<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , jeg vil gerne anmode om ogs at blive anfrt som ordfrer for udtalelsen fra Landbrugsudvalget i protokollen under punktet vedrrende det 5. rammeprogram .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil vi foranledige , fru Schierhuber !
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , mit navn fremgr ikke af listen over medlemmer , der var til stede ved formiddagens afstemning kl . 9.00 , selvom jeg har meddelt Prsidiet , jeg var til stede , og at jeg har stemt for anmodningen om anvendelse af uopsttelighedsproceduren p forslag til forordning om olivenolie .
Jeg vil derfor gerne have , at der sker den ndvendige berigtigelse .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det bliver noteret og korrigeret .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , det fremgr af grsdagens protokol , at jeg stemte for i forbindelse med ndringsforslag nr . 4 af hr .
Berend , mens jeg rent faktisk stemte imod . Det vil jeg gerne have rettet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det vil vi korrigere .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , jeg vil gerne have , at min tilstedevrelse igr fremgr af protokollen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det vil ogs blive korrigeret .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg ville gerne vide , om formandskabet har ladet sig misbruge , eller om det godt ved , hvilken udstilling der vises ved indgangen til sal nr . 100 , om sudetertyskerne ?
<P>
Det er en hvngerrig udstilling , der falder sammen med en kampagne , som kres netop nu , isr i Bayern , af den tyske ultra hjreflj .
<P>
Jeg mener ikke , vi kan tolerere , at vi inden for vores mure har en udstilling , der taler nostalgisk om grnserne i 1938 .
Det vil jeg gerne have en nrmere forklaring p .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , der er iflge det , jeg ved , sket flgende fejl under forberedelsen af denne udstilling : De , der har tilrettelagt udstillingen , har anvendt gamle prospekter p fransk og tysk fra 80 ' erne .
P dt punkt har De ret , det burde ikke vre sket .
Men det blev der ogs , som det blev bemrket , rettet op p omgende .
Jeg var selv til stede ved bningen af udstillingen i gr .
Den tidligere formand Hnsch sagde i forbindelse med udstillingen , at vi betragter den med tanke p , at ogs tyskere og tjekker igen skal blive venner i et forenet Europa .
Og i den forstand mener jeg , at det skal accepteres , at denne udstilling ogs bliver vist i vores hus .
<P>
Jeg hber , at De accepterer denne forklaring , og at vi nu kan g over til dagsordenen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , jeg var ogs til stede ved bningen af udstillingen i gr , og jeg vil gerne understrege , at hr .
Hnsch ikke kun sagde det , De nu sagde , men at han ogs udtrykkeligt sagde noget , som efter min mening er meget vigtigere for den aktuelle debat , nemlig at diskussionen om Benes-dekreterne ikke kan vre nogen som helst form for forhndsbetingelse for de tiltrdelsesforhandlinger , vi frer med Tjekkiet for tiden .
Og det forekommer mig at vre det politisk set allervigtigste punkt !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , da sprgsmlet om udstillinger er bragt p bane , vil jeg gerne via Dem anmode om , at kvstorerne og Prsidiet ser p , hvordan Europa-Parlamentet bde her i Strasbourg og i Bruxelles bruges til nogle af de mest latterlige udstillinger - kommercielle begivenheder , der fr os til at fremst mere som en basar end som et Parlament .
<P>
Min gruppe afbrydes ofte ikke blot af udstillinger lige uden for vrelse 100 men ogs af de tilhrende stjende receptioner .
I gr var der trompeter og basuner lige uden for vores mdelokale .
Stedet er ved at blive til en cirkus , og det m hre op .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Vi har godt nok strenge regler , men vi br alligevel gennemg dem .
Det vil jeg ogs give videre , og s vil vi undersge , om der skal indfres nye regler her .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Fru formand , vedrrende en anden sag , jeg m anmode om Deres hjlp og via Dem om hr . Gil-Robles ' hjlp .
<P>
I mit land er der opstet stort rre om en forkert meddelelse , der vedrrer EuropaParlamentet .
I den nederlandske presse cirkulerer der en meddelelse om , at EuropaParlamentet skulle have foreslet , at medlemmerne skal have en ln p mellem 9.000 og ECU 13.000. I gr aftes spurgte det nederlandske fjernsyn flere medlemmer af det nederlandske parlament om deres mening herom , og de har alle udtalt , at det er en stor skandale , at Europa-Parlamentet forlanger en sdan ln .
<P>
Fru formand , vi ved alle , at Parlamentet ikke har fremsat dette forslag , og at der overhovedet ikke ligger et sdant forslag p bordet fra noget som helst organ .
Jeg gr mig store bekymringer om den negative presse i mit land , der ikke altid er baseret p tilstrkkeligt verificerede data .
<P>
Jeg vil via Dem , fru formand , anmode om , at Europa-Parlamentets formand fremkommer med et officielt dementi til den nederlandske presse , sledes at den slags negative og meget skadelige meddelelser kan undgs i fremtiden .
Jeg er Dem taknemlig for Deres hjlp .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr. de Vries , det vil jeg give videre .
I vrigt har De jo selv sagt , at det ikke str i forslaget .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
I tilslutning til det som hr .
De Vries har sagt , str der i en telex fra det officielle belgiske presseagentur Belga , at en ln p mellem ECU 9.000 og 12.000 , BF 366.000 og 488.000 pr. mned hrer til mulighederne , det str der i et brev fra formanden for arbejdsgruppen til formanden for Parlamentet , Jos Mara GilRobles .
Brevets indhold er sivet ud inden emnet er blevet behandlet af Parlamentets Prsidium .
Jeg henstiller til Dem , fru formand , at Parlamentets Prsidium jeblikkeligt bengter dette og meddeler , at der ikke er taget nogen beslutning , og at dette forslag kun forekommer i en betnkning fra en arbejdsgruppe , og at Prsidiet ikke har fremsat noget forslag herom .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Martens , dette punkt str p Prsidiets dagsorden i eftermiddag .
Jeg vil fremfre det dr .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Anastasopoulos">
Fru formand , bde De og alle de medlemmer , der er med i Prsidiet , ved udmrket , at der ikke er truffet nogen afgrelse overhovedet , og at der ikke er fremfrt noget forslag indtil dette jeblik , hvor vi debatterer .
Flgelig er alt dette ikke andet end rygter .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg vil i princippet tilslutte mig det som hr . De Vries og hr .
Martens har sagt . Men jeg vil advare Dem p t punkt .
Mellem udsivningen af denne ukorrekte meddelelse og Prsidiets reaktion er der get tre dage .
P det nederlandske fjernsyn og i de nederlandske medier spredes der nu i tre dage forkerte meddelelser , der ikke er til at ndre i vor tids mediecirkus .
Det er et stort problem .
Efter min mening skal Parlamentets informationstjeneste umiddelbart reagere p den slags sager og ikke lade tingene g deres gang i en hel uge , s vi bliver forfulgt med alle mulige forslag , der ikke er i overensstemmelse med sandheden .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , kolleger , det er rigtigt , at der ikke i noget organ i Europa-Parlamentet er truffet nogen beslutning om vedtgten for Europa-Parlamentets medlemmer eller om , hvad lnnen eventuelt skal vre .
Det viser sig dog , og p det punkt er meddelelsen fra Belga korrekt , at der findes en flgeskrivelse , hvori der nvnes tal om en eventuel ln p mellem ECU 9.000 og 12.000. Disse tal str sledes i en flgeskrivelse , og den er benbart sivet ud .
S i den henseende skal vi stte prikken over i ' et , der findes ingen beslutning .
Der findes forslag , og der er en flgeskrivelse , der giver anledning til denne form for fortolkning .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , sdanne rygter er meget skadelige for Parlamentet .
De tal , som fru Aelvoet citerer , er bestemt ikke et forslag om en lnforhjelse , og hun gr uret i at insinuere , at nogen her i Parlamentet fremstter forslag p dette omrde .
Jeg er meget ked af , at David Martin , der ledede mdet i arbejdsgruppen for Prsidiet , ikke er til stede og kan forklare situationen offentligt .
Det er et tendentist synspunkt , som fru Aelvoet netop har fremsat , og det er lige prcis sdanne ting , der skader os i medierne i Den Europiske Union .
<P>
)
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Green , det vil jeg sige flgende til : Fru Aelvoet har sagt , at der ikke foreligger nogen parlamentsbeslutning .
Der foreligger ikke nogen aktuel beslutning .
Der foreligger en gammel parlamentsbeslutning om at udarbejde en vedtgt , og vi har , som De ved , mandatet i Amsterdam-traktaten , som endnu ikke er ratificeret fuldt ud .
Der blev nedsat en arbejdsgruppe i Prsidiet , der ogs tller parlamentsmedlemmer fra forskellige udvalg .
Denne arbejdsgruppe har fremsat et forslag , som Prsidiet modtog denne uge .
Der har hidtil ikke foreligget nogen beslutninger , og dette forslag indeholder intet i dn retning , alts intet om det , der blev sagt her vedrrende diternes strrelse .
Der er virkelig ingen grund til at give indtryk af , at det er tilfldet .
<P>
Vi vil bruge den ndvendige tid til at forberede en vedtgt i Prsidiet og selvflgelig i de kompetente udvalg i Parlamentet samt i plenarforsamlingen selv , sdan som det br gres , nemlig p et solidt grundlag .
Det vil ikke blive gjort overilet , der vil blive forhandlet ordentligt .
Jeg tror ikke , der findes nogen her i Parlamentet , som ikke mener , at der hrer en flles vedtgt til en flles valgret , som vi jo vedtager i nste mdeuge i juli .
<P>
Hvad der nu er kommet ud p forhnd , eller hvis der er blevet citeret noget fra nogle breve , som slet ikke str i brevene ...
<P>
( Tilrb ) ...
det sker desvrre .
Jeg vil fremfre det p Prsidiets mde i eftermiddag , og jeg vil g kraftigt ind for , at vi s afgiver en tilsvarende erklring , som understreger det , og som fjerner misforstelserne .
<CHAPTER ID=2>
Mdekalender 1999
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hvad mdekalenderen for 1999 angr , foreslr jeg , at afstemningen udskydes til torsdag middag - De ved , at vi allerede debatterede det i gr - s vi har udtalelsen fra Den Juridiske Tjeneste om antageligheden af ndringsforslagene , som gr ud p at rykke mdeperioden i juli frem .
Det drejer sig i den forbindelse om , at mdet skal rykkes en uge frem . Da der er tale om et konstituerende mde , skal det frst undersges , om det er juridisk lovligt .
<P>
Er der nogen indvendinger mod dette forslag ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Fredsprocessen i Mellemsten
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens erklringer om fredsprocessen i Mellemsten med efterflgende forhandling .
<SPEAKER ID=26 NAME="Henderson">
Fru formand , tak fordi De giver mig mulighed for at bne forhandlingen om fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Den Europiske Union er fortsat dybt bekymret over den vedvarende hrknude i fredsprocessen i Mellemsten samt over den deraf flgende trussel mod den regionale stabilitet , og det afspejles i hj grad i konklusionerne p topmdet i Cardiff , der sluttede i gr .
Parterne m vise mod og fremsynethed i deres strben efter fred p baggrund af de principper , man blev enige om i Madrid og Oslo , specielt det vsentlige princip om land for fred , der er indarbejdet i De Forenede Nationers Sikkerhedsrds resolutioner 248 og 338 .
<P>
Union er fortsat forpligtet af sine principbeslutninger vedrrende fredsprocessen , sdan som det fremgr af tidligere erklringer , specielt opfordringen til fred i Mellemsten , som blev udsendt i Amsterdam i juni 1997 .
Disse principper blev bekrftet i Luxembourg i december 1997 som vrende de vsentligste retningslinjer for en EUpolitik , der skal fremme udviklingen og genskabe tilliden mellem parterne .
<P>
Den Europiske Union har intensiveret bestrbelserne p at hjlpe parterne med at lse denne hrknude ved at spille en stadig strre rolle i fredsprocessen .
Den britiske premierminister deltog som formand for det Europiske Rd i drftelserne mellem premierminister Netanyahu , prsident Arafat og Madeleine Albright i London i maj .
Den Europiske Union deltog i forhandlingerne om forelbige konomiske sprgsml fr og under premierministerens besg i regionen fra den 17. til den 21. april .
Den britiske udenrigsminister besgte ogs regionen fra den 15. til den 18. marts i sin egenskab af formand .
Den Europiske Union har ogs udarbejdet en flles erklring med palstinenserne om sikkerhedssamarbejde , og den er i frd med at ivrkstte et terroristbekmpende hjlpeprogram for at bist palstinenserne .
Vores srlige udsending , ambassadr Moratinos , har spillet en vsentlig rolle i denne indsats og han fortstter bestrbelserne p at lukke klfterne og fremskynde fredsprocessen .
<P>
Den Europiske Union har udvidet samarbejdet med USA om fredsprocessen .
Den sttter p det kraftigste USA ' s bestrbelser p at f parterne til at n til enighed om en pakke , der kan bane vejen for en genbning af de endelige statusforhandlinger .
Den Europiske Union glder sig over den palstinensiske accept af disse forslag , og den har bedt den israelske regering om at komme med et klart og positivt svar .
<P>
Unionens dybtgende forpligtelse til at fremme freden i regionen afspejles i omfanget af dens konomiske sttte til fredsprocessen .
Fra 1993 til 1997 gav Unionen og dens medlemsstater omkring ECU 1 , 68 milliarder i bistand til palstinenserne og til de Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstinaflygtninge .
Unionens udenrigsministre blev p rdsmdet for almindelige anliggender den 23. februar enige om at forny Fllesskabets hjlpepakke til palstinenserne , nr den udlber ved udgangen af dette r .
<P>
Tomlinson-betnkningen om en ny forordning fra Rdet om en udvidelse af dette hjlpeprogram , som er udarbejdet af hr . Tomlinson , viser en forstelse for , hvor vigtig denne bistand har vret og fortsat vil vre for en fortsttelse af fredsprocessen .
Den klarlgger retsgrundlaget for de forskellige facetter af bistanden og afspejler behovet for at se p de behov , der fortsat findes efter udlbet af de to r , som hjlpeprogrammet er blevet forlnget med .
<P>
Gennem den formelle dialog med Israel har Unionen ogs arbejdet hrdt med sprgsmlet for at forbedre den palstinensiske konomi , specielt med henblik p at sikre fri bevgelighed for varer og personer .
Formandskabet og ambassadr Moratinos har taget initiativ til at styrke denne dialog .
I en meddelelse fra Europa-Kommissionen for nylig foreslog man en kumulation for oprindelsesregler mellem Israel og dens naboer inklusive Vestbredden og Gaza-striben , s eksporten af produkter til Den Europiske Union , vil vre konomisk fordelagtig for alle parter .
<P>
Kommissionen har ogs offentliggjort en anden meddelelse vedrrende implementering af aftalen mellem Den Europiske Union og Israel .
I den rejses der komplekse juridiske , politiske og tekniske sprgsml , herunder status for produkter , der stammer fra israelske bosttelser .
Disse sprgsml vil blive diskuteret med Israel og undersgt af Rdet i de kommende uger .
<P>
Mens vi har fokuseret p at fremme fredsprocessen mellem Palstina og Israel , er Den Europiske Union fortsat bekymret over de manglende fremskridt i forholdet mellem Syrien og Libanon .
Der er behov for en fortsat indsats for at bringe fornyet liv i disse forhandlinger samt for , at parterne er fleksible nok til at genoptage forhandlingerne , og det vil vre vores primre ml i den kommende periode .
<SPEAKER ID=27 NAME="Marn">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , til trods for USA ' s og EU ' s fortsatte indsats p alle niveauer har fredsprocessen i Mellemsten stet fuldstndig i stampe i nsten halvandet r . Det er korrekt , som hr .
Henderson sagde , at Den Europiske Union under det britiske formandskab har get sin sttte til den amerikanske indsats for at mgle en aftale .
<P>
Selvom USA og Den Europiske Union af og til har forskellige indstillinger til enkelte vigtige sprgsml i fredsprocessen , er de dog enige p et afgrende punkt : p dette vanskelige tidspunkt er det ndvendigt at forene krfterne for at viderefre fredsprocessen .
I denne henseende viste den britiske premierminister , hr . Blair ' s , besg i omrdet i april netop den alvorlige karakter af krisen i fredsprocessen .
Et mrkbart resultat af dette besg var mdet , som fandt sted i London den 4.-5. maj mellem amerikanere , palstinensere , israelitter og formandskabet for Den Europiske Union .
Desvrre opnede man ikke med mde at lse problemet med de udestende tekniske sprgsml : lufthavnen og havnen i Gaza , den frie passage mellem Vestbredden og Gazastriben , og dermed hele tidsplanen for den flles dialog , som dette Parlament har udmrket kendskab til .
<P>
Som De ved , str fredsprocessen stadig stille , hvilket efter mdet i London endda medfrte , at selve Prsident Clinton mtte aflyse trepartstopmdet i Washington p grund af den manglende israelske accept af det amerikanske kompromisforslag .
<P>
Her deler vi fuldstndig hr . Hendersons synspunkt .
Det er ikke muligt at skabe nogen reel og trovrdig fremgang , uden at alle de frit forhandlede og af parterne underskrevne aftaler overholdes , og uden at de principper , som fredsprocessen er baseret p , respekteres , og her grundlggende princippet om " Fred i omrde efter omrde  .
<P>
De seneste voldsomme hndelser og de nylige israelske initiativer , der endnu en gang angr bosttelser , viser , hvor ustadig situationen er , og hvor presserende det er , at parterne accepterer det amerikanske forslag , som allerede i sig selv er et minimumsforslag hvad angr den fornyede israelske tilstedevrelse p Vestbredden .
<P>
Til trods for sine forbehold har de palestinske myndigheder formelt udtrykt sin principielle enighed med det amerikanske forslag .
Det phviler efter Kommissionens mening ministerprsident Netanyahu at udvise den fleksibilitet , som er ndvendig for at konsolidere fredsprocessen s hurtigt som muligt samt at acceptere USA ' s forslag , som jeg holder fast p er et mininmumsforslag , men som i dag er det eneste realistiske forslag til igen at kunne n et skridt videre mod freden .
<P>
Endelig har den europiske holdning til fredsprocessen ikke ndret sig , og af konklusionerne fra EU-topmdet i Cardiff kan De konstatere - nr man i Parlamentet uddeler den beslutning , som statscheferne og premierministrene vedtog - at Unionen endda punkt for punkt har genbekrftet oplg fra Venedig , Luxembourg , Amsterdam , som naturligvis blev bekrftet p EU-topmdet i Cardiff .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne gre rede for min gruppes holdning til dette vanskelige og delikate emne ved hjlp af ti punkter .
For det frste : Vi gr fuldt ud ind for Oslo-fredsprocessen .
Den kommer vi ikke uden om .
Den skal overholdes , og vi nsker - som formanden for Rdet ogs nvnte - fremskridt i forholdet til Syrien og Libanon samt fredsaftaler med de to lande .
Desvrre lader det til , at modet igen har forladt den israelske regering , som er begyndt at indtage en mere fredelig holdning , isr hvad Libanon angr .
<P>
For det andet : Den Europiske Union er en del af fredsprocessen .
Den lader vi os ikke fortrnge ud af , for gennem vores politiske , moralske og konomiske engagement er vi en del af denne fredsproces .
Vi nsker ikke at indg i eller udfylde dette engagement i stedet for USA , men derimod med USA som en uundvrlig partner i fredsprocessen .
<P>
For det tredje : Europa bebrejdes nogle gange , at det blander sig i anliggender , som ikke angr det .
Nej , vi blander os ikke i fremmede anliggender , vi blander os i vores egne anliggender !
Med den israelske regerings afbrydelse af fredsprocessen er det gode naboskab mellem Europa og de andre lande i middelhavsomrdet delagt .
Det vgrer vi os med rette mod , for Barcelona-processen er en uhyre vigtig proces for hele middelhavsomrdet , ogs for Europa , og den m ikke delgges .
<P>
For det fjerde : Vi anerkender fuldt ud og uindskrnket Israels ret til at eksistere og landets ret til maksimal sikkerhed .
Vi har derfor ikke forstelse for terroren .
Men terroren skal bekmpes ved dens politiske , konomiske og sociale rod , og sikkerheden m ikke vre noget pskud for ikke at fortstte fredsprocessen .
Tvrtimod , vi opfordrer den israelske regering til at gre alt for , at den med sin holdning ikke ligefrem fremmer terroristiske eller radikale bevgelser i Mellemsten .
<P>
For det femte : Den Europiske Union skal fortstte sin politik til styrkelse af den konomiske infrastruktur i de palstinensiske omrder .
Lufthavnen er frdig , de palstinensiske myndigheder har lovet og sagt ja til at inddrage Israel i overvejelserne vedrrende sikkerheden .
Havnen ville kunne planlgges , og byggeriet ville snart kunne pbegyndes .
Det er absolut ndvendigt , og det europiske engagement str fast her .
<P>
For det sjette : Vi nsker alle - isr med vores finansielle sttte , men ogs med politisk og moralsk sttte - at sttte dem , der i Palstina kmper for menneskerettigheder , der i Palstina kmper for , at der ikke lngere skal finde finansielt misbrug sted , at der ikke lngere skal finde korruption sted , vi nsker at sttte dem , der ogs gr ind for , at der skal skabes gode forbindelser til den israelske befolkning .
Vi nsker at sttte dem entydigt .
Det er et engagement , som Europa bekender sig og skal bekende sig til .
<P>
Vi nsker ligeledes - og det er det syvende punkt - at sttte alle de fredselskende krfter i Israel , der nsker at bygge bro til den palstinensiske og arabiske befolkning , og som anerkender alles - ogs den arabiske befolknings - rettigheder i Israel , og som frem for alt fremmer religis tolerance .
Under mit sidste besg blev jeg isr imponeret over de mennesker , der ud fra jdisk-religise overvejelser kmper for fred og mod fanatisme , mod religis intolerance i deres eget land .
<P>
For det ottende : Vi ved , at Jerusalem er et srligt delikat punkt .
Vi forstr mange israeleres flelser , men vi forstr ogs den arabiske befolknings flelser .
Derfor vender vi os mod enhver foranstaltning , som ensidigt tager sigte p at ndre ejerforholdene forud for forhandlingerne om Jerusalem .
Vi vender os dermed mod alle radikale grupper og den tolerance , som byrdet i Jerusalem og den israelske regering udviser over for radikale grupper .
<P>
For det niende : Vi er absolut mod sanktioner som middel til at regulere det bilaterale forhold mellem EU og Israel .
Men vi er lige s absolut og entydigt for , at de indgede aftaler skal overholdes , og sttter Kommissionen i dens bestrbelser p at srge for det .
<P>
For det tiende : Vi anerkender palstinensernes ret til deres egen stat , og vi hber , at Israel hjlper til ved grundlggelsen af staten , sledes at denne stat kan blive grundlagt ikke mod , men derimod med Israel .
Det understreger Shimon Peres ogs igen og igen : Israels eksistens krver eksistensen af en selvstndig palstinensisk stat i fredelig sameksistens , og dette Europa skal fremme den fredelige sameksistens !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , det israelsk-palstinensiske sprgsml , problemerne i Mellemsten er meget komplicerede og derfor tvinger de os til stor forsigtighed , nr vi drfter dem .
De er komplicerede p grund af de indbyrdes forhold mellem Israel og palstinenserne , begge parter kan pberbe sig rettigheder , rettigheder der ind imellem er i vejen for hinanden .
Dertil kommer historien om USA ' s mgling , en proces , der i sig selv krver stor forsigtighed .
Hvis vi ogs bliver part i sagen , skal vi gre vores bedste for at udtale os klogt .
Alligevel er det godt , at Den Europiske Union beskftiger sig hermed , fordi - jeg er helt enig med hr . Swoboda - vi har et stort historisk og ogs aktuelt ansvar i dette omrde .
Det kan vi ikke lbe fra .
Vi kan ikke sige : Lad de andre tage sig af det , Europa er neutralt .
Derfor er det ogs godt , at vi har en person , hr . Moraltinos , der med mandat undersger , hvordan Den Europiske Union kan bidrage til en lsning af problemerne derovre .
Det krver naturligvis ogs , at Rdet s indtager et klart standpunkt , fordi den forvirrede beslutningstagning i Rdet vedrrende udenrigspolitikken , det ved vi kun alt for godt , frer kun til elendighed .
Rdets beslutningstagning skal ogs vre underkastet en rimelig kontrol af Parlamentet .
P vegne af hvem taler man egentlig ?
Taler man virkelig p vegne af de europiske borgere eller er det uklart ?
<P>
Fru formand , vi ser alt for tit , at medlemsstaternes regeringer gennemfrer individuelle aktioner .
Sdan har det vret i den forlbne periode , og det ser ud til , at det ogs er sdan for tiden .
Det er naturligvis ikke nogen rigtig hjlp ved lsningen af problemerne .
Man kan ikke tage derover og den ene gang tale p grundlag af et fransk standpunkt , den flgende ud fra et tysk , nederlandsk eller engelsk standpunkt .
Vi skal erstatte dette med en flles europisk optrden .
Som det er nu , kan hver enkelt medlemsstat i sine relationer med Israel og palstinenserne fre sin egen dobbelte agenda .
Ind imellem er det derfor bedre at holde mund , hvis man ikke virkelig taler p vegne af Europa .
<P>
Situationen er ogs blevet mere indviklet p grund af , at politikken fra gruppen omkring hr . Netanyahu har fet s stor indflydelse .
Det kommer ikke Israel til gode .
Det styrker de radikale krfter i begge lejre , bde i Israel og hos palstinenserne , og man bliver selv tilbjelig til at ytre sig radikalt .
S er det bedre at vre klogere .
Men det er et stort problem , at de politiske lfter , der blev afgivet af den tidligere regering , ikke holdes .
<P>
Fru formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter derfor ogs fuldt ud beslutningen .
Det er godt , at Israels politik vedrrende kolonialiseringen ndres i betragtning af , at den frustrerer den konomiske udvikling , og at den erstattes af tillidsvkkende adfrd , der giver plads til opbygning af det borgerlige samfund p begge sider og mder mennesker imellem med henblik p at fremme freden i regionen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , fredsprocessen er afsporet , og der er brug for pres fra alle sider for at f processen p rette spor igen .
Der er ndvendigt med reelle resultater for at f dynamikken tilbage i fredsprocessen .
Yderligere fattigdom og mangel p fremtidsudsigter for palstinenserne vil ikke ge mulighederne for sikkerhed for den israelske stat .
Derfor er det vigtigt , at statsminister Netanyahu langt om lnge indgr aftaler om yderligere tilbagetrkninger fra de besatte omrder .
Amerikanske planer i den retning vil kunne gennembryde patstillingen og fortjener derfor al sttte , men ogs en advarsel .
<P>
Truslen fra israelske reprsentanter om at gre den europiske rolle i fredsprocessen afhngig af lsningen af handelsproblemer er uacceptabel .
Bosttelserne tilhrer i henhold til international ret ikke Israel .
Unionen m ikke give handelsprferancer til produkter fra disse bosttelser .
Vi m ikke give en bonus til ulovlige udvidelser af disse bosttelser .
<P>
Netanyahu og Arafat skal genoptage dialogen .
Der var vundet s meget , som vi nu ikke m kaste bort .
Endvidere str og falder hele Barcelona-processen vedrrende Middelhavet hermed .
Unionen skal sammen med USA sl til lyd for bningen af Gazalufthavnen , akkumulereringen af oprindelsesreglerne om regional handel og fremme af de samfundsmssige kontakter mellem begge lande .
<P>
Jeg hber , at det strigske formandskab vil vise mere takt end den britiske minister Robin Cook .
Uden en aftale om tilbagetrkning fra de besatte omrder vil der aldrig vre basis for de skaldte final status -forhandlinger , der skal begynde i maj nste r .
Jeg nsker Arafat og Netanyahu , palstinenserne og Israel klogskab , politisk mod og vision til .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , jeg har i det forlbne r tre gange haft det privilegium at besge palstinenserne i de palstinensiske omrder .
Jeg har konstateret , at der er gjort store fremskridt : Bedre infrastruktur , Gazas generelle udseende er forandret og forbedret .
P Vestbredden er der en byggeboom i gang , og vi har ogs for nylig talt med en palstinensisk forretningsmand , der har pbegyndt opfrelsen af en stor hal for at give den industrielle zone ved grnsen til Gaza form .
Det er sledes ikke alt , der er negativt .
Alligevel mrker man lige under overfladen en spnding og utilfreds hos palstinenserne med hensyn til retsudvelsen i deres egne omrder .
Derfor mener jeg , at det ville have vret bedre , hvis der i vores beslutning under punkt 4 ikke blev talt om en flles EU-palstinensisk sikkerhedskommission , men en flles EU-palstinensisk juridisk sttte .
<P>
Mdet med Hamas-lederne gav ikke anledning til hb .
De vil ikke bekrfte Israels eksistensberettigelse p mellemlangt sigt .
Det har jeg virkelig store problemer med .
Denne paragraf er heller ikke fjernet fra det palstinensiske charter endnu .
<P>
Vi har ogs besgt lufthavnen .
Jeg fandt det inspirerende , at lufthavnen passer ind i den arabiske kultur , men udstyret mangler .
Man kan ikke fungere , det bliver der ogs presset p for i vores beslutning .
Men rlig talt , Israel har krav p sikkerhed .
Palstinenserne har krav p fremgang .
Efter min opfattelse drejer det sig om en samlet pakke for hele regionen .
Hvis israelerne kan gre fremskridt med Syrien og Libanon , s kan det ogs lade sig gre med palstinenserne .
Lad os frst og fremmest presse p for , at Libanon og Syrien slutter fred med Israel , s kan der komme skub i forhandlingerne med palstinenserne .
Jeg hber , at socialdemokraterne i Israel ogs vil yde et positivt bidrag hertil , fordi det savner vi lidt i jeblikket .
Det finder jeg beklageligt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg er overbevist om , at hvis samtlige EPmedlemmer havde mulighed for at besge det palstinensiske territorium , og hvis de s og erfarede , hvad vores delegation netop har set og erfaret der , s ville vi vre enige om , at EU ikke fortsat kan indtage den skrmte og afventende politiske holdning , vi har for jeblikket over for fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
En ting m efter min opfattelse st klart : efter Madrid og Oslo gr skillelinjen ikke lngere mellem israelere og palstinensere , og arabere generelt , men mellem de , der sttter og de , der torpederer fredsprocessen .
De sidstnvnte findes p begge sider med den forskel , at det efter Yitzhak Rabins tragiske dd er dem , der i dag har magten i Israel .
De , der arbejder for fred mellem disse to befolkninger , og som vil forblive indbyrdes afhngige af hinanden , har derfor en flles interesse i , mens det endnu er tid , at forhindre Netanyahu og de ekstremister , han sttter sig til , i at tage livet af hovedprincippet om land for fred .
Det er i deres flles interesse at rejse sig imod ethvert tiltag , der delgger den atmosfre af tillid , der er altafgrende for en fredelig sameksistens , og i endnu hjere grad for et samarbejde p langt sigt .
Jeg tnker p udelukkelserne , p delggelsen af huse , p blokade af landomrder og isr p udvidelsen og mangedoblingen af bosttelserne , herunder i st-Jerusalem .
Vi skal ikke gennemfre sanktioner over for Israel , men hjlpe de israelere , der arbejder for fred , med at svkke Netanyahu , og opfordre EU til - som den tidligere med held har gjort det p vores Parlaments initiativ - at udnytte sine konomiske , videnskabelige og tekniske forbindelser med Israel til at presse p for , at fredsprocessen genoptages .
Jeg vil gerne tilfje , at en sdan beslutsom holdning hos EU langt fra vil genere USA i dets rolle som skaber af fredsprocessen , men i stedet skabe mere gunstige vilkr for dets indgriben .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , det besg , der for nylig blev aflagt af EuropaParlamentets delegation for forbindelserne med Palstinas lovgivende forsamling , har anskueliggjort en meget dramatisk situation .
Vi str over for en alvorlig blokering af fredsprocessen , og vi har kunnet konstatere , at kravet fra Oslo-aftalerne om " fred til gengld for jord  er blevet besvaret med besttelsen af nye omrder .
Vi har fet at vide , at den israelske regering den 9. juni traf beslutning om en ny kolonisering af Oliebjerget i den stlige del af Jerusalem , i stedet for " fred til gengld for jord  .
<P>
I en sdan situation er det klart , at palstinensernes livsbetingelser er dramatiske , navnlig p grund af den arbejdslshed , der isr eksisterer i Gaza .
Situationen er bde karakteriseret af de palstinensiske myndigheders villighed til at overholde Oslo- aftalerne og af Netanyahu-regeringens intention om ikke at overholde de indgede forpligtelser .
<P>
Nr vi str over for en sdan situation , er det ndvendigt straks at srge for , at kommunikationssystemerne mellem Vestbredden og Gaza sikres , at den frdige lufthavn bliver bnet , og at man pbegynder arbejdet med at anlgge havnen .
Man skal naturligvis forst , at om et r vil Arafat uden tvivl - ogs unilateralt - erklre Palstina for uafhngigt , sdan som det er bestemt i Oslo-aftalerne .
<P>
Det er derfor klart , at vi m gre alt , hvad vi kan , for at Den Palstinensiske Myndighed kan udve sin rolle og f mulighed , ogs konomisk mulighed , for at fortstte sin indsats .
I den forbindelse er det meget vigtigt , at vi godkender Tomlinsons betnkning .
Jeg tror , at et sdant dilemma uundgeligt vil give de yderliggende og uforsonlige grupper fra begge sider vind i sejlene , og at de s vil foresl en militr lsning .
Hvis vi nsker at forhindre denne katastrofale udgang , m vi handle s hurtigt som muligt og f sat gang i fredsprocessen igen , idet vi benytter os af enhver form for pression og enhver diplomatisk indsats .
I den forbindelse er vi enige i det , som kommissr Marn sagde , og ogs i det , som Rdet har sagt , men vi krver en endnu mere beslutsom indsats .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , man har vret alt for god til at jamre over den skbne , der har ramt befolkningen i de omrder , der er besat af den israelske hr .
Tiden er ikke lngere til medlidenhed og til at grde trre trer .
Lad os holde os til at forsvare retten , loven og frem for alt de resolutioner , FN har vedtaget , eller til at forsvare de tekster , de pgldende parter har underskrevet en flles aftale om .
<P>
Man har godkendt en adfrdskodeks og fastsat en tidsplan .
Beslutningerne , tidsplanen og adfrdskodeksen br respekteres .
Er fredsaftalerne i dag ikke blot tomme ord , s er de i hvert fald ilde tilredt , og fredsprocessen synes dende .
Udsttelserne , forhalingsmanvrerne , de forblommede udtalelser fra de israelske myndigheder har helt klart et forml .
<P>
Ekstremister fra alle flje modstter sig en genoptagelse af serise forhandlinger .
Det er frst og fremmest ndvendigt at henvende sig til de religise integrister , hvis fortolkning af henholdsvis koranen og toraen i det mindste er tvivlsom .
Med hensyn til disse ekstremisters indflydelse , er det klart , at den israelske regering er meget udsat .
De opsigtsvkkende udtalelser om en evig hovedstad , den buldrende ankomst af bevbnede nybyggere i de besatte landomrder , tilbagetrkkelsen af opholdstilladelser i Jerusalem , de arabiske indbyggere i byen , der endda bengtes retten til at fortsat at bo der , blokaden i Ashdool af det udstyr , der skal gre det muligt at bne lufthavnen i Gaza , det er tilsammen s mange faktorer , der alvorligt skader ethvert nyt fremskridt .
<P>
Men man skal ogs tnke p problemer med sikkerhed og terrorisme .
Det er rigtigt , at ingen p det punkt kan sige sig fri , hverken Israel , eller desvrre - mske p kort sigt - Palstina .
Under alle omstndigheder kan terrorismen komme fra alle sider , og det var jo p den mde , Israel mistede sin premierminister .
Kampen mod terrorismen og mod dem , der skaber den , er helt klart afgrende ndvendig .
Vi skal srge for at sttte USA ' s diplomatiske indsats , uden hvilken intet er muligt .
Denne har indtil nu og i revis udfoldet uanede mngder af opfindsomhed og skarpsindighed .
Vi spiller en vigtig rolle med hensyn til at srge for , at de indgede aftaler bliver respekteret , og i den forbindelse kan vi passende glde os over Kommissionens forslag om produkter , der kommer fra befolkningskolonier uden for Israel .
Ved at give fortrinsstilling til disse produkter , der helt sikkert kommer fra arabiske omrder , sender vi et signal til de fordele , Israel har , der bestemt ikke vil ruinere den israelske konomi , men som dog under alle omstndigheder vil have en prcis politisk betydning .
Vi behver blot at se den modtagelse forslaget har fet af den israelske presse og af hele miljet omkring den israelske regering for at forst , at kravet om at respektere aftalerne i henhold til artikel 38 stadig eksisterer , hvilket mske er et tegn p , ad hvilken vej vi skal bevge os i fremtiden .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , den indflydelse , som den Europiske Union kan udve p fredsprocessen i Mellemsten , er frst og fremmest indirekte og kan bde vre positiv og negativ .
Det m frygtes , at der frst og fremmest er tale om en negativ pvirkning .
Hvordan kan Unionen fremme freden , nr den samtidig afviser den ene parts politik og langt fra optrder diplomatisk ?
Et klart eksempel er Kommissionens initiativ om at fjerne de gldende handelsfordele for Israel for produkter fra de jdiske bosttelser .
Kommissionen faststter , at bosttelserne p Vestbredden ikke hrer til Israel .
Endvidere vil Kommissionen underkaste importen af varer fra Israel en srlig kontrol , fordi dette land formodes at svindle med oprindelsescertifikaterne og udfrer varer fra palstinensiske omrder som  Made in Israel  .
<P>
Jeg sprger formanden for Rdet , om han sttter Kommissionens politik .
Er den ikke meget uklog i lyset af de igangvrende forhandlinger ?
Hvis Parlamentet konstaterer , at Israel ikke overholder fredsaftalen , er det bde mangelfuldt og forhastet .
Palstinenserne overtrder ogs Oslo-aftalerne , og de overholder dem alts heller ikke .
Endvidere er sprgsmlet , om man allerede nu kan bedmme , hvorvidt aftalerne overholdes , eftersom fristen i aftalerne endnu ikke er udlbet .
<P>
Oslo- og interimaftalen krver omgruppering i tre faser i henhold til ensidige israelske beslutninger .
Regeringen i dette land har ved at omgruppere sine tropper i hvert fald formelt handlet i overensstemmelse med aftalerne , hvori der ikke str noget om forholdet mellem de tre faser .
<P>
De belrende erklringer bringer ikke freden nrmere .
I stedet for at ville spille en hovedrolle i Mellemsten , burde Den Europiske Union tage ved lre af USA , der blot anerkender fredsprocessen og forsger at sttte den .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , fred er et gode , som man ikke m give afkald p , og der er risiko for , at det ogs bliver ved med at vre et principielt andragende , hvis regeringerne , befolkningerne og det internationale samfund ikke gr den ndvendige indsats .
Med hensyn til freden i Mellemsten , s m vi sprge os selv helt rligt , om Den Europiske Union har gjort alt , hvad der var ndvendigt for at bidrage til fortsttelsen af den afbrudte proces .
Nr forstelsen hrer op , og nr enigheden forsvinder , s er det aldrig kun den ene parts skyld .
Der er en rkke medvirkende rsager , som giver nring til den politiske dialektik , der igen risikerer at gre holdningerne radikale og at tilintetgre den indsats , som velvillige personer fra begge sider har gjort for at rette op p situationen og genoptage dialogen .
Dette er nemlig det springende punkt i det spndte forhold mellem Israel og Palstina - uanset hvad , der var den direkte rsag til afbrydelsen af processen , s er der ingen tvivl om , at en genoptagelse af dialogen ville fre det spndte forhold tilbage til dets rette proportioner og give de to modstandere mulighed for at vurdere situationen med blikket rettet mod fremtiden .
<P>
Et folk , der er blevet reduceret som flge af holocausten , kan ikke fortstte med at leve med konstante spndinger generation efter generation . Dets altoverskyggende interesse er fred , og det er ogs en livsvigtig interesse .
Hjlper man Israel med at genfinde freden , hjlper man ogs det palstinensiske folk , og man skaber sledes en bredygtig fremtid for hele omrdet , der har behov for konomisk og social udvikling .
En stor del af den indsats , som Den Europiske Union yder , er forgves , da vi mangler en politisk union og en flles udenrigspolitik .
Vi talte for lidt siden om de midler , man havde bevilget palstinenserne .
Men hvorfor ser vi s i fjernsynet billeder af fattige og desperate mennesker ?
Hvad er der blevet af de penge ?
Og jeg ville nske , at vi her i salen , nr vi udfrer vores lidt ligegyldige og bureaukratiske arbejde , ville se de israelske brn for os , der syngende gr hjem fra skole , men som holdes je med af bevbnede personer , der skal beskytte dem mod nye massakrer og nye tragedier .
Lad os huske , at Den Europiske Union ligeledes br spille en rolle , der er meget forskellig fra rollen som bureaukratisk og konomisk union . Vi skal nemlig ogs trffe et moralsk valg .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Fru formand , efter mange og tilbagevendende besg fra vores delegation i lbet af de sidste fire r m jeg sige , at vi for nylig stod over for en situation , der var vanskeligere end tidligere .
For frste gang siden Oslo-processens begyndelse havde man stort set mistet sine forhbninger . Dette er meget farligt , og vi m desvrre anse det for muligt , at der kan ske en negativ udvikling .
Ingen af problemerne er blevet lst , det glder f.eks. korridoren mellem Gaza og Vestbredden , blokeringen for bosttelser , de fanger , der stadig befinder sig i fngslerne , vetoet mod havnen og mod lufthavnen i Gaza , der er frdig og klar til at blive taget i brug , og s videre .
<P>
Med hensyn til anden fase af Oslo-aftalerne , s har Israel , der har udskudt sagen mange gange , stadig ikke svaret p USA ' s forslag om en delvis tilbagetrkning fra 13 % af omrdet ; et forslag , som palstinenserne accepterede , selvom de ikke var enige i dette .
Tiden gr , og det styrker alle de yderliggende krfter fra de israelske og palstinensiske samfund .
Navnlig Arafat har store vanskeligheder , og hvis man tror , at en svkket Arafat ville hjlpe p situationen , s tager man grueligt fejl !
Hvad skal vi s gre ?
Det varer ikke lnge , fr vi fr en unilateral uafhngighedserklring fra palstinensisk side , nemlig ved Oslo-aftalernes ophr , og det ndvendiggr en politisk indfaldsvinkel , hvor vi benytter os af alle de krfter , der gr ind for fred .
<P>
Unionen br styrke sin politiske tilstedevrelse i omrdet med en rkke initiativer .
For det frste br den insistere p , at USA gr deres forslag officielt , s de kan f et svar fra Israel .
Vi kan ikke vente lngere eller se bort fra dette ndvendige skridt , og nu nytter det ikke noget at springe det over eller at foresl en fredskonference , sdan som man gjorde for nylig .
Nr der er kommet svar p USA ' s tilbagetrkningsplan skal vi selvflgelig foresl en fredskonference , hvis dette svar er negativt , s vi ikke efterlader os et farligt politisk tomrum .
Unionen br s tage initiativet til denne konference - og det skal ikke blot vre en enkelt europisk stat , men hele Unionen som sdan , der er fuldgyldig initiativtager sammen med USA og andre partnere .
P nuvrende tidspunkt er det dog for tidligt med en sdan konference !
<P>
For det andet skal Unionen sikre midlerne til Palstina .
Som situationen er nu , kan vi ikke fratage Palstina den sttte , der er vsentlig for opretholdelsen af det palstinensiske selvstyre .
For det tredje skal Unionen - her mener jeg Rdet og Parlamentet , og Parlamentet gr det med det kompromisforslag , som vi stemmer om i dag - sttte de to initiativer fra Kommissionen om gennemfrelsen af associeringsaftalen med Israel og om indfrelsen af en flles oprindelse for produkterne fra omrdet . Det er ikke et teknisk sprgsml , men et forslag , der bygger p international ret og p associeringsaftalerne , og det er ogs meget vigtigt set ud fra et politisk synspunkt .
For det fjerde skal Unionen udvikle og stte skub i euromiddelhavspolitikken og MEDA-programmet .
<P>
Euro-Middelhavsrdet i Palermo tog Barcelona-processens nytte og trovrdighed op igen . Det var en proces i krise .
Viljen til at fortstte er til stede , der blev gjort opmrksom p den nye regionale og mellemregionale udvikling , og man valgte at bevilge et samlet finansieringsbelb , der er lige s stort som det foregende .
Det hele skulle afgres i Stuttgart i april .
Dette er ligeledes et vigtigt bidrag fra Unionen til at fastholde hbet og bestrbelserne p at skabe fred .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne det initiativ , som Europa-Parlamentet har taget .
Vi besluttede p Malta , sammen med middelhavslandenes parlamenter , at der skal holdes et forum for disse landes parlamenter i Bruxelles i oktober .
Jeg tror , at ogs dette vil vre nyttigt .
Euro-Middelhavsrdet i Palermo var positivt stemt over for denne id .
Den er en del af dette Parlaments arbejde , og den gr ud p at fremme people to people -forbindelserne p forskellige niveauer , om jeg s m sige .
Vi har opfordret til - og vi vil fortsat opfordre til - dialog og mder mellem de israelske parlamentarikere og medlemmerne af Palstinas lovgivende forsamling , og vi forsger at skabe kontakt mellem borgmestrene i de israelske og palstinensiske byer samt at f disse til at samarbejde .
Jeg tror , at ogs frnvnte forum for middelhavslandenes parlamenter vil vre nyttigt .
<P>
Det er , hvad Parlamentet kan gre , og jeg tror , at det vil vre en fordel , om ogs Parlament forstrker sin indsats .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre medlemmer , jeg synes , at vores diskussion i dag viser , at vi alle er enige om , at vores problem ikke lngere er , hvad der foregr i omrdet , det er ikke hvilke forslag , der er stillet , og som skal stilles , men det er derimod , hvordan de eksisterende forslag og de initiativer , der allerede er taget , skal ivrksttes og bre frugt .
Jeg tror desuden , at nglen til lsningen i denne sag , og her henvender jeg mig hovedsageligt til Rdet , som jeg takker , fordi det virkelig har gjort meget , ligger i , at vi ndrer Europas tilstedevrelse i Mellemsten .
<P>
Indtil i dag har vi haft en mgler og en masse regeringer samt et kontor i Kommissionen , og det er det frste sprgsml , vi skal lse .
Det ville vre meget mere virkningsfuldt , om vi i stedet for mglere , i stedet for mange forskellige synspunkter , kunne enes om at lave et organ , hvor alle institutioner kunne deltage , og som blev ledet af en personlighed , der havde bevist sit kendskab til udenrigspolitik og til problemerne i omrdet .
S ville vi opn langt flere resultater .
<P>
De fleste af de konomiske sprgsml , fru formand , er i en vis grad blevet klaret .
Kommissionen har gjort et enestende stykke arbejde , men der er endnu brug for nogle tilfjelser , isr om mden de konomiske midler bliver stillet til disposition og administreret p .
Men en ting , der stadig er uafklaret , og som er vigtig , er forudstningerne for lsningen .
Forudstningerne for lsningen og freden er af politisk og militr art , og de har ikke kun med forholdet mellem Israel og Palstina at gre .
De gr langt videre , isr efter den nye politiske realitet .
Jeg tnker p atomprvesprngninger , men ogs p visse lande , som f.eks. Iran . Vi taler nemlig meget om Syrien og Libanon , og det med god grund , men der findes ogs andre lande ssom Iran , der pvirker eller forsger at pvirke situationen .
<P>
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , efter min mening er vi net et tidspunkt , hvor vi ikke lngere kan udstte det .
Det er alts vigtigt , at vi ud over forslagene , iderne og initiativerne , der alle er yderst serise , starter med institutionerne .
Vi har brug for et nyt fundament , der kan sikre Europas fortsatte tilstedevrelse i omrdet og samtidig sikre vores flles aktioner med USA - men jeg vil g endnu videre , for der kan findes andre magter i verden , som er interesserede - s vi kan n et resultat .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , i de forlbne 16 mneder har der ikke eller nsten ikke vret fremgang i fredsprocessen i Mellemsten .
Heldigvis ser det ud til , at der i sidste uge , efter at USA har fremsat nye forslag , atter kan spores nogen bevgelse i forhandlingerne .
En konstatering : Den Europiske Union har i den forlbne tid p ny ikke vret i stand til at spille en fremtrdende eller overbevisende rolle i dette for os s vigtige sprgsml .
Initiativet og regiet af de nuvrende forhandlinger er helt i hnderne p USA .
Unionens ringe politiske rolle str ikke i forhold til vores store finansielle bidrag , vores konomiske interesser og vores sikkerhedsinteresser i denne sag .
Der skal hurtigt bringes mere balance i dette forhold .
<P>
Europa skal ikke mere kun vre den der skaffer midlerne , verdens strste sponsor , men skal mere end nogensinde yde et politisk bidrag til en lsning med henblik p en varig fred .
Og derfor skal Unionen selvflgelig vre i stand til udad til at tale med n stemme og fre t europisk diplomati .
<P>
Hvad s med Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at Parlamentet absolut kan medvirke til get forstelse mellem israelerne og palstinenserne . Ikke gennem diktater , beslutninger , med hvet pegefinger , men ved at sttte skaldte people to people projekter og ved frst og fremmest at bidrage til dialogen mellem borgerne fra begge sider .
Virkelig fred begynder hos borgerne , hos menneskene , der dagligt bor og lever sammen , hos brnene , hos studenterne i omrdet .
Virkelig fred opstr ikke i toppen , men i bunden af et land .
Der skal vi skabe gensidig respekt og gde jorden for en hbefuld og fredfyldt fremtid .
Det er her Parlamentet skal spille en rolle .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger , vi m srge for , at dette Parlament ikke skal njes med en notarrolle , det vil sige med at konstatere , hvordan situationen ser ud .
<P>
Frst vil jeg gerne bestride , at fredsprocessen str stille . Efter min mening er der tvrtimod tale om et tilbageskridt for fredsprocessen i Mellemsten , et kraftigt og farligt tilbageskridt .
Det er sledes ikke korrekt , at der er tale om en stilstand . Situationen forvrres nemlig i hj grad .
Der sker en radikalisering inden for begge grupper , svel den israelske som den palstinensiske , og denne radikalisering skaber nogle meget alvorlige vanskeligheder for dem , der stadig tror p , at freden er det eneste instrument , det eneste grundlag og det eneste faste holdepunkt , der reelt kan skabe en udvikling og sledes et samarbejde mellem Israel og palstinenserne .
Det skal siges , at Arafat er den , der lber den strste risiko , og fredsprocessens definitive sammenbrud vil uundgeligt komme til at gavne dem , der gr ind for religis og integristisk ekstremisme , og det vil sledes g ud over dem , der har arbejdet for freden , frst og fremmest Arafat .
P den anden side kan jeg se , at Netanyahu har det samme problem , eftersom hans radikale ekstremister fra de religise partier forhindrer , at man nr videre med fredsprocessen .
Det skal dog siges , at dette er et israelsk alibi .
Personligt mener jeg , at det er uacceptabelt , at Israel endnu ikke har svaret p det amerikanske forslag , som endda var et kompromis med hensyn til den delvise - meget delvise - tilbagetrkning fra 12 , 13 eller 11 % af de besatte omrder .
<P>
Man har her i salen givet udtryk for , at Europa har vret fravrende .
Det vil jeg ogs bestride .
Europa har desvrre ikke vret fravrende , men har faktisk bidraget yderligere til forvirringen . Fredsprocessen i Mellemsten afspejler Europas magteslshed og manglende evner .
Den ene dag tog Chirac derned og sagde n ting , nste dag kom Cook og sagde noget andet , og derefter kom Kinkel og sagde noget helt tredje . Dette er et tegn p , at Europa ikke blot spiller en rolle , det spiller i jeblikket en negativ rolle .
Vi er stadig femten politiske dvrge , der ikke kan finde ud af at tale med n flles stemme i nogen som helst fredsproces eller i nogen som helst udenrigspolitisk proces , der foregr her i verden i jeblikket .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , vi str atter over for en debat om krisesituationen i det nre sten .
<P>
Israels ministerprsident , hr . Netanyahu , overholder igen ikke de aftaler , som frit blev vedtaget og ratificeret af hans parlament , og desuden stter han en stopper for ethvert forsg p forhandlinger , som det skete p mdet i London den 4.-5. maj .
Endda USA ' s forsg p at indlede nye forhandlinger med et minimumsforslag blev , som tidligere nvnt af hr .
Marn , blokeret af Israel .
<P>
Israel vil tilsyneladende ikke overholde aftalerne .
Landet trkker sig ikke tilbage fra de besatte omrder , og bestter fortsat omrder og holder tusinder af palstinensere fngslet .
USA har mistet sin rolle som mgler , og Den Europiske Union br lgge pres p Israel ved at stte visse betingelser for opretholdelsen af aftalerne med landet .
<P>
Den eneste lsning er , at de internationale aftaler overholdes , og at Den Europiske Union og dens mgler i forbindelse hermed br spille den vigtigste rolle .
<P>
Unionen br bringe de nuvrende aftaler med Israel til ophr og ge indsatsen for at hjlpe Den Palstinensiske Myndighed .
Havnen og lufthavnen i Gaza og generhvervelsen af de besatte omrder er faste krav , og hvis hr .
Netanyahu nsker sikkerhed , br han forst , at sikkerhed kun er mulig at opn via aftalerne .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , vi ved jo alle , at israelerne er fuldstndig ligeglade med , om vi taler med en stemme , med femten stemmer eller med hundrede stemmer .
Det , det drejer sig om , er , om vi taler eller om vi handler .
Israelerne sagde helt frem til Camp David :  Vi nsker intet andet end fred  .
S fik de fred med gypten , med PLO og med Jordan .
De kunne ogs have fet fred med Syrien og Libanon , hvis de havde holdt fast ved det , de sagde :  Vi nsker intet andet end fred  .
Men vi ved jo , at de i 31 r har bygget nye kolonier , har drbt brn , der kaster med sten , har spyttet p FN ' s resolutioner og set stort p indgede aftaler .
De bygger  Stor-Israel  helt i overensstemmelse med de intentioner , som Netanyahus lremester Jabotinsky fremsatte allerede i 1920 ' erne .
Det ved vi jo godt alle sammen .
Vi ved , at de er ligeglade med snak og resolutioner .
Hvorfor er vi s ikke rede til at g fra ord til handling ?
<P>
I dag er der en interessant artikel i Libration , som stiller netop det sprgsml .
Hvorfor kun handle og gribe ind i Kosovo ?
Er det kun europiske massakrer , der fr Den Europiske Union til at g fra ord til handling ?
Nu mener jeg ikke , vi skal sende tropper til Israel - selvflgelig ikke !
Men man plejer jo at sige , at EU er en konomisk stormagt , men en politisk dvrg .
S lad os dog benytte os af , at EU er en konomisk stormagt !
Lad os bruge den konomiske magt !
Lad os g fra ord til handling og virkelig ivrkstte ordentlige konomiske sanktioner !
Jeg er overbevist om , at det ville kunne pvirke Israel .
Hvis vi ikke gr noget , s er jeg stensikker p , at 90 ' erne ogs fr sin krig i Mellemsten , lige som alle de andre rtier .
Her burde EU nu i det mindste gre noget og g fra ord til handling med fredelige , ikke-voldelige , men kraftige sanktioner mod Israel , som overtrder alle internationale love .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , kre kolleger , landomrderne for de religise benbaringer af de ti bud og evangeliet har sjldent haft fred , og endnu mere sjldent respekt for alle de samfunds vrdighed og rettigheder , som har levet sammen der i rhundreder .
Her ved slutningen af det 20. rhundrede , er det vores nske for alle , at man gr i gang med en reel fredsproces og frer den til ende .
<P>
Den er svr at gennemfre , men betingelserne er klare nok .
Israel br have ret til definitivt at f fred ved sikre og garanterede grnser , og palstinenserne har krav p , at deres rettigheder , deres vrdighed og frihed respekteres .
Det er afskyeligt , at de stadig placeres i townships som del af en uacceptabel apartheidpolitik , og det er illusorisk at tro , at dette kan fortstte , uden at en konflikt af et uforudsigeligt omfang bryder ud .
Palstinenserne er i deres hjemland , og det har de vret fuldt ud lige s lnge som jderne . De har ogs ret til en fri , uafhngig og suvern stat .
<P>
Men freden gr ogs over Syrien og Libanon .
Sidstnvnte har lidt under tilstedevrelsen af hundredetusinder af palstinensere i landet , uddrevet af israelerne , og i stedet for modtagne flygtninge forvandlede de sig hurtigt til erobrende revolutionre i modtagerlandet .
<P>
Det er denne kendsgerning , min bevgelse har tnkt over , for vores parti , Front national , bekmper ikke indvandringen p grund af en eller anden racisme , men tvrtimod for at forhindre , at vi i Frankrig i morgen str over for en tilsvarende uafvendelig situation , som det er tilfldet i Libanon , i Bosnien eller i Kosovo .
<P>
Det er klart , at Israel skal forlade Libanon , men Syrien skal gre det samtidig , for hvis Israel har besat den nvnte sikkerhedszone i syd , har Syrien besat resten , og hvad der er endnu vrre , landet holder Libanon som en slags protektorat , hvor politisk snilde forbinder sig med militrets tilstedevrelse og polititerror .
Jacques Chiracs seneste udtalelser om Libanon er beklagelige , da de synes udelukkende at rette sig imod Israels tilstedevrelse .
<P>
Hvordan kan vi tolerere , at lederen af de libanesiske styrker , Samir Geagea , nu p fjerde r holdes indesprret i et veritabelt fangehul i forsvarsministeriets klder i Beirut , fordi han hverken har villet forlade Libanon eller accepteret at vre minister i en marionetstat efter de veritable processer i Moskva !
Men er der ikke under tiden en slags diskret og reel forstelse mellem Hafez el-Assads Syrien og Israel om at holde liv i en krig p libanesisk jord , som de to regeringer mske har behov for for at sikre deres interne stabilitet eller for hele tiden at kunne bede om mere international militrhjlp .
<P>
Jderne har kraften , muslimerne mngden .
Men de kristne i Orienten bliver i denne dhimmi-stat ( arabernes betegnelse for jder og kristne , som br underkaste sig islam ) som den store israelske historiker , Bat Yeor , har beskrevet i sit fremragende vrk  Les chrtiens d ' Orient entre djihad et dhimmitude  ( " De kristne i Orienten mellem Hellig Krig og underkastelse  ) .
