<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Delcroix">
Fru formand , jeg ville bare gre opmrksom p , at min stemme ikke blev registreret under afstemningen om det frste ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 26 , til indstillingen af Rothley .
Jeg stemte imod .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Udmrket , hr .
Delcroix . Vi registrerer Deres stemme .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg tager ordet til forretningsordenen i forbindelse med et mde , der finder sted den 14 . , 15 , og 16. maj i min kollega hr .
Smiths valgkreds i Turnbury . Det er et mde i den skaldte Bilderberg-gruppe .
Det er en meget underlig gruppe , fordi den ikke giver adgang til pressen eller tillader andres indblanding i mderne .
<P>
Min bemrkning til forretningsordenen drejer sig om det centrale register over parlamentsmedlemmer .
Vil Prsidiet venligst anmode de parlamentsmedlemmer , der deltager i denne gruppes mder , om at offentliggre det i  Members ' interests  .
Det vil sikre den samme gennemsigtighed og benhed i Europa-Parlamentet som i andre parlamenter , som eksempelvis det britiske , hvor medlemmer af Labour-Partiet , det vil sige Tony Blair , Giles Radice og Denis Healey , alle har tilkendegivet deres interesse i Bilderberg-gruppens virksomhed .
Jeg hber , at parlamentsmedlemmerne vil tage det til efterretning og gre det samme .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr . Falconer .
Det noterer vi os .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg henviser til forretningsordenens artikel 127 sammenholdt med artikel 95 ff. og hilser det velkomment , at Formandskonferencen har besluttet at stte diskussionen om de dramatiske begivenheder i Kosovo og atomprvesprngningerne i Indien p dagsordenen for vores mde i stedet for Rdets og Kommissionens meddelelse om sikkerheden i byerne .
Alligevel mener jeg ligesom mange af mine kolleger i Parlamentet , at ogs sikkerheden i Europas byer er et vigtigt og presserende anliggende .
Netop i denne weekend er en juveler i Wien blevet likvideret af den russiske mafia .
Jeg mener , det er vigtigt , at vi diskuterer Kommissionens meddelelse p det nste mde .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , i gr fik vi her i Parlamentet kendskab til en forfrdelig hndelse i Tyrkiet , hvor en fremtrdende menneskerettighedsforkmper , faktisk formanden for tyrkiets menneskerettighedsorganisation , Akin Birdal , var blevet skudt p sit kontor i Ankara af ukendte civilister .
<P>
Mange af os her i Parlamentet kender Akin Birdal som en person , der med stort mod og stor integritet har frt an i kampen for at fremme og styrke menneskerettighederne i Tyrkiet .
Som De ved , er det et af vores vigtigste krav til de tyrkiske myndigheder .
<P>
Jeg vil anmode Dem om straks at tale med formanden Gil Robles og bede ham om at overbringe Akin Birdal - der er alvorligt syg - og hans nrmeste familie vores medflelse samt vores bedste nsker om en snarlig bedring .
For det andet br Gil Robles skrive til den tyrkiske regering og indtrngende opfordre den til hurtigst muligt at retsforflge dem , der har beget denne handling og lytte til den kritik , som ofte er blevet fremsat her i Parlamentet vedrrende overtrdelse af menneskerettighederne i Tyrkiet .
Denne form for paramilitr aktivitet skal bringes til ophr .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , fru Green .
Jeg mener , at formanden har til hensigt at foretage disse skridt , navnlig efter fru Roths indlg i gr , men som De kan forestille Dem , vil jeg naturligvis alligevel tale med ham om det .
<CHAPTER ID=2>
Udnvnelser til Direktionen for Den Europiske Centralbank
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstillinger fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om udnvnelser til Direktionen for Den Europiske Centralbank ( Ordfrer : Christa Randzio-Plath ) .
<SPEAKER ID=10 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , Den Europiske Centralbank kan begynde sit arbejde den 1. juli 1998 og forberede en succesrig , uafhngig , flles pengepolitik i euroomrdet med 11 medlemsstater .
Det er resultatet af EuropaParlamentets hring af kandidaterne til Den Europiske Centralbanks Direktion .
Jeg foreslr , at de seks personer godkendes .
<P>
De kunne overbevise os om , at de er personligt uangribelige , har erhvervsmssig erfaring og er fagligt srdeles kompetente .
De har klare standpunkter om konomisk og monetr politik , og disse standpunkter er i overensstemmelse med de ml for Den Europiske Centralbank , som er fastsat i traktaten .
For s vidt fr Den Europiske Centralbank den Direktion , den fortjener .
Alle fremhvede prisstabilitet som det primre ml , men gjorde samtidig ogs opmrksom p , at med en inflationstakt p 2 % kan man g ud fra , at mlet prisstabilitet er net .
De historisk lave inflationstakter i Europa bevirker derfor , at Den Europiske Centralbank ikke skal begynde sin embedsperiode med en rentestigningspolitik for at bevise sin trovrdighed .
Der skal efter kandidaternes udsagn heller ikke forventes en overdreven streng rentepolitik som bevis p uafhngighed og tillid .
<P>
Den Europiske Centralbank kan bygge p tilliden til de eksisterende nationale centralbanker .
I sidste ende tilrettelgges den fremtidige flles monetre politik af Det Europiske System af Centralbanker , ikke af Den Europiske Centralbank og dennes Direktion alene .
Alle kandidater udtrykte under hringerne en klar tilbageholdenhed med hensyn til et eventuelt yderligere bidrag fra den monetre politik til bekmpelse af arbejdslsheden ud over virkeliggrelsen af prisstabiliteten .
De fremhvede og gav udtryk for , at en stabil pengevrdi er det bedste bidrag fra Den Europiske Centralbank til at bekmpe arbejdslsheden i euroomrdet .
<P>
Kun ved at garantere en varig prisstabilitet kan der tages andre foranstaltninger i betragtning , ssom snkning af de korte renter .
Alle kandidater henviste dog mere eller mindre tydeligt til , at de er bekendt med bestemmelserne i traktatens artikel 105 og artikel 2 , som ud over det primre ml om prisstabilitet ogs forpligter Den Europiske Centralbank til at sttte den konomiske politik i Den Europiske Union og de ml , der er formuleret i artikel 2 , nemlig virkeliggrelse af et hjt beskftigelsesniveau og konomisk og social samhrighed .
Alt dette er for vigtigt til , at de ikke vil have det med i deres overvejelser .
<P>
Det skal nu i den monetre dialog med Den Europiske Centralbank undersges til bunds , hvordan dette bidrag kan udformes .
Derfor muliggr den demokratiske underretningspligt , sdan som vi har vedtaget den i Strasbourg i vores beslutning om monetre institutioners demokratiske underretningspligt , at vi kan forvente redegrelser fra Den Europiske Centralbank om udnyttelsen af de pengepolitiske spillerum for handling .
Derved bliver det ogs ndvendigt og muligt at udnytte disse pengepolitiske spillerum for handling .
<P>
I modstning til den amerikanske lovgivning om den amerikanske seddelbank fastlgger Maastricht-traktaten prisstabilitet som det primre ml , der skal forflges af Den Europiske Centralbank .
Den amerikanske seddelbank skal derimod bde forflge mlet om prisstabilitet og mlene om vkst og beskftigelse .
Dette medfrer s ogs en anden pengepolitik , og dette betyder selvflgelig ogs , at pengepolitikken fr en anden rolle .
For s vidt har den amerikanske pengepolitik i de forlbne r bedre kunnet bidrage til en passende og afbalanceret policy mix til gavn for investeringer , vkst og arbejdspladser .
<P>
Kandidaterne har gjort det klart , at pengepolitikken som sagt kan sttte vkst og beskftigelse , idet den ved at sikre prisstabilitet forhindrer enhver form for inflationsforventning og dermed garanterer makrokonomisk stabilitet og frem for alt et lavt niveau for de lange renter .
Hringerne har klart vist , at Den Europiske Centralbank - det fremhvede isr ogs kandidaten til formandskabet for Den Europiske Centralbank - vil udnytte spillerummene pengepolitisk , nr inflationsmlet er net , og en stabil udvikling er sandsynlig .
<P>
For s vidt vil der vre den mulighed , at pengepolitikken i euroomrdet i modstning til hidtil kan sttte den konomiske politik og ogs forflge ml , som iflge dens formlsformulering er underordnede , og som Europa-Parlamentet i sin debat om den konomiske rsberetning og retningslinjerne for den konomiske politik tillgger srlig betydning .
Disse problemstillinger vil vre af srlig betydning i den monetre dialog mellem ECB og Europa-Parlamentet .
Vi skal krve redegrelser fra Den Europiske Centralbank om dens pengepolitiske beslutninger for , at dens bidrag til en afbalanceret policy mix kan bedmmes .
Ogs derved vil rigtigheden af udvlgelsen af kandidater kunne mles .
Det er derfor , den praktiske dialog med Europa-Parlamentet er s vigtig .
<P>
Hndelserne i Det Europiske Rd i weekenden den 2. og 3. maj har ikke bidraget til offentlighedens tillid til Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Hringerne i Europa-Parlamentet har bidraget til at overvinde dette skr i tilliden , og for s vidt har vores hringer ogs vret en tillidsskabende foranstaltning i den europiske offentligheds interesse , men ogs i den kommende Europiske Centralbanks interesse .
Det er rigtigt , at Maastricht-traktaten faststter en politisk udnvnelse af kandidaterne .
Sdan br det ogs vre .
Men denne politiske afgrelse blev truffet i en procedure , som efterlader en kedelig bismag , fordi hverken alder eller nationalitet kan vre en forudstning for en succesrig flles monetr politik og derfor med rette heller ikke i traktaten er angivet som udvlgelseskriterier .
Afgrende er udelukkende kandidatens personlige og faglige kompetence .
<P>
ECB-formandens udelte embedsperionde p otte r er en garanti for dennes personlige uafhngighed .
Det har EuropaParlamentet gang p gang fremhvet .
Derfor ville vi i hringen af Wim Duisenberg ogs opn sikkerhed for , at kun han alene og ellers ingen bestemmer over , hvornr hans embedsperiode ophrer .
<P>
( Bifald ) Kandidaten har gjort det klart , at han p ingen mde ser sin uafhngighed kompromitteret .
Han overbeviste ved sin beslutsomhed , sine argumenters klarhed og sine ords tydelighed og understregede dermed , at med den politiske udnvnelse og oprettelsen af Den Europiske Centralbank ophrer regeringernes politiske indflydelse p pengepolitikken , og med oprettelsen af Den Europiske Centralbank begynder uafhngigheden i forhold til politiske instrukser .
<P>
For s vidt har hringen tydeliggjort , at der ikke m foreg en renationalisering af beslutningsprocesser , og at enstemmighedsproceduren endnu en gang har bevirket , at Den Europiske Union har net grnsen for , hvad den kan holde til , og befolkningen grnsen for sin tlmodighed og forstelse for de europiske integrationsprocesser .
En sdan procedure skal ndres !
<P>
Vi glder os srligt over , at med fru Hmlinen er ogs en kvinde indtrdt i ECB ' s Styrelsesrd og vil dermed bidrage til , at flere kvinder end hidtil vil gre deres stemme gldende i vigtige beslutningsorganer .
<P>
( Bifald ) Hringen og ogs den fremtidige monetre dialog bidrager til det europiske demokratiske systems trovrdighed og tillid , men ogs til den kommende Europiske Centralbanks trovrdighed og tillid .
For s vidt er det godt , at der ud over debatten om Den Europiske Centralbanks rsberetning ogs skal vre en debat om den konomiske rsberetning og retningslinjerne for den konomiske politik , og at alle kandidater svarede bekrftende p , at den monetre dialog skal finde sted regelmssigt - fire gange om ret .
<P>
Utilfredsstillende er bestemt det negative svar angende offentliggrelsen af protokoller fem r efter ECB-mdet , fordi denne offentliggrelse er ndvendig af hensyn til mere gennemsigtighed i den monetre politik .
Disse hringer har efter min mening vist , at afslutningen af godkendelsesproceduren er begyndelsen p en ny tid , hvor den frste fderale europiske autoritet skal st til regnskab over for Europa-Parlamentet til gavn for kommunikationen med den europiske offentlighed . Begge parter , Europa-Parlamentet og Den Europiske Centralbank , skal fle og vise sig dette hje ansvar voksent .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 NAME="Brown">
Fru formand , dette er anden fase af den hring , der startede den 2. maj , hvor jeg talte til Europa-Parlamentet i anledning af , at 11 lande havde opfyldt betingelserne for indfrelsen af en flles valuta .
I trd med de demokratiske traditioner , vi hylder p dette kontinent , var det rigtigt , at Europa-Parlamentet spillede en sdan vigtig rolle ved denne betydningsfulde begivenhed .
Efter forhandlingen , hvor nsten 50 talere bidrog med indlg , stemte et overvldende flertal i Europa-Parlamentet for indfrelsen af en flles valuta i de 11 lande .
<P>
Formanden for Europa-Parlamentet fortalte Rdet om resultaterne af denne historiske afstemning , og vi var meget begejstrede over udtalelsen fra Europa-Parlamentet .
Jeg kan ogs formelt meddele , at Rdet i overensstemmelse med Parlamentets synspunkter enstemmigt vedtog , at 11 lande skulle tilslutte sig den flles valuta .
<P>
Som flge af disse historiske beslutninger , hvor Europa-Parlamentet har spillet sin rolle fuldt ud , vil visionen fra Unionens grundlggere p Messina-konferencen om en koordinering af monetre politikker med efterflgende mulighed for at skabe et flles marked blive en realitet den 1. januar 1999 .
Der bliver tale om en flles valuta , der dkker omkring en femtedel af den samlede verdenshandel .
Lad os alle huske p , at denne flles valuta er konstrueret med henblik p at skabe den stabilitet , der vil hjlpe os med at n de flles ml om mere beskftigelse og strre velstand for Europas befolkning .
<P>
Vores ml for Europa er hj vkst og et hjt beskftigelsesniveau , og betingelsen herfor er stabilitet og lav inflation i en global konomi , hvor landene skal tiltrkke kapital fra hele verden .
Det er p grund af behovet for stabilitet , at forhandlingen om udnvnelserne til Direktionen for Den Europiske Centralbank har s stor betydning , som ordfreren sagde for nogle f minutter siden .
<P>
Den Europiske Centralbank vil blive oprettet den 1. juli ; den vil f ansvaret for de deltagende medlemsstaters monetre politik fra den 1. januar nste r , og iflge traktaten skal Rdet naturligvis indstille personer til hvervene som henholdsvis formand og nstformand samt op til fire ekstra medlemmer af Direktionen .
<P>
Rdet har anbefalet , at Wim F . Duisenberg udnvnes som den frste formand for Den Europiske Centralbank for en periode p otte r .
Europa-Parlamentet har allerede haft en chance for at hre hr . Duisenberg besvare sprgsml .
Parlamentet skal nu tage stilling til vores detaljerede forslag inklusive hr . Duisenbergs personlige bemrkninger om hans intentioner .
Hr . Duisenberg vil trffe sine egne afgrelser om sin tilbagetrkning , og denne procedure er nu i fuld overensstemmelse med traktaten .
<P>
Rdet anbefaler , at Christian Noyer udnvnes som nstformand for en periode p fire r , samt at flgende udnvnes til de resterende pladser i Direktionen : Otmar Issing for en periode p otte r , Tommaso Padoa Schioppa for syv r , Eugenio Domingo Solans for seks r og Sirkka Hmlinen for fem r .
Jeg siger til Parlamentet , at uanset hvilke vidnesbyrd , synspunkter og kommentarer I har hrt om de enkelte medlemmer i Parlamentet i de seneste fem dage , s skal det ogs ses i lyset af traktatens bestemmelser vedrrende rapporterings- , kontrol- og regnskabforpligtelser over for Europa-Parlamentet .
<P>
Lad mig minde Parlamentet om , at vi tillgger Parlamentet en stor betydning for at sikre en ordentlig rapportering fra Den Europiske Centralbank til det europiske folk .
Den Europiske Centralbank skal adressere sin rsberetning til EuropaParlamentet , Rdet og Kommissionen .
Formanden for Den Europiske Centralbank skal fremover forelgge sin rsberetning for Europa-Parlamentet og Rdet ; formanden og de vrige medlemmer af Den Europiske Centralbanks Direktion kan indkaldes til Parlamentets ekspertudvalg , og Parlamentet hres naturligvis i forbindelse med alle fremtidige udnvnelser i Den Europiske Centralbank .
<P>
Parlamentets beslutning fra den 2. april indeholdt nogle nyttige og konstruktive forslag til , hvordan denne traktat kan gennemfres i praksis .
Jeg glder mig specielt over forslaget om , at medlemmerne af ECB ' s Direktion skal inviteres med til de kvartrlige parlamentsmder om den konomiske og monetre udvikling .
<P>
Dette tegner godt for fremtiden .
Det er et positivt signal til borgerne i Europa .
Som ordfreren sagde for et par minutter siden , har borgerne i Europa brug for tillid til deres nye Centralbank , tillid til dens uafhngighed og tillid til dens oplysningspligt , og det er det , vi sger at opn i samarbejdet mellem Parlamentet og regeringerne .
<P>
Jeg vil gerne nvne endnu en ting , der har betydning langt ud i fremtiden : Tendensen mod strre benhed og gennemsigtighed i den monetre politik er nu ved at sl igennem overalt i den konomiske verden , og det er en tendens , der kommer p det rette tidspunkt .
Man erkender nu , at klare ml og faststtelse af operationelle ml , der har central betydning for trovrdigheden for beslutningsprocessen i moderne pengepolitik , ogs skal understttes af strre benhed i den konomiske ledelse for at sikre den strst mulige trovrdighed .
I sidste mned foreslog alle de lande , der var reprsenteret i IMF ' s interimsudvalg , en ny monetr og finansiel adfrdskodeks , der krver strre benhed .
Dette nye tiltag til fremme af benhed , gennemsigtighed og oplysningspligt er nu et incitament til ndringer , der hster anerkendelse overalt i verden .
Jeg glder mig over Europa-Parlamentets rolle i dens fremtidige dialog med Den Europiske Centralbank , en rolle , der fr stor betydning for at sikre en ordentlig rapportering til en demokratisk valgt institution .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at vi aldrig m glemme , at arrangementerne vedrrende en flles valuta tjener et forml : De skal skabe en stabilitet , som vil give os den store vkst og det hje beskftigelsesniveau , som vi nsker og har brug for i Europa .
Vi br aldrig som Parlament og regeringer glemme vores ansvar og pligt til at inddrage de socialt udstdte og hjlpe de 18 millioner arbejdslse , der har brug for og fortjener vores sttte , tilbage p arbejdsmarkedet .
<P>
Efter at man for 43 r siden p Messina-konferencen startede en bevgelse mod en strre konomisk koordination og integration med henblik p at skaffe get vkst , beskftigelse og velstand overalt i Europa , er vi her til morgen net til et nyt punkt i beslutningstagningen .
Jeg opfordrer Parlamentet og regeringerne til at fortstte samarbejdet om at f disse nye institutioner til at fungere og sikre et nyt kapitel i Europas udvikling .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Fru formand , jeg glder mig meget over finansministerens ord .
At hre formanden for Rdet sttte den tilsynsfrende rolle , som Europa-Parlamentet vil f over for Den Europiske Centralbank , er noget , som alle her i Parlamentet kan glde sig over .
Europa-Parlamentet opfrte sig meget ansvarligt ved at foretage hring af alle seks kandidater .
Vi ville sikre os , at alle kandidater forpligtede sig til at arbejde for prisstabilitet og uafhngighed , og alle seks kandidater har levet op til dette krav .
<P>
Men vi socialdemokrater lgger ogs stor vgt p respekt for traktatens artikel 105 , iflge hvilken Centralbanken , nr man har opnet prisstabilitet , skal medvirke til at opfylde Den Europiske Unions generelle ml , specielt hvad angr jobskabelse og vkst .
Vi lgger ogs stor vgt p sprgsmlet om demokratisk ansvarlighed .
Det spillede en vigtig rolle for os under hringerne , og alle kandidater blev omhyggeligt udspurgt om dette emne .
<P>
Vi m sikre os , at vi efter at have opnet inflationskontrol p lavt niveau kan bruge den monetre politik til bekmpelse af arbejdslsheden .
Det glder mig , at formanden for Rdet nvnte det her til morgen .
Hvad angr demokratisk ansvarlighed , s hrte vi hr . Duisenbergs opfattelse af , hvordan vi fremover br samarbejde med Den Europiske Centralbank .
P vegne af Socialdemokraterne vil jeg gerne sige , at vi skal mdes med Wim Duisenberg inden Europa-Parlamentets sommerferie for at udarbejde en detaljeret plan for , hvordan Europa-Parlamentet fremover skal samarbejde med Den Europiske Centralbank .
Vi kan ikke udskyde det til senere i r .
Vi m starte p arbejdet nu og udarbejde en metode til at sikre demokratisk ansvarlighed .
<P>
Jeg vil gerne sige lidt om proceduren og om hringerne .
Mandag aften tog Socialdemokraterne forbehold over for en af kandidaterne .
Jeg ved , at nogle parlamentsmedlemmer blev vrede over det .
Formlet med bekrftende hringer er at tale med kandidaterne og vurdere dem objektivet , ikke med hensyn til nationalitet eller politik , men med hensyn til deres synspunkter som potentielle medlemmer af Den Europiske Centralbank .
Det gjorde vores gruppe , og vi vil ikke undlade at vurdere nogle af kandidaterne blot p grund af den historiske betydning .
Derfor tog vi i mandags forbehold over for en af kandidaterne .
<P>
Nr det er sagt , og jeg pointerede dette i mandags , s talte vi det igennem i vores gruppe i aftes , og vi finder , at alle seks kandidater er kompetente medlemmer af Den Europiske Centralbank , og vi vil stemme for dem alle seks i dag .
Vi mener , at ECB ' s Direktion har en betydningsfuld rolle med hensyn til at skabe tillid til euroen hos borgerne .
De kan gre dette ved at faststte renter , der sikrer stabiliteten samt , som Rdsformanden sagde , vkst og fuld beskftigelse i Den Europiske Union .
Vi nsker en rentepolitik for alle borgerne , ikke kun for den rige centrale del af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , kre kolleger , de hringer , som vi har foretaget , har gjort det muligt at udlede nogle interessante konstateringer .
De seks kandidater opfylder i stor udstrkning de udvlgelseskriterier , der er nvnt i traktaten .
De ligger i det store og hele p et glimrende niveau , naturligvis med nogle indbyrdes forskelle , der undertiden kan vre slende , men som man skal hfte sig ved .
Enhver lrer ved , at de bedste elever ikke altid fr den bedste karriere , og vi har ofte set nogle middelmdige kandidater , der senere viste sig at vre sande personligheder .
Hvis Harry Trumann skulle have vret bedmt af vores jury , ville han sikkert ikke have fet de hjeste karakterer .
Jeg vil ikke vre s ubarmhjertig at minde mine socialdemokratiske kolleger om den lidet flatterende opfattelse , de havde af visse af vores kommissrer , som de i dag roser til skyerne .
<P>
Min anden bemrkning er , at hvis man skal dmme ud fra deres mundtlige og skriftlige svar , s har de seks kandidater en relativt overensstemmende opfattelse af deres kommende mission .
Trods visse forsg fra vores kollegers side p at fremhve den ene eller den anden uoverensstemmelse mellem deres respektive erklringer , drejer det sig snarere om nuanceforskelle , der er et resultat af forskellige erfaringer , end om egentlige meningsforskelle .
Vi burde ikke have grund til bekymring med hensyn til det kommende lederholds ensartethed .
Jeg vil gerne tilfje , at socialdemokraterne ikke var de eneste , der lagde vgt p , at banken , efter at have opfyldt mlstningen om stabilitet , ligeledes skulle tage sig af de andre mlstninger for den konomiske politik , og jeg tror , at de fleste af kandidaterne delte denne opfattelse .
Her drejer det sig ikke om et partipolitisk problem .
<P>
Der er for det tredje noget , der er meget interessant at konstatere , og som er positivt for Parlamentet , nemlig at alle kandidaterne finder det ndvendigt at opretholde nogle privilegerede forbindelser med Europa-Parlamentet .
For dem alle sammen er det Parlamentet , der er den institution , som de skal gre rede for deres handlinger over for , som de skal forklare sig over for , som de skal fortlle om deres intentioner , og som de skal udtale sig til om de forskellige aktuelle emner .
De er alle enige om , at det er ndvendigt med gennemsigtighed , og de anerkender alle accountability som det naturlige kontrapunkt til deres uafhngighed og deres betydelige magt .
Med nogle f nuancer har de alle accepteret , at det var Europa-Parlamentet og ikke de nationale parlamenter , der skulle have deres srlige opmrksomhed , men de har ogs lagt vgt p den rolle , som centralbankerne - der ikke forsvinder - vil blive ved med at spille over for de nationale parlamenter .
Det er sledes via direktrerne for centralbankerne - der bliver ved med at eksistere - at forbindelserne til de nationale parlamenter vil blive skabt , hvilket er helt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og den fderalistiske tankegang .
<P>
P dette sted vil jeg gerne rette en varm tak til formanden for Rdet , fordi han har givet udtryk for det , som er blevet vigtigt i dag i lyset af den asiatiske krise , nemlig at " gennemsigtighed er en grundlggende betingelse for trovrdigheden af enhver valutapolitik i dag  .
Jeg glder mig over , at man erkender dette i dag , og at man samtidig anerkender Parlamentets betydning , og jeg hber , at vi vil vise os vrdige til at deltage i dialogen p den mest ansvarsfulde mde .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke alle dem , der i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har bidraget til at gre disse hringer til et ansvarligt , serist og objektivt foretagende , og for at efterkomme Deres nske om kortfattethed , fru formand , vil jeg slutte mit indlg her .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Fru formand , kre kolleger , den 7. og 8. maj i r indledte vi under formanden Karl von Wogaus faste , men hflige ledelse hringen af de seks kandidater til Direktionen for Den Europiske Centralbank , og det i en atmosfre med tillid og gensidig respekt .
Det forekommer mig , at vi br tage Rdets beslutning p dette omrde op til overvejelse , idet vi stiller os selv tre sprgsml .
Er de de bedste , er de stabilitetens apostle , og hnger holdet godt sammen ?
<P>
P det frste sprgsml vil jeg svare , at kandidaten til formandsposten tydeligvis , og frst og fremmest , er centralbankdirektrernes kandidat .
Nr de har valgt ham , s er det fordi , de selv betragter ham som den mest egnede til at lede denne voldsomme ndring af det europiske banksystem .
Vi ved alle sammen godt , at vi inden for vores politiske grupper og vores partier altid vlger den person , der forekommer os at vre den bedste til at forsvare vores idealer og vores interesser .
I betragtning heraf kan jeg ikke se , hvorfor det skulle forholde sig anderledes med centralbankdirektrerne .
Faktisk forstr man ikke , hvorfor Peters princip skulle glde for en sdan institution .
Jeg m indrmme , at den mde , hvormed han p kunstnerisk vis har tilslret varigheden af sit mandat , stiller mig tvivlende .
Men han har uden tvivl overtaget Franois Mitterrands motto om , at man kun opgiver tvetydigheden til skade for n selv .
Uanset , hvordan det forholder sig , s er der ved afslutningen p denne hring ingen grund til at tvivle p hverken hans kompetence eller hans integritet .
Og denne bemrkning om kompetence og integritet glder ogs for de fem andre personer , der er blevet hrt .
<P>
Og nu til det andet sprgsml : Er de valutastabilitetens apostle ?
Jeg tror nok , at de seks var enige om , at inflationen skal ligge mellem 0 og 2 % .
Det ville faktisk have vret overraskende , hvis en af dem havde fortalt os , at hans forbillede var den albanske centralbank og dens fantastiske system med pyramideln .
Eller at hans strste nske var lidt sadistisk at ville lade inflationen stige for at ruinere opsparerne .
<P>
Efter at vre blevet forsikret hvad det angr , kan vi g over til det tredje sprgsml : Vil holdet spille godt sammen ?
De har uden tvivl givet indtryk af at vre ret komplementre , men ligesom alle andre hold vil de blive bedmt p deres resultater .
Personligt havde jeg derfor foretrukket - og det tror jeg ogs , at hele vores gruppe havde - en samlet afstemning om gruppen af kandidater , som vi s naturligvis massivt ville have givet vores stemmer , hvis det var blevet sledes .
<P>
Vores gruppe vil sledes ikke afvise nogen af disse kandidater , der alle har et glimrende niveau , en bemrkelsesvrdig erfaring og et godt ry .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , lrdag den 2. maj fejrede dette Parlament oprettelsen af Den Monetre Union med 11 af Unionens medlemsstater .
<P>
Den Monetre Union medfrer en flles mnt , euroen .
<P>
Med denne beslutning har man sikret et nyt og vigtigt fremskridt i Unionens konomiske og monetre dimension , som ogs har enorm politisk betydning .
Mntudstedelsen medfrer suvernitet , og den europiske flles mnt er udtryk for en europisk suvernitet , som kan fre til en styrkelse af Unionens politiske dimension .
<P>
Efter Europa-Parlamentets beslutning forrsagede Europardet beklageligvis en vis strid , da det skulle foresl en formand og en nstformand samt de fire andre medlemmer af Den Europiske Centralbanks Direktion .
Hvad der burde have vret fremlagt som en historisk succes , blev i offentlighedens jne forvredet af en strid , som aldrig skulle have fundet sted .
<P>
Lykkeligvis vandt substansen over formen , og det internationale finanssamfund har tydeligt vist , at det accepterer Den Monetre Union og euroen , og det foreslede hold fortjente de bedste lyknskninger fra de internationalt set mest fremtrdende og prestigefyldt finansielle og konomiske institutioner .
<P>
I forbindelse med de hringer , der har fundet sted i Europa-Parlamentet , vil jeg gerne nvne , at Den Liberale Gruppe sttter forslagene i den betnkning , som er blevet forelagt af formanden for Underudvalget om Valutasprgsml , fru Randzio-Plath .
Og med hensyn til det specifikke forslag til formand , s vil vi understrege , at vi har den strste respekt for hans uafhngighed , inklusive det mandat , som han er blevet foreslet til .
<P>
Under hringen bekrftede den nuvrende formand for Det Europiske Monetre Institut sine kvaliteter og personlighed , som vi allerede kendte takket vre hans indlg som formand for Det Europiske Monetre Institut .
Vi glder os over hans uafhngighed i forhold til en hvilken som helst pression , som ville kunne begrnse opfyldelsen af de mlstninger , som er blevet plagt Den Europiske Centralbank i Maastricht-traktaten .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , der begynder en ny og meget vigtig etape for at konsolidere euroen .
Den Europiske Centralbank er grundpillen til opfyldelsen af de mlstninger , som er blevet plagt den af traktaten , og vi vil vrne om , at denne proces og dens gennemsigtighed sker fyldest , og for at ogs de forpligtelser , som nvnte medlemmer har ptaget sig under de pgldende hringer , sker fyldest .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , Den Europiske Centralbanks opgave og status er blevet fastlagt ud fra det forml , som man har givet den flles valuta , nemlig at tiltrkke kapital til de finansielle markeder p bekostning af det sociale omrde og af demokratiet , hvis underskud bliver dramatisk og mindre og mindre accepteret af folket .
<P>
Prisstabiliteten , der er Den Europiske Centralbanks vigtigste opgave , blev opnet ved at indskrnke pengeskabelsen og kreditten for at gre kapitalen mere rentabel .
Dette gr ud over beskftigelsen og ger de offentlige underskud .
Efter vores mening skal man erstatte denne konomiske krigstankegang med en samarbejdstankegang , navnlig p det valutamssige plan .
Dette forudstter nogle helt andre retningslinjer for ECB , der burde koncentrere sig om vksten og beskftigelsen .
Der br indfres gennemsigtighed og demokratisk kontrol med Den Europiske Centralbanks aktiviteter , navnlig en kontrol fra Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters side , og de store sprgsml br sttes til offentlig debat .
<P>
I den forbindelse er polemikken omkring udnvnelserne til Direktionen for Den Europiske Centralbank mildest talt overraskende .
At dmme efter visse kommentarer til dette sprgsml havde det vret at foretrkke , at man uden videre havde accepteret statskuppet fra de centralbankdirektrer , der havde besluttet at placere deres kandidat i spidsen for ECB .
Men traktaten foreskriver , at det er stats- og regeringscheferne , der skal udpege Direktionen , og jeg tror , det er p sin plads at gentage , at nationerne gr forud for bankerne .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , vi skal her endnu en gang minde om flgende : Vores gruppe har med stort flertal stemt for den rettidige indfrelse af euroen med deltagelse af 11 medlemsstater .
Jeg siger dette indledningsvis , fordi vi her argumenterer i en situation med baggrundsstj fra medierne , hvor enhver specifik problemstilling drukner over for sprgsmlet for eller imod euroen .
<P>
Vi m her diskutere det specifikke sprgsml , hvordan vi forholder os til resultatet af hringen .
Hertil hrer , at vi gr os klart , hvem vi egentlig er .
Er vi en ansttelseskommission ? Nej .
Er vi en centralbankbestyrelse ?
Nppe .
Vi er en politisk folkereprsentation .
Det vil sige , at vi skal beskftige os med det politiske program , som kandidaterne reprsenterer .
Hvis vi var en ansttelseskommission , ville vi vre ndt til at afgive positivt votum .
Det var jo ordentlige folk .
Hvis vi var en centralbankbestyrelse , ville vi ogs vre ndt til at udsende et positivt signal , for hvis vi nu afgav et negativt signal , ville det stte gang i spekulationen .
<P>
Men som politisk folkereprsentation skal vi undersge tre sprgsml .
For det frste , hvad mener vi om den udnvnelsesprocedure , om hvilken hr . Duisenberg selv har sagt , at den efterlader en flov smag ?
Denne flove smag er efter min mening p ingen mde fjernet .
Trods alle anstrengelser for at fjerne denne flove smag er det en kendsgerning , at hr . Duisenberg har set sig tvunget til over for os at hvde , at der ikke er lagt noget som helst politisk pres p ham .
Det efterlader en flov smag .
<P>
For det andet skal det konstateres , at denne udnvnelsesprocedure er gennemfrt i galoptempo , langt mere restriktivt end foreskrevet i traktaterne .
Ogs dette efterlader en flov smag .
S er der det store problem med den monetre politik .
Der er et lille spillerum i traktaten , og det gr videre , end kandidaterne vil indrmme . Man kan ikke bare stte bekmpelse af deflation lig med bagatellisering af inflation !
Men det har de fleste kandidater gjort med undtagelse af hr . Padoa Schioppa .
Vi har givet udtryk for denne nuance i vores ndringsforslag .
Trods alle ndvendige modargumenter til tesen om , at euroen ville blive en bld valuta , som hjrepopulister udspreder , er det ndvendigt , at vi anerkender denne forskel .
<P>
Det sidste punkt : Vi skal ogs se p , at kandidaterne angende gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed hovedsageligt argumenterer med henblik p finansmarkederne og den almindelige offentlighed og kun vil fre en uformel dialog med Parlamentet .
Hvad det angr , kan svaret kun blive negativt .
Det ser man forskelligt p i gruppen , og det har ikke noget med analysen at gre , men relaterer til , hvilke sprgsml vi her virkelig kan give et svar p .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Fru formand , kre kolleger , i anledning af oprettelsen af Den Europiske Centralbank er det vores Parlaments pligt bde klart at bekrfte sin mission som det eneste retmssige organ , der skal foretage demokratisk kontrol af den nye monetre magt i Europa , og lige s tydeligt at markere sin forpligtelse over for den konomiske og monetre konstruktion i Europa i henhold til traktaterne .
Traktaterne foreskriver , at Direktionen for Centralbanken skal udpeges af stats- og regeringscheferne , det vil sige af en politisk instans .
De foreskriver ogs , at Den Europiske Centralbank skal vre uafhngig .
<P>
Det kompromis , som stats- og regeringscheferne p en lidt besvrlig mde nede frem til i Bruxelles , og hr . Duisenbergs mundtlige erklring sikrer overholdelsen af disse bestemmelser i traktaten .
De oplysninger , som den kommende formand for Centralbanken gav vores Parlaments Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , styrker troen p Centralbankens uafhngighed uden at stte sprgsmlstegn ved den gentlemen ' s agreement , man blev enige om i Bruxelles .
At komme tilbage til denne aftales ordlyd og betingelser forekommer os sledes at vre i modstrid med fordelene ved en effektiv indfrelse af euroen .
Vi nsker ikke , at vores debat her i dag skal vre en lejlighed til dette .
<P>
Den demokratiske kontrol , som Europa-Parlamentet skal udve , er meget beslutsomt kommet til udtryk ved den hringsprocedure , der gjorde det muligt for Deres Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik at hre hver enkelt kandidat grundigt og lnge .
I den forbindelse er det ikke ndvendigt at gentage sig selv for at kunne erkende , at det demokratiske kontrolorgan har spillet sin rolle effektivt og serist .
Alle de hrte kandidater har vist , at de med deres forskellige og komplementre personlige kvaliteter har den ndvendige kompetence og integritet til at udve deres hverv .
Ydermere har de givet det indtryk , at de sammen kan udgre et hold , der fortjener vores Parlaments tillid .
<P>
Vi er derfor fuldt ud enige i de saglige konklusioner i fru Randzio-Plaths betnkning om en godkendelse af disse seks kandidater .
<P>
Tilbage er der s blot at udtrykke to nsker : For det frste , at medlemmerne af Den Europiske Centralbanks Direktion i fremtiden vil fortstte med at fre den ndvendige dialog med Europa-Parlamentet med den samme velvilje , som de har udvist under hringerne .
Og for det andet , at den europiske monetre magt , der nu bliver indfrt , hurtigt vil finde et supplement og en modvgt i fastlggelsen af de skattemssige og budgetre instrumenter , som skal gre det muligt for Ministerrdet at sikre en effektiv konomisk styring af Unionen med henblik p vkst og beskftigelse , og det i en situation , hvor Centralbanken srger for stabiliteten .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , p vegne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har jeg overvret alle hringer med de potentielle kandidater til Direktionen for Den Europiske Centralbank .
Der var stor forskel p den mde , bde de skriftlige og de mundtlige sprgsml blev besvaret p .
Nogle kandidater vidste njagtigt , hvordan de skulle behandle sprgsmlene .
Duisenberg , Issing , Padoa Schioppa og Hmlinen afgav skriftligt og / eller mundtligt klare svar og gjorde p en overbevisende mde klart , at de var godt eller meget godt kvalificerede til deres stilling .
<P>
Den ptnkte nstformand , hr . Noyer , og hr .
Domingo Solans var sammenlignet hermed mindre strke .
Hvilke konsekvenser skal vi s forbinde med det ? Hvis det drejer sig om en anbefaling med overfladisk vurdering eller en bedmmelse af et team i sin helhed , har jeg ikke store problemer med den uforbindende anbefaling , at der er tale om et strkt team .
Hvis det derimod drejer sig om en seris anbefaling , og hvis vi anmodes om at komme med en god bedmmelse af hver enkelt kandidat , opstr der en rkke problemer .
Er vi i stand til i tilstrkkelig grad at se bort fra kandidaternes nationalitet og politiske farve ?
Det tvivler jeg faktisk p .
Ogs i Rdet ser det ud til , at man i frste instans ikke lgger vgten p kapacitet og kvalitet , men p regional spredning . Under alle omstndigheder en tysker , en franskmand , en italiener og s tre medlemmer fra andre lande , men naturligvis spredt .
<P>
Fr man p den mde sammensat det bedste team ?
Hr . Duisenberg er nederlandsk socialdemokrat .
Hverken det ene , at han er nederlnder , eller det andet , at han er socialdemokrat , kvalificerer ham til denne stilling .
Derimod er det relevant , at han har erfaring som centralbankdirektr , ved , hvordan man opnr prisstabilitet , ikke er bange for at kritisere regeringer , det har han gjort i 8 r i Nederlandene , solidt og konsekvent , ved , hvordan man informerer offentligheden og kommunikerer med Europa-Parlamentet p en afslappet og transparent mde .
benbart mener den franske regering , at bankformandens nationalitet er vigtig .
Det er lidt mrkeligt , at der benbart allerede nu er enighed om , hvem der skal efterflge hr .
Duisenberg . benbart tillgges der ikke de kommende fire-otte rs erhvervserfaring nogen betydning .
I vrigt giver det os mulighed for at oprette en tilbundsgende journal om hr .
Trichets gren og laden .
Vi har mindst fire og forhbentligt otte r til at forberede hringen med hr . Trichet .
<P>
Ordfreren , fru Randzio-Plath , har valgt ikke at give en differentieret vurdering af hver enkelt kandidat .
Hun har valgt en kort , generel og for hvert enkelt medlem enslydende evaluering .
Det er ved nrmere eftertanke meget utilfredsstillende , og det er ikke rimeligt over for kandidaterne .
Kandidaterne er jo ikke ens .
Den eneste mulighed , der nu er for at vise forskellene , er at gre det ved afstemningen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , Centralbankens uafhngighed betyder ikke , at den frste rigtigt fderale institution i Den Europiske Union skal isoleres , st alene eller vre uansvarlig .
De institutionelle bestemmelser i Maastricht-traktaten og de ndringer , der er sket siden hen , udgr dog det mindst mulige udgangspunkt .
I denne indledende institutionelle balance skal de politiske lederes beslutningsbefjelser udnyttes fuldt ud .
<P>
Frst er der befjelsen til at udpege Centralbankens Direktion .
Da denne udpegelse er af politisk karakter , kunne og mtte stats- og regeringscheferne ikke blot tage centralbankdirektrernes flles beslutning til efteretning .
De skulle ogs tage hensyn til eurozonens geografiske balance .
I fremtiden tilkommer det Euro-Rdet og KOFIN-Rdet at fre en dialog med Centralbanken .
<P>
Herefter er der vores Parlaments hringsbefjelse .
Jeg synes , at vi har tilbagelagt denne frste etape med succes .
Den serisitet og professionalisme , med hvilken vi har forberedt , gennemfrt og i dag evalueret disse hringer , m bidrage til at styrke vores institutions legitimitet og autoritet som Den Europiske Centralbanks privilegerede parlamentariske samtalepartner .
Nr vi benytter os af denne befjelse , vil vores strategi vre forebyggelse frem for konfrontation .
Det glder jeg mig over .
<P>
Med hensyn til selve evalueringen af kandidaternes prstationer , s har min gruppe prioriteret to sprgsml .
P hvilken mde planlgger De at fre dialog med vores Parlament ?
Dette sprgsml drejer sig om det demokratiske ansvar .
Hvordan fortolker De traktatens artikel 105 , der beder Dem om at sttte Den Europiske Unions konomiske politikker og dens ml , som er fastsat i traktatens artikel 2 , nr frst man har opnet prisstabilitet ?
Det drejer sig her om et hjt beskftigelsesniveau .
<P>
Det er p disse to punkter , at vi skal fre en energisk dialog med Centralbanken .
Evalueringen af de seks kandidater , som vi udnvner i dag , er en enestende lejlighed i betragtning af den forskellige varighed af Direktionsmedlemmernes mandater .
Deres prstationer har vret forskellige , men de har tydeligt vist en stor uafhngighed og en meget ens tankegang .
Hvad resten angr , s vil bedmmelserne variere alt efter den erfaring , som de forskellige har med en sdan velse .
Selvom det ikke er vores opgave at give kandidaterne karakterer , vil jeg alligevel gerne have lov til at give hr . Padoa Schioppa et 13-tal .
<P>
Efter denne gode start skal vi nu tilpasse vores tidsplan og vores strukturer , s vi med udgangspunkt i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik opmrksomt kan holde je med , at valutapolitikken er i overensstemmelse med en samordning af de konomiske politikker , der frst og fremmest skal gavne beskftigelsen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne komme med nogle betragtninger , der er afledt af de erfaringer , vi har gjort i disse meget interessante og vigtige hringer .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne , hvad angr den procedure , som Rdet fulgte mellem lrdag den 2. og sndag den 3. maj , sige , at det vigtigste er at tage til efterretning , at markederne , og det vil sige de europiske opsparere , har modtaget udnvnelserne med tilfredshed , hvorfor Europa-Parlamentet , som skal udtrykke folkets vilje , ogs m tage hensyn til dette forhold , der sandsynligvis kan siges at reprsentere et endnu strre nske om at f indfrt euroen , end det fremgr af opinionsundersgelserne .
P det politiske omrde vil det imidlertid vre ndvendigt at vurdere Rdets adfrd og overveje det hensigtsmssige i en kaotisk beslutningsproces , der er meget lidt gennemskuelig og under stadig afpresning fra enstemmighedsprincippet , som til sammen udgr helt uhistoriske elementer i den gradvise udvikling af den flles europiske dimension .
<P>
Andre kolleger - isr ordfreren - har allerede nvnt sprgsmlet om forpligtelsen til prisstabilitet .
<P>
Jeg vil nu gre nogle bemrkninger om et andet vigtigt emne , der har prget forhandlingerne , nemlig Den Europiske Centralbanks ansvarlighed .
Problemet er af den allerstrste vigtighed , fordi det berrer bde de demokratiske kontrolkriterier og gennemskuelighedskriterierne p den ene side og sprgsmlet om styrkelsen af ECB ' s eget omdmme og trovrdighed p den anden .
Det er derfor efter min opfattelse af stor vigtighed , at vi i hjere grad koncentrerer os om at finde egnede mder at n disse ml frem for at se p formelle regler , der risikerer kun at give et bureaukratisk og begrnset svar , for slet ikke at tale om faren for den monetre politiks uafhngighed og effektivitet .
<P>
Under vores hringer er ogs sprgsmlet om den samlede styrkelse af den europiske konomis styring dukket op som et sprgsml , der ikke til stadighed kan udsttes , fordi der er behov for en bedre ligevgt mellem den monetre politik og de vrige konomiske politikker , og fordi der som en konsekvens af Den konomiske og Monetre Union viser sig et flles omrde af problemer , der hidtil har vret betragtet som nationale problemer .
I denne sammenhng kunne jeg - men jeg skal undlade det - opholde mig i lang tid ved behovet for at forbedre samordningsbestrbelserne inden for det skattepolitiske omrde .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , mener jeg , at der er grund til ikke alene at vre positiv , men ogs til at vre yderst tilfreds med det hold , der skal styre ECB .
Dette er naturligvis en god start p euroen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , vores vigtigste ml under hringerne af kandidaterne til Den Europiske Centralbanks Direktion i sidste uge var at understrege et princip om ndvendigheden af tillid og af en undtagelsesvis ret til indgriben fra Europa-Parlamentets side over for Centralbanken i forbindelse med dens oprettelse nu og dens drift i fremtiden .
<P>
Alle kandidaterne mdte op til vores hringer med usdvanligt gode kvalifikationer . Kandidaten til formandsposten , Wim Duisenberg , er ogs et gammelt bekendtskab af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvor han altid har vret kendt for sin kompetence og sin direkte tale .
<P>
Det har imidlertid vret srligt vigtigt at skabe en interinstitutionel dialog mellem Parlamentet og Banken og fremstte nogle endnu ikke helt klart definerede kriterier med hensyn til bankens demokratiske ansvarlighed .
Jeg skal tilfje , at det ikke mindst var formndene hr. von Wogau og fru Randzio-Plath , der bidrog til hringernes succes .
<P>
Hringernes anden prioritet var at se , hvilken rolle og hvilket politisk rum den nye institution - Centralbanken - agtede at belgge i forhold til traktaterne : forbindelserne til ECOFIN-Rdet og Euro 11-Rdet , til centralbankdirektrerne , de , der nsker at blive og bliver medlemmer af euroomrdet , eftersom vi med oprettelsen af Centralbanken befinder os over for den frste konstruktion af fderal art i Europa .
<P>
Jeg synes ogs , at det er vigtigt at gengive det , som Tommaso Padoa Schioppa har udtrykt bedre end nogen anden , nemlig at Den Europiske Centralbank p trods af sin uafhngighed og autonomi er ndt til at have en id om den europiske samlingsproces og til at konfrontere sig med ECOFIN-Rdet og Parlamentet .
<P>
Ogs for Banken findes der en forbindelse mellem den monetre politik og det europiske projekt , mellem kravet til stabilitet , som banken skal sikre , og reformerne for beskftigelsen , som vi alle er optaget af .
<P>
Dette er det omrde , hvor dialogen mellem Centralbanken og Parlamentet kan give de bedste resultater .
Ogs dette forholder jeg mig positivt over for og bekrfter min tillid til bankfolkene .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , de hringer og den bekrftende afstemning , som vi skal have senere i dag om formanden og nstformanden for Den Europiske Centralbanks Direktion samt om de ordinre medlemmer af Den Europiske Centralbanks Direktion , markerer et sidste vigtigt skridt for Europa-Parlamentet i forbindelse med starten p et meget betydningsfuldt og historisk projekt for Europa .
<P>
Kvaliteten af Parlamentets forhandlinger har efter min mening bragt fornyet vrdighed ind i udnvnelsesproceduren , der desvrre , p grund af de langvarige og temmelig bitre meningsudvekslinger den 2. maj i det Europiske Rd , var hrdt medtaget allerede fra starten .
<P>
I overensstemmelse med traktaten anbefalede Rdet over for Parlamentet , at hr . Wim Duisenberg udnvnes som formand for Den Europiske Centralbanks Direktion i en periode p otte r .
Vi vil senere i dag vedtage en beslutning , der bekrfter udnvnelsen af formanden p disse betingelser .
Det har jeg ingen indvendinger imod .
Jeg erkender imidlertid , at der kun er tale om en fiktiv embedsperiode p otte r , da hr . Duisenberg selv indrmmer , at det ikke er sandsynligt , at han vil bestride posten s lnge .
<P>
I en redegrelse den 2. maj forklarede hr . Duisenberg , at han p grund af sin alder ikke nsker at sidde en fuld embedsperiode , men han tilfjede , at det udelukkende vil vre ham selv , der afgr , hvornr han trder tilbage .
Formanden for den indstillede Kommission agter , hvis helbredet tillader det , at sidde , mindst indtil overgangen fra nationale sedler og mnter til euro har fundet sted .
Han sagde videre , at han ikke nsker at trkke sig tilbage p et bestemt tidspunkt .
Yderligere adspurgt tilfjede han : " Jeg kan forsikre Dem om , at der ikke er nogen sammenhng mellem embedsperioden for den ene og den anden administrerende direktr .
Jeg kender ikke til nogen sammenhng overhovedet  .
Hvad angr den fulde uafhngighed og handlefrihed , der br vre en del af dette betydningsfulde embede , s er dette citat en meget beroligende udtalelse .
<P>
Set i dette lys understreger Den Liberale Gruppe sit nske om kontinuitet i Centralbankens Direktion , og vi hber , at en eventuel udskiftning af bde formanden og nstformanden ikke vil finde sted samtidig eller umiddelbart efter hinanden .
Det er imidlertid helt op til hr . Duisenberg selv at trffe denne afgrelse .
Jeg er tilfreds med hans forsikring om , at der ikke er nogen sammenhng mellem embedsperioden for den ene og den anden administrerende direktr .
Men i Den Liberale Gruppe mener vi , at han bedst kan bekrfte denne udtalelse ved at blive p posten lnge nok til at sikre en glat overgang til sin efterflger .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , med den procedure , som vi har fulgt i dag , deltager Europa-Parlamentet i udnvnelsen af Den Europiske Centralbanks Direktion .
Det bliver et organ , der - som det jo s tydeligt fremgik af klapsalverne lige fr - bliver uafhngigt af medlemsstaternes og EU ' s politiske og demokratiske kontrol , og det vil jo ogs vre uafhngigt af srlige beslutningscentre , som det jo lige s klart fremgik af det politiske kompromis i Bruxelles , et organ , der fler sig forpligtet til at gennemfre en stram monetaristisk politik , hvis mlstning er monetr stabilitet og lave renter og derfor ikke tager noget hensyn til konsekvenserne af denne politik for unionsborgernes sociale situation .
<P>
P vegne af alle de , der med s store omkostninger betaler prisen for denne antifolkelige , nyliberalistiske politik vil i hvert fald vi i vores stemmeafgivning ngte at legitimere dette organ og den rolle , det er givet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg hber , at proceduren for udvlgelsen af Direktionen for Den Europiske Centralbank aldrig mere vil blive gentaget .
Specielt kravet om enighed mellem medlemslandene er meget delggende , og det muliggr kun , at et stort medlemsland kan afpresse de andre .
Den uofficielle aftale om fordelingen af generaldirektrens mandatperiode er heldigvis kun en del af det vrdilse skuespil - den br ikke have en juridisk binding .
Lad os betragte dette som et advarsel om , at euroomrdets monetre politik ikke kan underkastes nationale interesser .
<P>
Jeg fremdrager et par kritiske opdagelser fra hringerne .
For det frste udviste de nominerede personer en temmelig forundrende tilbageholdenhed med hensyn til kravene om Centralbankens benhed .
Wim Duisenberg gik endda s langt , at han sagde , at Direktionens protokoller frst kunne offentliggres efter 16 r .
Dette kan vi ikke acceptere .
Europa-Parlamentet skal straks indlede forhandlinger med medlemmerne om denne sag .
<P>
De nominerede understregede ogs bekmpelsen af inflationen endda i hjere grad , end der krves i Maastricht-traktaten .
Hringerne i sidste uge m alligevel vre et udgangspunkt for dialogen , som Centralbankens Direktion og Europa-Parlamentet skal praktisere .
I den dialog br der findes en balance mellem mlene for inflationen og beskftigelsen .
Derved skal ogs fremhves , at Centralbanken , som er betegnet som den mest selvstndige i verden , i fremtiden skal fungere , sledes at den begrunder sine lsninger bde for Europa-Parlamentet og det store publikum .
Det er udfordring nok for Europa-Parlamentet .
Jeg er overbevist om , at ogs det store publikum vil acceptere Europa-Parlamentets betydning for kontrollen med Centralbanken .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Hr. formand , for Alleanza Nazionales delegation udtrykker jeg min enighed og tilfredshed med alle de foreslede kandidater , og jeg vil gerne heriblandt nvne isr doktor Padoa Schioppas fornemme kvalifikationer , men jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p behovet for at ndre nogle mekanismer i forbindelse med fremtidige udnvnelser til Den Europiske Centralbanks Direktion .
Man kan sige , at der midt i en generel konsensus fra Parlamentet ogs er en hel del utilfredshed .
<P>
Af hensyn til de demokratiske principper br Parlamentet nemlig gives en langt mere afgrende rolle i forbindelse med udnvnelser , der som disse har direkte indflydelse p medlemsstaternes enkelte konomier .
Muligheden for at genbehandle og underkaste kandidater en mere detaljeret undersgelse , hvis de ikke i en frste analyse tilstrkkeligt klart redegr for deres valutapolitiske holdning , den demokratiske kontrol og benheden af det arbejde , de skal udfre p vegne af og for EU , m anerkendes .
<P>
Jeg gentager , som jeg nvnte p mdet den 1. april , min fuldstndige enighed med hensyn til Centralbankens selvstndighed , men det er af afgrende betydning , at man foruden at etablere en dialog med Europa-Parlamentet og en dialog i forbindelse med udnvnelsen af Direktionen og i forbindelse med monetre valg af srlig strategisk betydning gr videre til en situation med strre politisk sammenhng , der er det eneste politiske middel til at modvirke risikoen for at ende med at f en udelukkende konomisk gigant , der er helt bervet enhver form for politisk vrdighed .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , fr vi i sidste uge afholdt hringerne af kandidaterne til Den Europiske Centralbank , vidste vi naturligvis , at vi juridisk ikke havde vetoret mod kandidaterne .
I mellemtiden er det blevet klart , at denne vetoret politisk er reel nok .
Ingen af kandidaterne kan fungere , hvis han eller hun ikke nyder tillid hos det store flertal i Parlamentet .
Selv i Parlamentet viser det sig , at dette vigtige forhold ikke i tilstrkkelig grad er trngt ind .
Det har diskussionerne om n kandidat , der klart prsterede drligere end de andre , gjort klart .
Hvilke konklusioner kan vi s drage af disse hringer ?
<P>
For det frste , at en god forberedelse betaler sig .
Min gruppe henvendte sig for nogle f mneder siden til en rkke europiske topeksperter , der har fungeret som rdgivere og " sparringspartnere  for de socialdemokratiske sprgere .
Vi har ladet uafhngige eksperter opstille politiske profiler af alle kandidaterne .
Nogle af os har i USA rdfrt os med Senatet og FED om de amerikanske erfaringer .
<P>
Organisationen af hringerne har fungeret godt .
Vores metode , hvor vi udspurgte den enkelte kandidat gennem en ordfrer , altid fra en anden medlemsstat end kandidaten , kan absolut anbefales til andre .
Den metode , som nogle af de andre grupper anvendte , hvor sprgsmlene overvejende blev stillet af kandidatens landsmnd , der ofte lod sig lede af deres venskab eller flles aktiviteter , er klart ikke anbefalelsesvrdig .
<P>
For det andet fandt jeg , at alle kandidaterne i tilstrkkelig grad var sig bevidst om betydningen af benhed , aktiv kommunikation og gode relationer til Europa-Parlamentet .
For kun f uger siden mtte vi , Den Socialdemokratiske Gruppe , kmpe hrdt i forbindelse med Randzio-Plath-betnkningen for at gre ndvendigheden af benhed klart , fordi mange konservative kolleger stadigvk associerede benhed med svkkelse af ECB ' s uafhngighed .
Denne misforstelse er nu helt fjernet .
Selv med hensyn til Den Europiske Centralbanks protokol i anonym form tror jeg , at der vil blive opnet enighed om .
<P>
For det tredje er det under hringerne blevet klart , at prisstabilitet , som min gruppe ogs anser for en absolut ndvendighed , nu er opnet , og at ECB straks konfronteres med sprgsml om , hvordan den vil lse sin sekundre opgave , nemlig sttte til den generelle konomiske politik .
<P>
Desvrre m jeg konstatere , at svarene p dette sprgsml var meget vage .
Det s faktisk ud , som om renten for centralbankfolk kun kan g op .
Min sidste konklusion er , at kandidaterne viste tilstrkkelig forstelse for de usikkerheder , som den monetre politik p EU-plan indebrer , og at de ikke fremfrte traditionelle , nationale lsninger for det europiske problem .
Denne benhed giver mig tilstrkkelig tillid til , at den permanente dialog , som vi skal fre med ECB , vil blive frugtbar .
For Parlamentet bliver denne dialog en af vores vigtigste opgaver .
Det er en fascinerende udfordring , som vi gerne modtager .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , nr man lytter til hr . Metten , fr man faktisk en lidt drlig smag i munden .
Som om Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet er den eneste , der kmper for benhed og transparens , nr det drejer sig om Centralbanken .
Ingen br vre i tvivl om , at PPE kun var imod , at Parlamentet skulle kunne hjemsende bestyrelsen for Centralbanken . Jeg vil ogs lige minde om de store brd , som hr .
Metten slog op for at hjemsende en af kandidaterne , eller med andre ord at afholde sig fra at stemme , men i morgen eller i eftermiddag stemmer han alligevel for .
Mrkeligt , hr. formand , jeg tror , at hr . Metten slr strre brd op , end han kan bage .
<P>
Hr. formand , med hensyn til " the hearing  , beroligede hr . Duisenbergs svar p mine sprgsml mig .
Han bestemmer selv , siger han , hvornr han nedlgger sit hverv .
Han finder det absurd allerede nu at tale om sin efterflgers nationalitet for slet ikke at tale om dennes navn .
P trods af god tandbrstning , som hr . Duisenberg har foreslet , er vores drlige smag i munden fra weekenden 2.-3. maj endnu ikke helt forsvundet .
Det viser sig ogs , at formandsposten i sdan et tilflde virkelig krver professionel handling .
I hovedet og hjertet bliver der hos menneskene hngende en lille dosis skepsis .
For at fjerne enhver tvivl hos menneskene anmoder jeg herfra hr . Duisenberg om at blive siddende til mindst r 2003 for uomstdeligt at vise Den Europiske Centralbanks uafhngighed af politikken .
Svarerne p sprgsmlene om det demokratiske ansvar udgr et centralt punkt for Parlamentet .
<P>
Formandskandidaten er villig til at mde for Europa-Parlamentet fire gange om ret .
Kvartalsberetningen str s p dagsordenen .
Nstformand Noyer siger , at han ogs indser vigtigheden af at st til ansvar p denne mde .
Formndene for de nationale centralbanker kan forklare den monetre politik i de nationale parlamenter .
Det er klogt af hr . Duisenberg , der ikke gr ind p det franske parlaments nsker om at lade medlemmerne af Direktionen for ECB mde op i de nationale parlamenter .
Jeg ser det for mig , hr .
Duisenberg i det franske " Assemble  - Marianne ville falde ned fra sin jomfruelige piedestal .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
En bemrkning og et sprgsml .
Min bemrkning er : I Nederlandene skal mntloven af 1987 ndres ved lov , og det vil vre en god anledning til at afprve den nye mulighed for at afholde en folkeafstemning , fordi alle nederlandske borgere er berrt af gylden .
Det er en god lejlighed til at sprge det nederlandske folk : nsker et flertal at afskaffe eller beholde gylden ?
Det var min bemrkning .
Man har givet tilstrkkeligt mandat til de mere end 40.000 , som loven foreskriver til at afholde en folkeafstemning .
<P>

Mit sprgsml : I mine to foregende nederlandske taleres fodspor : Afgiver vi om lidt en vurdering af en formand , der af fri , suvern vilje trder tilbage p halvvejen , af fri , suvern vilje , eller afgiver vi en vurdering af en formand , der gr brug af sin suvernitet , fru Peijs har sagt noget lignende , til at blive siddende i otte r ?
For der er uklarhed p dette punkt : Statsministeren har udtalt sig i denne nd , men finansministeren har sagt noget andet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , ved forhandlingerne om Den Europiske Centralbank og nomineringen af dens Direktion har Europa-Parlamentets medlemmer ofte fremfrt , at banken i sit arbejde skal bestrbe sig p strst mulig benhed og konstant holde Parlamentet ajour om dens aktiviteter .
<P>
Jeg vil fokusere p en anden side af sagen , nemlig den , at benhed som denne er nyttig for banken og srligt i dens indledende fase helt ndvendig .
For at mlstningen med Den Europiske Centralbank skal kunne lykkes , er der behov for tillid bde fra markeder og medborgerne .
I den sammenhng kan Europa-Parlamentet vre en god samarbejdspartner for Centralbanken .
En ben diskussion med banken om det monetre politik vil give banken den feedback for medborgerne , den har brug for , og nedstter den mistillid , som medborgerne fler mod banken .
Jeg hber , at medlemmerne i bankens Direktion , som alle har min opbakning , alle forstr fordelene ved benhed og demokrati .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg er glad for og beret over at have deltaget i alle de hringer af cheferne for Den Europiske Centralbank samt de resterende fem medlemmer af ECB ' s Direktion , der fandt sted i Bruxelles i sidste uge .
Disse hringer var en rungende succes for Europa-Parlamentet og dermed for befolkningen i Den Europiske Union .
Jeg tror , at hringerne ryddede en del af den usikkerhed af vejen , som kendetegnede Rdets mde i Bruxelles den foregende weekend , hvor valget af Duisenberg og Trichet til en 12-rig embedsperiode som chefer for ECB var en succes , men den underliggende aftale var noget mangelfuld .
<P>
Hvorfor var Parlamentets hringer en succes ?
Primrt fordi alle vores retoriske sprgsml viste , at Wim Duisenberg er aldeles uafhngig .
Der var ingen problemer med denne hollnder .
Han har fet et otterigt mandat , og det er ham alene , der bestemmer , hvornr han trder tilbage .
<P>
For det andet fastslog Wim Duisenberg svel som fru Hmlinen og hr . Issing , at i overensstemmelse med traktatens artikel 105 , er ECB forpligtet til efter at have sikret prisstabilitet at fremme gennemfrelsen af Den Europiske Unions generelle ml om jobskabelse og vkst gennem alle tilgngelige instrumenter .
Som formanden for Rdet , Gordon Brown , netop har sagt , s findes der 18 millioner arbejdslse i EU .
Denne forpligtelse kan fre til lavere renter i " euroland  for at stimulere vksten .
<P>
For det tredje grundlagde Europa-Parlamentet en klar dialog fremover med den aktuelle Direktion for Den Europiske Centralbank .
Som finansminister Brown netop har indskrpet over for os , vil vi afholde nyttige kvartrlige hringer af ECB , ikke for at krnke dens ledelsesmssige uafhngighed , men for at hndhve den ndvendige offentlige oplysningspligt , som selv dette ophjede og magtfulde organ skal underlgges - der bliver tale om " ophjethed  for folket .
I den forbindelse er jeg meget ked af mandagens leder i The Times , der med vanlig uvidenhed nedgjorde Europa-Parlamentets kommende betydning for den demokratiske ansvarlighed .
<P>
Europa-Parlamentet er ved at blive myndigt .
Efter disse hringer ser man de frste gr hr , og om nogle f mneder vil Parlamentets minences grises indlede deres historiske opgave med at fre en regelmssig dialog med ECB .
Denne opgave vil for altid placere Europa-Parlamentet p det politiske landkort .
P baggrund af hringerne vurderer jeg , at vi kan leve op til denne opgave , og jeg ser med glde frem til Europa-Parlamentets samarbejde med hr . Duisenbergs hold om Europas flles og spndende fremtid .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , man kan give Rdet en kompliment , fordi det ved oprettelsen af ECB har foreslet en fremragende Direktion .
Dermed har Rdet fuldt og helt opfyldt sine forpligtelser efter traktatens artikel 109a .
Den yderligere debat om den kommende formands embedsperiode er efter min overbevisning undvendig , fordi hr . Duisenberg er udnvnt for otte r , og det er i overensstemmelse med traktaten .
<P>
Traktaten krver jo et enstemmigt votum i Rdet , det vil sige , at udnvnelsen er en politisk afgrelse , der skal alts forhandles om personerne .
Direktionens uafhngighed tilgodeses udelukkende ved , at genvalg ikke er muligt .
Det har vi egentlig slet ikke diskuteret med hr . Duisenberg , men kun om embedsperiodens lngde .
Under hringen har det vist sig , at det er seks udmrkede fagfolk og kandidater , som prsenteres for os .
Der var ganske vist forskelle i udtalelserne og i prsentationen for Parlamentet , men som helhed kan disse kandidaters kvalifikation overhovedet ikke drages i tvivl .
Alle kandidater har entydigt erklret , at de foreslr en blanding af pengemngdestyring og inflationsml som det vigtigste instrument til at sikre en stabil vrdi af euroen .
Faktisk er det sdan , at hovedmlet iflge artikel 105 er en stabil pengevrdi , og at beskftigelsen frst kan afledes deraf , i modstning til det , fru Randzio-Plath netop har sagt .
Kun en stabil euro , en koordineret finanspolitik og streng overholdelse af artikel 104 i forbindelse med stabilitetspakten garanterer en varig succes .
Inflation lser ingen problemer for arbejdsmarkedet , det blev sagt entydigt under hringen .
<P>
Tillad mig at gre endnu en bemrkning til kollega Metten .
Kollegerne i den socialistiske og kommunistiske gruppe har betvivlet en af kandidaternes kvalifikation .
Jeg har det indtryk - og det blev jo ogs klart i votumet for afstemningen - at det her ikke drejede sig om en virkelig fremragende hvalifikation , men om det forhold , at denne kandidat har vret rdgiver for en kristelig-demokratisk ministerprsident og derudover har arbejdet i mange r i arbejdgiverforeningen .
Jeg beder Dem om at lgge disse argumenter til side og i fllesskab stemme for en fornuftig og god Direktion .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , kre kolleger , konomiudvalget gennemfrte p en forbilledlig mde , der tjener Parlamentet til re , hringen af kandidaterne til Den Europiske Centralbanks Direktion .
Traktaten krver , at de er europiske personligheder , der er vrdige i almindelig omdmme og har professionel erfaring p dette omrde .
Nationaliteten spiller ingen rolle og br heller ikke spille nogen rolle ved vores bedmmelse , men naturligvis br deres holdning til den konomiske politik spille en rolle .
Dette kan vi ikke undlade at vurdere .
Men alt dette , hr. formand , betyder nppe s meget som det faktum , at der nu i verden er to store centralbanker , den ene er Den Europiske Centralbank og den anden er USA ' s Federal Reserve .
<P>
Vi hber , at disse to store organisationer vil samarbejde for at stabilisere det internationale valutariske system og verdenskonomien .
Men nr vi sammenligner mlstningerne for de to organisationer , m vi indrmme , at den amerikanske organisation str strkest .
De mlstninger , der fremgr af Den Europiske Centralbanks statut , er ensidige og noget ubehndigt formulerede .
Redaktrerne glemte - travlt som de havde med at understrege behovet for prisstabilitet , som , vi alle er enige om , br sikres p en mde , der naturligvis er logisk og ansvarlig - at det centrale forml med enhver centralbank er at pumpe penge ud i konomien , og de glemte ogs at stte beskftigelsen tilstrkkeligt hjt .
Derimod tager Federal Reserves statut udgangspunkt i en centralbanks forpligtelse til at pumpe penge ud i konomien og samtidig tage lige stort hensyn til prisstabiliteten , beskftigelsen og det logiske renteniveau .
Denne ensidige karakter af statutten forpligtede eller gjorde det muligt for kandidaterne at stille med en flles front i sprgsmlet om prisstabilitet og som en hel rkke Pontius Pilatus ' er at vaske deres hnder i sprgsmlet om beskftigelsen .
Der var dog nogle nuancer i dette sprgsml .
EuropaParlamentets rolle i forbindelse med dets godkendelse af alle kandidaterne og i fuld overensstemmelse med respekten for Centralbankens uafhngighed er at gre kandidaterne opmrksomme p , at med den monetre politik , som de skal fre , skal de rette op p denne ensidighed i statutten og bevge sig i retning af deres amerikanske kolleger .
Jeg vil gerne tro , at dette var formlet med vores bedmmelse af kandidaterne i PSE-gruppen , og jeg hber , at de kritiske stemmer , der har rejst sig , vil blive taget til efterretning af de kommende medlemmer af Direktionen .
<P>
Hr. formand , indtil nu har det vret de 20-30 millioner arbejdslse , der har mttet bre byrden af den europiske prisstabilitet p deres skuldre .
Det er p tide , at en del af byrden varetages gennem en mere egnet og fleksibel konomisk og monetr politik , samt at medlemmerne af Den Europiske Centralbanks Direktion spiller deres rolle i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=34 NAME="Stevens">
Hr. formand , de britiske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe agter at stemme imod hr . Duisenberg og hr .
Noyer . Det er ikke en stemme mod dem personligt , men en stemme imod den handel , der blev indget i Bruxelles den 2. og 3. maj .
Det er heller ikke en stemme imod Den Monetre Union .
Medlemmerne ved , at jeg aldrig ville kunne tolerere dette .
Det er tvrtimod en stemme for den flles valutas succes .
Denne succes afhnger ikke blot af den nye Centralbanks trovrdighed , men af trovrdigheden i alle EU ' s institutioner , ikke mindst her i Parlamentet .
<P>
Den 30. april stemte et overvldende flertal imod enhver ndring af formandens otterige embedstid samt en forudgende bestemmelse af nationaliteten af formandens aflser .
Mindre end tre dage senere kastede Rdet blot denne afgrelse tilbage i hovedet p os . Hr .
Duisenbergs efterflgende henkastede bemrkninger til os ndrer overhovedet ikke ved dette faktum .
<P>
Jeg ved , at mange af jer deler vores harme over dette .
Nogle har talt og er derefter blevet tavse .
Nogle har skammeligt nok sgt at skjule deres underkastelse over for regeringscheferne ved at hakke p hr .
Solans . Det er fejt gjort .
Nogle af os har modet til at afslre , hvad Europa-Parlamentet mener , men ikke kan sige .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , traktaten indeholder , som De alle ved , en klar beskrivelse af Den Europiske Centralbanks funktion , hvori denne Centralbanks autonomi og uafhngighed har den mest fremtrdende plads , idet den skal vre uimodtagelig over for enhver form for politiske pressioner eller instruktioner .
<P>
Men p samme tid reserverer traktaten et srligt moment til det politiske moment , det vil sige udnvnelsesmomentet .
Den udnvnelse , som tilkommer Rdet , men som ogs forudstter Parlamentets meningstilkendegivelse efter mder med hringer eller interview af de kandidater , der er foreslet af Rdet .
Det er en tilfredsstillelse for mig nu at kunne bekrfte , at EuropaParlamentet har udfrt sin opgave korrekt og har gjort det muligt at rette op p det drlige indtryk , som topmdet for statsog regeringscheferne i sidste weekend havde givet .
<P>
De svar , som hr . Duisenberg har givet til Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , har fet tvivlen om nogle aspekter , som ikke var blevet belyst p topmdet , til at forsvinde , isr vedrrende hr .
Duisenbergs eventuelle tilbagetrden . Jeg citerer direkte fra det fuldstndige forhandlingsreferat : " I do not intend to stand down at a specific moment in time  , sagde hr .
Duisenberg . Og han fortsatte : " I want to emphasize that the decision to step down will be my decision and mine alone  .
Jeg tror , at det er vigtigt at f dette klarlagt , isr i forbindelse med den bemrkning , som hr . Stevens lige er kommet med til os .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil henvise til , er af srlig betydning for Parlamentet og isr for de progressive eller venstreorienterede medlemmer , og det drejer sig om kandidaternes evne til at kunne forene den vsentlige funktion med at fastholde prisstabiliteten , at fastholde et lavt inflationsniveau med de generelle mlstninger for den konomiske politik , som Unionen tilskynder til - eller som Unionen br tilskynde til - og som primrt retter sig mod vkst og jobskabelse .
Vores overvejelser inden for dette omrde er som helhed blevet mdt af tilfredsstillende svar fra de seks kandidater , omend der naturligvis har vret nuanceforskelle .
<P>
For det tredje er der et sprgsml , som er af srlig betydning for os , og det er forholdet til Europa-Parlamentet , som fra nu af skal vre en priviligeret samtalepartner , det br vre den priviligerede samtalepartner ved arbejdet med den demokratiske kontrol af den fremtidige Europiske Centralbank .
P dette omrde har vi ogs modtaget tilfredsstillende svar fra alle medlemmerne , som desuden har forsikret os om et sprgsml , som var vigtigt : Europa-Parlamentets rolle som priviligeret samtalepartner .
De nationale parlamenter skal have deres funktion over for direktrerne for de nationale centralbanker , som naturligvis vil blive ved med at eksistere p nationalt plan .
<P>
Og endelig er der et emne , som ogs er meget vigtigt for os : Det er gennemsigtigheden og benheden omkring beslutningerne om den monetre politik og grundlaget for samme .
Dette er et vsentligt punkt , som , vi ofte har understreget , er vsentligt , og hvor vi har modtaget tilfredsstillende svar .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , for 128 r siden skulle der en gang besttes en stilling i Europa .
Det var dengang i Spanien .
Dengang sendte den franske regering et telegram til Bad Ems , og nogle ndringer , der blev foretaget heri , blev rsag til , at der skabtes en stemning , som ndvendiggjorde forberedelser til krig .
<P>
Nu har man s igen skndtes om en stillingsbesttelse , ogs denne gang isr tyskerne og franskmndene .
Men de to hovedkontrahenter mdtes to dage senere i Avignon og lagde planer om , hvordan det i fremtiden skal g videre i Europa .
Heraf ser man , mener jeg , ganske tydeligt den enorme forskel p dengang og nu , nemlig hvor langt vi er kommet i Europa .
P grund af sprgsml , som tidligere frte til krige , skndes man nu i flles institutioner , og bagefter stter man sig sammen igen og arbejder videre .
Dette er et udtryk for hele den politiske stabilitet , som vi i dag har net i Europa .
Denne politiske stabilitet er ogs en grundsten i den konomiske og valutapolitiske stabilitet , som vi vil opn inden for rammerne af Den Europiske Monetre Union .
Her drejer det sig jo ikke kun om et personalesprgsml , men i Maastricht-traktaten , i stabilitetspagten er der med Centralbankens og det samlede centralbankssystems uafhngighed og s videre fastlagt en ramme , sledes at dette , mener jeg , hviler p et fast fundament .
<P>
Men vi br ogs prcisere , at denne uafhngighed for Den Europiske Centralbank er noget , der skal forsvares . I hr .
Duisenbergs papir str der den frste mulige tilbagetrdelsesdato , men ikke den endegyldige tilbagetrdelsesdato .
Derfor er hans definition rigtig , nemlig at det efter fire r gr opad , og at vi s kan forsvare uafhngigheden , hvis en eller anden national regering vil udve en upassende pression mod centralbankchefen og hans gode mandskab .
<P>
Lad mig gre en sidste bemrkning !
Den enorme irritation , der herskede ved besttelsen af embedet som kommissionsformand , og som vi nu har oplevet igen , skyldes en eneste ting , nemlig at sdanne sprgsml nu som fr skal afgres ved enstemmighed .
Derfor skal Parlamentet i den nste institutionelle forhandlingsrunde lgge vgt p , at sdanne stillingsbesttelser i fremtiden kan afgres p rdsplan ved flertalsbeslutning , for at disse situationer ikke skal gentage sig .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg vil takke kollega Christa Randzio-Plath for det fremragende arbejde , hun har udfrt med denne storartede betnkning .
<P>
Centralbanken har verdens bredeste funktionsfrihed : Dens direktrer er topmagtudvere .
Det er klart , at man ikke kan have magt uden ansvar .
Penge og i srdeleshed den monetre politik er slet ikke neutral .
Den er varm , den er elektrisk , den er hrd magt , og den pvirker hver eneste medborger i Unionen .
<P>
Hringerne var vigtige .
Vi indtog ikke en politisk holdning , for i s tilflde ville der vre fem , efter vores mening , uegnede kandidater .
n af kandidaterne opfyldte ikke kravene fra mange af os interviewere .
