<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg vil bare sige , at jeg var til stede i gr , men mit navn er ikke nvnt i protokollen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem .
Er der andre bemrkninger ?
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , jeg vil sige , at mit navn ikke figurerer p tilstedevrelseslisten , selvom jeg var til stede p mdet i gr .
Mange tak .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem .
Ogs Deres bemrkning vil blive frt til protokols .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , det samme glder for mig , jeg var til stede , men er heller ikke opfrt i protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg vil gerne kende fristen for at fremstte ndringsforslag til det forslag , som vi skal diskutere i morgen om Parlamentets afstemning om administratorerne , formanden og nstformanden for Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr .
Giansily , hvis jeg husker rigtigt , s var De til stede i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik p dets mde i gr aftes ; ogs jeg var til stede , og jeg kan huske , at formanden nvnte en frist , kl .
20.30 i gr .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Jo , jeg har rent faktisk fremsat et ndringsforslag klokken 19.45. I og med fristen var klokken 20.30 , var det fremsat i tide .
Der er bare det , at man fortller mig , at det er ndvendigt med en bekrftelse fra mdet .
Det er grunden til , at jeg beder Dem om at bekrfte det .
Men jeg kan g ind for Deres forslag , for s vidt som mit forslag er blevet fremsat i tide .
Det er sledes ikke noget til hinder for , det gennemgs p mdet i morgen , og det takker jeg for .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr .
Giansily , jeg har kun refereret det , som jeg selv var vidne til i gr aftes . Det er rigtigt , at formandens svar virkede en smule ironisk , da han sagde det kl .
20.32 ; men han sagde , at fristen var kl . 20.30. Men jeg tror mske , at formanden , hr. von Wogau , bedre kan forklare det end jeg selv .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , i aftes foreslog jeg , at fristen for at stille ndringsforslag fastsattes til kl . 20.30. Jeg er blevet klar over , at det nok ikke er en srlig god id .
Jeg vil imidlertid anmode hr . Giansily om at overveje , om han ikke kan opn det samme enten gennem et mundtligt ndringsforslag eller en anmodning om srskilt afstemning .
Det drejer sig jo kun om ordene " for otte r  og om , hvorvidt man kan stemme srskilt om dette sprgsml .
Dernst ville jeg anmode om at f eksperterne i forretningsordenen til at undersge , om denne mulighed er til stede .
P denne mde ville der vederfares hr . Giansily retfrdighed , for det er helt legitimt , at han stiller dette krav .
Vanskeligheden bestod i , at vi var ndt til at arbejde overordentlig hurtigt . En frist for ndringsforslag var derfor ikke ndvendig .
Der er her ret beset tale om et vsentligt politisk problem .
Jeg er derfor af den opfattelse , at hr . Giansily har ret til at give udtryk for sin mening om dette emne .
Den stemmer i dette tilflde , hvilket kun sker yderst sjldent , ikke overens med min mening , men jeg synes , det er legitimt , at denne mening kommer til udtryk .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Normalt er der ved afstemninger om en kanditat tale om at stemme nej eller ja uden ndringsforslag .
Jeg tror , at det forslag , som hr. von Wogau nu har stillet , kan stttes af hr . Giansily og andre kolleger , og at vi derfor kan gre som foreslet ved at acceptere en slags anmodning om srskilt afstemning .
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=13 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen tilslutter sig de rsager , som Rdet har anfrt i sin begrundelse for at anmode om , at der forhandles uopstteligt om disse kommissionsforslag .
De er nemlig tt knyttet til det femte rammeprogram i det omfang , at regler for deltagelse og spredning af forskningsresultater er ndvendigt for gennemfrelsen af selve programmet .
<P>
Rdet af forskningsministre mdes den 22. juni , og hvis Europa-Parlamentet accepterer at afgive udtalelse p mdet den 27.28.-maj i Bruxelles i stedet for i juni-mdeperioden i Strasbourg , sledes som det i jeblikket er planlagt , vil Rdet i tide f de ndvendige elementer til at kunne vedtage en flles holdning .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges ) .
<CHAPTER ID=3>
Forligsproceduren p omrdet investeringsservice
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Med hensyn til det mislykkede forsg p at opn forlig i forbindelse med forligsproceduren om investeringsservice , jf. forretningsordenens artikel 78 , stk . 1 , vil jeg gerne meddele flgende :
<P>
Siden traktaten om Den Europiske Union trdte i kraft , har den flles beslutningsprocedure stet sin prve : den har givet Parlamentet og Rdet mulighed for sammen at vedtage retsakter i de europiske borgeres interesse p mange vidt forskellige omrder .
<P>
P indevrende tidspunkt har proceduren fundet anvendelse p 124 sager , hvoraf de 77 ikke er blevet behandlet i Forligsudvalget i henhold til traktatens artikel 189 B .
Ved behandlingen af de 47 resterende tekster har Forligsudvalget mttet holde mde for at n til enighed .
I de forlbne fire r har der kun vret uenighed i Udvalget n gang i juli 1994 i forbindelse med taletelefoni ( ONP ) .
<P>
Endnu et forligsmde har fundet sted , hvor denne uenighed blev endeligt fastslet .
Medformndene i Forligsudvalget om forslag til direktiv om oprettelse af en komit om investeringsservice meddelte den 3. april 1998 skriftligt Parlamentet og Rdet , at Udvalget ikke havde kunnet godkende et flles udkast inden for den gldende frist p hjst otte uger .
<P>
P trods af en betydelig indsats var det ikke muligt at nrme de to institutioners holdninger til hinanden , isr med hensyn til den form for komit , " komitologi  , der skulle indeholdes i retsakten .
<P>
Med hensyn til den videre procedure skal jeg meddele Dem , at Rdet har oplyst , at det ikke havde til hensigt at fastholde sin flles holdning .
I denne situation betragtes forslaget til retsakt som ikke-vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 189 B , stk .
6. Selvom man kan beklage dette negative udfald i Forligsudvalget , br man ikke glemme , at det er traktaten selv , der bner mulighed for en sdan eventualitet .
Ved ikke at fastholde sin flles holdning har Rdet afstet fra at gre brug af de rettigheder , som den nugldende flles beslutningsprocedure tillader .
Jeg glder mig over denne afgrelse , som sledes foregriber anvendelsen af de nye procedureregler , som bliver bindende , nr Amsterdam-traktaten trder i kraft .
<P>
Europa-Parlamentet og Rdet kan for frste gang konstatere , at der ikke foreligger enighed i Forligsudvalget som et endeligt resultat af den flles beslutningsprocedure .
Dette understreger den paritet , de to institutioner har opnet , som de to grene af en egentlig lovgivningsmssig autoritet i fllesskabssager , en paritet , der vil blive yderligere styrket , nr de nye procedureregler trder i kraft .
<P>
Jeg m konstatere , at de to institutioner har indtaget strkt divergerende holdninger i komitologi-sprgsmlet .
Det er mit hb , at denne mangel p enighed vil stimulere dem til at finde et flles udgangspunkt i drftelserne om det nye forslag fra Kommissionen , som efter planen skal foreligge i begyndelsen af juni mned .
<P>
Parlamentet vil gre sit yderste for at n dette uden dog p nogen mde at fravige sine grundlggende krav , nemlig en forenkling af komitprocedurerne og ndvendigheden af , at de to grene af den lovgivende myndighed opretter en afvejet og effektiv form for kontrol med gennemfrelsesakterne .
<P>
Siden EU-traktatens ikrafttrdelse har den flles beslutningsprocedure vist sin levedygtighed og givet Parlamentet og Rdet mulighed for i fllesskab at vedtage lovgivningsmssige tekster af interesse for de europiske borgere i en rkke forskellige sektorer .
<P>
Der er tre talere , der har bedt om ordet , og jeg opfordrer kollegerne til opmrksomt at lytte til dem .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , n gang er ikke hver gang , men vi m konstatere , at vi ikke nede frem til en forligsaftale vedrrende vrdipapirudvalgets aktpakke , p trods af de forskellige bestrbelser , og jeg vil i srdeleshed gerne takke vores ordfrer Christine Oddy , som gjorde alt , hvad der stod i hendes magt for , at det skulle lykkes .
Hr. formand , kre kolleger , vi er stdte over , at Rdet s hrdnakket vil ptvinge os den type 3b forskriftsudvalg , hvis antidemokratiske karakter vi altid har modsat os , og som vi hber vil forsvinde i forbindelse med den generelle lsning , som Kommissionen omgende br foresl Europa-Parlamentet vedrrende komitologi .
<P>
Hr. formand , jeg omtaler naturligvis dette nederlag med fortrydelse , men uden bitterhed , og jeg er ogs klar over at Lidl personligt har udvist stor beredvillighed og ogs stor forstelse med hensyn til denne aktpakke .
Egentligt er det element , som jeg lige omtalte , det som var afgrende for vores delegation .
Kre kolleger , lige som vi str for at skulle finde en ny komitologisk balance , kunne vi ikke acceptere en lsning , som kunne binde os til et beklageligt fortilflde , som endda ville kunne stte fremtidige forhandlingsresultater over styr .
<P>
Af hele mit hjerte takker jeg medlemmerne af delegationen for , at de , p trods af andre vigtige bestrbelser , accepterede , at dette institutionelle aspekt gr forud , og jeg takker vores institutionalister , i srdeleshed formanden for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , De Giovanni , for den afklarede medvirken , som de har bidraget med i denne meget mtlelige sag .
Jeg nsker at understrege , at vores delegation enstemmigt har gjort , hvad den mtte gre .
<P>
Rdet har valgt ikke at bekrfte sin flles holdning .
Som formanden s ganske udmrket udtrykte det i sin erklring , drejer det sig her om en vis beslutning , som vi kun kan tage til efterretning p en positiv mde , eftersom den foregriber anvendelsen af den nye artikel 251 i Amsterdam-traktaten , der , som vi nskede det , fjerner den famse tredjebehandling .
Kre kolleger , nu kan vi bare hbe p , at der hurtigt kommer et forlig i stand , s forligsforhandlingerne en gang for alle slipper fri af dette horisontale problem , som vi p kedelig vis har i forbindelse med utallige aktpakker .
<P>
Vi hber , at Kommissionens store forstelse , og jeg regner her med kommissr Monti , vil hjlpe os med at gre det klart for Rdet , at foranstaltningerne , hvad angr gennemfrelsen ogs skal gennemfres med respekt for gennemsigtigheden og demokratiet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale , at Forligsudvalgets beslutning var fuldt ud enstemmig .
Jeg vil ogs gerne takke kolleger for den sttte og fasthed , de har udvist igennem nogle meget vanskelige forhandlinger . Jeg vil isr gerne takke fru Fontaine og Parlamentets formand , der udviste en personlig interesse for sagen , og ligeledes personalet , der stttede mig og endog reddede mig fra nogle ubehagelige drmme .
<P>
Forliget mislykkedes af flgende grunde .
For det frste nskede Parlamentet ikke at skabe prcedens .
Det har aldrig accepteret type 3b-komiter i forlig .
<P>
For det andet mener Parlamentet , at komitologi er udemokratisk , fordi man her i alt vsentligt gr uden om Parlamentet og kan tillade ndringsforslag til direktiver , uden at Parlamentet bliver rdfrt .
Den aktuelle modus vivendi er efter alt at dmme ikke tilfredsstillende .
<P>
For det tredje har Kommissionen bebudet en undersgelse af udvalgsproceduren .
Og det l igen Forligsudvalget strkt p sinde , at forhandlingerne om sagen ikke mtte skade denne undersgelse af udvalgsproceduren , og som fru Fontaine har sagt , vil der komme en ny procedure med Amsterdam-traktaten .
<P>
For det fjerde var Kommissionen , om jeg s m sige , ikke srlig stttende .
Da Parlamentet angav , at det var rede til at sttte Kommissionens holdning , tog Kommissionen ikke imod dette tilbud .
<P>
For det femte forhandlede Rdet , igen efter min egen ydmyge mening , ikke i virkelig god tro .
Det nskede , at Parlamentet skulle gre alt arbejdet , og at det ikke selv skulle gre noget af arbejdet .
<P>
Da COREPER for nylig har aflagt besg i min valgkreds , kan jeg forsikre kollegerne om , at der ikke er sket nogen varig skade , og at det hjertelige forhold er genoptaget .
<P>
Det var ogs uheldigt , at den britiske minister af rsager , som hun ikke selv var herre over , ikke kunne vre til stede ved det indledende mde .
Hvis hun havde kunnet komme , s ville den sunde fornuft og de overtalelsesevner , hun ville kunne have gjort gldende , have vret der lige fra begyndelsen af de otte uger .
Jeg vil sige , at vi som princip aldrig br starte en forligsprocedure i fremtiden uden en minister til stede , og vi br ikke skabe en bindende prcedens .
<P>
Parlamentet har gjort det rette , og jeg vil gerne lyknske mine kolleger for at have stttet mig igennem nogle meget vanskelige otte uger .
<SPEAKER ID=17 NAME="Monti">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen tilslutter sig den positive holdning , som De har givet udtryk for med hensyn til den flles beslutningsprocedures effektivitet frem til i dag og navnlig det frugtbare samarbejde i de tilflde , hvor Forligsudvalget har mttet tages i brug for at n frem til en aftale .
<P>
Det er i denne positive sammenhng , at Kommissionen finder det ndvendigt at undersge frdiggrelsen af forligsproceduren om direktivforslaget om investeringsvirksomhed , og den vil gerne benytte lejligheden til at fremlgge to fortolkninger heraf .
<P>
P den ene side beklager vi at mtte konstatere , at det p trods af de involverede parters indsats ikke var muligt at n frem til en aftale .
Vi stter stor pris p arbejdet i Forligsudvalget , der under fru Fontaines glimrende formandskab har gjort en stor indsats og ofret dette emne meget opmrksomhed .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min taknemmelighed over for den rolle , som ordfreren , fru Oddy , har spillet .
<P>
Kommissionen - tillad mig at minde Dem om det - har spillet sin rolle for at fremme en tilnrmelse mellem de to parters holdninger , navnlig ved at belyse den tekniske natur af de gennemfrelsesfunktioner , som forslaget indeholdt , og ved at foresl nogle kompromislsninger , der ikke tilsidesatte det politiske ansvar , som traktaterne har tildelt Kommissionen som den myndighed , der er ansvarlig for gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
P den anden side - og dette , hr. formand , er den anden fortolkning - mener jeg , at det mislykkede forsg p at n frem til en aftale om investeringsservice ikke m betragtes som et udelukkende negativt resultat .
Dette resultat har gjort det muligt for de to lovgivningsmyndigheder og Kommissionen at konstatere og sort p hvidt i forbindelse med den konkrete sag se rkkevidden af de grundlggende problemer i forbindelse med afgrelsen af december 1987 og dermed ogs at opfordre til en revision af denne afgrelse .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , bekrfter jeg , at Kommissionen i disse dage er ved at drfte den endelige retning , som dens nye forslag om komitologien , der vil blive forelagt i starten af sommeren , skal gives .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , jeg tror , at det har vret nyttigt og interessant for alle kollegerne at lytte til denne korte udveksling af synspunkter .
Der er rent faktisk tale om en situation , som vi aldrig har vret ude for fr , og hvor det har vist sig ikke at vre muligt at tage hensyn til Europa-Parlamentets ufravigelige krav som en fllesskabsinstitution
<CHAPTER ID=4>
Kontrol med syntetiske stoffer
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0157 / 98 ) af Pirker for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om kontrol med nye syntetiske stoffer ( designer drugs ) ( KOM ( 97 ) 0249 - C4-0244 / 97 ) .
<SPEAKER ID=20 NAME="Pirker">
Hr. formand , mine damer og herrer , siden slutningen af 1980 ' erne og navnlig i de sidste r er forbruget af syntetiske stoffer steget drastisk .
Det drejer sig her om amfetaminer og stoffer afledt deraf , om ecstasy og tillige om LSD , det vil alts sige om stoffer , der fremstilles p laboratorier af kemikalier og ikke af naturprodukter .
Forsigtigt anslet bruger allerede 5 millioner unge i Den Europiske Union sdanne syntetiske stoffer .
I nogle lande er det allerede op mod 10 % .
<P>
Af beretningen fra Den Europiske Narkotikaenhed fremgr det , at der i 1996 alene i Nederlandene blev beslaglagt 1 , 5 millioner piller og 29.000 doser LSD ; det svarer til en stigning til det tredive- hhv. halvfemsdobbelte i lbet af et eneste r !
Situationen er alvorlig , mine damer og herrer .
Men for mig at se er der en forklaring p stigningen , nemlig simpelthen den , at syntetiske stoffer kan fremstilles p simple laboratorier , i kkkener , hvor der laves kemiske forsg , i garager og mobile laboratorier , fordi grundelementerne s at sige kan fs overalt , fordi de er billige at fremstille og virker i lang tid .
<P>
Disse syntetiske stoffer er blevet en del af ungdomskulturen p rave parties og i klubber .
Men de er tillige blevet en vigtig del af den organiserede kriminalitets virkefelt , ganske enkelt fordi profitten er stor og risikoen minimal .
Situationen er alvorlig for Europas ungdom .
De unge ved ikke , hvad det er , de indtager .
De er forsgskaniner for skruppellse profitmagere !
<P>
Den Europiske Narkotikaenheds LOGO-databank har ganske vist undersgt , klassificeret og katalogiseret 250 piller , men der kommer hver dag nye til .
Nr nye piller klassificeres som illegale , er de allerede forsvundet fra markedet igen .
Hverken bi- eller langtidsvirkninger er undersgt tilstrkkeligt .
De unge er slet ikke klar over den fare , de svver i .
De opfatter i reglen heller ikke sig selv som brugere af narkotika .
<P>
P baggrund af denne alvorlige situation er der behov for massive foranstaltninger .
Udvalget om Indre Anliggender har i en yderst saglig drftelse beskftiget sig med betnkningen , der gr skarpt imod narkotika .
Tre fjerdedele af udvalgets medlemmer stemte for betnkningen og udtalte sig dermed klart imod en legalisering af produktion af , handel med og forbrug af syntetiske stoffer .
Jeg vil gerne sige tak til alle de kolleger , som har stttet denne omfangsrige pakke af foranstaltninger .
Det er en pakke af pragmatiske foranstaltninger til beskyttelse af ungdommen .
<P>
Nogle af foranstaltningerne vil jeg gerne g i detaljer med .
En ting er den ptrngende ndvendige harmonisering af de strafferetlige bestemmelser om afsttelse af prkursorstoffer , om produktion af , handel med og indtagelse af syntetiske stoffer .
En anden ting er trusler om straf , navnlig til forhandlerne , som ogs vil f en prventiv effekt .
Vi har behov for , at myndighederne i Unionen operativt samarbejder om bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Det er den , der krer lbet .
Vi har endvidere behov for en udvidelse af samarbejdet mellem de retshndhvende myndigheder i Den Europiske Union og i de central- og steuropiske lande .
Det kan vi gre ved hjlp af vores programmer Oisin , Falcone og Phare .
<P>
Vi har behov for , at der indfres et system , der srger for en hurtigere registrering af nye syntetiske stoffer , et varslingssystem .
Vi har behov for en effektiv kontrol med basisstofferne , som ogs skal glde de central- og steuropiske lande , samt for et intensivt og praktisk muligt samarbejde mellem politiet og den kemiske industri .
Og vi har navnlig behov for en intensiv forebyggelse , en vurdering fra Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika i Lissabon af , hvilke foranstaltninger der virker efter hensigten og hvilke der ikke gr det , brug af Internettet til oplysning af ungdommen samt indfrelse af antinarkodiskoteker .
<P>
Men jeg foreslr ogs , og det skal vre et centralt punkt , en ny forebyggende indsats .
Skolerne i Europa skal p frivillig basis erklre sig for stoffrie zoner .
Dermed nr vi samtlige unge .
Der er i den forbindelse ikke tale om at stte politi ind , men om at gre de unge bevidste og i stedet for at straffe dem informere dem og hjlpe dem med det forml at give de unge styrke til at modst stoffernes tillokkelse og holde dem borte fra stofferne .
Udgifterne til dette projekt er minimale , effekten kan blive enorm .
<P>
Jeg har allerede fundet skoler , der er rede til at arbejde med p disse planer - i strig , i Frankrig og i Tyskland .
Reprsentanter fra disse skoler vil vre til stede i Europa-Parlamentet ved middagstid i dag .
Hvis De sttter mit ndringsforslag , som jeg stiller p PPE-gruppens vegne , kan planen , der bygger p frivillighed , om stoffri skoler i hele Europa realiseres .
<P>
Fem millioner unge i Europa bruger syntetiske stoffer .
Kampen mod narkotika skal fres mere effektivt end hidtil .
Mine damer og herrer , jeg anmoder Dem i europisk ungdoms interesse om bred sttte til betnkningen .
<SPEAKER ID=21 NAME="Burtone">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med ordfrerens arbejde .
Jeg tilslutter mig den analyse , han har fremlagt her , og gentager p min side , at der er tale om et alvorligt problem i Europa .
<P>
Det er konstateret , at de syntetiske narkotiske stoffer er p markedet samtidig med , at vi er i en stadig vanskeligere situation : det bliver stadigt vanskeligere at forebygge , helbrede og undertrykke narkotikamisbruget .
Derfor m vi yde en stor arbejdsindsats og isr ikke undervurdere problemet .
<P>
Desvrre er der , som ordfreren nvnede det , nogle - ogs personer af et vist omdmme i den videnskabelige verden - der har forsgt at sprede meget alvorlige synspunkter , idet de anfrer , at man m acceptere en slags lrdagsaften-narkotika .
Sdanne holdninger er helt ude af trit med de potentielt meget alvorlige flger af narkotikamisbruget , ikke mindst de fysiske flger i form af delggelse af hjerneceller .
Nogle afviser endog at betragte de psykiske virkninger af disse narkotika p de unge som meget alvorlige , selv nr brugerne efter en indledende euforisk periode straks efter rammes af voldsomme depressioner .
Flgerne bliver endnu vrre , nr man tager hensyn til , at de syntetiske narkotika ofte konsumeres sammen med naturligt narkotika og alkohol . Der opstr en sammenblanding af flere forskellige forgiftninger .
Konsekvenserne er isr af social art : tnk bare p de umotiverede voldshandlinger fra de mange unge og ungdomsbander , frdselsulykker , isr i weekenden , og endelig det forgede antal selvmord .
<P>
Efter vores mening er spredningen af syntetisk narkotika et fnomen , vi er ndt til at tage meget alvorligt hensyn til .
Vi tilslutter os forsgene p at bekmpe de kriminelle organisationer , men vi finder det ogs ndvendigt at skride ind med en begrnsning af eftersprgslen og dermed tnke p forebyggelsen , ikke mindst ved at understrege det positive og vrdifulde i en naturlig form for afslapning frem for en kemisk opbygget afslapning .
<P>
Endelig mener jeg , at Europa-Parlamentet br ptage sig en forpligtelse p dette omrde : mere end nogen sinde fr ser vi i denne tid en strk forandring i narkotikaforbruget , og det er derfor ikke muligt at stte forbruget af de forskellige narkotika p forskellige formler .
Vi er ndt til at udtrykke et klart nej til alle former for narkotika .
<SPEAKER ID=22 NAME="Heinisch">
Den trussel , de syntetiske stoffer udgr , er , og det er det sregne i sammenligning med traditionelle stoffer , i vores samfund nsten udelukkende rettet mod de unges liv og helbred .
Det er nrliggende , at jeg som reprsentant for Kulturudvalget , som jo tillige er et Ungdomsudvalg , i denne sammenhng srlig beskftiger mig med sprgsmlet om , hvorledes der kan sttes direkte ind over for de unge med forebyggende foranstaltninger .
<P>
Det m vre et absolut ndvendigt skridt i hjere grad at oplyse de unge om farerne ved at anvende syntetiske stoffer , at stte ind med denne oplysning allerede over for brnene og isr inddrage forldre , lrere , pdagoger , lger og apotekere i dette oplysningsarbejde .
Der er i Kulturudvalget stillet mange ndringsforslag , som er baseret p det .
En anden srlig egenskab ved syntetiske stoffer er , at de praktisk talt udelukkende anvendes i forbindelse med tekno- og raveparties , som for mange af de unge fra alle sociale lag er en del af deres kultur .
<P>
Der ligger en overordentlig stor risiko i , at medierne forherliger disse parties , navnlig p Internettet , hvor der i ordets bogstavelige forstand reklameres for bestemte nye stoffer .
Denne skadelige virkning fra Internettet bliver vi ndt til ikke kun at modvirke , vi bliver ndt til at benytte Internettet til at starte oplysningskampagner dr .
<P>
Det er vigtigt , at dialogen med de unge fres lige s alvorligt som med de voksne .
Et eksempel til efterflgelse i mit land er de skaldte antinarko-diskoteker .
Men det skal samtidig gres klart , at brug af stoffer altid vil medfre problemer .
Det , der for mig som apoteker er blevet en selvflge , nemlig at der ikke findes nogen medicin uden bivirkninger , glder ogs i forbindelse med de skaldte designer drugs .
Allerede meget sm doser af disse syntetiske stoffer kan rumme farer , og det , nogle kan klare uden men , kan anrette alvorlige skader i kroppen p andre .
<P>
Derfor sttter jeg isr hr . Pirkers krav om den stoffri skole .
Det er jeg get ind for i tyve r , men jeg m sige , at vi ganske vist kan f en stoffri skole , men at eleverne alligevel ofte kommer i skole med stoffer i blodet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , den betnkning , som hr .
Pirker har udarbejdet i forbindelse med Kommissionens meddelelse , efter min mening en meget afbalanceret meddelelse , om kontrollen med nye syntetiske stoffer , indeholder en rkke meget bemrkelsesvrdige ider .
Ider , som er opdelt i straffeforanstaltninger , information og kontrolsystemer , kontrol med prkursorerne , forebyggelse og begrnsning af skaden . En klar og logisk inddeling , som imidlertid ogs gennem ndringer i vores eget udvalg er kommet noget ud af balance , hvormed jeg mener , at der nu lgges for megen vgt p straffen og forebyggelsen , og at der lgges for lidt vgt p skadesbegrnsningen .
