , hvorp vi mler , hvilke omrder der fortjener sttte , skal vre retfrdig mod alle - samtidig med at jeg hilser den faldende arbejdslshed derhjemme velkommen , er der bestemt stadig mange mennesker , der ville kunne hjlpes ved EU-projekter .
Hvorfor ser vi f.eks. ikke p den relative velstand pr. indbygger i en region ?
Regioner som sdan er hverken velstende eller fattige - det er enkeltpersoner og lokalomrder , og folks behov burde udgre grundlaget for finansieringen .
<P>
S jeg bifalder den meget pkrvede reform af EU ' s regionalsttte , men som befolkningen i min egen hjemregion vil jeg gre mit for at sikre , at vi fr en rimelig andel fra Europa i fremtiden .
<P>
Det Europiske Rds mde i Cardiff
<SPEAKER ID=93 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
I punkt 3 siges , at Fllesskabet skal fres tttere p borgerne .
Vi er fuldstndig enige i dette .
I henhold til beslutningen skal denne tilnrmelse imidlertid ske ved , at man skal  styrke integrationen  i udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt i retslige og indenrigs sprgsml .
Dette er , hvis De undskylder mig , en syg tanke .
Det er jo den overdrevne integration , den konstante overfring af magt fra medlemsstaterne til Unionen , som er selve grundrsagen til den stigende afstand til borgerne i Unionen .
Dette og de overdrevne goder , som er bevilget til parlamentarikere og tjenestemnd er grundrsagen .
En get integration vil ge afstanden til folket , ikke formindske den .
<P>
Vi vil i stedet med tilfredshed hilse Tony Blairs og Gran Perssons udtalelse mod et fderalt Europa samt Helmut Kohls og Jacques Chiracs udspil om , at politiske sprgsml skal fres tilbage til medlemsstatsniveau .
<P>
Intet i forslaget till kompromisbeslutning tager Europaparlamentarikernes lnninger og vederlag op , et sprgsml , som er blevet behandlet i medierne i flere medlemsstater .
Der findes kun en god lsning p sprgsmlet om Europaparlamentarikernes lnninger og vederlag . Overfr disse sprgsml fuldstndig til afgrelse i medlemsstaterne , s m hvert land give lnninger og andre vederlag i henhold til de bestemmelser og sdvaner , der findes i det pgldende land .
<SPEAKER ID=94 NAME="Berthu">
Det flles fransk-tyske brev , stilet til Rdets formand lige inden Cardiff-topmdet for at fremstille subsidiaritetsproblemet i forbindelse med den forestende reform af EU ' s institutioner , prsenteres ofte af fderalisterne som kansler Kohls ordgyderi i forbindelse med valget .
Hvis dette var tilfldet burde vi vre meget bekymrede , for uafhngigt heraf , vidner dette dokument om en ekstrem forlegenhed , som er et drligt varsel om parternes evne til at lse EU ' s egentlige problemer . Selv nr Jacques Chirac og Helmut Kohl vil angribe EU-Kommissionen lykkes det ikke for dem , for de er selv ofre den fderalistiske tankegangs skemaer .
<P>
Hvad er subsidiaritet iflge dette brev ?
Det er kort sagt et organisationsprincip , som gr det muligt at give EU ansvaret for de store beslutninger og medlemsstaterne ansvaret for de sm beslutninger .
Med dette princip undgr man risikoen for et  centralt organiseret EU  , og det gr det muligt at  tage hjde for de lokale , regionale eller nationale omstndigheder ved beslutningstagningen  .
<P>


Pressemeddelelsen fra AFP den 15. juni , som gengiver den franske delegations udtalelser ved Cardiff-topmdet , fremstiller ganske godt situationen ved at sige , at subsidiaritet er et decentraliseringsprincip .
<P>
Det er ikke vores holdning . Det er ganske vist interessant ikke at have en centraliseret superstat i EU , men det ville vre bedre slet ikke at have en centraliseret superstat overhovedet .
P samme mde ville vi psknne , at EU ' s institutioner ville vre s venlige , nr de tager beslutninger , at tage hjde for vores  srlige lokale , regionale eller nationale omstndigheder  , men vi ville endda vre endnu gladere , hvis vi selv kunne tage beslutningerne direkte eller i vores nationale reprsentationer . For at vre helt rlig , tager vi til efterretning , at stats- og regeringscheferne nsker at overlade os de sm beslutninger , men vi ville ogs gerne have de store .
<P>
Sagt p en anden mde svarer subsidiariteten efter vores mening ikke til en simpel decentralisering , som overgiver visse befjelser til Bruxelles og samtidig giver Bruxelles legitimitet til det vsentlige .
Den er derimod en anerkendelse af , at den vigtigste legitimitet er det enkelte lands , for det udgr de reprsentative demokratiske omgivelser , som er mest levende og nrmest borgerne .
<P>
Det er alts medlemsstaterne , som eventuelt giver Bruxelles visse befjelser og overvger udfrelsen af disse .
Efter vores opfattelse er det absolut ikke Bruxelles , der  decentraliserer  befjelser ud til medlemsstaterne .
<P>
Ethvert forsg p at lade grundlggende beslutninger blive taget p et fjernt niveau , i Bruxelles , svarer til at tage befjelser fra det nre og levende demokrati for at give dem til et kunstigt og fjernt demokrati .
Det er det , vores stats- og regeringschefer vover at skjule under det knne ord subsidiaritet , helt klart med den hensigt at f os til at acceptere manvren .
I virkeligheden er det et angreb p demokratiet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Blokland">
Med hensyn til topmdet i Cardiff str det fast , at det var et topmde uden nyheder .
Topmdet kom for sent , for i maj var det vigtigste tema , nemlig MU ' en , drftet .
P den anden side kom topmdet for tidligt , for frst p et kommende minitopmde trffes der beslutning om institutionelle sprgsml .
Aftaler med hensyn til byrdefordeling mellem medlemsstaterne m vente , indtil der er afholdt valg i Tyskland , fordi man ellers ikke kan stole p , at aftalerne med tyskerne fortsat vil vre holdbare .
<P>
Af Kohls og Chiracs brev fremgr det , at den hrde europiske kerne vil foretage en march p stedet : Ingen yderligere skridt p vej mod et fderalt Europa .
Desuden skal Kommissionens magt formindskes for at formindske afstanden mellem borgerne og EU .
Det glder os , at der i oktober tales om Europas videre udvikling .
Men det er stadig mrkeligt , at der allerede nu igen skal tales om emner , som der ikke kunne trffes bestemmelser om i Amsterdam-traktaten , selvom denne traktat endnu skal ratificeres i mange lande .
<P>
Til sidst lige noget om det britiske formandskab .
De ovennvnte udviklinger viser , at Blairs bestrbelser i begyndelsen af hans formandskab , nemlig p at give Europa tilbage til folket , er mislykket .
Til trods for disse bestrbelser str Europa stadig lige fjernt fra borgerne i Europa .
Alligevel har vi stemt for forslaget til flles beslutning , fordi vi ikke havde mange grunde til at stemme imod den smule , som stod deri .
<SPEAKER ID=96 NAME="Caudron">
Jeg vil ikke skjule min skuffelse over dette mde i Rdet bag lange lyriske og diplomatiske udtalelser , for mdet var uden srlige interesse .
Hvad er der blevet af de annoncerede debatter ?
Lad os bare indrmme det , ikke ret meget .
<P>
Sledes er sprgsmlet om arbejdslsheden nrmest forsvundet med krop og sjl , og fordi man ikke ville diskutere det har vores ledere kun kunnet enes om det , der allerede er opnet .
Vi har derfor ret til at vente os yderligere fra disse mnd , som har til opgave at skabe hovedlinjerne for det 21. rhundredes EU .
<P>
Desvrre fik vi bare en lang remse om euroen , krisen i Asien og det faktum , at EU skal vre en model for hele verden .
Kort sagt intet nyt , og uden at ville foretage nogen srlige skridt , synes jeg det er meget rgerligt .
<P>
Der findes heldigvis en grund til stadig at hbe , da reformen af institutionerne er blevet igangsat .
Men vi skal , det er ndvendigt at prcisere det , vre rvgne , s den ikke kortes ned til bare det belb , som medlemsstaterne indbetaler .
<P>
Selvom jeg ndigt vil , m jeg indrmme , at visse udtalelser ikke giver grund til optimisme for dem , der som jeg , er tilhngere af et politisk strkt EU , der bliver stadig strkere .
Derfor kan man stille sprgsmlstegn ved de risici , der er forbundet med udvidelsen under de nuvrende betingelser og de frste skridt , der er taget i denne retning .
Ingen har interesse i , at den kommende udvidelse og den deraf flgende institutionelle reform sker p baggrund af vaklende kompromiser , som risikerer at destabilisere Den konomiske og Monetre Union alvorligt .
<P>
Det eneste sindsbevgende jeblik kan tilskrives Nelson Mandela , der meddelte sin forestende politiske afgang .
Dette levende symbol p kampen for frihed og menneskerettigheder , som har forstet at betone sin skbne og et helt folks skbne , vil ikke blive glemt , hverken af det afrikanske kontinent eller af det europiske .
P trods af sin alder personificerer han stadig et hb om forsoning mellem folkeslagene , et hb om tolerance og et hb om medmennskelighed .
<P>
Da jeg ikke kan sige tak til vores stats- og regeringschefer , kan jeg dog , ved afslutningen af Cardiff-topmdet sige tak , hr . Mandela .
<SPEAKER ID=97 NAME="Cushnahan">
Det britiske formandskab har ligesom alle andre formandskaber haft sine succeser og sine fiaskoer .
Men jeg har ikke i sinde at opregne en liste over hverken den ene eller den anden kategori .
<P>
For mig er den vsentligste prstation , at Det Forenede Kongerige nu er tilbage i centrum i Europa , hvor det spiller en positiv rolle i dets konstruktion .
Det Forenede Kongerige har brug for Den Europiske Union , og Den Europiske Union har brug for Det Forenede Kongerige .
<P>
Desuden er det af vital betydning for de anglo-irske relationer , at bde Irland og Det Forenede Kongerige forflger flles europiske ml .
Mange af os havde hbet , at Europa ville skabe de rammer , der skulle til for at forlige de to dele af Irland .
Den aktuelle britiske melden sig ud af den flles valuta giver anledning til filosofiske , politiske og konomiske problemer for relationerne mellem de to dele af Irland og mellem Det Forenede Kongerige og Irland .
<P>
Jeg har tillid til og hber , at den britiske regering vil fortstte sin positive europiske holdning , og at dette problem ogs vil blive lst jo snarere jo bedre .
<P>
Og endelig vil jeg gerne notere min sttte til ndringsforslag 7 , der er blevet fremsat af ELDR-gruppen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Holm">
Store dele af denne vedtagne beslutning er for mig uacceptable .
Jeg har derfor stemt nej ved den endelige afstemning .
Grunden til dette er , at jeg ikke synes , at den har den rigtige indretning .
<P>
De fine ord , som flere EU-ledere ytrede p Cardiff-mdet , om at tilnrme EU til folket , har ikke frt til nogen konkrete forslag fra topmdet , men er snarere get i den modsatte retning .
Hvis man mener ordene alvorligt , m EU standse opbygningen af  Europas Forenede Stater  og i stedet arbejde for at tilbagefre magten til de nationale parlamenter , s EU kun beskftiger sig med de klart grnseoverskridende problemer .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet med dets folkevalgte parlamentarikere burde have taget de fine ord fra EU-lederne til sig i dets beslutning .
Men som beslutningen ser ud nu , gr man imidlertid i stedet i den modsatte retning , bl.a. ved endnu en gang at krve fortsat harmonisering og samordning af den konomiske politik , forsvars- og sikkerhedspolitikken samt inden for de retslige og indenrigs sprgsml .
Dette er ikke krav , som gr , at EU kommer nrmere p folket .
<P>
Jeg har stemt imod ndringsforslaget om flles bestemmelser for reprsentanterne i Europa-Parlamentet .
I et vist omfang kan dette muligvis vre berettiget , men samtidig er en af de store drivkrafter for flles bestemmelser , at medlemmerne fr den samme ln , hvilket jeg ikke synes er en srlig god id , specielt ikke , nr der i korridorerne tales om en lige ln p op imod 100 000 kr om mneden .
Dette forslag er stdende .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lukas">
FP stemmer imod nr . 1 , da en hurtig udvidelse af Unionen p baggrund af det nuvrende forberedelsesstadium ikke synes hensigtsmssig .
<P>
Derfor er vi ogs imod nr .
2 og undlader at stemme ved nr . 2 til 4 , som der stemmes om samtidig , da vi i princippet hilser nr .
3 og 4 velkommen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Macartney">
Hvad angr ndringsforslag 7 ( det nye punkt 19a ) , s fremstter dette ndringsforslag en god id , en vsentlig id om at stte en stopper for forskelsbehandling som flge af nationalitet .
Den er indeholdt i frste del af ndringsforslaget .
Jeg sttter det fuldt ud .
F.eks. er britiske medlemmer af Europa-Parlamentet i modstning til medlemmerne fra de fleste andre medlemsstater ikke berettigede til frirejser til , fra og inden for deres valgkredse .
Det er blot t eksempel p skvhederne .
Ordlyden i ndringsforslaget er imidlertid mangelfuldt , idet det lader forst , at Europa-Parlamentet , uanset om man fr held til at n frem til en flles vedtgt for at fjerne forskelsbehandlingen , br skride til visse srforanstaltninger .
Dette ville ikke lse problemet med forskelsbehandling som flge af nationalitet .
Hovedopgaven , som br varetages af Parlamentet og Rdet i fllesskab , br vre at finde en overordnet lsning af problemet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for ndringsforslag 7 fra de liberale , da det krver , at vederlagene til medlemmer af Europa-Parlamentet skal strammes op og kun dkke reelle omkostninger .
Vi vil dog understrege , at vi er klare modstandere af ndringsforslagets anden del om at oprette flles bestemmelser for parlamentarikerne .
<SPEAKER ID=102 NAME="Souchet">
Hvis jeg for lidt siden tillod mig her i salen at irettestte den engelske premierminister Tony Blair , er det fordi , det er ganske uhrt at formanden for Rdet for Den Europiske Union fremlgger , som en positiv beslutning , det faktum , at vi tager fiskernes arbejdsredskaber fra dem : drivgarnet , som Det Europiske Fllesskab for f r siden opfordrede til at producere .
<P>
Er det ikke srlig skandalst at se en uansvarlig og vilkrlig forholdsregel , som driver store grupper af fiskere ud i hblshed , nr dette endda udrbes som et godt resultat , der kan tilskrives unionsformandskabets aktiviteter ?
<P>
Da Tony Blair kom for at offentliggre regnskabet over Storbritanniens halvrs formandskab for de EP-medlemmer , tvede han ikke med , blandt det engelske formandskabs strste resultater under miljafsnittet , at nvne forbuddet mod drivgarn .
Var han da helt uvidende om de delggende konomiske og sociale konsekvenser , et sdant forbud vil medfre i en lang rkke maritime , kyst- og regioner i EU ?
Hvordan kan han vre stolt af at vre ophavsmand til en s skbnesvanger beslutning ?
<P>
Men egentlig betyder realiteterne ikke s meget i EU-systemet , sdan som det fungere i dag : baggrunden for denne EU-beslutning er endnu en gang fuldstndig ideologisk .
Den britiske regering , som sikkert regnede med at skabe en vis kologisk medieeffekt , begrnsede sig til for egen regning at gentage Kommissionens genopvarmede tvangstanker og de manipulerende og godt organiserede pseudo-miljlobbiers morale .
<P>
Jeg siger det hjtideligt til den engelske premierminister : Deres formandskab vil vre mrket af en sort plet .
Da De skiftede lejr , da De ndrede den traditionelle britiske holdning , da De forrdte Deres egne fiskere og fiskere fra de andre medlemsstater med undtagelse af n , da De gjorde Dem til medskyldig i en vilje til monopol , da De tilsidesatte principperne i den flles fiskeripolitik og fejede al retfrdighed til side , udfrte De en drlig handling og tog et historisk ansvar .
Da De gik over i uretfrdighedens og diskriminationens lejr , da De overs det videnskabelige fundament i den flles fiskeripolitik , gav De alle fiskerigrupperne et billede af en fjern og overlegen , indifferent og nedladende Union .
Tro mig , fiskerne vil huske dette lnge .
<P>
Selvflgelig er problemet med drivgarn ikke centralt for EU ' s fremtid .
Men mden hvorp problemet er blevet behandlet er afslrende for en bestemt mde at opfatte og opbygge EU p : en mde , som vores medborgere ikke lngere vil finde sig i , for den bestr i at skabe et EU imod EU ' s borgere .
<SPEAKER ID=103 NAME="Thyssen">
Jeg har med overbevisning stemt for ndringsforslag nr .
7 og konstaterer med fornjelse , at der er fundet flertal for det her i Forsamlingen .
P denne mde gr vi det klart , at man ikke ndvendigvis skal vente p den lnge ventede flles statut for alle parlamentsmedlemmer for at foretage de ndvendige ndringer og forbedringer i systemet for godtgrelser af udgifter .
<P>
Alle forbedringer , som vi allerede nu kan gennemfre , skal foretages nu .
Det omfatter bl.a. undgelse af enhver form for uberettiget brug af godtgrelser .
Uberettiget brug ligger tt ved misbrug , og det m undgs med alle de midler , som vi rder over .
Jeg har tillid til , at Europa-Parlamentet nu hurtigt gr noget ved det .
<P>
Betnkning af Pompidou
<SPEAKER ID=104 NAME="Blokland">
Med det foreslede direktiv sigtes der mod at muliggre en fri handel med udstyr til in vitrodiagnostik inden for Den Europiske Unions medlemsstater .
Det er samtidig i folkesundhedens interesse .
<P>
Under frstebehandlingen opfordrede Europa-Parlamentet derfor tilskyndet af ordfreren , hr . Pompidou , kraftigt til strkere beskyttelse af folkesundheden .
Med rette blev der lagt vgt p de helbredsmssige risici .
Hvad der dengang - og nu igen - er vrre , end jeg havde ventet , er den ringe vgt , der lgges p de etiske aspekter , som er knyttet til teknikken med hensyn til in vitro-diagnostik .
Dette glder i frste rkke for det udstyr , som fremstilles af produkter , som er lavet af vv eller celler af human oprindelse . For det andet henviser jeg til den prnatale diagnostik .
Konsekvenserne af den holdning , at etiske aspekter , som er forbundet med anvendelsen af dette medicinske udstyr og disse medicinske teknikker , lades ude af betragtning , er ikke til at overskue .
I hvert fald hvis man tager i betragtning , at betydningen af erhvervsmssig udnyttelse p europisk plan vejer tungere end beskyttelsen af folkesundheden i fysisk og psykisk forstand .
<P>
Af ovennvnte grunde har jeg stemt imod ndringsforslag nr . 2 .
<SPEAKER ID=105 NAME="Hautala">
) Det er vigtigt , at der for anvendelsen af klinisk testudstyr udarbejdes etiske vejledninger med udgangspunkt i en personlig beskyttelse af testpersonerne og i deres sikkerhed for , at testerne ikke frer til en diskrimination , som sker p basis af arveegenskaber .
<P>
Den godkendte ndring i punkt 6 er et politisk signal til Kommissionen om , at den br overveje behovet for en separat lovgivning for at sikre ovennvnte anliggender .
<P>
Betnkning af Camisn Asensio
<SPEAKER ID=106 NAME="Caudron">
Jeg glder mig over vores EU-institutioners hurtige reaktion p et sprgsml af  hj strategisk betydning  .
I samme forbindelse , vil jeg gerne takke for det gode arbejde , vores kollega Camisn Asensio har udfrt .
<P>
GSM-nettet har haft en succes man ikke har kendt mage til , da man p forhnd har taget hjde for denne nye kommunikationsform .
Det er derfor i den sammenhng nskeligt , at Unionen nu skaber flles normer og regler .
Man kan med rette mene , at det kommende UMTS-net vil f succes .
<P>
Ud over den vigtige teknologiske udvikling , er det berettiget at Europa-Parlamentet behandler problemerne med dkningsomrderne .
Det siger sig selv , at jeg sttter de ndringsforslag , som p den ene side tager hjde for de tyndest befolkede omrder og p den anden side den totale kompatibilitet mellem GSM og UMTS .
<P>
Mobiltelefonien er en succes uden fortilflde .
EU er ikke nogen undtagelse .
Men jeg mener dog , at vi stadig har meget at gre for at forbedre vores position inden for de nye informationsteknologier , og i srdeleshed hvad angr Internetforbindelser med hj hastighed .
<P>
Sluttelig fremhves det i denne tekst , at nr der findes en vilje er det muligt at f behandlet sprgsmlene hurtigt .
Det er derfor nskeligt , at vi alle  mobiliserer  os p samme mde angende andre sprgsml .
<P>
Vi har i dag grund til at vre optimistiske .
<SPEAKER ID=107 NAME="Cushnahan">
GSM-mobiltelefonsystemets succes i de seneste r kan delvis tilskrives Europas snarrdige reaktion med en hurtig og tidlig gennemfrelse af en standardiseringspolitik .
Ved at handle p lignende vis over for tredje generationsmobiltelefonerne vil promoveringen af flles regler og standarder atter en gang kunne sikre en hurtig udvikling af net og serviceydelser med det nye UMTS-system .
<P>
UMTS-systemet vil frst vre rigtig tilgngeligt i begyndelsen af nste rhundrede , men en forudgende planlgning og en Europa-spndende koordinering af politikker ssom licensprocedurer vil kunne hjlpe med til at gre overgangen fra GSMsystemet til denne nye teknologi smidigere .
Ud over at levere de samme serviceydelser som GSM-systemet vil UMTS tilbyde sine brugere hurtig Internet-adgang tillige med andre multimedieserviceydelser .
Denne type serviceydelser er ikke for nrvrende til rdighed i mobilformat .
Men den hurtige udvikling af kommunikations- og informationsteknologierne i sidste halvdel af dette rhundrede har bidraget til ndrede teknologiske behov hos enkeltpersoner i Europa og resten af verden .
<P>
Et hurtigt , effektivt og lettilgngeligt mobilnet , der tilbyder serviceydelser ssom en driftsikker Internet-forbindelse kan vre med til at opfylde enkeltpersoners , virksomheders og organisationers behov i de kommende r .
Ved at handle tidligt og skabe flles rammer over hele Europa for den endelige anvendelse af UMTS-systemet kan vi sikre , at Europa forbliver p forkant med den teknologiske udvikling ind i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lindqvist">
Kommissionens forslag og betnkningen er i hovedtrk gode .
Udviklingen p telekommunikationsomrdet gr utrolig hurtigt .
Reguleringer risikerer derfor ogs hurtigt at blive gamle og forldede .
EUreguleringer br vre et minimum .
EU burde ogs tage initiativ til globale samtaler med andre markeder for at undg , at forskellige systemer opbygges i forskellige verdensdele .
Det nye system , UMTS , skal have en bedre dkning i landdistrikter .
<P>
Tildeling af licenser skal ske p en mere seris mde end ved  auktioner til hjestbydende  .
Sociale krav samt krav om dkning i tyndt befolkede omrder og periferiomrder skal kunne tilfredsstilles .
<P>
Betnkning af Watson
<SPEAKER ID=109 NAME="Cushnahan">
Jeg vil gerne sttte ordfrerens konklusioner .
Dobbeltbeskatning er uretfrdig og urimelig .
<P>
Jeg vil ogs hbe , at Kommissionen i fremtiden ogs vil tage fat p problemet med den vsentlige prisforskel p biler i de forskellige medlemsstater .
Jeg stter pris p , at der findes en betnkning , der fremhver dette problem , og at der er blevet skredet til handling mod visse producenter for prisregulering .
Men der m gres mere .
<P>
Hvis der er et gte flles marked , s br EU ' s forbrugere skulle betale den eksakt samme pris for den samme bil ( inkl. afgifter ) , uanset hvilket land de bor i .
<SPEAKER ID=110 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt imod betnkningen af Watson .
Betnkningen ndrer ikke ved de centrale dele af Kommissionens forslag , som efter vores mening er hjest problematiske .
<P>
Vi er imod Kommissionens forslag af flgende grunde :
<P>
Kommissionens forslag medfrer bl.a. , at en person , som er statsborger i et medlemsland , men som har haft fast bopl i et andet medlemsland i mere end 6 mneder , kan hjemfre et kretj uden at skulle betale registreringsafgift i sit hjemland , hvis han eller hun har betalt den registreringsafgift , som plgges kretjet i dets erhvervelsesland .
Forslaget vil lgge et stort pres p de lande i EU , der har registreringsafgift .
<P>
Endvidere stter forslaget ikke noget tal p , hvor mange kretjer en person kan indfre .
Derved kan man forestille sig en omfattende spekulation i indfrelse af kretjer til videresalg fra lande uden registreringsafgift til lande med registreringsafgift .
<P>
Forslaget vil undergrave afgiftspolitikken i de 11 lande , der i dag har registreringsafgift p kretjer , og kan bne op for et omfattende misbrug .
Kommissionens forslag er indblanding i national fiskal suvernitet .
ndringsforslagene i Watsons betnkning ndrer ikke ved dette .
<SPEAKER ID=111 NAME="Thors">
Parlamentet stemte i dag om et forslag til direktiv om skattebehandling af private motorkretjer ved permanent indfrsel i en anden medlemsstat i forbindelse med flytning eller ved midlertidig brug i en anden medlemsstat end der , hvor de er registreret .
Dette forslag er srlig vigtigt med tanke p Finland og Danmark , to lande , som har hje afgifter for at biler m tages i brug .
P mange punkter vil forslaget gre reglerne klarere , selvom det endnu ikke lser alle problemer .
<P>
Finland tvinger tilbageflyttere til at betale urimelige importskatter p kretjer , nr ejerne vender tilbage for at sl sig ned i hjemlandet .
Derfor har Kommissionen indgivet en officiel klage til Finland , som overtrder artikel 95 i grundtraktaten , hvilket i sidste omgang kan fre til , at Finland kommer for EF-domstolen .
<P>
Desvrre er der vist en risiko for , at Finland stopper dette gode forslag - mske sammen med Danmark .
Sprgsmlet er nu , hvilken rolle Finland vil have .
Vil man stoppe et forslag , som ville vre til stor praktisk nytte for mange borgere i Europa , specielt nr det indeholder ider om , hvordan man kan indfre en fornuftigere bilbeskatning i Finland , som ville tage hensyn til miljaspekter og ogs kunne fremme trafiksikkerheden ?
<SPEAKER ID=112 NAME="Titley">
Efter at vre blevet forfrdet af tilflde af dobbeltbeskatning af biler , som mine egne vlgere , der krer bil i andre medlemsstater , har oplevet , er jeg glad for at fje min sttte til denne betnkning her i dag .
<P>
Det er uacceptabelt , at folk i det indre europiske marked frit kan flytte til et andet land for at sge arbejde , men at de ofte opkrves ekstraafgifter , hvis de nsker at tage deres bil med !
Jeg ved , at folk tidligere blev tilskyndet til at st op p cyklen og lede efter arbejde , men hvis man skal arbejde i et andet land , br man vre i stand til at kre i sit eget motorkretj uden at blive beskattet endnu en gang .
<P>
Det er opmuntrende , at Kommissionens forslag om at fjerne dobbeltbeskatningen af biler for folk , der bevger sig rundt i EU , har resulteret i en rkke andragender til Europa-Parlamentet .
Dette er et bevis p , at folkets valgte reprsentanter kan have en reel indflydelse p de problemer , som folk str over for i deres hverdag .
<P>
( Mdet udsat kl . 1.27 og genoptaget kl .
3.00 ) <CHAPTER ID=4>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0604 / 98 af Bertens og andre for ELDR-gruppen om atomkraftforsgene i Indien og Pakistan ; -B4-0619 / 98 af Swoboda og andre for PSE-gruppen om atomkraftforsgene i Indien og Pakistan ; -B4-0638 / 98 af McKenna og andre for V-gruppen om atomkraftforsgene i Indien og Pakistan ; -B4-0647 / 98 af Hory for ARE-gruppen om atomkraftforsgene i Indien og Pakistan ; -B4-0657 / 98 af Oostlander og andre for PPE-gruppen om de underjordiske atomkraftforsg i Indien ; -B4-0663 / 98 af Wurtz og andre for GUE / NGL-gruppen om atomkraftforsgene i Indien og Pakistan .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg antager , at kommissrens medarbejdere meddeler hende , hvad jeg har at fortlle her .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter den brede fordmmelse her i Parlamentet af Indiens og Pakistans atomprvesprngninger .
Det er tydeligt .
Begge lande ser , at den regionale stabilitet aftager , og det kan ikke vre godt , ikke for nogen af de to lande .
Udgifterne p budgetterne , som jo i forvejen er stramme , er enorme .
Indien har utilsigtet igen sat Kashmir p den internationale dagsorden , og den internationale atmosfre med hensyn til nedrustning er i allerhjeste grad forvrret .
Vores ansvar m ikke have det samme Pavlov-indhold .
Sanktioner er nemlig ikke lsningen .
<P>
Den enorme interne politiske sttte i de to lande til prvesprngningerne viser , at folkets vilje vanskeligt kan ndres .
Vi m i hjere grad se p de dybere problemer .
Den regionale sikkerhedssituation og de bilaterale problemer mellem de to lande br gres til genstand for en international konference .
Den rette mgler skal findes .
<P>
Endelig skal det internationale samfund gre sig serise bestrbelser for at n frem til virkelig atomnedrustning .
Alle dele af NPT og CTBT skal overholdes .
Det betyder ogs virkelig ikke-spredning .
<P>
Endvidere , nr jeg nu alligevel taler om sanktioner , kunne Unionen godt forpligte sig til et forbud mod vbeneksport til de to lande .
De har allerede rigeligt med vben .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne sige , at de atomprvesprngninger , der blev foretaget af Indien og Pakistan i maj-mned , udgr en alvorlig trusssel mod sikkerheden i regionen og i verden som helhed .
Ud over at ge spndingerne p det indiske subkontinent har prvesprngningerne udvidet klubben af lande med atomvben og brudt princippet om ikke-spredning .
Andre lande kan fle sig foranlediget til at forflge mlet om at anskaffe sig atomvben .
<P>
Medens der er behov for at gre mere for at gennemfre betingelserne i ikke-spredningstraktaten , kan yderligere atomprvesprngninger kun fre til ustabilitet i verden og risiko for atomkrig .
Derfor br Indien og Pakistan jeblikkelig og betingelseslst tiltrde ikke-spredningstraktaten og traktaten om fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
Den Europiske Union og USA har med rette taget politiske og begrnsede konomiske sanktioner i brug mod Indien og Pakistan .
Det er kun rigtigt , at disse sanktioner fortstter , indtil de to lande tager del i det internationale samfunds initiativ til nedtrapning og endelig fjernelse af atomvbnene fra hele kloden .
<P>
Og Indien og Pakistan br heller ikke eksportere atomteknologi eller fortsat udvikle og anvende atomvben .
EU-medlemsstaterne br sikre , at ingen af de to landes atomprogrammer stttes af europisk udstyr eller know-how .
<P>
Der er ogs sprgsmlet om Jammu og Kashmir .
Dette problem har eksisteret alt for lnge og ligger til grund for fjendskabet og mistnksomheden mellem New Delhi og Islamabad .
Tiden er inde for EU til at sttte en venskabelig mgling i den tragiske deling af Kashmir , der har vret anledningen til to krige mellem Indien og Pakistan , som har kostet tusinder af liv .
Konflikten eksisterer stadig i dag , men tiden er inde til , at den lses til gavn for alle folk i Jammu og Kashmir og med deres samtykke .
<P>
Der er et uopstteligt behov for tillidsvkkende foranstaltninger mellem Indien og Pakistan og for en lang snak og ikke krig .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , vi br alle totalt fordmme de atomprvesprngninger , der er udfrt af bde Pakistan og Indien , men vi m ogs se p os selv - det ansvar , som Den Europiske Union har og det , at Frankrig for ikke s lnge siden selv udfrte sine atomprvesprngninger p trods af modstand fra hele verden .
<P>
Alle de permanente medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd br ptage sig ansvaret for den nuvrende situation .
De fem atomvbenmagter blokerede enhver aftale om selv sm skridt henimod en atomvbennedrustning ved ikke-spredningstraktatens Prepcom-mde i Genve .
I ihukommelse af , at vores egen irske minister , David Andrews , har igangsat en kampagne for en kernevben-fri verden med opbakning fra endnu en medlemsstat , er det ligeledes vigtigt , at andre medlemsstater i Den Europiske Union bakker op om David Andrews ' initiativ til en fuldstndig afskaffelse af atomvben .
<P>
FN ' s Generalforsamlings mde tilbage i januar 1946 opfordrede i sin frste resolution enstemmigt til , at der blev nedsat et udvalg , der skulle fremstte forslag til fjernelse af atomvben og alle andre strre massedelggelsesvben fra de nationale vbenarsenaler .
Men vi har stadig atomvben .
De har ikke blot ikke haft held til at blive af med dem , men der foregr en massiv spredning .
To medlemsstater i Den Europiske Union - Storbritannien og Frankrig - brer en stor del af ansvaret for dette .
Det m de acceptere .
Det er p tide , at de sammen med andre lande over hele verden bliver af med deres atomvbenarsenaler .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Jeg ser med glde , at Cresson endelig er ankommet .
Jeg hber , at Deres medarbejdere vil give Dem et resum af alt det vigtige , der er blevet sagt i Deres fravr .
Velkommen !
<P>
Hr . Dell ' Alba , Nu har De chancen , Deres kommissr er ankommet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg skulle lige til at sige det samme .
Men jeg var en anelse pinligt berrt , idet vi i vores gruppe faktisk heller ikke er srlig talrigt mdt frem , m jeg indrmme .
Derfor har jeg ikke fremlagt noget procedureforslag og jeg glder mig som Dem over at have en samtalepartner her i dag .
<P>
Jeg vil ganske enkelt sige , at vi skrev under p denne beslutning i den lange rkke af beslutninger , som ikke har noget srligt indhold , ikke mod vores vilje , men afgjort heller ikke med udelt glde .
Vi burde have vret lidt mere bestemte .
Jeg mener , at disse atomkraftforsg i Indien og Pakistan er en meget alvorlig affre , som vi tager lidt for let p og med lidt for meget diplomati .
Vi burde efter min mening have gjort tonen hrdere .
Da FUSP lige netop er i stand til at forhindre EP-medlemmer i at deltage i delegationer ved internationale konferencer , da den er absolut umulig at gennemfre p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , s lad os njes med denne tekst og med interesse vente p det svar , som Kommissionen vil give os p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Fru kommissr , hr. formand , Pakistan har ikke vret lnge om at svare igen p de indiske atomkraftforsg og har p denne mde fet iden om en atomkrig til at genopst .
Faren er ganske vist betydelig for Asien , men samtidig ogs for sikkerheden i resten af verden .
Disse forsg , som vores gruppe straks har fordmt , risikerer at sprede og udbrede atomvben i verden .
<P>
For at undg , at de vrige lande , som har mulighed for det , flger Indiens og Pakistans eksempel , m vi tage hasteforholdsregler , som har til forml totalt og definitivt at forbyde de atomkraftforsg - herunder ogs laboratorieforsg - som visse atommagter fortstter med at gennemfre samt en udryddelse af alle atomkraft- og massedestruktionsvben .
<P>
Vi m blive denne frygtelige trussel kvit , sdan som det foresls af det internationale netvrk  Afskaffelse 2000  , som i jeblikket tller mere en tusind organisationer i hele verden .
Dette netvrk har sat som ml at skabe en konvention om udryddelse af atomvben i r 2000 , hvilket vil gre det muligt at anvende de summer , der i jeblikket dsles p militre udgifter , til milj , sundhed , undervisning og udvikling .
<P>
For at bidrage til denne kampagnes gennemfrsel , sttter jeg den japanske regerings forslag om at skabe et internationalt forum , der p tydelig symbolsk vis skal holde sit frst mde i Hiroshima , og som vil have til forml at definere metoder til for evigt at gre vores planet fri for alle disse atomvben .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg nsker at sige til Kommissionen , at enhver tale om ptvingelse af sanktioner mod folkene p det indiske subkontinent som reaktion p atomprveprngningerne ville vre forkert .
Det er en meget naiv reaktion , der ikke kommer ud p meget andet end at straffe de svage for de strkes tilsyneladende synder .
Sdan en udvikling ville ogs vende op og ned p disse landes resultater med at srge for grundlggende sundhed og uddannelse , der har bidraget s meget til fremme af deres folks velfrd .
<P>
Jeg beklager naturligvis det skete , men vi i Europa m se realiteterne i jnene og fortstte vores udviklingsindsats for at sttte de en million fattige p det indiske subkontinent .
Derfor har jeg foreslet et mundtligt sprgsml til Kommissionen , som jeg hber at f svar p p et eller andet tidspunkt : Er den ikke enig i , at vbenkaplbet retter ressourcerne vk fra udvikling og fattigdomsbekmpelse og mod det militrindustrielle kompleks , og er den ikke enig i , at ptvingelse af sanktioner under disse omstndigheder ikke kommer ud p meget andet end afstraffelse af de svage for de strkes synder ?
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , fru kommissr , indernes fem underjordiske atomprvesprngninger i Rajasthan blev besvaret med pakistanernes seks atomprvesprngninger i Baluchistan .
Reaktionen i Vesten : harme og forfrdelse .
I Asien : overstrmmende begejstring .
Hvem der vinder det frygtede vbenkaplb , er uklart .
Taberne er millioner af mennesker .
De hungrer ikke efter magt og national prestige , men efter en chance for at komme ud af fattigdommen og for at opn den dannelse og uddannelse , som de er blevet ngtet .
<P>
Indernes atomprvesprngninger er et svar til Kina , der har oprustet i mange r .
Hvor bliver den vestlige protest af i den forbindelse ?
Selv i Tibet lagres atomvben , og Kina leverer vben-knowhow og raketter til Pakistan .
Vil det islamiske Pakistan og det strste demokrati i verden , Indien , vre parat til at indg internationale atomaftaler , hvis de anerkendes som forhandlingspartnere af industrinationerne ?