De kristne i Libanon skal genvinde uafhngigheden i deres land , de skal genfinde den rolle , der var deres , igen kunne fle sig frie i landet , hvor klokkerne , med Bchir Gmayels udtryk , br kunne ringe uden lnker , i et land , der ikke alene garanterer dem retten til at styre sit eget folk , men som ogs tilbyder andre kristne fllesskaber i Mellemsten en hjlp , en solidaritet eller med andre ord , et sikkert tilflugtssted .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger .
Alle fler det . I formiddags , hvor vi , for jeg ved ikke hvilken gang , debatterede situationen i Mellemsten i overvrelse p tilhrerpladserne af fire medlemmer af Knesset , som jeg virkeligt hilser velkommen , stod og str vi ved et vendepunkt og i en situation , hvor alt kan ske , det bedste svel som det vrste .
<P>
Jeg har altid vret en ven af Israel .
Jeg var det som mange for nsten fyrre r siden , da det var en mode i Europa , og jeg er det stadig i dag , selvom det ikke er mode lngere .
Jeg var det , da Israel bestod af en hndfuld overlevende , der var fast besluttet p at eksistere , og jeg er det stadig i dag , hvor Israel er blevet en stor magt .
Som den fritnker , jeg er , var jeg det , da Israel opbyggede landet via kibbutzerne , med en ikkereligis glde .
Jeg forbliver stadig en ven , p trods af at jeg er klar over , at der under tiden foregr en endda voldelig debat i selve det israelske samfund .
<P>
Jeg har nu i fem r vret formand for delegationen EU-Israel .
I denne delegation har jeg og mine kolleger arbejdet for , og vi vil fortsat arbejde for fred og venskab mellem Israel og EU .
Vi har arbejdet p alle omrder : det konomiske , det sociale , det kulturelle og inden for forskning og teknologi .
Vi vver bnd , som vi lapper sammen , nr de hnger i laser .
Vi har stttet Yitzhak Rabin , vi har grdt over ham , og siden det sidste valg har vi arbejdet sammen med det nye styre , der er kommet til magten efter demokratiske valg .
<P>
Kre kolleger , nr jeg fortller alt dette , er det fordi , jeg nsker at sige det klart til alle ud fra mit venskab , ud fra vores venskab med Israel , at vi er meget bekymrede over de farer og interne og eksterne dmoner , der truer Israel og hele regionen .
Nr jeg fortller alt dette , s er det ogs for at sige helt klart , at jeg personligt i store trk godkender den flles resolution , som vi vil f forelagt .
<P>
Teksten er for en gangs skyld kort , klar og letlselig .
Budskabet er strkt uden at vre aggressivt .
P visse omrder kunne jeg dog godt have nsket nogle vigtige prciseringer .
I resolutionens punkt 3 lgges der efter min mening ikke tilstrkkeligt vgt p Syriens tunge ansvar for sikkerheden , svel i Libanon som fra Libanon .
Man har ogs glemt de lande i regionen , der finansierer den integristiske terrorisme , og man betoner heller ikke tilstrkkeligt den fundamentale rolle , vores reprsentant Moratinos spiller .
<P>
Med hensyn til interimsaftalen nvnt i punkt 9 , m man frst og fremmest beklage , at associeringskontrakten , som den reelt hedder , endnu ikke er blevet ratificeret , hvilket i vrigt m tilskrives Frankrig og Belgien ; isr er det ndvendigt at fastholde , at selvom man her kan diskutere metoder til gennemfrelse , p baggrund af en debat om produkternes oprindelse , ville det ikke vre passende , for det vil vre et forvansket middel til at lgge pres p de igangvrende forhandlinger , eller rettere sagt at plgge Israel sanktioner .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg forstr og bifalder Israels behov for sikkerhed og palstinensernes strben efter anerkendelse .
For at forene de to er det ndvendigt med en retfrdig fred , der opns gennem forhandlinger , der garanterer sikkerhed og sameksistens mellem Israel og palstinenserne .
Mindehjtideligheden i formiddags er for mig ogs en mde at re Yitzhak Rabin p , soldaten , pioneren , opbyggeren af Israel , og derefter igangstter af og den frste israeler til at underskrive Oslo-aftalerne med palstinenserne .
At mindes ham , det er at fortstte med sin opgave .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det er passende , at vi her til morgen forhandler om denne sag i overvrelse af den israelske delegation fra Knesset .
Det er sandsynligvis temmelig irriterende for dem at hre , at mange af talerne nsker indrmmelser fra den israelske regering .
<P>
Men jeg er enig med rdsformanden , der efterlyste mod og fremsynethed .
Det er den rette indstilling i jeblikket i modstning til de andre ting , han kunne have nvnt : konfrontation og forvirring .
Vi m lse blokeringen og blde op p de stadigt mere stejle holdninger , der findes p begge sider .
Rdsformanden sagde helt rigtigt , at det er ndvendigt at forst , at formandskabet har taget initiativer ved at indkalde hr . Netanyahu og hr .
Arafat til et mde i London .
<P>
Men det var ndvendigt - hvis vi skal sige det rent ud - p grund af rdsformandens uduelighed , da han forsgte at besge Har Homa og forrsagede en klar skrpelse af holdningerne i Israel og Palstina .
<P>
Der er en henvisning i resolutionen , som jeg fuldt ud sttter , hvor formandskabet for Rdet bliver bedt om at opfordre medlemsstaterne til at afholde sig fra individuelle initiativer og i stedet arbejde gennem de relevante EU-mekanismer .
<P>
Kre kolleger - og jeg sttter fuldt ud hr . Caccavale - det er ikke nogen hjlp , at de enkelte ministre afprver deres egne lsninger i en sdan situation .
Der er behov for mod og fremsynethed .
Og jeg mener , at der er behov for nye initiativer fra Den Europiske Union og USA , hvis der skal findes en anstndig lsning sammen med syrerne , libaneserne , israelerne og palstinenserne .
Lad os ogs medtage gypterne , jordanerne og forhbentlig selv iranerne og irakerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette er et tilbagevendende emne , som man tilstter elementer af kulturel , lidenskabelig og politisk karakter for alle europere .
Jeg vil gerne understrege her , ligesom det er blevet understreget af bde Rdet og Kommissionen , at vores indblanden i fredsprocessen i Mellemsten var forlberen for udarbejdelsen af en flles udenrigspolitik .
Lige fra Venedig til Madrid og Oslo er der efter min mening trods alt en sjlden enighed inden for Unionen . Og her under det britiske formandskab vil jeg gerne pskynde primierminister Blair og udenrigsminister Cook ' s indsats .
Jeg hrer , at hr . Cook ikke blev behandlet behrigt under sit besg i Jerusalem .
<P>
Men det drejer sig ikke s meget om at foretage historiske overvejelser og forklare , hvad der foregr .
Diagnosen er blevet stillet i dag til overflod .
Sprgsmlet er , hvad vi kan gre for at tilendebringe denne kedelige tilstand og den dramatiske situation , som fredsprocessen befinder sig i .
Og jeg tror , at vi bortset fra at komme med mere eller mindre gode ider , er ndt til at se p , hvorvidt vi kan tilfre positive elementer fra Parlamentets side .
Der er nemlig t element , som ikke er blevet nvnt her i formiddag , som jeg gerne vil ppege , mens medlemmerne af delegationen fra Knesset er til stede : Israel har et stort moralsk ansvar i kraft af lige at have fejret halvtredsret for grundlggelsen af Staten Israel , et strkt og livligt demokrati i hjertet af Mellemsten .
Dette giver Israel en meget stor styrke og et meget stort ansvar .
<P>
Da jeg var formand for Europa-Parlamentet , havde jeg mulighed for forklare vores synspunkt i Knesset p et meget mere hbefuldt tidspunkt - det var samme dag som Madrid-processen startede .
Jeg er ogs en gammel ven af bde jder og arabere , da jeg i min ungdom fik mulighed for at arbejde i en kibbutz , og jeg tror , at vi br viderefre denne dialog endda med dem , som har strengere synspunkter end os .
Et bevis p dette har vi i besget af Knessets formand , som vi frte en kritisk dialog med , for man m erkende , at positive erfaringer i forbindelse med fred - ikke kun den begrdte ministerprsident Rabins fred , men ogs ministerprsident Begins fred , med minderne om Camp David - viser , at man lige prcis plejer at stifte fred med dem , som man er uenige med .
<P>
Jeg tror , vi skal appellere til vores israelske venner og gre dem opmrksomme p , at Masada-syndromet og grundlggelsen af et Bantustan ikke er lsningen p problemerne i Mellemsten .
Foruden styrkelsen af den kritiske dialog ville jeg personligt tilfje endnu to punkter : at Kommissionens forslag stttes , og at der handles i fllesskab med USA , idet man tager den vigtige rolle i betragtning , som vores mgler hr . Moratinos br have .
<SPEAKER ID=47 NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte et par bemrkninger vedrrende den forhandling , der har fundet sted her til morgen .
Det fremgr tydeligt af forhandlingen , at der er udbredt bekymring om situationen i Mellemsten og den manglende evne til at gre fremskridt p det seneste .
Vi bliver alle meget skuffede , hver gang vi tror , at der kommer et gennembrud , og der s sker noget , s situationen alligevel ikke bliver nvnevrdigt bedre .
<P>
Jeg er helt enig med en af deltagerne i forhandlingen , der ikke mente , at der er behov for nye forslag til en lsning af de vanskelige sprgsml , vi str over for , men derimod for en gennemfrelse af nogle af de eksisterende forslag baseret p Oslo-aftalerne .
Rdet gr ind for en markant styrkelse af Kommissionens initiativer i et forsg p at komme nrmere forhandlingsbordet , samtidig med at vi om muligt forsger at gennemfre bde konomiske og politiske foranstaltninger .
<P>
Vi fler helt klart , at der er et behov for at flge op p mdet i London , hvor der blev udtrykt hb om fremskridt , samt for at prve p at lse situationen i henhold til det amerikanske forslag .
Det fremgr klart af forhandlingen , at dette synspunkt deles af mange sider i Parlamentet .
Det er den klare prioritet for den kommende tid .
Vi vil ogs bede vores udsending , hr . Moratinos , om at gre hvad han kan for at prve p at overtale de forskellige parter til at acceptere det amerikanske tilbud om at g videre med forslagene .
Denne holdning er indarbejdet i de konklusioner , som man nede frem til i Cardiff i gr . Hvis de ikke allerede er omdelt , vil de snart blive det .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Debatten er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted klokken 11.30 .
<CHAPTER ID=4>
Finansielt og fagligt samarbejde med de besatte omrder
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0180 / 98 ) af Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1734 / 94 af 11. juli 1994 om finansielt og fagligt samarbejde med de besatte omrder ( KOM ( 97 ) 0552 - C4-0048 / 98-97 / 0316 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , for det frste glder jeg mig over rdsformandens bemrkninger om min betnkning under den foregende forhandling .
Han gav prcist udtryk for mine og Budgetudvalgets intentioner med denne betnkning , som jeg fremlgger for Budgetudvalget .
<P>
Fredsprocessen er vigtig , og der er behov for passende midler .
Det er primrt det , det drejer sig om .
Kommissionens forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning af 11. juli 1994 skal lse to problemer : sprgsmlet om retsgrundlaget og sprgsmlet om forordningens varighed .
<P>
Den nuvrende forordning skal derfor ndres , og p det punkt er vi enige med Kommissionen , men vi mener , at det aktuelle kommissionsforslag er for beskedent og derfor utilstrkkeligt p en rkke omrder .
Problemet er fortsat , at der ikke findes noget retsgrundlag for hverken de palstinensiske myndigheders tilbagevendende omkostninger eller for EIB-aktiviteter .
Det er under alle omstndigheder alvorligt , men specielt i lyset af Domstolens afgrelse i sidste uge .
Det aktuelle kommissionsforslag , som min betnkning bygger p , lser dette problem , men kun for resten af 1998 .
Vi str sledes tilbage med de samme problemer nste r og fremover .
Parlamentets ndringsforslag , som er udarbejdet og enstemmigt vedtaget af Budgetudvalget , sger at lse dette og andre problemer , i det mindste for 1999 og 2000 , og dermed er hele formlet med ndringsforslagene at hjlpe Kommissionen med at fastlgge en langsigtet strategi for det , vi alle ser som en tvingende ndvendighed - et ordentligt engagement og finansiering af EU ' s bidrag til fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Budgetudvalgets ndringsforslag er tydelige , og jeg vil ganske kort gennemg dem .
ndringsforslag 1 , 3 og 4 stilles for at forenkle betragtningerne og optage en henvisning til forordningens varighed .
I ndringsforslag 5 og 6 henvises til Rdets afgrelse , der udlber i r 2000 , og ndringsforslag 5 er berettigelsen for det efterflgende ndringsforslag 6 .
I sidstnvnte ndringsforslag foresls en ndring i den betegnelse , der skal anvendes for denne foranstaltning .
Vi kan alle blive enige om , at udtrykket  de besatte omrder  er forldet p baggrund af udviklingen siden 1994 , og det synes at vre mere passende overalt i forordningen at bruge ordene  Vestbredden  og  Gazastriben  .
Vi m imidlertid ogs bemrke , at det finansielle og faglige samarbejde kunne koncentreres via Den Palstinensiske Myndighed for Vestbredden og Gazastriben , og i s fald vil en mere udfrlig formulering mske vre hensigtsmssig .
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har ogs overvejet dette aspekt .
Det str helt klart , at udtrykket  de besatte omrder  er forldet .
<P>
ndringsforslag 2 , 7 og 8 transformerer de ndringsforslag fra Udenrigsudvalget , der skaber klarhed om mlstningen og de nrmere bestemmelser for foranstaltningen , til teksten i Tomlinson-betnkningen , idet foranstaltningens bidrag til en konsolidering af fredsprocessen understreges .
<P>
ndringsforslag 9 og 10 drejer sig om omrder , hvor vi forstr , at Kommission mske har et lidt andet synspunkt end Parlamentet , fordi de drejer sig om det pkrvede informationsniveau fra Kommissionen til budgetmyndigheden og komitologi ; detaljerne fremgr af begrundelsen .
<P>
I ndringsforslag 11 og ndringsforslaget til forslaget til en retsakt opfordres Kommissionen til at forelgge et nyt samlet og konsolideret forslag om programmets viderefrelse efter r 2000 .
Der er to forml hermed : at afklare den forvirrede situation med hensyn til retsgrundlagene i det foreliggende forslag samt at skabe strre konsekvens og gennemsigtighed i et nyt forslag .
<P>
Jeg tror , at alle disse ndringsforslag er udarbejdet med henblik p at hjlpe Kommissionen med den indsats , den sger at gre p vegne af Den Europiske Union i de besatte omrder .
Jeg siger  jeg tror  , fordi kommunikationen med Kommissionens tjenester , bortset fra kommissren , ikke har vret tilfredsstillende under denne proces .
Jeg vil faktisk g s langt som til at sige , at de har optrdt drligt i forhold til EuropaParlamentet .
Da jeg blev udnvnt til ordfrer p vegne af Parlamentet , bad jeg om et mde med den pgldende reprsentant fra Kommissionen .
Som svar p min foresprgsel besgte han mig den 2. marts , og jeg stillede konkrete sprgsml .
Under Budgetudvalgets diskussioner den 17. marts , 21. april og 30. april fremhvede jeg atter alle de sprgsml , jeg havde stillet Kommissionens reprsentant , og som jeg ikke havde fet besvaret .
Jeg havde et meget nyttigt og udbytterigt mde med hr . Marn om andre sprgsml , og den 5. maj nvnte jeg over for hans kabinet , at jeg stadig ikke havde fet svar p de sprgsml , jeg havde stillet den 2. marts .
Derefter blev jeg kontaktet af forskellige personer : den frste gruppe for at sprge , hvordan de oprindelige sprgsml ld , p trods af , at de var blevet offentliggjort i mit udkast til betnkning , som Budgetudvalget modtog flere uger tidligere .
Jeg modtog endelig et svar den 8. juni , det vil sige mandag i sidste uge .
<P>
Jeg bringer dette p bane , ikke fordi jeg nsker at revse nogen , men for at vise , hvilke problemer der opstr , nr Parlamentet forsger at hjlpe Kommissionen .
Vi ville f.eks. gerne vide , hvordan Kommissionen havde levet op til sine forpligtelser om at rapportere til budgetmyndigheden , og jeg citerer flgende to stninger fra det svar , jeg modtog .  Jeg er opmrksom p , at Kommissionen ikke har aflagt beretning i henhold til ordlyden i artikel 6 , stk .
1  , siger generaldirektren , hr . Cioffi , og han fortstter ikke med en undskyldning men med flgende bemrkning :  P grund af politiske forhold og sagens flsomhed , har Kommissionen fundet ovennvnte fyldestgrende  .
Hverken jeg eller andre parlamentsmedlemmer finder det fyldestgrende .
Vi har ikke haft den udbytterige dialog , som vi nskede , og til trods herfor har vi udarbejdet ndringsforslag , der forbedrer Deres forslag og hjlper Kommissionen , Rdet og hele Den Europiske Union med at gre det , vi alle nsker - at komme med et betydningsfuldt og konstruktivt konomisk og politisk bidrag til en afslutning p fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg anbefaler derfor alle 12 ndringsforslag til Parlamentet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Graziani">
Hr. formand , det ville vre svrt ikke at vre enig i Kommissionens forslag med hensyn til den udvidede finansielle sttte til forvaltningen af de palstinensiske omrder , som vi foreslr , at man for eftertiden kalder Vestbredden og Gaza .
<P>
Det ville vre svrt , for som situationen ser ud nu , er det naturligt , at en stor del af den finansielle bistand bliver brugt til at f forvaltningen til at fungere .
Det er , hvad der er muligt i denne situation , nr den konomiske udvikling i disse omrder er hmmet . Ikke engang forslaget om havnen eller lufthavnen bliver til noget , og det burde ellers vre noget af det mest elementre og simple .
I en sdan situation bliver det naturligvis ndvendigt med et juridisk grundlag , s man ogs yder finansiel bistand til forvaltningen , p samme mde som det andet forslag om rentegodtgrelse p ln fra EIB ogs er en ndvendighed .
<P>
Kommissionen foreslr i vrigt visse ndringer med hensyn til forordningen . Den understreger sledes , at det finansielle og faglige samarbejde er fundamentalt for udviklingen i fredsprocessen , og den understreger , hvor vigtigt det borgerlige samfund er for den demokratiske udvikling i dette omrde .
Et andet vsentligt punkt er efter vores mening anmodningen til Kommissionen om at give Parlamentet en rlig vurdering af samarbejdets resultater .
<P>
Hr. formand , efter at have nvnt disse meget korte , men ogs ret prcise punkter , vil jeg gerne have lov til at tilfje nogle bemrkninger til den debat , der har fundet sted indtil nu , og her vil jeg navnlig understrege , at det er umuligt for Den Europiske Union at udvise en strre handlekraft med de midler , den har til rdighed .
Desvrre gr Den Europiske Union , hvad den kan - eller rettere , hvad den har mulighed for - nemlig at yde finansiel bistand , for eftersom det er en konomisk union og ikke en politisk union , ville den f svrt ved at gre mere .
Det siger jeg ikke for at negligere den vigtige indsats , som kommissrerne og formanden for Rdet gr i den forbindelse , men for at gre opmrksom p en politisk og institutionel kendsgerning , nemlig at Den Europiske Union ikke har en handlekraftig politisk ledelse .
Man skal i vrigt huske p , at selv USA , der ellers altid har haft stor indflydelse i Mellemsten , ikke er i stand til at komme med andet end et forsigtigt pip i en fredsproces , der er vanskelig at f til at fortstte .
<P>
Tillad mig derfor , hr. formand , at afslutte mit indlg med lngselsfuldt at mindes den israelske premierminister Yitzhak Rabins dygtighed og politiske evner .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er jo allerede taget meget udfrligt stilling til sagen , og det er ogs kommet entydigt til udtryk , at Kommissionens forslag gr i den rigtige retning , og at de tillg , som isr hr . Tomlinson har lagt meget arbejde i , har forbedret denne tendens yderligere og ndret den tilsvarende .
Hr . Tomlinson har kritiseret nogle punkter , ogs i forbindelse med Kommmissionens medarbejdere .
Jeg vil dog udtrykkeligt ogs gerne som en form for positivt supplement rose to af Kommissionens reprsentanter og dens medarbejdere , da de har ydet et fremragende stykke arbejde : Europa-Kommissionens reprsentanter i Tel Aviv og Jerusalem .
<P>
Under to besg bemrkede jeg , at man dr forsger at reprsentere Europa godt med et uhyre stort engagement .
Netop derfor er Tomlinson-betnkningen ogs meget vigtig i dag , fordi den skal give den tilsvarende finansielle , men ogs vrige backing , alts sttte , s Europa-Kommissionen virkelig ogs kan reprsentere de penge , som den giver ud , det politiske og moralske engagement , som den har , p bedste vis .
Vores reprsentanter lider ikke kun dr , men ogs i andre omrder - vi har jo allerede diskuteret det i en anden forbindelse - de lider under , at flere beslutninger er for tunge , for langsomme - nogle gange bidrager Parlamentet ogs hertil , det indrmmer jeg absolut - men vi m begynde at trffe nogle hurtigere og mere ubureaukratiske beslutninger , ogs hvad den finansielle hjlp angr .
<P>
Et andet punkt : De , hr. kommissr , har altid ment - og jeg og min gruppe sttter Dem fuldt ud i den forbindelse - at vi ikke m lade os fortrnge ud af fredsprocessen og ud af vores engagement .
Det er fuldstndig rigtigt !
Men mske kan man se det p en endnu mere positiv mde .
Vi er en del af fredsprocessen , det er der ingen , der kan ndre noget p !
Vi er en del af den gennem vores politiske , moralske og konomiske engagement .
Mske skulle vi ge synligheden , the visibility , af vores bestrbelser og vores aktiviteter .
Der bliver p den ene side gjort s meget for ikke alene den konomiske infrastruktur , men ogs for demokrati og menneskerettigheder , at vi - og her har Kommissionens reprsentanter ogs tilsvarende forslag - virkelig m ge synligheden af det , vi gr , for at sl bro , for at skabe infrastruktur .
<P>
Hvis vi bare giver en del af de penge ud til at informere om , hvad vi nsker at opn , nemlig at vi har en europisk forpligtelse til at skabe fred , det er ikke kun vigtigt for en gruppebevidsthed , men ogs for den almindelige offentlighed og i Israel og Palstina , s ville vores hjlp vre meget mere effektiv .
Jeg vil gerne bede Dem , hr. kommissr , om ikke alene at fortstte Deres politik , men ogs om virkelig at overveje , hvordan vi kan informere endnu bedre om den politik , vi frer , netop i kritiske faser , netop i lande , hvor den officielle propaganda mske ser noget mere kritisk p vores arbejde end den brede befolkning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg tror , at jeg har fem minutter , fordi hr . Elles desvrre ikke kunne komme .
Mit punkt er en naturlig flge af det punkt , som hr .
Swoboda fremsatte .
<P>
Pskelrdag 1997 havde jeg den store fornjelse at besge det europiske hospital i Gaza p den sidste dag , inden arbejderne forlod dette hospital , der havde vret under opfrelse siden 1990 .
Som sygeplejerske m jeg sige , at jeg var meget imponeret over hospitalet .
Jeg har faktisk aldrig set et hospital , der var bedre udstyret i et land , hvor der er akut behov for sundhedspleje .
Jeg vendte tilbage langfredag i r , og der har ikke vret en eneste patient , praktikant , sygeplejerske eller lge p hospitalet .
Det ligger der blot som et slende eksempel p vores frugteslse rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Hr . Swoboda har krvet en mere markant offentlig opfattelse af vores rolle i omrdet .
Hvis dette er den offentlige opfattelse , s finder jeg det oprrende .
I et afsnit af det britiske fjernsynsprogram  Javel hr. minister  , som mange af os ofte har moret os over , bekendtgr Sir Humphrey , at sknt de har et hospital , s har de ikke rd til at have patienter .
Jeg er bange for , at det desvrre er prcist det , der er tilfldet i Gaza .
Jeg er taknemmelig for kommissrens omfattende svar p mit sprgsml dateret 16. marts , hvor han oplyser mig om , hvor mange penge der er brugt p dette hospital : mere end ECU 50 millioner , og der er ikke s meget som n patient , der modtager behandling .
<P>
Det entreprenrfirma , der har stet for opfrelsen af hospitalet , mangler stadig at f udbetalt et betydeligt belb , og da der er tale om et lille nordirsk entreprenrfirma , er de store forsinkelser i udbetalingen ogs rsag til problemer her .
Vigtigst af alt , kan det virkelig vre rigtigt , at vores eneste bidrag til fredsprocessen i Mellemsten skal vre projekter , der koster en formue at holde i gang ?
Vi har udmrkede ambassadrer dernede , men de har ikke de ndvendige strukturer til at f den ndvendige indflydelse p den politiske situation .
<P>
Der er tale om noget , der ligner verdens ttteste koncentration af mennesker i Gazastriben . Disse mennesker fr lgebehandling i stvede sm klinikker , som jeg besgte mange af , da jeg var dernede , og de heroiske lger gr deres bedste under ekstremt vanskelige forhold , mens dette hospital str helt tomt lngere nede ad vejen .
Portene var lukket .
Jeg tror , at det koster omkring USD 100.000 om mneden at vedligeholde hospitalet blot i sikkerhedsomkostninger , men som tidligere nvnt , s har der ikke vret en eneste patient i de 15 mneder , der er get , siden arbejderne forlod stedet .
Jeg ved , at vi har offentliggjort et udbud vedrrende et internationalt forvaltningsteam , men vi pjatter tiden vk , mens Rom brnder ned .
Sundhedsstandarden i Gazastriben er meget lav .
Fdselshjlpen er rystende ringe .
Jeg besgte ogs fdselshospitalet , og under mit besg mtte de fjerne en kat fra en af spdbrnenes senge , da vi var p rundvisning i den ydre del af hospitalet .
<P>
Da vi diskuterer budgettet og vores bidrag , er vi ndt til at se ind i vores sjle , og jeg hber meget , at kommissren vil give et tilfredsstillende svar i forhold til den bekymring , jeg har givet udtryk for i dette sprgsml .
Mange talere har her til morgen udtrykt bekymring over den desperate situation i Mellemsten .
Israels og Palstinas venner vender ofte mere og mere nedtrykte hjem fra besg i dette omrde , ligesom jeg selv gjorde efter mit besg for et par mneder siden .
Vi har desvrre stort set ingen betydning i dette omrde , da vi ikke har fastlagt de strukturer i den del af verden , der er ndvendige for at maksimere vores bidrag til omrdet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg vil gerne p samme tid sttte Tomlinsonbetnkningen og princippet om at Den Europiske Union bidrager til fredsprocessen , og ogs fremstte nogle kritiske kommentarer til , hvordan dette bidrag modtages eller snarere opfattes .
<P>
Hvad er formlet ?
Det drejer sig om at bidrage til at udvikle en fredelig sameksistens mellem jder og arabere i Mellemsten .
Som situationen ser ud , er denne hjlp mere og mere koncentreret om at udvikle sttteinfrastrukturer til det palstinensiske selvstyre , hvilket uheldigvis fortolkes , som om man foregriber fredsprocessen og fra nu af anerkender en stat , der endnu er problematisk , og hvis konturer , man i hvert fald som det mindste endnu mangler at definere .
Det frer til , at denne tidlige politiske indgriben , der understtter hjlpen , isr i Israel opfattes som en ensidig opmuntring til n og ikke til begge parter .
Dette er s meget mere bekymrende , for hvis der findes et parti i Israel , der er for fred og sameksistens , kan man sprge sig selv , om der ogs hos palstinenserne findes et sdant parti for en jdisk-arabisk sameksistens .
<P>
Den model for forsoning , EU har reprsenteret og br reprsentere for Mellemsten , er ganske udmrket .
Den har fungeret for en tysk-fransk forsoning , fordi der i begge disse lande var et parti for freden .
Man kunne nske sig , at Unionens bistand mere koncentrerede sig om at oprette partier for freden p begge sider af skillelinjen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , vi har lyttet med megen interesse til Tomlinsons udtalelser , og vi sttter generelt hans betnkning .
Jeg tror , det er godt og effektivt ikke at tale mere om de besatte omrder , men hvorfor erstatte dette udtryk med Cisjordanien og Gazastriben ?
Nej , jeg tror netop , det er vores Parlaments opgave at g i spidsen og at foregribe freden og anvendelsen af ordet  Palstina  , jeg tror , det vil stte skub i tingene .
Det er ndvendigt , at vi taler om bistand her fra Unionen til Palstina .
Palstina skal oprettes , og jeg tror , det er vigtigt ikke at tage modet fra palstinenserne .
Der er en stor gruppe for fred blandt palstinenserne , lige som det var tilfldet i de tidligere bantustans under apartheidperioden i Sydafrika .
Men vi kan ikke skabe fred ved at bibeholde disse bantustans eller denne apartheid .
<P>
Vi skal bidrage konomisk til at oprette Palstina , men det er ogs ndvendigt at bidrage politisk .
Jeg tror , det netop er et af de punkter , hvor der er enighed blandt landene i Den Europiske Union .
De er alle enige om , at der skal foreg en udvikling hen imod en anerkendelse af et folks fundamentale rettigheder .
Men De Forenede Stater udelukker for jeblikket enhver skaldt " vestlig  indflydelse med en ensidighed , der altid er til fordel for Israel .
Vi skal ikke lngere acceptere denne ensidighed .
Det er ndvendigt at n frem til en mere afbalanceret opfattelse af tingene .
Det er p den mde , vi skal bygge freden op .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , Rdet fastlgger i sin forordning ( EF ) nr . 1734 / 94 om vilkrene for det finansielle og faglige samarbejde mellem Den Europiske Union og de besatte omrder med det forml at fremme udviklingsprocessen i disse omrder samt at skabe gunstige betingelser for en positiv udgang p fredsprocessen , hvilket desvrre ikke er tilfldet i dag .
<P>
Som delegation fra Den Nationale Alliance er vi overbeviste om , at det finansielle og faglige samarbejde med Gaza-striben og Vestbredden i hj grad bidrager til at styrke fredsprocessen .
Vi m dog indrmme , at resultaterne af Unionens finansielle bistand p dette omrde endnu ikke har levet op til forventningerne , og det p trods af selve indsatsens omfang .
Der er mange rsager til dette , ssom fredsprocessens vanskelige fremadskriden , der ikke har skabt de ndvendige betingelser for udviklingen , blokeringen af de besatte omrder , som de israelske myndigheder undertiden anser for at have forbindelse til terroristiske handlinger og endelig Den Palstinensiske Myndigheds drlige administration forbundet med mistanken om ulovlige aktiviteter .
<P>
Det vil sledes vre en fordel at ndre forslaget til forordning , s mlstningerne og fremgangmderne bliver klarere , idet man understreger det hensigtsmssige i at styrke fredsprocessen og formulerer en mere detaljeret definition af det juridiske grundlag for dette finansielle samarbejde .
Vi skal bekrfte den vigtige rolle , som det finansielle og faglige samarbejde med hensyn til fredsprocessen spiller for udviklingen af et borgerligt samfund , hvis manglende eksistens stadig er en hindring for den demokratiske udvikling i disse omrder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi finder det fornuftigt , at Kommissionen hvert r giver Parlamentet en skriftlig vurdering af samarbejdets resultater .
<SPEAKER ID=57 NAME="Marn">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne pskynde det fremragende og gennemfrte arbejde , som Budgetudvalget og isr ordfreren , hr . Tomlinson , har udfrt , samt den vrdifulde holdningstilkendegivelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Jeg er sikker p , at vigtigheden af palstinensernes og fredsprocessens fremtid vil f Den Europiske Union til at vedtage en flles metode for at konfrontere regionens problemer .
<P>
For at kunne skabe et positivt arbejde i fremtiden og bevare Unionens trovrdighed er det vigtigt , at vi rent faktisk har en flles og solidarisk strategi , og jeg vil kort ridse den sammenhng op , som dette forslag fra Kommissionen kommer i .
<P>
Som De alle ved , blev den nuvrende forordning om konomisk sttte til palstinenserne vedtaget p baggrund af principerklringen , som blev underskrevet af Israel og palestinenserne i september 1993 og efterfulgt af den internationale donorkonference i Washington .
<P>
Desvrre har forvrringen af det politiske klima i Mellemsten og de efterflgende kriser i fredsprocessen haft en alvorlig indvirkning p vores sttteprogram .
Isr har den svre politiske situation bevirket store budgetmssige problemer bde for Den Palstinensiske Myndighed og andre offentlige palstinensiske institutioner .
<P>
De internationale donorer - heriblandt den strste , som er Den Europiske Union - har sledes vret ndsaget til anvende en stor del af projektfinansieringen til tilbagevendende omkostninger og til at understtte budgettet .
<P>
Kommissionen har - hvilket vi aldrig har bengtet for Parlamentet - gentagne gange og altid p Rdets opfordring vret ndt til at tilpasse sig disse forhold for primrt at sikre Den Palstinensiske Myndighed og selve fredsprocessens overlevelse .
<P>
Det er korrekt , at Fllesskabet ikke kan bidrage - eller ikke plejer at bidrage - til finansieringen af de tilbagevendende omkostninger for denne slags institutioner , hvorfor forordningen fra 1994 - den frste , Kommissionen fremlagde - ikke havde taget hjde for den form for budgetmssig sttte .
Da man udarbejdede forordningen for det specielle program for Palstina ville end ikke jeg , som overvrede mdet i Washington og mdet i Cairo , have kunnet forudsige , at fredsprocessen med tiden ville blive konfronteret med sdanne problemer , og at det ville blive ndvendigt - isr da de frste landegrnser blev afsprret - at indfre en rkke udgifter af lbende og administrativ karakter , som ikke var indeholdt i programmet .
<P>
Derfor er formlet med det forslag , som diskuteres i dag , at gre det muligt - om man s m sige - at finansiere lbende og administrative udgifter med fllesskabsfonde .
Og dette udlber tydeligvis igen af , at Revisionsretten ganske korrekt har vurderet , at visse finansielle bidrag , der er ydet til Den Palstinensiske Myndighed under fredsprocessen , ikke har et tilstrkkeligt retsgrundlag , og at de desuden bliver anvendt til andre forml af administrativ karakter samt til tilbagevendende omkostninger , som ikke er omfattet af forordningen .
<P>
Dette er bde fuldstndig korrekt og sandt , men vi var ndt til at gre det p grund af de politiske omstndigheder .
<P>
Angende forslaget om mulighed for at bevilge rentegodtgrelse p ln ydet af EIB , hnger dette ogs sammen med , at denne institution kan opfylde sit politiske mandat .
<P>
Disse to ndringer er sledes de vsentligste , som Kommissionen har foretaget i forordningen .
Her glder det mig at konstatere , at vi er enige i disse ndringer , som jeg mener er kernen i forslaget .
<P>
Jeg vil dog gerne uddybe et vsentlig kendsgerning for Parlamentet , Budgetudvalget og Udvalget om Udenrigsanliggender : Kommissionen str i dag over for flgende paradoksale situation : Kommissionen er fuldt ud enig i formlet med ndringforslagene fremsat af hr .
Tomlinson og Udvalget om Udenrigsanliggender angende den fremtidige sttte til palstinenserne .
Vi har dog et rent tidsmssigt problem , og det vil ikke vre noget problem for Kommissionen at godkende disse ndringsforslag , deres filosofi og mlstning senere .
Jeg nvner dette , fordi Kommissionen netop str over for at skulle fremlgge en ny forordning , som flger Ministerrdets retningslinjer fra februar , og vi skal fremlgge den inden det britiske formandskab slutter , sandsynligvis i Rdet den 29. juni .
Her vil man tage alle relevante faktorer i betragtning samlet , bde politiske og konomiske omstndigheder , og derefter foretage en samlet analyse af Unionens fremtid .
<P>
Jeg hber , De forstr denne paradoksale position .
Vi anmoder ganske enkelt hr . Tomlinson og Udvalget om Udenrigsanliggender om at udskyde beslutningen om disse ndringsforslag , til Kommissionen har fremlagt den nye forordning for Ministerrdet .
<P>
Nr frst forordningen er fremlagt , eksisterer der et flles retsgrundlag , som er Artikel 130 W .
Omkring forordningen vil der vre et hele af politiske omstndigheder , globalisering og fremtidssyn .
<P>
Jeg hber derfor , at man forstr dette paradoks , og jeg skal endnu en gang understrege , at vi gerne godkender Parlamentets forslag og ndringsforslagene .
Desuden gr vi benlyst ind for at udskyde beslutningen to r for at afslutte de finansielle overslag og forlnge dem endnu fem r .
Vi mener , at det er en god id at have overblik .
Men for jeblikket har Kommissionen et institutionelt problem : vi skal fremlgge en forordning for Ministerrdet , fordi Ministerrdet besluttede dette i februar .
<P>
Vi har endnu et problem , som jeg hber man har forstelse for .
De ndringsforslag , som hr . Tomlinson har stillet , interesserer os ogs , fordi det er en nem mde at slippe fri af den hmsko , der kaldes " komitologi  .
Men det skal ogs nvnes , at Kommissionen efter EU-topmdet i Cardiff vil bekendtgre en ndring af " komitologien  , ikke blot i forbindelse med forordningen om Palstina , men af hele det nuvrende system , sdan som det er i henhold til Maastricht-traktaten .
Det er derfor meget vigtigt for Kommissionen at bevare overblikket over alle retsgrundlag i budgettet .
Af denne grund har vi i Kommissionen foreslet en fuldstndig omlgning .
Og tilfldet i dag er et godt eksempel p , hvordan den nuvrende " komitologi  er en hmsko , som hverken er til gavn for Parlamentet , Ministerrdet eller Kommissionen .
<P>
Dernst vil jeg gerne komme med en lsning p de problemstillinger , som f.eks. hr . Swoboda nvnte , om Den Europiske Unions deltagelse i den internationale donoraftale .
De ved , at vi gr os umage for , at Den Europiske Union spiller en vsentlig rolle p donorkonferencen .
Dette punkt vil ogs blive omfattet af den nye forordning , og er et sprgsml , som Parlamentet og Ministerrdet skal lse .
Derfor nsker vi at basere denne forordning p Artikel 130 W , sledes at den skaber overblik , og af denne grund beder vi Dem om simpelthen at udskyde alle sprgsmlene til oktober .
Til den tid , nr vi genoptager debatten om den nye forordning , hber jeg , at Parlamentet og Rdet vedtager den , da det er af stor betydning for mig , hr . Tomlinson .
Med hr . Tomlinsons ndringsforslag og Kommissionens nye forordring bliver der opklaret et lille mysterium : Vil Rdet vedtage ndringsforslagene ?
Vil Rdet vedtage min forordning ?
Dette er det politiske problem , for jeg beder om mange penge , og hr . Tomlinson beder om mange penge .
Derfor beder jeg Dem om at have dette overblik i oktober , for vi beder om ECU 1 , 6 billioner .
Og efter det , der skete i Cardiff , er Europa-Parlamentet og Kommissionen tvunget til - med deres ndringsforslag eller med min nye forordring - at verificere det , som Rdet vil sige .
Derfor gr vi ind for at vente til oktober , efter at Rdet har givet os politisk spillerum .
Det er vores holdning .
<P>
Et par andre sprgsml : Fru Banotti , Europa-Kommissionen har gjort en enorm indsats p hospitalet i Gaza .
Man m dele ansvaret ligeligt mellem sig .
Det vil sige , at vi arbejder sammen med UNRWA , og jeg er ndt til ogs at fortlle , hvor meget vi har betalt , hvor meget vi har arbejdet , hvad vi vil gre p hospitalet , og de problemer , der er omkring om man m behandle syge og flygtninge eller ej .
Men har Kommissionen ansvaret for , at hospitalet i Gaza ikke er bnet ?
Tag ned og se lufthavnen .
Lufthavnen er frdig .
Kontroltrnet er der , alt det elektroniske udstyr er der .
Jeg har brugt ECU 15 millioner p den .
Jeg vidste , at det ikke gavnede overhovedet .
Har jeg ansvaret for , at lufthavnen ikke er bnet ?
De stter mig i en umulig situation .
Naturligvis er lufthavnen lukket , og naturligvis har jeg betalt millioner af ecu .
Men har jeg ansvaret for , at de israelske myndigheder ikke vil give grnt lys for bningen af lufthavnen ?
Ret Deres kritik til de ansvarlige .
De siger : " Brug pengene  , og jeg bruger pengene .
Bagefter kan man desvrre ikke bne lufthavnen , havnen , hospitalet og hvad ved jeg ...
fjernsynet , radioen .
Og derefter beder De mig om en politisk forklaring p , hvorfor det ikke kan lade sig gre .
Min situation er umulig , forst mig .
Det er ikke mig , der giver grnt lys , det er de israelske myndigheder .
<P>
Jeg er virkelig ked af det .
Min overbeviselsesevne er sikkert lig nul , men tro mig , Kommissionen og denne kommissr har i halvandet r lidt under virkelige pinsler p grund af denne situation , som vi ikke fler os ansvarlige for , da Kommissionen naturligvis ikke kan beslutte at lade vre med at betale p grund af den slags skyggesider , for det ville vre en bureaukratisk lsning .
<P>
Eftersom der intet retsgrundlag er , betaler jeg heller ikke . De ville nok sige " han er bureaukrat  .
Men da der intet retsgrundlag er , men i stedet en politisk afgrelse foretaget af Rdet , betaler jeg . " De er uansvarlig , fordi De betaler uden noget retsgrundlag  .
Og for det tredje , nr hospitalet , lufthavnen osv. er frdige , siger de israelske myndigheder : " De bliver ikke bnet  .
Derefter er sprgsmlet i Parlamentet : " Men , hvordan brugte De pengene for at opn dette ?
<P>
Vr en smule solidariske med Kommissionen .
De m vre solidariske med os , i modsat fald vil ingen gre sig ansvarlig for denne situation .
<P>
Hr. formand , det er en meget svr situation - det ved hr .
Henderson , for han sidder i Rdet , det ved hr .
Tomlinson , det ved hr . Swoboda , det ved fru Banotti , fordi hun har vret der .
Mit strste nske er , at hospitalet fungerer .
Men hvordan overbeviser jeg ministerprsident Netanyahu om , at han ogs skal acceptere flygtningene ?
Fortl mig hvordan , hr. ministerprsident .
<P>
Hr. formand , min konklusion er flgende : Kommissionen bengter hverken nden i eller vrdien af hr .
Tomlinsons ndringsforslag , som er korrekt tnkt , eller EuropaParlamentets bidrag .
Rdet bad i februar Kommissionen om at udarbejde en ny forordning , der skulle indbefatte alle de forskellige beslutninger , som er taget i lbet af de sidste tre r .
Nogle af dem har intet retsgrundlag .
<P>
Kommissionen agter at fremlgge forordningen for Rdet den 29 .
Rdet br give et politisk og konomisk spillerum , og nr det er sket , har jeg intet imod at godkende hr . Tomlinsons ndringsforslag nr de bliver fremsat i Europa-Parlamentet i oktober under det strigske formandskab .
<P>
Men p nuvrende tidspunkt kan jeg ikke godkende dem af retslige og institutionelle rsager , og jeg beder Dem vre s forstende over for Kommissionen som muligt .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det israelske parlament , Knesset , som har taget plads i den officielle loge .
Delegationen ledes af medlem af Knesset , Zeev Boim , som gr os den re at aflgge os besg i anledning af det 23. interparlamentre mde med EU-Parlamentets kompetente delegation .
<P>
Det er mit nske , at dette 23. mde , der afholdes p et vanskeligt tidspunkt for fredsprocessen , vil markere en supplerende etape i den ndvendige tilnrmelse mellem de lande og folk , vi reprsenterer , med henblik p en fredelig og frugtbar sameksistens omkring Middelhavet , der som i fortiden stadig udgr et privilegeret kontaktpunkt , der ikke er til at komme uden om .
<P>
Jeg hber , at den israelske delegation vil have nogle frugtbare mder og en behagelig dag i Strasbourg .
<P>
Jeg kan i vrigt meddele , at vi i den officielle loge har en reprsentant for Den Palstinensiske Myndighed ved Unionen , som jeg hilser velkommen , samt en delegation af ambassadrer fra arabiske lande , som ogs skal vre velkomne .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=6>
Finansielt og fagligt samarbejde med de besatte omrder ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=59 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg glder mig over hr . Marns bemrkninger .
Det er meget nyttigt , at han har vret s servil over for Parlamentets synspunkter og har hilst dem velkommen .
Men han gjorde opmrksom p , at vi mtte forst hr . Marns paradoks .
Det gr jeg .
Men jeg hber , at han forstr det paradoks , han stiller Parlamentet over for .
Hr . Marn syntes at sige , at han var enig i Budgetudvalgets ndringsforslag .
Derefter sagde han , at han er enig i mlstningen i Tomlinson-betnkningen .
S sagde han , at  vi ikke har noget problem med dem  - intet problem med at acceptere ndringsforslagene eller vgten af dem .
Og s faldt de skbnesvangre fire ord  p et senere tidspunkt  .
<P>
Det er ligesom et barn , der venter p juleaften .
Han har vret gennem alle forberedelserne , og pludselig kommer der n og kaprer julemandens sk med legetj og siger  men du kan f dem nste r  .
Parlamentet er ikke i humr til sendrgtighed .
S der har vi Marns paradoks , men det er et paradoks , som De stiller Tomlinson over for .
Mske br vi stte os ned p et tidspunkt og tale om erfaringer med paradokser .
<P>
Hr . Marin , jeg gr Dem blot opmrksom p , at jeg glder mig over nden i det , De har sagt .
Jeg vil klippe de fine ord ud af regnbuen og srge for at gemme dem som et referencepunkt for fremtiden .
Men nr der senere skal stemmes om denne betnkning , vil jeg ved afslutningen p afstemningen om ndringsforslagene udtrykkeligt sprge Dem , om De kan acceptere dem .
S vil vi trffe vores afgrelser p baggrund af Deres svar til den tid .
<P>
I jeblikket takker jeg for Deres kommentarer , men de m forst , at Parlamentet ogs har sit eget standpunkt at tage hensyn til , ligesom vi skal vre forstende over for de vrige institutioners standpunkter .
<SPEAKER ID=60 NAME="Marn">
Hr . Tomlinson , jeg skal sige Dem allerede nu , hvad Kommissionens holdning er , s de damer og herrer hrer den med det samme , og det er sledes undvendigt , at jeg udtaler mig i forbindelse med afstemningen .
<P>
Kommissionen har som nvnt intet imod at godkende ndringsforslagenes filosofi og indhold , nr forordningen er blevet fremlagt for Ministerrdet .
P nuvrende tidspunkt kan vi ikke godkende dem .
Vi beder ganske enkelt Parlamentet om fleksibilitet , og at det venter 3-4 mneder .
Da august er en feriemned , mener jeg ikke , det er dramatisk at vente indtil september eller oktober med at afholde en generel debat med det strigske formandskab , for vi har mange problemer , og vi foretrkker at afholde en generel debat i oktober .
<P>
Dette er vores holdning .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Denne meningsudveksling afslutter hermed vores debat .
<P>
Afstemningen finder sted klokken 11.30 .
<P>
( Mdet blev afbrudt kl . 11.25 og genoptaget kl .
11.30 ) <CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=62 NAME="Thomas">
Hr. formand , ndringsforslag 41 er forskellig fra ndringsforslag 42 og 43 .
ndringsforslag med datoen 2002 fik ikke sttte i udvalget .
Der var tilslutning til datoen 2005 , hvilket giver producenterne lngere tid til at vnne sig til en ny ordning .
Vi br sttte 2005 , ikke 2002 .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr . Thomas , jeg tager Deres bemrkning ad notam , og jeg skal srge for , at det bliver kontrolleret af Parlamentets sprogtjeneste , s det bliver en prcis gengivelse , sdan som De beder om .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
nsker De srskilt afstemning om ndringsforslag 41 ?
<SPEAKER ID=65 NAME="Thomas">
Ja hr. formand , jeg nsker en srskilt afstemning om ndringsforslag 41 , da det er anderledes .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Jeg vil gerne sprge ordfreren , blot for klarheds skyld , om det ikke under disse omstndigheder ville vre lettere at trkke ndringsforslaget tilbage og lade den oprindelige kommissionstekst st undret .
<SPEAKER ID=67 NAME="Thomas">
Det vil passe mig fint .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden">
Men dette er et ndringsforslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=69 NAME="Thomas">
Ja , der er sket en fejl .
Jeg har talt med tjenestegrenene .
Udvalget stemte for 2005 og ikke 2002 .
Hvis formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter derfor er indforstet hermed , br dette ndringsforslag trkkes tilbage .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , vi har reelt et problem .
Jeg skal helt enkelt minde ordfreren om , at Udvalget om Landbrug i prmisserne har godkendt 2005 .
Men dette ndringsforslag 41 er ogs blevet vedtaget af Udvalget om Landbrug .
P den ene side har vi alts i prmisserne udtalt os for 2005 , mens vi i selve teksten gr ind for 2002 .
S nu her i dag mener jeg ikke , der er nogen som helst grund til at ophve ndringsforslaget angende 2002 .
Vi m foretage en afstemning .
<P>
( Parlamentet ved tog den lovgivningsmssige beslutning )
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Vi gr videre til valg af nstformand i Parlamentet .
<P>
Vi har modtaget kandidatur fra Bloch von Blottnitz og Gerard Collins .
<P>
Til afstemningen skal udpeges fire stemmetllere ved lodtrkning .
<P>
( Som stemmetllere blev udpeget parlamentsmedlemmerne Mohammed Ali , Parodi , Marinucci og Frischenschlager )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare vores holdning ved denne afstemning .
Vores gruppe har altid vret tilhngere af en korrekt anvendelse af , hvad vi betragter som en grundlggende regel i Parlamentet , nemlig den proportionale fordeling af Prsidiets medlemmer , formand , nstformnd og kvstorer .
<P>
Ved denne afstemning var der overensstemmelse mellem de vigtigste grupper , Den Socialdemokratiske Gruppe og vores .
Det fungerede godt ved begyndelsen af afstemningen . Ved den anden afstemning har det ikke fungeret godt med hensyn til valget af kvstorer .
Vi betragter denne regel som grundlggende for Parlamentet .
Parlamentets stilling er meget srbar .
Vi drftede i morges de angreb , der nsten dagligt finder sted p Parlamentet .
Vi mener sledes , at denne regel skal hndhves .
Det er evident , at UPE-gruppen i henhold til beregninger efter d ' Hondt-metoden har krav p en nstformand . Eftersom hr .
Podest er blevet medlem af vores gruppe , har vi det antal nstformnd , som vi har brug for .
Derfor har vi trukket hr . Cunhas kandidatur tilbage af dyb respekt for det , som vi anser for at vre en grundlggende regel i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Cunha , der har givet dette eksempel , og jeg har forstet , at de store grupper i Parlamentet er villige til at respektere denne regel , at respektere d ' Hondt-metoden .
Vi har modtaget forsikringer herom , og under de omstndigheder har vi trukket hr .
Cunhas kandidatur tilbage med det forml , at UPE-gruppen , der har ret til en nstformand , ogs ville f tildelt denne plads , p trods af , at vi blev skadede i den sidste afstemning , der drejede sig om kvstorerne .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , kun et enkelt ord for at understrege det , som hr .
Martens har sagt . For mit eget vedkommende , rent personligt , har jeg slet ikke vret i tvivl om , at jeg skulle trkke min kandidatur tilbage , fordi jeg mener , at vi skal flge de regler , som altid har styret Parlamentets arbejde , nemlig respektere d ' Hondts metode .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg ville gre opmrksom p , at det selvflgelig er ethvert parlamentsmedlems ret at kandidere til en post som nstformand i dette Parlament .
Det er ogs en demokratisk rettighed i dette Parlament , at grupper stiller forslag om nstformnd . Hr .
Martens har meget vel gjort opmrksom p , at der godt nok foreligger interne aftaler - De har sagt mellem de store grupper , men der findes naturligvis ogs andre grupper her i Parlamentet - men der foreligger ogs aftaler , som Parlamentet ikke gr ubetinget ind for , sdan som valget af hr . Killilea til kvstor jo har vist .
<P>
Dr har Parlamentet i sin store visdom besluttet noget andet , end man muligvis ville have besluttet p baggrund af en aftale .
Derfor er det for os en demokratisk rettighed at tilbyde Parlamentet en kandidatur fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , i vrigt ogs ud fra den tanke , at det absolut er hensigtsmssigt at tnke over , om det i en instans som Europa-Parlamentets Prsidium ikke ville vre hensigtsmssigt , rigtigt og demokratisk legitimt , hvis alle grupper var reprsenteret og ikke som nu , hvor tre grupper overhovedet ikke er reprsenteret !
Tre grupper i dette Parlament er overhovedet ikke reprsenteret i Prsidiet , og lsgngerne heller ikke !
<P>
Derfor er denne kandidatur ogs en kandidatur , som mske kan tilfre Parlamentet en smule mere demokrati i tider , hvor dette Prsidium frer nogle meget vigtige debatter !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
544 medlemmer afgav deres stemme .
<P>
For Bloch von Blottnitz : 141 .
<P>
For Gerard Collins : 332 .
<P>
Blanke : 71
<P>
Alts er Gerard Collins valgt til Nstformand . Jeg nsker ham til lykke og takker stemmetllerne .
<CHAPTER ID=8> Velkomstord
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne oplyse Parlamentet om , at Formanden for Nyt Demokrati og lederen af det strste oppositionsparti i Grkenland , hr . Kostas Karamanlis , er til stede iblandt os i den officielle loge .
Hr . Karamanlis er p besg i Europa-Parlamentet siden i gr for at fre drftelser med Parlamentets formand og formndene for de politiske grupper .
Vi nsker ham et behageligt ophold i Strasbourg .
<CHAPTER ID=9>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , jeg forsger p grund af den forvirring , der er opstet i min egen gruppe p grund af ombytningen af afstemningen at gre den klart , at vi frst skulle stemme om B , og at vi derefter ville komme tilbage til A .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Hr . Van Velzen , for at der ikke skal herske nogen forvirring , vil vi efterkontrollere det med den elektroniske kontrol .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Vi har allerede stemt om punkt A , og det blev vedtaget .
De kan virkelig ikke g tilbage og kontrollere det nu , hvor den efterflgende afstemning har fundet sted .
Det er helt uacceptabelt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Fru Green , De har ret p flgende mde : Vi har stemt om punkt A , og det var der faktisk flertal for .
Der blev bedt om elektronisk kontrol , og der herskede forvirring om punkterne A og B , s jeg gentog begge afstemninger .
Jeg kan ogs gentage den elektroniske kontrol .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , De erklrede afstemningen for afsluttet og gik videre til punkt B . Derefter blev der stemt om punkt B .
Det er helt uacceptabelt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Det er korrekt , fru Green , men jeg er blevet bedt om at foretage en kontrol af afstemningen om punkt A .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det er i modstrid mod alle de afstemningsregler , jeg har hrt om , at kontrollere en afstemning , efter at den efterflgende afstemning har fundet sted .
Det er en helt uacceptabel praksis .
<P>
De begik en fejl under afstemningen .
Det er uacceptabelt at lade den g om .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , som altid handlede De meget hurtigt .
Vi anmodede Dem umiddelbart efter betragtning A om en kontrol og p det tidspunkt satte De B under afstemning . Jeg mener , at denne afstemning er helt lovlig , vi har nu stemt om A .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , selv hvis den anden side af salen har et relativt flertal bag sig for betragtning A , drejer det sig jo her om et kvalificeret flertal .
Vi m ganske enkelt undersge , om de andre opnr 314 stemmer , hvis en stor gruppe er imod .
Det er jo det , det handler om for os .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg kan acceptere , at hvis n af flertalsgrupperne i Parlamentet er imod noget i forbindelse med et kvalificeret flertal , s er afstemningen tabt .
Men De erklrede forslaget for vedtaget og gik videre .
De kan ikke acceptere deres fejl , og det er uacceptabelt , at de beder Dem om at lade afstemningen g om .
Det kan vi ikke acceptere .
Nr frst De begynder at acceptere det , s vil anarkien overtage Parlamentet .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg kan godt forst visse folks bekymring vedrrende dette sprgsml , og jeg kan godt forst fru Greens synspunkter .
Men der skal ikke herske tvivl om , at der var en klar anmodning om en kontrol af punkt A umiddelbart efter afstemningen .
Desvrre gik vi hurtigt videre med afstemningen om punkt B , mens der stadig var anmodninger om en kontrol af afstemningen .
Nr jeg ser rundt her i Parlamentet , s mener jeg at disse anmodninger var helt berettiget , og jeg vil bede Dem , hr. formand , om at kontrollere afstemningen om punkt A , sdan som De er forpligtet til at gre .
Derefter kan vi gentage afstemningen om punkt B .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Vi vil lave en elektronisk kontrol af punkt B , sdan som man har bedt om .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , med al respekt for Deres ledelse , hr . Provan har p en meget tydelig mde gjort opmrksom p , hvordan fremgangsmden ved afstemningen om punkt A faktisk var .
De lod afholde afstemning om punkt A , og umiddelbart derefter kom de frste tilrb om kontrol .
Alligevel gik De straks over til afstemning om punkt B .
De traf s efter min mening med rette en beslutning om afstemning om punkt A i form af en kontrolafstemning , og De lod Dem s efter min mening lede vk fra denne afstemning p grund af et argument , som ld meget hjt fra den anden side af salen .
Det er efter min mening ikke korrekt .
Jeg deltog derfor heller ikke i den videre afstemning og vil gerne bede Dem om virkelig at ordne denne sag entydigt .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Hr . Rack , Forordningen siger det ganske tydeligt .
Jeg har den franske tekst hr :
<P>
 Efter resultaterne af afstemningen ved hndsoprkning er blevet meddelt , har man ret til at krve , at disse kontrolleres ved en elektronisk afstemning  .
<P>
Jeg gik videre , jeg holdt afstemningen om det frste , jeg bekendtgjorde resultatet , p det tidspunkt blev jeg ikke bedt om kontrol . Jeg gik videre til punkt B , og p det tidspunkt rbte hr .
Ferber og andre medlemmer til mig , at der var noget galt , og de bad om elektronisk kontrol . Det gjorde jeg for punkt B .
Jeg var blevet bedt om at gre det for punkt A . Hvis der ikke havde vret nogen indvendinger , ville jeg ogs have gjort det for punkt A , selvom man havde bedt mig om det for sent .
Eftersom der var indvendinger , kunne jeg ikke gre det .