Min gruppe har forsgt at genoprette denne ligevgt gennem et par ndringsforslag , hvorom vi kan stemme om lidt kl .
12.00 .
<P>
De nye syntetiske stoffers enorme popularitet blev taget op p en konference , som Parlamentet for nogen tid siden arrangerede sammen med Kommissionen og Rdet som den fjerde i en rkke narkotikakonferencer .
Meget nyttige , meget interessante konferencer , kan jeg godt sige her , fordi vi ikke indledte en politisk strid med hinanden der , men kunne tale om dette vanskelige emne p en meget rationel mde , kommissren genkender ogs , hvad jeg siger .
<P>
Vi fik der fortalt , at de syntetiske stoffers popularitet blev forklaret ud fra den kendsgerning , at de ikke er dyre , ikke er vanedannende , for det meste indtages under festlige omstndigheder og skaber illusion om , at man er accepteret af gruppen og har kontakt . I modstning til vanedannende og hrde opiumholdige stoffer , som man associerer med slle vrag og tabere , er dette narkoen for vinderne .
Det er billedet , men virkeligheden er naturligvis noget mindre smuk .
I kombination med andre stoffer eller alkohol kan brugere blive aggressive .
Ved langvarig eller omfattende brug er virkningerne p helbredet mske farlige , men ikke s afskrkkende , som det her siges .
For hvis det var s afskrkkende , ville de ikke vre s populre .
Jeg har talt med utallige unge mennesker , som flte sig overordentligt veltilpas , og som slet ikke fik kvalme eller blev depressive . Hvis det var tilfldet , ville det mske vre godt , for s ville stofferne vre mindre populre , end de er i jeblikket .
<P>
Der er sket ddsfald , for at gre dette billede endnu mere trist , end det er i forvejen .
Der er sket ddsfald , fordi mennesker under indflydelse af ecstasy overskred deres grnser , eller fordi der blev indtaget farlige piller .
Men ogs denne triste virkelighed har nppe formindsket disse stoffers popularitet , og dermed udgr de sledes en vigtig indtgtskilde for den organiserede kriminalitet .
De srger for et varieret udbud , der kan fremstilles nemt og i nrheden , og de unge , som uanset af hvilken grund har en umttelig trang til stadig flere stimulanser , srger for eftersprgslen .
<P>

Den onde cirkel med udbud og eftersprgsel br brydes gennem en afbalanceret rkke af foranstaltninger , som gr fra forebyggelse til en flles mde at gribe den organiserede kriminalitet an p med deraf flgende begrnsninger af risikoen for unge mennesker .
Nr denne balance er genskabt i betnkningen , vil vores gruppe kunne stemme for .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg vil for det frste ogs gerne gratulere hr .
Pirker med den fremragende betnkning , han har udarbejdet . Pny drfter vi her i Parlamentet et fnomen , som har en delggende effekt for vores borgere , ssom stoffer .
Jeg er enig med ordfreren i fremhvelsen af de srlige risici , som forbruget af de skaldte " syntetiske stoffer  medfrer .
Jeg siger syntetiske stoffer og ikke designer drugs , for efter min mening er " syntetisk  en mere rammende betegnelse , idet de positive konnotationer ordet " design  har , kan fre til forvirring , isr blandt de unge , som er de strste forbrugere af disse stoffer .
<P>
Faktisk er der opstet et fremherskende mnster inden for ungdommens stofforbrug , der er centreret omkring forbruget af disse syntetiske stoffer , og som i nogle tilflde forbindes med forbruget af andre stoffer , isr hallucinogener , amfetaminer , cannabis og kokain .
Det drejer sig om et sporadisk forbrug , som hnger meget sammen med livsstil og fritiden i weekenderne , som er ved at blive et dominerende mnster blandt visse grupper af unge .
Denne " konstellation  af forbrug er , sammen med et overdrevet alkoholforbrug , for tiden et alvorligt epidemiologisk og socialt problem , som krver den strste opmrksomhed .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren i det srlige problem , disse stoffer udgr , ved at de s let undgr kontrol .
Det er derfor ndvendigt at udvikle programmer og ensartede modeller , som fremmer effektive samarbejdsforanstaltninger mellem regeringsmyndighederne , og samtidig tror jeg , at det er vigtigt at fremme eksperternes forskning i kemiske stoffer , som kunne anvendes i produktionen af ulovlige stoffer med kontrol- og reguleringsforml , uden at man blandede sig i handelen eller den lovlige kommercielle og industrielle brug af disse stoffer .
<P>
Sluttelig , mine damer og herrer , br vores indsats rettes specielt mod forebyggelse og undervisning med srlig vgt p at styrke de positive vrdier og alternative holdninger , som m vre udgangspunktet for at kunne give afkald p stofferne .
Ved at give realistiske oplysninger om disse stoffers sundhedsfarlige virkninger og risiciene ved brugen heraf m vi bl.a. kunne opn vores ml , som br vre et stoffrit samfund .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">

Hr. formand , kre kolleger , i dag vil en samfundsdebat endnu en gang s splid her i forsamlingen .
En debat mellem forsinkede 68 ' ere , hvis jeg kan udtrykke mig p den mde , som under sloganet " det er forbudt at forbyde  blander frihed og lssluppenhed sammen og de , som bare nsker , at virkelig frihed for de unge bestr i at tage hnd om deres skbne .

<P>
Som vores kollega Pirkers betnkning minder om , s anvendes disse syntetiske stoffer i virkeligheden overhovedet ikke af unge , som er socialt eller flelsesmssigt defavoriserede , hvis tilskyndelser man kunne forst , men af unge , som er fuldstndigt integrerede , og som mener , at det er moderigtigt , at det er smart , at man til en rave- eller technofest skal tage ecstacy , LSD eller amfetamin , og det er ikke farligt , forsikrer de , som forsvarer et " gr som du har lyst til  .


<P>
Det er nemt at have den type holdninger , som der ikke er bevis for , og i srdeleshed at mrklgge visse videnskabelige betragtninger , som fremlgges i vores udmrkede kollega Burtons udtalelse , som er lavet p vegne af Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Som han sagde lige fr , kan LSD give hallucinationer op til flere r efter indtagelsen . P dyr forrsager ecstacy alvorlige ndringer i hjernen .
<P>
Burde man ikke p dette omrde , som p s mange andre , der vedrrer forbrugerens helbred , plgge de samme forholdsregler ? Hvordan kan man sige : Tag alle de stoffer , I har lyst til , men tag jer i agt for genetisk modificerede fdevarer ?
Hvor er logikken henne ?
Amfetamin kan jo medfre voldelig adfrd .
<P>
Det er en skam , at debatten om sikkerhed i byerne blev udsat .
Man kan jo sprge sig selv , om ikke forklaringen p visse unges nogle gange uforklarlige voldelige adfrd ikke kunne vre misbrug af denne type stoffer .
Jeg tror , at det ville vre nyttigt , hvis man lavede en medicinsk undersgelse af unge , som er ansvarlige for den slags tragiske begivenheder .
<P>
P dette grundlag bakker min gruppe fuldstndig op omkring Pirkers fremragende betnkning - p den betingelse , at visse ndringer ikke fr den til at se helt anderledes ud .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , syntetiske stoffer er temmelig gamle .
Det flotte og klassiske Beatles-nummer " Lucy in the sky with diamonds  er mere end 25 r gammelt . Det er noget mrkeligt , at opmrksomheden frst nu rettes mod disse stoffer , og at der iflge betnkningen ogs er s ringe kendskab til dem .
Det er da kendt , at de syntetiske stoffer fremstilles og ogs indtages i store mngder inden for Den Europiske Union .
Mit land , Nederlandene , str i den forbindelse i forreste rkke .
<P>
Det foreliggende beslutningsforslag er et godt beslutningsforslag .
Deri tales der med rette ikke om legalisering af disse syntetiske stoffer .
Legalisering har vi talt om adskillige gange her i Parlamentet , og det frer ikke til en stor harmoni .
<P>
Ligesom i forbindelse med den generelle narkopolitik synes Den Liberale Gruppe , at det ogs i forbindelse med denne del af politikken skal dreje sig om en tredobbelt politik under mottoet : forebyggelse , bekmpelse og behandling .
Det betyder sledes en kombinationspolitik .
Politikken med hensyn til syntetiske stoffer m vre en del af den generelle narkopolitik og sledes ikke blive en srskilt delsektor .
<P>
Betnkningen anfrer som de vigtigste politiske punkter - jeg resumerer kortfattet - flere undersgelser foretaget af Overvgningscenteret for Narkotika , harmonisering af de pgldende strafferegler samt bedre samarbejde med de steuropiske lande .
Den Liberale Gruppe kan udmrket tilslutte sig denne hovedlinje i betnkningen , og jeg vil dermed helhjertet give ordfreren , Pirker , en kompliment .
Vi vil i princippet , sledes som det nu ser ud , kunne stemme for hans betnkning .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg gr ind for Kommissionens forslag , som giver udtryk for en rimeligt afbalanceret holdning , srlig med hensyn til kampen mod dealerne , hvilket er i fuldstndig overensstemmelse med indstillingen under de igangvrende forhandlinger , jeg taler her om FN ' s konvention .
Det drejer sig jo om klassiske dealere , men ogs om nye metoder , som selvflgelig gr det muligt for leverandrerne af produkterne at lave disse nye stoffer .
<P>
Det er sledes sdan , at i lige s hj grad som jeg gr ind for bekmpe denne ulovlige handel , i lige s hj grad kan min gruppe og jeg selv ikke sttte dette beslutningsforslag , hvis vi bibeholder dets repressive karakter , som absolut ikke har nogen som helst advarende virkning p de unge .
Det ved man .
I Frankrig bliver man , p trods af at mange er imod , ved med at dmme folk for at tage stoffer .
Stofmisbruget er imidlertid ikke faldet .
<P>
Man fortller os , at disse unge er fuldstndig uvidende om faren .
Mske er det netop , fordi de er klar over faren , at de tager stoffer .
Nr man taler om stofmisbrug , hvornr begynder man s at tage den uomtvistelige eksistens af social lidelse til efterretning af den grund , at misbruget uden tvivl er resultatet af en social sygdom , men det er ogs individer , som nogle gange , nr de vil udtrykke sig , ikke har andet valg end viljen til at stte deres liv p spil for netop at prve at give det en mening , eftersom samfundet , familien og forldrene ikke har kunnet give dem lyst til at leve ?
S lad os derfor holde op med denne afskrkkende pvirkning af misbrugeren !
<P>
Desuden kan min gruppe ikke acceptere , at man i prmisserne taler om mennesker , " som ikke har en rolle i det sociale landskab  .
Det er uacceptabelt , og det er p den mde , at I presser de unge ud i kriminalitet .
<P>
Vores gruppe kan kun sttte denne beslutning , hvis visse ndringer fjerner den helt og aldeles repressive karakter , der forbindes med det at tage stoffer og i srdeleshed den foragtende holdning fra et samfund , der skaber unge , som nogle gange er ndt til at give sig i kast med fremtiden ved at udstte sig for sdanne farer .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , i et parlament er det altid svrt at f sandheden frem og f det egentlige til at lykkes .
S derfor kan I altid sige det ene eller det andet om syntetiske stoffer , og I kan tage repression til hjlp . De mennesker , som I vil beskytte , nr I ikke , fordi de ikke vil vide af denne beskyttelse .
<P>
Det er ganske enkelt : Siden udbredelsen af LSD , har der vret mennesker , unge og mindre unge , som hber , at de kan finde nydelse ved hjlp af visse typer stoffer .
Det siger sig selv , at det er farligt at blande nydelse og stoffer sammen .
Syntetiske stoffer og alkohol er farligt .
Men det har vi vidst lnge , ligesom vi ved , at bde for os selv og for andre er det ekstremt farligt at kre efter at have indtaget LSD eller alkohol .
<P>
Jeres problem , problemet med denne betnkning , er , at I prver at prke moral for et samfund , som ikke ser p det p den mde .
Man har derfor et valg mellem to ting : enten m man acceptere meget strenge regler med hensyn til f.eks. tobak , alkohol , syntetiske stoffer eller f.eks. naturlige stoffer - eller man m indse , at her i livet er der mennesker , som opfatter verden p en anden mde , som har andre vrdier og andre mder at vre p - eller ogs vil man ikke indse det , og i parlamenterne bliver man ved med at holde taler , som ikke frer til noget .
<P>
Den repression , som man i betnkningen forger , er ikke alene en fejltagelse , men har modsat virkning .
I marginaliserer ikke de unge , som socialt befinder sig nederst , mentalt marginaliserer I hele den del af samfundet , som ikke godtager forestillingen om , at nr der er et problem , er der kun en lsning , nemlig repression .
Det er derfor , jeg siger til jer , at hvis I lader betnkningen vre , som den er nu , hvis ikke der ndres ved den , s stemmer vi imod , fordi det er en forkert betnkning , fordi der str ikke noget i den , og fordi I modsiger realiteterne i samfundet .
<P>
( Bifald
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans gode beskrivelse af fnomenet i prmisserne .
Jeg vil dog godt tilfje nogle enkelte nuancer .
Han siger , at der er fem millioner , som tager syntetiske stoffer , hvilket ikke er s lidt .
Han omtaler disse stofmisbrugeres meget specifikke sociale situation .
Det har Daniel Cohn-Bendit netop talt om .
Han omtaler de f ting , vi ved , om fnomenets farlighed .
Det , synes jeg , er vigtigt .
Han omtaler , og det er grundlggende , hvor enkelt det er at fabrikere disse stoffer .
Han omtaler ogs den kendsgerning , at visse lande allerede , uden for lovsystemet , har ivrksat en kvalitetskontrol af disse forbudte stoffer .
<P>
Derimod kan vi ikke vre enige i betnkningens konklusioner , som omhandler de foranstaltninger , vi skal bede Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne stte i vrk .
Det siger sig selv , at man ikke kan g i gang med at anstte fem millioner politifolk , en i hvert kkken , p hvert loft og i hver klder , eftersom det er sdan nogle steder , at man fabrikerer disse stoffer .
Vi ved , at disse stoffer er yderst nemme at transportere , og at de ikke kan efterspores med de samme metoder , som man normalt anvender for at opspore andre stoffer .
Ordfreren foreslr imidlertid at straffe misbrugerne , at straffe fabrikanterne , som ofte selv er misbrugere , og foreslr fuldstndigt ineffektive mder at bekmpe den organiserede ulovlige handel p .
Lad os bare gentage : Det er ikke , fordi vores venner fra PPE ( Den Kristelig-Demokratiske Gruppe ) og andre fra Very New Labour og skandinaverne er blevet klar over , at de har tabt den frste krig mod de traditionelle stoffer , at de absolut skal til at opfinde en ny krig , som i vrigt allerede er tabt , eftersom der allerede er fem millioner , som tager syntetiske stoffer .
<P>
For at kunne lave prventivt arbejde og for at kunne informere br man hurtigt udtnke oprettelsen af et retssystem , som igen giver landene kompetence til at bringe dette fnomen under kontrol .
For hvis problemet er , at man vil i gang med en ny krig , s opfordrer jeg Pirker og vennerne fra PPE til at fre krig mod faldskrmsudspring , der koster n livet for hver 80.000 udspring .
Ecstasy og syntetiske stoffer koster n livet , for hver gang det tages 3 , 4 millioner gange .
Man m sledes sige til sig selv , at de , som vil have adrenalinen til at stige ved at springe i faldskrm , er langt farligere for samfundet og for sig selv end de , som tager ecstasy .
Jeg tror , at det er p den mde , p en rationel mde , at vi skal begynde at se p tingene , og at vi skal bestrbe os p , at vores lande igen fr bragt fnomener , der sledes som fem millioner misbrugere viser det i dag , er fuldstndig ude af kontrol , under kontrol igen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Buffetaut">
( FR ) Hr. formand , kre kolleger , Pirkers betnkning beskriver klart og prcist det foruroligende fnomen , som har med misbrug af nye syntetiske stoffer at gre .
Jeg vil gerne takke ham for det .
Der er benbart nr ved fem millioner unge mennesker i EU , som tager disse nye syntetiske stoffer .
Alt for ofte bliver de omtalt som et underholdende indslag , nr man nu til dags holder fest med dans .
<P>
Ganske vidst ved man , at de kan have bde sundhedsskadelige virkninger og give problemer med selvkontrollen - alts hjerteproblemer , blodtryksstigning , hallucinationer , depressiv adfrd , aggressivitet , men problemet med at bekmpe disse stoffer har ogs at gre med , at de er utroligt varierede og nemme at fabrikere .
Vi mener derfor , at det er klart , at man skal bekmpe disse stoffer ved p bedste vis at gre brug af hele arsenalet af forholdsregler , bde de restituerende og de repressive , og srge for , at medlemsstaterne samarbejder bedre om denne kamp .
Her i EU-Parlamentet har vi pligt til at vre de bedste advokater , de bedste fortalere for virkelig frihed , rigtig frihed , det vil sige en ansvarlig frihed , hvis udvelse fr den menneskelige vrdighed til at vokse .
<P>
Det ville vre forrykt , hvis vi her i forsamlingen p den ene eller den anden mde kunne opmuntre til , at man frit kan tage stoffer , hvis frste virkning er , at de , som tager det , mister selvkontrollen , hvilket er en af forudstningerne for frie menneskers vrdighed .
Det er af disse grunde , at vi synes , at Pirkers betnkning , som anbefaler svel prventive som repressive foranstaltninger , som i sig selv kan have en prventiv og pdagogisk virkning , virker afbalanceret og fortjener at blive bakket op omkring i den form , som den fremstr nu .
<P>
Afsluttende vil jeg gerne fortlle om , hvad jeg oplevede for nylig .
Jeg var i Torino i sidste weekend , og ved Po-floden er der en kaj , som man kunne kalde narkotikakajen .
Synet af de unge , som holder til der , og deres fornedrelse er et alvorligt tegn p , at vi skal i gang med kampen om at befri vores samfund fra stofferne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg tilslutter mig mine kollegers lyknskninger til hr . Pirker for den glimrende betnkning , der er meget indgende og p samme tid konkret .
<P>
Det fremgr sledes af betnkningen , at den traditionelle opdeling mellem blde stoffer i form af marihuana og hash og hrde stoffer i form af heroin ikke er den mest realistiske opdeling .
Den stadigt mere udbredte og forskelligartede anvendelse af syntetisk narkotika har fuldstndigt ndret billedet af de narkotiske stoffer .
De syntetiske narkotika bruges stadigt mere af de meget unge , det er de stoffer , der er mest p mode , men ogs de , hvis negative virkninger for helbredet p langt sigt slet ikke er kendt .
Der er behov for et mere gennemtrngende og energisk informations- og forebyggelsesprogram og isr for en forpligtelse fra medlemsstaternes side til at sl ned p fremstilling og handel med disse nye narkotika .
<P>
Fra mit synspunkt er det imidlertid ndvendigt at bestride den logik , der flges af den frie narkotikas fortalere , der ogs , hvad de syntetiske narkotika angr , mener , at en legalisering vil begrnse skaderne og i hvert fald eliminere de ulovlige profitter , som om narkotikaproblemet kun drejede sig om et problem om offentlig orden .
<P>
I bekmpelsen af narkotika er enhver lsning , der indebrer en resigneret accept , uacceptabel , fordi det ofte medfrer tab af menneskeliv .
Som det understreges i betnkningen om den flles bekmpelse af narkotika fra 1996-2000 , er den eneste mde , hvorp narkotikahandelen virkelig kan formindskes , at forsge at fjerne rsagerne til eftersprgslen .
Derfor br man i stedet give de unge europere et svar p deres problemer , give dem nye muligheder , arbejde , kultur og solidaritet .
I hvert fald ikke legalisering !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker kollega Pirker for hans prisvrdige arbejde med udarbejdelsen af denne srdeles betydningsfulde betnkning .
Sprgsmlet om kontrollen med syntetiske stoffer ( designer drugs ) er livsvigtigt for hele den fremtidige bekmpelse af narkotika .
Hvis der ikke straks tages alvorligt fat p problemet , vil stofmisbrugerkredsen udvides ved hjlp af de syntetiske stoffer uden for de skaldte marginalgrupper .
Trsklen hos de normale unge mennesker til at begynde at bruge syntetiske stoffer bliver lavere , nr stoffet er billigt og nemt tilgngeligt , og det opleves som en del af en ungdomskultur , som det nu er tilfldet i flere lande .
Vi m ikke rkke fanden en lillefinger , for brugen af de syntetiske stoffer snker trsklen til at begynde at bruge de hrde stoffer .
<P>
Sagen om bekmpelsen af de syntetiske stoffer , som blev taget frem af Europardet i Dublin , har brug for konkrete ider og en hurtig udvikling af samarbejdsformer og -mder .
Et srligt problem er kontrollen med syntetiske stoffer i den indledende fase af handelen , fordi den slags narkotika kan fremstilles hurtigt og tt p markedet .
Kontrolsystemerne br vre i stand til at reagere p samme mde overalt i Europa .
<P>
Et centralt problem er skabelsen af et realtidsdatasystem til told- , politi- og retsmyndighederne med mulighed for at indlse aktuel information om syntetiske stoffer , som opdages p markedet .
Det kan vre vigtigt at begynde et afklaringsarbejde om , ved hvilke tekniske lsninger og i forbindelse med hvilket andet system det pgldende system br indfres .
En tilslutning af mellem- og steuropiske lande til systemet helt fra starten vil give processen trovrdighed , ligesom udbygningen af et bredt samarbejde vil sikre den frie bevgelighed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , lad mig indlede med at sige , at vores gruppe fuldt ud sttter hr . Pirkers betnkning .
<P>
For nogle mneder siden var der et forslag fremme her i Parlamentet om at legalisere cannabis .
Og nu antyder vi , at LSD og Ecstasy er forbrugsvarer , der br distribueres som slik .
Mske burde vi uddele landminer til alle i Parlamentet , for det er ikke meget forskelligt fra at sige , at narkotiske stoffer ikke er farlige .
<P>
I min egen by , Dublin , har vi set hele lokalsamfund delagt af narkotikaens svbe .
Jeg siger ikke , at hr . Dupuis , De Grnne og socialisterne har uret i at indlede denne diskussion .
Tvrtimod .
De er i deres fulde ret til at give os deres mening om sagen , sledes at vi kan svar p den .
Samtidig med at jeg hilser debatten velkommen - jeg hilser begge sider af den debat , der finder sted her i Parlamentet , velkommen - vil jeg sige til De Grnne , at jeg er meget skuffet over den type ndringsforslag , som de har fremsat for Parlamentet , der sttter reguleringen og den fri uddeling af narkotiske stoffer .
<P>
Det overordnede ml for nsten alle ndringsforslagene er ungteligt farligt .
Hvor Pirkers betnkning taler for skrpede straffe for ulovlig handel , pushervirksomhed og forbrug af syntetiske stoffer , sger De Grnne at fjerne henvisningen til forbrug .
De nsker ogs , at disse stoffer skal reguleres .
Med andre ord skal de vre tilgngelige og kunne slges i automater , supermarkeder og andre salgssteder .
<P>
Jeg anbefaler hr . Pirkers betnkning til Parlamentet uden forbehold .
Jeg takker ham for det arbejde , han har gjort .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske Pirker med en god betnkning og er enig i meget , om end ikke i alt .
Til Andrews og andre vil jeg pointere , at den grnne gruppe alts ikke er enig i synet p narkotika ; der er forskellige meninger .
<P>
At kampen mod narkotika bygger p samarbejde og vilje , er vi sandsynligvis alle enige om .
Hvad vi imidlertid ikke er enige om , er f.eks. en harmonisering af strafferetten , og at dette ville vre nskeligt .
Det er efter min opfattelse et anliggende for de enkelte medlemslande .
Jeg mener , ligesom benbart ogs Kommissionen , at artikel 129 ikke kan anvendes som grundlag for en harmonisering af love og politik p narkotikaomrdet .
<P>
Jeg mener desvrre , at Pirker forringer de syntetiske stoffers afhngighedsfremkaldende og farlige effekter samt ogs den sociale nedtur , som de beviseligt frer til .
Jeg er heller ikke enig i , at de syntetiske stoffer hovedsagelig kun findes i musikkredse .
<P>
Vores mlstning her i Parlamentet og i medlemsstaterne m vre et narkotikafrit samfund .
De ndringsforslag , der direkte eller indirekte taler for en legalisering , hber jeg , at Parlamentet tager afstand fra .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg m sige , at hr . Pirkers arbejde har overrasket mig srdeles positivt , for Parlamentets omdmme med hensyn til narkobekmpelsespolitik bestemmes i srdeleshed af et mindretal her i Parlamentet , som rber hjest .
Man husker nok stadig , at det blot er nogle mneder siden , at man her i denne sal med overordentlig store vanskeligheder afviste en betnkning , som selv for stoffer , som er mange gange mere skadelige end de syntetiske stoffer , der drftes i dag , ville indfre en vidtgende tolerant politik efter nederlandsk eksempel . Hr .
Pirker derimod beskriver meget berettiget de enorme risici , der er forbundet med al slags stofmisbrug , bekrfter narkohandelens meget kriminelle art og foreslr en rkke bde forebyggelses- og straffeforanstaltninger , idet betnkningen med rette hvder , at straffeforanstaltninger ikke blot skal bebudes , men ogs virkelig anvendes .
Det forekommer at vre en selvflge , men det er det ikke .
<P>
Endvidere vil jeg alligevel foretage en tilfjelse til den foreliggende betnkning .
Jeg vil gerne gre opmrksom p den traditionelle families vsentlige rolle i forebyggelsen af stofmisbrug .
Jeg er stadig overbevist om , at temmelig mange af de store problemer i vores nuvrende samfund skyldes bortfaldet af en stor del af familiens rolle som samfundets hjrnesten , som beskyttelse , skole og eksempel for brn .
Mske skal der ogs engang komme en henstilling fra Kommissionen om at klage over , at familien materielt , moralsk og endda skattemssigt gr tilbage i mange medlemsstater .
