<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt . Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , tillad mig , selvom det er torsdag - en ordleg , som mske kun vi skandinaver forstr , at bede om en rettelse i protokollen .
Mit navn manglede nemlig i gr , selvom jeg beviseligt var til stede ved afstemningerne .
Jeg beder alts om en rettelse .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem og Parlamentet opmrksom p en bemrkning , som jeg fremsatte til protokollen for tirsdag vedrrende Deres beslutning om at anmode om , at bannere og symboler i Parlamentet fjernes .
I protokollen kunne jeg se , at De ikke fik det samme som andre medlemmer - bifald og ros .
<P>
Jeg fandt , at protokollen var temmelig uretfrdig , for da De havde forsdet , s jeg Dem som en meget autoritativ formand .
Jeg mener , at dette skulle have vret korrekt gengivet i protokollen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Killilea , Deres bemrkning er selvflgelig meget venlig , men jeg tror nu ikke , at det er protokollens opgave at give et billede af medlemmernes reaktioner eller af den mde , hvorp mderne ledes eller ikke ledes .
<CHAPTER ID=2>
Forbedring af institutionernes funktionsmde
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Herman ( A4-0117 / 98 ) for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om en forbedring af institutionernes funktionsmde uden traktatndringer - mere bne og demokratiske EUpolitikker .
<SPEAKER ID=6 NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , erfaringen har vist os , at de institutionelle forbedringer som flge af stadige ndringer af traktaterne for de flestes vedkommende ikke s meget har vret et resultat af forhandlingerne p Regeringskonferencen som det har vret en stadfstelse af allerede tidligere etableret praksis , dels gennem institutionelle aftaler , dels som flge af beslutninger Domstolen har taget - f.eks. anvendelsen af bestemmelsen om isoglykose - dels gennem en ekstensiv udnyttelse af de eksisterende procedurer for at udvide de eksisterende skel , som det skete i proceduresprgsmlet omkring budgettet .
<P>
Vi har endvidere bemrket , at tildelingen af Parlamentets gede befjelser mere er foreget som en langsomt fremadskridende bevgelse end store skridt eller spring fremad .
Vi har bevget os gennem forskellige stadier , fra blot at blive informeret til at blive rdspurgt og til at samarbejde ; herfra videre til medbestemmelse og fra medbestemmelse til forenklet medbestemmelse og endda under tiden direkte til en samstemmende udtalelse .
De forslag , De har fet tilsendt , er kraftigt inspireret af denne metode , uden tvivl mere ydmyge og mindre ijnefaldende , men de synes alligevel ved frste jekast at vre mere effektive p langt sigt .
<P>
Forslagene fra Deres ordfrer indgr i vrigt p en linje , der har vret fulgt vedvarende og standhaftigt af Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Jeg tnker her isr p betnkningerne fra Aglietta om udvalgsprocedurer , fra Anastassopoulos om det flles valgsystem , fra Theato om at forbedre budgetkontrollen og fra Randzio-Plath om den demokratiske kontrol med ECB , og ogs p forslag fra Parlamentet , der ligger p samme linje , og som har forml at f institutionerne til at fungere bedre uden at skulle vente p en ndring af traktaten .
<P>
Kravene om p den ene side at opfylde tidsplanen for at gennemfre MU ' en , og p den anden side ndvendigheden af at undersge andre problemer mere dybtgende har fet mig til at opdele betnkningen i to .
P grund af tidnd behandler vi for jeblikket kun den frste del , idet det er ndvendigt at udnytte situationen omkring MU til at gre det , Amsterdamtraktaten ikke fik gjort .
Under udarbejdelsen af sidstnvnte blev det reelt besluttet ikke at rre ved noget som helst , der angik MU .
Den generelle fornemmelse var , at man , hvis man bnede denne Pandoras ske , ville skabe en lang rkke problemer .
Det er rigtigt , at problemer som krisen og arbejdslsheden havde hj prioritet , da man udarbejdede Amsterdam-traktaten , og det ville have vret meget farligt at begynde at rre ved konomiske problemer , der mdte en kraftig opposition i visse lande .
Det er rsagen til , at man lagde denne kolos til side , selvom man erkendte , at det generelle forml med Amsterdam-traktaten var at forbedre den demokratiske kontrol og gennemsigtigheden .
Men Parlamentet har ikke rrt MU-blokken .
Det har endvidere tilladt , at man p omrder , hvor det var ndvendigt i hjere grad at koordinere den konomiske politik - som f.eks. i hele arbejdslshedssprgsmlet - og hvor man skulle inddrage Parlamentet iflge hringsproceduren , ikke gjorde det p grund af MU-blokken .
Det var derfor ndvendigt meget hurtigt at afbde for dette forhold , og det er , hvad vi gr med denne betnkning .
<P>
Vi foreslr , at man stadfster den ordning , vi allerede har med Kommissionen , men endnu ikke med Rdet .
Kommissionen har reelt taget initiativet til at rdfre sig med os .
Den har hrt os i hj grad , den fortstter med at gre det , og den gjorde det s sent som i gr .
I Udvalget om konomi er vi blevet hrt i forbindelse med relative anbefalinger angende de brede linjer for den konomiske politik , det , vi i daglig tale kalder GOPES .
Vi er alts blevet hrt i dette sprgsml , men denne rdfring er uformel .
Det , vi beder om nu , er , at Rdet og Kommissionen sammen med Parlamentet opretter en procedure for at gre den praksis , der allerede nu fungerer , officiel .
<P>
Det er det vsentlige punkt i den betnkning , vi behandler i dag .
Det vil blive fulgt op af andre forslag i en anden del , og jeg beder Dem bre over med , at dette kun er en delbetnkning .
Som situationen l , var det ndvendigt hurtigt at afbde det mest presserende .
<P>
Jeg vil gerne med det samme sige til min kollega , Randzio-Path , at hentydningerne i betnkningen om demokratisk kontrol med Centralbanken ikke p det tidspunkt , den blev udarbejdet , henviste til betnkningen selv .
Vi behver ikke at g lngere end dertil , og jeg vil straks bede om , at der i ndringsforslagene indfres en henvisning til hendes betnkning for at vise , at vi er p blgelngde i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=7 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , betnkningen er af stor betydning , for lige fra starten af Den Monetre Unions andet trin har Europa-Parlamentet krvet , at der blev indget en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , for at det demokratiske underskud kan elimineres i procedurerne vedrrende det umdelige underskud og frem for alt vedrrende grundtrkkene i den konomiske politik og overvgningen af den .
<P>
Vi har ikke blot brug for , at Europa-Parlamentet klart medvirker i beslutninger p andre omrder , men netop nr det glder Den konomiske og Monetre Union .
Den 1. januar 1999 angiver jo ikke blot starten p Den Monetre Union , men ogs p Den konomiske Union .
Det gr ikke an , at Europa-Parlamentets eventuelle medvirken igen og igen drages i tvivl alene p grund af princippet om enstemmighed .
Derfor har konomiudvalget understreget , at der br gennemfres interinstitutionelle ndringer p dette omrde .
<P>
Vi m ogs overveje , hvorvidt det med denne aftale vil vre muligt at opn en endnu bedre koordination af de konomiske politikker i Den Europiske Union , for en ubalance , som den i dag findes mellem Den konomiske og Den Monetre Union , er skadelig for Den Europiske Union , nr det drejer sig om at bekmpe massearbejdslsheden , stimulere investeringerne og ogs om at skabe arbejdspladser .
Det ppeges med rette , at manglen p konomisk koordination i Den Europiske Union medfrer en tilbagegang i vksten , som vi ikke har rd til .
<P>
Det Europiske Rd opfordres derfor til at tage initiativer p dette omrde og reagere positivt p de demarcher , som EuropaParlamentet gennem flere r har fremsat , ved at svare med indgelse af en aftale eller i hvert fald en aftale om en konkret samarbejdsprocedure .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , beslutningen for nylig om at g over til MU ' ens tredje fase og stabilitetspagten , i og med skabelsen af euroen , udgr et kvalitativt skridt fremad i dannelsen af en overnational politisk magt , der dog endnu mangler en konsistent demokratisk institutionalisering og legitimering .
<P>
En sdan kan efter at vre blevet overfrt fra staternes magtorganer kun ligge i Europa-Parlamentet p grund af de nationale parlamenters indlysende utilstrkkelighed og manglende kontrolmulighed .
Alle iagttagere , hvad enten de er positivt eller kritisk indstillede over for Den Europiske Union , peger p den anden side p , at en valutaunion uden effektiv koordinering af de konomiske politikker inden for EU , og uden et budget , der kan fremme den konomiske og sociale samhrighed og en europisk skatteligning , udgr en fare , eller at den i hvert fald udgr en hindring for , at alle de muligheder , der ligger i den flles mnt , kan blive udnyttet .
<P>
Derudover er alle optaget af et sikre MU-institutionernes politiske ansvarlighed og  accountability  sammen med Den Europiske Centralbanks tekniske uafhngighed .
<P>
P alle disse sprgsml udgr Herman-betnkningen et fremragende frste svar , der bestr i at sige , at selvom Amsterdamtraktaten ikke har indfriet forventningerne om en institutionel reform , s m man g videre med at anvende traktaterne , alle traktaterne , og udnytte alle de muligheder , som allerede er indeholdt i dem , til bunds med henblik p at forbedre Den Europiske Unions handleevne og den demokratiske kontrol hos det parlament , der er valgt ved direkte og almindelige valg .
<P>
Sdan er det , sdan vil det vre , hvis der er politisk vilje , svel i Europa-Parlamentet , hvis arbejdsform skal forbedres , og hvis ansvarsomrde allerede er blevet forget , som hos de nationale regeringer og politiske krfter , der ikke br blive hngende i den snvre nationalisme , der formrkede Det Europiske Rd , der grundlagde euroen .
<P>
En af de metoder , der br flges , er de interinstitutionelle aftaler , der er blevet foreslet med henblik p at sikre den kontrol og indflydelse , som traktaten har bestemt , at Europa-Parlamentet skal have , og som vil gre det muligt , hvis der er politisk vilje dertil , at lgge grunden til en egentlig  konomisk regering  .
For at genskabe den konomisk-sociale ligevgt vil det derudover vre ndvendigt at tilfje de mekanismer , som traktaten og de allerede opnede aftaler parallelt hermed har indfrt , hvad angr beskftigelsen .
<P>
Flere andre vigtige omrder ligger uden for Europa-Parlamentets demokratiske kontrol .
Det er ndvendigt at omstte Herman-betnkningens forslag til virkelighed , thi de afspejler viljen til at udfylde de alvorlige mangler p demokratisk kontrol , der stadig gr sig gldende p den konomiske og sociale politiks omrder p europisk niveau .
Disse mangler er s meget desto mere alvorlige , nr Den Europiske Unions institutionelle betingelser forstrker den tendens , der kendes p det nationale niveau til at tmme parlamenterne for reel magt til fordel for den udvende magt eller de rent konomiske kendsgerningers magt , lobbyernes , interessegruppernes , den transnationale kapitals osv . , hvad angr den konomiske og sociale planlgning , hvis beslutninger skal flges op og kontrolleres demokratisk , og hvis konsekvenser skal vurderes regelmssigt .
<P>
Det er vejen mod en reel indflydelse for Europa-Parlamentet , som Herman-betnkningen vil sl ind p , og jeg vil gerne sttte og hilse en sdan vej velkommen , idet jeg peger p , at det ogs er vores ansvar at fremme borgernes , arbejdsmarkedets parters , de sociale aktrers og organisationers deltagelse i Den Europiske Unions beslutningsproces .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , den 2. maj var en historisk dag .
Hvis det ikke var fordi begrebet  historisk  er blevet misbrugt ved mange lejligheder , ville vi uden tvivl ogs kunne bruge det i dette tilflde .
Jeg mener , det er en dag , der kun kan sammenlignes med den , vi oplevede for mange r siden i Rom , da EF-traktaten blev underskrevet .
Om mange r vil vi blive klar over det gigantiske skridt , den europiske integration tog med lanceringen af euroen .
<P>
Sandheden er , at det mindste , man kan sige om stats- og regeringscheferne den 2. maj om aftenen , er , at de ikke var srlig hflige , men jeg mener ikke , at anekdoten skal vre altoverskyggende .
Desuden mener jeg , at Europa-Parlamentet har vist en enorm ansvarsbevidsthed med dets sttte ogs til lanceringen af euroen , og jeg mener derfor , at det nu er tidspunktet for at tage fat p arbejdet .
<P>
Og det er det , betnkningen af vores kollega Fernand Herman gr , den tager fat p arbejdet .
<P>
Mine damer og herrer , i lang tid nsten siden hr .
Anastassopoulos ' forfdres tid , har alle ider inden for den politiske videnskab og den politiske sociologi get i n og samme retning . For at bruge Montesquieus ord  at indrette tingene sledes , at magten bremser magten  , at der ikke findes nogen selvstndig magt , der er fuldstndig uafhngig og uden ansvar over for nogen .
<P>
Det system , vi har skabt , som Maastricht-traktaten skabte ved at etablere en europisk centralbank , er et system , der er uden ansvar over for nogen , og netop for at kunne garantere dens frihed og uafhngighed findes der ikke i traktaten en magt , der kan danne modvgt .
<P>
Det , betnkningen af hr . Herman efterstrber , er , at vi , der reprsenterer den europiske befolkning , samtidig med at Den Europiske Centralbanks selvstndighed beskyttes , er vidende om det , der sker , og at vi kan viderebringe vores indtryk til lederne af Den Europiske Centralbank .
<P>
Dette er meget vigtigt , fordi vi i den resolution , vi vedtog i Parlamentet den 20. november sidste r , lagde grunden til Den Europiske Union som en union af stater og en union af folk .
Derfor er det , at dette Parlament er informeret , bliver hrt og videregiver sin holdning , meget vigtigt for at garantere den demokratiske ansvarlighed .
<P>
Det er det , hr . Herman strber efter i sin betnkning og isr i forslaget om en interinstitutionel aftale .
Derfor vil min gruppe sttte den , for den er overbevist om , at det vil medvirke til , at Den Europiske Centralbank og Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet kan arbejde effektivt .
Det vil vi sttte .
Og vi vil ogs sttte nogle af de fremlagte ndringsforslag , der forbedrer teksten .
<P>
Det er en god tekst , hr. formand , til , som jeg sagde i starten af mit indlg , at tage fat p arbejdet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , kre kolleger , af fuld overbevisning og ved alle lejligheder gr jeg ind for principperne om benhed og gte folkestyre i demokratiske institutioners virke .
Hver gang man taler om disse sprgsml , taler man imidlertid faktisk ogs om to aspekter eller to sider af sagen : Fllesskabernes beslutningsproces og de former for kontrol og information , som fllesskabsinstitutionerne , navnlig Europa-Parlamentet , skal have , hvad angr de sprgsml , der endnu ikke er besvaret .
<P>
Hvad angr det frste , vil jeg ikke undlade at fremhve , at der den 2. maj skete noget , som jeg betragter som historisk .
Jeg stemte selv for , at Europa-Parlamentet skulle anbefale , at euroen blev skabt .
Men i relation hertil er der diskussion , og det , som man diskuterer , er beslutningsprocessen , nemlig i henseende til sprgsmlet om enstemmighed versus flertalsafgrelse .
Et af de aspekter , der mest har chokeret offentligheden , og sgar ogs visse politikere , har vret , hvor lang tid det tog at trffe beslutningen .
Som man siger i mit land :  Hjlp , klokken er elleve  !
Ja , det er den !
Den kunne have vret mere ! Ligesom den kunne have vret mindre !
Det , der efter min mening , er vigtigt , er , at landene er blevet enige og er net frem til en endelig beslutning .
Der er omrder , kre kolleger , hvor man efter min mening skal beholde den mde at trffe beslutninger p .
<P>
Hvad angr fllesskabsinstitutionernes demokratiske deltagelse , bifalder jeg den betnkning , som hr . Herman har udarbejdet , og jeg anser den for et vigtigt skridt i retning af bevidstgrelse , ikke blot af medlemmerne af Europa-Parlamentet , men ogs , vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege , af medlemmerne af de nationale parlamenter .
Jeg mener virkelig , at de nationale parlamenter br have en vigtig rolle med hensyn til kontrol af beslutningerne , deres opflgning og de oplysninger , der skal til med henblik p , at alle deltager rigtigt i de beslutninger , der kommer alle ved .
<P>
Jeg er en af dem , der tror , at Europa vil blive rigere , vil blive bedre , vil blive rigtigere for alle borgere , hvis alle de , der har politisk ansvar og er blevet valgt af borgerne , uden undtagelse fr adgang til at deltage og til at f informationer om de beslutninger , der , gentager jeg , kommer alle ved .
<P>
Jeg mener derfor , og for at slutte af , at betnkningen er et godt skridt fremad , er et godt redskab til at pbegynde demokratiseringen af fllesskabsinstitutionerne .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , den del af teksten fra Alban , som jeg i vrigt gerne vil rose , der handler om MU , har fet en ny dimension , efter at elleve lande er blevet udpeget til at deltage i Den konomiske og Monetre Union , og EuropaParlamentet har givet en positiv udtalelse om sammenstningen af Den Europiske Centralbanks direktion .
Personligt , og det vil jeg gerne sige i denne forsamling , beklager jeg den vgt , der har vret lagt p perifere sprgsml , og som har vejet tungt ved udnvnelsen af direktr Duisenberg .
Medierne og visse parlamentarikere har foretaget en forkert bedmmelse af , hvad der var vsentligt , det vil sige , indledningen af en afgrende fase i EU-samarbejdet , og det mindre vsentlige , nemlig Rdets utilstrkkelige forberedelse til at lse et problem , der havde vret p bordet i mere end et r .
<P>
Men lad os da vende tilbage til det vsentlige .
Europa-Parlamentet bliver for frste gang i sin historie , og det er et stort fremskridt for dets eksistensberettigelse , afgrende medspiller i forbindelse med s mgtig en institution som Den Europiske Centralbank .
Afgrende i forhold til Rdet , Kommissionen og de nationale parlamenter .
Nu mangler Parlamentet blot at vise , og det vil vre emnet for Hermans kommende betnkning , at det kan leve op til dette ansvar , f.eks. ved fremover at srge for at holde kontakten med Den Europiske Centralbank og ved at vre et bindeled til borgerne og de holdninger , der gives udtryk for .
<P>
Schioppa erklrede selv i sit fremragende indlg , at ECB vil have et behov for at forklare sine handlinger , ikke bare over for operatrerne p markedet , men ogs over for EU ' s institutioner , den brede offentlighed og informationsorganerne .
EuropaParlamentet br via sine kompetente udvalg tilrettelgge disse relationer .
I vrigt kan man jo ikke lade vre med at glde sig over den overbevisning flere direktrer har givet udtryk for , da de beslutsomt erklrede , at ndvendigheden af MU ' en vil afhnge af institutionelle fremskridt i Den Europiske Union hen imod strkere og bedre integrerede institutioner , hvilket ogs vil tvinge os til at gre det klart , hvilke ml vi har med Unionen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig den anerkendelse , der blev rettet til Herman .
De forslag , han fremstter , er bestemt nyttige .
Han peger p ndvendigheden af at styrke Parlamentets kontrollerende funktion p grundlggende punkter , ssom Den konomiske og Monetre Union og isr koordinationen af den konomiske politik , men ogs konkurrencepolitikken , den eksterne handelspolitik og endda en vis genrejsning af sprgsmlet om social- og arbejdsmarkedspolitikken .
Der er alts tale om en helt igennem nyttig betnkning , der indgr fint i den aktualitet , der omgiver os .
<P>
Jeg vil i vrigt sige , at det vigtige sprgsml om koordinationen af den konomiske politik er blevet overskygget af alle problemerne omkring kontrol stricto sensu ( i total enighed ) med Den Europiske Centralbank , og det er forblffende , at vi lagde s meget vgt p en udtalelse om at udpege personer til Styrelsen , som ikke gr i dybden , nr vi ikke udtaler os nu om det samme indhold af de valg , der skal foretages med hensyn til koordinationen .
Men mske skjuler de gunstige konomiske konjunkturer , hvor vigtigt dette sprgsml er .
<P>
Der vil kun vre demokratisk kontrol med ECB , hvis den , sagt lige ud , udfolder sig med fornemmelse for balance mellem institutionerne , og hvordan de fungerer , og den forstr at skabe samarbejde mellem de nationale konomiske politikker .
Dette forhold antyder en autoritet , der er i stand til at indg i en dialog med ECB .
Ud fra dette synspunkt stter jeg pris p den anmodning , der er fremsat til ECB i betnkningen om klart at give udtryk for sine mlstninger , herunder mlstninger , der strengt taget ikke hrer ind under dens ansvarsomrde , ssom vksten , og jeg kan tilfje beskftigelsen , p en sdan mde , at dialogen mellem Europa-Parlamentet og denne institution bliver frugtbar , s vi kan vurdere den med sagkundskab .
<P>
Men nr det er sagt , vil jeg gerne fremhve to begrnsninger i Deres udgangspunkt .
For det frste antager De , at EuropaParlamentet vil vre i stand til at spille en grundlggende politisk rolle , hvad angr de politiske og konomiske valg .
For det andet behandler De ikke ECB ' s relationer til det borgerlige samfund og dets aktrer p arbejdsmarkedet , og De forskanser Dem bag en intern procedure mellem institutionerne .
<P>
Jeg beklager , at det forslag , vi stemte om her i denne sal efter min betnkning i 1996 , ikke blev fulgt .
Og vi havde endda stemt bredt , det vil sige , at Europa-Parlamentet forhandler valgmuligheder inden for den konomiske politik , endda p Kommissionens anbefaling og efter Rdets beslutning .
Og jeg foreslog en rlig konference her i Parlamentet med reprsentanter fra det borgerlige samfund .
<P>
Deres tekst foreslr en intern resolution p Kommissionens anbefaling .
Hvorfor vil Europa-Parlamentet ikke ptage sig et mere dybtgende politisk ansvar ?
Det er et sprgsml .
Jeg vil gerne sige , og det skal vre mit sidste ord , at vi , for at kunne overveje en sammenhng mellem Unionens sociale ml og valgene inden for den konomiske og monetre politik , absolut har behov for i langt hjere grad at indg i en dialog med de sociale aktrer og reprsentanterne for det borgerlige samfund .
Det er begrnsningen i Deres ikke desto mindre fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , som kollega i Udvalget om Institutionelle Sprgsml ved ordfreren , at jeg ikke hrer til dem , der flger Parlamentets gamle ritual ved at takke hver eneste ordfrer og komme med komplimenter . I hr .
Hermans tilflde gr jeg det derfor ikke af tradition , men ud fra min meget personlige respekt for hans vgtige stemme i diskussionen om demokratiseringen af EU .
Jeg finder denne betnkning meget vigtig .
<P>
Denne betnkning udmrker sig p den ene side ved at opstille en meget ben , efterhnden ret sjlden diagnose om det demokratiske underskud i EU og p den anden ved , at den med en meget udprget strategi fremlgger et vld af forslag , som jeg kan tiltrde .
Jeg vil alligevel bruge nogle ord p ordfrerens grundlggende strategi .
Betnkningens anden del savnes desvrre i diagnosen .
Dette blev oprindeligt begrundet med , at den skal foreligge den 2. maj .
Vi har nu for lngst passeret den 2. maj , mske var denne afgrelse heller ikke helt rigtig , men som sagt , vi skal jo stadig behandle den anden del af denne betnkning .
<P>
Det vsentlige element i denne diagnose bestr efter mit skn i , at ordfreren meget tydeligt pviser , at den parlamentariske kontrol p stadig flere omrder fjernes fra de nationale parlamenter , uden at den overfres til Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at dette er en helt afgrende konstatering , fordi den endnu ikke er blevet tilstrkkeligt tydelig for offentligheden .
Den betyder nemlig , at EU ' s legitimationskde for lngst er bristet .
Den betyder , at offentligheden ikke lngere har indblik i den institutionelle orden , den betyder , at borgernes krav p parlamentarisk og dermed offentlig kontrol er blevet saboteret .
Dette fr mig ogs til at kritisere den praksis , den pragmatiske strategi , som ordfreren foreslr for at f udvidet de parlamentariske rettigheder og fjernet det demokratiske underskud .
<P>
Den hidtidige strategi med ryddelse af et brandblte , konstant forhandling , med nyfortolkning , med overstrkning har sikkert frt til gode resultater i EU ' s historie , men ordfreren overser efter min mening , at denne strategi ikke kunne forhindre , at klften mellem centralisering i Europa og demokratisering af EU fortsat bliver strre , at legitimationskden stadig oftere brister , at der er opstet store retsusikkerheder i EU ' s institutionsstruktur , at den institutionelle orden tilslres mere og mere i offentligheden , at der med denne strategi ikke er opstet nogen republikansk grundorden , og at ingen ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet . )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , ordfreren Herman - som jeg gerne vil rose for betnkningen p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml - trkker en rkke punkter frem , blandt hvilke de vigtigste helt sikkert er de , der efterlader Parlamentet utilfredsstillet efter Amsterdam-aftalen , og isr at han ogs kommer med forslag til , hvordan man kan dkke dette underskud ind .
<P>
Uden at ville afvise min sttte , langt fra endda , sprger jeg mig selv , hvad vi egentlig kan gre .
Vi stillede mange sprgsml op til Amsterdam-mdet , og vi hbede , at der fra Amsterdam ville komme de svar , EU havde behov for .
Men de kom ikke . Jeg tror , at de svar skal komme , for ellers vil et EU med 20-25 medlemmer ikke kunne lade sig gre .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg stille flgende to sprgsml til Herman , som udmrket kender min holdning .
Kan vi for det frste uophrligt , og her bagefter , komme og opremse listen med punkter for vores utilfredshed , som burde have frt til en langt kraftigere reaktion fra vores side p tidspunktet for godkendelsen , hvor vi erklrede os politisk enige i Amsterdam-traktaten ?
Og for det andet , er de interinstitutionelle aftaler en passende lsning , nr den anden side overhovedet ikke skal svare tilbage ?
Det har vi allerede set med Centralbanken .
. . Er vi i vrigt ikke forpligtede af en interinstitutionel aftale ?
Jo , selvflgelig , men hvad angr svaret , s har vi endnu ikke fet det !
Derfor sprger jeg , om denne form er en god lsning , nr den anden side ikke har viljen til at blive enige med os ?
<P>
Disse var mine to sprgsml til ordfreren , som jeg endnu en gang gerne vil rose .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Hermans betnkning beklager , at der stadig i EU-politikken findes omrder , der undgr demokratisk kontrol fra de nationale parlamenter , uden at denne bliver erstattet af Europa-Parlamentets kontrol , og for at forbedre situationen uden at ndre traktaten foreslr han , at der indgs aftaler mellem EU ' s institutioner p forskellige omrder , s det bliver muligt at udstrkke Europa-Parlamentets befjelser .
<P>
Et sdant udspil affder adskillige kommentarer fra vores side .
For det frste er den manglende demokratiske kontrol selvflgelig helt forkastelig . Men hvis man med god grund beklager sig over dette , skal man heller ikke samtidig bifalde , at den udvides .
Men det er netop , hvad der vil ske med dette forslag til Amsterdam-traktaten , som et flertal i denne forsamling godkender , hvilket i vrigt vil vre et tilbageskridt for demokratiet i Europa , idet man berver de nationale parlamenter deres befjelser uden at tilbyde nogen som helst anden tilsvarende demokratisk kontrol .
<P>
Lad mig f.eks. minde Dem om , at det nye afsnit IV TCE i Amsterdam-traktaten vil berve de nationale parlamenter enhver magt til at tage beslutninger i immigrationssprgsml , uden at der gives nogen som helst kontrol i stedet igennem en periode p mindst fem r , og derefter udelukkende Europa-Parlamentets utilstrkkelige kontrol .
<P>
Man kan ikke udbedre s store tomrum med enkle interinstitutionelle aftaler , der netop udmrker sig ved at vre udarbejdet i det dunkle , ved at anbringe de nationale parlamenter p et sidespor og ved ikke at vre godkendt af befolkningerne .
Det er ndvendigt at ndre metoden og mlene .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener , at det for at opveje det demokratiske underskud i EU bliver ndvendigt , at en kommende , ny traktat - jeg siger netop en ny traktat og ikke interinstitutionelle aftaler - igen giver de nationale parlamenter en plads midt i den europiske beslutningsproces .
I den forbindelse beklager jeg , at Europa-Parlamentets medlemmer endnu en gang har bevist deres trang til udelukkelse , idet man for blot f dage siden principielt udelukkede de nationale parlamenter fra at f kontrol med euroen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , mine kolleger , Amsterdam-traktaten er et betydeligt fremskridt p vej mod en demokratisering af Den Europiske Union , en vej , ad hvilken vi m fortstte .
Regeringskonferencen var enig om , at de flles institutioner br udnytte alle muligheder for at forbedre deres arbejdsmde uden ndring af traktaterne .
Der er rderum , og Hermans betnkning nvner p eksemplarisk vis emner , der har frsteprioritet for os .
<P>
For det frste : Den konomiske og Monetre Union .
Den kommende prsident for Den Europiske Centralbank har forsikret os , at han er rede til en regelmssig kvartrlig tankeudveksling .
Vi hilser udtrykkeligt dette dialogberedskab velkommen , men det m ikke kun afhnge af den pgldende bankchefs gode vilje .
Derfor nsker vi en interinstitutionel aftale . Denne aftale skal omfatte en parlamentarisk medvirken i procedurerne til koordinering af den konomiske politik .
<P>
For det andet : Nu som fr spiller Parlamentet en meget begrnset rolle i svel udenrigs- som konkurrencepolitikken .
De eksisterende informationsprocesser trnger til en forbedring .
Enkeltheder br ligeledes faststtes ved hjlp af interinstitutionelle aftaler .
<P>
For det tredje : Beskftigelse og socialpolitik .
Bekmpelsen af arbejdslsheden og en videreudvikling af den europiske sociale model har meget hj prioritet . Denne bekrftes ogs af Amsterdam-traktaten .
Den gr Parlamentet til en ligeberettiget medlovgiver i store dele af socialpolitikken .
Alligevel findes der et demokratisk underskud , nr aftaler mellem arbejdsmarkedets parter p europisk niveau skal implementeres gennem beslutninger i Rdet .
Det , at en inddragelse af Europa-Parlamentet ikke er ptnkt , strider klart mod det princip , at lovgivende akter altid krver en parlamentarisk legitimation .
En sdan m nu i det mindste skabes p uformelt plan , hvilket ogs ndvendiggr en interinstitutionel aftale .
I vrigt glder , det ved vi , at en fortsat demokratisering i Europa ogs betyder en konsekvent fortsttelse af reformerne .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , beslutningstagningen omkring euroen har endnu en gang vist , at det haster med at f forbedret det demokratiske indhold af Den europiske Union .
Det er rigtigt , at vi med Amsterdam-traktaten har gjort vsentlige fremskridt .
Jeg tror , at ca . 80 % af lovgivningen og budgetteringen p kort sigt vil vre under Europa-Parlamentets kontrol , men det ndrer ikke ved det forhold , som kollega Herman ogs har angivet i sin betnkning , at vigtige omrder endnu ikke er omfattet af denne kontrol .
Landbrugspolitikken , fiskeripolitikken , den flles handelspolitik , konkurrencepolitikken og udviklingspolitikken , alle disse emner er endnu ikke omfattet af denne demokratiske kontrol .
Det kan vi ikke gre noget ved fr nste traktatndring .
Kollega Herman har fremsat et meget godt forslag med hensyn til i mellemtiden at forsge at forbedre denne kontrol gennem interinstitutionelle aftaler .
Jeg finder , at det er et meget godt forslag , og jeg mener , at vi ikke kun skal gre det p det omrde , der nu er angivet i betnkningen , men ogs p andre omrder .
Det ndrer ikke noget ved , at vi skal srge for og sttte en ndring af traktaterne , inden andre stater tiltrder .
<P>
Hr. formand , mske skal vi holde spanskrret inden for rkkevidde ved rdgivningen , for jeg mener , at vi efterhnden ikke br medvirke til beslutninger , der ikke kontrolleres demokratisk , hverken af de nationale parlamenter eller af Europaparlamentet .
<P>
Til sidst vil jeg ogs gerne understrege , at samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal forbedres .
Flere parlamenter har skaldte blandede udvalg .
I Nederlandene har vi ikke et sdant udvalg , men jeg hber , at det nye parlament , der lige er blevet valgt , ogs p kort sigt vil oprette et sdant blandet udvalg , s det institutionelle samarbejdes tusmrkeomrde kan kontrolleres bedre bde fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet . Hr .
Hermans forslag sttter jeg fuldt ud , og hans betnkning fortjener i dag bred tilslutning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , De gr store fremskridt med nederlandsk , tillykke .
Hr. formand , kolleger , Parlamentet klager gerne og ofte over den trge europiske beslutningstagning , og vi begiver os ogs gerne , som det er vores pligt , ud p prospektive stier .
Vi faststter gerne fremtidens landemrker .
Ikke desto mindre sker det , at den europiske virkelighed udvikler sig hurtigere end forventet .
Lfterne om en permanent dialog mellem Den Europiske Centralbanks direktion og Parlamentet ser jeg som et godt eksempel herp .
Min gruppe og undertegnede vil i fremtiden , sdan som vi ogs hidtil har gjort , bidrage fuldt ud til forbedringen af benheden , transparensen og ansvarsflelsen hos alle EU-institutioner .
En rkke af disse institutioner begynder at forst , at befolkningen ikke vil blive ved med at acceptere Unionen , hvis ikke ansvarlighedspligten , hvad man p engelsk kalder  accountability  , er opfyldt .
Kommissionen forstr det , og det ser ogs ud til , at direktionen for Den Europiske Centralbank forstr det .
<P>
Kolleger jeg vil slutte af med at meddele Dem min overbevisning om , at det er Rdet , og sledes udstrlingen fra nogle af medlemsstaternes regeringer , der har strst problemer med njagtigt at bedmme , hvad der er deres pligt med hensyn til at sikre den demokratiske kvalitet i hele Unionen .
Sammen med ordfreren og kollegerne vil vi fre tilsyn med , at de efterhnden gr det bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , den mrkbare overfrsel af befjelser fra nationalt plan til fllesskabsplan og den nsten fuldstndige mangel p kontrolmekanismer af de beslutninger , der tages her , har skabt en uholdbar situation , som vi kan karakterisere som havende et tredobbelt demokratisk underskud :
<P>
inden for Unionens institutioner , navnlig med koncentrationen af lovgivningsinitiativet i den institution , der har srlige udvende befjelser , og af den lovgivende magt i de institutioner , der p nationalt plan har den udvende magt , og nu med Den Europiske Centralbank ved at danne et organ uden den mindste kontrol overhovedet ; -i den nationale sammenhng , med en mrkbar udhuling af de nationale parlamenters traditionelle befjelser ; -og , frem for alt , p borgernes niveau ved at fjerne dem fra beslutningerne , isr de beslutninger , der er af strst rkkevidde.Man skal derfor ikke undre sig over , at forbehold og kritik bliver stadig hyppigere fra folk i alle lande .
Ordfreren havde sledes foran sig et arbejde p n gang rosvrdigt og , lad os blot sige det , af begrnset rkkevidde . Rosvrdigt , fordi det anerkender manglernes altomfattende karakter , men alligevel forsger at formindske deres rkkevidde p fllesskabsniveau .
Af begrnset rkkevidde netop p grund af sammes dybde og omfang og deres strukturelle karakter .
<P>
Bevidst om disse begrnsninger vil jeg dog alligevel pege p tre aspekter , der forekommer mig utilstrkkeligt behandlet i betnkningen :
<P>
For det frste ndvendigheden af en tttere forbindelse med de nationale parlamenter , srlig fra Europa-Parlamentets side .
Det andet aspekt : Europa-Parlamentet kan ikke komme uden om at mtte opgive et vist korporativt perspektiv , hvad angr dets forhold til de vrige fllesskabsinsitutioner . Til sidst , og i sammenhng med de to foregende aspekter : det absolut ndvendige i en strre og mere effektiv forbindelse mellem borgerne og beslutningsprocesserne , navnlig de borgere , der normalt har mindst evne til at pvirke dem .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det er en prisvrdig betnkning fra Herman , der peger p det demokratiske underskud i Unionen .
Betnkningen viser med al tydelighed det , som vi i og for sig allerede vidste , nemlig hvor meget vi halter bagefter , nr det glder demokratisk kontrol , demokratisk legitimitet , benhed og indsigt .
Det er et alvorligt demokratisk problem , ikke mindst nr det glder MU ' en , euroen og den konomiske politik .
At forsge at rette op p eller kompensere for de demokratiske mangler med midlertidige arrangementer bagefter er mske som at  rbe i rkenen  .
<P>
Den institutionelle aftale , som foresls i betnkningen , m jeg trods alt sttte , da den bidrager til , at der i det mindste gres noget ved det demokratiske underskud .
Jeg vil ogs stemme for I-EDN-gruppens ndringsforslag , som mener , at en sdan aftale krver samrd med medlemslandene samt ogs en strre indflydelse fra og samrd med de nationale parlamenter .
Men det virkelige underskud er jo manglen p sttte fra borgerne til f.eks. MU ' en samt manglen p dialog .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg vil gerne hylde ordfreren , som forflger en linje , Parlamentet altid har forfulgt , nemlig at tage traktaterne , som de foreligger , erkende deres utilstrkkeligheder , men sge at fortolke dem s kreativt som muligt , forsge at tage traktaterne og s at sige strkke dem , som om de var et stykke elastik , for at forsge at f mest muligt ud af dem .
Hr . Herman er veteran i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Han ved ganske udmrket , hvad der er muligt , og hvad der ikke er muligt i den henseende .
Han har leveret et beundringsvrdigt stykke arbejde i dag .
<P>
Vores kollega fra Gruppen Nationernes Europa hvder imidlertid , at denne bn er udemokratisk , at man ndrer forfatningen ad bagdren gennem aftaler mellem institutionerne , der indgs bag lukkede dre .
Jeg m erklre mig uenig i den opfattelse .
Nr alt kommer til alt , kan det , der sker , kun ske inden for rammerne af traktaterne .
Traktaterne kan ikke ndres .
S de traktater , som de nationale parlamenter har ratificeret , vil ikke blive ndret ad bagdren .
<P>
Men der er altid mulighed for at fortolke traktaterne og foretrkke en fortolkning frem for en anden .
Det er helt legitimt , at vi gr sdan .
Det er noget Parlamentet har gjort tidligere med stor dygtighed , og det vil vi gre igen .
En interinstitutionel aftale er langt fra udemokratisk , men indgs mellem de valgte regeringer , som mdes i Rdet , p den ene side og det direkte valgte Parlament p den anden .
Det er en aftale , som er indget i offentlighed , hvis tekst er vedtaget ved en offentlig afstemning i det folkevalgte Parlament .
Den er ikke udemokratisk .
<P>
Jeg beklager meget , at EN-Gruppen - som vist nok officielt str for Gruppen Nationernes Europa , men som faktisk burde st for Euroskeptiske Nikkehoveder - har indtaget den holdning .
Jeg er sikker p , at et overvldende flertal i Europa-Parlamentet vil sttte det beslutningsforslag , vi har fet forelagt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Lucas Pires">
Hr. formand , Herman-betnkningen kommer belejligt og har den relevans , som denne intelligente og utrttelige kollega har vnnet os til .
For det frste , fordi demokratiseringen af den europiske konomiske politik nu efter pbegyndelsen af MU ' ens tredje fase er endnu mere ndvendig .
Dernst , fordi Amsterdam kun ikke fik lst dette problem , fordi det konomiske og monetre omrde l uden for forhandlingerne .
<P>
Vi ved imidlertid , hvordan det bliver stadig vanskeligere at presse saft ud af regeringskonferencerne , selv nr de presses til det yderste .
En interinstitutionel aftale , der kan f Europa-Parlamentet med i kden af beslutningslegitimering , er stadig mere i overensstemmelse med en konomisk politik , der er undervejs i klvandet p den flles mnt , og som ndvendigvis vil blive stadig mere flles .
<P>
En uafhngig flles mnt er selve tegnet p et civilt europisk samfunds emancipation , for en sdan mnt udtrykker mere end nogen politisk magt .
Endnu en grund til , at den eneste reprsentant for dette civile samfund - Europa-Parlamentet - kommer frem i forreste linje som deltager i den politiske proces .
En interinstitutionel aftale kan vre det rette middel til at udfylde traktatens huller .
<P>
I vrigt har Europa-Parlamentet p uformel mde blandet sig i nogle af de beskrevne tilflde .
Og institutionaliseringen af Europa-Parlamentets deltagelse blev just i den forgangne uge godtaget af Rdet , navnlig med hensyn til Agenda 2000 .
Alle er alts bevidst om , at den vigtigste opgave i fremtiden ndvendigvis frst m vre demokratiseringen .
Hr . Herman skal have tak for sit arbejde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om manglen p demokratisk kontrol i Euratomtraktaten .
<P>
Dette er ikke et abstrakt sprgsml , men derimod meget specifikt .
Nukleare sprgsml er en vigtig del af de europiske aktiviteter , og Kommissionens befjelser i henhold til traktaten , navnlig i forbindelse med internationale aftaler , er ret omfattende .
<P>
Det aktuelle sprgsml om ikke-spredning i Indien er et godt eksempel .
Paradoksalt nok er Europa-Parlamentets rolle minimal eller rettere ikke-eksisterende p dette omrde .
Dette er ikke lngere acceptabelt i 1998-40 r efter underskrivelsen af Euratom-traktaten .
Jeg er derfor meget glad for , at hr . Herman beskftiger sig med dette sprgsml i punkt 15 og 16 .
<P>
Vi str nu over for det srlige sprgsml med KEDO ( Korean Energy Development Organization ) , som giver anledning til geopolitiske sprgsml og sprgsml om ikke-spredning af atomvben , sikkerhed og energi , men Europa-Parlamentet spiller en meget marginal rolle .
<P>
Jeg er meget glad for at lytte til kommissr Oreja her , og jeg vil opfordre ham til at tage initiativ til en aftale om indfrelse af en formel hringsprocedure om det vigtige sprgsml vedrrende KEDO .
<P>
Jeg hber ogs p Parlamentets sttte til ndringsforslag 3 , hvor vi beder Kommissionen om oplysninger om de finansielle konsekvenser af dette vigtige sprgsml , fr aftalen underskrives .
<P>
Jeg tror , at jeg har dkket emnet p lidt under halvandet minut .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , proceduren med interinstitutionelle aftaler er efter min mening demokratisk meget tvivlsom .
For det frste kan man ikke i noget demokratisk land ndre landets grundlove p den mde .
Sdanne ndringer skal ske bent og kontrollerbart for borgerne .
<P>
For det andet kan Europa-Parlamentet ikke erstatte de nationale parlamenters indflydelse .
De nationale parlamenter bygger jo p det , vi kalder folkesuvernitetens princip , det vil sige , de er den ledende institution i lovgivningen i statslivet .
EuropaParlamentet derimod er jo bundet og fanget i en kompliceret struktur , hvor borgerne mangler reel indflydelse , og hvor den benhed , der rder i nationale systemer , ikke rder .
Desuden er de nationale parlamenter jo historisk bret frem af partier og bevgelser i kamp for demokratiske og civile borgerlige rettigheder .
Europa-Parlamentet er jo derimod skabt ovenfra og dets tragedie er , at det egentlig mangler et borgerligt grundlag .
<P>
For det tredje krver en virkelig demokratisering af Unionen egentlig en radikal reform af hele Unionens struktur .
Kommissionens magt burde reduceres , da embedsmnd ikke skal have politisk magt , ikke vre ligevrdige med de politisk valgte .
De nationale parlamenters magt burde forges .
Ogs Rdets magt burde forges , Rdet bestr jo af regeringsreprsentanter , som er parlamentarisk ansvarlige i deres hjemlande .
<P>
Endelig burde hele Unionens organisation kraftigt formindskes .
Det er forkert og uproduktivt , at vi sidder her i EU ' s institutioner , inklusive Parlamentet , og beslutter om enorme mngder detaljer og reguleringer .
I stedet burde vi koncentrere os med al kraft om de store paneuropiske problemer og sprgsml .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , jeg glder mig ligeledes over hr . Hermans betnkning , navnlig nogle dele af den , som tidligere talere knap nok har vret inde p : behovet for at fre kontrol med magten p europisk plan , hvor de nationale parlamenter har mistet den , behovet for get parlamentarisk kontrol over landbrugs- og handelspolitikken og navnlig erkendelsen af , at Europa-Parlamentet selv skal gres mere bent og effektivt .
<P>
Vi kritiserer ofte det demokratiske underskud og manglerne i andre institutioner , men er mindre kritiske over for vores egen .
Vi kan imidlertid ikke lade vre med at tnke p Den konomiske og Monetre Union , og jeg hilser ogs hr . Hermans bemrkninger om Centralbankens demokratiske ansvarlighed velkommen .
Jeg ville foretrkke , at banken blev placeret under en egentlig politisk kontrol , men det ser ud til , at vi alle - eller de fleste af os - nu svrger til den nye religion  centralbankismen  , og det bedste , vi kan hbe p , er , at nr banken snyder Europas befolkning , skal den st til regnskab for det over for Europa-Parlamentet .
<P>
Men der er imidlertid en stor mangel ved enhver mulig kontrol , som Parlamentet kan udve over Centralbanken og ved dennes ansvarlighed over for Parlamentet , og det glder hr . Duisenbergs udtalelse under hringen om , at referaterne frst skal offentliggres efter 16 r .
Det finder jeg fuldstndig uacceptabelt .
Centralbankcheferne udpeges for en fast periode , og vi kan ikke slippe af med dem , uanset hvor umulige de viser sig at vre .
Det har de i det mindste til flles med medlemmerne af Europa-Parlamentet .
De er uangribelige , og derfor er det helt uacceptabelt , at de fortsat skal opfre sig , som om de var medlemmer af en eller anden religis orden , der kun str til regnskab over for markedets gud .
<P>
Jeg mener , at referaterne fra Centralbankens mder skal stilles til rdighed for Parlamentet inden for nogle uger - ikke efter en periode p 16 r , og medmindre vi kan finde ud af , hvordan forhandlingerne forlber inden en langt kortere frist , mener jeg , at hele begrebet ansvarlighed er lidt af en illusion .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Europa-Parlamentet m kmpe for sine demokratiske rettigheder .
Sdan har det vret fr , og sdan vil det nok ogs vre i fremtiden .
Interinstitutionelle aftaler er et udmrket middel til p vigtige omrder at opn de rettigheder for Europa-Parlamentet , som er passende i en demokratisk Europisk Union .
Fernand Herman har p nogle vigtige omrder i sin udmrkede rapport vist , hvor der findes muligheder , og hvad vi i den kommende tid skal strbe imod .
Jeg vil rette vores opmrksomhed mod nogle af de andre store sprgsml i de nste mneder og r , som Europa-Parlamentet vil og skal vre mere integreret i , end det er tilfldet med den i jeblikket gldende aftaleret .
<P>
Inden for den flles landbrugspolitik og inden for strukturpolitikken str vi over for meget omfattende reformer .
Vi skulle forhandle os frem til et nyt finansieringsperspektiv for de kommende r , og for alle disse omrder synes det vigtigt , at EuropaParlamentet integreres i beslutningsprocessen p en relevant mde , som er passende for en demokratisk Union .
Vi vil vre ndt til at kmpe for disse rettigheder .
<P>
P et helt centalt omrde , nemlig vedrrende fortiltrdelsesstrategien og fortiltrdelsestraktaterne , har det britiske formandskab allerede p prisvrdig vis erklret sig rede til i stor udstrkning at indrmme Parlamentet de rettigheder og muligheder , som vi i henhold til den gldende aftaleret egentlig ikke har endnu .
Jeg forventer af det strigske formandskab , at det i forbindelse med de store fremtidssprgsml p lignende mde vil give Europa-Parlamentet mulighed for at deltage i problemlsningsprocessen .
<SPEAKER ID=27 NAME="Blak">
Hr. formand , der er kun to uger til , at vi i Danmark skal stemme om Amsterdam-traktaten .
En af grundene til , at mange danskere i disse dage gr rundt og overvejer at stemme nej , er , at de fler , at systemet er lukket , bureaukratisk og udemokratisk .
P mange mder mener jeg , at EU-systemet er langt bedre end sit rygte .
Parlamentet er langt mere bent end de fleste nationale parlamenter .
Kommissionen er nppe mere bureaukratisk end andre landes bureaukratier .
Men det betyder selvflgelig ikke , at vi ikke skal gre det langt bedre , end vi gr i jeblikket .
Der er mange problemer at tage fat p , og vi br altid se , om vi ikke kan gre det bedre og p en mere ben og demokratisk mde .
<P>
Nr vi nsker at skabe mere benhed og demokrati i EU , s er det ofte en god id at lave interinstitutionelle aftaler .
Der er imidlertid mindst t omrde , som er nvnt i ordfrerens fremragende betnkning , hvor jeg ikke nsker interinstitutionelle aftaler , der kan ge Europa-Parlamentets indflydelse .
Det drejer sig om den sociale dialog .
Den sociale dialog er endnu i sin spde begyndelse , og det er vigtigt , at vi overlader det til arbejdsmarkedets parter at n til enighed med hinanden og f etableret et samarbejde .
Det skal vi helst ikke blande os i .
Nu , hvor ogs Storbritannien er blevet omfattet af den sociale protokol , er der endnu strre grund til at forholde sig afventende .
Nu er der nemlig hb om , at der for alvor kommer fart i forhandlingerne .
Der er nemlig ikke lngere nogle , der scorer konkurrencefordele ved at holde sig udenfor .
Kort sagt , jeg stemmer for ordfrerens gode betnkning , fordi den indeholder s mange gode elementer , og fordi vi aldrig m holde op med at undersge , hvordan EU kan gres mere bent og demokratisk .
Men jeg bryder mig ikke om indblanding i den sociale dialog , s lad os holde fingrene fra klejnekassen !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Herman for en udmrket betnkning .
De enorme nye udfordringer ved den europiske integreringsproces , som Unionens udvidelse mod st og den flles valuta , krver en lang politisk holdningsomformning , hvor information til medborgerne absolut str i frste rkke .
Institutionerne br betragtes fra det synspunkt .
<P>
Nr der tales om medborgernes Europa , er benhed og demokrati svrt definerbare termer .
Det er menneskene , som udgr Europa , ikke EU-institutionerne og heller ikke medlemslandene .
Desuagtet er medborgernes rolle ved legitimeringen af processerne i de skaldte store projekter endnu meget uklar .
<P>
Med Den konomiske og Monetre Union er den nationale beslutningsdygtighed blevet overfrt til Centralbankens aktrer , som ikke er underkastet nogen demokratisk kontrol .
Som et lidt tragikomisk eksempel blev MU-sagen behandlet i unionsorganer gemt bort fra mennesker bag ved pigtrdshegn og lukkede dre .
Medierne fulgte usdvanlig nje sagens udvikling i Europa-Parlamentet under MU-weekenden , fordi det udgjorde det eneste organ , som behandlede emnet med bne dre .
<P>
For at rette op p manglen p demokrati vil det vre vigtigt , at samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter effektiviseres for at sikre flles interesser for den skaldte folkereprsentation .
<P>
get benhed kan heller ikke skabe et trovrdigt fundament for medborgernes Europa , sfremt institutionerne ikke fornyer sig ved trsklen til de store udfordringer .
Den skbnesvangre skinbeslutning om demokratisk kontrol og fornyelse af institutionerne taget ved Amsterdam-topmdet pvirker ubestridt tidskemaet for unionsudvidelsen .
Hvordan kan medborgerne sttte unionsudvidelsen , hvis alle - uanset flerfarvede brochurer uddelt af Kommissionen - kan se , at unionsorganerne og de nationale regeringer ikke har politisk vilje til reelle ndringer og selv benhed fles at vre det rene ordgas ?
<SPEAKER ID=29 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne lyknske hr . Herman med hans fremragende betnkning , som slutter sig til rkken af Parlamentets initiativer til , at det europiske system bliver stadig mere demokratisk og ansvarligt , isr i tilflde hvor traktatens bestemmelser sr tvivl i forbindelse med mngden eller kvaliteten af den demokratiske kontrol .
<P>
Amsterdam-traktaten har betydet vigtige fremskridt med hensyn til flles beslutningstagning - og det har ordfreren understreget her i formiddag - hvad angr dens anvendelsesomrde og dens procedurer , udnvnelsen af EuropaKommissionen , den parlamentariske kontrol med overholdelse af budgettet og den udvende aktivitet i almindelighed .
Og hvad det angr , minder jeg om , at Kommissionen er i gang med at forberede forslaget til revidering af beslutningen om komitologi af 13. juli 1987 .
<P>
Jeg vil ogs minde om den stigende betydning , som de nationale parlamenter og konferencen for parlamenternes specialiserede organer , COSAC , har .
Udviklingen af processen med de nationale parlamenters deltagelse og et tt samarbejde mellem de demokratisk valgte reprsentanter p europisk og nationalt plan er utvivlsomt blevet hjulpet p vej af det meget positive samarbejdsklima , der er blevet skabt mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter . Og hr .
Herzogs kommentarer om den rolle , det civile samfund skal spille , og forslaget om at afholde jvnlige mder , synes jeg ogs er meget passende .
<P>
Den plan , som ordfreren forelgger , bestr i at styrke Parlamentets magt eller , som det siges i den foreslede tekst , dets strre deltagelse p vigtige omrder af Unionens politik med foranstaltninger , der ikke ndrer de gldende traktater , men som , i det mindste indtil den nye regeringskonference , garanterer den demokratiske kontrol .
<P>
Efter min mening er strstedelen af de foreslede foranstaltninger meget nyttige og bner perspektiver for aftaler , som skal forhandles p institutionelt plan .
Derfor afventer vi med stor interesse den anden del af betnkningen , som hr .
Herman allerede har bebudet . Jeg mener f.eks. , at Europa-Parlamentet , hvad angr monetre forhold eller udenrigspolitik , m kunne udve fuld ret til kontrol , uden at traktatens bestemmelser diskuteres fr den nste regeringskonference .
<P>
Det drejer sig om omrder , der er alt for vigtige for Unionens fremtid til , at en effektiv demokratisk kontrol kan undvres .
Det drejer sig naturligvis hverken om at fordreje traktatens bestemmelser eller at skabe hindringer , der forsinker beslutningerne , for disse skal vedtages hurtigt .
Men det ville vre vsentligt at fjerne de ting , som i praksis forhindrer , at Europa-Parlamentet fuldt ud kan give udtryk for de synspunkter , der , som det er logisk , br tages hensyn til af de vrige institutioner .
Derfor er det ndvendigt at sge og skabe plads til fortolkning , som hr . Corbett har sagt , og det er ogs - som jeg forstr det - ordfrerens forslag .
<P>
P den anden side mener jeg , at man br undg en overdreven opdeling af de interinstitutionelle ordninger .
Betnkningen foreslr en rkke omrder , hvorp ordningerne burde - om jeg s m sige - ledsage traktaterne .
Og disse omrder har ordfreren defineret , men jeg sprger mig selv , om det er ndvendigt at lave en srlig aftale for hvert af disse , og om det ikke er bedre samlet at definere et princip , som kan anvendes generelt , i stedet for at forhandle konkrete regler omrde for omrde .
Men jeg begrnser mig til at stille et sprgsml , og jeg har ikke svaret .
Jeg mener , det er noget , vi kan overveje .
<P>
Jeg mener ogs , at de interinstitutionelle aftaler ikke burde forvanske visse af traktatens bestemmelser .
Jeg tnker f.eks. p problemet vedrrende vedtagelsen af overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter .
Jeg mener ikke , at vedtagelsesproceduren , der , som De ved , nrmest er af notarial karakter , skal vanskeliggres .
Institutionerne kan beslutte at vedtage disse overenskomster eller lade vre , men de kan selvflgelig ikke ndre dem .
Jeg sprger mig selv , om EuropaParlamentet - som skal vurdere , om det nsker sdanne aftaler eller ej - ikke allerede har tilstrkkelig kapacitet til at udtrykke sig politisk , svel under forhandlingen som ved dens afslutning .
Og desuden skal vi huske p , at socialpolitikken i bund og grund ikke gennemfres gennem den type aftaler , men gennem traktatens vrige procedurer .
Jeg minder Dem om , at Kommissionens formand , hr . Santer , s sig ndsaget til at indkalde til et topmde for arbejdsmarkedets parter for at sikre sig , at de var villige til p srlige omrder at anvende de sociale aftaler .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med denne fremragende betnkning .
Jeg nsker med disse observationer at vise Dem , at jeg har studeret betnkningen af Herman grundigt , fordi den er vrd at studere indgende .
Desuden vil jeg ogs sige til Dem , at den er blandt de initiativer , der er taget af Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som har til forml at sikre , at Amsterdamtraktaten anvendes p den bedst mulige mde , og isr at garantere demokrati i Unionens beslutninger , hvilket er en bekymring , som hr .
Herman har givet udtryk for , ikke blot i denne betnkning , men igennem mange r , og han giver altid gode anvisninger p fortsat at komme videre i den rigtige retning .
<P>
Europa-Kommissionen flger med strste interesse og er fuldt ud til rdighed i denne proces , som er fortsttelsen af de holdninger , der allerede blev udtrykt af Parlamentet i januar 1986 .
I certifikatet for godkendelse af Den Europiske Flles Akt - det vil hr . Herman kunne huske - ptog Europa-Parlamentet sig fuld af realitetssans en forpligtelse ved at godkende de nye traktater og bidrage til at forbedre den europiske integration , svel via reformer som ved klogt og med tanke p fremtiden at anvende de eksisterende regler .
<P>
Hr. formand , jeg kan konstatere , at Parlamentet i dag flger den samme linje .
Vi har set , hvordan indlggene har vist et bredt flertal for disse tanker , og derfor vil jeg gentage min lyknskning til ordfreren .
Der er blevet talt meget om den 2. maj , men jeg vil ikke slutte af uden at minde om den 8. og 9. maj : Europabevgelsens nyligt afholdte kongres 50 r efter Europakongressen i Haag i 1948 .
Og jeg vil gerne give udtryk for det behov , som er blevet fremhvet i mange af indlggene - og i srdeleshed i indlgget af formanden for dette Parlament - ved at sige , at dette rhundrede ikke br slutte , uden at der tages et stort initiativ , der giver mulighed for at skabe en institutionel ramme , som svarer til det store fremskridt , der er sket i Europa igennem de senere r .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Debatten er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted klokken 12 .
<CHAPTER ID=3>
Informations- og kommunikationspolitik
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Pex ' betnkning ( A4-0115 / 98 ) p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Den Europiske Unions informations- og kommunikationspolitik .
<P>
Kre kolleger , vi er en smule forsinkede i debatten .
Det vil jeg gerne gre opmrksom p .
Men vi nsker dog at kunne stemme om betnkningen fra Pex her til middag .
Jeg beder derfor alle mine kolleger om meget nje at overholde deres taletid , og jeg skal nok minde Dem om det , hvis det skulle blive ndvendigt .
<P>
Pex , De har ordet i seks minutter , og De kan begynde med at vre et godt eksempel .
<SPEAKER ID=32 NAME="Pex">
Hr. formand , p EU ' s budget er der pr. europisk borger afsat 27 eurocent til at informere borgerne om , hvad der foregr i Bruxelles og Strasbourg . Det er ikke ret meget .
Det betyder , at dette lille budget skal anvendes med stor forsigtighed , og at der skal gres alt for at srge for den strst mulige virkning af informations- og kommunikationsaktiviteterne .
<P>
Parlamentets Budgetudvalg og senere ogs Kulturudvalget har i de forlbne r gjort en stor indsats for at forbedre informationspolitikken .
Det har frt til en initiativbetnkning , som jeg i dag skal prsentere for Dem .
Betnkningen brer mit navn , men teksten er resultatet af det gode samarbejde mellem alle medlemmer af Kulturudvalget , Budgetudvalget , Udvalget om Institutionelle Sprgsml og Retsudvalget .
Jeg takker alle kolleger for det gode samarbejde og frem for alt for deres bidrag .
<P>
Kort sammenfattet drejer det sig i min betnkning om flgende : For det frste , den faktiske forbedring af koordinationen af informationsaktiviteterne .
<P>
For det andet , den faktiske forbedring af koordinationen af aktiviteter mellem de forskellige institutioner i Den Europiske Union , herunder srligt Kommissionen og Parlamentet .
De vrige institutioner kan inddrages i dette arbejde .
Det er srligt dette punkt , der har givet anledning til problemer fr i tiden .
Efter min mening var politikken - og det er den stadigvk ofte - for meget rettet mod at vise en institutions egen sknhed og for lidt rettet mod borgernes behov for information .
<P>
For det tredje , decentralisering af aktiviteter p regions- medlemsstatsplan .
Budskabet fra Bruxelles forsts ikke overalt .
Oversttelse af budskabet til den lokale kultur og lokale opfattelser er ndvendigt , hvis budskabet skal sl rod .
Det betyder , at der skal gres mere ud af Kommissionens og Parlamentets nationale kontorer , og fordi det er sdan , skal kontorerne reorganiseres .
<P>
For det fjerde , oprettelse af skaldte  Europa-huse  , der er en sammenlgning af Parlamentets og Kommissionens nationale kontorer med henblik p at give borgerne mulighed for at f information p et sted .
Det er af strste vigtighed , at Europahusene vlger en adresse , der er let genkendelig og tilgngelig for borgerne .
Ligesom i forretningerne skal borgerne kunne g lige ind fra gaden .
I det omfang borgerne har behov for det , skal de inde i bygningen kunne henvende sig til separate lokaliteter for Parlamentet og Kommissionen . Idet det p trods af samarbejdet fortsat skal vre sdan , at hver enkelt europisk institution skal kunne beholde og udve egen ansvarlighed .
<P>
For det femte , forbedring af informationens kvalitet , bl.a. ved at anvende moderne kommunikationsteknikker , en forbedret audiovisuel tjeneste og god anvendelse af den elektroniske informationsteknologi .
<P>
Informationspolitikken er ikke et ml i sig selv . Det drejer sig om , at borgerne fr interesse for , hvad EU gr og kan betyde for dem .
I Nederlandene siger man : Hvad bonden ikke kender , det kan han ikke lide , og ogs : Hvad man ikke kender , holder man ikke af .
Alle meningsmlinger har vist , at borgerne ikke er srligt interesserede i den europiske sag og ikke ved ret meget om institutionerne .
Det fremgr frst og fremmest af den vigtigste meningsmling : Valget til Europa-Parlamentet .
I mit land var stemmeprocenten i 1994 kun 35 % .
Hvis politikken ikke ndres , hvordan vil den s se ud i 1999 ?
Det drejer sig om frst at vkke borgernes interesse for Europa og derefter p en god mde at dkke deres informationsbehov .
<P>
Organisationen af flles aktiviteter fra begge institutioner krver srlig opmrksomhed .
Jeg talte lige fr om ndvendigheden af reel koordination , det betyder , at det ikke kun m blive ved ordene om et godt samarbejde , sdan som det har vret indtil for nylig .
Det drejer sig om , at organisationen , ledelsen og kontrollen sammensttes p en sdan mde , at der virkelig er tale om velkoordinerede aktioner .
Her skal der skelnes mellem politisk forvaltning og gennemfrelse .
I henhold til Parlamentets regler ligger det politiske ansvar for informationspolitikken hos Parlamentets Kulturudvalg .
Gennemfrelsen af Parlamentets specifikke informationsaktiviteter er omfattet af Prsidiets kompetence .
Og de generelle informationskampagner , der gennemfres sammen med Kommissionen hrer til den oprettede interinstitutionelle arbejdsgruppe om permanente informationskampagners kompetence .
<P>
Det er en klar struktur , der faktisk allerede eksisterer under ledelse af hr . Anastassopoulos .
Men den skal benyttes mere specifikt for at gre en hensigtsmssig faststtelse og gennemfrelse af politikken mulig .
Fordelen ved denne metode er , at vi allerede i morgen kan begynde med implementeringen af den nye politik .
<P>
Et praktisk element ved samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet er den flles anvendelse af kommunikationsinfrastrukturen .
Jeg tnker her p de audiovisuelle tjenester og pressefaciliteterne .
Samarbejde betyder her besparelser og hjere effektivitet og mere service til pressen .
Vi har behov for gode kommunikationskanaler .
Jeg har forsgt at f forholdet til Euronews til at fungere p et nyt grundlag og at intensivere forholdet .
Det kan naturligvis ogs lade sig gre i forholdet til andre Radio- og TV-stationer , srligt dem p regionalt og lokalt plan .
 Europe by satellite  kan her f en srlig funktion .
Ogs p dette omrde er det ndvendigt med en kundevenlig politik .
<P>
Med tak til mit udvalgs sekretariat og mine medarbejdere for deres store indsats , slutter jeg af .
Jeg hber , at alle involverede i denne politik , frst og fremmest Parlamentet , vil vre med til den kundeorienterede tankegang : Borgerne i centrum og institutionerne som tjenende nder i baggrunden .
<SPEAKER ID=33 NAME="De Clercq">
Hr. formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes rettigheder har srligt beskftiget sig med det institutionelle sprgsml vedrrende en moderne og effektiv informationspolitik .
I virkeligheden er det meget enkelt .
Den Europiske Union har en informationspligt i henhold til traktaterne , og den hnger naturligt sammen med Unionens kompetence og mlstninger .
Borgerne har ret til korrekt information om , hvad vi gr for dem .
Ingen andre internationale organisationer i verden har sledes en s direkte indflydelse p borgernes hverdag .
<P>
I en arbejdsgruppe , som jeg var formand for , blev der allerede i 1993 gjort opmrksom p , at der mangler en strategisk kurs for informationspolitikken .
Vi mangler et generelt budskab , som alle europiske institutioner er flles om , og som borgerne kan genkende sig selv i .
Hvis budskabet skal sl an , skal det vre klart og enkelt .
Hvis det ogs skal kunne forsts , skal det gengive virkeligheden , og det betyder , at budskabet til borgerne skal vise et korrekt og utvetydigt billede af Den Europiske Union .
Hvem skal s vre budbringer ?
Utvivlsomt spiller bde Kommissionen og Parlamentet en rolle .
Vedrrende kommunikation beholder Kommissionen som overnational institution og vogter af traktaterne rollen som foregangsmand .
Men Parlamentet , hvis indflydelse og rolle er stigende , skal kunne lse sine egne opgaver ved kommunikationen med borgerne .
Ikke kun med hensyn til Unionens samlede politik , men ogs og srligt hvad angr Parlamentets eget bidrag til den europiske integrationsproces og dens indvirkning p tilvrelsen i Unionen .
Eller kort sammenfattet : Vi i Parlamentet skal vise borgerne , at politikken er der for dem og ikke omvendt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , rede kommissr , hr. ordfrer , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg oprigtigt nske Dem tillykke med Deres betnkning , og det er ikke obligatoriske takkeord , for De ved bedre end nogen anden , at denne betnkning ikke er blevet til uden kamp . De har selv givet en meget god oversigt over indholdet i denne betnkning , og det mme punkt var naturligvis samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet , der hvor det drejer sig om flles aktiviteter vedrrende kommunikation og information .
Naturligvis kommer man til at trde nogen over terne , nr man helt konkret begynder at stille forslag og vil give det strukturel form , og man er derfor meget skeptisk over for disse samarbejdsmodeller .
Alligevel er disse modeller meget rigtige , fordi det drejer sig om at anvende en rkke midler s effektivt som muligt og , som formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i vrigt ogs sagde , om at kommunikationen med borgerne , i betragtning af de sm midler , gres s optimal som mulig .
I den sidste ende og efter indgriben af vores meget rede formand har vi vret i stand til at fremstte et forslag til Kommissionen , der holdes inden for traktaterne , og hvor vi via et forslag fra Kommissionen anmoder om oprettelsen af en permanent arbejdsgruppe om information .
Det er i sig selv en god ting , men det har altid forbavset Den Socialdemokratiske Gruppe lidt , at det frst og fremmest er det strukturelle og det organisatoriske , der har sat s mange diskussioner i gang , mens vi ikke har talt ret meget om selve kommunikationen og udfordringen . For hvad fastslr vi i dag med hensyn til Europa , vedrrende de europiske institutioner , vedrrende Parlamentet , at der er mange negative flelser , at informationen er ufuldstndig , at vores sprogbrug ikke forsts , og det m vi forbedre , og derfor , hr .
Pex , har vi p et givet tidspunkt fremsat en mngde ndringsforslag , men De var s korrekt og sportslig , og De var ogs med til at fremfre disse ider , og De accepterede det hele .
For os er det mindst lige s vigtigt , og her vil vi ogs gerne reagere vedrrende administrationen af Parlamentet og vedrrende en rkke personer , der tror , at det er ndvendigt at reagere defensivt p f.eks. negativ og ufuldstndig information om Parlamentet .
At skulle reagere via et system af  fiche d ' alerte  eller hvad som helst , men vi ved en ting : Hvis medierne informerer ufuldstndigt eller desvrre negativt , s kan vi ikke gre noget ved det med defensive foranstaltninger .
Tvrtimod kan vi kun anticipere med den strste transparens , med den store benhed , vi viser , med enkle strukturer og enkel beslutningstagning .
Hvis ikke , mislykkes resten , det er mere eller mindre Den Socialdemokratiske Gruppes holdning .
Vi har prvet at f det frem i Pexbetnkningen , og det er lykkedes .
<P>