Det tr siges , at banksystemet er overflsomt , hvis det ikke engang kan tle n blank stemme fra et medlem , ikke engang i Parlamentet .
Heldigvis mener markederne noget andet .
<P>
Det gode ved dette er , at vi sledes fik pbegyndt den skarpe dialog med Centralbanken , og vi vil uden tvivl vre njagtige ved fremlggelsen af den konomiske og beskftigelsesmssige politik .
Jeg advarer jer mod at tro , at Centralbanken er en offentliggrelseskanal som medierne .
Parlamentet opstiller forretningsordenen og angiver de samfundskonomiske rammer , som ECB praktiserer den monetre politik inden for .
<P>
Jeg finder det meget vigtigt , at ECB ud over den monetre politik ogs rapporterer sine vurderinger af , i hvilket omfang den monetre politik i virkeligheden har stttet den almene konomiske politik , hvis centrale ml netop er at forbedre beskftigelsen .
Det er Unionens centrale problem .
Euroen , som bygger p en s stor masseledighed , kan ikke altid vre stabil .
<P>
Nogle af Centralbankens medlemskandidater ville ikke samtykke i , at den monetre politik kan have forskellige pvirkninger i forskellige dele af euroomrdet .
Det er dog kendt , at landene i forskellige perioder er i forskellige konomiske cykler .
Specielt i de sm lande , som Finland , afviger den konomiske cyklus og beskftigelsessituationen fra de tilsvarende i de store lande .
Den Europiske Centralbank skal ogs tage hjde for muligheden for asymmetriske chok ved fastlggelsen af den europiske monetre politik .
<P>
Nu har vi indledt samarbejdet med banken . Jeg tror og hber , at det bliver godt , saftigt og vigtigt .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , p grundlag af kandidaternes curriculum vitae og deres skriftlige og mundtlige svar p vores sprgsml har vi kunnet fastsl , at alle kandidaterne fortjener vores sttte .
Jeg er overbevist om disse fem mnds og den ene kvindes kvaliteter , integritet , beslutsomhed og vilje til at anvende traktaten i alle henseender og om deres nyttige erfaring med hensyn til at udve deres mandat med vrdighed .
<P>
Alle kandidaterne har givet udtryk for deres vilje til som Direktion for Den Europiske Centralbank at indg i en permanent dialog med Parlamentet .
Kandidaterne har endvidere allerede vist , at de har talent for at fungere som et team .
<P>
Efter at have hrt kandidaterne og lst Rdets konklusioner , kan vi alle fastsl , at traktaten og Den Europiske Centralbanks vedtgter er blevet respekteret .
Jeg stemmer derfor med glde for udnvnelsen af hver enkelt kandidat .
<P>
Desvrre kan jeg ikke udtrykke samme glde om forlbet af EU-topmdet .
Den europiske befolkning har ikke megen ros tilovers for de ansvarlige for den drlige forberedelse af topmdet og for dem , der selv i et s historisk jeblik ikke er i stand til at undertrykke deres behov for at lade deres lands nationale prestige f forrang over den rigtige fortolkning af Europas almene interesser .
Men de regeringschefer , der havde tlmodighed og politisk mod til at spise frokost i timevis for p den mde at finde frem til den lsning , vi i dag skal godkende , fortjener vores lyknskninger .
Disse lyknskninger glder ogs dem , der har organiseret arbejdet i konomiudvalget .
Jeg hber , kollega Metten , at grupperne ved en flgende lejlighed bevarer deres politiske frihed til hver for sig at organisere sig internt , som de selv nsker .
<P>
Beslutningsproceduren i Rdet skal naturligvis ndres .
Det kan ikke mere vre sdan , at t land kan nedlgge veto ved udnvnelsesbeslutninger .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , skabelsen af euroen er en af de vigtigste begivenheder .
Euroen bliver ny referencevaluta for en konomisk stormagt , som den - hber jeg - vil tvinge til at blive en politisk stormagt .
<P>
Euroen vil blive styret af en uafhngig Centralbank , og de hringer , som vi har gennemfrt vedrrende de medlemmer , der er udnvnt til dens Direktion , har vret blandt hjdepunkterne i Europa-Parlamentets liv .
Man m imidlertid beklage den mde , som udvlgelsen af Centralbankens Direktion foregik p .
Men de udnvnte medlemmers trovrdighed og de europiske konomiers soliditet var dog tilstrkkelige til , at finansmarkederne slettede erindringen om de nationalistiske beslutninger , der , hber vi , ikke vil gentage sig .
<P>
Det er i sin helhed ikke den ideelle Direktion , som jeg forventede , at dette Europiske Rd ville prsentere os for .
Og jeg bedmte , som naturligt er , heller ikke alle kandidaterne som egnede i samme grad .
Men de hringer , som vi gennemfrte , gjorde det muligt for os at f de ndvendige garantier for , at alle Direktionens medlemmer , srlig formanden , Wim Duisenberg , anerkender , at Den Europiske Centralbanks legitimitet og trovrdighed og euroens styrke vil vre bedre sikret , jo bedre det regnskab bliver , som de aflgger for Europa-Parlamentet , og jo mere omfattende den monetre dialog bliver , som de etablerer med os .
<P>
Alle de hrte medlemmer gav os sikkerhed for , at de er dygtige fagfolk og har udvist den ndvendige integritet i deres lbebane .
Lad mig srlig lyknske fru Hmlinen , ikke kun , fordi vi har fdselsdag samme dag , men isr p grund af min glde over at se en kvinde i Den Europiske Centralbanks Direktion .
<P>
Lad os hbe , at andre kvinder i fremtiden slutter sig til hende , som det er naturligt i et demokrati .
Ligesom vi er kommet til at kende Den Europiske Centralbanks Direktion meget bedre , s har den helt sikkert ogs forstet , at den monetre politik ikke er neutral for os , og at medlemmerne af Europa-Parlamentet i kontakt med de nationale parlamenter vil vre opmrksomme og rvgne for , at Den Europiske Centralbank skal udfylde alle de funktioner , som traktaten plgger den : prisstabilitet , men ogs arbejdslshedsbekmpelse , sttte til konomisk vkst og konomisk , social og regional samhrighed i Europa .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske fru Randzio-Plath med hendes utrttelige indsats som ordfrer og medlemmerne og det tjenstgrende personale med deres arbejde .
<P>
En succesrig flles valuta vil forbedre det indre marked , hvilket vil give get vkst og beskftigelse i overensstemmelse med artikel 2 i traktaten om Den Europiske Union .
P langt sigt vil det danne grundlaget for bde monetr og konomisk stabilitet samt lav inflation .
<P>
Jeg mener , at dette Parlament har optrdt vrdigt .
Vores indsats under hringerne torsdag og fredag i sidste uge har givet bde os selv og andre i den vide verden et indtryk af den fremtidige Direktion for Den Europiske Centralbank p en mde , som aldrig tidligere er set .
<P>
Forpligtelsen til benhed og gennemsigtighed er , som formanden for Rdet tidligere sagde , en id , der kommer p rette tidspunkt .
Ydermere forpligtede kandidaterne sig til forskellige former for demokratisk ansvarlighed , hvilket vi skal tage imod med bne arme .
Alle kandidater var kompetente , og nogle havde synspunkter , som ikke deles af alle her i salen . Men det er et bedrag og en omskrivelse af sandheden som hr .
Stevens at foregive , at en stemme mod hr . Duisenberg som formand vil kunne hjlpe euroen eller styrke Europa-Parlamentets rolle .
<P>
Bemrkningerne fra hr . Stevens er mere en hflighed over for hans leder , hr .
Hague , hjemme i Westminster . Vi er alle europere , og Parlamentets afgrelser trffes i hele Europas interesse - det her er ikke en mellemstatslig institution .
Vi befinder os ved overgangen til en ny epoke - som , jeg tror , kommer til at omfatte alle 15 medlemsstater i lbet af nogle f r - en epoke , som vil bringe beskftigelse og velstand til Europa p en mde , som vi aldrig tidligere har set , og som vil give Europas befolkning en vgt og en indflydelse i verden , der str i forhold til dens betydning .
Jeg ser frem til den epoke .
<SPEAKER ID=41 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , den frste weekend i maj var af historisk betydning for Den Europiske Union .
Med beslutningen om , at 11 af 15 medlemsstater den frste januar 1999 indfrer den flles valuta , har Den Europiske Union afstukket udviklingen for det 21. rhundrede .
Denne historiske begivenhed blev dog overskygget af debatten om den kommende formand for Den Europiske Centralbank .
I forgrunden i medierne stod til sidst alene sprgsmlet om , hvorvidt Wim Duisenbergs embedsperiode skulle vare fire eller otte r .
<P>
Jeg beklager dette dybt .
Det var og er jo egentlig ikke det vigtigste sprgsml .
Det er rigtigt , nr de seks medlemmer af Den Europiske Centralbanks Direktion har embedsperioder af forskellig lngde .
Det blev fastsat sdan for , at det ved nste udskiftning ikke var hele ledelsesgruppen , der fratrdte p en gang .
P den mde sikres det , at erfaringerne bringes videre .
En kortere embedsperiode har alts ikke noget at gre med en ringere uafhngighed for Den Europiske Centralbank .
Dens uafhngighed manifesterer sig i det daglige arbejde .
Det er ogs rigtigt , nr udnvnelsen af Den Europiske Centralbanks ledelse er en politisk afgrelse .
Det er ikke anderledes i noget land i verden .
I sit arbejde derimod er Den Europiske Centralbank fuldstndig uafhngig .
<P>
Hvad var i sidste ende rsagen til denne misere den frste weekend i maj ?
Det str fast , at forberedelsen af Rdets mde den 2. maj 1998 ikke var optimal .
Som vi ved , er det det respektive formandskabs opgave i den forudgende fase at foretage en intensiv forberedelse af en personafgrelse , som jo skal trffes enstemmigt .
Det luxembourgske formandskab gjorde begyndelsen , nemlig med et forslag , som meget lignede den lsning , der nu er fundet .
Det britiske formandskab fortsatte derefter disse bestrbelser .
Det forslag , premierminister Toni Blair endelig den 2. maj ved middagen prsenterede for statsog regeringscheferne , fandt desvrre ikke almindelig tilslutning .
Et krisemde med den nederlandske og den franske regeringschef , som gensidigt blokerede hinanden med deres kandidater , frte desvrre ikke til noget resultat .
Til sidst mtte forbundskansler Kohl overtage mglerens rolle .
Han har p et mde , som senere er blevet betegnet som den lngste middag i verden , mellem kl 14 og kl . 3 om morgenen tilvejebragt den lsning , som nu ligger p bordet .
Derfor fortjener Helmut Kohl vores tak og anerkendelse .
Bifald tak !
<P>
( Svagt bifald ) Med Wim Duisenberg bliver den kandidat , der er den foretrukne kandidat for 14 medlemsstater og ogs den foretrukne kandidat for Europa-Parlamentet , den frste formand for Den Europiske Centralbank .
Netop i de afgrende frste r for Den Europiske Centralbank er dette af srlig betydning . Hr .
Duisenberg har ved begyndelsen af sin erhvervsmssige karriere samlet akademiske erfaringer .
Derefter lrte han den internationale pengepolitiks verden at kende ved sit arbejde i Den Internationale Valutafond .
Han var finansminister i Nederlandene , derefter en srdeles succesrig chef for den nederlandske centralbank .
For tiden er han formand for Det Europiske Monetre Institut .
Dermed har Wim Duisenberg de bedste forudstninger for embedet som den frste formand for Den Europiske Centralbank , for han kan bringe hele sin livserfaring med ind i dette embede .
<P>
Vi skal endvidere tage i betragtning , at det jo er et hold , der her tiltrder , og at formanden for Centralbanken ikke trffer sin beslutning alene , men beslutningerne trffes af et hold .
Dette hold har en fremragende kaptajn . Det er formand Wim Duisenberg .
Derefter er der p holdet to yderligere srdeles strke medspillere : Padoa Schioppa fra Italien , en fremragende mand , som vi alle kender , og Otmar Issing , chefkonom i Den Tyske Forbundsbank , professoren , der har skrevet de grundlggende vrker om pengepolitik og pengeteori .
Jeg har selv skullet lse hans vrker , fr jeg begyndte at beskftige mig med valutapolitik .
Under hringen mtte jeg sige til ham , at egentlig var det ikke mig , der skulle eksaminere professor Issing , men professor Issing , der skulle eksaminere mig !
Han er alts en ganske fremragende mand .
Professor Issing er udnvnt for otte r .
Han vil alts vre med i de otte r .
S ved vi - og ogs kollega Donnelly ved det - at rentebeslutninger jo endelig ikke trffes af formanden og Direktionen alene , men at Direktionen - at Styrelsesrdet som helhed - trffer disse beslutninger , og der vil ogs Trichet og Tietmeyer vre reprsenteret .
Med andre ord , der vil her st et fremragende hold ved starten .
Jeg kan kun anbefale Dem at stemme for dette fremragende hold !
<SPEAKER ID=42 NAME="Brown">
Hr. formand , denne debat og Parlamentets forhandlinger har vret en velse bde i ansvarlighed og i at n til enighed , og Parlamentet hster stor re herfor .
Det betyder , at det fremtidige forhold mellem Parlamentet og Den Europiske Centralbank er p plads .
Jeg tror , at jeg taler p vegne af alle i Ministerrdet , nr jeg lyknsker Europa-Parlamentet for den mde , forhandlingerne har fundet sted p .
<P>
Jeg vil blot tilfje to ting .
For det frste vil jeg ikke blot p finansministrenes nste mde p tirsdag videregive resultatet af afstemningen her i Parlamentet men ogs dets synspunkter .
Jeg vil fortlle dem , hvad jeg tror , alle talerne har sagt - at det er jeres , mit og Ministerrdets opfattelse - at traktaten vil og skal flges i alle forhold .
<P>
Det andet , jeg vil videregive , er , at dette er en velse i en hring , som ikke finder sted sidst , men frst i processen .
Den gennemsigtighed , ansvarlighed og benhed , som nsten alle talere har talt om , er efter min mening og iflge indlggene i forhandlingerne af afgrende betydning , ikke blot fordi det er godt for den flles valuta , men ogs fordi det vil give en strre stabilitet og deraf flgende get vkst og beskftigelse i Europa .
<P>
Det er derfor , fordi hringen har vret og fortsat vil vre effektiv , at jeg opfordrer jer til at videregive forhandlingerne til EU ' s finansministre og Det Europiske Rd i den nd , der har vret i dagens indlg .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg fler mig personligt berrt , fordi jeg i hr. von Wogaus indlg ikke var i stand til at skelne mellem ironi og alvor , nr jeg hertil tager hr . Broks reaktion .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , fru Peijs har angrebet mig p to punkter .
For det frste siger hun , at PPE altid er get ind for mere benhed .
Hun husker ikke s godt .
Jeg beder alle og enhver lse hendes indlg ved den forrigeRandzio-Plathbetnkningen , det giver indsigt .
<P>
For det andet , om min rygrads styrke med hensyn til den kritik , som jeg har haft af et par af kandidaterne .
Jeg beder enhver om at gennemse resultatet af afstemningen ved navneoprb om lidt , og s vil det vise sig , hvor strk min rygrad er .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , da kollega Wolf har rettet henvendelse til mig , skal jeg forsikre ham om , at jeg gerne er parat til at stille den tale , jeg netop har holdt , til rdighed for ham skriftligt .
Hvis han s sammenholder det med de faktiske hndelser og f.eks. sprger Gordon Brown , om tingene virkelig er foreget sdan , s vil han konstatere , at den fungerende rdsformand , Gordon Brown , vil bekrfte dette hndelsesforlb .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Euro-Middelhavssamarbejdet
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende foresprgsler :
<P>
B4-0466 / 98-0-0111 / 98 af Viola , Fabra Valls , Martens , Friedrich og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen til Rdet om EuroMiddelhavssamarbejdet ; -B4-0288 / 98-0-0083 / 98 af Terrn I Cus , Napoletano , Roubatis , Swoboda og Carlotti for PSE-gruppen til Rdet om EuroMiddelhavsassocieringsaftalerne ; -B4-0290 / 98 - O-0092 / 98 til Rdet og B4-0383 / 98 - O-0093 / 98 til Kommissionen af Azzolini og Pasty for UPE-gruppen og om Euro-Middelhavssamarbejdet ; -B4-0384 / 98 - O-0094 / 98 til Rdet og B4-0385 / 98 - O-0095 / 98 til Kommissionen af Elmalan , Carnero Gonzlez , Papayannakis , Ephremidis , Alavanos , Gutirrez Daz og Sierra Gonzalez for GUE / NGL-gruppen om EuroMiddelhavsassocieringsaftalerne ; -B4-0467 / 98 - O-0112 / 98 af Fabra Valls , Viola , Theato , Lambrias , Martens , Friedrich og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen til Kommissionen om Euro-Middelhavssamarbejdet ; -B4-0389 / 98 - O-0099 / 98 til Rdet og B4-0390 / 98 - O-0100 / 98 til Kommissionen af Aelvoet , Cohn-Bendit , Gahrton , Tamino og Orlando for De Grnne om Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne ; -B4-0465 / 98 - O-0103 / 98 af Lalumire for ARE-gruppen til Rdet om Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne ; -B4-0469 / 98 - O-0114 / 98 / ndr.I af Souchet for EDN-gruppen til Rdet om Euro-Middelhavssamarbejdet ; -B4-0471 / 98 - O-0116 / 98 til Rdet og B4-0472 / 98 - O-0117 / 98 til Kommissionen af Caligaris og Fassa for ELDR-gruppen om Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , kre kolleger , Euro-Middelhavssamrbejet gr i dag ind i et vanskeligt og vigtigt opsving efter svaghederne p Malta , den vanskelige aftale med Jordan , forsinkelsen i ratificeringen af de allerede indgede EuropaMiddelhavsaftaler , de dramatiske begivenheder i Algeriet , den stagnerende fredsproces , Cyperns vanskelige ansgerstatus og den generende blokering af MED-programmerne .
<P>
Europa-Middelhavsdialogerne vil blive genoptaget i Palermo , hvor vi til juni vil afholde det uformelle udenrigsministermde , der skulle kunne bne vejen - vi hber fremad - mod den kommende Berlin-konference .
<P>
Denne relancering sker med gode muligheder : Der er frst og fremmest genoptagelsen af MED-programmerne og dermed en genfunden tillid til muligheden for endnu en gang at give sttte til det civile samfund og med passende finansieringer sikre den ndvendige styrke for at binde de to sider af Middelhavet sammen .
<P>
Et andet positivt tegn bestr i den kommende oprettelse af det Euro-Middelhavsforummet , der er en forlngelse af Barcelonaerklringen .
<P>
P trods af disse gode udgangspunkter er der imidlertid en fare for , at den langsommelige fredsproces mellem Israel og Palstina , der ogs i disse dage lider under store problemer , og den manglende europiske diplomatiske tilstedevrelse i forhandlingerne under Washingtons ledelse vil pvirke - sledes som det allerede er sket p Malta - det europiske forsg p at konsolidere en dialog med Middelhavets sydlige parter i negativ retning .
<P>
Det mellemstlige sprgsml rejser sit hoved i Barcelona-processen og er en uundgelig del af hele processens forlb , og det vil derfor til stadighed nok vre et af de svageste punkter i processen .
<P>
Hvis Unionens udenrigspolitik endnu ikke er i stand til at klare disse opgaver , s vil det kommende Euro-Middelhavsforum mske p sin side vre til hjlp for at holde dialogen mellem alle parterne ben .
<P>
I dag drfter vi ogs genoptagelsen af MED-programmerne .
Det er mit hb , at denne genoptagelse er fuldstndig og effektiv .
Fuldstndigheden vil vre opnet , nr ndfasen er overstet , og man flger den indstilling , som Europa-Parlamentet vedtog sidste r i Fabre Valls-betnkningen .
<P>
Den fuldstndige genoptagelse af Euro-Middelhavsdialogen gennem et decentraliseret samarbejde vil imidlertid frst vre fuldbyrdet , nr alle MED-programmerne bliver genoptaget , isr programmer , der er rettet mod en strre deltagelse fra det civile samfunds og de sm og mellemstore virksomheders side .
<P>
Effektiviteten vil frst blive opnet , nr Kommissionen fr det ndvendige personale og klart udelukker fra deltagelse i nye programmer de operatrer , som fr har ptaget sig samfinansieringsforpligtelser uden at opfylde dem .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen har forstet de hje omkostninger - ikke blot rent finansielt , men ogs de langt mere vanskeligt kvantificerbare tab som flge af den mistede tillid til de europiske institutioner fra tredjelandene i Middelhavsomrdets side og isr fra det civile samfunds side , som den uundgelige blokering af MED-programmerne har medfrt , en blokering , der , og det vil jeg gerne understrege , med rette blev insisteret p af kommissr Marn , og som blev omhyggeligt overvget af Budgetkontroludvalget i Europa-Parlamentet , der har afgivet positiv udtalelse til genoptagelsen af den decentraliserede planlgning , da Kommissionen fremlagde tilstrkkelige garantier for en genoptagelse af en fornuftig programplanlgning og finansiel forvaltning .
<P>
Jeg har understreget genoptagelsen af MED-programmerne , fordi de har udgjort startfasen i den drftelse , som vi har i dag , der er en forlber for drftelsen om situationen i Mellemsten , som er planlagt til juni mned .
<P>
PPE-gruppen vil naturligvis ikke undlade at tage stilling i denne forhandling , som den under alle omstndigheder finder nyttig og hensigtsmssig .
Vedrrende de enkelte temaer vil det vre kollegerne i gruppen , der vil tage ordet .
<P>
Afslutningsvis finder jeg det bde nyttigt og rigtigt at n frem til en lsning , som alle kan tilslutte sig .
For vores gruppes vedkommende vil denne mlstning let kunne ns , hvis man nr frem til en aftale om et kompromisbeslutningsforslag , der kan klares med to simple mundtlige ndringsforslag , der giver punkt G en mere positiv ordlyd og tilpasser punkt 10 , der i dag objektivt set m siges at vre forldet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig frst at minde om vigtigheden af Den Europiske Unions aktioner til fordel for de associerede Middelhavslande .
<P>
Alene inden for rammerne af MEDA-programmet , og indtil 1999 taler vi om ECU 3 , 4 milliarder .
Disse penge er beregnet til at hjlpe dr , hvor problemerne er mest alvorlige , det vil sige inden for de grundlggende tjenesteydelser til befolkningens velfrd .
Der er givet frsteprioritet til projekter inden for uddannelse , erhvervsuddannelse og sundhed .
<P>
Selvom jeg er fuldstndig enig med Kommissionen om de grundlggende principper , s rejser der sig imidlertid nogle sprgsml om ivrksttelsen af disse principper og nogle sprgsml om den mde , de penge , der er stillet til rdighed i Unionens budget , bliver anvendt .
<P>
I denne sammenhng ved vi alle , at sandhedens time endnu ikke er kommet . Selvom Kommissionen , som en eksemplarisk demonstration af gennemsigtighed , via internettet stiller tallene for gennemfrelsen af budgetprogrammeringen for Middelhavet til rdighed for os .
Og det er godt .
<P>
Tallene er fremragende , for s vidt angr forpligtelsesbevillingerne , men sprgsmlet gr lngere end som s .
Kan man overholde disse forpligtelser ?
Vil de penge , der er til rdighed , blive brugt ?
Med andre ord , vil man holde , hvad man har lovet ?
Eller vil vi fremover f de samme problemer , som vi har haft i PHARE-programmet og ikke mindst i TACISprogrammet ?
Det er dette sprgsml , som Kommissionen til syvende og sidst vil blive bedmt p .
<P>
Den betnkning fra Revisionsretten , som blev forelagt for f uger siden , om finansielt og teknisk samarbejde med tredjelandene i Middelhavsomrdet kan give anledning til en vis tvivl , f.eks. om de utilstrkkelige menneskelige ressourcer , som Kommissionen har stillet til rdighed for at gennemfre programmerne samt manglen p klarhed , p den ene side mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene og p den anden side mellem Kommissionens hovedsde i Bruxelles og de territoriale delegationer .
<P>
Og nvnte betnkning fra Revisionsretten afslutter med at sige , at disse problemer kunne blive forvrret , hvis vi taber vigtigheden af disse forpligtelser inden for rammerne af MEDA af syne , svel som den ambitise betalingsrytme .
Hvad er Kommissionens svar p denne risiko ?
Og bemrk Dem , at vi taler om MEDA-programmet , hvor der ikke var nogle problemer , og hvor alting var superkorrekt .
<P>
Den anden bekymring vedrrer programmerne om decentraliseret samarbejde , det vil sige MED-programmerne .
Her drejer det sig om at f at vide , om Kommissionen har forudset alle de aktioner , der er ndvendige for at kunne flge op p Parlamentets beslutninger om MED-programmerne .
Det er godt , at disse samarbejdsprogrammer er blevet relanceret p et nyt grundlag .
Der er dog tre sprgsml i denne forbindelse : Vil Kommissionen respektere alle de betingelser , som er blevet stillet af Parlamentet ?
Vil Kommissionen optrde p en sdan mde , at man kan f alle belbene fra de projekter , som er blevet stoppet p grund af uregelmssigheder , tilbage ?
Vil Kommissionen give retsmyndighederne alle de oplysninger , den rder over , for at kunne f fastlagt et eventuelt strafferetligt ansvar ?
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg sprger mig , om det vil vre ndvendigt at erindre om , at dette er en betingelse sine qua non for at meddele decharge for gennemfrelsen af budgettet for 1996 .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , formlet med dagens forhandling er at bidrage til genoptagelsen af EuroMiddelhavsstrategien .
Efter euroen og bningen af udvidelsesforhandlingerne br dette blive et vigtigt omrde til at imdeg stabilitets- og udviklingsproblemerne i et omrde af stor betydning for at give Europa en bedre plads i dialogen med den sydlige del af verden , der br begynde med den nrmeste , Middelhavsomrdet .
<P>
Dette br vre en forpligtelse , som hele EU og ikke blot nogle stater ptager sig .
Udenrigsministermdet , der afholdes i starten af juni i Italien , giver mulighed for at sl fast og konkretisere denne forpligtelse , og dette er da ogs vores gruppes store hb .
For at opn dette resultat skal der ivrksttes en hel rkke instrumenter .
For det frste hvad angr de allerede indgede associeringsaftalerne som med Marokko og Israel ; det skal her siges , at associeringsaftalen med Marokko blev indget for mere end to r siden , men nogle medlemsstater har endnu ikke ratificeret den .
Rdet br henlede deres opmrksomhed p betydningen af denne ratificering og br ogs give mandat til Kommissionen med henblik p en strre fleksibilitet , der kan sikre , at forhandlingerne om aftalerne kan foreg hurtigere .
Der er nogle vigtige lande her i blandt , som Egypten og Libanon , der lnge har vret uden modspil , og hvor en fremskyndelse er ndvendig .
<P>
MEDA er af afgrende betydning , og der har vret en kraftig fremskyndelse af dets anvendelse i de senere tider , men det mske er p tide at overveje at ndre procedurer og forordning .
Nu er en rkke MED-programmer for decentraliseret samarbejde blevet deblokeret , hvilket er fint , da samarbejdet er vigtigt for dialogen mellem de civile samfund .
<P>
Ogs vores parlament br hurtigst muligt og som noget helt naturligt vre med til oprettelsen af et interparlamentarisk forum , fordi den politiske dialog er af stor betydning for alt dette .
<P>
Der er ogs en rkke politiske problemer af stor betydning i dette omrde , som vi ikke kan imdeg , og hvor det kun ved en anvendelse af strre indsats kan lade sig gre at opn resultater for udviklingen af Euro-Middelhavsstrategien , isr fredsprocessen i Mellemsten og situationen i Algeriet , der er de to mest vanskelige og mest betydningsfulde punkter .
<P>
Europa-Parlamentets delegation i Algeriet gjorde det klart , at sprgsmlene om respekt for retsstaten under den helt ndvendige bekmpelse af terrorismen , men ogs af Europas samarbejde for ikke at give eventuelle terroristbaser p nogle af vores territorier mulighed for at handle , var vigtigt .
I Mellemsten er der stadig ikke noget fremskridt i fredsprocessen og den israelske regerings holdning , isr dens manglende anerkendelse af Oslo-aftalerne , er stadig en hindring for fred i dette omrde .
<P>
Europa kan i dag ikke lngere vre en konomisk gigant og en politisk dvrg .
Det har pligt til at spille sin rolle i dette omrde og til at vre en reference for alle .
Vi forventer af det britiske formandskab og af udenrigsministermdet , at der vil komme en strk forpligtelse i denne retning og konkrete , kvantificerbare handlinger .
Jeg er enig i betydningen af en bred tilslutning til det flles beslutningsforslag , og punkt G kan ogs ndres , idet man naturligvis kan tilfje en henvisning til Oslo-aftalerne .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , da man i 1995 indledte regeringskonferencen i Barcelona , der fulgtes op af andre mder p ministerniveau , og derefter af konferencen i Malta i 1997 og de civile forummer i Barcelona i 1985 og i Napoli i 1997 , var der store hb fra regeringerne og parlamenterne samt det civile samfund for et mere snvert og frugtbart samarbejde p tvrs af Middelhavet .
<P>
Vi m ikke undervurdere , at Middelhavsbassinet ikke blot reprsenterer et geografisk udtryk , men ogs er af strategisk betydning i geopolitisk forstand , at det er stadigt mere udsat for migrationer p kryds og tvrs og er af stadig strre betydning for de konomiske , handelsmssige og kulturelle relationer .
<P>
Efter disse tre rs forlb kan vi alligevel ikke helt stille os tilfredse .
Jeg deltog selv i den parlamentariske delegation , der under ledelse af hr . Gutirrez Daz deltog i regeringskonferencen i Malta i 1997 , og jeg erkender , at der er mange problemer , ogs af politisk art , i nogle omrder af Middelhavet , der hindrer eller bremser et egentligt samarbejde .
<P>
Vi mener imidlertid , at disse hindringer ikke br anvendes som en undskyldning for at standse samarbejdsprocessen , der bliver stadigt mere ndvendig og presserende .
Men jeg kan se af det kompromisdokument , som PSE- , ELDR- , GUE / NGL og ARE-grupperne har underskrevet , at man vil begrnse EU ' s rolle til en slags observatr .
Efter vores mening br EU spille en langt strre rolle , isr ved at udvikle den mglingskapacitet , der er andet og mere end en simpel passiv erkendelse af problemerne for demokratierne i nogle lande i Middelhavsomrdet , hvor man ikke tager hensyn til , at de delggende virkninger rammer hele Euro-Middelhavssystemet .
<P>
Ogs vi fordmmer kraftigt den systematiske krnkelse af menneskerettighederne og borgerrettighederne , og vi konstaterer med beklagelse , at fredsprocesserne synes at blive stadigt vanskeligere ; men det er ndvendigt , at vi betragter et fnomen , der af et sdant omfang og kompleksitet med realisme og ansvarlighed , s meget desto mere som disse forhold er historisk betingede .
Det er ganske rigtigt , at sammenrodningen af rsager af politisk , religis , konomisk og kulturel art kan f det til at virke som en umulighed at lse denne knude , men det er netop p dette felt , at man kan stte vores institutions rolle og evner ind til nytte for alle parter .
<P>
Vores mglerrolle og vores rolle for at fremme et snvrere og mere frugtbart samarbejde br netop udg fra disse fakta , der ikke br fre til oplsning og forskelsbehandling , men til at vi omhyggeligt overvejer , hvorledes vi kan finde de mest egnede og ansvarlige lsninger .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg vil tale om den vsentligste blokering for Barcelona-processen , nemlig krisen i Mellemsten .
<P>
Kan De huske billedet af Yitzhak Rabin under hans sidste mde - og hvilket mde ! - da han med en bevgende ndsklarhed sang med p den fredssang , som han selv havde forbudt i sin tid ?
Dengang , for ikke s lnge siden , var hbet om en fredsproces til stede svel i Israel som i Palstina , s meget var man blevet bevidst om disse to folkeslags indbyrdes afhngighed .
En stning , som Arafat ofte brugte , sammenfattede denne flles interesse p udmrket vis : Territorierne mod fred .
<P>
Det er dette hb og denne proces , som Netanyahus uansvarlige politik er ved at tilintetgre , og det i en sdan grad , at man forkaster en plan fra Israels vigtigste allierede , der beskedent beder om en militr tilbagetrkning fra 13 % af Vestbredden .
Hvad vil disse hjreekstremister ?
F USA til at frigre sig for deres forpligtelser ?
Irritere palstinenserne ?
Ingen af parterne synes i dag at vre villige til at give hjreekstremisterne et pskud for officielt at begrave Oslo-processen .
Men hvor lang tid vil denne situation uden fortilflde kunne vare ?
<P>
Jeg hber , at Den Europiske Union vil kunne gre sig gldende med hele sin vgt over for et s vigtigt sprgsml og en s alvorlig krise .
Visse europiske lederes traditionelle tven med at foretage sig noget , der kunne genere deres amerikanske allierede , er ikke berettiget her .
Det glder om at lgge et flles pres p dem , der i alvorlig grad truer freden , s vi kan f genoptaget ivrksttelsen af Oslo-aftalerne .
jeblikket er ogs kommet til , at Europa viser tvivlerne det nyttige i dets fuldgyldige deltagelse i de afgrende forhandlinger , hvor man skal komme ind p de vanskeligste problemer , navnlig problemerne med hensyn til kolonierne , flygtningene , Jerusalem og naturligvis den palstinensiske stat .
<P>
Dette er et glimrende eksempel p et flles europisk diplomati , der er inden for rkkevidde .
Jeg nsker for freden og for Europa , at det bliver frt ud i livet , og at det vil lykkes .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke gentage det , der er blevet sagt om fredsprocessens rolle i Mellemsten og om Euro-Middelhavsaftalerne , da jeg tror , vi alle er enige om , at vi dr har en hrd nd at knkke , som enten kan lse op for situationen eller blokere den .
<P>
Med hensyn til Euro-Middelhavsproblemet , s tror jeg generelt set , at man skal vide og forst , at Europa kun vil kunne spille en fundamental rolle i lsningen af uoverensstemmelserne , hvis det giver sig selv de rette vben til at fuldfre denne politik .
Ndvendigheden af en flles udenrigspolitik med flles strukturer viser sig sledes netop ved , at Europa betaler , men at det ikke er i stand til at bruge politisk pression for at n sine ml , hvad enten det drejer sig om menneskerettigheder eller om andre problemer , som f.eks. problemerne i Algeriet , som jeg nu vil komme ind p .
<P>

Vi kan se , at der sker en usdvanlig udvikling i omrdet , navnlig i Marokko , men at det algeriske problem samtidig er en anden hrd nd at knkke , der netop blokerer hele processen af den simple grund , at uoverensstemmelserne i Algeriet stadig er s strke - p trods af alle de pbegyndte processer - at Europa br behandle disse indgende p tre felter .
<P>
For det frste m man erkende , at Algeriets sociale og konomiske problem , der er skabt af Verdensbanken , ogs er et europisk problem , og at Europa br f denne politik til at hre op .
For det andet m man erkende , at en politik mod terrorismen i Algeriet , uanset dens karakter , kun kan ske med respekt for menneskerettighederne .
For det tredje skal man tage hensyn til civilbefolkningen - man skal lre at have tlmodighed i Algeriet !
Der er ikke kun militrfolk og integrister , men ogs en civilbefolkning .
Det er andet end denne djvelske tvedeling , og Europa br ogs engagere sig .
<P>
Hvis vi ikke forstr dette , vil vi ikke kunne ptage os vores rolle som et Europa , der baner vejen for social velfrd og frihed .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , jeg tror rent faktisk , at vi alle p dette tidspunkt kan vre enige i , at det i lbet af denne forhandling er blevet tydeligt , hvor vigtigt det er at respektere , konkretisere og ivrkstte svel konklusionerne fra Barcelona-konferencen i november 1995 som dem fra Malta-konferencen i april 1997 .
Og det skal ske for at f sat fornyet gang i de forslag , som er indeholdt i disse beslutninger , og som for jeblikket er blokeret .
Resultatet fra begge konferencer er af vital betydning for bevarelsen af freden i Middelhavsomrdet og den sociale og konomiske udvikling , hvilket uden tvivl vil vre til gavn for det forhold , man har til selve Den Europiske Union .
<P>
Vi bifalder p den anden side den beslutning , som blev truffet af Kommissionen , om relancering og fremme af MED- , URBS- , MEDIA- og CAMPUS-programmerne , sdan som vi anmodede om her fra dette Parlament , for det drejer sig om programmer , som er ndvendige for at gre Euro-Middelhavssamarbejdet tttere .
<P>
Vi br fremhve , at Euro-Middelhavsassocieringen for jeblikket bliver om muligt endnu mere vigtig p grund af den blokering , som fredsprocessen i Mellemsten lider under , og som krnker de konklusioner , som blev aftalt p Barcelonakonferencen .
Det parlamentariske forum , Euromed , som skal finde i sted i lbet af i r , bliver derfor srligt betydningsfuldt , eftersom det br styrke og fuldstndiggre Barcelona-processen , f opfyldt dens beslutninger og udbygge den politiske dialog .
<P>
Til trods for alt dette , hr. formand , og eftersom vi er enige i konklusionerne fra Barcelona , s vil jeg gerne understrege , at enhver styrkelse af Euro-Middelhavssamarbejdet frst og fremmest br vre opmrksom p de flger , som de fr for regionerne i Ml 1 for Den Europiske Union ; det er regioner , der , som De alle ved , for strstedelens vedkommende ligger i Middelhavsomrdet , og hvis industrielle aktivitet ligner de associerede tredjelandes .
Vi henviser konkret til tekstilindustrien , den keramiske industri og landbruget .
En frihandel , hvor man ikke er opmrksom p disse regioner , ville kun skade dem og bringe noget s basalt for Den Europiske Unions ideal - den konomiske og sociale samhrighed - i fare .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , de decentraliserede samarbejdsprogrammer , som landene i Den Europiske Union har nsket at udvikle som en hjlp til bedre at kunne strukturere partnerskabene mellem Middelhavets nordlige og sydlige lande og sledes til at bidrage til Euro-Middelhavsomrdets stabilitet , vil sledes blive genoptaget , efter at man har gjort status over de aktioner , der allerede er blevet gennemfrt , samt omstndighederne ved deres ivrksttelse .
Det er vigtigt , at vi er os dette bevidst , og at vi ved , hvilke konkrete aktioner MED-programmerne har det gjort det muligt at gennemfre , og hvilken stabiliserende virkning disse aktioner har haft , navnlig inden for det vigtige omrde , der hedder SMV ' ernes udvikling .
Har programmerne kunnet undg at svkke landbrugs- og fiskerisektoren takket vre indfrelsen af adfrdskodekser , der skulle forhindre eventuelle delggende virkninger ?
<P>
Ivrksttelsen af MED-programmerne br vre eksemplarisk .
Er de alvorlige fejl , som Revisionsretten gjorde opmrksom p i sin rapport fra 1996 om Kommissionens administration af programmerne , blevet rettet , og i bekrftende fald hvorledes ?
Jeg minder om , at Kommissionen havde overladt hele den administrative og finansielle ledelse af MED-programmerne til et internationalt , ikke-profitsgende selskab efter belgisk ret , nemlig ARTM , som Kommissionen selv havde oprettet , og hvis indtgter udelukkende stammede fra de kontrakter , som det fik af Kommissionen .
<P>
Revisionsretten gjorde med rette opmrksom p denne uddelegering af kompetence fra Kommissionen til tredjemand - der fandt sted uden juridisk grundlag , uden nogen principiel afgrelse og uden offentligt udbud af de kontrakter , der som regel blev indget under efter flles overenskomst , og som medfrte en ret alvorlig sammenblanding af interesser , eftersom de samme rdgivende virksomheder bde deltog i udarbejdelsen af programmerne , i udfrdigelsen af finansieringsforslagene , i administrationen af ARTM og i den tekniske opflgning p programmerne - og Revisionsretten gjorde ogs opmrksom p svaghederne ved programmernes udformning og den manglende tilpasning af Kommissionens ledelses- og opflgningsinstrumenter .

<P>
Af logiske rsager , der har at gre med gennemsigtigheden , er en sdan praksis forbudt i de fleste medlemsstater , da det er en permanent kilde til finansielle skred , underslb og nepotisme .
<P>
Risikerer det stigende antal programmer , der administreres af Kommissionen , og den konstante udvidelse af deres virkefelt ikke ofte at fre til en udprget mangel p kontrol ?
Vi nsker i dette tilflde at f at vide , hvilke lsninger Rdet har ivrksat eller agter at ivrkstte for at garantere , at Fllesskabets midler til MED-programmerne anvendes effektivt , og for at genskabe gennemsigtigheden i brugen deraf .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , efter at euforien omkring Den Europiske Union er ved at fortage sig , er det p tide at give den flles udenrigspolitik et skub fremad , for der er bestemt ikke lige s mange positive aspekter at fremhve .
Dette glder isr for Middelhavsomrdet , der stadig er marginaliseret til Europas udkant og en kilde til potentielle og aktuelle kriser , der helt overskygger dets store muligheder .
<P>
Det synes ikke helt ude af sammenhngen at nvne , hvordan det romerske kejserdmme , som nu ofte nvnes som en model for den europiske samlingsproces , slet ikke var i stand til at sammensvejse den centraleuropiske virkelighed med Middelhavsomrdets virkelighed .
Fortiden kan ogs lre os noget om nutiden .
<P>
Efter den sidste verdenskrig begyndte marginaliseringen af Middelhavsomrdet igen , og virkningerne har vret s skadelige , at de nsten kan fles rent fysisk den dag i dag .
Med Barcelona-mdet virkede det , som om en positiv udvikling var undervejs , men det flgende mde p Malta var meget skuffende .
I denne sammenhng er de bilaterale forbindelse mellem EU og de enkelte tredjelande hidtil blevet anvendt , men det er tvivlsomt , om det kan betragtes som af stor betydning for Europa-Middelhavspolitikken i almindelighed .
<P>
Vores beslutning , der skulle opfordre til et fornyet skub fremad , ender tvrtimod med at udvikle sig til en lang klageliste , der kun bldgres af enkelte hbefulde henvisninger , som f.eks. deblokeringen af MEDA-fondene , de 27 udenrigsministres mde og lanceringen af Euro-Middelhavsforummet .
Selvom disse skridt ikke skal undervurderes , s er det bestemt ikke p den mde , at man har klaret processen omkring Den Europiske Monetre Union , og hvis man havde gjort det , s ville man nok heller ikke have hrt om den i dag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot anfre , at nsten intet kan ndres uden en flles udenrigspolitik for Europa fra Nordsen til Middelhavet , og s lnge det ikke er sket , vil beslutninger som denne blot blive gentaget , uden at der kan knyttes de store forhbninger hertil .
<SPEAKER ID=57 NAME="Henderson">
Jeg er meget glad for at f lejlighed til at forsge at svare p de stillede sprgsml , sknt jeg vil overlade de tekniske detaljer til min kollega Marin , der er medlem af Kommissionen .
<P>
Fr jeg forsger at komme med nogle generelle svar , vil jeg gerne nvne et beslgtet emne - mordforsget p hr . Akin Birdal , der er formand for tyrkiets menneskerettighedsorganisation , og som jeg mdte under mit besg i Tyrkiet sidste efterr .
Jeg tror , at ordentlige mennesker overalt i Europa vil blive chokerede og oprrte over denne tragiske hndelse .
Jeg ved , at disse gode europiske borgere vil have hjerterne og tankerne hos hr . Birdal og hans familie i denne svre tid .
Vi nsker alle , at han hurtigt m komme sig .
Jeg ved , at formandskabet og alle ordentlige mennesker i Europa vil sttte den tyrkiske regering og domstolene i bestrbelserne for at retsforflge de ansvarlige for denne ugerning .
<P>
Generelt om Euro-Middelhavssamarbejdet vil jeg gerne starte med at fastsl , at jeg betragter dette partnerskab som et af Rdets hjeste prioriteter .
Hvad angr ratificeringen af de Euro-Middelhavsaftaler , der hidtil er underskrevet , kan Rdet kun sige , at de nationale parlamenters ratifikationsproces for de allerede underskrevne aftaler er meget lang .
Formandskabet har ved flere lejligheder opfordret medlemsstaterne til at fremskynde deres ratifikationer .
Rdet har imidlertid ingen magt til at blande sig i disse medlemsstaters interne ratifikationsprocedurer .
<P>
P Barcelona-konferencen i november 1995 enedes man om at oprette et flles frihandelsomrde i Euro-Middelhavsomrdet inden r 2010 .
Vi arbejder nu hrdt for at n dette ml .
Et ngleelement i denne strategi er forhandlingerne om de nye associeringsaftaler for Euro-Middelhavsomrdet .
<P>
Hvad angr forhandlinger om landbrugsprodukter , s bemrker Rdet , at trods flsomheden vedrrende visse produkter , blev der frt vellykkede forhandlinger med Marokko , Tunesien , Israel , de palstinensiske myndigheder og Jordan .
Rdet hber , at de resterende forhandlinger snart vil vre veloverstet .
Der var en ny forhandlingsrunde med Libanon den 23. og 24. april og med Egypten den 7. og 8. maj .
Jeg kan ogs fortlle Parlamentet , at starten p forhandlingerne med Syrien er fastsat til den 14. maj .
<P>
I december 1997 vedtog Rdet ( landbrugsministrene ) konklusioner om Kommissionens undersgelse af koncessionernes betydning for landene i Middelhavsomrdet .
Det understregede vigtigheden af at tage hjde for de sociokonomiske flger af de foreslede koncessioner p EU ' s landbrugsmarked .
Det gjorde ligeledes opmrksom p behovet for at udvikle en konsekvent overordnet strategi i forbindelse med fastlggelsen af Fllesskabets holdning i forhandlingerne med tredjelande .
<P>
Hvad angr kampen mod terrorisme , s er der i de forhandlingsforskrifter for en associeringsaftale med Algeriet , som Rdet vedtog i juni 1996 , ikke nvnt noget om en medtagelse i aftalen af bestemmelser vedrrende dette sprgsml .
<P>
Inden for rammerne af en dialog mellem Den Europiske Union og Algeriet har de algeriske myndigheder understreget deres interesse i at diskutere , hvad der kan gres for at forhindre og bekmpe terrorisme .
Rdet har flere gange bekrftet sin interesse i en bred dialog om de sager og forslag , som de algeriske myndigheder mtte nske at diskutere , herunder bekmpelse af terrorisme .
Det er i overensstemmelse med det resolutionsforslag , som er forelagt Parlamentet .
<P>
Rdet sger nu p bedste mde at indlede en politisk dialog om dette flsomme emne , bde p bilateralt niveau og inden for Euro-Middelhavssamarbejdet .
Rdet har p det strkeste fordmt terroristangreb mod den algeriske befolkning , herunder massakrer , mord , bortfrelser og voldtgter .
Samtidig har Rdet givet udtryk for solidaritet med det algeriske folk , og det har derfor flere gange bedt de algeriske myndigheder om at gre , hvad det kan for aktivt at beskytte befolkningen mod angreb .
<P>
Lige s vigtigt er det for Rdet at fremme og beskytte menneskerettighederne i Algeriet .
Formandskabet har derfor i forbindelse med FN ' s 54. menneskerettighedskommission p vegne af Den Europiske Union opfordret Algeriets regering til fuldt ud at respektere menneskerettighederne og gribe kampen mod terrorisme an i overensstemmelse med retsregler og internationale standarder .
<P>
I den henseende bekymrer Rdet sig ogs om pstande om vilkrlige henrettelser , vilkrlige tilbageholdelser og tortur , og det har opfordret de algeriske myndigheder til at rette op p disse forhold .
Rdet har opfordret og vil fortsat opfordre den algeriske regering til at fremme gennemsigtighed ved hjlp af en dialog om menneskerettigheder med det internationale samfund .
Det har bedt Algeriet om snart at give adgang til landet for FN ' s srlige ordfrere om tortur og summariske eller tilfldige henrettelser uden rettergang .
<P>
MEDA-programmet er en vigtig brik i samarbejdsstrategien mellem Den Europiske Union og dens naboer i middelhavsomrdet .
Unionen har bevilget ECU 4 , 7 milliarder for perioden 1995-1999 til fremme af den igangvrende konomiske overgang .
<P>
Efter dybtgende diskussioner mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet offentliggjorde Kommissionen for nylig , at den har til hensigt p ny at ivrkstte tre decentrale samarbejdsprogrammer i middelhavsomrdet : MED-CAMPUS , MEDMEDIA og MED-URBS .
Selve MED-investeringsprogrammet blev ikke ivrksat p ny , men dens primre ml er nu blevet inkorporeret i det overordnede MEDA-program .
Rdet glder sig over denne beslutning , der blev truffet blot f uger inden ministermdet i Palermo .
Den vil gre det muligt at udvikle et betydeligt samarbejde i trd med Barcelona-erklringen mellem aktrer i det civile samfund til fremme af en bedre gensidig forstelse .
<P>
Ad hoc-ministermdet i Palermo den 3. og 4. juni vil vre en mulighed for sammen med alle partnerne i middelhavsomrdet at vurdere aktiviteterne under Euro-Middelhavspartnerskabet og give dette partnerskab fornyet drivkraft i lyset af det nste formelle ministermde i Tyskland i april 1999 .
<P>
Hvad angr risikoen for kontaminering af Barcelona-processen med fredsprocessen i Mellemsten , understreger Rdet , at partnerskabet br stttes i overensstemmelse med Barcelona-erklringen , der opstiller langsigtede ml .
De aktuelle problemer med fredsprocessen br ikke have lov til at overskygge dette perspektiv .
De to processer er supplerende , men adskilte .
<P>
Premierminister Blairs og udenrigsminister Cooks besg i regionen for nylig samt drftelserne i London den 4. og 5. maj er et konkret tegn p Rdets dybe diplomatiske engagement i fredsprocessen i Mellemsten .
Det er ligeledes i trd med indholdet af det resolutionsforslag , som er sendt til Parlamentet , og vi hber , at dialogen kan fortstte p denne baggrund , og der er nogen optimisme , hvad angr en snarlig lsning .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Tak til formanden for Rdet .
Jeg vil specielt takke Dem for at komme ind p mordforsget i Tyrkiet for nylig .
Som De nok ved , talte vi om sagen her i Parlamentet i tirsdags og igen her til morgen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Anderson , formand for Ministerrdet , jeg vil gerne indlede mit indlg med at minde om et faktum , der ofte glemmes .
Indtil for knapt to og et halvt r siden , indtil Barcelona-konferencen , var Den Europiske Unions politik for Middelhavet af et relativt beskedent og begrnset omfang .
Vi tilbd blot hvert enkelt Middelhavstredjeland en rkke handelsindrmmelser og et belb til finansiel sttte af bilateral karakter .
Der var derfor mange betydningsfulde omrder , som end ikke optrdte i nvnte forhold .
Jeg tnker p den politiske dialog , konomisk overgang , frihandel , kultursamarbejde og samarbejde med det civile samfund .
Den finansielle sttte var ogs konventionel .
Det drejede sig om nogle finansielle protokoller , som normalt blev udbetalt langsomt , og som havde nogle prioriteringer , som frst og fremmest var besluttet af Unionen uden en virkelig samarbejdsnd mellem den nordlige og sydlige del af Middelhavet .
<P>
Barcelona-konferencen betd en radikal kursndring , og vi fastlagde dr en associeringsstrategi , som blev udformet og gennemfrt i fllesskab med vores partnere i Middelhavsomrdet , og den baserede sig netop p forpligtelser , som alle var get frivilligt ind p .
Associeringen er et meget omfattende projekt , som nu omfatter alle omrder af flles interesse , fra sprgsml om politik og sikkerhed over konomisk og finansielt samarbejde til den sociale , kulturelle og menneskelige dimension .
Det br derfor ikke overraske nogen , at overgangen til dette nye system har betydet visse tilkrings- og igangsttelsesvanskeligheder , som Kommissionen ikke kan skjule .
<P>
For det frste er det ikke nogen hemmelighed , at MEDA-forordningen blev blokeret i Rdet i otte mneder af rent politiske rsager , som De alle kender .
Denne forordning l underdrejet i otte mneder i Rdet p grund af den situation , som opstod med hensyn til vores forbindelser til Tyrkiet og en medlemsstats veto .
<P>
For det andet s faldt den eksponentielle stigning i sttten p topmdet i Cannes sammen med et tidspunkt , hvor det politisk set ikke var muligt at forge Kommissionens menneskelige ressourcer til at gennemfre nvnte sttte blot en lille smule .
Topmdet i Cannes , som betd en meget betydelig forgelse af MEDA-programmet , blev afholdt netop p det tidspunkt , hvor Rdet og Europa-Parlamentet var ved at beslutte en nulvkst for Europa-Kommissionen med hensyn til personale .
Og det er korrekt , at jeg senere p grund af de problemer , som vi opdagede i forvaltningen af programmerne om decentraliseret samarbejde , personligt traf en beslutning om at suspendere dem , indtil vi fik en fuldstndig afklaring af , om de var gennemsigtige og blev forvaltet ordentligt .
<P>
I dag har vi en langsigtet politik med sammenhngende og ambitise mlstninger , som er baseret p indfrelse af frihandel , sttte til konomisk overgang og fremme af de direkte investeringer .
Kort sagt , vi befinder os nu - og det er godt , at denne forhandling finder sted i Europa-Parlamentet - i den fase , hvor vi bevger os med krydstogtsfart .
MEDA-programmet er efter to r , med alle dets vanskeligheder , med problemet med forplumringen af fredsprocessen , som ogs findes , og som skaber mange problemer for os i den daglige forvaltning , net op p krydstogtsfart .
<P>
For det frste er det allerede lykkedes os at underskrive fem Euro-Middelhavsaftaler , og de vrige skrider hurtigt fremad , selvom jeg ikke kan skjule , at der er vanskeligeheder i den del , der vedrrer handel med landbrugsprodukter og modtagelse af illegale immigranter .
Landbrugsforhandlingen og klausulen om modtagelse af illegale immigranter er blevet til de to strste politiske problemer ved forhandlingerne om associeringsaftalerne .
Og selvom det forholder sig sdan , s er jeg ndt til at sige , at der skal vre sammenhng : At bede om , at Euro-Middelhavspolitikken faktisk finder sted , eller se velvilligt p , at den finder sted p betingelse af , at landene i omrdet ikke slger en tomat eller et salathoved eller en agurk i Unionen , det er simpelthen at vre imod Middelhavspolitikken .
Man kan ikke bede om en ting og det modsatte p samme tid .
Det er p sin plads at prcisere det fra nu af .
Euro-Middelhavspolitikken betyder i handelsmssige tal en omkostning for Unionens konomi .
Hvis man ikke vil indse det , er det at bengte selve processens evidens .
<P>
Med hensyn til de nationale indikativprogrammer , s har man gjort et vsentligt fremskridt , eftersom de alle er blevet vedtaget .
Det , der sker , er naturligvis , at der er en uligevgt , som er blevet pvist med rette , mellem forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne .
Den endelige ligevgt skal naturligvis findes ved afslutningen af processen , men jeg vil gerne ppege , at med hensyn til betalingsbevillingerne , er mange af betalingsbevillingsoperationerne forbundet med strukturelle tilpasningsoperationer , og som flge heraf vil disse penge blive betalt , hvis landene , hvad angr lov om privatiseringer , ndring af banklovgivningen , afhjlpning af mangler i den offentlige sektor , lever op til mlstningen i det makrokonomiske program , som de har underskrevet med Verdensbanken og med Den Europiske Union .
Hvis de ikke lever op hertil , s vil disse belb selvflgelig ikke blive udbetalt , for ikke at betale i dette konkrete tilflde er netop Kommissionens forpligtelse .
Det vil jeg gerne gre helt klart fra dette jeblik af , fordi jeg allerede har truffet en negativ beslutning vedrrende et Middelhavsland , som ikke har levet op til sin lov om privatiseringer , og det har gjort det ndvendigt for mig at sige : Dette gr , at vi ikke kan betale tilpasningsprogrammet , selvom vi er i gang med forhandlinger .
<P>
Jeg vil gerne over for Dem , hr . Wurtz , bekrfte noget , som er indlysende : Problemet med fredsprocessen forplumrer Barcelona-processen alvorligt .
De ved ikke hvilke mirakler , vi tit skal udfre for at f Barcelona-udvalget til fortsat at fungere , simpelthen fordi situationen i Mellemsten har en meget negativ indflydelse p den samlede proces .
Det er vores ml i Palermo , nr topmdet mellem udenrigsministrene fra begge parter finder sted , i videst mulige omfang at f fremmet Barcelona-processen .
Det er ikke muligt at gentage det , der skete p Malta , hvor vi var ndt til at rejse os uden s meget som et slutkommunik .
Vi kan ikke fortstte p denne mde , for det er meget negativt og skaber mange vanskeligheder for os .
<P>
Jeg vil gerne nu fremfre nogle betragtninger , som jeg er interesseret i at ppege for at komme hurtigt videre .
<P>
Det , som Revisionsretten siger om , at der mangler menneskelige ressourcer , er fuldstndigt korrekt .
Det er sandt , at Parlamentets beslutning til fordel for MEDA om at installere det , der kaldes administrativ og teknisk sttte , hjlper os , og dette er allerede blevet ivrksat i hovedsdet og i hver enkelt delegation , men hvad personalet angr , s befinder vi os atter i en situation , hvor det er meget vanskeligt for Kommissionen at forklare , hvad det er , der sker .
For Revisionsretten fastslr , at vi mangler personale , Europa-Parlamentet fastslr , at vi mangler personale .
Hvis Ministerrdet og Europa-Parlamentet i r , til oktober , beslutter , at der skal vre nulvkst , s kender De allerede svaret for nste r : Jeg vil fortsat ikke have noget personale .
<P>
Jeg vil derfor til oktober igen sige til Europa-Parlamentet og Ministerrdet : Hvis De har konstateret , at jeg mangler personale , s giv mig personale , og hvis De ikke giver mig det , s har De allerede svaret for nste r : Jeg har ikke noget personale .
<P>
Hvad er det s , vi har gjort ?
Vi har relanceret programmet om decentraliseret samarbejde , og i dette har vi , som vi allerede har forklaret Budgetkontroludvalget , og som vi vil forklare det igen , med hensyn til hr . Fabras betnkning , opfyldt alle Europa-Parlamentets betingelser , alle undtagen n .
Simpelthen fordi vi ikke har noget personale .
Og denne betingelse er den om den direkte forvaltning af programmerne .
Det , vi har gjort - og det er rigtigt , for det er blevet offentliggjort i EF-Tidende - har vret at indg aftaler om ekstern assistance , p den ene side den tekniske forvaltning og p den anden side den finansielle forvaltning .
Og det er sket ved hjlp af en offentlig licitationsprocedure , som man har kendskab til via EF-Tidende og Internettet , og det har vret underkastet de nye kontraktsvilkr om lukkede kontrakter , som Kommissionen vedtog i juli sidste r .
<P>
Hvorfor har vi truffet denne beslutning ?
Fordi vi ikke har noget personale , og under alle omstndigheder har vi vret yderst forsigtige ved at adskille den tekniske og den finansielle forvaltning .
De vil arbejde uafhngigt , og den kontrakt , som Kommissionen har indget , er begrnset til kun to r for at se , hvordan det fungerer .
Jeg ville naturligvis nske , at man i budgettet til oktober gav os mere personale til at forvalte disse programmer direkte .
<P>
Med hensyn til beslutningen om at indbringe eller ikke indbringe disse sager for retsmyndighederne vil Kommissionen rette en betnkning om sprgsmlet til Budgetkontroludvalget den 20. maj under forhandlingen om dechargen for gennemfrelsen af budgettet for 1996 .
<P>
Med hensyn til Algeriet , som har givet anledning til bekymring hos hr . Cohn-Bendit , s befinder vi os netop i en situation , hvor det skal besluttes , om vi skal flge den ene eller den anden kurs over for regeringen .
For netop i denne uge er der en delegation fra min tjenestegren , Generaldirektoratet , i Algeriet , som skal forsge at finde ud af , hvad vi skal gre .
<P>
For det er et problem , som ogs har med betalingerne at gre , ikke forpligtelserne ; det er ikke nogen hemmelighed , at vi i dette jeblik har indefrosset ECU 400 millioner fra Algeriet-linjen i Middelhavsprotokollerne og det nye MEDA-program .
Og det problem , vi har , br fremfres dr .
Hvis der udbydes et program om udvikling af landbrugsomrderne i Algeriet i licitation , og der s ikke melder sig nogen til licitationen p grund af sikkerhedssituationen , hvad kan Kommissionen s gre ?
<P>
Jeg kan ikke tvinge medlemsstaternes tekniske assistance til at tage af sted , for de vil ikke .
Jeg kan ikke tvinge den tekniske tjeneste , som normalt arbejder i Bruxelles , for det er et land , som de finder det meget vanskeligt at arbejde i p grund af interne rsager .
Vi arbejder ikke desto mindre i Algier i denne uge med henblik p at kunne finde en lsning .
<P>
Og s er der ogs et andet forhold , som forklarer forsinkelsen i gennemfrelsen af programmerne , som aldrig nvnes , men som jeg er ndt til at nvne : forsinkelsen med medlemsstaternes ratificering af associeringsaftalerne .
<P>
Jeg har henvendt mig til udenrigsministrene igen , for gennemsnittet for ratificering af Euro-Middelhavsaftalerne - den frste har vret den med Tunesien - er p to r og fire mneder i de nationale parlamenter .
Og aftalen med Marokko er heller ikke blevet ratificeret af alle de nationale parlamenter endnu .
<P>
Den del af MEDA , som vedrrer samarbejdsudvalgene , kan derfor slet og ret ikke ivrksttes .
Og den kan ikke ivrksttes , slnge medlemsstaterne ikke ratificerer dem .
Og i denne forstand hber jeg , at vores medlemsstater vil prve at komme til Palermo den 6. juni med en status , som kan forklares .
<P>
Jeg m sige til Dem , at det tilflde , som bekymrer mig mest , er Marokko . For ikke at nvne tilfldet med Palstina eller tilfldet med Israel eller andre tilflde .
<P>
Endelig m De ikke glemme - og jeg tror , at dette kan vre en fredelig forhandling p en ny Regeringskonference - at mens vi bliver ved med at anvende bestemmelsen i Maastricht-traktaten om blandede aftaler , er det meget vanskelig at arbejde p omrdet med gennemfrelse af samarbejdsaftalerne .
<P>
For det sker for mig i MEDA , men i PHARE og TACIS sker der njagtigt det samme .
Gennemsnittet for ratificering i de nationale parlamenter ligger for jeblikket mellem to et halvt r og tre r .
Det er meget alvorligt , nr det glder Den Europiske Unions almene image .
<P>
Vi kan ikke gre andet , for i traktaten str der , hvad der str , men jeg hber , at hele systemet med blandede aftaler i fremtiden - for det er almindelig sund fornuft - bliver revideret inden for rammerne af en ny Regeringskonference , for , tro mig , at arbejde p denne mde er meget , meget vanskeligt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Tak for Deres ord , hr. kommissr .
Jeg vil gerne ppege , at jeg er meget enig , isr med den sidste del af Deres indlg , da det sparer mig for at sige nogle ting , jeg havde tnkt mig at sige .
Jeg synes , at det er p sin plads at begynde med at understrege vores tilfredshed med igangsttelsen af MED-programmerne , som er s dyrebare for dette Parlament , som altid er meget opmrksom p , at borgerne i Unionen kan deltage aktivt i decentralicerede fllesskabsinitiativer .
De er blevet ivrksat - og det br understreges - og tager hensyn til de anmodninger , som denne forsamling sendte til Kommissionen .
<P>
Som det blev ppeget af hr . Samland , formand for Budgetudvalget , der i parentes bemrket ikke er bermt i dette hovedsde for dets elskvrdighed , eller fordi det er srligt velgrende , er det gennemsigtighedsniveau , som Kommissionen kommer med p dette omrde , eksemplarisk , og jeg mener , at det burde tjene som eksempel for andre af vores igangvrende samarbejdsprogrammer .
<P>
Det hje gennemfrelsesniveau for MEDA-programmerne er ogs meget positivt .
Og i denne forbindelse er der et sprgsml , som jeg gerne vil give videre : Er der tale om samhrighed , nr de konomiske ressourcer , der er foreslet for 1999 , med dette hje gennemfrelsesniveau betyder en reduktion for at opfylde Cannes-aftalerne ?
Hvilken indflydelse vil dette f for fortsttelsen af programmerne efter 1999 ?
Jeg finder , at en umiddelbar reduktion af de konomiske ressourcer til MEDAprogrammerne , til trods for deres hje gennemfrelsesniveau , er et negativt politisk signal .
<P>
Situationen i Israel bekymrer os alle .
Reprsentanten fra Rdet har sagt , at den politiske situation i Mellemsten ikke m f os til at glemme vores langsigtede mlstninger .
Vi nsker naturligvis , at de langsigtede mlstninger fra Barcelonakonferencen bliver opfyldt , men hvis vi ikke ved , hvordan vi skal igangstte de aftaler , som vi har underskrevet med Den nationale palistinenske Myndighed , fordi man ikke engang ved inden for hvilke territorier , de kan anvendes , s kan vi vanskeligt bengte det , som kommissren sagde s tydeligt : Den manglende opfyldelse af Oslo-aftalen forplumrer Barcelonaprocessen .
<P>
Jeg vil gerne slutte i den positive nd , som jeg begyndte i , med at glde mig over det parlamentariske forum , Euromed , som skal finde sted .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , som spanier og ydermere boende p grnsen til et venligsindet land som Marokko , eftersom jeg bor i Melilla og sledes ogs kun meget f kilometer fra grnsen til Algeriet , fler jeg mig srligt berrt af de sprgsml , som vedrrer Middelhavets to bredder .
I nste uge vil Maghreb-delegationen fra dette Parlament besge Marokko og Mauritanien for at tilskynde til en politisk og parlamentarisk dialog med disse lande med udgangspunkt i nden fra Barcelona-konferencen og Associeringsaftalen med Marokko , som i vrigt har ivrksat en ambitis udviklingsplan for den nordlige del af landet , som det ville vre p sin plads at ofre en behrig opmrksomhed .
<P>
Problemerne med gld , immigration , narkotika , manglen p kendskab til hinandens kultur , mistroen og den logiske ngstelse for de fundamentalistiske bevgelser , som desvrre pletter lande som Algeriet med blod , krver en gensidig indsats for samarbejde og sttte .
Til dette forml er der udarbejdet forskellige procedurer som dem , der opstr p baggrund af MEDAprogrammerne , og ogs dem , der opstr som flge af bilaterale aftaler om konomisk , kulturel og social udvikling .
Hvorvidt Euro-Middelhavssamarbejdet opnr gode resultater , vil afhnge af de involverede parter .
De europiske institutioner br stille de ndvendige midler til rdighed , s sttten nr frem til disse lande hurtigst muligt og med den strst mulige gennemsigtighed i forvaltningen heraf , og for at en passende informationspolitik gr det muligt for virksomheder , foretagender og privatpersoner , som mtte vre interesseret heri , at f adgang til de aftalte programmer p lige fod .
<P>
Med hensyn til det regionale og lokale samarbejde ville det vre meget nskeligt , om tredjelandene i Middelhavsomrdet ville gre en virkelig indsats til fordel for det civile samfunds deltagelse i omrder som rettigheder og friheder , ligebehandling af kvinder og en srlig opmrksomhed mod de unge , svel som en smidiggrelse af deres administration og forvaltning ved at afskaffe burokratiet og gre deres handlinger mere gennemsigtige .
<P>
Det besg , som jeg sammen med en delegation fra dette Parlament aflagde i Algeriet , bibragte os mange erfaringer og fik os til at drage den slutning , at der ved siden af det konomiske samarbejde med de vanskeligheder , som hr .
Marn har forklaret os om , ogs br vre et dybtgende politisk samarbejde , som er meget ndvendigt for at kunne tale om menneskerettigheder og socialt og kulturelt samarbejde uden omsvb .
<P>
Europa-Parlamentet har tilbudt denne politiske dialog , som vi allerede har pbegyndt i hovedsdet for Maghreb-delegationen .
Det er derfor ndvendigt , som hr . Marn har givet udtryk for , at associeringsaftalerne fungerer effektivt .
Det er meget vigtigt , som det er blevet sagt her , at f smidiggjort ratificeringsprocessen i de nationale parlamenter , ogs for de aftaler , som er under forhandling , sdan som det er tilfldet med Algeriet .
Disse aftaler udgr et basisinstrument som ramme om den politiske dialog , som naturligvis ikke skal afsluttes med underskriften og ratificeringen af aftalerne .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , om tre dage rejser jeg som ordfrer for associeringsaftalen til gypten , men jeg indser , at den politiske hensigt med Barcelona-initiativet er i fare og dermed udviklingen af en stabil zone .
<P>
Hr . Henderson har lige illustreret Rdets magteslshed i sin beretning om , at ratifikationen af de allerede indgede aftaler ikke kan fremmes yderligere .
Alligevel er det essentielt , som ogs hr . Marn lige har sagt .
<P>
Landbrug . Hvad gres der for at f tilpasningen af den flles landbrugspolitik forud for udvidelsen til at harmonere med de rimelige nsker om landbrugseksport i Nordafrika ?
<P>
Menneskerettigheder . Marokko udvikler sig positivt , men andre lande er bagud .
Ogs det m der gres noget ved .
<P>
Terrorisme . Jeg er enig i , at der finder terroristaktiviteter sted i mange lande , men London nvnes alligevel ofte som det sted , hvorfra der ogs udgr terrorinitiativer til landene i Nordafrika .
London nvnes stadig oftere .
London tier .
London m gre noget .
Kun Belgien har gjort noget .
<P>
Til sidst , det er forkert at hnge hele Middelhavspolitikken op p blokaden af fredsprocessen i Mellemsten .
Det finder jeg forkert .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , vi skal uden tvivl fremskynde forhandlingsprocessen med Middelhavslandene , da der ellers vil vre en stor risiko for , at USA , der allerede er meget til stede i dette omrde , ender med at bestemme det hele .
Det pgldende omrde er et flsomt omrde med hensyn til stabilitet og fred , og det er ogs et stort handelsomrde .
Og selvom jeg beklager den europiske protektionisme p landbrugsomrdet , der forhindrer en fuldstndig integration , s beklager jeg lige s meget , om ikke endnu mere , visse af de pgldende landes holdning , idet de lader til at have glemt de principper om fred , respekt for menneskerettighederne og retsstaten , der er en del af Barcelona-processen .
<P>
Det er sandt , at Den Europiske Union delvist er skyld i programmernes langsommelighed og drlige administration , for slet ikke at tale om det underslb og den mangelfulde kontrol , der har fundet sted ved administrationen af projekterne .
Uoverensstemmelserne mellem de 15medlemsstater - der undertiden er forstelige , men som ofte er skadelige for en gte fremgang i Middelhavsomrdet - hjlper ikke ligefrem med at lse migrationsproblemerne , de sociale problemer , miljproblemerne , de kulturelle problemer og problemerne med sikkerhed og terrorisme .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Europa br g yderligere ind i fredsprocessen i Mellemsten og i lsningen af den krise , der raser i Algeriet .
Lad os erkende , at Europa ikke har forstet at spille nogen strre rolle i den algeriske krise .
Uanset om det skyldes forskellige politiske holdninger til lsningen af konflikten , eller om det har konomiske rsager , s er resultatet meget skuffende .
Terrorismen raser vrre end nogensinde , og det samme gr overtrdelserne af menneskerettighederne , og her tnker jeg naturligvis p torturen og de mange forsvundne .
<P>
Barcelona-erklringen indebrer , at alle deltagerlande skal overholde principperne om fred , demokratisering og menneskerettigheder i et samfund med frihed og dialog med civilbefolkningen .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at Europa vil udvikle sit samarbejde med Middelhavslandene og fremskynde ratificeringen af aftalerne .
Men jeg vil ogs appellere til disse lande om at samarbejde mere med Europa .
Det vil komme os alle til gode , og vi vil sammen kunne bidrage til at skabe stabilitet , fremgang og fred .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , den dialogproces , som blev indledt p Barcelona-konferencen , har betydet en ny model for regional dialog mellem folkene i Middelhavsomrdet , som har forpligtet sig til at opn tre store mlstninger : politisk stabilitet , sikkerhed p baggrund af en styrkelse af de demokratiske institutioner og konomisk udvikling .
<P>
Men for jeblikket mangler denne associeringsdialog trovrdighed .
Den erosion , den er udsat for , er konstant p grund af situationen i Mellemsten , krnkelsen af rettighederne i Tyrkiet og den ustabile situation i Algeriet .
<P>
Hvad angr Mellemsten , s er fredsprocessen stdt imod den israelske regerings blokering og dens manglende forpligtelse til at medvirke p et kommende mde , hvor man kan fortstte fredsbestrbelserne .
Denne holdning afslrer en benbar foragt for FN ' s sikkerhedsrds beslutninger , Oslo-aftalerne og de principper , som blev accepteret p Madrid-konferencen om Mellemsten .
<P>
Den Europiske Union br krve , at Israel opfylder disse forpligtelser .
Hvis det ikke sker , br begrnsningerne i vores aftale med Israel tages op til fornyet overvejelse , da den israelske regering er ved at bringe stabiliteten og integrationen i regionen i fare .
<P>
Men man br ligeledes krve , at overtrdelserne af menneskerettighederne i Tyrkiet hrer op , samt sttte de algierske demokrater .
Den Europiske Unions fremtidige strategi br undersge svel dens rolle i fredsprocessen i Mellemsten som dens politiske rolle i Middelhavsomrdet , som er bundet sammen af historiske , kulturelle og menneskelige bnd .
<P>
Den Europiske Union br ikke kun vre en konomisk partner , men ogs en politisk mgler .
Det er trovrdigheden af ikke kun dialogen i Middelhavsomrdet , men af selve opbygningen af det nye Europa , som str p spil .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Forhandlingen vil blive genoptaget i aften .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg tager ordet i forbindelse med indfrelsen af reglen om 50 % stemmeafgivelse ved afstemning ved navneoprb .
Som De husker , s anbefalede De Parlamentet at lade denne nye procedure kre i en prveperiode p tre mneder .
Denne periode p tre mneder er nu udlbet .
M jeg sprge , om De vil forelgge eventuelle ndringer i disse procedurer for plenarforsamlingen , s vi kan foretage en demokratisk afstemning .
<P>
Vi skal til at diskutere udnvnelser til Den Europiske Centralbanks Direktion .
Der er gjort en stor indsats for benhed og gennemsigtighed i driften af Den Europiske Centralbank .
Det er kun rimeligt , at medlemmerne af Parlamentet kan forvente samme benhed og gennemsigtighed i Prsidiets arbejde .
Hr. formand , mens jeg ser ud til at st alene med mine protester imod disse specielle bestemmelser , s kan jeg forsikre Dem om , at mange af parlamentsmedlemmerne fra alle politiske grupper er lige s bekymrede som jeg over , at der indfres regler af et Prsidium , der ikke selv har oplysningspligt over for Parlamentet .
<P>
Jeg vil derfor til sidst sprge Dem , om de vil fremlgge procedurer for Parlamentet , som vil legalisere den aktuelle forfrdelige og skre 50 % -regel , sdan som De har gjort med det aktuelle afstemningssystem ?
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg vil forelgge sagen for Prsidiet under et af de nste to mder , s det kan gennemg systemet efter perioden p tre mneder .
Jeg agter ikke at berve Prsidiet dets magt til at gennemg systemet , efter at vi har praktiseret det i tre mneder .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , i gr under afstemningen om Pirker-betnkningen var der et ndringsforslag fra Den Grnne Gruppe , hvoraf to dele blev vedtaget af et flertal i Parlamentet .
Det var suppleringer eller ndringer af det eksisterende punkt 8 .
Derefter gennemfrte formanden for mdet en afstemning om det oprindelige punkt 8 .
Jeg brd derefter ind p plenarmdet for at sige , at det kun kunne betyde , at det , der var kompatibelt med de vedtagne ndringer , var blevet overtaget .
Nu viser det sig , at en vsentlig del af det godkendte ndringsforslag ikke er medtaget i den godkendte tekst .
Det m jeg formelt protestere imod .
Det strider mod den parlamentariske praksis og ogs mod Parlamentets regler .
Jeg anmoder derfor om , at dette rettes , s det er i overensstemmelse med afstemningen , sdan som flertallet har stemt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet , der vil blive set p protokollen for at finde ud af , hvad der er sket , til trods for at dette ikke er tidspunktet til at komme med bemrkninger til protokollen .
Men sagen er s vigtigt , at den vil blive undersgt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg er stadig ikke helt med .
Siger De til Parlamentet , at De vil bede Prsidiet om at se p afstemningssystemet , men at De ikke vil lade Parlamentet som helhed trffe en afgrelse ?
Er De villig til at lade Parlamentet som helhed tage stilling til et forslag fra Prsidiet ?
Det var mit sprgsml .
De rede medlemmer af EuropaParlamentet har ret til at forhandle og stemme om disse sager i de politiske grupper og foretage afstemning her i mdesalen .
De kan ikke ndre betingelserne uden at tilsidestte de rede medlemmers rettigheder .
<P>
Jeg sprger Dem igen , om jeg forstr Dem ret , nemlig sdan at De vil forelgge sagen for Prsidiet .
Prveperioden p tre mneder er udlbet .
Jeg troede , at Prsidiet ville have diskuteret det i sidste mned .
Hvis De imidlertid atter vil forelgge sagen for Prsidiet , agter De s at hre Parlamentet om Prsidiets afgrelse ?
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , nr et medlem eller en hvilken som helst anden person gr krav p sine rettigheder , s er det frste , han skal gre at kende dem .
Jeg opfordrer Dem derfor til at lse forretningsordenen , for det er dr medlemmerne af denne forsamlings rettigheder str .
Og som det ser ud nu , s giver forretningsordenen denne ret til Prsidiet , og ikke til plenarforsamlingen .