<P>
Endelig forholder det sig naturligvis sledes , at det er overordentligt vanskeligt inden for Europa mellem de suverne medlemsstater at indfre en sund form for samarbejde med hensyn til narkobekmpelse , nr en rkke medlemsstater , frst og fremmest Nederlandene og nu desvrre ogs min egen medlemsstat , Belgien , faktisk har indfrt en tolerant politik med hensyn til stofmisbrug .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg har netop overvejet , hvor farlige narkotikaafhngige faldskrmsudspringere vel mtte vre for samfundet . Hr .
Dupuis beskftigede sig jo med faldskrmsudspringere .
Men nu bliver jeg alvorlig igen og vil gerne gratulere ordfreren hjerteligt med hans arbejde .
Jeg er altid helt rolig , nr jeg ved , at betnkninger om denne emnekreds er i hans hnder , fordi jeg mener , at han er garant for , at der ikke opstr nogen risiko for vores brn p grund af misforstede liberaliseringsbestrbelser .
<P>
De i betnkningen anfrte srlige egenskaber og ledsagefnomener ved de syntetiske stoffer , navnlig tendensen til , at de , der - hvis jeg m have lov til at sige det p den mde - kun er afhngige af dem i deres fritid , alvorligt undervurderer virkningen af disse stoffer , er den srlige fare ved dem .
At disse stoffer , der er in , oven i kbet slges erhvervsmssigt i en ny konomisk gren af kriminaliteten , gr de i betnkningen foreslede foranstaltninger , navnlig et effektivt forebyggende arbejde , yderst pkrvede .
Af alle disse grunde vil vi stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , som helhed har jeg ikke mange indvendinger imod Pirker-betnkningen .
Det er vigtigt , at vi ikke falder i flden og giver nogen form for social godkendelse til nogen former for narkotikaindtagelse .
Nr dette er sagt , s erkender vi forhbentlig alle nu , at en udelukkende straffende tilgang ikke vil virke - og i sandhed heller ikke virker nu - og at vi m gre en hel del mere inden for sundheds- og uddannelsesomrdet og forsge at f de unge vk fra narkotikakulturen .
<P>
Jeg har t srligt problem med Pirker-betnkningen , og det er , at det er alt for optimistisk og alt for ambitist at tro , at vi p dette stadium kan harmonisere eller p nogen mde integrere narkotikalovgivningen i medlemsstaterne .
Forestil Dem bare at skulle forsge at forene den nederlandske tilgang med f.eks. den svenske .
Det vil simpelthen ikke ske .
Derfor mener jeg , at vi br lade de enkelte medlemsstater selv klare dette sprgsml p deres egen mde .
Naturligvis br der vre en koordinering af aktiviteterne , og naturligvis br der vre samarbejde .
Men ndringsforslag 21 fra Schulz og d ' Ancona , der siger , at det ikke for nrvrende er praktisk muligt at tale om harmonisering , er et fornuftigt ndringsforslag .
Hvis det vedtages , vil jeg ikke have nogen som helst problemer med at sttte betnkningen .
Men jeg er imod ndringsforslag 19 og 22 , der ikke hjlper meget i den foreliggende situation .
<P>
Dette er et meget vanskeligt sprgsml .
Jeg kunne nske , at denne betnkning var blevet drftet samtidig med Anconabetnkningen - i en omfattende debat .
Men dr er den .
Betnkningen ligger foran os her til formiddag .
Med de forbehold , jeg har nvnt , br vi sttte den angivne linje .
<SPEAKER ID=38 NAME="Gradin">
Hr. formand , det rede parlamentsmedlem Pirkers udmrkede betnkning behandler et af de vigtigste problemer , vi har at kmpe med i Europa i dag .
Vi ved alle , hvordan de syntetiske stoffer nu breder sig som en lbeild blandt Europas unge .
Tendensen er lige tydelig i alle EU ' s medlemsstater .
Det kunne vi konstatere allerede i 1995 ved den narkotikakonference , som Kommissionen , Parlamentet og det spanske formandskab sammen arrangerede .
Ogs de to sidste rsrapporter fra Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon har bekrftet vores vrste bekymringer .
Ingen behver lngere at tvivle p , at de syntetiske stoffer er blevet en af de alvorligste trusler mod unge menneskers liv og helbred i vores medlemslande .
<P>
Virkeligheden bag tallene er skrmmende .
Vi taler her om en bevidst kampagne , der styres af strke , internationalt organiserede kriminelle krfter .
Formlet er klart : at skabe et udbredt stofmisbrug blandt en ny generation af unge .
Nye prparater deles gratis ud uden for skoler og ungdomscentre for at lokke nybegyndere til at begynde og til at prve .
Effekterne afdramatiseres og bagatelliseres .
Taktikken er at associere syntetiske stoffer til en ny og attraktiv ungdomskultur , at forbinde dem med dans , musik og en strk gruppeflelse .
Vk er de ubehagelige sprjter , de ildelugtende piber og den afslrende rglugt .
Strategien har hidtil vret effektiv .
<P>
EU ' s stats- og regeringschefer behandlede problemet ved topmdet i Dublin i 1996 .
Omgende derefter fremlagde jeg og mine tjenestemnd en rkke forslag til konkrete aktiviteter .
Et af vores udgangspunkter var , at det i dag tager for lang tid at forbyde nye stoffer , der dukker op .
FN-konventionerne er simpelthen ikke tilstrkkelige .
Resultatet bliver s , at anklagere og politi har svrt ved at arbejde effektivt .
<P>
Et andet udgangspunkt var , at der er behov for at forbedre samordningen mellem medlemsstaternes indsatser p dette omrde , ikke mindst med hensyn til at udnytte hinandens ressourcer og ekspertise .
Konklusionen blev , at vi behvede forbedringer p tre punkter : For det frste m vi skabe et mere effektivt system til informationsudveksling mellem medlemsstaterne .
For det andet har vi behov for at foretage flles og videnskabeligt underbyggede risikovurderinger .
For det tredje m vi srge for , at de syntetiske stoffer hurtigt kan forbydes i alle medlemsstater ; det duer ikke , at en eller nogle f medlemsstater handler , der er behov for flles foranstaltninger .
<P>
Dette er ogs indholdet i det flles indgreb , som Ministerrdet blev enigt om den 16. juni 1997 .
Det har vret overordentlig gldeligt at se , hvor intensivt bde Europol og Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon har arbejdet for at fre denne beslutning ud i livet .
Resultatet i dag er , at vi har et velfungerende informationssystem .
Fr rets udgang vil ogs den frste flles videnskabelige analyse af en ny form for ecstasy kaldet MBDB vre udfrt .
Derefter vil Ministerrdet have en mned til at trffe passende foranstaltninger .
<P>
I Pirkers betnkning er der en henstilling om ogs at inddrage de st- og centraleuropiske lande i dette arbejde , hvilket er en tanke , som jeg helhjertet sttter .
P mine mange rejser i ansgerlandene har jeg gentagne gange fet bekrftet , at fremstilling og misbrug af amfetamin , metaamfetamin og ecstasy ogs der breder sig hurtigt .
Det er derfor uden nogen som helst tvivl i vores interesse at s hurtigt som muligt og p alle mder inddrage disse lande i kampen mod narkotikaen .
Iden at associere ansgerlandene til beslutningen om et flles indgreb mod syntetiske stoffer vil ogs blive diskuteret ved rdsmdet allerede i slutningen af denne mned .
Det er mit hb , at vi vil kunne komme lngere end som s .
Jeg er nu ved at identificere alle de aftaler , Ministerrdet har opnet inden for den tredje sjles omrde , og som ansgerlandene kan tilslutte sig mere eller mindre omgende .
<P>
Et andet punkt , som Pirker tager op i sin betnkning , vedrrer kontrollen af kemiske prekursorer .
Ogs dette sprgsml tog jeg op i meddelelsen om syntetiske stoffer fra 1996 .
Jeg ppegede da behovet for at forstrke kontrollen med de kemiske grundstoffer , der anvendes til fremstilling af de nye syntetiske stoffer .
Jeg kan her nvne , at Kommissionen allerede har fremlagt forslag til justeringer af de to direktiver , som i dag regulerer fremstilling af og handel med disse grundstoffer .
Disse forslag er for vrigt allerede overdraget til Europa-Parlamentet for udtalelser .
<P>
Hr. formand , at EU p denne mde nu tager kampen mod de syntetiske stoffer op , har stor betydning for vores internationale trovrdighed .
Kampen mod kemiske stoffer vil som bekendt st hjt p dagsordenen , nr De Forenede Nationer holder sin srsession om stoffer i juni i r .
I dag sker en skrmmende stor andel af fremstillingen af bde amfetamin , metaamfetamin og ecstasy inden for EU-kredsen .
Det er derfor p tide , at vi forsger at feje for vores egen dr .
<P>
Srsessionen i New York i begyndelsen af juni er efter min mening et af rets vigtigste FN-mder .
Forberedelserne er nu i fuld gang i Ministerrdet , og som De ved , har Kommissionen bidraget til dette arbejde i form af en meddelelse , hvor vi har prsenteret vores tanker og ider .
Denne meddelelse granskes for jeblikket her i Parlamentet , hber jeg .
Jeg vil selv vre til stede i New York sammen med min kollega kommissr Marin .
Kommissionen vil stte pris p , at ogs Europa-Parlamentet ville vre til stede , nr dette vigtige mde afholdes .
Vi undersger derfor nu muligheden for at inkludere reprsentanter fra Europa-Parlamentet i Kommissionens delegation .
S vidt jeg forstr , er der gode udsigter til , at dette vil kunne gennemfres .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Forelbigt budgetforslag 1999 ( forelggelse )
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens forelggelse af det forelbige budgetforslag for regnskabsret 1999 .
<SPEAKER ID=41 NAME="Liikanen">
Hr. formand , den 29. april vedtog Kommissionen det forelbige forslag til budget for 1999 .
P basis af dens retningslinjer fra januar og resultaterne af de budgetmssige trepartsforhandlinger udgr Kommissionens forslag i alt 97 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger og 86 milliarder euro i betalinger .
Det forelbige forslag til budget for 1999 er det frste , der vil blive benvnt i " euro  .
Sammenlignet med fllesskabsbudgettet for 1998 udviser disse samlede belb en stigning p 6 , 5 % for forpligtelsernes vedkommende og p 3 , 4 % for betalingernes vedkommende .
<P>
Ved udarbejdelsen af det forelbige forslag til budget for 1999 har Kommissionen vret ndt til at forene to modstridende ml , nemlig dels at respektere forpligtelserne fra den interinstitutionelle aftale fra 1993 , dels at fastholde en streng budgetmssig linje .
<P>
Derfor er det forelbige forslag til budget for 1999 prget af en stor og uundgelig vkst inden for strukturaktionerne , der er p mere end 16 % i forpligtelser og 9 % i betalinger .
Alle de andre kategorier tilsammen foresls kun at stige med 0 , 5 % i forpligtelser og betalinger .
<P>
Samtidig foreslr Kommissionen et tillgs- og ndringsbudget for 1998 .
Det vil gre det muligt at tilbagebetale ECU 1 , 3 milliarder til medlemsstaterne p grundlag af underforbruget i 1997 og hjere skn for traditionelle egenindtgter .
<P>
I denne tilbagebetaling er der medregnet den yderligere udgift til Socialfonden p ECU 450 millioner , til PHARE p ECU 150 millioner i forpligtelser og til humanitr bistand p ECU 150 millioner i forpligtelser og ECU 100 millioner i betalinger .
<P>
Det forelbige forslag til budget for 1999 markerer en afslutning og en begyndelse . Det er det sidste forelbige forslag til budget inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale fra 1993 , og det baner vejen for AGENDA 2000 , der skal muliggre den historiske udvidelse af Unionen med de central- og steuropiske lande , endog i det nuvrende mere strenge klima for offentlige udgifter .
<P>
I den interinstitutionelle aftale fra 1993 vedtog Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen to finansielle hovedprioriteter for Fllesskabet indtil 1999 .
For det frste at styrke grundlggende finansiel sttte til Unionens konomiske og sociale samhrighed i fortsttelse af 1988-aftalen og herved fuldt ud opfylde Maastricht-traktaten og for det andet at ge i srdeleshed de finansielle midler til samarbejdet udadtil .
Efter de ambitise beslutninger , som Det Europiske Rd traf ved sit mde i Cannes , blev denne indsats fortrinsvis rettet mod de central- og steuropiske lande svel som tredjelande omkring Middelhavet .
<P>
Det var ogs klart , at de landbrugsreformer , der blev besluttet i 1992 , ville krve en betydelig budgetmssig indsats , men at de skulle muliggre en stabilisering af udgiftskravene p mellemlangt sigt .
<P>
Disse ml kan ns med fllesskabsbudgettet for 1999 .
Men en sidste strre indsats vil der skulle tilvejebringes det fulde belb af midler til strukturaktioner .
I 1999-priser og omfattende virkningerne af fllesskabsudvidelsen vil disse udgre 208 milliarder euro .
I 1999 vil strukturaktionernes andel af de samlede forpligtelser for frste gang vre nsten den samme som for landbruget , det vil sige omkring 40 % .
Den endelige indsats for 1999 er helt bestemt betydelig .
<P>
For samarbejdet udadtil vil de belb , der er foreslet til PHARE og MEDA , vre de belb , der blev besluttet ved topmdet i Cannes .
Nr tillgsbudgettet for PHARE i 1998 medregnes , vil de tilsagn , der blev givet af stats- og regeringscheferne , vre fuldt finansieret .
<P>
De nye strrelsesordener af den finansielle sttte til Unionens stlige og sydlige naboer har krvet grundlggende ndringer i administrationen af disse programmer og i Kommissionens organisation .
For blot at nvne nogle f eksempler : PHAREprogrammets nyorientering ; og snart den nye forordning om samarbejde med det tidligere Jugoslavien ; og p det organisatoriske plan etableringen af ressourcedirektorater og den nrt forestende lancering af en flles struktur for programmerne udadtil med henblik p at strmline administrationen af de operationelle aktiviteter udadtil .
Disse foranstaltninger skulle forbedre den begrebsmssige og organisatoriske understttelse af samarbejdsprogrammerne udadtil i fremtiden .
<P>
Hvad den flles landbrugspolitik angr , steg de finansielle krav med en tredjedel siden 1992 , isr til finansiering af reformens frste runde .
Men de skulle forblive stabile i 1999 for tredje r i trk .
Medens mlene i den interinstitutionelle aftale fra 1993 sledes kan ns , vil de krve betydelig frre fllesskabsressourcer end forventet i Edinburgh .
Det forelbige forslag til budget for 1999 er blevet etableret med 1 , 11 % af Fllesskabets BNP .
Sammenholdt med loftet for de samlede betalinger fastsat i de finansielle overslag til 1 , 24 % udgr dette egentlige besparelser p omkring 11 milliarder euro for medlemsstaterne alene i 1999 .
<P>
Det er helt bestemt rigtigt , at ressourcerne fra de nye medlemsstater fra 1995 , gunstige vilkr p verdensmarkedet for en rkke landbrugsprodukter og en maksimal indsats for at undg overbudgettering af betalingsbevillingerne har bidraget betydeligt til dette resultat .
Men det er ikke desto mindre ogs ungteligt frugten af en bevidst ndring af budgetstrategien .
Kommissionen og budgetmyndigheden har haft held til at bringe fllesskabsbudgettet p linje med alle medlemsstaternes budgetmssige bestrbelser som forberedelse til Den konomiske og Monetre Union , samtidig med at vi har respekteret hovedprioriteterne i den interinstitutionelle aftale .
<P>
I 1998 er vksten i fllesskabsbudgettet i betalinger p 1 , 4 % .
Nr vi medtager tillgs- og ndringsbudgettet , vil den vre p 2 , 1 % .
Samtidig stiger de offentlige udgifter i medlemsstaterne med 3 , 2 % , hvilket betyder , at fllesskabsudgifterne ligger under gennemsnittet i medlemsstaterne .
For 1999 angiver de for jeblikket tilgngelige fremskrivninger en vkstrate i de offentlige udgifter p omkring 3 , 6 % i medlemsstaterne .
De 3 , 4 % , der er foreslet i det forelbige forslag til budget , er derfor " stort set p linje med vksten i de nationale budgetter  , som Europa-Parlamentet opfordrede til i dets forslag til beslutning om retningslinjerne for budgetproceduren for 1999 .
<P>
En anden illustration af den ndrede budgetstrategi er margenerne i de finansielle overslag for interne , eksterne og administrative udgifter .
Disse margener er mulige som flge af en politik med klare prioriteter .
I kategori 3 , interne politikker , er vgten atter lagt p beskftigelses- og vkstskabende udgifter : Europa-Parlamentets beskftigelses- og vkstinitiativ , det femte rammeprogram for forskning og styrkelsen af de transeuropiske net .
<P>
Kategori 4 , aktion udadtil , fokuserer som tidligere nvnt p konklusionerne af de tilsagn , der blev givet ved topmdet i Cannes .
Det nye forslag for AVS-bananprodukter er ogs medtaget .
Det er foreslet at forny de fleste eksterne samarbejdsprogrammer , men der er gjort bestrbelser p at integrere nogle genopbygnings- og rehabiliteringsprogrammer i de passende geografiske programmer .
<P>
Hvad de administrative udgifter angr , anmoder Kommissionen kun om de sidste 110 stillinger , der var forbundet med den sidste udvidelse .
Internt gentager Kommissionen sidste rs velse med at danne en pulje p 1 % af alle stillinger i hver afdeling og GD til potentiel omgruppering .
Yderligere foranstaltninger er blevet truffet for at reducere antallet af ledige stillinger .
Ekskl. pensioner vil Kommissionens administrative bevillinger kun stige med 1 , 3 % .
For de vrige institutioner sknner Kommissionen en lige s streng tilgang .
I betragtning af stigningen i pensionerne for alle institutioner p 6 , 7 % ville dette gre det muligt for vksten i kategori 5 at blive begrnset til under 2 % .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p , at Kommissionen i forbindelse med det forelbige forslag til budget for 1999 har bekrftet sin hensigt om at foresl yderligere 100 millioner euro til fllesskabsinitiativet PEACE .
Kommissionen forventer , at de ndvendige bevillinger kan findes i den almindelige omprogrammering af fllesskabsinitiativet , som den vil foresl under budgetproceduren .
<SPEAKER ID=42 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Tak , hr. formand . Tak , kommissr Liikanen , for Deres uddybende forelggelse af det forelbige forslag til budget for 1999 .
Jeg vil ogs gerne takke Dem , fordi De har gjort det muligt for os i r at arbejde med budgettet fr tiden , idet De har forelagt Deres forelbige forslag tidligere end planlagt .
Det bevirker , at en treparts dialog med Rdet kan finde sted den 17. juli i stedet for ultimo juli , og at denne forsamling og de kompetente udvalg kan arbejde i ro med henblik p frstebehandlingen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige Dem , at dette Parlament i store trk allerede har givet udtryk for sine prioriteter for 1999-budgettet , og selvom vi er enige i ndvendigheden af at udarbejde et stramt budget , m der ikke blive skret i de forpligtelser , Unionen har opnet til gavn for et njagtigt regnskab ved rets afslutning .
<P>
Under alle omstndigheder , hr. kommissr , er det ikke tidspunktet til at indlede en diskussion .
Der vil jeg begrnse mig til at takke Dem for forelggelsen og ppege , at der er detaljer , vi ikke kan vre enige i , og som de kompetente udvalg skal udtale sig om .
Ikke alt , hvad der skinner , er guld .
<P>
Der er et punkt , jeg gerne vil holde fast ved : De ved udmrket , hr. kommissr , at Deres tillgs- og ndringsbudget ikke lser problemet i 1999-budgettet med misforholdet mellem bevillings- og betalingforpligtelser .
Jeg hber , at der under forhandlingerne findes frem til en lsning .
<P>
Ellers vil jeg takke Dem , hr. kommissr , for Deres samarbejde , og jeg tror , at vi - De , Parlamentet og ogs Rdet - vil f dette budget sikkert i havn .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Tobaksreklame
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om indstilling ved andenbehandling ( A4-0150 / 98 ) af Cabrol for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse ( C4-0034 / 98-00 / 0194 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Cabrol">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi skal udtale os om Rdets flles holdning til forslaget til direktiv om - og jeg understreger titlen - indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse .
<P>
For at gre kort proces med hensyn til emnet vil jeg frst sige , at dette direktiv passer perfekt til at blive anvendt p artikel 100 A , eftersom det , som titlen siger , jo har til forml at fjerne de store forskelle mellem medlemsstaternes lovbestemmelser , store forskelle , som skaber hindringer med hensyn til frie tjenesteydelser p dette omrde , og som bevirker konkurrenceforvridning , der hindrer , at det indre marked fungerer .
Jeg gentager , at hvad angr retsgrundlaget , er der ikke noget problem i denne sag .
Parlamentets juridiske tjeneste har i vrigt bekrftet dette i sin udtalelse af 27. marts 1998 , selvom Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder forsger at overbevise om det modsatte .
Artikel 100 A er i vrigt blevet godkendt som juridisk grundlag og accepteret af EU-Parlamentet under frstebehandlingen , og dette er ikke blevet imdeget af nogen af de institutioner , som deltog i den senere lovmssige procedure .
At fremlgge ndringsforslag , som bestrider retsgrundlaget , vil gre andenbehandlingen til det rene nonsens , og jeg beder jer p det skarpeste om at forkaste sdanne ndringsforslag .
<P>
For det andet vil vi ogs gre opmrksom p , at artikel 100 A frem for alt er fuldstndig egnet i dette tilflde , for i artiklens stk . 3 fastsls det tydeligt , at nr Kommissionen foreslr foranstaltninger i forbindelse med det indre marked , som har med sundhedsomrdet og forbrugerbeskyttelse at gre , s skal den som sit udgangspunkt have et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau .
Og det er netop tilfldet med dette direktiv , der , for at gre det tilnrmer de nationale love og bestemmelser , som p nuvrende tidspunkt er forskellige , i retning af et forbud mod direkte eller indirekte reklamering for tobak , alts til fordel for en hjere forbrugerbeskyttelse .
For tobak slr ihjel : I EU betaler 500.000 personer prisen hvert r , i form af krft i munden , i det vre luftvejssystem , lungerne eller blren eller i form af hjertesygdomme , pulsresygdomme eller i form af sygdomme hos omgivelserne , f.eks. brn , som lider af kronisk ndedrtsbesvr , nr forldrene ryger .
Men tobaksreklamerne opfordrer dig til at ryge , til at foranledige denne absurde ddelighed .
At opfordre til at ryge er simpelthen en opfordring til at sl ihjel , og grunden er alene tobaksindustriens konomiske interesser .
<P>
Og for det tredje kunne man s sige , at denne flles holdning er tilfredsstillende for Parlamentet , hvad angr de fleste ndringsforslag , der blev fremsat under frstebehandlingen .
Det er rigtigt , at teksten ikke er perfekt , men den bibringer en betydelig fremgang p dette omrde .
P samme tid som den forbyder direkte og indirekte reklamer for tobaksvarer , overlades det i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet til medlemsstaterne at lovgive inden for visse omrder , og der faststtes en frist p tre r med hensyn til de nationale bestemmelser .
Forslaget tager ogs hensyn til en forlnget frist til pressen og sponsorer .
P nuvrende tidspunkt er det efter min mening sledes det bedst mulige kompromis , som muliggr de ndvendige konomiske justeringer .
<P>
Som I ved , er denne tekst resultatet af vanskelige , meget vanskelige diskussioner , som har varet i nsten ti r .
Derfor , for at undg nye diskussioner , som risikerer at delgge denne skrbelige balance og overdrevent forsinke eller udskyde dette direktiv p ubestemt tid , har vi bedt om , at teksten vedtages uden nogen form for ndringer .
P trods af denne henstilling er denne flles holdning imidlertid genstand for en veritabel strm af ndringsforslag .
Tag ikke fejl , kre kolleger , selvom visse af disse ndringsforslag er fremsat af parlamentarikere , som handler i god tro , som gr sig umage for at forbedre den flles holdning , men som derfor risikerer at kuldsejle den , s er de fleste af ndringsforslagene fremsat af velbevandrede parlamentarikere , som under pres af visse pressionsgrupper , og som ikke i noget tilflde , og det har jeg bevis for , har nogen folkelig opbakning i deres hjemlande , men er fuldstndigt bevidste omkring det , de vil opn .
Deres ndringsforslag er i realiteten undskyldninger for at f dette direktiv til at strande ved de efterflgende procedurer .
<P>
Noget sdant er uacceptabelt .
Denne indstilling er uforstelig for parlamentarikere , som er s krvende , nr det drejer sig om at forsvare luft- eller vandkvaliteten , hvis ndringer helt sikkert er farlige , men i langt mindre grad end tobaksrygning .
S , kre kolleger , lad os ikke i et historisk perspektiv gre os skyldige i dette massemord og lad os vedtage den flles holdning , som den er , for at opn den handelslovgivning for - og det understreger jeg igen - reklamerne , som ndvendigvis br harmoniseres inden for EU , og for at opfordringer til en sdan selvdestruktion og en sdan absurd selvnedbrydning endelig fr en ende .
<SPEAKER ID=47 NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , min hosten kan ikke-ryger Janssen van Raay takke andre for , som ryger .
<P>
Jeg er enig i professor Cabrols lidenskabelige opfordring til at begrnse rygning .
Han har opfordret Miljudvalget til at indfre et generelt forbud mod tobak .
Retsudvalget har overhovedet ikke talt om tobak .
Retsudvalget har overhovedet ikke talt om folkesundhed .
Retsudvalget har rejst sprgsmlet , om et fuldstndigt forbud mod reklame fremmer det indre markeds funktion eller ej .
<P>
Det er indlysende , at et forbud mod biler og alkohol er det modsatte af fremme af det indre markeds funktion . Artikel 100 A er sledes et ubrugeligt middel .
Den Tyske Forbundsdag har allerede besluttet at forelgge det for Domstolen , ikke Parlamentet , ikke Kommissionen , ikke Rdet , men Domstolen , som altid flger reglen , nr der str en srlig artikel i Traktaten om dette emne .
