<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , vedrrende sprgsmlet om Sellafield og forureningen af Det Irske Hav s sagde jeg ikke , at artikelen var blevet redigeret , men helt fjernet , det er nok sket efter anmodning fra atomindustrien , srlig British Nuclear Fuels Limited .
Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p , at jeg vil omdele den artikel i dag til deres orientering .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , min henvisning til forretningsordenen vedrrer " kantinerne  .
Blandt de midler , som Parlamentet stiller til rdighed for sine medlemmer , giver disse " kantiner  medlemmerne mulighed for at lade deres dokumenter rejse mellem Bruxelles og Strasbourg .
Jeg skal om ca. to timer komme med en udtalelse p vegne af Udvalget om Regionalpolitik om betnkningen af Cunha , men min " kantine  befinder sig p nuvrende tidspunkt stadig p gangene i D3 i Bruxelles med mine arbejdspapirer .
<P>
Jeg vil ikke spilde tiden p at tale om , hvorvidt flyttetjenesten er inkompetent , men jeg konstaterer trods alt , at et vist antal problemer omkring kontorerne i Bruxelles har tendens til at gentage sig , ligesom de forskellige uregelmssigheder i elevatorer , toiletter osv .
Denne gang er det get over stregen .
<P>
Jeg forventer derfor straks at f en forklaring p , hr. formand , hvordan en folkevalgt kan opfylde sine forpligtelser uden at vre i besiddelse af sine dokumenter , uden sine arkiver , uden det mest ndvendige til gennemfrelse af sin mission ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det er flgen af at have tre forskellige arbejdssteder .
Jeg foreslr , at De skriver til formanden og rejser dette sprgsml .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , et stort flertal fra PSE-gruppen vil stemme ja til denne anmodning om uopsttelig forhandling .
Kommissionens dokument om en reform af ordningen for olivenolie blev fremlagt den 17. februar 1997 , og den kompromisbeslutning , der brer parlamentarikeren Jov Peres ' navn , blev vedtaget i december sidste r .
S man kan ikke pst , at Europa-Parlamentet ikke har haft tid til at tage stilling til denne sag !
<P>
Hr. formand , Kommissionens forslag i dag godkender i vrigt blot strstedelen af punkterne fra beslutningen af Jov Peres , hvilket viser , at presset fra Parlamentet har tjent til at f indflydelse p Kommissionens grundlggende retningslinjer .
Eftersom jeg stemte imod denne beslutning , burde det ikke vre mig , der sagde dette , men derimod ordfreren , og efter min mening er det absurd , at han ikke gjorde dette i udvalget .
Problemet er , at der p trods af det , som man har skrevet , er et land - nemlig den frende producent - som ikke vil hre tale om reformer , og som har valgt at begive sig ind i protesternes og den ubetingede og ubegrnsede udsttelses blindgyde .
Begyndelsen p den nste kampagne er blevet fastsat til den 1. november , og det haster derfor med at trffe en beslutning .
Desuden tror jeg , at der er nogle skvheder , som vi hurtigt br rette op p .
En af disse skvheder er eksistensen af maksimale garantikvoter for hele Fllesskabet , hvilket frer til en absurd situation med en betydelig nedskring i sttten til producenterne i de lande , der ikke har get produktionen , blot p grund af de alt for store mngder , der produceres i et andet land .
Der er ingen markedsordning , der har et s uretfrdigt system .
<P>
Hvis ikke vi gr noget ved det , hr. formand , s tror jeg , at vi alle vil blive oversvmmet af protester fra producenterne , og at vi meget snart skal st til regnskab for vores blindhed .
Ordfreren har i udvalget afvist at ptage sig nogle tidsmssige forpligtelser med hensyn til sin betnkning , ogs selvom vores gruppe fremsatte nogle yderst fornuftige forslag .
I vrigt er en uopsttelig forhandling den eneste mde , hvorp vi kan gre det muligt for formanden , minister Cunningham , at afslutte det prisvrdige forberedende arbejde , der er blevet udfrt i et vanskeligt klima , og at give producenterne et positivt og sikkert svar .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Jeg tror , at De har beget en fejl , hr. formand .
Jeg har bedt om ordet for at tale frst , fordi jeg p vegne af Landbrugsudvalget gerne vil meddele Parlamentet , at dette udvalg den 19. maj godkendte en uopsttelig forhandling med 27 stemmer for og 17 imod .
Det var det , som jeg ville sige i begyndelsen , fr ordet blev givet til dem , der vil udtale sig for og imod .
<SPEAKER ID=7 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg har vret i Parlamentet i 13 r , og det er frste gang , jeg har vret ude for en uopsttelighed af denne type .
I april blev der anmodet om en hastebehandling i juni af reformen af olivenoliesektoren , som skal trde i kraft den 1. november 1998 .
Det vil sige , at der ud fra et proceduremssigt synspunkt ikke er noget , der krver , at vi i disse dage skal behandle reformen af olivenoliesektoren som en hastesag .
<P>
Dernst er den reform , der foresls , ikke en simpel tilpasning af nogle smproblemer , men en meget grundlggende reform af olivenoliesektoren .
Det drejer sig ikke kun om den maksimale garantimngde og dens fordeling mellem lande - der uden tvivl er diskutabel - der indfres gennemgribende forandringer , som ikke er blevet diskuteret i Parlamentet .
F.eks. forsvinder interventionen , og det er den frste sektor inden for den flles landbrugspolitik , hvor interventionen forsvinder .
Det sker ikke med korn , mlk eller kd , men det sker med olivenolien .
Forbrugssttten forsvinder ogs uden forhandling i Parlamentet .
Forbuddet mod olivenolieblandinger vil forsvinde , og vi beklager ogs den manglende regulering af spiseolivener .
<P>
Derfor mener vi , at sagen ikke kan behandles hurtigt uden diskussion i udvalg , uden en ordfrer , uden en udtalelse .
Jeg mener , at Parlamentets vrdighed str p spil , ud over de problemer som et vist land kan f med denne sektor .
Det drejer sig om en alvorlig og dybdeborende diskussion om noget , der vil f indvirkning p Agenda 2000 , og som derfor br diskuteres gennemgribende i Landbrugsudvalget .
<P>
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=8 NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg tager ordet som flge af det tvivlsomme privilegium , jeg har , ved at vre aldersprsident i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , fordi formanden for udvalget , hr . Rocard , og nstformndene af forskellige rsager ikke kan vre her i dag .
Og jeg gr det for at oplyse Dem om , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde har undersgt denne anmodning om uopsttelig behandling og nsten enstemmigt , det vil sige med undtagelse af en enkelt politisk gruppe , er for uopsttelighed .
<P>
Hvis anmodningen derfor bliver vedtaget , vil Udvalget om Udvikling og Samarbejde samles i aften kl . 17.30 for at stemme om betnkningen af hr .
Liese og om de ndringsforslag , der er blevet stillet til Kommissionens tekst .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=9 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , det , at vi p dette mde skal diskutere landbrugspriserne , og det , at vi altid har krvet , at netop denne forhandling omfatter braklgningsforpligtelsen , er rsagen til , at vi beder om samtykke til , at denne sag behandles uopstteligt .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Faststtelse af landbrugspriser - FMO for rtobak
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0216 / 98 af des Places for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om 18 forslag til Rdets forordninger om faststtelse af priser for landbrugsprodukter og dertil knyttede foranstaltninger ( 1998-1999 ) ( KOM ( 98 ) 0051 - C4-0084 til 0101 / 98-98 / 0034 ( CNS ) til 98 / 0049 / CNS , 98 / 0805 ( CNS ) og 98 / 0806 ( CNS ) ; -A4-0218 / 98 af Rosado Fernandes for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2075 / 92 om den flles markedsordning for rtobak ( KOM ( 98 ) 0019 - C4-0185 / 98-98 / 0027 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="des Places">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne starte med at takke alle mine kolleger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres forslag og indlg i lbet af debatten samt for deres ndringsforslag .
De har for det meste bestyrket mig i min opfattelse , og jeg takker dem p det varmeste .
<P>
Hvad angr prispakken for produktionsret 1998-1999 vil ingen blive forbavset over , at vores kollega Sturdy foreslr en viderefrelse af bde priser og udligningsbelb , som med f undtagelser er den samme som for de forrige r , for ikke at sige den samme som siden 1993 , siden reformen af den flles landbrugspolitik .
Dette er med andre ord , hr. kommissr , udtryk for en meget stabil opfindsomhed .
Det skyldes mske de store projekter : reformen af den flles landbrugspolitik med henblik p WTOforhandlingerne i 2003 , reformen af strukturfondene , der er planlagt til 1999 i Agenda 2000 , udvidelsen med visse stlande fra 2000 , landenes deltagelse i euroen , eller mske euroens paritet i forhold til ecuen , hvilket i vrigt giver problemer med hensyn til den grnne ecu , og endelig pariteten mellem euro og dollar , idet man skal huske , at de store landbrugsproduktioners kurser p verdensmarkedet faststtes i dollar p grundlag af terminsmarkedet i Chicago .
Eller mske skyldes det , hr. kommissr , at De nsker s hurtigt som muligt at indfre et europisk terminsmarked for landbrugsprodukter , der er placeret i nrheden af Den Europiske Centralbank , det vil sige i Franfurt .
Alt dette , kre kolleger , finder jo som bekendt sted p baggrund af en budgetsituation , som vil vre meget stram frem til 2006 , og p grundlag af Den Europiske Unions finansielle ressourcer , der p intet tidspunkt m overstige et loft p 1 , 27 % af BNP , hvilket vil sige , at de midler , som er til rdighed for landbrugspolitikken , er begrnsede .
<P>
Et ord om budgetsituationen i 1999 .
For 1999 er landbrugsretningslinjen midlertidigt anslet til ca . ECU 45 , 2 milliarder svarende til en stigning p omkring ECU 1 , 9 milliard , det vil sige 4 , 5 % i forhold til 1998 .
Budgetmyndigheden har i forbindelse med procedurerne for 1997 og 1998 vedtaget princippet om styring af udgifterne p budgettet ved at vedtage budgetter , der ligger vsentligt under de forelbige budgetter , som dens tjenestegrene havde udarbejdet .
Iflge Kommissionen vil der ogs i 1999 , hvor euroen indfres , vre tale om en restriktiv budgetsituation i medlemsstaterne .
<P>
I denne srlige budgetsituation foreslr Kommissionen en prispakke , som indebrer en forgelse af landbrugsudgifterne p ECU 9 millioner for 1998-budgettet og ECU 29 millioner for 1999-budgettet .
Det skal her bemrkes , at denne forlngelse af aftalen i lbende priser resulterer i et fald p ca . 2 % af priserne og udligningsbelbene i reale priser .
Jeg har p dette punkt fremsat en rkke ndringsforslag med henblik p at gre landbrugspriserne og udligningsbelbene mere aktuelle og sledes korrigere for udhulningen af pengenes vrdi .
<P>
Hvad angr budgetsituationen har jeg ved gennemgangen af meddelelsen om alarmsystemet af 10. juni 1998 kunnet konstatere , at afstanden mellem gennemfrelsen af bevillingerne og indikatoren for anvendelse af EUGFL-garantibevillinger er p nsten ECU 1 , 1 milliard .
Dette fald , der skyldes pengeforringelsen , vil blive ledsaget af et andet fald i priser og udligningsbelb , der ansls til ca . 2 % , og som vil vre forrsaget af den grnne ecus afskaffelse og euroens indfrelse .
<P>
Landbrugsudvalget har vedtaget mine ndringsforslag om indfrelse af en justeringskoefficient for at opretholde et ensartet indtgtsniveau for landmndene i alle Den Europiske Unions medlemsstater , og dette for at afbde virkningerne af den grnne valutas eventuelle afskaffelse pr . 1. januar 1999 for de medlemsstaters vedkommende , som deltager i den flles mnt .
Jeg vil p dette punkt gerne prcisere , at en afvigelse p 1 % mellem vrdien af den grnne ecu og vrdien af euroen i visse tilflde reprsenterer ECU 400 millioner .
<P>
Kommissionens forslag om prispakken indeholder er rkke mangler .
For det frste med hensyn til braklgningsprocenten .
Vi har til morgen vedtaget at anvende proceduren om uopsttelighed for Kommissionens forslag om braklgningsprocenten .
Jeg glder mig over , at Kommissionen har svaret p vores anmodning om at faststte en braklgningsprocent allerede inden udgangen af juni mned , og dette i henhold til et ndringsforslag , der blev vedtaget i Landbrugsudvalget .
Dette forslag om en anvendelse af princippet om ekstraordinr braklgning samtidig med , at braklgningsprocenten forhjes med 10 % , er fuldstndigt uacceptabelt .
Kommissionen kan ikke lade landmndene betale for de fejl , den har beget i sin forvaltning af markeder , og som vil medfre en vkst p 20-25 % af lageroverfrslerne .
Siden juli 1997 har Kommissionen benbart i alt for hj grad leget med ilden i sin forvaltning af korneksporten . At indfre en afgift p korneksporten , nr priserne i EU l under niveauet p verdensmarkedet , at opgive det saudiarabiske bygmarked til konkurrenterne , at udvise alt for stor passivitet ved hstrets begyndelse , er alle ting , der nu truer med at give en voldsom stigning i EU ' s lagre .
<P>
Hvis den nuvrende forsinkelse i eksportforpligtelser , 4 , 5 millioner t mindre end for samme periode i 1997-8 millioner t mindre end normalt - ikke indhentes , vil Den Europiske Union den 30. juni 1998 kunne st med 30 millioner t korn mod 28 millioner t den 30. juni 1997 .
Og dette , hr. kommissr , selvom eksportmngderne er under 25 millioner t , og WTO-loftet gav mulighed for at eksportere 30 millioner t plus det overskydende fra de tidligere r .
<P>
Producenterne vil i vrigt ikke kunne forst , at man vil plgge dem yderligere braklgninger , nr man samtidig for nste r beder dem acceptere nye prisfald for at kunne slge og producere mere .
Jeg vil gerne ppege , at braklgningsprocenten pvirker bde landmndenes budget og indtgter , og i denne kontekst kan det kun glde mig , at vi i lbet af samme plenarforsamling bde kan vedtage prispakken og braklgningsprocenten .
<P>
Jeg vil herefter gerne sige et ord om vinsektoren .
Til forskel fra de andre store landbrugsafgrder er den flles markedsordning for vin ikke blevet ndret i 15 r .
Reformen er i frd med at blive udarbejdet og skulle fremlgges for Parlamentet allerede i lbet af denne uge .
Under alle omstndigheder vil den ikke kunne gennemfres for produktionsret 1998-1999 .
Kommissionen foreslr i sin prispakke at faststte en ny kvote for endelig nedlggelse af vinarealer , men glemmer at faststte en kvote for nye beplantninger .
Denne foranstaltning vedrrende nye beplantninger gr det ellers muligt for de mest dynamiske vindyrkende omrder at tilpasse sig eftersprgslen og forbedre vinstokbestandens kvalitet .
Jeg har derfor fremsat en rkke ndringsforslag p dette omrde , som i vrigt er blevet vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
For hampens vedkommende lovede Kommissionen under Rdets mde i januar 1997 at stille forslag om get anvendelse af kontraktlige aftaler i hampsektoren .
I juni 1997 opfordrede Rdet Kommissionen til at undersge mulighederne for at indfre obligatoriske kontrakter mellem producenter og forarbejdningsvirksomheder i hampsektoren .
I stedet for at stille forslag om disse kontraktlige aftaler , njes Kommissionen med at snke priserne p hamp med 25 % for sledes at modarbejde hampproducenterne , idet de arealer , hvor der dyrkes hamp , er steget fra ca .
10.000 hektarer i 1996 til ca . 40.000 hektarer i 1998 .
Jeg vil gerne minde om , at hamp er en afgrde , som krver srlige investeringer bde p producent- og p forarbejdningsniveau , at den fiber , der fremstilles af hamp , anvendes i industrien , f.eks. til isolering , og at det sledes drejer sig om en nonfood-afgrde .
<P>
Hvad angr oksekd er Kommissionens vigtigste forslag en forlngelse af begrnsningen af de nationale lofter for prmier for ungtyre p EU-plan ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=12 NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg skal tale om et hedt emne , rg , som grkerne kalder det : s .
Tobak , siger vi .
Det er et hedt emne , der har fremkaldt lidenskabelige reaktioner .
Det er et hedt emne , der har fremkaldt nsten irrationelle reaktioner .
P den ene side en falsk rationalisme rettet mod de udgifter , som det medfrer , p den anden side udtryk for medflelse over for den skade , som det forrsager .
Helbredsmssige begrundelser og budgetmssige begrundelser har ud af dette emne skabt en lidenskabelig cocktail , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har forsgt at moderere ved at fastholde en holdning , der tnker mere p de folk , der er beskftiget med at dyrke denne afgrde .
<P>
Det er indlysende , at vi alle er ivrige for , alle vi , der har brn , at de unge ikke skal ryge .
Vi er alle ivrige for , at de unge ikke skal drikke vin , men der skal produceres vin ...
Vi er alle ivrige for , at de unge ikke skal spise for meget fedt eller spise for meget sukker , fordi det alt sammen kan have negative flger for vores helbred , men der er producenter af svin og af sukker ...
Det er vi alle enige om .
<P>
Hvad angr de penge , der bruges , de midler , der investeres i tobaksdyrkningen , ved vi , at der er ca . 600.000 mennesker beskftiget i denne sektor , uden at nvne detailhandlerne , og vi ser , at Budgetudvalget indtager en holdning , som jeg spgefuldt kunne kalde  papistisk  , fordi det lyser de penge i band , der bruges p denne afgrde .
<P>
Jeg ved imidlertid , at samme udvalg har stemt imod anskaffelse af scannere , der i lastvogne og containere kunne kontrollere svindelagtige transaktioner med tobaksprodukter i Europa .
Ud fra de oplysningerne , som jeg er i besiddelse af , er jeg ikke det mindste i tvivl om , at hvis disse budget- og budgetkontrolforanstaltninger blev frt ud i livet , s ville de penge , som man kunne vinde tilbage fra svindel og organiseret kriminalitet , helt givet overstige , og dt ikke s lidt , de penge , som bruges p at sttte tobaksproducenterne .
<P>
P den anden side er der Miljudvalget .
Det er i sin ret til at indtage den holdning , som det finder rigtig , hvad angr disse og andre afgrder .
Jeg synes nu , at det ofte gr ud over sine funktioner , nr det nrmest forsger at diktere , hvilken landbrugsreform der skal laves , hvilke penge der skal bruges , hvordan folk skal opfre sig .
Sandheden er jo , vil jeg gerne sige uden at fornrme nogen , at en af de frste ting , som ayatollaherne gennemfrte i begyndelsen af den iranske revolution - man kan bare lse en artikel for et stykke tid siden i Economist - var at forbyde rygning i hele Iran .
Jeg skal ikke gre mig overvejelser om den enkeltes valg , men jeg gr ind for individets ansvarlighed og dets ret til at trffe valg , blot det ikke skader andre , og blot det ikke bliver til byrde for samfundet .
Jeg mener , at vi alle har denne mulighed for trffe et valg mellem at gre det rette eller gre det forkerte .
Jeg kan ikke forhindre , at min nste gr det forkerte .
<P>
I den betnkning , som jeg har udarbejdet , har jeg forsgt at undg , og har jeg foreslet , at det skulle undgs , at Kommissionen greb ind med definitivt opkb af kvoter .
Jeg gr ind for , at denne afgrde , der krver mellem 1000 og 2000 arbejdstimer per hektar , og som derfor er blandt de mindst lnsomme i Europa , skal kunne fortstte i Grkenlands bjergegne og i middelhavsomrder .
Jeg gr ogs ind for , at der skal gives adgang til unge landmnd , og at afhngigheden af tobaksproduktionens kvalitet ikke faststtes til skade for landmndene .
Det er det , som jeg gr ind for , og med det slutter jeg , hr. formand , for ikke at overlsse dette indlg .
<SPEAKER ID=13 NAME="Cunningham">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at det bde er en re og et privilegium for mig p vegne af Prsidiet og Rdet ( landbrug ) , som jeg reprsenterer her i dag , at have mulighed for at henvende mig til Dem alle her i Europa-Parlamentet .
<P>
For lidt over et r siden begyndte en ny Labour-regering i Storbritannien p en dybtgende forandring af forholdet mellem Storbritannien og Parlamentet og for den sags skyld ogs de andre institutioner i Den Europiske Union .
Vi var fast besluttede p at arbejde konstruktivt med vores europiske partnere og Europa-Parlamentet , og det har vi gjort .
Hvad angr mit eget bidrag til denne udvikling , s er dette fjerde gang , jeg kommer til Europa-Parlamentet som formand for Rdet ( landbrug ) og mit sjette besg her inden for det sidste r som landbrugsminister i Det Forenede Kongerige .
<P>
Det britiske formandskab har vret aktivt , og hvad angr den korte tid , der er tilbage , ser det ud til , at der ogs bliver meget travlt i juni .
Bortset fra de emner , som vi skal tage fat p her i dag ved rdsmdet i juni , har vi til hensigt at n frem til en afgrelse vedrrende andre punkter , f.eks. med hensyn til kvoterne for produktion af kartoffelstivelse , En opdatering af reglerne for kontrol med tuberkulose , brucellosis og EBL ( enzootisk kvgleukose ) hos kvg og at faststte omfanget af braklgning i 1990 for markafgrder .
Vi hber ogs , at det vil vre muligt ved Rdets mde i juni at enes om en foranstaltning , som effektivt faststter generelle normer for dyrevelfrd for dyr i landbruget , i hele Unionen .
Desuden er vi taknemmelige for , at Parlamentet s hurtigt har set p sagen med prydplanter . Der er nu langt hen ad vejen enighed i Rdet , og vi forventer vedtagelse af denne sag inden lnge .
<P>
Lad mig frst se p sprgsmlet om prisfaststtelse .
I betragtning af forslagene til reform af den flles landbrugspolitik og mange af de vigtigste ordninger for det flles marked - som jeg vil sige mere om senere - s koncentrerer Kommissionens forslag til prisfaststtelsesrunden for 1998 sig om de prisafgrelser , der krves af juridiske eller tekniske grunde .
I de fleste tilflde har Kommissionen simpelthen anbefalet en viderefrelse af eksisterende bestemmelser .
Der er langt hen ad vejen enighed i Rdet om sttte til denne holdning .
Men ikke overraskende har medlemsstaterne under Rdets drftelse af denne sag foreslet et antal yderligere elementer til prispakken for 1998 .
<P>
Formandskabet og Kommissionen arbejder tt sammen om at imdekomme s mange af disse som man realistisk kan vedtage .
Jeg agter at forhandle mig frem til et kompromis om denne pakke ved mdet i Rdet ( landbrug ) i nste uge efter frst nje at have noteret mig Parlamentets opfattelse .
<P>
Tobak er et eksempel p en sektor , hvor Unionens landbrug m blive mere konkurrencedygtigt og markedsorienteret , efterhnden som vi forbereder os p udvidelsen og de kommende WTO-forhandlinger .
Med dette i tankerne er Kommissionen kommet med nogle konstruktive og gennemfrlige ider , som jeg hber vil danne et fornuftigt grundlag for en strkt forbedret ordning .
<P>
Alle medlemsstaterne accepterer ndvendigheden af reformer og af det ml at forbedre tobakskvaliteten , men der hersker forskellige opfattelser mellem p den ene side producentlandene og p den anden de ikke-producerende lande med hensyn til , hvordan man skal gribe sagen an .
De fleste producentlande accepterer ndvendigheden af nedsttelse af prmierne som et vigtigt redskab , nr det glder at forbedre kvaliteten og hjlpe deres producenter til at komme tttere p markedet .
Men de gr ind for mindre nedsttelser , som skal bringes ind over en lngere periode .
De vigtigste producentlande modstter sig ogs tilbagekb af kvoter , da det over tid vil fre til en voksende reduktion af den produktion , der fr sttte .
De hvder , at det vil fre til affolkning af landdistrikterne og give strre arbejdslshed , medmindre de kvoter , der opgives , bliver fordelt igen til andre producenter eller nytilkomne .
Kommissionen er af den opfattelse , at kvoter , der opgives , skal inddrages .
<P>
De ikke-producerende medlemsstater henleder fortsat opmrksomheden p de hjere omkostninger ved ordningen og uoverensstemmelsen mellem budgettet til Kommissionens antirygeprogram og de rlige bevillinger til sttte til tobaksproducenterne .
Der er dem , der argumenterer for en gradvis afvikling af sttte til denne sektor .
<P>
I drftelserne indtil nu er man net frem til enighed om mange sprgsml , men der er fortsat nogle uenigheder tilbage at f bilagt .
Formandskabet har prvet at komme videre med denne sag , som med alle de sager , vi har vret ansvarlige for at hndtere i lbet af vores formandsperiode , p en fair , ben , konstruktiv og upartisk mde .
Vi gr alt , hvad vi kan , for at n frem til en endelig aftale senere i denne mned , og vi vil med dette for je lgge srlig vgt p den udtalelse , der kommer fra Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne personligt og p vegne af Det Forenede Kongeriges formandskab varmt hylde kommissr Franz Fischler for hans udmrkede bistand og samarbejde og konstruktive arbejde sammen med os i hele formandskabsperioden , og igen , hr. formand , tak , fordi De gav mig lov til at bne Deres frste debat .
Jeg ser med interesse frem til at hre Deres kollegers mening om disse vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=14 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , som det frste vil jeg komme ind p sammenhngen i prisforslagene for produktionsret 1998 / 99 .
Forslagene viderefrer den stabilitetspolitik , der er blevet frt inden for rammerne af de prispakker , der er get forud . De faststter i den forbindelse , at de institutionelle prisers eksisterende niveau bibeholdes inden for s godt som alle sektorer .
Men deraf kan man p ingen mde udlede , at der ikke skulle vre behov for en grundlggende revision af den flles landbrugspolitik .
Tvrtimod !
Med Agenda 2000 vil Kommissionen indlede en reform , som gr langt ud over de fragmentariske rlige justeringer i prispakken , med henblik p at gre Europas landbrug fit til fremtiden og sikre den europiske model for landbruget .
Hvad angr priserne for 1998 / 99 br vi derfor indskrnke os til de absolut ndvendige foranstaltninger og ikke foregribe de forestende grundlggende reformer .
<P>
Jeg vil gerne sige tak til ordfreren og til medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres fremragende arbejde i forbindelse med gennemgangen af forslagene og formuleringen af ndringsforslagene .
Min tak glder tillige medlemmerne af de vrige udvalg , som har deltaget aktivt i arbejdet : Budgetudvalget , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse samt Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
I behandlingen af ndringsforslagene vil jeg begynde med dem , som vedrrer indfrelsen af euroen .
Her foresls en koefficient til justering af priser og sttte med henblik p en udligning af bortfaldet af landbrugsomregningskurserne pr . 1. januar 1999 i de medlemsstater , der deltager i den flles valuta .
Kommissionen har i den forlbne uge vedtaget et forslag , der behandler virkningen af indfrelsen af euroen p den flles landbrugspolitik .
Kommissionen er af den opfattelse , at eventuelle indkomsttab , som skyldes indfrelsen af euroen , bedst kan udlignes , ved at der udbetales udligningssttte .
En ordning med tilpasningskoefficienter ville blot genindfre en ny form for landbrugsomregningskurser .
De ndringsforslag , der omhandler dette , kan derfor ikke accepteres , men Kommissionen er i lighed med Parlamentet opmrksom p det konomiske problem , der ligger til grund .
<P>
En hel rkke ndringsforslag vil forhje samtlige priser og direkte udbetalinger med 1 , 7 % .
Det kan ikke accepteres af hovedsagelig tre grunde : For det frste er de i diametral modstning til ndvendigheden af en forbedring af fllesskabsproduktionens konkurrenceevne bde p det indre marked og p verdensmarkedet .
For det andet er de forbundet med betydelige budgetudgifter - ca . ECU 260 millioner - hvilket er uacceptabelt i en tid med streng budgetdisciplin .
For det tredje indebrer de en risiko for , at der sttes sprgsmlstegn ved Unionens internationale forpligtelser , navnlig relationerne i det interne sttteniveau .
Desuden vil jeg gerne sige , at de sm inflationsvirkninger mere end udlignes af det tekniske fremskridt og forbedringen af landbrugsstrukturerne .
<P>
I ndringsforslag 11 opfordres Kommissionen til snarest muligt at fremstte et forslag om jordudtagning i produktionsret 1999 / 2000 .
Som De ved , foreligger dette forslag allerede , og det er netop blevet prioriteret som uopstteligt .
Inden for to sektorer , nemlig hamp og oksekd , sigter de fleste af ndringsforslagene p en grundlggende ndring af kommissionsforslaget .
<P>
For det frste hamp , herom handler ndringsforslag 18-22 , der isr vil have forslaget om en reduktion af sttten strget .
Kommissionen er virkelig bekymret over den store og vedvarende udvidelse af dyrkningsarealerne samt over problemet med kontrolforanstaltninger inden for denne sektor .
Kommissionen foreslog den 6. maj Rdet en klar skrpelse af kontrolforanstaltningerne , som isr skal knyttes til indfrelsen af obligatoriske aftaler mellem producenter og forarbejdende virksomheder .
Dette punkt er for vrigt omtalt i ndringsforslag 77 , hvis indhold jeg er enig i .
<P>
For det andet oksekd , her sigter ndringsforslag 48-53 p at vende Kommissionens forslag om .
De betyder i forbindelse med maksimumsbelbene for prmier for handyr en tilbagevenden til det hje niveau fra 1996 , det vil sige 20 % mere end i de sidste to r .
I betragtning af den stadig vanskelige situation p markedet og for ikke at foregribe revisionen af den flles markedsordning inden for rammerne af Agenda 2000 skal efter Kommissionens mening status quo bibeholdes .
Ganske vist kan en forhjelse af maksimumsbelbene i Spaniens og Portugals tilflde direkte sttes i forbindelse med en forpligtelse , Rdet indgik i november 1996 , og derfor har vi udarbejdet et forslag herom .
<P>
Flere ndringsforslag anfrer ligeledes betydelige ndringer af markedsordningerne , som Kommissionen imidlertid ikke kan acceptere inden for rammerne af disse prisforslag , der er udformet s enkelt som muligt .
Sledes anfrer ndringsforslag 7 , at der skal udbetales en strre kompensation for jordudtagning , som anvendes til andre forml end produktion af levnedsmidler .
Dertil vil jeg gerne sige , at vi ganske vist alle vil fremme dyrkningen af fornyelige rstoffer med de forskellige instrumenter , der str til rdighed , men en ny specifik sttte forekommer mig alt andet end nskvrdig .
En jordudtagningssats p 10 % vil principielt ogs betyde en positiv imdekommelse i sprgsmlet .
<P>
Og nu til ndringsforslag 25 : Avlere af silkeorme har allerede for kort tid siden nydt godt af devalueringerne i de pgldende medlemsstater .
En forhjelse af sttten anser jeg derfor for urimelig .
Tilladelse til nyplantning , fremrykket genbeplantning , gyldighedstiden for retten til at plante vin samt sttte til druemost , sledes som det er anfrt i ndringsforslag 29-35 samt 37 , kan ikke behandles inden for denne prispakkes rammer .
Kommissionen erkender , at det her drejer sig om vigtige sprgsml ; den vil derfor beskftige sig med dem i sit forslag til reformen .
Dette forslag forelgges Kommissionen til vedtagelse i morgen .
<P>
ndringsforslag 41 , 85 og 87 tilstrber en forhjelse af prmierne for bestemte tobakssorter , som lever op til bedre kvaliteter .
Der er ikke nogen konomisk grund til at begunstige denne eller hin sort .
Heroverfor bestr et af hovedformlene med tobaksreformen , som jo ligeledes debatteres nu , i at forbedre tobakkens kvalitet som helhed .
<P>
ndringsforslag 55 og 94 sigter p at neutralisere stabilisatoreffekten i forbindelse med frekd gennem en forhjelse af grundprmien med 7 % .
Det ville krve , at prmien til landdistrikterne opgives , og genbne debatten om det budget , der er stillet til rdighed for denne sektor .
De mulige ekstraudgifter ville belbe sig til ECU 85 millioner .
<P>
Jeg vil nu g ind p de ndringsforslag , der sigter p at forlnge eller indfre undtagelsesbestemmelser .
De kan ikke accepteres i deres nuvrende form .
Men nogle af dem fortjener en grundig gennemgang .
Det er ndringsforslag 2 og 3 .
De vedrrer fugtighedsprocenten i korn .
Denne afgrelse hrer ind under Kommissionens ansvarsomrde .
Undtagelsen er traditionsbestemt blevet givet , men i indevrende r skal der ogs tages hensyn til de strre interventionslagre globalt set .
<P>
ndringsforslag 5 og 9 vedrrer udsttelsen af den srlige jordudtagning .
De skal bedmmes p baggrund af forslaget om jordudtagningssatsen .
ndringsforslag 6 , 10 , 49 og 54 vedrrer de nye tyske delstater .
De undtagelser , der her er tale om , blev givet tidsbestemt p grund af de srlige strukturproblemer i de nye delstater .
Hvad angr arealet til kulturplanter , gr jeg opmrksom p , at forslagene i den foreliggende prispakke faststter en vis fleksibilitet , for s vidt som tidspunktet for valg af delarealordningen udsttes til den 15. september .
<P>
I henhold til ndringsforslag 8 skal det i visse tilflde fortsat vre tilladt , at de udtagne arealer er strre end de dyrkede arealer .
Kommissionen er klar over dette problem , men vil gerne komme ind p det i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
ndringsforslag 36 omhandler en forlngelse af undtagelsesordningen for minimumsindholdet af syre i vin .
Hvilken lsning der end vlges , m den under ingen omstndigheder foregribe den forestende reform .
Med ndringsforslag 38-40 bnes der mulighed for at opgive dyrkning af vin p sm parceller .
Man kunne faktisk overveje at tage hensyn til dette problem .
Som resultat glder det mig i hvert fald at kunne konstatere , at Kommissionens forslag i vidt omfang lever op til de deri indeholdte tilskyndelser , idet der allerede er fremsat egnede forslag til mange af ndringsforslagene , nr jeg f.eks. tnker p indfrelsen af euroen , jordudtagningssatsen , tobaksreformen , hampaftalerne osv .
<P>
Mange af dem tages der hensyn til i Agenda 2000 , og vi er ogs enige om , at nogle af disse ndringsforslag snarest skal undersges .
Jeg anmoder om forstelse for , at jeg i dag er ndt til at komme med en noget lngere redegrelse , fordi der nu er endnu et vigtigt tema , der skal behandles , nemlig reformen af markedsordningen for tobak .
Jeg gr nu over til denne del af mine overvejelser .
<P>
Frst vil jeg ogs her sige mange tak til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt til ordfreren , fordi de har behandlet forslaget til en reform af den flles markedsordning for rtobak s hurtigt , at vi kan drfte det i dag .
Efter afstemningen om den rapport , Kommissionen sidste r forelagde Parlamentet , enedes Rdet og Kommissionen om at bibeholde sttten til tobaksavlerne .
Kommissionen foreslr principielt , som De ved , at der skabes effektive tilskyndelser til at forbedre produktkvaliteten , men at der samtidig ydes sttte til dem , som nsker at opgive tobaksproduktionen .
<P>
Ved at lgge hovedvgten p kvalitet i stedet for p mngde tager reformen ligeledes hensyn til det , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og Budgetudvalget nsker , uden at landmndene srlig i de ugunstigt stillede omrder fratages muligheden for andre indkomstkilder .
Derfor afviser Kommissionen ndringsforslag 29 , 30 , 33 , 37 , 42 , 53 samt 59 og dernst 66 , 67 og 76 , som tilstrber , at Fllesskabet forpligter sig til at trkke sig ud af tobaksproduktionen .
<P>
Produktionen i Fllesskabet udgr kun ca. en tredjedel af forbruget i Fllesskabet og ville nemt kunne erstattes gennem import .
Men jeg gr strkt ind for , at der tilskyndes til , at avlerne frivilligt opgiver denne produktion .
Jeg er i princippet glad for faststtelsen af kvalitetskriterier i forbindelse med markedsfringen af tobak , sledes som den er indeholdt i ndringsforslag 4 , 7 , 15 og 16 .
Disse kriterier br dog fastholdes i aftalerne om dyrkning , og detailbestemmelserne herom faststtes i Kommissionens gennemfrelsesforordning .
<P>
De kan vre forvisset om , at Kommissionen under denne procedure vil tage hensyn til Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Kommissionen vil gerne s effektivt som muligt tilskynde landmndene til at forbedre kvaliteten .
Hvad derfor angr det variable delbelb af prmien i henhold til ndringsforslag 14 , 17 , 18 , 39 , 69 , 75 og 77 , er Kommissionen af den opfattelse , at mindst 35 % af prmien br vre tilsvarende gradueret , for at mlene kvalitetsdifferentiering og undgelse af sociale problemer kan opfyldes i tilstrkkelig grad .
<P>
Med den mulighed for at kbe kvoter op , som ndringsforslag 8 , 9 , 27 og 28 henviser til , vil Kommissionen srge for et sikkerhedsnet til konomisk svage avlere , som ikke ser sig i stand til at deltage i den kampagne , der skal fre til en forbedring af kvaliteten .
Jeg er rede til at undersge ekstra sikkerhedsforanstaltninger , som skal forhindre , at denne ordning resulterer i , at produktionen helt indstilles .
Men jeg kan ikke acceptere ndringsforslag , som ville gre denne ordning virkningsls .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at medlemsstaterne allerede inden for strukturfondens rammer har mulighed for at forelgge programmer , som gr det nemmere for tobaksavlerne at omstille sig til andre driftsformer .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 6 , 26 , 58 og 63 .
Hvad angr ndringsforslag 44 , er jeg enig i dets ml , men det er hverken ndvendigt eller indlysende , at opkbte kvoter skulle trkkes fra garantifonden .
Med hensyn til ndringsforslag 51 vil jeg gerne minde Dem om , at opkb af kvoter skal ske p frivillig basis , og derfor kan minimumsml ikke accepteres .
<P>
Kommissionen er glad for ndringsforslag 24 og 81 og for den del af ndringsforslag 36 , der omhandler udvidelsen af tobaksfondens anvendelsesomrde .
Efter min mening br imidlertid ogs omstillingsforanstaltninger og undersgelsen af nye anvendelsesmuligheder for tobak finansieres af denne fond .
Derfor mener jeg , at forslaget om en forhjelse af bevillingerne til denne fond skal fastholdes , for at disse nye opgaver ogs kan finansieres i tilstrkkelig grad .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 11 , 23 , 25 , 48 , 49 , 50 og den del af ndringsforslag 36 , der vedrrer dette punkt .
Jeg er enig i de betnkeligheder , der kommer til udtryk i ndringsforslag 10 .
Men Kommissionen kan ikke tillade , at finansieringen af forskningsog oplysningsforanstaltninger prioriteres hjere end de foranstaltninger , hvormed kvaliteten skal forbedres .
<P>
Angende ndringsforslag 52 og 86 accepterer jeg gerne at stille rapporten til rdighed for Europa-Parlamentet .
Men jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 13 , 34 og 38 , da det ekstra belb , der tilbydes de nordlige produktionsstater , svarer til deres producenters situation og derfor ogs skal bibeholdes .
<P>
ndringsforslag 20 foreslr en national kvotekompensation .
Men kvoter tilhrer individuelle producenter , hvorfor de eksisterende muligheder for overdragelse er det rigtige svar p problemet .
Jeg kan derfor ikke acceptere dette ndringsforslag , lige s lidt som jeg kan acceptere ndringsforslag 22 , da vi er ndt til at overholde stabiliteten i de rlige udgifter .
<P>
ndringsforslag 41 , 45 , 47 , 51 , 78 , 79 , 82 sammen med 85 sigter p en ndring af komitologiproceduren .
Jeg er derimod af den mening , at den flles markedsordning for tobak skal vre underkastet de samme bestemmelser som alle andre markedsordninger .
ndringsforslag 35 , 60 , 61 og 68 kan jeg ikke acceptere , da det er vigtigt at bevare de strukturelle forbedringer og den fri overfrsel af kvoter .
Den evaluering af den nye forordning , der foresls i ndringsforslag 52 og 65 , i 2000 eller 2001 forekommer mig lidt tidlig , men naturligvis er en evaluering ndvendig .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 70 , 73 og 74 , er jeg af den mening , at aftalerne om auktion ville give producenten bedre chancer med hensyn til markedspriserne .
Jeg vil derfor gerne holde denne valgmulighed ben .
<P>
ndringsforslag 1 sammen med 5 , 12 , 19 , 32 , 40 , 43 , 46 , 62 og 64 ville dybtgende ndre den balance , der ligger til grund for vores forslag , inden for de forskellige omrder , og jeg ser mig derfor ikke i stand til at acceptere det .
Jeg kan ganske vist acceptere ndringsforslag 71 og 72 , som giver medlemsstaterne en frist for overgangen til direkte udbetaling af prmierne til producenterne .
Med hensyn til ndringsforslag 31 og 86 ville en accept af dem betyde , at vi ikke ville ge tobakskvaliteten , men reducere den .
Kommissionen er imidlertid rede til at anvende den nationale kvotereserve til fordeling blandt unge landmnd , sledes som det anfres i ndringsforslag 21 .
Det br dog ske inden for rammerne af de normale forvaltningsbefjelser .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige tak for , at De har behandlet reformen af denne sektor s hurtigt , og jeg hber , at det p samme mde bliver tilfldet med de kommende forslag om Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=15 NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg er overrasket over , at kommissren ikke ventede med at give sit svar , til efter at have hrt udtalelsen fra de medvirkende rdgivende udvalg , men jeg agter alligevel at afgive meddelelsen fra Budgetudvalget .
<P>
Det srlige ved produktionsret 1998-1999 er , at det er det sidste , der er omfattet af den nuvrende landbrugspolitik , og jeg er fristet til at sige , at De , mine damer og herrer , skal hilse disse prisforslag velkomne , fordi det er de sidste af slagsen .
Den egentlige debat om den nye reform af den flles landbrugspolitik hrer sledes med rette hjemme inden for Agenda 2000 .
Det forklarer , at Budgetudvalget ved at vedtage den udtalelse , som jeg har foreslet , har understreget grnserne for de budgetmssige konsekvenser af landbrugspriserne for de kommende hstr .
<P>
Landbrugsudvalget har med rette vret srlig opmrksom p overgangen til euroen , sledes som Budgetudvalget havde anmodet om .
Det er vigtigt s prcist som muligt at vurdere de budgetmssige konsekvenser for landbruget af overgangen til euroen og at foresl passende foranstaltninger s hurtigt som muligt .
Euroen vil fra 1. januar 1999 erstatte ecuen og dermed ogs den grnne ecu , som er indtil 1 , 5 % mere vrd end den normale finansielle ecu .
Kommissionen er endnu ikke kommet med noget forslag for det nuvrende agrimonetre systems overgang til euroen , men agter at fremstte forslag for Rdet og Parlamentet inden september , idet den ikke har vret i stand til dette , eftersom det var ndvendigt med sikkerhed at vide , hvilke lande der definitivt skulle deltage i Den Monetre Union .
De finansielle konsekvenser af disse forslag vil naturligvis vre genstand for en ny udtalelse fra Budgetudvalget .
<P>
Hvad angr sektorndringer kan jeg kun glde mig over at have fet opbakning fra Landbrugsudvalget med hensyn til forslaget om tilladelse til " nye beplantninger  for kvalitetsvine i bestemte omrder .
<P>
Budgetudvalget havde ligeledes protesteret mod den mde , som Europa-Kommissionen foreslog til at behandle sprgsmlet om sttte til fremstilling af hamp .
Kommissionen nsker at bremse fremstillingen af hamp , fordi den vurderer , at hamp ofte dyrkes af ulovlige grunde , men der er ikke altid tale om indisk hamp , og hamp er ikke altid kun beregnet til at blive rget .
Kommissionen har valgt den mest enkle lsning , nemlig at reducere prmien for at gre en ny stigning i produktionen mindre tillokkende .
Landbruget , der har investeret meget p dette omrde , bliver sledes uretfrdigvis straffet med en pludselig reduktion p 25 % af sttten .
Det er meget oplftende at konstatere , at Landbrugsudvalget har vret opmrksom p dette problem og endog har foreslet en stigning i hektarsttten .
<P>
Jeg vil gerne tilfje en sidste bemrkning om olivenolie og gre Kommissionen opmrksom p de spndinger og forvridninger , der skyldes de mngder olivenolie , der fremstilles , den finansielle sttte , der ydes , og den usikkerhed , der kendetegner de nuvrende kontrolmetoder .
<SPEAKER ID=16 NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil blot referere til tobaksbetnkningen .
For det frste vil jeg ignorere hr . Rosado Fernandes ' kommentarer om Budgetudvalget .
De er fejlbehftede ligesom hans betnkning .
Jeg er realist i disse sager , og jeg antager , at hr . Wynns ndringsforslag , ndringsforslagene fra fru Hardstaff og fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ikke vil blive vedtaget senere i dag , og derfor kan jeg forestille mig , at betnkningen bliver vedtaget .
<P>
Som De vel kan forestille Dem , vil jeg ikke stemme for den , undtagen muligvis for frste ndringsforslag fra hr . Rosado Fernandes , hvori der str , at  Kommissionen har overhovedet intet hensyn taget til Parlamentets udtalelse af 17 .
Juli 1997  . Det vil jeg gerne ndre til  glder sig over , at Kommissionen ikke har taget hensyn til vores udtalelse sidste r , fordi den igen var fejlbehftet  .
Der er denne strudseholdning , hvor fuglen str med hovedet i sandet : se p det andet ndringsforslag fra udvalget , hvori der tales om , at markedet for rtobak er meget konkurrenceprget .
Hvor fr de den vilde id fra ?
Det er ufatteligt .
<P>
Sandheden er , at uden subsidier fra Den Europiske Union ville der ikke vre nogen tobaksindustri i Europa .
Ikke t gram kan slges i fri konkurrence p markedet uden sttte fra EU .
Der er ingen grund til at give penge til landbrugerne i Frankrig , Belgien , Tyskland og strig .
Det er et sort hul , som vi hlder penge i .
<P>
Nr det er sagt , s har Kommissionen fremlagt en betnkning , som er en hel del bedre end det system , vi har i jeblikket .
Men det er Budgetudvalgets opfattelse , at den er fejlbehftet .
Hvorfor ikke g tilbage , hr. kommissr , og begynde forfra igen ?
Flgerne er langt fra fuldkomne .
Som De selv har sagt , s sparer vi ikke engang penge .
Det vil faktisk koste flere penge end det nuvrende system , nr vi tager hensyn til belbene fra strukturfondene .
Det er ikke en situation , som vi i Budgetudvalget nsker at se fortsat , og det bedste for alle ville helt rligt vre , at De tog betnkningen tilbage og fremlagde noget langt mere dristigt og dramatisk .
<SPEAKER ID=17 NAME="Sonneveld">
Hr. formand , i r er landbrugsforslagene ikke srligt indgribende .
Reelt fastholdes de fleste priser .
Der mangler imidlertid et vigtigt element i disse forslag , nemlig den obligatoriske jordudtagningsprocent for korn .
<P>
Kommissionens forslag var ikke klar , da prisforslagene blev fremsat .
Kornproducenterne har i mange r vret vant til , at markedsprisen l over EU ' s interventionspris .
Situationen i EU og p verdensmarkedet gav anledning hertil .
Men i r er intervention p EU ' s indre marked p ny aktuel .
<P>
For prisudviklingen i EU er det nu vigtigt , at EU er i stand til at bremse den kraftige oplagring og overproduktionen .
Heldigvis er udtagningsinstrumentet stadig intakt .
En ny jordudtagning p 10 % kan vre den absolut ndvendige sttte til det indenlandske prisniveau , men den kan ogs forhindre , at EU stder imod de i WTO-regi maksimalt tilladte korneksportmngder med eksportrestitution .

<P>
Det vil vre gavnligt om disse mekanismer ogs blev anvendt i andre sektorer .
Det glder srligt for kvgsektoren , hvor EU ' s lagre i endnu hjere grad giver anledning til bekymring .
Hidtil har de belb , der var ndvendige til eksportrestitution i de sidste r , vist sig at vre lavere end antaget i budgettet for 1998 , men situationen kan ndre sig i 1999 .
<P>
Det er godt , hvis fleksibiliteten i EU ' s landbrugssystem opretholdes , s vi kan fastholde vores handelsrelationer .
Vi skal ogs vre opmrksomme p , hvad andre gr , hvis situationen p verdensmarkedet forringes . Under alle omstndigheder kan Kommissionens landbrugsforslag ikke betragtes som en provokation af vores WTO-partnere .
EU opfrer sig ogs p dette punkt disciplineret .
Den virkelige diskussion om funktionen af den fremtidige EU-landbrugs- og prispolitik finder sted p grundlag af Agenda 2000 .
<P>
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vil ved lejlighed gerne analysere det eksterne handelsaspekt .
<SPEAKER ID=18 NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi vil overhovedet ikke spille ayatollah , sdan som hr . Rosado Fernandes insinuerer .
Ved formuleringen af vores henstilling vedrrende den flles markedsordning for rtobak er vi sammen med Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse get ud fra to konstateringer .
<P>
For det frste , at den enorme produktionssttte til rtobak , det drejer sig vel at mrke om ECU 1 milliard , gr p tvrs af Unionens politik vedrrende forebyggelse af krft .
Vi sttter et produkt , der er ansvarligt for en halv million europeres dd om ret .
<P>
For det andet , subsidier er i princippet midlertidige .
Vi har nu i mere end en generation stttet tobaksbnderne uden nogen udsigt til forbedring .
Derfor kan vi ikke godkende Kommissionens forslag .
Vi slr til lyd for en fuldstndig afskaffelse af den subsidierede produktion omkring r 2006 .
For lande som Belgien og strig , hvor der er tilstrkkelige alternativer , skal sttten afskaffes tidligere .
<P>
Udvalget om Milj- Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er klar over , at afskaffelsen skal foreg gradvist , og det har derfor udarbejdet et fuldstndigt overgangssenarium med flgende hovedlinjer .
For det frste , halvdelen af prmien skal afhnge af produktionens kvalitet .
De , der producerer en bedre kvalitet , kan derfor klare sig uden subsidier i fremtiden .
For det andet , kvoterne skal gradvist sttes ned .
For det tredje , overdragelse af kvoter mellem producenterne skal forbydes i fremtiden .
For det fjerde , 5 % af prmien skal g til fonden for undersgelse af tobak .
Denne fond skal undersge mulighederne for alternative produkter og andre rentable konomiske aktiviteter .
Til sidst anmoder vi Kommissionen om p ny at foretage en grundig undersgelse af muligheden for direkte indkomststtte , som foreslet af Revisionsretten i 1994 .
<P>
Kolleger , mine forslag findes i ndringsforslag 29-53 .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har enstemmigt godkendt dem .
De blev medunderskrevet af 30 kolleger fra alle grupper .
Jeg hber derfor ogs , at et flertal i Parlamentet vil g ind for en forsvarlig og sund anvendelse af EU ' s midler .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , hr. kommissr , hvad kan man mere sige om prispakken ?
At det mske ville vre fornuftigt at holde op med at omtale den p denne mde og at g over til et andet system , der inddrager vores Parlament i de grundlggende retningslinjer , med henblik p at fastlgge nogle flerrige retningslinjer for vores landmnds produktionsvalg .
Vores gruppe mener , at det er p tide . Denne procedure , der engang var lang som et maratonlb , str nemlig i stadig strre kontrast til de reformer i Agenda 2000 , der udgr den sande prispakke .
Man kan kun vre enig med ordfreren des Places om det ndvendige i at sikre vinsektoren et minimum af ekstra dynamik .
Vi kan ikke forholde os passivt over for den politik , der tager sigte p oprettelsen af talrige nye vingrde i de lande , der er Den Europiske Unions konkurrenter . Der er nemlig ikke lngere noget overskud i produktionen , og markedet for kvalitetsvin har fet nyt liv .
De belb , der er sat af til denne sektor p Fllesskabets budget , er efterhnden forsvindende sm . Vi m undg gradvist at lamme en sektor , der fortsat kan vre en kilde til stolthed for europerne , idet vi med prispakken tager forskud p visse elementer fra reformen af den flles markedsordning , som Kommissionen burde vedtage i morgen .
<P>
Med hensyn til tobakken , s vil jeg gerne opfordre mine kolleger til at have et mere globalt syn p denne sektor og ikke lade sig lse fast i en ensporet og ideologisk debat , hvor det kun drejer sig om at vre for eller imod tobakken . Lad os afkriminalisere denne produktionssektor , der fortsat kan spille en meget vigtig konomisk , social og beskftigelsesmssig rolle .
Hvis det var sandt , at man ved at skre sttten kraftigt ned helt kunne undg ddsofre for tobakken , ville jeg naturligvis ikke modstte mig denne moralske ndvendighed .
Men vi ved godt , at det ikke forholder sig sdan , og at det kun er en illusion . Vi vil blot komme til at importere flere varer fra tredjelandene , og vi har - som kommissr Fischler mindede om - allerede et stort underskud .
Vi har i vrigt allerede drftet dette indgende for et par mneder siden .
Vi ved ogs godt , at det med markedsordningens milliard ecu vil vre temmelig svrt at garantere en beskftigelsesmulighed ad andre veje , der er lige s god som tobaksproduktionens . Tobak er nemlig det landbrugsprodukt , der i mange svagt stillede regioner har den hjeste andel af manuelt arbejde .
<P>
Vi bifalder derfor den strategi , der foresls af Kommissionen - og som tager sigte p mrkbare innovationer , f.eks. med hensyn til kvaliteten - med henblik p at tilpasse denne sektor bedre til markedet samt at sttte dem , der frivilligt vlger at forlade sektoren , fordi de ikke lngere ser nogen fremtid i den .
Vi mener , at visse passager af ordfrerens betnkning skaber for store hindringer for disse innovationer , selvom han har haft gode intentioner om at beskytte producenterne .
P den anden side er det rimeligt , at ogs tobaksproducenterne begynder at kunne se , hvordan fremtiden i vrigt ser ud for hele den flles landbrugspolitik : frre privilegier , en mere mlrettet sttte og politikker for at skabe kvalitet samt en bedre konkurrenceevne p internationalt plan . Hertil kommer en ny udvikling i de politikker , der drejer sig om landdistrikternes udvikling og landbrugsstrukturerne .
Dette er rammerne , og det er i alles interesse , at disse rammer er klare .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , ordfrer des Places har i sin betnkning slet fast , at de gennemsnitlige indkomster i landbruget mlt i real vrditilvkst er faldet med 3 , 1 % .
Det vil jeg gerne her give ham helt ret i .
Priserne p animalske produkter er faktisk faldet , navnlig har priserne p svin net et lavpunkt , der ikke er set lnge .
Fortjenesten p korn er ligeledes kommet under pres .
Derfor skal de mnedlige tilskud bibeholdes .
<P>
I denne landbrugsdebat , der adskiller sig fra tidligere landbrugsdebatter , hr. kommissr , vil jeg anmode Dem om p disse to omrder - korn og svinekd - at se p mulighederne for at aflaste markedet , sledes som det er tilfldet med oksekd , og gre brug af dem .
Forud for betnkningerne om Agenda 2000 har beslutningerne om landbrugspriserne , som De har anfrt , snarere karakter af overgangsordninger og indebrer i hovedsagen en fremskrivning .
I forbindelse med Agenda 2000 kan jeg stille Dem et godt forslag .
Dersom De accepterer vores forslag , kan det g langt hurtigere med Agenda 2000 end hidtil forudset ; ellers bliver vi ndt til at indstille os p et kmpemaskineri .
Vi har imidlertid udarbejdet udmrkede forslag , som vi ved lejlighed vil forelgge Dem .
<P>
Jeg vil indtrngende anmode Dem om i forbindelse med hamp ikke at vlge den udvej at vre s lidt imod som muligt , men at sttte denne miljvenlige plante , for at indfrelsen p markedet kan blive en succes .
Det har ikke noget forml ved planter at indlede med tilskud , dernst investere i driften og s begynder vi straks igen at snke sttten , inden indfrelsen p markedet overhovedet rigtig er blevet til noget .
Dermed bringes tillige de hampforarbejdende virksomheders eksistens i fare i de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg er glad for forlngelsen af undtagelsesordningen for de fem nye tyske delstater .
Principielt skal der naturligvis i forbindelse med landbrugsreformen findes en varig lsning p markedsordningen for oksekd .
Jeg takker Dem udtrykkeligt , hr. kommissr , fordi De reagerede s hurtigt i forbindelse med jordudtagelsen .
Det vil jeg gerne rose Dem meget for .
Jeg vil sttte Dem i at fastholde denne jordudtagning p 10 % . Ellers kommer vi ikke ud af elendigheden , og Deres forhandlinger om Agenda 2000 vil igen p forhnd vre tynget af store interventionsmngder ; det er ikke godt , for s kan vi igen ikke trffe afgrelser af den art , der absolut er brug for .
<P>
Lsningen med klvergrs er ikke nogen farbar vej , fordi der dermed bnes en ny sluse .
Der vil blive produceret nye overskud af oksekd og mlk , og derfor skal jordudtagningen efter min mening i frste omgang gennemfres sledes , som den har stet sin prve .
<P>

