<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 28. maj 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet torsdag den 28. maj 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , i fredags blev hr . Eric Tabarly , en meget kendt fransk lystsejler , skyllet over bord under kraftige blger ud for den walisiske kyst og meldt savnet , formentlig druknet .
Min far , Sir Francis Chichester , var en stor konkurrent til hr . Tabarly .
Jeg nsker blot at hylde denne store , franske enmandslystsejler , og jeg beder i den forbindelse om Deres overbrenhed , hr. formand .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , mens jeg taler , bliver der spillet en fodboldkamp i Marseilles mellem England og Tunesien .
Seneste stilling var 2-0 .
<P>
Kampen er frdig , og resultatet er 2-0 .
Jeg blev meget bekymret over at hre om de tankelse hooligans ' opfrsel under kampen , og jeg vil gerne sige til Parlamentet , at disse menneskers opfrsel p ingen mde reprsenterer de gte engelske fodboldtilhngere , der som alle andre i lige s hj grad vmmes ved og forfrdes over disse menneskers opfrsel i Frankrig .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , det var min hensigt at stemme imod og ikke for ndringsforslag 4 til Arias Caetebetnkningen .
Hvis det er muligt , nsker jeg protokollen ndret .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , dette er ikke angende protokollen men et indlg , som drejer sig om forretningsordenen .
I dag prsenteres her resultaterne fra arbejdsgruppen om parlamentarikernes rejse- og omkostningsrefusioner .
Der er sivet nogle oplysninger om arbejdsgruppens resultater ud til offentligheden , bl.a. til den svenske presse .
Vi finske parlamentarikere , i hvert fald nogle af os , har mttet svare p sprgsml vedrrende denne arbejdsgruppes konklusioner .
Jeg ved ikke , om de var rigtige eller forkerte , men sdanne udsivninger m ikke ske .
Vi skal kunne stifte bekendtskab med betnkningerne senest samtidig med medierne , s vi er i stand til at foregribe og svare p de sprgsml , som der stilles til os .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Matikainen , jeg tror , at hr . Martin nsker at tale om samme emne .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , pressetjenesten har netop henledt min opmrksomhed p den svenske presses dkning af reglerne for medlemmerne .
<P>
Jeg vil for det frste gerne sige , at der ikke er tale om at lkke oplysninger , fordi de er fuldstndig ukorrekte : De afspejler ikke indholdet i betnkningen .
Hr. formand , som De ved , gr betnkningen i aften til Prsidiet , og indtil den har vret i Prsidiet , er den ikke et officielt dokument fra Parlamentet .
<P>
For det andet nvner betnkningen overhovedet ikke noget om ln .
Det foresls ganske enkelt , at et parlamentsmedlems ln fremover br udgre en procentdel af lnnen for en dommer ved Domstolen , men det nvnes ikke , hvad denne procentdel skal vre . For det tredje angives det , at procentdelen br fastlgges efter flles aftale mellem Parlamentet og Rdet , s Parlamentet ikke ensidigt kan fastlgge sin egen ln .
<P>
Betnkningerne og tallene , der citeres i de svensker medier , er fuldstndig ukorrekte .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Martin , De har netop svaret p mine vegne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , i modstning til de andre talere drejer mit indlg sig om side 17 og 18 i protokollen og afstemningen om betnkningen af Arias Caete .
<P>
Til denne betnkning var der et ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 1 , som bde var genstand for en anmodning fra GUEgruppen om afstemning ved navneoprb og en anmodning fra vores gruppe om opdelt afstemning .
<P>
Resultaterne af afstemningen ved navneoprb str i protokollen , bde hvad angr frste og anden del af ndringsforslag 1 , men i resultaterne af afstemningen ved navneoprb i bilaget til protokollen str der , at listen over stemmeafgivelser til frste del af ndringsforslag 1 ikke vil blive offentliggjort af tekniske grunde .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , hvad det er for grunde , og om man har truffet nogle foranstaltninger for at forhindre , at noget sdant sker .
Jeg mener nemlig , at nr man anmoder om afstemning ved navneoprb , s er det ikke kun vigtigt at f det njagtige resultat , men ogs at kende stemmefordelingen pr. gruppe .
Har man sledes truffet nogle foranstaltninger , s den slags beklagelige uheld ikke sker igen ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr . Fabre-Aubrespy .
Det elektroniske system var i uorden .
Vi gr alt , for at et sdant uheld ikke skal gentage sig , og navnlig for at det elektroniske system i den nye bygning skal blive endnu bedre og under alle omstndigheder give os mulighed for at tage en ndlsning i brug .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg er blevet lidt desorienteret , for jeg ser hele tiden her p min venstre side , p Deres hjre side , noget , der kommer nrmere , og der str her PPE .
Men jeg ved ikke mere , om det stadig er en rigtig betegnelse , og om der ikke inden lnge i denne sal kun vil vre n gruppe efter sammenslutningen med alt , hvad der har at gre med Allianza Nazionale osv. for s vidt angr samarbejdet .
Kunne De sl fast , at centrum vedbliver at vre her , hvor jeg str ?
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , dette afhnger af medlemmernes frie vilje , hvilket jeg er overbevist om , at De anerkender .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p tidsskriftet the Parliament ' s magazine , der giver sig ud for at vre en journal og for at reprsentere Parlamentets holdninger .
Dette er en speciel udgave om atomenergi , som jeg blev anmodet om at skrive en artikel til , og som senere blev censureret p grund af den kraftige reklamering for atomenergiindustrien i dette tidsskrift .
<P>
Enten reprsenterer dette tidsskrift medlemmernes synspunkter , eller ogs gr det ikke . Hvis det gr , br det ikke blive censureret p denne mde .
Hvis det sker fremover , vil jeg gerne bede Parlamentet anmode om , at tidsskriftets titel ndres .
Jeg sender den artikel , jeg blev bedt om at skrive for tidsskriftet om atomenergi til medlemmerne , s vi ikke bliver censureret her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Det er et privat tidsskrift .
Hvis de afkorter lngden p de artikler , de modtager , kan vi desvrre ikke gre noget ved det , fordi der er ytringsfrihed .
Det er ikke et officielt tidsskrift fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , det er netop min pointe : Det br ikke give sig ud for at vre et officielt tidsskrift og br ikke bre denne titel eller foregive at reprsentere Parlamentets holdninger .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Vi skal under alle omstndigheder kontrollere , at det ikke gr det .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg nsker blot at fremfre to punkter .
For det frste skrev jeg til Dem i forbindelse med Arias Caete-afstemningen , fordi der var en del forvirring .
For det andet vil jeg gerne anmode Kommissionen om at fremlgge en redegrelse til Parlamentet i denne uge vedrrende Domstolens nylige afgrelse , der faktisk betyder , at mange af de NGO ' er og programmer , der i allerhjeste grad berrer befolkningen i Fllesskabet er blevet sat i venteposition som flge af Domstolens udtalelse den 12. maj .
Dette vkker betydelig ngstelse og store kvaler hos mange NGO ' er , der har fet deres sttte stillet i bero som flge af denne sag .
Hvis Kommissionen ikke kommer med en redegrelse vedrrende dette i denne uge , hvorfor s ikke ?
Og hvis ikke , kan Kommissionen s komme med en redegrelse ved nste plenarmde i begyndelsen af juli i Bruxelles ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Dette blev behandlet under trepartsmdet , og vi sger en afklaring p det sprgsml , De rejste .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne kort komme med en srgelig meddelelse til Parlamentet . Et fiskerfartj fra Mallaig , en lille by i den nordvestlige del af mit omrde blev delt i to , da det kolliderede med et tysk tankskib .
Det sank jeblikkeligt , og hele bestningen druknede .
Det mest srgelige er , at de alle er fra den samme meget lille by , hvor befolkningen er dybt ulykkelige .
Ville det mon vre uforskammet af mig at anmode Dem om at sende en kondolenceskrivelse ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg skal gre det snarest .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at jeg taler for strstedelen af befolkningen i England , og jeg benytter termen  England  i dag med fuldt overlg , nr jeg siger , at vi er chokerede , vrede og skamfulde over visse personers opfrsel i en fransk by , og at disse personer har givet sig ud for at vre engelske fodboldtilhngere !
Jeg vil gerne over for den franske befolkning undskylde deres opfrsel .
Srligt vil jeg gerne undskylde den opfrsel , som engelske tilhngere , der har angrebet franske borgere af nordafrikansk herkomst , har udvist .
De er nogle fascistiske banditter !
De reprsenterer ikke befolkningen i England .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at sige , at hvis denne opfrsel fortstter , br den britiske regering og det britiske fodboldforbund overveje at trkke det engelske hold ud af verdensmesterskabet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , nr vi her beklager enhver ulykke , der sker i Den Europiske Union , eller i det mindste mange af dem - og uden tvivl ogs med rette - vil jeg bede om , at vi ogs tager den togulykke , der er sket i Tyskland , til efterretning , og at De ogs her sender en kondolenceskrivelse .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
De har helt ret , fru Mann .
Under alle omstndigheder kan jeg meddele Dem , at jeg straks efter ulykken sendte et telegram til henholdsvis de tyske myndigheder , forbundsdagsprsidenten og forbundskansleren for at kondolere p EuropaParlamentets vegne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , det m ogs vre kommet Dem for re - det gr jeg ud fra - at dioxinmlinger p affaldsforbrndingsanlgget i Strasbourg har vist indtil 360 nanogram .
I Tyskland er 0 , 1 tilladt - blot for at De kan f et indtryk af strrelsesordenen , det vil sige de , der ikke arbejder inden for miljomrdet .
For vores eget vedkommende kan vi mske sige , at det er vores job , men vi br jo vise omsorg for vores medarbejdere , og jeg vil hfligst bede Dem om at skrive til myndighederne i Strasbourg , at dette affaldsforbrndingsanlg skal lukkes straks , for vi har et ansvar over for vores medarbejdere !
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg skal sige det til borgmesteren i aften , nr han spiser middag sammen med Prsidiet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , som De er klar over , har vi et alvorligt problem med Sellafield og British Nuclear Fuels , som ikke kan ignoreres .
Jeg vil gerne anmode Dem om , som formand for Parlamentet , at krve , at Kommissionen foretager en undersgelse af BNFL , der allerede har ansgt den britiske regering om at ge udledninger fra nukleare aktiviteter i Det Irske Hav betydeligt . Det kan resultere i , at 30 milliarder liter affald bliver lukket ud i Det Irske Hav i lbet af de nste ti r .
For det andet at BNFL og Siemens , det tyske ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) )
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Jeg beklager , hr . Fitzsimons , der har vret en del resolutioner vedrrende Sellafield , og jeg kan ikke tilfje noget , der ikke allerede er blevet fremfrt af Parlamentet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , nu har vi godt nok forladt dette emne , men jeg kan alligevel ikke lade vre med at vende tilbage til det , som vi talte om for lidt siden .
For lidt siden var der en af vores britiske kolleger , der meget rigtigt sagde , at dem , som havde opfrt sig drligt over for franskmndene i forbindelse med fodboldkampene , ikke reprsenterer hele Storbritannien , men kun nogle f personer , som vores britiske kollega og mange andre tager afstand fra .
Det glder mig at hre .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at da man i forbindelse med en fodboldkamp i Italien advarede det italienske politi , fordi man allerede kendte til disse fodboldtilhngeres bedrifter - og fordi det er bedre at forebygge end at helbrede ! - rettede den britiske presse desvrre et kraftigt angreb p Italien og den italienske regering .
S nr man tnker p ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Fru Marinucci , vi skal ikke komme nrmere ind p fodboldproblemer nu .
Det er ikke det rigtige tidspunkt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , tak for Deres brev , som jeg modtog i dag som svar p mit sprgsml til Dem .
Jeg bemrkede i Deres brev , at Prsidiet afholder mde i aften , den 15. juni for at diskutere medlemmernes tilstedevrelsesprocent p 50 % .
Vil de tage hensyn til indholdet af Deres brev , der synes at angive , at flertallet af personer , der ikke er i stand til at deltage i 50 % af afstemningerne , har problemer med at komme til eller fra Strasbourg ?
Jeg mener , at dette br tages med i betragtning .
Jeg forventer naturligvis , at medlemmerne i grupperne vil diskutere dette i deres egne grupper og n til en endelig afgrelse .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Det kan De stole p .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil egentlig tilslutte mig de bemrkninger , som en rkke kolleger og ogs David Martin har fremsat om Europa-Parlamentets medlemmers ln .
Hos os i Nederlandene er en lignende artikel offentliggjort p forsiden i den regionale presse .
Jeg vil egentlig indtrngende anmode Dem om , hr. formand , endnu i aften at udsende en pressemeddelelse , mske sammen med arbejdsgruppen , for at meddele , hvad der er sandt , og hvad der ikke er det .
Det er absolut overordentlig ndvendigt , at det ogs meddeles nu .
<P>
S har jeg endnu en bemrkning .
Vi skal i dag stille ndringsforslagene til mdekalenderen for det kommende r .
Vi i PPEGruppen ville stte stor pris p at f noget lngere tid til at tale om mdekalenderen .
ndringsforslag til denne mdekalender er ikke srlig arbejdskrvende .
Jeg vil derfor gerne sprge , om det ville vre muligt , at vi lige fr tid indtil i morgen , f.eks. kl . 19.30 , til at gre noget ved det i gruppen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , De har helt ret .
Hvis der ikke er flere afbrydelser , hber jeg , at vi kan f godkendt dagsordenen inden kl . 19.30 , s dette emne kan blive drftet i de politiske grupper .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Mdekalender 1999
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Formandskonferencen har besluttet at foresl flgende kalender for mdesessionerne i 1999 :
<P>
11.-15. januar27.-28. januar8.-12. februar24.-25. februar8.-12. marts24.-25. marts12.-16. april3.-7. maj20.-23. juli13.-17. september4.-8. oktober18.-22. oktober3.-4. november15.-19. november1.-2. december13.-17. december
<P>
Fristen for ndringsforslag til disse datoer udlber i dag kl . 20.30 , sledes at der bliver en halv time mere til drftelse i grupperne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det var ikke meningen .
Jeg har en fornemmelse af , at vi ogs lige m se p den spanske tolkning fra nederlandsk .
Jeg tror ikke , at den altid er lige god .
Jeg havde anmodet om at f lov til at stille ndringsforslag indtil i morgen aften , kl . 19.30 .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Det er umuligt at stte fristen til i morgen kl . 20.30 , men vi kan stte den til i morgen kl .
12.00 .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , hvis det kunne volde problemer med oversttelserne - det er ganske simple ndringsforslag .
Det var det frste punkt .
Men vi kan ogs have afstemning p torsdag .
Hvorfor ikke ?
Vi stemmer ogs om Cardiff-beslutningsforslaget , et vigtigt emne , p torsdag , alts kan vi ogs stemme herom p torsdag .
S vil jeg gerne bede om , at fristen for at stille ndringsforslag faststtes til i morgen kl . 20.00 .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
S er det ikke noget problem .
Hvis afstemningen finder sted torsdag i stedet for onsdag , kan fristen for ndringsforslag sttes til i morgen kl . 20.00 .
<CHAPTER ID=4>
ndring af forretningsordenens artikel 48
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0293 / 97 ) af Dell ' Alba for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 48 om skriftlige erklringer .
<SPEAKER ID=41 NAME="Fayot">
Hr. formand , hr . Dell ' Alba , som er forhindret , har bedt mig om at trde i hans sted som ordfrer , og det gr jeg naturligvis gerne .
<P>
Hr . Dell ' Albas betnkning drejer sig om en ndring af forretningsordenens artikel 48 om skriftlige erklringer .
Denne ndring af forretningsordenen tager udgangspunkt i et forslag til ndring af forretningsordenen , som blev fremsat af fru Aglietta i oktober 1996 i henhold til artikel 163 , hvor der str , at ethvert medlem kan foresl en ndring af forretningsordenen og sende dette forslag til det kompetente udvalg .
Dette forslag drejede sig om forretningsordenens artikel 48 og var blevet formuleret p grundlag af en beslutning truffet af Europa-Parlamentets Udvidede Prsidium den 7. juli 1989 om , at skriftlige erklringer ( artikel 65 i den gamle forretningsorden ) ikke kan underskrives af mere end t medlem ved indgivelsen .
