<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , p side 6 i protokollen fra i gr str der , at jeg anmodede om ordet for en personlig bemrkning .
Det , som jeg sagde , fru formand , er lige njagtigt det , der i gr p ny blev bevist .
P det nederlandske fjernsyn har fru Van Dijk i tv-programmet NOVA p ny siddet og ljet og gjort njagtigt det , som jeg i gr bebrejdede Vgruppen , nemlig at misbruge situationen for at vinde stemmer .
Hun pstod p fjernsynet , at jeg er imod enhver ndring af den nuvrende vedtgt .
Alle i Parlamentet ved , at jeg gentagne gange bde mundtligt og skriftligt samt i betnkningerne af Udvalget for Forretningsordenen klart har krvet en ensartet vedtgt for alle medlemmer af Europa-Parlamentet , og at der ikke m diskrimineres efter nationalitet , fordi det er i strid med traktatens artikel 6 .
I jeblikket , fru formand , tjener italienerne i Parlamentet fem gange s meget som spanierne .
Det er en skandale !
Det er diskrimination efter nationalitet .
Det forventes , at vi udfrer samme arbejde , alts skal vi ogs have samme ln .
N vi har en ensartet vedtgt , fru formand , kan reglerne om rejse- og opholdsgodtgrelser ndres .
Jeg krver , at V-gruppen tager sin pstand om , at jeg er imod ndringer , tilbage .
Jeg er for .
Fru formand , vi forventer , at Prsidiet hurtigst muligt udarbejder forslag om en ensartet vedtgt .
<P>
Lige en sidste bemrkning , fru formand .
Hvorfor er der ikke i Bruxelles ligesom i Strasbourg en tjeneste , der srger for , at mdereferaterne foreligger den flgende dag .
Det er hjst mrkeligt .
Nej , det er protokollen , hr . Martens .
Jeg taler om det fuldstndige mdereferat , det skaldte  regnbuereferat  p alle sprog . Men hr .
Martens er ny , han er endnu ikke helt fortrolig med forretningsgangen .
Fru formand , jeg hber , at Bruxelles behandles p samme mde som Strasbourg , og at der ogs her oprettes en tjeneste , der kan udarbejde det fuldstndige mdereferat .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wijsenbeek .
Vi tager det til efterretning .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Samhrighedsfonden - Strukturfondene - regioner
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0159 / 98 af Arias Caete for Udvalget om Regionalpolitik om rsrapport om Samhrighedsfonden 1996 ( KOM ( 97 ) 0302 - C4-0482 / 97 ) ; -A4-0160 / 98 af Kla for Udvalget om Regionalpolitik om den ottende rsberetning om Strukturfondene 1996 ( KOM ( 97 ) 0526 - C4-0582 / 97 ) ; -A4-0118 / 98 af Viola for Udvalget om Regionalpolitik om Den Europiske Unions problemer vedrrende regioner .
<SPEAKER ID=5 NAME="Arias Caete">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , traktatens artikel 130 A indeholder en grundlggende bestemmelse i fllesskabsretten .
I bestemmelsen fastlgges , at for at fremme en harmonisk udvikling af Fllesskabet som helhed skal Fllesskabet udvikle og fortstte sin indsats for at styrke den konomiske og sociale samhrighed , og det tilfjes , at Fllesskabet isr skal strbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige omrders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede omrder eller er , herunder landdistrikter .
<P>
Inden for rammerne af fllesskabspolitikkerne vedrrende den regionale udvikling er Samhrighedsfonden et af de vigtigste instrumenter i denne politik , idet dens vsentligste forml er at bidrage til bekmpelsen af de eksisterende skvheder i Den Europiske Union .
Skvheder , som stadig berrer de fire modtagerlande i denne fond , hvilket ogs afspejles i Kommissionens frste trerige rapport om samhrigheden .
<P>
Den betnkning , som vi diskuterer lige nu , viser , at selvom vi er kommet langt p Samhrighedsfondens to handlingsomrder - transport og milj - er de omtalte skvheder langt fra lst , og det er derfor af allerstrste vigtighed , at fonden fortstter sin indsats i de fire modtagerlande .
<P>
Det er under alle omstndigheder ndvendigt at understrege disse medlemsstaters forpligtelse til at gennemfre en trovrdig indsats ikke alene for , at de handlinger , der gennemfres med sttte fra Samhrighedsfonden , virkeligt er effektive , men ogs for at der skabes en reel ligevgt med hensyn til gennemfrelsen af disse handlinger mellem fondens to virkefelter , for som konstateret i rapporten er der i visse medlemsstater uligevgt i finansieringen af projekter p bestemte omrder .
Rent konkret er vi p transportomrdet ndt til at udtrykke vores bekymring over , at man fortsat opprioriterer projekter inden for transport ad landevej , som pudsigt nok er dem , der tager mindst hensyn til miljet sammenlignet med andre transportmder ssom jernbanetransport .
Denne prioritering synes noget selvmodsigende , nr man tnker p , at det andet omrde , der finansieres af Samhrighedsfonden , er miljet , og det derfor burde vre de projekter , der tog mest hensyn til miljet , der blev prioriteret hjest .
<P>
Man kan ud fra et strengt finansielt synspunkt sige , at resultaterne i 1996 er srdeles tilfredsstillende , fordi budgetgennemfrelsen nede op p 100 % for forpligtelsesbevillinger og 97 , 50 % for betalingsbevillinger , og ydermere fordi vi nrmer os en ligevgt mellem indsatsomrderne .
<P>
Det er meget positivt , fru kommissr , at bemrke den srlige opmrksomhed , der er blevet rettet mod randomrderne , idet det som bekendt plejer at vre dem , der har de strste problemer , navnlig inden for kommunikation .
<P>
I analysen af Samhrighedsfondens vigtige funktion som finansielt instrument til opnelse af konomisk og social samhrighed br vi endnu en gang understrege den forskel , der er mellem den nominelle konvergens , som nogle modtagerlande i denne fond har opnet , og den reelle konvergens , som de selvsamme lande er langt fra at opn , og som er Samhrighedsfondens vigtigste forml .
<P>
I nogle af ndringsforslagene til betnkningen forveksles reel og nominel konvergens , men jeg mener , at man ved at fratage de medlemsstater , som har net den tredje fase i Den konomiske og Monetre Union , Samhrighedsfondens fordele , p trods af at disse staters BNP er lavere end 90 % af EF-gennemsnittet , tilgodeser de medlemsstater , der ikke overholder dette krav , og straffer de medlemsstater , der p trods af et lavere BNP i forhold til fllesskabsgennemsnittet virkelig har anstrengt sig for at mindske forskellene og overholde og fortsat overholde de krav , der er fastlagt ikke kun i konvergensplanerne , men ogs i stabilitetsplanerne .
<P>
Uanset dette vil jeg p baggrund af hr .
Berends ndringsforslag til gennemfrelse fremlgge et mundtligt ndringsforslag til stk .
14 i min betnkning for at tilpasse den helt til de overvejelser , som hr . Izquierdo Collado gjorde sig i sin betnkning , og sledes fastholde den konsensus , vi nede i Izquierdo Collado-betnkningen .
<P>
Vi br ogs vre positivt indstillet over for den jobskabelse , som fonden direkte eller indirekte frer med sig i modtagerlandene .
Sknt jobskabelsen ikke er Samhrighedsfondens vsentligste opgave , er dette et aspekt , som vi br fremme , idet det er ndvendigt , at vi tager dette aspekt med i overvejelserne og opprioriterer de foranstaltninger , der kan skabe varige job .
Det er srligt vigtigt , da vi befinder os i en situation , hvor Den Europiske Union er ndt til at styrke denne politik inden for rammerne af den endnu ikke gldende Amsterdam-traktat .
<P>
Til slut , rede kolleger , vil jeg gerne gre opmrksom p , at Samhrighedsfonden har vist sig at vre et vsentligt instrument til opnelse af en balanceret og vidtrkkende Europisk Union uden skvheder .
Den er derfor en gyldig model , der kan tjene som inspiration til det fremtidige instrument , der skal bruges ved nye landes tiltrdelse , og modellen kan tilpasses , s den ligner denne fond , og dermed bidrage til , at udvidelsen bliver en succes .
<SPEAKER ID=6 NAME="Kla">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Kommissionens beretning om Strukturfondene 1996 er blevet prsenteret for os som et meget omfattende og ogs aktuelt dokument . Det takker vi Kommissionen for .
Vi tager stilling til den i dag , for vi nsker at lre af erfaringerne fra 1996 med henblik p de nste r .
Blikket er allerede rettet mod de kommende udfordringer , reformen af Strukturfondene og udvidelsen af Unionen .
Nogle af problemerne fra de forlbne r dukker op igen og igen , og de er ogs allerede blevet omtalt af Parlamentets ordfrere i de forlbne r .
Efter mottoet  drben udhuler stenen  har jeg imidlertid igen taget fat i disse punkter i min betnkning .
Kommissionen m bre over med mig , men jeg hber , at problemerne kan afhjlpes p denne mde .
<P>
Med afslutningen af 1996 er vi nu net halvdelen af den lbende programmeringsperiode igennem .
De to forgangne r viste meget lidt tilfredsstillende resultater ved udnyttelse af bevillingerne .
Nu viser 1996 dog , at de forsinkelser , der har vret ved programmeringen , synes at vre fjernet .
1996 var sledes det frste virkelige gennemfrelsesr .
Vi kan med tilfredshed konstatere , at udnyttelsen af bevillingerne fra Strukturfondene 1996 udgr 98 % af de disponible forpligtelser og 95 % af de disponible betalinger .
Her opnede man med andre ord betydelige fremskridt .
Vi m dog indrmme , at disse betalinger kun til en vis grad siger noget om den reelle gennemfrelse p stedet .
Derfor opfordrer vi medlemsstaterne til at bibeholde den fastsatte frist p tre mneder til overfrsel af bevillingerne til de endelige stttemodtagere .
Vi opfordrer Kommissionen til i den nste rsberetning at fremlgge data om videregivelsen af bevillingerne til de endelige stttemodtagere .
Kun p den mde kan finansoverfrslen fra Kommissionen til de endelige stttemodtagere flges p en gennemskuelig mde .
<P>
Udnyttelsen i forbindelse med fllesskabsinitiativerne samt overgangsforanstaltningerne og de innovative foranstaltninger giver dog stadig anledning til bekymring .
70 % af de bevillinger , der i alt ikke er udnyttet , stammer fra dette omrde .
1997 har iflge forelbige tal heller ikke frt til den forventede forbedring ved fllesskabsinitiativerne .
Det blev med andre ord ndvendigt at foretage omprogrammeringer og overfrsler af bevillinger , og jeg anmoder om , at Parlamentet fremover informeres herom s tidligt og omfattende som muligt , og at der s ogs tages det ndvendige hensyn til vores udtalelse .
Dette glder isr ved eventuelle problemer med at f opbrugt bevillingerne i slutningen af programmeringsperioden .
Den Europiske Investeringsbanks og Den Europiske Investeringsfonds aktiviteter stter en betydelig effekt som lftestang i gang for strukturfondsinterventionen .
Det glder om at udnytte det i strre grad i fremtiden .
Det er dog ogs ndvendigt og p sin plads med Revisionsrettens kontrol af Den Europiske Investeringsfond .
<P>
Det glder fortsat om at understrege betydningen af strukturpolitikkens forenelighed med andre fllesskabspolitikker .
Gennemfrelsen af partnerskabsprincippet er ganske vist blevet forbedret i lbet af rene , men det er alligevel forblevet undertiden ret episodisk og ogs punktuelt , isr hvad angr de regionale og lokale konomiske parter og arbejdsmarkedsparter .
De overvejelser , som Kommissionen har gjort sig om de nye former for partnerskab og om en styrkelse og bedre forankring af princippet , er for s vidt af betydning , da den reform af Strukturfondene , der umiddelbart forestr , vel vil gre partnerskabet til et vigtigt emne .
En strkere forankring af partnerskabet i de nye forordninger br realistisk og prcist definere omfang , rollefordeling og funktion for partnerskabet .
Overvgning , evaluering og kontrol har betydning for succesen og opnelsen af mlet .
Dette omrde har imidlertid opnet en uhyre kompleksitet , hvad angr kriterier og procedurer .
Som led i den forestende reform af Strukturfondene skal evalueringssystemet forenkles .
<P>
Man kan konstatere en stigning i uregelmssighederne med finansielle virkninger .
Mere effektiv kontrol og et styrket samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne afslrer sikkert flere uregelmssigheder .
Men en stigning i bedrageriaktiviteter spiller efter min mening ogs en rolle .
Additionaliteten af bevillingerne br fortsat have hj prioritet .
Kontrollen med , om dette princip overholdes , er dog ikke tilfredsstillende .
Kommissionen har foreslet additionalitet som et af kriterierne for en 10 % -reserve .
Men vanskelighederne med kontrollen , der optrder igen og igen , er dog alt andet end opmuntrende .
Her stiller jeg mig det sprgsml , hvordan et kriterium , hvor kontrollen heraf er utilstrkkelig , kan komme p tale som ekstra fordelingsngle .
Jeg beder derfor Kommissionen om at overveje denne plan endnu en gang .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke alle , som har hjulpet med og stttet udarbejdelsen af betnkningen .
Jeg hber , at den strukturfremmende sammenvoksning i Den Europiske Union ogs kan udformes p en god mde i fremtiden med denne betnkning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Viola">
Fru formand , rede kolleger , fru komissr , for et r siden besluttede Rdet at ndre Traktaten om Den Europiske Union ved at tilfje en vigtig passus til artikel 130 A om samhrighedspolitikken .
Til Den Europiske Unions mindst begunstigede omrder , som har brug for en srlig og mlrettet sttte , tilfjede man regionerne , der af indlysende geografiske grunde befinder sig langt fra det kontinentale Europa og dettes indre marked , og som p grund af deres status har en rkke ekstraudgifter .
Ved den lejlighed anerkendte Den Europiske Union endelig det , som den allerede havde anerkendt for andre omrders vedkommende , f.eks. randomrderne eller de nordlige omrder , nemlig at forskelligartede omrder skal have en srlig behandling og en srlig opmrksomhed , og at der skal ske en undtagelse fra det princip om ensartethed , som disse omrder ofte er offer for .
Den anerkendte med andre ord det , som ogs Domstolen for lnge siden havde afsagt dom om , nemlig at forskelsbehandling bestr i at behandle forskelligartede situationer p samme mde .
<P>
For et r siden gav Rdet os en umdeligt stor beholder , der skal fyldes med ider og konstruktive forslag ; en beholder , der som juridisk grundlag har den nye tekst til artikel 158 i Amsterdam-traktaten og den vedfjede erklring nr . 30 .
Siderne i denne beholder bestr af de flles politikker for landbrug , samhrighed , fiskeri , energi osv . Desvrre har beholderen et meget tungt lg , som forsinker ivrksttelsen af det , der str i traktaten .
Dette lg har vret reprsenteret af Kommissionen , som indtil i dag har lukket af for iderne fra Parlamentet og fra dets Udvalg om Regionalpolitik .
<P>
Jeg hber , at det fra i dag vil g den anden vej .
Jeg vil ikke her komme ind p polemikken omkring den sproglige fortolkning af artikel 158 , da Udvalget om Regionalpolitik ikke har beskftiget sig med dette problem . Denne opgave vil jeg overlade til dem , som har kompetence hertil i dette Parlament , og eventuelt til Domstolen .
Jeg vil derimod komme ind p sprgsmlet om den praktiske fortolkning af artikel 158 .
Jeg er faktisk helt overbevist om den italienske fortolknings rigtighed , men jeg er knap s overbevist om Kommissionens nske om at tage dette til flge .
Hvis det er sandt - som det f.eks. er sandt , at Fllesskabets forordninger skal vre i overensstemmelse med deres primre juridiske kilde , det vil sige traktaten - s forstr man ikke , hvorfor de forslag til forordning om en reform af strukturfondene , der blev fremlagt af Kommissionen den 18. marts i r , overhovedet ikke henviser til tilfjelsen af regionerne , der trods alt vedrrer 14 millioner europiske borgere .
<P>
Det , som vi egentlig beder om , er , at princippet om lige muligheder skal glde for regionerne . Dette skal ske ved hjlp af en positiv srbehandling - der til syvende og sidst gr det muligt at kompensere for de synlige uligheder , som gr sig gldende fra start - og i overensstemmelse med det princip om konomisk og social samhrighed , som den europiske konstruktion bygger p .
I min betnkning taler jeg derfor om en integreret politik for regionerne ; om en samordning , der skal administreres af en gruppe sammensat af medlemmer fra de forskellige afdelinger og under Generalsekretariatet ; om , at der i det nye INTERREG br vre et srligt afsnit om samarbejde mellem erne ; om et kriterie for valgbarhed til strukturfondene , der tager hensyn til regionernes geokonomi ; om et skatteomrde for regionerne , der er en mellemting mellem de allerede eksisterende skatteomrder for kontinentet og for randomrderne , og som gr det muligt for regionerne at konkurrere p lige fod med alle de andre regioner p kontinentet , nr blot dette skatteomrde bliver ledsaget af effektive finansielle tilskyndelsesforanstaltninger .
<P>
Med afstemningen i dag nsker Parlamentet at give udtryk for sin overbevisning om , at Unionen br trffe nogle vigtige og innoverende beslutninger .
Disse beslutninger vil kun vre i trd med Amsterdam-traktaten , sfremt de gr i samme retning som den erklring , der er vedfjet traktaten , og som anerkender , at fllesskabslovgivningen skal tage hjde for regionernes handicap og trffe srlige foranstaltninger - hvis disse er berettigede - til gavn for disse regioner , med det forml at integrere dem yderligere i fllesmarkedet p lige vilkr .
Vi har her tre nglebegreber .
Det frste - som er de " berettigede foranstaltninger  - kan fjerne enhver tvivl hos dem , der frygter en blind horisontal politik , som ikke tager hjde for de undertiden mrkbare forskelle mellem de forskellige regioner , og som sledes p en vis mde ville vre uberettiget .
Det andet nglebegreb er " lige vilkr  , og her m man drage den slutning , at regionerne som udgangspunkt er underkastet nogle ulige vilkr .
Endelig er det tredje nglebegreb " integrationen og det indre marked  . regionerne fr endnu ikke det fulde udbytte af det indre marked , og undertiden mrker de kun det indre markeds ulemper , der skyldes den manglende konkurrenceevne , deres status medfrer .
<P>
Det er Amsterdam-traktaten , der anvender disse udtryk , og ikke en boer som Deres ordfrer , selvom jeg naturligvis er helt enig i det , der str i traktaten .
Jeg beder derfor om en korrekt ratificering af denne fra de nationale parlamenters side , om en accept fra Europa-Kommissionen og om en rettidig ivrksttelse af konkurrencepolitikken og den flles landbrugspolitik , med udgangspunkt i reformen af strukturfondene .
Dette Parlament anmoder om , at vi ikke isolerer erne , at vi ikke skaber et tomrum rundt om nogle landomrder , der hrer til vores kontinents historie , og at vi i sidste instans frer det ud i livet , som traktaten anerkender vores ret til .
<SPEAKER ID=8 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Fru formand , mine damer og herrer , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har ikke tvet med at udtale sig om et s vigtigt emne som de socialt urimelige og ikke-bredygtige kologiske konsekvenser , der er knyttet til erne i Unionen .
<P>
Den kendsgerning , at der er tale om er , isr er med under 100.000 indbyggere , mindsker konkurrenceevnen og mulighederne for befolkningen og erhvervslivet p disse er , som tvinges ud i en risikabel situation , hvor de er afhngige af en enkelt sektor , nemlig turismen .
De mindre er , som er del af en gruppe , mangler infrastruktur og er afhngige af importen af grundlggende ressourcer , energi , vand , affaldshndtering osv .
I sommerperioden tredobles , endog femdobles , befolkningen som flge af turismen , hvilket bevirker , at de naturlige ressourcer opbruges , og de efterflgende kologiske problemer ssom affaldsproblemet kan vre ulselige .
Den bredygtige udvikling , som er en af Unionens vigtigste mlstninger , bliver derfor blot en ren fiktion .
<P>
En anden alvorlig uligevgt , der rammer de mindre er tilhrende grupper , f.eks. Menorca , Ibiza eller Formentera , er , at de i kraft af manglende medicinske specialer , f.eks. rntgenterapi , kardiologi eller reumatologi osv .
, lider under en dobbelt isolation , eller rettere en dobbelt diskrimination , idet disse lidelser kun kan behandles p strre er , hvilket nrmest som en hn mod befolkningen tvinger denne til at rejse vk for at blive behandlet .
<P>
Findes der en strre skvhed , fru formand ?
<P>
Jeg vil derfor p vegne af mit udvalg , fru formand , slutte af med at opfordre til , at der til fordel for de mindre er i grupper , hvis sundheds- og undervisningsmssige situation er srlig ugunstig af ovenstende grunde , vedtages lovmssige kompenserende foranstaltninger , ssom udviklingen af finansielle instrumenter , indfrelse af konomiske incitamenter og skattefritagelse og inddragelsen af de mindre er i ml 1-omrderne , indtil der er udarbejdet et specifikt program for dem .
<P>
Under alle omstndigheder br de mindre er i en gruppe og med en befolkning p under 100.000 indbyggere sidestilles med randomrderne .
Dette er et sprgsml , fru formand , som Kommissionen og Rdet br overveje .
<SPEAKER ID=9 NAME="Sis Cruellas">
Fru formand , forslaget til beslutning om Samhrighedsfonden fra Udvalget om Regionalpolitik er koncist og klart og omfatter nsten alle de aspekter , som det er vrd at nvne , og jeg lyknsker derfor hr .
Arias Caete , ordfrer for den dertil hrende betnkning .
Og jeg er taknemmelig for , at han i forslaget til beslutning medtager konklusionerne , som Udvalget om Transport med mig som ordfrer nede frem til i sin udtalelse . Jeg vil gerne fremhve punkt 5 i disse konklusioner , hvori der str :  Samhrighedsfonden har til dato ikke tilvejebragt reel konvergens mellem medlemsstaterne .
Selvom nogle lande , der modtager sttte fra Samhrighedsfonden , har net den nominelle konvergens , som giver dem adgang til Den Monetre Union , br de fortsat vre berettigede til sttte fra fonden , hvis prioriterede ml er at tilvejebringe reel konvergens  .
Jeg fremhver dette punkt , fordi jeg gerne vil gre Dem opmrksom p , at der som instrument for Samhrighedsfonden blev nedsat et midlertidigt udvalg , som jeg var medlem af , og jeg kan forsikre Dem om , fru formand , at alle medlemmerne af udvalget var enige om , at Samhrighedsfonden skulle oprettes , eftersom det er ndvendigt at fastholde den samme nd i konvergensbestrbelserne i medlemsstaterne , og jeg mener reel og ikke nominel konvergens . S lnge disse forskelle bestr , br landene med lavest indkomst fortsat modtage sttte fra Samhrighedsfonden .
<P>
Det er ogs ndvendigt at bemrke , at de investeringer , der er foretaget i modtagerlandene i Samhrighedsfonden , ikke kun har vret til gavn for disse lande , men derimod ogs , og i nogle tilflde i hjere grad , for konomierne og jobskabelsen i resten af medlemsstaterne .
Med Deres tilladelse , fru formand , vil jeg give et eksempel : Med oprettelsen af en hjhastighedstogforbindelse mellem Sevilla og Madrid gjorde Spanien en enorm indsats .
Projektet modtog ganske vist sttte fra Samhrighedsfonden , men de , der havde strst udbytte af sttten , var de lande , der sikrede sig kontrakter p det mobile materiel og resten af infrastrukturen , som blev anset for at vre rhundredets strste kontrakt .
