<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , tillad mig at stille et sprgsml til prsidiet p foranledning af protokollen .
Under Deres gode ledelse blev der i gr eftermiddags stemt om min betnkning , og jeg takker medlemmerne for de 225 afgivne stemmer , hvoraf 168 var for min betnkning .
Ved morgenmdet ser man , at mere end 400 deltagere i denne samling var til stede ved afstemningen .
Jeg husker , at jeg ofte har stemt kl. halv to og ogs kvarter i to .
I gr blev der inden afstemningen sagt , at afstemningen sluttede kvarter over et .
Nu vil jeg gerne sprge , om det er Prsidiets hensigt at indfre skiftende afstemningstider ?
Den en gang stemmer vi til kl. et , den nste til kvarter over et og derefter til halv to .
Det virker lidt vilkrligt .
Jeg fler mig som offer for , at afstemningen afsluttes kvarter over et .
Jeg anmoder Prsidiet om at fremstte et konkret forslag om at anvende faste afstemningstider , s sdan noget undgs .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi har faste afstemningstidspunkter men ikke faste emner for afstemningsperioden : Vi dkker s mange emner i afstemningsperioden , som vi kan , men hvis vi lber tr for tid , behandles de betnkninger , der ikke kunne stemmes om , p den nste afstemning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , blot for at prcisere en ting , som hr . Pex mske er get glip af .
Vi har nu i nogen tid kunnet lse flgende i dagsordenen :  torsdag aften , kl . 17.30 , afstemning om aktuelle og uopsttelige sprgsml samt fortsttelse af formiddagens afstemning  .
Jeg kan godt forst , kre kollega , hvis De ikke har bemrket det , men jeg anser det for meget vigtigt , og vi br fremover planlgge vores arbejde ud fra dette .
<P>
Formanden for mdet torsdag formiddag , der teoretisk kunne afbryde vores arbejde prcis kl . 13.00 , men som takket vre en vis smidighed fra Parlamentets side kunne forlnge det indtil kl .
13.15 , hbede af hele sit hjerte , at der kunne blive stemt om betnkningen af Pex . Dette var ikke tilfldet .
Alle var dog godt klar over , at hvis det ikke skete fr kl .
13.15 , ville det ske samme aften .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , ingen bemrkninger til protokollen , men jeg vil anmode om Deres opmrksomhed , ikke kun Deres , men ogs kollegernes her i Parlamentet , fordi vi i dag har en person i vores midte , der fejrer rund fdselsdag .
Det er fru Ursula Schleicher , der ogs ofte har bekldt formandsposten om fredagen .
Jeg mener , det ville vre godt , hr. formand , hvis vi ogs her lader denne venlige og sagkyndige kollega indlede jubilumsret med en varm klapsalve .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , fru Oomen-Ruijten .
Tillykke med fdselsdagen , fru Schleicher .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
ndringsforslag 1 , der er vedtaget og forelagt af Landbrugsudvalget , og ndringsforslag 5 af Fantuzzi modsiger hinanden , de er ikke forenelige .
Jeg foretrkker ndringsforslag 1 , der er vedtaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Kommissionen har ladet forst , at den ganske vist ville kunne leve med dem begge , hvis jeg har forstet det rigtigt , men at ndringsforslagene ikke er forenelige og heller kan suppleres .
Derfor bliver vi ndt til at beslutte os , og jeg gr ind for ndringsforslag 1 .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslagene
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , inden afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning vil jeg lige endnu en gang sikre mig , at de ndringer , som Kommissionen har foretaget i ndringsforslag 2 og 3 , ikke er af substantiel , men af redaktionel art - i hvilken forbindelse et ndringsforslag udgr et supplement til den eksisterende retstekst - at disse ndringer flgelig er i harmoni med det , vi stemmer om her , s at vi som det nste fr en flles holdning fra Parlament og Kommission .
Hvis De nikker nu , kan vi stemme !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kommissionen har nikket .
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning ) Betnkning ( A4-0129 / 98 ) af Graefe zu Baringdorf p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens beretning til Rdet og Europa-Parlamentet om implementering af Rdets forordning ( EF ) nr . 1467 / 94 af 20. juni 1994 ( KOM ( 97 ) 0327 - C4-0492 / 97 )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , Kommissionen vil udvide virkningsomrdet for konkurrencebestemmelserne til de internationale luftfartsforbindelser .
Hvis Rdet vedtager denne beslutning , fr Kommissionen eneret til at vurdere samarbejdsaftalerne mellem europiske og udenlandske luftfartsselskaber .
Denne kompetence deler Kommissionen nu med medlemsstaterne .
De nuvrende forhold skaber iflge Kommissionen retsusikkerhed hos luftfartsselskaberne .
<P>
De europiske konkurrenceregler for luftfarten har til forml at undg , at konkurrencen mellem luftfartsselskaberne p det liberaliserede indre marked begrnses uretmssigt .
Prisaftaler er sledes ikke tilladt i det indre marked .
<P>
P verdensplan er der imidlertid ikke tale om et liberaliseret marked .
Tvrtimod . Den internationale lufttrafik hviler som regel p detaljerede bilaterale traktater .
Anvendelse af konkurrenceregler p sdan et marked er udelukket .
Endvidere er luftfartssektoren ved bilaterale forhandlinger ofte kun en del af en helhed .
Normalt indgr man " package deals  .
<P>
Efter min mening br man foretrkke de nuvrende forhold , hvor kompetencen deles mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Medlemsstaterne beholder herved inden for visse grnser kompetencen til at indg luftfartsaftaler med tredjelande .
Kommissionen kan i henhold til traktatens artikel 89 , efter samrd med den pgldende medlemsstat , gribe ind , hvis aftalen i for hj grad begrnser konkurrencen .
<P>
Retsusikkerheden for luftfartsselskaberne kan ogs formindskes kraftigt , hvis medlemsstaten og Kommissionen arbejder bedre sammen .
Jeg tilstr , at dette samarbejde i jeblikket ikke er godt .
Men det skyldes , at bde medlemsstaterne og Kommissionen i den nye situation , der er skabt af alliancerne inden for luftfarten , er i frd med at afgrnse deres kompetenceomrder .
Jeg forventer , at samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen i fremtiden vil blive bedre .
Derfor har jeg stemt imod Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=11 NAME="Donnay">
- ( FR ) De ved , hvor stor en betydning vi tillgger subsidiaritetsprincippet , som overlader det til medlemsstaterne selv at varetage de anliggender , som vedrrer dem , nr deres aktion er mere effektiv end et indgreb fra de europiske institutioner .
<P>
Sprgsmlet om aftalerne mellem medlemsstater og tredjelande om lufttransport krver efter min mening og i henhold til ovennvnte princip ikke en srlig stor udvidelse af Kommissionens befjelser .
<P>
Med disse to forslag til forordning nsker Kommissionen imidlertid at rde over supplerende befjelser for at kunne anvende Fllesskabets konkurrenceregler p lufttransport mellem Fllesskabet og tredjelandene .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at Rdet i jeblikket kun har givet Kommissionen befjelse til at undersge sager vedrrende den lufttrafik , der finder sted inden for Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
<P>
At vedtage Kommissionens forslag i deres nuvrende form er ensbetydende med at styrke dens befjelser med hensyn til forholdet mellem medlemsstaterne og tredjelandene .
<P>
Jeg mener dog , kre kolleger , at man foregriber tingene lidt ved at udvide Kommissionens befjelser p denne mde .
Der findes sledes ikke i jeblikket nogen flles udenrigspolitik inden for luftfartssektoren .
Realitetsbehandlingen af dette emne har desuden kun medfrt et begrnset antal forhandlingsmandater .
<P>
Jeg vil desuden gerne gre opmrksom p , at der endnu ikke er indget nogen aftale med et land , der ikke er medlem af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
<P>
Det vil derfor vre meget beklageligt , hvis Kommissionen gennem sine forslag til forordning sledes forsger at udvide sine befjelser p en mde , som jeg ville betegne som  skjult  , for at kunne intervenere p et omrde , der i jeblikket er underlagt staternes suverne kompetence , undtagen i de tilflde , hvor Kommissionen har et forhandlingsmandet .
<P>
Jeg anser det derfor for mere passende i frste omgang at begrnse udvidelsen af Kommissionens befjelser til de lande , hvortil Rdet har givet Kommissionen et forhandlingsmandat .
<P>
Betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A4-0128 / 98 )
<SPEAKER ID=12 NAME="Souchet">
Kommissionens forslag giver mulighed for en forenkling af proceduren for certificering af fr beregnet til formering .
De ptnkte retningslinjer medfrer , at producenterne i hjere grad inddrages i kontrolprocedurerne .
De officielle afprvninger , der udfres af certificeringsmyndighederne , skal delvis erstattes med afprvninger , som producenterne selv overtager ansvaret for .
<P>
Vi kan kun glde os over selve princippet i denne forenkling .
Det er dog ndvendigt at kontrollere , at denne selvkontrol gennemfres korrekt for at undg en eventuel forskelsbehandling mellem producenterne i de forskellige medlemsstater .
Det er derfor absolut ndvendigt , at de landmnd , som er ansvarlige for at kontrollere gennemfrelsen af denne selvkontrol , anvender en procedure , der er den samme i alle medlemsstaterne .
Der skal desuden kunne plgges alvorlige sanktioner , sfremt der konstateres uregelmssige eller manipulerede afprvninger .
Man skal srge for dels at styrke inspektrernes personlige ansvarsbevidsthed , dels at undg , at de udsttes for pres fra virksomhederne eller landmndene selv .
<P>
Vores gruppe sttter samtlige ndringsforslag , herunder isr ndringsforslaget om tilsyn udfrt af autoriserede inspektrer .
Fordi produktionen af landbrugsvarer er meget ssonprget , og fordi det er ndvendigt at anvende midlertidig arbejdskraft til at foretage denne selvkontrol , er det sledes ndvendigt , at autoriserede inspektrer frer tilsyn .
Det er i virkeligheden den eneste mde , hvorp man i tilflde af svig eller manipulation med kontrollen kan styrke tilsynets personlige ansvarsbevidsthed .
<P>
Jeg nsker ligeledes at gre opmrksom p et punkt , hvor der er en mangel p konsekvens .
Efter med Rothley-betnkningen om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser at have vedtaget princippet om ssds patenterbarhed samtidig med , at man begrnsede  landmandens priviligium  , skal vores Parlament i dag stemme om en betnkning om , at konservering , karakterisering , indsamling og anvendelse af genetiske ressourcer inden for landbrug overfres til fllesskabsplan .
Betnkningen , som vi beskftiger os med i dag , har til forml at fremme oprettelsen af centre til beskyttelse af de genetiske ressourcer og informationen p fllesskabsplan .
Vil man sledes ikke , p den ene side , forhindre eller nedbringe produktionen af ssd til landbruget , og p den anden side finansiere og fremme centre til beskyttelse af de genetiske ressourcer , der kun er til gavn for de multinationale frproducenter ?
<CHAPTER ID=3>
Kriminalitet i forbindelse med betalingskort
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0164 / 98 ) af Schmid p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til en flles aktion vedtaget af Rdet p basis af artikel K3 i Traktaten om Den Europiske Union om ordninger med henblik p bedre udveksling af information vedrrende kriminalitet i forbindelse med betalingskort mellem medlemsstaternes retshndhvende myndigheder og mellem disse myndigheder og betalingskortindustrien , hvor sdan information er ndvendig for efterforskningen i anledning af lovovertrdelser ( 5683 / 98 - C4-0136 / 98-98 / 0906 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=14 NAME="Schmid">
Hr. formand , kre kolleger , ud over arbejdslsheden er frygten for kriminalitet i mellemtiden blevet en af de store bekymringer , mange mennesker nrer .
I den sammenhng registreres organiseret kriminalitet i stigende grad som et problem .
Ganske vist er den ikke helt rigtige antagelse vidt udbredt , at organiseret kriminalitet hovedsagelig giver sig udslag i ijnefaldende kapitalforbrydelser .
Lige s udbredt er den fejltagelse , at organiseret kriminalitet hovedsagelig skulle blive beget af organisationer , som ikke er af vores egen nationalitet , men som stammer fra udlandet .
Begge dele er forkert !
<P>
Organiseret kriminalitet er i grunden ikke andet end det systematisk tilrettelagt at beg ogs mindre lovovertrdelser , der kan gentages , med henblik p konomisk gevinst .
De fleste tnker i den forbindelse p handel med narkotika .
Handelen med narkotika hrer bestemt hjemme her , men er kun en del af det , det drejer sig om .
Dertil hrer f.eks. ogs systematiske tyverier eller systematisk forfalskning af betalingskort .
Det vil jeg illustrere med et eksempel .
Nr der begs et lommetyveri , f.eks. i Bruxelles , kan det p den ene side dreje sig om , at f.eks. en narkoman skaffer sig penge til at kbe stoffer for .
Men det kan ogs dreje sig om , at folk , der er specialister i lommetyverier og bliver fljet til denne by , arbejder systematisk dr en hel dag .
Om aftenen sidder de igen i flyet undervejs til et andet kontinent .
De stjlne kort bliver fljet ud til et eller andet sted i Asien .
Dr bliver de brugt til at kbe ind med , og de indkbte varer gres via hlerbander til penge igen .
S har vi organiseret kriminalitet .
<P>
Den findes i stigende grad i forbindelse med betalingskort .
Efter politimyndigheders skn belber skaden sig til ca . USD 1 milliard om ret .
Det er mange penge !
De teknikker , der bruges , gr fra misbrug - forfalskning af underskrifter - over ndring af betalingskort til total forfalskning .
<P>
Den ene milliard USD , jeg talte om , sluses s i frste omgang igen ind i det kriminelle pengekredslb , og efter hvidvaskning lander den p et eller andet tidspunkt i angiveligt helt serise foretagender .
<P>
Nu har den britiske regering fremsat et forslag til en flles foranstaltning for at lette politiets arbejde p dette omrde .
Forslaget gr ud p , at informationer om kriminalitet i forbindelse med betalingskort , f.eks. om nye modi operandi o.l. , skal kunne udveksles hurtigere .
Denne udveksling af informationer skal ikke kun foreg hurtigt mellem politimyndighederne , der skal ogs vre en bedre gensidig information mellem betalingskortindustrien og politiet .
Begge dele er et rigtigt tiltag .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender er derfor get ind for denne foranstaltning .
Men samtidig siger vi , at der ikke er megen fornuft i nu at opbygge et srskilt informationssystem for hver enkelt type af forbrydelser inden for den organiserede kriminalitet .
Det ville vre mere logisk - hr . Schulz vil senere komme ind p det - s hurtigt som muligt at lade Europol tage sig af denne sag i stedet for at opbygge parallelstrukturer .
Det skaber blot forvirring .
<P>
For det andet : Det , der er blevet foreslet , er godt , men det er ikke tilstrkkeligt .
For at kunne gribe effektivt ind mod kriminalitet i forbindelse med betalingskort har vi brug for mindst to yderligere foranstaltninger .
For det frste skal sikkerhedskendetegnene p betalingskort gres ens .
Noget , som vel kun de frreste af Dem ved , er , at hvert betalingskort har srlige sikkerhedskendetegn , ved hjlp af hvilke man kan konstatere , om der er tale om en forfalskning eller ej .
En del af dem kan ikke ses , nogle af dem kan ses under ultraviolet lys , atter andre kendes kun af de indviede .
Problemet er her , at hver enkelt betalingskortorganisation , som udsteder kort , anvender kendetegn , som ikke ligner de andre .
Det betyder , at de , som i en forretning tager imod betalingskort , skulle lre 8 , 10 eller endnu flere forskellige sikkerhedskendetegn udenad , og det er der ingen , der gr .
Det , vi har brug for , er en harmonisering som for pengesedler , hvor der findes to eller tre kendetegn , som enhver , der er beskftiget ved kassen , kender .
Med henblik herp skal vi i hvert fald i Den Europiske Union have forslag fra Kommissionen , det skal fastsls ved lov .