<P>
P baggrund af dette forslag nede Udvalget for Forretningsordenen , der udnvnte hr . Dell ' Alba til ordfrer , frem til fire ndringsforslag til artikel 48 , som jeg kort vil sammenfatte .
Det frste ndringsforslag gr ud p at ndre det forhold , at det hidtil kun har vret et enkelt medlem , der kunne indgive en skriftlig erklring p hjst 200 ord .
Fra nu af kan en skriftlig erklring underskrives af op til fem medlemmer , hvilket sker for at tage hjde for , at der inden for Parlamentet er mange flles aktioner , og at en skriftlig erklring sledes ogs skal kunne indgives af flere medlemmer .
<P>
Erklringen og navnene p underskriverne skal herefter opfres i et register .
I den forbindelse er Udvalget for Forretningsordenens andet forslag , at erklringen bliver opfrt i et register , der er placeret i umiddelbar nrhed af mdesalen .
Hidtil skulle de skriftlige erklringer underskrives af medlemmerne p et kontor , der ikke altid var s nemt at finde . Dette forklarer , hvorfor registrets placering er njagtigt angivet .
<P>
En anden vigtig ndring er , at nr mere end halvdelen af medlemmerne har skrevet under p en erklring , skal formanden straks underrette Parlamentet herom , og denne erklring skal straks videresendes til de anfrte institutioner .
Desuden skal den fremg af protokollen fra det sidste mde i den pgldende mdeperiode .
<P>
Dette var de ndringer , der er blevet foreslet .
Disse ndringsforslag vil give medlemmerne mulighed for bedre at kunne udve deres ret til at indgive erklringer .
Det er p en mde en form for demokratisering og et yderligere skridt i retning af et bredere demokrati , som gr det muligt at forelgge sdanne erklringer for eventuelle underskrivere .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at der til de fire ndringsforslag , som er blevet fremsat af Udvalget for Forretningsordenen - der i vrigt vedtog dem enstemmigt - er kommet et femte ndringsforslag , der er indgivet af Crawley og Janssen van Raay . De nsker , at disse erklringer bliver opfrt i et register .
Dette str der naturligvis ogs i Dell ' Albas betnkning , men iflge dette femte ndringsforslag skal underskrivernes navne ligeledes registreres .
Jeg sprger mig selv , om det ikke vil vre lidt for omstndeligt , hvis man ud over erklringen og underskrivernes navne ogs skal opfre navnene p alle medunderskriverne i registret .
Jeg kender ikke ordfrerens holdning i den forbindelse , og jeg vil derfor begrnse mig til at fortlle Dem min personlige mening , nemlig at jeg finder dette lidt for udfrligt .
<P>
Hr. formand , dette var sledes en kort redegrelse for de forslag , som Udvalget for Forretningsordenen forelgger for Dem .
Jeg anmoder nu Parlamentet om at godkende disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg sttter Dell ' Alba-betnkningen , der er forelagt os af hr . Fayot , formanden for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Der er en historisk baggrund for denne betnkning .
Det var frhen muligt - i det mindste i det forrige Parlament - for medlemmerne at samle underskrifter til artikel 48-erklringer , hvilket var ensbetydende med , at man faktisk ved flere lejligheder - mske tre eller fire gange om ret - opnede , at halvdelen af parlamentsmedlemmerne skrev under .
Dette blev ndret for noget tid siden som resultatet af overentusiastisk lobbyisme - nogle ville mske kalde det pression - fra en af de iranske oppositionsgrupper , hvilket frte til et krav om at ndre fortolkningen af reglerne .
Den nuvrende fortolkning blev vedtaget , en fortolkning , der faktisk kun tager n underskrift p en artikel 48-erklring og at personer , der skal pfre deres underskrift , gr dette p et nrmere angivet kontor . Hermed undgr man at lbe spidsrod mellem en rkke mennesker , der krver , at de underskriver en given artikel 48-erklring .
<P>
Resultatet er , at man faktisk har taget livet af artikel 48 som et middel til at f en erklring igennem .
Kun ved n lejlighed i lbet af de sidste tre r har vi faktisk opnet det ndvendige antal underskrifter , og det var for nylig vedrrende en artikel 48-erklring om vold mod kvinder .
<P>
Selvom Dell ' Alba-betnkningen vedrrer en mindre del af dette problem , sttter vi den , dog muligvis med undtagelse af , efter min opfattelse , ndringsforslag 3 , hvilket indebrer , at vi ikke lngere lbende fr besked om det samlede antal medlemmer , der har skrevet under , eller anden del af ndringsforslag 1 , der synes at vre srlig uhndterligt , og som ikke anerkender den procedure , der rent faktisk flges p kontoret - for man har faktisk en fortegnelse over de personer , der allerede har skrevet under .
Ikke desto mindre havde det vret at foretrkke at vende tilbage til det forrige status quo , men det ville krve , at medlemmerne var tilstrkkeligt sikre p deres politikker og ikke havde behov for at blive beskyttet mod overdreven lobbyisme .
Det er tydeligvis ikke tilfldet i Parlamentet .
Forhbentlig vil det nste Parlament se mere af det end det nuvrende organ , ellers vil lobbyisterne se mindre af dem .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , hr . Ford har talt om historien bag artikel 48 .
Nu handler det om at bne op for demokratiet og vende tilbage til noget , der minder om Parlamentets tidligere holdning .
Det handler om at give medlemmerne mulighed for ikke blot at give udtryk for deres egne politiske synspunkter af aktuel og international interesse p en mere klar og positiv mde , men ogs , og mske endnu vigtigere , at give dem mulighed for at afvise et forslag p dagsordenen p vegne af deres vlgere - dem , de blev valgt til at reprsentere .
<P>
Ordfreren br lyknskes med sine ndringsforslag , der i det store hele og med forbehold af det , den forrige taler fremhvede , sger at forenkle disse rettigheder og muligheder samt gre offentliggrelsen af forslagene p dagsordenen mere ben og let tilgngelig .
<P>
Hr . Dell ' Alba , ordfreren , har ogs sikret , at mere end t medlem kan starte proceduren , og at fem medlemmer samlet kan gre dette .
Endnu en gang har hr . Ford skitseret historien bag denne procedure , og jeg behver ikke at g yderligere i detaljer .
<P>
Der er mange komplekse og lange betnkninger .
Denne betnkning samt ndringsforslagene adskiller sig ved en simpel og klar prsentation .
Disse trk afspejles ogs i betnkningens mlstninger , der handler om klarhed , benhed og enkelhed , og det er mlstninger , Parlamentet br bifalde og sttte .
Af disse grunde finder min gruppe og jeg det ikke svrt at sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Artikel 366a i fjerde AVS-EF-konvention
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0194 / 98 ) af Aelvoet for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om proceduren for gennemfrelse af artikel 366a i fjerde AVS-EF-konvention ( 5644 / 98 - C4-0156 / 98-96 / 0050 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , i januar sidste r hrte Rdet Europa-Parlamentet om et forslag til Rdets afgrelse om en procedure for gennemfrelsen af artikel 366a i den fjerde AVS-EF-konvention , som blev ndret i 1995 .
Denne artikel indeholder nemlig bestemmelser om , at hvis en AVS-stat ikke har opfyldt forpligtelserne med hensyn til de vsentlige dele af konventionen , og disse vsentlige dele er : respekt for menneskerettigheder , demokratiske principper og retsstaten , kan dette fre til en hel eller delvis suspension af konventionen .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde besluttede derefter at udarbejde en interimsbetnkning i henhold til forretningsordenens artikel 80 , stk . 3 , og anmodede ligeledes om , at der blev indledt en samrdsprocedure med Rdet .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde , med tilslutning af hele Parlamentet i mdeperioden i juni 1997 , udarbejdede i denne interimsbetnkning henstillinger med henblik p at ndre Kommissionens tekst sledes , at Parlamentet ville f ret til at afgive samstemmende udtalelse om ethvert forslag om at suspendere eller genoptage samarbejdet .
I Kommissionens tekst var det nemlig foreslet , at Parlamentet blot skulle underrettes bagefter .
Desvrre har vi mttet konstatere , at der fra Rdet den 6. marts 1998 kom et svar , hvori man egentlig fuldstndigt tilsidesatte Parlamentets opfattelse , med det argument , at samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet i juridisk henseende er fuldstndigt udelukket . Vi kom sledes tomhndede tilbage , kre kolleger .
<P>
Situationen er ikke forbedret , i betragtning af at der i Amsterdam-traktaten , som allerede i begyndelsen af nste r vil vre ratificeret af de 15 medlemsstater , str , at Parlamentet i sdanne sager blot skal underrettes bagefter .
Vi str juridisk meget svagt med hensyn til over for Rdet at gennemtvinge denne samstemmende udtalelse .
For det ville sledes have vret tilstrkkeligt , at Rdet ventede til begyndelsen af nste r for derefter at stille os over for en fuldbyrdet kendsgerning i forbindelse med proceduren for gennemfrelsen .
Derfor har vi nu reageret meget hurtigt i denne interimsbetnkning og udformet en tilbagefaldsposition , som betyder , at hringsproceduren skulle indfres i stedet for proceduren med samstemmende udtalelse .
Vi gr alts et lille skridt tilbage , men anmoder stadig om noget mere , end hvad der str i Traktaten .
<P>
Det er for vrigt ikke frste gang , at Parlamentet formulerer dette krav om at blive hrt .
Vi har i sin tid i forbindelse med behandlingen af Oostlander-betnkningen om udvidelsen i retning af Central- og steuropa af den davrende formand , Henderson , fet et tilsagn , som gr fuldstndigt i samme retning , nemlig at man ville srge for , at Parlamentet fr en passende lejlighed til over for Rdet at udtrykke sine synspunkter , inden Rdet trffer en beslutning . Egentlig er det en perfekt beskrivelse af , hvad en hring er .
<P>
Derfor rettede jeg sledes i anledning af denne beslutning og denne meddelelse fremsat af hr . Henderson jeblikkeligt henvendelse til formandskabet vedrrende udviklingssamarbejde , og det er s fru Clare Short , for at bede hende om , at det britiske formandskab i denne procedure ogs ville lade Europa-Parlamentet blive hrt .
I mellemtiden har der fundet to samtaler sted med forslag om en tekst , som gr i den rigtige retning .
Endnu er ikke alt opnet , men vi gr allerede i retning af hring .
Det er sledes meget vigtigt , at vi kan afslutte sagen endnu inden det britiske formandskabs afslutning , og det nrmer sig nu temmelig hurtigt .
Derfor foreligger der allerede her i dag et nyt forslag til interimsbetnkning , som stttes enstemmigt af Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
De vsentlige elementer deri er indfrelse af en hringsprocedure for Parlamentet .
For det andet skal Rdet med kvalificeret flertal trffe beslutning , hvis det drejer sig om en delvis suspension af konventionen , og med enstemmighed , hvis det skulle dreje sig om en fuldstndig suspension .
For at give Dem en tydelig id herom , kre kolleger , er den fuldstndige konvention selv i Nigerias tilflde ikke suspenderet .
Det ville alts i allerhjeste grad vre en undtagelse , at der krves enstemmighed .
<P>
Det tredje element er selvflgelig sprgsmlet om drftelser med Rdet , i aktivt samarbejde med Kommissionen .
Jeg tr sledes udtrykke hb om , at vedtagelsen af denne betnkning kan fre til , at vi vil kunne opn en aftale med formandskabet inden for nogle uger .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Hr. formand , fru Aelvoet skal komplimenteres for hendes henledning af opmrksomheden p et vigtigt anliggende til at fremhve Europa-Parlamentets rolle i en sdan afvigende situation , hvor Den Europiske Union reagerer p , at menneskerettighederne ikke overholdes i et land , som samarbejder med os .
Jeg gratulerer hende ogs for , at hun tilsvarende tidligere har vret meget konsekvent i sagen .
<P>
Det skal konstateres , at der ikke kun er tale om , at Europa-Parlamentet fr udarbejdet en holdning og en lejlighed til at drfte sagen , men at dette ogs har en tilknytning til det store problem , som Den Europiske Union i jeblikket har , nemlig en generel accept , en legitimering af Den Europiske Union blandt medborgerne , som mske til en vis grad har vret nedadgende , og at Europa-Parlamentet som et officielt forum trder frem i disse vigtige anliggender , som menneskenes opmrksomhed rettes mod , er meget begrundet .


<P>
Det er meget let at tnke , at Parlamentet mske efter juridiske principper er afvist her af politiske rsager .
Jeg vil dog ikke pst , at det forholder sdan .
Det er derfor , det vil vre godt , at betnkningen bliver godkendt og at den ogs bliver taget alvorligt .
Her er ogs tale om , at hvis Europa-Parlamentet som et officielt forum lgger mrke til det , vil ogs det pgldende land , hvor krnkelser af menneskerettighederne er sket , sikkert tage sagen mere alvorligt .
Betnkningen fra fru Aelvoet er vrd at sttte , og jeg hber , at den accepteres uden strre modstand .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ordfreren hjerteligt for hendes arbejde , og da hun med sdvanlig klarhed ogs har redegjort for hele den juridiske baggrund , kunne jeg mske i de to minutter , jeg har til rdighed , komme ind p nogle politiske aspekter af denne procedure .
Vi har en vis tradition for , at vi i Europa-Parlamentet inden for udviklingssamarbejdet ogs stiller sprgsml til vores partnere om , hvordan de har det med menneskerettighederne og med en effektiv statsadministration , med  good governance  , og ogs om , hvordan de forholder sig til deres borgeres retssikkerhed .

<P>
Jeg mener , at vi her ikke m reducere diskussionen til kun at omfatte menneskerettighederne som sdan , men ogs skal holde os de to andre omrder for je .
Naturligvis er det ene heller ikke ubetinget muligt uden det andet , men p det punkt har vi i diskussionen egentlig altid haft dette flles udgangspunkt .
<P>
Vi har nu med denne procedure , hvis vi gennemfrer den p den mde , som ogs ordfreren har nvnt det , en klar retssikkerhed , ogs for AVS-partnerlandene og formodentligt ogs derudover , for vi er i forbindelse med AVS netop i frd med i hjere grad at inddrage ogs de mindst udviklede lande , som ikke er med i vores samarbejde .
Her ville denne procedure eventuelt ogs kunne overfres .
<P>
Lejlighedsvis kan man iagttage , at nr krnkelser af menneskerettighederne , drlig administration og en korrupt regering har varet i lang tid , og forholdene undertiden mildnes en smule , s skal sdanne sanktioner virkelig fastholdes .
Jeg mener , at vi br n til enighed om , at vi skal skride ind i samme grad overalt , hvor vi kan iagttage sdanne mangler , og s ogs virkelig holde konsekvent fast , indtil der indtrder en forbedring .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Unionen fr chancen for at udforme sin menneskerettighedspolitik konkret .
Demokratiog menneskerettighedsklausulen kan gres konkret gennem Kommissionens forslag .
Med disse forslag indgs der operationelle aftaler om , hvordan og p grundlag af hvilke kriterier demokratiklausulen skal hndteres .
Unionen rder med menneskerettighedsklausulen over et kraftigt instrument og m ogs vre rede til at bruge det .
Tydelige kriterier og procedurer vil ge gennemsigtigheden af Unionens politik .
Involverede lande vil ogs udvise strre forstelse for Unionens politik , og derved vil der ogs blive indfrt en impuls for de pgldende lande til at overholde disse kriterier .
Det er hensigten med det hele .
<P>
Den nuvrende situation i denne proceduredebat er imidlertid overordentlig skuffende .
Rdet vil kun trffe beslutning om anvendelsen af demokratiklausulen .
Det er min gruppe absolut ikke enig i .
At underrette Parlamentet om suspension af Lomsamarbejde f.eks. er alt for lidt .
I den slags tilflde er netop presset fra offentligheden gennem Europa-Parlamentets medlemmer ndvendigt .
Optagelsen af Lom-samarbejdet krver Europa-Parlamentets tilslutning .