<P>
( Forslaget om afstemning vedtoges ) Vi vil nu g over til bilaget til forslaget om afstemning .
<P>
Efter afstemningen om beslutningen
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Ja bestemt , hr. formand , kig lige i teksten .
De har lige under Deres forsde ladet stemme om 1 C .
I 1 C er det andet punkt , der blev stemt om , stningen :  i betragtning af den i bilaget formulerede tekst  .
Denne tekst er bortfaldet .
Det er derfor ogs latterligt nu at stemme om et bilag , som vi har taget ud af den lovgivningsmssige beslutning .
Vi er alts frdige med afstemningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Hr . Van Velzen , Prsidiets tjenester forklarer mig , at vi ikke er forpligtede til at stte en reference , der siger : " Idet der tages hensyn til teksten , der vedlgges i bilaget ...
 til afstemning .
Det er jo da et faktum , at der tages hensyn til teksten , der str i bilaget .
Det er overfldigt , og derfor blev den ikke sat til afstemning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Linkohr">
Hr. formand , lad mig som ordfrer sige et par ord vedrrende denne vrdige afstemning .
Selvflgelig har vi nu slettet bistningen , hvorefter Kommissionen skal tage den vedlagte tekst i betragtning .
Men vi har ogs samtidig stemt om , at der besluttes noget p grundlag af traktatens artikel 38 B og forretningsordenens artikel 50 - og de refererer netop til et initiativ fra Parlamentets side og ikke til en vilkrlig erklring .
<P>
Hvis De ikke beslutter det nu , s latterliggr De selv det , som De besluttede tidligere , nemlig artikel 38 B og artikel 50 .
Hvad Kommissionen s gr ud af det , er dens egen sag , uanset om vi beslutter det eller ej .
Kommissionen kan ogs lse , ogs p 11 sprog .
Jeg holder fast ved , at der nu stemmes om dette bilag , sdan som proceduren foreskriver det .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , for at spare forsamlingen tid og for at tage hensyn til ordfrer Linkohrs nske foreslr jeg , at De foretager en enkelt afstemning om bilaget . S vil vi med det samme vide , hvor vi str , for dette bilag krver ogs et kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Hr . Herman , der bliver holdt afstemninger om enkeltdele .
Hvorledes skal jeg kunne holde en samlet afstemning om hele bilaget ?
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hvis De tillader mig det , vil jeg forsge at tilfre dette emne en smule sund fornuft .
Det siger jeg , fordi jeg har en interesse i de vedvarende energikilder , som hr . Linkohr og andre her i Parlamentet ved .
<P>
Grunden til at min gruppe har valgt at forkaste punkt A er ligetil .
I punkt A str der fejlagtigt , at der er " mangel p fllesskabsretlige bestemmelser om tilfrsel af elektricitet fra vedvarende energikilder .
 Jeg mener , det er en fejl , for det direktiv der blev udstedt i januar 1997 om markedet for elektricitet , hvortil Parlamentet isr ved hr . Desama gjorde et stort arbejde , indeholder to bestemmelser om vedvarende energikilder , en henvisning og en artikel .
<P>
Man kunne derfor have talt om utilstrkkelighed eller begrnsning , men ikke mangel .
Det er grunden til , at vi ikke kan godkende teksten - og det har jeg forklaret hr . Linkohr .
<P>
Det der nu vil ske , hr. formand , er meget enkelt .
Vores gruppe vil stemme imod med et flertal , dermed vil der ikke vre kvalificeret flertal , og dokumentet kan ikke vedtages i sin helhed .
Det ville vre at foretrkke , at Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi behandlede sagen p ny , for vi mener , at teksten kan forbedres for senere at blive fremlagt her i Parlamentet og vedtaget af alle .
<P>
Det er mit forslag .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Hr . Robles Piquer , hvis jeg har forstet det rigtigt , beder De om at sagen bliver behandlet p ny i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Vi er enige , det kan De godt bede om .
Er der nogen , der er imod ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Linkohr">
Hr. formand , vi havde tilstrkkelig lang tid til at beskftige os med det i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Ogs den anden side af Parlamentet har fremsat ndringsforslag , der er overtaget nsten undtagelsesvis .
Indtil for kort tid siden havde jeg ogs indtryk af , at der var bred tilslutning til denne betnkning , sdan som vi i vrigt frhen altid havde bred tilslutning i forbindelse med de vedvarende energikilder .
Det er for mig uforklarligt , hvorfor Folkepartiet lige pludselig skiftede mening , men det har enhver ret til .
Alle kan tage fejl , men jeg mener ikke , vi kommer videre , hvis vi nu igen gr tilbage til udvalget .
Vi har vret i samme situation fr , vi bliver ikke klogere .
Jeg anmoder om , at der nu bliver stemt om det .
S ved vi , hvor vi befinder os .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Hr . Linkohr , De er imod det .
Vi har alts hrt en tilhnger og en modstander .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , jeg gr ind for forslaget , og det gr jeg srligt fordi vi allerede meget lnge i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har forsgt at forandre de hjlpemodeller , der nvnes i hr . Linkohrs betnkning , og som er af meget dirigerende karakter .
Det er ikke lykkedes . Jeg mener derfor , at det er nyttigt at henvise den til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , for det frste er der to medlemmer her , der har talt for sagen . Her kunne der mindst vre to , der talte mod .
I vrigt vil jeg da gerne gre opmrksom p , at vi aldrig fr er begyndt at henvise til fornyet udvalgsbehandling midt i en afstemning .
Dette forslag skulle , hvis det var foreget korrekt , have vret fremsat tidligere .
I vrigt vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi har diskuteret det lnge og indgende i Energiudvalget , og det er indtil nu altid blevet sagt offentligt - i det mindste fra Parlamentets side : Vi har ubetinget brug for de vedvarende energikilder , og det er grundstenen .
Hvis De nsker at fjerne grundsten , o.k. , men s har De i det mindste sagt noget helt andet hidtil .
Jeg vil ikke tillade mig selv at sige , at De har ljet , men sdan kan vi ikke lege her nu .
Nr De mrker , at De taber , henviser De til fornyet udvalgsbehandling .
S kan vi fremover arbejde her , som man gr i brnehaven , og vi kommer ikke videre .
Hr. formand , lad os stemme efter rkkeflgen , sdan som det i vrigt ogs er sdvane .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Forslaget om fornyet behandling sttes til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Kenneth">
Hr. formand , jeg tager ordet for at gre Parlamentet og Dem selv opmrksom p det faktum , at der finder et interview sted i den officielle loge .
Jeg er ikke overbevist om , at det er passende at bruge den officielle loge til et fjernsynsinterview under en afstemning .
Vil De venligst stte en stopper for dette ?
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Hr . Kenneth Collins , der er givet besked .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand , jeg vil gerne , hvis det var muligt , tilslutte mig Hermans forslag .
Det lader til , at samtlige afstemninger altid foregr p samme mde , og at det hver gang er umuligt at finde de fleste .
Hermans forslag om at foretage en generel afstemning synes at vre fuldt ud fornuftigt , og vi ville undg at skulle bruge lang tid p at n frem til det samme resultat .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne bede Parlamentet tage i betragtning , at forudstningen for en samlet afstemning er , at de politiske grupper , der er kommet med ndringsforslag , trkker dem tilbage .
Jeg har ingen indvendinger , hvis de politiske grupper er enige . Hvis vi kan holde en samlet afstemning , s lad os gre det .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , vi er ikke enige .
Der er tale om ndringsforslag , hvor vi har anmodet om afstemning ved navneoprb .
Vi nsker , at modstandernes holdninger skal offentliggres under disse afstemninger ved navneoprb , og vi nsker en enkeltvis afstemning .
<P>
( Bifald fra venstre side af salen ) - Efter afstemningen
<SPEAKER ID=108 NAME="Linkohr">
Hr. formand , vi har ungtelig stadig det problem , at vi henviser et bilag , som vi nu har forkastet , til fornyet udvalgsbehandling .
Hvordan vi takler det , ved jeg ikke .
Men jeg overlader det til Deres visdom at afgre , om De nu vil stemme om det igen .
Det ville helt sikkert vre et unikt tilflde i Parlamentets historie .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg er bange for , at De , i vrigt efter en fejl p afstemningslisten , har beget en procedurefejl ved denne afstemning .
Den afsluttende afstemning kunne naturligvis ikke foreg , fr der blev stemt om bilaget .
P anmodning fra en gruppe lod De os frst , som separat afstemning , stemme om anden del af c ) , som krvede , at man tog hensyn til bilaget .
Derefter gik De over til den afsluttende afstemning , og til sidst stemte vi om bilaget .
De tillod endda , fr vi gik over til afstemning om bilaget , men efter den afsluttende afstemning var foretaget , at der blev stemt om et indlg til forretningsordenen , hvori man anmodede om , at forslaget blev sendt tilbage til udvalgsbehandling , selvom det er klart , at man i kraft af artikel 129 ikke kan bede om , at et forslag sendes tilbage til udvalgsbehandling efter den afsluttende afstemning .
<P>
Jeg tror faktisk , at den afsluttende afstemning , De netop har ladet foretage , ikke er korrekt .
Man kan ikke g over til den endelige afstemning , fr man har afsluttet afstemningerne om selve teksten , hvilket vil sige teksten og dens bilag .
Jeg mener alts , De nu bliver ndt til at foretage en endelig afstemning om teksten , en afstemning , som ikke skulle have fundet sted for lidt siden .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Undskyld , Fabre-Aubrespy , men jeg er ikke enig i Deres fortolkning .
Afstemningens frste del ophvede helt klart afstemningen om bilaget .
Dette gav allerede p det tidspunkt anledning til nogen diskussion , og vi fik tingene p det rene .
Vi kunne foretage to afstemninger , hvilket er sket , n om resolutionsforslaget , og en anden , separat , om bilaget .
Vi har afsluttet med den frste , og nu er der ikke mere at gre omkring bilaget .
Jeg vil ikke foretage en afstemning om det nu , det str helt fast .
Fr jeg afbryder afstemningen , vil jeg meddele stemmeforklaringerne , og jeg nsker Dem velbekomme .
<SPEAKER ID=111 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Det er vores synspunkt , at det ikke er ndvendigt med et kvotesystem for bananer , isr ikke nr det glder import fra tredjelande .
Dette system er undvendigt .
<P>
Vi nsker et frit marked for handel med bananer .
I vrigt er vi selvflgelig meget positive over for , at AVS-landene bists p forskellige mder for at f mulighed for at udvikle handelen med egne producerede varer p verdensmarkedet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en betnkning om ndring af den flles markedsordning for bananer .
Det har vret ndvendigt at lave markedsordningen om , fordi EU har tabt en sag i WTO .
Kommissionens forslag er et rimeligt forsg p at opn en balance mellem de forskellige hensyn .
Vi skal bde overholde WTO-bestemmelserne og Lom-konventionen , samtidig med at vi skal srge for , at forbrugerne fr nogle gode og billige bananer .
<P>
Mange af Europa-Parlamentets ndringsforslag forrykker denne balance .
Vi har derfor stemt imod en nedsttelse af kontingentet for dollarbananer , fordi det er i modstrid med WTO-bestemmelserne .
Vi har stemt imod en forhjelse af toldsatserne , fordi det gr bananerne for dyre .
Vi har ogs stemt imod en forhjelse af toldsatserne for de ikke-traditionelle bananer , fordi det ville vre uanstndigt at lgge told p bananer fra nogle af de fattigste lande i verden .
<P>
Vi har stemt for betnkningen , fordi den indeholder et forslag om en ordning for fair trade -bananer .
En sttte til omlgning af produktionen til fair trade -bananer er en god mde at hjlpe de sm producenter p , s de kan blive konkurrencedygtige i forhold til dollarbananer .
<P>
I betnkningen lgges der op til to forskellige ordninger . En for fair trade -bananer og en for kologiske bananer .
Det br imidlertid kun vre en ordning , som bde indeholder miljmssige og sociale krav .
Det er urealistisk at forestille sig , at producenterne i AVS-landene kan producere helt uden sprjtemidler .
En definition p fair trade skal derfor udvikles i samarbejde mellem producenter og forbrugere .
Ordningen skal indeholde sttte til omlgning af produktionen , sttte til forbrugeroplysning , en mrkningsordning og en kontrolordning , s forbrugerne kan vre helt sikre p at f , hvad de betaler for .
<SPEAKER ID=113 NAME="Krarup, Bonde og Sandbk">
I sidste uge blev det endnu en gang afslret , at det amerikanske bananfirma Chiquita bevidst lader hnt om svel arbejdstagerrettigheder som miljhensyn i bananplantagerne i Latinamerika .
Produktionen af bananer er for mange lande bde inden for og uden for AVS-gruppen en afgrende kilde til udenlandsk valuta , og mange mennesker er konomisk afhngige af denne eksport .
Men som sagen om Chiquita afslrer , er bananproduktionen ogs en kilde til , at plantagearbejderne i den tredje verden udsttes for store sundhedsmssige og sociale risici .
<P>
Vi har stttet de ndringsforslag fra bde udvalget og andre medlemmer af EU-Parlamentet , som krver , at den flles markedsordning tager hensyn til og aktivt fremmer produktionen og importen af de skaldte fair trade -bananer .
Helst havde vi set , at der var blevet oprettet en srlig fair trade -kvote , men det er ikke i overensstemmelse med de nuvrende WTO-regler .
Nr de nste forhandlinger i WTO starter , m det vre EU ' s klare ml at f gjort en sdan kvote mulig .
Indtil da m vi srge for , at fair trade -organisationer fr let adgang til import .
<P>
Nr vi har undladt at stemme om selve betnkningen om den flles markedsordning , hnger det sammen med , at forslaget ukritisk giver traditionelle AVS-bananproducenter en fordel .
Der er lande uden for denne kreds , som er lige s afhngige af bananproduktionen , og vi har ingen sikkerhed for , at plantagearbejderne i AVS-landene behandles bedre end i Latinamerika .
Dertil kommer , at det nuvrende forslag ikke sikrer de sm bananproducenter .
Verdensbanken har beregnet , at kun ca . 12 % af den merpris , europiske forbrugere betaler for bananer , havner hos producenterne - resten gr til importrerne , og med det foreliggende forslag er der ingen sikkerhed for , at det ikke ogs i fremtiden bliver sdan .
<SPEAKER ID=114 NAME="Lindqvist">
Bananimporten til EU er indviklet i mngder af reguleringer , told , kvoter og straftold .
EU m selv g foran med et godt eksempel og reducere reguleringerne , flge WTO-afgrelsen og ge orienteringen mod frihandel .
<SPEAKER ID=115 NAME="Miranda">
Nrvrende forslag , der er fremkommet som flge af en beslutning taget i Verdenshandelsorganisationen , har en srlig symbolsk og alvorlig betydning og vil , hvis det vedtages i den form , som det er formuleret af Kommissionen , medfre afgrende og negative ndringer i de bestende forhold , hvad angr organiseringen af det flles marked for bananer .
<P>
Symbolsk betydning , fordi Kommissionens forslag er en uacceptabel accept af , at WTO - og USA ' s interesser - skal stte sig igennem overalt , og at de traditionelle prferenceforhold mellem EU og AVS-landene dermed skal ofres . Denne gang med hensyn til bananer , senere ogs p andre omrder .
<P>
Afgrende og negative ndringer , eftersom en vsentlig forgelse af importen fra tredjelande ( mere end 353.000 t ) - srlig til fordel for dollarbananerne - vil udgre en risiko for importen fra AVS-landene og for markedsfringen af fllesskabsprodukter , herunder fra Madeira .
<P>
Vi mener derfor , at de ndringsforslag , der er blevet fremsat af Landbrugsudvalget , er positive .
De sigter nemlig imod at sikre fllesskabsproducenternes interesser og i al vsentlighed at opretholde de prferenceaftaler , der findes med AVS-landene .
Det vil vre tilfldet med nedsttelsen af det srlige kontingent til 100.000 t .
Og sledes vil det ogs vre tilfldet med faststtelsen af en kvote for Portugal p 57.500 t , 7.500 t hjere end den nuvrende .
<P>
Et grundliggende sprgsml str dog tilbage : Det er bydende ndvendigt at bremse visse WTO-mekanismer .
EU m ikke blive en fange af dem .
Det er formlet med det ndringsforslag , som vi har stillet til Thomas-betnkningen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Nicholson">
Jeg glder mig over denne betnkning som et tiltag i retning af at g s langt som muligt for at hjlpe AVS-landene inden for rammerne af WTO-bestemmelserne .
Selvflgelig betyder WTO-bestemmelserne , at vi ikke kan hjlpe disse AVS-lande s meget som tidligere , men denne betnkning er den nstbedste mulighed i overensstemmelse med Kommissionens forslag .
<P>
Bananreformen er et omrde , hvor den moderne organisering af verdenshandelen synes at tage ringe hensyn til de traditionelle bnd mellem lande .
I Det Forenede Kongerige har vi mangerige forbindelser med specielt de caribiske lande .
Det er en skam , at WTO ikke synes at anerkende sdanne forbindelser .
Det Forenede Kongerige er naturligvis ikke den eneste medlemsstat , der vedkender sig sine forpligtelser over for de traditionelle producentstater .
<P>
Jeg deler ordfrerens bekymring over , at ophvelsen af licenserne for de enkelte producentstater vil kunne underminere nogle landes position p EU-markedet .
Der er helt klart et behov for ekstra sttteforanstaltninger for at afhjlpe dette .
<P>
I bredere sammenhng har de langvarige kontroverser vist , at der er behov for strre fleksibilitet inden for WTO , hvis man skal bevare job i de mindre velhavende samfund .
<SPEAKER ID=117 NAME="Souchet">
FMO-bananer er et vigtigt emne , fordi denne produktion p samme tid direkte angr svel visse EU-regioner ( og helt specielt ultraperifere omrder , herunder OD : franske oversiske departementer ) og et stort antal tredjelande , med hvilke vi har meget gamle og meget privilegerede forbindelser under Lom-konventionen .
<P>
Over for denne geostrategiske og konomiske indsats p svel EU-plan som p AVSplan er det ndvendigt , at FMO helt klart gennemfrer fllesskabsprferencen og overholder de privilegerede aftaler , der knytter os til AVS-landene .
<P>
Vores gruppe sttter Thomas-betnkningen , sdan som den er blevet forbedret i Landbrugsudvalget .
Vi har dog stillet otte ndringsforslag , der alle sigter p at styrke AVS- og EU-produktionen og samtidig kommercialiseringen af bananer , hvor man i produktionen respekterer visse sociale og milj- og sundhedsmssige standarder .
<P>
AVS-aftalerne br bevares i deres helhed .
Da vi underskrev GATT-aftalerne , rejste vi problemet med vores traditionelle bnd til disse lande , og vi fik dengang det svar , at disse srlige interesser ville blive bevarede .
Resultatet fra FMO-panelet viser os , at vores frygt ikke var ubegrundet .
FMO anerkender reelt ikke vores privilegerede aftaler med AVS-landene .
Det drejer sig derfor fra nu af om at finde ud af om , og hvordan den alvorlige fejl , Kommissionen sledes har beget i forhandlingerne , kan rettes op , isr i lbet af den kommende " Clinton-Runde  .
<P>
Hvad angr produktionen i Fllesskabet , er det ndvendigt at fastholde produktionskvoterne p et niveau , der gr det muligt at bevare , hvilket vil sige at udvikle , de ultraperifere produktionszoner .
Vi ved alle , at disse zoner er srligt udsatte , og at de pfres srlige udgifter p grund af den lange afstand , der er til den kontinentale Union .
Det er grunden til , at vi har fremsat et ndringsforslag , der gr ud p at bevare en garanti for afstning af EU-produktionen p det europiske marked samt en afskaffelse af toldafgifter p bananer , der kommer fra de ikke-traditionelle AVS-lande samt en justering p 20 % af den faste referenceindtgt , der ikke har vret hvet siden 1991 .
<P>
Inden for FMO er det absolut ndvendigt at indfre sociale og milj- og sundhedsmssige klausuler .
Som vi allerede har sagt det mange gange , s kan den globaliserede vareudveksling kun fungere harmonisk , hvis der glder et st retfrdige sociale og milj- og sundhedsmssige standarder for alle .
I det foreliggende tilflde nsker vi , at alle medlemsstater kunne modstte sig import af bananer fra tredjelande , der ikke respekterer sdanne klausuler .
<P>
Vores gruppe sttter alts Thomas-betnkningen sdan , som den er blevet ndret i Udvalget om Landbrug , der er i EU-bananproducenters og de skaldt " traditionelle  AVS-producenters flles interesse .
Den Europiske Union har underskrevet Lomaftalerne og dermed indget p internationale forpligtelser , som ikke har mindre retskraft end underskrivelsen af aftalerne i Marrakesh medfrte .
EU og medlemsstaterne skal alts helt klart overholde de forpligtelser , der er indskrevet i Lomkonventionen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Titley">
Ligesom mange af de folk i Storbritannien , der er ivrige efter at hjlpe de caribiske lande med at tjene til livets ophold gennem deres primre eksportafgrde , var ogs jeg chokeret over , at Verdenshandelsorganisationen bestemte , at de gunstige EU-handelsregler med disse riger var i strid med de internationale handelslove .
Derfor glder det mig , at Kommissionens eksperter hurtigt har udarbejdet forslag , der lever op til vores internationale aftaler , samtidig med at de caribiske landmnd fr mulighed for at slge bananer p det europiske marked .
<P>
Jeg forstr , at disse ndringer i importlicenssystemet vil hve prisen p EU ' s bistand til de banandyrkende lande .
Jeg fler imidlertid , at det er en relativt beskeden pris sammenlignet med risikoen for , at fattige landmnd kunne blive fristet til at dyrke stoffer i stedet for bananer og dermed ge narkoproblemerne i vores egne lande .
Europa har tidligere nydt godt af sine mange kolonier , s det er kun rimeligt , at Europa i dag giver en hndsrkning til de folk i de fattigste dele af verden , der nsker at tjene til livets ophold p rlig vis .
<SPEAKER ID=119 NAME="Verwaerde">
Vores forsamling har lige siden starten p EU varetaget interesserne for de traditionelle bananproducenter , svel i EU ( 20 % af de bananer , der forbruges i Unionen kommer fra Martinique , Guadeloupe , Madera og De Kanariske er ) som i AVS-landene .
<P>
Forskellige protokoller , isr protokol nr . 5 , der er bilag til Den Fjerde LomKonvention , er get forud for den flles markedsordning ( FMO ) , der trdte i kraft i 1993 .
Den resulterede i et vanskeligt kompromis , der havde til forml at tillade afstning p det indre marked af bananer produceret p Fllesskabets territorium og bananer med oprindelse i AVS-landene til priser , der er rimelige svel for producenterne som for forbrugerne , for s vidt dog uden at vre til skade for import af bananer fra andre tredjelande .
<P>
Efter et indgreb inspireret af det multinationale selskab , Chiquita , og fulgt op af De Forenede Stater , Guatemala , Honduras , Equador og Mexiko , sendte Verdenshandelsorganisationen EU en retslig opfordring om fra den frste januar 1999 at ndre sin bananordning inden for FMO .
<P>
Jeg m virkeligt rose vores kollega , Thomas , for hans betnkning , der blev vedtaget med nsten enstemmigt flertal i Udvalget om Landbrug .
Han har anstrengt sig for at finde frem til et kompromis , der kan forenes med FMO ' s regler , hvor man accepterer iden om den globale andel , der bevarer AVS-prferencerne , vi blev plagt iflge Lom , der beskytter producenterne i EU , og som garanterer forbrugerne en rimelig pris .
<P>
Fra og med starten p bananordningen i FMO forpligtede Fllesskabet sig til aldrig mere at stille producenterne i EU og AVS i en situation , der var ringere end den , de havde kendt hidtil .
ndringen inden for FMO skal styres efter det samme princip .
Det er derfor , jeg sttter Udvalget om Landbrugs holdning , og jeg har stemt for de ndringsforslag , det har fremsat .
<P>
Betnkning ( A4-0223 / 98 ) af Valdivielso de Cu
<SPEAKER ID=120 NAME="Cushnahan">
Jeg tror p , at forslaget om en stramning af grnsekontrollen med varemrkeforfalskede varer vil vise sig at vre en positiv foranstaltning med styrkelsen af den allerede eksisterende forordning fra 1994 om blokering af varer , som mistnkes for at vre varemrkeforfalskede eller piratkopierede .
<P>
Mens den oprindelige forordning gjaldt varemrker samt mnster- og modelrettigheder vil en udvidelse af den toldmssige beskyttelse til ogs at omfatte opfindelsespatenter i vid udstrkning kunne forbedre sikringen af intellektuelle ejendomsrettigheder .
Endvidere vil den foreslede udvidelse af toldmyndighedernes autoritetsomrde til varer i frizoner eller varer , der allerede befinder sig under toldopsyn , kunne give get beskyttelse af patenter , varemrker og lignende .
<P>
Irland er et af de frende lande inden for softwareudvikling i EU .
Det er derfor ikke kun i EU ' s interesse men srligt i Irlands interesse at sl ned p varmrkeforfalskninger og krnkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder , fordi det vil sikre arbejdspladser inden for softwareindustrien .
<SPEAKER ID=121 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har valgt at stemme for betnkningen .
Formlet med EU ' s nuvrende ordning er , at det p grundlag af en anmodning fra rettighedsindehaveren er muligt i tolden at blokere varer , som mistnkes for at vre varemrkeforfalskede eller piratkopierede udgaver af varer , der er beskyttet af en intellektuel ejendomsret ( varemrke , mnster eller model , ophavsret eller beslgtede rettigheder ) .
<P>
Vi sttter dette forslag , der i praksis bl.a. betyder udelukkelse og tilintetgrelse af varemrkeforfalskede eller piratkopierede varer .
<P>
Betnkning ( A4-0194 / 98 ) af Aelvoet
<SPEAKER ID=122 NAME="Deprez">
Det er altid en vigtig beslutning at afbryde relationer og vareudvekslinger med et andet land , og den kan man under ingen omstndigheder tage forhastet eller uden grundige og afgrende argumenter .
Isr da ikke , nr det drejer sig om en hjlp , vi yder til et land og dermed til en befolkning .
<P>
Den mulighed , der gives i artikel 336 A i Den Fjerde Lom-Konvention for helt eller delvist at ophve samarbejdet p grund af grove krnkelser af menneskerettighederne , undtages ikke fra ovennvnte regel .
<P>
Enhver beslutning om at ophve eller genoptage samarbejdet er kort og godt en alvorlig handling , som man passsende fuldt og helt m forbinde med Parlamentet .
Det er derfor i mine jne klart , at Parlamentet ikke kan stille sig tilfreds med bare at vre underrettet .
Jeg mener som mine kolleger fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at det ikke er nskeligt , at Rdet alene kan beslutte sig for helt eller delvist at ophve eller genoptage samarbejdet .
<P>
I mangel af en samstemmende udtalelse , mener jeg , at man det i mindste br rdsprge Parlamentet i hvert enkelt tilflde for at mobilisere den offentlige holdning og stte den pgldende stat under et stigende pres .
<P>
Jeg gr ind for , at man fra nu af anmoder om at f forligsproceduren indfrt jeblikkeligt over for Rdet , for at Parlamentets hringsprocedure kan blive defineret hurtigst muligt i en flles aftale .
<P>
Indstilling ved andbebehandling ( A4-0215 / 98 ) af Berger
<SPEAKER ID=123 NAME="Donnay">
Det forslag , vi har fet forelagt , har til hensigt at ndre direktivet om adgang til erhvervet transportvirksomhed .
Mlet er at stramme op p de gldende bestemmelser for at n frem til en bedre gennemarbejdet harmonisering inden for transportsektoren .
<P>
ndringsforslaget , der udelukkende stttes kraftigt af enkelte lande , har til forml at reducere visse uligheder mellem medlemsstaternes lovgivninger , der kan risikere at skabe konkurrenceforvridning og en ulige adgang til transportmarkedet ad vej .
<P>
Jeg vil gerne personligt st fast p det ndvendige i at harmonisere , ikke blot vilkrene for adgang til , men ogs for udvelse af transporterhvervet .
<P>
Visse lande i Unionen har haft store transportstrejker inden for den seneste tid .
Vi husker alle stadig tydeligt , hvilken uenighed disse aktioner skabte .
Men de afslrede ogs en omfattende ngstelse blandt vognmndene .
Strejkerne frte endvidere til , at store uligheder i arbejdsvilkrene mellem medlemsstaterne kom frem i lyset .
<P>
Jeg tror derfor , det er ndvendigt at g i gang med grundigt at overveje en harmonisering af erhvervslovgivningen p Unionsniveau .
En sdan ville ligestille transportvirksomhederne , hvis krav til de ansatte varierer voldsomt fra det ene land til det andet .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A4-0226 / 98 ) af Quisthoudt-Rowohl
<SPEAKER ID=124 NAME="Caudron">
Forslaget fra vores kollega Quisthoud-Rowohl er alvorligt og velbegrundet .
Faktisk har EU ' s institutioner i mange mneder talt om kap om ndvendigheden af at have en forskningscenter , der ligger p hjde med vores ambitioner .
Der er ingen tvivl om , at man med det forslag , der er blevet fremsat , har forregnet sig slemt .
<P>
Selvom alle er bevidste om forskningens og udviklingens uhyre strategiske betydning for vores fremtidige konkurrenceevne p verdensplan , ser det ud til , at mange ikke vil ptage sig det ansvar at indg de ndvendige konomiske forpligtelser for at skabe innovation og tilpasse os de globale udfordringer .
<P>
Jeg vil bare nvne et eksempel for at illustrere mine udtalelser , nemlig skibsvrftsindustrien .
Det Europiske Rd har besluttet at ophre med hjlp til denne industri efter r 2000 , idet man kraftigt anbefaler at gre en indsats for konkurrenceevnen ved hjlp af den nye teknologi .
P samme tid foreslog Kommissionen , at man slog aktiviteterne  transport p landjorden  og  marineteknologi  sammen og snkede bevillingerne til omrdet .
Hvad skal man mene om det ?
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet kan jeg ikke lngere stille mig tilfreds med lange og smukke taler fra visse ledere , der er i klar modstrid med de faktiske beslutninger .
<P>
Man kan ikke gemme sig p ubestemt tid bag EU ' s teknokrati .
Man kan ikke sige hvid en dag i Paris , Berlin eller London for derefter den nste at krve sort i Bruxelles .
Desvrre ansporer de seneste erklringer fra visse personer ikke til optimisme .
<P>
I de flgende mneder vil en del af os skulle forsvare visionen om EU , men ogs genskabe visse sandheder med risiko for at krnke visse mtlelige punkter .
De kommende r bliver afgrende , og den politiske indsats vigtig .
Det vil igen vre op til Europa-Parlamentet at stte sin politiske karakter , og jeg hber , ogs sin beslutsomhed , i hjsdet .
<SPEAKER ID=125 NAME="Wibe">
Da jeg har et vist kendskab til forskerverdenen , kan jeg sige , at EU ' s forskningsprogrammer desvrre kun skaber mange undvendige omveje for forskerverdenen .
<P>
Jeg mener , at forskningen skal bygge p et frivilligt internationalt samarbejde og ikke p kunstige samarbejdsregler , f.eks. at der skal deltage forskere fra tre lande og lignende .
Jeg mener ikke , at forskningsprogrammer hrer hjemme i EU-samarbejdet .
Det internationale forskersamarbejde skal nok fungere alligevel - det har det jo gjort tidligere .
<SPEAKER ID=126 NAME="Wolf">
Jeg vil her gerne tilfre protokollen min beklagelse og kritik over , at Unionens ( og dens medlemsstaters og forskningssammenslutningen EUREKA ' s ) forskningspolitik hidtil ikke er blevet diskuteret serist som et ngleelement for en overgangsstrategi til en ny udviklingsmodel .
Det er formodentlig ganske enkelt ikke muligt , nr vi bare fortstter med vores sdvanlige procedure .
Jeg vil derfor gerne anspore til , at der allerede nu igangsttes en bred civil dialog vedrrende det 6. forskningsrammeprogram , bde p EU-plan og i de enkelte medlemslande , hvilket kan bidrage til en forskningspolitik vedrrende en overgangsstrategi med henblik p en kologisk holdbar og socialt sammenhngende udviklingsmodel i Europa - og videre endnu .
I den forbindelse vil det f en srlig fremtrdende betydning at inddrage kritiske grupper og stemmer .
<P>
Betnkning ( A4-0199 / 98 ) af Linkohr
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , lad mig begynde min stemmeforklaring med at meddele , at afstemningen i dag var hjst forblffende , og jeg vil gerne bede Dem om at sende flgende bemrkning videre til Prsidiet : nr en prsident fra lige gyldigt hvilket medlemsland aflgger os besg , afbryder man ikke mdet for at frigre medlemmer af Parlamentet og lader vedkommende tale for en sal , hvor der mangler tre fjerdedele , i forhold til det antal , der var til stede p afstemningstidspunktet .
<P>
Jeg har to bemrkninger til proceduren omkring Linkohr-betnkningen .
EUParlamentet har reelt vret offer for en veritabel procedurevildledning udfrt af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Vi har reelt allerede et direktiv .
Vi har fet forelagt en betnkning , som er en initiativbetnkning , om samme emne , og man foreslr os i denne betnkning at indstte et bilag , der ved nrmere eftersyn viser sig at vre et veritabelt lovforslag fra EU-Parlamentet .
Denne fremgangsmde forekommer os naturligvis at vre i modstrid med de regler , der styrer arbejdsgangen i EU ' s institutioner , og imod praksis .
Parlamentet skal ikke opkaste sig til lovgiver .
<P>
I min nste bemrkning vil jeg gerne vende tilbage til proceduresprgsmlet fra for lidt siden .
Jeg beklager , at jeg p dette tidspunkt ikke bad om , at man henviste til Udvalget for Forretningsordenen , men jeg er alligevel sikker p , at hvis der findes et bilag i en betnkning , s kan den afsluttende afstemning ikke finde sted fr afstemningen om dette bilag .
Det er fuldstndigt nonsens at forestille sig , at en endelig afstemning kan blive efterfulgt af andre afstemninger .
<P>
Den frste afstemning , vi skulle have foretaget for Kommissionen , gik ud p at tage hensyn til den tekst , der l i bilaget .
Da denne del udgjorde en totalt integreret del af resolutionsforslaget , var det selvflgelig ndvendigt at stemme om bilaget , fr vi gik videre til den afsluttende afstemning .
Jeg tror frem for alt , hr. formand , at hvis afstemningen havde vret bedre forberedt , ville vi have undget episoder , fordi vi straks ville have set , at bilaget ikke kunne opn godkendelse fra et absolut flertal af Parlamentets medlemmer , og at man alts ikke ville kunne opn det krvede kvalificerede flertal .
Derfor ville den afsluttende afstemning om hele betnkningen hjst sandsynligt have vret en afvisning .
<P>
Nr man over for Parlamentets samtlige medlemmer foreslr en afstemning om et bilag efter den afsluttende afstemning , og derefter gr videre til afstemning om et indlg til forretningsordenen om at sende forslaget tilbage til udvalgsbehandling , sknt den afsluttende afstemning har fundet sted , mener jeg , der er beget en procedurefejl , og det ville vre passende at lade Udvalget for Forretningsordenen udtale sig endnu en gang for at undg dette i fremtiden .
Men helt grundlggende vender jeg tilbage til det faktum , at det ikke er normalt at anvende en sdan procedure , der kommer til at give Parlamentet mulighed for at have det lovgivende initiativ , hvilket det ikke har .
<SPEAKER ID=128 NAME="Lindqvist">
Betnkningen indeholder gode forslag om en forgelse af den vedvarende energis andel ved brug af biomasse , solenergi , vindkraft og jordvarme .
Fllesskabets bestemmelser om tilfrselsmodellen kan ogs bidrage til denne udvikling .
Energipolitikkens gennemfrelse skal hovedsagelig vre et nationalt anliggende og skal hndteres af hvert enkelt medlemsland med anvendelse af egne nationale regler .
<SPEAKER ID=129 NAME="Pinel">
Linkohr-betnkningen har en afgrende fordel . Den fremstter det gode synspunkt at fremme de vedvarende energikilder .
Det er klart , at det er de folkevalgtes og regeringens pligt , isr i mit hjemland , at tnke p energifremtiden i vores lande .
En fremtid , hvor vi bde tager hensyn til at beskytte miljet , en spredning af produktionsmetoderne , forbrugernes behov , svel de industrielle som de individuelle , men ogs forsyningssikkerheden og en mindre afhngighed af eksterne faktorer .
De vedvarende energikilder , bde dem vi kender , og dem vi mangler at opfinde , vil indtage en vigtig rolle i definitionen p denne politik for fremtiden .
<P>
Kan vi derfor acceptere et ultra plankonomisk direktiv , der er udarbejdet i en juridisk stil , der er mere end lselig ( isr med de benlyse selvmodsigelser fra Rothebetnkningen ) , som ikke respekterer subsidiaritetsprincippet , som totalt ignorerer de srlige forhold i de enkelte lande og disses energimssige situation , og som mener , at vandenergien er en vedvarende energi , der kun fortjener opmrksomhed op til et vist afgrnset produktionsniveau .
Svaret er nej , og derfor afholder vi os fra at stemme .
<P>
Det er op til medlemsstaterne i et samarbejde , men uafhngigt af EU-strukturer , at faststte ml , at forpligte sig til at holde dem og p nationalt plan at definere de passende midler for at n mlene .
Energien er et alt for serist og strategisk omrde , til , at man kan overlade det til teknokraterne i Kommissionen eller til de ekstreme fderalister i denne forsamling .
<SPEAKER ID=130 NAME="Seppnen, Sjstedt og Svensson">
I betnkningen foresls , at EU skal udforme et nyt direktiv om tilfrsel af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Vi modstter os dette .
Vi mener , at denne type af sager med fordel kan afgres p nationalt niveau .
Vi nsker heller ikke , at EU udvikler en flles detaljeret energipolitik .
For dette standpunkt taler bde demokratiske grunde , og at de nationale forudstninger p omrdet varierer kraftigt .
<P>
Vi har derfor stemt imod opfordringen til et nyt direktiv og afholdt os fra at stemme i alle delafstemninger om det foreslede direktivs udformning .
<SPEAKER ID=131 NAME="Wibe">
Ligesom Helmut Kohl og Jacques Chirac mener jeg , at alt for mange beslutninger , som kunne vre taget p nationalt niveau , nu er blevet overfrt til EU-niveau .
Jeg mener , ligesom de to ovennvnte , at subsidiaritetsprincippet m have et reelt indhold .
<P>
Denne betnkning krver , at der skal udarbejdes en retsakt , som skal handle om tilfrsel af elektricitet fra vedvarende energikilder til elektricitetsnettet .
Mlet med dette forslag kan vre meget godt , men hvis man ser fornuftigt p den diskussion , som dette er udmundet i om fonde , srfonde , investorer , netoperatrer , egenproducenter , uafhngige energiproducenter osv . , s forstr man ikke , at der skal tages stilling til sdanne ting p EU-niveau .
<P>
Jeg mener , at beslutninger , som vedrrer energipolitikken , skal trffes p nationalt niveau .
Det er intet at vinde ved at energipolitikken gres overstatslig .
Jeg stemmer derfor imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Da der er opstet megen diskussion , vil jeg blot sige , at jeg ogs har spekuleret over , om vi skulle have delt afstemningen op i forslaget og bilaget .
Personligt er jeg ikke sikker p , at det var den mest rigtige mde .
Jeg har selv min tvivl .
Men under alle omstndigheder srgede jeg for at holde den ene del ude fra den anden fra det tidspunkt , vi valgte at flge den metode .
Herefter var der ikke noget problem med de to afstemninger .
Den frste del - forslaget , adskilt fra bilaget - kunne forblive som forslag , hvad det ogs gjorde .
<P>
Derudover m jeg ogs bemrke , at der l et stort pres p os under afstemningerne .
I den senere tid har det vret sdan , at vi har afbrudt afstemningerne om onsdagen , nr en statsleders tale er blevet indskudt .
Dette er desuden blevet diskuteret i Prsidiet og ved formandsmdet .
Jeg forstr de betnkeligheder , man har .
Men det er meget vanskeligt for os at starte en afstemning , afbryde den , vente p , at kollegerne igen er koncentrerede osv . Men jeg tror ikke , det er aktuelt at komme ind p dette emne nu .
Jeg skal dog lse hr . Fabre-Aubrespy ' s bemrkning for Prsidiet .
<P>
En tredje ting er , at , nr vi arbejder hurtigt , s m de , der deltager i afstemningerne ogs arbejde hurtigt .
Det kan ikke vre rigtigt , at man efter 10 minutter finder ud af , at man har stemt forkert i forbindelse med et punkt .
Det er grunden til det problem , som opstod .
<P>
( Mdet blev afbrudt kl . 13.45 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=10>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=134 NAME="Henderson">
Da jeg sidst talte om Kosovo her i Parlamentet under en af vores tidligere forhandlinger , dukkede der nyheder op om , at prsident Milosevic havde indget en aftale om at mdes med kosovoalbanernes leder Dr . Rugova .
Som parlamentsmedlemmerne vil huske , gldede det internationale samfund sig ved den lejlighed over disse nyheder , der blev betragtet som et vigtigt frste skridt i retning af en fredelig lsning p krisen .
Vi var derfor alle chokerede over , at vi i stedet for en reduktion i kampene i Kosovo blev vidne til en markant optrapning af volden med uomtvistelige beviser p vilkrlige angreb fra de serbiske sikkerhedsstyrker p hele landsbyer samt p den jugoslaviske hrs omfattende delggelser med alle kendetegnene for en ny etnisk udrensning .
Det er ikke trovrdigt , nr man i Beograd hvder , at der blot er tale om lovlig terroristbekmpende aktiviteter .
Beretninger om angreb p uskyldige civile og den systematiske nedbrnding af huse er helt uacceptable .
<P>
Som Det Europiske Rd understregede den 15. juni , kan stater , der benytter sig af brutal militr undertrykkelse af sine egne borgere , ikke forvente at f plads i det moderne Europa .
Den voksende flygtningestrm i nabolandene Albanien og Montenegro taler for sig selv og viser , at den fortsatte konflikt udgr en alvorlig trussel mod den regionale sikkerhed .
<P>
Det er srligt vigtigt , at Den Europiske Union bevarer en tt kontakt med de bistandskontorer , der arbejder i det nordlige Albanien .
Jeg glder mig over Kommissionens forsikringer over , at dens humanitre kontor har regelmssig kontakt med De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge .
Den humanitre krise vil vre en stor belastning for Albanien , der stadig kmper med alvorlige interne konomiske og sociale problemer , hvilket vi alle br vre opmrksomme p .
<P>
Vi m fortstte samarbejdet med den albanske regering og opmuntre den til at bevare den konstruktive indstilling over for Kosovo .
Og vi m tnke p , hvordan vi kan ge hjlpen , for at stte den i stand til at lse den jeblikkelige flygtningekrise og begynde at lse de store interne problemer .
<P>
Prsident Milosevic har et personligt ansvar for sikkerhedsstyrkernes gerninger i Kosovo .
Han skal ikke vre i tvivl om , at det internationale samfund ikke lader sig narre af hans tale om fred , nr der i virkeligheden finder en strre undertrykkelse sted .
<P>
Der har vret forventninger til den dialog , der fandt sted i Moskva tidligere p ugen mellem prsident Yeltsin og prsident Milosevic .
Vi glder os over prsident Yeltsins bestrbelser p at finde en politisk lsning .
Nogle af forpligtelserne p den humanitre side er et skridt i den rigtige retning , hvis de gennemfres .
Men nogle af de centrale aspekter af prsident Milosevics tilbud ligger milevidt fra de krav , som Den Europiske Union opstillede i Cardiff-erklringen .
<P>
Han har i srdeleshed ikke klart forpligtet sig til en tilbagetrkning af de undertrykkende sikkerhedsstyrker .
Den Europiske Union vil nu fortstte samarbejdet med russerne , amerikanerne og andre for at presse prsident Milosevic til at gre det , der forlanges af ham . Og i New York fortstter arbejdet med at udarbejde et udkast til en resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsrd .
Erfaringerne fra Bosnien fortller os , at vi ikke har rd til at stole p prsident Milosevics ord .
<P>
Jeg hber , at dialogen i Moskva vil fre til en ny situation , en bedre situation , en situation , hvor undertrykkelsen ophrer .
Jeg kan sige til prsident Milosevic , at hvis det ikke er tilfldet , og hvis dialogen ikke frer til en markant ndring i situationen , s er EU ' s synspunkt undret . Vi vil fortsat forsge at lgge pres p prsident Milosevic og benytte enhver brugbar aktion for at finde frem til en fredelig lsning p problemerne i Kosovo .
<SPEAKER ID=135 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg tror , at Den Europiske Union kan sige , at den hidtil har vurderet situationen i Kosovo rigtigt og ikke , som tilfldet var under dramaet i Bosnien , har afventet udviklingen uden at trffe de ndvendige forberedelser og vre forberedt p det vrste .
Den bedste mde at forebygge yderligere vold og mord i Kosovo p er at gre det helt klart for prsident Milosevic , at det internationale samfund er villigt til at gribe ind for at forhindre en sdan udvikling , henholdsvis at yde beskyttelse til de uskyldige borgere , mnd , kvinder og brn , der beskydes i deres landsbyer med artilleri og andre vben .
<P>
Jeg siger ikke dette uden flelser , idet jeg ved , hvor mange debatter der er get forud herfor , og idet jeg ved , at Den Europiske Union vedrrende dette har valgt en lige linje i nrt samrd med de andre medlemmer af kontaktgruppen , og at det europiske topmde i Cardiff faktisk har bekrftet denne linje i de forlbne dage .
Nu har vi s fet de frste resultater af forhandlingerne mellem prsident Jeltsin og prsident Milosevic .
Som minister Doug Henderson siger jeg : Selvflgelig hilser vi denne dialog velkommen , men samtidig gentager jeg ogs hans ord om , at prsident Milosevics ord tidligere har vist sig ikke at vre godt nok .
Det drejer sig om handling , og p det punkt er det ikke beroligende , at et af de fire vigtigste krav , der blev stillet af det internationale samfund til prsident Milosevic , ikke er opfyldt , og her hentyder jeg til tilbagetrkningen af sikkerhedstropperne fra omrdet .
Det betyder , at befolkningen , sdan som vi ogs oplevede det tidligere i Sarajevo , hver dag lever med frygten for p ny at blive angrebet .
Det betyder samtidig ogs , at det internationale samfund p ny bliver udfordret med hensyn til at gre det klart , at dette serise krav skal opfyldes , og at man fortsat skal vise , at man er villig til at gribe ind , hvis volden igen blusser op .
<P>
Hvad det angr , har vi ikke frt den sidste debat om Kosovo her i Parlamentet .
Det vil vre en af mange , og der vil g en rum tid , fr man kan sige , at stabiliteten og roen er vendt tilbage i dette omrde .
<P>
Jeg er ogs enig med det britiske formandskab i , at vi naturligvis ogs skal anvende vores indflydelse over for dr . Rugova , men bestemt ogs i retning af dem , der omgiver ham for at give ham sttte til at holde fast i hans moderate linje .
For der har selvflgelig ogs fundet en strk radikalisering sted blandt albanerne , der ikke gr det let at fre en dialog uden ekstreme krav .
Der skal ikke herske tvivl om , at man , ogs med hensyn til det internationale samfunds politiske stillingtagen , klart har trukket grnserne op , og af gode og velmotiverede grunde har valgt en lsning inden for Den fderale Republik Jugoslaviens grnser .
Ogs p dette punkt skal det internationale samfund vre konsistent .
<P>
Kommissionen har gennem sin humanitre organisation ECHO oprettet de ndvendige hjlpelinjer , har for nylig stillet ECU 1 , 5 millioner til rdighed og er selvflgelig villig til at yde mere , hvor det er pkrvet .
Ogs i den henseende er det meget vigtigt at kontrollere prsident Milosevics lfter om , at internationale hjlpeorganisationer fr fri adgang til omrdet , hvilket i henhold til hans lfter til prsident Jeltsin i vrigt ogs glder for akkrediterede diplomater fra regeringer og andre organisationer som OSCE .
<P>
Det er af den strste betydning , og det har Rdet i Cardiff faktisk ogs besluttet , at antallet af iagttagere p stedet ges betydeligt , s vi konstant kan danne os et godt billede af , hvad der foregr .
Hidtil har vi ofte savnet sikre oplysninger p grund af manglende adgangsmuligheder til omrdet .
De ved , at der er tale om mere end titusind flygtninge , henholdsvis hjemlse , og at prsident Milosevics lfter om , at de uhindret kan vende tilbage til deres hjem og opholdssteder skal kontrolleres omhyggeligt .
<P>
Jeg slutter af med at sige , at der er et lille hb om , at dialogen kan fortsttes , at der kan finde serise forhandlinger sted , men jeg tilfjer umiddelbart , at det er ndvendigt , at vi alle er p vagt , s processen ikke vender tilbage til den blodige vold , der tidligere har hjemsgt omrdet .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne ved hjlp af nogle f punkter forsyne min principielle sttte og min gruppes sttte til den nuvrende politik med et par kritiske bemrkninger .
<P>
For det frste : Jeg finder det absolut rigtigt , at De ikke efterlader nogen tvivl om , at albanerne i Kosovo ikke lades i stikken , at vi sttter dem og ikke tillader noget andet eller noget nyt Bosnien .
<P>
For det andet : Jeg finder det ogs rigtigt , at vi fortsat er kritiske til pessimistiske over for Milosevic , og vi skal derfor sttte alle de alternativer , der findes , i landet selv og i naboomrderne .
Der er godt nok ikke s mange af dem i Serbien , men de findes i hvert fald i Montenegro og Republikken Srpska - ogs selvom der ikke kun flyver engle rundt dr - men vi skal sttte alternativer til Milosevic .
<P>
For det tredje : Vi skal sttte naboerne , s de kan klare denne krisesituation og ikke tenderer til ekstreme holdninger .
Det vedrrer Albanien og Makedonien .
Vi skal ogs sige til makedonerne , at de trods eller mske sgar p grund af krisen skal respektere den albanske befolknings minoritetsrettigheder i hjere grad og her ogs tage initiativ til nogle fremskridt .
Selv med alt det , de har gjort , er det ikke nok !
<P>
For det fjerde : Jeg finder det rigtigt , at man afholder NATO-velserne .
Det er i nogle situationer desvrre ndvendigt - og det m jeg ogs sige som antimilitarist - at rasle med sablen .
<P>
For det femte : Jeg finder det ligeledes rigtigt , at man forbereder sig til en militr indsats , hvis Milosevic ikke giver efter , og jeg mener derfor , at man skal gre alt for at trffe FN-forberedelser til en sdan indsats .
<P>
For det sjette : Jeg vil ogs gerne appellere til - og antager , at Rdet og Kommissionen gr det meget klart og tydeligt - at Rusland skal ptage sig sit ansvar .
Hvis Rusland generelt nsker at spille en stor og strre rolle i europisk sikkerhedspolitik - og jeg synes , det ville vre fint , hvis Rusland gjorde det - s har landet lejlighed til at vise det nu .
For netop nr man er ven med Serbien eller med Milosevic som Jugoslaviens prsident , m man virkelig fre tydeligt bevis for dette venskab , idet man gr ind for fred .
<P>
Mit syvende og sidste punkt : Hr. kommissr , De mente , at EU gr alt .
Det er muligt , at den nu gr alt , men - vi har ogs allerede nvnt det et par gange - det er en krise , som man helt sikkert vidste ville komme , fordi Milosevic har brug for en sdan krise .
<P>
Nr jeg nu , hr. formand for Rdet , betragter resultaterne fra topmdet i Cardiff og lser punkt 47 , hvor der str , at der er fremskridt , og at man vil trffe yderligere beslutninger p topmdet i Wien , s er det rlig talt for svagt for mig .
Netop hvad planlgningsenheden angr , er det ved forberedelsen af en aktiv udenrigspolitik absolut ndvendigt at opn hurtige fremskridt .
<P>
Vi vil kun kunne forhindre et andet eller et tredje Bosnien eller et andet Kosovo , hvis vi har en strk udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Og , det er min sidste stning , hr. formand , jeg gr fuldt ud ind for subsidiaritet .
Men det ville vre fint at overveje , hvor vi har brug for en strkere EU .
I udenrigs- og sikkerhedspolitikken har vi brug for en strkere Europisk Union .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , det er et fatalt dj vu , vi oplever p.t. , for resultatet af det , der er foreget i Moskva med megen stj og buldren i medierne , er virkelig kun minimalt , for ikke at sige lig nul .
Det , hr .
Jeltsin har lovet , har han allerede lovet amerikanerne , det har han endda fet ros for , derfor har man sgar ophvet sanktionerne , og jeg er ikke overrasket over , at det er forlbet sdan .
Jeg jublede heller ikke dengang , fordi jeg ganske nje vidste , at Milosevic ikke har ndret sig .
Mske ndrer man sig ikke mere med alderen .
Men s m vi tage det til efterretning , for han har forholdt sig sdan i Bosnien , og han forholder sig sdan nu .
Han siger ja til at fre forhandlinger , men uden internationale formidlere , og samtidig - sdan var det allerede i Bosnien - tillader han myrderier og brandskatning .
Det er jo en kendsgerning , at der allerede nu igen findes koncentrationslejre og sgar massegrave i Kosovo .
<P>
Vi vidste det alle sammen , vi s det alle sammen komme , og alligevel handlede vi ikke .
Vi , det vil sige Den Europiske Union .
Desvrre kan Parlamentet ikke handle , vi kan kun opfordre til handling .
Hvis Milosevic ikke trkker den jugoslaviske hr og sine polititropper tilbage nu , fordi han siger , at albanerne frst skal indstille deres terrorangreb , s forveksler han egentlig slutningen med starten .
Skylden for hele denne historie ligger nr alt kommer til alt hos ham selv .
I otte r nu har albanerne holdt et apartheidregime ud virkelig langmodigt .
Hvem kan det s undre , at unge mnd efter otte rs apartheidregime siger : Det tillader vi ikke lngere .
Vi tillader heller ikke , at vores kvinder og brn bliver myrdet .
Vi tillader ikke , at vi bliver fordrevet .
Derfor har vi brug for et langt strkere politisk og militrt pres p Beograd .
Vi skal ogs have FN-tropper mellem Serbien og Kosovo , for det er dr , det onde kommer fra .
<P>
Milosevic leger med Vesten .
Han tager os ved nsen .
Det ved vi , og det mrker vi .
Han ved helt prcist , at Vesten lgger meget , meget strre vgt p de folkeretlige aspekter af et muligt NATO-indgreb end p den virkelige afslutning af aggressionerne .
De Forenede Nationers pagt blev dannet i 1945 , p et helt andet tidspunkt , og her er den ikke lngere tidssvarende .
Vi skal virkelig srge for ikke at lade interne etniske konflikter udspille sig for jnene af verdenssamfundet p den mde .
Hvis vi havde handlet i Sarajevo , sdan som FN-folkene nskede det dengang , s ville Sarajevo ikke vre forblevet omringet , der ville ikke vre fordrevet s mange hundrede tusinde , der ville ikke vre s mange dde , og vi ville ikke have haft de uendeligt store omkostninger , som vi alle m bre i dag .
<P>
Problemet er netop , at Milosevic ved , hvad han vil , og han gr prcis det , han vil .
Vi tillader , at han gr det med os .
Det er vores problem .
Han jner ogs allerede nu en ny Dayton , og fordi han jner denne nye Dayton , foregr der nu en etnisk fordrivelse i den nordvestlige del af Kosovo .
Han fordriver de albanere , der lever dr , fordi det angiveligt er serbernes vugge , og fordi der findes store jordressourcer dr .
Og nr han har fordrevet dem alle , s vil han langt om lnge ndtvungent dreje ind p en lsning , som vi s vil foresl ham .
Af den grund br vi handle nu og ikke lade menneskene i Kosovo i stikken .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg kan heller ikke tilslutte mig vores egen bedmmelse af , at Europa har handlet rettidigt denne gang .
Denne gang var der virkelig ingen , der kunne tale sig ud af , at man ikke kunne ane , at noget sdant sker .
Og det sker , at der foregr etniske udrensninger med militr terror .
Det er et faktum !
Der blev handlet for sent , for i revis er den albanske modstand i Kosovo get ind for ikke-voldelige metoder .
Tiden blev ikke brugt til at udve pres p Milosevic med sanktioner for at komme frem til en lsning p denne tid .
Tiden blev desvrre spildt !
<P>
Et punkt , som er meget vigtigt for mig , er , at der ikke kun skal udves pres nu , men at presset ogs skal vare ved , indtil der tages en grundlggende rettighed til efterretning , ogs fra den serbiske ledelses side , nemlig retten til at vende tilbage .
Han kan slet ikke fordrive s mange albanere , som han s skal modtage igen .
Det skal vi gennemfre , det er et helt afgrende punkt !
<P>
Hvorfor kan Milosevic overhovedet handle , som han gr ?
Fordi han som diktator disponerer over massemedierne .
Jeg mener , at Den Europiske Union br overveje , hvad vi kan gre for serberne , for den serbiske befolkning , som ogs vores medlidenhed og vores beklagelse br vre rettet mod .
Vores politik br rette sig mod ledelsen , selvflgelig ikke mod den serbiske befolkning .
Men den bliver holdt som gidsel , fordi den ikke ved bedre .
Jeg sprger mig selv , om der ikke findes et instrument til at modvirke det , f.eks. ved at skabe en modoffentlighed i Serbien .
Jeg tnker her p en model i stil med den tidligere radio Free Europe , hvor vi giver Serbiens befolkning mulighed for rent faktisk at blive informeret .
S tror jeg ikke , at ledelsen i Beograd kan handle , sdan som den gr , og vi kommer ttter p mlet om at skabe fred , demokrati og menneskerettigheder for alle - for albanere og serbere - i dette omrde .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Van den Broek , rede kolleger , kommissren sagde , at Milosevics ord ikke har vret tilstrkkelige tidligere . Det er en pn eufemisme for at fortlle om det , der i Italien er kendt som et eventyr .
Milosevic kan nemlig sammenlignes med ham , som vi i Italien kalder Pinocchio , og som er en lgnhals , en uforbederlig lgnhals , sdan som vi har set det fr .
Lad os sige det , som det er , hr. kommissr !
<P>
Her til morgen hrte jeg Milosevic sige p engelsk , at det ikke var get ud over civilbefolkningen , og at srstyrkerne kun greb ind for at standse terroristerne .
Dette er yderligere bevis p , at Milosevic er Pinocchio , eller med andre ord en lgnhals , hr. kommissr !
