<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 15. maj 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
rede medlemmer , dybt rrt er det min pligt at hylde mindet om vores kollega Francisco Lucas Pires .
Som medlem af vores Parlament siden Portugals indtrden og som dets nstformand i to omgange har professor Lucas Pires sknket idealet om den europiske opbygning sin intelligens ' og sin kulturs klarhed og har beriget debatten med de historiske erfaringer hos en af de ldste nationer i Europa .
<P>
Francisco Lucas Pires , hvis sidste embedshandling var indvielsen af Den Europiske Unions pavillon p  Expo 98  , vil forblive iblandt os som et mnstergyldigt eksempel p europisk samfundssind , som et menneske , der p n gang var dybt engageret i varetagelsen sit lands interesser og samtidig altid forstod og forsvarede den europiske opbygnings ndvendighed .
<P>
Til hans re er Unionens flag hejst p halv stang .
Jeg beder om , at vi minder ham med et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 15. maj 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil bare bidrage til protokollen med at sige , at det franske politi bevogtede EuropaParlamentet fremragende i sidste Strasbourg-uge , at det var synligt til stede i nrheden af Parlamentet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , de ansatte i selskabet Air France har varslet en strejke af to ugers varighed fra p mandag .
Hvis strejken ivrksttes , kan parlamentsmedlemmerne ikke komme til Strasbourg til det nste mde .
Har formandskabet truffet nogen foranstaltninger med henblik p det , der kan ske ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr .
Medina , den eneste foranstaltning , jeg kan trffe - og som jeg trffer - er lbende at gre de franske myndigheder - i den seneste uge , den relevante minister - opmrksom p den beklagelige situation , som transportmidlerne til Strasbourg befinder sig i .
Det er klart , at jeg p grund af strejkevarslet igen vil henvende mig til ham og anmode om , at der trffes de ndvendige ekstraordinre foranstaltninger .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , det glder selvflgelig ogs mig , at det franske politi bevogtede os s fint , men jeg kunne godt tnke mig at sprge hr . Rbig , om han mske har en anden grammofonplade p repertoiret og kunne holde op med at kede os med dette vrvl !
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De vil nvne det , og jeg er sikker p , at kollegerne deler vores glde i Irland over resultatet af begge vores folkeafstemninger .
<P>
( Stort bifald ) Det var en strlende sejr for Belfast-aftalen , en noget mindre strlende men ikke desto mindre 60 % ' s sejr for Amsterdam-traktaten , og vi hber , at vi fr et lignende resultat at se i Danmark inden for de nste par dage .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Banotti , De udtrykte det meget bedre , end jeg kunne have gjort .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , jeg henviser til forretningsordenens bilag V , artikel 1 , punkt 1 b ) .
Her drejer det sig om trykning og omdeling af Revisionsrettens beretninger .
Hvis vi tnker p Amsterdam-traktaten , s skrives der ret meget om gennemskuelighed .
Jeg har dog spurgt mig selv i lbet af de seneste dage , hvordan det egentlig str til med gennemskueligheden og offentligheden her i vores Parlament !
For det frste er det absolut uacceptabelt , at formanden iflge de informationer , vi har fet , har haft en officiel , forelbig beretning fra Revisionsretten om refusioner og godtgrelser for EuropaParlamentets medlemmer i ca. en mned , at Prsidiet har haft beretningen siden den 13. maj , men at hverken alle grupper blev informeret , eller at medlemmerne af dette Parlament har modtaget dette vigtige dokument , men derimod har mttet f enkelthederne fra pressen !
<P>
Jeg m sige , at jeg mener , at formanden og Prsidiet virkelig har handlet uansvarligt med denne fremgangsmde , og at det kalder p vores mistillid .
<P>
( Tilrb fra hr . Wijsenbeek ) Vi anmoder om , at beretningen offentliggres internt og eksternt og krver oplysning om , hvorvidt der findes flere beretninger , eller om der eksempelvis findes et bilag .
<P>
For det andet er det en - nu holder De mund , hr . Wijsenbeek - fuldstndig uacceptabel fremgangsmde , at Den Europiske Demokratiske Union bag lukkede dre , med udelukkelse af vores gruppe , ARE-gruppen , diskuterer og trffer beslutninger om et emne , som vedrrer alle medlemmer af alle grupper .
Vores generalsekretr blev vist ud af salen i morges .
Vi anmoder derfor om , at der afholdes et ekstraordinrt mde p Formandskonferencen , fordi det ikke kan vre rigtigt , at sdanne afgrelser , sdanne debatter med en rkkevidde , som virkelig berrer enhver af os , bliver truffet i en instans , hvor ikke alle Parlamentets grupper er reprsenteret !
<P>
( Bifald ) For det tredje kritiserer vi p det skarpeste den mde , hvorp man i dette Parlament systematisk forhaler og forhindrer ndvendige reformer , som man har bedt om i lang tid , reformer , som er tvingende ndvendige , hvis Europa-Parlamentet nsker at vre trovrdigt , hvis det gr krav p at blive accepteret , hvis det nsker at opn flere rettigheder .
<P>
( Uro ) Revisionsrettens beretning tager netop fat i disse misforhold ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Roth , nr man citerer en artikel , skal man starte med at lse den .
Det , som den artikel , De har pberbt Dem , forpligter til offentliggrelse af , er Revisionsrettens srberetninger ledsaget af institutionernes svar .
Det dokument , De refererer til , er forelbige bemrkninger og ikke en beretning .
Og derfor har Parlamentets Prsidium , der er det kompetente organ , endnu ikke offentliggjort sine svar .
<P>
For det andet , fru Roth , har alle de politiske grupper modtaget et eksemplar af beretningen i gr .
Disse forelbige bemrkninger er blevet sendt til alle de politiske grupper .
Og hvis De derfor nsker at referere den til Deres gruppemedlemmer , er det naturligvis op til Dem , svel som det er op til de vrige formnd .
Den er ikke blevet holdt skjult , den er til Deres disposition .
Det , jeg ikke kan gre , er at uddele et fortroligt dokument , som Prsidiet skal gennemg , fr det kender til det .
De frste , der skal have det , er nstformndene , og de var de frste , der fik det .
Ls De forretningsordenen . Ikke det , som Gruppen De Grnne nsker at lse , men det , der str i forretningsordenen .
Og hvis De nsker at ndre den , s skal De ndre den ad de rigtige kanaler .
S lnge den ikke ndres , overholder jeg den .
<P>
Hr . Brinkhorst , har De nogen indsigelser til protokollen ?
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , som reaktion p det , De lige har sagt , s forstr jeg , at Prsidiet gerne vil drfte dette , men jeg mener , at vi har ret til snart at f at vide , hvad der foregr .
Pressen angriber os ustandseligt i Tyskland , Nederlandene og i andre lande .
S ud fra den betragtning hber jeg , at De har lidt forstelse for , at der er en bekymring omkring disse sprgsml .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg har forstelse for det , De siger , men min vigtigste opgave er at overholde forretningsordenen .
I overensstemmelse med forretningsordenen har jeg frst sendt bemrkningerne , og - jeg gentager - ikke en beretning , til Prsidiet , som er kompetent til at behandle den , og dernst , efter at der er blevet stillet sprgsml til denne beretning , har alle de politiske grupper fet den .
Beretningen bliver alts offentliggjort , nr den er endelig , ikke nu , hvor den er forelbig .
Henvend Dem til Deres gruppeformand , som vil give den til Dem .
<P>
Hr . Wijsenbeek beder om ordet for en personlig bemrkning .
Hvad nsker De at sige , hr . Wijsenbeek ?
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , i henhold til artikel 108 , personlige bemrkninger :
<P>
Her , hvor der tales om at holde mund , s ved vi alle , hvem der hver gang bner munden og mistnkeliggr flittige og rlige kolleger , fordi De Grnne nsker at basere deres valgkampagne p denne mistnkeliggrelse , og derfor bner jeg munden .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg skal minde Dem om , at Parlamentet ved mdet den 12. maj vedtog , at betnkning ( A4-0188 / 98 ) af Marset Campos for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om regler for virksomheders , forskningscenteres og universiteters deltagelse i forskning med henblik p gennemfrelse af det femte rammeprogram , skulle opfres som sidste punkt p dagsordenen for i dag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="De Melo">
Hr. formand , s vidt jeg kan se , er Kommissionens meddelelse om uopsttelige politiske sprgsml udget .
Jeg vil gerne stille et sprgsml .
Efter de seneste hndelser i Indonesien er det meget vigtigt , at vi her i Parlamentet diskuterer situationen for alle de politiske fanger , navnlig dem fra st-Timor og deres politiske leder , Xanana Gusmo .
Derfor sprger jeg , hr. formand : Er dette punkt - det frste p dagsordenen - udget , eller overfres det til en passende dag ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Det er faktisk udskudt til en anden dag , fordi Kommissionen i denne situation foretrkker at lade sin redegrelse om de uopsttelige sprgsml vedrre forberedelsen af Det Europiske Rd den 15. og 16. juni i Cardiff .
Hvis der ikke er flere , der gr indsigelse , vedtager vi s denne ndring af dagsordenen og gr over til behandlingen af dette sprgsml .
<CHAPTER ID=5>
Forberedelsen af Det Europiske Rd i Cardiff
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om forberedelsen af Det Europiske Rd den 15. og 16. juni 1998 i Cardiff .
<SPEAKER ID=19 NAME="Cook">
Hr. formand , som indledning til mit indlg vil jeg gerne sige , at jeg br bede Dem undskylde , hvis det , jeg har at sige om Cardiff , ikke er lige s interessant og lige s spndende som de indlg , De lige har hrt .
Jeg betragter det som et privilegium at vre i stand til at lytte til en s spndende og hndfast meningsudveksling .
Det er en hyldest til demokratiets sundhed p vores kontinent .
<P>
Jeg er til stede her i eftermiddag p grund af Det Europiske Rds mde i Cardiff om blot et par uger .
Dette mde vil udgre kulminationen af vores formandskab .
Vi har sgt at bruge formandskabet til at vise Storbritanniens ndrede tilgang til Den Europiske Union .
Den britiske regering kom til magten fast besluttet p at vise , at Storbritannien nu var en engageret og konstruktiv partner inden for Den Europiske Union .
Jeg mener , at vores formandskab har understreget vores succes med at udvirke denne forandring i Storbritanniens tilgang til Europa .
<P>
To af vores vsentligste prioriteter var at f sat god gang i udvidelsen og at igangstte tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Begge disse vsentlige prioriteter er allerede opfyldt .
Jeg antager , at det vil f nogen til at sprge , om der er nok for os at gre i Cardiff - for at undg , at topmdet under vores formandskab bliver et antiklimaks i forhold til de resultater , der allerede har markeret de historiske mileple for vores formandskab .
Det glder mig at kunne fortlle Europa-Parlamentet , at der vil ligge fulde , travle og vigtige dagsordener foran os ved Det Europiske Rds mde i Cardiff .
Vi vil i lbet af topmdet behandle konomisk reform , Agenda 2000 og det europiske projekts fremtid .
Vi vil ogs se p nogle af de mder , hvorp Europa kan udgre en forskel inden for omrder , der berrer vores folk direkte , nemlig kriminalitet og miljsprgsml .
Vi vil ogs under dette topmde for sidste gang hilse prsident Mandela velkommen , idet han vil deltage i Europas stats- og regeringschefers frokost p topmdets anden dag .
P hans opfordring mdes vi med ham , for at han , inden han forlader embedet , kan sige farvel til Europas ledere , der har arbejdet i et s tt partnerskab med hans lederskab i Sydafrika for at n en af de strste gevinster for demokratiet og for etnisk tolerance , som vi har set i vores generation .
<P>
Inden vi nr dette punkt i Rdet , vil vi vret net igennem et stort antal sprgsml .
Lad mig starte med sprgsmlet om konomisk reform .
Vi indledte formandskabet fast besluttet p , at beskftigelsen skulle vre et ngletema og en hj prioritet under hele vores formandskab .
I Cardiff vil vi frdiggre meget af det arbejde , som vi har fremlagt i lbet af de seneste fem mneder .
Vi vil se p de fremskridt , som medlemsstaterne har gjort med hensyn til gennemfrelsen af det indre marked , og vi vil n til enighed om yderligere foranstaltninger , der skal hjlpe os med at n frem til en effektiv og konkurrencedygtig konomi , der omfatter et vidtfavnende samfund , hvori alle har mulighed for at bidrage og deltage gennem beskftigelse .
<P>
Vi har ogs planer om at drfte , hvordan man kan forbedre konkurrenceevnen .
Hvis Europa skal have fremgang p langt sigt , m vi skabe et milj , hvor de sm og mellemstore virksomheder kan blomstre .
De br vre i stand at f adgang til den finansiering , der vil gre det muligt for dem at trives .
De br vre fri for undvendigt bureaukrati .
Europa lider ikke af nogen mangel p kreativitet og fantasi .
Vi m skabe mulighed for , at denne kreativitet og fantasi kan komme til udtryk gennem ivrkstteri , som vil give Europa velstand og arbejdspladser .
<P>
Vi vil ogs se p de handlingsplaner for beskftigelsen , som medlemsstaterne har udarbejdet siden det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg .
Det vil vre det frste Europiske Rd , der vil f forelagt handlingsplaner fra hver enkelt medlemsstat om , hvordan de har i sinde at fremme beskftigelsen og mindske arbejdslsheden .
Vi vil se p , hvilke konklusioner og hvad der er at lre af disse planer .
Vi nsker at sikre , at hver enkelt medlemsstat kan dele andre medlemsstaters bedste praksis i deres politikker vedrrende beskftigelsesegnethed , fleksible arbejdsmarkeder og lige muligheder p arbejdsmarkedet .
Der rejses naturligvis vanskelige politiske sprgsml i disse handlingsplaner : sprgsml om , hvordan vi kan reformere vores skatteog velfrdssystemer , s det kan betale sig at arbejde , og hvordan vi gr det muligt for kvinder at forene arbejde og familieliv .
Hvis vi skal gre det rigtigt , m vi sikre , at vi gr brug af bedste praksis p begge disse omrder .
<P>
Det Europiske Rd vil ved dets mde i Cardiff endvidere prioritere en forelbig drftelse af Agenda 2000-temaerne : reformen af strukturfondene og reformen af den flles landbrugspolitik , budgetdisciplin , og hvordan vi tilpasser Den Europiske Union , sledes at vi selv er forberedt p den udvidelse , som s mange hbefulde ansgere nu forbereder deres konomier og samfund p .
Siden Kommissionen offentliggjorde sine detaljerede forslag om Agenda 2000 i marts , har vi som formandskab udarbejdet et intensivt arbejdsprogram for at stte gang i drftelsen af Kommissionens forslag .
<P>
Ministre har ved en rkke rdsmder set p dette arbejde og drftet , hvordan de relaterer til hinanden .
Ved mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) for bare to dage siden havde vi en to timers drftelse af formandskabets beretning om det arbejde , der er i gang om Agenda 2000 , og denne omfattende drftelse , som hver enkelt medlemsstat tog del i , vil vre af stor vrdi for formandskabet , nr det skal udarbejde en tekst til Det Europiske Rd , der kan srge for hjemmel og retningslinjer til embedsmndene i bde Kommissionen og Rdet til at fre Agenda 2000 videre .
Vi er opmrksomme p , at Europa-Parlamentet mtte nske at se , at der bliver truffet beslutninger om disse sager inden de nye valg til Europa-Parlamentet .
Det vil vre vores ml at n frem til succesrige konklusioner i Cardiff , der stemmer overens med en tidsplan , der vil gre det muligt at afholde et srligt mde i Det Europiske Rd i forret 1999 , der kan n frem til de endelige afgrelser om Agenda 2000 .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det vil vre et vigtigt tema ved topmdet i Cardiff at pvise , hvordan vi igennem hele vores formandskab har sgt at f Europa til at arbejde for dets folk ; at sikre , at vi fokuserer p sprgsml , som interesserer vores folk , og p sprgsml , der berrer dem direkte .
Hvis det europiske topmde bliver en succes , vil det kun blive det , fordi folk , der flger med i , hvad regeringscheferne gr , fornemmer , at det , de taler om , og det , de beslutter , er relevant for deres liv .
Vi m ikke fremstille et billede af , at Det Europiske Rd mdes for at drfte sprgsml , der kun er af interesse for toppolitikere .
Det br fremg , at de arbejder med en dagsorden , som er relevant for almindelige europiske familiers interesser og liv .
<P>
Der er to srlige sprgsml , som vi vil rette vores opmrksomhed mod i Cardiff , og det er miljforbedringer og bekmpelse af kriminalitet .
Mdet i det flles transport- og miljministerrd , som vi afholdt i april - og som var det frste flles mde af den art mellem miljet og transporten i Unionens historie - viste , hvordan vi kan integrere miljsprgsml i udviklingen af andre europiske politikker .
I Cardiff vil Rdet drfte en kommissionsrapport om , hvordan vi kan sikre , at denne prcedens med at bringe miljstrategien sammen med transportpolitikken bliver regelen p tvrs af arbejdet i Den Europiske Union og ikke undtagelsen .
<P>
Rdet vil ogs drfte de fremskridt , vi har gjort i vores samarbejde om at bekmpe kriminalitet , og isr i det arbejde , vi nu udfrer via Europa-konferencen med alle ansgerlandene for at sikre , at eksisterende og fremtidige medlemsstater samarbejder nu - og ikke efter de bliver medlemmer af Den Europiske Union , men nu - om de flles problemer i forbindelse med grnseoverskridende kriminelt samkvem , der bde berrer eksisterende og fremtidige medlemmer .
<P>
S Cardiff-topmdet vil have en travl dagsorden .
Der vil skulle ns meget , og jeg hber , at jeg har gjort det klart , at strstedelen af dagsordenen vil handle om srlige praktiske foranstaltninger , der viser vores folk , at der er ved at blive gjort reelle fremskridt .
Men samtidig med , at vi arbejder med denne praktiske dagsorden , er det vigtigt , at vi ogs bevarer en vision om , hvad det er for en type Europa , vi forsger at skabe .
Nr vi har sammenbragt alle Europas regeringschefer , er det kun rigtigt , at vi finder plads i denne travle dagsorden til , at de kan drfte sprgsmlet om , hvad det er for en type Europa , vi forsger at bygge .
Derfor vil regeringscheferne ved dette mde i Det Europiske Rd - i modstning til de fleste mder i Det Europiske Rd i de senere r - have en ben drftelse under frokosten om , hvilken type Europa vi nsker at se i det nste rhundrede , og hvad der mtte blive modellen for det ; om hvad vi ellers br gre for at skabe et Europa , der kan fungere og fungere godt med 26 medlemmer imod de seks medlemmer , som Europa startede med .
Og isr om , hvordan vi kommer videre med de institutionelle sprgsml , som ikke blev frdigdrftet i Amsterdam , men som er ndvendige , hvis vi skal reformere strukturerne og beslutningsprocedurerne i Europa for at forberede det til et nyt , strre Europa , som vi vil se blive en realitet inden for de frste 10 r af nste rhundrede .
<P>
Det er en spndende opgave .
Jeg tror ikke , at der er mange folk i vores egne lande , der endnu helt har forstet det enorme historiske skridt , som udvidelsen udgr for Europa .
Kun meget f af vores egne folk forstr endnu , at vi p et eller andet tidspunkt inden for de nste 10 r vil se et Europa , der strkker sig fra Portugal til Polen , fra Skotland til Sicilien - et Europa , der vil blive en halv gang strre i areal og en tredjedel strre mlt i befolkning og forbrugere inden for det indre marked .
Det er et forrygende gennembrud for Europa .
Derfor er det rigtigt , at vi , nr vi mdes i Cardiff , finder plads til at reflektere over , hvad dette betyder for Europa og over , hvad det er for en type Europa , og hvad det er for en model for Europa , vi bedst kan tilbyde , som vil opfylde den fortsatte vision hos de nuvrende medlemmer og de nye medlemmers sultne strben efter at slutte sig til den demokratiske familie af nationer , som vi har bygget .
Hvis vi fr en succesrig drftelse af dette tema , vil vi have en dagsorden for Cardifftopmdet med den rigtige balance mellem praktiske detaljerede fremskridt og visionre drftelser af modellen for fremtidens Europa .
Her til eftermiddag ser jeg frem til at hre Europa-Parlamentets mening om , hvordan vi kan komme videre med begge disse dele af dagsordenen i Cardiff .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg nsker her i eftermiddag og som optakt til det nste Europiske Rd i Cardiff at gre et kort inventar over den europiske integrations nuvrende tilstand . Jeg vil ogs komme ind p de store politiske temaer , som bliver gldende for topmdet i Cardiff , inden jeg opridser nogle nye emner til overvejelse for fremtiden .
<P>
Det er frst og fremmest et budskab om optimisme , som jeg gerne vil bringe .
Jeg synes sledes , efterhnden som Det Europiske Rd i Cardiff rykker nrmere , at kunne fornemme , at der blser en vind af succes og fremskridt over Unionen ; en vind , der er skabt af den nrt forestende indfrelse af euroen og af Den konomiske og Monetre Union .
Jeg har det indtryk , her fr topmdet i Cardiff , at tilliden er kommet tilbage , og at den vokser . Den makrokonomiske situation er sledes stabil og overbevisende , renten er lav , inflationen er minimal , de offentlige udgifter er underlagt streng kontrol , opsvinget kan mrkes i en lang rkke sektorer , den konomiske reform p udbudssiden begynder at give resultater , og de frste tegn p et fald i arbejdslsheden begynder at vise sig .
<P>
Nr vi s til alt dette kan tilfje , at Amsterdam-traktaten inden lnge vil blive ratificeret , at de detaljerede forslag , som vi fremkom med inden for rammerne af Agenda 2000 , er p forhandlingsbordet , og at udvidelsesprocessen er i gang , er det s ikke et bevis p , at Den Europiske Union fungerer , at den lever op til sine forpligtelser , at den overholder fristerne , at den er p rette vej ?
Hr. formand , jeg glder mig over , at dette program fra Kommissionen er genstand for en vurdering .
<P>
Vores institutioner arbejder tt sammen med Parlamentet og Unionens skiftende formandskaber - jeg benytter i vrigt lejligheden til at takke det britiske formandskab for dets store arbejde - og de spiller sledes rollen som motor i denne kraftfulde bevgelse imod en get integration .
Det politiske budskab , som Europa i dag sender til resten af verden , er krystalklart : Det kan handle , og det handler .
P det politiske plan skal vi forst at gribe chancen .
<P>
Der er dog et punkt , som jeg finder endnu mere vigtigt . Jeg kan nemlig bde her og i medlemsstaterne spore en stigende politisk konsensus om de midler , der er ndvendige for at bekmpe de resterende strukturelle problemer .
De nationale planer for beskftigelsen , som blev godkendt p Det Europiske Rd i Luxembourg , er srlig vigtige i denne sammenhng .
Alene disse planer vidner om et vld af gode ideer , om konvergensen af de forskellige politikker til bekmpelse af arbejdslsheden omkring nogle flles mlstninger og om den flles mobilisering med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg har ogs kunnet spore en flles politisk vilje til hurtigt at fuldende det indre marked , og dette i overensstemmelse med vores handlingsplan til fremme af det store enhedsmarked .
Det glder mig isr at kunne konstatere , at transformeringen af fllesskabsbestemmelserne bliver bedre og bedre .
<P>
Jeg ser ogs , at vi alle fler behovet for en mere handlekraftig Union , en Union , der er i stand til at overtage og tilpasse sig nye ideer og teknologier og at udvikle disse inden for selve Unionen , der er i stand til at hjlpe de sm virksomheder med at udvikle sig og blomstre , som ogs er i stand til at afskaffe ethvert undvendigt bureaukrati og lade vores kreative talenter komme til udtryk , og som endelig , i samme bevgelse , er i stand til at skabe arbejdspladser og fremgang .
Disse emner vil helt sikkert vre til stede i Cardiff .
<P>
Jeg fler ogs , at et flertal af os er bevidste om , at vi sagtens kan gre det bedre p det retslige omrde med hensyn til de indre anliggender og den flles sikkerheds- og udenrigspolitik . Det skulle vre nok sammen at finde den ndvendige politiske vilje .
<P>
De forhandlinger , der er planlagt til Cardiff , vil komme til at dreje sig om den konomiske reform , Agenda 2000 , udvidelsen og vores eksterne prioriteter .
Vi vil ogs have lejlighed til at tale om miljet , bl.a. om hvorledes vi bedre kan integrere miljet i udarbejdelsen af de vrige fllesskabspolitikker .
Jeg antager , at der ogs vil blive tale om de fremskridt , der er opnet i Fllesskabet og medlemsstaterne i forhold til de forpligtelser , der blev indget i henhold til Kyoto-protokollen om en nedbringelse af drivhusgasserne .
<P>
Jeg glder mig i srdeleshed over , at der er afsat tid til forhandlinger om den kommende udvikling og retning for Den Europiske Union , om de udfordringer , der skal tages op , om behovet for at vinde vores befolkningers tillid og om de ndvendige visioner for at n disse ml .
<P>
Debatten om den konomiske reform vil omfatte hele spektret af politikker , der krves for at styrke og optimere fordelene ved Den konomiske og Monetre Union .
Mlstningen er naturligvis at fremme beskftigelsen gennem en get konkurrence og en get social samhrighed inden for nogle rammer med makrokonomisk stabilitet .
Blandt de vrige emner vil vi ogs komme ind p godkendelsen af de store politiske retningslinjer for at supplere denne udmrkede procedure med en styrkelse af den mikrokonomiske overvgning for p tt hold at flge graden af integration p markederne for produkter , tjenesteydelser og kapital over hele Unionen , for sledes at ge fordelene ved den flles valuta .
<P>
Der vil p Det Europiske Rd ogs blive talt om de fremskridt , der er opnet med hensyn til de nationale handlingsplaner for beskftigelsen .
Selvom vi stadig blot befinder os i en mellemliggende fase , er jeg imponeret over den beslutsomhed , som alle medlemsstaterne ligger for dagen for at f processen til at fungere .
Vi vil i Cardiff gre status over de vigtigste temaer , der skiller sig ud i dag , nemlig bedre muligheder for faglig integration , promovering af de lige muligheder , forbedring af arbejdsmarkedernes tilpasningsevne , oprettelse af et gunstigt klima for udviklingen og vksten af ivrkstternden , herunder de sm virksomheder .
Denne konstruktive proces vil foranledige en gensidig multilateral udvikling , en kollektiv rivalisering takket vre gruppepresset .
<P>
Frem til Wien , og alts under det strigske formandskab , skal vi igennem fire etaper for at forbedre strategien p beskftigelsesomrdet .
Vi skal sledes for det frste definere flles indikatorer og en flles terminologi .
For det andet skal vi opfordre medlemsstaterne til at lade deres handlingsplaner for beskftigelsen indg i deres nationale budgetter .
For det tredje skal vi styrke samarbejdet og gennemfrelsen med arbejdsmarkedets parter , og for det fjerde skal vi etablere forbindelser mellem de nationale handlingsprogrammer for beskftigelsen og de projekter , der finansieres af Den Europiske Socialfond .
<P>
Kommissionen fremsatte den 18. marts sine lovforslag til Agenda 2000 .
Disse forslag vil til efterret blive fulgt op med en rapport om , hvorledes ordningen for Fllesskabernes egne indtgter fungerer .
Alle disse elementer vil s blive samlet i en beslutning om alle disse foranstaltninger i fuld kendskab til sagen , idet det er ndvendigt med lovgivningsmssige beslutninger inden valget til det nye Europa-Parlament .
Vi skal desuden finde praktiske retningslinjer , der giver Parlamentet mulighed for at spille sin rolle fuldt ud , som det ogs var tilfldet forrige gang , i overensstemmelse med den meget strenge tidsplan , vi har fet plagt .
De frste intensive forhandlinger , under britisk formandskab , er allerede get i gang .
<P>
De forskellige meninger , der her er kommet til udtryk , styrker min tro p , at vores politiske pakke er retfrdig og afbalanceret .
Vi vil i Cardiff tage de fremskridt , der er net , til efterretning .
Aftalen skal vre total , ellers vil der ikke blive nogen aftale .
Jeg hber dog , at vi vil vre i stand til at spore en bred enighed p flere omrder , nemlig behovet for at uddybe reformen af den flles landbrugspolitik , behovet for at reformere strukturfondene med udgangspunkt i begreber som koncentration , forenkling og klar afgrnsning af ansvarsomrder , behovet for vsentlige bestemmelser forud for optagelsen inden for landbruget , strukturinterventionerne , sttten til investeringer og den administrative sttte , der forbereder alle ansgerne til at overtage l ' acquis communautaire , behovet for afbalancerede finansielle rammer , der giver mulighed for at finansiere reformerne og sttten forud for optagelsen i overensstemmelse med budgetdisciplinen og med en tilstrkkelig margin til at finansiere den frste blge af optagelser . Sluttelig skal vi forhandle en ny interinstitutionel aftale p plads , der bygger p det frugtbare samarbejde , der har fundet sted mellem de to budgetinstanser i lbet af den forgangne periode .
<P>
Hvis vi kan arbejde videre p dette grundlag , vil vi kunne gre betydelige fremskridt i lbet af ret .
Jeg hber , at Det Europiske Rd forpligter sig i denne retning i Cardiff og faststter en tidsplan for hele processen .
Vi vil i Cardiff gre status over de betydelige fremskridt , der er opnet med hensyn til Luxembourg-konklusionerne om udvidelsen .
Siden det sidste Europiske Rd er den samlede udvidelse get i gang med stor succes .
Den europiske konference mdtes i London den 12. marts og bnede sledes officielt et forum , der skal samle samtlige EU-medlemsstater og de europiske stater , der sger om optagelse , og som deler Unionens vrdier og interne og eksterne mlstninger .
<P>
Europa-Kommissionen beklager , at Tyrkiet endnu ikke har bekrftet , om det har til hensigt at deltage i denne konference , og Kommissinen hber , at dette land , som er en meget vigtig partner , inden lnge vil beslutte sig for at deltage i det arbejde , der finder sted p dette omrde .
<P>
Desuden er optagelsesprocessen blevet indledt med 11 ansgerlande , og forhandlingerne er get i gang med seks af disse lande .
Vi anser det for en vigtig etape at etablere et partnerskab for optagelse med disse seks lande fra Central- og steuropa .
P samme mde som de nationale strategier , der er ivrksat af disse lande , har partnerskaberne for optagelse banet vejen for nogle vellykkede forhandlinger og for deres integration i Den Europiske Union .
<P>
Det Europiske Rd vil i Cardiff ligeledes tage de talrige begivenheder , der har fundet sted de seneste seks mneder p den udenrigsmssige omrde , til efterretning .
Jeg vil her begrnse mig til at henvise til det meget opmuntrende resultat , der blev opnet ved det sidste topmde mellem EU og USA , der fandt sted den 18. maj i London .
Den politiske aftale , der blev indget p hjeste niveau , gr det muligt at lse den handelskonflikt , der opstod p grund af Elms-Burton- og d ' Amato-lovene .
Vi hber , at de forpligtelser , der blev indget af USA ' s regering , fuldt ud vil blive godkendt af kongressen .
<P>
Hr. formand , da jeg i starten af min periode som formand for Kommissionen annoncerede min politik  handle mindre , men handle bedre  , havde jeg til hensigt at gre dette til et gennemgende tema for vores arbejde .
Med andre ord skulle vi koncentrere det vsentlige , nemlig Kommissionens initiativret , om vores ngleprioriteter i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet .
<P>
Kommissionen vil sende Det Europiske Rd en rapport om situationen .
Denne rapport om  kendsgerningerne  konstaterer en meget kraftig reduktion af nye lovforslag siden 1990 .
Vi har get hringen af Kommissionens partnere , vi har forbedret kvaliteten af lovgivningen , vi har ogs forenklet denne lovgivning , vi har givet vores borgere en bedre information , og omsttelsen til national lovgivning er ved at blive bedre .
<P>
Men denne rapport konstaterer ogs , at vi alt for ofte er tvunget til at handle p nogle omrder , der ikke burde hre til Fllesskabets kompetenceomrde , og at vi uophrligt presses til at lovgive - navnlig af medlemsstaterne , og undertiden sgar af Europa-Parlamentet - srligt p tekniske omrder , og isr af de medlemsstater , der er de ivrigste fortalere for subsidiaritet .
Endelig hnder det , at de enkle og fornuftige forslag , vi indgiver , undertiden bliver omdannet til dokumenter , der er s komplekse , at jeg ville kalde det  Kafka-byzantinsk  .
<P>
Kommissionen skal fortstte med kraftfuldt og uafhngigt at spille sin politiske rolle .
Den skal forblive traktaternes vogter .
Vi vil fremlgge nogle forslag , der tager sigte p at uddybe og ge den europiske integration inden for traktaternes anvendelsesomrde .
Dette er vores rolle , og den stadfstes i vrigt p ny i Amsterdam-traktaten .
<P>
Vi skal dog vide , hvor vi vil hen , og vi m ogs finde en metode og en lejlighed til at overbevise de andre institutioner om , at vi er p rette vej .
Hvis vi gr status rent politisk , s er der nemlig en ting , der er ijnefaldende , og det er , at det almindeligvis er p de omrder , hvor Kommissionen er den initiativtagende og drivende kraft , at der er sket nogle reelle fremskridt .
<P>
Det er derfor , jeg siger ja til subsidiaritet og ja til en mere politisk og bedre defineret Europisk Union , men jeg siger nej til dem , der vil benytte sig af subsidiariten til at sinke den europiske integrationsproces , og jeg siger i endnu hjere grad nej til dem , der forsger at ndre vores Unions institutionelle balance .
<P>
Hr. formand , jeg nsker at gre Den Europiske Union til verdens frende platform for handel og internationale investeringer .
Det er mit nske , at vi sammen skal skabe en europisk model for vkst og fremgang , der i sandhed glder for os alle ; som tilbyder de sociale partnere og alle samfundets aktrer nogle muligheder samt partnerskaber og deltagelse , og som bygger p lighed og lige muligheder .
<P>
For at dette skal lykkes , skal vi hele tiden gre fremskridt , og jeg mener , at vi har brug for en ny indfaldsvinkel for at styrke den sociale dialog og det sociale Europa ; for nogle nye ider med hensyn til det , vi forstr ved  offentlig interesse  ; for en ny opfattelse af verdensmarkedets relevans som konomisk reference ; for nogle nye metoder , der tager sigte p at integrere etik , videnskab og milj i vores proces til udarbejdelsen af politikker ; for en bredere opfattelse af handelen , hvor man medregner miljet og de sociale rettigheder ; for en intensivering af den multilaterale karakter , da denne altid har vret vores strke side fr i tiden , og det vil den ogs vre i fremtiden ; og endelig for en styrkelse af vores handlekraftighed over for udlandet .
<P>
Jeg tror ogs , at jeblikket er kommet til at tage vores respektive roller i forbindelse med Rdets arbejde - bde Kommissionens rolle og Parlamentets rolle - op til fornyet overvejelse .
Udfordringen har aldrig vret s tydelig som nu : Det drejer sig for Den Europiske Union om at skabe et institutionssystem , der er bedre end noget andet i verden , eller med andre ord et smidigere , mere reaktionsdygtigt , bedre tilpasset , mere effektivt , demokratisk og fuldstndig gennemskueligt system , der svarer bedre til vores borgeres forventninger ; som er i stand til at interessere dem og i hjere grad at f dem til at deltage i den europiske integrationsproces , og som er i stand til uden tven at trffe de mange beslutninger , som de mange europiske interesser indebrer .
<P>
Hr. formand , vi har kort sagt brug for et lovgivningsgrundlag samt et udenrigs- og samarbejdspolitisk grundlag , der giver os et sandt institutionelt fortrin i det nye rtusinde .
Jeg er overbevist om , at Det Europiske Rds mde i Cardiff vil vre et nyt og vigtigt skridt p vejen mod disse dristige ml .
<P>
( Bifald ) )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , ved indledningen af det britiske formandskab opfordrede den britiske premierminister til et Europa , der samarbejder som et team .
Tony Blair sagde , at det var det britiske formandskabs opgave at  f Europa til at arbejde for folket  .
<P>
Nu hvor vi nrmer os topmdet i Cardiff og afslutningen af det britiske formandskab , er vi i De Europiske Socialdemokraters Gruppe fast overbevist om , at den britiske regering har holdt sit ord .
Beskftigelse og beskftigelsesegnethed har fet den opmrksomhed , de fortjener .
Man er net til enighed om at sstte den flles valuta den 1. januar nste r .
Udvidelsesprocessen er begyndt , og formandskabet har uden at blinke sikret , at man med fast hnd er get i gang med sdanne vanskelige sprgsml som reformen af den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
Men jeg vil hbe , at alle de lovgivningsmssige procedurer med hensyn til Agenda 2000 vil vre gennemfrt i juni 1999 , og at dette Parlament vil blive fuldt inddraget i alle procedurerne .
Man br ogs nvne de fremskridt , der er gjort henimod etableringen af en mere effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg vil gerne lyknske hr . Cook isr med hans initiativ med hensyn til en adfrdskodeks for vbeneksport .
<P>
Der er blevet gjort fremskridt p disse , ja og p mange andre omrder , men jeg vil navnlig gerne henvise til , at det britiske formandskab har vret karakteriseret af en meget klar fysisk tilstedevrelse i Europa-Parlamentet .
Jeg har f.eks. gjort lidt hjemmearbejde , og jeg har vret meget glad for at finde , at britiske ministre er mdt frem ved hvert enkelt plenarmde under formandskabet .
Der har vret 16 fremmder omfattende 30 forskellige forhandlinger . Der har vret 48 formandskabsfremmder i udvalgene , og ved afslutningen af formandskabet har der fundet over 80 fremmder af britiske ministre sted under formandskabet .
Det er et meget godt eksempel , og det udgr om noget et klart brud med den tidligere regering . Det er en meget fysisk tilstedevrelse for denne regering i Europa-Parlamentet .
<P>
Nu hvor vi nrmer os topmdet i Cardiff , m vi ikke blot gre status over det , man har net , men mske endnu vigtigere br vi se frem mod fremtiden .
Vi m fokusere p de sprgsml , der vil fre os videre fra Cardiff til Wien , og for De Europiske Socialdemokraters Gruppe m konomi- og beskftigelsessprgsmlene st verst p dagsordenen .
Vi hilser det varmt velkomment , at de nationale regeringer iflge beslutningen fra beskftigelsestopmdet i Luxembourg skal fremlgge planer til fremme af beskftigelsen .
Den meget vigtige opgave nu er imidlertid at sikre , at begge planer gennemfres s hurtigt og effektivt som muligt .
<P>
Planerne vil selvflgelig variere fra medlemsstat til medlemsstat , men det er vigtigt for os alle at anerkende behovet for flles temaer i vores forskellige tilgange .
Vi m f.eks. , hvis Europa som helhed skal have fremgang i den globale konomi , konkurrere effektivt i den globale konomi .
Konkurrenceevne er ikke et enten-eller valg . Tvrtimod er konkurrencevne en vsentlig forudstning for vedvarende konomisk succes .
Samtidig m vi erkende , at der er en rkke faktorer , der bestemmer , om vi kan konkurrere effektivt eller ej .
Heriblandt er vores arbejdsstyrkes frdigheder , tilpasningsevne og motivation svel som vores evne til at udvikle en ivrkstter- og innovationskultur og den grad , vi kan investere i vores konomi for fremtiden .
<P>
Det er derfor vsentligt , at vi alle erkender betydningen af forskning og udvikling og af videnskab i al almindelighed .
Her vil jeg indtrngende opfordre Rdet til at stille passende midler til rdighed for det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Endelig er jeg som medlem af Europa-Parlamentet for Cardiff overordentlig stolt af , at det europiske topmde bliver holdt i Wales ' hovedstad .
I dag fremstr Cardiff som en sand europisk by .
Det er en by , der er stolt af sine traditioner , men det er ogs en by , der optimistisk retter blikket mod fremtiden .
Ja , i betragtning af , at dette topmde bliver afholdt ved afslutningen af et formandskab , som , jeg er sikker p , vil blive bedmt som en rungende succes , kunne der nppe findes en bedre vrtsby end Cardiff .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe hber p en stor succes i Cardiff .
Vi nsker en stor succes , for - lad os erkende det - formandskabet har brug for en succes her og nu .
<P>
Som britisk medlem af Europa-Parlamentet er det med en vis flelse af bedrvelse - ikke vrede og ikke politisk antagonisme - at man hrer gentagne henvisninger til dette formandskabs manglende succes i dets lederskab af Den Europiske Union .
Nglen til alle succesrige formandskaber er lederskab .
I hvor hj grad kan en udenrigsminister , hvis anseelse i hans eget land er sunket til et relativt lavt niveau , vre berettiget til at udtale sig p Den Europiske Unions vegne ?
Hidtil har dette formandskab kun gjort meget lidt for at bekmpe Unionens manglende indflydelse selv lige uden for vores egne grnser .
Vi har ikke net srlig meget i Algeriet , Israel , Mellemsten eller , som Kommissionens formand nvnte , i Tyrkiet .
<P>
Dette formandskab vil beklageligvis g over i historien som vrende ansvarlig for den vrst ledede udnvnelse til en hjtstende post , der nogen sinde har fundet sted p internationalt plan , nemlig udpegelsen af formanden for Den Europiske Centralbank .
Dette kunne have vret undget , og man kunne have undget vidtrkkende skade , hvis man , da problemet blev klart , havde erkendt behovet for et kompromis p et tidligere tidspunkt .
MU-projektet som helhed ville s ikke vre kommet til at se s latterligt ud , som det gjorde den 2. og 3. maj .
<P>
Ja , hele det politiske system i Den Europiske Union kom til at se latterlig ud p det tidspunkt .
Lad os vre mere positive , vi nsker at se en succes .
Hvad kan der ns i Cardiff for at frelse dette bedrveligt miskrediterede formandskab ?
<P>
For det frste m der ske virkelige fremskridt med Agenda 2000 .
Agenda 2000 er vigtig , som alle har udtalt indtil nu .
Den er vigtig , fordi Verdenshandelsorganisationen og dens forhandlinger vil starte i begyndelsen af 1999 , som det blev vedtaget i sidste uge i Genve .
Det ser for nrvrende ud , som om Europa afventer pres udefra ved forhandlingerne i WTO om at gennemtvinge reformen af den flles landbrugspolitik .
Ja , vi har jo talt om reformen af den flles landbrugspolitik i mange r , og det er p tide , at vi rent faktisk startede med at gre fremskridt , sledes at udvidelsen kan finde sted .
<P>
Udvidelsen er uden tvivl det vigtigste enkeltstende sprgsml , som Europa str over for lige nu . Vi br rkke en venskabens hnd ud , for det er ni r siden Berlin-muren begyndte at smuldre .
Ikke blot br eksisterende politikker revideres , men man br ogs se p , hvordan beslutningerne i Den Europiske Union skal trffes i fremtiden .
Disse er vigtige sprgsml , mine damer og herrer , og jeg hber , at Rdet kan komme videre med dem i Cardiff .
<P>
Det tredje virkeligt vigtige aspekt er , som formanden for Rdet har nvnt , beskftigelsen .
Vi br n frem til et altomfavnende samfund , og det betyder , at vi br gre noget ved en del af den nuvrende tunge regulering .
Tyve millioner arbejdslse er ikke nogen god rekord , og jobskabelsen er ogs jammerlig p europisk plan .
Vi har behov for fleksibilitet , lavere skatter , friere handel og lavere sociale omkostninger .
Hr. formand , jeg hber , at vi kan se frem til succes i Cardiff .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , vi venter os tre vigtige retningslinjer af det kommende topmde i Cardiff .
Det drejer sig for det frste om en politisk genoptagelse af Den Europiske Unions institutionsreform - sdan som kansler Kohl og prsident Chirac nskede det p det seneste fransk-tyske topmde - der blev totalt tilsidesat under vedtagelsen af Amsterdamtraktaten .
Denne reform br ikke alene finde sted fr afslutningen af de igangvrende optagelsesforhandlinger , den ville ogs lette den igangvrende ratificering af Amsterdam-traktaten meget , hvis den hurtigt mundede ud i nogle klare retningslinjer .
<P>
Det er nemlig svrt at f offentligheden til at forst det ndvendige i at give de europiske institutioner nye befjelser , s lnge deres endelige struktur ikke er blevet fastlagt nrmere , og det hvad enten det drejer sig om vgtningen af stemmer med kvalificeret flertal , de nationale parlamenters deltagelse i udarbejdelsen af politikker i forbindelse med anden og tredje sjle eller indfrelsen af en trovrdig mekanisme , der skal sikre overholdelsen af subsidiaritetsprincippet .
For det andet br topmdet i Cardiff resultere i nogle politiske retningslinjer med hensyn til forhandlingen om det , man kalder Agenda 2000 .
Vi m berolige Den Europiske Unions landmnd med hensyn til fremtiden for den flles landbrugspolitik og finansieringen af denne .
De har endnu ikke fet de beroligende oplysninger , som de forventede .
De er ikke modstandere af en reform af den flles landbrugspolitik , der gr i retning af en strre lighed med hensyn til stttefordelingen , men de vil ikke ofres i den globale frihandels navn eller p grund af de finansielle forpligtelser , som udvidelsen medfrer .
P samme mde skal man give de aktuelle modtagere af struktursttte nogle garantier med hensyn til fortsttelsen af de politikker , man har pbegyndt for at styrke Den Europiske Unions sociale og territoriale samhrighed .
<P>
Endelig skal man p topmdet i Cardiff - der tager forskud p Amsterdam-traktatens indfrelse af konvergens mellem beskftigelsespolitikkerne - behandle de handlingsprogrammer , der fremlgges af de forskellige medlemsstater .
Det er vigtigt , at dette forehavende ikke bliver rent formelt , og at formanden for Rdet begrnser sig til at samle opgaverne fra de forskellige elever i den europiske klasse ind , mens det er lrerens opgave at give gode eller drlige karakterer .
Det , som vi har brug for , er , at man reelt indfrer en flles jobskabelsesstrategi , som br g i retning af en betydelig lettelse af de bidragsbyrder , der hviler p den ufaglrte arbejdskraft ; en harmonisering af momssatserne , som br nedsttes for de aktiviteter , der er meget krvende med hensyn til lnninger og sociale bidrag ; og en strk tilskyndelse til at udvikle de jobskabende sektorer , nemlig de sm og mellemstore virksomheder og industrier , hndvrkene , de liberale erhverv og de associative tjenester i lokalmiljet .
<P>
Der er tilsyneladende bred enighed om alle disse sprgsml , som faktisk er opfrt p dagsordenen for topmdet i Cardiff , men vi kan fra det ene mde til det andet konstatere , at denne enighed ikke konkret resulterer i , at disse gode intentioner bliver frt ud i livet .
Vi nsker derfor , at man endelig lever op til vores europiske medborgeres strke forventninger .
Lad os hbe , at topmdet i Cardiff ikke bliver en ny skuffelse for dem .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
I januar fortalte formanden for Rdet os , at ethvert nyt formandskab medbringer sin egen nye nationale handlekraft og en ny rkke erfaringer og en ny beslutsomhed p at stte sit aftryk p begivenhederne .
Cardiff vil blive det afgrende tidspunkt for det nye britiske formandskab.Vil det bre prg af det nye Labours nye formandskabs nye handlekraft og nye beslutsomhed ?
P den konomiske front er Deres dagsorden omfattende : liberalisering af kapital- og arbejdsmarkederne , nye initiativer vedrrende risikovenlig kapital , en ny dagsorden for erhvervskompetencegivende uddannelse og beskftigelsesevne og handlingsplaner for beskftigelsen .
Deres regering har i sandhed under dens formandskab , svel som p hjemmefronten , forfulgt konomiske politikker , som Deres monetaristiske forgngere ville have vret stolte af .
Jeg sprger blot , om de i Cardiff ved foden af de walisiske dale , der fostrede socialismen i Storbritannien , vil huske deres fars ansigt , da han kom gende hjem fra minen .
<P>
Arbejdslsheden forbliver vores kontinents svbe og samtidig med , at vi hilser det arbejde , der er gjort , velkomment , har vi brug for mere end erhvervsuddannelsesordninger og skattelettelser .
Hvor er foranstaltningerne til begrnsning af bureaukratiet for de sm virksomheder ?
Hvor er planerne om at flytte skattebyrden vk fra de ting , vi nsker mere af , ssom arbejdspladser og investeringer , og over p ting , vi nsker mindre af , ssom dslen med naturrigdommene og forurening ?
Hvor er investeringen i Europas transportnet , der rent bogstaveligt vil f sat gang i vores konomi ?
Premierminister Wilson sagde :  En uge i politik er lang tid  .
Seks mneder i politik er er en formandskabsra .
Hvad har De fet ud af den ?
<P>
Det britiske formandskab er blevet understttet af dets udenrigsministeriums ekspertise og vilje til at samarbejde med EuropaParlamentet .
Det kan fejre fremskridt inden for nogle omrder ssom tiltrdelsesforberedelserne og Den Monetre Union .
Men selv her besvrliggres det af den britiske ubeslutsomhed med hensyn til tiltrdelse af Den Monetre Union - dets uvilje til at vove springet , dets mislykkede bestrbelser p blot at faststte en dato for en folkeafstemning og dets efterladenhed med hensyn til at informere den britiske offentlighed om Europa .
<P>
Hvorfor har dagsordenen for Cardiff-topmdet ud over det konomiske omrde intet om Europol-aftalen , om energiafgiften , der blev vedtaget i Kyoto , eller om reformen af EU-institutionerne , der blev vedtaget i Amsterdam ?
De har uden tvivl delmodige forhbninger og en stor tro .
De har uden tvivl disciplene og kirken klar .
Men De kan ikke vente p at , at forkyndelsen skal tone frem , mens De fr taget Deres billede sammen med Nelson Mandela .
<P>
Ved vores forhandling i januar mindede jeg Dem om Sir Francis Bacons ord om , at hbet udgr et godt morgen- men et temmelig ringe middagsmltid .
De liberale demokrater her i Parlamentet havde forventet sig mere af det britiske formandskab .
De har mske nok udskiftet hndtaskepolitikken med en Gucci-mappepolitik .
Men det , der er vigtigt , er ikke s meget beholderen som indholdet .
Den store britiske Labour-politiker , Aneurin Bevin , beskyldte en gang sine modstandere for at stte prangende mrkater p tom baggage .
Medmindre der sker en hel masse i de kommende mneder , kan disse ord stadig n at falde tilbage p hans efterflgere .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , beskftigelsessprgsmlets opfrelse p dagsordenen for topmdet i Cardiff vidner om , at det ikke lngere er muligt at se bort fra de sociale og demokratiske krav , der rejser sig i vores lande .
Selvom man nu har talt om fremgang i flere rtier , kan vores befolkninger bittert konstatere , at arbejdslsheden er steget og fattigdommen get .
Det , som er godt for de finansielle markeder , er drligt for dem .
<P>
Henstillingerne om beskftigelse og vkst , som jeg vil begrnse mig til her , udgr et frste skridt p vejen , som man m hilse velkommen .
De er dog spndt fast i den flles valutas skruestik , da denne indebrer mlstningen om at snke arbejdsomkostningerne og de offentlige udgifter .
Det er derfor , at man prioriterer de nationale foranstaltninger , der gr i retning af tilpasning , det vil sige fleksibilitet eller endog deregulering .