Hvis man kan stole p raketstaternes overvgningsorganer , og hvis der langt om lnge kan garanteres en nuklear sikkerhed , s bliver det ogs lettere at underskrive traktaten om ikke-spredning af atomvben ligesom traktaten om stop for atomprvesprngninger , der dog ogs skal ratificeres endeligt af USA ' s Kongres .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , i den forgange parlamentssamling var vi mange , der ivrigt deltog i debatten for at fordmme atomkraftforsgene i Indien .
Fortsttelsen kender vi : f dage senere efterlignede regeringen i Islamabad den indiske regerings beslutning , til trods for Rdets , FN  s og USA  s forsg p at frarde den det .
Efter adskillige rtier med anstrengte forhold , forbliver Kashmir-sprgsmlet et stridens ble mellem disse to lande .
Vi venter , at Indien vil foretage sig noget for at afvise internationaliseringen af problemet og dermed berolige de 30.000 mennesker , der lever i en permanent frygt p begge sider af grnsen .
<P>
Dette vanvittige vbenkaplb m ophre . Det skyldes isr en overdreven nationalisme p begge sider af grnsen , og det vil uundgeligt fre til en regional og international optrapning af den ustabile situation .
I sin egenskab af verdens strste demokrati br Indien vise klogskab og stoppe den infernalske spiral af spredning af atomvben .
Men Kina br ligeledes indtage en mere forsonende holdning i denne srligt srbare region .
Alle sejl br sttes til for at genbne dialogen , og det er i den forbindelse , at jeg hilser Rdets initiativ om et regionalt sikkerhedstopmde i Asien velkommen .
Unionen opfordrer indtrngende Indien og Pakistan til betingelseslst at underskrive og ratificere Traktaten om forbud mod atomkraftforsg og Traktaten om ikke-spredning af kernevben .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , man kan ikke andet end beklage det ufattelige i , at der nu er foretaget elleve atomvbensprvesprngninger i Indien og Pakistan .
Det gr jo , at vi m tage et stort ansvar .
Jeg beklager , at vi ikke er villige til at tage fat p vbeneksporten og eksporten af dele til vben til bde Indien og Pakistan .
Mit eget land eksporterer desvrre dele til vben til Indien .
<P>
I det sydlige Indien er de militre udgifter steget med 25 % i de sidste ti r .
Indiens regering satser mere end en fjerdedel af landets statslige forskningsmidler p militr forskning , midler , som kunne bruges p en meget , meget bedre mde for alle de fattige i denne region .
Den nye regering i Indien har nu desuden i dens budget foreslet en hundrede procents stigning af udgifterne i de nste fem r .
<P>
Den bagvedliggende krise er naturligvis Kashmir .
Det er beklageligt , at Indien og Pakistan ikke er lykkedes at finde en lsning p dette problem ad diplomatisk vej .
Vi m via FN arbejde for at finde en diplomatisk lsning ved hjlp af regionale konferencer og opmuntringer , fr det gr for vidt .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , verden reagerede p Indiens og Pakistans atomforsg ved at tnke , at man var get tilbage til afskrkkelsesstrategien og truslen om gensidig delggelse , og man talte om nsket om at f status som atommagt og om muligheden for , at en almindelig krig munder ud i en atomkrig .
<P>
Jeg tror , at alle disse teorier er forldede , ligesom den kolde krig .
Med en sdan diagnose vil det bestemt ikke lykkes os at mindske risikoen for spredning af atomvben . Virkeligheden ser meget anderledes og mere kompliceret ud .
Den er mere beskeden , men mske ogs mere risikofyldt . Det er nemlig en virkelighed , hvor man bruger atomvben til at skrmme med , til at forhindre andre landes politiske handlinger og til afspresning .
I gr kunne man lse i The Herald Tribune , at Korea truer med at eksportere missiler , hvis man ikke giver landet en betydelig konomisk sttte .
Det er en teknik , der har vret brugt fr , og som man formentlig vil bruge igen .
Der er et problem med den nationale stolthed - Pakistans premierminister udtalte , at han mtte give efter for folkets vilje - og mske er der ogs et problem , der har at gre med afskrkkelse .
<P>
Hvis man forstr dette og stiller den rigtige diagnose , vil man godt kunne helbrede ondet - ellers ikke !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , Indiens og Pakistans atomprvesprngninger har fet os til at se kendsgerningerne i jnene , nemlig at vi egentlig lever i en situation , hvori vi ikke blot kan kritisere disse lande , men ogs m kritisere os selv .
Det er naturligvis egentlig en skandale , at de nuvrende atommagter ikke har gjort tilstrkkeligt for at formindske deres egen vbenproduktion og deres egne vbenlagre .
Det frer til , at ogs andre lande begynder at tro , at besiddelse af atomvben alligevel fremmer deres eget lands status betydeligt .
Hvis det s forholder sig sledes , at det ene land p det indiske subkontinent udfrer vellykkede atomprvesprngninger og udvikler vben , s fler det andet land sig naturligvis tvunget til at gre det samme , fordi man ikke kan have nogen garanti for , at man er beskyttet mod atomangreb fra modpartens side .
<P>
Derfor er det meget vigtigt , at ogs Vesten , Rusland og Kina i forbindelse med denne vigtige episode indser , at de skal gre alvor af en fortsat nedrustning p atomvbenomrdet .
S sent som for nylig havde vi det umulige problem med Frankrig , som ogs selv begyndte at gennemfre atomprvesprngninger ved Mururoa .
Jeg gr derfor kraftigt ind for ikke at lade fordmmelsen af de to lande , Pakistan og Indien , vre kraftigere end fordmmelsen af Frankrig , idet det egentlig var meget vrre , at Frankrig begyndte at foretage atomprvesprngninger .
For vrigt hber jeg , at vores aktion kan bidrage til , at de to nye atommagter hurtigt undertegner ikke-spredningstraktaten , og at hele vbenkaplbet sledes standses i tide .
<SPEAKER ID=127 NAME="Cresson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , kernevbenoptrapningen i det sydlige Asien har betydelige politiske og geostrategiske konsekvenser , som flere af Dem i vrigt allerede har understreget .
Der er tale om , at der p ny sttes sprgsmlstegn ved ikke-spredningsiden og risikoen for , at det breder sig til andre lande .
<P>
Den Europiske Unions ml er frst og fremmest at genskabe tilliden til ikke-spredningssystemet , opn en ratifikation i Indien og Pakistan af ikke-spredningspagten og af CTBT , det vil sige Traktaten om fuldt stop for atomkraftforsg , genoptage en egentlig dialog mellem Indien og Pakistan og isr at finde en acceptabel lsning p problemet om Kashmir , som en rsag til den vedvarende rivalitet mellem Indien og Pakistan .
P dette punkt har Indien , som hidtil har kunnet bevare striden p et bilateralt niveau , beget en alvorlig fejl .
Det er op til os at udnytte denne nye mulighed .
<P>
Vi skal derefter sttte oprettelsen af mekanismer for regional sikkerhed , som hidtil , og modsat andre regioner i verden , herunder ASEAN , har svigtet ganske udtrykkeligt .
Det er af stor betydning at skabe en positiv dynamik , som kan give disse lande , men samtidig ogs det internationale samfund , en mulighed for at komme ud af ddvandet .
Fra denne synsvinkel , og under hensyntagen til den usikkerhed , der hersker i Indien og i Pakistan for jeblikket , ikke klogt at vlge en vej , der kunne fre til et brud i dialogen med disse to lande - jeg nvner dette , for visse talere ville have , at vi gik endnu lngere , ja de talte endda om gengldelsesaktioner .
Vi mener , at det er ndvendigt at fortstte dialogen med disse lande .
Det er vigtigt at f dem til fuldt ud at forst , at hvis de fortstter med kernevbnene , vil det kun skade dem selv .
I den forbindelse har Den Europiske Union erklret sig parat til at tage de ndvendige forholdsregler til at behandle Indien og Pakistan p lige fod .
En sdan fremgangsmde br dog trods alt ikke udelukke muligheden for en dialog .
<P>
EU-Kommissionen er parat til at deltage i det internationale samfunds forsg p at sge og igangstte initiativer , der har til forml at ge den regionale sikkerhed og udrydde spredningen af kernevben .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , kan jeg g ud fra , at der ikke er tale om at ptvinge sanktioner p dette stadium ?
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Nej , jeg har lige for et jeblik siden sagt , at der ikke bliver tale om sanktioner , men at vi derimod skal fortstte dialogen med disse to lande s effektivt som muligt .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0605 / 98 af Fassa og andre for ELDR-gruppen om krigen mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0620 / 98 af Vecchi for PSE-gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0631 / 98 af Pasty og andre for UPE-gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0637 / 98 af Gnther og andre for PSE-gruppen om grnsekonflikten mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0644 / 98 af Telkmper og andre for V-gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0649 / 98 af Hory og Macartney for ARE-gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea ; -B4-0664 / 98 af Vinci og andre for GUE / NGL-gruppen om konflikten mellem Etiopien og Eritrea .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , krigen mellem Etiopien og Eritrea om et areal p 400 km2 er igen et usdvanligt godt eksempel p den delggende kraft , som forkerte forhandlinger , krig og meningsls vold har , medens forebyggende diplomati mske kunne have udrettet noget .
Desvrre er disse ludfattige lande , som var gode naboer indtil for ca. tre mneder siden , ikke i stand til at forhindre denne gensidige delggelse .
<P>
Enhver grnsestrid kan ikke desto mindre lses gennem mgling , gennem gensidige indrmmelser .
Parterne skal opfordres til at acceptere en vbenstilstand , og jeg hilser derfor den rwandiske regerings og den egyptiske prsidents indsats og beredvillighed velkommen .
<P>
Unionen skal vre rede til at yde al ndvendig hjlp og i hvert fald ndhjlp til flygtninge .
Vi skal have disse fattige lande til at forst , at en militr lsning p den slags sm eller store konflikter aldrig frer til virkelige lsninger .
En militr lsning kan ikke vre nogen varig lsning .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Hr. formand , jeg var i Etiopien og Eritrea for bare nogle f uger siden , og jeg mdte bde Etiopiens premierminister og Eritreas prsident svel som mange andre politikere og folk .
Jeg finder det absolut vanskeligt at forestille mig , at disse to lande kan befinde sig i denne srlige grnsekonflikt .
Historien er fyldt med en lang rkke meningslse krige , men denne srlige krig m vre en af de mest meningslse krige i hundreder af r .
Her har vi to lande , hvis ledere rent faktisk kmpede side om side for at forsge at slippe af med det onde kommunistiske Dergue-regime i Etiopien .
Nr man tager i betragtning , at bde Etiopien og Eritrea befinder sig blandt de fem mest fattige lande af de 175 lande i verden , der befinder sig i FN ' s katalog over menneskelig udvikling , og at denne konflikt vil fre ikke blot til meget strre fattigdom i begge lande men ogs til en langt strre ustabilitet i hele regionen , m vi anspore begge lande til at trkke sig tilbage fra krigens afgrund og indlede forhandlinger .
<P>
Jeg vil fremstte et mundtligt ndringsforslag , der forsger at bringe dette forslag til beslutning ajour , for der hersker for jeblikket en vbenhvile , som er mglet til rette af Rwanda , OAU og USA .
Vi m gre alt , hvad der str i vores magt for at srge for , at denne vbenhvile varer ved .
<P>
Jeg opfordrer begge sider- etiopiere svel som eritreanere - om at trkke sig tilbage fra afgrunden af noget , der ville vre en enorm tragedie , og g fremad med mgling .
Jeg opfordrer Den Europiske Union til at gre alt , hvad der str i dens magt for at sikre , at vi fr en fredelig lsning af , hvad jeg har beskrevet som bde en tragisk og en meningsls konflikt .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , Eritreas prsident svarede , da han blev spurgt , hvorfor det , der er sket , er sket , noget s simpelt som :  Det er meget vanskeligt at give et enkelt svar p  .
Og Etiopiens prsident har om begivenhederne sagt :  Jeg blev overrasket , bevget og forvirret  .
<P>
De forstr nok , at de mest overraskede og forvirrede m have vret europerne , for der er ikke den mindste tvivl om , at , selvom isr nogle af medlemslandene i Den Europiske Union har haft nre historiske forbindelser til den del af verden , var der tilsyneladende ingen , der vidste noget .
Og et af punkterne i vores beslutningsforslag understreger , at Rdet har begrnset sig til at udsende nogle smukke ord om fordmmelse , og at det ikke engang har taget del i bestrbelserne p at opn forhandlinger , der skulle gre en ende p kamphandlingerne .
Som vi ved , er det USA , Rwando og OAU , der har blandet sig .
<P>
Rdets passivitet og handlingslammelse p dette omrde , er et skandalst ekempel p fravret af en flles udenrigspolitik , ligesom det ogs er det , at der mellem to lande i det omrde - ikke blot geografiske , men ideologiske , historiske og endnu for nylig krigshrgede - opstr - omend der synes at vre opnet en vbenstilstand i jeblikket - en af disse  krige ved verden ende  for at bruge udtrykket fra en ekstraordinr roman af den peruansk-spanske forfatter Vargas Llosa , som De sikkert har lst , og som har titlen  Krigen ved verdens ende  , i Brasilien ; en grusom krig , som han gav romanform med stor dygtighed .

<P>
Jeg mener alts , at vi ikke i fremtiden og sandsynligvis heller ikke nu kan njes med at komme med smukke ord og tilmed geners humanitr bistand , men at det er bydende ndvendigt , at vi af denne lrestreg - som til syvende og sidst er en forholdsvis lille lrestreg - drager en konklusion , der kan fre til , hr. formand , at der gres en ende p vores handlingslammelse og vores passivitet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , konflikten mellem Etiopien og Eritrea har overrasket og chokeret os alle .
Vi er bekymrede for , at regionen vil blive destabiliseret yderligere .
Vi er bekymrede for , at det frer til en tragedie .
De berrte er frst og fremmest befolkningen i denne region .
De er allerede slet , idet det er en af verdens fattigste regioner , og nu kommer krigen oveni .
Grnsekonflikter af denne type er ofte udtryk for indenrigspolitiske konflikter og forskelle , bde i Etiopien og Eritrea .
Vi mener ikke , at denne konflikt m eskalere yderligere .
Den Europiske Union opfordres til at sttte de diplomatiske bestrbelser .
Vi hilser OAU ' s , USA ' s og Rwandas bestrbelser velkomne .
<P>
Rdet sagde i sin sidste erklring i forbindelse med topmdet i Cardiff , at det fordmmer konflikten , at det nsker at sttte de diplomatiske lsninger , og at det ogs er parat til , hvis det frer til forhandlinger , at hjlpe yderligere med materielle midler .
Vi br sttte dette som Parlament , og ogs De , fru kommissr , br p Kommissionens vegne sttte dette .
Vi m forsge at finde en diplomatisk lsning og at hjlpe befolkningen i regionen direkte ved hjlp af materielle midler .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , m jeg tale delvist som den , der sad for bordenden ved det mde , hvor den sammensatte tekst blev udarbejdet ?
Jeg vil gerne sttte hr . Cunninghams argument , men vi blev temmelig overrumplede af den hastige udvikling .
Vi kom ikke med nogen eksplicit henvisning til de bestrbelser , der var gjort af Rwanda og USA , eller den fredsplan , der blev godkendt af Organisationen for Afrikansk Enhed i Ouagadougou den 4.-5. juni .
Jeg tror , at det ville styrke dette forslag til beslutning enormt , hvis vi kunne have en henvisning heri til dette , og jeg vil sttte hr . Cunningham , hvis han er villig til at udarbejde et udkast til noget .
<P>
Det forslag til beslutning , som vi har vedtaget , kommer med tre henvisninger , der kunne antages at glde dette .
Vi taler om fredsplanerne under punkt 1 , vi taler om OAU og Rdet for denne Union under punkt 3 , og under punkt 5 anmoder vi om , at forslaget til beslutning bliver forelagt Rwanda og USA .
De iblandt Dem , der har et falkeblik , kunne undre sig over , hvorfor netop disse to lande ?
Jeg har lige forklaret rsagen hertil , men jeg undskylder , hvis vi ikke var s klare i vores tekst .
Jeg mener , at vi br rette op p dette , for vi nsker alle at se en afslutning p konflikten .
Parterne har ogs accepteret det mglingsforslag , der er blevet fremsat af disse to lande , og som er godkendt af OAU , og jeg tror , at Parlamentet ogs gerne vil sttte dette for at f sat en hurtig stopper for konflikten .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , som det allerede er blevet sagt , s er dette en alvorlig konflikt , ikke blot p grund af de militre og civile ofre og delggelsen af lande , der i forvejen er fattige , men ogs fordi den har skadet det ellers solide samarbejds- og venskabsforhold mellem to stater , og fordi den har svkket det , der kunne have vret blevet en afrikansk model for stabilitet og samarbejde uden fanatisme .
<P>
Desvrre er det formentlig tilvnningen til krig og det skrbelig demokrati i de politiske systemer - der er get bort fra diktatur og uafhngighed - som har vret fremtrdende i denne fase .
Nu er det vigtigt , at Eritrea og Etiopien har accepteret at standse bombningen , hvilket skete p foranledning af USA og Italien .
Den Europiske Union skal nu sammen med det internationale samfund gre en kraftig indsats for at hjlpe flygtningene og de befolkninger , der er blevet ramt , samt for at finde en fredelig lsning p konflikten og skabe betingelserne for en sand fredsplan .
Den Europiske Union skal ogs i dette tilflde vise , at den nsker at spille en international rolle og at fre udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , sammen med Tony Cunningham havde jeg for nylig lejlighed til at besge begge disse lande .
Jeg m sige , at der var nogle beviser p spndinger , mens jeg var der .
Siden den nationale befrielseskrig , der skabte Eritrea , har de haft stridigheder bde med Yemen om Hanish-erne og med Etiopien om det srlige landomrde , vi taler om nu .
Det forekommer mig , at denne srlige krig ikke blev udlst af striden om landomrdet men snarere af konomiske rsager .
Den nylige adskillelse af de to valutaer har skabt et strre sammenbrud i handelen , og det har frt til skyhje priser p begge sider af grnsen , eftersom der nu er mangel p de varer , der tidligere blev handlet mellem de to lande .
Det er en af grundene til , at de etiopiske styrker trngte igennem til Assab-havnen henimod slutningen af krigen .
<P>
Vi kan ikke tillade os at lade situationen fortstte .
Vi er ndt til at anvende alle de pressionskrfter , vi har for at sge af sikre , at den vbenhvile , der nu hersker , holder .
Jeg hber , at vi kan fremstte mundtlige ndringsforslag til et forslag til beslutning for at bringe det ajour og sikre , at Rdet og Kommissionen fortsat lgger pres p de to potentielle kombattanter .
<SPEAKER ID=139 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer . Kommissionen er yderst bekymret over de seneste militre sammenstd , der har fundet sted p grnsen mellem Eritrea og Etiopien .
Den beklager disse hndelser mellem de to nabostater og deler den ngstelse , der her er blevet udtrykt .
<P>
Kommissionen opfordrer fast de to lande til ikke at gribe til vold , at indstille alle fjendtligheder og at genoptage forhandlingerne .
Den fastholder ndvendigheden af at lse konflikten med fredelige midler .
Den glder sig over og sttter den indsats , der er gjort at De Forenede Stater , Rwanda og Italien og alle andre nationale og regionale organisationer med henblik p at dmpe situationen og sikre en mgling med det forml at finde en fredelig lsning p den aktuelle krise .
Den hber inderligt , at disse lande og organisationer vil have held med deres foretagende , og den er indstillet p at hjlpe dem .
<P>
Kommissionen er rede til at yde en humanitr hjlp , hvis der er behov for det .
Den undersger netop nu mulighederne for at opfylde Etiopiens anmodning om hjlp til de befolkningsgrupper , der er blevet forflyttet til det nordlige Tigre .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Moratorium for ddsstraffen -B4-0595 / 98 af Dupuis og andre for ARE-gruppen om ddsstraffen og om etablering af et globalt moratorium for henrettelser ; -B4-0615 / 98 af Cars og Frischenschlager for ELDR-gruppen om etablering af et globalt moratorium for henrettelser ; -B4-0621 / 98 af Imbeni for PSE-gruppen om ddsstraffen og om etablering af et globalt moratorium for henrettelser ; -B4-0642 / 98 af Aglietta og andre for V-gruppen om ddsstraffen og om etablering af et globalt moratorium for henrettelser ; -B4-0658 / 98 af Habsburg-Lothringen og Mme Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om ddsstraffen og om etablering af et globalt moratorium for henrettelser ; -B4-0665 / 98 af Manisco og andre for GUE / NGL-gruppen om ddsstraffen og om etablering af et globalt moratorium for henrettelser .
<P>
kvatorialguinea -B4-0600 / 98 af Ferrer og andre for PPE-gruppen om ddsdom over femten personer i kvatorialguinea ; -B4-0618 / 98 af Gasliba i Bhm og andre for ELDR-gruppen om kvatorialguinea ; -B4-622 / 98 af Sauquillo Prez del Arco og Pons Grau for PSE-gruppen om ddssstraf forkyndt i kvatorialguinea ; -B4-0632 / 98 af Pasty og van Bladel for UPE-gruppen om ddsdom over femten personer i kvatorialguinea ; -B4-655 / 98 af Hory forARE-gruppen om ddsdom over femten personer i kvatorialguinea ; -B4-0667 / 98 af Puerta og andre for GUE / NGL-gruppen om menneskerettigheder : ddsstraf i kvatorialguinea ;
<P>
Indonesien og sttimor -B4-0624 / 98 af Marinho og andre for PSE-gruppen om menneskerettighedssituationen i Indonesien og sttimor ; -B4-0635 / 98 af Pasty og andre for UPE-gruppen om sttimor ; -B4-0662 / 98 af Cunha og andre for PPE-gruppen om menneskerettighedssituationen i Indonesien og sttimor ; -B4-0668 / 98 af Ribeiro og andre for GUE / NGL-gruppen om menneskerettighederne i Indonesien og sttimor ;
<P>
Tchad -B4-0623 / 98 af Rocard for PSE-gruppen om hvelse af den parlamentariske immunitet for Ngarlejv Yorongar ; -B4-0636 / 98 af Maij-Weggen og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om overtrdelse af menneskerettighederne i Tchad ; -B4-0646 / 98 af Telkmper og andre for V-gruppen om Tchad ; -B4-0651 / 98 af Macartney og Saint-Pierre for ARE-gruppen om menneskerettighedssituationen i Tchad ;
<P>
Pakistan -B4-0614 / 98 af Blokland og van Dam for I-EDN-gruppen om menneskerettighederne i Pakistan ; -B4-0659 / 98 af Lenz og andre for PPE-gruppen om loven imod blasfemi i Pakistan ;
<P>
Guinea-Bissau -B4-0654 / 98 af Hory og andre for ARE-gruppen om situationen i Guinea-Bissau ; -B4-0675 / 98 af Cunha for PPE-gruppen om situationen i Guinea-Bissau .
<P>
Moratorium for ddsstraffen
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg vil godt frst takke alle andre grupper , uden undtagelse , der har stttet denne beslutning , der ikke bare er endnu en af utallige beslutninger om ddsstraffen , det tror jeg er vigtigt at understrege .
Beslutningen beder om noget helt prcist . Den opfordrer Rdet til at overlade det til det kommende strigske formandskab at koordinere initiativer i Unionen under De Forenede Nationers generalforsamling for at sprgsmlet om et moratorium endeligt indskrives p dagsordenen , med mulighed for at blive gennemfrt .
<P>
Derfor retter vi opfordringen til udenrigsminister Schssel og statssekretr i udenrigsministeriet , Ferrero-Waldner i hb om , at de allerede onsdag i den kommende mdeperiode kan give os nogle retningslinjer her i Strasbourg .
Vi hber , de kan sige os , om de fra Rdet har modtaget et mandat p dette omrde .
<P>
Jeg mener , det er vigtigt .
Det drejer sig her om et konkret initiativ .
Det er ikke bare ord .
Initiativet sigter p i international lov at f indskrevet et ml , som mange EP-medlemmer gennem lang tid har vret enige om , nemlig at forbyde ddsstraffen , og det vil under alle omstndigheder vre et frste skridt p vejen mod et definitivt forbud mod ddsstraf .
<P>
Jeg tror , det vil vre en meget konkret mde at fejre og hjtideligholde 50-rsdagen for verdenserklringen om menneskerettighederne .
Der findes et flertal i det internationale samfund .
Omkring 90 lande har allerede givet udtryk for , at de vil stemme ja p baggrund af udtalelser fremsat over for Rdet , Menneskerettighedskommissionen og i r ogs i Genve .
Det drejer sig sledes om at omstte et flertal , der allerede findes , til kendsgerninger .
<P>
Jeg tror , at vores Parlament ved at sende en s konkret opfordring til Rdet og Kommissionen om at engagere sig i dette slag endnu en gang kan give det lille ekstra puf , der kan vre afgrende .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at jeg er enig med Dupuis .
S lnge Storbritannien blev styret af de konservative , nskede man ikke , at kampen mod ddsstraf skulle blive et flles anliggende for Den Europiske Union .
Det er blevet anderledes nu .
I dag str Europa mere enigt end nogensinde fr i den kamp .
Vi er faktisk den strste kraft i verden til at arbejde mod ddsstraf , hvilket vi ogs bliver rost for .
<P>
Denne beslutning sigter , som Dupuis sagde , til at f FN til nu at indfre et moratorium i hele verden .
Det er vigtigt , da der findes en rkke lande , f.eks. Kina , USA , Iran og Irak , som stadig henretter sine borgere i et stort antal .
Det er en skam , at dette sker !
Faktum er , hr. formand , at Europas kamp mod ddsstraffen er et udtryk for den humanisme og det kultursyn , som nu om dage prger vores verdensdel , til vores egen glde og hder .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , fru kommissr , Den Europiske Menneskerettighedskonvention med protokollen , der afskaffer ddsstraffen , hrer til Den Europiske Unions retsgrundlag .
Den Europiske Union er derfor forpligtet til at hve sin stemme i den internationale dialog for at f afskaffet denne straf .
Jeg er enig med de foregende talere i , at Parlamentet enstemmigt br sttte og vedtage de foreslede konkrete skridt .
Vi skal gre alt for , at ddsstraffen , der er en arkaisk rest fra sakralrettens tid , forsvinder fra vores retsorden , der bygger p menneskerettigheder , og som derfor ikke kan tolerere en straf , som udsletter mennesket som retssubjekt .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , den store schweiziske nationalkonom Felix Somari har i sin bog  Demokratiets krise og fremtid  ( Krise und Zukunft der Demokratie ) skrevet , at det at anvende ddsstraf p en massemorder , blot betyder , at det frste mord afsones , og at alle de andre mord er straffrie .
Dette var t i en lang rkke af hans argumenter mod ddsstraf .
n ting str helt klart for mig her : Ddsstraffen er ud over alle berettigede moralske betnkeligheder egentlig kun en bagatellisering af den forbrydelse , som en person for det meste idmmes denne straf for .
En reel straf p livstid er i de fleste tilflde sikkert den mest humane lsning , men ogs den tungeste straf .
Derfor glder det mig meget , at denne beslutning forhbentlig vedtages i Europa-Parlamentet i dag uden ndringsforslag og uden store omsvb .
<P>
Dette svarer fuldstndig til aktiviteterne i Parlamentet , selvom det ville glde mig srligt , hvis vi p baggrund af et klart skitseret moratorium langt om lnge kunne tage sprgsmlet om ddsstraf op uden den ellers s ofte sdvanlige tvetungethed .
For nr en stat er meget uvigtig , bliver den hurtigt dmt .
Er en stat vigtigere , er det betydeligt svrere .
Jeg tnker f.eks. p Kina , da vi her faktisk engang forsgte at behandle sprgsmlet om handel med menneskelige organer fra ddsdmte .
<P>
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p endnu en ting .
Nr vi taler om egentlig ddsstraf , br vi ogs rette vores blik mod den ddsstraf , som anvendes hyppigst hjemme hos os , nemlig ddsstraffen i forbindelse med det ufdte liv .
Det br vi langt om lnge se p med andre jne , da den desvrre hos os i de fleste tilflde endda bliver fuldbyrdet uden retssag .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , Europa-Parlamentet anmoder igen Rdet , medlemsstaterne og det nye strigske formandskab om , at de srger for , at dette moratorium for ddsstraf sttes p dagsordenen for det nste mde i FN , og at det bliver et globalt moratorium .
Ligeledes at der er en beslutning , der anmoder om det .
<P>
Om s det kun havde vret en uskyldig person , der var blevet henrettet , ville et sdant globalt moratorium og afskaffelsen af ddsstraffen vre p sin plads .
Men der er mange uskyldige personer , der er blevet henrettet , og derfor er det uacceptabelt , at man endnu ikke ved udgangen af dette rhundrede har afskaffet ddsstraffen .
<P>
Bagefter skal der tales om Guinea , om 15 personer , der er dmt til dden , og som ikke har haft den mindste mulighed for et acceptabelt forsvar .
<P>
Derfor sttter vi vores kollega Maniscos holdning . Han er trdt tilbage fra delegationen for forbindelser med USA , fordi det nste mde finder sted i Texas , der er en stat , der har den tvivlsomme re at have henrettet ti personer fra marts til nu .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg vil allerfrst understrege , at jeg personligt og af meget forskellige grunde principielt er modstander af ddsstraf , og at jeg desuden , som alle i Parlamentet , er chokeret over den brutalitet , hvormed man i lande som Kina eller Pakistan , for blot at nvne to fra den meget lange liste , behandler menneskeliv .
Ikke desto mindre vil jeg ikke stemme for det foreliggende beslutningsforslag , men jeg vil hverken stemme for eller imod .
Jeg vil jo meget udtrykkeligt ikke give et forkert signal til mit eget land og endda til mit eget kontinent .
P vores kontinent , i Europa , er problemet jo ikke ddsstraffen , men problemet er netop det modsatte .
Det er den for slve og endda meget apatiske mde at gribe storforbrydere an p .
For to r siden blev ddsstraffen for kriminelle handlinger ogs officielt afskaffet i Belgien .
Dette var imidlertid desvrre ikke forbundet med indfrelsen af hrde straffe som f.eks. virkelig livsvarigt fngsel for de allerstrste forbrydere , tvrtimod .
<P>
Sledes er vi alts havnet i en situation , hvor f.eks. dmte pdofile sadister , brnevoldtgtsforbrydere og brnemordere i Belgien allerede efter nogle r systematisk slippes ls igen i samfundet .
Jeg understreger , at denne situation desvrre ikke blot hersker i mit land , men i temmelig mange europiske lande , sledes som det for ganske nylig fremgik af dramatiske retssager , navnlig i Tyskland og i Frankrig .
Oven i kbet har den berygtede Dutroux-affre lrt os , at disse brnemordere og brnevoldtgtsforbrydere ikke blot lslades , men at de derefter ogs kan regne med sociale ydelser .
I Marc Dutroux ' s tilflde var det en ydelse p 80.000 franc netto om mneden , et belb , som ordentlige trngende , som aldrig har gjort nogen noget ondt , kun kan drmme om .
I en vis forstand kunne man lidt polemisk , men dog meget berettiget sige , at ddsstraffen for disse multirecidivistiske uhyrer kunne have reddet temmelig mange brneliv .
<P>
Den dag , hvor jeg med god samvittighed kunne sige , at brn og uskyldige borgere i mit land , og det glder for alle lande i Europa , beskyttes og sikres effektivt , og hvor de allerstrste forbrydere straffes effektivt , den dag vil jeg med megen overbevisning vre med til at stemme imod ddsstraffen i ligegyldigt hvilket beslutningsforslag , men i dag er det til min store beklagelse endnu ikke tilfldet .
<P>
kvatorialguinea
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , den undertrykkelse , som bubi-folket har vret udsat for i kvatorialguinea p grund af de forvirrede begivenheder p Biokoen i januar , den tortur , som de 117 personer fra bubi-stammen , der er anklaget for terrorisme , oprr og hjforrderi , har vret udsat for , de lange idmte straffe og og ddsdommene , der er blevet afsagt mod 15 personer efter en summarisk retssag , som ikke havde et mindsteml af garantier for , at der blev ydet retfrdighed , fortjener en enstemmig fordmmelse og afvisning fra Parlamentets side .
<P>
Men vi kan ikke begrnse os til en passiv fordmmelse , vi br indtage en aktiv holdning over for disse begivenheder og isr over for ddsdommene .
<P>
Derfor m vi med al vores styrke anmode om , at ddsdommene ndres , og at retssagen , der ligger til grund for dommene , tages op til revision p et retfrdigt grundlag .
Men samtidig , og fordi vi mener , at kvatorialguineas folk har ret til at leve i et demokrati , hvor de er garanteret , at menneskerettighederne respekteres , br Parlamentet , ud over at beklage , at kvatorialguineas demokratisering ikke har gjort fremskridt - hvilket prsident Obiang forpligtede sig til under sit besg hos hr .
Santer i efterret - anmode Kommissionen om , og vi anmoder om det med al vores overbevisning , at indstille samarbejdsprogrammerne over for landet med undtagelse af den humanitre bistand , alts s lnge det ikke beviseligt er p vej mod demokratisering .
<P>
For kun ved at gre sdan , kun ved at reagere energisk p den kvatorialguineanske regering , hjlper vi landets befolkning med at genvinde sin frihed og vrdighed og Den Europiske Union med at genvinde sin trovrdighed over for omverdenen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , det , der sker i kvatorialguinea , er en lang indviklet historie om denne gamle spanske koloni .
Nu er vi net til et punkt , der er srlig alvorligt med ddsstraffen til 15 personer og desuden domme p mere end 20 rs fngsel til et stort antal personer .
<P>
Der er ogs en anklage mod medlemmerne af bubi-stammen , som bebor en del af kvatorialguineas omrde .
Den retssag , der har fundet sted i kvatorialguinea har ikke haft blot et mindsteml af garantier , og et bevis for dette er , at nogle vestlige journalister er blevet udvist af landet , fordi de oplysninger , de gav , sandsynligvis ikke passede styret .
<P>
Derfor kan jeg tilslutte mig det , hr . Ferrer sagde : Det er ndvendigt , at Den Europiske Union gr den bistand , den kan yde , betinget af demokratiseringen af landet og p den mde vinder anseelse i de afrikanske lande og isr i kvatorialguinea .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Pons Grau">
Hr. formand , det er desvrre ikke frste gang Parlamentet m udtale sig om begivenhederne i kvatorialguinea .
<P>
For kort tid siden fordmte Parlamentet ogs lignende situationer med manglende demokrati og respekt for menneskerettighederne og Den Europiske Unions samarbejde med landet blev indstillet .
<P>
Men det er ogs rigtigt , at Malabos styre altid har vret meget overbevisende , nr det har afgivet falske lfter , og mange gange har haft held til med sine lgnagtigheder at overbevise de vestlige myndigheder .
Det fik overbevist den franske regering om sin demokratiske vilje og opnede tilmed , at kommissr Pinheiro og selv formanden , hr . Santer , viste deres forstelse og hvede de sanktioner , som Parlamentet havde tilskyndet til .
<P>
Nu kan vi se , at kommissrens og Kommissionens formands handling var noget forhastet ved ikke at sikre sig Parlamentets enighed .
Nu str vi over for en kafkask situation , hvor 16 mennesker er blevet dmt til dden - heldigvis er dommene endnu ikke blevet fuldbyrdet , og forbryderne er taget som gidsler af styret .
<P>
Vores frste aktion br sledes vre , at tilskynde til og udve pression for at disse ddsdomme ndres , og for at denne erstatning for en retssag , hvor der iflge de internationale organisationer er blevet udfrt enhver form for angreb p den juridiske neutralitet , tages op til revision .
Og vende tilbage til udgangspunktet , hr. formand , igen opfordre til at samarbejdssttten til landet indefryses - dog med undtagelse af ndhjlpen og den humanitre bistand - indtil der en gang for alle tages betydelige skridt imod demokratiet .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , ikke s snart har vi begret et moratorium for henrettelser , fr vi p ny fr en srgelig lejlighed til at beklage , at man har benyttet ddsstraffen som udvej i 15 domme , der netop er blevet afsagt i kvatorialguinea .
<P>
Men er det ved nrmere eftertanke nok at beklage , i en slags moralsk holdning , eller endda at ophve den ubetydelige udviklingsbistand , vi giver til dette land ?
De radikale mener , at man jeblikkeligt br straffe sdanne grusomheder , frst og fremmest ved at indstille alle internationale relationer .
Men for at tage denne sanktion i anvendelse , er det ogs ndvendigt , at Unionen har et diplomati , og at dets relationer til Afrika ikke kun er baseret p de tidligere kolonimagters mindste fllesnvner for bilateralt diplomati .
<P>
I det aktuelle tilflde er vi absolut ndt til at stemme for kompromisbeslutningen for at lgge et fast pres p myndighederne i kvatorialguinea for at ndre de afsagte ddsdomme og for ikke at genoptage de blodige uroligheder og den totalitarisme , der herskede i dette land for tyve r siden .
<P>
Hvad angr resten , og ved alle andre lejligheder , vil Unionens sttte til forslaget om et moratorium vre den bedste sttte , vi kan give ofrene for alle vilkligheder .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , det kvatorialguineanske folk har vret underlagt diktatur i 30 r .
Og netop Den Europiske Union har som et vigtigt instrument indfrt den demokratiske klausul i sine forbindelser med alle de forskellige lande for at give andre magter et eksempel p vores utvetydige vilje til at hjlpe med at skabe en anderledes international orden .
<P>
Alle de omstndigheder , der er omkring den retssagsfarce , der har udspillet sig , er virkelig mistnkelige , og hverken processens retmssighed eller udvikling str klart .
Derfor mener vi , at de afsagte domme ikke har nogen berettigelse .