<P>
Mange tror endvidere , at betalingskortindustrien af sig selv gr alt , hvad tnkes kan for at forhindre misbrug af betalingskort .
Men i virkeligheden foretages der en cost-benefit-analyse i lighed med den , De mske selv foretager , nr De overvejer , om det kan betale sig at tegne en forsikring , eller De mske hellere selv skal betale en eventuel skade , fordi det p lngere sigt er billigere end at betale en forsikring .
Det samme gr betalingskortorganisationerne .
Derfor har vi til dato ikke fet det sikreste , som egentlig findes , nemlig at man ikke betaler med sin underskrift , men at fremgangsmden er den samme som ved en pengeautomat , at der findes en chip p plastickortet og at De underskriver med en rkke bestende af fire cifre , som kun De kender , alts chip og PIN-kode .
<P>
Det forudstter imidlertid , at der i restauranter og forretninger findes apparater , som koden kan tastes ind i .
I Frankrig er det for lngst blevet almindeligt ved anvendelsen af carte bleue , men ikke i andre lande .
I Frankrig har man heller ikke gjort det af sikkerhedsgrunde , men for at opsuge markedet .
Det er imidlertid ligegyldigt , resultatet er vigtigt .
Betalingskortindustriens argument for ikke rigtig at ville vre med til det er , at en slvbutik i Indien ikke ville have rd til at kbe sdan et apparat .
Det ville delgge den videre udbredelse af betalingskortene , dersom man ville indfre noget sdant .
<P>
Industrien er sledes ikke pr. automatik interesseret i den bedste sikkerhedsstandard .
Men der er en samfundsmssig interesse .
Vi er ndt til at vre interesserede i , at organiseret kriminalitet bekmpes overalt , hvor det er muligt , fordi den i sidste instans udgr en fare for samfundet .
Ogs af den grund har vi brug for lovforslag p omrdet .
<P>
Til slut siger jeg endnu en gang : Det , den britiske regering har foreslet , er et skridt i den rigtige retning , men det er ikke nok , og Kommissionen opfordres til at omstte vores mere vidtgende krav til handling .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige tak til hr . Schmid for fremlggelsen af denne betnkning .
Hans redegrelse viser , at vi her har en mand , der kender emnet til bunds .
Jeg vil indlede mit indlg med en spg og sige , at jeg efter at have lst Gerhard Schmieds betnkning uden videre ville vre i stand til at g over til noget andet end at vre medlem af Europa-Parlamentet , og hvis det ikke havde vret ulovligt , ville man kunne tjene en masse penge p det !
<P>
Hr . Schmid har analyseret de tekniske forudstninger for denne form for kriminalitet meget nje .
Hans betnkning gr opmrksom p en meget vsentlig risiko , nemlig at p grundlag af det tekniske fremskridt , og det glder ogs det pengelse samfund , opstr der overalt , hvor der ad den vej tilsyneladende opns forenklinger , samtidig nye risici for misbrug , hvis man ikke klart definerer , inden for hvilke grnser og rammer der udvikles sammenlignelige standarder , som gr det muligt at kontrollere den nye tekniks anvendelighed , ikke kun for brugeren , men ogs for dem , der str for de tekniske forudstninger .
Dermed har hr . Schmid gjort opmrksom p et vsentligt punkt .
<P>
Betalingskortindustrien - med Frankrig som eksempel - har en interesse i , at forbrug gres nemmere med betalingskort og at s mange mennesker som muligt - det er jo meningen med betalingskortene - lader sig tiltrkke af at kunne forbruge p en stadig nemmere mde i en konomi , der internationalt bliver mere og mere integreret , og dermed netop ogs forfres til at forbruge .
Men s skal den side , der har strst gavn af det , ogs srge for , at forbrugerne beskyttes tilstrkkeligt . Hr .
Schmid har netop med et klassisk eksempel illustreret , hvorledes et medlemslands hermetiske lukning af markedet p det indre marked p den ene side ganske vist gavner medlemslandet selv og ogs forbrugerne dr , men p den anden side ret beset er en overtrdelse af Fllesskabets konkurrenceregler .
Hvoraf man kan se , at udviklingen af en ny integreret konomi i Den Europiske Union medfrer et hav af risici .
<P>
En af de risici , jeg vil tage op , er , at vi til dato endnu ikke har opbygget et kohrent sikkerhedssystem i Den Europiske Union .
Dersom de registreringer af data , der er ndvendige til at skabe sammenlignelige sikkerhedsstandarder , nu igen skal opfres i et nyt srskilt system , er det i mellemtiden det x ' te system , vi opbygger i EU .
Til beskyttelse mod organiseret kriminalitet findes der jo ikke kun et sikkerhedssystem p betalingskortomrdet , men f.eks. ogs Schengeninformationssystemet eller toldinformationssystemet .
Dertil kommer det europiske informationssystem , som registrerer en rkke data fra de andre systemer .
<P>
Der er sledes - og det blev ved flere lejligheder kritiseret i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender - fare for , at der opbygges flere forskellige systemer , som imidlertid til dels registrerer de samme data .
I det foreliggende tilflde ville det vre langt mere fornuftigt , om vi overdrog beskyttelsen og udviklingen af strategier til beskyttelse mod misbrug til den institution , som ret beset har kompetencen p dette omrde , nemlig Europol .
Hvis Europol virkelig skal opbygges som den instans , der registrerer data , og som den organisation i Den Europiske Union , som skal st for udveksling af data under nje kontrol med , at bestemmelserne om databeskyttelse overholdes , er det meningslst , dersom Europol af alle sager ikke beskftiger sig med bedrageri i forbindelse med betalingskort , som er en hastigt voksende gren af den organiserede kriminalitet . Derfor krver jeg som et vsentligt supplement til det , hr .
Schmid sagde , flgende : I stedet for hyppigt at overbebyrde Europol med emnekredse - f.eks. smugling af nukleart materiale - som virkelig ikke optager megen tid , fordi den ikke har det omfang , man frst antog , ville det vre bedre at overdrage Europol f.eks. kompetencen til det af hr . Schmid beskrevne omrde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Schmid hjerteligt for en fortrinlig betnkning .
Det er for vrigt intet under , han kommer jo fra Bayern , og det , der kommer derfra , er jo altid ret s udmrket .
<P>
Denne betnkning gr igen en gang sektor hele problematikken i forbindelse med den internationalt organiserede kriminalitet inden for en srlig tydelig .
Denne kriminalitet har en afgrende fordel .
I en tid , hvor der rent faktisk foregr en eksplosiv vkst i vores viden , hvor der praktisk talt daglig dukker nye teknikker op , findes der stadig regeringer , der i sdanne tilflde altid kommer for sent ligesom Prekbings landevrn .
Frst , nr sagen allerede for lngst er afsluttet , begynder man at lse af .
Men hesten er allerede stjlet , inden man har fet dren lst .
Det er det egentlige problem , og det er godt , at man netop p et omrde , der direkte vedrrer borgeren , nemlig betalingskortomrdet , gr opmrksom p det .
<P>
Vi har i dag en helt ny dimension med en international kamp mod internationalt organiseret kriminalitet , som de politiske forhold imidlertid stiller sig hindrende i vejen for .
Fr anden verdenskrig fandtes der mske tyve stater , som virkelig betd noget .
<P>
I dag har vi alene i FN 190 .
Mange af os - jeg ved det , jeg sad tidligere i Udvalget om Udvikling og Samarbejde - kender ikke en gang deres navne .
Den internationale kriminalitet og visse farlige sekter holder nu i stadig hjere grad og helt bevidst je med disse stater og kber dem , og dermed opstr der en ny situation i de samlede internationale relationer .
<P>
Derudover har vi ogs problemet med den store internationale spekulationskapitalisme .
Iflge en rapport fra Verdensbanken rder disse grupper i dag over en sum p mellem USD 8 milliarder og 1 trillion .
Skal man tro nyhedsudsendelserne , vil der derfor inden lnge igen komme en stor international krise mage til den i 1992 .
Derfor skal vi g frem over en bred front .
I dag drejer det sig om at skabe sikkerhed p betalingskortomrdet .
<P>
Men vi skal ikke lade det blive ved det , vi skal g videre , for der venter os endnu langt strre farer .
Der kommer en meget stor international kamp imod internationale krfter , som er kriminelt organiserede og ikke retter sig efter nogen lov , da de altid er hurtigere end dem , der opfrer sig anstndigt .
Jeg siger hr . Schmid tak , fordi han gjorde opmrksom p det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , efter aktionen " sign against crime  , hvor vi beskftigede os med kriminaliteten her i Bruxelles , kommer vi i dag til " vote against crime  .
Vi vil gerne give hr . Schmids betnkning vores fulde sttte .
Jeg mener , det er ptrngende ndvendigt konsekvent at gribe ind over for organiseret kriminalitet .
Vi skulle jo ogs i denne uge have haft en debat her , som imidlertid blev udsat p grund af et andet emnes uopsttelighed .
Jeg tror bestemt , at vi kan fre denne debat med Rd og Kommission p den nste session i Strasbourg .
<P>
Fra Tyskland har vi hrt , at brnebander fra Rumnien er blevet slbt med til Tyskland med ordre til at beg lommetyverier .
Hvis de om aftenen ikke havde beget et vist antal lommetyverier , fik de lberne brndt med cigaretter eller blev snittet p underbenene med barberblade .
I dette tilflde blev bagmndene fanget .
Vi ser , at hvad lovovertrdelser angr , venter der vores byer helt nye farer .
I forbindelse med disse lommetyverier bliver der naturligvis ogs stjlet betalingskort , som der s begs bedragerier med , hvorved store summer gr tabt , hvilket er helt uacceptabelt for os .
<P>
Derfor ogs mit forslag om - og nr man rejser meget , ser man det f.eks. i ASEAN-staterne - automatisk at forsyne betalingskortene med et foto af kortindehaveren , sledes som man gr ved partoutkort til de tyske forbundsbaner , hvor man straks kan se , om den , man str over for , ogs er indehaver af det pgldende kort .
Desuden br man mske ogs forsyne disse kort med fingeraftryk , s at skolede krfter foruden ved hjlp af underskriften meget hurtigt kan konstatere , om et betalingskort fremlgges af den retmssige indehaver .
<SPEAKER ID=18 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er af to grunde glad for drftelsen i dag om hr . Schmids betnkning .
For det frste er det vigtigt , at Europa-Parlamentet allerede inden Amsterdamtraktatens ikrafttrden kan udtale sig om sprgsml vedrrende retlige og indre anliggender .
<P>
For det andet turde hr . Schmids betnkning og de ndringsforslag , den indeholder , i kraft af deres kvalitet give Rdet anledning til en omhyggelig undersgelse .
Kommissionen hilser kort sagt dette forslag til en flles foranstaltning velkommen .
Den br ses som et praktisk middel , som gr arbejdet nemmere for alle dem , som i medlemsstaterne er beskftiget med undersgelser i forbindelse med bedragerier beget med betalingskort , med skyldig hensyntagen til privatlivets fred og menneskerettighederne .
<P>
Vi er navnlig glade for , at dette initiativ bygger p et projekt , som er blevet finansieret med budgetmidler fra Den Europiske Union , mere njagtig udtrykt med midler , som Parlamentet og Rdet har stillet til rdighed som sttte til initiativer inden for retlige og indre anliggender .
Derudover vil jeg gerne gre opmrksom p flgende : Dette initiativ skal opfattes som en konkret foranstaltning til gennemfrelse af Den Europiske Unions handlingsplan til bekmpelse af den organiserede kriminalitet , som Europa-Parlamentet har drftet indgende .
Kommissionen er for jeblikket ved at vre frdig med sine overvejelser i forbindelse med den opgave , den fik overdraget inden for handlingsplanens rammer , om udarbejdelse af forslag til foranstaltninger imod bedrageri og imod forfalskning af betalingsmidler af enhver art , alts inklusive betalingskort , og i den forbindelse en undersgelse af bl.a. indfrelse af ensartede straffe for bestemte handlinger .
<P>
Alle disse initiativer , hvortil ogs hrer ikratfttrdelsen endnu i indevrende r af Europol-konventionen , hvorved Europol s omsider kan blive fuldt ud handledygtigt , viser , at Den Europiske Union er indstillet p beslutsomt at gribe ind over for kriminelle transaktioner p Den Europiske Unions omrde .
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<SPEAKER ID=19 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi synes selvflgelig , det er vigtigt at handle for at bekmpe kriminaliteten inden for betalingskortindustrien .
I motiveringen til betnkningen fremgr det klart og tydeligt , at forslaget bl.a. skal koncentreres p omrderne omkring fremstilling af betalingskort , distribution af dem , produktion af kortlsere og andre betalingskortrelaterede tjenester ; alle omrder er vigtige .
<P>
Det sprgsml , vi stiller os , er , om dette er et specifikt EU-relateret problem .
Det mener vi ikke .
De foranstaltninger , der nvnes her , er alle internationale .
Betalingskort forekommer absolut ikke kun i EU-lande .
<P>
Af denne rsag mener vi ikke , at Europol skal tage sig af disse sprgsml , men derimod at Interpol , det internationale mellemstatslige politisamarbejde , skal tage sig af dem .
Betalingskortbedragerier er internationale og derfor en opgave for Interpol .
Vi har derfor stemt nej til lovgivningsbeslutningen .
<CHAPTER ID=4>
Anvendelse af antibiotika i dyrefoder
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0286 / 98-0-0075 / 98 af Olsson for ELDR-gruppen til Kommissionen om regulering af anvendelsen af antibiotika i dyrefoder ; -B4-0287 / 98-0-0082 / 98 af flgende medlemmer : Aelvoet , Roth , Schrling , Gahrton , Hautala , Graefe zu Baringdorf , Lindholm , Holm , Lannoye og Tamino for De Grnne i Europa-Parlamentet til Kommisionen om anvendelsen af antibiotika i dyrefoder ; -B4-0289 / 98-0-0084 / 98 af Barthet-Mayer og Vandemeulebroucke for ARE-gruppen til Kommissionen om antibiotika i dyrefoder ; -B4-0388 / 98 - O-0098 / 98 af flgende medlemmer : Cabrol , Pasty , Azzolini og Santini for UPE-gruppen til Kommissionen om antibiotika i dyrefoder ; -B4-0463 / 98 - O-0102 / 98 af flgende medlemmer : Sonneveld , Goepel , Bge , Funk og Schierhuber for PPE-gruppen til Kommissionen om bestemmelser om anvendelsen af antibiotika i dyrefoder ; -B4-0468 / 98 - O-0113 / 98 af Souchet for I-EDN-gruppen til Kommissionen om lovgivningen om anvendelsen af antibiotika i dyrefoder ; -B4-0470 / 98 - O-0115 / 98 af flgende medlemmer : Roth-Behrendt , Fantuzzi , Iversen og Hulthen for PSE-gruppen til Kommissionen om anvendelsen af antibiotika i dyrefoder .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , hr. kommissr , vi ved , at problemet med antibiotikaresistente bakterier bliver stadig strre .
Det er et problem i den menneskelige sygepleje , isr hvor tidligere ganske harmlse sygdomme i dag har en tendens til ind imellem at blive meget svre at helbrede ved hjlp af normal antibiotika .
<P>
En af rsagerne til , at det er sdan , er , at vi har et stort antibiotikaforbrug bde i den menneskelige sygepleje og i dyresygeplejen .
Men det skyldes ogs det faktum , at vi ofte bruger antibiotika systematisk for at forebygge sygdomme eller for at kurere  sm  sygdomme , ved at blande antibiotika i foderstoffer og dagligt give det til dyr .
Vi kan i stedet bruge en god dyreomsorg og et godt dyremilj .
S kan man udelukke brugen af antibiotika i dyrefoder .
Det vil ogs vre rimeligt , at vi ikke fr lov til at dkke over et drligt dyremilj ved dagligt at kurere dyrene med en dosis antibiotika .
Det er en bagvendt mde at hndtere vores muligheder p .