Der er en meget nem mde til at gre det anderledes : foresl en ndring til forretningsordenen .
Og jeg vil ikke modstte mig .
Foresl en ndring til forretningsordnen , sdan som enhvert andet medlem kan gre det , om at det skal vre plenarforsamlingen , som tager disse beslutninger , og ikke Prsidiet .
Mens det str i forretningsordenen , at det er Prsidiet , som tager dem , er jeg forpligtet af forretningsordenen , ligesom De og de 626 medlemmer , som er her , og jeg skal srge for , at det sker , for det forpligter artikel 5 mig til .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , sammenslutningen af europiske hjrepartier deltog ikke i afstemningen , da vi hverken er enige i princippet om en Direktion eller i Direktionens sammenstning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Martinez , De er en dygtig jurist .
De ved godt , at stemmeforklaringerne ikke finder sted nu . De kommer til sidst .
<P>
( Efter afstemningen om betragtning E )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , fr vi gr videre med gennemfrelsen af afstemningen om hr .
Duisenberg , vil jeg gerne sprge , om hr . Duisenberg er til stede her for at vise sin respekt for Europa-Parlamentet , nr vi stemmer om hans udnvnelse til formand for Den Europiske Centralbank .
Er hr . Duisenberg til stede ?
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Hr . Alavanos , jeg kan ikke se ham , og jeg fr at vide , at han ikke er her for jeblikket .
Jeg minder Dem om , at det i dag ikke drejer sig om en udnvnelse , men om en positiv meningstilkendegivelse om hans udnvnelse , som under alle omstndigheder tilkommer Rdet .
<P>
( Henstillingen vedtoges )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg bad om at f ordet , fr De gik over til afstemningen ved navneoprb .
Eftersom min anmodning blev set , beklager jeg , at De ikke efterkom den .
<P>
Nr vi tager stilling til udnvnelser , sker det som regel ved hemmelig afstemning .
Det er f.eks. tilfldet med udnvnelserne til Revisionsretten .
Vi skal her give vores mening til kende om nogle personer , der foresls udnvnt til Den Europiske Centralbank .
Jeg mener , at det ville vre naturligt , om vi rettede os efter skik og brug og sledes lod afstemningen vre hemmelig , ogs selvom den foregr ved navneoprb .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , som medlem af Udvalget for Forretningsordenen ved De godt , at en anmodning om hemmelig afstemning skal vre indgivet af en femtedel af medlemmerne inden afstemningens begyndelse .
Jeg har ikke modtaget en sdan anmodning fra en femtedel af medlemmerne .
I vrigt er der ikke tale om et valg eller en udnvnelse , men om en udtalelse , ud fra hvilken Det Europiske Rd kan beslutte at udpege kandidaterne eller ej .
De bestemmelser , som De pberber Dem , er sledes ikke gyldige .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg skal ikke sige det , som de andre kolleger allerede har sagt .
Eftersom jeg har stemt imod denne indstilling og indholdet af indstillingen , vil jeg gerne begrunde det , fordi jeg har forstet , at Parlamentet har gjort et parlamentarisk .. ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) .. ..at vi har helliggjort en vis hr .
Duisenberg , der er ligeglad med os , og ikke engang er til stede .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak , hr. formand .
P grund af et problem med et sde - som jeg stadigvk ikke har fundet - vil jeg gerne ppege , at jeg var til stede ved den sidste afstemning , og at jeg stemte " ja  .
Jeg beder Dem om at vre opmrksom herp .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at vi ikke har en mikrofon p de tildelte sder , hvorfor det er meget vanskeligt at pvise , at man har vret til stede .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem alts om , at De regner mig til ja-stemmerne , at jeg har vret til stede , og om muligt , at disse sder udstyres med en mikrofon .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo Rojo , dette vil blive lst , nr vi fr en ny sal .
Slnge denne sal kun har de sder , den har , s priviligerer man dem , der er kommet frst .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , jeg vil p ingen mde undlade at gre opmrksom p flgende , som der ogs skal mindes eftertrykkeligt om under den kommende budgetdebat : Vi vil ganske vist nu stemme for disse forskellige forslag til SAVE-programmet om fremme af energieffektivitet uden afgivelse af betnkning .
Men De m dog alle vre klar over , at det egentlig er forljet , nr vi optager disse seks lande i SAVE-programmet , for vi vil ikke have s meget som en pfennig til det !
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz , dette er ikke tidspunktet hverken for en stemmeforklaring eller en forhandling .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( De seks beslutningsforslag vedtoges ved successiv afstemning )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , De mindede os med rette om , at denne tekst krver et kvalificeret flertal .
Vi har lige stemt om et ndringsforslag til frste betragtning - et ndringsforslag , der blev forkastet - men jeg mener , at De nu br stte den oprindelige tekst til denne frste betragtning under afstemning for at se , om den rent faktisk fr et kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , der str i traktaten , at ndringsforslagene ved andenbehandlingen skal vedtages med kvalificeret flertal , og det glder kun ndringsforslagene .
Selve teksten skal ikke sttes under afstemning .
Der skal ikke stemmes om den , og det var i vrigt en id , der blev fremsat af en fransk formand under drftelserne om Maastricht-traktaten .
<P>
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Kenneth">
Hr. formand , jeg nsker blot at gre Parlamentet opmrksom p , at hr . Cabrol , der er ordfrer for reklamer for tobaksvarer , faktisk er den tredje ordfrer fra Parlamentet , der arbejder med denne sag , og at det er ham , der fik vedtaget indstillingen ved andenbehandlingen , og at Parlamentet br lyknske ham .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Jeg gr opmrksom p , at demonstrationer p tilhrerpladserne er forbudt .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , endnu en gang ser vi , at Parlamentets tjenestegrene har givet tilladelse til at filme demonstrationer her i Parlamentet .
Det er meget beklageligt , og Prsidiet br gre noget ved det og srge for p det skarpeste at forbyde offentliggrelse af ulovlige demonstrationer her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg tager den forrige talers forslag op og beder Prsidiet undersge , hvorfor der i gr under afstemningen , da det drejede sig om betnkningen af Rothley , blev bortvist flere reprsentanter for pressen , bl. a. fra Reuters , APE , AFP , Nordfoto , fra tilhrerlogen , og hvorfor Parlamentets tjenestegrene benbart har ngtet f.eks. det italienske fjernsynsselskab RAI at vise billeder fra vores afstemning her .
Jeg anser dette for en form for censur ...
<P>
...
, og jeg beder Dem indtrngende om at beskftige Dem med sprgsmlet om , hvilken betydning offentligheden og pressens og mediernes ret til information i det hele taget har her i dette parlament , som kalder sig demokratisk !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , m jeg foresl Dem , som jeg ogs har gjort ved andre lejligheder , at kigge i retning af salens hjre side , hvor man ofte skal gre sig store anstrengelser for at f ordet .
<P>
Jeg vil blot tilfje noget til Deres bemrkninger .
Det er rigtigt , at demonstrationer i mdesalen er forbudt , men det er ogs rigtigt , at borgerne har ret til at blive informerede om det , der sker i Europa-Parlamentet .
Derudover br det nok ogs siges , at det netop er , nr der er en eller anden form for demonstration , at Europa-Parlamentet kommer i fjernsynet i de europiske lande , isr i Italien .
Jeg opfordrer derfor til , at man gr mere ud af informationsarbejdet fra parlamentsmderne .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne sige undskyld til fru Muscardini .
Mit syn er blevet drligere .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om forslaget til beslutning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=91 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg fik for et jeblik siden en overraskelse .
Jeg bnede nemlig de finsksprogede ndringsforslag og opdagede , at indholdet var ndringsforslag til kollega Vicecontes betnkning om bekmpelsen af sjldne sygdomme .
Jeg vil nu rette en grundlggende misforstelse .
I min betnkning var der slet ikke tale om sjldne sygdomme , men ganske almindelige sygdomme .
40.000 mennesker i Den Europiske Union dr af luftforurening hvert r , s der er sket en kedelig misforstelse her .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Vi vil naturligvis kontrollere oversttelserne for at vre sikre p , at alt er , som det skal vre .
Jeg gr Dem opmrksom p , at der findes to rettelser , en til den spanske udgave og en til den portugisiske udgave .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=93 NAME="Poggiolini">
Hr. formand , jeg vil gerne opfordre den Socialdemokraterne , isr skyggeordfreren , fru van Putten , til at tage ndringsforslag nr . 51 tilbage .
Dette skyldes , at hvis nr . 52 fra De Grnne vedtages , og det har min fulde sttte , s kan vi vre sikre p , at kriterierne for dette europiske miljmrke ikke vil vre svagere end de , der glder for de nationale mrker .
Hvis ndringsforslag 52 vedtages , hvad jeg hber , s vil ndringsforslag 51 , selvom det ikke er helt ukompatibelt med det , skabe en vis skvvridning , eftersom det indeholder henvisninger til vage kriterier i form af bekendthed og varighed . Det skaber dermed nogle skve vinkler i en forordning , der ellers er godt skruet sammen , isr hvis Kommissionen under andenbehandlingen accepterer vores ndringsforslag .
Jeg opfordrer derfor PSE-gruppen til at tage ndringsforslag 51 tilbage , og hvis dette ikke er muligt , s opfordrer jeg Parlamentet til at stemme imod .
Jeg minder om , at vi har stemt for ndringsforslag 50 fra PSE-gruppen .
Jeg forstr udmrket fru van Puttens bekymringer og takker hende for bidraget til arbejdet for at gre udvalgsbehandlingen af denne forordning frdig , men jeg beder hende om at tage nr . 51 tilbage .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Nej , hr. formand , jeg mener stadig , at de gr udmrket sammen , og at det giver vores forhandlingsposition ved andenbehandlingen bedre chancer i forhold til Kommissionen og Rdet .
Desvrre , jeg vil gerne vre imdekommende , men ikke i dette tilflde .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , da vi stemte for euroen den 2. maj , talte jeg i mdesalen i Bruxelles om et skib , der endelig var taget afsted for at opfylde sine opgaver .
Nu har vi udstyret dette skib med de skibsofficerer , der kan klare navigeringen , og jeg taler om officerer , fordi sfolkene er alle os europiske borgere med vores arbejde og daglige dont .
<P>
Udnvnelsen af de seks medlemmer af Den Europiske Centralbanks Direktion og dens formand var den frste handling , der var ndvendig for at f den flles mnt i drift .
Med denne afstemning gav vi tilladelse til den praktiske ivrksttelse af euroen ved at bekrfte medlemsstaternes forslag til navnene p de seks ledere af ECB i de kommene r .
Vi har tillid til dem , men er klar over , at det hverv , der venter dem , hverken driftsmssigt eller tidsmssigt er let ; vi lgger vgt p deres kompetence , som de har skaffet sig ved tidligere hverv , og vi lgger isr vgt p deres uafhngighed i forhold til politiske forsg p at pvirke Direktionens arbejde , sledes som traktaten klart forbyder det .
<P>
Samtidig nsker vi en strre inddragelse af Europa-Parlamentet i ECB ' s arbejde i fremtiden .
Parlamentet er - og det br der mindes om - den eneste valgte fllesskabsinstitution , der sledes er direkte udnvnt af borgerne , over for hvilke vi str til ansvar , og som vi hver dag skal holde underrettet om Direktionens kommende aktiviteter .
<P>
Endelig hber vi p en hurtig lsning hvad udnvnelsen af den nye formand for EBRD , Den Europiske Bank for konomisk Genopbygning og Udvikling , angr , et hverv , der nu har vret ubesat i nogle mneder .
Ogs her m vi afvente en udnvnelse , der desvrre ikke tilfalder dette Parlament , men ECOFIN-Rdet , i form af en udnvnelse , der lever op til nden i det flles forsg p at danne et hold , hvis medlemmer arbejder i fllesskab for at opfylde flles mlstninger .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , ordfreren for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , fru RandzioPlath , fortalte os for lidt siden , at hringerne af kandidaterne til Direktionen for den kommende Europiske Centralbank havde givet hende lejlighed til at foretage en meget positiv konstatering .
Alle kandidaterne mener , at vi i dag nsten har net mlstningen om prisstabilitet i Europa , hvilket i fremtiden burde give mulighed for lave renter .
Iflge hringerne skulle kandidaternes finansielle kompetence og den lange tradition af serisitet , som centralbankerne vil overdrage til ECB , ogs sikre dennes trovrdighed og bidrage til lave renter .
<P>
Vi mener dog , at man ikke skal tilslre de negative faktorer , der er meget kraftige , og som uden tvivl vil medfre nogle rentesatser i eurozonen , der strukturelt set er hjere end ndvendigt .
Da denne zone vil vre bde konomisk og psykologisk uensartet , eftersom der ikke eksisterer nogen forenet europisk offentlighed , der massivt bakker Centralbanken op , vil Centralbanken uophrligt blive konfronteret med nogle forskelle , der er meget strre end inden for en national stat .
Den vil hele tiden skulle kompensere for dette trovrdighedsunderskud ved hjlp af nogle renter , der er hjere end det potentielle gennemsnit af de nationale renter , hvis de stadig eksisterede .
Da mlstningen om prisstabilitet har frsteprioritet for ECB , vil den desuden skulle reagere , hver gang der er fare for et skred et eller andet sted , eftersom et sdant skred kunne risikere at bringe hele zonen ud af balance .
Ogs her vil vi f en faktor , der medfrer en automatisk overvurdering af rentesatserne .
Som jeg har sagt fr , vil denne situation dog ikke vre tilfldig .
Den vil udspringe af selve udformningen af den monetre harmonisering i Europa , der anbringer en flles centralbank midt i en uensartet zone .
Det vil vre en af omkostningerne ved euroen , som man i dag lader , som om man er uvidende om , og som borgerne vil opdage , nr de er blevet kastet ud i det nye system .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg har stemt for fru Randzio-Plaths anbefaling om udnvnelsen af de seks kandidater til Centralbankens Direktion .
Men jeg vil ikke lgge skjul p , at der jo er opstet betydelig tvivl om , hvorvidt udvlgelsesproceduren er forsvarlig .
<P>
Nu kan man sikkert stille det sprgsml , hvilke hjtstende politikere , hvad enten det er hr . Chirac eller hr .
Kohl , eller hvilke politikere i anden rkke , ssom hr .
Waigel eller folk som hr .
Tietmeyer , der brer ansvaret for denne fremgangsmde . Efter min mening glder det i allerfrste rkke om at erkende , at traktatens bestemmelser p dette sted egentlig skal ndres .
<P>
Min opfordring til Rdet og isr til det fremtidige tyske rdsformandskab er , at hvis vi nsker , at euroen i fremtiden af de europiske borgere skal betragtes som en plidelig og stabil valuta , s m de mennesker , der gr tjeneste i denne centralbank , ogs vlges efter en procedure , som borgerne kan have strst mulig tillid til .
<P>
Det betyder for det frste , at vi m forlade reglen om enstemmighed .
Det gr ikke an , at en medlemsstat frst ved afslutningen af en yderst langvarig middag , sledes som det skete for nylig , stemmer for afgrelsen af sprgsmlet om , hvem Rdet skal foresl .
For det andet skal det ubetinget prciseres , at Europa-Parlamentet skal udtale mere end blot en anbefaling .
I fremtiden skal Europa-Parlamentet have mulighed for at vlge disse kandidater , og det njagtigt ligesom Rdet , nemlig ved flertalsafgrelse .
Sdanne kandidater vil derefter ogs kunne nyde befolkningens og offentlighedens tillid .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , parlamentsmedlemmerne fra gruppen af europiske hjrepartier deltog ikke i afstemningen om Den Europiske Centralbank , for vi er hverken enige i , at man skal opgive de nationale valutaer , eller i at man skal overdrage den monetre suvernitet til en samling eksperter , der er afskret fra befolkningen .
<P>
I den forbindelse ville jeg gerne kunne vide mig sikker p , at de , der i dag er begejstrede for euroen , ikke er de samme som dem , der i fremtiden vil fortlle os , at det er ndvendigt at erstatte den med dollaren .
Jeg vil nu forklare , hvad jeg mener hermed . I 1987 foreslog man os det indre marked , og i 1992 fortalte man os , at det var ndvendigt at tilfje en flles europisk valuta til Europas indre marked .
I dag fr vi at vide af kommissr Brittan og andre , navnlig folk fra det britiske formandskab , at vi skal skabe et transatlantisk fllesmarked .
Hvis de nr deres ml , og hvis vi gr i retning af et transatlantisk fllesmarked , s er jeg ikke i tvivl om , at de samme personer i r 2004 , 2005 eller 2006 vil forklare os , at der til dette transatlantiske fllesmarked skal tilfjes en flles transatlatisk valuta , som naturligvis ikke kan vre andet end dollaren .
<P>
S nr vi i dag har forsvaret francen , s er det mske for bedre at kunne undg dollaren i morgen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg byder Europa-Parlamentets godkendelse af udnvnelsen af hr . Duisenberg til formand for Den Europiske Centralbank velkommen .
Europa-Parlamentet har i dag vret i stand til at stemme Rdets smlighed ned med et stort flertal .
Jeg vil i den forbindelse fremhve betydningen af ndringsforslaget fra ELDR-gruppen , hvori utidig og samtidig udskiftning af bde formanden og nstformanden frardes .
Ved at vedtage dette ndringsforslag afgiver Europa-Parlamentet et signal om , at kontinuiteten i ledelsen af Centralbankens Direktion skal sikres .
Endvidere understreger ndringsforslaget , at det kun , jeg gentager , kun er op til formanden eller et medlem af Direktionen for Centralbanken at bestemme , hvornr de vil trde tilbage , og at der udefra ikke m rres ved de pgldende personers mandat , altsammen i traktatens nd .
<P>
Til sidst mener jeg , at den udnvnelsesprocedure , der blev fulgt den 2. og 3. maj har vist sig at vre meget utilfredsstillende , og at den skal forbedres i fremtiden , hvis man fremover nsker at styrke offentlighedens tillid til euroen .
Det makabre spil i de forlbne uger krver , at Europa-Parlamentet fr strre befjelser p dette omrde .
Man m g ud fra , at Rdet ikke frivilligt afgiver udnvnelseskompetencen .
Det er derfor op til Europas borgere at aftvinge mere demokrati .
<SPEAKER ID=100 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da Sverige ikke deltager i MU ' en , afholder vi os fra at stemme ved afstemningen om henstillingen om udnvnelsen af ovennvnte personer .
Det er de deltagende lande , der skal afgre , om disse personers kompetence og politiske indstilling er passende for disse tillidshverv .
<SPEAKER ID=101 NAME="Alavanos">
Desvrre gr vi ind i den flles europiske mnt og Den konomiske og Monetre Union med et endnu strre demokratisk underskud i form af en superstrk og ukontrolleret Centralbank og et lydigt EuropaParlament , der kun skal vre til pynt .
<P>
Den 2. maj indkaldtes Europa-Parlamentet ekstraordinrt for frste gang nogen sinde en lrdag for at godkende KOFINRdets afgrelse om de 11 lande , der medvirker i euroomrdet .
Hvad enten Europa-Parlamentet havde godkendt den eller forkastet den , havde det intet ndret , eftersom dets udtalelse var rdgivende og intet andet .
Jeg kan ikke tilslutte mig Parlamentets formands trang til at deltage i disse festligheder , ogs selvom han ingen kompetence har , udelukkende med det forml at sikre nogle krummer fra de riges bord ved at vise sig frem i lyset af reklamekampagnen for euroen .
Vi burde ikke have tilsluttet os opbygningen af et konomisk og monetrt Europa , nr Europa-Parlamentet ikke har de befjelser , der udtrykker de europiske befolkningers suvernitet .
Derfor besluttede ogs jeg at afholde mig fra at deltage i denne talerfest , der besluttedes i sidste jeblik , udelukkende af hensyn til massemedierne , der efter min mening latterliggr Parlamentet i stedet for at styrke det .
<P>
I dag i plenarforsamlingen i Strasbourg hedder det sig , at vi godkender Den Europiske Centralbanks Direktion .
Under hringen i Det Monetre Udvalg og til sprgsmlet om , hvad han ville gre , hvis Europa-Parlamentet ikke godkendte ham som formand , svarede hr . Duisenberg , at det ikke var hans problem , men Rdets problem .
Og Rdet har gennem den britiske konomiminister , hr . Brown , meddelt her til morgen , at Parlamentets rolle er " rdgivende  .
<P>
Vi bevger os frem ved at danne en europisk centralbank , men accepterer samtidig et tilbageskridt , hvor Europa-Parlamentet fr rollen som et skyggeparlament , som minder om parlamenter fr den franske revolution , der fungerede som " rdgivere  for monarken .
<P>
Ogs i dette tilflde , i forbindelse med udnvnelsen af ledelsen af Den Europiske Centralbank , vil jeg ikke deltage , og jeg vil afholde mig fra afstemningen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Selvflgelig stemmer vi for henstillingen om udnvnelse af formand , nstformand samt vrige medlemmer af Den Europiske Centralbanks Direktion , da den flles europiske valuta pvirker udviklingen i samtlige europiske lande .
<P>
Vi vil p alle mder medvirke til , at MU ' en bliver et vellykket projekt , da dette er til fordel for alle Europas borgere , inklusive de svenske .
<SPEAKER ID=103 NAME="Caudron">
Det , der skete den 2. maj i r p topmdet i Bruxelles , har vakt meget utilfredshed og har efterladt en bitter smag i munden .
Chikanerierne staterne imellem gjorde euroens indfrelse og vigtigheden af denne begivenhed til noget sekundrt .
<P>
Det var dog umagen vrd at afholde debatten om hvem , det tilkommer at trffe beslutninger .
Den blev ogs afholdt , men den var ubehagelig og alt for nationalistisk .
En dag burde man virkelig afholde en mere ngtern debat om dette .
Det er nemlig politikerne , der skal trffe afgrelserne , og ikke centralbankdirektrerne .
Parlamentet har siden hen udfrt sit arbejde med en hring af meget hj kvalitet .
<P>
Burde vi i dag vre strenge med hensyn til den ene eller den anden kandidat ?
Sprgsmlet blev stillet i konomiudvalget , og mandag aften undlod jeg selv at stemme om en af kandidaterne .
Det var en ndvendig advarsel .
Men i dag er der ikke nogen vsentlig grund til , at vi ikke skulle godkende det hold , der foresls os .
<P>
I fremtiden br vi krve en ordentlig kontrol fra Parlamentets side og navnlig en fast kurs imod et politisk Europa .
Jo mere kvalificerede eksperterne er , jo mere deres uafhngighed anerkendes , jo mere skal politikerne ptage sig deres ansvar p vegne af de borgere , som de reprsenterer .
Det er udfordringen i de fem kommende r .
<SPEAKER ID=104 NAME="De Rose">
Europa-Parlamentets beslutning om udnvnelsen af formanden for og medlemmerne af ECB har i hvert fald gjort det muligt at sammenstte et hold af valutaeksperter , hvis faglige kvaliteter anerkendes af alle .
<P>
Den generelle mlstning , der fremgr af hringerne , er en nje overholdelse af traktaten , det vil sige en ubetinget strben efter en stabil euro .
Man skal i vrigt lgge mrke til , at ECB ' s " uafhngighed  stadig er et uklart og vagt punkt .
Uafhngighed i forhold til hvem ?
<P>
Men selvom de drftelser , der har fundet sted i to dage , har gjort det muligt for parlamentsmedlemmerne at komme ind p en ret bred vifte af emner , der gr lige fra kandidaternes personlige forhold til deres opfattelse af ECB ' s rolle og over nogle tekniske sprgsml om pengemngden og pariteten mellem euroen og dollaren , s er det stadig meget vanskeligt at udtale sig om den enkelte kandidats " teoretiske  kompetence p baggrund af en simpel hring .
<P>
Vi vil skulle bedmme den enkeltes kompetence i dagligdagen , og det i forbindelse med ivrksttelsen og gennemfrelsen af valutapolitikkerne og af de forskellige lsninger p de svingninger , der ikke vil kunne undg at ryste de finansielle markeder .
<P>
Det er naturligvis prisvrdigt at g ind for valutastabilitet for at skabe et " sundt  , konomisk milj , men man m under ingen omstndigheder glemme den mlstning , der br have frsteprioritet for svel politikere som monetarister , nemlig at nedstte arbejdslsheden .
<P>
For at forblive trovrdig i befolkningens jne - og jeg minder om , at de folkevalgte har til opgave at forsvare befolkningens interesser - er det sledes en absolut ndvendighed , at den frte politik giver nogle effektive lsninger p problemerne for de 20 millioner arbejdslse , der er udelukket fra arbejdsmarkedet .
De bekymrer sig nemlig ikke srlig meget om uafhngigheden og kontrollen af en europisk institution , der er ansvarlig for valutasprgsmlet , men de bekymrer sig om , hvordan de skal genskabe en vrdig livskvalitet og levestandard .
<P>
Endelig vil jeg tilfje , at det er for tidligt at bekymre sig om alderen p formanden for ECB , for hvorfor tale om hans efterflger , nr man lige har udnvnt ham ?
Lad os vente , til man har fet indfrt en politik , der fungerer p de bedste betingelser .
<P>
Frankrig , der i mange r var drivkraften bag den europiske konstruktion , har gradvist mistet taget .
Det er stadig i stand til at opn noget , der ligner et kompromis , men nr det glder de vigtige emner , hrer Frankrigs magt op , og det p trods af den farce , der gik forud for hr . Duisenbergs udnvnelse til formand for ECB .
Hverken den europiske sag eller vores land er sluppet heldigt fra den historie .
<SPEAKER ID=105 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har afholdt sig fra at stemme om ovenstende betnkning af flgende rsager :
<P>
Vi er modstandere af MU-projektet som sdan ; alle tidligere projekter med flles vrdiml og / eller faste vekslingskurser er brudt sammen.-Sverige er ikke med i MU ' en , og vi har derfor ingen grunde til at bedmme udnvnelserne af personer til poster i ECB .
<SPEAKER ID=106 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi mener , at MU ' s konomiske stramningspolitik kan fre til social og politisk uro i EU og derfor er et gigantisk hjrisikoprojekt .
MU ' en udelukker ogs en langsigtet holdbar konomi p et " grnt  grundlag .
<P>
De seks foreslede kandidater , som skal udgre Den Europiske Centralbanks Direktion , skal flge denne grundlovsbestemte konomiske politik .
Ved interviewene har ingen af dem givet den mindste lille antydning til en fortolkning , som tager kologiske og sociale hensyn ; alle reprsenterer den " hrde  linje .
<P>
Desuden har kandidaterne p sprgsmlet om , hvorvidt ECB ' s virksomhed vil blive kendetegnet ved offentlighed og demokratisk pvirkning , endnu en gang svaret med et NEJ .
Kandidaterne til ECB ' s Direktion forsvarer alle bankens uafhngighed , samtidig med at de modstter sig at kunne blive stillet til ansvar for deres handlinger af Europa-Parlamentet .
De understreger ogs allesammen ndvendigheden af , at alle bankens forehavender sker bag lukkede dre , hvilket udelukker , at Europa-Parlamentet og Europas folk holdes underrettet om , hvad der sker .
<P>
Den " kohandel  om mandatperiodens lngde for ECB ' s formand , som har fundet sted og mden , hvorp Europa-Parlamentet rdsprges , fles uvrdig og fornedrende .
<SPEAKER ID=107 NAME="Gallagher">
Som medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik glder jeg mig over de centrale afgrelser , der blev truffet i weekenden 1.-3. maj af de europiske ledere , der har givet endeligt grnt lys til indfrelsen af en flles europisk valuta i Europa .
<P>
Jeg hilser det faktum velkomment , at 11 lande er klar til at bruge den nye valuta , der vil glde for en befolkning p mere end 290 millioner mennesker .
Hvis kun seks eller syv lande var get med , ville det kun have resulteret i opbygningen af et Europa i to hastigheder .
<P>
Det glder mig , at Irland har tilsluttet sig den nye valuta , fordi det vil resultere i lavere eksportomkostninger for vores producenter .
Lavere renter vil helt sikkert blive et resultat af vores medlemskab af ordningen om den flles europiske valuta , hvilket er godt nyt for alle sm og mellemstore virksomheder , og det faktum , at transaktionsomkostningerne elimineres , er godt nyt for den irske turistindustri .
<P>
Den Europiske Centralbank vil i de kommende 12 r blive ledet af to af de mest erfarne bankmnd i Europa , hr . Duisenberg og hr .
Trichet . Begge disse herrer har en fejlfri kvalifikationsmssig og resultatmssig baggrund inden for international bankfinansiering og -administration , og de er godt rustede til det respektfulde hverv som formand for Den Europiske Centralbank .
<P>
Forhandlingen om den nye formand for Den Europiske Centralbank m ikke trkke fra i de hidtidige resultater vedrrende indfrelsen af en flles europisk valuta .
<P>
Vi m imidlertid ogs huske p , at de virkelige udfordringer ligger forude med hensyn til irsk deltagelse i en ny flles europisk valuta .
<P>
Renterne styres nu af Den Europiske Centralbank .
Hvis Irland derfor skal have succes med den flles valuta , m vi forblive konkurrencedygtige p markedet , holde priserne nede og srge for , at inflationen holdes i ave .
<P>
Til slut er jeg overbevist om , at Storbritannien vil tilslutte sig den nye valuta i den nrmeste fremtid , fordi den britiske industri nsker det , og fordi Storbritannien vil vre den store taber i spillet om at tiltrkke direkte fremmede investeringer , s lnge den holder sig uden for det nye " euroomrde  .
<SPEAKER ID=108 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater undlader at stemme ved afstemningen om medlemmerne af Den Europiske Centralbanks Direktion .
Vi stemte for listen over lande , der kan f den flles mnt , fordi det ligger i det danske forbehold , at vi ikke vil forhindre andre i at f den .
Men ikke desto mindre mener vi , at det er svrt at tage stilling til kvaliteten af den Direktion , der skal glde for de lande , der vil have mnten .
Vi undlader at stemme , da der tilmed er diskussion om resultatet af hringerne af kandidaterne .
At stemme for ville vre at g ud over den rent principielle stillingtagen , vi tog den 2. maj .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lucas Pires">
Udnvnelsen af ECB ' s prsident er blevet ratificeret af markederne og den offentlige mening - og det er en meget vigtig faktor i bedmmelsen , ogs p det demokratiske plan .
Hvis Duisenbergs halve periode snker formandspostens vrdi , kan den hve institutionens , hvis Direktion i vrigt er kompetent og i al almindelighed har gjort et overbevisende indtryk .
Derudover vil den mistanke , der er vakt , f institutionen til at vre mere rvgen .
Og det er positivt , at ECB ' s primre mission - kontrollen med prisstabiliteten - nu , takket vre den bekrftelse p den politiske viljes forrang , som udnvnelsesprocessen viser , kan indsttes i et meget bredere perspektiv : Den Europiske Unions ligevgt og samhrighed som helhed .
Det duer i alle tilflde ikke at gruble over det forgangne , men i stedet skal vi begynde at komme " kd  p Den Europiske Unions " skelet  ved at komplettere den p det politiske og sociale omrde .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
( FR ) Vi bliver hrt om udnvnelsen af formanden for Centralbanken .
Vi bliver kun hrt .
Vi har ikke noget at skulle have sagt , hvilket viser omfanget af vores befjelser og modstningsvis afslrer omfanget af Den Europiske Centralbanks suvernitet .
Bankens kompetence er fuldkommen , uafhngig og ensidig .
Den fuldstndige uafhngighed , som artikel 107 i Maastricht-traktaten giver den , er ensbetydende med manglende kontrol .
<P>
Det er i vrigt afslrende og smerteligt at se , hvordan Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik anstrenger sig for at tigge en hjtstende embedsmand , i dette tilflde hr .
Duisenberg , om nogle krummer fra hringerne . Jeg citerer : " Hvor ofte br ECB give mde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg ?
 Man lgger mrke til ordet " br  .
Hr . Duisenberg svarer i vrigt , at han er villig til at komme hvert kvartal .
I sin store godhed vil han endda " sige ja til indbydelser til mder med Europa-Parlamentets kompetente udvalg  .
<P>
Men med hensyn til ECB ' s ansvar mener han , at Centralbanken kun skal st til ansvar over for " den brede offentlighed  .
Det betyder konkret , at dette ansvar skal komme til udtryk via " en ben og gennemskuelig kommunikationspolitik  , hvilket ikke burde medfre nogle strenge sanktioner fra den " brede offentlighed  .
<P>
Formanden Duisenberg accepterer endda , at ECB er ansvarlig over for Parlamentet , og det i vrigt med en oprigtighed , som ingen betvivler .
P det 19. sprgsml fra Udvalget om Valutasprgsml - " hvis Europa-Parlamentet anbefaler at afvise Deres udpegelse , vil De fortsat sge hvervet ?  - kan svaret faktisk ikke blive tydeligere : " Jeg kan ikke tage stilling til dette sprgsml  .
Er der virkelig tale om ansvarlighed , nr den ansvarlige klart ngter at g af , sfremt der sttes sprgsmlstegn ved hans ansvarlighed ?
<P>
Vi kan alle sammen godt se , at ECB uden kontrol er helt og holdent enevldig .
Og det i en sdan grad , at Europas konomiske og monetre ledelse ikke lngere bygger p en demokratisk , men p en oligarkisk styreform .
<P>
Ogs her gr det tilbage for Europas institutionshistorie .
<SPEAKER ID=111 NAME="Papayannakis">
Hringen af kandidaterne til Direktionen i Den Europiske Centralbank og afstemningen om deres godkendelse fra Europa-Parlamentets side har utvivlsomt vret et vigtigt politisk jeblik i MU ' ens og euroens gennemfrelse .
Ikke desto mindre viser sdanne jeblikke det politiske underskud , der indtil nu har vret i den europiske samlingsproces .
Europa-Parlamentets stemmeafgivning er udelukkende rdgivende .
De nationale parlamenter har ikke kompetence til at tage stilling til udnvnelsen af ECB ' s ledelse , selvom de udtaler sig om formanden for deres egen centralbank , sledes som det er sket for nylig i det grske parlament .
Dette betyder , at ECB ' s ledelse udpeges af regeringerne , ofte efter forhandlinger p et lavt niveau , og at den parlamentariske kontrol undslipper de nationale parlamenter og ikke gr til Europa-Parlamentet .
Dette viser endnu et af aspekterne af den utilstrkkelige politiske samling i Europa .
Dette bliver s meget desto mere mrkbart , som MU ' ens udvikling skrider frem .
Vi vil snart blive ndt til at finde en lsning p dette problem : Enten frer MU ' en ikke til en politisk samling af Europa p fderal vis , og s er der grund til at vre urolig for Europas fremtid , eller det i virkeligheden uundgelige sker , og s m vi sige det klart og gre os rede p den rigtige mde .
Med denne begrundelse foretrkker jeg at afholde mig fra at deltage i afstemningen uden naturligvis at stte sprgsmlstegn ved egnetheden af de personer , der foresls , og isr ved den historiske betydning , som dette har for MU ' en og den flles mnt .
<SPEAKER ID=112 NAME="Porto">
Vi glder os over afstemningens resultat , gennem hvilket Europa-Parlamentet har givet endnu et bidrag til at gre euroen trovrdig .
<P>
Det er sket sledes efter , at vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml var med til at bedmme de seks foreslede kandidaters curriculum og til at udsprge dem .
<P>
Ved i fuld frihed at have udarbejdet en positiv bedmmelse om dem alle , har vi bidraget til en styrkelse af den trovrdighed , som markedet har ydet , og til , at den mindre heldige facon , som topmdet i Bruxelles foregik p , er blevet glemt ; denne trovrdighed vil ikke lide den mindste skade ved , at hr . Duisenberg frivilligt trder tilbage fr tiden ( idet det heller ikke er nogen overtrdelse af traktaten ) .
<P>
Euroens trovrdighed vil blive yderligere styrket ved det rotationsprincip , der blev aftalt p topmdet , hvor det allerede er fastsat , hvornr der skal indtrde et portugisisk medlem i Eksekutivkomiten ved siden af den portugisiske nationalbankdirektrs permanente deltagelse i ECB ' s rd , som er det organ , der skal samles mindst 10 gange rligt , og som skal trffe de grundlggende beslutninger med den strste rkkevidde gennem afstemninger baseret p ( i princippet ) simpelt flertal og med samme vgt for alle stemmer .
<SPEAKER ID=113 NAME="Ribeiro">
Efter " grundlggelsen  og udnvnelsen af euroens " grundlggere  kom udnvnelsesprocessen af ECB ' s frste Direktion p grund af unsket hastvrk og lejlighed til at overg de mest pessimistiske forventninger .
<P>
Efter den forestilling , der var sat op for at imponere den offentlige mening , fulgte en forestilling , der af alle er blevet erkendt som trist , men hvor kun f fremhver , hvorledes den afslrede et fravr af demokratiske mekanismer og procedurer .
<P>
For vores vedkommende diskuterer vi ikke personer , deling af indflydelse mellem de " store  , aftaler og " studehandler  .
Nsten af mentalhygiejniske rsager , for at bevare politik som pdagogik , har vi afholdt os fra at deltage i disse afstemninger , der intet beslutter , der " tager til efterretning  , som viderefrer den samme iscenesttelse " for den offentlige menings skyld  , der ikke er i stand til at skjule det , som man ikke ville vise .
Og som det er vigtigt at holde frem ved at vise , hvordan beslutningerne bliver taget langt vk , stadig lngere vk fra borgerne , fra oplyste og ansvarligt deltagende borgerne .
<SPEAKER ID=114 NAME="Wolf">
Vores gruppe har med flertal stemt mod alle de indstillede direktrer , fordi den mener , at den pengepolitik og den centralbankpraksis , som disse kandidaters program som helhed reprsenterer , med en lille nuancering for hr . Padoa Schioppas vedkommende , er uacceptabel og strkt trnger til korrektioner .
En inflationsbekmpelse uden inflation er ikke et fornuftigt pengepolitisk koncept , men det er det derimod i hj grad at undg deflatoriske tendenser .
Inddragelsen af centralbankerne i den almindelige offentlighed og specielt i finansmarkedernes " faglige offentlighed  er en banalitet , den demokratiske integrering af Centralbankens uafhngighed i en struktureret monetr dialog , som skal institutionaliseres bde p europisk og p nationalt plan , udgr derimod en primr opgave , som skal lses nu .
<P>
Et betragteligt mindretal i vores gruppe har i denne tilspidsede situation ikke ment , det havde nogen mening at formulere et negativt votum .
<P>
Efter at Europa-Parlamentet nu med stort flertal har stemt for udnvnelserne , vil vi Grnne under udnyttelse af alle muligheder i den parlamentariske meningsdannelse og alle den institutionaliserede dialogs former arbejde for , at disse styrende politiske principper korrigeres i fremtiden .
Vi er overbevist om , at en klar og prcis formulering af forskellene - sdan som vi har udtrykt det bde i vores ndringsforslag ( som Parlamentets flertal har afvist ) og ved vores afstemningsadfrd , er det rigtige udgangspunkt for de diskussioner , som skal fres med ECB ' s Direktion de nste r .
For s vidt skal vi nu satse p , at de spde begyndelser til en vilje til dialog , som kandidaterne trods alt har vist , kan udnyttes maksimalt .
Vi vil i hvert fald ikke stte os hen i en krog og surmule , men endnu mere aktivt forsge at bringe vores kritiske standpunkter og krav ind i den dialog mellem ECB og Europa-Parlamentet , som skal finde sted .
<P>
Denne erklring glder analogt ogs for de flgende afstemninger om udnvnelsen af direktrer for ECB .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Cabrol ( A4-0150 / 98 )
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , den afgrelse , som Parlamentet har truffet i dag , markerer en stor dag for demokratiet og for sundheden for borgere overalt i Europa .
De Grnne ville naturligvis gerne have haft direktivet styrket , men vi ved , at tobakslobbyen ville benytte lejligheden til at forsge at f indfjet et ndringsforslag , s et flertal i Rdet kunne ndre direktivet p grund af upassende pres fra specielt Tyskland .
<P>
Den tyske regering blev presset af den trykte presse og avisindustrien , som stod over for udsigten til at miste store indtgter fra tobaksreklamer .
De lagde pres p en rkke medlemsstater for at f dem til at ndre deres holdning i Rdet .
Jeg finder det rystende , at regeringernes og landenes kapitalinteresser slet ikke tager hensyn til det europiske folks sundhed .
<P>
Det er helt klart , at tobaksreklamer har en rystende effekt p specielt unge mennesker .
Nr man ser p de sundhedsmssige virkninger af tobak og rygning , s er det helt klart , at der er mange mennesker , der dr p grund af tobak .
En irsk organisation ved navn ASH vurderer f.eks. , at tobaksindustrien og dens rystende kampagne for at f flere og flere unge mennesker til at ryge er skyld i seks gange s mange ddsfald i Irland som trafikulykker , arbejdsulykker , narkotika , mord , selvmord og AIDS tilsammen .
Rygning er helt klart sundhedsskadeligt .
<P>
Enhver form for reklame for noget , der er sundhedsskadeligt , m vre uacceptabel i et civiliseret samfund .
Det glder mig , at tobaksindustrien ikke fik sin vilje , og at Parlamentet satte det europiske folks sundhed over kapitalinteresser .
<P>
Desvrre var der mange af de tyske medlemmer i de to store grupper i Europa-Parlamentet , der gav efter for lobbyismen fra disse kapitalinteresser og satte pengeinteresser over interessen for befolkningens sundhed .
Det glder os imidlertid , at direktivet er blevet vedtaget .
Det er ikke perfekt , men det er dog noget .
<P>
De Grnne stod i en vanskelig position ved ikke at forsge at ndre direktivet , fordi vi vidste , hvad slutresultatet ville blive .
Det er helt klart , at nogle af parlamentsmedlemmerne havde en meget skummel taktik : De forsgte at f indfjet ndringsforslag , forsgte at f sundhedsbevidste folk til at stemme for dem .
Nr tiden var inde , ville de samme folk s have stttet disse ndringsforslag i en anden situation ?
Det tror jeg ikke .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg stemte ikke for den flles holdning af to grunde .
Den frste har at gre med det juridiske grundlag .
Vores Udvalg om Retlige Anliggender har tydeligt vist , at der i traktaten ikke er noget juridisk grundlag , der gr det muligt slet og ret at forbyde reklame for produkter - i dag er det tobak , og i morgen er det mske vin - der fremstilles af landbrugsprodukter , som ikke er forbudt , tvrtimod , og som i stor udstrkning modtager sttte i forbindelse med den flles landbrugspolitik , sdan som det er tilfldet med tobakken .
<P>
I dag drejer det sig ikke om at vre for eller imod rygning , eller for eller imod bekmpelsen af krft .
Det er fuldstndig skizofrent , for ikke at sige hyklerisk , at pudse sin sundhedsmssige glorie ved at stemme for forbuddet mod al reklame for tobaksprodukter .
Der er ingen , der begynder at ryge udelukkende p grund af reklamer , og der er ingen , der holder op med at ryge , fordi al reklame forbydes , og det skal lige nvnes i forbifarten , at et sdant forbud vil gavne statsmonopolerne , som producerer de mest sundhedsfarlige cigaretter .
<P>
Da reklameforbuddet inden for Fllesskabet risikerer at f tusinder af arbejdspladser til at forsvinde , navnlig kvinders arbejdspladser og navnlig i mit land , og det til fordel for de multinationale selskaber i tredjelandene , har jeg stemt nej og ngtet at vre hyklerisk .
Jeg vil i vrigt rde kommissr Flynn til at lgge sig lige s meget i selen for at skabe arbejdspladser til kvinderne , som han gjort i denne forsamling for at f reklamen forbudt og sledes nedlgge arbejdspladser .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , jeg har stemt for Cabrol-betnkningen .
Jeg vil imidlertid gerne henlede opmrksomheden p kommissr Flynns holdning , da han afsluttede forhandlingen om denne betnkning .
Jeg vil gerne fordmme denne holdning : Kommissr Flynn udtalte sig imod sttte til tobaksproducenterne i en temmelig ophidset tale , hvor han forsgte at f Parlamentets bifald .
Men problemet med sttte til tobaksproducenterne var slet ikke p dagsordenen for denne forhandling !
Jeg mener , at de to ting br holdes adskilt , sledes som Kommissionen ogs har gjort ved at beslutte at opretholde sttten til tobaksproduktion , hvilket vi skal drfte i en kommende betnkning her i Parlamentet .
<P>
For det andet er det min opfattelse , at en kommissr i denne mdesal skal udtrykke Kommissionens holdning som et kollegialt organ og ikke sin personlige holdning .
Jeg kender hans personlige holdning og respekterer den , men han m ligeledes respekterer Europa-Parlamentet og vores arbejdsregler .
Derfor vil jeg gerne bede Dem , hr. formand , om at overbringe min protest til kommissr Flyn , og om muligt anmode ham om et svar p denne tilkendegivelse .
<SPEAKER ID=118 NAME="Alavanos">
Jeg stemte imod Rdets flles holdning om reklamer og sponsorering af tobaksprodukter , fordi jeg ikke mener at vi br fremme forbruget af tobaksprodukter gennem reklamer , da de skadelige virkninger af tobakken for helbredet , isr for de unge , er kendt .
Dette er imidlertid et helt andet sprgsml end tobakkens stilling i den flles landbrugspolitik .
En ophvelse af sttten til tobaksproduktion , som kommissr Flynn foreslog i gr , ville skabe et stort socialt problem og lgge store bjergomrder i Unionen de , samtidig med at det ikke ville mindske forbruget med en eneste cigaret .
Det ville simpelthen kun fre til en get import - isr fra USA - til skade for fllesskabsproduktionen
<SPEAKER ID=119 NAME="Barros Moura">
Jeg har i de afgrende sprgsml , navnlig det juridiske grundlag , stemt imod den sejrende holdning .
<P>
Af en principiel rsag : S lnge produktion og salg af tobaksvarer er en lovlig aktivitet , er der ingen grund til at forbyde reklame for dem .
Reklamerne skal imidlertid nvne tydeligt tobaksrygningens farer og muliggre et frit valg .
Der findes i vrigt reklamer om tobakkens skadelige sider .
<P>
Af en antifundamentalistisk rsag : Selvom jeg er holdt op med at ryge for 10 r siden , forstr jeg ikke det hellige raseri mod rygerne fra de folks side , der synes at ville ptvinge en moral .
Og det tolererer jeg ikke .
<P>
Af en politisk rsag : Hr. kommissr Flynn kdede udtrykkeligt denne beslutning sammen med forholdsreglerne mod tobaksproduktionen i Den Europiske Union og mod sttten til tobaksavlerne .
Det er en urimelig holdning , der ikke tager hensyn til den skadelige konomiske og sociale virkning af en sdan forholdsregel , som ikke varetager de europiske interesser over for USA , og som heller ikke hnger sammen med en dybtgende reform af den flles landbrugspolitik til fordel srlig for landbrug , frugtavl , havebrug , olivendyrkning og vinproduktion i de sydeuropiske lande .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bbar">
Efter mere end fem rs lovgivningsmssig stilstand er vi nu lige ved at n vores ml med hensyn til en af de mest delikate sager i Europa-Parlamentets historie .
Vores afstemning i dag burde gre det muligt at forbyde tobaksreklamer inden for Den Europiske Union .
Det er en fundamental beslutning for folkesundheden , og den er et udtryk for vores nske om at bekmpe alle former for afhngighed .
<P>
Takket vre professor Cabrols indsats nede vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse endelig frem til en enighed om at afskaffe enhver form for reklame og sponsorering af tobak .
Et stort flertal af os gik ind for dette , og det er i jeblikket det bedst mulige kompromis , da det srger for en ligevgt mellem de interesser , der gr sig gldende .
For at undg enhver farlig konomisk skade for landbruget , pressen osv. har vi tilladt nogle ordninger og nogle vigtige undtagelser for visse sektorer med hensyn til tidsfristerne .
<P>
Jeg sttter sledes kraftigt den flles holdning , der blev vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , sdan som den fremlgges i betnkningen af Cabrol .
Jeg opfordrer alle de af mine kolleger , der lgger vgt p folkesundheden , til at udvise den samme beslutsomhed .
<P>
Som lge og specialist i re- , nse- og halssygdomme vil jeg gerne komme ind p nogle af de aspekter , der har fet os til at trffe denne beslutning , som p ingen mde er urimelig eller ude af proportion med det , der er p spil p det folkesundhedsmssige omrde .
<P>
Tobaksreklamerne henvender sig i stigende grad til de unge .
De er blevet den vigtigste mlgruppe for fabrikanterne , der sledes vil sikre deres fremtidige marked og erstatte de 500.000 rygere , der dr hvert r i Europa .
Det kan ikke tolereres , at man under dkke af ytringsfriheden accepterer denne indflydelse p adfrden hos de unge , der ikke er klar over den risiko , de lber .
USA har siden 1995 truffet nogle strenge foranstaltninger med hensyn til mindrerige og unge .
Lad os ikke give de amerikanske fabrikanter lov til nu at gre det i Den Europiske Union , som De ikke har lov til i deres eget land .
<P>
Da tobaksreklamerne srligt har til hensigt at stimulere denne eftersprgsel og ge den type forbrug , var det vigtigt at kunne begrnse den definitivt .
Tobakken er hvert r direkte eller indirekte skyld i flere ddsfald end trafikulykker , alkoholisme , narkotika og selvmord til sammen .
Vi var i stand til at g sammen for at skabe den flles valuta .
Lad os ogs i dag mobilisere vores krfter for at begrnse brugen af dette potentielt farlige produkt , der er et stort problem for sundheden .
<SPEAKER ID=121 NAME="Bonde og Lis Jensen">
Cabrols betnkning har p mange mder et fornuftigt indhold , som vi sagtens kan tilslutte os .
Vi stttede i dag en rkke ndringsforslag , som , hvis de var blevet vedtaget , ville betyde , at direktivet blev ndret til en henstilling .
Det gjorde vi , fordi vi ikke mener , der er retsligt grundlag for Cabrols betnkning , men da indholdet er godt , s vi det gerne vedtaget som en henstilling .
<P>
Bde Rdets egen juridiske tjeneste og Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender har konkluderet det samme , og da det ligger os meget p sinde at forsvare medlemsstaternes ret til selv at lovgive , kan vi kun sttte Cabrols betnkning som en henstilling .
<SPEAKER ID=122 NAME="Cushnahan">
Da vi sidst forhandlede om et forbud mod tobaksreklamer i Europa-Parlamentet , var jeg imod forslaget .
Det var jeg , fordi jeg er imod censur .
Jeg var bange for , at et forbud mod tobaksreklamer ville blive fulgt op af forbud mod reklamer for andre produkter p opfordring fra folk med snvre , ultra-konservative synspunkter .
<P>
Jeg traf dengang min beslutning p grund af frihedsprincipper , men jeg har siden skiftet mening .
Min harme over for tobaksindustriens manipulerende opfrsel , der er tegn p hjertels foragt for etik og folkesundhed , opvejer langt mine tidligere forbehold .
<P>
Visse tobaksproducenter har kynisk mlrettet salget mod de unge .
De gede nikotinindholdet i nogle af deres produkter for at gre de unge afhngige for resten af livet .
De fokuserer p de unge med forfrende reklamer uden at bekymre sig om de langsigtede helbredsmssige skader .
Profit gr forud for menneskelige hensyn .
<P>
Jeg kan ikke acceptere denne praksis , og derfor sttter jeg forbuddet mod tobaksreklamer .
<SPEAKER ID=123 NAME="Delcroix">
Tobak er en gift , der hvert r drber hundrede tusinder af mennesker og gr millioner af mennesker handicappede eller alvorligt syge .
<P>
Vi er godt klar over , at et rent forbud ville vre berettiget set ud fra et sundhedsmssigt synspunkt , men at det ikke ville kunne gennemfres i praksis .
Man skal sledes ikke forbyde produktionen og forbruget af tobak .
<P>
Det er en utlelig selvmodsigelse og et utleligt hykleri , nr kun reklamer forbydes , mens produktionen fortsat vil blive stttet med nogle belb , der overstiger sundhedsudgifterne .
Det drejer sig om mere end ECU 1 milliard om ret !
Der mangler sammenhng i beslutningerne .
<P>
P trods af dette hykleri , som jeg beklager , vil jeg alligevel stemme for reklameforbuddet , da jeg hber , at andre foranstaltninger vil flge efter .
<SPEAKER ID=124 NAME="Deprez">
Efter seks rs drftelser har Rdet endelig - meget knebent - vedtaget en flles holdning med henblik p et totalt forbud imod tobaksreklamer .
<P>
Personligt gr jeg ind for at vedtage forslaget , som det er , uden nogen ndringer .
Tobakssprgsmlet er nemlig et af de vigtige sprgsml med hensyn til folkesundheden .
Reklameforbuddet er ganske vist kun et skridt p vejen , men det er muligt at tage dette skridt i dag .
S lad os vre beslutsomme og vedtage Cabrols betnkning !
<P>
Jeg mener i vrigt , at vi ved at vedtage ndringer ville give modstanderne af forbudsprincippet lejlighed til at f hele forslaget til at g i vasken , og jeg nsker ikke at lbe en sdan risiko .
<P>
Endelig er der udtrykkeligt taget hjde for , at de medlemsstater , der eventuelt nsker at indfre nogle forpligtende ordninger hurtigere , kan gre dette .
De enkelte medlemsstater kan sledes selv ptage sig deres ansvar , hvis de ikke fler , at teksten gr langt nok med hensyn til tidsplanen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Den stemme , der er blevet afgivet i dag , er en historisk stemme .
Efter ni rs kamp er det lykkedes Parlamentet , de europiske borgeres direkte reprsentation , demokratisk at f sin mening igennem ved i dag at acceptere Rdets flles holdning uden ndringer .
<P>
I dag er en historisk dag for alle borgernes sundhed , til trods for at spanierne fra Partido Popular har stemt for en opmuntring til tobaksforbruget og til dets alvorlige flger for sundheden .
<P>
P en dag som i dag s lyknsker man sig selv med at tilhre dette Parlament , hvilket jeg allerede i gr gav udtryk for p vegne af Socialdemokraterne .
<SPEAKER ID=126 NAME="Graenitz">
Selvom den flles holdning ikke afklarer alle omrder fuldstndigt , og sprgsmlet om retsgrundlaget er omstridt , har jeg ikke stemt for noget ndringsforslag , da jeg mener , at vi p unionsplan skal afgive et signal om , at borgernes sundhed er et vigtigt anliggende for os .
<SPEAKER ID=127 NAME="Grossette">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , professor Christian Cabrol , meget kraftigt for det glimrende stykke arbejde , han har gjort for at forberede denne andenbehandling af forslaget til et direktiv om et forbud imod reklame for tobaksvarer i Den Europiske Union .
<P>
Med hensyn til denne tekst er jeg af samme overbevisning som ham .
Ved at vlge at kmpe for sundheden frem for alt , og for at sundheden skal g forud for enhver anden interesse , har han valgt at forsvare et modigt politisk standpunkt .
<P>
Seks r efter frstebehandlingen er Rdet endelig net frem til en flles holdning .
Denne tekst er resultatet af nogle vanskelige forhandlinger .
Modstanderne af dette direktivforslag argumenterer for en ndring af dets juridiske grundlag .
Jeg er ikke enig i deres synspunkt .
Selvom det drejer sig om et folkesundhedsproblem , drejer det sig nemlig ogs om et problem vedrrende harmoniseringen af reglerne om reklame inden for Fllesskabet .
I den forbindelse forekommer artikel 100 A mig at vre aldeles passende .
<P>
Sfremt det juridiske grundlag udgr et sandt problem og ikke kun et pskud for visse medlemmer og visse stater , vil sprgsmlet blive indbragt for Domstolen , som s vil tage stilling til dette .
<P>
Hvad Parlamentet angr , skal dette udtale sig p politisk niveau .
Det er , hvad Parlamentet har gjort i dag , lige prcis dagen efter offentliggrelsen af WHO ' s rlige rapport , der angiver det rlige antal ofre for tobakken til at vre 3 , 5 millioner mennesker p verdensplan , og som anslr , at antallet af den slags ddsfald vil ligge p 10 millioner i r 2020 .
Denne udvikling er direkte forbundet med den forventede stigning i rygningen , navnlig i udviklingslandene .
Rapporten lgger i vrigt vgt p , at antallet af krfttilflde globalt set er faldende .
Tallet burde stagnere inden r 2005 , med undtagelse af lungekrft , der er den eneste form for krft , som bliver hyppigere .
<P>
Jeg glder mig over resultatet af denne afstemning , der viser vores institutions vilje til at beskytte ungdommens og de kommende generationers sundhed .
Det er et stort fremskridt inden for beskyttelsen af folkesundheden .
<SPEAKER ID=128 NAME="Hautala">
Den Europiske Union kan gratulere sig selv med , at den i dag har vedtaget forbuddet mod reklamer for tobaksvarer i Den Europiske Union .
Selvom afgrelsen med dens lange overgangsperioder er et utilfredsstillende kompromis , vil den bedste her vre den godes fjende .
Parlamentet afstod fornuftigt fra at stille et eneste ndringsforslag til afgrelsen , som efter relange bestrbelser var skabt af sundhedsministrene i december .
Dermed fldede den ogs ulven i freklder , det vil nrmere sige de tyske reprsentanter , som gennem sundhedsargumenter og juridiske fordrejninger sgte at udvande hele forbuddet mod reklamer for tobaksvarer .
<P>
Reklameforbuddets modstandere er magthavere med en enorm konomisk magt som tobaksindustien og de store bladhuse .
De , som vedtager lovene i Den Europiske Union , har vist , at de kan tle endog det kraftigste pres .
<P>
Nu er det ogs i sidste stund , der lovgives om forbud mod reklamer for tobaksvarer .
Om nogle r tilsluttes Unionen mellemog steuropiske lande , som er mod begrnsninger af markedet .
Unionen br ogs vise dem , at den virkelig bestrber sig p at fremme folkesundheden .
<SPEAKER ID=129 NAME="Habsburg-Lothringen">
Som aktiv ikke-ryger fra fdslen ligger det mig fjernt at sttte tobaksforbrug for slet ikke at tale om at lukke jnene for mulige farer .
Derfor tager jeg ogs de betnkeligheder , der er fremsat herom , meget alvorligt .
Alligevel gr jeg ind for en rlig og retlinet politik og kan derfor ikke flge direktivforslaget om forbud mod tobaksreklame .
<P>
Afgrelsen for eller imod rygning er en principiel afgrelse og skal ogs lses som sdan .
Det er hyklerisk at udtale sig imod tobaksreklame og samtidig acceptere tobakssttte i Den Europiske Union .
<P>
Vi befinder os her p en sekundr skueplads , som ogs peger i en helt anden betnkelig retning .
Det hrer til de mest centrale principper i et markedskonomisk system og er dermed en integreret del af et indre marked , at man p passende mde kan informere om varer , som det er lovligt at kbe .
Det svarer til forbilledet om den myndige forbruger , som ogs kan anvende informationer rigtigt .
Ved dette reklameforbud bner der sig farlige dimensioner for vores frie markedskonomi .
Hvornr bliver der forbud mod reklame for g ?
Eller for bilmrker ?
For slet ikke at tale om alkohol eller kaffe ?
<SPEAKER ID=130 NAME="Kla">
Den Europiske Union vil garantere den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser og virkeliggre det indre marked .
Forbuddet mod tobaksreklame er imidlertid den forkerte vej til at n disse erklrede ml .
Hvert produkt , som m slges frit , skal der ogs kunne reklameres for .
Som forbruger har jeg ret til at f at vide , hvilke produkter der er p markedet , og hvad disse produkter har at byde p .
<P>
Der er intet retsgrundlag for at vedtage et forbud mod tobaksreklame p EU-plan .
At rygning forrsager sundhedsmssige skader , er ubestridt .
P cigaretpakningerne gres der opmrksom p rygningens skadelighed .
Disse begrnsninger skal dog st i et rimeligt forhold til det tilstrbte ml .
Det gr forbuddet mod tobaksreklame , sdan som Rdets flles holdning faststter det , med sikkerhed ikke .
<P>
Ligeledes frygter jeg en dominoeffekt , som ikke stopper ved forbud mod tobaksreklamer .
Et reklameforbud for alkoholiske drikke , hurtige biler , lgemidler og legetj kunne flge efter .
Hvor stter vi her grnsen ?
<P>
Mine damer og herrer , en fornuftig oplysning af befolkningen om tobaksforbrugets farer er en langt bedre og mere effektiv lsning til at reducere tobaksrygningen i den europiske befolkning end konkurrenceforvridende reklameforbud .
Vi br derfor i hjere grad koncentrere os om handlingsprogrammer inden for sundhedsomrdet som f.eks. programmet " Europa mod krft  .
<SPEAKER ID=131 NAME="Lindqvist">
Tobak er den strste enkelte rsag til sdanne sygdomme og ddsfald , som kan forhindres .
I EU ' s medlemslande kan over 500.000 ddsfald hvert r henfres til tobak ; 200.000 af disse skyldes hjerte- og karsygdomme .
<P>
Videnskabelige undersgelser viser , at tobaksreklame har en forbrugsfremmende effekt p menneskers rygevaner .
Undersgelser viser ogs , at forbud mod tobaksreklame i kombination med andre prventive og informative foranstaltninger reducerer rygevanerne .
<P>
Et sprgsml , som er blevet diskuteret , er , om det foreslede direktiv indebrer en indskrnkning af ytringsfriheden og dermed af grundloven .
Kontakter med eksperter p omrdet viser , at det ikke er tilfldet .
Der findes ikke nogen afgrende argumenter mod forslaget om forbud mod direkte og indirekte tobaksreklame samt sponsorering af tobaksvarer .
Jeg har derfor stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=132 NAME="Nicholson">
Mens vi alle nsker et markant fald i tobaksreklamer , s er det beklageligt , at behovet for en bedre uddannelse af de unge er blevet overskygget af det p overfladen attraktive argument om et generelt forbud mod reklamer .
Hvis Kommissionen mener det alvorligt med sin antirygningspolitik , s vil den gre sig selv og de europiske borgere en tjeneste ved at koncentrere sig om uddannelsesprogrammer i stedet for at sge opmrksomhed gennem drligt udtnkte og drligt gennemfrte metoder .
<P>
At sagen ikke er gennemtnkt , fremgr klart af det faktum , at artikel 100 A ikke danner retsgrundlaget for et forbud mod tobaksreklamer .
Efter min mening undergraver man EU ' s trovrdighed med en sdan manipulering med traktaten .
<P>
Det er heller ikke retfrdigt at beskylde medlemmer , der oprigtigt mener , at retsgrundlaget for dette forslag er forkert , for at vre i lommerne p cigaretproducenterne .
Jeg har lyttet til de argumenter , der er fremsat af ikke blot producenterne men ogs af antirygningsforkmperne og af de fagforeninger , der reprsenterer arbejdstagerne i tobaksindustrien i min egen valgkreds .
Jeg er fortsat overbevist om , at et generelt forbud ikke er lsningen p problemet med tobaksforbruget , og at det ikke kan lses p et uholdbart retsgrundlag .
<SPEAKER ID=133 NAME="Reding">
Lger er enige om , at tobaksrygning skader sundheden fra den frste cigaret .
De , der rammes , er rygerne selv , men ogs de nrtstende , passive rygere .
<P>
Eksperter har bevist , at direkte og indirekte tobaksreklame frem for alt har indflydelse p ungdommen , som tilskyndes til at starte med det narkotiske stof , " tobak  .
<P>
Derfor har et stort flertal i Europa-Parlamentet stttet af et flertal i Rdet ( sundhedsministre ) udarbejdet et EU-direktiv om forbud mod tobaksreklame .
<P>
Trods samlet modstand fra tobaksindustrien , som i en massiv PR-kampagne ikke har undladt noget forsg p at f politikerne til at skifte mening , har fornuften sejret .
Efter en overgangsperiode p tre r , i hvilken der skal ske en tilpasning til de konomiske strukturer , er direkte og indirekte reklame for tobak samt sponsorering dermed forbudt i Europa .
<P>
Hvert r er der i Europa ca . 548.000 ddsfald som flge af tobak .
Med 654 ofre svarer Luxembourg formodentlig til tendensen .
Det glder derfor om at reducere det farlige tobaksforbrug og frem for alt at afholde unge - som mange tobaksreklamer specielt henvender sig til ! - fra at starte med den sundhedsskadelige vane .
Da det er pvist , at kun f personer begynder at ryge , efter de er blevet 20 r , er en forstrket forebyggelse hos brn og unge et udtryk for politisk fornuft med henblik p at forbedre befolkningens sundhed .
<P>
Med fuld overbevisning og med moralsk sttte hos Luxembourgs lger samt i Fondation luxembourgeoise contre le cancer stemmer jeg for forbuddet mod tobaksreklame .
<SPEAKER ID=134 NAME="Rovsing">
Uanset om man mener , at det er nskeligt at indfre regler om forbud mod tobaksreklame eller ej , br det foreslede direktiv ikke fremmes .
Bde Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og Rdets juridiske tjeneste har konkluderet , at Fllesskabet ikke har kompetence til at udstede direktivet - hverken med artikel 100 A eller nogen anden artikel i traktaten som retsgrundlag .
<P>
Vedtages direktivet , er det overvejende sandsynligt , at der vil blive indbragt en klage for Domstolen med pstand om , at retsakten erklres ugyldig i henhold til traktatens artikel 173 og 174 .
Det m herefter vre hver enkelt medlemsstats opgave at trffe beslutning om sdanne reglers eventuelle indfrelse .
Derfor stemmer jeg for hr . Nassauer og medunderskriveres forslag til hensigtserklring om forkastelse af Rdets flles holdning .
<SPEAKER ID=135 NAME="Rbig">
Som aktiv ikke-ryger fra fdslen ligger det mig fjernt specielt at sttte tobaksforbrug for slet ikke at tale om at lukke jnene for mulige farer .
Derfor ser jeg ogs med stor alvor p de betnkeligheder , der i den sidste tid er fremsat herom .
<P>
Alligevel gr jeg ind for en rlig og retlinet politik og kan derfor ikke flge direktivforslaget om forbud mod tobaksreklamer .
<P>
Afgrelsen for eller imod rygning er en principiel afgrelse og skal ogs - i sin helhed - lses som et sdant .
Det er uforsteligt for mig , at man kan udtale sig imod tobaksreklame og samtidig acceptere tobakssttte i Den Europiske Union .
Vi befinder os her p en sekundr skueplads , som ogs peger i en helt anden betnkelig retning .
Det hrer til de mest centrale principper i et markedskonomisk system og er dermed en integreret del af et indre marked , at man kan informere nrmere om varer , som det er lovligt at kbe .
Det svarer til vores forbillede om den myndige forbruger , som ogs kan anvende informationer rigtigt .
<P>
Ved dette reklameforbud bner der sig farlige dimensioner for vores frie markedskonomi .
Hvornr bliver der forbud mod reklame for g ?
Eller for bilmrker ?
For slet ikke at tale om alkohol eller kaffe ?
<P>
Af alle disse grunde gr jeg ind for det europiske indre marked og er imod en begrnsning af reklame for lovlige varer .
<SPEAKER ID=136 NAME="Rack">
Det drejer sig om meget mere end kun sprgsmlet om forbud mod tobaksreklame .
Jeg afviser forbuddet ud fra principielle overvejelser om Miljudvalgets fremgangsmde , som gr ud p , at Europa-Parlamentet kobler sig ud af et vigtigt europisk lovgivningsmssigt forehavende .
For p den mde fratager vi os selv mulighed for her i Parlamentet at diskutere et forslag , som blev behandlet i Europa-Parlamentet i en fuldstndig anden sammenhng for mere end seks r siden .
<P>
Men endnu vigtigere for vores standpunkt er det forhold , at Europa-Parlamentet med den valgte fremgangsmde vedtager en retsakt , som det med sikkerhed ikke har juridisk kompetence til .
Ingen kompetencer , som p nuvrende tidspunkt er overdraget Den Europiske Union , omfatter et s vidtgende forbud mod direkte og indirekte reklame for et produkt , hvis forbrug ikke alene ikke er forbudt , men hvis fremstilling Den Europiske Union endda til al overflod i rtier har deltaget i med EU-midler , f.eks. ved tobak og tobaksvarer .
<P>
Vi fler os tvrtimod forpligtet af et subsidiaritetsprincip , som ikke sigter mod en koncentreret EU-centralisme , og hvor en europisk lovgivningsmyndighed i Bruxelles ikke anser sig for bemyndiget til at gribe ind i alle mulige ting .
<P>
Afslutningsvis skal det siges , at vi fuldt ud sttter de medlemmers sag , som tager sundhedsrisikoen ved tobaksforbrug alvorligt .
Men vi nsker , at Den Europiske Union og Europa-Parlamentet skal g andre og frem for alt juridisk lovlige veje for at give denne sag den vgt , den fortjener .
<SPEAKER ID=137 NAME="Schlechter">
Da jeg er ikke-ryger , kunne jeg sagtens slutte mig til alle dem , der i dag begejstret vil stemme ja til et totalt forbud imod tobaksreklamer .
<P>
Men nr jeg ikke har tnkt mig at flge anbefalingerne fra vores ordfrer , professor Cabrol , s er det fordi , jeg ikke er overbevist om , at dette forbud vil give det nskede resultat .
<P>
I stedet for at stte alle vores krfter ind for at forsge at overbevise vores medborgere om at holde op med at ryge og i stedet for at opdrage vores unge til at leve og til at vre kritiske over for reklamer , vlger vi den letteste udvej , nemlig et forbud , og hermed viser vi dem endnu en gang , at de f.eks. er voksne nok til at vlge folkets reprsentanter , men at de p alle andre omrder stadig er mindrerige .
<P>
Forbuddet mod tobaksreklamer er sledes den letteste udvej .
Men hvor frer den os hen ?
Vil man virkelig opstille regler for alt det , som p den ene eller den anden mde opfordrer til rygning ved hjlp af indirekte reklame ?
Efter min mening gr vi for vidt .
<P>
Vil vi tage konsekvensen og bandlyse rygende filmstjerner p film , og vil vi forbyde reklamer for eau de toilette , der brer navnet p en cigar eller p en kendt skuespiller eller sportsmand , der er ryger ?
<P>
Jeg mener rligt talt , at vores nationale lovgivninger giver os muligheder nok for at opstille regler for reklame om alt muligt , og her er jeg enig med vores Udvalg om Retlige Anliggender og Rdets juridiske tjeneste , der begge siger , at artikel 100 A ikke kan vre juridisk grundlag for et forbud mod tobaksreklamer .
<P>
Jeg er overbevist om , at forbuddet mod reklame for tobaksvarer vil g ud over de sm producenter og blot vil fordele markedsandelene mellem de store producenter af tobaksvarer , men at det ikke vil f nogen indflydelse p det direkte forbrug .
<P>
Jeg frygter ogs , at et forbud mod reklame for tobaksvarer vil vre et skridt p vejen til et kommende forbud mod andre produkter , som f.eks. alkohol .
Er det det , vi nsker ?
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg protesterer imod vores hykleri , hvor vi p den ene side sttter de europiske tobaksproducenter med milliarder af ecu og p den anden side forbyder den reklame , der skal gre det muligt at slge selvsamme tobak .
<SPEAKER ID=138 NAME="Schleicher">
Jeg beklager , at de vigtige ndringsforslag fra Europa-Parlamentet til betnkningen af Cabrol ikke kunne finde et flertal .
Jeg ser ikke i traktaten om Den Europiske Union noget retsgrundlag for den flles holdning .
<SPEAKER ID=139 NAME="Souchet">
Da vi i vores gruppe er helt klar over tobaksrygningens meget skadelige virkninger , kan vi kun g ind for en streng lovgivning med hensyn til reklame og salgspropaganda for tobaksvarer .
<P>
Kun en reduktion af reklamen og salgspropagandaen vil nemlig kunne fre til en reduktion i tobaksforbruget .
Alle ved , at tobaksvanerne meget ofte er grundlagt i slutningen af teenagerene eller i den tidlige voksenalder .
Det er derfor , at vi godkender lovgivningen om tobaksreklame .
En flles europisk lovgivning vil kunne forhindre , at reklamerne " flytter  til de medlemsstater , der har den slappeste lovgivning .
Mange kultur- og sportsbegivenheder bliver nemlig gengivet i forskellige medier , hvis publikum dkker alle medlemstaterne .
Man m derfor undg , at de reklamer , der er forbudt i visse medlemsstater , uden kontrol bliver udsendt af medierne i andre medlemsstater .
<P>
Vores gruppe vil dog gerne gre opmrksom p sin holdning til den europiske tobaksproduktion .
Mange parlamentsmedlemmer fra de medlemsstater , der ikke dyrker tobak , nsker helt at afskaffe enhver sttte til tobaksproduktionen .
Men man skal huske , at Den Europiske Union i hj grad har et underskud , og at den importerer meget mere tobak , end den eksporterer .
Afskaffelsen af sttte til den europiske tobaksdyrkning ville fre til dennes totale forsvinden .
Importen ville s stige , hvilket ville f nogle negative konsekvenser for Den Europiske Unions handelsbalance og ingen indflydelse p forbruget .
<P>
Tobaksdyrkning er en af de produktionsformer , der krver mest arbejdskraft .
Det ville vre absurd at afskaffe denne sttte , da det ville have en delggende virkning for nogle srligt flsomme landomrder .
<P>
Endelig rejser Cabrols betnkning et vigtigt juridisk sprgsml .
Selvom ordfreren med hensyn til indholdet har de bedste intentioner , s godkender han Kommissionens udarbejdelse af et direktiv , der er helt i modstrid med de gldende retsprincipper , og som griber ind i de nationale befjelser , hvilket er et tydeligt brud p subsidiaritetsprincippet .
<P>
Beskyttelsen af folkesundheden er nemlig udelukkende en national befjelse , der ikke hrer ind under Fllesskabets kompetenceomrde , og som sledes ikke kan vre genstand for noget direktiv .
<P>
Denne prcedens er yderst farlig . Den kan nemlig bane vejen for , at Fllesskabet med en flertalsafstemning kan gribe aktivistisk ind i praktisk taget alle omrder , der hrer ind under medlemsstaternes kompetence .
Den skaber sledes et klima med juridisk usikkerhed , nr den viser , at de europiske institutioner ikke regner de retsregler , der glder for dem , for noget srligt , og at de overskrider deres befjelser og anser retten for at vre til rdighed for skiftende flertal .
<SPEAKER ID=140 NAME="Taubira Delannon">
En nje overholdelse af procedurerne er en garanti for demokrati , og det er vigtigt , at man aldrig opgiver den rvgenhed , der skal sikre , at vigtige beslutninger , der har indflydelse p borgernes dagligdag , bliver truffet i overensstemmelse med de regler , som man frivilligt er get med til .
<P>
Sprgsmlet om det juridiske grundlag , som en tekst bygger p , er sledes altid et fundamentalt sprgsml .
Hensigtens karakter og i dette tilflde den brug , som man kan gre af det juridiske argument som et led i en forhalende taktik , er dog ikke uvsentlig .
<P>
Sammenhngen i vores Parlaments politiske valg er forbundet med vores trovrdighed og vores effektivitet , og det er med det politiske mod , som ndvendigheden krver , at vi skal fastholde vores fordringsniveau med hensyn til folkesundheden .
<P>
Den teknologiske udvikling er i vrigt ikke uden indflydelse p handelspraksis , og nr informations- og reklameteknikken gr det muligt at overskride grnserne , kan denne faktiske harmonisering af markedsreglerne ikke anses for at vre ubetydelig .
<P>
Det er ud fra denne pricipielle motivering , at vi i dag har valget mellem et samfund , hvor friheden ( de strkestes og de mest heldiges ) er et dogme og ikke en erobring , der beskytter de svageste , og et samfund , hvor ansvarlighed igen er en politisk dyd , selvom den skulle true visse finansielle interesser .
<P>
Dette valg betyder ikke , at man skal se bort fra de kulturelt svre sprgsml om den pdagogik , man skal anvende for at hjlpe de unge med at opstille deres egen adfrds- og forbrugsregler , eller de naturligt vanskelige og politisk skadelige sprgsml om statens indbringende finansielle indblanding i tobaksindustrien og i andre trusler for folkesundheden ( alkohol og skatteindtgter fra prostitution osv .
)
<P>
Men 10 rs eftertanke , overvejelse og tven svarer til den tid , det tager et barn at blive ung og at opdage disse flygtige og farlige glder , uden at vre forberedt til at dosere og kontrollere disse , som om de tidligere generationer ikke havde vret i stand til at give dem andre mder at drmme p .
<P>
Den indbyrdes tilnrmelse af lovgivningerne , der har til hensigt at bremse den slags opfordringer , krver ikke noget srlig stort mod .
Lad os i det mindste udvise dette mod .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Kenneth D . Collins ( A4-0146 / 98 )
<SPEAKER ID=141 NAME="Alavanos">
Rdets direktiv om kvaliteten af drikkevand er af stor betydning , og det br sikres , at det omsttes korrekt til national lovgivning .
Det er vigtigt , at man under andenbehandlingen vedtog ndringsforslaget af Marinucci om overfrsel af kobber fra bilagets del B til del C , hvilket er helt i overensstemmelse med de videnskabelige oplysninger , men samtidig giver mulighed for at ndre vrdier og klassifikation af parametrene p grundlag af udviklingen i de videnskabelige erkendelser .
<SPEAKER ID=142 NAME="Buffetaut">
Hvem gr ikke ind for at bevare kvaliteten af drikkevandet ?
<P>
Denne mlstning br bde staterne , de lokale myndigheder , virksomheder og privatpersoner stte deres krfter ind p .
For at n de fastsatte ml er det dog i praksis ndvendigt at opstille nogle klare , relevante og mlelige parametre .
<P>
Under udarbejdelsen af disse definitioner og klassifikationer er det dog ogs en ndvendighed , at de trufne valg svarer til virkeligheden , og at de ikke bygger p nogle vurderinger , der er mere ideologiske end videnskabelige .