Til sidst , vi mener , at betnkningen nu er ligevgtig , og at ndringsforslag enten er imod betnkningen , eller ogs er de overfldige .


<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , i min rapport til Prsidiet om Europa-Parlamentets informationspolitik af 21. marts 1995 henstillede jeg bl.a. til , at Kulturudvalget som det kompetente udvalg udarbejdede en betnkning , og at plenarforsamlingen gennemfrte en rlig forhandling om dette vigtige sprgsml .
Det har imidlertid taget os tre r at n frem til den forhandling , som vi nu afholder .
<P>
I det tidsrum har informationspolitikken vret et emne , som har beskftiget os indgende , og Prsidiet har truffet en rkke foranstaltninger , der udstikker en ny politik .
Vores udgangspunkt var konstateringen af det store kommunikationsunderskud , der skiller Den Europiske Union fra dens borgere .
Jeg er ikke blind tilhnger af opinionsmlinger , men nr 60-70 % af borgerne i en rrkke fortller , at de mangler kendskab eller ikke har tilstrkkeligt kendskab til de europiske anliggender , s m problemet betragtes som alvorligt for demokratiet i Europa .
Hvordan kan man tale om et borgernes Europa og forvente , at borgerne skal deltage under sdanne forhold ?
<P>
For at forsge at begrnse dette alvorlige kommunikationsunderskud har vi lagt stor vgt p en udvikling af samarbejdet med Kommissionen , der har det overordnede ansvar for informationspolitikken om europiske anliggender .
Kommissionen har som resultat heraf oprettet en tvrinstitutionel arbejdsgrupppe under forsde af hr .
Oreja og denne taler . Denne gruppe har udfrt et stort arbejde i de senere r og lagt grunden til en mere metodisk koordinering og en mere systematisk politik .
Betegnelser som partnerskab , decentralisering , dialog med borgerne og en kommunikation uden propagandistisk karakter har fet ny mening .
Prince-programmet for de tre hovedaktioner i sektoren anvendtes som et laboratorium , hvor vi kunne udvikle vores tanker og nye metoder , hvori indgik forsget p at udnytte de nye teknologier , der er inde i en voldsom udvikling .
Til vores glde udviklede det indledende samarbejde med Kommissionen sig til et samarbejde med en tredje dimension , da 11 medlemsstaters regeringer underskrev aftaler for at medvirke i disse flles bestrbelser .
Takket vret den samarbejdsnd , som kommissr Oreja og hans kolleger altid har udvist , og som vi har sat stor pris p , er det lykkedes os at skabe grundlaget for en udvikling , der vil blive prvet i praksis , og det er i disse generelle rammer , at den betnkning , som vi med s stor forsinkelse behandler i dag , skal ses .
<P>
Problemet med vores kommunikation til borgerne har ikke ndret sig , hr. formand , det er meget stort .
Og de f fremskridt , der har vret , er ikke nok til en egentlig udryddelse af dette underskud .
Vi har brug for flere midler .
De omkring ECU 100 millioner om ret svarer ikke engang til et mellemstort europisk reklamebudget for et firma , der reklamerer for et enkelt produkt .
Vi har brug for et endnu bedre samarbejde med Kommissionen og en endnu bedre samordning .
Vi har ogs brug for et bedre samarbejde med regeringerne og for , at regeringerne holder op med at tage ren for alle sejrene , mens EU bruges som syndebuk ved alle de mindre vellykkede projekter .
Vi har brug for en endnu strre anvendelse af de nye teknologier og en meget bedre adgang til fjernsynet , der for 70 % af borgerne er det eneste eller det vigtigste informationsmedie .
Det vigtigste er efter min mening , at vi ikke m lade os skuffe af vanskelighederne , men tvrtimod br fortstte vores bestrbelser .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . EU ' s borgere vil meget snart st over for et valg , der er meget vigtigt for EU , nemlig fornyelsen af Europa-Parlamentet , uden at vi selvflgelig heller ikke skal glemme fornyelsen af Kommissionen .
<P>
Jeg er desvrre ikke sikker p , at den kommunikationspolitik , der anvendes i dag , har net sine mlgrupper , at den har specialiseret sig , eller at den er rettet mod den brede offentlighed .
Hvem ved , hvordan institutionerne fungerer ?
Hvem kender indholdet af traktaterne ?
Hvem ved , hvad der str p spil ved udvidelsen ?
Hvem kender vores beslutninger ?
Det er kun landmndene , der kender forslagene , fordi de er ngstelige ved den flles landbrugspolitik .
Deres organisationer er fremragende formidlere .
Derfor er det muligt at informere , og vi vil derfor forsge at gre den brede befolkning bevidst om Den Europiske Unions resultater og fordele for at lette dens valg og fremkalde dens tilslutning til det europiske samarbejde med dens stemmer .
<P>
I alle forsamlinger er kommunikationsindsatsen en politisk indsats , og den er derfor en del af demokratiet og den autoritet , der udver den .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier er ogs , som navnet angiver det , mediernes udvalg , og det har sledes en pligt til at overveje og udtale sig om denne politik .
<P>
Vores gruppe har fuldt ud indtaget sin plads i dette arbejde , og selvom vi hele tiden har stttet tesen i betnkningen fra Pex , der bestod i at forge de flles midler p det institutionelle plan , s har vi endvidere forsvaret iden om , at Parlamentet ikke ndvendigvis p det politiske plan havde det samme budskab at fremfre som Kommissionen .
Reelt er det meningsforskellene , der stter befolkningerne i stand til at forst indsatsen .
Ordfreren har foreslet at oprette et udvalg for EU-information , som rent praktisk skulle fre kommunikationspolitikken ud i livet .
Jeg har personligt aldrig stttet denne id , og i dag ser det ud til , at dens vedtagelse ikke vil have bindende juridisk vrdi .
<P>
I denne situation anerkender vores gruppe vrdien af den samlede overvejelse , der er foretaget over dette vigtige emne , og vil i vrigt gerne rose Pex for det udfrte arbejde .
Vores gruppe er enige i de vigtigste ml , der er fastlagt , herunder om decentralisering , interinstitutionelt samarbejde , at intensivere kontakten til borgerne , at udnytte midlerne effektivt og at strbe efter gennemsigtighed .
Alt dette er yderst vigtigt for os .
<P>
Det var et grundlggende budskab i Amsterdam-traktaten , at man skal tvinge EU til at kommunikere mere intensivt med borgerne .
Lad ogs os forsge at gennemfre traktaten og stte borgerne i stand til at forst det , der bliver besluttet for dem .
Jeg vil slutte med endnu en gang at rose ordfreren .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , denne betnkning har lige fra starten skabt et vist ubehag , hvilket i vrigt ogs fremgik af formanden Gil-Robles ' indlg , der var hjst usdvanligt under en offentlig debat , og hvor han fandt , at teksten gik imod traktaten og imod Parlamentets forretningsorden .
<P>
Efter de gennemfrte ndringer bestr flertydigheden .
Hvis det drejer sig om at sikre en strre effektivitet i informationspolitikken , vil det sledes vre nok , idet man overholder Parlamentets forretningsorden , at undersge , hvordan man kan f de kompetente generaldirektorater til at fungere bedre , naturligvis i samarbejde med Parlamentets prsidium .
Mange af forslagene fra Pex er i vrigt interessante i den forbindelse .
<P>
Betnkningen gr dog endnu lngere .
Den nsker at give visse befjelser til et ad hoc organ under artikel 16 , men det skal i s fald give garantier for objektivitet .
Det kan ikke lade sig gre .
Sammenstningen af en arbejdsgruppe , der i overvejende grad vil best af politiske reprsentanter og ikke funktionrer , vil fremvise medlemmer , der udelukkende er knyttet til de to store politiske grupper i denne forsamling .
Det er en uacceptabel situation for et organ , der gr lngere end til blot at studere og sge de bedste kommunikationsmidler . Det var i vrigt den eneste opgave , Parlamentets formand , Gil-Robles , havde foreslet , hvilket Udvalget om Kultur dog ikke kunne acceptere .
<P>
Som det fremgr af betnkningens punkt 16 kunne denne arbejdsgruppe med de kompetencer , den sidder inde med , og som foreslr en institutionalisering , forvandle sig til et informationsministerium for Den Europiske Union , et ministerium , hvis forgelse ikke ville vre underlagt nogen demokratisk kontrol .
Hertil , kre kolleger , kan vi kun sige klart nej !
Pluralismen er altafgrende i informationssamfundet , men det har ikke noget at gre med en model i to hastigheder med direkte kontrol fra PSE og PPE ( den socialistiske og den konservative gruppe ) p den ene side og en uklar mnedlig rapport om de udfrte aktiviteter udarbejdet af det pgldende organ til de andre politiske grupper p den anden side .
Hvis et flertal i denne forsamling derfor ikke vedtager vores ndringsforslag om pluralisme , vil jeg helt klart , og det beklager jeg , stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , informationspolitikken er et vsentligt element i den demokratiske kultur , men den er ogs et sprgsml om magt .
Den mde , hvorp en institution forholder sig i dette spndingsfelt , giver oplysning om dens demokratiske kvalitet .
Forhistorien til denne betnkning , de utilstrkkelige mlstninger og bemandingen af arbejdsgruppen beviser meget tydeligt , at flertallet i dette parlament betragter informationspolitikken som et rent magtsprgsml .
Resultatet er en tendens til at forveksle information og propaganda . Resultatet er , at prsentationen af Parlamentet forveksles med selvprsentationen af flertalsgruppen .
<P>
Hr. formand , man m tygge lidt p den med , at informationspolitikken iflge punkt 6 i betnkningen skal sikre ,  at de europiske borgere modtager gode , i givet fald udvalgte informationer , som svarer til deres behov og interesser , og som formidler et positivt billede af Den Europiske Union  .
<P>
Har Europa-Parlamentets informationspolitik til opgave at formidle et positivt billede til borgerne , eller skal den formidle den viden , som gr det muligt for borgerne at foretage en selvstndig , uafhngig og kritisk bedmmelse ?
Den holdning , som Parlamentet har til dette sprgsml , fremgr af begivenhederne i de seneste dage , hvor helt normale protestdemonstrationer , som er forekommet hundreder af gange i Parlamenternes historie , og som vil forekomme igen og igen , af Parlamentet er blevet benyttet som en anledning til ligefrem at besvrge demokratiets undergang .
At ngte fjernsynsselskaberne billeder fra disse protestdemonstrationer og bortvise fotografer fra tribunen vidner om en holdning , som end ikke viger tilbage for censur , og som egentlig ikke vil informere , men derimod indoktrinere borgerne .
Jeg tvivler p , at Europa-Parlamentet med denne fremgangsmde gr god reklame for sig selv .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , ved at tage initiativet til undersge , hvordan EU ' s institutioner informerer , har Udvalget om Kultur udfrt et nyttigt stykke arbejde .
<P>
Ser man i vrigt p ndvendigheden af dette arbejde , er sdan et projekt slet ikke s ligetil endda .
Vi m takke Pex for at have ptaget sig opgaven og hans kolleger i udvalgene om henholdsvis Kultur og Institutionelle Sprgsml for at have undget visse farlige skr .
<P>
Uanset hvilket forvredet image svel EU som dets institutioner er blevet ofre for , er det dog ikke desto mindre ndvendigt at skelne mellem information til borgerne og kommunikationspolitikken som sdan .
At hjlpe vores medborgere til at f en bedre opfattelse af EU ' s institutioner , en bedre viden om de beslutninger , der bliver taget , hrer under informationsopgaverne , mens kommunikationen politisk set omfatter de politiske grupper og ogs Parlamentets medlemmer selv .
<P>
Vores mandat plgger os at srge for at bringe budskabet videre og at forklare vores valg .
Ingen institutionaliseret kommunikationspolitik kan erstatte dette .
Herudover vil institutioner , der er enklere og lettere for borgerne at forst , lette de konfliktsituationer , borgerne under tiden kommer i over for EU .
Det er et sprgsml , vi ikke kan komme uden om , men som ligger uden for denne debats rammer .
<P>
Mere specifikt tager min gruppe forbehold angende oprettelse af en permanent arbejdsgruppe .
Ikke desto mindre ville et sdant kontor kun kunne oprettes , hvis alle politiske grupper er reprsenterede .
Vi vil derfor stemme for de ndringsforslag , der gr i denne retning .
Dette er en absolut forudstning for en gte informationspolitik .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , De vil stemme kl .
12.00. Jeg anmoder Dem om tydeligt at forklare , hvorfor denne betnkning af kollega Pex endnu ikke var til disposition ved uddelingen sidste fredag , og hvorfor ndringsforslagene frst var til rdighed i gr .
Hvilke krfter nsker at vanskeliggre en normal parlamentarisk behandling ?
<P>
Borgerne betragter generelt den stadigt mere vidtgende europiske integration med kritiske jne .
Hvis de nationale regeringer ofte befinder sig langt vk fra borgernes verden , s er klften mellem borgerne og de europiske institutioner meget strre .
Eftersom EU fr flere og flere befjelser , er det ndvendigt , at denne klft bliver mindre .
Derfor er jeg tilfreds med den klare betnkning af ordfrer Pex .
Bl.a. er det ved oplbet til EU-valgene i 1999 ndvendigt , at borgerne er klar over , at deres stemme virkelig har betydning ved de europiske valg .
Endvidere skal borgerne gres opmrksom p , at heller ikke den videregende europiske integration er en afsluttet kamp , hvor borgerne ikke har andet valg end at flge politikkerne .
<P>
Vedrrende indholdet af betnkningen har jeg en rkke sprgsml og bemrkninger .
I betnkningen gres der med rette opmrksom p den drlige information om Unionens politik .
I betnkningen psts det , at manglen p en succesfuld breflade for den europiske politik er rsagen til dette .
Det er til en vis grad rigtigt .
Hvis borgerne ikke ved , hvad og hvorom der trffes beslutninger p EU-plan , bliver de ikke hurtigt begejstrede .
Dette br dog relativeres .
Flere gange psts det , at en bedre information vil overbevise borgerne om Unionens fordele .
Gennem en mere klar informationspolitik vil borgerne  af sig selv  indse det gode ved den europiske integration .
<P>
S sprger jeg mig selv , hvilken information det er , der sendes ud til borgerne ?
Gives der med den forbedrede informationsforsyning virkelig objektiv information til borgerne , eller er det kun propaganda for yderligere at stimulere den europiske sammenslutning .
Sprgsmlet er naturligvis , om borgerne gennem benhed om den europiske beslutningstagning virkelig bliver overbevist om fordelene .
Ved benheden fr de ogs bedre indsigt i ulemperne .
<P>
Kernen i beslutningen er et forslag til Kommissionen om at fremstte et lovforslag om en integration af Kommissionens og Parlamentets informationstjenester .
I sig selv ser det godt ud , fordi borgerne herved kan f entydig information .
Hvordan det bliver klart for borgerne , hvad der er forskellen mellem institutionerne , forekommer mig imidlertid at vre en vanskelig opgave .
I den nvnte evaluering br dette punkt derfor sknkes opmrksomhed .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , allerede af det frste punkt i bemrkningerne til Pex-betnkningen fremgr den mentalitet , som dette dokument og ind imellem ogs Parlamentet er gennemsyret af .
Jeg citerer :  EU-borgerne er generelt ikke srligt begejstrede over den europiske integrations udvikling .
En af de vigtigste rsager hertil synes at vre en mangel p kommunikation med Bruxelles og Strasbourg og en mangel p information gennem de europiske institutioner  .
<P>
De , der er kritiske over for forholdene i det nuvrende officielle Europa , er , hvis jeg har forstet betnkningen rigtigt , enten dumme eller drligt informerede .
Heraf fremgr , med al respekt , en vis EU-selvtilfredshed .
<P>
I f.eks. mit eget land Flanderen var der i mange r en ret generel positiv fordom , som jeg ogs delte , over for den europiske konstruktion .
Hvis denne positive fordom nu nedbrydes , s er det ikke , fordi folk er drligt informeret , men tvrtimod fordi de er bedre informeret .
Og fordi de p trods af den konstante ensidige EU-propaganda p grundlag af meget konkrete forhold konstaterer , at f.eks. det s roste subsidiaritetsprincip systematisk , med overlg og konstant tilsidesttes .
F.eks. at EU og mit eget land bestemmer , hvem der skal have stemmeret , og hvem der ikke skal , at EU-institutionerne ikke har den mindste respekt for sproglovene i Flanderen , at EU skyr folkeafsteminger som pesten , at den s lovpriste stordrift langt fra altid frer til strre effektivitet .
<P>
De , der sledes nsker at opn strre begejstring hos borgerne i EU for det europiske projekt , skal ikke bruge milliarder , men skal begynde med mere respekt for de europiske folk , der gerne vil arbejde tt sammen , men som ikke vil vide noget af den europiske enhedsplse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Pex , fordi han personligt har fet dette punkt p Parlamentets dagsorden .
Det har vret et kritisk omrde , som er blevet forsmt i revis , fordi der har vret en begrdelig mangel p synlighed inden for EU , srlig inden for medlemsstaterne , og der har vret og er stadig behov for en bedre styring inden for GD X og af vores egen informationspolitik i Parlamentet .
<P>
Det ligger et stort stykke arbejde forude , og det er ikke overraskende , nr man ser p , hvordan nogle af Kommissionens informationskontorer i medlemsstaterne fungerer .
<P>
Jeg vil navnlig komme ind p katastrofen i Kommissionens Wales-kontor i Cardiff .
I revis har bygningen stet der stolt og flot .
I 15 r har vi ikke hrt et pip fra den .
Hvordan kan Kommissionen have tilladt denne situation at fortstte s lnge ?
Hvordan kan Kommissionen acceptere en sdan inaktivitet ?
Det har kostet skatteyderne tusindvis af pund at vedligeholde en sdan bygning , en lydls bygning , som ikke har fortalt den walisiske befolkning noget som helst om EU .
<P>
Det er ikke det eneste : kontoret har haft den frkhed at sende anmodninger om information videre til Europa-Parlamentets medlemmers kontorer .
Sidste torsdag fandt jeg ud af , hvad kontoret gr i forbindelse med europadagen : intet , intet som helst !
Nu vil jeg s gerne vide : er dette noget typisk for de vrige kontorer i medlemsstaterne ?
<P>
I det mindste er Kommissionen nu ved at begynde at f fingeren ud og vil snart udpege nogen .
Men det har taget nsten et r at udpege nogen til Cardiff-kontoret .
Nr udskiftningen er p plads , er muligheden for at ride med p det britiske formandskab forspildt og Cardiff-topmdet forbi .
Takket vre hr . Pex ' betnkning vil denne situation aldrig opst igen .
<P>
GD X ndrer og forbedrer , og der findes nogle gode eksempler p direkte kommunikation , navnlig via Internet .
<P>
Jeg vil blot stte det i perspektiv : EU brugte 10 % af , hvad Pepsi Cola brugte p at fortlle os om grunden til , at de skiftede fra rde til bl dser - s vi m lige holde fast i perspektivet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , forslaget om Den Europiske Unions fremtidige informations- og kommunikationspolitik , som Parlamentet skal stemme om , indeholder nogle vigtige punkter , som jeg gerne vil fremhve .
Men frst vil jeg takke ordfreren , Peter Pex , for hans indledende vovemod , men ogs for den fleksibilitet , som han har udvist i lbet af denne lange og komplicerede proces .
<P>
Det var fleksibiliteten , der fik denne betnkning gjort frdig , en betnkning , der behandler et emne , der er af stor betydning for alle Unionens institutioner .
Den tekst , som vi skal stemme om , er den mulige tekst .
Men hvis der ikke mangler politisk vilje i institutionerne - og dt er det kritiske punkt , kan den blive et fremragende redskab til at styrke Europas nrvr hos borgerne .
<P>
De vsentlige punkter , som jeg gerne vil fremhve , er flgende : at der pbegyndes et regelmssigt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet og ogs mellem disse og andre institutioner ; Parlamentets gede kontrol med fastlggelsen og udfrelsen af disse politikker ; den strre benhed over for borgeren ; og endelig , forbedringen af informationspolitikkens effektivitet og af cost / benefit-forholdet .
<P>
Men jeg ville gerne fremhve , hr. formand , et aspekt , som betnkningen ikke omtaler , nemlig den uundvrlige rolle , som de regionale og lokale nyhedsorganer har for forholdet mellem institutionerne og borgerne .
Nr pressen identificeres som en af mlgrupperne , m der skaffes srlig plads til de nyhedsmedier , der er tttest p borgerne , fordi det er dem , der holder institutionerne underrettet om det lokale livs forhold , og dem , der formr at overstte Unionens politiske budskaber til konkret tale .
Hvis vi ikke gr det , vil vi miste en vrdifuld allieret .
<P>
Den opmrksomhed , som betnkningen foreslr givet de regionale fjernsynsstationer , m foreg ved at benytte nogle af de initiativer , der findes p omrdet , navnlig det regionale CIRCOM , der omfatter 376 regionalstationer i 38 lande i Europa .
De europiske valg i 1999 bliver den nste store prve p alvoren i vores anstrengelser for at forbedre den opfattelse , som europerne har af Europa .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest lyknske formand Pex for det udmrkede arbejde og for at have ptaget sig det vanskelige mglingsarbejde , der har frt til denne initiativbetnkning .
<P>
En effektiv og sammenhngende informationspolitik er fundamental for at sikre , at borgerne forstr , hvilke vrdier EU bygger p , hvilke ml der skal forflges , og hvilke anstrengelser opnelsen af disse ml krver .
<P>
Faktisk kan kun en klar , vedvarende og forstelig information gre borgerne bevidste og indvie dem i den europiske opbygnings mekanismer og sammensathed , og af og til kommer der uventede bidrag og resultater .
<P>
Det skal alts vre let for borgerne at f adgang til informationskilderne , sledes at de opmuntres til at sge yderligere viden , til at fordybe sig og til at nrme sig institutionerne i stedet for at se dem som lukkede og uforstelige .
Det er alts vigtigt p den ene side at anvende de bedste kommunikationsmidler og p den anden side at finde ud af , hvad de skal formidle .
<P>
Jeg mener , at der skal vre let adgang til de systemer , som skal videregive information , og det er derfor ndvendigt at samordne de strukturer , som Parlamentet og Kommissionen anvender gennem en materiel sammenlgning af de tekniske ressourcer og infrastrukturer .
<P>
I samme retning gr ogs den ide , som ordfreren udtrykker , om decentralisering af informationscentrene med det forml at lette kontakten til indbyggere i regioner , som ligger langt fra hovedstderne .
<P>
Hvad angr indholdet , er det frst og fremmest vigtigt at tage hensyn til mlet for de store temaer , den retning EU udvikler sig hen imod og den fundamentale rolle , borgerne har i denne udvikling .
For det andet skal det overvejes , hvilken funktion institutionerne , det vil sige Kommissionen og Parlamentet , har , hvilke ml der er flles , og hvilke der er specifikke for hver af de to organer , samt hvilke ansvarsomrder de hver for sig har .
<P>
Samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen er meget vigtigt specielt med henblik p at fastlgge , hvordan informationerne om de store temaer skal spredes med henblik p en samordning af de to institutioners specifikke bidrag .
Alligevel skal en eventuel udbygning af samordningen give hver institution tilstrkkelig autonomi og srge for , at hver institutions rolle og synlighed bevares .
For at undg , at borgerne fr svrt ved at skelne mellem Parlamentet og Kommissionen , br de ikke fremst som ens , men man br tvrtimod belyse deres forskellige roller klart .
Her skal det understreges , at det - mere end nogen anden institution - er Parlamentets pligt som folkevalgt forsamling at forklare dets egne og dets forskellige organers beslutninger . Og de forskellige meninger , som bliver udtrykt internt i Parlamentet , skal naturligvis respekteres og overvejes .
En levende og pluralistisk information er det fundamentale element i en demokratisk debat .
Og det br vre Parlamentets rolle at vre garant herfor .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , til at starte med vil jeg konstatere , at Den Liberale Gruppe vil stemme for betnkningen .
<P>
Den fremtidige Europiske Union er afhngig af sttten fra medborgerne .
Selv en god oplysningspolitik kan ikke erstatte en rodet struktur eller drlige beslutninger , men for det meste skyldes medborgernes utilfredshed distancen til EU .
Det er svrt at overskue sammenhngen mellem den bureaukratiske beslutningstagen i Bruxelles og menneskers hverdag .
Den store udfordring for EU ' s oplysnings- og informationspolitik er at bygge bro over klften mellem EU-institutionerne og medborgerne .
Det forudstter , at information bliver til kommunikation , som virker begge veje .
Broen over klften bygges kun ved samarbejde mellem svel Fllesskabets organer som medlemslandene .
<P>
Den nye informationsteknologi byder p muligheder for en effektiv interaktiv kommunikation .
Samtidig skal den europiske oplysning regionaliseres , den skal bringes tttere p folket ved hjlp af regionale informationscentre og lokale media .
F.eks. egner bibliotekerne sig godt til dette .
Det er ogs vigtigt , at EU-sproget i al kommunikation er s klart og forsteligt som muligt .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har ikke rigtigt held med sin informationspolitik .
Det hersker der i Parlamentet ikke megen tvivl om , men hvad det skyldes , herom er meningerne desvrre delte .
Men jeg kan forsikre Dem om , at det ikke bidrager til informationspolitikkens trovrdighed , nr Parlamentets tjenester fjerner kameraer , nr der sker ting , der ikke passer det store flertal i Parlamentet , eller nr der trffes andre foranstaltninger for at undg , at pressen for nys om det .
Det er faktisk ikke kun sket i denne uge , men det sker regelmssigt .
Det bidrager ikke til informationspolitikkens trovrdighed .
<P>
Parlamentet har ogs let ved ikke at se sig selv i spejlet , nr det kritiserer informationspolitikken , men er forholdsvis hurtig til at lgge skylden hos andre , hvor det ville bidrage til Parlaments trovrdighed , hvis det ind imellem viste tnder , hvor det har mulighed for det .
Jeg henviser blot til Kommissionens investitur eller toldunionen med Tyrkiet .
Det er kun et par eksempler .
<P>
Hvis vi ser p Parlamentets bygningspolitik eller det forhold , at vi skal holde mde p flere steder , kan jeg forsikre Dem om , at det ikke bidrager til Parlamentets trovrdighed udadtil .
Det billede kan man nsten ikke ndre gennem en informationspolitik , heller ikke hvis man forsger at gre det sammen med Kommissionen .
Det vil kun vre muligt , hvis Parlamentet ivrkstter en selvrensning og pudser trovrdigheden op , det er absolut den bedste mde at overbevise vlgerne om den europiske id p .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil nske hr . Pex tillykke med denne betnkning , der lnge har vret tiltrngt .
Europa , dets tilgngelige fordele , dets ml og perspektiver skal bringes meget tttere p borgerne , hvis det skal blive deres Europa .
<P>
Det drejer sig alts slet og ret om demokrati og om ret til oplysning .
Vi ved alle fra vores arrangementer i landet , hvor meget usikkerhed og uvidenhed der stadig findes , nr emnet hedder Europa .
Der er et stort informationsunderskud , som for resten ogs findes hos de nationale regeringer , og et tydeligt misforhold mellem EU ' s succeser og dets fremtoning .
Dette er rsagen til den ubehagelige kendsgerning , at interessen for Europa i s lang tid har vret koncentreret om det negative , og at skeptikerne har vundet terrn .
<P>
Det forholder sig virkelig sdan , som der her blev sagt , at Europa-Parlamentets medbestemmelsesrettigheder efter Amsterdam f.eks. ikke er blevet kendt .
Hvem af borgerne ved mon , hvilke lovgivningsmssige rettigheder der tilstr Europa-Parlamentet ?
Ved vi overhovedet , hvordan de store Euro-kampagner er trngt igennem nedadtil ?
Har man overhovedet foretaget evalueringer af disse kampagner og diskuteret dem med os ?
<P>
Hvordan kunne det overhovedet komme til en sdan mistillid til den demokratiske legitimitet af de afgrelser , der trffes p europisk plan ?
Jeg tror , at vi har brug for en mere effektiv formidlingsstruktur p stedet , og at informationer om EPafgrelser skal udbredes hurtigt .
Vi skal og vre opmrksomme p informationsmaterialernes omfang og p sproget i dem , isr med henblik p de mlgrupper , der har hrdt brug for vores information .
<P>
Til slut vil jer gerne prcisere flgende : Jeg kan ikke forestille mig , at effektiviteten kan ges vsentligt ved hjlp af smukke , men dog temmeligt dyre Europa-bygninger eller nye organer i Bruxelles , men snarere gennem en strre decentralisering af informationsarbejdet .
I den forbindelse er de effektive  Euro-Infopoints  srligt velegnede .
De skal udbygges , de har tt kontakt til befolkningerne , og de forkorter borgernes vej til informationerne .
Kommunerne er villige til at medvirke p dette omrde .
Lad os udnytte den chance , som de regionale myndigheder udgr , og lad os omsider indlede en selvbevidst offensiv for den europiske sag .
<SPEAKER ID=48 NAME="Kristoffersen">
Hr. formand , man taler s meget om , at befolkningerne skal bringes nrmere til EU og dets institutioner , men det drejer sig vel i lige s hj grad om , at institutionerne , og dermed ogs Europa-Parlamentet , kommer ud til befolkningerne og orienterer sig om interesseprioriteringerne rundt omkring , at de gr sig mere forstelige og gennemskuelige , og at de mske ogs er lidt mindre kedelige .
De skal sge at f folk til at interessere sig for europiske emner , give dem strre lyst til at stte sig ind i tingene og dermed motivere dem til at f holdninger og ogs give dem en fornemmelse af , at det kan betale sig at have holdninger .
Det har da ogs betydning for demokratiet , som vi har talt om tidligere her i formiddag .
Og netop de nationale parlamenters position og indsats p det europiske plan vil kunne bidrage til at gre befolkningerne mere bevidste om europiske emner .
Der er brug for en menneskenr dialog .
Dialog betyder ikke bare kampagner , for denne betegnelse  kampagne  lyder for mig nsten som psykologisk voldtgt .
Den kommende politik p informationsomrdet m betyde , at man tager befolkningerne alvorligt , og at man optrder med fingerspidsfornemmelse over for de enkelte lande .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , ordfreren har med rette indset , at EU ' s kommunikationspolitik skal gres mere effektiv .
Men hvad mener han med det ?
Han drager den slutning , at man med en effektivitetsstigning kunne fjerne EU ' s negative omdmme i befolkningerne og dermed forcere den europiske integrationsproces .
Jeg kan ikke tilslutte mig den analyse .
Det er ikke den forfejlede informationspolitik , der fortsat gr klften mellem Europas borgere og institutionerne strre , men derimod de utilstrkkelige svar p de mest ptrngende sprgsml i Europa , f.eks. sprgsmlet om de 18 millioner arbejdslse .
<P>
Mens ordfreren fremhver EU-borgernes flersprogethed , diskuteres det allerede i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , om esperanto kan vre Europas fremtidige fllessprog .
Mens ordfreren fremhver vigtigheden af de levende billeder , anmoder parlamentsmedlemmer om at f kameraerne fjernet fra plenarsalen .
Mens ordfreren understreger betydningen af forstelige juridiske tekster , erklrer parlamentsmedlemmer , at det rent sprogligt ikke er dem muligt at forst de fremsatte forordningstekster vedrrende landbrugsreformen .
<P>
Det fremsatte krav svarer ikke til virkeligheden , som det fremgr af eksemplerne .
Det er ikke emballagen , der skal skinne , men indholdet , der skal stemme .
Hvis institutionernes kommunikationspolitik skal defineres sledes , at ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=50 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , Kulturudvalget vil koordinere EU-institutionernes besgspolitik og informationspolitik .
Det kan umiddelbart lyde besnrende , men det er det ikke ndvendigvis .
En vis koordination og udveksling af ider kan vre god nok , men vi skal huske , at institutionerne er selvstndige enheder .
Folk skal have en chance for at kunne skelne mellem Domstolen og Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Nr de besgende rejser herned , siger de selvflgelig ofte , at de skal  ned til EU  , men der er jo ingen grund til , at vi bekrfter , at det skulle vre den samme bolledej .
<P>
Vi har i denne sag udelukkende et ansvar over for Europa-Parlamentet .
De andre skal nok klare sig .
Vi skal lade besgende komme ind i Parlamentet , s de kan se , i hvilken benhed vi arbejder .
F.eks. er vores udvalgsmder bne i modstning til nationale parlamenters .
De besgende skal have adgang til vores arbejdslokaler , s de kan f indtryk af en demokratisk og ben institution .
Jeg har ofte bedt Parlamentets administrative ledelse stille ordentlige lokaler til rdighed for de besgende .
De danske socialdemokrater alene fr sandsynligvis i r op til 3.000 besgende , og det er bare til fire medlemmer .
Vi skal finde plads til dem , og det m gerne vre et bestemt mdelokale , hvor partierne kan stte deres stande og computere op .
Vores informationspolitik har to centrale elementer .
Dels skal vi informere om os selv , og det er der jo ogs sat midler af til , men derudover skal vi vre tilgngelige for offentlighedens reprsentanter , herunder pressen .
Det har chokeret mig at hre kolleger i de to forudgende dage klage over , at andre medlemmer kldte sig p en fjollet mde , og at medierne interesserede sig for , hvad disse medlemmer dermed ville udtrykke .
Det virker fuldstndig idiotisk , at vi i et folkevalgt Parlament skulle have nogen som helst interesse i at begrnse pressens adgang til vores officielle mder .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , denne betnkning er en omfattende samling af forskellige gruppers egne indsatser p oplysningsomrdet , og den er ogs en vigtig pvisning af samarbejdet i Parlamentet .
<P>
Nr vi husker p , at information er kernesprgsmlet i et informationssamfund , og at den mest foregr via massemedier , kan vi nsten ikke have med en vigtigere sag at gre .
Det er derfor , at hele Unionens legitimitet er meget tungt henvist til det billede , som befolkningen fr af vores aktiviteter , vi der som de eneste er direkte valgt af dem .
Vi kmper mod professionelle medieeksperter , vi kmper mod kmpekoncerners reklamesystemer , og sommetider er det fuldstndig hblst at forestille sig , hvordan folkestyret kan markedsfres , s folkets opmrksomhed vkkes , folket , som dog til en vis grad stadig er afhngig af demokratiske beslutninger bde p det hjemlige og p det europiske niveau .
<P>
Jeg tror , at vi stadig br udvikle vores informationer , fordi de midler , vi bruger til information , er meget beskedne jvnfrt med , hvad der f.eks. globalt ofres p markedsfringen af en ekstraktdrik eller et varemrke .
Dette vil sige , at demokratiet ligesom er blevet stende p sidesporet af den informative hovedstrmning , samtidig med at de globale koncerner tiltrkker sig hele verdens opmrksomhed og endda i nogle lande indtager vores skoler .
Nr vi husker p dette , er vi p rette vej .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , mit eget grevskab , Essex , er porten til Europa , hjemsted for de store havne i Tilbury og Harwich , med lufthavne i Stansted og Southend , vi har stor gavn af omstillingen inden for den europiske forsvarsindustri , vi modtager industriel tilpasningssttte og midler fra fiskeri- og socialfondene .
Og alligevel har vi alt for ofte med urette vret kendt for vores notoriske euroskeptikere .
Derfor vil jeg gerne komme med to gode nyheder til formiddagens forhandling .
<P>
For det frste EU ' s meddelelse denne uge om det nye europiske informationscenter , der skal betjene erhvervslivet sammen med amtsrdet i Essex .
Essex har vret et sort hul i Bruxelles-netvrket , idet mange lokale smvirksomheder opgav , fr de kom i gang med europiske programmer , udbud eller eksport .
Det nye europiske informationscenter vil give dem direkte og gratis adgang til al europisk dokumentation .
Det vil gre kravene i fllesskabslovgivningen og mulighederne for at opn EU-sttte lettere tilgngelige for dem .
Der bliver tale om en bning over for andre virksomheder gennem netvrket af 232 centre i alle europiske lande .
<P>
For det andet afholdt man den 28. april et mde for reprsentanter for lokale myndigheder , uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i hele stengland .
De blev enige om at forbedre koordineringen af oplysninger om Europa .
Det er en vldig god nyhed , som jeg ville give alle kollegerne her til formiddag .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Hr. formand , for at fatte mig i korthed vil jeg sige , at det var p tide , betnkningen fra Pex kom p plenum .
Det fremlagte kompromis har fet enstemmig opbakning i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier under ordfrerens tilstedevrelse , hvorefter Europa-Parlamentets budgetudvalg og Kommissionens GD III og GD X skal tage stilling til det .
Jeg gr ogs ind for det .
<P>
Jeg vil blot opfordre til , at vi her i Parlamentet er rvgne over for , at dette EU-organ , som vi opretter , ud over at koordinere de flles informationstemaer , ogs kan udve en kontrol med denne informations- og kommunikationspolitik , som vi nsker s strkt .
Vi skal ikke under dkke af en decentralisering , som i vrigt ville vre nskelig , reelt privatisere denne sektor og betro den til eksterne bureauer sammensat af eksterne eksperter fra Kommissionen og Parlamentet , og alts uden nogen som helst form for kontrol .
Det ville vre den direkte vej til en rkke skadelige misbrug .
<P>
S lad os alts vre opmrksomme p , at de folkevalgte , der kommer til at sidde i dette organ , udver deres politiske mandat med fasthed og i fuld uafhngighed .
<SPEAKER ID=54 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal komme med et kortfattet indlg , selvom jeg skal indrmme , at den vigtige betnkning af hr . Pex fortjener en lang kommentar .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ham med initiativet .
Jeg deler hans opfattelse om behovet for , at de europiske institutioner fremmer og udvikler en aktiv og effektiv informationspolitik .
Det er ikke nogen let opgave .
Og det er det ikke p grund af , at de beslutninger , der vedtages p fllesskabsplan , er s teknisk komplicerede , og p grund af et strukturelt forhold , og det er , fordi det er vanskeligt i Europa at tale om eksistensen af en offentlig mening p europisk plan .
Der findes en national offentlig mening , men det er vanskeligt at formidle vores institutioners beslutninger p fllesskabsplan og til en europisk offentlig mening .
<P>
Det vigtigste budskab , der kan udledes af hr . Pex ' betnkning , er , at Parlamentets og Kommissionens informationsaktiviteter br koordineres mere .
Og han understreger sledes klogt , at Kommissionen og Parlamentet har sammenfaldende , men ogs forskellige ml , og at kommunikationspolitikken skal udvikles enten i fllesskab eller af hver enkelt institution .
<P>
Derfor deler jeg fuldt ud synspunktet om , at der skal koordineres og samarbejdes bedre p de steder , hvor koordination og samarbejde er muligt , samtidig med at den institutionelle autonomi , der giver hver enkelt mulighed for effektivt at udfre sine opgaver , respekteres .
<P>
Med hensyn til de to kapitler , som han fremlgger i betnkningen , vil jeg ikke kommentere Kommissionens informationspolitik , for jeg er enig , og det er delvis politikker , som vi allerede frer .
<P>
Jeg vil derfor koncentrere mig om anden del af betnkningen , der drejer sig om mekanismer , der kan sikre samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
Jeg skal indrmme , at vi her har visse forbehold med hensyn til noget af betnkningens afsnit 16 .
For det frste opfordres Kommissionen til at forelgge et retsaktsforslag inden 30. september 1998 med henblik p at danne en interinstitutionel arbejdsgruppe .
Jeg vil sige til Dem , at jeg vanskelig kan forestille mig , at Kommissionen kan vedtage et forslag af lovmssig karakter om dette emne inden for den nvnte tidsfrist .
Der skal undersges en lang rkke forudgende juridiske , tekniske og institutionelle sprgsml , fr man vil vre i stand til at formulere et forslag af den karakter .
Og for det andet m jeg konstatere , at ordfreren heller ikke selv anmoder om , at forslaget forelgges i medfr af artikel 138 B , som er det sted i traktaten , der giver mulighed for at anmode Kommissionen om at fremstte forslag om fllesskabsretsakter .
<P>
For det tredje synes jeg , at indfrelsen af en arbejdsgruppe , som den der nvnes i betnkningen , kan vre en korrekt id , som jeg fuldt ud gr ind for , men jeg mener ikke , at det er ndvendigt at oprette et nyt organ for at fre den ud i livet .
Den fungerer godt og giver resultater , og det er ndvendigt , at den fungerer stadig bedre .
Efter min mening er det ikke ndvendigt at skabe nye institutionelle strukturer for effektivt at gennemfre en bedre koordinering af informationspolitikken .
<P>
Med hensyn til EU-husene vil jeg kun sige n ting , og det er , at Parlamentet og Kommissionen kan have deres hjemsted i den samme bygning eller i bygninger tt p hinanden , og det er en god id .
Jeg er enig .
Det er netop den politik , jeg har frt , siden jeg blev ansvarlig for dette omrde .
Det , der br undgs , er dobbeltarbejde , og jeg er sikker p , at vi sammen vil kunne etablere og dele arkiver , biblioteker og konferencelokaler .
<P>
Og hvad angr de vrige sprgsml i afsnit 16 , er jeg enig i alle Euronews-initiativerne , EBS ( Europe by Satellite ) , EBU ( European Broadcasting Union ) , CD-ROM .
P alle disse punkter deler jeg helt ordfrerens opfattelse .
<P>
Og jeg vil slutte med at sige , at disse er de overvejelser , som jeg har gjort mig vedrrende denne vigtige betnkning af hr . Pex , der har den store evne at kunne fremlgge vigtige og presserende emner , som har betydning for institutionernes informations- og kommunikationspolitik over for borgerne .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Debatten er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Det er mig en glde at byde velkommen p den officielle tribune til Dan Tichon , formand for staten Israels parlament , Knesset , som berer os med et besg i Eruopa-Parlamentet .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , medlemmerne kan sikkert huske mit sprgsml til formanden i gr her i Parlamentet : han fortalte os , at det var Prsidiet og kun Prsidiet , der skal gennemg og trffe beslutninger om situationen med 50 % deltagelse i afstemningerne ved navneoprb her i salen .
Det var , hvad formanden fortalte os .
Som medlemmer af Parlamentet finder vi dette udemokratisk .
Vi mener , at Prsidiet trffer beslutninger , som kan give bagslag senere , fordi man skaber prcedens .
Vi har derfor besluttet at protestere mod dette .
Dette er vores eneste mulighed for at protestere imod den mde , Prsidiet hndterer denne krise p .
Derfor registreres min tilstedevrelse i salen til denne afstemning ved navneoprb .
Jeg vil muligvis ogs stemme ved andre lejligheder , men i dette tilflde vil jeg gerne have min tilstedevrelse registreret .
Jeg opfordrer de vrige medlemmer til at gre det samme .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Udmrket , tak , hr .
Falconer .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 17 : :
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , min tilstedevrelse i salen skal registreres .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Kre kolleger , et forsde for debatten uden indlg fra Falconer ville ikke vre et forsde for debatten .
Vi har nu denne sympatiske vane , og vi tager det med humoristisk sans .
<P>
Falconer , vi registrerer , at De ikke deltager i afstemningen , men at De dog er til stede .
<P>
( Falconer beder p ny om at f ordet ) Falconer , jeg kan ikke give Dem ordet , det er en gang for meget .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 18 :
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Ja , Falconer , De er der stadig , jeg kan godt se Dem .
<P>
Insisterer De , Falconer ?
Hvis det virkelig er i henhold til forretningsordenen , s er det sidste gang .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , det er ikke i overensstemmelse med Prsidiets instrukser .
I henhold til Prsidiets instrukser skal man gre opmrksom p det ved afstemningen .
Jeg vil gerne gre opmrksom p det ved afstemningen , og derfor vil jeg gerne registreres , fr afstemningen finder sted .
Sdan hedder det i instrukserne , s vil De vre venlig at overholde Deres egne instrukser .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Falconer , for at vinde tid lover jeg Dem hele tiden at holde je med , at De er til stede , men De m forst , at jeg ikke kan spille dette spil .
Vi har mange ndringsforslag .
Jeg ser , at De er der , hvad enten De stemmer eller ej ; jeg ved , De er til stede , jeg har registreret det .
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Falconer , jeg giver Dem ordet p betingelse af , at det er sidste gang i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , hvis den anden flj og de vrige medlemmer af Parlamentet nsker at brge som fr og opfre sig som fr , nr nogen fortller dem , hvad de skal gre , og de s bare adlyder blindt , hvordan kan deres vlgere s forvente , at de reprsenterer dem ?
Hvordan kan vlgerne have tillid til Parlamentet , nr deres egne reprsentanter fr dikteret deres adfrd ?
<P>
Fru formand , De sagde :  Jeg vil ikke spille med i Deres spil  . Hr .
Falconer startede ikke dette spil !
Prsidiet startede dette spil .
Det var Prsidiet , der indfrte disse instrukser , ikke hr . Falconer .
Derfor vil jeg vil bede Dem trkke Deres bemrkninger tilbage !
Jeg vil bede Parlamentets medlemmer holde op med at opfre sig som fr !
<SPEAKER ID=66 NAME="Blak">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg vil gerne sige , at vi er virkelig mange medlemmer , der er trtte af den optrden fra et bestemt medlems side .
Jeg vil gerne bede Dem om at g videre .
Vi vil ikke afbrydes hver gang .
Sagen er for seris til , at vi kan spilde tiden p pjat .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , da EVP-gruppens og den socialistiske gruppes ndringsforslag minder en del om hinanden med hensyn til deres mlstning , er vi indforstede med den socialistiske gruppes ndringsforslag , sfremt den socialistiske gruppe er indforstet med , at der fr ordet Rusland indfjes ordet  demokratisk  .
Stningen fr alts dermed flgende ordlyd : finder det ndvendigt , at Den Europiske Union over for et demokratisk Rusland .. .. 