Og det var ikke ligefrem Spanien , der mrkede denne sttte , men derimod Tyskland og Frankrig . Vi har derfor alle gavn af , at der investeres i landene med lavest indkomst .
<SPEAKER ID=10 NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne takke fru Kla for hendes fremragende betnkning og sige , at det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet , FIUF , kun udgr omkring 1 , 5-2 % af struktursttten .
I betragtning af fiskerierhvervets betydning for de fattigste og mest fjerntbeliggende regioner i Unionen er det langt fra tilstrkkeligt til at imdekomme dets opgave .
70 % af belbet gr til ml 1-regioner , hvilket er ensbetydende med , at den resterende del , der gr til ml 5a og 6 , er et relativt lille belb .
<P>
I 1995 stod dette instrument i skarp kontrast til den vrige struktursttte , idet 100 % var forpligtet , hvorimod holdningen i 1996 var vendt rundt med kun 75 % forpligtet , hvilket umiddelbart forrsagede et langt drligere resultat end den regionale , sociale og landbrugsmssige struktursttte .
Vi ligger ikke inde med en entydig forklaring fra Kommissionen vedrrende holdningen i de forskellige regioner , men Revisionsrettens rapport henleder i hjere grad opmrksomheden p situationen .
Visse medlemsstater synes simpelthen ikke at tage sttten alvorligt , og jeg tror , det skyldes , at den er for lille til at tjene et serist forml .
<P>
Hensigten med EU-initiativet PESCA er at reducere omstruktureringens negative virkning p erhvervet .
Belbet udgr ca . ECU 40 millioner om ret .
Kommissionens rapport gr ikke den njagtige holdning i 1996 klar .
For det samlede program indtil 1996 var 71 % blevet forpligtet , og 14 % af betalingerne var blevet foretaget .
Det forlyder fra Revisionsretten , at 91 % af PESCA-fonden i 1996 var blevet forpligtet , og 43 % i betalinger .
I forbindelse med PESCA-fonden vil jeg blot sige , at dens forml i hjere grad kunne opfyldes i den generelle regionale politik .
Den er for lille , offentligheden er i tvivl om dens forml , og det gr den svrere at administrere .
<P>
Jeg er ikke tilhnger af at lgge s stor vgt p iden om additionalitet .
Naturligvis skal vi inden for rammerne af MU i hver medlemsstat have et mere afbalanceret program for statens udgifter .
Sprgsmlet om additionalitet kunne i visse tilflde lgge pres p medlemsstaterne , sledes at det resulterer i et overforbrug .
<SPEAKER ID=11 NAME="Hermange">
Fru formand , allerfrst vil jeg komme med nogle bemrkninger vedrrende Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Frst og fremmest er ret 1996 et vendepunkt for anvendelsen af strukturfondenes bevillinger , eftersom vi for frste gang kan konstatere et r fyldt med aktivitet , hvilket medfrer en tydelig forbedring af anvendelsen af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i forhold til de foregende r .
Det er alts et passende r til at forberede reformen af strukturfondene inden for rammerne af Agenda 2000 .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen vil jeg komme med nogle meget opmuntrende bemrkninger vedrrende Den Europiske Socialfond , idet jeg kan oplyse , at alle de bevillinger , der for nylig er medtaget i budgettet , bde med hensyn til forpligtelser og betalinger har kunnet udnyttes .
Men denne ros skal trods alt tages med et gran salt , eftersom ml 4 viser sig at vre vanskelig at anvende i praksis , og eftersom udnyttelsesgraden for fllesskabsinitiativerne til stadighed er utilstrkkelig .
Dette kan ses i forbindelse med initiativet ADAPT , som ikke lever helt op til ovennvnte forventninger , srligt med henblik p de sm og mellemstore virksomheders deltagelse .
Man ved imidlertid , at det er disse virksomheder , der skaber beskftigelse i Europa , og da man i dag skal tage hjde for konkurrencen fra USA , br vi alts vre srligt opmrksomme p denne deltagelse .
<P>
Disse konstateringer er i trd med de frste reformforslag fra ESF , hvis interventioner for fremtiden vil vre samlet under et flles ml , der konkret skal sttte den europiske strategi for beskftigelse .
<P>
Endelig vil jeg gre opmrksom p , at sprgsmlet om partnerskab , og om hvordan dette fungerer i praksis , er fremhvet klart i denne ottende betnkning , og dette tilskynder os til igen at overveje overvgningsudvalgenes sammenstning og rolle og til at give arbejdsmarkedets parter en anden indflydelse , navnlig de foreninger , der fungerer inden for det sociale omrde , ved at styrke deres deltagelse ved den kommende reform .
<P>
Fru formand , dette var bemrkningerne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=12 NAME="Papayannakis">
Fru formand , fru kommissr , i Miljudvalget er vi af den opfattelse , at mange af Kommissionens forpligtelser er blevet overholdt , at de afsatte bevillinger er blevet anvendt nsten fuldt ud , og at forholdet mellem sttte til transport og sttte til milj er blevet respekteret .
Vi har dog enkelte bemrkninger og et sprgsml , vi gerne vil stille kommissren .
<P>
For det frste fremgr det tydeligt af transportbevillingerne i alle landene , at alle de mest miljvenlige transportformer - jernbaner , havne osv. er blevet negativt forskelsbehandlet , for der er ydet store midler til motorveje , hvilket vi principielt ikke kan sttte .
<P>
For det andet kan vi af de midler , der er blevet givet til miljforml , se , at der blev afsat store belb til vanding og drning , hvilket naturligvis ikke i sig selv er drligt .
Men hensynet til naturbeskyttelse og mlene i f. eks . NATURA 2000 og lign. er ikke tilfredsstillende .
<P>
For det tredje er evalueringen af projekterne under direktiv 85 / 337 og i almindelighed ikke tilfredsstillende .
Undersgelserne af de miljmssige indvirkninger udfres kun for et syns skyld , og Kommissionen synes ikke at vre i stand til at g ind i dette problem .
Hvad siger disse undersgelser ?
Er disse undersgelser blevet overholdt osv ?
<P>
For det fjerde vil vi gerne fortsat , fru kommissr , insistere p sprgsmlet om de lokale myndigheders og de ikke-statslige organisationers deltagelse i udarbejdelsen af undersgelserne og gennemfrelsen af projekterne .
Der er ikke sket fremskridt i dette sprgsml , og vi mener , at dette er p hje tid .
<P>
Og s til sidst et sprgsml til kommissren : Vil fru kommissren fortlle os , om Kommissionen har udfrt eller kan udfre en mere generel analyse af investeringer og sttte via Samhrighedsfonden , om vi opfylder mlstningerne , samhrigheden , om der er sket en forbedring af miljbeskyttelsen osv , om muligt opdelt p medlemsstat ?
P denne mde kunne vi f et bedre og mere generelt sammenligningsgrundlag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , vi har to meget vigtige betnkninger foran os i dag .
Den frste , betnkningen af fru Kla , gennemgr gennemfrelsen af struktursttten i 1996 .
Den anden , af hr . Arias Caete , gennemgr Samhrighedsfonden i 1996 .
Det er vigtigt , at Parlamentet tager dets kontrol- og overvgningsfunktion alvorligt med hensyn til anvendelsen af struktursttten .
Kun ved at se bagud og rette op p fortidens fejl kan vi lgge planer for fremtiden og for en mere effektiv og mlrettet brug af strukturfondsbevillingerne i EU .
<P>
Dagens debat er isr relevant efter det britiske formandskabs prsentation i gr vedrrende emnerne for den kommende dagsorden for Cardiff-topmdet , hvor medlemsstaterne vil blive bedt om at fremlgge deres planer for fremme af beskftigelsen .
De vil blive bedt om at tage fat p at skabe en effektiv og konkurrencedygtig konomi i EU , hvor SMV ' er kan blomstre op , og hvor der ikke er plads til bureaukrati .
Det er netop her , at vi br understrege den rolle , EuropaParlamentet og struktur- og samhrighedspolitikkerne spiller i bekmpelsen af arbejdslsheden , beskyttelsen af miljet , fremme af lige muligheder og opbygningen af et Borgernes Europa , samtidig med at man lukker klften mellem de fattigere og rigere regioner .
<P>
Vi siger derfor til ministrene i Cardiff , at det er de ml , der br vre centrale i reformprocessen .
Struktur- og samhrighedspolitikker er vigtige vrktjer .
Jeg vil gerne sttte fru Kla ' anbefalinger , srligt hendes opfordring til yderligere overvgning og evaluering , forbedring af den konomiske forvaltning samt behovet for en hurtigere overfrsel af midler til stttemodtagere .
Det er simpelthen ikke trovrdigt , at EU-sttte i visse tilflde udbetales et r efter , at projekter er get i gang .
Sene godkendelser og blokeringer i klvandet p penge til projekter truer deres bredygtighed , skaber usikkerhed for dem , der gennemfrer projekter , og hjlper ikke p Den Europiske Unions trovrdighed .
<P>
Jeg str i dag med et brev fra mit eget amtsrd i Derbyshire , der afventer Kommissionens ndringer af finansielle opstillinger , fr de kan sende breve ud om godkendelse af 98 projekter vedrrende ESF .
Jeg ved , at dette ikke er Deres omrde , fru formand , men det er om Rechar , projekter under Den Europiske Socialfond .
Det nytter ikke at sende breve ud med henblik p at starte projekter halvvejs henne p ret for dernst at forvente , at vi kan levere dem til tiden .
Vi kan gre det bedre vedrrende sttte .
Vi er fremover ndt til at se p samtlige muligheder for globaltilskud , intermedire finansieringsorganer , for at fremskynde godkendelser af forbrug .
Vi er ndt til at lre lektien til programmeringsperioden 2000-2006 med bedre planlgning inden for alle programomrder .
Vi har brug for et styrket og solidt partnerskab , hvor de lokal partnere , der kan hjlpe med til leveringen , er dybt involveret .
<P>
Afslutningsvis er jeg enig i afsnittet i fru Kla ' betnkning vedrrende flleskabsinitiativet om , at Parlamentet over for Kommissionen angav retningslinjer vedrrende den konomiske samling af initiativerne og fordelingen af reserven i marts 1996 , srligt vedrrende initiativerne Rechar , Retex , Konver og Peace .
Det er vigtigt , at Kommissionen anerkender disse retningslinjer i rapporter .
I modsat fald vil vi tro , at Kommissionen ikke har til hensigt at flge dem . Til hr .
Viola vil jeg gerne sige , at vi i Den Socialdemokratiske Gruppe tager udfordringerne i regionerne alvorligt , men vi kan ganske enkelt ikke acceptere 25 nye ndringsforslag uden forudgende diskussion i udvalget .
Det er misbrug af udvalgssystemet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , ved betnkningerne af Arias Caete , Kla , Viola og ved talrige andre betnkninger , som vi har arbejdet p i flere mneder i Regionaludvalget , handler det om mange penge , om penge , der tages fra borgerne i de relativt velhavende lande - jeg taler bevidst ikke om nettoyderne - til projekter i de relativt fattigere og struktursvagere medlemsstater .
Ved denne omfordeling m vi vre opmrksomme p nogle f , men til gengld s meget desto vigtigere principper .
For det frste skal mlet med samhrigheden , sttten af den svagere part , absolut st uden for diskussion .
Der er her tale om virkeliggjort solidaritet og dermed om et af de vigtigste principper for vores fllesskab .
For det andet skal man omgs meget omhyggeligt med samhrighedspengene .
Parlamentet tager opgaven med overvgning heraf meget alvorligt , og vi opfordrer ogs medlemsstaterne til at gre det .
For det tredje er den europiske solidaritet udelelig .
Der kan derfor ikke gres krav p den kun af nogle f , og den kan slet ikke monopoliseres .
Vi m fortstte med at vre solidariske over for Sydeuropa , men ansgerlandene i Central- og steuropa har ogs brug for vores solidaritet i vores alles interesse .
<P>
For det fjerde m man ikke krve for meget af yderne .
I tider , hvor der isr ogs i de mere velhavende medlemsstater er hje arbejdslshedstal og knappe budgetmidler , skal man omgs hinanden meget omhyggeligt .
Jeg advarer i denne forbindelse udtrykkeligt mod overdrevne krav . De skaber automatisk modreaktioner .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Fru formand , fru kommissr , de emner , vi her diskuterer , er vigtige , hvad angr regionalpolitikken : fru Kla ' betnkning vedrrende strukturfondene i 1996 og hr . Arias Caetes betnkning om Samhrighedsfonden i 1996 .
Jeg vil gerne understrege , at nr vi taler om disse aspekter af regionalpolitikken og Samhrighedsfonden , taler vi om 34 % af Den Europiske Unions budget .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse blot nvne , at Arias Caete-betnkningen forekommer mig positiv med hensyn til Samhrighedsfonden i 1996 .
Jeg vil ikke g ind i en diskussion om strukturfondenes fremtid , eftersom vi vil komme ind p dette emne ved senere mder i denne forsamling .
<P>
Hvad angr hr . Violas betnkning , synes jeg , at den opmrksomhed , som bliver ernes problemer til del , er overordentlig vigtig .
I Amsterdam-traktaten behandles ernes strukturelle ulemper , navnlig med hensyn til vand- og energiforsyning , uddannelse , sundhed og transport .
<P>
Regionalpolitikken br tage hensyn til ernes problemer .
Kommissionen br i denne forbindelse acceptere , at der ydes srlig sttte til de transporter , der kompenserer befolkningen , isr p de mindre er , for ulemperne .
<P>
Ogs medlemsstaterne br ved udarbejdelsen af skattemssige foranstaltninger tage hensyn til ernes srlige forhold , for s lnge befolkningen lider under disse problemer p grund af deres geografiske beliggenhed , kan vi ikke skabe et Europa med ligestilling for alle borgere .
<P>
Jeg tror lige som hr . Viola , at det i denne betnkning drejer sig om at f det , som Amsterdam-traktaten faststter vedrrende erne , til at virke .
At bringe Europa nrmere til befolkningerne er ogs at bringe Europa nrmere til alle borgere i Unionen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Baggioni">
Fru formand , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at en boer mere end nogen anden er klar over vigtigheden af vores forhandling .
Personligt psknner jeg de interessetilkendegivelser , som forskellige politiske grupper i Parlamentet har givet betnkningen af vores kollega hr . Viola , til hvem jeg sender mine varme og hjertelige lyknskninger , ikke bare for det glimrende arbejde , han har udfrt , men ogs for den enighed , det er lykkes ham at skaffe i tt samarbejde mellem de europiske insulre partnere .
<P>
Betnkningen , som er fremlagt for Dem , forsger at vise , at Unionens periferi ikke m svkkes .
Alligevel er det den risiko , regionerne lber , nr man betragter deres sociokonomiske forhold .
Indtil nu har kun regioner beliggende i de ultraperiferiske omrder nydt godt af en reel og naturlig behandling af deres problemer fra Den Europiske Unions side , det vil sige en anerkendelse af deres handicap , som skyldes deres fjerne beliggenhed .
Andre regioner har nydt godt af Fllesskabets interventioner , nr forsinkelserne i udviklingen var s tydelige , at de retfrdiggjorde betydelige bevillinger fra strukturfondene .
Sledes , og dette er faktisk det vsentlige punkt i vores debat , er der aldrig blevet taget hjde for disse regioner , udelukkende fordi de var regioner .
<P>
Udviklingen i Fllesskabets mde at tilnrme sig disse regioners problemer p sker langsomt .
Jeg vil her minde om , at Kommissionen i kraft af koncentrationsprincippet og i henhold til strenge tekniske retningslinjer agter at fjerne er som Sardinien og Korsika fra det nye ml 1 .
Man m indse , at det kun er ganske f europiske regioner , der fra 1999 vil blive betragtet som regioner , der er bagud i udviklingen , og som derfor har behov for specifik strukturel bistand .
<P>
Der er tydeligvis et paradoks mellem den politiske vilje i Den Europiske Union , som kom til udtryk ved en ndring af Maastricht-traktaten , der frer til en veritabel institutionel anerkendelse af regionerne i den nye Amsterdam-traktat , og den fremgangsmde , der bestr i hurtigt at fratage disse regioner midlerne til deres udvikling og integration i et Europa , der uundgligt vil udvide sig .
<P>
Hvordan kan man planlgge det flles territorium udelukkende ud fra et kontinentalt synspunkt ?
regionerne , som har forskellige handicap svel p det konomiske som p det sociale og menneskelige plan p grund af vanskeligheder i samhandelen , har behov for , at man finder frem til forskellige hensigtsmssige lsninger inden for rammerne af en veritabel integreret politik .
Deres fremtid afhnger heraf , ligesom det ogs er afgrende for en vis konomisk og social sammenhrighed , der i vrigt er et dyrebart princip i Den Europiske Union .
Jeg vil gerne i denne anledning understrege den i mine jne altafgrende betydning af det multilaterale samarbejde mellem regionerne .
<P>
Konkluderende mener jeg , at regionerne er et udmrket billede p den udfordring , hele Europa er stillet over for , nemlig nsket om et strkere fllesskab med en mere harmonisk udvikling og strre solidaritet .
Ud over de juridiske og konomiske aspekter drejer det sig her om et politisk krav , som jeg opfordrer Dem til at tage del i og sttte .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , fru kommissr , rede kolleger , i denne forhandling under t ville jeg gerne lgge strre vgt - sdan som Viola-betnkningen ogs gr det - p det vigtige i at vre opmrksom p regionernes problemer og p at implementere fllesskabspolitikkerne p en mere fleksibel mde i forhold til deres srlige forhold .
Endvidere at det er vigtigt at skelne regioner fra fjerntliggende regioner og er , sdan som den traktat , der blev revideret i Amsterdam , i vrigt gr det p udmrket mde .
<P>
Jeg ville ogs gerne kunne knytte nrmere an til Kla-betnkningens konklusioner om strukturfondene 1996 , som tydeligt viser en global forbedring af bevillingernes udnyttelse , der nr op p ca . 98 % af forpligtelserne , men hvor der ogs er behov for mere og bedre information om den korrekte anvendelse af additionalitetsprincippet i nogle medlemsstater .
<P>
Jeg er imidlertid ndt til at koncentrere opmrksomheden om Arias Caete-betnkningen om Samhrighedsfonden for ret 1996 .
Ikke s meget p grund af det , som ordfreren foreslr , eftersom det som sdan har min sttte , selvom jeg er uenig i den mde , som den undertiden behandler sprgsmlet om betinget sttte p . Men frst og fremmest p grund af den politiske betydning , som fire af de ndringsforslag , der stilles af en af vores tyske kolleger fra PPE , fr i den aktuelle situation .
At foresl , sledes som dette medlem gr , at Europa-Parlamentet skal g ind for , at den fremtidige samhrighedsfond kun skal rette sig mod de nuvrende samhrighedslande , der ikke har tilsluttet sig euroen , alts at g ind for at udelukke Spanien , Irland og Portugal fra den fremtidige samhrighedsfond , udgr ikke kun et forsg p juridisk undergravning af selve traktaten , som det bekrfter , at der her i Parlamentet er medlemmer , for hvem den konomiske og sociale samhrighed blot er en retorisk figur , der oven i kbet skal underordnes de herskende finansielle og monetre interesser .
<P>
Jeg hber sandelig , at Europa-Parlamentet klart og med et stort flertal forkaster sdanne ndringsforslag .
Men det faktum , at de er blevet fremlagt , udgr i sig selv en utilladelig politisk handling , imod solidaritetsmlstningerne , og som derfor m mdes med frontal fordmmelse .
Hvis sdanne ndringsforslag eventuelt mtte blive vedtaget , hvad jeg virkelig ikke tror , s ville tiden vre kommet til at sprge os selv om , hvor denne Europiske Union var p vej hen , og hvor begreberne om samhrighed og solidaritet mellem dens folkeslag og medlemsstater var sendt hen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , ligevrdige leveforhold opns ikke kun gennem ligemageri .
Erfaringerne fra rapporten om Samhrighedsfonden og beretningen om Strukturfondene viser , at der ganske vist blev givet mange penge ud , men at der ikke blev ivrksat en varig udvikling i regionerne trods den betydelige udnyttelse af bevillingerne , tvrtimod ! Balancen er egentlig negativ .
Stigende arbejdslshed , delggelse af kosystemer , som igennem rhundreder var grundlaget for menneskelig aktivitet , centralisering af markedssystemer , der delgger regionale erhvervsrelationer .
Det er tvingende ndvendigt , at bde Kommissionen og medlemsstaterne virkelig opfylder det krav , der allerede nu er indeholdt i strukturfondsforordningen om en vedvarende udvikling i regionen .
<P>
Rettelser skal foretages nu og ikke frst fra r 2000 .
Dertil hrer , at Kommissionen med sine seneste forslag vedrrende beskftigelse og milj og vedrrende lokale beskftigelsesinitiativer ikke kun fylder skrivebordsskuffer , men virkelig krver dem gennemfrt som effektiv udnyttelse af europiske midler i medlemsstaterne .
Kravet om en viderefrelse af Samhrighedsfonden kan ogs kun imdekommes , hvis der finder en radikal ndring af denne fond sted - sttte til lokale udviklingsstrukturer , deltagelse af lokale aktrer , kommuner og ogs initiativer , fremme af biodiversitet og beskyttelse af det grnne net Natura 2000 .
De daglige nyheder om delggelse af enestende kostbarheder i Europas natur- og kulturlandskaber p grund af europiske midler er ikke kun beskmmende , men ogs en skandale , isr da det sker , mens Kommissionen ser til , og alligevel reagerer den ikke !
Sdanne midler skal Kommissionen krve tilbage omgende .
At man altid ser gennem fingre med det , skal stoppe n gang for alle !
Vedvarende udvikling skal have lokale potentialer og ikke delgge dem konstant !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg nsker at komme med et par bemrkninger vedrrende er i srdeleshed samt betydningen af de diskussioner , vi har i forbindelse med hr . Violas udmrkede betnkning om Agenda 2000 .
Det er baggrunden for diskussionen .
Efterhnden som vi bevger os mod dette rs afslutning og ind i det nste , skal vi trffe nogle vigtige beslutninger .
De handler alle om at gre Europa mere acceptabel for borgerne , uanset om de bor p fjerntliggende eller strre er , og uanset hvor erne ligger .
<P>
Hvis man ser rundt i Europa , kan man se Skotland med sine hundrede er , der er landserne mellem Finland og Sverige med den ene  efter den anden .
Man kan tage til de strre er , f.eks. Sardinien .
Hver isr har de forskellige problemer , hver isr er de specielle .
Kortet over hver  er prget i beboernes erindring .
Det ville vre fristende at sige , at de ikke har problemer , der er flles for dem , med det tror jeg , de har .
De flles problemer bestr i afsides beliggenhed og transportulemper .
I mange tilflde bliver disse vrre p grund af den lille strrelse .
En lille  kan ikke opn de stordriftsfordele , der ville muliggre den fremgang , som Europa hber vil spredes over hele arealet .
Det er derfor ndvendigt at inkorporere en speciel kompensation for boerne for ekstra administrationsomkostninger , sundhedspleje osv .
Disse er vigtige emner , der skal inkorporeres i vores diskussioner om Agenda 2000 .
<P>
Jeg synes , det er vigtigt , hvis vi accepterer , at er har srlige problemer , at disse ikke ndvendigvis skal mles i henhold til store sammenklumpede omrder og arbejdslshed eller i procenter af BNP .
Hvis vi kunne vre en smule mere raffineret , mener jeg , vi har en chance for at gre de forestende diskussioner til en succes .
Kort sagt mener jeg , at europrojektet skal srge for integrationen for Europa .