I den forbindelse forekommer bestemmelserne i den flles holdnings bilag 1 , del B , om kobber os ikke at svare til de videnskabelige forhold og til det sikre kendskab , man har til kobbers virkning p organismen .
<P>
Vi var derfor af den opfattelse , at det i hj grad var hensigtsmssigt at stemme for ndringsforslag 31-34 .
Langt de fleste af vores kolleger var enige i vores synspunkt , og det kan vi kun glde os over , ogs fordi der i praksis ikke eksisterer noget materiale , der let og risikofrit kan erstatte kobber , nr det glder om at lede vandet hen til forbrugerne .
<P>
Europa-Parlamentet har her til morgen handlet realistisk og serist med hensyn til et sprgsml , der ganske vist er teknisk , men som har nogle ikke ubetydelige konsekvenser .
<SPEAKER ID=143 NAME="Grossette">
Dette direktivforslag , der behandles iflge proceduren for den flles beslutningstagning , var allerede i stor udstrkning blevet forbedret af Europa-Parlamentet under frstebehandlingen i december 1996 .
<P>
Forhandlingerne i Rdet blev afsluttet inden for en ret tilfredsstillende tidsfrist .
Kun t r !
Hvis man sammenligner med andre tekster , s er der grund til at glde sig over dette .
<P>
Men frem for alt har Rdets flles holdning medtaget visse grundlggende ndringsforslag fra Parlamentet , ssom :
<P>
anmodningen om at indfre harmoniserede prveudtagningsmetoder til at kontrollere blyindholdet i vandet . Jeg indgav denne anmodning for PPE-gruppen under frstebehandlingen .
Det drejer sig om et vigtigt punkt , for det er absolut ndvendigt , at vi har sammenlignelige data til rdighed fra de forskellige medlemsstater ; -fastlggelsen af de punkter , der skal vre overensstemmende . Rdet har i den forbindelse fastholdt mit ndringsforslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen .
Med hensyn til vand fra vandledningsnet er det punkt , der skal vre overensstemmende , sledes " vandhaner , der sdvanligvis anvendes til drikkevand  , hvilket gr det muligt at undg overensstemmelseskontrol for havevandhaner ...
Det vil lette gennemfrelsen af dette direktiv meget.Der er dog ikke desto mindre visse punkter i den flles holdning , der stadig kunne forbedres .
<P>
Med hensyn til kobber er det ndringsforslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen , ikke blevet overtaget af EuropaKommissionen og Rdet .
Lg mrke til , at ingen af dem har givet Parlamentet nogen argumenter for dette valg .
<P>
P PPE-gruppens vegne glder jeg mig over , at vi i dag har vedtaget det ndringsforslag , der har til hensigt at lade kobber g fra bilag B om kemiske produkter til bilag C , hvor jern og mangan str opfrt .
Denne bilagsndring betyder , at hvis grnsevrdien for kobber overskrides , s er det - ligesom for alle de parametre , der str i bilag C , artikel 8 , stk . 2 , der glder .
Iflge denne artikel skal medlemsstaterne hurtigst muligt trffe udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet .
Dette er en vigtig garanti for kvaliteten af drikkevandet .
<P>
PPE-gruppen er ligeledes tilfreds med vedtagelsen af de ndringsforslag , der drejer sig om :
<P>
parametervrdierne for visse kemiske stoffer , som f.eks. trihalometan , eller de fysiske parametre , ssom radioaktiviteten , som man naturligvis skal tage hensyn til i lyset af Euratom-direktivet ; -anmodningen om en undersgelse med hensyn til de stoffer , der kan fremkalde endokrine forstyrrelser .
Jeg lgger vgt p den kendsgerning , at vi i dag ikke har tilstrkkeligt med videnskabelige data til rdighed .
Men jeg nsker , at de forskningsprogrammer , der ivrksttes af Kommissionen , ubetinget bliver fremskyndet .
Dette er i trd med det forsigtighedsprincip , som Unionen har plagt sig selv med hensyn til miljet og folkesundheden.Hvad bly angr , s skal medlemsstaterne udarbejde en rapport om blyrrs indflydelse p vandkvaliteten .
De har en frist p fem r til at gennemfre en plan , der tager sigte p at udskifte disse rr .
Det er en god lsning , der giver en rimelig frist til at planlgge det , som skal gres , i lyset af denne indflydelse .
Det ville naturligvis vre nskeligt , om der blev sat et tal p disse planer , og om der blev lagt en plan for udgifterne , men dette hrer ind under den enkelte medlemsstats kompetence .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at med hensyn til normen for bly , vil de medlemsstater , hvis vandledningsnet til dels bestr af blyrr ( hovedsagelig Det Forenede Kongerige , Frankrig , Spanien , Italien , Portugal , Belgien og Irland ) , skulle gre en enorm konomisk indsats ( ECU 35-50 milliarder for hele EU ) .
<P>
Endelig er de muligheder for undtagelser , som den flles holdning giver , begrnsede og lagt i fastere rammer med hensyn til tidsfristerne .
Det er der grund til at glde sig over .
I nogle ganske srlige tilflde var det dog alligevel en god id at give medlemsstaterne mulighed for at anmode Europa-Kommissionen om at f forlnget en undtagelse .
<P>
Jeg vil gerne lyknske vores ordfrer , Hr . Ken Collins , meget kraftigt for det arbejde , han har udfrt bde under frstebehandlingen og under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Lindqvist">
Vandforsyning er primrt et nationalt anliggende .
Vandmangel , miljproblemer , naturkatastrofer og lignende gr det europisk og globalt .
Jeg kan derfor sttte en flles vandpolitik under forudstning af , at medlemslandene m stille strengere krav .
Dette foresls ogs i direktivet .
Jeg har derfor stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=145 NAME="Nicholson">
Hr. formand , det er vigtigt , at vandkvaliteten beskyttes og forbedres overalt i Den Europiske Union .
Befolkningen kan med rette forvente intet mindre end det .
<P>
Selvom jeg finder det nyttigt at faststte standarder , skal det vre op til medlemsstaterne at gennemfre dem , samtidig med at de forbedrer og hver deres standarder - og der er rigelig plads til forbedring .
<P>
Vi m se p , hvordan vi bedst kan fjerne enhver kontakt med blyrr , og de enkelte medlemsstater br udarbejde forslag , der vil fre til en fuldstndig fjernelse af bly .
<SPEAKER ID=146 NAME="Rovsing">
Drikkevandsdirektivet er et af de vsentligste lovgivningsinitiativer inden for EU ' s miljpolitik .
Blandt de helt centrale elementer i direktivet er princippet om forebyggelse samt princippet om , at forureneren betaler .
Det er vsentlige kriterier , som vi er ndt til at fastholde , hvis vi ogs fremover vil sikre rent vand til forbrugerne .
Det er gldeligt at se , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet har haft et velfungerende samarbejde om at udarbejde klare direktivbestemmelser , som fortjener fuld sttte .
<SPEAKER ID=147 NAME="Souchet">
Vores gruppe stemte ja til Rdets flles holdning om kvaliteten af drikkevand .
Det er dog ndvendigt at opstille et hierarki med hensyn til vandpolitik for bde at garantere en sikker vandforsyning , at rense forurenet vand og at bremse enhver ny forringelse af vandkvaliteten .
Disse tre politiske ml skal tilstrbes samtidig med det forml at tilfredsstille forbrugernes behov .
Det er sledes vigtigt at kontrollere , om forslagene hnger logisk sammen , og at srge for en effektiv kontrol af overensstemmelsen p baggrund af plidelige data og analysemetoder .
<P>
Medlemsstaterne skal derfor overholde de fastlagte rammemlstninger , idet de anvender nogle egnede teknikker og teknologier .
Svel p vandomrdet som p mange andre miljomrder er det ndvendigt at anvende subsidiariteten s meget som muligt , s man kan f lst problemerne p den mest effektive mde .
Navnlig med hensyn til rensning af forurenet vand er det dog ndvendigt at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne , eftersom vandreservoirerne ikke kender til de kunstige , administrative grnser , som landegrnserne udgr .
Vi ved alle , at Rhinen lber ud i Nordsen efter at have lbet igennem Schweiz , Frankrig , Tyskland og Nederlandene .
Ethvert nske om at fastlgge normer for kvaliteten af drikkevand vil ikke nytte noget , hvis man glemmer dette samarbejde mellem staterne .
<P>
Frem for at lade de europiske institutioner gre normerne strengere hele tiden , skal man hellere fremme et sdant samarbejde , s man giver mulighed for , at s mange beslutninger som muligt bliver truffet p lokalt plan , idet man anvender subsidiaritetsprincippet , og s man sikrer , at det er de bedst egnede foranstaltninger og teknologier , der anvendes .
<SPEAKER ID=148 NAME="Titley">
Jeg er glad for at sttte denne betnkning fra min kollega , hr .
Collins . Vandkvaliteten betyder naturligvis meget for enhver borger i Europa .
Det er godt at se , at regeringerne i EU har indfrt nsten 40 af Parlamentets ndringsforslag siden frstebehandlingen .
Det er et godt eksempel p et samarbejde mellem de folkevalgte ministre og de folkevalgte MEP ' er med henblik p at forbedre forbrugerstandarderne .
<P>
Jeg sttter imidlertid ordfrerens ndringsforslag , der sigter mod at begrnse medlemsstaternes muligheder for ikke at overholde EU ' s normer for vandkvalitet .
Han gr ret i at hvde , at mens medlemsstaterne skal have ret til at faststte strengere normer end dem , der er fastsat i EU-lovgivningen , s skal de stadig gennemfre EU ' s mindstekrav af hensyn til forbrugerne .
<P>
Her i Parlamentet har vi ofte travlt med at lovgive p omrder , der nok er vigtige for den ene eller den anden gruppe , men som ikke altid pvirker mange mennesker i deres hverdag . Denne betnkning br have Parlamentets opbakning , s alle i EU kan se , at vi ogs gr en indsats for at beskytte miljet og sikre befolkningens sundhed .
Jeg ved , at man i hr . Collins ' hjemland ofte kalder whisky for livets vand , men hans betnkning viser , at han erkender betydningen af at sikre , at drikkevandet , det virkelige livets vand , er s rent som muligt .
<SPEAKER ID=149 NAME="Wibe">
Denne type af betnkning br ikke passere gennem dette Parlament .
Parlamentet mangler kompetence til at fastlgge retningslinjer for f.eks. indholdet af radioaktivitet i drikkevand .
Parlamentet br beslutte om generelle retningslinjer , men derefter overlade det til ekspertmyndigheder at udarbejde specifikke detaljer .
En hovedfejl ved dette Parlaments funktion er netop , at der bruges alt for meget tid p detaljer ( p omrder , hvor Parlamentet mangler kompetence ) og alt for lidt tid p generelle retningslinjer .
<P>
Parlamentet skal opstille ml ; ekspertmyndighederne skal beslutte om midlerne til at n disse ml .
<P>
Henstilling af Miranda de Lage ( A4-0156 / 98 )
<SPEAKER ID=150 NAME="Alavanos">
Jeg ngtede at stemme for aftalen mellem EU og Mexico p grund af menneskerettighedssituationen i dette land , isr i Chiapas-regionen .
Desvrre indtager den mexicanske regering en stejl holdning , tillader , at et folkedrab udvikler sig til skade for denne region , og stter hindringer i vejen for de internationale observatrer .
Jeg skal naturligvis ogs understrege , at det er vigtigt , at der er menneskerettighedsklausuler , men det er ikke sjldent , at disse omgs , hvilket erfaringerne med andre lande har vist os
<SPEAKER ID=151 NAME="Deprez">
Jeg glder mig ligesom Dem over , at vedtagelsen af den interimsaftale , som vi har afgivet samstemmende udtalelse om , vil gre det muligt hurtigt at indlede de handelsmssige forhandlinger mellem Den Europiske Union og Mexico .
Det er almindelig anerkendt , at moderniseringen af Mexicos konomi og dets optagelse i NAFTA ndvendiggjorde en reform af den rammeaftale om samarbejde , der blev indget i 1991 mellem Det Europiske Fllesskab og Mexico , og som stadig er kraft i dag .
Den Europiske Union kunne i vrigt ikke forholde sig passiv over for forvrringen af krnkelserne af menneskerettighederne og af de grundlggende frihedsrettigheder eller over for de stigende sociale uligheder og fattigdommens udbredelse i Mexico efter begivenhederne i Chiapas og finanskrisen i december 1994 .
<P>
Som vores ordfrer siger , s tages der i den nye aftale hjde for tre samarbejdsformer , der har til hensigt at fremme demokratiseringen af det mexicanske samfund , og som ikke var med i rammeaftalen fra 1991 .
Det glder vi os alle over .
Man m dog ligesom Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender konstatere , at som de ser ud i dag , srger de nvnte mekanismer i den politiske dialog ikke for at inddrage civilbefolkningen .
Der er her tale om en mangel , som det efter min mening ville vre en god id at rette op p .
Jeg mener , at den globale aftale ndvendigvis skal angive de procedurer , der sikrer , at NGO ' erne og andre af civilbefolkningens sammenslutninger og organisationer deltager aktivt i den politiske dialog .
Mere generelt vil jeg sige , at det er ret vigtigt , at de to parter i den endelige aftale giver demokratiklausulen et indhold , der rent faktisk er brugbart .
<P>
Apropos den endelige aftale , s kan jeg ikke afslutte mit indlg uden at sige , at jeg er meget enig i udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Europa-Parlamentet skal s absolut beholde den befjelse , det har til at afgive sin samstemmende udtalelse om hele aftalen , lige s snart vi kender resultaterne af den nrt forestende forhandling .
<SPEAKER ID=152 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi er tilhngere af udviklet konomisk , politisk og sociokulturelt samarbejde og udveksling med Mexico .
Trods dette har vi ikke stemt for denne betnkning .
Vi mener ikke , at Mexico i den nuvrende situation opfylder kravene om respekt for menneskerettighederne .
<P>
I Mexico , isr i Chiapas-provinsen , sker der permanente krnkelser af menneskerettighederne .
Mange fagforeningsaktivister og menneskerettighedsaktivister er blevet myrdet af paramilitre grupper , som indirekte er knyttet til militret .
Mexico overtrder ogs i flere tilflde menneskerettighederne angende behandlingen af flere nationale minoriteter , som tilhrer de oprindelige befolkninger .
<SPEAKER ID=153 NAME="Wurtz">
De kommunistiske parlamentsmedlemmer og deres franske forbundsfller gr ind for at ophve aftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europiske Union og Mexico .
Vi er tilhngere af denne srlige foranstaltning efter anmodning fra mange mennesker i Chiapas og i Mexico i det hele taget , og det af nogle grunde , som jeg allerede har haft lejlighed til at gre rede for her i Parlamentet , nemlig den 15. januar i r , dagen efter den forfrdelige massakre i Acteal .
Vi vil sledes ikke stemme for denne betnkning .
<P>
Siden begyndelsen af ret har alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne , militarisering af omrdet og militrlignende gruppers tilstedevrelse vret daglig kost .
Befolkningen lever i et samfund med vold og konstante spndinger .
Risikoen for nye sammenstd vokser , for s vidt som de sande ophavsmnd til massakren i Acteal endnu ikke er blevet straffet .
Snesevis af indfdte er i fngsel for at have demonstreret , eller fordi de har deltaget i indfrelsen af selvstndige bystrukturer i overensstemmelse med San Andrs-aftalerne fra februar 1996 .
<P>
Den mexicanske regering lader til at ville ignorere det forslag til en reform af forfatningen med hensyn til rettigheder og den indfdte befolkning , som blev udfrdiget af Forligs- og Fredskommissionen , der trods alt havde en lovlig befjelse hertil .
<P>
Denne holdning er i modstrid med tankegangen i San Andrs-aftalerne , der imdekommer nsket om at finde en lsning gennem en dialog .
Associeringsaftalen mellem Mexico og Den Europiske Union var blevet udarbejdet i den forbindelse .
At godkende den i dag ville vre at sige god for en helt anden politik .
At ophve dens gyldighed kan vre en hjlp til , at forpligtelserne bliver overholdt , og det er det , som vi foreslr .
<P>
Betnkning af Peijs ( A4-0149 / 98 )
<SPEAKER ID=154 NAME="Reding">
Reformen af toldkodeksen , der har vret under forberedelse lnge , kommer belejligt i betragtning af den chokerende meddelelse om de tab , der har vret p Fllesskabets budget som flge af svindel i stor stil .
Europa br tilpasse denne lovgivningsmssige ramme .
Fllesmarkedet og varernes frie bevgelighed er nemlig ikke blevet skabt for at lette de kriminelle organisationers omfattende smugleri .
De forskellige former for toldsvindel belber sig til cirka ECU 2 milliarder for 1997 .
I en situation med budgetnedskringer i de fleste af medlemsstaterne har meddelelsen om et sdant tab en meget negativ indflydelse p Unionens og de nationale forvaltningers omdmme .
<P>
Reformen af toldkodeksen , der er en referenceramme for kommende forslag og initiativer fra Kommissionen p dette omrde , er sledes velkommen og ndvendig .
Embedsmndene fra toldforvaltningerne har lnge bedt om en forenkling af den lovgivning og de procedurer , der glder for deres arbejde .
Virksomhederne vil lettere kunne anvende nogle tekster , der er gennemskuelige og forenklede .
Bestemmelserne i toldkodeksen skal i vrigt kunne tilpasses lettere og hurtigere .
<P>
Disse aspekter af den foreslede reform gr helt klart i den rigtige retning , og de vil gre det muligt at reducere mulighederne for svindel betydeligt .
Det er dog ndvendigt at tilfje et par bemrkninger .
For det frste skal den demokratiske kontrol sikres . Det er nemlig vigtigt , at nsket om at fremskynde procedurerne ikke frer til en situation , hvor Europa-Parlamentet mister enhver mulighed for demokratisk kontrol .
At ndringsprocedurerne rationaliseres m ikke betyde , at de berrte virksomheder fr frre muligheder for at blive hrt , at der er usikkerhed med hensyn til indholdet af Kommissionens gennemfrelsesbestemmelser , eller at beslutningerne trffes uden om de valgte organer .
For at bde p den forlngede reaktionstid som flge af Europa-Parlamentets hring , skal Kommissionens forslag vre bde klare , detaljerede og tilstrkkeligt fleksible til at undg gentagne ndringer .
<P>
For det andet skal man undg forvirring . Forenklingen af procedurerne skal nedstte forvaltningernes reaktionstid , nr de str over for nye situationer .
Den skal kort og godt gre det muligt hurtigt at lukke de smuthuller , som man ikke havde taget hjde for , og sledes forhindre den svindel , der skyldes grzoner i lovgivningen .
Desuden kan gentagne ndringer , der foretages kort tid efter hinanden , skabe forvirring hos forvaltningerne og g ud over de berrte virksomheder , som konstant skal tilpasse deres arbejdsmetoder .
Denne forvirring er lige s gavnlig for svindelen , som grzonerne i lovteksterne er det .
Derfor har den ekstra tid , som Europa-Parlamentets hringsprocedure krver , ikke ndvendigvis en negativ indflydelse .
<P>
Ved at vedtage de ndringer , som ordfreren foreslr , finder Parlamentet den gyldne middelvej mellem en rationalisering af procedurerne og kravet om demokratisk kontrol , alt imens systemets kommende effektivitet forges betydeligt .
<SPEAKER ID=155 NAME="Ribeiro">
Nr man en dag , eller hvis man en dag skriver den sande historie om denne liberaliseringsblge , vil man sikkert anerkende toldembedsmndenes anstrengelser for at dmme op mod det raseri mod regler og mekanismer , der har med forsvaret af de nationale konomier at gre , mod den svindel , der s kvikt og hurtigt har udnyttet liberaliseringens " muligheder  og hastvrk .
<P>
Ud over som erhvervsgruppe at have vret de frste og strste ofre for en proces , som de i vrigt har forberedt sig til gennem uddannelse og teknisk udstyr .
<P>
I revisionen af toldkodeksen er det igen blevet tydeligt , hvad der har vret den almindelige holdning .
De professionelles forbehold og forslag er blevet ignoreret eller nedgjort , srlig , hvad angr mden , der skulle deklareres p af hensyn til statens overordnede interesser .
<P>
I alle tilflde br embedsmndene anerkendes som vsentlige samtalepartnere p toldomrdet , i srdeleshed med hensyn til skatteopkrvning og i kampen mod svindel , og hvad angr selve den aktivitet , hvis eksistens , der str p spil , og dem , der er beskftiget med den .
<P>
Hvordan vi har stemt , er selvflgelig blevet afgjort af en grundholdning , der gr ind for at forsvare det offentliges interesser , hvor vi vedblivende mener , at de statslige embedsmnd og alle de andre ansatte p dette omrde har en rolle at udfre i kampen mod overdrivelserne i dereguleringen af procedurerne og i den uindskrnkede adgang hertil , inden for den meget vigtige kamp mod en svindel , som jo tjener interesser , der overskrider alle grnser .
<SPEAKER ID=156 NAME="Rbig">
Som tidligere medlem af det parlamentariske undersgelsesudvalg om toldsvindel sttter jeg principielt ethvert initiativ , som kan gre proceduren mere effektiv og mere modstandsdygtig over for svindel .
<P>
Men jeg stemmer kun med forbehold for den foreliggende ndring af toldkodeksen .
Jeg gr ind for en fornuftig og administrerbar revision af EU ' s toldlovgivning .
Nye reguleringer skal opfylde kravene i SLIM og fiche d ' impact .
Det er her ogs ndvendigt at inddrage alle implicerede parter i meningsdannelsesprocessen - toldmyndigheder , slgere og kbere , transportrer samt banker og forsikringsselskaber .
<P>
Betnkning af Pollack ( A4-0161 / 98 )
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg er helt enig i de tre betnkninger om forsuring .
Kommissionens forslag og Parlamentets ndringsforslag sttter vi .
Med hensyn til den hidtil frte politik mod forsuring kan vi vre meget tilfredse .
Allerede fra halvfjerdserne er der i Europa truffet foranstaltninger for at f udslippet af svovl- og kvlstofdioxider under kontrol .
Og den politik virker .
P trods af stigningen i energiforbruget er udslippet af disse to stoffer faldet drastisk .
Lad os derfor opregne vores gode resultater !
Reduktioner p mere end 50 % siden 1980 er for de fleste medlemsstater heldigvis ingen undtagelse .
Selv de planlagte reduktioner af svovl- og kvlstof for r 2010 kan som flge af de nye normer for udstdningsgasser sandsynligvis realiseres .
Det giver hb .
<P>
Men vi kan desvrre ikke kun vre positive .
Forureningen med fint stof og ammoniak er meget hrdnakket .
Forureningen med smpartikler eller fint stof udgr en klar trussel mod sundheden .
Derfor er jeg glad for , at der nu langt om lnge er opstillet kvalitetsmlstninger herom .
Jeg m dog straks bemrke , at de forekommer mig at vre lovligt hje .
Som bekendt , frigres partiklerne frst og fremmest i trafikken .
Hvis vksten i trafikken fortstter p samme mde som i de forlbne r , vil emissionen af partikler kun vokse .
Det er meget foruroligende , fordi kun n partikel kan vre fatal for bestemte risikogrupper .
De grnsevrdier , der nu findes i Kommissionens forslag , vil nok vise sig at vre " nskevrdier  .
<P>
Forureningen med ammoniak foregr frst og fremmest i landbruget , og den er meget forskellig fra region til region .
Vi har p dette omrde absolut brug for kvalitetsmlstninger , men en virkningsrettet politik m her srge for reduktionerne .
En reduktion af det intensive kvgbrug synes at vre den eneste virkelige lsning .
National politik er her svaret , fordi der er s stor forskel p intensiteten af forureningen .
<P>
Min konklusion er : Den forsuringsstrategi , som Kommissionen flger , ser god ud , men efter min opfattelse er det ndvendigt med en supplerende partikelstrategi .
Jeg nsker Kommissionen held og lykke hermed , for reduktion af trafikken er ingen nem opgave .
<SPEAKER ID=158 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Vi , der stemmer for Hautala-betnkningen , sttter naturligvis fru Pollacks betnkning igen , eftersom kvaliteten af den luft , vi indnder , er en betydningsfuld del af beskyttelsen af vores sundhed .
<P>
Vi er alle bevidste om de skadevirkninger , som de forurenende stoffer , der omhandles i dette direktiv , har for den offentlige sundhed og miljet , og det presserende behov for , at grnsevrdierne skal vre bindende .
En af dette direktivs fortjenester er netop , at de p dette omrder sttter sig p de nye vejledende vrdier , som er blevet fastsat af WHO .
<P>
Men da den tid , jeg har til min rdighed , er kort , vil jeg nu koncentrere mig om to sprgsml , som efter min mening er blevet lst drligt i den tekst , vi forhandler i dag .
Det ene drejer sig om den betydning , som antallet og placeringen af mlestationerne fr p de mindre er i Unionen eller er , som er en del af et hav , eftersom det efter al sandsynlighed vil vre den eneste mlekilde og hermed den eneste information til borgerne .
Det andet sprgsml er , hvordan man skal faststte mlingerne i turistomrder , der mindst tredobler deres indbyggertal i feriessonen , eller i omrder med en befolkning p mindre end 250.000 indbyggere .
<P>
Vi er , i overensstemmelse med ordfreren , kommet med flere ndringsforslag for at f dkket dette retlige tomrum , eftersom alle borgere har de samme rettigheder til alting og naturligvis ogs til kvaliteten af den luft , de indnder .
<SPEAKER ID=159 NAME="Titley">
Jeg stemmer for denne betnkning , da de folk , der har valgt os ind i Parlamentet , med rette kan forvente , at vi sttter foranstaltninger , der har til hensigt at rense den luft , som vi alle indnder .
<P>
Tidligere i dette rhundrede var min egen valgkreds , Greater Manchester , et af de mange omrder i det industrialiserede Storbritannien , der nd godt af regeringernes lovgivning om ren luft .
Men i dag ved vi , at luftforureningen ikke blot kan skade vores egne brn og vores eget omrde , men at forurening fra t land ogs kan fres med vinden og skade det internationale milj .
<P>
Denne betnkning fra min kollega , fru Pollack , er et klassisk eksempel p princippet om at tnke globalt og handle lokalt .
Der br anvendes ensartede standarder til mling af luftforurening i EU , s myndighederne og offentligheden i de lokale omrder kan f kendskab til den forurening , de mder i hverdagen .
En sdan regelmssig information kan vre et reelt incitament for regeringerne og erhvervslivet til at reducere forureningsniveauet .
<P>
Samtidig med en national indsats som eksempelvis den britiske regerings garanti p det nyligt afholdte Kyoto-topmde om at bekmpe forureningsniveauet , kan EU-lovgivningen ogs fje et vben til arsenalet til kampen for ren luft til de kommende generationer .
<P>
Betnkning af Hautala ( A4-0174 / 98 )
<SPEAKER ID=160 NAME="Buffetaut">
Direktivforslagene om en begrnsning af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer er et af elementerne i den aktion , der er planlagt i forbindelse med Fllesskabets strategi for at bekmpe forsuring .
<P>
Svovldioxid ( SO2 ) er et af de forurenende stoffer , der bidrager til den forsuring , som skyldes den alt for store aflejring af forsurende stoffer i forhold til den pgldende jord eller det pgldende vand .
Virkningen af disse syreaflejringer er i betydelig grad afhngig af receptorernes egenskaber og flsomhed samt naturligvis af aflejringernes mngde .
<P>
Det skal i vrigt bemrkes , at forbrndingen af kul er den vigtigste rsag til SO2 -emissioner .
<P>
Man kan undre sig over , at der ikke tages hjde for denne kendsgerning .
P samme mde kan man sprge sig selv , om det er relevant at faststte nogle meget lave generelle grnsevrdier med undtagelsesmuligheder , og om det ikke ville vre fornuftigere at g omvendt frem , s man fastsatte nogle lave grnsevrdier for de flsomme omrder .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at understrege sprgsmlet om det brndstof , der anvendes i raffinaderierne .
Raffinaderierne er allerede underlagt strenge begrnsninger med hensyn til svovldioxidemissioner .
Er det s rimeligt at tilfje endnu en bestemmelse ?
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at den tekst , som vi foresls , ndvendiggr nogle store investeringer i afsvovlingsanlggene , hvor der allerede eksisterer en lang rkke reguleringer , som begrnser SO2 -emissionerne .
Det ville vre at foretrkke - og mere effektivt - at opstille en ny , generel strategi for bekmpelsen af forsuring og at fastlgge nogle nationale grnsevrdier , der tager hjde for de geografiske forskelle med hensyn til syreaflejringerne .
<SPEAKER ID=161 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi har stemt ja til betnkningen p grund af sagsindholdet , men reagerer alligevel strkt mod ndringen , mod ordfrerens vilje , af det retlige grundlag fra 130 S til 100 A , da dette indskrnker medlemsstaternes mulighed for at ivrkstte strengere miljbeskyttelsesforanstaltninger .
<SPEAKER ID=162 NAME="Grossette">
Selvom jeg ikke altid har vret enig i hendes holdninger , vil jeg gerne lyknske fru Hautala for hendes betnkning og for det arbejde , hun har udfrt .
<P>
Jeg er glad for , at vores Parlament har vedtaget det ndringsforslag , der har til hensigt at ndre denne teksts juridiske grundlag .
Artikel 100 A er efter min mening et meget bedre grundlag for en tekst , som fastlgger nogle grnsevrdier for svovl i visse flydende brndstoffer , med det forml dels at bekmpe forsuringen og dels at undg de konkurrenceforvridninger , der eksisterer i jeblikket p det europiske marked for svr brndselolie .
<P>
Svovlindholdet varierer nemlig meget fra den ene medlemsstat til den anden , ikke blot fr behandlingen af disse brndstoffer , for dette afhnger af det omrde , de kommer fra ( Den Persiske Golf , Nordsen osv . ) , men ogs efter deres behandling , eftersom normerne er meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne minde om , at stk . 4 i artikel 100 A giver medlemsstaterne mulighed for at anvende nogle strengere nationale normer , hvis der er en miljmssig begrundelse herfor .
Jeg hber , at Europa-Kommissionen vil tage hjde for denne afstemning og ndre sit forslag i den retning .
<P>
Globalt set var Europa-Kommissionens tekst harmonisk og krvede ikke de helt store ndringer .
P min politiske gruppes vegne beklager jeg , at dette direktivs anvendelsesomrde er blevet udvidet til at omfatte bunkerolie og dieselolie til skibe , og at den norm , som Europa-Kommissionen gik ind for med hensyn til gasolie , er gjort strengere .
Disse ndringer er ikke realistiske konomisk set , og de kan ikke begrundes ud fra et miljmssigt synspunkt .
Jeg er dog tilfreds med vedtagelsen af de ndringsforslag , der tager sigte p , at Europa-Parlamentet skal tilknyttes informationsprocedurerne .
<P>
Europa-Kommissionen vil i vrigt inden udgangen af ret skulle fremlgge nogle forslag vedrrende de konomiske instrumenter , der kunne medvirke til at reducere svovldioxidemissionerne .
Denne indfaldsvinkel havde fortjent at blive prsenteret i dette forslag allerede i dag .
<P>
Betnkning af Poggiolini ( A4-0119 / 98 )
<SPEAKER ID=163 NAME="Fayot">
Forbrugerne og vel ogs en del producenter har vanskeligt ved at orientere sig i det store antal miljmrker , der eksisterer ( der skal p verdensplan vre mere end 50 ) .
<P>
I mange henseender udsttes miljbevidste borgere for en skamls behandling .
Det ville derfor kun vre rimeligt , hvis der i det mindste i det europiske indre marked fandtes et europisk miljmrke , som forbrugerne kunne have tillid til .
<P>
Det ser ikke ud til , at dette vil kunne opns i den nrmeste fremtid .
<P>
For EU har ikke alene at gre med en mangfoldighed af eksisterende nationale symboler , men skal ogs kmpe mod vildledende " kologisk  reklame .
<P>
Dette forklarer ogs , at nsten ingen forbrugere kender det europiske miljmrke , som har eksisteret i over fem r , nemlig blomsten i feltet af stjerner , som nsten ingen kender .
Skyld heri er ogs medlemsstaterne , hvor det ikke har fungeret med gennemfrelsen af den frste forordning .
<P>
Det nye forsg , som vi hermed gr , skal med oprettelsen af " Den Europiske Miljmrkeorganisation  vre mere serist .
Man kan i forbrugernes interesse kun hbe dette .
Frem for alt skal der tilvejebringes en koordinering af nationale og europiske mrker .
Lande med en hj miljstandard vil naturligvis ikke opgive deres miljmrke for at indfre et svagere mrke .
<P>
Luxembourg , som ikke har et nationalt mrke , og som importerer mange af sine varer fra udlandet , ville hilse det overordentligt velkomment , hvis denne forordning endelig blev frt ud i livet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en revision af miljmrkeordningen .
Et flles mrke for EU , baseret p samme strenge kriterier , som glder for velfungerende nationale mrker i dag , er mlet p lngere sigt .
Indtil EU ' s miljmrke fungerer efter hensigten og er uddelt i det hele taget , br de nationale mrker kunne fungere i stedet .
Valget mellem flere blomster i stedet for n blomst er uhensigtsmssig .
I stedet gr vi ind for , at forbrugeren fr flere oplysninger om , hvorfor blomsten er tildelt .
<SPEAKER ID=165 NAME="Lindqvist, Ryynnen og Virrankoski (ELDR), Eriksson, Ojala, Sjstedt, Seppnen og Svensson (GUE/NGL)">
Vi har stemt for , at dagens fungerende nationale miljmrkeordninger som " den nordiske svane  , " pilgrimsfalken  og " godt miljvalg  ikke skal forbydes for at blive erstattet med EU ' s miljblomst .
<P>
Vi mener , at eksisterende miljmrkeordninger skal beholdes parallelt .
Det ville vre forkert at beslutte om et flles EUmiljmrke , som frer til forbud mod allerede velfungerende og psknnede mrkningssystemer .
<P>
" Den nordiske svane  er et eksempel p en mrkning , som i dag fungerer i flere lande , og som er opnet ved mellemstatsligt samarbejde .
Mrkning af denne type behver offentlighedens tillid samt tilknytning til miljbevgelsen .
Miljmrkeordninger , som er lykkedes i begge disse henseender , br ikke f lov til at blive slet ud af EU ' s miljblomst .
Ud fra et forbrugerperspektiv er forslaget forkasteligt .
Forskellige mrkningssystemer kan eksistere samtidig .
I dette tilflde er konkurrence at foretrkke fremfor monopol .
<SPEAKER ID=166 NAME="Rovsing">
I forbindelse med forslaget om en revision af ordningen om tildeling af et europisk miljmrke vil jeg gerne fremhve to punkter , som jeg finder er meget positive initiativer :
<P>
Kommissionens forslag indeholder vsentlige initiativer om afbureaukratisering af proceduren , sledes at tildeling af miljmrket kan ske hurtigere .
Kun herved kan det europiske mrke sikre en get konkurrenceevne for de produkter , som gr sig fortjent til mrket .
Parlamentets betnkning foreslr , at forordningens anvendelsesomrde udvides til ogs at omfatte tjenesteydelser .
Det er et srdeles relevant initiativ , som blandt andet hndvrksvirksomheder vil kunne f glde af - f.eks. nr en mindre virksomhed gr en srlig indsats for at anvende miljvenlige produkter .
<P>
Betnkning af Whitehead ( A4-0153 / 98 )
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , vores kollegas betnkning er et ndvendigt supplement til det , som vi vedtog for to r siden i forbindelse med direktivet " fjernsyn uden grnser  .
Her drejer det sig om beskyttelse af mindrerige og af den menneskelige vrdighed i de nye audiovisuelle tjenester og informationstjenester .
Selvom der er fuldstndig enighed med hensyn til vold og ndvendigheden af en rkke metoder til at regulere denne , s vil jeg med hensyn til pornografi tillade mig at g endnu lngere end det , som vores kollega , eller endda alle vores kolleger , har sagt .
<P>
Nogle af dem mente , at vi burde tnke mere over pornografien .
Selvom der nemlig er fuldstndig enighed om at forbyde og retsforflge pornografi , hvor mindrerige optrder , eller som kunne blive set af mindrerige , s er der med hensyn til pornografi som sdan endnu ikke enighed om at betragte alle former for pornografi , ogs den , hvor voksne optrder , og som ses af voksne , som en krnkelse af den menneskelige vrdighed .
Betnkningen omhandler i stedet beskyttelsen af mindrerige og den menneskelige vrdighed .
Jeg vil her se bort fra erotikken , som kan have en vis tilknytning til kunsten .
Men nr det drejer sig om pornografi , kre kolleger , s er der hverken tale om ytringsfrihed eller kunst , men om en forretning , som man p skandals vis tjener penge p i alle vores samfund , og det p verdensplan .
<P>
Jeg ser derfor frem til den dag , hvor man i alle vores samfund betragter enhver form for pornografi som en krnkelse af den menneskelige vrdighed , og jeg ser frem til den dag , hvor man ikke kun p europisk plan , men ogs p internationalt plan , og med hensyn til FN ' s menneskerettigheder , anmoder om at f opstillet nogle etiske normer , der bandlyser begrebet pornografi i hele verden .
<SPEAKER ID=168 NAME="Caudron">
Udarbejdelsen af en grnbog om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed var i sig selv en glimrende ting , og det var med reel tilfredshed , at jeg lste betnkningen af vores kollega Whitehead .
Jeg vil gerne lyknske ham , for hans tekst er ikke alene sammenhngende , den er ogs pragmatisk med hensyn til de nvnte betragtninger .
<P>
n ting er at kunne kontrollere alle slags udsendelser p det audiovisuelle omrde ; en anden ting er at have forhbninger om at kontrollere det voksende Internet .
Hvad Internettet angr , kan vi kun tilslutte os iden om et partnerskab mellem udbyderne og hjemmesideindehaverne p det verdensomspndende net .
<P>
Men vi skal vre klar over , at dette tiltag , der skal gre det muligt at beskytte personer mod information , er vanskeligt og risikofyldt .
Der er desvrre mange eksempler , som underbygger denne konstatering .
<P>
For at vre effektive skal vi mobilisere alle de personer , der er berrt af dette problem vedrrende krnkelserne af den menneskelige vrdighed , naturligvis hvad angr mindrerige , men ogs hvad angr mennesker i det hele taget .
Hver dag oprettes der et nyt web-sted , hvor had og vold er de eneste temaer .
<P>
For at kunne bekmpe denne svbe , der er et nyt fnomen - ikke med hensyn til formen , men med hensyn til den mde , det bliver udbredt p - m vi , som jeg sagde fr , ikke alene fre en kampagne over for udbyderne , men ogs gre dem , der surfer p Internettet opmrksom p problemet , s de mobiliserer deres krfter for at deltage i denne ndvendige kamp , der har til hensigt at bevare nogle omrder med frihed og tolerance .
<SPEAKER ID=169 NAME="Cushnahan">
Udarbejdelsen af denne betnkning af hr . Whitehead er belejlig og betimelig .
<P>
Det er vigtigt at vre opmrksom p , at den hurtige vkst af informationssamfundet , specielt Internet , rejser alvorlige sprgsml , navnlig om lyssky gruppers misbrug af systemet .
Vi er ndt til at indfre srlige foranstaltninger til beskyttelse af brn og den menneskelige vrdighed .
<P>
Jeg sttter hr . Whiteheads forslag om selvregulering , hvor man involverer industrien samt adgangs- og tjenesteleverandrer .
<P>
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt med selvregulering .
Den skal suppleres med en national lovgivning og en EU-lovgivning , der gr det lettere at retsforflge dem , der misbruger Internet til umoralsk og uacceptabel trafik .
<SPEAKER ID=170 NAME="Darras">
Jeg vil gerne takke ordfreren for det grundige stykke arbejde , han har udfrt , og jeg kan kun vre enig med ham .
Som han gr os opmrksom p , s er " de nye tjenester for forskellige , for innovative til at kunne blive tilpasset ovenfra kommende regler af den art , som kendes fra udviklingen af radiofonitjenesten i Europa  .
<P>
Vi m derfor finde p noget andet .
Kommissionen foreslr en selvregulering , hvor man beder industrien om at samarbejde om udfrdigelsen af adfrdskodekser og om at vurdere deres effektivitet p nationalt plan .
Kommissionen forpligter sig for sit vedkommende til at sttte indfrelsen af disse nationale rammer for selvreguleringen og til at fremme samarbejdet og udvekslingen af erfaringer mellem politiet og retsmyndighederne i medlemsstaterne og i andre lande .
Kommissionen opfordrer desuden medlemsstaterne til aktivt at sttte en effektiv selvregulering blandt serviceudbyderne .
<P>
Dette forslag br uden tvivl stttes og fres ud i livet , selvom forslaget krver en stor rvgenhed .
Jeg er derfor helt enig med ordfreren , nr han siger , at den nationale praksis varierer alt efter det enkelte lands kultur , hvilket gr det ndvendigt at tage hjde for en vis konvergens mellem adfrdskodekserne .
<P>
Man vil ligeledes skulle tage disse nationale selvreguleringskodekser op til fornyet behandling med jvne mellemrum , s man kan vurdere deres effektivitet og finde ud af , om man i fremtiden skal tage hjde for en eventuel lovgivning p omrdet .
<SPEAKER ID=171 NAME="Fayot">
Jeg vil ganske vist stemme for denne betnkning af min kollega Whitehead , men jeg er samtidig bevidst om , at den kun er som den bermte drbe i havet .
<P>
Vi ved alle , at brn og unge i dag er udsat for en enorme moralsk og ndelig belastning og tilsmudsning fra alle mulige fremstillinger af vold og andre tarvelige produkter p Internettet og i andre audiovisuelle tjenester .
<P>
Vi ved , at dette hos mange af dem bevirker graverende moralske adfrdforstyrrelser og intellektuel svkkelse , som prger dem for hele livet .
<P>
Men vi ved ogs , at i et system , der bygger p frihed , og i betragtning af den globale spredning og de verdensomspndende net findes der s at sige ikke noget modvrge imod det .
For ingen nsker at begrnse kommunikationsfriheden , og ingen , der ville nske det , er i stand til at gre det .
<P>
Der findes alts intet rabiat middel , som kan beskytte de unge og brnene .
<P>
Men det ville vre katastrofalt for den moderne tid , hvis man var ndt til at strkke vben uden modvrge .
<P>
Kommissionens forordning svel som betnkningen af Philip Whitehead indeholder sledes viljen til at g den vanskelige vej med en langsigtet , tilrettelagt strategi , som skal styrke moralen og ikke samtidig begrnser friheden .
<P>
For der findes hjst en strategi , der er tilrettelagt med henblik p en lang periode med mange sm skridt , " en mild konvergens  , som det hedder i begrundelsen , med internationalt accepterede normer , klassificeringssystemer , vigtige producenters selvdisciplin , men ogs en aktiv politik p omrdet retsvsen og politi p europisk plan .
<P>
Vi befinder os ved begyndelsen af en bevidstgrelse .
Kommunikationens verdensomspndende dominans skal imdegs med en flles international vilje til selvregulering og til kontrol .
<SPEAKER ID=172 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater stemmer for betnkningen af Whitehead .
Kommissionens forslag til Rdets henstilling er et godt initiativ .
Og det er gldeligt , at man i s hj grad fokuserer p princippet om selvregulering .
<P>
Denne sag er et godt eksempel p et problem , som ikke kan lses tilfredsstillende p nationalt plan .
De nye grnseoverskridende medier ndvendiggr internationale lsninger .
Vi glder os over , at Rdet i denne sag har taget hjemmelsproblematikken alvorligt og omformet det oprindelige forslag , s det falder bedre ind under artikel 130 , stk . 3 .
<SPEAKER ID=173 NAME="Rovsing">
Jeg er meget glad for , at Kommissionen har fremsat et forslag , som indeholder en opfordring til medlemsstaterne om en national selvregulering , der skal sikre grundlggende rettigheder for de mindrerige i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester .
<P>
De mindrerige er en srlig srbar gruppe , som fortjener srlige beskyttelsesforanstaltninger p dette omrde , som er svrt at regulere .
Derfor er tilskyndelsen til national selvregulering ogs det bedste middel .
Men skal foranstaltningerne fungere effektivt , m der ogs ske en koordinering p europisk niveau .
Navnlig m det kontrolleres , om foranstaltningerne har den nskede virkning , og derfor er jeg ogs meget tilfreds med de forslag herom , som findes i betnkningen .
Den fortjener fuld sttte , og jeg stemmer derfor for .
<SPEAKER ID=174 NAME="Titley">
Hr. formand , Jeg er glad for i dag at stemme for denne betnkning fra min kollega , hr . Whitehead .
Der er nu en bred erkendelse af , at vores brn udsttes for en trussel i form af pornografiske billeder og lignende p Internet .
Foranstaltninger til beskyttelse af brn mod sdant materiale i de elektroniske medier er en fast bestanddel af britiske programmer , der sigter mod at give skolerne get adgang til Internet .
<P>
I betragtning af udbuddet af sdanne nye elektroniske medier , er det rigtigt , nr der i betnkningen str , at ovenfra kommende EU-regler er uigennemfrlige , i det mindste i jeblikket .
I stedet br man give de virksomheder , der arbejder med de nye teknologier en mulighed for at vise , at de tager forbrugernes bekymringer over pornografisk materiale alvorligt .
De skarpe hjerner bag Internet-tjenesterne br arbejde for at forhindre , at brn fr adgang til sdant materiale .
<P>
Jeg sttter ogs tanken om at faststte nogle flles retningslinjer for at gre det muligt at identificere og mrke ulovligt og skadeligt indhold . Som hr .
Whitehead ppeger , m vi imidlertid forbeholde os retten til at overveje at indfre en lovgivning p omrdet , hvis der fortsat er problemer med disse retningslinjer efter en periode p to r .
<P>
Industrien skal vide , at sknt vi sttter udviklingen af et informationssamfund , hvor teknologien er tilgngelig for alle , s vil vi passe p , at vores brn ikke udsttes for pornografisk materiale af skrupellse operatrer .
<P>
Betnkning af Hulthn ( A4-0162 / 98 )
<SPEAKER ID=175 NAME="Des Places">
Betnkningerne af Hautala , Pollack og Hulthn drejer sig alle om problemet med luftforurening .
Under et tidligere plenarmde vedtog vi nogle restriktive normer , der skulle forbedre brndstofkvaliteten ved at reducere emissionerne af forurenende stoffer .
Det er i trd med denne tankegang , at vores gruppe stemte ja til de tre betnkninger .
<P>
Der eksisterer i dag nogle tilpassede lsninger , der gr det muligt at reducere emissionerne af forurenende stoffer . Det drejer sig bl.a. om biobrndstoffer .
<P>
Jeg vil benytte mig af lejligheden til endnu en gang at minde om visse af de forbehold , som jeg har over for Kommissionens forslag til Agenda 2000 .
Med hensyn til de vigtige afgrder er der nemlig ikke planlagt noget for at fremme anvendelsen af landbrugsprodukter til andet end konsum .
Biobrndstoffer er en afstningsmulighed for landbruget , de gavner miljet , og de m ikke forsvinde , blot fordi de er blevet " glemt  af Kommissionen .
<P>
Det europiske landbrug har skabt nogle afstningskanaler for biobrndstofferne , og denne indsats m ikke tilintetgres af nogle vilkrlige beslutninger .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til teknikken gerne gre opmrksom p , at de europiske bilfabrikanter understreger , at reduktionen af brndstoffernes svovlindhold teknisk set er ndvendig for de nye antiforureningssystemer , der monteres p bilerne , ssom katalysatorer , partikelfiltre osv .
<P>
Det lader til at vre strengt ndvendigt at mindske benzinens indhold af aromastoffer .
Ved forbrndingen nedbrydes de aromastoffer , der er i benzinen , og de bliver navnlig til benzen , der er krftfremkaldende .
Det er derfor en ndvendighed at reducere indholdet af aromastoffer - inden for nogle grnser , der er teknisk acceptable - sledes at benzenemissionerne ogs reduceres .
<P>
Biobrndstoffer indeholder ikke svovl eller aromastoffer , og de gr det derfor muligt at mindske brndstoffernes generelle indhold af forurenende stoffer , hvilket opfylder de tekniske krav , som de europiske bilfabrikanter nsker .
<P>
Betnkning af Perry ( A4-0166 / 98 )
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , med hensyn til Kommissionens dokument stiller denne betnkning nogle gode sprgsml om evalueringen af tidligere og igangvrende programmer , men efter min mening gr den ikke langt nok .
Den rent kvantitative indfaldsvinkel er ikke tilstrkkelig .
Man skal finde ud af , hvem der egentlig fr gavn af programmerne .
Ordfreren gr sig ligesom Kommissionen - i lidt for hj grad efter min mening - illusioner om , at en massiv introduktion af ny informationsteknologi ville kunne hjlpe p mange af problemerne i skolen .
<P>
Det mener jeg rlig talt ikke .
Jeg mener , at vi burde beskftige os i srlig og afgrende grad med skolefrafaldet , der er et problem i alle vores lande , og sprge os selv , hvorfor dette frafald eksisterer , og hvad vi kan gre for at rette op p dette .
Dermed vil jeg ikke sige , at de nye teknologier ikke kan tilfre noget p dette omrde , men jeg tror , at det er en farlig illusion at forvente , at disse teknologier kan redde det hele .
<P>
P den anden side er der ingen tvivl om , at den nskelige udveksling af elever i alle aldre inden for Unionen kun kan bre frugt , hvis de pgldende unge behersker deres modersml .
Hvorfor giver mange udvekslinger eller programmer ikke de nskede resultater ?
Fordi vi ogs i dette tilflde gr tingene i den forkerte rkkeflge .
Vi burde frst srge for at skabe de betingelser , der muliggr interessen i sdanne udvekslinger .
<P>
I vrigt opstr der i alle disse betnkninger forvirring omkring begreberne almen uddannelse , erhvervsuddannelse , kundskabernes Europa osv . , og der er et ord , som alt for ofte ikke er nvnt .
Det er ordet " kultur  , og navnlig den famse almene kultur , som vi burde kunne udveksle mellem vores lande , s vi giver mange unge , og ikke kun dem fra de drlige miljer , adgang til den almene kultur , der i bund og grund er den eneste , der kan f udvekslingerne til at give de forventede resultater .
<P>
Med hensyn til den europiske dimension i undervisningen , beklager jeg meget , at man ikke stter midler af til gennemfrelsen af en rkke mder , studier eller kb af moderne audiovisuelt materiale .
Alle de vigtige fnomener i Europas historie har vret bde ens og forskellige i vores lande , som f.eks. munkedmmet , universiteterne osv .
Det ville vre meget interessant at indfre den europiske dimension p dette kulturelle plan .
<SPEAKER ID=177 NAME="Bernardini">
I 1999 afsluttes Fllesskabets tre almene uddannelses- , erhvervsuddannelses- og ungdomsprogrammer .
<P>
I sin meddelelse prsenterer Kommissionen os for sine retningslinjer for de kommende aktioner p disse omrder i perioden 2000-2006 .
Den foreslr os et begrnset antal mlstninger ( en udvikling af borgernes adgang til de uddannelsesmssige ressourcer , en ivrksttelse af pilotprojekter og en omfattende udbredelse af god uddannelsespraksis ) .
<P>
Vi m indrmme , at intentionerne er gode , selvom de er vagt formuleret .
Personligt mener jeg ikke , at Kommissionen har taget rigtigt hjde for de holdninger , som vi har forsvaret mange gange her i Parlamentet .
<P>
Hvad skal man nemlig sige om de drligt stillede gruppers behov , som teksten forbigr i tavshed ?
Jeg er enig med vores ordfrer i , at man skal forge mulighederne for at deltage i programmerne .
Alt for ofte stder kandidaterne imod en forvirret administration og en " konomisk  udvlgelse .
Kommissionen giver ikke nogen lsning p dette problem .
Og her drejer det sig trods alt om et traditionelt krav fra vores Parlaments side .
<P>
Med hensyn til de budgetre midler for dette kundskabernes Europa , s forlanger vi stadig en betydelig stigning .
Der er dog ikke nvnt noget tal .
<P>
Lad os dog vre fornuftige : Med en effektiv uddannelsespolitik vil vi give de unge en chance for at finde fodfste p arbejdsmarkedet .
Vi m derfor stte skub i denne uddannelsespolitik og styrke den med nogle store belb .
<SPEAKER ID=178 NAME="Cushnahan">
Offentliggrelsen af Kommissionens forslag om EU-uddannelsesprogrammer efter r 2000 har givet anledning til nyttige diskussioner .
Jeg synes godt om forslagenes vgt p livslang uddannelse og sttte til medlemsstaternes beskftigelsespolitikker .
Jeg sttter ogs forslagene om at udvikle begrebet unionsborgerskabet p baggrund af flles kernevrdier og bedre sprogkundskaber samt forslagene om et get uddannelsesmssigt samarbejde med landene i Central- og steuropa .
<P>
Jeg hber imidlertid , at Kommissionen vil tage hensyn til Parlamentets forslag om et europisk indhold i lseplanerne , et srskilt ungdomsprogram med et bredere ml om at bekmpe udelukkelse og racisme samt nsket om at give EU en frende rolle i bestrbelserne p at fremme ny teknologi og informationssamfundet .
<P>
Jeg s for alvor vrdien af EU ' s uddannelsesprogrammer som et bidrag til europisk integration , da jeg havde den store re at deltage i et Comenius-projekt p en skole i min valgkreds .
Skolen var St Paul ' s , Dooradoyle i Limerick , og de andre deltagende skoler var fra Grumback i strig og Trieste i Italien .
Lrerne og eleverne p denne skole var meget engagerede og dygtige , og de var meget energiske og entusiastiske i bestrbelserne p at fremme europisk samarbejde og gensidig kulturel forstelse .
Det var i sandhed en fornjelse at tage del i dette projekt , og det styrker min egen sttte til en fortsttelse og en udvidelse af EU ' s uddannelsesprogrammer .
<SPEAKER ID=179 NAME="Darras">
Formlet med denne meddelelse er at indlede debatten om retningslinjerne for de kommende fllesskabsaktioner med hensyn til almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdom i perioden 2000-2006 .
Det drejer sig faktisk om en ny generation af programmer eller aktioner , der skal efterflge eller trde i stedet for programmerne Sokrates ( almen uddannelse ) , Leonardo ( erhvervsuddannelse ) og Ungdom for Europa .
<P>
Vores ordfrer har udfrt et glimrende stykke arbejde , som jeg kun kan godkende .
Emnet er vigtigt og meget omfattende , og jeg beklager , at Kommissionen ikke har givet os mere tid , og ikke mindst , at den ikke har et mere prcist billede af fremtiden p dette omrde .
Vil de tre programmer fortstte med at eksistere hver for sig , eller vil de blive en del af en mere generel ramme ?
Hvad er resultatet af de undersgelser , som er blevet foretaget af de tidligere programmer ?
Kan vi forge de budgetre midler , eller m vi njes med at handle inden for den begrnsede ramme , som de nuvrende finanser stter ?
Svarene p disse sprgsml vil have indflydelse p vores forslag .
<P>
Disse uddannelsesprogrammer er efterhnden godt kendt i vores forskellige lande , og det glder nu om at bevare det , vi har opnet p dette omrde , og om at forstrke deres effekt .
Vi skal fremme bevgeligheden og integrere de nye teknologier .
Erfaringen fra netdays har vret meget positiv , og det siger jeg som politiker fra Pas-de-Calais , hvor vi takket vre dette initiativ har kunnet hjlpe skoler og gymnasier med at anskaffe sig edb-udstyr .
Det er successer , som man skal tage hjde for i de nye programmer og / eller de nye aktioner .
<P>
Desuden ville det vre en fordel i hjere grad at integrere de sociale partnere og at opfordre dem til at arbejde tttere sammen med undervisningsverdenen ( og omvendt ) , s broerne mellem uddannelse og erhvervsuddannelse bliver lettere tilgngelige og mere berigende for deltagerne .
Det glder her om at fre konklusionerne fra topmdet i Luxembourg om ungdom og beskftigelse ud i livet .
Vi skal ogs betragte ungdommen som en helhed , hvilket betyder , at der skal vre nogle aktioner eller et program ud over dem , der drejer sig om uddannelse og erhvervsuddannelse .
<SPEAKER ID=180 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har ved afstemningen afholdt os fra at stemme , da vi anser Kommissionens tekst for at vre bedre .
<P>
Vi er dog enige i det synspunkt , som fremfres i ndringsforslag 2 , hvor man udtrykker uro over den sociale skvhed ved rekrutteringen til studieprogrammer .
Vi mener dog ikke , at denne skvhed lses med en fordobling af budgetbevillingerne .
<SPEAKER ID=181 NAME="Hawlicek">
De hidtidige fllesskabsprogrammer inden for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomspolitik udlber med udgangen af 1999 efter en gyldighedsperiode p hver fem r .
<P>
Meddelelsen " For et kundskabernes Europa  skal derfor " fremlgge retningslinjerne for fremtidige fllesskabsinitiativer inden for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomspolitik i perioden 2000 til 2006  .
<P>
Jeg mener , det er rigtigt , at hovedsynspunkterne ikke kun er " aktioner til fremme af beskftigelsen  , men ligevrdigt hermed " aktioner til fremme af kundskaber  .
For uddannelse er ikke kun et arbejdsmarkedspolitisk instrument , men uddannelse er mere , og derfor er det bredt formulerede uddannelsesbegreb , som allerede defineres i hvidbogen , ogs retningsgivende for programmerne .
<P>
Der skal bygges p de gode resultater fra de tre programmer , for netop p uddannelsesomrdet er kontinuitet pkrvet .
Det er vigtigt at se ind i fremtiden og udvikle nye ider , men Socrates og Erasmus samt Ungdom for Europa er i de seneste r blevet positivt ladede programmer i Europa , og sdan skal det fortsat vre .
Jeg hilser Kommissionens forslag om at definere ml og initiativer klart og frem for alt forenkle de administrative procedurer velkomment .
Men desuden vil det vre ndvendigt at opretholde de hidtidige programmers nationale koordinationssteder for at sikre kontinuitet i de europiske fllesskabsaktioner .
<P>
Adgangen til mobilitetsprogrammer skal gres lettere .
Hertil er det ikke kun ndvendigt , som det hedder i kommissionsforslaget , at forhje budgetmidlerne p passende mde .
Efter min mening skulle de fordobles for at opn en get udnyttelse af programmerne og n i det mindste en udnyttelsesgrad p 10 % , hvilket ogs er kommissr Cressons ml .
<P>
Kun sdan kan vi n mlet om et kundskabernes Europa og en forbedring af kundskaber for alle .
Allerede den 4. juni vil Kommissionen forelgge sit udkast til de nye programmer for Rdet , og samtidig kan den lbende diskussion i EuropaParlamentet og Uddanelsesudvalget begynde .
Det ville isr glde mig , hvis den flles holdning om de nye programmer kunne foreligge allerede under det strigske formandskab , det vil sige i slutningen af 1998 .
<SPEAKER ID=182 NAME="Wibe">
I forslaget til betnkning , punkt N , skrives flgende : " Forstelsen af forskellige kulturer kan fremmes ved at indfre en europisk dimension i de nationale lseplaner  .
<P>
At p denne kunstige mde indfre et kapitel om europisk dimension i medlemsstaternes lseplaner p EU ' s ordre bliver absurd .
F.eks. i vores svenske skoler har vi altid haft en europisk dimension .
Bde inden for samfundslre og historie lser vores elever om alt fra Karl den Store , Napoleon , Pariskommunen , udviklingen af den europiske imperialisme , arbejderbevgelsens og demokratiets udvikling m.m .
<P>
Det findes i dag en europisk og global dimension i undervisningen i landene i EU .
Jeg er sikker p , at medlemsstaterne bedst selv kan st for uddannelsen af deres borgere , uden pegepinde fra Den Europiske Union .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.50 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne advare alle medlemmer og alle deltagere i forhandlingen om , at vi kun rder over en meget begrnset tid .
Allerede i formiddag var det ikke muligt at hre alle de indlg , der var forudset , i deres helhed p grund af overskridelser af den tildelte tid .
For at vi fr " sprgetiden  skal kunne n at behandle de tre frste punkter p dagsordenen , Tindemans-betnkningen , Rdets redegrelse om atomprvesprngningerne i Indien og Rdets og Kommissionens redegrelser om Kosovo , for at alt dette kan foreg med Rdets tilstedevrelse , s minder jeg medlemmerne om ndvendigheden af nje at overholde taletiden .
<CHAPTER ID=5>
Flles forsvarspolitik
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0171 / 98 ) af Tindemans for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om gradvis udformning af en flles forsvarspolitik for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=185 NAME="Tindemans">
Hr. formand , rede kolleger , det er ijnefaldende , hvordan problemet om sikkerhed og forsvar siden 1945 gang p gang er kommet i forgrunden i Europa , men det gav ofte ogs anledning til splittelse .
Jeg kan her kun opsummere begivenhederne , hvilket jeg beklager .
1947 : Dunkerque-pagten mellem Det Forenede Kongerige og Frankrig , 1948 : Bruxelles-pagten ; Dunkerque-pagten mellem Beneluxlandene , 1949 : oprettelsen af NATO .
I 1951 kom EFKS og i 1954 forsger man at oprette et europisk forsvarsfllesskab .
Det mislykkes imidlertid .
I 1954 oprettes Den Vesteuropiske Union med landene i Bruxelles-pagten , men det gav mulighed for at optage Forbundsrepublikken Tyskland , der mtte oprette et " Bundeswehr  .
I tresserne kommer Fouchet-planen med tre versioner .
I 1970 begynder det politiske samarbejde .
I 1976 kommer der en rapport , bestilt af Rdet , der brer mit navn , og deri str flgende stning : En Europisk Union er utnkelig uden en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
S kommer Maastricht .
Man beslutter i Maastricht at give Den Europiske Union en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi var i 1994 kommet op p 15 medlemmer .
Nu forhandler man med fem plus en og kravet om sikkerhed vil sandsynligvis vokse yderligere .
P regeringskonferencen i 1996 blev de institutionelle problemer , man forventede forslag , ikke lst og det skete heller ikke i Amsterdam .
Her str vi s nu .
<P>
Vi besluttede i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender at udarbejde en betnkning om sikkerhed og / eller forsvar .
Parlamentets Prsidium gav sit tilsagn .
Verden har naturligvis forandret sig efter , at Sovjetunionen styrtede sammen og begivenhederne i Centraleuropa .
Vi havde beslutningen fra Maastricht , meget skulle lses institutionelt , og vi forsgte at komme frem til en aftale i Udvalget .
Medlemmerne af udvalget vil huske , at det gav anledning til gode drftelser , men ogs til vanskeligheder , der frte til en opdeling .
Den frste del skulle omhandle sikkerhed , den anden forsvar .
Den frste del er allerede godkendt for mere end et r siden .
Nu behandler vi anden del , forsvaret , og i morgen skal Parlamentet udtale sig herom .
<P>
I Maastricht var det imidlertid blevet sagt , at Den Europiske Union i fremtiden skulle udgre den europiske sjle i NATO .
Derfor bliver vi konfronteret med store problemer .
P den ene side har vi en konomisk og monetr union .
Det er et fantastisk initiativ . Tillad mig at sige dette .
Vi fr p den mde indflydelse p verdenskonomien , vi kommer p lige fod med dollarzonen og yenzonen .
Betydningen af MU ' en kan vanskeligt overvurderes .
Det er derfor ogs utnkeligt , at sdan en konomisk og monetr enhed ikke lader sig pvirke af internationale begivenheder , ogs dem , der har indflydelse p den konomiske konjunktur .
Det er enkelt , det ville vre absurd , det er utnkeligt .
Med den fremtidige udvidelse af Den Europiske Union vil vi i endnu hjere grad blive ndt til at tnke over disse sprgsml .
Hvordan sikre freden uden tilbagefald i de gamle modstninger eller " ententer  og samtidig give udenrigspolitikken en trovrdighed , der stttes af en sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det er det store sprgsml .
<P>
Amsterdam gav ikke den nskede klarhed .
Vi forsger nu at fremhve en rkke forhold , det vil sige " slge  vores ider , frst og fremmest til Rdet , men selvflgelig ogs til Kommissionen .
Der er alts lavet en betnkning , og vi har allerede godkendt den i udvalget .
Denne betnkning holder sig efter min overbevisning midt mellem den aktuelle situation i Europa og den ideelle nskelighed af at udvikle den europiske personlighed .
Den vil skabe klarhed og transparens i forholdet mellem NATO , Den Europiske Union og Den Vesteuropiske Union .
Den vil gre det klart , hvordan dette direkte valgte Parlament ser p mlstningerne om et forsvarligt forsvar , i hvilken retning en fornuftig udvikling skal g , hvis Europa vil undg eller lse krisesituationer , ogs hvis det drejer sig om territorial integritet eller forsvar af retfrdige interesser .
EU ' s opfattelse af fred angr ogs nabolandene og i den sidste ende hele verden .
Betnkningen indeholder forslag om rligt at udarbejde en hvidbog om forsvar .
Der stilles forslag om oprettelse af et europisk politiapparat med justits- og indenrigsministerierne og med en permanent , men begrnset planlgningsenhed i EU .
Betnkningen gr ind for en tilnrmelse mellem Unionen og Den Vesteuropiske Union som foreslet i traktaterne , p minister- , parlaments- og embedsmandsplan og for en planlgningsenhed for udenrigspolitikken , hvor dette samarbejde i henhold til en tidligere beslutning skal tilvejebringes .
<P>
Denne betnkning lser ikke alle problemer , det er klart , men den lgger grunden til et trovrdig , tillidsfuldt og selvbevidst Europa .
Jeg tr som sidste stning i denne korte indledning sige , hr. formand , at den , der forkaster dette - tilliden , trovrdigheden og selvbevidstheden med hensyn til sikkerhed og forsvar - faktisk forkaster den europiske id , de nsker ikke , at der kommer en europisk personlighed , ogs p dette omrde .
<SPEAKER ID=186 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , Budgetudvalget har med meget stor interesse modtaget Tindemans-betningen .
Selvom vi selvflgelig frst kommer i anden rkke p dette punkt , er det vigtigt , uanset om en stor del af det , der str i Tindemans-betningen frst realiseres i fremtiden , at Parlamentet allerede nu fr et klart billede af de finansielle og bugetmssige konsekvenser heraf .
<P>
Inden for rammerne af Amsterdam-traktaten er det vigtigt , at problematikken omkring den anden sjle finansieres inden for rammerne af EU ' s budget .
Det har vi mttet sls hrdt for , men det er vsentligt .
Men det er endvidere klart , at nr det drejer sig om Petersberg-opgaver , Det Europiske Vbenagentur , og nr det drejer sig om integrationen af nye tjenester , s er der i jeblikket absolut ikke plads p EU ' s budget .
<P>
Vi ser det som vores opgave at sl til lyd for , at Parlamentet fra frste frd , sledes som det er tilfldet ved oprettelsen af Den Europiske Centralbank , involveres helt i forberedelserne og udarbejdelsen af planer , der finder sted p dette punkt .
Det er sledes ogs et forsg p at skabe plads til Parlamentet , s det fra frste jeblik , som det ogs er tilfldet p andre omrder , kan ve den indflydelse , som det har krav p .
<P>
Vi er gerne enige med hr . Tindemans i , at efter oprettelsen af Den konomisk og Monetre Union kan diskussionen om Europas politiske udvikling selvflgelig ikke st stille .
Det er ogs inden for denne ramme , at Budgetudvalget har anbragt en rkke fodnoter .
Det glder os meget , at hr . Tindemans har vret villig til inden for rammen af sin betnkning at indgive de to specifkke ndringsforslag , som jeg som ordfrer for Budgetudvalget har indgivet .
<P>
Hr. formand , det var Budgetudvalgets indlg .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Tindemans med frdiggrelsen af denne meget vanskelige opgave og dernst takke ham for den meget fleksible mde , han er get ind i forhandlingerne p , og fordi han har vret villig til at lytte til bemrkningerne fra de andre medlemmer af udvalget .
<P>
Denne betnkning er utvivlsomt et vigtigt bidrag til forhandlingen .
Den er vigtig , fordi den ikke er et fantasifoster , men tager udgangspunkt i de eksisterende institutioner , der er ansvarlige for sikkerheden og forsvaret i Europa , specielt OSCE og NATO .
Den respekterer de eksisterende medlemmers ansvar over for NATO .
Den er ogs dybt rodfstet i de eksisterende afgrelser i Amsterdam-traktaten samt Petersberg- , Berlin- og Madrid-erklringerne .
<P>
Betnkningen handler ogs om nogle af de problemer , vi fremover skal lse p dette omrde : problemerne i forholdet mellem WEU og EU samt de problemer , der vil opst , hvis disse to organer bliver integreret .
<P>
I betnkningen tales der ogs om problemer med en europisk identitet i forsvaret , hvis vi skal n frem til en uafhngig indsats inden for rammerne af Berlin-erklringen : det faktum , at vi mangler strategisk lftekapacitet , satellitkommunikation og efterretninger .
<P>
I betnkningen understreges det ogs , at det er vigtigt at forsge at f en flles rustningspolitik , for uden et solidt teknologisk grundlag kan vi aldrig f en effektiv europisk forsvarsidentitet , samtidig med at vi gr ind for nedrustning .
<P>
Vigtigst af alt anerkeder man i denne betnkning forskellene i den nye sikkerhedssituation : det faktum , at de fredsbevarende opgaver nu har stor betydning for at hindre udbruddet af konflikter .
<P>
Vi bekymrer os mest om , at der i Tindemans-betnkningen ikke er fundet en passende balance i disse sager .
Der skal lgges mere vgt p fredsbevarende opgaver og forebyggelse af konflikter , og der skal lgges mere vgt p at etablere kontakt med andre lande uden for Den Europiske Union .
<P>
Det er ofte blevet sagt , at politik handler om at bruge grsdagens lsninger p nutidens problemer .
Det har vi til en vis grad levet op til i denne betnkning .
Vi er ndt til at se p nogle af de problemer , der strammer fra fredsbevarende aktiviteter .
F.eks. er den britiske hr i jeblikket mere engageret end p noget tidspunkt under anden verdenskrig .
Hvordan lser vi det problem , nr vi taler om at udvide de fredsbevarende styrker ?
<P>
I Tindemans-betnkningen har man ogs beget den fejl at antage , at WEU og EU er integrerede , mens der i traktaten kun tales om en mulig integration .
Formuleringen af vores uafhngige indsats er lidt for ls .
Den skal helt klart rodfstes i Berlinerklringen .
<P>
Endelig m vi ogs huske p , at vi ikke skal bekymre os for meget om en harmonisering af processen men snarere om at f et brugbart resultat .
<P>
Hvad angr forsvaret , s m vi kunne g , fr vi kan lbe .
Vi m leve op til Amsterdam-traktaten , fr vi kan g videre med dette emne .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af Tindemans diskuteres i en srdeles interessant fase i Den Europiske Unions udvikling .
Vi har med beslutningen den 2. maj i det vsentlige afsluttet den konomiske og monetre integration .
Vi m konstatere , at Den Europiske Union p grund af den integration , den har opnet indadtil , er blevet et fllesskab for fred , som er uden sidestykke i historien .
Men evnen til at sikre freden indadtil har hidtil ikke udviklet sig i samme grad uden for dens grnser .
<P>
I diskussioner med vores borgere kan der dog ofte konstateres en hj grad af skuffelse over , at Den Europiske Union ikke er i stand til at srge for fred uden for sine egne grnser - jeg siger , at den ikke er i stand til det , fordi den endnu ikke har instrumenterne til det .
Jeg mener , at det i en afgrende fase som denne er rigtigt , at en mand som Leo Tindemans igen har taget initiativ til en sdan diskussion , ligesom han gjorde det allerede i 70 ' erne med sin rapport om Den Europiske Unions udvikling .
Vi br virkelig se det i en sdan sammenhng .
<P>
Med det kommunistiske systems sammenbrud og fjernelsen af konfrontationen mellem blokkene i Europa er regionale , klassiske krige igen blevet mulige .
Men det har vi endnu ikke fundet noget svar p .
Vi har hidtil hbet p , at NATO , som egentlig ikke blev konciperet med henblik p dette forml , klarer tingene for os .
I Bosnien fik freden en chance , da en trovrdig militrmagt , nemlig USA , stillede sig bag fredsinitiativerne .
Vi kan ikke regne med , at amerikanerne altid vil gre dette for os i fremtiden .
<P>
Det vidner om en hj grad af hykleri altid at sklde ud p amerikanerne som globalt politi , mens vi fremstiller os selv som de store diplomater .
Med henblik p burden sharing for Europa og trovrdigheden af Den Atlantiske Alliances sammenhold skal vi selv udvikle relevante frdigheder .
Af den grund mener jeg , at de chancer , der ligger i Amsterdam-traktaten , skal udnyttes fuldt ud , selvom jeg har mine tvivl om , hvorvidt det , der er fastsat i Amsterdam-traktaten , ogs er tilstrkkeligt .
<P>
Leo Tindemans gr opmrksom p , at f.eks. Planlgningsenheden for Politiske Anliggender og Hurtig Varsling har afgrende betydning .
Skal det endelig lykkes - ligesom i Fllesskabets indenrigspolitik - at f en institution , som fremlgger forslag ud fra et fllesskabssynspunkt ?
Dem kan Ministerrdet s afvise , men det er ndt til at beskftige sig med dem , med et standpunkt set fra Fllesskabets synspunkt .
Endvidere skal denne Planlgningsenhed for Politiske Anliggender og Hurtig Varsling efter Amsterdam-traktaten konciperes sdan , at den ikke er en COREPER-3-foranstaltning eller en ny foranstaltning for politiske direktrer og disses stedfortrdere .
Den skal ved Kommissionens inddragelse udformes , s den ikke er et opsamlingssted for nationale standpunkter , men reprsenterer et fllesskabsstandpunkt .
<P>
Det kan vi ogs se ved en rkke andre eksempler .
Hvad betyder f.eks. en strategi , som skal besluttes enstemmigt i Det Europiske Rd ?
Hvis det drejer sig om principielle ting , som kan besluttes enstemmigt , s er det godt .
Men hvis det gr ned i detaljen , opstr der vanskeligheder , og der opns ingen fremskridt .
Der skal alts kun trffes generelle beslutninger , hvoraf Rdet s sammen med Kommissionen ved flertalsafgrelse kan udvikle aktioner .
Potentialet er der alts , det skal blot udmntes i praksis .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske hr . Tindemans for hans glimrende og meget bemrkelsesvrdige betnkning om en gradvis udformning af en flles forsvarspolitik for Den Europiske Union .
<P>
Nu , hvor Europa bliver udvidet til at omfatte hele kontinentet , og hvor den flles valuta bliver indfrt , hvordan skal man s undg at blive klar over dets manglende evne til at spille en politisk rolle p den internationale scene , der er p hjde med dets konomiske formen , og som ikke mindst opfylder de mange forventninger i de lande p det afrikanske , amerikanske og asiatiske kontinent , der er knyttet til Europa gennem deres historie og kultur .
Disse lande forventer sig meget af et Europa , der har givet afkald p enhver form for overherredmme , og som nsker til fulde at spille sin rolle som freds- og stabilitetsfaktor i de internationale forbindelser .
<P>
Den Europiske Union vil ikke kunne spille denne rolle , hvis den ikke er i stand til gradvist at indfre en flles forsvarspolitik , der sikrer dens territoriale integritet , dens vigtige interesser og dens evne til at deltage i konfliktforebyggende eller fredsbevarende operationer .
Som svar p denne udfordring foreslr vores kollega Tindemans en indbyrdes tilnrmelse mellem strukturerne i Den Vesteuropiske Union og Den Europiske Union , s de to institutioner p langt sigt integreres i hinanden , idet WEU p en mde bliver den fjerde sjle i Den Europiske Union .
<P>
Denne indfaldsvinkel har den fordel , at den er pragmatisk og progressiv .
Men den vil kun kunne lykkes , hvis Den Europiske Union stadfster sin politiske vilje til at oprette de forsvarsinfrastrukturer , som den i jeblikket mangler voldsomt , og som desvrre gr den alt for afhngig af Den Atlantiske Alliances logistik .
Nr USA p visse betingelser accepterer , at WEU ' s styrker kan sttes ind uden amerikansk deltagelse , og idet de anvender Alliancens infrastrukturer , s giver de blot udtryk for en positiv undladelse , som de selv har nglen til .
<P>
Har de stater , som i dag udgr Den Europiske Union , viljen til at g endnu lngere med hensyn til indfrelsen af et flles forsvar , der er rigtigt uafhngigt ?
Det er det europiske Europa , som general de Gaulle talte om .
Har de viljen til at skaffe sig de midler - herunder infrastrukturen , og navnlig satellitkommunikation og radarovervgning - som er ndvendige for at vre uafhngig ?
Og har de frem for alt viljen til at oprette de retmssige og demokratiske politiske institutioner , der gr det muligt at skabe og ivrkstte denne flles forsvarspoltik ?
<P>
Det er ud fra dette langsigtede ml , der uden tvivl er uopneligt p kort sigt , at man skal drfte de forslag om en styrkelse af WEU og om dens gradvise integration i Den Europiske Union , der er blevet fremsat af vores kollega Tindemans .
Flertallet i vores gruppe sttter dette skridt , idet vi dog lgger vgt p , at det ikke skal ptvinges de stater i Unionen , der ikke nsker at deltage i jeblikket .
<P>
Den gradvise indfrelse af en flles forsvarspolitik skal finde sted i forbindelse med det styrkede samarbejde , sdan som det foresls i forslaget til Amsterdam-traktaten .
De konkrete forslag , som hr . Tindemans har fremsat , er et glimrende diskussionsgrundlag til at g videre i den retning .
Det skal ophavsmanden til disse forslag have tak for !
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , som tidligere formand for WEU ' s forsamling havde jeg ren af at mde ordfreren Leo Tindemans i slutningen af 1980 ' erne , da han var belgisk udenrigsminister .