<P>
Ud over at det er formlstjenligt , alts af dyrebeskyttelsesrsager , at fjerne antibiotika , m vi begrnse brugen s meget som muligt for i fremtiden at kunne bruge antibiotika til bekmpelse af bakteriesygdomme hos mennesker .
Mlet m sledes vre at forbyde den regelmssige brug af antibiotika og ogs andre medicinske prparater i foder ssom vkstfremmere for at forebygge sygdomme .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt , at vi p dette omrde fr mere forskning og fremskaffer flere beviser .
Allerede i dag ved vi ganske meget , men man kan aldrig blive sikker nok .
Et argument , jeg ofte hrer , er , at det ikke er klart bevist .
Men selvom en del synes , at vi ikke ved nok , s burde anvendelsen af forsigtighedsprincippet glde i denne sammenhng , det vil sige den blotte mistanke om , at dette p lngere sigt frer til store problemer for menneskets sundhed , burde indebre , at vi nu fjerner brugen af antibiotika i foderstoffer .
<P>
Nogle medlemslande har for lnge siden indfrt denne form for forbud .
Vi ved af erfaring , at det er get godt ; man kan f en lige s effektiv produktion , selvom man er mere forsigtig med dyremiljet .
<P>
Jeg vil gerne igen rette sprgsmlet til Kommissionen og til kommissr Fischler : Hvad har Kommissionen tnkt sig at gre for at forge kendskabet til forbindelsen mellem foderantibiotika og antibiotikaresistente bakterier ?
Har Kommissionen til hensigt at forberede foranstaltninger for at reducere eller forbyde brugen af foderantibiotika i Unionen ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , mine damer og herrer , antibiotika er et godt eksempel p , hvorledes en velsignelsesrig opfindelse kan blive til en tidsindstillet genetisk bombe .
Opfundet under anden verdenskrig og , i frste omgang af allierede , anvendt som en god hjlp til de srede , dernst anvendt mod alvorlige sygdomme og i forbindelse med operationer , hvor det sikrede menneskeliv , ved at der blev sat et medikament ind " mod liv  - antibiotikum = anti liv - senere ogs anvendt i behandlingen af dyr og til slut udskrevet p recept i s enorme mngder , at lgerne griber til antibiotika ved den mindste smule forklelse .
Det interessante er netop , at de farlige bakterier nu ikke f.eks. trkker sig tilbage og ikke i lngden sttes skakmat af dette middel .
Disse bakterier reagerer tvrtimod , de reagerer med mutationer , de reagerer med modstand .
Reaktionen derp har s altid vret udvikling af nye antibiotika , og den karrusel drejer hurtigere og hurtigere .
<P>
Og s bliver det helt forrykt : Nu er man begyndt p at bruge dette for srede og syge s livsvigtige middel profylaktisk , alts forebyggende i dyrefoder , fordi dette middel holder latente sygdomme i husdyrbestninger borte , navnlig i de bestninger , som holdes p en ukologisk mde , der ikke er i overensstemmelse med dyrenes naturlige mde at leve p , og hvor der begs grove fejl i den mde , hvorp dyrene holdes .
Her har disse antibiotika deres maksimale virkning , hvad angr en forgelse af ydelsen , fordi de nemlig undertrykker sygdomme , der ellers ville bryde ud .
Nu drejer karrusellen endnu hurtigere .
Ogs her , hos dyrene , kan vi registrere resistenser p det profylaktiske omrde .
<P>
Opfindelsen af nye antibiotika sker stadig hurtigere og med stadig kortere mellemrum .
Vi har et kmperegister af antibiotika , som i dag overhovedet ingen virkning har p de fleste af de sygdomme , der rammer dyr .
Her tikker en tidsindstillet bombe , da der mellem antibiotika til dyr og antibiotika til mennesker ganske vist ikke er nogen direkte , men dog en indirekte forbindelse sdan at forst , at " liv  bliver resistent mod de medikamenter , der anvendes , og s trues vi af sygdomskim .
<P>
Hr. kommissr , det kunne f samme udbredelse som BSE .
Jeg mener , det er strkt pkrvet , at Kommissionen gr i gang med det videnskabelige arbejde , og at den i frste omgang gr , hvad Sverige allerede har gjort , nemlig forbyder den profylaktiske anvendelse i dyrefoder , og at vi udarbejder videnskabelige grundlag for ogs at kunne klare os under WTOforhandlingerne .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ca . 80 % af alt antibiotika , der fremstilles i verden , og som er beregnet til dyr , distribueres efter sigende gennem dyrefoder .
Dette er konklusionen i en rapport fra det tvrfaglige og tvrministerielle dyrefoderudvalg i Frankrig .
Med andre ord er nsten alt fuldfoder til brugsdyr tilsat antibiotika .
<P>
Efter kogalskabskrisen forstr forbrugerne ikke , at dyrene stadig systematisk fodres med foderstoffer , der alle uden undtagelse indeholder antibiotika , nr dette medfrer en benlys risiko , hvilket pvises i de seneste undersgelser fra WHO , der viser , at den systematiske anvendelse af antibiotika i opfedningsfasen - som det allerede er blevet sagt - kan have negative konsekvenser , f.eks. forekomsten af bakteriestammer , der bliver modstandsdygtige over for antibiotika , og som er meget svre at udrydde .
<P>
Kommissionen opfordres sledes i den flles beslutning til at udnytte de erfaringer , man har hstet i de medlemsstater , som har forbudt visse antibiotika , for at kontrollere , at samtlige antibiotika , der anvendes i dyrefoder , er ufarlige .
Kommissionen anmodes ligeledes om samtidig at definere en rkke strenge videnskabelige normer med henblik p eventuelt at forbyde disse produkter som levnedsmiddeltilstninger , eller som lgemidler , men ogs om at gennemfre dette forbud over for import fra tredjelande .
Alt dette ud fra det tvingende ndvendige princip om forsigtighed , som direktivet i forbindelse med revisionen udtrykkeligt skal foreskrive bliver overholdt for bde at garantere forbrugernes sundhed og sikkerhed og producenternes interesser .
<P>
Dette er indholdet af denne beslutning . Jeg vil dog gerne tilfje , at det , hvis man til tage konsekvensen fuldt ud , ikke er nok ikke lngere permanent at anvende antibiotika i foderstoffer med henblik p at garantere forbrugernes sundhed og sikkerhed , man br ogs lade direktivet glde for maksimalgrnsevrdierne for restkoncentrationer i kd .
Man kan udmrket godt undlade regelmssigt at fodre dyrerne ved hjlp af foder tilsat antibiotika for dog at overskride de maksimalt tilladte doser , nr det drejer sig om at behandle disse dyr .
<P>
Det er derfor ndvendigt ligeledes at ge kontrollen med restkoncentrationer af antibiotika i kd og slagtekroppe inden for Den Europiske Union og ved importen fra tredjelande .
Dette problem er p linje med det , vi har i forhold til de lande , der f.eks. fortsat tillader hormoner som permanente vsktfaktorer inden for opdrt , hvilket den europiske forbruger ikke nsker .
Jeg mener sledes , at det ville vre en god ide at sttte de ndringsforslag , der supplerer beslutningen i denne retning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne stille et sprgsml til kommissr Fischler .
Jeg mener at vide , hr. kommissr , at Kommissionen har fet foretaget undersgelser om mikroorganismers antibiotikaresistens og om antibiotikarester i kd , og dette , sfremt mine oplysninger er korrekte , i forbindelse med lfterne om gennemsigtighed p det veterinre omrde . Disse lfter blev afgivet i forbindelse med det arbejde , der blev udfrt af undersgelsesudvalget om BSE .
Kan De , hr. kommissr , udlevere disse rapporter til os ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , efter de store delggelser , som kogalskaben forrsagede , og det betydelige rre , som det med rette skabte hos vores europiske medborgere , m vi ikke lngere g p kompromis med det skaldte forsigtighedsprincip .
Det er absolut ndvendigt , at serise undersgelser fremskyndes med henblik p at fastsl den rolle , der kan tilskrives de antibiotika , der anvendes i foderstoffer men ogs p sygehuse og af lger , for s vidt angr de tilflde af antibiotikaresistens , der er opstet , og som bekymrer os .
Vi m sledes desvrre for hele Europa konstatere et stadig stigende antal tuberkulosetilflde og en vis videnskabelig bekymring .
Hvis der i morgen opstod en betydelig bakteriel epidemi , ville vi mske ikke lngere have midlerne til at bekmpe sygdommen og de risici , den medfrer .
<P>
Det er derfor ndvendigt at fremskynde de undersgelser , Den Videnskabelige Komit for Foder i jeblikket har ivrksat .
Ligeledes burde hvert land , inden et europisk regelst trder i kraft , ivrkstte en epidemiologisk overvgning af antibiotikaresistenserne afhngig af anvendelsen af antibiotika inden for opdrt , for sledes , inden der indtrder en strengere lovgivning , at fremme en mere fornuftig brug af antibiotika , at begrnse de samlede mngder , der anvendes , som anbefales af WHO , og isr for at forbedre hygiejneforholdene ved opdrt , som vores kollega Olsson s udmrket sagde det for lidt siden .
Man br ikke anvende antibiotika udelukkende for at kompensere for drlige driftsmetoder .
<P>
Det er desuden ligeledes ndvendigt at kontrollere lgernes anvendelse af antibiotika inden for sygehusvsenet , eftersom vi alle ved , at den samlede mngde antibiotika , der anvendes inden for humanmedicin , langt overstiger de mngder antibiotika , der anvendes som tilstningsstoffer i dyrefoder .
<P>
Vi br ligeledes srge for , at de ptnkte foranstaltninger stter en stopper for de konkurrenceforvridninger , der i dag hersker p det indre marked .
Fru Barthet-Mayer henviste meget passende til behovet for at lade kontrollen med reststofferne i kdet glde generelt for hele Europa .
Vi br selvflgelig ogs gre en indsats inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen for at de krav , vi stiller for at beskytte den menneskelige sundhed , ikke kun finder anvendelse i Europa men ogs i de tredjelande , der forsyner os med kd og dyrefoder .
<P>
P disse betingelser , og eftersom vi deler disse programpunkter med alle de kolleger , der har udtrykt sig , agter vores gruppe , der er medunderskriver af den flles beslutning , at sttte denne flles beslutning og de ndringsforslag , der er fremsat af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , og som fru Barthet-Mayer gav sin sttte til tidligere p dagen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg deltog fuldt ud i udarbejdelsen af dette flles beslutningsforslag om antibiotika i dyrefoder .
Jeg hber , at Parlamentet vil give forslaget sin fulde sttte efter forhandlingen .
<P>
Foderlgemidler eller foder med iblandede antibiotiske tilstningsstoffer har et meget konkret forml i store bedrifter : behandling af syge dyr .
Denne form for foder br kun anvendes til behandling ; den br kun bruges med tilladelse og under nje overvgning .
Det er den eneste praktisk anvendelige behandlingsform i tilflde af sygdomsudbrud i store bedrifter .
Det ville f.eks. vre nsten umuligt at behandle en bedrift med avl og opfedning af eksempelvis 5.0-10.000 svin p anden vis end gennem foder og drikkevand .
Det ville ikke vre muligt at fange tusindvis af svin hver dag i mske en uge for at give dem indsprjtninger .
Derfor er behandling via foderet i praksis den eneste lsning .
Der m imidlertid glde skrappe regler og adfrdsregler for denne form for behandling .
Jeg er glad for at kunne sige , at dette system allerede finder anvendelse i de fleste medlemsstater , jeg kender til .
<P>
En sdan adfrdskodeks bestr af mange elementer , og nogle af disse kan skitseres p flgende mde .
Prparerede frdigblandinger kan kun fremstilles af registrerede blandere mod fremvisning af en recept fra en dyrelge med en detaljeret opgrelse over antallet af dyr , der skal behandles , tilbagetrkningsperioder samt strrelsen p bedriften .
Der m kun slges den mngde , der er anfrt p den officielle recept .
Registreringsnumrene p et sdant parti medicinsk foder skal nje registreres fra producenten frem til leveringen p grden og bruges for at sikre maksimal mulighed for sporing .
Der m ikke vre medikamenter i dyrefoderet den seneste mned , inden dyrene skal slagtes .
Der skal benyttes aflste beholdere hos producenten og p grden , hvor foderet skal opbevares og bruges .
Alle transportanlg , lastbiler og opbevaringsbeholdere skal renses grundigt , inden de genbruges til foder uden medicin .
For at sikre den strst mulige fdevaresikkerhed skal veterinrmyndighederne udfre restkoncentrationstests , pr mortem via urin- og blodprver og post mortem via prver fra nyrer og kd .
<P>
Brugen af foderlgemidler af forebyggende eller vkstfremmende rsager kan ikke fortsat finde sted , sdan som det i jeblikket er tilfldet i nogle fodersystemer og i nogle medlemsstater .
P disse grde skal man have en begrnset tidsfrist til at ndre denne praksis og finde andre lsninger .
Foderlgemidler m ikke anvendes til at sttte eller underbygge drlig landbrugsdrift , drlig velfrdsstandard eller en drlig sundhedstilstand hos dyr .
<P>
Det skal bemrkes , at overdreven brug og misbrug af antibiotika ikke kun finder sted hos landmnd i landbrugsindustrien : Der er mange tilflde , hvor lgestanden ikke har rene hnder , hvad angr overdreven receptudskrivning .
Ikke desto mindre m man aldrig g p kompromis med menneskers sundhed eller bringe denne i fare p grund af brug af antibiotika i husdyrhold .
Misbrug af antibiotika i forebyggelse eller behandling kan aldrig erstatte god forvaltning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , anvendelsen af antibiotika i husdyrproduktionen kan forekomme p to mder : tilstning af antibiotika i dyrefoderet og anvendelse af antibiotika som behandling p det veterinrmedicinske omrde .
<P>
Hvad angr lovgivningen findes der et direktiv , hvormed faststtes listen over produkter , der er tilladte som tilstningsstoffer i dyrefoder , samt en forordning , hvormed faststtes en fllesskabsprocedure , der gr det muligt at faststte maksimumgrnser for veterinrmedicinske reststoffer i levnedsmidler af animalsk oprindelse .
<P>
Eftersom det er meget sandsynligt , at en overdreven brug af antibiotika kan medfre bioresistenser hos bde dyr og mennesker , er det derfor ndvendigt at ivrkstte en politik , der gr det muligt at begrnse anvendelsen til det mest ndvendige .
Til dette forml skal man ikke alene kontrollere anvendelsen af antibiotika i foderet , men ogs anvendelsen til terapeutiske forml .
Det er sledes ndvendigt at tage hjde for maksimalgrnsevrdierne for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i levnedsmidler af animalsk oprindelse , herunder kd , fisk , mlk , g og honning .
Disse maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer skal faststtes med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet for at beskytte den offentlige sundhed .
<P>
P dette punkt vil jeg gerne rette en anklage mod den tvetydige holdning , der i jeblikket gr sig gldende i Den Europiske Union .
Sledes er f.eks. visse antibiotika , der er tilladt i henhold til de gldende fllesskabsregler som coccidiostater , forbudt i Sverige som tilstningsstoffer til dyrefoder , men tilladt som veterinrmedicin uden at man behver overholde fllesskabsreglerne vedrrende evalueringen af maksimalgrnsevrdierne for restkoncentrationer .
Disse maksimalgrnsevrdier er imidlertid af stor betydning , hvis man vil kontrollere den korrekte anvendelse af veterinrmedicin ud fra dyrlgens recept , hvor anvendelsen af tilstningsstoffer p den anden side er underlagt reglerne og kontrolleret i foderet .
<P>
Vi opfordrer derfor p det kraftigste Kommissionen til at krve anvendelsen af disse maksimalgrnsevrdier for restkoncentrationer i samtlige medlemsstater .
Det er ligeledes ndvendigt at krve anvendelsen af disse normer for al import af levnedsmidler af animalsk oprindelse fra tredjelande , herunder for kd , fisk , mlk , g og honning .