Man br efter vores mening g i en anden retning , idet man prioriterer den sociale rentabilitet frem for den konomiske rentabilitet , og idet man prioriterer den menneskelige udvikling og erstatter konkurrence med samarbejde .
<P>
Visse foranstaltninger , der er truffet af medlemsstaterne , er en begyndelse p dette .
I Frankrig og i Italien er man sledes begyndt at nedstte arbejdstiden .
Og i Frankrig har man ogs srlige job til unge .
P europisk plan har vi beslutningen om rentesubsidierede ln til beskftigelse fra EIB .
I trd med dette vil vi foresl tre foranstaltninger , der br trffes til gavn for en reel konkurrenceevne p et sundt grundlag .
Frst er der naturligvis nedsttelsen af arbejdstiden uden lnnedgang , men der er ogs opharmoniseringen af lovgivningen om social beskyttelse , udviklingen af den livslange uddannelse med tilrettelggelsen af kvalifikationsfremmende praktikpladser og erhvervsuddannelsesforlb , samt videreuddannelsen inden for de offentlige tjenester .
<P>
Vi foreslr nogle finanseringsmidler med henblik p at lette virksomhedernes finansielle byrder og ikke deres sociale bidragsbyrder .
Hr. formand , De talte om bureaukratiet .
Dette bureaukrati eksisterer naturligvis , men finansieringsudgifterne tynger virksomhedernes regnskaber betydeligt .
Det er derfor , at vi foreslr en lnepolitik med selektive renter til beskftigelsen ; et skattesystem , der modvirker spekulation med Tobin-afgiften ; en demokratisk kontrol med den offentlige sttte til beskftigelsen , s den ikke bliver brugt til afskedigelser , og en resolut aktion mod social dumping og virksomhedsflytninger , der er blevet endnu mere ndvendig efter tiltaget mod brnearbejde .
Efter vores mening skal fortjenstmarginerne i den nuvrende konjunktur tjene de sociale fremskridt og ikke udelukkende anvendes til at reducere de offentlige underskud , da dette bremser vksten og sledes ogs de offentlige indtgter .
Endelig skal der indfres nogle nye rettigheder og reelle befjelser til arbejderne , deres fagforeninger og borgerne i almindelighed .
F.eks. skal de europiske samarbejdsudvalg have ret til at gribe ind og ikke bare til at blive informeret .
<P>
Vi mener , at disse forslag er en lsning p vores tids store udfordringer , og at man er ved at blive bevidst om , at ondet ikke er uundgeligt .
Vores gruppe har til hensigt at bestrbe sig p at bidrage til dette ved at viderefre den sociale bevgelse til EuropaParlamentet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , da jeg hrte Deres tale , kom jeg til at tnke p en talemde hjemmefra : Hvis du ikke foretager dig noget , fr du heller ingen fiaskoer !
Der har - som vores kollega David sagde - vret rigeligt med initiativtemaer og optrdender under Deres formandskab .
Jeg ville jo gerne modsige hr . Provan ved implementeringen , men den lngste frokost var en implementeringskatastrofe !
Vi kan tage konventionen om vbeneksport : Tillykke med Deres initiativ , men resultatet er ikke til at f je p !
Her kan vi kun hbe , at vi kan forbedre det passende p de rlige mder , der dog blev aftalt , og finde frem til bindende multilaterale ordninger .
<P>
Det er mit indtryk , at der er nogle procedurer , der er blevet fremskyndet med meget vind , men det er sket p bekostning af den politiske substans .
Formandskabet har ogs en portion ansvar for Unionens tilstand og kan ikke bare berolige sig selv med sine indpaknings- og formuleringskunster .
Det centrale problem er jo flgende : Hvis vi vil tilbyde det jvne folk noget , s m vi tilbyde dem interessepolitik .
Vi m vise dem , hvordan europisk politik bedre kan dkke deres interesser , og geografiske optllinger hjlper dem ikke .
Geografiske optllinger af , hvem der bor i Europa , vil ikke mtte de arbejdslse , vil ikke skabe nogen arbejdspladser , og de vil heller ikke skabe nogen perspektiver .
Det britiske formandskab har , og det er igen fremget af dets tale , ikke noget klart projekt , og det betyder selvflgelig ogs , at der ikke opleves nogen fiaskoer .
Inden for beskftigelsespolitikken er der ikke noget klart brud med den mislykkede neoliberale politiske model , som hr . Provan endnu en gang - her kan jeg modsige Dem - har tilbudt .
Deregulering , lnreduktion , det skal skabe flere arbejdspladser og p et eller andet tidspunkt p forunderlig vis stimulere vksten .
Det tror De jo ikke lngere selv p !
<P>
I Luxembourg fandt der det syndefald sted , at beskftigelsespolitikken i vid udstrkning blev begrnset til arbejdsmarkedspolitikken .
Frankrig og Italien bliver overladt til sig selv p den mde .
At skabe nye arbejdspladser gennem en nedsttelse af arbejdstiden , en ny konomisk politik , nye miljafgifter , det str ikke p dagsordenen .
I nogle medlemslande er der med de fremlagte nationale handlingsplaner benlyst fare for , at man falder tilbage til Essen-proceduren . Her , hr .
Santer , har Kommissionen efter min mening et klart ansvar og skal ogs sige det med al tydelighed ved evalueringen og ogs krve forbedringer , s vi virkelig finder frem til en bindende procedure , s mlstningerne ikke kun kommer til at st p papiret , men ogs bliver gennemfrt og forsynet med bevillinger og foranstaltninger og ikke kun med filosofiske overvejelser .
Vi har heller ikke brug for foranstaltninger , der alligevel bliver gennemfrt , eller som andre - f.eks. kommunerne - skal gennemfre .
<P>
Vi har som minimum brug for energiske foranstaltninger mod ungdomsarbejdslsheden , og dem fr vi ikke med den situation , vi er i nu .
Vi tager absolut det nej , som formanden for Kommissionen har formuleret her , alvorligt : Misbruget af subsidiaritetsprincippet til renationaliseringsforml er grundlggende til fordel for de hjreorienterede , i sidste ende for deres uappetitlige reprsentanter .
Her m vi protestere sammen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , formanden for Rdet sagde , at der finder en meget vigtig begivenhed sted om et par ugers tid .
Jeg behver ikke at minde Dem om , at den begivenhed naturligvis vil blive fulgt af hele Europa , af millioner af seere , nr Skotland spiller mod Brasilien i den indledende kamp af verdensmesterskaberne i fodbold .
Jeg er overbevist om , at formanden for Rdet vil slutte sig til mig og nske det skotske hold al mulig held og lykke .
<P>
Jeg m rose hans entusiasme omkring Cardiff-topmdet , der flger efter denne begivenhed .
Mske kunne jeg pointere , at udfordringen for os politikere er at gre Cardiff-topmdet til en lige s vigtig begivenhed for borgerne som verdensmesterskaberne i fodbold .
De vil mske nok sige , at dette er en ordentlig mundfuld , men der er mange elementer i de beslutninger , der vil blive truffet i det nste rs tid , som vil vre af yderste vigtighed for borgerne .
Udfordringen for det britiske formandskab og det strigske og alle andre formandskaber , der flger derefter , er  spiselighed  .
Hvordan gr vi det Europa , som vi forsger at bygge ,  spiseligt  for vores borgere ?
Jeg er overbevist om , at valget af Cardiff som stedet for topmdet er et inspireret valg .
Wales ' befolkning viste sidste r , at de var rede til at udve deres demokratiske ret til selvstemmelse , og Cardiff vil sledes blive hjemsted for en demokratisk valgt forsamling for frste gang i landets historie .
Irlands befolkning stemte s sent som i sidste uge igen for strre demokratiske fremskridt , og jeg er overbevist om , at vi befinder os p trskelen til en ny udvikling , der ogs omfatter mit eget land , Skotland .
<P>
Inden det officielle topmde finder sted i Cardiff , vil der ogs blive afholdt et alternativt topmde for en rkke af Europas statslse nationer , der henter deres inspiration fra det eksempel , man har set i Wales , Nordirland , Den Irske Republik og Skotland .
De vil fremstte en alternativ vision af Europa , men vil ikke begrnse sig til sprgsml om forfatningsmssige forandringer , for vi mener , at der er nogle meget vigtige sprgsml , der forener de mange folk og regioner i Europa .
<P>
Det glder mig meget at se formanden for Rdet og formanden for Kommissionen understrege betydningen af Agenda 2000 .
Dette kunne f en meget dybtgende virkning bde for Europas folk og for hele det europiske projekts  spiselighed  .
Den bn , jeg vil komme med , er , at hvad , der end m komme ud af Cardiff-topmdet , giver os masser af tid i Europa-Parlamentet til at se nrmere p indvirkningerne af den skitse , der foresls til den tid .
Jeg ved , at det er en utaknemmelig opgave for Kommissionen svel som for Rdet , men vi er ndt til at f rigtig fat p dette .
<P>
Arbejdslsheden , og her kan jeg ikke vre mere enig med formanden for Kommissionen , er den vsentligste opgave , der ligger foran os .
Hvis vi fr held til at gre noget ved arbejdslsheden og lse problemet og skabe en vkstkonomi i Europa , s vil hele europrojektet vise sig at have vret umagen vrd .
Hvis det ikke lykkes for os , vil folk undre sig over , hvad det hele drejer sig om .
<P>
Og hvad de to sidste punkter angr , s anbefaler det beslutningsforslag , der vil blive forelagt Parlamentet i morgen , den internationale kriminalret som en vigtig reform , som min gruppe har forfulgt meget aktivt , og jeg hber , at det vil blive stttet .
<P>
I min opsummering af de udfordringer , der ligger foran det britiske formandskab , og i min gentagelse af de argumenter , vi har hrt fra hr . Pastry og andre , vil jeg slutte af med at sige , at en institutionel reform ikke kan st stille , og jeg mener , at det ville vre et stort incitament , hvis vi under Cardiff-topmdet var i stand til at finde frem til en flles vedtgt , sledes at der ikke foregr forskelsbehandling af medlemmerne af EU-Parlamentet som flge af nationalitet .
Vi br alle have de samme betingelser og vilkr . Vi er valgt p mandatet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , hr. minister , vi har fejret den flles valuta her i Parlamentet .
Hvornr vil vi kunne fejre indfrelsen af den politiske union , der er den eneste mde , hvorp vi kan gre Europa til et Europa , der ikke lngere blot er en frihandelszone , som er styret enten af de enkelte landes interesser eller af visse multinationale selskaber , men snarere et sandt borgernes Europa med flles ml og med en lysere og mere sikker fremtid ?
<P>
Vi beder om , at der p topmdet i Cardiff endelig sker et konkret skridt mod gennemfrelsen af den politiske union , og det er derfor ndvendigt at indlede debatten om omstruktureringen af de europiske institutioner . Europa-Parlamentet skal naturligvis have mere magt med hensyn til beslutningstagningen , men man skal ogs identificere et organ , der kan reprsentere alle medlemsstaterne - i det mindste i starten - med hensyn til det flles forsvar , bekmpelsen af organiseret kriminalitet og beskyttelsen af de 20 millioner arbejdslse og de 40 millioner nye fattige .
Det skal vre et organ , der ogs begynder at tnke over , hvordan Unionens udenrigspolitik skal fres . Ministerrdet reprsenterer nemlig de enkelte regeringer og ikke en flles europisk vilje .
<P>
Da vi i dag ikke har et sdant organ , burde udenrigspolitikken ikke kun afhnge af Rdet , men frst og fremmest af EuropaParlamentet , der er de europiske borgeres stemme .
Kampen mod organiseret kriminalitet vil aldrig kunne blive til noget , hvis f.eks. EUROPOL bliver ved med reelt at vre blokeret som flge af den manglende overensstemmelse mellem medlemsstaternes synspunkter .
Hvis topmdet i Cardiff bliver en kopi af de andre topmder , eller hvis der i Cardiff kun sker nogle absolut minimale fremskridt , s risikerer vi at f et Europa , som borgerne ikke lngere forstr . De ser godt nok et hb i euroen , men samtidig er de ngstelige over mangelen p et politisk budskab , der giver konomien nogle faste ml , der skal ns .
Faktisk gr det manglende politiske budskab ogs det konomiske opsving meget usikkert .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt at sige , at Maastricht har tvunget os til stabilitet , og at stabiliteten i dag muliggr nogle rentesatser , der er meget lavere end fr , hvis vi s reelt i de forskellige medlemsstater stder p banksystemer , som i nogle tilflde fungerer p en mde , der er helt forskellig fra det , vi betonede entusiastisk her i Parlamentet den 2. maj i r .
Nr mangelen p en politisk union risikerer - alt efter valgresultaterne i det ene eller det andet land - at rejse det regelmssigt tilbagevendende problem igen , nemlig om Europa eksisterer eller ej som en overstatslig enhed , eller er det ikke altid ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget fem forslag til beslutninger i henhold til artikel 37 , stk . 2 i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med personligt at lyknske rdsformanden for hans succes med at n frem til en adfrdskodeks for vbeneksport .
Adfrdskodeksen faststter en rkke vigtige principper , der udgr et mgtigt fremskridt for EU ' s bidrag til fred og stabilitet i verden .
Adfrdskodeksen vil ligeledes srge for nogle klarere rammer for en rationalisering af den europiske forsvarsindustri , der igen vil fre til strre indbyrdes afhngighed , der vil gre nationale underbud til en forldet praksis i fremtiden .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske ham med , at han under sin embedsperiode som formand for Rdet aldrig har undladt at fremfre menneskerettighedsdagsordenen .
Her tnker jeg isr p den succes , han havde med at fremfre den for kineserne . Fremfrelsen af den kinesiske dagsorden har vret en af formandskabets successer .
<P>
Den strste succes har helt klart vret gennemfrelsen af Luxembourg-konklusionerne om udvidelsesprocessen .
Ikke blot indledtes den meget komplicerede forhandlingsproces i tide , men Europa-konferencen blev indledt p en sdan mde , at den sikrede , at der straks blev taget fat p en drftelse af sprgsml af direkte relevans for de europiske borgere , herunder sprgsml vedrrende narkotika og kriminalitet .
Der var her tale om betydelige resultater , men det er vigtigt nu , hvor vi har sat processen i gang , at vi ikke lader andre politiske prioriteter som den flles valuta skubbe udvidelsen i baggrunden , hvor den risikerer at synke ned i tekniske diskussioner .
<P>
S det er efter min mening vigtigt , at Cardiff-topmdet afgiver en rkke klare budskaber .
For det frste br det afgive et klart signal om vores fortsatte politiske engagement i udvidelsesprocessen .
For det andet br det gentage Rdets og Kommissionens forpligtelser til at holde Parlamentet informeret om udvidelsesprocessen og til at anerkende den vigtige rolle , som Parlamentet kan spille .
Jeg vil gerne for fremtidige formandskaber anbefale det mde , som hr . Henderson afholdte med forretningsudvalgene for de flles parlamentsudvalg , som en vej frem .
<P>
For det tredje m vi vurdere det fremskridt , der er gjort med hensyn til en sortering af det skaldte acquis communautaire og udviklingen af frtiltrdelsesstrategien .
Jeg hber , at der kan rettes en srlig opmrksomhed mod den sociale dimension i de central- og steuropiske lande , der er af srlig betydning .
Vi m sikre , at Kommissionens frste rsberetning , der ventes at udkomme senere i r , kommer i tide og til tiden .
<P>
Endelig m vi , som andre talere har nvnt , gennemfre Agenda 2000-forslagene , da det er meget vigtigt , at vi gennemfrer de lovgivningsmssige procedurer inden juni 1999 , hvis vi skal hindre udvidelsen i at lbe af sporet .
Derfor m vi vre net frem til politisk enighed senest ved topmdet i Wien .
<P>
P andre omrder vil jeg gerne bifalde det britiske formandskabs gennemfrelse af Luxembourg-konklusionerne om fredsprocessen i Mellemsten .
Socialdemokraterne anerkender de formidable bestrbelser , der er gjort af den britiske udenrigsminister og den britiske premierminister for at f fornyet gang i processen og gennemfre konklusionerne fra Luxembourg , herunder ved at henlede den israelske regerings opmrksomhed p det ukloge ved at fortstte med disse bosttelser og behovet for at udvikle en konomisk strategi for den palstinensiske side .
<P>
Endelig hber jeg , at Cardiff-topmdet ser frem mod valgene i Bosnien .
Det er et andet skridt i freds- og stabilitetsprocessen i det tidligere Jugoslavien , og jeg hber , at vi vil sttte disse valg fuldt ud .
<P>
Jeg vil gerne sammenligne formandskabet for EU med det britiske Grand National-hestelb eller Derby .
Hvis man skal have succes , m man vre i stand til at tilendebringe lbet .
Det er af endnu strre betydning for lbet at slutte . Det er endnu vigtigere for succes at slutte af , ligesom den britiske regering gr det , med stil og elegance og stadig med en lille tiger tilbage i tanken .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , det er klart , at de omstndigheder , beskftigelsespolitikken forhandles under , ikke er de samme som i de foregende r .
Den Monetre Union er en kendsgerning .
De nationale beskftigelsesplaner er allerede fremlagt , og den konomiske konvergens har skabt en optimisme , som stimulerer beskftigelsen .
Det er lykkedes for dette formandskab at f den europiske integrations lange forlb til at kulminere .
Der er stater , som det er tilfldet med Spanien , der p grund af en stram politik set ud fra et konomisk og socialt synspunkt nu hster frugterne af deres politik , og for at skabe beskftigelse - hvilket altid er bedre end at fordele den - er lsningerne tilstrkkeligt udformede og gentagne fra topmdet i Essen til topmdet i Luxembourg .
<P>
Vi befinder os , hr. formand for Rdet , ved indgangen til det 21. rhundrede .
Den teknologiske revolution , globaliseringen af konomien og de store markeder krver , at staterne gr en stor indsats inden for undervisning og uddannelse .
Arbejdspladsgarantien afhnger af kvalifikationer og uddannelse og ogs af , om uddannelsesstederne tilbyder uddannelser , der svarer til eftersprgslen p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg vil ogs understrege den absolutte ndvendighed af , at tilpasning af organiseringen af arbejdet til de nye tider , hvad angr sikkerhed i beskftigelsen , livslang uddannelse eller tilpasning af arbejdstid , finder sted inden for den sociale dialog .
Jeg mener f.eks. ikke , at det vil vre godt , hvis regeringerne beslutter , at arbejdsugen skal forkortes , nr det netop er selve virksomhedens produktivitets dynamik eller dens dimension , der kan udstikke retningslinjerne for , at det bliver arbejderne og arbejdsgiverne , der kan opn aftaler p det omrde .
<P>
Til sidst , hr. formand for Rdet , skal hele samfundet tages i betragtning ved skabelse af arbejdspladser , og beskftigelsesplanerne , der er fremlagt af lande som Spanien og Italien , lgger vgt p ndvendigheden af ansvarlighed over for de regionale og lokale myndigheder ogs .
Arbejdsformidlingerne br nrme sig arbejdsgivernes og arbejdernes behov og ligeledes i de nye typer arbejde forsge at f dem i beskftigelse , som fortvivlet sger arbejde .
<P>
Arbejdslshed og underbeskftigelse er kilder til udelukkelse , fattigdom og desperation .
Borgerne er allerede lede og kede af taler og lfter .
Euroen og beskftigelsesplanerne er instrumenter til , at mlstningen bliver , at borgerne ser , at retten til arbejde bliver gjort til virkelighed i det fremgangsrige og solidariske samfund , som vi alle nsker , at det nye Europa , som vi er ved at skabe , skal vre .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , frst vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at lyknske det britiske formandskab med dets succes p vegne af alle os i Den Europiske Union .
Jeg nsker dem fortsat succes i de nste par uger , og at Cardiff , som hr . Titley sagde , bliver som afslutningen af Grand National .
Det , at rdsformanden er rdhret , betyder p ingen mde , at vi skal sammenligne ham med Red Rum , der var en af de mest udholdende heste p Grand National-banen .
Hvis jeg husker ret , vandt han tre gange i alt .
<P>
Jeg m sige , at det britiske formandskab gik i gang med sit arbejde med stor entusiasme , energi og en organisationsevne af primakvalitet , som vi alle stter meget stor pris p .
Jeg er isr glad for , at de til enhver tid fuldt ud respekterede den rolle , som Parlamentet og dets medlemmer spiller .
Jeg vil gerne takke den britiske regering og dens premierminister for deres kolossale indsats med at fre fredsprocessen i mit land derhen , hvor den nu er .
Som alle ved , opnede den massiv opbakning fra alle folk p den irske  i sidste uge .
Topmdet i Cardiff udgr en ideel mulighed for Den Europiske Union til at vurdere , hvordan den bedst kan bist den freds- og forsoningsproces , der fik denne overvldende sttte fra det irske folk og folkeafstemningen .
Unionen har i tidens lb ydet betydelig politisk og praktisk sttte til denne proces , og jeg hber meget strkt , at det britiske formandskab vil sikre , at de betydelige udviklinger , der har fundet sted i de seneste uger , fr den forndne opmrksomhed i Cardiff .
<P>
Kommissionen fremsatte for nylig en forslagspakke , som bl.a. foreslog en reform af den flles landbrugspolitik , strukturfondene og hele budgetpolitikken for Unionen .
Topmdet br koncentrere sig om at udarbejde brede politiske retningslinjer vedrrende denne forslagspakke , der i de kommende r vil f en vsentlig indvirkning ikke blot p de europiske institutioners mde at fungere p , men ogs p borgernes hverdag .
Det er f.eks. vigtigt , at Europas ledere atter bekrfter deres engagement over for den centrale rolle , som familielandbruget spiller i landbrugspolitikken og politikken til udvikling af landdistrikter .
Enhver reform af den flles landbrugspolitik br indrettes til at bevare og tilskynde til fortsttelse af familielandbruget som grundlaget for den europiske landbrugssektor .
Det er lige s vigtigt , at reformen af den flles landbrugspolitik behandles sidelbende med reformen af strukturfondene , for et vsentligt element i strukturpolitikken i hele Unionen br vre bevarelsen af det nuvrende befolkningsniveau i landdistrikterne og i de relativt isolerede omrder i Unionens periferi .
Dette kan kun ns ved at anerkende , at landbruget fortsat spiller en afgrende rolle i landdistrikterne i en overskuelig fremtid , og at strukturpolitikken br indrettes mod at maksimere udviklingen af beslgtede sektorer ssom agroturisme , levnedsmiddelfremstilling og beskyttelse af miljmssigt flsomme omrder .
<P>
Jeg vil slutte af med atter at sige til det britiske formandskab : Fortst det gode arbejde , der er to uger tilbage og husk , at den sidste hurdle ogs er en stor en , der skal klares , inden De med succes nr mlstregen , som jeg er sikker p , at De vil .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , det er klart , at nr lederne fra EU-landene mdes i Cardiff , vil den offentlige interesse fokusere p , hvorledes ledigheden bringes ned , og hvad det er hensigten at gre i praksis .
Det er godt , at det i fremtiden vil vre nemmere at vurdere de nationale beskftigelsesaktiviteter .
Vi har brug for plidelige og sammenlignelige oplysninger , f.eks. om ungdoms- og langtidsledigheden er ved at g ned i EU-landene .
At betragte de rent nationale programmer er ndvendigvis ikke nok til at fortlle os , om strategierne for vkst og beskftigelse fungerer p hele det europiske niveau .
Der er efter min mening specielt brug for EU ' s indsats i form af programmer , som reducerer ungdomsarbejdslsheden og langtidsledigheden .
Ved mdet i Cardiff br der tages en principbeslutning om , at i Agenda 2000-programmet vil skabelsen af nye arbejdspladser blive en endnu vigtigere begrundelse end i dag for bevilgning af EU-sttte .
Resultaterne af en aktiv beskftigelsespolitik er i den sidste ende den mlestok , som fortller , om Europa er i stand til at lse problemet med massearbejdslsheden , som knytter sig til overgangen til et postindustrielt samfund .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , seks mneder er kort tid for et rdsformandskab . Med den tid til rdighed er det nsten ikke muligt at n at efterlade dybe spor i den europiske politiske proces .
Derfor er det s meget mere vigtigt , at der er kontinuitet og samarbejde mellem de pgldende formandskaber .
Men borgerne fr det indtryk , der til dels skabes af de nationale medier , at hvert enkelt formandskab historisk set str isoleret .
Europa bliver s at sige opfundet p ny hver sjette mned .
Mit sprgsml som strigsk oppositionspolitiker til det britiske rdsformandskab lyder derfor : Starter strigerne virkelig p nulpunktet i juli , sdan som det lader til , eller eksisterer der et gte samarbejde mellem det britiske formandskab og det kommende strigske , der kan sikre en gnidningsfri viderefrelse af pbegyndte processer ?
Hvis ja , p hvilke omrder er der da overensstemmelse , og hvor kan strig bygge videre p det britiske forarbejde ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen, Wim">
Hr. formand , da formandskabet meddelte , at det allerede i Cardiff ville evaluere planerne om beskftigelse , hrte jeg til skeptikerne , og jeg fandt det bde overspndt og ogs uvenligt over for Wien , hvor denne proces br finde sted .
Nu hvor jeg kan overskue tingene lidt bedre , er jeg faktisk glad for , at formandskabet har gjort dette og dermed har givet en ekstra impuls til processen fra topmdet i Luxembourg .
Nr man ser p , hvad medlemsstaterne har prsteret siden Amsterdam-traktaten og siden topmdet , s er det faktisk meget mere , end nogen p det tidspunkt forventede .
Jeg var bange for , at man p formandskabets sprgsml ville svare : Vi har brug for mere tid , I m vente .
Nu har de alle fremlagt deres planer .
Det betyder dog ikke , at vi har net mlet . Hvis man undersger planerne , er der stadig en del at bemrke .
Jeg hber , at man i Cardiff ogs ser nrmere p indholdet .
Der er stadigvk for mange medlemsstater , der lner sig tilbage og indtager den holdning , at de retningslinjer glder for de andre medlemsstater , for vi opfylder dem faktisk .
Det er noget sludder .
Der findes ikke en eneste medlemsstat , der reelt kan pst , at den opfylder retningslinjerne .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at de nationale planer skal vre mere end en teknisk operation , hvor man pnt udfylder papirerne , men frst og fremmest skal de fokusere p foranstaltningernes kvalitet , p fornyelse og genaktivering .
Det m ikke vre sdan , at medlemsstaterne af de fire vedtagne sjler tager to ud og lader to andre meget vigtige , nemlig om lige muligheder og the adaptability , ligge og koncentrerer sig om reemployment eller employability og entrepreneurship .
De sidste to lugter efter min mening for meget af , at man siger : Du er arbejdsls , og det kan du frst og fremmest takke dig selv for .
Du burde vre mere employable .
Eller vr ikke s slap , prv frst som selvstndig .
Jeg finder netop , at de to andre er meget vigtige , fordi de appellerer til medlemsstaternes og de sociale parters ansvar .
Det er ikke tilfldigt , at disse to hidtil er blevet forsmt .
<P>
Et sidste punkt .
Bde Amsterdam-traktaten og Luxembourg var rettet mod balancen mellem den makrokonomiske politik og den aktive arbejdsmarkedspolitik .
Til i dag er der endnu ikke en virkelig indholdsmssig overensstemmelse .
Ogs i processen ser vi , at forskellige generaldirektorater og rd beskftiger sig med disse emner .
Jeg opfordrer formandskabet til allerede i Cardiff at tage det frste skridt p vejen mod en flles optrden af de forskellige aktrer , bde ved forberedelsen og ved beslutningstagningen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , som formand for den katolske arbejdstagerbevgelse i stiftet Regensburg har dagens diskussion fet en stning , som kardinal Cardyn engang sagde , til at g gennem mit hoved : Hver enkelt ungarbejder er mere vrd end alverdens guld .
Det er et gammelt udsagn , men dets indhold er stadig aktuelt .
Arbejdspladser er vigtige , men indtil nu har der vret for mange ord - her vil jeg gerne tilslutte mig vores kollega Wim van Velzen - og for f resultater .
<P>
Nu har vi handlingsplaner .
Jeg hber blot , at de bliver gennemfrt hurtigt og med succes , ellers hjlper selv de bedste handlingsplaner ikke noget .
De bedste handlingsplaner , ja , men jeg hber , at de s ogs bliver overtaget hurtigt i de lande , hvor de hidtil ikke er blevet praktiseret .
Vi hrer om fremme af SMV ' erne ved enhver lejlighed . Men hidtil har intet rdsformandskab og ingen Kommission vret i stand til at sikre , at disse sm og mellemstore virksomheder fr nogle enkle bestemmelser , s de ogs kan praktisere dem .
Skatte- og velfrdssystemer skal fre til en nedsttelse af de indirekte lnomkostninger , men de skal ogs vre retfrdige , s arbejdstagerne ikke igen skal bre byrden alene .
Strukturreformen , Agenda 2000 og landdistrikterne forekommer mig , hr. kommissr Santer , at have fet en meget stedmoderlig behandling i  Gulasch  -ml II .
Her skal der ske noget mere .
<P>
Lad mig sige flgende i forbindelse med miljet : mennesker og natur , tak , og ikke natur uden mennesker !
Jeg har ogs et sprgsml vedrrende funktionen af egenindtgtssystemet : Hvorfor har man ikke nogen penge til computere , nr man p den anden side giver milliarder af mark til egenindtgter ?
Mske kunne De gre noget i dn retning .
Implementer social markedskonomi s hurtigt som muligt i de nye tiltrdelseslande , s vi ikke fr de samme problemer dr som hos os .
Glem ikke subsidiariteten , selvom De somme tider ikke nsker at se den som en central regering !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne takke det britiske formandskab for dets deltagelse i fredsprocessen i Irland . Hvad hr .
Blair angr , er jeg overbevist om , at han er den frste premierminister nogen sinde , der har gjort Irland til en prioritet .
Jeg vil gerne takke den britiske regering for atter at slutte sig til Europa , for vi har stor brug for dem i Europa .
<P>
Jeg og mange andre medlemmer her i Parlamentet er store beundrere af hr . Cooks holdning til vbenindustrien og til vbenkontrol .
Jeg vil gerne hylde ham for dette .
<P>
I Jugoslavien befinder Slobodan Milosevic sig , hvor han hele tiden har befundet sig i det tidligere Jugoslavien , og han har meget at st til regnskab for .
Den Europiske Union stod passivt og s folkemordet ske i Jugoslavien .
Det hber jeg ikke , at vi ogs vil gre i Kosovo .
Vi m afslre Milosevics bluff . Jeg beundrer hr .
Cook for hans fordmmelse af massakrerne og den etniske udrensning i dette land .
Han fler sig naturligvis lige som os her i Parlamentet dybt krnket over det , der foregr dr .
Vi m stoppe det serbiske mindretal i Kosovo .
Jeg hber ogs , at han p et eller andet tidspunkt vil rejse sprgsmlet om st-Timor som en uopsttelig sag , mske i Cardiff .
Rdslerne i Algeriet og den manglende reaktion fra regeringen i Algeriet p et besg af en uafhngig menneskerettighedskommission i landet for at se , hvad der sker dr , er noget , der ogs br rejses .
Jeg vil gerne lyknske det britiske formandskab .
Det har vret et fantastisk formandskab , og jeg vil gerne hylde Dem personligt , hr . Cook , for Deres mod til at tage fat p meget vsentlige sprgsml .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , det forslag til beslutning , som jeg gr mig til talsmand for , indeholder konkrete forslag til at styrke beskftigelsen .
Der er imidlertid ogs enkelte punkter , der m fremhves og understreges .
Jeg tnker her p formindskelsen af arbejdstiden , hvilket er en omskrivning for 35 timers-ugen , for vi ved jo godt , at virksomhederne - hvis de ndvendige ledsagende foranstaltninger ikke gennemfres - let kan erstatte de tabte arbejdstimer gennem anvendelse af avanceret teknologi .
Netop derfor er der mske behov for , at vi diskuterer en mere drastisk reduktion af arbejdstiden .
<P>
Jeg tnker endvidere p udvikling af nye erhvervstyper , der svarer til samfundets behov , men ikke anerkendes af arbejdsmarkedet .
De ville i stedet kunne stttes gennem betydelige konomiske tilskud , som det allerede er foreslet i Delors ' hvidbog , og som ogs den franske regering forsger sig med nu .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg gerne komme tilbage til investeringerne i de bermmelige tvreuropiske net , som man dengang hvdede direkte og isr indirekte ville skabe nye arbejdspladser i hele Europa .
Det er en plan , som Unionens konomiministre har undergravet , ministre fra vores egne medlemsstater , hvoraf flere sikkert vil vre til stede i Cardiff , hr. formand , uden at de ser en srlig modstning heri .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg bifalder varmt hr . Cooks henvisning til behovet for konomisk reform .
Mange af os her i Parlamentet mener , at det ved gennemfrelsen af processen mod en konomisk og monetr union , i hj grad er Den Europiske Unions opgave at vende sin opmrksomhed mod konomisk reform .
Med et euroomrde , der str for omkring 20 % af verdens produktion , og som er verdens strste importr og eksportr , er det vsentligt , at vi fr konomiske reformer inden for Den Europiske Union , der gr den flles valuta til en succes .
<P>
Det er vores flles opgave at sikre , at vores konomier ikke blot fungerer effektivt , men ogs at de fungerer p en mde , der kombinerer konomisk dynamik med social retfrdighed .
Det er vsentligt , at formandskabet og regeringscheferne i Cardiff lancerer en ny europisk mde til at skabe en reform af konomien .
Den br have en dagsorden , der er gunstig for virksomhederne , og som skaber muligheder - med foranstaltninger , der tilskynder til ivrkstteri kombineret med politikker , der sikrer konomisk beskftigelse og uddannelsesmuligheder for alle , og som bygger p vores mangerige styrke af stabilitet og samhrighed .
<P>
Dette Parlament str strkt bag en konomisk reformdagsorden , der er i balance med processen henimod monetr union .
Den Socialdemokratiske Gruppe har peget p tre konkrete omrder , som jeg hber , at rdsformanden vil tage med til Cardiff .
Det frste er reformen af arbejdsmarkederne .
Europa har 18 millioner arbejdslse , og medens 10 % af de arbejdslse i USA har vret arbejdslse i mere end et r , s er nsten 50 % af Europas arbejdslse langtidsledige .
USA har mere held til at f dets langtidsledige tilbage p arbejdsmarkedet .
Vi m finde en ny vej og anerkende , at regeringerne i en verden i hurtig bevgelse og med konstant nyskabelse og teknologisk forandring kan hjlpe med til at klde folk p til at kunne klare sig over for de uundgelige forandringer .
Medens der er meget lidt , en regering kan gre for at forhindre folk i at miste deres forrige job , er der meget mere , den br gre for at hjlpe folk med at finde deres nste job .
<P>
Vi er meget foruroligede over kapitalmarkedet , og der er behov for en reform p dette omrde .
USA har et kmpemssigt kapitalmarked og marked for risikovillig kapital .
Vi br sikre , at der findes risikovillig kapital for vores sm og mellemstore virksomheder .
I Cardiff er det vigtigt , at vi indleder en proces med at opbygge et Europa-dkkende marked for risikovillig kapital og investering .
<P>
Det tredje omrde , hvor der er behov for en reform , er produktmarkedet .
Vi har et flles marked , men det er stadig splittet .
Der er stadig behov for , at der tages skridt til at bygge Den Europiske Unions indre marked .
Cardiff-topmdet er en fremragende anledning til at acceptere processen mod monetr union og indlede den vigtige og meget vsentlige opgave , det er at skabe en konomisk reform .
Hvis dette er mlet for Cardiff-topmdet , s har hr . Cook dette Parlaments fulde sttte .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten er endnu ikke blevet ratificeret , men man er allerede begyndt at tale om institutionsreformer . Jeg m sige , at jeg gldede mig meget over at hre , at svel formanden for Rdet som formanden for Kommissionen i dag mindede om institutionssprgsmlenes betydning for det europiske projekts fremtid .
Dette var i vrigt signaler om institutionssprgsmlenes betydning for det europiske projekts fremtid . Og den slags signaler kommer i vrigt ikke kun fra de officielle institutioner , men ogs fra forskellige personligheder - fra Jacques Delors til vores egen formand , Gil-Robles , og for nogle f dage siden formanden for Rdet , Blair - der har givet udtryk for bekymring med hensyn til de vanskeligheder , som Unionens beslutningsmekanismer kan stde ind i i en udvidet Union .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p disse reformer eller tage stilling til dem ; jeg vil blot sprge mig selv , hvorfor man tager dette emne vedrrende institutionerne op igen , nr Amsterdam-traktaten endnu ikke er frdiggjort .
Efter min mening er der en grundlggende rsag til dette , nemlig at de udfordringer , som Unionen str over for , ndvendiggr disse institutionsreformer .
Der er udfordringen med Den Monetre Union : Den Monetre Union trkker i retning af en politisk union - det er vi alle sammen enige om - men den har et meget stort behov for en politisk og institutionel vilje , for intet her i verden kommer af sig selv .
Og s er der udvidelsen : Der er ingen , der reelt stter sprgsmlstegn ved de institutionelle konsekvenser af udvidelsen , for det er tydeligt , at der som flge af udvidelsen kan opst to forskellige slags Europaer . Der kan opst et Europa , som i meget hjere grad er udvisket , og som i meget hjere grad ligner et stort marked , og s kan der naturligvis opst et politisk Europa .
Det er sledes rsagen til , at institutionsreformerne i stadig strre grad er uundgelige , uanset hvad man mener om dem .
<P>
Hvor skal man s begynde ?
Det vil jeg kort sige noget om her i anden del af mit indlg .
Der foreligger en beslutning fra EuropaParlamentet fra november 1997 .
Vi foreslr et bestemt forlb , nemlig at vi beder Kommissionen om at udarbejde et dokument om institutionerne inden udgangen af ret , og det beder vi Kommissionen om , fordi vi respekterer dens rolle som initiativtager , og fordi vi mener , at institutionerne spiller en grundlggende rolle , nr vi nu genoptager institutionsdebatten .
Og vi beder Rdet om at give Kommissionen mandat til dette initiativ .
<P>
Og nu til et vigtigt punkt !
Jeg vil stadig ikke g i detaljer , men blot gre opmrksom p , at det kun er ved klart at beskrive hovedtrkkene i forholdet mellem institutionerne og det ml , der skal ns , at vi vil kunne svare p sprgsmlet om Europas fremtid , om hvilket Europa , vi nsker , og om hvilket projekt , vi vil fre ud i livet .
Jeg er af den opfattelse , at det er yderst vigtigt , at dette Parlament giver et budskab videre til det kommende Parlament - nemlig det Parlament , der bliver valgt i 1999 - et budskab , der ndvendigvis skal indeholde nyskabelser med hensyn til institutionerne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr .
Santer , kre kolleger , i de sidste mange traktater - i Maastricht-traktaten , Amsterdam-traktaten - har vi igen og igen fremsat en bekendelse , sledes ogs i artikel 6 i Amsterdam-traktaten . Vi har nemlig fremsat kravet om , at miljpolitik og -beskyttelse ikke blot skal inddrages ved fastlggelsen og gennemfrelsen af fllesskabspolitikker , men derimod vre et hjt prioriteret ml .
<P>
Jeg har nu vret her i Parlamentet i ni r og kender ordene , men jeg kender ogs handlingerne .
Det gr altid fremragende med ordene , og det britiske rdsformandskab er ogs fremragende , hvad handlinger angr , men jeg nrer nu med dette Parlament og forhbentlig med Kommissionen , hr . Santer , store forhbninger til topmdet i Cardiff .
Hvis vi er overbevist om - og det britiske rdsformandskab er , svidt jeg ved , overbevist om det - at miljpolitikken er et vigtigt fllesskabsml for folk i denne Union , og nr vi samtidig er overbevist om , at bekmpelsen af arbejdslshed er den vigtigste opgave , vi str over for , s br vi vre intelligente nok til at kombinere de to mlstninger .
Hvis vi kan bevise - og vi kan bevise det - at miljpolitik , hjere miljstandarder , nye miljnormer , udarbejdet i samarbejde med ikke alene Kommissionen og Europa-Parlamentet , men ogs med parterne i industrien og fagforeningerne , at alts disse nye politikker kan skabe arbejdspladser , s m vi gre det .
Gr vi det ?
Nej , vi gr det ikke !
<P>
Hvis vi ikke snart begynder at inddrage miljstandarder og -beskyttelse og kontrol med henblik p miljvenlighed og vedvarende virkning i alle andre fllesskabspolitikker , s kan vi godt glemme alle andre taler her .
S kan fru Bjerregaard godt indstille arbejdet , jeg kan udfre det , og mange andre i Unionen kan ogs udfre det .
Alts m vi ndre p det .
Hvad ndrer vi p ?
Vi skal have en forpligtende rammelovgivning , der siger , at miljpolitik er en del af trafik- og energipolitikken og den konomiske politik , sdan som min kollega Donnelly allerede har beskrevet .
<P>
Men det er ikke lngere tilstrkkeligt , at det str i traktatens artikel 6 .
Jeg er trt af at lse traktater - som jurist har jeg gjort det lnge nok - jeg ved ogs , hvad de kan fortlle .
Jeg kunne godt tnke mig , at rdsformandskabet , De , hr . Cook , det britiske rdsformandskab og den nye tyske regering efter den 27. september i r sttter Kommissionen i , at integrationen af miljpolitikken i andre fllesskabspolitikker er forpligtende .
Til gengld kunne jeg godt tnke mig en bindende bekendelse , det vil sige , at jeg kunne godt tnke mig , at De , hr . Cook , og topmdet i Cardiff opnr en forpligtelse fra Kommissionens side om at fremlgge en rammelovgivning , og det er en lovgivning , der er forpligtende , ikke igen sdan en vrvlebekendelse !
<P>
Lad mig afslutningsvis sige : Som barn legede jeg med sbebobler .
Dem kan man puste op , s de bliver helt store , spiller i alle farver , er meget imponerende , mister deres farve , brister og er vk .
Jeg har ikke lngere lyst til , at endnu et topmde mister farven , brister og er vk . Hr .
Santer , hr . Cook , srg for , at vi efter topmdet i Cardiff fr en forpligtende lovgivning om , at miljpolitik er en integreret del af alle andre fllesskabspolitikker !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg taler som den sidste taler i denne debat , men jeg hber , at de emner , jeg kommer ind p , bliver prioriteret meget hjt p Rdets dagsorden . Jeg vil gerne fremfre to anmodninger til Dem , hr .
Cook , og til Dem , hr . Santer , to anmodninger om at tage en indtrngende bn fra Europa-Parlamentet med til Cardiff .
Bekmpelsen af den organiserede kriminalitet er et af de absolut hjt prioriterede anliggender hos ikke alene Rdet og Kommissionen , men ogs hos Europa-Parlamentet .
Vi ved , at dr , hvor grnsels aktivitet er mulig , dr bliver grnsels illegal aktivitet ogs mulig .
Derfor har vi som modstrategi til den grnselse frihed for dem , som kan misbruge vores konomiske system , ogs brug for et s grnselst samarbejde som muligt mellem politi- og domstolsorganerne , som har fet til opgave at bekmpe det net af kriminelle , der opererer p tvrs af Europa .
<P>
Men denne proces , som kan beskrives s smukt , skrider ikke fremad i det omfang , Europa-Parlamentet kunne tnke sig .
Det skyldes efter vores mening lidt , at nr de smukke ord p topmdet om europisk integration , som ndvendigvis ogs skal gennemfres p de omrder , der hrer under den tredje sjle , er klinget af , s vejer det nationale suvernitetsforbehold , isr i forbindelse med samarbejdet mellem politi og domstole , strkere end den pragmatiske ndvendighed af et europisk samarbejde .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang komme med en helt prcis formulering af Europa-Parlamentets bn , der er indeholdt i utallige beslutninger , og som vi netop udarbejdede med henblik p initiativerne , de flles foranstaltninger efter betnkningen om en high level group til bekmpelse af den organiserede kriminalitet , denne bn , som kommer til udtryk i disse udtalelser , vil jeg formulere helt prcist endnu en gang : Udvis strre mod til at g ud over det nationalstatslige plan og til at yde en styrket indsats isr i det politimssige , men ogs - hvilket er lige s vigtigt - i domstolssamarbejdet for at fjerne forhindringer !
Udvis som Kommission strre mod til at forlange af Rdet , at man overdrager Dem flere kompetenceomrder , en fllesskabsretlig befjelse til at bekmpe den organiserede kriminalitet !
<P>
Jeg anser det for at vre en af de opgaver , der absolut skal have hj prioritet i den nrmeste fremtid , at vi lrer , at Europa ikke kun skal integreres p det konomiske omrde , og at det , vi ndvendigvis har brug for i form af instrumenter til bekmpelse af misbruget , ikke kun skal organiseres p europisk plan .
Hvis vi ikke ophver denne divergens , har de organiserede kriminelle i Europa stadig strre chancer end politiet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1997
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0169 / 98 ) af Spencer for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender om Unionens rolle i verden : Gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1997 .
<SPEAKER ID=45 NAME="Spencer">
Hr. formand , i henhold til traktaterne er vi som parlament forpligtet til at afholde en rlig drftelse om de fremskridt , der er gjort inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Min betnkning opfylder denne forpligtelse i samme format , som vi gjorde det sidste r .
Der er i tabelform givet en sammenligning af de nrmere enkeltheder i forbindelse med anvendelsen af flles aktioner , flles holdninger og erklringer over en firerig periode .
Der er en gennemgang af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik p regional basis , der tager sin begyndelse ved vores nre grnser og bevger sig udad .
<P>
Der er ikke noget af srlig interesse at notere sig i forbindelse med anvendelsen af disse instrumenter andet end den fortsatte undladelse fra at tage sig af de reelle udfordringer , som Europa str over for i verden .
Ja , bortset fra Amsterdam-traktaten var det eneste interessante , der foregik i 1997 , den interinstitutionelle aftale om finansiering af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og om inddragelse af Parlamentet .
Der skal et godt samarbejde til mellem Budgetudvalget og Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender for , at denne inddragelse kan blive effektiv .
Fra denne aftale stammer ligeledes Rdets forpligtelse til at levere os et dokument om  de vsentligste aspekter og grundlggende valg i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik  .
Det er et minimalistisk dokument , der er bervet mening ved , at det bliver revideret af arbejdsgrupper under Rdet , inden det udgives .
Det er historisk , det er fortllende ; det vier kun halvanden side til fremtiden og s p den vagest tnkelige mde .
Der er behov for , at det bliver forbedret til nste r .
<P>
Opmrksomme kolleger vil have bemrket , at vi har ndret titlen p dette rs drftelse til  Unionens rolle i verden  , sledes at vi kan se p hele perioden og tage ved lre af fortiden og projicere dette ud i fremtiden .
Europas rolle i verden er mere end de begrnsede og stadig uudviklede aktiviteter , der er omfattet af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den omfatter Kommissionens handelsmssige og andre befjelser , Europa-Parlamentets rolle , dets formnd , udvalg , delegationer .
Den br ogs omfatte medlemsstaternes udenrigspolitikker .
Som jeg nvner p side 9 i min betnkning , er vi ved at skabe en flles udenrigspolitik og ikke en enkelt udenrigspolitik .
Parallellen til den flles valuta og en enkelt valuta kan vre instruktiv om ikke eksakt .
En flles politik gr indflydelsen mere effektiv .
En enkelt udenrigspolitk ville vre produktet af en enkelt stat , og det er Unionen ikke .
<P>
Efter min mening br vi strbe efter at gre Europas indflydelse i verden strre til vores eget bedste og , vil jeg pst , til verdens bedste .
For at kunne gre dette m vi bruge alle vores ressourcer i alle institutioner og i medlemsstaterne .
Den 18 mneders periode , vi ser p , omfatter tre formandskaber ledet p tre meget forskellige mder med tre meget forskellige grader af erfaring .
Jeg kan forsikre rdsformanden om , at jeg ikke vil begive mig ud i hverken de overdrevne offentlige anprisninger af formandskabet , som vi har oplevet fra hr . Cooks PSE-gruppe og souschef hr .
Titley , eller i hr . Provans offentlige pegen fingre ad formandskabets prtentioner .
Jeg vil tage et skridt tilbage og se p alle disse tre formandskaber , hvad angr den flles udenrigspolitik . Og jeg m konkludere , at det for nrvrende er umuligt at drive et intellektuelt og politisk tilfredsstillende formandskab som flge af de nuvrende institutionelle strukturer og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks egen overdrevne og ambitise retorik .
<P>
Igen og igen ser vi Europa acceptere , at de virkelige beslutninger bliver truffet af amerikanerne .
Vi flger tamt rundt efter dem og stemmer for , at der sendes penge og tropper til situationer ssom Bosnien , hvor vi har givet afkald p egentlig beslutningstagning .
De befaler , og vi betaler .
Det er ikke godt for dem , og det er ikke godt for os .
En optimist ville sige , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik befinder sig i en overgangsfase efter Amsterdam .
Situationen vil sikkert blive bedre , nr vi i stedet for at sende rdsformanden p en endags administrativ mission til Ankara , der ikke har held til at overtale tyrkerne til s meget som at vise sig i deres eget associeringsrd , kunne sende den hjtstende reprsentant for FUSP .
Tilstedevrelsen af en analyse- og planlgningsenhed vil sikkert forbedre vores beredskab .
For jeblikket lykkes det os at vre drligt forberedt ikke kun p det forudsigelige , ssom den indiske prvesprngning , eller det stadigt tilbagevendende , ssom Saddam Hussein , men selv p det , der helt rligt lnge har vret pkrvet , ssom Kosovo .
<P>
For nrvrende befinder vi os i den vrste af alle verdener .
Vi er for stolte til at overlevere Europas interesser rub og stub til Onkel Sam .
Vi er for forfngelige til at forholde os anstndigt tavse .
Vi har for megen hukommelse og ikke nok vision til at skabe vores egen udenrigspolitik .
S , hvad skal vi vlge ?
Et pfuglediplomati , der kun er til beskuelse og ikke til brug .
Det er ikke Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters udenrigsudvalgs primre rolle at kontrollere den udvende magt i dens ledelse af udenrigspolitikken .
Det er deres opgave at tilskynde den til at have en udenrigspolitik , der fortjener dette navn .
At have et Europa , der str magteslst i den mellemstlige fredsproces , der forholder sig tavs om subkontinentet , og som befinder sig ude p sidelinjen p Balkan , er ganske enkelt ikke godt nok for Den Europiske Union .
Jeg anbefaler Udenrigsudvalgets betnkning for plenum .
<SPEAKER ID=46 NAME="Cook">
Hr. formand , jeg vil gerne svare p hr . Spencers betragtninger , og lad mig sige det ligeud til ham , at der er enorme problemer forbundet med at n frem til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg forstr fuldt ud den frustration , som han har givet s godt udtryk for , og jeg kan forst , at dette m vre en frustration , som deles vidt og bredt af hele Europa-Parlamentet .
Det hjlper os imidlertid ikke med at finde os til rette med vores flelse af frustration , hvis vi ikke forstr de meget store problemer , der er forbundet med at n frem til en flles udenrigspolitik blandt 15 medlemsstater , der har forskellige historiske baggrunde og forskellige historiske bnd knyttet i disse historiske baggrunde ; som har forskellige sproglige og kulturelle bnd til andre lande , der medfrer forskellige holdninger til konflikter rundt om i verden ; som i dag har forskellige konflikter med nabolande , som ikke ndvendigvis deles af alle de vrige medlemsstater .