Det er ikke alene rigtigt , hvad De sagde , nemlig at Milosevics ord ikke er tilstrkkelige - Milosevics ord er faktisk ikke fem flade re vrd !
De sagde ogs , at der er et krav , der ikke er blevet opfyldt .
Hvad er det for et krav ?
Det er det vigtigste af dem alle , nemlig en omgende tilbagetrkning af srstyrkerne .
Det meget skrbelige kompromis , der blev indget mellem Milosevic og Jeltsin , tager ikke hjde for det vigtigste punkt , nemlig tilbagetrkningen af srstyrkerne .
Sandheden er , at Milosevic nsker at vinde tid , og det med det internationale samfunds stiltiende samtykke - om ikke accept - sdan som det har vret tilfldet tidligere .
Vi har behandlet bdlen og diktatoren Milosevic som Bosniens bedste forhandler , og nu siger vi s til ham , at han ogs godt m beholde srstyrkerne , s han kan fortstte med deporteringen og den etniske udrensning blandt albanerne . Alt dette fr dog de stakkels albanere til at savne den gamle og aldrig glemte marskal Tito - og det siger alt !
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg m sige , at der var nogle interessante punkter i udtalelserne fra svel formanden for Rdet som kommissren .
Jeg synes , at vi skal holde os til to principper : Fra et serbisk synspunkt er det et sprgsml om Kosovo-provinsens selvstndighed og demokratiske rettigheder , noget der ligger ud over det nationale sprgsml , nemlig sprgsmlet om Jugoslaviens grnser ; Fra et albansk synspunkt , er det , at grnserne bliver respekteret svel af EU , Rusland og USA som af de to samfund .
<P>
Ud fra disse to principper kan de betingelser , som det internationale samfund stter , faststtes klart , og de to synspunkter kan tilpasse sig hinanden .
Jeg er ogs af den mening , at de diskussioner , der foregr i Rusland , giver et positivt budskab , som man kunne se p .
<P>
Men jeg vil gerne komme med tre bemrkninger .
<P>
Min frste bemrkning er , at vi skal vre forsigtige med Balkan .
Vi kan ikke stte grnser p Balkan ud fra hvert levende samfunds nationalitet , for det frste fordi selve begrebet nationalitet er tvivlsomt , og for det andet fordi grnserne er s sm og situationen s opsplittet , at vi nrmest vil f Balkan til at ligne en grovsi , som man hlder mel igennem .
Skal vi lave grnser om Kosovo og s bagefter ogs om det serbiske mindretal , der fortsat bor i Kosovo ?
Det er det frste punkt .
Det er ndvendigt , at vi forstr Balkan og dets srlige rolle i Europa .
<P>
Det andet punkt er , at vi har hrt meget om Milosevic , og jeg er helt enig .
Ja , bde om Milosevic , og om De vil , om Tutsman og om Izetbekovic , at de skulle for den Internationale Domstol .
Men fortl mig om en politisk gruppe i Serbien , der har en anderledes indstilling .
Endog Djukanovic fra Montenegro har ikke noget alternativ til Kosovo-provinsen .
Dette for at vi kan forst , at hele dette sprgsml er selve det serbiske folks problem , s vi kan imdeg bekymringer og problemer .
<P>
Det tredje punkt , hr. formand , er , at der er flgende fare ved foranstaltningerne mod Jugoslavien , og jeg siger det til hr . Van den Broek : En del af flygtningene fra Craina og andre steder , der nu befinder sig i Jugoslavien , vil mske flygte til Den serbiske Republik Bosnien , og s vil vi f nye store problemer .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kolleger , hvis der er noget , som stort set alle i Parlamentet er enige om , s er det , at Beograd-regeringens optrden er s brutal og undertrykkende , at der internationalt skal gribes effektivt ind .
Vi sttter derfor fuldt ud det internationale pres , der udves p regeringen , bde med hensyn til diplomatiske , politiske som konomiske initiativer og ogs , hvis det internationale samfund mener , at der er situationer , og det er bestemt tilfldet her , hvor militr intervention skal overvejes , men det skal foreg med den ndvendige omhu .
<P>
I den forbindelse har jeg to alvorlige problemer med vores flles beslutning , kolleger .
Det frste problem er , at der overhovedet ikke er nogen henvisning til den institutionelle ramme , hvori der skal findes en lsning , en politisk lsning for Kosovo .
Srligt nvnes der ikke noget om , at lsningen skal findes inden for den eksisterende Fderale Republik Jugoslavien .
De overvejelser , der fremlgges herom i retning af folkenes selvbestemmelsesret eller i retning af  vi skal overlade alt til forhandlingerne  , er farlige og absolut ikke overbevisende , fordi det giver begge sider indtryk af , at nsten alt er muligt , og at man uanset hvad der sker , og hvilken lsning der tilstrbes , altid stiller sig p albanernes side .
At albanerne har krav p international sttte er for mig helt klart , men ikke uanset konteksten .
<P>
Det andet store problem , som jeg har , er , at en eventuel militr indgriben ikke er gjort afhngig af en beslutning i sikkerhedsrdet .
Kolleger , det skaber en farlig prcedens .
Hvis FN ' s Sikkerhedsrd ikke giver sit samtykke , og landene optrder autonomt over for hinanden , s er det for det frste en klar overtrdelse af FN-erklringen , for den tillader det ikke , s sidder man faktisk indirekte med en form for krigserklring .
For det andet skal man ogs overveje , hvad man opnr .
Vores standpunkt er , at vi ikke udelukker nogen form for militr indgriben , men kun som conditio sine qua non inden for rammerne af FN .
<P>
Afslutningsvis hilser vi det russiske initiativ velkommen .
Vi er helt klar over , at hvis presset ikke opretholdes , s kan det let lbe ud i sandet , og p det punkt er vi bestemt ikke naive .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , det er allerede adskillige r siden , spprsterne varslede ulykke , men ingen lyttede til dem .
Kosovo vil falde , sagde de , men jordsklvet udeblev , og alle ventede .

Slovenere , kroater , bosniere , alle har de n efter n afrystet det g , de var blevet plagt .

Den fderale republik Jugoslavien eksploderede i en lille gruppe mikrostater , hvis levedygtighed stadig er problematisk .




Men var det nu ogs imod serbernes diktatur ?

Bestemt ikke , men godt nok imod diktaturet fra n mand , der var et sandt produkt af totalitarismen .
Han plagde frst sine medborgere , og derefter republikkerne i fderationen en regeringsform , der var inspireret af de drligste regimer , der dog alligevel aldrig havde forsyndet sig p et s infamt niveau .


<P>
Doktrinen om en etnisk gruppes fortrinsstilling , den ideologiske vgt fra en kirke , der erstattede enhedspartiet - der uddannede denne despots ungdom - intolerance og mistnksomhed over for naboen , massakrer p modstandere , der i bedste fald var afvbnede , og som man krte i fulde turistbusser til kanten af en grav , hvor de blev henrettede , alt dette har frt til denne afskyelige snderlemmelse af en republik , der dog havde vret en af de frste til at underskrive De Forenede Nationers charter .
<P>
Skal man derfor tve med at underskrive dette lands ddsattest ?
Under alle omstndigheder vil det vre urealistisk p kort sigt at hbe p en genoplivning .
Er vi sledes med den situation , vi str i for jeblikket , ndt til at vente p , at man opdager nye massegrave til aflsning af de , der var i Srebreniza .
Enhver af os ved selvflgelig , at Kosovos uafhngighed ikke er en lsning , der er levedygtig p langt sigt , at det voksende antal af stater , der hader deres naboer , er katastrofalt , og ogs at begynde at rre ved internationalt anerkendte grnser ville vre det samme som at skubbe til en dominobrik , der ville rive mange andre med sig .
<P>
Men hvad s ?
Magtanvendelse ?
Og hvorfor ?
Udelukkende for at standse en diktators myrderier ?
Aktioner af typen  beslutsom falk  , hvor man med stor sthej overflyver nabolandene ?
Ja , ogs det .
Under alle omstndigheder m man tage forbehold over for at udsende FN-observatrer , der i aviserne vil udsende en mngde rapporter , hvis effekt enhver kender .
At blive ved med i dag at udsende observatrer , ville vre den samme lunkne handling og magelige indstilling som hos en fej forbryder .
<P>
Hvis der , som mange her mener , er en rsag til al den elendighed , og vi vil undg , at det serbiske folk lider endnu et nederlag , efter de katastrofer , det har haft i Kroatien og i Bosnien , m vi forsge at vre klare i vores intentioner .
Det ml , vi skal forflge i dag , er at styrte en diktator , der trkker sit folk og hele Balkan ind i en voldsspiral , at give alle borgere i disse lande deres vrdighed og politiske rolle tilbage og at give Serbien et vsentligt demokratisk liv .
Er det ndvendigt for at n dertil , at udstede en international anholdelsesordre , arrestere Milosevic og overfre ham til domstolen i Haag ?
Ja , muligvis .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , kolleger , situationen i Kosovo er uholdbar og uacceptabel .
Beograd-regeringens skaldte vilje til at tale med albanerne i Kosovo lyder mske godt i Moskvas rer , men den hrde virkelighed er brutal undertrykkelse og etnisk udrensning .
Milosevic vil stadigvk ikke trkke sine tropper tilbage fra Kosovo , og under dkke af bekmpelse af voldelige terrorister angribes hele befolkningen med en flygtningestrm som den beviste flge .
Separatismen bliver derved snarere styrket end svkket .
Regeringen i Beograd synes uflsom over for internationalt pres .
Sanktioner afholder den ikke fra at forstte volden p trods af verbal retorik om politiske lsninger .
Presset skal ges og militre aktioner m ikke udelukkes , det er vores opfattelse .
NATO har i denne uge med rette givet den frste militre advarsel .
Vi sttter forberedelserne af eventuelle nye aktioner .
Resultaterne af Moskva-drftelserne giver forelbigt ikke grund til at afst herfra , formlet med aktionen skal ikke kun vre at bringe voldshandlingerne til ophr , men ogs at tilvejebringe virkelige forhandlinger , hvor der p forhnd stilles krav om , som sagt , at specialenhederne trkkes ud af Kosovo .
<P>
Endvidere mener jeg , at internationale observatrer skal have adgang til omrdet for at undersge , hvad der virkelig er foreget , men ogs for at kunne danne kontakt til de derboende mennesker .
Rdet har - og det mener jeg er et vigtigt punkt i vores politik vedrrende Kosovo - gjort det klart , hvad formlet med disse forhandlinger og drftelser skal vre . Genoprettelse af Kosovos autonomi eller mere prcist formuleret : En srlig status med en hj grad af autonomi .
Et klart budskab , ogs til separatisterne .
Kosovos uafhngighed er efter vores opfattelse ikke aktuel .
Det vil give anledning til store diskussioner i Kosovo , for jeg har indtryk af , at mange mennesker , albanesere , der bor i Kosovo , p grund af voldshandlingerne er kommet meget nrmere tanken om uafhngighed end for nogle mneder siden .
<P>
Der er , og det er det sidste punkt , jeg vil komme ind p , et vigtigt punkt , diskussionen om et mandat til en eventuel militr aktion i NATO-regi .
Nogle mener , at FN ikke er ndvendig hertil , andre finder , at det er en absolut betingelse .
Min gruppe nsker i det mindste , at FN er involveret .
Vi foretrkker , at FN legitimerer en eventuel militr aktion , og det br derfor fremmes s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har hidtil savnet i diskussionen , at det blev sagt klart og tydeligt , hvilket beundringsvrdigt folk albanerne fra Kosovo var og stadig er i dag .
De har gennem utallige r - og det gr tilbage til en tid , som ligger meget lngere tilbage end den tid , vi nu beskftiger os med - altid holdt det ud , som den undertrykkende part har gjort , med en utrolig tlmodighed - jeg vil nrmest kalde det en Gandhi-lignende tlmodighed .
Det er get sdan i revis .
Nr det nu kritiseres i nogle erklringer her , at unge albanere simpelthen har tabt hovedet og handlet militrt , s m vi egentlig ikke kritisere det , nr man tnker p , hvad albanerne hidtil har prsteret .
Det er virkelig et ganske vigtigt punkt .
<P>
Et andet punkt er den kendsgerning , at der tales alt for lidt om noget , som ogs er ganske vsentligt .
De virkelige forbrydelser begs jo af de skaldt frivillige Arkanenheder og andre , som tidligere har beget mord i Kroatien og derefter i Bosnien og nu alle befinder sig i Kosovo .
Det er en anden faktor , hvor vi m vre insisterende .
Det er ikke nok , nr man nu har sagt i Moskva , at man evt. vil sende nogle tilbage .
Desuden har Jeltsin heller slet ikke godkendt det .
Man burde langt om lnge sige , at disse skaldte friskaremnd , tjetnikkerne , ogs skal vk .
For det er et af de helt store onder i denne sag .
<P>
Vi diskuterer her Kosovos fremtid .
Jeg vil gerne understrege her , at vi er demokrater , og at vi langt om lnge ogs br give indbyggerne i Kosovo mulighed for at bestemme over deres egen fremtid .
Det har de ikke kunnet gre i rtier , og de har som andre folkeslag ogs ret til at sige , hvordan de vil leve .
Derfor m vi ogs turde sige det bent og krve , at der langt om lnge bliver grebet ind med stor energi , for jeg mener , at det drejer sig om noget , som kan blive lige s slemt , som det var i Bosnien .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg vil gerne protestere endnu en gang .
Kommissionen , og navnlig hr . Van den Broek , beslutter sig midt i debatten om et s vigtigt emne som Kosovo til at forlade salen , fr sprgsmlet er frdigbehandlet .
Det er en strkt kritisabel holdning , og det er i hj grad at vise foragt for Parlamentet .
<SPEAKER ID=146 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg kan selvflgelig godt forst , at det m mishage parlamentsmedlemmerne , at den ansvarlige kommissr ikke kan vre til stede lige til afslutningen af debatten .
Det er forsteligt .
P den anden side beder vi ogs om forstelse for , at kommissionsmedlemmernes rejser skal fastlgges p et tidspunkt , hvor man ikke ved med hundrede procents sikkerhed , hvordan Parlamentet har fastsat sin dagsorden .
Min kollega van den Broek har accepteret en rejse til Slovakiet . Derfor er han get nu .
Han talte tidligere og gjorde rede for Kommissionens holdning .
<P>
Jeg er her , hvilket jeg m tilst , kun som reprsentant for Kommissionen , uden at jeg har til hensigt at tage del i diskussionen .
Men jeg beder ogs om forstelse for , at Kommissionen ogs m arbejde under vanskelige betingelser .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , jeg vil ogs fortlle min kollega , at hr. van den Broek i eftermiddags umiddelbart efter afstemningen har givet udtryk for sin beklagelse over , at debatten er udsat , fordi han havde en aftale i Bratislava .
Jeg forstr kollega Caccavales problem , men vi br ogs have forstelse for de aktiviteter , som kommissren skal udfre .
Ikke fordi jeg vil forsvare kommissren , men det drejer sig om en meget reel aktivitet , som kommissren ikke kunne aflyse .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
rede medlemmer , hverken Prsidiet eller Parlamentet er ansvarlige for , hvordan Kommissionen er organiseret .
Det er Kommissionens egen kompetence .
Vi indskrnker os til at tage det til efterretning og fortstter forhandlingen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , der er krig i Kosovo .
Det skyldes bl.a. den serbiske nationalromantiske forestilling om Kosovo som en slags serbisk oprindeligt hjemsted .
P trods af at over 90 % af beboerne i Kosovo er kosovoalbanere , krver Serbien af denne grund sin absolutte autoritet over omrdet .
Derfor kan det ikke udelukkes , at Milosevic har som ml at f kosovoalbanerne p flugt .
Det m ganske enkelt ikke lykkes for ham .
<P>
For at forhindre det m EU og NATO f Milosevic til at indse , at fortsatte serbiske magtovergreb ikke vil blive tolereret ; I den forbindelse stter jeg pris p Hendersons beslutsomhed .
Men det bliver ikke let .
Milosevic har flere gange tidligere vist , at han kigger i medspillernes kort , og at han frst forhandler , nr han har tabt militrt .
<P>
Efter mdet med Jeltsin har Milosevic erklret sig villig til at forhandle .
Men forhandlinger har ikke tidligere forhindret Milosevic i at optrappe sine militre aktiviteter .
<P>
Selvom et russisk veto blokerer Sikkerhedsrdet , kan EU og NATO udstationere tropper ved grnserne til Kosovo .
Men hvad vinder man ved det ?
Ved at oprette gode flygtningelejre modvirker man en destabilisering , men risikerer samtidig , at mennesker opmuntres til at forlade Kosovo .
Dem , der flygter , ved jo , at de fr beskyttelse , mad og husly i de lejre , de kommer til .
<P>
En anden opgave kunne vre at forsge at forhindre vbensmugling til den kosovanske befrielseshr .
Det ville snarere blive til fordel for Milosevic og blive en parallel til den vbenblokade , som lnge holdt de bosniske muslimer i en militrt underlegen position .
Min konklusion er sledes , at man ikke tilfrer meget af vrdi ved en simpel grnseovervgning .
<P>
Mske er Moskvas holdning i Sikkerhedsrdet isr beregnet p at opn fordele for Rusland til gengld for en russisk eftergivelse .
Men EU og NATO kan under ingen omstndigheder acceptere at st med hnderne bagbundet .
Overgrebene mod Kosovo m standses !
Hvis det lykkes for Milosevic at sl al modstand og opposition ned , bliver alle forhandlinger om Kosovos fremtidige status meningslse .
<P>
Europas borgere forventer af EU og NATO , at intet land i Europa kan tage sig ret til at krnke friheden i nogen del af vores del af verdenen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , da dette er min sidste chance , vil jeg starte med at lyknske det britiske formandskab .
Det har vret et flot formandskab .
Tillykke !
<P>
Det faktum , at det ikke har vret muligt at yde struktureret humanitr bistand til folk i Kosovo-regionen , stter ikke Parlamentet i et specielt godt lys .
Jeg er medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og Kommissionen har forsikret os om , at Den Europiske Union har oprettet tidlige varslingssystemer af hensyn til humanitr bistand af denne art .
Det har tydeligvis ikke vret tilfldet , og det m ses som en ynkelig fiasko for de skaldte humanitre bistandsprogrammer , som EU forventes at ivrkstte ved sdanne lejligheder .
<P>
Fra et irsk synspunkt br vi hjlpe med humanitre missioner i regionen .
Det skulle ikke vre ndvendigt at vente p grnt lys fra FN i New York .
Det er et europisk problem , der optrder p grnserne til Den Europiske Unions territorium , og hvis Den Europiske Union skal bevare sin integritet , s skal problemet lses af Unionens medlemsstater .
<P>
Der kan ikke vre tale om neutralitet , nr vi str over for en brutal folkedrbende diktator som Slobodan Milosevic .
Han skal tvinges til at overholde Dayton-fredsaftalen samt folkeretten , bde i praksis og i teori .
Vi m vente uvirksomme og uforenede p sidelinjen , mens Slobodan Milosevic trkker de 15 medlemsstater rundt i manegen , sdan som han hidtil har gjort .
<P>
Irland m vre rede til at spille en konstruktiv og positiv rolle inden for rammerne af Den Europiske Union for at hjlpe med at lse Kosovo-krisen og sikre , at Slobodan Milosevic ikke fr opfyldt mlet om at udrydde de indfdte albanere i Kosovo .
Her i Parlamentet var vi vidne til mord og voldtgt i Bosnien .
Det samme er benbart tilfldet i Kosovo .
Parlamentet burde skamme sig .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , de ansvarlige for konflikten i Kosovo er helt indlysende det jugoslaviske regime og Milosevic .
Det er ikke mrkeligt , at mennesker efter revis af strk undertrykkelse til sidst griber til vben for at forsvare sine kulturelle og demokratiske rettigheder .
<P>
Det , vi nu ser , er jo et scenario , som er urovkkende lig det , vi s i Bosnien : civilbefolkningen fordrives , mennesker gennes sammen i fangelejre og kriminelle gangsterbander , som terroriserer civilbefolkningen , slippes ls .
Derfor m der selvflgelig lgges s meget pres som muligt p det jugoslaviske regime .
<P>
Man kan ikke i udelukke , at det i sidste instans vil blive ndvendigt at bruge militre midler , selvom det naturligvis altid er den sidste udvej .
Det , som jeg i den forbindelse synes er vigtigt , er , at der findes et klart og tydeligt FN-mandat .
At skride til militr handling uden et mandat fra FN tror jeg , kan vre en meget farlig udvikling af to rsager : Den frste er naturligvis det rent principielle , det vil sige , at det er tvivlsomt , hvis man dermed ogs legitimerer , at andre handler militrt p egen hnd i andre konflikter .
Det andet er , at den virkelig store risiko med denne konflikt er , at den breder sig til andre omrder p Balkan , til tilgrnsende lande .
Risikoen for at den breder sig , er sandsynligvis betydeligt strre , hvis en part handler uden sttte fra FN .
Derfor m man , trods alle problemerne , nu sge et klart og tydeligt FN-mandat .
Det er det , der er hovedopgaven .
<P>
Jeg synes endvidere , at hovedalternativet m vre , at de demokratiske rettigheder og det albanske folks rettigheder genoprettes inden for rammerne af Forbundsrepublikken Jugoslavien med et genoprettet selvstyre for Kosovo .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at der er blevet sagt meget , men kun noget af det er en udfordring .
Hvis det er rigtigt , at selvbestemmelsesretten for befolkningerne i Kosovo ikke er s let at realisere p grund af hele situationen i regionen , s har det endnu en effekt .
S lnge Milosevic er ved magten , er det selvflgelig uhyre vanskeligt at sige til albanerne : I m blive under Milosevics g .
Det er problemet !
Det vil sige , at hvis vi tager os selv alvorligt , s m vi gre alt for at komme af med problemet Milosevic .
S lnge Milosevic er ved magten , vil albanerne nske at komme vk .
Det er ogs normalt .
Problemet er , at det , vi nsker , kun kan realiseres , nr Milosevic og Milosevic-terrorismen ikke lngere er til stede !
Det er punkt 1 .
<P>
Punkt 2 : Alts Doris , ingen tvivl om , at folkeretten er bindende for os , ellers kan vi ikke gre noget som helst !
Det vil sige , at vi m gre alt , s vi kan vise Rusland og Kina , at det ikke gr , at de siger : N ja , det er ikke s slemt i Kosovo , det har vi ogs gjort i Tjetjenien !
Kineserne siger ogs , at det ikke er s slemt , det gr vi i Tibet !
Vi m sige det klart og tydeligt til dem : Der bliver ikke noget konomisk samarbejde , ingen sttte i Rusland , hvis de sttter Milosevic .
Det vil sige , at vi m n frem til en FN-resolution , som gr et militrt indgreb muligt , og vi m ikke tillade , at der opstr nogen tvivl herom .
Vi vil gre det med FN ' s mellemkomst , fordi vi ikke vil tillade , at der sker det samme i Kosovo , som er sket i Tjetjenien , i Tibet eller i Bosnien .
Men det gr nu engang kun med FN ' s mellemkomst .
Vi skal imidlertid give os selv midlerne til at kunne sige til russerne og kineserne : Sdan fortstter det ikke !
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , vi m ikke glemme det faktum , at dette ikke blot er en forhandling om Kosovo , for Milosevic har naturligvis benyttet disse fjendtligheder som en lejlighed til at stramme det interne greb og begrnse det serbiske folks frihed .
Vores strategi over for Kosovo m ndvendigvis vre en del af en konsekvent langsigtet strategi for det tidligere Jugoslavien , for hvis vi lader Milosevic slippe af sted med det , han slipper af sted med i Kosovo , s vil han prve p at gre det samme tttere p Beograd .
Tudjman vil gre det samme i Kroatien .
S der m vre tale om en langsigtet strategi .
<P>
Nr det er sagt , s m vi vre opmrksomme p , at hvis der bliver en militr intervention i Kosovo , s er det ensbetydende med , at NATO erklrer krig mod en europisk stat .
Det m for enhver pris undgs , hvis det overhovedet er muligt .
Det er skrmmende overhovedet at tnke p konsekvenserne heraf .
<P>
Derfor m vores strategi for det frste g ud p at holde det internationale samfund samlet for at sikre , at vi taler med n rst .
Erfaringerne fra 1914-1918 viser , at det er tbeligt at forsge at opdele den internationale opinion , og vi nsker i srdeleshed ikke en pseudokrig mellem NATO og Rusland .
Vi m ligeledes srge for , at alle stater er rlige i deres fremgangsmde over for Kosovo .
Det nytter ikke noget at krve en militr indsats , hvis man ikke er villig til at levere de ndvendige styrker , for der m vre en effektiv byrdefordeling i enhver militr indsats .
Nogle lande skrpper op , uden at deres ord flges af handling .
<P>
For det andet m vi ikke underminere meddelelsen :  selvstyre men ikke uafhngighed  .
Alt andet er tbeligt : det vil blot forvrre situationen og fre til blodsudgydelser i stedet for det modsatte .
Vi m ligeledes erkende , at vi i Kosovo er ndt til at garantere bde serbernes og albanernes rettigheder , for det vil vre umuligt at n frem til en lsning , s lnge frygten hersker over Kosovo .
<P>
Ud over et krav om en tilbagetrkning af Kosovos befrielseshr m vi ogs krve , at sikkerhedsstyrkerne trkker sig tilbage , men det skal glde for begge parter .
Vi m optrde fast over for bde Kosovos befrielseshr og sikkerhedsstyrkerne .
<P>
Vi m give mere sttte til Albanien og Montenegro .
Vi m sikre deres grnser , fordi deres regeringer har stttet denne sag .
<P>
Vores frste ml - og jeg sttter konklusionerne p Cardiff-topmdet - m vre at bringe fjendtlighederne til ophr , s de internationale observatrer kan f adgang til Kosovo for selv at f et overblik over situationen .
Men vi m srge for at vre upartiske , for vi opnr intet , hvis vi fr albanerne eller serberne i Kosovo til at frygte for deres fremtid .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Hr. formand , det ville vre temmelig nemt , hvis Parlamentet kunne regne med hovedpersonernes vilje til at finde en lsning p problemet .
Desvrre kan vi ikke regne med hovedpersonernes vilje , og vi har heller ikke de ndvendige midler til at plgge dem vores vilje .
Det er den kendsgerning , som vi bliver ndt til at g ud fra .
Vi m sledes stte vores lid til forhandlingerne .
Det er sandt , at Milosevic ikke er ret plidelig , og at han ikke har accepteret at trkke sikkerhedsstyrkerne tilbage , men hvis det var muligt at fre det ud i praksis , som vi har fet lov til , s ville tilstedevrelsen af de internationale observatrer og af Rde Kors samt de eksisterende midler sandsynligvis kunne neddmpe situationen og gre det muligt at finde en lsning .
<P>
Det er efter min mening den eneste mulighed og den eneste fornuftige holdning , vi kan have . Spes contra spem , som man siger .
Vi har sledes pligt til at forflge dette ml ved hjlp af forhandlinger - det er det mindste , vi kan gre .
Den Europiske Union har ikke andre muligheder end at forlade sig p NATO med hensyn til det militre pres og p FN med hensyn til presset fra det internationale samfund .
Vi skal holde fast ved disse to holdepunkter og forsge at lgge pres p parterne , s forhandlingerne bliver gte og autentiske , og s de sikres p internationalt plan .
<P>
Europa kan ikke gre mere , og det kan ikke gre andet , da vi ikke har en politisk ledelse .
For hvor er Europas mellemkomst ?
Hvor er Europas initiativ , hvor er Gonzlez ?
Jeg mener ikke Gonzlez som person , men Gonzlez ' Europa .
Det eksisterer ikke .
S vi bliver ndt til at forlade os p FN , p det internationale pres og p forhandlingerne , idet vi desvrre godt er klar over en deprimerende kendsgerning , nemlig at vi har meget f midler til rdighed for at f indflydelse p denne situation .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , inden for mindre end tre mneder er sanktionerne over for Serbien blevet ophvet og p ny indfrt , hvilket er meget trist .
UK stempler i mellemtiden hr . Rugova som forrder af den nationale albanske sag og misbruger forvirringen .
I Albanien overfalder mafiaen vbendepoter under ledelse af den tvivlsomme Berisha og leverer vbnene til UK .
Den politiske del af UK gr alt for at underminere Rugovas image som moderat for at kvalificere sig selv til forhandlingsbordet for s gennem et ekstremt krav at opn uafhngighed eller mske et Storalbanien .
S vidt m det ikke komme . S arbejder vi hen mod en Balkan-krig .
<P>
En rkke konkrete sprgsml til Rdet .
Deler Rdet den opfattelse , at Serbien frst er villig til at forhandle , nr det har opnet sikkerhed med hensyn til landets grnser inklusive Kosovo og UK ' s forsvinden ?
Kan Rdet bekrfte , at det ogs strber mod at svkke UK og styrke Rugova ?
Hr. van den Broek var meget klar p dette punkt .
Mener Rdet , at NATO-aktionerne for nylig har bidraget til dette forml ?
I marts anmodede jeg fra denne talerstol hr . Henderson om at sende militre iagttagere til grnsen mellem Albanien og Kosovo .
Det svarede han ikke p .
Er Rdet nu villig til at stationere iagttagere i det omrde , hvor UK smugler vben og fremkalder konflikterne ?
Der kan siges meget om dette emne , men jeg indskrnker mig til disse sprgsml .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , i et klima , i en hysterisk antiserbisk atmosfre , med bannere med alle Milosevic ' s fejl - og han har gjort fejl , forbryderiske fejl , er det ikke muligt for os at klare den frygtelige krise , der hersker i Kosovo , fattede og opmrksomme , sdan som hr . Van den Broek udtrykte det .
Vi er ndt til at se det klart .
<P>
Der findes krfter inden for Kosovo , uden for Kosovo , uden for Europa , som har nvnt truslen om militr indgriben for at true , for at terrorisere , eller endog gennemfrelsen af en militr indgriben for at opsplitte det nuvrende Jugoslavien med alt , hvad deraf flger p hele Balkan , udelukkende for at skabe nogle marionetsmstater til at spille deres interessers spil .
Noget sdant , hr. formand , nsker Europas folk ikke , nsker Balkans folk ikke , heller ikke Kosova-albanerne nsker noget sdant .
Alle nsker de en fredelig lsning , der vil vre ensbetydende med respekt for grnserne , sdan som de opstod efter krigene , sdan som de er garanteret af FN ' s kort , sdan som de er garanteret af Helsinki-aftalerne .
De nsker en fredelig lsning med respekt for alle mindretallenes rettigheder , sgar med selvstndighed uden adskillelse , for ellers vil vi ikke lngere kunne finde nogen lsning p Europa .
<P>
Endelig , hr. formand , gr det indtryk p mig , at der ikke er nogen , der bemrker , at vi i dag stiller betingelser til Serbien , til Milosevic , som pr. definition er umulige for ham at acceptere .
Hvor skal han trkke sine styrker tilbage fra ?
Fra Kosovo-provinsen .
Men Kosovo-provinsen er en uadskillelig del af Den jugoslaviske Fderation .
Hvilken stat , hvilken regering kan acceptere , at den ikke m have sin hr i en af sine egne provinser .
Denne betingelse er pr. definition urealistisk .
Men man stiller den med forst for at have et pskud for at foretage sit indgreb .
Vi er kategorisk imod enhver form for militr indgriben , for det vil have frygtelige konsekvenser .
Jeg tror p , at dette Parlament har styrken til at stte hele sin politiske vgt ind for en fredelig lsning .
Kun sledes opfylder det sin mission .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er nu en anledning til at overbringe to tydelige budskaber .
Det frste er til Rdet , fordi der for frste gang har vret et Ministerrd som sidste mandag vedtog en flles holdning ; et kontaktgruppemde ; et mde i FN ' s forsvarsministerrd og et mde i Det Europiske Rd .
Vi som altid med god grund har beklaget os , fordi beslutningerne ikke blev taget i tide , kan sige , at der i dette tilflde har hersket harmoni mellem alle , og at der er en fast vilje til at sige : " Hertil er vi net og herfra kan intet ske .
 Jeg synes , denne kendsgerning skal hilses velkommen , fordi den kan bidrage til at udvikle en flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
<P>
Det kder jeg sammen med det andet budskab , som hovedsageligt skal rettes til hr .
Milosevic . Man har undret sig over , hvor vores Gonzlez var .
Dertil m jeg sige - ikke til Felipe Gonzlez ' forsvar , som over for mig har vist sin interesse for denne beslutning - at problemet med Den Europiske Unions og OSCE ' s mgler er , at Milosevic ikke vil se ham .
Og hvorfor vil han ikke se ham ?
Fordi det lykkedes Gonzlez at opn en angivelse , da han var i Beograd lige efter de manipulerede jugoslaviske valg , og at Milosevic derfor skulle trde tilbage .
<P>
Derfor vil Milosevic ikke modtage ham . Det er ikke argumenter for at sige , at vi ikke er til stede .
<P>
Jeg synes , der er en vsentlig forskel , ud over at vi er s begejstrede for selvpiskning .
Det er ndvendigt klart og tydeligt at sige til Milosevic , at der ikke er noget , der giver en diktator , som har skiftet det kommunistiske nomenklatur ud med det nationalistiske , ret til at drbe sine egne medborgere , ud over at han allerede udnytter dem gennem enhver mekanisme , - det str hverken i den internationale ret eller i folkeretten .
Vi skal fortlle ham , at dette er sidste chance , og at det ikke er det serbiske folks skyld , men at det netop er hans politiske ansvar .
<P>
Jeg mener , at Rdet og Kommissionen skal opmuntres til at fortstte den linje , de har indledt .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , allerfrst m jeg ogs komplimentere det britiske formandskab for den meget gennemfrte og omfattende Cardiff-erklring .
<P>
Efter min mening br alle de i jeblikket implicerede parter i Kosovo-provinsen , isr serberne , forst , at alle femten medlemslande enstemmigt sttter denne beslutning fra topmdet , samt at der er politisk vilje til at gennemfre de foranstaltninger , som de femten besluttede i Cardiff .
Lad ledelsen i Beograd tnke over sit tunge ansvar over for det hrdtprvede serbiske folk , og over hvor dens tbelige politik med vbnet modstning frer det serbiske folk og folket fra Montenegro hen . Denne politik , som det nuvrende Jugoslaviens politiske og militre opstilling er ansvarlig for .
<P>
Vi hber alle , at grsdagens aftale i Moskva vil blive gennemfrt i praksis .
Europa , men ogs NATO , er fra nu af fast besluttet p at gre det , som de br gre , mod dem af de implicerede parter , der undergraver aftalen .
Af skaden fra Bosnien bliver man klog .
<P>
Rettet til Kosovo-provinsens folk , understreger jeg betydningen af Europas appel om doktor Rugovas selvbeherskelse og sttte .
Jeg understreger lige s kraftigt den flles og enstemmige indstilling fra Cardiff om , at EU fortsat er uenig i iden om selvstndighed og stadig sttter et srligt system for Kosovo-provinsen , som sigter mod et bredt selvstyre inden for rammerne af Den jugoslaviske Forbundsrepublik .
<P>
Til sidst m vi forst , at svel Albanien som FYROM har brug for en vsentlig sttte , isr FYROM , for der foregr et forsg fra Jugoslaviens side p en tilnrmelse til FYROM , der udnytter de problemer , som denne stat har med det albanske mindretal , der bor i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=159 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg erkender , at mandatet er et problem .
Men hvis det , der foregr i Kosovo i dag , fandt sted p den anden side af grnsen i Bosnien , s ville vi ikke tve med at anvende militr magt .
Vi m vre helt p det rene med , at det , vi nu kalder Jugoslavien , er en fiktion .
Vi taler i virkeligheden om Serbien og en provins , der er opslugt af Serbien under tvivlsomme omstndigheder , og som er 92 % albansk .
<P>
Vi m holde hovedet klart og finde en hurtig lsning p mandat-problemet , for hver mned , vi bruger p forhandlinger om vores moralske ret til at intervenere , koster nyt blod fra befolkningen i Kosovo . Som hr .
Titley nvnte , m lsningen derfor vre at betragte dette som et problem for Serbien og det serbiske regime .
Det eneste , der har stet helt klart under hele denne krise i det tidligere Jugoslavien , er , at man i Beograd med jvne mellemrum har vurderet Europas villighed til at gre en indsats , og at man har konkluderet , at vi vil reagere sent og svagt .
Parlamentet br klart sige til Beograd :  I skal ikke tro , at vi ikke kan lre ; i skal ikke tro , at vi ikke kan skelne mellem et regime og det serbiske folk ; og i skal ikke tro , at vi ikke vil vre parate til at intervenere , nr dagen er omme  .
Det ville vre en stor hjlp , hvis Parlamentet nu eller ved en senere lejlighed s bort fra den diplomatiske sprogbrug , som er ndvendig i Rdet og Kommissionen , for at f en kvalitativt anderledes indsats .
Det internationale samfund vil intervenere .
Vi siger dermed , at hvis dette fortstter , s vil Europa kmpe , og Europa vil have ret , ogs selvom vores egne soldater m lide dden i det tidligere Jugoslavien .
Hr . Milosevic og serberne m forst det , og hvis vi ikke kan gre det klart , s vil vores ubeslutsomhed g ud over uskyldige mennesker i Kosovo , sdan som det var tilfldet i Bosnien-Hercegovina .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg har med stor interesse stiftet bekendtskab med udtalelserne fra Rdet i Cardiff , srligt de fire krav , og jeg finder rkkeflgen meget vigtig .
Jeg vil sprge hr .
Henderson , om han vil fastholde denne rkkeflge , fordi vi frst og fremmest m srge for , at de serbiske tropper trkker sig tilbage til Beograd , inden vi kan invitere Rugova til at genoptage forhandlingerne .
Hvis vi nsker helt at delgge hr . Rugovas omdmme , skal vi nu tvinge ham til betingelseslst og uagtet , at tropperne stadig er til stede , at g i forhandling .
S delgger vi fuldstndigt Rugovas omdmme .
Jeg tror , at vi skal vre meget omhyggelige med , at disse krav , som de kommer fra Rdet , og som med rette er nvnt i denne rkkeflge , ogs opretholdes .
<P>
Hr. formand , der er talt om et samrd med Jeltsin .
Sprgsmlet er , om det frer til strre medvirken fra russisk side .
Det gav ministeren indtryk af .
Forholder det sig sdan , efter det frste mislykkede bidrag fra den side ved samtalen med Milosevic , at Ruslands vilje til om ndvendigt at g med til en militr aktion er blevet strre - det ville vre godt .
Mere klarhed p dette punkt er nskeligt .
<P>
Under alle omstndigheder lgger jeg ogs stor vgt p Sikkerhedsrdets samtykke , men ikke p bekostning af hundredetusinder af ofre .
Vi kan sige , at det er godt , at vi altid vil respektere det kinesiske veto , men det gr da ikke an at ofre en mngde menneskeliv herfor .
S bliver vi virkelig for teoretiske .
Jeg er i vrigt meget interesseret i at hre , hvad de mennesker mener , der siger , at Kosovos befrielseshr skal trkke sig tilbage ?
Jeg synes nsten , det er mnedens vittighed .
Hvortil skal disse mennesker trkke sig tilbage ?
De kommer ikke fra Albanien - mske kommer de fra Vesteuropa , men overvejende stammer de fra selve omrdet .
Man kan da ikke med sund fornuft pst , at det er det samme ?
Tilbagetrkning af befrielseshren og tilbagetrkning af tropperne ?
<P>
Hr. formand , jeg vil foresl ministeren , at han betragter sin forgnger Douglas Hurds afskrkkende eksempel .
Sdan som han frte sin Realpolitik , hber jeg ikke , at han vil gre det .
I den forbindelse , lyt ikke til vores kollega , hr . Titley , der p det omrde fortjener Douglas Hurd-prisen .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , situationen i Kosovo udgr et frsteklasses sikkerhedsproblem for Europa .
Tragedien udspiller sig allerede efter den serbiske politiks velkendte mnster , sdan som det allerede er foreget i Kroatien og BosnienHercegovina : Mlrettet fordrivelse af befolkningen , massive flygtningestrmme , som flytter krisen til nabolande i regionen .
NATO ' s luftmanvrer har hidtil kun haft symbolsk vrdi .
Flyforbuddet for det jugoslaviske flyselskab JAT , der er bekrftet af Det Europiske Rd , er en svag gestus .
At Det Europiske Rd i Cardiff - forsigtigt omskrevet - har ladet muligheden for et militrt indgreb st ben , viser i virkeligheden , hvor lammet det internationale samfund er med hensyn til krisen i Kosovo .
<P>
Hndteringen af krisen minder fatalt om reaktionerne over for Irak og Saddam Hussein .
Ved at vente p grnt lys fra FN ' s Sikkerhedsrd for en militr indsats har man de facto givet Rusland et instrument i hnden til at forhindre et NATO-engagement og samtidig endnu en gang givet den serbiske ledelse en tidsgevinst som flge af forhandlingerne mellem Jeltsin og Milosevic .
Det serbiske specialpolitis tilbagetog fra Kosovo blev gjort afhngig af , hvordan den albanske undergrundsorganisation UCK forholdt sig .
Den EU-interne konflikt om et militrt NATO-indgreb med eller uden mandat fra FN ' s Sikkerhedsrd giver Milosevic stort spillerum til at fortstte sin fordrivelsespolitik uhindret .
<P>
Appellen til det internationale samfund om at standse angrebene p civilbefolkningen med alle midler er under disse omstndigheder i fare for at forblive virkningsls .
En udsttelse af kamphandlingerne ville vre en forudstning for at indlede forhandlinger mellem Beograd og reprsentanter for Kosovo-albanerne .
Europa-Parlamentets viljeserklringer er en svag erstatning for EU-medlemslandenes manglende politiske vilje til at forhindre endnu en tragedie p Balkan .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg plderer heller ikke for grnsendringer .
Men jeg m dog sige klart og tydeligt , at meget af det , der er blevet sagt her , er forkert historisk og retligt set .
For hvis det , hr . Ephremidis sagde , skulle vre rigtigt , s skulle den osmanniske halvmne stadig vaje over Akropolis i dag .
Vi skal kunne se helt klart og tydeligt , at historien altid har budt p forandringer , og peaceful changes er ogs absolut mulige i dag med vores folkeret .
I 1878 , for prcis 120 r siden , fandt albanerne i Prizrem i det nuvrende Kosovo sammen i Prizrem-ligaen for som gammelt europisk kulturfolk i fllesskabet af europere at kunne gre sig gldende igen efter Det Osmanniske Riges sammenbrud .
P Berlinerkongressen , der dokumenterer et svigt fra det davrende Europas side , fejede man dem ganske enkelt ind under gulvtppet .
Man ignorerede deres selvbestemmelsesret og deres eksistens .
Man opdagede dem frst igen under balkankrigene , da man kunne bruge dem som skakbrikker .
<P>
Sdan opstod de grnser , vi diskuterer i dag , og derfor har hr . Cohn-Bendit ret .
Vi m srge for , at regimet ndrer sig i Serbien , og at hr . Milosevic forsvinder , for man vil aldrig opn , at en familie , hvor der allerede er myrdet adskillige familiemedlemmer , fortstter med at leve sammen med morderen i samme hus .
Det er fuldstndig absurd , og en sdan id kan i det hele taget kun fostres i politiker- og bureaukrathjerner .
Det m jeg sige helt klart og tydeligt .
Vi m se virkeligheden , som den er .
Der bliver myrdet og fordrevet systematisk dr , og det igennem hele otte r .
Situationen er nu skrpet , men dette felttog mod minoritetsbefolkningen i Kosovo har fundet sted igennem otte r .
<P>
Nr fru van Bladel bliver ved med at tale om , at man frst og fremmest skal bekmpe modstandsbevgelsen i Kosovo - jeg gr heller ikke ind for vold - vil jeg gerne minde Dem om , at vi i revis har ladet hr . Rugova alene p hans fredelige vej og i dag p hyklerisk vis anklager dem , der forsger at redde livet .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Posselt (PPE).">
Hr. formand , jeg vil bare stille et sprgsml : Er det nu blevet sdvane , nr vi forhandler med Rdet , at Rdet altid kun afgiver en forberedt erklring i starten , trods alt godt nok overvrer debatten , hvilket glder os , men s forlader salen , uden yderligere erklringer , uden at g ind i debatten ?
Det er da fuldstndig meningslst !
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , De ved lige s godt som jeg , at det er op til Rdet , om det nsker at deltage i slutningen af debatten .
Hvis Rdet ikke har nsket at deltage , kan vi kun tage det til efterretning .
<CHAPTER ID=11>
In vitro-diagnostik
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0225 / 98 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik ( C4-0178 / 98-95 / 0013 ( COD ) ) ( Ordfrer : Pompidou ) .
<SPEAKER ID=167 NAME="Giansily">
Hr. formand , Formandskonferencen har , som De ved , ndret dagsordenen for i dag , og Pompidous betnkning vil blive forelagt i morgen .
<P>
Han havde accepteret her i eftermiddag at vre formand for en doktordisputatsjury , og hans tilstedevrelse var pkrvet for kandidaten .
Derfor erstatter jeg ham , og jeg vil fortlle Dem , hvad han havde tnkt sig at sige , hvis han havde vret til stede .
<P>
Ved en medicinsk anordning til in vitro-diagnostik p reagenser forsts instrumenter eller udstyr til undersgelse , med henblik p at stille en medicinsk diagnose , af stof eller substanser udtaget af det menneskelige legeme .
<P>
I modstning til medikamenter anvendes de in vitro-diagnostiske prver uden for det menneskelige legeme p prver , der udtages af patienterne .
Sdanne anordninger udgr sledes uundvrlige redskaber til diagnosticering af sygdomme og til at overvge behandlinger , og de anvendes endda i dag , takket vre den seneste udvikling inden for genetiske forsg , til at forske i arvelighed af sygdomme med genetiske komponenter .
<P>
Disse apparater anvendes hovedsageligt af medicinske analyselaboratorier , lger og specialister i patologi .
Et stigende antal af dette udstyr anvendes i dag ogs af patienterne selv , f.eks. til at holde je med blodsukkeret hos diabetespatienter eller til at diagnosticere graviditet .
<P>
I en sdan sammenhng vil enhver fejl i diagnosen vre til stor skade for patienten .
Det vil De let kunne forst , idet det isr drejer sig om at diagnosticere AIDS eller leverbetndelse .
<P>
Den flles holdning faststter sledes helt ndvendige krav , som udstyret skal overholde for at kunne blive sendt p markedet , samt procedurer for at bedmme et krav om overensstemmelse , som fabrikanterne skal overholde .
<P>
Rdet har medtaget de fleste af de ndringsforslag , Parlamentet stillede ved frstebehandlingen .
Det ligger sdan , at den flles holdning gr det muligt at etablere en balance mellem mlene om henholdsvis fri bevgelighed for produkter og beskyttelse af befolkningens sundhed .
Den gr det reelt muligt at kontrollere og flge op produkternes kvalitet , idet den bygger p foranstaltninger af typen reactoovervgning .
<P>
Nogle punkter fortjener i vrigt at blive prciseret nrmere .
Det drejer sig om de , der er rsagen til de seks ndringsforslag , isr de mest generelle .
ndringsforslag 2 str fast p ndvendigheden af s hurtigt som overhovedet muligt at gennemfre den manglende lovgivning omkring udstyr , der anvender substanser af menneskelig oprindelse , hvilket for jeblikket ikke indgr i direktivet .
ndringsforslag 3 sigter p at undg enhver konkurrenceforvridning i forbindelse med enkelte landes nationale lovgivning om autodiagnostiske prver .
ndringsforslag 4 sikrer en oversttelse til slutbrugerens sprog af teksterne om disse prver .
Patienten uden for laboratoriet skal sledes let kunne forst brugervejledningen , s man undgr enhver fejl i brug af prven .
ndringsforslag 1 og 5 gr det muligt at tage hensyn til kvaliteten og sikkerheden for de to nye typer prver .
<P>
ndringsforslag 5 drejer sig om den diagnostiske test , med hvilken det er muligt at bedmme risikoen for trisomi 21 i de frste uger af graviditeten , idet man ved , at det udelukkende drejer sig om at evaluere en risiko , der vil ndvendiggre supplerende undersgelser foretaget med de kommende forldres erklrede samtykke .
ndringsforslag 1 sigter p genetiske prver og isr anvendelse af mikro-chips med hj DNA-tthed ved sammenstning af gener .
Med disse prver er det muligt meget hurtigt og med meget stor plidelighed at identificere , ikke blot genetiske sygdomme , men ogs genetisk disponering for visse sygdomme .
<P>
Under disse omstndigheder kan vores ordfrer , Pompidou , ikke andet end at g ind for princippet i ndringsforslag 6 , fremsat af Gruppen De Grnne . ndringsforslaget , der sttter sig til Europardets bioetiske konvention , sigter p at undg enhver diskrimination p grund af genetiske prver .
Han vil derfor i morgen p afstemningstidspunktet fremstte et mundtligt ndringsforslag bestende af den njagtige formulering fra Europardets konvention .
<P>
Fremskridt inden for diagnostiske metoder frer i dag til , at man tager forholdsregler , hvad angr teksternes kvalitet og plidelighed , men ogs for at undg ethvert misbrug , der kunne krnke den enkelte persons vrdighed .
Det er det forventede ml med den flles holdning , som ordfreren sger med sine ndringsforslag .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , Rdet har p EuropaParlamentets forslag foretaget en hel rkke vigtige forbedringer i EuropaKommissionens oprindelige tekst .
Det er da ret gldeligt , for det drejer sig om en meget vigtig sag her .
<P>
Jeg vil dog gerne fremhve to punkter , der set med min gruppes jne er af srlig stor betydning , og som vi stadig mangler i teksten og ogs fremlagde ved frstebehandlingen .
<P>
Som det frste , hr. kommissr , er der tale om et anliggende , som vi altid har diskuteret med Dem , nemlig mrkning i bredeste forstand .
Det er ndvendigt , at brugsanvisningerne til udstyr til selvtestning oversttes til de pgldende sprog i de medlemsstater , hvor det medicinske udstyr markedsfres .
Det er absolut ndvendigt , for dette udstyr skal anvendes meget njagtigt .
Diagnosticeringsfejl som flge af forkert brug skal under alle omstndigheder forhindres ! Af den grund skal enhver mulig fejlkilde udryddes .
Dertil hrer selvflgelig , at man p sit eget sprog helt njagtigt kan lse , hvordan udstyret skal bruges , og hvilke konsekvenser en forkert brug har .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil behandle her , er det anliggende , som vi ogs kom ind p som sidste punkt under hr . Pompidous tilstedevrelse .
Inden for in vitrodiagnostikken anvendes noget helt specielt materiale , nemlig vv , celler og stoffer af human oprindelse .
Dette materiale krver selvflgelig , at vi omgs det med srlig stor forsigtighed og med ganske srlige foranstaltninger .
Det glder mig meget , at denne mulighed findes .
De Grnnes ndringsforslag garanterer beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og beskyttelse mod enhver form for diskriminering , som kan opst som flge af kundskaber , der er erhvervet gennem disse diagnosemetoder og gennem disse undersgelser , nr det handler om at fremskaffe grundlggende karakteristika eller prdispositioner hos disse personer .
Det er derfor virkelig meget vigtigt , at vi indfrer disse forbedringer her .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede kolleger , i den aktuelle fase af den europiske integration taler vi igen og isr nu i forbindelse med topmdet i Cardiff om meget mere subsidiaritet .
Subsidiaritet betyder f.eks. , at de konomiske rammebetingelser hovedsageligt br reguleres af de enkelte medlemslande .
Men det betyder selvflgelig , at sdanne reguleringer godt nok ikke ensrettes , men skal anerkendes gensidigt .
For ellers ville vores vigtigste mlstning , det indre marked , ikke fungere .
For s vidt er grundstningen om en fuldstndig teknisk harmonisering , som ogs l til grund for det pgldende direktiv fra 1985 , distanceret .
Det har hr . Donnelly fra socialdemokraterne i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ogs fremhvet tydeligt .
<P>
I forbindelse med den tekniske lovgivning er det snarere den skaldte new approach , der fr strre betydning .
Med det mener vi intet andet end subsidiaritet .
Der skal ikke stilles hindringer i vejen for det flles indre marked , men det skal frem for alt heller ikke overreguleres .
Hvis et anliggende nu ikke skulle kunne reguleres eller ikke kunne reguleres tilstrkkeligt p medlemsstatsniveau , s m vi i fllesskab og i det mindste hvad grundtrkkene angr , og frem for alt kun hvad grundtrkkene angr , finde en flles fremgangsmde p europisk plan .
In vitro-diagnostik er et sdant anliggende .
<P>
Det foreliggende direktivforslag er endnu et skridt i retning mod det indre markeds gennemfrelse , isr ogs hvad medicinsk udstyr angr .
Vi befinder os i den forbindelse i et spndingsfelt .
P den ene side glder det om at sikre fabrikanterne fri adgang til det europiske hjemmemarked , p den anden side skal der tages hensyn til sundhedsbeskyttelsen for netop selvbrugere af sdanne medicinske prver .
Det m imidlertid ikke tjene som pskud for markedshindringer og konkurrenceforstyrrende foranstaltninger .
<P>
Under den meget lange forhandlingstid , der blev brugt til at formulere Rdets flles holdning , mtte vi eksempelvis konstatere , at tendensen hos nogle medlemslande til at udelukke in vitro-diagnostik fra det indre marked voksede .
Det er for os ogs den primre grund til at vedtage dette direktiv s hurtigt som muligt og p den mde ogs skabe et fllesmarked for dette medicinske udstyr .
<P>
Vi ved , at fabrikanterne venter med lngsel p den frie adgang til markedet .
Af den grund er det vigtigt , at de ndringsforslag , som nu foreligger , ogs bliver accepteret af Rdet , og at direktivet mske sgar kan blive vedtaget formelt fr sommerpausen .
Rdet har i den forbindelse imdekommet os p mange punkter .
Der blev immervk godkendt 36 af 50 ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Men vi vil dog gerne understrege , at det grundlggende standpunkt absolut kan forbedres .
Af den grund har jeg ogs fremsat nogle ndringsforslag i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , der tager sigte p en reduktion af det bureaukratiske og for virksomhederne dyre udstyr .
Det er frem for alt vigtigt , at statistiske krav ikke anses for en forudstning for at indfre udstyret .
Dette tillg i artikel 10 , stk . 2 , m dog i vrigt logisk set ogs glde for bestemmelsen i artikel 21 , stk .
2c . I den forbindelse har vi dog ogs med et principielt fnomen at gre .
Diskussionen om de omstridte direktiver for det indre marked er ofte meget langvarig .
Hvis sagen s kommer op i Parlamentet , skal vi ofte trffe vores beslutninger meget hurtigt , hvis vi nsker at gre det muligt for borgerne at f et fllesmarked .
Som led i en kommende traktatsreform br vi ogs tage det med i vores betragtninger .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Hr. formand , kre kolleger , i sin anbefaling til andenbehandlingen foreslr Pompidou , at vi udtaler os afgrende om seks ndringsforslag , som jeg gerne vil minde om , er blevet vedtaget nsten enstemmigt af medlemmerne i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik den 3. juni .
<P>
Den pgldende bestemmelse - der hovedsageligt bestr i at fastlgge specifikke regler for metoder til in vitro-diagnostik , eller med andre ord medicinske undersgelser af stoffer eller substanser , der stammer fra det menneskelige legeme - br efter min mening krve en bred enighed .
Selvom direktivet fra Kommissionen forekommer at vre meget teknisk , br vi anerkende , at ordfreren har bestrbt sig p , p den ene side at fre bevis for den sunde fornuft - en sjlden kvalitet - og p den anden at bevare den menneskelige vrdighed p et vsentligt omrde , nemlig befolkningens sundhed .
<P>
Efter at have sgt og opnet en bred enighed ved frstebehandlingen glder Pompidou sig over at have ndret visse detaljer i den flles holdning , med et forml som vi er enige i : at afslutte proceduren for at kunne ivrkstte direktivet s hurtigt som muligt .
<P>
Vi godkender sledes de seks ndringsforslag stillet af ordfreren , i det omfang , vi finder det ndvendigt at underrette de kompetente myndigheder om alt , hvad der sendes p markedet af nye produkter , hvilket vil give en vis produktkontrol og gre det muligt at bekmpe efterligninger og forfalskede medicinske produkter og metoder , hvilket igen giver forbrugerne en garanti for sikkerhed og kvalitet .
Det er ndvendigt hurtigt at lovgive for medicinsk udstyr fabrikeret til substanser af menneskelig oprindelse , hvis man vil undg risikoen for kaos .
<P>
Hvad angr bestemmelserne nvnt i bilag II og de , der glder for autodiagnostik , br landenes mulighed for at krve fakta om oprindelse med en brugervejledning p etiketten hverken vre en forudstning for at sende produkterne p markedet og / eller for at tage dem i brug .
Det vil fre til dobbeltarbejde og ekstra administration i forbindelse med beslutningen om overensstemmelse med direktivet .
<P>
Vi mener , det er klogt at overlade det til medlemsstaterne at beslutte at overstte oplysningerne , undtagen nr det drejer sig om autodiagnostik .
Selvom diagnostik er for fagfolk , vil det i forhold til udviklingen af autodiagnostik vre passende at vre rvgen og krve , at enhver bruger kan lse oplysningerne p sit eget sprog , s denne fuldt ud forstr , hvad han / hun gr og ved , at enhver fejl kan f katastrofale flger .
I og med at det frygtelige kan ske , at et barn er brer af trisomi 21 , kunne man passende tilfje fremgangsmder til listen i bilag II , der vil gre det muligt at afslre enhver risiko for denne sygdom .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at vi mener , Pompidous udgangspunkt , der var at sge en ligevgt mellem mlet for den frie bevgelighed af varer og beskyttelse af folkesundheden , forekommer velbegrundet og velgennemfrt . Derfor giver vi ham vores fulde sttte , uden nogen forbehold .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , proceduren for denne betnkning har vret hrd , men nu er den endelig net til vejs ende , og det kan vi ogs takke ordfrerens beslutsomhed for .
Europa-Parlamentet havde fremsat en rkke ndringsforslag til det oprindelige forslag for at specificere de regler , som medicinsk udstyr til in vitrodiagnostik - der frhen ikke var omfattet af direktivet - skal opfylde for at kunne markedsfres .
I Italien har vi navnlig problemer med hensyn til HIV , HBSAG og HCV , som er indikatorerne for hepatitis og AIDS .
<P>
Rdet har overtaget nsten alle vores ndringsforslag i sin flles holdning , og vi kan derfor erklre os delvist tilfredse .