Nu er vi ndt til at srge for kompensationen til de drligt stillede omrder .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne med deres betnkninger .
Det glder mig meget , at der inden for omrdet samhrighedssttte , specielt struktursttte , har vret en forbedring i udnyttelsen af midler .
For de fleste mennesker er mangel p udnyttelse problemer med bureaukratiet i deres omrde snarere end en mangel p ansgninger om sttte .
Det er derfor gldeligt , at dette gamle problem synes at vre ved at blive lst .
<P>
Jeg sttter fuldt ud fru Kla i hendes synspunkt om , at rsrapporten skal indeholde oplysninger om fremsendelsen af betalingerne til den endelige modtager .
Nr s store summer i Den Europiske Union er involveret , er det vigtigt , at vi ser , hvor pengene forsvinder hen , og hvad de bliver brugt til .
Som medlem af Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik opmuntres jeg altid af den vgt , som udvalget , med hr . Caete som formand , lgger p partnerskabsprincippet .
Dette accepteres generelt som vejen frem for fordelingen af sttten i Den Europiske Union til dens programmer .
Det er derfor meget vigtigt , at den gennemfres ordentligt i samtlige medlemsstater .
Mislykkede bestrbelser p at udvikle den fuldt ud vil resultere i , at mden , vi bruger penge p , slr fejl .
Jeg ser gerne strst muligt engagement hos lokale partnere , arbejdsmarkedets parter og konomiske interesseorganisationer , inklusive lokalt valgte politiske reprsentanter .
Dermed vil offentligheden vre i stand til at leve sig ind i Den Europiske Union og arbejdet i deres valgkredse .
<P>
Selvom den ottende rsberetning specifikt omhandler 1996 og den nuvrende programmeringsperiode , m vi ndvendigvis se den i sammenhng med den fremtidige struktursttte generelt .
Det ville ogs vre slvt af mig ikke at benytte lejligheden til at sige til Kommissionen , at nr vi bevger os hen imod reformen og Agenda 2000 i 1999 , er det strenge kriterium p 75 % af BNP ikke kun urimeligt , det vil ogs vre svrt at acceptere for mange regioner .
Mange omrder har modtaget vsentlige belb i sttte .
Samhrighedssttte har givet visse omrder en srlig fordel .
Men det har stillet de omrder , der ligger tt p samhrighedsomrderne , drligt .
De har ikke haft den samme adgang og mulighed .
Omrder som mit eget var i stor udstrkning afhngig af sttte fra Den Europiske Union for blot at st stille , for slet ikke at tale om at komme fremad .
Jeg m sige til Kommissionen , at den m besge mit omrde p ny og se p det igen .
Den m tage den udfordring op , som de omrder udgr , der p grund af omstndighederne har vret ude af stand til at udvikle sig , f.eks. mit eget .
Specielt efter det der skete i sidste uge , nemlig den meget markante folkeafstemning blandt folket i mit omrde om at komme videre , om at sge nye muligheder , appellerer jeg til Kommissionen p dette tidspunkt om at sttte os i det omrde .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Fru formand , Den Nationale Alliance og jeg er i srdeleshed bevidst om regionernes vanskeligheder , og helt i trd med vores holdninger p omrdet for konomisk og social samhrighed er vi meget bekymrede for ernes fremtid , hvis reformen af strukturfondene bliver vedtaget uden vsentlige ndringer .
erne lider under nogle strukturelle handicap , der p langt sigt vil ende med at f en negativ indflydelse p deres konomiske og sociale udvikling .
Med reformen af strukturfondene , hvis hovedlinjer er ridset op i Agenda 2000 , har man lagt srlig vgt p koncentrationsprincippet , og blandt de mange landomrder , som forringelsen af programmerne under ml 1 vil g ud over , er der sreme ogs mange er .
Heraf flger , at hvis reformen bliver gennemfrt , sdan som den er beskrevet i Kommissionens meddelelse , s vil det vre meget f er , der falder ind under ml 1 . Det betyder , at regionerne vil blive betragtet som nogle omrder , der ikke har brug for en srlig struktursttte .
Dette er en selvmodsigelse , og det lader i vrigt til , at de eksperter fra Europa-Kommissionen , der har arbejdet p reformen af strukturfondene , ikke har lst den nye Amsterdam-traktat , som tager hjde for regionernes srlige status , bde via en omskrivning af artikel 130 A og via den vedfjede erklring .
<P>
Vi beder derfor Kommissionen om at ndre sine holdninger p dette omrde og om at give plads til regionerne inden for ml 1 , uafhngigt af deres BNP . En opmrksom og omhyggelig undersgelse af situationen burde nemlig f os til at forst , at det ikke kun er makrokonomiske rsager , der spiller ind , men frem for alt forskellige rsager af geokonomisk karakter .
Kommissionen burde desuden i dette srlige tilflde ndre sin politik med hensyn til statssttten og tage hensyn til regionernes srbarhed samt deres srlige geostrategiske betydning , der varierer alt efter deres beliggenhed .
Derudover burde man srge for en rkke skattemssige og finansielle incitamenter til gavn for regionerne , og endelig burde man lgge srlig vgt p beskyttelsen og bevarelsen af miljskattene , hvilket br ske ved hjlp af nogle foranstaltninger til dette forml , der tager sigte p at udnytte de pgldende regioners enorme muligheder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , det er tre vigtige og meget gode betnkninger , som vi behandler .
Angende fru Kla ' betnkning vedrrende strukturfondene nsker jeg blot at bemrke , at vi giver vores fulde sttte til alle de foranstaltninger , som drejer sig om gennemsigtighed og kontrol ved anvendelsen af fondene .
<P>
Angende hr . Violas betnkning om erne s tillad mig at sige , at jeg ordret vil henholde mig til min kollega Carmen Dez de Riveras glimrende indlg i anerkendelse af hans betnkning .
Jeg tror ikke , at jeg vil kunne tilfje flere kvalificerede og positive kommentarer end hende , og det er jeg stolt af .
<P>
Angende hr .
Arias Caetes betnkning m jeg sige , at den er balanceret , positiv og glimrende , selvom den ledsages af ndringsforslag , som efter min mening udgr den politiske kerne , som vi m afklare i denne forhandling .
Jeg vil ikke spilde min tid , som jeg i vrigt ikke har for meget af , p at tale om vigtigheden af Samhrighedsfonden og de virkninger , som den har haft .
Jeg vil blot sige , at vi sttter ndringsforslag 1 , 2 og 3 stillet af hr .
Berend , som desvrre ikke hrer , hvad jeg siger , selvom han nok er til stede , og opfordrer ham til at trkke ndringsforslag 4 tilbage , da vi har med Samhrighedsfonden for denne periode at gre .
Vi vil derfor sttte ndringsforslag 1 , 2 og 3 , som drejer sig om perioden indtil 1999 .
Jeg opfordrer ham indtrngende til , at han trkker sit ndringsforslag 4 tilbage , eftersom der ikke er tale om p forhnd at trffe beslutning om en debat , eftersom vi har Agenda 2000 foran os , og eftersom vi senere vil f mulighed for at udtale os i ro og mag .
Hvis vi kan blive enige om dette , tror jeg , at betnkningen kan vedtages med alle de behrige kvalitative og positive kommentarer .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , vores kollega Caete har evalueret udnyttelsen af samhrighedsbevillingerne i 1996 meget omhyggeligt .
Samhrighedsfondens succes kan ikke bestrides .
Infrastrukturen er blevet forbedret afgrende .
P miljomrdet har finansieringen hidtil i hj grad vret rettet mod projekter vedrrende forsyning og rensning af vand og i mindre grad mod behandling af affald .
Samhrighedsfondens vigtigste opgave , nemlig at bidrage til den konomiske og sociale samhrighed , er hidtil opnet , hvilket stigningen i indkomst pr. indbygger i de sidste ti r viser .
Irland , Portugal og Spanien kan alts straks deltage i Den konomiske og Monetre Union . Grkenland er godt p vej dertil .
Svidt til rsrapporten for 1996 og evalueringen .
<P>
P nogle punkter i beslutningen forsger ordfreren , selvom det efter min mening ikke er hans opgave , at holde p alle fire hidtidige medlemslande i Samhrighedsfonden lngere end til 1999 .
Dette krav kan jeg desvrre ikke tilslutte mig .
Solidaritet betyder ogs , at der ikke skal krves og accepteres mere sttte end ubetinget ndvendigt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Viola med hans betnkning .
Det glder mig specielt , at min gruppe , Gruppen Union for Europa , spillede en vigtig rolle med hensyn til at sikre , at denne uhyre vigtige sag blev emne for en betnkning fra Udvalget om Regionalpolitik .
Det vil jeg gerne takke min ven og kollega , hr .
Baggioni , for . Den kendsgerning , at regionerne omsider nvnes specifikt i Amsterdam-traktaten , er en stor sejr for alle involverede , og Kommissionen er nu ndt til at fremstte vsentlige forslag vedrrende disse regioner og den aktuelle strukturfondsreform .
Kommissionen kan vre sikker p , at min gruppe og Udvalget om Regionalpolitik samt andre i hj grad vil sttte forslagene , nr de kommer .
<P>
Samtidig med at jeg anerkender , at Korsikas , Sardiniens og visse af de grske rers problemer er meget specifikke , vil jeg ogs gerne bede Kommissionen om at anerkende , at der er sm er i mit land , der kunne og burde komme i betragtning vedrrende en specifik fllesskabsaktion .
De problemer , man oplever p disse er , srligt p Irlands syd-vest- og vestkyst , er ikke acceptable efter fllesskabsstandard .
De fortjener ligeledes alvorlig overvejelse i forbindelse med de igangvrende reformer .
<P>
Der er grund til tilfredshed vedrrende Caete-betnkningen .
Budgettet for 1996 blev fuldstndigt gennemfrt , og der blev ikke rapporteret tilflde af bedrageri .
Det glder mig meget , at der ikke blev taget nogen initiativer vedrrende miljsektoren , og projekterne i referenceperioden vedrrende kysterosion er bemrkelsesvrdige , noget jeg har slet til lyd for i lang tid .
I denne sammenhng hylder jeg den irske regering for den store indsats , den har ydet inden for denne sektor .
Det m vre et godt varsel om fremtiden for Samhrighedsfonden , der har spillet og fortsat spiller en altafgrende rolle for de deltagende lande .
<P>
Afslutningsvis lgger jeg meget stor vgt p Europa-Parlamentets bidrag til reformen af Samhrighedsfonden i de kommende mneder .
P dette tidspunkt i proceduren vil det vre op til os , medlemmerne , at sikre , at de deltagende nationer fr mest muligt ud at sikre , at de kan fortstte og , i visse tilflde fuldende , det igangvrende gode arbejde inden for miljet og transportinfrastrukturen .
Jeg takker kommissren for hendes arbejde inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , fru Kla har produceret en vrdifuld og grundig betnkning om Kommissionens rsberetning om strukturfonde , hvilket jeg siger tusinde tak for .
Det fremgr bde af Kommissionens rsberetning og fru Kla ' betnkning , at der er problemer med benyttelsen af strukturfondenes midler .
Iflge Kommissionens forelbige budgetoverslag for r 1999 har det vret ndvendigt at ge bevillingerne med betalingsforpligtelser p hele 17 , 8 % , som ikke str i noget forhold til budgettets generelle vkst , der for forpligtelsernes vedkommende er p 6 , 5 % .
Samtidig er forskellen mellem bevillinger med betalingsforpligtelser og afholdte betalinger vokset til EUR 7 , 8 millioner , det vil sige , bevillingsbetalingerne er over 20 % mindre end udgiftsforpligtelserne .
Det betyder , at det nste r stadig er ndvendigt at bruge meget store bevillinger til planlgningsperiodens forpligtelser .
<P>
Fru Kla og Udvalget om Regionalpolitik medtog venligt punkter foreslet af Budgetudvalget i deres betnkning , hvor forenkling af strukturfondenes administration , klarlggelse af ansvarsfordelingen samt vurderingen af , om omkostningerne i strukturfondenes administration str i et fornuftigt forhold til de anvendte midler ( betnkningens punkt 4 og 5 ) blev fremhvet .
Strukturfondenes administration forekommer langsom og bureaukratisk .
Desuden str omfanget af administrationsapparatet ikke altid i passende forhold til de anvendte bevillinger .
Desuden er de mange bemrkninger om uklarheder i anvendelsen af strukturfondene beviser p en kompliceret administration og p uklarhed om ansvarsfordelingen .
En rationalisering af administrationen og en klarlggelse af ansvarsfordelingen er de mest vigtige forhold , som skal bringes i orden , mens vi overgr til den nye planlgningsperiode , og dette er n af kommissrens , fru Wulf-Mathies , strste udfordringer .
<P>
Ophobningen af midlerne til de sidste r , den skaldte sneboldeffekt , har vret en konstant kilde til bekymring i Budgetudvalget .
Det er opstet store vanskeligheder ved udarbejdelsen af budgettet , fordi en central hovedklasse vokser med tredobbelt fart , hvilket de andre hovedklasser kommer til at lide under .
Sdan gik det til f.eks. i efterret , da det var ndvendigt at nedskre de andre hovedklasser med EUR 550 millioner .
Budgetudvalget har nsket at lgge mrke til denne sneboldeffekt i sin udtalelse og er kommet med ndringsforslag 1 og 2 .
Jeg hber , at Parlamentet kan acceptere disse og ligeledes ndringsforslag 3 og 4 .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , betnkningerne , som vi diskuterer denne formiddag , er alle meget vigtige , og den vigtigste blandt dem er i mine jne betnkning af Viola om regionernes problemer .
<P>
Nr man diskuterer disse regioner , henvises der ofte til behovet for at vedtage srlige foranstaltninger for at kompensere for de ulemper , som regionerne har i forhold til regionerne p fastlandet .
Imidlertid er disse foranstaltninger , som der er et anerkendt behov for , langt fra at have substans med undtagelse af dem , der er vedtaget til fordel for er i randomrder .
Det er ndvendigt at foretage et holdningsskift i reformen af fondene .
Der bor 14 millioner unionsborgere p er , og de lider under disse vedvarende ulemper i deres dagligdag med hensyn til beskftigelse , uddannelse , sundhed og livskvalitet .
<P>
Disse problemers alvorlige karakter ndvendiggr , at der i den kommende reform af strukturfondene tages hensyn til geokonomiske faktorer ssom perifer beliggenhed og ernes srlige forhold , hvis man nsker at komme uligevgten mellem de centrale og de perifere regioner til livs .
Det er en uligevgt , som bifalder en opdeling af europere i frsteklasses og andenklasses borgere .
Sfremt reformen af fondene fres ud i livet uden ndringer , vil denne opdeling vre en realitet .
Viola-betnkningen er et forsg p at undg dette .
Min politiske gruppe sttter alle de deri nvnte forslag til forbedring af ernes situation .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Viola med en god betnkning .
Det er vigtigt , at vi er opmrksomme p erne og skrgrdene i EU og deres specielle problemer samt indser , at problemerne er store , men meget forskellige .
Problemerne i den grske verden adskiller sig markant fra dem p erne ud for Skotland eller i stersen .
Det glder ikke mindst natur og klima .
<P>
Jeg kommer selv fra Sverige , det land , som i srklasse har flest er i EU .
I rtier har vi kmpet for at holde skrgrdene levende og gre det muligt at leve , bo og forsrge sig der .
Et stort problem for os er affolkningen og manglen p en holdbar , langsigtet udvikling .
Vi nsker at se nogle flere udviklingsprogrammer og mere interregionalt samarbejde for at lette ernes situation .
Vi mener imidlertid ikke , at erne skal srbehandles i den fremtidige strukturfondspolitik .
Det ville nemlig fre til en strm af krav fra forskellige srinteresser og sromrder .
Derfor mener vi , at 75 % -trsklen br bevares .
<P>
ernes situation er derimod et udmrket eksempel p , at EU ' s strukturfondspolitik m kunne suppleres med national regional sttte for de omrder , som ikke omfattes af EU-sttten .
Ellers vil visse omrder blive fuldstndig forsmt , mens andre fr sttte bde fra EU og nationalt .
<P>
Vi mener alts , at Kommissionen i Agenda 2000 m tillade , at medlemsstaterne bevilger national regionalpolitisk sttte til omrder , f.eks. er , som ikke omfattes af EU ' s strukturfondssttte .
Alt andet ville vre uacceptabelt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , Europa-Parlamentet sender i dag gennem hr . Violas usdvanlige betnkning en klar solidaritetssttte til borgerne i Unionens omrder , det sender et hb om bredygtig udvikling og udnyttelse af Europas vigtige natur- og kulturarv p erne .
<P>
Det frste store skridt blev taget med Amsterdam-traktaten , hvori man anerkendte behovet for en specialiseret politik til at imdeg de strukturelle skvheder som flge af ernes srligt svre geokonomiske virkelighed .
<P>
Det andet skridt er vedtagelsen af denne betnkning , der lgger fundamentet for en generel politik til at skabe lige konkurrence- og udviklingsvilkr mellem det kontinentale Europa og ernes Europa .
<P>
Efter min mening br der lgges srlig vgt p flgende omrder :
<P>
For det frste br der som led i reformen af strukturfondene indfres et nyt program , der udelukkende er rettet mod erne .
Samtidig br bevillingerne til de sm er forhjes .
<P>
For det andet br der i forbindelse med udarbejdelse af forordninger og direktiver tages hensyn til omrdernes srlige karakteristika samt til de lokale myndigheders opfattelser .
<P>
For det tredje br der indfres kompenserende foranstaltninger for de ekstra transportomkostninger og gives prioritet til transport- , milj- og telekommunikationsinfrastrukturerne .
<P>
For det fjerde br der indfres alternative skattemssige regler og gives konomisk incitament til at fremme den lokale udvikling p erne .
<P>
For det femte br de kologisk srbare omrder ydes srlig beskyttelse .
<P>
For det sjette br flgerne af omkringliggende landes miljpvirkninger undersges nrmere , og her tnker jeg bl.a. p de tyrkiske kyststrkningers forurenende industrivirksomheder og planerne om et atomkraftvrk i Akkuyu , som vil pvirke miljet i Det giske Hav og hele det stlige Middelhav katastrofalt .
<P>
For det syvende br udnyttelsen af de vedvarende energikilder fremmes .
<P>
For det ottende br markedet for ndtransport af syge , isr fra de sm er , stttes .
<P>
For det niende br ernes kulturelle egenart beskyttes og deres historiske og arkologiske omrder og traditionelle bebyggelser fremhves .

<P>
For det tiende br der indfres adfrdskodekser og miljmssige og kulturelle regler for turistvirksomhederne .
Der er ogs behov for nyskabende lsninger inden for affaldsbehandlingsproblematikken og drikkevandsopbevaringen .
Jeg er overbevist om , at erne har brug for omsorg og interesse fra Unionens side .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , fru kommissr , p topmdet i Amsterdam erkendte man eksistensen af flles forskelle og problemer for de europiske regioner , som har betydning for deres udvikling . I dag fremlgger hr .
Viola sin betnkning , som jeg vil lyknske ham med og takke for , og heri foreslr han en integreret politik for regionerne .
Forslaget medtager og videreudvikler konceptet vedrrende en genskabning af den interregionale balance , idet Kommissionen opfordres til at indarbejde de makrokonomiske faktorer og geokonomiske kriterier ssom den perifere beliggenhed og ernes srlige forhold i Agenda 2000 .
<P>
De europiske regioner er forskellige , men har de samme problemer , som isr vedrrer transport af personer og varer .
Virksomhederne p erne , som for strstedelens vedkommende er sm og mellemstore , har vanskeligt ved at konkurrere p lige fod i det indre marked , da havnene og lufthavnene er deres eneste forbindelser med fastlandet og andre er .
<P>
regionerne har behov for at vokse kvalitativt og skabe beskftigelse , og vi anmoder derfor om hjlp til udvikling af de nye teknologier og telekommunikationsmidler , som er en strategisk vigtig sektor for vores fremtid .

<P>
Turismen er en god indtgtskilde for mange regioner , men vi boere bor ikke p hotellerne , vi arbejder p dem .
Servicesektoren m gres ssonuafhngig og har brug for udviklingen af alternativ turisme og megen uddannelse for at blive konkurrencedygtig .
<P>
Jeg ved , at kommissren vil minde mig om , at Balearerne , som jeg reprsenterer her i denne forsamling , har en veludviklet turisme .
Men vores territorier , fru kommissr , er skrbelige med hensyn til bredygtig udvikling , milj og affaldsbehandling .
Vi har problemer med vand og er strkt afhngige med hensyn til energi .
<P>
grupperne omfatter ogs mindre er , hvis situation inden for uddannelse og sundhed er srlig ugunstig .
Er kommissren klar over de vanskeligheder og omkostninger , som det medfrer for myndighederne p erne at tilbyde indbyggerne den samme servicekvalitet som p fastlandet ?
<P>
Vores problemer kan lses , hvis Kommissionen med sttte fra vores nationale regeringer igangstter en handlingsplan , der inden for rammerne af Agenda 2000 anvender fllesskabslovgivningen med udgangspunkt i lige muligheder .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , Irland er et godt eksempel p den effektive udnyttelse af struktursttten .
I det nuvrende program vurderes Irland som en enkelt sttteenhed .
Nu str regionaliseringen dog strkt i Irland med henblik p nste runde af struktursttte .
Visse regioner i Irland udkonkurrerer klart andre regioner , hvad angr konomiske resultater og derfor hverken kan eller m placeres i samme kategori til den nste tranche af struktursttte .
<P>
Tallene , som Central Statistics Office for nylig offentliggjorde , viser , at man i indlandsregionen l under 75 % af den gennemsnitlige EU-levestandard .
Derfor er tildelingen af ml 1-status til denne region for perioden 2000-2006 bde reel og tvingende ndvendig og hinsides kritik .
Hvis ml 1-status blev tildelt denne region , ville den udvikle sig som en region bag infrastrukturelle forbedringer , f.eks. den skaldte Portlaiose-omfartsvej , for dermed at tiltrkke investeringer og skabe flere arbejdspladser .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med , at denne betnkning , antagelig for frste gang i Europa-Parlamentets historie , tager srligt hensyn til vores nordlige medlemslandes skrgrde , det vil sige skrgrdene i det sydvestlige Finland , land og Sverige .
Jeg vil srlig nvne punkt E i beslutningen , hvor der tales om isoleret skrgrd og isforhold .
Jeg vil takke ordfreren varmt for den forstelse , som han viser for denne skrgrd , et omrde , der tilhrer vores enestende arv , som vi i fllesskab m bevare , og som kun kan bevare sin karakter , hvis mennesker kan virke og leve der .
<P>
I Finland har vi i rtier forsgt at fre en aktiv skrgrdspolitik med specielt ansvarlige organer .
Punkt 7 om den flles arbejdsgruppe er derfor vigtigt .
Det er ogs vigtigt , at Kommissionen hurtigt trffer foranstaltninger for at garantere , at stater kan give virksomheds- og transportsttte , til regionerne .
Forsinkelser , fru kommissr , kan vre skbnesvangre for en levende skrgrd .
<P>
Jeg hber desuden , at det srlige hensyn , som betnkningen viser over for skrgrdens landbrug i lille skala , som ikke kan udvides , ogs bliver taget i betragtning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p en tilsyneladende overraskende kendsgerning , der er tonet frem her i dag .
Nsten alle indlg har drejet sig om hr . Violas betnkning , som objektivt set er af mindre betydning end betnkningen af Arias Caete om Samhrighedsfonden og betnkning af Kla om strukturfondene .
Dette viser den betydning , som erne har , og jeg tror , at fru Wulf-Mathies vil tage dette til efterretning .
<P>
Betnkningen af Viola er som allerede nvnt fremragende .