S er det ikke mere end logisk , at samme Parlament ogs skal godkende suspensionen af samarbejdet .
<P>
Rdets afvisende holdning m ikke f os til at opgive vores principielle holdning , nemlig at demokratisk medindflydelse og kontrol her er en forudstning .
Rdet og Parlamentet skal indlede forhandlinger for at finde en lsning p denne konflikt .
Vi m ikke opgive p forhnd .
Rdet har jo ogs givet Europa-Parlamentet en betydelig rolle inden for rammerne af partnerskaberne med ansgerlandene .
<P>
Dette glder for vrigt ogs for indledningen af proceduren .
Ikke blot Rdet , medlemsstaterne og Kommissionen skal kunne indlede suspensionsproceduren og dialogen med et land , ogs Europa-Parlamentet skal kunne anmode derom .
Med rette beder ordfreren herom i sin betnkning , som jeg i hj grad psknner .
Parlamentet spiller en vigtig rolle i Unionens menneskerettighedspolitik , og ogs Den Paritetiske Forsamling AVS-EU er et vigtigt instrument .
P grundlag heraf fortjener Europa-Parlamentet at f en vigtig rolle i hele suspensionsproceduren .
For vrigt ikke blot i forbindelse med suspension af samarbejde , men ogs i forbindelse med en genoptagelse af samarbejdet .
<P>
Netop nu , hvor Unionen vil gre samarbejdet i Lom-regi mere politisk , m ogs den parlamentariske dimension styrkes , ellers er det ikke noget vrd politisk .
Hvilket AVS-land f.eks. lader sig overbevise af en moralistisk Europisk Union , som ogs selv groft overtrder de demokratiske principper .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg sttter en strk politisk dimension for de nye samarbejdsaftaler med AVS-landene , isr inden for menneskerettigheder og godt styre under retsregler .
Det er rigtigt , at vi hele tiden br understrege vigtigheden af sikker integration af AVS-landene i verdenskonomien , og at nye handelsaftaler br vre kompatible med gldende handelsaftaler inden for Verdenshandelsorganisationen .
Faktisk skal og br tilbagevrende toldmssige hindringer fjernes i strst muligt omfang , s der opns nogen retfrdighed og lighed i forbindelse med markedsadgang .
<P>
Nr man forhandler nye AVS-aftaler , er det af afgrende betydning at understrege behovet for forenkling og rationalisering af sttteinstrumenter med henblik p en gradvis udvikling hen imod direkte budgetsttte til afrikanske stater .
Der skal udvises stor forsigtighed , sledes at de skrbelige afrikanske konomier ikke tager skade , nr handelsliberaliseringen finder sted .
Jeg bifalder de erklringer , der blev fremlagt af lederne af G8-landene efter deres mde i England i sidste mned , vedrrende en nedsttelse af den gld , som afrikanske lande skal tilbagebetale til de rigere lande i den vestlige verden .
Efterhnden som rtusindeskiftet nrmer sig , vil de afrikanske stater ikke vre i stand til at klare skridtet hen imod selvforsyning , hvis de fortsat tynges af tilbagebetaling af gld .
De vestlige ledere skal fastlgge strukturer og procedurer for at sikre , at omfattende nedsttelser ikke kommer til at glde for alle afrikanske stater over hele linjen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil for mit vedkommende gerne gre opmrksom p , at Gruppen Europisk Radikal Alliance fuldt ud tilslutter sig de to hovedforslag i fru Aelvoets betnkning .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at vi i juni 1997 havde anmodet om , at Europa-Parlamentet kunne afgive en samstemmende udtalelse til Rdet i tilflde af , at konventionen blev ophvet .
Men det lader til , at en sdan bestemmelse ville vre i modstrid med Amsterdam-traktaten .
Det noterer vi os , men i forbifarten kan vi ikke lade vre med at bemrke , at dette er et nyt tegn p denne traktats utilstrkkelighed .
Nr det er sagt , s bifalder vi den enkle hringsprocedure , som ordfreren foreslr , s Parlamentet i det mindste kan afgive en udtalelse i forvejen .
<P>
Vi mener ligesom ordfreren , at Europa-Parlamentet , i lighed med Kommissionen eller en medlemsstat , br have en initiativret med hensyn til ophvelsen af konventionen .
Jeg er for min del ikke sikker p , at man med et klassisk og ortodokst syn p magtfordelingen vil kunne forsvare et sdant initiativ fra Parlamentets side .
Men som god og overbevist tilhnger af et fderalistisk Europa kan jeg sige , at s lnge institutionerne ikke giver Parlamentet en reel lovgivende magt , vil vi kun kunne opfordre til , at vores Parlament p denne mde griber ind i den udvende magts befjelser .
<P>
Med den fart , vi har p ved ivrksttelsen af rammeproceduren for gennemfrelse af artikel 366a i Lom-konventionen , kan man dog frygte , at den praktisk taget ikke fr tid til at trde i kraft .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang henlede Kommissionens og Rdets opmrksomhed p en af bestemmelserne i Rocards betnkning om det fremtidige samarbejde mellem Unionen og AVSlandene . Hr .
Rocard havde foreslet - og her var Parlamentet enigt med ham - at de kriterier for demokrati og overholdelse af menneskerettighederne , som sttten skulle vre betinget af , blev fastlagt af de stttemodtagende lande selv .
<P>
Jeg tror , at dette forslag ville forbedre stttebetingelsernes politiske legitimitet , og at det ville gre dem mere effektive .
Selvom vi er enige om forslagets indhold , skal vi dog vre klar over , at dets vedtagelse vil medfre , at AVS-landene bliver inddraget i selve proceduren .
Man kan ikke bede disse stater om at fastlgge kriterierne for sttte , og sledes ogs for konventionens ophvelse , uden at lade dem deltage i beslutningen om at ophve sttten til deres land .
Vi m derfor tnke os grundigt om , s vi kan rette op p hele proceduren og f den til at afspejle en gte retfrdig samarbejdspolitik .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , vi sttter kravet og frem for alt den id , der ligger bag , selvom det efter vores mening ikke er vidtgende nok .
En konsultationsprocedure er sikkert ndvendig , en godkendelsesprocedure ville vre den bedste lsning .
En ting vil vi allerede nu gre opmrksom p , nemlig at hvis det ikke lykkes at finde en lsning under det britiske formandskab , vil vi forsge at pvirke den strigske regering til , at dette emne prioriteres srligt hjt efter overtagelsen af formandskabet .
<P>
Mske skal jeg alligevel komme med et par generelle bemrkninger om dette vigtige sprgsml .
Europa br p grund af sin egen historie omgs meget forsigtigt med problemet menneskerettigheder .
Hvis det lykkes Parlamentet at behandle dette problem inden for sin egen kreds , s skal det her g meget forsigtigt til vrks , og vi m ikke forfalde til generelle fordmmelser .
<P>
Men det skal hilses velkomment , at vi har vret aktive i denne sag , dog skal hvert enkelt tilflde undersges nje .
De pgldende lande , som her er sammenfattet i en gruppe , befinder sig p meget forskellige stadier af konomisk udvikling .
Den samme foranstaltning kan ramme det ene land meget hrdt og et andet mindre hrdt .
Listen over de forskellige menneskerettigheder , som igen og igen nvnes , indeholder f.eks. ikke retten til mad og uddannelse , som er truet , nr samarbejdet opsiges p grund af manglende demokratisk udvikling .
<P>
n ting br vi holde os for je , nemlig at det ikke er vores opgave her at optrde som dommere , men at vi br fremme og sttte den demokratiske udvikling i de enkelte lande .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , aldrig tidligere har det vret s vigtigt for Den Europiske Union at f en mekanisme til suspension af samarbejdet i tilflde af krnkelser af menneskerettighederne .
Mngden af uopsttelige beslutninger med et srligt afsnit om menneskerettigheder , som Europa-Parlamentet mde efter mde har vedtaget , er et tydeligt bevis herp .
<P>
Og denne mekanisme - s vidt det er et juridisk instrument - skal pr. definition vre effektivt , bde af hensyn til trovrdigheden af Den Europiske Unions eksterne handlinger , som allerede er en smule svkket , og isr som uundvrligt krav for en reel gennemfrelse af mlene i traktaterne .
<P>
For at mekanismen kan blive effektiv , m proceduren for anvendelse af klausulen om menneskerettigheder ikke afhnge af enstemmighed i Rdet eller under falsk foregivende passere gennem Parlamentet udelukkende til orientering .
Enstemmighed i Rdet er enstemmigt anerkendt som et system , der lammer beslutningsprocessen .
Det ved vi fra  den tomme stols krise  i 1966 , og vi ved det nu , hvor en af udvidelsens udfordringer er ndringen af en beslutningsproces , der p baggrund af enstemmighed ikke fungerer med den ndvendige smidighed .
<P>
Vi anser det derfor ikke for revolutionerende , at Parlamentet anmoder om , at beslutninger inden for dette vigtige omrde trffes ved flertal .
Rdet br ikke tage imod dette forslag med mistro , for det er ikke hensigten at angribe medlemsstaternes konjunkturinteresser , men at sikre Den Europiske Unions politik og interesser i overensstemmelse med principperne i traktaterne .
<P>
At Parlamentet nsker at blive hrt i et af de emner , som mest vedrrer det i de eksterne forhold , nemlig menneskerettighederne , er ikke kun ikke revolutionerende , som fru Aelvoet nvnte , da hun fremlagde grundlaget for sin betnkning , men fornuftigt .
Hring af Parlamentet kunne have forhindret mange af de modstridende situationer , som vi nu befinder os i , f.eks. fremlggelse i indevrende mdeperiode af en beslutning om kvatorialguinea , der netop har afsagt 15 ddsdomme , hvor vi anmodede Kommissionen om endnu en gang at overveje genoptagelsen af samarbejdet med dette land .
<P>
Lad os f den ndvendige mekanisme til at sanktionere noget s elementrt og essentielt som krnkelse af menneskerettighederne , og lad os gre det godt , med gennemsigtighed og isr med garantier .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , min undskyldning til Parlamentet for ikke at vre p min plads , da debatten startede .
Mit fly var desvrre forsinket .
Jeg lyknsker fru Aelvoet med denne fremragende betnkning .
PPE-gruppen sttter den enstemmigt .
Suspension er en alvorlig sag , og det er vigtigt , at Parlamentets synspunkter hres .
Det er imidlertid vigtigt at huske p , at proceduren i forbindelse med den samstemmende udtalelse i meget hj grad binder os til det , der skete i Amsterdam .
Hvis vi ikke kan have den , br vi i det mindste have mulighed for at komme med bemrkninger , nr en situation som denne opstr .
<P>
Vi i Parlamentet er ogs ndt til at acceptere , at der kan opst forskellige situationer .
Der var f.eks. den frygtelige situation i Nigeria , hvor den tidligere prsident hngte 19 mennesker .
I sdanne tilflde , hvor der er sket alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne , kunne Kommissionen mske nske at suspendere et land straks .
I andre tilflde er der tale om en langsom proces , hvor det , som flge af hvad der sker i det pgldende land , mske vil vre muligt at afhjlpe situationen , fr det gr for vidt .
<P>
Jeg har f.eks. netop vret p Comorerne og blev forfrdet over den situation , der synes at vre under udvikling .
En  , Anjouan , har erklret sin uafhngighed og forventer p samme tid fortsat at modtage sttte fra Den Europiske Union .
Vi ppegede over for dem , at de ikke lngere kunne vre kontrahent i Lom-konventionen , hvis de havde erklret deres uafhngighed .
Vi er muligvis ndt til p sigt at suspendere dem .
Det er den slags situationer , vi br diskutere .
<P>
Menneskerettigheder og demokrati er essentielle for vores fortsatte sttte til udviklingslande .
Oprigtig talt , et godt styre er formentlig endnu vigtigere .
Jeg ville have troet , at Afrika ville vre det naturlige kontinent at g videre til efter ASEAN .
Mange industrier nsker at flytte efter at have oplevet problemerne med ASEAN .
Folk vil simpelthen ikke investere i lande , der ikke er stabile .
Det er derfor vigtigt at arbejde sammen med andre afrikanske nationer i et forsg p at opretholde stabiliteten i landene , s vi ikke er ndt til at suspendere dem .
<P>
Hvis vi ikke kan benytte os af proceduren med samstemmende udtalelse , hber jeg , at Kommissionen i det mindste vil holde os i meget tt kontakt med enhver situation , der mtte opst , hvor vi mske ville vre ndt til at suspendere en nation , og at specielt Udvalget om Udvikling og Samarbejde ville modtage eventuelt udarbejdede rapporter .
Derudover sttter PPE-gruppen med glde denne betnkning , nr den bliver forelagt Parlamentet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , efter mange rs hykleri med hensyn til overholdelsen af menneskerettigheder i AVSlande er det lykkedes fru Aelvoet at finde en form , hvor vi er kommet et skridt nrmere , nr det glder de europiske institutioners effektive funktion med hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne .
Desuden er Parlamentets rolle styrket . Jeg er enig med hr .
Bertens , det er endnu ikke godt nok , men alligevel en begyndelse .
Bravo , fru Aelvoet .
<P>
Men hvordan kan dette forslag vre vellykket , hvis f.eks. et vigtigt land som Angola fortstter med at opruste kraftigt .
Angola har solgt de kommende tre rs olielagre og med disse penge betalt vbnene kontant , vben fra Brasilien og Rusland , Rusland , som vel at mrke er medlem af den trojka , som skal styre fredsprocessen .
At etpartistaten Angola kan trffe denne beslutning uden demokratiske drftelser med den lovlige opposition , kan da ikke best Loms demokratiske prve .
Jeg opfordrer sledes kraftigt til , at Rdet og Kommissionen fremstter et konkret forslag , og at Parlamentet udarbejder en interimsbetnkning om , at AVS-landene overholder procentsatsen for oprustning , sledes som den er fastlagt i traktaten og selvflgelig ogs den " good governance  , som fru Gnther henviste til .
Frst da har demokrati og menneskerettigheder nogen chance ogs i AVS-landene .
<SPEAKER ID=56 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand og parlamentsmedlemmer , det er klart , at der i lbet af debatten er blevet berrt nogle emner , der bevger sig ud over de strenge vilkr i fru Aelvoets interimsbetnkning .
<P>
Det er forsteligt , fordi Parlamentets interesse i den korrekte gennemfrelse af den fjerde Lom-konvention og i srdeleshed det dertil hrende menneskerettighedsaspekt er meget stor .
Hr . Corrie har f.eks. nvnt nogle eksempler p forfrdelig opfrsel , der giver grund til overvejelse af , hvad der br gres i lyset af det nre forhold , som Lom-konventionen giver Den Europiske Union med de lande , hvor en sdan opfrsel finder sted .
Derfor er sprgsmlet om anvendelse af proceduren i artikel 366a i Lom-konventionen , der er specielt udformet med henblik p den slags situationer , tydeligvis meget vigtigt .
Kommissionen har meget omhyggeligt studeret fru Aelvoets anden interimsbetnkning og bemrker de fremsatte ndringsforslag , der vil medfre , at Parlamentet hres under de forskellige stadier af proceduren for gennemfrelse .
<P>
Kommissionen tilkendegav sin mening , da den frste interimsbetnkning blev vedtaget vedrrende fordelen ved at involvere Parlamentet yderligere i proceduren for gennemfrelse , og det er klart , at det nuvrende forslag til afgrelse i Rdet er mere tydeligt i denne henseende .
I forslaget faststtes det , at Parlamentet straks skal underrettes om en eventuel afgrelse om at gennemfre artikel 366a .
Vi mener ikke , at det er muligt formelt at hre Parlamentet om de forskellige stadier af proceduren ; ikke fordi vi mener , at Parlamentets synspunkter ikke er vigtige , men alene p grund af de specifikke bestemmelser i traktaterne , isr artikel 300 , der faktisk fastlgger en procedure med henblik p situationer som denne .
Det , der foresls , ville st i modstning til indholdet i artikel 300 .