Det er nu ndvendigt med en hurtig afslutning p lovgivningsproceduren , da brugen af dette medicinske udstyr er uundvrlig for at kunne stille en diagnose med hensyn til sygdomme og anlg for visse genetiske sygdomme samt for at kunne vurdere patientens helbredstilstand .
Der er sledes tale om nogle meget vigtige mekanismer til at forhindre diagnosefejl og fre sundhedsbeskyttelsesprogrammet ud i livet inden for sektoren for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , selvom det lgevidenskabelige udstyrs store betydning for kvaliteten af de ydede tjenester inden for den offentlige sundhed er blevet anerkendt - jeg vil tillade mig at nvne f.eks. det udstyr , man bruger inden for gruppering og undergruppering af blod til blodtransfusioner , kontrollen af forenelighed , laboratoriernes bidrag til diagnose af f.eks. AIDS og leverbetndelse , blot for at vi kan forst dette udstyrs betydning - s findes der ikke i EU ' s medlemslande , med undtagelse af enkelte , systematiske kontrolforanstaltninger eller forordninger .
Det direktiv , vi debatterer , handler netop om dette omrde , og det vil uden tvivl bidrage til de industriers behov , der producerer dette udstyr .
<P>
Principielt blev forslaget vurderet positivt , for det ville vre nyttigt af de grunde , jeg lige har nvnt , men ogs fordi det samtidig indeholder mange elementer , der vil kunne bidrage til en bedre kvalitativ kontrol af udstyr til in vitro-diagnostik . Der var visse svagheder i direktivet , men med svel hr .
Pompidou ' s ndringsforslag som mine egne og andres , er de blevet betydeligt forbedret i deres samlede mening , men der foreligger stadig flere ndringsforslag , som vil gre det endnu bedre i dag .
<P>
Frst blev visse dunkle punkter i direktivet afklaret lige som ogs dets forbindelse med andre lignende direktiver .
Dernst blev de produkter af menneskelig herkomst , der bruges i metoderne for in vitro-diagnostik , helt entydigt fastlagt . Man forgede antallet af de reagenser , der er opstillet i kategorien underafdeling 2 , idet det tages for givet , at reagenserne i denne underafdeling bliver underlagt en vsentlig kontrol .
De reagenser , der bruges i hjemmet , blev tillagt srlig betydning , da man m regne med , at brugerne af disse ikke er personer med srlige kundskaber . Derfor skal direktiverne blandt meget andet ogs vre klare og p folks modersml .
Endelig indfrte man ogs strengere sikkerhedsregler for diagnostikudstyret , svel hvad angr emballagen som brugen af det , s brugeren kan sikre sig mod forskellige farer og visse af reagenserne .
Jeg kan forudse , at dette omrde bliver lagt strre i fremtiden .
Af disse grunde , fru formand , er dette direktiv til gavn for svel de industrier , der fabrikerer udstyret , som for brugerne , der vil kunne bruge det med fuld tillid .
<SPEAKER ID=173 NAME="Bangemann">
Fru formand , vi ville meget gerne have overbragt en personlig tak til hr . Pompidou , for samarbejdet med ham var ikke kun behageligt , men ogs meget produktivt , nr man betragter resultaterne .
Men han kan af forstelige grunde ikke vre til stede i dag .
Med tanke p den forrige debat kunne jeg godt tnke mig , at Parlamentet , som jo har lagt grundstenen til , at hr . Pompidou ikke selv kunne fremlgge sin betnkning , nogle gange udviser strre forstelse for kommissrer , der ogs er udsat for omskiftelighederne i Parlamentet uden selv at vre involveret i dem .
Men det er kun en bemrkning , som jeg fuld af tillid retter til de vise , der faststter dagsordenen .
<P>
Vi har et direktiv foran os - og jeg vil gerne sige det til hr . Rbig , s der ikke opstr nogen misforstelser - der faststter de minimumsgrnser , som nu faktisk alle skal overholde .
Det er i grunden ikke det gamle harmoniseringsinitiativ , men derimod om man vil det nye initiativ , iflge hvilket fllesskabsretten frst og fremmest skal fastlgge minimumsbetingelser og andre ting s muligvis kan spille en rolle ved den gensidige anerkendelse .
Det er imidlertid ogs absolut ndvendigt , for vi kan selvflgelig ikke arbejde med den gensidige anerkendelse , hvis det ikke som minimum fastlgges , hvad der samlet set skal glde i Fllesskabet .
<P>
Vi kommer imidlertid til at diskutere dette subsidiaritetsbegreb lnge endnu .
Det var en srlig glde for Kommissionen , at vi under diskussionen i Rdet i Cardiff kunne henvise til forskellige ting , hvor vi mener , at subsidiariteten skulle have frt til andre resultater .
Eksempelvis skal betingelserne for dyr i zoologiske haver efter vores mening absolut reguleres nationalt , i strid med Parlamentets og Rdets holdning .
Her ville man ikke have brug for nogen europisk regulering .
Men subsidiaritet er s sandelig et emne , der kan debatteres .
<P>
Det kommende direktiv om in vitro-diagnostik vil i hvert fald garantere dette udstyrs sikkerhed og plidelighed med henblik p dets medicinske anvendelse og styrke det indre marked gennem de ensartede krav .
Det glder os , at vi - efter at vi allerede ved frstebehandlingen overtog en rkke ndringsforslag fra Parlamentet , der har frt til en forbedring af teksten - er i stand til ogs nu at godkende alle foreslede ndringsforslag - nogle vil sandsynligvis blive forbedret mundtligt .
ndringerne indeholder prciseringer og tillg til direktivet , der skal hilses meget velkomne .
<P>
Ved anvendelsen af direktivet m vi holde os den hurtige teknologiske udvikling for je .
Der bliver under alle omstndigheder frst og fremmest fastlagt nogle rammebetingelser , som industrien kan arbejde med .
Men man kan ikke udelukke , at vi bliver ndt til at komme tilbage til dette emne .
Derfor skal medlemsstaternes markedsovervgning ved gennemfrelsen af direktivet spille en meget betydelig rolle .
Vi hber , at oprettelsen af den europiske database , som jo ogs er baseret p en opfordring fra Parlamentet , kan bidrage dertil .
Vi vil i hvert fald bestrbe os p at oprette denne database i samarbejde med medlemslandene , fr direktivet trder i kraft .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p alle , men bare et enkelt ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 2 , der er et srlig godt eksempel p , at nr medicinsk udstyr fremstilles med brug af stoffer af human oprindelse , s skal det harmoniseres for hele Fllesskabet .
<P>
Vi hber selvflgelig ligesom Parlamentet - og vi er nsten sikre efter de informationer , vi har - at det vil lykkes os at overbevise Rdet om de nye ndringers berettigelse s hurtigt som muligt , sledes at vi s kan afslutte lovgivningsproceduren s hurtigt som muligt , for anvendelsen af dette direktiv er ikke kun i det indre markeds interesse , men frst og fremmest ogs i sundhedsbeskyttelsens interesse .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Bekmpelse af skadelig skattekonkurrence
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0228 / 98 ) af Secchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om en pakke til tackling af skadelig skattekonkurrence i Den Europiske Union ( KOM ( 97 ) 0564 - C4-0333 / 98 ) .
<SPEAKER ID=176 NAME="Secchi">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg har til opgave at belyse et forslag til beslutning om det nvnte emne , nemlig en pakke til tackling af skadelig skattekonkurrence . Denne pakke blev godkendt med et stort flertal i Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Bl.a. takket vre det arbejde , som vi startede p for lnge siden , har det i udvalget vret muligt at n frem til et fornuftigt enighedsgrundlag med hensyn til de brende principper i den nye indfaldsvinkel , som Kommissionen har foreslet i den forbindelse , og det skyldes ogs den mulighed , som vi har fet for at holde os i kontakt med hr. kommissr Monti , samt muligheden for p denne mde at blive inddraget i fastlggelsen af udviklingen inden for et yderst delikat emne .
Dette emne vedrrer nemlig ikke kun de konomiske aktrer , men alle borgerne , og det bliver hele tiden vigtigere , efterhnden som Den konomiske og Monetre Union fr sin fulde virkning .
<P>
Som De husker , vedtog vores Parlament for omtrent et r siden den frste beslutning p omrdet med et meget stort flertal . I denne beslutning stttede man fuldt ud forslaget om at udarbejde en adfrdskodeks for forskellige skattemssige emner , og navnlig for erhvervsbeskatningen .
Denne kodeks har siden set dagens lys , og den er allerede operativ , hvilket jeg vil komme ind p om et jeblik .
<P>
Der er sket mange fremskridt siden den nye indfaldsvinkel blev foreslet p KOFINRdets uformelle mde i Verona for to r siden , nemlig i april 1996 .
Jeg tror nok , at man kan sige , at vi efterhnden har fet sat ordentligt fokus p problemet , ligesom vi ogs har sat ordentligt fokus p - og er enige om - hvordan vi skal gribe problemet an , hvis vi skal gre os forhbninger om at lse det .
P Det Europiske Rds mde i Cardiff , som lige er overstet , lagde man ogs vgt p disse koncepter og opfordrede til , at man ivrigt fortsatte arbejdet i den forbindelse .
<P>
Den pakke , som er genstand for vores forhandlinger i dag og for afstemningen i morgen , og som dette forslag til beslutning drejer sig om , blev udarbejdet sidste r og fremlagt p KOFIN-Rdets mde den 1. december . KOFIN-Rdet godkendte den og gav grnt lys for dens implementering .
Det lykkedes vores udvalg - men p grund af tidnd lykkedes det desvrre ikke Parlamentet - at udtale sig positivt om pakken og at sttte den og opfordre til dens gennemfrelse .
Vi er samlet her i dag for at kommentere dens vigtigste indhold , og det er for det frste den indfaldsvinkel og tankegang , der ligger til grund for pakken , og for det andet et af de tre elementer , den er sammensat af , nemlig adfrdskodeksen for erhvervsbeskatningen . Det er en kodeks , der allerede er operativ , og som efterhnden har alt , hvad der skal til for at begynde at give de frste resultater .
Det andet element er direktivforslaget for at forhindre dobbeltbeskatning af renter og royalties , der betales mellem associerede selskaber i de forskellige medlemsstater - et forslag , der allerede er til behandling i vores Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik . Endelig er pakkens tredje element p vej , nemlig direktivforslaget om beskatning af opsparing , eller rettere om en flles indfaldsvinkel for beskatningen af finansindtgterne hos de fysiske personer , der ikke har fast bopl i de forskellige medlemsstater .
<P>
Kendetegnene for disse tre tiltag illustrerer et af de fundamentale aspekter ved den nye indfaldsvinkel , nemlig at man flger nogle blde bestemmelser - om jeg s m sige - der er tilpasset til de specifikke sprgsml , og at man ikke forlanger , at harmoniseringsdirektiverne straks skal kunne lse alle problemer .
For det andet drejer det sig om en avanceret indfaldsvinkel , hvor det som flge af pakkens teknik er muligt at tage hjde for forskellige interesser og at n frem til den ndvendige enighed .
Jeg tror ikke , at vi kan vre uenige i dette .
Det er en af rsagerne til , at jeg ikke gr ind for de ndringsforslag , der er blevet indgivet , og som - bortset fra de ndringsforslag , der gentager nogle ider , som allerede var nvnt i betnkningen - ogs har en vis tendens til at gre den foreslede indfaldsvinkel mindre fleksibel , hvilket jeg ikke mener er hensigtsmssigt i denne fase .
<P>
Jeg vil nu komme ind p et fundamentalt aspekt , og det er , at man altid skal huske at skelne mellem skadelig skattekonkurrence , det vil sige den form for konkurrence , der krver et indgreb p fllesskabsplan for at fjerne de negative virkninger , som til syvende og sidst gr ud over os alle , og begrebet positiv og gavnlig skattekonkurrence , der stimuleres af konkurrencen p det indre marked og inden for Den Monetre Union , og som ogs er en form for svar p det krav om international konkurrenceevne , som Unionen str over for i den globaliserede konomi .
<P>
Denne betnkning sttter og opmuntrer Kommissionen til at fortstte ad den vej , som den er slet ind p , og den kommer ogs ind p andre emner , der af logiske grunde ikke har vret berrt indtil nu , som f.eks. dem , der er nvnt i punkt 7 .
Fru formand , afslutningsvis vil jeg gerne gre mine kolleger opmrksom p , at punkt 28 blev skrevet fr direktivforslaget om beskatning af opsparing var blevet fremlagt .
Dette forslag er nu til vores disposition , og som jeg sagde fr , vil Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik hurtigt g i gang med dette .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , hr. kommissr , ordfrerens betnkning skal agtes som et gte fremskridt , ligesom ogs Kommissionens pakkeforslag virkelig langt om lnge har bragt bevgelse i skattediskussionen p europisk plan .
Og det er ogs passende , fordi det indre marked ganske enkelt ikke er gennemfrt , hvis vi ikke stter en stopper for den skadelige skattekonkurrence i Den Europiske Union og her ogs tager yderligere skridt i retning mod en samordning og koordinering af skattesystemerne .
<P>
Derfor skal der fra starten af Den konomiske og Monetre Union ikke alene ske en nje afstemning mellem de konomiske politikker , men ogs en gte koordinering af skattepolitikkerne .
Til dette forml er pakken et skridt i den rigtige retning , sdan som vores kollega Secchi ogs har understreget det i sin vigtige betnkning .
<P>
P globaliserede markeder bestemmes etableringsstedernes internationale konkurrenceevne i stigende grad af infrastrukturen og dermed ogs af skattesystemerne og skatteniveauet .
Frem for alt bliver erhvervsbeskatningen i stigende grad en konkurrencefaktor .
Der findes medlemslande , der tiltrkker virksomheder eller kapitalinvesteringer med foranstaltninger til skatteundgelse og skattefritagelse eller med skattenedsttelser og dermed fratager andre EU-medlemslande disse ressourcer .
<P>
For s vidt findes der en fllesskabsmodsigende skattekonkurrence i form af en skattedumping , som skader alle stater i Den Europiske Union .
Vi har her en mlstningskonflikt mellem medlemslandenes nske om at bevare deres skattemssige souvernitet og nsket om at udforme erhvervs- og kapitalbeskatningen sledes , at den ikke forvrnger konkurrencen , men derimod er neutral .
Dette vil ikke kunne lses alene med fri konkurrence og markedskrfter .
Det er et faktum , at der ikke hersker nogen fair skattekonkurrence i Den Europiske Union , og at det mere og mere er skatteyderne og mindre og mindre de mobile ressourcer , der bidrager til medlemslandenes skatteindtgter .
Som ogs Kommissionen meget rigtigt redegjorde for , er belastningen af skatteyderne steget ca . 10 % , mens den er faldet ca .
20 % ved kapitalfaktorerne og erhvervsbeskatningen . For s vidt besvrliggr denne ndring af skattegrundlaget , der ogs kan fre til en skatteerosion , selvflgelig absolut varetagelsen af offentlige opgaver .
<P>
Udviklingen er dramatisk , fordi ingen stat vedvarende kan unddrage sig en sdan konkurrence p skattenedsttelse , og den kan kun gavne virksomhederne , ikke staterne .
For s vidt tilstrbes der fuldt ud med rette en afstemning af skattepolitikkerne p EUplan , sdan som det krves i Europa-Kommissionens pakke og i betnkningen af hr . Secchi , med en skattemssig adfrdskodeks , og det er et skridt i den rigtige retning .
Den mangler dog enhver form for bindende virkning , og det br vi insistere p at f .
<P>
En afstemning og koordinering af skattepolitikken i tider med europisk og international konkurrence er for s vidt ikke noget skattemssigt souvernitetstab for medlemslandene , men derimod en souvernitetsgevinst , bde for Den Europiske Union og for dens medlemslande .
Her er det hensigtsmssigt at definere flles overskudsbegreber og vurderingsgrundlag og ogs at indfre en mindstebeskatning .
Skattely skal under alle omstndigheder afskaffes omgende i Den Europiske Union , som hidtil isr har tilladt transnationale virksomheder at overfre deres overskud til et skattely for at undg eller reducere beskatningen dr , hvor de har etableret sig .
<P>
Jeg mener , at principperne om fri , men fair konkurrence i denne forbindelse ogs skal omfatte den skattemssige adfrdskodeks .
Det kan ikke vre rigtigt , at der generelt glder et forbud mod direkte sttte , mens der er uindskrnkede muligheder for subsidier via skatteordninger i Den Europiske Union .
Det kan vi ikke lngere acceptere !
Jeg anser det for ndvendigt at udvide pakken med ikke alene flere intensive foranstaltninger med henblik p flles ordninger , nye skatteforhold , men ogs med et omfattende og tidssvarende system til informationsudveksling og kontrolmuligheder mellem skattemyndighederne for at vanskeliggre skatteunddragelser i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Fru formand , Den Europiske Union har ikke meget at skulle have sagt med hensyn til de skatter , som medlemsstaterne plgger deres befolkning .
Kun artikel 99 giver myndighed , men den er behftet med tre indskrnkninger .
Den glder kun for de indirekte skatter , foranstaltningerne skal tjene til at realisere det indre marked og Europa-Parlamentet skal kun hres .
<P>
Naturligvis forstr jeg medlemsstaternes tilbageholdenhed med at give tjlerne fra sig p det skattemssige omrde .
Beskatning er en meget alvorlig ting .
Borgerne og virksomhederne skal afst en del af deres indtgter .
Skatter kan vre med til at hve priserne , hvorved virksomhederne kan investere mindre og borgerne kbe mindre .
Naturligvis anvendes skatterne i almindelighed i offentlighedens interesse til finansiering af offentlige goder eller til at begrnse forbruget af bestemte artikler , f.eks. gennem afgifter .
<P>
Min gruppe gr ind for at lade landene konkurrerer mindre p skatternes strrelse , men frst og fremmest p det , der realiseres med pengene .
Industriomrder , boligomrder , infrastruktur , uddannelse , landene skal selv vlge , hvad de gr .
Men det m bare ikke vre sdan , fru formand , hr. kommissr , at ineffektive stater dikterer effektive stater , hvor store skatterne skal vre .
<P>
Derfor har min gruppe delvis forstelse for den begrnsede fremgang med hensyn til harmoniseringen af skatterne , eller som det nu beskedent kaldes , skattekoordinationen , og bekmpelse af den skadelige indbyrdes skattekonkurrence , der i lngden vil udhule skatteprovenuet .
<P>
Men jeg er ogs skuffet .
Allerede for r tilbage noterede den forhenvrende nederlandske finansminister Ruding sine prioriteter for en europisk harmonisering af skatterne , moms- og afgiftsharmonisering , men ingen af delene , bortset fra minimumssatserne , er p noget punkt blevet harmoniseret .
Landenes interesser og interesserne mellem landene og de indenlandske interesser ligger for langt fra hinanden .
Tiden er inde til at gre fremskridt .
<P>
P topmdet i Cardiff er de globale retningslinjer vedtaget for af hensyn til den flles mnts succes at koordinere medlemsstaternes konomiske politik .
Gennem retningslinjerne og euroen skal medlemsstaterne gres bevidste om deres strke indbyrdes afhngighed , og det kan muligvis f gang i tingene .
<P>
Betnkningen af Carlo Secchi er en srdeles god , sammenhngende og velstruktureret betnkning .
Den valgte indfaldsvinkel giver de bedste muligheder for fremskridt .
Store ord eller for hurtig fremfrd er nyttels .
Jeg hber , at kombinationen af de tre veje , adfrdskodeksen , beskatningen af opsparede midler tilhrende ikke-bosiddende , der er forelagt os , og beskatningen af renter og royalties , vil kunne medvirke til , at Rdet lettere nr til enighed .
Jeg hber ikke , at den geniale id med en pakke bevirker , at medlemsstaterne tager hinanden som gidsler , at det ene ikke realiseres , fordi hele pakken ikke kan vedtages .
<P>
Naturligvis ligger der stadigvk en rkke uafsluttede sager , hvoraf den vigtigste omhandler pensionssystemerne .
Systemerne er s forskellige , at vi her kan forvente store problemer i det nste rhundrede .
Hr. kommissr , jeg hber , at vi , EuropaParlamentet , kan vre med til at sttte forsgene p at forbedre dette .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter betnkningen af hr . Secchi , som er endnu et meget positivt bidrag til analysen af beskatningen i Den Europiske Union .
Jeg lyknsker ham med arbejdet .
Vi godkender ogs med glde Kommissionens forslag ikke kun p grund af det arbejde , Kommissionen udfrer , men ogs p grund af dens tlmodighed i forsget p at bringe det skattemssige aspekt i ligevgt . Det er absolut ndvendigt for opbygningen af Den Monetre Union og euroen .
<P>
Vi har med det europiske indre marked gjort handelsmssige og konomiske fremskridt ; vi har haft srdeles stor fremgang p valutaomrdet med Den Monetre Union og euroen .
Men vi gr ikke de ndvendige fremskridt i harmoniseringen af skatter , fordi det faktisk er en hindring , at der skal vre enighed blandt medlemsstaterne for at indg aftaler p dette omrde .
<P>
Imidlertid gr konklusionerne og aftalerne fra Luxembourg og Kommissionens forslag i den rigtige retning .
Vi synes , forslagene er velegnede til at fjerne den illoyale , skadelige skattekonkurrence mellem medlemsstaterne og fremstte nogle hensigtsmssige forslag f.eks. vedr. dobbeltbeskatningen eller afgifterne p grnseoverskridende betalinger .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at der stadig er nogle meget vigtige aspekter i skatteharmoniseringen , som desvrre endnu ikke er blevet reguleret og som frer til ubalance mellem de tre omrder : konomi , valuta og skat .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Secchi for fremlgningen af hans betnkning .
<P>
I renes lb har der vret megen snak om behovet for at f en bedre koordinering af den nationale skattepolitik .
Lad os ikke blive fanget af en illusion om store skatteordninger , der ville kunne underminere mit lands konkurrenceevne og sende hrdttjente job ud af landet .
<P>
Jeg vil starte med at sige , hvor rystet jeg er over De Grnnes ndringsforslag 5 , som jeg blankt afviser .
Det krver en yderligere indsats at etablere en minimal flles europisk virksomhedsskat .
Dette er et forsg p at hve virksomhedsbeskatningen ad bagdren .
Det ville underminere hele den irske konomi og sende de forkerte signaler til investorerne .
<P>
Hvad angr adfrdskodeks og erhvervsbeskatning , s vil jeg understrege , at formlet ikke er en harmonisering af erhvervsbeskatningen men derimod en revision af de srlige skatteordninger , der er skadelige i Fllesskabssammenhng .
En harmonisering af erhvervsbeskatningen har ingen berettigelse p en EU-dagsorden .
En sdan holdning er i modstrid med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Der er mange faktorer , der er afgrende for virksomhedernes placering .
Nogle incitamenter er ikke indlysende .
Nogle store lande kan f.eks. tiltrkke investeringer takket vre store tilskud eller muligheder for offentlige indkb .
I mit land har vi et meget gennemskueligt skattesystem .
I andre lande er der hje nominelle satser kombineret med en lav effektiv skattesats for virksomheder takket vre srlige fritagelser og godtgrelser , der ikke altid er helt gennemskuelige .
<P>
Som en del af Kommissionens skattepakke er der fremsat et direktivforslag med henblik p at eliminere kildebeskatning af renter og betaling af royalty mellem associerede virksomheder og forskellige medlemsstater .
Dette fjerner en hindring for grnseoverskridende virksomhedstransaktioner .
Det er et forml , som vi kan sttte .
Visse aspekter af direktivet vil imidlertid kunne skabe problemer , og det skal undersges og elimineres fra starten .
<P>
Som reprsentant for et af Unionens randomrder , det nordvestlige Irland , vil jeg sige , at vi har store problemer med at tiltrkke investeringer .
Det er forsteligt ud fra et geografisk synspunkt .
Men ingen her i Parlamentet skal af den grund foresl en positiv diskriminering .
Myndighederne i mit hjemland - udviklingsmyndighederne eller Udars na Gaeltacht , der har ansvaret for udviklingen i de gliske regioner langs Irlands vestkyst - har alle forsgt at tiltrkke investeringer i renes lb .
Det er forkert at foresl en ndring af vores systemer .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , skattepolitikken kunne vre et vigtigt redskab til at skabe et EU , der bygger p vkst og beskftigelse , og som sledes fremmer udviklingen af de menneskelige ressourcer .
Den koordination p skatteomrdet , som Kommissionen har foreslet for at bekmpe illoyal konkurrence , vil den kunne tage en sdan udfordring op ?
Vi ved , at der allerede foregr skattemssig dumping med den frie bevgelighed for kapital , et reelt skatteparadis , og der er stor risiko for , at denne situation forvrres ved overgangen til enhedsvalutaen .
<P>
Secchi-betnkningen behandler koordinationen p skatteomrdet hovedsageligt med udgangspunkt i en forbedret konkurrenceevne p de finansielle markeder i EU .
Reelt drejer det sig om at harmonisere nedad .
Men i adskillige r er beskatningen af kapitalindkomster til stadighed blevet lettet , hvorimod beskatningen af lnmodtagerneforges , isr med vgten af de indirekte skatter , der , som vi ved , rammer de lavest lnnede hrdest .
<P>
Vi burde , som reprsentanter for befolkningen , stte sprgsmlstegn ved de finansielle markeders dominans og i stedet tale til fordel for en beskatning , der p n gang er bde retfrdig og effektiv .
<P>
Frst og fremmest er det ndvendigt at genskabe balancen mellem beskatning af henholdsvis lnmodtagere og kapitalejere .
En beskatning af kapitalbevgelser med henblik p spekulation vil gre det lettere at styre de finansielle markeder , og det kunne give ekstra midler til at udvikle vksten , uddannelsen og beskftigelsen .
EUParlamentet har i vrigt allerede udtalt sig til fordel for et sdant indgreb .
Dette kunne endvidere anspore medlemsstaterne til i hjere grad at beskatte de store formuer med henblik p at finansiere effektive foranstaltninger til at bekmpe udelukkelsen .
Det er ogs ndvendigt at arbejde hen imod lavere finansieringsudgifter , isr for SMV , takket vre en lnepolitik , der fremmer investeringer i produktion og beskftigelse , langt hellere end ustandseligt at ge de sociale udgifter , hvilket bringer det sociale sikringssystem i fare .
Den sociale dumping skal bekmpes over skatterne , p samme mde som man bekmper udflytningerne og skatteparadiset , der udgr et illoyalt konkurrenceelement , som der m sttes en stopper for .
<P>
Derfor er det kun muligt at imdeg den enorme udfordring og revolutionen inden for informationsteknologien ved at fre en politik , der sigter p at udvikle mennesket og ikke ved en nedskring af de sociale udgifter , og en mere retfrdig beskatning kunne bidrage hertil .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , ogs vores gruppe bakker i store trk op om ordfrer Secchis tanker .
Han har jo lnge fulgt med harmoniseringen af beskatningen .
Som parlament har vi selvflgelig god grund til at vre lidt utlmodige over , at medlemslandene stadig forholder sig til beskatningen , som om den var en diplomatisk virksomhed , som kan sidestilles med udenrigspolitikken .
Et eksempel p dette er , at mderne i denne skattegruppe p hjt niveau ser ud til at vre tophemmelige , og det er meget svrt at f oplysninger om dem , hvilket sikkert i dag ikke mere er en god holdning .
<P>
Det er klart , at der med euroen opstr en situation , hvor skatteforskellene mellem medlemslandene kommer endnu mere til syne , og skattekonkurrencen tiltager .
Min gruppe vil gerne advare mod , at skattekonkurrencen udgives for at vre noget meget positivt .
Vi anser den p nogle omrder som et nyttigt vrktj , men vi efterlyser dog klart , at der i Unionen f.eks. udarbejdes et minimumsniveau for erhvervsskat .
Hvad angr tanker udtrykt af taleren fra UPE , s kan Irland sikkert stadig konkurrere med et lidt lavere skatteniveau , hvis landet nsker det , men vi nsker frst og fremmest at skabe fair og jvne konkurrenceforhold , for ellers sker det , som fru Randzio-Plath her i dag har udtrykt : Medlemslandene mister deres skattegrundlag .
Hvordan kan vi s opretholde den europiske model ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , denne debat konfronterer os med Den Europiske Unions sregne karakter af et nrt samarbejdsforbund mellem selvstndige medlemsstater .
Den eksklusive suvernitet vedrrende beskatningssprgsml ligger hos medlemsstaterne . Men det betyder ikke , at de kan gre , som de har lyst til .
De nationale staters suvernitet m i vrigt ikke betragtes som absolut .
I vor tid udhules den af globaliseringen .
Behovet for koordination eller harmonisering af beskatningen p EU-plan finder heri den vigtigste drivfjeder .
Kommissionen vil p denne mde kompensere den udsivende nationale suvernitet ved at skabe en flles suvernitet for medlemsstaterne .
<P>
Inden for rammerne af Kommissionens forslag skal der vre plads til rlig skattekonkurrence . Derfor ingen ensartede satser .
Beskatning vil fortsat eksklusivt vre henlagt til medlemsstaterne .
Hvorfor Kommissionen fremhver subsidiaritetsprincippet i punkt B i Rdets beslutningsforslag er mig en gde .
Det hrer ikke hjemme her i henhold til traktaten og Rdets Edinburgh-erklring .
Har Kommissionen overset dette ?
Jeg hrer gerne kommissr Montis kommentar til dette .
<P>
Hje beskatningssatser fremkalder skadelig konkurrence , undvigelse og omgelse af skattelovene .
Skattekonkurrence er allerede af den grund ikke forkert .
P grund af hj statsgld eller et ineffektivt forvaltningsapparat har nogle medlemsstater dmt sig selv til hje skattesatser .
Det kan naturligvis ikke vre sdan , at medlemsstater , der har orden i tingene , skal bde for andres fejltrin .
<P>
Skattekonkurrence bliver skadelig , nr den stimulerer markedsparterne til at flytte produktionsaktiviteter udelukkende for at indkassere en skattefordel .
Denne form for konkurrence finder ikke kun sted p medlemsstatsplan , men - og mske netop - ogs regionale og lokale myndigheder deltager heri .
Endvidere finder skadelig konkurrence ikke kun sted i form af nedsatte skattesatser og fritagelser .
Det sker ogs , at virksomhederne fr dispensation fra lovbestemmelser , at der udstedes tolererende tilladelser , eller at milj- og stjnormer anvendes mindre stringent . Det er tydeligt , at denne form for konkurrence favoriserer bestemte virksomheder og skader almenvellet .
Dette aspekt lades ude af betragtning i beslutningsforslaget .
<P>
Et positivt punkt er , at der sls til lyd for at snke beskatningen af arbejde og forlgge den til miljbelastende forbrug af grund- og hjlpestoffer .
Det ville vre nskeligt , hvis de europiske medlemsstater konkurrerede om , hvem der har det mest grnne skattesystem .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig lyknskningerne af hr .
Secchi . Indfrelsen af den flles valuta rejser naturligvis i hj grad sprgsmlet om en skattemssig samordning inden for hele det europiske omrde , hvor man frst og fremmest skal forsge at forhindre skadelig skattekonkurrence og desuden skal sikre en retfrdig og ligeligt fordelt beskatning uden privilegier .
Skatteharmoniseringen br ligesom euroen vre et vrdifuldt redskab , der fremmer beskftigelsen og den konomiske vkst .
Det er dog et delikat sprgsml , der krver en passende kompetence og en klar lovgivning .
<P>
Frem for alt er det ndvendigt at give de enkelte nationale forvaltninger forudstningerne for at kunne samarbejde samt udveksle informationer og erfaring , hvilket der i vrigt tages hjde for i FISCALIS-programmet .
Jeg vil dog gerne understrege , at en sand europisk skattepolitik ikke m njes med den passive rolle , der gr ud p at bekmpe skadelig skattekonkurrence .
Vores virksomheder og vores borgere forlanger en snarlig lettelse af den alt for store skattebyrde ; en skattebyrde , der kvler familiernes og virksomhedernes budget , og som faktisk gr ud over opsvinget i den europiske konomi .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at den arbejdsgruppe , der bereder sig p at udfre sin opgave , ogs burde stte sig det ml at finde ud af , hvilke instrumenter og strategier man skal tage i brug for at f en fornuftig europisk skattelempelsespolitik . Uden en sdan vil det efter vores mening ikke vre muligt at stte gang i udviklingen igen eller at skabe social lighed og konomisk demokrati .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fru formand , jeg vil gerne koncentrere mit indlg om beskatning af opsparing .
Det er et af de omrder i EU , hvor der hersker det strste hykleri .
Mit land , Luxembourg , har ofte skulle betale gildet .
Man betegner det under tiden som et skatteparadis for ikke-fastboende , selvom der er lige s mange skatteparadiser for ikkefastboende , som der er medlemsstater i EU .
For hver eneste medlemsstat har anstrengt sig for ved hjlp af skatteregler og diverse andre bestemmelser at udvikle sin finansielle sektor , isr til gavn for ikke-fastboende .
<P>
Den finansielle sektor er en blomstrende servicesektor , der skaber i hundredetusindvis af arbejdspladser p hjt niveau i vores medlemsstater .
Det m vi tage hensyn til , nr vi beslutter p EU-plan .
Men gennem rene har man her get kraftigt ind for globale lsninger angende beskatning af opsparing uden at bekymre sig om disses indvirkning p den finansielle sektor i EU .
Det er derfor gldeligt at bemrke , at EU-Parlamentets holdning i denne betnkning er blevet mere nuanceret , mere realistisk og mere pragmatisk .
Man konkluderer f.eks. flgende , jeg citerer : " ... at det er ndvendigt at bevare EU ' s finansielle markeders konkurrenceevne p verdensplan  .
<P>
Desvrre forbliver Secchi-betnkningen tavs , hvad angr midlerne .
Jeg tror , at vi her er enige om at udvikle en sektor for finansielle serviceydelser uden skattemssig og social dumping .
Det afgrende er , at overgangen ikke mislykkes .
Hvis de skatteinitiativer , der bliver taget , fr kapitalen til at flygte ud af EU , vil vi blive varigt svkkede .
De aktuelle forhandlinger viser , at det ikke bliver let at konkretisere EkofinRdets aftale af 1. december 1997 , opnet under Luxembourgs formandskab .
Satsen p 20 % for beskatning af opsparing er sledes helt sikkert for hj .
Men visse lande , der har behov for midler til finansiering , mener den er for lav . Personligt mener jeg , det kunne vre interessant at faststte en minimumssats , som for momsen , og give medlemsstaterne mulighed for at g hjere op , uden dog at presse dem til at rette sig ind efter euroen .
<P>
Jeg sprger ogs mig selv , hvordan man vil tage hjde for de enorme muligheder for konomisk opfindsomhed , der vil gre det let at udtnke metoder til at fordreje en EU-aftale via tredjelande , der ikke er omfattede .

<P>
Skal man p samme mde integrere p EU ' s omrde de virkelige skatteparadiser , der afhnger af bestemte medlemsstater ?
Jeg mener , at man p et omrde , der er lige vigtigt for beskftigelsen og for konomien generelt og isr for al investering , m tilrettelgge og klargre alle detaljer , fr man kan tale om fordele .
Gr vi ikke det , vil der ikke vre enstemmighed i Rdet , og i vrigt heller ikke noget vgtigt flertal i EUParlamentet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Von Wogau">
Fru formand , rede kolleger , gennemfrelsen af det europiske indre marked rykker nrmere og nrmere med indfrelsen af euroen .
P nogle vigtige omrder str vi dog stadig over for store og vanskelige opgaver .
Skattepolitikken er et af de omrder .
En get koordinering af skattepolitikken p europisk plan er tvingende ndvendig for at undg markedsforvrngninger , dobbeltbeskatninger og lignende og for rent faktisk at sikre de fire grundlggende frihedsrettigheder i Fllesmarkedet .
<P>
Jeg taler her ikke om en fuldstndig harmonisering .
Tvrtimod , konkurrencen mellem de nationale skattesystemer er fortsat ndvendig .
Denne konkurrence handler om at tilbyde borgerne de statslige ydelser p de gunstigste betingelser . For ved at have bnet markederne og gennemfrt den frie bevgelighed har vi nu en konkurrence mellem systemer , og denne konkurrence mellem systemer vil ogs vre en vigtig bestanddel med hensyn til skattesystemet .
<P>
Men samtidig taler min kollega Carlo Secchi i sin fremragende betnkning om et  fordelagtigt  skattekonkurrenceniveau , som skal accepteres af hensyn til sikringen af konkurrenceevnen .
Det sttter jeg udtrykkeligt .
Kommissionens pakke peger i den rigtige retning .
Jeg vil gerne udtrykkeligt lyknske kommissr Monti med den lange vej , han har tilbagelagt i de forgangne r .
Med adfrdskodeksen for erhvervsbeskatning og med de to andre bestanddele af pakken , der beskftiger sig med indkomst fra opsparing samt renter og royalties mellem virksomheder , tages de frste og vigtige skridt i skattepolitikken .
Andre omrder skal flge efter .
Jeg tnker her isr p mervrdiafgiften .
Overgangen til princippet om oprindelsesland br gennemfres s hurtigt som muligt .
Det nuvrende system , der udtrykkeligt bliver betegnet som overgangssystem , er en belastning for alle virksomheder med grnseoverskridende aktivitet og isr for de sm og mellemstore virksomheder , fordi de har stor betydning for beskftigelsen .
<P>
Vi br ogs beskftige os mere indgende med muligheden for halverede skattesatser for arbejdsintensive ydelser .
For jeblikket beskattes arbejde for meget i forhold til den meget mere mobile kapital .
Det har selvflgelig konsekvenser for arbejdsmarkedet .
Det skal dog undersges grundigt , hvordan dette omrde , hvor hndvrket str i centrum , kan defineres og afgrnses nje .
Vores opgave bestr i at mindske forskellen mellem den store belastning af faktoren arbejde p den ene side og den lille belastning af forbrug , kapital og energi p den anden side igen .
Jeg afventer med interesse Kommissionens forslag i denne forbindelse og hber , at vi hurtigt nr frem til konkrete foranstaltninger p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , der er fire ting , jeg gerne vil fremfre i lbet af dette minut .
Det frste er , at skattepolitikken i alt vsentligt er og skal vre et nationalt anliggende .
Det skal den blive ved med at vre , s vi ikke opbygger nogen superstat eller forbundsstat .
<P>
For det andet : Det frste man tnker p , og som offentligheden tnker p , er jo skatteparadiserne .
Jeg vil gerne understrege , at vi m gre noget ved dem for overhovedet at blive trovrdige i denne sag .
Det er jo kun skadeligt for markedet .
<P>
For det tredje : Al skattekonkurrence er ikke skadelig .
Jeg vil understrege , at der skal vre en sund konkurrence mellem virksomheder og lande .
Det er naturligt og fremmer blot en get konkurrenceevne og mangfoldighed .
<P>
For det fjerde er det ogs helt naturligt og vigtigt , at der er forskelle i skattesystemer og -niveauer , som bygger p sociale motiver , f.eks. milj , sundhed og forbrugerbeskyttelse , og det er naturligt , at disse forskelle ikke betragtes som skadelige for skattekonkurrencen .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , det vigtigste forml med den pakke til tackling af skattekonkurrence , som Kommissionen har foreslet , er at bekmpe den konkurrenceforvridning , der kan skyldes de forskellige beskatningssystemer og - forhold , der findes .
<P>
Hr . Secchis betnkning gr i samme retning .
Det , der foresls denne forsamling , lgger jo vgt p den vej , der skal flges efter oprettelsen af den flles mnt , som man kun ser utallige fordele ved og mener er et gode for alle , en vej , der en ensbetydende med en skattereform p EU-niveau .
Og en vej , som man hurtigt og samtidig vil ud p , ogs for at n den adfrdskodeks for erhvervsbeskatning , der som en del af pakken allerede er vedtaget af Rdet .
<P>
Vi erindrer om det , som man vist gerne vil glemme :
<P>
at landenes srlige beskatningsforhold hnger sammen med landenes srlige konomiske forhold , der ikke kan fjernes uanset alle forsg p at ignorere dem ; -at en overnationalt ptvunget skatteharmonisering , efter vedtagelsen af euroredskabet og med det til nu at tjene som pskud og retfrdiggrelse , vil fratage de nationale myndigheder endnu et redskab i den suverne ( og demokratiske ) regeringsudvelse , navnlig med hensyn til opsparingen ; -at en konkurrencenormalisering via en skattereform kan forvrre konkurrenceforskellene endnu mere til skade for de konkurrencemssigt svageste.Den skattereform , som vi kmper for bde p flleskabsniveau og p nationalt niveau , er en skattereform , eller bedre , er skattereformer , der sigter p at skabe mere retfrdige systemer for skatteopkrvning med nedsttelse af skattebyrden for de arbejdende og ikke harmoniserede bestemmelser , der frer til nye og strre skattefritagelser til fordel for kapitalen i tjlesls bevgelighed .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , bag ordene i denne debat skjuler der sig benbart et spgelse , nemlig subsidiaritetsspgelset . Det brer forskellige masker : hr .
Chiracs , hr . Kohls , i den senere tid benbart ogs hr .
Gallaghers . I den forbindelse handler det ikke om at give en klar definition af subsidiaritet som en ndvendig dimension af den europiske integration , men derimod om at pberbe sig at udvikle EU som et dereguleringsfllesskab som led i WTO set i lyset af det indre marked og euroen , at indfre en dumping , hvor alle taber .
Den eneste lsning p det dilemma er som bekendt en plidelig flles regulering .
Vi m afslutte skatteerosionen .
Til gengld br vi tage fat i den nye tilnrmelse , som hr . Monti har indfrt her , og sttte den og mske ogs give den dens oprindelige konturer tilbage , da den jo altid er blevet bldt op .
<P>
Vi har fremsat nogle ndringsforslag i denne retning .
Jeg mener , vi br gre det fuldstndig klart , hvad mlet med alle vores bestrbelser er .
Mlet med vores bestrbelser er faktisk at gennemfre det indre marked , idet der skabes reguleringsforudstninger for en fair konkurrence , der som skattekonkurrence evt. kan vre en konkurrence p kvalitet , god udformning , god gennemfrelse af skatter , men ingen konkurrence p skattesatser .
<P>
For det andet br vi nedbringe den overbelastning , som hr . Monti har gjort opmrksom p , af det afhngige arbejde til skade for virksomhedskapitalen og den private formue p den ene side og milj og ressourceforbrug p den anden side .
Det vil sige , at vi br srge for , at kapitalen og virksomhederne igen betaler skat for miljforurening og ressourceforbrug og dermed faktisk skaber en vigtig forudstning for overgangen til en holdbar udviklingsmodel .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , hr. kommissr , betnkningen fra vores kollega , Secchi , giver klart udtryk for , hvad nogle , heriblandt vi , havde frygtet , da Maastricht-traktaten blev vedtaget .
<P>
Det vil sige , at efter overfrsel af den monetre suvernitet kommer , og det er nsten uundgeligt , overfrsel af suvernitet inden for konomien og p skatteomrdet .
Vi er der allerede , eller vi begynder at bevge os i den retning .
Til at begynde med er fremgangsmden altid den samme .
Man pstr , at den voldsomme konkurrence p skatteomrdet har net et niveau , der helt klart er skadeligt .
Det kunne vre interessant , hvis denne pstand blev understttet af konkrete eksempler .
Derefter kommer den nste pstand : Medlemsstaterne afgiver lidt efter lidt deres suvernitet p skatteomrdet , og derfor vil den bedste mde at give dem den tilbage igen vre at overgive den totalt til Den Europiske Union .
<P>
Under disse omstndigheder er det virkelige sprgsml , hvorvidt denne konkurrence p skatteomrdet mellem EU-landene er nskelig og god for borgerne i medlemsstaterne , eller om den tvrtimod er skadelig .
Reelt kan en sdan skattemssig konkurrence vre virkeligt sund , bde for forbrugerne og for borgerne .
<P>
De stater , der vil klare sig bedst fremover - p et bent marked og p et marked , hvor der , som noget positivt , er fri bevgelighed for personer , kapital og oprettelse af virksomheder - bliver de , der srger for bde at lave ndringer p skatteomrdet og at have smidige regler og en juridisk sikkerhed .
Og dermed kan denne konkurrence , der langt fra er drlig , mske i stedet vre utroligt givende for borgerne , fordi den skaber en kappestrid mellem landene , og i stedet for at skabe en slags skatteharmoniseret gasvrk - hvis De undskylder dette lidt trivielle billede - er det bedre at skabe konkurrence mellem medlemsstaterne .
<P>
I denne situation er iden om en adfrdskodeks , isr for beskatning af virksomheder , en fortrinlig id , som vi m fastholde .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Forhandlingen afbrydes og fortsttes efter sprgetiden .
<CHAPTER ID=13>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0474 / 98 ) .
<P>
Lad mig byde velkommen til formanden for Rdet , hr .
Henderson , og lad mig derefter bede ham besvare sprgsml nr . 1 af Alexandros Alavanos ( H-0497 / 98 ) :
<P>
Om : Fordrivelse af assyrere fra Tyrkiet
<P>
Den 14. maj 1997 trngte tyrkiske tropper , der havde invaderet Irak for at forflge kurdere , ind i det irakiske Mesopotamien , hvor hovedparten af befolkningen er assyrisk . Her delagde de 20 assyriske landsbyer , drbte dusinvis af mennesker og generede befolkningen , hvoraf en stor del blev fordrevet .
Assyrerne ngtes ytringsfrihed og religionsfrihed ( de er kristne ) , og de fleste af dem er ndt til at leve uden for Tyrkiet i forskellige stater i Europa og USA .
<P>
Har Rdet kendskab til de tyrkiske troppers indtrngen i assyriske omrder i Irak ? Hvilke foranstaltninger agter det at trffe med henblik p , at Tyrkiet respekterer de elementre menneskerettigheder , som tilkommer det assyriske mindretal ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Henderson">
Det glder mig , at vi i dag kan rde over de 90 minutter , vi har ret til .
Under nogle af de tidligere mdeperioder er sprgetiden undertiden blevet afkortet af den ene eller den anden grund .
Men det er mske i anledning af verdensmesterskabet i fodbold , at vi i dag rder over 90 minutter .
<P>
Hvad angr sprgsml nr . 1 , s har Rdet kendskab til , at tyrkiske tropper i forret 1997 trngte ind i det nordlige Irak .
Den 19. maj udsendte formandskabet en erklring p vegne af Den Europiske Union , hvori vi beklagede hndelsen og bl.a. bad Tyrkiet om at udvise tilbageholdenhed , respektere menneskerettighederne , undlade at bringe uskyldige civile i livsfare og hurtigst muligt trkke sine militre styrker tilbage fra irakisk territorium .
<P>
Rdet er fortsat dybt bekymret over det assyriske folks forfatning i det sydstlige Tyrkiet og i det nordlige Irak .
En ordentlig beskyttelse af menneskerettighederne har stor betydning for udviklingen af forholdet mellem Tyrkiet og Unionen .
I trd med Rdets holdning i forbindelse med associeringsrdet med Tyrkiet den 29. april 1997 , blev der p Det Europiske Rds mde i Luxembourg den 12. og 13. december 1997 gjort opmrksom p , at en styrkelse af Tyrkiets forhold til Den Europiske Union ogs afhnger af landets bestrbelser for at gennemfre politiske og konomiske reformer , herunder forsg p at bringe standarder og praksis for menneskerettigheder op p det niveau , der findes i Den Europiske Union , herunder beskyttelse af minoriteter .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet for hans ret positive svar .
Men jeg er bange for , at det var lidt bureaukratisk , eftersom vi begrnser os til et svar , der kun bekrfter tidligere hndelser .
Sagen er , at vi hr har at gre med et mindretal , hvis civilisation har dybe rdder fra fr selv den antikke grske civilisation .
Vi taler om assyrerne .
Der er kun f af disse mennesker , der helt op til i dag har viderefrt deres sprog , tro , traditioner , og nu bliver de fordrevet , de bliver flygtninge overalt i Europa , i Sverige , i Grkenland og i andre lande .
Jeg vil gerne sprge om Rdet , specielt med henblik p assyrerne , specielt med henblik p det assyriske mindretal svel i Tyrkiet som i Irak , vil give udtryk for sin interesse over for disse landes myndigheder og isr myndighederne i Ankara .
Specielt med henblik p det assyriske mindretal .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg tror ikke , at jeg har det store at tilfje ud over det , hr . Alavanos allerede har sagt .
Jeg kan forst , at han yderligere har skitseret krene for de srlige befolkninger , han omtaler .
Jeg har allerede givet udtryk for Rdets indsats i disse sager , og jeg kan ikke tilfje meget mere .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Det assyriske folks skbne er jo ganske ukendt i sammenligning med en del andre minoritetsfolk .
Nr man taler om historie , er det ofte armenierne , der nvnes , samtidig med at assyrerne historisk set ogs er blevet udsat for kraftige forflgelser i Tyrkiet .
Nr man taler om dagens situation , er det ofte kurderne , der nvnes , samtidig med at ogs det assyriske folk er voldsomt udsat .
Det gr , at der er grund til at fste opmrksomhed ved netop denne befolkningsgruppe i kontakterne med den tyrkiske regime .
<P>
Jeg vil gerne sprge Rdet , om De p noget tidspunkt har beskftiget Dem med netop den assyriske gruppe .
Har De p noget tidspunkt fremhvet netop denne gruppe , nr De har diskuteret disse sprgsml med Tyrkiet ?
Er der nogen planer om at fremhve denne gruppe ?
Det drejer sig jo i dag mere eller mindre om en trussel om kulturel udryddelse af det assyriske folk i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Her er der heller ikke meget , som jeg kan tilfje .
Jeg er taknemmelig for , at hr . Sjstedt gr opmrksom p krene for det assyriske folk , men jeg kan ikke fje noget nyt til mit oprindelige svar .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 2 .
<P>
Sprgsml nr . 3 af Felipe Camisn Asensio ( H-0499 / 98 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger til bekmpelse af bedrageri i forbindelse med srlige afgifter
<P>
Hvilke foranstaltninger br der efter Kommissionens mening trffes til bekmpelse af bedrageri i forbindelse med srlige afgifter p navnlig tobak og alkohol ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Henderson">
Rdet er opmrksom p , at bedrageriet i tobaks- og alkoholsektorerne har net et alarmerende omfang , og at medlemsstaterne og Fllesskabet p den baggrund gr glip af store indtgter .
P et mde den 19. maj overvejede KOFIN , hvordan man kan bekmpe denne form for bedrageri , og man konkluderede i henhold til en feasibility-undersgelse fra Kommissionen , at det langsigtede ml skulle vre et edb-baseret kontrolsystem .
I mellemtiden skal der ivrksttes et effektivt tidligt varslingssystem , s toldmyndighederne fr bedre oplysninger om de varer , der transporteres .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand for Rdet , vi har fet fortalt , at EuropaKommissionen i sin tid foreslog Rdet at vedtage nye foranstaltninger til bekmpelse af bedrageri i forbindelse med srlige afgifter , som isr , hvilket Rdet har sagt , rammer tobak og alkohol .
Vi er ogs i sin tid blevet informeret om , at der ikke er tale om et enkeltstende tilflde - og det bekrfter Rdet i dag - men derimod om et netvrk af organiseret kriminalitet .
Samtidig ved vi , at de nationale myndigheder har ret til at kontrollere de varer , som transporteres , men eftersom de ikke bliver underrettet om forsendelsestidspunktet , har de svrt ved at udfre en effektiv kontrol .
<P>
Vores opfattelse - som er sammenfaldende med det , Rdet lige har sagt - er , at det ville vre ideelt at etablere et edb-system .
Vi mener , at man i mellemtiden frst skulle oprette et edb-system baseret p udveksling af meddelelser mellem regeringerne .
Er Rdet parat til at tage dette frste skridt , fr man gr over til det egentlige edb-system , som faktisk er den bedste lsning . ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Endnu en gang er der ikke meget , jeg kan fje til mit oprindelige svar .
Rdet erkender , at der er et problem , og at man gr glip af indtgter , hvilket for en stor del skyldes kriminalitet vedrrende afgiftsunddragelse .
Toldmyndighederne overalt i Unionen vil gre , hvad der er praktisk muligt for at lse problemet .
Som jeg sagde i mit indledende svar , er det vanskeligt helt at eliminere det aktuelle misbrug , fr vi fr etableret et edb-baseret kontrolsystem .
Et tidligt varslingssystem vil forhbentlig hjlpe p kort sigt , men hvis det var lsningen , s ville der ikke vre behov for den langsigtede edb-lsning .
Det er i virkeligheden den eneste muligt lsning iflge dem , der er beskftiget med at finde en teknisk lsning p et politisk ml , som vi alle er flles om .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Jeg vil gerne takke rdsformanden og hr . Camison , fordi de erkender , at der er et problem med punktafgifterne .
Jeg er ogs enig i , at edb-registre ikke er et umiddelbart ml p kort sigt men p langt sigt .
Europols funktion skal ogs vre en del af dette ml , bde p kort og p langt sigt .
<P>
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om man ikke i sidste instans kan lse dette problem ved at se p de forskellige rater for punktafgifter i de forskellige medlemsstater , og det skal mske vre Ministerrdets langsigtede ml .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , at jeg forstr hans pointe om forskelle i punktafgifternes strrelse , hvilket giver de kriminelle et incitament til at unddrage sig sdanne afgifter .
Jeg kender til tilflde i mit eget land , hvor bander beskftiger sig med at indfre varer fra et andet land , som de hvder er til personlig brug , men som i mange tilflde slges videre .
Det er et af de omrder , hvor toldmyndighederne har forsgt at holde trit .
<P>
Sprgsmlet om flles punktafgifter er noget , som medlemsstaterne skal tage stilling til .
Det er op til de enkelte medlemsstater at faststte punktafgifter for de forskellige produktomrder .
Hvor der er konkurrencemssige sprgsml involveret , kan det vre et sprgsml om flere overvejelser , men hvor det drejer sig om at indfre lovgivning vedrrende punktafgifter p srlige produkter , s er det op til de enkelte medlemsstater , og jeg tror ikke , der sker ndringer p dette omrde .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Susan Waddington ( H-0502 / 98 ) :
<P>
Om : Retningslinjer for beskftigelsen 1998 - kvinders adgang til arbejde
<P>
I betragtning af retningslinjerne for beskftigelsen som vedtaget under det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg i december 1997 og den store vgt , som det nuvrende formandskab lgger p udvikling af kvinders adgang til arbejdsmarkedet , hvilke konkrete foranstaltninger har medlemsstaterne truffet for at ge kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet og at give dem tilskyndelse til livslang uddannelse , samtidig med at disse aktiviteter kan forenes med familielivet ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Henderson">
De enkelte medlemsstaters foranstaltninger er anfrt i de nationale handlingsplaner for beskftigelse .
Som parlamentsmedlemmerne muligvis ved , s omfatter de : forbedrede brnepasningsordninger , lngere forldreorlov , bedre uddannelsesmuligheder og mlrettet hjlp til at f enlige forsrgere tilbage p arbejdsmarkedet .
Medlemmerne ved muligvis ogs , og nr de lser konklusionerne fra topmdet i Cardiff , ved de helt sikkert , at beskftigelsen var et vigtigt emne i Cardiff , og at man blev enige om , at centrale lige muligheder i beskftigelsespolitikken skal vre en fremtidig prioritet .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Jeg takker rdsformanden for det klare og prcise svar .
Jeg forstr , at lige muligheder for kvinder i nogle af de nationale handlingsplaner fik en lavere prioritet end de vrige tre sjler .
Er rdsformanden af den opfattelse , at Cardiff-topmdet vil gre det muligt at opprioritere kvinders erhvervskompetence og beskftigelsesmuligheder i de kommende r .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for hendes supplerende sprgsml .
Jeg kan forsikre hende om , at diskussionerne p topmdet i Cardiff og de efterflgende konklusioner vedrrende kvinders erhvervskompetence fik absolut topprioritet .
Der er en rkke topprioriteter vedrrende arbejdslshed , og det hber jeg , at medlemmerne vil forst , med det hje arbejdslshedsniveau i nste alle lande i Den Europiske Union og med behovet for at lse arbejdslshedsproblemet .
En af mderne at gre det p bestr i at tilskynde og presse de forskellige medlemsstater til at trffe foranstaltninger , der ger kvindernes erhvervskompetence .
Det vil give kvinderne strre mulighed for at f job , som de ikke tidligere har haft adgang til af den ene eller den anden rsag .
<P>
Hvis man mener det alvorligt med  trivsel p arbejdspladsen  , der er blevet en stadig strre prioritet i alle medlemsstater , hvilket fremgr af konklusionerne i afsnit 1 i Cardiff-rapporten vedrrende konomiske reformer , s m man generelt set erkende , at en vigtig gruppe i Fllesskabet , som i jeblikket udstdes fra arbejdsmarkedet , er unge kvinder .
Hvis man vil sge at lse ungdomsarbejdslshedsproblemet m man ndvendigvis ogs lse problemet med arbejdslshed blandt unge kvinder .
Det er et hjt prioriteret omrde i konklusionerne , og jeg er sikker p , at medlemsstaterne vil tage et ansvar og gre en indsats for at ge kvindernes erhvervskompetence og dermed give dem mere lige muligheder .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg er ogs engageret i disse sprgsml .
Vi sidder i samme udvalg , Waddington og jeg .
Jeg vil gerne stille et mere generelt sprgsml i forbindelse med beskftigelse for kvinder .
Det drejer sig om flgende : Er De , som reprsentant for Rdet , generelt set positiv over for udviklingen inden for beskftigelsen efter topmdet i Luxembourg og frem til topmdet nu i Cardiff ?
Synes De , at de beslutninger , der blev truffet i Luxembourg , de generelle beslutninger , og de nationale handlingsplaner hidtil opfylder de krav til forbedringer , som vi havde ret til at stille ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg tror , at det er vigtigt at stte jobskabelse ind i en sammenhng .
Staten kan ikke direkte skabe job bortset fra de tilflde , hvor den direkte anstter folk .
Virksomheder skaber job .
Det , staten skal gre , er at skabe et klima - bortset fra omrder med direkte beskftigelse - hvor erhvervskompetencen i Fllesskabet forbedres .
Jeg tror , at det primrt drejer sig om at hve uddannelsesstandarden for befolkningen i Den Europiske Union samt at forbedre deres faglige uddannelse , s de senere kan tackle de globale udfordringer , som alle virksomheder , der forsger at eksportere til lande uden for Den Europiske Union , str over for .
De fleste virksomheder i Den Europiske Union vil gerne eksportere til lande uden for Unionen .