<P>
Siden da har han viet 10 r af sit liv til Europa , men hans beslutsomhed og hans bde visionre og pragmatiske vsen bliver stadig ved med at prge hans personlighed .
Jeg tror i vrigt , at det er den eneste mde , hvorp Europa kan gre fremskridt p forsvars- og sikkerhedsomrdet , der er et omrde , hvor manglerne er tydelige - der bliver gjort opmrksom p dem under kriserne , som f.eks. krisen i Den Tidligere Republik Jugoslavien - og hvor de midler , der kan rette op p disse mangler , glimrer ved deres fravr .
<P>
Det stykke vej , som vi mangler at tilbagelgge for at n den i Maastricht-traktaten nvnte mlstning p dette omrde , er betydeligt , og vi m erkende , at hverken de 15 landes regering i deres helhed eller mentaliteten hos vores befolkninger er klar til at ptage sig de opgaver , som det er vigtigt at fuldfre for at sikre forsvaret af Europas omrde og forebygge konflikter i randomrderne .
<P>
Denne betnkning behandler p udmrket vis de store udfordringer , der bestr i forebyggelsen af konflikter , Europas ndvendige selvstndiggrelse inden for en transatlantisk alliance - uden at kappe de bnd , der knytter os til USA - og den gradvise integration af forsvarets Europa og Den Vesteuropiske Union inden for de institutionelle rammer .
<P>
Denne debat har den store fordel , at den understreger den politiske karakter af udviklingen mod mere sikkerhed , idet den lader det vre op til europerne , og til at begynde med politikerne , at tage deres ansvar , der bestr i fremover at betragte vores Europiske Union som et Fllesskab med samme skbne .
Hvis der var udelt enighed om denne konstatering , ville Leo Tindemans ' ider have strre chancer for at lykkes endnu hurtigere .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , det str meget klart for os alle , at afslutningen p den tosidede konfrontation har tydeliggjort behovet for at udforme en ny model for den flleseuropiske sikkerhed . En model , som kan sikre freden , konsolidere stabiliteten , forebygge konflikter og klare de kriser , der mtte opst .
<P>
Objektivt set er Den Europiske Union interesseret i opbygningen af denne nye sikkerhedsmodel p vores kontinent .
Men samtidig br man vre sig bevidst , at opbygningen af denne model kun vil vre mulig , hvis Unionen stter alle sine krfter ind p det , med en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Men for at denne udenrigspolitik skal vre effektiv , er det ogs absolut ndvendigt , at den ogs omfatter en forsvarspolitik .
Det er klart , at de skridt i denne retning , der er registreret i frst Maastricht-traktaten og siden Amsterdam-traktaten , er positive , men utilstrkkelige .
<P>
Vi taler om en forsvarspolitik , som ikke er baseret p et klassisk koncept , men derimod en fornyet definition , og som retter sig efter de principper , der er indeholdt i FN ' s charter , slutakten fra Helsinki- og Paris-charteret .
<P>
Kort sagt en forsvarspolitik , som ikke er af offensiv karakter , som er flles og bygger p samarbejde .
En forsvarspolitik , som ikke skaber nye udgifter , men som maksimerer anvendelsen af de eksisterende og under alle omstndigheder sttter en udgiftsreduktion . En forsvarspolitik , som ydermere er nyttig med henblik p at koordinere de eksisterende vbenindustrier og herved formindske afhngigheden af tredjemand og underlgge det salg , der kan ske uden for Unionen , kontrol .
<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt at koordinere medlemslandenes vbnede styrker i denne retning for at kunne gennemfre de skaldte Petersberg-opgaver .
Og jeg er naturligvis tilhnger af , at Den Europiske Vestunion bliver integreret i Den Europiske Union .
<P>
Jeg mener ikke , at der kan herske tvivl om , at det er inden for denne ramme , at man skal se forholdet til Den Atlantiske Alliance , som er en institution , der for jeblikket , som vi alle ved , er en del af rammerne for sikkerheden i Europa , men den br ikke vre den eneste sikkerhedsinstitution .
<P>
Man br dog p samme mde rejse sprgsmlet om at f genskabt balancen med hensyn til sikkerhed og forsvar i forholdet mellem Den Europiske Union og USA .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , betnkningen ignorerer den kendsgerning , at der inden for Europa findes forskellige forestillinger om , hvilke sikkerhedskoncepter der er egnede .
Desuden er det et groft fejltrin , nr Europa-Parlamentet under Amsterdam-traktatens ratificeringsproces henter planer op af mlposen , som i sig selv blev forkastet p topmdet i Amsterdam .
Den forestilling , at EU kan garantere sikkerheden i Europa med en flles forsvarspolitik , stammer fra den kolde krigs tid , og den har vi jo allerede overvundet .
<P>
EU har enorme fordele i forhold til den kolde krigs institutioner .
Hvorfor vil vi egentlig ikke anvende dem ?
Det har integrationsinstrumenter med henblik p gode forbindelser mellem nabolande .
Det kan skabe forlig , det kan opbygge srdeles ttte konomiske forbindelser og p basis heraf virkelig tilbyde naboerne et strkt konomisk samarbejde og finansiel sttte .
Det er instrumenter , som ogs stter EU i stand til at ptage sig det ansvar i verden , som er ndvendigt for at sikre en flles overlevelse i denne verden .
<P>
Med en forsvarsidentitet vil Europa derimod leve et farligt liv , fordi problemerne i verden af i dag ikke mere kan lses med konfrontationer , trusler og provokationer .
En sdan provokation har vi netop kunnet opleve igen i de seneste dage , hvor Indien med sine atomprvesprngninger har givet startskuddet til et nyt kaplb om et effektivt delggelsesmaskineri .
<P>
Vi Grnne afviser ubetinget denne form for jobskabelse i EU-staternes industrielle rustningskompleks og satser i stedet for p intensivering af nedrustning og konversionsprojekter .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Tindemans skulle ikke vise os , at han var visionr , og han skulle ikke vise os , at han var stdig .
Jeg tror , at han ikke ville vise os , at han var en smule skuffet , men jeg tror , at hans konklusioner har ladet dette skinne igennem til dem , der kunne opfatte det .
<P>
Den betnkning , som han fremlgger for os i dag , er bestemt ikke sdan , som han havde nsket det , og den er bestemt ikke sdan , som min gruppe og jeg havde nsket det . Det er en betnkning , der er stdt p mange vanskeligheder for at kunne n frem til plenarmdet i dag , og jeg lagde mrke til , at min udmrkede kollega , hr .
Titley , var en smule ironisk i sit indlg .
<P>
Med hensyn til forbindelserne mellem WEU og Den Europiske Union , s nsker hr . Tindemans uden tvivl , at disse to institutioner hurtigt skal integreres i hinanden , og jeg tror ogs , at det er , hvad de fleste af kollegerne i dette Parlament nsker , bortset fra de socialdemokratiske kolleger - det har de vist under alle ndringsprocedurerne .
Jeg er ogs sikker p , at de fleste af kollegerne i dette Parlament nsker , at man hurtigt vil kunne rde over europiske styrker med henblik p at genskabe og bevare freden , men dette er ikke , hvad medlemmerne af den socialdemokratiske gruppe eller medlemmerne af De Grnne nsker , hvilket de har vist ved at forkaste de ndringsforslag , der gik i den retning .
<P>
Jeg vil sledes virkelig lyknske hr . Tindemans for at have stet imod , s meget han kunne , og jeg vil gerne opfordre svel ham som de andre kolleger til at forsge at styrke denne betnkning i sidste jeblik ved at godkende en rkke af de ndringsforslag , der indgivet til betnkningen .
<P>
Jeg tror , at vi skal vre klar over , at nr briterne ikke er med i Den Monetre Union i dag , s er det , fordi de hbede - og her tror jeg , de tager fejl - at kunne komme med i Unionen med et pund , der ville vre steget i forhold til euroen .
Det vil ikke vre tilfldet .
De har i dag ingen interesse i at deltage i en europisk forsvars- og sikkerhedsunion , da de endnu ikke har forstet de fordele , de kunne f ud af dette .
Jeg tror dog , at de fleste europere og de fleste kolleger har forstet dette i lang tid .
I de kommende mneder nsker vi ikke at se igen - vi hber ikke , det bliver tilfldet , men vi nsker ikke at se det igen , hvis tingene skulle udvikle sig p tragisk vis - at europerne er tvunget til at dje med et magtlst Europa , et skammens Europa over for Bosnien , sdan som de gjorde det i tre r .
Det er ndvendigt , at vi i de kommende mneder er i stand til at reagere og ikke mindst til at forhindre , at den diktator , der stadig er ved magten i Beograd , planlgger en tredje tragedie i Kosovo efter tragedierne i Kroatien og Bosnien .
<P>
Vi har med Amsterdam-traktaten og Petersberg-opgaverne forpligtelsen til og ikke kun muligheden for hurtigt at skaffe os nogle midler til at gribe ind for at udfre fredsbevarende og fredsskabende operationer .
Det er ikke et nske , og det er ikke en vision , det er simpelthen noget , som vi skal gre med det samme .
<SPEAKER ID=194 NAME="Bonde">
Hr. formand , i 1970 ' erne lagde Belgiens stats- og udenrigsminister navn til Tindemans-rapporten om direkte valg til EU-Parlamentet og om en politisk union .
Dengang afvistes planerne i Danmark .
De var chancelse , sagde man .
I dag er nsten alle forslag fra Tindemans-betnkningen vedtaget .
Og i dag lgger vores belgiske statsmand s navn til en betnkning om et flles EU-forsvarsministerium , flles vbenproduktion og flles militr .
Danmarks udenrigsminister , Niels Helveg Petersen , udtaler :  Det er et sus fra fortiden  .
Den samme Niels Helveg har sammen med de fleste danske politikere vret imod hvert eneste skridt i Tindemans-betnkningen , og alligevel har de stemt for hvert eneste  sus fra fortiden  , nr det kom til stykket .
<P>
P samme mde vil den danske regering til sin tid stemme for flles militr , hvis Danmark stemmer ja til Amsterdamtraktaten - ellers skulle det vre frste gang , en regering havde stet fast .
Tindemans-betnkningen om flles militr er seris og farlig .
Den foreslr en gradvis opbygning helt i trd med Amsterdam-traktaten .
Ved angreb p et EU-land , er det NATO , der skal forsvare os , men alle andre krige er EU-anliggender .
Unionen kan hvor som helst og nr som helst sende tropper til et hvilket som helst forml .
Begrnsningen er ikke juridisk eller geografisk .
Der er kun en politisk begrnsning , idet der skal enstemmighed til at sende tropper afsted .
<P>
Et simpelt flertal i det danske Folketing kan opgive Danmarks forbehold mod det militre og tage del i militre aktioner efter en konkret beslutning , ogs ved simpelt flertal i Folketinget .
Den danske undtagelse giver ogs udtrykkeligt de andre lande lov til at g videre med flles militr .
Danmark bliver dermed det eneste land , som ikke har vetoret mod militre aktioner i Unionens navn .
Tindemans-betnkningen er , som vi ser , ikke bare et papir , der forklarer , hvad der er ved at ske .
Tindemansbetnkningen skal gentage velsen i forbindelse med Vestunionen .
Jeg hber , at Tindemans vil komme til Danmark inden folkeafstemningen og redegre for , om han blot er - med Niels Helvegs ord - et  sus fra fortiden  .
P mig virker Tindemansbetnkningen mere som et indblik i den fremtid , der skabes , hvis vi stemmer ja til Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FR" NAME="Lang, Carl">
Hr. formand , kre kolleger , det er p et tidspunkt , hvor Indien lige har foretaget tre atomprvesprngninger , hvor Kina fortstter sine forsg , og hvor andre lande arbejder p at skaffe sig eller udvikle atomvben , at vores ordfrer gr den gode gerning at tale om Europas forsvar , uden at ordene atomvben eller atomafskrkkelsesvben forekommer noget sted i betnkningen .
Her drejer det sig dog om et afgrende omrde for Europas sikkerhed , for det er desvrre ikke de gode flelser eller den gode vilje , der i fremtiden kan srge for vores landes interne og eksterne sikkerhed .
<P>
Jeg beklager ogs , at der i betnkningen ikke er et gte nske om at frigre Europa fra USA og sledes ogs fra NATO .
Frankrig har tvrtimod med underkastelse , afhngighed og svaghed aflagt offentlig troskabsed ved igen at flge NATO ' s ordrer , og det selvom den sovjetiske trussel er forsvundet .
<P>
Vi mener , at Den Vesteuropiske Union br vre et frigrelsesinstrument og ikke et instrument til tjeneste for den nye verdensorden og den amerikanske regerings nske om overherredmme .
Men hertil er det ndvendigt med budgetre , teknologiske og menneskelige ressourcer , og det er ndvendigt at holde op med den moralske nedrustning og med at skre ned p vores militr .
En rkke principper br stadfstes p ny : Der skal udarbejdes en ny traktat om en europisk alliance , der ud over landene i Den Europiske Union skal best af en alliance af suverne og uafhngige europiske stater , der naturligvis frst og fremmest er uafhngige af USA , og herefter af NATO ; reglen om den europiske fortrinsret skal anvendes med hensyn til alle krigsforberedelser ; der skal fres en budgetpolitik , der giver Europa mulighed for at genfinde sin sikkerhed , sin uafhngighed og sin frihed ; der skal tages hjde for nye trusler som terrorisme eller bakteriologiske trusler ; der skal udvikles nogle uddannelses- og organisationsstrukturer samt strukturer til beskyttelse af civilbefolkningen ; og endelig skal der opstilles nogle regler , der gr det muligt at benytte Frankrigs atomafskrkkelsesvben til gavn for hele den europiske alliance .
<P>
Vi beklager , at disse betragtninger ikke havde mulighed for at komme med i betnkningen .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil frst sige kollega Tindemans hjertelig tak for hans betnkning .
Hr . Tindemans giver undervisning netop til kollega Bonde , som - tror jeg - slet ikke har lst betnkningen .
Ellers kunne han ikke have talt sdan , som om der her blev ptvunget de enkelte lande noget . Men nr hr .
Tindemans nu giver denne ekstraundervisning , s behver han slet ikke hre efter mere , for det , jeg ved , ved han i forvejen .
<P>
Den europiske sikkerhedspolitik har tre sjler .
Den frste sjle er den forebyggende sikkerhedspolitik , undgelse og forhindring af kriser .
Den anden sjle er en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som efter min mening - her giver jeg kollega Tindemans fuldstndig ret - skal stttes af en flles forsvarspolitik .
Den tredje sjle er for mig nedrustning .
Frre vben i Europa er et vigtigt bidrag til sikkerheden .
<P>
Alle tre sjler er for svagt udviklede , og mske er der en forskel mellem kollega Tindemans og mig i , at han lgger for lidt vgt p sjlerne A og B , alts forebyggelse og nedrustning .
Men det betyder ikke , at den anden sjle ikke er vigtig .
Vi skal i fllesskab inden for EU , men ogs sammen med USA , med Rusland og Ukraine og sammen med middelhavslandene udbygge denne flles sikkerhedspolitik .
<P>
Hvorfor er en sdan flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , stttet af en flles forsvarspolitik , vigtig og hensigtsmssig ? For det frste sprgsmlet om trovrdighed .
Nr vi har at gre med en hr .
Milosevic - og fru Schroedter , det er nu en gang ogs sdanne typer , vi har at gre med - s er det ikke nok bare at tale og vise sin gode vilje , for han vil ikke vise sin gode vilje , s lnge han kan regne med , at der ikke ogs som sidste middel str vben bag ordene .
<P>
For det andet har vi i hjere grad brug for en flles stemme .
Vi har for mange organisationer , som arbejder ukoordineret .
EU , WEU og , hvis jeg kun tnker p Kosovo og Den Tidligere Republik Jugoslavien , kontaktgruppen , NATO og forskellige andre institutioner .
For mange institutioner med for mange forskellige medlemskaber , hvilket p nuvrende tidspunkt gr det umuligt at tale med n stemme .
<P>
For det tredje er europisering meget vigtig for mig .
Den europisering , som ikke str i modstning til USA , men som alligevel giver de europiske lande mere vgt inden for denne alliance , og det glder alle de europiske lande , som vil deltage .
Denne europisering , isr inden for den skaldte lavtrskelforsvarspolitik , skal vi isr selv tage vare p , og vi kan ikke forlade os p andre - derfor er det , hr .
Tindemans foreslr om politi , og kompromis meget , meget vigtigt .
Et yderligere punkt er mere demokrati .
Et samarbejde og p et tidspunkt i sidste ende ogs integration mellem EU og WEU vil ogs betyde mere demokrati , nr dette Parlament fr flere rettigheder og strre indflydelse p disse ting .
<P>
Et sidste punkt : Kollega Titley har med rette sagt , at vi frst skal lre at g , fr vi kan lbe .
Det er jeg absolut enig i .
Ganske vist er der s mange kriser , hvor vi hurtigt m lre at lbe for at kunne hjlpe .
Derfor : lad os lre - men lad os lre hurtigt !
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg takker hr . Tindemans for udarbejdelsen af denne fortrinlige betnkning .
Betnkningen er et med vanskeligheder afbalanceret resultat , som udgr en logisk fortsttelse af forhandlingerne om den flles sikkerhedspolitik .
<P>
Den Europiske Union har en klar sikkerhedspolitisk dimension , uanset om der i Unionens fremtidige aktiviteter findes direkte elementer vedrrende militr sikkerhed .
Begreberne sikkerhed og forsvar overlapper delvis hinanden .
Det er klart , at allerede ved at udelukke skabelsen af afhngighed mellem forskellige aktiviteter ges sikkerheden og stabiliteten i vores verdensdel .
Vi m huske , at den europiske integration inderst inde er et karakter- og formlsmssigt omfattende sikkerhedsprojekt , som allerede efter principperne fra Maastricht-traktaten er knyttet til forsvarsmssige synspunkter .
<P>
Definitionen af rollen for Den Vesteuropiske Union som en del af det flles forsvar hnger centralt sammen med bde NATO ' s og EU ' s delvis samtidige udvidelsesprocesser .
Nr NATO optager de nste nye medlemmer blandt mellem- og steuropiske lande , bliver dens medlemstab heterogeniseret , men samtidig forstrkes den skaldte europiske pille i organisationen .
Selvom man kan pst , at de mellem- og steuropiske landes interesser for NATO-medlemskabet i det lange lb er koncentreret om den militre sikkerhed , skal man samtidig ogs konstatere , at ved tilslutningen af mellem- og steuropiske lande til NATO fremhves organisationens rolle som en regional organisation for en kollektiv sikkerhed .
Det er ndvendigt , at ogs Unionen herved drfter sin egen rolle .
<P>
For at klarlgge WEU ' s fremtidige status og effektivisere aktiviteterne skal statussen for medlemmer med tilslutnings- og observatrstatus revurderes .
Hvis gennemfrelsen af fremtidige militre operationer navnlig bliver WEU ' s opgave , vil rollen for de observerende medlemmer , som strber efter en aktiv deltagelse , ubodeligt forblive uklar .
Jeg mener , at alle aktrer , alts ogs mit hjemland Finland , i nr fremtid skal deltage i WEU ' s aktiviteter gennem en identisk medlemskabslsning , det fulde medlemskab .
Det samme glder selvflgelig ogs Unionens fremtidige medlemslande .
<P>
De skaldte Petersberg-opgaver , som er nedskrevet i Maastricht-traktaten p initiativ af Finland og Sverige , og som giver alle Unionens medlemslande en mulighed for at deltage i regionale krisestyringsoperationer , skaber et sttteben til udviklingen af det flles forsvar .
Udviklingen af en aktiv krisestyringsevne er en forudstning for udviklingen af et flles forsvar , selvom krisestyringen ikke altid har en direkte forbindelse med forsvaret .
Den skal ogs betragtes som et skridt imod en mere ensartet europisk sikkerhedspolitisk identitet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke kollega Tindemans , og jeg synes ogs , at han har gjort et usdvanligt godt arbejde , isr i betragtning af den store modstand , der har vret under vejs .
Ogs jeg tror , at han ville have nsket at lave langt mere , end det er lykkedes at producere , og at det derfor har vret en stor skuffelse for ham at n s langt med resultater , der , for nu at sige det lige ud , er beskedne for en , der betragter dette tema - den flles forsvarspolitik - som et vsentligt punkt og ikke ser Europa som udelukkende den flles mnts Europa .
<P>
WEU br integreres i EU : Dette er det frste skridt , og jeg synes hr . Tindemans har vret helt klar i dette sprgsml .
Vi har skammen over det , der skete i Bosnien i frisk erindring , hvor det amerikanske indgreb blev ndvendigt .
Det m vi aldrig glemme !
Det er hyklerisk at hvde , at amerikanerne er verdenssamfundets politibetjente , fordi europerne er alt for optaget af diplomati .
Dette er blot et tegn p Europas afmagt og de europiske landes dobbeltmoral , nr de fortstter med at vre politiske dvrge og handle egoistisk .
De , der mener , at Tindemans-betnkningen br lgge mere vgt p forebyggelse og vre mindre opmrksom p aktioner , har ogs antaget en dobbeltmoralsk holdning , for hvis forebyggelse har forrang frem for alt andet , og det er der ingen tvivl om , s glder det ogs , at Europa er tvunget til at affinde sig med snak og uendelige og unyttige ordvekslinger , fordi der i virkeligheden ingen mulighed er for at gribe ind i regionale konflikter som i Bosnien eller i Albanien for nogle mneder siden .
<P>
P dette punkt har Europa nu endelig en mulighed forat handle i fllesskab : Dette er de europiske lande ndt til at forst .
Hvis man stadig tror , at det britiske imperium eller de franske og tyske magter fortsat kan eksistere , s lever man i en naiv illusion .
Vi kan , og vi br bidrage til Europas fremtid i fred og stabilitet .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , en trovrdig spmand skal vre en realist , og derfor har hr . Tindemans vret en fremragende ordfrer for en srdeles god betnkning .
<P>
Unionen skal i princippet vre i stand til p egen hnd at optrde militrt .
Det er ikke en udskiftning , men et supplement til NATO .
En voksen Europisk Union skal kunne sttte sin udenrigspolitik med militre midler , ogs nr USA ikke er enig .
<P>
Ordfreren har i sin betnkning gjort det klart , at en flles forsvarspolitik er formlsls uden en flles udenrigspolitik .
Mange medlemsstater blokerer stadig en effektiv udformning af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik og realisme er derfor ndvendigt , nr det drejer sig om forsvar .
S mange som muligt af medlemsstaterne skal gre brug af NATO , " joint task forces  , om nsket .
Unionen skal i vrigt mindst muligt opbygge en parallel militrstruktur .
De europiske borgere nsker ikke hjere forsvarsbudgetter .
<P>
Med rette sls der her til lyd for konkrete skridt .
Forsvarsministrene skal ogs kunne mdes i EU-regi , Kommissionstjenesterne om sikkerhed , og forsvar skal styrkes , og Europa-Parlamentet skal oftere end nu have samrd med generalsekretren , formanden og Vestunionens rd .
<P>
Til sidst , hr. formand , som formand for det involverede underudvalg sttter jeg forslaget i betnkningen om at ndre underudvalgets navn fra sikkerhed og afrustning til Underudvalget om Sikkerheds- og forsvarspolitik .
Afrustning indgr naturligvis i princippet som en del heraf .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg mener , at ordfreren , hr . Tindemans , har gjort et vigtigt stykke arbejde , selvom vi i dette sprgsml er ude i ukendte egne .
Hvor Rdet og regeringerne endnu ikke har truffet deres valg , er der plads til mange scenarier og mange ider .
Mske er dette Parlamentets rolle , og mske er det det , vi har gjort fr i tiden , nr vi har behandlet den politiske , konomiske eller monetre union .
Efter min mening br vi under alle omstndigheder forsge at erobre og integrere det , som vi har klaret indtil nu , fr vi bner nye veje , der er srligt vanskeligt farbare , som f.eks. forsvaret .
<P>
Efter min mening er de problemer , der har vist sig i Den Tidligere Republik Jugoslavien , ikke s tt knyttet til EU ' s manglende forsvarsmssige aspekt som til dets manglende evne til at trffe konkrete valg eller trffe forkerte valg , som det skete i Bosnien .
Og i denne forbindelse , hvor vi taler om at sikre det , der eksisterer i dag , vil jeg gerne stille et sprgsml til kommissr van den Broek , der tlmodigt har fulgt hele denne forhandling .
Bde i Amsterdam og i traktaten findes der ikke lngere begrebet ydre grnser , der er kun begrebet Unionens ukrnkelighed og den gensidige politiske solidaritet .
<P>
Jeg vil gerne sprge hr. van den Broek om Unionen har grnser mod st , eller har den det kun mod vest , nord og syd ?
Er Unionen ukrnkelig ?
Hvis alt dette er tilfldet , hvorfor s denne apatiske indstilling ?
Mske er dette snarere Rdets omrde , men jeg vil gerne hre hans mening .
Hvorfor udviser Unionens ledende organer en sdan apati i en rkke tilflde , hvor der i dag rejses tvivl fra Tyrkiets side med hensyn til er , som alle ved tilhrer en medlemsstat og hele Den Europiske Union ?
Jeg vil gerne have et svar fra hr. van den Broek .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , for det frste finder jeg det utroligt , at hr . Tindemans hyldes her som en mand med visioner .
Jeg ved ikke , hvordan en person , der lever i den mrke middelalder og gr ind for militre blokke , global militarisering og imperialisme kan opfattes som visionr .
Det er en latterlig tanke .
<P>
Hvad angr imperialisme , s fremgr det tydeligt af punkt 4 i betnkningen , at " mlet med en flles forsvarspolitik er at kunne beskytte alle aspekter af Unionens interesser , herunder forsyningssikkerheden  .
Det er skandalst .
De siger , at De nsker en forsvarspolitik og et forsvarssystem , ikke som en beskyttelse mod potentielle aggressorer , men for at kunne beskytte grundlggende selviske interesser .
Det er en skandale , at noget sdant kan finde sted her i Parlamentet .
<P>
I Irland er der folkeafstemning om Amsterdam-traktaten .
Vores regering og de strste politiske partier fortller os , at Amsterdam-traktaten ikke har noget med forsvar at gre .
Men som hr . Tindemans siger , s gr Amsterdam-traktaten indfrelsen af en flles forsvarspolitik mere trovrdig , idet den bekrfter den nre forbindelse , der med Maastricht-traktaten skabtes mellem Den Europiske Union og Den Vesteuropiske Union .
Den Vesteuropiske Union er en militr alliance , der gr ind for kernevbenafskrkkelse .
<P>
I Amsterdam-traktatens artikel J.7 , en protokol , der er vedlagt traktaten , var der en irsk tilfjelse , som skulle hindre det irske folk i at f kendskab til de reelle flger af Amsterdam-traktaten .
Der str , at Den Europiske Union inden for et r fra denne traktats ikrafttrden sammen med Den Vesteuropiske Union udarbejder ordninger for udvidet samarbejde mellem dem for at stte WEU som " en integrerende del af Unionens udvikling  ind i en organisatorisk ramme .
Det fremgr tydeligt heraf , at De militariserer EU og gr det til en militr alliance , der har som sit hovedforml at beskytte egoistiske interesser og f let adgang til globale ressourcer .
<P>
( Bifald fra De Grnne )
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , inden man fremstter nogen bemrkninger om det europiske forsvar , m man ndvendigvis konstatere , at det flles forsvar for medlemsstaterne i Den Europiske Union ikke hrer ind under Unionens kompetenceomrde , men derimod under staternes og de alliancers , som nogle af staterne er medlemmer af .
<P>
Jeg beklager derfor , at man i betnkningen af Tindemans bruger visse tvetydige og upassende begreber , f.eks. begrebet om Den Europiske Unions retmssige forsvar .
<P>
Nr det er sagt , s er det at overveje et europisk forsvar i dag at stille sig selv en rkke sprgsml .
Sprgsmlet om de 15 ' s Europa egentlig udgr den fornuftigste ramme til at forst realiteterne i de aktuelle forsvarsproblemer p vores kontinent , hvor vi str over for nye trusler , der har taget over efter den sovjetiske trussel .
Sprgsmlet om en europisk forsvarspolitik skal tage sigte p at presse alle ind i et stift korset , eller om den skal tilrettelgges omkring begrebet variabel geometri , idet der tages hjde for medlemsstaternes meget forskellige nsker med hensyn til forsvar .
Sprgsmlet om forbindelserne mellem Den Europiske Union og WEU .
Amsterdam-traktaten foreskriver ikke , at sidstnvnte skal integreres i frstnvnte , og den fastholder overordnet set de eksisterende forbindelser .
Den har kun to nyskabelser , nemlig at vbensamarbejdet og Petersbergopgaverne integreres i FUSP .
<P>
Det siger naturligvis sig selv , at vbenpolitikken er regeringernes omrde .
Med hensyn til vbenindustrien , og p grund af dennes srlige art , er det vigtigt , at suvernitetstankegangen er gldende frem for markedstankegangen .
Det Europiske Vbenagentur skal have det forml at bevare en selvstndig forsknings- og produktionskapacitet i Europa p hjeste teknologiske niveau , navnlig over for den srligt aggressive amerikanske konkurrence .
<P>
Betnkningen af Tindemans nvner ligeledes strategisk luftmobilitet , rumefterretninger og satellitkommunikation .
Det er nemlig omrder , hvor dannelsen af europiske kompetencepoler , der er organiseret mellem de stater , der nsker det , vil gre det muligt at beherske navnlig informationen og at gre en ende p vores afhngighed af USA .
<P>
Det er omrder , hvor omfanget af de udgifter , som projekterne medfrer , er en god grund til , at man i henhold til subsidiaritetsprincippet indfrer nogle flles programmer , hvis finansiering vil skulle afholdes af de medlemsstater , der frit vlger at deltage heri .
<P>
De medlemsstater , der lgger vgt p deres tradition for neutralitet , og som udgr en tredjedel af de 15 , har ganske vist accepteret , at alle Petersberg-opgaverne integreres i traktaten , men de har dog klart afvist den garanti for flles forsvar , som Bruxelles-traktaten indfrer mellem medlemmerne af WEU .
<P>
Artikel 17 i Amsterdam-traktaten afspejler i vrigt de store meningsforskelle , der adskiller medlemsstaterne med hensyn til forsvarspolitikken .
Foruden sprgsmlet om de stater , der lgger vgt p deres neutralitet , str der i artiklen , at det flles forsvar skal ske gennem en integration af WEU i Den Europiske Union , og samtidig str der , at det flles forsvar allerede finder sted inden for rammerne af NATO .
Disse legitime forskelle er selve kernen i Europa , og det er vigtigt at respektere folkets og staternes nske , navnlig p et s flsomt omrde som forsvarsomrdet .
<P>
Betnkningen af Tindemans understreger med rette , at enhver flles forsvarspolitik er betinget af en klar identifikation af de flles interesser , og det foresls , at en hvidbog fra Rdet forsger at fremhve disse .
Den understreger ligeledes ndvendigheden af at give indhold til den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet , for hvilken det blev planlagt p topmdet i Berlin ...
<P>
( Formanden opfordrede taleren til at afslutte sit indlg ) Disse to retningslinjer forekommer os at vre vigtige , og de fr vores sttte .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="IT" NAME="Tatarella">
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker hr . Tindemans til lykke med det glimrende arbejde , han har udfrt , og for den tilgang , han har anvendt i sin betnkning , hvis indhold vi fuldt ud tilslutter os .
Naturligvis kunne man have gjort mere , krvet en strre fremskyndelse af den flles forsvarsproces , men ordfreren har nsket at opn et maksimum af samarbejde og konsensus .
Med hans erfaring som regeringsmedlem er der grund til at tro , at han ikke har taget fejl .
Den flles forsvarspolitik kan ikke holdes oprejst med flertalskup , selvom det var muligt at finde og opn sttte fra et flertal .
<P>
Det er imidlertid yderst betegnende , at denne forhandling finder sted netop i dag , samme dag hvor Parlamentet har udtrykt sig positivt til Rdets kandidater til Den Europiske Centralbanks Direktion .
Det er mske Parlamentets bedste mde at besvare den berettigede kritik fra de , der frygter , at Den Europiske Union blot bliver en samling af finansielle og monetre interesser .
Vi m endnu en gang understrege her , at Den Monetre Union uden en politisk union er meningsls og udgr en undvendig anstrengelse for de europiske befolkninger .
Et afgrende hjlpemiddel for den politiske union vil utvivlsomt vre en flles udenrigs- og forsvarspolitik og i forbindelse med sidstnvnte en flles militr- og vbenstrategi .
<P>
Europa er for jeblikket inde i en vigtig og lykkelig tid .
Den flles mnt vil p kort sigt blive efterfulgt af en flles forsvarspolitik , sledes at Europa kan garantere freden , ogs uden for dets grnser .
<P>
Kollega Tindemans indsats minder mig om vores afdde kollega Spinellis indsats her i Parlamentet , hvor han fra de same sder , hvor der i dag fremkommer bremsende ord , som man ikke altid kan udtrykke sin tilfredshed med , talte og kmpede ud fra sin overbevisning om , at Europa skulle blive en politisk enhed , og derfor skulle udstyres med en flles udenrigs- og militrpolitik .
<P>
Alleanza Nazionales delegation vil som reprsentanter for et demokratisk og moderat italiensk parti stemme for betnkningen for at understrege vores europiske tankegang og dermed fremhve behovet for at trffe disse afgrende valg og forlene vores Europa med dets ndvendige politiske og internationale vrdighed .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne hilse vores kollega , hr . Tindemans , eksempel velkommen , for man har her anklaget ham for at vre visionr , og jeg finder , at det er et eksempel p udholdenhed og illusion .
Det er en mand , mske den , der er ldst i grde af os alle , svel i Rdet som i Parlamentet , og jeg mener , at det er en kompliment at sige , at han stadigvk har en vision for fremtiden , for han har virkelig kmpet , ikke kun for et politisk forenet Europa og for et Europa med en flles mnt , men ogs for et sikkerhedens og forsvarets Europa .
<P>
Og helt konkret i forbindelse med denne betnkning vil jeg gerne p vegne af de spanske socialdemokrater give udtryk for , at vi altid har vret positivt indstillet hertil , for da vi udarbejdede De Ti Bud om sikkerhed og forsvar , dengang vi udskrev folkeafstemning om NATO , fr vi kom med i Fllesskabet , sagde vi altid , at det var ndvendigt at genoplive Vestunionen og understrege den europiske forsvarsidentitet .
Og Maastricht-traktaten gav anledning til et positivt hb i den forstand , at den udformede en udenrigs- og sikkerhedspolitik - det blev sagt , at forsvarspolitikken ville komme p et senere tidspunkt - og Amsterdam-traktaten har taget et forsigtigt skridt mere med de skaldte Petersberg-opgaver og muligheden for at inkorporere Vestunionen uden traktatndringer . Men det drejer sig her ikke kun om at tale om traktaterne , det drejer sig ogs om at tale om virkeligheden .
Og virkeligheden er , at vi i denne forsamling meget ofte har beklaget os over det , der sker i nogle dele af Europa , nrmere bestemt oplsningen af Den Tidligere Republik Jugoslavien og Balkanlandene , og jeg mener , at denne livets skole ogs skal vise os noget meget konkret , og det er her , at vi er kommet med alle de splittede krfter , og denne splittethed har vist , at vi er ude af stand til noget .
Det , jeg ikke kan forst , er , hvorfor vi , hvis vi ikke er i stand til at lse vores egne problemer og klare vores ansvar , skal kritisere andre . Mit land er for jeblikket i gang med at fejre det historiske hundreder for den spansk-nordamerikanske krig , og vi tror ikke , at vi systematisk kan anklage nordamerikanerne for vores fejl .
Frst m vi vre i stand til at lse vores egne problemer , og det er os , der skal definere forsvarspolitikken .
<P>
Og endelig , hr. formand , vi har nu i denne uge taget et beslutsomt skridt for at etablere Den konomiske og Monetre Union .
Hvorfor synes vi s ikke , at dette er tiden til ogs at tale om Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten og tage et stort skridt inden for sikkerhed og forsvar , ikke kun for at beskytte og forsvare det , der er vores , men ogs for at ptage os vores ansvar for at stabilisere og skabe fred p vores kontinent , og ogs i forbindelse med resten af menneskeheden ?
Af denne rsag sttter vi hr .
Tindemans ' betnkning .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , denne betnkning giver os grund til endnu en gang at udtrykke stor psknnelse af Tindemans sagkundskab og engagement .
Distinktionen mellem sikkerhedspolitik og forsvarspolitik er blevet mindre tydelig i og med , at risikoen for et vbnet angreb p EU-medlemmer i den fase , vi nu befinder os i , er blevet mindre , samtidig med at risikoen for kriser i vores nrmeste omrder er blevet strre .
Kriser kan dog blive trappet op til omfattende fjendtligheder .
Vi skal ikke lukke jnene for , at forviklinger i f.eks. Rusland hurtigt kan give en alvorligere forsvarspolitisk situation .
Europa behver bde et afskrkkende grnsevrn og kapacitet til at kraftfuldt gribe ind for at kontrollere kriser .
<P>
NATO er grundlaget for det europiske forsvarssamarbejde .
Et mere aktivt forsvarssamarbejde i EU skulle ikke udvikles som en erstatning for , men som et supplement til NATO .
Der er behov for dette supplement .
Alligevel har det europiske forsvarssamarbejde i Vestunionen manglet kraft .
Forhindringen skyldes ikke s meget , at nye lande udenfor militralliancer har bremset , som at der har manglet en strk politisk vilje i EU ' s kerne .
Der har ikke vret nogen kraft som den , der har drevet MU ' en frem .
Et fungerende forsvarsarbejde skal ogs udg fra en flles udenrigspolitik , men her er EU ikke kommet s langt .
<P>
Tindemans betnkning giver anledning til at reflektere over dette .
Sprgsmlet er , om Europa helt kan stte sin lid til NATO og dermed til USA ' s engagement .
Det er realistisk at tnke sig , at der kan opst sdanne kriser og trusler , hvor opfattelserne i USA kan overensstemme med opfattelserne i EU , men hvor USA alligevel mangler motiver til at gribe ind , sdan som vi mtte nske det i Europa .
En omfattende udvidelse af EU reducerer antagelig kongruensen mellem EU og NATO , hvilket forstrker behovet for et forsvarssamarbejde i EU .
<P>
Den Europiske Union sigter til at fremme freden i Europa .
I denne henseende har EU vret en total succes .
Fredsarbejdet fres videre med studvidelsen .
Dette spirende samarbejde har allerede givet betydningsfulde resultater .
For at opn medlemskab i Den Europiske Union anstrenger ansgerlandene sig for at fremme menneskerettighederne , at bilgge indre konflikter og indbyrdes konflikter og liges med andre lande .
Dette er betydningsfuldt .
Det er ikke kun p Balkan , at en etnisk mosaik ville kunne fre til alvorlige forviklinger .
Her har vi en moderne , aktuel version af fredsmotivet for EU .
For en opinion , f.eks. i mit eget land , er der al grund til at pege p EU ' s fortsat store betydning for udviklingen af freden i Europa .
Tragedierne p Balkan , det vil sige udenfor EU og udenfor kredsen af ansgerlande , viser , hvor skidt det ellers kan g .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Kre hr . Tindemans , jeg har lst og hrt , hvad De har sagt , og jeg vil gerne give Dem min tak .
Der er ingen tvivl om , at Deres betnkning vil blive vedtaget af Europa-Parlamentet .
Desvrre for Dem , der har arbejdet s hrdt , desvrre for Europa-Parlamentet og desvrre for Europas befolkninger , s vil herrerne i Rdet blot kaste betnkningen i papirkurven .
<P>
Det lykkedes herrerne i Rdet at trffe en aftale om formanden for Den Europiske Centralbank , der fik latterliggjort euroen , endnu inden den er kommet i gang .
Tror De helt rligt , at de vil n frem til en aftale om et s vigtigt sprgsml ?
De er ikke interesseret i Europas flles udenrigs- og forsvarspolitik .
De er ikke interesseret i at varetage Europas interesser . De er ikke interesseret i Europas befolkninger .
De varetager bankernes og bankdirektrernes interesser .
I kan jo se , hvad der skete med Dayton-aftalen .
Det var amerikanerne , der besluttede , og hr. van den Broek er p trods af sine anstrengelser ndt til blot at betale af Kommissionens kasse .
I Cypern , Mellemsten , Kosovo og i Det giske Hav forhandler de herrer Holbrooke og Miller , og de trffer afgrelser , som Europa blot udfrer .
Jeg vil ikke skuffe Dem , og jeg hber , at Deres betnkning m f en god skbne , men jeg frygter , at det ikke vil vre tilfldet .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , jeg takker hr Tindemans for hans kompetence , isr for hans ihrdighed og hans tlmodighed under udarbejdelsen af denne glimrende betnkning . Det er en kontroversiel betnkning , ikke s meget p grund af dens indhold , som p grund af det forhold , at Europa har stadigt strre vanskeligheder med alvorligt og serist at behandle et sprgsml som dets egen sikkerhed og forsvar , selvom der ikke er tvivl om , at det heldige udfald af den europiske politiske proces i hj grad vil afhnge af lsningen p dette sprgsml .
<P>
Vanskelighederne ses ogs af de mange institutioner , som det uddelegerer dette sprgsml til , fordi det ikke ved , hvad det selv skal stille op .
Som allerede nvnt af andre kolleger har vi mindst fire organisationer , EU , WEU , OSCE og NATO , der i teorien burde samarbejde indbyrdes , men i virkeligheden er i stadig modstrid og ofte griber ind i hinandens beslutninger .
Som om dette ikke var nok , s skal WEU integreres som Unionens militre arm p et tidspunkt , hvis det da overhovedet kommer , hvor regeringerne beslutter , at denne operation kan gennemfres .
Det skulle ndigt ende som i Manzonis " I Promessi Sposi  , at nogle eller mske ligefrem mange mener , at " dette gteskab ikke skal ske  .
<P>
Desuden har man for seks r siden , nrmest for at overbevise den offentlige mening om , at det var muligt at gre noget bedre , opfundet Petersberg-opgaverne for at gennemfre fredsmissionerne . Der har ikke vret nogen mission i de forlbne seks r , og jeg sprger mig selv , om der nogensinde kommer en .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Tindemans-betnkningen er en modig sten , der kastes fra den politiske trgheds mudderhul .
Jeg hber , at den langt om lnge kan stte gang i den debat , som vi stadig venter p .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne i forlngelse af de vrige kolleger takke hr . Tindemans , fordi det lykkedes ham takket vret hans meget fine og omstndige formuleringsevne efter s mange rs politisk erfaring at lade skinne igennem det , som han nsker , nemlig en videreudvikling af Den Europiske Union til en militrpolitisk polititerrororganisation .
Den vil ikke blive ledet ud fra hensynet til befolkningerne , men efter klassemssige kriterier , hvilket i sig selv siger en hel del .
Nu skal kapitalen , de store monopolinteresser og de multinationale koncerner , udnytte det , de har opnet med Den Monetre Union , og alle de flgevirkninger , der i dag rammer Den Europiske Union .
Dette er formlet med skabelsen af srlige indsatsstyrker , oprustningsprogrammer , indfrelsen af en militr oprustningsindustri og skabelsen af informationscentre i luften , og s videre , NATO-WEU-OSCE-banden , der alle sammen betales af de europiske skatteborgere .
Og her er der naturligvis et sprgsml , der m stilles : Fr denne europiske union s ikke et politisk forsvar ?
Vil det ikke blive sagt klart , hvem der er fjenden og hvem der skal bekmpes ?
Der er jo ikke lngere Sovjetunionen og Warszawa-pagten som pskud , og man kunne f den mistanke , at fjenden er befolkningerne , deres oprrstrang under denne undertrykkende politik .
Det er dem , som I nsker at undertrykke , og derfor nsker I at have mulighed for at gribe ind hvor som helst , inden for og uden for EU ' s territorium , nr Den Europiske Unions skaldte interesser trues , det vil sige den multinationale kapitals interesser .
<P>
Og endelig til sidst , hr. formand , nr der nu er talt s meget om hr . Milosevic ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , under debatten sidste r om hr .
Tindemans ' frste betnkning om en flles sikkerhedspolitik i Europa havde jeg udtrykt nsket om , at Den Europiske Unions udvidelse med de st- og centraleuropiske lande ikke skete samtidig med en lignende udvidelse af NATO , fordi de europiske og de amerikanske interesser oftere og oftere afviger fra hinanden , og fordi det er p hje tid , at Europas folkeslag tager skbnen i deres egen hnd .
<P>
Mit nske blev hrt , og jeg vil gerne takke ordfreren , som gr ind for , at WEU skal integreres i Den Europiske Union , og for at de kommende medlemslande i Unionen skal optages i WEU , hvilket skal ske i tt samarbejde med SUS , selvom - og navnlig fordi - De Grnne ikke bryder sig om det .
De Grnne er betalt for at ge de europiske nationers afhngighed af den amerikanske gigant , svel p konomisk plan - deres i vrigt groteske holdning i forbindelse med afstemningen om patenteringen af bioteknologiske opfindelser er det mest slende eksempel p dette - som p militrt plan , hvilket deres ndringsforslag til statsmanden Tindemans ' glimrende betnkning vidner om .
<P>
Europa fr snart sin egen valuta .
Vi vil ogs f brug for en hr .
Det er prisen for vores uafhngighed .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , jeg er bange for , at jeg efter den marxistiske analyse fra kollega Kaklamanis om de europiske banker og den klassebevidste stillingtagen fra kollega Ephremidis m ptage mig en mere bleg rolle , da jeg kun skal sige noget om betnkningen af Tindemans .
<P>
Jeg vil lyknske kollega Tindemans , fordi han har ptaget sig denne meget vanskelige opgave .
Opgaven er vanskelig , og jeg ved det , hr. kollega , fra vores samarbejde i udvalget .
Der skal formuleres en flles forsvarspolitik for 15 frie , suverne stater og for 75 til 80 partier - jeg ved ikke prcist , hvor mange partier der er i Parlamentet , men de reprsenterer jo meget forskellige meninger .
Disse meninger stammer fra forskellige traditioner inden for forsvarspolitik , og jeg mener , at vi kun kan f succes med en flles forsvarspolitik , hvis vi er parat til ved formuleringen af vores politik at acceptere og respektere disse forskellige traditioner .
<P>
Jeg vil nvne tre principper , som er vigtige for mig og gr ud over det , De har skrevet , og som vi vil fremlgge forskellige ndringsforslag til .
For det frste br vi forsge at definere en ny forsvarspolitik , som er integreret i en ny sikkerhedspolitik og mere orienterer sig mod kollektive sikkerhedsmodeller som OSCE end mod den kolde krigs modeller ssom NATO og WEU .
<P>
For det andet : Prventiv konfliktlsning og en ny nedrustningsspiral , som der skal tages initiativ til - ikke rustnings- , men nedrustningsspiral - kan eventuelt i vores tid udgre et mere effektivt forsvarsinstrument end et eller andet universalvben , som frst skal udvikles .
<P>
For det tredje : Nr vi udvikler en egen forsvarspolitik , s gr vi det ikke for at aflaste det amerikanske budget , men for at tilgodese vores egen identitet .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenens artikel om taletid .
Jeg vil bede Dem om i fremtiden at vre langt mere rundhndet med taletid til kollega Ephremidis , for hvornr har man ellers den fornjelse at lytte til de gamle stalinistiske taler .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Jeg mener , at dette indlg gik lidt over stregen , men da humor ogs engang imellem er p sin plads , er De tilgivet .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , skylder jeg hr .
Brok noget ?
S vil jeg gerne betale det .
Hvis jeg skylder ham noget , s vil jeg gerne give ham en bankcheck i euro , nr den findes ...
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Jeg sagde , at De kunne f ordet sidst i debatten for en personlig bemrkning .
Men eftersom De allerede har taget ordet , er der ikke lngere nogen grund til at give Dem ordet sidst i debatten .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , i disse dage , hvor 56 udenrigsministre - 56 ! - og forsvarsministre fra 28 europiske lande , hvoraf 10 er medlemmer af Unionen , deltager i det hjtidelige mde i Den Vesteuropiske Union p den smukke  Rhodos , er to amerikanske udsendinge , hr .
Holbrooke og hr . Gelbard , ved at rejse frem og tilbage mellem Beograd og Pristina i et desperat forsg p at finde en form for enighed mellem serbere og albanere , der kan lge det bldende sr i Kosovo .
<P>
I det flere sider lange dokument med resultaterne af de mange WEU-ministres tilstedevrelse udtrykte de blandt en rkke andre uprcise budskaber ogs deres uro over og deres villighed til at fremme en realistisk og gte tilnrmelse til en lsning af problemet .
<P>
Forskellen mellem de to samtidige begivenheder i det internationale diplomati er imidlertid karakteristisk : I den frste , p Rhodos , er der luksus , afslapning og en fejrende langsommelighed .
Der er ingen fornemmelse for tiden , og isr ikke for ndvendigheden af forpligtende konkrete lsninger .
Njagtigt det modsatte er tilfldet med de amerikanske udsendinges penduldiplomati .
Ofte kan farlige komplikationer og uretfrdigheder ikke undgs med hurtige og for enhver pris fundne praktiske lsninger . Hr .
Tindemans skal have tak , fordi han med sin nsten religise iver fastholder mobiliseringen af Europa for en flles forsvarspolitik .
Allerede i 1975 kmpede han i denne retning , og han erklrede dengang , at kun Europa kan forsvare sine egne vrdier , og at dette kun kan ske ved , at det fr de rigtige politiske dimensioner .
Nu hvor vi hilser MU ' en velkommen og opretter euroen , er den langvarige og vanskelige march frem mod en flles europisk udenrigs- og forsvarspolitik og usikkerheden omkring WEU som EU ' s forsvarsarm , p trods af nskerne i Maastricht og uklarheden i Amsterdam , en byrde , der lammer den europiske samlingsproces .
I en verden med hurtige udviklinger er forsinkelser frygteligt farlige .
Og vi har allerede fet en bitter forsmag herp .
<P>
Personligt kan jeg kun give udtryk for en enkelt uenighed med Tindemans-betnkningen : Skabelsen af en flles forsvarspolitik br ikke vre gradvist fremadskridende , som det siges i teksten , det br vre en direkte frsteprioritering .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af vores kollega Tindemans er et meget positivt signal , fordi der endelig igen foreligger et dokument , som klart fremhver Den Europiske Unions ansvar for sin egen sikkerhed .
Men hvad drejer det sig om ?
I teorien har vi siden Maastricht den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I praksis er det et srgespil , som vi alle ved .
Hvad drejer det sig om ?
Hvad er mlet ?
At vi i politikken ikke kun fordmmer misbrug af vold , men srger for , at den ikke fr en chance !
Det kan vi opn , hvis vi i Den Europiske Union endelig tager afsked med de enkelte staters sikkerhedspolitik og i stedet samler Unionens politiske , konomiske og i sidste ende ogs militre potentiale med henblik p at lse kriser og bevare freden .
Det er det ene .
<P>
Det andet , som vi nsker at understrege ganske klart , er , at vi siden Maastricht har strbt efter at opfylde mlet om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og vi har sagt , at vi vil gre Den Vesteuropiske Union til et instrument for Den Europiske Union .
Vi skal ophre med kun at tale om det og endelig ogs gre det .
<P>
Det sidste punkt : Mange vil helst deponere Den Europiske Unions sikkerhed i Washington og uddelegere den dertil .
Det er efter min opfattelse trist !
For amerikansk udenrigspolitik er helt legitimt frst og fremmest optaget af at varetage USA ' s egne interesser .
For det andet er amerikansk sikkerhedspolitik meget , meget ofte afhngig af den aktuelle indenrigspolitiske situation .
Det kan undertiden ligefrem fre til en sikkerhedsrisiko for Europa .
Derfor skal vi fortsat forflge mlet om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , sammensmelte EU og Den Vesteuropiske Union med henblik p lsning af kriser og bevarelse af freden , ikke blot i Europa , men som bidrag til verden .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr . Tindemans ' betnkning er Parlamentets militaristiske krigserklring mod den europiske fredspolitik .
Den er skrevet af en agent for vbenindustrien fra et land , som aldrig vil blive truet blandt de frste . Hr .
Tindemans og hr . Titley vil gerne producere vben langt bagved fronten til dem , som skal kmpe i forreste rkke , nr EU ' s grundvrdier iflge betnkningen bliver latterliggjort .
Fuld beskftigelse hrer ikke til EU ' s grundvrdier .
<P>
Mit land er aldrig blevet besat .
Hvor mange af jer kan sige det , jer , som nu planlgger en flles oprustningsindustri , bevbning og militrdoktrin ?
Nr det virkelig glder , er der nogen hjlp fra jer , hjemmefrontens vbenfabrikanter , til dem , som er allieret med jer , men mod deres vilje kan komme i en vbnet konflikt ?
Til alle , som er krigsgale p grund af en besttelse eller en trauma fra Falkland-krigen , vil jeg sige : Prv ikke p at presse os neutrale lande til en militrunion ved hjlp af EU ' s flles forsvar .
I er for drlige soldater til at vejlede andre om , hvad sikkerhed er .
<P>
Som et forretningsordensindlg vil jeg fortlle hr . Brok , at han , som er ansat hos Bertelsmann-koncernen , ikke er berettiget til at vejlede frie EU-reprsentanter om , hvorledes de skal tale .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , betnkningen kaldes " Udformning af en flles forsvarspolitik for Den Europiske Union  , men den indeholder tankegange og retorik fra den kolde krig .
Betnkningen udgr fra , at konflikter og problemer lses med militre midler .
<P>
Udenrigs- og sikkerhedspolitik bestr af forskellige komponenter : udenrigspolitik , bistand , handel , freds- og konfliktlsning , nedrustningspolitik , flygtningepolitik og militrt forsvar .
Sikkerhedspolitikken er sledes ikke det samme som et militrt forsvar .
<P>
Det fremstr for mig som virkelighedsfremmed at skrive en betnkning med det indhold , som Tindemans har gjort .
I henhold til mange bedmmere , inklusive Vestunionens politiske forsamling , er realiseringen af en flles forsvarspolitik for lang tid fremover fjernet fra dagsordenen i og med Amsterdam-traktaten .
Det fremstr for mig som meget mrkeligt , at Parlamentet , som ikke har beslutningsret om et flles forsvar , igen fremstter et forslag om dette , stik imod Ministerrdet .
Et flles forsvar synes at vre et mantra : Hvis det gentages tilstrkkeligt tit , s bliver det mske til virkelighed .
<P>
I et moderne sikkerhedsperspektiv str menneskets sikkerhed i centrum .
Truslerne mod mennesket kan vre alt fra miljkatastrofer til social udelukkelse .
I den tid , vi lever i , er konflikter mellem stater stadig mere ualmindelige .
I stedet bliver det stadig mere almindeligt med interne nationale konflikter .
Disse konflikter bunder isr i sociale modstninger med etniske og / eller religise fortegn .
Sdanne konflikter kan ikke lses med militre metoder eller med kugler og krudt .
<P>
I den fderalistiske eufori br man ikke glemme , at England , Danmark , Irland , strig og Sverige ikke accepterer et flles forsvar , som Tindemans foreslr .
I Sverige siger 70 % af befolkningen stadig nej til et flles forsvar .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , Den Europiske Union har kun vgt , hvis den vokser ud over det , den hidtil har opnet .
For frste gang har vi lejlighed til frivilligt uden ekstremt pres udefra - sledes som det var tilfldet under den kolde krig med truslen om en tilintetgrende atomkrig - at lade Unionen st p tre ben , nemlig det klassiske Europiske Fllesskab , Den konomiske og Monetre Union og ogs den politiske union .
<P>
Hertil hrer ogs viljen til , som det er skitseret i Amsterdam-traktaten , at skabe en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og gradvist ogs en flles forsvarspolitik .
Dette er fastlagt i Amsterdam-traktaten , som det strigske parlament i bevidstheden om vores ansvar som kommende rdsformandskab snarest vil ratificere .
Indtil nu findes den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik enten lige s lidt som den flles forsvarspolitik eller kun rudimentrt og vagt .
Dette er utilfredsstillende i betragtning af de regionale konflikter i Europa .
Til den forrige taler vil jeg gerne sige , at sikkerhedsproblemer i Europa desvrre ikke kun forekommer ved naturkatastrofer .
<P>
Afhngigheden af USA ' s vilje til inden for NATO ' s rammer at optrde som politibetjent i europiske kriseregioner viser ikke kun svagheden i det hidtidige europiske standpunkt , men er ogs i lngden en nsten urimelig belastning for USA .
Tendensen vil vre , at USA trkker sig tilbage fra de europiske krisesteder , og der vil opst et strre ansvar for EU .
Betnkningen af Tindemans viser derfor vejen til en europisk selvstndighed ogs i snver forsvarspolitisk henseende .
<P>
Derfor er det logisk , ogs for strig , at arbejde for fuld integration af Den Vesteuropiske Union i EU og at medvirke til at virkeliggre en flles europisk forsvarspolitik .
Men dette kan og skal ikke ske i modstning til NATO .
11 af vores 14 EUpartnere vil virkeliggre den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik inden for NATO .
WEU er i mange henseender afhngig af NATO ' s kapaciteter og NATO ' s logistik .
Spektret af opgaver for WEU og NATO-Partnerskabet for Fred svarer i det store og hele til hinanden .
En undig overlapning af de eksisterende mekanismer br derfor undgs .
<P>
Vsentligt for os er det solidariske fllesskab omkring opbygningen af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
EU ' s og NATO ' s udvidelsesprocesser skal ses i dette lys .
Betnkningen af Tindemans er ogs for Rdet og Kommissionen et godt grundlag for at udforme politikken i denne nd .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru. formand , der er tre grunde til , at jeg ikke kan acceptere udgangspunkterne i hr . Tindemans ' betnkning .
For det frste finder jeg , at den sikkerhedsvision , som den reprsenterer , hovedsageligt er gammeldags og baseret p formodninger om konflikter mellem stater og magtanvendelse som lsning p disse .
I 1996 var kun n af 27 igangvrende krige eller konflikter mellem stater , det vil sige stridigheden om Kashmir mellem Indien og Pakistan .
I srdeleshed de europiske konflikter krver udvikling af krisestyring og fredsbevarelse .
I den henseende synes jeg , at initiativet fra de finske og svenske udenrigsministerier er godt .
<P>
For det andet gr betnkningen ikke tilstrkkeligt i dybden hverken i den tvreuropiske sikkerhed eller i udviklingen af sikkerheden mellem specielt EU-landene og Rusland .
Dette samarbejde er der behov for bl.a. for udviklingen af sters-omrdet samt for de nordlige havomrder .
<P>
For det tredje tjener tanken om at udvikle Den Europiske Union som en forsvarsalliance heller ikke bestrbelserne p at udvide EU .
Jer mener , at en fremhvelse af EU ' s militre hensigter vil vanskeliggre udvidelsen med Ruslands nabolande svel som med Cypern .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , kre kolleger , husker I en af den franske prsident Chiracs svar p protesterne mod atomforsgene ?
De er ogs til jeres bedste , det er til jeres sikkerhed og for jeres forsvar , sagde han !
Det var rgerligt , at de andre stats- og regeringschefer ikke tog den franske prsident p ordet og krvede , at man i Amsterdam nede frem til et virkeligt nyt resultat for den flles forsvarspolitik .
Dette skete desvrre ikke , og resultatet har vret skuffende .
<P>
Efter min mening er den egentlige betydning af Tindemans-beslutningen flgende . Europa-Parlamentet siger til Det Europiske Rd og Ministerrdet : " Det er p tide at opfre dette besvrlige sprgsml p dagsordenen  .
Lad vre med at vende jer om , forsg ikke at flygte , nu standser vi den tbelige opfrsel , som vi havde ansvaret for i forbindelse med tragedien i Bosnien .
Vi skal vokse fra 15 medlemmer til 26 og kan ikke gre det uden at udvikle et nyt parameter , som er EU ' s internationale identitet og en flles forsvarspolitik .
Det vil vre vanskeligt , ingen tvivl om det , det vil blive srdeles vanskeligt , men der er ingen alternativer .
<P>
Hr . Tindemans er blevet kaldt utopist , men efter min mening er han realist .
Der er farlige utopister , der i deres optagethed af fortidens begivenheder kun er i stand til at foresl en gentagelse af en situation , vi allerede har kendt .
Fra fortiden har vi forskellene i sprogene og kulturerne , den enorme rigdom i Den Europiske Union , men lad os lgge disse frygtelige begivenheder bag os , diktatur , krig , de racistiske og nationalistiske ideologier , netop der hvor de hrer hjemme , i fortiden .
I stedet m vi se med lidt mere fortrstning fremad .
Til begravelsen af en embedsmand i WEU , der dde i en ung alder , bragte kollegerne for nogen tid siden en krans , hvor der ved siden af et flelsesfuldt budskab til den afdde var en besynderlig pskrift p fransk : " Fra vennerne i den Tilfldige Europiske Union  .
Ja det , var en lille fejl , i stedet for " Union Europe Occidentale  havde de skrevet " Accidentale  , og det , vi har brug for , er en rigtig union af folkene og staterne , ikke historisk tilfldighed !
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , mine damer og herrer , WEU udbygger fortsat sin operationelle handleevne ved intern optimering .
Dermed er WEU svarende til udvidelsen af sine opgaver i 1992 p vej til at blive et instrument til en effektiv europisk krisestyring .
Derfor er det vigtigt , at vi i Parlamentet flger op p denne proces , sdan som vi gr det i dag .
<P>
WEU har efter min mening den dobbelte opgave p den ene side at ledsage integrationen af de nye partnere i steuropa og p den anden side styrke den europiske sjle i den euro-atlantiske alliance .
P den baggrund er det overordentlig vigtigt at udforme forholdet mellem WEU og bde EU og NATO med den ndvendige finflelse .
<P>
Denne finflelse er ndvendig med henblik p relationerne mellem Europa og USA , men ogs med henblik p forskellige EU-medlemsstater , som f.eks. Storbritannien , Danmark , Irland , strig og Sverige , hos hvem opbygningen af en militr gren af Den Europiske Union af meget forskellige grunde stder p i det mindste tilbageholdenhed .
Men , hr. kollega Bonde fra Danmark , vi vil i dag p ingen mde med debatten pvirke folkeafstemningen den 28. maj i Danmark .
Danmark har , som ogs ethvert andet land , iflge Amsterdam-traktaten mulighed for at st udenfor , nr det drejer sig om militre aktioner .
Men jeg mener ikke , det ville vre klogt af os , hvis vi ikke tog borgernes bekymringer i netop de neutrale stater alvorligt .
<P>
Jeg har i vrigt ogs stor forstelse for USA ' s holdning , som - senest p Korfu - gr ind for , at aftalen med NATO str fast , nemlig at der kun kan stilles autonome kollektive ressourcer til rdighed for WEU , nr akutte FUSP-opgaver p grund af en krise krver dette .
<P>
Ogs jeg er absolut modstander af principielt og permanent at indrmme WEU autonome planlgnings- og indsatskapaciteter inden for NATO , men - og det siger jeg ogs rettet mod Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa - det kan ved WEU ikke dreje sig om at organisere en europisk global selvhvdelse  la Paris ved siden af NATO og uden transatlantisk forstelse .
Det kan kun dreje sig om i fremtiden at beherske kriser som f.eks. p Balkan med en FUSP , som begrnses til gennemfrelse af flles operative , humanitre og fredssikrende WEU-aktioner .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Fru formand , jeg vil begynde med at takke McKenna , Theorin og Ojala for deres indlg , som , jeg synes , har vret sm lyspunkter i en ellers mrk og dyster debat .
<P>
Det gr mig lige s beklemt , som da jeg for nylig virkelig lste Tindemans-betnkningen .
Desvrre blev jeg heller ikke gladere af de ndringsforslag , der foreligger til betnkningen .
Dette er jo en initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet .
Jeg synes derfor , at det ville vre dybt beklageligt , hvis det er det signal , denne folkevalgte forsamling giver til vores vlgere rundt omkring .
Man tager f.eks. intet hensyn til nogen som helst nye aspekter , ikke engang til den politik , der fres af de fire neutrale stater , som jo trods alt er medlemmer .
Jeg hber virkelig , at vi vil afvise denne betnkning .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne betnkning , der kommer p det rigtige tidspunkt .
Hr . Tindemans har ret i at pointere , at ikke alle EU ' s medlemsstater er rede til at arbejde hen imod en flles forsvarspolitik p trods af , at man i Amsterdam s WEU som en integrerende del af EU ' s udvikling .
<P>
I Amsterdam-traktaten understregede man med udviklingen af en mere effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik betydningen af tttere institutionelle og organisatoriske bnd mellem EU og WEU , herunder udviklingen af de humanitre og fredsbevarende Petersberg-opgaver .
<P>
Jeg glder mig over henvisningerne i betnkningen til betydningen af Combined Joint Task Forces , Det Euro-Atlantiske Partnerskabsrd , programmet Partnerskab for Fred og skabelsen af et europisk vbenagentur .
I betnkningen nvnes ogs betydningen af mlet om en global nedrustning , stabilitetspagten , og man glder sig over udkastet til en EU-adfrdskodeks om vbenhandel .
<P>
Jeg er imidlertid uenig med visse dele af betnkningen .
En integration af WEU i EU er ikke et realistisk forslag i den nrmeste fremtid .
Jeg kan ikke acceptere , at en flles forsvarspolitik skal kunne beskytte alle aspekter af Unionens interesser , herunder forsyningssikkerheden .
<P>
Jeg er heller ikke enig i , at sprgsml om sikkerhed og forsvar skal placeres under ledelse af en kommissr , eller at Planlgningsenheden for Politiske Anliggender og Hurtig Varsling skal udarbejde en hvidbog , som skal forelgges Det Europiske Rd til godkendelse .
EU br heller ikke underskrive militre samarbejdsaftaler med Rusland og SNG-landene .
<P>
Det er heller ikke muligt at ndre traktaten om Den Europiske Union , s den kommer til at indeholde WEU-traktatens artikel 5 .
<P>
Af disse grunde kan jeg beklageligvis ikke sttte betnkningen , i dens nuvrende form - jeg understreger i dens nuvrende form .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Donner">
Fru formand , jeg hrer ikke til den gruppe af kolleger , der lyknsker hr . Tindemans .
Som betnkningen ser ud i jeblikket , tages der ikke hjde for , at der er fire militrt alliancefrie medlemmer af Unionen , og at det er ndvendigt med deres samtykke for at opfylde blandt andre hr . Tindemans drmme om at integrere WEU i Unionen .
<P>
P den anden side , som det tidligere er nvnt , s blev en af forbedringerne af Amsterdam-traktaten gennemfrt p initiativ af Sverige og Finland , nemlig inkluderingen af Petersberg-opgaverne .
Det kunne tyde p , at de alliancefrie lande er lige s interesserede i at udvikle en flles forsvarspolitik som alle andre .
Et flles forsvar og en flles indsats vil i sidste ende afhnge af verdenspolitik og nationale interesser .
Det glder for svel store som sm medlemsstater , hvilket fremgr af den drlige hndtering af krisen i Den Tidligere Republik Jugoslavien .
Jeg gr ind for at sende tropper ind i Kosovo , hvis alle andre lsninger slr fejl .
<P>
I jeblikket finder Finland , som det eneste medlem af Unionen , der grnser op til Rusland , det srdeles vigtigt at udvikle et gensidigt gavnligt og fredeligt forhold til Rusland , hvilket str i skrende kontrast til NATO ' s strategi .
Portugal ser muligvis anderledes p dette .
Afgrelser vedrrende den europiske forsvarspolitik br ikke trffes i Washington , sdan som det tidligere er sket .
Svagheden ved traktatens aktuelle ordlyd er , at den kombinerer falske forhbninger med rare ord .
Hvis de socialdemokratiske ndringsforslag falder , vil mange af os vre ndt til at stemme imod hele betnkningen .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg tror nok , at jeg er den sidste taler p vegne af Parlamentet i denne spndende debat , ikke den frste debat om dette emne og heller ikke den sidste .
Debatten er interessant p grund af de fremsynede betnkninger af kollega Tindemans , der i rtier har beskftiget sig med dette emne .
Jeg var og er skeptisk med hensyn til mulighederne for i Unionen at udvikle en sand forsvarspolitik .
Jeg er ikke principiel modstander , men anser det for klogt p dette punkt at lade NATO vre , hvad det er .
Endvidere finder jeg det ikke klogt at spnde hesten efter den konceptuelle vogn .
Diskussionen om forsvaret af eget territorium er kommet lidt i baggrunden i de senere r p grund af den meget vigtigere diskussion om den rolle som NATO , Den Europiske Union og Vestunionen skal spille ved lsningen af kriser .
Jeg er derfor meget mere interesseret i sprgsmlet , om Unionen vil vre i stand til , hvis en sdan situation opstr , at gennemfre de skaldte Petersberg-opgaver .
S drejer det sig om kriselsning andre steder .
Det , mener jeg , ogs er kernen i en militr debat p nationalt plan .
Lsningen af denne option , hvor grunden ogs er lagt i Amsterdam , og forberedelsen af mulighederne herfor skal i de kommende r prioriteres .
Her drejer det sig om den praktiske udformning af forholdet mellem Den Europiske Union og Vestunionen p dette omrde .
Det Unionen har brug for , og det har jeg ofte sagt , er positiv erfaring fra praksis .
Med en sdan erfaring med hensyn til lsning af kriser kommer det flles forsvar muligvis inden for rkkevidde .
Jeg vil faktisk vende tingene p hovedet .
Unionen skal lre at stole p sig selv i sikkerhedsanliggender .
Indfrelsen af euroen vil uden tvivl ogs p dette omrde skabe den ndvendige dynamik .
Den konomiske union forrsager den politiske union , det er sagt tit nok .
Jeg tror , at sikkerhedseksperterne i Parlamentet , hvad det angr , gr en solrig fremtid i mde .
<P>
Det sidste , som jeg vil sige , er sagt oftere .
Unionens bedste bidrag til sikkerhed i Europa er udvidelsen af EU .
Det skal der ikke bruges militre instrumenter til .
Beviset p , at sikkerhedsinstrumenternes " scope  i Den europiske Union er stort skal , tror jeg , fortsat vre debatten i Parlamentet om Unionens sikkerhedsrolle .
<SPEAKER ID=227 NAME="van den Broek">
Fru formand , jeg vil ogs gerne udtrykke min store respekt for hr . Tindemans betnkning om Den Europiske Unions flles forsvarspolitik .
Kvaliteten af betnkningen forbavser mig ikke og heller ikke villigheden til at indg kompromiser , nr jeg tnker p den visdom , hr . Tindemans egen , som han har erhvervet gennem mange rs regeringsansvar og som udenrigsminister .
Ogs jeg husker udmrket rapporterne af hr . Tindemans , hvori han gang p gang har holdt en forsvarstale for aktiveringen af en klar flles udenrigs- og sikkerhedspolitik som det endelige ml for en strk Europisk Union .
Og srligt efter det skridt , der for nylig er taget i retning af en flles mntunion , fortjener den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , efter min mening , ekstra og p ny opmrksomhed , og vi br kapitalisere p den kohrente impuls , der ogs vil udg fra den flles mntunion , for at n frem til en mere flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Aktualitetsvrdien af Tindemans-betnkningen havde egentlig ikke kunnet vre strre .
Nogle af grundene hertil har jeg allerede nvnt .
Men dertil kommer , at vi tidligere ved en sdan diskussion om en europisk forsvarspolitik kunne referer til den tragiske udvikling i Det Tidligere Republik Jugoslavien og henvise til vores erfaringer i den forbindelse .
Men i dag er det ikke mere muligt at tale abstrakt om dette emne , fordi Europa for anden gang konfronteres med en situation , der kan betyde en gentagelse af rdslerne ved en etnisk konflikt , hvis der ikke i tide trffes forholdsregler .
<P>
Jeg vil p et senere tidspunkt vende tilbage til situationen i Kosovo .
Men jeg finder imidlertid , at dette emne ogs skal diskuteres inden for rammerne af denne debat , fordi der er s mange tilknytningspunkter til de bemrkninger , som hr .
Tindemans fremfrer i sin betnkning . De politiske , konomiske og humanitre flger ved en eskalering , en udvidelse af konflikten i Kosovo , vil direkte ramme medlemsstaternes og EU-ansgerlandenes interesser .
Her tnker jeg ikke mindst p muligheden for , at der igen kommer meget store flygtningestrmme i gang .
Lsningen af et sdan problem har ogs ofte vret drftet i Parlamentet .
<P>
I gr talte jeg med fru Ogata , FN ' s Flygtningehjkommissr , der informerede mig om , at der udenfor Bosnien-Herzegovina stadigvk er ca . 1 , 8 millioner hjemlse og flygtninge , som der endnu ikke er nogen lsning for .
Men ogs p andre omrder vil vi i lang tid endnu vre beskftiget med at konsolidere den kun langsomt forbedrende situation i Bosnien-Herzegovina .
Derfor er der god grund til at indstte alle de midler Unionen har eller kan disponere over , for at undg en forvrring i Kosovo og den omliggende region .
<P>
Her tnker jeg ogs p et eventuelt bidrag fra Vestunionen i form af initiativer , der har til forml at begrnse risikoen for , at konflikten breder sig .
Jeg tnker selvflgelig srligt p foranstaltninger til fordel for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien .
Som hr . Tindemans ogs angiver , har Den Europiske Union sidste r forsmt via Vestuinionen at spille en konfliktlsende rolle i Albanien .
I vrigt skal Italien have ros , fordi Italien dengang kun tre mneder efter EUdebatten med sttte fra en rkke andre lande var i stand til at vre til stede med en stabilitetsenhed og hjlpe med til at stabilisere forholdene .
Men det var faktisk en klar opgave for EU og Vestunionen i overensstemmelse med de skaldte Petersberg-opgaver i Amsterdam-traktaten at spille en frende rolle ved lsningen af den davrende krise , der var opstet i Albanien efter pyramideskandalen .
Men der foreligger nu en lignende situation , og sprgsmlet er , om der nu er tilstrkkelig politisk vilje til stede til at give sikkerhedsaspektet i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik indhold .
<P>
Der blev tidligere p eftermiddagen , jeg mener , det var af Lambrias , gjort opmrksom p WEU-rdets mde p Rhodos , der fandt sted i forgrs .
Men resultaterne af dette mde tyder ikke p , at man har aftalt opsigtsvkkende initiativer .
Sprgsmlet er s , om det ikke havde vret logisk , hvis Vestunionen var blevet anmodet om i det mindste at foretage en analyse af sikkerhedssituationen p stedet , med dertil knyttede anbefalinger af , hvordan eventuelt Vestunionen kunne yde et bidrag til sikkerheden i regionen .
<P>
Det er rigtigt , og det er fornuftigt , at ogs NATO ser nrmere p dette sprgsml .
Men hvorfor skulle en specifik indsats fra Den Europiske Union og af Vestunionen ikke hre til mulighederne .
Udeblivelsen af konkrete og mlrettede aktiviteter gr en drftelse af Vestunionens plads i den europiske sikkerhedsarkitektur meget teoretisk .
<P>
I Tindemans-betnkningen nvnes den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet . Og dette ogs set i lyset af den plads , som Vestunionen indtager i Den Atlantiske Alliance .
Sprgsmlet er , og her tilslutter jeg mig faktisk de bemrkninger , der for lidt siden blev fremsat af hr . Wiersma , om det har nogen mening at ivrkstte en bred diskussion med hinanden om en flles forsvarspolitik , hvis vi med hensyn til den flles udenrigs- , men selvflgelig ogs den flles sikkerhedspolitik , ikke har vret i stand til at opn nogen form for fremskridt .
Ville det ikke vre klogere , hvis Unionen i frste instans fokuserede p og koncentrerede sig om at formulere det , der , ogs i Amsterdam-traktaten , forsts ved de skaldte Petersberg-opgaver : Fredsbevarende opgaver , ogs " peacemaking  , humanitre aktioner og lignende .
Hvis dette ikke hrer til mulighederne eller frer til konkrete aktiviteter , s m man sprge sig selv , om man i Den Europiske Union skal gre sig store illusioner om den europiske forsvar-identitet .
Nr vi taler om forsvarsidentitet , og vi forbinder det med beskyttelsen af et landomrdes uafhngighed og territoriale integritet , s tror jeg ikke , at der er nogen i Parlamentet , der vil bestride , at ansvaret herfor i frste instans ligger og ogs i en overskuelig fremtid vil blive liggende hos Atlantpagten , hos NATO .
Men det , som vi her taler om og som der med Amsterdam er taget nogle store skridt fremad med , er p eget initiativ at g i aktion , ogs med militre midler , hvis det drejer sig om at lse en regional krise .
S gentager jeg mit sprgsml : Skal vi s efter i et r at have ladet denne mulighed ligge i Albanien i r , hvor der er fare for en krise i Kosovo , p ny lade udviklingen lbe fra os ?
Og bagefter stille hinanden sprgsml om , hvorfor der ikke blev grebet ind i tide .
<P>
Ligesom hr . Tindemans har Kommissionen i sine anbefalinger , der gik forud for regeringskonferencen p davrende tidspunkt , slet til lyd for p sigt at lade Vestunionen indg i Den Europiske Union .
P den m ville man opn en bedre koordination , ogs mellem de diplomatiske , politiske , konomiske og militre midler , som Unionen rder over .
<P>
Hvis det ikke lykkes for Unionen p basis af de vedtagne traktater , bde i Maastricht svel som i Amsterdam og det som alle medlemsstaterne uden undtagelse har underskrevet med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvis det ikke lykkes for Unionen p grundlag af traktatteksterne at formulere og gennemfre en mere slagfrdig udenrigs- og sikkerhedspolitik , der stttes af militre midler med henblik p forebyggelse af kriser , s bliver trovrdigheden af hele den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik efter vores mening strk svkket .
Netop nu , hvor Unionen har ivrksat udvidelsesprocessen , m denne trovrdighed ikke sttes p spil .