<P>
P basis af det stoler kvatorialguineas demokratiske opposition fuldt ud p Den Europiske Union , fordi der hos det kvatorialguineanske folk kan ses en fuldstndig mistillid til de muligheder , som vi kunne kalde demokratiske pressionsmuligheder , krav p demokrati , og der opstr farlige men forstelige fristelser til at vende tilbage til volden , hvis der ikke sker en grundlggende ndring med indfring af demokrati i kvatorialguinea .
<P>

Derfor mener jeg , at det er en enestende og vigtig mulighed , som Den Europiske Union har nu for med kravet fra demokratibestemmelsen og ogs med kravet om fasthed over for diktatoren at kunne tilbyde , at der hurtigst muligt - og netop med henblik p det kommende valg , der afholdes til efterret - bortset fra ndringen af dommene , sker en genoprettelse af demokratiet , sledes at der endelig p dette s brogede kontinent begynder at vre hb om menneskerettigheder og demokrati .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , vi talte for et jeblik siden om ddsdommene .
I en farce af en retssag er 15 personer blevet dmt til dden i kvatorialguinea , og 117 er blevet idmt forskellige straffe ud over at vre blevet tortureret .
<P>
Det er resultatet af en retssag , der er blevet gennemfrt uden nogen form for garantier , og som danner baggrund for den begrnsning i de demokratiske rettigheder , som det guineanske folk oplever og srligt bubi-folket , som bebor Biokoen , den stamme , som disse personer tilhrer , og som ogs har ret til demokrati , til kulturelle og politiske rettigheder .
<P>
Den Europiske Union kan stadig gennemfre aktioner og give signaler for at redde disse menneskers liv og for , at der i kvatorialguinea skabes et styre med alle de demokratiske garantier .
Til det forml har vi et vrktj ved hnden : Indstilling af Den Europiske Unions samarbejdssttte til kvatorialguinea , hvis demokratiklausulen ikke er opfyldt , og opretholdelse udelukkende af den humanitre ndhjlp .
<P>
Derfor anmoder jeg p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe om sttte til denne beslutning , der hjlper med at redde disse liv og indfre demokrati i kvatorialguinea .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , vi ved alle , at kvatorialguinea er et diktatur , hvor menneskerettighederne ikke respekteres , og hvor der lige er blevet afsagt 15 ddsdomme , men sprgsmlet er , hvordan man undgr , at dette sker igen .
<P>
Hvorfor modtog hr . Santer Obiang i efterret ?
Hvilke regeringer insisterede p det ?
Hvorfor anvendes artikel 5 i Lomkonventionen ikke over for kvatorialguineas styre ?
Det er sprgsml , som krver et jeblikkeligt og positivt svar .
Samarbejdet br selvflgelig indstilles .
kvatorialguinea kan ikke vre med i Lom-konventionen p normal vis .
Men der er regeringer , som burde indtage en positiv holdning for at modvirke de multinationale konomiske interesser , der er til stede i kvatorialguinea , som er dem , der i jeblikket lgger grunden til prsidenten og diktatoren Teodoro Obiangs holdninger .
<P>
Og i den forbindelse m vi opfordre til , at to regeringer reagerer utvetydigt : den spanske og den franske .
<P>
Er disse regeringer rede til at handle i overensstemmelse med deres historiske ansvar til fordel for demokratiet i Guinea ?
Det krver vi af dem herfra .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Fru formand , i mere end ti r har Europa-Parlamentet nsten hver mned fulgt den politiske udvikling i Indonesien og herunder srlig den dramatiske situation for den voldeligt undertrykte befolkning p sttimor , et territorium , som man ikke m glemme formelt er under portugisisk administration iflge FN ' s bestemmelser .
<P>
Derfor har Europa-Parlamentet som historisk aktiv en indiskutabel ret til endnu en gang at pege p og bringe nyt om , hvad der foregr p sttimor , til den europiske politiske samvittighed og til ogs at krve , at der hurtigst muligt findes en lsning .
For vi er overbevist om , at vores stdighed og vedholdenhed i forsvaret for demokrati og menneskerettigheder i en af de lngst varende og hrdeste sager er udtryk for en indiskutabel international politisk solidaritet , der kan danne grundlag for , at der findes en fredelig lsning p problemet sttimor .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at indonesernes folkelige modstandsbevgelse med sjlden politisk realitetssans og sund fornuft har presset de nye magthavere efter diktatoren Suhartos fald til at fremkomme med en rkke erklringer , der trods deres selvmodsigelser bner hb for et lys for enden af tunnelen .
<P>
Derfor , og fordi hele konflikten stadig kan lses demokratisk og uden yderligere meningsls vold , krver alle forslagsstillerne som den frste betingelse for en lsning af problemet , at timorensernes historiske leder Xanana Gusmo frigives .
Vi er overbevist om , at ingen kan undslippe historien , og at de nye indonesiske myndigheder uundgeligt m frigive ham .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , rede kolleger , endnu en gang er Timor-problemet p vores dagsorden . Nu tilsyneladende i en politisk situation , der er mere ben og rummer mere hb .
Indonesiens nye prsident er begyndt at frigive politiske fanger , og for frste gang tillader Indonesiens regering en lsning for Timor inden for en ramme og en statut , der respekterer Timors interesser .
<P>
Det internationale samfund , herunder USA , har Timor p den politiske dagsorden , og Det Europiske Rd i Cardiff - og det glder jeg mig over - berrte Timor-problemet og gav udtryk for det standpunkt , at der skal findes en retfrdig og internationalt acceptabel lsning for Timor .
Det glder vi os over og hber , at man p den mde kan finde en lsning p problemet .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at Xanana Gusmo bliver frigivet .
Det vil vre et politisk signal , og jeg tror , at Den Europiske Union kan spille en vigtig politisk rolle i denne sag , fordi Xanana ikke er fngslet for en almindelig forbrydelse .
Almindelige kriminelle er de , der drbte forsvarslse og ubevbnede unge p en kirkegrd i Dili , almindelige kriminelle er de , der bliver ved med at drbe unge demonstranter , der kmper for en retfrdig sag .
Xanana Gusmo er en politisk fange , der skal frigives , og hans frigivelse vil vre et vigtigt politisk signal .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Fru formand , rede medlemmer , Portugal og de portugisiske medlemmer af Europa-Parlamentet har af historiske og aktuelle grunde politisk og moralsk pligt til i dette forum inden for Den Europiske Union at insistere p , at De Forenede Nationers resolutioner opfyldes til fulde , at folkeretten overholdes , og at menneskerettighederne bliver respekteret p sttimor .
Indtil nu har Indonesiens nye regering ikke taget noget skridt til at frigre befolkningen p sttimor og til at lslade dets politiske leder Xanana Gusmo , og den voldelige undertrykkelse fortstter af de fredelige og legitime demonstrationer , som gennemfres af et folk , der kmper for sin frihed .
<P>
Vi glder os over den holdning , som topmdet i Cardiff har indtaget i forhold til problemet sttimor , og vi anmoder EuropaParlamentet om at bekrfte denne holdning , der fordmmer Indonesiens nuvrende regering .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , folket p sttimors heroiske modstand mod den militre besttelse har forenet sig med det indonesiske folks kamp mod diktaturet .
Diktatoren er faldet , men diktaturet m ogs falde , og den militre besttelse m ophre , for at det timorensiske folks umistelige ret til selvbestemmelse kan blive virkeliggjort .
<P>
Hvad os angr , har vi ikke andet at gre end at fastholde det pres , der har tvunget Europa-Parlamentet til at udve et pres .
Fr stod vi alene , eller nsten , men det timorensiske folks vilje til at st fast , trods folkemordet , har gjort , at vi i dag har flgeskab .
I Europa-Parlamentet , i Det Europiske Rd , i USA og ogs andre steder . Vi skal blot st fast .
Ogs for at sprgsmlet Indonesien / sttimor ikke reduceres til eller forsvinder op i et konomisk-finansielt problem , hvor Den Europiske Union , Verdensbanken og andre organer forsger at give den hjlp , som hjlper dem selv .
Det er respekten for folkeretten og for retten til selvbestemmelse , der er og bliver det centrale sprgsml .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , der er formentlig ikke nogen steder i verden , hvor der siden 1965 er en strre andel af befolkningen , der er blevet drbt eller har lidt under oplagte krnkelser af menneskerettighederne i hnderne p myndighederne end i en rkke af de territorier , der er under indonesisk herredmme .
<P>
I sttimor sknnes en tredjedel af befolkningen at vre blevet drbt siden den indonesiske invasion i 1975 .
Nu , hvor det konomiske sammenbrud har tvunget prsident Suharto til at g af , er der i det mindste hb for grundlggende forandringer .
Prsident Habibie har lovet reformer , og hren , der har en lav moral og er splittet som flge af krisen , er begyndt at udvise nogen tilbageholdenhed i dens hndtering af oppositionens demonstrationer .
Nogle rapporter angiver mulighed for alvorlig fdevaremangel , hvilket kunne skabe voldsomme blger af vold .
Det er af vital betydning for prsidenten at handle straks med henblik p at lse sprgsml , der kunne udlse konflikter , mske rettet mod kineserne , der allerede har vret ofre .
Dette betyder en jeblikkelig lsladelse af alle politiske fanger , navnlig Xanana Gusmo i sttimor , og en anerkendelse af sttimors folks ret til selvbestemmelse .
<P>
Tidligere p ugen gedes spndingerne i Dili p trods af , at tropperne udviste tilbageholdenhed , p grund af rapporter om nedskydning af en civilperson et andet sted .
I Indonesien selv vil befolkningen krve gte frie valg , og med s mange mennesker under 30 kunne der dukke helt nye krfter op for at deltage i en vidtrkkende overgang , som vi m hbe vil blive fredelig .
<P>
I en periode med dyster konomisk krise er farerne for en skrkkelig katastrofe betydelige , men uden vidtrkkende politiske forandringer vil de vre meget strre .
Den Europiske Union m sttte forandringen og en komplet standsning af al undertrykkelse .
Den m vre rede til at sikre , at dens meget betydelige konomiske bistand anvendes til hjlp i forbindelse med overgangen .
Jeg opfordrer indtrngende Parlamentet til at sttte dette forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , endelig er der en chance for fornyelse og demokratisering i Indonesien .
Den indonesiske militre ledelses undskyldninger i gr for drabet p en enogtyverig ung mand er betegnende for disse forandringer .
Lsladelsen allerede nu af femten politiske fanger i sttimor er et andet positivt signal .
Men der er naturligvis behov for mere .
<P>
Vi har nu chancen for at n frem til en varig lsning p denne langvarige konflikt i sttimor .
Men med henblik herp er der dog brug for fortsttelse af det internationale pres .
Den nye prsident Habibies lfter om en srlig statut for sttimor er udmrkede , men de gr ikke vidt nok .
Retten til selvbestemmelse skal garanteres , de politiske fanger skal lslades , og krnkelserne af menneskerettighederne skal undersges .
Det er det eneste grundlag for en varig lsning p denne strid .
<P>
Den indonesiske prsident m forelbig ikke vre for tilfreds ; kun gennem virkelige gennemgribende reformer kan grundlaget lgges for offentlighedens og investorernes tillid og for en sund konomi og borgernes velvre .
Men tag det roligt .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , det er lykkedes de demokratiske krfter i Indonesien at styrte diktatoren , Suharto .
De har tvunget den nye regering til at stte de frste politiske og konomiske reformer i gang .
Der er s mange bninger , de demokratiske krfter vil forsge at udvide .
Den skruestik , der forbd enhver frihed til at udtrykke sig , til informationer og til at danne foreninger er ved at lsne sig .
Fagforeningsmedlemmerne og oppositionspolitikerne er blevet lsladt .
Men den politiske bning forbliver begrnset , og lsladelsen af politiske fanger er relativ , idet den hverken omfatter de kommunistiske fanger , der blev dmt til dden i 1965 af Suharto , eller de , der er dmt for deres opposition imod besttelsen af sttimor .
<P>
Vores gruppe giver sin fulde sttte til de demokratiske krfter i deres kamp for en virkelig konomisk og politisk forandring , der knkker Suhartoklanens konomiske og finansielle kraft , og som opfylder befolkningens behov .
Vi krver endvidere , at der forberedes frie og demokratiske valg , samt lsladelse af alle politiske fanger uden undtagelse , isr de , der har levet p ddsgangene i 32 r og de , der som Gusmo stammer fra sttimor .
<P>
Jeg glder mig over , at dette forslag fra vores gruppe er taget med i den flles beslutning og af Det Europiske Rd , der p mdet den 15-16. juni i Cardiff krvede lsladelse af samtlige politiske fanger .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , folk i sttimor har haft Europa-Parlamentets ubetingede sttte .
Det er netop nu , at vi skal gre vores indflydelse gldende .
Netop nu vil vre det helt rigtige tidspunkt at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til sttimor .
Hvis vi stadig ikke er i stand til at sende en officiel delegation , kan det lige s godt ske uofficielt , men det er vigtigt , at rejsen foretages .
Vi skal beslutsomt srge for , at midlerne , som er mrket til sttimor i Den Europiske Unions budget , ogs bruges til det forml , de er ment til , hvad enten det s drejer sig om udviklingshjlp eller humanitr hjlp .
Det er ogs rimeligt at krve , at Den Europiske Union sttter demokratibevgelsen i Indonesien og i sttimor .
Det er beklageligt , at der nu inden for Kommissionen ser ud til at vre stridigheder om anvendelsen af disse budgetmidler .
Jeg er bange for , at det er et tegn p , at nogen foretrkker at pleje forholdet til Indonesien , men netop i jeblikket har vi en god grund til at forvente , at der skal handles meget modigt og beslutsomt .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , det er klart , at det virkelige ml her er fjernelse af indoneserne fra det besatte omrde i sttimor og det sttimorske folks ret til selvbestemmelse .
Vi m hilse nogle af de positive ting , der er sket for nylig , velkomne .
F.eks. var det , som hr . Berthu nvnte , historisk at hre en undskyldning for den tragiske nedskydning af en 21-rig student .
Det viser , at tingene til en vis grad er i bevgelse .
Men lederne af den sttimorske modstandsbevgelse er stadig i fngsel .
Vi nsker den betingelseslse lsladelse af hr . Gusmo .
Jeg mener ogs , at alle de politiske fanger br lslades .
Det er ret klart , at de blev fngslet med urette til at begynde med . De kmpede for selvbestemmelse , deres menneskerettigheder var blevet krnket igen og igen , og de skal bestemt lslades , for de har tilbragt lang tid i fngsel uden anden grund , end at de pberbte sig deres ret til selvbestemmelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p et andet punkt , der br undersges , og det er voldtgten af mange kinesiske kvinder i Jakarta under opstanden .
Det br ogs undersges .
Det er en rystende situation .
<P>
Tchad :
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , det gr ikke godt med en rkke lande i Afrika .
For nogle r siden herskede der endnu det indtryk , at stabilitet , demokrati og respekt for menneskerettighederne ogs skulle blive normalt i strstedelen af Afrika , men vi ser mere og mere , at vi igen m fremstte kritiske kommentarer i forbindelse med et stigende antal afrikanske lande .
Dertil fjes i dag Tchad .
<P>
Min gruppe vil ikke p forhnd tage afstand fra de tre involverede olieselskabers planer om at anlgge en rrledning i Tchad og Cameroun .
Hvis alle ndvendige sociale og miljmssige betingelser kan opfyldes under ledelse af Verdensbanken , m man naturligvis ikke ngte disse lande den konomiske fortjeneste og fordel ved et sdant projekt , nr mange andre lande ogs kan drage fordel af olieproduktionen .
<P>
Men vi kan godt se , at der i visse regioner i Tchad er opstet meget store problemer , fordi hele landsbyer benbart skal flyttes med henblik p dette projekt , og mennesker mister deres by og opholdssted .
Vi ser desuden , at politikere som hr . Yorongar arresteres , fordi de kmper for disse menneskers interesser .
Nr det s tilmed drejer sig om mindretal , som hvad dette angr i forvejen er under pres i Tchad , og vi ser , at repressionen tiltager , opstr der en sammenligning med det nigerianske problem , med Okoni-land , med Ken Saro Wiwas arrestation og dd .
I Tchad risikerer i lille mlestok det samme at ske , som skete i Nigeria i stor mlestok .
<P>
Med dette beslutningsforslag vil vi endnu ikke foretage en streng fordmmelse , men afgive et meget kraftigt signal til regeringen i Tchad og ogs til de involverede olieselskaber om ikke at flge Nigerias vej , om at udvise respekt for demokratiet og menneskerettighederne og om , og her taler jeg naturligvis frst og fremmest til regeringen , jeblikkeligt at lslade hr .
Yorongar og om ogs at tale med alle andre aktivister , som er bekymrede for de mindretalsgrupper , som rammes , for at give dem chancen for at tage deres problemer op i parlamentet og ikke vlge repression , arrestation , og hvad der er endnu vrre .
Det er mlet med dette beslutningsforslag . Med henblik herp anmoder vi om , at Kommissionen og Rdet handler .
Jeg hber inderligt , at vi p et tidligt stadium i Tchad kan forhindre noget , som mske ellers risikerer at g helt galt .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , vi har allerede flere gange diskuteret overtrdelser af menneskerettighederne i Tchad .
Vi hbede p , at situationen ville ndre sig , efter at prsidenten efter overtrdelserne af menneskerettighederne i oktober 1997 havde forsikret os om , at det ikke ville ske igen .
I marts i r blev 100 civile eller de ldste i landsbyerne massakreret af militret .
<P>
Det seneste tilflde af overtrdelser af menneskerettighederne mtte vi konstatere i forbindelse med et arrangement gennemfrt af Europa-Parlamentet og af landene p det andet P7-topmde , Poorest Seven , der fandt sted i sidste uge i Bruxelles .
Dr skulle et medlem af Tchads parlament tale om olieprojektet i Doba-bassinet om fredagen kl . 9.30. Denne kollega fra Tchad , hr .
Yorongar , skulle mde for retten kl . 9.30 og blev idmt forlnget straf .
Han har vret fngslet siden 3. juni , netop fordi han har kritiseret dette projekt .
Projektet omfatter 300 olieborehuller i det sydlige Tchad , en 170 km lang rrledning i Tchad og en 700 km lang rrledning i Cameroun .
Efter vores mening har man ikke evalueret tilstrkkeligt , om projektet er socialt forsvarligt , og befolkningen er ikke blevet inddraget .
Der er heller ikke truffet nok forebyggende foranstaltninger med hensyn til miljet .
Vi er principielt ikke imod det , men en demokratisk udvikling , befolkningens deltagelse og overholdelsen af miljstandarder , hvilket Verdensbanken ogs selv opfordrer til , br sikres .
<P>
Verdensbanken har afsat USD 55 millioner til Tchad og 58 millioner til Cameroun og hvder at skabe arbejdspladser .
4000 arbejdspladser i en region , hvor 28.000 mennesker lever af subsistenskonomi , er ingen arbejdspladser af betydning for regionen .
Hvis der pr. dag kan flyde 8000 l olie ud i omgivelserne p grund af lkage , s er afprvningerne af , hvor meget miljet kan klare , heller ikke tilstrkkelige .
<P>
Vi anmoder bde Verdensbanken og EU samt Shell , Exxon og Elf om at overveje dette projekt endnu en gang og om kun at fortstte med det , hvis en menneskevrdig situation er sikret .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , Tchad har siden sin uafhngighed uheldigvis vret indfanget i blanding af stats- og militrkup og en borgerkrig , der svarer drligt til navnet , idet deltagerne bestr af sm militre fraktioner .
Man troede , og man sagde , at denne dramatiske situation skyldtes den ekstreme fattigdom i Tchad , der er et af de drligst udviklede lande i verden .
Og nu ser vi nye blger af vold , massakrer p civile , arrestationer af modstandere , journalister og militante menneskerettighedsforkmpere , samt forskellige former for udsugning .
<P>
Denne gang er rsagen en anden .
Rystelserne i Tchad skyldes landets potentielle rigdom .
Man siger , at der er olie i Tchads undergrund .
Selskaber fra USA og Europa udfrer sammen et projekt for udnyttelse af olien , og myndighederne i Tchad forbyder alle og enhver at modstte sig dette .
<P>
Som Maij-Weggen har sagt , s drejer det sig ikke for os om at fordmme kategorisk , men om at sende en beslutsom melding .
Yorongar , der tilhrer oppositionen , og som skulle komme her og tale om befolkningens forbehold over for dette projekt , er blevet arresteret , og det kan vi ikke tolerere .
Vi skal udnytte de redskaber , vi har iflge Lomkonventionen og alle Kommissionens pressionsmidler , men ogs vores Parlaments internationale publikum til at krve , at regeringen i Tchad lslader fngslede personer og for at opn , at de involverede firmaers projekter underlgges en reel demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , det er mere end et r siden , jeg her i salen fortalte om den himmelrbende mangel p respekt for menneskerettighederne i Tchad , der er mrket af tredive rs krig og forskellige aggressioner .
P trods af lfter fra lederne i Tchad om at overholde menneskerettighederne er situationen hele tiden blevet vrre , og i dag er den specielt bekymrende .
Journalister beskyldes for bagvaskelse og kastes i fngsel for at have erklret , at ansvarlige politikere har beget underslb .
Det var ogs rsagen til , at parlamentsmedlemmet Yorongar blev arresteret .
<P>
Regeringen i Tchad skal vide , at den ikke ustraffet kan fortstte denne undertrykkelsespolitik .
Den br endvidere gre en ende p sine militre aktiviteter i den sydlige region .
Vil den i vrigt fortstte olieudvindingsprojektet , kan den kun gre det , hvis menneskerettighederne overholdes , og det samme glder reglerne for beskyttelse af miljet .
Sker det ikke , br der vre planlagt sanktioner , for Unionen kan ikke p ubestemt tid lukke jnene for de afskyeligheder , der begs i dette land , der hrer ind under Lomkonventionen .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , for godt ti r siden modtog jeg p avisens redaktion daglige pressemeddelelser om titanstriden mellem Hussein Habr og hr . Debry , med skiftende sttte fra Libyen og somme tider Frankrig , for i Auso-omrdet l mineralerne klar til udvinding .
I den seneste tid har der i landet hersket nogen stabilitet under Debry , men desvrre , fru formand , er landet stadig nr. fem p listen over de fattigste lande ; det er forsteligt , at et sdant land vil udnytte sine kilder .
Derfor har et internationalt konsortium i samrd med relevante organisationer fremsat et forslag , som Verdensbanken i sidste instans skal godkende .
Ved gennemfrelsen af dette projekt , er jeg blevet forsikret om , anvendes der ultramoderne teknik , sledes at der ikke kan ske , hvad der skete i Nigeria .
Jeg kan imidlertid ikke frigre mig for det indtryk , at den offentlige mening om dette projekt alligevel pvirkes negativt af det nigerianske drama .
Jeg mener , at netop Verdensbankens involvering er en garanti for en ordentlig gennemfrelse .
<P>
Fru formand , i mellemtiden har jeg fra plidelige kilder hrt , at de to arresterede journalister er lsladt .
Naturligvis opfordrer jeg ogs til lsladelse af vores parlamentarikerkollega .
Det ville da vre godt , hvis kontakten vedrrende dette land kunne forlbe gennem AVS .
Hvad gr denne AVS-delegation egentlig , hvis den ikke frer den rette dialog p det rette tidspunkt ?
I vrigt mener jeg ikke , at dette beslutningsforslag er underbygget p begge sider , og jeg kan derfor ikke stemme for det .
<P>
Pakistan :
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , Sokrates skulle drikke af giftbgeret , fordi det hvdedes , at han havde fornrmet guderne .
En sdan beskyldning var p hans tid et probat middel til at f n , som man levede i ufred med , dmt .
Der var ddsstraf for gudsbespottelse .
Selvom Sokrates levede i den grske oldtid , viser det sig , at en sdan lovgivning stadig eksisterer .
Sledes misbruger man i Pakistan regelmssigt islamlovgivningen for at afgre personlige mellemvrender .
P grundlag af en enkelt beskyldning om bespottelse af Muhammed kan der idmmes ddsstraf .
Naturligvis er en sdan religionslov i strid med vores retsflelse , og naturligvis ville vi helst have , at denne ophves .
Vi m i hvert fald vende os imod den uberettigede anvendelse af disse love , hvorved uskyldige borgere kan dmmes til dden .
<P>
Pakistan vil gerne respekteres som en moderne nation , men viser sig stadig ikke at tage elementre retsregler alvorligt .
Et land , som vil deltage i verdenssamfundet br i det mindste udvise respekt for de mindretal , som bor inden for dets omrde , herunder religise mindretal .
I 1991 blev der i Pakistan indfrt religionslove , som i praksis udgjorde en alvorlig trussel mod de religise mindretal i landet .
I de forlbne r er mange kristne arresteret anklaget for misbrug af navnet Muhammed .
Et antal af disse blev allerede myrdet i fngslet af fanatiske muslimer .
Det er imidlertid ikke blot for de kristne , at denne lov udgr en trussel .
Ogs andre ikke-muslimer og endda muslimer , som oplever deres tro p en anden mde end Ahmady ' erne , lever i konstant angst for , at de vil blive lokket i flden af religionslovene .
<P>
I praksis viser det sig , at disse anklager ligesom i oldtiden kan anvendes til at afgre personlige mellemvrender .
Nr frst mennesker er anklaget , kan de nppe undslippe dommen .
Som det seneste eksempel kan nvnes Ayub-Massih , som af sin nabo blev beskyldt for blasfemi .
Denne nabo havde i revis haft en konflikt med ham om et stykke jord .
Efter arrestationen blev han for nylig idmt ddsstraf af underretsdommeren .
I mellemtiden har han appelleret dommen , men desvrre er ogs dommere ved hjere domstole ofte bange for at frikende n , som er anklaget for blasfemi .
En dommer , som gjorde det sidste r , blev myrdet kort tid efter , sandsynligvis af den grund .
<P>
I denne uge blev det bekendtgjort , at den kristne Shafik Massih i slutningen af maj efter et sknderi om en elektricitetstilslutning blev anklaget for blasfemi .
Ganske vist er der ogs i Pakistan megen modstand mod disse blasfemilove .
Men mrkeligt nok kunne muslimer , som demonstrerede for denne lov , roligt gre , hvad de ville , medens kristne , som protesterede imod loven , hrdhndet blev pgrebet af oprrspolitiet .
<P>
I beslutningsforslaget , som forhbentlig om lidt vil f bred sttte i Europa-Parlamentet , vil vi opfordre den pakistanske regering til at ophve blasfemiloven eller i det mindste moderere den .
I hvert fald m den pakistanske regering srge for , at alle borgere fr en rlig rettergang i deres land .
<P>
Samarbejdsaftalen mellem Den Europiske Union og Pakistan , som Kommissionen i jeblikket forbereder , taler om respekt for menneskerettighederne og demokratiske principper som grundlag for aftalen .
Vi anmoder Kommissionen om ved indgelsen af denne samarbejdsaftale udtrykkeligt at henlede opmrksomheden p denne krnkelse af retten og bagefter ogs udtrykkeligt holde je med den .
<P>
Hvis Pakistan opfylder disse betingelser , kan samarbejdet mellem Den Europiske Union og Pakistan fortsttes .
Hvis Pakistan mod forventning ikke opfylder dem , m det have konsekvenser for handelsforbindelserne mellem Den Europiske Union og Pakistan .
Det m ikke vre sledes , at Kommissionen har gode forbindelser med et land , hvor religise mindretal systematisk undertrykkes og tilsidesttes .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , jeg vil gerne knytte et par bemrkninger til .
Det er ikke atomprvesprngningerne , der beskftiger os , men et onde , der ofte langsomt og gerne sniger sig ind , som af og til begynder stille , men ofte ender galt , nemlig diskrimineringen af religise mindretal .
Det onde opstr ikke kun p grund af statsreligioner , men ogs p grund af en forkert opfattet fundamentalisme , der f.eks. udnytter en sdan blasfemilov , som anvendes strengt .
I Pakistan er dette onde blevet farligt og tydeligt p grund af den katolske biskop John Josephs dd , men situationen i Pakistan var ogs emnet for en arbejdsgruppe under det tyske katolikstvne i sidste uge , ogs uden at man vidste , hvad der ville ske .
<P>
Mindretal udmrker sig ofte ved forskellige faktorer : etniske forskelle , forskellige religioner , sprog eller kultur .
I den forbindelse er det ikke altid kun n faktor , der spiller ind .
Religion misbruges for at undertrykke ytrings- og pressefriheden , for at pvirke domstole og retspleje , for at udve vold ved hjlp af politi og fanatiske grupper .
Vi vil gerne udtrykke vores store bekymring over for den pakistanske regering , endnu fr Europa-Parlamentets hring om samarbejdsaftalen , der ganske vist er udsat p.t , men dog er forestende .
Vi vil sttte alle bestrbelser p at udforme lovene sdan , at menneskerettigheder , demokratiske bestrbelser og retsstatsprincippet garanteres , og at der ogs er religionsfrihed for alle , der nsker at leve fredeligt i deres land .
<P>
Jeg har fet fortalt , at den pakistanske regering vil gre sig tilsvarende bestrbelser .
Sikkert er det , at ddsstraffen p.t. er udsat .
Nr det forholder sig sdan , s nsker vi , at vores beslutning betragtes som sttte til dem , der nsker at udforme Pakistan som en moderne stat i en - indrmmet - vanskelig politisk situation .
Men uden atombomber , tak !
I den forbindelse vil jeg ogs gerne minde om , at grundlggeren af Pakistan , Mohammed Ali Jinnah , reprsenterede iden om lighed for alle religioner .
Jeg hber , at det moderne Pakistan vil tage den til sig !
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne bifalde dette forslag til beslutning .
Jeg ved , at min kollega , Anita Pollack , i regi af den sydstasiatiske delegation har rejst dette sprgsml ved en rkke lejligheder under besg og delegationsmder med embedsmnd fra og i Pakistan .
<P>
Sidste r tog jeg hen for at besge Pakistans EU-ambassadr og rejste en rkke sager for ham .
Hans svar var dengang :  Hr , vi har denne enorme befolkning , adskillige millioner mennesker , og De er kun i stand til at overbringe mig seks sager  .
Men i de sidste tolv mneder er det blevet umdeligt klart , at  295 ( c ) i den pakistanske straffelov , der handler om ddsstraf , bliver misbrugt , og det sker ofte for at afgre familiefejder , ofte p meget tvivlsomme retsgrundlag med kun fire vidner ; og den anvendes ofte til at forflge ikke blot kristne men ogs andre mindretal i Pakistan .
<P>
Nogle af beretningerne om , hvad der foregr , nr disse sager bliver bragt for retten , er ret s gruopvkkende .
Ved en domstol mdte en gruppe lokale op og begyndte at bygge en galge uden for retsbygningen for at gre det absolut klart , at hvad der end mtte ske i retten , s ville de pgldende derefter blive lynchet .
S vi str over for en alvorlig situation .
<P>
Jeg nsker imidlertid at g hele vejen med dette .
I nste mned skal vi drfte Berger-betnkningen om kulte og sekter .
I nste mned vil vi se p Oostlander-betnkningen om muslimsk fundamentalisme .
Jeg vil hbe , at vi , nr Parlamentet her ser p disse to betnkninger , handler fornuftigt og sikrer , at vi ikke vedtager nogen forslag til beslutning eller nogen proklamering , der kan bruges som bevis for , at vi her i Den Europiske Union er andet end et eksempel , en strlende ledestjerne for den religise tolerances verden .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , siden blasfemiloven fra 1986 har religise mindretal i Pakistan , de kristne og amadimuslimerne , fet indskrnket deres borgerrettigheder .
Loven foreskriver ddsstraf og fngsel p livstid for misbrug af profeten Mohammeds navn og udnyttes ndeslst til forflgelse af religise mindretal .
<P>
Sharia-loven af 1991 glder kun for muslimer , motiverer til overgreb p anderledes tnkende , og kvinder , dr er isr ikkemuslimske kvinder hrdt ramt af fundamentalistisk politik , isoleres de fuldstndig fra samfundet .
En anden form for diskriminering er det delte valgsystem .
Jeg har informationer som nstformand for Europa-Parlamentets SAARC-delegation .
Dr har muslimer kun mulighed for at vlge muslimske kandidater , mindretal kan kun vlge reprsentanter fra deres egne rkker , og konsekvensen er flgende : I de kristnes landsbyer mangler der gader , el- og vandforsyning , og adgangen til rent vand er endda helt umulig .
Blasfemiloven burde ikke bare mildnes , men afskaffes .
Vi forventer , at Pakistan finder vejen tilbage til den vision , statens grundlgger , Mohammed Ali Jinnah , havde , og at landet langt om lnge realiserer menneskerettighederne .
<P>
Guinea-Bissau :
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Fru formand , det er nu ti dage siden , konflikten brd ud , og stadig er der ingen , der ved , hvor mange , der er dde , hverken p den ene eller den anden side .
<P>
Denne konflikt er sunket ned i sit flge af hblst forudsigelige konsekvenser : epidemier , der rammer byerne , flygtende befolkningsgrupper , der skrmmer nabolandene og ustabilitet i omrdet , hvor en forlngelse af denne tilstand kun kan vre bekymrende .
<P>
Konflikten forlber endvidere i en sammenhng , der er srgeligt bekendt , mrket af fattigdom og med ringe adgang til uddannelse , sundhedsfaciliteter og anden offentlig service .
<P>
Men som Janus har fattigdommen to hoveder .
Den fremmer en kultur for de opfindsomme og en ny solidaritet , men den vander samtidig gunstige omrder for enhver form for smugleri .
Det er rigtigt , at vilkrene for et anstndigt liv ikke fuldstndigt fjerner smugleriet ( her er det nok at se , hvor godt handelen med narkotika og ogs andre sorte markeder trives i Europa ) , men de udtrrer delvist den sump , fra hvilke disse aktiviteter nres .
<P>
Et andet stort problem , som ogs er en stor risiko for , at denne konflikt kan virke ind p stabiliteten , er , at den nres af en hundredrig etnisk solidaritet , sknt de afrikanske nationer er mindre end fyrre r gamle , og at denne hrdnakkede solidaritet i det vsentlige skyldes den afkoloniseringspolitik , der blev frt mod slutningen af den krigeriske europiske ekspansionisme , og som isr bestod i efter lineal at trkke geostrategiske linjer snarere end at tage hensyn til de menneskelige realiteter .
Blandt de allerseneste rsager finder vi ogs en stagnation i politikken for en koordineret udvikling .
<P>
Men under alle omstndigheder er disse landes grnser etablerede og anerkendte p et internationalt grundlag , og vi kan ikke se andet end , at konflikten og en tilbagevenden til freden i Guinea-Bissau afslrer , at de eneansvarlige er den demokratisk valgte statschef i Senegal med bistand fra statschefen i Gambia .
<P>
Det er op til vores Parlament at anvende sin moralske autoritet og politiske vgt til at srge for , at en regional institution som f.eks. Organisationen for Afrikansk Enhed kan gribe ind i konflikten , sikre en vbenhvile og bevare freden .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , Guinea-Bissau tilhrte allerede frhen gruppen af de fattigste lande p kloden og er derfor af og til blevet brugt som den ideelle genstand at vise frem i reportager om den tredje verdens elendighed .
I de sidste tolv dage har Guinea-Bissau til lyden af raketter og maskingevrer fra en militr opstand , som er blevet imdeget af den lovlige regering og dens allierede i nabolandene Senegal og Guinea , vret p mediernes forside over hele verden .
<P>
Status kunne ikke vre vrre : landets hovedstad er ved at blive fysisk delagt , befolkningen er p massiv flugt til nabolandene , med oplysning om 6.000 flygtninge i Dakar og mange , som Lissabon og Kap Verde samler op , dramatisk mangel p fdevarer og lgemidler , hundreder af dde civile og et ukendt antal faldne soldater .
<P>
At den vbnede kamp varer ved , antyder ogs , at det har vret vanskeligt at generobre magten , selvom det er ved at ske , hvilket ogs siger noget om , at der er en ikke uvsentlig ligevgt i styrkeforholdet .
Der m hurtigst muligt etableres en gensidig vbenhvile som forhndsbetingelse for forhandlinger . Men det m undgs , at der kommer for mange mglere til , sledes om det ser ud til i jeblikket .
Den befinder sig en mission fra Gambia ; Fllesskabet af Portugisisktalende Lande har tilbudt at mgle i konflikten ; i Europa-Parlamentets beslutningsforslag appellerer man til EU og FN om at gribe ind .
Men en konflikt mellem afrikanere br lses af afrikanere , hvorfor OAU synes at vre den rigtige instans til at klare det .
<P>
Selvom det ikke har vret fuldendt , har Guinea-Bissau dog i nogle r vret et demokrati .
Stabiliteten i Vestafrika krver en genoprettelse af den forfatningsmssige orden , der har sit vigtigste udtryk i prsident Nino Vieira .
Men hos ham ligger det politiske ansvar for at undg for enhver pris , at en gemen militr konflikt udvikler sig til en gammel , velkendt og endels guerillakrig , sledes som erfaringen fra kolonitiden burde have belrt historien om , at det vil blive .
De eneste , der vinder p dt , er dem , der slger vben , medens det er folket , der taber .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , rede medlemmer , fru kommissr , situationen i Guinea-Bissau er kompleks , flydende og udsat for konstante politiske skift .
Derfor skal dette beslutningsforslag lses med den omtanke , som de har , der bekrfter principperne og fremfor alt appellerer om fred .
<P>
En fred , der er ndvendig for at komme de tusinder af flygtninge til hjlp , thi frst i dag er den frste humanitre hjlp p vej gennem Bafat , takket vre den indsats og genersitet , som de portugisiske vbnede styrker , Rde Kors og de kirkelige institutioner og hjlpeorganisationerne har udvist , med aktiv sttte fra Den Europiske Union .
En fred , som Rdet har appelleret om , isr som flge af den indsats , som Portugal , Frankrig , formandskabet og de andre medlemsstater har ydet ; en fred , som Hans Hellighed Paven har appelleret om og forskellige internationale organisationer ; en fred , som Fllesskabet af Portugisisktalende Lande i gr var samlet til mde i Lissabon for at befordre ; en fred , med henblik p hvilken Gambias udenrigsminister har begivet til Bissau for at mgle .