<P>
Derfor er det vigtigt , at konklusionerne fra Luxembourg og Cardiff bliver brugt til at fremme udviklingen af de rette statslige politikker . Man skal frst og fremmest afgre , hvad der bedst kan besluttes p fllesskabsniveau , og hvad der via subsidiaritetsprincippet bedst kan overlades til nationalt eller undernationalt niveau .
Alene det er en meget vigtig beslutning at trffe .
<P>
Men at plgge alle medlemsstaterne en forpligtelse til - og det er det , Cardiffkonklusionerne gr - at gre en indsats i overensstemmelse med vgten af de forslag , der stammer fra Luxembourg , at lse de forskellige sprgsml vedrrende ungdomsarbejdslshed , arbejdslshed blandt midaldrende mnd , lige muligheder for mnd og kvinder og stimulering af ivrksttervilje - det er alle udfordringer .
Alle medlemsstater i Unionen skal iflge Cardiff-konklusionerne vende tilbage om seks mneder og vise , hvad der er gjort for at lse disse problemer .
<P>
Hvis de er kloge , s vil de forst betydningen af mine indledende bemrkninger ; at hvis man ser bort fra de tilflde , hvor staten direkte anstter folk , s m man forst , at staten ikke kan krve , at fremstillings- eller servicevirksomheder anstter flere arbejdstagere .
Det er noget , de m beslutte at gre , fordi der er en eftersprgsel efter deres produkter eller tjenesteydelser , og fordi der er folk , som kan hjlpe dem med at dkke denne eftersprgsel .
Det vil sige i tilflde , hvor behovet for almen uddannelse og erhvervsuddannelse har s stor betydning , at der er produkter , der vil blive frende p verdensmarkedet , fordi de kommer fra Den Europiske Union , der bygger p en hj uddannelsesstandard og gode erhvervsuddannelser .
Det vil sige , at der bliver tale om en mere permanent beskftigelsesskabende effekt .
<P>
Det er i den sammenhng , at man skal se konklusionerne fra Cardiff .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Aline Pailler , overtaget af fru Ainardi ( H0503 / 98 / ndr .
1 )
<P>
Om : Anvendelse af Euro-Middelhavsaftalen mellem EU og Tunesien
<P>
EU ' s formandskab erklrede den 2. marts at se med tilfredshed p ikrafttrdelsen af Euro-Middelhavsaftalen om associering med Den Tunesiske Republik . I henhold til aftalens artikel 2 er forbindelserne mellem de kontraherende parter baseret p respekten for de demokratiske principper og menneskerettighederne .
<P>
Selvom den tunesiske regering har undertegnet denne klausul , fortstter krnkelserne af menneskerettighederne i Tunesien : Nasraoui , advokat og medlem af landets advokatrd , er blevet stillet for retten ; Ksila , advokat og nstformand i Ligaen for Menneskerettigheder , er blevet idmt tre rs ubetinget fngsel , og talrige ledere af menneskerettighedsorganisationer er blevet chikaneret , provokeret , udsat for politiovervgning m.v .
<P>
P hvilken mde vil Rdet bidrage til at bringe disse krnkelser af menneskerettighederne i Tunesien til ophr med henvisning til artikel 2 i associeringsaftalen ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Henderson">
Som det blev sagt af det rede medlem , der stillede sprgsmlet , s glder Rdet sig over ikrafttrdelsen af EuroMiddelhavsaftalen .
Tunesien var faktisk det frste land i middelhavsomrdet , der underskrev en sdan aftale om etablering af en politisk dialog , der giver begge parter mulighed for bent at diskutere en rkke politiske sprgsml , herunder menneskerettigheder .
<P>
Rdet tillgger det stor politisk betydning at fremme respekten for menneskerettigheder i Tunesien , og den overvger nje udviklingen af situationen i dette land .
<P>
Formandskabet vil arbejde tt sammen med det kommende strigske formandskab for at forberede det frste mde mellem Den Europiske Union og det tunesiske associeringsrd , der vil finde sted under det strigske formandskab .
Ved denne lejlighed vil Rdet rejse sprgsmlet om menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder og minde de tunesiske samtalepartnere om deres ansvar og lfter vedrrende menneskerettigheder inden for rammerne af bde aftalen mellem EU og Tunesien og Barcelona-processen .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , siden resolutionen , der blev vedtaget den 22. maj 1996 , har vi reelt kunnet konstatere en forbedring af situationen for menneskerettighederne i Tunesien , med lsladelsen af Mouada og Chammari .
Men som min kollega , Aline Pailler , fremhvede , s er situationen p ny blevet forvrret i og med , at nstformanden i menneskerettighedsbevgelsen , Ksila , er blevet idmt tre rs fngsel .
<P>
Derfor er mit sprgsml flgende : Hvilke midler kan man tage i anvendelse for at garantere hndhvelsen af artikel 2 i associeringsaftalen , idet vi ikke kan stille os tilfreds med blot at henvise til den .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er taknemmelig over , at det rede medlem bringer dette sprgsml p bane .
Et af de vigtige debatemner p ethvert mde i et associeringsrd er sprgsmlet om menneskerettigheder og ndvendigheden af at opretholde de hjeste standarder .
Det vil for s vidt vre en vigtig del af dagsordenen p ethvert mde , fr man kan g videre med andre emner .
<P>
Men det konkrete sprgsml , som det rede medlem stillede , tog min kollega hr . Fatchett , der er et andet medlem af udenrigsministeriet i Det Forenede Kongerige , op under et besg i Tunesien .
Jeg tror , at han var formand p davrende tidspunkt - eller det kan have vret lige inden formandskabet .
Han fremsatte netop dette synspunkt p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Er rdsformanden enig med mig i , at Tunesien er det mest demokratiske af alle arabiske lande - set i forhold hertil , naturligvis - og at da det er kilet ind mellem Algeriet p den ene side og Libyen p den anden , s br vi anlgge en srlig synsvinkel for dette land , der tilmed er meget truet af islamisk ekstremisme og andre ekstremistiske bevgelser ?
Vil De give mig ret i , at Tunesien i denne forbindelse har gjort en bemrkelsesvrdig indsats for at give folket en vis frihed og redde landet , s vi i stedet for at give landet alt for mange rd br lede det i den rette retning i stedet for at give indtryk af , at vi kritiserer landet ?
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker hr. von Habsburg for tillgssprgsmlet .
Jeg har stor forstelse for ham og andre i forbindelse med diskussionerne i dette forum .
Det ville imidlertid vre forkert af mig at optrde som en slags jury og sge at vurdere , hvilke af de skaldte arabiske lande - og jeg er ikke sikker p , at det er let at definere , hvad der er arabiske lande - der er det mest demokratiske .
Det rigtige for mig , Rdet og forhbentlig ogs Parlamentet vil vre at tilskynde alle lande til at skabe et demokrati og sikre en overholdelse af menneskerettighederne .
Det br vre et hjt prioriteret emne i alle tilflde , hvor vi samarbejder med en tredjepart i Den Europiske Union , og det er noget vi br viderefre .
Hvis vi fler , at der er gjort store fremskridt , s skal vi sige , at der dels som flge af vores diskussioner og dels som flge af den tidligere dialog er sket forbedringer , og at det har frt til et bedre liv for mange mennesker i visse lande .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Mark Watts ( H-0504 / 98 ) :
<P>
Om : Manglende gennemfrelse i medlemsstaternes lovgivning af EU-transportdirektiver
<P>
Som Rdet ved , mangler et stort antal EU-direktiver at blive gennemfrt i medlemsstaternes lovgivning .
F.eks. er strstedelen af direktiverne i transportsektoren ikke blevet gennemfrt .
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at ge tempoet i gennemfrelsen og fuldfre det indre marked i bl.a. transportsektoren ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Henderson">
Rdet har forpligtet sig til inden udgangen af indevrende r at gennemfre alle de direktiver , der mangler at blive gennemfrt i forbindelse med det indre marked .
Alle medlemsstater har indsendt tidsplaner til Kommissionen over , hvordan det skal gennemfres , med fremskridt opfrt p en resultattavle for det indre marked .
Som flge heraf , er antallet af forfaldne og ikkegennemfrte direktiver blevet halveret i lbet af det seneste r .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg takker rdsformanden for det , der helt klart er gode nyheder for Den Europiske Union .
Det vil sige , at vi under det britiske formandskab samt under det foregende og utvivlsomt ogs under det kommende formandskab gr reelle fremskridt i retning af at gennemfre det indre marked ved at sikre , at alle de lande , der har skrevet under p de europiske love , ogs overholder dem .
<P>
Jeg vil sprge rdsformanden , om han kan bekrfte , at han i tilflde hvor medlemsstater ikke lever op til deres forpligtelser , fortsat vil navngive og beskmme de medlemsstater , der ikke overholder de love , de har vedtaget af egen fri vilje ?
<P>
Jeg takker for de fremskridt , der er gjort , men jeg tror , at vi skal bevare presset , s den sidste halvdel af ikke-gennemfrte retsakter bringes i overensstemmelse med fllesskabsretten p medlemsstatsniveau inden rets udgang , sdan som alle medlemsstater har forpligtet sig til at gre .
Jeg er overbevist om , at vi alle er opmuntrede , men at vi alligevel nsker at bevare presset .
<SPEAKER ID=219 NAME="Henderson">
Jeg kan sige til det rede medlem , at jeg er taknemmelig for sprgsmlet og muligheden for at tage dette meget vigtige sprgsml op .
Jeg kan forsikre ham om , at Rdet ikke agter at lege skjult kamera ved at lbe rundt i hele Europa og forsge at udstille manglende overholdelse af forpligtelser .
<P>
Til sprgsmlet om , hvorvidt de lande , der ikke lever op til deres forpligtelser , vil blive offentligt navngivet og beskmmet af Rdet , s er svaret nej . Hvor Kommissionen har sammenlignet oplysninger og anbragt dem p resultattavlen , s vil disse oplysninger vre tilstrkkelig navngivning og beskmmelse .
Det er gjort med dette forml for je , s vi kan fremskynde processen med henblik p at f et mere effektivt indre marked .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Freddy Blak ( H-0508 / 98 ) :
<P>
Om : Ministerrdet som udstillingsvindue for lobbyister
<P>
Udstillingen af en luksuris Jaguar i indgangshallen til Justus Lipsius-Bygningen i maj mned er en meget forkastelig affre .
Udstillingen af den pgldende Jaguar er maskeret som en generel reklame for det britiske formandskab og omrdet Coventry . Men det skjuler ikke det faktum , at der i realiteten er tale om en kommerciel reklame for et bilfirma .
<P>
Sagen bliver endnu mere alvorlig af ben Dag-arrangementet den 9. maj .
Er formandskabet klar over , hvilke signaler omdannelsen af Ministerrdet til et persisk marked sender til offentligheden ?
Hele affren stter de europiske institutioner i et drligt lys .
<P>
Hvilke andre lobbyister har fet lov til at udstille i Ministerrdet , og hvad koster det at bruge Ministerrdets bygninger som udstillingsvindue ? Hr .
Henderson , vil De venligst svare hr . Blak vedrrende hans bekymringer om denne Jaguar .
<SPEAKER ID=221 NAME="Henderson">
Som medlemmerne af Palamentet vil vide , er det normal praksis , at formandskabet for Rdet gennemfrer en udstilling af kulturel , social eller historisk art i konferencedelen af Justus Lipsius-Bygningen .
Udstillingen under dette formandskab blev i en periode p to uger suppleret med en udstilling over Coventrys historiske , kulturelle , sociale og fllesskabsmssige profil .
Det var planlagt sledes , at det faldt sammen med Corepers besg i denne by .
<P>
Jaguaren var en del af denne udstilling og et symbol p denne bilproducents betydning for Coventry .
Der blev ikke gjort reklame for bilen , og der var ingen oplysninger om bil , pris eller forhandlere .
Bilen var der for at give udstillingen folkelig appel , og det var en stor succes .
Jeg er sikker p , at det rede medlem deler min glde over , at Jaguar har vret med til at fremme beskftigelsen i Coventry .
Det var p mange mder det , udstillingen handlede om .
<P>
Rdets bygning er reserveret til brug for Rdet og dets medlemmer , og ingen udefra kommende kommercielle interesser har adgang til bygningen eller dens faciliteter .
<SPEAKER ID=222 NAME="Blak">
Jeg m sige , at De har humoristisk sans , hr . Henderson .
Hvis De kan se sexappeal i en bil , s er det i hvert fald ikke Dem , pigerne skal g i byen med .
Jeg m sige , at jeg er overrasket over Deres svar .
Jeg synes , det er forkasteligt , at man betaler 10.000 pund for at fjerne et vindue for at f en bil ind i en bygning og 10.000 pund for at f den ud igen .
Jeg synes , det er uanstndigt .
Det er dsleri med skatteydernes penge .
Det kan da godt vre , at I vil lave en reklame for Coventry , men I ved jo ogs , at Jaguar er blevet solgt , s virksomheden nu er amerikanskejet .
Hvis vi nu ogs begynder at reklamere for USA , s m jeg sige , at vi er ved at vre langt ude .
Jeg synes , vi skal passe p , hr . Henderson , at vi ikke kommer i den situation , at vi p et tidspunkt bliver ndt til at bede Jesus om at komme og rydde synagogen .
Jeg synes , vi skal holde op med de der propagandaudstillinger .
Det er uvrdigt , og folk kan ikke forst det .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Blak .
Jeg fik ikke det sidste bibelske udtryk med under tolkningen .
Nu hvor hr . Freddy Blaks indlg er blevet fuldfrt , beder jeg Dem hr .
Henderson om at svare , men advarer om , at vi endnu ikke forlader Justus LipsiusBygningen , for hr . Ford vil gerne stille et sprgsml .
De har i frste omgang ordet til at besvare hr . Blak .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker hr . Blak for sprgsmlet .
Jeg er ndt til at sige , at han m have en mere uortodoks tankegang end mig .
Det var min opfattelse , at udstillingen havde folkelig appel .
Hvis hr . Blak opfatter det som sexappeal , s har han en mere opfindsom tankegang end mig , og det vil jeg komplimentere ham for .
<P>
Jeg finder det vigtigt at anskueliggre livsstilen i Unionens lokalsamfund over for hele Unionen .
Ethvert forsg p at forklare livet i Coventry i Midlands i England over for resten af Den Europiske Union og den vrige del af verden uden at nvne Jaguar , ville give et meget forkert indtryk af Jaguars betydning for denne by og for den sags skyld for bilindustrien i hele Den Europiske Union .
Jeg synes , at Jaguar er et godt produkt , og jeg finder det passende , at Coventry - ikke Rdet - s det som en integrerende del af deres samfund og nskede at vise det til resten af verden .
<P>
Generelt vil jeg sige om lobbyisme , at en rkke parlamenter i Den Europiske Union p det seneste har vedtaget strengere regler vedrrende lobbyister og lobbyisme , hvornr og under hvilke omstndigheder den br finde sted , hvordan den br reguleres , hvilke forhold lobbyister , lobbyvirksomheder og lobbyorganisationer br have til parlamentsmedlemmer og s videre , og det kan da godt vre , at EuropaParlamentet br tage dette sprgsml op til nrmere overvejelse .
Det er noget , som Rdet hele tiden br holde je med , for at se om der er behov for at ndre p den gldende praksis .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
Som jeg allerede har advaret Dem om , fortstter vi i Justus Lipsius-Bygningen , nrmere bestemt indeni eller udenom denne luksurise Jaguar , hvis sexappeal det ikke er Parlamentets opgave at vurdere .
Under alle omstndigheder fortstter vi med dette sprgsml , og hr .
Ford har ordet i et minut .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Jeg holder af hr . Blaks form for humor .
Jeg er ikke sikker p , at alle andre gr det samme .
Vi er begge medlemmer af Den Socialistiske Gruppe .
For nogle f mneder siden stod der faktisk racerbiler parkeret uden for det socialistiske gruppevrelse , og s vidt jeg husker , var der ingen protester fra hr . Blak ved den lejlighed .
Racerbiler er benbart helt i orden - de er formentlig sexede .
Jeg ved ikke , om de har folkelig appel , men vi m helt klart fjerne bjlken fra vores eget je , inden vi fjerner splinten fra Rdets je .
Dette er et omrde , som vi m se nrmere p , da der har til morgen var klager over de aktuelle udstillinger i Parlamentet .
Der er behov for flles standarder , og det er mske p tide , at Europa-Parlamentet gr i spidsen .
<P>
Der er tidligere blevet udarbejdet en rapport om kontrol med og registrering af lobbyister , som allerede synes at vre forldet , og Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som jeg er medlem af , er i frd med at udarbejde en opflgende rapport med henblik p at styrke og stramme bestemmelserne .
Mske kan vi g i spidsen , s Rdet kan lre noget af os .
Jeg hber , at hr . Henderson er enig med mig .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Hr .
Henderson , formandskabet kan ikke vurdere , om hr . Ford har stillet et sprgsml til Dem , eller om han har indladt sig i en polemik med hr .
Blak . Hvis De har nogen bemrkninger , har De hermed ordet .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hvis det samme sprgsml var blevet stillet i det britiske parlament , er jeg sikker p , at det var blevet formuleret som et gte sprgsml , uanset om det var tilfldet eller ej .
<P>
Jeg er enig med det rede medlem i , at der er behov for en fortsat periodisk og kritisk gennemgang af lobbysystemet , nr omstndighederne skifter , og jeg kan forsikre ham for , at han vil have min sttte hertil .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
Det er betryggende at konstatere , at der hersker harmoni mellem formanden for Rdet og Europa-Parlamentet , i det mindste p dette tidspunkt . Lad os se , om harmonien fortstter , nr vi gr videre til sprgsml nr .
8 af Jaime Valdivielso de Cu , overtaget af hr . Camisn Asensio ( H-0512 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte til skibsvrftsindustrien
<P>
Rdet bedes i forbindelse med den nye gradvis afvikling af sttten til skibsvrftsindustrien forklare , hvilke kriterier man har fulgt for denne afvikling , og om man ved denne nedsttelse har taget hensyn til den betydning , som skibsvrftsindustrien har i visse europiske regioner i almindelighed og spanske i srdeleshed .
<SPEAKER ID=230 NAME="Henderson">
De nye regler vedrrende skibsvrftsindustrien , som blev vedtaget med bred sttte fra medlemsstaterne , herunder Spanien , er udarbejdet med henblik p at forbedre konkurrenceevnen hos skibsvrftsindustrien i Den Europiske Union .
Mens denne nye ordning afskaffer driftssttten , s omstruktureres den resterende sttte med henblik p at forbedre industriens konkurrenceevne .
Der vil nu blive indfrt en ny sttte til innovation samt regionalsttte .
Der vil blive markante begrnsninger p omstruktureringssttte , og der vil blive tilsynsbestemmelserne vil blive skrpet .
<P>
Vi mener , at det er et meget positivt resultat med henblik p skibsvrftsindustriens fremtid i Den Europiske Union .
I den nye sttteordning tages der hensyn til interesserne i alle de regioner i Fllesskabet , hvor der findes betydelige skibsvrftsindustrier .
Spanien str til at f srlig gavn af aftalen om at lukke op for regionalsttte .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Jeg vil frst takke formanden for Rdet for de oplysninger , han er fremkommet med i forbindelse med dette sprgsml .
Da vi formulerede sprgsmlet , var det isr Spanien , vi fokuserede p - jeg ved ikke hvilke oplysninger , De har i den henseende - , jeg ville vre Dem taknemmelig , hvis De kunne vre lidt mere konkret hvad angr de skibsvrfter , der er beliggende i Baskerlandet .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Camisn .
Jeg vil bede hr . Henderson om at svare Dem .
Men jeg er sikker p , at sfremt han ikke har oplysningerne for jeblikket , vil han snarest fremskaffe disse til Dem . Hr .
Henderson , De kan svare , men jeg har sagt til hr . Camisn , at jeg er sikker p at De , sfremt De ikke har oplysningerne nu , vil svare ham skriftligt i nr fremtid .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg er meget taknemmelig for deres svar p dette sprgsml .
Jeg vil gerne tilslutte mig Deres bemrkninger .
Hensigten med at ndre betnkningen er at gre den mere fleksibel og give de enkelte lande mulighed for at gre , hvad de finder ndvendigt for at omstrukturere og hjlpe den lokale industri , og det glder naturligvis ogs for Spanien .
<P>
Hvis der er konkrete sprgsml , som det rede medlem nsker at stille vedrrende skibsvrftsindustrien - hvis han tnkte p skibsvrftsindustrien i det nordlige Spanien - s vil jeg gerne besvare dem skriftligt .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Mange tak , Henderson . Hr .
Henderson , efter seks mneders samarbejde kan det ikke undre Dem , at jeg som formand , selvom jeg ikke er medlem af Labour partiet , p en vis mde er i harmoni med Deres svar og til en vis grad kan forudse de vanskeligheder , som De kan f i et konkret jeblik i forbindelse med et s specifikt sprgsml .
Derfor er det nsten ndvendigt , at der hersker en vis harmoni imellem os , hr .
Henderson . Vi har arbejdet sammen i seks mneder , og jeg hber , at vi kommer til det igen i fremtiden .
<P>
I trd hermed foreslr jeg Dem derfor , at vi nu gr videre med sprgsml nr . 9 af Nikolaos Papakyriazis ( H-0514 / 98 ) :
<P>
Om : Forstyrrelse af gravfreden p en kirkegrd i Istanbul
<P>
Onsdag den 1. april 1998 blev 51 grave i Agios Elefthereos-kirkegrden i Istanbul skndet .
Dette var den vrste delggelse af en kristen gravplads i de sidste 10 r .
I de sidste mneder har det grsk-ortodokse samfund i Istanbul vret offer for et stigende antal provokationer og aggressive handlinger , uden at de tyrkiske myndigheder har reageret officielt .
<P>
Med henblik p udviklingen af forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , hvilke foranstaltninger agter Rdet da at trffe som reaktion herp , og hvilke forklaringer , foranstaltninger og garantier vil det forsge at f fra den tyrkiske regering om beskyttelse af det grsk-ortodokse samfund i Tyrkiet og respekt for deres rettigheder , idet sdanne handlinger som beskrevet ovenfor er utnkelige og uacceptable for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Henderson">
Rdet beklager udviklingen p den grskortodokse Agios Elefthereos-kirkegrd i Istanbul , og vi er opmrksomme p , at den tyrkiske regering i forbindelse med underskrivningen af Lausanne-freden i juli 1923 forpligtede sig til at yde fuld beskyttelse af kirker , synagoger , kirkegrde og andre ikke-muslimske minoriteters religise institutioner .
<P>
I trd med Rdets holdning i forbindelse med associeringsrdet med Tyrkiet den 29. april 1997 , blev der p Det Europiske Rds mde i Luxembourg den 12. og 13. december 1997 gjort opmrksom p , at en styrkelse af Tyrkiets forhold til Den Europiske Union ogs afhnger af landets bestrbelser for at gennemfre politiske og konomiske reformer , herunder forsg p at bringe standarder og praksis for menneskerettigheder op p det niveau , der findes i Den Europiske Union , og det glder ogs for religise minoriteter .
Situationen vedrrende demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet str stadig hjt p Rdets dagsorden .
I Kommissionens rapport til Rdet i marts 1998 om udviklingen i forholdet til Tyrkiet efter toldunionens ikrafttrden konkluderede man , at der ikke var sket vsentlige fremskridt vedrrende menneskerettigheder og den demokratiske reformproces i Tyrkiet .
<P>
Disse sprgsml tages jvnligt op med de tyrkiske myndigheder .
Samarbejde om menneskerettigheder og humanitre sprgsml var en del af Kommissionens europiske strategi for Tyrkiet dateret den 4. marts 1998 .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EL" NAME="Papakiriazis">
Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed og tilfredshed over for formanden for det klare svar , han gav p principsprgsmlet , som i vrigt ogs er en meget vigtig politisk sag .
<P>
Den samme vurdering nvnes i den anden del af svaret , men i den frste del , hvor han forsger at give et svar p mit sprgsml om den specifikke , uacceptable handling , der foregik i Konstantinopel , er jeg bange for , at jeg ikke kan se noget svar .
<P>
Mit sprgsml handler om den specifikke , forkastelige handling , der skete dr , om hvilke forklaringer , man har udbedt sig og fet af den tyrkiske regering , om hvilke foranstaltninger , hvilke forklaringer , og hvilke garantier Rdet krver inden for rammerne af de diskussioner , som det har med Tyrkiet om indgelsen af forbindelser mellem EU og Tyrkiet .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Krnkelse af gravfreden er en uacceptabel og skndig opfrsel i ethvert samfund , uanset om det foregr i Tyrkiet eller andre steder .
Vi har opfordret de tyrkiske myndigheder til at gre alt , hvad de kan , for at retsforflge de ansvarlige for disse handlinger .
Det er en sag , som vi lbende vil vende tilbage til .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Sren Wibe ( H-0518 / 98 ) :
<P>
Om : Toldfrit salg og internationale konventioner
<P>
EU ' s medlemsstater har undertegnet en rkke internationale konventioner , der faststter , at salg i internationalt farvand og internationalt luftrum skal vre skattefrit .
Intet land har beskatningsret , nr rejsen gr mellem to lande .
<P>
Er beslutningen om at ophre med toldfrit salg inden for EU fra 1999 ikke i strid med disse konventioner ?
M disse konventioner ikke genforhandles med de vrige kontraherende lande ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Henderson">
Beslutningen om at ophre med tofdfrit salg inden for EU fra juni 1999 blev truffet af Rdet i 1991 , og jeg er ikke klar over , om dette sprgsml indgik i Rdets overvejelser p davrende tidspunkt .
Kommissionen har imidlertid nu udarbejdet en rkke forslag om en toldfinansieret ordning efter ophvelsen af det toldfrie salg , og Kommissionen indkalder snart til officielle drftelser vedrrende de praktiske detaljer i en sdan ordning .
Det rede medlem kan eventuelt stille sprgsmlet til Kommissionen for at gre den opmrksom p , at der skal tages hensyn til internationale konventioner i disse drftelser .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Skal jeg fortolke svaret , hr . Henderson , p den mde , at Rdet ikke ved , om medlemsstaterne har underskrevet internationale konventioner , som man mske overtrder , nr taxfree-salget ophrer ?
<P>
Det er jo da vel ganske rimeligt , at Rdet indhenter information .
Jeg ved , at multilaterale forhandlinger har fundet sted , hvorp disse beslutninger om internationalt farvand og internationalt luftrum er baseret .
De forhandlinger og den aftale , som er indget , m jo rimeligvis ogs indeholde en klausul , som angiver , under hvilke betingelser de enkelte stater kan opsige denne aftale .
<P>
Hvis Rdet ikke kender til dette , vil jeg anbefale , at Rdet indhenter information om dette anliggende , da det er temmelig vigtigt .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg har set de generelle hovedtrk til Kommissionens rapport om denne sag .
Hvis det er det rede medlems opfattelse - og mange tak for sprgsmlet - at disse forslag er i modstrid med medlemsstaternes allerede indgede forpligtelser , s vil jeg opfordre ham til at fremstte sine synspunkter for Kommissionen og bede om dens kommentarer .
Nr Rdet tager denne sag op til nrmere overvejelse vil der blive taget hjde for alle disse sprgsml .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
I betragtning af , at kun Rdet kan krve en indsats fra Kommissionen p dette omrde , kan jeg komme med et eksempel p , hvorfor der er et problem .
Kan rdsformanden give mig ret i , at frger , der sejler fra stvendte kyster i Det Forenede Kongerige til kontinentet gennem internationalt farvand vil kunne slge toldfri varer ombord p sdanne skibe , selv efter ophvelsen af den toldfri ordning den 1. juli 1999 ?
Er det ikke tilfldet , og er det ikke grunden til , at det er ndvendigt at behandle min kollega hr . Wibes sprgsml p rdsniveau ?
Det er kun Rdet , der kan krve en indsats fra Kommissionens side for at sikre , at den ordning , der skal aflse den toldfri ordning , er klar og gennemskuelig for forbrugerne og for dem , der skal hndhve den .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg ved , at det rede medlem er meget interesseret i disse sager , og hvis jeg reprsenterede hans valgkreds , er jeg sikker p at jeg ogs ville vre det .
Jeg har ogs en lufthavn i min valgkreds , s det er ogs noget , der interesserer mit bagland .
<P>
Kommissionens forslag falder ikke i trd med det , som det rede medlem antyder .
Kommissionens forslag omfatter en toldfinansieret ordning , der skal glde for trafik inden for Fllesskabet efter 1999 .
Som jeg ogs sagde til det andet rede medlem , s vil jeg , hvis der er mistanke om , at Kommissionens forslag strider imod medlemsstaternes vrige forpligtelser , opfordre de rede medlemmer til at fremstte deres eller deres vlgeres synspunkter over for Kommissionen , s den kan tage forslaget op til fornyet overvejelse .
Det vil s vre op til Kommissionen at prsentere Rdet for et oprindeligt forslag eller et ndret forslag .
P dette tidspunkt taler vi kun om sagens fakta om deraf flgende juridiske erklringer .
Jeg tror , at vi nsker at f alle oplysninger p bordet , fr vi drager forhastede konklusioner .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Hr . Gallagher , vil De stille et tillgssprgsml til dette sprgsml ?
Jeg beder Dem undskylde , at jeg ikke s Dem ; ordet er Deres .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg sagde indledningsvis til tjenestemndene , at jeg havde et tillgssprgsml .
I lyset af Kommissionens erkendelse af , at der vil vre en negativ konomisk effekt af den foreslede ophvelse af det toldfri salg i EU og det faktum , at den har lovet at fremlgge et arbejdsdokument for KOFIN for at forklare , hvilke fllesskabsinstrumenter medlemsstaterne rder over for at lse konsekvenserne af en ophvelse , s vil jeg gerne sprge rdsformanden , om Rdet er enig i princippet om at bruge skatteydernes penge til at betale for ophvelsen af en industri , der i jeblikket er selvfinansierende , og som giver beskftigelse og konomiske fordele til regioner i Europa ?
Jeg vil ogs gerne sprge rdsformanden , om sagen blev diskuteret p statsoverhovedernes mde i Cardiff ?
Er det synspunkt , som nogle statsoverhoveder gav udtryk for uden for mdet , i overensstemmelse med formandskabets synspunkt ?
Til slut , kan rdsformanden s komme med et bud p , hvor mange job der vil g tabt som flge af ophvelsen af det afgiftsfrie salg ?
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Som det rede medlem vil forst , deltog jeg ikke i statsoverhovedernes mde i Cardiff , men s vidt jeg ved , blev emnet ikke debatteret .
Der er ingen konklusioner , der frer til en ndring i situationen .
Sprgsmlet blev udfrligt behandlet p koFin-rdets mde i maj , og som det fremgr af det rede medlems sprgsml , kender han udmrket konklusionerne af dette rdsmde i maj .
<P>
Som svar p det generelle sprgsml om , hvorvidt offentlige midler i nogle tilflde kan bruges til at omstrukturere industrien , s er svaret , at det under nogle omstndigheder er hensigtsmssigt , hvis omrdet kvalificerer sig til strukturfondsttte eller regionaludviklingssttte .
Det vil ogs glde i tilflde af tab af indtgter fra toldfrit salg .
Hvis der var at modforslag , der i sig selv var kvalificeret til at modtage offentlige midler , s ville det vre kvalificeret .
Hele formlet med ndringen i forordningen er at styrke konkurrenceevnen , hvilket skulle betyde en generel fordel for offentligheden - hvis ikke p kort sigt , s p langt sigt .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
<P>
Hr . Gallagher , lad mig respektfuldt minde Dem om , at i henhold til forretningsordenen skal tillgssprgsml stilles , nr hovedsprgsmlet prsenteres .
De kan alts ikke stilles fr dette tidspunkt , for dette kunne naturligvis give nogle medlemmer fortrin frem for andre .
Vi har derfor i hold til forretningsordenen fastsat , at tillgssprgsml accepteres kronologisk umiddelbart efter prsentation af hovedsprgsmlet .
<P>
Sprgsml nr . 11 af Angela Billingham ( H-0520 / 98 ) :
<P>
Om : Tilfldet Els Pins Park , Moraira , Alicante
<P>
For over 13 r siden begik to spanske statsborgere en kriminel handling over for 54 europiske borgere ( ikke-spanske ) , da de solgte dem ejendom i Els Pins Park , idet de var vidende om , at hele ejendommen var belastet af ln p 63 millioner pesetas .
<P>
Det tog det spanske retsvsen 11 r , fr sagen kom for retten den 28. maj 1996 .
I 1996 blev en af byggeentreprenrerne dmt skyldig , og den anden fik ikke nogen dom .
Ejerne indgav en klage , fordi byggeentreprenren for to r siden ikke fik nogen dom .
<P>
De har stadig ikke modtaget nogen endelig dato for behandling af klagen .
Kunne Rdet anmode den spanske regering om at oplyse , hvorfor det tog s lang tid , inden denne sag kom for retten og anmode den om underretning , nr datoen for behandling af klagen er fastsat ? Hr .
Henderson , jeg beder Dem venligst besvare fru Billinghams sprgsml .
<SPEAKER ID=248 NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for sprgsmlet og erkender de problemer , de involverede i Els Pins Park-tvisten har haft med deres ejendomme , men Rdet kan beklageligvis ikke blande sig i verserende nationale strafferetssager .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Jeg er taknemmelig for svaret , uanset hvor negativt det forekommer at vre .
Det er virkelig en trist historie , der har vakt interesse hos medlemmer i alle sider af Parlamentet .
Vi har ogs sgt at f Parlamentets formand til at intervenere .
Men jeg kan fortlle Dem , at selv med Deres svar er tingene blevet endnu vrre .
Da jeg stillede sprgsmlet , drejede det sig om en appel .
Vi har nu efterflgende erfaret , at denne appel er blevet hrt .
Ingen blev notificeret om appellen .
Derfor mdte ingen af sagsgerne frem .
Ingen har nogen anelse om resultatet af denne appel .
Helt rligt , s er folk helt desperate .
Nogle folk har allerede mistet deres ejendom .
Andre er i frd med at miste deres ejendom .
For mig at se , s er der her tale om et rent ddvande .
Det forekommer mig , at der ikke findes en procedure i Parlamentet , Rdet , Kommissionen eller nogen som helst anden organisation , der kan hjlpe disse mennesker .
<P>
Derfor sger jeg yderligere erkendelse af , at der er et problem .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for tillgssprgsmlet .
Jeg erkender situationens alvor p den mde , den pvirker de direkte involverede parter .
Nogle af borgerne i min valgkreds har ogs vret involveret i vanskelige situationer , der meget minder om denne .
De har i sidste ende vret ndt til at sge juridisk bistand .
<P>
Da disse sager i jeblikket behandles af de nationale straffedomstole , er det ikke passende , at jeg kommenterer dem yderligere , men jeg vil blot erkende , at der er tale om et alvorligt problem .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Paul Rbig ( H-0521 / 98 ) :
<P>
Om : Udgifter til reform af toldlovgivningen
<P>
Som tidligere medlem af det parlamentariske undersgelsesudvalg om toldsvindel glder jeg mig principielt over ethvert initiativ , der skal gre proceduren mere effektiv og mere sikker med hensyn til svindel .
Men jeg sttter ogs en fornuftig og frem for alt anvendelig reform af toldlovgivningen under hensyntagen til kravene fra SLIM og Fiche d ' Impact .
Desuden br ogs samtlige involverede parter i videst muligt omfang inddrages - toldmyndigheder , handelspartnere , transportrer samt banker og forsikringer .
<P>
Kan det tilstedevrende rdsmedlem i den forbindelse oplyse , hvorledes den ny toldordning pvirker det europiske erhvervslivs omkostninger ? Hr .
Henderson , jeg beder Dem venligst besvare hr . Rbigs sprgsml .
<SPEAKER ID=252 NAME="Henderson">
Rdet tillgger kampen mod bedrageri stor betydning , og en nedbringelse af toldsvindel er et af de primre ml med det aktuelle arbejde med at reformere transitsystemet .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , sprgsmlet om toldlovgivningen og transitten handler om , at det nuvrende forslag fra Kommissionen i praksis de facto ikke kan gennemfres .
Vi str over for en udvidelse af EU .
Vi nsker at drive handel med disse lande , og den nuvrende udformning af systemet beskriver det , som om samtlige varer er flsomme varer ssom cigaretter , kd og alkohol .
Faktum er , at de normale handelsforretninger udgr 99 % , og at de formelle forestillinger , man p.t. oplever her i salen , overhovedet ikke kan gennemfres i praksis .
Derfor : Hvis systemet , sdan som Kommissionen har fremlagt det nu , trder i kraft , er det absolut ddeligt for de konomiske forbindelser .
Jeg mener ikke , man br vlge disse strenge bestemmelser for stykgods og for dagligvarer , sdan som det er ptnkt for de flsomme omrder .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg har ikke meget at tilfje ud over , at der er brug for en reform .
Den prcise udformning af en sdan reform skal findes p en afbalanceret og afpasset mde .
Hvor der opstr nye udgifter , skal de afholdes .
Man kan hbe , at der p langt sigt kan blive tale om besparelser , fordi et nyt system vil hindre de misbrug , der tidligere har kostet offentlige indtgter .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Jeg var fascineret af hr . Rbigs sprgsml , specielt fordi det drejede sig om det undersgelsesudvalg , jeg var formand for .
Jeg vil blot sprge rdsformanden , om han er enig i undersgelsesudvalgets primre konklusioner , specielt konklusionerne vedrrende den betydning , som en datamatisering kan f med henblik p at forhindre tab som flge af svindel med punktafgifter til medlemsstaterne og egne indtgter til Den Europiske Unions budget ?
Er De opmrksom p , at transitsystemet i sin nuvrende udformning er s skrbeligt , at der gr milliarder af ecu tabt i medlemsstaterne , og at der er brug for en ihrdig indsats fra medlemsstaterne for at skabe den ndvendige hast og politiske vilje til at lse problemet ?
Kan De forsikre os om , at formandskabet vil srge for , at dette fortstter ?
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for tillgssprgsmlet .
Svaret er , at Rdet er bekendt med den rapport , som blev udarbejdet af det rede medlems undersgelsesudvalg .
Rdet har tilsluttet sig planen i hovedtrk , og den erkender , som jeg nvnte i forbindelse med et sprgsml tidligere p dagen , at edb er et meget vigtigt aspekt i enhver form for ndring , da det gr det muligt at holde je med gennemgende gods .
Dette vil forhbentlig gre en ende p svindel og p langt sigt , nr systemet er kommet p plads , medfre en stigning i de offentlige indtgter .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
13 og 14 af henholdsvis hr . Dupuis og fru Stenzel bortfalder i henhold til forretningsordenens artikel 41 , da de vedrrer situationen i Kosovo , og som De ved , er denne forhandling medtaget p dagsordenen .
<P>
Sprgsml nr . 15 af Nikitas Kaklamanis ( H-0524 / 98 ) :
<P>
Om : Uafhngighed i det nordlige Iperos
<P>
I henhold til FN-pagten er uafhngighed en af de ukrnkelige borgerrettigheder .
I EU er selvstndighed almindeligt med lande ssom Italien , Spanien og Finland , der har en grundlggende ret til et selvstndigt omrde p deres territoriale omrde .
Nordiperos er et omrde i Albanien , hvor retten til selvstndighed er nedfldet i bestemmelser om beskyttelse af indbyggernes sprog og religion ( helt tilbage til den 17. maj 1914 gennem Korfu-protokollen ) .
Denne protokol blev dengang underskrevet af de befuldmgtigede reprsentanter for de nuvrende EUstater ( Italien , Storbritannien , Tyskland , strig og Frankrig ) samt af Albaniens srlige reprsentant .
<P>
Hvorledes forholder Rdet sig til ovennvnte emne , som drejer sig om beskyttelse af menneskerettighederne i et land , som nsker tilnrmelse til EU , men som i revis har ngtet at opfylde de forpligtelser , det har indget ? Hr .
Henderson , jeg giver Dem ordet , s De kan besvare hr . Kaklamanis ' sprgsml .
<SPEAKER ID=258 NAME="Henderson">
Formandskabet glder sig over de store fremskridt , som Albanien har gjort med hensyn til rettigheder for de grkere , der lever i den sydlige del af Albanien .
Formandskabet opmuntrer Albanien til at fortstte forbedringerne i dette omrde .
Albanien har gentagne gange erklret sig villig til at respektere det grske mindretals rettigheder i overensstemmelse med internationale standarder .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr . Henderson , jeg beklager meget , men de svarede ikke p mit sprgsml .
De svarede p et andet sprgsml , som jeg ikke har stillet Dem .
Jeg taler helt bent .
Skelner det britiske formandskab mellem gode og drlige selvstyrer ?
Giver det nogle folk ret til selvstyre og ikke til andre ?
Deres lands underskrift findes i Korfu-protokollen fra 1914 , der taler om selvstyre for det nordlige Iperos .
Jeg m nu sprge Dem : Hvordan er det muligt , at EU - under Deres formandskab - ngter at praktisere noget , der brer fem EU-landes underskrifter plus Albaniens , mens det med vben gerne vil give Kosova-albanerne selvstyre ?
Jeg beder Dem svare mig p mit specifikke sprgsml , ligesom jeg ogs gerne ser , at De svarer mig p , om den grske regering , under de diskussioner , der foregr i Rdet om selvstyre for Kosovo , har stillet sprgsmlet om selvstyre for det nordlige Iperos .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg henviser til mit tidligere svar om , at man er kommet med en politisk opfordring til Albanien om at respektere rettighederne for de grkere , der bor i den sydlige del af Albanien .
Den albanske regering har erklret sig villig til at overholde de pgldende internationale standarder .
Den grske regering har ikke rejst sagen i Rdet - eller hvis den har , er jeg ikke bekendt dermed .
<P>
Hvad angr det generelle sprgsml , s kan man ikke sige , at lsningen skal vre den samme i enhver situation i ethvert omrde eller land i verden , hvor der er uenighed om regionalt selvstyre i den ene eller den anden form .
Man m se p situationen i det enkelte land .
De , der fler sig som en forfulgt minoritet , kan godt nske sig forskellige lsninger i forskellige lande , sknt de forflges p omtrent samme mde , af alle mulige historiske , politiske eller konomiske grunde .
Det er derfor ndvendigt at se p den enkelte situation .
Men generelt set er det i overensstemmelse med den albanske regerings erklring om sttte til at give befolkningen i Kosovo strre indflydelse p deres egen situation , nr den albanske regering inden for egne grnser erkender , at der skal tages srligt hensyn til det grske mindretal , der lever i den sydlige del af Albanien .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Hugh McMahon ( H-0526 / 98 ) :
<P>
Om : Fjernelse af handelshindringer
<P>
Rdet bedes redegre for indholdet af den aftale , der blev indget p Rdets ( Indre Marked ) mde den 18. maj vedrrende lovgivning om fjernelse af handelshindringer .
<P>
Navnlig bedes det redegre for , hvilke befjelser Kommissionen har fet til at krve , at medlemsstaterne trffer de  ndvendige og hensigtsmssige foranstaltninger  til fjernelse af sdanne handelshindringer ? Hr .
Henderson , jeg beder Dem venligst besvare hr . McMahons sprgsml .
<SPEAKER ID=262 NAME="Henderson">
Rdet nede til enstemmighed om en forordning og en resolution om det indre markeds funktion i forhold til den frie bevgelighed af varer blandt medlemsstaterne .
Parlamentet vil atter blive hrt om teksten i forordningen , da den er vsentligt forskellig fra den tekst , som Kommissionen oprindeligt foreslog .
Iflge forordningen skal Kommissionen anmode en medlemsstat om at handle inden for en fastlagt tidsfrist .
Medlemsstaten har derefter fem dage , hvor den enten kan beskrive , hvad den agter at gre , eller kan fremstte grunde til , at den ikke mener , at der er tale om en handelshindring .
Forordningen opretter ogs en informationsmekanisme , der skal holde alle medlemsstater informeret om eksisterende eller mulige handelshindringer samt om , hvad der gres for at fjerne disse .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg takker rdsformanden for det fyldestgrende svar .
Det glder mig , at det britiske formandskab har dmpet Kommissionens nidkrhed . Kommissionen nskede oprindeligt at f overdrevent store befjelser , hvilket ville have begrnset retten til at strejke og udfre lovlig fagforeningsvirksomhed .
Kan Rdet ikke give mig ret i , at der nu er tale om et mere fornuftigt kompromis , og at der utvivlsomt vil blive fremsat vellykkede forslag fra Europa-Parlamentet , nr den kommer med en udtalelse ?
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg har kendt hr . McMahon i en rrkke , og som sdvanlig er jeg enig i hans synspunkt .
Jeg tager med glde imod lyknskningerne vedrrende Rdets syn p denne sag .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi i forbindelse med en revideret udtalelse vil srge for , at foranstaltningerne ikke pvirker strejkeretten eller andre grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 17 .
<P>
Sprgsml nr . 18 af Gary Titley ( H-0537 / 98 ) :
<P>
Om : Problemer for arvtagere i EU
<P>
En af mine vlgere har fet testamenteret et bo efter en slgtning .
Han har fet at vide , at eftersom forskellige dele af boet befinder sig i henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige , m han flge de juridiske procedurer og afholde udgifterne til indhentning af eksekutorattest og fuldmagt i begge lande .
Hvilke forslag agter Rdet at fremstte for at sikre en harmonisering af retlige procedurer for fdsler , indgelse af gteskab og dd , sledes at det indre marked fremover vil kunne tjene Europas borgere fra vugge til grav ? Hr .
Henderson , jeg beder Dem venligst besvare hr . Titleys sprgsml .
<SPEAKER ID=266 NAME="Henderson">
Rdet har ingen planer om at harmonisere de gldende procedurer i EU ' s medlemsstater vedrrende arv af fast ejendom ved ddsfald .
I betragtning af de meget forskellige nationale arveretlige regler - specielt vedrrende familievrdier - og formaliteterne vedrrende udarbejdelse af testamenter samt procedurerne for administrering heraf , s ville de tekniske problemer i forbindelse med et sdant projekt vre enorme .
Det rede medlem har i denne forbindelse ogs spurgt til en eventuel harmonisering af retlige procedurer for fdsler , indgelse af gteskab og dd .
Jeg vil gre opmrksom p en konvention om jurisdiktion og anerkendelse og hndhvelse af domme i gteskabelige forhold , som Ministerrdet tilsluttede sig i slutningen af maj .
<P>
En vigtig fordel ved denne aftale er , at medlemsstaternes kendelser i skilsmissesager og lignende sager , herunder kendelser vedrrende brn i forbindelse med skilsmisser , generelt vil blive anerkendt i hele Den Europiske Union med et minimum af proceduremssige krav .
Hvis dette bliver fremmet yderligere gennem en regulering af skilsmisseretternes kompetence , s vil det kunne vre medvirkende til at undg den aktuelle forvirring i retssalene i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det fyldestgrende svar .
Efter at jeg formulerede dette sprgsml , har jeg indset , at problemet er langt mere omfattende , end jeg frst havde antaget .
En af fordelene ved det indre marked er , at folk nu kan besidde ejendomme overalt i Den Europiske Union .
Mange mennesker udnytter disse bestemmelser til at trkke sig tilbage til lande som f.eks. Spanien . Det drejer sig primrt om ldre mennesker , og nr de dr , s bliver deres familier fanget i et juridisk mareridt .
Jeg forstr , at det er umuligt at harmonisere retssystemer , men som rdsformanden sagde , s er vi netop blevet enige om en konvention om skilsmisser .
Jeg vil tro , at hvis vi kan hndtere skilsmisser , s kan vi ogs hndtere ddsfald .
Kunne princippet vedrrende den konventionelle skilsmisse , hvor der er en gensidig anerkendelse af medlemsstaternes retssystemer , ikke ogs finde anvendelse i dette tilflde ?
Jeg vil tro , et det bliver et strre problem .
Hvis vi skal bygge et folkets Europa , s m vi lse de basale problemer vedrrende fdsler , dd og indgelse af gteskab , sledes at det indre marked fremover vil kunne tjene borgerne fra vugge til grav .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er ikke overbevist om , at alle er enige i , at hvis vi kan hndtere skilsmisser , s kan vi ogs hndtere ddsfald .
Det er kompliceret nok at hndtere en skilsmisse .
Men jeg tror , at det rede medlem bringer et vigtigt emne p bane .
Efterhnden som Europa bliver et mere mobilt omrde og folk flytter fra en del af Den Europiske Union til en anden , s vil der i stigende grad opst problemer p grund af denne flytning af folk , specielt nr det drejer sig om mange mennesker - og tallet er stigende .
Jeg tror , at alle os i Det Forenede Kongerige har venner , der har trukket sig tilbage til Spanien eller Irland .
Jeg er sikker p , at alle medlemmerne fra de andre medlemsstater kan finde lignende eksempler , s jeg tror , at medlemmet bringer et vigtigt emne p bane .
I mit oprindelige svar forklarede jeg Rdets aktuelle holdning , men det vil vre klogt for os alle at overveje dette yderligere .
Under dette formandskab vil det rede medlem have bemrket , at de retlige og indre anliggender er blevet et livligt omrde , hvor der er sket mange ndringer , og hvor der er indledt mange fremtidige ndringer . Det er et omrde , hvor de personer , der har vret involveret i dette sprgsml , nsker at tnke sig om en ekstra gang , fordi der er behov for praktiske lsninger .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 19 af Marie-Paule Kestelijn-Sierens ( H-0540 / 98 ) :
<P>
Om : EU-sttteordningen for skolemlk
<P>
Kan Rdet forklare , hvorfor steriliseret sdmlk i henhold til artikel 2 i Rdets forordning 1842 / 83 som den eneste form for sdmlk er udelukket fra EUsttteordningen for skolemlk p trods af , at det er den eneste form for sdmlk , som slges i glasflasker ?
Er Rdet ikke enig i , at skoler , som af pdagogiske og miljmssige hensyn vlger at udlevere mlk i glasreturflasker , med urette forfordeles gennem denne sttteordning ? Hr .
Henderson , jeg beder Dem venligst besvare fru Kestelijn-Sierens ' sprgsml .
<SPEAKER ID=270 NAME="Henderson">
formand for Rdet . ( EN ) Steriliseret sdmlk og letmlk har ikke kunnet modtage sttte i henhold til EF ' s skolemlksordning , siden den blev indfrt i 1977 .
Da ordningen blev indfrt , tog man i forbindelse med listen over tilskudsberettigede produkter hjde for markedssituationen , tilgngelighed samt den type produkter , der faktisk blev leveret til skoler p davrende tidspunkt .
Listen er p medlemsstaternes opfordring blevet ndret i renes lb , men der har ikke vret nsker om at f tilfjet steriliseret mlk eller mlk uden smag . En medtagelse af sdanne produkter ville krve en ndring af Rdets forordning nr .
1842 / 83 eller af de detaljerede gennemfrelsesforordninger i Kommissionens forordning nr . 3392 / 93 , der indeholder hjemmel for en undtagelse for de anfrte former for varmebehandling .
<P>
Det overrasker mig , at steriliseret sdmlk i nogle medlemsstater er den eneste type mlk , der slges i glasflasker .
I Det Forenede Kongerige slges bde pasteuriseret mlk og UHT-mlk i glasflasker , mens steriliseret mlk ofte slges i plasticflasker .
Der er selvflgelig ingen sammenhng mellem beholdertypen og tilskudsberettigelse .
<SPEAKER ID=271 NAME="Kestelijn-Sierens">
Jeg takker formanden for Rdet for hans svar , men jeg har stadigvk det problem , at mellem en fjerdedel og halvdelen af alle skoler i Belgien tilbyder elverne mlk i glasflasker .
Det drejer sig om steriliseret sdmlk , der kun kan tilbydes i flasker af glas .
For at finde en lsning skal direktivet tilpasses , fordi steriliseret mlk udelukkes i direktivet .
Det betyder , at miljbevidste skoler ikke fr tilskud , fordi de anvender flasker af glas .
Jeg henstiller derfor om , at det pgldende direktiv tilpasses .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er s vant til at besvare sprgsml i det britiske parlament med et nej , at jeg undertiden finder det helt svrt at sige ja .
Jeg vil sige til det rede medlem , der stillede dette sprgsml , at det var et reelt emne , hun bragte p bane .
Hidtil har medlemsstaterne ikke anmodet om at f steriliseret mlk med p listen .
Som jeg forstr det , s udgr steriliseret mlk 5 % af markedet for flydende mlk i Den Europiske Union .
Hvis der er behov for en ndring af forordningen , s kunne den belgiske regering mske overveje at forelgge sagen for Kommissionen .
Hvis der er nogen logik i sagen , s vil der vre receptivitet i svaret
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 20 af Maj Theorin ( H-0541 / 98 ) :
<P>
Om : Forbindelserne mellem EU og Indien
<P>
Indien har foretaget fem atomprvesprngninger og dermed skabt ustabilitet i regionen .
Pakistan har p sin side bebudet ogs at ville gennemfre atomprvesprngninger .
Risikoen for en ny kernevbenoprusting , ikke blot regionalt , men ogs globalt , er benbar .
<P>
EU er en vigtig samarbejdspartner for Indien .
EU rder over politiske , konomiske og diplomatiske ressourcer . USA gr ind for sanktioner mod Indien .
Men ogs andre midler er mulige . Samarbejdsaftaler kan afbrydes , bistand indstilles og al eksport af vben eller vbendele forbydes .
<P>
EU har sledes mulighed for ikke blot i ord , men ogs i handling at kritisere Indien .
Hvilke foranstaltninger mener Rdet at EU br trffe ? Hr .
Henderson , jeg beder Dem venligst besvare fru Theorins sprgsml .
<SPEAKER ID=274 NAME="Henderson">
Det Europiske Rd gldede sig over konklusionerne fra mdet med udenrigsministrene fra P5-landene i Genve den 4. juni og fra mdet med udenrigsministrene fra G8-landene i London den 12. juni som positive bidrag til processen med at tilskynde Indien og Pakistan til at finde en konstruktiv lsning p de sprgsml , der skiller dem ad .
Rdet gldede sig ogs over nogle udenrigsministres beslutning den 12. juni om at oprette en ekspertgruppe for at fremme ikke-spredning af kernevben i Sydasien .
<P>
Rdet har tidligere opfordret Indien og Pakistan til hurtigst muligt at indlede en dialog om sprgsml vedrrende regional stabilitet og vedtage tillidsskabende foranstaltninger for at mindske spndingen . Rdet har endvidere opfordret de to lande til at ratificere den omfattende traktat om undladelse af atomprvesprnginger .
Flles forhandlinger om en traktat til nedbringelse af fissilt materiale krver streng kontrol med nuklearrelateret eksport og forpligter dem til ikke at samle eller opstille kernevben .
<P>
Medlemsstaterne har allerede arbejdet for en udskydelse i behandlingen af ln til Indien via Verdensbanken og andre internationale finansielle institutioner , og de vil undersge , hvorvidt det er tilrdeligt , at en international finansiel institution lner penge til Pakistan i lyset af de konomiske og finansielle omstndigheder .
Rdet har ogs bedt Kommissionen om at undersge , hvorvidt Indien og Pakistan fortsat er berettiget til at modtage tilskud under den generelle prferenceordning .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Det var jo en ordentlig liste over forslag , som man nsker gennemfrt , og isr fordmmelsen af Indien og Pakistan .
Der var imidlertid en foranstaltning , som ganske tydeligt manglede , nemlig at man var villig til at ivrkstte foranstaltninger vedrrende vbeneksport eller eksport af dele af vben til Indien og Pakistan .
<P>
Mlt i procent er Indien p det militre forskningsomrde efter USA det mest oprustede land , vi har i verden .
Indiens nye premierminister har foreslet en stigning p 100 % p fem r .
Det er alts en meget farlig situation , som vedrrer bde konventionelle vben og atomvben i denne region .
Det er en alvorlig situation , som krver reaktion og handling fra omverdenens side .
Men det er naturligvis ogs sdan , at de fem permanente atomvbenmagter m tage deres ansvar og opfylde de forpligtelser , de har lovet i ikke-spredningsaftalens artikel 6 , det vil sige serist forhandle sig frem til en reel atomvbennedrustning .
Ellers er der ingen aktioner , der bliver trovrdige .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for tillgssprgsmlet .
Det glder mig , at hun fandt det oprindelige svar rimeligt dkkende .
Hun var noget kritisk over for den manglende vbenembargo .
Jeg m sige , at der ikke er consensus i Rdet herfor .
Men selv hvis der var , s ville en embargo nppe vre effektiv , fordi Rusland i den aktuelle situation er den primre vbenleverandr til Indien .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg vil gerne sige , at jeg har vret meget glad for at tilbringe onsdag eftermiddag i selskab med hr . Henderson gennem de seneste seks mneder .
Jeg glder mig til det strigske formandskab .
<P>
Vil rdsformanden ikke give mig ret i , at den aktuelle situation forstrker behovet for , at de vestlige magter tager den farlige potentielle usikkerhed i denne region alvorligt , speciel i lyset af Indiens og Pakistans aktuelle Kashmir-problematik samt de fortsatte tvistigheder mellem Indien og Kina ?
Vi br derfor strbe efter et helt nyt politisk initiativ for at sikre strre stabilitet i regionen .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , at det er rart at arbejde sammen med en person , der er s let at stille tilfreds , og at jeg ser frem til fortsat at prve p at tilfredsstille ham i andre fora og ved andre lejligheder .
<P>
Han har ganske ret i , at de seneste begivenheder i Indien og Pakistan ger behovet for , at resten af verden gr ind i en dialog med disse to lande og de vrige nabolande for at forsge at skabe en stabilitet , der vil sikre , at det , der var et relativt lille problem , men som er vokset til et meget strre problem , ikke bliver et endnu strre problem fremover .
Det rede medlem gr ganske ret i at gre Rdet opmrksom p dette .
<P>
Hr. formand , inden jeg stter mig ned , vil jeg blot sige , at dette er enden p de seks mneder , hvor jeg har aflagt beretning til Parlamentet , og at det har vret en fornjelse at arbejde under Deres gemytlige , hflige og retfrdige formandskab .
Jeg undskylder , at luftfartsselskabernes flyveplaner ved en eller to lejligheder ikke har passet sammen med enten Parlamentets eller min tidsplan , hvilket har vret rsag til en afvigelse fra vores oprindelige planer .
Men jeg hber , at vi har net , hvad vi skulle , og jeg vil sige Dem mange tak for Deres formandskab .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
<P>
Mine damer og herrer , vi slutter nu med sprgetiden .
Sprgsml nr . 21-44 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Som hr . Henderson har ppeget , markerer mdet i dag afslutningen p disse seks mneders samarbejde med hensyn til sprgsml til Rdet .
Jeg vil gerne sige til hr . Henderson , at ikke kun hr .