Jeg henleder opmrksomheden p prmieordningen for tidlig afstning af kalve , og hr. formand , lad mig lige f en afsluttende bemrkning med : Jeg vil gerne rose kommissren , fordi han har udarbejdet et fornuftigt forslag til , hvorledes man indfrer euroen , det skal nemlig ikke ske med en kompliceret mekanisme , men han vil udligne de tab , der her kan indtrde for enkelte medlemsstater , med foranstaltninger , som er gennemskuelige .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil for det frste takke formanden for Rdet for den varme interesse , som han har vist for Parlamentets arbejde i det forlbne halve r , og vi hber , at fremtidige formnd vil tage ved lre af dette eksempel .
<P>
For det frste des Places-betnkningen finder , hvad priserne for landmndene angr , ikke sted under gunstige forhold .
Jeg mener , at det er en illusion at tro , at vi ikke mindst i lyset af vanskelighederne med budgettet og forslagene til Agenda 2000 kan love landmndene hjere priser .
Min gruppe vil derfor i store trk sttte Kommissionens forslag .
Der skal ganske vist lgges vgt p bestemte ting , som Kommissionen allerede er get med til , inden der blev stemt om ndringsforslagene i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Overgangen fra den grnne ecu til euroen skal foreg gradvist .
Det skal drftes nrmere , hvilket vi er enige om .
<P>
For det andet skal Kommissionen gre s meget som muligt for at udvikle nye markeder , og derfor sttter vi de ndringsforslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der drejer sig om agrifikation , om anvendelsen af landbrugsprodukter til ikke-fdevareforml , srligt de ndringsforslag , der omhandler produktion af hamp til industriforml .
<P>
Med hensyn til betnkningen af Rosado Fernandes kan jeg kun sige , at min gruppe er meget delt p dette punkt .
Vi kommer til at stemme i to retninger .
Den generelle linje er , at vi sttter Kommissionens holdning om , at den producerede rtobak s vidt muligt skal opfylde markedets krav , alts hj kvalitet .
I omrder med rtobak af lav kvalitet vil vi forsge at finde alternativer , sledes at landmndene i disse omrder kan opn en indtgt fra andre produkter end rtobak .
<P>
Til sidst vil vi understrege , at det er vigtigt , at oplysningskampagnen om farerne ved rygning fortsttes .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , mine damer og herrer , kolleger , efter at have hrt min kollega fra Den socialdemokratiske Gruppe , hr . Wynn , m jeg betone , at ogs jeg er medlem af Europa-Parlamentets Budgetudvalg , og det er sandelig ikke alle medlemmer af Budgetudvalget , der har de synspunkter , som hr .
Wynn gav udtryk for .
Hr . Wynn hrer til en gruppe af kolleger i Budgetudvalget , der , s snart diskussion drejer sig om det europiske landbrug i al almindelighed , og specielt om produkterne fra de sydlige egne af EU , bliver oprrte og begynder at sige " nej  til alt , som vores meget elskvrdige Kommissr f.eks. ogs gjorde i dag .
<P>
Sknt De i Deres 25 minutter lange tale , hr. kommissr , startede med at sige , at De ville overveje Europa-Parlamentets indstillinger nje , kom jeg til det resultat , at De forkastede 90 % af Europa-Parlamentets ndringsforslag , nr de henviste til dem .
Jeg m nu sprge Dem : Er det det , De mente , da De sagde , at De ville overveje Europa-Parlamentes indstillinger nje ?
For man m sprge sig selv , ville det vre respekt eller en hn over for Europa-Parlamentet , hvis De havde forkastet dem alle ?
<P>
Samtidig sagde De , at De ikke er imod den totale afskaffelse af tobaksdyrkning .
De vil ikke kaste tusindvis af europiske landmnd ud i arbejdslshed .
De er tilsyneladende for forbedringer af tobakskvaliteten . Men med alle de punkter , De sagde " nej  til , arbejder De ikke hen i mod en forbedring af kvaliteten .
<P>
For det andet beder jeg Dem venligst fortlle os , om tobakken , der importeres til Europa , er af bedre kvalitet end den , der produceres inden for Europa ?
Har De kontrolleret det som Udvalg ?
Og hvor mange procent er den kvalitetsmssig bedre ?
<P>
Og for det tredje og det vigtigste , s er jeg lge , og jeg ved ganske udmrket , hvorvidt tobak er skadelig eller ej .
Men det , jeg ikke hrte Udvalget sige noget om i dag , er , hvor mange penge I vil give for at lre skolebrnene ikke at ryge .
Det hrte jeg Dem ikke sige et ord om , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , for det frste angende tobakken : felttoget - kampagnen - mod tobakken er et pskud , et bedrag .
For hvis Fllesskabet virkelig ville begrnse eller endog forbyde rygning , s skulle det ikke stte en antirygningskampagne i vrk , men det skulle inden for rammerne af antirygningspolitikken begrnse , ja faktisk forbyde import af tobak .
Det skulle indfre foranstaltninger over for tobaksindustrien , som fremstiller det frdige produkt til rygning .
Det gr det ikke , og derfor er det et pskud .
<P>
For det andet , hr. formand , er der sprgsmlet om prispakken . Den er som fr med en tendens mod det vrre , og den vil f vrre konsekvenser .
Det forrige system medfrte et betydeligt fald i producentens gennemsnits realpriser og et tilsvarende fald i hans indkomst .
Er det foranstaltninger til fordel for producenterne ?
Og hvor er Deres interesse for kvaliteten , hr. kommissr ?
De stemte imod et ndringsforslag , der gik ud p " srlig prmiering til srlige typer tobak af srlig kvalitet  .
Hvorfor stemte De imod det ?
Varetager De egentlig kvalitetens interesser eller det modsatte ?
<P>
Nh , hr. kommissr , Deres model gr ud p at fremme det store landbrugsforetagende , at ramme de mindre og mellemstore producenter , specielt sydlndingene , produkterne fra Middelhavsegnene , hvortil ogs mit land hrer .
Tobaksdyrkningen er reduceret med 30 % og beskftigelsen inden for dette fag med 33 % : hvor skal disse mennesker g hen ?
Hvad skal de lave ?
Det fortller hverken De eller de nationale regeringer dem noget om .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil indskrnke mig til et par principielle bemrkninger .
Hr. kommissr , i forbindelse med priserne - hvad enten vi nu faststter dem i denne prispakke eller skruer drastisk ned for dem i Agenda 2000 - er og bliver problemet jo , at der fortsat findes en interventionsordning .
Priserne er allerede nu utilstrkkelige for 80 % af de sm og mellemstore landbrugsbedrifter .
Men det er endvidere en kendsgerning , at faststtelsen af interventionspriserne og interventionordningen selv skaber overskud p disse omrder , og at priserne - i hvert fald p langt sigt - aldrig lfter sig over interventionsordningen .
Det medfrer , at de fleste bedrifter ikke kan leve med disse priser .
Ergo glder det om at foretage en drejning i retning af markedet , s at bedrifterne kan f hjere priser p markedet .
Jeg hber , at denne linje i Agenda 2000 kommer til at spille en strre rolle .
<P>
En overvejelse angende hamp : Hr. kommissr , sl et slag for , at europengene bliver trykt p hamp !
S behver De ikke at tage de 25 % tilbage , for s har vi et kmpemssigt afstningsmarked .
Desuden knitrer pengesedlerne s rart , og vi ville derudover p en fornuftig mde fremme et uhyre interessant produkt .
Angende tobak : Jeg er af den opfattelse , at den egentlige skandale ikke bestr i , at vi sttter et sundhedsskadeligt produkt , men at der , selvom vi kun har en beskeden produktion , som afsttes p verdensmarkedet - ogs prmier er indirekte sttte - gives milliardbelb ud her , som tjener til at trykke prisen p verdensmarkedet som helhed .
Det er snarere en sttte til tobaksindustrien .
Vi br se til , at vores tobak ogs afsttes her i Europa , og at industrien aftager den .
Ogs her har vi brug for en fremadrettet strategi og i mindre grad for en hindrende strategi .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere ordfreren for denne udmrkede betnkning .
<P>
Siden reformen af landbruget for nogle r siden er den revision af landbrugspriserne , som vi foretager , i vid udstrkning blevet uvirkelig , og den tager ikke hjde for det problem , som landbrugerne i den virkelige verden str over for .
Hele denne velse er stort set irrelevant og vil ikke lse de mange vanskelige problemer , som erhvervet str over for .
Landbruget , og det glder i hvert fald i srdeleshed i min egen del af Det Forenede Kongerige , har aldrig stet over for s mange vanskeligheder som lige netop nu .
<P>
Tidligere kunne en sektor mske have klaret vanskeligheder .
Nu er vi blevet hrget af BSE i oksekdssektoren og forsger at komme over det .
Hvis man ser p landbruget i Det Forenede Kongerige i jeblikket - svineavlen , fjerkravlen , mejeribruget , kornavlen - s str alle disse sektorer over for finansielle vanskeligheder , og landbrugerne kan ikke finde ud af , i hvilken retning , de skal g .
Der kommer simpelthen ikke nogen unge landmnd ind i erhvervet .
Ja , jeg ved , at der altid m ske forandringer ; ja , jeg ved , at landbruget m udvikle sig i takt med tiden .
Landbrugerne udvikler sig , men man m give dem mulighed for at gre det .
Sdan som tingene str i jeblikket , har de ikke denne mulighed .
Og jeg m sige til den ansvarlige minister , der er her i sin egenskab af formand for Rdet , at han ikke kan lne sig tilbage og bare se p , at landbruget forsvinder , og at det m tage imod de prygl , det fr , p grund af det strke pund og sprgsml , som landbrugerne ikke har nogen kontrol med .
Det er en stor vanskelighed .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om Kommissionens forslag om rtobak og glder mig over de afsnit , der drejer sig om diversifikation og inddragelse af kvoter , efterhnden som tobaksavlerne bevger sig ud af denne sektor .
<P>
Mit forbehold gr ud p , at Kommissionen , samtidig med , at den opmuntrer til , at man dyrker tobak til markedet , snarere end p grund af subsidier , ikke foreslr det sidste logiske skridt , nemlig en total afvikling af tobakssubsidierne .
Det har jeg stillet ndringsforslag om .
Det er interessant , at grsdagens Sddeutsche Zeitung havde en artikel om forslag til afskaffelse af tobakssubsidier i USA .
EU br gre det samme .
<P>
At subsidiere fdevareproduktion og nyttige non-food-landbrugsprodukter kan retfrdiggres , men at sttte tobaksdyrkning , der drber 500.000 forbrugere hvert r , sdvanligvis efter flere r med drligt helbred - og at gre det i et omfang af ECU 1 milliard af skatteydernes penge om ret - er totalt uforsvarligt .
Kommissionen har til dels indrmmet dette med sit forslag om at kbe kvoter tilbage og at give sttte til producenter , som vil g over til andre afgrder og andre aktiviteter , og sin sttte til produktion af tobakstyper , der kan opn en rimelig pris p markedet .
<P>
I jeblikket bliver en stor del af Fllesskabets produktion enten destrueret eller dumpet i fattige lande til under produktionsprisen , hvorved man forger deres sundhedsproblemer .
Kommissionen br tage det logiske nste skridt og bevge sig i retning af en situation , hvor tobakken konkurrerer p markedet uden sttte , hvis den overhovedet skal dyrkes .
Rige lande som Tyskland , Frankrig , Belgien og strig kan ikke p nogen mde pst , at de er fiansielt afhngige af sdanne subsidier .
De Middelhavslande , hvor det ville fre til virkelig nd , skal lbende stttes , s de kan stte tobaksproducenterne i stand til at sprede produktionen og sttte lokale og nationale regeringer i at etablere alternative jobmuligheder i de regioner , der i jeblikket er strkt afhngige af tobak .
<P>
Med politisk vilje kunne man n dette i lbet af de nste 10 r - jeg giver to r mere end Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
I r 2008 kunne vi s gre en ende p den skandale , det er at bruge ECU 1 milliard af EU-skatteborgernes penge hvert r til at sttte en afgrde , der drber vores borgere .
<P>
Jeg anmoder om sttte til det ndringsforslag , hvori dette program skitseres .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , en af de fordele , det har , at tale , nr strstedelen af Dem allerede har gjort det , er , at praktisk talt alt er blevet sagt , og det giver mig mulighed for at tilfje nogle penselstrg til emner , som jeg finder vigtige .
<P>
Jeg vil lyknske ordfrerne , hr. des Places og hr . Rosado , med de anstrengelser , de har gjort sig og med deres klare og positive syn p emnerne .
Jeg vil ogs lyknske kommissren for hans fornuftige forslag , hvad angr priser og tobak , tilpasningen til euroen og kontrolmulighederne .
Jeg mener , det er vigtigt - og jeg ville vre taknemmelig , hvis kommissren lytter til det , jeg siger , for det ser ud som om , han er optaget af andre greml .
<P>
Med hensyn til hamp er der foreslet obligatoriske kontrakter , og jeg er enig med kommissren .
Og jeg er ogs enig i prmierne for voksent kvg og i stigningen p 7 , 7 % og 7 , 5 % til henholdsvis Spanien og Portugal , som er retmssig , eftersom den blev vedtaget i 1996 .
Det kommer lidt sent , men det kommer .
<P>
Med hensyn til tobakken kan jeg efter at have lyttet til Dem konstatere , at vi igen bner den diskussion , der eksisterer mellem de skaldte miljforkmpere og forkmperne for miljvenligt landbrug .
Men det , der virkelig bekymrer mig , og som jeg nsker at fremhve over for kommissren , er , at kommissr Flynn her i Parlamentet for kort tid siden p forrige plenarmde sagde , at han ikke ville helme , fr sttten til tobaksproducenterne blev ophvet .
<P>
Det bekymrer mig virkelig , hr. kommissr , at det er blevet sagt af en kommissr p vegne af Europa-Kommissionen .
Jeg ved ikke , om han sagde det som privatperson , men man kan ikke eller rettere , det er uacceptabelt at sige det i Parlamentet p vegne af Europa-Kommissionen , da sttten til de europiske tobaksproducenter er en regelbunden og lovlig sttte i Den Europiske Union , som er en del af den sttte , der er ydet til Den Europiske Unions producenter .
Derfor br kommissr Flynn gres opmrksom p sin pligt til at rette denne fejl .
<P>
Nr vi nu er i en tid , hvor vi nsker at skabe beskftigelse , har vi her 400.000 arbejdspladser og 130.000 direkte producenter .
Derfor kan vi ikke med alle de tanker , vi har , om kvalitetsforbedring , om miljvenligt landbrug osv. med henblik p forbedring af denne afgrde fuldstndig afvise afgrden , som kun udgr 5 % af tobaksforbruget i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , hr. formand for Ministerrdet , hr. kommissr , jeg gratulerer ordfrer des Places for en klar betnkning , som meget godt beskriver virkningerne af EU ' s pris- og stttepolitik p landmndenes indkomstudvikling .
Kommissionens prispakkeforslag begrnser landmndenes udligningspriser og -sttte med 2 % .
Indfrelsen af euroen fra starten af nste r skaber yderligere en nedskring p 2 % til landbruget .
Sidste r faldt landbrugsindkomsterne med 3 , 1 % .
<P>
Jeg samtykker med ordfrerens krav om at bevare den rlige prispakke ogs inden for Agenda 2000 .
Den m under ingen omstndigheder fjernes .
Ved hjlp af den kan vi formilde de tab i landmndenes sttte- og udligningsbelb , som skyldes valutaudsving eller andre grunde .
Da ingen ved , hvor god euroen vil vre , skal der vre systemer , hvorved dens ulemper kan reduceres .
Ordfreren foreslr en forhjelse af de institutionelle priser og udligningsbelb i forhold til inflationen .
Jeg sttter forslaget .
<P>
rsregnskabet for EU ' s landbrugspolitik ser meget srgeligt ud set fra landmandens synsvinkel .
Landbrugsindkomsten har hele tiden vret p retur , og den vil ved realiseringen af Agenda -fornyelserne igen g yderligere nedad .
Hvor lnge vil landbrugsfolket st model til den store ulighed mellem forskellige befolkningsgrupper , som CAP i endnu hjere grad frer til ?
Nr andre befolkningsgrupper fr indkomstforhjelser , taber landmndene .
Denne politik indeholder aspekter til en alvorlig krise , og derfor kan jeg ikke sttte den .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil meget kort gerne sige , at vi kun kan sttte betnkningen af vores kollega Rosado Fernandes og navnlig de 28 ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Som jeg ofte har sagt det i denne forsamling , er Den Europiske Union nettoimportr af nsten 70 % af sit forbrug af tobak .
Det er derfor , at vi gr ind for princippet om produktionssttte , idet man skal vre opmrksom p , at de omrder , hvor der dyrkes tobak , hovedsageligt er ugunstigt stillede omrder , og at tobaksdyrkning er den landbrugsproduktion , der krver mest arbejdskraft .
<P>
Vi har dog sammen med min gruppe fremsat fem ndringsforslag , idet vi er imod princippet om at stte dyrkningskontrakter p auktion , hvormed producenten bindes til den frste forarbejder , og imod oprettelsen af et system med opkb af kvoter .
<P>
Hr. formand , den flles markedsordning for tobak skal fortstte og skal gre det muligt for Den Europiske Union gradvist at blive selvforsynende .
Forbruget af tobak skal sledes gradvist reduceres , og produktionen skal fortsat ligge p omkring 351.000 t europisk rtobak , som er den samme mngde i forslaget til den nye flles markedsordning og i den nuvrende flles markedsordning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , den flles markedsordning for tobak skal behandles efter de samme kriterier , som glder for den vrige produktion inden for den flles landbrugspolitik , der er intet grundlag for ekstremisme ej heller for forskellig eller ulige behandling i forhold til de andre produkter i den flles landbrugspolitik .
<P>
Det ville ogs vre meget usammenhngende , hvis man i en tid , hvor Den Europiske Unions hjeste prioritet er beskftigelsen , ikke regner med en afgrde , der er meget arbejdskraftkrvende og giver arbejde til kvinder , og hvis man handler ustruktureret .
Vi kan ikke p den ene side udtale os om principper for prioritering af beskftigelsen og dernst , nr de konkrete politikker foreligger , afvise dem .
Derfor synes jeg , det vil vre fint , at alle forslagene i forbindelse med denne FMO skal tage hensyn til den virkning , de har p beskftigelsen .
Denne reform skal favorisere de unge landmnd i de vanskeligst stillede omrder i Unionen .
<P>
Jeg er enig i , at vi skal vre i stand til at tage hjde for beskyttelsen af den offentlige sundhed og miljet , men ogs dette produkts sociale belastning og sociale flger .
<P>
Vi m ligeledes , hr. kommissr , forbedre forvaltningen af forskningsfonden , som ikke er god i jeblikket .
En lavere europisk tobaksproduktion betyder ikke p nogen mde et mindre forbrug .
Det betyder blot , at Den Europiske Union m kbe produktet i udlandet .
<P>
Jeg mener ligeledes , det vil vre vellykket at udvide reformens fleksible og progressive karakter til fordel for producenterne , og jeg mener ogs , at vi skal vre dristige med hensyn til forskning i anvendelse af tobak til andre forml og i andre typer .
Beskftigelses- og indkomstgarantierne skal tilpasses producenterne , og det skal undgs , at deres indkomst gr ned , for i s fald ville vi tvinge dem til - og ikke give dem mulighed for at vlge , hr. kommissr - at forlade sektoren .
<P>
Jeg mener ogs , det vil vre godt , hvis vi ikke ved kvalitet kun forstr salgspriser .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg er enig med dem , der har sagt , at denne procedure nu er lidt meningsls .
Ved MacSharry-reformen fik vi tilbud om at kunne bevare indkomsterne i landbruget og samtidig opn stabilisering af landbefolkningen .
Som vi kan se i dag , er dette ikke blevet til noget .
I dette rti har vi allerede mistet 25 % af de beskftigede i landbruget , og indkomsterne er faldet med ca . 20 % .
Derfor er enhver forbedring af de enkelte landbrugeres stilling sket p bekostning af beskftigelsen i denne sektor .
<P>
Situationen i Irland er endnu vrre p grund af vores store afhngighed af okse- og frekd .
Som Jim Nicholson har sagt , s er situationen ude af kontrol i Nordirland og Det Forenede Kongerige p grund af det britiske punds styrke , og der er en ny og meget tydelig modvilje blandt de unge mod at vlge landbruget som erhverv .
<P>
Denne procedure er temmelig meningsls , for nr man tager hensyn til de budgetmssige begrnsninger sammen med GATTbeslutningerne , har vi meget lille kapacitet til at pvirke den pris , som landbrugerne kan f for deres produkter .
Denne rlige procedure br tage hensyn til den tilstand , landbrugserhvervet befinder sig i , dets bredygtighed p langt sigt , under hensyntagen til , at vores andel i verdensproduktionen hele tiden formindskes .
Mens markedet vokser , giver Agenda 2000 os ikke mere strategi , end vi havde under MacSharry-reformen , til at udnytte disse voksende markeder og bevare europisk landbrugs konkurrenceevne p langt sigt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Lampraki">
Hr. formand , Kommissionens forslag om tobaksmarkedet beherskes af iden om omkb , og der findes faktisk ikke nogle forslag til en forbedring af kvaliteten , sdan som hr .
Fischler sagde . Derfor stemte han imod alle vores ndringsforslag , som sger at fremme en bedring af kvaliteten p den europiske tobak .
Iden med at nedlgge tobaksdyrkning i minoritetsomrder vil have uhyrlige negative konomiske , sociale og kulturelle flger for disse omrder .
<P>
Hr . Fischler , De ved lige s godt som jeg og alle os andre , at er der ikke mulighed for alternative afgrder i disse omrder .
Derfor har indbyggerne ogs dyrket tobak i hundredvis af r .
<P>
Der findes det argument , at tobak har forbindelse med skader p helbredet .
Men faktisk ved vi endnu ikke , i hvilken grad rygning bidrager til helbredsskader , og for det andet findes der ogs andre produkter , som kan skabe helbredsproblemer , som f.eks. mejeriprodukter .
Jeg har ikke hrt Dem sige , at De vil stoppe markedet for mejeriprodukter , fordi disse bidrager til en forgelse af kolesterolet .
Ved De hvor mange hjertetilflde , der skyldes mejeriprodukter ?
Vi m isr forst , at der stadig vil blive rget i Europa , selvom vi stter en stopper for den europiske tobak .
Og om De vil , s tror jeg , at der bag hele denne antirygningskampagne skjuler sig et forsg fra de store selskaber p at importere billig tobak , som er af ringere kvalitet end den europiske tobak .
<P>
Jeg vil ogs gerne fortlle Dem om de seneste statistikker fra USA , der viser , at den mde , som kampagnen forgr p - dette amerikanske hysteri , som ogs nu har overskyllet Europa - ikke formindsker antallet af unge rygere , men forger det tvrtimod .
Lad os ikke skabe tilstande som alkoholforbuddet i Amerika .
Lad os forblive europere , lad os ikke g til yderligheder .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gratulere ordfreren hr . Fernandes , for jeg synes , at hans betnkning er et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , blot to korte bemrkninger om de to betnkninger om henholdsvis vin og tobak . Jeg er stort set enig i de to ordfreres holdning , og jeg lyknsker dem for det arbejde , de har udfrt .
Med hensyn til betnkningen om vin , og navnlig med hensyn til de ndringsforslag , der er blevet indgivet - som det efter kommissr Fischlers mening er vanskeligt at godkende , fordi der om kort tid vil ske en gennemgribende reform af vinsektoren - nsker jeg blot at understrege , at det er et vigtigt sprgsml .
Til prispakken for de to foregende r havde jeg selv fremsat et forslag , der tog sigte p at forny forordningen om rydningsforanstaltninger og genbeplantning .
Nu har vi generelt fet en vis ligevgt p markedet , og vi skal nu forbedre systemet .
Efter min mening skal vi gre administrationen regional , s denne ligevgt p markedet kommer til at glde for alle de store produktionsomrder .
<P>
Med hensyn til betnkningen om tobak vil jeg bare sige en enkelt ting . Jeg har set , at der er nogle ndringsforslag - som sandsynligvis er blevet indgivet i en god mening - der drejer sig om eventuelle omlgninger og omstillinger i produktionen , men lad os ikke vre for demagogiske i vores holdninger .
Visse omrder lever af tobaksdyrkning .
Jeg bor f.eks. i distriktet Basso Veneto , der ligesom regionen Venezia eller amtet Verona lever af tobaksdyrkning .
S fr vi begynder at tale om omlgning , skal vi nvne alternativerne - ellers er vi demagogiske .
<SPEAKER ID=34 NAME="Iversen">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er skuffet over resultatet af Rosado Fernandes ' arbejde med denne betnkning .
I stedet for at vre en progressiv betnkning med nytnkning , der undersger , hvordan man kan forbedre reformen af tobakssektoren , har vi fet en betnkning , der tnker i gammeldags baner og foreslr masser af sttte til tobaksdyrkningen og fastholdelse af bnder i en meget urentabel produktion .
Men ikke nok med det . Ordfreren lgger ogs stor vgt p , at der skal gives sttte til de unge landmnd , s de kan overtage produktionen .
Der lgges simpelthen op til , at en helt ny generation skal ledes ind i erhvervet , sledes at EU i mange r i fremtiden kan fortstte med at producere tobak af drlig kvalitet , der kun kan afsttes med store EU-tilskud i ryggen .
Jeg savner , at betnkningen giver sttte til Kommissionens gode initiativ med at opkbe kvoter fra landmnd , der nsker at forlade sektoren .
Jeg savner endvidere en nytnkning i , hvorledes man kan sttte landmndene i disse srbare egne og informere dem med hensyn til , hvorledes de kan omlgge deres produktion til ufarlige produkter .
<P>
Yderligere finder jeg det beklageligt , at ordfreren ikke nsker at sttte forskningsfonden med strre midler .
Hvordan skal forskningsfonden ellers komme til at fungere effektivt ?
Eller er det i virkeligheden meningen , at den skal vre handlingslammet ?
Jeg m sige , hr. formand , jeg er meget skuffet over denne betnkning .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , dette er det tredje forslag til ndring af den flles markedsordning for rtobak p kun f r .
Tre reformer p 5 r er nok til at tale om en ulst krise .
<P>
De ivrksatte foranstaltninger isr sttteordningen har gjort det muligt at bevare afgrderne og sektoren , men de har ikke lst nogen af de strukturelle problemer .
De europiske regioner , hvor tobakken dyrkes , er blandt de mindst udviklede i Unionen og for de arbejdspladser , som tobaksdyrkningen skaber , er der ikke fundet alternativer i form af nye beskftigelsesmuligheder .
Det eneste alternativ til dyrkning af rtobak er arbejdslshed i regioner , der allerede har den strste arbejdslshed i Unionen .
<P>
Set i det perspektiv , hr. kommissr , mener jeg , at det forslag , De giver , er det bedst mulige , selvom det ikke omfatter nogen af de grundlggende problemer i sektoren , som det fremgr af betnkningen af Rosado Fernandes .
<P>
Derfor , hr. kommissr , stemmer vi for forslaget .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , betnkningen om tobak er en udtalelse om rdets forslag om visse ndringer af markedet for rtobak .
Disse ndringer tager bl.a. sigte p visse kvalitetssprgsml .
Det overordnede sprgsml om subventionernes berettigelse tages dog ikke op .
Set i sammenhng med den debat om tobakkens skadelige virkninger og forbuddet mod reklame for tobak , som Parlamentet traf beslutning om for en mned siden , er det meget mrkeligt .
Det var jo til og med sdan , at et flertal af Parlamentets medlemmer mente , at problemet var s stort , at det legitimerede , at man s bort fra de krav , EU ' s regelsystem stiller .
<P>
I udtalelsen fra miljudvalget foresls bl.a. , at subventionerne via EU ' s budget for tobaksproduktion i Den Europiske Union skal ophre senest ved hsten r 2006 .
Denne indstilling er ogs kommet til udtryk i ndringsforslagene 37 , 55 , 65 , 66 og 67 ; disse forslag fortjener al mulig sttte .
Der er ingen tvivl om , at det er en uansvarlig mde at bruge offentlige penge p , europiske skatteyderes penge , for at subventionere dyrkningen af et produkt , som forrsager s megen skade .
Tobakken er trods alt rsag til mere end en halv million menneskers dd i EU hvert r .
Stttebelbet har ligget p omkring ECU 1 milliard pr. r , eller ECU 7.500 pr. dyrker .
Det kaster en tung skygge over alle andre stttesystemer i EU , en skygge , som ville blive fjernet ved hjlp af en afviklingsbeslutning - en afvikling , som selvflgelig skal ske p en socialt acceptabel mde .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne sige , at jeg bifalder forslaget om , at produktion og forarbejdning i hjere grad skal integreres i landbrugspriserne for hampsektorens vedkommende .
Med hensyn til tobakken , s vil jeg gerne gre opmrksom p den stilforskel , der var mellem kommissr Fischler og kommissr Flynn .
Kommissr Flynns stilniveau her i salen faldt s afgjort , da han helt fejlagtigt gik meget kraftigt imod tobaksreformen - han ligefrem gestikulerede , og det var ikke rigtigt til at se , hvad det skulle forestille .
Jeg synes ikke , at det er korrekt , at en kommissr opfrer sig p denne mde , nr beslutningen er truffet p kollegial vis i Kommissionen .
<P>
Hvad tobakken angr , er der allerede blevet sagt meget om kvaliteten og beskftigelsen .
Jeg vil gerne komme ind p nogle f punkter .
Hr. kommissr , jeg tror , at det er vigtigt , at der finder en njagtig meddelelse sted fra Kommissionen til Parlamentet med hensyn til den kvote , der er sat af til forskning , nemlig 5 % om ret .
Vi betragter det som vigtigt , at Parlamentet fr besked om , hvordan forskningsfonden bliver anvendt , og her tnker jeg ikke kun p tallene , men ogs p en analyse af denne fonds resultater .
<P>
Jeg bifalder forslaget om , at prmien skal vre variabel , da dette efter min mening er hensigtsmssigt .
Jeg mener , at den variable prmie ogs br vre knyttet til beskftigelsen og til kvaliteten , men jeg ville gerne have nogle nrmere oplysninger med hensyn til det miljmssige aspekt .
Jeg mener f.eks. , at stigningen fra 2 % til 5 % i sttten til sammenslutningerne er hensigtsmssig , da disse navnlig kunne anvende denne sttte til at forbedre kvaliteten og ikke mindst til at uddybe de miljmssige aspekter , der er meget , meget vigtige i forbindelse med tobaksdyrkningen .
Jeg mener , at den variable prmie ogs br tage hjde for de nye produktionsteknikker , selvom dette ikke m ske p bekostning af beskftigelsen . Nr Unionen bruger s mange ressourcer p tobaksdyrkningen , er det jo frst og fremmest , fordi denne betyder meget for beskftigelsen i mange regioner , der har nogle meget alvorlige beskftigelsesproblemer .
Jeg hentyder her til middelhavsregionerne og til visse regioner i vores land .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil forklare Budgetkontroludvalgets holdning til den reform af rtobakssektoren , der fremgr af Rosado-betnkningen .
<P>
Udvalget finder det reformforslag , der er fremsat af Kommissionen , acceptabelt , omend vi nsker at indfre en rkke ndringsforslag , der frst og fremmest har til forml at styrke Europa-Parlamentets rolle i reformprocessen inden for denne sektor .
<P>
Denne styrkelse , mener vi , burde ske ved en procedurendring fra artikel 23 til artikel 43 , stk . 2 i traktaten .
Dette komitologisprgsml , som kommissren har erklret , at han ikke vil sttte , ville vre en garanti for , at de politiske holdninger , som Parlamentet str for , srligt opretholdelsen af en produktion af kvalitetstobak i Fllesskabet bliver hrt og taget i betragtning af Kommissionen i alle sprgsml , der angr denne reform .
<P>
P den anden side beklager vi , at kommissren heller ikke vil acceptere denne procedurendring ved andre reformer .
<P>
Vores holdning og ordfreren , Rosado Fernandes ' , er efter vores opfattelse under alle omstndigheder noget mere realistisk og relevant , hvad angr det generelle sprgsml om Fllesskabets produktion , end den , som f.eks. ordfreren for udtalelsen fra Budgetudvalget har givet udtryk for .
<P>
Under alle omstndigheder er vejen banet for en reform .
Jeg mener , at vi skal inddrage Europa-Parlamentet i beskyttelsen af landmndene og tobaksproducenterne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , Parlamentet har jo truffet beslutning om forbud mod tobaksreklame .
Vi har ogs truffet beslutning om forbud mod indirekte reklame for tobak .
Vi giver sttte til kampagner , der opfordrer mennesker til at holde op med at ryge .
Vi giver ogs sttte til forskning , der skal bekmpe tobakkens sundhedsskadelige virkninger .
Den strste sttte giver vi imidlertid til dyrkning af tobak , en afgrde , som hvert r hster hundredtusindvis af ddsofre i Unionen .
<P>
I verden dr betydeligt flere af tobak end af AIDS .
Dette har ingen mening !
Jeg ved , at jeg taler p alle svenske parlamentsmedlemmers vegne og med sttte fra hele det svenske folk , nr jeg siger , at vi m stoppe denne politik . Sttten kan ikke forsvares med henvisning til beskftigelsen eller til , at andre i givet fald ville have produceret tobakken .
Med samme logik kunne vi lige s godt sttte produktionen af atomvben eller biologiske vben .
Problemets kerne er ikke konomisk , men moralsk .
Unionens borgere vil ikke finansiere dyrkningen af denne skadelige afgrde .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Reform af landbrugspolitikken ( Agenda 2000 )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0219 / 98 ) af Cunha for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om reformen af den flles landbrugspolitik ( Agenda 2000 - Del 1 - Kapitel III ) ( KOM ( 97 ) 2000 - C4-0522 / 97 ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , formlet med denne betnkning er at tilbyde EuropaParlamentet en rkke generelle principper , der kan tjene som referenceramme for de sektorbetnkninger , der senere skal vedtages .
<P>
I forlngelse heraf vil jeg gerne som ordfrer fremhve nogle centrale punkter :
<P>
For det frste begrnser det europiske landbrug sig ikke til det lille antal landmnd , der kan eksportere uden restitutioner .
Nedsttelsen af landbrugspriserne m foreg med strre omtanke , og interventionsordningerne for oksekd og olivenolie m fastholdes , i modstning til , hvad der foresls fra Kommissionens side .
<P>
For det andet m denne reform af den flles landbrugspolitik ikke begrnse sig til nedsttelse af de garanterede mindstepriser og den dermed forbundne produktionsafhngige udligningssttte .
Kommissionens forslag i den henseende m ndres , eftersom de hviler p en fundamental analysefejl .
Denne fejl bestr i , at man gr ud fra det princip , at alle landmnd er stillet ens med hensyn til at klare de std udefra , der flger af GATT , hvilket ikke svarer til virkeligheden .
Vi ved jo alle , at de mindre specialiserede landbrug , de fjernere beliggende , de mindre produktive og generelt de landbrug , der ligger i ugunstigt stillede omrder , i bjergegne , i omrder prget af trke og i de arktiske egne , som udgangspunkt er vsentlig ringere stillet og bliver de frste ofre for globaliseringen af landbrugsmarkederne , hvis den flles landbrugspolitik ikke tilbyder dem de ndvendige minimumsbetingelser for deres overlevelse .
<P>
For det tredje : Det kan derfor retfrdiggres , at der sker en styrkelse af den horisontale sttte og den sttte , der er knyttet til jorden , miljet og skovene , til diversificering af produktionsmnsteret i de omrder , der er mest afhngige af landbruget , til kvalitetsforbedring og til fremme af regionale produkter , til plante- og dyresundhed , til beskftigelse og til de ugunstigt stillede omrder .
Forslaget til udvikling af landdistrikterne er klart nok , men det burde sikre denne mlstning bedre , hvad det imidlertid langt fra gr , nr man ser p de beskedne bevillinger , der er afsat .
P udmrket vis benvner Kommissionen sin politik til udvikling af landdistrikterne den  anden sjle  .
Men vi fr dog ikke en sjle ; vi fr mske en lille stttepille eller en stok , hvis Kommissionen ikke afgrende ndrer p sin stttepolitik .
<P>
For det fjerde : Kommissionens forslag om at finansiere politikken til udvikling gennem landbrugsretningslinjen mener jeg er rigtigt , eftersom dt vil gre det muligt at styrke den indre sammenhng i den flles landbrugspolitik og undg dobbeltheden i kriterier og lsninger for forskellige typer landmnd .
Af denne grund burde landbrugsretningslinjen ogs finansiere denne komponent i regioner omfattet af ml 1 .
<P>
For det femte : Selvom det ikke er udvidelsen , det drejer sig om , m vi tage hensyn til landmndenes berettigede ngstelse og frygt i betragtning de mange reformer og tilpasninger , som de har vret udsat for , og de mange flger , som GATT har bde nu og i fremtiden .
Af den rsag , men ogs af hensyn til klarhed og gennemskuelighed , mener jeg , at finansieringen af alle frtiltrdelsesforanstaltninger , hvad enten de vedrrer landbruget eller ikke , burde opfres i et srligt udgiftsomrde , uden for den flles politiks specifikke omrder , og frst efterflgende integreres , efterhnden som landene optages .
<P>
For det sjette : Selvom hver enkelt af landbrugets produktionssektorer har sine srlige karakteristika , s medfrer det forhold , at der kun findes direkte indkomststtte i sektorer , der fr i tiden var omfattet af en hj toldbeskyttelse , stadig flere problemer for den politiske og sociale samhrighed .
Faktum er , at visse afgrder , f. eks. middelhavsafgrderne , fr i tiden aldrig har nydt beskyttelse gennem prisordningerne , og derfor heller ikke nu drager nytte af indkomststtten .
<P>
Det er en uholdbar situation , som vil tvinge Den Europiske Union til i fremtiden at tnke i sttteordninger , der er baseret p andre faktorer end kompenserende prissttte .
Hvis der ikke sker en sdan ndring i fremtiden , kommer vi til at skabe en slags apartheid p landbrugsomrdet , med nogle afgrder , der har ret til direkte sttte , og andre , der er udelukket fra denne ret .
<P>
For det syvende : Det er afgrende , at den flles landbrugspolitik i Amsterdam-traktatens nd bidrager til Den Europiske Unions konomiske og sociale samhrighed ved at sikre en grundlggende ligestilling for de forskellige produktioner , omrder og landmnd , sledes som i vrigt ogs landbrugsministrenes erklring og selve topmdet i december har givet udtryk for .
<P>
Til sidst , og for det ottende , er det vigtigt at understrege , at Kommissionen tager de kommende forhandlinger om GATT ' s fremtid meget alvorligt .
Det er i dag en kendsgerning , at Europa er i en enestende situation p grund af alsidigheden i dets landbrug og det forhold , at dette er baseret p familiebedrifter .
Disses gennemsnitsstrrelse p 18 hektar kan ikke sammenlignes med en gennemsnitsstrrelse p flere hundrede hektar hos de vigtigste konkurrenter p verdensmarkedet .
Vi kan ikke sammenligne det , der ikke lader sig sammenligne , og vi skal heller ikke falde i den flde at lade os lede af de andres interesser .
Derudover m regelrne for fair handel respektere forhold , der er s vigtige som forbrugerhensyn , en god holdning til miljet og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Afslutningsvis opfordrer jeg Kommissionen til at tage disse vejledende principper i betragtning , som jeg her foreslr , og jeg hber , at Parlamentet bifalder det .
Hvis det kommer til at ske , fr vi langt om lnge en afbalanceret flles landbrugspolitik , der kan give landmndene rimelige omstndigheder i fremtiden .
<SPEAKER ID=43 NAME="Cunningham">
Fru formand , mine damer og herrer , reformen af den flles landbrugspolitik er et ngleelement i Agenda 2000 .
M jeg vedrrende dette emne begynde med at understrege den helt afgrende ndvendighed af at opbygge en ben og konstruktiv dialog mellem Rdet og Parlamentet om disse sprgsml .
En sdan dialog , der finder sted inden for traktaternes rammer , kan kun gavne alle involverede .
Den kan kun vre til flles bedste .
Den vil gre det muligt for de to institutioner at samarbejde , s de begge bliver opmuntret til fuldt ud at spille den rolle , der tilkommer dem i beslutningsprocessen .
<P>
Vedrrende reformen af den flles landbrugspolitik , har Rdet ( landbrug ) allerede gjort en god begyndelse , nu da Kommissionens forslag er blevet forelagt for et srligt mde i Rdet ( landbrug ) den 31. marts .
Rdet har erkendt behovet for reformer for at fastlgge en klar retning for udviklingen af Europas landbrug .
Det skyldes ikke mindst den kommende udvidelse af Unionen , at vi har brug for dette .
Dertil kommer de udfordringer , som de kommende WTO-forhandlinger frembyder .
<P>
Lad mig vre helt klar p dette punkt .
Vi har ingen andre muligheder end at lgge planer for fremtiden nu om at mde disse udfordringer , som vi ved , vi vil blive stillet over for .
Vi er allerede begyndt p denne vigtige proces .
Rdet har udpeget adskillige ngleomrder , som det er ndvendigt at tage fat p under nste fase af forhandlingerne om Kommissionens forslag .
Disse inkluderer behovet for nedskringer af stttepriserne i passende omfang samt den tidsplan , hvorefter sdanne nedskringer skal ns , hvordan man passende kan kompensere for sdanne nedskringer , de betingelser , hvorefter medlemsstaterne kan udve deres eget skn med hensyn til sttte p landbrugsomrdet , den kommende rolle af produktionsbegrnsninger , ssom mlkekvoter under en reformeret flles landbrugspolitik , og en passende balance mellem produktionssektorerne , producenterne og regionerne inden for Unionen .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om udvikling af konomien i landdistrikterne og beskyttelse af miljet p landet , herunder et multifunktionelt landbrug .
Rdet har ud over at tage fat p ndvendigheden af reformer for enkelte varer hilst Kommissionens forslag om at tage fat p de videre problemer , som man har i landdistrikterne i hele Unionen , velkommen .
Landbruget er faktisk et vigtigt element i Europas landdistrikter , men det er kun et element , og vi m se p , hvad der kan gres p europisk plan for landdistrikterne som helhed .
Rdet har derfor fastlagt en klar ramme for nste fase af forhandlingerne om Kommissionens forslag .
<P>
Disse afgrende sprgsml bliver i jeblikket stillet til regeringsoverhovederne i Cardiff , samtidig med at vi mdes for at drfte dem her i Parlamentet .
I de uger , der er tilbage af Det Forenede Kongeriges formandskab , vil det detaljerede arbejde g videre og derefter fortstte under vores strigske kollegers formandskab .
Nglen til succes vil vre effektivt at afbalancere Unionens forbrugeres interesser og producenternes samt miljets behov , nr det glder at fremme en bredygtig og alsidig struktur for europisk landbrug .
Denne struktur skal vre robust nok til at mde de udfordringer , jeg har illustreret , og til at konkurrere effektivt p verdensplan .
<SPEAKER ID=44 NAME="Colom i Naval">
Fru formand , jeg vil skynde mig at sige , at Budgetudvalget i det store hele gr ind for den reform , som hr . Cunha har forelagt .
<P>
Vi ville selvflgelig foretrkke , at navnlig vores ndringsforslag blev accepteret , men der er i realiteten ikke s mange modstninger .
Jeg synes oven i kbet , at der isr er tale om overensstemmelser .
<P>
Men for Budgetudvalget er der et grundlggende sprgsml til alt det , hr . Cunha planlgger : Er der penge eller ej ?
<P>
I afsnit 36 opfordres der til at ge bevillingerne , og vi i Budgetudvalget m helt rligt sige , at vi mener , det er forhastet , og jeg vil understrege forhastet ; vi siger ikke noget om , at det ikke er rimeligt , men vi siger , at det i jeblikket er forhastet .


<P>
Vi opfordrer derfor til , at der i decemberbeslutningen indfjes en revisionsklausul vedrrende de finansielle perspektiver for eventuelt at opfylde dette gede behov , hvis det opstr .
<P>
Vi mener , som hr . Cunha s rigtigt sagde , at hovedformlet med reformen af den flles landbrugspolitik eller den flles politik for landbruget og landbrugsdistrikterne ikke er at spare men at forbedre denne politik .
<P>
Sandheden er , at der siden 1988 er foretaget en systematisk opsparing - mellem loftet for den frste kategori og landbrugsbudgettet - af en strrelsesorden p mellem ECU 1 og 1 , 5 milliarder om ret .
Budgettet har tilmed altid oversteget de faktiske udgifter .
Derfor denne tanke .
<P>
Men jeg garanterer Dem for , at hvis der opstod problemer , ville vi sttte Landbrugsudvalget i at opn den tillgsbevilling .
<P>
I afsnit 57 mener Landbrugsudvalget , at udvidelsesudgifterne skal vre uden for landbrugsretningslinjen , men det modsiger efter vores mening det , vi sagde i december : at landbrugsudgifterne forud for tiltrdelsen og ved udvidelsen skal dkkes af landbrugsretningslinjen .
Dermed mener vi , at EUGFL og landbrugspolitikken i realiteten skal vre en fond inden for samhrighedspolitikken og ikke , som det er blevet sagt , en antistrukturel fond .
<SPEAKER ID=45 NAME="Pinel">
Fru formand , kre kolleger , jeg sprger mig selv , om det er relevant at have ordfrere for udtalelse , nr Rdet udtaler sig uden at have hrt disse ordfrere .
Jeg vil dog alligevel fremlgge udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Revisionen af den flles landbrugspolitik , der foresls i Agenda 2000 , giver anledning til en lang rkke sprgsml og bekymringer .
Mange frygter , at denne reform vil g ud over landdistrikterne .
Det er sledes mere end det ellers nok s vigtige landbrug , der str p spil .
Udfordringen bestr i at opn en afbalanceret fysisk planlgning , hvormed man undgr en afvandring af landdistrikterne og den katastrofale rkendannelse af hele omrder og vkst i allerede overbefolkede byomrder , som sluger flere og flere fllesskabsmidler .
<P>
Den store betydning , som landdistrikternes udvikling har for en afbalanceret fysisk planlgning og for en bevarelse af bde naturarv og kulturarv , samt fiskeriets srlige beskaffenhed og behovet for finansiering af den flles markedsordning for fiskeri , krver , at der inden for rammerne af ml 2 oprettes et uafhngigt og specifikt underml , der udelukkende skal vedrre landdistrikterne og de distrikter , der er afhngige af fiskeriet .
<P>
At man i den nye EUGFL-forordning sammenfatter alle foranstaltninger med sigte p udvikling af landdistrikterne kan vre en interessant foranstaltning , sfremt EUGFL fortsat kun finansierer aktiviteter , der er direkte forbundet med landbruget , samt de distrikter , der er afhngige af fiskeriet , og som vi ikke m glemme .
Det er ligeledes ndvendigt , at Kommissionen fremstter konkrete forslag med henblik p at knytte landbruget til regionen : lokale produkter , mrkning osv .
Ud over en forbedring af kvaliteten vil dette bidrage til at beskytte sig mod illoyal konkurrence fra lande med lave lnninger og uden social sikring .
Vores ambition skal vre at give de sm landbrugsbedrifter og hndvrkervirksomheder mulighed for at udvikle sig harmonisk alt imens man fremmer de aktiviteter , der supplerer landbrugserhvervet , f.eks. landboturisme og direkte salg af produkter fra bedrifterne .
<P>
Vi vil sledes give os selv midlerne til at puste nyt liv i vores landdistrikter , der trues af rkendannelse , og til at bevare et dynamisk landbrugsmilj i alle de femten medlemsstater , hvilket er i overensstemmelse med det netop overstede topmde i Luxembourg .
Det krver , at man fortstter de bestrbelser , der allerede har fundet sted inden for rammerne af det nuvrende ml 5a , for at opfordre til investeringer og etablering af unge landmnd og unge fiskere , men ogs for at sttte forarbejdningen og markedsfringen af landbrugs- og skovbrugsprodukter og for at fremme udviklingen i bjergomrderne .
<P>
Dette var sledes nogle af de bekymringer , som Udvalget om Regionalpolitik gjorde sig , og som hr . Cunha og Landbrugsudvalget gerne har villet integrere i deres betnkning .
Det takker vi for .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Tak , hr . Pinel .
De sprger om meningen med debatten , nr rdsformandskabet ...
Hrer De efter ?
De hrer ikke efter !
S behvede jeg egentlig heller ikke at sige det , men jeg ville gre opmrksom p , at Kommissionen , hr . Pinel , fr ordet ved debattens afslutning .
<SPEAKER ID=47 NAME="Souchet">
Fru formand , Fiskeriudvalget har enstemmigt vedtaget de konklusioner , som jeg fremsatte i min udtalelse til Landbrugsudvalget .
Sidstnvnte udvalg har bekrftet disse konklusioner .
Jeg har dog p vegne af min gruppe fremsat to ndringsforslag , hvormed konklusionerne i min udtalelse fres ajour ud fra de frste forslag fra Kommissionen .
<P>
Som det er tilfldet med forslagene vedrrende landdistrikternes udvikling , er det ogs ndvendigt at udarbejde en specifik horisontal forordning for fiskeri og akvakultur samt at integrere samtlige bestemmelser fra det tidligere ml 5a .
<P>
Det ville ikke give nogen mening at have en flles fiskeripolitik , der ikke glder alle medlemsstaternes territorium , og som udelukker de omrder , der ikke er sttteberettiget i henhold til ml 1 og 2 .
Hvis de nuvrende forslag fra Kommissionen skulle finde anvendelse , ville den flles fiskeripolitik kun vre en samling tekniske krav , der stilles til vores fiskere , og en politik til destruktion af skibe .
Denne uheldige udvikling ville sledes tilfredsstille de personer , der udelukkende anser den flles fiskeripolitik for at vre en midlertidig ordning , en simpel forlber for en fuldstndig liberalisering af denne sektor , og dette nr man tnker p , at formlet med og begrundelsen for denne flles politik var at sttte fiskerisektoren i alle de medlemsstater , hvor der er kystomrder .
<P>
Fiskeriudvalget anmoder derfor Kommissionen om hurtigst muligt at fremstte denne horisontale forordning for fiskeriet , som ligesom udviklingen af landdistrikterne skal finansieres gennem EUGFL og indg i budgettet under landbrugsretningslinjen .
<P>
De bevillinger , som er ndvendige for fiskerisektoren , er af begrnset omfang , men har stor betydning , hvad enten det er i haveller kystregionerne , som er meget srbare , eller i landdistrikterne , der er berrt af den kontinentale akvakultur .
<P>
Vi blev alle meget chokerede over at se , at ordet " fiskeri  helt var udeladt i den frste udgave af Kommissionens meddelelse Agenda 2000 , som om Den Europiske Union ikke havde nogen kyster .
Bevidst om sin fejl har Kommissionen nu fremsat et forslag , hvor de omrder , der er afhngige af fiskeriet , integreres i det nye ml 2 .
Dette skridt i den rigtige retning er dog utilstrkkeligt , eftersom samtlige fiskere i EU opererer i flles omrder , og det ville vre fuldstndigt utilladeligt , hvis sttteprocenten inden for den flles fiskeripolitik varierer fra 0 til 75 % afhngigt af skibenes hjemstedshavn .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske vores kollega Cunha for det udmrkede arbejde , han har udfrt , og som vil vre nyttigt for de nste etaper .
Mske kunne man dog have forsgt i hjere grad at arbejde hen imod et klarere og mere effektivt kompromis , da der er for mange punkter i dette forslag til beslutning .
Dette gr det ogs ndvendigt med nogle strengere regler for Parlamentets arbejde , s man undgr alenlange dokumenter , hvor nogle f gode ting drukner i et hav af gentagelser og selvflgeligheder .
Desuden kan jeg ikke se , hvordan det skulle gre det mere overskueligt for os .
<P>
Selvom formlet med denne initiativbetnkning er at vre udgangspunkt for betnkningerne om Agenda 2000 ' s sektorielle aspekter , s afhnger dens succes dog ikke kun af den glimrende ordfrer , hr . Cunha , men ogs i hj grad af vores kommende arbejde .
Det vil vise sig , om vi alle forstr at g ud fra denne tekst og bevge os i retning af et fornuftigt forslag til reformen af den flles landbrugspolitik . Hr .
Cunningham , de frste signaler fra drftelserne i Ministerrdet giver ikke de bedste forhbninger .
I disse dage , hvor man ikke taler om andet end VM i fodbold , kunne man sige , at de p banen forsger at trkke tiden ud .
De er enige om de flotte definitioner , f.eks. for den europiske landbrugsmodel , multifunktionaliteten , konkurrenceevnen og udviklingen af landdistrikterne , men lige s snart de gr vk fra alle de flotte ord og over til konkrete handlinger , bliver de strkt uenige , og det hele kommer til at dreje sig om de enkeltes interesser , som risikerer at udarte sig til en omfattende " indkbsliste  .
<P>
Vi socialdemokrater mener , at der er to risici .
Den frste er , at hele debatten bliver centreret om markedspolitiske prisgarantier og deres altoverskyggende vigtighed .
Landdistriktspolitikken ville s forblive det svage led i den flles landbrugspolitik , og det p trods af Cork-konferencen og kommissrernes forpligtelser .
Som vi sagde p en konference i november sidste r , er det derimod landbrugets strukturpolitik , der i stadig hjere grad br f rollen som nglepolitik , og som skal vre rettet mod landomrder , kvalitet og investeringer i de forskellige sektorer .
Hvis markedet hele tiden bliver vigtigere , og den traditionelle beskyttelse hele tiden bliver mindre vigtig , s er den markedspolitik , der skal lgges vgt p i fremtiden , struktur- og landdistriktspolitikken .
<P>
Den anden risiko er , at hele problematikken med den horisontale tilrettelggelse af den flles landbrugspolitik - modulering , faststtelse af et loft , cross compliance - ender med at blive en forspildt chance . Her i en tid , hvor subsidiariteten er mere p mode end nogensinde , mener vi , at det ville vre en fejltagelse at overlade disse s vigtige sprgsml totalt til medlemsstaterne .
Det ville vre et valg , som man kunne tro var meget modigt , men som efter min mening i virkeligheden vidner om Kommissionens manglende mod til at trffe nogle beslutninger p europisk plan , der er i overensstemmelse med det , der er blevet sagt flere gange , og med det , som offentligheden beder os om . Denne bliver nemlig hele tiden mere opmrksom p , hvad der foregr i den flles landbrugspolitiks sorte kasse .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Fru formand , blot to bemrkninger til Cunha-betnkningen .
For det frste : det er en god betnkning .
Hvorfor ?
Det er lykkedes hr . Cunha at finde frem til en fornuftig symbiose mellem gruppernes allerede eksisterende positionspapirer og fremtidige betnkninger om produktionssektorerne inden for rammerne af Agenda 2000 .
Endvidere har ordfreren rettet sig efter henstillingen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om ikke at medtage detaljer i betnkningen , hvilket imidlertid ikke har afholdt ham fra - og det med rette - at f udvalgets mening om de centrale punkter i den kommende Agenda 2000 tydeligt frem .
<P>
For det andet : Det er nok prissnkningen til gengld for en mere eller mindre tilstrkkelig kompensation , der spiller hovedrollen i Agenda 2000-drftelsen , hr. kommissr .
Det kan man sige om , hvad man vil , men det skal sikres , at landmanden ikke udelukkende eller hovedsagelig tjener til livets ophold i form af kompensationer , men at han i hjere grad end hidtil kan deltage i markedet .
Det er netop det punkt , der isr optager navnlig de vlgere , som har sendt os til Europa-Parlamentet , og som i stigende grad ikke mere fatter denne finansieringsordning , da de ikke er landmnd .
<P>
Men har disse vores vlgere nogen sinde spurgt om , hvorfor de snkninger af producentpriserne , der blev foretaget f.eks. i forbindelse med MacSharry-reformen i 1992 , ikke fik nogen virkning for forbrugeren ?
Hvorledes vil det nu blive i forbindelse med den kommende Fischler-reform for nu at nvne et andet navn p landbrugsdelen af Agenda 2000 ?
Hr. kommissr , bliver brd billigere ?
For kornprisen skal nu snkes med 20 % .
Bliver l billigere ?
En glde for alle , som stter pris p denne drik , hvor kornandelen i dette dejlige produkt ikke er ubetydelig , og prisen p korn snkes jo !
Bliver kd billigere i forbindelse med den planlagte prissnkning med 30 % ?
Hvordan med smrprisen ?
Ikke mindst skulle ogs prisen for blandingsfoder til dyr g ned .
Kan vi forvente det ?
Skulle det vre tilfldet , ville vores vlgere , som ikke kun har med landbrug at gre , givet omsider vise strre forstelse for det europiske landbrug .
Men de skal kunne mrke det p pengepungen , nr de kber ind .
S ville det europiske landbrug vre langt mere trovrdigt !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , for det frste lyknsker jeg hr .
Cunha , der har arbejdet med s stor begejstring p denne betnkning - for at sige det p godt nederlandsk : Vi havde p fornemmelsen , at De flte Dem som en fisk i vandet .
<P>
Kommissionen fremfrer tre argumenter for Agenda 2000 .
For det frste : Hvis vi ikke gr noget , betyder det p ny overproduktion .
For det andet : Vi skal forberede os p de kommende WTO-forhandlinger .
For det tredje : Vi skal forberede os p tiltrdelsen af de central- og steuropiske lande .
For mig og for min gruppe er det tredje punkt langt det mest overbevisende argument .
Opretholdelsen af fred og sikkerhed i Europa er en pris vrd , og landbrugssektoren m ogs betale en bestemt pris herfor ligesom alle andre konomiske sektorer .
Min gruppe sttter derfor i princippet forslagene til Agenda 2000 .
<P>
Priserne i st- og Vesteuropa skal efterhnden nrme sig hinanden , og det betyder , at priserne i vores del af Europa skal falde .
Vi finder , at dette prisfald skal kompenseres , ogs for bestemte produkter , i modstning til Cunha-betnkningen , som f.eks. mlk .
Endvidere , og det er en anden politik , skal der fres en aktiv politik for landdistrikterne .
Det er , mener jeg , ikke kontroversielt , og det sttter vi ogs .
<P>
S er der ogs noget andet end kompensationen for prisfaldet : Vi finder , at forslagene til Agenda 2000 i hj grad mangler udvikling af nye markeder .
Der kan gres meget mere for at udvikle kvaliteten af landbrugsprodukterne .
Hvordan kan forbrugerne let se dette ?
Jeg hber senere p ret at fremstte konkrete forslag herom i Parlamentet .
<P>
Endvidere savner jeg i forslagene til Agenda 2000 forslag vedrrende agrifikation .
Det er kun effektivt , hvis Kommissionen frer en effektiv politik ved at gre brugen af bestemte produkter obligatorisk .
Ingen subsidier , ikke alt for mange subsidier , men ganske enkelt sige : At et bestemt produkt kommer fra landbrugssektoren , er godt for miljet , og derfor skal vi obligatorisk anvende det i store mngder .
Det er et effektivt nyt marked for landbrugsprodukter .
Det vil jeg gerne anbefale .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne nske hr . Arlindo Cunha tillykke med det arbejde , som han har udfrt , som resultat af hans erfaring som portugisisk landbrugsminister og som formand for landbrugsministrenes rd i forgangne tider , dengang man skulle implementere McSharys reform .
<P>
Det er indlysende , at vi befinder os i en fase , hvor Europa efter at have vret stolt af den datter , som det havde skabt , den flles landbrugspolitik , nu anser hende for ugte .
Faktum er , at de angreb , som fortet - Europa - har vret udsat for p verdensscenen fra amerikansk side , fra Keynes-gruppen og fra alle de grupper , hvis historiske omstndigheder er meget anderledes end vores , herunder sgar ogs fra Storbritannien , naturligvis har fet Europa til at skamme sig over den flles landbrugspolitik , som det har lavet og nu anser for en ugte datter af sin intelligens .
<P>
Det er den situation , som vi str i , og det er den situation , som hr . Cunhas betnkning i det mindste forsger at udbedre .
Den lgger vgt p de unge landmnd , den lgger vgt p jorden og p de forskelle i frugtbarhed og klima , der er i hele Europa , den lgger vgt p det , som ingen lgger vgt p ; imidlertid lgger den meget vgt p begrebet  udvikling af landdistrikter  , hvad jeg ikke ville gre i dt omfang , fordi jeg ved , at det nrmer sig utopi at ville have en udvikling af landdistrikterne , der kun er baseret p landbrug .
Udviklingen af landdistrikterne m foreg sammen med service og industri - det er min erfaring i Portugal - og jeg har selvflgelig aldrig set , at landbrug var nok til at udvikle nogen region overhovedet .
Lad os bare vre rlige !
<P>
Jeg er ogs glad for , at han hele tiden har haft je for GATT .
Men jeg s gerne , at Kommissionen i det mindste gav sig til at tnke .
Med prisfaldet , hinsides den grnne og den bl kasse , hvad er det s for en sort kasse , som man vil putte de landmnd , der bliver til overs i Europa , ned i ?
Jeg vil gerne vide , hvor mange det er .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Fru formand , frst vil jeg takke hr . Cunha for den fremragende betnkning , han har lavet .
<P>
Denne betnkning kan ikke vre andet end en frste tilnrmelse til de reformer , der er indeholdt i Agenda 2000 .
Alligevel har den en anden meget vigtig vrdi , fordi der er blevet udfrt et stykke arbejde , som Kommissionen burde have gjort , eftersom Kommissionen sidder inde med retten til at foresl lovinitiativer .
<P>
Fr der i betnkningen af Cunha tages fat p principperne i Agenda 2000 , foretages der en analyse af manglerne ved reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 .
Nr man vil tage fat p en ny reform af den flles landbrugspolitik , er det ndvendigt forinden at analysere manglerne ved den forrige .
Alligevel har Kommissionen ikke gjort det .
Efter min mening er dette en af Cunha-betnkningens store vrdier .
<P>
N man vil g i dybden med principperne i reformen fra 1992 , kan ingen institution tillade sig at se bort fra deres i mange tilflde negative virkninger .
Man kan ikke ignorere det store antal landbrug , der er forsvundet , og dettes indvirkning p landbrugssamfundets sociale struktur og den fysiske planlgning .
Man kan ikke ignorere den store nedgang i beskftigelsen i landbruget isr ikke , nr man fremkommer med politiske erklringer , der gr jobskabelse til en politisk mlstning i Den Europiske Union .
<P>
Man kan heller ikke se bort fra , at reformen fra 1992 har get den uligevgt , der var i den flles landbrugspolitik .
Sttten er blevet koncentreret yderligere om nogle f landmnd , budgettet er i hjere grad blevet koncentreret om oprettelsen af et lille antal flles markedsordninger , hvorimod der er blevet afsat frre midler til produktionerne i Middelhavsomrdet , og der er gennemfrt beslutninger , der i praksis er ensbetydende med deres nedlggelse .
<P>
Hvis betnkningen af Cunha var stoppet her , havde det allerede vret nok .
Dens bidrag er et politisk signal om , at man med Agenda 2000 leger med ilden .
Den Europiske Union m forst , at den er ved at g i den gale retning .
Hvis vi til dette lgger tillgsforslagene til strukturpolitikken med EUGFL-garantis nye rolle i de rige regioner , str vi over for et tab af geografisk koncentration og et tab af samhrighed i landdistrikterne .
<P>
Det er derfor ndvendigt at takke hr . Cunha en gang til for de anstrengelser , han har gjort sig , og det er ogs ndvendigt , at andre institutioner forstr , at den europiske integration hverken kan gennemfres med abstrakte formuleringer eller med eksperimenter .
<P>
Den Europiske Union burde ogs vise sin sande styrke inden for Verdenshandelsorganisationen , hvor den de fleste gange har indtaget en passiv holdning og har fraveget sine egne principper .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr . Cunha har fremlagt en god betnkning .
Min gruppe vil sttte den .
Han har gjort det klart , at interventionssystemet tidligere har frt til store forskelle og uretfrdigheder blandt producenterne , landene og regionerne , og at det tillige har haft en delggende virkning p arbejdspladserne og levnedsmidlernes kvalitet .
En prissnkningspolitik , hr . Fischler - det har jeg allerede sagt tidligere - inden for interventionsordningen medfrer , at bedrifter m give op , den betyder dden for bedrifter og regioner , som er flsomme i deres produktion og ikke er blandt de gunstigt stillede .
Her skal der foretages et radikalt snit .
Vi skal ud af interventionssystemet og i stedet srge for en integreret udvikling af landdistrikterne , sledes som det er tnkt i anden sjle i Agenda 2000 .
<P>
At tilbyde en strukturpolitik horisontalt her er bydende ndvendigt , fordi vi i mange egne ikke kan klare en prissnkningspolitik eller at opgive interventionsordningen , uden at de regionale markeder styrkes .
Det ville fre til yderligere nedbrydning af arbejdspladser .
Derfor er det tvingende ndvendigt , at vi nr frem til at konkurrere p kvaliteten , hr . Fischler , ogs for produktionen p verdensmarkedet .
Den , der nsker at producere til verdensmarkedet , kan gre det , men det skal ske uden statssttte !
Det ville fre til , at priserne p verdensmarkedet retter sig , og at mange landmnd i den tredje verden igen fr en chance for at sikre deres eksistens ved at producere levnedsmidler til deres egne lande og regioner .
Hvis vi fortstter med at dumpe med milliardbelb , delgges denne udvikling for altid , og der vil ske mange sociale og kologiske delggelser .
<P>
Lige et par ord om beskyttelse udadtil .
Ogs det bekrftes af grupperne som helhed , og jeg hber , at Kommissionen fastholder sin linje og ogs tager hnd om den regionale udvikling i EU ved at srge for beskyttelse mod social og kologisk dumping udefra .
Det ville endvidere vre et bidrag til at stabilisere situationen p verdensmarkedet , hvilket igen kommer de svageste lande i landbrugsproduktionen til gode .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvem vil kunne bestride , at vores landbrug skal vre i stand til at deltage i udviklingen af det globale marked , samtidig med at det forberedes til udvidelsen og det nste WTO ?
Hvem vil kunne bestride , at det er ndvendigt med en bedre fordeling af sttten , samtidig med at man tager hjde for landbrugets multifunktionelle karakter ?
Der klappes ad de hensigter , som Kommissionen giver udtryk for , men man ser med ngstelse p de lsninger , der foresls , og som for det meste bygger p en skaldt uundgelig tendens mod en strre liberalisering af handelen med et deraf flgende generelt prisfald og med udviklingen af rstoffer p det globale marked som eneste horisont .
<P>
Det europiske landbrugs konkurrenceevne kan ikke mles ud fra denne parameter alene .
Lige s meget som ved hjlp af reducerede priser vil man i kraft af produkternes kvalitet , forarbejdning og tilpasning til den internationale eftersprgsel og i kraft af dynamiske handelspolitikker kunne give vores eksportpotentiale et skub i den rigtige retning .
Vi har ikke brug for mindre budgetpolitik , men " bedre budgetpolitik  .
Vi har brug for budgetmssig nytnkning med henblik p at sttte den europiske landbrugsmodel , som hr . Cunha s udmrket har defineret i sin betnkning , og som forener landbrugets ndvendige konomiske dimension med kravene i forbindelse med forbrugernes sikkerhed , produkternes kvalitet , miljet , den fysiske planlgning , landdistrikternes udvikling og etableringen af de unge .
<P>
Det er denne model , der skal inspirere til en styrket flles landbrugspolitik - uden at bne dren for en renationalisering af landbruget - ved at integrere fllesskabsprferencen og uden at glemme , at vi har underskud med hensyn til visse produktioner , f.eks. de olieholdige proteinafgrder , citrusfrugter , fisk og tr .
Vi m ikke gre tingene i den omvendte rkkeflge , og vi m ikke tro , at slaget er tabt p forhnd .
<P>
Vi vil over for kravene fra WTO vre meget strkere til at forhandle om den flles landbrugspolitik , hvis denne flles landbrugspolitik p forhnd var ndret ud fra vores mlstninger .
Vi m ikke undervurdere det , som er p spil .
Bag reformen af den flles landbrugspolitik og Agenda 2000 skal vi foretage et samfundsvalg .
Det er os politikere , der skal tage ansvaret , og jeg takker hr .
Cunha for at have erindret os om dette .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Fru formand , kre kolleger , da jeg var ordfrer for Kommissionens meddelelse om Agenda 2000 , anmodede jeg Landbrugsudvalget om at udarbejde en initiativbetnkning om reformen af den flles landbrugspolitik , og jeg glder mig over , at dette arbejde blev betroet vores ven og kollega Cunha .
<P>
Agenda 2000 foreslr sledes inden for nogle meget snvre budgetrammer en reform af de to vigtigste politikker , nemlig den flles landbrugspolitik og strukturpolitikken .
Jeg lagde den gang meget mrke til , at Kommissionen havde valgt at behandle sine forslag om reform af den flles landbrugspolitik for store afgrder , oksekdsproduktion og mlkeproduktion ud fra et udelukkende budgetmssigt synspunkt .
Der blev sledes ikke taget hjde for det europiske landbrugs srlige karakteristika , og Kommissionen har i sit forsg p at tilpasse sig en verdensomspndende landbrugsmodel undladt at definere en egentlig europisk landbrugsmodel , der tager hjde for vores srlige beskaffenhed , bde hvad angr udvikling af landdistrikter og fysisk planlgning .
<P>
Betnkningen af vores kollega Cunha , sledes som den oprindeligt blev forelagt , var en god betnkning .
De mange ndringsforslag , der blev fremsat i Landbrugsudvalget , har gjort teksten meget mindre sammenhngende og nogle gange ideologisk farvet , idet man glemmer , at landbruget ogs og frem for alt er en konomisk aktivitet .
<P>
Som konklusion , fru formand , vil jeg gerne komme med et eksempel .
Hvis man nsker at bevare det europiske landbrug , krver det en tilgang af nye , unge landmnd , og den eneste virkelige politik , der fremmer etableringen af unge landmnd , er en politik , der gr det muligt at tilbyde en konomisk rentabel aktivitet , som bygger p en synlig landbrugspolitik p mellemlangt sigt .
Hvad vil Europa-Kommissionens holdning vre , nr de kommende WTO-forhandlinger starter i juni 1999 ?
Der er p nuvrende tidspunkt ikke defineret nogen offensiv strategi , og reformen af landbrugspolitikken , sledes som den foresls af Kommissionen , tager ikke hjde for denne internationale frist .
For at opveje de faldende priser nsker Kommissionen tvrtimod at give delvise kompensationer til landmndene , samtidig med at man godt er klar over , at denne sttte er begrnset inden for de nuvrende GATT-regler , og at vores medborgere ikke vil kunne forst formlet med disse kompensationer .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , vi har her til morgen talt om olivenolie , landbrugspriser , tobak osv .
I eftermiddag vil vi tale om bananer og meget andet . Takket vre hr .
Cunhas udmrkede betnkning har vi nu mulighed for at reagere p denne flles landbrugspolitik af tredje type , som hr . Fischler foreslr .
Vi har allerede haft Sicco Mansholts flles landbrugspolitik , der byggede p priser og indkomster .
Resultatet var , at 12 millioner landmnd blev elimineret , hvilket gjorde Sicco Mansholt til marsklandets Pol Pot .
Vi har haft den flles landbrugspolitik 1984-1992 med sine stabiliseringsmekanismer , kvoter , maksimale garantimngder og ...
nederlag .
S sent som i aftes fik vi at vide , at kornlagrene var p 14 millioner t .
Nu har vi s den tredje reform , der minder lidt om den italienske romanforfatter Lampedusa i Leoparden , hvor alt skal ndres for ikke at ndre p noget .
Motiverne for reformen er stadig de samme : I 1992 skulle man forberede sig p GATT , i 1998 skal man forberede sig p WTO .
Man har regnet ud , at 21 % af klagerne til WTO vedrrer Europa , og at over en tredjedel af klagerne kommer fra USA .
<P>
Systemet bygger stadig p de samme grundsten , nemlig malthusianisme og " budgetarisme  .
Malthusianisme p grund af prisnedsttelserne , braklgningen , levnedsmidlerne p det globale marked og den meget hrdhndede kirurgi ( f.eks. for vinstokkenes vedkommende ) , og " budgetarisme  p grund af den regnskabsmssige stramhed og rationeringen , idet denne rationering er s meget mere streng , at frtiltrdelsen og tiltrdelsen nu skal finansieres med et magisk belb p 1 , 25 % af BNP .
<P>
Ud over de mere tekniske problemer , som hr .
Cunha kommer ind p , det vil sige nonfood-produktionen , at sttten gres uafhngig af produktionen , produkternes kvalitet , loftet over sttten , sikkerheden osv . , skal det egentlige valg i virkeligheden st mellem to modeller , sledes som hr. des Places , fru Barthet-Mayer og mange andre har sagt , nemlig den amerikanske eller den europiske model .
<P>
Hvad angr den amerikanske model er ngleordene " intensiv dyrkning  .
I USA er landbruget lig med kemi og heksekunst i form af genetisk modificerede organismer : nitrater , herbicider , pesticider , fungicider og nu de genetisk modificerede organismer .
For den europiske model er ngleordet " harmoni  .
Harmoni p producentniveau , eksport fra familiebedrifterne , harmoni mellem produktioner , bde middelhavsafgrder ( tobak , vin , frugter , oliven ) og nordiske afgrder , hvilket giver en meget stor spredning i produktionerne og sikrer forbrugerne en sundhedsmssig harmoni takket vre produkternes kvalitet , omrdernes harmoni ( bjerge og lavland ) , stetisk harmoni , kologisk harmoni og mental harmoni .
Hr. minister fra Det Forenede Kongerige , nr man har et godt landbrug , har man ingen britiske hooligans i Marseille .
<P>
Vi kender naturligvis alle konsekvenserne af den amerikanske model i forhold til vores , nemlig delggelse af jorden , forurening af grundvandet , forurening , kogalskab og fremmedgrelse , fordi Monsanto og Pioneer i den industrielle ejendomsrets navn vil omdanne selv de amerikanske landmnd til arbejdere , der ikke har ret til at efters .
<P>
Hvis vi vil forsvare den europiske model mod den forldede amerikanske model , m vi derfor frst og fremmest beskytte den .
Vi m beskytte den ved hjlp af fllesskabsprferencen , der er Europas reaktorkerne .
Uden fllesskabsprference , intet Europa .
Vi m beskytte den ved at fastholde hje priser , der giver hje indtgter .
Vi m beskytte den med en produktion af hj kvalitet og med en mervrdi , som kan forsvare bde de hje priser og at vi eksporterer vores model .
At eksportere vores model er ikke ensbetydende med , at vi bl.a. gennem en fjernelse af koblingen mellem sttte og produktion skal tilpasse os priserne p verdensmarkedet . Det betyder , at vi skal give sttte til eksport ligesom USA selv gr det med FAIR-loven , eftersom man med denne lov fastholder eksportkreditterne , bl.a. til fordel for Ukraine , gypten , Rusland og Sydafrika .
At beskytte den europiske model betyder ogs , hr. kommissr , at den skal forsvares under de internationale forhandlinger .
De er europisk kommissr for landbruget og ikke amerikansk statssekretr for landbruget .
<SPEAKER ID=57 NAME="Colino Salamanca">
Fru formand , jeg vil ogs tilslutte mig lyknskningerne til hr . Cunha for det udfrte arbejde og isr for arbejdets tese .
Jeg mener , at hans arbejde klart og tydeligt viser , at Agenda 2000 er et utrolig uafbalanceret dokument .
Selvom det er meget klart og meget radikalt p visse omrder , specielt hvad angr priserne , er det alligevel meget lidt klart hvad angr ledsageforanstaltningerne .
Det er meget radikalt , hvad angr prisnedsttelserne , som der delvis og ikke fuldt ud som tidligere kompenseres for .
Det er ogs meget radikalt p den mde , at det yder ens sttte for alle afgrder uden at tage hensyn til de enkelte afgrder , hvilket kan betyde , at solsikken forsvinder .
<P>
P disse omrder er Kommissionens dokument utrolig klart , utrolig radikalt .
Alligevel er der ikke p andre omrder den samme beslutsomhed i forslagene .
Man fr , som det allerede er blevet sagt , indtryk af , at den eneste rsag til denne nye reform er kravene ved de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Men dokumentet siger intet om , hvordan fremtiden ser ud for det europiske landbrug .
Et landbrug , som vi nsker - det er ogs blevet sagt flere gange - skal strkke sig ud over det europiske omrde og udfylde sin miljmssige og sociale rolle .
Der siges intet om behovet for , at den flles landbrugspolitik skal leve op til kriterierne for konomisk og social samhrighed , for det behov , vi har , for at kunne garantere en balance mellem produktioner , landmnd og omrder , og som et negativt eksempel er det nok at minde om , at en budgetmssig uligevgt er ensbetydende med en forskellig beskyttelse af produktionerne i syd og de kontinentale produktioner .
Og desuden , hvilken rolle nsker man i virkeligheden , at sttten skal spille ?
Den horisontale forordning er ikke srlig oplysende ud fra det synspunkt .
<P>
Med hensyn til udviklingen af landdistrikterne , mener jeg , at planerne i Agenda 2000 er meget langt fra at svare til de forventninger , der blev stillet p Cork-konferencen .
Det lader ikke til , at vi i fremtiden kan regne med en egentlig politik for landdistrikterne , der er virkelig integreret , virkelig relevant for flere sektorer og med en finansieringsramme , der er tilstrkkelig til , at de problemer , som uligevgten i Agenda 2000 reprsenterer , kan afhjlpes .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Fru formand , vores kollega Cunha havde til opgave at samle en rkke horisontale problemer i landbrugsforslagene til Agenda 2000 i en betnkning og at give en vurdering p lngere sigt heraf .
Denne opgave har hun klaret fint , og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har endvidere p en rkke punkter tilfjet vigtige synspunkter .
Dette syn p den europiske landbrugsmodel angiver samtidig rammen for den fremtidige landbrugsintegration af steuropa .
Den tjener ogs som en forklaring til borgerne i deres egenskab af forbrugere og skatteydere p , hvorfor der skal fres en sdan landbrugs- og landdistriktpolitik .
Men betnkningen er naturligvis global .
Den indeholder f.eks. ikke en analyse af , hvilke foranstaltninger der kommer i betragtning for fuld EU-finansiering , og hvilke der skal samfinansieres .
Dette horisontale problem skal Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter udarbejde nrmere sammen med Bugetudvalget .
<P>
Betnkningen forsger at skabe ligevgt mellem behovet for konkurrerende landbrug og sttte til omrder og grupper , der har et strre indtgtsbehov , fordi de mere eller mindre er permanent tilbagestende .
Alligevel er begrebet om virksomhedernes rentabilitet mske kommet lidt for meget i baggrunden .
Hvis priserne snkes til under kostprisen for de mest effektive virksomheder , skal kompensationerne for disse virksomheder vre i overensstemmelse med deres produktivitet .
I modsat fald vil de ogs forsvinde , og det kan vel ikke vre hensigten med den flles landbrugspolitik .
Punktet om mejeripolitikken er derfor ikke formuleret omhyggeligt og kan som sdan ikke accepteres .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om at koble miljbetingelserne til direkte betalinger afviser betnkningen Kommissionens forslag om nationale kriterier .
Det vil vise sig , at det ikke er muligt at formulere miljbetingelserne p EU-plan for alle EU-regioner .
Praksis vil her tvinge os til at g i retning af strre subsidiaritet .
Det giver i vrigt en bedre garanti for , at EU-landmndene ikke plgges endnu flere regler og bureaukrati .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , hr. kommissr , jeg mener , at hr . Cunha har formet at flytte et par grnseple , hvilket var hrdt tiltrngt .
Han har udvidet og uddybet debatten , og det skal vi bygge videre p , fordi jeg ellers er bange for , at vi ikke kan klare de kommende WTO-forhandlinger .
Efter min mening skal man ved de kommende WTO-forhandlinger ikke tale om produktmngde sammenkoblet med prissttten , men om ting som fdevarekvalitet , miljkrav og sociale kriterier .
Jeg har med glde lst , at hr . Cunha foreslr , at vi p sigt skal vk fra sammenkoblingen af sttten og produktionen .
I den forbindelse vil jeg henlede kommissrens opmrksomhed p Buckwell-rapporten , som De utvivlsomt kender , der indeholder en rkke interessante forslag om at g over til adskilt sttte .
Mske har denne rapport krav p mere interesse fra DG landbrug , end den har fet hidtil .
<P>
Fru formand , jeg tror , at amerikanerne med deres FAIR-Act faktisk kommer til at erobre en strre del af verdensmarkedet , og at vi med vores system endnu ikke er kommet s langt .
De yder ogs en form for sttte .
Det er sledes ndvendigt , at der tnkes mere kreativt over dette aspekt .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg komme ind p udviklingen i landdistrikterne .
De demografiske data viser , at landbefolkningen stadigvk trkker ind til byerne i store dele af Europa .
Det vil vi ikke vre i stand til at standse udelukkende med landbrugspolitik . Det krver en bredere landdistriktpolitik og ogs midler til at udvikle denne bredere politik .
Af den grund ser jeg gerne , at de forslag , der i sin tid blev udarbejdet i Cork , ogs fr konkret virkning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Cunha .
Han har fremlagt en meget objektiv betnkning .
Alle vi her i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter stter stor pris p hans arbejde .
<P>
Det forslag , som Kommissionen for nylig har udsendt om reform af den flles landbrugspolitik , m virkelig ndres meget fra et irsk perspektiv .
Medmindre forslagene bliver ndret meget , vil mange marginaliserede irske landbrugere komme under pres , og nogle vil mske ikke overleve .
En sdan udvikling vil have alvorlige konsekvenser for den sociokonomiske infrastruktur i landdistrikterne .
Kommissionens forslag vil , som de str nu , have en rkke skadelige virkninger for irsk landbrug , hvis de bliver gennemfrt fuldt ud .
<P>
For det frste med hensyn til diskriminationen i fordelingen af mlkekvoterne , s har Irland et meget legitimt krav p yderligere kvoter .
De forslag , der ikke giver fuld kompensation , vil have delggende virkninger for den irske oksekdssektor .
I Irland reprsenterer oksekd og mlk , som enhver ved , 71 % af vores samlede landbrugsproduktion .
Forslagene vil , sdan som de str , fre til en indkomstreduktion for de irske landbrugere , destabilisere familiebrugenes struktur , modvirke , at unge mennesker vlger landbruget som erhverv , og fre til fortsat affolkning af landdistrikterne .
<P>
Vi m huske , at landbruget er nsten tre gange s vigtigt for den irske konomi som for hele EU .
I 1997 indbragte den flles landbrugspolitik EIP 5 , 1 milliarder til den irske konomi .
Inden for rammerne af Agenda 2000-forslagene kan prisnedsttelser kun stttes , hvis de ledsages af fuld kompensation til landbrugerne , s det modvirker de foreslede prissnkninger .
De direkte betalinger , som Kommissionen stiller forslag om , er ikke tilstrkkelige , og det m vi tage fat p , fr vi kan erklre os enige .
<P>
Afslutningsvis er reformforslagene om den flles landbrugspolitik uacceptable for Irland , fordi de ikke er afbalancerede eller beskytter irsk landbrugs interesser , og de sttter heller ikke udviklingen p landet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , Europa-Parlamentet kan ved at vedtage hr .
Cunhas udmrkede betnkning , hvilket jeg anbefaler , give sin mening til kende om reformen af den flles landbrugspolitik , men det har samtidig mulighed for at viderefre landmndenes og landdistrikternes modstand mod Kommissionens projekt .
<P>
Hr. kommissr , Kommissionen har ikke villet tage ved lre af reformen fra 1992 , som forvrrede beskftigelsessituationen inden for landbruget og i landdistrikterne , som forvrrede den uretfrdige fordeling af fllesskabsmidler , som fastholdt landbrugsindkomsterne p 60 % af samfundets gennemsnitsindkomst , og som har skabt ubalance i omrderne .
Endnu vrre er det , at Kommissionen fortsat lukker sig inde i dogmen om prisfald og get produktivitet , der truer beskftigelsen , den sociale balance , den kologiske balance , balancen inden for omrderne , og som truer levnedsmidlernes uafhngighed og kvalitet .
<P>
Det europiske landbrug og det europiske samfund har , som ordfreren understreger det , tvrtimod behov for en reform af den flles landbrugspolitik , der udgr et virkelig alternativt projekt , som medfrer en grundlggende ndring af en rkke bestemmelser , som styrker den europiske landbrugsmodel , og som giver en ambition om at tage de nye menneskelige udfordringer op inden for beskftigelse , levnedsmidler , energi , milj og vandforsyning .
Hvordan kan vi opn dette ?
Hvilke vrktjer skal vi bruge ?
<P>
Ordfreren gr med rette opmrksom p , at pris- og markedspolitikken skal bygge p de tre traditionelle grundpiller , herunder fllesskabsprferencen .
Han kommer ogs med forslag til fremtiden , nemlig et forslag om landbrugsindtgternes sammenstning , som frst og fremmest skal sikres ved hjlp af produktion og salg af landbrugsprodukter .
Herefter gennem priser i stedet for prmier .
Han stiller sprgsmlet om maksimale grnser for og beregning af sttte ud fra kriterier , der fremmer beskftigelsen , og som med samme forml fremmer en bedre balance mellem middelshavsafgrder og nordiske afgrder .
Han foreslr , at der ved faststtelsen af internationale handelsaftaler skal indg bestemmelser om produktionsomkostninger , milj , sociale forhold og arbejdsmarkedsforhold .
Han stiller endog sprgsmlet om princippet om undtagelsesbestemmelser for landbruget , som skal stte grnserne for globaliseringen i denne sektor .
<P>
Denne betnkning giver uden tvivl plads til debat og alternative lsningsforslag til Kommissionens forslag .
De europiske landmnd og befolkninger vil kunne nikke genkendende til disse , og Rdet skal lade sig inspirere deraf .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg vil gerne fje min tak til hr . Cunhas og komplimentere ham for en srdeles udmrket betnkning .
Den viser uden nogen solm helst tvivl , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som undertiden bliver udsat for voldsom kritik fra medlemmer af Budgetudvalget og andre , af og til kan fremlgge meget konstruktive betnkninger .
<P>
Som vi alle ved , ser betnkningen frem mod udvidelsen af Den Europiske Union og WTO-drftelserne - hele processen med Agenda 2000 .
Den vil have en meget langsigtet virkning p landbruget , sdan som vi har kendt det inden for Den Europiske Union .
<P>
Der er et antal punkter , jeg gerne vil fremhve .
Det er vigtigt , at vi sikrer , at den eksisterende familiebrugsstruktur i Den Europisk Union bliver beskyttet , s den kan overleve .
Medlemsstaterne er meget begejstrede for udvidelsen , men i dette jeblik forsger Rdet i Cardiff sandsynligvis at skre ned p bidragene til Den Europiske Union .
P den ene side nsker de udvidelse , mens de p den anden side ikke er parat til at betale for den .
De kan ikke f det p begge mder .
Det m medlemsstaterne se i jnene , ligegyldig hvilken vej de vlger .
Vi m have en lngere overgangsperiode og forlnge tiden inden udvidelsen .
<P>
Der er endnu en ting , jeg meget strkt nsker at fremhve : Vi m ikke tillade en renationalisering af den flles landbrugspolitik , sdan som vi har kendt den .
Jeg er meget bekymret over forslaget om nationale pakkelsninger , for jeg tror , at de vil fre til ulighed mellem medlemsstaterne .
Der er jo faktisk hele problemet med komplementaritet , som vi tidligere har set .
<P>
Personlig vil jeg gerne se Parlamentet og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fuldt ud inddraget i hele processen med Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Fru formand , kre kolleger , hr . Cunha har virkelig fremlagt en betnkning , man kan stemme for .
Vi vil ganske vist f at mrke , at problemerne dukker op i detaljerne .
For kollegerne ved godt , at man meget hurtigt kan blive enig om generelle sprgsml , men nr det glder de konkrete enkeltheder , er der forskellige opfattelser .
<P>
Henvendt til Kommissionen : Kommissionens forslag i Agenda 2000 gr i den rigtige retning .
Men de har mangler .
Forslagene satser fortsat for meget p produktrelaterede subventioner .
Den , der nu fortsat lader hnt om kravet om en ndring af landbrugspolitikken og lader den chance , der ligger i Agenda 2000 , glide sig af hnde med halvhjertede reformer eller mikroskopiske reformer , ham vil livet , WTO og udvidelsesprocessen straffe .
Derfor anser jeg det for ndvendigt , at vi koncentrerer os .
Det skaldte andet strke , tykke ben eller den anden sjle , som Kommissionen siger , i politikken vedrrende landdistrikerne er en meget tynd stiver , som der skal sttes virkelig meget kd p .
Det , vi har brug for i forbindelse med reformen , er hjlp til at tilpasse landbrugsbedrifterne til markederne .
Det kan kun lade sig gre gennem produkternes kvalitet eller kvaliteten af fremstillingen af produkterne og ikke gennem kvantitet .
Den , der stadig satser for meget p , at vi gr ud p markedet med for store mngder , vil kunne konstatere , at vi stter os selv under pres .
Under WTO-forhandlingerne skal vi som EU stille betingelserne op og ikke lade amerikanerne eller Cairns-gruppen stille dem op for os .
<P>
Vi har brug for at fremme beskftigelsen i landdistrikterne .
Vi har brug for at f dkket den udkkede eftersprgsel inden for et afbalanceret og ligevgtigt system af en naturvenlig produktion .
I disse ting er Kommissionens forslag fortsat utilstrkkeligt .
Og det er ikke rigtigt , nr de europiske sammenslutninger af landmnd istemmer den samme stridskoncert som dengang for to r siden .
Dengang gik den flles landbrugspolitik angiveligt til grunde . Den er ikke get til grunde .
Den vil heller ikke fremover g til grunde .
Men vi kan tabe , nemlig hvis vi ikke laver en virkelig reform , men bare en mikroskopisk reform !
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Vi udstter nu forhandlingen om landbruget .
<P>
Forhandlingen genoptages kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=65 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi kan ikke sttte Pimentas forslag om at forkaste forslaget til aftalen med USA .
Ikke fordi aftalen er den bedst tnkelige , men fordi den er bedre end alternativet .
Alternativet til aftalen med USA er ikke en aftale med bedre standarder .
Rdets tidligere beslutning om forbud mod rvesakse indebrer , at man kan indfre et importforbud , men det er stort set ogs det eneste , den muliggr .
Beslutningen om forbud mod rvesakse er meget begrnset , den glder kun 13 arter imod de 19 arter , som er dkket af den nye aftale , den forbyder ikke brug af rvesakse , men kun importen af pelse , og frst og fremmest dkker beslutningen kun denne ene fangstmetode .
Vi anser det for hyklerisk at fokusere p denne ene , omend barbariske , fangstmetode , nr der i EU bruges mindst lige s grusomme flder .
Det er det , der er alternativet til aftalerne med Rusland , Canada og nu ogs med USA - ikke skrappere krav til flder .
<SPEAKER ID=66 NAME="Deprez">
Jeg sttter fuldt ud vores ordfrers synspunkt og tager p det kraftigste afstand fra den aftale , der er indget mellem Det Europiske Fllesskab og USA om standarder for skaldt  human  fldefangst , fordi den p ingen mde forhindrer dyremishandling .
Jeg anser det for srdeles vigtigt s hurtigt som muligt at stte en ubetinget stopper - og jeg understreger ordet  ubetinget  - for anvendelsen af rvesakse , der uden skelnen pfrer millioner af dyr , der tages til fange , forfrdelige lidelser .
<P>
Desuden er denne aftale ikke lige s vidtgende som de aftaler , der er indget med Canada og Rusland , hvor Parlamentet blev hrt , og som allerede mange af os fandt utilstrkkelige .
Aftalen er sledes et klart tilbageskridt , bde p det juridiske plan - jeg tnker her f.eks. p metoden for afgrelse af eventuelle tvistigheder - og med hensyn til substansen - her tnker jeg bl.a. p den lange frist , der er fastsat .
<P>
Eftersom vi desvrre - desvrre for dyrene - kun har fet tildelt en rdgivende kompetence p dette omrde , er vi godt klar over , at der er stor risiko for , at Rdet ignorerer vores holdning og alligevel godkender denne tekst .
<P>
Det kan dog ikke forhindre , at vi som Parlament hjt og tydeligt anbefaler at forkaste denne uacceptable aftale !
<SPEAKER ID=67 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for Pimenta-betnkningen , hvormed Rdet opfordres til at afvise den foreslede aftale med USA .
<P>
Men vi indrmmer , at vi str i et dilemma .
Vi nsker at finde alternativer til rvesakse .
Rvesakse er grusomme over for dyrene og skal forbydes .
Problemet er , at de politiske bestrbelser i hovedsagen gr ud p at afskaffe rvesakse i omrder , hvor de vilde dyr fanges af mennesker , der har hrdt brug for fangsterne .
De politiske bestrbelser rettes overhovedet ikke imod det enorme antal rvesakse , der bruges i EU til at holde  skadedyr  vk .
Logikken er tilsyneladende , at hvis en kvinde vil bre dyrets skind som pels , m det ikke fanges med rvesaks , men hvis dyret er for ulkkert set med menneskets jne , s kan man gre med det , hvad man vil .
Vi anvender i EU i tusindvis af flder til at fange dyr , der ikke er i hj kurs hos dyrevennerne , nemlig rotter og mosegrise .
<P>
Dertil kommer , at de internationale forhandlinger om denne sag - i helt grotesk grad - er trukket i langdrag , er blevet manipuleret og har givet s slette resultater , at det hele burde gres om .
Nr man afvejer det ene mod det andet , falder det for os ud til fordel for at sttte Miljudvalgets afvisning , selvom vi ikke sttter et hyklerisk flertal her i huset , der gerne vil ramme oprindelige folks indtjeningsmuligheder , men ikke kan se splinten i deres egne jne ( eller skulle man sige diger og haver ) .
<SPEAKER ID=68 NAME="Souchet">
Rdets forordning 3254 / 91 indeholder en rkke bestemmelser , iflge hvilke de tredjelande , der nsker at eksportere pelse eller lignende produkter af 13 dyrearter , enten skal forbyde anvendelsen af rvesakse p deres territorium eller srge for , at de anvendte fldefangstmetoder er i overensstemmelse med de standarder for human fldefangst , som er aftalt p internationalt niveau .
<P>
Selvom denne forordning er flere r gammel , finder den stadig ikke anvendelse .
rsagen er enkel : Canada og USA truer med , sfremt den anvendes , at indbringe sagen for Verdenshandelorganisationen .
<P>
I dag fremlgger Kommissionen s et forslag til en bilateral aftale mellem EU og USA .
Ligesom ordfreren afviser vores gruppe denne aftale .
Den er endnu en gang udtryk for Kommissionens tropisme , idet den bjer sig for USA ' s - og Canadas - uvilje mod enhver miljklausul inden for rammerne af WTO .
<P>
Hvis denne aftale fandt anvendelse , ville det i vrigt skabe en rent ud sagt grotesk situation , hvor EU fortsat vil kunne importere pelse fra dyr , der fanges ved hjlp af rvesakse , samtidig med at den forbyder sig selv at anvende samme type flder for at bekmpe skadedyr p sit eget territorium .
<P>
Alle diger og grfter udsttes - isr i fugtige omrder - sledes for store delggelser , der pfrer de lokale myndigheder og marsksammenslutninger betydelige omkostninger , p grund af skadedyr , der ikke har nogen handelsvrdi , f.eks. bverrotter .
<P>
Logisk set burde vores holdning vre den diametralt modsatte af den , som Kommissionens nsker vi skal have : Hvis dyrene har en handelsvrdi , ville det vre logisk at anvende de mindst grusomme flder .
Til gengld , i forbindelse med bekmpelsen af skadedyr , der ikke har nogen handelsvrdi , ville det vre at foretrkke at anvende de mindst kostbare og mest effektive flder .
<SPEAKER ID=69 NAME="Titley">
Jeg har ingen anden mulighed end at stemme mod forslaget til aftale med USA om normer for human fldefangst af dyr .
Den er simpelthen ikke tilstrkkelig skrap over for de grusomme flder , som s mange af mine vlgere naturligt nok er imod .
<P>
Ophavsmanden til denne betnkning har med rette konkluderet , at millioner af forsvarslse dyr vil lide en smertelig dd p grund af disse flder i mange r endnu , som flge af at denne aftale ikke gr langt nok i retning af at forbyde dem .
<P>
Den opfattelse , vores borgere i EU har , ikke bare i de lande , der traditionelt kendes for deres dyrevenlighed som englnderne , kommer til udtryk i Kommissionens lovfstede forpligtelse til forbud mod import af skind fanget med disse grusomme flder , hvor som helst det er praktisk gennemfrligt .
<P>
Jeg stoler p , at handelshensyn i forholdet til USA ikke vil blive brugt som en grund til ikke fortsat at presse p for at f bedre normer med hensyn til dyreflder .
Vi er den strste handelsblok i verdens historie , og det er p tide at EU ' s forhandlere bruger deres indflydelse til at f bedre forhold for dyrene i sdanne internationale aftaler .
Hvis aftalen ikke er god nok , s m de g tilbage til forhandlingsbordet , indtil den bliver det .
<P>
Betnkning af Giro Pereira
<SPEAKER ID=70 NAME="Novo">
Vi stemmer for forslaget til Rdets forordning om indgelse af den protokol , der for perioden 1. januar 1998 til 31. december 1999 faststter de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Republikken Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst , af flgende grunde :
<P>
1.Vi anser den udvikling for meget positiv , der har fundet sted p baggrund af den tidligere protokol , hvad angr kontrol med fiskebestandene og den modsvarende anvendelse af midler til lokale videnskabelige og tekniske programmer og til kontrol og overvgning af fiskeriet.2.Vi mener , at en fornyelse af protokollen - der stort set viderefrer de tidligere fangsttal , men ger de finansielle modydelser betragteligt - gr det muligt at finde et kompromis mellem fllesskabsfldernes behov ( Spanien , Grkenland , Frankrig , Italien og Portugal ) for stadig at kunne f adgang til stedlige fiskebestande og derved f rvareforsyninger og de mindre udviklede landes indlysende behov for f forget deres konomiske udbytte .
Vi nsker blot , at Fllesskabets fartjer ( navnlig de portugisiske , der har fet mulighed for at fiske 200 BRT rejer pr. r og sende to langlinefartjer til Guineas fiskerizone ) udnytter mulighederne bedre , da udnyttelsen under den foregende protokol var ret begrnset.3.Vi vil imidlertid ikke undlade at udtale vores forbehold over for det forhold , at fllesskabsflden fr adgang til Guineas fiskerizone uden for 10-smile-grnsen , nr den efter vores opfattelse kun burde have det op til de sdvanlige 12 smil .
Ligesom vi har vores forbehold over for den periode , som protokollen faststter - kun to r , alts mindre end strsteparten af de aftaler af denne type , som EF har -hvilket ikke skaber en tilstrkkelig operationel stabilitet for fllesskabsflden .
<SPEAKER ID=71 NAME="Souchet">
Nr vores gruppe i dag udtaler sig om denne betnkning om fiskeriaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Guinea , er det for at fremhve et vigtigt element i den flles fiskeripolitik .
<P>
Ved det sidste Ministerrd om fiskeri blev det sledes vedtaget at forbyde anvendelsen af drivgarn p 2 , 5 kilometer bde i Middelhavet og i Atlanterhavet .
Jeg var strkt imod denne beslutning , eftersom den ikke byggede p noget videnskabeligt grundlag , og fordi den fratager fiskere og omrder , der er afhngige af fiskeri , en konomisk aktivitet , der er vigtig for at kunne overleve .
Jeg vil gerne minde om , at denne beslutning var s meget mere uacceptabel , at Kommissionen , for at f Rdets godkendelse , har bevaret anvendelsen af drivgarn p 21 kilometer i stersen , p trods af den internationale regel , sledes som den er fastsat af FN , anbefaler en begrnsning p 2 , 5 kilometer .
<P>
For nu at komme tilbage til denne fiskeriaftale med Guinea , hvad kan vi s konstatere ?
Denne aftale giver bl.a. fiskerimuligheder til 33 notfartjer med fryseanlg og 13 stangfartjer til tunfiskeri .
Disse skibe kan , sfremt de nsker det , og i henhold til international lovgivning , anvende drivgarn .
Hvad er det for en logik , Kommissionen anvender ?
<P>
Da jeg bde forsvarer princippet om kontrol af ressourcerne og fiskerierhvervet , kan jeg kun p det kraftigste tage afstand fra disse absolut skandalse selvmodsigelser i Kommissionens handlemde .
Kommissionen br njes med at krve , at de internationale regler , der tillader anvendelsen af drivgarn , overholdes , og den br ophre med i tide og i utide at bruge falske pskud for til syvende og sidst at give fiskerne fra n medlemsstat alene mulighed for at overtage de vrige landes markedsandele ved at forbyde en bestemt type fiskerfartj !
Hvis drivgarn af begrnset lngde er acceptabelt for miljet og ressourcerne , skal dette glde for alle fiskere og p alle have og oceaner .
<SPEAKER ID=72 NAME="Wibe">
Hele den fiskeripolitik , der gr ud p , at Fllesskabet kber fiskerettigheder af de fattige lande i Afrika , er forkert .
Vi kan derfor ikke sttte den .
Forslaget fra Kommissionen indebrer desuden en forgelse af sttten i forhold til tidligere .
Man m , ud over de principielle betnkeligheder , desuden stille sprgsmlet , om den sttte , som EF betaler til Guinea , virkelig kommer landets fattige befolkning til del .
Det er p sin plads at minde om , at Guinea ikke er et fuldgyldigt demokrati , noget som fr en til at sprge , hvor pengene egentlig havner .
<P>
Betnkning af Trakatellis
<SPEAKER ID=73 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi finder det naturligvis hensigtsmssigt , at man lbende reviderer bestemmelserne om genetisk modificerede mikroorganismer p grundlag af den nye viden , man fr p dette forholdsvis nye forskningsomrde .
Srligt finder vi , at det er vigtigt at sikre et hjt sikkerhedsniveau , som betnkningen har som et af sine forml .
Alligevel har vi vret ndsaget til at undlade at stemme om en rkke af ndringsforslagene .
Dette hnger sammen med , at man som lgmand ikke har nogen mulighed for at forst indholdet af og konsekvenserne af disse forslag .
Vi finder det betnkeligt , at sprgsml af s kompliceret og teknisk art skal til afstemning , uden at man har en reel mulighed for at forst dem .
<SPEAKER ID=74 NAME="Souchet">
Den flles holdning med Rdet , sledes som den blev vedtaget efter frstebehandlingen , gr det muligt at faststte regler for indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer , samtidig med at medlemsstaternes interesser bevares .
<P>
Ud af de 35 ndringsforslag , der er fremsat af Miljudvalget , og som i stor udstrkning tager hjde for de ndringsforslag , der blev fremsat ved frstebehandlingen af denne tekst , kan Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa hverken sttte dem , der forhindrer medlemsstaterne i at skrpe minimumreglerne for beskyttelse af miljet , eller dem , der ved at forsge at opn en overdreven grad af prcision risikerer at gre teksten uanvendelig .
<P>
Blandt de vigtigste ndringsforslag er der et forslag om ndring af det juridiske grundlag , nemlig artikel 100 A i stedet for artikel 130 S .
Dette forslag er uacceptabelt p dette omrde , idet det drejer sig om et direktiv , der har til forml at etablere minimumregler for beskyttelse af miljet og den offentlige sundhed , og som medlemsstaterne i pkommende tilflde skal kunne skrpe , og ikke et direktiv om harmonisering af det indre marked .
<P>
Dette direktiv indeholder sledes ikke regler for transport og markedsfring af genetisk modificerede mikroorganismer , men kun betingelser for deres anvendelse i indesluttede anlg .
<P>
Et andet vigtigt punkt ( ndringsforslag 4 og 9 ) bestr i at gre det obligatorisk for " aktrerne at tegne en ansvarsforsikring for indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer  .
Denne bestemmelse hrer ikke hjemme i denne tekst , eftersom aktrernes civilretlige ansvar skal vre underlagt generelle regler p europisk niveau og ikke specifikke regler i de enkelte medlemsstater .
Denne tekst skal ikke tjene som pskud for indirekte at forsge at reformere loven om forsikringer .
<P>
For de fleste ndringsforslags vedkommende ( ndringsforslag 2-14 ) er ordlyden i den flles holdning mere prcis og mere passende end i den oprindelige tekst .
Gennem disse ndringsforslag gr Miljudvalget uden grund teksten mere indviklet og opnr en tekst , der ikke er tilpasset teknologiens fremskridt , og som ikke kan anvendes i praksis .
<P>
Til gengld sttter vores gruppe samtlige bestemmelser om indeslutning i ndringsforslag 15-35 , idet de til forskel fra de forrige er mere passende end i den flles holdning .
<P>
Endelig sttter vores gruppe ndringsforslag 36 fra Gruppen De Grnne , der giver mulighed for en bedre beskrivelse af - og dermed et bedre kendskab til - de genetisk modificerede mikroorganismer , der anvendes .
<P>
Betnkning af des Places
<SPEAKER ID=75 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi mener , at Kommissionens forslag er bedre end det forslag til betnkning , som foreligger fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Vi stemmer imod forslag til forhjelser af priserne og kan derfor ikke stemme for denne betnkning .
Vi modstter os isr sttte til hamp , vin og tobak .
Vi mener , at der m foretages en ordentlig reform fr 1999 .
<SPEAKER ID=76 NAME="Alavanos">
Kommissionens forslag til rammerne for prispakken 1998 / 1999 bygger p , at der kun er begrnsede finansmidler til stede til Den flles landbrugspolitik , og iflge ordfrerens beretning vil de fre til et fald p ca . 2 % af priserne og udligningssttten i faktiske priser .
Desuden vil dette fald sikkert flges af yderligere et fald p 2 % , nr den grnne ecu forsvinder , og euroen indfres .
<P>
Iflge ordfreren er der tale om et fald i den samlede indtjening i det europiske landbrug p 16 , 4 % i faktiske priser i perioden 1990 / 96 samt en nedgang i landbrugsbefolkningen med over 2 millioner personer .
<P>
En fortsat " fastfrysning  af priserne og udligningssttten for trettende r i trk m forventes at fre til et yderligere fald i antallet af landbrugere , og den europiske landbrugsindtjening vil fortsat vre faldende .
<P>
Forslagene til Parlamentets 18 forordninger gentager blot de nuvrende direktiver med visse undtagelser , der er ndvendige af rent juridiske grunde eller for at opfylde Parlamentets forpligtelser .
De omhandler ikke problemet om bndernes indtgt og deres fortsatte beskftigelse .
<P>
De kan ikke opn vores stemme .
<SPEAKER ID=77 NAME="Cushnahan">
Dette rs forslag er grundlggende en forlngelse af sidste rs priser .
Det betyder overfladisk set , at situationen inden for landbruget er udmrket .
Intet kunne vre lngere fra sandheden , nr det glder Irland .
De irske landbrugere er ude for strre problemer , srlig inden for oksekdssektoren .
BSE-krisen , nedsttelsen af eksportrestitutionerne og licensernes omfang samt yderligere problemer med hensyn til adgang til markederne i tredjelande har alle bidraget til dette problem .
<P>
En forlngelse tyder p en komplet mangel p politisk retning hos Kommissionen .
Landbrugerne m vide , hvilken retning Kommissionen agter at fre dem i det nste rti .
De m have en klar angivelse af en velgennemtnkt strategi fra Kommissionen .
<P>
Der er behov for udarbejdelse af forslag , der som ml har p ny at stte liv i konomien p landet , herunder i landbrugssektoren .
<SPEAKER ID=78 NAME="Martinez">
Den flles markedsordning for tobak giver anledning til meget flelsesladede reaktioner .
Man glemmer landmndene og de tekniske problemer for at koncentrere sig om det helbredsmssige problem i form af cancer .