Ogs denne benyttes og ikke en almen artikel .
Med andre ord , hvis dette direktiv godkendes , vil Domstolen forkaste direktivet , fordi der ikke er noget retsgrundlag .
Der er ganske vist et grundlag .
Siden Maastricht har artikel 129 eksisteret med opfordringen til at fremme folkesundheden , og vejen for dem , som vil forbyde tobak , er Traktatens artikel 129 .
<P>
Der er flere ddsofre , uskyldige tredjepersoner , p grund af bilen .
Hvis man vil begrnse brugen af bilen p grundlag af folkesundheden ved at forbyde reklame , som begrnser handelen og hindrer det indre markeds funktion , s m man gre det p grundlag af artikel 129 .
Professor Cabrol vil f min sttte dertil , men dette er absolut ubrugeligt .
Derfor skal forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Ogs Rdets juridiske tjeneste har sagt nej .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , nu har vi i nsten ni r , og p Parlamentets initiativ , formandskab efter formandskab , forsgt at forbyde direkte eller indirekte reklame for tobaksvarer og sponsoreringer af sportsbegivenheder i Unionen til fordel for disse .
<P>
Tobakkens sundhedsskadelige virkninger , bde for aktive som passive rygere , kender vi alt for godt , og de af medlemmerne , der har bestridet hvervet i nsten et rti , har gentaget det til bevidstlshed .
<P>
Tobak drber , som professor Cabrol sagde .
30 % af cancertilfldene er forbundet med forbruget af tobak .
Det er ogs den vigtigste rsag til en for tidlig dd , mere end en halv million mennesker dr hvert r i Unionen p grund af denne skbnesvangre vane , som man har tillagt sig gennem rene .
Dertil skal lgges at der er tilsat ulovlige stoffer for at ge misbruget blandt brn og unge , nogle af disse kun fem r .
Aldeles forfrdeligt , hr. formand .
<P>
Jeg vil undlade at henvise til irrationelle og begrebsmssigt svage argumenter , ssom at biler ogs er farlige osv .
, for vi taler i dag om at vrne om sundheden og livet , og ikke , som tobaksproducenterne , om at tilskynde til sygdom og srgelige begivenheder for at tilfredsstille privatkonomiske interesser .
<P>
Der er ingen tvivl om , at den direkte eller indirekte reklame og sponsoreringen af sportsbegivenheder har spillet og spiller en vigtig rolle i tobaksreklamer for unge , det ved vi alle .
Men der er for mange konomiske interesser p spil , hvilket er blevet klargjort ved de amerikanske tobaksproducenters forsg p at indg en aftale .
<P>

Den flles holdning vi har under behandling nu , er det frste skridt , et resultat af en ikke enkel forpligtelse , i den rigtige retning , og sdan godkender vi den med tilfredshed , men samtidig med forsigtighed , for det kan vre svrt at forst , at man indtil 2006 fortsat vil acceptere sponsorering , eller at man i nogle omrder fortsat vil sttte tobaksvarer , som er s sundhedsfarlige .
<P>
P trods heraf er det et frste og ikke ubetydeligt skridt i bekmpelsen af krft ; lad os stemme for .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke afslutte den historiske drftelse uden at gratulere ordfreren , professor Cabrol , det nuvrende formandskab og det tidligere luxembourgske formandskab , som alle har gjort det muligt at opn denne aftale p det indre marked til trods for Retsudvalgets fordrejede fortolkning , hvilket ogs var tilfldet under frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , det , jeg vil sige , er , at vi i dag er konfronteret med et uhyre politisk emne , som ganske enkelt skaber uenighed mellem forsvarerne for tobaksindustrien og forsvarerne for folkesundheden .
Det er mit nske , at vores frsteprioritet i dette Parlament er at forsvare folkesundheden .
Som kvinde giver det mig kuldegysninger at se unge gravide kvinder ryge .
Man ved jo udmrket , at det er srdeles skadeligt for de ufdte brn , nr man ryger under graviditeten , og at disse brn i vrigt bliver fdt med nedsat vgt og lavere hjde .
<P>
For at vende tilbage til reklamer for tobaksvarer , hvem henvender de sig s til ?
De henvender sig simpelthen til de unge , fordi tobaksindustrien har brug for , at der sker en fornyelse af den del af befolkningen , som ryger .
S man henvender sig til de unge og er s udmrket klar over , hvilken virkning reklamer har p pvirkelige unge mennesker , som er p udkig efter forbilleder , som gerne vil afstive deres personlighed .
Nr de unge frst er begyndt , ved man , at de ikke lngere kan holde op , og man ved ogs , at fra det jeblik beskftiger reklamerne sig ikke mere med dem .
<P>
Hvad gr de medlemmer , som ligger under for de multinationale i tobaksindustrien , nr de bliver konfronteret med disse forhold ?
De kommer med juridiske argumenter .
De henviser til artikel 129 , som gr det muligt at trffe forholdsregler , som tjener folkesundheden .
Man skal imidlertid ikke lukke jnene .
Hvis ikke man anvender 100 A som retsgrundlag , s ender man med konkurrenceforvridning , eftersom der i det indre marked er enorme forskelle mellem de nationale lovgivninger angende sponsorering og reklamering for tobaksvarer .
Disse forskelle er i vrigt af en sdan art , at de vil vre til hinder for den frie handel , i srdeleshed inden for reklameverdenen .
Artikel 100 A gr det muligt , at man inden for omrder , som har med sundhed at gre , vil kunne indfre et hjt beskyttelsesniveau , og det er det , vi nsker .
<P>
I vrigt imdegr jeg argumenter , som gr p , at man vil tage livet af de store sportskonkurrencer eller aktiviteterne i de sm sportsklubber .
Sdanne argumenter er krnkende for alle de andre sponsorer , som ud over tobaksindustrien gr en enorm indsats for at finansiere disse konkurrencer .
Jeg kunne f.eks. nvne de store sejlsportskonkurrencer og navnet Fleury-Michon .
<P>
Et stort flertal af EU-borgerne , ogs i Tyskland , er for et forbud mod tobaksreklamer .
De forventer , at de folkevalgte tager en politisk beslutning .
S er det , at jeg siger til de af mine kolleger , som har gjort alt for at stramme teksten op , alene for at den ikke gr igennem : Jo , jeg er godt klar over , at visse tyske politiske mder sponsoreres af tobaksindustrien ; jo , jeg ved godt , at man i Tyskland ikke troede , at Rdet kunne blive enig , ellers var man ikke get ind i forhandlingerne om dette direktiv s sent .
Det er denne strategiske fejl , Tyskland med alle midler prver at rde bod p .
<P>
Jeg beklager , at min gruppe har fundet , det var en god id at give ordet til flest medlemmer , som er for tobaksreklamer .
Det synes jeg er ret ringe , foruden at det giver os et drligt image .
Lad os vre frie medlemmer , som stemmer i vores EUmedborgeres interesse .
<P>
Man kan i dag lse i " Le Monde  , som er en srdeles seris avis , som I kender , at iflge WHO er lungekrft den eneste form for krft , som vil stige i fremtiden , simpelthen p grund af en stigning af tobaksforbruget .
WHO prciserer i vrigt , at tobak hvert r slr 3 , 5 millioner mennesker ihjel i verden , og at dette tal vil vre oppe p 10 millioner i r 2020 .
<P>
Det er derfor , at jeg , imedens jeg vil lade jer tnke over disse tal , opfordrer jer til at efterkomme ordfreren , Cabrols , opfordring og stemme for den flles holdning , som den er - uden at den bliver ndret .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , hr. ordfrer , kre kolleger , lad mig allerfrst takke professor Cabrol for sit ihrdige og oprigtige engagement til fordel for et forbud mod tobaksreklamer og for hans betnkning , som entydigt anbefaler en godkendelse af Rdets flles holdning vedrrende forslaget til direktivet om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse .
<P>
Jeg vil gerne forsikre ham om , at han har hele min opbakning , og p vegne af alt for mange , som direkte eller indirekte er blevet ofre for tobakken , som Grossette lige sagde det , og p vegne af de 13.000 lger i EU , hvoraf ti har fet Nobelprisen , og som har underskrevet en underskriftsaktion , der sttter dette direktiv , vil jeg gerne takke for denne modige stillingtagen , som vi br tage til efterretning .
<P>
Man skal jo vide , at tobak slr 548.000 EU-borgere ihjel hvert r , hvilket vil sige , at tobak koster flere livet end trafikulykker , alkohol , mord , narkotika og selvmord tilsammen .
Man har ydermere kunnet konstatere , at tobaksreklamer har en betydelig indvirkning p unges adfrd - unge , som tilskyndes til at ryge , fordi de identificerer sig med en uvirkelig livsstil .
Det er imidlertid disse unge mennesker , der er EU ' s styrke og fremtid , som vi skal beskytte og oplyse , s de bevidst og frit kan trffe deres valg her i livet .
<P>
Konfronteret med denne menneskelige virkelighed virker det , som om de argumenter , som tobaksindustrien fremkommer med i en smart sammenskruet lobbykampagne , har til hensigt at sno sig uden om den egentlige debat og aflse den med en debat om procedurer .
For , kre kolleger , lad os ikke tage fejl , det er en politisk beslutning , som vi skal trffe , nr vi skal stemme om Cabrol-betnkningen .
<P>
Hvis det kommer for retten , og hvis Domstolen skrer igennem angende retsgrundlaget , har den ret til det .
Men Parlamentet , EU-borgernes stemme , kan ikke forbig denne lejlighed til at forsvare EU ' s sundhed , som str vores medborgere nr , og p samme tid et viljekraftigt og pragmatisk billede p et EU , som for n gangs skyld lader en politisk beslutning veje tungere end den administrative forfrossenhed
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hele balladen om bestridelsen af retsgrundlaget er en manvre , som vi ikke m lade os fange af .
Juridiske tjenester fra bde Parlamentet , Kommissionen og Rdet siger , at artikel 100 A er det rette grundlag .
Det drejer sig her klart om en sag for det indre marked , ligesom der i Canada og Australien blev indfrt et fderalt forbud p grundlag af mediernes og reklametjenesternes frie bevgelighed p det harmoniserede marked .
<P>
Nu kommer jeg til indholdet . Nogle hvder , at reklame m kunne bruges , s lnge et produkt slges p lovlig vis .
Et reklameforbud for et lovligt produkt er ikke noget nyt .
I 1992 blev der indfrt et forbud mod reklame for lgemidler , vel at mrke p grundlag af artikel 100 A .
Andre siger , at brug af tobak ikke reduceres gennem et reklameforbud .
Af tal fra det britiske sundhedsministerium lser vi , at rygning er reduceret i Norge , Finland , Canada og New Zealand som flge af forbuddet mod tobaksreklame .
Som liberal siger jeg , at beskyttelse af sundheden tillader begrnsninger for ytringsfriheden og den frie markedskonomis principper .
Samfundet har til opgave at beskytte borgerne mod et produkt , som direkte er ansvarligt for mere end en halv million europiske borgeres dd om ret .
Det er for vrigt ogs samme samfund , som fr lov at betale udgifterne til sundhedsvsenet .
<P>
Kre kolleger , det glder endvidere ogs om at beskytte vores unge .
De pvirkes let af den seje cowboy , som for vrigt selv dde af lungekrft .
Og til dem , som bruger beskftigelsesargumentet : De konomiske og sociale flger af dette direktiv begrnses af de lange frister for ikrafttrdelse , som str i det i Rdet opnede kompromis .
<P>
Kre kolleger , kampen mod tobak fres ikke blot her , men ogs andre steder i verden .
Vi kender tobakssektorens perverse holdning .
Jeg vil opfordre mine kolleger til at stemme for den flles holdning og imod alle ndringsforslag , selvom de siges at vre stillet med den hensigt at beskytte folkesundheden endnu bedre .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vores gruppe sttter Miljudvalgets og hr . Cabrols holdning - som er den samme - i den forstand , at vi forkaster alle de ndringsforslag , der kan svkke Rdets aftale , for selvom ndringsforslagene fremsttes med den bedste vilje , kan man kun opn , at Rdets holdning ikke forbliver den samme som oprindeligt .
Beviset for , at der er medlemmer fra alle grupper , som i Miljudvalget har stemt for betnkningen af Cabrol , som den foreligger i dag , og for Rdets flles holdning , er , at 37 medlemmer i udvalget har stemt for betnkningens forslag .
<P>
Det er benlyst , at der forekommer enhver form for pression .
Det er ogs benlyst , at anvendelsen af retsgrundlaget er et pskud for at forsge at svkke Rdets flles holdning .
Nr man siger , at artikel 129 br anvendes , glemmer man , at der i henhold til denne artikel ikke kan trffes foranstaltninger til harmonisering af medlemsstaternes lovbestemmelser og regler .
Det er sdan , vi mener , man har forsgt at undervurdere Rdets og Miljudvalgets holdning .
<P>
Vi er ogs enige i de henstillinger , hr . Cabrol retter i slutningen af sin betnkning , hvor han anmoder om , at denne foranstaltning - forbuddet mod reklamer - ikke er den eneste .
Etiketter p tobaksvarer skal revideres , tilstningsstoffernes vanedannende evne skal kontrolleres , man skal ogs nrme sig harmonisering af afgiftsstigninger p tobaksvarer .
<P>
I den spanske presse kunne man for nylig lse , at en tobaksproducent - verdens strste cigaretproducent , hvis navn jeg ikke vil nvne - i 1983 fik sit eget laboratorium til at undersge de vanedannende virkninger ved nikotin .
Da producenten modtog resultatet af videnskabsmndenes undersgelse , som tydeligt viste , at nikotin var vanedannende , tilintetgjorde han undersgelsen og nedlagde laboratoriet .
Man snyder alts p bedragerisk vis , og isr de unge , som trder ind i tobaksverdenen uden helt at vide , hvilken verden de trder ind i .
<P>
Vi sttter betnkningen af hr . Cabrol og vil sledes forsvare den her i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , De Grnne gr bestemt ikke ind for forbud over for stoffer som tobak , der anvendes til personlig fornjelse for et stort antal mennesker . Men nr man ser det betydelige antal krfttilflde og sygdomme i lungeog hjerte-kredslbssystemet ( ca .
500.000 mennesker dr hvert r i Europa p grund af tobaksrg ) , s m der indfres en seris bekmpelsespolitik , isr gennem kulturel pvirkning og tilstrkkelig information .
I en sdan logik virker det helt absurd , at Unionen bruger penge p forebyggelse , hvis denne indsats igen tabes p gulvet p grund af direkte eller indirekte reklamer og sponsorering .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne tilfje , at den flles holdning klart kan forbedres , og at datoen for ikrafttrdelsen af forbuddet mod sponsorering af sportsaktiviteter - 2006 - er alt for langt vk i forhold til mange borgeres forventninger i betragtning af bde det aktive og passive tobaksforbrugs alvorlige flgevirkninger .
Vi er imidlertid klar over vanskelighederne , som dette forslag har mdt igennem de sidste ni r for at imdekomme de talrige krav fra borgerne , forbrugerne , krftbekmpelsesforeningerne , lger og organisationer , der er aktive i det forebyggende arbejde inden for krft- og luftvejssygdomme . Jeg nvner kun nogle enkelte blandt mange : UNICEF , det europiske hjemsted for WHO , det internationale krftforskningsagentur i Lyon og det europiske selskab for luftvejssygdomme .
Dette er blot nogle eksempler , der viser , hvor omfattende problemet er , men jeg kunne citere i hundredvis af lger , der har gjort en aktiv indsats i denne retning .
<P>
For at imdekomme disse krav vil De Grnne flge ordfrerens opfordring til at godkende den flles holdning uden ndringsforslag og uden at ndre traktathenvisningen .
Vi sttter dermed hr . Cabrols betnkning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , alle er enige om , at man skal beskytte ungdommen mod tobakkens skadelige virkninger .
Alle er enige om , at man sledes skal modstte sig at blive oversvmmet af cigaretreklamer .
Vi stemmer sledes uden problemer for teksten , som udtrykker den flles holdning .
<P>
Nr dette er sagt , s br vi vre p vagt , for jeg frygter , at denne dydige holdning om at man br beskytte ungdommen , som mange giver udtryk for , frer os ud p et moralistisk , repressivt , forbudsagtigt og politisk korrekt sidespor , som i modernitetens navn blindt flger USA ' s eksempel , som ellers selv er sendrgtig med hensyn til at tage hnd om samfundsproblemerne .
<P>
Lad os i stedet for forbuddene foretrkke en mere praktisk indstilling , mere udholdende og mere beskeden for at uddanne vores unge .
Glden er ikke forbudt .
Tobak , elastikspring , strejftog p motorcykel , kaffemisbrug , cannabis og alkoholforbrug , alt det er farligt .
Men det skal vi gre noget ved gennem en lang pdagogisk indsats .
Vi skal hjlpe vores lrlinge frem ad den vanskelige vej mod visdom .
Forbud skaber forbrydere .
Vi skal nre mistillid til et samfund , hvor , ved hjlp af forbud , alt , der ikke er forbudt , er blevet til en pligt , og p den mde har man lst alle problemer .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , der synes at komme en ende p en proces med nsten ti rs tovtrkkeri .
Forbuddet mod reklame for tobaksprodukter er nsten en kendsgerning , i det mindste hvis skibet ikke alligevel strander her i Parlamentet , i Rdet eller mske endda ved Domstolen .
I denne diskussion har begrebet subsidiaritet hele tiden spillet en vigtig rolle .
Det er et princip , som jeg er venligt stemt over for . Ved frste jekast er et forbud mod tobaksreklamer faktisk et anliggende , som man m overlade til medlemsstaterne selv .
Hvis man imidlertid vlger den konomiske indfaldsvinkel , s ser tingene anderledes ud .
At gre reklame er en ganske almindelig konomisk aktivitet .
Man m ikke forveksle det med ytringsfrihed .
Hvis vi begynder p det , m vi henregne reklame til en af de fundamentale menneskerettigheder .
Det vil ingen bryde sig om .
Reklame er sledes en form for tjenesteydelse , som sommetider kan blive en unsket form for tjenesteydelse .
Derfor skal der ogs opstilles grnser for denne konomiske aktivitet .
Ligesom der skal sttes grnser for industrivirksomhed gennem miljlovgivning , sledes er reklametjenesteydelser forbundet med regler .
I den forbindelse glder det naturligvis hele tiden , at man dermed p den ene side fremmer folkesundheden , og at man p den anden side vil undg konkurrenceforstyrrelser .
<P>
Med hensyn til forbuddet mod sponsorering og reklame for tobaksprodukter er det naturligvis fuldstndigt tydeligt , at man tjener et folkesundhedsforml med det , og det er ikke noget ringe forml .
En halv million ddsfald i Den Europiske Union som flge af tobaksmisbrug er ikke ingenting .
Alligevel er denne reklamelovgivning som sdan en mde , hvorp en " level playing field  , som det s smukt hedder , kan skabes for reklameudtryk for tobaksprodukter .
Jeg mener sledes , at denne flles holdning med rette er baseret p artikel 100 A , og jeg vil stemme for den .
Jeg vil ikke sttte nogen af ndringsforslagene .
Ogs alle ndringsforslag , som er stillet p vegne af I-EDN-gruppen , br forkastes .
Hvis dette direktiv vedtages , afgiver Den Europiske Union et tydeligt signal om , at den frie markedskonomi er vigtig , men det skal vre p visse betingelser .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , seks r efter , at disse forslag sidst blev drftet og vedtaget af et overvldende flertal i dette Parlament , har vi igen i dag bde nye og gamle stemmer , der skndes om principper og endnu mere om tekniske sprgsml .
M jeg foresl , at vi holder en lille pause .
Lad os ganske simpelt sprge hvorfor , snarere end hvordan vi gr dette .
Vi sger gradvist at afskaffe reklame for tobaksvarer , fordi dette er en foranstaltning , der vil gre en reel forskel mellem liv og dd for nogle europiske borgere , og isr dem , der er mest srbare .
S lad os ikke slynge statistik omkring os som fornrmelser ved en fodboldkamp .
<P>
Et undvendigt ddsfald p grund af rygning er et for mange , hvis vi kan forhindre den vildledende faldbyden af produkter , der kan forrsage det .
Lad os ikke pberbe os trusler mod den personlige frihed og mod pressefriheden .
En baby , der indnder drbende rg , har ikke frihed til at redde sig selv .
Argumenterne om , at biler , alkohol eller endog slik bliver forbudt nste gang , strander alle imod realiteterne af virkningerne af passiv rygning , og vi har masser af andre sikkerhedsforanstaltninger for disse produkter .
<P>
Lad os ligeledes ikke stte job op imod sundhed .
Lyt til og se smerten hos den lge , der er ndt til at fortlle en ikke-ryger , at hun har krft , fordi hun indndede rgen fra en , der mente , at rygning s smart ud p en skrm eller p en side .
Det er en meget anderledes smerte end den , man fler , nr man fr et opsigelsesbrev i en industri , hvis profit ofte overskrider staters rigdom .
Lad os i stedet takke dem , der har arbejdet for at skabe en beskeden , seris , retlig og praktisk foranstaltning med en vigtig indvirkning , der vil hjlpe andre med at skabe mere effektive foranstaltninger i fremtiden .
Vi br vre stolte og taknemmelige over for de kommissrer og ansatte , vores egne ordfrere og ministre og forkmpere og lger , der har kmpet for dette jeblik for deres faste overbevisning og deres mod til at gre det rette .
Lad ogs producenterne og promotorerne og deres hrskarer af advokater og apologeter gruble et jeblik over deres skam , deres svigefuldhed og over den delggelse , de har forrsaget .
Fremtidige generationer vil undre sig over , hvordan de har kunnet trives s lnge .
<P>
I morgen vil vores stemmer for hr . Cabrols modige og prcise betnkning , for den flles holdning uden ndringsforslag , rent bogstaveligt bringe et pust af frisk luft til fremtidige generationer af europiske borgere .
S dette er det sjldne prgnante moment i en hektisk verden : det er en markedsforanstaltning , der vil hjlpe med til at redde liv .
Vi br hylde den .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , mine damer og herrer , bekmpelsen af rygning i Europa er uden for al tvivl en af de mest ijnespringende udfordringer .
Det henstilles til os alle , at vi skal vre med til at tage den op .
En kollega sagde for et jeblik siden , at vi efter seks rs forlb igen drfter forbuddet mod reklame for tobaksvarer .
Hr. kollega , som ordfrer for budgettet har jeg i de sidste seks r seks gange i trk forsgt at f fjernet ECU 2 milliarder af sttten til tobak fra budgettet - hvor vi jo har befjelse til det .
Jeg har endnu aldrig vret s alene i Europa-Parlamentet - heller ikke nu - som dengang det drejede sig om at f sttte til den id .
Og alle de , som har holdt kraftfulde taler her i de sidste timer , stttede mig dengang ikke i forsget p at ndre ordningen med sttte til tobak .
<P>
( Tilrb ) Nej , ikke alle , men strstedelen !
<P>
Mine damer og herrer , vi anvender hver dag ECU 5 millioner til sttte til den europiske tobak , som ingen i Europa vil ryge !
S er de endda dristige nok til at slge denne tobak uden for Europa , nemlig i den tredje verden .
I samme ndedrag opkrver vi tobaksafgifter hos borgerne i Europa , 20 milliarder i f.eks. mit land !
Og s tror vi oven i kbet , at vi som det nste kan sige , at vi alligevel ikke kan acceptere reklamer for dette produkt .
Jeg drftede det engang med mine brn , som er mellem 13 og 20 r .
De har overhovedet ingen forstelse for en sdan fremgangsmde .
Derfor anser jeg denne betnkning for et forkert udgangspunkt .
Vi er enige om mlet .
Vi nrer for vrigt den samme ngstelse , ogs jeg .
Men nr vi forflger ml , bliver vi ndt til at benytte andre midler .
<P>
Hvad har da den indirekte reklame angende et nyhedsagentur i Benelux og et tobaksfirma i Europa flles ?
Kan vi virkelig forbyde indirekte reklame s enkelt ?
Jeg tror ikke , det gr s glat .
Hvis det s endda blev ved tobakken , ville jeg smnd have forstelse for det .
Men dominoeffekten , hr . Flynn , den har de jo vist for lang tid siden , for det nste direktiv om forbud mod reklame for biler foreligger jo allerede i Kommissionen .
Inden lnge skal der drftes alkohol osv. osv .
<P>
Jeg mener , at vi bliver ndt til at nrme os dette emne mere globalt .
Hvis vi virkelig vil bekmpe det , er oplgget for enkelt .
Vi har brug for en samordnet indsats for virkelig at beskytte vores ungdom , for at ndre vores indstilling og for virkelig at fremme fjernelsen af sttten .
Og vi har brug for en adfrdsnorm over for ikke-rygere .
Naturligvis har vi brug for det .
Det er mit indtryk , at mange tror , at de kommer videre , hvis de skyller det renvaskede barn ud sammen med badevandet .
De vasker ikke en gang deres egne hnder i uskyld !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har med opmrksomhed lst professor Cabrols betnkning .
Jeg er ikke uenig med betnkningens videnskabelige pvisning af rygningens skadelige virkninger for sundheden .
Desuden er jeg selv ryger og ved det derfor bedre end s mange andre .
Men jeg har forbehold p flgende omrder : For det frste er tobakken et produkt , der- som hr . Cabrol s rigtigt bemrker - stttes af EU , har fri bevgelighed , og som frit kan produceres .
Jeg m derfor sprge mig selv om , hvor strk det retsgrundlag , som hr .
Cabrol henviser til , er , eller om Parlamentet ikke vil komme i en vanskelig situation , hvis tobaksproducenterne risikerer at f ret , nr de henvender sig til Domstolen .
For det andet er den bedste mde at mindske tobaksforbruget ikke at forge afgifterne eller forbyde tobaksreklamer , men at gennemfre sundhedsundervisning i skolerne lige fra frste klasse .
Men det hrte jeg ingen tale om her i salen i dag .