<P>
Kommissionen nsker at vre s imdekommende som muligt og er absolut indstillet p at informere Parlamentet om sine eventuelle initiativer eller forslag i henhold til artikel 366a , og Parlamentet er naturligvis under de omstndigheder i allerhjeste grad i stand til at tilkendegive sine synspunkter .
En tilkendegivelse vil straks f Kommissionens opmrksomhed og blive taget under overvejelse .
Kommissionen vil fortsat tage alle Parlamentets synspunkter i betragtning i denne henseende .
<P>
Jeg beklager , at der har vret en forsinkelse i forbindelse med etablering af ordningerne , under hvilke artikel 366a kan gres gldende , hvor det mtte vre ndvendigt .
Jeg hber , at det som et resultat af denne debat og medlemmernes og mit eget indlg , vil vre muligt hurtigt at opn en situation , hvor artikel 366a kan gres gldende , fordi der vil vre opnet enighed om den ndvendige procedure herfor . <CHAPTER ID=6>
Genetisk modificerede mikroorganismer
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0192 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 90 / 219 / EF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer ( C4-0031 / 98-95 / 0340 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Trakatellis ) .
<SPEAKER ID=59 NAME="Trakarellis">
Hr. formand , et af de vigtigste omrder inden for bioteknologien er de mder , som genetisk modificerede mikroorganismer bliver anvendt p .
Disse anvendelsesmetoder har stor indflydelse p sprgsml som sundhed og sygdom , som kost , miljbeskyttelse , landbrug og andre vigtige omrder inden for det menneskelige livs aktiviteter .
<P>
Udforskningen af de muligheder , der ligger i de genetisk modificerede organismer , br fortstte , da den virker meget lovende .
Men eftersom man ikke i tilstrkkelig grad kender naturen og omfanget af de farer , som mennesket og naturen kan udsttes for ved at anvende disse mikroorganismer , skal de relevante arbejder foreg p bestemte omrder , der er opfrt p en betryggende mde , s man kan imdeg alle former for farer .
Direktivet 90 / 219 / EF faststter afgrnsningerne af disse arbejder med det forml dels at sikre en flles ramme for udviklingen af den nye teknologi og dels at sikre det menneskelige helbred og miljet .
I vrigt er der siden indfrelsen af dette direktiv og til i dag kommet ny videnskabelig viden til og opstet nye anvendelser , mens man samtidig har opnet den relevante administrative erfaring siden dets ikrafttrdelse .
Det er alts rigtigt i dag at modificere direktivet og gre det mere nutidssvarende .
I modificeringen af det br man tilstrbe den strst mulige administrative smidighed , som dog ikke m g ud over sikkerheden .
Hr m jeg dog lige sl alarm , for vi m ikke sammenblande den smidige og tydelige ramme med sikkerhedsreglerne .
Faren , for at der i fremtiden sker en ulykke , bliver hele tiden strre , fordi omrdet vokser meget hurtigt .
Selv en simpel ulykke vil vre nok til at give bioteknologiindustrien et drligt rygte og skabe krise , en ting vi skal undg netop ved at skabe de bedste betingelser for sikkerheden .
<P>
Til trods for det faktum , at Rdet har indfrt ret mange af Parlamentets ndringsforslag , er der ikke desto mindre nogle vigtige ndringer , der ikke er blevet endeligt inkorporeret i den flles holdning .
Ordfreren er af den mening , at den flles holdning kun delvis genspejler Parlamentets holdning , som den blev vedtaget ved frstebehandlingen .
Flgelig foreslr vi en andenbehandling for at bringe de ndringsforslag op , som ligger tt p holdningen og nden i de ndringer , der blev enstemmigt vedtaget i Parlamentet .
<P>
De vigtigste punkter er :
<P>
ndringsforslag 2 : en konkretisering af begrebet " indesluttet anvendelse  , s forholdsreglerne for en begrnsning i arbejdet med genetisk modificerede mikroorganismer kan komme entydigt til udtryk .
<P>
ndringsforslag 3 : udsigten til en genundersgelse af vurderingen af faren i tilflde , hvor den kompetente myndighed er orienteret om , at den oprindelige vurdering ikke lngere er fyldestgrende .
Den kompetente myndighed fr sledes mulighed for at gribe ind .
<P>
ndringsforslagene 4 og 9 angr indfrelsen af en forordning i forbindelse med brugernes ansvar for sikkerheden , for s vidt som faren - endsknt uendelig lille - eksisterer til trods for forholdsreglerne om indelukning .
Det er derfor klogt , om der findes forsikringsdkning og ptagelse af ansvar , i tilflde af at der skulle opst skader p tredjepersoner ved brugen af genetisk modificerede mikroorganismer .
<P>
ndringsforslag 5 angr sikring af brugeren ved , at han fr mulighed for hos den kompetente myndighed at sge officiel tilladelse til anvendelser af kategori 2 .
<P>
ndringsforslagene 7 og 8 angr orientering af befolkningen , inden den begrnsede anvendelse starter , ikke kun om ndplanerne , men ogs om de relevante sikkerhedsregler , samt muligheden for at hre dennes mening .
<P>
ndringsforslag 10 angr organiseringen af tilsyn og kontrol fra den kompetente myndigheds side og den rette praksis af direktivet og forholdsreglerne for indeslutning .
<P>
ndringsforslagene 11 , 12 og 13 angr Parlamentets deltagelse i udarbejdelsen og modificeringen af Bilag II , afsnit 2 , der handler om de kriterier , der vil fremhve visse genetisk modificerede mikroorganismer fra direktivets anvendelsesomrder .
<P>
Det samme sigtes der ligeledes ogs til i modificeringen af farevurderingen i Bilag III , afsnit B . Vi kan ikke acceptere , at Parlamentet bliver udelukket fra udarbejdelsen af s vigtige dele af direktivet .
Sfremt dette sker , vil udvelsen af Kommissionens udvende myndighed og Parlamentets kontrol af dens handlinger vre bedre .
P det punkt er vi helt enige med Kommissionen og forventer , at den vil sttte vores holdning .
<P>
ndringsforslag 14 angr farevurderingen .
Jeg vil gerne her betone , at den njagtige vurdering af faren udgr selve kernen i direktivet .
Rdet har kun medtaget generelle linjer , men vi fastholder , at proceduren i farevurderingen skal vre klar og tydelig .
<P>
Til sidst ville jeg gerne endnu en gang berre sprgsmlet om valg af lovgrundlaget , det vil sige artikel 100 A i stedet for 130P .
Arbejdet i forbindelse med de genetisk modificerede mikroorganismer anses bl.a. i industrilaboratorierne for at have vigtige flger for konkurrencevilkrerne .
Alts mener jeg , at artikel 100 A ville vre mere rigtig .
Desuden , efter godkendelsen af prsentationerne for SEV , er det blevet klart - og hr . Santer er blevet forpligtet - at vi har medbestemmelse i sager om den offentlige sundhed .
<P>
Til slut , hr. formand , mener jeg , at Rdet br sttte vores holdning , der dels sigter p at sikre den nye teknologis udvikling , dels p at vrne om menneskets sundhed og miljet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , for det frste er det vigtigt , at vi alle takker ordfreren for det enorme arbejde , han har udfrt i forbindelse med dette meget tekniske og komplekse direktiv .
Jeg lyknsker ham med hans forstelse for de tekniske detaljer og dertil knyttede problemer .
<P>
Det er en meget aktuel betnkning i den betydning , at emnet - bioteknologi - har skabt stor offentlig interesse og bekymring i lbet af de sidste par r .
Det er en uhyre vigtig betnkning .
Bioteknologi som videnskab kan give os enorme fremskridt i det nste rhundrede , hvis den anvendes korrekt .
Bioteknologi kan medfre enorme fordele for mennesket generelt og ge velstanden for os alle .
Men det er vigtigt , at vi opbygger offentlighedens tillid til denne teknologi .
For at opn dette er det ndvendigt med hjere beskyttelsesniveauer for at sikre , at den menneskelige sundhed beskyttes , og at miljet generelt beskyttes mod eventuelle farer , der mtte opst som flge af forsg .
Dette direktiv kontrollerer forsg i indeslutningsanlg eller brugen af GMO ' er ( genetisk modificerede mikroorganismer ) i indeslutningsanlg .
<P>
Ordfrerens ndringsforslag sger at sikre , at disse krav opfyldes , og at der udves ansvarlighed og omhu af samtlige lger p dette felt .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe sige , at vi bestemt gr ind for udviklingen af denne nye bioteknologividenskab .
Men vi mener , at det er ndvendigt at sikre , at etisk offentlig sundhed og generel sikkerhed respekteres og overvejes fuldt ud .
Ordfrerens ndringsforslag hjlper os med fastlggelsen af sdanne forsikringer .
Jeg anbefaler ndringsforslagene til Kommissionen og Rdet .
<P>
Den flles holdning , som den er kommet tilbage til os , er ikke drlig .
Men der er stadig sprgsml , der giver anledning til bekymring , som ordfrerens ndringsforslag angiver , og det vil vi gerne sttte .
For det frste er der hele sprgsmlet om klassificering af disse mikroorganismer .
Det er fuldstndig korrekt at sige , at langt de fleste mikroorganismer , der eksperimenteres med , i det store hele er uskadelige og kun udgr en lille trussel .
Men der er nogle , der udgr stor fare , isr dem , der forbindes med traditionelle sygdomme , f.eks. de mikroorganismer , der er forbundet med f.eks. byldepest .
Vi er ndt til at udvise strst mulig forsigtighed , nr vi har med sdanne at gre .
Vi er derfor ndt til at sikre , at de indeslutnings- og sikkerhedsforanstaltninger , der trffes , str ml med mikroorganismen .
Ordfrerens ndringsforslag anerkender dette og opstiller et system , der vil sikre dette .
<P>
Jeg vil ogs gerne gentage ordfrerens bekymring vedrrende komitologi .
Dette er et noget bizart forslag ud fra et komitologisynspunkt - to forskellige bilag kontrolleret af to forskellige forvaltningssystemer .
Det er sledes ikke noget , som vi ikke er vant til , som vi ikke bryder os om , og som vi har det meget drligt med .
Vi anerkender , at Kommissionen snart vil fremstte et nyt forslag med hensyn til komitologi og udviklingen af modus vivendi .
Vi hber , at Kommissionen vil anlgge en mere rationel angrebsvinkel , og at de sprgsml , der p nuvrende tidspunkt er i dette forslag , kan lses p den mde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne henlede opmrksomheden p sprgsmlet om det juridiske grundlag .
Dette forslag er p nuvrende tidspunkt under samarbejdsproceduren .
Det mener vi ikke er tilfredsstillende .
Vi havde gerne fortsat debatten med Rdet , med Kommissionen som mgler , gennem forligsproceduren .
Vi nsker derfor at sttte ordfrerens synspunkt om , at retsgrundlaget br vre artikel 100 A .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer . Ogs jeg vil gerne takke ordfreren for det arbejde , han har udfrt .
Genog bioteknologien er uden tvivl forbundet med store risici .
Vi har her hyppigt diskuteret disse risici , f.eks. i forbindelse med kloning af mennesker . Jeg skal tilfje et yderligere eksempel .
Jeg nrer stor bekymring for , at anvendelse af prnatal diagnostik frer til en selektion i forhold til handicappede mennesker .
Det er en risiko , som vi m se i jnene .
<P>
Ved det foreliggende forordningsforslag drejer det sig imidlertid om en anvendelse af genteknologien , som efter min mening er forbundet med meget store risici , og hvor vi efter tyve rs anvendelse kan sige , at risici , som man mske endnu s for nogle r tilbage , har vist sig ikke at eksistere .
Der er ikke hidtil indtruffet nogen uforudset hndelse .
Derfor mener jeg , at det er fornuftigt at afbureaukratisere dette direktiv .
Europa m ikke komme endnu lngere bagud i fremstillingen af medikamenter ved hjlp af genteknisk modificerede mikroorganismer .
Vi skal indhente de andres forspring . Derfor har vi behov for frre bureaukratiske regler .
<P>
Dette er heller ikke en forringelse af sikkerheden , fordi vi her gr differentieret til vrks .
De farlige mikroorganismer - det har hr . Bowe ogs givet udtryk for - behandles fortsat meget strengt .
Men de ufarlige mikroorganismer skal heller ikke behandles mindre strengt , for det faktum , at der her arbejdes med genteknologi , er ikke i sig selv en risiko , men det er mikroorganismerne , der udgr risikoen .
Derfor gr jeg strkt imod visse af indstillingens ndringsforslag , som ikke stammer fra hr . Trakatellis , men som er stemt ind i indstillingen , navnlig ndringsforslagene 2 , 4 , 9 og 14 .
Men jeg mener heller ikke , at vi , hvad ansvarsforsikring angr , nu igen har behov for en srlig streng regulering inden for bioteknologien .
Vi har behov for en omfattende regulering , og Kommissionen forbereder den .
Men vi kan ikke bare altid lgge ekstra p , nr det glder bioteknologi , s vil vi ikke indhente de andres forspring .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det bliver ensformigt , men ogs jeg er ordfreren Trakatellis meget taknemlig for denne gode betnkning .
Bioteknologien er en meget ung sektor og har endnu ikke gjort ret mange erfaringer .
Der vil i de kommende r blive offentliggjort uventede videnskabelige resultater , som har flger for disse teknologiers risikovurdering .
Det er derfor ndvendigt at vre meget forsigtig .
Der skal vre klar lovgivning , hvori risiciene er begrnset tilstrkkeligt .
<P>
Derfor synes ogs ELDR-Gruppen , at hr . Trakatellis , det sagde jeg allerede , har fremlagt en udmrket betnkning .
Efter Rdets flles holdning er der imidlertid behov for endnu en rkke ndringsforslag med henblik p at begrnse risiciene s meget som muligt .
De forskellige tydeliggrelser , ssom definitionen af den indesluttede anvendelse , er i den forbindelse meget vigtige .
<P>
Der er ogs i en rkke ndringsforslag nu klart fastsat regler for det ansvar , som brugeren af genetisk modificerede organismer nu har , i hvert fald hvis de vedtages af Parlamentet .
De kompetente myndigheder fr med rette mulighed for at gribe ind , hvis noget tyder p , at risikoanalyser ikke lngere er tilstrkkelige .
<P>
ndringerne indebrer ogs , at Europa-Parlamentet er involveret i udarbejdelsen og ndringen af de kriterier , p grundlag af hvilke visse GMO ' er er fritaget fra direktivets anvendelsesomrde .
Netop fordi alle risici skal undgs , forekommer det mig godt , at Europa-Parlamentet er tilbageholdende , men alligevel klart holder je med disse kriterier .
Jeg har forstet , at Kommissionen sttter Parlamentet i dette strke engagement .
Jeg ville dog gerne have dette gentaget af kommissren .
<P>
Endelig er vores gruppe tydelig med hensyn til retsgrundlaget , det skal vre artikel 100 A .
Direktivet vedrrer jo industrivirksomheder og sledes konkurrencevilkr i den bioteknologiske sektor .
Desuden var det efter BSE-krisen aftalt , at proceduren for flles beslutning skulle anvendes for den slags emner .
Jeg hber , at Parlamentet ogs vil sttte artikel 100 A .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg finder det beskmmende , nr der her i Parlamentet tales om , at genteknologien , som hr . Liese har sagt , vil give os enorme muligheder og ved indeslutning , alts svarende til den indstilling , vi diskuterer i dag , heller ikke ville frembyde risici .
Men samtidig skyer man erstatningsansvar som pesten ! Hvis vi deregulerer , og statslige godkendelser alts trnges i baggrunden , kan der ikke vre tale om , at industrien ikke skal ptage sig et forsikringsansvar herfor .
Nr man siger , at der ikke er nogen risiko ved det , s bliver man da frst mistnksom , nr forsikringsansvar her afvises s heftigt .
<P>
Jeg ved , at der i de forlbne uger har fundet en massiv lobbykampagne sted blandt medlemmerne af Parlamentet , og som man ser , har den gjort sin virkning hos hr .
Liese , sledes at forsikringsansvaret skal holdes uden for .
Det er fuldstndigt uforsvarligt , for det , det i virkeligheden skal dreje sig om , er , at industrien skal udvise strre ansvar .