<P>
P grundlag af denne konstatering forarges man over en selvmodsigelse , nemlig at man i 1997 anvender ECU 11 millioner til at bekmpe cancer , samtidig med at man betaler ECU 18 millioner i omstillingsprmier eller til Fllesskabsfonden for forskning for at fremme dyrkningen af tobak , der er rsag til cancer .
<P>
Det er klart , at der er et problem hos Shivaen i Bruxelles , hvor den ene hnd vil helbrede cancer , mens den anden fremmer den .
Men dette modstningsforhold er ikke det eneste i et Europa , der braklgger jordomrder p grund af overproduktion og tillader genetisk modificerede organismer p grund af behovet for at ge produktionen og udbyttet .
<P>

Hvis der ikke lngere var nogen europiske tobaksproducenter ville importen bare stige i et Europa , der allerede er den strste importr af rtobak og kun er 30 % selvforsynende .

<P>
Der glder det samme for tobak som for drivgarn . Det er ikke ved at forbyde dem hos os selv , at vi kan forhindre , at andre bruger dem p deres omrde , og at der importeres fra andre .
Sdan forholder det sig i den virkelige verden .
Dyrkningen af tobak er medvirkende til at bevare landbruget i de ugunstigt stillede omrder .
De arbejdslses fattigdom kan man nemlig ogs blive syg af .
<P>
At stte sprgsmlstegn ved den flles markedsordning for tobak fra 1970 er sundhedsmssigt forsteligt men konomisk uforsvarligt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Novo">
Vi anser det for negativt , at Kommissionen fastholder et forslag om landbrugspriser , der fastholder dem i nogle sektorer , men nedstter dem i andre , sledes som tilfldet er for markafgrderne .
Vi mener , at det ogs , selvom priserne fastholdes , altid betyder en reel nedsttelse af landbrugspriserne , da der ikke tages hensyn til inflationen .
Vi mener tvrtimod , at det kunne vre nskvrdigt med en prisregulering , der i det mindste tog hensyn til en gennemsnitlig inflationsrate p 1 , 7 % inden for EU , som en mde til at sikre landmndenes indtgter .
<P>
Vi synes endvidere , at det er srdeles negativt , at der endnu en gang ikke sker ndringer eller revisioner af markedsordningerne for middelhavsprodukter med det argument , at de endnu ikke er blevet underkastet en reform .
Vi anser det i denne sammenhng for utilladeligt , at der ikke er blevet angivet interventionspriser for olivenolie , hvilket flger en klar strategi om at gennemtvinge en hurtig vedtagelse af det nye forslag til forordning , der er under diskussion .
<P>
Selvom vi anser de forslag , der sigter mod udvidelse af nye beplantninger bestemt for produktion af visse vinsorter , for positive , forkaster vi over n kam en strategi , der vedbliver med at g ind for nedlggelse af vinarealer , p grund af den betydning som denne afgrde har i de sydeuropiske lande , navnlig i Portugal .
Ligesom vi forkaster de forslag , der sigter mod at tillade en blanding af most fra forskellige druer og vinprodukter , fordi dette prmierer en drlig kvalitet i de markedsfrte vine og bedrager forbrugerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod betnkningen , bl.a. fordi vi generelt er modstandere af EU ' s landbrugspolitik p grund af dens ineffektivitet , dens hje omkostninger og ikke mindst dens uretfrdige fordeling , som isr er til fordel for de store jordejere .
Denne politik br snarest muligt fres tilbage til medlemslandene .
<P>
Desuden finder vi det srlig upassende , at et parlament skal tage stilling til prisniveauer i en markedsordning for landbrugsprodukter .
Vi har dog stemt for oprettelsen af et vindyrkningsregister , som bemrkelsesvrdigt nok ikke har eksisteret , trods konstante rapporter om misbrug af Fllesskabets penge inden for vinsektoren .
<SPEAKER ID=81 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa kan kun glde sig over kvaliteten af den betnkning og de ndringsforslag , der er fremsat af vores kollega Edouard des Places .
<P>
Til gengld beklager vi Kommissionens mangel p fantasi , idet den har valgt bare at fremlgge denne prispakke som et stykke rutinearbejde .
Vi er dog tilfredse med , at Kommissionen - som flge af det ndringsforslag , som vi fremsatte for at anmode om , at braklgningsprocenten blev fastsat inden udgangen af denne mned , det vil sige for at braklgningsprocenten kunne vedtages samtidig med prispakken - har foreslet en ny forordning , der skal glde det kommende hstr .
Kommissionens forslag er dog p nuvrende tidspunkt fuldstndig urealistiske .
Vores gruppe har derfor fremsat to ndringsforslag , det ene for at anmode om en ophvelse af den obligatoriske fastfrysning , det vil sige anvendelse af en straffeordning , der hver den planlagte braklgningsprocent , det andet for at anmode om en obligatorisk fastfrysningsprocent p 5 % i stedet for 10 % , som Kommissionen foreslr .
<P>
Ud over at vores gruppe har stttet samtlige ndringsforslag , der blev fremsat af ordfreren , og vedtaget af Landbrugsudvalget , har vi til plenarforsamlingen fremsat de ndringsforslag , der foreslr en stigning i de institutionelle priser p 1 , 7 % med henblik p at begrnse effekten af udhulningen af pengenes vrdi p landmndenes indkomst .
Det er fuldstndigt uacceptabelt at tro , at produktionsomkostningerne inden for landbruget ikke vil blive pvirket af inflationen .
I Kommissionens forslag til Agenda 2000 beklagede vi allerede , at priserne og sttten var p et konstant niveau over en periode p syv r .
Hvilket erhverv ville acceptere , at dets indkomst ikke blev reguleret efter prisernes udvikling ?
Personligt kender jeg ikke noget .
<P>
Endelig kan vores gruppe kun med glde konstatere , at Landbrugsudvalget har vedtaget ndringsforslagene fra vores kollega des Places vedrrende indfrelsen af en justeringskoefficient for at opretholde et ensartet indkomstniveau for landmndene i alle medlemsstaterne i Den Europiske Union og sledes afbde virkningerne af den grnne ecus afskaffelse pr . 1. januar 1999 for de medlemslandes vedkommende , som deltager i den flles mnt .
<P>
Euroens forkmpere har pstet , at euroen kun var til gavn for landmndene , eftersom den vil afskaffe konkurrencemssige devalueringer og budgettet for agrimonetre foranstaltninger .
Man glemte sledes de for landmndene meget ugunstige konsekvenser af afskaffelsen af den grnne valuta , som overgangen til euroen medfrer .
I Frankrig , f.eks. , er afstanden mellem den grnne valuta og den monetre valuta p 2 % , hvorfor man i praksis vil f et fald i de institutionelle priser og i sttten p yderligere 2 % pr . 1. januar 1999 .
Takket vre ordfrerens ndringsforslag vil en tekst fra Europa-Parlamentet i det mindste have den fordel at synliggre en vsentlig svaghed i euroen .
Skal landmndene betale omkostningerne for en overgang til euroen , som blev besluttet ud fra ideologiske rsager og uden at tage hjde for deres holdning ?
<P>
Takket vre hr. des Places ' arbejde er vores Parlament i stand til at afgive sin udtalelse allerede under den nuvrende plenarforsamling , hvilket vil give Rdet mulighed for p sit mde den 22. og 23. juni at definere de generelle rammer og retsgrundlaget , der skal glde for vores landmnd , og sledes give dem mulighed for at trffe deres beslutninger med fuldt kendskab til sagen .
<P>
Betnkning af Rosado Fernandes
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , det er ironisk , at Den Europiske Union strkt sttter tobakken , mens den samtidig forsger at bekmpe krft og at oplyse folk om sundhedsrisikoen ved at ryge .
Hvad den br gre er at afskaffe subsidierne .
Det er helt skandalst , at de andre medlemmer af Kommissionen ikke ville sttte hr . Flynn i dette .
Det er et af hans mest positive forslag , og det er skammeligt , at Kommissionen ikke vil sttte hans forslag om at slippe af med tobakssubsidierne .
Hvert r gr over ECU 1 milliard af skatteydernes penge til at sttte noget , som er skadeligt for folkesundheden , og som har skadelig virkning i lande i hele verden , hvor der ikke er nogen regler til at sikre , at rygerne er opmrksomme p faren ved at ryge .
Den Europiske Union gr helt galt i at sttte noget , der forkorter brugernes liv .
<P>
Tobaksindustrien og tobaksdyrkerne m indse , at de m g over til andre afgrder .
Et ironisk aspekt af denne betnkning er , at de prver at presse p for alternative tobaksformer .
Der er ingen alternative tobaksformer , der ikke er sundhedsskadelige , og det er latterligt at sttte iden om , at der er .
Kommissionen br sttte hr . Flynn i denne sag og slippe af med tobakssubsidierne af hensyn til folkesundheden og forbrugerne .
<SPEAKER ID=83 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Da tobaksforbrug har skadelige virkninger p brugernes sundhed , er det urimeligt , at der gives offentlig sttte til tobaksproduktion .
Ved afstemningen om denne betnkning sttter vi de ndringsforslag , som vil afvikle tobakssttten .
Hvis disse ndringsforslag ikke bliver vedtaget , stemmer vi imod betnkningen i sin helhed ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Alavanos">
I Udvalgets forslag :
<P>
1 ) foresls opkb af kvoterne , med tilsvarende formindskelse af garantigrnserne .
<P>
Vi er kategorisk imod dette .
<P>
I modifikationerne fra Udvalget om Landbrug prciseres omstndighederne ved opkbet af kvoterne ikke prcist .
Det vil vre et system af opkb , som finansieres af Strukturkasserne .
En del af de kvoter , der trkkes tilbage , vil g til " national reserve  .
Resten specificeres ikke prcist .
Generelt bliver sprgsmlet om opkb af kvoterne bestemt af Administrationskommissionen , og det er uvist , hvordan det vil ende .
<P>
Vi er uenige .
Vi nsker en klar formulering , der tilkendegiver , at de kvoter , der trkkes tilbage , ikke frer til en tilsvarende formindskelse af garantigrnserne .
<P>
2 ) Udvalget foreslr , at en procentdel p 35-45 % af subventionen gres afhngig af kvaliteten.Vi er uenige i denne ordning , som er rettet mod store grupper af producenter uden nogen vsentlige udligninger .
ndringerne fra Udvalget om Landbrug foreslr , at procentdelen ikke overstiger 25 % .
<P>
Vi er radikalt uenige i de 35-45 % .
En grnse p 25 % kan diskuteres .
<P>
3 ) Udvalget foreslr at forge tilbageholdelsen p 1 % af subventionen til 2 % , eller at belbene bruges til bekmpelse af rygning og forskning i tobaksproduktion .
Jeg er ikke enig .
De ndrede forslag fra Udvalget om Landbrug foreslr 1 % tilbageholdelse med mulighed for en forgelse samt finansiering af en oplysningskampagne om rygning og forskning rettet mod offentligheden .
<P>
Ja til forholdsregler mod rygning , men nej til en ensidig anvendelse af producenternes midler til bekmpelse af rygning p en tid , hvor importen fra USA og andetsteds forbliver undret .
Det vil vre hykleri .
<P>
4 ) Udgiften til tobak er allerede faldet efter 1992-reformen ( fra ECU 1.329 , 6 millioner i 1991 til ECU 1.021 millioner fra 1999 til 2003 ) .
<P>
Nej til et yderligere fald .
<SPEAKER ID=85 NAME="Bbar">
Vi har nu endelig taget fat p en dybdegende debat om de ndvendige ndringer af visse specifikke omrder af den flles markedsordning , der er srligt konkurrencedygtige over for andre kontinenter .
Jeg er derfor enig med mine kolleger fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der har vedtaget betnkningen af Rosado Fernandes om tobak .
<P>
Vi har i dag mulighed for at bekrfte behovet for at nuancere vores sttte til denne sektor ud fra produktionens kvalitet og for at behandle problemet omkring sttte mellem de producerende land i nord og i syd .
Der skal findes en endelig lsning p dette problem .
Tobakken fra nord kan ikke i al evighed diskrimineres i forhold til tobaksorterne fra syden .
<P>
Hvorfor begrnse os til at have en s simpel tankegang , der gr ud p udelukkende at forsvare oprindelseslandenes interesser , afhngigt af om de dyrker eller ikke dyrker disse afgrder ?
Der er behov for en betydelig sttte til hele denne sektor , der i mange r nu har gjort sig store anstrengelser for at forbedre kvaliteten .
<P>
Vi m ikke glemme , at tobak med sine 135.000 producenter og 400.000 ssonarbejdere er en stor arbejdsgiver p landbrugsomrdet .
Man vil ikke , ved at tilsidestte dyrkningen af tobak i Europa , opn et fald i forbruget af cigaretter , som visse utopister gerne vil have os til at tro .
Man m derfor insistere p at udnytte alle kvalitetsprodukter , ogs produkterne fra det nordlige Europa .
De fortjener hele vores opmrksomhed , fordi markedet eftersprger disse produkter , og fordi produktionsomkostningerne er hjere .
<P>
Disse fremmende foranstaltninger skal ledsages af en bedre udbredelse af forskningsarbejdet , herunder den genetiske forskning .
Desuden skal der ivrksttes nye programmer for planteforbedring for at ledsage de fremskridt , der sker p andre omrder .
Det er nu muligt at fremstille tobak , der er mindre sundhedsskadelig .
Vi m helt klart udnytte disse muligheder .
<P>
Da Europa-Parlamentet for nylig forbd tobaksreklamer , blev der truffet en rkke afbalancerede beslutninger med henblik p at beskytte de unges helbred .
Vi m nu fortstte i denne retning ved at godkende bestemmelserne i betnkningen af Rosado Fernandes .
<SPEAKER ID=86 NAME="Blot">
- ( FR ) Kommissionen har foreslet et system til opkb af kvoter med det erklrede forml gradvist at nedbringe produktionsmngden i Europa .
I virkeligheden er det ikke normalt at have en sdan mlstning , nr importen af tobak fra tredjelandene er s stor .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at EU er den strste importr af rtobak i verden med en selvforsyningsgrad p kun 30 % .
Det planlagte system giver desuden hverken mulighed for at modernisere produktionen eller for at fremme etableringen af unge landmnd .
<P>
Denne politik er derfor ikke i producenternes interesse .
Med udgangspunkt i de regler , som de franske producenter i jeblikket er underlagt , forsvarer betnkningen af vores kollega Rosado Fernandes dog nogle mlstninger , der er mindre drlige , og det er derfor uden tven , at vi stemmer for denne betnkning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bonde og Sandbk">
I lyset af tobakkens skadelige indvirkning p forbrugernes sundhedstilstand kan vi ikke tilslutte os , at EU opretholder eller ger sttten til produktion af rtobak .
Vi mener , at alle former for offentlig sttte til tobaksproduktion skal afvikles .
Af hensyn til tobaksproducenterne skal afviklingen foreg gradvist over en kort periode , sledes at tobaksproducenterne har mulighed for at omstille sig til andre afgrder eller erhverv .
<SPEAKER ID=88 NAME="Cars">
Det er min opfattelse , at der slet ikke skal gives nogen sttte til tobaksdyrkning i EU .
Da ingen af de foreliggende forslag sigter til en omgende beslutning af denne art , har jeg stemt for ndringsforslag 66 ( som indebrer en forkastelse af betnkningen som helhed ) og mod den endelige vedtagelse af betnkningen .
I vrigt har jeg stemt blankt .
<SPEAKER ID=89 NAME="Cushnahan">
Ved plenarmdet i maj enedes vi om at forbyde tobaksreklamer .
Denne beslutning var i overensstemmelse med EU ' s sundhedspolitik .
<P>
Men sttten til tobaksdyrkning strider klart mod EU ' s traktatlige forpligtelser til at beskytte vores borgeres helbred .
Jeg beklager , at Kommissionen har afvist forslaget om gradvis afvikling af subsidierne i 1996 og i stedet stemt for reformforslag .
<P>
I beretningen fra Revisionsretten fra 1994 om dette sprgsml blev det konkluderet , at en afskaffelse af tobakssubsidierne ville fre til betydelige besparelser uden at delgge tobaksdyrkernes eksistensgrundlag .
<P>
Af disse grunde og for at vre konsekvent p sundhedsomrdet har jeg stttet de ndringsforslag , som hr . Collins og andre medlemmer af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har fremsat .
<SPEAKER ID=90 NAME="Delcroix">
Tobaksektoren giver et godt billede af selvmodsigelserne og hykleriet i vores samfund .
<P>
Tobak er en gift og en rusgift .
<P>
Bekmpelsen af cancer forudstter en nedbringelse af denne afhngighed .
Eftersom den medicinske forskning har udpeget tobakken som en af rsagerne til cancer , har vi alle moralske grunde til at bekmpe problemet ved sin kilde .
Vi har ikke andet valg .
<P>
Men tobaksindustrien giver arbejdspladser og sikrer mange familier en indkomst , og erfaringerne viser os , at det ikke hjlper noget at forbyde , medmindre man vil opn yderligere svindel og kriminalitet .
<P>
Vi skal overbevise , arbejde i etaper og opn en gradvis omstilling :
<P>
Vi m gre befolkningen , og isr de unge , mere opmrksomme p den sundhedsmssige risiko ved rygning.-Vi m gre mere opmrksom p det kollektive spild af ressourcer , der skyldes rygning.-Vi m hjlpe producenterne og arbejderne i denne sektor til at omstille sig til andre aktiviteter.Europa har ikke tvet med at trffe vanskelige og omkostningsfulde foranstaltninger for at nedbringe levnedsmiddeloverskuddet og undg rkendannelse i landdistrikterne .
Det skal ogs have mod til at tage fat p dette problem .
<P>
Det er ikke lngere et sprgsml om beskftigelse kontra sundhed , men om sundhed samtidig med omstilling af beskftigelsen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Holm">
At EU har et system med sttte til tobak , mener vi i V-gruppen er helt forkert og giver forkerte signaler til offentligheden om tobaksrygning .
Europa-Parlamentet vedtog for ikke s lnge siden Rdets forslag om forbud mod indirekte tobaksreklame .
Europa-Parlamentet har ogs udtalt , at tobak er en sundhedsfare , som skal tages mere alvorligt .
Vgruppen deler helt disse synspunkter og medvirkede til , at Europa-Parlamentet traf disse beslutninger .
Tobaksrygningens risici er betydelige .
Vi m derfor handle for at f mennesker til henholdsvis at holde op med at ryge og lade vre med overhovedet at begynde .
<P>
Samtidig er det et faktum , at EU giver en betragtelig sttte til dyrkning af tobak inden for EU , i jeblikket ca. en milliard ecu pr. r .
Denne dobbeltmoral er efter vores mening helt urimelig .
Vi arbejder derfor for , at denne sttte skal ophre snarest muligt .
Det bedste ville naturligvis vre , hvis denne sttte blev udfaset i lbet af de kommende r ; det ville vre bedst for dem , der i dag dyrker tobak , og det ville sende de rigtige signaler om , at EU tager tobakssprgsmlet alvorligt og arbejder for en reduktion af tobaksrygningen .
<P>
De omstillingsbidrag , der findes for at f tobaksdyrkere til at dyrke andre afgrder , m opmuntres og gives en strre budgetpost .
Samtidig skal budgetposten for sttte til tobaksdyrkere reduceres .
Der er nogle , der pstr , at disse omstillingsbidrag ikke er til nogen hjlp , da den eneste afgrde , der kan dyrkes der , hvor der i dag dyrkes tobak , netop er tobak .
Den argumentation er ikke seris , men blot politisk retorik , da dyrkere fr mere sttte til tobak end til andre afgrder .
Omstillingen til andre afgrder m intensiveres og gres mere attraktiv .
V-gruppens ml er , at sttten til tobaksdyrkning skal ophre helt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Martinez">
Vi har nu fet fremlagt 18 forslag til forordning om landbrugspriser . Der er sledes sket meget p dette omrde !
Da jeg i 1989 startede i Europa-Parlamentet gav landbrugspriserne anledning til en stor ceremoni . Det var debatten over alle debatter .
P nogle mder gudstjenesten sndag formiddag .
<P>
I dag kommer ingen til gudstjenesten . Priserne er i den grad faldet , og der vil med Agenda 2000 blive fjernet endnu 10-30 % af det , der er tilbage af disse priser , sdan at landmndene nsten forventer mere af sttten i budgettet end af markedet .
<P>
Det er i vrigt et fllesskabsbudget , der er sat i rationeringens tegn .
I en sdan grad , at landbrugspriserne for 1992 i reale priser vil falde med 2 % , og i en sdan grad , at det europiske landbrugs samlede indkomst , der var faldet med 16 , 4 % fra 1990 til 1996 , vil falde yderligere i 1999 .
<P>
Dette er dramatisk i den katastroferamte frugt- og grntsagssektor . Det er ogs problematisk for vindyrkningen , der stadig venter p en flles markedsordning , der respekterer denne traditionsrige afgrde .
Det er derfor ndvendigt med en flles markedsordning , mens man venter p de nye afgrder , som Bruxelles afviser , ligesom Kommissionen afviser at indrmme , at et landbrug , der er afhngig af sttten over budgettet , er et meget srbart landbrug . Det er p grundlag af priserne p sine produkter , at landmanden skal kunne bygge en tilvrelse .
<P>
At reducere prispakken svarer til at reducere landmndenes selvstndighed - og dermed deres frihed .