For det tredje accepterer jeg ikke den pstand , som nogle af kollegerne har fremfrt , nemlig at de , der har forbehold over for denne betnkning , ikke er interesseret i sundhedssprgsml . For mange af de selv samme kolleger har stttet den frie bevgelighed for milde narkotiske stoffer , som om milde narkotika ikke udgr en sundhedsfare eller en fare for samfundet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , dette direktiv er drligt af tre grunde : For det frste er der retsgrundlaget .
I og med alle de foregende talere har gjort det klart , at EU-initiativet er baseret p tobaksrygningens sundhedsrisici , burde direktivet have vret baseret p artikel 129 i traktaten .
Eftersom denne artikel kun giver hjemmel til opmuntrende foranstaltninger , og ikke harmoniserende foranstaltninger , kunne direktivet ikke fremlgges p den baggrund .
Kommissionen har sledes valgt at anvende artikel 100 A som retsgrundlag , det vil sige harmoniseringen af det indre marked .
Men s er direktivet absurd , eftersom det p den ene side ad den vej vil fjerne alle hindringer for den frie konkurrence , men p den anden side giver det mulighed for , at de enkelte lande selv kan vlge , om direktivets bestemmelser trder i kraft enten med det samme eller i r 2006 .
<P>
Hvis man skal harmonisere markedet , s skal det vre ens for alle lande , og et land skal ikke kunne forbyde sponsorering fra cigaretfirmaer af store sports- og kulturbegivenheder , medens nabolandet tillader det .
Dt er konkurrenceforvridning , og det allermest ironiske er , at det er ivrksat af et direktiv .
<P>
For det andet er der indholdet . Det er ikke acceptabelt at forbyde , at man reklamerer for et produkt , som slges frit , og hvis produktion ydermere er bemyndiget og finansieret af EU .
<P>
For det tredje er forvirringen og hykleriet totalt i EU , hvad angr bekmpelsen af afhngighed .
Man kmper vildt mod tobaksreklamer , man ger mobningen af rygere , men p samme tid udviser man i flere lande , bl.a. i mit eget , ligegyldighed i kampen mod narkotika i og med , at man tillader personligt forbrug , selv og i srdeleshed , nr det glder unge .
Kort sagt er det farligt at ryge en cigaret , men det er naturligvis sundt at ryge en joint .
<P>
I virkeligheden rider dette direktiv med p modeblgen og den nemme dydighed .
Det er p tide , at Kommissionen udviser det mod over for medlemsstaterne at definere en fornuftig politik , som er egnet til at bekmpe afhngighed .
Sdan som jeres direktiv ser ud nu , vil det i seks r tillade stor forvirring omkring organiseringen af sportslige begivenheder , min egen region , som har Francorchamps-banen , vil komme til at lide forfrdeligt under de katastrofale konomiske konsekvenser af jeres direktiv , og vrre endnu , s viser statistikker fra lande , hvor reklamering er forbudt , at dette direktiv ikke vil mindske tobaksforbruget .
Det vil sledes vre et nederlag p bde det konomiske og det sundhedsmssige plan .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere hr . Cabrol for hans elegance ved arbejdet med indfrelsen af forbud mod reklamer for tobaksvarer .
Ligeledes vil jeg gerne gratulere kommissr Flynn for Rdets flles holdning .
Jeg hber inderligt , at Rdets flles holdning bliver godkendt , som den er .
<P>
Ofte hres den indsigelse , at der ikke findes videnskabeligt baseret viden om , hvorledes tobaksmodstand og reklameforbud pvirker reducering af rygningen .
Vi finner har en meget god erfaring p dette omrde : reklameforbud er en effektiv mde at reducere forbruget af tobaksvarer p .
En undersgelse fra en international cancerunion viser , at reklameforbuddet mod tobaksvarer i Finland reducerede forbruget af tobaksvarer med 37 % .
Det har for vrigt ogs vret muligt at konstatere , at et finsk oplysningsarbejde , som startedes allerede i 50 ' erne , tydeligt er til at se i statistikkerne , idet antallet af lungekrfttilflde hos mnd er get ned . Dette er et ubestrideligt bevis for , at reklameforbuddet er ndvendigt , og at det vil have en omfattende betydning for folkesundheden .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , sundhedspolitiske foranstaltninger som forbuddet mod reklame for tobaksvarer kan man ikke sttte p artikel 100 A , fordi det udtrykkelig forbydes i artikel 129 .
Det er den juridiske situation .
Derfor mente et flertal i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , at Fllesskabet overhovedet ingen kompetence har til at faststte bestemmelser i dette anliggende .
Det skyder naturligvis langt over mlet .
Med hensyn til grnseoverskridende reklametjenesteydelser har Unionen en kompetence , og den skal den benytte sig af efter min mening ogs mod reklame for tobaksvarer .
Men et fuldstndigt forbud eller et forbud mod tilgift i medlemslandene er ikke dkket af artikel 100 A .
<P>
Derfor skal Kommissionen tage et initiativ i henhold til artikel 129 , stk . 2 , for at der udstedes et forbud i landene - s vidt det er muligt - af hensyn til sundheden .
Og den , der i dette anliggende ikke vil tabe sagen ved Den Europiske Domstol , skal i det mindste stemme for fru Roth-Berendts ndringsforslag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , det er ganske klart , at dette Parlament m sttte denne flles holdning eller ingenting .
Jeg har hrt sofisteri fra forskellige sider af Parlamentet , der stiller sprgsmlstegn ved retsgrundlaget , hvilket efter min mening blot er en afledningstaktik , og som stiller sprgsmlstegn ved tobaksttten i Grkenland m.v. Det er ganske klart , at dette er sandhedens time , hvor vi str frem og bliver talt .
<P>
Der er en vldig stor interesse i denne debat og denne afstemning her i dag .
Jeg har modtaget en hel postsk , og det er jeg sikker p , at mange andre medlemmer ligeledes har fra alle dele af deres valgkredse og deres lande .
Hvis jeg blot m citere en professor i medicin , der sagde , at hun i tyve r aldrig havde involveret sig i nogen politisk aktivitet eller lobbyvirksomhed , men hun flte , at hun mtte skrive i dag for at pldere , fordi hun var strkt overbevist om , at et forbud mod reklame ville kunne reducere antallet af mennesker , der begynder eller fortstter med at ryge .
Hun fortstter : " Jeg var meget skuffet over hr . Blairs beslutning om at undtage motorsporten fra forbuddet mod tobaksreklame , eftersom store antal mennesker , og isr unge , ser p denne sport .

<P>
Jeg mener , at der er to vsentlige ting at notere sig her .
Jeg mener helt bestemt , at det britiske formandskab opfrer sig skndigt ved at udvande indvirkningen af denne flles holdning , men alligevel er det denne holdning eller ingenting .
Hvis vi ikke stemmer for den flles holdning , siger vi til unge mennesker : ja , det er OK , det er smart at ryge .
Jeg mener , at der , hvis vi sttter dette forbud , vil brede sig en stille lettelse over hele Europa .
Hvis vi forkaster den , vil de , der fejrer dette , ikke vre de mennesker , der befinder sig p hospitalernes krftafdelinger - det vil vre de mennesker , der befinder sig i tobaksselskabernes bestyrelseslokaler .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , den tekst , som vi er i gang med at debattere , er resultatet af nsten 10 rs uenighed .
<P>
Som professor Cabrol nvner det i sin betnkning , dr der i EU hvert r mere end 510.000 personer som flge af tobaksrygning .
Som jeg allerede har forklaret i tidligere indlg , er det derfor ndvendigt at begrnse reklamering for og promovering af tobak , men det skal gres p en klog mde .
Lad os derfor i denne sag begynde med at anvende traktatens artikel 129 , som netop understreger , at " fllesskabet medvirker til at sikre en hj grad af beskyttelse af sundheden , i og med den tilskynder til samarbejdet mellem medlemsstaterne og om ndvendigt bakker deres handlingsplaner op  .
<P>
I min egenskab af tidligere medlem af undersgelsesudvalget om BSE vil jeg alligevel prcisere , at jeg gerne havde set , at Kommissionen selv havde anvendt artikel 129 i denne srlige BSE-sag .
Men det er en anden historie ...
Hvad angr reklamering for og sponsorering af tobaksvarer , er det ndvendigt med en streng EU-lovgivning , som glder for alle medlemsstater .
F.eks. transmitteres et stort antal sportsbegivenheder over hele EU - nu skal vi ikke risikere at komme ud for , at reklamerne delokaliseres til de mest eftergivende medlemsstater .
I Frankrig eksisterer der f.eks. en restriktiv lovgivning om alkohol- og tobaksreklamer .
Og hvad oplever man s i dag ?
At der reklameres for franske mrker under europiske sportsbegivenheder , hvor der deltager et fransk hold , men naturligvis i et andet medlemsland .
Den slags kan ikke fortstte , for der er ingen , som kan have sympati med et EU , som lader sig udnytte af nogle enkelte virksomheders profitgerrighed .
<P>
Jeg vil dog prcisere , at dette direktiv blot er et skridt p vejen , nr det glder kampen mod tobaksrygning i EU .
Det er derfor ndvendigt , at direktivet tager udgangspunkt i en mere generel forholden sig til tobaksforbruget , som naturligvis bde glder lovgivning omkring mrkning af varer , som indeholder additiver , og som begrnser deres anvendelse , og som ogs harmoniserer forbrugsskatterne for at undg smugleri og illegal handel .
<P>
Jeg vil benytte anledningen til at minde om , at jeg er imod enhver nedsttelse af tobaksproduktionen i EU .
Jeg minder om , at EU er en stor importr af tobak , kvalitetstobak .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Berendt">
Hr. formand , kre kolleger , de af Dem , der har kendt mig i mange r , ved , at der ikke er nogen grund til at tro , at jeg er under pres , sledes som fru Grossette eller hr . Cabrol mente .
Jeg er et frit medlem . Jeg tror , at alle , der kender mig , ved , at jeg er tilhnger af det frie og klare ord .
Nr jeg i dag i Europa-Parlamentet str som reprsentant for en overbevisning , der ikke er populr , er det , fordi det er min overbevisning !
<P>
Jeg er enig med Dem i , at cigaretter er farlige , og jeg drfter i dag ikke sprgsmlet om retsgrundlaget , selvom jeg tror , at vi kommer til at blamere os over for Den Europiske Domstol .
Det er imidlertid ikke mit emne .
Det er heller ikke mit emne , at der ydes sttte til tobak .
Mit emne er : Hvorledes kan det vre , at vi tillader , at et farligt produkt fremstilles legalt , nr vi mener , det er s farligt ?
Nr vi er overbeviste om , at cigaretter er farlige , ddsensfarlige , burde vi vre modige nok til at forbyde fremstillingen af dem .
Men nr vi ikke har det - og det har ingen af Dem mod til - bliver vi ndt til at overveje , hvad vi skal stille op med legale produkter , der fremstilles legalt , og som er tilladte .
Hvorledes kan vi begrnse markedsfringen af dem , nr vi mener , at den skal begrnses ?
<P>
Jeg er enig med nogle af Dem i den vurdering , at farlige produkter snildt kan blive ndt til at finde sig i begrnsninger .
Vi bliver ndt til at sige , at markedsfring for min skyld kun kan foreg p bestemte steder .
Vi kan sige , at der m ikke m findes cigaretautomater .
Vi kan sige ingen reklamer i blade med de unge som mlgruppe , eller hvor De vil .
Dr har De mig p Deres side .
Hvis De siger , der kan opstilles en art hierarki i forbindelse med et produkts farlighed og deraf afhnger det , hvorledes dette produkt kan markedsfres - art , omfang og udstrkning - er dette hierarki en mulighed og kan opstilles ogs sammen med mig .
Men s glder dette hierarki ogs for alkohol , hr . Flynn !
Jeg imdeser med stor fryd , hvorledes De i Irland vil g ind for , at der heller ikke mere m reklameres for Guinness og whisky , for jeg er leveringsdygtig i gode argumenter for , at whisky og alt andet ogs er farligt !
<P>
De af Dem , der i dag siger , at et forbud mod cigaretreklamer ikke vil f bare t menneske mindre til at ryge , br se p den tidligere stblok eller Grkenland .
Dr er der lige s mange unge , der ryger , dr er der ingen reklamer .
I stblokken var der njagtig lige s mange mennesker , der rg , dr var der ingen reklamer .
Hvis vi vil vre logiske , bliver vi ndt til at g ind for begrnsninger og samtidig krve oplysningskampagner .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , nikotin anses for at vre et meget vanedannende stof .
Sandheden er , at meget f unge mennesker nogensinde holder op med at ryge i hele deres liv .
Det er veldokumenteret , at hvis folk ikke begynder at ryge , inden de er 18 , er der store chancer for , at de ikke bliver rygere overhovedet p et senere tidspunkt i livet .
Derfor er det ptrngende ndvendigt i tobaksproducenternes perspektiv at lokke og drive teenagemarkedet op i en krog med nyskabende og indbydende former for reklame , der relaterer til forskellige cigaretprodukter .
<P>
I Europa alene bruger tobaksproducenterne et samlet belb af 320 millioner pund om ret p tobaksreklamer .
Jeg er fast overbevist om , at vores unge br beskyttes fra rygningens svbe .
Forbuddet mod reklame og salgsfremmende foranstaltninger for tobaksprodukter inden for Unionen er et positivt skridt i den rigtige retning , for at dette meget vigtige sociale ml kan ns .
<P>
De europiske regeringer og EU-institutionerne m nu rette deres opmrksomhed mod at fremme sundhedsundervisningen i skolerne med henblik p at gre unge bevidste om de farer , der er forbundet med at ryge .
Tilstrkkelige finansielle ressourcer br stilles til rdighed for at gre denne proces lettere .
<P>
De europiske lovgiveres opmrksomhed br ogs rettes mod behovet for at sikre flere finansielle ressourcer til lgevidenskabelig forskning i forebyggelse af krft og sundshedskonsekvenserne af passiv rygning .
Kendsgerningerne taler for sig selv i denne henseende : over en halv million mennesker dr hvert r i Unionen som en direkte konsekvens af rygning .
I mit land dde 6.000 mennesker i 1997 som en direkte konsekvens af rygning .
En formindskelse af cigaretrygningen i Unionen tjener kun en positiv funktion ved at beskytte alle vores borgeres sundhed .
<P>
Den betnkning , vi har foran os i dag , br stttes , for den er et reelt og positivt skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg er Dem meget taknemlig , men vi sad i et mde ovenp i Formandskonferencen om den aktuelle og uopsttelige debat , og solen skinnede p skrmen .
Jeg tror , at det var grunden til , at jeg s mit navn noget sent .
Undskyld .
<P>
M jeg begynde med at bemrke , at jeg , for vrigt efter nogen tven , i hvert fald personligt , og det glder ogs for en stor del af min gruppe og bestemt ogs for en stor del af den nederlandske delegation fra CDA , vil sttte forslaget om at begrnse tobaksreklamer .
Jeg tror , og mange har samme opfattelse , at vi skal gre alt for p alle mulige mder at nedbringe tobaksforbruget .
Det betyder ikke , at forbuddet mod tobaksreklamer , sledes som det nu foresls , ikke ogs volder en lang rkke problemer .
Jeg ville derfor hellere have haft , at vi kunne njes med en adfrdskodeks , som fungerer udmrket i en rkke medlemsstater .
<P>
Nr alt dette er sagt , og efter at have forklaret vores stemme , konstaterer jeg , at den flles holdning i virkeligheden ikke hnger sammen .
Den flles holdning er , nr man lser den igennem , simpelthen resultatet af et politisk kompromis .
Jeg sprger derfor mig selv , hvilke muligheder Kommissionen stadig ser for enten ved hjlp af f.eks. gennemfrelsesbeslutninger eller via Rdet at skabe nogen yderligere klarhed over en rkke punkter .
<P>
Jeg nvner f.eks. artikel 3 , stk . 2 og 3 , alt hvad der har at gre med den indirekte reklame .
Jeg tror , at den mde , hvorp teksterne nu er skrevet op , i hvert fald ikke gr tingene overordentligt tydelige .
Det eneste , som jeg ogs vil gre , er at sprge kommissr Flynn : Hvordan tror De , at man p en ordentlig mde kan behandle det , som nu er nedfldet p papir i denne holdning ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener ikke , at det er i overensstemmelse med EuropaParlamentets principper at kriminalisere en afvigende mening ved at henvise til indflydelse fra lobbyister .
Det er en mde at delgge folks gode navn og rygte p , som vi burde holde os for gode til .
Jeg tiltager mig her den ret - selv med fare for som ikke-ryger at blive stemplet som betalt agent for tobakslobbyen - at hvde , at det er statens opgave at beskytte forbrugeren og ikke at vre hans formynder .
Hvad angr kontrollen med indholdet af stoffer og disse stoffers giftighed og vanedannende virkning samt kontrollen med salg til unge , br staten blande sig og ogs forsge at beskytte de unge .
Det kan ikke vre statens opgave - som i " 1984  af George Orwell - at vre formynder for borgeren og beskytte ham ved at foreskrive ham , hvad han skal gre .
<SPEAKER ID=68 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , p trods af den juridiske vejledning , som ligger til grund for forslaget , bestr der stadig en diskussion om retsgrundlaget .
Jeg tror ikke p , at vi kan lgge den bold dd ved at sende forslaget tilbage til Retsudvalget .
Det bestr immervk af politikere .
Nej , sagen m vedtages , s den kan komme videre til Domstolens endelige afklaring , og jeg vil foresl tobaksindustrien , at den sender sit juridiske responsum dertil .
<P>
Det skulle undre mig , hvis tobaksindustrien var den eneste kommercielle virksomhed , der reklamerer uden at ville opn kontakt til nye kundegrupper .
Men nr man taler med lobbyisterne , fr man at vide , at det forholder sig sdan .
De siger , at de kun er ude p , at de etablerede rygere skifter mrke .
Men de etablerede rygere er vel ikke alle s infantile , at de rappe ungdommelige reklamer appellerer til dem .
Vi har allerede regler , som forbyder tobaksreklamer i tv .
Derfor er det oplagt at begrnse reklamer for tobak i andre medier .
Tobak fremstilles lovligt som mange andre ting , som man heller ikke ubegrnset kan reklamere for , f.eks. lgemidler , vben og giftstoffer .
Tobakken er vanedannende og sundhedsskadelig , og den kan blive en katastrofe for den enkelte og plgger samfundet uhyre sundhedsudgifter .
Det er en af grundene til , at jeg altid har vret imod , at EU giver penge til tobaksproduktion .
Vi subsidierer jo heller ikke importeret tobak .
ECU 1 milliard til tobaksproduktion og slle ECU 11 , 2 millioner til at bekmpe krft !
En halv million mennesker dr af rygningsrelaterede sygdomme , imens EU sttter 135.000 tobaksdyrkere !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , for at det indre marked kan fungere ordentligt , krver det en harmonisering af lovgivningen om tobaksreklamer , og at denne harmonisering s munder ud i vidtgende forbudsbestemmelser , stemmer overens med traktatens artikel 100 A , hvad enten man nu gerne vil have det eller ej .
Nr vi ved , at mere end en halv million mennesker i Den Europiske Union hvert r dr af flgerne af nikotinmisbrug , at rygning absolut er en fare for folkesundheden , og at tobaksreklamer og sponsorering bestemt ikke kun er der for at fremme salget af mrker , men ogs for at fremme tobaksforbruget og tilskynde unge til at ryge , nr vi ved alt dette , s m vi forhindre denne reklame i et harmoniseringsdirektiv .
Vi ved det , alts hvad skulle der st i vejen for os ?
<P>
I hvert fald ikke nogle kollegers juridiske hjteknologi , som bruges til at stte juridiske konstruktioner sammen med kun t forml : at f direktivet til at strande . Jeg respekterer deres juridiske sagkundskab , men konstaterer , at de ikke overbeviser mig om , at jeg skal afvige fra min juridisk baserede politiske overbevisning p tre omrder .
For det frste er artikel 100 A som grundlag i orden .
Vi har alts virkelig befjelser .
For det andet er der ikke nogen gyldig grund til at anmode om en fornyet hring . For det tredje er der srdeles ringe reglementerede muligheder for at foretage ndringer .
<P>

Vi kan kun n frem til en anden beslutning , hvis vi ikke lngere tog vores egen juridiske tjeneste alvorligt , jeg henviser til udtalelsen fra den juridiske rdgiver fra 1. april i r , eller hvis vi ignorerer vores egen afstemning den 2. december 1993 og lader , som om vi endnu ikke har forarbejdet Maastricht-traktaten , og hvis vi vil give verden et signal om , at Parlamentet ikke ser ligheden mellem dets egne ndringsforslag og den flles holdning og heller ikke kender forskellen mellem minimale og vidtrkkende tekstndringer .
<P>
Kre kolleger , lad os fortsat vre rlige .
Lad os bevidst kmpe for folkesundheden , og lad os godkende den flles holdning og flge ordfrerens rd i denne henseende .
Nu har vi chancen , senere fr vi den mske ikke mere .
Til de kolleger , som bruger subsidierne til tobaksdyrkningen eller stemmeretten i narkosager som argumenter , siger jeg : Det er ikke , fordi man opfrer sig dumt to gange , eller ikke har klaret det to gange , at man igen skal opfre sig dumt den tredje gang , eller at man ikke skal fortstte med at kmpe for at gribe en tredje chance .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , for ti r siden reprsenterede jeg Italien ved en WHO-konference i Lissabon med navnet " Tobak og sundhed  .
Den sidste dag var der en journalist , som havde fet til opgave at lede en debat mellem landenes reprsentanter om foranstaltninger for at mindske tobaksforbruget , der med hjtidelig stemme oplste en liste over de politiske ofre for kampen mod tobakken , nemlig de ministre , der havde mistet deres poster og aldrig havde fet den tilbage , fordi de i deres hjemlande havde fremmet love for at forbyde reklamer eller tobaksrygning p offentlige steder .
Sdanne og andre trusler virker jo , det kan vi se af det forhold , at dette direktiv nu har mttet ligge i revis uden at vre vedtaget .
I dag er derfor en stor dag , og vi m gre alt , hvad vi kan for at undg , at dette direktiv bliver yderligere forsinket , og for at sikre , at Kommissionens , Rdets og formandskabets indsats vil blive kronet med held .
<P>
En rkke andre foranstaltninger skal trffes , som ordfreren helt rigtigt understreger : afgifterne br forges for at modvirke forbruget , der skal gres mere p det sundhedsuddannelsesmssige omrde , for mange unge tror , at rygning ikke er skadeligt , og mange voksne - ogs lrere og lger - er et drligt forbillede for dem , der skal vre strre opsyn med cigaretautomater osv. osv .
Nogle indvender , at italienere , spaniere og grkere normalt nsker fortsat sttte til de europiske tobaksdyrkere , og det er ogs rigtigt , men der er ingen modstning her : Hvorfor skulle vi acceptere , at vores konomier rammes hrdere end producenterne i andre verdensdele ?
Det er sledes en kendt sag , at europerne frst og fremmest ryger amerikansk tobak , og det er bestemt heller ikke vores tobak , der anvendes i udviklingslandene .
Af samme rsager er vi heller ikke indstillet p , endsige krver det , at skade de europiske l- og alkoholproducenter ; problemet er uddannelse , afskrkning og ikketilskyndelse , fordi det m undgs , at de unge falder ned i tobaksforbrugets flde , der vil indfange dem p samme mde , som hvis det var alkohol eller alle andre former for rusmidler .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , som formand for Retsudvalget og retsordfrer for PPE-gruppen , stemte jeg i udvalget sammen med de vrige medlemmer fra alle de politiske grupper , som med flertal vedtog , at dette ikke var det rigtige retsgrundlag .
<P>
Stillet over for dette manikiske princip vil jeg frst tale p deres vegne : det er ikke et sprgsml om at vre for eller imod sundheden .
Vi gr ind for sundheden , for livet .
Og vi ved udmrket godt , at tendensen i alle landene i Den Europiske Union gr imod en begrnsning af tobaksreklamer .
Men frem for alt , hr. formand , gr vi ind for de bestemmelser om sameksistens , som traktaten foreskriver , og for at de respekteres .
<P>
Hr. formand , selvflgelig kan man ikke kalde det et mindre teknisk anliggende , at vi vil fremstte et pskud gennem et proceduresprgsml .
Faktisk er der et teknisk problem , men det er noget andet , det er et sprgsml om venire contra factum propium for selve Parlamentet , som to gange har udtalt sig til fordel for at anvende artikel 100 A som retsgrundlag , ogs efter Maastricht-traktaten i december 1993 .
<P>
Retsudvalgets principper har vret strengt politiske frem for juridiske , de har ogs vret juridiske , men strengt politiske .
Disse principper er en konsekvens af nogle s enkle sprgsml som flgende : hvad er mlstningerne for de fremsatte foranstaltninger i forbindelse med Fllesskabets forpligtelser ?
Sundhed , er vi alle enige om .
Alts m vi handle i overensstemmelse med dette .
<P>
Vedrrer den foreslede aktion et sprgsml om Fllesskabets enekompetence eller medlemsstaternes flleskompetence ?
Jeg tror , svaret er indlysende , det var det i det mindste for os .
<P>
Hvad er fllesskabsdimensionen i problemet , og hvilke foranstaltninger er der hidtil blevet truffet ?
Hvad er vrditilvksten ved den planlagte aktion , og hvad ville omkostningerne i forbindelse med en alternativ aktion vre ?
Hvilken type foranstaltninger kan Fllesskabet trffe ?
<P>
Og sidst : er det ndvendigt , er det muligt med et ensartet regulativ , som desuden nedlgger forbud ?
Det vil sige , at vi her harmoniserer den frie bevgelighed for nogle varer , som ikke vil cirkulere , fordi de ikke eksisterer .
Eller er det ndvendigt i overensstemmelse med traktaten at ivrkstte en foranstaltning - som kan vre en foranstaltning , der berrer alle medlemsstaterne - men en foranstaltning p baggrund af artikel 129 ?
<P>
Hr. formand , vi str her over for en af de situationer , som vi ofte ikke er i stand til at gennemfre p nationalt plan i medlemsstaterne .
Vi ved af erfaring , at det er en drlig behandlingsmde , og at den ikke medfrer andet end problemer .