<P>
Europa-Parlamentet anmoder om , at den forfatningsmssige orden genoprettes , at man nedlgger vbnene , og at der sges en fredelig lsning p en alvorlig intern og regional konflikt , at der oprettes en forfatningsmssig og demokratisk orden inden for rammerne af Guinea-Bissaus politiske institutioner i respekt for dette lands territoriale integritet .
Derfor henvises der i beslutningsforslaget til OAU ' s og FN ' s rolle .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at nvne Kommissionens jeblikkelige beredvillighed til at sttte den humanitre hjlp og ogs til at fremhve Portugals rolle , i samarbejde med Senegal og Kap Verde , i repatrieringen af flygtningene , hvoraf hovedparten stammede fra EU ' s medlemsstater .
Flygtningene og befolkningen er jo det frste , som vi bekymrer os om .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , den , der kendte Guinea-Bissau frhen , ved , hvilke grunde der er til den nuvrende krise .
For f rtier siden levede befolkningen endnu relativt godt , den var mske ikke rig , der var heller ikke nogen omfattende udvikling , men portugiserne prsterede virkelig noget dr , som de br vre stolte af .
Landet blev derefter delagt af korruption og p grund af international intervention .
Jeg tror , at man ganske enkelt m indrmme , at f.eks. miljbeskyttelsen i dag i det hele taget er drlig .
<P>
Da jeg var dr - det er snart lnge siden - da kunne befolkningen p erne , f.eks. Bissago-erne , virkelig leve .
Da havde de nok at spise , og nu er det hele delagt p grund af miljforureningen .
Det er prisen for en samvittighedsls regerings store investeringer - den nuvrende har vret meget bedre , men den har hidtil skullet betale regningen .
Vi br gre alt for at hjlpe den virkeligt meget sympatiske befolkning fra Guinea-Bissau med at komme p rette vej igen .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , rede kolleger , jeg vil frst takke hr . Otto von Habsburg for hans ord om portugisernes indsats i Guinea-Bissau .
Jeg vil ikke udtale mig om de interne politiske problemer i Guinea-Bissau , jeg vil ikke kommentere deltagelsen af Senegals og Guineas hre i denne konflikt , om betimeligheden heraf eller deres mulige territoriale appetit med hensyn til Guinea-Bissau .
<P>
Det vigtige er , som det er blevet sagt , at den forfatningsmssige orden genoprettes et stadig fattigere land , at demokratiet overlever , og at oppositionspartierne i praksis har mulighed for at spille med i det demokratiske spil p lige fod med magten , noget , der faktisk ikke har vret tilfldet .
<P>
Men det er ogs vigtigt , at Den Europiske Union yder hjlp i denne krise .
Jeg vil her gerne erindre om den hurtighed , hvormed Den Europiske Union har ydet hjlp ved at frigre midler til flygtninge , og jeg vil gerne bede Den Europiske Union om , at den stadig har opmrksomheden henledt p dette problem , ikke blot ud fra et politisk synspunkt , men ogs fra et humanitrt .
Der er stadig tusinder , der flygter fra Guinea-Bissau til nabolandene , til de europiske lande , isr , og som behver vores hjlp og hjlpen fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , fru kommissr , selvom de data , der ville gre en grundig og objektiv analyse mulig af forholdene , som de har udviklet sig i Guinea-Bissau , endnu ikke er kendt i deres fulde omfang , vil vi imidlertid med det samme beklage de alvorlige hndelser , der gr for sig i landet , og srlig det store antal ofre , der allerede har vret en flge heraf .
<P>
Vi vil ligeledes udtrykke vores nske om , at guineanerne - og ikke andre - ved politiske midler og uden yderligere blodsudgydelse hurtigt kan finde en varig lsning p denne konflikt inden for demokratiske rammer .
<P>
Vi glder os imidlertid over , at det i rette tid har vret muligt at gennemfre repatrieringen af mange udenlandske statsborgere , navnlig portugisere , hvis liv var i fare .
Vi er samtidig ikke uvidende om den dramatiske situation , som mange guineanere befinder sig i , hvilket stiller omgende krav til Den Europiske Union om at vise dem sin solidaritet ved at forstrke den humanitre hjlp og ikke mindst fdevarehjlpen .
<SPEAKER ID=179 NAME="Cresson">
rede parlamentsmedlemmer , jeg vil forsge at svare p Deres sprgsml .
<P>
Frst det alvorlige sprgsml , ddsstraffen .
Under sin samling i 1998 vedtog De Forenede Nationers menneskerettighedskommission en ny resolution angende ddsstraffen , som alle EU-landene var medinitiativtager til .
Resolutionen forpligter isr alle de lande , der endnu ikke har afskaffet ddsstraffen til - jeg citerer - " gradvist at begrnse antallet af forbrydelser , der kan medfre denne straf , at indfre et forbud mod henrettelser med henblik p definitivt at afskaffe ddsstraffen og at offentliggre oplysninger om anvendelse af denne straf  .
<P>
Unionen , der betragter afskaffelse af ddsstraffen som en integreret del af sin menneskerettighedspolitik , fortstter for jeblikket sit arbejde med henblik p vedtage retningslinjer for de aktiviteter , der skal ivrksttes over for tredjelande .
<P>
Jeg kommer nu til det andet sprgsml , om kvatorialguinea .
Kommissionen er meget bekymret over udviklingen af situationen i dette land .
Efter et bevbnet angreb den 21. januar 1998 p adskillige militre installationer p en Bioko i kvatorialguinea blev 117 personer arresteret , anklaget for opstand , og dmt af en militrdomstol den 25-29. maj i Malabo .
Militrdomstolen afgav sin dom den 1. juni .
Den dmte 15 af de anklagede til dden , som De allerede selv har fremhvet , og adskillige andre til fngselsstraffe p mellem 6 og 26 r .
<P>
Kommissionen vil fortstte med at flge udviklingen i situationen tt , i nrt samarbejde med de medlemsstater , der er i omrdet , og den vil fortstte dialogen med de nationale myndigheder med henblik p at undg krnkelser af menneskerettighederne , og at fremme og styrke den skrbelige demokratiske proces i landet .
<P>
Kommissionen opretholder de etablerede vilkr for gradvist at genoptage samarbejdet med kvatorialguinea , isr ved at anvende midler fra den syvende EUF .
Vilkrene indebrer reelle fremskridt , hvad angr menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstaten i overensstemmelse med artikel 5 i den fjerde Lomkonvention .
<P>
Jeg kommer nu til problemet i Indonesien og Timor .
Kommissionen glder sig over de beslutninger , der er taget af prsident Habibie , med henblik p at reformere det politiske landskab i Indonesien og afholde valg i 1999 .
Den vurderer i vrigt , at det er vigtigt at ge tempoet , for reformerne for at sikre en hurtig genrejsning af den indonesiske konomi .
<P>
Jeg lgger srlig vgt p bningen , hvor den indonesiske regering ser ud til ville fremlgge beviser i sprgsmlet om sttimor .
Jeg hber , at denne demonstration af benhed snart vil fre til en samlet lsning , der er retfrdig og acceptabel p internationalt plan .
<P>
Kommissionen har hele tiden deltaget i FUSP-mderne med henblik p en lsning p sprgsmlet i sttimor .
Den har isr stttet FN ' s generalsekretr og hans srlige udsending , ambassadr Markers indsats .
<P>
Kommissionen har ligeledes stttet opfordringen fra Rdets " Generelle anliggender  den 8-9. juni , i hvilken man krver lsladelse af Xanana Gusmo og alle andre politiske fanger , et besg , trojkaen aflagde i sttimor samt en jeblikkelig genoptagelse af diskussionerne i FN-regi .
<P>
Jeg vil nu g videre til det sprgsml , jeg har fet angende Tchad .
Kommissionen flger opmrksomt udviklingen i menneskerettighedssituationen i landet .
Isr har vi fulgt arrestationen af Yorongar og forskellige journalister meget tt .
En rdgiver fra delegationen er til stede i retssalen , hvor processen foregr .
Iflge de seneste oplysninger er de to anklagede journalister blevet lsladt , og Yorongars stilling undersges nu i lyset af de kommentarer , hans advokater har fremsat angende irregulre forhold i forbindelse med ophvelsen af hans parlamentariske immunitet .
P et mere generelt plan undersger Kommissionen muligheden for at identificere og ivrkstte konkrete aktiviteter til fordel for respekt for menneskerettighederne i dette land .
<P>
Hvad angr bekymring over problemer med sikkerheden i den sydlige del af landet , har der iflge vores informationer siden den aftale , der blev indget mellem parterne i begyndelsen af maj mned , ikke vret nvnevrdige alvorlige hndelser .
Det ser alts ud til , at de militre aktiviteter ligger stille , mens forhandlingerne fortstter .
<P>
Jeg kommer nu til Pakistan .
Kommissionen er klar over , at der er problemer med forflgelser , som tilhngere af andre trosretninger regelmssigt udstter isr religise kristne minoriteter for .
Kommissionen flger , via sin delegation i Islamabad og de medlemsstater , der er reprsenterede i Pakistan , disse sprgsml tt og undersger de enkelte hndelser med de pgldende myndigheder i landet .
<P>
Religionsfriheden er sikret ved artikel 20 i Pakistans forfatning og ved artikel 1 i samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Pakistan , underskrevet den 22. april 1998 . Artiklen lyder som flger : " Respekten for demokratiske principper og menneskerettighederne , sdan som de er defineret i den internationale menneskerettighedserklring , inspirerer Fllesskabets og den islamiske republik Pakistans interne og eksterne politik og udgr et afgrende element i denne aftale  .
<P>
Kommissionen vil bevare sin overvgning , hvad angr alle menneskerettighedssprgsml .
Den vil ved hjlp af sine bistandsog udviklingsprogrammer vre rvgen med henblik p at hjlpe de fattigste og drligst stillede befolkningsgrupper i Pakistan .
<P>
Jeg kommer nu til det sidste sprgsml angende Guinea-Bissau .
Europa-Kommissionen deler kommentarerne indeholdt i forslagene til beslutning fremlagt af Europa-Parlamentet .
Kommissionen flger opmrksomt udviklingen af situationen i Guinea-Bissau , og den er bevidst om de problemer , civilbefolkningen netop nu str over for p grund af mangel p fdevarer , medicin og vand .
<P>
Kommissionen og dens Kontor for Humanitr Bistand indsamler oplysninger fra diverse humanitre organisationer , der er til stede i omrdet , for at blive i stand til at kunne yde en effektiv og hurtig humanitr bistand til de forviste befolkningsgrupper .
<P>
Kommissionen sttter den forhandlingsindsats , der er indledt af forskellige medlemsstater og regionale ledere , og den opfordrer parterne i konflikten til at forhandle en definitiv vbenhvile .
<P>
EU-Kommissionen er parat til at genoptage samarbejdet med Guinea-Bissau , s snart dette land er tilbage p demokratiets vej .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Cresson !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0599 / 98 af Oostlander og Lenz for Det Europiske Folkepartis Gruppe om den internationale straffedomstol ; -B4-0606 / 98 af de Vries for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om den internationale straffedomstol ; -B4-0625 / 98 af Swoboda m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om den internationale straffedomstol ; -B4-0639 / 98 af Aglietta m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om den internationale straffedomstol ; -B4-0648 / 98 af Dell ' Alba m.fl. for Europisk Radikal Alliance om den internationale straffedomstol ; -B4-0673 / 98 af Puerta m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om den internationale straffedomstol
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , hver gang initiativer som dette tages op , m vi tnke tilbage p den kendsgerning , at det alt sammen begyndte med , at visse medlemsstater flygtede fra deres ansvar , da sprgsmlet om Jugoslavien blev taget op .
Dengang blev der nrmest for et syns skyld foreslet en international straffedomstol for Jugoslavien , og ingen havde troet , at det ville blive til noget , undtagen vores afdde kollega , Alexander Langer , som i sin tid forelagde en udmrket betnkning derom .
Nu er vi kommet s vidt , at vi takket vre de involverede dommeres og offentlige anklageres store indsats , allerede ved Jugoslavien-domstolen , er kommet videre og endda er ved at forberede en international straffedomstol i al almindelighed .
Det er meget mere , end nogen nogen sinde havde forventet , tror jeg .
At det er kommet s vidt , er et slag for enhver afstumpet realpolitik , som mener , at moral og ret skulle vre irrelevant for udenrigspolitik .
Derfor befinder hele det udenrigspolitiske omrde sig s fjernt fra borgerne , som oplever ret og moral som deres daglige virkelighed .
<P>
Denne domstol henleder vores opmrksomhed p , at grnsen mellem frelse af realpolitik og krigsforbrydelser ofte meget let overskrides .
Oprettelsen af denne domstol er en vldig god forebyggende foranstaltning , sledes at regeringschefer og ministre er klar over , at heller ikke de kan g for vidt ud fra dette realpolitiske motiv , og at de kan dmmes , hvis de fortstter p dette spor .
<P>
Det er derfor udmrket , at denne domstol vil kunne garantere sin uafhngighed , hvorved det heller ikke vil vre sledes , at f.eks. de , der har vetoret i Sikkerhedsrdet , pr. definition er straffri .
Hvad det angr , er Amsterdam-traktaten et godt eksempel , som gr hver medlemsstat opmrksom p , at man skal opretholde retsordenen , og at man ellers kan forvente sanktioner .
<P>
Den nederlandske regerings tilbud om at placere straffedomstolen i Haag er naturligvis udmrket .
Det er ogs praktisk p grund af tilstedevrelsen af andre internationale domstole .
Men jeg hber , at dette for den nederlandske regering vil vre anledning til at indse , at dette tilbud ogs forpligter til ikke at fortstte ad en vej , som frer til mere national navlebeskuelse , men som medfrer , at man virkelig ser sig selv som den , der viderefrer Hugo de Groots tradition , og som ogs selv hele tiden tydeligere er sig det internationale ansvar bevidst .
<P>
Derfor vil vores gruppe gerne sttte beslutningsforslaget , inklusive de to tilfjelser fra hr . De Vries ' side .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , Europas liberale er strkt engagerede for at opn en permanent international krigsforbryderdomstol .
Vi er glade for , at sagen er kommet s langt , som den er .
<P>
P to punkter forstr vi ikke , hvorfor flertallet i Parlamentet ikke vil dele vores synspunkt .
Vi synes , at alle krigsforbrydelser skal bedmmes ligeligt , uanset om de er blevet beget i en borgerkrig eller i en konflikt mellem to stater .
Hvorfor vil Parlamentet ikke sttte dette ?
Vi synes , at anklagere skal have en selvflgelig ret til selv at bestemme , om der skal rejses tiltale .
Hvis han har det samme materiale og ved , at han har en kriminel foran sig , s er det den anklagers pligt i al normal juridisk praksis at rejse tiltale .
Hvorfor vil flertallet i Parlamentet ikke sttte det krav fra de liberale ?
Det vil jeg gerne have , at De , som nu har ordet efter mig , giver mig et tilfredsstillende svar p .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , fru kommissr , jeg har her et kort , der som medlem af Senegal-delegationen giver mig adgang til FAO-bygningen , hvor diplomatkonferencen for Tribunalet afholdes .
Jeg sender en varm tak til Jacques Baudin , justitsminister og formand for Senegal-delegationen for at have vist mig en sdan re og ydet mig denne tjeneste .
<P>
Derimod har hverken Kommissionen eller Rdet accepteret , at observatrer fra dette parlament deltager i denne konference .
Det er et s ekstraordinrt fortilflde , at jeg for alle tilfldes skyld vil meddele mine kolleger det .
Tilsyneladende , siger man mig , har Ministerrdet p henvisning fra Kommissionen afslet at lade os deltage i tre dage i Rom for at bevidne det engagement dette parlament konstant har udvist for Tribunalet .. Vi vedtog en beslutning for tre mneder siden ; der eksisterer en gruppe , der kalder sig Amici Curiae , og som samler mere end 60 parlamentsmedlemmer ; vi har oprettet budgetposter og vi har altid stttet Kommissionens og Rdets indsats .
Og s kan vi ikke tage til Rom , hovedstad i en medlemsstat , fordi emnet falder ind under den anden og tredje sjle !
<P>
Dette er en situation , hvor jeg fler alvoren .
Jeg hber , dette parlament vil kunne gre status over dette under trilogen og alle vores interinstitutionelle forhandlinger og kontakter , for det forekommer mig at vre et meget , meget alvorligt fortilflde , og det kan Kommissionen ikke have vret uvidende om .
<P>
Det var formen , som jeg mener er vigtig .
Hvad angr indholdet , er det selvflgelig ndvendigt at sttte denne beslutning .
Det er ndvendigt at Tribunalet bliver oprettet i Rom .
Vi skal sttte ndringsforslagene fra den liberale gruppe , isr den der handler om Tribunalets kompetence under interne konflikter , og som bestrides kraftigt af de arabiske og af visse asiatiske lande , som vil modstte sig forslaget , selvom disse konflikter udgr en integreret del af Genve-konventionerne og skal udgre en del af Tribunalets jurisdiktion .
Gid den m blive uafhngig og effektiv : Dt er opgaven , og her har vi Unionens engagement .
rligt talt , s kunne vi godt have vret sparet for denne bommert .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Fru formand , indledningen til Verdenserklringen om Menneskerettighederne , der blev vedtaget for 50 r siden , sagde bl.a. , at tilsidesttelse af og foragt for menneskerettighederne har frt til barbariske handlinger , der har oprrt menneskehedens samvittighed .
<P>
Nu er den diplomatiske konference i Rom med henblik p oprettelse af en permanenent international straffedomstol endelig i gang .
Med udsigt til denne historiske mulighed for at skabe en institution , der er i stand til at straffe de barbariske handlinger , der stadig begs , lser jeg med rdsel i pressen , at OSCE har mistanke om , at der er ved at blive oprettet koncentrationslejre i Europa .
<P>
Det internationale samfund har taget udfordringen op om at supplere sit juridiske system ved at bane en institutionel vej for en universel bevidsthed , der centreres om menneskerettighederne .
<P>
Opgaven er vanskelig , fordi der ikke er en tekst , man er enige om .
Der er ikke engang en verdensomspndende aftale om den fremtidige domstols universelle kompetence , og derfor er Kinas argumenter for kulturel undtagelse foruroligende .
Der er ndvendigt med det strst mulige antal staters overbevisning uden smlighed - ikke kun de vestliges overbevisning men ogs deres , som ganske givet endnu ikke er sikret .
<P>
Det er vanskeligt , fordi svinestregernes verdenshistorie har udvidet kataloget af de forbrydelser , som domstolen burde have kompetence over , med seksualforbrydelser mod kvinder i krigstid , rekruttering af mindrerige , brug af visse typer vben , etnisk udrensning osv .
, og ud fra et retsteknisk synspunkt er det vanskeligt , fordi statutten skal vre resultatet af en effektiv kombination af latinske og angelsaksiske retlige traditioner .
<P>
Alle disse vanskeligheder kan medfre , at diskussionerne p en uendelig og ufrugtbar konference trkker ud i det uendelige , men over for disse vanskeligheder har vi nogle aktiver :
<P>
For det frste de tidligere mislykkede forsg , der viser behovet for at gre det rigtigt denne gang .
Ad hoc-domstolenes resultater vedrrende Rwanda og det tidligere Jugoslavien er ikke tilfredsstillende .
Det , der er sket i Cambodja , i Argentina og i Chile f.eks. , og det der sker i Kosovo i jeblikket , viser med al mulig tydelighed behovet for at etablere en permanent og effektiv straffedomstol , som kan overvinde fortidens fejl .
<P>
For det andet den sociale opbakning , som projektet hviler p .
De ikke-statslige organisationers mobilisering har bragt Folkeretskommissionens domstolsprojekt ud p gaden og gjort det til et ufravigeligt krav .
De 800 NGO ' er , der er reprsenteret i Rom , holder det civile samfunds flamme tndt , og deres blotte tilstedevrelse gr lederne opmrksomme p , at de p basis af populismen og demagogien forsvarer et begreb , der nogle gange er hengemt fra den nationale suvernitet , som ikke har befolkningernes sttte .
<P>
Derfor mener socialdemokraterne , at der ikke kan vre fred uden retfrdighed , vi anser det for en pligt , at konferencen i Rom bliver vellykket og vi sttter denne beslutning og de ndringsforslag , som er blevet fremsat .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , fru kommissr , siden Nrnberg-tribunalet pbegyndte sit arbejde , har det vret klart , at der til den nye internationale retsorden , som skulle skabes efter de to verdenskrige , ogs mtte hre en domstol , hvor personer kunne anklages og i givet fald straffes for lovovertrdelser i forbindelse med statskriminalitet .
Men frst nu er vi net til det punkt , hvor denne domstol skal ndres fra et ad hoc-initiativ til en permanent institution .
Det glder mig meget , og det er en stor tilfredsstillelse for mig at se af teksten i beslutningerne , isr i det flles beslutningsforslag , at der er enstemmighed vedrrende tre centrale sprgsml i Parlamentet .
<P>
For det frste : anklagerens uafhngighed . Anklagerens uafhngighed bde af Verdenssikkerhedsrdet og af de nationale domstole , der kommer til udtryk i definitionen af den nye internationale straffedomstols vigtigste forhold og i indordningen af denne internationale domstol under FN .
Denne indordning kan naturligvis ikke betyde en underordning under FN ' s Sikkerhedsrd .
Gid dette initiativ fra Parlamentet m bidrage til , at dette rhundrede ikke kun bliver husket som statskriminalitetens rhundrede , retsdelggelsens rhundrede , organiseret og udvet p vegne af staten og statsorganerne , men ogs bliver retsfornyelsens rhundrede .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , jeg mener , at vi herfra frst og fremmest burde sttte den internationale koalition af mere end 800 ikke-statslige organisationer , som i gte udvelse af borgerdiplomati har opnet at regeringerne stter sig ned for at forhandle oprettelsen af en international straffedomstol .
<P>
En international straffedomstol som selvflgelig vil have en prventiv diplomatisk virkning i det omfang den for det frste er fuldt ud uafhngig af FN ' s Sikkerhedsrd , og for det andet i det omfang den har en uafhngig anklagemyndighed , som p eget initiativ kan indlede og gennemfre undersgelser , og for det tredje i det omfang den har en iboende og universel jurisdiktion .
<P>
Det er beklageligt , at nogle lande som f.eks. USA forsger p at udvande resultaterne af den diplomatiske konference , der finder sted i Rom .
Men det ville vre endnu mere beklageligt , hvis nogle medlemsstater i Den Europiske Union lod sine officielle holdninger ude af betragtning og tilsluttede sig den amerikanske regerings bestrbelser .
Det er allerede negativt , at Unionen ikke har haft en flles holdning i overensstemmelse med traktaten , hvad angr denne diplomatiske konference .
Parlamentet burde have vret p konferencen , som hr . Dell ' Alba har sagt .
<P>
Og til sidst vil jeg sige til hr . Cars , at han kan regne med vores sttte til de ndringsforslag , han har fremsat , fordi de gr i retning af , at den internationale straffedomstol bliver en effektiv realitet .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , vi har allerede sagt det mange gange : Vores planet har brug for en international straffedomstol , der kan stte en stopper for straffriheden for dem , der gr den civile befolkning til genstand for delggelse og anvender tortur og massevoldtgt som krigsvben , og ogs kan fremme befolkningernes tilgivelse og forsoning , fordi retfrdigheden sker fyldest .
<P>
Derfor er der store forventninger til konferencen i Rom .
Vi ved dog , at der stadig er mange forhindringer , der skal overvindes for at komme til enighed , isr hvad angr dens uafhngighed og jurisdiktion .
Derfor er det godt , at Parlamentet endnu en gang oplfter sin rst for i dette tilflde at opfordre medlemsstaterne i Den Europiske Union og Kommissionen til at gre de strategier , som Parlamentet gentagne gange har forsvaret , til sine egne .
<P>
Men det er ogs godt at Parlamentet lade sin stemme hre - det er ndvendigt , at det lader sin stemme hre - for at protestere over og beklage , som de forrige talere har gjort det , at Parlamentet er den store udeblevne p denne konference , nr vi fra starten havde bedt om , at man lod os finde frem til en lsning , der gav os mulighed for at vre reprsenteret og tage den plads , som vores arbejde gennem rene for denne domstol og for en international retfrdighed for freden berettiger til .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Fru formand , Den Nationale Alliance stemmer ja til det flles beslutningsforslag om oprettelsen af en international straffedomstol . Det siger sig selv , at det er en historisk chance .
Det er dog en beslutning , der kommer p et sent tidspunkt , og som bestemt ikke er tilstrkkelig til , at Europas fravr gr i glemmebogen , eftersom Europa altid har ngtet at godkende noget som helst konkret initiativ , ikke alene de initiativer , der tog sigte p at forhindre folkemord , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser p dets eget omrde , men ogs dem , der havde det forml ubnhrligt at dmme og straffe de direkte og indirekte gerningsmnd til sdanne forbrydelser .
<P>
Det lader mrkeligt nok til , at Europa nskede at standse det historiske ur ved Nrnberg-processen , som om der ikke har flydt blod p europisk jord siden da ; blod fra hundredtusinder af ofre , heriblandt kvinder , brn og civile . Mange af de ansvarlige er stadig ustraffede og p fri fod , og de bliver mske endda ret og respekteret , ogs af det officielle Europa , som hidtil har njedes med lejlighedsvise og verbale fordmmelser .
<P>
Lad os hbe , at den diplomatiske konference i Rom , der netop afholdes i forbindelse med oprettelsen af en international straffedomstol , vil vre det sidste skridt hen imod dette vigtige , men sene tiltag .
Det er ndvendigt at neutralisere og afvise eventuelle forsg p at forhindre dette fra dem , der har interesse i , at alt forbliver som fr . Det er dog forkasteligt , at EuropaParlamentet ikke vil vre til stede , da Parlamentet kunne have spillet en meget vigtig rolle p denne konference .
Vi hber ogs , at oprettelsen af straffedomstolen , der p en effektiv mde vil komplettere de nationale retssystemer , bliver en del af en ny politisk situation , hvor Europa endelig fr sin egen udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
Hvis denne vigtige mlstning var blevet forfulgt med den samme ihrdighed , som man udviste med hensyn til den flles valuta , ville der have vret meget frre ofre her i vores nabolande i de seneste par r .
Og her tnker jeg p de uskyldige ofre , som nu beder Europa-Parlamentet om retfrdighed og ikke om hvn .
<SPEAKER ID=190 NAME="Cresson">
rede parlamentsmedlemmer , diplomatkonferencen i Rom br fuldende og godkende en konvention med henblik p at oprette Den Internationale Strafferet .
Da det kun er tre dage siden , konferencen bnede , er det svrt at udtale sig om dens eventuelle resultater .
Diplomatkonferencen varer , som De ved , til den 17. juli .
EU ' s medlemsstater deltager aktivt i forhandlingerne , for at der kan blive vedtaget en konvention , der kan indstifte en uafhngig og handlekraftig retsinstans .
<P>
Kommissionen er reprsenteret p konferencen i Rom ved en observatr .
Den har ved mange lejligheder udtalt sig til fordel for at oprette en international , uafhngig og effektiv strafferet .
I en tale holdt for De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission den 17. marts understregede Kommissionen , reprsenteret ved Bonino , det vigtige i at tage beslutninger i Rom , og ikke stille sig tilfreds med procedureresultater .
<P>
Jeg tror , man kan sige , at det frste skridt , der er taget - som det allerede er blevet understreget , takket vre et vedholdende pres fra et stort antal NGO ' er - er vigtigt .
Det er selvflgelig en situation , der endnu er skrbelig , og som vi skal forsge at styrke .
Jeg hrte godt , hvad Dell ' Alba sagde , og jeg skal nok huske at sige det til den kompetente kommissr , men det er rigtigt , at vi uden tvivl kunne forestille os procedurer , inden for hvilke man kunne organisere en bedre information og en strre gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Cresson !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er beslutningsforslag ( B4-0609 / 98 ) af Bertens og Andr-Lonard for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Cambodja .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , vedligeholdelsen af status quo i Cambodja er ikke i nogens interesse .
Europa-Parlamentet anmoder Cambodja om at respektere Paris-aftalerne , det vil sige de vilkr , p hvilke landet selv har skrevet under , hverken mere eller mindre .
<P>
Blandt disse vilkr indgr afholdelse af frie valg i r , oprettelse af et valgregister , at politiske partier fr mulighed for at deltage i den demokratiske proces og ikke udelukkes .
Nr det er sagt , kan jeg kun repetere de udtalelser , jeg havde lejlighed til at fremstte i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , der havde bedt mig vre ordfrer p en betnkning til udtalelse angende en aftale om en ny generation mellem EU og Cambodja .
Vi har allerede afbrudt mderne om denne aftale , indtil Cambodja er parat til at respektere det princip , det selv har skrevet under p i Paris-aftalerne .
Vi forlanger intet umuligt af dette land . Vi gr ikke andet end at minde om de vilkr , der for kort tid siden bnede lovende perspektiver .
<P>
Det er alts op til Cambodja at lsne situationen op .
Det samme kan siges om sttten til den demokratiske proces , det vil sige til frie valg , planlagt for i r .
Kommissionen er blevet opfordret til at blokere tilskuddene , s lnge betingelserne for at kunne afholde frie valg , der er dette navn vrdigt , endnu ikke er opfyldt .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Fru formand , jeg er blevet udpeget som EU ' s srlige udsending ved de kommende cambodjanske valg .
Det er ikke blot en re for mig men ogs for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg er naturligvis forhippet p , at disse valg skal udgre et konstruktivt skridt henimod demokrati i det land , og de br bestemt ikke blive en meningsls gestus fra Hun Sens regimes side .
Det er ikke sandsynligt , at jeg vil vre imdekommende , eftersom jeg i sidste ende er ansvarlig for at redegre for EU ' s holdning til dette valg .
<P>
Men vi m huske p , at dette , uanset hvordan den aktuelle politiske situation ser ud i Cambodja , er det frste valg , der er udskrevet i Cambodja . Det er ikke noget internationalt ptvunget intiativ men et initiativ , der er kommet fra Cambodja selv .
Det er denne faktor , som vi m anerkende her i Parlamentet . Og vi er som en del af det internationale samfund - Den Europiske Union - blevet bedt om at give den vsentlige sttte , der er brug for ved valg .
<P>
Vi er til stede for at sikre en effektiv registreringsproces , for at udve en streng overvgning af valget og give alle politiske partier adgang til medierne .
80 % af stemmerne er allerede blevet registreret , og 15 langtidsobservatrer er allerede til stede .
80 korttidsobservatrer fra EU og 85 bilateralt fra medlemsstaterne vil blive bragt i stilling over hele Cambodja .
Fra andre stater vil der komme yderligere observatrer , der tilbyder teknisk bistand .
UNDP koordinerer den tekniske bistand , og FN ' s valgbistandssekretariat koordinerer observatrholdet .
Vi har allerede forhandlet adgang for medierne , og EU-medieeksperter er blevet indsat for at sikre , at dette sker .
<P>
Dette er resultater .
Men jeg er fuldt bevidst om , at der er lang vej endnu .
EU overvger ikke dette valg med henblik p at godkende processen uden videre . Vi er til stede for at sikre , at der er tale om frie og retfrdige valg .
Hvis dette ikke er tilfldet , vil det vre vores pligt at sige til , og jeg vil ikke tve med at gre det .
<P>
Som viceminister i udenrigsministeriet , Derek Fatchett , sagde i sidste uge i det britiske parlament , vil det vre en fin dom , vi skal afsige , og en , som EU m vre rede til at afsige .
Jeg vil om nogen vre rede til at afsige denne dom , og jeg har i sinde at anfre et observatrhold , der er engageret i at sikre , at Den Europiske Union indtager en uafhngig og rimelig holdning til disse valg .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , fru kommissr Cresson , jeg tror , at vi p baggrund af den aktuelle og uopsttelige debat mske for sidste gang har mulighed for endnu en gang grundigt at overveje EU ' s finansielle investeringer i forbindelse med valget i Cambodja , der immervk belber sig til nsten EUR 10 millioner , og at se , hvilke betingelser disse penge anvendes under .
<P>
Nr jeg f.eks. lser i listen over investeringer , at en stor del anvendes til sttte og uddannelse af journalister i regionen Cambodja og ogs i selve landet , s m jeg - som enhver , der kender noget til situationen - sige , at det er enormt svrt , fordi de sidste oppositionelle journalister blev drbt senest ved det sidste statskup , og der p.t. kun er regeringstro journalister dr .
<P>
Det glder mig meget , nr fru Kinnock siger , at der ogs er specialister fra vores side dr , som forsger at stte skik p medierne .
Men jeg nrer dog en vis tvivl om det , og vi br virkelig tnke grundigt over vores engagement p dette omrde .
Der er endnu et punkt , som man efter min mening ogs br tnke grundigt over , nemlig vores samarbejde med USA .
USA har indtaget et klart standpunkt i forbindelse med landets engagement ved valget i Cambodja og har en meget distanceret holdning hertil .
USA er bestemt lige s interesseret i en gte demokratiseringsproces , som vi er , og jeg mener , at man s br lave en aftale med USA og indtage en flles holdning .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , Unionen er rede til at yde et betydeligt bidrag , det har hr . Habsburg allerede sagt , ikke blot til valget , men ogs til demokratiet i Cambodja .
Det gjaldt ogs for valget i 1993 , hvor jeg selv hrte til de europere , som tog dertil under ledelse af hr .
Cheysson . Men det glder ogs nu , og p forhnd siger jeg til Glenys Kinnock : Good luck , see you in the headlines , hber jeg .
<P>
Men til gengld m vi ogs bede de cambodjanske herskere om noget , valget har naturligvis frst mening , hvis de resulterer i en trovrdig autoritet .
Unionen skulle kun have lov at sttte dette valg , hvis i hvert fald betingelserne for virkelig at afholde demokratiske valg opfyldes .
I Cambodja , lad os vre rlige , opfyldes disse betingelser endnu ikke , og det skyldes ikke praktiske problemer i landet ; at et demokratisk valg er umuligt , skyldes forelbig manglende vilje fra Hun Sens side , som ikke overholder Paris-aftalerne .
Hr . Goerens har talt derom .
<P>
Unionen skal vre helt tydelig .
Valget den 26. juli kan kun anerkendes , hvis et minimum af betingelser er opfyldt .
Kommissionen m ikke medvirke til svigagtige valg .
Ellers ville Hun Sen med urette f legitimitet , og hvis vi sender en delegation af observatrer og endog ECU 10.000 , betyder det ikke , at vi dermed ogs godkender resultatet .
Alligevel hber jeg , at det vil vre et godt resultat .
<SPEAKER ID=197 NAME="Cresson">
rede parlamentsmedlemmer , Den Europiske Union har fordmt den voldelige bortvisning af premierminister prins Ranariddh samt de voldsomheder , der blev beget i juli 1997 .
Den sttteaktion til afholdelse af valg , som blev besluttet ved en flles aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne , og som belber sig til ECU 10 , 4 millioner , har til hensigt , under meget strenge betingelser , at give den cambodjanske regering de ndvendige midler til p en god mde at gennemfre en hel valgperiode , som denne gang forlber p Cambodjas ansvar og takket vre det internationale samfunds sttte .
<P>
Hvis betingelserne for frihed og lighed ikke overholdes , forbeholder Kommissionen sig ret til at suspendere sttten efter samrd med medlemsstaterne og p baggrund af reglerne i den konomiske aftale , som blev underskrevet i Phnom Penh den 16. januar 1998 .
Den Europiske Unions diplomatiske indsats , som er foreget sidelbende med initiativerne fra gruppen af lande , som kaldes  Cambodjas venner  , ASEAN-trojkaen og FN , isr hvad angr overholdelse af menneskerettighederne , vil forsat vre koncentreret om de mest egnede metoder for en pluralistisk valgdeltagelse .
<P>
I den forbindelse vil EU fortsat vre srligt rvgen med hensyn til proceduresprgsml , registrering af partier , det konstitutionelle rds virke , som isr vedrrer kontrol af og regelmssigheden i de afholdte valg , samt risikoen for en genopblusning af volden over for medlemmer af oppositionen .
De seneste dages begivenheder efter processen mod prins Ranariddh og Kong Sihanouks bendning udgr sledes vigtige etaper for at vurdere , hvordan den politiske situation udvikler sig , og for at gre det muligt for det internationale samfund og EU ' s institutioner at vedtage passende retningslinjer med henblik p det forestende valg .
<P>
Hertil skulle det kommende mde i gruppen  Cambodjas venner  , som finder sted midt i juni mned 1998 i Phnom Penh , give de ndvendige elementer , der gr det muligt for det internationale samfund at vurdere om valgforberedelsen opfylder de krvede betingelser , sledes at alle de politiske partier frit kan udtale sig i lbet af den vigtige valgkampagne .
Kinnock talte for et jeblik siden om et system til valgassistance .
Jeg vil derfor ikke komme ind p dette punkt .
Observation p bde lang og kort sigt er sikret via de 95 observatrer , der er stillet til rdighed .
Medlemsstaterne skal bilateralt udnvne endnu flere observatrer , samlet under bestemmelsen om EU ' s observatrkorps .
Et nrt samarbejde med FN i alle faser af organisation og gennemfrelse af disse valg skal i Cambodja sikres af et hold EU-eksperter , som instrueres af Kommissionens tjenestegrene .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Cresson !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.25 og genoptaget kl .
17.30 <CHAPTER ID=5>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte afstemning fra i dag ved middagstid .
<P>
Betnkning ( A4-0207 / 98 ) af Rothe for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om energi for fremtiden : Vedvarende energikilder - hvidbog vedrrende en strategi- og handlingsplan p fllesskabsplan ( KOM ( 97 ) 0599 - C4-0047 / 98 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , efter at have konsulteret de forskellige parlamentariske grupper - og hvis det ikke var ubelejligt - ville jeg mundligt foresl , at der i frste omgang stemmes om ndringsforslag 3 til punkt 3 i denne flles beslutning som en tilfjelse til det punkt 3 og i anden omgang , at der udelukkende stemmes fra den begyndelse , der siger :  opfordrer regeringerne i Libanon , Syrien og Israel osv .