<P>
Derfor er det , nr vi mdes i Rdet ( almindelige anliggender ) ikke ualmindeligt - som vi s det to gange i mandags - at et land str alene over for de andre 14 .
Det er ikke altid det samme land .
Jeg forsger ikke at nvne nogen srskilt eller lgge skylden p en bestemt medlemsstat .
Fra tid til anden vil de fleste medlemsstater p et eller andet tidspunkt sige , at dette sprgsml er af grundlggende betydning for os , og vi kan ikke opn konsensus om noget , som de andre 14 kan blive enige om .
Jeg vil gerne sige til hr . Spencer , at det problem og den frustration , der affdes heraf , er ulseligt forbundet med antagelsen af , at hver enkelt medlemsstat har ret til at bevare sin egen udenrigspolitik som flge af , at den forbliver en nationalstat i sig selv med egen deltagelse i internationale fora .
Hr . Spencers parti foreslr ikke , at vi ndrer dette princip , og det gr sandt at sige heller ingen af de regeringer , der er reprsenteret i Den Europiske Union , hvis partimedlemmer er reprsenteret her i Europa-Parlamentet .
<P>
Derfor m vi , hvis vi har anerkendt dette udgangspunkt , ogs vre realistiske omkring , hvad der kan ns af en flles politik med udgangspunkt i dette srlige vanskelige sprgsml .
Jeg er fuldt ud rede til at acceptere en bred ptegning p vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik om , at vi her sger at n frem til flles holdninger blandt 15 medlemsstater , der mske ikke har samme tilgang til det enkelte problem , den samme historiske baggrund eller det samme pres fra den offentlige mening .
Hvis Den Europiske Union skal blive en succes , m vi sikre , at den er fleksibel nok til at anerkende de historiske og kulturelle forskelle svel som forskellene i den offentlige mening .
<P>
P denne baggrund og med dette meget store forbehold vil jeg fremstte , at der , hvis man ser tilbage over de seneste mneder , har vret meget , som Europa-Parlamentet og Rdet kan glde sig over , nemlig at vi er net frem til flles holdninger og en flles tilgang til verden udenfor , og at vi lejlighedsvis - fordi vi havde denne flles tilgang - har opnet en vis gennemslagskraft .
Hvis jeg m starte med dagsordenen om menneskerettigheder og demokrati , der str hjt p dagsordenen for vores egen hjemlige politik i Storbritannien og derfor ogs har stet hjt p dagsordenen for vores formandskab , s kan jeg nvne , at vi i mandags nede til enighed om en adfrdskodeks om vbeneksport .
Denne adfrdskodeks udgr to betydelige skridt i den rigtige retning .
Den etablerer flles standarder , hvormed den enkelte medlemsstat kan bedmme ansgninger om vbeneksporttilladelse .
Europas nationer vil helt bestemt fortsat konkurrere med hinanden om disse ordrer , men de vil konkurrere p pris og kvalitet .
De vil ikke konkurrere med hinanden p standarder for overholdelse af menneskerettigheder .
<P>
For det andet omfatter kodeksen en meddelelsesmekanisme , hvorved enhver medlemsstat kan meddele alle de andre , at den har besluttet at afvise en kontrakt af menneskerettighedsrsager , og enhver anden medlemsstat , der mtte nske at overtage en sdan kontrakt , skal frst meddele og rdfre sig med det land , der afviste den frst .
Dette er en helt ny mekanisme , der kan give medlemsstater en vis sikkerhed for , at ingen anden partner , hvis de afviser en kontrakt p grund af menneskerettighederne , demokratiet eller bekymringer om ulmende aggressioner , vil kunne benytte sig af denne beslutning og overtage den , eller de kan i det mindste ikke gre det uden frst at fortlle dem om det , og det vil vre et effektivt afskrkkende middel .
<P>
Jeg mener ikke , at kodeksen er perfekt .
Jeg er , om jeg s m sige , ked af , at det kun var muligt for os at n til enighed om kodeksen ved at droppe nogle af de ml , vi havde sat os om at opn benhed .
Jeg er rede til at mene , at hr . Spencer og andre med ham har en udmrket ret til at fremkomme med kritik af denne kodeks .
Men nr vi fremkommer med denne kritik , m vi ikke glemme , at den udgr et betydeligt skridt i den rigtige retning .
En af mine hjemlige kritikere sagde , at jeg kun havde opnet lidt , men at jeg i det mindste skulle lyknskes for at have opnet lidt .
Det kan ndvendigvis blive betingelsen for at n frem til en flles politik blandt 15 medlemsstater .
<P>
For det andet nvner hr . Spencer mit besg i Tyrkiet .
Det problem , vi har i Tyrkiet , er egentlig ikke et problem , vi har i Europa .
Europa er rede til et associeringsrd med Tyrkiet .
Tyrkiet har indtaget den holdning , at det ikke er rede til dette associeringsrd , og det er en holdning , vi m respektere .
Tyrkiet er ikke medlem af Den Europiske Union .
Det er ikke part i den flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
Det er ikke part i nogen intern disciplin , som vi selv mtte have som medlemsstater af Den Europiske Union .
Jeg mener , at Tyrkiet har gjort en fejltagelse .
Der er en klft imellem os , som det er vigtigt for Europa og for Tyrkiet at bygge bro imellem , men vi kan ikke bygge denne bro kun fra den ene side af klften .
Tyrkiet m ogs bist os med at vre villige til at bygge en del af broen fra deres side af klften .
<P>
Jeg vil ogs berette for Europa-Parlamentet , at jeg , mens jeg var i Ankara , besgte Akin Birdal , der er formand for menneskerettighedsforeningen , og som blev udsat for et attentatforsg for to uger siden .
Jeg fandt hr . Birdal i et forbavsende godt humr og fuld af et mod og en beslutsomhed , som bde inspirerede mig og gjorde mig ydmyg .
Hr . Birdal var blevet beskudt p nrt hold og havde 14 ind- og udgende skudsr .
Da jeg mdte ham kun syv dage senere , sad han op i sengen , klar og fattet og udtrykte over for mig den mening , at det er folk som ham , der baner vejen for menneskerettigheder og god ledelse og bent , gennemskueligt demokrati i Tyrkiet , og som bringer Tyrkiet ind p den sande europiske vej .
Det er en mening , som alle i Europa-Parlamentet sikkert gerne vil slutte op om .
<P>
Jeg vil ogs gerne tage hr . Spencers bemrkning op om vores rolle i det tidligere Jugoslavien .
Jeg vil sige til hr . Spencer , at han undervurderer det , der er opnet i det sidste r .
Der er sket et betydeligt skift i Bosnien henimod gennemfrelsen af Daytonprocessen .
Da jeg var i Sarajevo sidst tidligere i r , sagde Bosniens udenrigsminister til mig :  Der var ingen , der vandt krigen . Vi tabte den allesammen  .
Det var en udtalelse , der var absolut og aldeles sand , men det er ogs en udtalelse , som ingen hjtstende bosnisk politiker ville vre fremkommet med fr i de sidste par mneder .
Der er nu en besindig anerkendelse p tvrs af store dele af de politiske kredse i Bosnien af , at vejen frem er at acceptere Dayton-dagsordenen om at afslutte den etniske konfrontation frem for at forsge at genvinde det territorium , som hver enkelt etnisk gruppe fler , at de har tabt i de sidste r af konflikten .
<P>
Europa har spillet en vigtig rolle i denne proces .
For det frste har vi spillet en vigtig rolle , idet vi i de seneste mneder har udvist en fornyet hndfasthed over for krigsforbryderne .
Det er min egen strke overbevisning , at der ikke kan blive tale om nogen meningsfuld forsoning og etnisk retfrdighed i Bosnien , medmindre det ses , at de ansvarlige for de vrste ugerninger i konflikten bliver stillet for en domstol .
Jeg er glad for at sige til Europa-Parlamentet , at halvdelen af de tiltalte krigsforbrydere takket vre den hndfaste tilgang nu afventer deres sag for domstolen .
Det er noget , vi kun med vanskelighed kunne hbe p for bare et r siden .
<P>
For det andet har Europa ydet et betydeligt bidrag via den hjtstende reprsentant for FUSP ved at hndhve bne og rimeligere standarder for adgang til medierne .
Det var den hndfaste holdning , som den hjtstende reprsentant indtog over for tv inden for Republika Srpska , der spillede en meget vigtig rolle ved valget af en regering i Republika Srpska , der for frste gang siden konfliktens afslutning nu er forpligtet over for Dayton-processen og dens gennemfrelse .
Som formandskab for Den Europiske Union var jeg den frste udenrigsminister udefra , der havde lejlighed til at tale til parlamentet i Republika Srpska og tilskynde dem til at vlge vejen imod etnisk forsoning og gennemfrelse af Dayton-processen .
<P>
S der sker fremskridt i Bosnien - langsomme fremskridt , utilstrkkelige fremskridt - men der sker fremskridt , hvilket delvis er et resultat af det arbejde , der er gjort af Den Europiske Union , Rdet og Kommissionen , der har reageret p valget af den ny regering i Republika Srpska ved at tildele den yderligere ressourcer og bistand .
Problemet i det tidligere Jugoslavien er , at Bosniens to nabolande stadig er lande , der er domineret af politikere , der ofte ikke synes at fle det engagement over for Dayton- processen , man kunne forvente af folk , som har underskrevet Dayton-aftalen .
<P>
I Kroatien fordmte Rdet prsident Tudjmans og hans regerings gentagne mislykkede bestrbelser p at gre serise fremskridt imod , at flygtningene kunne vende tilbage .
Derfor anmodede vi ved det sidste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) Kommissionen om at undersge , om Kroatien kan bevare sine selvstndige handelsforanstaltninger , nr det fortsat misligholder sine forpligtelser iflge Dayton-aftalen .
I Beograd er Forbundsrepublikken Jugoslavien stadig domineret af prsident Milosevic , hvis opfrsel over for Kosovo har optaget s mange af vores internationale drftelser i de seneste mneder .
Jeg er ked af at mtte sige , at alle vores bestrbelser ved disse internationale mder bde p europisk plan og p kontaktgruppeplan stadig ikke har haft held til at skabe stabilitet og stte en stopper for volden i Kosovo .
Ja , volden har i de seneste dage vret srlig heftig .
Flere landsbyer er blevet delagt , og der har vret en voldsom stigning p flere hundrede flygtninge om ugen , der nu sger i ly uden for Kosovo over grnserne til Albanien og Montenegro .
<P>
Den store tragedie ved denne situation er , at de eneste , der hster fordele af Beograds opfrsel i Kosovo , er Kosovos befrielseshr , for hvem prsident Milosevic er den bedste rekrutteringssergent .
Jeg bifalder , at Beograd og Pristina nu er get i dialog , men jeg nrer store tvivl med hensyn til , hvor succesfuld denne dialog kan blive i lyset af den fortsatte vold .
Prsident Milosevic er get i dialog , men det er ikke sandsynligt , at denne bliver succesfuld , s lnge han fortstter med at bruge vold over for indbyggerne i Kosovo .
Derfor handlede Den Europiske Union hurtigt efter kontaktgruppens beslutninger om at indstte et batteri af foranstaltninger imod Beograd - en vbenembargo , et visumforbud , en indefrysning af dets aktiver uden for Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Disse foranstaltninger er nu helt p plads , og Europa satte dem p plads inden for en periode af 10 dage efter kontaktgruppens mde .
<P>
Men der er ogs en anden side af vores dialog med Beograd , og det er vores gentagne vilje til at afbryde disse foranstaltninger og tilbyde Forbundsrepublikken Jugoslavien den samme omfavnelse inden for Den Europiske Union , som vi har tilbudt mange af de andre lande i regionen .
Den store tragedie for Serbiens befolkning er , at prsident Milosevic nu har gjort dem mere isolerede end noget andet land i denne region af det europiske kontinent .
Jeg har mdt nogle af den yngre generation i Beograd , f.eks. de unge , der driver den uafhngige radiostation B92 .
De er kosmopolitiske , fremadskuende unge mennesker , som man vil kunne finde i enhver hovedstad i Europa .
Det er hos dem , at hbet for Serbiens fremtid ligger .
Det er vigtigt , at vi , samtidig med at vi lgger maksimumspres p prsident Milosevic , ogs gr det klart for dem , der mtte nske en alternativ form for politik , at vi er p deres side , og at der vil vre en velkomst for dem , hvis de har heldet med sig i de interne politiske drftelser i Serbien .
<P>
Jeg vil medgive - og det er rimeligt at gre det efter hr . Spencers indledning - at vi ikke har lst Kosovo-problemet , men jeg vil bestemt hvde meget kraftigt , at Den Europiske Union i sin reaktion p Kosovo-krisen har udvist strre pgenhed , strre solidaritet og er net frem til en flles holdning meget hurtigere og fastere , end den nogensinde gjorde det i de tidlige r af Bosnien-konflikten .
Hvis vi havde udvist en sdan pgenhed og fasthed i de tidlige r af Bosnien-konflikten , havde vi mske ikke nu skullet begynde at arbejde os op fra et s meget alvorligere problem , som vi nu str over for .
<P>
Jeg vil ogs gerne illustrere den succes , vi har vist i en flles holdning med henblik p en rkke andre problemer i verden uden for vores eget kontinent .
Tom Spencer nvnte fredsprocessen i Mellemsten .
Fredsprocessen er stadig krt fast .
Ethvert medlem til stede her i Parlamentet m vre urolig over , at den endnu ikke er kommet ud af stedet .
Jeg har alvorlige bekymringer over , at der mtte vre nogen i den israelske regering , der forestiller sig , at der er to valg .
Det ene er at gre fremskridt i fredsprocessen , hvilket mtte vre i modstrid med deres interesser , og det andet er status quo med den nuvrende fastlste situation , der ikke krver af dem , at de skal g p yderligere kompromis .
Jeg er bange for , at dette er en forkert opfattelse af de to valg .
For valget er i virkeligheden , at vi enten gr fremskridt i fredsprocessen , eller at vi falder tilbage til konfrontation og vold og ustabilitet i regionen .
Status quo kan ikke opretholdes p mellemlangt til langt sigt .
<P>
Men selvom enhver til stede her har enhver ret til at vre utilfreds med , at der ikke er gjort strre fremskridt med fredsprocessen , vil jeg hndfast hvde over for Parlamentet , at der ikke har vret noget tidspunkt i lbet af de sidste tre til fire r , siden Oslofredsprocessen begyndte , hvor EU-formandskabet har vret mere engageret i processen .
De nylige London-forhandlinger blev afholdt i formandskabslandets hovedstad .
Bde amerikanerne , der tog initiativet til pakken p bordet , og parterne i forhandlingerne havde gentagne mder med formandskabet i lbet af disse to dage .
Formandskabet kan rent faktisk pberbe sig en betydelig fortjeneste for at have overtalt palstinenserne til , at de burde deltage i disse forhandlinger og acceptere den amerikanske pakke og derved lgge pres p den israelske regering om ogs at acceptere pakken .
<P>
Formandskabet har ogs leveret en sikkerhedsrdgiver til den palstinensiske myndighed , og via vores srlige udsending , hr . Moratinos , har vi etableret en permanent sikkerhedskomit hos den nationale palstinensiske myndighed , hvor vi direkte og praktisk tager os af sikkerhedssprgsmlene .
Det er Den Europiske Union , der har lagt flest ressourcer i at gre lufthavnen i Gaza til en realitet , og det er Den Europiske Union og europiske virksomheder , der investerer mest i industriomrdet i Gaza .
Hvis vi kan opn et gennembrud i sprgsmlet om en yderligere omplacering , vil det vre Den Europiske Union , der vil vre den frende part , nr det glder om at sikre , at begge disse interimsaftaler fungerer med stor , reel vrdi for Palstinas konomi .
<P>
P samme mde kan vi pberbe os fortjeneste for , at vi har haft et meget succesrigt topmde med USA for et par uger siden med et meget reelt gennembrud af enorm betydning for Europa , idet den amerikanske regering har underskrevet en aftale med os om sanktionslovgivning , der udtrykkeligt forkaster eksterritorialret , som er af stor betydning for os .
Vi har nu et grundlag , hvorp begge sider af Atlanten nu kan n en flles holdning imod Iran frem for , at Iran bliver grundlaget for en splittelse mellem de to magter p hver side af Atlanten .
Hvad Afrika angr , vedtog vi s sent som i mandags en flles holdning i Rdet ( almindelige anliggender ) , der understreger vores forpligtelser over for god ledelse , menneskerettigheder og udvikling .
Dette er i sig selv et meget vigtigt fremskridt , eftersom et af de problemer , Afrika har haft , selv efter kolonitiden , hvis vi skal vre helt rlige , har vret rivaliseringen mellem de europiske magter , der tidligere var kolonimagter i Afrika .
Med det historiske resultat , vi opnede i mandags , skal vi n gang for alle lgge denne mentalitet bag os og enes om , at vi rent faktisk har flles interesser i Afrika og br n frem til en flles holdning , hvori vi fremlgger disse flles interesser frem for at fremture i den fejlagtige holdning , at vi har forskellige interesser som forskellige nationale magter inden for Europa .
<P>
S af alle disse grunde vil jeg hndfast hvde , at der er gjort fremskridt imod flles holdninger , flles delte ml over for verden udenfor og en masse solidaritet vist af nationalstaterne .
Der har vret andre omrder , hvor jeg kunne have nsket mig , at vi kunne vre net frem til en mere hndfast og mere forenet tilgang .
Jeg vil vre rlig over for Europa-Parlamentet og sige , at det , selvom jeg hilser det velkomment , at vi i mandags var i stand til at f en klar udtalelse om Indiens atomprvesprngninger for nylig , ville have vret bedre , hvis denne udtalelse var blevet bakket op af en mere hndfast rkke foranstaltninger , der havde kunnet give vores ord vgt .
Men der er ingen uenighed blandt medlemsstaterne om , hvor vi str med hensyn til atomprvesprngninger .
Vi er chokerede over dem .
Vi mener , at de skader den internationale atomspredningsordning .
Vi mener , at de vil forrsage regionale spndinger , og vi mener ogs , at det ville have vret meget bedre for Indiens og de andre landes sikkerhed p subkontinentet , hvis vi kunne finde en lsning p Kasmir-problemet , hvilket ville vre meget mere produktivt til udglatning af spndingerne p subkontinentet end et hvilket som helst antal atomprvesprngninger foretaget af begge sider .
<P>
Sammenlagt har vi i betragtning af vanskelighederne og realiteterne gjort nogle meget reelle fremskridt mod at n frem til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som har en tydelig indvirkning p verden udenfor .
Jeg vil gerne slutte af med at sige , at vi , efterhnden som vi nrmer os udvidelsen , ogs br anerkende , at dette udvidede Europa ikke blot vil give os en evne til at opn strre velstand , det vil ogs give os en strre evne til at udve en strre indflydelse i verden .
Vi vil f mere magt i verden .
Det sprgsml , vi br stille os selv , er , hvordan vi vil bruge denne magt ?
Hvordan vil vi gre den udvidede Europiske Unions europiske magt til en verdensmagt for bestandigt ?
En af de ting , vi m gre , er at sikre , at vi bruger denne magt til at styrke og sttte Den Europiske Unions vrdier og de vrdier , der er udtrykt i Europa-Parlamentets handlekraftige demokrati .
<P>
Indtil for nylig har det vret moderne at se en klft mellem et engagement i menneskerettigheder og god ledelse p den ene side og et engagement i handel , eksport og velstand p den anden side .
Det er stadig muligt at finde denne holdning hos visse britiske politikere , der ikke har fulgt med tiden , og som ikke kan se , at de stadig er fanget i en tidsforskydning .
Jeg m sige , at efter den nylige finanskrise i Asien synes denne skarpe deling at vre helt ved siden af .
Det fascinerende ved den nylige finanskrise i Asien er , at de lande , der har vret bedst rustet til at magte det finansielle pres , har vret de lande , der har de mest bne og ansvarlige regeringssystemer og talefrihed .
De lande , der havde den strste individuelle frihed og initiativ , har vret bedre rustet til at gre brug af den ny teknologi og klare sig med bne , gennemskuelige finansmarkeder .
<P>
Omvendt har de lande , der har vret mest modvillige mod at dele magten med deres folk , mod at dele viden med deres folk og mod at dele friheden med deres folk , haft de strste problemer med at reagere p presset p finansmarkederne .
Der er ikke lngere nogen klft mellem disse ml om at fremme vores vrdier og fremme vores velstand .
De gr hnd i hnd med hinanden .
Derfor br vi , nr vi frst har anerkendt problemerne , sikre , at vi fortstter med at bygge en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sikre , at det er en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der projicerer vores flles interesser som europere , og som ogs projicerer vores flles vrdier som europere .
Hvis vi nr dette , vil vi have net en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vi alle kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg takker selvflgelig minister Cook for det meget udfrlige svar i anledning af betnkningen af hr . Spencer , men det forbavser mig , og jeg vil gerne vide , hvorfor der overhovedet ikke er kommet en reaktion fra formandskabet i forbindelse med debatten om Cardiff ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , den omfattende og veludfrte betnkning , som vi for lidt siden hrte det britiske formandskab tale om , burde vre en stor opmuntring for os alle sammen .
Det er almindeligt at hvde , at Den Europiske Union ikke har nogen udenrigspolitik , og det p trods af alle de retoriske og lyknskende bemrkninger , som man ofte har for vane at fremstte . Formandskabet for Rdet om udenrigsanliggender fortller os dog , at der p mange punkter er sket betydelige fremskridt , der har understreget Den Europiske Unions rolle .
<P>
Alt dette er efter min mening en betingelse , som , vi kan fastsl , er ndvendig , men ikke tilstrkkelig .
I dag str vi med andre ord over for en rkke kvantitative styrkelser af Den Europiske Unions udenrigspolitik , som skyldes en vis euroentusiasme , og som skyldes , at vi har sagt ja til den flles valuta , men p trods af denne gede indsats med hensyn til at fre og at ville have en flles udenrigspolitik , s mener vi , at der stadig er meget , der skal gres .
Og der er stadig meget , der skal gres med hensyn til kvaliteten af udenrigspolitikken .
Som medlem af dette Parlament tror jeg , at det i den forbindelse er ndvendigt at srge for , at udenrigspolitikken bliver et fast og flles tema hos alle de politiske krfter ved de kommende europiske valg .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for den omfattende beretning .
Et af problemerne i forbindelse med drftelserne af Spencer-betnkningen har vret , at vi ser tilbage p , hvordan FUSP har fungeret i det sidste r velvidende , at den verden , vi drfter , vil ndre sig .
Den vil ndre sig , nr Amsterdam-traktaten er ratificeret .
Amsterdamtraktaten vil blive set som et vendepunkt for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Amsterdam-traktaten anerkender - p en mde , som Maastricht-traktaten ikke gjorde det - at vi nu opererer i en fuldstnding ny sikkerhedssituation efter afslutningen af den kolde krig , hvilket krver bredere instrumenter og bredere foranstaltninger til bevarelse af sikkerheden i Europa og i verden .
<P>
Under denne drftelse br vi i virkeligheden se p indvirkningerne af disse ndringer og p , hvordan vi kan ge deres effektivitet , sledes at nogle af vores bekymringer med hensyn til , hvordan FUSP har fungeret tidligere , ikke bliver gentaget i fremtiden .
Isr vil jeg hbe , at Amsterdam-traktaten kommer til at udgre et punkt , hvor vi holder op med at vre besat af harmoniseringen af processen og bliver noget mere optaget af resultatets effektivitet .
Det er ikke sprgsmlet , om der er en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der fortjener denne benvnelse , der optager mine vlgere . Det er sprgsmlet om , hvorvidt vi er i stand til at n frem til fred og stabilitet p det europiske kontinent .
<P>
Amsterdam-traktaten bringer os frem p en rkke mder .
Enheden for politisk planlgning og hurtig varsling gr det langt om lnge muligt for os at analysere , hvad vi mener med en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Tilstedevrelsen af en hjtstende reprsentant , der vil vre i stand til at tage sig af de daglige sprgsml og udarbejdelsen af flles strategier , vil gre det muligt for os at begynde at have en mere sammenhngende tilgang .
Vi m ogs se p nogle af de udfordringer , der er er skabt af Amsterdam-traktaten .
F.eks. sttter Europa-Parlamentet - og med rette - strkt Petersberg-opgaverne .
Men den britiske hr er i forhold til dens strrelse nu strkere engageret end p noget tidspunkt siden anden verdenskrig .
Hvad er indvirkningerne derfor af at udvikle Petersberg-opgaverne for vores egne nationale udenrigspolitikker og vores nationale evner til at leve op til vores ambitioner ?
<P>
Et omrde , hvor der er behov for , at vi gr fremskridt , er forbindelsen mellem Rdet og Parlamentet .
Europa-Parlamentet har i sin tilgang til Algeriet og til Albanien , ved etableringen af konfliktforebyggelsesnettet og i sin tilgang til den interinstitutionelle aftale om finansiering af FUSP altid vist , at det var i stand til at fre en moden dialog med Rdet og Kommissionen .
Jeg vil derfor kraftigt opfordre til , at Rdet , nr Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret , vil samarbejde tttere med Parlamentet i fremtiden med henblik p at udvikle FUSP .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren hjerteligt for det arbejde , han har fremlagt for os .
Jeg vil gerne komme ind p to punkter , set fra bde min gruppes side og fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Vi taler jo om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Her er sprgsmlet , hvordan vi behandler konflikter .
Ordfreren understregede det i sin betnkning , men det er stadig sdan , at vi oplever ubehagelige overraskelser her .
Vi har allerede flere gange svrget til konfliktforebyggelse , og jeg vil i den forbindelse gerne anerkende , at vi nu er kommet frem til en code of conduct for vbenhandelen .
Vi kommer ogs til at undersge aftalen grundigt . Man m dog i den forbindelse ikke overse , at man ikke kommer den illegale vbenhandel - og det er stadig vores store problem - til livs p den mde .
<P>
Jeg har beklaget , at der er nogle efter min mening vsentlige punkter i betnkningen , som rdsformandskabet ikke er kommet ind p nu .
For ikke at gre min tale for lang vil jeg kun angive numrene , og det er stk . 10 , 14 , 15 og 17 .
Det er de anliggender , man burde komme ind p . Rdsformandskabet har godt nok sagt , at det er op til medlemslandene , og har givet sorteper videre , men det ville jo ogs have vret interessant at hre , om der ikke er nogle initiativer her , som det kunne betale sig at flge op p .
<P>
Jeg vil gerne nvne endnu et punkt , nemlig sprgsmlet om de menneskerettighedsklausuler , der skal indg i aftalerne med tredjelande , et krav , der egentlig allerede er gennemfrt i vid udstrkning p udviklingsomrdet , og som der ogs blev skabt retsgrundlag for .
Det viser sig her , at udenrigspolitikken nogle gange ogs kan lre noget af udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , formanden for Udenrigsudvalget har udarbejdet en meget omhyggelig betnkning , der er blevet indgende drftet og enstemmigt vedtaget p udvalgsplan .
<P>
Europa-Parlamentet undersger hvert r , hvilke fremskridt der er sket i retning af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og hvert r er vi ndt til at konstatere , at der mildt sagt kun er sket ganske begrnsede fremskridt .
<P>
Hr . Spencer har nsket at se det hele i en strre dimension og ud fra et bredere perspektiv .
Efter at have vurderet den overgangsfase , som den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik befinder sig i , samt udenrigspolitikkens egenart i forhold til Unionens vrige politikker , understreger han - og det gjorde han ogs her i sit indlg for et jeblik siden - at han gr ind for indfrelse af en flles , men ikke integreret , europisk udenrigspolitik , hvor der ogs lgges vgt p Europa-Parlamentets rolle , som vi har diskuteret s meget , og som stadig ikke er den , som vi nsker .
<P>
Foruden de konkrete henvisninger til de konfliktforebyggende mekanismer , som Amsterdam-traktaten indeholder , har ordfreren medtaget en meget afbalanceret henvisning til de nylige atomprvesprngninger i Indien og det vanskelige problem om en adfrdskodeks for kontrol med vbensalg .
Der er imidlertid ikke tid til at omtale disse punkter separat her .
Jeg vil blot sige , at alle de temaer , der for tiden optager Unionen , er behandlet , og at min gruppe som helhed sttter betnkningen , bortset fra et meget begrnset forbehold med hensyn til tanken om at omdanne Kommissionens eksterne kontorer til ambassader .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev 1997 heller ikke et godt r .
Rdet synes ikke at vre villigt til at gre aktivt brug af instrumenterne for den flles udenrigspolitik .
Det , der i sin tid med Maastricht blev betragtet som et stort skridt frem mod en virkelig flles politik p dette omrde , har vist sig at vre tomme ord .
Unionen m lre at undlade de store lfter .
Det er nemlig skadeligt i forholdet til borgerne .
Tallene taler for sig selv i den udmrkede betnkning af kollega Spencer .
Antallet af flles aktioner er faktisk faldet sammenlignet med det forlbne r .
Unionen trkker sig tilbage i sin hule .
Det kan da ikke vre rigtigt .
I Mellemsten , Det store Somrde og i Latinamerika lader Unionen andre skumme flden og betaler selv for det .
<P>
Sidste r var ogs Agenda 2000-ret .
Jeg frygter stadigvk , at Kommissionens finansielle fremtidsudsigter bygger p kviksand , men dette m ikke vre tiden til kortsigtede besparelser .
Udvidelsen af Unionen er trods alt en af de vigtigste internationale udfordringer for Unionen i dette rti .
Disse r er overgangsr .
Amsterdam-traktaten skal ratificeres .
Fremskridtene har imidlertid hidtil vret beskedne .
Praksis m vise , hvor meget Amsterdam har betydet .
Vetoretten vil eventuelt kunne stte os endnu lngere bagud .
Jeg hber , at medlemsstaterne kan stte sig ud over deres egne interesser p kort sigt og forst , at de kun i fllesskab har interesse i en effektiv flles politik .
Den mde , som den franske regering gennem obstruktion har forhindret en virkelig forbedring af adfrdskodeksen for vbenhandel p , er et typisk eksempel p virkningen af vetotruslen .
Jeg hber bare , at borgerne forstr , at det er deres egne regeringer og ikke Parlamentet , der er ansvarlige for dette eksempel p afmagt .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , i en overgangsfase mod en ny international orden , der er karakteriseret af enkeltpolaritet og globalisering , er Den Europiske Union beklageligvis stadig ikke p hjde med situationen .
rsager : mangel p politisk vilje og fravr af passende mekanismer til formlet .
Der er utvivlsomt en utilstrkkelig udnyttelse af det eksisterende , og reformen af traktaterne er ogs utilstrkkelig i den henseende .
Albanien , Kosovo , Algeriet ligesom den seneste krise med Irak er eksempler p det , som naturligvis skaber en stor utilfredshed blandt borgerne .
Det politiske og det konomiske er ude af ligevgt , og det er uden tvivl ndvendigt at ndre betingelserne .
<P>
Hvilke ml skal der vre for Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Frst og fremmest sikkerheden i Europa , dernst at gre kampen for menneskerettighederne og formindskelsen af fattigdommen til den centrale kerne i udenrigspolitikken , samtidig med at der tages hensyn til den indvirkning , udvidelsen har .
Ud fra mit synspunkt skal man frst hindre , at der sker en spredning i medlemslandenes udenrigspolitik , og derefter er det ndvendigt at vedtage flere flles holdninger og aktioner , og selvflgelig er det ndvendigt at komme tttere p begivenhederne ved at anvende det , vi kunne kalde ,  forebyggende diplomati  .
<P>
Der er klare prioriteter .
Jeg har tidligere nvnt Kosovo , men vi br heller ikke glemme Middelhavsomrdet , Cypern og Tyrkiet , Nrorienten og Vestsahara .
Parlamentet har anmodet om , at der vedtages en flles holdning desangende .
Jeg ville gerne vide , hvad Rdets mening er om den sag .
Og sprgsmlet om den internationale strafferet skal ogs behandles .
<P>
Vi kan lyknske os selv med vbenkodeksen , men ikke med den forstelse det britiske formandskab for Rdet og USA har af Helms-Burton-loven og de eksterritoriale love .
Personligt mener jeg , at denne forstelse gr imod vores egne interesser og ikke tilpasser sig til de principper , som Parlamentet og medlemsstaterne selv har understreget s mange gange .
Jeg mener , at betnkningen , der er fremlagt af Udenrigsudvalget , peger i den retning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg tror , at det billede , der skitseres i betnkningen af kollega Spencer , er en meget realistisk gengivelse af den mde , som de europiske borgere ser p den flles politik p .
Virkeligheden er , at hver gang , der dukker store konfrontationer op , tnk p Bosnien tidligere , tnk p Kosovo i dag og tnk ogs p atomprvesprngningerne i Indien , hver gang m man konstatere , at Den Europiske Union er magtesls og ikke virkelig er i stand til at danne en flles front ud ad til i forhold til den reelle udvikling .
Hvad det angr , er og bliver det sdan , at hvis man sprger en gennemsnitsborger , om vi har en trovrdig og effektiv flles udenrigspolitik , er der ikke tvivl om svaret .
Alligevel mener jeg , at minister Cooks svar rummer en stor del af sandheden , nemlig at sagens kerne er mangel p politisk vilje hos medlemsstaterne til at skabe en flles udenrigspolitik .
Det har vi ogs set ved processen i Barcelona , ikke kun i forbindelse med stilstanden i fredsprocessen , hvor Israel i jeblikket brer det strste ansvar , men man ser det ogs i den trghed , hvormed partnerskabsaftalerne afsluttes , ofte blokader , der skyldes smlige nationale interesser , og som ikke har noget at gre med en flles udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , debatten om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1997 giver anledning til nogle modstningsfyldte vurderinger .
Jeg er helt enig i hr . Spencers betnkning , der p udmrket vis har gjort rede for holdningerne i vores Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Denne betnkning er med andre ord glimrende , da den indeholder en meget berettiget kritik af den aktuelle FUSP .
Min anden bemrkning er , at vi faktisk nppe har grund til at glde os over udviklingen af FUSP siden sidste r .
Situationen er middelmdig , selvom formanden for Rdet talentfuldt og klart bestrbte sig p at vise os , hvad man har opnet .
<P>
Jeg vil komme nrmere ind p nogle f punkter .
Med hensyn til institutionerne , s venter vi stadig p ratificeringen af Amsterdam-traktaten , og vi har sledes endnu ikke hverken en planlgnings- og alarmenhed eller en hjtstende reprsentant m / k for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hvad angr Parlamentets rolle , kan man i forbindelse med institutionsaftalen om finansieringen af FUSP glde sig over , at Parlamentets kontrol med Rdets aktioner p dette omrde er blevet lidt bedre , selvom man m konstatere , at de dokumenter , som Rdet har fremsendt indtil i dag er for lakoniske og for utilstrkkelige til at stille krvende parlamentsmedlemmer tilfredse .
Det beklagede hr . Spencer i vrigt i sit indlg for lidt siden .
<P>
Med hensyn til indholdet af de udenrigspolitiske sprgsml , s efterlader redegrelsen for sidste rs situation ofte en bitter smag i munden .
Der var mange erklringer , men kun meget f flles aktioner og holdninger .
Desuden tog Unionen ikke rigtigt hnd om de vigtige sager . Som eksempel herp kan jeg nvne Tyrkiet .
Vores forbindelser med denne vigtige partner har rligt talt ikke vret noget mesterstykke .
I dag synes vi sledes at vre krt fast . Der er en fjendtlig indstilling mod Tyrkiet , Grkenland og vores Parlament fortstter med at blokere for finansprotokollen , sagen omkring Cypern er get i st , og de 15 medlemsstater har forskellige holdninger , selvom vi har brug for en klar og sammenhngende flles holdning .
Hvad angr Kommissionen , s venter vi stadig p , at den fremlgger det dokument om en strategi over for Tyrkiet , som vi har haft brug for i revis .
<P>
Dette eksempel viser os faren ved mangelen p en sand flles udenrigspolitik .
Vi styrer p jeml , og det er ikke srlig effektivt .
Den samme bemrkning med hensyn til sikkerhedspolitik glder for hr . Tindemans ' glimrende betnkning , der blev vedtaget for 14 dage siden .
Det hele afhnger faktisk af den politiske vilje ; det er der andre , der har sagt fr mig , og jeg vil gerne understrege dette . Der vil ikke ske noget vigtigt , hvis man ikke nsker det .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , den rlige beretning om de fremskridt , der er sket med hensyn til ivrksttelsen af FUSP , drejer sig - uanset forfatteren - mindre om vurderingen af de konkrete resultater af de aktioner , der har fundet sted i den forbindelse end om de fremskridt , der er sket i retning af en fllesskabsgrelse , som lidt efter lidt nedbryder FUSP ' s mellemstatslige karakter , sdan som denne er beskrevet i traktaten , selvom den er FUSP ' ens eneste chance for at eksistere og den eneste garanti for dens effektivitet , hvilket vi gr opmrksom p i vores ndringsforslag 10 .
I beretningen nvnes kun modvilligt effektiviteten af en medlemsstats individuelle aktion til gavn for hele Europa , som f.eks. Italiens indsats under krisen i Albanien .
Man kan hbe , at Frankrigs tilbageholdenhed for at forhindre en overdreven militr reaktion over for den irakiske obstruktion vil blive nvnt i beretningen for 1998 .
Men nej , de eneste sande fremskridt , der fortjener at blive fremhvet , m ikke have nogen forbindelse til en medlemsstat .
<P>
I beretningen foretrkker man sledes at dvle ved Amsterdam-traktatens vigtige perspektiver , som iflge beretningen er , at aktionsudgifterne til FUSP kommer ind under Fllesskabet samt muligheden for at trffe visse udenrigspolitiske beslutninger med et flertal . I den forbindelse gr man ind for indfrelsen af et sandt flles europisk diplomati , idet man begynder at omdanne Kommissionens delegationer til en sand diplomatisk reprsentation for Unionen .
<P>
Vi mener tvrtimod , at det er vigtigt - og det er formlet med vores ndringsforslag 11 - at man klart adskiller Kommissionens delegationer og medlemsstaternes ambassader , da sidstnvnte er de eneste , hvis diplomatiske status er den vigtigste kilde til de ndvendige informationer for initiativerne i forbindelse med FUSP , og da ambassaderne er den vigtigste kraft for ivrksttelsen af disse initiativer .
P dette klare grundlag vil et godt samarbejde vre muligt mellem de forskellige tjenester , og det vil forhindre , at der opstr en uheldig forvirring i vrtslandene .
Fremtidens FUSP vil enten vre effektiv eller urealistisk , alt afhngig af , hvordan den kommer til at se ud - det vil sige , om den bliver et beskedent supplement eller en maksimalistisk erstatning for de nationale diplomatier , og om den gr i retning af en variabel geometri eller mod en forgelse af flertalsafstemninger .
<P>
I den henseende er de nationale parlamenters uvidenhed og Europa-Parlamentets krav om ubegrnsede befjelser med hensyn til FUSP - idet Parlamentet sttter sig til den allerede foretagne afskaffelse af det mellemstatslige - ikke noget godt tegn .
Det kan ikke vre i nogens interesse , at FUSP ' s mellemstatslige karakter snart ikke lngere er andet end en facade , der dkker over en anderledes virkelighed .
FUSP ville s blive et rent deklaratorisk , abstrakt , kunstigt og overfladisk foretagende .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , det , som vores kollega Souchet s glimrende sagde fr , fritager mig for at holde den tale , jeg havde forberedt , og for at sige , hvor glad jeg var for den minimalistiske og ngterne mde , som vores kollega Spencer har behandlet dette emne p . Jeg vil gerne svare p hr .
Cooks lange indlg .
Jeg nsker dog ikke at tage alt det , som han kom ind p , punkt for punkt , men blot at sige flgende .
<P>
Med hensyn til Jugoslavien , s satte jeg pris p den mde , hvorp han anerkendte den langsomhed , med hvilken vi forsgte at reagere p problemet .
Lad os dog huske p , at vi frst og fremmest var drevet af troen p legitimiteten af den fderale gabestok , som jeg ynder at kalde serbo-kommunistisk eller serbo-bolsjevistisk .
Hvad angr flygtningene , s er jeg godt klar over , at det er et tegn p de serbiske og kroatiske regeringers langsomhed , men personligt tror jeg ogs , at det mske var en god id at undg p ny at skabe nogle konflikter ved at f dem til at komme tilbage til det sted , hvor de boede , og til deres delagte boliger .
Personligt har jeg , sammen med den kristne , solidariske sammenslutning , som jeg er formand for , srget for mere end 300 forldrelse brn fra Kroatien og Bosnien i fem r .
Jeg har et srligt kendskab til disse lande , som jeg har rejst meget i , og jeg tror , at det er fornuftigt at beholde de serbiske flygtninge i Serbien og kroaterne i Kroatien .
Lad os gemme drmmene om en fuldstndig integreret menneskehed til senere .
<P>
Men hensyn til Mellemsten , s kan man ikke undg at lgge mrke til , at vi i dag ikke taler mere om Libanon .
Problemerne i Israel og Palstina er dog nrt knyttet til dette lands problemer .
I juli mned kommer den syriske prsident Hafez el-Assad til Frankrig .
Jeg er godt klar over , at der her er tale om forbindelser mellem to stater , men Hafez el-Assad er en diktator ligesom Saddam Hussein .
Og mske er han en endnu vrre diktator , hvis man tnker p delggelsen af byen Hamra , mordet p den franske ambassadr Delamarre og mordene p vores faldskrmsudspringere i Drakkar .
Hafez el-Assad kommer til Paris , selvom der ikke er frihed i Libanon , hvis sydlige del er besat af Israel , og hvis nordlige del er besat af Syrien , og selvom Samir Geagea nu har siddet i fngsel i 1500 dage sammen med strstedelen af de kristne oprreres ledere .
Der er sledes meget at sige .
Jeg har dog ikke tid .
<SPEAKER ID=58 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg sammen med de foregende talere og srligt formandskabet takke hr . Spencer for den meget udfrlige og gennemarbejdede betnkning , som han har udarbejdet om gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1997 .
Alt er vendt og drejet , og p mange punkter kan jeg ogs vre meget enig i hans analyse .
<P>
Hr . Spencer bemrker selv , at 1997 skal ses som et overgangsr .
Et overgangsr forstet p den mde , at der i Amsterdamtraktaten er tilfjet nye elementer til traktaten , der inden for en overskuelig periode skal bevirke en ndring af effektiviteten af Unionens udenrigspolitik .
Det billede , der fremgr af betnkningen , viser , at der p mange punkter skal foretages forbedringer .
Hvor det drejer sig om mere geopolitiske sprgsml , er Unionen nsten altid i stand til at n frem til aftaler om en flles politik .
Jeg tnker her srligt p den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i et bredere perspektiv og tnker s p den politik , der er og bliver frt med hensyn til f.eks. udvidelsen af Den Europiske Union , der dog ogs er en vigtig ekstern politik .
Jeg vil ogs gerne pege p initiativerne vedrrende Middelhavssamarbejdet , uddybelsen af samarbejdet med Rusland , Ukraine og de andre SNGstater , interessen for den baltiske region og den regionale indfaldsvinkel vedrrende landene i Sydsteuropa .
<P>
Kommissionen producerede bl.a. ogs meddelelser om forbindelserne med Kina og den nye transatlantiske agenda .
Initiativer der alle blev fulgt op af drftelser i Rdet .
Endvidere er det positivt , at Unionen spiller en vigtig rolle , hvor det drejer sig om mere horisontale sprgsml som menneskerettigheder , demokrati , atomsikkerhed , non-proliferation og demining .
Formandskabet har ogs givet en rkke eksempler herp .
<P>
Jeg er i vrigt enig med betnkningen i , at der mske sknkes udviklingen p det afrikanske kontinent for lidt opmrksomhed .
Der er ganske vist vedtaget en flles holdning om forebyggelse og lsning af konflikter i Afrika , men de individuelle tvister dernede , der ofte har forfrdelige humanitre flger , udgr mske en for lille del af udenrigsministrenes rdslagninger .
Muligvis er de stadigvk tilbjelige til at betragte Afrika som et emne , der hrer hjemme under Rdet for udviklingssamarbejde .
<P>
Men ogs denne gang m det p ny fastsls , ligesom sidste r , at det stadigvk ikke i tilstrkkelig grad lykkedes for Unionen at reagere adkvat p akutte krisesituationer .
Nr det drejer sig om hurtige beslutninger , har de nationale reflekser stadigvk overhnd , eller ogs bliver der kun inden for en begrnset ramme , det vil sige af et lille antal medlemsstater , frt samrd om den strategi , der skal flges .
<P>
Ja , jeg er enig med formand Cook , ind imellem mangler den politiske vilje til at gre brug af eksisterende instrumenter , og som jeg bemrkede under behandlingen af betnkningen af hr . Tindemans om Unionens forsvarspolitik , har vi sidste r , da der p foranledning af pyramideskandalen opstod en krise i Albanien , forsmt at spille en genkendelig rolle ved at gre brug af Vestunionens muligheder for at f den kaotiske situation dernede under kontrol .
<P>
Jeg tror , at det ogs m siges , at vi p ny har vret for tilbageholdende ved indsttelsen af forebyggende midler , hvor det drejer sig om at forebygge spill over i krisen i og omkring Kosovo .
Der har ikke engang vret optakt til en diskussion om en eventuel anmodning til Den Vesteuropiske Union om at lave en analyse af situationen og komme med anbefalinger med henblik p nrmere overvejelse og beslutningstagning i EU .
I virkeligheden har man ventet , til NATO ptog sig dette ansvar .
Den Vesteuropiske Union er fortsat mere sleeping end beauty .
<P>
Vil de traktatndringer , der sidste r blev aftalt i Amsterdam , efter ratificering betyde en ndring af EU ' s holdning i sdanne krisesituationer og bidrage til en strre effektivitet og synlighed af vores udenrigspolitik ?
Udnvnelsen af en herre eller dame for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der skal bringe mere kontinuitet og kohsion i vores eksterne politik kan bestemt betragtes som et vigtigt skridt fremad .
Oprettelsen af en planlgnings- og analysekapacitet , hvor man kan profitere af den flles viden og information i medlemsstaterne , Kommissionen og Den Vesteuropiske Union , vil bestemt have mervrdi .
<P>
Det svage punkt vedbliver at vre beslutningstagningen .
Ganske vist kan Rdet enstemmigt formulere generelle udgangspunkter , som der derefter kan trffes beslutning om med kvalificeret flertal i Rdet , men sprgsmlet er , hvor ofte dette vil blive brugt , srligt i mere aktuelle og akutte sprgsml , hvor der skal trffes hurtige beslutninger .
Det m praksis vise , og den nste betnkning vil utvivlsomt indeholde en vurdering heraf .
<P>
Jeg vil bestemt og med nogen optimisme stte min lid til den nye arbejdmde i henhold til Amsterdam-traktaten .
Det er en arbejdsmde , der kan fremme et strre engagement hos medlemsstaterne , hvorved der kan skabes et bredere bregrundlag for den flles udenrigspolitik .
Til denne breflade , og det vil jeg gerne understrege , yder Europa-Parlamentet ogs et vigtigt bidrag , ikke kun ved at fre debatter om aktuelle politiske situationer og vedtage beslutninger , men ogs gennem direkte engagement .
Jeg tnker her p parlamentarikernes besg i tredjelande , p aktiviteter som valgobservatrer og lignende .
Dette bregrundlag er srligt med henblik p den forestende udvidelse af stor betydning .
Endvidere er det , som jeg tidligere har nvnt , min opfattelse , at der fra Den Monetre Union vil udg en sammenknyttende impuls .
Den flles valutapolitik vil utvivlsomt ogs have en positiv udstrling til andre politiske omrder .
<P>
Ved at give de nye traktatbestemmelser konkret indhold , men ogs ved konkret at gennemfre bestemte Petersberg-opgaver , kan Unionen i det mindste gre en begyndelse med en flles sikkerhedspolitik .
P lngere sigt vil det kunne fre til en flles forsvarspolitik , hvorved Unionen p lige fod vil kunne spille en rolle i den europiske sikkerhedsarkitektur .
I jeblikket m det blive ved konstateringen , ogs hvor det drejer sig om konfliktsituationer , der afspiller sig i eller ved Europas grnser , at vi endnu ikke er i stand til p lige fod at spille en essentiel rolle .
Dette vakuum udfyldes hurtigt af andre , og Den europiske Union bliver s for det meste kun spurgt p basis af dens finansielle muligheder , sdan som hr .
Spencer meget rigtigt bemrker . Kun en velforberedt og gennemfrt flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan ndre dette .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest hilse hr .
Spencers betnkning velkommen og understrege , at han har forstet at undg den lidt klynkende stil , som Parlamentets indlg om udenrigs- og sikkerhedspolitik af og til har , fordi der fremfres en historie , en klagesang om alle de nederlag , vi fr , og jeg mener derimod , at hr .
Spencer har formet at anlgge en positiv stil . Men hvis De tillader , at jeg deltager i en aktuel debat - formanden for Rdet , hr .
Cook , har gjort status over det britiske formandskab p dette omrde , det halve r er allerede get , og jeg mener , at han har gjort det godt - er jeg enig med formanden for Rdet i , at vi virkelig er meget forskellige , vi har forskellig historie , vi har af og til ulste konflikter , men sandheden er , at der er en stor modstning imellem det , vi gr p andre omrder , og udenrigspolitikken .
Inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union har vi , til trods for at vi er meget forskellige , lanceret euroen endda med det britiske formandskab , og uden at Det Forenede Kongerige deltager i den i jeblikket i rollen som en tilbageholdende leder .
Og alligevel fremhver vi altid forskellene og problemerne , nr det drejer sig om udenrigspolitik , og jeg mener , at der er en meget grundlggende pstand , og det er , at udenrigspolitikken er en projektion og en udvikling af den indre styrke , man har , og sdan har det vret gennem tiderne .
<P>
Og jeg kunne tilfje , at der er et klart behov for Den Europiske Unions tilstedevrelse i verden .
Det er der , og til trods for vores nederlag udvikler vi den , f.eks. med hensyn til udvidelsen af Den Europiske Union og med hensyn til Rusland , og vi har ogs reprsentanter for Den Europiske Union i Bosnien og i Mellemsten , som er der hele tiden og ikke kun , nr der er fjernsynskameraer , og de forsger tilmed at finde en vis sammehng .
Jeg har vrdsat minister Cook , formand for Rdet , i Jerusalem , og hvad angr USA , sker der ting , som i dag i Knesset , hvor Kongressens speaker , hr .
Gingrich , har omtalt det nordamerikanske statssekretariat som  en palestinensisk agent  , noget , jeg tror , vi endnu ikke siger til hinanden .
<P>
Og jeg mener , det er ndvendigt at lave forbedringer , og vi konsoliderer alt og er p rette vej - synes jeg - men der mangler nogle vigtige instrumenter , og jeg mener , at Amsterdam ikke er et tilstrkkeligt fremskridt .
Vi har udnvnt en formand for Den Europiske Centralbank , vi har forget trojkaen og derved konsolideret Kommissionen lidt , men s har vi en hr .