<SPEAKER ID=93 NAME="Novo">
Nr man reformerer den flles markedsordning for tobak , m man ikke lgge vgt p de skader , som dette produkt har for helbredet , eftersom man da skulle begynde med at forbyde import af tobak , som den europiske tobaksindustri har stor mangel p .
Mden og stedet , hvor helbredssprgsml skal behandles , m vre andre : undervisnings- og forebyggelsesomrdet .
<P>
Nr man reformerer denne sektor , m der tvrtimod lgges vgt p den direkte og indirekte beskftigelse , som denne sektor sikrer , navnlig i de mere tilbagestende regioner i EU , mange af dem uden alternative produktionsmuligheder .
Eller ogs p det meget vsentlige bidrag , som denne produktion giver til at imdeg den fremadskridende rkendannelse af landdistrikter .
<P>
Nr man reformerer denne sektor , m der lgges vgt p de forholdsregler , der skal fremme produktionens kvalitet , og p det punkt har EP fremlagt og fremlgger stadig klare forslag .
<P>
Nr man reformerer tobakssektoren , br man ikke med overlg - sdan som Kommissionen gr det i sit forordningsforslag - fremme og befordre en definitiv nedlggelse af tobaksdyrkning uden trovrdige alternativer , men tvrtimod br der skabes betingelser for , at produktionen kan opretholdes , og at der kan ske et generationsskifte , srlig ved at unge landmnd overtager bedriften .
<P>
Det vkker vores bekymring , at Kommissionen i stigende omfang - sledes som den igen har gjort det i lbet af denne diskussion - ikke tager nogle af de opfattelser og strategier i betragtning , som EP ved gentagne flertalsbeslutninger har fremsat vedrrende denne reform .
<SPEAKER ID=94 NAME="Querbes">
- ( FR ) Jeg stemmer for betnkningen , som vi netop har fet fremlagt , og dette af tre grunde .
<P>
For det frste skelner denne betnkning klart mellem sprgsmlet om produktionen af tobak og sprgsmlet om bekmpelse af rygning , idet disse sprgsml ikke er direkte forbundet med produktionen i Den Europiske Union , der kun dkker 30 % af forbruget .
<P>
Ved at forkaste alle ndringsforslag , der har til forml at afskaffe produktionssttten , forsvarer betnkningen desuden princippet om fllesskabssttte til produktionen og til de dertil knyttede arbejdspladser og aktiviteter , med en opmuntring til at forbedre kvaliteten , en bedre sammenhng mellem udbud og eftersprgsel , idet den p dette grundlag foreslr en styrkelse af den faglige organisering og en forhjelse af prmierne for visse afgrder .
<P>
Samtidig med , at den foreslr en rkke foranstaltninger til frivillig omstilling , afviser denne betnkning endelig enhver bestemmelse om nedbringelse af kvoter , idet den i stedet foreslr , at unge landmnd kan etablere sig i denne produktionssektor .
<P>
Jeg beklager dog iden om en forhjelse af afgiften p den prmie , der tildeles Fllesskabsfonden for forskning og oplysning inden for tobak , for at bekmpe rygningen , idet den har tendens til at f tobaksproducenterne til at betale , samtidig med at de gres ansvarlige , for nogle aktiviteter , der vedrrer hele samfundet , selvom denne fond ogs anvendes til forskning i dyrkningsmetoder .
<P>
Afslutningsvis deler jeg den bekymring , der kommer til udtryk i denne betnkning om konsekvenserne af udvidelsen af Unionen , og jeg opfordrer til at trffe passende foranstaltninger til at beskytte vores producenters interesser , isr fordi generobringen af det indre marked indeholder store udviklingsmuligheder for bde produktionen og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Reding">
I politik er det uomgngelig ndvendigt at handle konsekvent .
Derfor kan jeg ikke stemme for de europiske bestemmelser om tobaksavl .
<P>
For kort tid siden vedtog EP et direktiv , som forbyder reklamer for tobaksprodukter .
Det forbud gik jeg ind for med overbevisning : Tobaksreklamernes mlgruppe er nemlig hovedsagelig de unge , da det er kendt , at tilvnningen til nikotin for det meste begynder i de unge r .
Konsekvensen er 548.000 ddsfald om ret p grund af tobak , heraf 654 luxembourgere .
<P>
Men man kan ikke samtidig forbyde reklamer for tobaksprodukter og sttte tobaksavlen .
Men det er njagtig det , Unionen gr , idet den garanterer en rsproduktion p 350.600 t rtobak og anvender ca . ECU 1.000 millioner til det forml .
Ganske vist er ordningen blvet forbedret meget takket vre en reduktion af kvantiteten ( med 24 % p blot fire r ) og sttte til opgivelse af dyrkningsarealer .
Det er imidlertid uvist , om kontrollen overalt er optimal .
<P>
Jeg er glad for det relative fald i sttten samt for omstillingsforanstaltningerne , som imidlertid ikke m fre til , at arealer , der er opgivet , overtages af andre .
Alligevel er jeg af den opfattelse , at der er en enorm modsigelse mellem sundhedspolitikken ( som kun fr stillet temmelig f EU-penge til rdighed ) og sttten til tobaksavlen ; kvaliteten af den europiske tobak er oven i kbet temmelig drlig .
Derfor kan jeg ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Seppnen, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod forslaget p grund af , at det hverken p kort eller langt sigt lser sprgsmlet om tobaksdyrkernes afhngighed af omfattende EU-subventioner .
Forslaget indeholder ingen reduktion af den konomiske sttte til tobakssektoren og tager heller ikke hensyn til de alvorlige konsekvenser , som tobaksdyrkning har p sundheds- og miljbeskyttelsesomrdet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet">
Vores gruppe sttter samtlige ndringsforslag , der foresls af ordfreren , og som blev vedtaget af Landbrugsudvalget , fordi vi skal bevare den europiske tobaksproduktion .
<P>
Et stort antal ndringsforslag fra vores britiske kolleger har til forml af afskaffe enhver europisk sttte til produktion af tobak .
Vi er selvflgelig modstandere af dette , fordi Den Europiske Union i stor udstrkning er nettoimportr af tobak .
Eftersom den europiske tobaksproduktion hovedsagelig finder sted i ugunstigt stillede omrder , er det i beskftigelsens navn ndvendigt at bevare denne produktion , der krver en betydelig arbejdskraft .
<P>
Min gruppe har dog fremsat fem ndringsforslag , der hovedsageligt har til forml at afskaffe Kommissionens forslag om indfrelse af et system til opkb af kvoter .
Ud over at dette system medfrer en reduktion af de mngder , de er berettiget til produktionssttte , og dermed en reduktion af den europiske produktion , vil det ikke opfordre til en modernisering af produktionen , og det vil forhindre etableringen af unge landmnd .
Dette system vil ogs have den skadelige virkning p mellemlangt sigt at give kvoterne en vrdi , som medfrer en yderligere omkostning for producenterne .
Man vil sledes vre vidne til dannelsen af en " kvotebutik  , hvor kvoternes enhedspris vil vre afhngig af kvoternes genkbsvrdi .
<P>
Vi foreslr tvrtimod oprettelsen af en national reserve , der skal gre det muligt at bevare medlemsstaternes produktionskapacitet , samtidig med at den skal bidrage til den finansielle balance i de bedrifter , der eksisterer eller er under oprettelse .
Man ville sledes ligeledes undg den meromkostning , som vrdien af en kvote vil medfre .
Jeg skal minde om , at dette system med national reserve allerede eksisterer for andre produktioner , f.eks. frekd , oksekd og mlk .
<P>
Vores gruppe har fremsat andre ndringsforslag til Kommissionens forslag om at stte dyrkningskontrakter p auktion , hvormed producenten bindes til den frste forarbejder .
Vi opfatter denne foranstaltning som meget begrnsende , fordi den ikke tager hjde for , at tobaksektoren er en meget specifik sektor , der er meget organiseret , hvor der er faste regler for distribution , og hvor forarbejdningen varetages af nogle f nationale eller internationale virksomheder .
<SPEAKER ID=98 NAME="Titley">
Jeg kan ikke sttte Kommissionens forslag vedrrende den europiske tobakssektors fremtid .
Jeg er forblffet og vred over , at vi efter alle den seneste tids fremskridt med hensyn til at f tobaksgiganterne til at indrmme , at deres produkter medfrer sygdomme som krft , nu ser forslag om at blive ved med at bruge offentlige midler til at sttte tobaksproducenterne !
Er det en tbelig metode , der skal holde vores hospitaler travlt beskftiget med nye patienter ?
<P>
Hvad menes der helt prcis med iden om at sttte tobak af hjere kvalitet - drejer det sig om at fremme typer af cigaretter , der frer til strre afhngighed , eller af nogle , der er lngere om at sl rygerne ihjel ?
Selv med det figenblad , der bestr af mere offentlighed om faren ved at ryge , forventes skatteyderne i henhold til disse planer stadigvk at hoste op med millioner for at betale cigaretproducenterne for at gre folk syge .
<P>
Dette fortsatte misbrug af offentlige midler til den slags tobakssubsidier er ikke lngere acceptabel .
Mske kunne det hele , da det begyndte , undskyldes med uvidenhed om virkningerne af rygning - men ikke i 1998 .
Hvis vi skal have tobaksproduktionen , s lad den klare sig selv , som alle andre erhverv m , ikke med sttte fra befolkningens surt tjente penge .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.17 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Reform af landbrugspolitikken ( Agenda 2000 ) ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0219 / 98 ) af Cunha for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik ( Agenda 2000 - Frste del - Kapitel III ) COM ( 97 ) 2000C4-0522 / 97 ) .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gratulerer og takker ordfrer Arlindo Cunha for en god betnkning .
Ordfrerens store sagkundskab lyser ud af den .
Betnkningen fremhver forskellige produktionsforhold i EU-omrdet .
Det er jo helt utopisk at forsge at anvende enslydende EU-regler fra det finske Lapland til De Canariske er .
<P>
Den strste udfordring for Agenda 2000 vil i fremtiden vre at gre srbehov for Unionens omrder i nord , i bjergene og i syd til en del af EU ' s flles landbrugspolitik .
CAP-politikken er egnet til EU ' s bedste omrder .
Produktionsomkostningerne er strre i de nordlige - , i bjerg- og i andre svre omrder i EU .
Dette skal der kunne tages meget bedre hensyn til i Agenda 2000 .
<P>
Agenda 2000 reducerer konkurrenceevnen mellem korn og grnfoder til skade for grnfoder .
Sttten til majsensilage forbedrer mlkeprodukternes konkurrenceevne i seks lande og nedstter rentabiliteten i mlke- og oksekdsproduktionen , som er baseret p grnfoder .
Derfor er der behov for sttte til grnfoderensilage , netop som det fremlgges i betnkningen .
Rentabiliteten af planteavlen krver ogs tilsvarende srordninger for de nordlige EU-regioner .
<P>
Agenda 2000 udvider anvendelsen af EU-sttten til skovsektoren .
Skovbruget har ligget og skal ogs i fremtiden ligge inden for den frie markedskonomi .
Vi m under ingen omstndigheder gre skovsektoren til en landbrugslignende sektor med strenge reguleringer og sttteordninger .
En strre regional vgtning af EU ' s landbrugspolitik krves , fr Agenda 2000 bliver accepteret .
Vi skal forsvare den europiske model , som bygger p familielandbruget .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Fru Anttila , jeg er ked af , at jeg mtte bede Dem om at skynde Dem , men det er ikke min skyld , Deres gruppe br give Dem mere tid .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hans betnkning , men koncentrere mit bidrag om udviklingen i landdistrikterne .
Det er uundgeligt , at antallet af arbejdspladser inden for EU og i endnu hjere grad i de stater , der sger om medlemskab af EU , vil falde som flge af mekaniseringen .
Uden alternative arbejdspladser i landdistrikterne vil de unge rejse fra deres landsbyer , og mange flere vil hver dag tage frem og tilbage til byerne med alle de negative virkninger for miljet ved forget brug af biler p utilstrkkelige veje p landet .
<P>
Arbejdspladser i forarbejdningsindustrien stttes i jeblikket af midler under ml 5a .
Der er et ptrngende behov for ekstra arbejdspladser uden for landbruget og for sm virksomheder i landdistrikterne .
Leader-programmerne har allerede haft stor succes med at skaffe yderligere midler til investering i sdanne arbejdspladser .
Hvis den sjle i den flles landbrugspolitik , der handler om landdistrikterne , skal blive til noget , s m vi have en eller anden form for fortsttelse af Leader-programmet efter r 2000 for at opretholde sunde samfund p landet , srlig i omrder , der ikke lngere dkkes af ml 1 eller ml 5b efter 1999 .
<P>
Produktion af sunde fdevarer , beskyttelse af miljet og gode normer for dyrevelfrd m ogs vre centrale elementer i reformen af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , hr . Cunhas betnkning virker hderlig og modig .
Den viser p en objektiv mde det landsbrugsfjendske sigte i Den flles landbrugspolitik .
Den gengiver det helt rigtigt , nr den siger , at det vedvarende fald i priserne og andre lignende midler har medvirket til at reducere antallet af sm og mellemstore landbrug til en absolut minimumgrnse , men ogs til at forge antallet af store landbrug .
Det er den model for landbrugspolitik i EU , som hr . Fischler fortalte os om i morges .
Desvrre er alle de af Kommissionen indfrte kompensationer mod disse negative virkninger blevet overhalet af de overdrevne bder , som hagler ned over de sm og mellemstore foretagender og af de overdrevne fald i kvoterne , som plgges dem , isr i landbrugsproduktionen ved Middelhavet .
<P>
AGENDA 2000 vil forvrre situationen , den vil fungere i de tunge interessers mammon , den vil modarbejde de sm og mellemstore foretagender og isr de foretagender , der virker i Syden , i Middelhavsomrdet .
Jeg har en rkke forslag , som jeg dog ikke vil komme med nu , fordi der ikke er tid , som det siges .
De er formuleret som ndringsforslag , og mange af dem er blevet accepteret af Kommissionen .
<P>
Jeg vil dog blot lige nvne , at for det frste udelader hr . Cunha nok noget : han fortller intet om hvorfor denne landbrugsfjendske politik eller ogs hvilke interesser , den tjener .
Det m vi bemrke over for ham her .
Og for det andet : bnderne vil gre oprr og modarbejde den , og der vil ikke vre tilstrkkelige foranstaltninger mod vilkrligheden og volden , sdan som den kommer til udtryk i Grkenland , med 10.000 bnder , som stilles for offentligheden og straffes med strenge straffe .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne understrege den hje kvalitet af hr .
Cunhas arbejde , der vedrrer et s mtleligt emne som reformen af den flles landbrugspolitik , som Kommissionen har foreslet , og som i vrigt skal ndres betydeligt for at give alle bedrifter i Den Europiske Union en reel fremtid .
<P>
Der skal i denne forbindelse tages forskellige elementer i betragtning .
For det frste vores medborgeres forventninger til landmndene med hensyn til kvaliteten af deres produkter , respekten for miljet eller opretholdelsen af talrige bedrifter i alle medlemsstaterne .
For det andet p internationalt niveau og isr inden for rammerne af WTO , hvor vi efter at vre blevet tvunget til at nedbringe den offentlige eksportsttte risikerer at komme under strkt pres for at nedbringe den offentlige produktionssttte , hvis vi ikke forstr at ndre retningslinjerne for tildeling .
For det tredje skal vi tage resultatet af den flles landbrugspolitik , der har vret gldende siden 1993 , i betragtning for at tage ved lre deraf .
<P>
Da jeg er ndt til at gre det kort , vil jeg bare sige , at de faldende priser p rstoffer og reduktionen , eller endog afskaffelsen , af den offentlige sttte ikke giver en acceptabel landbrugspolitik .
Man skal derimod prioritere to lsningsmodeller , nemlig sttte til konkurrenceevnen og fornuftig fordeling af den offentlige sttte .
Konkurrencevnen skal sledes mere og mere bygge p leveringen af varer og tjenesteydelser , der opfylder samfundets forventninger , hvilket omfatter bde den sundhedsmssige og smagsmssige kvalitet , den lokale know-how , hvormed de enkelte omrder sttes i vrdi , de forskellige sektorers teknologi , der giver mervrdi , og diversitet p mere og mere segmenterede markeder .
Det er disse fortrin , der til sammen giver en samlet prstation , som vil give Europa dets styrke og originalitet over for dets konkurrenter .
<P>
Hvad angr den offentlige landbrugssttte , som jo stadig er ndvendig , vil den kun blive varigt accepteret af de europiske skatteydere og af vores konkurrenter inden for WTO , hvis den tager hjde for problemer p det sociale plan , p det miljmssige plan og med hensyn til de enkelte omrder , hvoraf iden om et loft over sttten til hver bedrift og en national regulering i overensstemmelse med nrhedsprincippet , og dette m ske inden for rammerne af en rkke fllesskabsregler for at undg konkurrenceforvridninger og en renationalisering af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Cunha , for denne betnkning .
Jeg glder mig srlig over den fornyede bekrftelse af ndvendigheden af at vre srlig omhyggelig med store prisnedsttelser inden for alle omrder af landbruget .
Jeg glder mig ogs over forpligtelsen i betnkningen til at kompensere fuldt ud for alle nedskringer af garantipriserne .
Det str i markant kontrast til Kommissionens dokument , hvori det foresls , at der kun skal kompenseres med 50 % for et af vores strre landbrugsprodukter .
I lyset af , at bunden allerede er slet ud af kvgbrugernes indkomster i Irland , er Kommissionens forslag helt uacceptabelt og m omgende ndres .
<P>
Denne betnkning bekrfter ogs de tre grundpiller for den flles landbrugspolitik , men opfordrer Kommissionen til at revidere forslagene under Agenda 2000 i mange henseender , idet man anerkender , at den fortsatte afvandring af unge fra landbruget frer til store sociale og konomiske vanskeligheder i store omrder af landdistrikterne .
F. eks. er der en rystende statistik fra mit eget land : Selvmordsfrekvensen overstiger nu antallet af mennesker , der drbes ved trafikulykker p vejene .
Et stort antal af disse helt undvendige ddsfald skyldes svre konomiske bekymringer i landdistrikterne .
Under den nuvrende politik , hvor affolkningen af landdistrikterne forekommer i vid udstrkning , er det ikke attraktivt for unge at sge en karriere inden for landbruget .
Systemet med prisfaststtelse for produkter under produktionsprisen , hvor indkomsten udelukkende afhnger af betaling af kompensation , som i sig selv langt fra fylder klften ned til prisnedsttelserne , giver ikke den langsigtede sikkerhed , som unge veluddannede mennesker ser som et ndvendigt krav for deres fremtid .
<P>
Denne betnkning tyder strkt p , at reformforslagene i Agenda 2000 br ndres radikalt , da det nu er helt klart , at en nedskring af priserne ikke har lst problemet med balance p markedet eller hmmet det fortsatte fald i indkomsterne for landbrugerne , der er en vital faktor , nr det glder at dmme op for den flodblge af unge , der sger bort fra landdistrikterne .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , jeg vil ikke fortstte i samme pessimistiske stil som den forrige taler , men jeg er ligesom ham ndt til at konstatere , at antallet af bedrifter stadig er faldende , at antallet af lnmodtagere inden for landbruget gr i den forkerte retning ...
Hvilken europisk landbrugsmodel skal vi s vlge for fremtiden ?
En model med udvidelse og med WTO eller vores forvanskede europiske model ?
Vi oplever nu den vigtiste periode i den flles landbrugspolitiks historie , og vi m forst , at vi ved hjlp af nye mlstninger skal gre det muligt for landmndene at leve af deres arbejde , at producere nok til at opfylde det europiske behov men ogs til verdensmarkedet , og at vi skal gre det muligt at bevare livet i vores landdistrikter ved at prioritere beskyttelsen af miljet og landskabet .
Indeholder Agenda 2000 virkelig alt dette ?
<P>
Vores gruppe vil lgge strre vgt p at beskytte landmanden og hans familie end p sprgsmlene om verdensmarkedet .
Vores mlstning er at sttte en fornyelse af denne aktivitet , og dette frst og fremmest gennem etableringen af unge , ved at fremme overtagelsen af jord og tildelingen af produktionsrettigheder samt ved at give dem troen p , at Europa for dem altid vil forblive en jord , der kan dyrkes .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg tnker p , om kommissr hr . Fischler har taget i betragtning , at Cunhabetnkningen stttes fra alle sider i salen og af alle politiske grupper , mens der samtidig udtrykkes intens kritik af Agenda 2000 og reguleringerne i landbrugspolitikken .
<P>
Jeg synes , at det er forsteligt , for med Agenda 2000 kommer Rdet til at gre det , som vi ser i alle EU ' s samfund , nemlig sammenbruddet af den sociale stat og indfrelsen af modeller a la USA .
Det ser vi ogs ske i landbruget .
Vi kan ikke acceptere et landbrug , der bygger p indtgtsudlignende subventioner af midlertidig karakter , og som vil gre bnder fra produktive samfundskrfter til nogen , der lever af statens midlertidige almisser , sdan som EU i dag forestiller sig det .
Det er ndvendigt , og det er det vigtige ved Cunha-betnkningen , at vi sttter den europiske landbrugsmodel , hvor landmanden er producent , hvor landmanden er vogter af miljet , hvor landmanden er vogter af de kulturelle traditioner , og hvor familiebruget er selve kernen i beskftigelsen .
Det forekom mig , at min kollega overfor meget levende tydeliggjorde de problemer , der stammer fra dets oplsning .
<P>
Ud fra dette mener jeg , at vi skal sttte Cunha-betnkningen , at vi skal stte os imod Kommissionens forslag om udvidelsen 2000 .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Cunha .
Jeg tror virkelig , at det hovedml , som vi m have i sigte i ethvert forsg p at reformere Den flles landbrugspolitik , er sttten til den europiske model for landbrugsudvikling og fremme af den konomiske og sociale samhrighed i de europiske landdistrikter .
<P>
Disse ting beskrives helt rigtigt i hr . Cunha ' s betnkning .
Jeg vil kun standse op ved enkelte punkter :
<P>
Den frste bemrkning , jeg nsker at fremstte , er , at med den nye sammenstning af ml , som nvnes i Agenda 2000 , plgger man FEOGA aktiviteter mod andre ml , hvilket selvflgelig medfrer nye udgifter .
Men hvor de bevillinger , der skal dkke disse udgifter , skal komme fra , er ikke klarlagt .
Der er fare for , at vi p finansielt niveau identificerer udviklingspolitikken af landdistrikterne med Den flles landbrugspolitik . Vi m ogs se den mulighed i jnene , at Den flles landbrugspolitik p langt sigt bliver assimileret og opsplittet inden for rammerne af andre politikker , ssom den regionale og s videre .
<P>
Min nste bemrkning er , at vi m passe ekstra meget p faren for renationalisering af Den flles landbrugspolitik .
Dette kan ske enten ved , at vi giver medlemslandene for stor elasticitet i administrationen af de eksisterende bevillinger eller ved en vid fortolkning af begrebet subsidiaritet .
Muligheden for skjulte nationale subventioner vil forstrke uligheden mellem de udviklede omrder og de mindre udviklede , og det vil skabe en kde af problemer i de konomisk svageste medlemslande .
<P>
Min tredje bemrkning er , at vi igen m se p ligevrdigheden i tacklingen af svel de forskellige sektorer inden for europisk landbrug som de forskellige egne i det europiske landbrugsomrde .
Vi m igen se p forholdet i sttten af sm og store landbrug , mellem underlegne og udviklede egne , produkter fra nord og syd . Hr .
Fischler , vi m igen se p formlet med , at nogle flles markedsorganisationer har en tidshorisont i 2006 og andre i 2001 .
Og tilfldigvis er de , der har tidshorisonten i 2001 , produkter fra syden .
<P>
Min sidste bemrkning er , at vi m holde nje je med kilden til finansieringen af den sektor af udvidelsen , som omhandler moderniseringen af landbrugssektoren i de lande , der er under optagelse .
Muligheden for , at sdanne foranstaltninger bliver finansieret via bevillinger , der er beregnet til den nuvrende retningslinje for landbruget , vil skabe uhyre store problemer , da den vil lgge en stor del af omkostningerne ved udvidelsen over p skuldrene af de mindst udviklede egne af EU .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , antallet af landmnd i Europa falder stt og er sledes get fra 8 millioner i 1990 til 6 , 9 millioner i 1995 .
De sm familiebedrifter forsvinder .
Der er registreret et fald i antallet af landbrugsmedarbejdere p 3 , 7 % om ret siden 1990 .
Er dette ikke en trussel for det sociale netvrk i landdistrikterne , er det ikke farligt for den fysiske planlgning af Europa ?
<P>
Kommissionen foreslr et prisfald , der skal kompenseres af en direkte sttte til indkomsten .
Hvilken industri ville acceptere at slge sine produkter under fremstillingsprisen ?
Uden at tale om usikkerheden for vores landmnd , hvis ressourcer mere end nogensinde fr vil afhnge af den direkte sttte , nr vi godt ved , at denne sttte ikke vil vare ved ?
Hvorledes agter Kommissionen at forvalte alle disse hektar , der er uden opkbere ?
Man kan sledes godt forst , at de unge tver med at etablere sig , nr de hrer , at der skal vre 10 % mindre p mlken , 20 % mindre p korn og 30 % mindre p oksekd , sledes som det er planlagt i Agenda 2000 .
Man skal virkelig elske dette smukke erhverv for at blive landmand i dag , men man kan ikke leve af krlighed , desvrre !
Vi andre , der er forldre til disse unge mennesker , der er betaget af landbruget , hvilke rd skal vi give , vi , som er ansvarlige for deres fremtid ?
De unge landmnd er trods alt den eneste garanti for det europiske landbrugs fremtid .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Arlindo Cunhas betnkning er vsentlig bedre end Kommissionens forslag , selvom den slet ikke gr s langt , som den burde .
<P>
Jeg skal nok forklare , hr. kommissr : De bruger halvdelen af budgettet p ca . 1 % af de rigeste mennesker i Europa .
Som De ved , fordeles 80 % af disse penge til 20 % af landmndene .
Det er en dybt uretfrdig politik .
Og betnkningen definerer ikke noget solidt loft eller nogen solid graduering , der kan skabe retfrdighed i fordelingen af Fllesskabets penge .
Jeg minder om , at hver borger i Fllesskabet betaler ca . ECU 350 til sttte for dn politik , og derfor mener jeg , at Kommissionen ikke har respekt for de skatter , som borgerne betaler .
<P>
Det andet sprgsml er , at landbrugspolitikken stadig er en politik imod milj og imod kvalitet , eftersom den stadig er rettet mod sttte til produktionen og ikke rettet mod sttte til produktionsmetoden og mod at forsvare kvaliteten af fdekden .
De str i dag , hr. kommissr , over for en stigende mangel p tillid til selve fdekden .
Med denne politik vil De forvrre alle Fllesskabets problemer , der ikke lses p en kompetent mde .
<P>
P den anden side er der ikke solidaritet mellem regionerne .
Det er ikke acceptabelt , at to landmnd , der producerer det samme produkt , ikke bliver klassificeret p samme mde og fr samme godtgrelse , fordi de hrer hjemme i forskellige omrder af Fllesskabet .
Regionaliseringen af sttten er ikke blevet gennemfrt .
Den tvingende ndvendighed af at sttte familiebedrifterne til skade for de store producenter er slet ikke klar .
Hele denne politik er kun til fordel for et halvt dusin landmnd , og resultatet er til at se : rkendannelsen er total , vi har i dag 5 % landmnd , i r 2000 vil der vre ca . 2 , 5 % , og vi vil komme til at fordele halvdelen af Fllesskabets budget til 0 , 5 % af de rigeste producenter og rigeste mennesker i hele Fllesskabet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , jeg synes , at forgelsen af sttten til skovsektoren , som foreslet i Agenda 2000 , slet ikke p nogen mde harmonerer med princippet om et stttefrit , markedsbaseret skovbrug .
Unionens nuvrende sttte til omlgningen af mark til skov , skovforbedring og bekmpelse af skovbrande er allerede tilstrkkelige foranstaltninger .
Vores flles midler kan sikkert ogs anbringes mere produktivt .
Desuden vil forslaget klart fre til en udvidelse af EU ' s skovpolitik , det vil sige en reducering af medlemslandenes egen beslutningsdygtighed i skovsektoren .
Med dette vil jeg ikke sige , at Unionen ikke skal eller kan have en vigtig rolle i skovsprgsmlene .
F.eks. vil den eftertragtede klarhed til den meget omdiskuterede skovcertificering kunne opns ved en slags paraplycertifikation i EU .
<P>
De foreslede prisnedskringer af mlke- og kornprodukterne kan jeg , som kommer fra Unionens nordlige medlemsland , ikke betragte som andet end vrende for hrde .
Hvor er det p topmdeniveau givne lfte om bevaringen af levedygtige landdistrikter ved dyrkning af landbrug i hele Unionens omrde blevet af ?
t meget vigtigt sprgsml er Kommissionen slet ikke blevet opmrksom p , det er de unge landmnds nuvrende situation og deres fremtidsudsigter .
Vi skal srge for at bakke op om de unge landmnd i forbindelse med generationsskiftet p grdene og for en tilstrkkelig social sikkerhed for dem .
<P>
Om udvidelsen og Agenda 2000 vil jeg til sidst sige , at det er helt forgves at fortstte forhandlingerne s lnge de institutionelle problemer i den nuvrende EU ikke kan lses .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Cunha for hans betnkning .
Jeg vil gerne gentage nogle af de bekymringer , jeg har givet udtryk for andetsteds .
Et af problemerne med betnkningen er , at den ikke tager fat p problemet med faldende beskftigelse inden for landbruget .
Nr vi taler om landdistrikterne , s betyder det ikke ndvendigvis , at vi taler om landbruget som en form for erhverv og beskftigelse .
<P>
Vi m sikre strre diversifikation i landbruget , men vi m ogs sikre strre diversifikation inden for den lokale konomi .
Vi m se p landdistrikternes rolle , nr det glder at skaffe boligomrder til store sammenvoksede bysamfund , foruden sommerboliger , rekreation , turisme osv .
Vi m ogs se p , hvad det er for en slags arbejdspladser , der tilbydes .
Vi m have arbejdspladser , der er baseret p teknologi , srlig Internettet og ISDN-teknologi.Vi m ogs se p muligheden for at skaffe sm industrianlg til begynderfirmaer i landdistrikterne .
Vi m se p en ny rolle for landdistrikterne .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere hr . Cunha for hans betnkning .
Et af de problemer , vi har haft inden for landbruget - ikke som resultat af hr . Cunhas betnkning , men som resultat af BSE - er , at vi har mttet se store ndringer i vores holdning til landbruget .
Det er ikke ofte , at jeg kan enes med den anden side af salen , men ved denne lejlighed er jeg enig i hr . Hallams holdning .
<P>
Et af problemerne med landbruget er , at vi ikke fr de unge tilbage i det , og en af de ting , vi m gre , er at bevge os bort fra de hmmende kvoter .
Det er noget , vi m se p i fremtiden , og en del af hr . Cunhas betnkning beskftiger sig med det .
Vi m ogs se p at f udbytte til landbruget fra markedet .
Det er af afgrende betydning , at landbruget forstr , at det ikke permanent kan forvente at f en spand tilskudsmidler hldt i hovedet hvert andet jeblik .
<P>
Men de vigtigste sprgsml er for det frste , at vi har et flles marked , og at det flles marked for landbrugsprodukter m fortstte p flleseuropisk plan .
Ellers vil vi se diskrimination mellem medlemsstaterne .
Det er grunden til , at jeg modstter mig nedsttelser , fordi de angriber de store og effektive landbrug .
For det andet er jeg imod de nationale pakkelsninger .
De gr det muligt for regeringerne at kontrollere udgifterne og at holde dem oppe .
<SPEAKER ID=114 NAME="Iversen">
Hr. formand , Cunhas betnkning er en central betnkning , da det er den , der skal give et signal om EuropaParlamentets holdning til hele reformen af den flles landbrugspolitik .
Betnkningen brer efter min mening tydeligt prg af at vre et kompromis mellem mange forskelligrettede holdninger til , hvorledes reformen skal anskues .
Jeg synes ogs personligt , at betnkningen mangler nogle visioner .
Jeg savner nogle skarpere tilkendegivelser p specielle omrder som milj og dyrevelfrd .
<P>
Hvad angr afsnittet om den forestende udvidelse i Cunhas betnkning er jeg dog meget glad for , at det ndringsforslag , som jeg selv har stillet , om at medtage de frste ansgerlande i ordningen for miljvenlige produktionsmetoder fra 1999 , er blevet vedtaget i Landbrugsudvalget .
Vi skal jo ikke glemme , at miljforbedring ikke kun er et emne for de nuvrende 15 medlemslande .
Forureningen af miljet stopper jo ikke ved grnsen .
De lande i Central- og steuropa , der har sgt om optagelse i EU , har ogs en stor landbrugsproduktion .
Det er derfor vigtigt , at vi gennem sttte og samarbejde fr sikret en god og miljrigtig produktion for disse landmnd .
Det skulle ndig g sledes , at vi kommer til at opleve , at disse landmnd ofrer miljet i kampen for at klare sig i konkurrencen p det indre marked .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. kommissr , hr .
Cunha , hr. formand , hr . Cunha er i dag blevet rost s meget , at jeg med en let kritik vil lede det i en anden retning , nemlig ved at kritisere at han - og det ved han godt - ikke har medtaget det , kvinderne i landbruget prsterer , som et emne i sin betnkning .
Han vil inden afstemningen nok overveje det endnu en gang og indhente det forsmte i beslutningsforslaget , for ret beset er han kvinder venlig stemt .
P EU-plan er ca . 50 % af alle , der er beskftiget i landbruget , kvinder .
De tjener i hj grad penge til landbofamilierne ved arbejde i mark og i stald , ved bogfring , torvehandel , bondegrdsferier osv .
<P>
Kommissionens budskab er net ud til landbrugsbedrifterne , og det forbavser os ikke srlig meget .
Som helhed bliver det negativt modtaget , navnlig af landbokvinderne , og jeg tror , at landbrugskommissr Fischler ogs mrkede det , da han besgte vores stvne i Berlin .
Landbokvinderne protesterer mod Agenda 2000 .
Kritikken glder den skrpede orientering af landbrugsmarkeds- og prispolitikken hen imod verdensmarkedsniveauet .
Indkomst- og prispolitikken udlignes ikke i tilstrkkelig grad , f.eks. i forbindelse med de hje miljafgifter , sledes at et stort antal landbofamilier inden lnge vil komme i nd .
Landbobefolkningen er bange for at miste deres materielle livsgrundlag og deres arbejdspladser .
Vi mener endvidere , at den europiske landbrugspolitiks gede tempo i retning af verdensmarkedet ikke er ndvendig i den nuvrende form .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Botz">
Hr. formand , hr. kommissr , i hr . Cunhas betnkning er der bl.a. to mlstninger : for det frste tiltaget til en driftsform , der omfatter hele landbrugsarealet , og for det andet landbrugsbedrifternes overlevelses- og tilpasningsevne , en styrkelse af deres overlevelses- og tilpasningsevne .
Men netop disse mlstninger bringes navnlig i de ugunstigt stillede regioner i de nye tyske delstater fundamentalt i fare med kommissionsforslagene om degression og lofter .
<P>
Hvad angr tilpasnings- og overlevelsesevne skal ingen i Europa komme og lre sttyske landmnd noget .
Mellem 1945 og 1992 mtte disse landmnd med kort varsel igennem tre radikale omstruktureringer .
De klarede det .
Med den sidste omstrukturering , som skete i lbet af to r , blev imidlertid 80 % af de beskftigede ved landbruget afskediget .
Det var ndvendigt .
Hr. kommissr , navnlig i disse regioner er der ikke noget alternativ til de driftsstrukturer , som nu har overlevet - i overvejende grad fllesforetagender - er der ganske enkelt ikke noget alternativ , som - og det nsker vi alle - ville kunne sikre en driftsform , der omfatter hele landbrugsarealet .
<P>
En forbedret , en moderne landbrugspolitik , som vi alle nsker , m ikke fre til en yderligere destabilisering af denne driftsform alene af den grund , at dette ndvendigvis ville blive opfattet som vrende i modstrid med Den Europiske Unions nye beskftigelsespolitik .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , betnkningen af Cunha , som jeg glder mig over , skal roses for ikke at falde i den flde , som Kommissionen har lagt med sin strategi over for Ministerrdet , nemlig at divide et impera .
Den tager sledes landbrugserhvervets bekymringer til efterretning .
<P>
Europa-Parlamentets holdning har derfor stor betydning for den europiske landbrugsmodels overlevelse .
Det luxembourgske formandskabs mde at tackle problemet p , nemlig at definere en identitet for det europiske landbrug , der skal fungere som reference med henblik p at reformere den flles landbrugspolitik og for at placere det europiske landbrug p verdensmarkedet , er blevet stadfstet af Det Europiske Rd i Luxembourg i december .
Den model , der opstr ved denne fremgangsmde , er et multifunktionelt , bredygtigt og effektivt landbrug , der er fordelt p hele det europiske omrde , herunder i de ugunstigt stillede omrder , som respekterer landskabet og naturomrderne , og som er i stand til at leve op til forbrugernes forventninger med hensyn til kvalitet og sikkerhed inden for fdevarer .
<P>
En lang rkke reformforslag , der er fremsat af Kommissionen , tager desvrre ikke hjde for denne fremgangsmde .
Prisfaldet , der foresls , er for stort og ubegrundet .
De foreslede kompensationer er utilstrkkelige og vil gre landmndene til evige bistandsmodtagere , og de vil ligeledes pvirke de kommende forhandlinger inden for WTO .
Det er stadig usikkert , hvad der efter udvidelsen skal ske med godtgrelserne , som de fleste landbrugsbedrifters overlevelse afhnger af , isr i de ugunstigt stillede omrder , for ikke , hr. formand , at tale om , at det er overdrevent at gre kompensationerne betinget af miljet , idet disse kompensationer sledes forvanskes .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere hr . Cunha for hans udmrkede og betimelige betnkning .
Jeg glder mig meget over Kommissionens forslag som et skridt i den rigtige retning , men ingen her i salen br gre sig nogen illusioner .
Det er ikke en omfattende reform af den flles landbrugspolitik .
Det er , som Kommissionen har sagt fra begyndelsen af sit dokument , en udvikling og udvidelse af MacSharry-forslagene .
<P>
S lnge disse grundlggende ml og mekanismer er gldende inden for den flles landbrugspolitik , vil der ikke ske nogen virkelig betydningsfuld omstrukturering af landbruget inden for EU .
Et betragteligt flertal har angivet , at en flles politik for landdistrikterne snarere end den flles landbrugspolitik ville medfre strre fordele for landbefolkningen i Europa .
Jeg opfordrer Kommissionen til meget omhyggeligt at se p sine forslag igen og at sikre , at Europas landbefolkning ikke bliver forfordelt , nr de m kmpe om strukturfinansiering under forandringerne , nr landdistrikterne bliver medtaget under det nye ml 2 .
<P>
Desuden mener jeg , at selvom Agenda 2000 pstr at ville benytte en mere markedsorienteret holdning , s er de kompensationsbelb , der er stillet forslag om , at landbrugerne skal have til gengld for en prisnedsttelse , ikke tidsbegrnsede , og de vil ikke bidrage til at bryde den onde cirkel af afhngighed for Europas landbrugere af subsidier fra Unionen .
De vil heller ikke tage hensyn til skatteydernes berettigede bekymringer . Kompensationen for en ndring af markedsforholdene br nedsttes og med tiden standses efter en rimelig overgangsperiode .
I betragtning af den uro , som BSE-krisen har frt til , og de mange ulste problemer med hensyn til sikre fdevarer og import fra tredjelande , mener jeg , at Kommissionen br benytte den mulighed , som Agenda 2000 giver den for at sikre , at forbrugerne opnr det hjest mulige niveau af beskyttelse , nr vi gr ind i nste rhundrede , og at Europa kan konkurrere med de billigere produkter fra tredjelande .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg lyknske ordfreren med betnkningen og med , at han med stor sikkerhed har opnet at fastlgge retningslinjerne , hovedlinjerne for , hvordan den flles landbrugspolitik skal se ud med henblik p Agenda 2000 , udvidelsen med landene i st og de fremtidige forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Emner som prisnedsttelser eller landmndenes deltagelse p markedet er allerede blevet behandlet af alle mine kolleger , ligesom fastholdelsen af befolkningen i landdistrikterne og inddragelsen af unge og kvinder i sektoren .
Hvilke indvirkninger , prisnedsttelserne fr p forbrugerne , er noget , vi ikke ved endnu .
Men vi br forberede os til forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen og indtage en offensiv holdning for at beskytte vores landbrugsmodel og afvise dem , der kommer udefra , og gre de faktiske forhold i landdistrikterne gldende ved at beskytte vores sociale og miljmssige virkelighed .
<P>
Det er vigtigt med en samlet aktion i landdistrikterne , der gr videre end landbrugsaktiviteten , der er dens grundlggende kerne , omdrejningspunktet - s at sige - som skal udstyres med finansielle ledsageforanstaltninger til andre aktiviteter .
Der skal ogs tages hjde for det , der vedrrer fysisk planlgning , milj , landboturisme , jobskabelse samt forbedring og bevarelse af landskabsog kulturvrdierne .
<P>
Hr. kommissr , hvis vi flger nden fra Cork , skal udviklingen af landbrugsdistrikterne vre den anden sjle i den flles landbrugspolitik .
Deres reform kunne og burde blive den flles politik for landbruget og landbrugsdistrikterne .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , rede medlemmer , en gte reform af den flles landbrugspolitik skulle vre i stand til n gang for alle at opgive de retningslinjer , der blev indfrt med reformen i 1992 .
Dette sker imidlertid ikke , og derfor har Kommissionens forslag , der er indeholdt i Agenda 2000 , mdt modstand fra landmndene og deres organisationer over det meste af Den Europiske Union .
<P>
En reform af den flles landbrugspolitik skulle vre fuldstndig og medtage hele landbrugsproduktionen .
Forslagene i Agenda 2000 privilegerer imidlertid kd- , korn- og mlkesektorerne , idet den foregiver isoleret og spidsfindigt at reformere sektorer som oliven , frugt og grntsager samt vin , fundamentale for de sydeuropiske landes landbrugskonomi .
<P>
P den anden side mtte man , hvis der skulle gennemfres en gte reform og en ndring af strategien fra 1992 , give en utvetydig sttte til landdistrikterne og fremfor alt generalisere fllesskabsbegunstigelsen , skabe srlige betingelser for landbruget p verdensplan , sttte de unge landmnd p afgrende vis og bekmpe rkendannelsen af landdistrikterne , opretholde og udvikle markedsreguleringsmekanismerne og fjerne forskellene mellem regioner , produktioner og landmnd samt give prioritet til familielandbruget .
<P>
Vi vrdstter , at disse aspekter har fundet vej ind i betnkningen , som vi i vrigt , og i forlngelse af det , som vi har foreslet i revis , har bidraget til med nogle ndringsforslag .
Vi fastholder her p mdet de ndringsforslag , der sigter mod en gennemskuelig og universel kvalitetsmrkning , sttte til produktion og markedsfring af regionale produkter , forkastelse af kriterier , der bygger p produktivitet og fremfor alt en klart gradueringsbegreb .
<P>
Med disse retningslinjer og med en accept af disse ndringsforslag ville der vre skabt en politisk ramme , som Kommissionen burde tage hensyn til , og i overensstemmelse med denne ramme burde den ndre de forslag , som den udsendte inden for Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , betnkningen er god af to grunde , der kunne synes at vre selvmodsigende : Den gr omhyggeligt i detaljer , og samtidig giver den et samlet overblik over , hvordan det europiske landbrug kommer til at se ud i fremtiden .
Det er tilfldet dr , hvor ordfreren forbinder landbrugsreformens konomiske dimension med dens naturlige bestemmelse , nemlig en bredygtig udvikling af landdistrikterne , bevarelsen af levevilkrene for dem , der arbejder - det vil sige landmndenes indkomst - og ikke mindst anvendelsen af de regionale produkter .
<P>
Det kan forekomme paradoksalt , men for at sikre de grundlggende principper i den flles landbrugspolitik - der i dag lider af en " vkstkrise  i den forstand , at den er vokset for meget - er det ndvendigt at vende tilbage til det oprindelige .
Det er ndvendigt at g bort fra de store industrielle landbrug og at g tilbage til den gammeldags familiebedrift , som det hele begyndte med , og som i mange omrder stadig er den bedste garanti for besten .
Landbrugets fremtid i Europa - i det nuvrende Europa og det kommende Europa , der ogs vil tlle en halv snes st- og centraleuropiske lande , som vi kan sammenligne os med - afhnger af dets evne til at vre bde drivkraft og redskab for den konomiske og sociale samhrighed , navnlig i de svagest stillede omrder , hvor det at vre landmand stadig har karakter af at vre en udfordring og en trossag .
Jeg tnker her p bjergomrderne , som hele tiden er truet af den fare , der hedder udvandring , og ikke mindst de unges udvandring , da disse er tiltrukket af de lettere indtjeningsmuligheder p sletterne . Jeg tnker ogs p de nordlige omrder og p de omrder , der trues af affolkning - det er den sidste udvej for dem , der ikke ville give op .
<P>
Jeg er derfor enig med ordfreren i , at produktionssttten kan vre et tvegget svrd , som risikerer at kappe de solidariske bnd til de svagest stillede omrder og at f to slags landbrug til at komme til syne , nemlig et rigt landbrug og et fattigt landbrug . Det risikerer ogs at skabe en klft mellem de udviklede regioner og de mindre udviklede regioner .
I den kommende planlgning er det ndvendigt at srge for en rkke mekanismer til at regulere indgrebene og harmonisere produkterne fra kontinentet og fra middelhavsomrderne .
Disse mekanismer skal vre baseret p indkomstgarantier og p en integration mellem de komplementre erhverv , og her fr landbrugserhvervet i vrigt uden tvivl rollen som hovederhverv .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Philippe-Armand">
Hr. formand , kre kolleger , vi m ikke glemme , at den flles landbrugspolitik er en af grundpillerne i den europiske konstruktion .
Det er i virkeligheden den eneste integrerede fllesskabspolitik .
<P>
Hvad foreslr Kommissionen i sin meddelelse Agenda 2000 ?
Af budgetmssige rsager , idet budgettet er begrnset til 1 , 27 % af medlemsstaternes BNP , foreslr Kommissionen en fuldstndig reform af den flles landbrugspolitik og af strukturpolitikken .
Hvad angr landbruget njes Kommissionen med at foresl et prisfald for de store afgrder , prisen p mlk , prisen p oksekd , og dette - for at opretholde en skaldt balance - ved at foresl en delvis kompensation , der teoretisk giver landmndene mulighed for at tilpasse sig dette prisfald .
<P>
Det er dog sledes , at Den Europiske Union og medlemsstaterne i slutningen af december 1999 skal stte sig til forhandlingsbordet om WTO , hvor det naturligvis vil dreje sig om begrnsninger af landbrugssttten og isr om en nsten total afskaffelse af fllesskabsprferencen .
<P>
Hvad foreslr Kommissionen i forhold til dette projekt ?
Intet eller nrmere sagt en forhjelse af kompensationerne , der - som vi alle ved - ikke vil blive accepteret af vores forskellige partnere , eftersom denne sttte er underlagt en maksimumsgrnse inden for rammerne af GATT-aftalerne , og jeg kan ikke se , hvordan en forhjelse vil blive accepteret .
Hvilken strategi vil Kommissionen anvende ?
Vil den vre modig nok til at gennemtvinge nogle sociale og miljmssige klausuler over for vores amerikanske partnere ?
<P>
Hr. kommissr , det europiske landbrug er mere end 2.500 r gammelt .
Man m ikke sammenligne det med landbruget i lande , der kun har eksisteret i to eller tre hundrede r .
Hvis vi bare vil kopiere , vil vi helt sikkert delgge landbruget , og vi vil destabilisere balancen mellem omrderne i hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke og rose hr . Cunha for det udmrkede forslag til betnkning , der desvrre blev ndret meget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , idet betnkningen sledes mistede lidt af sin sammenhng .
<SPEAKER ID=123 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , det ville naturligvis nu vre meget tiltrkkende at g udfrligt ind p hr . Cunhas redegrelse og hans betnkning .
I betragtning af det fremskredne tidspunkt vil jeg imidlertid bidrage til , at det bliver kort .
Jeg vil tillade mig at lade det indlg , jeg har forberedt , omdele og her kun fremstte et par vigtige bemrkninger ud fra min synsvinkel .
<P>
Men frst vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for denne betnkning til ordfreren , hr . Cunha , og til medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg har lst den med stor interesse , og ogs jeg er p mange punkter enig i betnkningen .
Dog ville jeg have fordelt vgten lidt anderledes mellem de forskellige punkter .
Lad mig nvne et par eksempler herp .
Det er og bliver naturligvis Kommissionens hovedforml at konsolidere den europiske landbrugsmodel , men i en verden , der hele tiden ndrer sig , kan konsolidering ikke betyde , at det bestende cementeres .
Dermed ville vi gre landbruget og de europiske landmnd en drlig tjeneste .
<P>
Den flles landbrugspolitik skal tilpasses og reformeres , fordi europisk landbrug i de kommende rtier i get grad vil st over for nye realiteter , nye rammebetingelser og nye udfordringer .
Kun p den mde kan vi sikre , at den europiske landbrugsmodel bliver ved med at best .
Det er netop det , Kommissionen vil opn med sine forslag .
Lad mig sige det ligeud : Jeg har til dato endnu ikke set et konsistent , trovrdigt alternativ , der kunne opns enighed om , til Kommissionens forslag , i det mindste ikke nr det drejer sig om perspektiver p lngere sigt .
<P>
Et vsentligt kendetegn , mske det vsentlige kendetegn ved europisk landbrug er dets multifunktionalitet , sledes som der str i betnkningen .
Her drejer det sig i frste omgang om den konomiske dimension .
Vi har i dag principielt valget mellem to forskellige veje : Vi kunne ved hjlp af en skrap begrnsning af mngderne nedbringe produktionen ; sprgsmlet er , om det virkelig er et attraktivt program for fremtiden , specielt nr man ser p et landbrug , der omfatter hele landbrugsarealet , p udvidelsen mod st eller p den nye runde i verdenshandelen .
<P>
Den strategi , Kommissionen foreslr , gr i en anden retning .
Den bygger p , at de europiske landbrugsprodukters konkurrenceevne forbedres , internt og eksternt , sledes som det blev plagt Kommissionen p topmdet i Luxembourg .
Dermed er jeg net til et punkt i betnkningen , hvor jeg gerne vil advare mod fejlvurderinger .
De af Kommissionen foreslede prissnkninger er ikke noget ml i sig selv .
Det er vejen til at forbedre vores produkters konkurrenceevne og p den mde skabe nye afstningsmuligheder .
Snkningen af de institutionelle priser skal derfor ske sledes , at der ogs i tilflde af svingende markedspriser er tilstrkkeligt spillerum til at vre til stede p markedet .
Jeg mener ikke , at de prissnkninger , Kommissionen foreslr , kan anses for at vre for store set ud fra dette synspunkt .
Interventionen skal for fremtiden kun fungere som sikkerhedsnet i tilflde af voldsomme prisfald .
<P>
Hvad angr udformningen af de direkte udbetalinger kan jeg p grundlag af de analyser , der er til min rdighed , ikke bekrfte , at den foreslede ensartede sttte til korn og olieholdige fr skulle gre dyrkningen af olieholdige fr urentabel i en stor del af EU .
Heller ikke forholdet mellem markedet for oksekd og markedet for kalvekd er ud fra vores erfaring slet s direkte , som betnkningen synes at mene .
<P>
Noget , der undrer mig , er , at der for mlks vedkommende skal afviges fra den generelle regel .
Den lyder , at omfanget af udbetaling af kompensation skal indrettes efter den regionale eller individuelle produktivitet .
Det m vre klart , at et sdant tiltag ville f ikke ubetydelige omfordelingseffekter .
Ogs et andet sted kan det opfattes , som om betnkningen gr ind for i get grad at anvende de direkte udbetalinger til omfordelinger .
Hvis det er Parlamentets nske , skal det imidlertid ogs sige det meget klart og entydigt .
<P>
Jeg har med stor interesse taget det klart udtrykte nske til efterretning , at arealrelateret sttte samt sttte , der er knyttet til tjenesteydelser over for vores samfund , skal ges vsentligt i forhold til den produktionsrelaterede sttte .
Endelig ser jeg i det , betnkningen siger om subsidiaritet og om decentralisering , en bekrftelse af Kommissionens opfattelse .
Subsidiaritet - ja , decentralisering - ja , renationalisering - nej !
<P>
Det glder mig at kunne konstatere , at betnkningen flger samme ledetrd som Kommissionen , nr det drejer sig om at udbygge politikken vedrrende landdistrikter og landbrugsmssig miljbeskyttelse til en solid anden sjle i landbrugspolitikken .
Jeg tager til efterretning , at de i betnkningen opridsede retningslinjer p en rkke punkter tydeligt gr videre end Kommissionens forslag , at de eksplicit henviser til konklusionerne fra konferencen i Cork samt at de gr ind for , at Fllesskabet skal stte flere penge ind p at udvikle landdistrikterne .
<P>
Muligheden herfor er til stede i landbrugsretningslinjen , hvis den politiske vilje dertil er der , og hvis landbrugsretningslinjen bevares i sin nuvrende form , et punkt , som jeg ligeledes er enig med ordfreren om .
Ogs i sprgsmlet om nringsmiddelkvalitet og -sikkerhed er jeg enig i de meninger , der kommer til udtryk i betnkningen .
<P>
Betnkningen - det kan jeg sige her - ansporer mig p mange punkter , men den rejser ogs mange sprgsml , som vi skal drfte med hinanden .
Jeg er taknemmelig for begge dele , og jeg glder mig allerede til de fortsatte drftelser og et fortsat godt samarbejde .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Agenda 2000 - Den konomiske og sociale samhrighed
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0210 / 98 ) af Schroedter for Udvalget om Regionalpolitik om Agenda 2000 , Del I - Kapitel II " konomisk og social samhrighed  ( KOM ( 97 ) 2000 - C4-0523 ( 97 ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Schroedter">
Hr. formand , den konomiske og sociale samhrighed i EU skal i lbet af kort tid st sin prve for anden gang .
Hver gang integrationsprojektet EU str over for en stor belastning , gres der forsg p at stille samhrighedspolitikken til disposition , selvom det er netop den , der gr det europiske indre marked til et succeskoncept .
Harmoni og ensartet udvikling er forudstningerne for stabilitet .
Derfor er det ligefrem bydende ndvendigt , at de store eksportlande , som kan takke konceptet det indre marked for deres overskud , deltager i gennemfrelsen af den europiske samfundsmodel i det mindste med en lille bitte procentsats .
Vi m ikke tillade , at det afhnger af et tilfldigt pbud , om nogen i Den Europiske Union er blandt vinderne eller blandt taberne .
Jeg vil gerne her sige det meget klart endnu en gang : Den , der vil opsige EU ' s solidaritetsprojekt , angriber kernen i integrationsprocessen .
Her siger vi klart nej til diskussioner om nettoindbetalere , for de savner ethvert grundlag .
P den anden side m det gre os betnkelige , at det trods en betydelig konomisk indsats indtil nu ikke er lykkedes os at overvinde opsplitningen i fattige og rige regioner .
Arbejdslsheden i de ti fattigste regioner er stadig syv gange hjere end i de ti rigeste .
Denne opsplittede konomiske udvikling fortstter i mellemtiden ogs i rige regioner , danner velstandser og gr tvrs gennem samfundet .
Den menneskelige tragedie , som massearbejdslshed , fattigdom og udstdelse er , rammer stadig bredere kredse af befolkningen .
P baggrund af dette faktiske misforhold i den konomiske og sociale samhrighed er udvidelsen med de ti central- og steuropiske lande og Cypern en enorm udfordring , som gr politikstrukturen til nglen til EU ' s evne til at udvide sig .
Kommissionens forslag om en revision m ikke blot begrnse sig til en koncentration .
Mlstningen effektivitet betyder frst og fremmest at erkende , at den udfordring , der ligger i en stigende arbejdslshed og i den transformationsproces , som den steuropiske konomi skal igennem , ikke mere kan klares med traditionelle konomiske metoder .
Allerede Jacques Delors fastslr i hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse , at det er ndvendigt at styre hen imod en bredygtig udvikling .
Som noget centralt skal der findes udviklingsmodeller , som bygger p et lavt forbrug af ikke-fornyelige ressourcer og som skaber balance mellem konomi , kologi og social udvikling .
<P>
Henvendt til medlemsstaterne vil jeg gerne endnu en gang klart fremhve , at en forvaltningsaftale ikke er det samme som indskrnkning af demokratiet .
De europiske strukturfonde giver de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter vidtgende rettigheder til at deltage .
Disse rettigheder kan imidlertid kun udnyttes af de pgldende regioner , dersom medlemsstaterne i god tid giver dem mulighed for at vre med til at udforme planer og programmer .
Den omstndighed , at Rdet trkker strukturfondsforordningen i langdrag - frste halvr af 1999 er for sent for planlgningen - stter os i det dilemma , at partnerskabsprincippet ganske vist str i forordningen , men ikke kan bringes i anvendelse , fordi planerne allerede er blevet udarbejdet , for at gennemfrelsesperioden kan pbegyndes i rette tid .
Hvis vi tager  Borgernes Europa  alvorligt , skal det i hvert fald lykkes at sikre , at deltagelsen p lokalt og regionalt plan kan indledes p et tidligt tidspunkt og i tilstrkkeligt omfang .
En forenkling kan ikke gennemfres ved at skubbe forskellige sttteomrder sammen .
Ml 2 i Kommissionens forslag synes sledes blot at skubbe problemet nedad .
Efter min mening er det Kommissionens ansvar at bringe konkurrencen mellem by- og industriomrder p den ene side og landdistrikter p den anden til ophr p europisk niveau .
Betnkningens forslag bner mulighed for , at der udvikles gennemskuelige procedurer , og sikrer den ret , de berrte i landdistrikterne og Europa-Parlamentet har til at deltage .
Parlamentet bekrfter i denne betnkning endnu en gang sin vilje til at fremme euroomrdet langs grnserne til de stlige nabostater gennem en flles fond .
Vi har i Agenda 2000 en enestende mulighed for at oprette denne fond under en budgetkategori og under et generaldirektorats ansvar .
Hvorfor vgrer Kommissionen sig fortsat ved at udarbejde konkrete forslag ?
<P>
Jeg er meget glad for , at det er lykkedes at n frem til bred enighed i denne betnkning og f den vedtaget enstemmigt i Regionaludvalget .
Det er mit ansvar som ordfrer at srge for , at denne enighed bevares , og det er en enstende chance for Europa-Parlamentet til at vise Rdet , at vi p meget kort tid kan n til enighed .
Jeg takker alle de kolleger og medarbejdere , som i Europa-Parlamentet har bidraget til dette refulde resultat , og hber , at det lykkes os at fre det igennem lige til afslutningen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , opbakningen til ordfreren gr videre end til hendes eget udvalg , for p Budgetudvalgets vegne mener jeg , at vi ville tilslutte os strstedelen af betnkningens indhold .
<P>
Derfor vil jeg blot sige , at selvom strstedelen af vores ndringsforslag ikke er blevet formelt inkorporeret , er strstedelen af dem blevet inddraget implicit , og vores ndringsforslag afspejler dybest set kun beslutningen fra mdet den 4. december sidste r .
Derfor mener jeg ikke , at der er problemer for vores vedkommende .
<P>
Men jeg vil gerne fremkomme med to kortfattede betragtninger .
For det frste forventede vi en kraftigere reaktion fra Udvalget om Regionalpolitik .
Ud fra vores synspunkt er det midlertidige frtiltrdelsesinstrument ud fra et strukturelt synspunkt ikke , mine damer og herrer , en strukturfond men en ekstra samhrighedsfond .
Og det kan medfre problemer i fremtiden .
Den har nogle andre mekanismer og forml end strukturfondene , og derfor mener vi , at der endnu mangler en virkelig forberedelse af ansgerlandene med hensyn til strukturfondene , for ansgerlandene vil vnne sig til det , der er en samhrighedfond , og det er en anden sag .
<P>
I den generelle ramme for aftalen , vil jeg fremhve et punkt , der mske er vsentligt , set fra vores side .
Vi i Budgetudvalget nsker en revisionsklausul vedrrende det finansielle resultat af reformen af strukturfondene - og vedrrende udvidelsen selvflgelig .
Men hvis vi gr ind p hypoteserne og tallene fra Kommissionen , m vi sige , at hvis der til de aktuelle belb til strukturfondene og Samhrighedsfonden lgges udgifterne til frtiltrdelse og udvidelse , er der stadig en aktionsmargen inden for loftet p 1 , 27 % .
Det vil sige , at hvis man reducerer strukturbevillingerne til de femten , er det ikke for ikke at overstige loftet p 1 , 27 % , men for at holde det meget lavere .
I r er vi p 1 , 14 % .
Og jeg sprger , hvor mange hundrededele af bruttonationalindkomsten det drejer sig om ?
Vi taler i virkeligheden - og i Cardiff er det blevet diskuteret - om procentuelle bagateller .
<P>
Hr. formand , jeg vil blot tilfje , at vi virkelig br vre bevidste om udgiftsomrde 2 ' s konomiske og politiske betydning for den europiske politiske integration .
<SPEAKER ID=128 NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , ud fra den synsvinkel , Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse anlgger , kan jeg kun hilse fru Schroedters betnkning velkommen .
Den viser , at ordfreren er sig problemerne bevidst og er i nr kontakt med sprgsmlene vedrrende udvidelsen .
Den viser , at man har fulgt tilskyndelserne til at skabe konomisk og social samhrighed , og den viser den politiske bestrbelse p at forebygge en vis mangel p samhrighed .
<P>
Udvidelsen er naturligvis ikke kun en chance for en postiv udvikling , men den signaliserer allerede i dag , at de forskellige sprgsml vedrrende udvidelsen ikke alle kan ses udelukkende ud fra en konomisk synsvinkel , og at der heller ikke bliver tale om en ren fornjelsestur .
I alt vsentligt genfinder vi samtlige beslutningsforslag og beslutningssprgsml fra den 4. december i betnkning af Schroedter .
Det , det drejer sig om for mig , er , at vi har behov for en balance mellem omrderne infrastruktur , transport- , milj- og tillige menneskelige ressourcer for her at n frem til samhrighed .
Det m ikke betragtes ensidigt .
Det skal skabes , laves p n gang og tages op til drftelse i en dialog .
<P>
I denne sammenhng er naturligvis ogs den rolle , arbejdsmarkedets parter skal spille , af betydning ; det er kort blevet berrt her .
Uden arbejdsmarkedets parter fr vi det hverken omsat i udviklingslandene eller i ansgerlandene .
Til det forml skal man bruge instrumenter , og vi bliver ndt til at give PHARE en anden udformning med henblik p at kunne yde en effektiv bistand her .
Alt det glder det stadig om at f gjort .
Det er derfor for mig stadig et diskussionspapir .
<P>
Den nye ml 2-definition er naturligvis ogs meget vigtig .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at kombinationen industri og landdistrikter kan vre en chance for fremtiden .
Derudover gr jeg opmrksom p , at i de tre forslag til forordning , der skal behandles inden lnge , og som beskftiger sig med de strukturpolitiske instrumenter til forberedelsen til tiltrdelsen , er tid nok til drftelser , s at der skabes en plausibel ramme til det hele , og vi kan leve op til det , vi vil have , nemlig en homogen udvidelse med de tidligere stblokstater .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg glder mig over dagens debat om Schroedter-betnkningen om Agenda 2000kapitlet om konomisk og social samhrighed som et solidt grundlag for ivrksttelse af Parlamentets mere detaljerede og omfattende arbejde vedrrende de forordninger , der styrer strukturfondene .
Som fru Schroedter har sagt , var der enstemmighed i Udvalget om Regionalpolitik , men jeg tror , hun ogs vil indrmme , at det skyldtes meget vsentlige ndringsforslag stillet af mange politiske grupper , og vi har faktisk meget mere arbejde at gre p dette omrde .
<P>
Som svar til hr . Colom i Naval vil jeg sige , at det ikke nu er tid at beskftige sig med detaljerne i forordningerne om strukturfondene : Vi ser p dem , nr vi udarbejder specifikke og detaljerede betnkninger .
<P>
Dette er en betimelig debat , der flger af sidste uges drftelser under det britiske formandskab i det uformelle Rd i Glasgow og Rdet ( almindelige anliggender ) i Luxembourg , og i lyset af dagens meget aktuelle drftelse ved topmdet i Cardiff om situationsrapporten om Agenda 2000 , der er udarbejdet af det britiske formandskab for at udpege de omrder , hvor der er enighed i Rdet .
<P>
Derfor , og i lyset af disse drftelser , vil jeg gerne bruge lidt tid p at fremhve den holdning , som min gruppe nok vil indtage i reformprocessen .
Der er ingen tvivl om , at denne reform af struktur- og samhrighedsfondene udgr den vsentligste ndring i de sidste 10 r , nr det glder at mde udfordringerne fra udvidelsen og fra MU ' en .
Udvidelsen vil helt sikkert give vores regioner muligheder , men vi vil nske at sikre , at de forslag , som Kommissionen fremlgger , stemmer overens med vores ml og prioriteringer som socialdemokrater , nemlig at sikre en viderefrelse af arven efter Delors ved at fremme jobskabelse , bredygtig vkst og konkurrencedygtighed for regionerne , sammen med det centrale ml , konomisk og social samhrighed i traktaten for at stte alle dens borgere , regioner og medlemsstater i stand til at deltage p lige fod .
Fordelene ved Unionen m vre centralt placeret i vores politiske proces .
Dette handler lige s meget om at skabe lige muligheder som om at fjerne forskellene mellem de fattigere og de mere velstende regioner .
<P>
Vi m vre helt opmrksomme p de indre udfordringer , vi str over for : n ud af hver fem af Europas unge er arbejdsls , arbejdslsheden blandt kvinder er hele tiden hjere end blandt mnd , og den langvarige arbejdslshed er fortsat en svbe for det moderne samfund .
<P>
Reformprocessen m derfor kombinere fairness med overvejelser vedrrende omkostningerne og varighed med forenkling og effektivitet .
Den m vre fair for at sikre , at vi prioriterer vores svage regioner hjest , uden dermed at opgive de problemplagede regioner , der gennemgr en proces med konomisk og social omstrukturering i mere velstende medlemsstater .
Solidaritet m , hvis den skal sikres massiv sttte , g begge veje og ikke vre en envejsproces .
Subsidiaritet og decentralisering m vre hjrnestenene under vores fremtidige politik for at sikre , at vores regionale politik er relevant for lokalsamfundenes behov og interesser .
<P>
Jeg glder mig derfor over den beslutning , at Parlamentet skal g fuldt ud ind i reformprocessen .
Vi glder os over den interinstitutionelle aftale og nsker at se den undertegnet og forsynet med segl under dette formandskab .
Vi har fet et positivt brev fra Robin Cook , formanden for Rdet , men vi m nu tage fat p de mere grundlggende problemer .
<P>
Endelig vil jeg gerne rejse sprgsmlet om nogle omrder , hvor vi m se mere p detaljerne i Kommissionens forslag : Effektivitet er naturligvis af afgrende betydning for at sikre en bedre udnyttelse af midlerne , men hvis effektiviseringspuljen frer til mere bureaukrati og get overvgning af Kommissionens personale , s frygter jeg , at vi kun vil opn at anvende flere private konsulenter for at overvge disse processer .
S vi m se meget omhyggeligt p , hvordan en sdan pulje kan virke .
Jeg vil g ind for at se p en pulje til fornyelse med passende procedurer med hensyn til decentralisering og subsidiaritet .
<P>
Vi vil blive bedmt af vores borgere p , hvordan vi hndterer den udfordring , reformen frembyder .
Kun nr EU ses som bidragende til lsningen af strre samfundsproblemer , ssom fattigdom og arbejdslshed , kan vi forvente at f deres sttte og sikre trovrdighed for Unionen og dens politik og institutioner .
<P>
Min gruppe vil tage udfordringen alvorligt , og vi ser frem til at samarbejde med Rdet og Kommissionen om en forbedring af Agenda 2000-forslagene for at vinde offentlighedens sttte .
Vi hber meget , at vi fr mulighed for at deltage i beslutningsprocessen - i den flles beslutningstagnings nd , hvis jeg m tilfje det .
P denne mde kan vi forstrke den demokratiske legitimitet af reformprocessen .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , allerfrst mange tak til ordfreren for hendes samarbejdsvilje .
Den har i hj grad bidraget til , at betnkningen blev til det , den er .
P Det Europiske Folkepartis vegne vil jeg gerne sige flgende : Strukturfondene skal indrette deres ml for sttte efter mlene i traktaten og Fllesskabets opgaver .
Hertil hrer bl.a. en afbalanceret og bredygtig udvikling af den konomiske virksomhed , et hjt beskftigelsesniveau , et hjt socialt beskyttelsesniveau , ligestilling mellem mnd og kvinder , konomisk og social samhrighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne .
I den sammenhng skal der stedse i udstrakt grad tages hensyn til subsidiaritetsprincippet og til den finansielle ramme .
Udvidelsen m under ingen omstndigheder benyttes til at stryge loftet p 0 , 46 % af Fllesskabets BNI for strukturpolitikkens og p 1 , 27 % for de samlede udgifters vedkommende .
<P>
Set ud fra mit synspunkt kan lande , der deltager i Den konomiske og Monetre Union , ikke lngere f ekstra sttte via Samhrighedsfonden .
Solidaritet betyder jo heller ikke at gre krav p mere bistand end ndvendigt .
I forbindelse med ml 1 skal grnsen p 75 % af BNP per indbygger derfor nje overholdes .
I den sammenhng er jeg virkelig glad for en overgansperiode for de regioner , som for jeblikket kan f sttte inden for rammerne af ml 1 , 2 eller 5b .
Det nye ml 2 har desvrre ikke nogen indre logik , fru kommissr , det er og bliver et materielt ml .
80 % af EU ' s borgere bor i byer , og hvis landdistrikterne fremover stilles endnu drligere , nr der uddeles EU-sttte , vil forholdet blive endnu vrre .
Det vil sige , at afvandringen fra land til by vil ges yderligere .
<P>
Der er to muligheder for at forbedre kommissionsforslaget .
For det frste et selvstndigt ml for landdistrikterne eller for det andet et underopdelt ml 2 med selvstndige budgetposter .
Tilsvarende skal medlemsstaterne kunne udvide og vgte kriterierne inden for subsidiaritetens rammer .
Den koncentration , der er fastsat , m under ingen omstndigheder helt kneble medlemsstaterne ved faststtelsen af sttte til dem selv .
De minimis -reglens loft skal derfor hves mrkbart .
Stttemidler under ml 3 skal kunne anvendes fleksibelt og enkelt .
Begrnsningen af fllesskabsinitiativerne til tre skal hilsen velkommen : Men PHARE-CBC-midler , som indtil nu har vret formlsbestemt til samarbejdet med INTERREG , kan under ingen omstndigheder bruges til grnseomrderne mellem de central- og steuropiske lande ogs .
<P>
Fremme af sm og mellemstore virksomheder skal ges , men endnu vigtigere , fru kommissr , forenkles .
10 % reserve er for meget !
Kommissionen forsger p denne mde at f get indflydelse , for den trffer jo i sidste instans afgrelse om anvendelsen af disse midler i reserven .
I mine jne er det en klar overtrdelse af subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg sige til fru Schroedter , at hun har lavet en god betnkning med overvejelser omkring Agenda 2000 .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med det , som vil vre den fremtidige diskussion vedrrende strukturfondene , men jeg insisterer p , at den konomiske og sociale samhrighed er et af de grundlggende aspekter i den europiske integration , og i den forbindelse br man vurdere staternes og regionernes rolle og bidrag ved siden af Den Europiske Unions i en direkte anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Jeg ser positivt p den forenkling , man vil lave af strukturfondene med et stort ml 2 , i hvilket det br undersges , p hvilken mde landdistrikter , industriomrder i tilbagegang , byomrder og fiskepladser kan inddrages p en passende mde alt sammen under anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
Den rolle , som regioner med lovgivningskompetence kan have ved anvendelsen af disse udviklingsrammer for ml 2 , br ogs overvejes .
<P>
Jeg mener i den forbindelse ikke , at en flles ordning ville vre gyldig , uden at der tages hjde for , hvordan de enkelte stater alt efter deres interne organisation beslutter at anvende ml 2 .
<P>
Jeg mener , at det princip , der lgges til grund for ml 3 , er meget vigtigt , isr med hensyn til det , der i dag er Den Europiske Unions strste problem , nemlig arbejdslsheden .
Og alt dette br overvejes med henblik p den fremtidige udvidelse af Den Europiske Union med staterne i Central- og steuropa .
Derfor mener jeg , at det er positivt , at Fllesskabets initiativ INTERREG ogs overfrer midler til staterne i Central- og steuropa men uden mindskelse af dem , der er rettet mod de eksisterende lande i Den Europiske Union .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at effektivitet i anvendelsen af strukturfondene og de tildelte ressourcer altid er en prisvrdig ting , og derfor hber jeg , at der faststtes et godt kriterium for s effektivt som muligt at fordele disse midler , som Den Europiske Union yder .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , hr. kommissr , dette er den sidste mulighed , vi i Parlamentet har for at give udtryk for vores holdning til de generelle principper for reformen af strukturfondene , fr vi begynder at se p detaljerne i forslagene til lovgivningsmssig beslutning i de kommende mneder , og det er derfor en yderst vigtig betnkning .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at understrege , at konomisk og social samhrighed er et helligt princip nu og i fremtiden .
Det drejer sig ikke om , hvordan et enkelt nationalt politisk parti vil klare sig p kort sigt ved valgene .
Vi har en forpligtelse til at tage bidraget til den fremtidige udvikling af Unionen alvorligt , og vores ambitioner om en bedre vej frem m leve op til de forventninger , som alle borgere i Den Europiske Union nrer .
<P>
Stort set er jeg enig i Schroedter-betnkningen .
Men der er et par punkter , som er af srlig interesse for mig .
Jeg er helt enig i og sttter strkt Kommissionens opfattelse , at der ikke er nogen forbindelse mellem deltagelse i MU ' en og retten til sttte fra Samhrighedsfonden .
Jeg vil over for visse kolleger understrege , at der ikke er nogen basis i traktaten for at sttte en sdan forbindelse . ndringsforslag nr .
25 af hr . Novo Belenguer med flere afspejler korrekt denne holdning , og den vil jeg med glde sttte .
Jeg kan acceptere princippet om en midtvejsevaluering af Samhrighedsfonden .
Men jeg vil finde det uacceptabelt , hvis der ikke skulle vre bestemmelser om overgangsordninger for enhver medlemsstat , der efter midtvejsevalueringen ikke lngere er kvalificeret .
<P>
Det er af afgrende betydning , at der tilvejebringes tilstrkkelige overgangsordninger for regioner som mit land , Irland , der ikke lngere er kvalificeret til bistand under ml 1 .
Overgangsordningen for Irland m vre tilstrkkelig med hensyn til niveauet og varigheden af midlerne , s man kan tage fat p vores fortsatte signifikante behov for udviklingshjlp .
Omfanget af finansieringen m i srdeleshed imdekomme behovene hos de mindre udviklede underregioner i Irland , men det er min opfattelse , at de br dkke hele landet i hele den syvrige periode for de nste finansielle rammer .
Det er en langsigtet investering at bygge et solidt hus .
Man bygger ikke et hus p et fundament , som ikke er konsolideret .
Vi i Irland har gjort hurtige fremskridt hen imod gennemsnitsnationalproduktet i EU , men , ja , vi behver stadig nye hje finansieringsydelser i den periode , der ligger forude , hvis vi skal konsolidere de konomiske fremskridt , der er opnet indtil nu .
Afslutningsvis tror jeg ikke , at nogen alvorligt vil stte sprgsmlstegn ved vores ml , at n en situation , hvor vores hjere velstandsniveau er nagelfast og sikret p permanent og bredygtig basis .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Agenda 2000 lader marionetterne danse , men det er endnu ikke til at f je p nogen form for iscenesttelse , for medlemsstaterne afviser Kommissionens drejebog .
Ophidsede kampe om fordelingen og de , der vil bevare den nuvrende fordeling af goderne , blander sig hjlydt i debatten samtidig med , at de slet ikke fr je p , hvad det ret beset drejer sig om , nemlig om den store , store udligning med Central- og steuropa .
Men hvordan er instruktionen ?
For det frste : udvidelsen er kun mulig med en reform af landbrugs- og strukturpolitikken .
For det andet : en del af de mere velhavende regioner vil blive taget ud af de nugldende sttteordninger og det vil ske bde i Tyskland og i Sverige eller f.eks. Spanien .
Nr de tyske delstater krver , at i forbindelse med finansieringsbestemmelserne skal det forhindres , at delstaterne udsttes for budgetmssige risici , rder jeg dem til at udnytte overgangsperioden p fire til seks r til selv at sikre det .
<P>
For det tredje : Samhrighedsfonden burde i teorien , og her er jeg af en anden opfattelse end den , der havde ordet fr mig , oplses , nr Den konomiske og Monetre Union er en realitet .
Men nr den spanske regering og andre med nb og klr vil bevare den , skal det - og ordfreren bner mulighed derfor - helt rligt siges , at man principielt heller ikke kan ngte Polen , Ungarn , Tjekkiet , Slovenien og Estland at f del i den ; det er spillets logik .
Den , der krver noget til sig selv , giver ogs andre blod p tanden .
<P>
For det fjerde : hvis man vil sjakre om penge , skal det gres ordentligt ; det ville betyde , at der skulle kastes lys ind i nettoindbetalerdebattens mrke , navnlig hos hr . Waigel .
Retfrdighedsklften kan ikke fyldes op p indtgtssiden , men kun p udgiftssiden .
Den , der siger r for reformer , m ogs sige a for afvikling af landbrugssttten .
En begrnsning af den britiske rabat p landbrugssttten samt en mulig gen ind p medfinansiering ville samtidig bne muligheden for en generel korrekturmekanisme .
Retter man sig efter disse instruktioner , kommer iscenesttelsen , og s har vi ogs en drejebog , hvormed vi kan fre forhandlingerne frem til et positivt resultat .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">

Hr. formand , betnkningen af Schroedter , der nsker et mere solidarisk Europa , hvor de rige omrder i strre omfang hjlper de fattige omrder , der nsker et udvidet Europa , som omfatter hele kontinentet , og hvor de frste femten medlemsstater forpligter sig til at bringe de st- og centraleuropiske lande op p deres eget niveau , idet den gennemsnitlige kbekraft pr. indbygger i disse lande er indtil fem gange lavere end i medlemsstaterne , p et tidspunkt , hvor vores tapre statschefer i Cardiff kun har kunnet blive enige om n ting , nemlig at betale mindre og modtage mere , stter Europa langt tilbage .
<P>


P et tidspunkt , hvor man i min hjemegn , nemlig Hainaut , der er katastroferamt , hvilket er Kommissionens egne ord , af 40 rs socialistisk enevlde , m konstatere , at fllesskabsmidlerne er blevet dslet vk af socialistpartiets venner og slyngler , idet de sledes holder en gammel vallonsk og socialistisk tradition i hvd ; p et tidspunkt , hvor man i st bde kritiserer og roser p samme tid , idet man siger til befolkningerne i de st- og centraleuropiske lande , som er vores brdre , at de skal gre os flgeskab , samtidig med at man kritiserer dem for at have en splint i jet , nemlig det demokratiske underskud , nr man tnker p , at vores egne vestlige demokratier er dende , s er denne betnkning , hr. formand , kre kolleger , en moderne udgave af tantaluskvalerne : Jo mere vi vil nrme os Europa og dets fordele for borgerne , jo mere fjerner det sig fra os .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , der er mindre end 1 r til ; s skal alt , hvad vi vil have drftet og vedtaget vedrrende Agenda 2000 , vre trykt .
Mindre end 1 r er ikke srlig megen tid .
Vi m derfor se at f smget rmerne op og g i gang .
Jeg synes , at Elisabeth Schroedters betnkning er en god begyndelse .
Den formulerer en del retningslinjer uden p forhnd at foretage fastlggelser , som vi nu skal til at drfte indgende .
Jeg mener , at det er den helt rigtige vej .
<P>
Vi har under de foregende debatter set - jeg minder om plenarmdet i Bruxelles - hvad der sker , nr man et eller andet sted overilet eller i et hasarderet ridt forsger at fastlgge noget .
Det kan ikke vre vilkrene , vi bliver ndt til at drfte sagerne serist med hinanden og dernst n frem til gode lsninger .
Betnkningen indeholder en del retningslinjer , selvom jeg ikke uden videre vil stte min underskrift under alt , som allerede nu str i den .
Der er endnu nogle ndringsforslag .
Dem vil vi stemme om i morgen .
S vil vi til slut fr resultatet at se .
Men jeg tror , det er vigtigt , at dette skridt blev taget .
<P>
Hvad drejer det sig om her ?
I forbindelse med videreudviklingen af Agenda 2000 drejer det sig ikke kun om at fordele penge .
Det drejer sig om et afbalanceret system .
Det drejer sig om , hvorledes vi sammen forbedrer og videreudvikler et hjlpeinstrument , hvorledes vi sammen kommer videre .
Det kan ikke dreje sig om , at vi nu stiller os op og siger :  Vi har fet penge fra medlemsstaterne  , og medlemsstaterne siger :  Giv dem tilbage til os , vi ved bedst , hvordan de skal fordeles  .
Nej , det er ikke nogen europisk mervrdi , der skal opns .
Her skal vi agere sammen .
Jeg mener , at man her flere steder bliver ndt til at stte fingeren p det mme punkt .
Det kan ikke vre rigtigt , at det her i spndingsfeltet mellem globalisering og regionalisering kun drejer sig om s vidt muligt at f alt i hus igen og sige til dem derhjemme :  Gr med dem , hvad I vil  , og s er mlet net .
<P>
Vi bliver ganske vist ogs ndt til at se meget nje p Kommissionens forslag .
Her er der mange steder brug for forenkling og gennemskuelighed er stillet i udsigt .
Det vil vi undersge nje , for p mange punkter fr vi til gengld at vide , at forenklingen f.eks. i forbindelse med partnerskabet eller programmeringen naturligvis ogs medfrer et get pres og get bureaukrati , hvilket ikke var hensigten .
Det vil vi se meget nje p .
Jeg anser det for i de kommende uger og mneder at vre vores opgave at se p , hvilke regioner der har brug for penge og hvilke regioner der fr nogle .
Vi skal naturligvis ogs srge for , at dette fllesskabsinstrument videreudvikles , s det bliver et gennemskueligt instrument , som vi sammen kan arbejde med til gavn for regionernes fremtid .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru kommisr , mine damer og herrer , at blive enig om principper er relativt nemt , i hvert fald nr de principper , det drejer sig om , giver mening .
Set p den mde stemmer vi principielt gerne for betnkning af Schroedter og forslagene til en reform af strukturpolitikken inden for rammerne af Agenda 2000 .
Hovedvgten lagt p punkter , der er til at f je p , i stedet for vandkandeprincippet , objektive kriterier for uddelingen af EU ' s stttemidler , bottom-up -partnerskab og evaluering , hvad mere kan man nske sig ?
Af hensyn til de involverede bliver man ndt til at nske sig noget mere !
<P>
Landdistrikterne , og det er allerede blevet nvnt i dag , er der i hvert fald ikke i de frste udkast blevet taget hensyn til p den mde , de har fortjent .
Landdistrikterne m som minimum vre et selvstndigt delml vrd under det nye ml 2 med garanterede konomiske midler .
INTERREG-muligheder og ogs her et garanteret volumen af INTERREG-penge til Unionens grnseegne fr vi brug for til den kommende udvidelsesrunde , hvis vi vil have bred opbakning fra de europiske borgere .
Signaler om sttte fra Bruxelles er her en bedre rdgiver end ngstelige paroler fra forskellige politiske ydergrupper .
Og uden finansielle lofter vil en del skaldte nettoindbetalere mene , at de bliver spndt for hrdt for .
Bred opbakning til denne gode betnkning af Schroedter kommer der kun , hvis man ud over til principperne ogs giver plads til forskellige srinteresser - og jeg har helt bevidst nvnt nogle af dem her .
Lad os sammen med Kommission og Rd i de kommende mneder bestrbe os p at opn en god balance , s at vi dernst har et resultat at vise frem , som der virkelig er bred opbakning til i hele Unionen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , fornyelsen af EU ' s regional- og strukturpolitik skal kunne svare til udfordringer , som kommer fra voksende regionale uligheder .
Den globale konomiske vkst , massearbejdslsheden , udvidelsen og MU er faktorer , som alle krver en strukturpolitik , der udjvner forskelle og skaber nye muligheder .
EU ' s regionalpolitik skal bedre og mere fleksibelt end hidtil tage hensyn til forskellige forhold .
Der er behov for en get fleksibilitet tilpasset efter forholdene i landet f.eks. med hensyn til definering af befolkningsdkningen og den nationale finansiering .
<P>
Tidsskemaet for behandlingen af Agenda 2000 skal der absolut holdes fast i .
En effektiv gennemfrelse af programmerne og deltagelsen af forskellige parter krver tid til forberedelse .
I de store landdistrikter som f.eks. i st- og Nordfinland er situationen kritisk med hensyn til fremtiden .
Omrderne er ved at d ud p grund af affolkning .
Nu er der behov for en hurtig reformpolitik , hvorved udviklingsmuligheder for de menneskelige ressourcer , ivrksttelse baseret p ny teknologi og alsidige opbakningsfaktorer bringes til disse omrder .
Hovedvgten skal ligge i lokale aktiviteter og virksomhed , der sttter initiativer og skaber nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege vigtigheden af partnerskabsprincippet , navnlig i forbindelse med fastlggelsen af programmerne og af deres metodologi .
Jeg vil isr gerne understrege , at hvis man ikke klarlgger og faststter de foranstaltninger , der har at gre med udviklingen af landdistrikterne , s risikerer det at g alvorligt ud over det lokale og det regionale samarbejde .
Samtidig er der et andet problem , som ikke m undervurderes , nemlig faren for , at den nye indfaldsvinkel for den konomiske og sociale samhrighed i Agenda 2000 vil vre tilbjelig til at mindske Europa-Parlamentets befjelser og kontrol .
Hvis dette er tilfldet , ville det i sandhed vre paradoksalt , om man skulle vre foruden Europa-Parlamentets demokratiske garanti nu , hvor udvidelsessprgsmlet trnger sig p .
<P>
Samtidig mener vi , at det ville vre en fordel at lette samarbejdet med tredjelandene i forbindelse med INTERREG og PHARE ved at vi indfrer nogle hensigtsmssige juridiske og finansielle instrumenter , som f.eks. flles fonde .
Vi er usikre p , om den foreslede reserve p 10 % rent faktisk er en god id .
Vi vil ligeledes gerne gre opmrksom p , at de kreditter , der er til rdighed , er utilstrkkelige .
<P>
Udvidelsen krver en rationel og effektiv strukturpolitik , selvom vi bliver plagt nogle snvre , budgetmssige rammer .
Nr vi betragter nyhederne i Agenda 2000 , lgger vi generelt mrke til , at fllesskabsinitiativerne er get fra 13 til 3 , at samhrighedsfondens budget kun er p ECU 3 milliarder , og at man lader til at have forenklet kriterierne for stttetildelingen . Samtidig bemrker vi , at der ikke sker nogen vsentlige fremskridt p det strukturpolitiske omrde , som i dag er endnu vigtigere i betragtning af den forestende udvidelse .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , de finansielle perspektiver for r 2000-2006 , som stter vilkrene for samhrighedspolitikken , bliver besluttet til marts nste r iflge topmdet i Cardiff , efter at virkningerne af det tyske valg har fortaget sig .
<P>
Derfor har fru Schroedters betnkning kun status af et forarbejde , p trods af at det er et godt arbejde , som indeholder de bedste tanker om samhrigheden .
Men p baggrund af den afstemning i Europa-Parlamentet for fjorten dage siden , der viste sig uventet fjendtlig over for de lande , der tilgodeses af samhrighedsfonden , tvinger omstndighederne os til at genoptage dette emne i dag via ndringsforslagene til Schroedter-betnkningen .
<P>
Afstemningen om disse forslag vil udgre en afslrende prve p europaparlamentarikernes aktuelle holdning .
Den vil p uudslettelig vis markere forskellen mellem national egoisme og fllesskabssolidaritet , mellem markedets love og samhrighedens etiske bud , ja , mellem ord og handling .
Og man skal ikke pst , at samhrighedsfonden er beregnet p at hjlpe modtagerlandene til at n euroen , og at dens funktion dermed er udtmt .
Det er en sofisme , dvs. et forkert rsonnement , der lyder , som om det er korrekt .
Med indfrelsen af euroen er det endnu mere retfrdiggjort at bevare samhrighedsfonden .
<P>
Geografien og den konomiske historie lrer os , at nr et marked forenes , harmoniseres , udvides og fr en flles mnt , er det helheden , der fr fordele , men at der p den anden side kan konstateres en dybtgende tendens til styrkelse af de geografiske centrer og de konomiske poler til skade for periferien og de fjerntliggende regioner .
Disse risici er reelle og br ikke undervurderes , men bekmpes af alle femten lande .
Hvordan ?
Ved at give prioritet til princippet om ligevgt inden for Fllesskabet og til samhrighedspolitik .
Derfor er det , at samhrighedsfonden skal fastholdes , derfor er det , at det sagt helt kort ville vre en alvorlig fejl at fjerne den .
<P>
Europa-Parlamentet , der gennem rene har vret en fortaler for solidaritet , ville f en alvorlig plet p sit rygte , hvis det ikke utvetydigt nu viste sig tro mod sine traditioner og sine grundlggende vrdier .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru kommissr , EU ' s bestrbelser p at opn indre konomisk og social samhrighed br fortstte uformindsket , eftersom der stadig er store uligheder p bde regionalt og nationalt plan , og de har i nogle tilflde oven i kbet en stigende tendens , til trods for de helt afgjort betydningsfulde skridt , der er sket i den rigtige retning i opnelsen af en nominel tilnrmelse .
Denne situation giver , i forbindelse med den kommende udvidelse med lande i Central- og steuropa , EU et strre ansvar , som krver en ny tackling af EU ' s strukturpolitik i fremtiden .
<P>
Inden for disse rammer , er det frste store sprgsml , der m stilles , de finansielle perspektiver , et sprgsml , der br afklares snarest , for at vi prcis kan vide , hvor mange penge vi har , s vi senere kan fastlgge den relevante politik p en ansvarlig mde .
Det er et sprgsml , der jo isr hrer under Rdets kompetencer .
<P>
EU ' s budget p indtil 1 , 27 % af EU ' s bruttonationalprodukt , hvoraf 0 , 46 % gr til strukturpolitikken , kan udmrket i fremtiden vise sig at vre utilstrkkeligt til at dkke de eksisterende samt ogs de nye lande og politikker tilfredsstillende .
Udvidelsen m ikke p nogen mde ligge de nuvrende og isr de fattigste medlemslande til byrde .
Derfor skal de finansielle perspektiver undersges igen , inden den frste udvidelse , for at man bedre kan tackle de nye behov og den nye udvikling , som er opstet , eller som til den tid vil fremst tydeligere .
<P>
Egnene i ml 1 , det er dem med et BNP mindre end 75 % af EU ' s gennemsnit , det vil sige de fattigste lande , dem med de strste behov , skal fortsat i fremtiden modtage to tredjedele af struktursubventionerne , ligesom i vrigt ogs Rdet foreslr .
Procentsatsen af pengetilfrslerne til disse egne skal forblive hj , ligesom den ogs for regionerne skal vre endnu hjere p grund af de specielle problemer , som disse str over for , sdan som det nu vedgs af artikel 130A i Amsterdam-traktaten .
For erne skal der ligeledes , ud fra hvad der str i den nye Traktat , ivrksttes en integreret politik for at tackle de specielle problemer , der opstr af deres natur .
Det er desuden rigtigt at snke mlene fra 6 til 3 , ligesom ogs at snke EU ' s initiativer fra 15 til 3 for forenklingens og centraliseringens skyld .
Finansieringen af disse med 5 % af midlerne forekommer mig desuden logisk , men der krves afgjort en fordobling af bevillingerne til de nyskabte aktiviteter , som netop p grund af deres banebrydende og pilotagtige karakter , kan vise sig srligt gavnlige .
<P>
Til sidst vil jeg gerne betone , at der ogs i fremtiden skal vedblive at eksistere en Samhrighedskasse til finansiering af store anlgsarbejder af infrastrukturen inden for omrderne transport og milj , og i hvilken ogs lande med et bruttonationalprodukt p mindre end 90 % af EU ' s gennemsnit kan deltage .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg vil lyknske fru Schroedter med hendes betnkning og sige til hende , at det bedste ved betnkningen , og det skal ikke tynge hende , er , at den str i gld til Kommissionens forslag og helt konkret til den kommissr , der er hos os i dag , fru Wulf-Mathies .
<P>
Denne betnkning flger retningen i Kommissionens forslag , og netop deri ligger dens styrke og dens positive karakter .
Den har en anden positiv side , og det er , at den tillader os at vende tilbage til den utrolige begivenhed p sidste plenarforsamling , hvor man p grund af en sammenkdning af fejltagelser nede frem til en konklusion vedrrende Samhrighedsfonden , der ikke reprsenterer holdningen hos flertallet i forsamlingen , hvilket vi fr lejlighed til at konstatere ved afstemningen i morgen .
<P>
Samhrighedsfonden - og jeg vil bede fru Schroedter om vre en smule pdagogisk over for nogle af medlemmerne i hendes gruppe , for hun har holdt sig meget for je , hvad der er Samhrighedsfonden , og hvad samhrighed er - er omfattet af traktaterne og skal blive ved med at vre omfattet af traktaterne , og at ndre den ville vre at ndre traktaterne .
Det kan ikke udlgges som en mulighed for nogle af de lande , der ikke nsker at forlade visse former for sttte .
Vi taler om traktaterne , og de lande , der har mindre end 90 % af Fllesskabets indkomst , har ret til at fortstte i Samhrighedsfonden , for det er reglerne for femten , vi har .
<P>
Fru Schroedter har virkelig forstet , hvad samhrighed er .
Og samhrighed kan ikke forsts uden den grundlggende forbindelse med indre marked , som med den flles valuta nu fuldt ud er et indre marked .
<P>
De holdninger , der er opnet , er ogs dem , der er opnet i de lande , regioner og virksomheder , der i et flles marked har draget fordel af et konkurrencemssigt privilegium , og derfor opstr samhrigheden , for at der tages hjde for dette konkurrencemssige privilegium , og de mindst begunstigede regioner stttes .
<P>
Lad os vre logiske , nr vi taler om samhrighed , hr. formand .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">

Hr. formand , jeg vil indlede med at tilslutte mig lyknskningerne til fru Schroedter - som hun uden tvivl fortjener - for det serise arbejde , der er blevet udfrt i forberedelsen af betnkningen , og srligt for hendes bestrbelser p at finde frem til kompromisser mellem de forskellige politiske grupper , kompromisser , der har bevirket , at denne betnkning blev vedtaget nsten enstemmigt i Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Af betnkningens konklusioner vil jeg p grund af dens betydning for samhrighedspolitikken fremhve den udtrykkelige anerkendelse af , at to tredjedele af de samlede midler i strukturfondene skal afsttes til ml 1-regionerne , for kun en koncentration af ressourcerne i de mindst begunstigede regioner kan sikre , at de regionale uligheder mindskes inden for en overskuelig tidshorisont .
<P>
Jeg synes , at omtalen af den vigtige rolle som Samhrighedsfonden spiller for at fremme den harmoniske udvikling af Fllesskabet , der nvnes i punkt A , er meget positiv , men jeg mener , at erklringen i punkt L ikke blot burde vre indeholdt i konklusionerne , men ogs skal formuleres , sledes at den afklarer den lbende diskussion , nr man tnker p afstemningen om Berend-ndringsforslaget p det forrige plenarmde i Bruxelles .
<P>