Titley er tilfreds med at have delt nogle af disse eftermiddage med Dem , ogs dette formandskab , som har haft den re og tilfredstillelse at dele alle disse onsdag eftermiddage med Dem , vil give udtryk for sin taknemmelighed og tilfredshed og samtidig vil jeg oprigtigt nske Dem alt godt for fremtiden , idet jeg hber vi en dag vil stde p hinanden igen enten her eller et andet sted .
I et af de sidste sprgsml blev der gentagne gange sagt , at pensionister ofte rejser til Spanien . Hr .
Henderson , det er ogs rart at rejse til Spanien , fr man bliver pensioneret .
Jeg hber , at vi ogs kan mdes der .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=14>
Bekmpelse af skadelig skattekonkurrence ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0228 / 98 ) af Secchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om en pakke til tackling af skadelig skattekonkurrence i Den Europiske Union ( KOM ( 97 ) 0564 - C4-0333 / 98 ) .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Prsidiet opmrksom p ufuldstndigheder i teksten til den betnkning , som vi nu diskuterer .
Den tyske version og den svenske version indeholder 22 punkter .
Den engelske version indeholder derimod 35 punkter .
Vi finder det alle vigtigt , at vi i morgen ved , hvad det er , vi stemmer om .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Svensson .
Det noterer vi os .
Der vil blive taget hensyn til det , De har sagt .
Det kan jeg love Dem .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , det er faktisk logisk , at efter Den Europiske Monetre Union og i overensstemmelse med projektet om et fderalt Europa , pduttes vi alligevel lidt efter lidt ogs ensretningen , om vi vil det eller ej . Fr eller siden mtte harmoniseringen af skattesystemerne i medlemsstaterne komme p tale .
Jeg er derfor ogs bange for , at drftelserne i dag kun er frste akt i en lang historie .
Det pakkes ganske vist ind under overskriften  bekmpelse af skadelig skattekonkurrence  , men det kommer i virkeligheden ud p det samme : Langsomt , men meget systematisk overfres medlemsstaternes befjelser til et fderalt plan .
<P>
Nu er jeg ikke modstander af vidtgende europisk samrd og samarbejde , men jeg befinder mig som flamlnder ogs i en meget god position til at vre kritisk over for denne form for ensretning .
Flamlnderne har sledes erfaret , at de inden for den fderale belgiske stat ikke har mulighed for p f.eks. det sociale omrde eller med hensyn til skattetrykket p arbejde - nota bene for egen regning - at gennemfre den meget ndvendige nedsttelse af skatterne , fordi denne nedsttelse stder p veto fra den fderale partner i Vallonien .
<P>
Man kan sledes med rette og med god grund sprge om den hypotetisk skadelige skattekonkurrence , som man pstr at bekmpe - og som trods alt har en rkke fordele - om den i den sidste ende ikke er et mindre onde end den fderale enhedsplse , der truer med at erstatte den .
For jeg vil gerne minde om , at de store virksomheder og de store kapitalejere uden problemer kan forlade Den Europiske Union for at opn skattefordele , noget som den almindelige borger jo ikke kan .
<P>
Til sidst m jeg med lidt drlig samvittighed bemrke , at der i de europiske institutioner ogs tilkendes alle mulige skattefordele , som heller ikke eksisterer for de almindelige borgere i medlemsstaterne .
Den der vil harmonisere og ensrette skulle mske begynde med sig selv eller droppe sagen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , euroen har fet medlemsstaterne til at indse , at det er ndvendigt med en vis form for harmonisering af de direkte skatter .
Adfrdskodeksen mod skadelig skattekonkurrence fra 1. december sidste r er den frste skrift p vggen og forhbentlig kommer der ogs en aftale om beskatning af valutaudlndinges renteindtgter .
Ndvendigheden af disse initiativer er vi alle klar over .
Skattetrykket forskydes allerede siden 1980 fra mobile faktorer som kapital til den mindre mobile faktor arbejde .
Uden at denne tendens brydes , vil Europa ikke vre i stand til drastisk at nedbringe arbejdslsheden , der stadigvk ligger p 11 % .
<P>
Secchi-betnkningen erkender den nvnte ndvendighed om en vis harmonisering af de direkte skatter for at undg et kaplb mod bunden .
Meget imod min gruppes vilje er der imidlertid i nrvrende betnkning introduceret et nyt koncept , nemlig fordelagtig eller sund skattekonkurrence .
Det finder jeg er et meget forvirret koncept , der forudstter , at der ogs findes skattekonkurrence , der har gode samfundsmssige virkninger .
Det er ganske vist sdan , at der altid vil vre forskelle i beskatningen , og at disse forskelle vil skabe konkurrence .
I den henseende er skattekonkurrence uundgelig .
Men det er vanskeligt at indse , hvordan denne konkurrence kan vre til fordel for andre end dem , den omfatter .
Virkningen af disse skatteforskelle er i hvert fald , at der udves et konstant pres p regeringerne om at snke deres satser .
I det omfang skattekilden bliver mere mobil , er det vanskeligere at modst dette pres .
Resultatet viser sig dog sjldent at fre til skattelettelser , men snarere til , at skattetrykket forskydes til den mindst mobile kilde , nemlig arbejde .
Det er lige njagtigt det , vi har set i de forlbne r .
Det er en af grundene til den hje arbejdslshed i Europa .
<P>
Kre parlamentarikere fra hjre side af Parlamentet , var det ikke bedre frst at tnke sig om , inden der fremsttes s forvirrede begreber som skattekonkurrence .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , det indre marked har fejret sin femte fdselsdag , og som ordfreren lige har nvnt , vil den fremtidige euro gre det mere gennemsigtigt og effektivt .
Alle er imidlertid klar over , at det indre marked kun kan fungere godt , hvis der ud over fjernelsen af de klassiske forhindringer for den frie bevgelighed ogs fres en god konkurrencepolitik .
P dette omrde har Kommissionen vidtgende befjelser , og der reageres kraftigt mod uretmssig og konkurrenceforvridende adfrd fra virksomhederne .
Men desvrre rder Kommissionen ikke over det samme kraftige instrument , nr det drejer sig om at fjerne de skadelige virkninger af skattekonkurrencen .
S lnge dette ikke ndres , vil medlemsstaterne forstte med at overbyde hinanden med srlige regler for ikke-bosiddende , og virksomhedernes og privates skatteshopping vil ges .
<P>
Endvidere bliver faren for erosion i statsindtgterne reel , hvilket er meget uheldigt i en periode med budgetmssige balancevelser .
Til sidst vil , p trods af alle diskussioner om beskftigelse , tendensen i det forlbne tir mod at aflaste mobile faktorer til ulempe for de mindre mobile arbejdsfaktorer ikke kunne vendes .
Det er derfor godt , at Kommissionen har indgivet denne pakke , og at Rdet endelig har truffet beslutning om , at der skal ske noget .
Det blev understreget i Cardiff .
<P>
Det er en forsigtig begyndelse .
Der er fortsat ikke tale om harmonisering p nogen af de tre udvalgte prioritetsomrder , derfor begrnser man sig her og der til koordination .
Metoden i pakken hjlper Europa og medlemsstaterne fremad , men det er en meget minimal pakke , der kun indeholder tre produkter .
De indirekte skatter og grnsearbejdet lider ogs alvorligt under manglen p skattemssig harmonisering .
Den af Kommissionen fremsatte pakke er for os et udmrket politisk trk , men kun for s vidt det drejer sig om det frste skridt og p betingelse af , at flere flger , ogs med hensyn til beslutningstagningsproceduren .
For det kan vel ikke vre sdan , at medlemsstaterne opretholder enstemmighedsreglen og giver deres befolkning indtryk af , at de sikrer deres myndighed i skattesager , mens prcis den samme enstemmighedsregel forhindrer medlemsstaterne i at realisere den harmonisering , der er ndvendig for at modvirke den skadelige skattekonkurrence og erosionen i skatteindtgterne .
Med opretholdelsen af enstemmighedsreglen saver medlemsstaterne selv benene af den formelle indflydelses stol , som de s gerne klamrer sig til .
<P>
Hr. formand , inden jeg slutter af , har jeg tre sprgsml til kommissren .
For det frste , der er oprettet en adfrdsarbejdsgruppe , der skal give konkrete forhold indhold .
Hvordan er den demokratiske kontrol hermed ?
For det andet , er det Kommissionens intention at sl til lyd for en eller flere af disse foranstaltninger uden for OECD ?
For det tredje og til sidst , hr. formand , hvornr kan de smhandlende i grnseregionerne forvente , at momssatserne kommer til at ligge nrmere hinanden ?
Med lyknskninger til ordfreren .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil for det frste gerne lyknske ordfreren med hans betnkning .
Vi er enige i forslagene i Monti-pakken .
Den urlige konkurrence p omrdet for erhvervsbeskatning skal fjernes .
En konkurrence , der inden for fem r er kommet i stand med alle mulige skattemssige konstruktioner som medlemsstaterne udarbejder for at snuppe virksomheder fra hinanden .
Det er ogs ndvendigt med en ordning for opsparinger .
Der foretages allerede her og der beregninger af , hvor meget de nye regler vil indbringe de nationale kasser .
Vi skal dog ikke gre os nogen illusioner , fordi sparepengene ogs finder vej ud af Unionen .
Rdet bemrker med rette i sine konklusioner fra 1. december sidste r , at vi skal sikre de europiske finansmarkeders konkurrenceevne .
I den forbindelse tror jeg , at en lsreskat p 20 % eller derover vil vre kontraproduktiv .
Storsparerne vil utvivlsomt investere deres penge uden for Unionen .
<P>
Til sidst endnu et sprgsml til kommissren .
Jeg ved , at teksten til direktivet om skatteordningen for opsparinger ligger klar .
Hvornr forventer han , at dette direktiv vil trde i kraft , fordi mange borgere naturligvis er interesserede i dette emne .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , i betnkningen finder jeg kritikken af de skaldte skatteparadiser samt kravene om minimumsniveauer og om bankers informationspligt positivt .
Derimod er tanken om en mere generel skatteharmonisering urealistisk .
Det ville vre et alvorligt indgreb i de nationale parlamenters prrogativer og i borgernes ret til via valg at udforme deres lands skattepolitik .
Det kan desuden skade den statsfinansielle stabilitet .
Landene har s forskellige skattesystemer , at man samtidig ville blive tvunget til at harmonisere alle slags skatter .
Dette er politisk og praktisk umuligt og en virkelighedsfremmed id , som vi br opgive .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kollegers komplimenter til vores ordfrer , og jeg lyknsker ham for indholdet i hans betnkning , der ogs omfatter bemrkninger og kritik rettet mod Kommissionen , men som frst og fremmest sttter Kommissionen i dette modige indgreb i medlemsstaternes skattepolitik .
<P>
Navnlig nu , hvor Den konomiske og Monetre Union er trdt i kraft , er der ingen tvivl om , at man vil f svrt ved at fratage medlemsstaterne deres prrogative befjelser p skatteomrdet , nr man allerede har bervet dem det spillerum , de havde p det budgetpolitiske og valutapolitiske omrde - de vil helt sikkert gre modstand .
Denne aktion fra Kommissionens side har sledes brug for Parlamentets sttte , og jeg tror , at vores Parlament , der er drevet af en demokratisk tankegang , vil sttte Kommissionens aktion .
<P>
Lad os ikke glemme , at nsten alle medlemsstaterne , og isr de strste af dem , internt har skabt nogle oaser - ikke skatteparadiser , men oaser - hvor beskatningen p en mde er mindre hrd .
Disse oaser skaber s konkurrence , og dette konkurrencesystem forhindrer en sund og harmonisk administration af beskatningen , der kan give os de konomiske vkstresultater , vi nsker , ogs med hensyn til den konomiske fremgang .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det i vrigt er ndvendigt at bevare muligheden for at benytte sig af skatteinstrumentet og af skattelempelser , nr man har at gre med omrder , der har behov for at udvikle sig - det ser vi nogle meget vigtige eksempler p i Fllesskabet .
Dette skal fortsat vre muligt , ogs fordi f.eks. erhvervsbeskatningen kan give de omrder , der er i vanskeligheder , mulighed for at komme p omdrejningshjde med de andre omrder i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr . Secchi har med sin betnkning vist meget stor indflingsevne , hvilket ogs er srdeles ndvendigt i dette vanskelige sprgsml .
Men netop her vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi absolut ikke m lukke jnene for Den Europiske Unions konomiske og finansielle realitet .
Det er en kendsgerning , at den flles valuta , at euroen med alle de positive effekter ogs fr en politisk positiv bieffekt , nemlig at den bringer mere bevgelse ind i Den Europiske Unions samlede politik .
Mere bevgelse betyder for mig , at der ogs p skatteomrdet skal til at ske noget !
<P>
Det kommer ikke til at blive ved en koordinering .
Der m ndvendigvis komme en harmonisering , og det er der mange grunde til .
Jeg gr selv ind for , at vi skal bort fra princippet om enstemmighed .
Europa har brug for en vis koordinering , en bedre koordinering p det skattepolitiske omrde , og det har det netop , fordi vi i Den Europiske Union har at gre med de mest forskelligartede skattetryk ; vores arbejde belastes for meget .
I koncerner kan man skattemssigt kre p frihjul .
Sm og mellemstore virksomheder kan ikke vre med her .
I virkeligheden lever kun internationale skatterdgivningsfirmaer af disse margener .
<P>
Det , vi har brug for , er en bedre koordinering med henblik p at komme bort fra visse former for dobbelt- og flerdobbeltbeskatning .
Det m simpelthen ikke vre sledes , at vi i Europa , sledes som det er tilfldet i Belgien , har koordineringscentre , som yder koncerner eller koncerners datterselskaber betydelige ln , medens renterne deraf tilskrives uden for det pgldende land og igen andetsteds , sledes at de s godt som ikke beskattes , og hele skattesystemet i virkeligheden omgs .
Sdan m det ikke vre !
Det praktiseres overalt i Europa , og det m man se at komme bort fra .
Lige nu er det sledes , at vi kan benytte muligheden for en bedre harmonisering p dette omrde .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage en eneste af de overvejelser hr . Secchi har gjort sig , jeg sttter ham fuldt ud .
Jeg foretrkker at koncentrere mig om overvejelser om det tidspunkt , hvor vi europere er kommet s langt , at euroen er trdt i kraft .
<P>
Vi europere har fra nu af afstet fra muligheden for at devaluere vores valuta og sledes kunne genvinde den tabte konurrenceevne ved at skyde genvej .
Vi har ogs afstet fra at gre den monetre politik til et nationalt instrument til at stimulere beskftigelsen i Phillips-kurvens mest grundlggende forstand .
Vi har ligeledes afstet fra budgetpolitik ved at indg denne stabilitetspagt .
<P>
jeblikket er nu inde til at tackle problemet med skatteharmoniseringen , som endnu ikke er lst .
Og her har vi to modsatrettede opfattelser : n - Rdets - opfattelse , som er genert , forsagt og langsom , og en anden opfattelse , som er den , Kommissionen vil gre gldende .
<P>
Efter at have forsikret kommissren om min personlige sttte til de anstrengelser , han gr for at overvinde Rdets modstand , vil jeg gerne understrege nogle overvejelser om den pakke , der er fremlagt .
<P>
Med hensyn til skattekonkurrence er jeg fuldstndig enig i , at det indre marked med en flles valuta ikke er kompatibelt med skattefordele , der ndrer konkurrenceevnen .
Det ville vre belejligt , at Kommissionen , foruden afskrivningsregler , fradrag eller sttte til forskellige typer ln , tog hul p det vanskelige problem om statssttte .
<P>
Hvis der er noget , der er blevet talt om i dagene her op til topmdet i Cardiff , er det nogle af medlemslandenes nske om , at subsidiaritetsprincippet skal glde p tvrs , sledes at Kommissionen hverken kan kontrollere , revidere eller undersge den hjlp , der bevilges gennem offentlige midler .
Jeg ser ingen forskel p den hjlp , der kan gives over skattemssige fradrag , og den , der kan ydes over poster i de offentlige udgifter .
<P>
Med hensyn til afgifter p opsparinger deler jeg endvidere Kommissionens opfattelse af , at det er utleligt at ge beskatningen af produktionsfaktoren arbejdskraft og reducere beskatningen af produktionsfaktoren kapital , men jeg mener , at de foranstaltninger , der sttes i gang , og som vi er ved at undersge i jeblikket , er utilstrkkelige .
<P>
Selvom dette ikke er det rigtige jeblik at fremlgge det p , for jeg har ikke tid - tror jeg , at vi bliver ndt til at overveje , om modellen for mervrdi beregnet p forbrug , som vi har vedtaget p et andet tidspunkt , stadig er fyldestgrende .
<P>
Som afslutning , hr. kommissr , gentager jeg min sttte til bestrbelserne p at overvinde Rdets modstand mod at gennemfre den harmonisering , som vi europere har behov for i jeblikket .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , Monti-pakken er en god begyndelse til videregende koordination , og det det her drejer sig om er at finde en balance mellem politisk koordination og konkurrence .
Det er min opfattelse , at vi p en rkke politiske omrder ikke skal konkurrere helt ned til bunden , men at vi skal samarbejde .
I den henseende mener jeg derfor , at adfrdskodeksen med hensyn til selskabsskatten skal udarbejdes nrmere .
Sdan som den nu foreligger , er der for mange muligheder for omgelse , og hele sprgsmlet om momsen er forbiget i disse forslag . Det er beklageligt .
Jeg betragter det ikke som kommissr Montis skyld , men frst og fremmest som en sag , som Rdet endnu ikke tr g i lag med .
Det samme glder for de indirekte skatter , som f.eks. milj- og energi , for derved at undg , at beskatningen af arbejde , det er allerede nvnt her af flere kolleger , fortsat stiger .
Netop den gradvise afskaffelse af dobbeltbeskatning af arbejdsindtgter skal have hj prioritet .
Det laster jeg ikke kommissr Monti for , men Rdet .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , med indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union opstr der en hidtil ukendt gennemskuelighed , og dermed vil alle priser og omkostninger kunne sammenlignes fuldstndigt fra den ene medlemsstat til den anden .
Herigennem fr konkurrenceforvridende forskelle inden for flere omrder , som f.eks. miljafgifter , men naturligvis frst og fremmest p skatteomrdet en ny og get dimension .
<P>
Det indre marked er med sin fuldstndige liberalisering og bevgelsesfrihed ndt til at have fair konkurrencevilkr , da det ellers kan fre til omlgninger og omstruktureringer , som er i modstrid med den konomiske og sociale udligning .
Skadelig skattekonkurrence kan delgge de konomiske fordele ved det indre marked i de berrte stater og er i modstrid med Den konomiske og Monetre Unions logik .
<P>
Ret beset ville det at n frem til den grad af harmonisering af skatter og afgifter , som nu s mjsommeligt tilstrbes , have vret en vigtig forudstning for indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
I den henseende er jeg glad for hr . Secchis betnkning , som indeholder en meget klar og fornuftig stillingtagen til Kommissionens meddelelse .
Jeg mener , det er vigtigt at fastholde , at koordineringen af skatter og afgifter skal ske i form af en aflastning af faktoren arbejde , hvilket kan gre den til et vigtigt instrument til bekmpelse af arbejdslsheden i Europa .
At n frem til et kompromis mellem suvernitet p skatte- og afgiftsomrdet og get frivillig koordinering af den konomiske politik er et krav , som ingen stat , der vil , at det indre marked og Den konomiske og Monetre Union skal fungere , kan unddrage sig .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne , nu da det er blevet min tur , udtrykke en varm ros til vores kollega , Secchi , for et godt udfrt arbejde , der har vret specielt vanskeligt , idet det drejede sig om foretage indgreb i nationale , hvilket i visse tilflde vil sige nationalistiske privilegier .
<P>
Jeg foreslog selv i min betnkning om de europiske industriers konkurrenceevne en skatteharmonisering for at undg en anarkistisk konkurrence mellem medlemsstaterne og for at skabe gavnlige virkninger for virksomhedernes konkurrenceevne .
Jeg glder mig ogs over , at KOFIN-Rdet har vedtaget en kodeks for god adfrd inden for virksomhedsbeskatning .
Lige nu er der tale om reelle fremskridt , og det giver os mulighed for at nre et reelt hb for dette omrde .
<P>
Men der er dog visse punkter i hr . Secchis betnkning , der bekymrer mig noget og giver mig en del tvivl .
Jeg mener sledes , at det meget fordelagtige skn for en sammenkring - lavere beskatning og lavere arbejdslshed - er alt for optimistisk .
Fandtes der en s enkel lsning , ville der ikke lngere vre arbejdslshed i EU .
Samtidigt sttter jeg heller ikke en skattemssig dumpingpolitik , som ordfreren synes at antyde , idet den vil presse hen imod en negativ konkurrence mellem medlemsstaterne .
Til slut vil jeg gerne minde om , at skatteopkrvningen ogs frer til en omfordeling i samfundet som helhed . Uddannelse , forskning , sikkerhed og infrastrukturer kunne ikke vre tilgngelige for alle uden en skattepolitik , der gjorde kraftige offentlige indgreb mulige .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at jeg som medlem af Europa-Parlamentet og franskmand er overbevist om , at det er ndvendigt at harmonisere skattepolitikken i Unionen .
Vi m i vrigt have i baghovedet , at denne skattepolitik er et middel til at skabe et politisk EU , og at udelukkende et sdant kan legitimere en flles EUskattepolitik .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for et godt arbejde .
Betnkningen giver os en god anledning til at drfte de midler , som Unionen vil vlge som sine vben i kampen mod den usunde skattekonkurrence mellem medlemslandene .
Heterogenitet i de nationale skattesystemer og konkurrence som flge deraf frer til , at de vkst- og beskftigelsesmuligheder , som det indre marked tilbyder , ikke kan realiseres i deres fulde omfang .
<P>
Niveauet af arbejdsbeskatningen i de fleste af Unionens lande er den vrste hindring for lsningen af arbejdslshedsproblemet .
Jo hjere totalniveauet for arbejdskraftomkostningerne er , des hjere er normalt ogs arbejdslsheden .
Desvrre er harmoniseringen ikke net til denne sektor .
Det , som der hjst er sket p det nationale niveau , er en usmagelig behandling af beskatning af de udenlandske direktrers ln i forhold til andres samt anvendelse af options- og andre systemer , som sammen med en lav beskatning af kapitalindkomster frer til en get kapitalisering af produktionen og tilspidser arbejdslshedsproblemet .
<P>
Union har helt rigtigt grebet ind i den indirekte beskatning ved at sigte efter en harmonisering af bl.a. mervrdiafgifterne .
Til gengld kan beskatningen af f.eks. cigaretter , alkohol og biler variere ganske vsentligt fra land til land .
Nr Unionen nu sysler med fjernelsen af det skaldte tax free-system , har den glemt , at p den mde skabes der kun arbejdslshed og niveauforskellene i de indirekte skatter bevares .
<P>
En skatteparadis kan kun vre et land , hvis statsfinanser er i orden eller hvis socialsikkerhed ikke er udviklet til at vre tilstrkkelig .
Sdanne lande kan konkurrere med lave skatter .
Lande , som har et hjt beskatningsniveau og som desuden har vanskeligheder med at afbalancere budgettet , anvender til gengld en negativ skattekonkurrence , det vil sige de belaster befolkningen i deres eget land med hje srskatter .
At gribe ind i dette problem er mindst lige vigtigt som at gribe ind i den usunde skattekonkurrence .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg synes , at denne betnkning indeholder mange gode ting .
Jeg vil dog tage tre ting op , som ikke str der , men som jeg synes mske burde have stet der .
<P>
Det frste vedrrer den KOFIN-gruppe , som skal oprettes for at overvge anvendelsen af denne adfrdskodeks .
Dens mder er hemmelige .
Vedrrende dette synes jeg , at Parlamentet burde have udtalt , at vi mener , at mdeprotokollerne fra disse mder skal offentliggres s snart som muligt .
<P>
Det andet punkt , som jeg savner , findes i del to af programmet og vedrrer den informationspligt , som man diskuterer skal glde for bankerne i Unionen .
Det er sdan , at en meget almindelig mde at undg skat p i dag er at placere sin kapital i et andet land og derefter forholde skattemyndighederne i hjemlandet oplysninger om indkomster fra denne kapital .
Dette er et rent kriminelt skattesnyderi , som foregr i stor skala i Unionen i dag .
En meget enkel mde , hr. formand , at rette op p dette , er at bankerne plgges en pligt til at rapportere til myndighederne i kapitalejerens hjemland , at disse indtgter findes , og at de sledes kan beskattes .
Jeg synes , Parlamentet skulle have udtalt , at vi her hilser en sdan informationspligt velkommen .
<P>
Den tredje ting vedrrer indgrebene mod skatteparadiser .
Det er klart , at jeg ogs , ligesom ordfreren , hilser velkommen , at vi forsger at angribe dette problem i Unionen .
Jeg synes dog , at vi mske skulle have ppeget , at for at dette sprgsml skal f en definitiv lsning krves der en global aftale , da der ellers er risiko for , at kapitalejerne flytter deres kapital fra et af Unionens skatteparadiser til et skatteparadis uden for Unionen .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg har ikke stemt for Secchi-betnkningen i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og jeg vil ikke stemme for i plenum , fordi den foreslr en march p stedet , sdan at forst , at den reelt anbefaler ikke at respektere kravet om samtidighed i godkendelse af EU-direktiver om virksomhedsbeskatning og om beskatning af opsparing .
<P>
Det kan ikke vre et sprgsml om at stille sig tilfreds med en adfrdskodeks inden for virksomhedsbeskatning og igen at krve et direktiv om beskatning af opsparingsindtgter , s meget mere som den skadelige skattekonkurrence er langt vigtigere inden for virksomhedsbeskatning , end den er for beskatning af opsparing .
<P>
P sidstnvnte omrde blev mit ndringsforslag , der minder om , at det er ndvendigt at bevare EU ' s finansielle markeders konkurrenceevne p verdensplan , heldigvis vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvilket isr gldede og beroligede min kollega , Fayot , som ikke er her lngere , og som desvrre heller ikke var til stede i Udvalget til at stemme om dette ndringsforslag .
<P>
Secchi-betnkningen gr s langt som til totalt at kassere en synkronisering af lovgivningsprocessen for de forskellige bestanddele i den pakke , der blev vedtaget den 1. december sidste r af KOFIN-rdet .
Mit ndringsforslag , der gr det klart , at der ikke er nogen grund til at tage livet af den loyale skattekonkurrence i EU , blev forkastet lige som mit forslag , der fastslr , at det eneste motiv for en harmonisering br vre at fjerne de virkelige forvridninger , der reelt forstyrrer markedet , som f.eks. , nr vi taler om indirekte skatter , de alt for hje forbrugsskatter , der findes p vin i visse medlemsstater , og Monti er udmrket klar over , at der ikke er nogen grund til at tage initiativer til at aflive en nulafgift p dette omrde .
<P>
Secchi-betnkningen krver en fjernelse af skatteparadiser i det indre marked .
Ingen medlemsstater er et skatteparadis , snarere tvrtimod , men adskillige omrder , der har specielle relationer med visse medlemsstater , ssom Isle of Man og de nederlandske Antiller , for bare at nvne nogle , kan kvalificeres som skatteparadiser .
Disse vil der vre grund til at eliminere i det indre marked .
<P>
Det er i vrigt intellektuelt uvrdigt , hvis ikke ligefrem hyklerisk , at beskrive en utroligt social beskatningsmodel , som vi har i mit land , med rimelige momssatser og forbrugsafgifter , som et skatteparadis .
Modellen er en fordel for de lave indkomster , og den beskatter de hje indtgter hrdt . Hvad angr beskatning af opsparing behandler vi de ikke-fastboende , som man gr det i nabolandene , men vi afholder os heldigvis fra at konfiskere opsparingsindtgterne , indtgter der for rlige mennesker er fremkommet p grundlag af en indkomst , disse allerede som skatteydere har betalt skat af .
<P>
Beskatningen af arbejde i grnseomrderne er nvnt som et af de eksempler , der gr en skatteharmonisering ndvendig .
P dette omrde vil det vre tilstrkkeligt at srge for , at man respekterer princippet om , at man i ansttelseslandet samler indbetaling af sociale bidrag og beskatning af lnninger .
<P>
Jeg er bange for , at visse overdrivelser i betnkningen nppe vil bidrage til , at man kan gennemfre beslutningerne taget p KOFIN-rdets mde den 1. december under Luxembourgs formandskab , som det lykkedes at lsne blokeringen af processen for en harmonisering af den direkte beskatning , men som ikke skal vre offer for en march p stedet .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , jeg begynder ogs med at lyknske ordfreren , og jeg vil gerne sige , at jeg mener , at en vis konkurrence mellem landenes skattesystemer faktisk kan give get effektivitet og vre til fordel for forbrugerne .
Men det skal understreges , at de nuvrende forvridninger i skattesystemerne ogs kan bevirke , at vi ikke til fulde kan hste frugterne af de fordele , som det indre marked vil give for vkst og beskftigelse .
<P>
Derfor mener jeg , at det er ndvendigt at samordne de politikker , der mtte udgre en hindring for det indre markeds korrekte funktion .
Navnlig p skatteomrdet , idet man ikke m glemme , at en skattesamordning kan udgre et vigtigt instrument til gennemfrelse af de beskftigelsespolitiske retningslinjer ved at lette beskatningen af arbejdskraft .
<P>
Det er ndvendigt at vende logikken om , hvad angr beskatning af arbejdsmarkedet og de andre produktionsfaktorer , srlig kapital .
Som ordfreren s udmrket fremhver det , er skatten p arbejde steget 20 % mellem 1980 og 1995 , medens skatten p kapital er faldet med 10 % .
Det vil kun lykkes os at skabe beskftigelse , nr vi evner og fr politisk mod til at vende denne tendens .
<P>
Det er derfor srdeles vigtigt , at der vedtages en pakke af forslag , som medlemsstaterne kan tilslutte sig , og som f.eks. omfatter en adfrdskodeks for erhvervsbeskatning og stter nogle betingelser , der gr det muligt at nedstte skatten for dem , der skaber beskftigelse , ved en modsvarende nedbringelse af de sociale omkostninger , der ikke er ln .
<P>
Det er vigtigt at imdeg alle de uheldige flger af skadelig skattekonkurrence , s vi kan bekmpe arbejdslsheden med succes , og jeg understreger , at vi skal bevare en fordelagtig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne som et redskab til at ge den europiske konomis konkurrenceevne over for globaliseringens udfordringer
<SPEAKER ID=298 NAME="Sindal">
Hr. formand , der er sagt mange kloge ting i eftermiddags og i aften .
Jeg kunne godt tnke mig at se p det her ud fra en mere principiel synsvinkel .
For det frste vil jeg sige , at det er godt , vi tager det op , og jeg vil ogs nske kommissren til lykke med det fine resultat i Cardiff .
Rdet har ogs fulgt henstillingerne i det af Kommissionen fremsendte dokument .
For mig er der noget principielt i problemstillingerne .
Mit udgangspunkt er , at vi skal tage fat p skatteforhold , der er grnseoverskridende .
Det er her , vi har problemerne .
Vi havde et flot indlg af min kollega Gallagher fra Irland i eftermiddags , der til fulde illustrerede problemerne med erhvervsbeskatningen .
Jeg kan godt forst , at man er glad for at skabe arbejdspladser et sted , men jeg bryder mig ikke om , at de bare forsvinder fra et andet sted , idet der jo p denne mde hverken skabes arbejdspladser eller sker fremgang for Unionen .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil nvne , er miljskatter eller -afgifter .
Dette er ogs grnseoverskridende , ligesom erhvervsbeskatningen er det .
Her er det ogs ndvendigt , at vi har flles fodslag .
<P>
S har vi lige hrt fru Lulling og ogs hr . Fayot tidligere i dag tale om investeringsafkast , renter osv .
Hvad nytter det , vi bliver enige om , at renterne skal beskattes ens , hvis vi ikke kan finde renterne ?
Det er jo egentlig det , der er problemet : mangelen p offentlighed eller bankhemmeligheden .
<P>
S er der endelig det , der hedder punktafgifter p - som det ogs har vret nvnt tidligere - spiritus , vin , biler osv .
Det er ogs grnseoverskridende . Det er ogs en ting , vi m se p .
Hvad jeg ikke synes , vi skal tage fat p , det er personbeskatningen .
Det hrer ikke hjemme i virkelighedens verden p nuvrende tidspunkt .
For det samlede skattetryk er egentlig meget ens .
I nogle lande har man megen brugerbetaling , i andre lande som mit har man ikke megen brugerbetaling , men lgger man tingene sammen , s er det for over halvdelen af Unionens medlemmer stort set det samme skattetryk , der gr til velfrd og gr til velfrdsydelser .
<P>
Jeg vil meget henstille , at vi ser p virkelighedens verden og ogs opererer med en grad af frivillighed , nr vi skal gennemfre skattendringer i Unionen .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg begynder med at lyknske hr. kommissr Monti for den indsats , som han har ydet til fordel for skatteharmonisering , med de vanskeligheder , der er p et omrde , hvor der stadig skal vre enstemmighed i Rdet .
<P>
I vores politiske perspektiv ville det vre tiltrkkende , hvis der ikke var harmonisering , og markedet lste problemerne .
Men vi m vre realistiske , i vished om , at konomiernes bning og den stigende harmonisering af alle de vrige regler vil give en skattekonkurrence , der vil ende med at styrke den allerede alt for tunge beskatning af arbejdet .
<P>
Derfor , og fordi man ikke kan opn det hele p samme tid , m der lgges srlig vgt p indfrelsen af euroen , hvilket gr det ndvendigt at harmonisere beskatning af opsparing og renter , da det med den samme valuta er ligegyldigt , hvor pengene er placeret , f. eks. indsat i en bank , i det ene eller det andet land , hvor s naturligvis de lande med den laveste beskatning bliver stillet bedre , sledes at der m forventes pengeoverfrsler af denne rsag .
<P>
I en stadig mere ben verden standser risikoen for illoyal skattekonkurrence imidlertid ikke ved Europas grnser .
Den Europiske Union br derfor slutte geledderne og forlange minimumsregler p skatteomrdet fra tredjelande med den samme rimelighed , som den gr det p det sociale omrde og p miljomrdet , og alts undg lande uden for Europa .
<P>
Det er ogs derfor , og af endnu vgtigere grunde , at jeg er srdeles enig med ordfreren , hr . Secchi , om , at der m ske en hurtig fjernelse af skatteparadiserne inden for Den Europiske Union - sledes som det allerede er blevet nvnt - for at gre en ende p den ruinerende skattekonkurrence mellem medlemsstaterne , der hverken er forenelig med det indre marked eller med Fllesskabets nd .
<P>
Som sagt drejer det sig om paradiser , der hverken gavner de omrder eller de produkter , der har mest brug for sttte , og borgerne i EU kan ikke forst , at de stadig findes ; jeg kan i hvert fald ikke forklare det hjemme i Portugal .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , uensartetheden i skattesystemerne og disses indbyrdes konkurrencekonstellation har indflydelse p , at det ikke er muligt at styre den konomiske vkst i fuldt omfang til gavn for administration af beskftigelsen .
Skattekonkurrencen har desuden en generende virkning p bl.a. energi- og miljpolitikken .
De uensartede erhvervsskattesystemer tiltrkker storkoncerner dertil , hvor de behandles gunstigst , og dette forvrnger den frie konkurrence .
<P>
Det centrale problem er i stigende grad at rette beskatningen mod skaldte immobile faktorer , det vil sige arbejdskraften .
Af en eller anden grund forestiller man sig , at de beskftigende virksomheder er mere betalingsdygtige end f.eks. robotvirksomhederne , for deres beskatning i forhold til de sidstnvnte er urimelig .
Ved udviklingen af systemerne skal der tages fat p en udligning af den skve beskatning .
Minimumskravet er , at de beskftigende virksomheder skal st i en mindst lige s god situation som de automatiserede virksomheder .
Beskatningen skal alts overfres fra menneskesarbejdskraft dertil , hvor der er betalingsdygtighed .
Den nationale valutahandel og spekulation anses for at vre de mest profitable handler .
Det er uholdbart , at denne holdes uden for beskatningen .
Derfor skal Unionen i beskftigelsens navn snart klarlgge mulighederne for at g i retning af den skaldte Tobs skat .
P den mde vil det vre muligt at nedbringe beskatning af lnindkomst betydeligt .
<P>
De negative skatteparadiser skal selvflgelig ogs sttes p plads .
Hvorfor tillader vi i dag sorte huller i beskatningen i Europa ?
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Secchi for hans betnkning om dette vigtige emne .
Langsommelighed , mangel p politisk vilje og uduelighed har karakteriseret denne overordentlig vigtige  dossier  om skatteharmonisering .
<P>
Emnet er teknisk meget vanskeligt , og dets politiske flsomhed gr ikke situationen lettere .
Den enstemmighed , der krves i Rdet , bunder i , at de nationale parlamenter vil have det sidste ord i denne sag .
Og sknt jeg er klar over , at vi kun vanskeligt kommer videre , hvis vi fortstter ad denne vej , s er det rigtigt , at de nationale parlamenter netop opstod p grund af behovet for at faststte skatter , og det vil ikke blive let for dem blot at skulle ratificere beslutninger , der er taget i overnationale organer .
<P>
Men skabelsen af et indre marked , med fri bevgelighed for mennesker og kapital , har tydeligt vist , at skattepolitikken medfrer forvridninger af markedet , der ofte er dybt uretfrdige , skadelige og tilmed illoyale .
<P>
At samstemme disse forhold er sledes ekstremt vanskeligt og forklarer den langsommelighed og den mangel p politisk vilje , som jeg omtalte i begyndelsen .
Problemet er , at denne inerti er til ubodelig skade for beskatningen af arbejde og ogs hmmer de andre produktionsfaktorer , navnlig kapital .
Euroens ikrafttrden , der vil give det indre marked en hidtil ukendt gennemskuelighed , gr det uundgeligt at trffe afgrende forholdsregler , der for alvor vil tilnrme de forskellige beskatningssystemer til hinanden .
<P>
Hr. kommissr Monti har p dette omrde forsgt at tage nogle skridt i en positiv retning , men Rdet har desvrre begrnset det til nogle direkte skatter .
Kun erfaringen og resultaterne af det arbejde , som den ekspertgruppe , der er udnvnt af KOFIN , skal udfre , vil kunne give os vished om den politiske vilje p dette omrde .
Men dertil m dens arbejde ikke vre omgrdet af hemmelighedskrmmeri .
Sammen med andre forhold vil euroen gre det ndvendigt , at de forskellige politikker ogs p skatteomrdet kommer til at nrme sig hinanden
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">

Hr. formand , jeg vil gerne lyknske kommissr Monti med hans kamp for skatteharmoniseringen ved at fjerne skadelige barrierer , og min kollega Secchi for den udmrkede betnkning , som vil give os mulighed for bedre at udnytte fordelene ved det indre marked og mntunionen ved at fjerne de eksisterende skattemssige forvridninger , som i dag giver sig udslag i overflytning af opsparinger og investeringer - hvilket har en skadelig virkning p virksomhedernes konkurrenceevne - og som videreudvikler sig til et strre skattetryk for arbejdere , der ikke kan flytte .
<P>
Men jeg nsker at fremhve , at adfrdskodeksen klart omfatter muligheden for , at der i en medlemsstat skal kunne findes forskellige regler for beskatning , og de allesammen p lige fod skal vre underlagt den aktuelle proces til nedbrydning af skadelige forvridninger .
Denne nedbrydning af forvridningerne skal hverken anvendes til at begrnse subsidiaritetsprincippet eller til skattemssig konkurrence , som regionerne kan udvikle - i Spaniens tilflde Baskerlandet eller den selvstndige region Navarra , hvis forfatningsmssige position siger , at skattelove , der er vedtaget af Navarras regering , kun kan prves af den spanske forfatningsdomstol .
Respekten for de forskellige konkurrenceniveauer , der eksisterer i Den Europiske Union , styrker trovrdigheden af den igangvrende accelerationsproces for skatteharmonisering .
Denne proces diskriminerer ikke undigt fungerende skatteregler fra det statslige eller regionale organ , som har vedtaget dem , og tager sig udelukkende af , hvorvidt deres indhold er skadeligt for Unionen som helhed .
For skatteforskellene mellem de forskellige territorier er fordelagtige for borgerne som helhed i det omfang , de skyldes forskellige niveauer for offentlige udgifter hos de forskellige myndigheder , en bedre eller drligere hndtering af udgifterne eller en effektiv udnyttelse af de offentlige midler .
<P>
Derfor , fremad med harmoniseringen , lad os respektere subsidiaritetsprincippet , og lad os respektere de rsager , der ligger til grund for , at forskellige territorier kan have logiske forskelle i skattetrykket .
<SPEAKER ID=303 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg er meget imponeret over denne debat , der har vret indholdsrig og klar , og hvor vi er kommet ind p nogle meget tekniske emner , der dog vedrrer nogle politiske sprgsml , som er centrale for vores Europiske Unions mde at fungere p .
Jeg mener at kunne konstatere , at der om visse grundlggende emner er en meget bred enighed , der spnder over hele viften af politiske krfter i dette Parlament .
<P>
Jeg vil gerne rette en varm tak til hr .
Secchi for det glimrende stykke arbejde , han har udfrt med denne betnkning . Den kendetegnes af en realistisk og fornuftig stil og af en meget njagtig analyse af pakken med skatteforanstaltninger og af sprgsmlene i forbindelse med skadelig skattekonkurrence .
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at sige , at jeg beundrer den energi og den flid , med hvilken hr . Secchi resolut fulgte op p sin betnkning og fremlagde et forslag til betnkning om direktivforslaget om renter og royalties .
<P>
Som jeg sagde fr , er jeg meget imponeret over den brede enighed , der er p visse punkter . Et af disse punkter er sprgsmlet om kapital og arbejde .
Hr . Caudron har ret , der er ikke nogen ulselig forbindelse , men der er en grundlggende forbindelse , og en europisk beskftigelsespolitik vil ikke vre trovrdig , hvis den ikke ogs benytter sig af muligheden for en samordning af beskatningen med henblik p at modvirke den tendens , der er til en stadig strre erhvervsbeskatning .
Nr vi taler om kapital og arbejde , br det vre klart , at formlet selvflgelig ikke er at skade kapitalmarkederne .
Kapitalmarkederne er meget vigtige for den europiske konomis mde at fungere p samt for konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Kommissionen er derfor imod forslagene om skat p finansielle transaktioner - og det vil jeg gerne gentage her i aften . Disse forslag blev i vrigt fremsat af fru Moreau og hr .
Paasilinna . Vi mener ikke , at man skal hmme transaktionerne p kapitalmarkedet ved at beskatte disse transaktioner ; vi mener derimod , at man p et integreret kapitalmarked br indfre et ordinrt system til beskatning af kapitalindkomst .
Det er der ikke noget traumatisk ved ; det skal bare gres , og nr vi gr dette , skal vi huske , fru Lulling og fru Thyssen , at vi ikke m skade konkurrenceevnen p de europiske kapitalmarkeder .
Det er derfor , at vi gr os s stor en umage for at optrde i de internationale forsamlinger , ssom OCSE og G7 , og for at udvide principperne i adfrdskodeksen og i beskatningen af opsparing til ogs at glde for de tilhrende og associerede omrder .
<P>
Hr . Fayot sagde , at hvert eneste land er blevet et skatteparadis for de andre lande , og det er jeg enig med ham i .
Vi har derfor sat fokus p grnseoverskridende beskatning .
Som flere af Dem sagde , f.eks. fru Peijs , nsker vi at undg , at ineffektive stater ender med at ptvinge effektive stater deres skattebyrde .
Dette er rsagen til den fine skillelinje , vi operer med i bekmpelsen af skadelig skattekonkurrence , s vi ikke skrer alle over n kam , og s vi ikke rammer alle former for skattekonkurrence , ogs den loyale .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet har forstet vrdien af pakkens indfaldsvinkel , der bde omfatter virksomhederne og opsparingen , og jeg m sledes ogs tilfje , at vi med hensyn til erhvervsbeskatningen endda gik i gang fr .
Fru Lulling arbejder allerede p noget , der ikke er et direktiv , men en adfrdskodeks , som begynder at f sin virkning med hensyn til opsparingen . Jeg hber , at vi om ikke alt for lnge kan g i gang med direktivet .
Fru Kestelijn-Sierens spurgte i vrigt , hvornr artikel 12 i direktivforslaget om opsparing trder i kraft . Hun mener , at medlemsstaterne skal vedtage de omsatte love senest den 31. december 1999 , og at disse love skal trde i kraft den 1. januar 2001 .
<P>
Ordfreren Secchi og diverse talere har foreslet , at man skal g ud over det , som den nuvrende pakke dkker . Jeg er helt enig i det , som blandt andre fru Randzio-Plath og hr. von Wogau sagde .
Dette er nemlig kun en begyndelse . Jeg tror dog , at selvom denne pakke er beskeden , s har den alligevel ndret klimaet for skattedrftelserne i Europa radikalt .
Nu kan vi tale om dette emne med udsigt til at f succes .
For to r siden blev det , som De ved , regnet for at vre helt urealistisk .
Vi br g endnu lngere , nemlig fra en samordning til en omhyggelig harmonisering , og p dette punkt kunne vi se , at der var forskellige synspunkter . Dette er et af de f aspekter , hvor meningerne var delte , hvilket jeg finder helt naturligt , eftersom man har forskellige filosofiske og politiske opfattelser .
Nogle ser en fordel i tabet af den nationale suvernitet p skatteomrdet , mens andre frygter dette tab .
Vi har indtil videre arbejdet p at forbedre samordningen , s alle fr mulighed for at udve deres skattemssige suvernitet p den bedst mulige mde .
<P>
Fru Angelilli bemrkede , at man p fllesskabsplan skulle gre en indsats for at snke skattetrykket . Jeg er overbevist om , at dette er en opgave for de enkelte medlemsstater .
Jeg er ogs overbevist om , at det vil gavne deres konomier , og jeg tror , at samordningen af beskatningen - ved at lukke visse loopholes og fjerne visse muligheder for skatteflugt - gr det muligt for dem alle at snke de samlede gennemsnitssatser . Hr .
Formentini mindede om regionalpolitikkens ndvendighed . Adfrdskodeksen tager hjde for denne ndvendighed og udstter den i vrigt for visse kontrolprocesser .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte endnu en bemrkning .
Jeg var meget ked af , at jeg for to mneder siden mtte sige klart nej til dette Parlaments anmodning - der havde et bredt flertal bag sig - om p grundlag af en undersgelse at genoptage diskussionen om det toldfrie salg inden for Fllesskabet , men nr De nu s kraftigt har stttet denne pakke mod skadelig skattekonkurrence , m De kunne se , at det er fuldkommen selvmodsigende at g ind for denne pakke , hvis man samtidig nsker at holde liv i de skatteparadiser , som det toldfrie salg er .
<P>
Endelig var der mange , der gjorde opmrksom p , at euroen trkker i retning af en sdan harmonisering og en sdan samordning af beskatningen .
Her vil jeg gerne sige , at det ikke har vret tilfldet hidtil .
Lad os vre rlige - indtil videre har forberedelserne i forbindelse med euroen ikke gjort det muligt for finansministrene at koncentrere sig om samordningen af beskatningen , sdan som vi havde hbet , og vi er derfor p en mde get den forkerte vej .
Jeg tror dog , at euroens indfrelse ganske rigtigt vil fremme denne proces i fremtiden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg hrer til dem , der nsker at g bort fra regelen om enstemmighed ved skattesprgsml , ogs fordi det ville betyde , at Parlamentet kom til at spille en strre rolle i beslutningstagningen .
S vidt er vi desvrre ikke net endnu , men jeg vil gerne understrege , at det med det nre samarbejde mellem Parlamentet - navnlig Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik - og Kommissionen ogs under den aktuelle institutionsordning har vret muligt at f Parlamentets sttte - det kan De bevidne her i aften - og at give Parlementet den bedst mulige og den mest gennemskuelige information om det igangvrende arbejde .
Vi er sledes p en mde ved at skabe de betingelser , som jeg hber vil blive institutionaliseret fr eller senere .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for Deres sttte , og jeg vil gerne takke ordfreren , hr .
Secchi , endnu en gang . Jeg hber , at vi igen vil f lejlighed til at g i dybden med debatten om disse vanskelige , men vigtige emner .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Skattemssig behandling af motorkretjer , der overfres til en anden medlemsstat
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0217 / 98 ) af Watson for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om den skattemssige behandling af private motorkretjer , som overfres permanent til en anden medlemsstat i forbindelse med flytning , eller som benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den , hvori de er registreret ( KOM ( 98 ) 0030 - C4-0145 / 98-98 / 0025 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=306 NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske Dem med den glimrende nd , der hersker under aftenens forhandlinger samt med Deres afslappede og effektive mde at forvalte formandsposten p .
<P>
Der er ikke et eneste politisk sprgsml , der ikke starter eller slutter med beskatning .
I aften fremstter jeg et forslag om en betnkning om den skattemssige behandling af private motorkretjer , som overfres permanent fra en medlemsstat til en anden i forbindelse med flytning , eller som benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den , hvori de er registreret .
<P>
Der er to mlstninger med dette direktivforslag .
For det frste at ajourfre bestemmelserne i tidligere direktiver om henholdsvis afgiftsfritagelse ved indfrsel af kretjer fra en medlemsstat til en anden og afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indfrsel af personlige ejendele fra en medlemsstat .
For det andet at udvide disse bestemmelser til problemer , som er opstet i forbindelse med anvendelsen af de tidligere direktiver , og bringe dem i overensstemmelse med det indre marked og forventningerne med hensyn til fri bevgelighed .
<P>
Vi ved , at der findes hindringer for den fri bevgelighed for privatejede kretjer , ofte i form af dobbeltbeskatning .
Dette burde vre af interesse for parlamentsmedlemmerne , eftersom fri bevgelighed for personer er et kriterium for et vellykket valutaomrde med en flles valuta .
Den fri bevgelighed for personer vanskeliggres , nr der lgges hindringer i vejen for den fri bevgelighed for kretjer .
Kommissionens forslag br derfor hilses velkommen .
<P>
Generelt er afgifter p kretjer ikke genstand for harmoniseringsbestemmelser p fllesskabsplan .
Dette har frt til forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til afgiftsordningerne for kretjer .
Nrvrende direktivforslag fastlgger de grundlggende regler for beskatning af kretjer , nr privatpersoner flytter mellem medlemsstaterne .
<P>
Iflge bestemmelserne for det indre marked er det forbudt at anvende grnseformaliteter ved opkrvningen af afgifterne . Dette har frt til , at nogle medlemsstater har omlagt deres punktafgifter p motorkretjer til registreringsafgifter eller indfrt nye afgifter som kompensation for momsnedsttelsen .
Min betnkning har til forml at sikre , at der ikke er mulighed for dobbeltbeskatning .
De foreslede foranstaltninger dkker to brede kategorier .
For det frste foresls det , at medlemsstater ikke m lgge registreringsafgifter eller tilsvarende afgifter p kretjer , der fres med ind p dens omrde af privatpersoner , der flytter permanent .
<P>
For det andet er det , hvad angr midlertidige flytninger , meningen at sikre , at en person fortsat p tilfredsstillende vis har ret til at benytte et kretj midlertidigt i en anden medlemsstat end den , hvori han eller hun har bopl .
Vedkommende vil have ret til at benytte kretjet i op til seks mneder inden for enhver given 12-mneders periode .
De nye punkter omfatter strre frihed til at benytte lejede biler i en anden medlemsstat end den , hvori bilerne er registreret , og strre fleksibilitet for grnsearbejdere , der benytter kretjer , som stilles til rdighed af arbejdsgiveren .
<P>
Vi lgger ogs op til , at medlemsstaterne i hjere grad skal rdfre sig med hinanden i tilflde af uoverensstemmelse om en persons bopl .
Det er overraskende og mske deprimerende , at der ikke allerede eksisterer et tilfredsstillende samarbejde mellem de kompetente myndigheder .
<P>
Ud fra nrhedsprincippet er det hensigten at indfre et  flles regelst  for ikke-opkrvning af afgifter p motorkretjer ivisse tilflde med det forml at lette arbejdskraftens bevgelighed og forhindre dobbeltbeskatning .
<P>
Jeg har tre ndringsforslag til direktivforslaget .
De skal blot ses som oprydning .
De ndrer ikke p nogen mde karakteren eller vgten af Kommissionens forslag , men de er ment som et forsg p at styrke borgernes rettigheder .
Det frste ndringsforslag gr ud p , at et kretj , der skrottes eller destrueres , f.eks. efter en ulykke , ikke skal vre afgiftspligtigt .
Iflge det andet ndringsforslag skal borgerne , hvis der sker en overtrdelse af reglerne , have ret til at fjerne kretjet fra medlemsstaten uden at betale afgift .
Formlet med det tredje ndringsforslag er blot at bringe hele lovgivningen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 95 .
<P>
Mit vigtigste budskab til Parlamentet i aften er , at vi skal f medlemsstaterne til at holde op med at omg lovgivningen for det indre marked og misbruge den indre markeds nd ved at give gamle skatter nye navne .
Denne lovgivning vil sikre fri bevgelighed for biler og borgere i det indre marked , den vil hjlpe biludlejningsfirmaer , hvis grnseoverskridende aktiviteter er blevet straffet , ved at muliggre en bedre forvaltning af firmaernes biler , og den vil hjlpe forbrugeren ved at snke skatterne p biludlejning . Vores kollega hr .
Sindal talte under den foregende forhandling om betydningen af at se p grnseoverskridende skatter .
Dette er et lille skridt i den retning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at kun to ting er uundgelige i denne verden : dden og skatter .
Dden rammer os kun n gang .
Hensigten med dette forslag er , at vi skal kunne sige det samme om skattefar .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Ved frste jekast kan betnkningen fra vores kollega , Watson , godt synes meget teknisk .
Det er i vrigt tilstrkkeligt at se , hvor f talere , der har skrevet sig p , for at blive overbevist .
Men har man s overstet denne frste fornemmelse , mrker man meget hurtigt , at betnkningen berrer et yderst vigtigt punkt i EU-samarbejdet , nemlig den frie bevgelighed for varer og personer og disses sammenhng med visse skattemssige hindringer .
<P>
Selvom grnseformaliteterne faktisk forsvandt den 1. januar 1993 , har adskillige medlemsstater alligevel opfundet nye skatter , isr for turistkretjer .
Disse nye afgifter udgr i virkeligheden en dobbeltbeskatning , der gr stik imod vores principper .
Jeg glder mig derfor meget over forslagene i betnkningen fra vores kollega , hr . Watson .
Det er virkeligt vigtigt at lovgive p et s flsomt omrde og samtidigt gre alt for at fjerne de sidste hindringer for den frie bevgelighed .
Jeg vil derfor gerne rose ordfreren kraftigt .
Derefter vil jeg tilfje , at det har vret et vildspor her i aften p den ene side at debattere ndvendigheden af at harmonisere skattepolitikken p EUniveau , og p den anden at fortstte med at acceptere opkrvninger , der er i modstrid med en af motorerne og principperne i EU-samarbejdet .
<P>
Selvom jeg kan glde mig over denne tekst , s m jeg dog alligevel endnu en gang undre mig over , at det altid lader til at vre lettere at blive enige om materielle vrdier end om personer og personbeskatning .
Hr. kommissr , jeg har faktisk gennem de seneste uger mdt mange problemer med dobbeltbeskatning af lnmodtagere , der har klaget deres nd til mig , for at jeg kunne gribe ind og hjlpe dem med at lse indviklede situationer , der ofte var vanskelige .
Nr vi i morgen skal stemme om Watson-betnkningen vil de omtalte snesevis af sager give mig en bitter smag i munden , idet sagerne , p trods af de svar jeg har fet af Kommissionen , langt fra er lst .
<P>
Kre kolleger , EU bevger sig fremad , og det er jeg glad for , men jeg kan ikke lade vre med at tnke , at processen somme tider er en smule bagvendt .
Hvis viderebefordringen af varer efter dette direktiv og vores betnkning , vil kunne foreg med frre og frre hindringer , s kan man ikke sige det samme om den fri bevgelighed for personer .
Det er stadig meget vanskeligt - og det vil jeg gerne sige her i aften - at kunne arbejde frit , der hvor man finder et arbejde , og dt er heller ikke spor let , og det p trods af alle de underskrevne og ratificerede traktater og alle direktiverne .
Det er virkeligt meget beklageligt , for ikke at sige srgeligt .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , dette forslag til direktiv bringer den reelle frie bevgelig for personer et skridt nrmere , og i den henseende er det bestemt et led i den videre udbygning af Den Europiske Union , men jeg er enig med kollega Caudron i , at der kan gres meget mere p det omrde .
Selvom der siden januar 1993 ikke mere findes grnseformaliteter ved overfrsel af personbiler ved ndring af opholdsstedet eller ved midlertidigt brug i en anden medlemsstat , har ikke s f medlemsstater vist tilstrkkelig opfindsomhed med hensyn til at erstatte de bortfaldne grnseformaliteter og tilhrende skatter af en anden form for registreringsskat .
Denne opfindsomhed i medlemsstaterne fr med nrvrende forslag et passende svar .
P den ene side fremmes mobiliteten for personer i Den Europiske Union , mens man p den anden side forhindrer de mobile mennesker i at flytte sammen med deres elskede bil uden at betale ekstra skat , det kan vi ikke lngere tolerere .
Kommissionens forslag afregner derfor ogs med rette med denne praksis , der i virkeligheden ofte var en form for dobbeltbeskatning .
<P>
Min gruppe , hr. formand , sttter fuldt ud forslaget til direktiv , bde med hensyn til udgangspunkterne og de foreslede lsninger .
Vi stemmer derfor for forslaget .
Vi har ikke selv indgivet ndringsforslag , men vi sttter de ndringsforslag , som ordfreren har indgivet , og som vi alle har vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Ordfrerens ndringsforslag gr forslaget mere eksplicit p tre omrder og giver strre klarhed og retssikkerhed , og hvem kan vre imod det ?
<P>
Hr. formand , jeg gr ind for forslaget , men jeg vil gerne bemrke : Jeg hber , at italienerne , hr. kommissr - jeg ved ikke om De holder af fodbold - men jeg hber , at italienerne i kampen mod Camerun opnr lige s stor succes , som De har opnet i aften i kampen med Parlamentet .
<SPEAKER ID=309 NAME="Monti">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er meget lydhr over for fru Thyssens betragtning , og jeg tror , at det , vi ser i aften , er et tilflde af skadelig konkurrence mellem fjernsynsudsendelser og forhandlinger her i salen ; forhandlinger , der drejer sig om nogle meget vigtige emner , som f.eks. emnet for hr . Watsons betnkning .