 indtil den frste reference til Mellemsten , det vil sige , der stemmes om den som en tilfjelse , og det drejer sig kun om flgende del af ndringsforslaget :  opfordrer regeringerne i Libanon , Syrien og Israel til at genoptage og viderefre de afbrudte fredsforhandlinger i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN ' s Sikkerhedsrd og de principper , der blev fastsat p Madrid-konferencen om Mellemsten  .
Derfra ville vi lade resten af teksten falde ud .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , jeg vil gerne sprge , om Parlamentets forretningsorden tillader , at der defineres nye grnser i Europa , for det er det , der er tale om i dette nr .
Parlamentet har i sin uendelige visdom defineret en ny grnse i Europa .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Hr . Sakellariou , det var et bidrag til diskussionen , og den er afsluttet nu !
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=203 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Ligesom Helmut Kohl og Jacques Chirac mener vi , at alt for mange beslutninger , som kunne vre taget p nationalt niveau , nu er overfrt til EU-niveau .
Vi mener , ligesom de to ovennvnte , at subsidiaritetsprincippet skal have et reelt indhold .
<P>
Denne betnkning behandler udviklingen af vedvarende energikilder p en alt for detaljeret mde .
Det bliver lidt absurd , nr det i betnkningen foresls , at f.eks. mrket  guldsolen  skal uddeles til forskellige ferieomrder og lignende for at opmuntre brugen af vedvarende energikilder .
Skal EU virkelig beskftige sig med sdan noget ?
<P>
Vi mener , at beslutninger , som vedrrer energipolitikken , skal trffes p nationalt niveau .
Der er intet at vinde p , at energipolitikken gres overstatslig .
Vi stemmer derfor imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=204 NAME="Apolinrio">
Min sttte til Rothe-betnkningen om vedvarende energikilder har en regional og national baggrund , som jeg benytter lejligheden til at fremhve .
<P>
Det er kun muligt i parksis at opfylde det ml , der blev fastsat p topmdet i Rio , at begrnse af CO2-emissionerne , og overholde de forpligtelser , der blev fastsat i Kyoto , hvis hver enkelt medlemsstat gennemfrer en rationel energipolitik og fremmer produktion af vedvarende energi , der i Den Europiske Union kun udgr 1 , 3 % af den samlede energiproduktion ( 5 , 3 % , hvis vi medtager vandkraften ) , med tal for Portugal p henholdsvis 6 % og 15 , 7 % ( med vandkraft ) .
<P>
Den Europiske Union har ptaget sig at ge procentdelen af vedvarende energi , inklusive vandkraft , fra 5 , 3 % til 15 % inden r 2010 .
Denne mlstning kan kun ns med nye stttemekanismer til de vedvarende energikilder som solenergi , vindenergi , biomasse , fotovoltaik - og derfor vigtigheden af den stttefond , som flertallet af parlamentsmedlemmerne nsker .
<P>
I Algarve , med en solstrling p mellem 1782 Kwh / m2 ( Sagres ) og 1896 Kwh / m2 ( Tavira ) og mellem 2800 og 3100 soltimer rligt , et privilegeret omrde for produktion af vindenergi - mellem Rogil og Sagres - og med et enormt potentiale for produktion af biomasse , navnlig i forbindelse med svinehold og skovdrift , p Monchique , udgr de vedvarende energikilder et vrdifuldt politisk valg .
Derfor vigtigheden af de initiativer , der er taget i denne retning af Den Europiske Union , af regeringen , af kommunerne og af samfundet som helhed .
<SPEAKER ID=205 NAME="Caudron">
Jeg vil allerfrst lyknske vores kollega Mechtild Rothe for kvaliteten i det udfrte arbejde og for hendes realisme .
Jeg vil ligeledes forklare , hvorfor jeg stemmer for forslaget .
<P>
Jeg hrer til dem , der var positivt indstillet over for Kyoto-topmdets hensigter .
Det handler nu om at tage forholdsregler for at kunne gre erklringerne om de gode hensigter fra denne konference trovrdige .
<P>
Som Rothe , mener jeg , at det ml , Kommissionen har fastsat for vedvarende energikilder er et minimum , og at vi br f prciseret medlemsstaterne planer og strategier , og isr m vi blive klar over deres vilje til at opfyldes Kommissionens krav .
<P>
Jeg deler ligeledes min kollegas bekymring i forbindelse med den indsats , der skal gres p solenergiomrdet og i forbindelse med alternative energikilder inden for landbruget .
I forbindelse med disse energikilder skal vi undersge deres kologiske fordele , hvilket vi godt tr sige , ikke altid bliver gjort .
<P>
I denne alvorlige situation , bde hvad angr milj , og hvad angr knaphed p vedvarende energikilder p mellemlang og lang sigt , er det ndvendigt at udarbejde incitamenter for de offentlige og private aktrer i denne afgrende og vitale sektor .
<P>
Endelig vil jeg slutte min tale med et indlg om dette forslags politiske karakter ved at anfre , at Den Europiske Union sledes br fremst som en model for resten af verden , hvad angr kologisk politik .
Der er ikke tale om at belre de andre , men nrmere om at vise , at EU udtaler sig og handler til gavn for alle og sger at finde svar for de kommende generationer .
<P>
Jeg er lige ved at tro , at vores overlevelse afhnger af dette .
<SPEAKER ID=206 NAME="Cushnahan">
I de seneste r er det kommet til at st klart , at ikke-vedvarende energikilder ikke i sig selv kan opfylde vores behov p tilfredsstillende vis .
Bde medlemsstaternes regeringer og andre grupper i EU har rejst sprgsml om de fossile brndstoffers fortsatte tilgngelighed og den begrnsede karakter af forsyningen af sdanne ressourcer som olie .
Desuden kan et ukontrolleret forbrug af ikke-vedvarende energi bidrage direkte eller indirekte til miljproblemer som drivhuseffekt , luftforurening og andre potentielle katastrofescenarier .
<P>
Derfor sttter jeg udviklingen af vedvarende energikilder inden for rammerne af EU .
Forslaget om at fordoble det samlede forbrug af vedvarende energi inden 2010 kan f en betydelig indvirkning p den fremtidige kurs for Den Europiske Unions energipolitik .
Jo mere vores afhngighed af ikke-vedvarende energikilder ssom fossile brndstoffer mindskes , jo nrmere er vi ved at skabe et vedvarende og miljvenligt energiprogram .
Derfor bifalder jeg forslaget om at ge investeringerne i vedvarende energi .
<SPEAKER ID=207 NAME="Deprez">
Ndvendigheden af at styre den konomiske udvikling ind p et spor , som ikke bringer de kommende generationer i fare synes mere og mere indlysende for os alle .
Hvidbogen , som vi i dag skal udtale os om , er endnu et bevis herp .
<P>
De fossile brndstoffer , som er kilden til den ekstraordinre konomiske og industrielle udvikling , som startede i vores lande for 150 r siden , udgr nu en erkendt risiko for menneskeheden , i og med , at deres anvendelse uden mdehold og en eksponentiel produktion af CO2 kan ndre klimaet mrkbart i de kommende rtier .
Derfor er det vigtigt at fremme de vedvarende energikilder og sge at finde den ndvendige sttte til at introducere dem p markedet inden for rammerne af det , Hvidbogen kalder  en startkampagne  .
<P>
Ud fra dette synspunkt mener jeg det er rigtigt at understrege , at p trods af inkompatibiliteten med forslagene til reform af den flles landbrugspolitik , indeholdt i Agenda 2000 , kan iden om at tredoble energianvendelsen af biomassen give en del af lsningen til de EU-landmnd , som tvivler p deres fremtid og i dag overvejer en eventuel omlgning .
I den mulige udnyttelse af biomassen ligger der helt afgjort en mulighed , der skal undersges nrmere , for den er et samlingspunkt for mange vigtige omrder inden for Den Europiske Union , herunder en bredygtig udvikling , flles landbrugspolitik og udvidelsen .
<P>
Nr dette er sagt , har vores ordfrer , som det mange gange er blevet omtalt her i Parlamentet , klogt fremhvet ndvendigheden , af en beskatning p fllesskabsplan af ikke-vedvarende energikilder .
En dag m og skal CO2 -afgiften se dagens lys !
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg er overbevist om , at fremkomsten af vedvarende energikilder og den fulde udfoldelse af en bredygtig udvikling i sig selv udgr enorme muligheder for arbejdspladser af alle typer og p alle niveauer .
<P>
Det er derfor uden forbehold at jeg giver min sttte til Hvidbogen , sdan som den er blevet ndret via det beslutningsforslag , vi har fet forelagt .
<SPEAKER ID=208 NAME="Hyland">
Jeg anmoder indtrngende Europa-Kommissionen og Rdet om at koordinere deres indsats p en struktureret og strmlinet mde , sledes at der kan udformes en langsigtet energipolitik , der styrker irske og europiske landbrugspolitikker og politikker til udvikling af landdistrikter .
Dette br virkeliggres , efterhnden som forhandlingerne mellem medlemsstaterne og EU om den flles landbrugspolitiks fremtid efter r 2000 finder sted .
<P>
Det er klart , at vedvarende energi fortsat vil spille en mere direkte rolle i mange virksomheder og industrigrene i vores samfund .
Vi br anerkende , at anvendelsen af vedvarende energi som en landbrugsudvikling ogs tilbyder et stort potentiale .
Hvis vedvarende energi anvendes til udvikling af landbrug og landdistrikter p en miljvenlig mde , er der et stort potentiale for at skabe vedvarende arbejdspladser som en direkte flge af en maksimeret anvendelse af vores landressourcer .
<P>
Vi kan ikke ngte , at alternative energiprogrammer baseret p den korrekte anvendelse af vedvarende energi tilbyder landbrugerne nye mder , hvorp de kan tjene penge af deres jord .
Dette br ske , eftersom den uundgelige reform af den flles landbrugspolitik understreger betydningen af at producere ikke-fdevareafgrder .
Hvis vi er serise med at ville fremme foranstaltninger til udvikling af landdistrikter og bevare s mange familielandbrug som muligt p vores jord , s m vi etablere en samordnet vedvarende energipolitik , der vil hjlpe med til at styrke det irske landbrug og skabe beskftigelse i landdistrikter .
<P>
Det oplyses , at en positiv indvirkning af at indfre omfattende vedvarende energiprogrammer er en reduktion af CO2 emissionerne , der skulle falde med 402 millioner t om ret .
Inden for EU tegner de vedvarende energikilder sig for nrvrende for 6 % af det samlede energiforbrug .
Dette tal er ganske enkelt for lavt , og der vil vre behov for betydelige investeringer , hvis der skal ske en ekspansion i stor stil i denne sektor .
<SPEAKER ID=209 NAME="Krarup">
Rothe-betnkningen er i mange henseender sympatisk .
Men dens forslag rummer flere problemer .
Frst og fremmest dens manglende realisme i forhold til EU ' s indre marked for energi .
Betnkningens lsningsmodel i forhold til det indre marked er en EU-defineret energibeskatning .
Jeg kan ikke tilslutte mig den lsning .
Udover at jeg er modstander af EU-beskatning , vil en energirelateret beskatning nppe have store chancer for at blive gennemfrt p EU-niveau , da industrien vil henvise til , at den ikke har rd til sdanne gede udgifter .
I bedste fald vil det sidstnvnte forhold betyde , at den vedvarende energisektor vil f get sine skattefinansierede EU- og nationale tilskud .
Samtidig vil storaftagerne af energi kunne fortstte med at indkbe billig kul- og atomenergi p det EU-liberaliserede energimarked .
Dermed vil deres incitament til at gennemfre energibesparende foranstaltninger vre begrnset .
<P>
Den eneste mulighed for at f gennemfrt de positive intentioner , som Rothe-betnkningen indeholder p energi-miljomrdet , gr via medlemslandenes adgang til at beslutte og gennemfre nationale mlstninger for energiomrdet .
Det nytter ikke , at et EU-land kan plgge sine energiproducenter at producere en vis mngde energi via vedvarende energi , mens de strste energiaftagere i landet frit kan importere billig energi fra udlandet - det er i realiteten en undergravning af de nationale producenters konomi .
<P>
Derfor kan jeg ikke sttte Rothe-betnkningen .
<SPEAKER ID=210 NAME="Lindqvist">
Betnkningen indeholder gode forslag om en overordnet handlingsplan for at fordoble den vedvarende energis andel af energiforbruget .
Bioenergi , solenergi og vindkraft skal vre stammen i dette .
Atomkraften skal fases ud .
<P>
Det er godt med overordnede ml p EU-niveau og p andre niveauer , f.eks. FN , men energipolitikken er og skal i hovedsagen vre et nationalt anliggende .
Det er vigtigt , at Sverige har kontrol over sine egne naturressourcer og ikke slger ud af energiog naturressourcer , som kan styre den svenske udvikling udefra .
<SPEAKER ID=211 NAME="Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for betnkningen , da vi er enige i dens positive syn p alternative og vedvarende energikilder .
Der er dog ogs dele af betnkningen , som vi modstter os .
Hertil hrer kravene om en flles skattepolitik , flles politik p skovbrugsomrdet samt kravet om , at energi skal have et specielt kapitel i traktaten .
<P>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=212 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Der er ingen tvivl om , at der i Middelhavsomrdet er mange konfliktomrder , som krver uopsttelige fredslsninger : Algeriet , Palstina , Israel osv .
At sttte , stimulere og vre bekymrede for fredsprocessens udvikling i Mellemsten er ikke en tilstrkkelig rsag til at manipulere kendsgerningerne og at  mele sin egen kage  .
Der er nogle , der er ndt til at tnke over forlbet , over rsagerne til forvrringen , over den tilsyneladende ufordragelighed og autisme mellem de nuvrende ledere .
Ogs over det hndgribelige resultat af Den Europiske Unions konomiske sttte , over Palstinas status og dets institutioners demokratiske kontrol samt over den beskftigelse , som den modtagne konomiske sttte har skabt .
<P>
Det er fornuftigt at tale med Jordan , finde en udvej for den europiske inkompetence i forhold til Algeriet , forst islam bedre , favorisere befolkningens direkte dialog og mske indlede successionsprocesser .
Det gav jeg allerede udtryk for , da prsident Rabin kom til Bruxelles .
Det er ikke muligt , at den tragedie ikke har vret til gavn for noget , ligesom det ikke er acceptabelt , at de europiske midler ikke er til gavn for folket .
At Cisjordan og Gaza stadig er i den samme konomiske og sociale situation er uforklarligt og alarmerende .
Jeg vil slutte med at sige , at det derfor er fornuftigt , at vi alle tnker tingene igennem en gang til .
<SPEAKER ID=213 NAME="Wolf">
Jeg vil gerne benytte lejligheden i denne debat til at gre opmrksom p , at en gammel tanke fortjener at blive genoplivet i betragtning af den kritiske situation , som udviklingen i Mellemsten bevger sig hen imod .
Det er tanken om en  Helsinki-proces  for Middelhavsomrdet og Mellemsten .
<P>
Som hovedelementer i denne proces vil jeg gerne fremhve :
<P>
1.De frste skridt til en omfattende tematisering ( sikkerhed , menneskerettigheder , konomisk samarbejde og flles udvikling ) .2.Inddragelsen af alle potentielle konfliktparter og interesserede magter uden nogen form for diskriminering.3.Den parallelle udvikling af sociale dialogformer sidelbende med de officielle forhandlinger.4.Den fleksible tidsramme , der endnu kan udvikles p mellemlangt sigt.5.En hjtkvalificeret og motiveret diplomatisk styring . Gennem en tilpasset overfring af disse elementer til problematikken vedrrende Middelhavsomrdet og Mellemsten br vi europere langt om lnge bne dialogen med de andre partnerlande , der kommer p tale ( inklusive USA og Japan ) !
- WTO-konference
<SPEAKER ID=214 NAME="Lukas">
FP er af den opfattelse , at aftalen om landbrugshandel skal forberedes omhyggeligt , men at en udvidelse mod st p nuvrende tidspunkt afvises p grund af de mangelfulde forberedelser .
<P>
Derfor undlader FP at stemme med henblik p nr . 10 .
<SPEAKER ID=215 NAME="Souchet">
I forbindelse med den flles beslutning om Verdenshandelsorganisationen , som netop er blevet vedtaget , noterer jeg mig at Parlamentet , som var opfyldt af geners og bydende entusiasme ved underskrivelsen af Marrakesh-aftalen , langsomt opdager de ekstremt tunge og negative konsekvenser for de EU-landene , og at vi kun var nogle f om at sige dette ved aftalens indgelse .
<P>
Sledes har Rocard selv , i forbindelse med det sidste mde i den paritetiske forsamling AVS-EU , taget afstand ved at omtale Marrakesh-traktaten som en drligt forhandlet aftale , som blev indget for hastigt , havde flere alvorlige mangler og at man det var ndvendigt at nyforhandle idet mindste en del af aftalen .
<P>
Dette lidt sene klarsyn , som besvrliggr enhver forbedring af aftalen , der blev vedtaget af hovedparten af landene i det internationale samfund , kan genfindes i denne tekst til beslutning , som markerer en mrkbar ndring i Parlamentets tone , idet Parlamentet lader til at have opdaget teknikken med at stte sprgsmlstegn , som systematisk styrer WTO ' s system over for de eksisterende hovedregler for den eksterne handelspolitik .
<P>
Hvordan skal vi bevare den kulturelle europiske undtagelse over for Verdenshandelsorganisationens mekanismer ?
Hvordan skal vi bevare EU ' s politik for udviklingshjlp ?
Hvordan skal vi undg , at den voldsomme internationale konkurrence favoriserer de producenter , der ikke overholder de ndvendige sociale og miljmssige normer ?
De frste bedmmelser , der er afgivet af Verdenshandelsorganisationens paneler , kan ikke berolige os i den retning .
Det , vi ser fungere , er den brutale logik af det system , som Kommissionen underskrev i Marrakesh og som den bidrager til at udforme .
<P>
Vores gruppe har stttet hovedparten af de ndringsforslag , som insisterede p ndvendigheden af at forsvare de regionale handelsprferencer som udviklingsinstrument .
WTO nsker , at de skal forsvinde under pskud af , at de udgr uacceptable brud p princippet om ikke-handelsdiskrimination og medfrer konkurrenceforvridning .
Erfaringen med de fire Lom-konventioner kan modbevise denne vurdering .
<P>
Vores gruppe har ligeledes stttet de forskellige ndringsforslag , som stter sprgsmlstegn ved den laden-st-til politik , EU ' s institutioner har frt i WTO-regi , som mangedobler de indrmmelser , der er gjort uden nvnevrdige kompensationer .
<P>
Secchi-betnkningen
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , s meget som det er ndvendigt at gennemfre flles principper om beskatning i et indre marked , s meget er det dog ogs ndvendigt at indtage et klart standpunkt mod den herskende tendens til snigende skattestigninger , som der er i EU-landene .
Det vil f.eks. kun nytte lidt at lukke skattesmuthuller , som de s smukt kaldes , i Unionen , hvis der samtidig skal vre tilstrkkeligt med attraktive finanscentre p verdensplan .
<P>
Virkelig mobil spekulationskapital vil dermed strmme ud af Europa , men de rlige og flittige borgeres opsparing vil dog forsat blive udhulet .
Den enorme vkst i spekulationskapitalen skyldes bl.a. den for hje beskatning af penge , som strmmer ind i produktionsprocessen .
De skaldte skattely virker ikke konkurrenceforvridende p det indre marked , men det gr de for hje virksomheds- og forbrugsskatter snarere .
Jeg har talt imod dele af betnkningen , fordi den forbigr den virkelige problemstilling .
<P>
I dag er der stater i Unionen , hvor afgiftsbelastningen nrmer sig 50 % -mrket .
Vores klare ml m alts vre en tydelig nedsttelse af denne belastning .
I den forbindelse glder subsidiaritsprincippet om , at staten ikke har ret til frst at skrue belastningen i vejret og derefter igen at uddele gaver til sine borgere via en omvej , der er lig med et dyrere bureaukrati .
<P>
I den forbindelse vil jeg minde om den amerikanske nationalkonom , Arthur Laffer , der har bevist , at tendensen til indkomstsskjul stiger progressivt fra en afgiftsbeskatning p over 25 % .
Mneskinsarbejdet er en logisk flge heraf .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg vil gerne ppege , at denne betnkning dybest set accepterer hele iden om globalisering , det indre marked , absolut frihandel og den frie bevgelighed for kapital .
Vi forsger at arbejde med de problemer , som alt dette skaber .
Vi er ndt til atter at indfre et vist niveau af kontrol med kapitalen og ikke blive det fuldstndigt bne omrde for de multinationale , som Europa er ved at blive til .
<P>
Med etableringen af det indre marked er det dybest set op til Bruxelles at kontrollere alting , nemlig indirekte beskatning , nationale budgetter , rentesatser og selskabsskat .
Derefter vil det blive indkomstskatten og skattemssig harmonisering .
Jeg har store vanskeligheder med alt dette og mener , at vi vlger den forkerte tilgang .
<SPEAKER ID=218 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi kan ikke sttte Secchis betnkning , da den lgger op til en harmonisering af skatterne , som vil flytte skattekroner fra Danmark .
Vi mener derimod , at det er fornuftigt at koordinere skattesatserne mellem medlemsstaterne , men det skal vre en minimumsregulering og ikke harmonisering .
<SPEAKER ID=219 NAME="Cassidy">
Der findes ikke noget sdant som skadelig skattekonkurrence i EU .
Iden bag det indre marked var at tilskynde til konkurrence ved at fjerne hindringer for den frie bevgelighed for varer , tjenesteydelser , penge og mennesker .
Resultaterne har helt klart vret gavnlige .
S hvis fri konkurrence er gavnlig inden for disse andre omrder , hvorfor skulle den s vre skadelig inden for skatteomrdet ?
<P>
Europa-Kommissionens meddelelse  En pakke til tackling af skadelig skattekonkurrence i Den Europiske Union  er den forkerte recept for en ikke-eksisterende sygdom .
Nogle medlemsstater beklager sig over det lave selskabsskatteniveau i Irland , den manglende kildeskat i Luxembourg og om de manglende sociale bidrag ( skat p arbejdspladser ) i Danmark .
Der er endog nogen , der beklager sig over det uretfrdige ved det relativt lave indkomstskatteniveau i Det Forenede Kongerige ( de overser den gede skattebyrde , der hviler p britiske borgere efter valget af Labour-regeringen ) .
De hrer aldrig briterne beklage sig over det lave forbrugsskatteniveau i Frankrig , Spanien , Italien og Portugal , selvom man kunne hvde , at lave afgifter p alkohol og tobak er skadeligt - navnlig for vores medborgeres helbred .
<P>
For mig er den korrekte analyse af skattemssig konkurrence ikke , at nogle lande har for lave skatter .
Det er , at de lande , der beklager sig mest hjlydt , isr Frankrig og Tyskland , har alt for hje skatter .
Som britisk medlem af Europa-Parlamentet s jeg gerne skattebyrden reduceret i disse lande til de britiske niveauer .
Hje skatter og " socialbidrag  delgger beskftigelsen .
<P>
Hvor meget jeg end vrdstter ordfrerens betnkning , vil jeg og mine kolleger i den britiske afdeling af PPE-gruppen stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=220 NAME="Delcroix">
En konkurrence , som er til skade for medlemsstaternes konomiske udvikling , det er det modsatte af solidaritet og samhrighed i EU .
<P>
Konkurrenceevnen , som er centreret om de prisforskelle , der er opnet ved nedsttelse af lnomkostningerne str i modstning til konkurrenceevnen centreret omkring produkternes og serviceydelsernes kvalitet .
Denne positive konkurrenceevne kan kun opns gennem yderligere forskning for at udarbejde produkter og procedurer , der er mere energibesparende og ikke bruger mange rmaterialer , gennem strre kompetence hos arbejderne og gennem flere investeringer i menneskelige ressourcer .
<P>
EU  s indre marked har stimuleret konkurrencen og skabt et strre antal skadelige virkninger , illoyal konkurrence , bedrageri , konkurrencemssige devalueringer , virksomhedsflytninger og en sgen efter frre skattemssige , sociale og miljmssige restriktioner .
<P>
Skaden er sket , og den frie bevgelighed for kapital har fuldt ud spillet imod indtgten p arbejdskraft og arbejdernes livskvalitet .
Der er sket en overfrsel fra den ene til den anden via en forhjelse af de sociale bidrag .
<P>
De forholdsregler , som foresls - kildeskat p ikke fastboendes opsparingsindtgter og afskaffelse af dobbelt beskatning af virksomheder - vil ikke vre tilstrkkelige til at reparere de skader , der er sket til dags dato .
<P>
I bakspejlet kan vi se , at det indre marked og dets fire grundlggende friheder - fri bevgelighed for personer , varer , tjenesteydelser og kapital - burde have vre ledsaget af de ndvendige vrktjer til at bevare den konomiske og sociale ligevgt : enhedsvalutaen , en harmonisering af skattereglerne og af de sociale regler .
<P>
I vores samfund har de svageste borgere vret de frste ofre for vores langsommelighed og for de fejl , der er beget .
EU ville blive strre ved at erkende det og komme med brugbare korrektioner .
<SPEAKER ID=221 NAME="Deprez">
Det beslutningsforslag , som vi nu skal udtale os om , stiller et fundamentalt sprgsml om enhedsmarkedets fremtid og mere generelt om Den Europiske Union .
Nr euroen den 1. januar 1999 trder i kraft i elleve af de femten medlemsstater bliver det faktisk ndvendigt at skabe en strre koordination af politikkerne , bl.a. p skatteomrdet .
Der er i virkeligheden tale om en obligatorisk overgang for alle de , der klart stiller sprgsmlet om arbejdslshed og beskftigelse i Europa , og som vurderer , at det er bydende ndvendigt at mildne den tunge beskatning af arbejdet .
<P>
Jeg mener , som de fleste her , at manglen p skattemssig harmonisering mellem medlemsstaterne har frt dem ud i en for alle parter skadelig skattekonkurrence , i det omfang denne har skabt betydelige tab af skatteindtgter for de offentlige myndigheder , som i vrigt er travlt beskftiget med at balancere deres budget , hvilket betales af befolkningen via til tider pinlige ofre .
<P>
Det er derfor med tilfredshed , at vi har bemrket Rdets vedtagelse af en beslutning om et st etiske regler , hvad angr virksomhedsbeskatning , og at vi er blevet kendt med rkken af forslag , som Kommissionen har udarbejdet inden for harmonisering af beskatningsregler .
<P>
Lad det vre sagt i samme ndedrag , at Kommissionens forslag og aftalen fra KOFIN-Rdet om en EU-lsning for beskatning af opsparingsindkomster udbetalt af medlemsstaterne til borgere , der bor i en anden stat , glder mig som belgisk politiker meget .
<P>
Alle disse foranstaltninger br i vores jne ses som de frste skridt , som igen vil medfre andre .
Isr inden for den indirekte beskatning , men ogs inden for beskatning af ikke vedvarende energikilder eller endda inden for skattemssige definitioner .
<P>
Den skattemssige harmonisering br helt klart vre et af de vigtigste ml for alle dem , der nsker at fortstte vejen mod et fderalistisk Europa i konomisk fremgang og i social retfrdighed .
Selvom de forslag , som forelgges os i dag , langt fra er fuldstndige gr de i den rigtige retning .
Derfor giver jeg min sttte til den beslutning , vi har fet forelagt .
<SPEAKER ID=222 NAME="Fourans">
Den indbyrdes tilnrmning af beskatningsreglerne p EU-niveau er et vigtigt element i videreudviklingen af enhedsmarkedet .
Kommissionens og Secchi-betnkningens forslag sger at udrydde hindringerne for et velfungerende indre marked .
<P>
Betnkningen vurderer , - med rette efter min mening - at det er vigtigt at tilnrme visse elementer af medlemsstaternes skatteregler .
To argumenter taler til fordel for en bedre koordinering af disse : for det frste de forvridninger , der kan skabes af beskatningsregler , hvad angr en optimal fordeling af midler og investeringer , konomiske eller produktive inden for EU  s omrde ; for det andet udtrringen af visse skatteindkomster , som eventuelt kan skabe meget alvorlige budgetproblemer for visse medlemsstater .
<P>
Hvis en vis skattemssig konkurrence skal opretholdes - for den kan bruges til at disciplinere medlemsstaterne - skal den derfor gennemfres inden for rammerne af skattemssige spilleregler , i srdeleshed hvad angr beskatning af opsparing og beskatning i grnseomrder .
Betnkningen flger dette synspunkt , og jeg kan kun sttte den .
Man kan i vrigt beklage , at Kommissionen og Secchi-betnkningen ikke lader til at fremlgge nogen forslag vedrrende visse elementer af direkte beskatning af virksomheder , ssom beregning af beskatningsgrundlaget for selskaber .
<P>
Bortset fra dette forbehold , glder jeg mig over forslagene til de etiske regler eller en minimums kildeskatteopkrvning for beskatning af opsparing for ikke-fastboende EU-borgere i en medlemsstat .
Kildeskatteprocenten m dog ikke vre for hj , da den dermed vil hmme opsparingen eller fremtvinge virksomhedsflytninger til lande uden for EU ' s omrde .
<P>
Jeg glder mig endvidere over foranstaltninger til afskaffelse af kildeskat af betalinger i grnseomrder af renter og afgifter til virksomheder , som skaber skadelige forvridninger for vksten og beskftigelsen .
Hvad angr forbindelser inden for en virksomhedskoncern br vi ogs g lngere endnu , isr hvad angr beregning af selskabsskat for holdingselskaber p EU-niveau .
<P>
P baggrund af alt dette stemmer jeg alts for Secchi-betnkningen .
<SPEAKER ID=223 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af Secchi , der handler om tackling af skadelig skattekonkurrence i EU .
Vi har valgt at stemme for betnkningen , fordi :
<P>
den understreger det positive i , at Rdet har vedtaget et adfrdskodeks for erhvervsbeskatning og har nedsat en adfrdskodeksgruppe til vurdering af nationale skatteforanstaltninger , der er skadelige for Fllesskabets interesser.-den henviser til , at forskelle i skattesystemer og skatteniveau , som bygger p samfundsmssige hensyn eller p miljmssige , sundhedsmssige og forbrugerbeskyttelsesmssige hensyn er ok.-den finder det ndvendigt at n til en flles minimumsbeskatning p de omrder , hvor skattekonkurrencen udarter i skadelig adfrd.-den understreger ndvendigheden af , at adfrdskodekset for erhvervsbeskatning overholdes omhyggeligt.De danske socialdemokrater er imidlertid uenige i den del af betnkningen , der handler om skatteharmonisering .
Medlemslandenes skattestrukturer er vidt forskellige og sikrer deres borgere forskelligt .
Derfor er skatteharmonisering uacceptabelt .
Vi kan imidlertid tilslutte os flles minimumsniveauer , bl.a. i forhold til erhvervsbeskatning og beskatning af kapitalafkast .
<SPEAKER ID=224 NAME="Reding">
Ved det seneste topmde i Luxembourg , blev stats- og regeringscheferne enige om et st etiske regler for skattekonkurrencen , som sigter mod en gradvis afskaffelse af en skadelig praksis p dette omrde .
Ved denne lejlighed insisterede Luxembourg p , at en aktion inden for beskatning af kapitalindkomst burde flges op af en aktion inden for virksomhedsbeskatning .
Luxembourg vurderer , at sidstnvnte br ske i form af et bindende EU-direktiv . Skattedumping kan kun skade EU ' s virksomheder og fremtvinge forvridninger p enhedsmarkedet .
<P>
Hvad angr forskellene mellem medlemsstaternes skattesystemer , br de ikke ndres lige nu .
Den skattemssige konkurrence kan nemlig vre positiv , nr den virker mellem skattesystemerne : nogle er mere effektive og gr det muligt at anvende lave skatteprocenter , nr andre m kompensere en lavere effektivitet gennem hjere skatteprocenter .
<P>
Kommissionens forslag p omrdet for virksomhedsbeskatning er et positivt frste skridt mod en bedre koordinering af skattepolitikken .
Formen er acceptabel , da der er tale om en pakke med foranstaltninger og ikke enkeltstende forslag .
Aktionsfeltet er stort og der er stadig meget at gre , fr beskatningsreglerne ikke lngere er en forhindring for de fire ovennvnte friheder .
<P>
Secchi-betnkningen opfordrer medlemsstaterne til at arbejde p at udrydde de skatteparadiser , der findes inden for Unionen .
Luxembourg nvnes ikke specifikt , men der sigtes helt sikkert til det , sknt alle medlemsstater sger at tiltrkke virksomheder med lokkende skattefritagelser ; mens medlemsstaterne tiltrkker private investorer med skatteforanstaltninger til fordel for valutaudlndinge , mens visse medlemsstater huser veritable skatteoaser uden regler .
<P>
Det er derfor vildledende udelukkende at sigte mod Luxembourg , som har et pengemarked med en meget strikt lovgivning ( f.eks. hvad angr hvidvaskning af penge fra narkohandel ) og et effektivt skattesystem , der gr det muligt at holde relativt lave skatteprocenter .
En eventuel tilnrmelse af de beskatningsmssige politikker br derfor omfatte alle medlemsstaterne og deres kolonier samt en lang rkke skatteomrder .
<P>
I betragtning af disse bemrkninger har jeg stemt for Secchi-betnkningen , bevidst om at der kun er tale om en parlamentsudtalelse , og at de endelige beslutninger skal vedtages med enstemmighed af medlemsstaternes regeringer .
<SPEAKER ID=225 NAME="Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for de afsnit i betnkningen , som vedrrer bankers informationspligt , adfrdskodeks , minimumsniveau for virksomhedsskatter og indgreb over for de skaldte skatteparadiser .
<P>
Betnkningen tager imidlertid ogs en skatteharmonisering i stor skala op .
Det er et indgreb i nationale parlamenters prrogativer og i borgernes ret til via valg at bestemme deres lands skattepolitik .
Det truer desuden landenes statsfinansielle stabilitet .
<P>
Vi har derfor stemt imod betnkningen ved den endelige afstemning .
<P>
Dette udgr tillige en markering imod de i debatten tilbagevendende krav om afskaffelse af konsensus i skatteanliggender .
<P>
Efter vores mening strider et sdant indgreb imod traktaten .
<SPEAKER ID=226 NAME="Trizza">
Som ordfreren , hr . Secchi , gjorde opmrksom p , er det ndvendigt at fremskynde processen for Den Europiske Unions samordning af beskatningen , i overensstemmelse med den forpligtelse , som Ministerrdet har indget i den forbindelse .
<P>
Jeg er faktisk fuldt overbevist om , at de aktuelle forvridninger og forskelle i skattesystemerne risikerer at medfre , at vores indsats for at skabe Den konomiske og Monetre Union vil vre forgves , da disse fjerner de fordele og potentielle muligheder , som det indre marked giver med hensyn til den konomiske udvikling og den gradvise reduktion af den eksisterende strukturarbejdslshed .
<P>
Hvis det nuvrende system fr lov til at forblive , som det er , risikerer det faktisk at resultere i , at de enkelte medlemsstater gradvist mister deres befjelser og deres suvernitet p skatteomrdet .
<P>
Jeg sttter desuden sammenstningen af pakken til tackling af skadelig skattekonkurrence , da man p denne mde effektivt kan planlgge og derefter ivrkstte hele strategien .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hvis betnkning jeg sledes er fuldkommen enig i .
<P>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=227 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi finder det vigtigt , at EU ikke bare fordmmer Serbiens handlinger i Kosovo , men ogs bruger de konomiske , politiske og diplomatiske metoder , som Unionen rder over .
Vi er dog imod forberedelser af en militr intervention .
Et militrt indgreb kan frst ske efter beslutning i FN ' s sikkerhedsrd .
<SPEAKER ID=228 NAME="Hory">
Endnu en gang vedtager Europa-Parlamentet en beslutning vedrrende Kosovo .
<P>
Lad mig allerfrst bemrke , at ophobningen af disse beslutninger ikke lader til at have medfrt en formindskning af de politiske spndinger i dette omrde , nrmest tvrtimod .
<P>
Jeg vil derudover understrege , at denne beslutning , som de foregende , kan karakteriseres ved en absurd mekanisme , hvor man lgger den jugoslaviske fderation og den serbiske republik for had , en total mangel p historisk dybde i analysen af situationen i Kosovo og ved en alvorlig uansvarlighed hvad angr de lokale , regionale og internationale konsekvenser af de opmuntringer , der er sendt til uafhngighedspartierne i Kosovo .
<P>
Uden p nogen mde at undervurdere de demokratiske utilstrkkeligheder i det forhenvrende og nuvrende Jugoslavien eller forskellige eksempler p overdreven nationalisme , som str over for hinanden i dette omrde eller endda den civile befolknings lidelser , som disse nationalister har taget som gidsel , er man tvunget til at beklage den ensidighed og partiskhed , der prger Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
Under diktat fra USA , under indflydelse af to af Unionens medlemsstater og under pres fra en magtfuld parlamentslobby , der savner de forhenvrende former for politisk organisation p Balkan , har Europa-Parlamentet gennem otte r erklret en form for politisk og juridisk krig mod et af de underskrivende lande af FN  s charter , som burde have sikret dets grnser .
<P>
I total modstrid med denne garanti , har man opfordret til en opdeling af den fderale jugoslaviske republik ; inviteret de  venligtsindede  fderale republikker til individuelt at nrme sig Den Europiske Union ; indledt Sloveniens optagelsesprocedure og sledes belnnet dets lederes egoisme ; gjort alle tilhngerne af Jugoslaviens opdeling til EU  s allierede og til  demokrater  , nogle gange imod alle fakta ; mangedoblet sanktionerne , blokaderne og embargoen samt de militre trusler mod Republikken Serbien , som anklages for alle de onde begivenheder i dette omrde .
<P>
Da dette enorme nedbrydende arbejde benbart ikke var tilstrkkeligt , angreb man Serbiens territoriale integritet - som var skabt af de geografiske og historiske forhold - og stttede samtidig , endda inden krigen i Bosnien var ovre , Kosovo-albanernes frihedsbevgelse .