Endvidere og frem for alt skal en udvidet Europisk Union indtage en politisk stilling , der er i overensstemmelse med dens konomiske omfang og interesser , og den skal vre i stand til ogs at forsvare disse interesser med alle til rdighed stende midler .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr van den Broek !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Atomprvesprngninger i Indien
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om atomprvesprngningerne i Indien .
<SPEAKER ID=230 NAME="Henderson">
Fru formand , den 11. maj bekendtgjorde den indiske regering , at den havde foretaget tre underjordiske atomprvesprngninger .
Formandskabet udsendte efterflgende flgende redegrelse : " Formandskabet er dybt rystet over nyheden om de indiske atomprvesprngninger , der blev foretaget tidligere i dag .
Den Europiske Union er meget optaget af at gennemfre traktaten om ikke-spredning af atomvben og traktaten om fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger , der sger at standse spredningen af atomvben .
Den Europiske Union er meget interesseret i fred og stabilitet i Sydasien og bekymret over risikoen for spredning af kernevben og raketter .
Formandskabet vil srge for , at medlemsstaterne diskuterer flgerne af disse prvesprngninger , nr den politiske komit mdes den 12. maj  , der fandt sted p rette tid .
<P>
Den indiske regering har i dag bekendtgjort , at den har foretaget yderligere to prvesprngninger som afslutning p den planlagte serie sprngninger .
Disse prvesprngninger er udfrt uden ringeste hensyntagen til den internationale opinion .
Dette er et meget uvelkomment tiltag , der kun kan gre sikkerheden i omrdet ustabil .
Prvesprngningerne strider imod nedrustningsprocessen , som stttes af en overvldende majoritet af det internationale samfund .
<P>
I den politiske komit var der enighed om , at Den Europiske Union skulle henvende sig til regeringerne i Indien og Pakistan .
Det gennemfres i dag .
Parolen for Sydstasien er immobilisering .
Den Europiske Union vil fortsat opfordre Pakistan og Indien til at lse deres uoverensstemmelser gennem en bilateral dialog .
Det er det eneste realistiske hb om en lsning p de stridspunkter , der stadig skiller dem .
<P>
P mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 25. maj vil der vre en forhandling om flgerne for forholdet mellem Den Europiske Union og Indien .
P dette mde vil Den Europiske Union beslutte sig for et svar .
Men det skal vre et afpasset svar .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Fru formand , hr. minister , jeg har kun to minutter , og p to minutter kan man kun vre kortfattet .
De fem atomprvesprngninger , som Indien lige har foretaget - vi har nemlig lige fet at vide , at der var to mere her til morgen , efter de tre prvesprngninger i gr - er yderst alvorlige .
<P>
Indien har nemlig et territorialt udestende med to af sine naboer . Den ene , Kina , er en anerkendt atommagt , og den anden , Pakistan , er en potentiel atommagt , og det mske endda i det skjulte .
Men Kina og Pakistan undertegnede begge , i september 1996 i New York , traktaten om et fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger , den skaldte CTBT - selvom de , s vidt jeg ved , ikke har ratificeret den endnu - og indtil videre har de overholdt den .
Der er sledes tale om en udfordring og et skridt p vejen mod en ikke-fredelig lsning p konflikten .
<P>
Det er yderst farligt .
Til forskel fra mange andre , der ogs har kommenteret dette emne , er jeg for min del ikke overrasket , hr. minister .
Indiens forsvarstale , da de ngtede at undertegne CTBT ' en , var allerede sigende og var et varsel om dette .
<P>
Indien har i dag en strkt nationalistisk regering , hvis indsttelse vi nsten alle beklagede , men den kendsgerning , at fem prvesprngninger kunne gennemfres mindre end to mneder efter , at denne regering kom til magten , viser tydeligt , at det hele var parat , og at der er tale om en hel nations medvirken .
<P>

Det er muligt , at dette store land med den meget gamle og bemrkelsesvrdige kultur , som man ligesom jeg ikke kan besge uden at komme til at holde af det , derved giver udtryk for fornemmelsen af at vre glemt eller ringeagtet af det internationale samfund og for sin manglende tillid til dette samfunds evne til at finde en fredelig lsning p konflikterne .
<P>
Selvom mange lande reagerede med vrede , men ogs med alvor og betnkelighed , s kunne De se , at Den Russiske Republik til gengld nsten mente , at man - og jeg overdriver naturligvis lidt - " ikke havde i sinde at plgge Indien nogen sanktioner , da det er en virkelig god kunde  !
<P>
USA ' s strategiske , globale , frende rolle er i krise .
Det bliver hnet af Indien og af Pakistan , der afprvede et missil for nylig , eller af Netanyahu .
<P>
Europas ansvar bliver sledes meget tungt , hr. minister .
Vil vi vre i stand til sammen at plgge dem de konomiske og diplomatiske sanktioner , der er ndvendige ?
Vil vi vre i stand til at f Frankrig og Storbritannien til at ivrkstte den plan om en fuldstndig nedrustning af atomvben , som Canberra-kommissionen foreslr , og som er den eneste , der er i stand til at dmpe de regionale spndinger p det indiske kontinent , p betingelse af , at de store lande begynder ?
<P>
De aktuelle , internationale begivenheder venter ikke p vores procedurebundne tven .
Hr. minister , Den Europiske Unions frste store udenrigspolitiske initiativ br dreje sig om atomvben .
Det er tvingende ndvendigt .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , iflge dagsordenen skal der vre en redegrelse fra Rdet om atomprvesprngninger i Indien efterfulgt af sprgsml .
I min uskyldighed antog jeg , at vi ville f lov til at stille sprgsml til Rdet .
Jeg vil blot bede Rdet om at friske op p min hukommelse : Gav det udtryk for samme forfrdelse , da Frankrig udfrte atomprvesprngninger .
Fordmte det Frankrig i den anledning ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Hr . Smith , jeg formoder , vi har den samme dagsorden for i dag , og i min dagsorden str der flgende : Rdets redegrelse om atomprvesprngningerne i Indien med efterflgende sprgsml , Rdets og Kommissionens redegrelser om Kosovo med efterflgende forhandling .
<P>
Grupperne er blevet enige om - det har jeg ladet mig fortlle - at der i stedet for sprgsml skal foretages en forhandling , og har derfor tilmeldt talere .
Jeg forestiller mig , at det ogs er diskuteret i fllesskab i grupperne .
Jeg beklager meget , at jeg ikke kan give Dem ordet for et sprgsml , men sdan er det fastlagt .
<SPEAKER ID=234 NAME="Spencer">
Fru formand , min gruppe ville gerne fordmme disse prvesprngninger , men ved at gre det , ville vi erkende , at det var en politisk eksplosion som svar p et partipolitisk program . Og i den henseende giver jeg hr .
Smith ret i , at det faktisk meget ligner de seneste franske prvesprngninger . Jeg synes derfor , at det er ndvendigt med et politisk svar .
<P>
Det burde virkelig ikke vre ndvendigt at g rundt og sprnge bomber i verden for at tiltrkke sig opmrksomhed fra det internationale samfund , og jeg er bange for , at Den Europiske Union alt for lnge har vret uopmrksom over for Sydasien .
Min gruppe finder det ikke klogt at ignorere en fjerdedel af verden , uanset om det drejer sig om kernevben eller klimandringer , hvor Indien og Kina ogs spiller en vsentlig rolle .
<P>
Jeg vil gerne stille to sprgsml til formandskabet : Vil det overveje at indkalde til et regionalt topmde om sikkerheden i Sydasien ?
Jeg ser det som en mere brugbar reaktion end de amerikanske sanktionsforslag , sknt jeg gr ud fra , at man kunne gennemfre begge dele samtidig .
For det andet , vil formanden for Rdet besge Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender i slutningen af denne mned , dagen efter det fromtalte Rdsmde , da vi denne dag vil diskutere AndrLonard-betnkningen om den nye partnerskabsaftale mellem Den Europiske Union og Indien , og da vores holdning naturligvis kan blive pvirket af det , der sker i de kommende uger ?
Jeg mener , at det britiske formandskab kommer til at spille en afgrende rolle for at afdramatisere denne uheldige hndelse , fr den udvikler sig til en regional katastrofe .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Fru formand , jeg tager ordet bde for min politiske gruppe for at fordmme dette initiativ fra den indiske regering og for Udvalget og Eksterne konomiske Forbindelser som ordfrer for partnerskabsforbindelsen mellem EU og Indien .
<P>
Vores udvalg , som ogs hr . Spencer gjorde opmrksom p fra Udenrigsudvalgets side , skulle til at godkende en orienteringsskrivelse fra Kommissionen , der nsker en genlancering og en styrkelse af partnerskabet mellem EU og Indien .
<P>
Nu bliver vi imidlertid naturligvis i lyset af den nye indiske regerings beslutninger om genoptagelsen af atomforsgene ndt til at genbehandle udkastet til betnkning og ogs genoverveje vores holdning , der ellers var positiv over hele linjen .
<P>
I lyset af disse nye begivenheder vil vi i nste uge , den 19. maj , drfte dette punkt i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og inden for dette udvalgs virksomhedsomrde sammen med Kommissionen undersge mulighederne for at trffe konomiske foranstaltninger over for Indien samt finde ud af , hvorledes vi kan samordne dem og organisere dem . Jeg minder om , at vores udvalg lgger stor vgt p det multilaterale aspekt af de konomiske aktioner , der eventuelt skal ivrksttes , og er modstander af bilaterale initiativer .
<P>

Hvis Den Europiske Union utvivlsomt har interesse i at opretholde de bedst mulige konomiske og handelsmssige forbindelser med Indien , og hvis vi p en eller anden mde kan tage hensyn til dette lands bekymring for Kinas nske om at vre atommagt , for Kina har heller ikke underskrevet forbuddet mod atomforsg , s kan vi ikke samtidig forholde os afventende til faren for en eskalering af atomoprustningen , som denne afgrelse kan medfre .
<P>
USA ' s og Japans beslutninger og mulighederne for sanktioner ndvendiggr en hurtig stillingtagen fra EU ' s side .
Dette vil utvivlsomt vre det , som vores Udvalg om Eksterne konomiske Forbindelser vil krve .
Med hensyn til Parlamentet skal jeg blot minde om , at dette altid har udtalt sig til fordel for samordnede foranstaltninger p internationalt plan , og derfor tror jeg , at FN ' s Skkerhedsrd er det forum , hvor eventuelle multilaterale beslutninger br trffes .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , de i mellemtiden fem atomprvesprngninger gr ikke sagen bedre , og de undergraver fremgangen for den atomafrustning , der var kommet i gang efter afslutningen af den kolde krig og underskrivelsen af CTBT og forlngelsen af Non-proliferations-traktaten .
Indien er et trskelland , udmrket , men det str ogs p trsklen til en farlig ustabilitet i regionen .
Spencer har ret , nr han siger : Det er ikke kun militrt , men frst og fremmest politisk .
<P>
Indien skal tilrettevises , det er jeg enig i , men det skal ogs vre en advarsel til de andre lande .
I nylige traktater har atomvbenstaterne forpligtet sig til atomafrustning .
Det mrker vi ikke meget til , fru formand .
I stedet for holder USA afprvninger lige under det kritiske niveau og START II-traktaten ratificeres ikke af den russiske Duma .
Det er meget vigtigt , at alle involverede stater deltager i den nedrustning , der nu endelig kan finde sted .
Ensidig fordmmelse af Indien er naturligvis ikke rigtigt , men andre involverede lande skal selvflgelig advares p grund af det skete .
Kun ved en flles indsats kan vi n vores ml .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , man vil aldrig kunne gentage ofte nok , hvor alvorlig og uansvarlig den nye indiske premierministers beslutning er .
Den risikerer at fre en proces med uforudsigelige konsekvenser med sig , og det i et omrde , som er befolket med mere end en tredjedel af menneskeheden , og som har vret skueplads for flere krige i lbet af de sidste rtier .
Det er en udfordring til det internationale samfund , der er dette store lands prestige uvrdig .
<P>
Jeg tror , at jeblikket er kommet til at genoptage debatten om atomvben og om deres faktiske afskaffelse i alle lande , uden undtagelse.Ved at undertegne traktaten om ikke-spredning af atomvben har de erklrede atommagter aflagt det hjtidelige lfte - artikel 6 i traktaten - at de ogs skal arbejde p , at man nr dette ml .
Det er en forudstning for en fuldstndig , global og kontrolleret ikke-spredning af atomvben .
Man er dog langt fra denne mlstning .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte mig af denne tilhrerkreds til at komme med en opfordring til alle de fredsbevgelser og personer , der er af den overbevisning , at kampen for nedrustning stadig , eller p ny , er et meget aktuelt krav .
Lad os mdes .
Lad os sammen finde ud af , hvilke initiativer man skal tage for at give udtryk for en kraftig protest mod disse forsg og mere generelt for at mobilisere befolkningen med hensyn til fredssprgsmlet .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg mener selvflgelig , at de atomprvesprngninger , som Indien har gennemfrt , i mellemtiden fem , er et stort skridt i den forkerte retning .
Hele regionen str p den anden ende .
Se p reaktionerne i Pakistan .
Ogs Kina har reageret voldsomt .
Endvidere ser man , at denne beslutning har fremkaldt mange reaktioner i hele verden og med rette .
I den henseende er jeg ikke helt beroliget af formandskabets ord , hvor det siges : Vi skal reagere , men tilbageholdende .
Jeg siger derimod : Lad os reagere klart og med alle diplomatiske midler og ogs med konomiske midler .
I den forbindelse tror jeg , at vi m tage samarbejdsaftalen mellem EU og Indien op til nrmere revision . Srligt hvad angr overdragelsen af flsom teknologi .
Jeg mener , at vi skal se nrmere p , hvordan vi tackler dette , ikke mindst inden for rammen af betnkningen af fru Andr-Lonard .
<P>
P den anden side kan der ikke lgges nok vgt p hykleriet hos de fem atommagter , der ikke har gjort noget ved atomnedrustningen , selvom dette ogs indgik i Non-proliferations-traktaten .
S hellere pege fingre af de andre , der er med til spredningen , hvilket jeg selvflgelig finder meget negativt , men uden selv at ptage sig nogen form ansvar for afrustningen , beklager , men dermed kan man ikke mere overbevise verden .
Den Europiske Union er ikke trovrdig , hvis ikke de , og her hentyder jeg til Det Forenede Kongerige og Frankrig , ogs tager initiativer i denne sag .
Det har jeg endnu ikke mrket noget til .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Fru formand , de fem underjordiske atomprvesprngninger , som Indien har gennemfrt , har forrsaget en chokblge i hele verden .
Traktaten om et generelt forbud mod atomprvesprngninger finder ikke anvendelse p Indien , fordi Indien ikke har ratificeret traktaten .
Vi skal vre rlige , Indien fler sig truet af Pakistan og Kina og har ofte ret med deres opfattelse af denne trussel .
<P>
Sprgsmlet er ikke kun om de 15 lande i Unionen internationalt skal tale med en stemme , men sprgsmlet er ogs , hvad gr vi i nste uge , nr der i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender skal stemmes om underskrivelsen af samarbejdsaftalen .
Sprgsmlet er s , hvilken stilling vi skal indtage .
Skal vi afst fra underskrivelsen s lnge , Indien ikke har underskrevet Non-proliferations-traktaten ?
Det betyder samtidig , at vi skal fre en meget mere aktiv politik , s der endelig , som Magda Aelvoet sagde , kan komme en ende p atommagternes hykleri .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , kre kolleger , den bekymring , man kan fle ved meddelelsen om spredningen af atomvben er forstelig , men den undskylder ikke al hykleriet .
Formanden for Rdet , som er britisk minister , tilhrer en regering , der rder over atomvben , hvilket naturligvis er praktisk , nr man nsker at forbyde andre at have dem .
<P>
Vi fr at vide , at USA vil trffe beslutning om sanktioner mod Indien - selvflgelig i moralens navn som altid - selvom USA er den eneste stat , der har anvendt atomvben mod civilbefolkningen i Hiroshima og Nagasaki .
Kan De forklare mig , hr. formand for Rdet , hvorfor det er retfrdigt , moralsk og passende , at Kina i dette omrde rder over atomvben , mens det er utilladeligt , umoralsk og skandalst , at Indien har atomvben ?
Hilste det kommunistiske parti , som hr . Wurtz tilhrer , ikke i sin tid Stalins erhvervelse af atombomben velkommen ?
<P>
Mener De ikke snarere , hr. formand for Rdet , at lsningen p problemet med spredning af atomvben br vre politisk ?
Vi m benytte os af de gode forbindelser , som vi har med alle parterne til at forsge at mgle og derved at mindske spndingen i omrdet .
Med hensyn til stormagterne , s kan de ikke unddrage sig de adfrdsregler , som de nsker at plgge andre .
Enhver anden holdning vil af resten af verden blive opfattet som et utleligt og hyklerisk diktat .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , det er meget alvorligt med disse prver , som Indien har foretaget ; det kan igangstte et nyt atomvbenoprustningkaplb i verden .
Det krver naturligvis bde politiske og folkelige reaktioner .
EU m reagere , ikke blot med ord , men ogs med handling .
EU ' s borgere br gre njagtig som ved de franske atomprvesprngninger , nemlig reagere med deres instrumenter .
<P>
Den svenske regering har i dag med omgende virkning standset en samarbejdsaftale med Indien om 900 millioner svenske kroner .
Det er imidlertid ogs vigtigt at huske , at Indiens argument for ikke at underskrive ikke-spredningsaftalen var , at den ikke indeholdte en paragraf om fuldstndig atomvbennedrustning .
Det er et argument , som i dag m vendes mod Indien og bruges , hvis det virkelig var serist ment .
<P>
Det er imidlertid ogs vigtigt at huske , at alle atomvbenmagter br behandles ligeligt .
De overtrder reelt i dag deres lfter i ikke-spredningsaftalens artikel 6 om at nedruste deres atomvben .
Det br vi ogs have i tankerne , nr vi handler mod Indiens atomprvesprngninger .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , siden genoptagelsen af atomprvesprngningerne p Mururoa under den franske prsident Chiracs auspicier havde man naturligvis kunnet forvente , at denne opfrsel ville blive imiteret af lande i Asien og andre steder .
Eksistensen af atomvben , fru formand , accepterede vi i sin tid med drlig samvittighed p grund af deres afskrkkende virkning .
Men at man forbinder national stolthed med besiddelsen af et sdant vben , det er naturligvis helt skrt .
Det ser ud til , at nationalistiske politikere lnge har dulmet deres samvittighed med tanken om , at national interesse og national re retfrdiggr alt .
Mod denne form for politik har vi i sin tid , har vores politiske forfdre , opfundet den europiske integration mod nationalismen , fordi nationalisme i virkeligheden betyder krig .
Det er bemrkninger , der allerede tidligere er fremsat i Parlamentet af mennesker som Helmut Kohl og Mitterrand .
Derfor skal Unionen vre den frste til at fordmme Indiens farlige machoopfrsel .
Det ville vre af stor betydning , hvis den indiske befolkning ogs mrkede , at regeringen havde beget en bommert , og at det ikke har givet nogen fordele .
Finansielle og konomiske foranstaltninger gr det ndvendigt , at vi sammen med andre , der evner dette , ssom USA og Japan , samarbejder for at undersge , hvad vores rolle skal vre for at bevare freden i dette omrde , dette sledes i samrd med dem , der er i stand til at udve finansielt og konomisk pres .
Jeg nsker Rdet hurtighed og effektivitet , som der ogs fremsttes nske om i Tindemans-betnkningen , til at give et godt svar p disse sprgsml og p den mde at spille en normal og respekteret rolle p verdensscenen .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , som ordfrer om det styrkede partnerskab mellem Den Europiske Union og Indien blev jeg srligt chokeret over Indiens uforstelige og farlige holdning .
De fem atomprvesprngninger har fuldstndigt ndret de udsigter , som Europa-Parlamentet kunne have til et styrket partnerskab .
Vores betnkning skulle vre udtmmende , og den gav den ndvendige politiske sttte til de to parters erklrede nske om at gre deres samarbejde mere effektivt .
Indien er begyndt alvorligt at svkke den gensidige tillid , som vi har bygget op gennem nogle r .
<P>
Jeg vil derfor opfordre Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender til at konkludere , at de aktuelle omstndigheder ikke lngere danner grundlag for en styrkelse af partnerskabet , men derimod for en jeblikkelig standsning af processen , indtil Indien definitivt giver afkald p atomprvesprngninger , undertegner og ratificerer trakaterne om ikkespredning af atomvben og om et fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger og bidrager aktivt til at forbedre forholdet mellem staterne i omrdet , navnlig forholdet til Pakistan .
<P>
Den 25. maj i r vil Udvalget om Udenrigsanliggender f lejlighed til at drfte dette i forbindelse med min betnkning .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , kre kolleger , jeg anser det lige som den forrige taler for fatalt , at Indien har gennemfrt disse prvesprngninger , og at der ikke har rejst sig nogen kritik i landet selv .
P den baggrund vil de bebudede sanktioner vel snarere fre til en trodsreaktion end til forstelse for , at et stort demokratisk land i den region ogs har en funktion som forbillede .
<P>
Med et show af den styrke kan der mske i det pgldende jeblik opns en indenrigspolitisk virkning , men det str ikke i noget forhold til det porceln , der er knust udenrigspolitisk .
En stat , som ikke kan udrydde fattigdommen i sit eget land , br ikke skaffe sig indenrigspolitisk anseelse med sdanne demonstrationer .
<P>
Det sidste , vi har brug for i et udviklingsland , er et vbenkaplb .
Allerede nu anvender Indien 12 , 5 % og Pakistan 27 % af deres budgetter til militrudgifter .
Men at krve af Indien , at det nu skal ophre med prvesprngningerne , har i betragtning af vbenkaplbet i regionen ikke de store udsigter for sig .
Statsfllesskabet m desuden sprge sig selv , om det ikke efter afslutningen af de franske prvesprngninger i Stillehavet har lnet sig lettet tilbage i stedet for energisk at krve , at yderligere stater tiltrder de eksisterende aftaler !
<SPEAKER ID=245 NAME="Henderson">
Fru formand , tak fordi De giver mig mulighed for at komme med et kort svar p de stillede sprgsml i denne korte , men vigtige forhandling .
<P>
Jeg vil gerne sige til sprgerne , at de sprgsml , der er trukket frem , vil blive overvejet som en del af dagsordenen for den 25. maj , nr Rdet ( almindelige anliggender ) overvejer Unionens svar .
<P>
Jeg vil gerne rette to unjagtigheder .
For det frste at Indien skulle vre blevet forsmt - jeg mener ikke , at Unionen har udvist nogen form for forsmmelse .
Formandskabet har frt en politisk dialog med Indien i lbet af den seneste mned , og vi har behandlet en lang rkke emner .
Men selv hvis der er en opfattelse af forsmmelse , s mener jeg ikke , at det p nogen mde retfrdiggr , at den indiske regering gennemfrer atomprvesprngninger .
<P>
Den anden unjagtighed drejer sig om et sprgsml , som blev stillet af fru Aelvoet , som sagde , at jeg havde sagt , at der ville blive tale om en afdmpet reaktion fra Rdets side .
Jeg sagde faktisk , at der br vre en afpasset og passende reaktion , og det er noget ganske andet .
<P>
Det vigtige i denne forhandling er , at vi alle har haft lejlighed til at fokusere p dette emne og overveje , hvordan Unionen br reagere og opstille forskellige muligheder , s Rdet den 25. maj kan overveje , hvad der skal gres .
Men frst og fremmest m vi sikre os , at vi tager behrigt hensyn til traktaten om ikke-spredning af kernevben samt til traktaten om fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger og lade dem danne grundlaget for vores debat den 25. maj .
<P>
Vi br primrt udtnke et passende svar , som pvirker den indiske regering mest muligt , samtidig med at vi gr vores yderste for at sikre regional stabilitet og tilbageholdenhed i Sydstasien .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Kre kolleger , forhandlingerne i formiddags og i lbet af eftermiddagen er blevet strkt forsinkede .
Det vil De kunne konstatere ved at se p dagsordenen og p klokken .
Derfor er vi nu tvunget til at tilpasse dagsordenen for i aften , og jeg foreslr flgende afvikling af mdet .
<P>
Vi har iflge dagsordenen sprgetid fra 17.30 til 19.00. Jeg foreslr , at vi kl .
21.00 , alts efter aftenpausen , fortstter forhandlingen om Euro-Middelhavssamarbejdet , som ikke blev frdig i morges . S flger forhandlingen om Kosovo , betnkningen af Caudron om den europiske industris konkurrenceevne , betnkningen af fru Mann om et europisk initiativ inden for elektronisk handel , derefter indstillingen ved andenbehandling af betnkningen af Hendrick om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter , indstillingen ved andenbehandlng af van Velzen om nummerportabilitet og fast operatrvalg og til sidst s betnkning af Collins om mrkningen af visse levnedsmidler , der er fremstillet p grundlag af genetisk modificerede organismer .
<P>
Er der nogen , der har indvendinger ?
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg erkender , at vi har enorme problemer med dagsordenen .
Det tjener ikke noget forml at f en redegrelse om Kosovo og s have en forhandling flere timer senere , hvor Rdet ikke vil vre til stede .
Jeg vil gerne foresl , at vi fr redegrelsen om Kosovo fra Rdet og Kommissionen , at der som planlagt kommer en taler fra hver gruppe , og at vi s afslutter forhandlingen .
De af os , som er lngere nede p listen , er villige til at ofre vores position , forudsat at vi kan f en redegrelse fra hver gruppe , s vi kan have forhandlingen om Kosovo og derefter afslutte den og g videre til sprgetiden .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Hr . Titley , jeg har netop hurtigt lagt sammen , hvor megen tid det ville koste .
Jeg vil derfor stille et kompromisforslag til Deres forslag .
Vi beder rdsformanden og Kommissionen om at give deres indfring i emnet Kosovo , og forhandlingen vil s , som jeg har foreslet , blive gennemfrt senere .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , Kosovo er for tiden et af de politiske hovedproblemer og hovedkrisesteder i Europa .
Vi nskede at diskutere dette emne p et andet tidspunkt .
Man sagde til os , at det var bedre i dag , da der var planlagt en redegrelse fra Rdet , og derfor blev debatten fastsat til i dag , da vi fastlagde dagsordenen i mandags .
<P>
S blev det bekendtgjort i gr kl . 17.00 , da der nsten ikke var nogen i salen , at dagsordenen for i dag blev ndret , og nu er vi efter den indskudte debat om atomprvesprngningerne i den situation , at Kosovo-debatten nu endelig skulle finde sted .
En redegrelse fra Rdet uden efterflgende debat er jo ikke andet end en pressekonference fra Rdet !
Det behver man ikke et Europa-Parlament til , nr man henviser indlggene i debatten til ud p natten . Det , hr .
Titley foreslog , er virkelig det yderste acceptable kompromisforslag .
Selv det er vi ikke glade for at acceptere , men det , De sagde , er ikke et kompromis , men det oprindelige forslag .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , det ville s betyde , at sprgetiden bliver forkortet .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil gerne sige en ting til det her .
Man har jo s ofte fr udsat sprgetiden , fordi visse herskaber ikke bryder sig om sprgsmlene , og derfor vil jeg foresl , at diskussionen om Kosovo skal finde sted nu , fordi det simpelthen er det mest logiske .
Det er jo det , der er det brndende problem for os .
I forvejen er det jo en uting , at vi har beskftiget os med et ikke-europisk emne i stedet for med det problem , som er af afgrende betydning , nemlig Kosovo-sprgsmlet .
Jeg vil derfor meget bede om , at man betnker dette .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Cars">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
I dag har prsidenterne for Forbundsrepublikken og Kosovo indvilget i at mdes i Beograd .
Det betyder naturligvis , at vi har en helt ny situation .
Det ville vre latterligt at diskutere denne situation uden Rdets tilstedevrelse .
Jeg gr ind for hr . Titleys forslag om , at vi udskyder det hele , for det tjener ikke noget forml at diskutere dette uden Rdets tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Mange tak !
Hvis jeg fortolker det , De sagde nu , rigtigt , kan vi gre flgende : Vi tager indfringen i debatten om Kosovo , og talerne fra grupperne fr deres p forhnd aftalte taletid .
Men jeg beder om , at denne s ogs bliver overholdt .
Vi gennemfrer den frste runde , og resten af debatten m s finde sted i aften .
Sprgetiden bliver s forkortet med den tid , vi skal bruge p det , det er cirka 15-20 minutter . Sprgetiden str p dagsordenen fra kl .
17.30. Men den vil vre forkortet , og fra kl . 21.00 gr vi videre efter dagsordenen .
Hvis De er indforstet med det , konstaterer jeg , at det er besluttet sdan .
<CHAPTER ID=8>
Kosovo
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om Kosovo .
<SPEAKER ID=256 NAME="Henderson">
Fru formand , tak fordi jeg fr lejlighed til at deltage i forhandlingen om Kosovo .
Jeg havde nogle problemer med Deres kollega vedrrende nogle sprgsml , da man forsgte at ndre dagsordenen lidt tidligere .
Jeg hber , at han vil forst , at sprgetiden vil blive afkortet som flge af denne aftale om forhandlingen om Kosovo .
<P>
Der er en stigende voldsspiral i Kosovo , hvilket giver anledning til stor bekymring .
Der gr nppe en dag uden beretninger om nye konfrontationer .
De serbiske sikkerhedsstyrker er trngte .
Det er en bekymrende udvikling , at man involverer den jugoslaviske hr , der hidtil har holdt sig p afstand .
Den forvrrede sikkerhedssituation understreger yderligere det presserende behov for en politisk proces med en fuld og betingelsesls dialog .
Det er trist , at den stigende vold gr det vanskeligt at n mlet om en betingelsesls dialog .
<P>
Mange vil imidlertid erkende , at det er den eneste mulighed for en tilfredsstillende lsning af denne krise .
Som vi alle ved , har der allerede vret alt for mange blodsudgydelser p Balkan .
Det internationale samfunds hurtige og bestemte reaktion har vret et kontant signal om , at vi ikke accepterer en tilbagevending til de rystende handlinger , der fandt sted p Balkan i starten af dette rti .
Vi erkender , at vi skred for sent ind dengang , og vi er fast besluttet p ikke at beg den samme fejl igen .
<P>
Den Europiske Union har fuldt ud tilsluttet sig de foranstaltninger , som blev truffet af kontaktgruppen af lande , der sendte en hndgribelig besked til prsident Milosevic i Beograd om , at det internationale samfund ikke vil tolerere politiets og sikkerhedsstyrkernes brutale undertrykkelse og voldshandlinger i provinsen , sdan som det var tilfldet i slutningen af februar .
<P>
Det er simpelthen ikke trovrdigt , at regeringen i Beograd retfrdiggr sdanne handlinger som lovlige terroristbekmpende foranstaltninger , nr s mange kvinder og brn er ofre .
Samtidig har Den Europiske Union taget klar afstand over for brugen af terrorisme som middel til at n politiske ml .
Der er nu s stor mistillid mellem de to sider , at det er ndvendigt med en eller anden form for international mgling , hvis der skal vre en realistisk chance for en fortsat dialog .
<P>
Den Europiske Union har derfor udnvnt Felipe Gonzlez som sin reprsentant i Den tidligere republik Juguslavien , og det er meningen , at han skal arbejde i forlngelse af sit mandat fra formanden for OSCE , det vil sige som dennes personlige reprsentant .
Hidtil har Beograds svar p hr . Gonzlez ' s mission vret skuffende .
Man hvder fortsat , at Kosovo er et internt anliggende .
Men vi tilbageviser sdanne pstande .
Vi bekymrer os om menneskerettigheder , og de kender ingen grnser .
Situationen i Kosovo udgr ogs en alvorlig risiko for nabolandene og stabiliteten i omrdet som helhed .
<P>
Regeringerne i de lande , der har udsigt til at blive pvirket mest , nemlig Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , har indtaget en konstruktiv holdning til Kosovo , som vi hilser meget velkommen .
Vi forstr deres bekymring og vil fortsat samarbejde med dem for at undg , at situationen i Kosovo pvirker deres sikkerhed .
Vi har allerede get antallet af EU-observatrer ved den albanske grnse til Kosovo , og vi har ogs sendt observatrer til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Vi har et bestemt nske om , at Den Tidligere Republik Jugoslavien indtager sin retmssige plads i den europiske familie og deltager fuldt ud i det internationale samfund .
Prsident Milosevic str over for et klart valg .
Han kan enten vlge fred og forsoning gennem en dialog , eller han kan vlge at fortstte kursen med stigende vold og flere konfrontationer og blive mdt med en fortsat og stadigt stigende international isolation .
<SPEAKER ID=257 NAME="van den Broek">
Fru formand , jeg tilslutter mig gerne formandskabets indlg .
Jeg vil tilfje , at Kommissionen er meget overbevist om , at udelukkende og kun en dialog og forhandlinger sammen med internationale iagttagere eller enhver , der kan gre processen nemmere , giver mulighed for resultat , og at det derfor ikke er acceptabelt , at prsident Milosovic holder fast ved , at det drejer sig om et internt anliggende , og at al indblanding udefra kan afvises .
Men det betyder samtidig ogs , srligt efter at prsident Milosovic har organiseret en folkeafstemning med et forudsigeligt resultat , og hvor befolkningen ogs har vendt sig imod , lad os sige , international indblanding , at faren for , at konflikten optrappes yderligere , er stor .
S har det internationale samfund to muligheder .
<P>
Frst og fremmest at ge presset .
Kommissionen er i jeblikket i frd med at gennemfre kontaktgruppens beslutninger vedrrende fastfrysningen af Den Tidligere Republik Jugoslaviens udenlandske tilgodehavender og samtidig at indstille investeringshjlpen .
Rdet vil inden lnge modtage et sdant forslag .
<P>
For det andet har Kommissionen ogs gjort det klart , hvilke positive foranstaltninger prsident Milosovic kan opn , hvis han virkelig er villig til at samarbejde .
Jeg tnker p den sttte , som vi nsker at give til gennemfrelsen af den indgede uddannelsesaftale .
Jeg tnker p den humanitre hjlp , der ydes p trods af Milosovics politiske modstand .
<P>
Men jeg tnker ogs p de handelsprferencer , som Milosovic kan opn , hvis han samarbejder .
Jeg tnker p den tekniske assistance inden for rammerne af PHARE-programmet , som Serbien i den nuvrende situation ikke kan gre krav p .
Jeg tnker ogs p handels- og samarbejdsaftalen , som Serbien i sin tid blev lovet , hvis det overholdt anbefalingerne i Gonzalezrapporten .
<P>
Kort sagt , de , der mske har p fornemmelsen , at prsident Milosovic ikke p nogen mde tilskyndes til at medvirke til en fredelig lsning af konflikten , skal vide , at der tilbud nok p dette punkt .
Jeg tnker i vrigt ogs p de amerikanske sanktioner , der s vil kunne ophves .
Jeg tnker ogs p , at Serbien igen vil kunne f adgang til OECD og FN .
Kort sagt , en lang rkke positive foranstaltninger , der vil kunne bringe Serbien tilbage i det internationale samfund , men hvor Milosovics interesse for Kosovo benbart stadig har overhnd .
<P>
Fru formand , jeg slutter af med endnu en gang at bemrke , og det er faktisk den anden foranstaltning , som det internationale samfund skal trffe i denne situation , hvis der er fare for yderligere eskalation , at Den Europiske Union skal tage sit ansvar , nr det drejer sig om at trffe forholdsregler til beskyttelse af Albaniens og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens grnser .
NATO undersger dette .
Det ved vi .
Vi mener ogs , at Vestunionen skal undersge dette og komme med anbefalinger , s vi ikke p ny kommer i en situation , hvor der opstr grnseoverskridende konflikter med de store flygtningestrmme , som det vil medfre , og hvor Den Europiske Union kan bebrejde sig selv , at den har vret for sent ude med forberedelserne og med at trffe forholdsregler for at undg denne situation .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , tak fordi De har accepteret det kompromisforslag , som Gary Titley stillede til skade for sig selv .
Hr. rdsformand , hr. kommissr , principielt kan jeg tilslutte mig de to redegrelser i dag .
Jeg vil isr fremhve det , kommissren sagde om det koncept , som jeg som parlamentsmedlem vil betegne som " gulerod og pisk  , det vil sige et koncept , som meget vel stiller positive aktioner i udsigt .
Ikke fordi vi synes , Milosevic er sympatisk , men fordi vi jo skal forsge alle muligheder for at redde tingene , s lnge krisen endnu ikke er eskaleret .
Fortidens forsyndelser vil jeg slet ikke tale om her .
<P>
P den anden side har det kun mening , hvis Milosevic ogs bliver klar over , hvad det betyder , hvis han opfrer sig p en vis mde .
Og jeg vil ogs fuldt ud sttte det , De sagde , hr. kommissr , om investeringsstoppet .
Jeg mener , det er rigtigt , at tiden er blevet noget mere kritisk for Den Tidligere Republik Jugoslavien p grund af sanktionerne , som gr ondt .
Men de gr kun ondt , hvis de virkelig er undtagelseslse og overholdes af alle , og isr kontakterne med Rusland er jo ndvendige .
<P>
Dette koncept vil jeg ogs p min gruppes vegne klart tilslutte mig .
Sanktioner skal gre ondt , men det skal p den anden side ogs i ordets sandeste betydning kunne betale sig , hvis Milosevic er parat til her at fre en fornuftig politik .
Ogs et klart ja til at sttte Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Jeg er ogs meget glad for , at WEU kobles ind her .
Det hnger ogs sammen med den betnkning , vi netop har diskuteret indgende .
Vi skal her ivrkstte alle passende forholdsregler .
Jeg tror ogs , at en flles politiindsats vil vre meget vigtig , fordi det serbiske politi ikke kan optrde over for Kosovo-albanerne med tilstrkkelig tillid og p tilstrkkelig tillidvkkende mde .
<P>
Til sidst anser jeg det for meget vigtigt ogs at tale med styrkerne i Bosnien , for for dem betyder en manglende intervention i Albanien , i Kosovo og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien en indbydelse til p ny at puste til konflikten .
I den henseende vil jeg sttte redegrelserne og frem for alt aktionspakken , som kommissren her har redegjort for .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , i et serbisk fngsel har der i nogen tid siddet en Kosovo-albansk professor , en stor europer , Uschkin Hoti , fordi han allerede for r tilbage foreslog en europisk forhandlingslsning for Kosovo .
Vi krver jo ogs i vores resolution , at han straks lslades , og vi br se det , han har sagt , som en pmindelse .
For her drejer det sig jo ikke om en pludseligt eskalerende konflikt , her drejer det sig om , at der i Kosovo i revis er udfrt en systematisk diskriminering , tortur , fordrivelse og endda folkemord .
<P>
Det begyndte i 1989 , hvor Milosevic i strid med den davrende jugoslaviske forfatning kupagtigt ophvede Kosovos selvstyre .
I dag br vi vre klar over , at Milosevic er den hovedansvarlige for det , der sker her , og det er ikke enkeltstende menneskerettighedskrnkelser , det er forbrydelser mod menneskeheden . Derfor er jeg hr .
Swoboda meget taknemmelig for hans ndringsforslag 3 , hvori han lader dette komme til udtryk .
Forbrydelser mod menneskeheden kan aldrig vre et indre anliggende , endnu mindre end menneskerettighedskrnkelser .
Jeg mener , at Milosevic og hans bdler dr snarere hrer hjemme for domstolen i Haag end i et forhandlingslokale .
<P>
Vi skal vre klar over , at der naturligvis skal tilstrbes en forhandlingslsning .
P den mde er konceptet om gulerod og pisk sikkert rigtigt .
Men jeg m sige , at jeg undertiden savner pisken .
Vi skal frem for alt vre klar over , at Serbien fr man nppe bugt med ved sanktioner - det har hr. van den Broek sagt ganske tydeligt for nogen tid siden - men vi m gre det helt klart for Serbien , at det endegyldigt stiller sig uden for det internationale samfund med alle de konsekvenser , dette har , hvis dette folkemord fortstter .
<P>
Vi har ikke kun brug for internationale observatrer , vi har brug for en international fredsstyrke i Kosovo , som overvger genoprettelsen af selvstyret , s Kosovo-albanerne derefter igen i fri selvbestemmelse kan trffe beslutning om en forhandlingslsning mellem dem og Beograd .
Jeg tror faktisk , at det nuvrende myrderi netop ikke vil hre op , s lnge vi ikke beslutter os til at vre til stede i Kosovo , med observatrer , med det allerede for lnge siden planlagte EU-kontor og , hvis det er muligt , med en fredsstyrke .
<P>
Vi br som Europisk Union ikke vige tilbage for at tage selvstndige initiativer .
Naturligvis har vi brug for kontaktgruppen , men vi m heller ikke gre os selv til gidsler for kontaktgruppen .
De , der sidste weekend kunne flge mdet mellem G-8 ' s udenrigs- og finansministre i London , har set , at G-8 her blev splittet , fordi Rusland absolut ikke var parat til at deltage i aktioner , det vil sige Moskva dkker over dette folkemord .
Vi skal vre klar over , at det naturligvis ogs lammer kontaktgruppens arbejde .
Derfor har vi ud over kontaktgruppen ogs brug for , at Den Europiske Union taler et klart og entydigt sprog .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , i henhold til oplysninger , som jeg har fet fra Beograd , er der i nat , ved amerikansk mgling , truffet en aftale mellem prsidenterne Milosevic og Rugova om , at de skal mdes i Beograd , og at de der i enrum og uden forud fastlagt dagsorden skal diskutere rammen for fortsatte nre forhandlinger p lavere niveau .
Jeg er overrasket over , at Henderson slet ikke nvnte dette , eller overhovedet syntes at vre informeret om det ; i hvert fald kommenterede han det ikke .
<P>
Jeg synes , det er et meget stort skridt , der er taget .
Milosevic har dermed accepteret , at Kosovo-sprgsmlet er et fderalt anliggende og ikke bare er et problem inden for den serbiske delrepublik .
Rugova har p sin side , i hvert fald vedrrende mdet i Beograd , givet afkald p kravet om international medvirken ved forhandlingerne .
Jeg synes , man kan lyknske Holbrooke med hans succes .
Hvad han kan have vret ndt til at g med til for at f denne aftale i stand , f.eks. i form reducerede sanktioner , det fr EU ' s Ministerrd og Henderson vel s smt at vide .
<P>
Den vbnede konflikt i Kosovo , som Henderson nvnte , er eskaleret .
F.eks. er to politipatruljer for nylig blevet angrebet , en af dem til og med inde i Pristina .
Vejen mellem Pristina og Pec er blevet lukket , der er kommet oplysninger om artilleribeskydning af landsbyer i Kosovo , og hver dag rapporteres om nye ddsofre .
Det gr , at man m betegne det , der sker , som en lavintensiv krig , hvilket udgr en fare for freden og sikkerheden i hele omrdet .
<P>
Vi hber selvflgelig , at forhandlingerne mellem Milosevic og Rugova om frihed og autonomi for Kosovo-albanerne medfrer , at kampene dmpes , helst at de ophrer .
Vi kan dog ikke vre sikre p det .
Det er en risiko for , at den ene , den anden eller begge parter i konflikten kan nske at udnytte forhandlingssituationen eller demonstrere mod den med en optrapning af volden .
<P>
Jeg ved , at jeg fra Parlamentet kan regne med sttte til en opfordring til parterne om nu at afst fra vold og i handling vise , at vi nu vil give forhandlingerne og freden en chance .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , situationen i Kosovo ger helt klart frygten for en optrapning af hele krisen til at omfatte hele Balkan-omrdet .
Men det m bemrkes , at et ensidigt pres p Beograd ikke frer til en lsning .
Det vil blot fremme albanernes ekstremistiske organisationer , der kun nsker uafhngighed og forhindrer en fornuftig lsning af problemet fra de moderate Kosovo-albaneres side , der udgr langt det strste flertal .
<P>
Europa-Parlamentet br sige tingene lige ud .
Lad os erklre over for alle , at de eksisterende grnser skal respekteres og er ukrnkelige , at voldsanvendelse eller trussel om voldsanvendelse ikke frer til lsninger og er uacceptable i internationale relationer , samt at sanktioner og embargoer rammer befolkningerne , som ikke betragter dem som legitime midler .
Kun en oprigtig dialog mellem de serbiske myndigheder og Kosovos albanske mindretal kan fre til en lsning , der sikrer grnsernes ukrnkelighed , respekt for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme med to bemrkninger til formandskabet .
<P>
For det frste er hr .
Rugovas accept af hr .
Milosevics indbydelse til at besge Beograd den 15. maj for at finde frem til en lsning gennem en dialog , nu blevet meddelt . Finder rdsformanden ikke , at denne udvikling er vrd at bemrke ?
-For det andet foreslog Albaniens premierminister , at Kosovo skulle blive den tredje stat i Den Tidligere Republik Jugoslavien . Betragter Rdet dette som en konstruktiv holdning fra Albaniens side ?
Skabelse af en ny stat p Balkan ?
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg finder , at indbyggerne i Kosovo har samme vrdighed som indbyggerne i Montenegro , og at de derfor ogs har krav p en statut , der svarer til denne , men selvflgelig inden for grnserne af Den Tidligere Republik Jugoslavien .
Uden en sdan formel er jeg bange for , at der ikke er mulighed for en definitiv fredelig lsning , men det akutte problem er selvflgelig at f menneskene til forhandlingsbordet og f dem til at acceptere , at international formidling er ndvendig .
Begge parter har i den henseende ladet nogle chancer ligge .
Jeg sttter fuldt ud udtalelsen om , at menneskerettigheder og mindretalsrettigheder ikke kan henfres under interne anliggender , i vrigt beviser hele situationen dernede , at det straks har flger for nabolandene , tnk p Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , tnk p Albanien , og hvordan de reagerer .
<P>
For det andet mener jeg , at nr vi taler om tilskyndelser og sanktioner , at vi med hensyn til sanktionerne m srge for , at de rammer Serbien og ikke ogs Montenegro , fordi konomiske sanktioner er vanskelige at gennemfre i en fderation uden , at alle dele heraf pvirkes af flgerne .
Det er , fordi Montenegro er meget mere ben , og jeg mener , at Montenegros tilbud skal medtages , s der opns en lsning inden for fderationen og ikke alt er afhngigt af Serbien .
<P>
Der er et punkt , som jeg gerne lige vil gre opmrksom p , og det er problemet med tilstedevrelsen af albanske indvandrere og flygtninge i medlemsstaterne .
Vi ved alle , at mange af dem er involveret i opkb og levering af vben til Kosovo .
P det omrde lader medlemsstaterne mange muligheder ligge uudnyttede for at f kontakt med disse albanere for at organisere mder for at bne og muliggre andre perspektiver .
Det er ikke noget idealbillede . I Tyskland har der med stor held vret afholdt et sdant mde .
Jeg tror sledes , at det vil vre meget nyttigt , om vi p en god mde forsgte at orientere det vanskelige , men reelle potentiel af albanere , der bor hos os , som en del af den flles politik .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg har lige et par sm sprgsml .
Mange mrkelige detaljer fr en til at tnke , at UCK ' s attentater faktisk er en gigantisk , organiseret manipulation , der er dirigeret af tjenesterne i Beograd .
Har Rdet og Kommissionen nogle oplysninger i den forbindelse ?
Regner de med at foretage en undersgelse af dette sprgsml ?
<P>
Hr. formand for Rdet , De siger , at regeringen i Beograd ikke er trovrdig .
Har den da nogensinde vret det , nr den tller hr . Seselj blandt sine medlemmer ?
<P>
Et tredje sprgsml : Som hr .
Posselt sagde det , s viser Kosovars ledelse undertiden en rkke svagheder .
Det tller dog en rkke meget vigtige personer , der er i fngsel , nogle intelligente personer , som man har kunnet mde , og som man har kunnet diskutere med .
De blev dmt efter en proces , som man godt kan forestille sig , hvordan forlb .
Srligt hr . Hoti har vist sig at have nogle ret klare ider med hensyn til Kosovos fremtid og med hensyn til de fremtidige forbindelser mellem Kosovo og Serbien .
Har Kommissionen og Rdet foretaget sig noget for at befri hr . Hoti og de andre politiske fanger i Kosovo ?
<P>
Og nu til mit fjerde sprgsml : Den Europiske Union har for vane frst at gribe ind , nr kriserne er brudt ud .
Var det ikke p tide , at man traf nogle foranstaltninger , fr krisen brd ud ; at man arbejdede p at skabe de logistiske forudstninger for en peacekeeping og peacemaking styrke ; og at man sendte observatrer direkte til grnsen mellem Albanien og Kosovo og grnsen mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kosovo for under alle omstndigheder at forhindre , at regeringen i Beograd fortstter med sine manipulationer ?
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="IT" NAME="Tatarella">
Fru formand , kre kolleger , krisen i Kosovo , en flge af uroen i Den Tidligere Republik Jugoslavien , risikerer at ende med en tragedie , som det var tilfldet i Bosnien , med dennes uundgelige konsekvenser i form af etniske udrensninger og modudrensninger .
<P>
Alleanza Nazionales delegation mener , at de veritable folkeopstande i disse regioner skyldes det uliberale og despotiske styre i Serbien snarere end et egentligt nske om genforening med Albanien fra den del af Kosovos befolkning , der er af albansk oprindelse og kultur .
Alle gte europisksindede gribes imidlertid af et vist mismod , nr de ser hvorledes Europa endnu en gang stillet over for udsigten til en etnisk krig - som mske ikke blot er etnisk - der kan bryde ud i en region tt p Fllesskabet - tver med at tilbyde sig som en anvendelig mgler mellem parterne .
En mgler br faktisk , hvis han skal vre trovrdig , ogs kunne lgge sin politiske vgt bag , og han skal kunne stille parterne over for de mulige konsekvenser af en manglende aftale mellem parterne om forhandlingsbordet .
<P>
Og dermed er vi ved det vigtige punkt i dette problem , hvad EU angr , der , s lnge det ikke fr en flles udenrigspolitik , ikke vil kunne f nogen eller i hvert fald megen lidt vgt i forbindelse med lsning af konflikter , selv konflikter nr ved vores grnser .
Dette er vores lsning af den amerikanske mgler Holbrookes mder med den serbiske prsident Milosevic og den albanske prsident , mens Europa stadig er ved at overveje , om krisen i Kosovo er en intern krise i den serbiske fderation eller kan sammenlignes med en konflikt mellem stater .
<P>
Hr. rdsformand , Alleanza Nazionales delegation mener , at den institutionelle reform om afstemningsmekanismerne i Rdet , og dermed afskaffelsen af enstemmigheden i afgrelser om udenrigspolitik , ikke kan ske hurtigt nok .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Vi afbryder debatten .
<P>
Den fortsttes i aften .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0464 / 98 ) .
<P>
Mine damer og herrer , vi indledte denne sprgetid med 30 minutters forsinkelse i forhold til dagsordenen , som var godkendt af Dem alle .
Nu da vi skal til at begynde , og da vi ikke kan fortstte denne forhandling lngere end til kl . 19.10 , s er der to , som beder mig om ordet , fordi de har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil efterkomme disse anmodninger om at f ordet , for det skal jeg iflge forretningsordenen .
Men jeg beder Dem om at vre opmrksom p , at den tid , De bruger , vil ske p bekostning af dem , som har fremsendt sprgsml .
<P>
Hr . Sarlis , jeg giver Dem ordet i hjst et minut til en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg har skrevet mig p talerlisten til Kosovo , og jeg vil gerne bede Dem fortlle mig , hvornr denne forhandling finder sted .
Jeg er klar over og respekterer , at der skal stilles sprgsml , men jeg vil gerne have , at De fortller os , hvornr vi kan tale om Kosovo , for efter at have vret i Parlamentet i ni r ved jeg , at man ikke kan fjerne talere , der er blevet meddelt og opfrt p talerlisten af deres partier .
Vr venlig at fortlle os , hvornr forhandlingerne om Kosovo vil blive fortsat , og jeg hber s , at rdsformanden kan tilrettelgge sine rejser og sin tilbagevenden sledes , at han kan vre til stede under denne forhandling , men selvom han ikke er til stede , s br vi gennemfre forhandlingen alligevel .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Hr . Sarlis , vr nu rar og hr p mig .
De har deltaget i godkendelsen af dagsordenen .
Som formand er jeg ikke ansvarlig for , at arbejdet er blevet forsinket . Forhandlingerne vil fortstte i aften til kl .
21.00. Nu kan jeg ikke , hr . Sarlis , gre andet end at give Dem mulighed for , at vi nu pbegynder sprgetiden , nu med to minutters forsinkelse .
Hr .
Sarlis , De skal derfor vide , at forhandlingen vil fortstte efter kl . 21.00 i aften .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Dupuis , som har en bemrkning til forretningsordenen .
De har et minut .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Jeg skal gre det meget kort , hr. formand .
Jeg mener faktisk , at der er tale om en misforstelse , for vi blev enige om at afholde en mini-debat med reprsentanter for grupperne , og sledes en indledning af Kommissionen og Rdet , en redegrelse for de forskellige gruppers synspunkter og et svar fra Rdet og Kommissionen .
Ellers var der naturligvis ingen mening med det .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Ja , hr . Dupuis .
Men dette sprgsml m De tale med formanden for Deres gruppe om , for det er ikke mig , der har planlagt denne forhandling , men derimod formndene for de forskellige grupper .
Jeg kan ikke gre andet nu end at administrere den tid , som er blevet givet mig .
Og den tid , som jeg har fet tildelt , er allerede forsinket .
Mine damer og herrer , jeg har ventet i 30 minutter p at kunne begynde sprgetiden .
Jeg beder Dem om , at De fremfrer den uenighed , De mtte have med hensyn til planlgningen af arbejdet , til Deres gruppeformnd , da det er dem , der faststter dagsordenen .
Som mdeformnd gr vi ikke andet end at forsge at administrere det , som vi har fet tildelt , og til tider m vi , som i dag , gre det med den uheldige bivirkning , at De bliver utilfredse , fordi De ikke har kunnet komme til at tale , og jeg bliver som formand utilfreds , fordi jeg ikke har kunnet begynde p det fastsatte tidspunkt .
<P>
Mine damer og herrer , hermed betragter jeg dette sprgsml som afsluttet , og jeg begynder sprgetiden , som jeg har sagt til Dem , med 33 minutters forsinkelse , som vi ikke vil kunne indhente fuldt ud , fordi hr .
Henderson skal g , og medlemmerne af denne forsamling har andre forpligtelser .
<P>
Sprgsml nr . 1 af fru Ulla Sandbk , som i henhold til forretningsordenen var blevet tildelt hr .
Bonde , som ikke berer os med sin tilstedevrelse , bortfalder .
<P>
Sprgsml nr . 2 af Lyndon Harrison ( H-0388 / 98 ) :
<P>
Om : Sm og mellemstore virksomheders deltagelse i det indre marked
<P>
Mener Rdet , at det lnge ventede direktiv om forsinket betaling af erhvervsgld og det nyligt offentliggjorte risikokapitalprogram for sm og mellemstore virksomheder vil tilskynde disse vigtige , jobskabende aktrer til at deltage mere afgrende i det indre marked ?
<SPEAKER ID=271 NAME="Henderson">
Forsinket betaling er hmmende for de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne , og det hindrer de sm virksomheder i at deltage fuldt ud i det indre marked .
Kommissionen har fremsendt et forslag til Rdets direktiv om bekmpelse af forsinket betaling af erhvervsgld , og den prsenterede sine forslag p mdet i Rdet ( industri ) den 7. maj .
Rdet ser frem til at diskutere direktivet i en arbejdsgruppe , der mdes inden afslutningen p det britiske formandskab .
<P>
P beskftigelsestopmdet i Luxembourg den 20. og 21. november gldede man sig over Europa-Parlamentets initiativ om at styrke budgetbevillingerne til beskftigelse , og man opfordrede Kommissionen til at fremstte formelle forslag , som hurtigt kunne vedtages af Rdet .
Den 21. april gav Rdet sin politiske sttte til en pakke p op til ECU 420 millioner over en trerig periode til tre typer foranstaltninger , herunder et risikokapitalprogram ledet af EIF mlrettet mod opstart af SMV ' er med et stort vkstpotentiale .
<P>
Kommissionen har udarbejdet en skitse om risikokapital og jobskabelse i Den Europiske Union , hvor risikokapitalmarkedet i Den Europiske Union sammenlignes med USA , og hvor man slutter med en handlingsplan med en skitse for den ekstra indsats , der skal gres p EU-niveau og p medlemsstatsniveau .
Rdet hber , at disse foranstaltninger primrt vil give et skub til de sm og innovative firmaer , der har afgrende betydning for vksten og beskftigelsen i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Jeg er meget taknemmelig for dette meget positive svar fra formanden for Rdet , fordi jeg ved , at den britiske regering har gjort dette til et hjt prioriteret omrde i sin formandsperiode .
Det er ikke sikkert , at man nr mlet nu , men jeg hber , at det strigske formandskab vil tage trden op og fre det ud i livet , da sprgsmlet om forsinket betaling virkelig er en svbe for sm virksomheder overalt i Den Europiske Union .
<P>
For ganske nylig , det vil sige i denne uge , fik vi den seneste Grant Thornton-rapport , der viser de enorme betalingsfrister , der stadig pvirker sm virksomheder i de sydlige lande i Den Europiske Union .
Men selv i Det Forenede Kongerige betales halvdelen af fakturaerne for sent .
50 % med vilje , og SMV ' erne venter 50 % lngere end de store virksomheder p deres betaling .
Hvis vi kan lse dette problem for de sm virksomheder i Den Europiske Union , s vil udbyttet blive enormt i form af job og flere folk p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne takke min rede ven for de supplerende bemrkninger .
Jeg synes , at det er et meget vigtigt emne .
Jeg tror , at mange sm virksomheder i Den Europiske Union vlger at sige nej til mange kontrakter , fordi de ikke tror , at de vil modtage betaling inden for en rimelig tidsfrist og derfor ville f store likviditetsproblemer , der i ekstreme tilflde kunne fre til konkurs .
<P>
Hvis man vil forbedre den generelle konkurrenceevne i Den Europiske Union , hvilket jeg hber , at vi alle vil , s er dette et vigtigt omrde , hvor vi br gre en indsats .
Jeg hber , at man med direktivforslaget vil g langt for at forbedre klimaet for disse sm virksomheder og fastlgge klare retningslinjer for de store virksomheder om at betale inden for en rimelig tidsfrist , nr de indgr kontrakter med sm virksomheder .
Hvis de gr det , og hvis dette direktiv hjlper dem dermed , s tror jeg , at det vil hjlpe meget p konkurrenceevnen ved det , at de sm virksomheder fr et skub .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg glder mig over svaret fra formanden for Rdet p min kollegas sprgsml , men jeg vil gerne tage sprgsmlet om risikokapital op .
Det er et kmpe problem for de sm virksomheder .
I Den Europiske Union taler vi meget om at sttte sm og mellemstore virksomheder , men det er netop en sdan virksomhed , der i min valgkreds har haft store problemer med at f adgang til penge fra Den Europiske Investeringsbank for at udvide og skabe get beskftigelse i et omrde under ml nr . 5b .
Jeg vil gerne sprge formanden for Rdet , om han kan garantere , at det vil blive lettere for sdanne virksomheder at f adgang til sdanne midler .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Hardstaff .
<P>
Hr . Henderson , som De kan se , s er denne sprgetid begyndt godt , for der er ikke andet end lyknskninger .
Lad os hbe , at De i lbet af den time og 10 minutter , som vi har til rdighed , vil blive ved med at modtage s mange lyknskninger .
Vil De besvare fru Hardstaffs sprgsml ?
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker min anden rede ven for de supplerende bemrkninger - som , jeg synes , dkker et andet aspekt af sprgsmlet .
Det drejer sig om , at de sm og mellemstore virksomheder med de startvanskeligheder , som hr . Harrison nvnte , har brug for en forsikring om eller en tro p , at de vil modtage betaling rettidigt .
Hvis de ikke kan rejse kapital til finansiering af et bestemt projekt , der kan krve ekstra investeringer , s vil de mske ikke - uanset at de mener at kunne levere varen , og at de vil modtage betaling - vre i stand til at fremskaffe de ndvendige kontanter til at foretage eksempelvis den lille ndring af deres udstyr , som skal til for at opfylde kontrakten .
Derfor er det meget nskvrdig med enhver foranstaltning , der kan hjlpe en lille virksomhed med at udnytte risikokapital , og jeg hber , at vi kan skubbe det s langt som muligt og gre de ndvendige fremskridt for at give ekstra sttte til de sm virksomheder overalt i Unionen .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af James Nicholson ( H-0390 / 98 ) :
<P>
Om : Skvhed mellem det britiske pund ( GBP ) og det irske pund ( IEP )
<P>
Vil Rdet undersge den ufordelagtige handelsposition , som nordirske handelsfolk i jeblikket str over for p grund af den alvorlige uoverensstemmelse mellem det britiske pund og det irske pund ? Vil Rdet udtale sig om , hvornr den nuvrende position kan forbedres , eller hvorvidt det vil tage skridt til at sikre lige og fair handel mellem de to omrder ?
<SPEAKER ID=278 NAME="Henderson">
Rdet erkender betydningen af stabile valutakurser for det indre markeds funktion .
Som det fremgr af de overordnede konomiske retningslinjer for 1997 , s skaber en sund makrokonomisk politisk ledelse betingelserne for stabile valutakurser i EU .
<P>
Medlemsstaterne bekrftede deres lfte om at flge en stabilitetsfremmende konomisk politik p KOFIN-mdet den 1. maj .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde formanden for Rdet velkommen og takke ham for hans svar - sknt det var noget kortfattet .
<P>
Realiteten er naturligvis den , at forskellen mellem det britiske pund og det irske pund har vret s stor som 22 % .
Da Nordirland er den eneste del af Det Forenede Kongerige , der grnser op til et andet land i Den Europiske Union , gr det en enorm forskel .
Det pvirker de detailhandlende og servicestationerne , og det forrsager arbejdslshed i grnseomrderne mellem Nordirland og Irland og er meget skadeligt for de erhvervsdrivende i netop dette omrde .
<P>
Jeg vil specielt gerne vide , om formanden for Rdet eller hans regering eller Rdet vil overveje at ivrkstte en undersgelse af virkningerne heraf .
Vi nrmer os nu tidspunktet for indfrelsen af den flles valuta i de andre medlemsstater .
I betragtning af , at Det Forenede Kongerige ikke kommer til at deltage i den flles valuta , og Irland gr , vil De s undersge , hvilken skadelig betydning det kan f for de detailhandlende og alle virksomhederne i Nordirland , sknt det bliver forbundet med visse gtterier p nuvrende tidspunkt ?
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det rede medlem rejser et vigtigt sprgsml , som er meget vedkommende for folk i hans valgkreds .
Forskellene i valutakurserne mellem det irske og det britiske pund har altid haft en betydning i grnseomrdet mellem Irland og Nordirland .
Jeg kan huske , at forholdet var lige modsat for ikke s lnge siden .
<P>
Jeg kan forsikre ham om , at KOFIN nje overvger udviklingen i valutakurserne , nu hvor vi bevger os ind i en tid med en flles valuta , samt forholdet mellem den flles valuta og de vrige valutaer , som den pvirker .
<P>
Jeg kan ogs sige - og det er ikke en sag for Rdet - at den britiske regering selv vil overvge den konomiske udvikling mellem de lande , der er med i den flles valuta , og Det Forenede Kongerige .
Det vil selvflgelig ogs glde for Irland samt den nordirske del af Det Forenede Kongerige .
Det er en del af processen med at overvge , i hvilket omfang der skabes konvergens .
<P>
Som det rede medlem ved , har den britiske regering som sit erklrede ml i lbet af en periode at skabe konvergens mellem den konomi , der beregnes i britiske pund og den konomi , der beregnes i den flles valuta .
<P>
KOFIN vil sledes foretage en kontrol .
Men den britiske regering vil ligeledes foretage sin egen analyse .
Jeg er overbevist om , at den britiske regering vil forelgge resultatet af denne analyse for KOFIN , hvilket vil hjlpe os med at finde et mnster , som Rdet skal overvge .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Felipe Camisn Asensio ( H-0393 / 98 ) :
<P>
Om : Oprettelse af et europisk agentur for sikkerhed i den civile luftfart
<P>
Hvilke oplysninger har Rdet om eventuel oprettelse af et europisk agentur med ansvar for sikkerhed i den civile luftfart ?
<SPEAKER ID=282 NAME="Henderson">
I december 1996 udarbejdede Europa-Kommissionen en henstilling om en beslutning fra Rdet , der skulle give Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger om oprettelse af et europisk agentur for luftfartssikkerhed .
Rdet har aktivt overvejet sprgsmlet siden da .
<P>
Rdet erkender behovet for at f et ensartet hjt sikkerhedsniveau for luftfarten i Europa , og derfor sttter den oprettelsen af et europisk agentur for luftfartssikkerhed .
Rdets organer arbejder ud fra den formodning , at sikkerhedsagenturet bliver en international organisation , der primrt bygger p systemet med flles luftfartsmyndigheder .
Man har kontaktet interesserede parter i Europa , og de sttter en snarlig oprettelse af et sdant sikkerhedsagentur .
Rdet ( transportministrene ) forventes at overveje en beslutning om et forhandlingsmandat p sessionen i juni .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Efter at have hrt p Rdet har jeg faktisk indtryk af , at vi er temmelig enige i , at vi str over for et forslag , det om dette agentur , som har en enorm betydning , mske ikke p kort sigt , men naturligvis p langt sigt . Og ikke kun fordi det kan betyde en forbedring af forholdene om bord , men isr p grund af de garantibeviser , som det kan betyde for hele luftfartssystemet .
Den tvivl , vi mtte have , er ikke blevet fuldstndigt afklaret i Rdets indlg . Vi sprger derfor Rdet , om det ikke tror , at der p Rdsniveau eller i det mindste hos et af Rdsmedlemmerne kunne opst en eller anden vanskelighed med hensyn til dette agenturs globale omfang , om det udelukkende vil blive et fllesskabsorgan , eller om det virkelig vil f en strre bredde , f.eks. omfattende de steuropiske lande .
Betyder dette en vanskelighed , og hvordan ville Rdet lse den ?
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for de supplerende bemrkninger .
Det er et ret indlysende sprgsml .
Det er en sag , der skal behandles i Rdet .
Nogen mener , at det skal gres s omfattende som muligt , s man kan kontrollere , undersge og indfre de bedst mulige sikkerhedsstandarder i dette store omrde .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Jeg vil gerne sprge formanden for Rdet , om man p konferencen , hvor man iflge ham vil oprette et sdant agentur , ogs vil tage hensyn til sikkerheden inde i luftfartjerne .
Der har i mange r vret en regel om , at man kun kan tage t styk hndbagage med om bord i et luftfartj .
Jeg flyver meget , og jeg har bemrket , at de fleste luftfartsselskaber ikke overholder denne regel .
Det er en af de vsentligste rsager til manglende sikkerhed i luftfartjer i tilflde af ulykker eller problemer .
Agter han at trffe foranstaltninger for at sikre , at dette problem tages op i forhandlingerne og i forbindelse med forberedelsen af agenturet ?
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det er i virkeligheden et sprgsml til luftfartsselskaberne .
Jeg ved , at jeg har vret en synder ved en lang rkke lejligheder : Jeg har forsgt at tage for mange tasker med om bord , og nogle gange er jeg blevet bedt om at stille en taske ved trapperne , hvorefter den er blevet anbragt i lastrummet .
Det er et af de omrder , der skal hre ind under sikkerhedsagenturet .
Det er meningen , at det skal vre ansvarligt for alle omrder af luftfartssikkerhed - specielt flyvepladser og flyvelederkontrol - men det vil bestemt ogs skulle dkke det foreslede omrde .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg er selv ofte i luften som pilot , og jeg har lagt mrke til , at modsat det , man kunne forestille sig , isr om Eurocontrol , opfylder grnsefladerne ofte ikke sikkerhedsstandarderne .
Jeg mener , at vi p dette omrde har brug for nye standardiseringsforskrifter , som p grundlag af samme software og samme hardware udgr grundlaget for flles europiske konventioner .
<P>
For det andet fr vi med GPS nye navigationsmuligheder .
Jeg var for ikke s lnge siden i Moskva , hvor vi med GLONASS vil f et ekstra system .
Dermed vil navigationen g ind i en ny tidsalder .
I hvor hj grad har dette nye agentur ogs til opgave at etablere nye sikkerhedsstandarder ved fremtidige projekter ?
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det rede medlem stiller et meget relevant sprgsml .
Jeg vil sandelig hbe , at sikkerhedsagenturet vil f kompetence til at se p effekten af ny teknologi inden for mange omrder af luftfartssikkerhed , og at det vil f kapacitet til at anbefale afprvning af ny teknologi og krve overholdelse af hjere sikkerhedsstandarder .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Alan Gillis ( H-0395 / 98 ) :
<P>
Om : Hvidvaskning af penge
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for som et led i EU ' s politik til bekmpelse af narkotika at f den irske regering til at lukke de virksomheder , som er registreret i Irland uden at have hjemsted i landet , og som regeringen selv har indrmmet er involveret i aktiviteter med hvidvaskning af penge ?
<SPEAKER ID=290 NAME="Henderson">
Der har siden 1991 eksisteret et direktiv fra Rdet , der skal hindre , at det konomiske system bruges til hvidvaskning af penge .
Kommissionen udarbejder regelmssigt beretninger om implementeringen af dette direktiv og forelgger dem for Europa-Parlamentet og Rdet .
Kommissionen har endnu ikke forelagt forslag om at ndre lovgivningen om hvidvaskning af penge .
<P>
Hvad angr det rede medlems konkrete sprgsml , s er det pgldende problem ikke blevet diskuteret i Rdets organer .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet .
Jeg er meget skuffet over , at dette meget vigtige emne ikke findes lngere oppe p dagsordenen .
Man kan nsten tale om en skandale , nr man tnker p de hundredtusindvis af EUborgere - de fleste meget unge - hvis liv bliver fuldstndigt delagt af narkobaronerne , som tjener enorme formuer , ofte hjulpet af en mangelfuld virksomhedslovgivning .
De fleste af disse unge dr meget tidligt .
<P>
Her i Parlamentet har vi givet hele narkotikasprgsmlet topprioritet .
I lyset heraf vil jeg gerne sprge formanden for Rdet : Synes De ikke , at De ogs br prioritere hvidvaskning af penge samt bekmpelse af og handel med narkotika , nu hvor grnserne nsten er afskaffet i Den Europiske Union , og narkohandlerne har fri bevgelighed ?
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er helt enig i det , som det rede medlem bringer p bane .
Der er utvivlsomt en sammenhng mellem salget af narkotika til narkotikamisbrug og hvidvaskning af indtgter fra salg af narkotika og undertiden fremskaffelse af midler til kb af narkotika .
Jeg vil gerne sige til ham , at han br informere myndighederne , hvis han mener , at de aktuelle bestemmelser ikke overholdes .
<P>
Formandskabet har gjort hele sprgsmlet om bekmpelse af narkotikahandel og beslgtede aktiviteter ssom hvidvaskning af penge til en topprioritet .
P den europiske konference blev der nedsat en ekspertgruppe , der skulle undersge muligheden for at bekmpe narkotika i et strre omrde end blot i Den Europiske Union , bl.a. ogs i nogle af de lande , der nsker at blive medlem af Den Europiske Union , og som ofte fungerer som transitlande , og som derfor er involveret i finansieringen af indkbet af eller fr fortjenester fra salg af narkotika .
<P>
Det er en topprioritet , og jeg er overbevist om , at dette sprgsml vil blive taget op p Cardiff-topmdet .
Det er et vigtigt sprgsml .
Det er et sprgsml , som ligger befolkningen meget p sinde - forldre og andre i hele Den Europiske Union er skrkslagne for , at deres brn skal komme i kontakt med narkotika og ende som stofmisbrugere .
Jeg er overbevist om , at vi har deres fulde sttte til en indsats fra Den Europiske Union - eller fra de enkelte medlemsstater i Den Europiske Union - i kampen mod denne onde handel .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Jeg har vret ordfrer vedrrende studvidelsen og den indre sikkerhed .
Vi oplever , at der i kandidatlandene p grund af de store privatiseringsprogrammer , forbundet med usikre retsstatslige situationer , foregr hvidvaskning af penge i stort omfang , i vrigt ogs hvidvaskning af penge , som kommer fra Den Europiske Union og derefter fres tilbage igen .
Spiller sprgsmlet om hvidvaskning af penge en rolle i den strukturerede dialog med Centralog steuropas stater og ogs i forberedelserne af tiltrdelsen ?
Kollega Schmid fra socialdemokraterne indfrte dette emne i min betnkning .
Det er ndvendigt , at kandidatlandene fr en tiltrdelse ogs ivrkstter energiske foranstaltninger mod hvidvaskning af penge .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det rede medlem har ganske ret , og der er og br fortsat vre en dialog mellem Unionen og de lande , der nsker at blive medlem af Unionen , om hele sprgsmlet om bekmpelse af denne handel med narkotika og det beslgtede problem med hvidvaskning af penge .
<P>
Jeg hber , at jeg ogs kan berolige det rede medlem ved at fremhve det faktum , at disse ansgerlande i forbindelse med udvlgelsesprocessen skal opfylde den gldende fllesskabsret .
Dette omfatter banksystemet , og et af de vsentlige elementer i banksystemet er overholdelse af bankbestemmelserne , iflge hvilke indlnere af store pengebelb skal kunne identificere , hvorfra pengene stammer .
Jeg ved ikke , om det allerede glder for nogle af de lande , der nsker at blive medlem af Unionen .
Det kan vre tilfldet for nogle omrder og nogle banker .
Men det er noget af det , der bliver undersgt p bankomrdet , og det kan vre en vigtig beskyttelse .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid">
Hr. rdsformand , den europiske lovgivning mod hvidvaskning af penge , De nvnte fr , glder ikke p Gibraltar , glder ikke p Jersey , glder ikke p Guernsey , glder ikke p Isle of Man , selvom det altsammen er omrder under britisk suvernitet , og den glder heller ikke i lilleputstater som Andorra , Monaco og Vatikanstaten .
Har Rdet haft diskussioner om , hvordan man kan lukke disse huller , som er vigtige i praksis , fordi hvidvaskningen af penge i Europa er koncentreret dr ?
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg nsker ikke at tage stilling til de konkrete omrder , som det rede medlem nvner .
Det ville vre forkert uden forvarsel og uden en grundig analyse af situationen i det enkelte omrde .
Generelt set kan jeg dog sige , at det i hj grad er i disse offshore-banksektorers interesse at overholde de almindelige internationale bestemmelser .
Hvis det kommer frem , at de ikke overholder disse standarder , s vil det svkke tilliden til deres evne til at tilpasse sig resten af verdensbanksystemet .
De vil sledes g glip af en masse attraktive indln .
<P>
Jeg ved f.eks. , at man p Isle of Man har gjort en stor indsats for at gre det helt klart , at her glder de samme bestemmelser som i City of London .
Man kan s diskutere , om bestemmelserne i City of London er tilstrkkelige , men myndighederne p Isle of Man argumenterer ivrigt for , at det er tilfldet .
I Gibraltar har regeringen ogs truffet foranstaltninger for at overbevise potentielle investorer om , at her glder de samme internationale bankstandarder som alle andre steder .
<P>
Disse myndigheder er sledes opmrksomme p at overholde de internationale standarder af hensyn til deres egne kommercielle interesser .
Det br kunne berolige investorerne og afskrkke potentielle pengevaskere , der tror , at de har lettere spil her end i et af banksystemerne inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af David Bowe ( H-0400 / 98 ) :
<P>
Om : Rdets samling ( milj ) den 23. marts 1998
<P>
Er Rdet tilfreds med resultaterne af samlingen ( milj ) den 23. marts 1998 .
I givet fald , hvorfor ikke ?
<SPEAKER ID=298 NAME="Henderson">
Jeg er meget glad for at kunne berette om et tilfredsstillende resultat af Rdets samling ( milj ) den 23. marts .
I Rdet nede man frem til fire flles holdninger , blev enige om fire st konklusioner og gjorde gode fremskridt p en rkke ngleomrder ssom klimandring og luftkvalitet .
Dette arbejde skulle vre et vrdifuldt bidrag til en forbedring af livskvaliteten for folk i Europa .
En stor del af denne succes skyldtes hurtig adgang til Parlamentets udtalelser , takket vre arbejdet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som jeg ved , at den rede herre er medlem af .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Jeg takker formanden for Rdet for hans kompliment til Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Jeg vil videregive det til mine kolleger .
Jeg er enig i Rdets analyse af det frste mde i Rdet ( milj ) under dette formandskab .
Det er et udmrket skridt i retning af at fjerne de sidste rester af specielt Det Forenede Kongeriges ry som " Europas beskidte mand  .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sprge , hvad formandskabet ellers - dette er kun frste skridt - agter at gre eller allerede har gjort i denne periode p miljomrdet for fuldstndig at slette billedet af Det Forenede Kongerige som " Europas beskidte mand  ?
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for sprgsmlet .
Formandskabet og Rdet har p dette tidspunkt opprioriteret hele sprgsmlet om en forbedring af miljet .
Ud over de emner , jeg allerede har omtalt i mit frste svar , glder det mig ogs , at man er blevet enige om flles holdninger vedrrende tre direktiver om lossepladser , emissioner fra lette varevogne og emissioner af flygtige , organiske komponenter fra visse produktionsprocesser .
Jeg forstr , at der nu foreligger en udtalelse fra Parlamentet om disse sprgsml .
<P>
I Rdet nede man ogs til enighed om konklusioner vedrrende klimandringer , hvor man vurderer resultatet af Kyotokonferencen i december og opstiller de vsentligste prioriteter for emissionshandler og andre forhold inden parternes nste konference i Buenos Aires i november .