/ fru FUSP , som i jeblikket er en tjenestemand , der ikke findes .
P det budgetmssige omrde har Parlamentet opnet at deltage , alligevel er man ikke s opmrksom p os , nr der skal laves en interinstitutionel aftale , at man nsker at hre vores anbefalinger og de forslag , vi kan fremkomme med .
Og jeg mener , at det stadig er p tide , ikke at ndre Amsterdam-traktaten , men at forsge at forbedre vores relationer .
Og derfor bifalder jeg de forslag , som hr . Spencer stiller p dette punkt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er desvrre stadig mere nsketnkning end realitet .
Spencer-betnkningen gr derfor fuldt ud med rette opmrksom p , at man ikke har formidlet offentligheden det indtryk , at der er sket fremskridt inden for udviklingen af en europisk udenrigspolitik .
Mangelen p en interinstitutionel aftale om Parlamentets ret til at blive underrettet og hrt er ogs et svagt punkt .
Man kan sledes kun fastsl med beklagelse , at der stadig er et misforhold mellem EU ' s udenrigspolitik og handelspolitiske aktiviteter .
<P>
I betragtning af de store udenrigspolitiske udfordringer i form af udvidelsesprocessen , som EU str over for , er det ndvendigt at lade Europas borgere deltage i denne proces ved at integrere Europa-Parlamentet , ikke for at besvrliggre tingene , men for at styrke accepten af udvidelsen blandt europerne .
Den Europiske Unions udenrigspolitiske handledygtighed bliver igen og igen sat p prve .
Det er vigtigt , at Unionen ikke alene taler med n stemme politisk set , men at den ogs rder over de ndvendige sikkerhedspolitiske instrumenter , s den kan trffe fredsbevarende og fredsskabende foranstaltninger , absolut i de kriseforebyggende foranstaltningers navn , det vre sig i Albanien eller i Kosovo .
Som kommende rdsformandskab prioriterer strig situationen i Kosovo , som hele tiden forvrres , hjt . Men s lnge der mangler politisk vilje til virkelig at gre sin indflydelse gldende her , truer samtlige initiativer med at blive til en afmagtsdemonstration , og Den Europiske Union risikerer - som det allerede er sket n gang p Balkan - at blive tilskuer til en ukontrollerbar udvikling og at miste handledygtigheden .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , det er en dristig titel , der er valgt til betnkningen og emnet :  Unionens rolle i verden  .
Efter denne dristige overskrift flger 9 punkter i pramblet og derefter endnu 26 punkter .
De brer alle samme prg af noget bittert , noget beklagende , til nd noget rent konstaterende , men aldrig noget dristigt , s man i det mindste kunne forst , hvad det drejer sig om , nemlig Europa-Parlamentets forhold til udenrigspolitiske anliggender : det informeres ikke , det hres ikke af Rdet og Kommissionen , afgrelser trffes ikke p biinstitutionelt plan , sledes at de bliver bindende , som traktaterne foreskriver .
<P>
P den anden side er der selve den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er kendetegnet ved enten ikke at eksistere eller ved at vre alt for begrnset .
Iflge betnkningen er den ikke i forndent omfang vrdsat af offentligheden , hvilket jo er helt rigtigt .
Der er ingen samordning af vbeneksporten .
Det nvnes ikke , hvorfor og hvordan sdanne ting kan forekomme .
<P>
For det tredje er der de fllesskabsvrdier , som betnkningen gr ind for : Der nvnes ikke den helt srlige betydning , som klausuler br have i aftaler med tredjelande , for her kan man indfje menneskerettigheder og en hel rkke andre vrdier .
Der nvnes ikke det karakteristiske eksempel med Tyrkiet , der tilsidestter alle , men srger for ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Tatarella">
Hr. formand , rede kolleger , i modstning til den kollega , der talte fr mig , vil jeg gerne lyknske ordfreren for hans glimrende betnkning .
Det er et vigtigt og velskrevent dokument , der skal srge for , at denne debat ikke ender som et rituelt , rligt mde , men at den derimod er en god lejlighed til for det frste at foretage en njagtig , indgende og velovervejet kontrol og analyse af udenrigspolitikkens tilstand og af Europas rolle i verden ; for det andet til at Europa-Parlamentet bliver sig klart og tydeligt bevidst om sin rolle , sine befjelser og sin styrke ; og for det tredje til at man klart og prcist fremstter nogle forslag , der kan medfre reelle fremskridt p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
I den forbindelse er Europa-Parlamentets hvdelse af sin ret til at blive informeret og hrt om de internationale forhandlinger og om de bilaterale og multilaterale handelsaftaler betydningsfuld og vsentlig .
Hr. formand , vores forretningsorden br hurtigst muligt tilrettes , s Parlamentets rolle og befjelser bliver styrket med henblik p at sikre en effektiv og fuldstndig information og hring .
Som det er nu , negligerer Rdet og Kommissionen Parlamentet . Med de informationer , som de lejlighedsvis giver Parlamentet , overholder de ikke deres forpligtelser i henhold til traktaten , og de overholder navnlig ikke deres forpligtelser over for de europiske borgere .
Dette er et Parlament , der reprsenterer 300 millioner borgere ; et Parlament , som bliver valgt ved direkte valg i hele 15 medlemsstater , og som er den strkeste demokratiske forsamling i verden .
<P>
Da vi er bevidst om denne demokratiske styrke , br vi forlange , at Parlamentet kommer til at spille en strre rolle med henblik p at bidrage til effektivt at give Den Europiske Union en sand udenrigspolitik , som , vi i dag alle er klar over , mangler eller er helt utilstrkkelig .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden og Kommissionen for deres udtalelser her i eftermiddag og hr . Spencer for hans betnkning .
<P>
M jeg indlede med at lyknske rdsformanden for at have sikret en epokegrende aftale om en EU-adfrdskodeks for vbeneksport i mandags .
Jeg bifalder styrkelsen af de otte kriterier , man blev enige om ved Det Europiske Rds mder i Luxembourg og Lissabon , og som betyder , at vbeneksporten fra EU ikke m anvendes til intern undertrykkelse , ekstern aggression eller til at sttte terrorisme .
Adfrdskodeksen vil ge den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks effektivitet .
M jeg imidlertid fremkomme med en indtrngende bn om , at Rdets konsoliderede rsberetning om kodeksen bliver offentliggjort for sledes at ge benheden og give Europa-Parlamentet en mulighed for at drfte og kommentere kodeksens gennemfrelse .
<P>
Hvad FUSP-aktiviteterne i 1997 angr , er det rimeligt at bemrke , at der har vret en rkke succeser , herunder demokratisk konsolidering i Central- og steuropa .
Etableringen af en enhed for politisk planlgning og hurtig varsling og den hjtstende reprsentants kontor , der er skitseret i Amsterdam-traktaten , og som allerede er blevet nvnt her i eftermiddag , vil hjlpe med til at forbedre FUSP ' s synlighed .
Der m imidlertid arbejdes videre med at etablere tttere organisatoriske forbindelser mellem WEU og EU , der i henhold til protokollen om artikel J VII i Amsterdam-traktaten , br vre etableret inden et r efter traktatens ikrafttrden .
Dette er ndvendigt for at gre FUSP , de Petersberg-opgaver , der blev nvnt af kommissren , og den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet til en realitet .
En fllesparlamentarisk delegation bestende af WEU-forsamlingen og EuropaParlamentet vil bist med denne opgave .
<P>
I 1998 har vi vret vidner til yderligere fremskridt inden for FUSP , og mange af disse er blevet nvnt af rdsformanden , herunder vil jeg isr nvne den succesfulde igangsttelse af den historiske udvidelsesproces .
<P>
Jeg hber , at Rdet i lbet af de kommende r vil etablere stadig tttere samarbejdsrelationer med Parlamentet , efterhnden som FUSP fortstter med at udvikle sig .
<SPEAKER ID=64 NAME="Sindal">
Hr. formand , i forbindelse med hr . Spencers betnkning har der egentlig vret almindelig enighed i salen om , at fremskridtene har vret f .
Det er ogs jeg enig i .
Der er yderligere tre ting , som jeg kan erklre mig enig i .
Det er det manglende fodslag , nr det glder viljen til at forebygge konflikter , eksempelvis p Balkan , som vi har hrt .
Det er ydermere det interinstitutionelle samarbejde og de formelle regler .
Ogs jeg vil gre opmrksom p , at hvis det her skal betragtes som et folkeligt projekt , s er det utrolig vigtigt , at Parlamentet inddrages p behrig vis .
Jeg er enig i , hvad der er blevet sagt om FUSP og analyseenheden , men jeg vil gerne understrege , at jeg betragter denne analyseenhed som support for Rdet og ikke som en eller anden ophjet ny institution .
<P>
Men jeg er ogs uenig .
Som dansker er jeg lidt bekymret for de gode intentioner , der er beskrevet i betnkningen , nr de overskygges af rustningspolitik og forslag om at integrere Vestunionen i Unionen .
Det tager jeg naturligvis afstand fra .
Peterberg-aftalen beskrives korrekt , og jeg sttter den .
Amsterdam-traktaten beskriver vel , hvad der kan kaldes mulighederne for at smede medlemslandenes udenrigspolitik sammen , som udenrigsminister Cook sagde fr , med respekt for de enkelte landes nsker .
Man skal ikke vre s ambitis , at projektet ikke kan holde .
Det er ikke alene nye sikkerhedsstrukturer , der skaber resultater , men det afgrende er viljen hos medlemslandene .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Donner">
Hr. formand , hr . Cook kom med en imponerende fremlggelse af de resultater , der er opnet under det britiske formandskab .
Han glemte at nvne , at verdensmesterskaberne i fodbold begynder i juni . Mske skyldes dette ogs de britiske bestrbelser .
<P>
Der er et vld af snakkesalige sympatisrer inden for Unionen . Rdet udstedte 124 erklringer i 1997 om udenrigspolitiske sprgsml .
ndrede de sagernes tilstand ?
Svaret er nej . I Spencer-betnkningen , sdan som den ser ud i dag , er der et nske om at integrere WEU i Unionen .
Mske er der nogen , der vil have en god samvittighed efter dette .
<P>
Alle taler om vejret , men ingen gr noget ved det .
Alle taler om udenrigspolitikken , men hvor er substansen ?
Hvis der bruges for megen tid p sekundre sprgsml , er der mindre tid til vsentlige sprgsml ssom udvidelsen og den delvis manglende evne til at handle .
<P>
Overordnede politikker forbliver sagens kerne i Unionen .
Alle nsker at bevare fred og stabilitet , men viljen til flles aktion er stadig begrnset , som det har vist sig i Albanien .
Et eksempel , idet fredsprocessen i Mellemsten - takket vre hr . Netanyahu - langsomt dr ud p trods af meget store EU-investeringer i omrdet , m man atter se p hele perspektivet om en flles udenrigsog sikkerhedspolitik , herunder som i dette tilflde p konomiske og andre sanktioner .
<P>
Spencer-betnkningen viser klart , at der nsten ikke er gjort nogen fremskridt inden for det udenrigspolitiske omrde . Mine lyknskninger til hr .
Spencer for at have fremfrt noget , der er soleklart for alle .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne starte med at lyknske vores kollega Spencer med hans betnkning , der giver anledning til en helt sikkert meget interessant og kritisk debat .
Efter vores mange diskussioner og bidrag vil jeg egentlig bare begrnse mig til to kritiske bemrkninger .
Den ene vedrrer synligheden af vores udenrigspolitik , den anden den diplomatiske tjeneste .
Hvad synligheden af vores udenrigspolitik angr , s vil jeg gerne understrege , at den , selv p de omrder , hvor vi p et tidspunkt kommer frem til en flles udenrigspolitik , p mange mder ikke er virkelig synlig for befolkningen i de pgldende lande . Jeg ved , at det er et problem .
Jeg er netop kommet hjem fra Tyrkiet . Hvor mange i Tyrkiet ved mske , hvad vores udenrigspolitik gr ud p , hvad der blev besluttet i Luxembourg ?
Udenrigsminister Robin Cook har jo netop aflagt et meget vellykket besg , der forlb meget positivt , ogs selvom resultatet endnu ikke foreligger , men det ville ogs vre for meget at forvente det .
Hvor mange psknner mske de bestrbelser , som netop EU gr sig for at sttte menneskerettighedsorganisationer ? Jeg var i Israel og Palstina for kort tid siden .
Hvordan forholder det sig dr ? Har vi tnkt tilstrkkeligt over , hvordan vi kan styrke synligheden af vores udenrigspolitik ?
<P>
Min anden bemrkning vedrrer den diplomatiske tjeneste .
Vi har fremragende kvinder og mnd i den diplomatiske tjeneste . Men jeg sprger mig selv , hvorfor der stadig ikke er etableret nogen reprsentation for Kommissionen i Algier , efter s mange mneder med intensive forhandlinger ?
Hvorfor har den diplomatiske reprsentation i Tyrkiet , i Slovakiet vret ubemandet s lnge ?
Det er muligt , at fejlen ikke ligger hos Kommissionen , det er muligt , at nogle lande , der er opsat p at sende deres egen reprsentant derhen , har brug for s lang tid . Men jeg mener , at det er uholdbart for vores flles udenrigspolitik , og jeg anmoder reprsentanterne for Kommissionen , kommissren er her nu , og ogs Dem , hr. formand for Rdet , om at bestrbe sig p , at der bliver mere effektivitet at spore i realiseringen af vores interesser selv p de omrder , hvor vi har en flles udenrigspolitik .
Det anser jeg for at vre ganske vigtigt .
<SPEAKER ID=67 NAME="Cook">
Hr. formand , jeg kan g ind for de fleste af de ml , der er blevet udtrykt i lbet af en meget indholdsrig drftelse , hvor de , der tog del i den , talte med styrke og tydeligt engagement .
<P>
Jeg vil gerne med det samme gre op med det ene indlg , som jeg ikke var enig i .
Jeg kunne ikke g ind for det , som hr . Anthony sagde om flygtningenes tilbagevenden til det tidligere Jugoslavien .
Lad os ikke glemme det grundlag , hvorp disse flygtninge blev til .
De blev til som flge af en skndig , voldelig og etnisk baseret konfrontation .
Det er meget vigtigt , nr vi bygger et nyt Europa , at vi bygger et nyt Europa p princippet om etnisk pluralisme og tolerance for mindretal . Det er , nr alt kommer til alt , en af de standarder , vi anvender over for lande , der sger om at blive medlemmer af Unionen , og det br ogs vre en standard , vi anvender over for lande , der sger om at f handelsaftaler med os .
<P>
Jeg fortalte tidligere p eftermiddagen , hvor glad jeg er for , at prsident Nelson Mandela kommer til Cardiff .
Vi kan ikke fejre afskaffelsen af apartheid i Afrika og samtidig tolerere , at den bliver skabt herhjemme i et hjrne af Europa .
<P>
Ellers er jeg enig i mange af de ml , der er blevet fremsat her .
En trd , som jeg flte lb gennem hele drftelsen , er , at der undertiden var en manglende evne til at forst , at det ikke var nok at udtale hbet for at levere resultatet .
Det gjorde isr et indtryk p mig , da hr . Carnero Gonzlez nvnte flgende som den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks fiaskoer : Albanien , Algeriet , Kosovo , Vestshara og fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Der er enorme problemer i verden , og der er alvorlige konflikter .
Jeg mener , at vi stter os selv en fuldstndig umulig opgave , som ikke kan undg at efterlade os alle med en flelse af frustration , hvis vi mler den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik p , om den har lst alle konflikter i verden .
<P>
For det frste er dette uopneligt .
For det andet vil jeg ogs gerne rde kolleger fra den moderne form for imperialisme , der ligger i at tro , at de lsninger , som , vi selv vedtager , er de rette lsninger i Europa , ndvendigvis er acceptable for dem , der er involveret i konflikter p andre af verdens kontinenter .
Vi har en forpligtelse til at tilbyde dem vores bedste tjenester for at bist dem med at finde en lsning og trffe foranstaltninger imod dem , der forstligt og uansvarligt forlnger konflikter eller forlnger vold .
Inden for disse to ml om at sge at n frem til en lsning af konflikter og afskrkke folk fra anvendelsen af vold som et middel til lsning af konflikter , br vi selv finde en flles holdning blandt vores lande .
Det vil ikke altid give lsningen , men vi har helt bestemt en forpligtelse til at n frem til denne flles holdning .
<P>
Hvis vi ser tilbage p begivenhederne i de seneste mneder , s har Europa rent faktisk vedtaget en flles holdning , og s har det faktisk forsgt at sge at n frem til lsninger af en rkke af disse konfliktsprgsml .
Det har ikke altid haft heldet med sig , og i de tilflde , hvor det er lykkedes , ssom i Bosnien , vil processen med mjsommeligt at arbejde sig vk fra de seneste rs bitre had uundgeligt tage tid , om ikke en generation , at komme igennem .
Jeg vil gerne bede medlemmerne af Europa-Parlamentet , selvom de er i deres fulde ret til at krve en flles sag og flles aktion af Rdet , om at anerkende , at dette ikke ndvendigvis vil give resultater , og at det bestemt ikke vil give resultater , der er acceptable p meget kort sigt .
<P>
M jeg endelig tage det op , som blev nvnt af et par kolleger , der refererede til de mekanismer , der er srget for i Amsterdamtrakten med henblik p at forbedre den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er helt givet rigtigt , at vi , nr vi har fet enheden for politisk planlgning og hurtig varsling , og nr vi har den hjtstende reprsentant p plads , vil have en bedre mekanisme til at give udtryk for de flles holdninger , vi vedtager .
Der vil naturligvis ikke vre noget retsgrundlag herfor , fr Amsterdamtraktaten er blevet ratificeret .
Det er op til medlemsstaterne .
Kollegerne i Europa-Parlamentet kan g tilbage til medlemsstaterne for at sikre , at de gr deres absolut bedste for s hurtigt som muligt at sikre , at de ratificerer traktaten .
Det glder mig at kunne fortlle Dem , at vi nu har nsten tilendebragt de parlamentre processer i Storbritannien til ratificering af Amsterdam-traktaten .
Hvis andre parlamenter overholder samme tidsplan , vil vi kunne opn ratificering inden for de nste par mneder , og det vil give et retsgrundlag for disse fremskridt henimod en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I mellemtiden har vi benyttet vores formandskab til at fremskynde forberedelsen , sledes at vi , s snart vi har retsgrundlaget til at g videre , hurtigt kan g videre med ndringerne i personale , ordninger , tilvejebringelsen af ressourcer , s vi kan handle jeblikkeligt inden for retsgrundlaget .
<P>
Jeg vil slutte af med en indtrngende bn til alle medlemmer . Jeg har med stor interesse lyttet til en rkke taler her i eftermiddag , der krvede en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og som fordmte Rdet for manglende politisk vilje til at n dette .
Min samvittighed byder mig at sige , at jeg for hvert enkelt af de lande , hvorfra jeg hrte talere tale veltalende og lidenskabeligt her i eftermiddag , kunne nvne lister af tilflde fra de sidste fem mneder , hvor deres medlemsstat har holdt stand over for de andre , nr det gjaldt om at n frem til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , herunder fru Lalumire , der stillede de strengeste krav om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
At n frem til en sdan flles holdning er ikke nemt . Det krver kompromis hele vejen rundt .
Vi fr aldrig nogen flles udenrigsog sikkerhedspolitik ved , at t land krver , at resten af Europa skal acceptere dets udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det vil krve studehandeler landene imellem , og hvis vi skal n frem til den , vil vores bedste udsigt til at n det vre , hvis vi gr bent ind til det i fuld anerkendelse af , at alle lande vil skulle arbejde for det flles bedste , og at de til tider vil vre ndt til at opgive deres egne nationale holdninger for at n det .
<P>
Nogle gange vil vi - og mit land forbeholder sig denne ret - vre ndt til at sige nej , vi kan ikke opgive dette srlige perspektiv , for det er for vigtigt .
Vi er ndt til at bevare denne ret for at forsvare en national interesse .
Det gr det naturligvis vanskeligt at modstte sig en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men jeg vil henstille til Parlamentet , at det ogs er en vsentlig del af at sikre , at vi opnr folkets tilslutning og folkets sttte til Den Europiske Unions legitimitet .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Situationen i Sydafrika
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om situationen i Sydafrika .
<SPEAKER ID=70 NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke , hvor glad jeg er for , at Parlamentet har valgt at drfte dette vigtige emne p dette vigtige tidspunkt .
Som Parlamentet vil vide , har Den Europiske Union siden 1994 indget en rkke forpligtelser for at hjlpe Sydafrika i dets overgang fra apartheidregimet .
Vi er fortsat fast besluttede p at ville hjlpe Sydafrika gennem den konomiske og politiske omstilling af dets samfund .
Vi i Europa har set , hvordan det at n flles ml for konomisk udvikling og velstand binder samfund sammen .
Vi vil alle anerkende , at handel og samarbejde mellem nationer langt snarere vil fre dem tttere sammen .
Den bedste mde , hvorp Europa kan hjlpe Sydafrika , er at give Sydafrika bedre muligheder for handel og konomisk udvikling , som vil hjlpe dette land med at hele splittelserne i dets samfund , der er forrsaget af s mange rs had og undertrykkelse .
<P>
Jeg er ogs overbevist om , at Sydafrika har potentialet til at vre en af katalysatorerne for vkst og udvikling i Afrika som helhed .
Den Europiske Union m fortsat gre alt , hvad der str i dens magt for at hjlpe med at bygge videre p dette potentiale .
Mange af Den Europiske Unions forpligtelser , som jeg nvnte tidligere , er allerede opfyldt .
En af de forpligtelser , vi indgik , var at tilbyde Sydafrika kvalificeret tiltrdelse af Lom-konventionen , og jeg er glad for at sige , at denne tiltrdelse vil trde endeligt i kraft den 1. juni - nu , hvor den er blevet ratificeret af alle medlemsstater .
Jeg glder mig til Sydafrikas fulde deltagelse i den politiske dialog mellem AVS-landene og Den Europiske Union , der er kernen for Lom-relationerne .
<P>
Den Europiske Union og Sydafrika indgik ligeledes en videnskabs- og teknologiaftale i november 1996 , og forhandlinger om sraftaler for fiskeri , vin og spiritus gr fortsat fremskridt .
Hvad bistand angr , har Det Europiske Fllesskab indget forpligtelser om en betydelig udviklingsbistand p over ECU 100 millioner om ret til Sydafrika via det europiske program for genopbygning og udvikling , der vil fortstte i hvert fald indtil 1999 .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at det er en prioritet for det britiske formandskab at gre s store fremskridt som muligt i forhandlingerne om en handels- og samarbejdsaftale med Sydafrika og for at n lignende aftaler om fiskeri , vin og spiritus .
I de sidste par mneder er vi net langt , men jeg er overbevist om , at der er en politisk vilje til at n langt videre inden udgangen af juni .
<P>
Forhandlingerne om en handelsaftale gik tidligere temmelig trgt , men der blev sat nyt liv i dem sidste efterr med et detaljeret sydafrikansk tilbud .
Ledende forhandlere p begge sider mener , at en aftale , der er rimelig og til gavn for begge parter , er inden for rkkevidde .
Ja , Rdet ( almindelige anliggender ) anmodede den 30. marts COREPER om sammen med Kommissionen at se p mulighederne for at forbedre Det Europiske Fllesskabs tilbud .
Forhandlingerne befinder sig nu i en kritisk fase .
Der vil skulle gres en indsats fra begge sider for at vise fleksibilitet .
Formandskabet har holdt sig i nr kontakt med sydafrikanerne gennem hele forlbet , samtidig med at det har haft et tt samarbejde med Kommissionen og andre medlemsstater .
Jeg er opmuntret af gentagne udtalelser fra sydafrikanske ministre om deres beslutsomhed med hensyn til at indg en aftale .
<P>
Begge parter vil vre ndt til igen at se p sdanne omrder som get dkning af den samlede handel for at n frem til en aftale , der er i overensstemmelse med WTO-relgerne .
Enhver aftale vil ligeledes skulle vre i overensstemmelse med begge parters interesser i forhold til deres offensive konomiske interesser , f.eks. inden for landbrugs- og industrisektorerne .
Det forbliver naturligvis et vsentligt ml for vores forhandlere at tage hensyn til Fllesskabets sensitive omrder og konomiske interesser .
Gennem hele forhandlingsprocessen har Rdet vret meget bevidst om de potentielle virkninger , en sdan aftale mtte f p nabolandene i Det Sydafrikanske Udviklingsfllesskab .
Bde Den Europiske Union og Sydafrika har gentagne gange gjort det klart , at der vil blive taget hensyn til disse landes interesser under forhandlingerne .
EU / Sydafrika-aftalen skal vre positiv for hele regionen .
<P>
Med dette for je har Kommissionen sagt , at den vil overveje teknisk bistand til landene i Den Sydafrikanske Toldunion i lbet af en eventuel periode med konomisk omstilling , og jeg er fuldt ud overbevist om , at de konomiske fordele , en aftale mtte give Sydafrika , vil blive delt af Sydafrikas naboer .
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at takke de rede medlemmer for den interesse , de har udvist for Rdets bestrbelser p at n frem til en aftale med Sydafrika .
Jeg vil isr gerne takke medlemmerne af delegationerne for relationer med Sydafrika , som jeg mdte tidligere i formandskabet , og hvis stttetilkendegivelser til forhandlingsprocessen har vret yderst velkomne .
Jeg hber , at alle de rede medlemmer vil fortstte med at sttte disse bestrbelser i de kommende kritiske uger og i fremtiden , nr den endelige aftale fordrer dette organs godkendelse .
<P>
Den Europiske Union har en yderligere anledning til at vise den betydning , den tildeler relationerne med Sydafrika ved Det Europiske Rd i Cardiff i forbindelse med prsident Mandelas frokost med de forsamlede stats- og regeringschefer .
Jeg vil gerne gentage min overbevisning om , at der med hrdt arbejde og god vilje fra begge parter vil kunne ns et tilfredsstillende resultat i handelsforhandlingerne .
Jeg hber , at vi fortsat vil gre hurtige fremskridt henimod indgelsen af aftalen og opfyldelsen af de forpligtelser , vi har indget over for Sydafrika .
Jeg vil atter en gang takke Parlamentet for dets fortsatte interesse og sttte og flelse af uopsttelighed og prioritet for , at der ns frem til en handelsaftale med Sydafrika .
<SPEAKER ID=71 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , det er snart tre r , siden vi startede en ambitis rkke forhandlinger med det nye Sydafrika , efter at Unionen havde sat sig et enestende ml , nemlig at ville etablere langsigtede rammer for samarbejde med denne vigtige partner , der ville understtte dets historiske overgang til demokrati og reflektere dets konomis dualistiske karakter .
<P>
I april sidste r havde vi den glde at hilse Sydafrika velkommen som det 86. medlem af Lom-konventionen .
Ved AVS / EUMinisterrdet i Luxembourg blev der underskrevet en srlig protokol , der gav Sydafrika kvalificeret adgang til Lomkonventionen .
Dette markederede afslutningen af forhandlingerne om den frste fase af de ptnkte rammer for samarbejdet mellem EU og Sydafrika .
<P>
Men efter tre mneders hrdt arbejde m vi med nogen beklagelse notere os , at anden fase , der vil fre os til en bilateral handels- , udviklings- og samarbejdsaftale , endnu ikke er afsluttet .
Vi har gjort store fremskridt og er med visse forbehold blevet enige om store dele af den fremtidige aftale .
Men vi mangler stadig at arbejde med adskillige vigtige omrder , fr vi kan frdiggre arbejdet .
<P>
I sidste mned havde vi vores 18. forhandlingsrunde , og der er planlagt endnu en runde til at finde sted den 10. og 11. juni .
P adskillige punkter mangler vi stadig at udjvne klften mellem EU og Sydafrika .
Nr dette er sagt , vil jeg sige , at jeg mener , at der stadig er en god chance for at tilendebringe arbejdet snart .
Der str et vindue af muligheder bent for os .
Kommissionen gr enhver mulig bestrbelse p at tilendebringe disse bilaterale forhandlinger med Sydafrika , inden vi skal begynde post-Lom- forhandlingerne til efterret .
Vi forstr ogs , at der fra sydafrikansk hold er et nske om at indg aftalen med EU inden indledningen af valgkampagnen forud for landets nste parlamentsvalg , der efter planen vil lbe af stabelen i lbet af frste halvdel af 1999 .
<P>
Hvad er s de vsentligste udestende sprgsml ?
For det frste er der stadig nogle f problemer af ikke-handelsmssig karakter , isr omkring ordlyden af vores foreslede ikke-fuldbyrdelsesklausul og sprgsmlet om de fremtidige finansielle ressourcer , der vil blive stillet til rdighed for udviklingssamarbejde med Sydafrika .
Der vil ikke blive nvnt noget belb i aftalen , men Fllesskabet er blevet opfordret til at give politisk forsikring om , at den finansielle bistand til Sydafrika fortstter efter r 2000 .
<P>
For det andet er der stadig adskillige udestende sprgsml af handelsmssig karakter , som er vsentlige for enhver frihandelsordning .
Det vil vre ndvendigt med yderligere drftelser og forhandlinger for at n til enighed om prcise foranstaltninger inden for omrder ssom antidumpning , beskyttelsesforanstaltninger , konkurrencepolitik , offentlige indkb , intellektuel ejendomsret og stransport .
<P>
Og endelig er der en rkke reelle hindringer , der skal lses i handelssektoren for at n frem til en aftale med Sydafrika , der lever op til de principper , som Fllesskabet finder vsentlige , og som jeg kort vil nvne her .
Det frste princip er , at aftalen skal vre fuldt ud i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Som De ved , er der almindelig forstelse for , at en frihandelsaftale br dkke ikke mindre end 90 % af den samlede handel mellem parterne for at undg eventuelle fortolkningsmssige diskussioner inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
Det nuvrende EU-tilbud dkker 89 % af importen fra Sydafrika .
Det sydafrikanske tilbud foreslr at liberalisere 81 % af landets egen import fra Den Europiske Union .
Begge tilbud udgr derfor et vsentligt skridt henimod forbedret markedsadgang , men de er ikke attraktive nok for den anden part , og de vil muligvis ikke vre tilstrkkelige til , at aftalen er i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Tiden er inde til , at begge parter ger dkningen af deres respektive handelstilbud .
<P>
Vi er klar over , at det ikke er noget let skridt at tage , for det berrer flsomme sektorer og interesser hos begge parter .
Men vi er ndt til at bevge os i denne retning , samtidig med at vi tager hensyn til de to principper om gensidighed og asymmetri , der ligger til grund for vores handelsforhandlinger .
Fjernelsen af toldtarifferne fra vores side vil i princippet g hurtigere og vre net inden for ti r .
Det sydafrikanske tilbud er baseret p en 12-rig overgangsperiode .
Hvis vi kan n frem til yderligere handelsindrmmelser , vil vi sikre mere dybtgende forbedringer af handelsadgangen og samtidig et betydeligt element af differentiering , der vil tage hensyn til forskellen i udviklingen hos de to parter .
<P>
Det andet princip er sammenhng med EU ' s flles politikker .
Handelsaftalen med Sydafrika skal hnge sammen med de eksisterende EU-politikker , ssom EU ' s flles handelspolitik og isr den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik .
Sydafrika er det frste eksempel i Unionens historie p en prferenceaftale , hvor frihandelsmlet ogs glder for landbrugsomrdet .
Hovedparten af Den Europiske Unions landbrugsindrmmelser over for Sydafrika er planlagt til at begynde efter 2003 eller 2005 , sledes at de kan passe ind i udviklingen af reformen af den flles landbrugspolitik .
En rkke landbrugsprodukter vil indtil videre stadig vre undtaget fjernelsen af toldtarifferne .
Men selv for disse produkter kan der blive tale om delvis liberalisering i visse tilflde , og der br forudses en regelmssig revidering .
Der er ogs planer om tarifindrmmelser for fiskeriprodukter , men de er betinget af , at der gres fremskridt i forhandlingerne om en srskilt fiskeriaftale .
<P>
Det tredje princip er sammenhng med bestemmelserne i aftalerne med andre prferencepartnere .
Vores aftale med Sydafrika skal ogs vre i overensstemmelse med Den Europiske Unions eksisterende aftaler med andre lande , herunder isr med landene omkring Middelhavet og landene i AVS-gruppen .
Det vil blive ndvendigt med en finjustering for at beskytte disse landes vsentligste eksportinteresser p EU-markedet men ogs for at sikre , at betingelserne for Sydafrikas adgang til EU-markedet er sammenlignelige med dem , der glder for andre lande i en lignende stilling .
Der vil ogs blive sgt at n frem til overensstemmelse , hvad angr oprindelsesregler .
<P>
Og endelig er det fjerde princip , at vi m have en strk udviklingsdimension til gavn for Sydafrika og dets naboer .
Det er vores klare ml at sikre , at EU / Sydafrika-aftalen fr en positiv udviklingsmssig indvirkning ikke blot p Sydafrika selv men ogs p den sydafrikanske region og AVS-gruppen som helhed .
<P>
Lige fra starten af forhandlingerne for to r siden indledte vi en proces med regelmssige hringer af AVS-gruppen og forskellige undergrupper , som vi regelmssigt har holdt mder med .
P baggrund af det , vi har hrt under denne proces , er vi overbeviste om , at aftalen mellem Den Europiske Union og Sydafrika , hvis den fr et heldigt udfald , vil gavne ikke blot parterne men ogs mange andre , der har strke konomiske forbindelser med Sydafrika .
<P>
Hvordan kan vi sikre den positive indvirkning , som vi sigter imod ?
Jeg vil sige , at svaret ligger i et politisk engagement understttet af solid konomisk analyse .
Det politiske engagement findes allerede .
Vi arbejder stadig med analysen .
Efter vores opfattelse vil indvirkningen af denne frihandelsaftale mellem Den Europiske Union og Sydafrika kunne mrkes i tre koncentriske cirkler .
Frst vil der tilflyde fordele til BLNS-landene , Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland - de fire naboer til Sydafrika , der tilhrer Den Sydafrikanske Toldunion , SACU .
For det andet vil der vre fordele for de lande , der deltager i Det Sydafrikanske Udviklingsfllesskab , den skaldte SADC-region , det vil sige den bredere cirkel bestende af 14 lande , der dkker hele Sydafrika .
Og for det tredje m vi se p den bredere AVS-familie .
<P>
Vi forventer , at igangvrende undersgelser vil bekrfte , at frihandelsaftalen vil give betydelige fordele bde for forbrugere og ivrksttere .
Erhvervslivet vil f adgang til en rkke billigere og mere forskelligartede tilfrsler til deres samlede driftsmidler og arbejdskraft svel som formuegoder , og de vil sledes have bedre perspektiver for investering , eksport og ansttelse af yderligere personale .
Jobskabelse og et investeringsinitiativ i regionen forventes at blive de vsentligste positive indvirkninger af vores frihandelsaftale med Sydafrika , og dette vil blive fremmet af et mere intenst , konomisk samarbejde .
<P>
De principper , der styrer Unionen i dens forhandlinger med Sydafrika , giver ikke anledning til disput .
De gentager de ambitioner , der nres af det nye Sydafrika , der har placeret sig i spidsen for en  afrikansk renssance  .
Mens Det Europiske Rd forbereder sig p at modtage prsident Mandela i Cardiff i nste mned , er det vsentligt for os at sikre , at Fllesskabet omstter sine forpligtelser til en geners og nyskabende aftale , der vil sttte handelen , styrke udviklingen og fremme fred og stabilitet i regionen .
<P>
Idet vi nu gr ind i en afgrende fase af disse ambitise forhandlinger med Sydafrika , er vi fuldt ud klare over , at den aftale , vi skal n frem til , er af betydning for mange andre og af mange AVS-lande vil blive set som en meget vigtig test af fremtiden for selve Lom-aftalen .
Det er op til os at vise , at frihandel godt kan finde sted i en udviklingssammenhng og forene gensidige interesser og solidaritet .
Jeg hber , at vores medlemsstater vil slutte op bag os om disse synspunkter , og hvis dette er tilfldet i Cardiff , er jeg overbevist om , at det meget snart vil lykkes for os .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren og lyknske det britiske formandskab med det klare engagement , de har lagt i disse handels- og udviklingsforhandlinger .
Jeg vil ogs gerne takke ministeren selv for hans vilje til at prioritere dette sprgsml for os i Europa-Parlamentet .
Som de begge har sagt , er vi net til et meget kritisk punkt i disse forhandlinger .
Ingen af dem nvnte rent faktisk , at den 19. runde , der skulle have fundet sted i denne uge , er blevet udsat .
Det er en meget foruroligende forsinkelse i en meget vanskelig proces .
Det er noget , jeg har vret bevidst om , lige siden jeg var ordfrer for interimsaftalen .
<P>
Men regner Rdet i lyset af det sydafrikanske forhandlingsteams vilje til at fremstte et nyt - og betydeligt forbedret - tilbud om en eventuel 85 % ' s produktdkning med , at der vil komme tilsvarende justeringer fra Kommissionen i forhandlingerne fra vores side ?
Lad os vre klare .
Sydafrikanerne siger nu , at de er villige til selv at komme med vsentlige justeringer , for at vi kan se et klart fremskridt .
Medmindre Den Europiske Union er rede til at tage klare initiativer med henblik p at bringe nyt liv i disse forhandlinger , risikerer vi at bringe hele processen i fare .
<P>
Jeg vil ikke have , at rdsformanden skal tro , at jeg er en sortseer , men realiteten er , at EU kun har to uger til at forberede et passende svar , der kan sikre , at de vsentligste elementer af de handelsmssige komponenter i forhandlingerne er afsluttet og rede til drftelse i COREPER i den flgende uge .
Vi forventer naturligvis ikke en endelig eller fuldstndig aftale , men vi br sigte p en  finjustering  og ikke mere under det strigske formandskab .
Dette vil kunne ske , hvis vi er blevet substantielt enige om de vsentligste og mest omtvistede handelssprgsml .
Det er klart , at asymmetrien m tages ud af skabet og stves godt af og drftes til fulde under forhandlingerne .
Det har Kommissionen allerede nvnt .
<P>
Inden for rammerne af et globalt marked i stadig forandring er der ikke stor sandsynlighed for , at en aftale om liberalisering af handelen , der er sat til at skulle finde sted inden for de planlagte tidsrammer , vil overleve .
Der er reformen af den flles landbrugspolitik , der er de nye GATT-forhandlinger , s er der ikke sandsynlighed for , at de begge bliver forldede og menigslse inden for de tidsrammer , vi her har at gre med ?
Lad os vre forberedt p at vende tilbage til det grundlggende .
Lad os holde op med at kre fast i tovtrkkerier om enkeltprodukter .
Vi br vre generse .
<P>
Prsident Mandela er ved at n afslutningen af sin prsidentperiode efter at have udvist mod og vedholdende beslutsomhed , nr det gjaldt om at sikre en bedre fremtid for sydafrikanerne .
Vi har en klar rolle at spille .
Rdsformanden husker mske , at jeg i januar spurgte ham i Strasbourg , om det var muligt at invitere prsident Mandela til Cardiff for at underskrive aftalen .
Han kommer nu til Cardiff for at sige farvel til statsoverhovederne - og for at nyde den walisiske hovedstads herligheder !
Ville det ikke vre pynten p kransekagen , hvis vi dr kunne bekrfte , at man var net frem til brede aftaler mellem Den Europiske Union og hans land , Sydafrika ?
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil ogs behandle dette problem mere globalt og g vk fra alle detaljerne i forhandlingerne .
Jeg har selv , da jeg var minister , flere gange mttet forhandle i Ministerrdet om bl.a. transitaftaler med strig og Schweiz , og jeg ved , hvordan man kan ruste fast i detaljer , hvis man glemmer helheden .
<P>
Da Sydafrika efter en lang , mrk periode med apartheid p en meget respektabel mde vendte tilbage til et demokratisk system , var hele den vestlige verden fuld af lovprisninger og lfter for landets fremtid .
Ogs Den Europiske Union stod dengang bag rosen og lfterne .
Den konomiske boykot , som Sydafrika var udsat for , skulle ndres til konomisk samarbejde , og Sydafrika skulle modtage storstilet hjlp fra EU ' s udviklingsfonde .
Sdan var billedet kort efter selvstndigheden .
Det sidste er heldigvis realiseret .
Det har formanden for Rdet og hr . Pinheiro endnu en gang forklaret .
Sydafrika modtager betydelig sttte for at overvinde flgerne af apartheiden , og de projekter krer ogs godt , s vidt jeg har hrt .
<P>
Det store problem er handelsaftalen , der nu har slbt sig af sted i tre r .
Denne aftale er meget vigtig for Sydafrika , fordi det sydafrikanske landbrug og industrien efter de mange r med konomisk boykot skal have mulighed for at vokse og eksportere ogs til Europa .
Det er den eneste effektive mde at bekmpe fattigdommen i Sydafrika p og fremme beskftigelsen ogs for den sorte befolkning .
Arbejdslsheden er p 40 % srligt blandt de unge .
Det er alt for hjt .
Det skal vi gre os klart .
Det er en stor fare for stabiliteten og mske ogs for demokratiet i dette land .
Den voksende kriminalitet er ogs en flge heraf .
P den baggrund er det ubegribeligt , at forhandlingerne tager s lang tid , og det er faktisk ogs ubegribeligt , at de er sandet til i detaljer .
Naturligvis har Sydafrika haft problemer .
Det er vi godt klar over , srligt med de omkringliggende lande , og det er ogs et alvorligt punkt .
Men de , der i virkeligheden bremser forhandlingerne , er medlemsstaterne , der ganske enkelt ikke vil gre indrmmelser srligt p landbrugsomrdet .
Det er det mme punkt i denne sag .
<P>
Min gruppe finder , at det nu er p hje tid at indstille de skbnesvangre detailforhandlinger og vise en gestus over for Sydafrika .
Det krver , at alle medlemsstater hlder vand i vinen .
Men s kan der ogs komme en reel aftale i stand .
Vi finder , at nr prsident Mandela kommer til Cardiff - jeg har flere gange haft lejlighed til at mde prsident Mandela - at han s skal vises denne gestus .
Regeringscheferne br mske for en gangs skyld vise mod i Cardiff og ganske enkelt sl en streg over forhandlingerne og sige , sdan gr vi .
Vi vil give Mandela en hndsrkning , og vi vil , at Sydafrika kan indg gode aftaler med Europa og p den mde f mulighed for at udvikle sin konomi .
Det har vi brug for , hr. formand .
Derfor min generelle politiske opfordring uden at komme ind p de rkeslse detaljer , som vi ogs nu fr serveret .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for de udtalelser , de er fremkommet med over for Parlamentet i dag .
Vi er alle skuffede over fremskridtstakten i forhandlingerne om handelssamarbejds- og udviklingsaftalen med Sydafrika , men det er vigtigt , at det endelige resultat af forhandlingerne er en aftale , der er til gavn for begge forhandlingsparters langsigtede interesser .
Sydafrika er den vsentligste konomiske magt i den del af det afrikanske kontinent , der ligger syd for Sahara , og Den Europiske Union er dets vigtigste handelspartner .
Det er klart , at enhver aftale vil have vidtrkkende konsekvenser , ikke bare for vores fremtidige relationer med Den Sydafrikanske Republik , men ogs med dens nabolande .
<P>
Parlamentet br benytte sig af den lejlighed , som dagens drftelse byder til atter at bekrfte dets engagement i det politiske ml om at n frem til en vidtrkkende og omfattende aftale med Sydafrika , som er rimelig over for begge parters interesser .
Jeg vil gerne udtrykke min fulde tillid til kommissr Pinheiro og hans team af forhandlere , som , jeg ved , vil gre enhver bestrbelse for at n frem til en aftale , der er i overensstemmelse med det forhandlingsmandat , de har fet tildelt af Ministerrdet - et mandat , der ikke reflekterede de offentlige udtalelser eller forpligtelser , som stats- og regeringscheferne havde udtalt over for prsident Mandela , og som naturligvis havde get forventningsniveauet i Sydafrika meget strkt .
<P>
I april fremsatte embedsmnd i Kommissionen en rkke forslag , der ville muliggre et benhedsniveau p 95 % , en betydelig forbedring i forhold til de tidligere europiske forslag .
Jeg hber , at Sydafrika snart vil vre i stand til at reagere p dette forbedrede tilbud , og at der nu vil blive gjort enhver bestrbelse p at afslutte forhandlingerne s tt p den fastsatte dato medio 1998 som muligt eller senest inden udgangen af ret .
<P>
Jeg vil ogs gerne i min egenskab af formand for Parlamentets delegation for relationerne med Sydafrika benytte mig af lejligheden til at sige , at jeg og mine delegationskolleger har haft omfattende drftelser med sydafrikanske ministre og NGOreprsentanter om det europiske program for genopbygning og udvikling i Sydafrika .
Det er min overbevisning , at bistandsprogrammet fortsat yder et vrdifuldt bidrag til at fremme de konomiske udviklinger for de ugunstigt stillede i Sydafrika , og jeg hber , at dette program vil fortstte efter 1999 .
Jeg vil slutte af med at opfordre Kommissionen til at fremstte et forslag om fortsttelse af det europiske program for genopbygning og udvikling for Parlamentet og Rdet s snart som muligt , sledes at det kan blive behandlet i god tid inden udlbet af det nuvrende program .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , det , der begyndte som starten p en ny epoke , er hidtil ikke blevet til mere end en drlig lugt .
Den dobbelte behandling af Sydafrika gennem et kvalificeret medlemskab af Lom-konventionen og den bilaterale opblomstring rettet mod frihandel er den rette behandling .
Udarbejdelsen er mindre imponerende .
Udelukkelse af 45 % af landbrugsprodukterne er i strid med nden bag denne behandling .
Unionen m gre en stor gestus .
Det drejer sig her om en asymmetrisk aftale med et land , hvor alt endnu ikke er i orden .
<P>
Unionen skal endvidere udarbejde et opflgningsprogram for genopbygning og udvikling , og nr det udlber i 1999 , skal det straks fres videre .
Jeg vil gerne fra Rdet og kommissren vide , om der kan gres mere ud af hjlpen vedrrende sikkerhedsaspekterne ved udviklingen .
Sydafrika hjemsges af kriminalitet , og en voldskultur gr sig til herre over landet .
<P>
Kontrollen med vbenstrmmene skal ges .
Mske kan Rdet ogs inden for denne ramme kaste lys over Unionens aktionsprogram om lette vben og den konference , som Unionen for nylig organiserede i Sydafrika .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , fortsttelsen af og afslutningen p forhandlingerne mellem Sydafrika og Unionen er efter vores mening en vsentlig udfordring .
Denne udfordring , som formanden for Rdet mindede om , gr ud p at styrke de menneskelige og demokratiske fremskridt , der er sket i dette land ; at bidrage til en udvikling , der skaber arbejdspladser og aktivitet , og gennem Sydafrika og dets indflydelse p det sydlige Afrika at fremme stabiliteten , freden og udviklingen af en del af det afrikanske kontinent .
<P>
I trd med denne tankegang nsker vi , at der p det nste mde mellem prsident Mandela og Den Europiske Unions ledere ikke alene vil ske nye fremskridt i forhandlingsprocessen , men at der ogs vil vre mulighed for at afslutte forhandlingerne .
For at dette skal lykkes , er det ndvendigt , at Kommissionen og Rdet - hvilket lige er blevet bekrftet af deres reprsentanter - udviser det storsind , der kendetegner de europiske regeringer i deres forbindelser med Sydafrika , og at de er klar over de gensidige fordele , som udviklingen i de konomiske forbindelser mellem Den Europiske Union og Sydafrika kan medfre .
<P>
Udviklingen i vores handel med Sydafrika skal naturligvis ikke ske p bekostning af en af Unionens produktionssektorer , og jeg tnker her navnlig p landbruget , der alt for ofte fungerer som handelsvaluta i Unionens aftaler med tredjelandene .
Problemerne p dette omrde er dog ikke sammenlignelige .
P grund af afstandene er det kun f varer , der reelt konkurrerer med hinanden , og da ssonerne ikke falder p samme tidspunkt , vil de snarere supplere hinanden end konkurrere med hinanden .
Man skal vre meget opmrksom p disse sprgsml .
Vores indfaldsvinkel skal sledes ndvendigvis vre asymmetrisk , idet vi fordeler den solidariske indsats , som vi skal yde , p alle Unionens produktionssektorer .
Ved rligt at revidere listen over de produkter , der ikke er medtaget , vil vi desuden bedre vre i stand til at kontrollere konkurrencesituationerne , og vi vil fra starten kunne begrnse antallet af berrte produkter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tilfje , at vores samudviklings- og solidaritetsaktioner skal komme til udtryk via Unionens andre instrumenter , ssom den direkte finansielle sttte eller Lom-konventionen .
I denne nd hber jeg , at Kommissionen og Rdet har viljen til i lbet af de nste par uger at indg en konomisk aftale , der vidner om det europiske folks sttte til det folk , der har afskaffet apartheid .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne give udtryk for vores store bekymring med hensyn til den tilstand , som forhandlingerne mellem Unionen og Sydafrika befinder sig i .
Allerede for r tilbage formulerede Europa-Parlamentet meget prcise forslag , der tog hensyn til arven fra apartheiden , med ndvendigheden af regional integration og med en klar opfordring om asymmetri til fordel for Sydafrika .
De forslag , der hidtil er lagt p bordet p Unionens vegne , svarer slet ikke til de nsker , der klart var formuleret af Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p fire punkter .
<P>
For det frste , problematikken om , at sydafrikanske landbrugsprodukter har for drlig adgang til vores marked , samtidig med at strkt subsidierede landbrugsprodukter fra Unionen skaber ravage p det sydafrikanske marked .
Alts nr vi taler om kohrens med hensyn til politikken i forhold til andre sektorer i Den Europiske Union , skal Unionen frste og fremmest gribe i egen barm .
<P>
For det andet , protektionisme med hensyn til bestemte forarbejdede sydafrikanske produkter .
<P>
For det tredje , indrmmelser , der ikke har nogen betydning p kort sigt , eller som frst trder i kraft meget sent , sdan at eksportrerne i mellemtiden for lngst er skubbet ud af det sydafrikanske marked .
<P>
Til sidst , sprgsmlet om tab af toldindtgter , for Botswana , Lesotho , Namibien og Swaziland , er der i jeblikket intet adkvat forslag p grund af Den Europiske Union .
<P>
Derfor min opfordring , lad os vre generse .
Lad os vre fornyende , for det har hidtil bestemt ikke vret tilfldet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , da Sydafrika nede det uopnelige og oplevede en fredelig overgang til demokrati , priste hele verden den inspiration , som prsident Mandela gav os .
Hele verden priste ogs de ofre , som frontlinjestaterne bragte forud for opnelsen af dette resultat : Botswana , Lesotho , Swaziland , Namibia og de andre stater .
De har alle en ganske srlig interesse i resultatet af disse forhandlinger , for disse lande er lnket til en protektionistisk ordning , som har gavnet dem .
Det var ikke sdan , at de nskede den , men sdan var systemet .
Jeg er endnu ikke overbevist om , at forslagene fra europisk side vil erstatte den afhngighed , som de er havnet i .
<P>
Jeg vil gerne gentage de flelser , der er blevet udtrykt fra alle sider af Parlamentet om genersitet , og jeg fler mig meget opmuntret over den enstemmighed , der hersker om dette .