Disse normer for restkoncentrationer skal vre klart defineret inden for rammerne af internationale aftaler , isr af WTO .
Jeg gr opmrksom p , at husdyrproduktionen udgr en meget stor andel af det europiske landbrug , og at vi ikke m plgge vores producenter nogle produktionskrav , der gr dem ude af stand til at vre konkurrencedygtige i forhold til produkter fra tredjelande , der ikke respekterer samme betingelser eller plgges samme krav .
<P>
Det er derfor i denne sag yderst vigtigt ikke at begrnse sig til udelukkende at tage hjde for anvendelsen af antibiotika i foderstoffer , men vi br have en mere global indfaldsvinkel og lade analysen glde antibiotika , der anvendes inden for veterinrmedicin .
Hvis de videnskabelige undersgelser pviser en udvikling af bioresistenser som flge af anvendelsen af antibiotika i husdyrproduktionen , vil det vre vsentligt , hr. formand , at krve overholdelse af alle normer for modstandsdygtighed , det vil sige ikke kun af producenterne i samtlige medlemsstater , men ogs ved al import fra tredjelande , for sledes at beskytte de europiske landmnds interesser og beskytte de europiske forbrugere .
<SPEAKER ID=27 NAME="Iversen">
Hr. formand , under mdeperioden i Strasbourg i februar blev der taget et vigtigt skridt p omrdet for sundere fdevarer .
Det blev sikret , ved at Europa-Parlamentet stemte for et ndringsforslag - som jeg var forfatter til - til Poisson-betnkningen om et forbud mod bl.a. at anvende antibiotika i foder med srlige ernringsforml .
De gentagne rapporter om de mulige konsekvenser for sundheden er alt for alvorlige til at blive ignoreret .
Ved brug af antibiotika er der - som det ogs er sagt tidligere i denne debat - fare for , at bakterier bliver resistente .
De bliver resistente over for de lgemidler , der anvendes til at helbrede syge mennesker .
Vi risikerer at ende i en situation , hvor mange mennesker vil d af sygdomme , vi fr nemt har kunnet behandle med antibiotika .
Yderligere er det et anerkendt faktum , at hvis landmanden srger for god staldhygiejne , er brugen af antibiotika totalt undvendig .
<P>
Et vigtigt punkt for den fremtidige reform af landbrugspolitikken bliver derfor at sikre , at reglerne for staldenes standard bliver af en sdan art , at brugen af antibiotika bliver overfldig .
P nuvrende tidspunkt har flere medlemsstater allerede forbudt brugen af antibiotika i foder , bl.a. p baggrund af de analyseresultater , der foreligger fra WHO .
Disse analyser ppeger , at brugen af antibiotika kan have store omkostninger for behandling af sygdomme hos mennesker .
WHO anbefaler derfor , at man ophrer med at bruge antibiotika .
<P>
En af EU ' s mrkesager er den fri bevgelighed for bl.a. varer .
Alle medlemsstater skal frit kunne afstte deres varer inden for EU .
Det betyder , at vi har et ansvar og en pligt til at sikre forbrugerne , at varerne er produceret p en forsvarlig mde .
Forbrugerne skal trygt kunne vlge EU ' s produkter uden at skulle bekymre sig om , at produktionen foregr p en mde , der kan medfre katastrofer for borgernes sundhed , katastrofer , der kan vise sig at medfre langt flere ddsfald og blive langt mere omfattende end BSE-krisen .
Man m i denne forbindelse ikke glemme , at EU ogs er del af verdensmarkedet .
Det er bekymrende , at der mange steder i verden bliver anvendt store doser af antibiotika i foder som vkststimulerende stof til dyr .
Det er selvflgelig vigtigt at f strammet op p reglerne i EU .
Vi skal ogs arbejde mlrettet p at f bedre regler p verdensmarkedet .
<P>
Jeg har tre hovedpunkter p min nskeseddel .
Det frste er at bede Rdet om at tage Europa-Parlamentets anbefaling om et forbud mod at anvende bl.a. antibiotika i foder med srlige ernringsforml til efterretning .
Det andet hovedpunkt er , at Kommissionen s hurtigt som muligt fr udarbejdet en liste over de mest skadelige typer af antibiotiske vkstfremmere og fr dem forbudt .
I sidste ende skulle det gerne ende med , at alle disse typer antibiotika kommer p listen over forbudte stoffer , s vi kan f sat en stopper for anvendelsen af disse sundhedsskadelige stoffer .
Jeg vil gerne opfordre kommissren og Kommissionen til at pbegynde et mlrettet arbejde for alternative metoder for husdyrhold , der kan erstatte og overfldiggre det nuvrende forbrug af antibiotiske vkstfremmere .
Disse skridt m tages , hvis vi skal kunne se de europiske forbrugere i jnene .
Europa-Parlamentet skal vre med til at sikre , at sunde fdevarer ikke bliver et hult begreb .
<P>
Lad mig s til sidst sige , at jeg gerne vil bede kommissren om for det frste at svare p , hvad man har til hensigt at foretage sig for at fremme en mere bredygtig og human animalsk produktion .
For det andet : Hvornr kan vi forvente konkrete resultater af forskningen i anvendelsen af antibiotika i dyrefoder ?
Hvilke former for kontrol og forebyggende foranstaltninger har Kommissionen indfrt i mellemtiden ?
For det tredje : Er Kommissionen for jeblikket i gang med en revision af det gldende direktiv om anvendelse af antibiotika i dyrefoder ?
For det fjerde : Overvejer Kommissionen i jeblikket som flge heraf at foresl et forbud mod anvendelsen af antibiotika i dyrefoder ?
<P>
Det , vi gr i dag , er , at vi stemmer om et flles beslutningsforslag .
Det vil jeg gerne opfordre alle til at gre .
Det er et noget forsigtigt skridt , vi tager , men det er et skridt i den rigtige retning p vejen frem mod bedre og sundere fdevarer .
Det helt afgrende er imidlertid , at Kommissionen ogs forstr , hvad det her handler om , og kommer med et positivt svar .
<SPEAKER ID=28 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , tak , fordi De i dag giver mig lejlighed til at redegre for Kommissionens standpunkt , hvad angr problematikken med medicinrester i animalske levnedsmidler samt anvendelsen af antimikrobielle midler - jeg taler sledes her om en strre gruppe af midler , ikke kun om antibiotika - i dyrefoder .
I sprgsmlene er den nyeste rapport fra National Consumer Council med titlen " Farm policies and our food - the needs for a change  blevet nvnt .
Vi kender den og den studeres for jeblikket ned til den mindste detalje af Kommissonens forskellige tjenestegrene .
<P>
Om foranstaltningerne til kontrol med visse substanser og visse rester i levende dyr og animalske produkter er der , som De ved , fastsat bestemmelser i Rdets direktiv 23 / 96 .
I henhold til det skal medlemsstaterne rligt opstille restplaner til pvisning af veterinre medikamenter , herunder antibakterielle stoffer , pesticider og miljkontaminanter .
Inden for rammerne af disse kontrolplaner skal det pses , at de for hele Fllesskabet fastsatte maksimalvrdier for ovennvnte stoffer overholdes .
<P>
Specielt hvad angr brugen af antibiotika i dyrefoder , faststter direktivet mlrettede kontrolforanstaltninger .
I artikel 8 i dette direktiv faststtes det , at medlemsstaterne fra 1998 , alts i r , skal offentliggre resultaterne af undersgelserne med henblik p rester .
P grundlag af de resultater , der indlber fra medlemsstaterne , vil Kommissionen til nste r forelgge Parlamentet og Rdet en beretning .
Overskrides de fastsatte maksimalvrdier i animalske levnedsmidler , der importeres fra tredjelande , faststtes det i Rdets direktiv 675 / 90 , at der skal foretages en get og mlrettet kontrol af flere p hinanden flgende sendinger med samme oprindelse ved Fllesskabets ydre grnser .
<P>
Og nu de antimikrobielle midler i foderstoffer .
Det forbud mod antibiotika , som Parlamentet krver , er allerede udtrykkelig taget med i forslaget til et direktiv om foderstoffer til srlige ernringsforml , sledes at bestemmelserne om brug af antibiotika i dag udelukkende findes i direktiv 524 / 70 om tilstningsstoffer .
Det er i mellemtiden allerede blevet ndret fem gang med henblik p at forge forbrugernes sikkerhed .
Jeg vil ikke i detaljer g ind p de mange , af og til komplicerede bestemmelser , som er blevet fastsat for produktion , distribution og anvendelse af tilstningsstoffer .
<P>
For det sprgsml , vi drfter i dag , glder n ting helt klart : Producenterne skal i deres ansgning ud over tekniske informationer ogs give oplysning om rester samt om , hvorvidt anvendelsen af antibiotika kan give risici for menneskets sundhed .
Inden Den Stende Foderstofkomit stemmer for anvendelsen deraf , gennemgs ansgningerne fra producenterne ogs af Den Videnskabelige Foderstofkomit .
<P>
P fllesskabsplan er der for jeblikket givet tilladelse til flgende midler til nogle dyrearter : pacitracin , spiramycin , virginiamycin , flavofosfolipol , thylosin , monensin , salinomycin og avilamycin .
Virginiamycin til grise , pacitracin til hns under opfedning og til grise samt avilamycin til kalkuner kan medlemsstaterne give tilladelse til , men de skal ikke .
<P>
Hvad angr anvendelsen til disse dyrearter , opfylder de tre stoffer ganske vist endnu ikke alle kriterier , men der er til dato intet , der tyder p , at de nvnte stoffer udgr en risiko for dyrs eller menneskers sundhed .
Kommissionen har allerede tidligere vist , at den forbyder tilstningsstoffer , nr der foreligger en videnskabelig begrundet mistanke om en risiko for mennesker eller dyr .
Det viser sig bl.a. ved , at vi siden 1970 har forbudt i alt 16 antibiotika .
De sidste var , som De ved , avoparcin og artacin .
<P>
Kommissionen vil ogs fremover omhyggeligt undersge alle holdepunkter for , om der kan opst resistenser og om de kan overfres fra dyr til dyr eller fra dyr til menneske .
Den seneste ndring af direktivet om tilstningsstoffer foreskriver , at alle stoffer , som der er givet tilladelse til inden 1988 , fra september 2000 skal underkastes en ny systematisk undersgelse .
Det glder for seks af de i alt otte nvnte stoffer . Pr .
1. oktober 1999 vil der ogs kun blive tale om tilladelser med en frist p hjst 10 r gldende for hele Fllesskabet .
Nationale tilladelser i lighed med dem , der for jeblikket er mulige til virginiamycin , pacitracin og avolamycin , vil s ikke mere forekomme .
<P>
Finland fik i tiltrdelsestraktaten tilladelse til at opretholde forbuddet mod spiramycin og tylosin indtil 1997 .
Sverige kan i henhold til tiltrdelsestraktaten bibeholde sit generelle forbud mod antibiotika og andre antimikrobielle stoffer i dyrefoder til udgangen af indevrende r .
Inden fristens udlb trffer Kommissionen p grundlag af de videnskabelige begrundelser , som Finland og Sverige skal indsende , afgrelse om et eventuelt forbud gldende for hele Fllesskabet .
Desvrre m jeg meddele Dem , at de begrundelser , Finland indtil nu har givet Den Videnskabelige Foderstofkomit , ikke har vret overbevisende .
De begrundelser , Sverige har indsendt for et generelt forbud i dyrefoder , gennemgs for tiden af den tvrfaglige arbejdsgruppe om antimikrobielle stoffer .
<P>
P grundlag af beskyttelsesklausulen i artikel 11 i direktivet om tilstningsstoffer er virginiamycin i januar i r blevet forbudt i Danmark .
Samme artikel 11 faststter imidlertid , at de pgldende medlemsstater skal indsende relevante og udfrlige begrundelser for disse forbud , hvorefter Den Stende Foderstofkomit trffer afgrelse derom .
<P>
Kommissionen er klar over , at hverken de landmnd , der har dyr under opfedning , eller producenterne af tilstningsstofferne vil acceptere et forbud uden en relevant videnskabelig begrundelse .
De , der feder dyr op , vil fle , at konkurrencen fra ikkeeuropiske lande pfrer dem ulemper , og producenterne ville overvlde os med en blge af sgsml , hvis det ikke kunne bevises , at vores indvendinger holder stik .
Ogs den internationale ret forpligter os til at anlgge videnskabelige kriterier .
<P>
P samme mde skal der tages henyn til forbrugernes ngstelse .
Derfor har vi brug for en videnskabelig korrekt basis for vores afgrelser .
I begrundede tvivlstilflde kan Kommissionen sikkert anvende forsigtighedsprincippet , sledes som den allerede har gjort i tilfldet med avoparcin .
Kommissionen tilskynder i sine forskningsprogrammer videnskaben til at udvikle alternativer , som for fremtiden kan trde i stedet for disse antibiotika i dyrefoderet .
Jeg nvner her stikordet probiotika .
Det frste projekt , der er indsendt ansgning om , gennemgs for jeblikket af de kompetente eksperter .
<P>
Jeg venter mig endvidere en hel del af forbedrede vilkr for dyrehold .
Hvis disse nemlig gres s gode som overhovedet muligt , ville anvendelsen af antibiotika i dyrefoder heller ikke lngere vre af videnskabelig interesse .
Foderstofindustrien har allerede for at tage hensyn til forbrugernes voksende betnkeligheder erklret sig rede til at gennemfre et program til kontrol med udviklingen af resistens over for bakterier .
Denne monitering , som indledes i disse dage , undersger , om og i hvilken udstrkning der hos landbrugets husdyr sker en forgelse af bakterielle resistenser over for midler , der for en dels vedkommende anvendes ogs i veterinrmedicin og af hvilke nogle hrer til samme familie som antibiotika , der er tilladt i medicin til mennesker .
Der stilles i indevrende r ca . ECU 900.000 til rdighed til dette forml .
<P>
I april 1998 vedtog Den Videnskabelige Styringskomit i Kommissionen at nedstte en tvrfaglig arbejdsgruppe om emnet udvikling af resistens og den vil sandsynligvis forelgge de frste resultater ved rets udgang .
Arbejdsgruppen vil isr beskftige sig med problemet gede resistenser som en tvrfaglig opgave .
Den vil best i kritisk at undersge alle anvendelsesomrder , hvor stoffer med antibiotisk virkning kan sttes ind , nemlig i human- og i veterinrmedicin samt i dyrefoder .
<P>
Arbejdsgruppen vil bl.a. undersge flgende sprgsml indgende : For det frste anvendelse og misbrug af antimikrobielle midler i veterinr- og humanmedicin , for det andet anvendelse og misbrug af antimikrobielle midler som tilstningsstoffer , dernst sprgsmlet om resistente og multiresistente kim og til slut , hvilke faktorer der er skyld i de gede resistenser .
<P>
Styringskomiten flger med dette initiativ den retningslinje , som Verdenssundhedsorganisationen angav om dette emne p sin konference i oktober 1997 i Berlin .
Arbejdsgruppens afsluttende videnskabelige evaluering vil s stte Kommissionen i stand til at bedmme de forskellige medlemsstaters ansgninger om at forbyde antibiotika i dyrefoder p en solid videnskabelig basis .
P samme mde vil arbejdsgruppen prve at finde et svar p de betnkeligheder , som reprsentanter for sundhedssektoren og for forbrugerne nrer , hvad angr udviklingen af bakterielle resistenser .
I de tilflde , hvor den videnskabelige vurdering af risikoen er usikker eller mangelfuld , vil Kommissionen under alle omstndigheder lade forsigtighedsprincippet rde .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Jeg m meddele de besgende , at det i henhold til vores forretningsorden ikke er tilladt at fremkomme med nogen form for tilkendegivelser fra tilhrerlogen .
Jeg m derfor bede Dem om at vre stille og ikke fremfre Deres tilkendegivelser , hverken for eller imod .
Ellers vil jeg vre ndsaget til at bede Dem forlade logen .