Problemer , fordi vi i sidste ende kan bruge 10 r p at diskutere dette anliggende , men det er meget sandsynligt - og det er Domstolens afgrelse - at dette direktiv bliver ophvet i lbet af to r , og s vil vi have spildt tiden .
<P>
Jeg mener , det ville vre bedre at angribe sagen med traktaten i hnden og p et korrekt retsgrundlag vedtage nogle hensigtsmssige tiltag , som tilsigter , at de ml , vi efterstrber , kan ns .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , kre kolleger , jeg hber , at Parlamentet vil godkende Cabrols betnkning .
Han udfrer her en stor politisk handling , som opfylder folkets forventninger .
Jeg mener , at tobakssprgsmlet er et af planetens store sprgsml inden for folkesundheden .
I vrigt gjorde generalsekretren for WHO under offentliggrelsen af rsrapporten opmrksom p , at bekmpelsen af tobaksrygning ville vre en af Verdenssundhedsorganisationens vigtige prioriteter .
EU br sledes ogs yde sin indsats .
Der er naturligvis masser af ting at gre , og man kan ikke stille sig tilfreds med bare at forbyde reklamerne .
Jeg tnker p tobakspriser , tobaksafgifter og sundhedsoplysning .
For mange af mine kolleger er disse punkter essentielle .
Men at forbyde reklamer er et vigtigt skridt i den rigtige retning , og det er nemt at gre , for s vidt som vi har retsgrundlaget til det - det er nemlig i det frie markeds navn , at vi kan forbyde reklamer , ogs selvom vores ml frst og fremmest er folkesundheden .
<P>
I forbindelse med sprgsmlet om forbud mod reklamer vil jeg gerne rbe vagt i gevr , for der er visse af mine kolleger , som mener , at man br g videre endnu og sige : Eftersom I giver sttte til tobak , kan I ikke forbyde den , og s skal man heller ikke forbyde reklamer .
Tobak er i sig selv ikke en forbudt vare , og der er ingen her , som nsker , at den bliver det .
For det frste fordi al forbudspolitik har vist sig at vre ineffektiv , og dernst fordi der i sagens natur ikke er grundlag for et forbud .
Det , som br forbydes , er misbrug af tobak , og i den retning skal vi basere vores indgreb p oplyste borgeres individuelle ansvarlighed .
Men reklamer narrer oplyste borgere .
Reklame oplyser ikke om farerne ved tobaksrygning , den oplyser ikke om tobaksmisbrug , derimod fremstiller den et positivt image , der har som ml at f tobaksforbruget til at stige .
<P>
Jeg mener sledes , at den valgte metode er den rigtige .
I vrigt forholder det sig sledes , at man i mit hjemland Frankrig har vedtaget en lignende lov omkring alkohol .
Den har vist sig at vre effektiv .
Alle undersgelser viser , at man hos de unge kan iagttage en bevidstgrelse omkring farerne og ndvendigheden af at ndre adfrd .
Det er mit nske , at EU flger vores eksempel p det omrde .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , dette emne medfrer altid ret skematiske og nogle gange temmelig radikale holdninger .
Efter min opfattelse er Parlamentet i fare for endnu en gang i lighed med fllesskabsinstitutionerne i almindelighed at forspilde en lejlighed til at indtage en ligevgtig holdning , hvor der p den ene side indgr en bekmpelse af alvorlige problemer som de europiske borgeres helbredssituation og p den anden side ogs de sociale og konomiske virkninger af de afgrelser , som man trffer .
<P>
Efter min opfattelse har det forslag , som vi i jeblikket diskuterer , ikke denne ligevgt i den forstand , at der ikke er taget tilstrkkeligt hensyn til de praktiske virkninger i konomien og erhvervslivet af sponsorering og anvendelse af mrker , der henviser til cigaretmrker .
<P>
Jeg kommer fra et omrde , hvor virkningerne af tobaksproduktionen og sponsoreringen er af stor industriel betydning , fra et omrde , hvor man producerer tobak , hvor der er store tekstil- og bekldningskoncerner , der anvender mrker , der henviser til cigaretmrker , hvor man afholder grand prix ' er i formel 1 og motorcykelvddelb , hvor man ikke bare fra den ene dag til den anden kan ndre de sponsoraftaler , som tobaksfabrikanterne str for ; jeg tror derfor , at dette ogs er problemer , som vi er ndt til at forholde os til .
<P>
Hos os er der fagforeninger , der beder os om ikke at godkende dette direktiv , fordi de ved , at der kan og vil vre alvorlige beskftigelsesmssige konsekvenser p kort sigt .
Hvorfor imdegr vi s ikke dette problem p en mere organisk og ligevgtig mde ?
I stedet for at indtage en drastisk generaliserende holdning med krav om forbud og udvidelse heraf p omrder , hvor den direkte reklame ikke forekommer , br vi overlade det til medlemsstaterne gennem en henstilling af vlge , om de vil anvende mere restriktive kriterier i den indirekte reklame og i sponsoreringer , idet der m tages hensyn til den konkrete virkning af dette fnomen p det beskftigelsesmssige og det sociale omrde .
<P>
Efter min mening br vi handle p denne mde .
Jeg er derfor stemt for , at sprgsmlet , og det vil mske vre den nemmeste lsning , sendes tilbage til Ministerrdet , sledes at Rdet kan lave et bedre forslag og give det det retsgrundlag , det i dag mangler , eller at man flger en anden metode .
Men min mlstning er denne : subsidiaritet hvad angr indirekte reklame og sponsoreringer .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">

Hr. formand , Den Europiske Union har en flles fiskeripolitik , og jeg , der ogs er medlem af Fiskeriudvalget , kunne forleden med forblffelse konstatere , at Den Europiske Union bruger flere penge p tobaksproduktionen end p fiskerisektoren . Og at sidstnvnte selv i lande som Portugal , der er meget afhngige af fiskeriet , kun udgr 40 % af den finansielle bistand i sammenligning med tobak .
<P>
En dyb selvmodsigelse , hvis vi ogs peger p , hvad der er p spil for folkesundheden , s meget mere som det ikke giver mening at blive ved med at investere p sundhedsomrdet og samtidig ge sttten til tobaksproduktionen .
<P>
Der er derfor et klart budskab : Vi skal g videre med den gradvise nedsttelse af produktionssttten , og Rdet skal indtage en flles holdning med hensyn til forbud mod tobaksreklamer .
Der findes eksempler , om end kun et begrnset antal , der viser et fald i forbruget fra 14 % til 37 % p grund af restriktioner over for reklame .
<P>
Jo , for tobaksrygning forrsager rligt 540.000 dde i Den Europiske Union , og at begrnse diskussionen til et juridisk sprgsml , af nok s megen akademisk interesse , er ikke andet end et forsg p at f omgjort beslutningen .
At ndre Rdets holdning eller ngte at godkende direktivet p grund af Fllesskabets manglende magtbefjelser ville betyde folkesundhedens renationalisering og ville s ogs vre at g imod selve traktatens ml .
Henvisningen til subisidiaritetsprincippet er et desperat forsg p at pvirke de nationale myndigheders holdning , nr Rdets holdning faktisk reprsenterer disse myndigheders opfattelse gennem deres sundhedsministre , der p denne mde har nsket en lovgivning til at regulere markedet for tobaksvarer , med krav om en hj grad af forbrugerbeskyttelse .
Derfor stemmer vi for Cabrol-betnkningen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at sige , hvor meget jeg opponerer imod og forkaster pstanden om , at nogen , der rejser sig og taler imod , eller rejser sprgsml om , dette direktiv skulle vre manipuleret af tobaksindustrien .
Det er jeg ikke , og jeg tror heller ikke , at fru Palacio Vallelersundi var det , og tvivlen br ogs komme alle andre , der er kommet med indvendinger imod direktivet , til gode , og de br have lov til at udtale deres tvivl uden at blive anklaget , som jeg siger , for at vre nogen , der blot taler p vegne af tobaksindustrien .
<P>
Jeg er for at stte en stopper for tobaksreklamer og -sponsorering .
Jeg s ogs gerne , at Den Europiske Union ophrte med at sttte tobakken .
En af de interessante ting , der er kommet ud af denne debat , er , at Den Europiske Union bruger tre gange s meget p at sttte tobaksproduktionen , som tobaksvirksomhederne bruger p at reklamere for deres produkter inden for Den Europiske Union .
<P>
Sprgsmlet for folk som mig , der nsker at se en ende p tobaksreklamerne , er , om direktivet vil virke .
Det rigtige svar er , tror jeg , nej , det vil det ikke , for det vil ende hos Domstolen med en masse tvivl og sikkert ikke noget direktiv overhovedet i sidste ende .
<P>
Der er helt klart et retligt problem .
Det er noget , som den britiske regering ignorerer i formandskabet for Ministerrdet , for det nsker en nem sejr .
Det ville have vret muligt for hr . Blair at f indfrt et forbud mod tobaksreklamer og -sponsorering i Det Forenede Kongerige , men han lb ind i et politisk stormvejr .
Han er derfor lbet til Bruxelles for at komme ud af det , og - som jeg siger - for at f , hvad han tror er en nem sejr .
<P>
Der er et klart problem med afstemning med kvalificeret flertal .
Jeg bryder mig ikke om iden om at indfre et forbud , som vedtages af et meget snvert flertal .
Men hvis De nsker et direktiv , s vil De rent faktisk ikke vre i stand til at f det i henhold til artikel 129 , for medlemsstaterne vil aldrig g med til det .
Hvis De nsker en henstilling , s vil heller ikke det forbyde tobaksreklamer , for man kan ikke bringe en henstilling i overensstemmelse med iden om flles regler for det indre marked .
<P>
Svaret ligger i to ting .
Den ene er at sge at n frem til en adfrdskodeks for tobaksreklame , som nogen har peget p , men det vil sikkert ikke give Dem noget omfattende forbud mod reklamer . Det vil lade det vre op til den enkelte medlemsstat at gre , hvad den nsker .
Eller De kan gre , hvad vi rent faktisk gr .
Vi siger " ja  til direktivet , og vi lader hr .
Flynn tage sig af resten , for vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har fundet ud af , at der er meget i vejen med direktivet . Det beskftiger sig ikke srligt hensigtsmssigt med iden om anvendelse af etablerede varemrker p eksisterende varer ; det gr helt srlige ting omkring verdenssponsorering .
Derovre ser De hr . Flynn som den , der rent faktisk bliver anmodet om at gre det arbejde , som parlamentsmedlemmerne ikke vil gre , fordi vi bliver udsat for flelsesmssig blackmail .
Jeg beder tolkene undskylde .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr . Formand , reklameforbuddet mod cigaretter og tobaksprodukter er et sprgsml om et omfattende folkesundhedsarbejde , forebyggelse af sygdomme , og det er efter min mening netop den retning , som den flles sundhedspolitik i Den Europiske Union skal fres i : mere rettet mod rsager end mod symptomer .
<P>
Har reklamering s en betydning ?
Jeg undrer mig over , hvorfor der ellers anvendes s enormt store midler , hvis den ikke havde en betydning .
P samme mde virker ogs reklamerne for tobaksvarer , det vil sige reklamering med tobaksvarer forsger helt enkelt at stte forbruget og dermed antallet af rygere op .
<P>
Er det s muligt at mlrette reklameringen mod en bestemt gruppe ?
Kan de unge holdes uden for reklameringen ?
Jeg synes ikke , at man kan , og nr vi ogs kender de undersgelsesresultater , som viser , at de unge er nemmere at pvirke gennem reklamer end de vrige befolkningsgrupper , er denne indsigelse endnu svrere at begrunde .
Specielt imagereklame er noget , som de unge hengiver sig til , og tobaksindustrien anvender netop imagereklamer ved sponsorering af begivenheder , hvor det er hensigten at skabe et billede om et liv med fart i .
<P>
Reklameforbuddet har virket .
I Finland er rygningen reduceret takke vre reklameforbuddet med 37 % i lbet af 20 r .
Reklameforbuddet har en srlig betydning med henblik p de unge : fr reklameforbuddet rg 35 % af 15-24-rige , efter reklameforbuddet var antallet af rygere 23 % .
<P>
Jeg hber virkelig , at Parlamentet kender sit ansvar og godkender Cabrols betnkning uden ndringer .
Vi har nu en mulighed for at indfre er reklameforbud mod tobaksvarer , som omfatter hele Europa .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg anser ikke forbuddet mod reklame for tobaksvarer for det rigtige middel til at gennemfre sundhedsbeskyttelse .
Den flles holdning faststter ikke blot et totalt forbud mod reklame for tobaksvarer , men ogs et totalt forbud mod indirekte reklame , f.eks. for Camelboots eller Davidoff-kosmetik .
Der er kun nogle undtagelser for Grkenland , det var prisen for Grkenlands ja og dermed for at f det krvede flertal i Rdet , hvor Tyskland og strig stemte nej , og Danmark og Spanien undlod at stemme .
<P>
Et forbud er i en liberal konomisk orden det skrappeste af alle tnkelige midler .
Inden lovforskrifter af den art udstedes , skal de undersges med henblik p , om de overhovedet er egnede til virkelig at n det erklrede ml , nemlig sundhedsbeskyttelse .
Til et forbud mod reklame for tobaksvarer knyttes der forventninger og vkkes der forhbninger , der ikke kan g i opfyldelse .
At det er skadeligt at ryge , og at man kan d af det , er ubestrideligt .
Det ville derfor vre konsekvent , og det er jeg enig med fru Roth-Berendt i , at forbyde fremstillingen af s skadelige produkter som f.eks. cigaretter .
<P>
Reklamen udfrer i en liberal konomisk orden den vigtige opgave at informere og er et virkningsfuldt middel til effektiv konkurrence .
Produkter , der fremstilles , slges og forbruges lovligt , skal det principielt ogs vre tilladt at reklamere for .
Et totalt forbud mod reklame for tobaksvarer er et angreb p den liberale konomiske orden .
Falder denne frste dominobrik , vil en hel rkke flge efter .
<P>
Jeg vil gerne stille det sprgsml til hr. kommissr Flynn , om det er rigtigt , at der findes et kommissionsdokument med flgende udsagn : Biler er blandt de industrivarer , der frit kan kbes , og som potentielt ofte forrsager ddsfald .
Da der heller ikke i henhold til Amsterdam-traktaten vil vre noget europisk retsgrundlag for s vidtgende indgreb inden for sundhedspolitikkens rammer , griber Rd og Kommission imod bedre vidende til harmoniseringsinstrumentet reklame .
<P>
Vi vil opbygge et indre marked og vil afgre politisk , hvem der m reklamere for varer , der udbydes frit , og hvem der ikke m .
Det her fr den stik modsatte virkning .
De sgsml fra medlemsstaterne , der m forventes ved Den Europiske Domstol , m imdeses med spnding .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg reagerer ikke sdvanligvis over for fru Jackson , men m jeg minde hende om , at denne diskussion af tobaksreklamer har foreget i over ti r , og vi blev frst hrt igen om dette i februar sidste r . Hr .
Blair , som hun hvdede er kommet lbende til Bruxelles , har vret premierminister i Det Forenede Kongerige i langt kortere tid end dette .
Det , vi har med at gre , er et europisk direktiv .
<P>
M jeg lyknske hr . Cabrol med det arbejde , han har gjort med dette .
Jeg ville personligt selv vre get meget lngere , og jeg ville under normale omstndigheder have foretrukket at sge et forlig .
Det er kun ordfrerens kraftfulde overtalelsesevne , der fr mig til at mene , at vi br acceptere den flles holdning , og jeg vil stemme i overensstemmelse hermed .
<P>
M jeg ogs sige - og igen i hjemlig henseende - at der var opstet det indtryk i Det Forenede Kongerige i den engelsksprogede presse , at der var truffet en beslutning om at forbyde tobaksreklamer af den britiske premierminister og en ansvarlig for Formula One .
M jeg lige minde den engelsksprogede presse om , at det , vi behandler i dag , er et Europisk Rds- og et Europa-Parlamentsdirektiv , og som altid ved flles beslutningstagning , og selv ved andenbehandling , har dette Parlament det sidste ord at skulle have sagt , og det br det ogs have .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg under mine overvejelser af , hvilken holdning jeg skulle indtage , ikke blot har konsulteret industrien , men ogs fagforeningerne .
Jeg ville nske , at vi ikke havde haft sknderiet om retsgrundlaget .
Jeg kan ikke tro , at det er rigtigt , at Udvalget om Retlige Anliggender skulle komme ind i den anledning og fremstte et andet synspunkt , og at Miljudvalget , som er det frende udvalg under disse omstndigheder , skulle blive overtalt til ikke at indtage den holdning , det indtog ved frstebehandling .
Jeg vil sttte dette , og jeg vil sttte det uden ndringsforslag ved andenbehandling .
Jeg hber , at vi , nr eftermiddagen er slut , vil have et forbud mod tobaksreklamer inden for Unionen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg nrer al mulig respekt for dem , som er imod rygning , og som vil forbyde reklame for tobaksvarer .
Men vi trffer i Parlamentet ikke afgrelse om vores overbevisninger eller om en politisk beslutning , men vi trffer afgrelse om et europisk forslag til lovgivningsmssig beslutning , om noget , der skal blive europisk lov .
Den Europiske Union er et retsfllesskab .
Det kan kun vre retsstiftende , hvis det i traktaten har fet befjelse til det .
Efter de flestes mening , som har beskftiget sig med det , findes der netop ikke noget retsgrundlag for dette direktiv i traktaten .
Unionen tiltager sig sledes en ret , den ikke har .
Det fremgr f.eks. af et responsum fra Rdets juridiske tjeneste fra 1993 . Det hedder heri , at den juridiske tjeneste drager den konklusion , at direktivforslaget hverken kan vedtages p grundlag af artikel 100 A eller nogen anden artikel i traktaten .
<P>
Dette responsum er aldrig blevet tilbagekaldt .
Derfor str dette direktiv p gyngende grund .
Det ville ogs kun kunne stttes p artikel 100 A , hvis det drejede sig om harmonisering .
Men det harmoniserer ikke , det forbyder .
Ogs af proceduren fremgr det , at der er tale om et sundhedsdirektiv .
Derfor sidder logisk nok kommissren med ansvaret for sundhedsomrdet her og reprsenterer det .
Derfor overtog i Parlamentet Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse hvervet som korresponderende udvalg og ikke Konkurrenceudvalget .
<P>
Kort sagt , hvis dette direktiv bliver lov , gr vi som Parlament netop det , vi altid bebrejder Kommissionen , nemlig , at den tiltager sig befjelser , som er medlemsstaternes sag .
Derfor br vi overveje det meget nje !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , rede medlemmer , uanset de juridiske vanskeligheder , der eventuelt gr sig gldende i forbindelse med vedtagelsen af dette direktivforslag , der sigter mod at afskaffe direkte og indirekte tobaksreklame , kan jeg ikke undlade at give udtryk for , at jeg er enig i de forudstninger , der gr det helt rimeligt .
<P>
Nydelse af tobak er stadig et af de strste sundhedsproblemer og er ansvarlig for mere end 500.000 ddsfald pr. r i Den Europiske Union .
Ca . 50 % af alle ddsfald p grund af cancer blandt mnd mellem 35 og 69 r skyldes tobak , og dertil kommer tobakkens rolle i akutte og kroniske hjerte- og lungesygdomme .
<P>
For at de forholdsregler , der her foresls , skal have strre virkning , er det dog ndvendigt at gre dem til en del af en strre strategi , der m og skal omfatte tobaksforebyggelse gennem kampagner , der skaber opmrksomhed omkring tobakkens skadelige virkninger - rettet isr mod de unge - og ved ikke tilskynde til tobaksdyrkning i Den Europiske Unions medlemsstater , men derimod ved at give producenterne sttte til at skifte til andre afgrder .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Uden for mdesalen omdeles der materiale om direktivet om bioteknologiske opfindelser .
Lige uden for mdesalen gres der forsg p at pvirke medlemmernes afstemning .
Jeg vil gerne anmode Dem om at undersge , om det er tilladt i henhold til forretningsordenens bestemmelser .
Det tvivler jeg p !
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nassauer .
Prsidiet har taget Deres oplysning til efterretning og vil undersge sagen .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg lgger langt strre vgt p lgers indtrngende bnner for deres patienters helbred end p tobaksindustriens indtrngende bnner , hvor de forsger at retfrdiggre deres reklamers bevidste satsning p at tiltrkke nye unge kunder til et vanedannende stof , sledes at de kan erstatte de hundreder af tusinder af kunder , som de slr ihjel hvert r .
<P>
Jeg har ikke brug for nogen foredrag om sttte til tobaksproducenter , idet jeg konsekvent har opponeret mod disse , siden jeg blev valgt til dette Parlament .
<P>
Jeg afviser ligeledes indtrngende bnner fra virksomheder , der reklamerer for andre produkter under anvendelse af det samme varemrke som de store cigaretmrker .
Her skildres smukke , sofistikerede og smarte unge mennesker ved siden af logoet for et cigaretmrke .
Hvorfor anvender de ikke et uafhngigt logo til at promovere deres varer - et logo , der ikke forbindes med et produkt , der slr ihjel ?
<P>
Det er absurd at hvde , at Fllesskabets regler krver , at unge mennesker fortsat skal efterstrbes p denne mde gennem sportssponsoreringer og gennem smarte designerprodukter .
<P>
Romtraktaten siger , at Fllesskabet er til for at sikre borgernes trivsel .
Vores borgeres sundhed m g forud for multinationale selskabers profit .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , dette er efter min mening et meget delt initiativ , og det viser Europa , nr det er bedst .
Det viser os i kampen for alles velfrd , hvor vi afviser de meget velfinansierede og til tider nsten truende kampagner fra tobakslobbyen og mediemagnaterne .
<P>
Jeg er enig med Dagmar Roth-Behrendt og andre , der har talt her om , at voksne har en fri vilje til at begynde at ryge eller drikke , men det er beklageligt , at unge mennesker opfordres til at begynde at ryge som et resultat af reklameplakater og reklamer i al almindelighed .
<P>
Tobaksreklamer har en tendens til at kaste et romantisk skr over rygning , men der er ikke noget romantisk ved rygning , ved krft , kronisk bronkitis og alle de andre tobaksrelaterede sygdomme , der slr mange millioner mennesker ihjel hvert r .
Vores nste skridt m vre at overbevise unge mennesker , og isr unge kvinder , om ikke at vlge denne vej .
Jeg ved fra de meget slende andragender , jeg har modtaget fra lgestanden - og det vil jeg gerne takke dem for - at flere unge kvinder rent faktisk nu lider af lungekrft . S hr .
Flynn , vores kommissr , skal lyknskes , og jeg vil inderligt anmode medlemmerne om at stemme for den flles holdning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Malone .
<P>
Jeg vil gerne bede medlemmer om at indtage deres pladser og srge for , at hr. kommissr Flynn kan blive hrt p bedste vis og med den respekt , som man skylder en kommissr .
<SPEAKER ID=86 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle dem , der har bidraget til denne meget vigtige debat i dag .
Drftelsen af det foreslede direktiv om tobaksreklamer er i sandhed meget vsentlig , og der er stor offentlig interesse i denne drftelse her i Parlamentet i dag .
Det kommer efter en meget lang reflektionsperiode i Rdet , der endelig nede frem til en flles holdning den 12. februar .
Teksten til den flles holdning afspejler fuldt ud nden i Kommissionens forslag , s Kommissionen var i stand til at acceptere den , som den ser ud .
<P>
Efter Kommissionens mening indeholder den flles holdning de mest tilfredsstillende foranstaltninger , der er mulige til at behandle et s kompliceret sprgsml som tobaksreklamer i en indre markedssammenhng .
Eftersom adskillige medlemsstater allerede har indfrt nationale begrnsninger eller forbud mod tobaksreklamer , er der opstet praktiske problemer med anvendelsen , efterhnden som muligheden for kontrol ved de indre grnser forsvandt .
Derfor var det som i mange andre konomiske aktivitetssektorer ndvendigt at finde frem til en flles lsning .
<P>
Artikel 100 A i traktaten forpligter Kommissionen til at tage udgangspunkt i et hjt folkesundhedsniveau , nr den fremstter forslag i relation til det indre marked .
Jeg anser henvisningen til at sge et alternativt retsgrundlag som et vildspor , hvad dette forslag angr .
Jeg vil gerne henlede parlamentsmedlemmernes opmrksomhed p , at dette retsgrundlag allerede er blevet anvendt i relation til de eksisterende direktiver om tobaksmrkning og om tjreindhold .
Det er ogs blevet anvendt til at forbyde TV-reklamer og indirekte reklamer .
<P>
Det er blevet anvendt til at forbyde markedsfring af snustobak .
Det er blevet anvendt i relation til reklamer for andre medicinalprodukter , og det er i overensstemmelse med afgrelser truffet af EF-Domstolen om andre sprgsml .
Det er helt bestemt i overensstemmelse med de seneste rd fra Europa-Parlamentets retlige tjenestegren .
En rkke medlemmer henviste til artikel 129 , men jeg m sige , at denne artikel helt konkret udelukker enhver form for harmonisering af medlemsstaternes love og forordninger .
Artikel 129 er ikke noget passende retsgrundlag og br af denne grund afvises .
<P>
Desuden vedtog man , som De alle ved , et fuldstndigt forbud mod tobaksreklamer i TV i 1989 .
I forbindelse med dette vsentlige ml , der har relation til det indre marked , har Kommissionen vret ndt til at tage hensyn til et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau .
Dette krves af os i vores forpligtelser i medfr af traktaten .
<P>
Dette frer mig til rygeforebyggelsessprgsmlet , som var emnet for en meddelelse i december 1996 .
De foreslede begrnsninger af tobaksreklamer br ses som en del af en mere generel tilgang for Fllesskabet , nr det glder om at tage sig af noget , der helt bestemt er nummer et blandt de dds- og sygdomsrsager , der kan forebygges i Europa i dag .
Jeg vil gerne have dette frt til protokols atter en gang .
Sprgsmlet om sttte til tobaksavl er blevet rejst .
Jeg har altid vret imod sttte til tobaksavlere ...