Dens beskrivelse af ernes faktiske forhold er meget god , og den indeholder forslag til konstruktive lsninger , som Kommissionen forhbentlig vil overveje .
<P>
Jeg vil isr gerne henlede opmrksomheden p henvisning E , hvori der gives en nsten udfrlig og sandsynligvis perfekt fremstilling af ernes faktiske forhold .
Lad mig bemrke , at nogle af de vsentligste successer for Den Europiske Union , nemlig dem , der vedrrer det indre marked , den frie bevgelighed for personer og nogle af de mest attraktive projekter ssom de transeuropiske net , er ml , som kun i ringe grad eller slet ikke har betydning for erne , der derfor m fle sig marginaliseret i forhold til nogle af Unionens vsentligst projekter .

<P>
Fru Wulf-Mathies , den eneste alvorlige indvending , der er blevet nvnt i lbet af den debat , som vi har frt gennem den seneste tid vedrrende en integreret og specifik politik for erne , er af budgetmssig art .
Det er uden tvivl en meget vigtig indvending , men mange af de krvede foranstaltninger , f.eks. statssttte og specifikke konomiske og skattemssige politikker , belaster ikke Unionens budget .
<P>
Fru kommissr , jeg stoler p Deres forstelse for dette og p , at De vil vre i stand til at overbevise Deres kolleger i Kommissionen , f.eks. hr . Monti og hr. van Miert , der ikke har den samme forstelse , for disse specifikke foranstaltninger , som erne krver .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke de tre ordfrere , hr . Kla , hr .
Arias Caete og hr .
Viola for de betnkninger , de har udarbejdet .
Jeg vil som bo tale om hr . Violas betnkning , som er en glimrende betnkning , og som br vre udgangspunktet for vores nste skridt .
<P>
Efter en mundtlig foresprgsel og en beslutning , som Europa-Parlamentet vedtog sidste r i maj , der vedrrte samordnede foranstaltninger fra medlemsstaterne og ernes organer , blev der indfjet en srlig regel i Amsterdam-traktatens artikel 130 A om de srlige problemer , som erne str over for .
Der er ligeledes blevet vedfjet en srlig protokol herom til traktaten .
<P>
Disse regler kunne udgre grundlaget for anvendelse af en integreret politik for omrderne .
Kommissionen synes imidlertid ikke at vre tilbjelig til at omstte denne mulighed til konkrete politiske foranstaltninger .
Derfor br vi ogs som EuropaParlament - i overensstemmelse med vores hidtidige overbevisning og standpunkter - gre hvad vi kan for at komme ud over disse hindringer .
I denne forbindelse tror jeg , at vi skal lgge srlig vgt p flgende punkter .
<P>
For det frste br der indfres et nyt integreret underprogram i INTERREG-initiativet om omrderne og yderligere fremme af samarbejde mellem erne .
<P>
For det andet br der ske en udligning gennem kompenserende foranstaltninger for de hjere transportomkostninger for personer , varer og energi fra og til erne .
<P>
For det tredje br der indfres alternative skattemssige foranstaltninger , der tager hensyn til omrdernes egenart og sttter ernes konomier gennem skattemssige begunstigelser .
<P>
For det fjerde br fllesskabsaktioner til udnyttelse af vedvarende energikilder stttes .
<P>
For det femte br der lgges vgt p medfinansiering fra Kommissionens side af markedet for ndhjlpstransport , sledes at der , nr behovet opstr , kan etableres hurtig forbindelse til andre er og regioner p fastlandet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , ved at bifalde fru Kla ' betnkning sttter jeg bde Kommissionens synspunkt om , at 1996 var det frste r , hvor det nuvrende program for struktursttte var fuldstndigt funktionsdygtigt , samt ordfrerens synspunkt om , at der for frste gang siden 1994 kan gives provisoriske gode karakterer .
Ikke desto mindre , i debatten , der fres i maj 1998 , kan tidsfordelen tillade os at drage en bredere konklusion med hensyn til , hvad der sker , nr programmet faktisk starter med tre rs forsinkelse .
Der gr meget lang tid med planlgning og forhandling efterfulgt af forhastede beslutninger vedrrende udgifter og gennemfrelse , konsekvent sene betalinger bde til medlemsstater , regioner og individuelle projekter .
<P>
I Bruxelles ses uudnyttede midler som mangel p behov snarere end mangel p effektiv administration .
Alt i alt er der en trende effekt p forventninger , der forrsager kynisme snarere end offentlighedens sttte til noget af Europas vigtigste arbejde .
Jeg hber derfor , at vi her til morgen atter vil forpligte os til bde at sikre , at budgettet for det nuvrende program for struktursttte forpligtes fuldt ud i budgettet for 1999 og dermed fuldt ud rer Edinburgh-aftalen , og at der bliver gjort store bestrbelser p at sikre , at den nye programmeringsperiode fra r 2000 og frem starter til tiden .
Alternativet vil vre en dominoeffekt , hvor alle problemerne i forbindelse med en forsinkelse fortstter i endnu syv r , hvilket ville delgge mlene for programmer , som vi skulle vre s stolte af .
Jeg hber , at vi fr en klar forpligtelse fra kommissren her til morgen vedrrende dette .
<P>
Jeg hber ligeledes , at hun yder sin sttte til fllesskabsinitiativerne og de nyskabende projekter , der , som betnkningen angiver , reprsenterer 70 % de samlede uudnyttede midler .
Vi er alle klar over hendes nske om at strmline disse udgifter , men man m med rette endnu en gang ppege , at disse er nogle af de mest effektive , mest synlige og mest direkte former for europisk sttte til vores regioner og lokaliteter .
Det er administrationsproblemer i Bruxelles snarere end manglende virkning , der omgiver udviklingen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , som hr . Fernndez Martn fr bemrkede , har Viola-betnkningen vret genstand for de fleste indlg denne formiddag , hvilket viser forsamlingens forstelse for regionerne .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at artikel 299 , stk .
2 , i den ndrede traktattekst allerede omfatter en differentieret og srlig behandling af visse regioner , nemlig randomrderne , som har opnet anerkendelse i den nye tekst i Amsterdam-traktaten , og dette er derfor et helt andet emne .
<P>
Ud over randomrderne udgr regionerne differentierede omrder i Den Europiske Union , som har visse vanskeligheder .
I den nye artikel 130 A i Amsterdam-traktaten tages der allerede et lovgivningsmssigt skridt , og en erklring fra Amsterdam-konferencen indeholder ogs vendinger , der gr i denne retning .
Jeg synes dog , at det er logisk , at denne differentierede behandling eksisterer .
Det er en behandling , der har til forml at kompensere disse regioner for deres geografiske beliggenhed .
Det er en behandling , der forudstter , at disse regioner er i vanskeligheder som flge af manglen p territorial kontinuitet .
Sagt p en anden mde er det billede , vi har af Den Europiske Union , billedet af et fastland , som ikke umiddelbart tager hensyn til eksistensen af en rkke regioner med problemer .
<P>
Jeg mener , at hr .
Violas forslag generelt er ret positive , og vil henlede opmrksomheden p de forslag , der gr p at fremme kommunikationen , transporten og isr anvendelsen af de nye teknologier , f.eks. telekommunikationsteknologierne , der gr det muligt at overvinde nogle af vanskelighederne .
<P>
Jeg vil derfor gerne lyknske hr .
Viola samt mine kolleger Dez de Rivera og Gallagher med bidragene fra deres respektive udvalg , og jeg hber , at Kommissionen vil tage disse initiativer til efterretning med henblik p at forberede konkrete programmer , der gr det muligt at kompensere regionerne for deres ulemper .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , hr . Violas betnkning , som er lavet p eget initiativ , forsger at styrke de srbare regioners srstilling i Den Europiske Union .
Som et resultat fra topmdet i Luxembourg blev der allerede i Unionens oprettelsestraktat tilfjet en resolution om konomisk og social udvikling af regionerne , som p flere mder har en ugunstig stilling .
regionerne er kologisk srbare omrder .
De rammes af et mangeartet anvendelsespres : man nsker at forbedre den permanente befolknings levevilkr og afbalancere den voksende turisme .
P grund af at befolkningens gennemsnitsalder er hurtigt stigende , er de traditionelle erhverv , fiskeri og landbrug , blevet reduceret .
Hvis ungdommen ikke kan lokkes til at blive p hjemegnen , mistes der en vrdifuld kulturarv , nr den enestende kultur forsvinder .
Som det konstateres i betnkningen , er opbakningen af regionernes udvikling baseret p deres egne udgangspunkter den eneste vej til at stoppe ungdommens udflytning .
<P>
Det er beklageligt , at Violas betnkning ikke kom til at omfatte alle regioner , som har behov for sttte .
Der mangler f.eks. en stor beboet region i havomrdet mellem Finland og Sverige samt erne i st- og mellemfinlands somrder .
regionerne er meget tyndtbefolkede omrder med et koldt klima , under isdannelsen om vinteren er de isolerede .
Disse omrder br absolut ogs tages med i det nye formlsprogram t , som skabes ved Unionens strukturfonde , hvor regionerne br have en hjere sttteklassificering , det vil sige 75 % af projektets totalomkostninger .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at nr vi endnu en gang lader disse betnkninger passere revy for vores erindring her til morgen , br vi igen vende tilbage til sprgsmlet om , til hvilket forml vi egentlig frer strukturpolitikker .
Kan vi fastholde , at forskellen mellem fattig og rig , som sandsynligvis er medansvarlig for , at vi overhovedet frer struktur- og regionalpolitikker , rent faktisk er blevet mindre i 1996 ?
Hvordan er det med de 18 millioner arbejdslse ?
Hvordan er det med de 12 millioner , der lever under fattigdomsgrnsen i den rige verdensdel Europa ?
Det kommer vi for lidt ind p ved struktur- og regionalpolitikkerne , dette glder ogs og frem for alt Kommissionen .
<P>
Endvidere fastslr fru Kla i sin betnkning , at det har frt til en betydelig stigning i bedrageritilfldene inden for strukturpolitikkerne , rettere sagt til en firdobling .
I den tilhrende beretning om bekmpelse af bedrageri fra 1996 fastslr Kommissionen , at 50 % af uregelmssighederne bestr i , at der fremlgges dokumenter , som ikke er i overensstemmelse med forskrifterne , og at der ikke fremlgges dokumentation for omkostningerne .
Men det skal jeg gre ved hver eneste rejse !
Det bliver vi jo kritiseret for p.t. Dr er det i orden .
Hvordan ser det ud med geninddrivelsen ?
De lande - og det er ganske interessant - der p.t. jamrer hjest om , hvordan deres nettoregnskab mon vil komme til at se ud i den nye Agenda 2000 , nemlig meget negativt , de ser meget svage ud ved geninddrivelsen og ved denne form for bekmpelse af bedrageri .
Jeg tnker isr p Tyskland , som faktisk kun har inddrevet 900.000 af de ECU 14 millioner , der skal inddrives .
Jeg vil rde finansministrene i disse lande til ikke kun at gre sig tanker om belbenes strrelse , men ogs om anvendelsen af disse belb .
S ville vi komme et stykke videre .
<P>
Fru kommissr , jeg hber , at vi ikke kun inddrager disse omrder , idet vi siger , at vi har brug for lidt mere kontrol , men at vi ogs gr disse strukturpolitikker mere vandttte for de nste r , hvad angr fristelsen til bedrageri .
S ville vi komme et skridt videre i de europiske politikker ved hjlp af disse betnkninger , som jeg gratulerer ordfrerne hjerteligt med .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , det er vrd at erindre , at mlet med Samhrighedsfonden er at bidrage til kampen mod sociale og geografiske forskelle , hvorfor den blev skabt for at hjlpe de stater , der tilgodeses af den , med at opfylde de konvergenskriterier , der blev fastsat som betingelse for adgangen til den flles mnt .
<P>
Hverken de sociale og geografiske forskelle er fjernet - trods de opnede fremskridt - ej heller vil de aftalte budgetbegrnsninger forsvinde med den flles mnt , hvorfor det er rimeligt at bevare Samhrighedsfonden efter 1999 .
Inden for den nuvrende samhrighedsfonds ramme er det imidlertid vigtigt at undg de uheldige virkninger , der navnlig hidrrer fra koncentrationen af sttten til de mest udviklede regioner i de tilgodesete medlemsstater .
For at imdeg de geografiske forskelle er det ndvendigt at bekmpe dem ogs inden for hver enkelt stat .
Det er sledes positivt , at Samhrighedsfonden f.eks. endelig er net til de fjerntliggende regioner , hvilket afspejler , at vi her i Parlamentet flere gange har gjort opmrksom p dette behov .
<P>
Den er net til nogle af disse regioner , men ikke til dem alle .
Den er ikke net til Azorerne , trods de omfattende investeringer , som denne region skal foretage p milj- og transportomrdet , hvor Samhrighedsfonden ellers gr ind og deltager .
Dette forhold er s meget desto mere relevant , idet 55 % af den sttte , som denne fond har givet Portugal , hidtil har koncentreret sig i landets mest udviklede region .
Denne situation m ndres .
<P>
Jeg vil gerne nske hr . Arias Caete tillykke med en fremragende betnkning om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , fru kommissr , vi diskuterer tre interessante betnkninger , der giver os et meget levende indtryk af erne og strukturfondenes situation .
<P>
Men en observation er ndvendig .
Strukturfondene viste i 1996 en stigning i deres gennemfrelsesrytme , men i fremtiden er det ndvendigt at smidiggre , forenkle og gre gennemfrelsen af strukturfondene lettere .
En bemrkning til : mit land , Portugal , udviser den bedste absorberingskapacitet .
Takket vre denne sttte voksede den portugisiske konomi 4 % sidste r , og den vil i r vokse med ca . 5 % .
Men som helhed er det portugisiske territorium under trsklen p 75 % .
Og derfor br forslagene i Agenda 2000 , fordi de er uretfrdige og urimelige , ikke straffe Portugal og fratage det midler fra fondene , som det nu modtager .
Dyden br belnnes , og derfor br Portugal blive ved med ogs inden for den kommende sttteramme at f strukturfondsmidler i et omfang som det nuvrende .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , i dag handler det ikke om en grundlggende diskussion om , hvorvidt Samhrighedsfonden skal bibeholdes efter 1999 .
Den meget fine betnkning af Arias Caete er en status for 1996 i forbindelse med den rapport , som Kommissionen har fremlagt for den nvnte periode .
Det vil sige , den skal vre og er ogs en analyse og kritisk vurdering af samme med de deraf flgende konklusioner vedrrende effektiv udnyttelse af bevillingerne af kvalitativ og kvantitativ art .
Lad os alts ikke foregribe revisionen af Strukturfondene og de overvejelser om Samhrighedsfonden , som sikkert flger med .
Det er ikke det rigtige sted til det i denne 96-rapport .
Kun set fra denne synsvinkel kan man forst den ndring , som vi har foreslet , og som blev fremlagt p vegne af min gruppe .
Derfor tilbageviser jeg ogs den bemrkning , som hr . Novo kom med tidligere , som fuldstndig uberettiget .
Det , der str nu i disse artikler , sprnger kun rammerne for en 96-rapport og br ske p et senere tidspunkt og ikke som led i denne betnkning .
Jeg tror dog , at der er fundet acceptable lsninger sammen med ordfreren .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg skal begrnse mig til blot en enkelt  - Isle of Wight ud for Englands sydkyst - dronning Victorias yndlingsferie .
Det er stadig et smukt ferieml , og I er alle velkommen til at aflgge en et besg .
Min valgkreds med en halv million mennesker ligger ca . 45 minutter fra Hampshire p fastlandet og 15 minutter fra Isle of Wight .
Hampshire er velstillet .
BNP ligger p mere end 100 % af gennemsnittet i Europa .
Arbejdslsheden ligger p 2 % .
Det er en dejlig region med dejlige mennesker .
Der er ligeledes dejlige mennesker p Isle of Wight , men BNP her er blot 67 % af gennemsnittet i Europa .
Arbejdslsheden ligger p 20 % .
Det er det fattigste distrikt i England , men modtager ikke sttte under ml 1 , fordi det statistisk mles sammen med Hampshire .
<P>
Hvorfor er den s fattig ?
Det er en  , der er skilt fra fastlandet af blot fem kilometer vand .
Vi hrer ikke til blandt de mest fjerntbeliggende omrder , men det , at det er en  , gr hele forskellen .
Jeg bifalder henvisningen til er i Amsterdam-traktaten . Jeg takker hr .
Viola for hans betnkning .
Den britiske regering , Ministerrdet og Kommissionen nsker ikke at skride til handling vedrrende artikel 158 i traktaten .
Det er i denne betnkning op til Parlamentet at presse p for at re traktaten og hjlpe erne .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil i telegramform i lbet af det minut , jeg har til min rdighed , frst og fremmest lyknske ordfrerne , hr . Arias Caete , hr .
Viola og fru Kla , for deres glimrende betnkninger og her endnu en gang minde om , at Samhrighedsfonden ikke blev oprettet for at n Den Monetre Union , men derimod for at fremme den konomiske og sociale samhrighed .
Indtil denne samhrighed er net , alts den skaldte gte eller reelle konvergens , eller , som traktaten siger , indtil medlemsstaterne har et BNP pr. indbygger , der er lavere end 90 % af fllesskabsgennemsnittet , vil Samhrighedsfonden fortsat vre ndvendig .
<P>
Oprettelsen af Den Monetre Union betyder desvrre ikke , at de regionale og sociale skvheder i Den Europiske Union forsvinder .
Samhrighedsfonden har uden tvivl haft stor betydning , hvilket erkendes i betnkningen af Arias , og budgetgennemfrelsen i 1996 har vret god , hvilket ogs bemrkes i betnkningen .
I sin trerige rapport om samhrigheden og i sit forslag til Agenda 2000 indrmmer Kommissionen dog selv , at der stadig er masser at gre med hensyn til vedligeholdelsen af Samhrighedsfonden , selv i Den Monetre Union efter 1999 .
Men som det ogs er blevet sagt her , s fr vi lejlighed til at diskutere fremtiden i de kommende debatter i Udvalget om Regionalpolitik .
<SPEAKER ID=43 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne sige hjertelig tak til de tre ordfrere , fru Kla , hr . Arias Caete og hr .
Viola , for deres fremragende betnkninger og for det konstruktive samarbejde med medlemmerne fra Udvalget om Regionalpolitik . Som det blev understreget flere gange under forhandlingen , var 1996 ogs et succesr for Samhrighedsfonden , ikke kun med henblik p absorberingsrater , men ogs med henblik p reduktion af udviklingsforskellene .
Ogs forholdet mellem trafik og milj har nrmet sig den tilstrbte ligevgt yderligere , og De kan konstatere i rsrapporten 1997 , at ogs underskud i enkelte lande kan reduceres skridt for skridt , sledes at Kommissionen gr ud fra , at den tilstrbte ligevgt opns i alle fire modtagerlande inden udgangen af 1999 .
<P>
Jeg deler Deres kritik med hensyn til vejinfrastruktur og mere miljvenlige offentlige transportmidler .
Kommissionen diskuterer meget intenst med samhrighedslandene om ndvendigheden af at gre fremskridt netop ogs p skinneomrdet og ved andre miljvenlige transportmidler .
Vi deler Deres opfattelse af , at vgten fortsat skal ligge p isr jernbaneplanerne .
Jeg er enig med alle dem , der har sagt , at vi har brug for bedre miljindikatorer for bedre at kunne vurdere holdbarheden af sttteprojekterne .
Eurostat gennemfrer til dette forml et ambitist program , som forhbentlig vil give Kommissionen instrumenter i hnden til at kunne vurdere miljforbedringer og bedre at foretage passende sammenligninger .
Ukvalificerede bebrejdelser om , at Samhrighedsfonden skulle have vret rsag til den vsentlige delggelse af naturen , og at overtrdelser af miljretten ikke skulle vre fulgt op af Kommissionen , tilbageviser jeg .
Jeg tror , at vi kan vise Dem det modsatte uden problemer .
<P>
Deres forslag om ogs at skabe lokale og regionale strukturer ved samhrighedsfondsplaner er desvrre ikke i overensstemmelse med samhrighedsfondsforordningen .
Samhrighedsfonden er ikke nogen regionalfond , og dens opgaver skal derfor ogs vurderes ud fra samhrighedsfondsforordningen .
Fru Kla , ogs jeg synes , at det er gldeligt , at udnyttelsen af strukturfondsbevillingerne 1996 er blevet forbedret betydeligt i forhold til de foregende r .
Denne positive udvikling er fortsat i 1997 ved betalingerne i en udnyttelsesgrad p 99 , 2 % .
Efter forsinkelserne i de frste to r er situationen dermed normaliseret og stabiliseret i 1997 .
Jeg deler Deres bekymringer ved situationen for fllesskabsinitiativerne , og De ved , at jeg ogs gentagne gange har gjort medlemsstaterne opmrksom p ndvendigheden af at vre med til at stte farten op .
Ganske vist kan der ses en vis forbedring i 1997 , men situationen er alt andet end tilfredsstillende .
Derfor tales der p.t. p arbejdsgruppeniveau med medlemsstaterne om omprogrammeringer , og efter sommerferien overrkker Kommissionen Europa-Parlamentet en beretning om gennemfrelsen af fllesskabsinitiativerne og tager i den forbindelse selvflgelig hensyn til Europa-Parlamentets position .
Lad mig bemrke i parentes , at de fllesskabsinitiativer , som De har foreslet til styrkelse , lader meget tilbage at nske , hvad angr deres absorberingsrate .
Derfor kan det ogs betale sig at diskutere i fllesskab , hvilke skridt vi skal foretage .
<P>
Alt i alt fastsatte man i det finansielle overslag , der blev besluttet i Edinburgh , en koncentration p 39 % af forpligtelserne for de sidste to r af programmeringsperioden .
Imidlertid udgr procentsatsen efter den faktiske gennemfrelse den 31. december 1997 endda 41 % , det vil sige 2 % mere , end hvad der fastlagdes i overslaget .
Dette er efter min mening trods alt relativt tilfredsstillende .
Ved overvgning og evaluering af strukturfondsinterventionerne , fru ordfrer , kunne der opns betydelige fremskridt mellem 1996 og i dag .
Men som De ved , strber vi mod et mere effektivt overvgnings- , kontrol- og evalueringssystem med den nye strukturfondsforordning .
I den forbindelse bygger vi p erfaringerne fra SEM 2000 .
<P>
Lad mig komme med en lille rettelse .
Der er ikke noget bevis p flere bedrageriaktiviteter , men desvrre igen og igen p formelle fejl og uregelmssigheder , f.eks. med hensyn til stttekapaciteten og fremlggelsen af dokumentation .
Derfor mener jeg ogs , at det er meget vigtigt , at Kommissionen har sanktionsmuligheder og finanskorrektionsmuligheder i fremtiden , nr den fastslr sdanne forhold .
Jeg afslrer dog ingen hemmelighed for Dem , nr jeg siger , at der netop nu strides intenst om den rigtige vej til forenkling , og at de fleste medlemsstater ser ganske anderledes p det p.t. Vi kan desvrre heller ikke give Dem , fru Kla , en beretning om overfrsel af bevillingerne til de endelige stttemodtagere , da dette str til rdighed for medlemsstaterne p nationalt og til dels ogs kun p regionalt plan .
Jeg mener heller ikke , at det br vre vores opgave at lave medlemsstaternes lektier nu , men vi skal forlange , at medlemsstaterne for det frste overholder forskrifterne og for det andet ogs gr deres arbejde anstndigt .
Derfor har vi brug for korrektions- og sanktionsmuligheder .
<P>
De ved , at der har vret vanskeligheder med partnerskabsprincippet tidligere .