<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indvendinger imod indlevering af mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , der er tale om et mundtligt ndringsforslag med to aspekter .
Jeg har her foran mig den franske tekst .
<P>
Punkt G begynder nu med ordene :  foruroliget over Israels manglende respekt for .. ..  .
Det frste aspekt af det mundtlige ndringsforslag bestr i en ndring i denne retning :  der er overbevist om , at Israel br overholde sine forpligtelser ...
 .
<P>
Det andet aspekt af ndringsforslaget er en tilfjelse efter ordene  november 1995  af ordene  samt Oslo-aftalen  .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , Dimitrakopoulos .
<P>
Er der nogen indvendinger imod at tage hensyn til dette mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg ville blot p vegne af min gruppe tilslutte mig dette mundtlige ndringsforslag og give det min fulde sttte .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indvendinger imod indlevering af mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Sarlis">
Fru formand , vi ved alle , at det i gr blev besluttet at indlede en dialog mellem befolkningen i Kosovo og i Den Fderale Republik Jugoslavien .
I punkt 3 opfordrer vi dem til at indlede denne dialog .
Derfor vil jeg anbefale flgende ndringer af punkt 3 .
Punktet skal starte med :  hilser indledningen af dialogen mellem .. ..  og fortstter  uden betingelser vedrrende Kosovos fremtidige status  .
Det er s det hele i punkt 3 .
<P>
( Formanden konstaterede , at mere end tolv medlemmer havde tilkendegivet deres modstand mod at stte dette mundtlige ndringsforslag til afstemning
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Kre kolleger , der er noget , jeg ikke forstr .
Der er anmodet om at fremstte mundtlige ndringsforslag .
De protesterede ikke til at begynde med .
Endvidere kan De jo altid stemme imod .
Deres holdning er fuldkommen idiotisk .
Frst lytter De , og derefter siger De :  h nej , jeg ville ikke hre det  .
Det er jo fuldstndigt selvmodsigende .
Vi var i procedureregi , og De kan ikke bare begynde forfra igen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Det er ndvendigt , at man en dag forklarer Dem forretningsordenen .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Cars">
Da beslutningsforslaget blev udarbejdet , vidste vi ikke , hvad der var ved at ske i Beograd .
Vi havde ikke de oplysninger , som taleren nu fremlgger .
Vi skulle i det mindste have haft mulighed for at fremstte argumenter til fordel for forslaget , fr det blev afvist .
Jeg beklager , at vi ikke fik den mulighed .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Det ligger helt fast , at vi bestemt ikke vil starte en debat om dette punkt .
Enhver ved , at forretningsordenen til fulde er blevet overholdt i forbindelse med dette emne .
Det , der skete , var , at vi havde et mundtligt ndringsforslag , som medlemmerne uheldigvis iflge sagens natur ikke havde kendskab til p forhnd .
Det er , hvad der sker i den slags sager .
<P>
Jeg giver nu ordet til Pack , idet hun vil begrunde sin modstand imod det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Jeg vil blot gre opmrksom p , at der overhovedet ikke foreligger nogen nye kendsgerninger i forhold til situationen i gr .
I gr middag vidste vi allerede , at hr . Rugova og hr .
Milosevic vil mdes i morgen . Mere ved vi ikke .
Derfor behver vi heller ikke at tilfje noget nyt .
Vi hber , at denne dialog bliver indledt uden forudgende betingelser , sdan som det allerede str i resolutionen .
<P>
( Parlamentet vedtog den flles beslutning )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand . I forbindelse med ndringsforslag 4 om reduktion af arbejdstiden og under indtryk af den debat , der for jeblikket foregr i en rkke EU-lande og den afstemning , der har fundet sted i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , m jeg sige , at jeg som ordfrer ikke kan bede om , at man sttter ndringen .
Men som forfatter til betnkningen sttter jeg ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Godt , jeg tror , forsamlingen har forstet .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=79 NAME="Herman">
Fru formand , jeg skal gre det meget kort .
Det tredje punkt henviser til et arbejdsdokument , der i mellemtiden er blevet erstattet af resolutionen fra Randzio-Plath , og det er derfor ndvendigt at aktualisere det .
Jeg beder forsamlingen bre over med , at jeg gr direkte til den ndvendige ndring og siger : i betragtning af hendes resolution af 2. april 1998 , dok .
A4-0110 / 98  .
Jeg vil bede om ordet lige straks angende punkt 9 for et meget lille mundtligt ndringsforslag .
<P>
( Under afstemningen giver Falconer gentagne gange udtryk for , at han nsker at f ordet )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nej , Falconer , vi var enige om , at det var Deres sidste bemrkning i henhold til forretningsordenen .
Det holder jeg fast ved , og jeg mener , jeg har vret meget tlmodig .
<P>
( Falconer insisterer - protester fra forsamlingen ) Falconer , det er virkelig meget ubehageligt , det vil jeg sige rent ud .
Jeg beder Dem om at standse nu !
<P>
Alle de mdeformnd , der har efterfulgt hinanden p dette podie , har udvist en enorm tlmodighed .
Men nu er det slut .
Jeg nsker , at vi fortstter afstemningen .
<P>
Angende punkt 9
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , jeg foreslr , at erstatte to ord med t , ikke af ordkonomiske grunde , men for at undg , at der mellem Randzio-Plaths og min betnkning bliver mulighed for forskellige fortolkninger .
Jeg foreslr at erstatte  et de  med  pour  .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indvendinger imod indlevering af mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne rose Herman . Jeg m give en undskyldning til Pex , for det er sent , og der er ikke tid til at stemme om hans betnkning nu .
Det vil vi gre i aften efter den aktuelle og uopsttelige debat .
Jeg nsker Dem velbekomme , og jeg vil nu give ordet til Falconer !
<P>
( Uro i salen )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg hber og tror , at De vil respektere mine rettigheder .
Det er tydeligt , at hr . Blak ikke respekterer dem , men det m hans vlgere bedmme .
Det , jeg gerne ville sige , var : Hvor mange medlemmer har henvendt sig til Deres tjeneste for at fortlle , at de vil vre til stede i salen , men ikke stemme ?
Det var den frste ting .
Den anden ting var : Kan Deres tjeneste se , at de stadig befinder sig i salen ?
Jeg mener oprigtigt , at det er et punkt til forretningsordenen .
Det er en del af den procedure , vi har fastlagt .
Jeg ved , at et medlem har henvendt sig til mig og fortalt , at han havde ladet registrere , at han ville vre til stede i salen .
Jeg kunne ikke se den pgldende i salen under afstemningen , og derfor sprger jeg bare , hvor mange der rent faktisk gjorde det samme for at give udtryk for deres protest .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg skal straks svare Dem , Falconer .
Medlemmernes tilstedevrelse kontrolleres under afstemningen , det kan jeg forsikre Dem .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , p vegne af - er jeg sikker p - 99 , 9 % af min gruppe vil jeg gerne takke Dem for Deres tlmodighed , gode humr og vrdighed ved gennemfrelsen af denne afstemning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Tak , Green .
Jeg er meget rrt over Deres ord .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke Dem for Deres tlmodighed .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Falconer for at st fast p medlemmernes rettigheder .
<SPEAKER ID=88 NAME="Deprez">
Jeg glder mig med vores ordfrer over Rdets flles holdning med hensyn til at tilrettelgge indfrelsen af nummerportabiliteten mellem brugere af telekommunikationstjenester samt fast operatrvalg .
Det drejer sig her om to vigtige foranstaltninger for at sikre , at konkurrencen kan udfolde sig p en god mde i denne sektor og dermed fremme forbrugernes interesser .
Fristen , den 1. januar 2000 for de fleste medlemsstater , forekommer mig ogs at vre fuldt ud tilstrkkelig .
<P>
Jeg beklager dog , som vores ordfrer , at Kommissionen ikke har fremlagt noget som helst forslag med henblik p at indfre nummerportabilitet inden for mobiltelefonsektoren .
<P>
Jeg fastholder , som ordfreren , ogs det ndvendige i , at nummeret for alarmkald , 112 , kommer til at fungere i alle EU-lande .
Jeg tror , at det er meget bedre at realisere et borgernes EU via praktiske tiltag som dette end ved en lang rkke oppustede erklringer .
<P>
Betnkning af K . Collins ( A4-0181 / 98 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Deprez">
Nr man ser p den indviklede titel p forslaget til Rdets forordning , som vi har fet tilsendt , er det nyttigt at minde om , at formlet med den tekst , vi skal udtale os om nu , er at angive tydeligt , hvilke produkter der p basis af soja eller genetisk ndret majs skal mrkes som sdanne og i det pgldende tilflde meget prcist at angive , hvordan det skal ske .
<P>
I mine jne er det afgrende , at vi i dag indtager en fast holdning til fordel for en klar ordlyd for disse produkter , for s vidt som forordningen sandsynligvis kommer til at fungere som reference for prcise foranstaltninger , der ogs har vret ventet gennem lang tid , for mrkning af nye fdevarer og ingredienser .
Vi kan ikke slkke p overvgningen nu , hvor vi ved , hvor stor en indsats vi har mttet yde for at f vedtaget princippet om en ekstra , srlig mrkning s fuldstndigt som mulig i forbindelse med vedtagelsen af novel food -forordningen .
<P>
Jeg vil derfor kraftigt sttte de foreslede ndringer , som sigter mod at styrke , at forbrugeren fr en velbegrundet mrkning , og at der gres rede for indholdet .
Jeg vil isr sttte : udformningen af en bedre videnskabelig evaluering af tilstedevrelsen af genetisk ndrede organismer , fjernelsen af mrkninger af typen  kan indeholde  til fordel for et klart  indeholder et produkt med genetisk ndrede organismer  , samt muligheden for , hvis det skulle vre ndvendigt , en sammentrngt mrkning  genetisk ndret  , der har den fordel ikke at vre alt for lang og kompleks , men dog tilstrkkelig klar .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ford">
Jeg stemmer for denne betnkning , som vil gre det obligatorisk at mrke visse levnedsmidler , der indeholder genetisk modificerede organismer ( GMO ) .
Jeg ville gerne have haft , at den var get et skridt videre .
Men jeg vil gerne sl fast , at som videnskabsmand er det min vurdering , at GMO ' er er sikre til menneskeligt konsum .
Men som det desvrre har vist sig i mange tilflde , er videnskaben og videnskabsmnd ikke ufejlbarlige .
Jeg nsker , at fllesskabslovgivningen giver de forbrugere , der vurderer dette anderledes end mig , mulighed for at vlge rundt om i Europas butikker og supermarkeder .
Derfor er det ndvendigt med mrkning , idet man ikke forbyder GMO ' er , men bevarer den enkeltes ret til at vlge .
<SPEAKER ID=91 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater sttter ikke betnkningen , fordi den forringer mrkningen af GMO .
Ved at fjerne muligheden for at mrke fdevarerne med ordlyden :  Kan indeholde  svigtes forbrugernes nske om oplysning .
Det er oprindelig Europa-Parlamentets forslag , at der netop i tvivlstilflde skal mrkes .
Herved bliver de forbrugere , der virkelig ikke nsker GMO-fdevarer , sikret et reelt valg .
<P>
Betnkning af Tindemans ( A4-0171 / 98 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , jeg afgiver denne stemmeerklring p vegne af vores Gruppe De Grnne i EuropaParlamentet .
Den vedrrer en betnkning , der vel har medfrt centrale ndringer af politikken i dette parlament .
De grnne hrer imidlertid til dem , der ligesom andre grupper heller ikke finder det ndvendigt at vre vbnet til tnderne for at realisere et demokratisk , kologisk og socialt samlet Europa .
For s vidt fordmmer vi , at man til trods for de massive protester fra et mindretal i dette parlament under ratificeringsprocessen vedrrende Amsterdam og til trods for det forhold , at neutrale stater er medlemmer af Den Europiske Union , har sat en sdan betnkning p dagsordenen .
Det betyder nemlig , at dette initiativ fra Europa-Parlamentets side foregriber noget , der gr langt videre end Amsterdam-traktaten , og dermed i hj grad griber forstyrrende ind i ratificeringsprocessen i de neutrale stater og frem for alt slet ikke gr ind for europiske borgeres beslutningsfrihed .
Derfor har vi ikke fet noget mandat fra borgerne .
<P>
Der er en graverende ndring i hele virvaret .
Til slut fremgik det ikke tydeligt , at betegnelsen for vores udvalg  Underudvalg om Sikkerhed og Nedrustning  blev ndret til  Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar  .
Ogs dette gr langt ud over Amsterdam-traktaten .
Jeg protesterer p vegne af De Grnne massivt mod forsgene p at ndre procedurerne i den Europiske Union ved hjlp af initiativer , og det stik imod de europiske borgeres vilje !
<SPEAKER ID=93 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Udenrigs- og sikkerhedspolitik bestr af forskellige komponenter : udenrigspolitik , bistand , handel , freds- og konfliktlsning , nedrustningspolitik , flygtningepolitik og militrt forsvar .
Sikkerhedspolitik er sledes ikke det samme som militrt forsvar .
<P>
I et moderne sikkerhedsperspektiv str menneskets sikkerhed i centrum .
Truslen mod mennesket kan vre alt fra miljkatastrofer til social udelukkelse .
Konflikter mellem stater bliver stadig mere usdvanligt .
I stedet bliver det stadig mere almindeligt med interne nationale konflikter .
Disse konflikter skyldes isr sociale modstninger med etniske og / eller religise fortegn .
Sdanne konflikter kan ikke lses med militre metoder .
<P>
Mange af EU ' s lande accepterer ikke et flles forsvar .
I Sverige siger 70 % af folket nej til det .
<P>
Realiseringen af et flles forsvar er i lang til fremover fjernet fra dagsordenen i og med Amsterdam-traktaten .
Parlamentet har ikke beslutningsret om et flles forsvar .
Der krves et enigt Ministerrd for at beslutte om dette .
Vi kan ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Crampton">
Jeg stemte imod denne betnkning , selvom jeg nsker , at EU bevger sig i retning af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik som led i det fderale Europa , men jeg kan ikke sttte , at grundlaget for denne politik bliver et atomforsvar .
De britiske og franske atomvben br afvikles i overensstemmelse med artikel 6 i ikkespredningsaftalen og i henhold til Den Internationale Domstols afgrelse fra 1996 .
Derefter kan vi udvikle en flles forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=95 NAME="Cushnahan">
Jeg sttter udviklingen af en flles forsvarspolitik i EU .
Jeg betragter det som et uundvrligt led i den europiske integration .
Derfor sttter jeg fuldt og helt forslagene i Tindemans-betnkningen .
<P>
Men jeg vil gerne imdeg fr . McKennas bemrkninger under hendes bidrag til forhandlingen .
Hun hvdede endnu en gang fejlagtigt , at der gennem Amsterdam-traktaten indfres en europisk forsvarspolitik , hvilket undergraver den irske neutralitet .
<P>
Det er ikke tilfldet .
Amsterdam-traktaten respekterer specifikt de enkelte medlemsstaters nuvrende forsvars- og sikkerhedspolitik .
Traktaten indeholder en specifik forpligtelse til at respektere den irske neutralitet .
<P>
En EU-forsvarspolitik kan kun indfres , hvis Ministerrdet vedtager det enstemmigt p et rdsmde en gang i fremtiden .
Det vil endvidere krve ndringer af EU-traktaterne og vil derfor skulle til folkeafstemning i Irland .
Hun burde afst fra at fremstte sdanne fejlagtige pstande , som hun og hendes kolleger har gjort ved alle folkeafstemninger i Irland .
At de konstant har vist sig at vre ubegrundede , hindrer desvrre ikke , at de bliver gentaget .
<P>
Jeg vil ogs tage afstand fra hendes personlige bemrkninger om hr .
Tindemans . De er voldsomme , aggressive og ubetnksomme .
Hr . Tindemans er Den Europiske Unions ndelige fader , og ingen her i Parlamentet har gjort mere end han for at skabe varig fred og forsoning i Europa .
Fr . McKenna og hendes kolleger ville st sig ved at flge hans eksempel frem for at kritisere ham .
<SPEAKER ID=96 NAME="Deprez">
Det jugoslaviske drama har vist , i hvor hj grad Den Europiske Union , der er ude af stand til at udve autoritet ved sine egne grnser , forbliver en politisk dvrg og , hvad angr EU ' s egen sikkerhed , fortstter med at vre afhngig af USA som allieret .
Efter Maastricht-traktaten og endda efter Amsterdam-traktaten befinder bde udenrigspolitikken og den flles sikkerhedspolitik sig stadig p fosterstadiet .
Den seneste golfkrise viste endnu en gang EU ' s medlemsstater tale og optrde splittet og endda selvmodsigende , og det er blot det sidste eksempel .
<P>
Forsvaret af EU er ikke i bedre form .
Men hvordan skulle det ogs vre det , nr en forsvarspolitik kun har interesse og mening som et supplement til en udenrigspolitik , der er vrdig til at bre dette navn ?

<P>
Netop her , efter vi har vedtaget euroen , der bekrfter sin position som den frende kommercielle kraft i verden , gr Den Europiske Union alt for langsomt fremad , nr det glder en reel udenrigspolitik og en flles sikkerhedspolitik . Det er rigtigt , at Amsterdam-traktaten har givet mulighed for visse fremskridt p omrdet .
Desvrre dog ikke uden at blive overskygget af nationalisme og selvmodsigende interesser fra visse medlemsstater , som endnu ikke p dette omrde har hverken dogmer eller et flles program .
<P>
Hvor lang tid endnu vil det tage , fr visse medlemsstater forstr , at deres meninger vil blive bedre hrt , deres interesser bedre forsvaret og deres bidrag til at etablere fred og demokrati i verden mere effektivt , hvis de ville tale med n kraftig stemme i Den Europiske Unions navn , fre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og rde over bevbnede , integrerede styrker , der kunne sttte deres diplomati ?
<P>
I den forbindelse m vi derfor med vores ordfrer konstatere , at Vestunionen her lige fr sin halvtredsrs fdselsdag og i mange r fremover stadig vk vil skulle spille en rolle som bindeled for at skabe strre integration i udviklingen af Den Europiske Union .
Jeg er enig med ordfreren i , at der p dette stadium ikke er andre muligheder , hvis man nsker fremskridt hen imod at skabe en politik for et flles forsvar end at udvikle flles programmer og konkrete foranstaltninger for et samarbejde , der s godt som muligt udnytter alle de muligheder , traktaterne tilbyder .
<SPEAKER ID=97 NAME="Donner, Paasilinna, Myller og Paasio">
Tindemans-betnkningen afspejler i sin vedtagne form i det mindste til dels koldkrigs-holdninger .
I lyset af Amsterdam-traktaten og de fire alliancefri lande er det udtryk for nsketnkning at tale om at integrere WEU i Unionen .
Finland er i jeblikket den eneste medlemsstat , der har en flles grnse med Rusland .
Vi opfatter ikke Rusland som en fjende , og vi hber , at bndene mellem Unionen og Rusland vil blive styrket , sledes at vi kan skabe et endnu strre omrde med fred , stabilitet og fremgang .
<P>
Vi mener ikke , at militre midler er det bedste svar p de problemer , vi str over for i Unionens umiddelbare omgivelser .
Dette var tankegangen bag det finsk-svenske initiativ med at f Petersberg-opgaver ind under Unionen .
Tindemansbetnkningen er ikke baseret p klarsyn med hensyn til de europiske forsvars- og sikkerhedsbehov .
Derfor var vi ndt til at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater har valgt at stemme imod betnkningen .
Tindemans-betnkningen ser i sit udgangspunkt EU som en militrmagt og gr i sine anbefalinger endnu lngere i bestrbelserne for at gre EU til den normbrende regionale supermagt .
<P>
Betnkningen konkluderer , at Unionens initiativer i forhold til opstede problemer i bl.a. Mellemsten og Balkan har vret for svage , at de blev sat for sent ind , og at Europa-Parlamentets naturlige rolle som ansvarsbrende medspiller ikke har vret lige s evident for Kommissionen og Ministerrdet .
Dette kan vi som socialdemokrater ikke vre uenige i .
Men betnkningens lsning af dette problem foresls gjort ved bl.a. en hurtig integrering af Vestunionen i EU .
Et EU som potentiel militr supermagt er et skridt i den forkerte retning for et helt og fredeligt Europa .
<P>
Betnkningen opstiller yderligere en rkke punkter , der ville fremskynde integrationen af WEU i EU og styrke den flles forsvarsprofil , Tindemans s strkt efterlyser .
Ordfreren har dog ingen lsning p de forklaringsproblemer , EU vil f over for de nabolande , der vil have problemer med et EU , der opruster militrt .
Ligesom en flles forsvarspolitik i yderste konsekvens vil betyde , at de franske og britiske atomslagstyrker skal lgges ind under Fllesskabets jurisdiktion .
Derfor har vi - og med os andre i den socialdemokratiske gruppe - valgt at stemme imod betnkningen .
En flles europisk sikkerhedsidentitet eksisterer allerede i form af NATO og OSCE .
Europa har ikke behov for en ny .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V)">
Vi har stemt nej til Tindemans-betnkningen , da den indebrer et betydeligt skridt i retning mod at militarisere EU , hvilket desvrre bekrfter den bekymring , som mange af os allerede lnge har udtrykt over EU-samarbejdets indretning .
Ved Tindemans-betnkningen sttter Europa-Parlamentet opfattelsen , at EU skal udvikles til en militr supermagt med hovedsagelig samme mlstninger , som de fleste af historiens supermagter , nemlig at ensidigt forsvare sine egne interesser , inklusive forsyningsinteresser , med vben i hnd .
Betnkningen betyder ogs , at man mener , at EU skal have ret til at optrde som en slags  verdenspoliti  og efter eget forgodtbefindende militrt intervenere i andre landes anliggender .
<P>
Vi er tilhngere af en international retsordning , som ogs kan omfatte fredsindsatser af militr karakter af den type , som FN og OSCE allerede lnge har beskftiget sig med .
Vi kan ogs tnke os forskellige former for forstrkning inden for rammerne af FN-traktaten , af FN ' s og OSCE ' s rolle i denne sammenhng .
Derimod modstter vi os , at enkelte supermagter eller regionale blokke uden for FN ' s rammer p egen hnd giver sig i kast med militre interventioner , hvilket Tindemansbetnkningen desvrre bner op for .
<P>
Det er ogs benlyst , at Tindemans-betnkningens sikkerhedspolitiske grundsyn p lngere sigt ikke giver plads til alliancefrihed af svensk model inden for EU ' s rammer .
Ogs dette er desvrre en bekrftelse af bekymringer , som vi tidligere har givet udtryk for .
<P>
Endelig vil vi ppege det bemrkelsesvrdige ved , at den svenske version af Tindemans-betnkningens titel overstter defence policy med sikkerhedspolitik , hvilket er en s alvorlig forvrngning , at det giver et direkte vildledende billede af , hvad Tindemans-betnkningen faktisk handler om .
<P>
Flles beslutning om Euro-Middelhavssamarbejdet
<SPEAKER ID=100 NAME="Caudron">
Behver jeg sige det igen ?
Middelhavet er for os et indre farvand .
<P>
Vores relationer , og kvaliteten af disse , med alle de lande , der ligger ud til dets kyst , er vigtige , bde for dem og for os !
<P>
Dette peger hen imod partnerskaber og frivillige aktiviteter i respekt for hinandens forskelligheder , bindinger og historiske baggrund ...
<P>
For nogle r siden blev fremgangsmden forbedret med - ikke desto mindre med alt for mange forsinkelser - en  blanding af arterne  , undertiden med en flelse af bedrevrd fra vores side og ikke uden visse  anstrg  af neokolonialisme .
<P>
Der er ingen , der , nr det drejer sig Algeriet , Marokko eller Mellemsten , har fundet  den endegyldige sandhed  .
<P>
Alle er naturligvis enige om at sige , at det er ndvendigt at eliminere terrorismen , fuldende demokratiseringen og genstarte fredsprocessen .
<P>
Vi kan have vores ider og forslag og forsvare dem ildhu , men vi skal ogs srge for at lytte til dem , der har kontakt til disse alvorlige og dramatiske problemer .
<P>
Ingen overdreven tolerance , ingen forngtelse og ingen foregivelse af bedrevrd , sdan skal vores retningslinjer vre i EU !
<P>
Og vi skal heller ikke glemme at krve , at EU ' s medlemsstater hurtigt ratificerer de indgede aftaler , stiller de ndvendige midler til rdighed og hjlper landene i Syd ved at bne vores markeder . Men vi skal ogs krve , at vores politiske vgt anerkendes i en flles sgen efter lsninger .
<P>
Jeg tror , vi kan gre det med succes , men udelukkende hvis vi forstr at udnytte vores politiske virkemidler .
<SPEAKER ID=101 NAME="Cellai">
Euro-Middelhavssamarbejdet , som blev lanceret p Barcelona-konferencen i november 1995 , er et positivt og stabiliserende element , der er af betydning for den konomiske udvikling i hele regionen .
<P>
For EU drejer det sig faktisk om at fremme vksten og reducere arbejdslsheden i regionen samt at begrnse udvandringen for p den mde at bidrage til stabilitet og sikkerhed i Middelhavslandene .
<P>
Denne strategi har sledes positiv indvirkning p den europiske sikkerhed .
Europa er i frd med at opdage noget basalt : En ecu investeret i Asien skaber engagement , rigdom og sikkerhed i Asien , mens en ecu investeret i Middelhavet skaber sikkerhed for hele Europa .
<P>
Derfor skal Kommissionen hurtigst muligt genoptage det decentraliserede samarbejde , som i for lang tid har vret lammet .
<P>
Hvornr har Kommissionen til hensigt at tage MED-programmerne i anvendelse igen ?
<P>
Disse programmer fungerer ikke via de nationale regeringer , men takket vre et decentraliseret , flersidet samarbejde p regionalt og lokalt niveau .
De er med andre ord meget vigtige , fordi de muliggr dannelsen af direkte forbindelser mellem mennesker , mellem grupper og mellem organisationer med samme interesser og samme forml bde for EU og for samarbejdsparterne i Middelhavsomrdet .
<P>
Den konomiske udvikling kan sledes intensiveres via dannelsen af en klasse af ledere og entreprenrer , som reprsenterer de forskellige samfundslag og ikke kun elitre holdninger .
<P>
Dette vil vre et gode ikke kun for Middelhavsomrdet , men for hele Europa .
<SPEAKER ID=102 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for det flles beslutningsforslag om Euro-Middelhavsaftalerne .
Dette har vi gjort ud fra en betragtning om , at det er vigtigt at sttte EU ' s projekter i dette omrde .
Vi skal vre med til at sikre en fredelig udvikling i de lande , der grnser op til Middelhavet , bde hvad angr handel , demokrati og menneskerettigheder .
<P>
En mangel i det flles beslutningsforslag er , at der ikke bliver lagt tilstrkkelig vgt p menneskerettighederne .
De danske socialdemokrater vil opfordre Kommissionen til snarest muligt at fremlgge et forslag til en strategi for , hvordan overholdelsen af menneskerettighederne kan fremmes i Middelhavsomrdet .
Yderligere er det vigtigt for de danske socialdemokrater , at der bliver lagt pres p Kommissionen for at ge bevillingerne til fremme af overholdelsen af menneskerettighederne i omrdet .
Det er ikke nok , at der er afsat ECU 9 millioner til sdanne initiativer .
Midlerne skal vre af en sdan strrelsesorden , at aktiviteterne kan udvides , og at programmerne kan blive mere omfattende .
<SPEAKER ID=103 NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , med al respekt for Kommissionens anstrengelser for at f MEDA-programmet og MED-MEDA-programmerne sat i gang , s m jeg dog p vegne af min gruppe komme ind p et specifikt kritikpunkt .
<P>
MED-programmerne er blevet standset af kommissr Marn , selvom de ikke var udsat for nogen specifik kritik , men udelukkende for at reagere p de mange uheldige forhold .
P denne mde blev gode projekter straffet for et svigt fra Kommissionens side .
Denne fremgangsmde er srdeles upolitisk og et udtryk for kommissrens hjlpelshed .
Hans intervention i debatten i gr var da beklageligvis ogs en stor omgang jamren .
<P>
Jeg vil derfor bede Kommissionen om i fremtiden at undlade en sdan adfrd i lignende sager .
At standse gode programmer kan desvrre ikke kompensere for en drlig programudfrelse ; tvrtimod , skaden bliver bare endnu strre .
Jeg kan blot hbe , at Kommissionen nu vil stte yderligere skub i udfrelsen af MED-programmerne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg vil gerne fremhve , at jeg i hj grad har stemt for Kosovobetnkningen , selvom den mde , hvorp diskussionen er blevet frt , har irriteret mig srdeles meget .
Jeg tror ikke , at der er mening i at gennemfre sdan en diskussion , nr reprsentanterne for Rdet og Kommissionen ikke er til stede , og disse var til dels netop ikke lngere til stede om aftenen .
<P>
Jeg tror ogs , at det var lidt svrt , fordi Rdet og Kommissionen benbart ikke har kendskab til den seneste udvikling p dette omrde , for de kom ikke ind p den .
Den mde , hvorp udsttelsen skete , alts ved at den sikkert vigtige og interessante diskussion om Indien blev foretrukket , m nok mindst betegnes som tvivlsom .
<P>
Alligevel er jeg overbevist om , at man m fortstte en mere intensiv diskussion i denne retning , og at man i den forbindelse ikke m tabe den virkelige skyldige af syne , som alts sidder i Beograd og ikke i Pristina .
Milosevic har i 1989 p forfatningsstridig vis ophvet Kosovos autonomi , og han er uden tvivl ogs skyldig i de forbrydelser mod menneskeheden , som nu begs i Kosovo , og han hrer derfor efter min opfattelse ikke hjemme ved forhandlingsbordet , men for Domstolen i Haag .
<SPEAKER ID=106 NAME="Eriksson og Svensson">
Vi har afholdt os fra at stemme vedrrende beslutningen om Kosovo .
At vi ikke kan stemme for beslutningen skyldes punkt 6 , i hvilket der rettes en opfordring til FN ' s sikkerhedsrd , OSCE , NATO og Vestunionen om at ivrkstte alle ndvendige foranstaltninger for at forhindre , at konflikten breder sig .
Vi mener , at denne opfordring kun skal rettes til FN ' s sikkerhedsrd og OSCE , som ud fra en politisk analyse trffer beslutning om foranstaltninger .
Lsningen af konflikten i Kosovo er ikke et militrt anliggende , men et politisk og diplomatisk anliggende .
Vi mener dog , at beslutningen i vrigt udgr en rigtig analyse af den aktuelle politiske situation .
<SPEAKER ID=107 NAME="Mller">
I vores resolutioner fremhver vi igen og igen ndvendigheden af at sttte de demokratiske krfter i Kosovo .
Desto mere beklageligt er det , at der i r , s vidt jeg er informeret , i forbindelse med PHARE-programmet for demokrati ikke er ydet sttte til et eneste projekt .
Jeg vil derfor p vegne af min gruppe sprge Kommissionen , hvad den inden for rammerne af demokratiprogrammet i den allernrmeste fremtid ptnker at organisere for det civile samfund i Kosovo ?
<P>
Hvis Kommissionen har brug for relevante forslag , er vores gruppe i stand til straks at fremstte disse .
<P>
Betnkning af Caudron ( A4-0138 / 98 )
<SPEAKER ID=108 NAME="Deprez">
Betnkningen af Caudron fremhver med god grund kvaliteten i det arbejdsdokument , der er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene om  Den europiske industris konkurrenceevne  .
Et sdant dokument br helt sikkert udfres jvnligt . Man br hver gang anvende de samme referencekriterier og det samme analyseapparat , s man fr et brugbart instrument for industriens udvikling i EU og for , hvor effektive de gennemfrte foranstaltninger for at hjlpe den reelt har vret .
<P>
Betnkningen , der stter sprgsmlstegn ved en rkke ider , der er anerkendte omkring tilbagegangen og s ofte afvist af EU ' s industri , opstiller en kortfattet oversigt over dennes kvaliteter og svagheder . Virksomhederne er stadig for nationalt orienterede og opsplittede , skattepolitikken er ikke tilpasset , enhedsmarkedet lever reelt endnu ikke op til sit navn , arbejdsmarkedet fungerer alt for stift , og det administrative milj er for tungt .
Betnkningen stter endvidere vores eget ansvar i relief p dette omrde .
<P>
Vedtagelsen af euroen , hvis ikrafttrden uden tvivl vil vre et ekstra plus for EU ' s virksomheder , der endeligt bliver fri for de store administrative og konomiske byrder ved omvekslingen , vil medvirke til at forbedre deres konomiske milj .