Disse sttteerklringer var s overdrevne og helt uden politisk klogskab , at de resulterede i en marginalisering af de moderate ledere i Kosovo , som sgte en afbalanceret lsning inden for den jugoslagviske fderation , til fordel for ekstremisterne fra UCL ( den albanske frihedsbevgelse i Kosovo ) , som med vben i hnd i dag stadig gr ind for Kosovos uafhngighed og i morgen for Kosovos tilknytning til Albanien .
<P>
Den Europiske Union har opfordret til kroatisk selvstndighed , en selvstndighed , som alle samfundsgrupper i Kroatien betalte i Vukovar eller i Knin .
Den har  garanteret  Bosniens selvstndighed og opnet en opdeling af denne region samt massakrerne i Mostar , Illidza eller Srebrenica .
Den har bret ved til det bl , som ulmede i Kosovo , og fremprovokeret de uafhngighedssgendes terrorisme og dens sanktioner , som var uundgelige og sandsynligvis ude af proportioner .
I fremtiden vil Unionens og USA  s blinde jne og partiskhed sikkert uden tvivl medfre en generel strid om grnselinjerne i regionen - i srdeleshed Albaniens og Makedoniens - samt alvorlige uroligheder i Vojvodine eller Sandjak .
<P>
Den jugoslaviske fderation blev grundlagt p en klassisk subjektiv opfattelse af den samme nationalitet , som er grundlaget for integrationsprocessen i EU .
I stedet for at privilegere denne nationalitetsopfattelse , har man lst de politiske problemer - som ganske vist er reelle - og som opstod inden for den jugoslaviske fderations grnser ved at anvende et andet romantisk og objektivt nationalitetsbetgreb , som privilegerer de etniske forskelle og som , to gange i dette rhundrede , allerede har sat Europa i brand .
<P>
Den Europiske Union har med alle disse fejltagelser ignoreret sin egen historie , glemt sin egen kultur og fornrmet sin egen fremtid .
Det er derfor tid for os til ikke at beg fejl , der ikke kan rettes op , og reintegrere det serbiske folk i Det Europiske Fllesskab , som det tilhrer som belnning for at have bidraget til frihed for alle folkeslag i denne region .
Derfor stemmer jeg imod den beslutning , som er fremlagt heri .
<P>
Sikkerhed i forbindelse med transport af nukleart affald
<SPEAKER ID=229 NAME="Ewing, Macartney">
Vi stemmer for kompromisbeslutningsforslaget .
Nr nukleart affald transporteres , udsttes alle indbyggere i de berrte omrder for alvorlig risiko .
Alle lokale og regionale myndigheder i sdanne omrder br vre berettiget til at f de fulde detaljer at vide , eftersom ansvaret for ndssituationer ligger hos dem .
<P>
Vi protesterer mod de risici , der er lbet under transporten til Dounreay af flgende grunde :
<P>
1 ) den beholder , der blev transporteret af de amerikanske fly , var under standarden ;
<P>
2 ) Dounreay-anlgget skal efter planen lukke som flge af sikkerhedsfejl under internationale sikkerhedsstandarder ;
<P>
3 ) Det Forenede Kongerige overholdt ikke kravene om , at alt oparbejdet materiale skulle returneres til oprindelseslandet ;
<P>
4 ) Det Forende Kongerige tilsidesatte fuldstndigt Atomenergi-Inspektoratets forbud mod transport af nukleart materiale til Dounreay .
<SPEAKER ID=230 NAME="Pinel">
Tranport af farligt affald er et alvorligt problem , som man ikke skal tage let p .
I den forbindelse indeholder den beslutning , vi i dag har udtalt os om nogle udmrkede elementer , som jeg gr fuldt ind for .
Vi kunne i vrigt vret get endnu lngere .
Dog har en del kritik relativiseret disse gode punkter .
<P>
P det organiske plan er vi imod overnationale strukturers indblanding i miljpolitikken .
Faktisk er en plan for beskyttelse og get kontrol ndvendig i alle medlemsstaterne .
Men det er frst og fremmest de nationale politiske myndigheder , der br tage deres ansvar og sge at dirigere udviklingen i den rigtige retning .
<P>
Hvis visse lande endvidere udviser svaghed eller forsinkelser , hvad angr miljbeskyttelsen , vil det vre via de normale mekanismer inden for diplomati og internationale aftaler , at man igen kan afhjlpe eventuelle mangler .
<P>
Hvad angr det ndringsforslag , som PSE-Gruppen har fremlagt er det overraskende for folk , der hvder at tilhre venstrefljen og som bryster sig af at forsvare de svage .
Ngter man at ville lade atomkraftaffald blive transporteret gennem ttbefolkede omrder svarer det til at acceptere denne transport i tyndt befolkede egne .
Denne tanke er skandals .
Vi skal undg de befolkede omrder .
Et punkt , det er nok .
<P>
Sidste , men ikke mindste punkt : vi kan ikke acceptere anklagen mod det franske elektricitetsvrk , sdan som den fremgr af dette beslutningsforslag .
Hvis der ogs her findes drlige arbejdsgange , vil vores interne , nationale mekanismer klare problemerne .
<P>
Vi har derfor som helhed stemt imod denne beslutning .
<CHAPTER ID=6>
Landing af sild til industriel anvendelse - Fiskeressourcerne i stersen , Blterne og resund - Industrifiskeri
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0142 / 98 af Langenhagen for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om faststtelse af betingelserne for landing af sild til industriel anvendelse bortset fra direkte konsum ( KOM ( 97 ) 0694 - C4-0041 / 98-97 / 0353 ( CNS ) ) ; -A4-0139 / 98 af Kofoed for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om syvende ndring af forordning ( EF ) nr . 1866 / 86 om faststtelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i stersen , Blterne og resund ( KOM ( 97 ) 0675 - C4-0017 / 98-97 / 0354 ( CNS ) ) ; -A4-0201 / 98 af Kindermann for Fiskeriudvalget om industrifiskeri .
<SPEAKER ID=232 NAME="Langenhagen">
Fru formand , min betnkning behandler et emne , som der fres en meget kontroversiel diskussion om i offentligheden .
Jeg hber , at vi i dag kan tydeliggre baggrunden for vores beslutning over for denne offentlighed .
Bag den noget komplicerede titel gemmer der sig en tilladelse til industrifiskeri af sild i stersen .
Hidtil har det vret forbudt i Fllesskabets farvande .
<P>
Industrifiskeriet er en strk branche .
Over 30 millioner t fisk , det svarer til 30 % af den samlede fangstmngde i verden , til en vrdi af ECU 3 milliarder anvendes til denne branche .
Heraf fremstilles 6 , 5 millioner t fiskemel og 1 , 3 millioner t fiskeolie .
Begge produkter er af hj kvalitet .
Fiskemel anvendes isr som dyrefoder til brugs- og pelsdyr .
Fiskeolie bruges inden for akvakulturen , men der er ogs fiskeolie i margarine og stegefedt .
Det ser ikke ud til , at der er tale om at give afkald p disse fiskerivarer p.t. , da der ikke findes nogen ligevrdig erstatning .
<P>
Industrifiskeriet er udsat for kritik af flere grunde .
P den ene side er der det grundlggende sprgsml om den kun indirekte udnyttelse af levende vsener til levnedsmidler .
Desuden er det utvivlsomt sdan , at nringsgrundlaget for andre rovfisk , som f.eks. torsken , forringes ved landing af fisk til industriel anvendelse .
Det samme glder ogs havfugle og havpattedyr .
<P>
Endnu mere betnkeligt er dog problemet med bifangsten .
Den er srlig kritisk ved industrifangst af brislinger , da de ofte optrder sammen med sild i n stime .
Trods alle betnkeligheder er vi i Fiskeriudvalget net frem til den opfattelse , at industrifiskeriet alligevel er acceptabelt , nemlig nr det gennemfres mdeholdent , i overensstemmelse med reglerne og kontrolleret , isr da vi ikke vil give afkald p dets produkter .
Vi er ogs gang p gang blevet bestyrket i denne opfattelse af forskere .
<P>
I dag drejer det sig om en flgeakt i forbindelse med udvidelsen af Den Europiske Union i 1995 .
P baggrund af tiltrdelsestraktaten m Finland og Sverige gerne fange sild i deres farvande til industriel anvendelse , da det er en traditionel aktivitet dr , og uden betnkningen i dag ville de to lande vre ndt til at indstille denne aktivitet .
Forslaget omfatter for det frste tilladelse til at fortstte industrifiskeri af sild i stersen , for det andet at industrifiskeri af sild dog fortsat skal vre forbudt i alle andre farvande i Fllesskabet .
<P>
Jeg er indforstet med de to grundprincipper .
Hermed er der fundet en vej for de to berrte lande , uden at det giver ulemper for deres traditionelle fangstaktivitet .
Det hilser jeg udtrykkeligt velkommen .
Forbuddet mod sildefangst til industriel anvendelse i andre farvande i Fllesskabet , isr i Nordsen , er s vigtigt , fordi sildebestanden dr befinder sig i en drlig tilstand .
Dette frte endda til en halvering af fangstkvoterne for sild i midten af 1996 , og i 1997 fortsatte man med denne drastiske foranstaltning - drastisk for fiskerne .
<P>
Da bestandene allerede udnyttes kraftigt p grund af fiskefangst til direkte konsum , br sildebestanden ikke belastes yderligere p grund af industrifiskeri .
I stersen er situationen dog helt anderledes .
Sildebestanden befinder sig her - iflge forskerne - i en meget fin tilstand .
I 1997 blev de samlede fangstmuligheder desuden kun udnyttet 50 % .
Tyskland udnyttede f.eks. kun 13 % af sine fangstmuligheder .
Men for at undg lignende indgreb , som det var tilfldet ved nordssilden i stersen , og efter at nu ogs Tyskland og Danmark teoretisk kan drive industrifiskeri , skal nogle omrder af forordningsforslaget skrpes .
Det har jeg foreslet .
<P>
Forordningen m heller ikke som planlagt vre gyldig i ubegrnset tid .
I 2003 skal vi se p virkningerne af forordningen og i givet fald tilpasse den .
Vi vil dog ogs rette en sidste appel mod industrifiskeriet i stersen ved alle foranstaltninger .
Fiskeindustrien opfordres til at vre kreativ og p langt sigt at gre det muligt at udnytte sterssilden , som der ikke er noget stort marked for p.t. , ogs til direkte konsum .
Jeg anmoder derfor om sttte til beslutningsforslagene og den samlede betnkning .
<SPEAKER ID=233 NAME="Kofoed">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , dette forslag , som er vedtaget af Kommissionen og allerede er trdt i kraft , er et resultat af forhandlingerne i Den Baltiske Kommission .
Principielt kan jeg sige , at vi er enige i de foranstaltninger , man har truffet , men jeg har nogle bemrkninger , som mere er mntet p fremtiden .
Vi er noget utilfredse med , at forslag sendes til hring i Parlamentet p s sent et tidspunkt .
Vi burde have vret frdige inden jul , sledes at vi kunne have fet en debat , der kunne have pvirket Rdets endelige beslutning .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p selve forvaltningen af ressourcerne i stersen .
For det frste er der laksefiskeriet .
Jeg kan ikke forst , at man begrnser laksefiskeriet s kraftigt , som man gr , eftersom man ved , at der udsttes lakseyngel , som svarer til , at man kan fiske 700.000 laks , men alligevel stter man kvoten til kun 400.000. Vores egen erfaring fra stersen er , at der er rigeligt med laks , men der ligger nogle politiske beslutninger bagved .
Man har indtryk af , at man - for at beskytte den skaldte vildlaks - vil begrnse fangsten af laks som helhed .
I et bestemt land , nemlig Sverige , gr der sig nogle turistmssige interesser gldende , idet man mener , at laksen skal fanges i elvene til gavn for turisterne .
Det mener jeg er en fejlagtig indstilling .
Grundlaget for denne disposition er nemlig ikke videnskabeligt bevist .
Det er det ene punkt .
<P>
Et andet punkt er torske- og sildefiskeriet i stersen .
Jeg er meget bekymret over udviklingen af disse to bestande , og derfor mener jeg , at Kommissionen br tnke sig grundigt om og sge at begrnse kapaciteten .
Vi har foreslet , at man skulle begrnse hestekrfterne pr. bd , sledes at man blev fri for de store trawlere , der kommer ned i stersen , nr der er torskesson , med det resultat , at der fiskes for kraftigt .
Hvad angr sildefiskeriet i stersen er jeg ikke tilhnger af , at man fisker sild til fiskemel i stersen , for sildebestanden er ikke srlig stor i stersen , hvorfor man br undlade at fiske til det forml .
Jeg kan godt forst , at Sverige og Finland gr det i den nordlige del af stersen .
Men jeg mener , at dette ogs pvirker sildebestanden i resten af stersen , s derfor henstiller jeg til Kommissionen om at vre mere forsigtig i fremtiden med hensyn til den slags fiskeri .
<P>
Yderligere vil jeg understrege , at man skal vre mere opmrksom p bevaringsforanstaltningerne .
Man skal indfre direkte forbud mod fiskeri i yngelperioderne og i de farvande , hvor fiskene yngler , sledes at fiskene frit kan reproducere sig selv .
Det er p den mde , man opdyrker en bestand .
Dernst har jeg en bemrkning om det skaldte flydetrawl .
Det er et meget effektivt redskab , som imidlertid ogs tager andre fiskearter med end dem , der fiskes efter .
Det er ogs medvirkende til , at der er problemer med fiskebestandene i stersen .
<P>
Endelig vil jeg nvne , at man ikke har undersgt den kologiske balance i stersen .
Jeg har en formodning om , at nr man fisker 1 mio tons fisk i stersen og bringer den i land , s tilfres der ikke nok nringsstoffer til de bestande , der skal vokse frem .
Jeg mener , at biologerne har taget alt for lidt hensyn til , at der ogs skal vre nring nok til fiskebestandene .
Ellers kan man ikke f en produktion .
I landbruget ved man , at der skal tilfres jorden et kvantum nringsstoffer , som svarer til det kvantum nringsstoffer , der fres bort fra landbruget .
Det er der ingen , der tnker p i fiskeripolitikken .
Derfor henstiller jeg til Kommissionen , at den lader biologerne finde ud af , hvad der er den kologiske balance i et farvand , for vi skal ogs  dyrke  farvandet , sledes at det kan producere gode fdevarer til befolkningen .
<P>
Men ellers , fru kommissr , kan jeg sige , at vi tilslutter os forslaget , som det er , men gr opmrksom p , at der skal nye momenter ind i de forhandlinger , der skal fres nste r .
<SPEAKER ID=234 NAME="Kindermann">
Fru formand , fru kommissr , Fiskeriudvalget , som jeg har forfattet den foreliggende betnkning for , fandt det ndvendigt at beskftige sig med emnet vedrrende industrifiskeri i en initiativbetnkning , da der er tale om et kontroversielt og samtidig vigtigt emne , som der hidtil generelt ikke er taget rimeligt hensyn til , hverken i EuropaParlamentet eller i Den Europiske Union .
Det hber vi at kunne rde bod p med denne betnkning .
<P>
Det drejer sig her om fiskeri med meget ttmaskede net , hvor fangsterne er bestemt til industriel forarbejdning .
Som mlarter glder jo normalt fisk , der ikke anvendes til direkte konsum eller kun i ringe grad anvendes til direkte konsum .
Isr i Nordsen er denne type fiskeri meget betydelig , hvorfor betnkningen ogs er koncentreret om denne region .
<P>
Andelen af industrifiskeriet i den samlede fiskefangst i Nordsen har i de sidste r ligget p nsten 60 % .
Det betyder , at der her bliver fanget dobbelt s mange fisk til industriel anvendelse som i gennemsnit p verdensplan .
Industrifiskeriet er dog ikke kun en vigtig branche p regionalt plan .
Den er ogs genstand for kontroversielle diskussioner om kologisk forsvarlighed .
<P>
Mange vil endnu huske Greenpeace-kampagnen mod tobisfiskeri ud for den skotske kyst i sommeren 1996 .
I den forbindelse handler det om den kendsgerning , at der som flge af de ttmaskede net fanges endnu ikke knsmodne konsumfisk som bifangst .
P grund af de store fangstmngder ved mlarterne i tobisfiskeriet belber den rlige samlede fangstmngde sig til en million t .
Derfor frygter mange for selve bestandene og for opretholdelsen af fdekden .
Fiskeriudvalget har klart indtaget det standpunkt , at fiskeri til industriel anvendelse kun kan forsvares , nr princippet om vedvarende udbytte overholdes , og nr fiskeri til direkte konsum prioriteres hjst i konflikttilflde .
<P>
I betnkningen sls det fast , at der frhen isr i det blandede fiskeri og i brislingefiskeriet var et meget alvorligt problem med at kontrollere , om fllesskabsretten blev overholdt .
Dette gav sig udslag i for store fangster af mlarterne og en delvis gentagen overskridelse af den tilladte bifangstandel af beskyttede arter , isr sild .
Den store ddelighed blandt sild i Nordsen , der foranledigede Rdet til at gennemfre ndforanstaltninger i sommeren 1996 , skyldtes med sikkerhed ogs de store sildebifangster i industrifiskeriet , hvor sildeandelen endda delvist var strst .
<P>
Vi vil dog ogs udtale os om den positive udvikling .
Rdet indfrte i juli 1996 p Kommissionens forslag et loft for sildefangst i industrifiskeriet som en af de netop omtalte presserende foranstaltninger . Fiskeriet skal herefter indstilles , nr dette loft er net .
Denne foranstaltning har vist sig at vre meget virkningsfuld , isr fordi de danske fiskerimyndigheder , inden for hvis omrde de fleste landingshavne for industrifiskere jo befinder sig , samme r indfrte et omfattende overvgningssystem med stor stikprveintensitet .
De frste tal for 1997 synes at vise en drastisk reducering af sildebifangsterne .
<P>
Vi mener dog , at man br se p erfaringerne fra flere r , fr man endeligt kan vurdere effektiviteten af det nye system .
Rdet og Kommissionen valgte lsningen med de tilladte maksimumsfangstmngder for at reducere bifangsterne .
Effektiviteten af sdanne foranstaltninger er ganske vist afhngig af en streng kontrol i landingshavnene , en kontinuerlig overvgning og registrering af fangsternes sammenstning samt af en prcis afslutning af fiskeriet , nr bifangstmngden er opnet .
<P>
Det nye danske overvgningssystem ville kunne opfylde disse betingelser .
Det skal dog ogs accepteres af fiskerne .
Ellers er det ikke meget vrd .
Der er dog noget , der tyder p , at det ikke er alle fiskere , som accepterer det endnu .
Vi maner derfor til forsigtighed og mener , at det er for tidligt at lempe andre bevarende foranstaltninger allerede nu , som Rdet og Kommissionen planlgger med forhjelsen af den tilladte bifangstandel af sild i brislingefiskeriet fra p.t. 10 % til 20 % .
<P>
Vi har derfor vendt os mod en forhjelse af bifangstandelen til 20 % bde i beslutningsforslaget til min betnkning og i lovgivningsforslaget til Langenhagen-betnkningen , der isr behandler sildefiskeri i Nord- og stersen .
I andre fiskeriomrder er der et presserende behov for handling .
Det viser betnkningen tydeligt .
Her skal isr sperlingefiskeriet nvnes .
Problemet med dette fiskeri ligger i den store bifangstandel af beskyttede arter , isr af unge kuller og hvillinger .
Det er to arter af konsumfisk , der har en meget stor ddelighed .
Det er dog endnu vrre , at de anslede bifangstmngder for kuller og hvilling i industrifiskeriet udtages eksplicit af den rlige skatte- og kvoteforordning .
Der er ikke tale om nogen vre grnser for bifangst her , selvom bifangsterne i industrifiskeriet ligger hjere i bestemte fiskerier end de tilladte fangster i konsumfiskeriet .
<P>
Denne tilstand er ikke lngere holdbar .
Vi har derfor som minimumsforanstaltning foreslet , at der tages hensyn til bifangsterne af beskyttede arter i den rlige fastlggelse af de tilladte samlede fangstmngder , og at de tilskrives de pgldende medlemslande ved tildelingen af fangstkvoter .
P denne mde ville de medlemslande , der driver industrifiskeri , f mulighed for at lse den konflikt , der er opstet p fllesskabsplan mellem industrien og konsumfiskeriet , i deres eget fiskerierhverv .
Vi betragter dette forslag som det mest sobre og som den lsning , der er lettest at gennemfre i praksis .
Skulle Rdet og Kommissionen vre parate til at tage sig af dette problem , kan de vre sikre p Parlamentets sttte , ogs i forbindelse med andre lsningsmuligheder og ogs i forbindelse med forhandlingerne med nordmndene .
<P>
Der er ogs behov for handling i tobisfiskeriet .
Fiskeribiologer vurderer ganske vist , at bestandene ikke er truet takket vre deres store reproduktionsevne . Men alligevel vil de ikke udelukke lokale gener p grund af dyrenes bundethed til stedet og bestemte konsumfisks , havfugles og havpattedyrs store afhngighed af tobisen som ernringsgrundlag .
Vi opfordrer derfor Kommissionen , ogs som flge af de store fangstmngder , til at anvende det forebyggende aspekt og til at srge for , at der udarbejdes en forvaltningsplan , som man allerede har gjort i mange andre fiskeribedrifter .
Denne plan br ogs omfatte oprettelsen af beskyttelseszoner i kologisk flsomme omrder .
Desuden mener vi , at reduceringen af den p.t. tilladte bifangstandel i tobisfiskeriet til havs er mulig og derfor ogs br indfres ved lov .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne lyknske mine kolleger i Fiskeriudvalget , fru Langenhagen , hr . Kindermann og hr .
Kofoed , med deres fremragende betnkninger , der har et flles underliggende tema , nemlig bredygtigt fiskeri i Nordsen og stersen . Ligesom dem har jeg en meget strk valgkredsinteresse i bevarelsen af fiskebestanden , i mit tilflde navnlig i Nordsen .
<P>
Jeg er srlig bekymret for indvirkningerne p det samlede hav-kosystem i Nordsen af det intensive industrifiskeri , der navnlig drives af danske fartjer .
Arter som brisling , norsk skgtorsk og tobis m ikke anvendes til direkte konsum , men hvis store mngder skovles ind til brug som fiskemel til fodring af grise og kyllinger eller som fiskeolie til fremstilling af margarine og madolie og til fodring i akvakultur , bliver den flsomme kologiske balance skvredet , og fdekilderne for fiskearter som sild og torsk m.v. , der anvendes til direkte konsum , udfiskes .
Andre havdyr ssom sler og fugle trues ligeledes som flge af de svindende fdekilder .
<P>
Jeg er srlig foruroliget over fiskeriet af sild til industriforml .
Silden er en srlig nringsrig fisk for mennesker , men den findes desvrre ikke lngere i store mngder p vores fiskehandleres hylder .
Tidligere var den , i hvert fald i Det Forenede Kongerige , en meget almindelig , billig men lkker og sund del af ernringen for mange ikke s velbjergede familier .
Nu er der langt imellem dem , og de koster meget mere .
Fiskere , der fanger sild til direkte konsum , finder frre og mindre fisk .
Fiskere fra min valgkreds mener , at industrifiskeriet er en af hovedrsagerne til denne tingenes tilstand , bde fordi de mindre fisk , som de ernrer sig ved , fanges i store mngder , og fordi silden selv fanges i de meget ttmaskede net , der er ndvendige for industrifiskeriet , og det samme glder ungtorsk .
<P>
Derfor er hr . Kindermanns betnkning srlig velkommen .
Jeg opfordrer indtrngende til sttte af hans henstillinger om strengere kontrol med og begrnsninger af industrifiskeriet , og navnlig de henstillinger , der krver omhyggelig kologisk overvgning , sledes at gyde- og opvkstomrder kan beskyttes ved , at Kommissionen indfrer beskyttelseszoner .
Hans forslag til en tackling af problemet med de store bifangster i brislingefiskeriet ved streng kontrol med fangsterne og lukning af fiskeriet , nr bifangstmngden er net , er ligeledes positive veje frem til en sikring af sildebestandens overlevelse og genopbygning .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Langenhagen for hendes betnkning og ogs hr . Kofoed og hr .
Kindermann . Til trods for alt det arbejde , der er blevet gjort , forbliver hele omrdet omkring industrifiskeriet en lille smule mystisk , i hvert fald for mig .
I Den Europiske Union lander vi noget i retning af 10 % af verdens industrifangster , og de slges for ca . 30 % af den vrdi , som fisk til direkte konsum slges for .
<P>
Det er ogs klart , at industrifiskerifangster indeholder en ukendt mngde spiselig og endog vrdifuld fisk .
Under omstndigheder , hvor der er mangel p fisk , og hvor den er dyr , som det er tilfldet i Den Europiske Union , er det meget ukonomisk at bruge nogen som helst fiskearter til industrielle forml , hvis den kan forarbejdes til direkte konsum .
Det er ogs foruroligende at lse i begrundelsen - og det er blevet rejst af hr . Kindermann - at der blev fanget 100.000 t sild som bifangst i brislingefiskeriet i stersen indtil 1996 .
Det forekommer at vre en usdvanlig stor mngde fisk .
Jeg vil ikke modstte mig Kommissionens forslag , som nvnes i Langenhagen-betnkningen , om at tillade industrifiskeriet at fortstte i dette srlige tilflde .
Men jeg mener , at Kommissionen altid er under pres , nr det glder om at give for vidtgende indrmmelser til industrifiskerisektoren , og en udvidelse af retten til at fiske efter sild , selvom en del af den er af inferir kvalitet , giver anledning til alvorlig tvivl , selvom Tyskland og Sverige ikke har fanget deres fulde kvote i stersen .
Grunden hertil er uklar , men mske er det , fordi det krver en for stor fiskeriindsats , fordi bestandene er i en s drlig stand .
Jeg mener ikke , at dette giver os anledning til at forvandle bestande af fisk egnet til direkte konsum til dyre- og fiskefoder .
<P>
Begrundelsen informerer os ogs om , at det p grund af den mde , hvorp industrifisken oplagres , er umuligt at sige , hvor stor bifangsten er .
Hvis vi fanger 3 millioner t fisk om ret til industriforml i Den europiske Union , hvor 7 , 5 % - 8 % af denne er bifangst af spiselig fisk , s udgr dette en kvart million t af en vare , der er mangel p i Den Europiske Union , nr vi kun er 48 % selvforsynende .
En kvart million t spiselig fisk , der anvendes til dyrefoder er for meget .
Det er mere end hele den kvote , som en nation som Irland fr .
<P>
Disse betnkninger har vret nyttige .
Men vi m have yderligere oplysninger om dette emne , fr vi kan n frem til en rationel politisk beslutning .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , nr vi i Det Forenede Kongerige tnker p fiskeri , har vi en tendens til at tnke p fisk , som vi spiser ,  fish and chips  , og mske endda fisk , som vi kunne finde p at spise p restauranter i og omkring Strasbourg .
<P>
Da jeg lste hr . Kindermanns fremragende betnkning - og jeg siger ikke bare dette af hflighed , det er en yderst fremragende betnkning - blev jeg chokeret , da jeg lste , at 30 % af fangsten p verdensplan , omkring 30 millioner t , anvendes i industrielt jemed .
Og dog er tallet for s vidt angr Nordsen , der er udsat for et ekstremt miljmssigt og kologisk pres , oppe omkring 60 % .
Dette er et advarselssignal , som vi ikke kan overse .
Hvad anvendes dette fiskemel s til ?
75 % anvendes til dyrefoder , de andre 25 % til olier .
Dette kunne altsammen erstattes af andre stoffer , der kunne dyrkes frem for at blive hstet fra havet .
<P>
For omkring et r siden tog jeg hen til en af de f fiskefordlingsvirksomheder , der findes i min valgkreds i Plymouth .
Dr blev jeg konfronteret direkte med problemet omkring industrifiskeriet .
Denne virksomhed fanger , lander og fordler sild og makrel til strre supermarkedskder .
Og dog kunne ejeren fortlle mig , at problemet for disse arter ikke var kvoterne , men at industrifiskeriet som flge af reglen om 10 % lovlig bifangst kunne fange mere af fiskebestandene end folk med legitime kvoter .
Det er ikke kun et problem for mig forestillingsmssigt , men det udhuler hele iden om et kvotesystem , der er der for at blive respekteret .
<P>
Jeg blev isr forblffet over at lse i betnkningen , at den sildemngde , der blev fanget ved bifangst , er strre end kvotaen selv .
Der kan lres en del af dette .
Inden for fiskeriet taler vi om den forebyggende tilgang .
Her har vi et omrde , hvor vi virkelig er ndt til at vre forebyggende .
Det bliver vanskeligt at tjle denne srlige industrisektor , og i Danmark er det en vigtig industrisektor .
Men vi m ndre vores prioriteter .
Vi m vre forsigtige .
Dette er en af de laveste dele af fdekden i et havomrde , der er under pres .
<P>
Jeg vil vre meget interesseret i at hre fra Kommissionen om , hvilke planer den har for den langsigtede fremtid , nr det glder om at sikre , at dette fiskeri reduceres ret s betydeligt eller i det mindste , at det ikke vil f en skadelig indvirkning p havmiljet p langt sigt .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , dette har vret en fascinerende forhandling .
Jeg er enig med hr . Teverson i , at vi har haft tre fremragende betnkninger , der har bidraget til vores forstelse af et meget vanskeligt problem .
For Danmark isr er der en historisk afhngighed , som den danske regering har opmuntret til , og eventuelle foranstaltninger til ndring af balancen - som jeg er enig i - br modsvares af kompensatoriske foranstaltninger .
Dette er den form for udfordring , som vi mske br belyse og drfte nrmere .
<P>
Jeg vil gerne hylde hr . Kofoeds rlighed og mod , nr han konfronterer problemerne i stersen .
Der er en lang rkke detaljerede sprgsml , som han nvner , f.eks. fremstr lakseordningen for ham at vre en ret s unuanceret ordning , der ikke tager passende hensyn til de sofistikerede forskelle mellem turister , der fanger vild laks , og folk , der fanger den som levevej .
Han er kommet med en masse meget vigtige argumenter om motorstrrelser og forbud mod fangster under yngleperioder .
Alle disse synes at vre yderst fornuftige .
<P>
Og det samme glder hr . Kindermann med hans vgt p bevarelse og en reduktion af sildebifangsterne .
Dette er yderst vigtigt , og jeg hber , at vi vil lre en masse af disse betnkninger .
<P>
Den ene lre , jeg vil udlede af begge disse betnkninger , og ligeledes af fru Langenhagens betnkning , er flgende : nr man lytter til , hvad der sker i stersen , f.eks. om drivnet , er det meget forskelligt fra det , der sker i andre omrder ssom Det Adriatiske Hav og Biscayabugten .
Jeg kan ikke se , hvorfor Den Europiske Union skal ptvinge hele Europa n og samme ordning .
Det hjlper med til at overbevise mig endog mere om , at vi m have en differentieret tilgang til dette i fremtiden .
<P>
Som nogle kolleger vil vide , er jeg for nrvrende i frd med at arbejde med en regionalisering af den flles fiskeripolitik .
Dette er den slags ammunition og data , vi har brug for for at kunne sammenstte en regional tilgang under den flles fiskeripolitiks  paraply  .
Jeg takker ordfrerne for deres bidrag .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , industrifiskeriet udgr bestemt i dets nuvrende omfang en alvorlig trussel for fiskebestanden og kosystemet .
Det er frst og fremmest meget svrt at acceptere , at disse skibe fisker store mngder fisk , som i princippet er egnet til menneskefde , med henblik p forarbejdning til fiskemel og fiskeolie .
Det er spild af en vrdifuld fdevare- og proteinkilde .
Der forsvinder ogs s store mngder fde til andre fiskearter , havfugle og havpattedyr .
Det er derfor p hje tid , at princippet om bredygtighed gres konkret inden for industrifiskeriet .
<P>
Desvrre konstaterer jeg , at dette princip ofte skubbes i baggrunden i Rdets beslutningsproces .
Fordelingen af kvoter af tobis , hestemakrel og blhvilling siger meget i denne henseende .
Sledes er to tredjedele af det samlede kontingent for hestemakrel i Nordsen tildelt Danmark , som forarbejder denne fisk til fiskemel .
Og det sker , selvom denne art udmrket egner sig som menneskefde .
Der er sledes ikke her tale om en favorisering af fiskeri til menneskefde .
<P>
Ogs Rdets holdning med hensyn til brislingefiskeriet vidner om en lidet energisk indsats .
Med faststtelsen af en samlet fangstgrnse for sild inden for brislingefiskeriet er der ganske vist taget et vigtigt skridt med hensyn til begrnsningen af bifangstproblemet .
Men i hvert fald 10 % af den samlede sildefangst i Nordsen forsvinder stadig i fiskemelet som bifangst ved brislingefiskeriet .
Det drejer sig i den forbindelse frst og fremmest om endnu ikke gydemodne sild , som fanges , inden de har bidraget til opretholdelsen af arten .
En forhjelse af den tilladte bifangstprocentdel for sild inden for brislingefiskeriet fra 10 til 20 % , sledes som Rdet besluttede den 24. marts , anser jeg derfor for meget uheldig .
Dette fjerner enhver stimulering til at g over til mere selektive fangstmetoder .
<P>
Endelig kommer behandlingen af kommissionsforslaget om industrifiskeri af sild i stersen for sent .
Rdet har allerede opnet en politisk aftale herom .
Parlamentets udtalelse behver Rdet nu kun for formelt at kunne bekrfte den allerede indgede aftale .
Kindermann-betnkningen fortjener en mere seris behandling i Rdet .
De anbefalinger , der er fremsat deri med henblik p fangstbegrnsninger , beskyttelse af kologisk flsomme omrder , begrnsning af bifangster og lignende skal hurtigst muligt omsttes i handlinger .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , det , vi her har med at gre , er tre fremragende betnkninger .
Ja , hvis De ser p begrundelsen , vil De se , at to af dem blev vedtaget enstemmigt , og kun n person afholdt sig fra at stemme om Langenhagenbetnkningen .
Det er en angivelse af stttens bredde p tvrs af udvalgene for de synspunkter , som de tre ordfrere fremlgger .
<P>
De handler alle om samme tema : behovet for at se nrmere p industrifiskeriet .
Der er behov for at drive forskning i industrifiskeri og industrifiskeriets indvirkning p fiskeindustrien .
Det andet tema , de alle fremstter , er det vigtigste aspekt i fiskeindustrien : er fisk fortrinsvis konsumfisk ?
Industrifiskeri er virkelig noget srligt .
De peger alle p , at det vsentlige er konsumfisk .
Det er , hvad vi som medlemmer af Europa-Parlamentet gr for vores vlgere - vi hjlper med til at sikre , at der er tilstrkkelige bestande .
<P>
Det tredje tema , der lber gennem betnkningerne , er behovet for bevarelse af bestandene .
Hr . Kindermann nvner det med Rdets beslutning om for frste gang i 1998 at faststte en kvote for tobis , som indtil da havde vret en bestand uden kvoter .
Der var ingen begrnsning p de mngder tobis , der kunne fanges i Nordsen eller andre steder .
Og det gav os i det vestlige Skotland et srligt problem .
Der er et omrde kaldet  den lille banke  , hvor nogle danske og skotske fiskere i slutningen af sidste r nsten kom i slagsml p grund af de fiskeriaktiviteter , der foregik der .
Skotterne hvdede , at danskernes aktiviteter berrte torskebestandene .
Der var et lille problem dr , men vi fik det bragt ud af verden .
<P>
Det er vigtigt , at der drives passende forskning i industrifiskeriets indvirkning p torskebestandene men ogs i hele havmiljet .
Hr . Kindermann talte om laks .
Vi har et problem med vild laks .
Det er vigtigt , at vi ser p industrifiskeriets indvirkning p dette omrde .
<P>
Vi m ogs se p bevarelsesforanstaltningerne .
Hr . Kindermann nvner nettenes strrelse i de tekniske foranstaltninger i hans betnkning .
Det passer ind i hr . Kofoeds tidligere betnkning om MGP IV , der fortrinsvis behandlede tekniske foranstaltninger .
<P>
S vi m virkelig bringe disse ting sammen .
Jeg lyknsker de tre ordfrere for at have gjort et s fremragende stykke arbejde .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , Kommissionen har berettiget foreslet en forlngelse af forbuddet mod industrifiskeri uden for sters-omrdet .
Bagved forslaget ligger en bekymring for en generel reducering af silde- og sterssildebestandene samt for fiskeriets negative miljpvirkninger .
I de smmaskede net kan bl.a. havfugle havne som bifangst .
<P>
Situationen i stersen er alligevel en anden , for der er sildebestandene ikke truede og fiskerivirksomheden har endda en positiv virkning p havmiljet .
Fiskeriet reducerer mngden af genudstninger og bidrager til torskeproduktionen .
Desuden er fiskeriet meget vigtigt for de tyndtbefolkede kystomrder .
Kystomrdernes udkomme er ofte afhngig af dette ene erhverv .
<P>
Det skal alts vre muligt for Finland og Sverige at fortstte industrifiskeriet af sterssild i stersen .
Ved tiltrdelsestraktaterne blev fiskeriet af sild til dyrefoder tilladt for disse lande indtil slutningen af r 1997 .
Den nye forordning skal efter min mening glde med tilbagevirkende kraft allerede fra begyndelsen af i r og ikke fra 1999 som der er foreslet i ndringsforslaget fra Fiskeriudvalget .
<P>
stersens totalkvote er dog allerede hj .
Sknt der ikke forelbig er opstet problemer , skal fiskeriet og i srdeleshed dets effektivisering overvges .
Bestandighedens princip skal ogs fres ud i livet ved fiskeriet .
Derfor sttter jeg Langenhagens forslag om ndringen af forordningen i lyset af de kommende videnskabelige redegrelser .
<P>
Med henvisning til Kofoeds betnkning undrer jeg mig over , hvorfor Kommissionen gav sin henstilling til medlemslandene i Den Internationale Kommission om fiskeri i stersen s sent , at fristen for indsigelser allerede var udlbet .