Vi bestrber os p at definere dette mere korrekt og ogs med en klarere tildeling af ansvarsomrder i de nye strukturfondsforordninger .
Ogs her er der sikkert mere overensstemmelse mellem Kommissionen og Parlamentet end mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
For s vidt er vi ogs fremover i hj grad henvist til Deres sttte .
<P>
Hr . Viola , jeg vrdstter virkelig Deres store engagement i regionerne .
Efter Kommissionens mening er det geografiske kriterium  status  alene ikke egnet til at fastlgge helt generelle undtagelsesbestemmelser , hvad enten det er under Strukturfondene eller de vrige fllesskabspolitikker .
Anderledes ser det ud for de ultraperifere regioner , hvis srlige handicap udtrykkeligt betragtes som  virkelig srlige  i artikel 299 i Amsterdam-traktaten .
Alligevel beskftiger Kommissionen sig i struktursttten indgende med de forskellige problemer og specifikke mangler , som statussen medfrer .
Men hvis vi nsker at erklre de srlige mangler krig , s skal vi skelne og kan ikke behandle alle er lige .
<P>
En vigtig mlestok for de konomiske strukturproblemer for netop ogs er er bruttonationalproduktet .
Allerede i dag er der af grunde , som De har nvnt mange gange , f.eks. hjere medfinansieringsrater for de grske er , der ligger i randomrdet .
Men man kan netop ikke skre alle er over n kam .
Jeg kan dog meget nemt forestille mig , at det grnseoverskridende samarbejde mellem regioner fremmes fremover som led i INTERREG , hvis der er tilsvarende forslag hertil .
Det havde vi ogs kunnet gre fr i tiden , hvis der var kommet lige s mange bidrag til konkrete forslag fra medlemsstaterne og fra regionerne selv til sdanne projekter .
Det mangler der ogs af og til !
Jeg mener , at vi ogs br skabe mere samhrighed her .
Trods det generelle forbud om driftssttte tillader Kommissionen , som De ved , at der i de drligst stillede regioner under bestemte forudstninger ydes degressiv , tidsmssigt begrnset driftssttte .
Men ogs her retter den tilladte stttes intensitet sig , som den br , efter graden af mangel .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at det glder om at fremme en regional , miljvenlig udvikling p erne , at sttte nye former for turisme , der er strkere tilpasset til ernes naturlige , kulturelle og historiske arv , og at fremme brugen af alternative energikilder i disse regioner .
Men jeg vil ogs sige til Dem , at vi allerede gr det , f.eks. med JOULE-programmet , hvor alene 26 projekter til vedvarende energi i regioner stttes .
Kommissionen er ogs enig med ordfreren i , at de nye kommunikationsteknologier kan give regionerne en srlig chance , hvad angr deres udvikling og mindskelsen af afstandsproblemerne af rumlig og tidsmssig art .
Vi har derfor opfordret medlemsstaterne til at gre anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier til en integral bestanddel af regionalsttten .
<P>
En sidste bemrkning : Antallet af boere blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet er , hvilket jeg kunne konstatere , forbavsende stort !
Deres bidrag har bevist , at befolkningen p erne kan varetage deres interesser ganske godt , ikke kun i Europa-Parlamentet , men netop ogs i Europa-Parlamentet .
Kommissionen er parat til at tnke over en differentieret politik sammen med Dem .
Men lad mig understrege det endnu en gang , virkelig differentieret , for kun da kan vi hjlpe dem , der er drligst stillede , og som tjener den konomiske og sociale samhrighed i hele Unionen .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , kommissren henholdt sig i sit svar vedrrende erne udelukkende til det geografiske kriterium , men vi har ogs talt om et kriterium angende indbyggertallet , fru kommissr , som De ikke kom ind p i Deres svar .

<P>
( Mdet udsat kl . 10.55 , i afventning af afstemningstiden , og genoptaget kl .
11.00 )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres , og gennem Dem , formandens og Prsidiets , opmrksomhed p bemrkninger i den belgiske presse , der er tilskrevet et af vores medlemmer , hr . Thierry Jean-Pierre .
Disse bemrkninger er et opkog af pstande , han tidligere har fremsat om uregelmssigheder , og det der er vrre .
Det er pstande , som han aldrig har fremlagt det mindste bevis for , til trods for opfordringer herom .
Han har aldrig fremlagt beviser over for pressen , Budgetkontroludvalget , Prsidiet eller Parlamentets formand .
Han synes at komme med pstande om parlamentarisk obstruktion af anmodninger om ophvelse af immunitet , hvor sdanne anmodninger ikke er blevet forelagt Parlamentet .
<P>
Jeg anmoder Dem derfor venligst om at bede Parlamentets formand om yderligere at overveje hr . Thierry Jean-Pierres pstande og anmode medlemmet om at fremlgge beviser , hvis sdanne eksisterer , eller i modsat fald om at opfre sig p en mde , der er mere passende for en politiker med foregivende af juridisk objektivitet .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Tak hr . Tomlinson .
Sprgsmlet blev i morges rejst for Prsidiet , og formanden vil flge op p Deres bemrkning .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hvis jeg har forstet det korrekt , nsker fru Andr-Lonard at fremstte et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender mener sledes , at det er hensigtsmssigt at tilfje et stykke .
Desvrre overskred vi fristen for fremsttelse af et normalt ndringsforslag .
Vi vil sledes indgive et mundtligt ndringsforslag som flge af atomprvesprngningerne i Indien den 11. og 13. maj og de risici , der stadig findes i regionen .
Jeg lser alts det mundtlige ndringsforslag op :  betragter det som meget alvorligt , at der p det indiske subkontinent fortsat sker en atomar oprustning , som truer den internationale stabilitet , og beklager , at mangelen p en egentlig flles europisk sikkerhedspolitik for Den Europiske Union forhindrer denne i at spille en politisk rolle i indfrelsen af en dialog om den strategiske ligevgt mellem landene i omrdet  .
Hvis De er enig , og hvis Parlamentet er enig , nsker jeg , at dette mundtlige ndringsforslag sttes til afstemning .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag godtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , i overensstemmelse med konomiudvalgets koordinator , dets formand og formanden for underudvalget om valutasprgsml er teksten til det mundtlige ndringsforslag flgende :
<P>
Anmoder om , at KOFIN-rdet godkender Kommissionens henstilling om de overordnede konomiske retningslinjer , sledes som den stttes af Europa-Parlamentet i den foreliggende beslutning .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag godtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=51 NAME="Viola">
Hr. formand , som flge af vedtagelsen af dette ndringsforslag vil jeg bede Dem om at give de kompetente kontorer besked p , at de ved koordineringen af teksten skal ndre betnkningens titel , s der henvises til den tillgsskrivelse , der var genstand for det ndringsforslag , som vi vedtog for lidt siden .
<P>
( Forslaget godtoges )
<P>
Inden afstemningen om stk .
21
<SPEAKER ID=52 NAME="Viola">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang opfordre vores kollega Wynn til at tage dette ndringsforslag tilbage , idet jeg lover at uddybe dette emne inden frstebehandlingen .
Sfremt han fastholder sit ndringsforslag , vil jeg gerne fremstte et mundtligt ndringsforslag til hans ndringsforslag .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , det ville forekomme logisk blot at stemme om dette ndringsforslag .
Hvis det bliver forkastet , kan ordfreren efterflgende gre med det , hvad der passer ham .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
De ngter alts at trkke ndringsforslaget tilbage og at ndre det .
Der er tale om en dobbelt afvisning .
Jeg stter ndringsforslag 1 fra socialdemokraterne til afstemning .
<P>
( ndringsforslaget forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=55 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , jeg vil blot foresl et mundtligt ndringsforslag om i pkt . 14 at erstatte ordene  ...
af Samhrighedsfonden  med ordene  ...
af en samhrighedsfond  og anmode hr . Berend om at trkke sit ndringsforslag 4 tilbage .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , hvis det forholder sig sdan , godkender vi dette mundtlige ndringsforslag , og p vegne af gruppen trkker jeg ndringsforslag 4 tilbage .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , denne mundtlige ndring kan kun accepteres , hvis der ikke er indsigelser .
Jeg gr indsigelse .
Jeg accepterer ikke denne mundtlige ndring .
<P>
( Mere end 12 medlemmer rejste sig )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil blot sige til de medlemmer , der har rejst sig , at hvis de ikke accepterer det mundtlige ndringsforslag , stemmer Den Socialdemokratiske Gruppe ikke for denne betnkning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at ndringsforslag 20 br rettes , i det mindste i den svenske udgave .
Der tales om et program for kystforbindelser , ikke frgeforbindelser , som det burde vre .
<P>
Om ndringsforslag 21 og 22
<SPEAKER ID=60 NAME="Viola">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at sfremt vi vedtager disse to ndringsforslag - nemlig nr .
21 og nr . 22 , der er fremsat af vores kollega Alavanos - s br de efter min mening sls sammen til t afsnit ved tekstens redigering , da dette ville vre mere rationelt .
<P>
( Parlamentet udtrykte enighed )
<P>
( Inden den endelige afstemning )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg kommer med mit indlg inden den endelige afstemning for at skaffe mig de ndvendige oplysninger , fordi jeg godt kan lide at vide , hvad jeg stemmer om .
Da De gik over til afstemning om punkterne , samlede De punkt J og stk . 1 under samme afstemming .
Men punkt J var genstand for en rettelse , hvori der stod  i betragtning af , at det er ndvendigt at integrere det indre markeds regioner i lighedsbetingelserne  .
Det blev ogs sagt , at det nuvrende punkt J blev ndret til punkt K . Det forekommer mig , at denne rettelse snarere er et ndringsforslag end en rettelse .
Ganske vist vedrrer den alle de sproglige versioner , men den tilfjer en tekst , og den har De ikke sat til afstemning .
Det punkt , De har sat til afstemning , er det tidligere punkt J og ikke punkt K , som det blev ndret til efter denne rettelse .
Jeg ser gerne , at De forklarer mig dette , og at De eventuelt gr over til den afstemning , der br foretages , og til de ndringer , der ligeledes br foretages i teksterne .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , tekstens finpudsning har ikke undget Deres skarpsindige blik .
Der var en fejl i udarbejdelsen af den tekst , der blev vedtaget i udvalget .
Det er sledes udelukkende en teknisk tilretning , der er foretaget gennem rettelsen , som ikke gr p indholdet , og som ikke giver anledning til afstemning .
Jeg vil derfor nu stte det fulde ndrede beslutningsforslag til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=63 NAME="Deprez">
At kvalitetsundervisning og -uddannelse er et centralt emne for vores strben efter udvikling er ganske sikkert en selvflgelighed .
Medlemsstaterne tager konsekvenserne heraf og tilpasser deres undervisningssystem i et stadigt forsg p at forbedre kvaliteten .
Og dette sledes at forst , at det for de videregende uddannelser ikke kun glder om at leve op til de uddannelsesmssige og professionnelle krav , der stilles fra det globale  kundskabernes samfund  , men ogs om at lse sociale problemer og tilbyde en undervisning og uddannelse , der er et veritabelt middel til at opn identificering , tilhrsforhold , sociale fremskridt og personlig udvikling .
<P>
Vi kan glde os over , at fllesskabsprogrammer som Sokrates p denne afgrende mde for vores brns og vores samfunds fremtid har bidraget til at gre samtlige medlemsstater bevidste om , at det er muligt at forbedre de videregende uddannelser ved at sammenligne med det , der gres i andre medlemsstater .
<P>
I det forenede Europa , som vi er i frd med at opbygge , m man ndvendigvis strbe efter en harmonisering fra oven af det niveau , folk med afgangseksamener fra videregende uddannelser har opnet i de forskellige medlemsstater .
<P>
Af alle disse grunde , og selvom man sammen med ordfreren kan beklage , at Rdet ikke har fundet det passende at overlade det til Kommissionen at srge for ivrksttelsen , glder jeg mig i dag over at se , at den langvarige proces , der blev pbegyndt i 1991 , nrmer sig sin afslutning .
Sledes vil denne afslutning efter flere rs ventetid muliggre oprettelsen og ivrksttelsen af  et europisk netvrk til kvalitetssikring  af de videregende uddannelser i medlemsstaterne .
<P>
Betnkning af Bazin ( A4-0190 / 98 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Cushnahan">
Biltyverier i EU er et alvorligt problem .
De meget organiserede kriminelle bander , der specialiserer sig inden for dette omrde er blevet hjulpet af ophvelsen af grnsekontrollen .
Jeg bifalder , at Kommissionen har taget initiativ til at takle dette problem .
Jeg anerkender ogs problemet med at forsge at skabe et universelt system , der berrer femten forskellige lande med hver deres praksis .
Vi er dog ikke desto mindre ndt til at forsge , og hvis det ikke fungerer , kan vi g tilbage til tegnebordet .
Kommissionens forslag om at udforme to registreringsattester ville vre det frste positive skridt i den rigtige retning , hvis det gennemfres .
<SPEAKER ID=65 NAME="Le Rachinel">
Med Schengen-aftalen ville man afskaffe de indre grnser i Den Europiske Union .
Resultatet udeblev ikke : Den internationale kriminalitet er lige siden steget og har spredt sig .
Smugleriet af biler mellem medlemsstaterne er bare et lille biting ved det , Bruxelles ' eurokrater har villet opn .
Grnse- og politikontrollen skal i princippet foreg ved Unionens ydre grnser , str der i Schengen-aftalen .
Det sker bare ikke , og mafiaens udvikling og den gede terrorisme i alle medlemsstaterne beviser blot dette .
<P>
Front National har til stadighed gjort opmrksom p disse aftaler og de dramatiske konsekvenser af et gennemhullet Europa bde med hensyn til udviklingen af den internationale kriminalitet , hvidvask af kapital , lovovertrdelser , narkohandel eller den umulige kontrol med indvandrerstmmene .
<P>
Med denne betnkning forsger Europa endnu en gang at behandle symptomerne i stedet for sygdommen .
Selvflgelig er det vigtigt at bekmpe den internationale kriminalitet , der fortsat udvikler sig i farlig grad , og min kollega Bazins betnkning bidrager i hj grad til dette .
Men inden man fr truffet forholdsregler til standardisering af registreringsbeviser , har de teknikker , der anvendes til tyveri og smugleri af biler , udviklet og tilpasset sig de gammeldags metoder , der anvendes til at bekmpe dem .
<P>
Det er alts p hje tid at reagere og kaste sig over de primre grunde til hele denne svkkelse : Europa efter Maastricht , Europa efter Schengen og nu Europa efter Amsterdam .
<P>
Betnkning af Herman ( A4-0195 / 98 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Rdet har fremlagt et beslutningsforslag , der faststter retningslinjerne for anvendelse af artikel 105 , stk . 4 , i traktaten , hvori det fastsls , at Den Europiske Centralbank efter den 1. januar 1999 skal hres af medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med alle udkast til retsforskrifter inden for de omrder , der hrer under dens kompetence .
<P>
Denne bestemmelse , der tilsyneladende er sekundr , har irriteret Europa-Parlamentets ordfrer , hr . Fernand Herman , som har forklaret os , at den er uforstelig , eftersom nationale myndigheder i et omrde med en flles mnt ikke lngere br rde over nogen befjelse til at trffe autonome afgrelser inden for omrder , der kan berre den flles monetre politik .
Vrre er det , at han forarges over , at artikel 105 , stk . 4 , kun foreskriver en enkelt hring af ECB , uden at denne tildeles nogen form for vetoret .
Dette ser ordfreren som et tegn p en total mangel p sammenhng .
<P>
Hvordan kan det vre , at en sdan manglende sammenhng er at finde i traktaten ?
Jeg vil her citere Fernand Hermans forklaring i sin helhed , for den fortjener at blive husket af eftertiden .
Iflge ordfreren , og jeg citerer alts ,  giver det forslag , som vi har fet forelagt , et alt for decentraliseret indtryk af Den Europiske Monetre Union .
Dette var uden tvivl stadig opfattelsen i 1991 , hvor dette ambitise forslag var vanskeligt at acceptere for en rkke medlemsstater .
For ikke at skrmme dem lod man dem forst , at de ville bevare maksimal autonomi , selv p de omrder hvor hovedparten af deres suvernitet var overfrt til europisk niveau  .
<P>
Sledes indrmmes det stille og roligt , at visse bestemmelser blev indfrt i planen for Den Monetre Union udelukkende for at gre det tillokkende p tidspunktet for ratifikationen af Maastricht-traktaten , men at disse nu skal slettes for at give systemet dets sande betydning .
Det er netop dette spil , Europa-Parlamentet indlader sig p , nr det vedtager Hermanbetnkningen , og hvad kan sdanne fremgangsmder kaldes andet end valgsvindel ?
De , der i Frankrig forlanger en folkeafstemning om den flles mnt , burde her finde nye argumenter til deres kampagne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da vi ikke tilslutter os iden om en flles valuta for EU ' s medlemsstater , har vi valgt at afholde os fra at stemme om denne betnkning .
<P>
Vi tager p det skarpeste afstand fra oprettelsen af en europisk centralbank , som skal styre penge- og valutapolitikken p  ekspertmssig  mde , uden demokratisk indflydelse .
<SPEAKER ID=68 NAME="Caudron">
Vores kollega Hermans betnkning er i trd med ivrksttelsen af euroen og dens  verdslige  myndighed , Den Europiske Centralbank , og som klar tilhnger af denne mnt accepterer jeg alts de retningslinjer , der foresls i dag .
<P>
Sledes ville det i alle tilflde vre paradoksalt , hvis medlemsstaterne efter at vre get ind i tredje fase af Den konomiske Union stadig frit kan lovgive p det monetre omrde uden hensyntagen til de nye kompetencer , der er tildelt Den Europiske Centralbank .
<P>
Ud over betnkningens tekniske aspekt skal vi udtale os om dette monetre vrktjs fderale karakter .
Og jeg kan konstatere , at blandt de , som forfrdes over iden om , at Den Europiske Union kan spille en stor politisk rolle , er der mange , der vil stemme for teksten , ikke p grund af europisk overbevisning , men fordi de er tilhngere af et liberalt og monetaristisk dogme .
Dette er ikke tilfldet for mit vedkommende .
<P>
For mit vedkommende stemmer jeg ikke for teksten af ideologiske grunde , men p grund af europisk engagement .
Jeg hber ogs , at mange blandt os er bevidste om , at opbygningen af Europa ikke stopper efter 1. januar 1999 , men at den tvrtimod skal intensiveres efter den 2. maj 1998 .
<P>
Her et r fr en vigtig politisk frist udlber , nsker jeg , at der indledes en gte debat om det Europa , vi vil tilbyde borgerne med hensyn til dets forfatning og det politiske og sociale Europa .
<P>
Det konomiske Europa vil fremover skifte ansigt og rammer .
Dette kan man glde sig over .
Men nu skal den plan , Europas fdre udtnkte , forlnges .
Vi skal uden yderligere forsinkelse fremme det politiske Europa for at gre det , der fremover vil vre en af de frende konomiske , finansielle og monetre stormagter , hvis ikke den frende , virkelig demokratisk .
<SPEAKER ID=69 NAME="Iversen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af Herman .
Vi mener , at det oprindelige forslag fra Kommissionen er vsentlig bedre end Hermans betnkning , set i lyset af det danske forbehold over for MU ' ens tredje fase .
Vi sttter ikke betnkningens ndringsforslag 1 , 2 og 4 .
ndringsforslagene indebrer :
<P>
at medlemsstaternes myndigheder generelt afholder sig fra at udarbejde nye retsforskrifter , -at retsforskrifter inden for ECB ' s kompetenceomrde br harmoniseres i alle medlemslande , -at gennemfrelsen af nationale retsforskrifter i tilflde af en tvist mellem ECB og et medlemsland kan stilles i bero , indtil Rdet har truffet en afgrelse herom.ndringsforslagene er formuleret uden hensyn til , om et medlemsland mtte have et forbehold over for MU ' ens tredje fase .
ndringsforslagene indebrer , at artikel 2 og artikel 4 i forslaget til Rdets beslutning kommer til at g langt ud over den traktatmssige hjemmel , der er fastsat i traktatens artikel 105 , stk . 4 , der kun taler om , at ECB skal hres i forbindelse med et nationalt udkast til retsforskrift .
Herved undergraver ndringsforslagene traktatens dispensationsbestemmelser i artikel 109 K og dermed de undtagelser , som visse lande har over for MU ' ens tredje fase .
Efter vores mening overskrider tre af de fire ndringsforslag i betnkningen den traktatmssige hjemmel og krnker traktatfstede rettigheder i forhold til Danmarks forbehold over for MU ' ens tredje fase .
<SPEAKER ID=70 NAME="Lindqvist">
EU bestemmer .
Det er , hvad Herman-betnkningen handler om .
Kommissionens forslag til Rdets beslutning om de nationale myndigheders samrd med ECB om forslag til retsregler p det monetre omrde forkastes i Herman-betnkningen som et  alt for decentraliseret indtryk af Den Europiske Monetre Union  .
Den kunne muligvis have drejet sig om 1991 , hvor Maastricht-traktaten blev prsenteret .
For  ikke at skrmme  medlemslandene lod man dengang forst , at de ville f lov til at beholde en maksimal selvstndighed , siges det i udvalgets motivering .
Fra og med 1999 skal det iflge udvalget glde , at medlemsstaterne br afst fra at lovgive p  alle de omrder , der falder ind under ECB ' s kompetenceomrde  .
Over for sdanne diktater forekommer Sveriges beslutning om at st uden for MU ' en stadig klogere .
<SPEAKER ID=71 NAME="Randzio-Plath">
Med debatten og afstemningen om Herman-betnkningen gr man sig ikke kun vigtige overvejelser om sprgsmlet om retlig harmonisering inden for pengepolitikken , men man gr det isr ogs muligt at grundlgge og etablere en funktionsdygtig Europisk Centralbank for en vellykket flles valuta .
En rettidig afslutning af alle forberedte procedurer betyder meget , for at ECB s tidligt som muligt kan begynde sin prvekrsel vedrrende en vellykket MU-start den 1.1.1999 .
<P>
Kommissionen har i den forbindelse over for Europa-Parlamentet fremsat et forslag til en beslutning fra Rdet om  de statistiske data , der er ndvendige til fastlggelse af nglen til tegning af Den Europiske Centralbanks kapital  , som vi kan godkende uden forbehold .
De statistiske data skal stilles til rdighed fra Kommissionens eller Eurostats side , for at man kan fastlgge de nationale kapitalandele i ECB - hhv . 50 % af et medlemslands andel af befolkningen og af BNP i EU .
Hvert femte r kontrolleres kapitalandelene p ny i henhold til dataene .
Med en sdan vgtning garanteres en kontrollerbar og retfrdig opdeling af omkostninger og overskud i den flles pengepolitik .
Dette glder ogs - uanset den megen diskussion i medlemsstaterne - for ECB ' s fordeling af overskuddet , der i princippet sker efter kapitalandele .
For at udglatte kortfristede meningslse forhold vil der dog vre en overgangsordning til udligning af hidtil forskellige overskud fra seddelbanker , der medfrer , at omlbet af pengesedler har meget forskellig betydning i EU-medlemslandene .
<P>
Alt i alt udgr denne procedure , inklusive BNP-andele og befolkningsandele , en kontrollerbar og retfrdig faststtelse af andelene .
Inddragelsen af de to strrelser vil sagtens kunne anvendes som model for andre projekter og institutioner i Den Europiske Union .
<P>
Det andet aspekt i Herman-betnkningen vedrrer  beslutning om de nationale myndigheders hring af Den Europiske Centralbank om udkast til retsforskrifter  .
Ordfreren vil gerne opn en strkere harmonisering af retten inden for pengepolitikken gennem sine forslag til ndring af Kommissionens forslag .