Det er nu op til os igen at stte gang i investeringerne - bde de offentlige og de private , som vi har forsmt for meget i det rti , der nu er ved at slutte - og realisere hvidbogen fra 1993 om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse , isr p det konomiske omrde og ved hjlp til finansiering af infrastrukturer , transport og telekommunikation .
Vi bliver ogs ndt til at gennemfre en koordination og harmonisering af skattepolitikken .
<P>
Det er nemlig reelt uomgngeligt , at medlemsstaterne srger for at blive i stand til at undg den ukontrollerede konkurrence p skatteomrdet og omlgge beskatningen til fordel for virksomhederne ved at lette de afgifter , der tynger p arbejdskraften . For at ruste vores virksomheder bedre til at kunne klare udfordringerne , nr markederne bnes , og vareudvekslingen globaliseres , br vi hurtigst muligt vedtage statutten for en EU-virksomhed .
P linje med ordfreren mener jeg , at en sdan godkendelse reelt vil bidrage til at markere en positiv indstilling , idet vi understreger den europiske dimension for virksomhederne .
<P>
Det er derfor uden tven , jeg stemmer for den betnkning , vi har fet forelagt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af Caudron om den europiske industris konkurrenceevne .
Vi finder , at betnkningen indeholder flere gode betragtninger om , hvordan man sikrer , at den europiske industri bliver mere konkurrencedygtig .
<P>
Vi kan imidlertid ikke sttte ordfrerens synspunkt , at alle lande br have en lige belastning af deres virksomheder , hvad angr miljkrav .
I overensstemmelse med traktatens artikel 100 A , stk . 4 , skal det enkelte medlemsland have mulighed for at opretholde den miljlovgivning , som medlemslandet mtte finde ndvendig af hensyn til bredygtighed , sundhed og velfrd , og miljpolitikken vil i stigende grad fremover blive baseret p artikel 130 , som betyder , at landene kan bygge oven p EU ' s mindsteregler .
Vi er ogs imod ordfrerens holdning om harmonisering af skattepolitikken ( punkt 15 ) .
Vi tager kraftigt afstand fra enhver form for harmonisering af indkomstskat .
<P>
Betnkning af E . Mann ( A4-0173 / 98 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Cushnahan">
Fru formand , i lyset af den kraftige stigning inden for elektronisk handel i hele Europa sttter jeg ordfrerens forslag om , at det skal reguleres p internationalt plan gennem Verdenshandelsorganisationen .
Det er ligeledes meget vigtigt , at den elektroniske handel underkastes de strengeste forbrugerstandarder .
Forbrugerne m beskyttes mod kb af defekte eller farlige produkter .
<P>
Jeg har bemrket ordfrerens forslag om , at Kommissionen br undersge , hvorvidt det er muligt at beskatte salg via Internet .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at en sdan beslutning ikke blot br trffes for at afholde EU ' s forbrugere fra at kbe billigere varer ved at beskatte dem .
Vores energi br snarere bruges p at sikre lavere og mere gennemsigtige priser inden for selve EU , sledes at ikke-EU-produkter ikke lngere er et attraktivt alternativ .
Forhbentlig vil indfrelsen af den flles mnt udgre et betydeligt bidrag hertil .
Men harmoniseringen af momssatserne og andre satser spiller ogs en vigtig rolle .
<P>
Betnkning af Herman ( A4-0117 / 98 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Hermans betnkning om forbedring af institutionernes funktionsmde uden traktatndringer vidner om et hjst forblffende udgangspunkt , som jeg beklager , man ikke reagerer imod her i denne sal .
<P>
Om betnkningens hovedemne , kontrollen med Den konomiske og Monetre Union , fortller man os fromt , at den svage demokratiske kontrol er utlelig , at man godt vidste det fra starten , men at forhandlerne af Maastricht-traktaten ikke ville ptage sig deres ansvar , og at man i Amsterdam heller ikke ville gre noget af frygt for igen at skulle bne Pandoras ske .
<P>
Eller med andre ord for at undg at fremkalde en ny debat ville det vre bedre at tolerere en situation , man ikke kunne forsvare .
Resultatet i dag , lige fr enhedsvalutaen skal trde i kraft , er , at alle er utrygge ved den manglende demokratiske kontrol , og Parlamentet er reduceret til lynhurtigt at skulle opfinde sekundre tiltag for at f borgerne til at tro , at de har noget at skulle have sagt .
<P>
Hermans betnkning foreslr isr at gennemfre reformer gennem interinstitutionelle aftaler mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet .
Sdanne aftaler har p ingen mde vrdi som en traktat , men gr det muligt for de , der gr ind for integration , at blive enige om gradvist at udvide Europa-Parlamentets befjelser , s man skaber en situation , der senere kan prsenteres som et etableret faktum .
<P>
Vi er helt klart uenige i et sdant udgangspunkt .
Hermans betnkning gr ikke andet end i fuldt dagslys at udstille den permanente manipulation , der har fundet sted gennem de seneste r , og som har til forml at stille sig tilfreds med brudstykker af diskussionen , konstant at udskyde en komplet debat og at forhindre befolkningerne i at udtale sig p et sagligt grundlag om processen frem mod en monetr sammensmeltning .
Er det ndvendigt med ekstra tiltag for denne konomiske forening , s lad os diskutere dem og stte dem benlyst til afstemning i hele EU .
<SPEAKER ID=112 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Vi kan ikke stemme for denne betnkning , da den har den indstilling , at det er Europa-Parlamentet , der skal vre vejen til at opn demokratisk kontrol med Den Europiske Centralbank og andre politiske fagomrder .
I grunden indebrer dette en svkkelse af de nationale parlamenter .
De nationale parlamenter har i mange medlemsstater dobbelt s stor demokratisk legitimitet som Europa-Parlamentet .
Valgdeltagelsen ved de forskellige valg rundt omkring i EU ' s medlemsstater taler deres tydelige sprog .
<P>
For at f det demokratiske ansvar til at fungere bedre i EU er det bedre , at Europa-Parlamentets medlemmer udpeges af de nationale parlamenter .
Det er omkring valgene til de nationale parlamenter , den demokratiske politiske debat sker i dagens Europa .
<SPEAKER ID=113 NAME="Deprez">
Europa-Parlamentet har siden det frste direkte valg i 1979 virkelig vret en udlber af og reprsentant for Unionens befolkninger .
Vi er optaget af at udligne det demokratiske underskud i EU ' s institutioner , og vi har konstant ambitioner om at udstyre vores forsamling med de egenskaber , der hrer til i et gte parlament i en demokratisk retsstat .
Med regeringskonferencer , der reviderer traktaterne , gr samarbejdet i EU lidt efter lidt i den retning .
Vi m i vrigt konstatere , at bde Maastricht- og Amsterdamteksterne helt klart gr i den rigtige retning , men at de ikke desto mindre stadig er meget utilstrkkelige p omrdet .
<P>
EU ' s befolkninger er utlmodige .
Nogle af dem - der er desperate efter at f en bedre gennemsigtighed og en strre demokratisk kontrol med , hvordan EU ' s institutioner fungerer , idet de alt for ofte opfattes som et teknokratisk maskineri , der er uflsomt over for folks legitime forventninger - fler sig nu fristet til at lukke sig inde i sig selv .
Her lige efter det ekstraordinre rdsmde i Bruxelles og vedtagelsen af enhedsvalutaen kommer den betnkning , vi behandler i dag , p det rette tidspunkt , og den foreslr en rkke tiltag , der , selvom de kun er forelbige , dog bringer en midlertidig og ndvendig mildning af det stadigt vedholdende demokratiske underskud .
<P>
Mens vi venter p en ny og ndvendig regeringskonference , bliver vi ndt til at indg interinstitutionelle samarbejdsaftaler p de kompetenceomrder , hvor den kontrol , der er forsvundet fra de nationale parlamenter , ikke er blevet erstattet af en tilsvarende kontrol i Europa-Parlamentet .
<P>
Det m jo vre klart for enhver , at Unionens befolkninger ikke vil acceptere , at deres EU-folkevalgte mister en reel kontrol med temaer s vigtige som Den konomiske og Monetre Union , vkst- og stabilitetspagten eller den eksterne konomiske politik , hvor enhver ved , hvilken virkning det har eller vil have for dem p beskftigelsen og det sociale omrde i medlemsstaterne .
<P>
Ved at ivrkstte de forskellige forslag til interinstitutionelle aftaler , der indgr i den aktuelle beslutning , vil EU ' s institutioner bidrage i vsentlig grad til at reducere den mangel p forstelse , der adskiller mange af vores medborgere fra det samarbejde i EU , som mange af dem dog alligevel kalder p og nsker .
<SPEAKER ID=114 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
De danske socialdemokrater undlader at stemme for betnkningen af Herman , selvom det er vigtigt , at man lbende overvejer , hvordan EU ' s virke kan gres mere bent og mere demokratisk uden traktatndringer .
Og det er korrekt at pege p interinstitutionelle aftaler som et vigtigt middel til at opn dette ml .
<P>
Betnkningen indeholder flere gode forslag .
Vi sttter iderne om mere benhed og demokratisk kontrol med Den Europiske Centralbank og den konomiske politik inden for eurozonen i almindelighed .
Selvom Danmark har et retligt bindende forbehold over for deltagelse i MU ' ens tredje fase , s har vi stor interesse i , at det , der besluttes p disse omrder , bliver besluttet s bent og demokratisk som muligt .
<P>
Betnkningens punkt 6 indeholder imidlertid en formulering , der kan tolkes , som om de kompromiser p beskftigelsesomrdet , som blev indget i Amsterdam og Luxembourg , mangler konkret indhold .
Det er ikke vores opfattelse .
De nvnte kompromiser er vigtige bidrag til styrkelse af beskftigelsespolitikken i Europa , og resultaterne er allerede s smt begyndt at vise sig .
<P>
Vi vil derudover gerne understrege , at vi ikke kan tilslutte os iden om Europa-Parlamentets indblanding i den sociale dialog .
Den sociale dialog skal stttes og udbygges , og det gres efter vores mening bedst ved at give de sociale partnere frihed til selv at forhandle sig til rette med hinanden .
<SPEAKER ID=115 NAME="Lindqvist">
For at styrke demokratiet , forbedre benheden , forge den folkelige deltagelse og dermed reducere kritikken mod EU krves der en reformering fra grunden .
Dette opns ikke med denne betnkning .
<P>
De nationale parlamenters magt skal forges , bde nr det glder forslag , lbende arbejde og kontrol .
Ogs Rdets magt skal forges .
Kommissionens magt skal derimod kraftigt reduceres .
Dens eneret til at fremlgge forslag er fuldstndig uacceptabel .
Det er , som hvis kun kommunekontoret havde ret til at fremlgge forslag i kommunerne - en absurd tanke .
<P>
Europa-Parlamentets magt skal ikke forges , da det frer i retning mod et fderalt system .
Europa-Parlamentets arbejdsmde skal dog forbedres i retning mod mere kontakt med offentligheden , mindre tid i Bruxelles , mere tid i hjemlandet , mere direkte kontakt med de nationale parlamenter , flere principsprgsml og mere koncentration om de store politiske sprgsml og vk med alle detaljesprgsmlene .
<P>
Det udemokratiske system med fordeling af taletid via gruppelederne m afskaffes .
Der m skabes en mere demokratisk model , som giver alle parlamentsmedlemmer mulighed for at tale om sprgsml , de er engageret i .
Taletiden skal ogs tilpasses til sagernes vgt .
At bruge to uger p detaljesprgsml , men to en halv time p det vigtigste sprgsml i hele mandatperioden , MU-debatten , er et eksempel p den nuvrende ubalance .
<SPEAKER ID=116 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne takke vores kollega , Fernand Herman , for den initiativbetnkning , han har udarbejdet om , hvordan man kan forbedre funktionen af Fllesskabets institutioner uden at ndre traktaten .
<P>
Det demokratiske underskud , som EU ' s institutioner generelt lider af , og de lsninger , der kan anvendes , er fremstillet meget klart i betnkningen .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at de vsentligste institutionelle forbedringer mere har vret resultatet af en etableret praksis , dels p grundlag af interinstitutionelle aftaler , dels p grund af EF-Domstolens retspraksis og endelig p grund af en udstrakt udnyttelse af de eksisterende procedurer , end det har vret resultatet af formelle traktatndringer .
<P>
Europa-Parlamentet br styrkes hurtigst muligt p flgende to omrder : den sociale politik , hvilket isr er vigtigt set ud fra EU-borgernes synspunkt , og Den konomiske og Monetre Union .
Jeg vil fastholde problemet med det demokratiske ansvar p det konomiske og monetre omrde , hvor Europa-Parlamentet iflge traktaterne formelt ikke spiller nogen som helst rolle .
<P>
Men man skal dog ikke af den grund se bort fra den flles handelspolitik , de internationale aftaler og konkurrencepolitikken .
I fremtiden vil det endda vre passende at udvide vores overvejelser til ogs at glde udenrigspolitikken og samarbejde inden for politi og retsvsen .
<P>
Vores ordfrer gr meget strkt ind for en interinstitutionel aftale , og jeg er fuldt ud enig med ham .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.27 og genoptaget kl .
15 ) <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0498 / 98 af Gnther med flere for PPE-gruppen situationen i Sudan ; -B4-0506 / 98 af Telkmper og Aelvoet for V-gruppen vedrrende situationen i Sudan ; -B4-0523 / 98 af Vinci med flere for GUE / NGL-gruppen vedrrende den politiske situation i Sudan og den alvorlige menneskerettighedskrise i Sydsudan ; -B4-0534 / 98 af Bertens og Fassa for ELDR-gruppen vedrrende situationen i Sudan ; -B4-0539 / 98 af Hory med flere for ARE-gruppen vedrrende situationen i Sudan ; -B4-0541 / 98 af Newens for PSE-gruppen vedrrende situationen i Sudan ; -B4-0552 / 98 af Pasty og Andrews for UPE-gruppen vedrrende situationen i Sudan .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , Sudan ligger midt i en zone , hvor det ofte kniber noget med stabiliteten .
Tilsyneladende drejer det sig vel om en kamp mellem kulturer : P den ene side den muslimsk-arabiserede nordlige del og p den anden side den ikke-muslimske sydlige del .
Derfor str den islamiske stat Iran bag Khartoum , hvilket Kina imidlertid ogs gr - vel snarest for at drille USA - mens de lande , der grnser op til Sudan , p den anden side nrer en vis frygt , da et forenet fundamentalistisk Sudan forekommer dem farligt , fordi den religise gnist s at sige kunne springe over p de muslimske befolkningsdele i nabostaterne .
<P>
Det hb , der knyttes til drftelserne i Nairobi , bestr i , at der denne gang mske kan opns et kompromis , og det fordi begge sider str svagt , for ved de fredsforhandlinger , der uden resultat blev udsat for et halvt r siden , havde man jo mere eller mindre allerede den samme plan liggende p bordet .
<P>
Man vil nu for en overgangsperiode enes om en ls fderation mellem nord og syd for s efter nogle r at lade en folkeafstemning afgre , hvilken styreform der skal etableres .
Det m imidlertid ses som et tegn p den Europiske Unions og det vrige internationale samfunds hjlpelshed , nr man nu er taknemmelig for , at man i det hele taget fr lov til at hjlpe den ndlidende befolkning , som de , der styrer landet , jo egentlig burde vre ansvarlige for !
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , nr De taler om Sudan , taler De om min familie .
Mine to brn er fdt dernede , og jeg fler noget for det land .
Derfor pvirker det mig for anden gang at se 400.000 mennesker tt p hungersdden , men det pvirker alle .
Srligt nr man ved , at rsagen er , at vbenstilstanden ikke ivrksttes , ikke af regeringspartiet og slet ikke af modstandsbevgelsen i syden .
<P>
Unionen skal udve maksimalt pres .
Den skal overbevises om at genoptage fredsinitiativerne , og dem er der masser af .
Alle pressionsmidler , mener jeg , er tilladt - 400 til 500.000 menneskeliv str p spil - inklusive blokering af IMF- og Verdensbankpenge .
I mellemtiden m Unionen ikke svigte p den humanitre front .
Derfor vil jeg takke kommissren og i hvert fald Kommissionen for deres nylige ECHO-flyoperation med ndhjlp til en vrdi af ECU 8 , 8 millioner .
Interessen for de hjlpelse Sudanere m ikke svkkes .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , nogle gange , nr vi stiller forslag til uopsttelige sprgsml , siger folk :  Hvorfor haster det ?
 Der kan ikke herske nogen tvivl om , at det haster med en lsning p situationen i Sudan , selvom vi har drftet den tragiske situation i dette land ved mange lejligheder .
<P>
Billeder p Europas tv-skrme er undertiden det , der skal til for at f folk til at reagere p menneskelige tragedier som den fortsatte krise i Sudan , og det er helt rigtigt , at vi vender tilbage til den .
<P>
Vi str imidlertid ikke alene , for ved Den Paritetiske Forsamling AVS-EF p Mauritius for nylig var der til alles behagelige overraskelse et solidt flertal blandt landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet , som efter eget nske stemte srskilt fra EU , for at fordmme Sudan .
<P>
Det er imidlertid ikke nok .
Vi er ndt til at sge efter en langsigtet og varig lsning .
Her er eksemplet fra Eritrea og Etiopien , hvor der herskede en tilsvarende situation for ikke s lnge siden , meget lrerigt , og derfor br vi hilse udsigterne til en folkeafstemning velkommen og styrke den sydlige del af landets ret til selvbestemmelse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , i de sidste 15 r menes en million mennesker at vre drbt i borgerkrigen mellem det nordlige og sydlige Sudan , og hundreder af tusinder trues nu af sult , som til dels skyldes en torig trkeperiode , men hovedsagelig den vbnede konflikt .
I den hrdest ramte region , Bahr-al-Ghazal , melder man om , at styrker med sttte fra nord har brndt afgrder og kornlagre , og bde her og alle andre steder har man hindret udbringningen af ndhjlp , mens folk har spist deres sdekorn og blade og dr som fluer .
I denne ndelse konflikt har man totalt ignoreret menneskerettighederne , og det internationale samfund m intensivere sin indsats for at prve at undg en endnu strre menneskelig tragedie end den allerede opstede .
<P>
Den sudanske regering har vret kendt for en forfrdelig og brutal undertrykkelse i bde nord og syd ud over de militre operationer : fngsling , tortur , henrettelser og brug af terrorisme mod bde dens eget folk og nabolandene .
Den sudanske regering har set stort p menneskerettighedsresolutionerne fra FN ' s Sikkerhedsrd .
Under disse omstndigheder br indstillingen af udviklingshjlp opretholdes , men ikke af humanitr hjlp .
<P>
Der er et desperat behov for fred , og derfor er det trist , at samtalerne i Nairobi i denne uge brd sammen .
Det er imidlertid kun muligt at f fred , hvis man accepterer de sudanske befolkningsgruppers ret til demokrati og demokratisk selvbestemmelse .
Vi m glde os over , at der er opnet enighed om at ophve nogle af restriktionerne p fdevarehjlp til de grupper , hvor nden er strst , men man br fortsat presse p for at sikre , at den humanitre hjlp kommer frem overalt .
Den Europiske Union har allerede ydet et vigtigt bidrag , men vi m krve en intensiveret indsats for at hjlpe i denne skrkkelige menneskelige katastrofe .
Det er formlet med dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , alle ved , at trken i de sidste r kun har skrpet krigsproblemet i Sudan .
Hovedrsagen for at bekmpe hungersnden og fremme freden skal sledes fjernes gennem fredsforhandlinger .
Vi ved , at det resultat , der er opnet inden for rammerne af IGAD , i jeblikket er utilfredsstillende , og at begge parter har et stykke vej igen .
Alligevel tror jeg , at det er vigtigt , at vi fra EU afgiver signaler om , at vi forventer yderligere resultater inden for rammerne af IGAD .
For det andet , at problemet med manglen p fdevarer , som nu er akut , og hvor adgangen nu heldigvis er gjort mulig , at EU ogs her gr foran for at srge for , at fdevarerne nr frem til den sultende befolkning i tide .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Fru formand , jeg har nu i fem r beskftiget mig med dette sprgsml i den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Desvrre er der indtil videre ikke opnet positive resultater for befolkningen i Sudan .
Vi har hrdt brug for en vbenstilstand , vi har brug for forhandlinger mellem alle parter , da man ellers ikke fr udrettet noget som helst , for delforhandlinger har indtil videre ikke haft nogen effekt .
Menneskerettighederne , demokratiet og den sydsudanesiske befolknings selvbestemmelsesret skal respekteres , og vi har hrdt brug for humanitr hjlp , fr de nste hundredtusinde mennesker , som er prisgivet disse pressioner , dr af sult .
<P>
Der er behov for sanktioner mod regeringen i Sudan , ikke kun fra EU ' s side , men fra det internationale samfund , s der skabes et strre pres , og s man opnr at beskytte nabostaterne .
<SPEAKER ID=125 NAME="Marn">
Fru formand , som de damer og herrer ved , standsede Kommissionen al udviklingsbistand til Sudan p grund af den vedvarende mangel p respekt for menneskerettighederne , manglende demokrati og manglende bestrbelser af betydning p at forhandle en fredelig afslutning p borgerkrigen i dette land .
S lnge der ikke er tegn p reelle ndringer , og medmindre der sker et stort fremskridt med hensyn til fredsprocessen og menneskerettighederne , er der ikke grundlag for , at Kommissionen ndrer sin holdning .
<P>
Alligevel flger Kommissionen nje den humanitre situations udvikling i det sydlige Sudan .
I 1997 var Kommissionen den strste bistandsyder med en bistand p ECU 23 millioner , der , sammen med den bilaterale bistand fra medlemsstaterne , udgr 65 % af al den humanitre hjlp , som Sudan modtog .
I november 1997 blev der taget beslutning om ECU 6 , 7 millioner ud af det samlede belb p 23 , som jeg lige har nvnt , til Sudan som et led i verdensfdevareprogrammet .
Det br nvnes , at en stor del af de fdevarer , som i jeblikket bliver delt ud i Barh al Ghazal sydp , er en del af det bidrag .
<P>
Den 23. marts i r vedtog Kommissionen en beslutning om ECU 11 , 8 millioner i form af en global plan for humanitr bistand med henblik p at afhjlpe behovene hos de folk , der er ofre for krigen i Sudan .
Denne bistand , den for i r , 1998 , bliver fordelt af 25 ikke-statslige organisationer og dkker denne gang svel den sydlige som den nordlige del af landet , og den koncenteres isr p omrder inden for medicin , fdevaresikkerhed og sundhed , isr drikkevand .
Denne beslutning omfatter ligeledes en reserve p ECU 1 million , som ogs bruges til at finansiere andre aktiviteter i Bahr al Ghazal , altsammen i det sydlige Sudan .
<P>
Situationen er dog stadig meget foruroligende i den nordlige del af dette omrde , og den kan endda blive forvrret med regntiden , som kan vanskeliggre forsendelsen af humanitr bistand , som det er sket tidligere .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0504 / 98 af Macartney og Weber for ARE-gruppen vedrrende muligheden for en ny ibrugtagning af det slovakiske atomkraftvrk i Mochovce ; -B4-0509 / 98 af Bloch von Blottnitz og Voggenhuber for V-gruppen vedrrende ibrugtagningen af det slovakiske atomkraftvrk i Mochovce ; -B4-0515 / 98 af Flemming med flere for PPE-gruppen vedrrende ibrugtagningen af atomkraftvrket i Mochovce ; -B4-0524 / 98 af Papayannakis med flere for GUE / NGL-gruppen vedrrende atomkraftvrket i Mochovce ; -B4-0536 / 98 af Eisma for ELDR-gruppen vedrrende ibrugtagningen af atomkraftvrket i Mochovce ; -B4-0542 / 98 af Graenitz for PSE-gruppen vedrrende den planlagte ibrugtagning af atomkraftvrket i Mochovce .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , beslutningsforslaget om Slovakiet er udtryk for et kompromis .
Jeg tror , at vi alle har forbehold p det ene eller andet punkt .
Jeg har f.eks. forbehold med hensyn til betragtning F . En ting , som vi br sl fast over for vores slovakiske kolleger , hvis de lytter til os , hvilket jeg er sikker p , de gr , er , at vi ikke udelukkende kritiserer Slovakiet .
Her i Parlamentet har min gruppe fremsat forslag til ogs at medtage Dounreay i Skotland , da situationen der i mange henseender er lige s alvorlig .
Nr vi siger , at de slovakiske myndigheder ikke har fundet lsninger p problemet med opbevaring af nukleart affald , som i beslutningsforslagets punkt 5 , glder det bestemt ogs i mange andre lande .
<P>
Jeg vil gerne sige , at beslutningsforslaget er en pakkelsning .
Hvis man tager betragtning H , hvor der udtrykkes tvivl om sikkerheden p Mochovce-vrket , sammen med punkt 2 og 3 , udgr de tilsammen en rimelig anmodning om , at den evalueringsundersgelse , som vi forstr vil blive offentliggjort inden for to eller tre uger , skal omfatte alle kritikpunkter og problemer .
Tilsammen udgr det en ansvarlig , afbalanceret og retfrdig pakke , og derfor fortjener den vores sttte .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , atomenergiens historie i steuropa er et eneste roderi , ligegyldigt om det drejer sig om skrotreaktorerne i Bohunice , i Tjernobyl , om atomkraftvrket i Mochovce eller om andre .
Dette rod er nu i adskillige r blevet ledsaget af bekymrede resolutioner fra Europa-Parlamentet , som i det vsentlige begrnser sig til at vre bagefter i forhold til udviklingen og til at foretage en halvhjertet risikobegrnsning .
<P>
Og det med et drligt resultat , som det fremgr af forhistorien til det slovakiske atomkraftvrk .
Et atomkraftvrk , som bygges uden containment , i hvilket der er pvist utallige mangler , og som vil udgre en aldrig fr afprvet udbygning af en russisk atomreaktor .
Selv for den mest fordomsfri betragter m det efterhnden vre tydeligt , at Den Europiske Unions strategi for at modernisere st- og centraleuropiske atomkraftvrker og bringe dem op p vestlig sikkerhedsstandard har spillet fallit , og jeg tror , at rsagen m vre tydelig for enhver .
<P>
S lnge man i Den Europiske Union ikke nr frem til en erkendelse af , at atomenergien ikke kan gres sikker , og at vi m udforme en atomenergifri energipolitik for fremtiden , s lnge vil vi ogs vre bagefter p dette omrde .
Vores centrale krav er : Ingen ibrugtagning af det slovakiske atomkraftvrk , nedlukning af skrotreaktoren i Bohunice og ingen forringelse af de nukleare sikkerhedsstandarder i Europa som flge af udvidelsen mod st , indtil denne indsigt endelig har vundet indpas .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , jeg vil frst takke alle de kolleger , der har vret med til n frem til denne flles resolution , og jeg vil ogs takke de ansvarlige for atomkraftvrket i Mochovce og alle NGO ' er , der her var rede til at give os omfattende informationer .
Det er selvflgelig enhver suvern stats ret selv at trffe beslutninger om anvendelsen af sin primrenergi , men senest i forbindelse med Tjernobyl har vi lrt , at vi alle er naboer til alle europiske atomkraftvrker , og ved anvendelse af en s farlig teknologi er det enhver nabos ret at krve de sikkerhedsstandarder , der er en selvflge i Tyskland , Frankrig eller Storbritannien .
Dette er en del af vores acquis communautaire .
Uden overholdelse af de strengest mulige sikkerhedsstandarder kan der sikkert ikke blive tale om en tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
To internationale ekspertkommissioner havde i de sidste uger lejlighed til at kontrollere Mochovce .
Det var en selvflge , at man skulle vente med at tage Mochovce i brug , indtil resultatet forel , og at eventuelle konstaterede fejl skulle afhjlpes fr ibrugtagningen .
Men nej , de ansvarlige meddelte en forblffet offentlighed , at man under alle omstndigheder ville pbegynde prvedriften den 21. juli .
Dette kan ikke accepteres !
<P>
Man er ogs blevet os svar skyldig i forbindelse med atomaffaldet , for et salg til Rusland er med sikkerhed umuligt .
Dr glder der en srdeles streng lov .
Hverken strig eller EU kan tvinge Slovakiet eller noget som helst andet land til at samarbejde med os , men en hensyntagen til de to ekspertkommissioners resultater kunne vre begyndelsen til en skabelse af internationale strukturer for mere gennemskuelighed i nukleare sprgsml , og s ville Slovakiet ikke kun fortjene strigs , men hele Den Europiske Unions taknemmelighed .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , vores beslutningsforslag krver , at Slovakiet vlger som et mindsteml at gennemfre flgende praktiske foranstaltninger : en evaluering og et lfte om , at resultaterne af denne evaluering vil blive respekteret .
<P>
Jeg minder imidlertid om , at man allerede i Mochovce i forbindelse med en tidligere evaluering har fundet 201 sikkerhedsmangler , hvoraf en del er alvorlige , ssom manglende isolering , nedslidte materialer og utilstrkkelig brandbeskyttelse .
Jeg mener derfor , at vi har ret til at gribe ind og krve af Slovakiet , at det ikke tager dette vrk i brug , da det ikke kun er et indre anliggende : Vi ved alle , at det er et europisk anliggende , ja et verdensanliggende .
Og vi ville nok virke lidt mere overbevisende , fru formand , hvis vi ogs selv udarbejdede et program for afviklingen af atomenergien i hele Europa , og naturligvis hvis vi lovede en rimelig hjlp til Slovakiet , sledes at landet lettere kan komme over denne periode , hvor der er et get energibehov , frem til det tidspunkt , hvor atomenergien afvikles fuldstndigt .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , det er ikke frste gang , vi her drfter Mochovce .
For godt tre r siden stod vi ogs her for at danne os en mening om de samme emner .
Jeg tror , at sikkerheden omkring atomkraftvrkerne i Central- og Mellemeuropa vil holde os beskftiget i mange r endnu .
Situationen i Slovakiet bliver kun mere akut , nr vi ser p atomkraftvrket derovre , fordi de slovakiske myndigheder har til hensigt at starte atomkraftvrket om nogle f uger .
Vi er meget bekymrede , fordi der stadigvk ikke er klarhed over oplagringen af atomaffaldet og vrkets sikkerhed .
Jeg henstiller derfor kraftigt til de slovakiske myndigheder om at udstte starten , s lnge der endnu er uklarhed .
Derfor er det vigtigt , at Parlamentet udtaler sig i dag .
Om nogle f uger finder der et mde sted i et blandet parlamentarisk udvalg mellem EuropaParlamentet og Slovakiet , og det skal have en god opgave med fra hele Parlamentet .
<P>
Jeg hber , at beslutningen vedtages enstemmigt , s den delegation , der om kort tid indleder drftelser i Slovakiet , er klar over , hvad Parlamentet er rede til , og hvad de slovakiske myndigheder ogs m vre villige til .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , mange mennesker har spurgt mig , hvorfor der netop nu er blevet forelagt en uopsttelig resolution om Mochovce .
Jeg tror , at denne uopsttelige resolution er ndvendig nu af flgende grunde : De inspektioner , kontroller udfrt af internationale uafhngige eksperter , der blev foretaget i forrige uge og i ugen forinden , har vist , at der er sket fremskridt , ikke mindst fordi der via PHARE-programmet er stillet midler til disposition .
De har imidlertid ogs vist , at der fortsat er uafklarede sprgsml . Isr evalueringen er endnu ikke afsluttet .
<P>
De har vist , at der fortsat er ulste problemer , navnlig fordi der ikke findes noget containment i klassisk forstand , og at de installationer , der findes i stedet , ikke er blevet kontrolleret med henblik p , om sikkerheden kan garanteres i tilflde af et alvorligt uheld i stil med Three Mile Island eller Tjernobyl .
Jeg tillader mig at minde om , at man i de europiske Alpeomrder stadig kan mrke flgerne af den radioaktive strling fra Tjernobyl .
<P>
Desuden finder jeg det ndvendigt , at resultaterne af alle disse inspektioner prsenteres , fr prvedriften pbegyndes , sledes at eventuelle forbedringer kan foretages forinden og ikke frst bagefter .
Jeg m i den forbindelse ogs bemrke , at det forekommer mig besynderligt , at en ekspert blev udelukket fra inspektionen .
Netop denne ekspert var med ved atomreaktoren i Greifswald og er i besiddelse af vrdifuld erfaring .
<P>
Jeg vil ogs henlede opmrksomheden p , at man i det sidste Ministerrd , der beskftigede sig med integration og udvidelsessprgsml , behandlede emnet Mochovce og ogs en nedlukning af Bohunice , nr der er andre energikilder til rdighed .
Her fandt alle det ndvendigt at lukke atomkraftvrker , som ikke er sikre .
Sikkerheden for befolkningen i Slovakiet , i reformstaterne , i Den Europiske Union og for alle mennesker i Europa ligger os p sinde .
Jeg hber - og det tror jeg , at vi alle gr - at der ikke tages irreversible skridt i Slovakiet , som kan true denne sikkerhed .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Fru formand , Parlamentet m respektere Slovakiets rettigheder til som en suvern stat at fastlgge sin egen energipolitik og drive et atomkraftvrk , hvis man nsker det .
Vi br bemrke , at Slovakiet har undertegnet alle internationale konventioner , at det var medlem af Den Internationale Atomenergikommissions bestyrelse mellem 1993 og 1996 , og at formanden for den ansvarlige myndighed , hr . Lipar , er nstformand i koordineringsudvalget for nuklear sikkerhed , som hrer under GD XI i Europa-Kommissionen .
<P>
Som flge af en tidligere beslutning i Parlamentet er frdiggrelsen af Mochovce sket uden konomisk bistand fra Den Europiske Union .
Et yderligere resultat af dette er , at der ikke findes nogen juridisk bindende internationale aftaler om at lukke Bohunice reaktor 1 , nr Mochovce tages i brug .
Parlamentet har det primre ansvar for den situation .
Det tjener til Slovakiets ros , at frdiggrelsen er sket ikke kun ved hjlp af deres egne ingenirer og med bistand fra de russiske arkitekter , men ligeledes fra Siemens , EDF , Westinghouse og Framatome , alle vestlige eksperter p omrdet .
Frdiggrelsen er sket i henhold til standarderne fra Risk-Audit , en organisation , der er oprettet af de tyske og franske myndigheder for nuklear sikkerhed .
<P>
Der er gennemfrt en undersgelse .
S vidt jeg har hrt , har resultatet vret positivt , men vi m vente , til vi ser undersgelsen , og ikke drage forhastede slutninger .
Den skulle vre frdig i juni , og jeg har hrt , at den planlagte start af Mochovce bliver i juli .
Det meste af denne beslutning er irrelevant for forholdene i Mochovce .
Det , vi har brug for p europisk plan , og som vi stadig ikke har , er standarder , som alle lande skal anvende i forbindelse med sikkerheden p deres atomkraftvrker .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , vi nsker alle , at de central- og steuropiske lande har konomisk fremgang og sikre atomkraftvrker .
Ligesom vi nsker , at alle verdens atomkraftvrker , kulminer , fabrikker og anlg er sikre .
<P>
Jeg har hrt meget vrvl her , og det overrasker mig , fru formand , at folk taler uden at vide noget om det , de siger .
Jeg er medlem af Delegationen for Slovakiet .
De har givet os mange forklaringer .
Jeg mener , at de har styrken til at gre det , de mener er ndvendigt , og at de er de ansvarlige for beskyttelsen af slovakkerne , deres naboer og hele Europa .
I 1995 afviste dette Palament enhver bistand .
Det var en stor fejl , men de har ikke ret til at sige de ting , som de siger nu .
<P>
Derfor , fru formand , vil jeg ikke sttte nogle af beslutningens punkter . Hr .
Eisma , der vil ikke vre en fuldstndig vedtagelse , for beslutningen er ikke srlig korrekt .
Slovakiet importer 15 % af elektriciteten , har en kraftig vkst og har brug for bistand .
Jeg hber , det vil lykkes for dem , og at Mochovce-vrket vil fungere godt og sikkert .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , kre kolleger , i et brev fra de strigske medlemmer , der er sendt bde til den slovakiske regering og til Europa-Parlamentets medlemmer , opgr man eventuelle farer ved at igangstte anden generations reaktorer p atomkraftvrket i Mochovce i Slovakiet .
<P>
Jeg vil gerne p UPE-gruppens vegne for det frste minde om , at Slovakiet i 1995 ratificerede Konventionen om sikkerhed p atomkraftvrker , der blev vedtaget af IAEO i 1994 .
Konventionen trdte i kraft i 1996 .
For det andet har moderniseringen af afsnit 1 og 2 p atomkraftvrket i Mochovce , der ganske vist ikke har fet sttte fra EBRD ( Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ) og derfor ikke direkte modtager midler fra EU , modtaget en finansiering , der berrer hele Europa .
Den er blevet tildelt slovakiske virksomheder i et konsortium , der bestr af tjekker , franskmnd , tyskere og russere .
Og det foreskrevne sikkerhedsniveau er fra nu af identisk med det , der glder for vrker i vesten med samme teknologi , og det overholder de kriterier , der er sat op af IAEO .
<P>
Internationale eksperter har for nylig bekrftet , at man havde taget alle forholdsregler i forbindelse med sikkerheden for de moderniserede installationer .
<P>
I den forbindelse kan man kun undre sig over de udtryk , der anvendes i brevet adresseret til den slovakiske premierminister .
Slovakiet skal sikre den energiproduktion , der er ndvendig for befolkningens forbrug .
Det kan ikke sige nej til Mochovce .
Det har fra nu af heller ingen grund til at gre det , i og med at alle forholdsregler for nuklear sikkerhed er taget med henblik p at starte anden generations reaktorerne , der fra nu af er lige s sikre som de reaktorer , der anvendes i Den Europiske Union .
<P>
Vi afventer derfor resultatet af den hring , vi skal have i juni , og vi overlader det til slovakkerne , der er suverne p det omrde , at st for genstarten p det atomkraftvrk , der overholder alle de ndvendige sikkerhedsnormer , til gavn for landets befolkning .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Fru formand , ibrugtagningen af atomreaktoren i Mochovce er en vidtrkkende afgrelse for hele den nukleare elektricitetsproduktions fremtid .
Hverken i en af Den Europiske Unions medlemsstater eller i USA ville denne reaktor kunne tillades ud fra sikkerhedsmssige kriterier .
Atomindustrien anbringer kraftvrker , hvor der kan vre risici , lige op ad EU ' s grnser .
Det er et kynisk spil med hele Europas sikkerhed !
<P>
Dertil kommer , at vi for frste gang er direkte konfronteret med den situation , at ibrugtagningen af et tvivlsomt atomkraftvrk vel ogs har en valgstrategisk baggrund .
Den slovakiske premierminister Vladimir Meciar vil vise verden sin beslutsomhed og styrke fr valget til efterret .
Kraftvrket skal tages i brug , selvom internationalt anerkendte eksperter mener , at opfrelsen af et nyt kraftvrk ville vre billigere end en ombygning til international sikkerhedsstandard .
<P>
I disse dage har en ekspertkommission bedmt kraftvrket , og resultatet vil snart foreligge .
Jeg foreslr , at EuropaParlamentet inviterer disse eksperter til en hring om sikkerhedsstandarden .
Den slovakiske energipolitik er ikke trovrdig .
Jeg minder om , at den slovakiske regering oprindeligt havde lovet at lukke de to farlige blokke i Bohunice i forbindelse med ibrugtagningen af kraftvrket i Mochovce .
Dette var ogs grundlaget for en kreditgaranti via den tyske Hermes-bank for leveringer af Siemens-KWU til frdiggrelse af Mochovce .
<P>
Imod alle tilsagn vil Bohunice blive moderniseret for mere end ECU 150 millioner i stedet for at blive lukket .
Slovakiet har i de sidste uger erklret , at man ogs ved ibrugtagning af Mochovce fortsat vil holde Bohunice i gang .
Dette er en klar vildledning af Europa-Parlamentet og Hermes-banken .
I betragtning af disse hndelser er den foreliggende resolution formuleret meget tilbageholdende , men som minimumsstandard kan den vedtages .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg skal gre det kort og kun tale om to ting .
Jeg vil gerne sige til Slovakiets befolkning , at atomkraft i mange henseender kan vre en ren energiform , men det er ogs en energiform , hvor der ikke er plads til nogen som helst fejltagelser .
Derfor er naboerne bekymrede , og jeg forstr den strigske holdning i denne sag .
Jeg kommer fra det sydlige England og var ndt til at tage miljembedsmnd med til Frankrig for at se p de franske atomkraftvrker .
Folk er virkelig bekymrede for atomkraft .
<P>
Men jeg vil gerne sige til Parlamentet , at i min egenskab af nstformand for det blandede parlamentariske udvalg med Slovakiet mdtes jeg i gr med hjtstende sikkerhedsembedsmnd fra Slovakiet og de slovakiske elektricitetsmyndigheder .
Jeg er ikke i tvivl om , at de tager deres ansvar meget alvorligt , og vi br glde os over den slovakiske regerings initiativ til at indbyde et uafhngigt ekspertpanel , som skal inspicere anlgget .
Hvis disse uafhngige eksperter godkender vrkets sikkerhedsforanstaltninger , br vi respektere dette , og lige som vi ofte vedtager beslutninger , der fordmmer Slovakiet , br vi ogs respektere gode nyheder , der kommer fra Slovakiet .
<SPEAKER ID=139 NAME="Marn">
Fru formand , mine damer og herrer , De husker nok , at de slovakiske myndigheder efter uafhngigheden besluttede at frdiggre opfrelsen af de to frste reaktorer med vestlig hjlp , hvorfor de anmodede om et ln i Euratom og et andet ln i EBRD .
P grund af denne anmodning fremmede Kommissionen i rene 1994 og 1995 en stort program for modernisering af disse reaktorer .
Programmet bestod i et stort antal foranstaltninger , der , nr de var ivrksat , ville have garanteret et sikkerhedsniveau fuldt ud p linje med det vestlige .
Alligevel besluttede den slovakiske regering , fr Kommissionen og EBDR traf afgrelse om lnene , at trkke lneanmodningerne tilbage og finansiere opfrelsen af reaktorerne med andre midler .
<P>
Projektet blev faktisk gennemfrt , frst og fremmest med hjlp fra Tjekkiet og Rusland , og der deltog ogs nogle vestlige virksomheder i det gennem bilaterale kreditter p eksport .
Som en flge af det ophrte Kommissionen med at deltage i ledelsen af projektet og i udformningen af programmet for forbedring af sikkerheden .
<P>
I udtalelsen om Slovakiet i Agenda 2000 og i Sammenslutningen for Slovakiets tiltrdelse har Kommissionen gjort opmrksom p behovet for , at atomkraftvrket Mochovce fungerer i overensstemmelse med de internationale regler for sikkerhed og for udarbejdelsen af et realistisk program for lukning af Bujovice-vrket .
Fllesskabets deltagelse i dette projekt begrnser sig i jeblikket til sttte til de slovakiske myndigheder .
PHARE-programmet finansierer et projekt , hvor eksperter fra Den Europiske Union undersger Mochovces enheder under ledelse af Risk-Audit , som er en virksomhed , der faktisk er grundlagt af uafhngige organisationer inden for sikkerhedsteknik i Frankrig og Tyskland .
<P>
Med evaluering af vrkets sikkerhed for je er Kommissionen enig med Parlamentet i vigtigheden af , at eksperterne har adgang til al den dokumentation , der findes i forbindelse med moderniseringsprogrammet og andre relevante oplysninger om vrket .
Denne evaluering , der som nvnt bliver udfrt af uafhngige organisationer , vil kunne vre til rdighed i slutningen af 1998 .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Guatemala -B4-0493 / 98 af Bertens og Gasliba i Bhm for ELDR-gruppen vedrrende det politiske mord p biskop Juan Jos Gerardi i Guatemala ; -B4-0516 / 98 af Salafranca Sanchez-Neyra med flere for PPE-gruppen vedrrende mordet p Monsignore Juan Gerardi , biskop af rkebispedmmet Guatemala ; -B4-0525 / 98 af Gonzlez Alvarez med flere for GUE / NGL-gruppen vedrrende mordet p Monsignore Gerardi i Guatemala ; -B4-0544 / 98 af Cabezn Alonso for PSE-gruppen vedrrende mordet p Monsignore Juan Gerardi i Guatelmala ; -B4-0555 / 98 af Aelvoet med flere for V-gruppen vedrrende mordet p biskop Juan Gerardi i Guatemala ;
<P>
Columbia -B4-0513 / 98 af Kreissl-Drfler med flere for V-gruppen vedrrende mordet p Eduardo Umaa Mendoza i Columbia ; -B4-0526 / 98 af Puerta med flere for GUE / NGL-gruppen vedrrende mordene i Columbia ; -B4-0550 / 98 af Miranda de Lage for PSE-gruppen vedrrende mordene i Columbia ; -B4-0553 / 98 af Estevan Bolea og Oomen-Ruijten for PSE-gruppen vedrrende mordet p Eduardo Umaa Mendoza i Columbia ;
<P>
Tyrkiet -B4-0507 / 98 af Roth og Aelvoet for V-gruppen vedrrende domfldelsen af borgmesteren i byen Istanbul gennem efterretningstjenestens domstol i Diyarbakir ; -B4-0517 / 98 af Langen og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen vedrrende situationen i Tyrkiet ; -B4-0532 / 98 af Eisma for ELDR-gruppen vedrrende domfldelsen af Istanbuls borgmester ; -B4-0543 / 98 af Karamanou og d ' Ancona for PSE-gruppen vedrrende menneskerettighedernes og de politiske rettigheders forhold i Tyrkiet ;
<P>
Malaysia - Indonesien -B4-0514 / 98 af Telkmper med flere for V-gruppen vedrrende menneskerettighederne i Malaysia ; -B4-0533 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen vedrrende urolighederne i Indonesien ; -B4-0545 / 98 af Titley og Harrison PSE-gruppen vedrrende menneskerettighederne i Malaysia ;
<P>
Tibet -B4-0511 / 98 af Aglietta med flere for V-gruppen vedrrende Tibet ; -B4-0537 / 98 af Bertens og Larive for ELDR-gruppen vedrrende den politiske situation i Tibet efter en hungerstrejkende tibetaners dd i New Delhi ; -B4-0538 / 98 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-gruppen vedrrende Tibet ;
<P>
Organhandel i Kina -B4-0496 / 98 af Bertens og Andr-Lonard for ELDR-gruppen vedrrende handelen med henrettede straffefangers organer i Kina ; -B4-0500 / 98 af Dupuis med flere for ARE-gruppen vedrrende handelen med ddsdmtes organer i Kina ; -B4-0510 / 98 af Aglietta med flere for V-gruppen vedrrende ddsstraffen i Kina og vedrrende handelen med organer fra ddsdmte ; -B4-0519 / 98 af Habsburg-Lothringen og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen vedrrende handelen med menneskelige organer i Kina ;
<P>
Ddsstraffe i Myanmar ( Burma ) -B4-0557 / 98 af Telkmper med flere for V-gruppen vedrrende ddsstraffe i Myanmar ( Burma ) ;
<P>
Guatemala
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , mordet p biskop Juan Jos Gerardi anses af mange for et angreb p fredsprocessen .
Hans velrvrdighed har spillet en vigtig rolle ved bningen af sagerne om mordene og attentaterne under borgerkrigen .
Afslutningen af straffriheden er essentiel for konsolideringen af fredsprocessen , og derfor skal gerningsmndene til dette mord findes og straffes hurtigt .
<P>
Kommissionen p hjt niveau , som det hedder , der er nedsat af regeringen , skal gennemfre sit arbejde hurtigt og trovrdigt .
Opretholdelsen af trovrdigheden er essentiel for fremgangen i fredsprocessen .
Morderen eller morderne har forsgt at forstyrre fredsprocessen , formoder vi .
Det m de ikke f held til .
<P>
Unionen skal opfordre og sttte parterne i Guatemala til at fortstte ad vejen mod opnelse af den vanskelige og vedvarende fred .
Unionen var til stede for at fordmme borgerkrigen , nu skal Unionen vre til stede i Guatemala for at fremme og sikre freden .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , jeg vil ogs udtrykke vores energiske fordmmelse af mordet p Monseigneur Gerardi og p vegne af min politiske gruppe udtrykke vores solidaritet med det katolske trossamfund og med hele Guatemalas befolkning .
<P>
Jeg mener , at kompromisbeslutningen p tilfredsstillende mde omfatter ikke blot Monseigneur Gerardis fortjenstfulde prstegerning , men ogs hans faste og beslutsomme engagement til sttte for demokratiet , menneskerettighederne og fredsprocessen i Guatemala , hvis regering har udtrykt sin faste vilje til at identificere de skyldige i denne afskyelige forbrydelse og bringe dem for domstolene .
Til det forml har den , som hr . Bertens har sagt , oprettet en kommission , som vi hber kan g i aktion s hurtigt og effektivt som muligt .
<P>
Jeg mener , fru formand , at hvis vi stillede os sprgsmlet om , hvem der har fordel af dette mord , og hvem det er til skade for , er der ingen , der kan vre i tvivl om det hrde slag , det har betydet for alle dem , som har engageret sig i denne fredsproces i Guatemala , der har vret s vanskelig at opn .
<P>
Derfor synes jeg , fru formand , at den bedste mde at bibringe mindet om Monseigneur Gerardi beundring og respekt p og samtidig hylde de idealer , som han ofrede sit liv for , ville vre , at Den Europiske Union - og her henvender jeg mig til Kommissionen og dens reprsentant , hr . Marn - ikke opgiver sine bestrbelser p at fortstte med som altid at gre den strst mulige indsats til sttte for fredsprocessen i Guatemala .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg synes , at vi p dette mde flere gange har talt om straffrihed og om , hvordan mordene nogle gange gr ud over dem , der forsvarer menneskerettighederne .
Jeg mener , at Monseigneur Gerardis rapport , der indeholder mere end 5000 tilkendegivelser fra dem , hvis rettigheder blev krnket i den foregende periode , netop er en rapport , der modstter sig straffriheden .
Det , Monseigneur Gerardis rapport tilsigter , er , at der ikke igen indtrffer begivenheder , som dem , der har fundet sted i Guatemala .
Faktisk sagde han , da han sluttede sin rapport :  Nu kan jeg d roligt .
Gid der aldrig sker noget lignende i Guatemala igen .
 Derfor har de kolleger ret , der er fremkommet med indlg om , at det er ndvendigt , at fredsaftalen bevares , men at fredsaftalen uden straffrihed bevares .
<P>
I lbet af eftermiddagen skal vi ogs debattere menneskerettighederne i Colombia .
Mere end tre menneskerettighedsforkmpere er blevet myrdet , to af dem efter at have talt med de europiske reprsentanter .
Vi synes , det er meget alvorligt , at der eksisterer en straffrihed , som tillader , at der til stadighed forsvinder personer , der forsvarer menneskerettighederne i et hvilket som helst af disse lande .
Kommissionen m - som fru Salafranca sagde - gre alt , hvad der str i dens magt , for at forhindre , at dette sker .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Fru formand , hr. nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , som det allerede er blevet sagt , blev Monseigneur Gerardi , der var hjlpebiskop ved rkebispesdet i Guatemala , myrdet om natten den 26. april i byen Guatemala .
<P>
Nr denne forbrydelse beklages og fordmmes , skal der gives udtryk for solidaritet med de prrende , samarbejdspartnerne og det guatemalanske folk i almindelighed .
<P>
Monseigneur Gerardi stod - som det er blevet nvnt - for koordineringen af de dokumenter , der afspejlede krnkelserne af menneskerettighederne i landet i rene med vbnet konflikt , og dette arbejdes konklusioner er netop blevet fremlagt for offentligheden .
<P>
Det er uden tvivl ndvendigt at vre temmelig besindige , ikke spekulere i jeblikket , og krve af den guatemalanske regering og af retsvsenet , at de fuldfrer deres undersgelser .
Vi er selvflgelig spndte p de konklusioner , som disse undersgelser munder ud i .
<P>
Voldelige handlinger af den art kan ikke forblive ustraffede , og de kan ikke bruges egennyttigt af nogen som redskab imod fredsaftalerne , aftaler som forpligter Guatemalas regering , strstedelen af landet partier og civile organisationer og gruppen af lande , der stttede den dialog , der endte med fredsaftalerne .
<P>
Den Europiske Union skal ogs fortstte med at yde politisk og konomisk sttte til disse dele af fredsprocessen i Guatemala .
<P>
En s smertefuld og forkastelig handling kan ikke stte sprgsmlstegn ved et lands ansigt udadtil , men den foruroliger os som et udtryk for en vold , der stadig er meget fremtrdende i det guatemalanske samfund .
Guatemalas befolkning fortjener den bedst mulige fremtid efter rtier med vbnet konfrontation og vold .
<P>
Med freden i Guatemala kulminerede ogs en fredsproces i hele det mellemamerikanske omrde .
Det guatemalanske folk fortjener al vores sttte for sin indsats for lsning af konflikterne med dialog og ikke med brug af vold .
<P>
Vi har tillid til , at processen med at f opklaret den forbrydelse , der blev beget mod Monseigneur Gerardi , afsluttes mere tilfredsstillende end andre bne processer , som ved mordet p politikeren Jorge Carpio Nicol eller juristen Gonzlez Dubn .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , regeringerne og Guatemalas militr br tage ansvaret for de massive og systematiske krnkelser af befolkningens menneskerettigheder .
Det var et af hovedmlene med den 1000 sider lange betnkning fra REMHI under ledelse af biskop Juan Gerardi .
Dette har medfrt utilfredshed hos mange , der nskede at stte punktum for fortiden , sagde Gerardi i et af sine sidste interviews .
Det brutale mord p Gerardi finder sted i forbindelse med en vedvarende straffrihed .
Efter fredsaftalerne blev der hverken renset ud i militret eller i efterretningstjenesterne .
I betnkningen nvnes gerningsmndene endelig ved navn , og der krves konsekvenser .
Hertil hrer en jeblikkelig oplsning af de militre og civile repressionsapparater , en strafferetslig forflgelse af de paramilitre grupper , en ophvelse af straffriheden og erstatninger til ofrene .
REMHI giver menneskene deres vrdighed tilbage .
I den forbindelse skal hjlperne beskyttes , isr ude p landet .
<P>
EU sttter mange projekter i Guatemala , bl.a. under opbygningen af de nye sikkerhedstjenester .
Herunder skal EU s absolut sikre , at der ikke stttes personer fra den gamle garde , som har krnket menneskerettighederne .
Vi br sttte etableringen af en internationalt bemandet kommission , som skal bidrage til en fuldstndig opklaring af de forsvundnes skbner .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , vi har alle taget del i biskoppens dd , som er et stort tab for det guatemalanske folk .
Men jeg tror , at vi netop i et sdant jeblik br tnke p , at hans vrk skal fres videre .
International indblanding vil imidlertid nppe vre det rette middel .
Den guatemalanske regering har i den sidste tid vist , i hvor hj grad den har bestrbt sig p at skabe ro og orden .
Men efter 30 rs borgerkrig er det simpelthen utnkeligt , at dette sker fra den ene dag til den anden .
Med mit kendskab til det guatemalanske folk , som sikkert ikke er nr s godt som det , min ven Kreissl-Drfler er i besiddelse af , nrer jeg blot en konstant frygt for , at guatemalanerne er s stolte , at de snarere gr det modsatte af , hvad vi nsker , hvis vi blander os for meget i en sag .
Vi br tvrtimod gre alt for at administrere arven efter denne biskop og stte alt ind p , at hans ml bliver net .
<P>
Columbia :
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , mordet p Eduardo Umaa har rystet os .
Denne pludselige og ogs politiske forbrydelse er det hidtil vrste slag mod menneskerettighedsbevgelsen og hele oppositionen i Columbia .
Mange af os kendte personligt advokaten , hvis virke har strakt sig over mange r .
P grund af sine sidste sager mtte han betale med livet , hvilket han ogs var blevet truet med . Den vel nok mest synlige advokat i Columbia havde nemlig i 20 r konsekvent og ubnhrligt reprsenteret ofre for menneskerettighedskrnkelser .
Det er en ben hemmelighed , hvilke krfter i statsapparatet og i militret der str bag mordet .
De , der p trods af dette fortsat fremmer konomisk samarbejde med Columbia og indrmmer toldlempelser via APS , gr sig medskyldige i en vanvittig voldsspiral , som drejes videre af dem , der drager nytte af situationen .
<P>
S sent som i gr eftermiddag trngte 30 soldater med ransagningskendelser ind hos Justicia y Paz og andre menneskerettighedskontorer , angiveligt som et led i jagten p eftersgte attentatmnd .
En sdan intimidering af menneskerettighedsforkmpere er aldeles uacceptabel , og Rdet br klart tage afstand fra denne politik i Columbia .
Kommissionen m revidere og knytte betingelser til hele sit samarbejde med Columbia , ellers vil menneskerettighedsforkmperne i Columbia snart vre dde , og ikke blot tavse !
Hr. kommissr , det ville glde mig , hvis jeg fra Deres side ogs for en gangs skyld modtog svar p sprgsml .
Jeg ved , at De er en diplomatiets mester , men et svar ville i hj grad vre p sin plads .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , som lge m jeg beklage , at der har udviklet sig en side af epidemiologien i Latinamerika , som hedder voldsepidemiologi .
<P>
Den er ikke et naturligt faktum .
Den er ikke som andre sygdomme med et epidemiologisk forlb , for denne epidemi er forrsaget af Nordamerikas sttte til de diktaturer , som disse lande har vret underlagt .
<P>
Europa skiller sig derimod ud ved til stadighed at kmpe for menneskerettighederne , kmpe for retfrdigheden , ligheden , og derfor mener jeg , at det er vores ansvar , at man bemrker forskellen mellem den nordamerikanske indflydelse , der spreder rdsel , og Den Europiske Unions indflydelse , der spreder fred og samdrgtighed .
<P>
Derfor skulle Kommissionen handle energisk for at afklare tingene og drage de ndvendige konklusioner .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Med sorg , med fortvivlelse og med raseri og ogs med en flelse af frustration taler jeg endnu en gang i Parlamentet for at fordmme volden , alle de former for vold , der udves i Colombia , men ogs i resten af verden .
<P>
En terrorvold , der udves mod menneskerettighedsforkmperne , der har drbt Eduardo Umaa Mendoza , der to dage fr kostede Mara Arango Fonnegra og Jess Mara Valle Jaramillo livet , og s fremdeles . En terrorvold , som ogs drbte den tidligere forsvarsminister , parlamentsmedlemmer , beskedne kommunalbestyrelsesmedlemmer , journalister , landmnd , kvinder og brn .
Kort sagt , alle .
<P>