Dette er et tidspunkt , hvor Europa kan komme frem til en konklusion og feje nogle af de detaljerede indvendinger fra kapitalmagten af bordet og komme til Cardiff og sige til prsident Mandela : Vi priser Dem , vi hilser Dem , men ikke kun med fine ord , men med handling .
Jeg gentager nden i Parlamentet og beder Rdet og Kommissionen om at gre dette til en af deres topprioriteter .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , det er beklageligt , at der ikke er sket nogen ordentlige fremskridt i de vigtige handelspolitiske forhandlinger mellem Sydafrika og EU .
I over tre r har Sydafrikas demokratiske regering mttet kmpe mod en diskriminerende handelspolitik fra EU ' s side .
EU er Sydafrikas strste handelspartner .
Trods det frer nogle lande en protektionistisk politik vedrrende bl.a. vin , fiskeri og landbrugsprodukter .
EU subventionerer f.eks. tomater p dse og udkonkurrerer p den mde fuldstndig de sydafrikanske tomater p deres eget marked - med stigende arbejdslshed som konsekvens .
Denne slr srlig hrdt , fordi det isr er kvinder , der ved at arbejde i denne industri hver for sig forsrger 7-8 personer .
<P>
87 % af al jorden ejes stadigvk af hvide .
En tredjedel af befolkningen er arbejdsls , en tredjedel har arbejde , og en tredjedel har uformelt arbejde .
Problemerne er store i Sydafrika .
Det vil f.eks. tage mindst 20 r at rette op p boligmanglen .
<P>
Sydafrika er et land , der har rejst sig fra apartheid og politisk undertrykkelse .
Der er en bred politisk bevgelse , der mlbevidst kmper for at skabe et nyt Sydafrika , noget som ingen af os , som i mange r arbejdede i anti-apartheidbevgelsen , overhovedet turde drmme om .
<P>
Det er srlig vigtigt , at EU sttter dette unge demokrati i dets kamp for fred og stabilitet og bidrager til at forge landets velstand .
Nu har Sydafrika givet yderligere efter i forhandlingerne .
Formandskabet har et srligt ansvar for at srge for , at EU nu endelig er klar til at underskrive denne aftale .
Det ville vre vigtigt og passende , at Nelson Mandela kunne underskrive denne vigtige aftale for Sydafrika , mens han endnu er prsident .
<P>
 Politik er at ville  , sagde Olof Palme engang .
Det er p tide at vise denne vilje fra EU ' s side !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , nu hvor Sydafrika er blevet et eksempel p demokrati , hvilket er en undtagelse i den verdensdel , skal vi i Den Europiske Union gre alt for at sttte denne proces .
Lad os for en gangs skyld sige det klart , sdan som sandhedskommissionen under ledelse af biskop Tutu i jeblikket behandler forarbejdningen af frustrationer , had , vold og undertrykkelse , det fortjener p enhver mde stttende og anerkende ord , ja , selv beundring .
Ikke mindst efter at have lyttet til rdsfomand Cooks ord i den foregende debat , hvor han sagde , at vi skulle gre alt for at fremme demokratiseringen i verden , og s er vi p barnlig mde , og jeg vil nsten sige smlig mde , i frd med at ngte markedsadgang og underskrivelse af associeringsaftalen , s tnker jeg , s er der faktisk kun en ting , som vi skal tilfje det britiske formandskab : Intet andet formandskab end det nuvrende burde i s hj grad stte alt ind p , at det i Cardiff , nr prsident Mandela , modtager af Nobels fredspris , kommer for at tale med alle medlemmerne af Rdet , kan forlgge ham en frdig aftale .
<P>
Vi gr ud fra , at det britiske formandskab fr det her op at st , men vi ved ogs , at modstanden mod aftalen ikke kommer fra Kommissionen eller Parlamentet , men fra Rdet , og at det er medlemmerne af Rdet , der gr det umuligt at n til enighed , og det klder Dem ikke hr. rdsformand .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Fru formand , jeg bifalder ligeledes de skridt , der er taget for at indg en handelsaftale under det britiske formandskab , og rdsformandens personlige engagement , men jeg hber , at disse bestrbelser vil blive belnnet , sledes at prsident Mandela , nr han kommer til Cardiff , ikke blot vil kunne takke de europiske ledere for deres hjlp i fortiden under apartheidrene , men ogs vil vre i stand til at takke dem for at tage skridt til at n frem til en fuldstndig og rimelig handelsaftale .
<P>
Kommissr Pinheiro sagde , at der var behov for et politisk engagement understttet af solid konomisk analyse .
Jeg m sige , at der ogs her er behov for en moralsk dimension , en anerkendelse af , at en EU-landbrugsprotektionisme iflge devisen om , at alting skal vre , som det plejer at vre , forrsager virkelige lidelser i Sydafrika .
<P>
Hr . Henderson nvnte det arbejde , der er gjort af EU / Sydafrika-delegationen , men hvad skal vi sige , nr vi mder sydafrikanske parlamentarikere , der fortller os , at EU-oksekd fra overskudslagrene i Namibia delgger oksekdsproduktionen i det sydlige Afrika , eller at subventionerede frugt og grntsager fra EU underbyder den hjemlige produktion og delgger den sydafrikanske konservesindustri .
<P>
Tidligere i r afskedigede den strste konservesvirksomhed i Sydafrika 2.000 ssonarbejdere og 400 fastansatte .
Hje tariffer i EU og billig EU-stttet eksport til Sydafrika blev nvnt som de vsentligste faktorer .
I en situation med en arbejdslshed p op imod 50 % er indvirkningen af tabet af disse arbejdspladser helt klart katastrofale .
Hvis EU havde vret mere imdekommende for tre r siden , kunne dette mske have vret undget , og disse arbejdspladser kunne mske have vret reddet .
<P>
Man kunne fortstte produkt for produkt , kategori for kategori .
Der er ogs , som jeg er sikker p , at rdsformanden ved , alvorlige problemer med hensyn til mejeriprodukter , og den sydafrikanske regering har brug for mere tid til at finde frem til en regional strategi , fr den bner sine markeder for yderligere import af stttede produkter fra EU .
Problemet har virkelig vret denne kategori-for-kategori-fremgangsmde , denne bogholdermentalitet , og det , der helt klart er brug for , er den genersitet og goodwill , som forskellige medlemmer har talt om .
<P>
Jeg vil som konklusion p mit indlg og med hensyn til hr . Wijsenbeeks bemrkninger sige om problemerne i Rdet , at hvis der havde vret nogen af medlemmerne her , der havde vret i stand til at overbevise deres egne nationale regeringer om denne holdning , havde vi mske haft frre problemer nu .
Det er i det mindste opmuntrende , at Parlamentet str samlet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Fru formand , kre kolleger , Den Europiske Union brer sin del af ansvaret for en demokratisk og konomisk blomstrende udvikling i Sydafrika .
I betragtning af den hiven og sliden , der er om de detaljer , der nogle gange er svre at formidle , er det tilladt at sprge , hvilke markedsforstyrrelser Den Europiske Union skal frygte .
Den er det strste handelsfllesskab i verden .
Millioner af arbejdspladser hos os ligger inden for eksporterhvervet , der i hj grad bidrager til den europiske velstand .
Med sine 373 millioner forbrugere er Den Europiske Union dog ogs et overordentligt betydningsfuldt importmarked , hvor der ikke br eksistere nogen protektionistiske skranker , og da slet ikke for udviklingslande , der er henvist til verdensmarkederne , og som virkelig har brug for indtgter fra eksport for at kunne hndtere deres transformationsprocesser positivt .
<P>
Ogs Sydafrika har et presserende behov for handelspolitiske perspektiver for at kunne sikre en holdbar udvikling inden for fred og stabilitet .
Det vil ogs komme hele regionen i det sydlige Afrika til gode , sdan som det allerede er blevet sagt ganske rigtigt flere gange .
Det er i sandhed p tide at etablere et ikke-diskriminerende handelssystem med Sydafrika og afklare de stadig bne sprgsml omgende for at kunne afslutte forhandlingerne om frihandelsaftalen p Rdets mde gunstigt , og det uden smlige restriktioner .
<P>
Der findes en tysk talemde , der siger : Hvor der er vilje , er der ogs vej .
Hvis Den Europiske Union virkelig har viljen til - og det glder netop for Rdet - at finde frem til et positivt resultat , vil det ogs styrke forhandlingsparternes nske om at imdekomme os .
Jeg har tillid til det britiske formandskabs vilje til at skabe et gennembrud og dermed lgge retningslinjerne for en positiv udvikling i Afrika og dermed i hele det sydafrikanske omrde .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , jeg begynder dr , hvor kommissr Pinheiro endte , nemlig med det politiske engagement .
Hvad er der sket med Den Europiske Unions lfter om sttte til processen med at konsolidere Sydafrikas skrbelige demokrati ?
Vil de europiske ledere , nr de mder prsident Mandela i Cardiff , kunne se ham i jnene og sige , at de har opfyldt disse lfter ?
Sydafrika har i det sidste r gjort kolossale fremskridt og kolossale bestrbelser p at omstille og bne en lukket konomi .
Hvad har EU gjort ?
EU har bestandigt ndret de parametre , hvorefter Sydafrika indgik i disse forhandlinger .
Fra en femrig overgangsperiode til overhovedet ingen overgangsperiode , fra en handelsaftale baseret p maksimum asymmetri til en handelsaftale i streng overensstemmelse med WTO-reglerne .
Den Europiske Union fastholder stadig en parallel afvikling af handelstarifferne inden for visse nglesektorer .
Jeg er ret s slet af ironien i , at Kommissionen nu bruger Sydafrika som model for de fremtidige Lom-handelsforhandlinger .
Det vil vre den prve , der skal sts , efter at Sydafrika selv blev afvist Lomhandelsadgang med den begrundelse , at det ikke var et typisk Lom-land .
<P>
Vi kan ikke vre rolige og tilfredse med de konsekvenser , som disse forhandlinger har og vil f for Sydafrikas folk .
Over 30 reprsentanter for de sydafrikanske fagforeninger og medlemmer af det sydafrikanske parlament mdes i Capetown p fredag for at drfte aftalens indvirkning p det sydafrikanske folks levebrd .
Det er deres pligt at finde ud af , hvad der er deres bekymringer , og jeg hber , at de vil blive behandlet i de kommende mneder .
Ogs parlamentsmedlemmer fra landene i Den Sydafrikanske Toldunion ( SACU ) fremlagde for nylig deres skriftlige anbringende for kommissr Pinheiro og det britiske formandskab .
Vi br se p disse bekymringer , og jeg vil bede om , at alle medlemmer i Parlamentet fr udleveret kopier af dette dokument .
Hvad angr den regionale strategi , vil jeg foresl kommissren og det britiske formandskab , at vi overvejer en hensigtserklring undertegnet af Kommissionen og Sydafrika , der ser p , hvordan man vil behandle regionale sprgsml i fremtiden .
<P>
Endelig finder jeg i hvert fald ikke , at denne foreslede aftale er acceptabel , fr den er acceptabel for vores parlamentre kolleger i Sydafrika og landene i Den Sydafrikanske Toldunion , og jeg vil indtrngende opfordre Parlamentet til at stemme p samme mde .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Fru formand , jeg deler den udbredte bekymring angende de forhandlinger med Sydafrika , der forekommer mig alt for langtrukne .
Og ligesom mine kolleger synes jeg , at Den Europiske Union skal leve op til sine forpligtelser om gennem konomisk udvikling at sttte konsolideringen af et ikke-racebetinget demokrati i Sydafrika .
En konomisk udvikling , der ogs vil gre det muligt for Sydafrika at imdeg den kriminalitet og usikkerhed , som man her har nvnt .
Jeg er ogs af den opfattelse , at Den Europiske Union br sttte Nelson Mandela , den store , universelle skikkelse , der snart kan ventes til Cardiff .
<P>
Men jeg vil have besked , og derfor sprger jeg s kommissr Deus Pinheiro , som ikke vil have spor besvr med at svare p portugisisk , om hvad det er , der foregr .
Hvad er det , der forhindrer en aftale , der giver bde Sydafrika og selvflgelig ogs de europiske producenter en rimelig stilling ?
Er der kun ubegrundet europisk protektionisme , eller er der mere tungtvejende grunde ?
Hvilke landbrugsprodukter og andre problematiske produkter drejer det sig om , og hvilke alternativer er der til ren og skr udelukkelse ?
<P>
P den anden side , hvilke virkninger vil en EU-aftale med Sydafrika f for nabolandene ?
Og p hvilken mde kan Lom-reglerne anvendes p Sydafrika uden samtidig at skade de AVS-lande , der har mere behov for sttte ?
Med andre ord : Hvordan kan man srge for , at Sydafrika virkelig og uden hegemoni , i gensidig interesse og med respekt for de vrige stater i regionen , kan spille rollen som Afrikas udviklingsmotor ?
<SPEAKER ID=85 NAME="Henderson">
Fru formand , jeg vil gerne komme med et par bemrkninger som konklusion .
Jeg siger ikke , at jeg vil komme ind p de punkter , jeg behandlede i mine indledende bemrkninger , eller de bemrkninger , som kommissr Pinheiro er fremkommet med .
Men en ting , jeg gerne vil sige , er , at jeg er imponeret over den prioritet , som hele Parlamentet tildeler dette sprgsml og behovet for at indg en handelsaftale .
Det er meget vigtigt at have dette fundament af sttte .
Jeg er glad for at se , at denne sttte ogs udstrkkes til det vigtige landbrugsomrde , som er et af de mere vanskelige omrder i forhandlingerne .
<P>
En rkke deltagere i drftelsen rejste sprgsmlet om , hvilken fleksibilitet der vil blive udvist ?
Befinder Kommissionen sig i en situation , hvor den kan udvise fleksibilitet ?
Udgangspunktet er , at der er behov for mere fleksibilitet fra alle sider , hvis forhandlingerne skal skride hurtigere frem mod en afslutning .
I tilflde af , at sydafrikanerne udviser mere fleksibilitet - og det , hber jeg , vil blive tilfldet - s har Kommissionen p grundlag af Rdets drftelser af denne sag tidligere i r nogen fleksibilitet til at kunne svare p et eventuelt imdekommende initiativ fra vores sydafrikanske kolleger .
<P>
Hvad angr det sydafrikanske topmde og prsident Mandelas besg , s vil jeg tro , at vi alle hilser dette besg velkomment i den bredest mulige politiske kontekst .
Min rede ven , fru Kinnock sagde , at det ville vre pynten p kransekagen i Cardiff , hvis en aftale kunne ns inden da .
Det er jeg enig i , men betydningen af prsident Mandelas besg er , at det kan fungere som en ndvendig tilskyndelse for os alle til s hurtigt som muligt at komme videre gennem sprgsmlene og ikke komme med indrmmelser , hvor vi ikke kan komme med indrmmelser , og ikke overse sprgsml , som br behandles .
Men det er en tilskyndelse for os alle til at tackle disse sprgsml p en positiv og konstruktiv mde , sledes at pynten p kransekagen godt nok ikke kan n at vre der i Cardiff , men mske en gang i efterret .
<SPEAKER ID=86 NAME="Pinheiro">
Fru formand , jeg tror , at alle er enige i , at sandhedens time er nr for begge parter , og inden for Den Europiske Union betyder dette Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Lad mig udtrykke det klart , at det britiske formandskab har vret yderst vigtigt og har ydet stor bistand , nr det gjaldt om at skubbe denne sag fremad p en mde , som jeg gerne vil fremhve offentligt .
Som vi alle har hrt , har Parlamentet skubbet og lagt al sin politiske vgt bag at opn strre fleksibilitet og genersitet .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne komme ind p to-tre ting , som kan vre vigtige .
For det frste er denne forhandlingsrunde ikke blevet udsat p grund af Kommissionen , men fordi sydafrikanerne ikke var rede til den .
De nskede en yderligere udsttelse , som vi afviste af en enkelt grund .
Hvis vi holder vores mde den 10. og 11. juni , er der stadig , hvis vi arbejder hrdt , en mulighed for at berette for COREPER .
Vi m gres vores yderste for i det mindste at give det britiske formandskab et bredt udkast for det , vi mtte sge velsignelse af i Cardiff .
Vi m ikke forsmme denne lejlighed .
Jeg har rdfrt mig med de af mine kolleger , der har vret mere involveret i forhandlingerne , og de er rede til at arbejde i dgndrift for at komme s langt som muligt og give det britiske formandskab en chance .
Dette er ikke nemt , men vi ved , at det er villigt til at gribe den .
<P>
For det andet s har vi naturligvis , hvad angr BLNS-landene , set meget alvorligt p det , og jeg vil gerne fortlle Parlamentet , at vi er rede til at udarbejde et lignende program som det , vi udarbejdede for UEMOA , hvor indkomsttabet som flge af de forsvindende toldafgifter bliver kompenseret i en overgangsperiode .
P mellemlangt og langt sigt er der en automatisk kompensation , men p kort sigt kan der opst problemer , og vi har fortalt landene , at vi er rede til at bist dem i denne periode .
<P>
Et andet sprgsml , jeg gerne vil komme ind p , er , at det kan have vret tilfldet for nogle f r siden , at oksekdseksport fra Den Europiske Union indgik i en unfair konkurrence p det sydafrikanske marked , men det har ikke vret tilfldet i de sidste par r .
Det , der sker nu , er , at det billige oksekd fra Argentina ankommer til en s billig pris og ad sdanne snoede veje til landet , at det virkelig er et problem nu .
Vi har skret vores eksportsttte drastisk ned med nsten 80 % for at sikre , at det ikke er tilfldet for Sydafrikas vedkommende .
<P>
Hvad vin angr , er importen fra Sydafrika steget 150 % selv med de nugldende toldtariffer , s De vil forst , at der , selvom vi har overskudsproduktion af vin i Europa , er en interesse i at liberalisere markedet .
Dette er ikke en form for bogholderi .
Vi taler om alvorlige sprgsml , og der er ndt til at vre sammenhng mellem de forskellige aspekter af vores politikker .
<P>
Og endelig hvad asymmetrien angr , s har den ikke noget at gre med WTO .
Vi kan have en hvilken som helst asymmetri , vi mtte nske at have .
Hvad vi ikke kan gre , er at n frem til en aftale og s bagefter f at vide af WTO , at den ikke er i overenstemmelse med reglerne .
S vi m sikre , at det , vi foreslr over for WTO , er i overensstemmelse med reglerne , s vi har retssikkerhed med hensyn til vores aftale .
Mit sidste punkt er , at den politiske forpligtelse , som Den Europiske Union har indget over for Sydafrika , retfrdiggr den form for fleksibilitet , som Kommissionen har foreslet .
Jeg hber s inderligt , at Rdet vil godkende det , vi har foreslet , for det er et betydeligt skridt fremad , for s vidt angr det europiske forslag .
Desvrre er det op til Rdet at afgre det .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Pinheiro .
<P>
Jeg har modtaget seks forslag til beslutning i henhold til artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">

Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0193 / 98 ) af Gasliba i Bhm for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens henstilling ( KOM ( 98 ) 0279 - C4-0291 / 98 ) om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker ( udarbejdet i overensstemmelse med artikel 103 , stk . 2 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab ) .
<SPEAKER ID=89 NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , forhandlingen om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik sikrer den rette gennemskuelighed og deltagelse vedrrende den ramme , som forvaltningen og ledelsen af euroen og Den Monetre Unions frste skridt og holdninger skal bevge sig inden for .
Den konomiske politiks generelle linjer er nglen til at definere den konomiske og monetre politiks europiske dimension , som Den Monetre Union og euroen krver .
<P>
Den betnkning , jeg har ren af at fremlgge for Dem , er udtryk for en bred enighed i konomiudvalget , hvor den blev vedtaget praktisk talt enstemmigt uden stemmer imod .
Denne enighed burde spredes til de europiske institutioner - Rd , Kommission , Parlament - fordi opbygningen af Den Monetre Union og euroen krver en meget bred og stabil enighed netop for at sikre , at den europiske valuta har den rette stabilitet og styrke og en stabil vkst i Unionens konomi , som frer til strre beskftigelse , s vi kan lse det alvorligste problem , vi har , arbejdslsheden .
<P>
Betnkningen fremhver og respekterer den vigtigste mlstning om at opretholde prisstabiliteten , men den giver vigtige anvisninger vedrrende ngleaspekter for at udarbejde retningslinjer for den europiske konomi og sikre en stadig vkst med hj beskftigelse .
Derfor lgges der vgt p vigtigheden af investeringer , der bliver ansporet af en konomi med lav inflation og lave renter , hvilket som bekendt stimulerer investeringerne og ogs opsparingen .
Det anbefales sledes , at bestemmelserne i vkst- og stabilitetspagten bliver fulgt s nje , som det tilkommer dem i henhold til den aftale , der blev indget , da pagten blev vedtaget , hvilket betyder sanerede offentlige finanser og fortsttelse af arbejdet med konvergens og konomisk koordinering mellem Unionens stater .
<P>
En forgelse af skattetrykket tages ikke i betragtning , fordi vi mener , at den ville kunne forvride investeringerne , men investeringerne har stor betydning for vksten i Den Europiske Union .
For denne vkst spiller lnningerne , som anses for at vre nglen til sikring af et hjere beskftigelseniveau , en meget vigtig rolle .
Derfor foresls det at snke de ikkelnomkostninger , som er til skade for jobskabelsen .
<P>
De sociale ydelser br bibeholdes , men deres finansiering br overvejes p basis af selve den konomiske vkst og af passende aftaler mellem de konomiske og sociale aktrer , sledes at disse aftaler giver positive resultater takket vre en frugtbar , social dialog .
<P>
Betnkningen fremhver ogs behovet for at forbedre den europiske konomis konkurrenceevne i en ben og globaliseret situation som den nuvrende .
For at opn en bedre konkurrenceevne nvnes der derfor nogle vigtige aspekter .
Udvikling af infrastrukturer , der er til fordel for et bedre produktionssystem . Undervisning , uddannelse og forskning er ngleelementer til sikring af den europiske konomis fremgang i den nrmeste fremtid .
En friere konkurrence er ogs vigtig .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve , at der stadig er forhindringer i det europiske indre marked , som skal fjernes , og der er stivheder og strke forvridninger p vsentlige omrder , som f.eks. p energi- og telekommunikationsomrdet , og at der derfor skal vre en strre fleksibilitet og benhed .
<P>
Jeg vil understrege , at det er vigtigt , at der fra dette jeblik tages hensyn til Kommissionens forslag og til dem , som Parlamentet fremfrer , med denne betnkning , og derfor mener jeg , at det er vigtigt , at vi i morgen med et mundtligt ndringsforslag insisterer p , at KOFIN , nr det vedtager de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , tager meget hensyn til forslagene fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>

Fru formand , mine damer og herrer , nu har vi Den Monetre Union og euroen , noget , som vi ikke ser som afslutningen p en proces , men som starten p en ny etape , hvori alle Unionens instanser br deltage og koordineres , og som selvflgelig skal bringe os frem til en ny politisk og monetr dimension for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Fru formand , euroen kommer den 1. januar 1999 , men euroen kommer ikke alene .
Det gr de overordnede retningslinjer for den konomiske politik klart .
Retningslinjerne angiver frst og fremmest , hvilken policy mix Europa har brug for .
Fordi Den Europiske Centralbank som gennemfrer af den monetre politik med Maastricht-traktaten har fet opretholdelse af prisstabiliteten som vigtigste opgave og frst , nr det er realiseret , sttte af den generelle , konomiske politik med henblik p vkst og beskftigelse , er prisstabilitet mere eller mindre gjort til ankeret for den europiske poliy mix , det vil sige , at budgetpolitikken og lnudviklingen skal vre rettet mod at forhindre inflation .
Hvis det alligevel sker , reagerer ECB uundgeligt med en renteforhjelse .
Derved bremses den konomiske vkst og beskftigelsen .
<P>
P grund af Maastricht-traktatens udformning er budgetpolitik og lnpolitk mere eller mindre prisstabilitetsmlets fanger .
I jeblikket er det ikke noget problem , fordi vi med det nuvrende inflationsniveau p 1 , 4 % allerede har prisstabilitet .
For at kunne opretholde denne prisstabilitet skal medlemsstaterne og de sociale parter ikke kun vre villige til om ndvendigt at tilpasse deres politik , men de skal ogs udvikle instrumenterne for at kunne reagere hurtigt .
Ved en truende inflation skal overenskomsterne f.eks. kunne tilpasses , eller skatterne midlertidigt sttes op .
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som vi i dag behandler , fr i perioden efter 1. januar 1999 , nr euroen og den europiske monetre politik er p plads , en meget mindre uforpligtende karakter .
Fordi kun at srge for , at inflationen ikke stiger i eget land , er ikke lngere tilstrkkeligt .
Hvis den gennemsnitlige inflation stiger p grund af politikken i andre medlemsstater , reagerer ECB alligevel med en renteforhjelse og nedbremsning af vksten .
<P>
Kort sagt , det vil ikke lngere vre tilstrkkeligt at have orden i egne ting .
Alle 11 eurolande skal vre med .
Inflationen er selvflgelig ikke det strste problem i Unionen i jeblikket .
Det er fortsat arbejdslsheden og den manglende vkst i de store lande , der er en vsentlig rsag hertil .
<P>
For at fremme vksten er det vigtigt , at Europa selv udvikler de vkstimpulser , der i det forlbne r stadigvk for en stor del kom udefra .
Jeg ser imidlertid vigtige skridt i den retning i den mix af politikker , som Kommissionen har fremlagt .
Budgetpolitikken i 1998 vil vre mindre striks end i 1997 , hvor indsatsen var meget stor .
Den monetre politik vil blive udvidet lidt , fordi renteniveauerne i de perifere lande vil falde til det tyske niveau , og lnningerne behver ikke mere ndvendigvis at holdes p 1 % under produktivitetsstigningen .
Fra denne kombination af faktorer ser jeg , at der udgr en klar vkstimpuls for den europiske konomi .
Det er det positive signal , som disse overordnede retningslinjer afgiver .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , kre kolleger , Kommissionens henstillinger forekommer os at vre rimelige og moderate .
De forsger at gre kravene om balance p budgettet og monetr stabilitet forenelige med mlstningerne om varig vkst og get beskftigelse .
De indeholder nogle meget konkrete formaninger til visse lande og visse konomiske aktrer .
Det er altsammen meget godt , men det , som bekymrer os , og det , som jeg tror bekymrer hele Parlamentet , er den skbne , man vil give disse henstillinger .
<P>
Flere kommentatorer og dygtige observatrer af det politiske liv har allerede gjort opmrksom p , at hele systemet mangler enten en konomisk ledelse eller nogle konomiske samordningsmekanismer , der reelt kan sikre , at medlemsstaterne efterkommer disse henstillinger .
I den forbindelse har vi grund til bekymring .
Det er nemlig ikke frste gang , at de store erklringer fra politikerne p hjeste niveau og p topmderne , hvad enten det er i Amsterdam eller i Luxembourg , gradvist og listigt bliver tmt for deres indhold ved hjlp af en aftale - eller en naturstridig alliance , om De vil - mellem de nationale forvaltninger for at bevare deres magt . Og eftersom Kommissionens henstillinger skal igennem Det Monetre Udvalg , kan man vre sikker p , at disse sm paver , der nsker at bevare deres magt , og som ikke vil vre uvenner med nogen , vil hvle kanterne af alt det , som er relevant i henstillingerne , undertiden ogs nogle barske sandheder .
De vil sledes undg , at Kommissionen plgger medlemsstaterne nogle henstillinger , der ville blive forkert opfattet eller drligt modtaget i den ene eller den anden medlemsstat .
<P>
Det er en sammensvrgelse , som jeg har kendt til i meget lang tid , og som desvrre risikerer at blive ved med at eksistere , selvom vi er net et skridt videre .
Artikel 103 blev skrevet for lnge siden , og man m hbe , at denne artikel - der i dag skal fortolkes p en helt ny mde , eftersom vi har fet Centralbanken , og eftersom vi nu har en flles valutapolitik - vil kunne bidrage til en samordning af de konomiske politikker .
Jeg tror , at den plan , som er nedfldet p papiret , kunne vre god , hvis Kommissionens henstillinger var forslag fra Kommissionen .
Som De ved , kan Kommissionen trkke sit forslag tilbage , hvis det ndres til ukendelighed af Rdet .
Her drejer det sig om en henstilling , og den kan man ikke trkke tilbage .
Man ved sledes ikke , hvad KOFIN-Rdet vil gre , eller hvilket dokument det vil arbejde p .
Men man kan frygte , at dette dokument ikke kommer til at indeholde nogen af de mest relevante henstillinger .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg vil gerne hilse kommissren velkommen her i Parlamentet og takke ham for meddelelsen om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Jeg vil ogs gerne isr hylde vores ordfrer , der har fremlagt et meget afbalanceret dokument , der anerkender den nye virkelighed , som vi nu opererer i .
Vi har med et globalt marked at gre .
Det er vigtigt for os som en Union at tage hensyn til vores konkurrenceevne svel som at skabe nye muligheder for beskftigelse og vkst .
<P>
Herudover mener jeg , at den nuvrende Amsterdam-traktat for frste gang understreger beskftigelsens betydning inden for den overordnede udvikling i Den Europiske Union .
Det er vigtigt for os som Parlament at anerkende vores rolle , der er at realisere iderne af det , Europas folk nsker at se .
De nsker ikke at se brede konomiske retningslinjer blive drftet her en gang om ret , som ikke har nogen betydning for dem dr , hvor de befinder sig .
De nsker at se positive udviklinger , og jeg foreslr her i aften , at der er en rkke positive ting , som vi kan gre her i Parlamentet .
<P>
Vi kan for det frste se p vores egen rolle - se p den lovgivning , som vi fremstter , og sikre , at den ikke har nogen negativ indvirkning p jobskabelsen og p tilskyndelsen til innovation og ivrkstteri inden for vores Fllesskab .
<P>
For det andet er der en stor mngde af erfaringer og viden om forskellige systemer , om forskellige beskftigelsesformer og beskftigelsespolitikker her i Parlamentet .
Mske burde vi i stedet for at dele os op i en venstre og hjre side eller i tilhngere af frie markeder og tilhngerne af krfternes frie spil m.v. g sammen og forsge at samle bedste praksis fra alle disse ider i n forenet politik .
<P>
For det tredje br vi som budgetmyndighed fokusere mere p , hvordan vi tildeler bevillinger gennem socialfonden og strukturfondene for at belnne dem , der nr mest med hensyn til opfyldelsen af de retningslinjer , der vedtages af Parlamentet .
Lad os ikke glemme , at vi har en bunke befjelser og en rkke foranstaltninger , vi kan gre brug af , inden for vores rkkevidde .
<P>
Vores ordfrer har allerede nvnt et par stykker af disse i sit eget indlg og i sin betnkning .
Jeg vil gerne isr fokusere p SMV-sektoren og p den type sttte , vi kan etablere p fllesskabs- , nationalt og lokalt plan .
Det strste vkst- og beskftigelsesskabende apparat konomisk set br gives ekstra sttte .
<P>
Endelig vil jeg gerne pege p , hvor vi br bevge os hen i fremtiden .
For det 21. rhundrede br det vre vores motto at give vores borgere de ndvendige vrktjer til samarbejde og arbejde inden for et nyt Europa .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , bde de overordnede konomiske retningslinjer og ordfrerens arbejde blotlgger p ny , at en rkke forholdsregler skal trffes i fllesskab mellem medlemsstaterne og Den Europiske Union , nr MU ' en er oprettet .
Jeg vil gerne tilslutte mig hr . Herman , der har sagt , at vi faktisk godt ved , hvad vi skal gre , men at vi mangler midlerne til at f en reel koordination i stand .
Netop nu , hvor MU ' en bliver til noget , er det meget vigtigt , at medlemsstaterne trffer de forholdsregler , der er ndvendige srligt for at regulere arbejdsmarkedet sdan , at arbejdslsheden i Europa reduceres .
<P>
I den forbindelse henviser jeg til udviklingen i Asien , hvor der glder helt andre lovmssigheder end i Europa .
Vi kan bestemt ikke st med hnderne p ryggen og se p .
Vi er ndt til at vre meget aktive for at gennemfre de foreslede foranstaltninger .
Vi har imidlertid allerede foreslet disse foranstaltninger i flere r , og efter min opfattelse gr det ikke hurtigt nok , og jeg vil derfor ogs bede Kommissionen om at anmode Rdet om meget hurtigt at implementere de foreslede foranstaltninger .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , denne henstilling er efter vores mening en klar konkretisering af Kommissionens stramt monetaristiske politik , der gennemtrnger hele Unionnes samlede politik og allerklarest er udmntet i stabilitetspagten , som man nu nsker at anvende , endda i endnu strengere form , tidligere end oprindeligt planlagt .
<P>
Med de overordnede retningslinjers nye form ser vi for frste gang den institutionelle sondring mellem to forskellige EU ' er med hver sin hastighed .
Denne sondring fra Kommissionens side er helt uacceptabel .
Kommissionen insisterer i sine henstillinger p en stadig strengere budgetpolitik , en fortsttelse og en intensivering af knaphedspolitikken , yderligere privatiseringer , nedbrydning af arbejdsmarkedsrelationerne , reformer af socialsikringssystemerne og en reduktion af den statslige sttte hertil .
Men det er netop denne politik , der m bre skylden for Unionens nuvrende uacceptable sociale situation og for arbejdslsheden .
<P>
konomiudvalgets betnkning gr i samme retning .
Ikke alene accepteres Kommissionens argumenter , resultater og holdninger , men p mange punkter bliver man endnu mere kejserlig end kejseren selv og krver endnu hrdere foranstaltninger , der gr ud over arbejdsmarkedet og kun tjener kapitalens interesser .
Sledes nsker man , at lnudviklingen skal underlgges den monetre stabilitet og investeringernes profitkarakter , at lnudbetalingerne skal kunne reguleres efter produktivitet , region eller sektor , man opfordrer til ophvelse af statssttte og en fremskyndelse af privatiseringerne og til , at privat kapital anvendes til offentlige investeringer , samt at der skrides ind mod pensionsudviklingen , hvilket sker helt uden hensyn til virkningerne af dette for den sociale beskyttelse i Unionen .
<P>
Fru formand , vi stemmer imod denne betnkning , hvis forfatter desvrre ikke har taget den kritik , som vi ogs fremsatte p udvalgsplan , med i sine overvejelser .
Vi ngter at acceptere og sttte en politik , der ofrer de brede befolkningslags rettigheder p en hndfuld bankfolks og monopolforetagenders alter .
Vi sttter arbejdstagerne i deres stadig mere omfattende kamp , og det vil vi blive ved med at gre .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , det var ndvendigt at udarbejde denne betnkning meget hurtigt , og mske er det derfor , at den i et vist omfang er generel .
Hele Parlamentet kan sikkert samtykke i , at nu ved indfrelsen af euroomrdet er den konomisk- politiske koordinering vigtigere end nogensinde fr .
Vi kan sikkert ogs i fremtiden f et godt samarbejde med Kommissionen p denne baggrund .
<P>
Kommissionen har nu faktisk for frste gang taget skridt mod konkrete beskftigelsesml med disse omfattende konomiske retningslinjer , og dette er vores gruppe meget tilfreds med .
Vi vil gerne understrege , at det er beskftigelsen , som i fremtiden skal vre tyngdepunktet i den konomiske koordinering .
Arbejdslshedsudgifterne udgr jo en enorm nationalkonomisk belastning .
Vi skal absolut arbejde hen imod , at det nationale potentiale kan blive rettet mod vkst og holdbare aktiviteter .
<P>
Vores gruppe vil naturligt fremhve , at vksten , som der her strbes efter , mere mlbevidst end fr skal vre holdbar med hensyn til miljet .
Det er i grunden forbavsende , hvor svrt det har vret at g i denne retning , sknt der generelt har vret et temmelig godt kendskab til opskrifterne .
Vi br vre i stand til at gre forureningen af miljet mere urentabel ved at beskatte den mere , og tilsvarende kan vi s nedstte beskatningen af arbejdet .
Forhbentlig vil kravene i Amsterdam-traktaten gre denne kologiske fornyelse af beskatningen mere mulig og mere realistisk nu , nr vi overgr til anvendelsen af euroen .
<P>
Vi lever i en afgrende tid p den mde , at Den Europiske Centralbank sikkert ptager sig netop s stor en andel af den konomiske politik , som man er villig til at give den .
Min gruppe vil pointere , at det er ekstrem vigtigt , at der som modvgt virkelig skabes en flles konomisk politik , s Den Europiske Centralbank ikke kan indtage en for dominerende rolle .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Fru formand , det er frste gang siden beslutningen den 2. maj , at dette Parlament skal udtale sig om et emne , der har at gre med konomisk politik . Dette sker ikke i forbindelse med en beslutningsakt , men i forbindelse med en henstilling fra Kommissionen til medlemsstaterne om deres politikker .
Vi er klar over , hvor delikate og vanskelige disse politikker nu bliver at administrere , netop fordi der er truffet beslutning om at gennemfre den tredje fase af traktaten og sledes den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Staterne har nu kun skatteinstrumentet til rdighed , mens man har taget budgetinstrumentet fra dem .
Dette kan skabe problemer internt i de enkelte medlemsstater med hensyn til de forskellige territoriale omrder , netop for at sikre alle omrdernes konkurrencedygtighed . Iflge den franske konom og bankdirektr , Antoine Michel , er der tre vsentlige forudstninger for , at et omrde kan vre konkurrencedygtigt .
Nu hvor konkurrencen ikke s meget vil finde sted mellem virksomheder som mellem territoriale systemer . Et territorialt system skal rde over en effektiv forvaltning , en retfrdig og om muligt lav beskatning og nogle infrastrukturer , der skal sikre konkurrenceevnen .
<P>
Jeg mener , at det er enhver medlemsstats pligt at srge for , at der ikke sker nogen tvungne overfrsler af midler fra t omrde til et andet , da dette er et spild .
Jeg hentyder srligt til Italien , hvor man allerede er klar med omfattende programmer for at overfre midler fra produktive omrder til omrder , der i dag modtager sttte .
Dette vil skabe nogle svre vanskeligheder , og det er efter min mening ikke en politik , der vil genskabe balancen , men derimod en politik , der vil skabe ubalance .
Det ville derfor vre hensigtsmssigt , om netop Europa-Parlamentet fortalte medlemsstaterne , at det frem for alt er ndvendigt , at midlerne forbliver dr og bliver investeret dr , hvor de er opstet . Hele Europa vil f gavn af disse fornuftige politikker , mens det vil f alvorlige konsekvenser , hvis man ikke gr dette .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Fru formand , m jeg indlede med at takke ordfreren , hr . Gasliba i Bhm , for hans betnkning om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Jeg bifalder sammen med ordfreren den vgt , Kommissionen lgger p at n en hj beskftigelse og beskftigelsesvkstrate .
Det fremgr klart af disse retningslinjer , at vi nsker en policy mix , der er gunstig for konomisk vkst .
Hvad der imidlertid ogs str klart , er , at med en gennemsnitlig inflationsrate p 1 , 6 % i landene inden for euroomrdet ville en nogere mere afslappet monetr politik kombineret med en forgelse af den interne eftersprgsel mske kunne fre til en strkt savnet beskftigelse over hele Den Europiske Union .
<P>
Det britiske formandskab har fremmet iden om et mere fleksibelt arbejdsmarked , og dette vil efter min mening sammen med en get eftersprgsel efter interne produkter , tjenesteydelser og kapital ud over vkst gennem eksport blive katalysatoren for disse vsentlige job , som vi har behov for i Den Europiske Union .
Der er allerede blevet henvist til euroens tilblivelse , og jeg mener sammen med mange andre folk i denne side af salen , at euroen vil forbedre det indre markeds virkemde og p mellemlangt og langt sigt ge antallet af arbejdspladser generelt over hele det indre marked .
Mange modstandere af euroen har tidligere hvdet , at medlemsstaternes opfyldelse af konvergenskriterierne har frt til tab af arbejdspladser .
Jeg vil vove at pst , at nye arbejdspladser p langt sigt vil vre dagens orden som et resultat af disse udviklinger .
<P>
Europas fremtid og sikkerhed vil ogs afhnge af dets evne til at f s mange som muligt af dets 20 millioner arbejdslse tilbage i arbejde .
Lavkonjunkturerne i begyndelsen af dette rhundrede og isr i 30 ' erne frte til massearbejdslshed og to verdenskrige .
Der skabes arbejdspladser , men ikke hurtigt nok , eftersom der mistes arbejdspladser lige s hurtigt .
Arbejdslshedstallene i dag er nsten lige s hje , som de var , da topmdet i Essen fandt sted ikke ret lnge efter mit valg til Europa-Parlamentet i 1994 .
Jeg mener , at betingelserne er til stede for jobskabelse nu , og som vi siger i mit land :  Lad os lave h , mens solen skinner  .
Med en lav inflation kan vi nu gre det .
Jeg foreslr derfor , at Den Europiske Unions medlemsstater vlger denne kurs .
<SPEAKER ID=98 NAME="von Wogau">
Fru formand , mine damer og herrer , det er besluttet at indfre den flles europiske valuta den 1. januar 1999 i 11 af Den Europiske Unions medlemslande .
Den Europiske Centralbank vil fra dette tidspunkt vre ansvarlig for en flles europisk monetr politik .
Dermed bliver det mere og mere vigtigt at afstemme de nationale konomiske politikker efter hinanden .
Det er p den ene side ndvendigt for at sikre den europiske valutas stabilitet p langt sigt og p den anden side for at skabe de egnede rammebetingelser for vkst og beskftigelse .
Det Europiske Rds beslutninger om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker er et srligt vigtigt instrument i den forbindelse .
Europa-Parlamentet medvirker - det foreskriver traktaten - intensivt .
<P>
I den forbindelse vil jeg p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gerne lyknske vores kollega Gasliba i Bhm med hans glimrende betnkning .
Kommissionen anfrer i sin henstilling retningslinjer , der er rettet direkte mod de enkelte medlemslande , for at opn en sund tilstand , hvad statsfinanserne angr .
Jeg glder mig over disse konkrete henstillinger , der tager sigte p det pgldende lands specifikke situation .
De er efter min mening mere nyttige end generelt formulerede forslag , der rettes til alle lande uden hensyntagen til den pgldende situation .
Jeg forventer , og det er i overensstemmelse med traktaten , at Rdet trffer sine beslutninger p grundlag af forslag fra Kommissionen , for for det frste fremstter Kommissionen nogle meget fornuftige forslag her , og for det andet foreskriver traktaten ogs denne fremgangsmde .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten er et vigtigt og ogs innovativt instrument med henblik p at opn den ndvendige gede koordinering af de nationale budgetpolitikker .
I gode tider er balance eller overskud p budgettet mlet , sledes at der i konomisk vanskelige faser kan fres en stttekonjunkturpolitik .
Som kristelig demokrat vil jeg betegne det som en konomisk politik , der flger reglerne i Bibelen , der altid siger , at man i de fede r br spare op til de magre r .
<P>
Stabilitetspolitikkens betydning for vkst og beskftigelse kan efter min mening slet ikke understreges nok .
De i dag historisk lave lange renter er resultatet af de forgangne rs konsekvente stabilitetspolitik .
Lave renter betyder tillid til stabiliteten i den konomiske udvikling .
Stabilitetspolitik skaber p den mde mulighed for vkst og deraf flgende beskftigelse .
<P>
Inden for skattepolitikken ses de frste skridt i retning mod en get afstemning .
Det adfrdskodeks for selskabsbeskatning , som Rdet vedtog for nylig , gr i denne retning .
Ogs inden for rentebeskatningen begynder der at vise sig en lsning .
Punktet om at g fra princippet om bestemmelseslandet til princippet om oprindelseslandet i forbindelse med moms str stadig p dagsordenen .
<P>
Mlet med en get afstemning mellem de nationale skattepolitikker er dog ikke en fuldstndig harmonisering .
Det indre marked lever af konkurrencen .
Det omfatter ogs konkurrence om , hvilken stat der kan tilbyde sine borgere og sine virksomheder de ydelser , som man forventer af staten , p de gunstigste betingelser .
Derfor vil denne konkurrence mellem systemerne ogs fremover vre en vsentlig bestanddel af europisk skattepolitik .
Der bliver ogs et get behov for afstemning med hensyn til Fllesskabets og medlemslandenes konkurrencepolitik , Fllesskabets strukturpolitik samt etablering af en europisk infrastruktur .
Der er ogs behov for handling i forbindelse med de kologiske og sociale rammebetingelser for den europiske konomiske politik , for vores ml er at udforme en europisk konomisk politik baseret p principperne om en kologisk og social markedskonomi .
Betnkningen af vores kollega Gasliba i Bhm er et vigtigt bidrag i den forbindelse !
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , nu , her og i den nrmeste tid , vil man tage stilling til alle de sprgsml , som for fremtiden skal styre og vejlede Den Europiske Centralbank , som , hvis jeg er korrekt informeret , allerede p mandag indleder sin virksomhed .
<P>
Det er godt , men hvor i disse sammenhnge er mit land og mit eget lands regering ?
Som europisk sindet svensk liberal , der tilhrer et parti , der har taget klar stilling for det europiske samarbejde , fles det trist - ja , som en sorg - at mit eget lands regering har stillet sig udenfor muligheden for at pvirke i disse for hele Europas fremtid s vigtige sprgsml for job og velstand .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , den 2. maj i r stemte jeg ja til den flles valuta med behersket entusiasme .
Jeg stemte ja , fordi jeg mener , at euroen er bedre end en belgisk franc , der i det uendelige er knyttet til den tyske mark alene , og at den er bedre end den almgtige , amerikanske dollar .
<P>
Men jeg har i dette Parlament altid givet udtryk for , at euroens indfrelse ikke ville f nogen indflydelse p den arbejdslshed , der rammer nsten 20 millioner europere , og som skyldes dels virksomhedsflytningerne til de lande , hvor arbejdskraften er 40-50 gange billigere end i Europa , og dels - og det kommer ud p t - indvandringen af ikke-europiske folkeslag , der fylder op i de arbejdssgendes rkker .
Jeg tror heller ikke p dogmet om , at renterne vil forblive lave for evigt .
Uanset hvor strk euroen er , s vil den - lige meget , hvad man siger - krve en gradvis stigning i rentesatsen .
<P>
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at vre mindre optimistisk og mere realistisk samt til at udvise et strre mod med hensyn til de beslutninger , det haster med at trffe for at bevare de arbejdspladser , som vi har tilbage , og for endelig at give nogle forhbninger til de unge , der ikke lngere tror p en strlende fremtid .
<SPEAKER ID=101 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , Kommissionens forslag om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker afslrer denne gang faktisk ogs den hndskrift , som resolutionerne fra Amsterdam og beskftigelsestopmdet i Luxembourg allerede er blevet skrevet ind med i den europiske beskftigelsespolitiks og konomiske politiks stambog , hvilket giver os anledning til at hbe , at en passende og velovervejet policy mix for Den Europiske Unions konomi langt om lnge ser dagens lys .
Derfor skal EU ' s finansministre opfordres til at starte fllesskabsstrategier for investeringer og beskftigelse og langt om lnge at koordinere den konomiske politik sledes , at den ogs fortjener det navn , den har fet i Maastricht-traktaten .
<P>
Den Europiske Union skal samordne de konomiske politikker med beskftigelsen i centrum .
Ca. en tredjedel af den nuvrende massearbejdslshed skyldes manglende flleskonomisk koordinering .
Maastricht-traktaten skal langt om lnge ogs gennemfres i den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Desuden har vi brug for en investeringsbaseret og beskftigelsesfremmende vkst .
Vi har ikke kun brug for et konjunkturopsving , der udnytter den frie kapacitet , men frem for alt ogs en mellemlang vkstproces , der skaber ny produktionskapacitet og nye arbejdspladser .
Det afgrende er i den forbindelse en forhjelse af investeringskvoten , som stadig simpelthen er skandalst lav !
<P>
Forudstningerne for en sdan investeringsbaseret vkstproces er gunstigere end nogensinde fr , og det gr Kommissionen med rette opmrksom p .
Nu er det ogs ndvendigt at investere offentligt og at iklde infrastrukturprogrammerne til modernisering og innovation fra Delors-hvidbogen nye gevandter .
En europisk investeringspagt skal fre til , at offentlige midler gr til produktiv anvendelse , til et investeringssamarbejde mellem staterne og det private erhvervsliv .
Og netop middelstanden skal nyde godt af den igangsttende effekt .
<P>
Overgangen til det 21. rhundrede skabes ikke alene med Den konomiske og Monetre Union .
Af hensyn til befolkningerne har vi brug for at f en europisk konomisk og finansiel politik og mere koordinering , det har jeg allerede sagt .
Kommissionen opfordres til som bidrag til den europiske styring af politikkerne at etablere europiske konomiforskningsinstitutter , der skal udarbejde en rlig rapport om den konomiske og beskftigelsesmssige situation i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen, Wim">
Fru formand , det er en lidt mrkelig situation , at jeg , selvom jeg officielt er ordfrer for Beskftigelsesudvalget , skal tale som nstsidste taler , men det er en formalitet , som jeg ikke skal komme nrmere ind p .
<P>
Nr jeg ser p den endelige betnkning af hr . Gasliba og Kommissionens forslag , vil jeg vre s rlig at sige , at jeg ser et klar fremskridt sammenlignet med tidligere betnkninger .
Der er absolut tale om en mere afbalanceret interesse for p den ene side makrokonomisk politik og p den anden side strukturpolitik .
Det betyder ikke , at jeg er helt tilfreds .
I analysen af stabiliteten bliver beskftigelsen eller arbejdslsheden som en faktor heraf eller som en forstyrrende faktor heraf efter min mening konstant undervurderet .
Derimod bliver fleksibilitet , hvor nytten og ndvendigheden er meget omstridt , konstant overvurderet .
<P>
Jeg fandt og finder retningslinjerne tynde med hensyn til at tilbyde en konkret strategi til fremme af eftersprgslen , hvilket betnkningen i vrigt henleder opmrksomheden kraftigt p .
Det eneste , der virkelig omtales udfrligt , er en dmpet lnudvikling , og jeg fr indtryk af , at det frst og fremmest drejer sig om overenskomstlnningerne .
Nr jeg ser p erfaringerne i mit eget land , Nederland ,  poldermodellen  , kan jeg se , at der dr er en meget dmpet lnudvikling for overenskomstlnningerne , men at der finder en skandals udvikling af andre lnninger sted , hvor toplnningerne i virksomheder , hvor lnstigningen ikke oversteg 2 , 5 % , er get op med mere end 30 % .
Jeg ville stte pris p , hvis dette emne ogs blev taget med i Kommissionens rapporter , fordi det er latterligt , at man hele tiden presser p for en dmpet lnudvikling for de overenskomstansatte og ikke taler om den vanvittige berigelse i toppen .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt at anmode om et par aktionspunkter , og det allervigtigste er efter min mening , at der mellem Rdet og Kommissionen nu endelig skabes en effektiv parallelisme ved forberedelsen og beslutningstagningen vedrrende beskftigelse og makrokonomiske retningslinjer .
Der er stadigvk i for hj grad tale om sker , hvor man bde p embedmandsplan og p Rdsplan sidder og taler helt separat fra hinanden .