Dette er altsammen vigtige elementer , der har bidraget til at forbedre miljet i Europa , og jeg hber , at de vil stte mere fart i hele sprgsmlet , s arbejdet kan udfres af det rede medlems udvalg , samt af de fremtidige formandskaber for Rdet .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg vil gerne byde formanden for Rdet velkommen til dette andet sted og sprge ham , om han deler min bekymring over , at den uformelle rdssamling af milj- og transportministre har tilkendegivet et nske om at indfre en petroleumsskat , der kan f alvorlige flger for luftfarten ?
Vil ministeren ikke give mig ret i , at lufttransport sandsynligvis er en af de reneste og mest miljvenlige transportformer for mennesker og varer i Europa , og at det ville vre forkert at ramme lufttransporten p denne mde ?
Vil han ligeledes give mig ret i , at indfrelsen af en petroleumsskat , som efter min opfattelse er noget , som miljministeriet i Det Forenede Kongerige og andre dele af Europa gerne ser indfrt , vil have en meget skadelig indvirkning p denne miljvenlige rejseform samt p de lokale konomier og dem , der arbejder i lufthavne og hos luftfartsselskaber ?
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det er altid en fornjelse at f et sprgsml fra det rede medlem , uanset om det er her i Parlamentet eller andre steder .
Jeg ved , at hun er meget interesseret i de sager , vi forhandler om .
<P>
Der er ikke tale om , at Unionen slr ned p en speciel konomisk sektor og beder den om at yde et strre bidrag end de vrige sektorer i miljmssige sprgsml .
Det vigtige princip er , at alle konomiske sektorer ved alle lejligheder aktivt skal overveje og undersge de miljmssige virkninger af alt , hvad de gr .
Iflge Amsterdam-traktaten skal Unionen tage hensyn hertil i alle sine foranstaltninger .
<P>
Jeg hber , at jeg kan berolige det rede medlem med , at det , hun her taler om , kun er et forslag .
Alle de forskellige agenturer , der skal undersge dette forslag , vil se p konsekvenserne , og om det er sandsynligt , at man nr det nskede ml .
Jeg kan komme med en mere prcis udtalelse , nr der har vret yderligere undersgelser og flere hringer .
Jeg er overbevist om , at det rede medlem vil vende tilbage med en lignende foresprgsel , om ikke her s et andet sted .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg ved , at fru McIntosh for tiden skal dele sin tid mellem to parlamenter , men er hun mon klar over , at Parlamentet ved frokosttid i dag stemte imod begrebet petroleumsskat , og at Parlamentets Labour-medlemmer stttede denne holdning p opfordring fra den britiske regering .
Gad vide , om ministeren glder sig over denne afgrelse ?
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Hr . Henderson , De har ordet , sfremt De nsker at besvare dette sprgsml .
De er i Deres ret til at svare eller lade vre , hr . Henderson .
Jeg opfordrer Dem til at tage ordet , men det er et sprgsml , som falder uden for det i frste omgang fremsendte sprgsmls eksplicitte omrde .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg kan ikke modst en af Deres invitationer .
Jeg vil sige til det rede medlem , at jeg ikke kendte til denne afgrelse , men at det er noget , som Rdet vil tage med i sine overvejelser .
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 7 og 8 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
Sprgsml nr . 7 af Pedro Marset Campos ( H-0405 / 98 ) :
<P>
Om : Situationen i Palstina
<P>
I betragtning af den israelske regeringschef Netanyahus uacceptable opfrsel , da Rdets formand , Cook , besgte Israel for nylig , mener Rdet da ikke , at Den Europiske Union br udvise en fastere optrden - med alle de dermed forbundne konsekvenser - og med beslutsomhed sttte Oslo-fredsaftalerne og FN ' s resolutioner og opfordre Israel til at overholde alle FN ' s og Sikkerhedsrdets resolutioner ?
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe i forbindelse med vedtagelse af FN ' s resolutioner og den israelske regerings overholdelse af dem ?
Sprgsml nr . 8 af Sren Wibe ( H-0414 / 98 ) :
<P>
Om : konomiske sanktioner mod Israel
<P>
Jeg synes , det var meget modigt gjort , da den britiske udenrigsminister , Cook , for nylig besgte Israel / Palstina .
Den israelske premierminister viste dog ingen forhandlingsvilje , men optrdte tvrtimod meget arrogant .
<P>
Mener Rdet ikke , at der m tages mere konkrete og hndfaste skridt over for Israel , eventuelt i form af konomiske sanktioner , for at f dem til at respektere den indgede fredsaftale ?
<SPEAKER ID=307 NAME="Henderson">
Rdets holdning til fredsprocessen i Mellemsten bygger p et internationalt retsgrundlag , herunder FN-resolutionerne 242 , 338 og 425 .
Rdet har i renes lb utallige gange opfordret Israel til at overholde disse resolutioner .
Rdet er overbevist om , at Oslo-processen og princippet om land for fred giver den bedste udsigt til en lsning med retfrdighed for palstinenserne og sikkerhed for israelerne .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. rdsformand , jeg takker Dem for det svar , De er kommet med , men jeg finder , at det er utilstrkkeligt af flgende rsag : For 50 r siden blev staten Israel oprettet , og det er ogs 50 r siden , at FN forpligtede sig til oprettelsen af staten Palstina .
<P>
Israel har en vigtig allieret i USA med sin lobby , mens Palstina burde modtage en srlig sttte fra os , svel p grund af freden i Mellemsten som p grund af fremtiden for Middelhavsomrdet .
<P>
Finder Rdet ikke , at den burde forge Den Europiske Unions deltagelse for at kunne f - som det altid har vret - en vision om solidaritet og om en nje opfyldelse af den internationale legalitet , over for prsident Netanyahus optrden , som bliver ved med at lgge hindringer i vejen for fredsprocessen ?
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er helt enig i det emne , som det rede medlem bragte p bane om , at der er et behov , og at Den Europiske Union br involveres .
Den har et ansvar for at forsge at gre , hvad den kan for at lse de forskellige uoverensstemmelser i Mellemsten .
Jeg kan ikke huske at have vret til et mde i Rdet i det seneste r , hvor man ikke har debatteret , hvilke aktiviteter Unionen kunne foretage sig for at bidrage til fredsprocessen .
<P>
Der har vret to besg i Mellemsten under det britiske formandskab , det andet af premierminister Blair . De er blevet fulgt op af en konference i London , hvor man forsgte at komme videre med fredsprocessen .
Konferencen i London var vigtig , fordi den genoprettede dialogen .
Der er nu mulighed for at f en ekstra dialog efter invitation fra den amerikanske regering .
Som jeg forstr det , kan prsident Arafat i hovedtrk acceptere oplgget fra den amerikanske regering .
I jeblikket arbejder den amerikanske regering med sttte fra Den Europiske Union p at overtale hr . Netanyahu til at deltage i forhandlingerne .
Vi har fet hjlp fra vores srlige reprsentant , der p det seneste har gjort et stort stykke arbejde i Mellemsten p vegne af Unionen .
<P>
Da vi yder den strste bistand i omrdet , er det meget vigtigt , at vi ogs opfylder vores politiske forpligtelse til at forsge at sttte fredsprocessen og fortsat lgge maksimalt pres p de involverede parter for at forsge at formidle en lsning .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil gerne takke rdsformanden bde for hans svar og isr for det britiske formandskabs indsatser p dette omrde , som jeg virkelig stter pris p .
Jeg sprger mig dog alligevel , ligesom Marset Campos , om der ikke er behov for lidt mere konkrete foranstaltninger i form af politisk eller konomisk pres p Israel for at f landet til at deltage i fredsprocessen .
<P>
Jeg vil gerne stille et konkret sprgsml : Har Rdet under dets formandskab f.eks. opfordret eller krvet af Israel , at landet skal tillade de millioner palstinensiske flygtninge , der nu i generationer har boet i flygtningelejre udenfor Israel , at vende tilbage til deres forhenvrende hjemland ?
Har man f.eks ogs krvet af Israel , at landet skal tilbagelevere de palstinensiske ejendomme , der blev stjlet fra det palstinensiske folk i forbindelse med krigen i 1948 ?
<P>
Jeg tror , at det er denne form for konkrete krav , der m stilles for , at man skal f Israel til at ndre sin nuvrende farlige adfrd .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for sprgsmlet .
Ved mange lejligheder under dette formandskab har Rdet forsgt at lgge pres p parterne i Mellemsten , inklusive premierminister Netanyahu , for at forsge at overtale dem til at gre en indsats p det omrde , som det rede medlem omtaler samt p mange andre omrder .
<P>
Det er vigtigt at gre trinvise fremskridt , hvis det er den eneste mde at gre fremskridt p .
Mange af dem , der er involveret eller har kendskab til omstndighederne , erkender , at det er ndvendigt med den type dialog , der samtidig lser de forskellige politiske og konomiske sprgsml , s der sker fremskridt som del af den pakke , som alle parter gr ind for .
<P>
Problemet med at forsge at presse den ene part er det , at trinvise fremskridt ikke altid er permanente , og at det ofte frer til en situation i den nrmeste fremtid , hvor der er en tilbagegang fra eventuelle fremskridt .
Derfor er der behov for en bredere dialog , der omfatter de politiske og konomiske sprgsml .
Den israelske regering har opfordret os til at deltage i det seneste amerikanske initiativ .
Dialogen er i det mindste genoprettet i et vist omfang efter forhandlingerne i London .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Anna Karamanou ( H-0411 / 98 ) :
<P>
Om : Elektronisk krigslegetj
<P>
Iflge en undersgelse , som avisen Kathimerini offentliggjorde for nylig , har vbenindustrierne fra markedet for legetj hentet ny inspiration til at udvide deres aktiviteter og planer , bl.a. hjulpet af plagieringsteknologien .
Gennem krigsscenarier og efterligninger af slagmarker uddannes brnene i krigsfrelsesteknik , voldsanvendelse , ondskab og forrderi , der forbereder dem til at blive moderne superkrigere .
Efterligninger af rkenlandskaberne i Irak og Kuwait danner kulisser for legetj ssom Desert Tank , Super Battletank , M1 Abrahams og Desert Strike , hvor deltagerne i legen skal vre anfrere for tanks- og helikopterangreb , der delgger de " ikke-kristne terroristers  tilflugtssteder .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at beskytte brnenes psykiske sundhed imod samtlige profitjgere og krigsliderlige personer ? Hvad agter Rdet at foretage sig for at f den nye generation til at respektere de europiske fredsidealer og forkaste krigen og volden som metode til lsning af konflikter ?
<SPEAKER ID=313 NAME="Henderson">
Rdet har undersgt to sprgsml om beslgtede emner .
Frst et udkast til en beslutning om en flerrig EU-handlingsplan til fremme af sikker brug af Internet .
Denne handlingsplan vil fremme flere foranstaltninger mod vold og ulovligt materiale p Internet , herunder primrt systemer til mrkning eller bedmmelse af materiale efter eksempelvis voldsniveau .
Forldrene vil herefter kunne benytte de skaldte filtreringsprogrammer , der kan sprre adgangen til materiale , der er mrket som voldeligt .
Dernst vil handlingsplanen ogs fremme hotlines , hvor Internetbrugere kan informere om ulovligt materiale og give lovens hndhvere mulighed for at retsforflge ophavsmndene .
For det tredje vil den fremme andre bevidsthedsskabende foranstaltninger , s forldrene fr kendskab til , hvilke redskaber der findes til beskyttelse af deres brn .
Rdet undersger ogs et forslag om en henstilling om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester .
I dette forslag anbefales det , at medlemsstaterne frivilligt opretter nationale rammer til beskyttelse af mindrerige i forbindelse med transmissioner og onlinetjenester , specielt ved at opfordre de berrte parter - brugere , forbrugere , erhvervslivet og offentlige myndigheder - til at deltage i udvikling og gennemfrelse af foranstaltninger til dette forml .
Forslaget anbefaler ogs oprettelse af lovgivningsmssige rammer og adfrdsregler p nationalt plan for online-tjenester .
Jeg hber , at Rdet og Parlamentet kan fortstte det ttte samarbejde om begge foranstaltninger og srge for , at de vedtages hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. rdsformand , af Deres svar fik jeg det indtryk , at De ikke behandler sprgsmlet med den alvor , der tilkommer det .
Man kan ikke bare betragte det som uvsentligt , at uddannelsen af den nye generation af europiske borgere bogstaveligt talt er undget de institutionelle organers opmrksomhed og nu er overtaget af profitmagere , og isr de , der indkasserer gevinster for dyrkelse af vold , og de , der ved hjlp af videospil og cd-rommer - og jeg taler her ikke kun om Internettet - involverer vores brn i krigsspil og bogstaveligt talt uddanner dem i krigsteknikker ligesom i oldtidens Sparta .
Vi ser hver eneste dag , at volden blandt brn forvrres og kriminaliteten forges , og Rdet br efter min mening overveje mere serise foranstaltninger end en simpel henstilling .
Efter min mening er dette sprgsml ikke dkket af et retsgrundlag p unionsplan , hvilket er af meget stor betydning , og jeg tror ogs , at meget f markeder er s farlige som markedet for videospil .
Der er en artikel herom i The Economist fra januar 1998 , som jeg vil foresl Dem , hr. rdsformand , at lse .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for det supplerende sprgsml .
Jeg mener , at hun yderligere understreger behovet for en indsats .
Jeg kan egentlig ikke tilfje mere til det , jeg tidligere har sagt om indsatsen .
Den er praktisk anvendelig , men jeg ved , at der er millioner af mennesker i Den Europiske Union , som har meget strke flelser i forbindelse med dette emne .
Derfor er det vigtigt , at vi fremstter forslag om , hvad der i praksis kan gres for at skabe et bedre milj for teknologier som eksempelvis Internet .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Elliot">
M jeg sige til formanden for Rdet , at jeg fandt hans svar meget positivt og opmuntrende .
Jeg er meget tilfreds med det , men jeg vil gerne sprge ham , om der ikke er andet , vi kan gre . Det er rigtigt , at forldrene skal tage et ansvar , men et af problemerne med Internet er , at det i de fleste familier er brnene og de unge , der kan finde ud af at betjene det , hvorimod forldrene str helt p bar bund .
Jeg mener , at vi er ndt til at gre noget mere ved de folk , der tjener en masse penge p at fremme vold p denne mde . Kunne vi ikke undersge , om nogle af disse sager , specielt hvor der er tale om racistisk eller religist had , krnker den nye artikel om ikke-diskriminering , der blev vedtaget p konferencen om Amsterdamtraktaten .
Nr den ratificeres , kan det vre det middel , vi kan benytte til at retsforflge nogle af disse folk . Det var trods alt lidelserne og elendigheden fra to verdenskrige , der var den primre rsag til , at Den Europiske Union blev grundlagt , men den nye generation af unge , der vokser op , aner ikke , hvad krigens rdsler i virkeligheden er .
Denne steriliserede prsentation af vold er i sandhed srdeles foruroligende .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det rede medlem berrer to vigtige emner .
Det er sprgsmlet , om forldrene er i stand til at sprre adgangen til det materiale p Internet , som de ikke nsker , at deres brn skal se .
Jeg finder det vanskeligt at betjene en video , og jeg skal normalt have min sn til at vise mig , hvordan den fungerer , men det er en meget simpel teknologi sammenlignet med Internet .
Det er et reelt problem , og mske kan de lokale myndigheder tilbyde at rdgive forldrene , s de kan blive fortrolige med teknologien .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvad der skal ske med ophavsmndene til materiale , der er i modstrid med loven : Hvis det er en overtrdelse af den eksisterende lovgivning , s skal det indberettes til myndighederne , og det vil s vre op til de retsforflgende myndigheder i Unionen at afgre , om sagen skal for retten .
Uanset om situationen ndres efter Amsterdamtraktaten , s er EU ekstra forpligtet til at srge for , at enhver indsats er ikke-diskriminerende , og det er noget , der vil blive taget hensyn til i alle de foranstaltninger , vi trffer som Union i kampen mod nogle af de skadelige produkter p Internet .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Hans Lindqvist ( H-0416 / 98 ) :
<P>
Om : Harmoniseret EU-miljmrkning
<P>
I Sverige er vi s heldige at have tre plidelige miljmrkningssystemer : " Bra Miljval  , " Svanen  og " KRAV  .
Miljmrkningen har i Sverige en gennemslagskraft , der savner modstykke i andre EU-lande .
Det er resultatet af et bevidst arbejde fra miljbevgelsens side p at stimulere eftersprgslen efter miljmrkede varer og en stor interesse fra et voksende antal miljbevidste forbrugere .
<P>
EU forbereder et forbud mod den svenske miljmrkning .
Iflge et nyt direktivforslag skal kun EU ' s eget miljmrke , EU-blomsten , vre tilladt .
Selvstndige miljmrkninger som Naturbeskyttelsesforeningens " Bra Miljval  bliver forbudt .
Trods en intensiv indsats siden 1992 har EU-systemet ikke mere end en hndfuld licenstagere .
Systemet har s store mangler , at det ikke har vret attraktivt hverken for licenstagere eller forbrugere .
Efter hvad der oplyses , vil miljorganisationerne ikke lngere vre ganranteret sde i det rdgivende forum , der findes under Kommissionen .
<P>
I den anledning vil jeg gerne sprge Rdet : Hvad agter det at gre for at hindre Kommissionens forvrringer p miljomrdet ?
<SPEAKER ID=319 NAME="Henderson">
Et af formlene med Kommissionens forslag om en opdeling af Forordning 880 / 92 , der grundlagde Fllesskabets miljmrkningsordning , er at sikre en strre sammenhng mellem denne ordning og andre ordninger i Fllesskabet .
<P>
Hensigten med forslaget er ikke at forbyde andre ordninger p nationalt eller regionalt plan .
Tvrtimod vil artikel 11 i den foreslede nye forordning betyde , at de nationale ordninger inden for fem r skal begrnses til de produktgrupper , som der ikke findes kriterier for under EF-ordningen .
<P>
Rdets arbejdsgruppe har haft en indledende diskussion om forslaget , hvor der deltog reprsentanter fra Kommissionen , og dette var et af de emner , som en rkke medlemsstater var bekymrede over .
I jeblikket er der ingen planer om at debattere forslaget yderligere .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Vi har jo netop i dag diskuteret en betnkning om dette sprgsml i Parlamentet .
Parlamentet stttede da kravet om , at der ikke m ske forringelser i de nationale regler p grund af , at man indfrer EU-regler , som skal glde generelt i hele EU-omrdet .
Det blev sagt meget tydeligt , at man efter femrsperiodens udlb m kunne garantere , at Fllesskabets miljmrkninger er mindst lige s strenge som de mrkninger , der anvendes i de bedste af de nationale miljmrkeprogrammer .
<P>
Mit tillgssprgsml er : Sttter Rdet denne beslutning fra Parlamentet , og hvilke konklusioner drager Rdet i vrigt af den meget positive debat i Parlamentet i dag ?
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Som det rede medlem ved , og jeg takker ham for sprgsmlet , s har der ikke vret den ndvendige sttte i Rdet til et lignende forslag .
<P>
Jeg kan ikke i jeblikket sige , om Rdet vil acceptere de ndringer , som er foreslet af det rede medlems udvalg - det er frst lige blevet vedtaget i dag .
Med det er noget , som Rdet skal tage stilling til , og det er op til Rdet og medlemsstaterne at vurdere forslagets betydning for den generelle ordning og se , om de oprindelige forbehold er imdekommet .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Maj Theorin ( H-0417 / 98 ) :
<P>
Om : Flles forsvar
<P>
I Amsterdam-traktaten er sprgsmlet om et flles forsvar og en jeblikkelig integration af WEU i EU udget , derimod er humanitr indsats , fredsbevarende operationer , tidlig forudgende varsling og konfliktlsning blevet anset som vigtige sprgsml af flles interesse .
Ikke desto mindre fremsttes der i Europa-Parlamentet hele tiden forslag om et flles forsvar .
Mener Rdet , at et flles forsvar vil blive gennemfrt i nr fremtid ?
<SPEAKER ID=323 NAME="Henderson">
Efter en ratificering af Amsterdam-traktaten vil den nye artikel 17 i traktaten om Den Europiske Union stipulere , at " den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle sprgsml vedrrende Unionens sikkerhed , herunder gradvis udformning af en flles forsvarspolitik , i overensstemmelse med andet afsnit , som vil kunne fre til et flles forsvar , hvis Det Europiske Rd trffer afgrelse herom  .
<P>
Hvis medlemsstaterne vedtager en sdan beslutning " i overensstemmelse med disses respektive forfatningsmssige fremgangsmder  , vil et flles forsvar derfor iflge traktaten vre en fremtidig mulighed under de betingelser , der er fastlagt i artiklen .
Efter traktatens ikrafttrden vil denne tekst definere parametrene for Unionens hndtering af sprgsmlet om et flles forsvar .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Tak for svaret p mit sprgsml .
Det er helt rigtigt , som Rdets reprsentant siger , at der str sdan i paragrafferne , og der str ogs if the council so decides .
At de ord er indfrt efter Maastricht-traktaten , skyldes naturligvis ogs , at der er en rkke lande i EU , som ikke gr med til et flles forsvar nu .
Der er jo mange , der har klarlagt , at Amsterdamtraktaten indebrer , at sprgsmlet om et flles forsvar i lang tid frem er skubbet til side med de nuvrende formuleringer .
Det drejer sig om England , Danmark , Sverige , Irland , strig og Finland , som alle siger , at i den nuvrende form er de ikke rede til at indg i et flles forsvar .
<P>
Efter min fortolkning er Rdets svar p mit sprgsml dermed , at det ikke i en nr fremtid er aktuelt med et flles forsvar .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne takke det rede medlem for sprgsmlet .
Jeg hber , at jeg kan berolige hende med , at Rdet i jeblikket har habilitet til at debattere udenrigs- og forsvarspolitik og ofte gr det .
Men de artikler , som det oprindelige sprgsml gik p , var et sprgsml om flles forsvar .
<P>
Alle landene i Unionen kan acceptere den holdning , der blev vedtaget i Amsterdam .
Den giver mulighed for en forhandling , og den tillader s stor en flles indsats , som er praktisk muligt iflge Petersberg-opgaverne , hvor der er et behov for en indsats for at lse en krise .
<P>
Sprgsmlet om et militrt forsvar skal besvares af et andet forum .
Der er forskellige opfattelser af denne sag .
Der er forskellige sammenslutninger i Den Europiske Union om forsvarsanliggender , og jeg tror ikke p nogen snarlig ndring i den henseende .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Henderson . Vi har njagtigt fem minutter tilbage af den tid , vi havde aftalt .
Jeg foreslr Dem , at vi besvarer sprgsml nr . 12 og 13 under t .
Jeg er sikker p , at den kortfattethed , som De har vnnet os til , og ogs hr . Newens og hr .
Gahrtons disciplin , vil gre det muligt for os at slutte kl . 19.10 , som vi havde aftalt .
<P>
Da sprgsml nr . 12 og 13 vedrrer samme emne , vil de blive behandlet under t .
<P>
Sprgsml nr . 12 af Arthur Newens ( H-0419 / 98 ) :
<P>
Om : Aftalen mellem FN og Irak
<P>
Vil rdsformanden redegre for , hvordan den seneste aftale mellem De Forenede Nationer og Irak om inspektion af anlg til produktion af massedelggelsesvben og om gede fdevareforsyninger , medicinsk og humanitr bistand fungerer i praksis ?
Sprgsml nr . 13 af Per Gahrton ( H-0455 / 98 ) :
<P>
Om : Embargoen mod Irak
<P>
P en EU-konference om humanitrhjlp til Irak i begyndelsen af april rettede kommissr Emma Bonino et skarpt angreb mod embargoen mod Irak p grund af dens negative humanitre virkninger .
<P>
Deler Rdet kommissr Boninos opfattelse , at embargoen mod Irak rammer uskyldige mere end Saddams regime ?
Er Rdet rede til at tage initiativ til foranstaltninger for at mildne eller ophve embargoen mod Irak ?
<SPEAKER ID=327 NAME="Henderson">
UNSCOM ' s inspektioner af flsomme omrder blev genstartet den 6. marts .
Det foregik alt sammen i samarbejde med Irak , sknt der var visse bureaukratiske forsinkelser .
Prsidentpaladserne blev inspiceret kort efter , den 26. marts og den 4. april , uden vsentlige problemer .
FN ' s humanitre bistandsprogram under Sikkerhedsrdets resolution 1153 vil ikke trde i kraft , fr den irakiske regering har forelagt en distributionsplan for FN , og begge sider har vedtaget denne plan .
<P>
Fdevarer og medicin har aldrig vret genstand for sanktioner .
Den irakiske regering kan eksportere store mngder olie til finansiering af humanitre varer under FN ' s humanitre program med olie-for-fdevarer .
Efter at de Forenede Nationers generalsekretr for nylig anbefalede , at man forbedrer ordningen om olie-for-fdevarer , vil Irak under nste fase af programmet kunne mere end fordoble olieeksporten til i alt USD 5 , 3 milliarder i en periode p seks mneder .
<P>
Det nyligt afholdte mde i Den Europiske Union , hvor man diskuterede den humanitre situation i Irak , viste , at Den Europiske Union og det internationale samfund fortsat vil gre , hvad der er muligt for at hjlpe det irakiske folk .
Desvrre har det irakiske regime ikke den samme indstilling .
Regimet har adgang til masser af ressourcer fra FN ' s humanitre program , men det vlger ikke at bruge pengene til at hjlpe den almindelige borger .
EU vil fortsat sttte FN ' s bestrbelser p at overtale den irakiske regering til at udnytte de tilgngelige midler til gavn for det irakiske folk .
Betingelserne for at hve FN ' s sanktioner mod Irak er enkle : Sanktionerne kan hves , nr Irak overholder alle relevante FN-resolutioner .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Er formanden for Rdet ikke desto mindre enig i , at den aftale , som de Forenede Nationers generalsekretr indgik med Irak , ikke har frt til en reel stigning i importen af fdevarer og medicin , som kun ligger p cirka en tredjedel af niveauet inden sanktionerne , hvilket giver anledning til mange trngsler og mange ddsfald , hvilket selvflgelig til dels er den irakiske diktators skyld ?
<P>
Vil han via de rette kanaler se p problemet med de alvorlige bureaukratiske forsinkelser , der er foranlediget af FN ' s Sanktionskomit , samt udelukkelsen af et stort antal varer inklusive mikroskoper , briller , spatler , termometre og vaseline , der ikke kan betragtes som militrt materiel , og som rammer de mest srbare befolkningsgrupper , men ikke Saddam Hussein og hans srlige kundekreds ?
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for sprgsmlet , men jeg m sige , at det er Saddam , der bruger brn i sit politiske spil .
Det har hele tiden vret muligt for den irakiske regering at f fdevarer og forsyninger for olie .
Det blev styrket i aftalen , som FN ' s generalsekretr var med til at f p plads .
Muligheden findes stadig , hvis Irak opfylder de meget rimelige betingelser , der er opstillet .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Rdets reprsentant siger , at det er Saddam , der bruger brn til at " lege politik  .
Vi er sikkert alle her overbeviste om , at Saddam-regimet er et modbydeligt diktatorisk regime , men det er vel alligevel lidt for nemt at give Saddam-regimet skylden for det hele .
Det foreligger jo rapporter fra mange humanitre organisationer , som p ingen mde sttter Saddam-regimet , om de frygtelige konsekvenser , boykotten har medfrt .
<P>
Mit sprgsml blev udlst af , at ogs kommissr Bonino har indset , at konsekvenserne er frygtelige .
Er det da trods alt ikke sdan , at Rdet m tage hensyn til de reelle flger af boykotten og ikke bare give Saddam skylden ?
Derfor vil jeg sprge flgende : Hvilke njagtige betingelser skal opfyldes ?
Hvordan ved man , at Irak har opfyldt alle FN ' s betingelser ?
Hvordan skal man nogensinde kunne bevise , at der ikke findes et eneste illegalt vben i Irak ?
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for sprgsmlet , men jeg m sige , at faciliteten med fdevarer og medicin for olie findes , fordi Rdet og vores internationale allierede i de Forenede Nationer er opmrksomme p den potentielle indvirkning p et samfund , der ikke har adgang til disse vigtige varer .
Det er grunden til , at vi har gjort alt , hvad vi kan , for at f Irak til at kbe det ndvendige udstyr og de ndvendige forsyninger .
Det er Irak , der har valgt ikke at opfylde de meget rimelige betingelser , der er opstillet og gentaget af FN ' s generalsekretr i hans nylige forslag til den irakiske regering .
Faciliteten har vret der hele tiden .
Den kan stadig bruges , og det er op til Irak at leve op til en meget rimelig holdning p vegne af befolkningen , der har desperat brug for disse forsyninger .
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
<P>
Mine damer og herrer , da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , vil sprgsml nr . 14 til 38 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Jeg vil gerne sige tak til hr . Henderson .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Papakyriazis , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , der er sket en indlysende tilsidesttelse af forretningsordenen her , og jeg vil gerne udtrykke min skuffelse over og beklagelse af det forhold , at vi ikke har haft tid til at behandle flere sprgsml .
Jeg er naturligvis klar over Deres situation og respekterer den helt igennem , men situationen er , som jeg har beskrevet den .
Jeg vil ogs gerne sige , at en forhandling som den om Kosovo er en meget alvorlig grund til denne forsinkelse , men dette ndrer ikke ved et faktum , hr. formand , og jeg hber , at De tager det til efterretning , og jeg vil gerne stille et sprgsml , som ikke blot er retorisk : Hvis jeg finder , at mit sprgsml er aktuelt og alvorligt , kan jeg s , da vores forhandling nu er blevet annulleret af denne konkrete grund , bringe det op under nste mdeperiode ?
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden">
Hr . Papakyriazis , to sprgsml .
Det frste : dagsordenen bliver fastsat p mdet mellem gruppeformndene .
De klager , De mtte have til dagsordenen , vil jeg derfor blive glad for , om De giver videre til Deres reprsentant i gruppeformndenes mder .
Jeg har i dag ventet i en halv time p at kunne pbegynde sprgetiden .
Jeg vil derfor vre Dem meget taknemmelig , hvis De vil lade en hvilken som helst bemrkning , som De vil komme med angende dette sprgsml , som jeg kun forvalter , g videre til formanden for Deres gruppe .
<P>
Det andet sprgsml er , at hvis De trkker Deres sprgsml tilbage , kan De fremsende det igen .
Men hvis De ikke trkker det tilbage , s vil Deres sprgsml blive besvaret skriftligt , som jeg har sagt tidligere , inden for en frist af 48 timer . De har sledes , hr .
Papakyriazis , mulighed for at f et skriftligt svar inden for en frist af 48 timer , eller De kan trkke Deres sprgsml tilbage , og i dette tilflde vil det komme med i sprgetiden igen , men jeg kan ikke give Dem nogen garanti for , om det vil blive hrt i plenarforsamlingen .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Euro-Middelhavssamarbejdet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat forhandling under t om mundtlige sprgsml til Rdet og til Kommissionen om Euro-Middelhavssamarbejdsaftalerne .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. nstformand for Kommissionen , nyhedsoverskrifterne i morges ld sledes : " Palstinenser stukket ihjel i Jerusalem af jdiske ekstremister , det israelske luftvben bombarderer Sydlibanon , fire drbte i civilbefolkningen  .
<P>
Det er fredsprocessens elementer i hr . Netanyahus model !
Vi skal ikke gre os falske forestillinger ; fredsprocessen mellem Israel og Palstina befinder sig i et absolut ddvande , for ikke at sige , at den ikke eksisterer mere .
Oslo-aftalen , grundlaget for denne fredsproces , respekteres ikke mere af den israelske regering .
Vi m tage denne kendsgerning til efterretning , fordi den rammer hele Euro-Middelhavssamarbejdet ganske alvorligt .
Vi har fra begyndelsen af samarbejdet forsgt at holde EuroMiddelhavssamarbejdet adskilt fra fredsprocessen .
Jeg hber , det i dag er klart for enhver , at det lader sig ikke gre .
Hvis vi vil gre fremskridt i Euro-Middelhavssamarbejdet , er vi ogs ndt til at blande og i den skaldte fredsproces .
S er vi ndt til ogs at have et ord at sige , nr der forhandles mellem Israel og Palstina .
<P>
Et andet punkt , hr. nstformand , som har gjort indtryk p os i den sidste tid , og som ligeledes hnger tt sammen med Barcelona-processen , er Algeriet .
Jeg mener , at Europa-Parlamentets delegation har bnet en dr til en dialog med Algeriet .
Der er ogs mange ting , som Parlamentet i dag ser p med andre jne . Frem for alt har de af vores kolleger , som var til stede , og som har aflagt udfrlig rapport over for os , kunnet korrigere en hel rkke forkerte informationer .
Vi m konsekvent g videre ad denne vej .
Vi m sge samarbejde med vores kolleger i den algeriske nationalforsamling og sttte dem i at fortstte den demokratiseringsproces i Algeriet , som har fet en vellykket start med valget .
Vi kan ikke gre meget , men vi br vre parate til at gre det , vi faktisk kan , nemlig hjlpe Algeriet , ved at vi beskftiger os med de bekymringer , de har , og ved at vi er parate til at samarbejde med dem , f.eks. ved bekmpelse af terrorismen , ikke i Algeriet , men i vores egne lande , i Europa .
For indtil i dag har vi vret meget forsmmelige p det punkt , og vi har ladet terrorismen trives hos os .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. nstformand i Kommissionen , dette er et vigtigt mde i EuropaParlamentet , fordi vi nu skal snakke om MEDA-programmernes fremtid , deres betydning og deres forskellige aspekter .
Der er ingen tvivl om , at bde programmet som helhed og de enkelte MED-programmer er vigtige - mske det vigtigste redskaber - for at sikre et vellykket udfald af Middelhavspolitikken , en politik , der - det sagde De i vrigt ogs selv , hr. nstformand i Kommissionen , i gr ved flere lejligheder og jeg er helt enig - indebrer en rkke problemer , hovedsagelig fordi det vigtige Middelhavsomrde omfatter en rkke krisecentre .
Jeg tror ikke , at der her i salen er modstand , men tvrtimod opbakning til , at MEDA-programmerne dkker et s bredt spektrum som muligt af Middelhavsomrdet .
Og der er ingen tvivl om , at MEDA-programmernes betydning for at n frem til politiske lsninger kan vre stor .
<P>
Men de kriseomrder , der i dag er i Middelhavet - Tyrkiet , Cypern , Mellemsten , Algeriet - kan ikke imdegs udelukkende med konomiske midler : Der er brug for politiske lsninger og politiske forslag .
Dette siger jeg henvendt til Rdet .
Det er ikke nok , at vi klager over , at der er problemer .
Vi kan ikke njes med at konstatere , at vi mange steder slet ikke er reprsenteret .
Vi m tage et skridt fremad .
Vi m komme med forslag , og disse forslag br udarbejdes .
Vi taler ofte om , og vi kan blive ved med at tale om Mellemstenproblemet , da det er et vigtigt sprgsml .
Men det er ikke nok , at vi taler om det .
Vi m fremstte konkrete forslag , der ikke alene omfatter de bilaterale forbindelser mellem Israel og de palstinensiske myndigheder , men ogs de vrige lande i regionen , som Syrien , Libanon og endda Jordan , lande , der er vigtige faktorer for freden og stabiliteten i Mellemsten .
Vi har talt om , og vi skal tale om Algeriet , og jeg er enig med min kollega , hr .
Sakellariou , i , at Europa-Parlamentet har bnet en stor dr her : Nu er det op til Rdet og Kommissionen - og jeg glder mig over , hr. kommissr , at De har sendt en gruppe til Algeriet - at benytte sig af den dr , der er bnet .
Det nytter ikke , at vi ikke vil rre ved Islam .
Vi er ndt til at finde den rigtige mde at imdeg dette problem p .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , hr. kommissr , ligesom i 1972 foreslr vi nu et generelt samarbejde og bistand p det konomiske plan i Middelhavsomrdet , selvom det naturligvis er p et noget bedre niveau denne gang .
<P>
Men ligesom dengang gennemsyres hele omrdet af genopblussede politiske sprgsml og krav , over for hvilke Den Europiske Union forholder sig passivt , afvisende , uden dristighed og en egentlig tilstedevrelse , selvom det nu foreslr en form for uklar dialog .
Ikke desto mindre leder det efter sit standpunkt i Algeriet , det er ikke til stede i Vestsahara , i Mellemsten er det i bund og grund observatr , p Cypern reducerer det politisk sin oprindelige positive indblanding , over for Tyrkiet indtager det nogle gange en " hrd holdning  uden tydelige resultater , mens det andre gange tolererer , at dette land p helt uacceptabel vis blander sig i indre anliggender i Unionen , sdan som det for nylig var tilfldet med det usdvanlige veto , som Tyrkiet nedlagde mod et fllesskabsprogram p en grskbeboet  .
<P>
Der er ingen grund til , at jeg fortstter , hr. formand , for s lnge der ikke er gennemfrt en virkelig udenrigspolitik , der kan garantere sikkerhed , suvernitet , fred , frihed og medudvikling , vil dette forsg , vi nu gr i dag , efter min mening , vre i stor fare for at dele skbne med det forsg fra 1972 , som vi , mske lidt ironisk , kaldte " En Integreret Middelhavspolitik  .
<SPEAKER ID=339 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 modtaget syv beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=340 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil kun svare kort p argumentet fra i formiddags .
De m ikke tabe af syne , at Euro-Middelhavsprogrammet fra Barcelona-konferencen trods alt ikke har mere end to r p bagen , at et s langsigtet program som skabelsen af en frihandelszone er noget , der vil krve meget mere tid , og at disse to r har vret indkringsr med en endog meget vanskelig indkring .
<P>
De m , som jeg nvnte fr , ikke tabe af syne , hvor vi kommer fra , og hvor vi str nu .
<P>
Det frste r efter , at MEDA-programmet blev sat i gang , tog Europa-Parlamentet den beslutning at etablere en negativ reserve p 20 % .
Sidste r var den p 10 % .
I r er der ikke nogen negativ reserve .
<P>
Endvidere er de middelhavsprogrammer om decentraliseret samarbejde , som forrsagede problemer , blevet genstartet .
Det vil sige , at MEDA-programmet for frste gang er i fuld drift .
Der er stadig mange ting , der endnu ikke fungerer godt , selvflgelig , men det vigtigste er at vide , at programmet i jeblikket krer stt fremad .
<P>
P den anden side m vi heller ikke glemme det indlysende , som bde hr . Sakellariou og de andre talere har henvist til .
S lnge mangelen p fred i Mellemsten fortstter med at inficere Barcelona-processen , kan vi arbejde fint videre i anden sjle , alts med associeringsaftalerne .
Men vi kan af benlyse grunde ikke arbejde normalt i frste sjle - sikkerhed , fred og stabilitet , tillidsforanstaltninger og Middelhavscharteret .
Med hensyn til tredje sjle - sektorkonferencer og borgerrettigheder - er vores arbejde meget vanskeligt , for , som De godt ved , har vi det sidste r vret ndsaget til at aflyse mindst tre sektorkonferencer , for nr nogen kunne deltage , kunne andre ikke , og omvendt .
<P>
Det handler derfor om et meget alvorligt emne .
Jeg hber , at vi den 6. i Palermo samlet vil vre i stand til at lse dette problem .
Det , Europa-Kommissionen vil , er netop at adskille Barcelona-konferencen fra fredsprocessens svingninger , for , mens de fortstter med at slynge beskyldninger ud mod hinanden , er det meget vanskeligt at udfre det daglige arbejde .
<SPEAKER ID=341 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Kosovo ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=342 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat forhandling om Rdets og Kommissionens redegrelser om Kosovo .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg tager ordet , ikke p normal vis for at deltage i forhandlingen , men fordi forhandlingen om Kosovo blev udsat tidligere p eftermiddagen , og der herskede en vis grad af kaos , fordi vi forsgte at f nogle erklringer fra rdsformanden og fra Kommissionen og indlg fra medlemmerne af de politiske grupper .
<P>
Midt i forvirringen stillede hr .
Cars et sprgsml til hr . Henderson , rdsformanden , om et mde , han havde hrt om mellem hr .
Milosovic og hr . Rugova , hvor de ville forsge at lse nogle af problemerne i Kosovo .
Hr .
Henderson kunne dengang ikke svare hr .
Cars . Han har bedt mig bekrfte , at et sdant mde vil finde sted , og at formandskabet sidst p eftermiddagen har udsendt flgende meddelelse :
<P>
" Det er en god nyhed , at Milosovic og Rugova vil mdes ansigt til ansigt p fredag .
Dette mde er blevet muligt takket vre det fortsatte pres fra EU , kontaktgruppen og andre i det internationale samfund p begge sider gennem de sidste to mneder med henblik p at f gang i en meningsfyldt dialog .
Vi har alle opfodret prsident Milosovic til tydeligt at stille sig bag den ndvendige politiske proces .
Vi nsker nu , at begge sider udnytter denne mulighed for en konstruktiv politisk dialog fuldt ud , og vi har navnlig blikket rettet mod myndighederne i Beograd p grund af deres primre ansvar som regering for at sge at opn en forhandlingslsning . 
<P>
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil reagere p denne nyhed med entusiasme , da det netop var det , vi pressede p for at opn . Hr .
Henderson har bedt mig undskylde , at han ikke besvarede hr . Cars ' sprgsml direkte , men det skyldtes omstndighederne .
<P>
Men jeg har forstet , at dette enkeltstende mde i Beograd vil blive fulgt op af forhandlinger i Pristina inden for en uge , og at der vil blive afholdt ugentlige mder efter det .
Der er sledes tale om et vigtigt gennembrud i denne strid .
Det er netop , hvad Europa-Parlamentets medlemmer bad om .
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 modtaget syv beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Den europiske industris konkurrenceevne
<SPEAKER ID=346 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0138 / 98 ) af Caudron for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om den Europiske industris konkurrenceevne ( SEC ( 96 ) 2121 - C4-0025 / 97 ) .
<SPEAKER ID=347 NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , det er ofte god tone at jamre sig over den europiske industris pstede ringe prstationer .
Jeg har nu frdiggjort min betnkning , som jeg pbegyndte for nogle mneder siden , og vil og kan derfor sige , at denne praksis ikke er rimelig og i mange henseender endog direkte urimelig .
<P>
Jeg vil naturligvis ikke efter alt dette arbejde forsge at ignorere eller undlade at nvne vores svagheder .
Lad mig blot nvne fem af disse .
Den frste svaghed er de igennem mange r utilstrkkelige offentlige og private investeringer , som uden tvivl har bremset innovationen og produktivitetsgevinsterne i vores industri .
Den anden svaghed er de alvorlige mangler inden for informationsteknologi , fremstillingen af edb-produkter samt inden for bioteknologi .
Den tredje svaghed er den tunge skattebyrde , der ofte er urimelig , og som ofte mindsker vores industris konkurrenceevne .
Den fjerde svaghed er industriens ringe synlighed i forhold til konkurrenterne , hvad enten det drejer sig om amerikanske eller japanske .
Den femte svaghed er de store tilpasningsvanskeligheder , som virksomhederne har med hensyn til den teknologiske udvikling , og dette glder alle sektorer og alle faggrupper .
<P>
Disse problemer er vigtige og krver vedtagelse af klare , forstelige , enkle og tidssvarende foranstaltninger fra svel Den Europiske Unions side som fra medlemsstaternes side .
I min betnkning foreslr jeg forskellige foranstaltninger , som jeg har delt op i to grupper .
<P>
Den frste gruppe indeholder ndvendige ndringer af rammerne for den europiske industri . Jeg har flgende syv forslag .
<P>
Det frste forslag drejer sig om gennemfrelsen af en global , konomisk politik for Den Europiske Union med samordning af medlemsstaternes konomiske politik .
Dette arbejde er ganske vist allerede i gang , men vi kan gre det meget bedre p dette omrde .
<P>
Det andet forslag drejer sig om samordning af medlemsstaternes skattepolitik , isr for at bekmpe alle former for skattemssig dumping og andre former for deregulering .
<P>
Det tredje forslag handler om moderniseringen af den offentlige forvaltning i medlemsstaterne , hvor man br sge at n frem til en effektiv administration , der genindfrer begrebet " offentligt serviceorgan  , hvilket uden tvivl er en af de vigtigste faktorer til forbedring af virksomhedernes vilkr .
<P>
Det fjerde forslag omhandler styrkelsen og forbedringen af det indre marked med euroen , der , som alle ved , vil komme til at spille en meget vigtig rolle , samtidig med at den vil vre en fantastisk drivkraft for det europiske borgerskab .
<P>
Det femte forslag drejer sig om vedtgten for det europiske aktieselskab , hvor vi langt om lnge br afslutte beslutningsprocessen for at komme videre og dermed fremme oprettelsen af store europiske industrikoncerner .
<P>
Det sjette forslag handler om en flles handelspolitik for Unionen , som skal frdigudvikles , og som vil gre det muligt at f vores konkurrenter i resten af verden til at overholde de internationale konkurrenceregler .
<P>
Endelig handler det syvende forslag om , at vi ikke m glemme , at de store virksomheder ved siden af de sm og mellemstore har en vigtig rolle i udviklingen af den globale konomi , og at den teknologiske forskning og udvikling i hj grad afhnger af de store virksomheder , der som de eneste har midlerne til at placere sig tilstrkkeligt i front i forsknings- og udviklingsprocessen ; dette vre sagt , uden at der af den grund skal sttes sprgsmltegn ved vores indsats til fordel for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Den anden gruppe indeholder forslag , som vedrrer virksomhedens indre tilpasningsevne .
<P>
Det frste forslag drejer sig om massiv indfrelse af informationsteknologi .
Computeren br blive et universalt vrktj i virksomheden , mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og borgerne .
<P>
Det andet forslag handler om uddannelse , som isr virksomhedslederne br give mere opmrksomhed ; jeg foreslr i vrigt , at man kunne overveje ogs at inddrage dette sprgsml i den lbende diskussion om betingelserne for nedsttelse af arbejdstiden .
Hvad i vrigt angr betingelserne for nedsttelse af arbejdstiden , kender vi den debat , der skiller os i en vis grad , og da det som ordfrer ikke er mig muligt at sttte ndringsforslaget fra GUE , vil jeg for min egen regning sige , at jeg som fransk socialist sttter ndringsforslag 4 fra GUE .
<P>
Det tredje forslag drejer sig om , at virksomhederne br vre i stand til at tilpasse sig svingningerne p de markeder , hvor de konkurrerer .
I vrigt mener jeg , at den skaldte lsning , som ofte bestr i slet og ret at fjerne de gldende regler for at gre arbejdsmarkedet mere smidigt , hverken er realistisk eller acceptabel set fra et socialt synspunkt , og jeg mener ogs , at man frst kan give virksomhederne mulighed for at tilpasse sig i det jeblik , at lnmodtagerne garanteres urrlige , sociale rettigheder og sikres en andel i vksten og fremskridtene .
<P>
Sluttelig drejer det sidste og fjerde forslag sig om , at beskyttelsen af patenter i Europa skal tage hjde for , at produkternes livscyklus bliver kortere og kortere .
Det er ndvendigt med en hurtig reform p dette omrde .
<P>
Dette er , rede kolleger , resultatet af mine overvejelser og vores flles arbejde i bde Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og via Internettet , der har vret mig en stor hjlp i udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg pstr ikke at have udfrt et revolutionerende stykke arbejde , men jeg hber , at betnkningen kan fremme debatten og stte den i et strre perspektiv for at komme ud over den traditionnelle indesprring mellem to eller tre synspunkter , der er for rene eller fastlste ideologisk set .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker Caudron for gode forslag .
Den europiske industri reprsenterer stadig hjkvalitetsproduktionsprocesser , fagkundskab og erfaring .
Den videnskabelige og tekniske knowhow er ogs i topklasse , men hvad angr datateknik og specielt applikationer samt deres indhold , er vi bagud .
Derfor er udviklingen af uddannelse , intelligens og alsidighed udgangspunkter ogs for den konomiske konkurrenceevne .
Det er derfor , vi skal lgge srlig vgt p udviklingen af uddannelsessystemer , sttte til undervisere og indfrelse af informative atmosfrer .
Den europiske forskning p hjt niveau har ogs behov for effektivisering , s vi ikke mister vores forskere f.eks. til USA , til forskningsinstitutter og hjskoler med hrd valuta .
<P>
En styrkelse af industriens konkurrenceevne og en forbedring af dens produktivitet kan sandelig ikke ske gennem fleksibilitet p arbejdsmarkedet og nedskring af omkostningerne .
Europa kan ikke blive konkurrencedygtig , s lnge det kmper imod arbejdslshedsproblemet , det er slseri med menneskelige ressourcer .
Den europiske styrke ligger i nationernes og kulturernes alsidighed .
Vi har en bedre uddannelse , ligestilling og social sikkerhed .
De er grundpillerne for et varigt informationssamfund .
<P>
Den mest rentable forretning i et netsamfund er produktion af indholdet .
Europa br skabe alsidige og fleksible netbaser . I dem kan indholdsteknik udvikles gennem opfindelser , innovationer og forskning .
De vil samtidig vre bde lokale og globale .
<P>
Produktiviteten i den europiske konomi ser ud til at vre strkt forbundet med investeringsniveauet .
Specielt har den offentlige sektors investeringer vret p et rystende lavt niveau .
Kommissionen br komme med et forslag , som skaber rammerne for den europiske industripolitik .
Jeg forventer retningslinjer baseret bde p offentlige og private foranstaltninger , som fremmer investeringer .
Der skal ogs fremvises forhandlingsmekanismer og risikovillig finansiering til de innoative industrier , som skaber nye arbejdspladser .
Beskatning skal navnlig overfres fra arbejdskraftbeskatning til en anden form , f.eks. til beskatning af spekulativ valutahandel .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Caudron , som p en benhjertig mde har taget imod synspunkter og indarbejdet dem i sin betnkning , som vi lnge og omhyggeligt har bearbejdet i det konomiske udvalg .
Jeg vil ogs hylde ham for den effektive mde , hvorp han har sgt synspunkter fra industrien og ogs taget indtryk af disse , hvilket jeg synes er klogt .
<P>
Jeg vil ogs lyknske Kommissionen , da der i dag findes en god og ligefrem redegrelse for den situation , vi befinder os i .
Konkurrenceevnen m analyseres p globalt niveau , netop som Kommissionen har gjort det .
Det er ogs vigtigt at diskutere den europiske industris konkurrenceevne , da vi bygger en stor del af vores velstand p den .
En overvejende del af EU ' s eksport er industrivarer .
Industrien har en afgrende betydning for store dele af den videnintensive servicesektor .
<P>
Fra PPE-gruppen er vi tilfredse med , at man er enige i analysen af vigtigheden af gode rammebetingelser og incitamenter .
I en tid , hvor forandringer sker stadig hurtigere , er langsigtede , forudsigelige og holdbare regelsamlinger en forudstning for et bedre erhvervsklima .
Vores opfattelse er , at midlertidige satsninger , specielle regler for visse brancher eller selektiv erhvervspolitik er ineffektivt , kostbart og p langt sigt delggende for ivrkstternden .
<P>
Udformningen af skattesystemer , arbejdsmarkedsretlige regler og infrastruktur i en meget bred forstand er afgrende for vkst , beskftigelse og konkurrenceevne .
Det betyder , at ikke mindst de forhindringer , der i dag findes for vkst i de sm virksomheder , m ryddes af vejen .
Der er behov for strukturelle reformer .
Globaliseringen af konomien forger kravene om reformer .
<P>
Vores partigruppe fik , som sagt , de fleste af vores ndringsforslag igennem , men vi havde gerne set , at man tydeligere havde pointeret betydningen af bedre fungerende markeder , hvor indgreb over for konkurrenceforvridende statssttte og monopoler m intensificeres .
Konkurrencen m forges med en bedre opfyldelse af bestemmelser for offentligt indkb og privatisering samt fortsat liberalisering og deregulering af markeder .
Jeg siger dette , fordi det har betydning for erhvervslivet i sin helhed , ligesom for industrien .
<P>
Problemerne er godt kortlagt , og Kommissionens dokument , som vi hermed hilser velkommen , er et vigtigt stykke hjemmearbejde , ikke mindst for EU ' s medlemsstater .
Men vi har ikke rd til at slse med tiden . Opgaven skal udfres nu , ikke mindst hvis vi mener det alvorligt med at f bugt med arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Caudron-betnkningen placerer sig i det konkurrenceevneperspektiv , som Kommissionen gr ind for og sger at gennemfre horisontalt .
<P>
En konkurrenceevne baseret p lnningernes , det vil sige lnarbejdernes , stadig stigende og tilsyneladende ubegrnsede tilpasningsevne , en endnu strre deregulering af markederne , isr af arbejdsmarkederne , p en mest muligt accelereret privatiseringsproces , efter USA ' s eksempel med lnspredning og manglende social beskyttelse , mistnksom over for fordelene og omkostningerne ved en nedsttelse af arbejdstiden .
<P>
Det er rigtigt , at den gr ind for - og jeg takker hr . Caudron for det - mange positive aspekter , som jeg ville kalde modererende : forbedring af de faglige uddannelser , strre sttte til forskning og udvikling , kritik af en strategi , der udelukkende baserer sig p et fleksibelt arbejdsmarked , ndvendige offentlige investeringer og deres betydning samt bevarelse af offentlige virksomheder og offentlig service .
<P>
Vi havde gerne set , at den havde vret mindre defensiv i sin tilgang , og at den havde modereret og korrigeret strategierne noget kraftigere .
Det er i denne nd , at vi har fremlagt de ndringsforslag , som vi hber ordfreren vil tage godt imod , sknt vi allerede her har fet nogle svar - ikke alle positive , men de , der er blevet godt modtaget , tror jeg , vil kunne gre denne betnkning endnu bedre .
Jeg siger ordfreren tak .
<SPEAKER ID=351 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg mener , man gr hr . Caudron uret , hvis man nu simpelthen sagde til ham , at det er en meget forsigtig og meget usystematisk betnkning .
Alligevel br man endnu en gang minde om , at i Delors-betnkningen fra 1993 blev problematikken diskuteret med alle dens modstninger og i hele dens spndvidde , og vi br ogs huske det tiende kapitel , hvor der i det mindste blev formuleret antydningen af en strategisk konsekvens , ndvendigheden af en ny udviklingsmodel .
<P>
Jeg mener , at det er det , der mangler i debatten - og det har hr . Caudron trods mange fornuftige overvejelser heller ikke kunnet bde p - nemlig at der er mindst to ting , vi skal definere p en ny mde .
For det frste begrebet industri , som i hj grad kan defineres forskelligt , f.eks. i afgrnsningen mellem industri og hndvrk i henseende til reparation , i udviklingen af nye industrigrene , som overhovedet ikke ligner de gamle , f.eks. i indholdsproduktion , i informationssamfundet eller inden for transport- og telekommunikationssektoren , og som giver begrebet industriel struktur , som hr . Caudron med rette anvender , et helt nyt indhold .
<P>
For det andet skal vi ogs gre os mere prcise overvejelser om prioriteringen af og indholdet i begrebet konkurrenceevne .
Det drejer sig ikke kun om omkostninger , det drejer sig ogs om kvalitet , og det drejer sig frem for alt om nytten for andre , ikke s meget om eksportoverskud , og da slet ikke i et stort europisk konomisk omrde , hvis eksportkvote ligger under 10 % .
<P>
Hr . Caudron har berrt reelle problemer , de svage investeringer .
Men jeg mener , at vi her ikke br fortie , at det netop hnger sammen med , at bde p det private og p det offentlige omrde har i de sidste 15 r cost cutters , dvs. de mennesker , der vil snke omkostningerne for enhver pris , haft forrang og dominans , og det har haft tilsvarende delggende resultater .
<P>
Desuden skal der f.eks. i forbindelse med fremtidsteknologier henvises til , at Europa for tiden er ved at forre det forspring bort , det havde og til dels stadigvk har inden for miljteknologier .
Jeg vil derfor nu som medlem af en lille gruppe her nvne den store akseanalysestrategi , som ville kunne sttes i gang alternativt , og som p mange mder stemmer overens med det , hr . Caudrom har foreslet , men dog rkker noget videre .
<P>
Vi har i frste omgang p europisk plan strkt brug for sdan noget som en gouvernement conomique , som s ogs virkelig fr styr p de forskellige former for dumping , fiskalt , socialt og kologisk , og som med en ny markedskonomisk politik stter nye udviklingsbetingelser for industrien .
<P>
Derefter har vi brug for en fornyelse af den europiske social- og konsensmodel , som jo i sig selv er en betingelse for innovationer og ogs er en produktivitetsfaktor .
Nr der nu klages over manglende innovation , br man ikke glemme , hvem der er skyld i denne svage innovation .
Jeg mener , at det var den neoliberale dereguleringspolitik , som skrmmer alle mennesker og hindrer innovationer .
<P>
Det tredje ville vre en ndvendig akse i den socialkologiske omlgning som systematisk udnyttelse af fremtidsrelaterede teknologier , metoder og ressourcer , rettet mod en effektivitetsrevolution , sufficiensrevolution og en recentrering af konomien omkring de lokale og regionale behov .
Dermed ville vi endelig vre i gang med at fre en praktisk diskussion og ikke hele den gamle debat om sprgsmlet " industripolitik - ja eller nej  , eller den debat , som fru Carlsson gang p gang krer frem med , om dereguleringens hensigt og forml , for det er de forkerte debatter .
<SPEAKER ID=352 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , to minutter er faktisk ret kort tid til et s vigtigt emne , men jeg vil gerne takke hr . Caudron for hans udmrkede betnkning , som klart placerer fllesskabets industripolitik blandt de vigtigste emner i den europiske konstruktion .
<P>
Caudrons betnkning giver anledning til flere forskellige overvejelser .
Jeg vil blot nvne en to-tre stykker .
Frst og fremmest betydningen af den mere og mere operationelle komplementaritet mellem sm og mellemstore virksomheder og de store koncerner .
Vi ved alle , at de omkring 16 millioner sm og mellemstore virksomheder i Europa i dag er den vigtigste kilde til jobskabelse , og at de for strstedelens vedkommende er afhngige af eller samarbejder med store virksomheder .
I mine jne er det derfor ndvendigt at fremme synergierne og , hvorfor ikke , overveje oprettelsen af vedtgten for det europiske aktieselskab for at blive mere effektiv i den internationale konkurrence .
<P>
For det andet mener jeg , at denne udvikling ndvendigvis br flges op af en forpligtelse for Unionen til at fremme forskning , innovation og uddannelse , som er livsndvendige betingelser for at bekmpe arbejdslsheden og gre fremskridt p det sociale plan , ogs takket vre de teknologiske fremskridt .
Dette frer os til sprgsmlet om den finansiering , der krves for at n disse ml , fra svel den offentlige som den private sektor .
Jeg synes , at den risikovillige kapital indeholder konkrete muligheder for at bidrage til udviklingen af innoverende virksomheder .
Det er mske ogs p tide at have en afklaret indstilling til sprgsmlet om pensionsfondene og deres deltagelse i udviklingen af konomien og beskftigelsen .
Det ville naturligvis ndvendiggre en streng moralkodeks , eftersom disse fonde ogs har til forml at deltage i udbetalingen af pensioner .
<P>
Jeg ville gerne have talt om nedsttelse af arbejdstiden , men jeg har ikke tid nok .
Jeg tror imidlertid , at der dr er tale om et strre problem , idet det vedrrer selve beskftigelsen .
Jeg mener , at det isr er ndvendigt at undg de ufrugtbare og fastlste holdninger , der munder ud i en blindgyde .
Alt i livet er i bevgelse , og organiseringen af arbejdet i dag , isr arbejdstidens lngde , krver nu som senere tilpasninger , smidighed og fleksibilitet , bde for den enkelte dag og p rsbasis .
<P>
Jeg ville ogs gerne have talt om tilnrmelsen af skattepolitikken og mange andre ting , der lgger sig op ad hr . Caudrons analyse , som min gruppe naturligvis sttter .
<SPEAKER ID=353 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , konstateringen af , at USA med samme vkst skaber flere arbejdspladser med bde strkere og svagere vrditilvkst end Europa , anser jeg for meget vsentlig .
Ved en arbejdslshed p 18 millioner skal der etableres en direkte sammenhng mellem konkurrenceevne og skabelse af arbejdspladser .
En konkurrencedygtig industri skaber nu engang ogs flere arbejdspladser .
Det omrde , hvor Europa p fllesskabsplan og nationalt plan har et gte efterslb , er industriforskningen .
<P>
Bestrbelserne skal i langt hjere grad vre orienteret mod den kommercielle anvendelighed .
P grund af manglerne i koordineringen af medlemsstaternes forskningspolitikker gr der vrdifulde synergieffekter tabt .
Isr inden for informationsteknologierne ville en frsteklasses understttet og koordineret forsknings- og udviklingspolitik bidrage vsentligt til at forbedre den europiske industris konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=354 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , Caudron tog syv punkter op , som str i hans betnkning .
Jeg vil tage tre ting op , som ikke str der , men som ville have passet ind .
<P>
Den frste drejer sig om rsagen til , at USA i de sidste fem r har haft en hjere vkst end Europa .
Jeg er noget overrasket over , at ingen har nvnt det benlyse faktum , at USA ikke har haft noget konvergensprogram .
USA har ikke den samme strenge monetre politik , som Europa har haft .
USA har heller ikke haft samme strenge indretning p bekmpelse af inflationen .
<P>
Mit andet punkt drejer sig om skatterne .
I betnkningen nvnes skatter kun som noget , der hmmer vkst og produktivitet .
Den eneste teori , der sttter dette , er den teori , der siger , at skatterne reducerer menneskenes lyst til at arbejde .
Men denne teori kan vel trods alt nppe anvendes p dagens situation i Europa .
Det handler jo ikke om mangel p lyst til at arbejde for de 20 millioner , som er arbejdslse !
Jeg synes , man her kunne have tilfjet , at skatterne kommer tilbage til borgerne , enten i form af direkte sttte eller i form af sttte til den offentlige sektor , og at skatterne dermed bidrager til at forge eftersprgslen , som jo er den absolut strkeste drivkraft for innovationer .
<P>
Jeg savner tillige et punkt om betydningen af den stadig mere ulige indkomstfordeling .
Et rigt menneske har en marginal forbrugstilbjelighed tt p nul ; en fattig har en forbrugstilbjelighed tt p et .
Nr indkomstfordelingen bliver stadig mere ulige , hvilket den desvrre bliver i dagens Europa , s fr vi en automatisk reduktion af eftersprgslen .
Det reducerer p sin side produktionen og vksten samt dermed ogs innovationerne .
<P>
Disse tre punkter savner jeg bde i ordfrerens betnkning og i Kommissionens oprindelige meddelelse .
<SPEAKER ID=355 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Caudron med betnkningen , som jeg finder interessant , og som beriger overvejelserne om den europiske industris konkurrenceevne .
For beskftigelsen har frsteprioritet i vores samfund , og - lad os ikke glemme - industrien i vores samfund er grundlaget for vkst , velfrd og beskftigelsesdannelse i vores omgivelser .
Derfor er den europiske industris konkurrenceevne en grundlggende ndvendighed for vores egen sociokonomiske model og for selve det europiske samfunds velfrd .
<P>
Den flles valuta vil fremme denne konkurrenceevne , fordi den p den ene side skaber en stabil situation for investering , konsoliderer det indre marked og mindsker udgifterne til veksling for virksomhederne , og p den anden side giver den os ogs forhold med lav rente , som ligeledes tjener til at forbedre finansieringen og konkurrenceevnen for europiske virksomheder .
<P>
Alt dette er ndvendigt , men ikke tilstrkkeligt , fordi vi ogs er inde i en globalisering , der skal overvejes som en mulighed , men som krver en bedre konkurrenceevne og en hurtigere tilpasning af den europiske industri .
Og sandheden er , at vi ikke kan konkurrere p basis af arbejdsmarkedets fleksibilitet og generel reduktion af lnsummen som udgangspunkt for konkurrenceevnen .
Vi bliver ndt til at finde en anden type foranstaltninger , som kan give den europiske industri mulighed for at udnytte denne globalisering , og dertil er det ndvendigt med tiltag som f.eks. klart og tydeligt at satse p innovation .
I Europa er vi i jeblikket meget langt fremme med hensyn til grundforskning , men det er et stort arbejde at omstte den til industriel innovation med hensyn til selve produktet og dets produktionsproces , og vi skal give plads til at bygge den bro , som skal muliggre en forbedring af konkurrenceevnen .
Vi bliver ndt til at satse p koordinering af de konomiske politikker , inklusive skattepolitikkerne , som skaber rammer , der fremmer investering og konkurrenceevne i den europiske industri .
Vi bliver ogs ndt til at satse p en politisk ramme for den europiske industri , som f.eks. medfrer forhold , som dem , hr . Sainjon kommenterede , der kan skabe synergier , incitamenter til at skabe synergier mellem de sm og mellemstore europiske virksomheder , nyskabende finansielle instrumenter , som grundlggende fremmer udviklingen af risikovillig kapital , for at denne innovation kan g fremad .
Jeg mener , at en konkurrencepolitik som den , der udfres i jeblikket , ogs er positiv .
<P>
Jeg vil gerne slutte med flgende ord : Det drejer sig grundlggende om uddannelse af vores menneskelige ressourcer .
I jeblikket kan energi kbes , teknologi kan kbes og transporteres , rvarer kan kbes og transporteres , men vores konkurrenceevne og vores fremtid afhnger grundlggende af os som personer .
Derfor skal uddannelse , uddannelse og uddannelse vre mlet for konkurrenceevnen .
<SPEAKER ID=356 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , Kommissionens initiativ er srdeles aktuelt , og det er ogs den betnkning , som hr .
Caudron har udarbejdet , og som jeg takker ham for , om den europiske industris konkurrenceevne , hvis fremme er den eneste vej , som vi kan flge i en verden , hvor grnserne til almindelig fordel er ved blive bnet .
<P>
Det er vigtigt i frste omgang at placere problemet i det rigtige perspektiv , hvor ordfreren i sin begrundelse gr ret i at fremhve , at markedets nylige sejr ikke br lede til , at man afskaffer " offentlige foranstaltninger p regionalt , nationalt eller europisk plan  .
<P>
Det var netop i dette tir , at Maastricht-traktaten kom til at indeholde et kapitel om industrien , ikke med henblik p at forsvare det offentliges indblanding i produktiv virksomhed ( med ganske f undtagelser ) , men p grund af dettes uundvrlige rolle i at udbedre mangler og skabe eksterne konomier , idet de muligheder , som markedet tilbyder , kun p den mde fuldt ud kan udnyttes .
<P>
Omtalen af nationerne p regionalt og europisk niveau burde imidlertid have afspejlet sig i henvisningerne og antal beslutningsforslag , i forsvar for strukturpolitikkerne , der i og med , at de befordrer mindre begunstigede omrder , bidrager til at befordre hidtil mindre udnyttede konkurrenceevnefaktorer ( idet der sledes ikke kun er en social og politisk begrundelse for regionalpolitikken ) .
<P>
Uden at vi p nogen mde bengter vigtigheden af de store grupper og af de store sammenslutninger , omtalt f.eks. i punkt 22 , sdan som hr .
Carlsson og hr . Sainjon , mener vi , at man dr - eller et andet sted - kunne have fremhvet de sm og mellemstore virksomheders rolle ( der kun nvnes i en henvisning , henvisning D ) , i mange tilflde srdeles konkurrencedygtige ( sgar de mest konkurrencedygtige ) svel p det europiske marked som p de vrige mere udviklede markeder , f.eks. i USA og i Japan .
De har i vrigt , som det rigtigt siges i henvisningerne , en komplementr funktion i forhold til de store enheder , og det er mere i relation til dem , at de sttteaktioner , der nvnes i betnkningen og i beslutningsforslaget , har relevans , da de store foretagender ikke har s meget behov for disse forholdsregler .
<P>

Endelig havde problematikken om arbejdsmarkedets fleksibilitet fortjent en strre uddybelse ( hvor formuleringen i henvisning H forekommer mig forenklet ) , da det naturligvis ikke overfldiggr social bistand og er en uundvrlig faktor i skabelsen af nye muligheder , idet de europiske parlamentarikere som alle borgeres reprsentanter ikke blot br bekymre sig om dem , der er i arbejde , men ogs om alle dem , der er uden arbejde , i mange tilflde unge , der sger det frste job .
For alle dem vil der ikke vre nogen mening i en rigid og urealistisk europisk " social model  , hvor gode formuleringerne i traktaten og i andre tekster end mtte vre , men som ikke omstter den virksomhedsdynamik til virkelighed , der er uundvrlig for at skabe beskftigelse - hvilket i vrigt ogs vil provokere global forkastelse af netop det , der skal bevares , den europiske sociale model .
<SPEAKER ID=357 NAME="Bangemann">
Hr. formand , debatten har vist , at vi i de forlbne r har gjort fremskridt ved de diskussioner , vi har haft om begreber som konkurrenceevne , produktivitet , deregulering , fleksibilitet osv . Derfor vil jeg gratulere hr .
Caudron med hans betnkning , for ogs selvom den ikke p alle punkter svarer til hans personlige opfattelse , gengiver den dog srdeles godt , at vi i en vis henseende har udviklet flles linjer i grundopfattelse og i tnkemde . Det er dog allerede ganske godt .
Naturligvis vil der altid vre afvigende meninger , men disse meninger reprsenteres i stigende grad af et mindretal . Hr .
Wibe , som desvrre er get , har her givet en nsten beundringsvrdig beskrivelse af den klassiske socialistiske teori , som jeg ikke en gang tror , hr . Wolf deler , og det siger jo ikke s lidt .
<P>
Det vil sige , der findes naturligvis altid grundopfattelser , som stammer fra fortiden , og som forsvares med fynd og klem , men som egentlig ikke bringer os videre , fordi de nu engang ikke kan samle et flertal , og fordi de frem for alt heller ikke kan gennemfres .
Vi havde i sidste uge en debat med Rdet ( industriministre ) om konkurrenceevnen p baggrund af vores rapport , som jo ogs her er grundlaget for betnkningen af Caudron , og vi var dr i det vsentlige enige .
Vi har nu analyseret tilstrkkeligt og udviklet koncepter .
Nu glder det om , at vi starter p et bestemt punkt med at fre en flles europisk politik , som s har bestemte virkninger , positive eller negative , det vil man s f at se .
At skndes i teorien om , hvorvidt deregulering frer til arbejdspladser eller nedlgger arbejdspladser , finder jeg f.eks. relativt overfldigt i betragtning af de erfaringer , vi har gjort inden for telekommunikation .
Som enhver kan sl efter i statistikkerne , findes der i dag i det vsentlige to omrder , hvor der opstr nye arbejdspladser i Europa , nemlig omrdet informationssamfundet i bredere forstand og omrdet bioteknologi , alts to moderne teknologiomrder , hvor vi gudskelov igen kan udfolde os , efter at vi havde tabt en smule tid dr .
Jeg skal ikke her skyde skylden p nogen ; sdan en debat er sikkert ndvendig i en vis periode , s menneskene kan vnne sig til det nye , men nu har vi vundet det tabte ind igen .
<P>
Der er en anden mulighed , som vi har introduceret i debatten , og som hr . Caudron ogs omtaler , nemlig benchmarking .
Vi har ud fra en ganske enkel overvejelse lagt to eksempler frem , nemlig New Zealand og Irland .
For det frste er det sm lande , som ikke er startet p et hjt industrielt niveau , men snarere har en landbrugsstruktur og ligger i periferien .
New Zealand ligger s at sige ved verdens udkant , og Irland ligger trods alt i Europas periferi .
Begge lande har klaret denne forandring med stor succes .
De har skabt flere arbejdspladser og frem for alt ogs bedre betalte arbejdspladser , ikke blot arbejdspladser , som s at sige bekmper den umiddelbare nd , men arbejdspladser , der giver udsigt til et livsgrundlag .
Disse eksempler vil man ganske vist ikke 100 % kunne overfre til et andet land , men det bliver dog tydeligt , hvad der m vre de store linjer i en sdan aktion .
<P>
S til sprgsmlet om forskning og udvikling , innovation , de sm og mellemstore virksomheders rolle .
Her har vi efterhnden tilstrkkeligt med aktioner .
Dem br vi viderefre .
Debatterne om det femte forskningsrammeprogram er jo endnu ikke afsluttet . Den herre , der sagde det , er ogs get .
Problemet er altid , at de mennesker , der egentlig havde behov for oplysning , de gr , mens de , som ikke har behov for det , bliver .
Vi har f.eks. allerede for lngst omstillet vores forskning til markedsrelevante produkter og fremgangsmder , til ting , som har umiddelbare virkninger .
Vi har allerede for r tilbage bevget os vk fra den tanke , at forskning skal vre noget ophjet , som skal finde sted s langt vk fra markedet som muligt .
Ved de sm og mellemstore virksomheder har vi nu de frste synlige tiltag , som min kollega Christos Papoutsis flger med megen energi .
<P>
Fleksibilitet p arbejdsmarkederne , naturligvis er det et lidt kritisk problem , fordi enhver her mener , at man kan komme videre ved at afskaffe sociale rettigheder , selvom det s igen forringer livskvaliteten .
Hvis man begynder at se nrmere p det - og jeg tror ikke , at der her findes generelle pstande , som er rigtige - s kan man udmrket fastsl visse ting .
Vi er jo i vores hvidbog begyndt at se nrmere p dette og at sprge , hvordan det egentlig forholder sig med arbejdspladser , som ikke krver srlige kvalifikationer .
Det vil alts sige arbejdspladser , som - ogs selvom man lgger stor vgt p kvalifikationer , hvilket efter vores mening er vigtigt og rigtigt - jo alligevel skal vre der , fordi der vil vre en del mennesker , som ikke magter eller slet ikke nsker denne kvalifikation , ogs det kan jo forekomme .
<P>
Et samfund , som kun kan tilbyde arbejdspladser p et bestemt kvalifikationsniveau , er jo heller ikke ideelt .
Disse arbejdspladser har vi i vrigt mistet i langt hjere grad end USA .
Det interessante er , at nr vores arbejdsproduktivitet er hjere end den i USA , skyldes det , at vi har mistet disse lavtkvalificerede arbejdspladser .
Men hvis vi fortsat vil beholde dem og mske skabe flere , s m vi snke skattebyrden her .
Det er en ganske normal , enkel mulighed .
Desvrre har ingen medlemsstat hidtil gjort det , alts m vi overveje , hvordan vi kan f medlemsstaterne til at gennemfre denne del af skattereformen i praksis .
<P>
Ved en anden overvejelse - ja eller nej til lnsnkning - har jeg altid reprsenteret den opfattelse , at en praksis gende ud p ren omkostningsbesparelse , snkning af lnninger eller nedlggelse af arbejdspladser helt ind i det eksistentielle omrde af en virksomhed , er meget farligt , for virksomhederne mister jo p den mde det potentiale , som de har brug for , nr det gr bedre igen , og vi ser jo nu i den europiske industri , at der igen skabes arbejdspladser , fordi konkurrenceevnen er forbedret , og man nu igen kan producere .
<P>
Alts kun at snke omkostninger , kun at spare , det er med sikkerhed forkert , men at snke undvendige omkostninger , f.eks. ved det generelle input , ved energi , ved telekommunikation , det er et rigtigt koncept .
Vi har p grund af det monopoliserede energimarked i Unionen stadigvk hjere energiomkostninger end USA .
I den energiintensive industri betyder det naturligvis en konkurrencemssig ulempe . Det vil ogs hr .
Wolf sige , selvom jeg ikke vil dreje kniven rundt i hans friske sr , dertil er jeg alt for liberal og dermed menneskelig , men at hve benzinprisen i Tyskland til DEM 5 , det betyder naturligvis , at der dr forsvinder arbejdspladser .
Det har intet med miljteknik at gre .
Vi kan naturligvis udrette noget med miljteknikken , men hvis vi driver vores energiomkostninger s hjt op , som det mske udmrket kunne retfrdiggres ud fra et miljpolitisk synspunkt , s mtte vi tage de negative konsekvenser med i kbet , som det har for arbejdspladserne .
Det vil sige , at vi altid i denne verden m indg kompromiser , og undertiden m vi ogs prioritere .
Jeg er efterhnden kommet til den overbevisning , at hvis en sdan debat om konkurrenceevne og arbejdspladser skal have mening , s skal vi have mod til at foretage denne prioritering .
<P>
Det tjener intet forml at sige , at nu laver vi med brask og bram en miljpolitik , nr vi gang p gang hvder , at arbejdslsheden er vores primre problem , og vores samfundssystemer ikke lngere er i stand til at fjerne arbejdslsheden .
<P>
Bemrkningen fra hr . Caudron om , at han personligt gerne ville forsvare denne arbejdstidsnedsttelse , tilskynder mig naturligvis ogs til at gre en bemrkning .
Man kan forkorte den individuelle arbejdstid , hvis man indfrer strre fleksibilitet ved tilrettelggelsen af arbejdstiden og er parat hertil .
S kan man endda gre det med henblik p at forge produktiviteten .
Men en generel arbejdstidsnedsttelse uden at gre arbejdstiden mere fleksibel frer iflge Adam Riese - her er de fire regningsarter tilstrkkelige - til , at arbejdskraftomkostningerne bliver endnu hjere , og at der af den grund gr arbejdspladser tabt .
<P>
Men undertiden har man hos en del mennesker den flelse , at man frer debatter med dvstumme , fordi visse grunderkendelser simpelthen ikke accepteres .
Nu er vi gudskelov kommet videre .
Jeg takker for , at den rapport , Kommissionen har forelagt , og som vi i fremtiden rligt vil forelgge , har fet s god respons , og jeg hber , at der af denne debat og af andre debatter s vil opst det , som vi i fllesskab har konstateret i Ministerrdet .
Nu m vi gre noget .
<P>
Vi har nu virkelig talt lnge nok .
Selvom vi nu gr noget forkert , er det stadigvk bedre end slet ikke at gre noget .
Lad os alts komme i gang , selvom det er i strid med alle hr . Wolfs teorier , for jeg mener , at det , der i sidste ende tller i politik , er resultaterne , og ikke , om nogen teoretisk set har fet ret eller vil have ret .