Kommissionens forslag vedrrende fangst af skrubber og rdsptter er dog for denne gang nemt at acceptere .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil gerne stte fingeren p et meget vigtigt sprgsml vedrrende stersen , nemlig rovdriften p den vilde laks .
Den rovdrift p vild laks , der nu foregr i stersen , m stoppes , da laksen er strkt truet .
En af de vigtigste grunde til dette er drivgarnsfiskeriet .
Specielt truet er den meget sjldne naturlaks , som nsten udelukkende findes i Sverige , men som ogs forekommer i Finland .
Laksen fdes i de svenske Norrlandselve .
Den forlader siden elvene og flytter ud i stersen for at spise sig stor .
Det er imidlertid en farlig tid , laksen tilbringer ude i stersen .
Den vigtigste rsag til dette er det omfattende industrifiskeri med drivgarn p op til 21 km .
<P>
At som hidtil med EU ' s godkendelse udstede begrnsninger og forbud mod sportsfiskeri i visse elve har kun en symbolsk betydning , da man samtidig tillader rovfiskeri med drivgarn .
Dette m naturligvis stoppes !
<P>
En anden stor trussel mod naturlaksens overlevelse er sygdommen M-74 , en sygdom , som blev opdaget i 1974 , og M ' et str for miljrelaterede sygdomme .
Denne sygdom indebrer alts ogs en stor trussel mod naturlaksen og dens overlevelse .
Der er derfor vigtige sprgsml at tage op ved sterskommissionens nste mde og det er sager , som miljpartierne i Sverige og Finland arbejder meget hrdt for .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det er tydeligt , at varig kologisk ansvarligt fiskeri i fremtiden er en udfordring , som vi str over for .
Men vi er stadig meget langt fra den , frem for alt hvis vi ser p emnet industrifiskeri .
Hvis vi lser de problemer , som dette medfrer , betyder det langtfra , at vi udver fiskeri p en bredygtig mde .
Det er blevet nvnt her i aften , at bifangst er et problem , men fangsten er ogs generelt alt for stor .
Derfor vil jeg i lighed med det , som andre har sagt fr mig , ogs have , at der i meget hjere grad ses p alternative midler , f.eks. vegetabilske , for de produkter , som nu stadig fremstilles gennem industrifiskeriet .
Til dyrefoder og fiskemelolie har man ikke brug for industrifiskeriet .
<P>
Naturligvis fortjener en kologisk politik ordentlige videnskabelige undersgelser , men det betyder ikke , at vi som politikere har lov at vente , indtil disse rapporter offentliggres .
At vi venter for lnge p strre sikkerhed , som videnskabelige undersgelser skulle give os , og derved ikke trffer beslutninger , betyder , at vi ikke kan leve op til vores ansvar .
Jeg sttter alle tre betnkninger ; de viser , at der kan gives en impuls til bredygtighed inden for fiskeriet , men nu m vi vente p Kommissionen og Rdet .
Jeg er meget spndt p , hvilke foranstaltninger de vil trffe .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , mange af os fler en stor og begrundet skepsis vedrrende industrifiskeriet .
Det er derfor rart at kunne gratulere Langenhagen , Kindermann og Kofoed med tre gode og velafvejede betnkninger , i hvilke man bl.a. foreslr , at reglerne for bifangster af f.eks. ung torsk skrpes , at der indfres maksimumsgrnser , at kontrolmekanismen udvides osv .
<P>
Med tanke p stersens srbarhed og at situationen der hurtigt kan forandre sig , er ogs forslaget om , at forordningen skal revideres fr r 2003 , positivt .
Det er gldeligt , at andelen af industrifiskeri i stersen langsomt falder til fordel for forbrugsfiskeri .
Vi hber det fortstter sdan .
<P>
I Nordsen har kritikken mod industrifiskeri med rette vret stor p grund af omfanget og risikoen for kosystemerne .
Kindermann foreslr , at et begrnset industrifiskeri kan accepteres , hvis det ikke kommer i konflikt med forbrugsfiskeriet .
Dette skal altid have fortrinsret .
Generelt burde kriterierne i Kindermanns betnkning ogs vre anvendelige i stersen .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne endnu en gang pointere , at sterssilden i stersen faktisk er Baltic herring og ikke det samme , som den sild , vi taler om her i salen .
Der har i det mindste vret visse problemer med oversttelsen .
<P>
Som vi ved , er sterssild og fiskeri af sterssild srdeles vigtigt for erhvervsfiskerne i Finland , for skrgrds- og kystregionen .
Jeg hilser derfor velkommen , har arbejdet for og efterlyst , at de undtagelser , som Finland og Sverige fik i medlemskabsforhandlingerne fr en permanent karakter , s erhvervsfiskerne fr vished om , at fiskeriet kan fortstte .
Jeg ved at kommissren ogs har et godt kendskab til dette sprgsml .
<P>
De omfattende begrnsninger af laksefiskeriet , som er gennemfrt i de seneste r , og som Kofoed sagde var uretfrdige , har yderligere forget sterssildefiskeriets betydning .
sterssildefiskeriet til andet end menneskers forbrug str for 80 procent af hele den finske fangst ; hoveddelen gr til foder for pelsdyrbranchen .
S lnge der ikke findes nogen afstning til menneskeforbrug , br vi kunne fiske p den mde , som foresls .
Da prisen for sterssild beregnet til menneskers forbrug er hjere , gr s meget som muligt til menneskers forbrug .
<P>
Denne regelsamling er ogs principielt vigtig af to andre rsager .
Den kan give et bidrag til en reduktion af overgdningen i stersen .
Men undtagelsen er ogs vigtig p langt sigt , for at det skal blive muligt for fiskefarmerne i stadig strre udstrkning at g over til at brug fiskemel fra sterssild i stedet for at anden nring tilfres vores vande .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Bonino for , at det er lykkedes for ham at indg den svre aftale om forbuddet mod fiskeri med flydetrawl .
Jeg synes , at forbuddet mod fiskeri med flydetrawl i stersen ogs snarest muligt skal tages under behandling .
Det er nemlig ikke sandt , at der i stersen ikke fanges andre dyrearter , f.eks. sler , i disse net .
For det andet er det meget vigtigt , at vildlaksens vandring op til de nordlige elve fremmes .
Der er sket noget lovende i den senere tid i denne sag , for der har vret begrnsninger af fiskeriet med flydetrawl .
Jeg har hrt , at den finske regering agter at tage fiskeriet med flydetrawl op ved mdet i Warszawa i efterret .
Der er grund til at sttte dette .
Forhbentlig slutter Sverige og Danmark sig ogs til dette .
<SPEAKER ID=247 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , tillad mig at behandle de tre betnkninger under t , da de har en direkte forbindelse med hinanden . Jeg glder mig over , at Parlamentet med hensyn til et s omstridt emne som industrifiskeri - hvor der har vret forskellige meninger fremme her i salen , ogs under debatten i dag - deler Kommissionens opfattelse - ogs selvom det har fremsat nogle yderligere forslag - og det isr hvad angr ndvendigheden i at give dette fiskeri en rationel indfaldsvinkel , der tager hjde for de reelle bestande samt for bifangsterne og kontrolproblemerne for de enkelte fiskeriaktiviteter .
Her tnker jeg navnlig p den glimrende betnkning af hr . Kindermann , og Kommissionen stter pris p , at hr .
Kindermann fremhver de fremskridt , der er sket med hensyn til kontrollen og administrationen af ressourcerne , samt Kommissionens nske om at gre yderligere fremskridt .
<P>
Kommissionen vil se grundigt p de forslag , der er indeholdt i hr .
Kindermanns betnkning , men jeg vil i den forbindelse gerne fremstte tre bemrkninger , og det skal ogs vre et svar til hr .
Teverson .
For det frste mener Kommissionen , at kontrolproblemet har frsteprioritet for industrifiskeriet , og det er derfor , at det netop er fartjerne til industrifiskeri , der indgr i satellitovervgningens frste fase , der , som de rede medlemmer ved , tager sin begyndelse i juli mned .
For det andet har Kommissionen fulgt sildefiskeriet i Nordsen p meget tt hold .
Dette har ogs vret genstand for en srlig betnkning , som De sikkert har stiftet bekendtskab med , og i hvilken vi fr en oplysning , der mske ikke vil behage alle , nemlig at industrifiskeriet er bedre kontrolleret end andre former for fiskeri , eller at kontrollerne i hvert fald er mere effektive . For det tredje finansierer Kommissionen i jeblikket nogle undersgelser med hensyn til de mere langsigtede initiativer , da den nsker at finde ud af , hvordan det helt prcist ser ud med kosystemet - alle medlemmerne kom i vrigt ind p denne problematik .
Kommissionen lgger navnlig vgt p at f en meget njagtig vurdering af konsekvenserne for industrifiskeriet fra Det Internationale Havundersgelsesrd . Jeg tror , at man ikke bare skal flge fiskeriet , men at det isr er vigtigt for os alle at f mere at vide om konsekvenserne for kosystemet .
<P>
Hvad angr enigheden om betingelserne for , at man kan og skal tillade sildefiskeriets anvendelse til andre forml end konsum , s foreslr hr . Langenhagen , at man godkender den generelle tankegang eller indfaldsvinkel , som Kommissionen har fulgt , navnlig med hensyn til sondringen mellem stersen og de andre omrder , hvor de eksisterende forbud stadig skal vre gldende .
Hvis man ser bort fra de enkeltes holdninger eller vrdier , s mener jeg faktisk , at man konkret m sige , at det reelt str fint til med sildebestandene i stersen .
Det m vi tage hensyn til , og s se bort fra vores egne holdninger .
<P>
Jeg tror , at det er berettiget at sondre mellem de to omrder , ikke kun med hensyn til bestandene , men ogs med hensyn til problemerne i forbindelse med bifangster .
Det konkrete problem , som vi skal tage fat p , vedrrer sledes betingelserne for , at man kan tillade sildefiskeri i stersen til andre forml end konsum .
<P>
Kommissionen forsger i den forbindelse at skabe en balance mellem kravet om at indfre nogle betingelser , der forhindrer misbrug , og nsket om at ikke kun at plgge Unionens fiskere nogle begrnsninger , der ville stte dem i en ufordelagtig situation i forhold til fiskerne fra de andre lande ved stersens kyst - og her tror jeg , at parlamentsmedlemmerne er enige med mig .
Dette er en anden detalje , som vi m tage hensyn til .
For tredjelandenes fiskere er det nemlig kun de tekniske foranstaltninger , der er vedtaget inden for rammerne af Den Internationale stersfiskerikommission , der glder , hvilket hr .
Kofoed ogs med rette understregede . Det , man skal gre , er sledes at f Den Internationale stersfiskerikommission til at indfre nogle mere restriktive regler , der glder for alle fiskerflder og ikke kun for Unionens .
<P>
Kommissionen kan derfor ikke godkende de fremsatte ndringsforslag , og srligt ikke nr . 1 og 4 , netop fordi , de kun ville plgge fiskerne fra Fllesskabet nogle begrnsninger .
I ndringsforslag 4 godkender Kommissionen naturligvis omrdebegrnsningen , men som helhed kan den ikke godkende dette ndringsforslag , netop p grund af bestemmelserne om den efter Kommissionens mening alt for restriktive sammenstning af fangsterne .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 3 godkender Kommissionen den del , der drejer sig om gennemfrelsesdatoen , mens den med hensyn til den del , der omhandler revisionsproceduren , ikke mener , at formuleringen er passende .
Endelig godkender Kommissionen ndringsforslag 2 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg tilfje to bemrkninger om de tekniske foranstaltninger i stersen . Kommissionen deler ordfreren hr .
Kofoeds opfattelse af de mangler , der er ved den allerede fastlagte ordning inden for rammerne af Den Internationale stersfiskerikommission med hensyn til fiskeriet i stersen . Disse mangler blev ogs understreget i indlgget .
Som jeg allerede har slet fast , s nsker Kommissionen at undg , at foranstaltninger , der udelukkende glder for Fllesskabet , skader vores fiskere , og Kommissionen vil derfor p det nste mde i frnvnte internationale kommission - hvilket hr . Kofoed i vrigt ogs opfordrer til - bestrbe sig p at forbedre de tekniske foranstaltninger , der bliver besluttet i nvnte forsamling .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=7>
Markedsudsigterne for fiskerivarer - Konservesindustrien for fiskeri- og akvakulturprodukter
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0204 / 98 af McCartin for Fiskeriudvalget om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om udsigterne for EU ' s marked for fiskerivarer : ansvar , partnerskab , konkurrenceevne ( KOM ( 97 ) 0719 - C4-0029 / 98 ) ; -A4-0137 / 98 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om konservesindustrien for fiskeri- og akvakulturprodukter i Den Europiske Union.Jeg beder hr . McCartin som talsmand om at tage ordet i hjst 5 minutter .
<SPEAKER ID=250 NAME="McCartin">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om udsigterne for EU ' s marked for fiskerivarer erkender stiltiende en rkke mangler i de nuvrende politikker .
Meget kort kan disse mangler beskrives p flgende mde .
<P>
For det frste strider adskillige fnomener p markedet for fiskerivarer mod bestrbelserne p at bevare de fiskebestande , som hele fiskeindustriens fremtid er afhngig af .
Ulovligt landede fisk , isr for sm fisk , bringes p markedet , og samtidig trkker man fisk af god kvalitet tilbage fra markedet , og derefter har man omdannelsen af denne fisk til fiskemel og fiskeolier af lav kvalitet .
Det hnder endda , at fisk af god kvalitet smides i havet med sttte fra Fllesskabet , som herved forsger at forhindre markedspriserne i at falde for meget .
Jeg ved , at mngden af fisk , der bliver destrueret p denne mde , har vret relativt lille i de seneste r , men selv 10.0-20.000 t er for meget .
<P>
For det andet kan der observeres et urimeligt misforhold mellem udbud og eftersprgsel inden for visse omrder , hvilket lader forst , at informationsstrmmen br forbedres , og der br gives strkere incitamenter til producenterne om at tilpasse deres produktion til eftersprgslen og til aftagerne om at vre mere opmrksomme p , hvad producenterne rent faktisk kan tilbyde .
<P>
Dette er tt forbundet med et tredje st problemer i relation til Fllesskabets producenters konkurrenceevne .
Importeret fisk udgr en get udfordring , og konkurrenter udenfor nyder mske nogle gange godt af bedre fiskeomrder , meget lave arbejdsomkostninger og undertiden statssttte , ja og en manglende ordentlig kontrol af deres aktiviteter .
<P>
Kommissionens meddelelse begunstiger en forbedring af situationen , navnlig ved frst at reducere tilbagetagelsen .
Fiskeriudvalget for sin del mener ikke , at Fllesskabet skal sttte det spild , som tilbagetagelsen medfrer .
Den midlertidige tilbagetagelse af fisk br udvikles , eftersom den bidrager til at stabilisere uden at give anledning til spild , og salger af ulovligt landet fisk br modvirkes ved at styrke kontrollen i havne isr og ogs i de efterflgende led i fdekden .
<P>
Et system af nrmere bestemte havne - havne , der er bestemt til landing af fisk , og fisk kan kun landes i disse havne - er en id , som udvalget helt bestemt ogs sttter .
<P>
Stimulering af producentorganisationer med henblik p at n frem til et mere regelmssigt udbud ved at indfre fangstplaner er noget , vores udvalg kan g ind for .
<P>
Udvalget sttter ligeledes en tilskyndelse til forbedring af fllesskabsprodukternes kvalitet og en tilskyndelse til forbrugerne til at vlge sdanne produkter ved hjlp af certificering og mrkning , men der br udarbejdes klare regler , sledes at vi kan undg usikkerhed og konkurrenceforvridninger mellem de forskellige producenter .
<P>
Hvad importen angr , kan Fiskeriudvalget ikke blive enig med Kommissionen om , at systemet med referencepriser br afskaffes .
Fllesskabet br ikke opgive muligheden for at intervenere i tilflde af alvorlig uro p markedet .
Fllesskabet br desuden bestrbe sig p at modvirke den konkurrenceforvridning , der mtte flge af de meget lave arbejdsomkosninger eller af uanvarligt fiskeri i fartjer , der fisker under bekvemmelighedsflag .
<P>
For at ge udbuddet fra fllesskabets producenter br akvakulturens potentiale udnyttes fuldt ud .
Dette kan undertiden vre et kontroversielt omrde .
Men der er samstemmighed i Fiskeriudvalget om , at der er et kolossalt potentiale for fjerntliggende regioner til at forsyne forbrugerne i Unionen med levnedsmidler af hj kvalitet , samtidig med at de ikke tilsidestter miljmssige hensyn , vandets sundhed og de vilde fiskebestandes sundhed , der undertiden kan blive berrt , hvis vi gr ind i denne industri uden at have udfrt ordentlige undersgelser , sdan som vi nogen gange har gjort det i tidligere tider .
<P>
I en Union , hvor vi kun har 48 % ' s selvforsyning , er det ret klart , at der er regioner - isr Galicien i det nordlige Spanien - hvor en veludviklet akvakultur kan yde et enormt bidrag til den lokale konomis bredygtighed , ja og forsyne hjemmemarkedet med fdevarer af hj kvalitet og samtidig vre en turistattraktion , fordi frisk mad af hj kvalitet fra akvakultur kan tiltrkke turister til regionen - folk , som kan lide frisk fisk indtaget i dens naturlige milj .
<P>
Generelt set er den indbyrdes afhngighed mellem markedet og de andre strenge af den flles fiskeripolitik yderst vigtig og m tages i betragtning .
<SPEAKER ID=251 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst lyknske resten af de kolleger , hvis betnkninger behandles i dag i denne forhandling under t - fru Langenhagen , hr . Kofoed , hr .
Kindermann og hr .
McCartin - arbejder som jeg fulgte med interesse i Fiskeriudvalget , og som jeg i et tilflde tog del i med mine ndringsforslag .
<P>
Men De vil kunne forst , at jeg i dag koncentrerer mig om min egen betnkning , bl.a. fordi der er langt imellem de betnkninger , der drejer sig om forarbejdningsindustrien for fiskeriprodukter .
Og alligevel er denne industri en hjrnesten i den flles fiskeripolitik , og et meget vigtigt alternativ til en eventuel nedgang i beskftigelsen i de kystomrder , som er afhngige af fangstaktiviteten .
<P>
Forarbejdningen er sammen med markedsfringen og akvakulturen en supplerende aktivitet , der spreder de erhvervsmssige aktiviteter inden for fiskeri og skaber arbejdsplader , samtidig med at den kan opsuge overskudsarbejdskraft i krisetider , hvor der tales om overkapacitet , omstrukturering og tilpasning af Fllesskabets fiskerflde .
<P>
Kun konservesindustrien skaber i Den Europiske Union ca . 50.000 direkte arbejdsplader og 75.000 , nr de indirekte medregnes .
Eftersom beskftigelsen gennemsyrer alle Unionens politikker , er disse tal betydningsfulde , isr nr vi kan tilfje , at arbejdspladserne befinder sig i perifere kystomrder med f alternativer til fiskeriet .
<P>
Den initiativbetnkning , som jeg er ordfrer for , og som er den frste , der udelukkende behandler det , vi kunne kalde en delsektor for konserves inden for forarbejdningsindustrien , har haft til forml at gre - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - opmrksom p den situation , som Fllesskabets konservesindustri befinder sig i og p dens store potentiale - hvis den fortsat stttes , og hvis den ikke bliver genstand for politikker , der skader dens konkurrenceevne og favoriserer illoyal konkurrence fra produkter , der er fremstillet i tredjelande .
<P>
Fllesskabets konservesindustri str over for en stor moderniserings- og omstruktureringsudfordring , s den kan tilpasse sig globaliseringen af markedet og den miljmssige , tekniske og sundhedsmssige fllesskabslovgivnings kostbare krav , der skal vre en garanti for de europiske forbrugere .
<P>

Til det forml har den fet megen sttte fra Fllesskabet , som ikke kan andet end at fremme dens endelige modernisering , men isr har den stet over for handelsaftaler med andre stater , som har muliggjort en bning af vores markeder for produkter , der er vanskelige at konkurrere prismssigt med p grund af deres lave lnomkostninger og sociale omkostninger og frre tekniske og sundhedsmssige krav , som har en negativ indvirkning ikke blot p den endelige pris , men ogs , hvilket er mere alvorligt , p kvaliteten og p garantien for forbrugernes sundhed .
<P>
Med henblik p risikoen for at europiske virksomheder flyttes og dettes negative virkning p Fllesskabets beskftigelse indfres der en bedre kontrol med import fra lande uden for Unionen og de samme krav til dem som til de produkter , der er fremstillet i Den Europiske Union .
<P>

Vores produkters kvalitet br vi gre til en konkurrencefordel , og der br oprettes kontrolenheder mod svig , der er specialiserede inden for fiskeriprodukter , og et netvrk af specialiserede laboratorier og et referencelaboratorium p fllesskabsplan , samtidig med at man samler sig om en politik , der sttter og stimulerer kvaliteten i virksomhederne og gennemfrer reklamekampagner for europiske konservesprodukter i hele Unionen og derved udnytter enhedsmarkedet og spredningen af produkter , der er fremstillet i hele omrdet , ved at fremhve de ernringsmssige kvaliteter og visse konservesprodukters bidrag til en sund og harmonisk ernring , som f.eks. pelagiske fisk i olivenolie .
<P>
Etiketterne skal prcist angive indholdet og ikke med slgtsnavne , som det forekommer p visse produkter fra tredjelande , hvilket kan medfre risikoen for at vi tager katte for harer - hvis De tillader , at jeg bruger det spanske ordsprog - eller i dette konkrete tilflde p grund af de forskellige arter , kvaliteter og priser p tun , at vi tager thunnus obesus eller patudo eller en anden art for at vre den meget vrdsatte thunnus alalunga eller hvid tun .
<P>
Fllesskabets forsyningspolitik med hensyn til rvarer br leve op til de reelle behov i Fllesskabets industri og kun bne for nye kontingenter , nr disse er strengt ndvendige .
<P>
Der br ske F & U med henblik p nye produkter , nye arter , nye prsentationer , og den flles markedsordning for fiskeriprodukter br tilpasses til industrien i forhold til fangstsektoren .
<P>
Kort sagt anmoder betnkningen Kommissionen om en seris og tilbundsgende undersgelse af situationen i Fllesskabets konservesindustri , forslag til en srlig og global handlingsplan , en analyse af den gldende lovgivning - omfattende og spredt - og en erklring af at konserves er flsomme varer , nr de er genstand for godtgrelser i handelsaftaler .
<P>
Og jeg vil slutte med at sige , hr. formand , at betnkningen ikke er et ml men snarere et udgangspunkt , som Parlamentet kan tage et frste skridt ud fra , den gr opmrksom p sektoren og lover - og det gr jeg som ordfrer - at flge dens krav op for at kunne placere den europiske forarbejdningsindustri for fiskerivarer , hvor den hrer hjemme i verden som flge af dens tradition , prestige , kvalitet , potentiale , og fordi den skaber arbejdspladser , hvilket er vores samfunds strste udfordring , som vi m gre brug af alle politikker for at klare .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , jeg tror , at forslaget til reformen af den flles fiskeripolitik begynder at tage form , ogs selvom det som sdvanlig drejer sig om en politik , der navnlig vedrrer Europa ; som behandler problemerne i forbindelse med de europiske farvande , og som nsten ikke er i stand til at have et anderledes forhold til tredjelandene .
Jeg er delvist tilfreds med den mde , vi ndrer de internationale fiskeriaftaler p , men det vil ikke nytte noget , at vi foretager os det rigtige i de europiske farvande , hvis vi ikke ogs tager fat p problemet med tredjelandene .
<P>
Som det er nu , betaler skibsrederne ITL 40 for et kilo tunfisk , hvilket er et latterligt lille belb .
En stor andel af dette produkt , nemlig 58 % , importeres af Det Europiske Fllesskab .
65 % af importen er ikke genstand for toldtariffer , og der er ogs problemer p det hygiejniske og sundhedsmssige omrde .
<P>
Jeg siger dette , fordi jeg er overbevist om , at vi ikke alene skal harmonisere den flles fiskeripolitik , men ogs forholdet til tredjelandene .
Her kan markedspolitikken bidrage med nogle lsninger .
Jeg glder mig over Kommissionens forslag og meddelelse , og jeg kan se , at man har truffet nogle fornuftige valg , ogs som flge af den debat , som Parlamentet har skabt .
Jeg tnker navnlig p , hvordan Parlamentet har taget fat p sprgsmlet om producenternes organisationer , og hvordan man har forsgt at beskytte de produkter , der fiskes i europiske farvande , for at gre disse genkendelige og ijnefaldende for forbrugerne inden for rammerne af markedsreglerne , og for at deres kvalitet ogs skal vre forenelig med et velfungerende kosystem .
Dette er nogle meget vigtige aspekter .
<P>
Til dette forml skal vi fremme alle de positive srforanstaltninger , der muliggr en oprindelsesbetegnelse , og de skal vre efterflgere til Fllesskabets prferenceordning . Dette er efter min mening et vigtigt valg .
Samtidig skal vi dog g bort fra iden med prissttte , der er meget generel og mske ikke altid njagtig . Vi skal mere prcist g i retning af en indkomststtte til fiskerne , og denne skal have en direkte forbindelse til den biologiske og miljmssige balance .
Ud fra dette synspunkt tror jeg , at det vil vre meget hensigtsmssigt at fremme en biologisk hvileperiode samt at befordre nrheden i arbejdet og mulighederne for en indkomstgaranti - der gr lngere end til det arbejde , som har direkte forbindelse til fiskeriet - idet man p en vis mde ogs udnytter de antropologiske kvaliteter i fiskerisektoren og i forholdet mellem fiskeren og havet , som risikerer i stadig strre grad at g tabt , hvis den handelsmssige og konomiske tankegang bliver dominerende .
Vi har nemlig brug for ogs at viderefre denne kultur , der bygger p respekten for havet og p harmonien mellem de ressourcer , der m fanges .
Denne harmoni skal genskabes , og her skal vi ikke blot vre romantiske i vores opfattelse , men ogs anvende de videnskabelige instrumenter , der kan sikre en fornuftig forskning , s vi kan vurdere ressourcerne .
Ud fra dette synspunkt skal vi ligeledes gre bedre brug af en fornuftig overvgningspolitik , der udnytter de teknologiske innovationer optimalt .
Jeg er derfor enig i , at vi p den bedst mulige mde skal anvende satellitsystemet som en grundlggende del af kontrollen .
<P>
Jeg tror , at vi begynder at kunne se nogle vigtige signaler .
Vi vil f lejlighed til at fortstte denne debat , nr vi fr de dokumenter , der bliver fremlagt i forbindelse med reformen af fiskeriet fra r 2002 .
Fru kommissr , jeg tror , at De i Deres arbejde sammen med Parlamentet har taget nogle skridt i denne retning . Jeg er dog overbevist om , at der er nogle punkter , som vi skal arbejde p .
Jeg tnker her p et punkt , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p og gre Dem lydhr over for , nemlig brugen af delfiner til militre forsg .
Jeg mener ikke , at vi kan acceptere dette lngere .
I bugten ved Marseille fandt man for nylig nogle dde delfiner , hvis hals var blevet sprngt i stykker af sm bomber .
Det er et punkt , der skal sttes p dagsordenen , s vi kan forhindre , at det sker igen .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , fru kommissr , Fllesskabets marked for fiskerivarer er i en meget speciel situation .
Den store afhngighed af import kan uden tvivl retfrdiggre , at man tillader , at toldtarifferne konsolideres i GATT , hvor sm de end er .
Men ved siden af det er Den Europiske Union ved at gennefre en toldafviklingspolitik , som efter min mening har net alvorlige hjder .
<P>
Enten p basis af aftaler som den generelle toldprferenceordning eller inden for rammen af samarbejdsaftaler eller andre typer aftaler accepterer Kommissionen bestemmelser om hel eller delvis afskaffelse af told p fiskerivarer , som gr Fllesskabets industri mere og mere srbar .
Selvom dette i nogle tilflde - jeg nsker ikke at diskutere - kan vre rimeligt , er det ndvendigt at forhindre , at der bliver ved med at opst situationer - jeg ville endda kalde dem latterlige - som dem , der f.eks. forpligter Fllesskabets producenter af tunkonserves til at eksportere til USA med en told p 35 % , mens USA eksporterer til Den Europiske Union med en told p 24 % .
Dette er ikke - som De ved - et tilflde , hvor fattigdommen eller behovet for at fremme et lands udvikling berettiger til en toldprference p 11 % .
<P>
Derfor bekymrer det mig isr - og jeg mener , at flere kolleger har sagt det fr mig - med Kommissionens erklring om at den forventede tendens for markederne er en lavere toldbeskyttelse .
Derimod mener vi , at Kommissionen er forpligtet til i strst muligt omfang at beskytte sin egen produktion ved at udforme politikker , som bidrager til at forge selvforsyningen ved at bremse snkningen af toldbeskyttelsen eller forlange gensidighed ved at tillade en differentieret behandling af produkterne fra blandede virksomheder , som til syvende og sidst er i besiddelse af fllesskabskapital , ved - i modstning til hvad der er dens intention - at opretholde referencepriserne og fremme prolongationsprmierne isr som erstatning for tilbagetagelses- og destruktionsmekanismerne , da det paradoksalt nok p et marked , der har underskud af proteiner af god kvalitet , er omstningen af fisk til olier og fiskemel , der har hjest prioritet .
<P>
Derfor har vi allesammen i lang tid krvet en reform af den flles markedsordning for fiskeri .
Kommissionen har til sidst fremlagt dette dokument , som vi antager anviser retningslinjerne for det senere lovforslag , som den har forpligtet sig til at fremstte inden rets udgang .
Lad os hbe , at Kommissionen , som har vret lnge om at g i gang med denne reform , tager hjde for de forslag , som vores ordfrer , hr . McCartin , har anfrt til sidst i sin betnkning med det forml , at det lovforslag , der skal komme , kan hjlpe Fllesskabets producenter hurtigst muligt .
<P>
Vi opfordrer isr til ivrksttelse af foranstaltninger , der kan garantere , at de importerede produkter har den samme hygiejneog sundhedsmssige garanti , som krves for vores produkter , med det forml at forhindre diskrimination og illoyal konkurrence og beskytte forbrugernes sundhed i Den Europiske Union .
<P>
Det er kun , fru kommissr , nogle af de hurtige svar , som markedet for fiskerivarer har brug for .
Betnkningen af McCartin og ogs den udtmmende og fremragende betnkning af Varela om fllesskabets konservesindustri indeholder mange andre , som , da de er grundlggende , ikke m glemmes , nr reformen af den flles markedsordning skal ivrksttes , ikke blot for at opn , at den fungerer optimalt , som Kommissionen selv tilsigter , men for at give den en minimumsligevgt mellem import og egenproduktion p det eksterne omrde og mellem de forskellige interne produktioner , hvad angr EU-markedet .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale mig om McCartin-betnkningen , som behandler det vigtige sprgsml om fremtiden for markedet for fiskeriprodukter i Den Europiske Union .
<P>
Naturligvis kan det ikke bestrides , at eftersprgslen p det europiske marked ndvendiggr en stor andel af importerede varer fra tredjelande .
Men vi m ikke glemme , at 80 % af disse importerede varer allerede nyder godt af en toldprferenceordning eller endda af ingen toldafgifter overhovedet .
Sledes har ordfreren ret - og Fraga har understreget det fr mig - nr han vurderer , at Kommissionen har pligt til , s godt som muligt , at beskytte EU  s producenter og at nye foranstaltninger , der har til hensigt at afskaffe toldafgifterne p fiskeriprodukter fra tredjelande ikke er nskelige .
<P>
Den fangst , som EU  s fiskere realiserer er frst og fremmest betinget af det indlysende faktum : uden ressourcer , ingen fangst .
Derfor skal vi naturligvis sttte den indsats , der sigter mod at regulere udbuddet efter markedets krav .
Vi skal ligeledes , sdan som ordfreren har understreget det , anspore producenternes organisationer til at udarbejde forelbige fangstplaner , og det er logisk p ferskvaremarkedet snarere at rette redskaber for indgreb ind mod reservelagre end mod lagre til destruktion .
<P>
Vi br derfor sttte alle kvalitetsforsg .
Den aktuelle organisation af EU  s markeder giver helt klart mulighed for tildeling af sttte til de producentorganisationer , der indleder planer til forbedring af kvaliteten .
Hvis denne sttte ikke har haft den succes , man kunne have forudset , er det ikke p grund at dens princip eller dens manglende projekter , men p grund af et utilstrkkeligt stttebelb .
Det er derfor vigtigt at gre denne sttte mere tiltrkkende ved at forhje belbet .
<P>
Vi br informere forbrugerne om disse fremgangsmder ved isr at sttte operationer til fremme at egnsprodukter , s snart disse produkter er underlagt en streng og kontrolleret kvalitetskontrol .
<P>
Jeg stter dog sprgsmlstegn ved muligheden for og definitionen af ko labels , som der ogs er tale om .
Kommissionen vil p dette omrde udbede sig fiskeriindustriens og andre interesseredes mening .
Hvad vil det sige ?
Er det underforstet en officiel anerkendelse af ko labels , som tildeles af de til lejligheden oprettede organer , finansieret af f.eks. industrivirksomheder , som sger at opn et positivt image i forbrugernes jne ?
Eller af mange andre , hvis kologiske udtalelser ofte skjuler en gemen jagt efter kunder ?
Vi vil da se Kommissionen kimse ad de videnskabelige undersgelse og vre p slb af en offentlig mening , der ikke er srligt bekendt med maritime sprgsml , lettere desinformeret , nogle gange endda manipuleret , sdan som vi netop har set et grimt eksempel p .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , laks , sild og andre havdyr er et meget appetitligt og tiltrkkende emne .
Desvrre er det samme ikke tilfldet med EU ' s fiskeripolitik .
Den frembyder alvorlige problemer for det indre marked , idet den fortsat er for lille , i en strrelsesorden p ca .
60 % . Dette underskud dkkes med import fra tredjelande , hvor mange af dem holder lave priser p grund af det vi kalder " EU dumping  .
Specielt negative har flgerne vret for kyst- og smfiskeriet , der viser et fald i produktionen og beskftigelsen , lige som ogs et fald i deres andel af det samlede fiskerimarked , til fordel for de store fiskeriflder .
<P>
Hvert forsg p at organisere markedet for fiskeriprodukter skal alts tage sigte p at beskytte og udvikle fiskeriet afbalanceret , det skal vre tilpasset de enkelte steders srkender og det skal isr beskytte det lille og mellemstore fiskeri samt kystfiskeriet , der udgr en betydelig kilde til indtjening , lige som ogs et betydeligt omrde for beskftigelse , isr i kystegnene og p erne .
Samtidig skal der tages srligt strenge foranstaltninger for at bevare fiskerireserverne og for at bevare havets kosystem , for at gre noget effektivt ved det ulovlige fiskeri , losning og handel med fiskeriprodukter , en ting der ogs vil have positive resultater for forbrugerne selv , idet den vil give strre garanti for produktets kvalitet og faste priser .
<P>
Den flles fiskeripolitik m ikke gentage Den Flles Landbrugspolitiks fejltagelser .
Kommissionens forslag om et fald i fiskeriproduktionen og delvis udligning af tabt arbejdsfortjeneste i form af andre sttteordninger vil have de samme negative resultater som i landbruget , det vil sige et fald i beskftigelsen og en stigning af importen fra tredjelande , en forstyrrelse af samfundsstrukturen , affolkning af kyst- og omrderne .
<P>
Jeg ville gerne sige mere , hr. formand , men jeg vil ikke misbruge tiden , s jeg vil komme med en skriftlig stemmeforklaring , for dette sprgsml om fiskeriet er virkelig et stort emne for Fllesskabet og m behandles med bde opmrksomhed og alvor af Kommissionen .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske kommissren med hans succesfulde forbud mod drivnet . Det var p hje tid .
<P>
Det er meget vigtigt med en reform og konsolidering af markedet for fiskerivarer i EU .
Fisk fanges for at blive solgt p markedet , og derfor er der via markederne frit spillerum for at forbedre den flles fiskeripolitiks effektivitet svel som fremme dens bevarelsesml .
I denne retning er den rolle , som markedet kan spille , srlig vigtig .
Den politik , der gr ud p at tage fisk tilbage fra markedet og nogle gange destruere den - bare fordi prisen er for lav , er fuldstndig uacceptabel .
Det er skandalst , at der eksisterer en sdan politik i vore dages verden med s megen fattigdom og sult bde rundt omkring i verden og her i EU .
<P>
Vi har hrt om at fremme konsum af fisk som sund mad for at sttte fiskeindustrien .
Dette er helt fint og godt , men det skal vre betinget og selektivt .
Vi m ikke vre involveret i at fremme konsum af alle fisk uanset art , fangstomrde eller anvendt fangstudstyr .
Man kunne hvde , at nogle af bestandene i EU befinder sig i en s fortvivlet situation , at det ville vre uagtsomt eller vrre at fremme deres konsum .
<P>
Et andet sprgsml , der lige blev rejst , er begrebet ko-mrkning , der bliver mere og mere populrt .
Fiskeriudvalget hrte en beretning om dette for nogle f mneder siden .
Rkkevidden af et sdant begreb er , hvis jeg skal vre positiv , virkelig stor .
Men der er betingelser , der skal opfyldes for at undg nogle ret s ijnefaldende og alvorlige faldgruber .
De kriterier , der anvendes af disse ko-mrker , skal vre offentligt tilgngelige for alle , som er interesseret og skal vre detaljerede og konkrete .
F.eks. er det fuldstndigt meningslst at sige , at en fisk blev fanget p en fiskeplads , der er bredygtig eller ansvarligt forvaltet , idet en persons definition af  ansvarlig  kan variere meget fra en andens .
<P>
Verifikationen af sdanne pstande er ogs meget vigtig , hvis forbrugerne virkelig skal have tillid til dette .
Det er her , det mtlelige sprgsml stilles om , hvem der skal vre ansvarlig for at sikre , at pstandene holder .
Hvilken rolle forestiller Kommissionen sig , at den skal spille inden for dette omrde , eller skal det vre medlemsstaternes ansvar .