Underudvalget om Monetr Politik og konomiudvalget sttter ham i hans hensigt .
Hvor strk den nationale stdighed stadig er over for den europiske integration , viser sig netop her p et omrde , hvor det for frste gang er lykkedes virkelig at  europisere  et politisk omrde , som det blev opnet med pengepolitikken for den flles europiske valuta .
Den , der nsker den flles valuta , skal ogs vre parat til at tage hensyn til det i den nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Wolf">
I betragtning af den utilstrkkelige traktatmssige afklaring af forholdene for ECB , ESCB og de nationale centralbanker , hvad angr deres aktiviteter ud over den rene pengepolitik , men som f.eks. kunne vre relevant for udviklingen af pengemngden , er det forelbig ndvendigt med en pragmatisk ordning .
Det er ikke ECB , men Kommissionen , der kan fungere som vogter af traktaterne i den forbindelse , og i tilflde af konflikt kan Ministerrdet i sidste ende trffe de ndvendige politiske afgrelser .
Disse principielle krav retter forslagene fra hr . Herman sig mod , som vi for s vidt kan godkende .
I tilflde af tvivl ville vi dog stemme for diversitet , kun pldere for harmonisering , s vidt som det er dokumenteret ndvendigt , mens hr . Herman formodentlig stemmer for harmonisering i tilflde af tvivl .
Men denne forskel str ikke til afstemning her .
<P>
Betnkning af Redondo Jimnez ( A4-0163 / 98 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Vi har afholdt os fra at stemme om denne betnkning , da vi mener , at den flles landbrugspolitik skal grundlggende reformeres .
Vi nsker , at der foretages en ordentlig reform af landbrugspolitikken i 1999 .
<P>
Den pgldende betnkning gr til en vis grad i den rigtige retning , da den foreslr en reduktion af kompensationsbetalingerne .
Vi kan imidlertid alligevel ikke stemme for en forlngelse af kvotesystemet for kartoffelstivelse .
Det er alt for store udgifter ( ECU 205 , 4 millioner samt yderligere udgifter til produktions- og eksportsttte ) til dette system , og vi tvivler p , at det er godt brugte penge .
<SPEAKER ID=74 NAME="des Places">
Under udvalgsarbejdet i landbrugsudvalget prvede vores ordfrer at skabe forvirring med hensyn til produktionen af kartoffelstivelse og indfrelsen af en flles markedsordning for kartofler .
<P>
Som jeg understregede i udvalget , har spisekartoflen intet at gre med den kartoffel , der anvendes til fremstilling af kartoffelstivelse .
Jeg har lnge vidst , at den spanske regering lgger pres p Kommissionen for at indfre denne flles markedsordning for kartofler .
Under afstemningen i landbrugsudvalget blev samtlige ndringsforslag , der blandede disse to kartoffel-typer sammen , forkastet .
Vi kan alts kun vre tilfredse med afstemningen i udvalget , eftersom den stemmer overens med virkeligheden for kartoffelstivelsesproduktionen .
<P>
Historisk set blev bistanden til produktionen af stivelseskartoflen indfrt for at bevare denne specifikke sektor , som er i direkte konkurrence med fremstillingen af stivelse fra korn .
Jeg minder alligevel om tre grunde , som taler for bevarelsen af denne specielle produktion :
<P>
For det frste er stivelseskartoflen underlagt en kvoteordning for fremstilling af stivelse .
Derfor frer et prisfald ikke til en stigning af markedsandele ved en bedre produktivitet med hensyn til fremstillingspris .
<P>
For det andet krver dyrkningen af stivelseskartoflen store specifikke investeringer .
Fremstillingsprisen er mindst ECU 2.400 pr. hektar , det vil sige ECU 60 pr. t ved et afkast p 40 t pr. hektar .
<P>
For det tredje har producenterne af stivelseskartofler oplevet forskellige ndringer af den flles landbrugspolitik , eftersom denne produktion er bundet til de institutionelle kornpriser og isr til majspriserne inden for rammerne af stivelsesprodukter .
Landmndenes indkomst er alts faldet regelmssigt .
<P>
Set i lyset af disse tre rsager er det sledes ndvendigt at opretholde den aktuelle situation og bevare denne produktions betydning inden for rammerne af Santer-pakken .
Kvoteordningen , den konkurrencemssige balance i kornpriserne inden for stivelsesindustrien og den nettoudnyttelsesmargen , der er hjere end for korn , er alle sammen gode grunde for den legitime vilje til at faststte minimumspriserne for stivelseskartoflerne 20 % over basisinterventionsprisen for majs , bde med hensyn til minimumsprisen og godtgrelserne og dette inden for rammerne af Santer-pakken .
<P>
Endelig er det ndvendigt at gre denne kvoteordning mere smidig for i hjere grad at kunne tage hjde for klimaets indflydelse p produktionen .
Derfor har vores gruppe genfremsat et ndringsforslag om , at stivelsesindustrien i lbet af et produktionsr kan anvende mere eller mindre af den omtalte produktion , men hjest 10 % af den gldende kvote for den kommende eller foregende hst alt efter tilfldet .
Denne fleksibilitet p 10 % i forhold til den gennemsnitlige hst gr det muligt at tilpasse kvoterne til variationer i produktionen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Souchet">
Produktionen af stivelseskartofler er en landbrugsproduktion , der forudstter specifikke og kostbare investeringer , medfrer hje fremstillingspriser i strrelsesordenen FRF 15.600 pr. hektar .
Det er alts ndvendigt inden for rammerne af Santer-pakken at tilpasse de europiske regler for at bevare denne produktion , der har den fordel , at den er miljvenlig og giver gode muligheder for vekseldrift .
<P>
Stivelseskartoflens konkurrent er majs og ikke , som ordfreren fremhvede i udvalget , spisekartoflen .
Sledes er det frdige stivelsesprodukt nsten det samme , uanset om man anvender majs eller stivelseskartofler .
Imidlertid vil jeg gerne minde om , at Unionen er i underskud med hensyn til majs . Det er derfor ndvendigt at bevare vores specifikke produktion af stivelse fra kartofler .
Hvis vi afskaffer den , vil importen af majs stige , og vi vil blot endnu en gang straffe det europiske landbrug .
<P>
Endelig kan jeg kun gldes over afstemningen i udvalget , som har forhindret vores ordfrer i at bringe forvirring mellem produktionen af stivelseskartofler og spisekartofler .
Der findes ikke i dag en FMO for kartofler .
Visse erhvervsdrivende , isr spaniere , nsker inderligt at skabe n inden Polens tiltrdelse .
Jeg tillader mig at minde om , at Polen alene producerer lige s mange kartofler , som de 15 medlemslande tilsammen .
Problemet er ikke , om man skal skabe en FMO for kartofler eller ej , men at man ikke m delgge debatten om den specifikke produktion af stivelseskartofler .
<P>
Det Europiske Rd i Cardiff
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa vil gerne komme med en anmodning til det nste Europiske Rd i Cardiff .
Sledes vil Rdet modtage et fransk-tysk initiativ om subsidiaritet , der blev besluttet p det bilaterale mde i Avignon den 6. og 7. maj .
<P>
I princippet hilser vi dette initiativ velkommen , for Den Europiske Union har aldrig fr i en sdan grad forgrebet sig p nationernes kompetencer .
Men vi frygter desvrre , at der kun er tale om bluff .
Hvis regeringerne sledes virkelig havde villet beskytte subsidiariteten i Europa , skulle de blot have grebet lejligheden ved regeringskonferencen , som gik forud for Amsterdam-traktaten .
Imidlertid skete der intet i denne retning .
Tvrtimod fremmer Amsterdam-traktaten en sand umyndighedgrelse af nationerne navnlig med dens protokol om subsidiaritet , som placerer de nationale kompetencer under Domstolens nde i kraft af artikel 7 , som gr det muligt at ophve en medlemsstats rettigheder eller med dens indirekte anerkendelse af fllesskabsrettens overlegenhed over de nationale forfatninger .
<P>
Vil de stats- og regeringschefer , som har underskrevet en sdan tekst , nu svigte den og proklamere gte subsidiaritet ?
Dette er tvivlsomt , og vores tvivl bliver vrre , nr vi hrer Jacques Santer , som her i Parlamentet i gr forklarede , at subsidiariteten allerede er godt beskyttet , idet Kommissionen har gjort en indsats for at forenkle dens regler , og at man ikke m overdrive .
Ja til subsidiaritet , erklrede han , men nej til dem , der vil anvende den til at bremse den europiske integration eller ndre den institutionelle balance .
<P>
Dette er det centrale i misforstelsen , for en virkelig subsidiaritet med de nationale lovgivningers overlegenhed over fllesskabslovgivningen har netop til forml at begrnse integrationen .
Det er ikke muligt p n gang at ville have bde fuldstndig integration og gte subsidiaritet , medmindre man holder op med at anse nationerne som simple forvaltningsdistrikter .
<P>
Desuden m en sand subsidiaritet ndvendigvis ndre den institutionelle ligevgt i Unionen , idet dette vil medfre , at nationerne fr forrang , og at nationale parlamenter igen medtages i den europiske beslutningsproces , samt at Kommissionen mister sine urimelige privilegier .
<SPEAKER ID=77 NAME="Cushnahan">
Man vil p Cardiff-topmdet tage et antal emner under overvejelse .
Jeg vil gerne henvise til to mulige omrder for politisk diskussion .
For det frste bekymrer de nuvrende forslag om en reform af den flles landbrugspolitik mig .
Jeg kan forst , at Rdet ( landbrug ) har udformet en tekst om emnet , der er blevet sendt til Rdet ( almindelige anliggender ) med henblik p diskussion i Cardiff .
<P>
Hvis de aktuelle forslag blev vedtaget , ville det vre en katastrofe for irsk landbrug .
De foreslede prisnedsttelser p 30 % p oksekd , 20 % p korn og 15 % p mejeriprodukter uden fuld kompensation ville vre katastrofale for de irske landmnd .
Den irske oksekdsektor har allerede gennemget en alvorlig krise .
De nuvrende forslag ville lse priserne fast p et niveau under produktionsomkostningerne .
Nedsttelserne i mejerisektoren ville svare til et fald p 16 , 5 pence p en gallon ( 4 , 5 liter ) mlk .
Vores afhngighed af disse sektorer skal anerkendes , og fuld kompensation br udgre hjrnestenen i landbrugsreformen .
Som flge af vores grsbaserede landbrug ville nedsttelserne i kornpriserne ogs berre vores konkurrencedygtighed .
<P>
Det andet emne , jeg gerne vil kommentere , er udviklingslandenes gldsproblemer . Hr .
Blair forsgte tappert at overtale sine kolleger p G8-topmdet til at tage de ndvendige skridt til at lse op for problemerne med hjt forgldede lande .
Deres diskussioner gik ikke langt nok , og jeg hber , at hr . Blair i den resterende periode af formandskabet vil sikre , at Den Europiske Union tager den vrste trn .
<P>
Betnkning af Spencer ( A4-0169 / 98 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Cushnahan">
Hr . Spencers betnkning er et brugbart bidrag til debatten om Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg sttter hans konklusioner , der fremhver manglerne og fejlene ved denne politiks nuvrende mde at fungere p .
Han har ogs ret i at understrege vigtigheden af at overvge situationen i Mellemsten og p Balkan samt overholdelsen af menneskerettighederne i Kina .
<P>
Nr Amsterdam-traktaten bliver ratificeret , vil mange af hr . Spencers bekymringer vre blevet dmpet .
Oprettelsen af  enhed for politisk planlgning  sammen med udnvnelsen af en hjtstende reprsentant vil srge for en lnge tiltrngt sammenhng med FUSP .
Det br dog ogs understreges , at det er af afgrende vigtighed , at Parlamentet er involveret fuldt ud og informeret om FUSP ' s fremskridt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Deprez">
Under den kolde krig var tingene enkle . Der fandtes n modstander , som Vesten , nordamerikanerne og europerne bekmpede ved at tilegne ham hele deres udenrigs- og forsvarspolitik .
For Den Europiske Union har afslutningen p st-vest modstillingen i endnu hjere grad ndvendiggjort en veritabel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , fordi den har gjort alliancerne mindre solidariske i en mere og mere flerpolet verden .
<P>
I lighed med ordfreren fremhver jeg med tilfredshed de f fremskridt , der blev opnet med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ? sidste r , men jeg bemrker ligeledes den trghed og vanskelighed , hvormed hver af dem blev gennemfrt , samt det store arbejde , vi stadig har foran os , inden den Europiske Union rder over en gte flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Men vi har ingen tid at spilde .
Udfordringerne hober sig op , og vi kan ikke til evighed regne med USA ' s velvillighed .
<P>
Desuden vil jeg ligeledes fremhve det demokratisk ndvendige i , at Parlamentet fr indflydelse p de store linjer inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P dette grundlag er det p hje tide , at man i en tvrinstitutionel aftale fastslr Parlamentets ret til informering og hring .
Indtil da er det yderst nskvrdigt , at Rdet og Kommissionen til fulde opfylder de forpligtelser , de allerede har , med hensyn til informering af Parlamentet vedrrende udenrigspolitikken .
<P>
En ambitis og beslutsom anvendelse af de muligheder , der findes i Amsterdam-traktaten , kan ganske sikkert medfre betydelige fremskridt med hensyn til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men jeg vil afslutte med at sige , at jeg er fuldt ud enig med ordfreren i , at intet vil vre muligt uden en omfattende mentalitetsndring .
Det er helt sikkert her , nglen til problemet ligger : Hvordan kan man f de politiske beslutningstagere i vores 15 medlemslande til at forst , at de bedre vil kunne forsvare deres landes interesser og nsker , hvis de udtrykker sig med n samlet europisk stemme ?
<SPEAKER ID=80 NAME="Gahrton, Holm og Lindholm">
Vi kan ikke sttte betnkningen , p trods af at den indeholder visse positive indslag med hensyn til krav til , at EU skal strbe efter at sttte kampen for menneskerettigheder .
Hoveddelen af betnkningen sigter imidlertid mod at skabe en flles , ensartet , overstatslig udenrigs- og sikkerhedspolitik med stadig strkere militre indslag , hvilket vi absolut ikke kan sttte .
I stedet mener vi , at EU burde opgive supermagtambitionerne og koncentrere sit udenrigspolitiske mellemstatslige samarbejde p at fremme nedrustning og fredeligt samarbejde .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindqvist">
Betnkningens forslag om f.eks. konfliktforebyggende indsatser , at befste demokratiet , styrke respekten for menneskerettighederne , arbejde for get retssikkerhed , indfre sociale klausuler om demokrati og menneskerettigheder i handelsaftaler samt ge brugen af henstillinger og offentlige hringer er gode .
Jeg er ogs enig i betydningen af manglen p en politisk strategi p omrder , som drejer sig om fattigdom og milj .
<P>
Betnkningen er imidlertid alt for meget indrettet p at gennemfre EU ' s egen udenrigs- og sikkerhedspolitik ved hjlp af en koordineret forsvarspolitik , vbenpolitik og ved at indlemme WEO i EU .
Der er ingen egenvrdi i dette .
<P>
Betnkningen betoner Amsterdam-traktatens nye muligheder om den gradvise udformning af den flles forsvarspolitik .
Der tales der om fredsbevarende og fredsskabende opgaver .
Flertalsafstemninger indfres p flere omrder , og en  EU-udenrigsministerpost  oprettes .
Det giver EU mulighed for at g ind i en konflikt med vbenmagt med fredsskabende hensigt .
Dette strider mod den svenske alliancefrihed og kan ikke accepteres .
<P>
Vetoretten bevares , men den svkkes ved et system med skaldt konstruktiv undladelse at stemme .
EU ptager sig her opgaver , som er fastlagt i FN ' s vedtgter , og som ogs naturligt hrer hjemme i Organisationen for samarbejde og sikkerhed i Europa , OSCE .
<SPEAKER ID=82 NAME="Rovsing">
Udvalgets betnkning indeholder en meget seris og grundig gennemgang af Unionens rolle i verden .
Det er helt forsteligt , at udvalget er bekymret over den folkelige skepsis over for den europiske udenrigspolitik , der fortsat bestr .
Borgerne forventer , at Unionen er i stand til at handle langt mere effektivt , nr der skal findes lsninger p udenrigspolitiske kriser .
Med sin gennemgang og sine anbefalinger er det min faste overbevisning , at Parlamentet gennem denne betnkning kan bidrage til at skabe fremgang for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
<SPEAKER ID=83 NAME="Wibe">
Da jeg mener , at Den Europiske Union skal vre et samarbejde mellem suverne stater , kan jeg ikke stemme for Spencer-betnkningen .
Denne betnkning gr i en helt anden retning . Bl.a. foreslr den , at en del udenrigspolitiske beslutninger skal kunne trffes ved flertalsafstemning .
<P>
Betnkning af Viola ( A4-0175 / 98 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Rbig">
Post 205 - Sikkerhed og overvgning af bygninger EUR 17.033.000 + 67 %
<P>
1.Omkostningerne skal deles mellem Strasbourg og Bruxelles i forholdet 1 : 1.2. En offentligt tilgngelig liste over kriminalitet i bygningerne skal ligge fremme ( Benchmark ) .3. Sparemuligheder skal afprves.- Betnkning af Gasliba i Bhm

<SPEAKER ID=85 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Vi finder formuleringen i punkt 35 i betnkningen overdreven , isr med hensyn til skattelettelser .
Hvis skatten p arbejde skal snkes , skal skat p kapital og miljbelastninger stige .
I vrigt mener vi , at medlemsstaterne selv br bestemme , hvilke skatter og skattelettelser de nsker at gennemfre .
<SPEAKER ID=86 NAME="Berthu">
Der er n god ting ved Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker : Den er i overensstemmelse med princippet om den flles mnt og tager fuldt ud konsekvenserne af Den Monetre Union , harmoniseringen af de nationale politikker og en tvungen fleksibilitet i konomierne .
<P>
I teksten kan man konstatere , at den ndvendige harmonisering vil f et meget strre omfang , end enkelte nok havde troet : For at MU ' ens  potentiale skal udnyttes fuldt ud  , er det ikke nok at indfre den flles mnt , det er ogs ndvendigt , at alle de offentlige og private partnere samordner deres aktioner i den retning , Kommissionen angiver .
Dette fastsls med velvalgte termer af Kommissionen :  Dette overordnede policy mix vil vre befordrende for vkst og beskftigelse , hvis alle aktrer og grupper af aktrer flger de retningslinjer , der er gengivet ovenfor  ( side 4 ) .
Landene i Den Europiske Union vil snart ligne en hr p manvre .
Alle de makrokonomiske , skattemssige og strukturelle politikker vil blive bedmt .
Selv lnpolitikken , som man skulle tro var den mest decentraliserede , undslipper ikke .
Sledes forklarer Kommissionen os kynisk , at den nominale lnudvikling i den fremtidige eurozone skal vre kompatibel med prisstabiliteten , som er Den Europiske Centralbanks vigtigste ml .
Hvordan kan man forene centraliseringen af dette ml og decentraliseringen af lnforhandlingerne ? Regeringerne skal  i hjere grad interessere sig ...
for at fremme forstelsen for ... de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker  ( besluttet i Bruxelles ) .
<P>
Samtidig med centraliseringen af mlene og med harmoniseringen af reglerne skal konomiernes fleksibilitet ges .
Kommissionens tekst er meget klar :  Det vil f alvorlige konsekvenser , hvis der ikke gres resolutte fremskridt med at tilvejebringe en strre fleksibilitet i medlemsstaternes konomier  .
Meget alvorlige endda , eftersom de vil kunne fre til en eksplosion af euroen .
Bl.a. fr vi uden omsvb at vide , at  i MU ' en vil lntilpasningen ndvendigvis spille en vigtigere rolle i tilpasningen til ndrede konomiske omstndigheder , specielt for s vidt angr landespecifikke forstyrrelser  .
Sledes er det , som vi altid har sagt , det logiske modstykke til ophvelsen af den interne vekselhandel i eurozonen .
<P>
Endelig overrasker det os ikke at konstatere , at Kommissionen endnu en gang konkluderer , at det er ndvendigt at opfinde en ny form for multilateral overvgning .
Efter stabilitetspagten , efter faststtelsen af de flles retningslinjer for konomiske politikker og kontrolprocedurerne for beskftigelsespolitikkerne , fremkommer iden om en  samordning p EU-plan af de lovgivningsmssige reformer , der nje skal flges gennem en regelmssig multilateral overvgning  , som skal hvile p indfrelsen af en  udvidet resultattavle for det indre marked  .
Dette er et instrument , Kommissionen stadig mangler i sit politiudstyr !
<P>
Tag dog ikke fejl : Gruppen Nationernes Europa nsker ikke ved at fordmme denne  kasernering  af medlemsstaterne indirekte at forsvare de stivheder og trgheder , som plager mange af vores konomier , bl.a. Frankrigs .
Vi beklager ogs dybt disse alvorlige fejl , og vi mener , at lsningen selvflgelig skal findes ved at g i retning af en strre fleksibilitet og skattelettelser .
<P>
Men hvordan nr man frem til dette ml ?
Vist indrmmer vi vores respektive regeringers ansvar , deres skdeslshed og manglende mod over for problemerne .
Men er dette en grund til at opgive selve iden om national suvernitet og p den ene side acceptere de barnlige regler fra Bruxelles og p den anden side den ukontrollerede globaliserings sknselslse lov , der i vrigt ikke opvejer , men supplerer hinanden , som det klart fremgr af Kommissionens dokument .
<P>
Nej !
Min gruppe mener , at vi er i frd med at opfinde en lsning , der er vrre end problemet .
Den smidige koordinering og udvekslingen af erfaringer er uden tvivl til stor gavn p europisk niveau , men umyndiggrelsen af vores befolkninger og den systematiske delggelse af befolkningernes politiske og sociale rammer frer intet godt med sig .
Derfor stemmer vi mod Kommissionens henstilling .
<SPEAKER ID=87 NAME="Blokland">
Beslutningen om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker gr jeg ind for .
Jeg er dog ikke kun positiv .
For det frste bryder jeg mig ikke om den retorik , som mlstningerne om get beskftigelse , vellykket MU , vedvarende konomisk vkst og gede investeringer , lovprises med .
Punkt 31 er i den henseende det mest bombastisk formulerede punkt .
Beslutningens retorik undergraver en seris indsats for prisstabilitet og en klart defineret opfattelse af den monetre politiks rkkevidde .
Jeg anser det for meget vigtigt for Den konomiske og Monetre Unions trovrdighed , at man er p vagt over for faren for inflation , der truer som flge af overophedning af nogle nationale konomier .
<P>
Endvidere er jeg skuffet over , at de virkninger , der kan forudses som flge af befolkningens strkt stigende levealder , er holdt uden for .
Under pres fra Den Socialdemokratiske Gruppe er denne realitet strget i punkt 12 i forslaget til beslutning .
Hjst mrkvrdigt i betragtning af , at saneringen af de offentlige udgifter i de vigtigste MU-medlemsstater frst nu skal til at begynde , som det fremgr af den frste stning i punkt 14 .
<P>
Til sidst finder jeg , at mlstningen om konomisk vkst gennem investeringer i for hj grad kan skade miljet .
Ganske vist nvnes miljet i punkt 3 , men resultatet er meget beskedent .
Det drejer sig her om en traktatlig forpligtelse om at fre en politik rettet mod en vedvarende udvikling , s byrderne ved vores velfrd ikke skubbes over p kommende generationer .
<P>
Jeg hber , at Rdet , nr det modtager denne henstilling , er i stand til at skille frene fra bukkene .
<SPEAKER ID=88 NAME="Caudron">
Hr .