Den tyske forbundsregering bliver for tiden ikke trt af at tale om , at industrien og forskningen skal udvise strre ansvar .
Hvis vi nsker , at der udvises ansvar , har vi ubetinget behov for forsikringsansvar , og det er uacceptabelt , at enhver bilist skal tegne en ansvarsforsikring , fr han stter sig ind i en bil , men at virksomheder , der arbejder med patogene organismer , at forskningslaboratorier , der arbejder med virus , som kan komme ud i miljet , ikke skal dette .
<P>
Vi kan ikke tilslutte os indstillingen , fordi den p mange omrder bevirker en deregulering , for en godkendelse ved udlbet af en frist har intet med forebyggelsesprincippet at gre .
Men jeg vil afslutningsvis endnu en gang fremhve , at for os er sprgsmlet om forsikringsansvar af helt afgrende betydning .
Det er ikke tilfldigt , at en folkeafstemning i strig netop har gjort det klart , at der skal komme en regulering af forsikringsansvaret .
Der er ogs medlemsstater , som nsker dette .
Hvis vi alts nsker , at industrien skal udvise ansvar , s kan vi ikke vente , til skaden er sket , men skal tage industrien p ordet ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Trakatellis-betnkningen behandler et af de emner , hvorom man sprger sig selv , hvorvidt Europa-Parlamentet skal beskftige sig med det .
Emnet er s teknisk , at man nsten selv skal have arbejdet p et bioteknologisk laboratorium for at kunne tale med om det , og selv da kan man endnu ikke sige , om bestemmelserne i direktivet er bedre , sledes som de var , eller sledes som de nu er blevet gennem den flles holdning .
Det drejer sig her alt sammen om sprgsmlet , hvornr et laboratorium skal overholde strenge sikkerhedsforskrifter , nr der arbejdes med genetiske modificeringsteknikker .
Iflge Kommissionens forslag skal laboratorierne nu selv ved hjlp af en risikoanalyse fastsl , hvilket niveau sikkerhedsforanstaltningerne skal have .
Det er en underlig konstruktion , for normerne for , hvad der er en stor risiko , og hvad der ikke er det , er faktisk ikke fastlagt nogen steder .
Hvis man derefter som virksomhed ved et strengt sikkerhedsniveau skal igennem en mere besvrlig administrativ bekendtgrelsesprocedure , end hvis man ved hjlp af risikoanalysen nr frem til mindre sikkerhedsforanstaltninger , s ligger der noget modstridende deri .
Hvis man som virksomhed vil vre meget forsigtig , s bliver man s at sige straffet administrativt , og hvis man vurderer risiciene noget mindre hjt , behver man heller ikke overholde en besvrlig bekendtgrelsesprocedure .
<P>
Iflge min vurdering frer det til , at indeslutningsniveauet presses nedad .
Hvad vi efter min opfattelse frst og fremmest har behov for , er en mere standardiseret risikoanalyse .
Teksten i bilag tre handler jo herom , men den er stadig alt for generel .
Jeg er ikke sikker p , om Europa-Parlamentets ndringsforslag i praksis vil fre til en forbedret bekendtgrelsesprocedure .
For en sikkerheds skyld vil jeg sttte det , men uden megen overbevisning .
<P>
For s vidt angr retsgrundlaget , kan jeg ikke f det til mere end 130 S .
Om medlemsstaterne hermed opnr et hjt beskyttelsesniveau , vover jeg imidlertid at tvivle p .
Heldigvis har virksomhederne lov til at overstige det foreskrevne beskyttelsesniveau , for s vidt som det er tydeligt .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger . Som ordfreren s udmrket har sagt det , er bioteknologien og isr genteknologien i fuld ekspansion .
Som led i en fair og ordnet konkurrence i Den Europiske Union er det derfor ogs ndvendigt at udforme retsgrundlaget svarende hertil .
Det er et meget vigtigt punkt , som er ufravigeligt , ogs fordi alle forskrifter p bioteknologiens omrde i Den Europiske Union er baseret p artikel 100 A .
<P>
Hertil hrer ogs sprgsmlet om komitologi .
Det er klart , at proceduren med et forskriftsudvalg efter variant 3b , som fuldstndigt udelukker Det Europiske Parlament fra drftelserne om ndring af de kriterier , hvorefter visse genetisk modificerede mikroorganismer kan tages ud af direktivets anvendelsesomrde , absolut ikke er acceptabelt for os som EuropaParlament .
Vi har ogs for kort tid siden vret ndt til at lade et direktiv strande p dette sprgsml , fordi Rdet ikke ville bevge sig .
Men for os er dette ikke acceptabelt .
Nr vi har samarbejde og medbestemmelse , skal Europa-Parlamentets rettigheder p dette omrde ogs vre sikret i udvalgene .
<P>
For det andet angende information af offentligheden .
I den flles holdning str der , at medlemsstaterne kan faststte hring af offentligheden om visse aspekter .
Hvad er s visse aspekter ?
Hvem definerer disse visse aspekter ?
Hvad betyder det i det hele taget ?
Det er uforklarligt , hvorfor Det Europiske Rd vil st fast p , at en s uklar definition eller ikke-definition skal blive stende .
Ogs som led i en fair konkurrence er det ndvendigt at skabe klarhed her , sledes som ogs ndringsforslagene forudser .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg skal kun kort omtale , hvorfor vi i dag beskftiger os med dette direktiv .
I Kommissionens begrundelse hedder det , at det p den ene side drejer sig om at anvende fremgangsmderne til genetisk modifikation ansvarsbevidst , men p den anden side skal der ogs tages hensyn til vksten i videnskabelig viden og erfaringer i de sidste 10 r .
<P>
P globalt plan er man allerede kommet meget lngere , hvad erfaringer angr .
Europa har anlagt en meget streng mlestok , og det drejer sig ved dette direktiv egentlig om at slkke p den strenge mlestok og dens meget omfattende bureaukrati , da erfaringerne har vist , at det , som blev opfattet som en hj risiko , hidtil ikke er indtruffet , og der derfor kan ske en lempelse af procedurerne .
Det er min opfattelse , at det , der er udtrykt i den flles holdning , er ansvarsbevidst , og jeg ser gerne , at dette direktiv s vidt muligt fres ud i livet .
Jeg kan sttte det , der er foreslet i det flles standpunkt .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , i modstning til visse kolleger , som f.eks. hr . Liese , s tror jeg ikke , at det er fornuftigt at gre lovgivningen mildere med hensyn til udledningen af genetisk modificerede mikroorganismer .
<P>
Der er nemlig talrige videnskabelige argumenter , der taler for en strengere lovgivning , og det har hr . Trakatellis helt forstet .
Vi sttter derfor hans betnkning fuldstndigt , ogs selvom vi har indgivet nogle ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne nvne nogle nye videnskabelige argumenter .
Siden vedtagelsen og indfrelsen af direktiv 90 / 219 har man nemlig fet ny viden p de omrder , jeg nu vil komme ind p .
Min frste bemrkning er , at de bakteriestammer , som biologisk set ville vre hmmede i et laboratorium , kan overleve i miljet , og her fortstter de med at udveksle gener med andre organismer .
Den anden nye information er , at de rutinemssige metoder til kemisk inaktivering kan efterlade op til 10 % virus og andre sygdomsfremkaldende agenser i smitsom tilstand .
Den tredje oplysning er , at den DNA , der er udtaget af celler - selv dde celler - bliver ved med at eksistere i miljet og kan overfres til andre organismer .
Og endelig skal min fjerde bemrkning vre , at vektoren for viral DNA kan vre mere smitsom og have en strre integrationsevne end selve virus .
<P>
Jeg tror , at alt dette til fulde retfrdiggr ndringsforslag 2 , hvor der str , at man helt skal forhindre , at mikroorganismerne kommer i kontakt med befolkningen og miljet , og ikke bare begrnse denne kontakt .
Det er sledes et yderst vigtigt ndringsforslag , p samme mde som ndringsforslaget om erstatningsansvar .
Vi sttter derfor hr .
Trakatellis ' betnkning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg bifalder denne betnkning og ordfrerens , hr . Trakatellis , og udvalgets arbejde i forbindelse med at sikre , at Europa-Parlamentet kommer til at spille en rolle i overvgningen af udviklingen p dette meget tekniske og komplicerede felt .
Ved at anbefale at retsgrundlaget ndres til artikel 100 A , sikrer man , at medbestemmelsesproceduren flges til fulde .
<P>
Det er vigtigt , at vi tager ved lre af tidligere erfaringer og insisterer p benhed og gennemsigtighed .
Det er ogs ndvendigt at srge for at garantere sikkerheden , ikke blot for dem , der arbejder inden for bioteknologi , men ogs for offentligheden .
Der er et stort behov for at opbygge offentlighedens tillid .
Det er ny teknologi , der frembyder stort potentiale inden for det medicinske felt med henblik p behandling af mange sygdomme , der endnu ikke findes nogen kur for , og med henblik p lindring af smerte hos millioner af mennesker .
<P>
Vi m flytte grnserne for forskningen , men p en ben og gennemsigtig mde .
Inden for de hjeste sikkerhedsstandarder skal vi opfordre til og sttte forskningen og sikre , at industrien ikke gr i st med s mange restriktioner , at laboratorier flytter deres forskning uden for Europa og forrsager tab af hjt uddannede personer og hjt kvalificerede arbejde .
Beskeden til offentligheden , hvad angr bioteknologi , skal vre afbalanceret og blottet for flelser , ulig meget af det der er foreget indtil nu inden for bioteknologisk forskning .
Vi har vret vidne til mange vidunderlige succeshistorier inden for bioteknologien , f.eks. udviklingen af genetisk insulin .
Der er mange flere uudnyttede muligheder .
Af hensyn til menneskeheden er vi ansvarlige for at blive ved med at sge efter de rigtige svar .
Jeg hber , at datidens umoderne tankegang ikke vil st i vejen for utallige menneskers lindring i fremtiden .
<SPEAKER ID=69 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren og udvalget for deres betnkning og grundige arbejde i forbindelse med den flles holdning , der blev vedtaget af Rdet vedrrende denne sag .
<P>
Direktivet blev foreslet og vedtaget for at sikre , at forsigtighedsprincippet kunne flges med hensyn til menneskelig sundhed og milj , s fordelene ved denne teknologi kunne udvikles sikkert .
Direktivet strber efter i et enkelt specifikt tvrgende lovgivningsprogram at dkke et hjt teknologisk omrde , der er under hastig udvikling , og som tydeligvis er uhyre vigtig .
Med dette direktiv er der blevet identificeret en rkke problemer i forbindelse med klassificering af genetisk modificerede mikroorganismer , f.eks. utilstrkkelig vejledning i forbindelse med risikovurdering og indeslutningsforanstaltninger , mangelen p en forbindelse mellem anmeldelsesforanstaltninger og foranstaltninger af administrativ art og risikograden for aktiviteterne osv .
<P>
Den flles holdning styrker og afklarer Kommissionens oprindelige forslag vedrrende dette emne .
Hovedomrderne inkluderer get administrativ kontrol af arbejde i klasse 3 og 4 : I tilflde af tvivl vedrrende klassificering af en aktivitet skal de strengere sikkerhedsforanstaltninger anvendes ; udvidelsen af kravet om sikkerhedsplaner i samtlige tilflde , hvor mangel p indeslutning kunne medfre alvorlig fare ; og styrkelsen af indeslutnings- og kontrolforanstaltninger ved indarbejdelse af kravet om at anvende principperne for tilstrkkelig sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen i alle tilflde .
<P>
Kommissionen var dog ikke i stand til at sttte den flles holdning i de tilflde , hvor den strbte efter at udelukke EuropaParlamentet fra proceduren med at udforme og ndre bilag II , del B , der vedrrer direktivets anvendelsesomrde , ej heller artikel 21 , hvor Rdet stadig nskede at bevare procedure 3b ( forskriftsudvalg ) i stedet for procedure 2a , som Kommissionen foreslog efter Parlamentets frste udtalelse .
<P>
Af de fremsatte 36 ndringsforslag , inkl. supplerende ndringsforslag , kan Kommissionen fuldt ud acceptere ndringsforslag 5 , 6 , 17 , 19 , 25 , 32 og 36 , delvis acceptere 8 , 12 , 13 og 14 samt i princippet acceptere 2 , 18 , 20 , 21 , 28 , 33 , 34 og 35 , hvor ordlyden mske skal ndres .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 13 , kan Kommissionen acceptere en 2a-procedure for komitologi , der giver Rdet fleksibilitet til at vedtage andre foranstaltninger end dem , der er foreslet af Kommissionen i stedet for den 3b-procedure , der er indeholdt i Kommissionens forslag .
<P>
Hvad angr kravet i ndringsforslaget om at fremlgge en beretning om erfaringen med direktivet , mener Kommissionen , at mlet med ndringsforslaget kunne ns ved at gre den beretning tilgngelig for Parlamentet , som den skal udarbejde i henhold til artikel 18 , stk .
3 . Men forslaget om , at forskriftsudvalgets afgrelser og protokol br gres offentligt tilgngelige , er ikke acceptabelt , da det ikke er i overensstemmelse med den nylige aftale mellem Kommissionen og Parlamentet , der har vret gldende siden december 1996 om gennemsigtighed og den offentlige tilgngelighed ved udvalgsmder .
<P>
Der er s 17 ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
ndringsforslag 1 foreslr at ndre retsgrundlaget fra artikel 130 S , stk 1 til artikel 100 A .
Direktivets anvendelsesomrde ndres ikke betydeligt , og det indvirker ikke direkte p det indre markeds funktion .
Derfor mener Kommissionen , at ndringen af direktivets retsgrundlag ikke er juridisk berettiget , og den holdning er i overensstemmelse med holdningen i Retsudvalget .
Det br yderligere overvejes , at en ndring af retsgrundlaget vil hindre medlemsstaterne i at have fleksibilitet til at trffe indeslutnings- og kontrolforanstaltninger , der gr ud over dem i direktivet , hvilket de p nuvrende tidspunkt kan gre , fordi medlemsstaterne i deres nationale lovgivning nu kan g ud over de standarder , der er fastlagt i direktivet .
Ansvarsforsikring og konomisk sikkerhed i ndringsforslag 4 og 9 er til overvejelse i Kommissionen , der , som det er blevet sagt , har til hensigt at udarbejde en hvidbog om miljansvar , og Kommissionen ville foretrkke at beskftige sig med dette emne p en tvrgende mde for at undg forskellige ansvarskrav i forskellige direktiver .
<P>
ndringsforslag 11 er ikke acceptabelt , fordi kravet om at udnytte den fulde lovgivende procedure til ndringer i proceduren for risikovurdering , der er angivet i bilag III , ville forhindre en hurtig ndring af bilaget , som udelukkende er af teknisk art , og en sdan begrnsning kunne fre til sikkerhedsproblemer , f.eks. i tilflde hvor en hurtig ndring af bilaget ville vre ndvendig som flge af yderligere videnskabelig viden .
Kommissionen mener , at den foreslede procedure , der udnytter et udvalg bestende af reprsentanter fra medlemslandene , ville give den krvede fleksibilitet og passende strenghed til analysen af forslag om at ndre bilaget .
<P>
ndringsforslag 3 , 7 , 10 , 16 , 24 og 31 kan ikke accepteres , fordi de gentager bestemmelser i andre artikler , og de tekniske ndringsforslag 15 , 26 og 30 ville ge byrden af kontrolforanstaltninger og dermed sge at indfre strengere foranstaltninger end dem i direktiv 90 / 679 / EF , der regulerer beskyttelsen af arbejdstagere mod farerne ved at vre udsat for biologiske agenser under arbejdet .
Dette direktiv dkker ogs arbejde med genetisk modificerede mikroorganismer , og Kommissionen nsker at bibeholde sammenlignelige indeslutningskrav til ens arbejde i de to direktiver .
<P>
ndringsforslag 22 , 23 , 24 og 27 foreslog gede omkostninger , men vi mener ikke , at de bidrager tilstrkkeligt til sikkerheden .