Derfor mener jeg , at ndringsforslag 5 , 6 og 14 , der er fremsat af parlamentsmedlemmer fra PPE-gruppen , ARE-gruppen og PSE-gruppen , hvori opretholdelsen af en Samhrighedsfond efter r 2000 stttes , uden p forhnd at dmme EuropaParlamentets endelige holdning , der kommer til udtryk inden for rammerne af lovgivningsprocessen vedrrende Samhrighedsfonden , frer debatten tilbage p sporet uden forudindtagede udtalelser og med mulighed for , at Parlamentet kan begynde at diskutere med den forndne sindsro med hensyn til respekten for traktaterne og i et klima af parlamentarisk ro , som ikke bliver ndret af valgudtalelser , der skyldes , at et vigtigt nationalt valg er i gang .
<P>
Jeg mener , som det understreges i betnkningen , at det har stor betydning , at der gres krav p kompetence til de organer , der er ansvarlige for den europiske regionalpolitik med hensyn til udformningen og evalueringen af programmerne inden for rammerne af udviklingen af landdistrikterne , for i modsat fald vil den samhrighed , som skal vre at finde p alle omrder af regionalpolitikken , forsvinde .
<P>
Og jeg vil slutte med igen at takke vores ordfrer for det fremragende arbejde , der tjener som vejledende kriterium for det arbejde , Udvalget om Regionalpolitik udfrer i de kommende mneder , nr det analyserer de lovforslag , som Kommissionen med stor fornuft og ligevgt har fremsat .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru kommisr , hr. formand , mine damer og herrer , jeg synes , at vi i forbindelse med den igen og igen anfrte solidaritet i Unionens konomiske samhrighed skal passe p , at vi ikke plaprer de samme eventyr efter , som Rdet og andre herrer , af og til ogs i Kommissionen , fortller .
Man kan ikke p den ene side planlgge sdan en udvidelse , sledes som det benbart er sket , endog enstemmigt fra alle medlemsstaters side , nemlig den fattigste og strste udvidelse , den europiske integrationshistorie nogen sinde har set , og s p den anden side tro , at man kan indbetale mindre eller endog bibeholde de eksisterende strukturpolitikker og indtgter p medlemssiden sledes , som det hidtil har vret tilfldet .
<P>
Den kber vores medborgere ikke , og det er ret beset ogs en fornrmelse mod vores eget intellekt .
Derfor kommer det til at dreje sig om en ordentlig fordeling .
Heri har nogle af kollegerne ret .
Vi har ikke kun en nord-syd-konflikt i sprgsmlet om samhrighed , men til dels en nord-nord-konflikt .
Her bliver jeg ogs ndt til at sige til nogle af dem , der har haft ordet fr mig , at det ikke giver nogen mening kun at betragte strukturpolitikker som sdanne .
Naturligvis vil vi senest i oktober , nr Kommissionen tller agendaens indtgtsside op og siger , det land skal betale s meget , og det land skal betale s meget , f en ny debat om udgifterne i kategori 2 til strukturpolitikkerne .
Derfor er det endvidere vigtigt , at vi f.eks. ogs tager udgifterne p landbrugsomrdet med ind i dem .
Her kan Landbrugsudvalget ikke lave sine egne beslutninger og sige , at det alt sammen ikke kommer udvalget ved .
Det siger jeg endvidere henvendt til den hervrende reprsentant fra Bayern .
Naturligvis skal det med her , for nr vi for fremtiden fr nye store opgaver - og det fr vi givet - betyder det en ny udfordring til vores solidaritet .
S vil det ikke lngere vre muligt , at det nstrigeste land i Unionen p grundlag af denne - ja forrykte - landbrugspolitik er nettomodtager , for s vil vores medborgere i Unionen ikke lngere vre med til en sdan politik .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne erklre mig indforstet med prioriteringerne i betnkningen , som ikke mindst takket vre ordfrerens vilje til kompromis og mange ndringer fra udvalget har fet sin nuvrende form .
Vi gr ind for den i betnkningen og af Kommissionen foreslede koncentration om fremme af udviklingen og den strukturelle tilpasning i de regioner , der har et udviklingsefterslb ( ml 1 ) .
Vi sttter den strenge overholdelse af kriteriet om en regional BNI per indbygger p mindre end 75 % af fllesskabsgennemsnittet mlt i kbekraftparitet p NUTS 2-plan , nr det glder udpegningen af de fremtidige ml 1-omrder .
<P>
To tredjedele af strukturfondsmidlerne til ml 1 sikrer faktisk den ndvendige koncentration af sttten til kun at omfatte de regioner , der har strst behov for den .
Jeg opfordrer i denne sammenhng Kommissionen til ikke at fravige den strenge overholdelse af dette kriterium .
Det betyder i klar tekst , at ligeberettigelsen mellem samtlige ml 1-omrder skal sikres , nr sttten fordeles .
Det nationale velstandskriterium er p baggrund af den regionale oreintering af ml 1 ikke velegnet til at srge for ligebehandling .
Tvrtimod , det skaber nye uretfrdigheder , og derfor forkaster vi det .
<P>
Vi gr i lighed med betnkningen og Kommissionen ind for , at den europiske strukturpolitik skal finansieres under bibeholdelse af loftet over de egne indtgter p 1 , 27 % og af strukturfondsandelen p 0 , 46 % samt for , at disse vigtige punkter ikke m fraviges , heller ikke i forbindelse med udvidelsen .
Hvad Samhrighedsfonden angr , er vi enige med ordfreren i , at vi efter r 2000 skal rde over en Samhrighedsfond som sttte for opnelsen af konvergenskriterierne .
Vi nsker dog ikke en fremskrivning af den nuvrende , sledes som det for jeblikket er fastsat i Agenda 2000 .
En oversttelsesfejl i denne sammenhng i ndringsforslagene vil der komme en rettelse til i morgen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den konomiske og sociale samhrighed er en vsentlig mlstning for den europiske integration i lighed med Den Monetre Union eller enhedsmarkedet , og selvom indsatsen for samhrighed har vret stor , viser de konomiske tal , at den stadig er utilstrkkelig .
<P>
Og for at ingen skal misforst det , taler vi ikke her om velgrenhed ej heller om uafgrnset eller udifferentieret sttte .
Samhrighed er synonymt med solidaritet og retfrdighed i de forskellige europiske regioners forsg p at opn konkurrencedygtighed .
Samhrigheden er enhedsmarkedets og Den Monetre Unions anden side , og i set i denne sammenhng og med tanke p udvidelsen , vil den konomiske og sociale samhrighed rimeligvis vre mere ndvendig end nogensinde fr .
<P>
Den Monetre Union og enhedsmarkedet forstrker koncentrationen af investeringer i de rige lande .
Udvidelsen medfrer et strre behov for solidaritet , men der er stadig ikke opnet samhrighed blandt de femten .
<P>
Samhrighedsfonden er derfor et vigtigt instrument .
Uanset om man deltager i Den Monetre Union , er Samhrighedsfonden ndvendig for de eksisterende medlemsstater hvis BNP pr. indbygger ligger under 90 % af EU-gennemsnittet , som det fremgr af traktaten .
<P>
Til sidst , i udtalelsen fra Fiskeriudvalget , der er vedlagt Schroedter-betnkningen nvnes en uretfrdighed , som jeg vil fremhve : den mangelfulde strukturelle opmrksomhed p fiskerisektoren i Agenda 2000 .
Kystomrdernes sregenhed , som regel periferiske , meget afhngige af fiskeri og uden lette beskftigelsesalternativer krver struktursttte gennem en horisontal forordning , som omfatter hele det europiske kystomrde og konkretiserer de aktioner , der skal ivrksttes , og som ikke eksisterer i jeblikket , men er meget ndvendige for disse omrder .
<P>
Jeg vil slutte med at lyknske ordfreren , og jeg fremstter disse opfordringer , for at den konomiske og sociale samhrighed i Europa virkelig forbedres .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger - herunder ogs ordfreren , som jeg lyknsker - Agenda 2000 bremser udviklingen af samhrighedspolitikken ved at nedstte den procentsats for udgifterne , som blev vedtaget i Edinburgh , fra 0 , 46 % til 0 , 39 % , fordi udgiftsomrde 2 p budgettet skal bevilge ECU 7 milliarder til froptagelsen .
Vi anmoder derfor om , at der oprettes et nyt udgiftsomrde p budgettet , nemlig udgiftsomrde 7 ; at man overvejer de 1 , 27 % , der skal tages op til revision , nr vi kender datoerne og tallene for udvidelsen , og at man fordeler midlerne sdan , at samhrighedspolitikken fr det , der var blevet vedtaget , s den ikke gres til en slags privilegium for de f .
<P>
Jeg sprger faktisk mig selv , om Agenda 2000 i sit forsg p at koncentrere tildelingen af midlerne s meget som muligt har taget udgangspunkt i de reelle regionale behov , eller om kriteriet snarere har vret en eller anden statistisk oplysning .
Jeg har ogs denne tvivl med hensyn til valget af BNI pr. indbygger som det absolutte kriterium .
Denne statistiske oplysning burde uddybes , s den njagtigt afspejler en regions sociokonomiske forhold , ellers vil vi , hvis vi fortstter p denne mde , f et forvrnget billede af virkeligheden , som det f.eks. er tilfldet med regionerne .
Hvordan kan et parameter fra EUROSTAT nemlig tage hjde for den store forskel , der er mellem et resultat p 76 % i en region og et resultat p 76 % i en region p kontinentet ?
<P>
Der er flere ting i Agenda 2000 ' s kapitel om samhrighedspolitik , som jeg er i tvivl om , ikke mindst reserven p 10 % .
Jeg vil her blot njes med at anmode om , at vi snarest muligt tager samhrighedsfonden op til fornyet overvejelse , s den i en nr fremtid bliver regionaliseret og ikke afskaffet .
<SPEAKER ID=147 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst mange tak til Dem , fru Schroedter , for betnkningen og beslutningerne , som er kritiske og konstruktive og endnu en gang giver lejlighed til at drfte Agenda 2000 i Europa-Parlamentet .
Som noget specielt positivt vil jeg fremhve den vidtgende overensstemmelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , navnlig for s vidt angr betydningen af den konomiske og sociale samhrighed , men ogs flles ider om ml som bredygtighed , bekmpelse af arbejdslsheden , styrkelse af regionernes konkurrenceevne , de menneskelige ressourcers betydning og lige muligheder .
<P>
Ogs i Rdet gr det langsomt fremad .
Det britiske rdsformandskab har ikke kun i Rdets arbejdsgrupper , men ogs p det uformelle rdsmde i Glasgow i sidste uge bestrbt sig meget p at stte en frste politisk drftelse af reformen af strukturfondene i gang .
<P>
Det mske vigtigste budskab fra Glasgow er ud fra min synsvinkel : Der er ikke nogen fundamental opposition .
Den politiske filosofi bag kommissionsforslagene blev i vidt omfang godtaget .
Det er endvidere vigtigt , at ministrene accepterede sammenhngen mellem forenkling og decentralisering p den ene side og get regnskabsaflggelse p den anden side .
Men hvad angr selve sagen - det har ogs flere talere her vret inde p - er der naturligvis stadig et stort behov for drftelser .
<P>
Om balancen i den samlede pakke vil jeg gerne prcisere flgende .
For det frste : udvidelsen sker ikke p bekostning af de drligst stillede regioner .
Tvrtimod , gte ml 1-regioner bliver reformens vindere .
Her vil jeg udtrykkelig gre opmrksom p , at ogs Samhrighedsfondens beholdning og tilpasningen til stabilitetspagten er en del af Kommissionens samlede forslag .
<P>
For det andet : koncentrationsbestrbelserne vil blive fordelt ligeligt og retfrdigt mellem alle medlemsstater og hverken p bekostning af landdistrikter eller andre problemregioner .
<P>
For det tredje : frtiltrdelsespakken indeholder et attraktivt tilbud til ansgerlandene og plgger ikke de nuvrende medlemsstater for store byrder .
<P>
Angende Deres tvivl om muligheden for at finansiere udvidelsen vil jeg gerne sige , at den samlede pakke Agenda 2000 er finansieret omhyggeligt .
Ganske vist - og her understreger jeg , hvad der er blevet nvnt her - udgr forslagene til en reform af vigtige fllesskabspolitikker og til en trinvis indlemmelse af ansgerlandene en enhed .
Det ene gr ikke uden det andet .
Der stilles ogs krav til ansgerlandene om ikke at slkke p deres bestrbelser p at n Fllesskabets acquis .
<P>
Dersom alle involverede brer sig fornuftigt ad , kan udvidelsen finansieres , uden at de europiske skatteborgere plgges ekstra byrder selv i tilflde af , at vksten skulle blive lavere .
Nr vi drfter finanserne , br vi i vrigt ikke glemme den gavn , vi fr af udvidelsen , politisk , sikkerhedspolitisk og frem for alt , hvad demokrati og konomiske fremskridt angr .
Jeg tror ikke , at vi giver de medlemmer , som forbinder tiltrdelsen af Fllesskabet med et tilhrsforhold til et demokratisk , fredssikrende system , det indtryk , at vi er srlig villige til at tage imod dem .
<P>
Med hensyn til Deres krav om , at der til frtiltrdelsesstrategien faststtes et selvstndigt finansinstrument , gr jeg opmrksom p , at Kommissionen i overensstemmelse med den opgave , den fik af Det Europiske Rd i Luxembourg , har foreslet tre finansinstrumenter .
Da retsgrundlagene ikke er ens , ville kun et instrument i sidste instans heller ikke gre det enklere end det , vi nu forsger , nemlig via koordineringsforordningen og via den mde , de tre forordninger fungerer p , at udforme proceduren s flles som muligt .
<P>
De gr i lighed med mange medlemsstater ind for , at frtiltrdelsesinstrumentet knyttes tt sammen med INTERREG .
Jeg vil blot endnu en gang gre opmrksom p , at det ikke er tilstrkkeligt at begrnse sig til ISBA i forbindelse med grnseoverskridende aktiviteter , men at hovedvgten her fortsat skal lgges p INTERREG , PHARE-CBC .
PHARE vil for vrigt ogs fremover skulle tage sig af indvelsen af regionalpolitikken i ansgerlandene gennem sm projekter og institution building .
Hvad angr viderefrelsen af PHARE-CBC , anser Kommissionen det imidlertid i modstning til det bestemte nej i beslutningsforslaget for ndvendigt at vise grnserne mod st get opmrksomhed inden for rammerne af det grnseoverskridende samarbejde , netop ogs som et led i frtiltrdelsesstrategien .
Men , og her er vi igen enige , det m ikke fre til , at grnserne mod vest forsmmes .
En uddybning af det grnseoverskridende samarbejde er her af srlig betydning ikke kun for accepten af udvidelsen mod st , men ogs for indvelsen af regionalpolitiske procedurer og indhold af srlig betydning .
<P>
Partnerskab og et integreret tiltag er de innovative elementer i den nye strukturfondsforordning .
Jeg takker for EuropaParlamentets sttte til udbygningen af partnerskabet .
Men det overrasker mig , at det integrerede tiltag pludselig drages i tvivl efter relange drftelser om ndvendigheden af integrerede regionaludviklingsstrategier .
Alle de erfaringer , der er sammenfattet i samhrighedsberetningen , viser , at strukturpolitikkerne isr har vret en succes dr , hvor infrastrukturforanstaltninger , fremme af private investeringer og udviklingen af de menneskelige ressourcer har vret en del af et helstbt koncept for regional udvikling .
<P>
Jeg ville anse det for farligt , om det kom til en opsplitning af aktiviteterne og et sektoragtigt kludetppe , som ville vre i modstrid med en integreret strategi til udvikling af regionerne og samtidig tillige med effektiviteten af sttten .
For vrigt er et program per region ogs en vsentlig forenkling , som ganske vist p ingen mde udelukker et differentieret syn p forskellige problemstillinger eller en sagligt korrekt hensyntagen til landdistrikterne .
<P>
Den underopdeling af ml 2 i to delml , som De krver , eller endog oprettelsen af et selvstndigt ml ser jeg negativt p .
Vi vil jo netop overvinde konkurrencen mellem by og land ved hjlp af en flles strategi til udvikling af regionerne , fru Schroedter .
Der kan vel nppe for jeblikket , kre hr . Schiedermeier , vre tale om en diskriminering af landdistrikterne !
Nr vi ser p fremtiden , nemlig for det frste , at ml 1 bruges i overensstemmelse med subsidiariteten med den mulighed for lande og regioner , at de selv udvlger en vsentlig del af omrderne , og den horisontale sttte under ml 3 , kan det da vel ved gud ikke anses for at vre en forsmmelse af landdistrikterne !
<P>
Det glder mig , at Europa-Parlamentets forslag om en ydelsesreserve i hvert fald i princippet kan accepteres , og jeg hber , at vi kan n at f Deres skepsis med hensyn til omfang og gennemfrlighed ryddet af vejen .
Det glder ogs for Kommissionens forslag om at tilskynde til et godt konomisk management af programmerne .
Jeg er enig i , at vi bliver ndt til at drfte det kritisk med hinanden , men jeg vil indstndigt anmode Dem om ikke at lade ministerielle srinteresser i disse sprgsml lgge beslag p Dem .
<P>
Det strigske formandskab er besluttet p at gre hovedpunkterne i reformen modne til , at der kan trffes beslutning derom p topmdet i Wien , s at den samlede pakke kan vedtages i begyndelsen af 1999 .
Jeg hber i den forbindelse p effektiv sttte fra Europa-Parlamentet og anmoder Dem om at koncentrere alle Deres krfter om den og ikke om en interimsforordning .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Kan De informere hr . Fischlers kabinet om , at mobiltelefoner ikke er tilladt her i salen .
Det er uhfligt over for medlemmerne , og det forstyrrer debatten .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , fru McCarthy .
Vi har alle taget Deres bemrkning til efterretning .
Kommissren selvflgelig ogs .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Den flles markedsordning for bananer
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0220 / 98 ) af Thomas for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer ( KOM ( 98 ) 0004 - C4-0046 / 98-98 / 0013 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=151 NAME="Thomas">
Hr. formand , i dag ser vi p Kommissionens forslag , der vil bringe Den Europiske Unions bananordning p linje med en beslutning fra WTO ' s forligsorgan .
Selvom mange af os gerne ville , har vi ikke mulighed for at ndre denne beslutning , og mange af os , herunder jeg selv , kunne nok nske at kritisere den mde , hvorp man nede frem til den beslutning og den metode , efter hvilken den oprindelige klage blev behandlet .
<P>
Men nr det er sagt , s krves det , at Den Europiske Union fr nye ordninger p plads inden 1. januar 1999 .
Verdenshandelen med bananer er meget kompliceret , med mange deltagere og modstridende interesser .
Det er min faste overbevisning , at selvom vi m arbejde inden for den juridiske ramme af vores internationale forpligtelser , s m vores primre ml vre at beskytte EUproducenterne og de lande , som vi har forpligtet os til at sttte inden for Lom-konventionen .
<P>
Leveringen af frugt af hj kvalitet til en fornuftig pris er bare t ml med bananordningen .
Men verdenshandelen br ikke drives udelukkende ud fra konomiske hensyn .
Vi har en pligt til at bidrage til kampen mod fattigdom og til at arbejde for beskyttelse af acceptable sociale og miljmssige standarder .
<P>
Jeg sttter stort set Kommissionens forslag , der foretager s f ndringer som muligt af den eksisterende ordning .
Kommissionen foreslr at opretholde det eksisterende toldkontingent p sit nuvrende niveau , 2 , 2 millioner t til samme afgift p ECU 75 pr. t med et yderligere selvstndigt toldkontingent p 353.000 t til en afgift p ECU 300 pr. t , der skal tage hjde for den udvidede Europiske Union .
<P>
Det , der bekymrer mig mest ved Kommissionens forslag , er , at den toldfrie adgang til bananer fra traditionelle AVS-leverandrer op til et loft p 857.000 t vil fortstte , samtidig med at det eksisterende licenssystem bliver afskaffet , og individuelle lande ikke lngere vil f tildelt en del af kontingentet p landebasis .
Licenssystemet er t element i bananordningen , som fordmmes af WTO og som m erstattes .
<P>
Kommissionens forslag specificerer ikke , hvordan licenserne skal fordeles , og det giver anledning til bekymring .
Jeg opfordrer Kommissionen til at opretholde en balance med hensyn til forsyningen med bananer til EU ' s marked og at sikre , at de , nr de fordeler kvoter , bruger den bedst mulige statistik , der tager hensyn til forandringer i handelsstrmmen i de senere r .
Det ville vre helt uacceptabelt , hvis de AVS-lande , der traditionelt har leveret bananer til EU ' s marked , og hvis konomi er afhngig af de indtgter , de fr fra bananhandelen , mister noget , nr nye ordninger trder i kraft .
<P>
Lom-konventionen taler om individuelle stater og ikke om AVS under t , og i WTO-beslutningen erkender man den forpligtelse , EU har ptaget sig over for AVS-staterne .
Traditionelle AVS-leverandrer risikerer ogs at blive tabere som flge af den stigende involvering af amerikanske multinationale selskaber i bananproduktionen i nogle af de ikke-traditionelle AVS-lande .
Jeg stoler p , at Kommissionen vil overvge denne situation meget omhyggeligt og have den i tankerne , nr den fordeler adgang til markedet .
<P>
Jeg er i denne forbindelse glad for , at Kommissionen har fremsat forslag om en finansiel pakke p ECU 370 millioner til at hjlpe AVS-bananproducenter og sl bro over den konkurrencemssige klft mellem AVS og de latinamerikanske bananer .
Hr . Liese er ordfrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde for disse forslag , og de hnger sammen med mine .
De br behandles uopstteligt i denne uge .
<P>
Det er vigtigt at have en mekanisme , der vil stte AVS-staterne i stand til at udvide deres produktion .
Jeg har foreslet , at Kommissionen medtager en udvidelseskoefficient i sine beregninger .
Det er let for en englnder at glemme , at 17 % af de bananer , der spises i Europa , bliver produceret inden for EU ' s grnser .
Jeg vil gerne takke mine spanske og portugisiske kolleger for den tid , de har brugt p at sikre , at jeg blev fuldt ud underrettet om dette .
<P>
Vi har drftet bananproduktionen i EU og dens betydning for erhvervslivet i nogle af de fjernere randomrder i Unionen i detaljer .
Kommissionens forslag indeholder ikke nogen specifikke foranstaltninger til at sttte vores egne bananproducenter , der har udsigt til at blive tabere som flge af ndringer af ordningen .
Jeg har derfor i min betnkning foreslet , at maksimumsmngden for bananer fra EU forges med 15 % fra det nuvrende niveau p 854.000 t til 982.000 t , og at standardreferenceindkomsten bliver hvet med 20 % .
<P>
P denne mde kan vi sikre , at EU-producenterne ogs nyder godt af markedets vkst .
De ECU 78 millioner , som vil blive sparet som flge af hjere told , br genanvendes til at fremme bananproduktionen i de regioner i EU , ssom Madeira , De Kanariske er og Kreta , hvis konomier i vid udstrkning er afhngige af denne afgrde .
<P>
Endelig vil jeg i srdeleshed nvne Somalia .
Borgerkrigen og de svre oversvmmelser har delagt bananindustrien .
Vi har pligt til at give Somalias befolkning en hjlpende hnd og sikre , at de kan genopbygge det , der har vret en blomstrende industri .
Jeg opfordrer Kommissionen og Rdet til at vre fleksible og vise medlidenhed .
Der er meget mere , jeg kunne sige om min betnkning .
Jeg hber , at kollegerne vil sttte den , da den fik fuld opbakning i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=152 NAME="Cardona">
Hr. formand , kre kolleger , Den Europiske Union konsumerer rligt ca. fire millioner t bananer .
76 % heraf hidrrer fra import fra tredjelande , p hvis plantager isr amerikanske firmaer rder .
<P>
Denne produktion , eller denne form for produktion af bananer , tager s vidt det vides hverken miljmssige eller sociale hensyn .
Derfor er der p baggrund af produktionen i Den Europiske Unions sammenhng - hvor Madeira , der er en del af Portugal , som bekendt placerer sig - sket en beskyttelse svel af den flles produktion som af produktionen fra de traditionelle AVS-lande .
Denne beskyttelse er blevet sikret gennem sttte og gennem en prferencebehandling i form af importlicenser og et toldfrit importkontingent .
<P>
Som bekendt er denne behandling blevet angrebet af USA og nogle bananproducerende lande i Latinamerika for at vre i strid med artikel XIII i GATT .
Derfor er EU af WTO ' s organ vedrrende bilggelse af tvister blevet opfordret til at ndre denne ordning .
<P>
Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til ndring af forordning nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer .
Vores udtalelse er blevet udarbejdet om dette forslag .
Efter at have analyseret og undersgt alle aspekter , herunder navnlig de budgetmssige implikationer , tiltrder Budgetudvalget i det vsentlige det fremlagte forslag , hvad angr dets juridiske side ; med tanke frem for alt p de implikationer , der flger deraf for producenterne i EU og for de traditionelle AVS-producenter , har Budgetudvalget imidlertid udarbejdet en rkke ndringsforslag - som det hber kan optages i Landbrugsudvalgets betnkning - og som gennem en rlig rapport fra Kommissionen sigter imod at kontrollere og undersge konsekvenserne af den nye ordning og analysere den foreslede srlige ramme for bistand
<SPEAKER ID=153 NAME="Carlotti">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , indfrelsen af et europisk marked for bananer i 1993 gav overvejende positive resultater , nemlig at handelen inden for Fllesmarkdet blev ganget med syv , ensartede og stabile priser , fornyet tillid i produktionslandene og endelig strre markedsandele til de europiske aktrer over for de amerikanske aktrer .
<P>
For at vre mere njagtig er det blandt de tre store multinationale selskaber , der kontrollerer tre fjerdedele af verdensmarkedet for bananer , kun Chiquita , der mister markedsandele , og det skal tilfjes , at det skyldes virksomhedens stratetiske fejltagelser og drlige forvaltning .
Chiquita har derfor kun sig selv at bebrejde , men dette selskab med sin kolonialistiske opfrsel , der er vant til at f sin vilje , nogle gang med anvendelse af magt , og som flere gange er blevet dmt for at udnytte sin dominerende position , bebrejder de europiske regler , og hvad der er mere dramatisk er , at den amerikanske regering flger trop efterfulgt af visse andre lande .
Man m erkende , at direktren for Chiquita spiller en betydelig politisk rolle og har stor politisk indflydelse , eftersom han har doneret mere end USD 1 million til de store partier i forbindelse med prsidentvalget i USA .
<P>
Diskussionen drejer sig sledes ikke om princippet om liberalisering af det europiske bananmarked .
Den flles markedsordning har helt klart fet dette marked til at udvikle sig .
Diskussionen drejer sig om noget grundlggende , der adskiller vores opfattelse af konomi fra den amerikanske , isr nr dette store land lader sig diktere af et selskab , der ikke har nogen skrupler .
<P>
Over for pbuddene fra WTO og efter at have benyttet alle appelmuligheder har EU til sidst besluttet at bringe den flles markedsordning for bananer i overensstemmelse med de internationale handelsregler .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde accepterer den lsning , der foresls af Kommissionen , og som er ndret af ordfrer Thomas , som jeg takker for at have indarbejdet mange af vores forslag .
Vi accepterer det , fordi det respekterer 1993-kompromisset , nemlig ved at respektere de forskellige producenters interesser under hensyntagen til Fllesskabets tidligere indgede forpligtelser , det vil sige fllesskabsprferencen , den begunstigede adgang for AVS-staterne og GATT-bestemmelserne , for s vidt angr tredjelande , som fastsat i protokol nr . 5 til Lom-konventionen .
<P>
I mange AVS-lande er bananer den vigtigste produktion , den eneste , der skaber eksport , og den strste arbejdsgiver .
Den udgr den eneste motor for disse stadig meget skrbelige konomier , der tappert og stdigt forsger at blive moderne .
Denne nye forordning vil bidrage til at afprve Unionens politiske evne til at forsvare sine politikker og sin identitet .
<SPEAKER ID=154 NAME="Cunningham">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere ordfreren , David Thomas , for hans udmrkede arbejde angende dette vigtige sprgsml om vores bananhandel .
Jeg vil ogs gerne undskylde over for Dem , hr. formand , og over for Parlamentet og kommissr Fischler , at jeg er ndt til at g umiddelbart efter dette indlg til en bilateral drftelse med min nederlandske kollega , Jozias van Aartsen , om denne sag og prisfaststtelse generelt fr rdsmdet i nste uge .
<P>
Efter alt det hrde arbejde , der er blevet gjort p denne sag , er jeg optimistisk med hensyn til , at Rdet vil vre i stand til at n til en aftale ved vores mde i juni .
Dagen i dag er derfor en mulighed for mig til at give udtryk for min oprigtige psknnelse over for Parlamentet , David Thomas og alle hans kolleger for den fart , hvormed dette sprgsml , denne komplicerede og , som vi ved , kontroversielle sag er blevet behandlet .
<P>
Lige siden den sidste uenighed begyndte i WTO for to r siden , har vi accepteret , at Unionen i tilflde af , at beslutningen gik os imod , ville blive ndt til at bringe sine ordninger p linje med disse WTO-regler .
Unionen forpligtede sig til at gre dette jeblikkelig , s snart kendelsen blev offentliggjort .
Vi har nu indtil 1. januar nste r til at f det reviderede system p plads .
Det er derfor , vi m n til en aftale ved rdsmdet i nste uge , s der er tid nok til , at man kan enes om detaljerne i reglerne og f dem gennemfrt fr denne frist .
<P>
De reviderede ordninger vil ikke vre s gunstige som de nuvrende for producenterne i AVS-landene , som vi har en forpligtelse over for under Lom-konventionen .
Hvis jeg et jeblik tager min formandskabskasket af , s bekymrer vi i Det Forenede Kongerige os i srdeleshed om situationen for de caraibiske producenter .
P grund af vores lange forbindelse med denne region er vi meget opmrksomme p deres jeblikkelige afhngighed af bananproduktionen som sttte for hele deres konomi .
<P>
Rdet erkender vigtigheden af bananer , bde nr det glder eksport og beskftigelse for disse caraibiske og faktisk for alle AVSlande og for de meget yderligtliggende omrder i Unionen .
Samtidig accepterer vi , at de revisioner , Kommissionen foreslr , er den bedste vej frem under de meget vanskelige omstndigheder , der flger efter WTO ' s beslutning .
Det er derfor vigtigt at n den aftale s snart som muligt , bde inden for Den Europiske Union og uden for den , for at give den den stabilitet p markedet , som bde producenter og forhandlere behver .
<P>
Desvrre er det sdan , at selvom vi synes at bevge os i retning af en acceptabel ordning inden for Den Europiske Union , s er tegnene fra nogle af klagerne i WTO mindre gunstige .
Disse lande har naturligvis fulgt forhandlingerne om revisionen af ordningerne med stor interesse .
De hvder , at det , Kommissionen foreslr , ikke er tilstrkkeligt til at bringe bananordningen p linje med beslutningen .
<P>
Jeg m sige , at jeg finder denne holdning meget skuffende .
Jeg hber , at USA og andre , nr de frst har haft mulighed for at se p , hvad Rdet enedes om , vil acceptere , at vi , der arbejder sammen med Kommissionen , har fundet en rimelig mde at overholde alle vores internationale forpligtelser p - det vil sige forpligtelser under Lom-konventionen svel som under WTO .
<P>
Det hber jeg i hvert fald , for den usikkerhed , der skabes af den foreliggende trussel om yderligere aktioner fra WTO , kan hverken fre til , at markedet kommer til at fungere ordentligt , eller til at AVS- og EU-producenterne kan tilpasse sig de nye ordninger .
<P>
Det er min faste overbevisning , at forslagene reprsenterer en omhyggeligt afvejet balance mellem Unionens forpligtelser i henhold til WTO og dens forpligtelser over for AVS-landene under Lom-konventionen .
Jeg er fast besluttet p at n frem til en aftale ved mdet i Rdet ( landbrug ) i juni , og jeg er meget taknemmelig for Europa-Parlamentets hjlpsomhed med at gre dette ml opneligt .
Jeg undskylder igen , at jeg er ndt til at g .
<SPEAKER ID=155 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , som det frste vil ogs jeg gerne sige mange tak til hr . Thomas i hans egenskab af ordfrer for betnkningen om ndring af den flles markedsordning for bananer .
Det udgangspunkt , der har gjort det ndvendigt at ndre de punkter i markedsordningen for bananer , der indeholder bestemmelser om handel med tredjestater , er kendt .
Jeg vil her gerne tilfje , at WTO-reglerne ingen indvirkning har p de interne fllesskabsregler ; de skal derfor heller ikke ndres .
<P>
Blandt det ret store antal ndringsforslag tegner der sig ni store problemstillinger .
Den frste handler om de autonome toldkontingenter og balancen .
Efter Kommissionens opfattelse svarer de pgldende ndringsforslag ikke til Fllesskabets behov for forsyninger , nr det udvides fra de nuvrende 15 medlemmer .
Endvidere er vi ndt til at sikre , at vi opfylder de retmssige forventninger hos de involverede parter , der tidligere havde forret til 353.000 t .
<P>
Endvidere vil jeg gerne gre opmrksom p , at enhver forhjelse af de autonome toldkontingenter kommer de ikke-traditionelle AVS-stater til gode og at EU-producenterne altid nyder godt af en stigning i forbruget , fordi deres produktionsmngder ikke er begrnsede .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 11 , 15 , 23 , 27 , 28 , 30 , 31 , 46 og 53 .
<P>
Den anden problemstilling handler om udligningssttteordningen .
Kommissionsforslaget sikrer , at ordningen harmonerer med WTO-reglerne , som dog ikke har nogen indvirkning p de interne fllesskabsregler .
Derfor er det efter Kommissionens opfattelse hverken ndvendigt eller hensigtsmssigt at ndre udligningssttteordningen .
Jeg vil dog understrege , at indtgtsgarantien til EU-producenter altid er sikret gennem fuld udligning uanset det faktiske prisniveau p markedet .
<P>
ndringsforslag 5 til 8 , 10 , 21 , 22 , 24 til 26 , 48 og 51 er derfor problematiske for Kommissionen .
Hvad de traditionelle AVSproducenter angr , som ndringsforslag 3 , 6 , 9 , 36 , 48 , 55 og 57 refererer til , bibeholdes de eksisterende AVS-prferencer i Kommissionens forslag .
Vi mener , at adgangen til Fllesskabet er sikret i tredje betragtning i den oprindelige forordning .
Der skal faststtes bestemmelser om en srlig sttte i Kommissionens forslag om en srlig ramme om sttte til de traditionelle AVSproducenter ; dette forslag bliver forhbentlig snart vedtaget og har allerede for lidt siden vret sat til afstemning om uopsttelig forhandling .
Derfor mener Kommissionen , at ndringer af vores forslag ikke er ndvendige i denne sammenhng .
Jeg skal angende ndringsforslag 48 og 55 tilfje , at en revision af WTO-mekanismerne ligger uden for denne forordnings rammer .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 14 , 28 , 45 , 50 og 52 om de ikke-traditionelle AVS-bananer , er efter Kommissionens opfattelse ikketraditionelle AVS-bananers adgang til Fllesskabet allerede tilstrkkelig sikret gennem 200 ECU-prferencen .
<P>
Om ndringsforslag 50 bemrkes , at mngden p 857.000 t kun tilkommer de traditionelle AVS-producenter og at denne faststtelse af mngden sikrer adgangen til Unionens marked .
ndringsforslag 16 , 17 og 32 vedrrer specielt Somalia .
Dersom vi gav Somalia en srlig kvote , ville det helt entydigt vre en overtrdelse af WTO-reglerne i lighed med at give fortrinsret til licenser .
Somalia nyder alligevel godt af den samlede AVS-kvote , selvom landet ikke har undertegnet den seneste Lomkonvention .
<P>
Den nste problemstilling vedrrer importlicenserne og licensordningen .
En afbalanceret forsyning sikres ved hjlp af kvoterne til tredjelande og ikke ved hjlp af licensordningen .
Desuden vedtages detaljerne i licensordningen for bananer og udvidelseskoefficienten til beregning af , hvor mange licenser der hvert r skal gives til hver enkelt af de involverede producentgrupper , ved en procedure i forvaltningskomiten .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 12 , 13 , 33 til 35 , 44 og 49 .
<P>
Men nu til sprgsmlet om fair trade-reglerne , der , som jeg ved , ligger mange af parlamentsmedlemmerne strkt p sinde .
Dette sprgsml vedrrer ndringsforslag 1 til 4 , 18 , 19 , 37 , 38 , 40 , 44 , 54 , 55 og 58 til 60 .
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen absolut gr ind for fair trade-regler og kologisk landbrug .
Efter vores opfattelse skal de relevante foranstaltninger imidlertid orienteres horisontalt og ikke kun vre indrettet p bananer .
Dette sprgsml drftes for jeblikket i de berrte tjenestegrene med henblik p at klargre Kommissionens standpunkt vedrrende fair trade-reglerne .
Jeg vil derfor ikke her foregribe udfaldet af disse kommissionsdrftelser .
<P>
Med ndringsforslag 29 skal det sikres , at de mindre producenter , navnlig de mindre AVS-stater , ikke diskrimineres , nr der indfres toldkontingenter .
WTO-reglerne giver allerede mindre producenter get beskyttelse , og disse regler vil vi rette os efter .
En ndring af den oprindelige ordlyd er derfor ikke ndvendig ud fra Kommissionens synspunkt .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse er der frem til revisionen ved udgangen af 2005 tilstrkkelig tid til , at bestemmelsernes funktionsdygtighed kan bevises fuldt ud og undersges med henblik p deres effektivitet .
Derfor kan jeg ikke acceptere de ndringsforslag , hvori der foresls andre lbetider for bestemmelserne eller andre tidspunkter for revisionen .
<P>
Kommissionen er glad for det konstruktive samarbejde med Europa-Parlamentet om dette meget vanskelige , til dels flelsesladede emne , som bde set ud fra en EU-intern og ud fra en international synsvinkel er af den allerstrste betydning .
Kommissionens forsigtige fremgangsmde over for de ndringsforslag , der er stillet , skyldes , at vi bliver ndt til at bestrbe os p at undg endnu et WTO-panel i denne sag , da det under alle omstndigheder ville skade Det Europiske Fllesskabs og alle dets institutioners internationale anseelse i betydelig grad .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0474 / 98 ) .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Efter at have budt kommissr Wulf-Mathies velkommen foreslr jeg , at hun , nr hun er klar , besvarer sprgsml nr . 45 af Richard Corbett ( H-0501 / 98 ) :
<P>
Om : Hvidvaskning af penge og overgangen til euroen
<P>
I henhold til artikel 3 i Rdets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge skal pengeinstitutternes kunder i forbindelse med enhver transaktion vedrrende et belb p ECU 15.000 eller derover legitimere sig .
Vil denne bestemmelse finde anvendelse p veksling af nationale valutabelb til euroen ?
I bengtende fald , hvorfor er det ikke tilfldet ?
Agter Kommissionen i pkommende fald at forelgge forslag for at sikre , at overgangen til euroen benyttes som en enestende anledning til at nullificere vrdien af store pengebelb , som er i hnderne p kriminelle grupper o.lign ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , forpligtelserne i Rdets direktiv til forhindring af anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge glder p det tidspunkt , hvor euroen indfres , ogs i fuldt omfang ved veksling af national valuta til den flles valuta .
Ganske vist forbyder direktivet for jeblikket kun hvidvaskning af narkopenge .
Derfor er det planen at udvide forbuddet til ogs at omfatte et bredere spektrum af alvorlige forbrydelser .
I henhold til direktivet skal alle , som vil oprette en konto i en bank eller sparekasse , legitimere sig , og de data , der registreres med henblik p at fastsl identiteten , skal opbevares i mindst fem r .
Derudover skal alle kunder , hvis transaktioner belber sig til ECU 15.000 eller mere , legitimere sig .
Det sker , uanset om transaktionen sker ad n eller flere gange , dersom der er eller synes at vre en forbindelse mellem dem .
<P>
Er der grund til at antage , at kunden ikke handler i eget navn , skal der gres forsg p at f fastslet identiteten af den , der ejer pengene .
Kundens identitet skal altid fastsls uanset transaktionens omfang , hvis der er mistanke om hvidvaskning .
Samtlige mistnkelige transaktioner skal meldes til de kompetente myndigheder .
Kommissionen forventer uafbrudt rvgenhed af banker og pengeinstitutter i tiden frem til indfrelsen af euroen , hvor kriminelle kunne tnkes at prve p at sluse deres likvide midler tilbage i det finansielle system eller veksle nationale valutaer til andre valutater .
Det glder ogs for selve omstillingsperioden .
<P>
Men samtidig indrmmer Kommissionen , at der kan opst ekstra vanskeligheder for bankerne , nr de skal afslre mistnkelige transaktioner , specielt nr de ligger under grnsen p ECU 15.000 , hvis et stort antal ukendte kunder dukker op ved deres kasser .
Kommissionen fortstter sine interne drftelser af de mulige virkninger , omstillingen til euroen kan f p bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
Ogs den i henhold til direktivet nedsatte hvidvasknings-kontaktkomit skal beskftige sig med problemet .
Kommissionen vil for vrigt inden lnge vedtage den anden beretning om gennemfrelsen af direktivet om hvidvaskning og sandsynligvis forelgge den for Parlamentet inden sommerferien .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Tak for det detaljerede svar , hr. kommissr ; det er meget opmuntrende .
Men jeg vil opfordre Dem til at g endnu videre og sikre , at man benytter denne enestende lejlighed .
Den sorte konomi er stort en kontantkonomi .
Narkotikaforhandlere og andre kan lide at handle i rede penge snarere end over bankkonti , fordi de derved ikke efterlader nogen spor .
Med overgangen til euroen vil de p et eller andet tidspunkt blive ndt til at veksle gamle sedler og mnter til euro , og p det tidspunkt er der en mulighed for at kontrollere og flge de spor , der mske er kommet fra andre kilder .
Det er derfor , at det er af afgrende betydning at f en fuldstndig og passende gennemfrelse af dette direktiv og de yderligere foranstaltninger , som det nvner , s vi kan benytte denne lejlighed til at f ekstra bonus ved overgangen til den flles valuta ud over de konomiske fordele , som den vil bringe os .
M jeg opfordre Dem til at blive ved .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg tror , at vi er enige om det vsentlige .
Vi vil fortsat holde alt under omhyggelig observation og vil endvidere med det nye direktivforslag forsge at reagere p mulige problemer .
Blot m man ikke glemme , at gamle pengesedler mske ogs ombyttes af helt uskyldige borgere , som foretrkker at have deres penge under madrassen i stedet for i banken .
Derfor bliver man ndt til meget omhyggeligt at srge for navnlig oplysninger og de ndvendige forberedelser i bankerne .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Georgios Anastassopoulos ( H-0542 / 98 ) :
<P>
Om : Kommissionens pligt til at fre kontrol med anvendelsen af fllesskabsbevillingerne for at undg , at de bruges til politisk propaganda fra regeringens side
<P>
P baggrund af , at der i Grkenland bruges betydelige belb i fllesskabsbevillinger ( ssom f.eks. 1 , 5 milliarder drakmer fra fllesskabssttterammen ) til regeringspropaganda , udsendelse af reklamespots p tv samt progammer med et lignende sigte uden hensyntagen til den politiske balance , idet Europa-parlamentarikerne samtidig afskres fra at oplyse den grske offentlighed , bedes Kommissionen besvare flgende :
<P>
Hvor store belb i fllesskabsbevillinger er der hidtil og i de seneste tre r stillet til rdighed til sdanne handlinger ? Hvorfor er der ikke frt kontrol med henblik p at overholde de principper , som man er enedes om med Parlamentet ?
Har Kommissionen p baggrund af , at der i Grkenland i lbet af 1998 skal afholdes kommunal- og amtsvalg , til hensigt at ndre den hidtidige ordning for at forhindre den ensidige anvendelse af fllesskabsmidlerne til reklame for regeringen og dens ministre samt gennemtvinge , at der ogs sls til lyd for Fllesskabets bidrag til landets udvikling ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , i henhold til den nugldende fllesskabsret srger medlemsstaterne for passende reklame for de aktioner , der modtager sttte fra strukturfondene , med henblik p at gre de mulige modtagere og erhvervssammenslutningerne opmrksom p disse aktioner og informere den brede offentlighed om de europiske strukturfondes arbejde .
<P>
Det operationelle program om teknisk bistand fra fllesskabssttterammen til Grkenland faststter , at der gennemfres en handlingsplan om reklame og oplysning , og den har fet ECU 6 , 2 millioner stillet til rdighed .
De nationale og regionale programmer samt fllesskabsinitiativerne omfatter ligeledes reklame- og oplysningsforanstaltninger , som har fet frre penge stillet til rdighed .
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er det de grske myndigheder , der er ansvarlige for den regelrette gennemfrelse af udbuds- og tildelingsprocedurerne .
<P>
Inden bningen af dette udbud er Kommissionen blevet rdspurgt om beskrivelserne af de relevante ydelser .
Det kompetente grske ministerium har rdspurgt Kommissionen angende handlingsplanen samt den nationale retningslinje om reklame og oplysning for at sikre en sammenhngende indsats .
Alle de aktioner , de grske myndigheder har truffet beslutning om inden for reklame og oplysning overholder bestemmelserne i den pgldende retningslinje fra Fllesskabet .
<P>
S vidt Kommissionen ved , er de pgldende reklamespots i tv , radio og presse politisk neutrale .
Der er til dato heller ikke kommet klager over det handlingsprogram , der blev indledt i 1997 .
Sledes var i henhold til vores informationer ogs sprgeren selv , hr. nstformand , strkt involveret i foranstaltningerne .
I forbindelse med de talkshows , der blev arrangeret i 1997 , blev det gentagne gange sikret , at der fra Europa-Parlamentet deltog medlemmer , som reprsenterer de store politiske retninger .
<P>
Kommissionen vil opfordre de kompetente grske myndigheder til ogs for fremtiden at sikre balance blandt deltagerne .
Da der skal vre kommunalvalg i Grkenland i oktober 1998 , er der med den grske regering indget en aftale om , at den reklame- og oplysningskampagne , som medfinansieres af strukturfondene , udsttes fra august til oktober for dermed at komme enhver kritik i forkbet .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Anastasopoulos">
Jeg sprger mig selv , om kommissren kan vre tilfreds med det svar , som hun gav mig , mens anklagerne stadig findes .
Jeg er ogs bange for , at den neutralitet , som kommissren hvdede , slet ikke findes .
Har Kommissionens tjenester ikke underrettet Kommissionen om , at der anvendes EU-bevillinger til propaganda for regeringen og til at promovere ministre ?
Lad os ikke forveksle visse oplysningsaktiviteter , som bde Europa-Parlamentet deltager i , og som jeg sammen med kommissr hr . Marcelino leder et udvalg om , hvor vi afstikker retningslinjer , og hvor der i visse af disse aktiviteter ogs har deltaget grske kolleger , der er europaparlamentarikere .
Det ene har ikke nogen forbindelse med det andet .
I den senere tid har der ikke deltaget nogle grske europaparlamentarikere i nogen af disse oplysningsudsendelser , og det er et af punkterne i anklagen .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg mener , at jeg har gjort det tilstrkkelig klart , at vi bortset fra et eneste tilflde ikke har modtaget nogen klager og at vi nu har grebet forebyggende ind .
Jeg synes , det sikrer tilstrkkelig neutralitet .
Naturligvis kan man i forbindelse med sdanne oplysninger ikke forhindre , at ogs de kompetente ministre giver disse oplysninger .
Det er efter min mening ogs ndvendigt af hensyn til oplysningernes rigtighed .
<P>
Men lad mig endnu en gang udtrykkelig fremhve , at efter vores mening er i Grkenland som helhed ikke kun den partipolitiske neutralitet sikret , men derudover trffes der nogle srlig positive foranstaltninger gende ud p at oplyse om f.eks. Kommissionens og Europa-Parlamentets indsats p de verste klassetrin i skolerne , hvilket i hvert fald set ud fra vores synspunkt er forbilledligt .
Jeg kunne nske mig af en del af de vrige medlemsstater , at de ogs lod dette indg i undervisningen i skolerne .
Derfor gr vi ud fra , at de ndvendige foranstaltninger er blevet truffet med henblik p at forhindre , at ordningen kan misbruges .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies , men jeg fastholder Deres opmrksom p dette sprgsml lidt endnu , for der er to , der har bedt om ordet , og det skal jeg i henhold til forretningsordenen give dem .
Frst har hr . Hatzidakis ordet i to minutter .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru kommissr , det er afgjort positivt at hre Dem sige , at fremstdet af disse " politisk neutrale  budskaber vil stoppe fra slutningen af august og indtil slutningen af oktober , for efter min mening er de ikke helt s neutrale .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne takke Dem personligt for denne indgriben fra Kommissionens side , for det er en stor ting set i lyset af kommune- og amtsvalgene i Grkenland , men herefter vil jeg gerne stoppe op ved to punkter .
<P>
Der er ikke ligevgtig deltagelse i udsendelserne .
Der var en udsendelse , fru kommissr , hvor der ikke deltog nogen reprsentant fra N.D. Vi er det nststrste parti i det grske Parlament , med 38 % af stemmerne , og s havde vi ingen reprsentant med .
Det m De kontrollere .
Det er karakteristisk , at jeg som koordinator for PPE i sprgsml om regionalpolitik aldrig er blevet indkaldt til sdan en udsendelse .
Jeg nvner det ikke som en personlig klage , men blot for at De kan forst , hvordan klimaet er , s De kan handle derefter .
<P>
Jeg vil til sidst gerne sprge Dem om flgende : ved De , om reglerne om , at reklamebudskaber skal overlades til reklamebureauer , er blevet overholdt i de regionale , kommercielle programmer , PEP ?
Jeg taler ikke om den nationale del , hvor reglerne er blevet overholdt , men om de regionale programmer .
Er Kommissionen orienteret om , at reglerne ikke er blevet overholdt dr ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Efter de oplysninger , vi har , er fllesskabsdirektiverne og -bestemmelserne blevet overholdt .
Jeg ville anse det for mere rigtigt , om De ville forelgge os konkrete tilflde , som De vil klage over .
Vi er ikke nogen generel fjernkontrolmyndighed .
Er der problemer , undersger vi dem enkeltvis .
Men jeg tror ikke , at en teoretisk debat i Parlamentet nu og her hjlper os videre .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies .
Men som jeg har sagt , fastholder jeg Deres opmrksomhed p dette emne , for hr . Seppnen nsker ogs at stille Dem et supplerende sprgsml .
Hr . Seppnen fr ordet i et minut .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , fru kommissr , problemet glder ikke kun Grkenland , men ogs for mit eget lands vedkommende pstr jeg , at der med Kommissionens midler og af Kommissionen udves en politisk propaganda , som ikke er ligelig fordelt , og som ikke tager hjde for , at forskellige nationale grupper i vores land forholder sig kritisk over for de beslutninger , som tages i Den Europiske Union .
Derfor vil jeg henlede deres opmrksomhed p , at der anvendes midler f.eks. til indfringen af euroen p markedet , og disse midler er kun tilgngelige for de nationale grupper , som forholder sig positivt over for euroen .
Fru kommissr , er det efter Deres mening rigtigt , at i dette land er det kun de skaldte ja-sigere , som fr adgang til midlerne for en sdan propaganda , som de anser for at vre vigtig ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Alts n gang til : Det drejer sig om subsidiaritetsprincippet .
Det vil sige , at medlemsstaterne er ansvarlige for disse reklameforanstaltninger inden for rammerne af de generelle bestemmelser , Kommissionen har fastsat .
Er der konkrete klager , skal vi undersge dem .
Jeg anser det for vanskeligt at fortstte den teoretiske drftelse af emnet nu .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Charlotte Cederschild ( H-0556 / 98 ) :
<P>
Om : Punktafgiftskontrol
<P>
Iflge et lovforslag ( forslag 1998 / 97 : 100 ) fra den svenske regering skal mulighederne for at foretage punktafgiftskontrol ges . Baggrunden er den gede grnseoverskridende handel med alkohol og tobak .
Et eksempel herp er den tyske virksomhed Warendienst OCC GmbH , som via Internettet formidler leverancer fra Tyskland til privatpersoner i Sverige .
Regeringen foreslr , at toldvsenet skal have ret til at beslaglgge og i visse tilflde konfiskere varer , nr der er risiko for , at punktafgifterne ikke bliver betalt .
Endvidere foresls det , at toldvsenet skal have befjelse til at bne private forsendelser , nr det formodes , at de indeholder alkohol eller tobak .
<P>
Mener Kommissionen , at dette lovforslag er foreneligt med principperne for det indre marked og den europiske menneskerettighedskonventions bestemmelser om beskyttelse af korrespondance ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , fru Cederschild , bestemmelserne om det indre marked hindrer ikke medlemsstaterne i at foretage kontrol i eget land .
Fllesskabsbestemmelserne siger udtrykkeligt , at punktafgifterne skal opkrves i henhold til de enkelte medlemsstaters procedurer .
Medlemsstaterne kan sledes indfre egne kontrolsystemer forudsat , at de ikke medfrer formaliteter ved grnsen og er i harmoni med fllesskabsrettens almene principper , for s vidt angr ikkeforskelsbehandling og balance .
<P>
Kommissionen har ikke vret i stand til at undersge de foreslede ndringer i detaljer , men ud fra de foreliggende oplysninger lever de pgldende bestemmelser sandsynligvis op til principperne for det indre marked .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Tak for svaret .
Mit sprgsml var imidlertid , om dette forslag er foreneligt med menneskerettighedskonventionen , eftersom privat indfrsel af tobaks- og alkoholvarer fra andre EU-lande er en borgerrettighed i henhold til EF-retten .
<P>
Den lov , der nu trder i kraft den 1. juli , giver toldvsenet ret til at bne privat post og forsendelser fra andre EU-lande .
Det er ikke foreneligt med svensk forfatningsret eller EF-retten , iflge de retslrde EU-specialister , som har udtalt sig .
Lovrdet , justitskansleren og advokatforeningen i Sverige mener heller ikke , at dette er tilladt .
Forslaget strider faktisk mod menneskerettighederne . De tillader nemlig kun indskrnkning af brevhemmeligheden , hvis landets konomiske velstand trues , hvilket ikke sker i dette tilflde .
Her skal man alts kunne beslaglgge og konfiskere  mistnkte  lastbiler med en enkelt domstolsbeslutning uden en offentlig , upartisk retssag .
<P>
Jeg vil bare sprge , om kommissr Wulf-Mathies mener , at dette stemmer overens med menneskerettighederne , og om ikke grnsehandelen er vigtigere end medlemsstatens ret til at opkrve skat .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Ja , fru Cederschild , jeg m desvrre skuffe Dem , for Fllesskabet er ikke medlem af Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Det tilkommer derfor ikke Kommissionen at udtale sig om , hvorvidt national lovgivning er i overensstemmelse med enkeltregler i den omtalte konvention .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret , som var afklarende .
Dette sprgsml fra Cederschild er nemlig , som jeg ser det , et indslag i den svenske valgkamp , da vi har valg i september .
Der er et parti i Sveriges Rigsdag , som er imod det forslag , som nu ligger p Rigsdagens bord , nemlig det konservative parti .
Resten af partierne mener derimod , at de forslag , som nu glder for at opretholde punktskattereglerne og for at opretholde de aldersregler , vi har for alkohol- og tobakssalg , er forenelige bde med det indre marked og med Europa-konventionen .
Disse sprgsml kan for vrigt prves .
Et overvldende flertal af partierne i Sverige er enigt i kommissrens opfattelse af , at de forslag , som vi skal behandle her , ikke strider mod det indre marked .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Andersson .
Fru Wulf-Mathies nsker ikke at tale om dette emne .
Fru Cederschild ved godt , at jeg i henhold til forretningsordenen ikke kan give hende ordet .
Derfor , fru kommissr , mine damer og herrer , foreslr jeg , at vi gr videre med sprgsml nr . 48 af Pedro Marset Campos ( H-0573 / 98 ) :
<P>
Om : Aftalen af 18. maj 1998 mellem EU og USA om ekstraterritoriale sanktioner i medfr af Helms-Burton ( Cuba ) - og ILSA ( Libyen / Iran ) -lovene
<P>
Vil Kommissionen , eftersom EU har forpligtet sig til i fremtiden at standse og hindre europiske investeringer i eksproprieret ejendom i Cuba , oplyse , om den er af den opfattelse , at denne aftale giver USA ' s unilaterale bestemmelser ekstraterritorial gyldighed , hvorved de internationale retsprincipper krnkes ?
<P>
Er Kommissionen af den opfattelse , at denne aftale i alvorlig grad vil berre europiske investorers interesser i Cuba ?
<P>
Er Kommissionen af den opfattelse , at EU br overholde nvnte aftale , hvis den amerikanske Kongres ngter at opfylde sin del ?
<P>
Er Kommissionen af den opfattelse , at nvnte aftale underminerer medlemsstaternes nationale suvernitet og svkker EU ' s forhandlingsposition i MAI og WTO ? Fru Wulf-Mathies , jeg beder Dem venligst besvare hr .
Pedro Marsets sprgsml .
<SPEAKER ID=178 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , den enighed mellem Den Europiske Union og USA , der blev opnet p topmdet i London den 18. maj , er en pakkelsning , der giver et realistisk hb om en varig bilggelse af striden med USA om Helms-Burton-loven , loven om sanktioner mod Iran og Libyen samt om det mere generelle problem vedrrende ekstraterritoriale sanktioner .
<P>
Trods denne enighed fastholder Kommissionen sit standpunkt , at disse love er en krnkelse af folkeretten .
Fllesskabet har derfor p intet tidspunkt anerkendt deres rigtighed .
I tilfde af at der p grundlag af disse love trffes foranstaltninger imod personer eller virksomheder i Fllesskabet , har den uden indskrnkninger forbeholdt sig ret til at genoptage sagen inden for WTO ' s rammer .
Den enighed , der er opnet , er af ren politisk art og indebrer ikke nogen legitimering af de amerikanske love , der nu som fr er retsstridige .
<P>