Gasliba i Bhms betnkning , som jeg glder mig over , selvom jeg ikke er enig i alle hans ider , giver mig lejlighed til at gentage , at for mig er det primre ml for de nste tolv mneder en reducering af arbejdslsheden .
<P>
Til dette forml skal man genskabe den konomiske vkst og dermed den indre eftersprgsel , men man skal ogs i strre grad dele arbejdet ved at nedstte arbejdstiden .
<P>
Det er sandt , at med hensyn til det frste , at genskabe vksten , skal dette ske efter en europisk plan og efter flles regler og politikker .
<P>
Men hvad angr 35-timers arbejdsugen , nr det ikke er muligt at gennemfre  den franske model  , vil franskmndene til gengld under ingen omstndigheder hnes eller dmmes af Europa-Kommissionen .
<P>
Nr man med de frte politikker er net til det arbejdslshedsniveau , der i dag findes i Europa , br man i det mindste udvise forsigtighed og mdehold , nr man dmmer en politik , der fres af en regering , som er valgt p demokratisk vis til at fre denne politik .
<SPEAKER ID=89 NAME="Fourans">
Betnkningen af vores kollega Gasliba i Bhm fremhver de store fremskridt , som samtlige medlemsstater i Den Europiske Union har gjort for at kvalificere sig til tredje fase af den konomiske og Monetre Union .
Inflationen er historisk svag , og renten ligeledes .
Men denne betnkning er ikke en opfordring til at lne sig tilbage og beundre det udfrte arbejde .
Vi har stadig meget at gre , og det er prcis det , ordfreren understreger .
Vrket er skrbeligt .
Dets succes afhnger af eurozonens medlemsstaters engagement med hensyn til ivrksttelse af koordinerede budgetmssige politikker i overensstemmelse med mlet om prisstabilitet , som Den Europiske Centralbank sigter mod .
Desuden er det ndvendigt , at lande , som endnu ikke er medlemmer af eurozonen , betragter deres valutapolitik som et sprgsml af flles interesse .
<P>
Indsatsen for at forbedre de offentlige finanser m heller ikke slkkes .
Man skal fortstte , eller for lande som Frankrig , der endnu ikke har forstet det , foretage reduceringer af de offentlige udgifter , undg skattestigninger eller bedre endnu : snke skatterne .
Underskuddene skal mindskes for at opn balance eller endda overskud p budgettet .
Det er en vigtig betingelse for at kunne modst de asymetriske angreb , som vores konomier muligvis vil blive udsat for .
<P>
Tilbage er to bekymringer : Den frste vedrrer den svage private investering i strstedelen af landene i Unionen p trods af det sunde konomiske grundlag .
Denne tendens skal vendes .
En stigning i den private investering er ndvendig for at ge vksten og beskftigelsen .
<P>
Den anden bekymring vedrrer den hje gennemsnitlige arbejdslshed i Europa p mere end 10 % af den erhvervsaktive befolkning .
Som jeg allerede har haft lejlighed til at sige her i Parlamentet , giver Europa os kun , lad os sige en fjerdedel af lsningerne , de resterende tre fjerdedele skal komme fra nationale foranstaltninger .
Og dette skal ske ved at ivrkstte omfattende strukturelle reformer , sledes som vores ordfrer fremhver .
For det frste m man srge for have en modereret stigning i lnnen og snke de byrder , der phviler arbejdet med henblik p at afskaffe  skattehullerne  og snke omkostningerne for arbejdsgiverne .
Dernst vil det vre meget hensigtsmssigt at fremme arbejdsmarkedets aktive politikker for i s hj grad som muligt at afskaffe foranstaltninger , der virker hmmende p arbejdsmarkedet .
<P>
Eftersom hr . Gasliba i Bhms betnkning understreger , at vi stadig har et stort arbejde foran os , fr Den Monetre Union til fulde kan bre frugt , stemmer jeg for den .
<SPEAKER ID=90 NAME="Holm">
Der er flere punkter i denne betnkning , som gr , at jeg ikke kan sttte den .
Min strste indvending er , at jeg ikke mener , at arbejdsmarkedspolitikken kan afgres p EU-niveau .
Det er efter min opfattelse et nationalt anliggende .
<P>
EU-landene har i dag meget forskellige forudstninger vedrrende arbejdsmarkedspolitikken .
Der er store forskelle inden for bl.a. erhvervsgrene og sprog . Der er ogs andre strukturelle forhindringer .
Dermed er ikke sagt , at man ikke p EU-niveau skal kunne give rd eller udveksle erfaringer vedrrende forskellige mder at bekmpe den hje arbejdslshed p .
Dette forslag gr dog meget lngere end det , jeg anser for at vre rimeligt.Kommissionens mlstning at opn en  omfattende modernisering af Fllesskabets arbejdsmarkeder  kan fortolkes p flere forskellige mder . Indebrer det f.eks. strre lnforskelle eller foranstaltninger for at gre det lettere for borgerne at arbejde i andre lande ?
Der er stor forskel p dette , og hvis jeg forstr Kommissionen og ordfreren ret , s mener de det frste , hvilket jeg ikke kan sttte .
<P>
I punkt 8 fastsls endvidere , at det skal vre  absolut ndvendigt  for de lande , som ikke indgr i MU ' en , at koordinere deres makrokonomiske politik med eurolandene .
Det er en strk formulering , som jeg ikke kan g med til .
<P>
I punkt 25 fortstter koordineringspolitikken , som synes at vre ledestjernen i EU , nu med sigte p at samordne  skattesystemer  . Det gr helt imod subsidiaritetsprincippet .
Jeg mener ikke , at EU skal forsge at samordne skatteanliggender , men at det ogs fremover skal vre et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=91 NAME="Iversen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af Gasliba i Bhm .
Vi sttter betnkningens holdning om :
<P>
at hj beskftigelse er en del af en vellykket MU , og at der m lgges fuld vgt p beskftigelsen som omhandlet i Amsterdam-traktaten , -at det lave beskftigelsesniveau i EU er kilde til omfattende sociale , konomiske og budgetmssige omkostninger , -at der er brug for investeringer i uddannelse , forskning og udvikling , -at der er brug for investeringsfremmende foranstaltninger og stimulering af den interne eftersprgsel i EU , -at det vil vre vigtigt at etablere og opretholde en strk social dialog.Men betnkningens appel om mere samordning af budgetpolitik og skattepolitik p fllesskabsniveau afspejler en manglende forstelse af , at nogle medlemslande ikke deltager i MU ' ens tredje fase , ikke fordi de ikke opfylder konvergenskriterierne , men fordi de ikke nsker at deltage i en tttere koordinering af penge- og valutapolitik og endnu mindre i en vidtgende koordinering af finanspolitikken .
Vi har ikke kunnet sttte betnkningen p de punkter , som antyder harmonisering af makrokonomiske politikker ( pkt . 8 ) , herunder budgetpolitik ( pkt .
7 ) og skattepolitik ( pkt .
25 ) . Efter den 1. januar 1999 vil Danmark vlge at have et fastkursforhold til euroen .
Danmark har selv valgt at st uden for MU ' ens tredje fase , og det vil altid vre Danmarks valg , hvilken valutapolitik man vil fre i forhold til euroen ( pkt . 9 ) .
<SPEAKER ID=92 NAME="Lindqvist">
Mange af de generelle retningslinjer fra Kommissionen om den konomiske politik er gode , som f.eks. forslagene til reduktion af arbejdslsheden og forbedring af beskftigelsen .
Det er ogs naturligt , at lande , der str uden for MU ' en , strber efter lav inflation samt stabile valutaer .
Dette er ogs tilfldet for Sverige .
<P>
Udvalgets forslag om en koordinering af medlemslandenes budgetpolitik frer dog for vidt .
Budgetpolitikken afgr i hj grad ogs sprgsmlet om skatter , finanspolitik og dermed den offentlige sektors omfang og indretning , og dette er nationale anliggender .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ribeiro">
Denne betnkning bidrager til den velse , hvor det ikke skorter p andre bidrag til at vise hensigten om at forene to af det virkelige livs vektorer , medens den sociale praksis viser , at den ene af dem er den dominerende og udelukker den anden , og at den sgar er dens modsigelse .
<P>
Virkeliggrelsen af en MU til fordel for en strategi baseret p prisstabilitet og p ens og konvergerende finansielle instrumenter og mekanismer og med pstand om , at der gives prioritet til hje beskftigelsesniveauer og -rater .
Og medens den ene vektor bliver til virkelighed , hvdes den anden ... at have prioritet .
<P>
Indtil hvornr ?
<P>
Indtil grnsen for , hvad der socialt kan bre ?
Thi p samme tid , hvor rigdommen koncentreres , forvrres ulighederne , nr strukturarbejdslsheden et meget hjt niveau , spreder fattigdom og udelukkelse sig , graver asymmetrierne sig stadig dybere .
Og vi er langt fra at udmale en katastrofe .
<P>
Man kan ikke sige , at denne situation og disse udviklingslinjer slet ingen afspejling har i hr .
Gasliba i Bhms betnkning . De er der , frygtsomt , nr der antydes en grnse p 2 % , for at en inflation ikke skal blive til en deflation , nr det beskedne mod ( !
) kommer til syne for at tale om medlemsstaternes demokratiske legitimitet og subsidiarietetsprincippet , hvad angr skatterne .
Men derved bliver det p grund af frygtsomhed og beskedent mod , hvad der jo kommer ud p t .
<P>
Det er ikke p den mde , at man retter p det , som det er bydende ndvendigt at rette p , selv i et perspektiv , der ikke er vores .
<P>
Endnu mindre , nr man  opfordrer med henblik p at undg misfortolkninger p markederne til , at alle officielle erklringer gentager Kommissionens , EMI ' s og Europa-Parlamentets opfattelser med hensyn til den konomiske vkst i de 11 euromedlemsstater  .
Og selvflgelig ogs Gasliba i Bhm-betnkningen .
For at undg forstyrrelser p det hellige og ukrnkelige marked ...
<P>
For vores vedkommende foretrkker vi den virkelige konvergens , som kun kan flge af debat , af benhed , af strben efter sandheden .
<SPEAKER ID=94 NAME="Rovsing">
Behovet for en stram konomisk politik er selve grundlaget for den stabilitetspagt , der skal sikre , at MU ' en bliver en velfungerende og strk valuta .
Derfor er det ogs helt ndvendigt , at Kommissionen udarbejder en rlig grundig analyse af medlemsstaternes , men ogs EU ' s , konomiske politik og kommer med klare henstillinger herom .
Jeg er meget enig med udvalgets vurdering af Kommissionens henstilling - navnlig sttter jeg fuldt ud betragtningen om , at de lande , der ikke deltager i MU ' en fra frste frd , m betragte deres valutapolitik som et sprgsml af flles interesse .
Kun derved kan man sikre , at disse lande hurtigt kan komme til at deltage i MU ' ens tredje fase , nr de nsker det .
<SPEAKER ID=95 NAME="Wolf">
Vi godkender betnkningen af to meget forskellige grunde :
<P>
1 ) Den tager nogle vigtige skridt i den rigtige retning , isr hvad angr understregningen af den makrokonomiske rolle , som investeringerne spiller , og ndvendigheden af ikke at tillgge mlet om inflationsbekmpelse absolut vrdi .
Selvom vi ogs her p nogle vigtige punkter reprsenterer andre , til dels ogs kun mere konkrete forestillinger om den ndvendige overgang til en ny , kologisk og social udviklingsmodel , er vi dog parate til at anerkende dette .
Dette gr ikke vores kritik af andre elementer i betnkningen mindre skarp , her tnkes der isr p kritikken af betnkningens ensidige understregning af lntilbageholdenhed eller dens lige s ensidige lovsang om fleksibilitet .
Vi beklager ogs den utilstrkkelige behandling af dimensionen vedrrende arbejdstidsnedsttelse i betnkningen og i Kommissionens forslag .
<P>
2 ) I en situation , hvor bindende og substantielle konomiske politikker i EU bliver uundvrlige for alle i betragtning af indfrelsen af euroen , og hvor man heller ikke nsker at overdrage de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker til ECB ' s banker ( og dermed i sidste ende finansmarkedernes diktat ) , handler det nu for frste gang om at give Unionen faktisk bindende retningslinjer for de konomiske politikker .
Selv hvor vi f.eks. kritiserer Kommissionens forslag for at vre forkerte , ensidige eller alt for forsigtige , imdegr vi p den anden side alle forsg p at reducere dem til en ren bureaukratisk velse , som ikke forpligter nogen til noget .
<P>
I betragtning af den fare , der er fremget tydeligt af debatten , for , at isr  Det Monetre Udvalg  tmmer Kommissionens forslag ( og Europa-Parlamentets udtalelse ) fuldstndig for ethvert specifikt og dermed mske ogs kontroversielt indhold , udtrykker vi med vores sttte til betnkningen af Gasliba i Bhm vores opfattelse af , at det egentlig er ndvendigt for euroen med en  europisk konomisk regering  , men vedtagelsen af bindende og substantielle retningslinjer for de konomiske politikker er ndvendig som et absolut minimum .
<P>
Betnkning af Van Lancker ( A4-0168 / 98 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg har stemt mod betnkningen af fru Van Lancker , fordi flertallet i Parlamentet desvrre ikke fulgte min gruppes ndringsforslag , der havde til hensigt at fjerne usandhederne , uoverensstemmelserne og andre benlyse modsigelser fra beslutningen om situationen for grnsearbejdere i Den Europiske Union , der forsger at give det indtryk , at alle grnsearbejdere er stakkels ofre for diskrimination og lider under indtgtstab og andre ulemper for kun at nvne nogle eksempler .
<P>
Mit land beskftiger nsten 20 % af Unionens 380.000 grnsearbejdere .
Bortset fra , at vores beskftigelsespolitik medfrer 4.0-5.000 arbejdspladser pr. r , som nsten alle besttes af grnsearbejdere , og at vi dermed er med til at afhjlpe arbejdslsheden i Lorraine , den belgiske Luxembourg-provins , Saar og Rhein-Pfalz , m jeg sige , at grnsearbejderne i mit land er lykkelige for at have bedre vilkr , hvad angr ln , arbejde og social sikring , end i deres hjemlande .
<P>
I gr sagde jeg , at fru Van Lancker ligesom vores kolleger fra venstrefljen desvrre kun havde lagt mrke til hullerne i osten .
Vi eksporterer familieydelser og uddannelsessttte til grnsearbejderne , som i bund og grund og af demografiske grunde var beregnet p vores egne statsborgere .
Vores Parlament har i gr vedtaget en god lov , som giver ldre borgere ret til omsorgsforsikring .
Grnsearbejderne vil f gavn af denne ydelse , for hverken i Belgien eller Frankrig findes der en lignende ydelse .
Alle disse ydelser er skattefinansieret , og de er allesammen anderledes generse end dem i naboregionerne .
<P>
Derfor bliver jeg ogs ndt til p ny at krve , at princippet om beskatning af grnsearbejdere i beskftigelsesstaten absolut br hndhves strengt .
Der kan ikke blive tale om at undvige dette princip .
<SPEAKER ID=97 NAME="Caudron">
Det er med stor tilfredshed , at jeg har modtaget betnkningen af vores kollega Anne Van Lancker .
Det er ofte god tone at lyknske en kollega , men jeg mener det oprigtigt , nr jeg lyknsker forfatteren til denne betnkning , som forhbentlig vil stte en stopper for de groteske situationer , som visse af vores medborgere udsttes for , idet fremskridtene i den europiske integrationsproces har gjort deres liv meget mere indviklet .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg nu gennem ni r vret konfronteret med problemerne omkring dobbeltbeskatning af franske arbejdere i Belgien , og derfor sttter jeg uden forbehold ordfrerens forslag , uden dog at glemme problemerne omkring den sociale sikring og de almindelige sociale bidrag .
<P>
Ja , det er p hje tid at faststte nye regler for grnsearbejderne i ordets bredeste forstand , bde med hensyn til beskatning og udbetaling af social sikring .
Jeg hber , at disse regler vil vre forstelige og blive accepteret af alle .
Vi kan ikke lngere acceptere denne opsplitning af begrebet grnsearbejder , der indimellem opfattes forskelligt i samme region med den begrundelse , at det ikke er samme erhverv , der udves .
<P>
Endelig hber jeg , at det vil lykkes for Kommissionen at overbevise medlemsstaterne om at finde en lsning p uoverensstemmelserne mellem deres forvaltninger .
Det er ikke sjldent at hre modstridende fortolkninger fra den samme forvaltning om anvendelsen af en overenskomst om arbejdernes status .
<P>
Den fri bevgelighed , retten til at bostte sig , hvor man nsker det , og arbejde , hvor man kan , ndvendiggr nye europiske regler og en modernisering af dem , som trdte i kraft fr Den Europiske Fllesakt .
Det er mere end vigtigt !
Det er livsndvendigt !
<SPEAKER ID=98 NAME="Fayot">
Det er belejligt , at problemet med grnsearbejdere dukker op regelmssigt i Parlamentet , sledes at man kan gre status over situationen .
Denne specifikke og ret begrnsede kategori af arbejdere ( ca . 630.000 , hvoraf halvdelen arbejder i Schweiz ) er udsat for forskellige problemer afhngig af , hvilken boplsstat de er fra , og hvilket land de arbejder i .
<P>
Jeg er en varm tilhnger af bilateralisme , dvs. en pragmatisk indstilling til de vsentligste problemer i de mest berrte lande .
Dette l ogs til grund for den betnkning , som jeg udarbejdede sammen med Elmar Brok om netop dette sprgsml i den foregende lovgivningsperiode .
<P>
Det land , jeg kommer fra , nemlig Luxembourg , beskftiger 60.000 grnsearbejdere ud af en total p 210.000 arbejdstagere , alts ca .
30 % . Jeg mener , at situationen for grnsearbejdere og deres familier er helt i orden , ja , faktisk bedre end i deres hjemlande , takket vre de bilaterale aftaler om beskatning og social sikring .
Derfor insisterer vi p , at indkomstbeskatningen fortsat skal ske i beskftigelsesstaten , hvilket naturligvis ogs glder udbetaling af de sociale bidrag .
<P>
I denne henseende er det p sin plads at bemrke , at den luxembourgske regering har gjort en stor indsats for at eliminere de skvheder , der forringede grnsearbejdernes situation .
<P>
Den diskriminering , som grnsearbejderne udsttes for , er meget forskellig fra land til land .
Jeg synes derfor , at forslaget i betnkningen af fru Van Lancker , der gr ud p at underkaste enhver national lovgivning , der berrer grnsearbejderne , en forudgende behandling for at undersge virkningerne for grnsearbejderne , er interessant .
<P>
Med hensyn til den kompensationsfond , som fru Van Lancker forestiller sig , er det ndvendigt at henlede opmrksomheden p , at det naturligvis ofte er svrt at vurdere grnsearbejderens tab lige s njagtigt som i det belgisk-nederlandske eksempel , der har dannet grundlag for betnkningen af Van Lancker .
Under alle omstndigheder er det ndvendigt for begge parter at faststte denne kompensation p pragmatisk og fleksibel vis .
<SPEAKER ID=99 NAME="Mller">
Betnkningen om grnsearbejdere sammenfatter p udmrket vis de problemer , som disse pionerer for et forenet Europa skal klare hver dag .
Ogs de lsningsmuligheder , som fru van Lancker har udviklet , er logiske og fortjener vores sttte .
Det er godt , at Parlamentet som reprsentant for borgerne i Europa p ny tager initiativet for at henlede offentlighedens opmrksomhed herp .
<P>
Som parlamentsmedlem , der selv er ansvarligt for en del af det tysk-nederlandsk-belgiske grnseomrde , ved jeg , at der skal ske meget mere , fr statsgrnserne ikke lngere er en ulempe for de folk , der benytter retten til fri bevgelighed .
Der vil sandsynligvis frst vre tale om principielle lsninger , nr antallet af grnsearbejdere og dermed presset p de nationale regeringer bliver langt strre .
<P>
Men konkrete forbedringer , der i det mindste skaber forelbige lsninger og lettelser for de berrte , ville allerede vre mulige i dag , hvis de ikke - isr fra den tyske regerings side - blev blokeret i Rdet .
Jeg regner med , at en ny tysk regering her til efterret ogs opgiver blokaden i disse sprgsml og gr plads til de ndringsforslag til forordningen , der har vret fremme i flere r , sdan som Europa-Parlamentet har anbefalet .
<P>
Betnkning af Arias Caete ( A4-0159 / 98 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , det phviler mig , p vegne af min gruppe , at forklare vores afstemningsregler i forbindelse med denne betnkning .
Afstemningen har vret et rod .
Ordfreren stemte imod sin egen betnkning .
Det illustrerer risikoen , nr man udfrdiger betnkninger om emner inden for Agenda 2000 , ved at g for langt .
Der m tages stilling til Samhrighedsfondens fremtid fra r 2000 til 2006 i forordningen .
Jeg hber , at medlemmerne har lrt af denne velse , og at de ikke nu fremlgger ndringsforslag og betnkninger om den fremtidige sttte , der bliver behandlet af en fremtidig ordfrer .
<P>
Jeg blev dybt skuffet over hr . Novo , der underminerede den enighed , der blev opnet med de andre grupper vedrrende dette emne .
Nr alt kommer til alt , er vi blevet holdt som gidsler af 12 medlemmer .
Disse er ikke de emner , der br komme op p plenarforsamlingen og resultere i et rod af en afstemning .
De br kasseres i udvalget , s vi fr en glat afstemning p plenarforsamlingen .
Jeg er ked af at mtte sige det , men under de givne omstndigheder var den eneste mulighed for min gruppe at afholde sig fra at stemme i forbindelse med denne betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Buffetaut">
Betnkningen af Arias Caete om Samhrighedsfonden 1996 indeholder en interessant opgrelse over denne fonds resultater i 1996 .
Eftersom betnkningen er af god kvalitet , omend ikke helt uden fejl , har vores gruppe stemt for .
<P>
Samhrighedsfonden blev oprettet for navnlig at fremme visse medlemsstaters tiltrdelse til den flles valuta , og Fllesskabets midler har vret anvendt for at gre det muligt for disse lande at g p den budgetmssige slankekur , som Maastricht-kriterierne pbyder .
Det skal tilfjes , at den har bidraget til den tryllekunst , der mirakulst helbredte visse medlemsstater , sledes at de kan deltage i Den Monetre Union .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , som har kmpet mod selve princippet om en flles valuta , kan derfor kun tage forbehold over for denne fond og brugen heraf .
Og dt s meget des mere p grund en rkke alvorlige mangler i form af tvivlsom effektivitet og finansielle uregelmssigheder i anvendelsen af kreditter .
Fonden er oven i kbet et instrument til fderalistisk omfordeling , hvis forml snarere er at knytte modtagerregionerne endnu tttere til Kommissionen end at gre det muligt for dem at overvinde deres problemer .
<P>
Indfrelsen af den flles valuta risikerer at medfre en forvrring af skvhederne mellem staterne gennem en forgelse af virksomhedsflytningerne enten til mere konkurrencedygtige stater eller regioner eller fra regioner i vanskeligheder til dominerende konomiske omrder .
<P>
I denne forbindelse kan Samhrighedsfonden blive et lindrende middel , der begrnser virkningerne af visse europiske regioners store problemer , snarere end en reel lsning herp .
P samme vis som sops sprog kan fonden bde vre det vrste eller det bedste , der findes .
Det afhnger af brugen deraf .
Og med dette i tankerne tr jeg ikke vre optimist , for erfaringen siger mig , at den slags institutioner alt for ofte oprettes som et pressionsmiddel for at fremme skabelsen af den store centraliserede stat i Europa , som nogle helt benlyst drmmer om .