Jeg er overbevist om , at der var tale om en meget spontan tilkendegivelse , og jeg regner med Deres tavshed i lbet af Deres tilstedevrelse her .
<P>
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag til afslutning af denne forhandling .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke kommissren for hans redegrelse .
Der er imidlertid stadig meget at gre for at dmpe den voksende bekymring blandt borgerne i Den Europiske Union over bakteriestammer , der er resistente over for de fleste typer antibiotika p grund af overforbrug hos bde dyr og mennesker .
<P>
Da jeg skrev udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens grnbog om fdevarelovgivning , kom denne bekymring til udtryk derved , at der ikke blot manglede modstand mod mit forslag , men at ordlyden faktisk blev styrket i udvalget .
Man blev enige om , at det er ndvendigt med hje standarder for dyrevelfrd og - hold for at eliminere behovet for en sdan forebyggende brug af antibiotika .
<P>
For PSE-gruppen er menneskets helbred det primre frem for de eventuelle virkninger p kdmarkedet .
Vi har alle set , hvad der kan ske med kdmarkedet , nr forbrugernes sikkerhed tilsidesttes , angiveligt for at beskytte markedet .
<P>
Min gruppe var imidlertid villig til at godkende den flles beslutning i sin helhed , inklusive punkt 5 , sknt vi ikke var helt tilfredse med dette punkt , for at opn strst mulig konsensus .
Da Gruppen Nationernes Europa imidlertid har brudt denne konsensus ved at fremstte en rkke ndringsforslag , fler PSE sig berettiget til at stemme imod punkt 5 , s den flles beslutning koncentreres om det reelle sprgsml for Parlamentet - behovet for at mindske brugen af antibiotika i dyr i den menneskelige fdekde for at minimere behovet til behandling af srlige sygdomstilflde hos enkelte dyr og flokke , mens der forskes videre og finder en yderligere informationsudveksling sted .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , ogs jeg takker kommissr Fischler .
Der findes vel ikke noget bedre end meget lange videnskabelige redegrelser til at overbevise mennesker - dog forbliver der tvivl .
<P>
Det er et faktum , at antibiotika i vidt omfang anvendes overalt i EU bde som dyremedicin og som vkstfremmere for dyr .
Som det er konstateret , bliver bakterierne efter flere rs brug vant til og resistente mod antibiotika .
I de senere r er der fremsat en hypotese om , at disse resistente bakterier kan overfres til mennesker , som spiser kd fra disse dyr , og svkke ogs menneskers immunforsvar mod smitsomme sygdomme .
<P>
Selvom der p det videnskabelige niveau er strid om dette problem , som det er svrt at forske i , skal vi gribe fat i det allerede nu .
En del af dyrlgerne mener , at anvendelsen af antibiotika som vkstfremmere absolut skal forbydes .
En fuldkommen holdbar pvisning findes dog ikke endnu . Det er dog sikkert , at mennesket , som befinder sig p fdekdens verste trin , i virkeligheden ikke ved , hvor mange dser antibiotika han eller hun nyder sammen med en bestilt chateaubriand-bf eller en hamburger p McDonalds .
<P>
Ved tilslutningsforhandlingerne fik Finland og Sverige dispensation til at forbyde anvendelsen af nogle antibiotika i dyrefoder .
I flere andre lande bruges alligevel skaldte ufarlige antibiotika , som Kommissionen har en liste over .
Kommissionen finder , som ogs kommissren sagde , at den ikke kan forbyde brugen af alle antibiotika uden tilstrkkelige beviser for alvorlige sundhedsgener .
Men hvem er s i stand til at vurdere , hvilken gene der er tilstrkkelig alvorlig for menneskets helbred ?
Er mistanken om risikoen ikke nok ?
<P>
Unionsborgere bevger sig frit fra land til land , foretager forretnings- og fornjelsesrejser .
Det er svrt at tro , at kun finner og svenskere har hje krav til madkvaliteten .
Vi br ikke stte forbrugerne i en uensartet situation i forskellige lande .
Jeg mener , at EU absolut br efterleve forsigtighedsprincippet , specielt , nr der er tale om sikring af medborgernes helbred , og stejle over for brugen af antibiotika i dyrefoder .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , hr. kommissr , debatsprgsmlet om brugen af antibiotika i dyrefoder stillet af hr . Olsson og andre , kommer i rette tid .
Finlands og Sveriges dispensationstid i denne sag er ved at lbe ud , og det er ndvendigt at tage stilling til dette problem i hele EU-omrdet .
Jeg vil takke kommissr Fischler for hans grundige og prisvrdige svar .
<P>
Antibiotika er mediciner , som er dette rhundredes bedste opfindelser til bekmpelsen af sygdomme .
Hele menneskeheden har haft stor nytte af dem .
Mikrober har dog den egenskab , at de hurtigt kan udvikle bestande , som er resistente mod visse antibiotika .
Derfor er det ndvendigt hele tiden at udvikle nye mediciner for at overvinde problemet med de resistente bestande .
<P>
Dyrene i det moderne landbrug med stordrift opdrttes under svre forhold .
Det sker temmelig ofte , at opdrtsenhedene er meget store og der er pladsmangel , ideelle forhold for sygdomsspredning .
Derfor sges sygdomsspredningen bl.a. forhindret ved at tilfje antibiotika til dyrefoderet , allerede fr der har vist sig nogen sygdomme .
Den form for planls brug af antibiotika er almindelig i EU , men specielt i lande med et industrialiseret stordriftslandbrug som i USA .
Deraf flger , at brugen af antibiotika er s omfattende , at resistente mikrobebestande opstr med stigende fart med betydelige folkesundhedsmssige gener til flge .
Derfor er meget vigtigt netop nu at rejse dette sprgsml .
<P>
Sprgsmlet indeholder en egentlig stillingtagen til en fornyelse af hele landbrugspolitikken i EU og en udformning af europisk landbrug .
Sprgsmlet er , om vi vil forsge at kopiere den amerikanske landbrugsproduktion , som bl.a. indebrer en omfattende brug af antibiotika og hormoner . Herved bliver de folkesundhedsmssige hensyn ndtvungent tilsidesat .
Eller vil vi udvikle et europisk landbrug , som bygger p et kologisk og etisk brbart grundlag , og som producerer sunde fdevarer af hj kvalitet , med en metode , som har en bred accept ?
Disse alternativer vil blive overvejet i Agenda 2000-forhandlingerne .
<P>
Brugen af antibiotika i dyrefoder er et stort problem , som knytter sig til den lbende udvikling .
Det er et klart eksempel p , hvorledes man med den i dag eksisterende grdighed , i dette tilflde i hb om billigere fdevarer , bringer de kommende generationers chancer for at bekmpe sygdomme , som skyldes mikrober , i fare .
Det er derfor , jeg er for det flles beslutningforslag .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen GUE/NGL)">
Hr. formand , der er tale om et problem i det industrialiserede landbrug med stordrift .
Produktionen foregr i store enheder , og da er de konomiske vrdier ofte vigtigere end menneskets helbred .
I EU-omrdet er det hollandske svine- og hnseopdrt specielt problematisk .
Vi taler nu om brugen af vkstantibiotika til opfedning af dyr .
Vi har pvist , at videnskabelige begrundelser er sat til side i overvejelserne om brugen af vksthormoner til opfedning af dyr .
Brugen af vksthormoner er forbudt i EU-omrdet , men der slges for ECU 1 , 5 milliarder af dem .
I disse sager er den nordiske linje bedre end EU ' s officielle linje .
Det indre marked sikrer ikke menneskets helbred .
Vi er ndt til at erkende , at Kommissionen ikke har ressourcer til at lse dette problem .
Kontrollen ligger frst og fremmest hos medlemslandene , og Kommissionen kan ikke forhindre det .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , vi ved jo , at antibiotika er vores vigtigste medicin og ofte den eneste til at helbrede bakterielle sygdomme .
Nu er en af de store trusler mod folkesundheden i verden , og ogs i EU , bakterier , der har udviklet resistens mod antibiotika , p grund af en forkert og meget rundhndet brug af antibiotika , isr nr det glder dyrehold , men naturligvis ogs nr det glder mennesker .
Bakterierne er blevet modstandsdygtige over for antibiotika og spredes fra dyr til mennesker , ogs via fdevarer .
<P>
Jeg forstr ikke rigtig , hvorfor Kommissionen ikke kan bruge samme argumenter , nr det glder antibiotika i dyrefoder , som man bruger om hormoner i diskussionen med WHO , det vil sige , at det er forsigtighedsprincippet , der skal glde .
Vi ved jo alle , hvor utrolig svrt det kan vre at bevise noget med forskning , det vil sige , at der skal foreligge solide beviser , som kommissren sagde .
Alligevel er der fremkommet rapporter , bl.a. fra WHO i efterret 1997 , hvori der peges p fire modstandsdygtige bakterier , bl.a. salmonella- og kolibakterier , som forrsager store folkesundhedsproblemer .
Man siger , at disse bakterier alts har fet for meget antibiotika og har udviklet et forsvar og forandret sine arveanlg .
Vi har alts fire meget , meget alvorlige bakterier , som florerer her i Europa .
<P>
Vi ved tillige , at den svenske regering og svenske forskere med sttte fra internationale kolleger har pvist , at mindst en af disse bakterier , enterokokkerne , beviseligt har fet sin modstandskraft p grund af antibiotika i dyrefoder .
Nu har jeg ogs lst , at det britiske parlaments landbrugsudvalg har prsenteret en rapport for ganske nylig , hvor man anbefaler et direkte forbud mod antibiotika i dyrefoder .
Man siger , at man har fet s godt som fuldstndige beviser for , at resistente bakterier kan overfres til mennesker .
Jeg mener , at Kommissionen her har en chance for at benytte sig af forsigtighedsprincippet , hvilket jeg synes burde gres .
Der er ingen grund til , at vi , efter BSE osv . , skal acceptere de store risici , som antibiotika i dyrefoder indebrer .
<P>
I Sverige har brugen af antibiotika vret forbudt i ti r .
Hvad har bnderne der s vret tvunget til at gre ?
Jo , de har vret tvunget til at investere og arbejde p langt sigt for at forbedre dyrenes milj og pleje .
Kommissren nvnte ikke straks dyreholdet i Europa .
Det er nemlig der , hele problemet ligger : det industrielle syn p , hvordan vi behandler dyr , de drlige miljer , de store bestninger .
Det er naturligvis p dette omrde , arbejdet skal begynde .
Det synes jeg , at Kommissionen skal st i spidsen for , hvis vi skal have tillid til Deres landbrugspolitik for forbrugerne og for dem , der skal spise de produkter , som landbruget leverer .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det store forbrug af antibiotika i landbruget giver anledning til bekymring .
Mikrobiologerne har allerede lnge advaret mod faren for , at der opstr resistente bakterier , der ved indtagelse af kdprodukter ender hos menneskerne .
Derved kan menneskene blive uflsomme over for humane antibiotika .
Srligt ved sygdomme , hvor der kun findes n gruppe af virksomme antibiotika , er det en meget foruroligende udvikling .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at anvendelsen af antibiotika inden for landbruget reduceres .
Jeg ved godt , at der ikke vides ret meget om de eventuelle risici ved bestemte lgemidler .
Men den nuvrende viden om resistensrisikoen ved brug af et middel som avoparcin giver anledning til ogs at vre meget forsigtig med andre lgemidler .
Selvflgelig skal man kunne bruge antibiotika ved bekmpelsen af sygdomme .
Men den konstante anvendelse af lgemidler i dyrefoder skal sttes til debat . Det glder srligt for lgemidler , der er beslgtede med humane antibiotika .
<P>
En begrnsning af brugen af antibiotika i dyrefoder skal g hnd i hnd med fremme af undersgelser af foderbesparende alternativer .
Vi m ikke glemme , at foderbesparende stoffer spiller en nyttig rolle .
Undersgelser har vist , at det nederlandske kvgbrug uden foderbesparende stoffer producerer 6 , 5 % mere kvlstof og fosfat .
Endvidere forringes vksten og foderomdannelsen med 4-8 % .
Sektoren er imidlertid selv begyndt at udvikle alternativer som f.eks. oligosacharider .
Denne form for undersgelser skal stttes kraftigt af EU .
Endvidere er det vigtigt , at man gr over til mindre intensivt kvgbrug , der er mindre afhngigt af den konstante brug af lgemidler .
<P>
Det er ogs ndvendigt , at godkendelsesproceduren for brug af antibiotika skrpes .
Det er i lyset af denne diskussion mrkvrdigt , at det stadig er tilladt at anvende antibiotika til forebyggende brug , uden at resistensrisikoen undersges .
Om det nu drejer sig om forebyggende eller helbredende anvendelse , det er og bliver antibiotika , der er behftet med en resistensrisiko .
Hvis det alligevel er ndvendigt at anvende antimikrobielle vkstfremmere til bekmpelse af infektioner , gr jeg ind for , at de registreres som veterinrmidler , s der gennemfres en undersgelse af resistensen .
<P>
Til sidst , kampen mod resistente bakterien er ikke tabt p forhnd .
Undersgelser har vist , at en reduktion i anvendelsen af antibiotika frer til et fald i antallet af resistente bakterier .
Men vi m g hurtigt til vrks . Det er der af hensyn til sundheden al mulig grund til .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , fra socialistgruppen hilser vi denne beslutning med tilfredshed , selvom vi synes , at den kunne gres bde lidt strengere og lidt strammere .
Der er jo mest blevet talt om risiciene for mennesket i denne debat , at der overfres restprodukter fra antibiotika til mennesket , men naturligvis er det dyrenes sundhed , som er det strste problem her .
<P>
Der er mindst tre grunde til at begrnse brugen af antibiotika .
Den frste grund er i princippet blevet behandlet af alle talere her , nemlig at hvis man bruger antibiotika for meget , s kan der udvikles resistente bakteriestammer .
Det er fuldstndig klart medicinsk bevist .
<P>
Der er imidlertid ogs en anden grund , som der br fstes opmrksomhed ved .
Det drejer sig om indvirkningen p immunforsvaret bde hos dyr og mennesker .
F.eks. har der kunnet konstateres en stigende forekomst af allergier hos mennesker i de sidste rtier .
Man kender ikke njagtig rsagerne til dette , men en tnkelig teori er , at det skyldes den forgede brug af antibiotika , mens brnene er sm .
Det betyder , at sygdomme , som man tidligere lod kroppens immunforsvar nedkmpe , nu overlades til antibiotika .
P denne mde svkkes immunforsvaret .
Det er klart , at de langsigtede effekter af dette er helt ukendte .
<P>
Den tredje grund mod brugen af antibiotika er mere spekulativ , men man er faktisk begyndt at overveje , om ikke disse ogs p langt sigt kan pvirke genopstningerne .
Der er naturligvis ingen direkte pvirkning fra antibiotika p generne , men der er en indirekte forbindelse , ved at antibiotika kan pvirke den naturlige udvlgelse , det vil sige naturens egen evolutionsproces .
De langsigtede konsekvenser af dette er fuldstndig ukendte .
<P>
Som mange talere har sagt her , s har Sverige og Finland jo , meget klogt og for mange r siden , indfrt et forbud mod antibiotika i dyrefoder .
Jeg savner faktisk i denne beslutning nogle rosende ord om denne kloge politik .
Det eneste , der er med i denne beslutning , str i punkt 5 , hvor der er et forslag fra UPE , om at Kommissionen skal undersge , om vores forbud ikke har skadet markedet for kd .
Jeg m jo nok sige , at dette punkt , som vi socialister vil stemme imod , helt klart indebrer , at vi frst og fremmest ser p markedets bedste ; folkesundheden kommer i anden rkke .
Det er selvflgelig sdan , at bde vores borgere og alle her mener , at folkesundheden skal komme i frste rkke .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at der er en klart voksende opinion inden for den medicinske videnskab mod brugen af antibiotika .
Det bedste er et generelt forbud mod brugen ; det nstbedste er , at i det mindste de lande , der har dette forbud , ogs kan beholde det i fremtiden .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , som mange har sagt , tror jeg , at vi debatterer en sag , som medfrer strre risici for sundheden end BSE .