<P>
ndringsforslag 29 er teknisk set ugyldigt , da det ikke krves , at genetisk modificerede mikroorganismer er i et lukket system .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at understrege den gede vrdi ved de ndringsforslag , der er blevet accepteret , helt eller delvist , hvilket er et betydeligt antal .
Et eksempel herp er ndringsforslag 5 af hr . Trakatellis , der ville gre det muligt for anmeldere at krve en formel godkendelse fra en kompetent myndighed inden for en given periode og dermed klarlgge anmelderens stilling og forpligtelser i henhold til direktivet .
<P>
Jeg mener , at ndringsforslagene klarlgger og forstrker den flles holdning og , sammen med den tekst , vil give sunde og underbyggede rammer , der giver det hje sikkerhedsniveau , vi alle sger at opn .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml til Kommissionen , fordi Parlamentet til stadighed bliver holdt hen med snak om hvidbogen om forsikringsansvar , alts en horisontal lsning .
Vi har nu ventet i revis p en sdan ordning , som vi som Parlament har taget initiativ til !
Jeg havde gerne hrt fra kommissren - han sidder jo dog i Kommissionen og m derfor vide besked om , hvilke vanskeligheder der er i Kommissionen - hvornr der efter hans mening kommer en ordning .
<P>
Mit andet sprgsml har forbindelse med dette . Hr. kommissr , mener De , at dt , at skatteyderne , det vil sige offentligheden , skal betale for eventuelle skader , er foreneligt med , at industrien og forskningen skal udvise ansvar ?
<SPEAKER ID=71 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , vi rdfrer os for jeblikket med interesserede parter og hber at kunne fremlgge noget i r .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Human fldefangst
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0197 / 98 ) af Pimenta for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse og indgelse af en international aftale i form af et godkendt protokollat mellem Det Europiske Fllesskab og Amerikas Forenede Stater om standarder for human fldefangst ( KOM ( 97 ) 0726 - C4-0014 / 98-97 / 0360 ( CNS ) ) .
<P>
Hr . Pimenta kan desvrre ikke vre til stede .
I hans sted taler fru Banotti .
<SPEAKER ID=74 NAME="Banotti">
Hr. formand , De er muligvis interesseret i at vide , hvorfor hr . Pimenta bad mig om at fremlgge hans betnkning her til aften .
Jeg har den tvivlsomme re af at vre den oprindelige ordfrer for forbuddet mod import af pelsdyr fanget med rvesakse .
Jeg har holdt mig lbende underrettet om emnet lige siden .
De er nogle modbydelige tingester .
Jeg modtog adskillige , da jeg var ordfrer . Jeg hber , at hr .
Pimenta ikke fik samme problem , da han overtog betnkningen .
<P>
Vi har allerede indgende diskuteret ordningerne mellem den canadiske og russiske regering vedrrende dette . Hr .
Pimenta mener , at de amerikanske myndigheder forsger at komme uden om Rdets forordning 3254 / 91 om rvesakse med den begrundelse , at de allerede har lovgivning om human fldefangst .
Han mener ikke , at dette er korrekt .
<P>
Forordningen fokuserer primrt p forbuddet mod rvesakse .
Den canadiske og russiske forpligtelse til at forbyde skaldt konventionelle rvesakse er i det mindste betingelsesls .
Men det samme kan ikke siges om USA , der kun er get ind p en periode for gradvist ophr af anvendelsen af disse sakse p 6 r , som er underlagt en rkke betydelige afvigelser .
Disse afvigelser er specificeret i punkterne 4.2.3 og 4.2.4 i standarderne .
Selvom denne tekst ligner teksten i aftalen med Canada og Rusland , flger USA ' s forpligtelse med hensyn til rvesakse standarderne , det vil sige , den er betinget .
Derudover har USA krvet en lngere periode .
<P>
I oktober ptog USA sig gradvist at lade anvendelsen af konventionelle rvesakse ophre inden 4 r , forudsat at der forel  anvendelige erstatningsflder  .
Denne betingelse var fjernet i december-udgaven .
Hele affren fr umiddelbare konsekvenser for dyrevelfrden , idet mange millioner dyr fortsat vil blive udsat for grusomme og vilkrlige rvesakse i mange r frem , hvilket mske sgar vil fre til , at nogle af disse flder ganske uberettiget vil blive klassificeret som humane .
Den viser ogs , at den nuvrende EU-strategi i forbindelse med WTO-sager er utilstrkkelig .
Over for valget mellem at opfylde deres retlige forpligtelse til at gennemfre EU-lovgivningen og reagere p et eventuelt brud p WTO-regler valgte Rdet og Kommissionen at ignorere deres lovbestemte EU-forpligtelse til fordel for WTO-hensyn .
<P>
Kommissionen og Rdet valgte gentagne gange at ignorere Europa-Parlamentets udtalelser , herunder dets mange konstruktive forslag til afvejning af de forskellige interesser , f.eks. sikring af proportionalitet i handelsmssige foranstaltninger samt hensyntagen til de indfdtes interesser .
Samtidig og p trods af en rkke tilknyttede problemer , herunder ogs testning af kosmetik og husdyrhold , har Kommissionen ikke fremlagt nogen former for formel analyse af eller forslag til , hvordan det komplekse problem med handel og dyrevelfrd kan lses , f.eks. med hensyn til anvendelse eller ndring af de eksisterende artikel XX-undtagelser under WTO-reglerne .
<P>
Kommissionen har ligeledes heller ikke rejst disse sprgsml i Genve eller stttet udviklingen af den dialog p hjt plan om emnet , som blev foreslet p GLOBE-symposiet i 1996 .
<P>
Desvrre har Kommissionen heller ikke udvist vilje til at ville indg i en drftelse , der kunne gre det muligt at foretage en hensigtsmssig og berettiget skelnen mellem produkter p grundlag af deres produktionsmetode - et sprgsml , som er af central betydning for svel dyrevelfrd som generelt for fremskridt i forbindelse med debatten om handel og milj .
<P>
Derfor beder hr . Pimenta , i sin egenskab af ordfrer , Parlamentet om at afvise den foreslede aftale .
<SPEAKER ID=75 NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , man kan banke sit hoved mod muren p mange mder .
Dette er ofte foreget , nr Parlamentet har udtalt sig om aftaler , som handler om human fldefangst .
P basis af kollega Pimentas betnkning har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i sin tid foreslet frst en forkastelse af protokollatet indget med Canada og Rusland og nu et indget med USA .
Det har Parlamentet s efterlevet .
Kommissionen har herved lyttet til Parlamentet , men har fr gennemfrt og vil nu mske gennemfre aftalen , som den efter henstilling fra Rdet har forhandlet .
<P>
Det bedste er den godes fjende .
Denne gamle frase har hverken Pimenta , det ansvarshavende udvalg eller Parlamentet tnkt p .
Det har vret hensigten , at fldefangsten skal vre absolut smertefri .
En metode , som er fuldstndig smertefri , er ikke opfundet .
Aftalerne har vret et klart skridt imod det bedre .
En forkastelse af dem vil logisk betyde en forlngelse af den nuvrende uhumane fldefangst .
<P>
REX-udvalget har nu enstemmigt vedtaget en positiv holdning til den foreliggende aftale .
Nr der er tale om USA , som desuden er den sidste aftalepart , er denne synsvinkel godt begrundet .
Jeg hber , mine kolleger , at vi ikke en gang til banker hovedet mod muren .
Jeg hber , at Parlamentet tager et skridt fra den nuvrende situation mod noget , der er bedre .
Den absolutte humanitet opns ikke , men et forsg p at opn den er den vrste hindring for en god gennemfrelse af det foreliggende .
En aftale , som gr imod det ansvarshavende udvalgs holdning , vil sledes vre acceptabel .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , dette er forhbentlig den sidste triste episode i den srgelige saga om rvesakse , hvor vi har set det strke synspunkt hos Parlamentet , der er valgt af folket i Europa , blive tilsidesat af Kommissionen af hensyn til internationale handelsaftaler .
Ofrene er de pelskldte dyr i Nordamerika , Canada og Rusland , der brutalt myrdes , s rige kvinder i vesten kan iklde sig deres skind .
Det har ingen berettigelse .
<P>
Som frhen sttter Den Socialdemokratiske Gruppe fuldt ud hr . Pimentas fremragende betnkning , der opfordrer til en afvisning af aftalen af rsagerne , der er klart fremstillet i hans betnkning .
Aftalerne var forkerte tidligere , de er stadig forkerte , og vi ser ingen grund til at ndre mening .
Aftalen med USA lider af de samme mangler , som dem vi tidligere afviste med Canada og Rusland , og den er endnu svagere , som hr . Pimenta viser i sin betnkning .
Det er heller ikke sandsynligt , at den kan overvges og gennemfres ordentligt , fordi befjelserne , der er overdraget de amerikanske delstaters regeringer , der ikke er aftalepart , betyder , at de ikke vil gennemfre den ordentligt .
<P>
Vi mener , at Kommissionen har valgt den forkerte vej , da den ngtede at gennemfre 1991-forordningen p ikrafttrdelsesdatoen i 1996 .
Vi har i sinde at st fast , for vi mener , vi har ret , og vi kan kun hbe , at denne utilfredsstillende situation ikke opstr igen .
Vi hber ogs , at den vil understrege behovet for at styrke artikel 20 i GATT-aftalen .
Det er skandalst , at europisk lovgivning korrumperes p denne mde .
Jeg mener ikke , at disse svage aftaler vil hindre grusomheder mod pelskldte dyr , og derfor virker de mod selve formlet med deres eksistens .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , hele rvesakseaffren bliver egentlig stadig mere latterlig .
Jeg kunne egentlig lige s godt have gentaget den tekst , som jeg udtalte for to r siden .
Det ligner en historie uden ende , for denne aftale mellem Unionen og USA er endda endnu drligere end den aftale , som vi ogs forkastede , mellem Unionen og Canada og Rusland .
<P>
Medens Canada og Rusland i det mindste endnu havde givet tilsagn om at gennemfre forbuddet mod de skaldte konventionelle rvesakse , glder dette bestemt ikke for USA .
De har kun tilbudt at afskaffe rvesaksene gradvist over en periode p seks r og har desuden fastsat en hel masse undtagelser .
Denne aftale er bestemt utilstrkkelig og m derfor afvises .
<P>
Hele sagen gr det p en alvorlig mde tydeligt , at Den Europiske Unions nuvrende strategi i sager , som har forbindelse med WTO , er fuldstndig uegnet .
Det er da virkelig skandalst , at Rdet og Kommissionen har opgivet de holdninger , som de havde indtaget , og er get med til et endnu svagere forslag for dermed at undg en eventuel tvist i WTO .
Det er overordentligt foruroligende at se , hvor let Rdet og Kommissionen lader hnt om Den Europiske Unions lovgivning .
Europa-Parlamentet har gentagne gange gjort opmrksom p , at forordningen fra 1991 , som helt forbyder anvendelsen af rvesakse , skal gennemfres .
Desvrre har Rdet og Kommissionen indtil nu set stort p Parlamentets holdninger .
Hele sagen udgr en alvorlig underminering af lovgivningen i Den Europiske Union , og det europiske demokrati undermineres dermed ogs .
Men endnu alvorligere er flgerne for dyrs velfrd , for millioner af dyr vil nu stadig d en grusom dd i disse rvesakse .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , nr vi taler om human fldefangst , m man frst konstatere , at hele dette forlb er et drama med flere skandalse akter .
For det frste vil jeg minde om forordningen 3254 / 91 , alts fra 1991 , som udtaler , at der fra den 1.1.1996 overhovedet ikke mere skal indfres pelse til EU , som stammer fra dyr , der er fanget med rvesakse .
Kommissionen har i samspil med Rdet simpelthen undladt at udstede en gennemfrelsesbestemmelse og har sledes ophvet en EU-lov , som nu simpelthen ikke eksisterer .
Hvis man ser nje p det , har Kommissionen ofret den p WTO ' s alter .
<P>
For det andet overskriften  human fldefangst  .
Der findes ikke nogen human fldefangst , ikke med nogle som helst flder !
For dyrene er det fuldstndigt lige meget , i hvilken slags flde de kommer elendigt af dage .
Vi m nu endelig lre , at dyr er levende vsener og ikke en vare .
Denne tnkemde stammer fra middelalderen .
Nu gr vi ind i r 2000 og tnker stadigvk p denne mde .
<P>
For det tredje s at sige toppunktet , nemlig denne aftale med USA .
Aftalerne med Canada og Rusland var allerede i ordets egentligste betydning mere end klodsede .
Men dette her overgr alt .
Der er lange overgangsfrister , der er ingen retsnorm , og det ligger overhovedet ikke fast , hvornr der ikke mere m fanges dyr med flder af denne type .
Det er oven i kbet en grov ringeagt for Parlamentet , for vi er jo valgt af millioner af borgere og er deres reprsentanter .
Og menneskene nsker , at der ikke mere skal findes rvesakse .
Af denne enkle grund vil vi naturligvis stemme for hr . Pimentas betnkning og afviser fuldstndigt alt , hvad der nu findes af aftaler , samt Kommissionens hele fremgangsmde .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , flertallet af medlemmerne i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er enige med betnkning af Pimenta , som endnu en gang kritiserer dette forslag p grund af manglende deltagelse ikke kun fra NGO ' erne , men ogs fra visse lande , som er meget involveret i emnet .
<P>
Vi er derfor fuldstndigt enige i det , som hr . Pimenta foreslr om at afvise den foreslede aftale , da den er totalt utilstrkkelig , og uden yderligere ophold hndhve forbuddet om import af skind og isr fremme de indfdte befolkningers deltagelse .
<P>
P intet tidspunkt under forhandlingen om dette emne har vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse glemt de indfdte befolkningers rettigheder . Disse folk har i mange r ernret sig ved jagt og praktiserer ikke grusomt drab p dyrene i modstning til andre lande , der optrder p denne mde .
<P>
Denne sag er af srlig interesse for mig , fordi jeg bor i Asturien . I den nordspanske region Asturien lever den mske strste bestand af brune bjrne ( 80 dyr ) .
I lbet af de seneste 20 dage er tre bjrne dde .
Selvom undersgelserne ikke er afsluttet , er der mistanke om , at et voksent dyr , som var meget vigtigt for artens bevaring , er blevet drbt af krybskytter , som havde opsat flder for andre dyr .
Og det er , hvad der plejer at ske , nr der opsttes flder , som kan g ud over truede dyr .
<P>
Derfor , hr. formand , sttter vi betnkningen af Pimenta .
Vi mener , at det er p tide , at der bliver truffet en endelig afgrelse , og at der ikke lngere tages hensyn til kommercielle interesser .
Og vi hber , at betnkningen som i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vedtages af plenarforsamlingen med stort flertal .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , kre kolleger , vil Den Europiske Union vre i stand til at hndhve forbuddet mod import i Unionen af pelse fra dyr fanget i rvesakse ?
Vores forhandling i dag er bare n af en lang rkke forhandlinger , og jeg hber , at Parlamentet vil vise sig at vre logisk og konsekvent i forhold til de holdninger , som det har haft tidligere .
<P>
Jeg indrmmer , at jeg hrer til dem , der hidtil har vret nrmest forstende og moderat over for Kommissionens holdninger , som i vrigt ofte er blevet indtaget unilateralt .
Jeg accepterede , naturligvis uden at vre glad for dette , at forhandlingerne blev forlnget med et r , da det var ndvendigt at n frem til en aftale .
Jeg mente ligeledes , at aftalerne med Canada og Rusland uden tvivl kunne have vret bedre , men de havde i det mindste den fordel , at de fik forhandlingerne ud af det ddvande , som de befandt sig i .
<P>
Selvom det forholdt sig sdan , s er der grnser for min gode vilje , og den aftale med USA , som De foreslr i dag , hr. kommissr , er helt uacceptabel .
Jeg er sledes enig med vores ordfrer , som jeg lyknsker for kvaliteten af hans arbejde .
Denne aftale er nemlig alt for meget bagud i forhold til aftalen mellem Den Europiske Union , Canada og Rusland , der trods alt er meget begrnset .
Antallet af undtagelser og anvendelsesperioden , der er sat op til seks r , er ikke noget godt tegn .