<P>
...
og jeg ser frem til den dag , hvor vi kan stoppe den .
Jeg havde ikke held til at opn fuld enighed , men jeg var i stand til at n et vist fremskridt i den henseende .
Jeg ser frem til den ikke alt for fjerne fremtid , hvor hele sagen vil blive behandlet igen , og hvor sttten til tobaksavl vil ophre som en del af denne Unions politik .
<P>
Jeg behver ikke at minde medlemmerne om rygningens enorme indvirkning p sundheden .
Verdenssundhedsorganisationen anslr det rlige antal ddsfald som flge af rygning til at vre mere end en halv million EU-borgere - s mange krftofre som flge af tobakskonsum , det vre sig rygning eller passiv rygning .
Sprgsmlet for dette Parlament er : kan dette Parlament gre noget p europisk plan for at vende denne tendens ?
Det kan det ved at stemme for at sttte denne flles holdning og nedstemme alle ndringsforslagene , som kun er en mde at komme rundt om situationen p og gre det vanskeligere at n det ml , vi alle sttter .
<P>
Hr . Needle kom med et meget sigende argument , da han sagde , at Parlamentet har en sjlden mulighed .
Dette er sandhedens time for alle berrte , som sttter det , som dette forslag sger at n .
Og glem ikke , at industrien selv er registreret for at have sagt , at den ser de 14-24-rige som morgendagens cigaretkunder .
Det er , hvad reklamen drejer sig om : at tiltrkke unge mennesker til vanen , sledes at de kan fastholde deres marked og bevare deres profit .
Det m vi stte en stopper for her .
Reklamer for produkter , der forrsager sdanne lidelser og s mange ddsfald , er helt klart uberettigede , hvilket mange medlemsstater allerede har afgjort .
At handle nu p fllesskabsplan er efter min mening betimeligt , ndvendigt og str i rimeligt forhold til problemet .
<P>
Ved at vedtage denne foranstaltning vil Fllesskabet fjerne et incitament for unge til at begynde en vane , der vil fre til sygdom og for tidlig dd .
Dette initiativ til at fjerne tilskyndelsen til at ryge er s meget desto mere vsentligt , nr vi betnker , at de fleste rygere tillgger sig vanen , inden de er 18 , ja de gr det ogs langt tidligere .
Vi har et ansvar over for denne Unions fremtidige borgere og br tage det frste skridt til at vende denne tendens imod krftddsfald forrsaget af rygning !
<P>
Ordfreren , hr . Cabrol , har allerede klart peget p den problematik , der ligger i tobaksreklamerne .
Det gr han s fremragende i sin betnkning .
Den blev vedtaget uden ndringsforslag af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Mange af dette udvalgs medlemmer bemrkede betydningen af at etablere en fllesskabsordning med det samme som foreslet i Rdets flles holdning .
<P>
Jeg er fuldt ud enig i , at dette kompromis udgr en god og brugbar lsning .
Det udgr en balance - en tilfredsstillende balance mellem de berrte interesser - og srger for , at de , der p.t. er beskftiget med markedsfring af tobak , fr den ndvendige overgangstid til at trffe nye forholdsregler .
Der er ingen grund til og ingen logik i at ndre Rdets tekst , som jo medtager de punkter , der er rejst af Parlamentet ved dets frstebehandling .
Kommissionen vil derfor ikke sttte nogen ndringsforslag til denne flles holdning , der , som hr . Cabrol og Miljudvalget har sagt , er en acceptabel tekst , sdan som den ser ud nu .
<P>
Fru Oomen-Ruijten og fru Jackson rejste et sprgsml om indirekte reklame .
Mlet for den flles holdning med hensyn til indirekte reklame er en meget praktisk tilgang til et kompliceret sprgsml - hvordan forhindrer man andre produkter i at blive anvendt til at markedsfre tobak , eller hvordan forhindrer man tobak i at blive markedsfrt ved brug af andre produkters navne .
Den flles holdning medtager ogs det srlige tilflde med eksisterende produkter .
I alle disse tilflde faststter holdningen klare ml .
<P>
Som vi ved , vil dette direktiv blive omsat til national lovgivning i henhold til den tidsplan , der er fastsat .
Det er Kommissionens ansvar at sikre , at disse nationale bestemmelser er i overensstemmelse med direktivets hensigt .
Jeg br sige til fru Oomen-Ruijten , at Kommissionen vil forelgge regelmssige rapporter i henhold til artikel 6 , og den vil gre Parlamentet og Rdet ansvarlige og tage de skridt , der mtte vre ndvendige for at sikre , at direktivet bliver omsat og gennemfrt , som det var hensigten .
<P>
Jeg vil slutte af med at opfordre alle de rede medlemmer af dette Parlament til at vedtage dette vigtige sprgsml uden ndringsforslag , da det vil have s stor betydning for vores unge nu og i fremtiden .
Det er denne flles holdning eller ingenting !
Det er det valg , vi har her i dag og i morgen .
<P>
( Bifald ) Europa-Parlamentet str over for at skulle gre et betydningsfuldt og historisk gennembrud til sttte for dets indre marked og til beskyttelse af dets borgere .
Jeg beder Dem om at handle i overensstemmelse hermed !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , lige inden De begynder afstemningen , vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p dette Parlaments forretningsorden og p den lavine af lobbyister , der befinder sig i korridoren uden for denne mdesal .
Iflge bestemmelserne i forretningsordenen er det ikke tilladt at chikanere og afhre medlemmer i dren ind til denne mdesal .
Jeg vil sprge Dem som en hjt respekteret seniornstformand for dette Parlament og dets nuvrende formand : vil De srge for at f sikkerhedsfolkene til at fjerne dem fra dren ?
<P>
Jeg kommer med denne bemrkning , fordi dette dokument blev proppet ned i min hnd , da jeg var p vej ind ad dren .
Jeg er diabetiker , og var det ikke for bioteknologien fra leveren af et stakkels uskyldigt svin , ville jeg vre en dd mand i dag .
Stop jeblikkeligt dette nonsens ude i korridorerne til dette hjtestimerede Parlament .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Hr . Killilea , jeg har givet instruks om , at tilstedevrelsen af reprsentanter for de forskellige lobbygrupper skal undersges , men jeg foretrkker naturligvis at tro , at ingen kollega i sidste ende lader sig pvirke af disse lobbyisters aktiviteter .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg tager ordet om det samme punkt .
Uden for dette Parlament var der folk , der bar en sregen form for uniform .
Jeg kan mske nok forst deres sag , men medlemmerne af dette Parlament br virkelig vre fri til at komme til dette Parlament , uden at lobbyister forsger at fremme deres sag uden for dren , hvad denne sag end mtte vre .
Vi beder Dem og sikkerhedsfolkene i dette Parlament om at opretholde vores regler og vores forretningsorden .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , jeg vil gerne fje noget til det , som lige blev sagt .
Jeg mener ikke , at det er frste gang , at man deler lbesedler ud helt hen til mdesalens dre , men det gr ud over forsamlingens vrdighed .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Vi kan vist standse disse bemrkninger her .
<P>
Nu gr vi over til afstemningerne .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne bede om , at disse skilte fjernes fra mdesalen .
Jeg bliver ndt til at afbryde mdet , hvis skiltene bliver fremme . Parlamentet er ikke noget teater .
<P>
( Mdet blev afbrudt , indtil transparenten var blevet fjernet )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til forretningsordenen .
Jeg nsker ikke at afbryde forhandlingerne , men jeg vil gerne sprge Dem , om De har givet det tv-kamera tilladelse til at vre her , og hvis De har , hvem det er , og hvorfor de har fet tilladelse til at filme uregerlig adfrd i dette Parlament , der ikke er nogen god reklame for dette Parlament ?
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Hr .
Provan , jeg ved ikke , hvem der har givet tilladelse til fjernsynsoptagelser , men fjernsynsholdet har allerede trukket sig tilbage , og der er derfor ikke mere at sige i den sag .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg finder anmodninger af denne art helt uberettiget , fordi vi i mange tilflde har set fjernsynskameraer her i mdesalen , og disse kameraer er , nr der er givet tilladelse til det , en garanti for , at de borgere , der har valgt os , kan kontrollere det , der sker i denne mdesal . Den demokratiske garanti er en udgift , som vi m betale !
Hvis nogen er nervs for sine handlinger eller har behov for at skjule sig , s tror jeg ikke , at han handler i overensstemmelse med de stemmer , som han har fet .
Hvis nogen her flger de multinationale virksomheders krav , er det klart , at han ikke nsker , at man fr at vide , hvad der sker her .
Men efter min mening er det de europiske borgeres ret at f det at vide !
<P>
( Blandede reaktioner )
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Hr . Tamino , der er altid fuld dkning af arbejdet i Europa-Parlamentet af de kameraer , der er opsatte p de dertil indrettede steder , og vi er alle i fuldt lys .
Der er ikke behov for srlige optagelser , der er derimod regler , der skal overholdes .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , det er en afstemning i Europa-Parlamentet , og ser jeg rigtigt p det , er parlamentsmedlemmerne stemmeberettigede i Europa-Parlamentet .
Der er benbart en trup af forkldte skuespillere i EuropaParlamentet .
Jeg anmoder Dem om at tage afstand fra afstemningen ...
<P>
...
eller vedg , hvad De er , nemlig medlemmer af Europa-Parlamentet valgt ved frie valg og ikke et Mester-Jakel-teater !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Kre kolleger , denne debat skal afsluttes .
Jeg kan ikke give ordet til mere end 2 eller 3 kolleger nu .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , som formand for mdet er De dette skibs kaptajn .
Skibet er imidlertid blevet overfaldet af pirater .
Har De virkelig til hensigt at tillade , at man driver piratvirksomhed med vores stemmer , eller vil De gre , hvad kaptajnen p et sejrende skib har at gre - nemlig g i gang med at fordrive piraterne .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Hr . Giansily , jeg stter ligesom kollegerne stor pris p den mde , hvorp De har formuleret Deres bemrkninger .
<P>
Men transparenten er taget tilbage , og om kollegerne nu er blevet viklet ind i den er faktisk deres eget ansvar , det skal jeg ikke blande mig i .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , hvad der her er frygtelig rgerligt er , at det store banner ganske vist er fjernet , men de sm bannere stadig er her i salen .
Jeg tror , at medlemmerne af De Grnne skal vide , at der er endnu flere mennesker her i salen , som er bekymrede over direktivet , sledes som det nu foreligger .
Hr. formand , jeg anmoder Dem sledes om ogs at lade de sm bannere fjerne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , det glder Parlamentets vrdighed , som vi netop har hrt .
Jeg vil gerne sige til en af dem , der havde ordet fr mig : De skulle engang prve at se en forestilling i et Mester-Jakel-teater , s ville De opleve , at MesterJakel-teateret virkelig er kultur .
Jeg vil imidlertid gerne have , at hr . Ferber fremstter en undskyldning i Parlamentet .
Hvis han mener , at han kan betegne vores gruppe som srverpak , har det intet at gre med vrdighed , med demokratisk diskussion og med stil .
Jeg forventer , at De beder om undskyldning , hvis ikke , taler det for sig selv !
<P>
( Bifald fra De Grnne )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="de Vries">
Hr. formand , jeg har et punkt til forretningsordenen .
Jeg kom til dette mde i den forstelse , at vi var her for at stemme .
Vi skal til at stemme om et meget vigtigt emne , og det br vi gre p en rolig , vrdig og ansvarlig mde .
<P>
Det tjener intet forml at drfte den mde , hvorp forskellige medlemmer af dette Parlament gr kldt .
Det er enhvers personlige ret at g kldt , som de har lyst til .
Hvis folk nsker at demonstrere , br de gre det udenfor , og ikke inden for i dette Parlament .
Kan vi nu g videre til afstemningen ?
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Hr. de Vries , jeg tror , at vi er mange , der er enige med Dem her .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , det som gr for sig er aldeles forfrdende .
Jeg foreslr , at De hver mdet og beder vores kolleger om at opfre sig anstndigt .
<P>
ndringsforslag 6 og 28
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , der herskede en vis irritation over disse ndringsforslag i gr , da de blev drftet .
Det blev hvdet , at der ikke var tale om ndringsforslag fra Landbrugsudvalget .
Nu er det under denne procedure slet ikke muligt for et udvalg , heller ikke Landbrugsudvalget , at stille ndringsforslag .
Vi valgte derfor den fremgangsmde , at jeg som ordfrer i dette anliggende samlede personlige underskrifter fra medlemmer af udvalget , og de str p en liste bag ndringsforslagene .
<P>
Derudover har Landbrugsudvalget stilet en skrivelse til Retsudvalget , hvori der gives udtryk for , at vores interesser - det drejer sig her om landmndenes ret til at avle videre p dyr og planter - str p spil .
Det var blot det , jeg lige ville gre opmrksom p endnu en gang .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Hr. Perry">
Hr. formand , efter at vre blevet belrt om procedurerne af hr .
Falconer forsgte jeg at underrette Dem p forhnd . Jeg var til stede i dette Parlament under hele forhandlingen , men deltog ikke i den afstemning , da jeg ikke finder , at det var en fornuftig mde at afholde afstemning p i et demokratisk valgt Parlament .
Jeg ville synes , at det var en stor skam , hvis den eneste mde , hvorp vi kunne tiltrkke os Deres opmrksomhed , var ved at vre ikldt piratkostumer , og jeg hber ikke , at det er noget , dette Parlament vil synke ned til .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Hr .
Perry , vi kan ikke til stadighed pbegynde debatter , og jeg kan ikke hele tiden give ordet til kollegerne , men Deres bemrkning vil blive noteret .
<P>
( Flere medlemmer af De Grnne fremviser piratflag )
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , hvis ikke De er klar over det , s har den sorte fane en helt srlig betydning i international ret .
Den er et symbol p lovvgring .
Det er derfor , at jeg beklager , at visse af vores kolleger har valgt at udtrykke sig p denne mde her i Parlamentet , og det er derfor , jeg synes , det er skammeligt , at De i nrvrelse af et sdant symbol har ladet afstemningen finde sted .
<P>
( Begejstret bifald )
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Hr. d ' Aboville , enhver har ret til sin mening og indstilling .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , eftersom hr . Perry har vret s venlig at nvne mit navn , vil jeg gerne rde ham til , at han , hvis han skal flge og antage mine principper i disse sager , mtte nske at g videre .
Det arbejdende folk i mit land , og jeg er sikker p , at det samme er tilfldet i alle europiske lande , kan kende traditionelle konservative , for de er altid kldt i den samme uniform , og det er som regel nlestribede jakkest og dobbeltradede jakkest !
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Hr .
Falconer , jeg tror ikke , at vi skal til at vikle os ind i tjdebatter , men jeg er nu ikke helt sikker p , at De har ret , for der er ogs andre end de omtalte , der brer samme jakkest .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Tak , hr. formand .
Som de andre talere under pberbelse af artikel 19 og artikel 109 , selvom det er i utide , da afstemningen allerede har fundet sted , vil jeg blot tilfje til det , der er blevet sagt , at vi hber , ingen ved en senere lejlighed vil minde os om denne prcedens som hjemmel for at anvende ethvert andet symbol her i parlamentssalen .
<P>
Symbolerne har en vrdi , hr. formand .
Symbolerne er ikke en forkldning , de er ikke en mde at klde sig p , de er symboler , og symboler kan lses , de er vores kultur og vores civilisation .
Tak .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , jeg vil bare bede alle de kolleger , som vil sige noget , om at gre det .
Det ville vre en god ting for os alle .
Bliv ved ! Er der ikke flere , som vil give os en belring !
Vi har ikke helt forstet , hvad det er , I mener !
Forklar det for os , s vi forstr , hvad det var , som ikke var godt .
Jeg vil bede mine kolleger om at give sig tid og forklare os , hvad der ikke var godt i det , vi gjorde .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg anmoder om tilladelse til at viderebringe en meddelelse , som er rystende , til Dem og alle tilstedevrende .
Jeg har netop bragt i erfaring , at der for en time siden blev beget et attentat mod formanden for den tyrkiske menneskerettighedsforening , hr .
Akin Birdal - mange af Dem har lrt ham personligt at kende .
Otte civilkldte bevbnede mnd kom ind p foreningens kontor i Ankara .
De skd p ham , kun p ham , og srede ham livsfarligt ; han er i livsfare og er blevet bragt p hospitalet .
<P>
Nogle af de kolleger , som for to uger siden var i Ankara med Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet , fik lejlighed til at hilse p hr . Akin Birdal .
Jeg hber meget , at han overlever operationerne .
Mange af Dem kender ham .
Han er et symbol p et demokratisk Tyrkiet , p et Tyrkiet , der kmper for menneskerettighederne .
Vi hber alle , at han vil overleve attentatet , og at de skyldige vil blive fundet og stillet til ansvar .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg tror , at det i hj grad ville tjene et forml at stemme om denne sidste del , fordi arrangrerne af sdanne fester anmodes om at stille i hvert fald " chill rooms  til rdighed , koldt vand og lignende .
Det er ndvendigt for at formindske risikoen for unge mennesker . Alts kan jeg ikke forst , hvem der ikke skulle g ind for dette .
<P>
Punkt 8
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , nr man her i salen stemmer om et ndringsforslag , og dette ndringsforslag opnr flertal , s er det da vedtaget .
Jeg har endnu aldrig oplevet , at man stemmer om et ndringsforslag her og s siger : Det er det oprindelige afsnit , som vi stemmer om .
Det gr ikke .
Det er imod Parlamentets regler .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet , der blev stemt om en del af ndringsforslaget , der ikke dkkede hele teksten .
Ordfreren var af den mening , at ogs originalen skulle sttes under afstemning .
Formanden har tilsluttet sig denne opfattelse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at det ndringsforslag , eller den del af ndringsforslaget , som er blevet vedtaget her , skal inkorporeres i den oprindelige tekst .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , det var ogs min opfattelse .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , hvis De tillader det , vil jeg gerne tale om to betnkninger , Palacios og Wijsenbeeks , p en gang .
Faktisk har vores gruppe bakket op omkring de konklusioner , som der drages i betnkningerne , hvilket dog ikke er til hinder for , at jeg gerne vil give udtryk for visse forbehold .
<P>
Det drejer sig om en srlig situation , den , der i den portugisiske forfatning , omtales i artikel 157 , om en immunitetsordning , som yder srlig beskyttelse af folkevalgte .
I og med jeg minder om , at folkevalgte hverken kan afhres som anmeldere eller som anklagede , uden at der er blevet givet bemyndigelse af nationalforsamlingen , s gives der faktisk i samme artikels stk . 2 lovpligtig bemyndigelse i det andet tilflde , nr der er tegn p , at der er blevet beget bevidst kriminalitet , som straffes med mere end tre rs fngsel .
<P>
Parlamentet , som inden for dette omrde flger Udvalget for Forretningsordenen , vil meget gerne give udtryk for , jeg citerer : " den autonome karakter , som EU-parlamentarikeres immunitet brer prg af i forhold til de nationale parlamentarikeres immunitet  .
Man siger , at man vil lgge grund til en veritabel EU-immunitet , som bevirker , at medlemmerne er lige , uanset de national regler .
Til det vil jeg gerne sige , at dette som s ofte fr bare er et fromt nske , og at strstedelen af Parlamentets deklarationer ikke p nuvrende tidspunkt ville kunne fjerne den nationale karakter , som medlemmernes retsstilling har , og at immuniteten ikke har nogen EU-karakter eller autonom karakter .
Sdan er det .
<P>
Denne holdning , og dette er min tredje indsigelse , fr Udvalget om Retlige Anliggender til at foresl en bestemmelse , som flertallet desvrre netop har godtaget , hvilket overhovedet ikke er i overensstemmelse med vores forretningsorden . Artikel 6 stk .
4 i denne omfatter faktisk kun forslag , som vedrrer godkendelse eller afvisning af foresprgslen om immunitet , anbefalingen kan eventuelt opsplittes , hvis der ligger flere anklagepunkter til grund for foresprgslen om ophvelse af immuniteten .
Det understreges desuden , at " udvalgets betnkning i srlige tilflde kan foresl , at ophvelse af immuniteten udelukkende vedrrer retsforflgelse af den kriminelle handling , uden arrestationsforanstaltninger af nogen art , osv  .
Det er absolut ikke meningen , hr. formand , at man gr det , vi netop har gjort , det vil sige at beslutte ikke at trffe beslutning angende foresprgslen og , for at kunne sttte sagen om ophvelse af immuniteten ikke at modstte sig , at den kompetente dommer afhrer Rosado Fernandez p samme mde som Campos .
<P>
I realiteten , og det er det , som vores gruppe har godkendt , har vi hvet immuniteten , som man gr det i henhold til den portugisiske forfatning , det vil sige , at vi har givet tilladelse til , at de pgldende bliver afhrt af de portugisiske retsmyndigheder .
Vi har ikke sagt det , men det ndrer ikke ved , at det er det , vi har gjort .
Det er ikke ved at formulere paragraf 2 ud af vores beslutning , at vi fjerner den type hvelse af parlamentarikeres immunitet .
<P>
betnkning af Wijsenbeek ( A4-0152 / 98 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Theonas">
En yderligere deregulering af bankmarkedet og en begrnsning af medlemsstaternes suverne rettigheder er Kommissionens mlstning med dens fortolkningsmeddelelse om anvendelsen af det andet bankdirektiv , hvor den endda gr s vidt som til at tilsidestte den officielle lovgivningsmssige procedure .
Denne meddelelse indgr i EU ' s mere generelle politik som flge af frdiggrelsen af det indre marked og vedtagelsen af den flles mnt .
<P>
Kommissionen tilsidestter fuldstndigt de sdvanlige lovgivningsmssige procedurer og indleder her en overskridelse af dens befjelser og en tilsidesttelse af princippet om magtens deling , der er til skade for medlemsstaternes rettigheder .
Dette skyldes , at Kommissionens ret til at udstede fortolkningsmeddelelser er begrnset til gennemfrelsesbestemmelser , der falder ind under dens befjelser ( som f.eks. statssttte og konkurrenceregler ) , mens det er Domstolen , der har retten til at fortolke fllesskabsretten og den afledte ret .
Vi frygter , nr vi tnker p det forhold , at en tilsvarende fremgangsmde ogs kunne flges for forsikringssektoren , at der vil blive et forsg p rent faktisk at overskride visse retningslinjer og tilsidestte medlemsstaternes reaktioner .
Sprgsmlet er i endnu hjere grad , om vi gr os klart , i hvilket omfang - som Kommissionen selv gr opmrksom p - dens erklringer ikke binder medlemsstaterne og ikke skaber prcedens for Domstolens holdning .
<P>
Der er ikke tvivl om , at det teknologiske fremskridt og isr udfordringerne i forbindelse med informationssamfundet skaber behov for at tilpasse lovgivningen .
F.eks. gr udviklingen af tjenesteydelser over grnserne ved hjlp af elektroniske midler det ndvendigt at definere nrmere en rkke begreber , der gives en fleksibel fortolkning , og at vedtage klare kriterier for faststtelse af for eksempel det " sted  , hvor tjenesteydelsen leveres .
Disse kriterier kan imidlertid ikke faststtes ensidigt og vilkrligt , de br vre et resultat af en enighed og ikke krnke grundlggende principper i den private internationale ret p grund af de meget alvorlige konsekvenser for bl.a. fastlggelsen af den anvendelige jurisdiktions- og beskatningsstat .
<P>
Vi er isr foruroliget over Kommissionens og Domstolens opfattelser af bl.a. bestemmelserne om " samfundsmssige interesser  og over den foreslede ophvelse af notifikationsproceduren i tilflde af tjenesteydelser .
<P>
Det andet bankdirektiv faststter , at det kreditinstitut , der udver aktiviteter p en anden medlemsstats territorium inden for rammerne af gensidig anerkendelse , det vil sige i form af filialer eller under den frie etableringsret , skal bringe sig i overensstemmelse med de bestemmelser om samfundsmssige interesser , som glder i denne stat .
Siden da har EU ' s kompetente institutioner vret vidne til et systematisk forsg p at skabe stadigt flere og mere komplicerede kriterier for evaluering af situationen i den nationale ret inden for sektorer , der ikke dkkes af fllesskabsreglerne .
<P>
Denne procedure , der endog overgr bestemmelserne og mlstningerne i direktiverne om liberalisering af banksektoren , frer til en alvorlig indskrnkning af modtagerlandets suverne rettigheder i form af begrnsninger af dets tilsynsrettigheder og en reel overdragelse af deres lovgivningskompetence til bankerne og EU-organerne .
P denne mde tilsidesttes selv det meget vigtige krav om ligebehandling , og de udenlandske banker gives grundlggende bedre muligheder , fordi de fritages for forpligtelsen til at rette sig efter en rkke lovbestemmelser , som glder for de banker , der omfattes af den nationale ret .
Det er derfor bankerne i de medlemsstater , der stiller de frreste og de ringeste krav p det administrative og lovgivningsmssige plan , der str sig bedst .
I en flles konomi frer denne situation rent faktisk til en mindskelse af forbrugerens beskyttelse .
P institutionelt plan frer denne procedure til indgreb fra EU i sektorer , der grundlggende henhrer under medlemsstaternes kompetence , som civilret , strafferet og handelsret , uden at der i forvejen er gennemfrt den ndvendige harmonisering og flgelig uden et retsgrundlag .
<P>
Efter vores opfattelse br hver enkelt stat afgre , hvilke regler der skal glde for alle de , der udver konomiske aktiviteter p dens territorium , og samtidig br den vre i stand til at sikre en effektiv kontrol fra de kompetente tilsynsmyndigheders side som et middel til at sikre sit banksystems rette funktion og forsvare de samfundsmssige interesser .
<P>
Vi er uenige med forslagene om en fleksibel anvendelse af notifikationsproceduren ved tjenesteydelser leveret i andre medlemsstater , og isr er vi uenige i enhver tanke om at ophve den .
Vi mener endvidere , at hvervning af kunder til tjenesteydelser over grnserne m vre omfattet af notifikationsforpligtelsen .
Dette skyldes , at tilsynsmyndighederne br vre informerede , da dette kan lette deres kontrolopgaver og deres indsats .