Jeg har tidligere foreslet at lade beslutningstagningen foreg i et finansielt rd , KOFIN og Sociale anliggender , og dette forslag vil jeg gerne gentage her .
I modsat fald opnr man aldrig en serist integreret og afbalanceret indfaldsvinkel .
<P>
Til sidst , det forbavser mig , at man hver gang slr til lyd for en mere regional differentiering af lnningerne .
Jeg tilslutter mig en lnudvikling , der tager hensyn til , der er baseret p produktivitet , men jeg modstter mig p grundlag af udviklingen i Tyskland en regional differentiering i hele Europa .
Hvis man tror , at det kan foreg omhyggeligt og uden skader , foreslr jeg , at man ser p den udvikling , der har fundet sted i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , det eneste sprgsml , der betyder noget for europerne i dag , er , om der med Kommissionens overordnede konomiske retningslinjer vil blive taget effektivt og grundigt fat p arbejdslshedssprgsmlet .
<P>
P dette sprgsml m jeg klart svare , at hvis alle de ndvendige foranstaltninger ikke bliver truffet , s stemmer regnskabet ikke .
Jeg glder mig over , at hr . Gaslibas betnkning og drftelserne i udvalget har fet vores Parlament til at lgge vgt p ndvendigheden af at stte gang i den indenlandske eftersprgsel og i investeringerne .
Men jeg beklager , at sprgsmlet om nedsttelsen af arbejdstiden ikke er blevet stillet ordentligt af Kommissionen .
Og jeg har kun kunnet opfatte Kommissionens tekst om indfrelsen af den nedsatte arbejdstid for alle som en provokation , nr den mener , at dette vil vre et stort problem , og at den derfor foretrkker at forhandle om en mere differentieret lsning .
<P>
Jeg mener , at det er for meget eller for lidt .
Det er for meget , fordi den franske offentlighed naturligvis opfattede dette som om , der blev sat sprgsmlstegn ved den franske regering .
Og det er ikke Kommissionens opgave .
Det er for lidt , for hvis man skal remse alt det op , der i dag udgr et problem for beskftigelsen og for Europas konomiske fremtid , s mangler der mange ting .
Jeg havde gerne set , at Kommissionen var lige s ihrdig til at tale om f.eks. get fleksibilitet , lnnedgang eller den kendsgerning , at deltid ikke gr det muligt for et stigende antal lnmodtagere at leve ordentligt , og at den sledes bremser den indenlandske eftersprgsel og stigningen i forbruget , det vil med andre ord sige vksten .
<P>
Enten skulle Kommissionen lave en liste over alt det , der kan true vksten og Europas fremtid , eller ogs skulle den afholde sig fra at komme med en kommentar om en national bestemmelse . Jeg beklager , at Kommissionen overtager de europiske arbejdsgiveres tekster p dette omrde .
Under alle omstndigheder glder jeg mig over , at hr . Gasliba og udvalget har overtaget forslagene i Delors ' hvidbog , der forekommer mig at vre bedre egnet til at lse arbejdslshedssprgsmlet end de aktuelle forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=104 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , i r er udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik af ganske srlig vigtighed .
Det har Deres Parlament i vrigt forstet .
Det kan jeg se af den professionalisme , hvormed De har bidraget til retningslinjernes udarbejdelse .
Jeg vil gerne lyknske hr . Gasliba for kvaliteten og sammenhngen i hans betnkning .
P Kommissionens vegne glder jeg mig ogs over den sttte , som EuropaParlamentet har givet vores henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i 1998 .
<P>
Denne sttte er vigtig af to grunde .
For det frste fordi den understreger de overordnede retningslinjers operative karakter . Disse retningslinjer er de frste af slagsen siden beslutningen om Den konomiske og Monetre Unions gennemfrelse .
For det andet fordi den stadfster enigheden om indholdet af den konomiske politik i Europa .
Hvorvidt samordningen af de konomiske politikker bliver operativ , afhnger bde af rammerne for dette samarbejde og af den mde , som det ivrksttes p .
<P>
Med hensyn til rammerne for denne samordning , vil de overordnede retningslinjer med Den konomiske og Monetre Unions gennemfrelse blive til et sandt europisk program for den konomiske politik .
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik i 1998 er sledes en del af en reel multilateral overvgning , hvor en styrket samordning af de konomiske politikker - der stadig hrer ind under den nationale kompetence - fr afgrende vigtighed .
<P>
Det Europiske Rd har derfor p sine mder i Amsterdam i juni 1997 og i Luxembourg i december 1997 bedt Kommissionen om at udarbejde nogle henstillinger i henhold til artikel 103 , stk . 4 , sfremt en medlemsstat p langt sigt kunne bringe Den konomiske og Monetre Unions rette virkemde i fare .
Samme Europiske Rd har anmodet om , at de overordnede retningslinjer for den konomiske politik tager hensyn til de flerrige beskftigelsesprogrammer samt til retningslinjerne for beskftigelsen .
Kommissionen vil srge for sammenhngen mellem disse opgaver , og den vil ptage sig sit ansvar fuldt ud p dette omrde .
<P>
Hvordan kan man fre disse rammer ud i livet ? Og hvordan kan man overvge denne samordning ?
De nye overordnede retningslinjer indeholder netop i r nogle specifikke henstillinger til de enkelte lande , bde hvad angr de offentlige finanser og det strukturelle omrde .
P samme mde svarer Kommissionens henstillinger for eurozonen i sin helhed til euroens indfrelse , og de udgr en nyhed .
Disse forskellige henstillinger , der er en flge af Det Europiske Rds beslutning i Luxembourg , er vsentlige .
At ndre dem ved at formulere dem mindre prcist , og sledes gre dem mindre forpligtende , ville ikke vre i overensstemmelse med behovet for at samordne og flge op p den konomiske politik i Europa .
<P>
Men de overordnede retningslinjer for den konomiske politik skal ogs gres mere operative med hensyn til overvgningen og samordningen ved hjlp af en mere prcis definition af alle de konomipolitiske aktrers rolle i Europa , hvad enten det drejer sig om Den Europiske Centralbank med hensyn til valutapolitikken og bankens bidrag til Fllesskabets ml , Fllesskabets institutioner med hensyn til den overordnede tilpasning af den konomiske politik , de nationale regeringer med hensyn til budgetpolitikken , eller alle de sociale partnere med hensyn til faststtelsen af lnningerne .
I den forbindelse mener jeg ikke , hr . Wim van Velzen , at det eksempel , De nvnte med Nederlandene , kan finde anvendelse p hele Europa .
Det forekommer mig at vre ret specifikt .
Hvad angr den regionale differentiering , s er alle stort set enige om , at den er ndvendig .
Det har vi Italien , og navnlig Syditalien , som bevis p . Man skal tage hjde for produktiviteten .
<P>
De kender Kommissionens forslag om de overordnede retningslinjer .
Det efterkommer nsket om sammenhng og fuldstndighed , samtidig med at det respekterer det subsidiaritetsprincip , der glder for ivrksttelsen af de konomiske politikker i Europa . Jeg er sledes enig i de bemrkninger , som flere af Dem fremsatte , f.eks. hr. von Wogau , hr .
Herman , fru Boogerd-Quaak og fru Randzio-Plath . Med hensyn til indfrelsen af disse nye overordnede retningslinjer for den konomiske politik nsker Kommissionen at undg , at nationale flelser kommer til at g forud for Fllesskabets eller Den konomiske og Monetre Unions interesse .
<P>
I samme henseende vil jeg gerne minde Dem om , at traktaten foreskriver , at beslutninger om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik skal trffes med kvalificeret flertal - det str i artikel 103 , stk .
2 i traktaten . Kommissionens henstilling kan sledes vedtages af Rdet med kvalificeret flertal .
Det er ikke ndvendigt at bestrbe sig p at opn enstemmighed for enhver pris .
For at give mening skal samordningen af de konomiske politikker vre et operativt instrument i en sand multilateral overvgning , der ivrksttes og administreres af Kommissionen i nrt samarbejde med Deres Parlament .
Dette er i hvert fald stats- og regeringschefernes nske , der afspejler sig i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Luxembourg .
Det var , hvad jeg ville sige om tankegangen i de overordnede retningslinjer , der tager sigte p at give disse en operativ karakter .
<P>
Jeg vil nu kort sige noget om indholdet af disse overordnede retningslinjer , som jeg allerede har haft lejlighed til at fremlgge for Dem i detaljer .
Jeg vil derfor begrnse mig til at komme ind p det vsentligste , bde med hensyn til det makrokonomiske og det strukturelle aspekt .
Jeg minder Dem om , at hvad angr det makrokonomiske aspekt , s fastlgger de overordnede retningslinjer for 1998 to mlstninger p hjt niveau , nemlig beskftigelsen og fuldfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
Kommissionen glder sig derfor over , at Deres ordfrer uden forbehold godkender den strategi , som Kommissionen anbefaler , og her tnker jeg srligt p punkt 6 i Deres forslag til beslutning .
<P>
Kommissionens henstilling vidner om , at den ligeledes er enig i , at det er ndvendigt at n frem til nogle passende niveauer for den private og den offentlige investering , sdan som fru Randzio-Plath sagde . Hr .
Hendrick , Deres Parlament er ogs bekymret for niveauet p den interne eftersprgsel .
Her kan jeg berolige Dem med , at de overordnede retningslinjer tager hensyn til dette aspekt af den konomiske politik , selvom eftersprgslen ikke m stimuleres kunstigt .
Det er vores ml , at investeringerne og forbruget gradvist skal aflse eksporten , s vi p mellemlangt sigt fr en vkst , der opretholder sig selv .
Kommissionens seneste beregninger bekrfter i vrigt , at denne udvikling allerede er i gang .
<P>
Hvad angr strukturpolitikkerne , s godkender Deres ordfrer Kommissionens henstillinger , hvad enten det drejer sig om arbejdsmarkedet eller om markederne for varer , tjenesteydelser eller kapital .
Ligesom Det Europiske Rd anbefalede det p sit mde i Luxembourg , s gr Kommissionens henstilling de overordnede retningslinjer til et effektivt instrument , der tjener til at opn en varig konvergens mellem medlemsstaterne .
De overordnede retningslinjer er sledes i hjere grad end fr rettet mod nogle foranstaltninger , der skal forbedre medlemsstaternes vkstpotentiale for at f deres beskftigelse til at stige .
<P>
Kommissionen lagde derfor vgt p at anbefale nogle henstillinger , der kan forbedre konkurrenceevnen og effektiviteten p arbejdsmarkedet samt p markederne for varer , tjenesteydelser , uddannelse og information , og p at gre skattesystemet og det sociale beskyttelsessystem gunstigere for beskftigelsen .
Med hensyn til nedsttelsen af arbejdstiden s mener jeg ikke , fru Lienemann , at det var Kommissionens mening , De gjorde rede for , og jeg kan fortlle Dem , at indholdet i betnkningen og i Kommissionens henstillinger svarer njagtigt til indholdet i den hvidbog fra 1993 , som blev fremlagt af Jacques Delors .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at disse nye overordnede retningslinjer for den konomiske politik fastlgger metoderne til opflgning p og overvgning af samordningen af de konomiske politikker .
Denne indfaldsvinkel , der fastholdes og stttes af Deres ordfrer og i Deres forslag til beslutning , er global og sammenhngende .
Gennemfrelsen af denne samordning - og her vejer jeg mine ord - sdan som den blev vedtaget af stats- og regeringscheferne , m ikke senere ndres til ukendelighed .
Ivrksttelsen af retningslinjerne , der er uundvrlig for en velfungerende konomisk og Monetr Union samt for indfrelsen af en samordnet strategi til gavn for beskftigelsen , vil afhnge af den politiske vilje hos Fllesskabets institutioner og de nationale regeringer .
Kommissionen vil for sin del vre opmrksom med hensyn til den overvgning , som den skal udve , og som den vil holde Dem grundigt informeret om .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.22 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Nationale myndigheders hring af ECB
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0195 / 98 ) af Herman for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets beslutning om de nationale myndigheders hring af Den Europiske Centralbank om udkast til retsforskrifter ( KOM ( 97 ) 0725 - C4-0147 / 98-98 / 0056 ( CNS ) ) .
<P>
Ordfreren er endnu ikke iblandt os .
Vi vil i hvert fald , nr han berer os med sin tilstedevrelse , give ham ordet .
Men hr . Giansily fra Gruppen Union for Europa er her , og jeg giver ham ordet i tre minutter .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , det er sandt , at det havde vret at foretrkke , om mit indlg fandt sted , efter at hr . Herman havde gjort rede for sin holdning , men jeg vil med glde fortlle Dem , hvad jeg har at sige om hans betnkning .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , hr. formand , at der str i traktatens artikel 105 , stk . 4 , der er gengivet i artikel 4 i statutten for Det Europiske System af Centralbanker , at Den Europiske Centralbank skal hres af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift inden for dens kompetenceomrder , men inden for de rammer og p de betingelser , der faststtes af Rdet efter fremgangsmden i artikel 106 , stk .
6 .
<P>
Det forslag til beslutning , som vi har fet forelagt , har til forml at prcisere de betingelser , forpligtelser og begrnsninger , der plgges de nationale myndigheder , som har til hensigt at vedtage nogle retsforskrifter , der hrer ind under Den Europiske Centralbanks kompetenceomrder , i henhold til mlstningen om at sikre ESCB ' s og Den Europiske Centralbanks praktiske virkemde .
P grund af de forskelle , der eksisterer mellem medlemsstaternes organisation , stiller forslaget til beslutning dem frit med hensyn til de aspekter , som jeg lige har nvnt , naturligvis p betingelse af , at de overholder det princip og den regel , der er fastlagt i beslutningen .
Jeg minder om , at Den Europiske Centralbank er det centrale organ , og at alle myndighederne frst skal henvende sig til denne , hver gang de har i sinde at vedtage ndringer af de gldende regler inden for ECB ' s kompetenceomrder .
<P>
Hr. formand , vi bifalder hele denne udvikling .
Vi deler derfor ikke den frygt eller de krav fra ordfreren , som han giver udtryk for i sine ndringsforslag . Nr man lser hr .
Hermans forslag , som jeg hilser velkommen , er man godt klar over , at han er drevet af nsket om at fremskynde processen for at f et fderalt Europa , idet han navnlig i ndringsforslag 4 giver Rdet nogle gengldelsesmidler med henblik p at plgge medlemsstaterne nogle srlige normer , som deres nationalbank ikke nsker .
Jeg mener dog ikke , at dette er i trd med tankegangen i traktaten .
Alle forhandlingerne i de sidste par mneder har vist , at der i vores Parlament i hj grad er flertal for at beskytte Den Europiske Centralbank mod politisk pression og for at sikre dens uafhngighed .
At ville gre den til midtpunkt for et pressionsorgan forekommer mig at vre i modstrid med alt det , der er blevet sagt i de sidste par mneder .
Og det er derfor , at vi frem for ordfrerens efter vores mening alt for restriktive formulering af teksten foretrkker Kommissionens oprindelige tekst , der forekommer os at vre velafpasset og mere fleksibel og ben .
Vi mener heller ikke , at det ndvendigvis er en god ting p forhnd at vre mistroisk over for de nationale myndigheder .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Giansily .
<P>
Da ordfreren nu er iblandt os , beder jeg ham tage ordet .
<SPEAKER ID=109 NAME="Herman">
Hr. formand , jeg beder Dem undskylde mig .
Denne bygning er s stor - navnlig med sine fjernest beliggende tilbygninger - at det tog mig nsten fem minutter bare at forlade det sted , hvor jeg var til mde , og indfinde mig her .
<P>
Som ordfrer er det en fordel at kunne tale efter talerne , da man s allerede kan svare dem .
Men frst vil jeg gerne forklare , hvorfor jeg har fremsat disse ndringsforslag .
Det er slet ikke , fordi jeg har til hensigt at give Centralbanken yderligere befjelser .
Det er slet ikke , som hr . Giansily sagde , for at vikle Centralbanken ind i et net af pression , som den ville blive offer for - slet ikke .
Det , som jeg har nsket at gre , er flgende .
<P>
Svel Kommissionen som Rdet lader sig alt for ofte vejlede af jurister .
Juristerne var net frem til en formulering , der var udmrket , da det gjaldt forholdene omkring Det Europiske Monetre Institut .
Hvorfor det ?
Fordi Det Monetre Institut endnu ikke var Centralbanken .
Indtil den 1. januar 1999 forbliver valutapolitikkerne og centralbankerne stadig aktive .
Hvis medlemsstaterne trffer nogle foranstaltninger , der hrer ind under Centralbankens direkte eller indirekte kompetenceomrde , vil det derfor vre naturligt , at de sprger Centralbanken til rds .
Det var det , man havde bestemt .
Men da jurister og diplomater ikke altid er srligt modige eller srligt njeregnende , hvad gjorde de s ?
Eftersom denne tekst var blevet godkendt , overfrte de den til nste etape .
De tilpassede ikke teksten for at tage hjde for , at man gik over til en anden etape , at Det Monetre Institut ikke er Centralbanken , og at Centralbanken vil fre en flles valutapolitik .
<P>
Fra dette jeblik ndrer tingene sig .
Nr frst vi har en flles valuta , hvorfor skulle det s stadig vre ndvendigt for medlemsstaterne at bevare deres komptence til f.eks. at lse problemet omkring vekslers eller checks ' juridiske status ?
Hvilken mening giver det for borgerne at have n flles valuta , men 15 forskellige lovgivninger , hvis de anvender en veksel eller en check ?
Det system , som Kommissionen foreslr , ndrer ikke disse punkter .
Man gr ikke andet end at hre banken .
Jeg vil derimod st fast ved princippet om , at alle de sager , der hrer ind under Centralbankens komptenceomrde , nu br vre genstand for europisk lovgivning - det str der ogs i traktaten .
Men jeg er enig i , at visse lovgivninger ikke har s meget med valuta at gre , og at de indirekte hrer ind under den nationale kompetence .
Her forekommer de hringsbestemmelser , som Kommissionen foreslr , mig naturligvis at vre helt acceptable og i orden .
Jeg har derfor udarbejdet nogle ndringsforslag , der slr dette punkt fast .
Og jeg glder mig over at kunne konstatere , at der var enstemmighed om mine forslag bde i Underudvalget om Monetr Politik og i selve hovedudvalget .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , dette var s rsagerne til , at hr .
Giansilys argumenter ikke passer p mine hensigter og heller ikke p teksten , eftersom hr . Giansily har fortolket den tekst , han har lst , p en mde , der ikke stemmer overens med det , jeg ville sige .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Hr .
Herman , dette formandskab , som kender hr . Hermans krav om og forkrlighed for punktlighed , forstod , da det s , at De ikke var til stede , at der var sket noget alvorligt .
Men jeg skal oplyse Dem om , at hr .
Giansily i begyndelsen af sit indlg beklagede , at han ikke kunne lytte til Dem frst . De har refereret mange gange til hr .
Giansily , men hr . Giansily havde forskriftsmssigt ret til frst at lytte til Dem .
Men n , der uden tvivl har lyttet til Dem frst , er hr . Ribeiro , som fr ordet p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre i to minutter .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , endnu en gang har jeg med stor fornjelse lyttet til hr . Herman , p trods af det , der skiller os .
Nr euroen nu er antaget , er det ndvendigt at stte fart p alt det , der allerede var under forberedelse til dens implementering .
Kommissionens forslag gr i den retning , hvad enten det behager dem , der siden begyndelsen har vret imod den proces , som der ligger en strategi bag , eller ej .
<P>
Hermed vil der blive givet udtryk for traktatens artikel 105 , punkt 4 , der bestemmer , at ECB skal hres af de nationale myndigheder om ethvert forslag eller udkast til retsforskrift inden for dens kompetenceomrder .
Hvis Kommissionen siger  srer  , siger hr . Herman  drber og flr  .
Han finder forslaget alt for overdrevent decentraliserende , hvilket kunne retfrdiggres i 1991 for - som han indrmmer det - ikke at skrmme (  effaroucher  ) visse medlemsstater vk fra projektet .
Da det ikke mere er ndvendigt at sige det modsatte af det , som man nskede at gre , for ikke at skrmme nogen vk , og da den offentlige mening er stadig mere resigneret over for den kommende euro og over for det , som den medfrer - som hr . Herman ogs er det i begrundelsen - og offer for en desinformerende oplysningskampagne - siger jeg - s er det for hr .
Herman ikke nok , at der tages et skridt , selv et nok s hurtigt : Hans betnkning nsker , at man skal tage et spring .
Og et spring er det , at han ud over ndringsforslagene tilfjer en artikel til Kommissionens forslag , der vil fre til , at det ikke mere er rimeligt at blive ved med at tale om nationale myndigheder . Disse enheder , der er forpligtet til at hre og til at adlyde udtalelser , vil vre meget lidt nationale og vil slet ikke vre myndigheder , selvom de har den demokratiske legitimitet , som ECB s vitterlig mangler .
<P>
Hr . Herman er get over stregen .
Og jeg tvivler p , at de medlemmer , der vil stemme for beslutningsforslaget , har fet tilstrkkelig information om det , som de skal stemme om , s svimlende som vedtagelsesproceduren har vret ved denne betnkning .
<SPEAKER ID=112 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , debatten her i aften kan synes at vre teknisk , men den er vigtig og ndvendig , da den drejer sig om lovgivningen vedrrende indfrelsen af Den Europiske Centralbank .
Deres Parlament er sledes blevet hrt om fire forslag fra Kommissionen og tre forslag fra Den Europiske Centralbank .
Jeg vil naturligvis kun tale om de forslag , der er fremsat af Kommissionen .
<P>
Der er ingen problemer med tre af de fire forslag .
Deres ordfrer foreslr , at de godkendes . Det drejer sig her om fordelingsnglen for kapitalindskud i Centralbanken , sprgsmlene i forbindelse med skatten for ECB ' s personale samt privilegier og immuniteter .
Jeg kan sledes kun glde mig over Deres sttte .
<P>
Der er derimod et problem med hensyn til det fjerde forslag til beslutning , nemlig forslaget om de nationale myndigheders hring af Den Europiske Centralbank om udkast til retsforskrifter .
Deres ordfrer fremstter i den forbindelse fire ndringsforslag .
Inden jeg gr rede for Kommissionens holdning til de fire ndringsforslag , vil jeg gerne frst minde om den generelle tankegang i denne tekst .
Med hensyn til tankegangen i denne bygger Kommissionens forslag p et princip og p en erfaring : Det er princippet om en nje overholdelse af traktaten , og det er den erfaring , som vi sammen har fet i forbindelse med lovgivningen om Det Europiske Monetre Institut ; en erfaring , som jeg tror har vret tilfredsstillende .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne understrege , at ingen kan pst , at en flles valuta automatisk vil fre til oprettelsen af et flles finansielt euromarked .
Der er naturligvis en meget strk markedstankegang , og visse former for praksis vil tilnrmes indbyrdes i en rkke af markedets sektorer - her tnker jeg srligt p pengemarkedet .
Andre indbyrdes tilnrmelser afhnger til gengld af forhold , der ikke har noget at gre med den mde , hvorp markedet eller Den konomiske og Monetre Union fungerer .
Oprettelsen af et flles finansielt marked , der er fuldstndigt integreret , forudstter sledes en rkke harmoniseringer .
Nogle af disse harmoniseringer hrer ind under Fllesskabets kompetenceomrde , mens andre er rent nationale .
<P>
Med hensyn til Fllesskabets kompetence tnker jeg navnlig p lovgivningen om opsparing , hvis skattemssige aspekt lige har vret genstand for et direktivforslag , som Kommissionen vedtog for kort tid siden , og som er blevet videresendt til Dem .
Jeg tnker ligeledes p direktivet om prospekter , eller p den mulige tilpasning og eventuelle harmonisering af regnskabsreglerne .
Med hensyn til medlemsstaternes kompetence , s tnker jeg srligt p tidsplanen for staternes suverne udstedelser , men jeg tnker ogs p reformen af lovgivningen om insolvens og konkurs , eller p reglerne for de finansielle institutioner .
P alle disse omrder er vsentlige fremskridt en forudstning for indfrelsen af et finansielt euromarked , der er fuldstndigt integreret , og som Deres ordfrer i vrigt nskede , hvis jeg har forstet det ret .
<P>
Dette er tankegangen i vores forslag .
Jeg vil nu meget kort komme ind p behandlingen af de fire ndringsforslag .
ndringsforslag 1 og 2 omhandler faktisk det sprgsml , som jeg lige har nvnt , det vil sige kompetencefordelingen mellem Den Europiske Centralbank og medlemsstaterne p lovgivningsomrdet og det finansielle omrde .
Som jeg sagde fr , s vil euroens indfrelse hverken fre til en automatisk harmonisering eller til en overdragelse af kompetence - det understregede hr . Giansily med rette for lidt siden .
Denne overdragelse af kompetence fra nationalt niveau til fllesskabsniveau er i vrigt ikke prciseret i traktaten .
Disse to ndringsforslag gr derfor ud over anvendelsesomrdet for artikel 105 , stk .
4. Ja , hr . Herman , tingene vil ndre sig den 1. januar 1999 , og det har jeg ofte sagt her i Parlamentet .
Men traktaten , den vil ikke ndre sig , og det vil artikel 105 , stk .
4 , heller ikke . Kommissionen kan derfor ikke tilslutte sig disse to ndringsforslag .
<P>
Jeg kan dog berolige Dem .
De vigtigste forholdsregler er nemlig blevet truffet i den forbindelse .
I konvergensberetningen har Det Europiske Monetre Institut og Kommissionen sledes for det frste vurderet og bekrftet foreneligheden mellem centralbanklovgivningen i de medlemsstater , der deltager i euroen , og traktatens bestemmelser .
For det andet , sfremt en medlemsstat skulle vedtage en lovtekst eller en lov , der falder ind under Den Europiske Centralbanks kompetenceomrde , vil det naturligvis vre muligt at appellere til Domstolen .
Endelig bygger dette forslag til beslutning fra Kommissionen p nogle tilsvarende bestemmelser , der i jeblikket glder for EMI , inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union .
Disse bestemmelser er tilfredsstillende og operative , og de har bevist deres effektivitet .
I vrigt har de forslag fra Kommissionen , som behandles i dag , fet Det Europiske Monetre Instituts samtykke .
<P>
Kommissionen kan i vrigt heller ikke godkende ndringsforslag 4 , der i praksis ville betyde , at de nationale myndigheder bliver forpligtet til at bje sig for Den Europiske Centralbanks mening , nr denne bliver hrt .
Artikel 105 , stk . 4 , foreskriver nemlig kun en uforpligtende hring af ECB .
Ogs her er Kommissionen dog - uafhngigt af artikel 105 , stk . 4 - forpligtet til at srge for , at medlemsstaterne overholder traktaten , navnlig hvad angr Den Europiske Centralbanks kompetence og uafhngighed .
Jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen til fulde vil ptage sig sit ansvar p dette omrde .
Endelig kan jeg glde Dem med , hr . Herman , at vi godt kan godkende ndringsforslag 3 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Deres ordfrer for hans analyse , og personligt vil jeg gerne takke ham for hans nske om at gre fllesskabsnden dominerende .
Kommissionen er enig i denne indfaldsvinkel , men som traktaternes vogter m vi alligevel sige til Dem , at det ikke er muligt at g ud over bestemmelserne i traktaten og navnlig ikke ud over anvendelsesomrdet for artikel 105 , stk . 4 .
<SPEAKER ID=113 NAME="Herman">
Hr. formand , tak fordi De gav mig lov til at give et kort svar .
Jeg er helt enig i det , som kommissren lige har sagt .
Men desvrre lser kommissren teksterne p en anden mde .
Nr vi taler om emner , der falder ind under Centralbankens kompetenceomrde , s taler vi ikke lngere om emner , der hrer ind under den nationale kompetence .
Og kommissren burde vide , at dommerne ved Domstolen i dag ikke fortolker teksterne ud fra forfatternes hensigt eller ud fra disses fortolkning , men derimod ud fra formen .
Det s vi for kort tid siden , og her var Kommissionen det frste offer med hensyn til problemerne vedrrende forbindelserne med udlandet .
Man sagde , at alt , hvad der vedrrer tjenesterne , ikke hrte til Kommissionens kompetence , eftersom tjenesterne ikke var nvnt i traktaten .
Det er en rent formsmssig fortolkning .
De skal sledes vide , hr. kommissr , at De har nogle dommere , der fortolker emnerne efter deres form , og nr man taler om emner , der falder ind under Centralbankens kompetenceomrde , s er det ikke lngere emner , der hrer ind under den nationale kompetence .
Alle Deres beviser og alle de eksempler , som De nvnte , forbliver sledes under det nationale kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=114 NAME="de Silguy">
Jeg vil ikke forlnge debatten , da De har mange betnkninger , der skal behandles , og da Deres Parlament er blevet forsinket .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at centralbankerne bevarer deres ansvar og deres kompetence p bankomrdet , men ogs p en rkke andre omrder .
Man kan ikke p brutal vis gre denne detalje mere omfattende uden at ndre traktaten .
Traktaten giver os ikke lov til at have den indfaldsvinkel , som hr . Herman er fortaler for .
Personligt beklager jeg dette , men sdan er teksterne .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Overslag over EP ' s og ombudsmandens indtgter og udgifter
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0175 / 98 ) af Viola for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets og ombudsmandens indtgter og udgifter for regnskabsret 1999 .
<SPEAKER ID=117 NAME="Viola">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne komme nrmere ind p nogle almindelige aspekter , der ikke kun er karakteristiske for Parlamentets budget for 1999 , men i mange tilflde ogs for de andre institutioners budget , nemlig euroens indfrelse , edb-udstyrets omstilling til r 2000 , de kommende europiske valg og den hermed forbundne informationspolitik , flgerne af Amsterdam-traktaten , den fuldstndige overtagelse af ejendomsprogrammet med udnyttelsen af forkbsretten til LEO-komplekset og ibrugtagningen af IPE IV og endelig den nye personaleforvaltningspolitik .
<P>
Visse oplysninger er et udtryk for de grundlggende valg , som budgettet for 1999 er opstillet ud fra , f.eks. stigningstaksten for udgiftsomrde 5 , der er p 4 % , og som Parlamentet og ombudmanden skal holde sig til .
Jeg vil gerne sige her , at denne stigning ikke skal betragtes som et ml , der skal ns , men snarere som et uoverskrideligt loft over udgifterne , hvilket er helt i trd med iden om et stramt budget , der ud fra et sdant synspunkt kan sammenlignes med det budget , som medlemsstaterne skal overholde .
P den anden side skal man huske , at med hensyn til tildelingen af bevillinger til Parlamentet og ombudsmanden , s tager overslaget over disse udgangspunkt i en nulvkst p budgettet , og nye anmodninger skal - og vil altid skulle - have en passende begrundelse .
<P>
Overholdelsen af disse betingelser medfrer , at det samlede belb for Europa-Parlamentets budget er p ECU 916 , 1 millioner , med en stigning p knap 0 , 88 % i forhold til 1998 og en margin p ECU 28 , 5 millioner , der til oktober vil gre det muligt for os at lse nogle vigtige problemer , der stadig er ulste , ssom de rlige rater , som belbet til erhvervelsen af IPE IV i Strasbourg skal opdeles i , udgifterne i forbindelse med parlamentsmedlemmernes nye status - den arbejdsgruppe , som Prsidiet har oprettet til dette forml , skal forelgge forslagene om disse udgifter for Budgetudvalget inden frstebehandlingen af selve budgettet - samt udgifterne i forbindelse med de valg , der bliver truffet med hensyn til assistenternes status og den igangvrende forhandling med freelancetolkene .
<P>
Jeg vil nu g over til at analysere de srlige kendetegn for regnskabsret 1999 , nemlig euroens indfrelse og det forberedende arbejde med henblik p lsningen af de edb-problemer , der opstr som flge af overgangen til r 2000 , og som afspejler sig allerede fra denne budgetprocedure .
I trd med det , der blev belyst p Det Europiske Rds mde i Luxembourg i december sidste r , vil vi derfor trffe nogle passende foranstaltninger ved frstebehandlingen .
<P>
Jeg kommer nu til Parlamentet - hvis tildelingssats er p 19 , 4 % af bevillingsrammen under kategori 5 - og til det srlige ved slutningen p den fjerde valgperiode . Her vil jeg gerne gre opmrksom p , at de kommende valg sandsynligvis vil medfre et finansielt behov p ca .
ECU 17 millioner . Dette overslag har at gre med fornyelsessatsen for denne institutions medlemmer og med de ledsagende foranstaltninger , der skal ivrksttes fr valgene , som f.eks. informationen .
<P>
Under alle omstndigheder vil de europiske valg give lejlighed til , ligesom de har gjort tidligere , at ivrkstte mange srlige initiativer med hensyn til informationen . Det er initiativer , der tager sigte p at ge valgdeltagelsen , ssom kampagnen Use your vote , der blev til i samarbejde med Kommissionen og ligeledes i nrt samarbejde med EUROSTAT .
<P>
Med hensyn til flgerne af Amsterdam-traktaten og af udvidelsespoltikken har vi taget hjde for - dog inden for visse , ansvarlige grnser - Parlamentets krav om at f nogle mere egnede menneskelige ressourcer til sin rdighed .
Dette krav er indeholdt i forslaget om at oprette 10 nye , midlertidige stillinger i forbindelse med udvidelsesprocessen , hvilket skal ske ud fra de stillingsbeskrivelser , som generalsekretren vil forelgge for de kompetente organer fr frstebehandlingen af budgetforslaget .
<P>
Hvad angr ejendommene skal det understreges , at udgifterne til disse burde falde med mere end ECU 17 millioner fra 1999 .
I den forbindelse skal det bemrkes , at de besparelser , man har opnet takket vre tilbagebetalingen af investeringerne i bygningerne D1 og D2 , muliggr en margin p ECU 27 millioner i nste regnskabsr , og at en fortsttelse af denne politik uden tvivl vil medfre en reel besparelse p Unionens budget ogs i de kommende regnskabsr .
Tomlinsons ndringsforslag er et led i denne politik og er helt i trd med Prsidiets nske om at anvende de finansielle midler , der er til rdighed i indevrende regnskabsr , for at gre brug af forkbsretten til ejendommene i rue Belliard , som skal tilegnes udvalgene . Det skal ske ved hjlp af en ndringsskrivelse til budgettet for 1998 , og som ordfrer gr jeg ind for dette .
<P>
Med hensyn til ombudsmanden mener man , at forslaget om tre nye stillinger - og ikke seks , som der var blevet bedt om - er mere i trd med den budgetre stramhed , der glder for alle institutionerne og ogs for ombudsmanden .
Hermed vil jeg ikke udelukke muligheden for en senere uddybning , der til oktober kunne give sig udslag i ndringsforslag til dette forml , hvilket ogs ville vre i overensstemmelse med udtalelserne fra formanden for dette Parlament . Denne har nemlig fortalt os , at det iflge Rdet og Kommissionen er Parlamentets opgave at fastlgge de generelle principper , der skal glde for ombudsmandens personale , hvad angr antallet af hans ansatte og disses status .
<P>
Det er ud fra disse betragtninger , at jeg opfordrer den socialdemokratiske gruppe til at trkke sit ndringsforslag tilbage eller til at omformulere det p passende vis med et mundtligt ndringsforslag , som jeg er villig til at godkende .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhve den fornuftige beslutning om at ndre kontoplanen , som vi har godkendt i udvalget , samt de positive flger af dette valg , der er truffet af Europa-Parlamentets forvaltning , og som medfrer , at Parlamentets budget , som vi i dag har fet til behandling , omfatter et bilag , der opdeler de overordnede budgetbevillinger efter forml .
Jeg vil ogs gerne fremhve den harmoni , der i det hele taget er opstet med Prsidiet , og navnlig i den sidste fase med den nstformand , der var ansvarlig for denne sag , nemlig vores kollega og kre ven , Lucas Pires , hvilket er en yderligere grund til at beklage hans tragiske og alt for tidlige bortgang .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , det siges ofte , at et af de frste tegn p sindsyge er , at man begynder at tale med sig selv .
Tilstedevrelsen ved denne forhandling her i aften viser , hvor tt p afgrunden nogle af os er i fare for at komme .
Min flelse er kun lettet en smule ved den meget varme velkomst , jeg giver til generalsekretren , som er her ved forhandlingen , og til kommissr Liikanen .
<P>
Jeg vil gerne indlede med at lyknske hr . Viola med en fremragende betnkning .
Den er ikke blot fremragende , fordi den er god i sig selv , men fordi den reflekterer det , der i de seneste r i Budgetudvalget er blevet et smlst kontinuum af budgetmssig tilgang til vores eget Parlament .
Strengheden og den nje overholdelse af 20 % ' s loftet for kategori 5-bevillingerne er noget , som hr . Viola har hilst velkomment og hndhvet meget strengt i det forslag til beslutning , han fremstter for os her i aften .
<P>
Min gruppe vil helt bestemt sttte de tre principper , som reflekterer det kontinuum , som jeg henviste til : at f vores overslag til at blive mere og mere baseret p principperne om nulbaseret budgetlgning ; at tage hensyn ved budgetlgningen til gennemfrelsen af bevillingerne fra de tidligere budgetter og en fastholdelse af , at ansgninger om nye bevillinger br vre opbakket af passende stttedokumentation .
<P>
Bag disse principper ligger der ogs en meget klar prioritering fra hr . Violas side .
En af disse prioriteter gr p vores ejendomspolitik her i Parlamentet . Selvom vi har sdan en tynd belgning , br vi mske noteres os , at en del af denne ejendomspolitik gr tiden i hr .
Violas prioritetet i hans forklarende note lettere forldret . De ndvendige undertegnelser , der skulle gre det muligt for os at g videre med kbet af Leopold-bygningskomplekset , foregik i gr .
Dette er yderst vigtigt som en del af Parlamentets tilgang til ejendomspolitikken .
Vi har udvet vores kbsoption inden den 31. maj , og herved er det lykkedes for os at f denne fordelagtige tilfrsel til Parlamentets budget p BFR 7 , 25 milliarder , der er blevet forhandlet mellem Parlamentet og Kongeriget Belgien .
<P>
Disse ECU 180 millioner , som belgierne giver som erstatning for ejendoms- og ejendomsudviklingsomkostninger er en meget vigtig del af vores bygningspolitik . Men tilfjet til hr .
Violas betnkning er ndringsforslag 2 fra Budgetudvalget . Et ndringsforslag , som jeg tror , at hr .
Viola sttter . Det er et ndringsforslag , der henviser til tillgs- og ndringsbudget nr .
1 fra 1998 . I dette ndringsforslag eftersger vi et brev om ndring fra Kommissionen til tillgs- og ndringsbudget nr .
1 fra 1998 , sledes at vi kan fortstte vores ejendomserhvervelsespolitik . Det er Prsidiets og Budgetudvalgets opfattelse - og her er de fuldstndig enige - at vi i dette tillgs- og ndringsbudget br forsge at kbe Belliard I- og Belliard II-bygningerne , sledes at de kan blive stillet til rdighed for Regionsudvalget , Det konomiske og Sociale Udvalg og den flles struktur , der iflge Amsterdam-traktaten vil blive oplst , men som stadig vil skulle yde tjenesteydelser til disse to udvalg .
S jeg anbefaler strkt ndringsforslag 2 , der allerede er blevet vedtaget af Budgetudvalget , for Parlamentet .
<P>
Prioriteterne er ogs angivet til at vre den nye personaleledelsespolitik - en politik , som generalsekretren har skitseret meget klart bde for Parlamentet og personalet .
En tredje prioritet , som jeg hilser srlig velkommen , er den , som vi tillgger problemerne i forbindelse med euroens indfrelse og indvirkningen af rtusindvirusen .
Jeg hber , at vi kan f administrationen til at udarbejde en rapport til Parlamentet om , hvad denne prioritet betyder rent praktisk , og at den ikke ndvendigvis venter til nste r .
Det er alvorlige problemer for en IT-afdeling , der p mange mder allerede er overbebyrdet , og det er bestemt to af de mest vsentlige krav , der vil blive stillet den .
<P>
Og endelig vil jeg gerne nvne ndringsforslag 1 , som str i min gruppes navn .
Vi har fremsat dette ndringsforslag i hr . Wynns navn for at lade ombudsmandspersonalesprgsmlet st bent indtil frstebehandling , hvor man vil have et klarere overblik over det overordnede personalebehov .
Vi har gjort dette under hensyntagen til ordfreren for Udvalget om Andragender for 1999budgettet , Barbara Schmidbauers synspunkter .
Jeg anbefaler ligeledes dette ndringsforslag for Europa-Parlamentet .
<P>
P vegne af de socialdemokratiske medlemmer af udvalget vil jeg gerne sige , hvor dybt vi kan g ind for det , hr . Viola har sagt om det triste budskab om , at nstformand Lucas Pires er afget ved dden .
Han kom til at vise sig at vre et fremragende mellemled mellem Prsidiet og Budgetudvalget .
Vi vil bestemt savne ham i denne rolle , men frem for alt vil vi savne ham som en god parlamentariker .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , hr . Tomlinson talte om , at vi mske ender med kun at tale til hinanden .
Det minder mig om , nr vi under valgkampagner prdiker om det gode nye og af og til mdes af halvtomme lokaler .
Og det er klart , at vi er bevidste om det oplysende arbejde , vi laver , og derfor forlader vi ikke lokalet , men fortstter , og det eneste , vi gr , er at sige  Kunne De ikke allesammen flytte op p forreste rkke ?
 N , men jeg mener , at vi i det mindste kunne flytte op p forreste rkke , uden at hr .
Liikanen behver at flytte sig fra sin plads , som er den , han fortjener , men vi ville vre lidt tttere p hinanden .
<P>
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske hr . Viola med det budget , han fremlgger for os .
Et budget , der er vanskeligt , og det er det smukke ved det : at lave et vanskeligt budget .
I fede r keder man sig over budgettet .
Og dette er et vanskeligt budget p grund af de store investeringer i bygninger , inventar og kontorautomatiseringsmateriel .
<P>
Men i det dokument , hr .
Viola fremlgger for os , vil jeg isr beskftige mig med ombudsmandens budget .
Ombudsmanden er en institution , der allerede var kommet til verden i den periode , hvor de budgetmssige glder var forbi , en institution , der - som alle - startede fra nul og derfor uden krav , og da den ikke havde nogen krav , startede den med en meget begrnset organisationsplan .
<P>
Jeg mener - og det er ikke bare noget , jeg mener , det er noget , vi mrker - at kravene er steget , og derfor er det , der skal gres , at tilpasse organisationsplanen til den arbejdsintensitet , der krves .
Og arbejdsintensiteten er hverken mere eller mindre end den , der er i den institution , som borgerne nsker .
Og de nsker en smidig institution med en god omkostningseffektivitet .
Derfor mener jeg , at tidspunktet er kommet for , at vi serist overvejer , om det virkelig er ndvendigt at gre noget ved ombudsmandsinstitutionens organisationsplan .
Ikke bare at give den de stillinger , som den har anmodet om i dette tilflde , men virkelig finde ud af , om ombudsmandsinstitutionen har brug for en mere omfattende organisationsplan .
<P>
Det er rigtigt , at landenes reaktioner ikke har vret de samme .
Der er nogle - Finland og Spanien f.eks. som reagerer bedre , og de andre er stadigvk lidt bagefter .
Men vi nsker en institution , der er p omgangshjde med situationen og derfor ogs skal vre p niveau med de andre institutioner , og derfor skal den have det ndvendige personale og de ndvendige midler .
Personalet skal vre ansat p faste kontrakter , og de midlertidige ansttelser skal bruges til det , de er beregnet til , nemlig til opgaver , der er midlertidige .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , jeg vil frst takke hr . Viola for en afbalanceret og fattet betnkning om Europa-Parlamentets budgetoverslag for ret 1999 .
Budgettets slutbelb p EUR 916 millioner er i overensstemmelse med Prsidiets forslag .
Det indebrer en stigning p EUR 5 , 2 millioner , som er lig med 0 , 6 % , i forhold til i r .
Dette svarer godt til kravet om , at udgifterne skal udvise tilsvarende disciplin , som medlemslandene selv udviser .
Udgiftsandelen af de samlede administrationsudgifter i EU forbliver ogs p under 20 % , som er i overensstemmelse med Parlamentets tidligere forpligtelser .
Afbalanceringen af budgettet lettes ved nedskringen af ejendomsudgifterne med EUR 17 millioner , fordi byggeprojekterne i Strasbourg og Bruxelles bliver bragt til ende .
P den anden side kommer der ekstraudgifter p EUR 16 , 8 millioner p grund af valgperiodens udgang og overgangen til euroen nste r .
Derfor har budgetndringerne og specielt personaleudgifterne krvet stor tilbageholdenhed .
<P>
Jeg vil specielt tage fat i n sag , det er ombudsmandens budget .
Europa-Parlamentets ombudsmandsinstitution blev grundlagt ved Maastricht-traktaten , og den pbegyndte sit arbejde i 1995 .
To og et halvt rs erfaringer har allerede vist , at den er ndvendig .
Et klart eksempel p dette er den eksplosive vkst i antallet af klager , som sidste r var p 40 % .
En af EU ' s og Europa-Parlamentets centrale opgaver er efter min mening at forsvare den svage medborger .
Fordi ombudsmandsinstitutionen nu engang er grundlagt ved medlemslandenes samstemmende beslutning , br den ogs have rimelige ressourcer til varetagelse af sagerne , ellers vendes hele systemet imod sine egne forml , nr sagerne hober sig op , og beslutningerne forsinkes .
Ombudsmandens forslag om seks midlertidige stillinger er beskedent med hensyntagen til kvaliteten af institutionens arbejde og arbejdsfeltets enorme omfang samt institutionens usdvanlig korte udviklingsfase .
Det er derfor , at jeg i denne fase gr ind for Wynns ndringsforslag 1 .
For de vrige deles vedkommende slutter jeg mig til godkendelsen af betnkningen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er svrt for mig at tale om Europa-Parlamentets budget i dag uden at komme ind p de markante bekrftende udsagn i Revisonsrettens seneste beretning om omkostningsgodtgrelser og andre godtgrelser for os parlamentsmedlemmer .
Derfor er der ikke tale om ringeagt for vores kollega Viola og hans arbejde , nr jeg understreger , at min gruppe vil sttte betnkningen og dens prioritering og selvflgelig ogs ndringsforslagene , isr hvad ombudsmanden angr , og nr jeg nu tilegner min taletid til srberetningen , isr da Parlamentets budget med sikkerhed vil komme til at tage fat i forslag i alle detaljer , som fremgr af Revisionsrettens srberetning , og hr . Viola i den forbindelse vil fremstte tilsvarende forslag , det er jeg sikker p !
<P>
Det er i allerhjeste grad beklageligt , at formanden i eftermiddags afviste at indkalde Formandskonferencen og begrnsede sig til formalia .
Nr offentligheden med rette hidser sig op over de uholdbare godtgrelsesbestemmelser og tillgger Parlamentet en selvbetjeningsmentalitet , s br formanden for Parlamentet ikke forskanse sig bag forretningsordensparagraffer .
En offensiv fremgangsmde , det ville vre passende , for nr det kommer til stykket har vi selv bedt om Revisionsrettens beretning , fordi vi jo i grunden alle kendte hullerne i proceduren , som vi nu finder bekrftet .
En offensiv fremgangsmde ville i dette tilflde ogs betyde at reducere den kontradiktoriske procedure til et minimum .
Hvorfor ikke 24 timer , for det er jo let at give svaret p Revisionsrettens konstateringer .
Det ville hedde :  OK , det er p tide at gre sdan  , og  OK , sdan vil vi ndre p det fremover  .
Men kan man , hvad viljen til forandringer angr , stole p denne formand og dette Prsidium ?
Her har jeg mine tvivl !
<P>
Den arbejdsgruppe , som vores formand Hnsch har nedsat , er lbet ud i sandet .
Kontrollen med pensionsfondssystemet - lbet ud i sandet .
Rationaliseringen af systemet til afregning af rejseudgifter - n ja , halvvejs lbet ud i landet .
Mske ville det vre bedst , hvis Budgetkontroludvalget fik til opgave at udarbejde betnkningen .
Jeg kan forsikre Dem for , at vi ville arbejde hurtigt og kvikt !
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Fru Mller , De har kritiseret de holdninger , som formanden for Parlamentet - som ikke er her , men som jeg reprsenterer i jeblikket - har givet udtryk for , og jeg er forpligtet til at gre Dem opmrksom p , at formanden her i salen har sagt , at der ikke findes en beretning fra Revisionsretten .
Der findes nogle forelbige holdninger , som alle de parlamentariske grupper er bekendt med , for de er blevet afleveret til alle gruppeformndene .
Og desuden er Prsidiet , som er ansvarligt for at svare p denne holdning , ved at udarbejde et svar .
Dette var en temmelig prcis gengivelse af formandens ord , som jeg minder om .
<P>
Jeg giver Dem ordet i et minut til et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , formlet med min tale var ikke at modbevise det , formanden sagde i morges , men derimod at redegre for , at jeg forventede en politisk reaktion .
Det er det , jeg kritiserer .
Selvflgelig er det kun en forelbig betnkning .
Selvflgelig blev den omdelt alt for sent til gruppeformndene , og selvflgelig fik jeg den som parlamentsmedlem ogs i gr aftes .
Det var ikke formlet !
Formlet var , at jeg efterlyste en politisk reaktion fra vores formands side , nr pressen udenfor fuld af formodninger og antydninger udbeder sig svar , som alle medlemmerne af dette Parlament m give .
Det var en politisk kritik , ikke en kritik af proceduren og forretningsordenen !
Dr har formanden med sikkerhed ret !
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Jeg er glad for , at De offentligt vedgr , at formanden har handlet korrekt .
Deres holdninger vedrrende pressen er lige s respektable som alle andres , men jeg m gre Dem opmrksom p , hvem formanden for Parlamentet er ansvarlig over for .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jo mere gennemskuelige og klare vi er i denne sag , jo bedre vil det vre for Parlamentet .
Jeg minder om , at jeg for lang til siden foreslog , at et udvalg skulle tage sig af alle disse sprgsml .
<P>
Tillad mig at blive forbavset over , at der endnu en gang finder en budgetforhandling sted her i Bruxelles . Dette er en klar overtrdelse af Edinburgh-kompromiset , der er blevet stadfstet bde af Domstolen og af Amsterdam-traktaten .
Kre hr . Tomlinson , der var flere til stede under forhandlingen om de budgetre retningslinjer , der blev afholdt i r i Strasbourg .
<P>
Nr det er sagt , s vil jeg gerne med det samme vende tilbage til dette sprgsml om mdestedet for at gre opmrksom p , at betnkningen af Viola planlgger  bevillinger til en mdekalender omfattende 11 ordinre mdeperioder og seks yderligere mdeperioder  .
Alle er enige om , at der skal vre 11 ordinre mdeperioder i stedet for 12 .
Vi befinder os jo i et valgr . Men hvorfor skal der vre seks yderligere mdeperioder , nr den tidsplan , der blev vedtaget af Formandskonferencen , kun nvner fem ?
<P>
Den anden vsentlige bestemmelse i betnkningen omhandler bevillinger til gennemfrelsen af en neutral institutionel informationskampagne rettet mod Unionens borgere .