En vold , som udves i retfrdighedens navn - hvilken ironi - eller for at forlange retfrdighed ; en vold som afpresser og bortfrer , en vold , som er fascistisk , narkoterroristisk og mafiaagtig , som truer dem , der tror p demokratiet og retsstaten og ikke resignerer over for denne tingenes tilstand , fordi de tror , at der er mulighed for fred , og som er s generse , at de er menneskelige skjolde til kamp for demokratiet , for freden og for friheden udelukkende med dialog .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne som modvgt og hb fremhve indsatsen fra tusinder af colombianere , som med grundlggende demokratisk overbevisning og ud fra forskellige ideologiske synspunkter giver en gte belring i menneskelig vrdighed og samfundsheltemod i en svr og kompliceret situation .
<P>
Om nogle dage afholdes der prsidentvalg .
Det er vigtigt og bydende ndvendigt , at processen foregr roligt .
Freden kan ikke vente meget lngere .
Vi m vre p vagt og sttte anstrengelserne , og isr skal vi forlange , at de voldelige grupper opgiver volden , at de forstr , at dens tid er ovre , og at de , medmindre de vil sl alle ihjel , m lre at forst , at man altid vinder med demokratiet og taber med volden .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , ligesom den foregende taler kan jeg kun understrege , at vi - selvom vi s ofte har fordmt dem - alligevel m fortstte med at ppege de skndselsgerninger , der igen og igen begs i Columbia , som vi desvrre m betegne som et land , hvor volden regerer .
Med Eduardo Umaa Mendoza er den tredje aktive menneskerettighedsforkmper inden for kort tid blevet drbt .
Vi m virkelig krve , at disse reprsentanter for menneskerettighederne fr en bedre beskyttelse under udfrelsen af deres arbejde .
<P>
Regeringen er benbart ikke i stand til at gribe ind med fast hnd , men vold er ikke nogen lsning , navnlig ikke for folket , som ogs i dette land lider mest under de herskende forhold , for Columbia glder efterhnden slet og ret som et voldens land , og det kan folket ikke gre for .
<P>
Heller ikke valget den 31. maj vil stte en stopper for mordene , hvilket fremgr af mordet p den tidligere general Fernando Landazabal , som var rdgiver for prsidentkandidaten Andrs Pastrana , ogs med hensyn til en fremtidig fredsstrategi .
Andre kandidater str p ddslisterne , svel p den ene som p den anden side .
Sdan kan man ikke skabe et demokrati , og sdan vil der ikke kunne findes en lsning .
Vi opfordrer regeringerne , kandidaterne og alle partier til endelig at finde frem til fredelige politiske lsninger og endelig at skaffe folket demokrati og fred .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand ,  U.S. State Department  har i sin nylige beretning om menneskerettigheder karakteriseret situationen i Colombia som drlig , og det siger ikke s lidt .
Srligt har man ppeget kulturen med straffrihed som en forvrring af situationen derovre .
Vi har set , hvad det kan fre til .
Menneskerettighedsforkmperne gr et vigtigt arbejde , ogs i Colombia .
Den colombianske stat har interesse heri .
Jeg mener , at Kommissionen og Rdet endnu en gang skal sende et klart signal til den colombianske regering om , at vi nu mener det alvorligt .
Med rette anmodes der i dag i forslaget til beslutning om en rapport fra Kommissionen om menneskerettighedssituationen i Colombia .
Vores aftale med Colombia indeholder ikke for ingenting en menneskerettighedsklausul .
Jeg anmoder om Rdets opmrksom over for dette emne p dets mde den 18. maj .
Vagtsomhed er ndvendig .
<P>
Tyrkiet :
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , mine rede damer og herrer , parlamentet har nu igen en anledning til at udtrykke sin bekymring for menneskerettighedssituationen og ytringsfriheden i Tyrkiet .
Dette gr vi uden nogen form for selvglad overvurdering af vores muligheder og uden at bagatellisere egne problemer , heller ikke inden for Den Europiske Union .
Men det feje attentat mod formanden for menneskerettighedsorganisationen , Birdal , og processerne mod medlemmer af det tidligere Refah i forbindelse med politisk meningstilkendegivelse er virkelig en uhyrlig hndelse .
<P>
De demokratiske stater er overbevist om , at der nppe kan lses problemer ved at forbyde partier .
Et forbud kan frem for alt ikke erstatte en intern diskussion i Tyrkiet med politisk anderledes tnkende , f.eks. med Erbakans parti og med dets efterflger Fazilet .
Af gode grunde er demokratiske stater meget tilbageholdende , nr det glder partiforbud , da sdanne forbud let fr hftet p sig , at de i sig selv er udemokratiske og indskrnker den politiske aktivitet og ytringsfriheden .
<P>
Tyrkiet selv er i frd med at gennemg en normaliseringsproces , som Kemal Atatrks verdslige forfatning ikke kan hndtere , da denne forfatning efter min opfattelse ikke sikrer menneskenes religise aktivitet og religionsfriheden et tilstrkkelig stort rderum .
Man kan hverken med partiforbud eller fngselsstraffe forhindre , at denne normaliseringsproces indledes , og dette problem m det tyrkiske samfund og de tyrkiske partier selv lse .
<P>
Praksis omkring respekten for menneskerettigheder er i de seneste r sikkert blevet bedre p forskellige delomrder .
Dette prver vi ikke at skjule .
Alligevel er det rystende , at attentater mod journalister og menneskerettighedsforkmpere ikke forflges med det ndvendige eftertryk .
Ministerprsident Yilmaz har lovet konsekvent opklaring af det feje attentat mod hr . Birdal .
Lad os hbe , at dette ogs vil ske i praksis .
<P>
Det samme glder for hr . Erdogan , Istanbuls borgmester , der fik en dom p ti mneder , fordi han havde ytret sig politisk .
Dette er efter vores opfattelse ikke acceptabelt i lngden .
Derfor opfordrer vi den tyrkiske regering og parlamentet til endelig at virkeliggre ytrings- og samvittighedsfriheden .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , jeg har , hvad jeg tror glder for mange af os , haft lejlighed til at mde formanden for den tyrkiske menneskerettighedssammenslutning , Akin Birdal .
Der var altid tristhed i hans blik , en tristhed , der er let at forst , for i et land som Tyrkiet krver det ikke alene mod , eller snarere dumdristighed , men ogs stdighed at vie sit liv til at forsvare andres .
Det attentat , han er blevet offer for , overrasker mig ikke .
Jeg tror ogs , at Birdal selv ventede det .
Han havde modtaget mange trusler , og han havde aldrig haft mulighed for at have nogen som helst form for politibeskyttelse .
<P>
Jeg hber af hele mit hjerte , at Birdal vil overleve , og at han kan fortstte sine aktiviteter .
Jeg appellerer til de tyrkiske myndigheder om , at gerningsmndene til dette attentat vil blive frt for retten .
<P>
Tyrkiet , der har underskrevet verdenserklringen om menneskerettighederne , kan ikke fortstte sin politik med undertrykkelse og forflgelse af journalister , dommere , parlamentarikere , fortalere for menneskerettighederne , kurdere og almindelige borgere .
Dommen imod borgmesteren i Istanbul , Erdogan , er endnu et trist eksempel , som om det var ndvendigt .
Tyrkiet m forst , at der altid vil vre en Birdal , en Erdogan , en Lela Zanna , der vil rbe hjt og kraftigt , at man ikke kan sl friheden ihjel .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , mordforsgene , fngslingerne af intellektuelle , politikere og journalister , statsvolden og de paramilitre organisationers immunitet , politiovervgningen og retsforflgningen af det politiske liv , de politiske forflgelser , de tvivlsomme episoder , politikkens og demokratiets underkastelse af andre forml , alt dette er desvrre den politiske virkelighed i dag i Tyrkiet .
Overfaldet p formanden for menneskerettighedskomiten , Akin Birdal , er resultatet af et sygt politisk klima , der fremmer og fder vold og statens undertrykkelse af det tyrkiske folks demokratiske rettigheder og menneskerettigheder .
Samtidig er der under pskud af en mere eller mindre eksisterende islamisk fare indledt en pogromagtig forflgelse af regimets politiske modstandere , hvori man ikke holder sig tilbage for at oplse et helt politisk parti , at udstede retsafgrelser med det ene forml at fjerne politiske modstandere fra det offentlige liv , og her tnker jeg p Istanbuls borgmester , hr .
Erdogan . Vi kender stadig ikke noget til Recai Kutans skbne , selvom han i dag er udnvnt til formand for Faziletpartiet .
<P>
Det er presserende ndvendigt , at Europa-Parlamentet tager skridt til at forpligte den tyrkiske regering til at respektere det tyrkiske folks menneskerettigheder og til at holde sine lfter , som de fremgr af toldunionsaftalen og af andre internationale forpligtelser .
Vi krver en jeblikkelig identificering af de skyldige i drabsforsget p Akin Birdal .
Vi krver endvidere , at Statssikkerhedsrdets afgrelse om Istanbuls borgmester og de 16 forretningsfolk tilbagekaldes .
Vi krver lsladelse af alle politiske fanger i Tyrkiet .
Menneskerettigheder indgr ikke i nogen stats indre anliggender .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , kre kolleger , kre Akin Birdal , vi er rystede , vi er oprrte , vi srger og vi er vrede over det brutale mordforsg , som blev beget mod dig .
Vi hber , Akin , at du vil genvinde din sundhed , at du ogs i dag og i morgen og i overmorgen vil vre og forblive den gamle Akin Birdal , som altid var modig , altid beslutsom , som altid var fuld af hb , som har bevaret sin menneskelighed og sin glde , og som frem for alt har vret urokkelig .
<P>
Dette attentat mod dig , Akin , var et attentat mod demokratiet i Tyrkiet , mod menneskerettighederne , det var et attentat mod alle mennesker , som kmper for et demokratisk Tyrkiet , et attentat mod alle mennesker , der gr ind for en politisk lsning af det kurdiske sprgsml , og demokratiseringen af Tyrkiet str i direkte forbindelse med en politisk lsning af det kurdiske sprgsml .
<P>
Vi opfordrer den tyrkiske regering til omsider - virkelig omsider - at tage beskyttelsen af menneskerettighederne alvorligt og ikke kun bedemlleagtigt bebude , men virkelig skabe et stabilt grundlag for borgerrettigheder , menneskerettigheder og grundrettigheder i Tyrkiet - for ytringsfrihed , pressefrihed og frihed til at danne partier - og dette skal glde for alle , ogs for medlemmer af Fazilet-partiet .
<P>
Vi krver , at der omsider indledes en dialog , for kun en dialog kan fre til en politisk lsning .
Den militre lsning er ikke nogen lsning !
Det , som er sket for Akin , sker hver dag for mange , mange mennesker .
Volden m standses .
Akin , vi beder dig blive rask igen !
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , anledningen til dagens debat og til resolutionen var domfldelsen af nogle politikere fra det tidligere Refah-parti .
Det er slemt nok , nr et land tror , at det m fre den politiske diskussion for retten , at det m fre den politiske diskussion med islam , men den politiske islam , med den fundamentalistiske islam for retten og ved hjlp af domfldelser .
Men vrre endnu : Med attentatet p Akin Birdal er der kommet endnu en anledning , som er endnu mere ufattelig .
<P>
Som flere talere allerede har udtrykt det : Birdal var og er - og vil forhbentlig blive ved med at vre det - en kmper , en utrttelig , ukuelig forkmper for menneskerettighederne i Tyrkiet , men ogs ud over landets grnser , fordi han er et lysende forbillede .
Han har , selvom han vidste og flte , at noget sdant kunne ramme ham , ikke opgivet at kmpe for menneskerettighederne .
Derfor vores flles appel til Tyrkiet .
<P>
Tyrkiet vil gerne ind i Den Europiske Union , og mske var det ikke alt , der forlb lige heldigt under drftelserne - bestemt ikke , hvis jeg m udtrykke min egen opfattelse - som frem for alt ogs blev afholdt af Rdet sidste efterr .
Uagtet dette m man dog klart og utvetydigt konstatere , at vi i Den Europiske Union kun kan acceptere et Tyrkiet , der ud over mange andre rettigheder frem for alt ogs respekterer menneskerettighederne .
<P>
Tyrkiet m desuden ogs vre opmrksom p en ting : Respekt for menneskerettighederne indebrer ogs , at man beskytter dem , der gr ind for menneskerettighederne , at man beskytter dem , der kmper for menneskerettighederne .
Jeg er overbevist om - jeg er optimist - at ingen i regeringen og ingen i militret har glde af dette attentat mod Birdal .
Men det er for lidt !
Ikke kun det , at man ikke har glde af det , men at man gr alt for at forhindre sdanne attentater , det er Tyrkiets opgave , og det er forudstningen for , at vi kan byde Tyrkiet velkommen som medlem af Den Europiske Union .
Det m st klart for den tyrkiske regering !
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , de to emner , som vi diskuterede , nemlig drabsforsget p Akin Birdal , formand for den tyrkiske menneskerettighedskomit , og dommen over Istanbuls borgmester , hr . Erdogan , har en fllesnvner : det tyrkiske regimes srlige opfattelse , og isr det tyrkiske militrs srlige opfattelse af menneskerettighederne .
Drabsforsget p hr . Birdal er kun det sidste i rkken af overfald og forflgelser , som han har vret genstand for hidtil , som i mange tilflde er sket med myndighedernes velsignelse p grund af hans opmrksomhed omkring menneskerettighedssprgsml .
Tyrkiets regerende klasser bryder sig ikke om ubehageligheder , andre opfattelser og protester .
<P>
Samtidig viser dommen mod Istanbuls borgmester , at ogs den verdslige stat forsger at anvende vold .
Der er ingen tvivl om , at islamisk fundamentalisme er en fare for demokratiet , men et gte demokrati forsvares ikke med fordmmelser og voldsanvendelse .
Det forsvares med argumenter .
Overdrivelser , som fngslingen af borgmesteren , fordi han lste et digt op , styrker snarere end svkker hans stilling i den brede befolkning i det omfang , hans holdninger virkelig er fundamentalistiske . Dette br med andre ord afklares .
Tyrkiets vej til Europa kommer under ingen omstndigheder uden om respekt for menneskerettighederne .
Lad os hbe , at den tyrkiske regering vil kunne bevge sig i denne retning
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , uanset hvor rigtig Tyrkiets kritik af EU ogs er , og at de inden for rammerne af MEDA , toldunionen og med hensyn til tiltrdelsen fler sig ladt i stikken , det fratager os ikke pligten til fortsat at minde Tyrkiet om at overholde menneskerettighederne , og i den forbindelse pvirkes vi af attentatet p Birdal og dommen p ti mneders fngsel til Istanbuls borgmester , fordi han i en politisk tale skulle have sat den sekulre stat til debat .
Utroligt , at man herfor kan f en sdan straf , og vi forventer da ogs , at de tyrkiske myndigheder gr alt for at stille de ansvarlige for attentatet p Birdal for retten .
Vi forventer ogs , at rettens dom over Erdogan omstdes .
<P>
Til sidst , fru formand , presser vi strkt p hos den tyrkiske regering for at g i gang med den lovgivning , der er ndvendig for den videre demokratisering p grundlag af princippet om ytringsfriheden .
Jeg har i den forbindelse intet at tilfje til det , som Claudia Roth har bemrket i samme forbindelse .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , det siger sig selv , at jeg tilslutter mig den foreliggende beslutning , der med rette stter de triste krnkelser af de mest elementre menneskerettigheder og ytringsfriheden i vores naboland Tyrkiet i gabestokken .
Idet jeg dog tilfjer , at med hensyn til ytringsfriheden er den heller ikke altid sikret i EU , hvis man f.eks. forsvarer mine politiske meninger .
Tillad mig imidlertid at sige , at denne beslutning omhyggeligt gr uden om sagens kerne , sdan som det i vrigt ogs er tilfldet med den anden abonnent p krnkelser af menneskerettighederne , Folkerepublikken Kina .
<P>
Sagens kerne er , at Den Europiske Union i sin helhed og medlemsstaterne hver for sig aldrig over for Tyrkiet har talt rent ud af posen , ud over rene papirprotester .
Parlamentet godkendte for et par r siden toldunionen med Tyrkiet og i tilgift Brf . 14-15 milliarder i EU-sttte til r 2000 uden at stille nogen form for suspenderende betingelser .
Dengang som nu vidste man udmrket , hvordan det stod til med menneskerettighederne i Tyrkiet , at den tyrkiske hr holder en del af Cypern besat , og at Tyrkiet gennemfrer i det mindste et kulturelt folkemord p kurderne , for blot at nvne nogle eksempler .
<P>
Jeg tilfjer hertil , at vi med denne beslutning p ny forsmmer en mulighed for at sige til den tyrkiske regering og det tyrkiske folk , at vi nsker at opretholde det allerbedste forhold til vores naboland og vores nabofolk , men at Tyrkiet aldrig vil kunne blive medlem af Den Europiske Union , ganske enkelt fordi Tyrkiet kulturelt , historisk , antropologisk og ogs geografisk ikke er et europisk land .
Hvis vi ikke tr sige dette , bliver problemerne senere bare meget strre , og jeg tnker i den forbindelse ikke mindst p problemet med de mange millioner tyrkiske gstearbejdere og midlertidige immigranter i Europa .
<P>
Malaysia - Indonesien :
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , situationen i Indonesien er i de sidste par uger og srligt inden for de sidste dage get helt amok .
Regeringen optrder sknselslst mod demonstranterne , og der er i mellemtiden faldet mange dde .
Det er helt uacceptabelt .
<P>
For frste gang har Soeharto i gr sagt , at hvis han ikke mere havde folkets tillid , ville han overveje at g af .
Det bliver s p hje tid , at han gr det , for folkets tillid er tydeligvis vk .
Den konomiske krise , som den siddende regering er ansvarlig for , vltes over p befolkningen .
Jeg m rligt sige , at IMF krver , at Indonesien trffer foranstaltninger , der ikke virkelig forbedrer forholdene for befolkningen , men som frer til endnu strre fattigdom .
<P>
Ingen peger p regeringens og vennekredsens ansvar . De har i revis p skndig vis beriget sig selv .
<P>
Samtidig vender vi blikket mod Malaysia , hvor tusinder og atter tusinder af mennesker fra Indonesien sidder som nye eller gamle flygtninge .
Nogle af dem har vret der i lngere tid , og de mennesker bliver uden personsanseelse og uden at kontrollere deres flugtmotiver deporteret en masse tilbage til Indonesien , hvor nogle af dem uden tvivl er i stor fare .
Denne situation m der virkelig gres en ende p .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , rtiers politisk almagt , familir berigelse og fuldstndig mangel p interesse for den indonesiske befolknings skbne har gjort disse sidste redningslse og hjlpelse .
De har ikke lngere noget at tabe , undtagen en prsident .
Lad os blot hbe , som fru Van Dijk siger , at Soeharto ogs drager bestemte konklusioner .
Hans helt udemokratisk organiserede genvalg ringede allerede ind til en periode med absolut terror .
De finansielle problemer er ogs blevet forvrret , og p grund af den politiske uro og den mde , som Soehartos tropper optrder p , tror jeg , at IMF og Verdensbanken eventuelt skal revidere deres ider .
<P>
Europa-Parlamentet skal , som det er skik og brug , sende en klar henstilling om demokratisering til de indonesiske ledere og muligvis til Soehartos efterflgere , og Rdet og Kommissionen skal indstille al sttte med undtagelse af humanitr hjlp , og USA ' s regering skal p en overbevisende mde gre det samme .
En klar behandling af krisen vil have strst virkning .
Vi har at gre med et stort land , og jeg tror , at vi kan undg store problemer , hvis vi gr som nvnt .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Fru formand , i januar mned sidste r var jeg med Europa-Parlamentets delegation p en undersgelsesrejse til Malaysia .
Vi var i landet , mens krisen p finans- og aktiemarkedet var p sit hjeste .
Vi flte med de malaysiske myndigheder , som kmpede med konsekvenserne af disse problemer , som omfatter de indvandrede arbejdstageres situation , hvoraf der er omkring 1 million ud af en befolkning p 22 millioner .
<P>
Forestil Dem derfor vores sorg , da vi hrer om den uacceptable tilbagesendelse af titusinder af isr indonesiske arbejdstagere som reaktion p den konomiske krise og om , at otte indonesere er dde under tilbageholdelse i centre for illegale indvandrere .
Vi blev endnu mere desillusionerede , da vi hrte om fngslingstruslerne mod Lim Guan Eng , hvis far vi mdte i dennes egenskab af oppositionsleder , blot fordi han offentligt gav udtryk for bekymring over behandlingen af et bermt voldtgtsoffer .
Det er en overtrdelse af de demokratiske frihedsprincipper at fratage Lim Guan Eng hans plads i Parlamentet udelukkende p grund af hans milde kritik af den malaysiske regering .
<P>
Det virker ogs diskriminerende , at myndighederne p den anden side ikke har vret ude efter premierministerens datter , Marina Mahathir , selvom hun ligeledes har kritiseret regeringen fra tid til anden .
Jeg vil lige sige en passant , at vores delegation var meget imponeret over hendes og hendes stiftelses arbejde med at bekmpe AIDS-epidemien i Malaysia .
<P>
Sammenfattende m man understrege , at det ikke er muligt at opn nogen varig udvikling inden for handel , investeringer og konomi , hvis demokratiet , retsstaten , det civile samfund og menneskerettighederne ikke udvikles .
Vi vil altid vre parate til at vre venner med Malaysia for at forsge at gennemfre disse vrdige ambitioner og ml .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , kre kolleger , den konomiske og politiske situation i Indonesien er desvrre ved at komme helt ud af kontrol .
EVP-gruppen appellerer til den indonesiske regering om p den ene side straks at standse politiets og hrens overgreb p fredelige demonstranter og p den anden side beskytte den kinesiske minoritet i landet mod overgreb fra ballademagere .
Der er allerede blevet beget en rkke mord p kinesere , og det er politiets egentlige opgave at standse disse mord .
<P>
Jeg frygter imidlertid , at situationen i Indonesien i sidste ende kun kan bringes under kontrol , hvis de politiske ledere i Indonesien baner vej for en virkelig demokratisering , og her er det ikke nok , at prsidenten gr af , her m hele den politiske ledelse vige pladsen .
<P>
Tillad mig her til slut at rette en appel til de malaysiske myndigheder og ogs til Hjesteret om at respektere retten til ytringsfrihed , ikke mindst nr det drejer sig om parlamentsmedlemmer .
Vi har tillid til retten , og gid den ikke m blive svigtet .
<P>
Tibet :
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , det har ramt os dybt , at et stadig strre antal tibetanske aktivister har besluttet sig for at gribe til det ekstreme middel , som sultestrejker er .
Dette er en konsekvens af det tibetanske folks desperation efter 40 rs kinesisk besttelse og ikke-voldelig kamp mod besttelsesstyrkerne .
<P>

Stillet over for denne situation og over for tibetanernes anmodninger - som , minder vi om , fortrinsvis er anmodninger rettet til FN om genoptagelse af Tibetsprgsmlet p grundlag af resolutionerne 59 , 61 og 65 - som drejer sig om udnvnelse af en srlig reprsentant til at undersge situationen i Tibet samt om , at Kina skal foranstalte en folkeafstemning i FN ' s regi for at fastsl det tibetanske folks nsker , mener jeg , at vi br have mulighed at give det tibetanske folk et bevis p vores solidaritet og alts anmode kraftigt om , at Tibetsprgsmlet hurtigst muligt bliver opfrt p dagsordenen for den nste generalforsamling i FN , og at man realitetsbehandler de vrige nsker fra menneskerettighedsforkmperne i Tibet
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , kre kolleger , Tibets problemer er i dag mere aktuelle end nogensinde .
Derfor kan og skal FN , som det allerede er blevet nvnt , stte flgende tre foranstaltninger i vrk : For det frste skal FN genoptage Tibetdiskussionen p grundlag af dets egne tidligere resolutioner , for det andet skal FN udnvne en srlig reprsentant for regionen , og for det tredje skal FN bede Kina om at foranstalte en folkeafstemning om det tibetanske folks ret til selvbestemmelse .
<P>
Dette bad og beder de seks sultestrejkende , hvis fortsatte protestaktion det indiske politi har forbudt , og med dem hele det tibetanske folk om .
<P>
Srlig vigtigt er den anden foranstaltning om udnvnelsen af en FN-reprsentant , til hvilket man br tilfje udnvnelsen af en EU-reprsentant for Tibet , noget Rdet og Kommissionen beklageligvis endnu ikke har srget for , trods den anmodning herom , som Europa-Parlamentet har fremsat .
EU kan ikke lngere fortstte med at vre strk over for de svage og svag over for de strke .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. nstformand for Kommissionen , kre kolleger . Vores Parlament kan ikke gre andet end at konstatere , at dets politik og dets forslag systematisk bliver afvist af Rdet og Kommissionen med undtagelse af positive sideinitiativer og -foranstaltninger fra kommissr Marn .
<P>
Vi har ikke haft nogen opflgning p vores opfordring om at lslade alle politiske fanger i Tibet , om lsladelse af Pan Chen Lama , om respekt for menneskerettighederne , om nedsttelse af et undersgelsesudvalg , om udnvnelse af en EUhjkommissr for Tibet og om forhandlinger mellem Tibet og Kina .
<P>
Vi har endda ikke som vores venner i USA opnet lsladelse af , eller snarere og bedre , udvisning af nogle bermte systemkritikere som Wei Jingsheng eller Wang Dan .
EU opnr intet , og efter mange mneders og endda rs anmodninger fra Parlamentet kan vi konstatere , at der virkelig , i hvert fald fra Brittans og mange rdsmedlemmers side , har vret tale om en sand obstruktion af foresprgsler fra Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at man sagtens kunne lgge en udtalelse fra Churchill i munden p Brittan , hvis man omskriver den en smule .
Churchill sagde i perioden under fascismen i Italien :  Hvis jeg var italiener i dag , ville jeg vre fascist  .
Brittan kunne som sin bermte kollega , Churchill , sige :  Hvis jeg var kineser i dag , ville jeg vre kommunist eller nationalfascist  , for det er jo n og samme ting .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Fru formand , jeg forstr , hvorfor forslagsstillerne har forberedt denne tekst , og jeg er enig med dem i en stor del af det , de foreslr .
Jeg vil gerne bemrke , at der i jeblikket for frste gang er besg af trojkaen i Tibet , og at dette besg har en vis varighed .
Jeg tror , det vil vre en god id at afvente konklusionen p dette besg og indkalde Rdet til at referere resultaterne af dette besg , fordi dette efter min opfattelse vil berige Parlamentets holdning .
Derefter er vores gruppe parat til at diskutere med Rdet og forberede en beslutning , som tager hensyn til alle disse elementer , og som er en helhedsbeslutning , der genfremstter Dalai Lamas anmodning om direkte , betingelseslse forhandlinger og mange andre punkter , som er blevet ppeget af dem , som har talt fr mig .
<P>
Jeg mener , at gennemgangen af det , som trojkaen p dette besg har konkluderet , er vigtig , fordi det er frste gang , der er besg af en EU-trojka i Tibet .
<P>
Dette er det frste punkt .
Naturligvis er vores gruppe solidarisk med de sultestrejkende aktivister , og vores gruppe vil fortsat tage Tibetsprgsmlet op til politisk diskussion og udarbejde en mere udfrlig beslutning .
<P>
Jeg vil ogs sige noget om den flgende tekst , som angr organerne .
Vi mener ikke , at der er noget , som vi skal vurdere .
Vi vil ogs angende dette minde om , at Parlamentets delegation om f uger tager til Kina .
Mske er det en god id i stedet for at stemme for en beslutning , som vi ikke har sikre informationer om , at plgge Parlamentets delegation at afklare dette sprgsml og forsge at f nye oplysninger under dens besg .
Ellers forstr jeg ikke , hvad delegationen skal lave !
Og nr den s vender tilbage , hvis den bekrfter disse oplysninger for os , vil vi udfrdige en beslutning om dette emne .
Dette er PSEgruppens holdning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , de to beslutninger indsendt til Europa-Parlamentet lgger sig til de omkring halvtreds beslutninger vedtaget siden 1994 , og som anklager Kina .
Intet land i verden har vret udsat for en sdan behandling .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne er omhyggelige med at udvikle gode relationer til Kina , hvilket dog i vrigt ikke udelukker visse uoverensstemmelser , isr i sprgsmlet om menneskerettigheder .
<P>
Desvrre gr Europa-Parlamentet under pres fra nogle enkelte parlamentarikere imod denne tendens , desvrre er de fleste ligeglade , vi er vel nppe mere end tyve her i salen .
<P>
Beslutningen om Tibet bygger p oplysninger , der kommer fra Indien .
Hvad angr oplysningerne om salg af organer , er det et ekko af en kampagne uden beviser , styret fra USA og Tyskland .
<P>
Opmuntringen af separatisttendenser , der inspirerer beslutningen om Tibet , isr med henvisning til en tibetansk eksilregering , stter sprgsmlstegn ved en elementr international regel : respekten for det enkelte lands territoriale integritet .
Det er en farlig holdning , der ikke p nogen mde bidrager til at forbedre situationen .
<P>
Bde freden og dialogen om menneskerettighederne indebrer en gensidig respekt , isr da nr det drejer sig om et land , der som Kina har mere end en milliard indbyggere .
<P>
Derfor beder jeg mine kolleger om at forkaste de to beslutninger om Kina .
<P>
Organhandel i Kina :
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , vilkrlige arrestationer , ddsdomme , henrettelser , fjernelse af organer , det er det frygtindgydende scenario , der m bringes til ophr i Kina jeblikkeligt .
Antallet af henrettede fanger stiger konstant , og iflge Amnesty International l det i 1995 p 2.100 .
<P>
Det internationale samfund , der frygter at stte sine investeringer p spil , afholder sig fra at fordmme overtrdelserne af de fundamentale rettigheder , eller de gr det kun ndtvungent .
<P>
Vi ved , at det kinesiske fngselssystem stadig vk i dag er stort set uigennemtrngeligt .
Der fjernes organer fra de indsatte , og disse bliver derefter solgt og transplanteret uden den indsattes eller familiens samtykke .
<P>
Da Unionen er ude af stand til at tage forholdsregler imod disse overgreb , skal den parlamentariske delegation , der snart tager til Kina , anvende al sin overtalelseskraft for at gre en ende p denne infame praksis .
I mellemtiden skal Kommissionen undersge , hvordan man kan ivrkstte en lov , der drejer sig om handel med organer .
<P>
Vi anmoder Kommissionen og Rdet om p internationalt plan at tage alle de initiativer , der er ndvendige for at stte en stopper for denne afskyelige handel .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Fru formand , da jeg hrer , at hr . Colajanni trkker sprgsmlet om Parlamentets delegationsrejse til Kina ind i debatten , vil jeg sprge kollegerne , hvor mange uger der er i et r ?
OK , der er 53 .
Og hvornr er vores delegation taget til Kina ?
I den uge , hvor opstanden p Tien An Men-pladsen fandt sted .
Dette skyldes vores sekretariat og vores Delegation for Forbindelserne med Kina .
Det er alts vores Parlament , dette er Parlamentets mde at flge op p vores anmodning , p fordmmelsen af et overgreb p menneskerettighederne , som vi har givet udtryk for , p den fordmmelse af en afskyelig hndelse - anderledes kan den ikke benvnes - vi i dag udtaler angende Tibet .
Dette er alts svaret til Tibet , til Turkestan , til det indre Mongoliet og til en milliard og tre hundrede millioner kineseres skbne , som - indtil det modsatte er bevist - ikke lever i et demokrati .
<P>
Det er p tide at holde op med at sige , at vi vil vente p et eller andet .
Tibetanerne har ventet i fyrre r , og de har ikke fet noget svar ; kineserne har ventet i fyrre r siden den lange march , og de har ikke set noget fremskridt vedrrende menneskerettighederne .
Kan vi s fortstte med at beklage os over Indien og dets atomprvesprngninger ?
Ingen gr ind for atomprvesprngninger , men p samme mde som Frankrig og England , som stod over for et nazistisk regime i trediverne , ser Indien , som er et ufuldkomment demokrati , det er der ingen der vil bengte , sig konfronteret med verdens strste totalitre imperium , og nogle mener alts , at de skal afst fra muligheden for at kunne forsvare sig .
Mske skulle man begynde at tnke sig lidt om angende dette sprgsml .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg tror , at vi str over for to meget alvorlige ting , som foregr flere steder i verden : for det frste den fortsatte brug af ddsstraf , som er en umenneskelig metode til at straffe forbrydelser med , for det andet den internationale handel med organer .
Det er ting , som sker flere forskellige steder i verden , men som foregr i t og samme land , nr talen falder p Kina .
Hvis nogle her skulle vre i tvivl om , at der er ddsstraf i Kina - men hvordan kan man bengte det ?
- er det klart , at Kina for disse medlemmer endnu m vre en lysende reprsentant for demokrati og kommunisme .
<P>
Det andet sprgsml , som det er vigtigt at bringe frem , er , at kommercialiseringen , som kendetegner hele verden , tydeligvis ogs kendetegner Kina .
Oplysningerne er tilstrkkeligt plidelige til at vise , at der til undertrykkelsen nu fjer sig kommercialiseringen af den menneskelige krop i Kina , en kommercialisering , som breder sig i hele verden , ogs internt i vores egne lande , med den patentret , som vi selv har vret med til at sttte med hensyn til levende organer .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg hber , at de ikke forveksler mig med hr . Falconer , nr jeg nu nsker at komme ind p tilstedevrelsen .
Jeg vil imidlertid starte med at ppege , at vores kollega hr .
Avgerinos ikke er til stede . Han er den , som det blev plagt at foretage en revison af hastesagerne .
Jeg er sdan set altid til stede ved behandling af hastesager , men ham har jeg sjldent set .
Det forbavser mig ikke , at der i hans forslag kommer nogle forvirrede forestillinger for dagen .
<P>
Men nu til hastesagen : Nr man betragter hndelserne i Kina , og nr man har hrt , hvad de foregende talere har berettet om , hvad der angiveligt sker derovre i forbindelse med organhandelen , hvilket ogs rapporteres af forskellige organisationer som China Watch eller Fresenius-selskabet , s fler man sig s at sige som i en skrkfilm .
Der afsiges ddsdomme p bestilling , og de dmte bliver henrettet p en sdan mde , at visse organer forbliver uskadte , sledes at de efterflgende kan gres i penge .
I den forbindelse behandles antallet af ddsdomme og henrettelserne , men ogs processerne som statshemmeligheder .
Den nye lov om strafferetspleje formuleres bevidst sledes , at processer kan fres p en sdan mde , at et retsmssigt forsvar af de anklagede er umuligt , og at noget s selvflgeligt som en iagttagelse af processen slet ikke kan komme p tale .
<P>
Europa-Parlamentet har altid gjort sin indflydelse gldende for at sttte ddsdmte og altid udtalt sig imod ddsstraffen .
Vi kan naturligvis heller ikke stiltiende acceptere sdanne rdselsfulde flger af denne ddsstraf !
Her m vi klart tage stilling .
Derfor tror jeg , at det kun er naturligt , nr vi stiller sdanne mindstekrav , alts netop , at fremgangsmder af denne art bringes til ophr .
De Forenede Nationer , som i r omsider vil beskftige sig med slavehandel - sdan forlyder det i det mindste - og det p grund af en resolution fra Europa-Parlamentet , br ogs stille en international undersgelseskommission p benene , og Rdet og Kommissionen br gre alt , hvad der str i deres magt , for i det mindste at f standset de europiske virksomheder , der er involveret .
Og sidst , men ikke mindst , br vores delegation ptale dette emne under besget i Kina .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem og skal blot sige , at jeg i gr var sammen med hr .
Avgerinos til et mde , og han bad mig om at undskylde , at han ikke kunne vre til stede .
I disse dage har han vret meget optaget .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , vedrrende sprgsmlet om ddsstraf og dens makabre anvendelse i Folkerepublikken Kina str vi nu over for en usdvanlig fase med rutinemssig rdsel .
<P>
I det mindste p dette punkt opfordrer vi Parlamentet til at fravige sin tradition med ikke at lade kendsgerningerne st i vejen for politisk og konomisk bekvemmelighed .
Fakta - ikke propaganda , som i dag trkker i den modsatte retning - er overvldende .
De viser , at tusinder af henrettede i Folkerepublikken Kina udnyttes p den mest grusomme mde for at imdekomme den stigende eftersprgsel efter transplantationsorganer hos rige mennesker i Japan og i Vesten .
<P>
Sidste mned bad vi uden held Kinas diplomatiske reprsentanter i Bruxelles , hr . Huang Daosheng , hr .
Wang Wen og hr .
Wei Min , fremlgge dokumentation , der kan modbevise , at disse rdsler foregr . Vi venter stadig !
For os er tiden nu inde til at handle . Eller skal vi konkludere , at for Parlamentet betyder det at handle i moralsk balance , at vores helligste vrdier aldrig m blive afprvet ?
<P>
Ddsstraf i Burma
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , ogs i Burma fuldbyrdes der ddsdomme .
I sidste uge blev seks fanger , der af Amnesty International klart anses for at vre politiske fanger , dmt til dden .
Men tidligere er tyve andre fanger , der ogs m betragtes som politiske fanger , dde i fangenskab .
Det ser ud til , at det er en anden form for ddsstraf eller eksekution , men de finder alts sted .
<P>
Endvidere optrder Burmas hr hrdt mod etniske mindretal og eksekuterer p den mde ogs mennesker uden nogen form for proces .
Vi henstiller til Burmas regering , at den afskaffer ddsstraffene og i det mindste indstiller eksekutionerne , med eller uden ddsdom .
Mennesker har ret til en rlig proces , og politiske fanger skal lslades .
I Den Europiske Union er det nu p hje tid , at vi i hjere grad presser p over for erhvervslivet om ikke at investere i Burma og kalde investeringerne hjem .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , militrregeringen i Burma fortstter uhmmet forflgelsen af politiske modstandere .
I slutningen af april fik to studenter ddsdom .
De udgr to medlemmer af en gruppe p fyrre mennesker , der blev arresteret i januar p grund af oppositionsaktiviteter .
De andre otteogtredive har i mellemtiden fet domme varierende fra tre til fjorten r .
I de sidste r er mere end tyve mennesker omkommet i fngslerne .
S vi ved , hvad der kan ske .
<P>
I sidste uge blev der p ny afsagt seks ddsdomme .
Alle over burmanske borgere , der af Amnesty International betragtes som politiske fanger .
Det er nu otte ddsdomme og otteogtredive hrde fngselsstraffe p kun f mneder med alle de risici , der er forbundet med fngselsstraffene .
<P>
Det er godt , at kommissr Marn er til stede .
Vi ophvede i 1996 prferencesystemet for Burma efter en rkke triste voldshandlinger af militrregeringen .
I USA og ogs i den amerikanske kongres vil man ivrkstte investeringsstandsninger .
I februar spurgte Parlamentet , om vi ikke skulle ivrkstte flere foranstaltninger , herunder en investeringsstandsning .
Er det nu ikke p hje tid , at denne investeringsstandsning gennemfres sammen med USA for p den mde at tvinge militrregeringen i Burma til at respektere demokratiet og menneskerettighederne og ikke mindst for at fru Aung San Suu Kyi , der som valgt prsident har siddet i husarrest i seks r , kan f ret til det sde , som hun br indtage , nemlig som prsident for sit land .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , kre kolleger , mere end n gang har dette Parlament diskuteret den alvorlige problematik omkring ddsstraffen .
Vi har altid vret ubjelige over for USA , og vi er det over for Den Kinesiske Folkerepubblik , ogs selvom der er nogle , der ikke kan lide det , og , hvis det er muligt , skal vi vre det endnu mere over for Burma .
Af mange grunde : for det frste den manglende respekt for det minimum af retsgarantier , der er anerkendte i alle retsstater , for det andet den rent politiske og opinionsmssige karakter af de dmtes forbrydelser , for det tredje den systematiske brug af dette instrument , ikke som et straffemiddel , men som ren og skr undertrykkelsesmiddel for uenighed , i en sdan grad , at hren gr sig til anklager , dommer og bddel p samme tid .
<P>
EU m ikke undlade at ivrkstte alle ndvendige , nyttige og passende sanktioner , heriblandt ogs de hrdeste konomiske , for at gre en ende p denne utlelige situation .
<SPEAKER ID=179 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil under t svare p de forskellige beslutninger om de forskellige sprgsml , som er blevet taget op .
Hvad angr Guatemala , deler Kommissionen Europa-Parlamentets smerte og vrede over mordet p Monseigneur Juan Gerardi , en prlat , som jeg , ligesom mange af Dem , fik mulighed for at kende personligt , fordi Den Europiske Union , som De ved , har vret strkt involveret i Guatemalas fredsstiftelsesproces og i den senere tid i fredsprocessen .
Det er en forbrydelse , der , som andre der drejer sig om menneskerettigheder , er et frontalt angreb imod selve fredsprocessen og endnu mere p grund af den symbolik , der udtrykkes med mordet p Monseigneur Gerardi , netop da han havde afleveret sin rapport om sandheden om den frygtelige borgerkrig , der har fundet sted i de sidste 30 r i landet .
<P>

Hvad skal der gres ?