Det kan man altid forsge p , og i den forbindelse kan man udkmpe vidunderlige slag . Men disse slag hjlper ikke en eneste arbejdsls .
Derfor mener jeg , at vi nu br komme i gang med at gre noget , som i mellemtiden har vist sig ganske vellykket , og s m vi se , hvad det frer til , s kan vi igen se , hvad der s skal ske .
<P>
Man skal ikke fre en politik , som 10 r i trk gentager de samme fejl , men vi kan nu g i gang med at lre af erfaringerne og gre noget , og s efter to eller tre r se , hvad der kommer ud af det .
S vil vi se , at det slet ikke str s galt til .
<P>
Hvad konkurrenceevnen angr klarer vi os efterhnden betydeligt bedre , og vi overgr i mange henseender bde USA og Japan .
Ogs euroen vil yde et ganske betydeligt bidrag til den europiske industris konkurrenceevne .
Derfor er der ingen grund til pessimisme , men grund til at handle .
Hvis det er resultatet af denne debat , s har vi hjulpet ganske mange mennesker .
<SPEAKER ID=358 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Elektronisk handel
<SPEAKER ID=359 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0173 / 98 ) af Mann for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et europisk initiativ inden for elektronisk handel ( KOM ( 97 ) 0157 - C4-0297 / 97 )
<SPEAKER ID=360 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst takke mine kolleger for det meget intensive samarbejde og ogs viljen til kompromis , som har frt til , at vi har en betnkning liggende foran os , som forhbentlig en lille smule kan konsolidere Den Europiske Unions politik p omrdet elektronisk handel .
Jeg vil ligeledes gerne rette en tak til de implicerede udvalg , Kommissionen , Rdet , de firmaer , fagforeninger og forbrugerorganisationer , som jeg lbende har vret i dialog med .
Men en ganske srlig tak skylder jeg sekretariatet for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som undertiden har vret vgen dag og nat og har deltaget i udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Den elektroniske handel bliver i stigende grad relevant for firmaer og borgere i Den Europiske Union .
Uden alt for store investeringer bnes hele verden som handelsplads for firmaerne .
Det er i princippet de sm og mellemstore virksomheder , som kan profitere mest heraf .
Endnu er der dog en betydelig retlig usikkerhed , og optimale forhold findes der hverken for kbere eller for slgere .
<P>
Formlet med Kommissionens meddelelse er at ivrkstte en rkke foranstaltninger , som lader det potentiale komme til fuld udfoldelse , som den elektroniske handel tilbyder det indre marked .
Kommissionens meddelelse skal forsts som et svar p den amerikanske regerings initiativ - prsenteret af Clinton personligt den 1. juli 1997 og transmitteret live af CNN og CSPAN .
Her blev der fremlagt en ambitis tidsplan , som skal definere aktionsrummet frem til r 2000 .
Den elektroniske markedsplads er et virtuelt sted , hvor informationer udveksles og aftaler indgs , hvor der kbes og betales , hvor der udtages stvning , og hvor der skal vre bindende regler .
Det er nsten som i det rigtige liv , og alligevel er der vigtige forskelle .
<P>
Den elektroniske markedsplads er en del af Internettet .
Denne cyber-virkelighed er et univers for sig med strke rdder i den virkelige verden , men ogs med meget selvstndige karakteristika , som skal integreres i en omfattende handelspolitik for Den Europiske Union .
Vi str foran et paradigmeskift , som vil gribe dybt ind i de eksisterende strukturer .
Den Europiske Union br denne gang udnytte sine chancer .
Den har med konceptet om det flles indre marked et vldigt potentiale herfor .
<P>
Min betnkning indeholder et klart budskab , som mine kolleger har stttet , nemlig s megen regulering som ndvendigt og fornuftigt , men ingen regulering for reguleringens egen skyld .
<P>
Den retssikkerhed , der for tiden findes i Internettets virtuelle verden , er overordentlig skrbelig og fragmentarisk .
Det vil vre ndvendigt at skabe strre retssikkerhed p denne elektroniske markedsplads .
En vellykket sameksistens mellem nationalt , europisk og internationalt retssystem har hidtil kun eksisteret som spd begyndelse og i visse specialisters hoveder .
En harmonisering eller en anerkendelse p internationalt plan af standarder p dette omrde vil vre absolut ndvendig .
I den forbindelse har jeg fremsat et forslag , som opfordrer Kommissionen til at underskrive en aftale med amerikanerne med henblik p gensidig anerkendelse p omrdet databeskyttelse .
Direktivet om beskyttelse af personoplysninger skal gennemfres i de nationale lovgivninger senest den 1. oktober .
Vi frygter , at der p ny vil komme en ikke-kohrent vrdi .
Jeg vil opfordre Kommissionen til hurtigst muligt at fremstte forslag om , hvordan det skal undgs .
<P>
Den retlige ramme br vre fleksibel og kunne tilpasses .
Selvregulering kan vre en elegant metode til at opn og derefter bevare fleksibilisering af den elektroniske markedsplads .
Det krver ganske vist , at de implicerede aktrer ptager sig et ansvar , hvis karakter skal rkke ud over uforpligtende regler .
Indfrelsen af etiske standarder skal give sig udslag inden for privatretten , i lovgivningen om erstatningsansvar og isr inden for aftaleretten .
Den Europiske Union skal spille en aktiv rolle i forberedelserne af den ndvendige regulering .
<P>
Jeg har p mange punkter vret enig med mine kolleger .
Det var os magtpliggende , og vi har forsgt her ogs at formulere svar , som vi hber , Kommissionen og ogs Rdet vil tage op .
<P>
Vi har behov for et direktiv , som har en horisontal karakter .
Dette direktiv skal foreligge i lbet af de nste to mneder .
Det br frem for alt omfatte omrderne erstatningsansvar , reklame , direkte marketing , liberale erhverv og varemrker .
Vi har derudover p mange omrder behov for en international koordinering og samordning .
Vi mener , at denne internationale koordinering br rkke ud over det forslag , hr . Bangemann har fremsat inden for rammerne af det internationale charter .
<P>
Vi sttter Kommissionens initiativer inden for rammerne af WTO og vedrrende domain names s vel som initiativerne til det internationale charter , ganske vist med en mere vidtgende rkkevidde .
Mit forslag med henblik p et single point of coordination i Kommissionen p omrdet elektronisk handel kunne understtte denne proces .
Mske er det fornuftigt i det hele taget at udvide det til hele informationssektorens omrde .
Derudover har vi behov for en harmonisering af afgifterne .
Der foreligger en meddelelse herom fra Kommissionen til det nste KOFIN-Rd .
Jeg formoder , at dette initiativ , sledes som det er formuleret nu , ikke vil vre tilstrkkeligt til faktisk at opn en fornuftig harmonisering af afgifterne . Tvrtimod er det frste indtryk efter den primre analyse , at det drejer sig om et skud fra hoften , som dog ikke vil ramme plet !
<P>
Jeg ser frem til kommissr Bangemanns svar .
<SPEAKER ID=361 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kommissr , kolleger , for det frste vil jeg p vegne af REX-udvalget nske fru Mann tillykke med hendes udmrkede betnkning om dette vigtige emne .
Udviklingen af den elektroniske handel er afhngig af god og njagtig lovgivning , standarder , enkelhed og sikkerhed i henhold til principper , der helst skulle glde i hele verden , fordi den elektroniske handel frst og fremmest vil vre international handel .
En verdensdkkende lovgivningsramme for den elektroniske handel skal vre klar , transparent , enkel , teknologisk neutral og konkurrencefremmende og give bde forbrugeren og producenten tilstrkkelig beskyttelse .
Markedet skal imidlertid fremme vksten af den elektroniske handel og for mange eller forkerte regler kan kvle den elektroniske handels potens ved fdslen .
Elektronisk handel skal ikke stranguleres med regler .
Det sinker lsningen af en rkke vigtige og flsomme internationale emner som for det frste : Hvad gr vi med opkrvningen af afgifter ?
Fru Mann har lige vret inde p dette .
Afgiftsneutralitet for den elektroniske handel har bred sttte i EU og USA , og der m ikke finde diskrimination sted mellem traditionelle og elektroniske tjenesteydelser .
Ulige behandling frer til handelsforstyrrelser og dermed til konkurrenceforvridning .
<P>
Mit andet punkt drejer sig om privatlivets fred .
Forbrugeren skal kunne stole p , at de elektroniske omgivelser er sikre .
Elektroniske indkb af produkter uden fuldstndig registrering af personoplysninger skal vre en selvflge .
Sm betalinger skal normalt foreg kontant uden personregistrering .
Det er anonymt , og det m ogs kunne foreg " on line  .
Herved kommer jeg til mit sidste punkt .
Hvad er egentlig Kommissionens standpunkt vedrrende opkrvningen af moms p Internet ?
Jeg stiller dette sprgsml , kommissr Bangemann , fordi jeg har hrt , at Kommissionen vil foresl et kontrolsystem for elektronisk fakturering af moms .
Det forekommer mig meget kontroversielt med hensyn til beskyttelsen af data og privatlivets fred og med manges nskes om : 0 moms p Internettet .
Derfor afventer jeg spndt kommissrens svar herp .
<SPEAKER ID=362 NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , der er ingen grund til at gentage den stigende betydning af den elektroniske handel og dens muligheder : Det har min kollega , fru Mann , for hvis betnkning jeg takker , gjort ganske klart .
Som ordfrer for Forskningsudvalget vil jeg gerne understrege nogle vigtige punkter med hensyn til sttten til forskningen og udviklingen for at fremme vksten af den elektroniske handel .
<P>
Jeg mener , at det bestemt har vret en positiv faktor at liberalisere telekommunikationsmarkedet for at fremme lavere priser gennem konkurrence .
Men dette er ikke nok i sig selv : Det er ndvendigt dels at udvide brugerbasen og hjlpe de , der investerer i udvikling af programmer og software , hjlpe de sm og mellemstore virksomheder , der nsker at opn internationale dimensioner p edb-omrdet , stimulere de offentlige administrationer til at anvende edb og gennem de nye teknologier give borgerne en bedre betjening og udvikle den interaktive omgang med computere svel i skolen og p arbejdspladsen som gennem nye former for uddannelse og involvering af alle aldersklasser .
<P>
Foruden en stimulering af udvidelsen af markedet m man sikre , at den europiske industri for telekommunikationsudstyr forbliver konkurrencedygtig og nyskabende .
Selvom vi mske inden for edb-industrien har tabt i konkurrencen med USA str konkurrencen stadig uafgjort , hvad angr telekommunikationsindustrien .
Det er en konkurrence , der er afgrende : Fremtiden drejer sig i hjere grad om den indbyrdes forbindelse mellem alle maskiner end om selve maskinkraften .
Derfor vil jeg blot minde om nogle af forskningstemaerne : netvrksteknologier , statistisk adgang , datakompression , bredbndstransmission via kabel og via satellit , de nye multimedieterminaler og endelig arbejdet om standarder for at sikre den europiske industris mulighed for at deltage i fastlggelsen af de nye standarder p markedet .
<P>
Endelig vil jeg minde om et punkt , som vi kort har diskuteret i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , der efter min mening er meget interessant for mulighederne for handel p verdensplan - som allerede fru Mann har gjort opmrksom p - nemlig det internationale samarbejde via Internettet .
Det er afgrende at styrke brugernes tillid og undg en kaotisk vkst , som vil skabe alt for mange problemer og blot fre til , at vi bliver ndt til at lre af vores fejltagelser , og naturligvis at sikre en lige adgang for alle europere til nettene for derigennem at undg en overdreven amerikansk kontrol , der i sidste ende vil vre til skade for alle .
<P>
Vi er allerede begyndt at lave lister over temaerne , og jeg er sikker p , at vi i sprgsmlet om disse temaer , hvor det internationale samarbejde skal styrkes , i kommissr Bangemann vil f en meget dynamisk sttte til at n frem til ubureaukratiske lsninger , der tillader en harmonisk udvikling af markedet
<SPEAKER ID=363 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg ogs gerne udtrykke mine lyknskninger til ordfreren for et vidtrkkende og omfattende stykke arbejde .
Jeg mener , at hun har haft stor gavn af de omfattende hringer af industrien , servicesektoren , forbrugerne og andre interessegrupper , og dette kan ses af hendes betnkning .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige tillykke til Kommissionen , hvis forslag er relevante , gennemtnkte og fremadskuende .
<P>
Jeg vil gerne tage et par punkter fra fru Manns betnkning op og ligeledes tilfje nogle bemrkninger .
Jeg vil rose hende , fordi hun fokuserer p anmodningen til Kommissionen om at undersge den elektroniske handels indvirkning p beskftigelsen .
Jeg ved , at der allerede findes et initiativ fra Kommissionens side .
Det er ndvendigt at foregribe og tage hjde for de ndringer , der ndvendigvis m komme .
<P>
Fru Mann kommenterer med rette behovet for at forbedre forbrugernes frdigheder og styrke deres bevidsthed .
Dette er helt ndvendigt , hvis den elektroniske handel skal trives ; men det er ikke helt let , navnlig i forhold til visse forbrugergrupper .
<P>
I betnkningen fortstter hun med at understrege betydningen af at opbygge tillid inden for den elektroniske handel .
Tillid inden for elektronisk handel kan naturligvis kun opbygges gennem sikring af private og personlige oplysninger .
Der sttes fokus p kryptering , og forslagene om kryptering er absolut hensigtsmssige og gode .
Det er vigtigt , for penge er et flsomt emne , som ligger alle meget p hjerte , og det er aldrig muligt at opn absolut sikkerhed .
Der vil altid vre en vis risiko forbundet med handel , men selve handelsmetoden skal i det mindste vre s sikker som muligt inden for svel gamle som nye tjenester .
<P>
Inden for den elektroniske handel er det ligeledes vigtigt at sttte etablering og videreudvikling af nye sm virksomheder .
Den elektroniske handel kan give og har allerede givet bedre muligheder for disse driftige og nyskabende virksomheder .
Samtidig skal forbrugernes rettigheder forsvares .
Det vil nsten med sikkerhed blive ndvendigt at tilpasse den mde , hvorp disse rettigheder sikres , inden for den elektroniske handels nye verden .
<P>
Jeg vil ligeledes tage sprgsmlet om en beskatningsaftale op .
Ordfreren afviser med rette den antikverede og bagstrberiske lsning med en bit-afgift .
Jeg vil gerne hre kommissrens synspunkt p dette og ligeledes p behovet for en afklaring af , hvorvidt beskatningen skal ske i oprindelseslandet eller modtagerlandet - det er vi ndt til at finde en lsning p snart .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at brugerne af den elektroniske handel har behov for hurtig , plidelig , sikker og billig adgang til varer og tjenester .
Adgangen skal vre hurtig , for hvis tingene tager for lang tid , mister forbrugerne interessen .
Den skal vre plidelig , hvis forbrugerne ikke kan kbe og handle med disse tjenester , mister de interessen ; de vil ikke levere den vare , de nsker .
Den skal vre sikker , for uden sikkerhed vil hele udviklingen af den elektroniske handel helt sikkert falde fra hinanden .
Den skal vre billig , for det er nglen til en reel udvikling af nye tjenester p omrdet elektronisk handel og mange andre nye teknologiske anvendelsesomrder .
<P>
Denne betnkning og Kommissionens forslag er et stort skridt p vej mod gennemfrelsen af disse mlstninger , og jeg anbefaler dem for Dem .
<SPEAKER ID=364 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , lad mig for det frste begynde med at nske fru Mann tillykke med hendes udmrkede betnkning og ikke mindst for det gode samarbejde .
Takket vre hendes arbejdsmde har vi fet en meget god betnkning , hvormed Den Europiske Union ogs p dette omrde kan udfylde en del af vores , lad os kalde det , lederrolle .
Hr. formand , Internettet er den drivende kraft bag den hurtigt voksende elektroniske handel .
For Europa er der store muligheder p dette omrde , og nr vi taler om arbejdspladser og beskftigelse , er det altid godt p ny at se p tallene .
F.eks. ser vi , at software- og tjenestesektoren rligt vokser med 10 % .
Denne vkst svarer til 50.000 nye arbejdspladser i Europa om ret .
Med andre ord , det giver ogs mange muligheder , men vi skal selvflgelig ogs skabe betingelserne .
Vi skal ogs srge for , at uddannelsen og omskolingen finder sted p en god mde , og at fleksibiliteten ges .
Men vi skal ogs srge for , at trsklen snkes .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at indfrelsen af euroen vil vre en strk stimulans for handelen i EU .
Forbrugerne fr lettere ved at sammenligne priser , og omvendt kan den elektroniske handel ogs bidrage til accepten af euroen , fordi denne handel snker trsklen med hensyn til at handle i udlandet .
EU-reglerne skal give forbrugerne den ndvendige tillid til at gre brug af den elektroniske handel og p denne mde lade ham eller hende nyde godt det indre markeds fordele .
Respekt for forbrugernes privatliv er her et essentielt element , og tidligere talere har med rette understreget dette .
Tilsynet med gennemfrelsen af EUdirektiverne om databeskyttelse , der skal vre implementeret i den nationale lovning omkring oktober i r , skal sledes udfres nje .
Den frie bevgelighed af tjenesteydelser inden for Den Europiske Union er en essentiel betingelse for , at det indre marked kan fungere godt .
Det skal undgs , at afvigende nationale regler resulterer i et fragmenteret europisk marked , og jeg betragter Kommissionens meddelelse som meget vigtig og som et godt frste skridt til en flles europisk holdning , der skal udarbejdes nrmere .
Jeg vil gerne opfordre kommissren til hurtigt at prsentere et forslag til direktiv om tjenesteydelser i informationssamfundet .
<P>
Hr. formand , veluddannede computerprogrammrer er hrdt tiltrngt .
Den Europiske Union skal stte alle sejl til for at fjerne dette underskud , bl.a. p baggrund af r 2000-problematikken .
Samtidig giver det mange unge mennesker i EU , der str over for at skulle vlge en uddannelse , gode muligheder for et job .
Jeg sprger derfor mig selv , om Den Europiske Union og Kommissionen ikke kan spille en oplysende rolle p dette omrde .
<P>
For de sm og mellemstore virksomheder , hr. formand , indeholder den elektroniske handel store muligheder .
Den elektroniske handel giver SVM mulighed for at n ud til nye og fjerntliggende markeder og finde nye afstningsomrder til lave omkostninger .
Virksomhederne skal imidlertid forberede sig godt gennem uddannelses- og efteruddannelsesforanstaltninger .
Jeg tror , at det femte rammeprogram ogs p det punkt kan spille en vigtig rolle .
Men en essentiel del , hr. formand , og det er allerede nvnt af foregende talere , er naturligvis sprgsmlet om tillid .
Forbrugerens tillid til den elektroniske handel er essentiel .
Uden denne tillid gr det ikke .
Det drejer sig naturligvis ogs om sprgsml som : Hvad sker der med den elektroniske underskrift ?
Jeg tror ogs , at aftaleretten , godkendelse af kontrakter , er af essentiel betydning .
Det er naturligvis meget vigtigt , at vi snart fr sikkerhed vedrrende afgiftsproblematikken .
Det er allerede nvnt .
Vi m derfor tage beslutninger p dette punkt .
<P>
Det er sledes en hel politik og en lovgivningsdagsorden , som vi str over for i den kommende tid , og det krver ogs internationale aktiviteter .
Jeg er meget spndt p , om kommissren kan bekrfte , at USA nu vil acceptere den foreslede konvention ?
PPE-gruppen finder , at dette forslag er meget vigtigt , og vi vil ogs gerne helhjertet sttte det , men alle ved , at vi ikke kommer ret langt med konventionen , hvis USA ikke accepterer den .
Mske kan De sige noget om dette .
Til sidst skal jeg kun meddele , hr. formand , at PPE-gruppen kan g ind for beslutningen og betnkningen af kollega Erika Mann .
<SPEAKER ID=365 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Mann med den meget fine betnkning , hun har udarbejdet og fremlagt .
Min gruppe sttter fuldt ud forslaget om at stimulere den kraftige vkst inden for elektronisk handel i Den Europiske Union .
USA og Japan har allerede et forspring .
Derfor har EU ikke rd til at sakke agterud .
Vi har brug for vores eget kort over fremtiden .
Den seneste fremgang inden for den elektroniske handel har isr skyldtes Internet .
Den er derfor tilgngelig for alle overalt .
Hvis USA fik sin vilje , ville vi allerede vre p vej imod en frihandelszone p Internettet .
<P>
Vi har brug for at vide , hvor farerne ligger , og for klart at identificere og gre opmrksom p fordelene .
For to r siden belb forbrugernes handel p Internet sig til omkring $ 600 millioner , og i r 2000 kan tallet komme helt op p ECU 2000 milliarder for hele verden .
Heri ligger et klart budskab .
Denne sektor rummer en lang rkke muligheder , et stort udviklingspotentiale og mange arbejdspladser .
Men hvilke forsikringer kan Kommissionen give mig i dag for , at alle fordelene ved den elektroniske handel vil komme den vestlige og nordvestlige del af mit land til gode .
Jeg opfordrer til positiv srbehandling til gavn for sdanne meget afsides omrder og de sm og mellemstore virksomheder , der opererer der , eller nok s vigtigt har mulighed for at operere der .
<P>
Den hje pris p telekommunikationstjenester har vret en alvorlig hindring for al elektronisk handel i Europa .
Jeg hber , at indfrelsen af en pakke med liberaliseringsforanstaltninger vil medfre lavere og mere fleksible priser .
Den elektroniske handel gr p tvrs af grnserne , og det er vigtigt at opn enighed p verdensplan om oprettelsen af gunstige , lovgivningsmssige rammer for den elektroniske handel .
En af de strste forhindringer bliver at opbygge tilliden hos alle Internet-brugere med henblik p deres transaktioner .
Uddannelse og frdigheder er af vital betydning .
Det samme glder bekymringen for cyber-kriminalitet samt sikkerhed og databeskyttelse .
<P>
Sammenfattende kan man sige , at forretning p Internettet omfatter alt lige fra detailsalg p konsumentmarkedet til elektronisk betaling , reklame og business-to-business-markeder .
Udviklingen af et konsumentmarked p Internet kan tage et tigerspring fremad , hvis adgangen bliver billigere , og sikkerheden ved elektroniske betalinger kan garanteres .
Et cyber-politi under Europol kan blive en ndvendighed .
<SPEAKER ID=366 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kommissr , De m vel blive helt trt af at hre p de samme beretninger igen og igen , men vi som reprsentanter for forskellige grupper vil dog gerne lufte vores mening .
Jeg er bange for , at vores opfattelse gr i samme retning som det , De allerede har hrt .
Mann-Betnkningen er god , srligt p grund af den brede behandling af problematikken .
Elektronisk handel kan blive personifikationen af fri bevgelighed for varer , fordi man fra computeren kan g p indkb i et hvilket som helst land .
Jeg er ogs ved at ve mig , og jeg m sige , at det er sjovt at opdage , at man ikke mere har brug for det territoriale aspekt ved handelen .
Ind imellem er det ogs vanskeligt , i hvert fald for halve analfabeter som undertegnede .
Men det er let at sammenligne priser , og indfrelsen af euroen vil kun gre det endnu lettere .
<P>
I betragtning af den hastige udvikling af Internettet og den grnseoverskridende karakter af den elektroniske handel er det af stor betydning , at der sammenarbejdes p internationalt plan ved udarbejdelsen af et regelvrk .
Men for at kunne dette , skal EU frst selv have orden p tingene , og det problem haster virkelig meget .
Jeg mener , at det med at f orden i tingene ikke er noget , som Kommissionen gr drligt .
Tvrtimod , mener jeg , at Kommissionen her har lagt tingene godt til rette , men dermed har vi ikke fet medlemsstaterne p en linje .
For at opn en god konkurrenceposition er det meget vigtigt , at det indre marked for elektronisk handel fungerer godt .
Med andre ord , betingelserne for denne handel skal vre opfyldt .
Jeg gentager dem nu .
Betingelserne er forbrugerens tillid til sikkerheden ved mediet , hvilket f.eks. er meget vigtigt med hensyn til pengeoverfrsler .
Sikring af private oplysninger , det vil sige , at anvendelse af gode krypteringsteknologier er en betingelse .
Jeg tror , at vi har brug for en kodeks til at lse handelstvister , og derudover har vi brug for en rkke andre ting , der er udmrket beskrevet i Mann-betnkningen , ssom fremme af computerfrdighederne i alle lag af befolkningen og fremme af tilslutning til nettet for derved at undg ulighed i befolkningens muligheder for at gre brug af Internettet .
<P>
Et andet punkt , udvikling af SMV og stimulering af ungt talent .
Hr. formand , hr. kommissr , det er min personlige erfaring gennem samtaler med sm virksomheder , at problemet om risikovillig kapital stadigvk er et stort problem p trods af de initiativer , der er taget p EU-plan .
<P>
Hr. formand , jeg m ogs lige opholde mig ved det beskatningsmssige problem .
USA har foreslet en frihandelszone p Internettet , og mske er det interessant p kort sigt , for hvis vi nu for hurtigt trffer foranstaltninger , og medlemsstaterne hver for sig vedtager beskatningsregler , gr vi noget forkert .
Vi skal frst erobre vores egen plads p nettet , og derfor tror jeg , at det er ndvendigt , at medlemsstaterne afholder sig fra at trffe foranstaltninger , der p lngere sigt kan vre skadelige for skabelsen af et ensartet europisk system .
Inden for denne ramme vil jeg gerne sttte fru Plooij ' s sprgsml vedrrende momsen .
<SPEAKER ID=367 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker Erika Mann for betnkningen , som var et stort arbejde .
Den tiltagende elektroniske handel rejser flere komplicerede sprgsml .
De er knyttet til forbrugerbeskyttelse , beskftigelse , beskatning og frygt for forskelsbehandling .
Den uregulerede elektroniske handel rejser et sprgsml om ansvarspligt - hvis er ansvaret , nr en vejledning til fremstilling af bomber kan lses , eller nr en bestilt CD ikke indeholder noget ?
Kommissionen br hurtigt klarlgge en beskyttelse af ophavsretten , varemrket , og personlige data og en beskyttelse mod misledende annoncering .
<P>
Den elektroniske handel vil p mange omrder blive meget mere rentabel end den traditionelle .
Det kan betyde en stor stigning i ledigheden .
Det kan g som i mit eget land : Den elektroniske bankfunktion har allerede nedsat antallet af arbejdspladser i banksektoren til det halve .
Investeringerne har betydet endnu frre arbejdspladser .
Situationen er kompliceret .
Nr man taler om valgfrihed i handelssektoren , br valget ogs glde for medarbejderne : valget mellem arbejde og ledighed .
Der skabes dog nye arbejdspladser , men de gamle forsvinder hurtigere .
Der skal alts findes sdanne nye tjenester , som skaber arbejdspladser og mervrdi , men som ikke der de andre arbejdspladser op .
<P>
Rationalisering , som nedlgger arbejdspladser , er nem .
Jeg har selv fungeret som generaldirektr , og rationalisering var n af de nemmeste opgaver .
At skabe noget helt nyt , det er svrt , og det er en prve for os europere .
Der skal alts skabes nye forretningsfunktioner , fordi det ser ud til , at der ikke findes nogen vre grnse for forbruget af tjenester som der gr , nr man f.eks. spiser .
<P>
Det er sandt , at den elektroniske handel flytter centre til selv de fjerne egne .
De gamle og de handicappede kan bestille deres varer , sfremt de har en computer med et modem .
Derfor skal udstyrserhvervelse og forbindelse til datanettet gres til en medborgerret .
Kun et net , som omfatter hele Europa , skaber det reelle indre marked i Europa , og det kan det europiske samfunds niveau mles p .
<SPEAKER ID=368 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er slet ikke s lnge siden , ca . 5-10 r , at Europas borgere ikke rigtigt kunne stille noget op med dette begreb Internet .
Betragter vi udviklingen siden da , konstaterer vi , at vi faktisk er blevet samtidsvidner til en revolution p omrdet dataudveksling og dermed en revolution af vores samfund og af menneskenes flles liv simpelthen .
<P>
Alligevel vover jeg at pst , at vi kun str ved begyndelsen af en meget kompleks forandringsproces .
Skridt for skridt opdager vi stadig nye anvendelsesomrder for telekommunikation .
Jeg har s sent som i dette forr udgivet en bog om dette omrde , og nr jeg i dag lser den igen , m jeg konstatere , at nogle afsnit og passager i bogen allerede er forldede .
Jeg mener , at vi skal overvinde disse forhindringer , som hele tiden er indbygget her , samt symptomerne p forandring .
<P>
Af den grund er jeg taknemmelig for Kommissionens meddelelse og ordfreren Erika Manns ekstraordinre engagement , og jeg er ogs Wim van Velzen taknemmelig for et europisk initiativ for den elektroniske handel .
Internettet er nemlig for lngst ikke mere kun brugbart til ren dataudveksling og transmission af information , men det egner sig i lige s hj grad til moderne udvikling af forretninger og til sidst ogs til afvikling af forretninger , som kan ske enkelt , billigt og hurtigt .
Der bner sig her bde for forbrugeren og for mange sm og mellemstore virksomheder fantastiske muligheder og ogs beskftigelsesmuligheder .
Yderligere skaber disse nye tjenester ogs fuldkommen nye stillinger inden for service- og tjenesteydelser .
I den forbindelse stttede jeg mlet om at fastlgge en europisk ramme for den elektroniske handel og at forebygge en opsplitning af det indre marked .
Vi nsker internationale aftaler og en flles koordinering .
<SPEAKER ID=369 NAME="Bangemann">
Jeg har allerede ved forskellige lejligheder takket fru Mann for kvaliteten af hendes betnkninger .
Det er p ny et eksempel p , at en sdan diskussion med Parlamentet ogs kan vre srdeles lrerig for os , og at vi her fr vigtige , nye impulser .
Endnu vigtigere er det mske , at store dele af betnkningen ogs viser en overensstemmelse med de synspunkter , som Kommissionen hidtil har reprsenteret , og det er meget vigtigt , fordi vi i diskussionerne om reguleringerne med andre handelspartnere og konkurrenter skal tale med n stemme for at kunne stte vores synspunkter igennem .
<P>
Vi er egentlig en lille smule stolte over , at vi i dette sprgsml om electronic commerce fra begyndelsen lidt har vret opininonsledere , mske ikke set p den mde , at emnet allerede nu spiller en s vigtig rolle hos os - i USA er det ogs frst i sin vorden - men mere hvad angr overvejelser om , hvad det betyder for udviklingen , og hvad man skal gre for at fremme denne udvikling .
<P>
Vi har allerede p Bonn-konferencen i juli 1997 beskftiget os med en rkke sprgsml , som dengang primrt pkaldte sig interessen , og er derp get i gang med en rkke lovgivningsmssige foranstaltninger , som allerede foreligger i dag .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at der ikke ndvendigvis altid skal findes lovgivningsmssige lsninger .
Selvflgelig kan man ogs udnytte alle andre muligheder , f.eks. selvforpligtelse for de implicerede parter og noget , som jeg har foreslet p internationalt plan , nemlig en politisk konsensregulering og lignende .
Det vil ogs hjlpe os i diskussionen med USA , for USA gr her absolut ikke altid ind for meget liberale og vidtgende former for selvforpligtelse , men som eksemplet inscription viser , er de undertiden vsentlig hrdere og strengere , end vi er i Unionen .
<P>
Men vi kan i hvert fald sige , at hvis vi finder denne politiske konsens , og hvis der er en vis kvivalens i indholdet , s kommer det i sidste ende ikke an p formen .
Det glder f.eks. ogs for databeskyttelsen .
Vi har et komplet og godt direktiv herom , alts en lovgivningsmssig foranstaltning .
Hvis der i USA mere spekuleres p at gre det i form af selvforpligtelse , s skal det kun komme an p indholdet .
Hvordan det s i sidste ende gennemfres , er ikke afgrende .
<P>
Charteret , som vi har foreslet - hr. van Velzen spurgte , hvordan amerikanerne forholder sig til det - har fundet bred tilslutning .
Vi forbereder det .
Vi har en arbejdsgruppe i Rdet .
Vi har indbudt den amerikanske og den europiske industri til et frste round table .
Naturligvis vil det blive udvidet med andre industrier fra andre lande .
Vi har taget kontakt med alle internationale organisationer , som vil spille en rolle her , og amerikanerne er vi lbende i kontakt med .
<P>
I begyndelsen var der nogle misforstelser , fordi amerikanerne troede , vi ville skabe sdan en slags ny international myndighed med strenge regulativer .
Da vi havde afklaret dette , forsvandt deres betnkeligheder .
Der vil uden tvivl stadig vre uafklarede sprgsml , som vi s m diskutere , men hvis vi vil opn praktiske fremskridt globalt , m vi stte processen i gang nu , for det , som kan optrde som en fare for det indre marked hos os , kan naturligvis ogs optrde p globalt plan .
Der kunne ske det , at disse nye muligheder ikke blev udnyttet , sdan som de egentlig kunne udnyttes , fordi folk vil vre betnkelige , hvis det ikke p globalt plan lykkes at skabe et plideligt grundlag for benyttelsen .
<P>
Vi beskftiger os for jeblikket i princippet med de samme sprgsml , som fru Mann ogs har berrt , nemlig databeskyttelse og -sikkerhed , digital underskrift og forbrugerbeskyttelse ( om disse to emner har vi i mellemtiden forelagt lovgivningsmssige initiativer ) , ophavsret , afgifter og told ( det kommer jeg senere ind p i detaljer ) , illegal og harmful consent og internet governants .
Det drejer sig alts om til dels tekniske , men ikke mindre vigtige sprgsml om , hvordan man bedst kan udnytte Internettet .
Det ville glde mig , hvis der med al den sagkundskab , der er reprsenteret her i Parlamentet , var mulighed for et samarbejde med Dem .
<P>
Lad mig endvidere i detaljer komme ind p fire punkter , fordi de ogs er berrt i diskussionen .
Dette koordineringsorgan kan vi altid overveje .
Vi har faktisk allerede gjort det .
Vi har en gruppe , hvori alle de kommissrer er reprsenteret , som har noget med informationssamfundet at gre .
Man kan , hvis man vil , give den en vis underbygning , s enhver ved , hvem man kan henvende sig til .
Kommissionen sttter for det andet ogs USA ' s forslag om en duty free-zone - sdan blev det kaldt , ganske vist kan det misforsts , for i virkeligheden drejer det sig om told , alts om customs .
Forslaget bestr ogs kun i ikke at indfre nye toldafgifter , men at stabilisere situationen , som den er i dag .
Det har vi overhovedet ingen problemer med , og vi vil sikkert snarest komme frem til en lsning p dette sprgsml .
<P>
Hvad sprgsmlet afgifter angr , har vi ogs allerede lagt os fast p to standpunkter , idet vi nemlig p den ene side siger " no discrimination  , det vil sige ingen ekstra nye afgifter - bit-afgift , eller hvad der nu er overvejet - men ogs " no privilege  , det vil sige , at enhver afgiftsmssig regulering , som glder for handelen med tjenesteydelser eller varer p Internettet , skal have former , der svarer til det , de ogs har offline .
Lad os tage et praktisk eksempel . Hvis man ikke skal betale moms for en bog , man har bestilt via Internettet , men man skal betale moms for en bog , man betaler i en boghandel , s er det naturligvis klart en diskriminering af den normale handel , og det gr ikke !
<P>
De overvejelser , som her benbart var baggrunden for adskillige kritiske bemrkninger , er ikke et kommissionsstandpunkt , men det er de frste overvejelser i et generaldirektorat , som i hj grad har grebet sagen an ud fra egne afgiftsmssige overvejelser og i mindre grad ud fra Internet-overvejelser .
Derfor er der ingen , der behver at hidse sig op .
Vi skal nok f det bragt i orden .
<P>
Vi vil naturligvis ogs forhindre en opsplitning af det indre marked , det er fuldstndigt klart .
Vi er i vrigt overbevist om , at med den elektroniske handel kan det indre marked vinde ganske betydeligt i vgt , og naturligvis ogs derudover .
Det drejer sig om et globalt net .
Hvad arbejdspladser angr , kan man virkelig nvne succeser p stribe . Jeg vil kun anfre en enkelt .
Her er der f.eks. en virksomhed Alfa Cie . Metallurgy Company , based in the east of France , specialized in mechanical parts .
This enterprise has expanded from 40 to 400 employees in 3 years , broadened its client base from 1 to 23 countries , reduced time to market for new products from 6 to 1 week , improved reliability osv .
<P>
Der er alts mngder af eksempler p , hvordan netop sm og mellemstore virksomheder hermed fr nye muligheder .
Til den irske kollega vil jeg sige , at Irland er eksemplet p , at der ved udnyttelse af sdanne nye muligheder er opstet en helt ny dynamik , bde i konomien og ved skabelse af arbejdspladser .
Derfor ville jeg som irer ikke gre mig bekymringer om , hvorvidt det kan bringe fordele for Irland .
Det har det allerede i dag i hj grad gjort .
<P>
Naturligvis skal vi skabe en rkke tekniske og klare retsregler , det er blevet omtalt her .
Databeskyttelse f.eks. er et meget vigtigt omrde .
Folk tror altid , det er noget med registertilsynet , som har alle mulige underlige ider .
Ork nej , det vil for enhver forbruger blive et afgrende kriterium for , om vedkommende benytter electronic commerce eller ej .
Hvis den ikke er garanteret , vil mange mennesker afst fra at benytte disse nye tjenester .
<P>
Selvflgelig skal vi , hvis det er muligt , indfre globale regler p dette omrde . En databeskyttelse , som kun glder i Europa eller kun i USA , er naturligvis ingenting vrd , nr ens data bliver hndteret globalt .
Men dette er som sagt muligt , fordi det ikke skal komme an p forskelle i fremgangsmde , men i sidste ende kun p indholdet .
<P>
Skabelsen af arbejdspladser kan man meget smukt iagttage der , hvor der allerede foreligger statistiske tal . I 1996 arbejdede der i USA 7 , 4 millioner beskftigede i IT-industrien .
I lbet af et r - fra 1995 til 1996 - blev der skabt 230.000 nye arbejdspladser i IT-industrien .
Tilsvarende tal eksisterer til dels ogs for Europa .
Selvom analysen i frste omgang kun foreligger stykkevist , kan man sledes absolut sige , at vi her har et stort omrde , hvor der opstr nye arbejdspladser , og for vrigt ogs sikres gamle arbejdspladser , for besparelsespotentialer og isr de produktivitetsforbedringer , man kan opn , hvis man ved produktivitetsforbedringer muliggr eller afleder et relativt hjt lnniveau , er meget betragtelige .
F.eks. kan den kendsgerning , at den europiske vrftsindustris konkurrenceevne er forbedret , udelukkende henfres til , at der er indfrt disse moderne metoder .
Hvis man s med henblik p outsourcing ogs opfatter det som et informationsnet mellem systemfirmaer og underleverandrer , s bliver der her virkelig skabt ny konkurrenceevne .
<P>
At vi med hensyn til benyttelse for jeblikket stadig halter en smule efter USA , hnger sammen med forskellige ting , ogs med omkostningerne - det er allerede nvnt - men frem for alt med den strre udbredelse af pc ' en .
Det vil for vrigt ogs ndre sig i fremtiden , for der vil eksistere helt andre adgange til Internettet , ikke via en pc , men f.eks. via fjernsynsapparater .
Nr alts denne adgang bliver lettere og billigere , vil der i Europa blive sat en vsentlig strre dynamik i gang , end vi har haft det i USA .
Derfor vil jeg ikke gre mig bekymringer herom .
Det kan vi indhente , hvis vi fortstter vores bestrbelser p samme mde som hidtil .
Det er forudstningen .
Men jeg nrer ingen tvivl om , at alle medlemsstater efterhnden ser , at det er vigtigt .
Parlamentet indser det helt klart , det viser jo denne betnkning .
Jeg er glad for , at fru Mann igen er dukket op . Jeg flte mig helt alene , da hun forsvandt .
Det viser , hvor afhngig jeg er af Deres samarbejde !
<SPEAKER ID=370 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=14>
Informationsprocedure mht. tekniske standarder og forskrifter
<SPEAKER ID=371 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0151 / 98 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning ( C4-0035 / 98-96 / 0220 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tredje vsentlige ndring af direktiv 83 / 189 / EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter ( Ordfrer : Hendrick ) .
<SPEAKER ID=372 NAME="Hendrick">
Hr. formand , den hurtige udvikling inden for de nye informationstjenester krver nye reguleringsmetoder i et omfang , der ikke hindrer deres udvikling eller tilpasning af de eksisterende bestemmelser , der viser sig at vre forldede eller virke mod hensigten .
I visse tilflde kan der vre behov for fllesskabslovgivning , men de fleste af de nye bestemmelser vil komme fra medlemsstaterne selv .
Som Kommissionen ppeger i sit forslag , er der risiko for , at medlemsstaterne udarbejder modstridende eller inkonsekvente bestemmelser , hvorved man skader det indre marked gennem en begrnsning af varers og tjenesters fri bevgelighed .
Deraf udspringer behovet for koordinering inden for dette omrde .
<P>
Kommissionen har valgt at bruge en eksisterende mekanisme , der er rettet imod tekniske standarder , og som har vist sig at vre effektiv inden for sit eget omrde .
Ved frstebehandlingen udtrykte Parlamentet sttte til denne fremgangsmde .
Men vi gav imidlertid ogs udtryk for bekymring p flere omrder , som findes i 17 ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Disse ndringsforslag kan grupperes i flgende brede kategorier .
For det frste de sociale , samfundsmssige og kulturelle aspekter , der skal tages i betragtning , navnlig behovet for ekspertrdgivning p disse omrder .
For det andet opretholdelsen af sektorspecifikke regler .
For det tredje skal den fri etableringsret sikres .
For det fjerde et aktivt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
For det femte en tydeligere definition af begreber og deres dkningsomrde , fremtidig revision og tilhrende EU-initiativer , juridiske og formelle aspekter .
<P>
Nr man ser p selve den flles holdning , m jeg sige , at den ved frste jekast - og p trods af den forholdsvis omfattende sttte fra Kommissionens side - ser skuffende ud .
Kun et ndringsforslag , et meget lille et , er kommet med helt undret .
Men selvom ordlyden er blevet ndret betydeligt , har man taget de fleste af Parlamentets synspunkter i betragtning .
Rdet delte Parlamentets nsker med hensyn til de kulturelle aspekter og udelukkede udtrykkelig enhver indgriben i proceduren p det kulturpolitiske og audiovisuelle omrde .
<P>
Andre sektorspecifikke aspekter er ogs kommet i betragtning , nemlig finansielle tjenesteydelser , p en mde , der er bevis for en samstemmende analyse af , hvad der krves af en effektiv lovgivning .
De fleste af de sprgsml , Parlamentet rejste vedrrende formelle eller juridiske aspekter , er taget med eller behandlet p anden vis .
Ikke alt er dog fuldt ud tilfredsstillende .
Jeg har stillet fem ndringsforslag ved andenbehandlingen , hvoraf alle vedrrer punkter , der allerede blev taget op ved frstebehandlingen .
<P>
I ndringsforslag 1 opfordres Kommissionen til at gre en yderligere indsats med henblik p en ndvendig tilpasning af reglerne som reaktion p udviklingen inden for sektoren .
Jeg finder dette vigtigt , da direktivet ikke skal betragtes som noget statisk , men derimod som et vrktj i stadig udvikling til brug ved lovgivning vedrrende tjenester inden for informationssamfundet .
ndringsforslag 2 vedrrer oprettelsen af en hringsgruppe bestende af eksperter .
Jeg mener , at omfattende hringer har stor betydning , og ekspertrdgivning bliver stadig vigtigere inden for et omrde , der teknisk set bliver mere og mere komplekst .
Jeg nsker at se en klar forpligtelse til at hre eksperter fra industrien og den akademiske verden , ideelt set i form af en gruppe .
ndringsforslag 3 vedrrer tjenesteyderes etableringsfrihed .
Manglende etableringsfrihed udgr en alvorlig hindring for det indre markeds effektive funktion .
Det betyder , at regler , der indfres i en medlemsstat , kan bruges til at hindre organisationer fra andre medlemsstater i at etablere sig i det pgldende land .
Gennem ndringsforslag 4 fr bde Kommissionen og medlemsstaterne ret til at indsende detaljerede udtalelser , hvor de forklarer , hvorfor de planlagte foranstaltninger skaber hindringer for varernes fri bevgelighed .
Hvis den pgldende medlemsstat ikke tager hensyn til sdanne udtalelser , skal den klart anfre grundene til , at dette ikke kan lade sig gre .
Denne bestemmelse glder kun for de aspekter af direktivet , der har med informationssamfundet at gre .
I ndringsforslag 5 henvises der igen til bestemmelserne vedrrende etableringsfrihed for tjenesteydere , og det begrundes med det argument , jeg anfrte tidligere .
<P>
Jeg mener , at disse ndringsforslag er realistiske ; jeg mener , at ndringsforslagene er minimalistiske ; og jeg mener , at ndringsforslagene har til forml at opn den bredest mulige enighed og dermed ogs , hber jeg , et kvalificeret flertal i Parlamentet .
Jeg ser frem til Parlamentets sttte ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=373 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil lyknske Hendrick med betnkningen , som har en hel del kloge motiveringer .
Lad mig citere : " Den hastige ekspansion inden for nye informationstjenester skaber et behov for nye metoder , hvorved man kan regulere disse tjenester i det forndne omfang uden at hindre deres udvikling samt tilpasse eksisterende bestemmelser , som mtte vise sig at vre forldede eller kontraproduktive  .
<P>
Det er naturligvis meget vigtigt , at den regulering , der sker af informationsteknologien , er velovervejet .
Risikoen er , at gammeldags reguleringsiver tager fart og ses som en enkel mde at lse problemer og besvrligheder p inden for den nye teknik .
Der er flere , der tror , at vi kan lse problemer ved at skabe flere regler og lovgive p traditionel vis , men det er sjldent tilfldet .
<P>
Naturligvis vil der , netop som Hendrick ppeger , i visse tilflde vre behov for initiativer fra Fllesskabet , nr det glder om at skabe regler og love for denne sektor .
Prcis som det ogs blev ppeget i udtalelsen , er det medlemsstaterne , der i de allerfleste tilflde vil komme til at st for de fleste nye forordninger .
<P>
Det er naturligt , at der nu i denne srdeles grnseoverskridende sektor sker en kontinuerlig udveksling af information om , hvad der sker .
I de tilflde , hvor man opdager afarter og problemer , m disse diskuteres mellem beslutningstagerne i Unionen og i stigende udstrkning globalt .
Vi m dog ikke glemme at samtidig tage de aktrer , der findes p dette marked , med i diskussionerne , for at f deres syn p problemerne og for at hre om mulige lsninger .
Hvis man ikke finder nogen anden udvej , br man mske gribe til regulering .
Det er imidlertid meget vigtigt , at det ikke bliver nationale srregler , som ikke bare risikerer at blive helt virkningslse , men som ogs risikerer at besvrliggre handel , informationsspredning og rejse nye hindringer p det indre marked .
<P>
P linje med dette mener jeg , at Rdets flles holdning er en god holdning .
Rdet angriber problemet med den grnseoverskridende virksomhed , uden at for den skyld udtrykke ambitioner , som peger i en reguleringsivrig retning .
Vi i PPE-gruppen mener , at ogs de ndringsforslag , som Hendrick har foreslet , og som det konomiske udvalg har vedtaget , gr i den retning , som jeg taler for .
<P>
Jeg vil afslutte med at igen citere Hendrick i indledningen : " Kommissionen skal med jvne mellemrum undersge udviklingen p markedet for nye tjenester i informationssamfundet , srligt hvad angr konvergensen mellem telekommunikation , informationsteknologi og medier , samt om ndvendigt tage initiativer til en hurtig tilpasning af lovgivningen for at fremme den europiske udvikling af nye tjenester  .
Personligt vil jeg tilfje , at jeg er overbevist om , at det bliver bedst , hvis vi ikke fr alt for mange regler p dette omrde .
<SPEAKER ID=374 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , standarder og tekniske forskrifter er et ekstremt vigtigt erhvervspolitisk instrument .
Det drejer sig om at tilvejebringe gennemsigtighed og fremme kommunikation .
Jeg vil skelne mellem to planer , nemlig det horisontale plan , hvor det drejer sig om aktiviteterne i medlemsstaterne , og det andet , det europiske plan .
Det forekommer mig at vre srligt vigtigt ogs at inddrage de stater , der nsker en tiltrdelse , i disse overvejelser og til sidst ogs at f gang i kommunikationen med " resten af verdenen  .
<P>
Srdeles vigtigt er ogs det vertikale plan .
Jeg mener , at vi p det vertikale plan har opnet visse fremskridt med harmoniseringen , men at ogs systemet med gensidige anerkendelser har bragt ganske mange fordele
<P>
Endelig kan et tredje plan , meddelelsespligten , ogs udgre grundlaget for den frie bevgelighed af varer .
Jeg overvejer , om det ikke er fornuftigt at lade disse systemer best ved siden af hinanden .
For os er det vigtigt , at markedet kan reagere hurtigt og billigt .
Sprgsmlet er , hvordan man fra europisk side kan sttte tilvejebringelsen af standarder .
Jeg tror , det ville vre hensigtsmssigt at oprette en task force for disse nye forskrifter .
Man kunne ogs i forskningsrammeprogrammet tage skridt til p et tidligt tidspunkt at tage hensyn til de udviklinger , der tegner sig .
Hertil behver vi infrastruktur , hvor den eksisterende infrastruktur mske bare skal reorganiseres , og vi behver naturligvis ogs uddannelse .
<SPEAKER ID=375 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg kan fatte mig i korthed , selvom jeg derved ikke helt yder betydningen og kvaliteten af denne betnkning retfrdighed .
For nr vi her ligesom ogs p vareomrdet kan gennemfre en sdan forskrift , hvilket nu er muligt takket vre Parlamentets bestrbelser , s undgs derved naturligvis en opsplitning af markedet , som slet ikke kan undgs p anden mde , som vores erfaringer viser .
Det er alts med sikkerhed en meget betydningsfuld udvikling , vi drfter i dag .
Men i betragtning af tiden , og fordi vi jo i grunden er enige p alle punkter , kan jeg begrnse mig til at takke ordfreren og til at meddele , at vi overtager alle de ndringsforslag , han nu har redegjort for , sledes at vi hber , at vi i lbet af kort tid har et til den tid vsentligt forbedret forslag som lovgrundlag .
<SPEAKER ID=376 NAME="Presidente">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=15>
Nummerportabilitet og fast operatrvalg
<SPEAKER ID=377 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0127 / 98 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning ( C4-0104 / 98-97 / 0250 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 33 / EF for s vidt angr nummerportabilitet mellem operatrer samt fast operatrvalg ( Ordfrer : W.G. van Velzen ) .
<SPEAKER ID=378 NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , rede kommissr , mine damer og herre , for det frste vil jeg sige mine kolleger tak for det behagelige og gode samarbejde og den hastighed , hvormed vi har kunnet afvikle anden behandlingen , i det mindste i Parlamentet .
Efter at frst og fremmest virksomhederne har kunnet nyde godt af liberaliseringen af telesektoren glder det mig , at den almindelige forbruger nu ogs med dette forslag om nummerportabilitet og " carrier preselection  , som det nu foreligger , kan plukke frugterne af liberaliseringsprocessen .
Forslaget omfatter indfrelse af nummerportabilitet mellem operatrer samt fast operatrvalg .
Herved kan forbrugerne beholde deres telefonnummer , hvis de skifter telefonselskab , mens de samtidig ved at indtaste en simpel kode pr. samtale kan vlge en anden operatr .
Hr. formand , jeg er helt overbevist om , at konkurrencen mellem telefonselskaberne stimuleres kraftigt med disse instrumenter , og for det meste frer det til lavere priser , og det er naturligvis gode nyheder for forbrugerne , srligt hvis servicen ogs ges herved .
<P>
Hr. formand , der er indgivet et ndringsforslag p vegne af ECON , og det er for en sund udvikling af konkurrencen p telemarkedet af stor betydning , at modet ikke tages fra forbrugerne med hensyn til at skifte operatr .
Vi har i begyndelsen af januar allerede set , hvilken virkning det har , og derfor skal de nationale tilsynsmyndigheder pse , at samtrafikprisen for operatrvalg er omkostningsorienteret , og at eventuelle direkte gebyrer ikke afholder forbrugerne fra at benytte faciliteten .
P den baggrund har Deres ordfrer indgivet et ndringsforslag , der er godkendt af ECON .
Her , og det vil jeg gerne understrege , hr. formand , anvender jeg definitionen af omkostningsorienteret , som den anvendes i samtrafikdirektivet , og det betyder , at man skal tage hensyn til parternes dominerende markedsposition .
Det glder selvflgelig ikke for de nye , mindre operatrer .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at fre strengt tilsyn med indfrelsen af nummerportabilitet mellem operatrer samt fast operatrvalg .
Det ville glde mig , hvis Kommissionen hvert r vil aflgge rapport herom til Parlamentet .
Jeg roser kommissren , fordi Kommissionen igen i gr har grebet ind over for fem medlemsstater , fordi hverken tilladelsessystemet eller samtrafikdirektivet gennemfres eller gennemfres korrekt af disse medlemsstater .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne gre en bemrkning om det europiske alarmnummer 112 , og jeg m desvrre p det punkt lufte min frustration .
Allerede for et par mneder siden stillede jeg sprgsml herom til Kommissionen , og jeg fik dengang et svar , som jeg vil kalde intetsigende .
Derefter stillede vi nye sprgsml og indtil nu ikke fet svar .
Anvendelsen af alarmnummer 112 i Den Europiske Union skulle i henhold til Rdets beslutning af 6. august 1991 vre operationelt senest den 31. december 1996 , men i de forlbne mneder , hr. formand , har det vist sig , at alarmnummeret virker drligt i praksis .
F.eks. har udlndinge problemer i en rkke medlemsstater med 112 , fordi personalet p alarmcentralerne kan for f sprog .
Hvordan skal jeg som nederlnder gre mig forstelig i Grkenland , nr jeg drejer alarmnummeret .
Det viser sig endvidere , at i nogle medlemsstater er alarmnummeret indfrt sidelbende med de gamle alarmnumre .
Jeg henviser f.eks. til , at politiet i Belgien stadig krer rundt med henvisninger til det gamle alarmnummer .
Belgacom udgiver lister , hvoraf det fremgr , at 112 ikke eksisterer .
Her siger jeg , hr. formand , eksistensen af to parallelle alarmnumre , et nationalt nummer og et europisk nummer , det er da ikke i overensstemmelse med hensigten med t europisk alarmnummer .
Jeg finder ogs , at symbolvirkningen derved gr tabt for borgerne .
Jeg sprger derfor ogs kommissren : I hvilke medlemsstater er alarmnummer 112 endnu ikke indfrt ?
Hvis kommissren ikke har den konkrete information , vil han s straks srge for , at der ivrksttes en hasteundersgelse .
Andet sprgsml , hvilke skridt , hvilke aktioner vil kommissren ivrkstte for at srge for , at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser , der er en flge af beslutningen ?
Hvad er hans holdning til , at personalet p alarmcentraler i medlemsstaterne skal beherske mindst tre sprog , der tales mest , for ogs p dette punkt at kunne hjlpe den stakkels turist .
<P>
Til sidst skal jeg kun sige , at min gruppe selvflgelig gerne stemmer for den flles holdning suppleret med ndringsforslag .
<SPEAKER ID=379 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , hr. van Velzen m vre trt af at lytte til mine lyknskninger .
Vi bruger tiden p at nske hinanden tillykke sent om aftenen , nr kun kommissren kan hre os .
Men ikke desto mindre , det er placeringen af endnu en brik i puslespillet p telekommunikationsomrdet , og det nsker jeg ham tillykke med .
<P>
Jeg har ikke meget at tilfje til hans egne bemrkninger , bortset fra at jeg i hj grad sttter hans bemrkninger om behovet for at erkende sammensmeltningen mellem markederne for mobil- og fastlinjetelekommunikation .
Det gr s hurtigt , at forbrugerne er ligeglade med , om de foretager deres opringning fra en fast telefon eller en mobiltelefon , s lnge de kommer igennem effektivt og billigt og kan foretage deres opkald .
For mig at se er det meget fornuftigt at opfordre til nummerportabilitet inden for mobiltelefonomrdet s hurtigt som muligt .
Jeg hber meget , at Kommissionen vil kunne fremstte nogle bemrkninger om dette .
Vi fr den famse revision i 1999 , men vi kan virkelig ikke lsse det hele oven i den revision .
Vi skal vre sikre p , at nr markederne smelter sammen , har vi nogle bestemmelser og juridiske rammer til at tage hjde for det .
<P>
Mit andet punkt drejer sig om noget i den forklaring , ordfreren henviste til , og det drejer sig om brugen af 112-nummeret .
Jeg vil gerne fje et ekstra sprgsml til ordfrerens sprgsml til hr .
Bangemann . Er der noget bevis for , at forbrugerne i nogle lande kommer til at betale for opkald til nummer 112 eller andre alarmnumre , nr opkaldet sker fra en mobiltelefon ?
Hvis ikke De har svaret nu , vil jeg vre Dem taknemmelig , om De kunne sende det til mig skriftligt .
<P>
Der er behov for langt strre forsigtighed , end ordfrerens forklaring lader forst , ved ndringen af de nationale ndopkaldsnumre til 112 .
Det billede , ordfreren tegner , er meget bekymringsvkkende .
Men jeg nr mske frem til en anden konklusion : Frem for at fremskynde processen skal vi mske bruge langt mere tid og langt flere krfter p et folkeoplysningsprogram for at sikre , at fr vi tager det sidste og uigenkaldelige skridt , er forbrugerne - navnlig ldre mennesker og folk , der ikke er vant til at bruge telefonen - helt sikre p , hvad alarmnummeret er , og hvilke procedurer , der glder for brugen af alarmnumrene , bde fra faste telefoner og mobiltelefoner .
<P>
S jeg maner til forsigtighed og vil stte pris p et svar p dette sprgsml .
Ellers sttter vi hr. van Velzens betnkning og anbefaler den over for Dem .
<SPEAKER ID=380 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det er rigtigt , hvad fru Read sagde .
Vi behver ikke igen at lyknske hinanden , vi har jo haft et srdeles godt samarbejde .
Det , ordfreren her foreslr , er ogs acceptabelt for os .
<P>
Jeg vil blot komme ind p sprgsmlene .
Som van Velzen selv har sagt : Hvis den ndring , han har redegjort for , vedtages , vil det fre til , at medlemsstaterne ikke kan plgge de markedsdeltagere , som ikke hidtil har haft nogen betydelig position p markedet , at gebyrer for fast operatrvalg skal rette sig efter omkostningerne .
Men det har han jo selv sagt , s det behver vi ikke at strides yderligere om .
Vi vil s formulere det p tilsvarende mde .
<P>
Hvad gennemfrelsen af nummeret 112 angr , s er det for jeblikket kun i Grkenland , det endnu ikke er gennemfrt .
Derfor fortstter vi ogs proceduren mod Grkenland .
Mod de andre medlemsstater , som oprindeligt heller ikke har gjort det , kan proceduren ikke fortsttes , fordi den jo de facto er ubegrundet .
<P>
Men vi vil virkelig tage det , fru Read har sagt , ganske alvorligt .
Vi m tale med de regulerende myndigheder og ogs p anden mde med de medlemsstater , som nu indfrer dette nye nummer 112 , og sige til dem , at de skal reklamere for det og srge for , det bliver kendt , for ellers opstr der en ganske besynderlig situation , nemlig at der er et nummer , men det er ikke kendt .
Det gamle nummer , som er kendt , kan ikke mere benyttes .
Det skal ske ved en smidig overgang , men det er absolut praktisabelt .
<P>
Angende kravet om , at alarmcentraler br vre i stand til at arbejde p mindst tre fllesskabssprog - i princippet ja , som Radio Eriwan ville svare - men det vil vre vanskeligt at gennemfre i praksis , for nr ikke engang kontroltrne i lufthavnene er i stand til at tale engelsk - og det er det eneste sprog , der skal tales der - s har jeg nok mine tvivl om , hvorvidt det s umiddelbart ville fungere med tre fllesskabssprog i disse centraler .
Men man kan undersge det , vi kan propagandere for det og se , hvor langt vi kan komme , for disse alarmnumre benyttes jo ogs af mennesker , som er p besg , og som nu engang ikke taler landets sprog .
Jeg mener , det var de sprgsml , jeg skulle komme ind p .
Jeg hber , at der nu snart kommer den endelige afgrelse .
<SPEAKER ID=381 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=16>
Mrkning af levnedsmidler , der er fremstillet af genetisk modificerede organismer
<SPEAKER ID=382 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0181 / 98 ) af K . Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning ( EF ) om obligatorisk anfrelse af andre end de i direktiv 79 / 112 / EF foreskrevne oplysninger p mrkningen af visse levnedsmidler , der er fremstillet p grundlag af genetisk modificerede organismer ( KOM ( 98 ) 0099 - C4-0227 / 98-98 / 0811 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=383 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , det er en skam , at ordfreren ikke er her , men jeg vil gerne kort redegre for PPE-gruppens holdning til betnkningen af Collins .
<P>
P fredag i denne uge vil vi fejre et mindevrdigt jubilum .
S har nemlig novel food -forordningen vret i kraft et r , uden at borgerne i Europa har oplevet nogen som helst praktiske konsekvenser heraf .
Det skyldes med sikkerhed , at vi p nuvrende tidspunkt endnu ikke har retskraftigt gldende gennemfrelsesbestemmelser , og det skyldes , at de produkter , der allerede i stort omfang findes p markedet - genteknisk modificeret majs og genteknisk modificeret soja - blev taget ud af novel food -forordningen , og at Kommissionen har foretaget den fortolkning , at det ikke drejer sig om nye produkter .
Jeg syntes dengang , at det var rgerligt , men jeg synes , det er godt , at det nu er blevet foreslet at mrke ogs disse produkter .
Hr . Bangemann , De er i de sidste r blevet kritiseret meget i forbindelse med dette dokument .
Her har vi for en gangs skyld en anledning til at rose Dem for , at De har fremsat dette forslag , og jeg mener , at forslaget som helhed ikke er s drligt , som det undertiden gres til .
<P>
Der er nogle punkter , som vi kan strides om .
PPE-gruppen sttter i det store og hele forslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , men man kan absolut have delte meninger om dem.Vi har den mening , at man enten skulle faststte en de minimis -vrdi , som dog ikke , som nogle foreslr , skulle ligge p 5 % , sledes at man i grunden slet ikke mere kan g ud fra , at der stadig findes nogen som helst genteknisk modificerede levnedsmidler .
S kan nemlig enhver lgge alt muligt ind i sin fortolkning .
Der skal tvrtimod faststtes meget lave vrdier , og her skal Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler fremstte forslag .
En liste af produkter , som ikke skal mrkes , kunne vre til stor hjlp , men jeg mener ikke , at nogen part br lgge sig fuldstndigt fast i denne strid , her skal et kompromis vre muligt .
<P>
Personligt mener jeg , at den " kan  -bestemmelse , der er foreslet af Kommissionen , slet ikke er s dum , dvs. at man ogs skal kunne benytte mrkningen " kan indeholde  , nr man ikke ved , om der er indeholdt genteknisk modificerede produkter .
Min vigtigste bn til Kommissionen , men ogs indirekte til Ministerrdet , er flgende : Bliv nu endelig enige !
Enhver skal vise evne til kompromis .
Alle skal slkke p ekstreme standpunkter .
Det kan simpelthen ikke vre rigtigt , at borgerne til trods for , at der findes en regulering , skal vente p gennemfrelsesbestemmelserne .
Vi har brug for en klar afgrelse , for at industrien og forbrugerne ved , hvor de str , og dertil krves der vilje til kompromis fra alle sider .
<SPEAKER ID=384 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt vil De forhbentlig vre lidt mere overbrende med taletiden , isr fordi ordfreren uden tvivl er i frd med at spise asparges , som , jeg hber , ikke er genmanipulerede .






<P>
rede kolleger , hr. kommissr , det er nu et r siden , nsten p dagen , at forordningen om novel food trdte i kraft , i hvert fald i teorien , for i praksis er den totalt lammet .
I dag er vi stadig i gang med at diskutere , hvordan vi skal lse et alvorligt problem for forbrugeren : Hvad skal der st p etiketten for et novel food -produkt ?
Hvilke kriterier skal der bruges ?
Hvilken analysemetode er plidelig ?
Hvad skal man gre , nr genetisk modificerede organismer blandes med nringsmidler af samme type , som ikke er modificerede ?
Disse er sprgsml , som der ikke findes tilfredsstillende svar p i dag , i hvert fald ikke i Kommissionens forslag .
Kommissionen sger at komme ud af blindgyden ved som supplement til direktivet fra 1979 at foresl en ny forordning om mrkning , som skal anvendes p genetisk modificeret soja og majs , der blev introduceret p markedet lnge fr novel food -forordningens ikrafttrdelsesdato .
<P>
Hvad foreslr Kommissionen ?
Den gr ind for et system , der er baseret p identificeringen af modificeret DNA eller modificerede proteiner i det endelige produkt til forbrugeren . Dette betyder faktisk , at 50 % af de forarbejdede levnedsmidler undslipper enhver form for mrkning , fordi det modificerede DNA eller de modificerede proteiner bliver forarbejdet eller delagt i det endelige produkt .
Det er ikke det , som forbrugeren nsker .
Forbrugeren nsker at vide , hvor produktet kommer fra , og om det er genetisk modificeret .
Derimod er det dt , som industrivirksomhederne nsker , for de er meget bange for , at forbrugerne vil forkaste deres produkter .
Dette er problemstillingen .
Hvad skal vi s gre ?
Der findes et alternativ , som Kommissionen i vrigt nvner .
Det bestr i at analysere rvarerne i begyndelsen af produktionskden og ved hjlp af et oprindelsesbevis garantere , at et produkt ikke er genetisk modificeret , og derefter , naturligvis , flge alle de afledte produkter indtil de frdige produkter .
Denne metode anbefaler vi , De Grnne i Europa-Parlamentet , varmt .
<P>
Vi har stillet ndringsforslag i denne henseende og ser gerne tilfjet , at producenterne af genetisk modificerede produkter afholder udgifterne for alle analyser .
Det ville vre skandalst , hvis de , som garanterer , at deres produkter er ikkemodificerede , skulle betale for analyserne .
<SPEAKER ID=385 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Lannoye .
Med en meget velvillig fortolkning af forretningsordenen accepterer Prsidiet , at ordfreren , hr . Collins , erstattes " en catastrophe  af hr .
Bowe .
Men kun p grundlag af en meget velvillig fortolkning , idet det skal bemrkes , at en anmodning om stedfortrder i lignende tilflde i mindste er Prsidiet i hnde p passende mde og i passende tid , og ikke nr beslutningen skal tages
<SPEAKER ID=386 NAME="Bowe">
Hr. formand , dette forslag er utrolig vigtigt , idet det skaber en vis grad af klarhed i det , der i det sidste r har vret en yderst uklar og forvirret situation , og det er ogs p hje tid .
Sprgsmlet om mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler er vigtigt med henblik p at bevare offentlighedens tillid til udviklingen inden for den bioteknologiske industri og markedsfring af bioteknologiske produkter .
<P>
Problemet har vret , at bestemte produkter , som var afledt af gensplejset soja og majs , kom p markedet , fr direktivet om nye levnedsmidler blev vedtaget .
Derfor har der vret et juridisk tomrum og ingen virkelig effektiv mrkningsprocedure for disse levnedsmidler .
I Kommissionens oprindelige forslag , som stadig er til behandling i Rdet , forsger man at lse nogle af problemerne med mrkning af genetisk modificerede produkter .
Men jeg m sige , at hvis man gennemgr Kommissionens forslag , er det lige som krofatter siger om det rdne g i vittigheden - noget af det er skam fremragende .
<P>
Jeg vil navnlig kritisere den del af Kommissionens forslag , hvor man foreslr at indfre mrkningsteksten " kan indeholde  .
For mig at se er teksten " kan indeholde  som skabt til at skabe forvirring og mistillid snarere end tillid hos befolkningen .
Derfor har Parlamentet fremsat et forslag , der vil skabe klarhed , sikre , at produkter , der indeholder dele af genetisk modificerede produkter , der kan pvises gennem rimelige prver , til en rimelig pris og med rimelig njagtighed , mrkes p behrig vis .
Dette vil skabe en vis tillid p markedet og forhbentlig ogs en vis grad af sympati og forstelse i befolkningen , hvilket vil vre en tilskyndelse til fortsat produktion af genetisk modificerede produkter og til den bioteknologiske industri i almindelighed .
Man br ikke undervurdere betydningen af befolkningens tillid til opbyggelsen af klare rammer , inden for hvilke den bioteknologiske industri kan udvikle sig .
De juridiske rammer er udmrkede og af kolossal betydning , og juridisk stabilitet og klarhed er udmrket .
Men derudover behver man befolkningens tillid , hvis disse produkter skal markedsfres rigtigt .
<P>
De forslag , De sidder med foran Dem , indeholder regler og bestemmelser , der er tydelige , forstelige , baseret p god videnskabelig praksis og giver befolkningen de oplysninger , den behver for at trffe sit valg p et velinformeret grundlag .
Det er helt klart , at hvis vi tager de nuvrende regler og bestemmelser og anvender dem p produkterne p markedet , vil et betydeligt antal varer i et almindeligt supermarked skulle mrkes .
Det tror jeg ikke , at vi skal vre bange eller bekymrede for .
Vi skal vre glade for , at befolkningen fr oplysninger , som den kan bruge til at trffe et valg .
Nr befolkningen har fet disse oplysninger , og nr den har tillid til produktet , er jeg overbevist om , at i forbindelse med nogle af de produkter , der kom tidligt ud p markedet - jeg tnker f.eks. p den genetisk modificerede tomatpur , som nu slger dobbelt s meget som almindelig tomatpur i Det Forenede Kongerige - vil man se , at befolkningen langsomt udvikler en forkrlighed for de genetisk modificerede produkter , nr den bliver klar over , at de er harmlse , af god kvalitet , trovrdige , stabile og p ingen mde udtryk for , at en stor bioteknologisk virksomhed forsger at skabe overskud ved hjlp af et farligt produkt , som kan vre sundhedsfarligt .
<P>
Jeg tror , at nr frst befolkningen har det mrkede produkt foran sig og ser de fordele , der ligger i anvendelsen af genetisk modificerede produkter p markedet , vil den mene , at vores arbejde her i aften - de f lykkelige , der er her i aften , nrmest et broderskab - udgr et skridt p vejen mod en langt mere logisk og fornuftig tilrettelggelse af det europiske marked .
Et marked , hvor bioteknologiske produkter accepteres som noget normalt , fornuftigt , sundt og acceptabelt i modstning til den nuvrende holdning , hvor de behandles med mistnksomhed , mistillid og nrmest som resultatet af en form for underlig og uacceptabel videnskab .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen lytter til det , vi siger , og er parat til at ndre sit forslag , for vi ved , hvad befolkningen tnker .
Jeg fortller Dem nu , at hvis De nsker at slge disse produkter , er der brug for denne mrkning .
<SPEAKER ID=387 NAME="Bangemann">
Jeg vil ikke komme ind p det , hr . Liese endnu en gang har omtalt .
Jeg vil kun minde ham om , at novel food-forordningen til sidst blev vedtaget i den form , som Parlamentet accepterede .
Jeg sagde dengang , da der blev istemt store triumfsange her i Parlamentet , at det var lidt for tidligt , fordi jeg ikke ans reguleringen for srligt praktisabel .
Jeg lagde dengang overhovedet ikke skjul p min mening .
Det blev jeg kritiseret for dengang , og nu bliver jeg oven i kbet kritiseret for det , jeg dengang advarede imod !
Men det er jo mske Kommissionens lod .
<P>
Det frer mig nu direkte til den sag , det drejer sig om i dag .
Selvflgelig vil ogs vi bidrage til en lsning , og vi er jo get ud fra to principielle forudstninger .
For det frste : Lige meget hvilken fremgangsmde , hvilket kriterium der vlges , skal det relatere til videnskabelige resultater .
Vi ved , at videnskabelige resultater er i stadig udvikling . Ingen videnskabelig konstatering har bestandighed ud over 10 eller 20 r , men hvis vi giver fuldstndigt afkald p at lade os vejlede af videnskabelige resultater , befinder vi os p tilfldighedernes overdrev .
Der kan man gre , hvad man vil . Det er efter vores mening ikke fornuftigt , og det svarer i vrigt heller ikke til retsstatslige principper .
Jeg kan ikke plgge nogen en forpligtelse , som jeg s at sige griber ud af den bl luft .
<P>
For det andet br vi foreskrive en mrkning , som giver forbrugerne informationer , som de derefter rent faktisk kan hndtere , og som betyder noget for dem .
Angende det frste sprgsml befinder vi os efterhnden i overensstemmelse med det , der er resultatet af Rdets diskussioner .
S m vi se .
Rdet har kmpet sig frem til at henholde sig til videnskabelige resultater .
P tre punkter har det en anden opfattelse end vi , nemlig angende sprgsmlet om en trskel , et minimum og ved sprgsmlet om en negativliste .
Hvis man ved disse to sprgsml henholder sig til videnskabelige resultater , betyder det nemlig , at man for jeblikket slet ikke kan trffe nogen afgrelse .
Det siger jeg nu endnu en gang i al tydelighed .
Men hvis vi til sidst bliver tvunget af Parlamentet og Rdet til at gre noget sdant , s skal vi jo nu engang gre det .
Vi vil ikke stille os imod det .
Jeg er absolut parat til at sige , at det s alts er det , flertallet mener .
<P>
Vedrrende det tredje sprgsml , det om may contain , har jeg en anden opfattelse end Parlamentet .
Dette may contain har en helt rkke af fordele , for vrigt ogs for forbrugeren , men i frste rkke ogs for den lille virksomhed , som slet ikke er i stand til at gre alt det , som er ndvendigt for mske at anbringe en etiket med oplysningen " indeholder ikke  .
Alle disse mennesker vil vre tvunget til at mrke med oplysningen " indeholder  for at vre sikre p , at de ikke pfres eventuelle erstatningskrav . De vil s se , hr .
Bowe , at allerede i dag skal efter vores beregning ca . 60 % af processed food mrkes , og hvis man vil vre sikker , dvs .
" contains GMO  , at s mske 90 % eller 100 % skal mrkes p denne mde . Det er i s tilflde en zero information for forbrugeren , for hvis denne slet ingen mulighed har mere for at kbe et " GMO-frit  produkt , fordi producenten mere eller mindre er tvunget til at sikre sig mod enhver risiko p grund af bestemmelser om erstatningsansvar , s er der slet ingen informationer mere for forbrugeren .
<P>
Jeg siger endnu en gang , at det er mit standpunkt .
Det har jeg haft siden begyndelsen .
Det er rigtigt , hr .
Liese , at jeg er blevet skldt ud for det .
Efterhnden ser mange mennesker , netop ogs hos de Grnne - det er mske ikke ligefrem den sttte , man havde nsket sig , men alligevel , det er jo godt , hvis man for en gangs skyld vil sttte mig i dette sprgsml - de ser , hvor farligt det er , det flertallet her gr .
I den forbindelse skal jeg fortlle en anekdote fra Bayern .
Da man engang bebrejdede et parlamentsmedlem fra Bayern , at han med et flertal havde tromlet et ganske fornuftigt standpunkt i jorden , sagde han , at det var muligt , at de andre var fornuftigere , " men vi er de fleste  .

Jeg hber , man kan overstte det p passende mde til alle sprog .
<P>
Alts , De er de fleste , og nu m vi s se , hvordan vi kommer til rette med Rdet .
Naturligvis vil Kommissionen ikke modstte sig et kompromis , men De kan ikke tage os det ilde op , nr vi hjt og tydeligt siger , at en lsning under de og de omstndigheder ikke er praktisabel eller ikke vil give forbrugeren de informationer , vedkommende nsker .
Det er det , der er problemet , ikke tilliden !
Der har jeg samme opfattelse som De .
Tilvnningsprocessen vil sikkert fre til , at denne angst , som vi nu til dels lever i , forsvinder .
Men der vil trods alt stadig vre en berettiget interesse hos forbrugerne .
De ved , er det nu tilsat GMO , eller er det ikke tilsat GMO ?
Denne interesse kan vi i sidste ende ikke opfylde .
Det er min opfattelse og hidtil endvidere ogs Kommissionens opfattelse .
<SPEAKER ID=388 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode kommissren om en prcisering .
I forslaget til forordning er der uden tvivl en fejl eller en unjagtighed , eftersom man taler om produkter , som er blevet markedsfrt og mrket fr ikrafttrdelsen af forordningen .
Det engelske ord er " products  . Jeg formoder , at det faktisk drejer sig om lagre eller tidligere leverancer .
Det drejer sig om det , der allerede er lagret .
Men hvis der menes " produkter  , er termen tvetydig .
<SPEAKER ID=389 NAME="Bangemann">
Efter min mening er der her ingen mulighed for misforstelse , for relativstningen siger jo tydeligt " som var p markedet fr ikrafttrdelsen  .
Dvs. det drejer sig enten om et stock eller om et produkt , men det skal nu engang have vret p markedet fr ikrafttrdelsen .
Det er da klart og entydigt !
Om det var et stock eller kun et produit , som mske frst befandt sig i produktionsprocessen , er i s tilflde ligegyldigt , det kommer an p tidspunktet .
<SPEAKER ID=390 NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg har et enkelt , kort sprgsml til kommissren .
Hvis Kommissionen vil have folk til at acceptere disse produkter , hvorfor giver den s ikke folk det , de nsker , nemlig enkelhed og klarhed .
Fjern det der med " kan indeholde  .
Hvorfor vil De have " kan indeholde  med ?
Bare giv folk enkelhed og klarhed .
Lad dem vlge selv .
Vis befolkningen tillid .
<SPEAKER ID=391 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.38 )