Man foreslr os , at vi ger bevillingerne til informationspolitikken , selvom man allerede har frigivet ECU 2.750.000 til dette forml ved hjlp af en overfrsel , der blev vedtaget den 28. maj sidste r , og som skal anvendes til en sraktion i forbindelse med de europiske valg .
Europa-Parlamentet lgger sledes an til at vedtage et budget for 1999 , der til syvende og sidst kun har det forml at ge bevillingerne til propaganda .
<P>
Kender man i et demokrati et eneste eksempel p , at man umiddelbart fr valgene lgger en srlig informationskampagne oven i de fire milliarder , som allerede direkte eller indirekte bliver taget fra Fllesskabets budget og anvendt til propaganda ?
Men det vil ikke ndre noget .
Den fderalistiske propaganda vil utrtteligt fortstte med at forsge at f dem , der helt bevidst gr imod den europiske integrationsproces , til at skifte mening .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg kan g fuldt ud ind for behovet for meget strke budgetmssige stramninger , og isr hvad angr de penge , vi bruger p institutionerne .
Derfor fr hr . Viola min fulde opbakning , ligesom han vil f min opbakning i morgen for hans meget vigtige betnkning om regioner i Europa .
Som en sidebemrkning vil jeg imidlertid sige , at jeg beklager , at vi i personalesprgsml ikke gr mere brug af kontraktansttelser .
De virksomheder og individer , der skaber Europas rigdom , er alle ndt til at vre sparsommelige , og de har ikke et job for hele livet .
<P>
Nr dette er sagt , m vores prioritet altid vre , hvordan vi kan hjlpe Europas folk .
S jeg vil ogs koncentrere mig om budgettet , der omhandler ombudsmanden .
Den europiske ombudsmandsfunktion er en meget vigtig rolle .
Det er vigtigt for os , at vi srger for , at han fr de ressourcer , han har behov for .
Som medlem af Udvalget om Andragender ligesom Dem , hr. formand , har jeg arbejdet meget tt sammen med hr . Sderman .
Han er en yderst samvittighedsfuld embedsmand .
Ingen vil kunne sige , at han optrder prangende og ekstravagant .
Det er ikke hans finske stil .
Hans kontor er det mindste ombudsmandskontor af i Europa , bortset fra Maltas .
S hans oprindelige anmodning om seks ansatte i tidsbegrnsede stillinger var en , der i det mindste fortjente fuld overvejelse og en meningsfuld dialog .
<P>
Der er aviser over hele Europa , der har gjort det til deres levevej at afslre brister og fejl i den europiske administration .
Der er beklageligvis alt for mange sdanne brister og fejl .
I ombudsmanden har vi en embedsmand , der kan handle p Europas folks vegne , men hvis han skal gre dette arbejde ordentligt , har han behov for de rigtige ressourcer til at gre det .
Vi br se til , at han fr disse ressourcer .
Hvis vi nsker at se p , hvor disse penge kan komme fra , foreslr jeg , at vi foretager en ordentlig costbenefitanalyse af Det konomiske og Sociale Udvalg .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg takker frst ordfreren for et srlig omhyggeligt arbejde .
Jeg vil ogs henlede Deres opmrksomhed p den europiske ombudsmands budget .
Muligheden for at appellere til ombudsmanden er en af de vigtigste rettigheder for Unionens medborgere .
Det er jo ombudsmandens opgave at behandle klager over ulemper opstet i forbindelse med foranstaltninger i Flleskabets andre organer .
Ombudsmandens kontor har nu fungeret i tilstrkkelig lang tid til at vurdere , hvor stort et personale der behves for at producere en tilstrkkelig kvalitativ og hurtig service til unionsborgerne .
Det europiske ombudsmandskontor har oplevet et konstant stigende antal udredningseftersprgsler .
Dette er et tegn p , at medborgerne har erfaret , at den europiske ombudsmands funktion er ndvendig for at afbde ulemper i Unionens administration .
<P>
Parlamentsmedlem Viola foreslr oprettelsen af tre nye stillinger for at afhjlpe arbejdstrykket p ombudsmandens kontor .
Problemet er dog ikke kun antallet af nye stillinger , men specielt niveauet for disse .
Unionsborgerne har ret til at forvente , at det europiske ombudsmandskontor , som skal behandle deres klager , rder over et personale , som mindst har en erfaring , som svarer til erfaringen hos det personale , som sidder i de Flleskabsorganer , som skal undersges .
Ellers skaber vi en situation , hvor EU-bureaukraterne krer i en toptunet racerbil , og ombudsmanden , som skal varetage sager for medborgerne i Den Europiske Union , krer i en almindelig familiebil , lad os sige f.eks. en Mazda 323 .
Jeg synes ikke , det er fair over for den medborger , som har sendt en klage .
<P>
Jeg hber , at vi endnu en gang kan overveje ombudsmandens forslag om det ndvendige antal nye stillinger og i srdeleshed deres niveauer , fr vi i efterret endeligt vedtager budgettet for ret 1999 .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne nske hr . Viola mange gange tillykke med hans betnkning og derefter straks g over til budgetpost 205 om sikring af og tilsyn med bygningerne .
Her har vi en stigningstakt p 67 % Vi giver i alt ECU 17 millioner ud til vores sikkerhed , og vi ved , at sikkerheden i bygningen helt sikkert stadig trnger til at blive forbedret .
Vi har talrige eksempler p tyveri i huset .
Derfor startede jeg en aktion , sikkerhed og kamp mod kriminaliteten .
Mere end 150 parlamentsmedlemmer har skrevet under i denne forbindelse , og jeg mener , det br vre et anliggende for os , nr vi giver s mange penge ud til sikkerhed , at der ogs ses et resultat .
<P>
Det er sdan , at man i Strasbourg stiller srlige enheder til rdighed , der overvger Parlamentet under mderne .
Ogs i Bruxelles bliver Parlamentet overvget af politiet og selvflgelig af militret .
Jeg mener , det ville vre fornuftigt at fremskynde de officielle forhandlinger for at garantere Parlamentets sikkerhed og ogs virkelig bruge pengene p dette omrde effektivt .
Jeg mener , at det er et anliggende for borgerne i Bruxelles , det er et anliggende for alle Europa-Parlamentets medarbejdere og et anliggende p europisk plan .
Jeg vil gerne pldere for , at vi indleder forhandlinger p dette omrde .
Formanden har sagt ja til det , og jeg mener , at det br vre et anliggende for os alle sammen at bekymre os om sikkerheden for menneskene i Bruxelles .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Rbig .
<P>
Mine damer og herrer , med hr . Rbigs indlg har vi afsluttet taletiden .
Kommissren , hr . Liikanen , som jeg byder velkommen , har sagt , at han ikke nsker ordet .
<P>
Fr forhandlingen afsluttes , vil jeg give ordet til hr . Viola , som i sin egenskab af ordfrer mske vil fortlle hr .
Perry , om Maltas ombudsmand har et mindre eller strre kontor , for jeg ved , at hr . Viola kom hjem fra Malta i gr .
<SPEAKER ID=130 NAME="Viola">
Hr. formand , jeg vil gerne sige et par ord om ombudsmanden , som alle mine kolleger kom ind p i deres indlg .
Der er ingen , som bengter , at ombudsmandens aktivitet har vret stigende i de seneste r , men hans oprindelige krav indeholder nogle elementer , der er i modstrid med reglerne i vedtgten for tjenestemnd og med de normer for rationalisering af de administrative udgifter , som de tre institutioner har fastlagt . Ombudsmanden kan f.eks. ikke bede om nogle stillinger , der ikke svarer til den oprindelige status , og han kan ikke bede direkte om nogle stillinger med hj status .
Visse opnormeringer , ssom opnormeringen fra en A3 til en A2 efter knap tre r - det vil sige , at en tjenestemand , der er ansat udefra som A3 , bliver A2 efter tre r - forekommer mig sledes rlig talt at vre lidt for meget at bede om .
<P>
Men hvis vi griber dette emne fornuftigt og moderat an , s er jeg villig til at komme ind p det igen , sfremt vi - som jeg sagde fr - er fornuftige , moderate og overholder reglerne .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Viola .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Grnsearbejdere
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0168 / 98 ) af Van Lancker for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om situationen for grnsearbejdere i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=133 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre omend f kolleger , jeg tror , at jeg ikke har uret , nr jeg siger , at grnsearbejdere kan vre et barometer for den sociale integration i Den Europiske Union . Selvom det kun drejer sig om ca .
380.000 i Europa , s har de en s vigtig signalfunktion , at de faktisk burde st verst p alle dagsordener , bde p dagsordenen for gruppen under forsde af hr . Monti om beskatning og i Kommissionens handlingsplan for arbejdskraftens frie bevgelighed samt i planerne om en europisk arbejdsmarkedspolitik .
Af grnsearbejdernes situation kan vi aflse , hvor lidt det europiske arbejdsmarked hidtil er integreret .
Hvor mange hindringer der stadigvk er for personers frie bevgelighed , hvor hrdt der fortsat skal arbejdes for at samordne de sociale sikrings- og skattesystemer mellem medlemsstaterne til hinanden .
Ind imellem str dette barometer p storm .
F.eks. den 1. januar 1994 da en ndring af finansieringen af de sociale sikringsbidrag i Nederlandene resulterede i et lntab p BFR 3000 om mneden for 13.000 grnsearbejdere .
Mere end anledning nok til , at de belgiske fagforbund trak i ndbremsen og gjorde brug af deres indsigelsesret , og s er det kun toppen af isbjerget .
For vi har hrt mere end nok gennem vores undersgelse under udvalgsmderne , gennem videnskabelige undersgelser , domme fra Domstolen , vidneudsagn fra EURES-konsulenter , at nsten alle grnseomrder har deres egne problemer .
<P>
Ovenp problemerne om overfrsel af social sikkerhed kommer s kaoset i skatteordningerne , der er reguleret i 220 forskellige bilaterale traktater , der ved ikke at vre samordnet med de sociale sikringsordninger blot ger katastrofen , sledes at boplsstaten finder anvendelse i det ene tilflde og beskftigelsesstaten i det andet .
Fordi alle lande arbejder p reformer bde med hensyn til den sociale sikkerhed og skattesystemet med modernisering , og ofte med privatisering , ges problemerne konstant .
Det bevirker , at grnsearbejderne med rette krver en europisk politik .
<P>
Grnsearbejdernes krav er meget rimelige .
Vi har derfor ogs medtaget en del af deres krav i betnkningen .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte denne betnkning i morgen .
Jeg vil endvidere gerne benytte lejligheden til at takke de kolleger , der er til stede , for det gode samarbejde , i vrigt ogs Kommissionen , der har bistet os med alle mulige informationer .
<P>
Frste krav : At forebygge er bedre end at helbrede , og derfor anmoder vi Kommissionen om at udarbejde et forslag til en europisk konsekvensanalyse , hvorved al ny europisk lovgivning om beskatning og social sikkerhed samt arbejdsret skal forud og unden undtagelse undersges med hensyn til konsekvenserne heraf for grnsearbejderne .
Iflge Parlamentets juridiske tjeneste , hr. kommissr , giver traktatens artikel 49 grundlag for at gennemfre dette .
Jeg vil derfor gerne have en konkret reaktion fra Deres side p dette punkt .
<P>
I betnkningen er denne europiske konsekvensanalyse i vrigt udarbejdet mere konkret .
En national platform bestende af de sociale parter og eksperter p social- og skatteomrdet vil kunne gennemfre denne undersgelse i den enkelte medlemsstat .
P EU-plan mener vi , at Det Rdgivende Udvalg om Socialsikring og Det Rdgivende Udvalg om Arbejdskraftens Frie Bevgelighed skal vise grnsearbejderproblemaktikken srlig opmrksomhed og komme med forslag til lsning af de problemer , der uanset den europiske konsekvensanalyse , ikke vil blive lst .
<P>
Andet forslag : Vi anmoder medlemsstaterne om at oprette kompensationsfonde til dkning af det indtgtstab , som grnsearbejderne lider p grund af lovndringer .
Her m jeg sige , kolleger , at der er en del misforstelser omkring dette forslag .
Det drejer sig absolut ikke om oprettelse af en EU-fond .
Initiativet overlades helt til medlemsstaterne .
Dette er en opfordring fra Parlamentet .
Det drejer sig i vrigt kun om de tilflde , hvor det efter gennemfrelsen af den europiske konsekvensanalyse konstateres , at ndringer af skatte- eller sociallovgivningen medfrer indtgtstab og den pgldende medlemsstat alligevel beslutter at gennemfre ndringen , og i nogle tilflde har medlemsstaten gode grunde herfor , kun i det tilflde skal kompensationsfonden yde kompensation .
Jeg hber derfor ogs , at kollegerne vil lade deres sidste indvendinger mod dette forslag falde .
<P>
Parlamentet vil med denne betnkning ogs tage et skridt i retning af videre europisk samordning af socialsikringen og skattelovgivningen i medlemsstaterne .
Med hensyn til den sociale sikring , hr. kommissr , kan jeg sige det meget kort .
Kommissionen har allerede fremlagt flere forslag .
Vi presser p for , at opmrksomheden rettes mod de nye supplerende ordninger om social sikring , der endnu ikke er dkket i forordningen , men her fortjener Kommissionen ros for de initiativer , den allerede har taget , og vi hber kun , at Rdet nu langt om lnge trffer en beslutning .
<P>
P skatteomrdet er der derimod et virvar af ordninger .
Derfor henstiller vi til Kommissionen , at den undersger de bilaterale beskatningsaftaler , virkningen af den europiske modelkonvention i stedet for OECD-konventionen og et bindende EU-direktiv om ikke-diskriminering af ikke-bosiddende p grundlag af det i vrigt lnge lovede memorandum .
Jeg hber , at kommissren ogs vil udtrykke sin mening herom , selvom det faktisk hrer under hans kollega Montis befjelser .
<P>
Den manglende samordning af skatte- og socialordningerne giver de fleste problemer .
Det er for mig grund nok til at sl til lyd for en ensartet anvendelse af princippet om boplsstat eller beskftigelsesstat for begge systemer .
Personligt mener jeg , at princippet om beskftigelsesstaten bedst svarer til de gldende sociale sikringsordninger p den ene side og p den anden side i vrigt ogs til det generelle princip om dobbeltbeskatningsaftaler .
Dette kombineret med en konsekvent anvendelse af ikkediskrimineringsprincippet vedrrende skattefradrag og en kompensationsordning mellem medlemsstaterne havde faktisk kunnet srge for , at de sidste indvendinger faldt bort .
benbart er sindene endnu ikke modne hertil , hr. kommissr , og derfor anmoder vi Kommissionen om njagtigt at undersge fordelene og ulemperne ved princippet om boplsstaten og princippet om beskftigelsesstaten og p basis heraf at fremstte forslag til Parlamentet .
<P>
Til sidst gr betnkningen ogs varmt ind for at styrke service- og informationsforsyningen til grnsearbejdere inden for rammen af EURES-netvrkerne , men vi finder ogs , at de nationale forvaltninger i hjere grad m tage deres del af ansvaret for grnsearbejderne .
Det kan ikke mere vre sdan , at grnseregionerne bogstaveligt er perifere regioner , og at grnsearbejderproblemerne er marginale problemer .
<P>
Til sidst dette , vi klager s tit over , at Europa befinder sig s langt vk fra borgerne .
Her har vi netop et eurobarometer fra det virkelige liv . Mennesker , der dagligt har at gre med den europiske problematik .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage sig af disse menneskernes problemer , at den rligt vil aflgge rapport herom i Parlamentet , og jeg hber , at denne problematik vil vre et permanent emne p vores parlamentariske dagsorden .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , denne betnkning om grnsearbejdernes situation hrer til i rkken af betnkninger , der tager fat i problemerne for de personer , der udnytter eller nsker at udnytte en af de vigtigste grundlggende frihedsrettigheder i Den Europiske Union .
Ordfreren har lagt meget arbejde i at udarbejde betnkningen for at gre opmrksom p de mange problemer , arbejdstagerne i grnseregionerne har .
Selvom de indre europiske grnser teoretisk og praktisk set ikke skal hindre nogen i at praktisere princippet om den frie bevgelighed for personer , findes der tilstrkkeligt mange forhindringer i skatteretlig og ogs socialforsikringsretlig forstand , og det gr en afklaring til fordel for arbejdstagerne ndvendig .
<P>
Som det frste br begrebet grnsearbejder defineres entydigt .
Alt for ofte bliver der fortolket forskelligt .
Det ville vre en fin opgave for Kommissionen at foresl noget p dette punkt .
Vi i vores gruppe har beskftiget os meget intensivt med emnet og kan erklre os indforstet med mange af ordfrerens tanker .
Vi vil med vores ndringsforslag gerne bidrage til , at betnkningen om grnsearbejdernes problemer ogs bliver ved netop dette emne og ikke blander sig i andre problemomrder .
Vi vil forholde os afvisende p de punkter , der handler om at oprette en kompensationsfond .
Her mener vi ikke , at man med denne mere eller mindre frivillige individualisering mellem medlemsstaterne kan n frem til en gte lsning .
Tvrtimod , det ville skabe en situation , hvor de berrte arbejdstagere virkelig ikke lngere ville tolerere , at tingene bliver forhalet .
<P>
Man ville , om overhovedet , finde frem til mange mellemstatslige aftaler , som ville gre forvirringen komplet . Herefter skal intet land se sig beflittet p at arbejde hen imod en flles og grundlggende lsning p problemet .
Jeg vil gerne opmuntre Kommissionen til at foretage konkrete skridt i denne retning og rykke for de forslag , som den allerede har fremsat .
Rdet lnker sig selv med enstemmighedsproceduren .
Det er bremseklodser , som man for den europiske sags skyld snart burde afskaffe .
P samme mde afviser vi kravet om , at der skal fres kontrol med og dirigeres rundt med den frie forhandlingsret .
Den frie forhandlingsret er noget , som vi altid har forsvaret meget her . Jeg trak vores ndringsforslag nr .
10 , som vedrrer nr . 13 , tilbage , da det blev udarbejdet p grundlag af en oversttelsesfejl i den tyske udgave .
Det vedrrer ogs begrebet  europisk konsekvensanalyse  ( Europaprfung ) i den tyske udgave , men her er vi allerede blevet enige med ordfreren om , at der srges for at ndre dette tilsvarende i de andre udgaver .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , jeg vil gerne betragte nrvrende betnkning i et noget bredere perspektiv .
I eftermiddag har vi talt om retningslinjerne for den overordnede politik , og vi har konstateret , faktisk i hele Parlamentets bredde , at der i Den Europiske Union stadigvk er en mangel p koordination p en lang rkke politiske omrder , hvor det er absolut ndvendigt .
Derfor er betnkningen af Van Lancker meget vigtig , fordi den afdkker forhold , der mske i frste instans ser ud til at ramme grnsearbejderne , men som p enhver mde drejer sig om fleksibiliseringen af arbejdsmarkedet ikke kun i landene , men ogs med hensyn til mulighederne for at arbejde i forskellige lande .
<P>
Det drejer sig her om et emne , som flere kommissrer beskftiger sig med .
Det har fru Van Lancker allerede ppeget .
Gruppen under forsde af Monti vedrrende beskatningen og gruppen under forsde af fru Veil har gjort et godt stykke arbejde .
I jeblikket er vi i frd med at undersge , hvad vi kan gre p pensionsomrdet .
Ikke desto mindre kommer grnsearbejderne ofte i meget vanskelige situationer , og de mister ved at tage initiativ til at arbejde over grnserne ofte fundamentale rettigheder og ogs meget grundliggende ting som f.eks. retten til pension .
<P>
Jeg har p foranledning af sagerne Dekker og Kohll indgivet et ndringsforslag til denne betnkning , og jeg hber , at ordfreren vil inddrage dette i sine bemrkninger , fordi det ogs her drejer sig om en meget fundamental sag , nemlig retten til sundhedspleje ogs efter arbejdslivet .
<P>
Kort sagt , jeg er meget glad for betnkningen af fru Van Lancker .
Hun har gjort et udmrket stykke arbejde , og jeg hber derfor ogs , at denne betnkning er anledning til at f rettet en rkke af de fejl , der stadigvk findes .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg mener , at fru van Lancker har arbejdet ikke blot meget , men ogs isr godt .
Jeg vil gerne komme ind p Deres tese om symbolvrdien igen .
Jeg mener , at grnsearbejderne er en form for bioindikator , der viser graden af fri bevgelighed og lige rettigheder i denne Union .
Man m sige , at belastningsgraden lader til at vre hj her .
Hvis vi bruger det som mlestok , er det tvingende ndvendigt at handle .
Det var vi jo ogs allerede blevet enige om n gang , og s trak vi betnkningen af fru Oomen-Ruijten tilbage , indtil vi fandt frem til en mere positiv forstelse med Kommissionen .
Her drejer det sig isr om social sikring , beskatning og samspillet mellem de to anliggender .
Og det er netop ikke kommunalpolitiske anliggender .
Det kan man ikke bebyrde grnsekommunerne med , det er derimod noget , medlemsstaterne skal gribe fat i !
<P>
Derudover handler det i praksis selvflgelig ogs om adgang til sundhedspleje , sikring af familiemedlemmer , frtidspensionering , supplerende pensionssystemer , adgang til arbejdslshedsforsikring samt beskatning .
Alt dette er forbundet med problemet enstemmighed i Ministerrdet , selvom alt det , man p andre omrder har brug for med henblik p at implementere det indre marked , ikke afhnger af enstemmighed , men derimod kan vedtages med flertalsbeslutning .
Her er der p en eller anden mde et systematisk problem .
Jeg mener , at forslaget om en kompensationsfond til de forfordelte eller et alarmsystem i form af hringsprocedurer forud for den pgldende lovgivning er et godt forslag .
Tendensen hos Det Europiske Folkepartis Gruppe til at slette vsentlige punkter med ndringsforslag under pskud af , at man mske forhindrer en global lsning , der kunne komme p et eller andet tidspunkt , hvis man finder frem til en mellemlsning , overbeviser ikke mig .
Vi br sttte det sdan .
Fru van Lancker har efter min mening udarbejdet de vsentlige punkter .
Hvis vi vedtager det sdan , s kommer vi et skridt fremad .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , kre kolleger , det sprgsml , som fru Van Lancker behandler i sin betnkning , br f al vores opmrksomhed .
Nr vi her i Parlamentet drfter de problemer , som den manglende harmonisering medfrer med hensyn til f.eks. rters beskaffenhed , knallertmotorer eller skovtraktorers hastighed , br vi ogs vre opmrksomme p , at borgere , som kommer fra et medlemsland , og som bor ved grnsen , ikke kan arbejde i nabomedlemslandet uden at stde p uovervindelige administrative , sociale og skattemssige problemer .
<P>
Hvad skal man mene om en Europisk Union , som her ved globaliseringen af handelen , den elektroniske handel og den erhvervsmssige og geografiske mobilitet hylder nogle dle principper , i dette tilflde afskaffelsen af alle de indre grnser , men som ikke engang er i stand til at lse nogle forvaltningsproblemer ?
Det er et vanskeligt problem , og selv euroen , som ellers er lsningen p alle vores problemer , vil ikke kunne gre noget ved det .
Vores forskellige medlemsstater har nogle forskelligartede sociale ordninger , der ofte er indviklede .
For at kunne binde an med de sprgsml , der rejser sig p dette omrde , er det derfor ndvendigt med en strk politisk vilje og en reel interesse for det almene vel .
<P>
Fru Van Lancker nvnte med rette i starten af sin betnkning de mange andragender , som vores kompetente udvalg behandler i den forbindelse .
Det drejer sig f.eks. om de mange tilflde af dobbelt beskatning i det land , hvor man bor , og i det land , hvor man arbejder , eller om den manglende udbetaling af forskellige ydelser som flge af , at man bor i en anden medlemsstat .
Det er uanstndigt i en betnkning at forlange flere midler til EU-borgernes mobilitet , eller at krve , at man indfrer et borgernes Europa , nr de borgere , som hver dag eller hver uge krydser de indre grnser , stder p nogle store problemer i den forbindelse .
<P>
Hertil kommer de tilflde , hvor statsborgere fra Fllesskabets str over for nogle vanskeligheder som flge af den manglende samordning af medlemsstaternes bilaterale aftaler med tredjelande .
Ogs her er der masser af eksempler , navnlig med Schweiz .
I Frankrig kan forsvarskomiten for grnsearbejdere fra den vre Rhin f.eks. give os adskillige eksempler , ssom eksemplet med den italienske statsborger , der havde arbejdet og betalt bidrag i Frankrig i 25 r , og herefter to r i Schweiz . Da han blev invalid , fik han udbetalt en erstatning beregnet ud fra de to sidste r , fordi han var italiener og derfor ikke var dkket af den bilaterale aftale mellem Frankrig og Schweiz .
<P>
Kre kolleger , lad os aldrig glemme , at vi frst og fremmest er politikere , der har til opgave at fremme det almene vel .
Europa vil ikke kunne skabes ved hjlp af fine aftaler , hensigtserklringer eller selvros , men derimod ved hjlp af den daglige tilslutning fra dem , der udgr Europa , nemlig personerne og befolkningerne .
Hvis vi - nr vi har juridisk og teknisk kompetence hertil - forstr at lytte til dem og lse deres problemer , s vil de ogs lytte til os og forst os .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , der har lavet en god betnkning .
<P>
Baggrunden for betnkningen er de belgiske grnsearbejderes problemer , der i forbindelse med en omlgning af finansieringen af de sociale bidrag i Nederlandene blev udsat for et fald i kbekraften p flere hundrede gylden om mneden .
Ordfreren har gjort brug af dette og har i den forbindelse undersgt en stor mngde andragender , der var indgivet til Klagekommissionen .
Klagekommissionen er i virkeligheden det sidste str for mange tusind mennesker , der konstant konfronteres med grnseproblemer .
<P>
Der er i Europa godt 600.000 vandrende arbejdstagere , og lgges dertil det antal mennesker , der modtager en ydelse p grundlag af en arbejdsfortid i et andet land , s drejer det sig om en meget stor gruppe mennesker , der nsker strre europisk koordination af socialsikringen , beskatningen og sygesikringsydelserne .
I forhold til arbejdstagere eller ydelsesberettigede , der bor og arbejder i samme medlemsstat , er de ofte forfordelt .
<P>
Europa forsger at koordinere .
Men det er kun socialsikringen , der er omfattet af forodningen , der i vrigt har mange andre mangler .
Et af de store problemer er beskatningen , der ikke er knyttet til den sociale sikring , henholdsvis til sygesikringsydelserne .
Nu , hvor den sociale lovgivning konstant ndres i medlemsstaterne , og der indfres stadigt flere beskatningselementer , er det p hje tid , at der ogs gres noget ved koordinationen af beskatningen p EU-plan .
En undersgelse fra universiteterne Limburg , gennemfrt p baggrund af den belgiske problematik , viser , at man ved at vlge bde at indkrve sociale bidrag og skat enten i bosttelsesstaten eller , om man vil , i beskftigelsesstaten kan fjerne mange uretfrdigheder .
Det klare valg , som ordfreren i frste instans havde truffet for denne kombination , er desvrre blevet svkket gennem hendes ndringsforslag .
Det beklager jeg .
Nu fr Kommissionen til opgave ogs at udarbejde noget for beskatningen .
Selvom jeg gerne havde set , at det var blevet formuleret hrdere , sttter jeg en hurtig og konstant behandling af Kommissionen for at finde en lsning .
Hvis kommissren nu angiver , hvad han vil gre , s kan jeg i det mindste give mine vandrende vlgere , der stadig , siger jeg , er tilhngere af det europiske ideal , en smule hb .
<P>
Noget , der er meget vigtigt , og jeg hber ogs p det punkt at f et positivt svar , er et element i betnkningen , som jeg selv for seks r siden har fremlagt i Parlamentet gennem et ndringsforslag , men dengang under et andet navn :  Grnsegngerkonsekvensanalysen  og what ' s in a name .
Det fnomen , der nu i nrvrende betnkning kaldes den europiske konsekvensanalyse , skal bevirke , at alle ndringer af social- og skattelovgivningen i medlemsstaterne obligatorisk registreres med hensyn til konsekvenserne for vandrende eller tidligere vandrende arbejdstagere .
Viden om problemerne betyder , at de nationale parlamentarikere ogs forsger at finde en lsning .
<P>
Jeg har derimod ikke rigtigt tillid til en kompensationsfond , der skal anvendes til at fjerne ulemperne for grnsearbejderne p medlemsstatsplan .
Jeg fandt og finder , at det var meget sympatisk , og det siger jeg ogs til kollega Chanterie , at den belgiske stat kreerede en lsning for de belgiske grnsearbejdere , da mit land , Nederlandene , ikke var villig til at indg en bilateral aftale om problemet .
Jeg finder det imidlertid besvrligt at ordne den form for lapvrk p EU-plan .
<P>
Tak til ordfreren , der har overtaget tanken om at indrette et eksperiment . Man kunne overveje euregionen Maas / Rhinen , hvor det for vandrende arbejdstagere og deres familier og / eller forhenvrende grnsearbejdere er ligegyldigt , hvor sygesikringsydelserne kbes .
Jeg husker , at jeg ogs har anmodet herom i Limburg , men uden resultet .
Jeg sprger mig selv , om Kommissionen er villig til at sttte et sdant nyt initiativ , henholdsvis at f det op at st nu , hvor denne type sager ogs er blevet forelagt Domstolen i et meget bredere perspektiv .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Oomen-Ruijten .
Jeg skal sige Dem , fru Oomen-Ruijten , at uret har allieret sig med Dem , for det begyndte at tlle temmelig lang tid efter , at De begyndte at tale .
<P>
Nu har hr .
Chanterie ordet i tre minutter - lad os hbe , at uret fungerer denne gang .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi alle er enige om , at vi i de forlbne r har talt mange steder om fordelene ved det indre marked .
Men de borgere , der mest mrker ulemperne ved det indre marked og virkningen af det indre marked , det er grnsearbejderne .
De bor i et land og arbejder i et andet , et naboland .
De betaler skat i det ene land og sociale bidrag i det andet .
<P>
De skattemssige og sociale regler i de pgldende lande er ofte i overensstemmelse med EU-rettens nd og bogstav , men den indbyrdes sammenhng pfrer grnsearbejderne et betydeligt indtgtstab .
Og sdan er situationen .
Det er situationen for mange grnsearbejdere i mit land , der arbejder i Nederlandene , Frankrig eller Tyskland .
Disse grnsearbejdere er ofre for denne situation , fordi de forskellige medlemsstater , frst og fremmest Nederlandene , og det bebrejder vi Nederlandene , men forskellige medlemsstater har gjort det til en vane at give de grnsearbejdere , der kommer til landet for at arbejde , en social straf .
<P>
Vi ved det godt .
Det drejer sig om forhold , der ordnes gennem bilaterale aftaler .
Aftaler mellem medlemsstaterne indbyrdes , hvor den Europiske Union som sdan vanskeligt kan komme imellem .
Det er njagtigt det problem vores befolkning konfronteres med .
Den forventer , at EU optrder prcist , og p den anden side har EU hidtil haft for f instrumenter til at gre det .
Derfor denne initiativbetnkning , hr kommissr , og jeg vil nske ordfreren tillykke med den , og jeg glder mig over , at hun har vedtaget mange af mine ndringsforslag i udvalget , og derfor sttter jeg bestemt betnkningen .
<P>
Jeg vil lige opholde mig et jeblik ved aspektet om analysen og kompensationen .
Hr. kommissr , jeg tror , at et meget vigtigt element i denne betnkning er den europiske konsekvensanalyse eller analysen af hvilke ulemper , grnsearbejderne kan blive udsat for ved ny lovgivning , eller nye beslutninger , der tages i medlemsstaterne .
Man diskuterer retsgrundlaget . Jeg er sikker p , at der kan findes en lsning herp .
<P>
For det andet , kompensationsfonden .
Jeg er enig med ordfreren i , at man ikke kan g over til nste punkt p dagsordenen og vente p , at der kommer en lsning ned fra himmelen , nr mennesker lider et betydeligt indtgtstab p grund af den salgs foranstaltninger .
Derfor sttter jeg kraftigt henstillingen om en kompensationsfond og en kompensationsordning for dog i nogen grad at hjlpe disse mennesker , der kommer i klemme .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , ordfreren fastslr med rette , at de 380.000 grnsearbejdere udgr en minoritet i forhold til de ca . 150 millioner arbejdstagere p det europiske arbejdsmarked .
P den anden side er det en selvflgelighed , at arbejdskraftens frie bevgelighed er en vigtig rettighed i det indre marked .
Jeg vedkender mig gerne symbolvrdien , hvad angr EU ' s mlstninger .
Derfor gr jeg absolut ind for ligestilling for grnsearbejderne og de vandrende arbejdstagere i henhold til Europa-Kommissionens aktionsplan , der jo indeholder fem vgtige omrder ssom forbedring eller tilpasning af de vigtigste retsakter om arbejdskraftens frie bevgelighed , bedre gennemskuelighed p arbejdsmarkedet , overdragelse af ansvaret til medlemsstaterne og udvidelse af samarbejdet , bedre information om retten til fri bevgelighed og styrkelse af mobiliteten samt fremme af innovative projekter under Den Europiske Socialfond .
<P>
Man kan under ingen omstndigheder antaste den frie forhandlingsret - et fornemt gode - sdan som vores kollega Van Lancker krver det i punkt 7 .
Subsidiaritetsprincippet skal ogs overholdes .
Bilaterale lsninger skal under alle omstndigheder foretrkkes .
Jeg kan p ingen mde g ind for en central kompensationsfond p EU-plan .
Jeg afviser ogs stadig en udvidelse af familiesammenfringen og en udvidelse af eksporten af ydelser ved arbejdslshed , kontantydelser og familieydelser samt opholdsret for familiemedlemmer fra tredjelande , indtil det ligger fast , hvem der hrer til den snvre familiekreds .
Det kan p ingen mde vre brn over 21 r , der ikke er underholdsberettigede , og slgtninge i opstigende linje , der ikke er underholdsberettigede .
I vrigt , hr . Chanterie , vil jeg gerne slutte af med at gre opmrksom p n ting : Grnsearbejderne gr dette her helt frivilligt .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">

Hr. formand , ud af de 380.000 grnsearbejdere , der arbejder i grnseomrderne mellem medlemsstaterne , er nsten 20 % - franskmnd , tyskere og belgiere - beskftiget i Storhertugdmmet Luxembourg .
Vi bidrager sledes vsentligt til nedsttelsen af arbejdslsheden i disse omrder .
Jeg er stolt over at kunne understrege , at disse grnsearbejdere hos os har et arbejde , nogle ln- og arbejdsforhold og en social sikring - navnlig med hensyn til pensionsordninger - der er meget gunstigere end i de omrder , hvor de bor .
<P>
Da det forholder sig sdan , ville det vre fuldstndig absurd at oprette en udligningsfond , sdan som det foresls i betnkningen . Det er faktisk absurd at pst , at grnsearbejderne i Fllesskabet generelt udsttes for diskrimination og indkomsttab .
Hos os mener luxembourgerne undertiden , at de bliver diskrimineret en smule . Desvrre har fru Van Lancker kun fet je p manglerne , og jeg m sige , at vi eksporterer nogle familieydelser , en uddannelsesttte og nogle forsikringsydelser til grnsearbejderne , som ikke engang eksisterer i Frankrig eller Belgien .
<P>
Hr. formand , jeg lagde vgt p at fremhve dette , og navnlig p at fastsl princippet om , at vi skal lade betalingen af bidrag til den sociale sikring og beskatningen af lnnen finde sted i det land , hvor man arbejder .
Det er et princip , der i grnsearbejdernes interesse er helligt for os .
<SPEAKER ID=143 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Van Lancker for hendes fremragende betnkning om situationen for grnsearbejdere i Den Europiske Union og isr om de sociale og skattemssige problemer , som disse arbejdere str over for .
Kommissionen sttter fuldt ud hendes bekymringer .
Ja , Kommissionens handlingsplan for den frie bevgelighed for arbejdstagere , der blev vedtaget den 12. november 1997 , understregede den vigtige rolle , som mobiliteten p tvrs af grnserne udgr i Unionen .
Den understregede bl.a. behovet for srlige klare bestemmelser om , hvordan man kan overvinde de problemer , som grnsearbejdere kommer ud for p grund af forskelle mellem nationale lovgivningssystemer inden for sdanne omrder som social sikring , beskatning , sundhedspleje og sociale goder .
Ud over disse lovgivningsmssige foranstaltninger er der behov for at fremme det grnseoverskridende samarbejde med henblik p at behandle srlige sprgsml af interesse for grnsearbejdere ssom socialsikrings- og beskatningssprgsml .
<P>
Deres udkast til et forslag til beslutning opfordrer til en lang rkke foranstaltninger fra de forskellige involverede parter .
Jeg bifalder Deres forslag om at fremstte forslaget til beslutning for Rdet , de europiske arbejdsmarkedsparter og medlemstaternes regeringer og parlamenter samt Kommissionen .
Jeg er helt enig i , at kun en kombineret aktion p alle disse niveauer vil fre til en meningsfuld lsning af de problemer , der er analyseret i begrundelsen .
<P>
Tillad mig kort at komme ind p Kommissionens holdning til de punkter , der er rejst i forslaget til beslutning .
Hvad de skattemssige sprgsml angr , har Kommissionen lnge vret klar over de srlige skatteproblemer , som grnsearbejdere er udsat for , og den har sgt at bidrage til deres lsning ved lovgivningsmssige forslag og andre initiativer .
Allerede i 1979 fremsatte Kommissionen et udkast til et direktiv om harmonisering af visse aspekter af skattebehandlingen af personer , der ikke har bopl i beskftigelsesstaten .
Desvrre blev forslaget ikke vedtaget , da man ikke kunne n frem til den krvede enstemmighed i Rdet .
Derfor vedtog Kommissionen i 1993 en henstilling om skattebehandling af personer , der har bopl i beskftigelsesstaten .
Henstillingen og EF-Domstolens retspraksis som flge af tilgangen i henstillingen , herunder Schumacherafgrelsen , var til betydelig gavn for de arbejdstagere , der ikke hare bopl i beskftigelsesstaten .
De fleste berrte medlemsstater har nu mere eller mindre vedtaget deres lovgivning om beskatning af personer , der ikke har bopl i beskftigelsesstaten , og som tjener deres hovedindkomst i en anden medlemsstat end boplsstaten , i overensstemmelse med henstillingen .
<P>
Kommissionen har ogs set p lovgivningen i medlemsstaterne og indledt overtrdelsesprocedurer imod flere medlemsstater for manglende overholdelse af reglen om ikke-diskriminering .
Denne betnkning understreger behovet for en fllesskabstilgang til problemet med regler om en beskatningskompetence , der er parallel med den , der findes p socialsikringsomrdet .
Kommissionen kan i princippet g ind for , at der er behov for en aktion p fllesskabsplan .
Den vil skulle tage hensyn til behovet for enstemmighed for en eventuel vedtagelse af bindende fllesskabslovgivning inden for skatteomrdet .
I tilflde af manglende harmonisering af indkomstskatterne har tildelingen af beskatningsrettigheder mellem to medlemsstater hidtil vret styret af deres bilaterale beskatningsaftaler .
<P>
Domstolen fastslog for nylig , at medlemsstaterne iflge de gldende bestemmelser i fllesskabsretten er frit stillet til at indg bilaterale aftaler om beskatningskompetence for indkomstskat for grnsearbejdere .
En eventuel multilateral tilgang i form af en europisk konvention om hindring af dobbeltbeskatning af indkomst og kapital ville ogs krve enstemmighed .
Men Kommissionen vil rette en srlig opmrksomhed mod behovet for en sammenhngende lsning for de skatte- og socialsikringsproblemer , som grnsearbejderne er udsat for .
<P>
Hvad socialpolitikken angr , bifalder jeg Parlamentets sttte til Kommissionens forskellige forslag til ndring af forordning nr . 1408 / 71 om social sikring for vandrende arbejdstagere .
I denne henseende er De formentlig klar over , at Domstolen for nylig har afsagt to vigtige domme .
Disse domme betyder , at en person , der har en sygeforsikring i n medlemsstat , har ret til refusion fra denne stat for al den lgebehandling , han modtager i en anden medlemsstat i overensstemmelse med tarifferne i den stat , hvor forsikringen er tegnet .
Eftersom disse domme er direkte anvendelige , synes de eksperimenter , som fru Van Lancker foreslr i sit forslag til beslutning , ikke at vre ndvendige .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Van Lancker og hendes kolleger for den opmuntrende sttte , de giver til EURES-netvrket .
De grnseoverskridende EURES-partnerskaber er blevet stttet af Europa-Parlamentet siden deres spde start , og vi bifalder forslaget om , at EURES og dets grnseoverskridende partnerskaber br optrappes .
Jeg m imidlertid understrege , at medens antallet af grnseoverskridende partnerskaber er get fra 11 til 18 i de sidste to r , er vores budget ikke blevet strre .
Ja , det er rent faktisk blevet lidt mindre i samme periode .
Disse grnseoverskridende partnerskaber srger for tjenesteydelser til grnsearbejdere ssom relevant information om deres rettigheder og pligter .
I den forstand sttter de visse anmodninger i dette forslag til beslutning .
<P>
EURES-konsulenten kan hjlpe nationale og europiske institutioner med at blive informeret s hurtigt som muligt om hindringer for mobilitet .
I fremtiden har vi til hensigt at indsamle denne information p en mere struktureret mde .
EURESpartnerne og deres konsulenter vil sledes blive i stand til at bidrage til oprettelsen af et tidligt varslingssystem .
Det br imidlertid gres klart , at de ikke vil vre i stand til at srge for fuldstndig dkning i alle grnseomrder i Unionen eller om alle de aspekter , der er nvnt i forslaget til beslutning .
Men Kommissionen vil snarest muligt fremlgge en omfattende rapport om EURES-netvrkets arbejde i rene 1996 og 1997 for Europa-Parlamentet .
Dette kunne blive en god anledning til at f gang i en tilbundsgende dialog om EURES-netvrkets fremtidige udvikling .
<P>
Hvad angr forslaget om at etablere let tilgngelige flleskontorer ( skaldte ' call centres ' ) for vandrende arbejdstagere og grnsearbejdere , vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p Kommissionens hensigt om at igangstte en permanent dialog med borgerne .
Det vil blive officielt bebudet ved det europiske topmde i Cardiff .
Der vil blive etableret sdanne ' call centres ' i alle medlemsstater iflge den model , der ligger til grund for ' Citizen First ' -initiativet . De vil skulle rdgive borgerne om deres rettigheder svel som om samfundsrelaterede problemer .
<P>
Endelig vil jeg komme med mine kommentarer til iden om et direktivforslag om indfrelse af en europisk metode , hvorefter medlemsstater vil skulle afprve deres lovgivning for at se p de indvirkninger , deres lovgivning har p grnsearbejdere .
Jeg vil gerne gre det klart , at det allerede er Kommissionens opgave at sikre , at alle bestemmelser i national lovgivning er i overensstemmelse med Traktaten og den sekundre lovgivning , for s vidt angr den pgldende fllesskabslov .
Kommissionen vil helt bestemt fortsat anvende de befjelser , der er fastsat i artikel 169 i Traktaten , og indlede overtrdelsesprocedurer mod medlemsstater , nr de overtrder EF-lovgivning .
<P>
Jeg forstr imidlertid , at det fremsatte direktivforslag sigter p at tilvejebringe en mere generel sociokonomisk vurdering af virkningerne af national lovgivning , der i sig selv er i overensstemmelse med EF-lovgivning , men som kan have skadelige virkninger for grnsearbejdere .
Jeg er ikke sikker p , at det er hensigtsmssigt at foresl et direktiv under disse omstndigheder , men det forekommer mig hensigtsmssigt , som det foresls i betnkningen , at stimulere til forstelse p tvrs af grnserne mellem relevante partnere i de forskellige regioner og p fllesskabsplan .
S jeg bekrfter , at det er Kommissionens hensigt at stimulere til denne forstelse for at blive i stand til at fastsl overtrdelser af EF-lovgivning og den nationale lovgivnings sociokonomiske konsekvenser for grnsearbejdere .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke ordfreren for hendes stimulerende betnkning og understrege Kommissionens beslutsomhed , nr det glder om at fortstte sine bestrbelser p at overvinde de problemer , som grnsearbejdere kommer ud for .
<SPEAKER ID=144 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans omfattende svar , som jeg er meget tilfreds med .
Men lige et sprgsml om den europiske konsekvensanalyse .
Jeg ved , at han tidligere ikke var s stor en tilhnger af iden om en europisk konsekvensanalyse , men jeg er ogs klar over , at Kommissionens juridiske tjeneste var i gang med en undersgelse af retsgrundlaget i traktaten .
Kan kommissren be- eller afkrfte , at der er retsgrundlag for en sdan analyse , der ikke kun bestr i at vurdere , om sociallovgivningen i medlemsstaterne er i overensstemmelse med EU-lovgivningen , men at vurdere konsekvenserne for grnsearbejderne , hvilket er en helt anden analyse .
Vores juridiske tjeneste har angivet artikel 49 som egnet retsgrundlag .
Jeg vil meget gerne have , at kommissren meddeler mig , hvad Kommissionens juridiske tjenester fandt frem til .
<SPEAKER ID=145 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til fru Van Lancker , at der efter min mening er et retsgrundlag .
Problemstillingen er den , at der vil skulle trffes nogle politiske valg her , og inden vi forflger nogen af disse sager vedrrende dette og andre sprgsml , br den skattepolitiske gruppe se p sagen frst .
Det eneste problem er , at den synes at vre overbebyrdet med sager , den skal se p i r .
Jeg ved , at den er forpligtet til at tage sig af en undersgelse om pensioner og energibeskatning og om elektronisk handel .
Det er en temmelig overlsset dagsorden , de har for nrvrende .
Men svaret er kort sagt ja , det kan fastsls , at der er et retsgrundlag for , at dette kan gres .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Hr . Flynn , jeg takker for Deres indlg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Registreringsdokumenter for motorkretjer
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0190 / 98 ) af Bazin for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om registreringsdokumenter for motorkretjer og phngskretjer dertil ( KOM ( 97 ) 0248 - C4-0423 / 97-97 / 0150 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=148 NAME="Bazin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger . Den frste drejer sig om den aktuelle situation , den anden drejer sig om formlet med dette direktivforslag , og den tredje drejer sig om de vanskeligheder , man stder p i dette foretagende .
<P>
Man kan sige , at den aktuelle situation hovedsagelig er prget af , at denne type dokumenter - disse registreringsattester , som man i mit land kalder  gr kort  - er meget forskellige .
De varierer utrolig meget , bde med hensyn til deres indhold og form .
Denne meget store variation , der er forbundet med den nsten totale mangel p kodificering , vanskeliggr i hj grad dokumentets forstelighed i udlandet og dets anvendelse af dem , der er ansvarlige for kontrollen med kretjer p gennemrejse .
<P>
Formlet med direktivforslaget er enkelt , nemlig at harmonisere den mde , dette dokument tager sig ud p .
Man foreslr , at det kommer til at best af to dele ; at man prciserer , hvad der kan , og hvad der skal st i dokumentet , og at man indfrer en enkel alfabetisk kodificering , s dokumentet let kan lses i alle lande .
Man stder p utallige vanskeligheder i dette foretagende , og de skyldes selve dokumentets juridiske karakter , der er meget forskellig fra det ene land til det andet .
<P>
I nogle lande er det blot en registreringsattest , mens det i andre lande nsten er et ejendomsbevis .
I andre lande igen eksisterer dette dokument slet ikke , da tingene er organiseret p en anden mde .
<P>
S er der dokumentets funktion .
Visse landes forvaltninger mener , at det kun er et administrativt dokument .
Andre mener , at dokumentets forml hovedsagelig er politikontrol .
Alt efter de oplysninger , der kan st p dette dokument , kan det ogs spille en rolle ved kontrollen af kretjets drift .
Man kan sledes se , at der p en mde gemmer sig nogle yderst forskellige administrative opfattelser bag dokumenternes forskellighed .
<P>
Det er derfor - og det er min sidste bemrkning - at det er en god ting , at dette direktivforslag til at begynde med holdes p et helt beskedent niveau .
Det er den fornuftigste lsning , og det er rsagen til , at jeg personligt kun havde indgivet tre ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 1 , 3 og 4 .
Disse ndringsforslag understregede , at det var det frste skridt p vejen , men at det ikke skulle blive det sidste skridt .
De udskd ikrafttrdelsesdatoen en smule , og de bad desuden om en gensidig information mellem de nationale myndigheder og Kommissionen .
<P>
Kollegerne fra Udvalget om Transport og Turisme nskede derimod at godkende ndringsforslagene af hr .
Seal , der foreslr en rkke foranstaltninger til bekmpelse af svindel .
Jeg har rettet mig efter deres mening .
Til gengld kan jeg ikke godkende ndringsforslag 7 , som er indgivet af De Grnne , da det blot ville fylde dokumentet med endnu flere oplysninger om kretjets drift , hvilket uden tvivl ville gre indfrelsen af dette frste skridt p vejen mod en harmonisering af registreringsattester yderst vanskelig .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at den ndring , som Kommissionen opfordrer til , er fornuftig og ndvendig af to grunde .
<P>
For det frste har Kommissionen liberaliseret cabotagekrselen .
Og med liberaliseringen af cabotagekrselen vil det vre ndvendigt at gennemfre en mere effektiv kontrol med lastvognene i det indre marked .
<P>
For det andet er det et faktum , der pvistes i beretningen fra Parlamentets undersgelsesudvalg vedrrende svig med fllesskabsforsendelser , at det strste antal tilflde af svig , isr i vejtransportsektoren og isr hvad angr cigaretter og alkoholiske dirkkevarer , sker ved transport af disse varer over vej .
Der er nrmest i hundredvis af tilflde , hvor lastvognschauffren sammen med sin ladning forsvinder , undervejs ndrer nummerskilt eller vognen males om . Dette er bevist og pvist i undersgelsesudvalgtes beretning
<P>
Hvad indholdet af forslaget angr , vil jeg gerne frst takke Kommissionen og ordfreren , hr . Bazin , og dernst fremhve to forhold .
<P>
For det frste , hvis en lastvogn eller bus skal indregistreres i en anden medlemsstat , s skal denne nye vrtsstat have fremsendt tilladelsen fra den forrige medlemsstat .
Dette forekommer helt indlysende .
<P>
For det andet , skal den stat , der giver den nye tilladelse , vre forpligtet til at sende den tidligere indregistreringsstat en meddelelse om , at kretjet har skiftet nummer , sledes at den sidstnvnte stat er informeret herom .
<P>
Et andet forhold , der ogs er af stor betydning , er , at der nu forventes kontroller af kretjerne p alle frdselsrer i EU .
I en rkke lande , herunder Det Forenede Kongerige , Danmark og Sverige , p hvis territorium der ikke er krav om , at lastvogne skal medbringe registreringsattest , m man nu vre klar over , at attest imidlertid er obligatorisk , nr lastvognene anvendes uden for Det Forenede Kongerige , Sverige og Danmark .
<P>
Jeg skal ogs sige , at PPE-gruppen sttter betnkningen og ordfrerens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mine damer og herrer , det er virkelig en debat , der fres af de sammensvorne inden for trafikpolitikken .
Det er en betnkning , der er en smule teknisk , men s alligevel ikke helt s teknisk .