I jeblikket har Den Europiske Union allerede gjort de relevante indgreb , hvad angr det politiske samarbejde med landet , og det er klart , at vi igen p generelt plan m tage op - og det vil vre belejligt , fordi det nye rdgivende udvalg , der flger fredsprocessen , holder et mde i juni , der denne gang helt sikkert finder sted i Washington med Den Latinamerikanske Udviklingsbank - hvordan disse ting opstr , finde frem til deres rsag og srligt opfordre den guatemalanske regering , de politiske krfter og offentligheden til at gre en indsats for , at fredsaftalerne , som p nogle punkter er foruroligende forsinkede , virkelig formuleres og udvikles .
<P>
Derfor vil vi fortstte med at gre den guatemalanske regering opmrksom p behovet for frst og fremmest , at man finder frem til forbrydelsens gerningsmnd , og dernst at man lidt efter lidt genskaber nden fra fredsaftalerne , og at mord som dette ikke sker igen .
<P>
Hvad skal man sige om Colombia , og hvad skal man sige om Umaa , Arango og Fernando Landazbal ?
Jeg er enig i den beskrivelse , talerne har givet af menneskerettighederne i Colombia , srligt fru Mirandas .
Problemet med Colombia er ret enkelt .
Vi str i jeblikket foran valget - som finder sted den 26. maj - og der sker virkelig alvorlige ting i landet .
Menneskerettighederne i Colombia skal vre det direkte resultat af freden .
Hvis der ikke er fred , er jeg meget bange for , at oplsningstilstandene i landet fortstter .
<P>
Derfor er den kommende prsidents frste forpligtelse , ikke over for det internationale samfund , men isr over for selve det colombianske folk , beslutsomt at arbejde for freden , sledes at de ting , der fremprovokerer denne type grusomheder , ophrer med at eksistere .
For der er grusomheder fra de paramilitres side , fra guerillaens , der er grusomheder - tror jeg - i en situation , hvor det nu er meget vanskeligt at sige , hvem der er ansvarlig , og derfor opstr der denne straffrihedsnd , som skaber den slags situationer .
<P>
Under alle omstndigheder har de colombianske myndigheder , som De ved , oprettet en srlig komit under det offentliges advokatur i staten , som skal efterforske disse mord .
Vi afventer dens konklusioner .
<P>
Hvad skal der gres i mellemtiden ?
I jeblikket er det bedste , vi kan gre - og vi nsker at gre det , og det har vi sagt endda for egen regning uden at vente p FN - at opretholde menneskerettighedskontoret i Bogot , der tager sig af at flge situationen .
Og derfor har vi , som De ved - selvom vi ikke var forpligtede til det , fordi vores forpligtelse kun lb et r - taget beslutning om med endnu et r at forlnge Den Europiske Unions deltagelse i dette kontor , som afhnger af FN ' s srlige ordfrer , fru Robinson .
<P>
P den anden side er der noget , som vi skal beskftige os med i fremtiden : mden , hvorp vi kan forge vores samarbejde med Colombia p det retlige omrde .
Det er rigtigt , at det er en anmodning , som de colombianske myndigheder allerede har fremsat , men det ville vre temmelig interessant at kunne se , hvordan vi p omrdet med retligt samarbejde lidt efter lidt kan gre fremskridt med henblik p fremtiden .
<P>
Men jeg understreger , at uanset udfaldet af valget , uanset hvem der vinder valget i Colombia , er den hjeste prioritet arbejdet for freden , hvilket betyder vigtige forhandlinger og derfra , at den spnding , der er i landet , og som skaber situationer som dem , der er opstet i den senere tid , og som er s vanskelige at forst , mindskes .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , fordmmer Kommissionen ogs attentatet imod Akin Birdal , der er menneskerettighedsforkmper i Tyrkiet , og Kommissionen nsker selvflgelig ogs , ligesom Europa-Parlamentet , at man hurtigt finder gerningsmndene til denne forbrydelse og stiller dem for retten .
<P>
De ved , at premierministeren , hr . Yilmaz , vicepremierministeren og et stort antal ministre og parlamentsmedlemmer ogs har fordmt dette attentat .
Og p den anden side deler Kommissionen Europa-Parlamentets bekymringer over flgerne af retssagen imod Istanbuls borgmester , hvad angr ytringsfriheden i Tyrkiet .
<P>
Vi er ogs foruroligede over de demonstrationer , der var i januar p grund af Tyrkiets forfatningsdomstols afgrelse om at beordre oplsning af Refah-partiet ( Velfrdspartiet ) , som hr . Erdogan tilhrte .
Og det bekymrer selvflgelig Kommissionen , at denne type afgrelser har negative flger for den demokratiske pluralisme og ytringsfriheden i Tyrkiet .
<P>
Med hensyn til vores forhold til dette land set i en mere generel sammenhng tilslutter Kommissionen sig selvflgelig fuldt ud konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg , der mindede om , at konsolideringen af Tyrkiets tilknytning til Den Europiske Union ogs afhnger af , at de politiske reformer , der er sat i gang i landet , fortstter , srligt at regler og praksis med hensyn til menneskerettigheder bringes p linje med det , der glder i Den Europiske Union .
Og til trods for Ankaras beslutning om i princippet at indstille enhver politisk dialog med Den Europiske Union nsker Kommissionen at fortstte med at gre sine tyrkiske samtalepartnere bekendt med de bekymringer , Den Europiske Union har desangende .
<P>
Hvad angr Malaysia , har den konomiske krise i Sydstasien alvorlige sociale flger for befolkningen i de berrte lande , frst og fremmest med hensyn til arbejdslshed og emigration .
I de seneste mneder har Kommissionen vret dybt engageret i en fortsat dialog med stttemodtagere og andre donorer om , hvordan vores sttte til regionen kan ges .
I Kommissionen er vi i jeblikket og efter ASEM-konferencen i London i gang med at overveje vores programmer om samarbejde med dette omrde og med dette land med det forml at kunne overfre supplerende midler til de lande , der er alvorligst ramt .
<P>
Og hvad angr dommen over parlamentsmedlemmet , Lim Guan Eng , vil Kommissionens delegation i Malaysia p nrt hold flge denne sag og appellen , som nu er blevet indgivet til forbundsdomstolen .
<P>
Og hvad angr situationen i de malaysiske interneringslejre , som er totalt overfyldte , deler Kommissionen ogs parlamentsmedlemmernes bekymring over rapporterne om mishandling og krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
Derfor vil jeg garantere Dem , at vi sikrer os , at disse bekymringer - med hensyn til flygtningelejrene - viderebringes til de malaysiske myndigheder , og at vi vil bede regeringen indtrngende om at fortstte samarbejdet med Hjkommissren for Flygtninge og de forskellige ikke-statslige organisationer om flygtningehjlpen .
<P>
Med hensyn til Indonesien er vi selvflgelig ogs foruroligede og bekymrede over den situation , som Indonesien befinder sig i , og over den vold , som sikkerhedsstyrkerne anvender til nedkmpelse af de seneste demonstrationer i landet , og som allerede har kostet nogle studenter i Jakarta livet , som De ved .
<P>
Kommissionen holder sig i forbindelse med regeringen om sprgsmlet om menneskerettigheder , og jeg m sige til Dem , at vi endelig har opnet , at der i juni i fllesskab finansieres et seminar om menneskerettigheder i Jakarta arrangeret af det gldende formandskab for Ministerrdet og den nationale indonesiske menneskerettighedskommission .
Det vil vre frste gang , man i Indonesien fr en ben debat om menneskerettigheder med flles deltagelse af Den Europiske Union og den nationale indonesiske menneskerettighedskommission .
Det er kun et skridt p vejen , men det er et vigtigt skridt .
<P>
Hvad angr direkte sttte til det indonesiske folk p grund af den konomiske situation , har der allerede vret en mission i landet for at f overblik over situationen .
<P>
Den frste vurdering , der er blevet foretaget - af dette arbejdshold - er mange gange forskellen mellem det , man ser indirekte gennem kommunikationsmedierne , og s den grundige undersgelse af virkeligheden .
Der er , p trods af de billeder , vi har set af mennesker , der gik hen til lastbiler for at hente ris og basisfdevarer , ikke i virkeligheden en generel mangel p fdevarer .
<P>
Der er knaphed p visse fdevarer , drikkevand , logistik og fordeling , isr de mest srbare steder i landet og med hensyn til de mest srbare dele af befolkningen , og der er vi allerede get i gang med ndhjlpsarbejdet .
Men jeg understreger , at situationen i princippet ikke forekommer s dramatisk , som det s ud p de billeder , vi har set .
<P>
Med hensyn til Tibet dukker sprgsmlet om Tibet jvnligt op , og den tibetanske identitets religise dimension er et fast emne i dialogen med Kina om menneskerettigheder , og det vil den blive ved med at vre .
Kommissionen vil nje evaluere resultaterne af det besg , som trojkaen af ambassadrer fra Den Europiske Union aflagde i Tibet for nylig , og den vil naturligvis informere Parlamentet s hurtigt som muligt .
<P>
Med hensyn til organsalget i Kina m vi frst have forhistorien .
Der er en srlig dialog om menneskerettigheder mellem Den Europiske Union og Kina , som indledtes i 1997 .
Denne dialog har bidraget til nogle konkrete resultater , srligt med hensyn til Kinas deltagelse i FN ' s menneskerettighedsorganer .
Ddsstraf og isr de retslige og administrative forhold , som styrer henrettelserne , er blevet behandlet i denne dialog , og de vil fortsat blive taget op .
<P>
Med hensyn til handelen med menneskelige organer , som de internationale medier oplyser om , vil Kommissionen fremlgge problemet for de kinesiske myndigheder inden for rammerne af dialogen om menneskerettigheder og p grundlag af en detaljeret analyse af kendsgerningerne .
<P>
Kommissionen minder imidlertid om , og det betyder ikke , at det ikke bekymrer os , at indgriben p dette omrde ligger inden for medlemsstaternes kompetence , da artikel 129 i traktaten ikke giver Det Europiske Fllesskab lovgivningsmssige befjelser p dette omrde .
<P>
Alligevel vil jeg understrege , at vi , uanset at Kommissionen ikke har institutionel kompetence , nje flger de kompetente internationale organisationers arbejde ; p europiske niveau arbejder Europardet med det og sttter samarbejdet mellem medlemsstaterne p dette punkt .
<P>
Som De ved , afgiver den europiske gruppe om etik i videnskaben og i de nye teknologier - der erstatter gruppen om bioteknologiens etiske implikationer - i 1998 en erklring om de etiske aspekter af den funktion , banker til menneskevv har .
<P>
Og til sidst . Nr Amsterdam-traktaten er ratificeret , kan Kommissionen undersge mulighederne for at arbejde p dette omrde , det vil sige med de regler , der skal vedtages om handel med og overfrsel af organer .
Mske bner dette mulighed for p generelt plan at rejse problemet om illegal handel med og overfrsel af organer ikke blot fra Kina , forudsat at den type handel godkendes , men fra et hvilket som helst land .
<P>
Med hensyn til Burma , ved De , at Kommissionen til stadighed har beklaget de udbredte krnkelser af menneskerettighederne i landet , og vi er vidende om de seneste ddsdomme , der er blevet afsagt mod seks fanger .
Alligevel tror vi , at der kan vre et hb for disse ddsdmte , da der fra 1998 ikke er blevet fuldbyrdet nogen ddsdomme .
Vi hber , at militrjuntaen fortstter denne linje , og at den i det mindste ikke beslutter at henrette disse seks fanger .
<P>
Med hensyn til muligheden for at forbyde investeringer , som fru Maij-Weggen foreslog , er der ikke for Den Europiske Union nogen mulighed for at forbyde europiske virksomheders private investeringer , og ud over den moralske og etiske dmmekraft , vi hver isr kan bruge , findes der ikke i jeblikket noget instrument , der giver mulighed for at gribe ind p dette niveau .
<P>
Under alle omstndigheder er vores forbindelser med Burma p det niveau , De kender : Der er ingen forbindelser .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0502 / 98 af Macartney og Hory for ARE-Gruppen om en adfrdskodeks for vbeneksport ; -B4-0505 / 98 af McKenna , Schroedter , Gahrton , Hautala , Telkmper og Aelvoet for De Grnne om en europisk adfrdskodeks for vbeneksport ; -B4-0520 / 98 af Oostlander og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om en adfrdskodeks for vbeneksport ; -B4-0522 / 98 af Bertens og Frischenschlager for ELDR-Gruppen om en adfrdskodeks for vbeneksport ; -B4-0529 / 98 af Gonzlez lvarez , Wurtz , Papayannakis og Carnero Gonzlez for GUE / NGL-Gruppen om en adfrdskodeks for vbeneksport ; -B4-0546 / 98 af Titley og Wiersma for PSE-Gruppen om den europiske adfrdskodeks for vbeneksport
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , under disse skaldte uopstteligheder beskftiger vi os med sprgsml , som man kan pst ikke haster .
Men her har vi en chance for at fremlgge vores synspunkt og komme med et afgrende bidrag til en hasteafgrelse , som skal trffes om ca . 10 dage , nr Rdet for almindelige anliggender i Den Europiske Union bliver bedt om at sttte et fransk-britisk initiativ til en egentlig adfrdskodeks for vbeneksport .
<P>
Det er vanskeligt at forestille sig noget vigtigere for fremtiden p langt sigt i en verden , som fyldt med stridigheder af enhver slags .
De europiske vben er ansvarlige for drab og lemlstelse af mange mennesker .
S vi m bede Rdet sttte dette initiativ og udvide det til alle medlemsstater , ikke blot de to medlemsstater , der foreslr det .
Vi m ligeledes sige , at Den Europiske Union ikke kan lse alle disse problemer alene , og at vi er ndt til at sge sttte hos USA , Rusland og Kina .
<P>
Det er langt fra en tom gestus , at vi fremlgger en europisk adfrdskodeks .
Her er tvrtimod et omrde , hvor Den Europiske Union kan fre an i verden .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , ved starten af det britiske formandskab lagde Tony Blair ud med , at Det Forenede Kongerige ville udarbejde en adfrdskodeks for eksport af vben , og Den Grnne Gruppe har srligt vret glad for dette .
Endelig ville der p EU-plan blive taget et initiativ .
Da Belgien i 1991 lavede sin vbeneksportlov , var det konstante argument fra belgisk side for ikke at g alt for vidt , at dette sprgsml mtte reguleres p EU-plan , fordi Belgiens position sammenlignet med andre ellers ville blive forringet .
Der var sledes hb om , at Europa nu ville gribe denne chance .
Desvrre m vi fastsl , at de forslag , der hidtil er udarbejdet af det britiske formandskab sammen med Frankrig , er meget skuffende .
<P>
P ACP-mdet i Mauritius den 20.-23. april har vi kunnet se , at et flertal bde af europere og af ACP-reprsentanterne ogs har berrt dette punkt .
De har klart tilkendegivet , at kodeksen i dens nuvrende form ikke vil f nogen indvirkning p ustabile regioner , p lande der anvender en uforholdsmssig stor del af deres budget p militrudgifter og ogs lande , der krnker menneskerettighederne .
Ogs det forhold , at udkastet ikke udtrykkeligt omfatter salg af lette vben , de lette vben der anretter s stor skade i Afrika , beklages meget .
P procedureomrdet er der ogs en rkke problemer , fordi en medlemsstat , der afslr en eksporttilladelse , ganske vist skal meddele dette til den anden , men det siges ikke inden for hvilken tidsfrist .
Der findes ikke et flles slutcertifikat , og derfor fortstter virvaret af certifikater , der altid har frt til kaos , og problemet med vbeneksportrer i tredjelande , der arbejder p licens fra en virksomhed i en medlemsstat , holdes helt udenfor .
Vi opfordrer kraftigt til at gre kodeksen bindende og betydningsfuld .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , da vi hrte om det britisk-franske initiativ om en adfrdskodeks for vbenhandel , fik vi indtryk af , at her prdikede rven krlighed , og s skal bonden passe p hnsene .
Jeg tror , at Parlamentets beslutning tyder p , at vi er villige til at passe p hnsene og til at styrke det fransk-britiske initiativ , hvor det er ndvendigt .
Det kan selvflgelig ikke vre rigtigt , at nr nogle lande opfrer sig korrekt med hensyn til vbeneksport , srligt nr de ikke handler med vben , at andre s fylder hullet .
I s fald er resultatet moralsk set faktisk nul .
Det er meget ndvendigt at bekmpe denne kynisme .
<P>
At tjene p andres ulykke er en alvorlig sag , som Parlamentet skal vende sig imod , og det er meget godt , at Parlamentet er s enigt i denne beslutning , s Rdet og andre er klar over , at reprsentanterne for EU ' s borgere p det punkt ikke er i tvivl om , hvad der skal gres .
Hidtil har der kun vret tale om slappe aktioner , f.eks. mod Serbien , hvor der i forvejen er en overflod af vbenfabrikation inden for landets egne grnser .
Et forbud mod vbeneksport til Serbien er f.eks. et slag i luften , som ikke hjlper en pind .
Det er , hvad det angr , meget bedre at trkke en generel linje med kriterier , der skal anvendes , ogs i de tilflde , hvor det konomisk er mindre tiltrkkende at opfre sig ordentligt .
<P>
Hr. formand , alle forslag af denne type har ofte tilbjelighed til at vre af symbolsk karakter , og derfor lgger jeg vgt p , at der i en af beslutningens sidste punkter tales om ndvendigheden af at imdeg ulovlig vbeneksport .
Vi kan sledes nemt regulere alt i lovgivning , men hvis man ikke srger for , at den ulovlige vbeneksport virkelig bekmpes p en effektiv mde , s opnr man intet som helst .
Derfor finder jeg , at det er en virkelig god ting , at beslutningen afsluttes med dette punkt .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , de tre foregende talere har allerede til dels sagt det , jeg ville sige .
Den Liberale Gruppe er skuffet over det , der i den sidste ende er blevet resultatet i praksis .
Landene behver ikke at betragte beslutningen som bindende .
Det bliver ved politiske erklringer uden vrdi , og sanktioner udebliver .
De har kun pligt til at informere hinanden .
<P>
Hvad vinder vi s ?
Vi vinder ingenting .
Parlamentet m nu gre det klart , at det her er alt for lidt .
At det nuvrende forslag ikke er vrdigt til betegnelsen etisk politik , sdan som det britiske formandskab kaldte det ved rets start .
<P>
Skandalen omkring Sierra Leone og USA ' s afslag , notabene , p levering af vben til Det Forenede Kongerige p grund af den drlige eksportkontrol burde vre klare signaler for Europa og i vrigt ogs for briterne .
<P>
Lad os nu gre en virkelig indsats for at f en stram , bindende EU-lovgivning om vbenhandel .
Derfor er Den Liberale Gruppe glad for , at denne beslutning tager et standpunkt og anmoder Rdet om at fjerne svaghederne i forslaget .
Transparens , hr. formand , og multilaterale konsultationer mellem medlemsstaterne er essentielle elementer for en flles politik .
Enhver indrmmelse p dette omrde med henblik p medlemsstaternes skaldte suvernitet gr de europiske regler latterlige .
Jeg opfordrer Kommissionen og det kommende strigske formandskab til at fortstte briternes arbejde , hvis vi afslutter dette formandskab med et svagt kompromis .
Kommissionen har naturligvis ogs her en opgave .
Vi afventer med stor interesse , hvad Kommissionen vil foretage sig .
<P>
Til sidst hber jeg , at G-8 p det forestende mde indgr internationale aftaler og srligt , at de tilstedevrende medlemsstater af Unionen p mdet vil bakke forslagene om at overtage OAS-kodeksen op
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne hilse det britiske formandskabs initiativ til indfrelse af en adfrdskodeks for vbenhandel velkommen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der lnge har vret brug for denne adfrdskodeks for vbensalg , s vben fra EU ikke bruges til intern undertrykkelse eller eksterne aggressioner .
Det er vigtigt ikke blot med henblik p at styrke menneskerettighederne uden for Unionen , men ogs for at give den europiske forsvarsindustri rimelige og retfrdige betingelser med hensyn til vbeneksport .
Underbudspolitik , hvor et lands forsvarssektor trder til for at levere vben , som er blevet ngtet af en anden medlemsstat , m hre fortiden til .
<P>
I det seneste udkast til denne kodeks hedder det ud over definitionen af omstndighederne ved intern undertrykkelse eller ekstern aggression , at man skal overveje , hvorvidt  den planlagte eksport vil betyde en alvorlig undergravelse af modtagerlandets konomiske og sociale udvikling  .
Endvidere fr medlemsstaterne ret til at fre en mere restriktiv , national eksportpolitik , samtidig med at de arbejder p at vedtage en flles liste over militrt udstyr , som er omfattet af kodeksen .
<P>
Man kan imidlertid hbe , at de planlagte rsberetninger til Rdet vil blive brugt som grundlag for drftelse og nje undersgelse i Europa-Parlamentet .
Der er behov for yderligere indsats med hensyn til bekmpelse af ulovlig vbeneksport .
Vbenhandlere og slutbrugere krver nje overvgning .
<P>
Nste skridt bliver at udvide kodeksens principper til lande som Rusland , Kina og USA .
Ikke desto mindre er det faktum , at vi er p nippet til at vedtage en historisk kodeks om vbeneksport , hvilket jeg hber vil ske den 25 maj , er et positivt tegn for alle , der nsker en mere sikker verden .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , efterhnden har alle her i Parlamentet med undtagelse af hr . Truscott vel fattet , at denne hjtideligt bekendtgjorte code of conduct for vbeneksport fra det britiske formandskab egentlig er en uskyldighedserklring for vbenindustrien .
Her drejer det sig ikke om at undg og forhindre vbeneksport , men om at forbedre det europiske militre samarbejde , herunder isr om en forbedret position til den britiske vbenindustri inden for dette samarbejde .
<P>
Ogs det britiske formandskabs centrale element , nemlig at gennemfre beskyttelsen af internationale menneskerettigheder , kommer til stilstand netop der , hvor det drejer sig om at beskytte vbeneksporten .
Sledes vil den foreslede kodeks fortsat tillade eksport til Tyrkiet , og den tillader ogs , at den britiske vbenindustri sender vben til Indonesien , og at den p trods af embargoen sender leverancer til Sierra Leone .
<P>
I lyset af den nye situation beslutter Den Tyske Forbundsdag nu en lempelse af de nationale bestemmelser om vbeneksport for at forbedre Tysklands position som vbeneksporterende land .
Det britiske formandskab har vildledt alle , som gr en indsats for effektivt at begrnse vbeneksporten .
Vi opfordrer derfor Kommissionen til at fremlgge et udkast , der indeholder klare krav , som ofte er blevet fremsat her i Parlamentet , og som gentagne gange er blevet prciseret af NGO ' erne .
<SPEAKER ID=188 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , svel inden for som uden for Den Europiske Union har man i de senere r efterlyst en strre gennemskuelighed i eksporten af konventionelle vben .
Den Europiske Union har taget et initiativ i den retning ved i en adfrdskodeks om overfrsel af konventionelle vben at fastlgge flles adfrdsregler .
<P>
Dette udkast til en adfrdskodeks har til forml at fastlgge en rkke principper , som alle beslutninger om vbeneksport tages ud fra , og bidrage med en veldefineret handlingsramme , som hvert enkelt tilflde af vbenoverfrsel kan diskuteres indenfor .
Kodeksudkastet fastlgger ogs de kriterier , der lgges til grund for evalueringen af alle vbeneksporter .
Det m dog vre klart , at det endelige ansvar for vbeneksporterne henhrer under de nationale regeringer .
<P>
Den Europiske Union har stor interesse i , at disse principper accepteres bredt , ogs af de strste vbeneksportrer p verdensplan .
Og at have en aftale , der omfatter hele Den Europiske Union , og som har en sammenhngende intern indfaldsvinkel , er vigtigt , nr der skal ves indflydelse p tredjelande , for at de vedtager lignende praksis .
<P>
Der er sket fremskridt i udarbejdelsen af kodeksudkastet , srligt hvad angr passende juridiske instrumenter til vedtagelse af den og den fremtidige udvikling af otte kriterier .
<P>
Der er - det skal vi ikke ngte - stadig store forhindringer , og formandskabet har givet mulighed for , at der afholdes flere begrnsede hringer mellem hovedstderne i de nrmeste dage , hvorefter der fremlgges en rapport for Rdet - den 25. eller 26. maj - hvori der gres rede for situationen , og formandskabet - forestiller jeg mig - angiver en rkke kompromislsninger .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Nationalparken i Doana -B4-0492 / 98 af Eisma , Gasliba i Bhm og Vallv for ELDR-Gruppen om Doana-miljkatastrofen ; -B4-0508 / 98 af Roth , Aelvoet , Schrling , Gahrton , Lannoye , Holm og Lindholm for De Grnne om katastrofen i forbindelse med giftudslippet i Doana-nationalparken i Spanien ; -B4-0521 / 98 af Valverde Lpez , Arias Caete , Galeote Quecedo , Hernndez Mollar og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om miljkatastrofen forrsaget af bruddet p separationsdmningen ved minerne i Aznalcollar ( Sevilla ) i Doananationalparken ; -B4-0531 / 98 af Gonzlez lvarez , Marset Campos , Puerta , Sierra Gonzlez , Mohamed Al , Jov Peres , Sjstedt , Eriksson , Svensson , Papayiannakis og Moreau for GUE / NGL-Gruppen om miljkatastrofen ved Doana ; -B4-0548 / 98 af Aparicio Snchez , Izquierdo Rojo , Prez Royo og Dez de Rivera Icaza for PSE-Gruppen om de alvorlige og miljmssige konsekvenser af dumpningen af giftigt slam tt ved Doana ;
<P>
Italien -B4-0497 / 98 af Bianco , D ' Andrea , Castagnetti , Burtone , Carlo Casini , Graziani , Colombo Svevo , Ebner , Filippi , Poggiolini , Secchi og Viola for PPE-Gruppen om den hydro-geologiske katastrofe i Italien i provinserne Salerno , Avellino og Caserta ; -B4-0530 / 98 af Vinci , Pettinari , Bertinotti , Manisco , Castellina , Puerta og Moreau for GUE / NGL-Gruppen om oversvmmelserne i Campania ( Italien ) ; -B4-0535 / 98 af Fassa for ELDR-Gruppen om tragedien i Campania i Italien ; -B4-0549 / 98 af Colajanni , Occhetto , De Giovanni og Augias for PSE-Gruppen om oversvmmelserne i Campania ; -B4-0551 / 98 af Azzolini , Pasty , Caccavale , Marra og Viceconte for UPE-Gruppen om oversvmmelserne , der havde ramt Campania ( Italien ) den 5. maj ; -B4-0559 / 98 af Tamino , Aglietta , Orlando og Ripa di Meana for De Grnne om oversvmmelsrne i Campania ( Italien ) .
<P>
Nationalparken i Doana
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , som formand for en nationalpark i Spanien , Aigestortes y Estany de Sant Maurici , kan jeg kun beklage den katastrofe , der er sket , eller som kan ske , i en stor del af Doana-nationalparken , som er den vigtigste og strste i Europa og udpeget til flles kulturarv .
<P>
Under disse omstndigheder mener jeg , at det frst og fremmest er ndvendigt at betone ndvendigheden af en koordinering af alle de berrte myndigheder i omrdet , svel dem som har kompetence inden for industri og minedrift - katastrofen skyldes netop oplagring af spildevand fra rensning af mineraler - som dem , der har kompetence inden for direkte naturbeskyttelse .
<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt at give udtryk for behovet for at ge vores solidaritet med alle dem , som er blevet berrt , af det forurenede vand , der har oversvmmet omrdet .
Og derfor mener jeg , at man i fremtiden br forudse sdanne situationer og undg oplagring af farlige stoffer , som kan skade naturomrder som Doana-omrdet .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , igen er der sket en utnkelig miljkatastrofe , denne gang i et vrdifuldt og flsomt omrde i det sydlige Spanien , i Andalusien .
Doanas nationalpark , som af Unesco er erklret en del af menneskehedens kulturarv , er nu alvorligt skadet .
Over 5 millioner m3 forurenet miljfarligt spildevand fra minedriften lb ud over store omrder , da en dmning brd sammen .
Over 2000 hektar dyrket jord er ogs delagt .
<P>
At det er en svensk virksomhed , der driver minen i Andalusien , fles smertende , men samtidig ogs udfordrende .
Svenske grnne politikere deltog i sndags i en stor demonstration i Andalusien med over 10000 deltagere .
Demonstrationen var arrangeret af milj- og fredsorganisationer .
Sammen med de grnne i Andalusien har det svenske miljparti ogs krvet , at virksomheden Boliden skal tage det konomiske og juridiske ansvar , erstatte de ramte samt finansiere saneringen og genoprettelsen af omrdet .
<P>
Det er imidlertid ikke kun Boliden , der er ansvarlig .
Der er mange , der er involveret i denne katastrofe , som er en af de vrste kologiske katastrofer i Europa .
I 1996 fik en lokal organisation en udsmuglet rapport fra en afskediget tekniker om problemet med dmningerne .
Den 27. februar 1996 blev virksomheden meldt til Kommissionen , som imidlertid bedmte , at der ikke forel nogen risiko .
Hele undersgelsen blev afbrudt , efter at man blot havde hrt de lokale miljmyndigheder .
Boliden har bygget p dmningen uden tilladelse .
Der er ogs fundet revner i dmningen , som er blevet rapporteret , men der er ikke blevet gjort noget .
Nu m vi tage et flles ansvar !
Kommissionen m handle og bist dem , der er blevet ramt .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg vil frst udtrykke min solidartet med ofrene for oversvmmelserne i Italien og tilslutte mig den sttte , som alle de politiske grupper har vist , da denne beslutning om Doana-parken blev udarbejdet .
Og det er vigtigt , at Europa-Kommissionen finder midlerne til at blive enige om ndhjlp , og at den er i snvert samarbejde med den spanske regering og Rdet for Andalusien for at omprogrammere strukturfondene og Samhrighedsfonden til sttte for den plan , der er ved at blive forberedt , for at bekmpe forureningen , genopbygge og styrke miljbeskyttelsen i omrdet omkring Doana-parken .
Og det er - mener jeg - tidspunktet for at flge rdet fra den videnskabelige komit , som er blevet udnvnt , og fremskynde arbejdet med at fjerne det giftige slam mest muligt for at undg , at denne forurening bliver uoprettelig .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , som min kollega Carmen Dez de Rivera sagde i starten af dette mde , og som Jos Luis Valverde lige har sagt , beklager vi dybt det , der er sket i Italien , for det mest vrdifulde er menneskelivet , og det er hvet over enhver tvivl .
<P>
Men Carmen Dez de Rivera henledte opmrksomheden p Doana-katastrofen , og det er logisk , at hun gjorde det .
<P>
Vi siger her og nu , at vi vil stemme for det flles beslutningsforslag , fordi det flles beslutningsforslag henviser til fllesskabsretten , solidariserer sig med de ramte , anmoder Den Europiske Union om hjlp fra eksperter og konomisk bistand og erklrer , at alle myndigheder skal samarbejde , for at problemet kan lses .
<P>
Der er tre ndringsforslag , som vi fremlgger sammen med kollegerne fra den grnne og den liberale gruppe , Carmen Dez de Rivera og hr . Collins , der er formand for Miljudvalget .
<P>
Og det er tre ndringsforslag , som vi mener burde vre i det flles beslutningsforslag , og som ikke er det .
Jeg vil forsvare dem til trods for , at der ikke er meget tid til det .
For det frste br de grupper , der beskytter miljet , vre med i den komit af lokale myndigheder , eksperter og vrige , fordi de i mange r har beskyttet Doana mod farer , og fordi de ved meget om Doana .
<P>
For det andet br der oprettes en undersgelseskomit , og ansvaret br placeres .
Her er der ingen , der er ansvarlige , og vi ser flere ansvarlige .
Vi ser Den Hydrografiske Sammenslutning , som i dag i pressen siger i en undersgelse , at de vandressourcer , der lber ind i Doana , er i stor fare , som ansvarlige , vi ser Rdet for Andalusien og den spanske regering som ansvarlige .
Og i det tredje ndringsforslag ser vi ogs Europa-Kommissionen som ansvarlig .
<P>

I 1996 indgav CEPA ( Confederacin Ecologista y Pacifista de Andaluca ) en klage , Europa-Kommissionen bad den spanske regering om oplysninger , den stolede p det , som den spanske regering sagde , og henlagde klagen , og derfor har EuropaKommissionen ogs et vist ansvar for det , der sker i Doana .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at vi sandsynligvis lrer noget af denne katastrofe : At det koster meget mere at bringe det delagte tilbage til sin oprindelige tilstand end at have truffet forebyggende foranstaltninger .
Og mineselskabet var selvflgelig mest forpligtet til at trffe forebyggende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , Kommissionen skal gre sig de strste anstrengelser for at bidrage til svel at afhjlpe en situation , der endnu i dag truer Doana-parken - en af den kologiske kulturarvs strste skatte p Unionens omrde - som til , at der ikke i fremtiden sker lignende katastrofer .
<P>
Nr Parlamentet udtaler sig om denne flles beslutning , som jeg p den socialdemokratiske gruppes vegne har ren af at foresl , br det vide tre ting .
For det frste , at bruddet p virksomheden Bolidens dmning i nrheden af Doana og den deraf flgende udstrmning af giftigt slam er en s alvorlig kendsgerning og udgr en s stor risiko , at Kommissionen ikke kun skal give sin strste konomiske og tekniske bistand , men at denne ikke br stoppe , nr risikoen for parken ophrer , men forlnges p mellemlangt sigt , indtil de berrte omrder har opnet fuldstndig konomisk genopretning .
<P>
For det andet , at parkomrdet indtil videre ikke er blevet ramt , og at den skade , der er sket i kosystemet , endnu ikke er uoprettelig .
<P>
For det tredje , at det alligevel er bydende ndvendigt , at det udledte giftige stof fjernes , fordi risikoen dag for dag bliver strre , s lnge det ikke er fjernet .
<P>
Hr. formand , de spanske myndigheder samarbejder med hinanden om lsningen af problemet , og til det forml har de rdighed over kompetent videnskabelig rdgivning , men det er enormt vigtigt , at Kommissionens bistand - som fru kommisren allerede har bebudet i Spanien - centreres om og er i harmoni med de linjer , som vores beslutningsforslag fastlgger .
<P>
Italien
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil formulere det nske , at tragedien den 5. maj , med den lavine af mudder , der delagde landsbyer og kostede hundredvis af ofre og tusindvis af hjemlse , m tjene til advarsel for at pbegynde en ny politik p omrdet , ikke kun i Italien , men ogs p europisk plan .
<P>

Jeg ved , at Kommissionen allerede har taget visse forholdsregler , som kan vre vigtige , og jeg hber , at strukturfondene kan tages i brug til at genopbygge disse omrder , men mit strste nske er , at EU og Kommissionen som flge af disse tragedier ( vi har netop talt om Doana-parken ) vil gennemfre en passende politik , som generelt kan forhindre den slags forfrdelige ulykker i hele Europa , der giver smeter og tab .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , 145 dde og 135 savnede , hvoraf det frste tal vokser dag for dag i retning af en stadig strre tragedie .
Det er imidlertid ikke Europa-Parlamentets opgave at placere det umiddelbare ansvar for den ulykke , som har ramt tre italienske provinser , der m lide under mangel p organiseret frstehjlp , forfejlet brug af hjlpemidler og den lokale og statslige administrations opfrsel p grnsen til det kriminelle .
Det srger de italienske domstole for .
<P>
Det , som er Parlamentets store og forpligtende opgave , er at mobilisere flles ressourcer og teknologi til en prventiv plan til hydrogeologisk retablering af et omrde , som i et kvart rhundrede er blevet delagt af misbrug , korruption og mangel p miljmssig pleje .
Men dette er ikke kun et alvorligt problem for Italien .
Som det for nylig er blevet demonstreret af den kologiske katastrofe i Spanien , er andre af Fllesskabets lande udsat for lignende og srgelige ulykker , der udelukkende skyldes en ufornuftig og kriminel udnyttelse af omrderne .
Gid ulykken i en italiensk region m blive en advarsel for hele Europa , og at dette Europas institutioner i dag - ikke i morgen - nr den triumferende selvforherligelse p grund af den flles mnt er overstet , tager forholdsregler til at beskytte befolkningernes mest elementre rettigheder , som er truet af det miljmssige rveri og profittens logik .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , det er med stor medflelse , jeg deltager i forhandlingen i dag for at henlede opmrksomheden p den alvorlige ulykke , som har ramt ikke kun det italienske , men hele det europiske samfund .
<P>
Naturkatastroferne for nylig i regionen Campania er i hj grad usdvanlige , men vi kan ikke med sikkerhed pst , at de har vret uforudsigelige .
I revis er den fuldstndig uligevgtige hydrogeologiske situation blevet ppeget over for og af de lokale myndigheder i de ulykkesomrder , som vi i dag mindes .
<P>