Ud over at vi taler om bakteriers resistens , kan vi ogs mrke , at de i visse tilflde er blevet mere aggressive , f.eks. sygehusbakterierne .
konomien skal ikke g forud for sundheden .
<P>
Kommissren havde bde gode og drlige nyheder i sin udtalelse .
De gode var , at vi endnu en gang fik at vide , at forsigtighedsprincippet skal glde .
Sprgsmlet er dog , hvornr og hvordan det konkret vil komme til at glde .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi fornyer direktivet om tilstningsstoffer i foder med udgangspunkt i det , vi efterlyser i beslutningen .
<P>
For det andet var det godt med det tvrvidenskabelige udvalg , som skal arbejde indtil slutningen af dette r og se p misbruget af antibiotika .
Jeg hber bare , at man ikke begraver sagen der , og at vi dermed fr en forsinkelse af revisionen af tilstningsstofdirektivet .
<P>
Den drlige nyhed var , at kommissr Fischler endnu en gang gentog , at Finland desvrre ikke har fremlagt tilstrkkelige beviser .
Kre kommissr ! Kan vi ikke ogs p dette omrde bruge forsigtighedsprincippet , nr det drejer sig om Finlands og Sveriges fortsatte forbud ?
<P>
Det var ogs drligt , som den foregende taler netop sagde , at det gode dyremilj ikke blev nvnt .
Er det ikke en vrdi i sig selv , at vi har det godt dyremilj ?
Det er en politisk beslutning , vi skal tage .
Historien gentager sig : P et generelt verbalt niveau taler vi om en god dyresundhed og om forsigtighedsprincippet , men nr det drejer sig om penge og love , s glder det ikke lngere .
<P>
Vi har hrt en meget omfattende opremsning af forskellige muciner .
Men vi skal ikke glemme , at der ogs er en risiko for krydsresistens .
Vi kan ikke tro p en sdan teknisk opdeling , at visse kan forbydes , og visse kan tillades .
<P>
Endelig vil jeg takke alle andre grupper , som har sluttet s godt op om min kollega Olssons og ELDR-gruppens initiativ til denne debat , s vi sammen kan lgge pres p Kommissionen i denne sag .
<SPEAKER ID=38 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg sige mange tak , fordi det standpunkt , jeg her har fremlagt p Kommissionens vegne , har givet anledning til s mange positive reaktioner .
Jeg mener , at Kommissionen allerede med den politik , den har frt i de forlbne r , har bevist , at den er rede til at tage hensyn til forsigtighedsprincippet .
Det vil den naturligvis ogs fortsat gre .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort komme ind p et par ting .
For det frste : flere talere har rejst sprgsmlet om multiresistens og krydsresistens .
Jeg vil i den sammenhng gre opmrksom p , at netop disse fnomener jo ogs i meget hj grad har noget at gre med den mde , hvorp antibiotika hndteres inden for humanmedicin , hvilket f.eks. hr . Graefe zu Baringdorf s rigtigt gjorde opmrksom p .
Vi skal nok gre det klart , at det drejer sig om at undg , at der opstr en ekstra risiko , nr sdanne stoffer anvendes i foderet .
Man br imidlertid ikke give det indtryk af , at anvendelsen af antibiotika i foderstoffer er den eneste rsag til de problemer , vi i dag str over for .
<P>
For det andet vil jeg gerne minde om - jeg redegjorde allerede for det i min stillingtagen - at bedmmelsen af det , som Finland og Sverige fik tilladelse til i tiltrdelsestraktaten , er indledt , og at en endelig bedmmelse vil foreligge i lbet af i r .
<P>
For det tredje vil jeg gerne minde om , at Den Videnskabelige Styringskomit har nedsat en tvrfaglig arbejdsgruppe , som inden rets udgang skal aflevere videnskabelige resultater .
Derefter vil Kommissionen naturligvis s hurtigt som muligt forelgge Parlamentet en samlet bedmmelse af de videnskabelige komiters stillingtagen .
Naturligvis str ogs alle videnskabelige resultater til Deres rdighed .
Vi vil vre transparente , og derfor er der ingen problemer med det .
<P>
Jeg mener ikke , at vi p nogen mde skal give det indtryk af , at vi nu vil stte videnskabsmndene under pres , for videnskabsmndene har brug for en vis tid til at foretage denne evaluering .
Og den tid skal vi give dem .
<P>
Endelig vil jeg gre opmrksom p , at vi netop ved eksemplet avoparcin viste vores vilje til at handle , som der er behov for , s snart der dukker mistnkelige momenter op , som gr det ndvendigt at handle .
Vi ville imidlertid vre ilde faren , hvis vi ville handle uden en videnskabelig basis , fordi vi sandsynligvis kunne ville frembringe en fiasko og dermed tilfje landbruget og tillige nringsmiddelindustrien stor skade .
<P>
Til slut vil jeg lige gre opmrksom p flgende : Vi br i forbindelse med alle overvejelser om , hvorvidt sdanne tilstningsstoffer m anvendes , ikke tabe den egentlige rsag til problemet af syne , som til dels skal sges i masseproduktionen af husdyr .
Vi vil derfor i forbindelse med de forslag , vi har fremlagt i Agenda 2000 om investeringssttte til landbrugsbedrifter , isr vre opmrksomme p det princip , vi har forankret dr , nemlig i hjere grad at yde sttte til srlig dyrevenligt dyrehold med vgt p , at dyrene behandles i overensstemmelse med deres art , nr der udvikles og udarbejdes programmer til udvikling af landdistrikter .
Dette tiltag bliver vi ndt til s vidt muligt at tage hensyn til i fllesskab , fordi anvendelsen af sdanne antimikrobielle stoffer s set ud fra en konomisk synsvinkel bliver stadig mere uinteressant .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at stille endnu et kort sprgsml til kommissr Fischler .
Jeg vil gerne have at vide , om den tvrfaglige arbejdsgruppe , som nedsttes af styringskomiten , ogs skal beskftige sig med det problem , at der som flge af gentekniske manipulationer s at sige som et affaldsprodukt bevidst eller ubevidst fremkaldes en resistens mod antibiotika ?
Der findes jo undersgelser , der viser , at der i forbindelse med forarbejdning af mlk mlrettet udvikles en resistens hos bakterier mod antibiotika , for at rester , der mtte findes i mlken , ikke begynder at virke .
Vil ogs disse problemer blive undersget af arbejdsgruppen ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne takke kommissr Fischler for svarene .
Jeg synes , de var ganske udtmmende og p visse punkter ret tilfredsstillende .
Nr det glder restsubstansproblematikken , tror jeg , at vi i hovedsagen er enige .
Jeg vil ogs takke alle kolleger , som har fremfrt meget positivt i denne debat .
Det fles , som om vi har en stor forstelse i Parlamentet for det , vi arbejder med .
<P>
Samtidig er jeg dog lidt bekymret .
Derfor vil jeg gerne stille et sprgsml til kommissren .
Han sagde nemlig , at et godt dyremilj kan gre , at vi ikke behver at bruge antibiotika .
Jeg har stor respekt for videnskabelig forskning og deler kommissrens opfattelse af , at vi m have det , men valget mellem at have et godt dyremilj eller bruge forskningen er egentlig et politisk valg .
Vi m fremme denne sag fra vores side i Parlamentet og fra Kommissionens side .
Er kommisren ikke enig i det ?
<SPEAKER ID=41 NAME="Iversen">
Hr. formand , jeg vil gerne bede kommissren svare p flgende sprgsml .
Hvis nu Sverige og Finland - og ogs Danmark , hvor man ogs har gjort sig disse overvejelser - vil fastholde et forbud mod antibiotika , vil Kommissionen s lade EU-Domstolen afgre disse ting , eller hvad har man tnkt sig ?
Jeg har indtryk af , at man ikke er s ben over for at bruge forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , frst vedrrende hr .
Graefe zu Baringdorfs sprgsml : Det fastlgges i disse dage definitivt i den tvrfaglige arbejdsgruppe , hvilke emner der som helhed kan og skal behandles .
Der findes allerede et omfangsrigt emnekatalog .
Et af de emner , der skal belyses , er : Identification of the factors involved in the increase in antimicrobial resistance .
Man kunne udmrket behandle det emne , De nvner , under dette punkt .
Jeg skal give det videre til de ansvarlige tjenestegrene i GD XXIV .
<P>
For det andet : Vi er ikke ude p at lade Den Europiske Domstol trffe afgrelsen , men vil frst lade forskerne bedmme bde den svenske og den finske ansgning .
Vi br ikke foregribe resultatet , men afvente , hvad resultatet af denne videnskabelige bedmmelse bliver .
<P>
Og nu til hr .
Olssons sprgsml : Jeg tror ikke , at det i srlig grad er et sprgsml om ndvendig forskning .
Jeg mener , at der ret beset allerede findes megen indsigt , hvad angr de vilkr , husdyr holdes under .
Det drejer sig her i hjere grad om , at man skaber et konomisk milj , som gr det muligt for landmndene at omstte de dyrevenlige mder at holde husdyr p til praksis .
Efter min vurdering forholder det sig sledes : Jo mere husdyr holdes under vilkr , der er i overensstemmelse med deres art , desto lavere bliver udgifterne til dyrlge . Men der skal ganske vist foretages strre investeringer .
Nr vi derfor i Agenda 2000 faststter get sttte til sdanne former for dyrehold i sammenligning med andre former for dyrehold , s er ogs incitamentet til at skifte til sdanne former for dyrehold strre .
Men hvis der er behov for yderligere forskning inden for rammerne af de lbende forskningsprogrammer , hvis der alts indsendes projekter herom fra medlemsstaterne eller fra de forskellige forskningsinstitutioner , er der naturligvis intet i vejen for , at der gennemfres yderligere undersgelser .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Flles beslutningsforslag om anvendelse af antibiotika i dyrefoder
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Foranstaltninger i forbindelse med Tysklands forening ( Revisionsrettens beretning )
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0144 / 98 ) af Garriga Polledo for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 4 / 97 om revision af visse aspekter af de foranstaltninger , der blev gennemfrt efter Tysklands forening , og som omfattede udbetaling af godtgrelser og eksportrestitutioner over EUGFL , med Kommissionens svar ( C4-0348 / 97 ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , hr . Garriga er af helbredsrsager forhindret i at vre til stede i dag , hvorfor det bliver mig , som med hans godkendelse forelgger hans betnkning om Revisionsrettens srberetning om revision af visse aspekter af de foranstaltninger , der blev gennemfrt efter Tysklands forening , og som omfattede udbetaling af godtgrelser og eksportrestitutioner i 1992 .
<P>
I Revisionsrettens srberetning analyseres de foranstaltninger , der er gennemfrt med henblik p at integrere landbruget i den tidligere Tyske Demokratiske Republik ( DDR ) i den flles landbrugspolitik inden for tre omrder , nemlig udryddelse af enzootisk kvgleukose , eksportrestitutioner - oksekdssektoren - og reduktion af mlkeproduktionen .
<P>
Revisionsretten nr til den konklusion , at der frst er sket kumulering af sttte i de tre tilflde , selvom mngden af denne kumulering ikke specificeres .
Et enkelt eksempel p denne kumulering af sttte fs ved at analysere og sammenlgge tallene for sttte til foranstaltningerne til udryddelse af kvgleukose , EBL .
<P>
Lad os gennemg eksportrestitutionerne til oksekd og godtgrelser for reduktion af mlkeproduktionen som flge af anvendelsen af kvotesystemet : Det syge dyr slagtes , og der modtages en godtgrelse .
Dyrets slagtning bogfres som reduktion af mlkeproduktionen , og der inkasseres igen for dette .
Da dyret ikke havde udviklet sygdommen og betragtes som egnet til salg uden for Den Europiske Union , eksporteres det til sidst - for at undg prisfald p fllesmarkedet - og der inkasseres endnu en gang eksportsttte .
<P>
Endvidere omtales uregelmssigheder i programmerne til udryddelse af kvgleukose .
Ved den finansielle kontrol med udryddelsesprogrammet for EBL i de nye tyske delstater viser det sig , at programmet omfatter dyr slagtet fr 1991 , der fremlgges forslag til sttte for ikke-slagtede dyr , der fremlgges forslag om dobbeltgodtgrelser for samme dyr , og der fremlgges forslag for dyr slagtet uden for fristen .
Jeg fremhver , at Kommissionen faststter de ndvendige finansielle korrektioner herfor .
<P>
Til analysering af situationen m der henvises til Parlamentets beslutning af 4. april 1990 , der fremhver den rolle , som Kommissionen br spille for at lette foreningen , og dens deltagelse i udgifterne til genopbygningen af DDR ' s konomi samt solidaritet med den sttyske befolkning .
<P>
Revisionsretten glemmer det politiske ml , der er vedtaget af Tyskland og godkendt af Kommissionen og Rdet , nemlig at integrere de fem nye delstater i Fllesskabet .
Dette indebrer gennemfrelse af den flles landbrugspolitik i hele dens omfang , uden overgang og med total tilbagevirkende kraft , og alt sammen med den mindst mulige omkostning for Fllesskabet og uden at skabe uro p fllesmarkedet .
<P>
Markedssituationen i DDR var alvorlig , isr inden for oksekdssektoren .
Ikke s nem en opgave , men med en enkelt lsning : Operationen lykkedes .
Og programmerne for udryddelse af kvgleukose er blevet undersgt , de ndvendige bder er indfrt , og der er ogs indfrt finansielle korrektionsforanstaltninger for eksport og andre uregelmssigheder .
<P>
Med hensyn til kumuleringen af sttte er der ingen indsigelser mod godtgrelse for slagtning af et dyr og efterflgende eksport af kdet .
I det frste tilflde gr sttten til ejeren , i det andet til eksportren .
Og endvidere at bogfre slagtningen af dyret som reduktion af mlkeproduktionen .
De tre tilflde omfatter sttte fra forskellige foranstaltninger .
Det er en tilfldighed , at de er sammenfaldende , men det er klart , at hver sttteforanstaltning har sit retsgrundlag og sit forml .
<P>
Endelig bemrkes i hele Revisionsrettens beretning en meget snver synsvinkel , alt for snver .
Mange specifikke betragtninger er undget , f.eks. den manglende overgangsperiode og visse foranstaltningers tilbagevirkende kraft .
Derfor , hr. formand , m man - da det nskede politiske ml er opfyldt - lyknske den tyske stat og de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , kre kolleger , i dag , den 15. maj 1998 , beskftiger vi os med en historisk begivenhed , som ligger godt otte r tilbage i tiden : Tysklands forening .
Det er og bliver en historisk begivenhed .
Lad os beskftige os med et ganske lille biaspekt , der kun kunne opst p den mde p grundlag af den situation .
Vi har allerede ved flere lejligheder beskftiget os med ting , som ligger langt tilbage i tiden . Men det giver egentlig kun mening , hvis der er fare for , at den begivenhed , vi beskftiger os med , vil optrde igen og igen i en lignende form , fordi der er tale om en systemfejl .
<P>
I det foreliggende tilflde eksisterer den fare ikke iflge Kommissionens og Revisionsrettens oplysninger , som vi har drftet lnge og grundigt i Budgetkontroludvalget .
Revisionsretten har selv p et sprgsml fra udvalgets formand meddelt , at det var meget usandsynligt , at der endnu en gang forekommer en lignende situation .
For s vidt har det hele historisk betydning , selvom denne betnkning ikke helt nr op p den historiske betydning af Tysklands forening , uden at jeg dermed vil trde ordfreren for nr .
Det , vi beskftiger os med , er fortid .
<P>
Et par bemrkninger ganske vist , men snarere til Revisionsretten end til Kommissionen : Nr man beskftiger sig med et sdant tilflde - man kan jo ikke feje alt ind under gulvtppet , blot fordi det var en srlig historisk situation - skulle man mske frdiggre beretning og betnkning noget hurtigere .