Pakkelsningen bestr af tre punkter : for det frste enighed om visse bestemmelser , som forbyder , at der investeres i ejendom , der i strid med loven er blevet eksproprieret , for det andet et lfte fra USA om , at USA i en aftale om det transatlantiske partnerskab for politisk samarbejde for fremtiden vil undlade ekstraterritorial lovgivning og , hvad der er det vigtigste for Fllesskabet , en forsikring fra den amerikanske regering om , at den vil udstte anvendelsen af de to omstridte love p Fllesskabet og virksomheder i Fllesskabet , det vil sige et lfte om den skaldte waiver .
Fllesskabet har fet det klare tilsagn , at den amerikanske regering ufortvet vil anmode Kongressen om fuldmagt til , at der uden tidsbegrnsning gives dispensation fra afsnit 4 i hhv . Helms-Burton-loven og waiver .
<P>
Det er vigtigt , at Fllesskabet ikke vil bringe de aftalte bestemmelser i anvendelse , fr dispensationen rent faktisk foreligger .
Den Europiske Union vil frst efterkomme de forpligtelser , det har afgivet lfte om , nr USA overholder sin del af aftalerne .
Der bliver derfor ikke tale om forlods indrmmelser fra Den Europiske Unions side .
I forbindelse med de aftalte bestemmelser om forhindring af nye investeringer i ejendom , der er eksproprieret i strid med loven , er det meget vigtigt , at investeringer , der er foretaget inden den 18. maj , er undtaget fra dette forbud .
<P>
Bestemmelserne glder derfor kun for fremtidige investeringer i ejendom , hvor medlemsstaterne fler sig overbevist om , at ekspropriationen er sket i strid med loven .
De betyder hovedsagelig , at der ikke m ydes statssttte eller handelspolitisk bistand til investeringer i ejendom , der er eksproprieret i strid med loven .
Alts endnu en gang for at gre det helt klart : Bestemmelserne vil ikke blive anvendt af Fllesskabet , fr USA ' s Kongres har givet USA ' s prsident befjelser til at dispensere fra afsnit 4 i Helms-Burton , og denne dispensation rent faktisk er trdt i kraft .
<P>
Endvidere er det i aftalen om bestemmelser vedrrende investeringer i ejendom , der er eksproprieret i strid med loven , fastsat , at Fllesskabet og USA sammen inddrager disse bestemmelser i forhandlingerne om den multilaterale investeringsaftale .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru kommissr , jeg vil frst takke Dem for Deres svar , som var fuldstndigt og udtmmende .
<P>
Alligevel er jeg i berettiget tvivl om Den Europiske Unions optrden ved den forhandling den 18. maj , og det er af flgende rsag :
<P>
For det frste tror jeg , at fru kommissren allerede ved , hvor vigtige Spaniens forbindelser - konomiske , sociale , kulturelle , af enhver art - med Cuba er , og derfor ville enhver form for sanktion vre til meget alvorlig skade .
<P>
Men det andet sprgsml , jeg ville stille i lyset af Deres svar , er , at det i den tekst , der blev offentliggjort , bekrftedes at Den Europiske Union forpligtede sig til at standse og hindre fremtidige investeringer , og i Deres svar nvner De ogs direkte , at dette vedrrte illegale ekspropriationer .
<P>
Derfor er det konkrete sprgsml , om dette betyder en accept af USA ' s holdning vedrrende disse sprgsml y en indirekte overtagelse af Helms-Burton-loven ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang understrege , at det reelt kun drejer sig om fremtidige investeringer og om den offentlige sttte til fremtidige investeringer .
Fr vi rent faktisk gennemfrer dette , er det afgrende , at den amerikanske regering forpligter sig til at undlade ekstraterritorial lovgivning og tillige giver denne waiver .
Det vil alts sige , at det - om De vil - er en gensidig aftale , og i frste omgang skal den amerikanske regering stte virkningen af Helms-Burton ud af kraft , for s vidt angr europiske investeringer , inden Den Europiske Union foretager sig noget i denne sag .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Jeg har stadig to supplerende sprgsml om aftalen den 18. maj vedrrende HelmsBurton-loven , og det frste har hr .
Newens et minut til at stille .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , hvis afsnit 3 og 4 i Helms-Burton-loven frafaldes - hvilket er usandsynligt i betragtning af senator Jesse Helms ' udtalelser - vil forsg p at afskrkke fra kommende offentlig sttte til investeringer i skaldte eksproprierede ejendomme s ikke vre i modstrid med den aftale , som de enkelte medlemsstater af Den Europiske Union og Cuba har indget ?
I dette tilflde , hvad ville s have forrang ?
Br man ikke opfordre USA til at trffe en aftale med Cuba om kompensation for nationaliseret ejendom , som andre stater , herunder de europiske , har gjort ?
Under disse omstndigheder ville der ikke vre nogen begrundelse overhovedet for Helms-Burton-loven .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg bryder mig ikke om at tnke p , hvad der ville ske , dersom Kongressen ikke vedtager denne bestemmelse , fordi vi og ogs den amerikanske regering naturligvis vil stte alt ind p , at denne bestemmelse trffes .
For vrigt drejer aftalen sig heller ikke om et forbud mod investeringer i Cuba , det drejer sig kun om denne del af den offentlige sttte .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Hermed har vi afsluttet sprgsmlene i denne del .
Jeg takker fru Wulf-Mathies for hendes svar og tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Fru Cresson , vi byder Dem velkommen og beder Dem tage ordet for at besvare sprgsml nr . 49 af Bernd Posselt ( H-0567 / 98 ) :
<P>
Om : Embryoforbrugende forskning
<P>
Hvad er Kommissionens holdning til den skaldte  embryoforbrugende forskning  , og ydes der EU-sttte til en sdan forskning ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Cresson">
Sprgsmlet om det legitime i embryoforbrugende forskning er et af de mest komplekse og mest flsomme etiske sprgsml inden for videnskabens verden .
Det er ogs et omrde , hvor opfattelserne , indfaldsvinklerne og reglerne varierer mest mellem medlemsstaterne .
Hele problemet bestr i at finde en balance mellem p den ene side hensynet til de sterile par og de syge , og p den anden side respekten for de grundlggende etiske principper samt de moralske og religise overbevisninger i de forskellige samfundsgrupper .
<P>
De etiske aspekter i forskningen inden for biovidenskab og bioteknologi er generelt genstand for srlig opmrksomhed ved ivrksttelsen af Unionens forskningsprogrammer .
Visse former for arbejde er sledes udtrykkeligt udelukket fra forskningsprogrammet om biomedicin og sundhed i det fjerde rammeprogram .
Det er isr tilfldet for forskning om menneskelig kloning eller om kloning , der kan fre til overfrbare genetiske ndringer .
Derimod er forskning , der anvender embryonrt vv eller ftalt vv , ikke i sig selv udelukket .
Man br sledes ikke glemme , at denne forskning er af stor betydning p omrder som medicinsk stttet forplantning samt til diagnosticering og behandling af cancer eller genetiske sygdomme .
<P>
Ligesom alle de forslag , der er fremsat inden for rammerne af forskningsprogrammet om biomedicin og sundhed , skal de forslag , der vedrrer forskning , hvori der anvendes humane embryoner eller fostre , dog vre i overensstemmelse med de love eller administrative bestemmelser , hvormed faststtes de etiske krav , der er gldende i de lande , hvor forskningen finder sted .
<P>
Forslag af denne art , der blev fremsat i det fjerde rammeprogram , er blevet undersgt af en ekspertgruppe vedrrende embryoner og fostre . Denne gruppe er blevet nedsat af Kommissionens tjenestegrene og har bl.a. til opgave at evaluere de etiske aspekter i forskningen , der udfres inden for rammerne af EU ' s programmer .
Et af de elementer , der blev taget hjde for ved denne evaluering , var manglen p erstatninglsninger til den foreslede metode .
Gruppens udtalelser er blevet videregivet til de lokale eller nationale etiske rd , som er ansvarlige for at udstede den forhndstilladelse , der krves af Kommissionen .
Samtlige etiske bestemmelser p det biomedicinske og bioteknologiske omrde bliver overfrt til det femte rammeprogram .
<P>
Dette emnes flsomhed taget i betragtning vil jeg bede den etiske gruppe , der ledes af fru Nolle Lenoir , om at udtale sig inden det specifikke program om biovidenskab trder i kraft .
Indfaldsvinklen til de etiske sprgsml vedrrende embryoforbrugende forskning bygger sledes p viljen til at tage hjde for ndvendigheden af denne forskning for at opn strre viden og i patienternes interesse , samtidig med at man respekterer de grundlggende etiske principper og de forskellige nationale opfattelser .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru kommissr , hvis jeg har forstet Deres svar rigtigt , ydes der sttte til projekter inden for den embryoforbrugende forskning .
De har i hvert fald ikke udtrykkelig udelukket det , og De henviste til nationale standarder .
<P>
Men foreligger der ikke ogs i mellemtiden EU-standarder ?
Jeg gr opmrksom p det for nylig vedtagne direktiv om udtagning af patent p bioteknologiske opfindelser ; her sagde vi i forbindelse med kloning helt klart , at mennesket fra begyndelsen , alts s at sige fra undfangelsen , er menneske og derfor skal have den beskyttelse , og vi har her endvidere i det interinstitutionelle dossier gjort flere punkter mere klare p en mde , der gr langt videre end udtalelsen fra den rdgivende gruppe om bioetik .
Jeg er nu af den opfattelse , at de standarder , vi udarbejdede i sammenhng med patentdirektivet , er de til dato klareste EU-standarder , og at vi p dette grundlag bliver ndt til at udarbejde selvstndige EU-standarder , for det kan da ikke i lngden vre tilfredsstillende , at Kommissionen her , som nvnt , nr det drejer sig om sttte , handler forskelligt alt efter , hvilken nationalstat det drejer sig om .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
Ja , hr. parlamentsmedlem , jeg er fuldstndig enig med Dem i , at det ville vre p sin plads med europiske normer .
<P>
Ud over et vist antal grundlggende regler , som jeg henviste til for lidt siden , som f.eks. forbuddet mod menneskelig kloning , sagde jeg ogs , at reglerne var forskellige , endog meget forskellige i de enkelte medlemsstater .
Jeg har i vrigt fet udarbejdet et skema , der land for land viser situationen , som den er i dag .
Jeg siger ikke , at det er en god situation , og vi skal gre alt for at n frem til nogle generelle regler .
Det krver naturligvis , at de forskellige medlemsstater accepterer dette .
<P>
Kommissionen er dog ikke af den opfattelse , at den embryoforbrugende forskning i sig selv skal udelukkes fra Unionens forskningsprogrammer , og jeg omtalte for lidt siden de muligheder , som denne forskning indeholder , og dette p meget vigtige omrder .
<P>
Hvis det sker med respekt for de grundlggende etiske principper , som jeg ogs omtalte for lidt siden , mener Kommissionen , at forskning af denne type er fuldt ud legitim , idet den har stor betydning for videnskabens fremskridt og patienterne .
<P>
Ved at tilpasse bestemmelserne p dette omrde til de mest restriktive nationale lovgivninger - idet man naturligvis godt kan forsge at finde flles regler med udgangspunkt i de mest restriktive bestemmelser - ville man i vrigt efter min mening skabe en prcedens , der kunne fre til , at man valgte denne lsningsmodel , hver gang de nationale lovgivninger adskiller sig fra hinanden .
Som De ved , er dette jo tilfldet i en lang rkke sektorer med alle de negative konsekvenser , som dette medfrer for forskningen og borgerne .
<P>
Vi er sledes ikke net til vejs ende i vores overvejelser , og jeg forstr udmrket godt , at De stiller dette sprgsml .
Vi str dog over for en situation , hvor visse medlemsstater har en meget restriktiv holdning og andre en meget mere forsonlig holdning .
<P>
Skal det vre tilladt at fremstille embryoner til forsg ?
Visse medlemsstater , herunder isr t , tillader dette , og andre medlemsstater - i vrigt de fleste - har en meget mere restriktiv holdning .
<P>
Kommissionen kan ikke gennemtvinge en flles norm , som er den mest restriktive , og jeg mener heller ikke , at dette er nskeligt .
Vi skal desuden p det etiske plan vre meget ppasselige , og vores overvejelser befinder sig sledes kun i en indledende fase .
Vi skal efter min mening sledes stadig gre os lange overvejelser , og jeg gentager , at vi med de instrumenter , som vi i dag er i besiddelse af , kun kan fortstte disse overvejelser og forsge at overbevise medlemsstaterne om at vedtage flles bestemmelser . Vi har dog ikke midlerne til at krve , at de gr det .
<P>
Dette er grunden til , at vi - med udgangspunkt i en principiel holdning , nemlig respekten for de grundlggende etiske vrdier - er ndsaget til i jeblikket at acceptere situationen , sledes som den er i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 50 .
<P>
Hermed afslutter vi gruppen af sprgsml inden for fru Cressons ansvarsomrde .
Jeg takker Dem derfor for Deres tilstedevrelse og samarbejde .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 51 af Alexandros Alavanos ( H-0498 / 98 ) :
<P>
Om : Samarbejde mellem Den Europiske Union og internationale organisationer p det kulturelle omrde
<P>
I artikel 128 , stk . 3 , i traktaten om Den Europiske Union hedder det , at  Fllesskabet og dets medlemsstater fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer , der beskftiger sig med kulturelle forhold  .
UNESCO , der er en underorganisation af FN , er en plidelig og generelt anerkendt verdensomspndende organisation for kulturelt , uddannelsesmssigt og videnskabeligt samarbejde .
<P>
Samarbejder EU med UNESCO ? Hvilke bestrbelser gres der for at f gennemfrt Europa-Parlamentets beslutninger ?
Hr .
Oreja , jeg byder Dem velkommen og beder Dem venligst besvare hr . Alavanos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=191 NAME="Oreja Aguirre">
Hr .
Alavanos , samarbejdet mellem de europiske institutioner og UNESCO har varet i mange r og det blev grundlggende indledt gennem en udveksling af noter i 1964 , der blev fulgt af en anden i 1973 , og det blev bekrftet i artikel 128 stk .
3 i traktaten . Senere fjernede en samarbejdsaftale mellem Fllesskabet og UNESCO , der blev underskrevet i 1996 , nogle forhindringer af retlig karakter , som tidligere havde bremset samarbejdet meget .
Men der er stadig samarbejdsproblemer med hensyn til projekter , problemer der skyldes de eksisterende forskelle mellem Fllesskabets og UNESCOs finansielle forordninger og anvendelsen af disse .
<P>
I praksis har samarbejdet mellem dem , til trods for at forbindelserne mellem organisationen og EU-institutionerne er fremragende , ikke indtil videre udmntet sig i gennemfrelsen af et stort antal flles aktiviteter , hvilket skyldes forskellige faktorer og isr det , at UNESCO p grund af sit engagement i hele verden og sine f konomiske midler ikke prioriterer Europa hjt p regionalt plan .
Og i dette perspektiv m det blot understreges , at Den Europiske Unions og UNESCOs interventionsomrder supplerer hinanden .
<P>
Med hensyn til det kulturelle omrde kan det bekrftes , at UNESCO og Den Europiske Union inden for rammerne af deres respektive kompetenceomrder fra tid til anden udveksler oplysninger p visse omrde af flles interesse , som f.eks. statistik eller varer , ofte deltager i specialistmder , hvad enten de er organiseret af den ene eller den anden , og nogle gange sammen finansierer visse projekter .
Og der er ligeledes et samarbejde med UNESCO inden for uddannelse , information og kampen mod ulovlig brug af narkotika .
Dette samarbejde vil kunne tjene som eksempel for et snvrere samarbejde med UNESCO p det kulturelle omrde , hvad angr Den Europiske Unions udadvendte aktiviteter .
<P>
Med hensyn til fremtiden er samarbejdet mellem Unionen og UNESCO omtalt i artikel 5 i forslaget til rammeprogrammet for kultur for perioden 2000-2004 , som jeg har haft ren af at fremstte for Kommissionen for nylig , og som er blevet vedtaget af kommissrkollegiet , og som jeg har fremlagt for Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Nr dette program er vedtaget , vil det vre den referenceramme , som et paritetisk samarbejde ogs ud fra et finansielt synspunkt kunne styrkes inden for .
Jeg hber , at Parlamentet vil vedtage dette rammeprogram , og p basis af det skal vi se , hvordan vi kan handle i fremtiden .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke kommissren mange gange for det omfattende svar , som han gav mig , og som giver mig mulighed for at komme med en replik , som mske er det vsentligste punkt i sprgsmlet .
En af de basale sager hos UNESCO , som har forbindelse med Europa , som ikke er fuldstndigt afskret fra Europa , og som blev besluttet af Generalforsamlingen i 1892 , er tilbageleveringen af marmorfriserne fra Parthenon fra British Museum til Athen .
Det er en sag , der direkte vedrrer Europa , og som De ved , er der en intens aktivitet blandt EU ' s medlemslande desangende .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om et land efter hans mening har ret til at fremfre denne sag inden for rammerne af EU , der sttter sig til netop artikel 128 , stk . 3 i Amsterdam-traktaten , som omtaler samarbejdet med internationale , kulturelle organisationer .
Jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed , hr. formand , til at sprge kommissren , hvorledes han vil kommentere den store skade , der er sket p marmorfriserne fra Parthenon , og som blev afslret i de britiske aviser sidste uge .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Hr . Alavanos , jeg ved , hvad dette betyder , og jeg deler Deres bekymring .
Men De ved , at med de midler , vi har , med de midler , som traktaten afstter og p den anden side inden for rammerne af samarbejdet med UNESCO , er dette ikke en lsning .
<P>
Det jeg br sige er , at det problem De har taget op - og mange andre - krver - og jeg kender Deres mfindtlighed over for en institution som UNESCO - at vi samarbejder mere , og at vi ikke vender ryggen til .
<P>
Og der er noget andet , jeg vil sige .
Vi er i den mdesal , som Europa-Rdet ogs bruger .
Og fra den har jeg i andre hverv rbt op om ndvendigheden af , at de tre institutioner , der har kulturelle interesser - en af mindre omfang , Den Europiske Union , en anden af strre omfang , Europardet , og s UNESCO - arbejder mere koordineret .
Det vil vi i det mindste forsge .
<P>
For nogle r siden var det ikke muligt , fordi vi manglede instrumenterne til at gennemfre det .
Sdan er det ikke lngere .
I dag har Fllesskabet et instrument , og det er artikel 128 .
Det , jeg gerne ville se , er , hvordan vi kan bevge os i samme retning i tre institutioner , der alle beskftiger sig med det kulturelle omrde , og som i mange tilflde vender ryggen til hinanden i stedet for at se i samme retning .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg m sige , at kommissren forsgte at leve op til sagens og sprgsmlets vigtighed .
Men jeg vil gerne bede ham om ikke at anse sagen som et flsomt emne kun fra grsk side .
Det er et flsomt emne , som br bevge ethvert dannet menneske og selve dette Fllesskab som organisation , for det siger meget om respekten for den kulturarv , der i den foreliggende situation er i fare , sdan som hr . Alavanos nvnte , og som der er blevet skrevet anklagende om i den engelske presse , men ogs p grund af det faktum , at disse marmorfriser ikke er selvstndige , kunstneriske vrdigenstande .
Vist kan de st alene , men deres vrdi kommer rigtigt frem , nr de er forenet med hele det vrk , som de er en del af , og det er Akropolis .
Den engelske historie trkker ud p en - hvordan skal jeg sige det ?
- pinefuld mde , og man ngter fortsat at levere dem tilbage .
Der findes ogs tilsvarende , som kan interessere Deres land .
<P>
Jeg vil faktisk gerne bede Dem i deres egenskab af EU om at gre noget mere dristigt , mere realistisk ved sagen , uafhngigt af de samarbejder , som De eventuelt mtte sikre Dem med andre organisationer .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Hr . Ephremidis , jeg vil sige til Dem , at nr man ser p det klassiske Grkenland og dets kunstskatte , er vi alle grkere .
Derfor kan jeg identificere mig med Deres nske og vilje til at identificere Dem med noget , som naturligvis er langt ud over det , en national virkelighed betyder .
Og tillad mig at sige , at i min egenskab af europer deler jeg denne mfindtlighed med Dem .
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi ikke i jeblikket har flere retlige muligheder for at behandle de emner , De fremlgger - det ved De udmrket , for De kender traktaten ud og ind .
Men derfor vil jeg vende tilbage til iden om mfindtligheden .
Jeg tror den er meget vigtig , for til syvende og sidst er mfindtligheden ogs en del af den europiske kulturarv .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Oreja .
<P>
Mine damer og herrer , vi gr nu videre til sprgsml nr . 52 , som er stillet af hr .
Mihail Papayannakis . Hr .
Mihail Papayannakis er ikke til stede . Faktisk kan han ikke vre til stede , da hans 25-rige sn har vret ude for en brutal ulykke .
Tillad mig , at jeg hermed udtrykker vores solidaritet og vores medflelse med ham . I henhold til forretningsordenen vil hr .
Alavanos med hensyn til sprgsmlet trde i stedet for hr . Papayannakis .
<P>
Sprgsml nr .
52 af Mihail Papayannakis , som reprsenteres af hr . Alavanos ( H-0544 / 98 ) :
<P>
Om : Anvendelse af direktivet  Fjernsyn uden grnser 
<P>
Efter gentagne klager fra fjernsynsseerne i Grkenland om en ophobning af reklameindslag i udsendelser med et hjt seertal samt under henvisning til beretningen fra Kommissionen ( KOM ( 97 ) 0523 endelig udg .
) om anvendelsen af direktiv 89 / 552 / EF , iflge hvilket der i Grkenland rent faktisk er tale om overtrdelser , hvad angr de tilladte reklameindslag , bedes Kommissionen oplyse flgende :
<P>
Anvendes artikel 10-18 i det nvnte direktiv korrekt af de grske myndigheder og agter Kommissionen i tilflde af en ukorrekt anvendelse heraf at indlede en traktatbrudsprocedure mod Grkenland i henhold til artikel 169 i EF-Traktaten ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Oreja Aguirre">
Hr . Alavanos , Kommissionen har allerede indledt proceduren mod Grkenland i medfr af artikel 169 i traktaten for ukorrekt anvendelse af visse bestemmelser i direktiv 89 / 552 .
<P>
Kommissionen er i jeblikket ved at gennemg de bemrkninger , Grkenland fremkommer med i sit svar , og jeg er sikker p , at De vil forst mig , nr jeg siger , at jeg ikke kan give flere oplysninger i denne prjudicielle fase af proceduren .
Det ville vre meget indiskret af mig at give flere oplysninger .
<P>
Men jeg kan gentage , at proceduren er blevet indledt i henhold til reglerne i traktaten .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne takke for de varme ord , de gav udtryk for i anledning af det ubehagelige oplevelse , som vores kollega Michalis Papayannakis har vret ude for .
Jeg er sikker p , at De talte p alle kollegernes vegne , hele Parlamentets vegne .
<P>
Dernst vil jeg gerne takke kommissren for det svar , han gav p hans sprgsml , og jeg vil blot sige , at jeg forstr svaret .
Jeg vil kun udtrykke min frygt , denne intense uro for , at , mens alle disse bureaukratiske og tidskrvende procedurer , som glder i forbindelse med artikel 169 og proceduren med at indbringe det for retten , foregr , s vil den voldsomme omgelse , der foregr i Grkenland i forbindelse med reklametiden , fortstte en rum tid endnu .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Jeg kan kun sige , at da proceduren er indledt , er der allerede etableret kontakt med de grske myndigheder .
Kommissionens tjenestegrene studerer i jeblikket det seneste svar , de har modtaget fra de grske myndigheder .
<P>
Det er et vanskeligt tilflde .
Det er ikke let , fordi Grkenland har inkorporeret direktivet korrekt og har idmt de sendestationer , der ikke overholder reglerne , bder .
Derfor er det , Kommissionen m gre nu , at vise at disse bder mske ikke er tilstrkkelige til rent faktisk at f sendestationerne til at holde op med ikke at overholde reglerne .
<P>
Det er , hvad vi er i gang med at undersge i jeblikket .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 53 af Robin Teverson ( H-0568 / 98 ) :
<P>
Om : Europiske kulturinstitutter
<P>
Jeg kan forst , at der er ved at blive bnet et institut for kulturelle udviklingsveje i Luxembourg sammen med et center , som finansieres af UNESCO , Europardet og Kommissionen .
I betragtning af betydningen af Europas kulturmnstre bedes Kommissionen nrmere redegre for dens rolle i disse centre lige fra den oprindelige id samt for de finansielle flger .
Desuden bedes Kommissionen oplyse , hvilke andre former for organisationer , som har til forml af fremme Europas rige kulturarv , den sttter ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Oreja Aguirre">
Hr . Teverson , Kommissionen deltager ikke i finansieringen af instituttet for kulturelle udviklingsveje i Luxembourg .
Iflge de oplysninger , vi har fet fra de luxembourgske myndigheder , er instituttet blevet oprettet inden for rammerne af en samarbejdsaftale mellem Europardet og de luxembourgske myndigheder .
<P>
Kommissionen ser naturligvis positivt p dette initiativ , da instituttet , p grund af det europiske kulturelle skelets betydning , p en positiv mde kan bidrage til en forbedring af bndene mellem kulturarven og turismen med kulturelt sigte p europisk plan .
<P>
I jeblikket rder Kommissionen over midler til finansielt at sttte europiske kulturinstitutter inden for rammerne af Rafaelprogrammet , der sttter flles aktiviteter og samarbejde , men det yder ikke sttte til etablering .
Det yder sttte til udvikling af flles aktiviteter og samarbejde , men ikke til etablering .
<P>
Det er den afklaring , jeg ville give vedrrende det sprgsml , hr . Teverson har stillet .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg takker kommissren for hans svar , som stort set var dkkende .
Jeg vil ikke sige meget mere som supplement , bortset fra , at vi i Cornwall - den sydvestlige del af Det Forenede Kongerige - som jeg reprsenterer , har vret meget taknemmelige for den sttte , som nogle af Kommissionens og Det Europiske Rds programmer har givet til at bevare vores keltiske kulturelle identitet .
<P>
Der er n udtalelse , jeg gerne vil fremstte som britisk medlem af Europa-Parlamentet som svar p nogle af mine kollegers kommentarer tidligere , nemlig at jeg personligt gerne vil sttte kampagnen for at flytte Parthenon-frisen tilbage til Grkenland .
Det er retfrdigt , og det har min sttte .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Det er der mske mulighed for , for hr . Rbig har bedt om ordet for at stille et supplerende sprgsml .
De har ordet i et minut , hr . Rbig
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg mener , at kulturelle udviklingsveje har en ganske srlig prioritet i Europa , da vores kultur jo hovedsagelig beror p dannelsesvrdier .
Det ville ikke kun vre et vsentligt bidrag til dannelsesturismen , men navnlig ogs et vsentligt bidrag til at lre hele livet .
Derfor skal ogs den metode undersges , om ikke best practice -modeller og benchmarking kunne tages med , s at vi kan se , hvorledes der i de forskellige dannelsestilbud kan udvikles en chance for Europa .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Jeg vil sige til medlemmet , at jeg mener , at en af de ting , vi skal g i gang med , nr rammeprogrammet ivrksttes , er netop ikke p det kulturelle omrde at hnge fast i det , der kan vre finkultur , vi skal derimod planlgge med henblik p andre omrder , som kunne vre kultur og natur , kultur over for problemerne med manglende solidaritet , det vil sige med udgangspunkt i kulturen bidrage til social inddragelse og ogs kulturen og turismen .
<P>
Og jeg mener , at uddannelse er grundlggende for alt dette .
Derfor vil de forslag , jeg fremstter med henblik p udviklingen af rammeprogrammet , hvis De vedtager det , pege i den retning .
<P>
De m ikke tro , at jeg ikke anerkender finkulturens rolle .
Den er naturligvis en del af vores kulturarv , men jeg mener ikke , vi skal begrnse os til det .
Jeg har for to uger siden deltaget i et mde mellem ni store byer , hvor man behandlede sprgsmlet om kultur mod udelukkelse , og jeg vendte meget opmuntret hjem fra det mde .
Det peger i samme retning , som det medlemmet lige har sagt .
Lad os derfor vende kulturen mod nye horisonter og nye grnser .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
54 af Ioannis Theonas , som reprsenteres af hr . Ephremidis ( H-0595 / 98 ) :
<P>
Om : Bevarelse af den historiske bro ved Monemvasia
<P>
Broen , der forbinder Peloponnes og den historiske borg ved Monemvasia er i direkte fare for at falde sammen .
Broen , der stammer fra det 6. rhundrede , er et monument af stor historisk betydning og er fortsat den eneste tilfrselsvej til borgen .
Den er svrt beskadiget som flge af havet , der slr op omkring den , og det store antal biler , som passerer den , isr i turistssonen .
<P>
Omfatter fllesskabsprogrammerne til bevarelse af den kulturelle og arkitektoniske arv medfinansiering af reparationer af skaderne p broen ved Monemvasia , sledes at der via disse kan ydes et bidrag til en direkte intervention , som er ndvendig for at bevare et vigtigt monument fra den byzantinske periode ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Oreja Aguirre">
Hr . Ephremidis , Kommissionen deler Deres bekymring for bevarelsen af den historiske bro ved Monemvasia , som jeg har glden af at kende , og som virkelig er en del af den flles kulturarv .
<P>
Aktionsrammen for at sttte samarbejdsinitiativer til bevarelse og forbedring af den arkitektoniske arv er - som De ved - Rafaelprogrammet , der blev vedtaget sidste r , og som har en budgetbevilling p ECU 30 millioner for en periode p fire r fra 1997 til 2000 .
<P>
Jeg vil sige til hr . Ephremidis , at Kommissionens tjenestegrene - de tjenestegrene , der er i GD X - med strste opmrksomhed studerer enhver anmodning fra de kompetente myndigheder , nr betingelserne for Rafael-aktion er opfyldt i henhold til det , der blev offentliggjort i EF-Tidende af 31. marts .
Og jeg vil ogs sige til Dem , at fristen for indsendelse af ansgninger i r er den 10. september .
Derfor vil jeg bede Dem om , at De inden 10. september fremstter forslaget , og De kan vre sikker p , at jeg personligt , om ikke tager den endelige beslutning , s overvger , at dette vigtige sprgsml fr srlig opmrksomhed .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Jeg vil gerne takke kommissren og forsikre ham om , at for mit vedkommende vil jeg gre , hvad jeg bliver plagt , nemlig at videregive den interesse , som De fremviste , til indbyggerne i Monemvasia .
Jeg vil fortlle , at de inden september - som De sagde - skal aflevere deres forslag p den mde , de mener , det br ske .
Og jeg skal endog ledsage Dem , for jeg er overbevist om , at indbyggerne spontant vil invitere Dem til at besge Monemvasia igen .
Selvflgelig alt efter i hvor hj grad De har fremskyndet sprgsmlet , og skaderne p broen er blevet genoprettet , vil De kunne tage ned at se svel dette monument af en borg som resten af Monemvasia , for hele byen er et historisk sted fyldt med monumenter , med historie , med minder , med kultur .
De vil p denne mde ogs hjlpe de tusindvis af turister , som ustandseligt rejser til Peloponnes , fordi de vil besge stedet , men som delggelserne og skaderne p broen forhindrer dem i .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , formandskabet glder sig over den entusiasme , hvormed De holder indlg , men det ville ogs glde sig over , at De frst tog ordet , nr formanden havde givet Dem det .
Vr venlig ikke at erstatte mig , for jeg skal tjene min ln .
<P>
Hr .
Marcelino Oreja , vil De sige noget til det supplerende sprgsml af hr . Ephremidis ?
<P>
( Ephremidis afbryder )
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Jeg har alts ikke givet Dem ordet nu .
Hvorfor afbryder De ?
<P>
Hr . Marcelino Oreja , formanden har givet Dem ordet .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , jeg vil sige til hr .
Ephremidis , som jeg har kendt i mange r og har stor respekt for , at jeg holder fast ved det , jeg har sagt her i salen , og jeg hber , at vi sammen kan tage ned og se arbejdet g i gang .
Naturligvis skal ansgningen have den korrekte udformning , og selvom jeg ikke skal tage den endelige beslutning , har jeg , og ptager jeg mig , ansvaret for at sikre , at beslutningstagningen foregr korrekt .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
De kan vre sikker p , at hr . Ephremidis vil flge Dem , om s arbejdet frst begynder om 20 r .
<P>
Mine damer og herrer , s er vi frdige med denne gruppe af sprgsml .
Vi takker kommissr Marcelino Oreja .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Efter at have budt hr .
Van Miert velkommen foreslr jeg , at vi nu gr videre til sprgsml nr . 55 af Felipe Camisn Asensio ( H-0500 / 98 ) :
<P>
Om : Illoyal konkurrence i international handel
<P>
Hvilke flles principper br der efter Kommissionens mening opstilles for at forhindre illoyal konkurrence i international handel ? Hr .
Van Miert , jeg beder Dem venligst besvare hr . Camisns sprgsml .
<SPEAKER ID=214 NAME="Van Miert">
Jeg vil gerne svare p dette sprgsml , fordi det drejer sig om et problem , som Kommissionen har erkendt i flere r , og det er ogs grunden til , at Kommissionen allerede i 1994 har taget initiativ til oprettelsen af en gruppe , som vi har bedt om at komme med foranstaltninger , som vi eventuelt vil kunne foresl .
Denne gruppe har gjort et godt stykke arbejde , Kommissionen har derefter fremsat en rkke forslag til Rdet , som ogs har godtaget dem , hvorved dette sprgsml for frste gang er sat p Verdenshandelsorganisationens dagsorden .
Det forklarer , hvorfor der nu inden for rammen af Verdenshandelsorganisationen er en gruppe i gang , der beskftiger sig med problemet om konkurrence og handel med henblik p at komme med forslag .
<P>
Jeg kan selvflgelig ikke tage forskud p resultatet af dette arbejde , men det ser ud til at arbejdet i sig selv gr godt .
Jeg m ikke skjule for Dem , at ikke alle er glade for Kommissionens initiativ .
Bl.a. er amerikanerne noget tilbageholdende , men under mit sidste besg i Washington har jeg konstateret , at der bde er en vilje til og et nske om sammen med Den Europiske Union at tnke nrmere over , hvordan dette problem skal behandles i fremtiden .
<P>
Hvad tnker vi bl.a. p ?
For det frste at forsge p at f en rkke grundregler om konkurrencepolitik til at sprede sig i hele verden og f dem optaget i de forskellige landes lovgivning .
Endvidere at srge for at overholdelsen af disse spilleregler kan aftvinges og eventuelt at kunne behandle tvister herom inden for en specifik ramme , som vi meget gerne ser bliver en verdensramme .
<P>
Sdan ser situationen tilnrmelsesvis ud .
Mere kan jeg desvrre ikke sige i jeblikket , men jeg str gerne til Parlamentets disposition for p et senere tidspunkt , nr arbejdsgruppens arbejde er afsluttet , at komme tilbage til dette emne , srligt med hensyn til de videregende drftelser herom med vores amerikanske kolleger .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , De forsikrede for nylig - og De bekrfter det her i dag - over for ambassadrerne fra Verdenshandelsorganisationen , at der i den nuvrende globale konomi er stor illoyal konkurrence i international handel , og at dette skaber alvorlige problemer , da retsplejesystemerne er forskellige .
<P>
De nvnte endda i dag - og ogs da - at en ideel lsning vil vre en global aftale , som kunne lse de nationale problemer , der opstr : at skifte mlestoksforhold .
<P>
Det ville faktisk vre det ideelle at skabe konkurrencestrukturer , der omfatter grundlggende principper , som begrnsning af misbrug og koncentrationer , flles principper , der forhindrer illoyal konkurrence i international handel , og udvikling af en samarbejdsforanstaltning , der er baseret p den indhentede erfaring p omrdet .
Det er meget godt , hr. kommissr , det er det ideelle .
Og jeg synes , det er fint , at De fortstter med at overveje det , men vi er i en ndsituation .
Hvornr sker der noget i praksis i en sag , der er s presserende ?
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Van Miert">
Jeg kan desvrre ikke sp om , hvornr der vil komme konkrete resultater , fordi der , som jeg lige har antydet , er der en del tven fra amerikansk side og ogs fra Sydstasien , i Asien er modstanden meget stor .
Jeg behver ikke fortlle Dem hvorfor , fordi deres markeder ofte er meget lukkede og kun tillader konkurrencepolitik for at bne markeder .
<P>
I jeblikket forsger vi inden for rammen af Verdenshandelsorganisationens arbejdsgruppe at opn strst mulig sttte til initiativet .
For en ting er helt tydelig : Den Europiske Union er her det mest aktive medlem eller den mest aktive autoritet med hensyn til at opn reelle fremskridt .
Men det er ogs meget vigtigt , at vi nr til forstelse med vores amerikanske venner for med strre kraft at kunne n mlene .
Men nr dette er sagt , jeg er ikke naiv , og det er Kommissionen heller ikke , det kommer til at tage lang tid , men det vigtigt , at vi skubber p denne vogn , og at vi klart udsender dette budskab .
Eftersom globaliseringen fortstter , og der opstr flere og flere problemer p verdensplan , er det ogs ndvendigt , at man har bestemte spilleregler , der ogs kan gennemtvinges .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Som De siger , hr. kommissr , s er konkurrencepolitikken en mde , hvorp man kan bne markeder .
Vi i Parlamentet har anmodet Dem om at bruge den p billetterne til Verdensmesterskaberne , som jeg nu ser er blevet gjort til genstand for interkontinental handel .
M jeg sprge Dem , hr. kommissr , hvad De synes om , at prsident Chirac skal have angrebet formand Santer under Det Europiske Rd for den mde , hvorp Kommissionen greb ind for at stille flere billetter til Verdensmesterskaberne til rdighed for andre end franske borgere , og hvad Kommissionen vil gre for at forsvare de befjelser , den har i henhold til traktaterne ; hvad De synes om det nuvrende billetarrangement i lyset af de nyligt stedfundne kampe ved Verdensmesterskaberne ? Og om De nu vil slbe FIFA og CFO for Den Europiske Domstol p basis af den juridiske udtalelse , som man har fet fra Parlamentet ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Det forekommer mig at vre et lidt andet sprgsml , men jeg vil med glde besvare det og gre rede for min stilling .
Der er slet ingen tvivl om , at dette sprgsml gr langt videre end til de nationale grnser : Det er et sprgsml om flles interesser .
Derfor mtte Kommissionen , der , som De ved , modtog et betydeligt antal klager , gre sit arbejde , hvilket betyder , at den mtte undersge disse klager .
Siden der foregik , og stadig foregr , klar diskrimination , s glder konkurrencereglerne .
Derfor vil vi fortstte med denne sag , og formuleringen af indvendingen er under forberedelse .
Men som De ved , m vi selv holde os til reglerne , i srdeleshed procedurereglerne .
Hvis vi blev gjort opmrksomme p nye ting , s skal vi naturligvis ogs have organisationskomitens udtalelse .
Det er den mde , tingene m ordnes p .
S til trods for nogle af de kommentarer , der er blevet fremsat , vil vi fortstte .
<P>
For resten , hvis vi nsker at komme nrmere p publikum - p borgerne - m vi gre det , vi gr .
Det bringer vores institutioner nrmere til offentligheden , nr den ser , at vi faktisk tager dens klager alvorligt .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Formandskabet takker Dem for den genersitet , hvormed De har fortolket indholdet af det indledende sprgsml , da forretningsordenen ikke forpligter Dem til at besvare sprgsml , der ikke nje ligger inden for det indledende sprgsmls omrde .
Men formandskabet takker for Deres genersitet , og jeg hber , at vi stadig bevger os inden for hr . Camisns sprgsml .
Hr . Wibe har bedt om ordet for et supplerende sprgsml .
Der har ordet i et minut , hr . Wibe .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil forsge at vre meget kort og koncis .
Jeg blev interesseret , da De , hr. kommissr , fortalte , at De diskuterer tvingende indgreb over for illoyal konkurrence .
Kan De mere konkret fortlle , hvad disse indgreb gr ud p ?
Drejer det sig om told , om kapitalindkomster , eller drejer det sig om en slags flles behandling af udenlandske investorer ?
Kunne jeg f lidt mere konkret information om dette ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Hr. formand , dette bliver faktisk i jeblikket drftet og overvejet yderligere , for at man kan se , hvad der skal lgges i , hvad man kunne kalde en kurv af grundlggende konkurrenceregler , som s skulle glde p verdensplan , men overvges af nationale konkurrencemyndigheder .
<P>
En af de ting , vi overvejer , er f.eks. , at eksportkartellerne deler markederne op p verdensplan .
At dette kunne ske i nogle tilflde m af alle konkurrencemyndigheder ses som klart stridende imod et af de mest grundlggende pricipper for fornuftig konkurrencepolitik .
Det er kun t eksempel p , hvad der kunne drftes .
Nr det er sagt , br vi fortstte med at skelne mellem handelssprgsml og konkurencesprgsml , for handelssprgsml drejer sig om holdninger og foranstaltninger , som myndighederne trffer , mens konkurrencerelaterede sprgml hovedsagelig af selskaber afledes af folks holdninger , og sledes udgr en privat holdning .
Vi br bevare denne skelnen .
<P>
Lad mig give et konkret eksempel for at illustrere , hvad slags vanskeligheder der kunne vise sig .
Amerikanerne havde en meget hjt pioriteret sag , Kodak-sagen , hvor det , de klagede over , var , at det japanske marked var for lukket og ikke tillod amerikanske konkurrenter reel adgang til markedet .
De indbragte sagen for WTO , men det endte med , at dommerpanelet sagde , at det ikke kom dem ved , fordi disse begrnsninger eller de vanskeligheder , der blev lagt i vejen for adgang til markedet i Japan , ikke var et resultat af regeringsforanstaltninger , men af japanske konkurrenters private adfrd .
S det drejede sig om konkurrence , og denne sag viste amerikanerne , at de ikke kunne hndtere sprgsml af den art ved hjlp af WTO .
Til det forml mtte man enten have en bilateral aftale med Japan for at sikre , at de ogs ville anvende konkurrencereglerne p normal mde for bne markeder , eller ogs kunne vi tnke os , hvad der kunne gres inden for bredere rammer som WTO , men noget , der var specielt beregnet til at hndtere konkurrencesprgsml og konkurrenceproblemer .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 56 af Sren Wibe ( H-0511 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte til produktion i randomrder
<P>
For nylig blev det klart , at Volvos fabrik i Ume ikke ville f tilladelse til transportsttte fra den svenske stat .
Konsulentrapporten , som l til grund for Kommissionens afgrelse , var hemmelig .
Volvo og den svenske stat mente , at den var fejlagtig , men da den var stemplet som hemmelig , kunne eventuelle fejl ikke rettes .
<P>
Nu er afgrelsen imidlertid truffet . Men samtlige involverede parter m dog tage ved lre for fremtiden , sledes at sdanne hndelser ikke gentages .
<P>
Vil Kommissionen for fremtiden arbejde mere bent og lade de berrte medlemsstaters myndigheder deltage i det , der ligger til grund for Kommissionens afgrelser ?
Hr. kommissr , jeg beder Dem venligst om at fortstte dialogen med hr . Wibe og besvare hans sprgsml om produktion i randomrderne .
<SPEAKER ID=223 NAME="Van Miert">
Jeg fr igen stillet dette sprgsml af det rede medlem , og jeg er glad for at svare p dette sprgsml .
For det frste har vi sammen med de svenske myndigheder fet klaret , hvordan denne ordning kan afvikles gradvis .
Som De ved , bliver den betragtet som en driftssttte , som slet ikke kan komme i betragtning inden for transportsektoren .
Vi har indget en aftale .
Det er en fair og afbalanceret aftale , som vil srge for afvikling af denne form for sttte inden udgangen af 2002 .
S der er en aftale .
<P>
Sprgsmlet hnger sammen med en betnkning udarbejdet af en ekspert , der af og til bliver rdspurgt af GD IV , nr vi m behandle sprgsml eller problemer vedrrende bilindustrien .
Men det gres kun til internt brug af mit departement .
I dette tilflde blev denne betnkning udarbejdet med henblik p at afklare sprgsmlet , om Kommissionen skulle bne proceduren : ikke trffe en afgrelse , men bne proceduren .
Nogle af elementerne i denne betnkning blev medtaget .
De kendsgerninger , der blev forelagt af Kommissionen , da vi indledte proceduren , er blevet offentliggjort p alle de officielle sprog .
Alle interesserede blev opfordret til at give udtryk for deres mening om vores undersgelser i forbindelse med bningen af proceduren .
<P>
Derfor er det et indre anliggende , og det vil jeg gerne have , at man forstr .
Det kan vre , at nogle af disse betnkninger ikke er til megen nytte for vores tjenester .
Undertiden kan de vre nyttigere .
Men det er et rent internt anliggende .
<P>
Det er klart , at den holdning , som Kommissionen indtager , nr den bner en procedure , og det grundlag , hvorp dette bliver gjort , kan anfgtes af regeringerne eller af de berrte selskaber .
Den svenske regering og Volvo kunne derfor ved bningen af proceduren svare p , hvad vi fremlagde som vidnesbyrd i henhold til det , vi havde fundet ud af .
<P>
Der br ikke vre nogen misforstelse om mlet med sdan en rapport .
Det drejer sig ikke om at trffe den endelige afgrelse .
Det drejer sig kun om at bne proceduren , som s indleder den egentlige undersgelse .
Som jeg allerede har sagt , er vi heldigvis nu net frem til en aftale med den svenske regering , og det er en fair aftale .
Det er den generelle kontekst .
Jeg vil bede Dem om at forst n ting .
Vi m behandle s mange sager - omkring 600 sager med statssttte pr. r .
Nogle af dem er meget komplicerede .
Tid efter anden m vi mobilisere eksperter for at hjlpe vores tjenester ; ikke for at trffe afgrelser som sdan , men for at forsge at f hold p kendsgerningerne .
Det hber jeg , De vil tillade os fortsat at gre .
<P>
Tag f.eks. sagen med Crdit Lyonnais .
Vi mtte indkalde nogle eksperter .
Hvis hver detalje i eksperternes rdgivning skulle offentliggres , ville det vre umuligt for mine tjenester at fungere , sdan som de br .
I vrigt er de pgldende informationer undertiden meget flsomme , og selskaberne er de frste , der beder os om ikke at offentliggre dem .
S De m forst , at vi str helt fast p at vre s bne , som vi kan .
Kommissionen er blevet kritiseret i Cardiff af nogle mennesker , fordi vi forklarer vores politik igen og igen , hvorfor vi trffer afgrelser , og hvorfor vi ikke gr det .
Nogle er ikke tilfredse med , at vi forklarer vores politik , og forsger at vre bne som muligt .
Jeg vil bede Dem forst , at for at kunne gr vores arbejde ordentligt , m vi af og til indkalde eksperter i fortrolighed .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil frst takke kommissren for det meget udfrlige svar .
Jeg tror dog , at vi har lidt forskellige synspunkter , nr det glder benhed .
I Sverige er det sdan , at det er helt umuligt at tnke sig , at noget , som tjenestemnd foretager sig , kunne vre hemmeligt for de folkevalgte .
Som kommissren helt rigtigt siger , er sagsindholdet i den aktuelle rapport i og for sig overspillet , men rapporten i sig selv er blevet en vigtig principiel sag for os i Sverige , nr det glder benhed .
<P>
Nu har Parlamentets ombudsmand Jacob Sderman jo ogs grebet ind i denne sag og har skrevet et brev til Jacques Santer med anmodning om , at denne rapport sdan ex post skal offentliggres .
Mit konkrete sprgsml er : Vil De nu offentliggre denne rapport , og i s fald hvornr ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Vi har allerede haft et mde med ombudsmandens embedsmnd .
Det er klart , at vi lod dem se p dokumentet .
Men af de grunde , som jeg allerede har forklaret , m vi holde fast ved den arbejdsmetode , som har vret brugt med held .
For at kunne foretage en undersgelse - for det er en del af undersgelsen , ikke en del af beslutningstagningen , det er forskellen - m vi tid efter anden finde ud af en eller anden detalje , og s indkalder vi eksperter .
<P>
S vi fler meget strkt , at dette br forblive fortroligt inden for rammerne af tjenesterne .
Derfor hrer det ikke hjemme i den del , der br offentliggres .
Det er en del af undersgelsen .
<P>
Nr det er sket , s har man nste fase , der er helt gennemskuelig .
Hvad Kommissionen offentliggr , er tilgngeligt for alle .
Det er en forskel , vi gerne vil bevare .
Bortset fra det , har vi igen og igen vist vores iver for at vre s bne som muligt .
I vrigt bliver Kommissionen nu stillet for Domstolen , fordi nogle selskaber og nogle mennesker synes , at vi er for bne .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil ogs takke kommissren for det udfrlige svar .
<P>
Jeg har to tillgssprgsml .
For det frste : Er denne sag formelt afgjort af Kommissionen i og med , at ombudsmanden har sendt en formel anmodning til Kommissionen om at offentliggre rapporten ?
Er sagen afvist af Kommissionen som kollegium , eller er det kommissrens egen opfattelse , at denne rapport ikke br udleveres ?
<P>
For det andet : Spiller det faktum , at den berrte virksomhed og den svenske stat , det vil sige de berrte parter , vil lse rapporten og have adgang til informationen , nogen rolle i Kommissionens bedmmelse ?
Eller er det kun Kommissionens interne situation , der afgr bedmmelsen ?
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Jeg er lidt ked af , at hr . Sjstedt har stillet et sprgsml , som allerede tidligere er blevet stillet til mig .
Som jeg allerede har forklaret , s fik vi stillet dette sprgsml af ombudsmanden , og vores tjenester kunne straks forklare for ham , hvad der skete , og han fik forelagt en kopi af rapporten .
Det er den korrekte mde at behandle tingene p , nr ombudsmanden fremstter en anmodning .
Vi forklarede ogs , hvorfor vi mener , at vi i fortsat br kunne arbejde , som vi har gjort hidtil , for denne rapport s p forskellige former for aktiviteter , der foregik p fabrikken .
Der kan ikke ydes nogen driftssttte i forbindelse med bilproduktion .
Det er en generel regel .
Det kan ikke tillades i Tyskland eller i Belgien eller i Sverige .
For s vidt angr dette problem , var der ikke nogen meningsforskel , men vi havde fet nogle rd om arten af de forskellige aktiviteter p fabrikken .
<P>
Nr man frst har fet rd , s forsger tjenesterne under mit ansvar - og de drfter situationen med mig - at vurdere , hvad der er relevant for bningen af proceduren , men dette er ikke nogen afgrelse .
Vi fler , at vi br have mulighed for at fastsl kendsgerningerne og bygge en sag op .
Hvad der sker senere , br vre helt gennemskueligt .
Der er jeg helt enig med Dem , men hvis vi bliver bedt om at offentliggre hver enkelt rd , vi fr , undertiden i meget komplicerede sager , vil det gre livet helt umuligt .
Vi har allerede en masse besvr med at overvge sagerne om statssttte .
Der mangler arbejdskraft .
Sagerne bliver mere og mere komplicerede , s vil De ikke nok vre s venlige at lade Kommissionens tjenester gre deres arbejde ordentligt .
Hvis vi bliver bedt om at forklare ting - det vil sige , hvorfor noget er blevet gjort eller ikke gjort - s er vi altid til rdighed for Dem og ombudsmanden og ogs for andre .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Van Miert .
<P>
Mine damer og herrer .
Klokken er 19 . Den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen , er udlbet .
Derfor vil sprgsml nr . 57 til 105 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Den flles markedsordning for bananer ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af debatten om betnkning ( A4-0220 / 98 ) af Thomas for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer ( KOM ( 98 ) 0004 - C4-0046 / 98-98 / 0013 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , mange af os i Parlamentet og i AVS var ret utilfredse med forslagene til et globalt kontingent .
Med det i tankerne sikrede jeg i sidste uge enighed i min gruppe om et ndringsforslag , som jeg hber vil hjlpe med til at mildne konsekvenserne af de foreslede ndringer .
Jeg hber meget , at Parlamentet vil sttte dette ndringsforslag .
<P>
Kommissionens forslag beskytter ikke p nogen mde de mindre og svagere AVS-leverandrer .
Risikoen er , at de vil blive erstattet af andre , fordi den traditionelle mngde vil blive dyrket og leveret af andre .
Hvis vi derfor skal have et globalt kontingent , kan vi s ikke f en garanti for , at alle de traditionelle leverandrer vil kunne slge deres traditionelle mngde ?
Vi br insistere p , at vi , hvis der indfres et globalt kontingent , fr gennemfrlige og effektive garantier for , at traditionelle AVS-bananer kan komme ud p markederne , i det mindste i samme mngde som sikret af Lom .
<P>
Jeg hber , at man kan finde frem til en formulering p rdsmdet p mandag , som vil tage hensyn til dette sprgsml om garanteret adgang .
Cameroun , Elfenbenskysten og Belize udvider deres produktion og eksportkapacitet .
De vil kunne forge produktionen op til og ud over det punkt , hvor kvoterne bliver overudnyttet .
Sledes vil multinationale selskaber i disse lande flge deres sdvanlige vej ved at stte profitten frst , og AVS ' s interesser vil slet ikke indg i deres beregninger .
<P>
Er det rimeligt at give disse multinationale selskaber endnu strre fordele frem for vores traditionelle producenter ?
Br vi lade os overtale til at gre deres arbejde for dem og lade os intimidere af de multinationale selskabers og USA ' s fortsatte evne til at rotte sig s godt sammen med WTO imod vores og de traditionelle leverandrers interesser ?
Faktisk kunne formanden for Rdet i dag fortlle os om et meget krnkende brev , han havde fet fra USA ' s handelsminister .
Jeg synes ikke , Den Europiske Union br lade sig koste rundt med p denne mde af USA og deres venner i de multinationale bananproducerende lande .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Thomas , med hans afbalancerede betnkning og hans forhandlingstalent , som har fremmet hele dialogen og kompromiset mellem reprsentanterne for de forskellige interesser , der findes omkring den flles markedsordning for bananer .
<P>
I mine jne er det ndvendigt at give Kommissionens forslag en grundlggende kritik , hvis forml det er at bringe den flles markedsordning for bananer i nje overensstemmelse med WTO ' s beslutninger p et punkt : Projektet er uligevgtigt med hensyn til behandlingen af Fllesskabets producenter og operatrer , da det ikke omfatter alternative mekanismer for at kompensere dem for tabet af kategori B-licenserne , selvom det var Kommissionen selv , der foreslog at indfre denne mekanisme for at garantere markedsfringen af Fllesskabets bananer , og nu , hvor den er et af WTO ' s vsentligste kritikpunkter , erstattes den ikke af en anden .
<P>
Vi mener derfor , at det er bydende ndvendigt at anvende en mekanisme , der stimulerer salget , for den nuvrende udligningssttte ydes kun til det markedsfrte produkt , og dette bevirker , at Fllesskabets bananproducenter for at modtage denne sttte ville vre ndt til at vlge at g ned i pris for sledes at ge handelen med bananer med den flge , at markedet ville blive forstyrret , og at sttteomkostningerne ville stige uforholdsmssigt .
<P>
Ligeledes ville det vre ndvendigt som beskrevet i artikel 12 i Rdets forordning ( EF ) 404 / 93 at revurdere sttteordningen i lyset af indtgtstabet ved at forge den faste referencemngde og den faste referenceindtgt , hvilket p udmrket vis afspejles i ndringsforslagene 22 og 33 til betnkningen af Thomas .
<P>
Hvad angr licensordningen , er vi helt og holdent enige i de kriterier i betnkningen , som ppeger , at det br vre den korteste og seneste referenceperiode , for hvilken der foreligger oplysninger , som anvendes som referenceperiode , og i bibeholdelsen af en overgangsperiode p to r med den begrundelse , at operatrerne med en B-licens har en legitim tillid til den overfrsel af certifikater , som den nuvrende fllesskabslovgivning giver dem mulighed for .
<P>
Hvad angr Kommissionens forslag om et autonomt toldkontingent , vil jeg blot minde om , at ogs p det punkt er vi enige i betragtningerne i betnkningen af Thomas og den tradition , der dermed er fulgt efter Santini-betnkningen .
<P>
Og sluttelig , med hensyn til eksportcertifikaterne br disse genindfres i fllesskabslovgivningen og afkrves af alle Fllesskabets leverandrlande , herunder AVS-landene , idet en sdan indfrelse vil vre i overensstemmelse med GATTreglerne .
Gennemfrelsen heraf br udformes med det forml at undg svig i forbindelse med bananernes oprindelse og risiko for forfalskning af importmngderne .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , efter at have hrt Kommissionen her i eftermiddags og efter at have hrt hr . Fischlers mange og kategoriske afvisninger af vores ndringsforslag , s mener jeg , at man m sprge sig selv om vores Parlaments nyttighed og rolle p dette omrde samt om vigtigheden af den politiske vilje , som vi giver udtryk for via de udtalelser , vi bliver anmodet om at afgive .
<P>
Jeg vil ikke komme tilbage til rsagerne til Unionens manglende beherskelse af skbnen for denne sektor , der er blevet ofret p globaliseringens alter .
Jeg vil dog minde om , at Fllesskabets bananproduktion er en produktion , der er specifik p alle punkter , da den foregr i randomrderne og under de vanskelige forhold , som vi godt kender . Jeg vil ogs minde om , at den kun dkker 20 % af markedets behov .
Nr man tnker p de ambitioner , der gives udtryk for i forordning 404 / 93 , og navnlig nsket om at sikre producenterne en tilstrkkelig indkomst , er det derfor svrt for os at forst , at Kommissionen ikke har fundet det ndvendigt at tage hjde for en ndring af afsnit 3 i forordningen som flge af de vsentlige ndringer , der vil ske med udvekslingsordningen med tredjelandene .
<P>
P trods af en vis tilbageholdenhed fra ordfrerens side glder jeg mig derfor over forslagene fra vores Udvalg om Landbrug , og jeg vil gerne gentage , at Fllesskabets produktion br f gavn af flgevirkningerne af den sidste udvidelse og af en eventuel forgelse af markedet .
Ordningen for sttte til Fllesskabets produktion br tilpasses til de nye regler , takket vre forbedringen af referenceindtgten og en udvikling i de bestemmelser , der giver ret til udligningssttte .
Det er ndvendigt at genindfre artikel 16 i forordningen for at forbedre perspektiverne for markedet .
<P>
Hr. formand , dette var en kort redegrelse for den retning , som Europa-Parlamentets udtalelse efter min mening br g i , s vi kan forene vores interesser med de andre producentlandes interesser .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , kre kolleger , vores Parlament har med rette gjort opmrksom p de amerikanske multinationale selskabers nske om med WTO ' s hjlp at delgge Fllesskabets ordning for handel med bananer .
Vores beslutsomhed har gjort det muligt at hndhve Fllesskabets prferenceordning og ordningen for sttte til Unionens producenter , der i meget lang tid har overholdt svel sociale regler som miljregler .
Kommissionens holdning var desvrre en helt anden , og Kommissionen bjer sig i sit forslag for WTO ' s pbud , eftersom den foreslr en stigning i toldkontingentet p 16 % og sledes ikke tager hjde for risikoen for , at Fllesskabets producenter mister afstningsmarkeder og indtgter .
<P>
I modstning hertil foreslr vores kollega Thomas i sin betnkning nogle foranstaltninger for at opretholde Fllesskabets bananproducenters indtgter .
Han retter p Kommissionens forslag ved at stte stigningen i toldkontingentet ned fra 353.000 til 100.000 t , ved at forge kontingentet for fllesskabsbananer , for hvilke der kan ydes udligningssttte , med 15 % , og ved at ge denne udligningssttte med 20 % .
Ved at godkende disse foranstaltninger og denne betnkning , som jeg er fuldstndig enig i , vil vi sende et budskab til Rdet om , at det for sin del br overtage Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Greafe zu Baringdorf">
Hr. formand , denne markedsordning for bananer viser , at politik alligevel kan prioriteres hjere end konomi .
Heller ikke klagen til panelet ndrer p den kendsgerning , at vi udsender politiske signaler , at vi opretter en beskyttelse udadtil , som er orienteret efter sociale og ikke mindst kologiske synspunkter .
Men det viser ogs , at det her ikke kun er producenternes interesser , der varetages .
Nr man ser p det standpunkt , amerikanerne indtager , som jo knap nok selv producerer bananer , eller slet ikke eller kun p Hawaii , s ser man , at de indbringer sagen for panelet for at gennemtrumfe deres egne kapitalinteresser eller de store frugtselskabers kapitalinteresser .
<P>
Heller ikke Forbundsrepublikkens standpunkt skyldes jo hensynet til bananavlerne eller producenterne , men varetager handelsselskabernes interesser .
Men det er et virkeligt godt tegn , at vi her alligevel kan tale om en politisk ordning .
<P>
Hr. kommissr Fischler , det br give os mod til ogs p de andre omrder ved landbrugsproduktioner , hvor vi heller ikke producerer overskud , at fremfre politiske synspunkter i diskussionerne med WTO og ikke lader os skrmme af et eventuelt panel , men ogs tager dette med i kbet , for at vi derefter kommer frem til fornuftige ordninger for landbrugsproduktionen i Europa .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , kre kolleger , bananproduktionen , som er verdens strste produktion af tropefrugter , er et vigtigt konomisk sprgsml for producenterne i Unionens yderste randomrder og for AVS-landene .
Dollarbananerne , der produceres under urimelige forhold , som ofte kendetegnes af manglende eller drlige sociale kriterier , konkurrerer p illoyal eller endog umoralsk vis med de producenter , hvis produktionssystem er sundere og mere regelbundet , men naturligvis ogs dyrere .
Jo , dollarbananerne er ganske rigtigt billigere at producere , og det er der en god grund til !
Fru Carlotti fortalte os her i eftermiddags meget klart om selskabet Chiquitas fremgangsmde .
Mange velunderbyggede oplysninger afslrer i vrigt , at visse eksportrlande anvender nogle produktionsmetoder , der er i modstrid med vores egne tekniske og miljmssige regler .
Jeg tnker her p de mange helbreds- eller sgar ddsulykker , som indtrffer p grund af de pesticider , man anvender i bananplantagerne .
Det er endnu mere alvorligt , at man her mder nogle uacceptable sociale forhold , der br anspore os til at f indfrt nogle moralske regler for den internationale handel under de kommende drftelser i WTO , hvor forhandlerne fra Kommissionen burde vre blevet inspireret til at stte de sociale og miljmssige bestemmelser p dagsordenen igen .
<P>
Med hensyn til presset fra WTO og de multinationale selskaber fra eksportrlandene p Den Europiske Union for at f nogle nye kontingenter , s lad os ikke strkke os lngere end til det reelle behov , som det for det autonome kontingents vedkommende er fornuftigere at ansl til 100.000 t .
Lad os ikke mindst gre vores handel betinget af de principper , som vi forsvarer i Den Europiske Union , nemlig frst og fremmest respekten for menneskerettighederne og et bredygtigt landbrug , og lad os opfordre producenterne til at trffe foranstaltninger i den retning , sdan som det foresls i en rkke ndringsforslag .
Endelig skal vi ogs anvende princippet om fllesskabsprference , samtidig med at vi overholder de aftaler , vi har indget i forbindelse med Lomkonventionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs gerne lyknske hr . Thomas for hans betnkning , som vi alle bifalder .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , revision af markedsordningen for bananer er strkt pkrvet .
Under dkke af udviklingshjlp har Unionen skabt en kostbar og ineffektiv markedsordning .
Allerede i 1995 udtalte Verdensbanken sig negativt om den europiske bananpolitik .
Selvom ordningen er lavet af hensyn til de sm producenter i udviklingslandene , kommer den iflge Verdensbanken dem stort set ikke til gode .
<P>
Den europiske bananpolitik hviler p et system af importtilladelser .
Med introduktionen af B-licenser fik europiske forhandlere , der traditionelt importerede bananer fra AVS-landene , fat i en vigtig del af markedet med dollarbananer .
Det var ganske vist vigtigt for importrerne , men det hjalp ikke bnderne i AVS-landene .
Den levende handel med B-licenser har get prisen p bananer p det europiske marked , hvilket har resulteret i et fald i forbruget .
Der er derfor god grund til at tage WTOklagen om B-licenser alvorligt .
<P>
Men Kommissionen har i sine forslag med hensyn til denne vigtige del af markedsordningen ikke udvist strre kreativitet .
Kommissionen vlger p ny en fordeling af tilladelserne p basis af traditionelle handelskanaler .
Ogs i betnkningen af kollega Thomas overtages dette forslag .
Det er virkelig at lade en chance g fra sig .
<P>
Det er p hje tid , at der sker en ndring .
I stedet for de traditionelle importrer , skal vi privilegere de parter , der miljmssigt og socialt producerer p en ansvarlige mde .
Denne ndring finder jeg i utilstrkkelig grad i Kommissionens forslag og i betnkningen af hr . Thomas .
<P>
Ordfrerens forslag om en srlig fond og srlige bestemmelser om fair trade -bananer sttter jeg .
Men s lnge det europiske marked forbliver lukket for nye initiativer p grund af tilladelsessystemet , frygter jeg , at fair trade -bananer ikke fr en rlig chance .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , med betnkningen af hr . Thomas drejer det sig sledes om at ndre den flles markedsordning for bananer fra 1993 , da den iflge Verdenshandelsorganisationen er i strid med artikel 12 i GATT .
Det er den frste kendsgerning , der , om jeg s m sige , er juridisk .
<P>
Den anden kendsgerning , som er statistisk , er , at Den Europiske Union konsumerer fire millioner t bananer , hvoraf 20 % kommer fra Kanarieerne , Madeira , Guadeloupe , Martinique og Kreta , mens 80 % kommer fra lande uden for Unionen , nemlig AVS-bananerne og 2 , 2 t mellemamerikanske bananer .
<P>
Den tredje kendsgerning er en historisk kendsgerning . Lige fra starten var undertegnelsen af Rom-traktaten blevet forsinket med nogle timer , fordi general de Gaulle ville redde bananerne fra Cameroun og Elfenbenskysten , mens tyskerne ville redde de mellemamerikanske bananer .
Der var nemlig en del tyskere , som i 1945 slog sig ned i Mellemamerika , og disse tyskere har i vrigt aldrig accepteret den flles markedsordning , som de indbragte for De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
Hvis man ser bort fra disse tal og fra historien , s er resten uklart .
Ogs juridisk uklart .
Der findes naturligvis en flles markedsordning fra 1993 , men man ved ikke rigtigt - der er nogle toldsatser , nogle tariffer p ECU 850 pr. t og nogle tariffer p ECU 75 pr. t , og der er nogle importkvoter og A og B licenser samt tredjelande og AVS-lande .


Alt dette stter de sprgsmlstegn ved i panelerne i Genve , og man kender hverken panelernes sammenstning , funktion eller beslutninger .
Der er ikke et eneste parlamentsmedlem , der har set teksterne til disse beslutninger .
Det er sledes juridisk uklart .
Man m njes med denne forvirring , men det varer ikke ved .
<P>
De to eneste ting , som man forstr , men som naturligvis er vsentlige , er for det frste , at den flles markedsordning fra 1993 fungerede godt .

Det lykkedes os at skabe en balance mellem Fllesskabets bananer , AVS-bananerne og sgar dollarbananerne .
Det var USA , der ikke lngere nskede denne ordning .
Vi havde bevilget dem 2 , 2 millioner t , men de ville have 2 , 3 millioner t , og da strig , Finland og Sverige ogs kom med , ville de have 2 , 5 millioner t .
Vi forrede dem endda ECU 775 pr. t i form af toldafgifter - en gave p ECU 1 , 9 milliarder til tre multinationale selskaber !
Det var ikke tilstrkkeligt !
<P>
For det andet er der USA ' s imperialisme , og her vil jeg gerne tilfje en formaning : Panelerne i Genve stter sprgsmlstegn ved seks europiske politikker og lader som ingenting .
Det er udviklingspolitikken i Afrika , eller i hvert fald i AVS-landene , beskftigelsespolitikken p Madeira , Kanarieerne , Guadeloupe , Martinique og Kreta , regionalpolitikken i randomrderne , menneskerettighederne ( det talte fru Barthet-Mayer om for lidt siden ) , fordi dollarbananer faktisk er slavebananer , og tre multinationale selskabers udnyttelse af de ansatte ( de fr ECU 50 om mneden i stedet for ECU 50 om dagen , som p Guadeloupe eller Martinique !
) .
<P>
De stter ogs sprgsmlstegn ved budgetpolitikken , for Den Europiske Union forrer trods alt ECU 1 , 9 milliarder til tre multinationale selskaber .
Hvor er Den Europiske Unions konomiske interesser henne ?
Desuden skal man tilfje ECU 370 millioner til finansiel sttte til AVS-landene , der bliver ofre for den nye markedsordning .
Endelig stter de sprgsmlstegn ved - og det er efter min mening vsentligt - Europas juridiske politik , for retten fra Bruxelles , Luxembourg og De Europiske Fllesskabers Domstol har mttet vige for retten fra Genve med hensyn til bananerne , hormonkdet , hormonmlken og , s sent som i gr , rvesaksene .
<P>
Hver gang kan man konstatere det samme , nemlig at den lovgivende magt har forladt Bruxelles for at begive sig til Genve i stedet for .
Og det glder i vrigt ogs for normerne i Codex Alimentarius .
Den Europiske Union er med andre ord allerede blevet overhalet rent juridisk , fr den overhovedet er blevet indfrt .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg er glad for , at hr . Fischler har vret imdekommende og er kommet tilbage til os i aften , for jeg synes , at det er meget vigtigt , at forhandlingen fortstter , selvom jeg m indrmme , at mdesalen ikke ligefrem er fyldt .
<P>
Jeg er ikke helt enig med hr . Martinez med hensyn til det kendskab , som vi havde angende Verdenshandelsorganisationens beslutninger .
Sprgsmlet er blevet drftet i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i Europa-Parlamentet , og dr drftede vi svel udtalelsen fra arbejdsgruppen i Verdenshandelsorganisationen som beslutningen i appelinstansen .
<P>
Og vi fandt , at EF var blevet forsvaret meget drligt .
Vi fandt , at appelinstansen i Verdenshandelsorganisationen havde en tidligere amerikansk senator som formand , og at der svel i arbejdsgruppen som i Verdenshandelsorganisationen kun var reprsentanter for frihandelsteorierne eller de nye teorier eller dominerende teorier , sledes at synspunkterne i Den Europiske Unions landbrugs sektorer praktisk talt ikke blev forsvaret .
<P>
Og Kommissionens juridiske rdgiver fortalte os , at han i alt kun havde fem jurister til sin rdighed til at forsvare Kommissionens synspunkt i modstning til de hundredevis af jurister , som den amerikanske regering med hjlp fra multinationale virksomheder rdede over .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Fischler for at vre til stede .
Lige nu er der p balkonen en delegation af kanariske bananproducenter , som er folk , der har viet deres liv til arbejdet , og de har i jeblikket ikke noget alternativ til banandyrkningen .
Hvis Kommissionens forslag vedtages , som det ser ud nu , og uden at styrke beskyttelsen af denne sektor , kommer vi til at st med en produktionssektor , som fr vedtagelsen af Rdets forordning ( EF ) 404 / 93 nd godt af en fuldstndig beskyttelse , og som nu befinder sig i en situation , hvor den ikke er beskyttet .
Og disse folk har ikke mulighed for at flytte et andet sted hen eller dyrke alternative afgrder .
<P>
Jeg synes derfor , at Kommissionen br sttte mange af de ndringsforslag , der er blevet fremlagt her i Parlamentet af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og jeg hber , at Rdet i nste uge endeligt kan vedtage en god fllesskabsforordning , som gr det muligt at bibeholde et vist beskyttelsesniveau .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Hr. formand , Den Europiske Union br modst fristelsen til at foretage en grundig revidering af den nuvrende bananordning .
De forskellige interesser i denne sektor er meget store .
Derfor er der stor fare for , at man lser et problem , men derved skaber et nyt .
Derfor skal man ved en revision frst koncentrere sig om at lse de WTO-problemer , der er opstet .
Det har benbart vret Kommissionens hensigt .
Derfor sttter jeg Kommissionens forslag i forbindelse med den sidste EU-udvidelse om at faststte det autonome kontingent til 353.000 t .
Jeg accepterer endvidere toldsatsen p ECU 300 pr. t for dette autonome kontingent , idet jeg gr ud fra , at det ikke giver anledning til nye WTO-problemer .
Den nuvrende sats er jo p ECU 75 pr. t. Den Europiske Union afgiver derved et godt signal .
Det kostbare , meget kunstige og bureaukratiske Btilladelsessystem skal afskaffes og AVS-landene kompenseres p indtgtssiden , og det liberale bananimportsystem i de nye medlemsstater integreres yderligere politisk i det betydeligt mindre liberale EU-system .
Udgifterne til denne ekstra beskyttelse betales proportionalt af skatteyderne og forbrugerne i EU , og det diskriminerer ikke mellem de ikke-priviligerede bananeksporterende tredjelande .
<P>
Det ville vre godt , hvis Den Europiske Union ogs kunne give et adkvat svar p en anden umiskendelig udvikling , nemlig EU ' s interesse for fair trade -bananer .
Her drejer problemet sig ikke s meget om behovet for sttte til markedsfringen . Adgang til importkontingenterne er her det strste problem .
Det m Kommissionen ikke lukke jnene for .
Den skal i den daglige styring af importtilladelserne for denne kategori klart reservere plads med fuldmagt fra Rdet og Parlamentet .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , med denne forordning fr vi fem forskellige importkvoter og toldsatser for import af bananer .
Det er urimeligt !
Jeg tror heller ikke , at denne nye ordning vil blive godkendt af Verdenshandelsorganisationen , s formodentlig fr vi en ny lsning om nogle r .
<P>
Jeg synes heller ikke , at det er rigtigt , at vi bruger handelspolitikken i vores ulandsbistand .
Den store risiko med en sdan politik er , at vi fastlser landene i en forldet produktionsstruktur , i dette tilflde i produktion af bananer .
Vores politik over for AVSlandene ligner det , vi i Sverige kalder for  Dbelns medicin  , det vil sige , den hjlper umiddelbart , men p lngere sigt er den skadelig .
<P>
Bde for de europiske forbrugere og for befolkningen i AVS-landene ville det vre bedre med frihandel i kombination med direkte bistand end med det nuvrende komplicerede kvote- og toldsystem .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg kan ikke sttte betnkningen af Thomas .
Jeg taler p vegne af en stor del af Det Europiske Folkepartis Gruppe , ikke for gruppen som helhed , men for en meget stor del .
Betnkningen af Thomas krver mere protektionisme , hvor der imidlertid faktisk er behov for mindre protektionisme .
Srligt ubehagelige for os er ndringsforslagene 11 og 28 , efter hvilke kontingentet til de tre nye medlemsstater skal nedskres drastisk .
I alt fjernes 10 % af de latinamerikanske bananer , og det vil give endnu flere problemer .
<P>
Jeg tvivler p , at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med WTO ' s regler .
Men jeg er meget sikker p , at det , som hr . Thomas og med ham Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forlanger , i hvert fald vil fre til meget store problemer i WTO .
Man siger igen og igen - ogs under debatten i dag - at vi skal beskytte de sm og uafhngige producenter i de traditionelle AVS-lande og i EU mod de  slemme  multinationale selskaber i Latinamerika .
Men det gr markedsordningen helt klart ikke .
<P>
Jeg indbyder Dem alle til en samtale i pressesalen i morgen tidlig med en uafhngig producent fra Costa Rica , som producerer fair trade -bananer , og som har enorme vanskeligheder med denne markedsordning .
De sm i Latinamerika - og dem er der mange af , f.eks. ogs i Ecuador - er dem , der skades mest , og derfor skal vi gre en strre indsats for fair trade -bananerne og p disse punkter stemme imod betnkningen af Thomas .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg begynder med at lyknske ordfreren , David Thomas , for det fremragende arbejde om forslaget til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer .
<P>
De forslag , som ordfreren lgger frem , forsger , og dt godt , p en retfrdig og afbalanceret mde at forlige alle de involverede parters interesser , d.v.s. fllesskabsproducenternes , AVS-landenes , tredjelandenes og forbrugernes , med respekt for det indre markeds og den flles markedsordnings regler .
<P>
Imidlertid tager sprgsmlet om B-licensernes ophr ikke hensyn til de flger , som dette har for flleskabsproducenterne .
Som bekendt er fordelingen af importlicenser en del af grundlaget for den flles markedsordning , der har vret i kraft siden 1993 , og som tjener til at begrnse adgangen for mellemamerikanske bananer med henblik p at sikre markedsadgangen for Fllesskabets egen bananproduktion .
<P>
Kommissionen og Rdet m definere klart og uden tidsgrnse , hvilke forholdsregler de agter at indfre for at udfylde dette hul .
Blandt de forholdsregler , der kan tages , mener vi , at man m benytte den samlede referenceindkomst og forge den med ca . 20 % , sledes at fllesskabsproducenterne kan opn den ndvendige mindsteindkomst , og at Fllesskabet br forpligte sig til at justere det nedadgende autonome kontingent for at undg en eventuel overforsyning af markedet til skade for markedsfringen af fllesskabsbananerne .
Dette m ske ved siden af den uomgngelige tillgssttte med det forml , at gengive fllesskabsproducenterne de ndvendige midler til afstning af deres produktion , idet der p denne mde kompenseres for de hje transportomkostninger .
<P>
Af alle disse rsager sttter vi derfor uden forbehold ndringsforslag 25 , artikel 1 ( ny ) , for p den mde at beskytte interesserne hos bananproducenterne p Madeira .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , vi str p ny over for en forhandling om reformen af den flles markedsordning for bananer , og det er ndvendigt at erkende , at reformen i dette tilflde er blevet ndvendig som flge af resultatet af den tvist , der er blevet behandlet i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Jeg m indrmme , hr. kommissr , at denne gang er vi i hovedtrk enige i de kriterier , som Kommissionen opstiller i sit forslag , eftersom det er ndvendigt at ndre importlicensordningen , der indtil nu har vret gldende , og bringe den i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler .
<P>
Erfaringerne med markedets opfrsel gennem de senere r gr det tilrdeligt at have dette i tankerne , nr importkontingenterne skal faststtes , for at undg den mtning af markedet og de prisfald , som Frankrig har oplevet i lbet af det sidste r .
<P>
Derfor synes vi , at et autonomt toldkontingent p 100.000 t , som Parlamentet allerede har opfordret til , passer bedre til markedets behov end de 350.000 t , som Kommissionen foreslr .
<P>
Derudover er det ndvendigt at finde en formulering , der gr det muligt at bibeholde nultoldsadgangen for de traditionelle AVSproducenter , med hvem vi har konomiske , handelsmssige og politiske relationer , som der ikke kan ses bort fra .
<P>
I vrigt er bibeholdelsen af banansektoren i Unionens producerende regioner selve eksistensgrundlaget for denne flles markedsordning , hvis gyldighed og retmssighed ikke har kunnet anfgtes trods de gentagne angreb , som den er blevet udsat for .
<P>
Det er ndvendigt at garantere bibeholdelsen af fllesskabsproduktionerne , og det er ndvendigt for Unionens bananproducenter , at deres aktuelle indtgtsniveauer sikres .
<P>
Randomrderne i Unionen har i banansektoren en af deres vigtigste konomiske ressourcer , og de kan ikke undvre den , ikke kun p grund af det konomiske aspekt , men ogs p grund af det beskftigelsesmssige aspekt .
<P>
Underforstet at Kommissionen deler disse synspunkter , kender vi endnu ikke de mekanismer , der overvejes for at regulere importordningen for tredjelandenes produktioner , og vi ved heller ikke , hvordan Kommissionen vil kompensere fllesskabsproducenterne for de tab , de vil lide som flge af manglen p en licensordning som den , der endnu glder .
<P>
Hr. kommissr , det ville vre godt at f afklaret og lst usikkerheden omkring disse to sprgsml , som jeg her har nvnt : garantier for bibeholdelsen af produktionen og bibeholdelsen af indtgtsniveauet .
Det er det , som sektoren hber , kommer ud af den nye reform .
<SPEAKER ID=244 NAME="Iversen">
Hr. formand , jeg vil starte med at rose Kommissionens forslag , som er et udmrket forsg p at skabe en balance mellem alle de forskellige producenters interesser .
Der skal tages et rimeligt hensyn til EU-producenterne , samtidig med at vi skal overholde forpligtelserne over for Lom-konventionen og WTO-bestemmelserne .
I virkeligheden er der ikke srlig mange manvremuligheder .
Et af de steder , hvor vi faktisk kan forbedre Kommissionens forslag , er i forbindelse med fair trade bananer .
Kommissionens forslag om sttte til AVS-producenterne lgger op til en omlgning af produktionen , og der skal tages miljhensyn , men det er langt fra konkret nok .
Det er derfor utrolig vigtigt , at vi i vores ndringsforslag foreslr en ordning for fair trade -bananer .
Her mener jeg ikke p en srlig kvote , men derimod sttte til omlgning af produktionen , en definition vil komme bde EU-producenterne og AVS-producenterne til gode , og derfor hber jeg , at man vil tnke disse ting ind i dette forslag .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , rede medlemmer , problemet med markedsfringen af bananer giver os atter anledning til her i Parlamentet at fastsl , at Den Europiske Unions institutioner under alle omstndigheder frst og fremmest skal forsvare medlemsstaterne og deres regioners interesser og overholde de forpligtelser , som er indget i aftaler med andre lande uden at underkaste sig WTO ' s interesser .
<P>
I den sag , der her er til diskussion , kan tvivlen komme Kommissionen til gode , nr den forsger at forlige interesserne hos bananproducenterne i Fllesskabet og i AVS-landene med de krav , som kommer fra WTO ' s beslutningspanel .
Kommissionen br forst , at adgangen til det europiske marked for store mngder lavprisbananer fra tredjelande vil pvirke indkomsten alvorligt hos fllesskabsproducenterne og gre det nsten umuligt for de traditionelle AVS-lande at konkurrere med producenterne fra Latinamerika .
<P>
Man br ikke se bort fra det forhold , at der blandt de europiske bananproducerende regioner befinder sig nogle af de fjerntliggende regioner , karakteriseret ved isoleret beliggenhed og lavt konomisk udviklingsniveau .
Det er ikke nok , at traktaten fastslr eksistensen af fjerntliggende regioner ; det er vigtigere , at der i alle situationer gives substans og konkret indhold til den sttte , som disse regioner efterlyser og med enorm forventning regner med fra Fllesskabets side .
<P>
P Madeira , en autonom region inden for Portugal , vil de konomiske , sociale og miljmssige skader ikke vre til at overskue , hvis de europiske institutioner skulle give efter p dette omrde over for den pression , bag hvilken der str interesser , som ikke er de europiske borgeres .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Adgang til erhvervet godstransport
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0215 / 98 ) for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning ( C4-0174 / 98-97 / 0029 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv 98 / ... / EF om ndring af direktiv 96 / 26 / EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser , som skal lette den faktiske udvelse af etableringsfrihed for de pgldende udvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport .
( Ordfrer : Berger ) .
<SPEAKER ID=248 NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr , selvom han nu forlader os , kre kolleger .
Fllesskabet har allerede i 1974 frste gang udformet en ordning med det forml at harmonisere betingelserne for adgangen til erhvervene godstransport og personbefordring , men i de sidste r har centrale rammebetingelser for transporterhvervet ndret sig meget strkt .
<P>
Med det nu foreliggende direktivforslag skal der reageres p disse ndringer .
Forslaget sigter mod at sikre , at der for alle transportvirksomheder p EU-plan glder i det mindste tilnrmelsesvist samme retlige betingelser .
Transporterhvervet er allerede i dag mere end noget andet erhverv et virkeligt europisk erhverv .
Fra den 1. juli 1998 , alts om f dage , forstrkes dette yderligere med den endelige frigivelse af cabotagen .
Dermed skabes der ogs for dette erhverv fuldstndige indre markeds-vilkr , og vognmndene fr p unionsplan ubegrnset adgang til markedet .
<P>
Egentlig skulle det direktiv , diskussionen drejer sig om i dag , trde i kraft allerede den 1. juli 1998 .
Jeg skal derfor fastholde , at Parlamentet har arbejdet meget , meget hurtigt , men at det er Rdet , som er ansvarlig for forsinkelserne , idet det har givet sig srdeles god tid med den flles holdning , s det tilstrbte tidspunkt ikke har kunnet overholdes .
<P>
Uafhngigt af det konkrete tidspunkt skal vi imidlertid reagere p , at ndrede drifts- og produktionsforlb i industrien og detailhandelen p grund af  just in time  -strategier har frt til hurtigere , mere fleksible og samtidig mere krvende transportydelser , hvortil der krves forgrenede og sindrige logistiksystemer .
<P>
Vi str i dag over for , at stadigt mindre fragter transporteres stadigt hyppigere .
Der sker ogs en flytning fra den traditionelle vrksejede transport til erhvervsmssig godstransport , og der udvikles stadigt strre udbydere , som ogs tilbyder speditions- og logistiktjenesteydelser .
Men vi ser ogs , at der af hensyn til fleksibilitet og omkostningsbesparelser kommer stadigt flere sm virksomheder ind p markedet , som kun ptager sig transporter med mindre lastbiler , ogs i den grnseoverskridende transport .
<P>
Ogs offentligheden stiller stadigt hjere krav til transporttjenesteydelserne , isr med henblik p miljbeskytttelse , den tekniske sikkerhed og overholdelse af sociale forskrifter .
Det er dog meget forskelligt fra land til land , hvor stor vgt man lgger p disse ting .
Sikkert er det , at standarden p dette omrde er betydeligt lavere isr i de kommende tiltrdelseslande i Central- og steuropa .
<P>
Vi skal derfor vre klar over , at virksomheder fra netop disse lande i stadig stigende grad vil konkurrere med Unionens virksomheder .
Derfor vil jeg endnu en gang nvne mit forslag fra frstebehandlingen om ogs uden for det nu foreliggende konkrete direktiv at overveje , hvorvidt der via de eksisterende europiske aftaler med de central- og steuropiske lande allerede fr disses tiltrdelse kan tages skridt til gradvist at tilnrme dem til EU-bestemmelserne p dette omrde .
<P>
Som led i frstebehandlingen har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder udtrykkeligt bifaldet alle de harmoniseringsforanstaltninger , der er foreslet af Kommissionen .
Det drejede sig om at stille hjere krav til den konomisk evne , den personlige ydeevne og de faglige kundskaber og om at udvide direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Som ordfrer ville jeg endvidere opn , at der optages strengere bestemmelser imod bedrageri inden for den flles forsendelsesprocedure og om transport af levende dyr , at der stilles hjere krav til den konomiske evne , og at begreberne egenkapital og reserver defineres mere prcist .
Mine davrende forslag blev accepteret med meget stort flertal bde af Retsudvalget og af plenarforsamlingen .
<P>
Rdet har dog i sin flles holdning kun overtaget to af vores ndringsforslag , og det drejede sig nrmest om retstekniske ndringer .
Isr er jeg skuffet over , at transportministrene ikke i den flles holdning har overtaget de ndringer vedrrende bekmpelse af bedrageri , som ogs stttedes af Kommissionen .
Jeg har derfor nu fremsat de fleste af mine eller vores krav fra frstebehandlingen igen , og de er ogs denne gang igen blevet vedtaget enstemmigt af Retsudvalget .
Srligt vigtigt er det for mig nu som fr , at der ogs p transportvirksomhedernes omrde optages bestemmelser med henblik p at bekmpe bedrageri .
Jeg foreslr ogs , at visse artikler , som Rdet har indfjet , stryges , og at der indfres supplerende prver for personer , der har erhvervet deres bevis for faglig dygtighed i en anden medlemsstat .
Jeg skal bede om Deres sttte ved afstemningen .
<SPEAKER ID=249 NAME="Sindal">
Hr. formand , andenbehandlingen af fru Bergers tekst fortjener en god skbne .
Ved frstebehandlingen synes jeg , at vi sammen med Kommissionen var net ganske langt .
Jeg kan forst , at Rdet er mere tilbageholdende i den tekst , vi har fet tilbage .
Men hvad drejer det sig om ?
Ja , som fru Berger sagde i indledningen , s er det noget med fair konkurrence .
Det har ogs noget med sikkerhed i transporten at gre , med miljvenlighed , hderlighed osv .
Jeg er ikke i tvivl om , at vi her i Parlamentet er enige om , hvad det drejer sig om , men vi er mske mere bekymrede over , hvordan vi s fr det gennemfrt .
Det er godt med regler .
Det er udmrket .
Men det er min opfattelse , at vi ogs nr langt ad frivillighedens vej .
Jeg har f.eks. tillid til , at man i erhvervet selv - i medlemslandene - udvikler landevejstransporten i retning af bredygtighed med kvalitet og service i centrum .
Viljen er vsentlig , s hndhvelsen bliver reel i alle medlemslandene .
<P>
Forslaget fra udvalget vedrrende fllesskabsforsendelser og procedurer er fornuftigt og br nyde Parlamentets sttte og siden hen ogs Kommissionens og Rdets .
Der er t forslag , som jeg vil advare mod .
Det er ndringsforslag 11 , hvor man s at sige differentierer overtrdelserne .
Man skriver i Parlamentets ndringsforslag :  Hvis alvorlige overtrdelser af forskrifterne for godstransport ...
 Hvad er  alvorlige  ?
Hvem skal definere , hvor alvorligt det er , fr man skal skride ind ?
Det er en slags grzone , hvor mulighed for chikane kan optrde , s jeg foretrkker , at vi beholder den oprindelige tekst , der hedder :  Hvis overtrdelse af forskrifterne ...