Lad mig begynde med en hjertelig tak til formanden for Udvalget om Transport og Turisme .
Det er nogle gange hans pligt , og den tager han alvorligt , nr der p grund af sagen ikke er nogen gruppe , der nsker at ptage sig en betnkning , at ptage sig opgaven som ordfrer , at fremme sagen , og jeg vil isr gerne takke ham , fordi han frer trafikpolitik med s stort et engagement i vores udvalg .
<P>
Og s til selve sagen : Vi sttter Kommissionens direktivforslag om at standardisere registreringsattesterne for motorkretjer og phngskretjer .
Jeg tror , at ensretningen af registreringsdokumenterne vil lette trafikkontrollen i Unionen , for fremover vil dokumenterne uanset udstedelsesland altid indeholde en rkke klare , flles informationer , f.eks. om , i hvilket medlemsland kretjet er registreret , og hvilken person der er den berettigede indehaver af registreringsdokumentet .
Det siger desvrre endnu ikke noget om , hvem der ejer kretjet , men vi ved dog , hvem den berettigede indehaver af registreringsdokumentet er .
P den mde fremmer direktivforslaget samtidig bekmpelsen af kretjskriminaliteten .
Derudover gr ensretningen af registreringsdokumenterne det lettere at omskrive registreringen af et kretj fra et medlemsland til et andet .
<P>
Men , hr. kommissr , min gruppe mener , at det kun kan vre det frste skridt i retning mod en harmonisering , for inden for EU giver det ikke mening , at nogle stater har registreringsdokumenter bestende af en enkelt del og andre stater dokumenter bestende af to dele , med forskellige retlige konsekvenser i de pgldende medlemslande .
Det giver egentlig ikke nogen mening i et indre marked .
Jeg mener , at vi i et indre marked har brug for en vis harmonisering .
Den behver ikke g ned til mindste detalje , men de grundlggende informationer skal harmoniseres fornuftigt .
For s vidt ville det glde mig , hvis De ville g ind for , at harmoniseringen skal g videre end dette frste skridt , isr fordi jeg mener , at der i hjere grad skal sttes en stopper for tyveri og smugling af biler inden for Fllesskabet og ogs fra Fllesskabet til de tredjelande , der grnser op til Fllesskabet , og her hjlper det , hvis vi har nogle fornuftige registreringsdokumenter .
For s vidt , hr. kommissr , sttter vi Deres forslag .
Vi hber , at De sttter ndringsforslagene fra formanden for Trafikudvalget - bortset fra forslaget fra De Grnne selvflgelig , det sttter vi heller ikke - og i vrigt hber vi , at det er et frste skridt p vejen til en forsigtig , men sagligt begrundet harmonisering .
<SPEAKER ID=151 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , m jeg begynde med at takke hr . Bazin for hans fremragende og koncise betnkning , som han har afleveret som en pligt , men ogs med en del entusiasme .
Som denne betnkning bemrker , og som vi lige har hrt det fra hr . Bazin , er der betydelige forskelle i procedurer og forml for registrering af motorkretjer i medlemsstaterne .
Der er ligeledes forskellige grader af tilslutning til Wiener-konventionen om vejtrafik af 1968 , s den gede bevgelighed i Fllesskabet og i det indre marked gr det nu fornuftigt med en harmonisering af reglerne om de oplysninger , der br fremg af registreringsdokumenter , som hr . Sarlis ppegede det .
Jeg er naturligvis glad for , at hr . Bazin og hans kolleger sttter mlene i dette forslag .
Jeg har selvflgelig overvejet de forskellige ndringsforslag nje , og selvom de har min brede sympati , er der nogle rent praktiske overvejelser , der gr , at jeg desvrre ikke kan acceptere dem .
<P>
ndringsforslag 1 opfordrer til en yderligere udtalelse i pramblen om , at dette forslag udgr et frste skridt henimod en mere fuldstndig harmonisering .
Selvom jeg er enig med den flelse , der ligger bag ndringsforslaget af de grunde , der for ganske nylig blev fremsat af hr . Jarzembowski , og selvom jeg ogs mener , at der i fremtiden vil blive taget skridt henimod en strre ensartethed , ville tilfjelsen af en sdan ny prambel ikke tjene noget bestemt lovgivningsmssigt forml , og Kommissionen kan flgelig ikke acceptere det .
<P>
ndringsforslag 3 sger at ndre datoerne for gennemfrelse for at tage hensyn til den egentlige tidsramme for forslaget .
Selvom formlet med ndringsforslaget bestemt er fornuftigt , s betyder behovet for et ndret forslag og ogs behovet for andenbehandling , at det ikke er sandsynligt , at selv de foreslede nye datoer vil kunne ns .
Derfor finder jeg det bedst at vente med denne detalje til den egentlige vedtagelse af den flles holdning og at faststte passende datoer p dette tidspunkt .
Jeg hber derfor , at dette ndringsforslag kan trkkes tilbage .
<P>
ndringsforslag 4 opfordrer Kommissionen til at bringe alle registreringsdokumenter i cirkulation til medlemsstaterne , og jeg kan helt bestemt sttte dette ndringsforslag som et nyttigt middel til spredning af relevant informationsmateriale .
<P>
ndringsforslag 2 , 5 og 6 beskftiger sig med foranstaltninger til bekmpelse af bedrageri .
Jeg kan acceptere princippet og isr ndringsforslag 5 , der krver indfjelse af motoridentifikationsnummeret i registreringsdokumentet .
Men virkningen af de to andre ndringsforslag ville vre at krve nye registreringsdokumenter , nr der blev installeret nye reservedele i et kretj , herunder f.eks. en ny rude .
Jeg er sikker p , at dette ikke kan have vret hensigten hos dem , der udarbejdede ndringsforslaget , eftersom resultaterne heraf helt klart ville vre yderst bureaukratiske .
Jeg hber , at de rede medlemmer efter nrmere eftertanke ikke vil forflge disse ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 7 skulle fre til , at en indfjelse af kretjets miljmssige karakteristika i registreringsdokumenterne skulle gres obligatorisk frem for fakultativ .
Eftersom sdanne detaljer kan komme til at spille en rolle i beskatningsordninger p et tidspunkt ude i fremtiden , og eftersom sdanne trk ogs vil kunne gres til genstand for kontrol ude p landevejen , anerkender Kommissionen det fornuftige i at gre sdanne oplysninger obligatoriske , og vi kan derfor sttte dette ndringsforslag .
<P>
Jeg er hr . Bazin og hans udvalg meget taknemmelig for den konstruktive holdning , de indtager til et forslag , der efter min overbevisning vil bevise sit vrd for ejere af motorkretjer og transportmyndighederne og ogs vre en nyttig tilfjelse til vores bestrbelser for at bekmpe tyveri og svig .
S jeg ser ligesom medlemmerne i dette rede Parlament frem til , at dette forslag bliver gennemfrt .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Kartoffelstivelse
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0163 / 98 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1868 / 94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse ( KOM ( 97 ) 0576 - C4-0045 / 98-97 / 0300 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=154 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi str foran en reform af Rdets forordning nr .
1868 / 94 , der svel i artikel 1 som i artikel 2 taler om Kommissionens forpligtelse til at forelgge en beretning om denne forordnings virkemde og om forslaget til udvidelse af fristen eller til ndring af noget i denne forordning , svel som til tildelingen af kvoter for stivelse .
Dette berrte Danmark , Tyskland , Frankrig , Nederlandene og Spanien .
I januar 1995 er der en indlemmelse af tre lande til - strig , Sverige og Finland - hvorfor den ogs bliver ndret p denne dato , sledes at den samlede kvote er p 1.869.000 t .
<P>
Dette forslag angiver ogs de styringsmekanismer , det baserer sig p , som f.eks. kartoflernes minimumspris , udligningsbetalingerne til landmndene og de srlige prmier til industrien , der betales p basis af tre forhold : p basis af de strukturelle ulemper , som de har ved fremstilling af stivelsen , p basis af manglen p anvendelige biprodukter og p basis af produktionens ssonafhngighed .
<P>
Jeg vil gerne her i Parlamentet undersge de modsigelser , som jeg finder i dette forslag fremlagt af Kommissionen .
Forslaget anvender nogle kriterier , som vi efter min mening br undersge her i plenum .
For det frste , mine damer og herrer , mener jeg , at det er ndvendigt at vide , om vi taler om stivelse eller kartofler .
Hvis vi taler om stivelse , br prisen vre den samme , uanset hvor den stammer fra , om den stammer fra kartofler eller fra korn .
I dette tilflde er der en forskelsbehandling til fordel for kartoffelstivelsen med en overvrdiansttelse p ca . 35 % , som br studeres .
Hvis vi taler om kartofler , tillader De mske , at jeg fremkommer med en kendelse : Vi vil studere dette emne grundigt , og vi skal n frem til nogle bestemmelser for kartofler , ikke kun til fremstilling af stivelse , men til forskellige anvendelser , svel industrielle som fdevaremssige .
Og her ville jeg stille et krav fra mange lande i Den Europiske Union : Lad os foresl en flles markedsorganisation for kartofler .
<P>
Med hensyn til sttte til stivelsesindustrien betales den p basis af ssonregulering , p basis af den manglende udnyttelse af biprodukterne og p basis af landbrugsmiljordningerne .
Jeg ville nske , at Kommissionen ogs tnkte p , at man burde betale til hele landbrugsfdevareindustrien p basis af ssonregulering .
Er Kommissionen villig til at betale til hele landbrugsfdevareindustrien for de produkter , som har problemer p grund af deres ssonbestemthed ?
Jeg mener , at det ville vre en stor fejl .
Men med hensyn til ikke-anvendelsen af biprodukterne ville vi g i den samme flde , for hvor mange industrier har ikke blot ingen anvendelige biprodukter , men de betaler ogs for at f dem destrueret ?
I s fald betaler vi for noget , som , andre betaler for , bliver gjort .
<P>
Og med hensyn til landbrugsmiljordningerne s tillad mig at sige , at vi i 20 r har betalt stivelsesindustrien for , at de skal trffe disse foranstaltninger .
Jeg mener , at der har vret rigelig tid til at trffe disse foranstaltninger .
<P>
Hvad vil jeg sige med dette , mine damer og herrer .
At vi skal stoppe disse tilskud ? Nej .
Jeg mener , at Kommissionen og vi , som laver politik her , skal vre fleksible , og at vi skal tage hensyn til svel de sociale som de regionale og miljmssige problemer , der opstr .
S jeg foreslr i dette tilflde , at indfrelsen af en ny flles markedsordning for kartofler studeres grundigt .
Men i kartoffelstivelsens tilflde en viderefrelse p tre r .
Jeg hber , at disse argumenter , som jeg har udtrykt her som modstninger , tages i betragtning , nr de nye flles markedsordninger skal studeres , da vi altid fr at vide , at vi har finansielle problemer , og at vi derfor ikke kan forge vores budgetter .
Alligevel betyder forslaget fra Kommissionen , mine damer og herrer , en budgetmssig forgelse p 26 % , noget , jeg mener , er meget sigende .
Vi fr at vide , at man kunne spare ECU 150 millioner med ophvelsesforanstaltningerne .
Mine damer og herrer , nr vi taler om olie , er der tale om tal p omkring ECU 200 millioner , som bringer sindene i kog i Den Europiske Union .
Derfor vil vi vre konsekvente og anvende de samme kriterier for alle flles markedsordninger .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Redondo Jimnez for hendes betnkning , og jeg har med en vis interesse bemrket , at hun har fremhvet nogle af de ting , som jeg pegede p for tre r siden , da jeg blev bedt om at udarbejde en betnkning om kvoter for kartoffelstivelse .
Jeg vil g lidt tilbage i tiden for at fortlle , at kvoterne blev indfrt , fordi der havde vret en enorm stigning i produktionen af kartofler til stivelse , da kartoffelstivelse begyndte at blive behandlet p linje med korn med hensyn til sttteforanstaltninger .
Kartofler , der dyrkes som kartofler til brug for at blive spist som pommes frites eller kartofler , modtager ingen sttte , og det var p grund af en enorm stigning i produktionen , at disse kvoteordninger blev ndvendige .
<P>
Jeg gentager atter , som jeg gjorde det dengang , at der finder en meget tvivlsom anvendelse af offentlige midler sted til at sttte folk , der dyrker kartofler til stivelse , hvor der findes andre kilder til stivelse .
Der har fundet et enorm stigning sted i de belb , der bliver anvendt p at sttte denne produktion .
Kartoffelstivelse tegnede sig for 48 % af den samlede eksport af stivelse i 1996-1997 .
Ikke mindre end 385.000 t af denne substans !
Hvorfor bruger vi offentlige penge p at sttte folk , der dyrker kartofler for at lave dem til stivelse , som vi ikke kan bruge i EU ?
Vi betaler producenterne for at producere stivelse , og s betaler vi dem for at eksportere den , fordi ingen vil have den .
Dette er fuldstndig meningslst , og vi br ikke sge at udvide denne sttte , vi br sge at reducere kvoterne , sledes at vi i det mindste skrer eksportsttten vk .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke fru Redondo mange gange for hendes betnkning , og jeg vil gerne her modsige fru Hardstaff meget bent , nr hun sprger : Hvorfor tager vi ikke majs eller korn i stedet for kartofler ?
Dr , hvor kartofler trives , trives hverken hvede eller majs , og derfor er netop produktionen af kartoffelstivelse uafvendelig og en vsentlig faktor for mange forfordelte regioner i Europa .
Derfor er det ogs ndvendigt for stivelsesindustriens fremtid - for den sikrer ogs arbejdspladser - at landmndene fr en produktionsprmie for kartoffelstivelsen .
Jeg vil gerne anfre n ting mere : Vi er alle sammen klar over , at den hjteknologiske proces i stivelsesproduktionen ogs er vsentlig for firmaerne eller for kartoffelstivelsesproducenterne , og ogs disse forarbejdningsvirksomheder har brug for plidelige partnere blandt landmndene .
Men landmndene kan kun producere kartoflerne , hvis der findes disse kompensationer for kartoffelstivelse .
Jeg mener , at vi br sttte Kommissionens forslag i dets nuvrende form p samme mde som forslaget om , at kvoterne for de kommende tre r skal bibeholdes .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , det er ikke altid tilfldet , men denne gang kan min gruppe i store trk helt sttte Kommissionens forslag .
Vi finder , at det er ndvendigt , at stivelse , uanset hvor den stammer fra , betales p samme mde , og det glder srligt kartoffelstivelse .
Hvorfor mener vi det ?
<P>
For det frste . De regioner i Europa , der producerer kartofler til fremstilling af stivelse er generelt udstyret med jord , der ikke er srlig frugtbar .
Derfor er der kun f alternativer .
Hvis vi ikke gjorde det , ville det for store omrder i Europa f katastrofale flger .
Jeg er derfor slet ikke enig med ordfreren for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg havde faktisk troet , at denne type argumenter ville tiltale hende , hvis vi ser p , hvad det vil koste , i jeblikket betaler vi , mener jeg , ca .
ECU 200 millioner for denne politik . Inden for den samlede regionale udvikling i Europa er det meget lidt .
Her fr vi virkelig valuta for pengene .
Hvad er i vrigt det tiltrkkende ved denne industri ?
Den har i renes lb vist , at den er i stand til at arbejde meget miljvenligt , ingen miljforurening mere .
Et andet tiltrkkende punkt ved brug af landbrugsproduktion til ikke-fdevareforml .
Det er meget vigtige udviklinger .
For nylig meddelte en nederlandsk avis , at en af disse fabrikker havde udviklet et produkt , der kunne erstatte gelatine .
I forbindelse med BSE-problematikken er det meget interessant .
Den slags ting skal vi tilskynde .
Den slags ting er mske p lngere sigt redningen for denne type industri .
Derfor er det tilskud , vi giver , bestemt givet godt ud .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Mulder .
Men de fem sekunder mere , har De bevilget Dem selv , for dette formandskab tager aldrig ordet fra nogen , det eneste , det gr , er med en vis energi at gre opmrksom p , at tiden er udlbet .
Det er de enkelte parlamentsmedlemmer , der har ansvaret for , om den overskrides .
<P>

Og nu skal vi netop efterprve , om hr. van Dam , som har halvandet minut , og som vil tale p vegne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , bevilger sig selv mere tid end det tildelte halvandet minut , nr jeg energisk gr opmrksom p , at det er udlbet .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , Kommissionens forslag om forlngelse af kvoteordningen for kartoffelstivelse med tre r br stttes .
Ordningen har bidraget til en stabil udvikling af markedet .
Omkostningerne ved ordningen om kartoffelstivelse har kunnet styres .
I forbindelse med produktionsplanlgningen for de kommende r er det vigtigt , at der s hurtigt som muligt trffes beslutning om forlngelse af kvoteordningen .
<P>
Ordfrerens ndringsforslag , der har til forml at snke sttten til kartoffelstivelsesprodukter , er med rette blevet forkastet af Landbrugsudvalget .
En ensidig snkning af sttten til kartoffelstivelse vil medfre en alvorlig forstyrrelse af ligevgten p markedet mellem p den ene side stivelse fra korn og p den anden side kartoffelstivelse .
Derfor skal en eventuel reform af markedsordningen samordnes med reformer i kornsektoren .
Men Agenda 2000-forslag for kartoffelstivelse , hvor kompensationen for prisfald kun er 44 % , anser jeg ikke for acceptable .
<P>
Til sidst vil jeg ppege , at stivelseskartofler ikke kan sammenlignes med spisekartofler .
Det drejer sig om helt forskellige produkter og markeder .
En markedsordning for stivelseskartofler er en ndvendighed , fordi disse produkter skal konkurrere med kornstivelsesprodukter , der stttes kraftigt gennem MacSharry-prmierne , men en markedsordning for spisekartofler , som forslet i ndringsforslag 3 , er der ikke behov for .
Det frie marked virker udmrket for dette produkt .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil frst takke fru Redondo for hendes betnkning om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse .
Desuden vedtages der i denne betnkning et ndringsforslag , ndringsforslag 3 , hvori der opfordres til , at hele problematikken omkring kartofler analyseres , ogs hvad angr spisekartofler . For det er ndvendigt med en flles markedsordning , der regulerer det europiske kartoffelmarked , s den kan beskytte producenterne imod de prisfald , som dette produkt sdvanligvis udsttes for .
<P>
Kartoffelmarkedet er underlagt cykliske udsving , som medfrer periodiske prisfald , der rammer producenterne .
Derfor er den europiske indgriben for at regulere dette marked ndvendig , og vi m ikke glemme , at kartoflen er det 10. vigtigste landbrugsprodukt i Europa mlt i produktionsstrrelse og det er det eneste af de 25 vigtigste landbrugsprodukter i Den Europiske Union , der ikke er reguleret af Unionen selv .
<P>
Hvert enkelt af de andre produkter koster Fllesskabets kasse ECU 2 milliarder og i nogle tilflde ECU 1 , 5 milliarder , og alligevel er der ingen form for regulering af kartoflen , som er det 10. vigtigste europiske landbrugsprodukt .
Det er et uelastisk marked , hvor en forgelse af produktionen og den deraf flgende snkning af priserne ikke medfrer et strre forbrug .
Der er undersgelser , der siger , at dette marked kan reguleres med oprettelsen af et system med kvoter og arealer , da det er vist , at der er en sammenhng mellem det dyrkede areal , priserne og produktet .
<P>
Og et reguleringssystem af denne type ville ud over at beskytte produktet - kartoflen - imod udsvingene ikke vre administrativt kompliceret , og de budgetmssige udgifter for Fllesskabets bidragydere ville vre minimale .
Derfor er jeg enig i , at denne betnkning br vedtages .
Men p basis af ndringsforslag 3 , skal vi ogs opfordre Rdet til n gang for alle - efter i 5-6 r med forslag p bordet - at vove at finde frem til et system , der gennem en flles markedsordning regulerer problemerne vedrrende spisekartoflen i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , jeg gratulerer fru Redondo for udarbejdelsen af betnkningen , som handler om produktionen af kartoffelstivelse .
Jeg vrdstter meget , at ordfreren under udvalgsbehandlingen var parat til at acceptere kompromisforslag , som i hj grad afbalancerer betnkningen , og som i strre udstrkning tager hjde for specielle forhold for stivelsesproduktionen i forskellige lande .
<P>
Kommissionen foreslr , at kvotasystemet bevares uforandret , s Fllesskabets stivelsesmarkeder bliver sundere .
I Finland kan den indlandske kartoffelstivelsesproduktion kun dkke halvdelen af papirindustriens eftersprgsel , og derfor har Finland foreslet , at kvoten sttes op til 70.000 t .
Det vil bedre svare til den allerede eksisterende produktionskapacitet .
<P>
P grund af det nordlige klima er der meget strre hstvariationer for stivelseskartoflen i Finland end i Centraleuropa .
Derfor er det svrt at tilpasse produktionen til kvotens fleksibilitetsgrnse p 5 % .
Med hensyntagen til de store hstvariationer for kartoflen vil en fleksibilitet p 10 % vre ganske velbegrundet , og i den henseende betragter jeg ndringsforslag nummer seks som vrende meget heldig .
Der foresls muligheden for at kunne afvige 10 % fra kvoten .
<SPEAKER ID=162 NAME="Cresson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Redondo Jimnez , og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der har udarbejdet denne betnkning om forslaget til en ndring af kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse .
Det foresls , at man viderefrer den nuvrende ordning i en ny trersperiode .
<P>
Kommissionen godkender gerne ndringsforslag 1 , der understreger kartoffelstivelsesproducenternes sociokonomiske vigtighed , og som viser det berettigede i foranstaltningerne inden for denne sektor .
Kommissionen godkender ligeledes ndringsforslag 2 , der styrker mlstningen om at bevare en balance mellem kartoffelstivelsessektoren og kornstivelsessektoren .
Med hensyn til ndringsforslag 3 , der drejer sig om spisekartofler , s er Kommissionen klar over , at det er ndvendigt at indfre en flles organisation af markederne inden for kartoffelsektoren .
Kommissionen fremlagde derfor et forslag til dette forml for Parlamentet og Rdet i 1992 .
Hvad angr ndringsforslag 4 , der foreslr at begrnse den prmie , der betales til stivelsesproducenterne , til hstperioden 1998-1999 , s beklager vi i Kommissionen , at vi ikke kan godkende dette ndringsforslag , der ville stille denne sektor svagt p grund af dens strukturelle produktionskrav .
Med hensyn til ndringsforslag 5 , s kan Kommissionen ikke se det ndvendige i at prcisere trersperioden , der allerede er fastlagt i forslagets artikel 1 , eller i ikke at fastholde det prmiebelb , der er fastsat i forordningen .
Kommissionen kan derfor ikke godkende dette ndringsforslag .
Hvad angr ndringsforslag 6 , der tager sigte p at ge ordningens fleksibilitet , beklager vi i Kommissionen , at vi ikke kan godkende dette ndringsforslag , der kunne risikere at ge produktionen p et marked , som allerede i nogen grad er mttet .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Videregende uddannelser
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0191 / 98 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning ( C4-0191 / 98-97 / 0121 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets henstilling om europisk samarbejde til sikring af kvaliteten af de videregende uddannelser ( Ordfrer : Heinisch ) .
<SPEAKER ID=165 NAME="Heinisch">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , europisk samarbejde om sikringen af kvaliteten af de videregende uddannelser : Ved frste jekast kunne man mene , at der her er tale om et udsigtslst projekt .
Medlemslandenes suvernitet p det kulturelle omrde , mangfoldigheden i uddannelsessystemerne , de videregende uddannelsesinstitutioners uafhngighed og individualitet str p den ene side , og disse udformninger af subsidiaritetsprincippet str nu i modstrid med ndvendigheden af at etablere europiske kvalitetsstandarder inden for de videregende uddannelsesinstitutioner , for der hersker meget vel en grundkonsensus i Fllesskabet om , at sammenlignelige europiske videregende uddannelsesinstitutioner er uomgngeligt ndvendigt som forudstning for at fremme mobiliteten blandt studerende i Den Europiske Union , hvilket er et udtrykkeligt nske hos os alle , fordi vi hber p at f en sammenvokset Europisk Union .
<P>
Den til dette forml ndvendige sammenlignelighed mellem de videregende uddannelsesinstitutioner vil dog netop kun kunne opns , hvis det lykkes at blive enige om , hvordan kvalitet kan defineres og derefter mles .
Desuden kan man sprge sig selv , i hvis hnder ansvaret for kvalitetssikringen hviler mest hensigtsmssigt .
De holdninger , som Kommissionen , Rdet og EuropaParlamentet har reprsenteret under arbejdet med den henstilling , vi nu beskftiger os med , afspejler eftertrykkeligt de problemer , vi s ofte stder p inden for europisk uddannelsespolitik , nr det handler om at realisere de for Fllesskabet nskvrdige mlstninger under nje overholdelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
I sit oprindelige forslag skrev Kommissionen , at den alene skulle vre ansvarlig for at etablere et europisk netvrk , som fremskynder sikringen og evalueringen af kvaliteten .
Det kunne medlemslandene forsteligt nok ikke acceptere , og Parlamentet fulgte derfor ogs mit forslag ved frstebehandlingen , iflge hvilket medlemslandene i vsentlig grad skulle medvirke til at etablere netvrkerne .
Den brende tanke var her , at netvrket kun kunne blive en succes , hvis der var en basis af gensidig tillid og samarbejde , og at et europisk netvrk uden tilsvarende nationale rammebetingelser ville vre meget svrt at forestille sig .
<P>
Den flles holdning har taget Parlaments tanker op p dette s afgrende punkt .
Det anbefales sledes nu medlemslandene at etablere et netvrk , mens Kommissionen skal have til opgave at sttte samarbejdet mellem de myndigheder , der er ansvarlige for kvalitetsevalueringen og -sikringen inden for de videregende uddannelser .
Ud over dette vsentlige punkt har Rdet overtaget yderligere 13 ndringer , som Parlamentet har foreslet , i deres ordlyd eller med deres indhold .
Det er vigtigt for mig , at to grundlggende overvejelser , som dannede grundlag for min betnkning , har fundet plads i Rdets holdning .
Det er sledes lykkedes at fremhve princippet om de videregende uddannelsesinstitutioners selvstndighed og sikringen af deres pdagogiske selvforstelse tydeligere .
P samme mde er den ret forpligtende tone , man brugte til at opfordre medlemslandene til at trffe visse foranstaltninger , svkket i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen .
<P>
Nogle af de ndringer , som Parlamentet gik ind for i overensstemmelse med min betnkning , er dog ikke blevet overtaget .
Rdet har sledes afvist at inddrage de central- og steuropiske lande i kvalitetssikringsforanstaltningerne .
Det er muligt , at en henstilling til disse stater p.t. mislykkes , fordi den af retlige grunde ikke kan afgives til ikke-medlemslande , men s er det s meget mere vigtigt for mig , at vi ikke mister betydningen af at inddrage dem af syne , for selvflgelig glder samtlige ml , som vi forflger med kvalitetssikringen , ogs for de stater , som vi nsker at udvide vores Fllesskab med inden for en overskuelig fremtid .
De skal ogs have del i den integrative virkning , som vores foranstaltninger tager sigte p , og netop for dem vil det vre vigtigt at drage nytte af Europas innovative evner og at bidrage til dem .
<P>
Der er endnu en ndring , som Rdet ikke accepterede .
I denne ndring gik jeg ind for , at der ogs skabes evalueringssystemer for forskningsomrdet .
I Tyskland , hvor undervisning og forskning udgr en enhed , var det en nrliggende tanke for mig , at man ene og alene kan evaluere kvaliteten af en videregende uddannelsesinstitution , nr ogs dens forskningsresultater bliver bedmt .
Men artikel 126 i Maastricht-traktaten , som vores henstilling er baseret p , tillader ingen udsagn om forskningsomrdet .
Den alene er det juridiske grundlag for uddannelsessprgsml .
<P>
Med det ndringsforslag , som jeg nu har fremsat endnu en gang ved andenbehandling , forsgte jeg at indg et kompromis .
Dette ndringsforslag inkluderer nu ogs forskeruddannelsen i kvalitetsevalueringen .
Dermed omfattes det af det juridiske grundlag i artikel 126 og kan sledes inddrage forskningsevalueringen i uddannelsen .
<P>
Jeg tror , at der p den mde tages hjde for klften mellem subsidiaritetsprincippet og forflgelsen af uddannelsespolitiske mlstninger .
At der stadig findes nogle forhindringer , som vi skal klare for at realisere dette kompromis , er vi helt sikkert klar over . Alligevel br kompromiset vre en vejviser for universitetsuddannelser i det 21. rhundrede , som vi str over for .
I en udvikling hen imod globalisering m vi i Den Europiske Union skabe en international mlestok og ogs g nye veje inden for videregende uddannelse .
Dette vil omfatte interdisciplinre og europiske studier .
Vi vil komme til at indse , hvor vigtigt det er at lgge et universelt uddannelsesbegreb til grund for alle vores uddannelsesforanstaltninger .
Endelig vil vi alle komme til at bestrbe os p at udvikle partnerskaber og p at lade disse trde i stedet for vores angst for at miste kompetence .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi sttter den flles holdning og finder , at den har taget hensyn til vores ndringsforslag .
Sikringen og opdateringen af uddannelseskvaliteten og de videregende uddannelsesinstitutioners og alle deres medlemmers stadige kritiske kontrol heraf burde egentlig vre en meget strre selvflgelighed af hensyn til de bedst mulige livs- og erhvervsmuligheder for nyuddannede .
Desvrre forholder det sig ikke sdan , i nogle europiske lande mere , i nogle andre mindre .
Det er helt sikkert en bitter erkendelse for studerende , nr de i dag ofte gennem dubise ranking-procedurer m opleve , at deres universitet klassificeres drligt i den offentlige evaluering , fordi man mske har sovet over sig og ikke net at flge med fornyelserne .
Det br langt om lnge blive sdvane , at alle videregende uddannelsesinstitutioner underkaster sig en evaluering af forskning og undervisning , og at der ogs deltager internationale eksperter i evalueringsgrupperne .
<P>
Universiteter skal eksempelvis sprge sig selv kritisk , hvor gode og forudseende deres uddannelsestilbud er , om de udformer deres studier mlrettet europisk i Erasmus-forstand , om de f.eks. tilbyder forelsninger og seminarer p andre sprog , om de har indget aftaler med videregende uddannelsesinstitutioner eller industribrancher i andre lande med henblik p at tilbyde de studerende praktisk erfaring i udlandet , eller om den videregende uddannelsesinstitution f.eks. tilbyder sig selv som regional videreuddannelsesinstans for erhvervsaktive , eller om et fagomrde deltager i et fjernstudium .
Det vil falde flere inden for forsknings- og undervisningsverdenen svrt at omstille sig til denne nye mde at tnke p .
Kun p den mde kan man undg stivhed .
Det er helt sikkert vigtigt , at kvalitetssikringen foregr efter en s ensartet mlestok som muligt . Men at etablere nye instanser til formlet ssom en institution som  netvrk  p europisk plan , og tilmed p temmelig tynd is , mener jeg , er tvivlsomt , og det skal forkastes .
Det kommer vi ikke videre af .
Det vigtige her er en permanent erfaringsudveksling mellem de videregende uddannelsesinstitutioner gennem evalueringsprocedurerne .
Enkelte projekter ville med fordel kunne stttes af EU .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige : Hvorfor m der ikke vre mangfoldighed i de europiske videregende uddannelsesinstitutioners profiler ?
Det ligger der da et innovationspotentiale i .
Hvorfor skal man ikke eksempelvis kunne tilbyde et arkitektstudium i Milano , som lgger vgt p nogle andre ting end i Aachen , nr begge kvalitetsstandarder er gode ?
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , mange tak , fordi De lytter til min vigtige redegrelse p s sent et tidspunkt !
Kvalitetssikringen skal helt sikkert bifaldes .
Det skal ogs bifaldes , nr man bestrber sig p at ensarte kvaliteten i Europa .
Hvad man dog ikke tager hensyn til , er den frie adgang .
Den frie adgang til alle videregende uddannelsesinstitutioner i Europa vil skabe et hierarki blandt uddannelsesinstitutionerne og en konkurrence , der betyder , at uddannelsesinstitutionerne skal gre sig umage med at tiltrkke de studerende .
Det vil vre langt vigtigere end bestemmelser med henblik p at tilpasse dem hinanden .
Det her nvnte forskeruddannelsesbegreb er dog noget tvivlsomt , fordi forskeruddannelse ville betyde , at man s skulle udvikle srskilte undervisningsplaner for forskningen .
<P>
For det andet mangler vi her , at der propaganderes for et samarbejde mellem forskning og industri , for vi ved af erfaring , at forskningen kun fungerer dr , hvor den organiseres sammen med industrien .
<SPEAKER ID=168 NAME="Cresson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Parlamentet , og navnlig Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier samt dets ordfrer , fru Heinisch , for at have vret s hurtige til at behandle Rdets flles holdning .
Denne har i store trk respekteret tankegangen i Kommissionens forslag .
Den har ligeledes overtaget mange af de ndringsforslag , der blev foreslet af Parlamentet under frstebehandlingen .
I Rdets tekst finder man sledes alle Deres vigtige ndringsforslag , f.eks. dem , der omhandler definitionen p en videregende uddannelsesinstitution , forskellene mellem de nationale uddannelses- og evalueringssystemer samt de videregende uddannelsessystemers selvstndighed og srprg .
<P>
Hvis vi nsker at fremme en uddannelse og erhvervsuddannelse , der svarer til fremtidens udfordringer , sdan som det nskes i traktaten , s er kvalitetsevalueringssystemerne et uundvrligt redskab . De giver et afgrende bidrag til beskftigelses- , vkstog konkurrencepolitikkerne .
Som De har kunnet konstatere , belyses de principper , evalueringssystemerne bygger p , tydeligt i henstillingerne .
Deres bidrag har i hj grad medvirket til udarbejdelsen af disse .
Jeg minder om , at de er resultatet af en praktisk erfaring , som mange uddannelsesinstitutioner har deltaget i , og at det er denne erfaring , der har gjort det muligt for os at f et ordentligt billede af fllestrkkene for uddannelsesevalueringssystemerne i Unionens forskellige lande .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gre opmrksom p , hvor vigtigt dette samarbejde er , hvis vi nsker at n frem til en reel gennemsigtighed inden for uddannelsessystemerne og at fremme den gensidige information mellem de videregende uddannelsesinstitutionerne samt kvaliteten af deres uddannelse .
Dette burde bidrage til de studerendes mobilitet p tvrs af nationerne , til anerkendelsen af diplomer og kvalifikationer samt til diplomernes frie bevgelighed i Europa .
<P>
Med hensyn til det ndringsforslag , der er fremsat af ordfreren , s tilslutter jeg mig gerne nsket om at understrege , at de videregende uddannelsesinstitutioner ikke alene skal forbedre uddannelsens og indlringens kvalitet , men ogs forskeruddannelsens kvalitet .
Som De husker , kunne Kommissionen under frstebehandlingen ikke godkende et ndringsforslag , der hentydede til forskning i almindelighed , eftersom dette omrde ikke er dkket af henstillingens juridiske grundlag .
Anvendelsesomrdet for det ndringsforslag , der fremsttes i dag , er til gengld klart defineret og begrnset til forskeruddannelse .
Det forekommer mig hensigtsmssigt at godkende dette , for s vidt som forskeruddannelsen ofte er nrt knyttet til den generelle uddannelse ved de videregende uddannelsesinstitutioner .
<P>
Jeg har tit understreget , hvor vigtig denne henstilling er for at fremme kvaliteten af uddannelsen i Europa .
Jeg kan sledes kun glde mig over , at den interinstitutionelle beslutningsproces frer til en meget positiv aftale .
S snart Rdet har vedtaget henstillingen endeligt , vil Kommissionen s hurtigt som muligt g i gang med at oprette kvalitetssikringsnettet , hvis arbejde vil vre afgrende for oprettelsen af det europiske uddannelsessamarbejdsomrde , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Femte rammeprogram
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0188 / 98 ) af Marset Campos for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets afgrelse om :
<P>
I.regler for virksomheders , forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik p gennemfrelse af det femte rammeprogram for Det Europiske Fllesskab ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 ) 0587 - C4-0015 / 98-97 / 0309 ( SYN ) ) ; II.regler for virksomheders , forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning med henblik p gennemfrelse af det femte rammeprogram for Det Europiske Atomenergifllesskab ( Euratom ) ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 ) 0587 - C4-0016 / 98-97 / 0310 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det forelagte forslag om regler for virksomheders , forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik p gennemfrelse af det femte rammeprogram for Det Europiske Fllesskab og for Det Europiske Atomenergifllesskab lser den ndvendige opgave at gre det muligt at ivrkstte de mlstninger og aktioner , der er bestemt i det nvnte rammeprogram .
Udvalgets holdning har generelt vret gunstig , idet det har set positivt p alle de foranstaltninger , der skal vre adgangsngle til Fllesskabets forskning for de mest interesserede deltagere .
<P>
Udvalget har koncentreret sig om nogle f sprgsml , der tilsigter at kunne lse nogle fundne og endnu ulste problemer vedrrende tidligere erfaringer og indkaldelser , og som der br tages fat p til trods for de forbedringer , der er indfrt med nrvrende forslag , da disse ikke er tilstrkkelige .
P denne mde viser vi vores bekymring for flgerne af den hurtige teknologiske udvikling p nogle forskningsomrder isr med hensyn til informationssamfundet , svel hvad angr dannelsen af ansgergrupper , som hvad angr deres igangsttelse og deres budgetmssige forpligtelser .
<P>
En anden af de indfrte forbedringer glder behovet for at kunne garantere , at der ud over i De Europiske Fllesskabers Tidende ogs skal vre adgang til oplysninger om indkaldelserne via de vrige elektroniske medier og p alle sprog .
<P>
Vi har ogs fet mange forslag om at fremskynde beslutningsprocessen , sledes at tidsfristen ikke overstiger fire mneder , hvilket er en hjlp for ansgergrupperne .
<P>
Vi mener ogs , at det er passende , nr den finansielle gennemfrelse af sttten skal udfres , at tage hensyn til de forskellige komponenter og karakteristika , der gr sig gldende i hvert af de lande , hvor forskningsgrupperne befinder sig , med det forml ikke at lave komparativ forskelsbehandling , da alle behandles ens .
<P>
Et srlig relevant aspekt for udvalget har vret det , der vedrrer ejendomsretten til viden hidrrende fra arbejde udfrt som led i indirekte aktioner , nr Fllesskabets bidrag har vret 50 % eller mere .
Vi mente , at det var utilstrkkeligt og forkert , at den ret til at dele ejendomsretten kun gjaldt , nr Fllesskabets finansierede 100 % .
<P>
Et afsnit af srlig interesse i hele Union er det om bekmpelse af svig .
Selvom det kan synes umuligt , har der vret forlydender om noget sdant i visse tilflde .
Af den grund , og med hjemmel i EF-Domstolens domme , der danner prcedens , har vi indfrt konkrete ordninger , der giver mulighed for at hjlpe , undg og eventuelt sanktionere grupper , der udviser forsmmelighed og alvorlige uregelmssigheder p dette omrde .
Alt dette med det forml at beskytte Fllesskabets finansielle interesser i henhold til forordning nr . 2988 / 95 .
<P>
P den anden side anser vi det for nyttigt at anvende alle sprog for at give kontrahenterne de ndvendige oplysninger , ligesom alle informationssamfundets ressourcer skal tages i anvendelse isr med henblik p sm og mellemstore virksomheder , universiteter og forskningscentre .
<P>
Til sidst mener vi , at det er ndvendigt med en motiveret , velargumenteret og fuldstndig begrundelse for afslag eller godkendelse .
Det skal nvnes , at diskussionen i udvalget var interessant , og at den i hovedsagen drejede sig om andre aspekter som f.eks. bekymringen for at ende med at inddrage et strre antal meget sm virksomheder eller fastlggelsen af prioriteter , hvor det blev diskuteret , hvorvidt det var vigtigst med den tilknyttede teknologiske innovations konkurrenceevne eller den europiske befolknings sociale behov .
<P>
Nr alt kommer til alt , kan det bekrftes , at Europa-Parlamentet , i kraft af at det direkte giver udtryk for de bekymringer og nsker , det har , med dette bidrag forsger at fuldende et forslag vedrrende dette vigtige omrde , der allerede er positivt i sig selv .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , fru kommissr , kolleger , for det frste tak til ordfreren for det fremragende stykke arbejde , som han har udfrt .
Det drejer sig her om regler for virksomheders , forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning . Det drejer sig selvflgelig om formidling af forskningsresultaterne .
Jeg finder faktisk denne betnkning lige s vigtig som indholdet af det femte rammeprogram .
For man kan gre en hel masse , men hvis tingene ikke er ordnet p en god mde i en kontrakt , eller formidlingen af resultaterne ikke forlber godt , har man i virkeligheden ikke opnet ret meget .
<P>
Vi har naturligvis en stor tradition .
Vi har allerede haft en rkke rammeprogrammer , og med rette har Kommissionen , og det er jeg den taknemlig for , udarbejdet mange overvgningsrapporter og mange evalueringsundersgelser , og det er godt at tage ved lre af .
Lad mig nvne 5-6 punkter , der er et resultat heraf .
<P>
Hvad lser man i de forskellige evalueringsrapporter , jeg henviser f.eks. til ESPRIT , hvor man ser , at der er lange , bureaukratiske procedurer .
Meget logisk , Kommissionen vil vre meget omhyggelig , men gennemlbstiden er ofte 18 mneder inden , der foreligger en afgrelse .
Den finansielle afvikling tager lang tid , og srligt hvor det drejer sig om sm virksomheder , er det et problem .
<P>
Et tredje element , som naturligvis er vigtigt , er , at det ikke er tilpasset hurtige fornyelser .
Hvis procedurerne er lange , s lykkes det selvflgelig ikke .
Der er en overflod af indberetningskrav , hvilket er logiske ud fra bureaukratiske overvejelser , men som selvflgelig giver problemer for mindre virksomheder , der vil deltage i vores forskning.Til sidst , det er ikke altid , at der trffes gode aftaler om formidlingen .
<P>
Hvis vi sledes p ny gr i gang med at opstille nye regler og krav , s skal vi tage hjde for disse ting .
Det er ogs grunden til , at vi har indgivet en rkke ndringsforslag , som , jeg ogs hber , kommissren vil tage alvorligt . Jeg fik indtryk af , at der fra Kommissionen var stor modstand mod at se serist p disse ndringsforslag , fordi man allerede havde et fortrykt mnster med hensyn til det endelige resultat .
Jeg mener , at det er forkert , hr. formand .
Srligt henleder jeg opmrksomheden p , at i den nuvrende fase , som vi nu befinder os i , skal vi tage hensyn til , at en gruppe af sm og mellemstore virksomheder ofte er i gang med en undersgelse med kun en virksomhed , og at man ogs skal srge for , at den ene virksomhed med gruppen af sm og mellemstore virksomheder , at den f.eks. kan udgre en juridisk person .
Det drejer ndringsforslag 1 sig om .
<P>
ndringsforslag 2 er meget vigtigt .
Hvis der er tale om meget innovative projekter , der f.eks. kan vre forsvundet efter et r , at man s ikke m anvende reglen , sdan som det gres i ESPRIT-projektet , nemlig at man skal have vret operationel i et r .
Derfor sls der i disse helt specifikke tilflde , der er alts ikke tale om en generel regel , til lyd for , at man i s fald kan njes med en beskrivelse af personalets curriculum vitae og erfaring .

<P>
Det tredje ndringsforslag tager hensyn til , at prfinansieringen af konsortiet ikke m strkke sig over mere end seks mneder .
Det kan ind imellem vre et problem .
<P>
I ndringsforslag 4 siger vi , at der ikke kun skal offentliggres i EF-tidende , det er udmrket , det gr alle , men gr nu ogs brug af teknologien , og derfor skal det ogs , siger jeg , ikke i stedet for , men ogs gres tilgngeligt i elektronisk form . Vi mener , at det er af stor betydning for at undg tidsspilde , at et konsortium , nr det har indgivet en ansgning til Kommissionen , at man s forhandler om retlige og kontraktmssige forpligtelser .
Ellers mister man tid .
Det er skidt for vores undersgelse .
Nr et konsortium frst har fet en kontrakt , og det ikke starter op , og disse tilflde har vi ogs kendskab til , s skal der ivrksttes sanktioner . Det er meget enkelt , at s m man sige : At hvis man ikke er startet efter fire mneder , skal der indgives en ny ansgning .
Derved , tror jeg , holdes farten ogs oppe i den samlede proces .
<P>
Det er ogs meget vigtigt , at det fastlgges i kontrakten , hvordan formidlingen og udnyttelsen af resultaterne skal foreg .
Det skal man alts aftale p forhnd , ikke bagefter .
Endvidere skal outputkriterierne faststtes .
Jeg har f.eks. set beskrivelser i projekter af undersgelsesresultater , hvor man til sidst ikke var klar over , hvad resultatet ville blive .
Kommissionen skal krve , at et projekt angiver sine outputresultater ,
<P>
Vi har indgivet en rkke af denne type ndringsforslag .
Jeg hber derfor , at kommissren har lst dem med velvillige je , og at han derefter vil imdekomme os p dette punkt .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru kommissr , rede ordfrer , rede kolleger , formidling og nyttiggrelse af forskningsresultater er vigtige aspekter af forskningspolitikken i lande med mindre udviklede industrier .
Sknt Kommissionens forslag fremhver vigtigheden heraf , er der forskellige rsager til , at vi frygter , at disse processer i praksis stadig ikke vil forlbe p tilfredsstillende mde .
<P>
Hvad angr formidlingen , er de elektroniske medier et fremragende redskab for dem , der allerede ved , hvad de leder efter .
Men de er ikke nok .
Det er ndvendigt at komme de andre i mde , dem , der endnu ikke kender til de muligheder , der ligger i udveksling og samarbejde inden for forskning og teknologi .
Det kan vre bde forskningscentre og universiteter , som sm og mellemstore virksomheder .
Jeg gr opmrksom p , at det er vigtigt at fastholde definitionen p SMV ' erne til at vre 500 ansatte og ikke reducere den til 250 , sledes som ndringsforslag 5 nsker det .
Hvis man gr det , bliver et land som Portugal forhindret i at deltage i de programmer , der sttter SMV ' erne , hvilket givetvis er imod det , som Marset Campos vil n med sit ndringsforslag .
Men faktum er , at i Portugal kan kun virksomheder af en vis strrelse udfre forskning .
<P>
Hvad angr nyttiggrelsen , alts evnen til at f forskning omsat til et produkt , vil det vre en god vej frem at fremme processen med EUREKA-programmet .
Fra denne talerstol opfordrer jeg derfor den konference , som i juni afslutter det portugisiske formandskab for EUREKA , til at skabe grundlaget for et samvirke mellem det femte rammeprogram og EUREKA .
Og nu da vi behandler gennemfrelsen af det femte rammeprogram , et ord til slut for at opfordre til , at man ikke begr den fejl netop i verdenshavenes internationale r at reducere budgettet til den forskning og teknologi , der har med havene at gre .
Den er Europas adelsmrke .
Verden ville ikke forst en sdan mangel p vision , og fremtiden ville ikke tilgive os .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Vaz da Silva .
<P>
Mine damer og herrer , med fru Vaz da Silvas indlg har vi afsluttet parlamentsmedlemmernes taletid .
Derfor giver jeg ordet til kommissren , fru Cresson .
<SPEAKER ID=175 NAME="Cresson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke medlemmerne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , og navnlig ordfreren , hr . Marset Campos , for det arbejde , som de har udfrt .
Jeg er helt enig med hr . Campos i , at vores regler for deltagelse og formidling skal vre forstelige for alle inden for forskningsverdenen .
De skal ivrksttes med den strst mulige gennemskuelighed .
<P>
Vores forslag i den forbindelse hrer med til den indsats , som Kommissionen gr for at sikre en optimal administration af Fllesskabets forskningsprogrammer .
Der vil navnlig blive gjort en indsats for at forenkle procedurerne s meget som muligt og forkorte fristerne mest muligt .
<P>
Det forslag , som vi drfter , er blevet til ud fra vores erfaring med de eksisterende regler .
Disse har stort set fungeret tilfredsstillende .
De er meget vigtige for deltagerne , sdan som ordfreren med rette understreger , men de har dog en ret teknisk karakter .
Jeg vil kort beskrive Kommissionens holdning til Parlamentets to forslag til udtalelse som flger .
Kommissionen er stort set enig i mlstningerne i ndringsforslag 4 og 8 ( EF , EURATOM ) .
I frstnvnte ndringsforslag prciseres det , at indkaldelsen af forslag skal offentliggres p andre mder end i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Det andet ndringsforslag gr vilkrene for Fllesskabets finansielle deltagelse mere omfattende .
Hvis disse ndringsforslag omformuleres , vil Kommissionen delvist kunne overtage dem .
<P>
Det kan Kommissionen ikke gre med de andre ndringsforslag .
Selvom Kommissionen deler de bekymringer , der ligger til grund for dem , s mener vi faktisk , at disse ndringsforslag enten allerede dkkes af de foreslede bestemmelser , f.eks. ndringsforslag 1 ( EF-EURATOM ) samt 5 , 11 og 16 ( EF ) , eller ogs er af en sdan karakter , at de indfrer nogle bestemmelser om den daglige administration i de tekster , der principielt skal glde for al forskningspolitik , hvilket f.eks. er tilfldet med ndringsforslag 2 og 7 ( EF , EURATOM ) samt 14 ( EF ) .
Visse ndringsforslag rejser nogle problemer med hensyn til det juridiske grundlag , f.eks. ndringsforslag 12 og 13 ( EF ) .
Andre skal betragtes som hrende til ivrksttelsesforanstaltningerne , f.eks. ndringsforslag 3 og 6 ( EF , EURATOM ) samt 9 og 15 ( EF ) .
<P>
Jeg er taknemmelig over , at Europa-Parlamentet helt har forstet , hvor meget denne sag haster .
Vedtagelsen af denne udtalelse ved frstebehandlingen burde gre det muligt for Rdet p sit mde om forskning den 22. juni at vedtage en flles holdning til forslaget .
Vi er alle klar over , at det aktuelle rammeprogram og dets srprogrammer samt de eksisterende regler for deltagelse og formidling udlber ved rets udgang .
Vi har sledes indledt et sandt kaplb med tiden .
Hvis vi vil undg en afbrydelse af den europiske forskningsindsats , skal det femte rammeprogram og dets srprogrammer samt de nye regler for deltagelse og formidling vre til rdighed tids nok til , at vi kan fortstte vores aktioner allerede fra den 1. januar 1999 .
Vi er p rette vej til , at det kan lykkes .
Jeg er dog ikke uvidende om de vanskeligheder , der venter os med hensyn til vedtagelsen af det femte rammeprogram p nogle tilfredsstillende betingelser .
Jeg er sikker p , at jeg kan regne med fortsat at nyde godt af Deres sttte med henblik p at n dette ml .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Mine damer og herrer , jeg kan meddele Dem , at dagsordenen er udtmt , jeg nsker Dem et styrkende hvil , som , jeg ved , er meget tiltrngt , og jeg minder Dem om , at det nste mde bnes i morgen , torsdag den 28. maj 1998 , kl .
9.00 , og at det er planlagt til at slutte kl . 13.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.50 )