Vi har alle set den energi , hvormed medlemsstaterne hidtil har kastet sig over overvgningen af fiskeriaktiviteterne , og jeg vil gerne hre Kommissionens syn p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg lyknsker begge ordfrere med det arbejde , de har lagt i disse meget interessante betnkninger . Hr .
Varelas betnkning er lige s god som den lkre galiciske fisk , vi alle har konsumeret .
Jeg har egentlig ikke noget at tilfje hertil .
<P>
Hr . McCartin har ptaget sig en rkke noget mere mtlelige problemer i sin betnkning , og jeg lyknsker ham for at tage sig af dem .
Vi har en lang rkke tt sammenknyttede problemer omkring hele sprgsmlet med et frit marked og iden om at beskytte de personers interesser , som er afhngige af fiskeriet i et srligt omrde .
Jeg har allerede nvnt - og jeg tror , at Kommissionen tog det til efterretning - hele sprgsmlet omkring den eventuelle regionalisering af den flles fiskeripolitik .
Det er her , vi m begynde at se meget alvorligt p , hvad dette betyder i forskellige sammenhnge .
Man starter helt klart fra en grundsten af relativ stabilitet .
Det stter grnser for , hvad der er muligt .
Nr man begynder at tale om lokale fartjer , der lander lokalt , har man problemet med omgelse af kvotereglerne .
Der er ikke noget , der taler for forskelsbehandling som flge af nationalitet , men en forbindelse til den lokale havn m vre en del af denne filosofi .
<P>
Som mange fiskere er jeg ikke glad for at centralisere landingshavnene .
I Skotland har det helt bestemt vret et stridens ble .
Fiskere synes ikke om at f fortalt , at de kun kan lande i visse havne .
Tvrtimod ser de gerne frihed til at lande .
Men jeg vil anbefale Kommissionen - og jeg tror , at det er en id , der vil blive vrdsat af fiskere over hele Europa - at den br centralisere informationen om fiskepriser elektronisk .
Fiskerne kunne s bruge radioer og andet elektronisk udstyr til at finde ud af , hvor de skal lande deres fisk .
Jeg tror , at de vil g ind for denne form for centralisering .
<P>
Endelig tror jeg med hensyn til hr . Baldarellis udsagn om at balancere udbud og eftersprgsel videnskabeligt , at dette vil blive stttet .
De ndringsforslag , der er blevet fremsat af hr . Souchet fra I-EDN-gruppen , er alle meget gode , og vi vil stemme for de fleste af dem .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , fru kommissr , p baggrund af den betnkning , som vores kollega McCartin har fremlagt , vil jeg gerne sige , at vi i dag str over for to forskellige politiske fremgangsmder , hvad enten det drejer sig om fiskerieller landbrugsprodukter .
Visse nsker , som vores ordfrer , at vi gr i retning mod en helt liberal politik .
Andre nsker , som jeg , en politik , der stiler mod bedre at tage hjde for producenternes specifikke interesser ved hjlp af en strengere ivrksttelse af princippet om fllesskabsprference , en bedre udnyttelse af ferskvaremarkedet , en bedre organisation af fiskeriindustrien , en bevarelse af vrktjerne til indgreb p markedet og deres integration efter sektorens logik .
<P>
Selvom det er klart , at denne import fra tredjelande i dag er ndvendig for at opfylde et strukturelt behov p EU  s marked , som inden for fiskerivarer har stort underskud , er det ndvendigt at srge for at denne samhandel med tredjelande sker p loyale konkurrencevilkr .
Det er derfor jeg mener , at en get kontrol med importreglerne haster meget , isr kontrollen med oprindelsesreglerne og de sanitre regler , som br vre en prioritet inden for kontrolaktionen bde p EU- og p nationalt plan .
<P>
Ferskvaremarkedets betydning for vores producenter og forbrugere er s stor , at der br tages meget strre hensyn hertil .
De 15 ndringsforlag , som vi i vores gruppe har fremlagt , drejer sig isr om en opskrivning af fllesskabets ferskvarer , som isr foregr via en identifikation af produkterne , en tilpasset politik til forbedring af kvaliteten samtidig med en styrkelse af sektoren for fiskeriprodukter gennem en udbredelse af producentorganisationernes rolle og en strre anerkendelse af de tvrfaglige organisationer .
<P>
Endelig har vi , vedrrende indgrebet , fremlagt ndringsforslag , der sigter p at styrke tilbagetagningsmekanismen for at gre den til et sikkerhedsnet , og derigennem bidrage til markedets stabilitet og til en bevarelse af industrien for fiskeriprodukter , og samtidig undg at den bliver til en mekanisme , der sikrer en regelmssig produktion af varer , der ikke finder afsttelse p markedet .
<P>
Disse ndringsforslag , hr. formand , er blevet udarbejdet med srlig tanke p fiskerisektorens srlige krav , da den hovedsageligt bestr af hndvrksvirksomheder , som , nr de vil kompensere et fald i fiskepriserne , tvinges til at ge deres produktivitet gennem gede fangster .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , vi bifalder Kommissionens initiativ til at fremlgge og isr at drfte dens forestilling om markedsudsigterne for fiskerivarer i EU .
Da man har valgt at udtrykke sig via en betnkning , er der mulighed for at fre en saglig diskussion .
Tre indholdsrige ord nvnes i overskriften p meddelelsen : ansvar , partnerskab og konkurrenceevne , efter min mening i den rigtige rkkeflge .
<P>
Fisk er og vil ogs fremover vre en knap ressource bde inden for og uden for EU , nr ca . 50 % af de fisk og fiskerivarer , der udbydes i EU , stammer fra import .
I EU er de ikke til rdighed .
Derfor er bevarelsen af fiskebestandene og markedspolitikken tt forbundne .
P verdensplan skal fiskeriaktiviteterne vre indrettede p grundlag af princippet om vedvarende udbytte .
Vi sttter udtrykkeligt begrnsende foranstaltninger for truede bestande .
Det strste problem er tilpasningen af fiskerikapaciteterne til de disponible bestande , og her br man foretage det strste indgreb .
<P>
Hvis man kun regulerer via markedet , er det efter min mening en symptomatisk handling .
Det er ikke kun mig , der stiller sprgsmlene : Hvor meget af markedet nsker vi at regulere ?
Hvor begynder og slutter deltagernes ansvar eller eget initiativ ?
Hvad nsker vi - markedskonomi eller plankonomi ?
Ensartede foranstaltninger til forvaltning af ressourcerne og markedsfring forudstter et effektivt og isr kvivalent kontrolsystem .
Kravet om kun at lande fiskerivarer i de havne , der er i stand til at udfre en effektiv kontrol , kan man virkelig kun sttte , men ikke , at fiskeriinspektrernes privilegier skal udvides til detailhandelen .
<P>
For det andet vil det ogs vre uomgngeligt , at der som led i de nste WTO-forhandlinger og ogs ved bilaterale fiskeriaftaler inddrages sociale standarder , der i dag frer til konkurrenceforvridning i et ikke ubetydeligt omfang .
Til sidst vil jeg gerne endnu en gang takke begge ordfrere for deres meget fine betnkninger . Jeg hber , at vi ogs fremover kan arbejde med disse gode betnkninger i Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg bifalder min kollega , hr . McCartins betnkning , der behandler mange af fiskeindustriens problemer .
Det er klart , at der til dato er foreget et betydeligt overfiskeri og i mange tilflde ogs et ulovligt fiskeri i EU ' s farvande .
F.eks. bliver de irske farvande regelmssigt plyndret af store industrielle fartjer fra andre EU-lande , hvoraf mange fisker med ulovlige net .
Dette har haft katastrofale virkninger ikke blot for fiskebestanden men ogs for levebrdet for fiskerisamfund , der for strstedelens vedkommende er beliggende i fjerntliggende , perifere regioner af Den Europiske Union , som har f andre alternativer , hvis de overhovedet har nogen .
<P>
To elementer er vsentlige , hvis vi skal redde de sidste fiskeomrder fra total udfisken .
Bevarelse og genopbygning af bestandene er en absolut og meget presserende prioritet , og det samme er en hensigtsmssig kontrol med indfrelse og hndhvelse af strenge straffe mod dem , der fisker ulovligt .
Det er vsentligt at finde en balance mellem fiskeindustriens behov , forvaltningen af ressourcerne og de behov , som de folk , der lever af fiskeri og dens tilknyttede industrier , har .
Vi m huske p , at Den Europiske Union importerer 52 % af sit samlede fiskekonsum fra tredjelande .
S der er et stort marked at tilfredsstille .
<P>
Jeg tror , at akvakultur kan give os en del af lsningen til en genskabelse af balancen mellem import og fisk produceret inden for EU .
Akvakultur er en vrdifuld kilde til beskftigelse , og den kan afbde modgangen i de omrder , der er berrt af nedgangen i fiskeriet .
Vi har bevist , at vi kan opdrtte laks og skaldyr af hjeste standard , hvor der tages alle de ndvendige forholdsregler for at sikre god miljpraksis .
Det er ndvendigt at bevare og fremme denne praksis ved at forbedre mulighederne for braklgning og lade de steder , der anvendes til fiskeopdrt , hvile og blive gennemstrmmet fuldstndigt .
<P>
Desuden m vi sge at n frem til afbalancerede aftaler med vores partnere i udviklingslandene , hvor vi p.t. fisker , og kombinere dette med en ekspansion inden for akvakultur og derved beskytte deres fiskeressourcer og srge for nye produktionskilder inden for EU .
<P>
Den flles fiskeripolitik br kombinere alle fiskeindustriens aspekter , sledes at vi kan skabe en bredygtig fremtid for vores fiskerisamfund .
En kombination af bevarelse og god forvaltning p den ene side og get fiskeopdrt p den anden vil i nogen grad bidrage til at sikre denne fremtid .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne tale om betnkningen af hr . Varela Suanzes-Carpegna , som jeg lyknsker for det bemrkelsesvrdige , jeg gentager , bemrkelsesvrdige arbejde , som han har udfrt .
Jeg tror , at betnkningen behandler alle de fundamentale problemer i denne sektor .
Der er imidlertid nogle aspekter , som jeg synes br fremhves .
<P>
For det frste : Fravret af en passende ramme for sttteforanstaltninger til de eksisterende industrier kan true deres overlevelse .
Det vil vre vanskeligt , om ikke umuligt , at konkurrere med produkter fra tredjelande , hvis slutomkostninger er langt under Unionens , p grund af svel lavere krav til de teknisk-sundhedsmssige forhold som lnudgifter , der er helt anderledes i disse lande .
<P>
For det andet : Vi mener , at Den Europiske Union skal styrke kvalitetspolitikken for sine produkter , stimulere industriens indsats med kvalitetsprmier , -registrering og -mrkning samt gennemfre reklamekampagner for at udbrede det europiske produkts kvalitet og oprindelse .
<P>
For det tredje : Hvad srlig angr sardinkonservesindustrien , som Portugal er meget afhngig af ( og som er den sektor , der er mest berrt ) , og efter associationsaftalen med Marokko , mener vi , at der omgende m trffes forholdsregler som de flgende : indfrelse af en udligningsgodtgrelse for Fllesskabets konservesindustri og bevarelse af en afbalanceret sttteordning til oplagring og nedfrysning for at undg prisudsving p markedet som flge af de ssonbestemte forskelle ( denne sttte br kunne gives direkte til konservesindustrierne , sfremt disse kan godtgre at have betalt mindsteprisen til produktionen ) ; ivrksttelse af en kampagne p fllesskabsplan , som skal fremme forbruget af sardiner og afledte produkter med dette produkts hje nringsvrdi som argument ; endelig mener vi ogs - og i overensstemmelse med det af ordfreren foreslede - at Kommissionen hurtigt br udarbejde en global undersgelse af den aktuelle situation for denne industri , srlig vedrrende antal virksomheder , sektorens udvikling i de seneste r i de forskellige lande , sledes at konsekvenserne af bningen af markedet for tredjelande bliver tilstrkkelig klargjort , oplysninger om produktion , rvarernes oprindelse , omfanget af eksport og import , beskftigelse , teknisk-sundhedsmssige normer , toldbestemmelser , og i almindelighed om den lovgivning , der glder for sektoren , og endelig om kodificeringen af samme .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , enhver overhaling af den flles markedsordning for fiskerivarer br bl.a. sigte mod at bevare fiskebestandene , fastholde og forbedre reguleringsmekanismerne , styrke partnerskabet mellem producentorganisationerne og industrien , sikre produkternes kvalitet , fremme fllesskabsproduktionens bidrag til forsyningen af det interne marked , forsvare Fllesskabets produktion og forarbejdning internationalt mod social dumping , der lgger op til uacceptabel illoyal konkurrence .
<P>
Retningslinjer , der sigter mod get deregulering og liberalisering vil medfre endnu lavere indkomstniveau hos fiskere og producenter og vil givet forvrre forarbejdningsindustriens funktionsvilkr , vil bidrage til en stigende forringelse af hele fiskerisektoren i mange regioner , med negative flger for den konomiske struktur og for beskftigelsen , og vil kunne fre til en get fiskeriindsats , som de erhvervsaktive fristes til for at afvrge en forringelse af deres allerede utilstrkkelige levestandard .
<P>
Dette synes desvrre at vre grundlaget for Kommissionens dokument , isr fordi det ikke stter sprgsmlstegn ved de latterlige budgetmidler , der i dag er afsat til markedspolitikken , og fordi det sger at fremme dannelse af transnationale virksomheder. hvis delggende flger for sektorens sm og mellemstore traditionelle virksomheder - svel i produktions- som i forarbejdningsdelen - er lette at forudsige .
<P>
Den nuvrende flles markedsordning m helt sikkert blive genstand for overvejelse .
Det er f.eks. ndvendigt at ndre tilbagetagelsesmekanismerne , eventuelt gennem en formindskelse af den del , der er bestemt til destruktion af fangst .
Mekanismen som sdan br imidlertid opretholdes ved , at der sker en styrkelse af den , og / eller der skabes andre indkomststtteordninger for producenterne , ligesom det ogs er ndvendigt at skabe sttteordninger for nedfrysning og industriel oplagring , sledes som fremgr af et ndringsforslag , som vi fremsatte til betnkningen af hr . McCartin .
<P>
Det er afgrende at bevare svel faststtelse af referencepriser som godtgrelsesordningen for tun .
Det er i denne sammenhng uacceptabelt , at den endnu ikke findes for sardiner , af hvilken grund vi genfremstter et ndringsforslag herom , som vi hber bliver vedtaget .
<P>
Kvalitet , oprindelse og produktions- og forarbejdningsvilkr m attesteres .
Der m tages srligt hensyn til de lokale markeder og disses forsyning , isr p grund af de positive virkninger , som dette kan have for de sm traditionelle kystfiskerflder .
Men der skal ligeledes tages hensyn til det forhold , at Den Europiske Union importerer ca .
60 % af det , som den konsumerer , og der skal ske sikring af de fllesskabsprodukter , op imod hvilke der ikke sttes kvalitet eller bliver produceret under socialt eller miljmssigt acceptable vilkr .
Den toldmssige nedrustning er ikke en uundgelighed i nye internationale aftaler , hvor sektorens interesser er blevet ofret , uden at der i det mindste er blevet garanteret gensidighed p omrdet .
<P>
I betnkningen , sdan som den allerede er blevet ndret - idet mange af de ndringsforslag , som vi forfgter , er blevet optaget - og man kan hbe , at den kan blive yderligere forbedret med denne diskussion i forsamlingen , vil Kommissionen , hvis den nsker det , kunne finde tilstrkkelig med ider til at ndre den nuvrende flles markedsordning for fiskerivarer uden at risikere sektorens bredygtighed .
Vi vil afvente de forslag til lovgivning , som De helt sikkert vil lade os komme i hnde endnu i indevrende r , fru kommissr .
<P>
Et ord om betnkningen om konservesindustrien , af hr . Daniel Suanzes-Carpegna .
Jeg vil kun bruge lidt tid p den , for det er faktisk en god betnkning .
Der er en god tekst , der , hvis dens forslag bliver fulgt , kan bidrage til at forbedre konservesindustriens vilkr .
De to ndringsforslag , som vi har fremsat til Deres betnkning , kre kollega , sigter mod at mindske rvareomkostningerne uden at udstte andre vigtige sektorer for risiko - som f.eks. olivenolie - og bidrage til at styrke producentorganisationerne , hvilket er afgrende , hvis der skal etableres gode partnerskaber mellem aktrer inden for den samme sektor .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , dette aftenmde om fiskeri har en melankolsk side .
Der ligner mere et akademisk mde end et parlamentarisk mde , fordi vi diskuterer tekster , som er analyserende tekster og ikke lovgivningsmssige tekster , og omkring disse mere akademiske tekster samles en rkke personer , som allerede kender hinanden meget , fordi vi er fiskeriets venner i Fllesskabet , men vi samles under nogle omstndigheder , som iflge udvalgets betnkninger er indledningen til sektorens forsvinden .
Jeg fr alts en flelse af , at det er en type diskussion , som vi om nogle r tnker p med vemod , som dengang vi stadig kunne tale om Fllesskabet fiskeri .
Og jeg vil isr henvise til Kommissionens meddelelse om udsigterne for EU ' s marked for fiskerivarer .
<P>
Og jeg mener , at det er en god betnkning , det er en betnkning , der er meget serist og redeligt udarbejdet , og desuden udfylder den sin funktion .
Det er en forudgende betnkning , udvalget har fastsat en frist indtil den 30 juni i r , det vil sige om en uge eller to , for modtagelse af referencer og synspunkter fra produktionssektorerne , de sociale aktrer osv . , og p basis af dette vil den uden tvivl fremstte lovgivningsforslag .
<P>
Jeg mener , at betnkningen er udarbejdet med stor redelighed , og at den afslrer sektorens problemer .
Det grundlggende problem , som er blevet nvnt af flere af de foregende talere , er , at 60 % af Fllesskabets forbrug af fiskerivarer er importvarer - Fllesskabet er kun selvforsynende med 40 % - og desuden er det en meget tydelig tendens , at hele Fllesskabets forbrug til sidst vil best i importerede varer .
Jeg mener , at det sandsynligvis ville vre en forsvarslinje .
<P>
Nogle gange er de nyheder , vi fr om fiskeri , drlige nyheder .
Nogle gange fr vi gode nyheder , men disse gode nyheder er ledsaget af en eller anden drlig nyhed .
F. eks. i aftalen den 8. juni trffer Ministerrdet ( fiskeri ) beslutning om forbud mod drivgarn , men det udsttes til den 31. december 2001 .
Og fra nu af og til den 31. december 2001 er der seks mneder i 1998 , 12 mneder i 1999 , 12 mneder i 2000 og 12 mneder i 2001 , s det er muligt , at der ikke er nogen fisk , som har undsluppet disse destruktionsmaskiner til fiskeri , nr forbuddet mod drivgarn endelig trder i kraft .
Men der er i det mindste en vilje til at standse denne drlige praksis .
<P>
Men nogle gang er de nyheder , vi fr , udelukkende drlige .
F.eks. har der i de sidste dage i den spanske presse vret nogle erklringer fra de marokkanske myndigheder , der siger , at de ikke vil forny fiskeriaftalen , og ikke bare at de ikke vil forny fiskeriaftalen med Den Europiske Union , men at de et r fr aftalen udlber , eller mere end et r fr tiden , vil stoppe en rkke fiskelicenser i et bestemt omrde , og det synes dermed som om , de ikke overholder deres forpligtelser over for Den Europiske Union , uden at jeg til dato har hrt om nogen reaktion fra Fllesskabets side .
Og det er en drlig nyhed uden formildende omstndigheder .
<P>
Og for at undg denne proces , vil jeg understrege de kommentarer , som formanden for vores Fiskeriudvalg , fru Fraga , har givet og konklusionerne i McCartin-betnkningen , som jeg mener , er en meget velovervejet og meget gennemarbejdet betnkning fra Fiskeriudvalget .
Og jeg gr kommissren opmrksom p punkt 14 , 15 , 16 , 17 og 21 .
I afsnittene fra 14 til 17 understreger betnkningen af McCartin behovet for at opretholde et beskyttelsessystem for Fllesskabets marked .
Det er rigtigt , at vi importerer flere og flere produkter , der ikke er fra Fllesskabet , men hvis vi snker den beskyttelse , vi har , samtidig med at de fordriver os fra fiskeomrderne , s inviterer vi dem til at fordrive os fra flere fiskeomrder .
P en eller anden mde er dette s tiltalende fiskerimarked i Fllesskabet den strste fjende for Fllesskabets producenter , fordi vi hele tiden bliver bedt om mere , fordi der hele tiden forlanges mere af os , og fordi vi hele tiden fr plagt flere begrnsninger .
Derfor er det vigtigt , at enhver indrmmelse inden for Verdenshandelsorganisationen , som Kommissionen forventer , bliver analyseret grundigt .
For det andet tales der i punkt 21 om blandede selskaber - blandede selskaber med fllesskabskapital - som er en mulig lsning i det tilflde , hvor fiskeriaftalerne ophrer , det er faktisk et omrde , der kan udvikles .
Det store sprgsml er dog : Hvad vil der ske med Agenda 2000 , og hvilke midler vil fiskerisektoren rde over efter perioden 2000-2006 ?
Kan udvalget regne med , at der er midler nok til at sttte f.eks. de blandede selskaber og til at sttte alle de foranstaltninger , som nvnes i fllesskabsbetnkningen .
<P>
Kort sagt , hr. formand , vil jeg takke udvalget , som har lavet den , jeg vil ogs takke hr . McCartin for hans arbejde , og jeg kan sige , at vi afventer den anden del af denne betnkning , som uden tvivl vil komme meget snart med konkrete forslag og med nye initiativer fra udvalget .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske de fem ordfrere , og jeg vil hovedsagelig koncentere mig om betnkningen om markedet for fiskerivarer af hr . McCartin .
<P>
Jeg mener , at udvalget har lavet en god analyse , og vi burde tnke at , ligesom vi har en flles landbrugspolitik , som har til forml at sikre stabiliteten p landbrugsmarkederne og landmndendes indtgt , s skulle vi med henblik p problemerne i fiskerisektoren sge opfindsomme lsninger , som ogs strber efter en flles fiskeripolitik , som sikrer en vis stabilitet p markedet og fiskernes indtgt .
<P>
For vi har nogle midler , der er f , og problemerne hober sig op .
Lad mig give et eksempel : For fisk som kulmulen , betalte man for 11-12 r siden lidt over 400 pesetas pr. kilo ( ECU 2 , 5 pr. kilo ) i havnene , tolv r senere betaler man stadig den samme pris , mens udgifterne til gasolie , fiskernes udgifter , er steget forfrdeligt ...
Dette frer i virkeligheden til en dynamik , der kan ende med at bringe selve fiskerisektorens overlevelse i fare .
<P>
I den sammenhng understreges behovet for at fjerne eller mindske tendensen til bortfald af told i punkt 14 i betnkningen af McCartin .
Vi m trffe foranstaltninger , sledes at Kommissionen , samtidig med at de internationale forpligtelser overholdes , kan beskytte vores sektor mest muligt .
<P>
Punkt 16 er ogs meget vigtigt i det omfang , vi skal stille nogle sociale minimumskrav til dem , der konkurrerer med os , inden for rammerne af de foranstaltninger som ILO forlanger , miljhensyn over for fiskeressourcerne og p den anden side nogle sanitre forhold og kvalitetsforhold , der som et minimum kan sidestilles med vores varers .
<P>
Jeg mener , at vi er forpligtede til at sikre opretholdelsen af Fllesskabets fiskerisektor - og jeg er bevidst om den forskel , der er p den og p landbrugssektoren : Vi taler om et marked , der har brug for eksterne fiskeressourcer for at klare forsyningen - men vi m sge opfindsomme lsninger i den henseende .
<P>
Jeg vil ganske enkelt slutte med ogs at sige , at det er vigtigt , at vi p markedet lgger vgt p behovet for at undg svig , og jeg slutter af med to korte advarsler om tunfilet fra landene i Fllesskabets generelle prferencesystem og det mulige bedrageri p Flleskabets marked med torsk fra f.eks. Rusland via aftaler med andre lande .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , at den metode , som Kommissionen har valgt , er en rigtig metode . Ved at stte denne meddelelse til debat , srger Kommissionen for , at bde Parlamentet , de forskellige sektorer og Rdet kan yde deres bidrag til det , der skal udgre det efterflgende lovgivningsinitiativ .
<P>
Men jeg vil gerne her fremhve et aspekt , som er blevet omtalt i hr .
McCartins betnkning , en betnkning , der giver et fremragende bidrag til denne debat , nemlig sprgsmlet om tredjelandes farvande , en problematik , som hr . Medina Ortega s udmrket har gjort til genstand for nogle tanker , som vi afgjort m tage med i vores overvejelser , da , som han s udmrket har sagt det her , forbruget af fiskevarer i Den Europiske Union ogs udgr en attraktiv markedsfaktor , men som skaber vanskeligheder for opnelse af fiskekvoter .
<P>
Med hensyn til Kommissionens dokument vil jeg gerne pege p nogle forholdsregler , som jeg mener er vigtige .
For det frste vil jeg vedrrende sardiner - og ogs i relation til den fremragende betnkning om konservesindustrien - gerne holde fast ved det , der er blevet sagt om behovet for en godtgrelsesordning for sardinindustrien .
Derfor er det vigtigt , at gives sttte til nedfrysning og oplagring af denne fisk ( og det ville ogs vre en mde til at regulere markedet ) , en sttte , der skal styres via den mngde sardiner , som producentorganisationerne kber over tilbagetagelsesprisen .
Jeg gr endvidere ind for :
<P>
en prmie for de mngder , som producentorganisationerne afleverer til industrien iflge kontrakt , fordi vi anser det for afgrende , at sektoren har strke og aktive organisationer ; -mulighed for at opbygge organisationer p tvrs af brancherne ; -opvurdering af oprindelsesbetegnelser , kvalitetsangivelser , navnlig gennem reklamekampagner p basis af oprindelsesbetegnelse ; -ndvendigheden af at respektere princippet om fllesskabsprference i fdevarehjlp ; -samt finansiel sttte til midlertidig eller endegyldig indstilling af industrielle driftsenheder , den eneste mde til at undg yderst negative sociale virkninger oven i den srdeles elendige situation , som visse omrder , der er meget afhngige af fiskeri , allerede befinder sig i.Og til slut vil jeg gerne fremhve flgende : Denne reform vil koste flere penge .
Det m man vre klar over .
Det vil mindst udgre yderligere 30 mecu / r .
Det er et punkt , som Parlamentet ogs m have med i sine overvejelser .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , emnerne i betnkningen af Varela , som jeg navnlig vil komme ind p , er talrige og alt i alt behandlet p en god mde , med nogle efter min mening fornuftige lsninger i de fleste tilflde .
Der nvnes dog ikke noget om de internationale handelsaftaler eller problemerne i forbindelse med den gradvise reduktion af toldbeskyttelsen .
Da de rvarer , der produceres i Fllesskabet , er utilstrkkelige , er det dog efter min mening ndvendigt dels at sikre forsyningen af forarbejdningsindustrien til de internationale markedspriser , og dels at forhindre , at man som flge af bilaterale samarbejdsaftaler bliver ndt til totalt at afskaffe toldsatserne for frdigvarer for at gre det muligt at indg en fiskeriaftale , som f.eks. aftalen med Marokko .
<P>
Det er netop disse toldfordele , som man gav Marokko , der i hj grad har vret en medvirkende rsag til lukningen af mange fabrikker i den italienske sardinkonservesindustri .
Vi vil gerne undg , at tunkonservesindustrien kommer til at lide samme skbne . Det er nemlig meget sandsynligt , at dette bliver tilfldet , hvis man ndrer den nuvrende ordning , iflge hvilken landene under Fllesskabets prferenceordning kan importere frosne tunfileter uden told .
Jeg mener derfor , at det vil vre meget nyttigt med en indgende undersgelse af konsekvenserne af de skaldte uregelmssige tariffer , herunder den tarif , der glder for importen af loins , der i modstning til den generelle regel behandles som en frdigvare .
<P>
Hvad resten angr , s gr ordfreren ret i bl.a. at bede om et effektivt system til at kontrollere importen af konserves fra tredjelandene og produkternes oprindelse ; om en resolut kvalitetspolitik , der skal ledsages af en passende reklamekampagne , og om at Fllesskabets konserves bliver erklret for at vre flsomme varer , s der kan ydes udligningssttte til tun- og sardinsektoren .
Disse sektorer har en hj grad af arbejdskraft og ligger ofte i de svagest stillede regioner , og de er derfor vigtige i forbindelse med Den Europiske Unions beskftigelsespolitik .
<SPEAKER ID=267 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg tror , at den debat , vi har haft her endnu en gang understreger denne sektors kompleksitet og de mange forbindelser mellem dens elementer .
F.eks. har mange i lbet af denne debat fortalt mig , at man burde udvikle anvendelsen af dambrug ikke kun i EU , men ogs i tredjelandene , og dermed ogs i vores bilaterale aftaler .
Det er udmrket bortset fra , at man for at producere fisk i dambrug skal bruge fiskemel .
Hvis jeg vender tilbage til den debat , vi gennemfrte for knap halvanden time siden om fisk , der ikke er egnet til forbrug , vil vi komme til visse modstninger .
<P>
Jeg siger dette simpelthen fordi jeg under den debat , jeg netop har hrt , har fundet de samme to tendenser , der bl.a. findes i Rdet , men ogs i fiskerisektoren , dog med en fllesnvner , hvis jeg har forstet Deres udmrkede betnkning ret , hr. ordfrer .
Denne fllesnvner vedrrer ndvendigheden af et strre engagement fra de offentlige myndigheder til fordel for ikke kun en overgang til en mere ansvarlig fiskerisektor , men ogs en sttte til sektoren s den kan tilpasse sig de nye konomiske , handelsmssige og sanitre betingelser .
S hvis jeg har forstet ret , er vi enige om at det er vigtigt at styrke organisationen af alle interesserede parter og give dem strre adgang til nyskabelser .
<P>
Det vil alts sige en styrkelse af aktrerne i sektoren og i hele branchen .
Men jeg stiller Dem s et sprgsml , som flere af Dem allerede har stillet .
Hvad s med kvalitetspolitikken eller de andre forslag , som er lagt frem , ssom forslaget om oprindelseskontrol ?
Det er muligt , men vi skal ogs kunne gennemfre kontrollen .
Og jeg gr Parlamentet opmrksomt p , at vi allerede i dag har svrt ved p trovrdig vis at gennemfre reglerne om minimumsstrrelser .
S hvis dette er den nskede fremgangsmde , skal vi - og jeg tror , det var et sprgsml fra McKenna - tnke p overvgnings- og kontrolbetingelser .
<P>
Visse parlamentsmedlemmer har anmodet Kommissionen om nye undersgelser , nye analyser osv .
Jeg vil ganske enkelt sige , at denne debat har varet fra 1996 , at der har vret afholdt to seminarer med Parlamentet i Quimper og Haag , at dette arbejde fortstter i de pgldende tjenestegrene og i samarbejde med Parlamentet , at vi har hrt alles bidrag , at der ogs har vret afholdt flere regionale mder med reprsentanter fra sektoren og , at tiden nu er inde for Kommissionen til at uddrage konklusionerne og drfte en lovtekst , som skal klargre mange ting .
Tiden er inde for mig til at overholde det lfte , jeg gav om at fremlgge et forslag , som ndvendigvis vil blive omstridt fordi det er umuligt at behage alle .
<P>
F.eks. er der igen i denne debat fremsat flere forslag , som ikke ndvendigvis har relation til det sprgsml , vi behandler .
For p fiskeriomrdet er det altid sdan , at s snart man bner en debat om et specifikt aspekt , debatterer man mange aspekter .
F.eks. hvad angr de konomiske ressourcer .
Jeg ved ikke , hvilke ressourcer vi vil have , ikke mere end De gr .
Hvordan vil EU  s budgetbevillinger se ud for perioden 2000-2006 ?
Jeg ved ikke mere end De gr .
Som De ved , er det i princippet ikke p mit niveau , at man fastlgger budgetbevillinger .
<P>
Der er helt klart visse problemer i forbindelse med tredjelandene , som flere af talerne har refereret til .
Jeg tager erklringerne fra Marokko , som ikke lngere vil opretholde fiskeriaftalen , til efterretning .
Det er efter min mening ikke noget nyt .
I vrigt opstr der i mellemtiden nye kontakter .
Derfor ville jeg nogle gange nske , der var lidt mere orden og disciplin , nr Kommissionen er eneste kompetente institution til at forhandle fiskeriaftaler .
Jeg har ikke specielt brug for hjlp .
Jeg ville bare gerne undg at vre generet af tilstedevrelsen af f.eks. EU-virksomheder , uden at nvne navne , der har private aftaler med tredjelande , som jeg har mandat til at forhandle med .
Jeg ville ogs nske , at medlemsstaterne indimellem ville huske , at kompetencen til forhandling af fiskeriaftaler er en EU-kompetence .
<P>
Det er sandt , at forvirring ikke hjlper nogen .
Jeg gr her et lille sidespring , men vi har netop haft en debat , som ogs indeholdt en hel del sidespring .
<P>
Jeg har i denne debat fundet to tendenser , som fra nu af er typiske og traditionelle og to ml , som nogle gange er modstninger .
Der er p den ene side dem , der mener , at overensstemmelse med den flles handelspolitik p dette omrde er en prioritet , og som alts har et specielt syn p intern politik , og p den anden side dem , som jeg ogs har hrt her i Parlamentet , som derimod vil styrke den interne politiks betydning hvad angr markedet .
Kommissionen skal inden rets udgang finde en lsning og fremlgge et forslag , som jeg er helt sikker p , ikke vil behage alle .
<P>
Endnu en bemrkning til Varela-initiativbetnkningen .
Der er trods alt overensstemmende punkter mellem Varela-betnkningen og McCartin-betnkningen .
De understreger begge to , f.eks. , vigtigheden af strengt at overholde de sanitre normer .
Det er et vigtigt element ogs i forbindelse med handelspolitik .
Jeg minder i vrigt i den forbindelse om , at der kun findes fire eller fem sanitre inspektrer i EU .
Jeg har allerede sagt dette , men jeg ville blot minde om det i dag .
<P>
Der er ogs andre fllesnvnere .
F.eks. oprettelsen af mekanismer , der gr det muligt at styrke foreningerne og de forskellige aktrer i sektoren .
Men bortset fra disse fllesnvnere , er der ogs visse analyser og forslag , som forekommer mig , hr , Varela , srligt dramatiske eller pessimistiske .
For selvom det er sandt , at visse virksomheder , som vi i vrigt kender , ikke har kunnet imdeg konkurrencen fra tredjelandene , br vi ogs prcisere , at visse af disse virksomheder for at vre rlige , var forldede og at importen kun har fremskyndet en uundgelige proces .
Det sker i vrigt , at de implicerede parter erkender dette .
<P>
Derudover skal jeg minde om , at Kommissionen allerede har indfrt normer for kommercialisering af tun og sardin p konserves , for dermed at garantere gennemsigtighed i handelstransaktionerne i denne sektor og alt dette for forbrugernes skyld .
Der findes dermed rimeligt klare kriterier , som allerede er gennemfrt for sardiner og tun .
Men problemet er , at man anmoder mig om en srlig sttte til denne sektor , og praktisk talt til skade for de vrige sektorer .
Jeg br derfor meddele , at denne sektor allerede har opnet store konomiske tilskud fra EU i forhold til andre .
Det er i vrigt sandt , at medlemsstaterne i 1995 selv besluttede ikke at forlnge kompensationsmekanismen til fordel for sardinen , netop fordi der blandt aktrerne og medlemsstaterne ikke lngere var politisk vilje til at forfordele andre sektorer efter alt det , man allerede havde gjort .
Medlemsstaterne kan p deres niveau , hvis de nsker det , privilegere denne sektor , hvis de vurderer det ndvendigt for deres land , naturligvis med sttte fra sturkturfondene , som ligger under deres kompetence .
<P>
Tillad mig i denne forbindelse at understrege , at selv denne sttte , som allerede er udbetalt , eller som vil blive udbetalt i fremtiden , og som er fastlagt af medlemsstaterne , ikke fritager denne sektor for et bidrag til nyskabelser for dermed at rette kommercialiseringen mod mervrdiprodukter , der er et udtryk for EU-teknologi snarere end mod basisprodukter , der ikke anvender avanceret teknologi og som dermed er offer for konkurrencen fra tredjelandene , hvor lnomkostningerne selvflgelig er langt lavere .
<P>
Det er hovedlinjerne p dette omrde .
Men hvad angr sttte til kompensationer , m jeg minde hr . Varela om , at den allerede er blevet afslet af medlemsstaterne i 1995 .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Mine damer og herrer , vi er net til slutningen af denne forhandling med stor forsinkelse i forhold til det planlagte tidspunkt .
Hr . Varela beder om ordet som ordfrer , og han fr det i hjst et minut .
<SPEAKER ID=269 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , kommissren bad om , at vi ikke hjalp hende , men at vi i det mindste ikke lagde hindringer i vejen for hendes arbejde .
Og med hensyn til industriens konkurrenceevne , som vi taler om , vil jeg sige til hende , at det er klart , at der er nogle , som ikke er konkurrencedygtige , men det , vi beder om , er , at der ikke lgges dem hindringer i vejen .
Og jeg har nvnt , at nogle aftaler er hindringer , og det er det , vi siger .
Og hvis der er sanitre foranstaltninger men f inspektrer , som De sagde , beder vi om , at der oprettes et netvrk af specialiserede laboratorier til kontrol .
De kan oprettes af landene selv , men det skal vre p grundlag af et forslag fra Den Europiske Union .
Der findes konkrete foranstaltninger , fru kommissr , konkrete foranstaltninger , som vi beder om .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Varela .
<P>
Forhandlingen er afsluttet med stor forsinkelse i forhold til det planlagte tidspunkt , og jeg taler for os alle , nr jeg takker Parlamentets tjenestegrene og tolkekabinerne for det overarbejde , vi har pdraget dem , p en arbejdsdag , der allerede i sig selv er meget anstrengende .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.55 )