<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer . Nu som fr frer forskellige nationale ordninger til konkurrenceforvridninger .
Hertil kommer , at konkurrencepresset fra tredjelande i den seneste tid er blevet betydeligt strre .
<P>
De foreslede ndringer i den flles holdning bringer harmoniseringsprocessen et yderligere stykke videre og forholder sig til de ndrede rammebetingelser , f.eks. de nyudviklede  just in time  -strategier .
De tager hensyn til udviklingen inden for godstransport ad landevej .
For min gruppe er det vigtigt , at det som supplement til de nskede hjere krav til virksomhedens plidelighed , til miljbeskyttelse og til erhvervsmssige forpligtelser ogs er ndvendigt at stille hjere krav til bekmpelsen af bedrageri inden for fllesskabsforsendelsen og den flles forsendelsesprocedure .
<P>
Dette er en konsekvens af konklusionerne i betnkningen fra det pgldende undersgelsesudvalg .
ndringsforslag 8 , frste del , kan vi desvrre ikke tilslutte os .
Vi foretrkker for s vidt teksten fra den flles holdning .
<P>
Ved undersgelsen af en virksomheds konomiske evne br der tages hensyn til egenkapital og reserver .
En transportvirksomhed skal i krisetider , f.eks. hvis en stor kunde bortfalder og skal erstattes , vre i stand til i en periode i get omfang at anvende egenkapital til omstrukturering uden at risikere i en sdan undtagelsessituation ikke at kunne best en prve af den konomiske ydeevne , hvis virksomhedens ydeevne i vrigt kan vurderes positivt , i hvert fald under hensyntagen til de elementer , der indgr i reserven , ssom skjulte reserver , sikkerhed for ln og relevante bankoplysninger .
Dermed sikres det , at en virksomheds konomiske ydeevne frst og fremmest bedmmes p grundlag af dens faktiske solvens .
<P>
Kriteriet om transportvirksomhedens plidelighed skal beskytte offentligheden mod skader og risici .
Derfor skal en virksomhed ved alvorlige overtrdelser af relevante bestemmelser kunne fratages sin licens .
En inddragelse af licensen ved enhver overtrdelse , som det oprindeligt blev foreslet , ville betyde , at blot en overtrdelse af en hastighedsbegrnsning i ekstremt tilflde ville kunne f vidtrkkende flger for en virksomheds fremtid .
Det ville bestemt ikke svare til princippet om proportionalitet , og derfor afviste vi dette forslag allerede i Retsudvalget .
<P>
Jeg skal ikke undlade at takke ordfreren , ogs for , at hun har tilsluttet sig dette sidste synspunkt .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg glder mig over fru Bergers betnkning , som forsger at skabe flles normer for vognmnd i Europa .
Men jeg m sige , at det simpelthen er for drligt , at de britiske myndigheder tillader , at der opstr en situation , hvor irske vognmnd ngtes adgang til og brug af britiske veje , som det skete , da havnene blev blokeret i sndags i 16 timer .
I de europiske traktater er der en forpligtelse til at tage hensyn til behovet for fri bevgelighed af gods , personer og tjenesteydelser inden for Den Europiske Unions territorium .
Dette br beskyttes og hvdes til enhver tid .
Denne frihed er en del af det retsgrundlag , som Den Europiske Union hviler p .
Faktisk m man glde sig over den holdning , som Rdet ( indre anliggender ) for nylig indtog , hvor man enedes om , at proceduremssigt bureaukrati skulle skres vk , s Kommissionen kunne forlange et rimeligt initiativ fra medlemsstaternes side til at rydde veje eller havne inden for de nrmeste dage efter , at der var etableret blokade som flge af strejker , eller belave sig p at blive indklaget for Domstolen .
<P>
Endelig vil jeg gerne gentage den opfordring , jeg for nylig kom med om , at kommissren for transport , Neil Kinnock , igen skulle gribe ind i sprgsmlet om at sikre , at de franske myndigheder betaler de erstatninger , som nationale vognmandssammenslutninger har krvet som direkte flge af blokaden af de franske motorveje sidste r .
De irske vognmnd mangler stadig EIP 2 millioner som resultat af strejken , og dem m den franske regering betale .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg glder mig over denne flles holdning , og jeg tror , at den vil give vognmndene fri adgang p samme betingelser , og i srdeleshed vil give adgang for cabotage .
Jeg komplimenterer ordfreren og glder mig over den flles holdning .
<P>
Den er gunstig over for mindre virksomheder med n undtagelse , som jeg kommer til om et jeblik .
Efter min opfattelse passer den positivt sammen med subsidiaritetsprincippet .
Men jeg kan ikke sttte ndringsforslag nr .
8. Efter min opfattelse ville det skabe et hjt niveau for bunden kapital i transportforetagender , hvilket ville vre uacceptabelt .
Det ville skabe en meget vanskelig stilling , isr for sm virksomheder , og det vil interessere mig meget at hre kommissrens opfattelse i denne forbindelse .
Som hr . Fitzsimons , der nsker at holde alle veje bne under blokader , opfordrer jeg her til aften kommissren til at sikre , at hendes eget land fortsat tillader fri bevgelighed ; faktisk er dette princip blevet overtrdt to gange i de sidste to r under pskud af faglige konflikter .
Hr . Kinnock flte sig ude af stand til at gribe ind her , men det er en overtrdelse af den frie bevgelighed , og jeg hber , at kommissren vil tilslutte sig nden bag det flles marked i aften og sikre , at det ikke sker i fremtiden .
<P>
Jeg hber ogs , at kommissren her til aften vil bevge sig noget i retning af at udtrykke vilje til at f opklaret , om der er stor ulighed i beskatningen .
I srdeleshed forekommer brndstofpriserne i Det Forenede Kongerige at vre astronomisk hje , hvorimod de i mange andre medlemsstater er meget lave , og det skaber forvridninger inden for det flles marked .
<SPEAKER ID=253 NAME="Cresson">
- ( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem for Deres arbejde i forbindelse med dette initiativ , der tager sigte p at styrke den eksisterende lovgivning ved at gre adgangsbetingelserne til disse erhverv strengere , ved at harmonisere anvendelsen af de tre kriterier og ved at udvide direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Jeg glder mig sledes over at kunne acceptere flere af de ndringsforslag , som er blevet fremlagt af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Frst vil jeg gerne fortlle Dem , at jeg er glad for de ndringsforslag , som gr teksten mere klar , og som gr forslaget mere sammenhngende .
Vi godkender sledes ndringsforslag 2 , 3 , 8 og 11 .
<P>
Herefter vil jeg sige , at selvom Rdet oprindeligt ikke mente , at det var ndvendigt at tage hjde for bekmpelse af svindel , s mener Kommissionen stadig , at der er tale om et vsentligt aspekt , og at vi br trffe nogle alvorlige foranstaltninger med hensyn til de urlige personer inden for denne sektor .
Jeg godkender derfor ndringsforslag 1 og 11 samt anden del af ndringsforslag 7 .
Frste del af dette ndringsforslag er dog for vagt formuleret , og det vil kunne fre til nogle uforholdsmssige kontrolaktioner .
<P>
Endelig mener Kommissionen stadig , at det er nskeligt at tage hjde for en mulig fleksibilitet i kontrolforanstaltningerne , navnlig hvad angr de sm og mellemstore virksomheder , som mske har nogle forbigende konomiske vanskeligheder p det tidspunkt , hvor de vurderes ud fra kriteriet om finansiel kapacitet .
Denne mulighed er specielt vigtig , fordi der p europisk plan i jeblikket lgges srlig vgt p beskftigelsen .
Vi kan sledes godt acceptere ndringsforslag 10 .
<P>
Hr. formand , der er et omrde , hvor Kommissionen ikke kan godkende de fremlagte ndringsforslag .
Selvom Kommissionen er meget positivt stemt over for det princip , der ligger til grund for de ndringsforslag , som tager sigte p at afskaffe den flles holdnings punkter om problemerne i forbindelse med det , man kalder " diplom-turisme  , s kan den ikke acceptere , at denne kompromislsning , der har vret vanskelig at n frem til , bliver forkastet .
Kommissionen er overbevist om , at bestemmelsens midlertidige karakter samt ndvendigheden af under alle omstndigheder at hre Kommissionen er et tilstrkkeligt restriktivt grundlag for dens anvendelse .
Kommissionen er ligeledes overbevist om , at gennemfrelsen af de nye krav med hensyn til den erhvervsmssige kapacitet vil gre denne bestemmelse overfldig .
Kommissionen kan derfor ikke godkende ndringsforslag 4 , 5 , 6 og 9 .
<P>
Hr. formand , fru Berger har fremlagt en bde realistisk og velunderbygget betnkning .
Hun fortstter med at give et konstruktivt bidrag til Kommissionens initiativ , og hun gr det muligt for os at tage visse sprgsml op igen sammen med Rdet .
Jeg hber , at Rdet ved den lejlighed bliver klar over fordelene ved disse ndringsforslag .
Vi nsker alle , at man anvender nogle strengere normer og nogle fornuftige kriterier inden for denne sektor , s det kun er de speditrer , der har et godt ry , som bliver p markedet for at yde en service af hj kvalitet i deres kunders og hele samfundets interesse .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for Deres sttte , og jeg er sikker p , at De fortsat vil sttte Kommissionen .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Femte rammeprogram for Fllesskabets indsats inden for F & U
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0226 / 98 ) for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning ( 1998-2002 ) ( C4-0182 / 98-97 / 0119 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om femte rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration . ( Ordfrer : Quisthoudt-Rowohl ) .
<SPEAKER ID=256 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . De ser i aften foran Dem en meget glad ordfrer , det m jeg rligt tilst .
Vi begyndte i sin tid med et forslag fra Kommissionen .
Jeg husker , at vi ved frstebehandlingen behandlede ca . 750 ndringsforslag , som vi her , med blik p den anden side i Parlamentet , fik igennem eller ikke fik igennem i temmelig kontroversielle diskussioner .
<P>
Der skal nu rettes en tak til Rdet .
Med glde har vi som Parlament og specielt jeg som ordfrer konstateret , at Rdets flles holdning er s tilfredsstillende for os , at der nu kun er ganske f punkter , vi nsker at forbedre .
Lige meget hvor godt et dokument er , er der altid noget , der kan forbedres .
Vi har derfor ogs koncentreret os om relativt f punkter .
Vi har i udvalget i lbet af den sidste uge vedtaget knap 40 ndringsforslag , nsten alle enstemmigt .
Som altid har der vret nogle detaljer , som vi har diskuteret en smule .
<P>
Det kan ikke undre , at vi som Parlament nsker at forge den samlede strrelse af budgettet for det femte forskningsrammeprogram .
Vi har derfor i udvalget igen enstemmigt overtaget det oprindelige belb p ECU 16 milliarder , som blev foreslet af Kommissionen .
Kommissren har altid forsikret os , at dette belb er fastsat efter grundige undersgelser og nje overvejelser .
Vi vil tage hende p ordet og ikke kun hbe p Kommissionens sttte , men vi har under forliget stolet fuldt og fast p den .
<P>
Vi har ogs enstemmigt vedtaget ndringsforslag , som omhandler Europa-Parlamentets deltagelse i gennemfrelsen af programmet .
Vi nsker nemlig som lovgivende organ ikke at slippe forskningspolitikken , efter at vi sandsynligvis i morgen og derefter efter forliget har vedtaget dette rammeprogram .
<P>
Den meget roste fleksibilitet , som Kommissionen pberber sig , betyder ikke samtidig , at den udvende magt kan handle vilkrligt .
Derfor mener vi , at Kommissionen skal vre underkastet en rapporteringspligt over for Parlamentet .
Vi mener ogs , at der midtvejs i programmets gennemfrelse sagtens kan finde en kontrol af og en ny definition af den indholdsmssige side sted .
Vi skal mske ikke ndre de store linjer , men kan trods alt gre os visse overvejelser om , hvorvidt alt det , vi vedtager nu , stadig er aktuelt .
<P>
Endvidere er vi faktisk skuffede over , at alle forbedringer for de sm og mellemstore virksomheder ikke er blevet overtaget af Rdet .
Jeg m rligt tilst , at dette egentlig ogs undrer mig , fordi netop sttten til de sm og mellemstore virksomheder som arbejdsgivere konstant lovprises , ogs med henblik p at skabe nye arbejdspladser .
Dr vil der ogs blive indfrt beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Derfor har vi vedtaget disse ndringsforslag enstemmigt og fremsat dem igen .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning , som jeg ved , angr et vanskeligt punkt .
I traktaten str der entydigt , at forskningen er en del af de interne politikker , og at der for disse budgetsprgsml eksisterer en budgetbefjelse for Parlamentet sammen med Rdet .
Svarende hertil har vi ogs ndret den flles holdning dr , hvor der er tale om forskningsbudget og ikke om interne politikker . Dette er i vrigt sket i fuld forstelse med vores Budgetudvalg .
Vi hber , at vi dermed vil opn strre gennemsigtighed og en hjere kvalitet .
Det er nemlig den europiske forsknings kvalitet , som ogs udgr dens styrke .
Hvis kvaliteten er god nok - ikke kun tilstrkkelig , men fremragende - og hvis beslutningsvejene er gennemskuelige , vil vi ogs opn en hjere accept for den europiske forskningssttte .
Vi mder nemlig i dag alt for tit det sprgsml , om det da er ndvendigt , at det skal g gennem Den Europiske Union , er der ikke andre veje ?
Vi skal i fremtiden kunne bevise , at det er absolut ndvendigt .
<P>
Som sidste stning vil jeg gerne rette en tak til alle medlemmer af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og til alle medlemmer af de rdgivende udvalg , fordi det er lykkedes os - og jeg m sige , efter til dels hrde diskussioner - at vedtage et s konsistent dokument med et meget bredt flertal .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Hr. formand , mine damer og herrer . Der har aldrig vre tvivl om , at vi socialdemokrater kun delvist sttter Rdets flles holdning til det femte forskningsrammeprogram .
Vi er frem for alt enige i den tematiske struktur , da den tager hensyn til de vigtigste af vores forslag fra frstebehandlingen , bl.a. ngleaktionerne med henblik p den sociokonomiske grundforskning .
Men vi tvivler p , at Rdets forslag om budgettet , finansieringsproceduren og forvaltningen er tilstrkkelige .
Lad mig gre fire principielle bemrkninger .
<P>
Det frste punkt er koncentration .
Der ses stadigvk ikke en signifikant reduktion af sttteomrderne .
Det er imidlertid ndvendigt at reducere antallet af projekter og begrnse bredden af de specifikke programmer , hvis det skal vre alvor med koncentrationen .
Det andet punkt er institutionel modernisering .
En effektiv administration krver , at Kommissionen overdrager hovedansvaret for gennemfrelsen af programmerne .
Programudvalgene skal begrnse sig til koordinerende strategiske og normative sprgsml .
Parlamentet skal deltage aktivt i overvgningen af programmernes udfrelse .
<P>
Det tredje punkt er social innovation .
Innovation er et hovedml for programmet .
Innovation er dog ikke kun en teknisk , men ogs en social proces , som skal optimeres ved investering i de ansattes kvalifikationer og i nye former for organisering af arbejdet .
Her ville Europa kunne opn en afgrende konkurrencemssig fordel .
Bl.a. derfor krver vi en supplerende ngleaktion inden for informationssamfundets omrde .
Det fjerde punkt er vkst .
Begrebet vkst skal omsider bringes ud af den blindgyde , hvor der kun regnes med den rent kvantitative betydning af ordet .
kologisk stabilitet skal fremst som en srlig fordel for det europiske erhvervsliv og skal derfor st som overordnet grundstning i programmet .
<P>
Nu endvidere nogle ord om budgettet .
Det er en skandale i forskningsstttens historie inden for Fllesskabet , at Rdet i forbindelse med forskningssttten ikke engang vil bevilge en kompensation for inflationen .
Det vil tvrtimod reelt foretage en beskring p 4 % .
Det kompromis p ECU 16 , 3 milliarder , der er indget mellem grupperne fr denne andenbehandling , er et belb , som min gruppe kun har tilsluttet sig p grund af kravet om kvalificeret flertal , men som vi ellers ville forhje betydeligt .
Ved overgangen til det 21. rhundrede er der nemlig behov for en strre flles indsats for p afgrende mde at forbedre industriens konkurrenceevne og undg store kologiske skader samt overvinde den konomiske udstdelse af hele befolkningsgrupper .
Investeringerne i forskning burde faststtes ud fra dette , det vil sige efter princippet om at spare fremtidige udgifter til offentlige foranstaltninger .
Men det kunne der desvrre ikke opns enighed om med den konservative side af Parlamentet .
<P>
Lad os s i fllesskab i det mindste krve det , som der som mindste fllesnvner kunne opns enighed om i betnkningen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , nemlig Kommissionens budgetoverslag .
Jeg skal til sidst takke ordfreren for hendes bestrbelser , ogs for hendes succesrige indsats for at opn ganske mange bredygtige kompromiser og for , at Parlamentet kan optrde nogenlunde konsistent .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , afstemningen om det femte rammeprogram er en vigtig lejlighed for vores Parlament til at fastsl ndvendigheden af at sikre den europiske forskning den sttte , som den behver for at kunne tage globaliseringens store udfordring op .
Den europiske forsknings vrditilvkst er efterhnden en kendt realitet , og her ved indgangen til r 2000 er der en klar og tydelig sammenhng mellem forskning og konomisk udvikling .
<P>
Borgerne beder netop forskningen og den teknologiske udvikling om at komme med nogle konkrete lsninger p f.eks. ldres eller handicappedes behov .
Jeg tnker ogs p beskftigelsen , der er den store udfordring i slutningen af dette rhundrede , og her vil jeg gerne understrege ndvendigheden af at inddrage virksomhederne i det femte rammeprograms aktiviteter - her tnker jeg srligt p de sm og mellemstore virksomheders rolle .
I den forbindelse tror jeg faktisk , at to - og ikke tre , som planlagt - sm eller mellemstore virksomheder vil kunne samarbejde med hensyn til deres forskningsaktiviteter og sammen overlade lsningen af flles teknologiske problemer til juridiske personer , der har den ndvendige forskningskapacitet .
Samtidig vil jeg gerne understrege ndvendigheden af , at Det Flles Forskningscenter styrker sine forbindelser med andre forskningsinstitutter , s det kan udvikle sin funktion som center for teknologioverfrsel . Vi har alle givet udtryk for dette nske flere gange i vores udvalg .
<P>
Det er klart , at man ikke skal skre ned p finansieringsrammen for en sektor , der er fremtiden for vores unge og for vores konomier .
Hvis vi skal undvre forskningen i dag , bliver vi mindre effektive og mindre konkurrencedygtige i morgen .
Det er yderst vigtigt , at vi fastslr Europas rolle p denne mde .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg hber , at hver isr udfrer sin opgave , og at Kommissionen og Rdet vil sttte Parlamentets holdning med hensyn til finansieringen , sdan som talerne fr mig nskede det .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne p vegne af Den Liberale Gruppe nske fru Quisthoudt tillykke med hendes betnkning og takke hende for det arbejde hun har gjort . Fordi det frst og fremmest p grund af hendes indsats er lykkedes Forskningsudvalget at komme med et enstemmigt budgetforslag til det femte rammeprogram .
<P>
Den Liberale Gruppe er meget glad for budgetforslaget bde med hensyn til strrelsen og den indholdsmssige fordeling .
Jeg hber derfor , at Parlamentet i samrdsproceduren ogs vil tale med en stemme .
<P>
Min gruppe har dog problemer med ndringsforslag 31 . Dette ndringsforslag muliggr en afvigelse fra den almindeligt anvendte definition af sm og mellemstore virksomheder .
P den mde kan virksomheder med op til 500 ansatte i stedet for 250 komme i betragtning for forskningssttte specifikt bestemt for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Som ordfrer for det specifikke program om innovation og SMV er jeg uenig heri .
Det er min erfaring , at de sm virksomheder srligt med hensyn til europisk stimulering af innovation falder uden for .
Ved en definition , hvor virksomheder med op til 500 ansatte betragtes som sm og mellemstore virksomheder , vil de fleste penge til forskning g til virksomheder med 300 , 400 og 500 ansatte .
<P>
Imidlertid skal ogs og ikke mindst de sm virksomheder stimuleres i innovationsprocessen .
Det er her den strste vkst finder sted , hvorved der skabes arbejdspladser .
Srligt inden for informations- , kommunikations- og bioteknologien er der mange sm innoverende virksomheder .
De skal profitere optimalt af europiske forskningsmidler .
En begrnsning af definitionen udelukker ikke strre virksomheder fra at deltage i det femte rammeprogram .
En udvidelse af definitionen giver sm virksomheder endnu drligere chancer for at f del i det meget minimale SMV-budget for de kommende fire r .
I s fald stemmer min gruppe imod dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi er net frem til enstemmighed med hensyn til det ndvendige minimumsbudget for det femte rammeprogram for forskning og udvikling , og det er sket takket vre vores ordfrers takt og lydhrhed .
Det vil jeg gerne lyknske hende for .
<P>
Vores Parlament , der er af samme mening som Kommissionen , br give Rdet et enstemmigt budskab med hensyn til finansieringssprgsmlet , s vi str strkt , nr vi skal give os i kast med et forlig , der viser sig at vre vanskeligt .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et begrnset antal ndringsforslag , der har at gre med det centrale for europisk forskning .
Og det centrale , det er mnd og kvinder , nemlig vores videnskabsmnd og vores ingenirer .
Den Europiske Union br give dem den anerkendelse , de fortjener , og den ndvendige motivation ved hvert r at uddele en europisk pris for videnskabelig og teknologisk forskning , sdan som det foresls i ndringsforslag 34 .
Det centrale , det er ogs vores infrastrukturer til forskning .
Den Europiske Union br mobilisere alle sine krfter for at sttte disse .
Det glder om at srge for , at det femte rammeprogram ligeledes er baseret p strukturfondene , Den Europiske Investeringsfond og Den Europiske Investeringsbank .
Dette er formlet med ndringsforslag 18 .
<P>
P samme mde skal Det Flles Forskningscenter have en hjere grad af selvstyre , og til gengld herfor skal der naturligvis indfres en uafhngig evalueringsprocedure , som det foresls i ndringsforslag 19 .
<P>
Endelig srger ndringsforslag 20 og 21 for at sammenfatte det femte rammeprogram og gre det sammenhngende , idet de behandler de sundhedsmssige sprgsml , der er forbundet med svel vores ernring som vores milj .
Her er det alle europernes sundhed , der str p spil .
<P>
Kre kolleger , ved at godkende disse ndringsforslag med et meget stort flertal vil vi skabe de bedste betingelser for den flles beslutningstagning .
Det glder om at skabe en europisk videnskabs- og forskningspolitik , der er p hjde med vores ambitioner , og som sledes er i alle europeres tjeneste .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil allerfrst lyknske ordfreren med hendes grundige arbejde , der har taget hensyn til alle de udtalelser , der er kommet fra udvalgene , og som har bevirket , at betnkningen er net frem til os med stor enstemmig sttte i anerkendelse af ordfrerens arbejde .
<P>
Jeg vil gerne benytte de f sekunder , som jeg rder over , til at fokusere p det , der for mig er den store modsigelse i denne integration , der kaldes Den Europiske Union .
<P>
Vi er bevidste og siger , at Europa str tilbage i forhold til USA eller Japan , ja endda andre regioner , som mlt i forhold til BNP ger udgifterne til forskning i disse sprgsml , og ikke desto mindre er vi i frd med at mindske investeringerne , og det endog i alle Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Jeg sprger mig selv om , hvordan det er muligt at g videre med en reduktion af udgifterne til forskning .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , tillad mig , at jeg p grund af min korte taletid kun anfrer nogle stikord til min kritik .
For det frste angende de finansielle bevillinger : I henhold til Dublin-aftalen skulle der gives 6 % .
Det kan der nu ikke vre tale om .
Jeg vil kun henvise til , at USA netop har vedtaget en rlig forhjelsestakt p 8 % , det er s i alt 32 % p fire r .
Desuden vil jeg gre opmrksom p det absolutte misforhold mellem nuklear og ikke-nuklear energi .
Til den nukleare energi har vi afsat ECU 1.260 millioner og til den ikke-nukleare energi - det omfatter ogs kul og vedvarende energikilder - er det ECU 1.004 millioner .
<P>
Jeg mener , at det kun skyldes , at vi evig og altid jager efter dette fantasifoster , fusionsenergien , og dermed opfylder vi ikke vores forpligtelser , jeg henviser f.eks. blot til Kyoto-aftalen .
Desuden er det en stadigt mere ndvendig opgave omsider at sprge , hvem der skal have glde af vksten , og hvordan vksten skal se ud .
Betyder den , at menneskene bliver lykkeligere , sundere eller mere tilfredse ?
Fr vi mindre arbejdslshed ?
Det skal vi i langt hjere grad rette opmrksomheden mod .
<P>
Det andet er informationsteknologierne .
Vi er p vej ind i en tid , hvor hjst sandsynligt en del af befolkningen i EU og frem for alt i andre lande overhovedet ikke mere har adgang til viden , fordi disse mennesker er afskret fra , det vil sige ikke kan deltage i de nye informationsteknologier .
Dette vil fre til en stor diskrepans , ikke kun i Den Europiske Union , men ogs i mange andre lande , som vi jo skal samarbejde med , ogs i det asiatiske omrde eller i udviklingslandene .
Jeg ved ikke , hvordan vi fr bugt med dette problem .
Vi skal bruge langt flere penge p at arbejde i denne retning .
Det drejer sig alts ikke om energi eller milj , men ogs og netop om flgerne af en hurtigt voksende informationsteknologi .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , fru kommissr , som alle andre vil jeg gerne tilslutte mig de lyknskninger , som vores ordfrer med rette har modtaget , og minde om , at da vi begyndte p vovestykket med det femte rammeprogram , havde Parlamentet to strke krav , der skulle formuleres .
Det frste havde at gre med rammeprogrammets form og struktur .
Vi nskede at bryde med den linere forskningsmodel , der hrte fortiden til , og at anvende en samspilsmodel , som forener mlrettede aktioner med generiske teknologier .
Dette blev efterkommet lige fra stadiet for Kommissionens forslag .
<P>
For det andet nskede vi , at dette rammeprogram ikke bare skulle imdekomme nsket om at sikre vores industriers konkurrenceevne , men at det ogs skulle vre et redskab , der efterkommer de sociale krav .
Ogs p dette punkt gik Kommissionen i meget stor udstrkning i retning af vores forventninger .
Og den gldelige overraskelse i Rdets flles holdning var , at Rdet ikke alene bekrftede det , som vi havde opnet sammen med Kommissionen , men at det ogs i endnu hjere grad end Kommissionen var enigt med Parlamentet .
<P>
Til gengld var den kedelige overraskelse , at Rdet ikke giver sig selv - eller ikke giver os - midlerne til den politik , som det selv bifaldt .
Vi kan ikke give vores mening til kende i stedet for Rdet , men vi kan i det mindste srge for at blive hrt , og derfor vil jeg gerne sige tre ting til Rdet .
For det frste , at vi ikke har tnkt os at give srligt mange indrmmelser - det hrte De godt - da vi er helt p linje med Kommissionen .
Vi rokker os sledes ikke .
For det andet vil jeg sige , at hvis vi alligevel skulle blive ndt til at acceptere at komme lngere ned end de 16 , 3 milliarder , s vil der ikke blive nogen liner reduktion .
Det er bare rgerligt for visse af Rdets prioriteringer .
Og endelig for det tredje , s er der nogle ting , som er fundamentale for os , nemlig de ndvendige midler til Det Flles Forskningscenters uafhngighed og , for at svare fru Bloch von Blottnitz , de vsentlige opgaver i forbindelse med Euratom-traktaten , herunder den termonukleare fusion .
Men det forpligter ikke andre end mig .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker ordfrer Quisthoudt-Rowohl varmt for udfrdigelsen af betnkningen .
EU ' s beslutningstagningsmlle skal hurtigst muligt f frdigmalet det femte rammeprogram , s en konkurrencedygtig europisk forskning kan fortstte uden afbrydelser ogs efter afslutningen af den nuvrende programperiode .
Kommissionen m ikke ved sin egen behandling forhale denne beslutningsproces ved at trkke forhandlingen ud til et forlig .
En hrdnakket fastholdelse af egne holdninger frer ikke til noget slutresultat .
<P>
Set ud fra et fremtidens perspektiv er vand et meget vigtigt forskningsomrde i det femte rammeprogram .
Rent drikke- , overfladeog bundvand har nu og i fremtiden en stor betydning for hele EU ; f.eks. er 20 % af EU ' s overfladevand truet af forurening .
Derfor skal denne svindende naturressource ogs ved hjlp af forskning opretholdes i de omrder , hvor der stadig findes rent vand .
F.eks. br der ved grundvandsforskningen fokuseres meget mere p georvarernes indikatorevne end fr .
Hvis der f.eks. findes radioaktivitet i et bestemt omrde , vil georvarerne afslre dette uden langvarige grundvandsundersgelser .
<P>
Det er vigtigt for den europiske forskning og konkurrenceevne , at rammeprogrammets budget er strst muligt .
Kun p den mde kan opretholdelsen af en europiske fremtid p hjt niveau sikres .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , de fire rammeprogrammer for forskning , som har aflst hinanden , finansierede hovedsagelig nogle projekter med konkurrencebetonet forskning , der var en mellemting mellem grundlggende forskning og handelsmssig produktudvikling .
Disse programmer havde den fordel , at de skabte et samarbejde mellem forskere , universiteter og virksomheder , men de havde kun en ringe konomisk og social virkning , og de gjorde det ikke muligt for Europa at indhente sin forsinkelse p mange omrder , navnlig inden for fremtidens sektorer .
Disse mangler skyldtes hovedsagelig , at man spredte bevillingerne over et alt for stort antal programmer , og at der manglede fleksibilitet i tildelingen af bevillingerne med henblik p opfyldelsen af nye behov .
<P>
Med hensyn til det femte rammeprogram , s har Kommissionen rettet disse fejl ved at koncentrere bevillingerne p et mere mlrettet og mere begrnset antal aktiviteter og ved at forsge at forbedre administrationen af disse og forenkle proceduren .
Disse retningslinjer er i det store og hele blevet godkendt af Parlamentet og Rdet , men der opstod uenighed med hensyn til bevillingernes belb .
Mens Kommissionen og Parlamentet krver en vsentlig forhjelse af bevillingerne , s de kommer op p ECU 16 , 3 milliarder over fem r , s gr Rdet ind for 14 milliarder , hvilket reelt svarer til en nedgang i forhold til det fjerde rammeprogram .
I betragtning af , at Den Europiske Union er bagud p forskningsomrdet i forhold til sine konkurrenter , er det ndvendigt at ge bevillingerne til ECU 16 , 3 milliarder og at forbedre anvendelsen af dem samt ivrksttelsen af projekterne vsentligt .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ordfreren hjerteligt .
Jeg ved , at det er en vanskelig opgave , som ligner cirklens kvadratur .
Man skal bringe interesser sammen , som ofte ikke kan bringes sammen .
Det afgrende er , at Parlamentet nu fortsat optrder enigt .
Vi har en klar modstander , nemlig Rdet .
Dette kan vi kun give modstand , hvis vi fortstter ad det spor , vi nu har lagt , og jeg beder Kommissionen om at sttte Parlamentet heri .
<P>
Min anden bemrkning angr et problem , som vi desvrre ikke kan lse med det femte forskningsrammeprogram , men som jeg vil gre opmrksom p p dette sted .
Det er den voksende nord-syd-konflikt inden for industriens konkurrenceevne .
Desvrre har landene i Syden i de sidste r reduceret deres forskningsudgifter endnu mere end landene i Norden , selvom de frstnvnte allerede i forvejen har et relativt lavt udgiftsniveau .
Dette vil fre til , at vi i fremtiden fr en endnu dybere klft mellem nord og syd .
<P>
Jeg vil bede Kommissionen om at vise dette emne srlig opmrksomhed , ikke fordi jeg tror , at det femte forskningsrammeprogram kan lse problemet , det har vi alt for f penge til .
Men der skal opst en politisk vilje , bde i Syden , og derved forstr jeg landene med et lavt bruttonationalprodukt , og i Norden .
Disse lande er heller ikke altid de rigeste , men som regel bruger de flere penge p forskningen .
<P>
Vi skal finde en lsning p dette problem , ellers har vi en klft , der bliver stadigt dybere , og som vi betaler en hj pris for og heller ikke med en mere intensiv regionalpolitik kan sl bro hen over .
Det er min bn , at man vil overveje dette .
I vrigt endnu en gang hjertelig tak , og jeg hber , vi kan optrde enigt over for Rdet .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , for det frste vil jeg gerne nske ordfreren , fru Quisthoudt , tillykke med det gode arbejde hun har leveret .
Det centrale punkt ved denne andenbehandling vedrrer uenigheden med Rdet om budgettet for det femte rammeprogram .
Rdet forslr et maksimumsbelb , uden Euratom , p ECU 12 , 740 milliarder , hvor Parlamentet foreslr ca .
ECU 15 milliarder , og forskellen er alts 2 milliarder , som Parlamentet nsker at bruge mere p de fire forskningsemner , nemlig kvaliteten af det eksisterende og brugervenlige informationssamfund , konkurrence og bredygtig vkst samt energi og milj .
<P>
Hr. formand , det er meget vigtigt at ge Europas konkurrenceevne og at lse samfundsmssige problemer p dette omrde , og at Rdet overbevises om Parlamentets standpunkt .
Forskning er en af de gode metoder til at sikre beskftigelsen i Den Europiske Union p lngere sigt .
Som tingene nu str ser det ud til , at en samrdsrunde med Rdet er uundgelig .
P grundlag af Parlamentets erfaring i forbindelse med Kommissionens rolle ved samrdsproceduren om de ekstra ECU 700 millioner til det fjerde rammeprogram , anmoder jeg indtrngende Kommissionen om i nrt samarbejde med Parlamentet at faststte strategien for samrdsproceduren med Rdet .
Kun hvis Parlamentet og Kommissionen optrder i fllesskab p dette punkt er det muligt at f Rdet over p vores side .
Kommissionen skal undg at give Rdet indtryk af , at den lgger mindre vgt p forskningsbudgettets strrelse end Parlamentet .
Jeg krver en reaktion fra kommissren p dette sprgsml , og jeg vil gerne vide , om hun er villig til at udvikle en sdan flles strategi sammen med Parlamentet .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg er ret ked af , at vi drfter sdan et vigtigt emne s sent om aftenen .
Det synes jeg ikke er passende .
Men jeg vil gerne komplimentere ordfreren .
Jeg m sige , at hun er en hrd forhandler .
Men jeg nd vores interessante drftelser , og jeg er meget glad for , at vi har net et resultat .
<P>
Denne uges tema , sdan som det kommer til udtryk i Cardiff , er  lad os bringe Europa ud til folket .
 Hvilken bedre mde at gre dette p kan man tnke sig , end at hyre de bedste hjerner i Europa til p folkets vegne at tage fat p de problemer , der foruroliger folket ?
Det er det , rammeprogrammet er beregnet til .
<P>
Jeg er meget glad for den opmrksomhed , man nu giver emnet ligestilling mellem knnene , som man forsger at gre til et vigtigt emne i alle Fllesskabets politikker , herunder det femte rammeprogram .
Jeg vil gerne oprigtigt takke vores kommissr , fru Cresson , for hendes opmrksomhed , som mange her i Parlamentet vil vrdstte .
<P>
Et andet hovedtema i det femte rammeprogram m vre bredygtig udvikling .
Vi m hele tiden huske p , at ressourcerne er begrnsede , og at vi m forbedre livskvaliteten for alle i Fllesskabet .
I lighed med andre nrer ogs jeg tvivl om det kloge i Euratom-delen af det femte rammeprogram , hvor man bruger hundreder og atter hundreder af millioner ECU til forskning i kernefusion , der ikke vil skabe elektricitet inden for den tid , nogen , der er til stede her i salen i aften , lever .
Men lad det s vre .
<P>
Sociokonomisk forskning , der fortller os , hvordan vores samfund vokser , og hvad vi kan gre for at gre det bedre , er af afgrende betydning .
Det , jeg gerne vil se i det femte rammeprogram , som ikke p alle omrder skete i det fjerde , er at man er opmrksom p virkningerne p samfundet af den forskning , disse hjerner arbejder med .
Det skulle vre sket i det fjerde rammeprogram , men det gjorde det ikke .
Vi nsker helt alvorligt , at man i det femte rammeprogram ser p de sociokonomiske implikationer af hvert enkelt forskningsprojekt .
Det er ogs meget vigtigt for visse omrder , ssom informationsteknologi med videre , hvor der er meget klare implikationer for samfundet .
<P>
Jeg hber , at Ministerrdet agter at handle rationelt .
Det er ikke rationelt at foretage en reel nedskring i forskningen i 1999 og begyndelsen af nste rhundrede .
Det er irrational adfrd .
Jeg hber derfor , at de er helt klar over , at vi ikke vil acceptere noget , som reelt reducerer det femte rammeprogram sammenlignet med det fjerde .
Det er prcis , hvad Parlamentet ikke nsker .
Vi vil bringe Europa ud til befolkningen .
Som jeg tidligere har sagt , s kan vi kun gre det med et tilstrkkeligt budget .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer .
Som ordfrer for udtalelsen fra Landbrugsudvalget lyknsker jeg ordfreren og glder mig over Rdets flles holdning , som har overtaget Landbrugsudvalgets forslag og i emnet har optaget et srskilt punkt vedrrende energi , milj og bredygtig udvikling .
I den forbindelse skal jeg srligt fremhve , at Rdet i sit kapitel  Miljvenlige energisystemer  , inklusive vedvarende energikilder , udtrykkeligt fremhver biomasse .
Det er et stort fremskridt , som understreger den positive nytnkningsproces i EU ' s politik .
At en get anvendelse af vedvarende energikilder absolut er mulig , viser tallene fra strig , Finland og Sverige , hvor de vedvarende energikilders andel i energiforbruget ligger mellem 20 og 25 % .
<P>
Den Europiske Unions politik sigter mod en bredygtig udvikling og en bredygtig udnyttelse af naturlige ressourcer , hvilket er sikret ved den gede anvendelse af sdanne energikilder .
<P>
For mig er dette ogs meget vigtigt med henblik p miljbeskyttelsen , frem for alt i henseende til videreudviklingen af landdistrikterne .
I den forbindelse skal jeg ogs hilse det velkomment , at Rdet udtaler sig til fordel for den bredygtige udvikling inden for landbrug , fiskeri og skovbrug .
Jeg vil gerne samtidig fremhve , at der med henblik p en virkelig integration af landdistrikter ligeledes skal tages hensyn til bjeglandskabet .
Jeg skal kritisere , at bevillingerne er for sm .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren , fordi han i aften har bragt Parlamentet en betnkning , som har sttte i vide kredse , og som jeg hber vil tjene os godt ved de forhandlinger , der ligger forude .
<P>
Det frste , jeg gerne vil sige med hensyn til finansiering , er , at vi ikke m tillade et fald i faste priser i det belb , vi giver til forskning .
Lad mig give et enkelt eksempel .
Olieprisen pr. tnde er nu p det laveste niveau nogen sinde .
Men USA firedobler alligevel den sttte , de giver til forsynings- og serviceindustrien i oliesektoren .
Da vi formulerede det fjerde rammeprogram , det tredje rammeprogram , det andet rammeprogram , det frste rammeprogram , var samfundet fattigere end nu .
Og alligevel skal vi tro , at vi nu er fattigere i vores forventninger til , hvad vi nsker af fremtiden ?
Det kan ikke vre rigtigt .
<P>
Der er to helt specifikke ting , jeg gerne vil nvne .
For det frste m vi have bragt fast brndsel inden for rammerne af dette program .
Det er muligt , vi ikke kan lide kul , men kul bliver i stigende grad brugt i hele verden , og det br vi ikke glemme .
For det andet m vi gre en strre indsats for handicappede svel som for de ldre .
Det er ikke altid det samme , men vi m tage hensyn til dette problem i vores samfund .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , er , at vi m forst , at vi er rige i kraft af , hvad vi allerede har net i vores forskningsprogram , og at vi m udnytte det mere , end vi har gjort indtil nu .
Hvis vi kan n det i femte rammeprogram , s vil vi vre meget tilfredse .
<SPEAKER ID=271 NAME="Cresson">
Hr. formand , fru ordfrer , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , vi er nu ved begyndelsen af den afgrende fase i den flles beslutningstagnings vedtagelsesprocedure for det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
Takket vre det arbejde , der er blevet udfrt i de tre institutioner , og navnlig i dette Parlament , har vi nu defineret sprgsmlene og klarlagt vores holdninger .
Nu er afgrelsens time snart inde .
<P>
Mit indlg vil vre centreret omkring tre punkter . Det frste punkt er det femte rammeprograms konomiske belb , som der var meget snak om i indlggene for lidt siden ; det andet punkt er Kommissionens holdning til den indstilling ved andenbehandling , som De nu har fet til andenbehandling ; og det sidste punkt er sprgsmlet vedrrende tidsplanen for det femte rammeprograms ivrksttelse .
<P>
Med hensyn til det femte rammeprograms finansielle belb , s vil jeg gerne starte med at takke ordfreren , fru QuisthoudtRowohl , og alle medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi for kvaliteten af det arbejde , der er blevet udfrt .
Denne indstilling ved andenbehandling er blevet udarbejdet p mindre end tre mneder .
Dette er srligt bemrkelsesvrdigt , da det drejer sig om en vanskelig og kompleks sag , og da holdningerne til denne sag langt fra var overensstemmende i begyndelsen , sdan som fru Quisthoudt-Rowohl og andre talere mindede om for lidt siden .
De har alle forstet at gre den ndvendige indsats for at komme hinanden i mde , og jeg vil naturligvis gerne lyknske ordfreren for hendes forhandlingsegenskaber , men jeg vil ligeledes lyknske alle de parlamentsmedlemmer , der har vret berrt af denne indsats , for at vre net frem til et kompromis og for at have forstet at skelne mellem det vigtige og det mindre vigtige og at blive enige om det vigtige .
<P>
Jeg vil i dag gerne p Kommissionens vegne rette en varm tak til Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , der har stttet Kommissionens forslag om at give det femte rammeprogram et budget p ECU 16 , 3 milliarder .
Det er sandt , at dette tal er resultatet af en overvejelse , hvor der for det frste er taget hjde for inflationsprocessen og for det andet for stigningen i bruttonationalproduktet ( som hr . Adams sagde for lidt siden , s er vi rigere , end vi var for nogle r siden , og det br man trods alt tage hensyn til ) og , nr man i alle politiske taler og p alle topmder hrer , at forskning er en meget vigtig prioritering , s mener vi ikke , at en realstigning p 3 % er for meget .
Som jeg har understreget offentligt flere gange , s er de 14 milliarder , som Rdet vedtog den 12. februar , ikke et acceptabelt belb , tvrtimod .
I den forbindelse vil jeg gerne berolige dem , der mske stadig har deres tvivl .
Jeg hrte for lidt siden hr. van Velzen sprge sig selv , om Kommissionen stadig havde den samme holdning , og om den var rede til at fastlgge en strategi sammen med Parlamentet .
Til det m jeg naturligvis svare ja , vi har stadig den samme holdning , og vi er fast besluttede p at kmpe sammen med Dem , s vi ikke fr et reduceret forskningsbudget , men derimod et strre forskningsbudget .
<P>
Som man gjorde opmrksom p fra alle sider i Parlamentet , str vi nemlig , i forhold til vores strste konkurrenter , i en situation , hvor alle ( eller nsten alle ) medlemsstater skrer ned p deres forskningsbudget , selvom man bliver ved med at sige , at budgettet skal vre strre .
Hver dag minder de aktuelle begivenheder os om den vigtige rolle , som forskningen spiller for det konomiske og sociale fremskridt , og om forskningens uundvrlige bidrag til vksten , konkurrenceevnen , beskftigelsen og vores medborgeres livskvalitet .
Jeg vil i vrigt gerne takke dem , som lagde vgt p denne dimension af forskningen , der har at gre med livskvalitet , samt p dens sociale og samfundsmssige dimension , for forskning har ikke udelukkende det forml at ge konkurrenceevnen .
<P>
Med hensyn til de nye veje , som den europiske forskning er get , ssom krftbekmpelse , forgelsen af nye tjenester i forbindelse med de elektroniske informationsnet og studier af jordsklv og klimafnomener , s er forskning og teknologisk udvikling bde kernen til enhver konomisk succes og uundvrlig for lsningen af de problemer , som samfundet str overfor .
Det kan man i vrigt godt se i konceptet " ngleaktion  , som er den nye forskningsmssige indfaldsvinkels instrument par excellence , og jeg glder mig over , at Parlamentet bifalder denne fuldt ud .
Det er sandt , at vi har forsgt at koncentrere programmerne , men vi har ogs forsgt at have en overordnet indfaldsvinkel for alle disse problemer .
Hr . Adam talte for lidt siden om befolkningens aldring , og der er netop en ngleaktion med hensyn til dette emne .
Men lad os ikke gre os nogen illusioner - man vil kun kunne opn en reel effekt , hvis man giver det femte rammeprogram nogle midler , der er p hjde med ambitionerne .
Det bliver ikke nemt at n dette ml , eftersom der er stor forskel p den opfattelse , der deles af Parlamentet og Kommissionen , og s Rdets opfattelse .
Jeg tror sledes , at en forligsprocedure er uundgelig .
<P>
Det er med udsigt til en sdan procedure , at det sprgsml rejser sig , som jeg vil komme ind p som det andet punkt , nemlig Kommissionens holdning til forslaget til udtalelse ved andenbehandlingen .
Vores flles ml br vre at n frem til en samlet aftale s hurtigt som muligt inden for Forligsudvalget .
Med hensyn til det femte rammeprograms opbygning og indhold , s afspejler Rdets flles holdning p udmrket vis mange af de ndringsforslag , som De fremsatte ved frstebehandlingen , og som Kommissionen overtog i sit ndrede forslag , men dette er ikke tilfldet med flere af de andre ndringsforslag .
Kommissionen nsker at undg at forsinke Rdets beslutningstagning ved andenbehandlingen .
Det er i dag stadig ndvendigt med enstemmighed - eftersom Amsterdam-trakataten endnu ikke er blevet ratificeret - ogs selvom det var blevet besluttet , at vi fra nu af skulle tage stilling til forskningssprgsmlet med kvalificeret flertal .

Chancerne for at n frem til enstemmighed omkring en ny ndring af forslaget er i vrigt meget sm .
Kommissionen har derfor valgt at fastholde sit ndrede forslag uden at integrere andre ndringsforslag heri end dem , som den allerede havde overtaget , som de var , eller som stort set var undrede efter frstebehandlingen .
Denne holdning forekommer mig at vre forsvarlig , da vi er i frd med at forberede en lang rkke bestemmelser , der gr i samme retning som en stor del af disse ndringsforslag .
Jeg tnker navnlig p alle de ndringsforslag , der generelt drejer sig om rammeprogrammets ivrksttelse og administration .
<P>
Under ministrenes kollokvium om administrationen af rammeprogrammet , der blev afholdt i London den 28. april i r p foranledning af Rdets britiske formandskab , fik jeg lejlighed til at fortlle forskningsministrene om de foranstaltninger , som Kommissionen ptnker at trffe .
Jeg havde i forvejen bedt om en undersgelse , og jeg havde hrt medlemsstaterne , der havde samlet deres reprsentanter i tre arbejdsgrupper . Der var sledes tale om nogle meget indgende forberedelser , som mundede ud i dette interministerielle rdsmde i London .
Jeg vil gerne give et par eksempler p nogle af disse foranstaltninger .
Frst er der indfrelsen af en ny hrings- og udtalelsesstruktur , der navnlig bestr af nogle rdgivende grupper , som er sammensat af eksperter alle mulige steder fra . Herefter er der en forenkling af procedurerne og s vidt muligt en forkortelse af fristerne for behandlingen af forslag , hvilket alle beder om .
Hver gang medlemsstaterne anmoder om oprettelsen af yderligere udvalg , betyder det nemlig - det skal man vre klar over - at proceduren bliver forsinket endnu en gang . Det var , hvad jeg forklarede i London .
Man kan ikke bde bede om en ting og om det modsatte .
<P>
En anden foranstaltning er styrkelsen af informations- og bistandsnettene for de sm og mellemstore virksomheder . Hr .
Scapagnini og andre talere nvnte for lidt siden SMV ' erne . Vi har vret srligt opmrksomme p disse .
I vrigt vil jeg gerne minde Dem om , at antallet af SMV ' er , der har nydt godt af Fllesskabets forskningsmidler , er steget med ca . 30 % , og at 75 % af disse SMV ' er aldrig fr havde deltaget i et forskningsprogram .
Det er sandt , at alt det , der lige er blevet sagt om virksomhederne , er vigtigt , ssom definitionen af SMV ' erne og de 500 i forhold til de innoverende virksomheder , de innoverende SMV ' er og de start-ups , som findes overalt . Vi skal tnke over , hvordan vi kan hjlpe de sm virksomheder , der reelt er innoverende , mest muligt - og det skal vre de virksomheder , der reelt er sm , om jeg s m sige .
<P>
Lad os nu g over til den regelmssige gennemfrelse af sammenligninger mellem de nationale organisationers og de europiske organisationers prstationer med hensyn til administrationen af forskningsprogrammerne .
Man har i vrigt allerede pbegyndt denne sammenligning , der godt kan give visse medlemsstater nogle overraskelser , fordi man til syvende og sidst bliver klar over , at de administrative omkostninger , som man altid bebrejder Kommissionen , ofte er lavere end visse organisationers omkostninger i medlemsstaterne .
S nr man foretager det , der kaldes bench-marking , kan jeg fortlle Dem , at den falder ud til fordel for Kommissionen og dens administration .
<P>
Alle disse initiativer burde ikke blot hjlpe os med at f det femte rammeprogram til at skride frem og gre dette til et effektivt , gennemskueligt og bent instrument , men ogs lette evalueringen af dets mde at fungere p og dets resultater i den retning , som Parlamentet har nsket det .
Jeg er helt enig i dette synspunkt .
Jeg mener , at vi for at vre trovrdige skal skabe benhed og klarhed samt - meget villigt - g med til nogle evalueringer , der foretages af uafhngige eksperter , og i forbindelse med hvilke vi kan opfordre alle reprsentanterne for medlemsstaterne til at se nrmere p resultaterne . P dette punkt har vi ikke noget at frygte , for vores administration er af god kvalitet , og vores procedurer er fuldstndig klare .
<P>
Jeg vil gerne fremstte to bemrkninger .
For det frste har Kommissionen til hensigt at ge indsatsen for at forbedre informationen af Parlamentet om programmernes forlb og om ivrksttelsen af de foranstaltninger , der skal gre administrationen af programmerne mere effektiv .
Vores samarbejde vil ikke hre op efter Rdets beslutning om det femte rammeprogram , det vil tvrtimod fortstte .
Jeg har haft stor glde af og stor interesse i at diskutere med navnlig reprsentanterne for Udvalget om Forskning , for de forslag , som De har fremsat , og som i hj grad har givet os stof til eftertanke , har gjort det muligt for os at n et langt stykke videre .
Hvis de damer og herrer parlamentsmedlemmer nsker det , s er Kommissionen meget villig til at tilrettelgge et seminar sammen med Parlamentet om administrationen af rammeprogrammet .
Hvis De nsker det , vil jeg med glde tilrettelgge dette seminar .
<P>


For det andet er Kommissionen i forbindelse med forligsproceduren besluttet p at arbejde p at n frem til et overordnet kompromis , som Europa-Parlamentet har sat sit tydelige prg p , og hvis der indgs et forlig p visse punkter , lader det faktisk til , at vi vil kunne blive enige om indholdet af de fleste ndringsforslag .

<P>
Jeg kommer nu til mit sidste punkt .
Det femte rammeprogram br ivrksttes om s kort tid som muligt , og jeg vil derfor sige noget om tidsplanen .
Som jeg fr har haft lejlighed til at understrege over for Deres Parlament , s skal det femte rammeprograms srprogrammer vre operative fra starten af 1999 , hvis man skal undg en skadelig afbrydelse af den europiske indsats p forskningsomrdet . Takket vre bl.a. Europa-Parlamentets indsats har vedtagelsesproceduren for rammeprogrammet kunnet flge en stabil rytme .
Denne indsats skal nu opretholdes , hvis vi nsker at kunne overholde de planlagte frister .
Det bliver ikke let , nr man tnker p de uoverensstemmelser , der er med hensyn til det finansielle belb , og som mange af Dem fremhvede . Men jeg er sikker p , at jeg kan regne med Europa-Parlamentet i den henseende , og jeg vil gerne p forhnd takke Dem for Deres indsats .
De kan vre rolig for , at vi er helt solidariske med Dem i denne sag . Jeg vil gerne understrege kraftigt , at De i forbindelse med forhandlingerne kan regne med Kommissionens fulde sttte til at bevilge et samlet belb til rammeprogrammet , der er p hjde med ambitionerne for dette program .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om visse indgreb .
Jeg talte for lidt siden om de sm og mellemstore virksomheder . Fru Plooij-van Gorsel nvnte maksimumsbelbet .
Det er sandt , at vi har gjort en indsats , og det vil vi fortstte med . Jeg har et stort nske om at sttte de sm innoverende virksomheder .
<P>
Hr . Pompidou nvnte muligheden for en europisk pris for videnskabelig og teknologisk forskning .
Jeg vil sige , at dette forslag ikke hrer ind under rammeprogrammet for forskning og udvikling , men at det naturligvis er en udmrket id , som br undersges nrmere .
Han henledte ligeledes vores opmrksomhed p ernringsproblemerne , som i stor udstrkning er p dagsordenen , og som vores medborgere vil vre mere og mere opmrksomme p .
<P>
Jeg er helt enig i det , som hr .
Marset Campos sagde .
Man kan faktisk kun undre sig over , at Europas forskning skrues ned p lavt blus , mens USA og Europas andre vigtige konkurrenter reelt ger deres forskningsindsats , og det undertiden betydeligt .
<P>
Fru Bloch von Blottnitz , har vi forsinket beslutningstagningen med hensyn til fusionsproblemet .
Vi har forsinket den med mindst tre r . Jeg tror , at denne forsinkelse gr hendes bekymring berettiget .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Desama for hans bidrag .
Han sagde , at vi har brudt med den linere model for at g i retning af en samspilsmodel , og at vi prioriterede problemernes generiske aspekt frem for deres punktuelle aspekt . Vi bekymrer os ligeledes om det sociale aspekt .
Jeg er lydhr over for det , han sagde om FFC .
Jeg har ganske rigtigt sagt til Rdet , at hvis man skar for meget ned p budgettet , blev man mske ndt til at overveje at lukke et af FFC ' s syv hjemsteder , og s mtte Rdet fortlle mig , hvad det skulle vre for et . Nr man gr i detaljer p den mde , bliver det naturligvis altid meget vanskeligere .
<P>
Jeg er helt enig i det , som fru Matikainen-Kallstrm sagde for lidt siden om vandet .
Der er ganske rigtigt ogs nogle elementer inden for ngleaktionerne , der gr i den retning .
<P>
Fru Elmalan talte om problemet med at forbedre tilrettelggelsen af forskningsaktionerne i forbindelse med det femte rammeprogram , da disse aktioner havde vret alt for spredte .
Vi har forsgt at koncentrere aktionerne og at rette vores fejl , og det har vi gjort ved hjlp af de forslag , som De har vret s venlige at give os .
<P>
Jeg lyttede som altid meget opmrksomt til det , som hr . Linkohr sagde , navnlig om forskellen mellem nord og syd .
Det er sandt , men faktisk udgr vores budget kun 5 % af medlemsstaternes samlede budget .
S hvis medlemsstaterne ikke foretager sig noget srligt , kan jeg ikke se , hvad vi kan gre .
Nr det er sagt , s har vi nogle samarbejdsaftaler med en rkke stater , navnlig i syd .
<P>
Som jeg sagde for lidt siden , var jeg meget glad for hr. van Velzens indlg .