Det er betegnende , at vi frst nu beskftiger os med det .
Det skyldes jo ikke , at vi har vret s langsomme , men at det varede uendelig lnge , inden det fra den frste kritik af hndelserne , som ikke kan bengtes , kom til en beretning fra Revisionsretten og indtil denne betnkning s blev frdig og forelagt os .
Det forekommer temmelig tit , derfor vil jeg egentlig kun kritisere dette punkt .
<P>
Hvis Revisionsretten vil bidrage serist til vores arbejde , m det som Parlamentet have en interesse i , at vi drfter hndelserne s hurtigt som muligt , efter at de er foreget , for at berettiget kritik ikke tilbagevises med det argument , at det jo skete for lang tid siden og i mellemtiden har alting ndret sig .
Det er ikke altid s enkelt at kontrollere som i dette tilflde , om alt i mellemtiden har ndret sig .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , selvom han ikke er til stede i dag , for det arbejde , han har gjort .
Vi kan kun alle i fllesskab drage de samme konklusioner deraf : Havde vi fet beretningen noget fr , ville vi kunne have beskftiget os med den noget fr og s ville interessen mske have vret noget strre , end den er i dag .
Betnkningen blev vedtaget enstemmigt i udvalget .
Der er ikke stillet ndringsforslag til den .
Jeg vil sige , at hr . Fabra Valls har redegjort udfrligt for sagen , og det kan vi kun tilslutte os .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg forstr , at Tyskland er en stor nettobetaler til EU .
Jeg forstr godt , at Tyskland vil have flere tilbagebetalinger af deres finansielle bidrag .
Det er naturligt , at hvis der overfres ECU 11 milliarder af tyskernes penge til andre , vil de gerne betale mindre finansielle bidrag til EU-budgettet .
<P>
Jeg forstr til gengld ikke , at Tyskland narrer midler fra EU med forkerte begrundelser .
Revisionsretten pstr , at der er udbetalt dobbeltgodtgrelser for de samme ker . Jeg synes , at ordfreren , hr .
Garriga Polledo , er spidsfindig med hensyn til denne sag .
Han siger , at det ikke ndvendigvis behver at vre de samme , som modtog dobbeltgodtgrelserne .
Det grundlggende problem er , at der er udbetalt kumuleret sttte for de samme ker .
EU-reglerne skal ogs glde ved ivrksttelsen af politiske begrundelser .
<P>
Det er mig stadig uklart , om kdet fra leukoseker er solgt til Rusland eller til andre af DDR ' s tidligere handelspartnere .
Dette er ikke dementeret hverken af Revisionsrettens srberetning eller af betnkningen .
Hvis dette er sket , hvilket jeg har mistanke om , er sagen etisk set n af de mest fordmmelige .
Det ville jeg have haft opklaret i betnkningen .
<P>
Vi ved , hvordan der fra England efter BSE-slagtningerne er eksporteret kd , som EU flere gange har udbetalt kompensation for .
P grund af svinepest i Holland er der slet ti millioner svin ihjel og millioner af svin i Tyskland .
Jeg undrer mig over , hvad der er sket med kdet efter svinepestslagtningerne .
Har Kommissionen kontrolleret anvendelsen af dette kd behrigt ?
Jeg vrdstter hr . Fischlers arbejde meget og vil gerne overlade ham opklaringen af , hvad der sket med kdet efter svinepestslagtningerne .
<P>
Jeg forstr ikke , at betnkningen foresls godkendt i en mangelfuld form .
Ordfreren er nemlig ikke klar over , hvorfor Tyskland ikke skal tilbagebetale ECU 11 millioner , som Kommissionen har krvet , men kun ECU 1 million .
Denne sag br opklares inden godkendelsen af betnkningen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det skal uden tvivl fremhves , at bestemte ml , som denne afbalancerede betnkning opregner , blev net uden strre ekstra udgifter for Fllesskabet .
Fllesskabet har her - og det vil jeg gerne fremhve - ydet et gldeligt bidrag til integrationen af de nye delstaters landbrug i den flles landbrugspolitiks strukturer .
Det er meget gldeligt , at Fllesskabet sledes har deltaget i udgifterne til omstruktureringen af DDR ' s konomi og bevist sin solidaritet med DDR ' s befolkning .
<P>
S meget desto mere beklageligt er det , at Revisionsrettens beretning alligevel ogs p dette meget subtile omrde pviser visse tendenser til drligt management fra Kommissionens side .
Ud over betydelige forsinkelser i forbindelse med kontrolforanstaltningerne og forkert udbetalte tilskud er ikke engang de enkelte sttteprogrammer blevet korrekt afpasset efter hinanden .
Revisionsretten kritiserer derfor i sin beretning , at landmnd for slagtning af et dyr ville kunne have sgt om tre forskellige tilskud , hvilket naturligvis kunne have bnet mulighed for flerdobbelt sttte .
<P>
Netop i betragtning af de enorme organisatoriske udfordringer , som Unionen i nr fremtid kommer til at st over for , skal sdanne kumuleringer af sttte absolut undgs for fremtiden .
Hvorledes skal borgerne i medlemsstaterne ellers f tillid til Den Europiske Union p baggrund af de misforhold , der forekommer igen og igen ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige mange tak til hr . Garriga Polledo for hans betnkning om Revisionsrettes srberetning om revision af de foranstaltninger , der blev gennemfrt i 1990 og 1991 efter Tysklands forening .
<P>
Jeg behver ikke at fremhve , hvor vanskelig og kompleks Tysklands forening som helhed var .
Men jeg behver vel heller ikke at fremhve , at foreningen var den eneste rigtige afgrelse i denne historisk set unikke situation .
Vi var ndt til at integrere de nye tyske delstater i fllesskabsretten uden overgangsperiode .
Det var netop ogs for den flles landbrugspolitiks vedkommende alt andet end nemt , som De kan tnke dem . Jeg takker hr .
Garriga Polledo , fordi han ogs i sin betnkning udtrykkelig har anerkendt denne kendsgerning .
<P>
Med henblik p integrationen af det tidligere DDR blev der vedtaget i alt tre foranstaltninger .
For det frste : Finansieringen af programmet til slagtning af okser , der led af kvgleukose . For det andet : Indfrelsen af bestemmelser om udnyttelse af kdet ved hjlp af en srlig eksportrestitution , da dette kd jo absolut er egnet til konsum .
For det tredje : Udbetaling af kompensation for slagtning af ker med henblik p at overholde mlkekvoten . Disse foranstaltninger var helt i overensstemmelse med Parlamentets beslutning om Tysklands forening fra april 1990 .
<P>
Nu er Revisionsretten i sin beretning af den opfattelse , at der som flge af en overlapning af foranstaltningerne skulle vre sket en kumulering af sttten samt vre forekommet uregelmssigheder i forbindelse med anvendelsen af programmerne .
Den kritiserer derudover , at der i forbindelse med eksportrestitutionen ikke blev differentieret ud fra kvalitetsaspekter .
I den sammenhng skal der imidlertid tages hensyn til , at den sttyske kvgbestand simpelthen var for stor til fra starten at muliggre en overholdelse af bestemmelserne om mlkekvoten .
Desuden led en del af bestanden netop af kvgleukose .
Kommissionen var ndt til at blive herre over den vanskelige situation i en fart og gennemfrte de tre foranstaltninger , jeg har nvnt .
For de tre foranstaltninger gjaldt der forskellige betingelser for sttte .
Klart nok var antallet af ramte dyr ikke altid det samme , og heller ikke modtagerne af sttten var de samme .
<P>
Den kendsgerning , at alle tre foranstaltninger kom nogle af dyrene til gode , er ikke nogen overtrdelse af Fllesskabets retsforskrifter .
Efter Kommissionens opfattelse passer Revisionsrettens konklusion , at der skulle vre sket en utilstedelig kumulering af sttte , derfor overhovedet ikke .
Med hensyn til uregelmssighederne - det glder ogs for punkt 5 i beslutningsforslaget - har Kommissionen efter at have taget hensyn til alle til rdighed stende data for Tysklands vedkommende fastsat en finansiel justering p DM 6 , 9 millioner .
Kommissionen er netop i frd med at indkassere dette belb fra den tyske forbundsregering og trak allerede i december 1997 halvdelen af belbet - helt konkret DM 3 , 4 millioner - fra betalingerne for afviklingsprogrammerne for 1996 .
Den anden halvdel trkkes nu i andet halvr af 1998 p samme mde fra betalingerne for afviklingsprogrammerne for 1997 .
<P>
Hvad angr den manglende differentiering af eksportrestitutionerne ud fra kvalitetsaspekter , gr Kommissionen opmrksom p , at den sunde og gngse kvalitet er det eneste eksisterende kriterium for eksportrestitutionen , hvorfor en mere vidtgende differentiering ikke var pkrvet , som skrevet str .
Det glder mig , at ordfreren i vidt omfang er enig i de fleste af Kommissionens argumenter , navnlig for s vidt angr den af Revisionsretten nvnte kumulering , og tilslutter sig dem .
<P>
Med henblik p at f sat en stopper for forsinkelserne i forbindelse med finanskontrollen p stedet inden for rammerne af programmerne om slagtning af de bestande , der var ramt af kvgleukose , indfrte Kommissionen , efter at den havde hrt om mulige uregelmssigheder p dette omrde , omgende srlige kontrolforanstaltninger .
Desvrre str der kun begrnsede midler fra samfinansierede programmer til kontrol p stedet til Kommissionens rdighed .
Den har imidlertid selv sat sig rgerrige ml p dette omrde .
Desuden vil jeg gerne tilfje , at der til stadighed gennemfres systematiske administrative kontrolforanstaltninger , som navnlig bestr i en sammenligning af medlemsstaternes tekniske beretninger med de endelige finansberetninger .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige mange tak til ordfreren , fordi han fremhvede de problemer , som Kommissionen skulle lse i den vanskelige situation , som integrationen af det tidligere DDR i den flles landbrugspolitik var .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Kombineret kraftvarmeproduktion
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0145 / 98 ) af Estevan Bolea for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en flleskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion og til fjernelse af hindringerne for udvikling af den ( KOM ( 97 ) 0514 - C4-0596 / 97 ) .
<SPEAKER ID=52 NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , mine damer og herrer , kombineret kraftvarmeproduktion betyder samtidig produktion af elektricitet og varme eller elektricitet og damp , og jeg mener , at den kombinerede kraftvarmeproduktion er meget vigtig for de problemer , som vi konstant behandler her i Parlamentet , f.eks. forureningen af atmosfren , som er det skrbeligste af jordens kosystemer og afgrende for vores liv .
<P>
Kombineret kraftvarmeproduktion giver mulighed for store energibesparelser , og , mine damer og herrer , jeg vil bemrke , at den reneste energi er den , der ikke forbruges .
Europa m derfor ge den kombinerede kraftvarmeproduktion .
<P>
Denne teknik har vret i brug i mange r .
Papirindustrien har benyttet sig af kombineret kraftvarmeproduktion i over 50 r .
Men det , der har ndret sig nu , er teknologien .
Vi har nogle meget mere avancerede teknologier med meget hjere udbytte , og dette giver os mulighed for at sige , at vi virkelig br styrke den kombinerede kraftvarmeproduktion .
<P>

P den anden side forsger vi i Den Europiske Union at fremme forbruget af gas af mange rsager , f.eks. fordi det er en renere teknologi end kul og olie , fordi vi m kbe gas fra de nye producenter , f.eks. Rusland , Aserbajdsjan og De Forenerede Arabiske Emirater , fordi der er store reserver i verden , og fordi udbyttet er hjere .
<P>
P nuvrende tidspunkt udgr den kombinerede kraftvarmeproduktion i Den Europiske Union 9 % .
Kommissionen stiler i sin meddelelse efter at n op p 18 % om nogle r , ca. omkring 2005 .
Det er ikke nemt , mine damer og herrer .
Det er disse hindringer , som vi skal fjerne .
Og hvis det har s mange fordele , fordi energiudbyttet er hjt , og vi sparer forurening og energi , hvorfor er det s ikke mere udbredt ?
Det er , fordi det ikke er spor nemt i nutidens komplekse verden med globalisering , konomisk udvikling , liberalisering af elektricitets- og energimarkederne , og flgelig m vi se p , hvordan alt dette kan fremmes .
<P>
Der er mange egenproducenter , men elektricitetsselskaberne har ogs deres egen kraft , og hvad er s nglen til det hele ?
Nglen er , som altid mine damer og herrer , priserne .
Tidligere har priserne p disse kilowatt-timer vret meget hje , over gennemsnitsprisen , for at fremme disse teknologier - der , som jeg siger , har alle fordelene og nsten ingen ulemper .
Men elektricitetsselskaberne har naturligvis deres anlg , som de heller ikke kan stoppe for kun at bruge egenproducenternes energi .
<P>
Derfor vil jeg henlede opmrksomheden p afsnit 8 i betnkningens beslutning , hvor der str to ting , som jeg finder meget vigtige .
Den frste , hr. formand , er , at elektricitet fremstillet p disse industrianlg skal have fortrin p de liberaliserede elektricitetsmarkeder , men der str samtidig , at det skal vre til markedspriser uden sttte , for vi sttter allerede den nationale kulenergi , vi sttter de vedvarende energikilder , vi sttter andre aspekter i forbindelse med elektricitetspriserne .
Egenproducenterne , dem , der str for den kombinerede kraftvarmeproduktion , skal alts konkurrere p markederne .
<P>
Vi har netop p det sidste mde i Bruxelles godkendt direktivet om liberalisering af gassen .
Elektricitetsmarkedet er ogs blevet liberaliseret .
Og det er p dette marked , at egenproducenterne skal operere .
<P>
Gas er en ren energikilde - ikke s meget som f.eks. vandkraftenergi eller andre vedvarende energikilder som vindenergi - og der er behov for et incitament fra Kommissionen .
Der er ogs behov for et incitament for de vedvarende energikilder .
Alle de fremlagte ndringsforslag blev godkendt i Energiudvalget , hr. formand , undtagen t , som fru Ahern nu igen fremstter , og som jeg ikke vil sttte , fordi det er urealistisk .
Vi kan naturligvis fremfre , hvad det er , vi nsker .
Men hvis det ikke er fysisk realistisk , er der ikke meget mening med det .
De Grnnes ndringsforslag til afsnit 11 vil jeg derfor ikke sttte , men gerne de vrige .
<P>
Og jeg vil sige , at blandt den kombinerede kraftvarmeproduktions fordele er n , som er meget vigtig , nemlig afsaltningen af havvand .
Elektricitetsselskaberne fr allerede stort udbytte af gassen ved anvendelse af kombinerede kredslb , som er den anden del af den kombinerede kraftvarmeproduktion , men vi br udnytte gassen og disse teknikker til afsaltning af havvand .
Her er der et stort teknologisk marked for Den Europiske Union .
Middelhavsomrdet og hele verden vil have behov for vand , som vil blive det 21. rhundredes store problem .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , ogs min gruppe hilser Kommissionens hensigt velkommen om at fremme den kombinerede kraftvarmeproduktion yderligere .
Teknikken har jo vret kendt lnge . Den har ganske vist i lang tid kun vret benyttet som ndaggregatteknik p hospitaler osv .
, og den har vret alt for lidt udbredt inden for byplanlgning og kommunernes bebyggelsesplaner ; her stder den p grund af visse minimumslbetider stadig p forhindringer .
<P>
Men fordelene er nemme at f je p .
Ud over det ndvendige krav om fornyelige energier er dette et udmrket bidrag til bedre at n energimlene fra Kyoto .
Det er s rigtigt blevet sagt , at den kombinerede kraftvarmeproduktion er fornuftig , fordi den frer til en bedre udnyttelse af primrenergien og til en reduktion af de skadelige stoffer i luften .
Den frembyder navnlig interessante nye muligheder i landbruget , i industrien og isr for de sm og mellemstore virksomheders vedkommende med henblik p en kombination med udnyttelse af biomassen .