Desuden kan man med rette sprge sig selv om de amerikanske myndigheders vilje eller evne til at plgge deres egne stater denne aftale .
<P>
Det er nogle sprgsml , som vi ikke har noget svar p .
Man kan sledes kun , ligesom hr . Pimenta , anmode om , at vi forkaster denne aftale med USA .
Desuden skal vi stte forhandlingen i dens rette sammenhng og vre klar over , at det ikke blot drejer sig om problemet med rvesaksene , men ogs om Den Europiske Unions evne til at modst presset fra WTO .
<P>
Kommissionen br vre bevidst om konsekvenserne af de aftaler , den har til hensigt at indg .
Og man kan endnu en gang blot beklage , at den trffer afgrelserne uden om Europa-Parlamentet .
Den plgger oven i kbet Parlamentet at give afkald p nogle grundlggende principper .
I dag er det miljbeskyttelsen , det glder , og i morgen er det mske de sociale bestemmelser eller vores kultur , det gr ud over .
<SPEAKER ID=81 NAME="Sandbk">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at jeg synes , det er endog meget vigtigt at sikre dyrs velfrd .
Og netop derfor kan jeg ikke sttte Pimenta i at forkaste forslaget om en aftale med USA .
Jeg mener , vi skal anbefale aftalen ligesom REX-udvalget .
For det frste m man lave en realistisk vurdering af , hvad alternativet til aftalen er , fr man afviser den .
For det andet m man vurdere konsekvenserne af aftalen i USA og ikke mindst i EU .
Og for det tredje m man se p mulighederne for lbende at f udviklet bedre og mere humane flder .
<P>
Alternativet til aftalen med USA er ikke en aftale med bedre standarder .
Og derfor er det ikke nogen god id at vende tilbage til Rdets beslutning om forbud mod rvesakse .
Fru Pollack brugte ordet  fornrmende  , og her er vi nok ved kernen .
EuropaParlamentet er fornrmet , fordi det nskede forordning 91 fastholdt , selvom aftalerne med Rusland , Canada og USA - s vidt jeg kan se - vil give bedre dyrevelfrd .
Hvorfor ?
Beslutningen om forbud mod rvesakse er meget begrnset .
Den glder kun 13 arter imod de 19 , som er dkket af den nye aftale .
Den forbyder ikke brug af rvesakse , men kun importen af pelse , og frst og fremmest dkker beslutningen kun denne ene fangstmetode .
Som jeg har sagt tidligere , er det hyklerisk at fokusere p denne ene - omend barbariske - fangstmetode , nr der i EU bruges mindst lige s grusomme flder .
Det er det , der er alternativet til aftalerne med Rusland , Canada og nu ogs med USA - og ikke skrappere krav til flder .
<P>
EU ' s eksport af pelse til USA er for tiden dobbelt s stor som importen fra USA .
Dette er vigtigt , fordi det viser , at vi i hjere grad burde fokusere p de standarder , der glder for fldefangst i Europa .
Den netop indgede aftale vil faktisk hve standarderne i flere EU-lande .
Mske er det der , vi skal starte , i stedet for at score billige dyrevelfrdspoints p bekostning af jgere i USA .
Endelig - og det er nsten det vigtigste - er der i aftalen afsat penge til at forske i bedre flder .
Det vil sige , at vi fr en aftale med konkrete standarder for flder og et program til at forbedre de eksisterende flder .
Det m vre bedre end et forbud mod import , en WTO-sag og europiske jgere , der ikke lever op til standarderne .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , med hensyn til dette forslag om en aftale mellem USA og Den Europiske Union er vi helt enige med ordfreren , der foreslr , at vi forkaster dette forslag .
<P>
I denne efterhnden meget gamle sag om rvesakse er aftalerne med Canada og USA nemlig aldrig rigtigt blevet godkendt af Europa-Parlamentet .
Og de var trods alt af en bedre kvalitet end denne aftale .
Tre ting viser , hvor svrt det er at fre diplomatiske forhandlinger , der er rigtigt loyale , med USA .
<P>
For det frste har amerikanerne fet for vane - og det er ogs tilfldet i denne aftale - at gre opmrksom p deres interne forfatningsbestemmelser , i henhold til hvilke det p mange omrder , og ogs p dette omrde , er fderalstaterne , der er kompetente , og ikke den fderale regering .
Nr aftalen skal gennemfres , giver dette dem p en mde mulighed for at se bort fra den underskrift , de har sat p fderalt niveau .
De har allerede gjort noget lignende i andre sager , der ikke har noget at gre med denne sag , som f.eks. sagen om det internationale marked for elektriske konstruktioner , og det viser , at der faktisk er en skvhed i de aftaler , vi indgr med USA .
<P>
For det andet afviser USA den strenge mekanisme med hensyn til lsningen af stridssprgsml og njes med en simpel hringsmekanisme , hvilket naturligvis er utilstrkkeligt .
Endelig fr USA nogle stadig lngere frister for afskaffelsen af rvesakse , hvilket gr , at der sttes sprgsmlstegn ved selve indholdet i aftalen .
<P>
Vi nsker naturligvis , at disse flder skal forsvinde , men ud over det emne , som behandles her , drejer det sig om et principielt problem vedrrende de aftaler , der er indget mellem USA og Den Europiske Union .
Man talte tidligere om aftaler , der ikke var jvnbyrdige , mellem Kina og de europiske stater .
Man har ofte p fornemmelsen , at der ogs er tale om aftaler , der ikke er jvnbyrdige , nr USA og Den Europiske Union kommer i konflikt .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , der er helt sikkert ingen , der kan g ind for iden eller praksisen med barbariske metoder , smertefulde og hrde metoder , under jagt p pelsdyr .
<P>
Men jeg har forstet , at nogle kolleger udviser en s overdreven omsorg , at vi - hvis de fortstter i samme retning , nemlig med at strbe efter en ideallsning , det vil sige , at pelsdyr ikke m jages - vil ende i en uacceptabel blindgyde .
Ud fra dette synspunkt sknner vi , at selvom aftalerne med Rusland og Canada ikke frembyder nogen ideallsning , s fremmer de sagen p en positiv mde , de forbyder de omtalte fodflder og enhver anden form for smertefuld jagt , hvor man ikke har kontakt med dyret .
Vi mener alts , at disse aftaler giver et vist spillerum , de kan forbedres og udvides til ogs USA gennem vedvarende forhandlinger .
<P>
P den anden side , hr. formand , mener vi , at jo strengere disse beslutninger er , desto mere sandsynligt er det , at de bliver overtrdt .
Vi har lrt af historien : at ingen virkelig streng lov nogensinde er forblevet uovertrdt ; tvrtimod har den skabt forskellige andre , ja sgar kriminelle , mder at blive overtrdt p .
<P>
Der er dog ogs en anden side , hr. formand , som jeg gerne vil nvne : omsorgen over for dyrene er retfrdig , men man m ogs vise omsorg over for de indfdte : Der findes tusindvis af mennesker , der lever af at forarbejde og forhandle pelse .
Som eksempel vil jeg gerne nvne det nordvestlige Grkenland , med Kastoria som centrum : hundredvis af sm virksomheder lever af at forarbejde , forhandle og slge pelse , og tusindvis af mennesker finder en rimelig beskftigelse .
Vi kan flgelig ikke se bort fra sdanne parametre i sagen .
<P>
Til sidst , hr. formand , for at disse arter ikke skal udd , mener jeg , at det - ud over at den smertefulde jagt p dem bliver begrnset - er muligt , svel p EUplan som p nationalt plan , med konomisk sttte , med forholdsregler , at fremme nationale parker , parker p EUplan , fredede skove , s disse pelsproducerende arter , og endog yderst pelsproducerende , kan f nemmere ved at reproducere sig .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Pimenta for denne glimrende nye betnkning om dette emne .
Det er blevet en roman , men en uhyggelig roman , nemlig romanen om de rvesakse , der vedrrer tretten dyrearter .
<P>
Jeg vil alligevel gerne gre opmrksom p , hvad det drejer sig om .



Dyrene bliver fanget i en flde , og med knuste knogler og overrevne sener forsger de at slippe vk ved med deres egne tnder at gnave deres pote over for at komme fri , hvorefter de slber sig vk i sneen , idet de efterlader sig et blodigt spor .
<P>
Vi har i revis forsgt at forbyde denne grusomhed , nemlig lige siden forordningen af 1991 .
Hvert eneste r siger EuropaKommissionen til os : " en lille frist til , hr . Dyrplager , et lille stykke tid endnu  .
Vi fik at vide , at man ikke mtte genere inuitterne , som om inuitterne nogensinde har brugt rvesakse til deres traditionelle fiskefangst .
<P>
Nu fr vi at vide , at vi ikke m genere Verdenshandelsorganisationen , og at sagen skal indbringes for et panel , ligesom det var tilfldet med bananerne og hormonkdet .
Panelet i Genve bliver nu den gud , vi skal anrbe om velsignelse .
<P>
I december 1997 indgik vi en aftale med USA , og i juli 1997 indgik vi en aftale med Canada og Rusland .
Vi tager naturligvis , hvad vi kan f , og det drejer sig bare om en protokol , ligesom Blair House-aftalen , som Kommissionens reprsentant har et godt kendskab til .
Man gentager i vrigt Blair House-kuppet , og man fortller os , at aftalens juridiske rkkevidde er meget begrnset p grund af USA ' s fderale struktur , som gr , at de pgldende stater ikke tager sig af , hvad der sker i Washington .
<P>
Kommissionen er i grunden tilfreds , eftersom den fr endnu en frist p yderligere tre til fem r , og USA foreslr os simpelthen at opstille et hierarki for det uacceptable og grusomme .
<P>
Det vigtige ved denne sag er , at den er symbolsk .
Ligesom det var tilfldet med bananerne , hormonkdet , rmlksosten og hormonmlken , underkaster vi os ogs her USA , hvilket vi gr hver eneste gang .
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage , hr. formand , at med hensyn til Helms-Burton-loven eller d ' Amato-loven har USA ikke vret lige s venlige over for os , som vi har vret over for dem .
Hvad os angr , s er vi enige i hr . Pimentas holdning , der er den eneste holdning , som er human og vrdig over for dyrene .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg er enig i betnkningen .
Tankegangen bag denne betnkning er ret klar , fordi , som alle , der har vlgere , som har skrevet til dem og fortalt dem om den barbariske praksis , ved , og som tidligere talere har nvnt , er det barbari , der kan opst s tilfldigt og efterlade dyr lidende i s mange dage , helt tydeligt uacceptabelt i en civiliseret verden .
<P>
Mange mennesker i Det Forenede Kongerige har sat deres navn p sprgeskemaer , der er blevet sendt til mig , og det fremgr helt tydeligt af delegationer af andre i Det Forenede Kongerige , at de har strke flelser for dette emne i lighed med andre emner inden for dyrevelfrd .
<P>
Europa er en af de store forbrugere af handelen med pelsskind - noget , der ligner 70 % ender i Den Europiske Union .
Det er helt tydeligt , at vi som forbrugere har en meget udtalt og autoritativ mening om dette emne .
Jeg mener , at Kommissionen har beget en fejl ved ikke kraftigere at udfordre WTO p baggrund af det etiske aspekt ved miljmssige , velfrdsmssige og sociale emner .
Jeg tror , meningen kan blive endnu mere udtalt .
Jeg ved , at specielt Sir Leon ud fra Kommissionens synspunkt har gjort ihrdige bestrbelser p at skabe en balance i verdenshandelen .
Der er visse linjer , vi ikke kan krydse : ikke kun i dette tilflde , men ogs med hensyn til f.eks. asbest og hormoner i oksekd .
<P>
Det str helt klart for mig og for andre her i Parlamentet , at nr vi vlger at forkaste det , der sker med hensyn til de aftaler , der indgs i Europas navn , at nr vi taler p vegne af befolkningen , br vores synspunkter respekteres , og folk skal bringes til at forst , at vi i den henseende , og den henseende alene , ikke kan svigte kulr vedrrende de emner , som Parlamentet diskuterer og forelgger Dem , Sir Leon .
<SPEAKER ID=86 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg kan forsikre Parlamentet om , at jeg ikke ville anbefale denne aftale med USA , hvis jeg ikke mente , at den reprsenterer et stort skridt fremad , hvad angr dyrevelfrd , og at den var en lsning p problemet - ikke en fuldstndig lsning , men ikke desto mindre et skridt fremad , der svarer til det , vi enedes om med Canada og Den Russiske Fderation .
Det ville have vret yderst mrkeligt , for at sige det mildt , hvis Kommissionen og Rdet indgik en aftale med USA , hvis vi ikke mente , det var tilfldet .
<P>
Aftalen har taget form af et godkendt protokollat , der , trods et forenklet og mere fleksibelt format , svarer til hovedteksten i aftalen med Canada og Den Russiske Fderation .
Den struktur er ndvendig , eftersom fldefangst i USA er underlagt delstaternes enekompetence og ikke en national aftale .
Men - og det vil jeg gerne understrege - denne aftale med USA er en juridisk bindende international aftale og dermed bindende for hele USA , og USA kan ikke undslippe dens konsekvenser ved at sige , at en af staterne ikke vil overholde den .
Det er en international bindende aftale .
<P>
Standarderne , der er vedlagt det godkendte protokollat er identiske med dem , der er vedlagt aftalen med Rusland og Canada .
Kun tidsplanen for gennemfrelsen er blevet ndret for at inkludere dispensationerne , der er fastlagt i artikel 10 i aftalen med Canada og Rusland .
Det er sandt , at aftalen med USA , i modstning til aftalen med Canada og Rusland , ikke indeholder detaljerede og bindende procedurer til afgrelse af eventuelle tvistigheder , men man br bemrke , at USA til gengld ikke ville opn samme sikkerhedsniveau for landets handel med skind , som Canada og Rusland har , fordi Den Europiske Union ville opretholde sin ret til straks at ty til forordning 3254 / 91 og indfre importforbud p amerikanske varer i tilflde af et oplagt brud p aftalen fra amerikansk side , der ikke ville kunne lses gennem konsultationsprocedurerne .
Hvis det skulle ske - hvilket , jeg hber og tror , ikke vil ske- ville vi st strkere , end vi gr nu med hensyn til at forsvare et sdant forbud i WTO .
<P>
Set i lyset af dens resultat for dyrevelfrden kan jeg ikke se , at denne aftale p nogen mde er svagere end aftalen med Rusland og Canada .
USA er indstillet p at overholde alle standarderne i aftalen med Canada og Rusland og er p den baggrund villig til at afprve rvesaksene inden for aftalens tidsramme .
De har ogs accepteret princippet om ubetinget og fremskyndet gradvis ophr af anvendelse af de konventionelle fastholdende rvesakse af stl , og at det gradvise ophr af anvendelse vil finde sted for to dyrearter fire r efter , at aftalen med Canada og Rusland trder i kraft og for de resterende ti amerikanske dyrearter seks r inden for den samme tidsramme .
<P>
Det er naturligvis helt tydeligt , at tillgsskrivelsen til det godkendte protokollat afholder USA fra at gre afvigelserne , der er fastlagt i tidsplanen for gennemfrelsen med hensyn til det gradvise ophr af anvendelse , gldende , og de vil ikke vre i stand til at gre det .
Selv inden for den lngere tidsramme , hvis man tager de berrte landes respektive situationer vedrrende brugen af flderne og det samlede antal dyr , og derfor hvad der er blevet gjort for gradvist at ophre med brugen , med i betragtning , vil det endelige resultat svare til det i aftalen med Canada og Rusland , hvad angr forbedringen af dyrevelfrd .
<P>
En afvisning af aftalen ville afgjort vre ensbetydende med et importforbud i Den Europiske Union , men det vil ikke fre til en forbedring af dyrevelfrden .

Kun ved at acceptere aftalen opnr vi en betydelig forbedring inden for dyrevelfrden , og kun p grundlag af ens aftaler kan vi forvente , at dyrevelfrdssagen skubbes frem p den internationale arena .