Det , som har undret , er to ting , p hvilke den italienske prsident retteligt har henledt opmrksomheden : Den frste er den jeblikkelige efterforskning af det politiske , mere end det juridiske , ansvar , som af og til er forekommet som et middel til at opn noget andet og ikke har vret dikteret af en reel vilje til at belyse omstndighederne , den anden er forsget p at bruge tragedien i Campania som pskud til at tilfredsstille nationale politiske partiinteresser , som kan risikere at have meget lidt at gre med en reel nyordning af befjelserne til at styre omrdet .
<P>
Mere end n gang har jeg hvdet , at det syditalienske problem ikke kun er nationalt , men et problem for hele EU .
Kommissionen br derfor gribe muligheden for at give konomisk hjlp til svel genopbygning samt retablering af omrdernes produktive aktivitet med i sine overvejelser .
Men samtidig m vi ikke glemme , at Italien , som for kort tid siden under store fanfarer kom ind som fuldgyldigt medlem af Den Monetre Union - som hr . Manisco har mindet om for lidt siden - skal vise , at det virkelig fortjener den hjlp , som jeg er sikker p , at EU vil yde .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , der er allerede blevet mindet om det frygtelige omfang af tragedien i Campania : 150 dde og 150 savnede , som man vanskeligt kan forestille sig endnu kan findes levende , fire delagte og raserede landsbyer , to hrdt ramte provinser - Avellino og Salerno - samt delggelserne af omrdet .
<P>
Det er klart , at ansvaret eksisterer , og at det skal placeres .
I dag er det dagen , hvor der skal vises konkret solidaritet , fr vi giver udtryk for den medflelse og solidaritet , som Parlamentet udtrykte p mdeperiodens frste dag .
Jeg vil lgge vgt p den konkrete solidaritet , ogs fordi jeg er blevet positivt overrasket over kommissr Montis indlg i mandags , hvor han talte om konkrete foranstaltninger .
Det er dette , jeg vil lgge vgt p , det er herom jeg nsker et svar fra kommissr Marn , alts om muligheden for at bruge de regionale fonde , som ikke er blevet brugt til deres oprindelige forml .
Kan vi f en beslutning herom fra Kommissionen ?
Naturligvis skal der opstilles helt prcise ml og kontrolforanstaltninger for slet ikke at tale om en meget skarp rollefordeling mellem de nationale , de regionale og Fllesskabets myndigheder i hb om en smidig forvaltning , som ikke bliver undigt forsinket af bureaukratiske forhindringer .
<P>
Dette ville vre udtryk for konkret solidaritet fra Europa til de landsbyer , som er blevet ramt af katastrofen , og som vi netop nu har mindedes .
Lad os forsge at levere dette og at medvirke til en ny begyndelse for disse s milde , sknne og ogs uheldige landsbyer .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , efter at have lyttet til indlggene fra kollegerne fra Campania er det vigtigt ikke at gentage de samme ting og overvejelser , som er naturlige for de , der som kollegerne og jeg selv har besgt eller stammer fra de steder , og som med de mennesker har oplevet desperationens drama , den dybe smerte og den store vrdighed , som disse folk har vret i stand til at udtrykke .
Seerne i Italien og i hele Europa har i disse menneskers jne kunnet se ikke kun en stor desperation , men ogs en stor vrdighed , som mske er det , der har vret mest slende for de journalister , som kun er vant til beklagelser .
<P>
Det er disse mennesker , vi kan hjlpe , for de dde kan vi ikke bist .
Det er ndvendigt at yde hjlp til de overlevende , og uden eufemismer : Det burde have vret den italienske stats og hele EU ' s pligt for lngst allerede at have hjulpet dem for at undg , at vi nu skulle tlle deres dde og savnede .
<P>
Min opfordring gr i samme retning som hr. de Giovannis , og det vil sige at hjlpe disse mennesker med at forst , hvilke redskaber der kan vre nyttige for igen at bringe omrdernes konomi p fode .
Jeg vil give et enkelt eksempel : Sarno , et hospital , der i dag er delagt , og som ikke kun er vsentligt for sundheden i omrdet , men det konomiske midtpunkt for omrdet , hvor der lever og arbejder 400 personer .
Det betyder , at omrdets konomi bliver holdt nede , hvis ikke hospitalet straks bliver genbnet .
<P>
Vi kan alts takket vre kommissr Montis velvilje begynde med at omlgge strukturfondene under i Ml 1 , der ofte er blevet betegnet som mangelfulde , hvad de disponible midler angr , men ikke hvad angr deres mlstning .
Alts skal vi hjlpe regionerne , hjlpe omrdet og de lokale firmaer og institutioner med at omforme disse ressourcer via en smidig procedure , som tillader jeblikkelig brug og en optimering af investeringerne . Man m jo ikke forveksle det hurtige med det tilfldige , men fremlgge en grundigt gennemarbejdet plan , som kan fjerne bekymringen for dagen i morgen fra omrdet og give mere sikkerhed og hb .
<P>
Det er dette , jeg beder om p min gruppes vegne og p vegne af kollegerne fra Campania , for at solidariteten skal blive udmntet i noget reelt og ikke kun i ord .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , vi er helt sikkert alle sammen dybt berrte , og vi giver alle sammen udtryk for medflelse med ofrenes familier , fordi det drejer sig om nsten 300 dde og savnede , mange srede og tusindvis af hjemlse .
Men vi m endnu en gang i forbindelse med noget , der ligner en naturkatastrofe , konstatere , at ulykken ikke har noget som helst naturligt over sig , fordi tragedien er en konsekvens af menneskelig og politisk handlen , som har medfrt den hydrogeologiske uligevgt i Italien , sledes at selv normale , sm naturlige hndelser kan udlse katastrofer .
Det er alts derfor , vi str over for en sag , der ndvendiggr , at vi m kunne forhindre lignende hndelser i fremtiden ved hjlp af en seris forebyggende politik .
<P>
Derfor skal vi bede de italienske myndigheder om at srge for en varig og definitiv genhusning frst og fremmest af de mennesker , der i jeblikket er hjemlse , og straks derefter pbegynde et forebyggende arbejde via en ajourfrt oversigt over alle hydrogeologiske risikoomrder i Italien , og vi vil frst og fremmest opfordre den italienske regering til at g videre med den ndvendige reorganisering af omrdets administrative myndigheder .
Af denne grund beder vi ogs Kommissionen om at undersge muligheden for at anvende fllesskabsmidler sammen med nationale og regionale midler for at imdeg disse problemer .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , jeg tror , at den alvorlige tragedie , der har ramt Campania , m ses som en advarsel og ogs et alarmsignal til alle de europiske institutioner og alle medlemsstaternes regeringer .
Som advarsel , fordi jeg tror , at det nu haster med at etablere et instrument til beskyttelse af de civile samfund , et instrument , der gr det muligt at gribe hurtigt ind , hvilket vi desvrre ikke selv har vret i stand til i vores land .
<P>
Derfor tilslutter jeg mig hr. de Giovannis appel , og jeg beder om , at Kommissionen svarer p denne .
Der er en tragisk ndtilstand i Campania , der er en opfordring til at bruge fondene , og der er brug for de fonde for at f livet i gang igen i et omrde af EU .
<P>
Jeg mener , at man skal overvinde de bureaukratiske formaliteter og sge at lse dette problem .
Det er ogs et alarmsignal , fordi det er indlysende - det , der er sket i Italien , viser det - at uden en seris politik til beskyttelse af naturomrdernes ligevgt vil man tvrtimod - gennem stadig mere uligevgtige indgreb - skabe forudstningerne for disse tragedier .
<P>
Jeg beder om , at Kommissionen vil gre sig til talsmand for , at det arbejde , som ikke er blevet gjort i mange lande i EU , straks sttes i gang . Det er vigtigt at kende og overvge farerne i et omrde , hvis naturlige ressourcer er blevet gjort uligevgtige , godt for p den mde at undg , at tragedier af dette omfang gentager sig .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , p grund af en bureaukratisk fejl har min gruppe ikke fremlagt en beslutning om dette emne , men det er klart , at den er positiv over for det kompromis , som vi skal stemme om om et jeblik , og som den anser som vigtigt for at bevidne ikke kun solidaritet , men ogs det ndvendige i , at den slags sprgsml ( som utvivlsomt stadig mere bliver en del af Det Europiske Fllesskabs kludetppe , som vi forsger at vve ) behandles p europisk plan .
<P>
Ud fra denne synsvinkel tror jeg , at der er to ting , der gr sig gldende : Enten bliver vores tilkendegivelser udelukkende af rituel art , sdan som det ofte er tilfldet , eller ogs m EU vise , at det p bestemte omrder , specielt angende forvaltningen af den fysiske planlgning , er i stand til at udvikle en politik , der er p hjde med situationen .
<P>
I de seneste r har vi afskaffet katastrofekontoen , der kunne yde et jeblikkeligt og konkret bidrag i sager som denne og andre lignende sager , som desvrre stadig sker .
<P>
Jeg tror , at disse katastrofer m anvendes som udgangspunkt for overvejelser af svel kortsigtet art , hvor vi m vise borgerne , at Europa ikke kun er en abstrakt strrelse , men at EU er i stand til at imdekomme deres nsker og objektive ndvendigheder , som af langsigtet art , ved at pbegynde en konkret planlgning , f.eks. til beskyttelse og stram forvaltning af territoriet .
Det er af og til ndvendigt at opstille europiske krav over for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , endnu en gang er vi kaldt sammen for at klage over ofre for naturkatastrofer .
Over for den nylige oversvmmelse , som har ramt nogle omrder af Campania , er medlidenheden strre p grund af det store antal ofre , og fordi der heriblandt er adskillige unge mennesker og brn .
<P>
Alleanza Naztionales delegation sttter indholdet af den flles beslutning og tilslutter sig medflelsen med ofrenes familier , ogs selvom vi allerede har en fornemmelse af , hvad den ansvarlige kommissr vil svare til anmodningen om hjlp fra Kommissionen , nemlig at der ikke er en konto p EU ' s regnskab til jeblikkelig og betydelig hjlp til de ramte .
<P>
Alleanza Nazionale nsker alts , at der p Unionens kommende budget , som allerede er ved at vre frdigt , skal afsttes et sdant belb .
<P>
Vi beklager den flles beslutnings ufuldstndighed , som vi , hvis de italienske kolleger i de andre grupper havde vret flsomme nok til at kontakte os uformelt , ville have kunnet ppege .
Vi beklager os over dette , og vi beder om , at det skal vre regeringen og regionen Campania tilladt at overfre en del af de strukturfonde , som er afsat til denne region , for at bruge dem i genopbygningen og retableringen af omrdet .
Det italienske territorium er desvrre i hj grad voldtaget af byggespekulationer , kommunalt , provinsielt og regionalt skabte reguleringsplaner , der i mange tilflde skyldes parti- og klientmssige pres , og af den stadigt strre affolkning af bjergegnene , fordi befolkningen ikke kan leve der , bde fordi de ikke fr tilstrkkelig sttte gennem regeringsprogrammer og fordi de bliver suget ind til de anonyme bymssige yderomrder af ofte grundlse hb , som nres af kommercielle reklamekampagner , der spreder et falsk budskab om , at bylivets levestandard er uendelig meget hjere end landlivets .
<P>
For at konkludere , hr. formand , ser jeg i denne mangel p opmrksomhed og vold , som er blevet udvet mod jorden , et typisk tidens tegn for en civilisation , som har vanhelliget alt , og som forsger at forst alt gennem en rationel og naturvidenskabelig logik .
<SPEAKER ID=205 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil starte med at svare p beslutningen om oversvmmelserne i Campania , da der her i modstning til ved den anden kologiske katastrofe var menneskelige ofre , som vi naturligvis beklager , og Kommissionen nsker at overbringe ofrenes familier sin dybeste medflelse .
<P>
Jeg m dernst , nr det er sagt , g videre til at forklare njagtig , hvad der kan gres i de to tilflde .
For det frste besluttede man ved budgetdebatten sidste r af rsager , der ikke vedkommer sagen , men sdan er det , at sljfe den budgetpost , der netop var til ndhjlp i tilflde af katastrofer .
Sdan er det alts , og medmindre De beslutter at genindfre denne budgetpost , kan man ikke i jeblikket gennemfre hasteprocedurer .
<P>
For det andet kan der derimod laves foranstaltninger inden for strukturpolitikkerne .
Og hvad angr Campania-regionen , skal jeg oplyse Dem om , at Kommissionen faktisk har diskuteret , hvad der kan gres i Campania , og det er et omrde , der fuldt ud opfylder kravene i strukturfondenes Ml 1 .
Derfor kan de berrte omrder benytte rehabiliteringsforanstaltningerne , der er beskrevet i det operationelle flerfondsprogram fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling .
<P>
P den anden side kan ogs Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EUGFL ) bidrage med midler til landbrugsudvikling og imod opgivelsen af opdyrkelig jord og tage sig af skovtilplantning .
Og som det sidste er det ogs muligt , at Socialfonden kan finansiere erhvervsuddannelsesaktiviteter , isr inden for forebyggelse .
<P>
Med hensyn til Doana-nationalparken vil jeg sige , at Kommissionen naturligvis i jeblikket modtager oplysninger fra de spanske myndigheder og fra den selvstyrende regions myndigheder p de omrder , hvor de er kompetente .
Derfor er der for nylig i New York blevet etableret en frste kontakt mellem min kollega , kommissr Bjerregaard , og den spanske minister , fru Tocino , ved mdet vedrrende bredygtig udvikling .
Svaret jeg kan give Dem , med hensyn til det , der kan gres , er , at det omrde omkring Doana-nationalparken , der er berrt af katastrofen , ogs hrer til Ml 1 i Den Europiske Fond for Regionaludvikling ( EFRU ) .
Men man br huske p - og vi nsker at gre det helt klart i Campanias og Doanas tilflde - at man p grund af manglen p en budgetpost til naturkatastrofer kan fristes til , hver gang der sker en katastrofe , at gre brug af EFRU , men at denne ikke forskriftsmssigt er beregnet til ndhjlp .
Det nsker jeg at gre klart .
Alligevel kan man , som hr . Valverde sagde , lave en omprogrammering straks , sledes at de delggelser , der er sket i omrdet omkring Doananationalparken , prioriteres .
Det kan lade sig gre , og Kommissionen er faktisk allerede i kontakt med de spanske myndigheder og myndighederne i Andalusien for at gennemfre denne ndring , og i den sidste uge er der blevet udvekslet breve med det for je .
Det vil alts vre muligt ogs at klare denne situation .
<P>
Med hensyn til et af de ndringsforslag , der er blevet forsvaret af Laura Gonzlez , vil jeg sige flgende : Klagesystemet er altid en kontradiktorisk procedure og ikke kun i Doanas og Campanias tilflde .
Derfor kan Kommissionen aldrig , hverken i Doanas tilflde eller ved en hvilken som helst anden klage , der fremsttes i fllesskabsproceduren , henlgge ensidigt .
Det er altid gennem en kontradiktorisk procedure .
Og De har ret i Deres observation . Der var en klage , som blev indgivet af den organisation , De nvnte .
Kommissionen viderebragte klagen til den spanske regering , og den spanske regering svarede den 31. januar 1997 og angav de foranstaltninger , der var truffet .
Kommissionen sendte svaret fra den spanske regering til klageren .
Klageren anss for at vre underrettet , og fr den endelige henlggelse , som var den 25. marts 1997 , havde klageren , som De nvnte , i henhold til fllesskabsproceduren stadig to mneder til genoptagelse af sagen .
Man bad aldrig om genoptagelse af sagen .
Jeg vil fortlle Dem dette som en oplysning og for at gre det klart , at man ikke i fllesskabsproceduren kan henlgge nogen klage , hvis der ikke forinden har vret en kontradiktorisk procedure , det er logisk .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg nsker blot en oplysning : Kan De fortlle mig , om afstemningen ved navneoprb om uopsttelige sprgsml og afstemningen ved navneoprb om Pex-betnkningen tller med i de 50 % i henhold til bestemmelsen om 50 % afstemning ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Ja .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=210 NAME="Berthu">
Betnkningen af Pex om EU ' s kommunikationspolitik viser med forblffende klar bevidsthed , at denne politik har til forml at  bevidstgre EU ' s borgere om integrationen i EU  ( prmis A ) , at dens effektivitet bestr i  som absolut forudstning at knytte flertallet af EU ' s borgere tttere til integrationsprocessen  ( prmis B ) , og at det er ndvendigt at  intensivere denne i betragtning af de afgrende skringsdatoer , der venter Den Europiske Union i de kommende mneder  ( prmis C ) .
<P>
Vi i vores gruppe ser her hele grundlaget , som overhovedet ikke er en rlig informationspolitik , men propagandakampagner , der skal overbevise borgerne om , at der ikke er andre valgmuligheder end de , der allerede er fastlagt for dem af eurokraterne .
<P>
Blandt vores ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har forkastet , til betnkningen , bad vi om , at der omsider blev udarbejdet en kodeks for god adfrd , hvor man definerede udgifterne til information , principper for gennemsigtighed og neutralitet , respekt for pluralisme og tilknytning til arbejdsmarkedets parter .
Denne kodeks skulle omfatte 4 afsnit .
<P>
For det frste skal EU ' s informationskampagner ikke gribe ind i de nationale valgkampagner .
Der br ikke kunne tilrettelgges nogen oplysningskampagne finansieret af Unionen eller organer stttet af denne i en medlemsstat i de seks mneder , der gr forud for en folkeafstemning eller et parlamentsvalg , til EU eller nationalt .
<P>
For det andet skal oplysningskampagnerne ikke ensidigt g ud p at udvikle en srlig holdning til en pstand , der ikke er enstemmigt vedtaget .
Kampagnerne br tillade , at alle holdninger kommer til udtryk , s man afspejler alle de politiske tendenser , der er reprsenterede i Europa-Parlamentet .
EU-institutionerne , deres administrationer , reprsentationskontorer og -personale , der udfylder deres funktioner , br altid vre til rdighed til at give neutrale og objektive informationer .
Disse br ikke p noget som helst tidspunkt , hverken direkte eller indirekte , deltage i en national debat .
Endelig br et opinionsudvalg , dannet af reprsentanter for alle de politiske grupperinger i Europa-Parlamentet og reprsentanter for de nationale parlamenter , kunne forhndsudtale sig om EU ' s oplysningskampagner .
Udvalget br isr informeres om elektroniske meddelelser , radiokommunikation og TV-reklamer , fr de udsendes .
<P>
For det tredje br oplysningskampagnerne gennemfres i tt samarbejde med alle parter .
Der br ikke ivrksttes nogen som helst aktivitet i en medlemsstat uden myndighedernes forudgende godkendelse og tilknytning til dennes afvikling .
Der br ikke afholdes noget som helst offentligt mde som del af en EU-informationsaktivitet , medmindre der inviteres folkevalgte fra alle politiske opfattelser .
Hvis der i bger , tidsskrifter og dokumenter af enhver art , der udarbejdes af EU ' s institutioner eller af organer , der ved kontrakt er knyttet til disse , skal gives udtryk for bestemte holdninger , skal man ogs give en rimelig plads til de forskellige opfattelser , der er reprsenterede i Europa-Parlamentet .
<P>
For det fjerde skal oplysningskampagnerne overholde reglerne om gennemsigtighed ved finansieringer .
EU ' s institutioner br ved rets slutning i separate dokumenter , der stilles gratis til rdighed for offentligheden , udsende flgende : en udtmmende liste over udfrte informationsaktiviteter med referencer og omkostninger ; en udtmmende liste over organisationer , der har modtaget sttte til informations- , kommunikations- og uddannelsesaktiviteter , eller som modtager tilskud , kan anvendes til dette forml ; en udtmmende liste over eksperter aflnnet under forskellige former , og som deltager i informationskampagner , nr disse ikke officielt optrder som lnnet EU-personale .
<P>
Endelig til slut br det vre forbudt for EU ' s institutioner at finansiere politiske partier , svel p nationalt som p EU-plan , eller sammenslutninger knyttet til disse partier , selv ved aktiviteter , der foregiver at vre simpel information .
Det br ogs vre forbudt for EU ' s institutioner at finansiere eller sttte aktiviteter , der gavner bestemte partier .
Det allerede nvnte opinionsudvalg skal overvge dette og vre srligt opmrksom p disse principper for gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=211 NAME="Holm">
Hvis betnkningen havde taget sig af kerneproblemet med manglen p benhed i EU , kunne dette have vret en meget god og vrdifuld betnkning om informations- og kommunikationspolitikken i EU .
<P>
Men information kan misbruges som et magtmiddel i samfundet og let erstattes og udnyttes som propaganda .
Mellem linjerne fremgr det , at det er p denne mde , man nsker , at informationen og kommunikationen skal udg fra EU ' s institutioner .
Man vil simpelthen realisere visionen om EU ' s ufejlbarlighed .
<P>
Jeg er selvflgelig enig i , at EU ' s institutioner skal vre mere bne og mindre bureaukratiske .
Det ville have vret en start p dette at indfre et offentlighedsprincip , ordentlige arkiveringsrutiner og protokolfring af indkommende post .
Dette er dog ikke med i betnkningen .
<P>
Med tanke p situationen i Europa-Parlamentets plenum i denne uge , med forslag om at forbyde TV-hold at filme under afstemningen , er det tydeligt , at mange med censur vil forhindre , at den politiske debat i Europa-Parlamentet nr ud til borgerne .
I stedet synes man at nske , at kommunikationen med EU ' s borgere skal ske i forvejen via arrangerede informationskampagner .
Jeg mener , det er en helt forkert vej at g .
<P>
Flere steder i betnkningen henvises desuden til , at borgerne er drligt informeret om , hvordan EU arbejder og derfor er negative over for EU .
Det er sikkert ikke institutionerne i sig selv , der er det store problem , men den politik , institutionerne str for , som frer til kritikken af EU .
Det er to forskellige ting .
<SPEAKER ID=212 NAME="Iversen">
De danske socialdemokrater undlader at stemme .
<P>
1.benhed over for offentligheden og pressen er langt vigtigere end brochurer fra EU-institutionerne.2.EU-institutionerne er selvstndige enheder . Folk skal have en chance for at kunne skelne mellem Domstolen og Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Vi skal jo ikke bekrfte manges fordomme om , at det hele er den samme bolledej.3.Vi skal ikke have mere flles informationsmateriale for Kommissionen og Europa-Parlamentet , og inden for EuropaParlamentet er der forskellige politiske anskuelser , som gerne m understreges over for omverdenen og besgende.4.Vi er heller ikke for forslaget om at institutionalisere den uformelle arbejdsgruppe om informationspolitik mellem Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=213 NAME="Lindqvist">
Betnkningen formulerer en informationspolitik for EU .
Det frste sprgsml , der stilles , er , hvorfor en sdan overhovedet behves .
Er borgerne ikke tilfredse med Unionen ?
<P>
Betnkningen er fuldstndig uacceptabel .
Den sammenblander information , kommunikation og propaganda .
Formuleringer som , at store befolkningsgrupper med  en generel negativ holdning til Europa  m informeres vk , skaber ubehagelige pmindelser om faldne rigers politiske propaganda .
<P>
Selvflgelig er der behov for information , men den m have helt andre udgangspunkter end i denne betnkning om , at man skal kunne vende mistro til tiltro .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=214 NAME="Muscardini">
Debatten om informationspolitikken vender jvnligt tilbage , som det er sket ved enhver lovgivning i fyrre r , uden at det nogensinde er lykkedes - bortset fra i t tilflde - virkelig at forbedre forbindelsen mellem borgerne og de flles institutioner eller at skabe strre offentlig forstelse for Parlamentets aktiviteter .
Den eneste sag , som har givet resultater , var den multimedie-reklamekampagne , som var organiseret i samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen i forberedelsen af de frste direkte , almindelige valg til vores institution .
Jeg vil ikke med dette sige , at de forskellige aktioner , som af og til er blevet ivrksat , har vret negative .
<P>


Jeg vil dog formulere to observationer :
<P>
1.De to institutioners rutinemssige arbejdsomrder er vokset enormt . De mlrettede aktioner har helt sikkert vret nyttige p den mde , at de har givet mere information .
Jeg mener imidlertid , at det vsentlige sprgsml ikke er informationsmngden , men snarere dens kvalitet og dens iboende evne til at blive til kommunikation , i form af at formidle et budskab til  den brede offentlighed  eller at prsentere et positivt billede af institutionen eller billedligt at illustrere en handling eller en holdning , der er vigtig . Et typisk eksempel herp er Prince-informationsprogrammet til de europiske borgere.Men i min region , som jeg altid ser p med megen opmrksomhed , kender den almindelige borger eller den lokale sagsbehandler eller kvindeverden f.eks. ikke til dette program , ogs selvom de informationsmssige data , som er blevet leveret af programmets medarbejdere , har vret tilstrkkelige .
Men hvis budskabet ikke bliver forstet af det store publikum , betyder det , at der ikke har vret kommunikation i det , men kun information ; mske endda en perfekt , velvalgt , specielt mlrettet kommunikation , der dog ikke har forstet at medinddrage den almindelige borger .
<P>
2.Den anden observation angr problemet om de samarbejdsmssige gevinster , der skal hstes af Kommissionen og Parlamentet og internt i den selvsamme Kommission mellem de forskellige generaldirektorater og de forskellige tjenestegrene .
Hvad angr det frste aspekt , er det ndvendigt , at kommunikationsbestrbelserne gennemfres i fllesskab mellem de to institutioner med det ml at styrke effektiviteten af information om flles ml som f.eks. euro , udvidelse , Schengen og s videre . Konsekvenserne af det andet aspekt kan alle se .
Alle Kommissionens generaldirektorater med samt formandskabet offentliggr og spreder information . Formentlig ville en koordinering for at undg tab og fordrejning af informationen vre nyttig .
Borgerne risikerer at fare vild i informationernes labyrinter og ved ikke mere , hvem de skal henvende sig til for at f uddybet dette eller hint emne.Jeg vil som konklusion fastsl , at den bedste information , det mest prcise budskab og den mest forstelige kommunikation bedst sikres gennem en bedre politik , drift , effektivitet og gennemskuelighed .
Arbejdslshed og udvidelse spreder bekymring og ubehag . Dette er problemerne , om hvilke vi isr skal koncentrere ikke kun kommunikationen , men isr vores politiske vilje til at lse problemerne i forbindelse hermed .
<SPEAKER ID=215 NAME="Nicholson">
Jeg gr bestemt ind for ethvert forslag om udarbejdelse af en uddannelsespolitik frem for propaganda .
I det informationssamfund , vi nu lever i , virker propaganda stik imod hensigten .
Folk vil have fakta , ikke meninger .
Desvrre har Europa-Kommissionen endnu ikke indset dette .
<P>
For nylig gjorde en af mine vlgere mig opmrksom p en af Kommissionens publikationer til skolebrug med titlen  What exactly is Europe ?
 .
I henhold til denne publikation har Det Forenede Kongerige lige prcis nul protestanter .
Ved nrmere undersgelse fandt jeg ud af , at disse oplysninger var hentet fra Guinness European Data Book .
Folk i min valgkreds , der bekender sig til den protestantiske tro , er blevet stdt over  What Exactly is Europe ?
 , og dette har kun medfrt , at EU ' s trovrdighed er blevet yderligere undergravet .
<P>
Vi har ikke blot brug for et bedre samarbejde mellem institutionerne med hensyn til vores informationspolitik , vi m ogs sikre , at de oplysninger , borgerne forsynes med , er korrekte og ikke virker stdende .
<SPEAKER ID=216 NAME="Raschhofer">
Da formanden fratog mig ordet ved slutningen af mit debatindlg , vil jeg afslutte min position skriftligt .
<P>
Jeg har erklret , at det ikke er  emballagen  , der skal skinne , men  indholdet  , der skal stemme .
Hvis institutionernes kommunikationspolitik skal defineres sledes , at indholdet ndres ved hjlp af en skinnende emballage , s fortjener den ikke betegnelsen information , men derimod manipulation .
<SPEAKER ID=217 NAME="Wibe">
Jeg hilser med tilfredshed ordfrerens synspunkt , at dette Parlament skal have en fuldstndig benhed og indsigt i , hvordan denne institution arbejder ( punkt E ) .
Desuden har ordfreren helt ret , nr han skriver , at informationskampagner ikke kan best af en ensidig og eksklusiv fremstilling af en bestemt holdning til et forslag , der ikke er bred opbakning om ( punkt H ) .
<P>
Det ville vre godt , hvis EU-institutionerne levede op til dette .
At kun propagere for mere magt til EU , et Europas Forenede Stater , get fderalisme , MU-medlemskab m.m. fra EU-institutionernes side med skatteydernes penge er ikke srlig ydmygt eller demokratisk .
At fre en kampagne , f.eks. med seriefiguren  Kaptajn Euro  , for at overbevise om euroens fordele er at undervurdere borgernes intelligens og deres mde at danne sig en politisk opfattelse p .
<P>
Mange borgere fler en klar mistro over for EU .
Voksende bureaukrati , voksende klfter mellem borgere og politiske reprsentanter samt slseri med skatteydernes penge gr , at mange borgere med al ret er mistroiske over for EU som projekt .
Borgernes skepsis over for EU skyldes ikke ukendskab .
Den skyldes i stedet , at man ikke mener at have indflydelse i organisationen , og det skyldes , at man frygter , at et fderalt EU bliver dybt udemokratisk og bureaukratisk , styret af markedskrfterne .
Det er et sprgsml om politiske vurderinger og ikke om ukendskab blandt EU-negative .
<P>
Hvis de politisk ansvarlige i EU ' s institutioner ikke indser dette , s vil det aldrig lykkes at udarbejde en informations- og kommunikationsstrategi for at opn en tovejskommunikation med vores borgere .
<P>
Efter min mening mangler ovennvnte synspunkter desvrre i Pex-betnkningen .
<CHAPTER ID=8>
Konkurrence inden for luftfarten
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0141 / 98 ) af Scarbonchi for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning :
<P>
I.om ndring af forordning ( EF ) nr .
3975 / 87 om faststtelse af fremgangsmden ved anvendelse af konkurrencereglerne p virksomheder i luftfartssektoren ( KOM ( 97 ) 0218 - C4-0258 / 97-97 / 0137 ( CNS ) ) II.om anvendelse af traktatens artikel 85 , stk . 3 , p visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfart mellem EF og tredjelande ( KOM ( 97 ) 0218 - C4-0259 / 97-97 / 0138 ( CNS ) ) Ordfrer : Ribeiro for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ( Hughes-proceduren ) .
<SPEAKER ID=219 NAME="Scarbonchi">
Romtraktaten giver med sine artikler 85 og 86 Fllesskabet det juridiske grundlag for at vurdere sammenslutninger og fusioner .
Artikel 87 fastlgger vedtagelsen af enhver fornden forordning om anvendelse , der skal fremme de frnvnte artikler .
Den sekundre lovgivning , der er samlet i det flgende , giver Kommissionen kompetence og befjelse til at undersge de tilflde , hvor konkurrencereglerne ikke er overholdt , samtidig med at transportsektoren fra starten udelukkes .
<P>
Blandt de foranstaltninger , der blev vedtaget i 1987 med den frste liberaliseringspakke , er forordningerne 3975 og 3976 , selvom deres udstrkning var begrnset .
Den frste gav Kommissionen myndighed til at gennemfre konkurrencereglerne inden for lufttransporten , at gennemfre sanktioner og at give undtagelser , men kun nr det glder ruter mellem medlemsstater .
Den anden forordning gav Kommissionen lov til at vedtage undtagelser inden for bestemte kategorier og praksis , men iflge vilkrene beskrevet i traktatens artikel 85 .
<P>
Hvad retfrdiggr forslaget fra Kommissionen ?
Kommissionen mener , at der er sket en rkke nye ting siden 1989 : liberaliseringen af markedet i luften fra og med 1997 , det skrbelige eksterne omrde , som kun hviler p bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande , den fremtidige udvikling af aftalerne med De Forenede Stater , landene i Centralog steuropa , som mere end nogen sinde har brug for , at der etableres faste rammer som vrn mod opsplitningen eller tomrummet i det nuvrende system .
<P>
Disse kendsgerninger er blevet lagt til de begrundelser , der allerede blev fremsat i 1989 , om den juridiske usikkerhed omkring luftfartsselskaberne .
Derfor , og for at vre bedre gearet til den nye lovmssigt liberaliserede situation , for at beskytte forbrugernes interesser , for at beskytte de sm og mellemstore luftfartsselskaber og for at garantere en afbalanceret konkurrence mellem de forskellige operatrer i og uden for EU , beder Kommissionen i forbindelse med den transport , der tilbydes mellem Fllesskabet og et tredjeland , om at f de samme befjelser til handling , som den har p ruter inden for EU .
<P>
Det frste forslag til forordning vil udvide anvendelsesomrdet til at glde alle lufttransporttjenester , herunder de internationale ruter .
Man har tilfjet en ny artikel 18 a for at lse enhver juridisk konflikt med medlemsstaterne eller tredjelande , idet man plgger Kommissionen at rdfre sig med de kompetente myndigheder , fr man udpeger en undtagelse .
<P>
Ikke desto mindre udgr netvrket af bilaterale aftaler om luftservice mellem medlemsstater , tredjelande og de respektive transportrer en farlig juridisk udfordring for homogeniteten og foreneligheden af konkurrencereglerne p luftomrdet .
Vi mangler endnu at se , hvordan denne selvmodsigende kompetence vil udfolde sig i praksis .
<P>
For det andet foreslr Kommissionen en forordning , der gr det muligt at stte artikel 85 ud af kraft ved visse typer aftaler mellem virksomheder , beslutninger taget af virksomhedssammenslutninger og en praksis , der er aftalt for de internationale flyruter , gldende for en tidsbegrnset periode .
Kommissionens beslutninger kan omfatte en flles planlgning , en koordination af kapaciteter og flytidspunkter samt en deling af indtgterne , forhandlinger om billetpriser , fordeling af pladser og anvendelse af en flles service .
<P>
Disse to forslag ndrer i betydelig grad anvendelsen af Fllesskabets regler for konkurrence inden for lufttransport , isr internationalt .
Forslagene forbedrer Kommissionens befjelser til at overvge alliancer mellem luftfartsselskaber .
P trods af de forbehold , adskillige firmaer har udtrykt , kan Kommissionen fra nu af fremhve sin kompetence i kraft af Romtraktatens artikel 89 , og det er , selv for Kommissionen , et krav , at den , som vogter af de indgede traktater , anvender fllesskabsretten .
Den vigtigste fordel ved vores forslag for alle berrte parter : luftfartsselskaber , regeringer , juridiske rdgivere , EuropaKommissionen og , selvflgelig , passagererne , er at opstille en homogen ramme med juridisk sikre garantier for hele Den Europiske Union og at styrke positionen for dens transportvirksomheder inden for civil luftfart .
<P>
Blandt de stillede ndringsforslag sigter de tre vigtigste , fremhvet af Udvalget om Transport , numrene 4 , 5 og 6 , p at skabe en strre sammenhng i Fllesskabets lovgivning ved at revidere ordlyd og anvendelsesomrde i forordningen om anvendelse af konkurrencereglerne i den maritime sektor .
<P>
ndringsforslag 4 begrnser Kommissionens kompetence til kun at kunne anvende konkurrencereglerne p ruter , der hrer ind under en lufthavn i EU .
ndringsforslaget prciserer omfanget af Kommissionens kompetenceomrde , der ikke vil f domsmyndighed over for alliancer eller kommercielle aftaler mellem to ikke EU-firmaer , der ikke berrer lufttrafikken i EU .
<P>
Det fjerde og femte ndringsforslag sigter p at klargre , hvilken procedure der skal anvendes , nr bilaterale aftaler mellem to virksomheder , en fra Unionen og en fra et tredjeland , er i konflikt med Fllesskabets konkurrenceregler .
Det nuvrende forslag til forordning angiver simpelthen , at Kommissionen i tilflde af konflikt skal rdfre sig med de kompetente myndigheder i det pgldende land .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene 1 og 3 , der foreslr nye prmisser , der henviser til sikkerheden i luften , de offentlige serviceydelser og det toldfrie salg , s vil jeg ikke stemme imod dem ved afstemningen .
Jeg accepterer dem , idet de udtrykte opfattelser deles af alle , selvom jeg juridisk set ikke synes , de forekommer relevante i sammenhng med disse to forordninger .
<P>
Til slut vil jeg godt komme med et par kommentarer til de tre ndringsforslag fremsat af PPE-gruppen .
Dem kan jeg ikke g ind for , idet de gr imod EU ' s interessser , imod forbrugernes interesser , imod hensynet til en loyal konkurrence , som skal drive os fremad , under alle omstndigheder inden for lufttrafikken .
Luftfartsselskaberne er imod forordningen , fordi de sknner , den vil g imod deres egne interesser med mulighed for , at Kommissionens antimonopolmyndigheder med fuld ret kan forflge enhver alliance mellem EU-luftfartsselskaber og et tredjeland , s snart den udbudte service gr imod konkurrencereglerne .
<P>
Jeg opfordrer derfor mine kolleger til ikke endnu en gang at forsmme denne lejlighed til at give Kommissionen klare og utvetydige procedurer og befjelser for at garantere en ensartet anvendelse af konkurrencereglerne overalt i EU , uanset hvilken luftfartvirksomhed eller alliance det drejer sig om .
<P>
Det er , kre venner , rsagen til , at vi fremstter disse forslag , som vi har stemt om og accepteret i Udvalget om Transport og Turisme .
<SPEAKER ID=220 NAME="Ribeiro">
Hr. formand , som ansvarlig for udtalelsen fra konomiudvalget har jeg den tilfredshed at have deltaget i dette arbejde , som jeg gerne vil takke hr . Scarbonchi for .
<P>
Denne tilfredshed hidrrer fra , at vi har kunnet bidrage til , at der i det forslag , der lgges frem , er blevet indeholdt eller forstrket nogle sider af luftfartssektoren , som vi finder af strste betydning , og som altid br inddrages , nr man planlgger ndringer i de forordninger , der vedrrer konkurrenceregler samt aftaler og samordnet praksis .
<P>
Det drejer sig om sikkerhedssprgsmlet , der i denne transportform m have prioritet inden for bde Fllesskabets og de internationale konkurrenceregler .
<P>
Det drejer sig ogs om de skaldte tjenesteydelser af almen konomisk interesse , hvor vi henviser til artikel 7 D i den traktat , der er under ratificering , idet vi mener , at lufttransport br betragtes som offentlig service , hvad angr de fjerntliggende regioner og er , navnlig Azorerne , De Kanariske er og Madeira .
<P>
Det drejer sig endvidere om bekymringerne om og forebyggelsen af de virkninger , som de igangvrende ndringer og liberaliseringen p fllesskabsmarkedet for luftfart mtte kunne have for beskftigelsen og de ansattes samt brugernes rettigheder i denne sektor med srlig opmrksomhed p situationen for de sm og mellemstore selskaber .
<P>
Det drejer sig endvidere og afslutningsvis om rkkevidden af de foreslede forordninger , der br finde anvendelse p den lufttransport , der gr til eller fra en eller flere af Fllesskabets lufthavne , samt om hringsprocedurer og lsning af eventuelle regelkonflikter , der ikke br udelukke deltagelse af reprsentanter fra de berrte medlemsstater .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , lufttransport er en vigtig sektor i vkst , idet flere og flere mennesker flyver hvert r .
Takket vret den stigende konkurrence falder billetpriserne i EU - i det mindste p nogle ruter - hele tiden , og flere og flere passagerer fr mulighed for at komme ud at flyve .
<P>
Det er vores opgave at beskytte passagerernes interesser ved at tilskynde flere mindre selskaber til at starte og vokse og ved ikke at tillade de store selskaber at dominere markedet fuldstndigt ved at udslette al konkurrence .
Derfor m vi sikre , at lufttransporten ikke delgges eller skades p grund af overdreven konkurrence p de omrder , hvor den udgr en vsentlig transportform .
<P>
Jeg mener , at vi br lyknske Kommissionen med dens bestrbelser p at overtale medlemsstaterne til at opgive deres bilaterale aftaler og give Kommissionen tilladelse til at forhandle for Fllesskabet som helhed .
<P>
Derfor er jeg glad for p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne at kunne tilbyde ordfreren vores sttte her i aften .
<P>
Kommissionen har befjelser p disse omrder , som vi mener br og m udvides .
<P>
Hr . Jarzembowskis ndringsforslag p PPE ' s vegne synes at sttte fllesskabsmetoden snarere end medlemsstatsmetoden , men vi mener , at de vil f prcis den modsatte virkning .
Vi mener , at konsekvensen af disse ndringsforslag bliver , at Kommissionens kompetence til at anvende konkurrencebestemmelserne begrnses til retten til at forhandle aftaler .
Det finder vi uacceptabelt .
En af konsekvenserne bliver f.eks. , at ruterne over Atlanten ikke kommer med .
<P>
I min vens og kollegas betnkning - hr . Seals betnkning om virkningen af den tredje liberaliseringspakke - ppegede han , at der stadig findes en rkke hindringer for nye luftfartsselskaber .
Det drejer sig om omrder som fordeling af ankomst- og afgangstidspunkter og visse netvrksalliancer .
Derfor kan vi ikke acceptere hr . Jarzembowskis nske om at begrnse Kommissionens anvendelse af konkurrencebestemmelserne til dens nuvrende kommissorium .
Han ved ganske udmrket , at dette vil begrnse Kommissionens mulighed for at opn fremskridt til Schweiz og de central- og steuropiske lande , hvilket vi finder beklageligt .
<P>
Vi sttter sledes Kommissionens krav om flere rettigheder til at forhandle om f.eks. aftalerne om  luftrummets frihed  .
Enhver begrnsning af Kommissionens nuvrende kommissorium strider mod vores nske om at tilskynde til en udvidelse af mandatet .
<P>
Sammenfattende mener vi , at ordfreren - og ogs Kommissionen - fortjener vores sttte til at forbedre luftfarten inden for Den Europiske Union og ligeledes udenfor , fordi vi mener , at dens forslag vil sikre fri konkurrence , de vil vre til fordel for forbrugerne og for konkurrerende flyselskaber .
Jeg anbefaler dem over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe mener , at Kommissionens forslag om at udvide konkurrencereglerne inden for lufttrafikken til ogs at omfatte tredjelande i princippet er konsekvente , hr. kommissr , da der er en saglig forbindelse mellem den interne og den eksterne regulering , sledes at en ensartet regulering er ndvendig .
<P>
Kommissionen forsger imidlertid at tage det andet skridt fr det frste , thi frst nr Rdet har gennemfrt en omfattende kompetenceoverfrsel til Fllesskabet vedrrende indgelsen af luftfartsaftaler med tredjelande , hvilket vi som Det Europiske Folkepartis Gruppe gr ind for , vil det vre hensigtsmssigt at overdrage Fllesskabet hele ansvaret for konkurrencereglerne i tredjelandsrelationer . Man kan ikke tage det andet skridt fr det frste !
Er Rdet imidlertid rede til - og her kan jeg straks sprge den britiske regering eller hr .
Watts , De skulle prve at rdfre Dem med hr . Prescott - er Deres regering rede til at overdrage kompetencen til Fllesskabet ?
<P>
Vi har den opfattelse , at det i den komplicerede situation , som verdenstrafikken befinder sig i , ville vre hensigtsmssigt at lade Fllesskabet regulere aftalerne om luftfart for alle medlemsstater .
Men dette er Rdet ikke parat til , og jeg har heller ikke bemrket , at det britiske formandskab har fremsat det pgldende forslag i Trafikministerrdet .
I flere r har Kommissionen nrmest bedt om at f overdraget kompetencen , men heller ikke det britiske formandskab er get med til det .
Men nr man ngter Kommissionen dette , s kan man heller ikke udvide alle kompetencereglerne til ogs at glde for tredjelandsrelationer , fordi man i s fald yderligere lader Fllesskabets og medlemsstaternes kompetenceomrder overlappe hinanden til skade for luftfartsselskaberne .
Dette nsker vi ikke .
<P>
Hr. ordfrer Scarbonchi , hvis AEA sttter disse ndringsforslag , som vi gr det , s m det vre i de europiske luftfartsselskabers interesse , for De ved , hvor svrt det er overhovedet at n frem til en overenskomst i AEA , fordi British Airways , KLM , Sabena og Lufthansa naturligvis helst bekmper hinanden .
Men nr AEA nr frem til en flles holdning , s taler meget for , at den er rigtig .
Derfor beder vi de andre grupper om at sttte vores tre forslag .
<P>
I den forbindelse , hr. kommissr , vil jeg bede Dem om at give os nrmere oplysninger om Deres planlagte afgrelser vedrrende samarbejdsaftalen mellem British Airways og American Airlines .
Vi sttter Dem i Deres anstrengelser for kun at gennemfre dette under visse betingelser , nemlig under sdanne betingelser , der kan fjerne de to virksomheders dominerende stilling i den transatlantiske trafik fra og til London Heathrow og sikre rimelige konkurrenceforhold p de transatlantiske ruter .
<P>
Hr. kommissr , De har nu pludselig bestemt Dem for at kontrollere de eksisterende alliancer endnu en gang og ligeledes kontrollere de nye alliancer for at fastsl , hvorvidt de er tilladelige i korkurrenceretslig henseende .
Dette ser vi positivt p , her har vi ingen bekymringer , tvrtimod , vi tror , at man m foretage en ensartet kontrol af alliancerne .
Men De burde enten i dag eller i de kommende uger - hvilket De jo har bebudet i Udvalget om Transport og Turisme - fremlgge Deres retningslinjer for bedmmelse og behandling af luftfartsalliancer og drfte dem med os .
<P>
Vi ved , at konkurrenceretten er Deres domne .
Men jeg tror nu nok , at det ville vre rigtigt at drfte principperne i fllesskab .
Hvad De end mtte foretage Dem for at fjerne eller forhindre konkurrenceforvridninger , s har jeg visse bekymringer , hr. kommissr : Vi nsker at bne markedet for konkurrence mellem luftfartsselskaberne .
Vi vil p ingen mde erstatte konkurrencen - som nok er mangelfuld - med statslige indgreb .
Vi m frem for alt ikke forvride konkurrencen ved hjlp af statslige indgreb eller ligefrem mekanismer til opdeling af markedet .
For s vidt , hr. kommissr , er vi meget spndt p , om De kan fortlle os noget om , hvordan De vil formulere Deres principper .
I vrigt str vi som regel bag Dem , i modstning til Rdet !
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , den Europiske Kommission br ved sin kontrol af luftfartsselskabers alliancer ikke lade disse europiske virksomheders konkurrenceevne p verdensplan ude af betragtning .
Strategiske alliancer er i dag et vsentligt middel til forbedring af den europiske luftfarts globale konkurrenceevne .
Vores luftfartsselskaber br derfor stttes af deres myndigheder under denne omstrukturering .
<P>
Ofte kan der desvrre ikke vre tale om sttte , idet selskaberne tvrtimod for at opn tilladelse til alliancer pfres meget omkostningstunge , forud fastsatte betingelser , som inddragelse af slots eller indskrnkelse af frekvenser .
Kommissionen br kun gribe ind , nr der rent faktisk er konstateret en overtrdelse af konkurrencereglerne .
Den m i forbindelse med sin konkurrencepolitik ikke udfre handlinger , hvis virkninger skaber ulemper for den europiske luftfart , herunder isr ikke handlinger , der kan bringe mindre europiske selskaber i vanskeligheder .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , rede medlemmer , liberaliseringen af lufttransporten , afsluttet i april 1997 med capotageretten , har medfrt en afgrende ndring , sledes at denne sektor ogs kommer til at virke efter markedets regler .
<P>
Herfra skal dog undtages , at der i fllesskabslovgivningen findes en rkke bestemmelser , der sikrer , at medlemsstaterne og Kommissionen kan gribe ind over for bestemte situationer og behov .
Af disse rsager , men ogs fordi der tages hensyn til denne sektors betydning for den europiske konomi , for beskftigelsen , for de interne og intraeuropiske forbindelser , og fordi luftfarten spiller en relevant rolle i styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed , idet den muliggr hurtige forbindelser mellem regionerne og i srdeleshed adgangen til de fjerntliggende -regioner , har fllesskabslovgivningen sikret mulighed for , at der kan etableres tvungen offentlig service og mulighed for aftaler mellem luftfartsselskaber om flles drift for at sikre sdanne forbindelser .
<P>
Trods det netop beskrevne er disse forpligtelser i nogle tilflde ikke blevet opfyldt p grund af eksempelvis arbejdskonflikter , hvilket har vret til skade for den fri bevgelighed til og fra disse regioner og for den konomiske og sociale samhrighed .
Jeg tnker her konkret p de hndelser , der ofte , og igen for f dage siden , har ramt de fjerntliggende regioner Madeira og Azorerne .
<P>
Jeg mener sledes , at et luftfartsselskab , der har eneret p en rute som flge af en offentlig service , og som kompenseres herfor konomisk af staten , af hensyn til den konomiske og sociale samhrighed og adgangen til en sdan region m yde denne service og betjene disse regioner p en korrekt og professionel mde .
<P>
Jeg mener i alle tilflde , at regeringen , uafhngigt af den egoistiske og uvrdige holdning hos de piloter , der stter de privilegeredes interesser foran befolkningernes og de i selskabet vrige ansattes interesser , burde bne denne sektor for konkurrence mellem luftfartsselskaberne , med de samme kvalitets- og sikkerhedskrav og den samme konomiske sttte , for at give ernes indbyggere kompensation for isolation og fjern beliggenhed .
<SPEAKER ID=225 NAME="Van Miert">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer . Som De ved , s er det i dag med stor glde , jeg str her over for Dem .
Mit indlg i dag angr to lovforslag , som Kommissionen har tilsendt Dem , og selvflgelig ogs Ministerrdet , for nsten et r siden .
Det drejer sig efter vores opfattelse om at kunne anvende konkurrencereglerne , det vil sige traktatens artikel 85 og 86 direkte inden for lufttransport mellem Fllesskabet og tredjelande .
<P>
Men inden jeg gr nrmere rede for en rkke forhold , vil jeg gerne rette en varm tak og ros til ordfreren .
Han har ikke alene udfrt et fremragende stykke arbejde , han har endvidere udarbejdet nogle ndringsforslag , som Kommissionen er meget glad for at kunne tage med , idet de endda forbedrer teksten med vores forslag .

Ud over denne ros vil jeg selvflgelig ogs rose Udvalget om Transport og Turisme .


<P>
Jeg har allerede i december sidste r og den 20. april i r i mine indlg i Udvalget om Transport og Turisme haft lejlighed til i detaljer at fremlgge selve indholdet i vores forslag . Det skal jeg derfor ikke gentage .
I mellemtiden har Det konomiske og Sociale Udvalg ogs udtalt sig , nsten enstemmigt , til fordel for vores forslag . Jeg er i vrigt meget glad for at konstatere , at det forslag til udtalelse , som Deres udvalg har vedtaget med et meget stort flertal , synes at vre meget positivt over for vores forslag .
Jeg vil derfor endnu en gang rette en inderlig tak til ordfreren .
P samme mde gr udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ogs i denne retning , og jeg takker Ribeiro for hans indsats .
<P>
Som De ved , mine damer og herrer , fastlgger forordning 3975 fra 1987 p nuvrende tidspunkt retningslinjerne for anvendelse af artikel 85 og 86 for luftfartsselskaber , men kun internt i EU .
Nr der indgs aftaler mellem EU-luftfartsselskaber og amerikanske selskaber eller andre tredjelande i hele verden , har vi et problem , idet Kommissionen , der fuldt ud er kompetent , da vi har kompetencen i kraft af artikel 89 , ikke rder over passende redskaber til at hndtere den type tilflde .
<P>
Den umiddelbare konsekvens af denne situation er flgende : lange , vanskelige og komplicerede procedurer , fordi den type sager skal behandles med de nationale myndigheder .
Vi behandler f.eks. nu en sag med British Airways-American Airlines med de britiske og derudover selvflgelig med USA ' s myndigheder .
P samme mde sagen med Lufthansa-United-SAS .
Bundeskartelamt behandler ogs , som Kommissionen , den pgldende sag sammen med USA .
<P>
Derudover vil jeg gerne gre opmrksom p , at sagen kan bliver yderligere kompliceret . Lad os et jeblik antage , at der indgs en aftale mellem Alitalia og KLM .
De to selskaber har hver deres forskellige aftaler med USA-selskaber . Det bliver sledes ndvendigt at undersge alliancen mellem Alitalia og KLM p grundlag af artikel 87 og de to alliancer med USAselskaberne p grundlag af artikel 95 .
De kan forestille Dem , hvor komplekst det bliver , nr to forskellige nationale myndigheder skal beskftige sig med den samme sag !
De kan sledes se , Jarzembowski , at det haster med at kunne rde over tilpassede instrumenter , da der er mange alliancer , ikke bare transatlantiske , men ogs alliancer med asiatiske selskaber , og med hvem det ellers mtte vre .
S ndvendigheden er stor , og det er i virksomhedernes interesse .
<P>
Hvis vi for jeblikket taber en masse tid , er der ikke noget at gre ved det . Det skyldes en procedure , der er alt for kompliceret og lang og manglen p passende instrumenter , der gr det muligt at behandle sagerne hurtigt og p en gennemsigtig mde sdan , som det kan gres i maritime sprgsml .
Jeg kan ikke se , hvorfor man ikke kan blive enige om at give Kommissionen disse instrumenter . Man kan undre sig over , hvorfor det ikke har vret muligt .
Og det er jo fordi , en bestemt rkke luftfartsselskaber ikke nsker det , og de udfrer et stykke lobbyarbejde over for deres regeringer for , at det ikke skal kunne lade sig gre . Dette er ogs tilfldet i dag .
Jeg beklager det , for de gr imod deres egne interesser .
<P>
Nu vil jeg gerne sige et par ord om vores andet forslag , som ordfreren allerede har omtalt , nemlig undtagelser for visse grupper .
Her bliver det ogs mere og mere klart , hvorfor det er ndvendigt med dette instrument , ogs p det eksterne omrde .
Jeg tillader mig nu indtrngende at opfordre Dem til at vedtage Scarbonchis betnkning , og jeg hber , det bliver med et stort flertal , for at sende et klart og tydeligt signal til Ministerrdet , der indtil nu har afvist at behandle vores forslag , enten fordi det har blokeret dem , eller fordi de er under pres fra luftfartsselskaberne .