Det er et srdeles interessant perspektiv , idet det vil reducere den byrde , som udgifter til energi er for de sm og mellemstore virksomheder , og bidrage til selvforsyning med energi ogs i tredjelande .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der findes srdeles interessante modeller til en bedre udnyttelse af landbrugsaffald , navnlig fra vindyrkningen , i en teknologi , som kombinerer udnyttelse af biomasse med den kombinerede kraftvarmeproduktion .
<P>
Det glder mig , at der nu har kunnet opns enighed om , at de , der driver de kombinerede kraftvarmeanlg , anerkendes som kvalificerede producenter af elektricitet .
Kre kolleger fra PPE-gruppen , jeg beklager , at De for kort tid siden afviste det i forbindelse med gasdirektivet , da det drejede sig om at f dette lovfstet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om at fremme kombineret kraftvarmeproduktion i EU-omrdet er et vigtigt initiativ .
Jeg vil ogs takke ordfreren , fru Esteva Bolea , for hendes prstation ved udarbejdelsen af betnkningen .
En ekstra udnyttelse af den kombinerede produktion er en effektiv mde at nrme sig de ml p , som er fastsat i Kyoto .
Tiden er alts endelig inde til at gre dette produktionsomrde til et strategisk sprgsml p EU-niveau , specielt fordi vi ikke har rd til at lade nogle tilgngelige midler til reducering og bekmpelse af drivhuseffekten g til spilde .
<P>
En hindring for udviklingen af kombineret kraftvarmeproduktion er den endnu mangelfulde bning p elmarkedet .
Elproducenterne kan stadig begrnse nye konkurrenters adgang til markedet .
Dette fr flere ellers forretningsmssigt fornuftige projekter til at blive urentable .
Desuden br kombinerede kraftvarmevrker i alle strrelser have en ret til at f gas fra det frie marked .
Adgangen til fri gas er en central rentabilitetsfaktor for byggeri af private og mindre kraftvrker .
<P>
Til kombineret kraftvarmeproduktion kan biomasse , kul eller gas benyttes som brndstof .
Unionen br dog bestrbe sig p , at den kombinerede produktion fremmes som helhed og at lade markedet tage beslutning om det mest konkurrencedygtige brndsstof .
Kombineret kraftvarmeproduktion siges at reducere drivhusgasemissionerne ved at anlggets totale udnyttelsesforhold forhjes .
Vi br huske p , at dette specielt sker , hvis og nr der anvendes fornyelig , kuldioksidneutral biomasse .
Det er ikke nok bare at anvende gas som brndstof . Desuden er det hensigten med gasdirektivet at begrnse tilgangen af mindre anlg p markedet .
<P>
Kombineret kraftvarmeproduktion har vret anvendt i industrien i over 50 r .
I jeblikket anvendes den i hvert fald i et vist omfang i hele EU .
Dog er det kun i Finland , Holland og i Danmark , at produktionen med kombineret kraftvarmeproduktion er p over 30 % .
Fremme af kombineret kraftvarmeproduktion er kraftigt knyttet sammen med de nationale ml i de forskellige medlemslande .
Desuagtet har vi brug for Fllesskabets indsats og en kontribution fra industrien .
Som det konstateres i betnkningen er kombineret kraftvarmeproduktion en sdan taktik p elomrdet , som p kort eller mellemlangt sigt mrkbart og omkostningseffektivt kan fremme en effektiv energianvendelse i Den Europiske Union og have en positiv virkning p miljpolitikken i EU .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i EU-omrdet kan der bemrkes nogle megatrends p energiomrdet .
For det frste vokser eftersprgslen efter energi med mske n procent pr. r .
Det betyder , at forskellige emissioner tager til , hvis vi ikke gr noget .
For det andet gr EU-omrdets energiselvforsyning ned fra de nuvrende 70 % til ca . 30 % inden r 2010 .
For det tredje stiger andelen af el , som allerede nu udgr 40 % af energiproduktionen .
For det fjerde er det realistisk at forvente , at anvendelsen af gas , navnlig importeret gas , tiltager hurtigt .
<P>
Alle disse megatrends kan pvirkes ved at ge den kombinerede kraftvarmeproduktion .
Den vil forbedre effektiviteten af energianvendelsen og spare energiressourcer , reducere emissioner og voksende afhngighed af energiimport i EU-landene .
<P>
Energiproduktion hrer dog ikke til EU ' s arbejdsomrde .
Nglepositionen har medlemslandene , hvis foranstaltninger kan stttes af Kommissionen .
Sttten har forelbig vret beskeden , og den fremkommer stort set kun i form af meddelelser og taler .
CARNOT-programmet , som stiler efter en forbedring af energieffektiviteten , har ingen ressourcer , og propagandering for kraftvarmeproduktion har endnu mindre ressourcer .
I disse sager er EU kun en papirtiger - ansvaret ligger hos medlemslandene .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er temmelig skuffet over det forslag til beslutning om kombineret kraftvarmeproduktion , som vi fr forelagt , og over de forhindringer , der stadig opstr .
<P>
Hvad skal der til for at fremme den kombinerede kraftvarmeproduktion ?
Der br for det frste foreligge en garanti for adgang til nettet med elektrisk energi , der fremstilles ved kombineret produktion , og for det andet en garanti for minimumspris .
Vores beslutning omfatter udelukkende en garanti for adgang til nettet , men til konkurrencedygtige priser .
<P>
Jeg kan med glde oplyse Dem om , at Luxembourg , der er mit hjemland , allerede har en meget progressiv lovgivning p dette omrde , eftersom vi i 1994 vedtog en lov , der giver de alternative energikilder , det vil sige solenergi , vindmlleenergi osv .
, samt den kombinerede kraftvarmeproduktion mulighed for adgang til det net , der forvaltes af det luxembourgske elektricitetsselskab Cegedel , med en garanteret mindstepris fra dette selskab .
Desuden giver den luxembourgske stat 1 franc pr. kilowatt / time .
<P>
Jeg mener , at det er et rigtig godt eksempel p , hvorledes vi i Den Europiske Union kunne fremme den kombinerede produktion , og jeg kan kun opfordre Kommissionen til at modarbejde den lobbyvirksomhed , der udves af olieproducenterne , som naturligvis ikke bryder sig s meget om kombineret kraftvarmeproduktion , fordi de ikke lngere vil kunne slge lige s meget brndstof .
Hr. formand , jeg kan kun opfordre Kommissionen til at sttte os , sledes at de producenter , der investerer i kombineret produktion , ogs fr en prisgaranti .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , vi befinder os i slutningen af et rhundrede , i hvilket der er dslet flere energiressourcer bort end i hele menneskehedens historie forud for dette rhundrede .
Om disse ressourcer er der blevet og bliver der frt krig .
Flgerne for miljet er allerede i dag umiskendelige .
Det er p hje tid , at vi foretager en radikal omlgning af hele vores energisystem .
Om det lykkes , bliver helt bestemt et af de centrale sprgsml i det nste rhundrede .
Europa er for jeblikket afhngig af fremmed energi for 50 % af energiens vedkommende , en tilstand , som ikke kun er et problem i kologisk og social , men ogs i fredspolitisk henseende .
<P>
Udbygningen af systemet med kombineret kraftvarmeproduktion er derfor et vsentligt skridt i den rigtige retning hen imod selvforsyning med energi i Den Europiske Union .
Foranstaltningernes energipolitiske effektivitet vil ganske vist kun n til fuld udfoldelse , hvis der i forbindelse med denne udbygning lgges vgt p , at vedvarende former for energi fr fortrinsstilling frem for fossile former for energi med det fjerne ml , at de frstnvnte fuldt ud trder i stedet for de sidstnvnte .
Det skal frem for alt sikres gennem afgiftsmssige incitamenter og gennem en retfrdig adgang til elmarkedet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , mine damer og herrer , i gr behandlede vi i Parlamentet energipolitikken som et uopstteligt anliggende , og vi drftede sikkerhedssprgsml p kernekraftomrdet .
Vi ved alle , at p det indre marked skal acquis communautaire anvendes , og derfor phviler afgrelsen om drift af atomkraftvrker hver enkelt medlemsstat selv .
<P>
Men jeg anser det for vigtigt , at Europa-Parlamentet igen og igen gr opmrksom p sikkerheden og navnlig i forbindelse med energiproduktionen stter sit engagement til fordel for alternative energiformer i centrum .
Vi mener , at fremtidens energiudvinding er et helt specielt tema , som vi bliver ndt til at vise langt mere opmrksomhed .
Dertil hrer nu ogs den kombinerede kraftvarmeproduktion .
Jeg vil gerne sige mange tak til fru Estevan Bolea for hendes betnkning , som p udmrket vis fremhver , hvor vigtig produktionen er p dette omrde og tillige indsatsen i kraftvarmevrker .
Jeg mener , at der p dette omrde er mulighed for helt nye dimensioner .
<P>
Udsigten til at ge den kombinerede kraftvarmeproduktions nuvrende andel af den samlede bruttoproduktion af el i Fllesskabet fra 9 til 18 % , det vil sige en fordobling , gr mig optimistisk , hvad angr den konomiske og hensigtsmssige udnyttelse af vores ressourcer .
Den vej , Kommissionen slog ind p i sin hvidbog om energipolitikken i Det Europiske Fllesskab , kan jeg derfor kun sttte .
<P>
I den sidste tid er der derudover sket en meget intensiv liberalisering p det indre marked for el .
I de sidste dage har der ikke blot eksisteret et indre marked for energi , men tillige et liberaliseret marked for naturgas .
En kombination af de to omrder bner naturligvis helt nye muligheder .
Denne ramme skaber en i det store og hele fri adgang til markedet og en konkurrence , der m hilses velkommen .
Denne konkurrence giver erhvervslivet talrige fordele .
Jeg mener , at Europa dermed kan blive vsentlig mere konkurrencedygtig i international sammenhng , og at der dermed ogs er en chance for at skabe talrige nye arbejdspladser . I den forbindelse skal der imidlertid isr lgges vgt p den kombinerede kraftvarmeproduktion .
<P>
Netop den kombination af elenergi og varme , som jo opstr i forbindelse med forbrndingen i motorer , giver netop den fordel , der ligger i en dobbelt udnyttelse , og har derfor et meget hjt energiudbytte .
Derfor skal distributionsvirksomhederne ogs frst og fremmest aftage denne form for energi , og netop den passus i betnkningen anser jeg for srlig betydningsfuld .
Den kombinerede kraftvarmeproduktion sikrer en effektiv og kologisk energiproduktion .
Alle konomiske , juridiske og administrative hindringer , som str i vejen for udviklingen af den , skal fjernes s hurtigt som muligt for at sikre den den plads , der tilkommer den , og tillige en tilstrkkelig markedsandel p det indre marked .
<P>
Men jeg vil ikke undlade at gre opmrksom p , at de vedvarende former for energi som helhed ligesom energibesparelser udgr et helt centralt sprgsml og er en helt ny chance for Europa .
<SPEAKER ID=59 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige tak til ordfreren , fru Estevan Bolea , for det vigtige bidrag , hun har ydet til drftelsen af den meddelelse fra Kommissionen , der nu forhandles om .
<P>
De globale klimandringer stiller os over for nye omfattende politiske udfordringer .
I Kyoto , det har flere talere s rigtigt sagt , opnedes der i december 1997 enighed om at intensivere engagementet p dette omrde gennem en faststtelse af kvantificerede ml for en reduktion af emissionerne .
Den Europiske Union har forpligtet sig til frem til tidsrummet mellem 2008 og 2012 at reducere emissionerne af drivhusgasser med 8 % i forhold til niveauet i 1990 .
For at n det ml bliver Fllesskabet ndt til at udnytte alle de muligheder , der str til dets rdighed .
Den kombinerede kraftvarmeproduktion er en af mulighederne for at forbedre energieffektiviteten og dermed reducere emissionerne .
<P>
Den kombinerede kraftvarmeproduktions kapacitet med hensyn til produktion af el i Europa er imidlertid hidtil kun blevet udnyttet i ringe grad .
Den kombinerede kraftvarmeproduktions andel af den samlede bruttoproduktion af el andrager for jeblikket kun 9 % .
Kommissionen har foreslet , at denne andel skal fordobles inden 2010 .
Hvis Fllesskabet virkelig vil n dette ml , er den strategi , der fremlgges i Kommissionens meddelelse af den allerstrste betydning .
Bde det indre marked for el og det indre marked for naturgas er lige ved at vre gennemfrt .
Europa-Parlamentet har ydet vrdifulde bidrag dertil .
<P>
Alt i alt m det pregnes , at liberaliseringen vil f en positiv indvirkning p den kombinerede kraftvarmeproduktion . Ganske vist kan der opst visse problemer for dem , der driver de anlg , der arbejder efter princippet kombineret kraftvarmeproduktion , som flge af den gede konkurrence og de lavere elpriser , der bliver en flge deraf .
Det vil derfor i de kommende r vre absolut ndvendigt at holde nje je med flgerne af de nye konkurrenceregler , der kommer til at glde p energimarkederne , og i givet fald indlede passende foranstaltninger .
<P>
Kommissionen er glad for , at ordfreren samtykker i det forslag , at der skal faststtes et forelbigt ml .
Det er et af hovedelementerne i strategien for kombineret kraftvarmeproduktion .
Det njagtige tal kan vi stadig n at tage op til drftelse .
For Kommissionen glder det om at have et ml , som bde er rgerrigt og realistisk .
Den id frem til 2010 ikke som foreslet af Kommissionen at doble op , det vil sige ge til 18 % , men at ge til 25 % forekommer os derfor at vre for rgerrig .
<P>
Jeg er ogs glad for at kunne konstatere , at ordfreren er enig med Kommissionen i , at fremme af den kombinerede kraftvarmeproduktion skal foreg , uden at principperne for det indre marked p nogen mde krnkes .
I den sammenhng er der en rkke forskellige instrumenter og procedurer , ved hjlp af hvilke den kombinerede kraftvarmeproduktion kan fremmes , uden at der sker nogen konkurrencefordrejning .
<P>
Hvad angr det ndringsforslag , der er stillet , gr jeg opmrksom p , at i den foreslede forordning om regionalfonden prioriteres energieffektivitet og fremme af vedvarende energiformer hjt .
Men at definere disse prioriteter for ml-1omrderne er medlemsstaternes opgave , idet det er dem , der skal forelgge Kommissionen deres konkrete forslag , og ikke omvendt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi er net til slutningen af dagsordenen .
Protokollen for dette mde vil blive fremlagt til godkendelse i begyndelsen af nste mdeperiode .
<P>
Fr vi afslutter vores arbejde , lad mig s udve den behagelige pligt at takke Parlamentets tjenestegrene - drvogterne , tolketjenesterne , oversttelses- og publikationstjenesterne , som befinder sig lngere vk , og Parlamentets sekretariatstjenester - for deres samarbejde og indsats .
<P>
Mine damer og herrer , der er ikke tvivl om , at denne mneds to plenarmder , i Bruxelles og her , uden overdrivelse tilsammen kan beskrives som historiske .
Vi har med stort flertal bnet dren for den flles valuta , og ligeledes med stort flertal blev Den Europiske Centralbanks Direktion vedtaget .
Ingen kan vre uvidende om , hvor vigtigt dette er .
Men som vores formand , hr . Jos Mara Gil-Robles , har sagt med meget enkle og direkte ord , vil de europiske borgere fra nu af bre Europa i lommerne , og vi ved alle , hvor vigtigt det er at bre Europa i lommerne .
Men mine damer og herrer , vi mener , at dette , selvom det er nok s vigtigt , ikke er tilstrkkeligt .
Vi m tilstrbe , at alle europere ogs brer Europa i hjertet , og til dette forml , mine damer og herrer , m vi fortstte det flles arbejde med store flertal for ikke at svigte mlene om borgernes demokratiske deltagelse og social retfrdighed .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er overbevist om , at vi vil fortstte arbejdet i den retning , og jeg tager derfor afsked med Dem med nsket om en god og velfortjent weekend .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.00 )