Jeg vil gerne takke hr .
Watson og lyknske ham med det dokument , han har udfrdiget , og for de konklusioner , han har draget .
<P>
Hr . Watson betragter Kommissionens dokument som et logisk og fornuftigt forslag - og det er altid dejligt , nr sdanne adjektiver bliver brugt - der kan give Unionens borgere en strre bevgelighed .
Dette forslag er efter Kommissionens mening et vigtigt skridt mod et indre marked for ejerne og brugerne af private kretjer .
Vedtagelsen af dette forslag vil bidrage til at lse de problemer , der kan opst for dem , der flytter fra den ene medlemsstat til den anden , eller som nsker at benytte et kretj , der er indregistreret i deres hjemland , midlertidigt i en anden medlemsstat .
<P>
Jeg er helt enig i indholdet i ndringsforslag 1 og 2 .
Kommissionen er faktisk taknemmelig for disse forslag , og den vil gre , hvad den kan for at f dem vedtaget .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 3 , der nvnes i artikel 11 i forslaget , vil jeg blot gre opmrksom p , at artikel 95 i traktaten i sig selv allerede glder direkte for alle de nationale lovgivninger , uden at der er behov for yderligere angivelser .
Den direkte anvendelse af artikel 95 i traktaten stadfstes af Domstolens retspraksis , der efterhnden er slet grundigt fast , og jeg er derfor ked af at sige , at Kommissionen ikke kan godkende dette ndringsforslag .
For det andet ville indholdet i forslagets artikel 11 ikke ndres som flge af indfjelsen af en henvisning til artikel 95 .
Det kan derfor diskuteres , om dette forslag er hensigtsmssigt .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren endnu en gang og takke Dem , hr. formand .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg kan glde Dem med , at vores tjenestegrene just har oplyst , at Italien frer 1-0 - hvilket nu bliver bekrftet af kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Mobil og trdls kommunikation ( UMTS )
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0221 / 98 ) af Camisn Asensio for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om EuropaParlamentets og Rdets beslutning om koordineret indfrelse af mobil og trdls kommunikation ( UMTS ) i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 98 ) 0058 - C4-0144 / 98-98 / 0051 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=312 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , Parlamentet erklrede udtrykkeligt i sin beslutning den 29. januar om sprgsmlet om tredje generation af mobil kommunikation sin absolutte sttte til dette overordentligt interessante projekt : intet mindre end den globale landsbys nervesystem i det 21. rhundrede .
<P>
Det var en indiskutabel politisk impuls og forpligtelse - som vi nu hber bliver fornyet - over for forslaget til beslutning , som optager os i dag .
Det er i den retning vores 11 ndringsforslag , som praktisk talt blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , i gr .
Endvidere virker det logisk at udnytte GSM ' s succes til at garantere Europas frerskab inden for de avancerede teknologiers ramme og p de internationale markeder .
<P>
Af samme grund kunne man forvente et gensidigt samarbejde , der omfatter bde den berrte industrielle sektor og de offentlige myndigheder i et rligt forsg p at overvinde srlige prferencer med henblik p at opn en model for bne teknologier og net , idet vi gr bort fra ejerdesign orienteret imod at kontrollere bundne markeder , som i sidste ende vil vre ude af stand til at konkurrere ude i verden .
<P>
For at komme tidsnden i forkbet vil jeg gerne fremhve flgende aspekter : ETSI har allerede opnet vigtige fremskridt i normaliseringsprocessen , og teknologier for rivaliserende udstyr er allerede blevet kombineret .
Selvom der imidlertid stadig er meget at udrette , forventes det , at hastigheden for industriens teknologiske fremskridt vil vre s hj , at de frste kommercielle tjenester kan vre til rdighed i r 2002 .
<P>
Tiden er alts inde til at pbegynde bevillingen af licenser for at give operatrer og fabrikanter den uundvrlige og ndvendige juridiske sikkerhed for at kunne pbegynde de vigtige investeringer , som er ndvendige .
Dette forslag til beslutning faststter de ndvendige retningslinjer i overensstemmelse med direktivet om licenser og i samarbejde med CEPT .
<P>
Kort sagt , hr. kommissr , vi glder os over forslaget og mener , at det er fuldstndig tilladeligt at undlade at reservere adgangen til UMTS-licenser til nuvrende GSM / DCS-operatrer , ligesom de ikke skal udelukkes principielt .
I forslaget omtales udvlgelseskriterierne til licenser eller priserne for de frekvensspektre , som er genstand for licensen , ikke - eftersom det under alle omstndigheder ikke er mlet med forslaget - fordi medlemsstaternes frihed p dette omrde skal respekteres .
<P>
Vi er fortalere for ndvendigheden af en tilstrkkelig dkning i mindre befolkede omrder , ligesom vi ogs er fortalere for at tildele Kommissionen en mere relevant rolle i de internationale forhandlinger , idet den samtidig vil respektere medlemsstaternes rettigheder p omrdet for spektrumplanlgning .
<P>
Vi hber i hvert fald p Rdets gode vilje , hvilket vil medfre en hurtig vedtagelse af denne beslutning , eftersom vi skal huske , at vi befinder os i et globalt slagsml og str over for en ekstrem hastesag .
<P>
Med hensyn til de fremlagte ndringsforslag vil jeg gerne prcisere to ting : Der findes ikke nogen seris videnskabelig undersgelse , der godtgr farligheden ved brugen af retelefoner til mobil kommunikation , hvorfor det ville vre utilstedeligt at sprede undig social ngstelse ; og vi skal huske , at vi befinder os i en fuldstndig liberaliseret sektor - nemlig den europiske telekommunikationssektor .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at bede om Deres opmrksomhed .
Den kommende verdensradiokonference - WRC 99 - afholdes i anden halvdel af nste r .
P verdensniveau konkurrerer talrige af radiotelekommunikationssektorens applikationer om brugen af de knappe ressourcer , som det radioelektriske spektrum udgr . Disse applikationer er enormt vigtige for konomien , forbrugerene og endog for personsikkerheden .
P WRC vil der blive vedtaget beslutninger med lovmssigt indhold , som ogs kan pvirke de mobile bredbndede tjenester , det vil sige UMTSsektoren .
<P>
P WRC forhandler den Europiske Unions medlemsstater i eget navn efter forudgende koordination med 28 andre europiske lande , og der eksisterer derfor en klar ndvendighed af at udarbejde flleseuropiske holdninger .
Det er derfor p tide at finde samstemmighed i de europiske holdninger med henblik p WRC .
Hr. kommissr , jeg hber , at denne omstndighed ikke bliver glemt .
<SPEAKER ID=313 NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa-Kommissionens forslag om indfrelsen af UMTS i Europa drejer sig om en yderst vigtig teknologisk udvikling inden for trdls kommunikation . Det er et af de markeder , der har den strkeste vkst , og det er en sektor , hvor Europa har forstet at skaffe sig en konkurrencemssig fordel ved at indfre den flles GSM-standard fr USA .
Med hensyn til den nye UMTS-standard er der til gengld en strre global konvergens end for GSM , og her regner man navnlig med , at de amerikanske operatrer vil vre hurtige til at tage denne teknologi i brug , og at de sledes bliver vores konkurrenter p dette omrde lige fra frste frd .
<P>
Med indfrelsen af denne standard risikerer den europiske industri sledes at miste den srligt fordelagtige konkurrencesituation , som den befandt sig i med GSM . At forsinke indfrelsen af UMTS ville dog vre srdeles skadeligt for den europiske industri , da den s ville sakke bagud med hensyn til konkurrencen p dette felt .
<P>
Vi er sledes i stor udstrkning enige i Kommissionens forslag , og vi bifalder en hurtig tidsplan for indfrelsen af de nye tjenester . Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi opfordrer til at investere i udviklingen af terminaler , der er i overensstemmelse med den nye standard .
<P>
Der er to punkter , som jeg lgger srlig vgt p , og som er genstand for de ndringsforslag , der er blevet godkendt af ordfreren .
Det ene punkt er ikkeforskelsbehandlingen af de konkurrerende operatrer med hensyn til tildelingen af alle frekvenserne inden for spektrene 900 , 1800 og 1900 Mhz , s disse operatrer fr mulighed for bde at tilbyde GMS- og UMTS-tjenester , hvilket sikrer dkningen af byzonerne og landzonerne i en retfrdig konkurrencesituation .
Det andet punkt er den politiske sttte til Kommissionen , s den kan tilskynde medlemsstaterne til en tildeling og en tilrdighedsstillelse af de nye frekvenser til UMTS-tjenester .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har stor respekt for hr . Camisn Asensio og Kommissionen for den konstruktive mde , hvorp de har behandlet dette emne .
Kommissionen , og srligt kommissren er get meget effektivt til vrks og har fet industrien p en linje ved faststtelsen af en europisk standard for UMTS .
Forhbentlig kommer Europa herved til at indtage en frende stilling p verdensplan inden for mobil kommunikation .
Vksten i den mobile kommunikation er imponerende .
UMTS giver Europa mulighed for at gentage succesen med GSM .
UMTS giver mange muligheder for anvendelsen af multimedier , og det betyder reelt den traditionelle telefons endeligt .
Udviklingen af dette system kan endvidere skabe mange arbejdspladser .
Succesen er imidlertid kun mulig , hvis der p et tidligt tidspunkt opns klarhed om licensordningen og om de disponible kanaler .
Det har jeg to bemrkninger til .
<P>
Hr. formand , det er meget vigtigt , at man er meget omhyggelig ved valget af fordelingsnglen for de f frekvenser , der vil blive frigjort til UMTS .
Med henblik herp har jeg skriftligt anmodet Kommissionen om at ivrkstte en undersgelse af den bedste fordelingsngle .
Jeg mener , at kommissr Bangemann allerede i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har lovet at medvirke til denne undersgelse .
Jeg vil sprge kommissren om han kan bekrfte , at han nu vil gennemfre denne undersgelse .
En rkke medlemsstater , hvorunder Nederlandene , trffer nu forberedelser til en auktion af UMTS .
Jeg vil gerne vide fra kommissren , hvornr resultatet af en undersgelse kan forventes , fordi jeg tror , at det er vigtigt , at resultatet foreligger inden medlemsstaterne indtager deres positioner ved valget af en fordelingsngle .
<P>
Hr. formand , ud over valget af en fordelingsngle - nu kommer jeg til mit andet punkt - er det meget vigtigt , kollega Malerba har allerede nvnt det , at medlemsstaterne ved fordelingen af UMTS-frekvenser nje overholder principperne om transparens og ikke- diskrimination .
Det skal undgs , at operatrer , der nu fr en UMTS-tilladelse , fratages muligheden for at anvende GSM-og DCS-frekvenser til UMTS-tjenester .
Et sdant forbud skruer blot markedsvrdien for frekvenser i vejret og gr stik imod princippet om  spectrum efficiency  .
Der er med stort flertal vedtaget et ndringsforslag med dette indhold i Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg vil meget gerne vide fra kommissren , hvilke forholdsregler han vil trffe over for de medlemsstater , der ikke anvender princippet om ikke-diskrimination og alligevel indfrer et sdant forbud .
<P>
Hr. formand , UMTS vil i fremtiden vre af stor betydning for Europa .
Men lige i jeblikket er alarmnummer 112 ogs meget vigtig for borgerne , og anvendelsen af alarmnummer 112 i Den Europiske Union burde for lngst vre gennemfrt .
Jeg har flere gange gjort opmrksom p dette , og den 22. oktober sidste r stillede jeg et skriftligt sprgsml herom , som jeg gentog p plenarmdet .
Jeg vil vre kommissren taknemlig , hvis han vil skabe klarhed om flgende tre punkter .
I hvilke medlemsstater er alarmnummer 112 ikke indfrt , henholdsvis operationelt ? Hvad er grunden ?
For det andet , hvilke skridt vil kommissren tage for at srge for , at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser ?
For det tredje , ville det ikke vre nyttigt , hvis i det mindste personalet p alarmcentralerne kan kommunikere p de tre sprog , der skal beherskes over for brugerne af 112 i den pgldende medlemsstat ?
Jeg vil stte pris p et svar fra kommissren .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , GSM-systemet har givet europiske producenter en frende stilling i verden og har gjort det muligt for EU-landene at bygge et fuldt dkkende mobilnet .
Det har begrnsninger , det kan f.eks. ikke klare den hjhastighedsoverfring af multimedier , som krves for Internet via mobiltelefon , hvilket her blev konstateret - derfor UMTS .
<P>
Nu er det dog vigtigt , at bde EU og medlemsstaterne spiller en aktiv rolle for at fremme udviklingen af det nye system , s det bliver en lige s stor succes for Europa som GSM .
Det vil ganske vist sikkert vare flere r , fr de frste nye tjenester nr markedet , men det er helt rigtigt , som Kommissionen siger , at vi nu skal fastlgge den retslige ramme , s de enorme investeringer , der behves for udbygningen , kan foretages - strre investeringer end nogensinde tidligere .
<P>
Vi ved , at det er vigtigt , at medlemslandene gr ind for en flles standard og kan optrde samlet p nste mde , som International Telecommunications Union afholder til efterret , og hvor beslutningerne vil blive taget .
Kommissionen har jo ikke stemmeret der .
USA fremlgger mske fire standarder , som indebrer , at deres marked er splittet .
Vi behver en flles standard , for at vi skal f ens muligheder i hele Unionen .
<P>
Der er blevet talt en hel del om licensbevillingen .
Jeg hber , at andre lande kan gre som Storbritannien , som foregr med et godt eksempel og har planer om snart at begynde at bevilge licenser , s vi faktisk nr mlet om senest i r 2002 at tage det nye system i brug i henhold til Kommissionens tidstabel .
Licensbevillingen er ogs blevet debatteret her i dag .
Jeg synes , det er vigtigt , at man kigger p , hvilke konsortier , som vil stille krav om en licens , og at man ikke vlger nogen , som mangler kreditter og muligheder til at opbygge det .
I stedet kunne man overveje et royaltysystem , som s smt giver dem mulighed for at betale .
<P>
Det er ogs vigtigt med en ben proces , som blev betonet her .
Vi har en standard , derefter kan vi deles om patenterne .
Vi har brug for konkurrence om de bedste applikationer .
P den mde fr forbrugerne adgang til nye tjenester og nye produkter .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr Bangemann , kre kolleger , hvor tit har vi ikke allerede i forbindelse med telekommunikation talt om revolutionerende udviklinger !
Som s ofte passer denne konstatering ogs p den ndring , vi kan forvente i forbindelse med mobil og trdls kommunikation .
UMTS srger ikke blot for datarater med op til 2 megabit pr. sekund og en sprogkvalitet , som ligger p linje med ISDN-standarden .
UMTS etablerer endvidere et nyt marked for mobile multimediatjenester .
<P>
Men i den sammenhng bliver vi ndt til at tage hensyn til de vsentlige faktorer for succes .
Det glder sledes om at fordele de ndvendige frekvensspektre fornuftigt mellem dem , der driver nettene .
Til det samlede tekniske ressourceforbrug til UMTS kommer der store udgifter til investeringer , og alligevel nsker vi alle , at de endelige priser bliver s attraktive som mulig for kunderne .
Der skal derfor gres et forsg p at holde udgifterne til licensgebyrer , afgifter og andre udgifter p et s lavt niveau som muligt .
Ellers fr vi ikke tilfredsstillende markedsvilkr i Europa og vil p mellemlangt sigt pfre os selv enorme ulemper i konkurrencen .
<P>
Lad os da se p situationen i den internationale konkurrence .
Japan vil allerede i slutningen af 1999 tage de frste indledende trin af UMTS i brug .
Skulle disse indledende trin udvikle sig til de facto -standarder , ville de , der driver nettene p det indre marked , vre ndt til at orientere sig efter dem .
Vi bliver virkelig ndt at stte egne aktiviteter op mod denne risiko .
<P>
P den anden side - og det siger hr . Camisn Asensio i sin betnkning - kan Europa imidlertid overtage fringen p dette omrde bde teknologisk og strategisk .
Vores fordel er her netop samarbejdet om standardisering , som har stet sin prve og som skal tjene os som forbillede ogs p andre omrder af den tekniske lovgivning - jeg tnker her p busdirektivet .
<SPEAKER ID=317 NAME="Bangemann">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tak til ordfreren .
Vi har sammen med ham p meget kort tid kunnet udarbejde en meget vigtig foranstaltning - hovedsagelig i fllesskab og ud fra de samme grundtrk .
Jeg mener , at drftelsen i dag ogs har vist , at der ikke er forskellige holdninger hos Parlament og Kommission i disse principielle sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p , at vi for godt et halvt r siden , da vi sidste gang beskftigede os med UMTS , stadig var i den situation , at der endnu ikke var truffet nogen afgrelse i ETSI og at sagen var meget uoverskuelig - det er det mindste , man kan sige om det .
Men det er lykkedes i lbet af relativ kort tid med bred enighed blandt alle involverede at bringe denne ny standard for tredjegenerationen af den mobile kommunikation i stand .
Det er en meget betydningsfuld succes , som man slet ikke kan vurdere hjt nok .
<P>
I lbet af et halvt r har vi nu sat os denne ndvendige lovfstelse for , og jeg tror , at vi meget hurtigt nr frem til den konomiske udnyttelse , som i sidste instans naturligvis ikke lngere afhnger af de politiske myndigheders foranstaltninger , men dr skal aktrerne p markedet selv udnytte deres muligheder .
Jeg er imidlertid slet ikke i tvivl om , at den europiske industri i den sammehng kan bevare den frende position , som vi i mellemtiden har net med GSM , som jo ikke kun eksisterer p det europiske marked , men i hele verden .
<P>
Det er vi enige om .
Vi har ogs allerede ved forskellige lejligheder drftet detailsprgsml .
Jeg vil derfor ikke komme ind p detailsprgsmlene og kun endnu en gang gre opmrksom p , at vi ikke kan acceptere alle ndringsforslag .
Det skyldes til dels , at ndringsforslag gentager ting eller kommer ind p ting som f.eks. beskyttelse af sundheden , som vi allerede har behandlet tilstrkkeligt andetsteds og ikke behver at behandle endnu en gang i forbindelse med lovfstelsen af UMTS .
<P>
Vi accepterer i hvert fald syv ndringsforslag uden ndringer : 1 , 2 , 3 , 5 , 8 , 9 og 11 samt ndringsforsalg 7 i princippet og 6 delvis .
De resterende seks ndringsforslag kan vi ikke acceptere , men det er - som sagt - egentlig snarere detailsprgsml .
<P>
Og s nu de detailsprgsml , som hr. van Velzen endnu en gang har bragt p bane .
Det er altid en fornjelse at besvare disse sprgsml .
Det er nok ogs derfor , han stiller dem flere gange .
Jeg har allerede behandlet dem n gang i udvalget og ved en anden lejlighed .
Men jeg skal gerne komme ind p dem endnu en gang ogs i dag .
<P>
Med hensyn til bortauktioneringen af frekvenser har jeg for ikke s lnge siden allerede sagt i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , at det kun er en af metoderne , og naturligvis har vi samlet , kan og vil vi samle erfaringer .
Vi behver ikke at bestille en undersgelse af den grund , og vi vil inden lnge i en meddelelse foresl Parlamentet , hvorledes disse forskellige eksisterende muligheder kan udnyttes med henblik p at n frem til en fornuftig frekvenspolitik .
<P>
Vi er endvidere helt klar over , hr . Malerba , at radiokonferencerne er noget , vi skal vre meget opmrksomme p .
Det var allerede blevet vsentlig bedre ved den sidste sammenlignet med den forrige , og jeg er helt sikker p , at i forbindelse med konferencen til nste r vil afstemningen mellem medlemslandene og Kommissionen blive endnu bedre og at vi derfor kan ty til vrdifulde ressourcer .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 7 , som henviser til artikel 3 , stk .
4 - det har hr. van Velzen spurgt om endnu en gang - kan vi i princippet acceptere det .
Det str p den liste , jeg lste op for et jeblik siden .
Alligevel vil vi gerne tilfje ordene i harmoni med den bestende fllesskabsret for at gre opmrksom p forbindelsen til de nugldende retsforskrifter , navnlig direktivet om autorisation og direktivet om konkurrence i forbindelse med mobilradio .
<P>
ndringsforslag 6 , som vi delvis accepterer , skal med henvisningen til den gldende fllesskabsret vurderes p samme mde .
Vi er imidlertid af den mening , at en udtrykkelig henvisning til principperne om gennemskuelighed og ikkeforskelsbehandling ikke er ndvendig , da de entydigt indgr i fllesskabsretten .
Man kan ogs udtrykke noget overdrevent , og det bliver det ikke klarere af .
<P>
Ogs sprgsmlet om alarmopkald og omsttelsen af det har jeg allerede besvaret n gang , hr. van Velzen .
Med et blik p uret og den flgende debat vil jeg gerne give Dem denne opstilling .
Jeg har allerede n gang redegjort for det over for Dem , og jeg hber , De er indforstet med , at jeg ikke gentager det hele her endnu en gang .
Eller vil De gerne have , at jeg gr det ?
Det kan jeg gre , det er ikke noget problem for mig , men jeg synes , at der s mske bliver tale om spild af tid .
<P>
Hermed har jeg vist vret inde p de vsentlige sprgsml , som er blevet stillet .
Lige et par ord mere til slut om vores oplg .
Jeg kommer lige i tanker om , hr . Rbig , at der ikke er nogen risiko for , at vi eller de firmaer , der arbejder i Europa , kunne blive tvunget til at tilpasse sig japanske standarder .
Det er omvendt !
Alle de japanske standarder , vi til dato har fet kendskab til , og ogs reaktionerne fra det japanske ministerium for international handel og industri samt fra postministeriet viser , at Japan vil overtage den standard , vi eller ETSI vlger .
Det skyldes til dels , at vi under udarbejdelsen af standarderne kunne gre brug af japanske og ogs amerikanske firmaers medarbejde , s at det virkelig allerede i kimen er langt mere end en europisk standard .
<P>
Heraf kan De se , at vi har en god mulighed for ikke kun at gentage GSM-succesen , men mske endog for at overg den .
Vi vil i de fortsatte samtaler , navnlig med den amerikanske industri og den amerikanske administration , gre opmrksom p , at UMTS ikke er en tvungen standard , som Kommissionen eller Parlamentet og Rdet har foreslet , men at standarden , som altid i henhold til vores gode tradition er blevet udarbejdet af industrien .
Det er en standard , som alle kan , men ikke skal tilslutte sig .
Vi har ganske vist den bestemte politiske vilje til af hensyn til forbrugerne og af hensyn til et s ensartet marked som mulig og dermed frst og fremmest af hensyn til , at priserne skal vre overkommelige , at srge for , at en sdan standard s ogs finder det virkefelt , den fortjener .
Det vil sige , at alle indbydes til at benytte den , og gennem de dermed forbundne fordele skal de overbevises om , at de br benytte den .
Det er den gode politik , der har bragt os langt frem p dette omrde , og jeg takker for Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , kan De garantere , at vi kan pbegynde tildelingen af licenser til nste r ?
<SPEAKER ID=319 NAME="Bangemann">
Det afhnger naturligvis i frste omgang af , om vi fr nogen ansgninger . Det er ikke absolut ndvendigt .
Er det tilfldet , og har vi vedtaget det , der foreligger , er der ikke flere juridiske hindringer .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Transport af nukleart affald
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om transport af nukleart affald i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=322 NAME="Oreja">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer . Kommissionen modtog den 30. april oplysninger fra de franske myndigheder om , at man havde registreret et betydeligt antal tilflde , hvor vogntog med brndstoffer p vej mod genbehandlingsanlgget i Haag udviste en overskridelse af grnsen p 4 becquerel per kvadratcentimenter for ikke fastbundet betaforurening .
<P>
Da nogle af de pgldende vogntog kom fra nukleare elvrker i Tyskland , blev der hurtigt ivrksat mere detaljerede undersgelser , ikke kun af Frankrig , men ogs af Tyskland .
<P>
Kommissionen har bevaret kontakten til de kompetente franske og tyske myndigheder for at flge resultaterne af disse undersgelser , der endnu ikke er afsluttede .
Det er ndvendigt at erkende , at det frst og fremmest er medlemsstaterne , der har ansvaret for at hndhve Fllesskabets direktiver , og at Kommissionen ikke forsger at gribe ind for at ptage sig sin rolle som vogter over traktaterne , medmindre en medlemsstat ikke tager de forholdsregler , dette ansvar plgger den .
<P>
Den frste forholdsregel , de kompetente myndigheder tog , da den aktuelle situation blev kendt , bestod i jeblikkeligt at suspendere transporter af radioaktive brndstoffer fra atomkraftvrker , mens man ventede p en tilbundsgende undersgelse af situationen og p at vedtage relevante ekstra sikkerhedsforanstaltninger for at garantere en korrekt overholdelse af EU-lovgivningen p nationalt niveau .
<P>
Det fremgr klart af de resultater , vi nu har til rdighed , at hverken personale eller befolkningen har vret udsat for en strling , der overskrider de grnser , der er fastsat p EU-plan .
Faktisk ville enhver udsttelse som flge af en for stor forurening af vogntogene , kun svare til en lille overskridelse af de gldende grnsevrdier .
<P>
Vi kan derfor fastsl , at medlemsstaternes kompetente myndigheder reagerede ansvarligt for at rette op p situationen , s snart man blev klar over problemerne .
Kommissionen bevarer p sin side kontakten til de berrte medlemsstater .
Sprgsmlet har endvidere vret diskuteret p mdet den 18. maj i den permanente arbejdsgruppe for sikkerhed ved transport af radioaktivt materiale , og oplysningerne fra en analyse af situationen er blevet sendt til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen vil p nuvrende tidspunkt ikke foresl jeblikkelige ekstraforanstaltninger .
Dog vil man , som det allerede er blevet bemrket , hele tiden i de pgldende lande overveje tiltag , der skal sikre en korrekt overholdelse af EU ' s lovgivning .
Endvidere studerer Kommissionen de forhold , der ligger til grund for den konstaterede situation , ogs selvom de korrigerende aktiviteter ser ud til at vre blevet igangsat jeblikkeligt .
<P>
Derfor har Kommissionen planer om , nr den har modtaget samtlige resultater fra undersgelserne udfrt p nationalt plan , meget hurtigt at foretage en samlet undersgelse af situationen , ikke blot i Frankrig og Tyskland , men i alle de medlemsstater , der kan tnkes at ville blive berrt .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , i den sidste tid er det faktisk get op for offentligheden , at ikke kun vi sveder , nr vi arbejder her , men at ogs atombrndstoftransportbeholdere sveder .
Det , at atombrndstoftransportbeholdere sveder , indebrer faktisk en risiko for mennesker .
De sagde , at der bestemt ingen risiko var .
Det er ikke helt rigtigt .
Nr de hot spots , hvor denne sved koncentreres , kommer i berring med dele af det menneskelige legeme , udsttes disse mennesker for en risiko .
Der er jo nogle , der arbejder der , og andre overvger disse atombrndstoftransportbeholdere .
De sveder i vrigt ikke , fordi de overvges .
Ergo er der en reel risiko .
<P>
Det mrkelige ved hele denne historie er imidlertid , at offentligheden frst nu har hrt , at atombrndstoftransportbeholdere sveder , men de , der str bag , har vidst det i lang tid og mlt det for lnge siden .
Nu sprger jeg Dem , hr. kommissr : De hedder da ikke Hase !
De har en stende arbejdsgruppe .
De drfter transporterne !
Det er et fllesskab , der har aflagt troskabsed , med informationssammenhnge .
Meget kan jeg forestille mig , men at intet af det , der blev mlt af driftsselskaberne , kom ud , eller at COGEMA har installeret ekstra udstyr , for at de varer , der kommer tilbage , bliver renset p forhnd , alt det vidste Kommissionen ikke noget om ?
Nej , mske skulle jeg alligevel kalde Dem Hase !
Dt kan jeg simpelthen ikke forestille mig .
<P>
Derfor vil jeg gerne have nje besked om flgende : Hvad vidste Kommissionen hvornr ?
Nr jeg ser p Deres nye meddelelse om arbejdet i denne stende arbejdsgruppe , formuleres det meget vagt deri , at der ikke skulle vre nogen risiko , for antallet af episoder og uheld var lavt og flgerne begrnsede .
Jeg vil gerne have at vide , hvad for uheld og episoder det var med atombrndstoftransportbeholdere ?
Jeg mener , at den afgrende brist i sikkerheden netop er her .
Der var benbart nogle , der vidste noget , men som ikke lod denne viden g videre til offentligheden .
<P>
S rejser der sig naturligvis ogs helt konkret det sprgsml : Hvis en sdan viden fandtes , hvad gjorde de politisk ansvarlige s ved den ?
Lod de bevidst hnt om denne viden , og hvilke konsekvenser fr det for dem nu ?
Det kan ikke vre rigtigt , at De lader , som om Kommissionen pludselig nede frem til den erkendelse i maj lige som jomfruen fik et barn .
<P>
Hvad nu navnlig industrien angr : Da der for tiden er visse bestsellere i omlb , har jeg ikke srlig lyst til at citere Lenin , men udsagnet om , at tillid er godt , kontrol er bedre , passer i dette tilflde glimrende , fordi tilslring af sikkerhedsproblemer og uheld netop i atomindustrien str p dagsordenen .
For jeblikket er atomindustrien , som i revis har vidst , at atombrndstoftransportbeholdere sveder , ikke lngere en samtalepartner , jeg kan have tillid til .
Jeg krver af Kommissionen , at den sikrer , at der i tilflde af grnseoverskridende transport af radioaktivt affald indfres kontrolforanstaltninger , ensartede standarder og anmeldelsespligt ved grnserne .
<P>
I sidste instans er det jo et nyt eksempel p , at der ikke eksisterer en absolut sikker endelig oplagring af atomaffald .
Det bliver skubbet frem og tilbage over grnserne .
Jeg krver af Kommissionen , at den griber ind af hensyn til borgerne og ikke bliver medskyldig i en atomindustri , som prver p at fre energipolitik imod et flertal i den europiske befolkning !
Det bygger p sand og er en kolos p lerfdder .
Derfor kan jeg slet ikke forst , at der i Deres meddelelse , som jeg netop har citeret fra , om det vigtige aktionsfelt siges , at sprgsmlet om sikkerhed ikke drftes ud fra synsvinklen risici og befolkningens ngstelse , men alene ud fra synsvinklen : Hvorledes kan vi skabe flere arbejdspladser ?
Nej , Kommissionen skal tjene borgerne og ikke enkelte industrier !
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Tillad mig at forsge at kle sagerne en smule ned .
Jeg hilser kommissrens redegrelse velkommen .
Det drejer sig om en industri , der er meget lovreguleret , en af de mest lovregulerede industrier i Europa , og det er vrd at bemrke , at i modstning til hvad min kollega sagde , s blev indeslutningen i disse transportbeholdere ikke brudt .
Vi taler om en mindre grad af overfladekontaminering , og jeg vil opfordre til , at vi ikke lader denne sag komme ud af proportioner .
Ved at skabe bekymring , forvrrer vi offentlighedens frygt for disse sager i urimelig grad .
Det er sandt , at hvis en industri er meget lovreguleret , s har den pligt til at informere offentligheden svel som myndighederne , og den br vre som Csars hustru , det vil sige hvet over kritik , og den br gre , hvad den kan for at informere offentligheden om situationen .
<P>
Sdan som jeg forstr det , s er der givet udtryk for beklagelse og anger fra forsyningsselskaberne i Tyskland og transportorganisationen .
Sknt de , som jeg ser det , ikke brd oplysningsreglerne , for kontamineringsniveauet var ikke srlig hjt - og jeg glder mig over , at kommissren understregede dette - s ville det ikke desto mindre have vret bedre , hvis alle oplysninger var blevet offentliggjort , fordi mere information , ikke mindre , er godt med henblik p at genskabe og opbygge den offentlige tillid til den nukleare industri .
<P>
Jeg vil gerne nvne BNFL-virksomheden ved Sellafield i Det Forenede Kongerige som en industri , der er get s vidt med gennemsigtighed og benhed , at Sellafield-anlgget nrmest er blevet en turistattraktion .
Det ser jeg som en stor prstation og et skridt i den rigtige retning .
<P>
Det virkelige sprgsml er : var det farligt for offentligheden ? Nej .
Var det farligt for operatrerne og det personale , der var involveret ?
Det tror jeg ikke .
Kan vi lre noget af det ?
Ja - der er brug for strre benhed .
Det er et nyttigt resultat af denne velse .
Men lad os frst og fremmest ikke blive alt for ivrige efter at ringe med alarmklokkerne .
Andre industrier har langt strre problemer , der ikke fr nr samme opmrksomhed som noget , der har med ordet  nuklear  at gre .
Det finder jeg beklageligt .
S jeg hilser redegrelsen velkommen og hber , at tingene ikke kommer ud af proportioner .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg finder kommissr Orejas svar meget utilfredsstillende .
Han siger : Vi vil ikke i jeblikket trffe supplerende forholdsregler og det p trods af , at to medlemsstater , Frankrig og Tyskland , har indfrt totalforbud mod transport af nukleart affald .
S siger Kommissionen : Vi foretager os intet p trods af , at der er tretten andre medlemsstater , hvoraf nogle konfronteres med lignende problemer .
Kig engang p det vi alle sammen anmoder om i den flles beslutning , der ligger foran Dem .
Jeg skal ikke opsummere alt det , vi anmoder Kommissionen om for at forbedre situationen , for s bruger jeg al min taletid .
Men kig engang p punkt 4 , 7 , 8 , 11 osv .
Sprgsml , som vi krver svar p fra Kommissionen .
Kan vi mske f svar p det ?
Sprgsml , som vi fremstter i en flles beslutning . Det er op til Kommissionen at tage fat i problemet .
<P>
Jeg m sige : Det er en skandale , at der er givet s lidt information om denne transport og de dertil knyttede risici for sundheden .
Jeg har allerede nvnt , at to medlemsstater har standset transporterne , men ogs Nederlandene skal gre dette .
For nu viser det sig pludseligt , at centralerne i Borselen og Dodewaard , i mit eget land , transporterer deres affald til La Hague og Sellafield med de samme risici .
De tnder , som det nukleare affald transporteres i , viser sig at have et alt for stort strlings- og forureningsniveau .
Derfor skal ogs transporten i mit land , i Nederlandene , stoppes s lnge der ikke er mere klarhed .
Men det er ikke nok , hr. formand , det giver anledning til store bekymringer , at der s lnge er tiet om disse forhold .
Det er derfor meget vigtigt , at der kommer mere benhed og kontrol med transporten af nukleart affald .
Kommissionen skal s hurtigt som muligt prsentere en plan herom og forelgge den for vores udvalg .
Nr havbunden i nrheden af Sellafield er fuld af nukleart affald , og duerne omkring oparbejdningsfabrikken iflge tysk lov skal betragtes som forurenede med radioaktivt affald , s mener jeg , at en diskussion er mere end ndvendig .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg kan ikke tale om transport af nukleart affald uden at tale om Sellafield , som hr . Chichester har nvnt .
De daglige udledninger fra atomkraftvrket ved Sellafield sknnes nu at vre p 9 millioner t nukleart affald .
BNFL ' s ansgning for nylig til den britiske regering om gede udledninger er nu endnu en ubehagelig episode i den fortsatte saga om atomkraftvrkerne Sellafield og Thorp .
<P>
Jeg finder bemrkningerne fra en videnskabsmand ved navn Dr . Sue Lon - der er BNFL ' s drifts- og teknologidirektr - om , at Det Forenede Kongeriges sikkerhedsstatistik kan tle en grundig kontrol , temmelig usmagelige .
Hvis BNFL havde en sdan frsteklasses statistik vedrrende sundhed og sikkerhed , hvorfor har hummerne i nogle omrder af stkysten s et forureningsniveau der er 247 gange strre end i 1993 ?
M jeg fortlle de eksperter , som hr . Chichester har nvnt , og som siger , at industrien er meget lovreguleret , at Titanic var det mest lovregulerede skib i verden , men det sank alligevel .
Hvis Sellafield synker , s gr vi alle ned med det .
Hvis den britiske nukleare industri er en sdan mnsterprofession , hvorfor vil BNFL s ikke lade Europa-Kommissionen foretage en uafhngig evaluering af dens drift og den bemyndigelse , som stammer fra EURATOM-traktaten ?
Kommentarerne fra BNFLdirektren nrmer sig det ejendommelige .
<P>
I lyset af det faktum , at Dounreay-atomkraftvrket nu bliver lukket p grund af den sundhedsfare , som driften udgr for offentligheden , s m man ikke bruge Det irske Hav til dumpning af nukleart affaldsmateriale fra Sellafield-atomkraftvrket .
Ubestridte statistikker viser tydeligt en markant stigning i mngden af nukleare materialer i tang i Irland efter opfrelsen af Thorp-vrket .
Det blev bemrket af strlingsbeskyttelsesinstituttet i Irland i 1994 , prcist t r efter at briterne gav BNFL den licens , der er grunden til det miljmssige rod , vi str med i dag .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg ser , at den tidligere taler har lrt at lse , men han har ikke lrt at holde op med at lse .
<P>
Vi har for nylig fet beviser for , hvordan Pakistan og Indien ved hjlp af smugling , tyveri og bestikkelse har skaffet sig adgang til materialer til fremstilling af en nuklear bombe .
Jeg pstr ikke , at et kernekraftvrk er en nuklear bombe , men kernekraftlobbyer i Europa anvender den samme hemmeligholdelse og officielle lgne , som har vret typisk for nye kernevbennationer , mens de er i gang med at anskaffe bomben .
Jeg ville gerne nske , at europerne kunne stole p dem , som driver kernekraftvrker , s kernekraftvrkerne ikke vil udgre risici for befolkningen .
<P>
Det basale problem er , at der produceres brugt brndstof i kernekraftvrker .
Det er et slutsprodukt , som der ikke findes et opbevaringssted til .
Derfor skal det transporteres frem og tilbage , og det er muligt , at alt det i Europa brugte nukleare brndstof i dag ligger p et forkert sted med hensyn til slutdeponering , og at alt endnu en gang skal transporteres frem og tilbage .
Derfor skal der krves hurtige foranstaltninger fra Kommissionen , s at det efterhnden bliver muligt at slutdeponere nukleart affald .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , det ville have kldt Kommissionen , om den havde lst sine egne papirer , f.eks. meddelelsen af 3.4.1996 , KOM ( 96 ) 11 .
Allerede deri str der ordret , at der fra ydersiden af beholderen - kaldet atombrndstoftransportbeholder - sker en kontamination i vandet .
De har alts vidst det allerede siden 1996 , og nu vil de her erklre os for ubegavede og hvde , at de frst har vidst det siden april !
Der findes for vrigt et working paper nr . 4 fra den tekniske komit 996 6 96 , hvori der allerede blev stillet detaljerede forslag om dette emne , og de indgik dernst i AIO ' s safety series , der igen arbejder tt sammen med den tekniske komit .
<P>
Nr De nu her fortller os , at grnsevrdierne kun er blevet overskredet i ringe grad , bliver jeg ndt til at sprge Dem , om De anser os for at vre helt ndssvage ?
Vi har grnsevrdier p 4 becquerel / cm2 , og i mellemtiden har vi mlt kontaminationer p 50 000 becquerel .
De har nemlig bare ventet s lnge i hb om , at industrien lser problemet .
Men kontaminationen har vret stadig stigende .
Den er ikke blevet reduceret , men get fra r til r !
Det er det frste punkt .
<P>
For det andet er det jo overhovedet ikke blevet konstateret endnu , om kontaminationen sker i forbindelse med plsningen i vandbassinet .
For i vandbassinet skulle der jo ogs vre andre isotoper end cobalt og caesium .
Men indtil nu har vi kun fundet cobalt og caesium .
Hvorledes forholder det sig med de vrige isotoper ?
Det kunne jo ogs have helt andre rsager . De er ikke p nogen mde blevet konstateret eller undersgt .
<P>
Dernst vil jeg gerne , for at genopfriske Deres hukommelse , lse et stykke op for Dem af Euratom-diretivet , nemlig artikel 3 i direktivet 92 / 3 / Euratom .
Her str der eksplicit :  De forsendelsesoperationer , der er ndvendige for overfrslen , skal vre i overensstemmelse med EF-bestemmelserne og de nationale bestemmelser samt med de internationale aftaler , der glder for transport af radioaktive materialer .
 Slutter man omvendt , m det betyde : Nr den myndighed , det phviler , ikke kan kontrollere det p nationalt plan - og det har De vidst i revis - havde De skullet leve op til Deres pligt til at kontrollere !
Det er Dem , der er lovenes vogter !
Denne skandale er ogs kun kommet frem i lyset p grund af en indiskretion , og ikke fordi De jagtede den !
Det er den egentlige skandale i sagen .
At nedtone det nu og s oven i kbet sige , at transportarbejderne eller det ledsagende personale ikke var udsat for nogen fare , det er nste skridt i fordummelsen af folket !
Alle ved helt prcist , at nr man gr rundt med et dosimeter , kan det naturligvis ikke vise noget som helst , hvis det er en alfastrler !
Men nr det f.eks. fra en transportbeholder fres ned gennem luften , og den stakkels politibetjent , der lber ved siden af , eller transportarbejderen fr det p sig , udsttes de naturligvis for alvorlige strleskader .
Men bagefter vil de aldrig kunne bevise det !
Nu er mit sprgsml til Dem : Hvilke konklusioner drager De deraf ?
Vil De omsider stille den stende arbejdsgruppes protokoller til vores rdighed sammen med de undersgelser , der igennem flere r er blevet betalt med penge fra Fllesskabets kasse ?
Vil vi omsider f de undersgelser at se ?
Det turde vre mere end pkrvet , at plideligheden hos dem , der str for driften , kontrolleres , for tilladelsen til at drive atomkraftvrker er da afhngig af denne plidelighed .
Plidelighed er ikke lngere en given ting .
De skulle for lnge siden have trukket tilladelserne tilbage !
Og alt andet , De siger til os , passer ikke .
Ls Deres egne papirer !
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , sprgsmlet om de europiske borgeres sikkerhed i forbindelse med transport af radioaktive stoffer er naturligvis af meget stor betydning .
Men emnet kan alligevel kun opfattes som en detalje af en forgrenet samlet problematik , der skal tages yderst alvorlig .
S lnge ogs sprgsmlet om forelbig og endelig oplagring er helt uafklaret , skal der siges klart nej til alle aktiviteter med henblik p ibrugtagning af nye atomkraftvrker eller fortsat drift af forldede anlg .
Ud fra vores synspunkt br Den Europiske Union stte alt ind p at forlade atomkraften og til gengld i langt hjere grad fremme sttten til alternative energikilder .
<P>
Den Europiske Union ville kunne g foran med et godt eksempel .
Sikringen af transport af radioaktivt affald er jo intet andet end at behandle et symptom p en generelt usund udvikling .
Det er vigtigt !
Men srlig vigtigt ville det vre at tage fat om ondets rod og indstille enhver sttte til atomenergien .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Jeg vil gerne sige til hr . Chichester , at i Storbritannien er Csars hustru flippet en smule ud .
Dounreay er blevet lukket af nuklearinspektoratet .
I Sellafield har vi en situation , som jeg kun kan beskrive ved at sige , at vi forventer en spektakulr nuklear orgasme , hvert jeblik det skal vre , fordi der p dette vrk findes en skakt , der kan eksplodere nr som helst .
<P>
Jeg mener imidlertid , at dagens forhandling er p sin plads p baggrund af situationen i Tyskland , hvor jernbanearbejdere , politifolk og selv protesterende imod nukleare anlg er blevet udsat for bestrling .
Situationen var faktisk s alvorlig i Tyskland , at chefen for de tyske politistyrker truede med at rejse sigtelser mod det tyske miljministerium og de tyske atomkraftvrker p grund af alvorlig legemsbeskadigelse .
Disse arbejdstagere blev udsat for et strlingsniveau , der l tre tusinde gange over det tilladte niveau .
Transportbeholderne var usikre og utilstrkkeligt afprvede .
Sidste r var en fjerdedel af de transportbeholdere , der blev sendt med tog fra Tyskland til Frankrig , ikke blevet gjort ordentligt rene , og de var grundigt forurenede .
Det her er foreget i noget , der ligner 13 r .
<P>
Det er selvflgelig kun muligt i en industri som den nukleare , der er beskyttet og omgivet af hemmeligholdelse .
Det er nsten umuligt at overvge og holde regnskab med flytningen af radioaktivt materiale .
Industrien har kendt til radioaktiv forurening i transporter til Det Forenede Kongerige og Frankrig siden 1980 .
Industrien var opmrksom p risikable og usikre lukninger af transportbeholderne , og jeg har ladet mig fortlle , at de mindre transportbeholdere , der blev transporteret til Sellafield , aldrig var blevet testet for deres effektivitet og sikkerhed .
<P>
M jeg sige noget , som jeg hber , at Kommissionen vil tage til efterretning ?
Dette materiale skal behandles og opbevares , ikke p et leveringssted langt borte i Skotland eller England , men s tt p produktionsstedet som muligt .
M jeg ogs sige til Kommissionen , at det er ndvendigt , at de nu erkender alvoren af dette sprgsml ?
Det fr vi endnu en chance for at gre under forhandlingen om transport af nukleart materiale , nr Kommissionen finder det passende at forelgge deres beretning for transportudvalget .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der skal vre sikkerhed for , at lovbestemmelserne - ogs de europiske og internationale - anvendes korrekt .
Der m omgende srges for en garanti for objektiv kontrol og gennemskuelighed , og sker der en fejl , skal der straks sttes ind med lovmssige foranstaltninger . Hr .
Lange har allerede omtalt Lenin i dag .
Jeg mener , at vi ogs skal vre ganske srlig opmrksomme p steuropa , og at vi br prve p ogs her at f gennemfrt sikkerhedsstandarder s hurtigt som muligt .
Derfor mit krav : Vi har brug for omgende at finde frem til den strst mulige fllesnvner for sikkerhedsstandarder i Europa og en klar styrkelse af informationspolitikken .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , hr. kommissr , da jeg lyttede til Deres redegrelse , randt det mig i hu , hvorledes kommissionsformand Santer i fjor fra denne plads fuld af begejstring udbrd :  Lad os gre Den Europiske Union til en sundhedsunion .
 Det er netop beskyttelsen af den europiske befolknings sundhed , der er blevet forsmt i forbindelse med transport af radioaktivt affald , for ellers kunne det ikke vre rigtigt , at transportarbejdere , overvgningspersonale og de mennesker , der protesterede imod disse transporter , har vret udsat for strlefare .
Hertil kommer endvidere , at der i forbindelse med disse transporter kun er tale om forelbige transporter og oplagringer , da der endnu ikke findes noget endeligt lager til radioaktivt affald .
Forskningen fortstter og fortstter , men vi finder ikke nogen lsning .
<P>
Det er ndvendigt ikke kun at f ensartede sikkerhedsregler , men ogs at gennemfre dem , for , hr . Chichester , da Csar sagde , at hans hustru skulle vre hvet over enhver mistanke , var det de ord , hvormed han indledte skilsmissen , fordi hans hustru havde holdt ting , der var sket i hans hus , hemmelige for ham .
Det er netop det , det drejer sig om !
Det er forkert , at ting holdes hemmelige for folk , at Kommissionen , firmaerne og medlemsstaterne ikke har fri adgang til alle informationer og kan videregive dem til borgerne .
<P>
En rkke medlemsstater har sagt nej til den valgmulighed at udvinde elektricitet af atomenergi .
Ogs gennem disse medlemsstater gr transporterne , fordi det af geografiske grunde ofte ikke kan lade sig gre p anden mde i Europa .
Jeg ser virkelig ikke nogen grund til , at mennesker skal udsttes for fare , og mener , at de midler , vi i s rigeligt ml giver ud p Euratom , nu omsider skal bruges til at faststte sikkerhedsstandarder , som s glder for alle medlemsstater og tillige for ansgerlandene med henblik p at garantere sikkerheden i Europa , for sikkerhed er udelelig , og vi kan ikke skubbe skylden fra den ene side til den anden .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg tror , at vi i virkeligheden er samlet i aften for at kommentere den nukleare industri , men efter at have hrt Kommissionens indledende svar , s finder jeg det rimeligt at sige , at det ikke er tilstrkkeligt , og at det mangler serisitet og imdekommenhed .
Kommissionen skal levere mere i sdanne tilflde .
<P>
De seneste afslringer af hje strlingsniveauer i transportbeholdere og rullende materiel , der anvendes til transport af nukleart affald , er desvrre blot endnu et eksempel p , at den nukleare industri skyder sig selv i foden .
Hvornr lrer de det ?
En skrbelig offentlig tillid til industriens tekniske kompetence og ansvarlige agtpgivenhed forsvinder endnu en gang op i den bl luft .
Hvornr vil industrien lre , at for at bevare den offentlige tillid og sttte og for at bevare et hb om at drive virksomhed fremover , s m den opretholde de hjeste sikkerhedsstandarder med en enestende omhu og nidkrhed ?
<P>
Det er min personlige opfattelse , at hvis industrien nsker en langsigtet fremtid i et stabilt lovgivningsmssigt og konomisk milj , s m den lre af fortiden og optrde bent og gennemsigtigt med den hjeste hensyntagen til den offentlige sikkerhed .
Jeg er ndt til at sige , at nogle af resolutionerne er en overreaktion p de seneste begivenheder , som jeg teknisk set ikke tager helt s alvorligt , som visse andre .
Men jeg m indrmme , at jeg nd indlgget fra fru Bloch von Blottnitz !
<P>
Der er nogle lektier at lre .
Lren kan findes i de resolutioner , vi ser i aften .
Frst og fremmest skal der vre en uopsttelig offentlig undersgelse : det er absolut ndvendigt .
Der skal findes en hurtig lsning p de problemer og misbrug , der finder sted .
Der skal oprettes nye standarder p europisk plan for overvgning og evaluering af risici under transport , og efterflgende m der oprettes et nyt st ensartede driftsstandarder for hele Europa .
<P>
Til sidst mener jeg , at Kommissionen og de involverede medlemsstater har et ansvar for at sikre , at der gres en indsats over for de skyldige parter , man mtte finde frem til i forbindelse med undersgelsen .
Lad os hbe , at dette er drben , der fr bgeret til at flyde over for den stdige og ensporede nukleare industri , vi ser i dag .
Den kunne ende med at se lyset .
<SPEAKER ID=334 NAME="Oreja">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer . Lad mig frst komme med en enkelt bemrkning .
Det har vret en re for mig at komme her i dag og meddele Dem Kommissionens holdning til forurening af vogntog med radioaktive nukleare brndstoffer .
<P>
Fru Bjerregaard ville ogs gerne have vret her i dag - hun er den ansvarlige kommissr p omrdet - men hun havde , som De sikkert ved , et yderst vigtigt rdsmde i Luxembourg , et af de vi i fagsproget kalder et " jumbomde  inden for " Milj og Transport  .
<P>
Jeg vil svare kort p en rkke punkter , men jeg kan forsikre Dem , at jeg i morgen tidlig vil give Deres sprgsml videre .
Jeg har noteret alle Deres sprgsml ned , sdan som de er blevet stillet .
Fru Bjerregaard vil give Dem svarene , enten skriftligt eller mundtligt .
<P>
Jeg vil gerne frst sige , at Kommissionen er meget optaget af dette problem , og den er fuldt enig i de udtalelser nogle af de rede medlemmer har fremsat , isr det sidste indlg fra Bowe , og ogs andre , f.eks. Chichesters om det ndvendige i at udsende oplysninger til offentligheden .
Han henviste til formanden , Santers bevidsthed omkring aspekter , der har at gre med sundheden .
Dette er reelt et af de punkter , der optager Kommissionen allermest og har gjort det siden dens start for tre et halvt r siden .
S hvordan skulle vi ikke kunne vre interesserede i netop dette problem ?
<P>
Hvis jeg skal forsge at svare Lange og Bloch von Blottnitz , m jeg frst sige , at vi ikke ved , hvor mange gange grnserne for forurening har vret overskredet ved udsttelse for en sdan .
Grnsevrdierne glder for en ikke fastbundet forurening , det vil sige , som kan fjernes , nr man rengr overfladen , og som sledes kan overfres til personer i kontakt med denne overflade .
Man har dog gennem et stykke tid vret klar over , at en forurening , som det er umuligt at fjerne p tidspunktet for afsendelsen , under transporten via naturlige processer kan omdannes , s den ved ankomsten ikke lngere er fastbundet .
Vogntogene med brndstoffer er sledes dkkede til under overfrslen for at forhindre enhver personkontakt og enhver form for udsivning forrsaget af regn .
<P>
Derudover skal enhver genopdukken under transporten af en for stor ikke fastbundet forurening flges op af en antiforureningsproces , s hurtigt som muligt efter opdagelsen er gjort .
Vi kan derfor vente , at der vil komme en rkke sager af denne art , uden at man dog kan give noget tal for det .
I vrigt ser det ud til , at der i det foreliggende tilflde har vret en mangel p kommunikation mellem de operatrer , der opdagede forureningen , og de kompetente myndigheder .
De sidstnvnte var sledes hverken fuldt bevidste om rkkevidden af det problem , forureningen skabte eller om muligheden for , at dens virkninger skjulte behovet for strengere procedurer .
Disse forhold br helt klart medfre ekstra foranstaltninger , isr p nationalt niveau .
<P>
Jeg vil ogs gerne , som svar p en del af det sprgsml , Lange stillede , sige , at det internationale atomenergiagentur i en rapport udarbejdet i 1985 udtrykkeligt erkendte muligheden for , at en ikke fastbundet forurening kunne dukke op igen p overfladen under overfrslen med vogntog , der transporterede brndstoffer , selv nr denne forurening havde vret trret af fr afsendelsen .
Mange EU-lande og ogs Kommissionen bidrog til denne rapport .
I vrigt er ansvaret for at hndhve EU ' s direktiver frst og fremmest medlemsstaternes , og Kommissionen var ikke klar over omfanget af eventuelle problemer med forurening af vogntog med brndstoffer , som hrer ind under dette fnomen , fr den blev underrettet om situationen i Frankrig af de franske myndigheder den 30. april 1998 .
<P>
For endelig til sidst at svare p en bemrkning fra Eisma , vil jeg sige , som jeg i vrigt allerede har sagt tidligere , at der stadig foregr undersgelser i forskellige medlemsstater .
Nr de er afsluttede , vil Kommissionen meget hurtigt undersge muligheden for at lave en mere dybtgende samlet undersgelse af situationen i de mange medlemsstater , der kunne blive berrt .
<P>
Endelig vil jeg sige til Fitzimons , at jeg lyttede med megen interesse til svel hans som Seppnens og andres indlg .
S vidt jeg har forstet , er der en del sprgsml , der ikke lige prcis drejer sig om transportproblemet .
Men dem vil jeg dog alligevel sammen med de andre give videre til Bjerregaard .
Til Morris vil jeg simpelthen sige , at det fremgr klart af de resultater , vi har til rdighed , at hverken personale eller befolkningen har vret udsat for en strling , der overskrider de grnser , der er fastsat p EU-plan , og at enhver udsttelse som flge af en for stor forurening af vogntogene , kun ville svare til en lille overskridelse af de gldende grnsevrdier .
<P>
Det er , hvad jeg kan sige Dem alle i dag .
Lad mig til sidst fastholde , at vi er specielt opmrksomme p de problemer , der netop er blevet rejst .
Som jeg har sagt , vil jeg straks videregive Deres sprgsml til Bjerregaard , som vil kunne give Dem de fuldstndige svar .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
Jeg kan se , at der er fire medlemmer , der har bedt om ordet for meget korte sprgsml .
Jeg beder medlemmerne tage hensyn til , at hr . Oreja er her som stedfortrder for en anden kommissr , og at der vil vre andre lejligheder , hvor man kan sprge den rigtige kommissr .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , jeg vil gerne stille to sprgsml , som jeg anmoder Dem om at give videre til den kompetente kommissr .
<P>
For det frste : Hvornr fr vi protokollerne fra den stende arbejdsgruppe ?
For det andet : Bliver der s omsider indfrt en bestemmelse om , at transportrer og firmaer har pligt til at anmelde transporter ?
Den findes nemlig ikke i noget direktiv .
For det tredje vil jeg gerne sige til Dem , at det netop er ved ankomsten , at kontaminationen er meget hj , ikke ved afgangen .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , i april mned i fjor indsendte vi fra Udvalget om Transport og Turisme en rapport om lufttransport af nukleart materiale til Kommissionen , der ogs skulle behandles af Rdet .
Vi venter stadig p at f denne rapport tilbage til udvalget .
Det haster , og jeg vil derfor bede Kommissionen om at forhre sig om , hvornr denne rapport vil blive forelagt for Udvalget om Transport og Turisme .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hvornr vil Parlamentet f mulighed for at se i protokollerne fra den stende arbejdsgruppe om sikker transport af nukleart materiale , nr de ikke kan sendes direkte til det ?
Jeg er rede til at stille i Kommissionen mandag morgen og gennemlse protokollerne dr .
<SPEAKER ID=339 NAME="Oreja">
Ja , helt bestemt .
Men jeg er ikke i stand til at give Dem de korrekte svar , og jeg vil ikke give Dem et uklart svar .
Det er ikke min funktion her , og det er der ingen fornuft i .
<P>
Den respekt , Parlamentets medlemmer har krav p , forhindrer mig i at svare Dem med almindeligheder .
I vrigt forsikrer jeg Dem , og det glder isr Lange , der spurgte , om han kunne komme mandag og se mdeprotokollerne , at Bjerregaard senest i morgen tidlig kl . 9 vil vre fuldt underrettet om alle de sprgsml , der er blevet rejst her , det vil sige sprgsmlet om protokollerne fra den permanente arbejdsgruppe , det , der drejer sig om et direktiv og s videre , og jeg hber , at De et dgn senere p den ene eller anden mde vil f et svar fra Bjerregaard .
<P>
Jeg kan ikke personligt g lngere , netop p grund af min respekt for Parlamentet og parlamentarikerne .
<SPEAKER ID=340 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke Dem , hr. kommissr , fordi De mdte op her i Parlamentet med s kort varsel , og fordi De har svaret s godt i betragtning af , at det ikke er Deres omrde .
Vi vil gerne bede Dem overbringe alle Parlamentets hilsener til fru Bjerregaard .
P formandskabets vegne vil jeg fje til , at det naturligvis er vigtigt , at Parlamentets ledelse forsger at tilrettelgge debatterne , s de rigtige kommissrer kan vre til stede .
Det var selvkritik , jeg her udvede p formandskabets vegne .
Men endnu en gang tak , hr. kommissr , fordi De var villig til at trde til .
<P>
Jeg har modtaget 6 beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.30 )