<P>
Jeg kommer nu til ndringsforslagene .
Jeg har lige sagt , at Kommissionen kan tage Scarbonchis tre ndringsforslag til sig .
Men det er mere rigtigt at sige , at vi modtager dem med glde , for de forbedrer teksten .
Der er andre ndringsforslag , f.eks. om den offentlige service osv .
Jeg mener som ordfreren , at de dkker reelle bekymringer , som man m erkende , men disse indgr ikke for alvor i debatten i dag .
Jeg er alts langt fra ikke at anerkende , at der er gode grunde til at have disse ting i baghovedet , men jeg vil gerne , at vi holder dem adskilt fra resten af debatten , selvom jeg selvflgelig noterer mig dem .
<P>
Jeg kan som ordfreren ikke acceptere Jarzembowskis ndringsforslag .
Jarzembowski , virkningen af disse ville vre at blokere situationen endnu mere , mens problemerne stadig er der , og de er reelle . Endda selvom vi blot lader st til , vil der alligevel g endnu et stykke tid , inden forordningen trder i kraft .
I mellemtiden er en lang rkke alliancer ved at blive forhandlet netop nu , og flere er p vej .
Jo hurtigere vi derfor kommer til at rde over disse instrumenter , jo bedre vil det vre .
Det er ndvendigt at udtale sig meget klart om denne ndvendighed nu og drage konsekvenserne heraf , idet vi sender et kraftigt signal til Ministerrdet . Det er prcis , hvad vi hber kommer ud af Deres debat og af Europa-Parlamentets holdning .
<P>
Ja , hr. formand , her slutter jeg .
Endnu en gang tak til ordfreren og hans kolleger for et fremragende udfrt arbejde .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Jeg havde bedt kommissren om en nrmere redegrelse for den videre procedure for luftfartsalliancerne .
Mske kan han gre dette skriftligt eller drfte sagen med mig i nr fremtid .
Tiden er knap , men principperne for luftfartsaftalerne er efter min mening et centralt sprgsml , hvor vi m styrke vores relationer !
<SPEAKER ID=227 NAME="Van Miert">
Undskyld , hr. formand , men jeg har set , at tiden gik , og jeg havde afsluttet mit indlg .
<P>
Naturligvis , Jarzembowski , men det ville uden tvivl vre bedre , hvis jeg kom tilbage til Deres udvalg for at udtale mig mere detaljeret .
Jeg str som sdvanlig til Deres disposition .
Jeg kan i vrigt fortlle Dem , at Kommissionen hjst sandsynligt vil indtage en officiel holdning til de to alliancer , og at den vil vende tilbage hertil midt i juni .
<P>
Hvis De nsker , at jeg fr endnu en lejlighed til fr denne dato at give Dem mere detaljerede oplysninger , afhnger det reelt af Dem .
Jeg str til Deres disposition .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Adfrdskodeks for edb-reservationssystemer ( CRS )
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0089 / 98 ) af Van Dam for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2299 / 89 om en adfrdskodeks for edbreservationssystemer ( CRS ) ( KOM ( 97 ) 0246 - C4-0418 / 97-97148 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=230 NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , edb-reserveringssystemer , eller  Computer Reservation Systems  - herefter benvnt CRS ' er - udgr en relativt ukendt , men meget strk part i lufttrafikken .
Disse enorme , hurtige netvrk srger for hovedparten af luftfartsselskabernes omstning .
85 % af alle stole i linjetrafikken slges over hele verden via de fem selvstndige CRS ' er !
Det ldste CRS , SABRE , blev i sin tid oprettet af American Airlines , men har nu strre overskud end American Airlines .
<P>
Luftfartsselskaber , der ikke deltager i et CRS , har meget begrnsede muligheder for at slge billetter .
CRS tilbyder ogs abonnenterne - rejsebureauerne - og de rejsende fordelen ved hurtig information og reservering .
Det er imidlertid ndvendigt at sikre , at kunderne fr objektiv information , nr der informeres hos rejsebureauerne om mulighederne .
Siden 1989 har der vret en europisk adfrdskodeks for at sikre objektiv information .
CRS ' er og luftfartsselskaberne har pligt til at behandle alle parter ens .
<P>
Kommissionens forslag , som vi nu forhandler , har til forml at forbedre reglerne .
Til det forml medtages abonnenterne , alts rejsebureauerne , for at fremme rlig information og imdeg ukorrekte reserveringer .
Et vrdifuldt nyt element er muligheden for ogs at medtage togforbindelser , herunder srligt hjhastighedstog , i udbuddet .
<P>
Jeg anser det for at vre af stor betydning , at de rejsende p korte og middellange afstande ogs bliver gjort opmrksom p mulighederne for at rejse med tog .
Flyvning koster megen energi og giver stor luftforurening . Der er sledes god grund til at overveje toget , hvis tidsforskellen ikke er alt for stor .
Optagelsen af togtransporten i CRS ' er skal foreg p de ndvendige rammebetingelser .
ndringsforslag 2 , 4 , 6 og 10 , der drejer sig om dette punkt , har til forml at sikre ligestilling mellem flyog hjhastighedsforbindelser .
<P>
Luftfartsselskaberne og alliancerne beholder muligheden for selv at slge billetter uden at give neutral information .
Den rejsende skal dog kunne se , at han kber hos en bestemt udbyder , derfor ndringsforslag 1 .
Dette princip udvides i ndringsforslag 9 til Internettet .
Mulighederne for at bestille billetter via dette verdensdkkende net vokser hurtigt .
Nr man bladrer gennem Internetsiderne , skal det vre synligt , hvem der tilbyder informationen .
<P>
CRS ' erne rder over en enorm mngde markedsinformation , herunder rejsebureauernes salgstal .
De udbyder denne information til salg i elektronisk form , men fordi de kun tilbyder samlede pakker , er det kun de kapitalstrke luftfartsselskaber , der har rd til at kbe denne information .
De opnr derved et forspring ved forhandlingerne med rejsebureauerne .
Disse bureauer vil gerne rde over dele af denne information , f.eks. kun for den region , som de betjener .
ndringsforslag 7 bner mulighed for denne form for selektivt indkb , som herved kommer inden for rejseverdenens rkkevidde .
<P>
Et problem ved den nuvrende omkostningsfordeling er , at alle reservationer medfrer udgifter for luftfartsselskaberne .
ndringsforslag 8 begrnser dette til de ruter , som der rent faktisk udstedes billet til .
ndringsforslag 13 srger for , at sammenkoblingen af billet og rute sikres .
<P>
Transportudvalget foreslr i ndringsforslag 11 , at der forsat skal skelnes mellem , om den rejsende skal skifte , eventuelt med ventetid , eller om der kun er tale om , at flyet mellemlander .
Alt taget i betragtning vil jeg drage flgende konklusioner .
Adfrdskodeksen har siden 1989 haft en vsentlig funktion , men der var anledning til yderligere forbedringer og aktualisering .
Kommissionens forslag indeholder en rkke vigtige forbedringer , der srligt kommer de rejsende , men ogs rejsebureauerne til gode .
Med rette bner forslaget mulighed for at medtage togforbindelser som et alternativ til flyrejser over mindre afstande .
For at gre togalternativet praktisk muligt skal der opfyldes en rkke rammebetingelser , f.eks. en aftale mellem CRS og jernbanerne .
For at undg , at kunderne fejlagtigt tror , at de fr et neutralt tilbud , skal det gres synligt , at der er tale om rdgivning fra et bestemt luftfartsselskab eller en alliance .
Internettet udvikler sig til en ny salgskanal for flybilletter .
Ogs her skal det vre synligt , hvilken udbyder kunden har logget ind hos .
CRS ' er har en strk stilling bde med hensyn til marketing og vedrrende markedsinformation .
Det m ikke udarte sig til en reel monopolstilling , fordi kun meget kapitalstrke selskaber kan kbe denne information . Sidste konklusion .
Med hensyn til den bedst mulige information til kunderne og bekmpelsen af dobbelte eller fiktive reserveringer er der stadig plads til en rkke forbedringer .
<P>
Jeg er Transportudvalget og alle andre involverede erkendtlig for deres medvirken .
Desvrre kan kommissr Kinnock ikke overvre denne debat p grund af dagsordenstidspunktet .
Han var s venlig at skrive , at han ans min betnknings niveau for meget hjt .
<P>
Under alle omstndigheder har jeg forsgt at behandle denne sag med den strste omhu .
I den forbindelse mener jeg , at det er af stor betydning , at den rejsende i fremtiden kan trffe et bevist valg mellem fly og tog .
Ikke kun hensynet til den rlige konkurrence , men ogs beskyttelsen af naturen og miljet er tjent hermed .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , hvis man fr i tiden ville rejse , mtte man begive sig hen til en skranke .
Derefter havde man til opgave at foretage mere eller mindre besvrlige og mere eller mindre succsrige studier af enorme folianter for rent faktisk at n frem til sit ml .
Dette arbejde har computeren i mellemtiden overtaget og gjort betydeligt lettere .
Vi har med denne nye teknik muligheden for at f informationer i uvant mngde og dertil et udvalg , som faktisk i hj grad imdekommer forbrugernes behov .
Dette udvalg er desuden forbundet med lavere omkostninger .
<P>
S lnge vi har computeren , m vi dog skille os af med det hb eller den tro , at computeren altid er objektiv .
Nej , computeren er en ren trylleske , og der findes efterhnden tusinder af mennesker , der kun har den ene opgave at manipulere denne computer p vegne af den ene eller den anden udbyder .
Det er sledes ikke kun af flyselskaberne , men ogs af rejsebureauerne blevet forsgt at foreggle kunderne en objektivitet , bag hvilken man i grunden kun finder selskabernes egen strben efter profit .
Denne strben efter profit er selvflgelig ikke noget slemt , men den har i grunden ikke gavnet forbrugerne p nogen mde .
<P>
De fremsatte forslag , ogs forslagene fra min kollega van Dam , er meget fornuftige . De bringer os videre i arbejdet med forbrugerbeskyttelse .
Jeg ser ogs , at vi i forbindelse med modal split af rejsende i jernbanetrafikken har brug for denne forbindelse , sledes at vi med et tryk p en knap kan f at vide , hvad der er bedst , hvad der er billigst , og ogs hvad der er mest miljvenligt .
Jeg kunne i parentes bemrket ogs forestille mig , at det kan blive til gavn for medlemmer af EuropaParlamentet .
<P>
Et sidste punkt : Revisionen af disse systemer bliver ikke afsluttet i dag .
Den m gentages med jvne mellemrum , for der vil sikkert ogs vre en og anden specialist , der forsger at omg disse regler .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg vil forsge at fatte mig i korthed .
Det vigtigste er egentlig at takke ordfreren , for han har fremlagt en glimrende betnkning , der blev enstemmigt vedtaget i udvalget .
Og nr der er lande , hvor en valgkamp er nrt forestende , er det altid meget rart at kunne sige , at en betnkning er get enstemmigt igennem , fordi den virkelig var fagligt korrekt .
Mange tak , hr. van Dam , for Deres betnkning .
<P>
Denne reform af adfrdskodeksen er meget fornuftig , den styrker informationernes objektivitet .
Det vigtigste er , at hjhastighedstogene nu er inddraget , sledes at borgerne tydeligt kan se , p hvilke ruter det er mere fornuftigt at tage toget end at flyve .
Og det er jo , hvad vi nsker p de korte strkninger : En strre satsning p tog end p fly for at aflaste luftrummet og for at forbedre miljbeskyttelsen .
For s vidt er det en stor fordel .
<P>
I modstning til Kommissionen mener jeg , at det er fornuftigt at indikere code-sharing -afgangene .
Her deler jeg ordfrerens opfattelse .
Det har vist sig at vre et godt tiltag .
<P>
Endelig finder jeg det rigtigt , at vi sammenfrer de tre retsakter , for at de bliver lettere at lse og mere forstelige for forbrugerne .
For s vidt er kodificeringen et anliggende , som Kommissionen br flge op .
Jeg tror , at vi kan vre enige : Vi har et godt forslag , som er forbedret ved hjlp af vores kollegas forslag .
Jeg hber , at Kommissionen tilslutter sig vores kollegas forslag , s kan vi alle vre glade .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg markere , at jeg har en noget skeptisk indstilling til denne type af reguleringer som fnomen .
Jeg tror , at vi i EU skal passe p med at regulere detaljeret i alt for stort omfang .
Vi kan , helt uden at ville det , skabe en markedssituation uden nytnkning , i hvilken vi ved hjlp af lovgivning bevarer en bestende situation .
Jeg er temmelig overbevist om , at hvis EU ikke havde blandet sig i problematikken omkring reservationssystemerne , s havde markedet lst dette automatisk .
Rejsebureauer og flyselskaber er meget bevidste om , at kundeservice er et af deres allervigtigste konkurrencemidler .
Dette er min principielle indstilling .
Samtidig kan man ogs konstatere , at dette ikke er noget nyt fnomen , eftersom kodeksen har eksisteret siden 1989 .
<P>
Min mere pragmatiske indstilling til betnkningen er , at jeg vil begynde med at lyknske ordfreren med hans meget fine arbejde med denne betnkning .
Trods min grundlggende indstilling mener jeg , at bde Kommissionen og van Dam er lykkedes med at finde en overordentlig vigtig balance i denne sag .
<P>
Jeg mener , at det positive ved denne betnkning er , at jernbanen skal vre med i reservationssystemet .
Det tnker man mske ikke srlig meget p i denne sammenhng , men det kan faktisk vre et af de allervigtigste skridt i retning mod en liberaliseret jernbanesektor .
Jernbanen vil i fremtiden konkurrere side om side med flytrafikken , og forbrugerne vil meget klarere kunne trffe et valg mellem tog og fly .
Dette er p linje med , at jernbaneselskaberne i fremtiden i betydelig strre udstrkning end i dag vil arbejde p et meget mere konkurrencebetonet marked .
<P>
Sprgsmlet om afgifterne m ogs vre et hovedsprgsml i denne betnkning .
Jeg vil understrege , at jernbanen skal vre med og betale sine omkostninger for at vre med i CRS-systemet .
Vi kan ikke endnu en gang subventionere jernbanen , men ikke de andre transporttyper .
<SPEAKER ID=234 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig frst p min kollega Neil Kinnocks vegne at lyknske ordfreren hr. van Dam med hans betnkning .
Ikke alene har De formet at komme ind i edbreservationssystemernes mystiske fagudtryk , men De har ogs forstet at fremkomme med en rkke ndringsforslag , som forbedrer forslaget betydeligt .
<P>
Edb-reservationssystemer er komplicerede databaser , der bruges til at give en bred vifte af abonnenter - rejsebureauer , erhvervsdrivende inden for turisme , hoteller , transportvirksomheder og udlejningsvirksomheder - mulighed for at f adgang til oplysninger om luftfartsselskaber og andre tjenester og samtidig kan lette reservation og udstedelse af billetter .
<P>
Det vil interessere Parlamentet at vide , at edb-reservationssystemerne anses for at vre de strste brugere p verdensplan af edb-tjenester , og de giver jeblikkelig adgang til over 140.000 rejsebureauers tjenester i hele verden .
I Den Europiske Union er der fire store systemer , og et af dem har en markedsandel p over 70 % i 10 af de 15 medlemsstater .
Og det er naturligvis denne strke centralisering , der har gjort de lovgivende myndigheder urolige .
Men fllesskabslovgivningen gav ogs mulighed for at behandle sprgsmlet p basis af de regulerende bestemmelser om konkurrence .
Selvom kodeksen har fungeret meget godt , har den revision , vi har udfrt for nylig , fet os til at mene , at visse forbedringer er ndvendige i lyset af de seneste fremskridt , der er sket med Internettet eller hjhastighedstog .
Og det er grundlaget for Kommissionens forslag om ndring af kodeksen og som hr. van Dam klart og tydeligt har vist i sin betnkning .
<P>
Som jeg sagde i begyndelsen , vil strstedelen af ndringsforslagene ndre den gldende tekst p en meget konstruktiv mde .
Derfor kan Kommissionen acceptere ndringsforslagene af hr. van Dam for Transportudvalget med undtagelse af to punkter :
<P>
For det frste : Den anden del af ndringsforslag 8 , som handler om fakturaoplysninger p magnetiske databrere , kan efter Kommissionens mening ikke accepteres .
Hvad angr oplysninger og rettigheder , mener vi , at alle databrere til fakturaoplysninger burde behandles p samme mde , og ndringsforslaget ville betyde en anderledes behandling af magnetiske databrere .
Desuden mener vi , at det er overfldigt at foresl , at deltagende luftfartsselskaber ikke m afkrves gebyrer for reservationer , der er blevet annuleret .
<P>
For det andet : ndringsforslag 11 , der drejer sig om inddeling af flyvningerne , kan efter Kommissionens mening heller ikke accepteres .
Kommissionen foreslog en ny inddeling med det forml at inddrage de seneste fremskridt p luftfartsomrdet .
Hvis man vender tilbage til det gamle inddelingssystem , som udvalget og hr. van Dam foreslog , mener vi ikke , at der tages hjde for de ndringer , der er sket p luftfartsomrdet .
<P>
Ud over de to nvnte punkter mener Kommissionen , at hr. van Dam har lavet et fremragende arbejde , og jeg vil lyknske ham og ogs takke Udvalget om Transport og Turisme for dets nyttige arbejde i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Handel med fr - Anvendelse af forordning ( EF ) 1467 / 94
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende to betnkninger af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter :
<P>
A4-0128 / 98 om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 66 / 400 / EF , 66 / 401 / EF , 66 / 402 / EF , 66 / 403 / EF , 69 / 208 / EF , 70 / 457 / EF og 70 / 458 / EF om handel med bederoefr , fr af foderplanter , sdekorn , lggekartofler , fr af olie- og spindplanter og grntsagsfr og om den flles sortsliste over landbrugsplantearter ( KOM ( 97 ) 0403 - C4-0459 / 97-97 / 0217 ( CNS ) ) ; -A4-0129 / 98 om Kommissionens beretning til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af Rdets forordning ( EF ) nr . 1467 / 94 af 20. juni 1994 ( KOM ( 97 ) 0327 - C4-0492 / 97 ) .
<SPEAKER ID=237 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , i forbindelse med den frste betnkning om direktivet om handel med bederoefr , fr af foderplanter , sdekorn , lggekartofler , fr af olie- og spindplanter og grntsagsfr , i noget forkortet form frhandelsloven , har vi for ikke s lang tid siden allerede opnet en ndring og oplevet en positiv diskussion med Kommissionen .
Dengang drejede det sig om at f gennemfrt en forenklet godkendelse af vedligeholdelsesfr , hvorved den genetiske erosion af truede nytteplantevarieteter i det mindste forsges begrnset .
<P>
De ved , at disse direktiver p landbrugsomrdet forhandles i henhold til artikel 43 , og i s fald er Europa-Parlamentet kun en hringsinstans .
Nr vi har indbragt vores ndringer til disse direktiver , og Kommissionen efter at have sat sig ind i dem pstr , at den desvrre ikke kan tilslutte sig Parlamentets ndringsforslag , og vi s i slutafstemningen har stemt om vores forslag , s er vi ude af billedet .
<P>
Rdet kan s under sin beslutningstagning ignorere de indholdsmssige retningslinjer fra Parlamentet .
Hvis det imidlertid ved hjlp af en fremgangsmde lykkes os at f udsat slutafstemningen , og hvis vi nr frem til et kompromis med Kommissionen , sledes at Kommissionen og Parlamentet har et flles standpunkt , s har vi - ogs i henhold til artikel 43 - en relativt strk stilling p landbrugsomrdet , for s kan Rdet kun afvise dette flles standpunkt , hvis der opns enstemmighed .
Enstemmighed i Rdet er en sjldenhed .
Det er kun forekommet en gang , da vi ville ndre et retsgrundlag - hr . Fischler , som De nok husker , drejede det sig om mrkning af oksekd , da De havde indrmmet os artikel 100a , og Rdet s enstemmigt igen bestemte sig for artikel 43 , men s til gengld har indget kompromis efter kompromis efter kompromis i sagen - kun for at opn enstemmighed over for Kommission og Parlament .
<P>
Jeg hber , at vi ogs kan opn overensstemmelse omkring denne lille ndring og dermed n frem til et godt resultat , for denne gang drejer det sig ikke om en forenklet godkendelse af vedligeholdelsesfr , alts af gamle sorter , af regionale sorter , men det drejer sig om en forenklet procedure ved godkendelse af certificerede fr henholdsvis basisfr ved formering .
Kommissionen har i nogen tid foretaget forsg og er net frem til det positive resultat , at der ved myndighedernes godkendelse ogs kan benyttes eksterne kontrollrer henholdsvis inspektrer , at en kontrol p hjere niveau ved de statslige instanser kun er ndvendig inden for bestemte fastsatte rammer , og at dette ikke m have negative flger for godkendelsen af fret og for den kvalitet , som dermed attesteres .
<P>
Vi har i det vsentlige fulgt denne opfattelse .
Vi har kun foretaget sm ndringer .
En gang krver vi , at nogle personer , der beskftiges p dette omrde , skal autoriseres .
Der skal alts opns personligt ansvar gennem en strkere integrering .
Vi har fremsat forslag i sprgsmlet om , hvor stor en del af plantebestanden der rent faktisk skal undersges ved den officielle kontrol , og hvad der skal ske ved overtrdelse .
Jeg formoder , at vi kan n til enighed med Kommissionen .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har fremsat et ndringsforslag , der vedrrer autorisationen , men jeg foretrkker vores ndringer , som enstemmigt blev billiget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Den anden betnkning , som jeg her prsenterer , hnger sammen med denne frhandelslov .
I den forbindelse kunne vi i en torig forhandling med Kommissionen isr opn resultater i sprgsmlet om godkendelse af fr , som lider kraftigt under den genetiske erosion .
<P>
Det drejer sig om et fllesskabsprogram til bevarelse , beskrivelse , indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i landbruget .
Dette program har Parlamentet foreslet Kommissionen i 1993 , efter at det i Rio blev konstateret , at arternes mangfoldighed er en af de vigtigste forudstninger for menneskehedens civilisationsmuligheder p denne klode .
Vi har alts startet et program og udstyret det med en budgetlinje , og dette program skal gre rede for den genetiske mangfoldighed hos nytteplanter og husdyr i landbruget .
Herunder skal der ogs gres en indsats , sledes at denne sikkerhed og denne sikring af den genetiske mangfoldighed - eventuelt ogs en forbedring af den - ikke kun garanteres ved hjlp af data og genbanker , men at landbruget s vidt muligt ogs tilstrber denne genetiske mangfoldighed i praksis .
<P>
Dette program blev desvrre pbegyndt noget tvende af Kommissionen .
Af de ECU 20 millioner , der i lbet af fem r blev stillet til rdighed , blev budgetlinjen for 1997 tilmed standset helt .
Problemet er tilsyneladende , at det her kniber med personale .
Det er uforsteligt , da der p andre omrder jo benbart findes personale , der kunne omplaceres , men benbart - jeg fr sikkert besked af kommissren om lidt - er dette program alligevel ikke et af flagskibene i DG VI .
Hvis De retter mig , ville jeg vre glad .
<P>
Programmet har et anseeligt renomme p internationalt plan .
Da der i 1996 i Leipzig afholdtes en WHO-konference om den genetiske mangfoldighed , var EU den eneste region i verden , der i det hele taget kunne prsentere et sdant program .
Det var interessant , i hvor hj grad Kommissionen med rette over for omverdenen roste sin indsats p dette omrde .
Men jeg mener , at man s ogs m tage de ndvendig konsekvenser ved fortsttelsen og gennemfrelsen af dette program .
<P>
Tillad mig at tilfje en overvejelse : Vi m knytte dette program strkere til programmer , der flger af forordning 2078 , eller til programmer for miljrigtig udnyttelse af landbruget , sledes at vi opnr tillgseffekter , sledes at vi alts sikrer denne in situ -bevarelse og -sttte af den genetiske mangfoldighed via programmerne .
Og nr vi s , som De har planlagt det i Agenda 2000 , udstyrer disse programmer med en konomisk effekt i form af en struktursttte og srger for , at de produkter , der fremstilles p grundlag af disse dyrs og planters varietet , tilmed eftersprges p de regionale markeder som en srlig kvalitet , s frst opstr der en stabilitet , som ikke - jeg tillader mig et lidt drastisk udtryk - begrnser sig til en museumsbevarelse af den genetiske mangfoldighed og en botanisk have i landskabet , men rent faktisk udgr et konomisk grundlag for landbrugene.Jeg er overbevist om , selv med alle mulige og ndvendige udlignende foranstaltninger , at det centrale i vores bestrbelser m vre at sikre det konomiske grundlag for landbrugsaktivitet , ogs via anvendelse af de srlige varieteter hos planter og dyr .
Kun p denne mde opnr vi den stabilitet , der er ndvendig p langt sigt .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne gratulere hr . Graefe zu Baringdorf med hans to fremragende betnkninger .
Der er mange ting ved EU , der irriterer borgerne , nr det ser ud til at indfre nye regler eller fjerne eksisterende rettigheder uden at begrunde det .
Denne opfattelse er normalt fejlagtig - resultatet af boulevardpressens forvrngning af kendsgerningerne .
Men forslaget om at begrnse adgangen til traditionelle frsorter , navnlig til frugt og grntsager , som bruges af bde private haveejere og kommercielt af mindre landbrug , har frt til kraftige protester fra s velkendte og respekterede organisationer som Henry Doubleday Research Association .
<P>
Mange har udtrykt bekymring over , at den store rigdom af sorter , som stadig findes i Den Europiske Unions medlemsstater , kan blive reduceret til nogle f standardsorter i hele Europa som et resultat af Fllesskabets officielle politik .
Derfor glder Den Socialdemokratiske Gruppe sig over Kommissionens forslag om at gre det lettere at tilfje nye sorter p listen over anerkendte sorter .
De kommercielle landmnd har ogs vret bekymrede for , at de ville blive taberne og blive tvunget til altid at kbe et begrnset antal dyre frsorter fra store frfirmaer .
<P>
Jeg har flere sdanne firmaer i min valgkreds og anerkender vrdien af deres arbejde med at udvikle afgrder og frsorter , der er resistente over for skadedyr og srligt velegnede til bestemte klima- og jordbundstyper .
Men det er imidlertid vigtigt at finde den rette balance mellem de kommercielle og ikke-kommercielle avleres interesser og behovet for at certificere fr , der skal bevares , det vil sige planter , der er nyttige for biodiversiteten .
Kommissionens forslag om at forenkle inspektionsprocessen for disse frsorter er vi i princippet glade for , men Den Socialdemokratiske Gruppe deler nsket hos ordfreren og hele Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om , at der skal indfres yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre , at inspektionerne foretages af kvalificeret og objektivt personale .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer">
Fru formand , hr. kommissr , mine rede tlmodige damer og herrer , hr . Graefe zu Baringdorf har jo allerede sagt en del om beslutningsvejene .
Jeg vil begrnse mig til sprgsmlene om fr og handel med fr .
Fr er - og det ved vi alle - et vigtigt driftsmiddel for landbruget , og det er udgr egentlig ogs grundlaget for produktionen af nringsmidler .
I sidste ende er forsyningen med gode fr alts ogs forudstningen for at kunne sikre fdevarer .
Frets kvalitet har ogs - og det i meget vsentlig grad - betydning for kvaliteten af de senere producerede fdevarer , ofte ogs uafhngigt af forarbejdningstrin .
Af denne rsag har kontrollen af plantefr og sdekorn naturligvis stor betydning .
I de fleste lande er vi jo i dag vant til , at godkendelse af fr overvejende udfres af den offentlige administration .
Dette har imidlertid ogs medfrt , at kontrolprocessen er blevet en del tungere .
<P>
P denne baggrund har Kommissionen alts nu fremsat dette forslag .
En styrkelse af egenansvaret i denne sektor har stor betydning .
Avlerne og de , der formerer , skal i hjere grad inddrages i dette godkendelsessystem .
En forenkling er nskelig . Forenkling betyder ogs , at uofficielle inspektrer kan udfre de foreskrevne kontroller .
I den forbindelse kommer frfirmaerne - hr.Graefe zu Baringdorf har gentagne gange understreget dette - til at spille en srlig rolle .
De er prdestinerede til at lade deres viden og deres frdigheder indg i kontrollerne .
Der er ganske vist en risiko for interessekonflikter , som man m forebygge .
<P>
Alt i alt kan vi i EVP-gruppen acceptere betnkningen . Den indeholder de ndvendige tilfjelser .
Mange tak , hr . Graefe zu Baringdorf , isr for Deres stdighed !
<SPEAKER ID=240 NAME="Kofoed">
Fru formand , jeg vil frst komplimentere Graefe zu Baringdorf for i hvert fald den frste betnkning , som er ganske udmrket .
Jeg er enig i , at man skal have en kontrol , som kan sikre , at det fr , der kommer i handelen , har den rette kvalitet og lever op til kravene .
Mit sprgsml til kommissren er : Forholder det sig sdan , at et frfirma nu kan f sine analyser foretaget hvor som helst i Europa , under forudstning af at laboratoriet er anerkendt , at det alts ikke kun er landets egne statskontrollerede laboratorier , der kan foretage disse analyser , som visse lande pstr ?
<P>
S et par bemrkninger om diversiteten af vores fr .
Jeg tager lidt afstand fra Graefe zu Baringdorfs udtalelser , for hvis man nsker et frmarked , s bliver man ndt til at have en vis kvalitet , og man br nje pse , at det fr , man slger , ogs har den kvalitet , der psts .
Derfor skal man vre forsigtig med den store diversitet , der findes .
Man skal passe p , at alt det , der findes i genbanker , ikke kommer ud i handelen og delgger vores marked , bde verdensmarkedet og det europiske marked .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger . Den ene af de to forordninger , vi debatterer her i dag i forbindelse med betnkningen af Graefe zu Baringdorf , har til forml p EU-plan at samordne , sttte og fremme arbejdet med at konservere , karakterisere , indsamle og udnytte genetiske ressourcer inden for landbruget .
<P>
Disse genetiske ressourcer kommer til at best af samtlige traditionelle vegetabilske og animalske variationer , der traditionelt svarer til geografiske zoner eller mere fast afgrnsede omrder .
Ressourcerne reprsenterer et stort udvalg , en stor mangfoldighed af den genetiske kulturarv , af robuste og hrdfre planter og dyr .
De er under alle omstndigheder langt bedre tilpassede til at gennemfre en bredygtig udvikling inden for landbruget , som vi er temmeligt mange , der gr ind for , bedre tilpasset end visse nye skabninger - jeg tnker her isr p genetisk ndrede organismer - der kun er tilknyttet et eneste ml , som er en stadig opskruet rentabilitet og , vi lader os ikke narre , en stigende fortjeneste til nogle store industrigrupper .
<P>
Betnkningen af Graefe zu Baringdorf , som vi godkender , og som jeg i vrigt gerne p min gruppes vegne vil rose , understreger sledes med god grund al den interesse , vi har i at beskytte de forskellige vegetabilske og animalske arter for at bevare de gener , der kunne vre nyttige for landbruget i fremtiden .
<P>
Betnkningen fremhver ogs - ganske vist mere indirekte - men alligevel , disse  bankers  og disse bevarende netvrks rolle som en offentlig service for EU , hvilket p forhnd er en god ting .
<P>
Nr det er sagt , kan jeg ikke lade vre med at tnke p , at vi i Europa-Parlamentet , med den juridiske beskyttelse af bioteknologiske opfindelser , vi vedtog sidste tirsdag , paradoksalt nok hjlper med til at lade EU bidrage konomisk til konservering af generne , samtidig med at vi med de teknologiske nringsbreve sttter en privatisering af fortjenester hentet fra netop disse gener , som vil blive bevaret takket vre penge fra EU ' s skatteborgere .
Men De vil uden tvivl mene , at jeg har negative bagtanker .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med begge betnkninger .
De har bestemt givet os noget at tnke over .
<P>
Erfaringer fra min egen valgkreds fr mig til at sige , at vi m dyrke fr af hjeste kvalitet .
For at opn dette er der behov for strenge inspektionsforanstaltninger .
Selvom ingen nsker at have inspektionsforanstaltninger , er det den eneste mde at gennemfre en njagtig kontrol p .
<P>
Men selvom vi skal have inspektionsforanstaltninger , m de ikke vre overbureaukratiske , for det er et af de problemer , landmndene er mest irriterede over .
Disse foranstaltninger skal vre s strukturerede , at de vkker tillid ikke kun hos producenten , men hos alle inden for erhvervet .
Og vi m sikre balancen mellem de kommercielle og ikke-kommercielle producenter .
Jeg mener bestemt , at tilfldige stikprver er noget , vi bliver ndt til at lre at leve med .
Det bliver ikke rart , det bliver ikke nemt , nogle vil protestere mod det , nogle vil ikke kunne lide det , men det er en del af livet , sdan udvikler tingene sig undertiden .
<P>
Vi skal ogs vre lydhre over for frproducenterne , s jeg vil bestemt opfordre til , at netop denne forordning gennemfres p en forsigtig og fornuftig mde .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Fru formand , jeg glder mig over , at Kommissionen nu forenkler proceduren for godkendelse af fr bestemt til masseproduktion .
For at udvelsen af kontrollen - der er overdraget staterne af de andre medlemsstater og Kommissionen , som er garant for traktaterne - skal vre seris , vil det vre ndvendigt , at staterne viser , at de er vrdige til denne tillid .
Det er ndvendigt , at den absolutte opretning i udfrelsen af de forskellige kontroller endeligt befrier os for angsten for svindel af enhver art , der som en krft underminerer tilliden i det EU , vi er i gang med at opbygge .
<P>
Ofte lader man forst , at EU beskftiger sig for meget med alting .
Jeg mener , at EU spiller sin rolle som ansvarlig ved at sikre en kontrol med at konservere og bevare den flles kulturarv for hele verden , som disse fr udgr .
Disse fr vil endvidere i de kommende rtier og rhundreder fungere som standardreferencer for at afhjlpe visse forvanskninger af vegetabilske arter , som vil blive underkastet genetiske manipulationer , og for hvilke man ikke kan forudsige , hvilke skbnesvangre eller fordrvende virkninger en sdan praksis i visse tilflde mtte have , men den er stadig ikke ndvendig for menneskets velbefindende .
<P>
Endnu en gang er det ndvendigt at vre og forblive rvgen for at forhindre , at der ikke gres uoprettelige fejl p grund af manglende forsigtighed .
Vi br sledes ptage os hele ansvaret for at vre prcise i fortegnelserne , og i hvordan vi foretager indsamlingerne for ikke at glemme nogen som helst art eller disses primre afledninger .
Jeg tror , fru formand og hr. kommissr , at vi med denne fine betnkning er p det rette spor
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke Kommissionen , fordi den tager dette emne op igen .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi udarbejder en ajourfrt opgrelse over situationen med hensyn til og arten af det genetiske ressoucegrundlag inden for landbruget .
Det er ligeledes vigtigt at bevare og beskytte disse vrdifulde ressourcer for bde fr og dyr .
Mange frsorter til bde korn og grntsager anvendes ikke lngere hver dag .
Vi m gre , hvad vi kan , for at beskytte og bevare dem , s det bliver muligt at bruge dem i fremtiden .
Jeg kan nvne eksemplet med den nu s bermte internationale risbank , hvor forskning i krydsningen af mange sorter , der ikke lngere er i brug , og lokale rissorter har frt til udviklingen af en ny sort , som nu viser sig at give et syv gange s stort udbytte .
<P>
Tilsvarende muligheder gr sig gldende for dyr .
F.eks. kan nogle sjldne kvgracer , som nu nsten er uddde , give resistens over for sygdom og forbedrede de fdevareproducerende egenskaber , nr de krydses med traditionelle racer .
<P>
S vi m foretage investeringen , ikke kun i registre og opgrelser , men ogs i genbanker og bevarelsen af det , der er tilbage .
Det bliver ogs ndvendigt at tilskynde interesserede til at fortstte avlen med disse sjldne dyr .
Det krver konomisk sttte , da dette arbejde udfres af krlighed og ikke for pengenes skyld .
<P>
Sammenfattende mener jeg , at et af de vigtigste aspekter ved bevarelsen af frsorter og dyreracer er de stadig flere muligheder inden for bioteknologien , hvor disse genetiske ressourcer kan vise sig at vre til gavn for verdens hastigt voksende befolkning , hvoraf mange allerede er underernrede i mange omrder p den sydlige halvkugle .
<P>
Fremgangsmden med forskning gennem bioteknologi vil ogs give os fr og planter , der kan overleve og give udbytte i trre , ufrugtbare omrder med temperaturer over normalen og tynde muldlag .
Den bioteknologiske forskning skal viderefres og finansieres i tilstrkkeligt omfang .
<SPEAKER ID=245 NAME="Iversen">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren for den vellykkede betnkning .
Det er vigtigt , at der bliver udformet flles regler for certificeringsomrdet , bde hvad angr frtyper og kontrolinstanser .
Det skal dog sikres , at man ikke mister tilliden til certificeringssystemet ved at tillade , at alt mellem himmel og jord kan blive certificeret .
Det bliver for det frste alt for dyrt , da processen med certificering af nye frtyper bde er langsommelig og omkostningsfuld .
De frtyper , der skal certificeres , skal kunne bruges i dyrkningsjemed .
For det andet vil behandlingstiden for en certificering blive undigt forlnget , hvis alle typer vildtvoksende korn skal certificeres .
Formlet med en certificering m bl.a. vre at f afprvet nye sorter , der er resistente over for plantesygdomme , sledes at man kan f nedsat brugen af sprjtegifte .
<P>
En anden vigtig ting for mig er at f sikret , at kontrollen kommer til at foreg under plidelige forhold .
Det m sikres , at der er statskontrol med inspektrerne .
Vi m sikre , at landmndene i alle medlemslandene opnr den samme behandling fra inspektrernes side .
Man kan godt vre lidt bekymret for den udvikling , der gr i retning af en tilfldig form for udlicitering af kontrollen .
Det kan hverken vre i landmndenes eller forbrugernes interesse .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , i ndringsforslag 1 foreslr ordfreren , at de nye inspektrer skal aflgge ed , fr de bliver officielt anerkendt .
Jeg kan personligt ikke sttte det forslag .
<P>
Jeg ved ikke njagtig , hvordan det er i andre lande , men i de nordiske lande er der i det mindste kun en erhvervsgruppe , som afgiver embedslfte , nemlig dommere .
Desvrre ville det nok bare vkke morskab , hvis vi ogs tvang inspektrer af kartofler og blomsterfr til at aflgge sdanne eder .
Desuden ville det hverken gre til eller fra med hensyn til mulighederne for at idmme straf ved f.eks. en forkert eller svigagtig inspektion .
At afkrve edsaflggelse af inspektrer er desvrre , tror jeg , at gre det alt for kompliceret .
<SPEAKER ID=247 NAME="Fischler">
Fru formand , mine hjtrede damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil frst takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og isr Dem , hr . Graefe zu Baringdorf som ordfrer , for den virkeligt konstruktive behandling af kommissionsforslaget .
Det gjaldt jo om at sikre , at der sker en tilpasning af syv frhandelsdirektiver fra de sene tressere og tidlige halvfjerdsere , sledes at handelen med fr inden for Den Europiske Union udformes mere klart og enkelt , men ogs for at lette den .
<P>
Nu ligger der tre ml til grund for forslaget : For det frste at udvide gyldighedsomrdet for de eksisterende bestemmelser for gennemfrelse af tidsbegrnsede forsg , hvormed der undersges alternativer til forbedring af de i disse direktiver forankrede bestemmelser .
For det andet at lette optagelsen af nye planter p listen over planter , der er omfattet af direktivet , og for det tredje at faststte bestemmelserne om sortnavnes egnethed .
<P>
Med kommissionsforslaget forenkles desuden procedurerne for den officielle frgodkendelse med hensyn til den klausul , iflge hvilken plantebestande , der tjener produktion af fr , ikke altid skal kontrolleres af reprsentanter fra frgodkendelsesmyndighederne , idet en kontrol ved andre inspektrer ogs kan komme p tale .
Ogs uafhngige , der fr overdraget opgaverne af frproducenter , frformeringsfirmaer , frfordlere og frhandlere , kan for fremtiden fungere som frinspektrer .
I den forbindelse vil jeg ppege , at det sprgsml , der blev stillet af hr . Kofoed , skal besvares med  ja  .
<P>
Den brede tilslutning , som forslaget fik i Parlamentet , er et klart bevis for , at vi er p rette vej .
Jeg vil derfor kun komme ind p det eneste aspekt , hvor der har vret sm kontroverser , nemlig markinspektionen . Nuvel , hr .
Graefe zu Baringdorf har henvist til proceduren iflge artikel 43 .
Enhver institution skal varetage sin funktion i fuldt omfang .
Det er imidlertid ikke mit personlige anliggende og heller ikke mine kollegers , at vi ringeagter udtalelsesproceduren , blot fordi det kun er en udtalelse .
Tvrtimod vil vi naturligvis , hver gang det er muligt og rimeligt ud fra saglige overvejelser , p passende vis komme ind p de forslag , der fremsttes her i Parlamentet .
<P>
Det glder mig derfor at kunne meddele Dem , at Kommissionen uindskrnket kan acceptere ndringsforslag nr . 4 om kontrol af de nye procedurer inden for fire r .
Ogs ndringsforslag nr . 1 om autorisering af inspektrer til udfrelse af deres arbejde kan Kommissionen tilslutte sig i den af ordfreren foreslede form , hvilket ogs glder ndringsforslag nr .
5 , dog med en lille ndring . Vi har imidlertid den opfattelse , at begge forslag tilsammen ikke rigtigt giver mening .
<P>
ndringsforslag nr . 2 er acceptabelt for Kommissionen , sfremt det tilfjes , at der tages hjde for den ndrede afgrelse fra 1995 , som derudover i visse tilflde forudser en forringelse af de officielle kontroller til 5 % henholdsvis 15 % .
<P>
Ogs ndringsforslag nr . 3 vedrrende forslaget om , at der ved overtrdelse af markinspektionsbestemmelserne fra de godkendte inspektrers side skal trffes foranstaltninger , kan Kommissionen i princippet godtage .
Da de i ndringsforslaget forudsete foranstaltninger imidlertid efter Kommissionens vurdering kunne vise sig at vre uafbalancerede , br de frst underkastes en omfattende undersgelse .
Endvidere br der af hensyn til retssikkerheden ske en redaktionel revision af ndringsforslaget , og det skal desuden tilpasses til den specifikke sprogbrug .
<P>
Jeg vil nu komme ind p det andet punkt i denne flles udtalelse .
Her vil jeg ogs takke ordfreren for den levende interesse i forordning 1467 fra 1994 , og jeg kan forsikre Dem , at Europa-Parlamentets udtalelse vil f stor betydning for Kommissionen under dens overvejelser om , hvordan der i det flgende skal gs frem med forordning 1467 .
<P>
Desuden vil jeg takke medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for den principielt positive modtagelse af kommissionsbetnkningen .
Betnkningen viser , at den nvnte forordning allerede nu muliggr vigtige arbejdsopgaver i medlemsstaterne , der kan bidrage til nogle af den flles landbrugspolitiks ml , isr hvad angr forholdet mellem landbrug og miljbeskyttelse .
Takket vre denne forordning kan Europa nu koordinere sine anstrengelser for en bevarelse og miljrigtig udnyttelse af landbrugets genetiske ressourcer .
Resultaterne spredes allerede , isr via Internet .
Dette er - og det har hr . Graefe zu Baringdorf ppeget - anerkendt i hele verden .
<P>
De vigtigste arbejdsopgaver til bevarelse , beskrivelse , udnyttelse og indsamling af de genetiske ressourcer i europisk landbrug , der finansieres inden for rammerne af forordning 1467 , har medfrt en vsentlig styrkelse af vores position i de internationale forhandlinger om arternes mangfoldighed i landbruget og om de genetiske ressourcer til landbruget . Hr .
Graefe zu Baringdorf har i sin betnkning ppeget , at der skal ske en forhjelse af budgetmidlerne til forordning 1467 og en udvidelse af det personale , der arbejder med dens implementering .
<P>
Kommissionen er udmrket klar over de pgldende problemer , og hvad angr personalet kan jeg her blot endnu en gang ppege , at vi i generaldirektorat VI fortsat har meget vanskeligt ved at dkke alle disse opgavetyper .
Men hensyn til den meget ofte citerede konstatering , at det uden problemer ville vre muligt at varetage alle disse opgaver ved hjlp af omlgninger , vil jeg blot holde fast ved , at jeg str ved det lfte , som jeg en gang har afgivet , nemlig at vi til enhver tid er parat til at underkaste hele GD VI en offentlig screening .
S kan enhver sige , hvilke poster vi kan opgive eller flytte .
Her har vi et problem , og jeg kan derfor kun appellere til budgetmyndighederne om relevant sttte til kommissionsforslaget i betragtning af forordningens anerkendte betydning .
<P>
Jeg vil dog endnu en gang takke Parlamentet for dets interesse og for den positive modtagelse af denne betnkning .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Fischler .
Ordfreren har bedt om at f ordet .
<SPEAKER ID=249 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg vil kort inddrage to aspekter .
For det frste sprgsmlet om autorisation .
I vores land er det normalt , at mennesker , der overtager statslige hjhedsopgaver , bliver autoriseret .
Dette er mske en sregenhed .
Her drejer det sig ikke kun om en forpligtelse , men ogs om at sikre uafhngigheden i forhold til mulige interessesammenknytninger .
Der er jo tale om inspektrer , der ogs har deres virke i frfirmaerrne .
Dette blev ogs ppeget i betnkningen , og det drejede sig netop om at styrke denne uafhngighed af eventuelle pressionskilder .
<P>
For det andet har jeg endnu et sprgsml til dem , hr .
Fischler . I den anden betnkning hedder det , at vi finder det hensigtsmssigt , at dette program - og jeg tillader mig at udvide det til alle programmer i forordning 2078 - tilbydes disse lande allerede i overgangsfasen , i tiltrdelsesfasen .
Jeg vil ikke p nuvrende tidspunkt bede Dem om et tilsagn , som De i vrigt heller ikke kan give her .
Lige nu drejer det sig kun om at nrme sig dette problem , fordi der i disse lande ved en ndring af landbruget jo til dels kunne g ressourcer tabt , som vi s mjsommeligt skal genoprette .
Derfor forekommer det mig , at sdan et tilbud til disse lande i overgangsfasen er ret hensigtsmssigt i relation til mlstningen med dette program og de andre programmer , hvis sigte er at fremme et miljvenligt landbrug .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lige komme ind p dette sprgsml , da det forekommer mig vigtigt .
Som et led i fortiltrdelsesprocessen og de nye stttemuligheder , der skal st til rdighed fra r 2000 , er det planlagt at give hjeste prioritet til styrkelsen af forarbejdningssektoren , af administrationen og af landbrugsmiljforanstaltningerne , idet der til de 10 ansgerlande er afsat ECU 500 millioner til landbrugsforml .
Jeg er gerne parat til , isr nu , hvor det drejer sig om at faststte programmer via drftelser med disse lande , over for landene i det mindste at nvne dette emne og gre dem opmrksom p vigtigheden af dette punkt .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl.19.40 )