Det er helt korrekt , at der vil vre en flles strategi , og at vi vil f lejlighed til at drfte denne i forbindelse med forligsproceduren .
<P>
Fru McNally understregede navnlig Kommissionens nske om , at andelen af kvinder bliver lidt mere , jeg vil ikke sige tilfredsstillende , for s vil vores forventninger ikke blive indfriet , men bare lidt mere ligelig i forhold til den aktuelle situation . Det er sandt , at det kollokvium om " Kvinder og Videnskab  , som vi arrangerede i Bruxelles , blev en stor succes , og at det i hj grad gav genlyd , ikke s meget i den almene presse , men derimod i det videnskabelige milj .
Personligt var jeg meget tilfreds med den mde , som dette kollokvium foregik p . Og jeg tror , at deltagerne af begge kn var helt tilfredse .
<P>
Det , som fru Schierhuber sagde om biomasse , er meget interessant .
Men det forekommer mig , at selvom man kan sige , at der er et problem med forskningen inden for de nye teknologier p energiomrdet , s har der vret mange opdagelser .
Det er viljen til at tage dem i anvendelse , der mangler .
Her tror jeg for en gangs skyld , at det i hjere grad er viljen , der mangler , end de midler , der er sat af til forskningen .
Hvis der eksisterer en politik for alternativ energi , og hvis nogle medlemsstater nsker at fremme denne form for energi , vil vi naturligvis vre helt p deres side .
<P>
Hr .
Adam sagde , at vi var blevet rigere .
Vi er faktisk ikke ret rige , men vi er alligevel lidt rigere , end vi var for et par r siden , og jeg kan ikke se , hvorfor vores forskning s skulle vre fattigere , nr det i hele verden er det modsatte , der sker .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Fremtidens energi - Elektricitet fra vedvarende energikilder
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0207 / 98 af Rothe for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om energi for fremtiden : Vedvarende energikilder - Hvidbog vedrrende en strategi og handlingsplan p fllesskabsplan ( KOM ( 97 ) 0599 - C4-0047 / 98 ) ; -A4-0199 / 98 af Linkohr for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om adgang til at tilfje elektricitet fra vedvarende energikilder til elektricitetsnettet - udarbejdelse af et fllesskabsdirektiv om tilfrsel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=274 NAME="Rothe">
Hr. formand , Europa-Parlamentets positive syn p vedvarende energikilder er allerede dokumenteret i mangfoldige beslutninger .
Efter mottoet  ikke mere snak , vi vil se handling  har Parlamentet allerede i to betnkninger krvet en strategi og en konkret handlingsplan og fremsat egne forslag hertil .
Kommissionen skulle vide , at Parlamentet stiller store forventninger til hvidbogen .
<P>
Hr. kommissr , jeg kan i dag sige Dem , at De ikke har skuffet vores forventninger .
Selvom vi p nogle punkter kunne have nsket os en hjere grad af konkretisering , viser hvidbogen den rigtige vej .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi sttter uden forbehold mlet om fordobling af de vedvarende energikilders andel frem til r 2010 som minimumsml , som det str i betnkningen .
Vi forventer dog , at Kommissionen og medlemsstaterne faststter forpligtende ml herfor for de enkelte lande , opdelt efter energitype og ml for elektricitet pr. r .
For netop medlemsstaterne skal vre parate til at ptage sig dette ansvar .
<P>
I hvidbogen henvises der korrekt til , at de vanskelige konkurrencevilkr har stor betydning for de vedvarende energikilder .
Jeg vil her koncentrere mig om t punkt , nemlig rimelig adgang til nettet .
Den energipolitiske virkelighed i Unionen beviser , at lande med specifikke tilfrselsordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder kan notere de hjeste vkstrater .
Bde i min betnkning og mere detaljeret i betnkningen af kollega Linkohr opfordrer vi Kommissionen til omgende at fremstte forslag til et direktiv , som regulerer betingelserne for den  grnne  elektricitets adgang til nettet , sledes at investeringer i anlg til udvinding af elektricitet af vedvarende energikilder og driften af disse anlg er rentabel og muliggr en bred markedspenetration , uanset hvilket system der vlges .
<P>
Til sttte af den vedvarende energi er lovgivningsmssige tiltag som bl.a. de ovenfor beskrevne og konkrete stttepolitikker ndvendige .
Derfor er jeg meget glad for , at Kommissionen planlgger en stor kampagne for et gennembrud for vedvarende energikilder og dermed ogs efterkommer et krav fra Parlamentet .
Vi foreslr nu kun , at denne kampagne suppleres med en informationskampagne  solvarme og solvarmekraftvrker  .
<P>
Ved fordoblingen af de vedvarende energikilder fr biomasse en srlig betydning i hvidbogen .
Det er et meget positivt signal , isr for landdistrikter i Den Europiske Union .
Men , hr. kommissr , hvis vi skal tage disse forslag alvorligt , skal de imidlertid ogs have tilsvarende konsekvenser i forslagene til reform af landbrugspolitikken .
Her er der en betydelig mangel at rette op p , mske kunne De overbringe dette til Deres kollega Fischler .
<P>
Som helhed er sttten til de vedvarende energikilder ikke en opgave for energipolitikken alene .
Den er en tvrgende opgave for alle Fllesskabets politikker , og den skal have en betydeligt hjere prioritering i Den Europiske Unions finansielle sttteprogrammer , bde inden for Fllesskabet og i programmer med tredjelande , for de ndvendige midler til kampagnen for gennembruddet ansls alene fra offentlige kasser at udgre ECU 4 milliarder .
<P>
Hvis den politiske vilje sammen med politisk kreativitet p unionsplan og p de nationale og regionale politiske planer rettes mod de vedvarende energikilder , vil fordoblingen kunne ns allerede fr 2010 , det er jeg sikker p .
Hertil hrer ogs nye tiltag , f.eks. inden for byggepolitikken .
F.eks. krver vi af medlemsstaterne et handlingsprogram  solarkitektur  .
P tilsvarende mde som den succesrige model  det bl flag  br der uddeles f.eks.  gyldne sole  til feriehoteller og ferieomrder .
<P>
Den politik at skaffe et gennembrud for de vedvarende energikilder er bde ndvendig og ogs en chance .
Fordoblingen inden r 2010 giver en rlig reduktion p ca . 400 millioner t CO2 pr. r , og dermed ville alene ca. to tredjedele af Kyoto-mlet vre opfyldt .
Der kan opst 500.000 til 900.000 nye arbejdspladser , der udlses nye industripolitiske impulser , bnes nye eksportmuligheder , og ikke mindst er den gede anvendelse af vedvarende energikilder det ndvendige svar p de begrnsede fossile energikilder og problemerne i forbindelse med de atomare energikilder .
Men , hr. kommissr , nu vil vi ogs virkelig se handling !
<SPEAKER ID=275 NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg fortstter der , hvor fru Roth slap .
Olien koster for tiden ca . USD 13 pr. barrel .
Priserne p elektricitet og gas vil p grund af den gede konkurrence falde med 20 % til 30 % i Den Europiske Union .
Sdan har vi jo ogs villet det .
Men det rejser det sprgsml , hvilke chancer de vedvarende energikilder s overhovedet vil have , nr vi i forvejen ved , at de normalt er lidt dyrere , nogle endda meget dyrere end de konventionelle energiformer .
<P>
Det forslag , der her foreligger , og som jeg hber , Parlamentet vil tilslutte sig , giver et svar p dette sprgsml , nemlig en rimelig adgang til elnettene for elektricitet fra vedvarende energikilder mod en godtgrelse , som gr , at investeringen er rentabel for ejeren af anlgget .
Det drejer sig her om en procedure , som vi i vrigt allerede har anvendt flere gange .
For jeblikket foreligger der f.eks. ogs fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder et initiativ fra Parlamentet om en nyhedssknefrist i de nationale patentlovgivninger .
Det er en procedure , som Maastricht-traktaten muliggr .
Parlamentet kan tage et initiativ . I hvert fald kan det stemme om det .
Det str s Kommissionen frit for , om den vil tage dette initiativ op .
Normalt gr den klogt i at holde sig til Parlamentets beslutning .
<P>
Da jeg er fuldstndigt klar over , at det her drejer sig om et meget kompliceret emne , pstr jeg heller ikke , at det , der her er nedfldet , er den endelige sandhed .
Det kan man jo i forvejen kun sige om f af vores vedtagelser i Europa-Parlamentet .
Det ville vre formasteligt at sige om sit eget dokument , at det virkelig er det bedste , vi har i de nste hundrede r .
Men det er et bidrag .
Jeg skal derfor ogs anbefale Parlamentet at stemme for forslaget til beslutning samt bilaget , for dette siger ogs kun , at Kommissionen tager den vedlagte tekst med i betragtningerne .
De br ganske nje overveje det , der str i det .
Mske har De endnu bedre ider .
Det formoder jeg med s megen ekspertise .
Det br De yderligere tage i betragtning .
Jeg vil derfor bede alle kolleger om ogs officielt at lade denne hjlp tilg Kommissionen , idet vi stemmer om den .
<P>
Hidtil har det vret sdan , at Europa-Parlamentet har demonstreret enighed , nr det drejede sig om vedvarende energikilder .
Vi har behandlet adskillige betnkninger , betnkningen af Mombaur , betnkningen af Wim van Velzen om energipolitik , de to Rothe-betnkninger om grnbogen og hvidbogen .
Vi har nu denne betnkning , som brer mit navn .
Hver gang har Parlamentet med stor enighed bakket op om de vedvarende energikilder , og det har ikke forfejlet sin virkning .
Det vil jeg i al beskedenhed fastholde over for Parlamentet .
Det er ogs en hjlp for Kommissionen , at den ved , at der er stor opbakning i Parlamentet , hvad de vedvarende energikilder angr .
Jeg vil derfor bede kollegerne om at fortstte ad det spor , som vi har lagt .
<P>
Forslagets indhold - jeg vil ikke bruge den korte tid til oplsning , enhver kan lse det p sit eget modersml - det egentlige budskab med dette forslag er , at vi mobiliserer privat kapital for at fremme vedvarende energikilder i Den Europiske Union .
Som vi jo ved fra den hvidbog , fru Rothe har talt om , vil strategien til fremme af vedvarende energikilder i de nste ti r koste ca . ECU 80 til 100 milliarder .
Jeg sprger , hvor kommer disse penge dog fra ?
De kommer med sikkerhed ikke fra vores nationale budgetter .
De kommer ikke fra vores regionale budgetter , der har vi ikke meget rderum .
Heller ikke fra det europiske budget .
Vi gr os bestemt umage , men ECU 80 til 100 milliarder kan vi ikke fremskaffe .
<P>
Det kan kun ske ved at mobilisere privat kapital .
Det er det egentlige ml for dette dokument .
Jeg beder Dem endnu en gang om sttte hertil .
Den debat , vi frer her , bidrager i vrigt ogs til , at der opstr sdan noget som en offentlig opinion i Europa , for uden denne flles offentlige opinion i sprgsml om vedvarende energikilder vil vi ikke kunne overholde de lfter , vi gav i Kyoto og sikkert vil gentage i Buenos Aires .
Ligesom fru Rothe siger jeg : Lad ordene flges af handling !
De , der kommer efter os , vil takke os .
<SPEAKER ID=276 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . P alle politiske planer diskuterer vi for tiden det europiske landbrugs fremtid .
Sttten til landdistrikter med deres mange funktioner er et af de vsentligste punkter .
De fornyelige vegetabilske rstoffer som vedvarende energikilde muliggr dette ml , og derfor hilser jeg udtrykkeligt Kommissionens hvidbog om vedvarende energi velkommen .
<P>
Men jeg vil ogs p dette sted straks rette min kritik mod de utilfredsstillende reformforslag i Agenda 2000 .
Kommissionens mlstning , hvorefter de vedvarende energikilder skal n en andel p 12 % , skal hilses velkommen og svarer til en fordobling af den nuvrende andel .
En yderligere forgelse er dog ubetinget ndvendig og absolut mulig , som det er bevist i strig , Finland og Sverige .
<P>
Biomasse indeholder et stort potentiale for den fremtidige udvikling af landdistrikterne som helhed .
Ved decentral produktion og udnyttelse skabes der arbejdspladser og stttes den integrerede udvikling .
Ud over vrdiskabelsen forges ogs den regionale kbekraft , og indkomst og levestandard stiger .
Som flge deraf aftager befolkningens afvandring , og dermed bevares intakte landdistrikter med deres uundvrlige balancefunktioner .
For p passende mde at sttte de vedvarende energikilder skal der ogs gennemfres afgiftssnkninger eller afgiftsfritagelser p europisk plan .
Ligeledes er der p europisk plan behov for en godtgrelse for tilfrt elektricitet fra vedvarende energikilder for at opstille en stabil retsramme for udviklingen og udnyttelsen .
Parallelt hermed br Kommissionen ogs arbejde for at forhje afgifterne p fossile energikilder .
<P>
Af srlig betydning er de fornyelige vegetabilske rstoffer , ogs med henblik p den forestende udvidelse af EU .
Kommissionen br - og det beder jeg den om - starte en informationskampagne p europisk plan for indfrelse af vedvarende energikilder .
Succes for biomassen afhnger i hj grad af befolkningens accept .
<SPEAKER ID=277 NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg vil udtrykke min varme tak til fru Rothe for et godt arbejde , som hun har udfrt ved udfrdigelsen af betnkningen om fremtidens energi , vedvarende energikilder .
Jeg synes , at det er lykkedes ganske godt for fru Rothe i sin betnkning at fremlgge de vedvarende energikilders indflydelse p beskftigelsen og regionalpolitikken .
Den beskftigelsesfremmende virkning er strre ved vedvarende energikilder end ved andre energikilder .
Specielt i Unionens fjerne , tyndtbefolkede egne med hj arbejdslshed findes der vgtige begrundelser for anvendelsen af vedvarende energikilder og en decentraliseret energiproduktion .
Ved at sttte forsknings- og udviklingsaktiviteterne inden for vedvarende energikilder kan der skabes hjteknologiske arbejdspladser i disse omrder , og p den mde kan deres udvikling forbedres p en holdbar mde .
<P>
Forskellige omrder har meget uens muligheder for at udnytte f.eks. biomasse- , sol- og vindenergi .
Ved udviklingen af energipolitik skal man ogs altid tage hjde for de lokale forhold .
<P>
Efter min mening tager Kommissionens meddelelse ikke tilstrkkeligt hjde for trs betydning som en vigtig vedvarende energikilde .
Trrvarer , som er egnet til energiproduktion , forbliver i stort omfang uudnyttet f.eks. i EU ' s nordlige regioner .
Dette faktum har Rothe heller ikke lagt tilstrkkelig vgt p i sin betnkning .
<P>
Opbakning af anvendelsen af de vedvarende energikilder gennem beskatning er ndvendig , sfremt medlemslandene nsker at opfylde formlene fastsat for Unionen i klimaaftalen i Kyoto .
Gennem skattestyring kan ogs energianvendelsen af tr og anden trmasse samt industriens kraftvarmeproduktion ges .
P denne mde kan Unionens energipolitik klarere end fr tilslutte sig de vedvarende kilder og ikke f.eks. en get udbygning af kernekraften , som indeholder mange risikofaktorer .
<SPEAKER ID=278 NAME="Graenitz">
Hr. formand , Kommissionen har kaldt sin hvidbog  Energi for fremtiden  .
Det er virkelig fremtidsemner , vi her drfter , nemlig menneskenes sundhed , bevarelsen af det naturlige livsgrundlag , den sknsomme omgang med ressourcer , forsyningssikkerheden og forsyningens uafhngighed af eventuelle kriseomrder i denne verden og til sidst , men srdeles vigtigt for alle medlemmer af min gruppe : arbejdspladser .
Jeg mener , at de vedvarende energikilder kan bidrage til at opn alle disse ml , som er ndvendige for en bredygtig , miljmssigt forsvarlig udvikling i Unionen .
Jeg takker derfor Kommissionen for dens hvidbog , fru Rothe for hendes betnkning og alle dem , der har arbejdet p , at det skulle blive en god og vigtig betnkning .
Det er ndvendigt s hurtigt som muligt i alle medlemsstater at opn en stigning i andelen af vedvarende energikilder .
Til det forml skal vi anvende strategier , som fremmer konkrete foranstaltninger , for vedvarende energikilder er regionale vrdikilder .
Det er her ndvendigt at handle , bde inden for regionalpolitikken , landbrugspolitikken , transportpolitikken , men naturligvis ogs inden for forskningsog erhvervspolitikken og endelig ogs inden for skatte- og afgiftspolitikken .
<P>
Det er ogs ndvendigt , at vi drfter , hvordan vi p en bedre mde kan motivere menneskene til at udnytte de vedvarende energikilder .
I min egen region udgr andelen af vedvarende energi 30 % af energiforbruget , og meget ofte siger folk med stolthed : Jeg opvarmer mit hus med solenergi !
Denne stning br vi hre fra mange andre mennesker i Unionen , hvad enten det drejer sig om solenergi , vindenergi eller noget andet .
<P>
Jeg skal afslutningsvis nvne endnu et punkt . Hvis vi virkelig vil sttte de vedvarende energikilder , er det ndvendigt at skabe et retsgrundlag , s vi ogs har mulighed for at gennemfre programmer svarende hertil .
<SPEAKER ID=279 NAME="Kronberger">
Hr. formand , frst angende betnkningen af fru Rothe .
Der er ingen tivl om , at hvidbogen om vedvarende energikilder er et af de vigtigste , hvis ikke det vigtigste kologiske dokument , som i de seneste r er fremlagt af Kommissionen .
Allerede ved grnbogen blev der ud over den store ros for den fremragende analyse rejst kritik af , at der blev taget for lidt hensyn til de praktiske overvejelser vedrrende gennemfrelsen .
Denne svaghed er ganske vist ikke helt overvundet , men dog mildnet ved hjlp af et fornuftigt take-off-program .
<P>
Betnkningen af fru Rothe er et yderligere kvalitativt fremskridt i retning mod anvendelse af vedvarende energikilder .
De 41 anfrte punkter udgr en yderst vellykket kombination af kompetente konkrete krav angende udviklingen af den tanke , som hvidbogen er baseret p .
Det m hbes , at de tilgodeses i s omfattende grad som muligt .
ndringsforslag 3 fra fru McNally erkender , at der under hensyntagen til social og kologisk udnyttelse skal faststtes en minimumsgodtgrelse for elektricitet , der er genereret af vedvarende energikilder .
<P>
Jeg vil gerne tilfje to overvejelser .
For det frste har omlgningen til vedvarende energikilder ikke kun betydning af kologiske rsager og ud fra socialkonomiske overvejelser ssom skabelse af arbejdspladser .
Ogs med henblik p at skne ressourcerne og sttte et fremtidigt eksporterhverv skal vedvarende energikilder tilstrbes .
Et vsentligt yderligere punkt er , at vedvarende energikilder frem for alt ogs har fredspolitisk betydning .
Bde i Afrika og i Mellemsten , i Kaukasus-omrdet og rundt om Det Kaspiske Hav befinder vi os midt i kampene om fordeling af de resterende ressourcer p jorden .
En fredsordning for det 21. rhundrede kan derfor kun opns ved omlgning til vedvarende energikilder .
<P>
Den anden overvejelse er flgende . Vedvarende energilkilder har faktisk kun en eneste fjende .
Det er ikke de multinationale koncerner og naturgasselskaber eller de traditionelle energikoncerner .
Det er ene og alene uvidenheden om de fantastiske muligheder , som disse energikilder giver menneskene .
<P>
Betnkningen af hr .
Linkohr har ganske vist nogle yderst konstruktive ansatser , som f.eks. i kapitel 2 , stk . 3 , som siger , at der skal eksistere en ret til at indfre elektricitet produceret af vedvarende energikilder i nettet .
Men i det vsentlige begrnser betnkningen sig desvrre til skaldte fonde og srfonde til fremme af vedvarende energikilder .
Derfor kan man egentlig ikke tale om et indfrelsesdirektiv , men om et direktiv om indfrelsesfonde .
Det er en graverende forskel .
Det er en forudstning for at gennemfre udnyttelsen af vedvarende energikilder , at der i alle medlemsstater findes en godtgrelse efter ensartede og harmoniserede kriterier .
Disse kriterier skal faststtes sdan , at investeringer i anlg til produktion af vedvarende energikilder fremmes .
Der findes i Europa tilstrkkeligt mange modeller , der kan tjene som forbillede . Jeg tnker her p den tyske indfrelseslov eller den danske model .
ndringsforslag nr . 3 fra fru McNally opfylder dette krav og skal derfor udtrykkeligt bifaldes .
<P>
Denne kritik af betnkningen er ikke en principiel afvisning af den foreslede fondsmodel , men dog en tydelig henvisning til , at den foreliggende form ikke kan opfylde sit forml , nemlig at omstte hvidbogens retningslinjer til praksis .
Vi i EuropaParlamentet br ikke st tilbage for Kommissionen , hvad vores krav angr .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , vi kunne ikke have holdt denne debat , hvis kommissr Papoutsis ikke havde forelagt os sin hvidbog , og det takker vi ham meget for .
Det , vi har prioriteret hjest under den nuvrende formandsperiode , er miljet , arbejdspladser og forbrydelser .
For s vidt angr miljet og arbejdspladserne , er vedvarende energi yderst relevant - jeg er ikke s sikker p det med forbrydelserne !
Vi ved bestemt , at det er et vigtigt bidrag til begge disse hjt prioriterede omrder .
<P>
Fru Rothe har skrevet en meget vidtfavnende betnkning , og jeg er meget glad for at se , at der er tillgsbetnkninger fra tre andre damer .
Det m vre en rekord , at alle betnkningerne vedrrende dette vigtige sprgsml er af kvindelige medlemmer .
Fru Rothe har 41 konklusioner , og jeg anmoder kollegerne om at lse disse konklusioner omhyggeligt .
De er alle fornuftige .
Vi kender forhindringerne for vedvarende energi .
De er juridiske , finansielle , administrative osv .
Her gr punkt G det klart , at vi ikke fr meget fremskridt uden en fornuftig juridisk ramme af den ene eller den anden art .
Vi kan hbe p et energicharter .
Vi kunne have hbet p en energitraktat i lighed med Euratom-traktaten .
Det var mit nske , men jeg erkender , at charteret er lidt mere realistisk .
S lad os prve at f det .
Fru Rothe og fru Graenitz har helt ret i at ppege , at mange andre politikker berres af vedvarende energi , og der er en helt lang liste : milj , landbrug , regionale forhold , transport osv .
<P>
Jeg vil gerne nu vende mig til hr . Linkohr .
Man har i mit phr bebrejdende sagt , at det ikke er Europa-Parlamentets opgave at fremlgge initiativer af denne art .
Hvorfor i alverden har vi s fet befjelser til at gre det ?
Har vi fet befjelser p betingelse af , at vi aldrig ville bruge dem ?
Det er absurd .
Naturligvis ikke .
Hensigten har vret , at vi skulle bruge disse befjelser , og jeg opfordrer Dem til at tnke Dem meget omhyggeligt om , fr de afviser denne konstruktive foranstaltning .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. kommissr , Parlamentets og Rdets direktiv om det indre marked for elektricitet , som naturligvis blev til p foranledning af Kommissionen , og som vores kollega , hr .
Desama , arbejdede meget p , indeholder p to punkter en klar anerkendelse af betydningen af vedvarende energikilder , og i forbindelse med et af disse punkter siges det klart , at medlemsstaterne kan krve af operatrerne af systemet , at de prioriterer de anlg , der producerer energi fra vedvarende energikilder .
<P>
Den anden og glimrende betnkning af fru Rothe , som omhandler Kommissionens hvidbog , hvor den frste drejede sig om grnbogen , flger den samme linje , og derfor kan vi kun give den vores varmeste sttte .

<P>
Tillad mig af tidsmssige rsager blot at fremhve punkt 40 , i hvilket de kompetente myndigheder anmodes om at forberede det , der i betnkningen kaldes en traktat om vedvarende energikilder , EURENEW , som kombinerer den europiske forkortelse med det engelske verbum for at  renovere  .
<P>
Jeg hber , sfremt ndringsforslaget af fru McNally godkendes , at vi i den forbindelse ikke taler om en traktat , men derimod om et charter .
Vi har et eksempel i det europiske energicharter , som var inspireret af nogle srlige omstndigheder vedrrende steuropa , og nu har vi s nogle nye srlige omstndigheder , som bestr i at omstte teorien til praksis og nedflde den nye udfordring , som de vedvarende energikilder udgr , i juridisk gyldige dokumenter .
Derfor har jeg , hvad dette angr , ikke s meget at sige .
<P>
Da tiden er knap , vil jeg ogs gerne meget kort henlede opmrksomheden p hr . Linkohrs initiativ .
Jeg synes , at det er et glimrende initiativ , selvom jeg ogs m indrmme , at det afstedkommer negative reaktioner , hvilket de efterflgende talere vil bekrfte .
Ikke p grund af det principielle , fru McNally , ikke fordi vi nsker at give afkald p vores rettigheder , men derimod p grund af indholdet i visse af bestemmelserne , som i mine jne krver flere overvejelser og en bedre analyse af dette dokument i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , for i modsat fald er der alvorlig risiko for , at dette vigtige dokument bliver forkastet og ikke opnr det ndvendige antal stemmer i denne forsamling , hvilket , hr. formand , ville vre en stor skam .

<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne nske begge ordfrere , fru Rothe og hr . Linkohr , tillykke med deres betnkninger med mange gode henstillinger om stimulering af brugen af vedvarende energikilder .
<P>
Vores fremtidige energiforsyning skal vre baseret p vedvarende energikilder .
Udviklingen af vedvarende energikilder , der tilfrer elektricitet , skal derfor ogs prioriteres hjt .
Hertil hrer ogs regler om levering til el-nettet .
<P>
Min gruppe sttter hr . Linkohrs initiativ om et direktiv om levering af elektricitet til el-nettet fra vedvarende energikilder .
Men vi str her overfor et klassisk dilemma .
P den ene side er det et godt signal i retning af Kommissionen og medlemsstaterne at fremstte forslag herom .
Men p den anden side er den foreslede regelgivning i bilaget for detaljeret og efter min gruppes mening ikke altid i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
P et liberaliseret energimarked er der ikke plads til overregulering .
<P>
Til sidst m jeg derfor sige , at vi stemmer for lovgivningsbeslutningen , men vi kan desvrre ikke sttte forslagene i bilaget .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Der er lagt forbavsende lidt mrke til , at forgelsen af anvendelsen af vedvarende energikilder ogs indebrer sikkerhedspolitik .
EU ' s afhngighed af importeret energi vokser .
Om tyve r importeres 94 % af olien , 80 % af kullene og 75 % af naturgassen fra omrder , som ofte er meget ustabile .
Ogs dette taler for en forgelse af anvendelsen af vedvarende energikilder .
<P>
Der er udsigt til konflikt mellem et godt forml og utilstrkkelige midler .
Det er helt klart , at med den nuvrende fart opns hverken andelen af de vedvarende energiressourcer p 15 % eller reduceringen af drivhusgasemissionerne p 5 % inden r 2012 .
En srlig stor konflikt er der , som det er kommet frem her , mellem hvidbogen og Agenda 2000 -programmet .
Det er nemlig sledes , at forgelsen af anvendelsen af biomasse frst og fremmest gavner landbrugspolitik og ikke energipolitik .
Selv vil jeg foretrkke solvarme og jordvarme .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , vedvarende energi har vret vindsteg og luftfrikadeller i Fllesskabet .
Vi taler om den , men vi bruger den ikke .
De praktiske virkninger har vret ret begrnsede .
Selv i Den Europiske Unions og Parlamentets bygninger er der ikke gjort noget reelt og serist forsg p at indpasse vedvarende energi .
Hvidbogen kunne vre tegn p en ndring , og jeg takker Kommissionen for dens initiativ p dette omrde og ogs for de udmrkede betnkninger af fru Rothe og hr . Linkohr , der til en afveksling stiller praktiske forslag .
<P>
Vi kunne vre p vej til virkelig at pvirke dagsordenen for energi i r 2000 , og hr . Linkohrs forslag om ret til adgang til elektricitetsnettet for vedvarende energi er af afgrende betydning .
For elproduktionen er indfrelsen af en lovgivning p fllesskabsplan om adgang til at levere strm til nettet et meget vigtigt skridt .
I hele Europa er det at overfre elektricitet til bestemte priser et instrument , hvorved man gradvis tackler den centraliserede struktur ved at sikre adgang til markedet for decentraliseret vedvarende elproduktion .
<P>
Fru Rothes betnkning har ogs udmrkede praktiske forslag , og selvom Kommissionens ml er yderst beskedne i betragtning af , hvad der er teknisk gennemfrligt , er det den faktiske gennemfrelse af selv beskedne ml , som m vre vores frste skridt , hvis vi skal opn noget af betydning .
Kampagner ssom den om 1 million tage , de hundrede solsamfund og prisen for " den gyldne sol  er visionre mder , hvorp man kan gre vedvarende energi virkelig for folk i det praktiske liv , og jeg ved , at det vil vre meget interessant , hvis vi faktisk kan tage fat p den p en praktisk mde .
<P>
En af de sektorer i Den Europiske Union , hvor der er en hj procentdel af CO2 -udledning , er bygningsindustrien , og teknologiske beslutninger i bygningssektoren har en langsigtet virkning p mngden af udledninger i alle vores medlemsstater .
Den opmrksomhed , vi m vie bygninger , hvilket vi ikke gr endnu , er et afgrende aspekt af disse betnkninger , og jeg anbefaler de praktiske virkninger af dem til os alle .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , som jeg mindede om , da vi drftede ALTENER 2-projektet , s rder Luxembourg allerede over et forsyningssystem , det vil sige en statsgaranti med hensyn til prisen p den elektricitet , der kommer fra alternative energikilder .
Jeg vil gerne lyknske fru Roth og hr . Linkohr for deres betnkning , og jeg vil nu komme ind p et teknisk problem , der faktisk stadig eksisterer , nemlig at retten til at f adgang til nettet via et garanteret mindstebelb ikke er tilstrkkelig .
Ofte nsker grundejerne ikke at slge deres jord til dem , der har et anlg med vedvarende energi ( f.eks. en vindmlle ) , s de kan tilslutte denne vindmlle til den nrmeste forsyningsstation .
<P>
Hvad skal vi s gre ?
Vi skal forankre princippet om den alternative energiproduktions almene nytte i de nationale lovgivninger , s det bliver muligt at ekspropriere hos de grundejere , der ikke vil have , at denne elektriske energi bliver frt tvrs over deres jord .
Vi ved udmrket godt , at atomindustrien benytter sig meget af lobbyisme , isr over for de kulturelle foreninger og navnlig i mit land .
Vi skal forhindre denne lobbyisme , s vindmllerne reelt fr en chance .
<P>
Nr det er sagt , hr. formand , s vil jeg til sidst gerne insistere p , at Kommissionen for alvor indfrer princippet om den almene nytte .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg takker ordfreren for dette initiativforslag .
PPE-gruppen er en varm tilhnger af tilfrsel af vedvarende energi til det eksisterende el-net .
Ordfreren har gjort sig den ulejlighed at fordybe sig i praksis i de forskellige medlemsstater og har p dette grundlag udarbejdet et konceptdirektiv .
<P>
Hr. formand , der er dog en rkke indvendinger af principiel karakter mod udarbejdelsen af dette konceptdirektivs bilag .
For det frste er sprgsmlet , skal Parlamentet stte sig p Kommissionens stol ved at komme med en s detaljeret udarbejdelse af et direktiv , som skal laves af Kommissionen .
Min gruppe havde hellere set , at man havde indskrnket sig til at formulere generelle principper , s der er plads til , at Kommissionen i samrd med medlemsstaterne kan komme med en nrmere udarbejdelse af direktivet , hvor der i hjere grad kan tages hensyn til subsidiaritetsprincippet og med de forskellige gennemfrelsesvarianter og forlb i den enkelte medlemsstat .
<P>
Som eksempel vil jeg nvne , at ordfreren gr ud fra to hovedmodeller , der findes i medlemsstaterne .
Den nederlandske model om grnne certifikater , hvor der gives energiparterne meget mere plads til at gre deres eget ansvar gldende , str derfor ogs i et modstningsforhold til denne ordning .
ndringsforslag 1 fra fru McNally lser ikke dette problem .
Dette eksempel viser , at forslaget til direktiv endnu ikke er udkrystalliseret .
<P>
For det andet er der en overflod af ordninger .
Vi mener , at det er et forkert signal til det stadigt mere liberaliserende energimarked .
Vi finder , at der kan anvendes en anden mix af instrumenter , nemlig mekanismer som pris , udvikling af en energibrs , tilbagekbspligt , men ogs oplysning .
Vi finder det meget beklageligt , at man har valgt reguleringsinstrumentet .
<P>
Der skal ikke herske tvivl om , at PPE-gruppen fuldt ud sttter ordfrerens intentioner , men principielt er uenige i hans udarbejdelse .
Derfor kan min gruppe med stor beklagelse ikke sttte bilaget til hans forslag .
Jeg anmoder ordfreren om at sende sin betnkning tilbage til udvalget for at opn en bedre og bredere konsensus .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , hele energidebatten er nu centreret omkring to poler .
Den ene pol er begrebet forsyningssikkerhed , der ndvendigvis skal ske ved hjlp af en stor differentiering .
Den anden pol er naturligvis energiens konsekvenser for klimaet .
<P>
Det er sledes hele problematikken fra Rio og Kyoto .
Med hensyn til denne klimaproblematik , s er der faktisk nogle alternativer til energi fra fossile brndstoffer .
Disse alternativer er dels kernekraften - hvad enten man bryder sig om det eller ej , s er den en vsentlig lsning p problemet - og dels de vedvarende energikilder , der har det eneste handicap , at de langt fra har net det samme udviklingsstadium som kernekraften , og at de p det konomiske plan giver anledning til en rkke problemer for dem , der investerer i denne sektor .
<P>
Nr vi str over for disse vanskeligheder , hvordan skal vi s bre os ad med at ge andelen af vedvarende energi ; en andel , som vi under alle omstndigheder godt ved vil forblive beskeden ?
Vi kan dels vise tillid til markedet og sige til os selv , at det indre marked for energi er blevet liberaliseret , men vi ved godt , at der vil g lang tid , fr den vedvarende energi rigtigt fr fodfste p markedet .
Det er derfor ndvendigt med en fuldstndig voluntaristisk aktion , og det er dr , hele interessen ligger i hr .
Linkohrs initiativ , nr man ser bort fra de indvendinger , man kan komme med til det ene eller det andet aspekt i hans forslag . Hr .
Linkohr har nemlig behandlet problemet uden omsvb og er get et skridt videre end de glimrende foregende betnkninger , hvor den sidste til dato er betnkningen af fru Roth .
<P>
At bruge problemets indviklethed som undskyldning - sdan som PPE-gruppen gr det - for ikke at stemme ja til betnkningen af Linkohr , er en ret paradoksal holdning .
Det svarer til at fratage sig selv en initiativret , som traktaterne har givet os .
Vi kan sledes ikke acceptere dette synspunkt .
Jeg mener , at vi skal stemme ja til Linkohrs betnkning .
Og det skal vi gre for at give Kommissionen et effektivt middel til at foresl os en bred vifte af aktioner , der fremmer den vedvarende energi .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , vedvarende energi drejer sig i alt vsentligt om elproduktion .
Vi har et begrebsmssigt problem i at forst eftersprgslen efter elektricitet i vores samfund , og hvordan den vokser ; og faktisk hvor meget elektricitet , der kommer fra et konventionelt kraftvrk .
En bemrkelsesvrdig statistik er , at hvis man tog alle verdens vindmlleparker og anbragte dem i Det Forenede Kongerige , s ville de stadig kun producere 10 % af Det Forenede Kongeriges elforbrug .
Det giver Dem en forestilling om , hvor langt vi er kommet i retning af at fremme vedvarende energi .
<P>
Der er tre vsentlige punkter .
For det frste m vi bane vejen for planlgningstilladelser .
I Det Forenede Kongerige er det planlgningstilladelser , der mere end noget andet holder udviklingen af vedvarende energi tilbage .
Vi m ogs , som der str i Linkohr-betnkningen , have adgang til nettet og mske endog sikre , at nettet findes i nrheden af de steder , hvor denne vedvarende energi befinder sig .
Der er noget af et problem i den geografiske beliggenhed : Vindenergi forekommer f.eks. ofte i omrder , hvor der ikke er nogen forbindelser til nettet overhovedet .
S der er et problem .
<P>
Det , der holder alt dette sammen , er behovet for at finde en mekanisme til at give finansiel sttte , mens disse energikilder vokser i betydning - en mekanisme , der ikke kun er ubegrnset , men ogs indeholder et element af konkurrence , som med tiden vil hjlpe med til at drive omkostningerne ned .
Vi har set tegn p , at det er muligt .
Jeg hber , at Kommissionen som et resultat af disse drftelser - og jeg ved , at vi alle har forbehold omkring detaljer - vil fremlgge et forslag , der vil hjlpe os til at bevge os ind i en tidsalder , hvor vedvarende energi vil bidrage mere til vores elforsyning .
<SPEAKER ID=289 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne til en start gratulere de to ordfrere , fru Rothe og hr .
Linkohr , for deres glimrende arbejde . De to betnkninger bidrager sandeligt vsentligt til fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder .
Deres synspunkter beriger virkelig de forslag , vi allerede har indbragt , men ogs dem , som vi nu forbereder .
<P>
Under forberedelsen af Hvidbogen gjorde Kommissionen alt for at tage hensyn til Parlamentets afstemning i 1997 om Grnbogen om vedvarende energikilder .
Flgelig giver Hvidbogen i sin substans i hj grad udtryk for Europa-Parlamentets synspunkter .
<P>
Vi er startet p et tilbageblik p alle de eksisterende programmer og aktiviteter , der skal fremme de vedvarende energikilder p medlemslands niveau og selvflgelig ogs p Fllesskabs niveau .
Jeg skylder at sige , at i fortsttelse af Hvidbogen er vi blevet oplyst om udviklingen af en rkke nationale handlingsprogrammer til fremme af de vedvarende energikilder .
Det er tydeligt , at det betydelige forsg , vi opfordrer medlemslandene til at gre i det nste rti , allerede nu er begyndt at tage konkret form .
Alligevel er der endnu stort behov og stort spillerum for yderligere aktiviteter .
Og der er naturligvis ikke lngere nogle undskyldninger for at vre passiv , hvis vi tager de forpligtelser , som blev indget i Kyoto , i betragtning .
<P>
Inden for denne ramme vil jeg ogs gerne give udtryk for min tilfredshed over Europa-Parlamentets ratifikation af programmet ALTENER .
Vi vil desuden gerne orientere Dem om , at ALTENER er trdt i kraft ved Rdets nylige beslutning d . 18. maj .
<P>
Hr. formand , i betnkningen af Rothe indgr en rkke konstruktive forslag .
Frst og fremmest vil jeg gerne forsikre Dem om , at vi gr alt , hvad der str vi vores magt , for at undersgelsen af de eksisterende programmer og foranstaltninger i hele EU bliver fuldendt inden for nrvrende r .
<P>
Angende den skaldte kampagne for at f de vedvarende energikilder til at blomstre , er vi i Kommissionen i gang med planlgningen af foranstaltningerne inden for forskellige omrder og forberedelsen af de ndvendige oplysnings- og udspredningsaktiviteter .
Nrmere bestemt vil vi for bygningernes vedkommende undersge lovgivningen om byggeri , med det forml at der kommer til at indg bestemmelser til fordel for de vedvarende energikilder , isr solenergi .
<P>
For at formindske udslippet af kuldioxid vil vi fremme en blanding af vedvarende energikilder og energibesparende foranstaltninger i bygningerne .
Vi undersger ligeledes , hvordan vi bedre kan fremme , at der blive indfrt brug af solenergi , nrmere bestemt af solfangere p markedet .
For at disse gode praksiser kan blive mere udbredt , undersger vi endvidere bl.a. institutionaliseringen af priser , samt ivrksttelsen af andre handlinger , sdan som det foresls i kampagnen for opblomstring .
<P>
Angende sprgsmlet om fremme af vedvarende energikilder gennem andre af Fllesskabets politikker , undersger vi , hvordan vi bedre kan gre brug af den fortsatte reformering af Strukturkasserne og Den flles landbrugspolitik , ligesom ogs politikken om energiafgrder .
Isr inden for rammerne af Den europiske Kommissions forslag om forordning om Den europiske Kasse for Regional Udvikling , artikel 2 , der anfrer de sektorer , der vil blive stttet i prioriteret rkkeflge i den nste finansramme , nvnes det udtrykkeligt , at udviklingen af vedvarende energikilder bliver prioritet hjt .
Jeg er sikker p , at det kan udgre fundamentet for overdragelsen af betydelige midler , samtidig med at subsidiaritetsprincippet bliver overholdt til fulde , s det kan formes efter EU ' s sttterammer til gavn for de vedvarende energikilder .
<P>
Jeg er ligeledes sikker p , at sprgsml , der har forbindelse med finansieringen af aktiviteterne i forbindelse med de vedvarende energikilder fra andre EU programmer , vil blive taget op under forhandlingerne , ligesom ogs under de budgetforhandlinger , der forventes allerede i de kommende r .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil give de vedvarende energikilder en srlig prioritet inden for rammerne af dets egen rolle , i forhold til budgettet .
<P>
Med den regelmssige udarbejdelse af rapporter , der flger udviklingen , sdan som der nvnes i handlingsplanen , hber vi p at sikre , at de fastlagte ml bliver realiseret bedst muligt , og for s vidt det er ndvendigt , at tilpasningen af dem bliver sikret bedst muligt .
Naturligvis vil der altid foreligge mulighed for diskussion af , hvordan indfrelsen af de vedvarende energikilder skrider frem med alle de interesserede institutioner samt naturligvis ogs med Europa-Parlamentet . Det glder under hele den tolvrige periode , hvor denne strategi bliver afviklet .
Handlingsplanen vil sikkert blive modificeret efter anbefalinger , hvor det er hensigtsmssigt .
<P>
Angende hr . Linkohr ' s betnkning , m jeg sige at Kommissionen er enig med Europa-Parlamentet om , at adgangen til vedvarende energikilder p elektricitetsmarkedet er af afgrende betydning , isr for vores mlstning om at fordoble de vedvarende energikilders andel i energibalancen inden r 2010 .
Sidste marts afgav Kommissionen sin frste betnkning om kravene til harmonisering , som nvnes i direktivet om elektricitetsmarkedet .
Denne betnkning koncentrerer sig nsten udelukkende om sprgsmlet om vedvarende energikilder og betoner de basale sprgsml , der br undersges p et indledende stadium .
Kommissionen fortstter sin analyse af p hvilken mde alle eventuelle forhindringer kan undgs , idet den tager hensyn til situationen i medlemslandene .
<P>
Kommissionens forml er inden slutningen af nuvrende r at afgive et forslag til et direktiv om flles regler om tilfrsel af elektricitet af vedvarende energikilder .
Dette forslag skal p den ene side give et voldsomt skub til produktionen af elektricitet med vedvarende energikilder og p den anden side sikre en harmoniseret tilnrmelse inden for Fllesskabet .
<P>
Jeg vil takke hr . Linkohr for hans detaljerede og serise bidrag .
Hans betnkning vil isr hjlpe os i den fase , vi befinder os i i dag , hvor vi er i gang med at forberede vores forslag om netop dette emne .
<P>
Hr. formand , med betnkningerne af Rothe og Linkohr fortstter Europa-Parlamentet sin faste sttte og bidrag til fremme af de vedvarende energikilder .
Jeg vil endnu en gang takke Dem og forsikre Dem om , at Den Europiske Kommission anser fremme af vedvarende energikilder som en af sine hjst prioriterede energi- og miljsager for den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Varemrkeforfalskede og piratkopierede varer
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0223 / 98 ) af Valdivielso de Cu for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 3295 / 94 om foranstaltninger med henblik p at forbyde overgang til fri omstning , udfrsel , genudfrsel og henfrsel under en suspensionsprocedure af varemrkeforfalskede og piratkopierede varer ( KOM ( 98 ) 0025 - C4-0159 / 98-98 / 0018 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=292 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , slyngelagtigheden , viljen til at tjene penge og den menneskelige natur i al almindelighed fr os ofte til at bruge ulovlige metoder , der er nemmere og mere rentable end dem , som loven tillader , med henblik p at kunne tilfredsstille vores nsker om hurtig rigdom .
<P>
Generelt handler min betnkning om dette : vedtagelsen af foranstaltninger for at forhindre visse former for misbrug ssom varemrkeforfalskning og fremstilling af eller handel med piratkopierede varer , som er udbredte fnomener i EU , men som ikke desto mindre er ulovlige .
<P>
Jeg vil gerne give en kort definition p bde varemrkeforfalskede og piratkopierede varer .
<P>
Ved varemrkeforfalskede varer forsts varer , herunder deres emballage , p hvilke der uden tilladelse er anbragt et varemrke , som er identisk med et gyldigt registreret varemrke for varer .
<P>
Ved piratkopierede varer forsts varer , som er eller indeholder kopier , der er fremstillet , uden at indehaveren af ophavsretten eller beslgtede rettigheder til et design eller mnster , har samtykket .
<P>
Da jeg nu har bevget mig ind p betnkningen , er det p sin plads at nvne , at der i betnkningen gres opmrksom p omfanget af varemrkeforfalskning og piratkopiering , som har bde makrokonomiske , sektorspecifikke og sociale flger .
<P>
Disse flger er virkelig svre at mle .
Trods dette har jeg fundet det passende at opfordre Kommissionen til at gre en ekstra indsats med hensyn til evalueringen og den efterflgende underretning af parterne om overvgningen og de virkninger , som ikrafttrdelsen af denne rdsforordning kan medfre .
<P>
Kommissionen har foreslet at indarbejde en rkke forslag i denne nye forordning , som vil ndre den tidligere forordning vsentligt .
<P>
Blandt disse vil jeg gerne fremhve flgende : udvidelse af forordningens anvendelsesomrde til at omfatte nye intellektuelle ejendomsrettigheder , f.eks. visse opfindelsespatenter , der udgr et vsentligt element i den intellektuelle ejendom , og som har stor betydning blandt de midler , der rdes over til beskyttelse af innovationen .
Beskyttelsen heraf er af grundlggende betydning , for den indeholder den passende ramme for investeringerne i forskning og udvikling , der er af vital betydning for de europiske produkters udvikling og konkurrenceevne p det internationale marked .
<P>
Det foresls ogs , at udvidelsen skal glde toldvsenets muligheder for at gribe ind i enhver toldmssig situation , varer i frizoner og frilagre samt varer , der befinder sig under toldopsyn .
Forordningen tilpasses ligeledes til indfrelsen af EF-varemrket for at gre det muligt for rettighedsindehaveren at indgive en enkelt anmodning om toldmssig beskyttelse i stedet for 15 , som det i jeblikket er ndvendigt med , nr ansgeren nsker at dkke sig ind p hele EU ' s omrde .
<P>
Dette er alts de vsentligste nyheder , som er medtaget i ndringen af forordningen .
Ud over dette holdt Europa-Kommissionen , som jeg vil benytte lejligheden til at takke for et godt stykke arbejde , en rkke mder og drftelser med forskellige erhvervsorganisationer og interessegrupper , som nskede , at den nye forordning indeholdt deres ider .
I denne henseende har Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser afgivet udtalelse om flgende sprgsml : I forbindelse med det omdiskuterede sprgsml om indfrslen af varer uden erhvervsmssig karakter i rejsendes personlige bagage forkastede Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser to ndringsforslag , der gik ud p at begrnse den type situationer .
<P>
Europa-Kommissionen finder , at det er tilladt at indfre varer , der ikke har erhvervsmssig karakter , inden for en grnse p ECU 175 .
Min holdning er , at dette sprgsml udgr et grundlggende problem , idet sdanne indfrsler , selvom de sandsynligvis er ulovlige , faktisk alligevel er hjemlet i denne forordning .
P trods af dette er det Europa-Kommissionens holdning , at denne relative tilladelse medfrer en favorisering af handelen i lille mlestok og fremmer turismen .
<P>
Problemet med Fllesskabets samordning af de sanktioner , som medlemsstaterne ser sig ndsaget til at anvende , er blevet til et sprgsml , som det er meget vanskeligt at lse , og det skyldes isr sameksistensen af forskellige retssystemer og -traditioner i medlemsstaterne .
Under alle omstndigheder peges der i betnkningen p , at disse sanktioner skal vre effektive , st i forhold til overtrdelsen og vre afskrkkende .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve og understrege den betydning , som jeg i betnkningen har nsket at tillgge de mulige ikkekommercielle forml , som de konfiskerede varer kan anvendes til .
I en verden med millioner af mennesker , der bor under forhold med ekstrem fattigdom og nd , hber jeg , at Parlamentet vil vise forstelse og sttte dette forslag .
Det er fuldstndigt vanvittigt at tilintetgre konfiskerede varer i stedet for at forsge at finde en ikke-kommerciel anvendelse af dem og dermed afhjlpe nogle af disse menneskers behov , omend det sker p en simpel og utilstrkkelig mde .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger og hr. kommissr , for det frste vil jeg nske hr . Valdivielso tillykke med hans betnkning .
Problemet med piratkopiering og forfalskninger af varer er meget reelt og en trussel mod den europiske industri .
Virksomhederne mister ikke kun muligheder for at slge p det europiske marked , men de fr heller ikke mulighed for at udvide deres eksport til udviklingslandene , fordi markedet der er delagt , man kan roligt sige er oversvmmet med efterligninger .
Det har jeg for nylig selv kunnet konstatere i Indonesien .
For digitale produkter er problemet meget stort .
P grund af den teknologiske udvikling er det for forbrugerne ikke mere muligt af produktets kvalitet at aflede dets autenticitet .
<P>
Hr. formand , min gruppe glder sig over medtagelsen af patenter i forordningens virkeomrde , men gr sig bekymringer med hensyn til kontrollen heraf .
Hvor og af hvem skal den udfres ?
Af toldembedsmnd ?
Vil de i s fald f en uddannelse ?
Kolleger , handelsstrmmene m ikke ndre sig p grund af forskelle ved grnsekontrollen .
Min gruppes sprgsml til Kommissionen er derfor ogs , hvordan Kommissionen har til hensigt at sikre ensartet grnsekontrol p dette punkt , srligt der hvor de europiske ydergrnser i fremtiden , efter udvidelsen , vil blive bevogtet af toldembedsmnd fra en anden juridisk tradition , der endnu ikke har tilegnet sig det europiske regelvrk .
<P>
Til sidst , parallelimporten m ikke og kan ikke forbydes .
Det er ikke lsningen .
Det indre marked m ikke hindres af protektionisme .
Varernes frie bevgelighed srger for sund konkurrence , og det er godt for forbrugerne .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , beskyttelse af materiel og intellektuel ejendomsret er et fast forankret element i vores retsorden .
Denne ordning har ikke kun en enorm betydning for hvert enkelt menneske , men derudover i srlig grad for erhvervslivet .
Beskyttelse af ejendomsretten vil ogs sige beskyttelse af patenter p opfindelser , og er dermed en garant for rentabilitet p omrdet forskning og udvikling .
Afviklingen af de indre grnser gr toldstederne for trafikken til og fra tredjelande til den sidste kontrolinstans , som kan hindre overgreb mod ejendomsretten ved ind- og udfrsel af ulovligt efterlignede varer .
<P>
Men effektiv beskyttelse krver hje sikkerhedsstandarder uden huller p europisk plan for at forhindre , at ulovligt foretagne efterligninger kommer ind p det europiske marked via svage steder , det vil sige lande , som er kendt for mindre energiske toldforholdsregler .
Vi opfordrer derfor Kommissionen til med strste omhu at overvge , at toldstederne i alle disse medlemsstater garanterer den hje grad af sikkerhed , som lever op til den betydning , beskyttelse af intellektuel og materiel ejendomsret har .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , der hersker ingen tvivl om , at de europiske virksomheder har vret ndt til at gennemg store omstruktureringer for med succes at kunne imdeg de udfordringer , som flger med en stadig mere konkurrencedygtig og ben konomi .
<P>
Ikke desto mindre er disse bestrbelser i sig selv ikke tilstrkkelige .
Det er bl.a. ndvendigt ogs at fastlgge en juridisk ramme , som garanterer overholdelsen af de spilleregler , som glder for den internationale handel .
<P>
Set i denne sammenhng br vi tage positivt imod det forslag til ndring af forordningen vedrrende handelen med varemrkeforfalskede og piratkopierede varer , som Kommissionen har fremlagt med henblik p at udvide anvendelsesomrdet for forordningen og tilpasse den til udviklingen af fllesskabsregler inden for intellektuel ejendomsret .
<P>
Stillet over for konkurrencen fra tredjeverdenslande , isr fra landene med konomisk opsving og meget lavere lnudgifter , som det derfor er meget svrere at konkurrere imod , er bekmpelsen af forfalskning af varemrker , design og modeller og beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret af vital betydning , eftersom de vsentligste fordele for den europiske industri med hensyn til konkurrenceevnen er kvaliteten af produkterne og isr dens kreative kapacitet .
<P>
Af denne grund er Kommissionens forslag meget passende , idet det foresls efter anmodning fra rettighedsindehaveren at blokere for indfrslen ved toldovergangen af varer , som formodes at vre en varemrkeforfalskning eller piratkopier af et produkt , som er beskyttet af en intellektuel ejendomsrettighed .
Og deraf kommer behovet for , at Kommissionen accepterer de ndringsforslag , som Valdivielso-betnkningen indeholder , idet de foreslede foranstaltninger vil bidrage til at sikre overholdelsen af de internationale handelsregler inden for intellektuel ejendom og gre det muligt at bekmpe de handelsmetoder , som er til alvorlig skade for de europiske virksomheder .
<SPEAKER ID=296 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , Europa-Parlamentets sttte til Udvalgets forslag viser tydeligt vores alles vilje til dynamisk at bekmpe import , som omfatter svindel , inden for rammerne af en lovlig og velovervejet konkurrence .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne takke Dem alle og isr Deres ordfrer hr . Valdivielso de Cu ligesom ogs Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser for det detaljerede og analytiske arbejde , der er blevet frdigt inden for en meget kort tidsfrist .
Jeg glder mig isr over denne betnkning , sdan som den forelgges i dag , for det er ndvendigt for Parlamentet at f mulighed for at udtrykke sin mening om de tre basale fornyelser i denne tekst .
Jeg tnker i frste rkke p udvidelsen af bestemmelsen om toldbeskyttelse til at omfatte visse patenter .
Jeg tnker p udvidelsen af forordningen om alle de varer , der er under toldtilsyn , og endelig tnker jeg p indfrelsen af proceduren med fremlggelse af den flles ansgning om toldbeskyttelse , som vil glde i mange medlemslande til gavn for indehaverne af EU-mrker .
<P>
Angende sprgsmlet , som hr . Plooij-van Gorsel stillede mig , vil jeg gerne sige , at Kommissionen faktisk koordinerer et forsg i medlemslandene med uddannelsen af toldbetjente i forbindelse med den forenede toldanvendelse .
Vi tror p , at vi i fremtiden , i de kommende r , og naturligvis med henblik p udvidelsen , vil have opnet den bredeste og bedst mulige uddannelse af toldbetjentene .
<P>
De foreslede ndringsforslag tager i hvert fald hensyn til Kommissions ml , der bestr i , at mulighederne for at der gennemfres en kontrol ved Fllesskabets ydre grnser , forstrkes .
Alligevel kan Kommissionen ikke acceptere de samlede foreslede ndringsforslag , mere af tekniske end af politiske grunde .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag nr . 6 uden noget forbehold overhovedet .
Den kan ikke acceptere ndringsforslagene nr . 4 og 5 , undtagen hvis der kommer visse ndringer af syntaktisk karakter .
Holdningen i ndringsforslag nr . 4 til forordningens tekst burde faktisk vre anderledes , og Kommissionen kunne acceptere den , hvis der ville vre en sdan overenskomst .
Angende ndringsforslag nr . 5 , s kunne fritagelsen for kontrol af medicin , der er forenelig med lovgivningen om patenter , og som allerede er accepteret p basis af en tilladelse om omlb , som den Europiske Kommission bifalder , indrammes med strre prcision .
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslagene nr . 1 , 2 , 3 og 7 .
Den kan ikke acceptere ndringsforslag nr . 1 , eftersom afgiften skal svare til omkostningen p den ydede ydelse , en omkostning der pr. definition varierer i de enkelte medlemslande i forhold til strrelsen af midler , der skal mobiliseres .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag nr . 2 , eftersom garantien , som toldmyndighederne kan krve , bruges til at dkke deres eget ansvar i tilflde af , at varer bliver uberettiget tilbageholdt .
Idet vi tager det for givet , at der er tale om et statsligt ansvar , er der ikke nogen grund til at gre garantien obligatorisk , eftersom de offentlige myndigheder i alle tilflde altid m anses for at vre betalingsdygtige .
Kommissionen kan ligeledes ikke acceptere ndringsforslag nr . 2 , eftersom erstatningen , hvis detaljer falder ind under hvert enkelt medlemslands lovgivning , til ejeren af varen altid anses for at vre total .
Endelig kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr . 7 , fordi i praksis har erfaringen vist os , at de data , der opgives inden for rammen af forordningens anvendelse , ikke giver mulighed for , at der kan foretages en analyse af den art , det omtalte ndringsforslag omtaler .
Resultaterne af dette middel , der tages af Toldunionen , er mlelige , og Kommissionen analyserer dem i detaljer i den betnkning , den har prsenteret for Dem .
<P>
Begrebet ureglementeret udnyttelse af copyright , rdderne til dette begreb og dets samlede flger , udgr i sig selv et anderledes sprgsml , som ligger langt ud over den nrvrende forordning .
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg endnu en gang takke Deres ordfrer og ligeledes alle dem , der har bidraget til arbejdet i dag under prsentationen og undersgelsen af dette direktiv .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=15>
Anden ministerkonference om WTO
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om resultatet af den anden ministerkonference om WTO den 18.-20. maj i Genve .
<SPEAKER ID=299 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , mellem den 18. og den 20. maj anfrte jeg Den Europiske Kommissions delegation til ministerkonferencen i WTO , der blev holdt sammen med festligholdelsen af 50 rs jubilet for GATT , WTO ' s forgnger .
Hr . Santer reprsenterede Den Europiske Union sammen med mange statsoverhoveder fra alverdens lande .
<P>
Bde ministerkonferencen og hjtideligholdelsen af 50 rs jubilet gik godt .
Man anerkendte med rette , at GATT-systemet havde ydet et enormt bidrag til vksten i beskftigelse og konomisk stabilitet i de sidste 50 r , og deltagelsen af s mange lande i det system og det forhold , at mere end 30 ekstra lande venter ivrigt p medlemskab , afspejler klart denne erkendelse .
<P>
Der var ogs erkendelse af , at en yderligere liberalisering af handelen inden for et system baseret p regler som WTO -systemet i dagens globale konomi , er den sikreste mde til at opretholde og udbrede denne velstand .
Disse budskaber til sttte for WTO kom til udtryk fra nsten alle lande , der deltog i konferencen , bde udviklede lande og udviklingslande .
<P>
Den 20. maj vedtog konferencen en erklring fra ministrene , der sttter og stter os i stand til at arbejde for at n det ml yderligere at liberalisere handelen som middel til at sikre strre velstand og stabilitet .
Konferencen gentog vigtigheden af , at alle WTO-medlemmer fuldt ud opfylder deres forpligtelser i henhold til WTO , sdan som de er klart forpligtede til at gre .
Hvad angr Fllesskabet , udtrykte det den opfattelse , at gennemfrelsen af Uruguay-runden stort set er get godt , men hvor et enkelt land har vanskeligheder , er vi parat til at give teknisk assistance for at sikre , at implementeringen skrider fremad , som den skal .
Dette lfte hilste nogle af de mindre udviklede lande velkommen .
<P>
For det andet indvarsler erklringen fra ministrene en proces , der skal berede jordbunden for en afgrelse , som skal trffes ved nste rs konference i USA om yderligere multilateral liberalisering .
Den proces , det arbejdsprogram , der er blevet vedtaget , foregriber ikke afgrelserne til nste r , men gr det muligt at trffe ambitise afgrelser nste r , hvis vi , som jeg hber , beslutter os til at gre dette .
Den proces , vi har sat i gang , vil respektere nugldende tidsplaner , men ogs gre det muligt , at arbejdet intensiveres dr hvor det er ndvendigt , s at alle elementer er p plads til beslutningstagningen nste r .
<P>
Vi hber , at der nste r vil blive truffet beslutning om at starte en omfattende ny runde af forhandlinger - rtusindrunden - som skal dkke ikke bare de emner , man er enedes om at forhandle om , ssom landbrug og tjenesteydelser , men ogs andre omrder og sektorer af betydning for Europas industri og erhvervsliv , ssom told p industrivarer , investeringer , konkurrenceregler , regeringsindkb osv .
Det er Den Europiske Unions opfattelse , at vores konomi ville have stor gavn af aftaler p disse omrder , og jeg mener , at det ikke blot er i vores industrialiserede partneres interesse , men ogs i udviklingslandenes .
<P>
Jeg har gennem ministerkonferencen bestrbt mig p at forklare , hvorfor en ny runde ville vre den rigtige vej frem , og mske er det nyttigt at referere til denne argumentation i dag .
For det frste er det kun gennem en konkurrenceprget tilgang , at alle sektorer og interesser kan vre sikre p , at det , der isr ligger dem p sinde , vil blive dkket ved forhandlingerne .
Uden en omfattende runde er der risiko for , at visse sektorer og legitime omrder , hvor man kan forvente arbejde i fremtiden , vil blive lagt p hylden .
Med en runde bliver dagsordenen langt mere omfattende , og der vil vre langt flere valgmuligheder for de beslutninger , der til sidst skal trffes , end det ville vre tilfldet , hvis en snvrere og sektorprget holdning blev fulgt .
<P>
For det andet betyder denne brede tilgang , at den indbyggede dagsorden , Singapore-arbejdsprogrammet og ogs nye projekter kan drftes .
En runde involverer ogs den skaldte single undertaking approach , iflge hvilken alle deltagere , som i tidligere runder m acceptere det samlede resultat af forhandlingerne , ikke bare vlge og vrage .
Det betyder , at sprgsml , der er vanskelige for nogle , men vigtige for andre , ikke kan blokeres isoleret .
Det er nglen til et godt resultat .
<P>
Endelig implicerer en bred tilgang en enkelt slutdato , som tiltrkker sig strk politisk opmrksomhed p hjeste niveau inden for medlemsstaternes regeringer og derved genererer pres for at afslutte forhandlingerne til tiden .
<P>
Ved ministerkonferencen var der omfattende sttte til vores holdning , og det er meget sigende , at prsident Clinton var omhyggelig med ikke at udelukke en sdan holdning , og at ogs fru Barshefsky antydede , at man kunne udfre forberedende arbejde , som ville gre det muligt at forflge en sdan holdning , hvis der nste r blev truffet en afgrelse herom .
Naturligvis har vores ider endnu ikke vundet almindelig sttte overalt , og jeg hber , at processen med at skabe enighed vil fortstte p en sdan mde , at det bliver muligt at n en aftale herom nste r .
Det er det , vi arbejder hen imod .
<P>
Nr vi argumenterer for yderligere udvidelse og liberalisering af handelen , m vi klart forklare over for vores respektive vlgerkorps , hvor vigtig liberalisering af handelen er for at fremme vkst og jobskabelse .
Vi m over for alle interesserede grupper demonstrere de fordele , dette frer til , og vi m vise , at handel og andre emner , som helt rimeligt bekymrer offentligheden , f.eks. de , der har at gre med miljet , ikke er indbyrdes uforenelige , men i stedet kan arbejde til gensidig fordel .
<P>
P ministermdet udtalte jeg min tro p , at vi m tage direkte fat p den kritik , at handel ndvendigvis er skadelig for miljet .
En beslutsom anstrengelse for at lse nogle af de vanskelige handels- og miljsprgsml ville i hj grad bidrage til at berolige offentligheden .
Og denne opfordring blev stttet , ikke mindst af prsident Clinton , for vores id om et mde p hjt plan som den rigtige mde at fremme dette p .
<P>
Slutdokumentet afspejler den erkendelse , at vi m overtale det bredere samfund , efterhnden som vi udfrer vores arbejde i WTO , og finde nye mder at engagere reprsentanter for befolkningen i processen .
Vi m over for den demonstrere fordelene ved systemet for at sikre , at det forbliver gennemskueligt , og vi m lytte til deres bekymringer .
Fllesskabet har i hj grad vret frende , nr det glder efterlysninger af en sdan holdning .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg henvise til Europa-Parlamentets beslutning om resultatet af ministerkonferencen .
Jeg glder mig over beslutningen og er enig i meget af den .
Den noterer med rette det enorme positive bidrag fra GATT i de sidste 50 r , og de resultater , det mulilaterale system i almindelighed har opnet .
Den afspejler ogs Parlamentets sttte til yderligere multilateral liberalisering , et budskab , vi glder os over og agter at fremfre , efterhnden som vi forbereder den nye runde .
<P>
Parlamentet rejser ogs nogle legitime sprgsml om ndvendigheden af at sikre , at udviklingslandene fr fuld gavn af WTOsystemet .
Jeg deler ikke den opfattelse , at WTO kun har vret til gavn for industrilandene , men jeg er den frste til at erkende , at vi fortsat br gre alt , hvad vi kan , for at sikre , at en yderligere liberalisering fortsat gavner de fattigere medlemsstater .
<P>
I beslutningen understreges ogs - og det glder jeg mig over - vigtigheden af en bedre integration af miljsprgsml og andre sprgsml i WTO-arbejdet og en get dialog om WTO med vores forskellige arbejdsmarkedspartnere .
<P>
Endelig har Parlamentet gjort nogle bemrkninger om den aftale om Helms-Burton-loven , vi for nylig indgik med USA .
Her er jeg ikke enig med medlemmerne .
Forliget var helt sikkert et godt resultat for Fllesskabet , og trkker p ingen mde fra vores mere langsigtede ml om at f disse love afskaffet igen .
Det er godt for Europa , fordi det vil stte vores lande i stand til at investere i Cuba og Iran , men det inkluderer ogs en strk forpligtelse fra den amerikanske regeringsadministrations side til at modstte sig yderligere forsg p ekstraterritoriale foranstaltninger .
Det er helt i overensstemmelse med nden i WTO , hvis regler strkt sttter bilggelse af uoverensstemmelser med bilaterale midler .
Og naturligvis , hvis amerikanerne ikke opfylder deres forpligtelser - hvilket jeg ikke har nogen grund til at tro skulle blive tilfldet , s vil vi forbeholde os retten til at vende tilbage til WTO ' s forligssystem , sdan som vi kan gre .
<P>
Jeg vil endelig gerne have lov til at give udtryk for min psknnelse af den mde , Europa-Parlamentets medlemmer deltog i den konference p .
Deres deltagelse var bde velkommen og effektiv .
Jeg ser frem til et lignende tt samarbejde med Parlamentet i de kommende mneder , nr vi skal forberede den tredje ministerkonference .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr . Ministerkonferencen i Genve har naturligvis ikke kunnet besvare de mange bne sprgsml om en passende videreudvikling af WTO .
Jeg tnker p overholdelse af sociale standarder , reduktion af produktionsbetingede miljbelastninger , men ogs p inddragelse af udviklingslandene , som ikke er reprsenteret i OECD , i de aktuelle forhandlinger om den multilaterale investeringsaftale .
En sdan adfrdskodeks i WTO for internationale firmaer skal anbefales .
Den ville kunne skabe klarhed og fastlgge en international referenceramme .
For at de ubestridte fordele , der flger af den verdensomspndende handel , kan blive til hndgribelig virkelighed for s mange mennesker som muligt , ikke kun for aktionrerne og koncernerne , skal vi inden for WTO ' s rammer ogs fortsat intensivt beskftige os med verdenshandelens flger og bivirkninger for den nationale velstandsfordeling .
Hvis disse opgaver fortsat er ulste , vil frihandelen som helhed blive bragt i miskredit , og de velstandsfordele , der hidtil er opnet gennem WTO , vil igen g tabt .
<P>
Det er ganske vist godt , at WTO-ministerkonferencen i betragtning af de internationale konomiske aktrers usikkerhed som flge af den asiatiske krise har bekrftet , at man vil fastholde kursen med multilateral liberalisering af verdenshandelen .
Men denne liberalisering er ikke en vrdi i sig selv .
Den skal , som det ogs krves i ministrenes erklring , bringe fordele for alle .
Det er desvrre endnu ikke sket i fuldt omfang , for det er ndvendigt , at de lfter , der blev givet p topmdet i Singapore og ogs senere p det high level meeting , der blev afholdt 1997 i Genve , om at lette adgangen til markedet for de mindst udviklede lande , omsider indfries af alle WTO ' s medlemmer .
EU har her ved harmonisering af betingelserne for adgang til markedet ogs for ikkeAVS-landene blandt de mindst udviklede lande taget et skridt i den rigtige retning .
<P>
Men ogs de mindst udviklede lande skal selvflgelig gre noget selv og p deres side stte gang i den gradvise integration i verdensmarkedet og ge den nationale vkst ved konomisk diversificering .
Men dette krver i mange tilflde ogs nytnkning i de dervrende ledende kredse , det skal ogs siges tydeligt .
Ikke kun den gldstning , der omtales i ministrenes erklring , men ogs andre faktorer , som f.eks. fastholden ved traditionelle energiimporter , belaster i dag i hj grad mange udviklingslandes betalingsbalancer .
<P>
Vi m derfor f.eks. ogs forstrke det gte samarbejde mellem EU og udviklingslandene inden for energisektoren for at give udviklingslandene og ogs tredjeverdenslandene en chance for at udvikle egne alternativer til energiudvinding i eget regi .
I Parlamentet er dette i aften blevet udfrligt behandlet i en anden sammenhng .
<P>
Som helhed vil jeg gerne benytte denne betnkning som anledning til at gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet br udtale sig tydeligere om verdenshandelspolitikkens fremtid for mere kritisk at kunne flge op p regeringssamarbejdet netop p dette omrde , som ogs er meget vigtigt med henblik p beskftigelsespolitikken .
Jeg har indtryk at , at dette omrde p nationalt plan i alt for hj grad overskygges af den indenrigspolitiske diskussion .
<P>
Vi vrdstter hjt , Sir Leon Brittan , at De personligt altid har erklret Dem parat til at aflgge rapport for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om aktuelle udviklinger i WTO .
Men det , vi har behov for , er en formel deltagelse for Parlamentet , hvad WTO angr , isr skriftlige rsberetninger om Kommissionens aktiviteter p dette omrde .
Det ville vi vre meget taknemmelige for .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , frst et venligt godmorgen i denne sene time .
Det glder mig , Sir Leon , at De har benyttet lejligheden til at give en redegrelse , uden at vi p grund af den begrnsede tid kan svare eller komme ind p det , De har sagt .
Jeg glder mig over anerkendelsen af Europa-Parlamentets arbejde , af resolutionen og takken for vores tilstedevrelse i Genve .
Jeg garanterer Dem , at vi vil udbygge samarbejdet yderligere og er taknemmelige for det ttte samarbejde .
<P>
Denne runde i Genve havde naturligvis i starten ogs mere hjtideligholdelse og proklamation i tankerne , for 50-ret for GATT skulle fejres .
Det var et tilbageblik p en succesrig periode .
Man skal tnke p det , vi har opnet , for at relativere kritikken af det , som ikke er opnet .
<P>
Vi som Europa-Parlament havde forventet mere , vi kunne have opfordret Kommissionen og Rdet til ikke at lade USA indtage frstepladsen alene . Men vi ved ogs , at Europa-Parlamentets kritik af det faktum , at der ikke er opnet s meget inden for handel , milj og sociale standarder , i det vsentlige skyldes , at det netop er udviklingslandene , der af forstelige grunde tver i dette sprgsml .
Vi br ogs vre forsigtige og ikke overdrive vores krav , for at det , vi i fllesskab vil opn , virker trovrdigt . Den foregende taler sagde , at han forventede en smule mere , hvad krav fra Europa-Parlamentet angr .
Jeg vil med tilbagevirkende kraft sige , at ved beslutningerne , hringen og meget andet , som vi har gjort , er vi i vores forventninger ofte get ud over det , der for jeblikket var gennemfrligt . Men mske er det ogs rigtigt at gre dette .
<P>
Sir Leon , det glder mig , at vi har en runde foran os i New York , som Kommissionen gr ud fra , vil blive en stor runde . De m ikke lgge begrnsninger p Dem selv .
De skal srge for , at alt kommer p bordet . Til denne politik , hr. kommissr , vil De kunne regne med Europa-Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , ministerkonferencen om WTO i Genve var ikke nogen imponerende forestilling !
Selv vores superoptimist , Sir Leon Brittan , kunne kun give karakteren  en relativ succes  .
Pressens reaktion var endnu mere entydig .
Modforanstaltningerne i Genve udtrykte det klart : 50 r efter oprettelsen af GATT-systemet er der ikke noget at feste for .
Globalt set er ulighederne nemlig blevet strre .
De fattige lande er blevet endnu fattigere , miljet str mange steder foran et sammenbrud , landvindinger inden for arbejdsretten sttes ud af kraft .
<P>
I stedet for fortsat at intensivere liberaliseringen br det i allerfrste rkke dreje sig om at foretage en evaluering af de forlbne r .
Hvad er get galt , nr udviklingslandene i stigende grad mister handelsandele ?
Hvad er forkert reguleret , nr WTO-paneler regelmssigt trffer afgrelser , der gr imod miljet og menneskene ?
Vi har ikke brug for liberalisering af handelen med bioteknologisk modificerede levnedsmidler , men for en mekanisme , der beskytter imod det !
Vi har brug for en ndring af WTO ' s statut !
Handelen med produkter , der er fremstillet under skadelige betingelser , m ikke lngere gennemtvinges af et panel .
Helt konkret , Sir Leon Brittan , er De parat til at arbejde for en ndring af GATT ' s artikel 20 ?
<P>
Endnu en ting er helt vsentlig . Vi har brug for gennemsigtighed .
 Good government  krver EU i dag af tredjeverdenslandene , fr vi giver dem udviklingshjlp .
 Good government  krver vi af WTO .
Og hvad der er ganske vigtigt - det glder ogs for den grske regering -  good government  krver vi ogs af vores egne regeringer , fr vi indtrder i en ny forhandlingsrunde !
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , man siger altid , at en forgelse af verdenshandelen som flge af en fjernelse af handelshindringer er et middel til at n strre velstand og hjere levestandard for alle .
Vi br derfor bekymre os om standarder for arbejdets udfrelse .
Jeg vil meget gerne strkt pldere for , at WTO skal samarbejde fuldt ud med ILO for at sikre , at de centrale standarder bliver overholdt , sdan som det blev anbefalet i sluterklringen fra topmdet i Singapore i 1996 .
Udviklingslandene br gennemfre ILO-konventionen , for at vi kan f lige konkurrencevilkr og for at fortstte kampen mod fattigdom i verden .
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil rejse , drejer sig om Cuba og Helms-Burton-loven .
Til trods for kommissrens forsikringer mener jeg , at det var en fejl , at Den Europiske Union gik med til at afvikle det WTO-panel , der blev nedsat for at behandle indvendingerne mod Helms-Burton-loven til gengld for aftalen den 18. maj mellem Den Europiske Union og USA , da det synes at vre en accept af et element i gyldigheden af amerikansk lovgivning uden for USA .
Som jeg forstr det , vil Den Europiske Union , hvis man giver afkald p afsnit 3 og 4 i Helms-Burton-loven , samarbejde om at oprette et register over pstet eksproprieret ejendom og vil tilbageholde offentlig sttte fra og advare mod investering i sdan ejendom i fremtiden for dets medlemmer eller borgere.Til trods for kommissrens optimisme forekommer det usandsynligt , at USA ' s Kongres vil g med til at opgive afsnit 3 og 4 uden nogen ndring af den politiske kontrol , hvis man tager hensyn til de udtalelser , Jesse Helms er kommet med .
<P>
Jeg glder mig over kommissrens udtalelse om , at vi om ndvendigt m g tilbage til WTO-panelet .
Men hvis han gr ind p dette afkald , vil det s vre foreneligt med principperne i WTO , hvis Den Europiske Union accepterer iden om at tilbageholde offentlig sttte til investeringer i Cuba og frarde selskaber at investere ?
Vil en enighed om at gre dette have forrang frem for aftaler mellem Cuba og enkelte medlemsstater i Den Europiske Union og kunne hndhves ved Domstolen ?
Tager man slet ikke hensyn til , at USA i modstning til andre stater ikke har forsgt at n en aftale om kompensation for nationaliseret ejendom ?
Og hvorfor skal Den Europiske Union under disse omstndigheder g ind p at overholde en aftale , der , for s vidt som den accepterer iden om at tilbageholde investeringsttte for eksproprieret ejendom , er i harmoni med et element i Helms-Burtonloven ?
<P>
Ved at tage et initiativ for at sikre en slags forlig uden om domstolene forekommer det mig , at Den Europiske Union har givet indrmmelser , der ikke er forenelige med princippet i WTO .
Jeg vil vre meget taknemmelig , hvis kommissren kan kommentere disse sprgsml og klargre situationen , srlig for s vidt angr handel med Cuba .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil naturligvis ikke indlede en debat om Verdenshandelsorganisationens skbne nu . Jeg nsker blot at give udtryk for mit synspunkt , og her m jeg sige , at jeg ikke har noget entusiastisk syn p denne konference og den funktion , som dette organ udfrer .
Man havde ambitioner om , at liberaliseringen af handelen skulle fre til fremgang og beskftigelse , idet man overvandt de skader , der var sket som flge af frkrigstidens protektionisme .
Det var ikke tilfldigt - og det husker jeg , fordi det forekommer mig betydningsfuldt - at den frste konference i Havanna havde titlen " Handel og beskftigelse  . Beskftigelse var nemlig en af mlstningerne .
Sdan kom det ikke til at g .
Havanna-overenskomsten trdte aldrig i kraft , fordi USA aldrig ratificerede den , og alle de tiltag , som man havde planlagt for at liberaliseringen af handelen skulle ledsages af de ndvendige foranstaltninger for udviklingen , blev aldrig vedtaget .
I dag har vi ikke andet end frihandelen tilbage , og den har vret rsag til nogle alvorlige spndinger , ogs i Genve .
Man behver blot at tnke p de vanskeligheder , der hersker i FN ' s Konference om Handel og Udvikling .
<P>
Liberaliseringen af handelen skaber ikke frie markeder , men gr ofte skvhederne mere udtalte , fordi den giver de strke strre frihed til at dominere .
Jeg tror , at vi skal overveje disse ting meget nje , fr vi gr i gang med det tredje rtusindes runde .
<P>
Lige en sidste bemrkning om sprgsmlet vedrrende Helms-Burton-loven , som vi har talt om mange gange , hr. kommissr .
Jeg ved ikke , om amerikanerne vil overholde deres forpligtelser , men jeg har mine tvivl .
Allerede som det ser ud nu , forekommer det mig , at europerne har accepteret nogle alvorlige forpligtelser til ikke at investere i Cubas statsejede virksomheder - og det er de nsten alle sammen .
Hr. kommissr , ligesom jeg hrte De selv Brasiliens prsident Cardoso beklage sig over i Genve , at de ikke-europiske lande naturligvis er udelukket fra enhver aftale .
Det er ikke srlig rart , at Europa spiller en international rolle , hvor det beskytter sine egne virksomheder og er ligeglad med , hvad der sker med de virksomheder fra resten af verden , som har frre kontraktmssige befjelser end os .
<SPEAKER ID=305 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , frst og fremmest er det rigtigt , som hr . Elchlepp sagde , at ikke alle sprgsml er blevet lst ved mdet .
Der var ingen mulighed for eller hensigt om at gre dette : Mdet havde til forml at tilvejebringe en plan og en retning for fremtiden og at udpege problemerne , og det er , hvad der er sket .
Mange af de sprgsml , som hr.Elchlepp nvnte , skal vi arbejde p , efterhnden som vi udvikler os i den retning .
Jeg m tage til mig , hvad han sagde om Den Europiske Unions strke holdning med hensyn til de mindst udviklede lande .
Vi vil fortstte med at presse p i den retning .
Jeg er enig i , hvad han sagde om samarbejde i energisektoren .
<P>
Hvad hr . Kittelmann sagde om udviklingslandene er ogs meget vigtigt .
Det er vigtigt for dem af os , der har strke bnd til udviklingslandene , at overbevise dem om , at det er i deres egen interesse at samarbejde under drftelser af sprgsml ssom handel og milj ; at forklare , at vi ikke har protektionistiske hensigter i den retning , og at vi forstr deres flelser , nr vi beder dem om at gre det , som vi har rd til , men som de fler , at de ikke har rd til .
Vi m forsge at komme ind i en konstruktiv dialog om de sprgsml .
<P>
Jeg er naturligvis ikke enig i hr . Kreissl-Drflers fundamentale prmis .
Men med hensyn til artikel 20 , mener jeg , at muligheden for at f en yderligere fortolkning af den - om ikke en ndring - er et meget reelt problem , som det er ndvendigt at drfte p et mde p hjt plan om handel og milj - hvis vi , som jeg hber , fr det .
<P>
Jeg er bestemt enig med hr . Newens i , at WTO og ILO br samarbejde , som man enedes om i Singapore .
Men for s vidt angr Helms-Burton , er der absolut ikke opnet enighed om noget , der er uforeneligt med WTO , der , som jeg sagde under mine indledende bemrkninger , positivt etablerer et system , der ikke er beregnet til at fre retssager til den bitre ende og til at score point , men til at opmuntre parterne til at forliges .
Naturligvis , hvis der bliver forlig , kan ingen f alt , hvad de gerne vil have .
Men vi har gjort det helt klart , for det frste , at hvis USA ikke kan honorere sine forpligtelser , s har vi ret til at g tilbage til WTO ; og for det andet , at det ikke , som fru Castellina sagde , er tilfldet , at vi er forpligtede til ikke at investere i Cuba .
Det er simpelthen ikke rigtigt !
Der er ikke nogen som helst restriktioner mod investeringer i Cuba : Der er kun en udtalelse om , at vi , hvis amerikanerne retter sig efter aftalen , ikke vil give offentlig sttte til investeringer , men kun for nye investeringer , i ejendomme , som vi mener er blevet eksproprieret i modstrid med international lov .
Dette vil skulle afgres i hvert enkelt tilflde .
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden">
Jeg har om denne sag modtaget beslutningsforslag B4-0666 / 98 for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 2 :
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.35 )