<P>
Jeg mener ikke , at vi ved at indfre et forbud kan fremme dyrevelfrdssagen den mindste smule , og det er netop af den grund , at vi gennemfrer vores retlige krav , der giver mulighed for en international aftale som et alternativ til forbuddet .
Det var klogt , at det retlige krav skulle gre dette , fordi den internationale aftale pser en forbedring af dyrevelfrden - muligvis ikke s stor , som vi gerne s den , men en betydelig forbedring af dyrevelfrden - i modstning til den negative lsning med et forbud , der ikke ville hjlpe et eneste dyr .
Det er af den grund , selv hvis WTO ikke eksisterede , at jeg ikke ville tve med at anbefale denne aftale til Parlamentet alene p basis af dyrevelfrden .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Fiskeriaftale med Guinea
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0178 / 98 ) af Giro Pereira for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Republikken Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst , for perioden 1. januar 1998 til 31. december 1999 ( KOM ( 98 ) 0129 - C4-0245 / 98-98 / 0086 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=89 NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , rede medlemmer , i de seneste r har Kommissionen foreslet Rdet og Parlamentet , at der blev indget fiskeriaftaler med tredjelande , sledes at medlemsstaternes fiskerflde kan holdes i gang trods faldende fiskebestande i EU ' s farvande .
<P>
Aftalen med Guinea er sledes en viderefrelse af denne politik , som vi mener er fornuftig , og som vi klart sttter p grund af den betydning , som fiskeriet har for visse kystomrder , for industrien og for selve markedet .
Forbindelserne med Guinea p dette omrde gr tilbage til 1986 .
Det drejer sig sledes om at forny en allerede eksisterende aftale til at glde mellem den 1. januar 1998 og den 31. december 1999 .
<P>
Nogle af dens mest afgrende aspekter br fremhves .
Den finansielle modydelse er blevet betragtelig forget , men fiskerimulighederne ges ogs ved det strre antal fartjer , der kan fiske i disse zoner .
<P>
En andet aspekt , der br fremhves , og som udgr en nyhed , er , at ca . 50 % af den samlede finansielle modydelse udgr stttebidrag til Guineas fiskerisektor , srlig til videnskabelige programmer , stipendier til teknisk og faglig uddannelse , sttteprogrammer til de organer , der overvger og kontrollerer fiskeriet , og programmer til sttte for det ikke-industrielle fiskeri .
Og denne finansielle sttte er blevet udvidet til nogle mekanismer , der skal sikre en korrekt forvaltning af fiskebestandene , idet det er fastsat , at alle skibe , der fisker i denne zone , skal have en observatr om bord , der har til opgave at kontrollere fiskeaktiviteterne og indsamle statistiske oplysninger om fangsterne .
<P>
P den anden side , - og her er der tale om en stor nyhed - skal der gres opmrksom p , at det guineanske fiskeriministerium har pligt til at sende Kommissionen en rlig rapport om de foranstaltninger , der trffes p det videnskabelige og tekniske omrde med henblik p at f et bedre kendskab til fiskebestandene .
<P>
Et endnu vigtigere aspekt : den finansielle godtgrelse er kdet sammen med , at disse foranstaltninger i forbindelse med udvikling af det lokale fiskeri og bevaring af bestandene faktisk ivrksttes , sledes som det er fastsat i sidste del af protokollens artikel 4 .
Derfor fremlgger jeg ndringsforslag 5 , der forekommer mig mere omfattende end Fiskeriudvalgets , fordi det pkalder sig denne bestemmelse i protokollen og Europa-Parlamentets ret til at f kendskab til de rapporter , som denne faststter .
Af det allerede omtalte kan det konstateres , at denne protokols indhold svarer til de retningslinjer , som Rdet opstillede p sit mde den 30. oktober 1997 , iflge hvilke det ville vre hensigtsmssigt , at henved halvdelen af Fllesskabets betaling anvendes til specifikke forml til forbedring af fiskeriforholdene .
<P>
P den anden side bestyrker den og frer mange af de anbefalinger ud i livet , som er blevet fremlagt af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , der altid har lagt vgt p , at sdanne aftaler ogs skal befordre udvikling .
P grund af den betydning , som aftalen har for Den Europiske Unions fiskerisektor og p grund af de nyheder , som den har indfrt , tror vi , at Parlamentet kan sttte den enstemmigt .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , der er efter min mening visse vanskeligheder forbundet med denne aftale .
For det frste er der antallet af tilladte fiskerfartjer , der nu er p 74 , mens det tilladte antal tidligere var 43 .
Desuden er aftalen blevet undertegnet af Kommissionen uden en forudgende udtalelse fra Parlamentet , og jeg er derfor enig med ordfreren , nr han siger , at Parlamentet skal informeres , og at protokollen skal overholdes .
Foruden disse aspekter er der problemerne i forbindelse med det vanskelige i at kontrollere fiskeriet inden for de 10 smil .
Dette fiskeri vil resultere i en strk interessekonflikt med hensyn til de ca . 100.000 lokale fiskere , som har deres virke i dette land , og som flere gange har protesteret over for Den Europiske Union og over for de pgldende lokale myndigheder .
<P>
Hertil kommer , at ogs den foreslede finansielle modydelse til de lokale fiskere er meget , meget begrnset i forhold til det samlede belb p ECU 6.500.000. Der er kun sat ECU 320.000 af til sttte til de lokale fiskere , mod ECU 800.000 til ministeriet og ECU 800.000 til kontrollen .
De i alt 74 fiskerfartjer - hvoraf 33 har omkredsende net , som er meget skadelige , og som skaber store problemer - betaler kun ECU 20 pr. t , det vil sige omtrent ITL 40.000 pr. t , hvilket er et latterligt lille belb .
<P>
Nr det er sagt , er vi dog godt klar over , at denne aftale allerede er blevet undertegnet , og at den nu skal verificeres , men vi hber s afgjort , at de internationale aftaler i fremtiden i det mindste vil respektere et ligeligt niveau med hensyn til tredjelandenes ressourcer .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne nske hr .
Giro Pereira tillykke med den betnkning , som han har lagt frem , der flger Parlamentets velkendte linje , hvad angr firskeriaftaler .
Det er en meget klar betnkning , og jeg vil gerne p min gruppes vegne sttte den i sin helhed .
<P>
Jeg mener grundlggende , at det er en aftale med nye elementer , thi i grunden sger vi jo blot at fre et gammelt princip ud i livet , som vi altid har fulgt her i Parlamentet , iflge hvilket de midler , de finansielle modydelser , som Den Europiske Union betaler , br komme fiskerisektoren til gode i de lande , som vi undertegner aftaler med , og derfor mener jeg , at det er en rigtig holdning , vi har , at mindst halvdelen af Fllesskabets betaling sttter det lokale fiskeri .
Jeg mener , at det udgr en god begyndelse .
Det bedste ville selvflgelig vre , at det var hele modydelsen , men vi har at gre med et flsomt omrde , der berrer hvert enkelt af disse landes suvernitet .
<P>
I aftalen med Guinea er der faktisk en omkostningsforgelse , men den modsvares af en forgelse af fangstmngderne , sledes at der findes en objektiv kompensation .
Der er ogs andre interessante aspekter , som man m bifalde , som f. eks. styrkelsen af de midler , der er afsat til de videnskabelige programmer og til selve fiskeriministeriets administrative organisation .
<P>
Vi sttter denne betnkning , og endnu en gang nsker vi ordfreren tillykke med det arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , som det fremgr af tonen i de tidligere indlg fremhvede bde ordfreren og de to talere generelt de positive aspekter ved denne aftale . Det er en aftale , som er p linje med Fllesskabets nye fiskeripolitik .
<P>

Der er ikke tale om at drive rovdrift p eksisterende fiskebestande , men om at hjlpe disse udviklingslande til for det frste at bevare deres egne bestande - Det Europiske Fllesskab yder finansiel sttte hertil ved f.eks. at hjlpe dem med fiskerikontrol - og for det andet til at opn konomisk udvikling via finansielle modydelser .
Det Europiske Fllesskab letter alts p den ene side situationen for Fllesskabets fiskere , der som bekendt har vanskeligheder mange steder , og fremmer p den anden side fiskeriet , samtidig med at bestandene bevares , og deres overlevelsesmuligheder ikke forringes .
<P>
Jeg tror , at den gennemfrte budgetforhjelse er berettiget p baggrund af Fllesskabets nye politik , og at den i sidste ende vil vre til gavn bde for befolkningerne i de afrikanske lande , for Fllesskabets egen befolkning og for en generel bevaring af fiskebestandene .
<P>
Jeg mener derfor ligesom de tidligere talere , at Parlamentet br godkende teksten , som den er , med de ndringsforslag , der er vedtaget af Fiskeriudvalget , herunder hr .
Giro Pereiras ndringsforslag 5 , men derimod er jeg fuldstndigt imod ndringsforslag 6 af hr .
Teverson , der indfrer en alt for negativ og skadelig begrnsning p gennemfrelsen af efterflgende fiskeriaftaler .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , betnkningen om fiskeriaftalen med Guinea , der er fremlagt af hr . Giro Pereira , som jeg lyknsker , viser meget klart , at de , der mener , at fiskeriaftalerne er et middel til , at fllesskabsflden uden kontrol kan udnytte tredjelandes bestande uden at bidrage med nogen fordele , helt tager fejl .
<P>
Hvis aftalerne med Argentina , Marokko eller Mauretanien ikke var tilstrkkelige til at vise , i hvor hj grad Fllesskabets fiskeriaktivitet har bidraget til udviklingen af denne sektor i tredjelande , demonstrerer den nye protokol med Guinea helt klart de fordele , som et kystland kan opn ved en fiskeriaftale med Fllesskabet , og som mindst kan sammenlignes med de specifikke udviklingspolitiske bidrag - hvis de da ikke er endnu bedre - selvom der her ganske enkelt er tale om handelsaftaler .
<P>
Stigningen p over 50 % i den finansielle modydelse er som sagt af overordentlig stor betydning , men endnu vigtigere er fordelingen heraf .
Faktisk er nsten halvdelen af de ECU 6 , 5 millioner , der skal betales til Guinea , beregnet til forbedring af uddannelserne og fremme af guineansk fiskeri .
Srligt bemrkes stigningerne til get kontrol , som er fordoblet i forhold til den tidligere protokol , og sttten p ECU 320.000 til ikke-industrielt fiskeri , som er steget med en tredjedel i forhold til den tidligere protokol .
<P>
Takket vre denne form for sttte har Guinea kunnet undertegne fiskeriaftaler med Kina og Korea med nogle garantier for bestandene , som ville have vret utnkelige uden den knowhow p fiskeriomrdet og de internationale regler om bevaring af bestandene , som Guinea har fet adgang til takket vre Fllesskabets finansielle modydelse .
<P>
Endvidere er det , som hr .
Giro Pereira fremhver , ndvendigt at understrege det nye i , at de guineanske myndigheder skal aflgge regnskab for Den Europiske Union om , at midlerne er blevet tildelt til handlinger , der vedrrer udvikling af lokalfiskeriet og bevaring af bestandene , og at opfyldelse af dette krav er strengt forbundet med udbetaling af den finansielle modydelse .
<P>
Derfor sttter jeg ligesom resten af min gruppe betnkning af Giro Pereira .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , det er ret underligt , at alle understreger , hvilke gode udviklingsmssige aspekter disse betnkninger har for fiskerierhvervet i Guinea , i dette tilflde , og ligeledes for andre lande .
Det kan jeg godt lide : Det har jeg altid argumenteret for , at de burde have .
Der har vret en stor forbedring i disse betnkninger , srligt mske efter det nederlandske formandskabs handlinger og den ansvarlige kommissrs medtagen af min betnkning sidste r .
<P>
Tingene bliver derfor bedre , men der er stadig et problem med hensyn til hringen af Europa-Parlamentet .
Kommissionen hrer os ikke tidligt nok .
Rdet har ligeledes et vist ansvar i den forbindelse .
Dette ppeges i utvetydige vendinger af Budgetudvalget i dets udtalelse til denne betnkning .
Ikke desto mindre har vi mttet sige det gang p gang .
Der har vret fremskridt , langt flere ressourcer er helliget ikke-industrielt fiskeri , helliget forbedringen af fiskeriet i Guinea osv. p mange forskellige mder , der er blevet nvnt tidligere .
Jeg hber , at guineanerne har ressourcerne til at overvge , hvad der sker , nr EU-fiskerflden er der .
<P>
Jeg kan ogs godt lide forslaget om - selvom det mske ikke er tilstrkkeligt - at en del af fangsten skal landes i Guinea for at bidrage til den lokale befolknings fdevareforsyning .
Dette er meget vigtigt .
Men det er trist , at man blev enige om en 10-smilegrnse , nr de omkringliggende stater har 12 smil , hvilket synes at vre standarden .
<P>
Afslutningsvis sttter jeg udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om , at det ville vre nyttigt , hvis EuropaKommissionen kunne indg regionale aftaler om dkning af omrder som Guinea , Guinea-Bissau osv .
<SPEAKER ID=95 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke den rede herre for hans enestende betnkning om de nye betingelser for flleskabsfldens fiskeri i farvandet ud for Guinea .
Vi mener , at disse nye betingelser sandsynligvis vil sikre en mere effektiv gennemfrelse af aftalen i overensstemmelse med de grundlggende principper for bevarelsen af ressourcer .
<P>
Kommissionen anerkender med denne protokol den guineanske regerings bestrbelser siden 1996 p at sikre generel kontrol med adgangen til bestande og udvikle kampen mod illegalt fiskeri og havforskning .
<P>
Dette nye og positive klima , der anerkendes af rederne i Fllesskabet , har frt til en forbedring af fiskeriressourcerne i omrdet samt fornyet interesse i Fllesskabets fiskere i guineanske farvande , som er et vigtigt potentiale for fllesskabsflden .
Kommissionen mener ligeledes , at denne nye protokol med Guinea indeholder store fornyelser , der primrt er rettet mod at fremme et bredygtigt fiskeri , samtidig med at den er forenelig med bde udviklingspolitikken og Unionens regionale tilgang til fiskeriaftaler .
<P>
Protokollen markerer betydelige fremskridt i vores regionale mde at gribe tingene an p , hvilket afspejles i en harmonisering af de finansielle betingelser , som Fllesskabet har tilbudt de forskellige lande i underregionen .
Derudover er de tekniske bestemmelser vedrrende fiskeaktiviteter blevet bragt p linje med de gldende regler i de lande , der tilhrer the Subregional Commission for Fishing off the Gulf of Guinea ( den subregionale kommission for fiskeri i Guinea-bugten ) .
<P>
Protokollen fordeler 50 % af den generelle hensttelse - det vil sige ECU 3 , 25 millioner - over to r til ordninger , der skal fremme havforskning , overvgning af fiskeriet til sttte for det ikke-industrielle fiskeri og uddannelsesmuligheder samt bidrage til internationale fiskeriorganisationer .
Omfanget af denne sttte vil give Guinea midlerne til at tage del i de underregionale programmer med henblik p administration af ressourcer .
Guinea tillgger dette stor betydning , da landet i r har formandskabet for to regionale fiskerikommissioner : the Subregional Commission for Fishing off the Gulf of Guinea samt the Ministerial Conference of Atlantic Coastal States ( atlantiske kyststaters ministerkonference ) .
<P>
Protokollen sikrer tt samarbejde mellem de to parter i administrationen af ordningerne og giver os mulighed for at gennemg betalinger i lyset af , hvordan de gennemfres .
<P>
For nu at vende mig mod de foreslede ndringsforslag kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 4 , da det gr imod fastlagte doktriner vedrrende vores internationale fiskeriaftaler og ville pvirke Kommissionens befjelser til at fre forhandlinger i unsket retning .
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 5 , om ikke i deres nuvrende form .
<P>
Jeg br dog understrege , at Kommissionen allerede regelmssigt informerer Parlamentet om udnyttelsen af fiskeriaftaler i sine erklringer og beretninger til Fiskeriudvalget .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 6 , idet fiskeriaftaler indgs p fllesskabsplan , og derfor er det Kommissionen , der betaler den finansielle godtgrelse , og fartjerne der fisker i disse farvande , der betaler licensafgifterne .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.50 )