<SPEAKER ID=102 NAME="Cox">
Jeg stemte imod denne betnkning p grund af Det Europiske Folkepartis Gruppes ndringsforslag 4 , der sgte fremover at udelukke samtlige medlemsstater , der deltager i MU ' en , fra Samhrighedsfonden .
Jeg er principielt uenig i udsagnet , da en betnkning om 1996 ikke br stte dagsordenen for den fremtidige politik .
<SPEAKER ID=103 NAME="Marinho">
De portugisiske socialdemokrater stemmer imod Arias Caete-betnkningen , fordi ndringsforslag 4 , som Socialdemokraternes Gruppe havde forpligtet sig til at stemme imod , endte med at blive vedtaget med en smal margen .
<P>
Vedtagelsen af princippet om , at Samhrighedsfonden kun er for lande , der ikke deltager i MU ' en , er et nyt princip , indfrt uden nogen forbindelse med de indgede forpligtelser , og som flere gange er blevet forkastet af Kommissionen .
<P>
Denne afstemning er ensbetydende med en forsinket hvn og en afstraffelse af de sydeuropiske lande , der er indtrdt i MU ' en , og ndringen er uansvarligt blevet indfrt af PPE , med undtagelse af de portugisiske og spanske medlemmer , der vil stemme imod .
Af denne grund forkaster vi betnkningen .
<P>
Betnkning af Kla ( A4-0160 / 98 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Bernardini">
Ligesom de foregende r har Kommissionen nu fremlagt sin rsberetning om gennemfrelsen af strukturfondene .
Det dokument , som Parlamentet nu skal tage stilling til , vedrrer 1996 , nrmere betegnet det tredje r i programmeringsperioden .
<P>
Vi kan kun tilslutte os ordfreren og glde os over strukturfondenes anvendelse i 1996 .
Der er nemlig en udnyttelse p 98 % af de disponible forpligtelser og 95 % af de disponible betalinger .
Imidlertid er det ikke muligt at vre helt tilfreds , for der er fortsat problemer .
Mange store projekter er sledes blevet forsinkede . Og samtidig har man ikke kunnet lse sprgsmlet om komplementaritet .
<P>
Hvordan kan man til slut lade vre med at tilslutte sig ordfrerens konklusioner om underudnyttelse af EU-initiativerne og de nyskabende aktioner ?
Det er sledes rgerligt , at disse tilsammen udgr mere end 70 % af de uudnyttede bevillinger .
Jeg er sikker p , at Parlamentet p baggrund af denne konstatering vil vre ppasselig og bidrage med konkrete henstillinger , nr det skal afgive udtalelse om reformen af strukturfondene .
<SPEAKER ID=105 NAME="Cushnahan">
Dette er den ottende rsberetning om strukturfondsbevillinger .
Fru Kla har fremhvet visse problemer , srligt vedrrende den utilfredsstillende udnyttelse i den tidlige del af den nuvrende programmeringsperiode .
Dette blev naturligvis forbedret i 1996 .
Mit eget land har altid udnyttet stukturfondene godt og effektivt .
Den vellykkede anvendelse af disse fonde i Irland har utvivlsomt spillet en betydelig rolle i den keltiske tigerkonomis prstation .
Det gr det s endnu vigtigere , at vores adgang til fremtidige struktur- og samhrighedsfonde ikke pludselig slutter .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen er i stand til at holde sit lfte om at sikre , at Irland betegnes som en midlertidig region under ml 1 .
<SPEAKER ID=106 NAME="Darras">
Fru Kla har fremlagt en veldokumenteret betnkning med analyser af forbedringerne , men ogs af manglerne inden for den europiske strukturpolitik .
ret 1996 var et afgrende r i programmeringsperioden 19941999 , idet det efter to r med forsinkelser og vanskeligheder var prget af intens aktivitet .
<P>
Jeg deler helt og holdent bemrkningerne om budgetgennemfrelsen og , navnlig , opfordringen til medlemsstaterne om at overholde fristen p tre mneder til fremsendelsen af betalingerne til de endelige modtagere .
<P>
Det glder ogs partnerskabsprincippet , som er af grundlggende betydning for gennemfrelsen af bredygtige og effektive projekter p regionalt eller departementalt plan .
Jeg vil godt understrege dette , for som delegeret fra Pas-de-Calais og medlem af overvgningsudvalget og programmeringsudvalget er det mig bydende ndvendigt at styrke dette partnerskab , som kan forhindre mange drlige vaner i fremtiden .
Alle parter tjener derved , lige fra lokale og regionale reprsentanter over de nationale embedsmnd og arbejdsmarkedets parter til medlemsstaten .
Det samme glder additionalitetsprincippet , fordi det er kernen i selve den europiske integrationsproces .
<P>
Jeg vil blot gerne fremstte en enkelt kommentar , eller rettere bn : Fru Kla har ret i at bemrke , at  da de disponible bevillinger i de forgangne r ikke er blevet udnyttet , er det blevet ndvendigt med gradvise tilpasninger af de finansielle overslag , hvilket betyder en koncentration af bevillinger ved udgangen af den lbende programmeringsperiode .
P baggrund af denne udvikling m der drages de rigtige konklusioner med henblik p en forbedring af situationen i den kommende programmeringsperiode  .
<P>
Det er netop vigtigt , at disse midler ikke gr tabt , isr hvis de er knyttet til et program , som er blevet forsinket af forskellige rsager , og en af de mulige lsninger kunne mske vre at anmode EU-Kommissionen om en udsttelse af dette program ?
Jeg nvner dette fnomen , fordi jeg har oplevet det i Pas-de-Calais , og fordi vi overvejer en sdan lsning .
<SPEAKER ID=107 NAME="Deprez">
Alle er med rette enige i , at strukturfondene er en af grundpillerne i den europiske integrationsproces , idet de bidrager til den konomiske og sociale samhrighed .
Derfor er det s meget des mere en fornjelse for mig at hre vores ordfrer forklare , at forsinkelserne , der isr skyldes problemer i godkendelsesprocedurerne for programmerne , efter to rs famlen nu er ved at vre indhentede , og at 1996 derfor ser ud til at blive det frste fulde gennemfrelsesr for de igangvrende programmer .
<P>
Vi br imidlertid sammen med vores ordfrer fortsat vre opmrksomme p et vist antal problemer , der stadig er ulste .
Sledes er den systematiske overvgning og evaluering af de vedtagne foranstaltninger fortsat hmmet af praktiske problemer , som synes langt fra lst .
Ligeledes er deltagelsen af de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter stadig mangelfuld p trods af , at denne deltagelse er kernen i ambitionerne for den igangvrende programmeringsperiode .
<P>
Et andet emne , der vkker bekymring , er de teknologiske forskelle .
Ml 1- og 6-regionerne fremmer ganske vist den teknologiske forskning og udvikling , men p en meget forskellig mde . Halvdelen af ml 1-regionerne har knapt nok den ndvendige infrastruktur og kun en ringe innovationsevne , og kun en fjerdedel har et hjt FTU-potentiale .
Denne konstatering bekrftes af den kendsgerning , at 60 % af Unionens samlede offentlige udgifter til civil forskning og teknologisk udvikling afholdes i to medlemsstater , nemlig Frankrig og Tyskland .
<P>
I lighed med vores ordfrer mener vi , at den prioritet , der gives til FTU , telekommunikation og telematik inden for rammerne af strukturfondene kan yde et bidrag til at reducere de nuvrende forskelle .
Det er dog stadig ndvendigt , at de regionale ansvarlige og aktrerne p markedet helt konkret erkender FTU ' s afgrende betydning i den internationale konkurrence .
Alt for ofte koncentrerer de sig om at sikre den jeblikkelige overlevelse af instrumenter , som ikke lngere har nogen fremtid , i stedet for at fokusere p lovende investeringer , der mske kunne sikre regionens konomiske opsving .
<SPEAKER ID=108 NAME="Wibe">
Jeg finder den store mngde uregelmssigheder med struktursttten oprrende .
Dette sprgsml burde have fet mere opmrksomhed i betnkningen .
Hvis et stttesystem har bedrageritilflde , der belber sig til ECU 61 millioner for 1996 , s m der gres noget drastisk .
Det bedste ville vre at afvikle strukturfondene og tilbagefre regionalpolitikken til medlemsstaterne .
I store systemer er det lettere at beg bedrageri uden at blive opdaget .
Det burde vre en logisk konklusion , at det nuvrende system ikke kan forstte , selvom Kommissionen siger , at den er blevet bedre til at opdage uregelmssigheder .
Man br i stedet srge for , at systemet afskaffes , s uregelmssigheder overhovedet ikke kan begs .
<P>
Betnkning af Viola ( A4-0118 / 98 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Ahlqvist, Andersson, Theorin og Wibe">
Vi vlger at stemme for ndringsforslag nummer 6 , som understreger , at afviklingen af taxfree-salget vil f konomiske og sociale konsekvenser .
Vi vil dog ppege , at disse konsekvenser ikke kun rammer regioner , men ogs forskellige svenske regioner , f.eks. Vestkysten , Skne , Stockholmsog Kvarken-omrdet .
<P>
Frgetrafikken udgr en ndvendig forudstning for samvirke og udveksling .
Taxfree-salget finansierer i visse tilflde op til 60 % af omkostningerne til denne trafik .
Hvis taxfree-salget afvikles uden nogen form for sttte til fortsat frgetrafik , vil dette f alvorlige konsekvenser for beskftigelsen .
Frgetrafikken som kommunikationsmiddel rammes .
Dette pvirker p sin side bl.a. fortsat samhrighed , virksomhedssamarbejde og en positiv erhvervsudvikling i de ramte regioner .
<SPEAKER ID=110 NAME="Apolinrio">
Denne betnkning om regionerne sigter i praksis p at udvide de srlige forholdsregler , der indtil i dag har vret begrnset til de fjerntliggende regioner , til alle regioner , idet dette forehavende begrundes med de bestemmelser , som traktaten indeholder om fjernt beliggende omrder og er .
<P>
De fjernt beliggende omrders specifikke situation krver imidlertid fortsat en speciel tilgang , der er opmrksom p deres srlige situation , den enorme adskillelse og afstand fra det europiske kontinent og de specifikke udviklingsproblemer .
<P>
Paradoksalt nok fjerner Kommissionen i Agenda 2000 REGIS-initiativet fra fllesskabets initiativer og begrnser sig til i forslaget til rammeforordning at gentage forhjelsen p de 10 % af strukturfondenes fllesskabsdel .
<P>
I en vanskelig forhandlingssituation og med finansielle perspektiver , der ikke rkker til det , der skal til for at mde Unionens udfordringer , br regionernes srlige forhold ikke fungere som kontrapunkt til en reduktion i sttten til de fjernt beliggende omrder og ... er .
<SPEAKER ID=111 NAME="Bernardini">
Som flge af de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten , som anerkender regionernes srlige karakter , skal Parlamentet i forbindelse med vores kollegas initiativbetnkning nu udtale sig om de ndvendige foranstaltninger for at kompensere for disse regioners handicap .
<P>
For mit eget vedkommende tilslutter jeg mig vores ordfrers anbefalinger , isr med hensyn til reformen af strukturfondene .
Det er en god lejlighed til at skabe en dynamik i disse regioner ved f.eks. at yde dem srbehandling p det skattemssige omrde .
EU-Kommissionen br forst , at det er ndvendigt at yde en statssttte , som ikke er i strid med fllesskabsretten , men som derimod har til forml at fremme en harmonisk konomisk udvikling i disse regioner .
<P>
Ligeledes er det ndvendigt at konsolidere den allerede eksisterende sttte i visse sektorer , og jeg tnker her isr p miljbeskyttelse .
Denne sttte br ydes p en afbalanceret mde .
Endelig br der gres en srlig indsats p transportomrdet .
Vi ved , at ernes konkurrenceevne og konomiske udvikling hmmes af ekstraomkostninger til transport af varer og personer .
Det er derfor ndvendigt at gre en indsats p dette omrde ved at fre en integreret politik .
<SPEAKER ID=112 NAME="Correia">
Madeira , Porto Santo og Azorerne er regioner med srlige behov inden for Den Europiske Union .
<P>
Men de er ogs fjernt beliggende regioner , der udviser flles strukturelle karakteristika , dkket af ml 1 , og som karakteriseres ved et BNP pr. indbygger p under 75 % af flleskabsgennemsnittet .
<P>
Det er sandt , at nogle forhold er flles for alle erne .
Men det er ikke mindre sandt , at nogle af disse er udviser en konomisk udvikling , der placerer dem p samme niveau som nogle af de rigeste medlemsstater i Den Europiske Union .
<P>
Og her ville det ikke vre rigtigt at behandle forskellige forhold p samme mde : disse regioner har alts ikke behov for specifik sttte .
<P>
Det er p grund af alt dette , at jeg mener , at man skal skille klinten fra hveden .
Den ndvendige solidaritet fra Den Europiske Unions mere udviklede lande til de mindre udviklede regioner br foreg p grundlag af nogle p forhnd fastsatte og let mlelige kriterier , hvoriblandt man br opretholde BNP pr. indbygger .
<P>
Hr . Violas arbejde er rosvrdigt .
Det er synd , at hans forbindelse til sin  har fet ham til at g ind for lsninger , der indebrer forskelsls favorisering , som ikke er i overensstemmelse med den konomiske og sociale samhrigheds principper .
<P>
Jeg hber derfor , at debatten og afstemningen om betnkningen gr det muligt igen at bibringe Den Europiske Unions ansvar de rette proportioner , hvad angr regionerne , under hensyntagen til traktatens bestemmelser om de fjernt beliggende regioner , som jeg gerne vil erindre om kun er Madeira , Azorerne , De Kanariske er og de franske oversiske departementer .
<SPEAKER ID=113 NAME="Cushnahan">
samfund i hele Den Europiske Union er meget ugunstigt stillet .
Irland er bde en  og et land bestende af et antal sm er ud for kystlinjen .
Vi forstr derfor fuldt ud problemerne .
Jeg mener , at fremstillingen af hr . Violas betnkning er bde i rette tid og heldig , srligt fordi den kommer forud for den kommende reform af strukturfondsforordninger .
<P>
Jeg sttter forslaget om , at ers srlige behov skal anerkendes i ndringer af disse fonde .
Det er srligt vigtigt for Irlands befolkning , specielt fordi vi sandsynligvis mister vores ml 1-status .
Det er vrd at overveje forslagene om at undersge transport , alternativ energi og turisme som sektorer , hvor man kunne foretage fornyende aktioner .
Fremstillingen af  kvalitetsmrker  og indfrelsen af konomiske og skattebestemte ansporende foranstaltninger er ligeledes interessante ider , der ville vre lsningen p livsformens langsigtede besten .
<SPEAKER ID=114 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Jeg vil bare ganske kort tilkendegive , at jeg stemmer for , isr i min egenskab af ordfrer for udtalelsen , i et for omrderne s vigtigt emne .
<P>
Jeg er overbevist om , at Kommissionen vil bemrke sig vores opfordringer i dagens lange og livlige forhandling om vedtagelsen af foranstaltninger til kompensation for ernes srlige forhold , og at den ogs vil vide at give et passende svar p den dobbelte isolation eller diskrimination for er med en befolkning p under 100.000 indbyggere , f.eks. Menorca .
P grund af tidnd henholder jeg mig til mit indlg tidligere i dag .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ephremidis">
Vi mener fortsat , at Fllesskabets strukturpolitik ikke er tilstrkkelig stor , hvad bevillinger angr , og tilstrkkelig afbalanceret i dens anvendelse , men tvrtimod er skv og uretfrdig og grundlggende ikke tager det forndne hensyn til de forskellige regioners og omrders egenart .
<P>
Disse forvanskende kendetegn gr det naturligt , at samhrighed og kohsion bliver til afvigelse og forvrring af de fattige omrders situation . Heriblandt er Fllesskabets bjerg- og omrder , som er genstand for denne betnkning .
<P>
Den indeholder korrekte betragtninger og tilsvarende forslag .
Men punkt 2 og 4 forvansker og ndrer de faktiske ml om samhrighed , og hvad man ellers bruger af fine ord .
<P>
Mere konkret mener vi , at den grnse p 75 % af BNP - som ordfreren stter sprgsmlstegn ved - allerede er meget hj og udelukker et stort antal regioner med vigtige og vsentlige strukturelle problemer , herunder ogs de grske er , der har et BNP p mindre end 60 % af fllesskabsgennemsnittet , og som udgr godt 42 % af Unionens beboede omrder .
<P>
For det andet er forslaget om at inddele omrderne i administrative NUTS III-omrder en indirekte , men tydelig omgelse for at skaffe mindre udviklede regioner adgang til finansiering og overtage dele af de udviklede regioners hjlp , hvilket i sidste ende vil fre til en formindskelse af finansieringen af de fattigste regioner , sdan som strukturfondenes finansieringsprocent for perioden 1994-1999 viser for Grkenland og Portugal ( formindskelse med omkring 20 % ) , og en tilsvarende forgelse af Tysklands og Spaniens andele ( henholdsvis 45 og 20 % ) .
<P>
Denne provokerende forskelsbehandling , der til stadighed bliver tydeligere , har endnu en uacceptabel flge , nemlig at de grske er fratages sttte under fllesskabssttterammerne for energi , transport og kommunikation , der som bekendt er alvorlige problemer for disse omrder .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p et helt specielt , men meget stort , problem , som kun erne i Det giske Hav er stillet over for , og som endnu ikke , p trods af vores gentagne opfordringer , har fet den forndne opmrksomhed : Det er Tyrkiets territorialvindingspolitik , hvor dette land med tavs sttte selv fra ledere i EU lgger endnu en hindring i vejen for udviklingen af disse omrder ved at stte sprgsmlstegn ved investorernes tillid og de erhvervsmssige aktiviteter .
<P>
Vi frygter , at Unionen ved udformningen af dens regional- og strukturpolitikker anvender et alt for middelmdigt sigte , der anvendes til at sortere i programmerne og i regionalsttten , isr sttten til omrderne , der ikke fordeles efter de reelle problemer og de konkrete behov , men p grundlag af de pgldende interessegruppers strrelse .
<SPEAKER ID=116 NAME="Giro Pereira">
Nu , hvor der skal sttes en ny fllesskabssttteramme i vrk , der sger at virkeliggre det princip , eller bedre , den mlstning , der er nedfldet i traktaten om konomisk og social samhrighed , br vi efter min opfattelse koncentrere os om tre helt srlige forhold :
<P>
landbrugsomrder , der p grund af en forkert flles landbrugspolitik har lidt under stigende affolkning og rkendannelse ; -omrder med stor fattigdom og marginalisering i storbyer , der ellers betragtes som rige ; -endelig omrder med meget specifikke problemer , og som derfor behver specifik struktursttte.Hvis det er et fremskridt , at Amsterdam-traktaten eksplicit omtaler disse srlige forhold , om end kun i form af en erklring som bilag , og derfor med en mindre specifik juridisk vgt , er det ndvendigt , ja sgar pkrvet , at dette udtryk for politisk vilje fr en konkret udformning .
<P>
I Viola-betnkningen bliver der meget udmrket gjort opmrksom p problemet med den dobbelte status .
Sagen er jo , at udviklingsindsatsen i mange grupper ofte kanaliseres til den vigtigste  eller til administrationscenteret , sledes at der derved skabes nye regionale forskelle .
<P>
Jeg sttter derfor Viola-betnkningen .
<SPEAKER ID=117 NAME="Lindqvist">
Det er positivt , at der nu er udarbejdet en srlig betnkning om problemerne i EU ' s regioner .
Jeg sttter hovedsagelig betnkningen , men vil dog fremhve flgende :
<P>
Der er en risiko for , at det nuvrende forslag i Agenda 2000 om strukturfondenes fremtid vil indebre en forringet EU-sttte i forhold til i dag , hvor ml 5b-sttten ophrer og indgr i den mere generelle ml 2-sttte .
<P>
Forslaget i betnkningen om en srlig sttteform for er inden for ml 1-sttten er derfor positivt .
Jeg vil srlig understrege , at alle er ikke har de samme problemer , bare fordi de er er .
Forskellen mellem en stor  som ordfrerens hjem , Sicilien , og de hundredvis af smer i Stockholms , lands og bolands skrgrde er meget stor .
Der m tages hensyn til dette ved gennemfrelsen af forslaget .
<P>
Forslaget under punkt 29 om et europisk r for er med et eventuelt forum for erne , f.eks. i Bruxelles , forekommer lidt umotiveret .
Et europisk skrgrdsting kan vre et bedre forslag , hvor ernes problemer samt en evaluering af programmer og strukturfonde diskuteres hvert r p en europisk  .
<SPEAKER ID=118 NAME="Striby">
Viola-betnkningen om regionerne er et meget grundigt udarbejdet dokument , som fremhver ernes naturlige ulemper og samfundskonomiske vanskeligheder .
I betnkningen understreges med rette behovet for at tilpasse de politikker , der ivrksttes , til omrdernes srlige beskaffenhed .
Det foresls sledes , at der til deres fordel vedtages en rkke foranstaltninger , der ind imellem er interessante , selvom de senere kan vise sig at vre for ambitise : kompensering for ekstraomkostningerne ved transport , beskyttelse og udnyttelse af kultur- og naturarven , udstyr til sundhedspleje og ambulancetjeneste , udvikling af alternativ energi for at mindske ernes energiafhngighed , forvaltning af affald .
<P>
Visse af disse foranstaltninger er dog i strid med vores gruppes holdning : f.eks. pkt . 35 vedrrende den flles landbrugspolitik , som foreslr anvendelsen af  en justeringskoefficient for sttte i forhold til landbrugsbedriftens strrelse , dens beliggenhed ...
 og ikke baseret p antallet af aktive ansatte p bedriften , sledes som vi foreslr det .
<P>
Imidlertid har betnkningen en stor fejl : Dens nd er benlyst fderalistisk .
Et af nskerne i den er en integreret politik til fordel for erne .
Det foresls , at Kommissionen tillgges vsentlige befjelser , uden at der tages hensyn til den mest elementre nrhedsvurdering , og Kommissionen anmodes om at samfinansiere projekter , selvom midlerne jo som bekendt ikke tilhrer Kommissionen , men derimod Den Europiske Union .
I betnkningen leges der desuden med tanken om at koordinere skattemssige foranstaltninger til fordel for erne , p trods af at skattepolitikken er en af grundpillerne i suverniteten .
<P>
Eftersom vi nsker at fremhve vores gruppes interesse for ernes problemer , har vi stillet en halv snes ndringsforslag og rettet adskillige anmodninger om srskilt afstemning med henblik p at fjerne dette fderalistiske aftryk og sledes forsge at gre den acceptabel .
Dette er grunden til , at Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa ikke har kunnet godkende Viola-betnkningen .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg er ikke blevet helt overbevist af det svar , De gav mig for et jeblik siden .
Jeg vil gerne indrmme , at det drejede sig om en rettelse , og at vi derfor har punkter fra A til K . Til gengld burde de i s fald have vret opstillet i samme rkkeflge som p listen til afstemning .
De er en af de f nstformnd , mdeformnd , som i mine jne foretager afstemningen i den behrige rkkeflge , det vil sige , at frst stemmes der om ndringsforslagene , dernst om de tekster , som de hrer til , og sluttelig om den endelige tekst .
Der burde derfor i mine jne have vret stemt om pkt . K .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Tak for Deres bemrkning .
Nr dette er sagt , skal jeg gre opmrksom p , at alle mdeformndene flger den samme procedure , der er fastlagt af formanden for vores Parlament .
Vi er blot hans ydmyge tjenere .
<P>
Jeg konstaterer , at Parlamentet har frdigbehandlet dagsordenen .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.00 )