Desuden udgr ovennvnte aktiviteter ofte en indledning til en mere systematisk indtrngning p markedet i den pgldende stat .
<P>
Notifikationsproceduren skal overholdes ogs i de tilflde , hvor tjenesterne afvikles uden flytning af vrdier , f.eks. over Internettet .
Selvom tjenesteyderen ikke befinder sig i kberens stat , er stedet for tjenestens " karakteristiske ydelse  denne stat , hvorfor der er tale om et klart tilflde af levering af tjenester i en anden medlemsstat .
En hvilken som helst anden fortolkning vil fre til en svkkelse af denne procedure p grund af den stadige udvidelse af tjenesterne over grnserne .
<P>
Af disse rsager , p grund af det uacceptable i den fulgte procedure og de retninger , der flges i fortolkningen af det andet bankdirektiv , er vi ndt til at stemme imod betnkningen .
<P>
indstilling ved andenbehandling af Rothley ( A4-0170 / 98 )
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , De Grnne i Europa-Parlamentet er enstemmigt get imod Rothley-betnkningen .
Vi anser det for etisk fuldstndig uforsvarligt , at der her banes vej for , at tusinder af gener - det vre sig fra mennesker , planter eller dyr - m kommercialiseres .
Parlamentet har givet grnt lys for et uhyre opsving i kommercialiseringen af det menneskelige legeme .
Det er endvidere beskmmende , at Parlamentet s tydeligt har givet efter for industriens massive lobbyinteresser .
Endnu for tre r siden havde Parlamentet mod til at forkaste den samme betnkning .
<P>
I dag stemmer det for en nsten tilsvarende betnkning .
Det er da en falliterklring for et parlament , at der her nikkes samtykkende til Kommissionens oplg , som fremsendes ud fra mottoet , vi lader Parlamentet stemme , indtil resultatet passer os .
Jeg synes , at lobbyarbejdet i forbindelse med direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser har vret et af de mest aggressive , Europa-Parlamentet har oplevet .
Men det skal da ikke forhindre Parlamentet i at lade den etiske fornuft rde .
<P>
Parlamentet har sledes svigtet ynkeligt .
Det har undladt at skabe en klar juridisk ramme , som stter etiske grnser op for industrien .
Det har legaliseret biopirateriet og banet vejen til biopirateri for de multinationale koncerner .
De kan tiltage sig ret til at omfortolke gener fra planter , dyr og mennesker , som de blot har opdaget , til en opfindelse og betegne dem som deres ejendom .
<P>
Direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser vil medfre en uhyre privatisering af naturen , og det er beskmmende , at bagdren her ogs bliver holdt ben for kloning af menneskelige legemsdele samt for retten til at udtage patent p menneskelige fostre til forskningsforml .
Det er beskmmende , at det ikke engang lykkedes at udelukke det .
Jeg mener , at dagen i dag er en sort dag for menneskerettighederne , nr mennesket gennem dette direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser s tydeligt degraderes til et rstof til industrien .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , nr dette direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser , som nu vedtages af Parlamentet , er bedre end det , vi frste gang behandlede i Parlamentet og s forkastede , skyldes det dem , der dengang hovedsagelig stemte imod dette direktiv .
<P>
Vi har srget for forbedringer , og jeg er af den opfattelse , at den ordlyd , der nu er vedtaget , ikke kan sammenlignes med den , vi dengang forkastede i Parlamentet .
Dog er jeg af den opfattelse , at vi burde have udnyttet proceduren og nu endnu en gang under andenbehandlingen bekrftet det , et flertal i Parlamentet stemte for under frstebehandlingen for dernst at indlede en samrdsprocedure med Rdet , hvor vi stadig ville have betydelige muligheder for at prcisere og gennemfre holdninger , som et flertal i Parlamentet stemte for ved frste gennemgang .
<P>
P det punkt har Parlamentet ikke udnyttet sine muligheder fuldt ud , og vi har bragt os selv i en drlig position over for Rdet og Kommissionen , selvom vi da ellers altid er meget opmrksomme p , at Europa-Parlamentet styrkes i sin position .
Det har vi undladt denne gang , og derfor har jeg ogs stemt imod .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg stemte for nogle af ndringsforslagene til dette direktiv .
Jeg finder det meget stdende , at fru Breyer mener , at de , som sttter noget , der har noget med dette direktiv at gre , p nogen mde skulle mangle moralsk dmmekraft i den henseende .
Intet direktiv har givet mig flere bekymringer og flere kvaler , da jeg skulle n frem til min beslutning om det , end dette .
<P>
Der er blevet udtrykt betydelig kritik af lobbyerne .
Men af en eller anden grund er de , der udfrer lobbyvirksomhed til fordel for fru Breyers gruppe , ikke lobbyister , og tilsyneladende er de , der har en anden holdning , lobbyister og bliver sledes fordmt .
<P>
Jeg har kontrolleret hos mange af de patientgrupper , der psts at vre imod dette direktiv , og de har kategorisk fortalt mig , at deres navne er blevet anvendt uden deres samtykke .
<P>
Der er mange omrder i dette direktiv , der har givet os anledning til bekymring .
Jeg mener ikke , at min stemme her i dag har gjort verden til et drligere sted at leve .
Jeg hber strkt , at vi vil anerkende , at betydelige lgevidenskabelige resultater kan ns via bioteknologi .
Ogs jeg har haft grund til at vre taknemmelig for de bioteknologiske fremskridt , da jeg er en insulinafhngig diabetiker , og jeg bruger insulin .
Jeg er glad for , at vi ikke behver at sl 50.000 svin ihjel hver gang for at f insulin .
Takket vre bioteknologien produceres insulin nu p en meget sikrere , homogen og stabil mde .
Det er jeg taknemmelig for .
<P>
Men jeg erkender , at vi har alvorlige etiske betragtninger i dette direktiv .
I gr blev jeg ved at lytte til kommissr Monti overbevist af hans forsikringer om , at det etiske udvalg for bioteknologi vil blive et serist udvalg , som vi som Parlament kan samarbejde med p regelmssig basis .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne have ordet til forretningsordenen .
Jeg har netop henvendt mig ved Prsidiets bord , fordi jeg ville anmode om tilladelse til at afgive en mundtlig stemmeforklaring ikke kun om Pirker , men ogs om Rothley .
Dr gav man mig den forkerte oplysning , at der kun kunne afgives skriftlige stemmeforklaringer .
Men jeg gr ud fra , at det , der glder for kollegerne , ogs glder for mig , og jeg vil gerne afgive en mundtlig stemmeforklaring .
<P>
( Formanden .
No , no !
) Jo , hr. formand , man har givet mig en forkert oplysning .
Man sagde til mig , at der under andenbehandlinger kun kunne afgives skriftlige stemmeforklaringer .
Men efter at fru Breyer , fru Banotti og flere andre har fet tilladelse til at afgive mundtlige stemmeforklaringer , lgger jeg vgt p i ligebehandlingens navn ogs at f lov til at afgive min stemmeforklaring mundtligt .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , der er ikke nogen klar bestemmelse herom i forretningsordenen .
Men der er en parlamentarisk praksis , og det har mine medarbejdere i formandskabet gjort Dem opmrksom p .
Den parlamentariske praksis er , at der ikke forekommer stemmeforklaringer i disse tilflde .
Fordi der nu var tale om et s vanskeligt sprgsml , og der var kolleger , der under alle omstndigheder nskede at udtrykke deres mening , s tillod jeg mig en lidt anden fortolkning end den sdvanlige parlamentariske praksis .
Denne ret har jeg , fordi der findes ingen artikel i forretningsordenen , der forpligter mig til at gre det p den ene eller den anden mde .
Normalt flger jeg den parlamentariske praksis .
I dette tilflde vurderede jeg imidlertid , at der var grund til at afvige herfra .
Jeg skal derfor give Dem ordet , sledes som jeg ogs gjorde for Deres kolleger .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , m jeg for det frste f noteret i protokollen for Parlamentets forhandlinger her i dag , at mine kolleger fra De Grnne blev kritiseret en del for at have kldt sig ud som pirater .
Men folk var pakket sammen i tilskuerlogen formentlig betalt af medicinalvirksomhederne og dem , der str til at tjene p dette , og de var ikldt uniformer , der proklamerede det groteske slogan " Patenter for livet  .
Det blev der ikke henvist til .
Det er forkert , at folk fik lov til at fremvise det slogan p den srlige mde .
<P>
Dette er en sort dag for Europa .
Dette er det eneste europiske patentdirektiv , og i dag har vi bnet en Pandoras ske , som vores brn og vores brns brn vil komme til at beklage dybt .
Vi har givet de store multinationale selskaber grnt lys til at plyndre og lege med verdens genetiske ressourcer .
Atter og atter bliver vi i bibelen advaret imod det , der kaldes genetisk sammenblanding .
Den beslutning , der er truffet i dag , giver grnt lys for en industrialiseret sammenblanding og forandring af gener fra arter , der ikke er beslgtede med hinanden .
<P>
Vi har ikke nogen etiske eller moralske rammer , som er brugbare .
Vi har end ikke noget grundlggende etisk udvalg .
Vi vil i lang tid komme til at betale en hj pris for dette , medens visse kapitalistiske lande vil tjene kmpemssige belb p dette .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , som sagt ville jeg ikke kritisere nogen , men have lige ret for alle . Jeg er enig med hr .
Graefe zu Baringdorf i , at det er lykkedes at forbedre dette direktiv p vsentlige punkter .
Jeg mener , og gr dermed videre end han , at det er lykkedes at forbedre den i ekstremt hj grad , og jeg er stolt over at vre blandt dem , der dengang med et massivt pres gik imod det frste tillb .
Dengang hed det , hvis vi siger nej , vil der aldrig komme et retsgrundlag , vil der aldrig komme et direktiv og hellere drlige bestemmelser end slet ingen bestemmelser .
Det har alt sammen vist sig at vre forkert .
Vi har i dag et betydeligt bedre direktiv .
<P>
Jeg havde dog hellere set , at vi p en rkke punkter , herunder navnlig de fire ndringsforslag om beskyttelse af fostre , havde gjort det , hr . Graefe zu Baringdorf foreslog , nemlig udnyttet proceduren fuldt ud .
Jeg er af den mening , at vi burde have vedtaget en rkke ndringsforslag , og jeg har af den grund stemt for en rkke ndringsforslag .
<SPEAKER ID=133 NAME="Ahlqvist, Hulthn, Theorin og Wibe">
Rothley-betnkningen er en overordentlig kompliceret betnkning med stor betydning for fremtiden .
Den indeholder ikke blot muligheden for at koordinere EU-landenes patentsystemer til et , men ogs moralske og etiske risici , som efter vores mening har fet en alt for ringe behandling .
<P>
Vi havde nsket , at kravet om en speciel etisk komit for bioteknologiske sprgsml var blevet tilgodeset , vi mener , at effekterne for landene i den tredje verden stadig er uklare , og vi synes heller ikke , at der tages tilstrkkeligt hensyn til den biologiske mangfoldighed .
<P>
Vores skepsis indebrer ikke , at vi er imod , at der skabes et flles europisk patentsystem , men vi kan derimod ogs godt se behovet for det .
Men med de sprgsmlstegn , som betnkningen stadig indeholder , er vi yderst skeptiske over for at sttte denne betnkning i sin helhed .
<SPEAKER ID=134 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Vi konstaterer , at det overvejende antal ndringer , som EuropaParlamentet foreslog ved frstebehandlingen , er blevet accepteret af Rdet .
<P>
Vi sttter i denne afstemning to ndringsforslag , nemlig ndringsforslagene 10 og 25 om oprindelsesmrkning .
<P>
Vi synes ikke , det er ndvendigt at oprette en speciel etisk komit , men deler derimod Rdets opfattelse , at opgaverne kan udfres af den eksisterende komit .
<P>
Selvom disse ndringsforslag ikke skulle f det ndvendige flertal , vil vi ved den endelig afstemning sttte betnkningen og dermed Rdets forslag , da vi mener , det er vigtigt nu at f en regulering af patentretten p dette omrde .
<SPEAKER ID=135 NAME="Cushnahan">
Tekniske opfindelser , og herunder bioteknologiske opfindelser , er beskyttet af patentlovgivning i alle vores medlemsstater .
Formlet med det direktivforslag , vi har liggende foran os , er at harmonisere disse regler med hensyn til bioteknologiske opfindelser .
Vi har behandlet forslagene i de sidste ti r og insisteret p garantier inden for en rkke flsomme omrder .
Parlamentets nsker er nu blevet opfyldt .
<P>
Vi bad om , at kloning af mennesker blev forbudt .
Direktivet forbyder kloning .
<P>
Vi har bedt om , at den kommercielle og industrielle udnyttelse af menneskelige fostre skulle forbydes .
Dette er sket .
<P>
Vi ndrede forslagene for at understtte biodiversiteten .
Vores ndringsforslag er medtaget i direktivet svel som henvisninger til Rio-konventionen om biodiversitet .
<P>
Vi vedtog et ndringsforslag , der sgte at styrke bestemmelserne om det skaldte " farmers ' privilege  , den regel , der giver retlig beskyttelse til landmnds praksis med at bruge sd produceret p deres egne grde .
Direktivet styrker denne regel .
<P>
Vi bad om en etisk gruppe , der skulle holde je med udviklingen inden for det bioteknologiske omrde .
Sidste r nedsatte Kommissionen en sdan gruppe , og den bestr af fremtrdende jurister , videnskabsfolk og teologer .
<P>
Vi har rent faktisk opnet alle de ndringer og sikkerhedsforanstaltninger , som vi har bedt om .
<P>
Af alle disse grunde vil jeg stemme for direktivet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Delcroix">
Den aktuelle opgrelse over bioteknologiske opfindelser er imponerende .
Formlet med det foreslede direktiv er at stimulere forskning , som forbedrer sundheden og fdevarer til mennesker , og at reducere negative eller uhensigtsmssige virkninger , som kollektivt eller individuelt kunne true mennesker , men ogs den levende natur - planteeller dyrevkst .
<P>
Patentering er kun et middel .
Vil det vre effektivt , vil det vre et klogt trk ?
Af to grunde er der ingen , som i dag kan besvare dette sprgsml :
<P>
bioteknologien har i de seneste rtier vret inde i rivende udvikling , og den er endnu ikke afsluttet .
Hver eneste dag byder p nye landvindinger , og hver dag hster man nye resultater .
Man skal sledes give forskerne lejlighed til at fortstte deres arbejde og undg , at et monopol stder mod de legitime interesser , som forskellige forskningsgrupper har , og som p verdensplan udveksler oplysninger , produkter og kilder i overensstemmelse med en deontologi , de frit har fastlagt , og som har bret frugt . Man br naturligvis eliminere den rovdrift , som truer dem.-inden for levende kemi har diskretion og passiv beskyttelse af deres kunnen meget ofte vret den eneste mde at beskytte sig p , og det har vist sig at vre mere effektivt end et patent , som visse eksperter skruppellst har gjort sig anstrengelser for at opn.Nr man tager det , som lige er sagt , til efterretning , tror jeg , at en godkendelse af det direktiv , som er blevet foreslet under andenbehandlingen , udgr et acceptabelt og rimeligt svar p det , som optager forskerne , og at en evalueringsperiode vil gre det muligt at vurdere , hvilken relevans patentordninger har inden for bioteknologien .
<P>
Det er mit nske , at denne evaluering bliver til noget , og det er derfor , at jeg i nuvrende situation bakker ordfrerens anbefaling op .
<SPEAKER ID=137 NAME="Graenitz">
Den flles holdning indeholder ganske vist forbedringer i forhold til Kommissionens frste forslag . Men der mangler stadig bestemmelser om sikring af pvisningen af det gentekniske materiales oprindelse , hvilket er srlig vigtigt for arternes mangfoldighed og for dyrebeskyttelsen .
Ogs p landbrugsomrdet er der behov for forbedringer inden for avlen .
Der mangler en artikel om en etisk komit nedsat specielt med henblik p bioteknologiske opfindelser .
Jeg beklager , at for f parlamentsmedlemmer stemte for ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=138 NAME="Lindqvist">
Det er forkert at give patent p liv , p naturens bestanddele .
Det er flles menneskelige ressourcer , som alle skal have adgang til , og ingen skal have monopol p .
Der er derfor ikke behov for noget EU-direktiv , der giver ret til patent p menneskelige gener , celler , planter eller dyr .
<P>
I Rdets flles standpunkt er mange af Parlamentets ndringsforslag , som vi gennemgik i juli sidste r , blevet ndret til det vrre .
Rdets pstand , at man er get med til Parlamentets hrdere formuleringer om nej til patent p liv , er sledes ikke sand .
<P>
Jeg har derfor stemt for , at Parlamentets oprindelige ndringsforslag om nej til patent p liv genindfres , prcis som jeg stemte ved frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=139 NAME="Martin, David">
Dette direktiv m finde en balance mellem industriens behov og den almindelige befolknings videre interesser .
<P>
Bioteknologien har potentialet til at gre meget godt i behandlingen af genetiske sygdomme .
Det arbejde , som RoslinInstituttet nr Edinburgh ( i min valgkreds ) har vret banebrydende for , er et godt eksempel p dette .
Indfrelsen af et menneskeligt gen i et fr programmerer dyret til at producere et menneskeligt protein i dets mlk , der har et stort potentiale i behandlingen af emfysem og cystisk fibrose .
Den flles holdning vil gre det muligt for videnskabsfolk , forskere og dem , der finansierer dem , at f et fornuftigt afkast af deres investering .
Det br hilses velkomment .
<P>
Men jeg er ikke overbevist om , at den flles holdning har gjort nok for at imdekomme de gte bekymringer , der er blevet udtrykt med hensyn til udviklingerne inden for dette omrde .
Jeg havde gerne set , at den flles holdning var klarere omkring behovet for en klar sondring mellem opdagelse og opfindelse .
Jeg mener , at vi br have et srligt etisk udvalg til at se p patentansgninger .
Der er behov for en indforstet billigelse af materiale opnet fra menneskelige emner eller fra tredjeverdenslande .
<P>
Og endelig burde den flles holdning have vret klarere i sin erklring om , at enhver lidelse hos dyrene br st i forhold til den realistiske nyttevirkning hos mennesker .
<P>
Jeg anerkender dens gte forsg p at n et kompromis mellem konkurrerende interesser , men jeg kan ikke sttte den flles holdning i dens nuvrende form .
<SPEAKER ID=141 NAME="McKenna">
Jeg stemmer imod dette forslag af mange grunde .
<P>
De Grnne har arbejdet ihrdigt p at afbde de vrste mangler ved dette direktiv , men den flles holdning er uacceptabel i dens nuvrende form .
Ordfreren , Willi Rothleys afvisning af at indrmme nogen mangler i teksten p trods af det klare bevis , at Parlamentets ndringsforslag ved frstebehandling er blevet ignoreret eller forvansket , s de ikke er til at genkende , er hjst foruroligende , og den demokratiske proces vil blive opfattet som havende forfejlet sit ml , hvis denne holdning opretholdes i plenum .
<P>
Iflge lger og lgevidenskabelige forskere vil direktivet kvle forskningen og forge omkostningerne i forbindelse med behandling .
Manchester Regional Genetics Centre har allerede modtaget krav om betaling af patentafgifter , hver gang det foretager tester for cystisk fibrosegenet .
<P>
Patenteringen af gener vil indskrnke samarbejdet mellem videnskabsfolk og ge omkostningerne for de velgrende foreninger , der bekmper genetiske sygdomme , der er for sjldne til at vre kommercielt interessante .
<P>
Koncerner , der ejer patenter , vil opn et monopol p en del af vores menneskelighed .
<P>
Store koncerner har vret involveret i unfair kampagneteknikker som f.eks. en gruppe protesterende i krestole , der efter sigende har modtaget penge og " naturalieydelser  fra Smithkline Beecham .
<P>
Livet er ikke en vare , der kan kbes og slges .
<P>
Industrilobbyen hvder , at direktivet vil ge levnedsmiddelproduktionen .
Der bliver allerede produceret tilstrkkeligt med levnedsmidler , og direktivet vil krve , at landmnd betaler patentafgifter p ssd og ptvinge dyrere landbrugsmetoder med dyrkning af kun n afgrde .
<P>
Med direktivets nuvrende ordlyd kan et patent kun bestrides , hvis der kan pvises sandsynlighed for , at et dyr lider fysisk . Selv bevis p et fysisk handicap vil ikke vre tilstrkkeligt .
<P>
Menneskelige gener og fostre , dyr og planter vil alle blive patenterbare , det legaliserede tyveri af genetiske ressourcer fra udviklingslandene vil fortstte , og landmndene vil blive meget ugunstigt stillet .
<P>
Artikel 5 " synes bde at tillade og udelukke patentering af menneskelige gensekvenser  .
Det er det synspunkt , som British Society for Human Genetics indtager . De er de kliniske udvere , der vil skulle arbejde med denne tekst - og er et prima eksempel p den mde , logik og sund fornuft er blevet fordrvet .
<P>
Den eksisterende patenttraktat ( artikel 52.4 i den europiske patentkonvention ) forbyder patenter p kirurgiske og terapeutiske behandlinger og diagnosemetoder af hensyn til den offentlige politik og lgefriheden .
Selvom dette anerkendes i et punkt ( 35 ) , bengtes det i et andet ( 42 ) .
<P>
Artikel 6 vil forbyde patenter p " processer til kloning af mennesker  .
Definitionen af sdanne processer er taget ud af artiklerne og indfjet under de ( ikke-obligatoriske ) punkter , hvilket er et mrkeligt sted for et sdant vsentligt og kontroversielt sprgsml .
Det lader dren st p klem for patentering af kloningsprocesser af alt mindre end et helt menneske .
<P>
Parlamentet vedtog en klar udtalelse ved frstebehandling om , at alle metoder , hvori der bruges menneskelige fostre , br gres upatenterbare .
Den flles holdning har indskrnket dette til at sige , at det kun er industriel eller kommerciel brug , der ikke kan patenteres , og lader herved dren st p klem for patenter p forskningsmodeller , der anvender fostre .
<P>
Biopiratvirksomhed er uautoriseret ekspropriering og salg af genetisk materiale uden donorens ordenlige indforstede billigelse .
Billigelse til at donere genetisk materiale til lgevidenskabelig forskning er ikke det samme som at billige salget af eventuelle afledte produkter .
Parlamentet anerkendte dette problem i dets ndringsforslag 76 , der introducerede en ny artikel , der krvede frivillig og indforstet samtykke fra ophavspersonen som en forudstning for en patentansgning .
Den flles holdning har slettet denne bestemmelse og blot erstattet den med et drligt formuleret punkt , der taler om " en lejlighed  til at give en sdan billigelse , idet den angiver databeskyttelsesproblemer som rsag til at forkaste Parlamentets tekst .
Der er ikke nogen vejledning om , hvad der sker , hvis " lejligheden  ikke benyttes eller afvises .
<P>
Parlamentet stemte om at udvide ordlyden i landmndenes dispensation til at genbruge ubrugt sd og avle p patenteret husdyrbestning , idet Kommissionens oprindelige forslag var meget begrnset teknisk set .
Den flles holdning ptvinger atter de samme restriktioner til trods for landmndenes synspunkter .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ignorerede en anmodning fra formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om at genindfre disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=142 NAME="Nicholson">
Jeg anerkender , at den flles holdning er en forbedring af det forslag , der blev fremsat for os sidste gang , vi drftede bioteknologisk patentering , men jeg er bekymret over , at de etiske sprgsml ikke er blevet lst fuldt ud .
Nr der er et sprgsml med en etisk dimension , er det ikke nok blot at argumentere for en regulr balance mellem en given industris behov og moralske bekymringer .
Balancen br altid vippe i retning af disse moralske bekymringer .
Derfor har jeg stttet ndringsforslagene , og isr dem , der er fremsat af medlemmer af min egen gruppe , der sgte at styrke den etiske kontrol .
<P>
Som alle andre medlemmer har jeg sympati for de patientgrupper , der har frt kampagne for vedtagelse af betnkningen uden ndringsforslag .
Det er forsteligt , at disse grupper nsker at se sagen ordnet snarest muligt .
Jeg beklager imidlertid , at jeg ikke kan acceptere argumentet om , at der ikke mere er behov for forlig .
Det er klart fra det antal bekymringer , der er rejst , at den etiske dimension m vre vandtt , for ellers vil vi st over for enorme problemer i fremtiden , problemer der ikke vil gavne nogen og mindst af alt de mennesker , som patientgrupperne reprsenterer .
<P>
Jeg deler det synspunkt , der er fremsat af mange medlemmer om , at landmndenes behov ikke er tilstrkkeligt imdekommet i den flles holdning .
Der synes at vre en grundlggende misforstelse af , hvordan man driver landbrug .
Det er absurd at ptvinge landmndene en konomisk sanktion , blot fordi de nsker at fortstte nyskabende praksis , som de har gjort i rhundreder .
Jeg er strkt imod de bestemmelser , der udelukker det skaldte Farmers ' Privilege .
<SPEAKER ID=143 NAME="des Places">
I mere end ti r har man diskuteret retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
<P>
Det er fuldstndig paradoksalt , at internationale institutioner , i srdeleshed Verdenshandelsorganisationen , mener , at retsbeskyttelse af bioteknologien er mulig , nr den p samme tid ikke mener , at det er muligt i forbindelse med fdevarer , og det er uden at tage fabrikationsprocessen i betragtning .
Vi har lige set det med hensyn til hormoner i kd , hvor et forbud mod import til EU er blevet fordmt .
<P>
Med hensyn til landbruget , s br retsbeskyttelsen af bioteknologien ikke ske p bekostning af det , som man misvisende kalder " landmandens privilegium  .
Det er i den forstand , at det ndringsforslag 6 , som vores gruppe har fremlagt , skal forsts , og det er derfor , vi har medunderskrevet ndringsforslag 28 , 29 og 30 .
Landmndene har jo altid haft ret til selv at tils og har udviklet et srligt produkt , som man kalder " landmandsfr  .
<P>
Kommissionen har her for nylig gjort sttten til produktionen af hrd hvede afhngig af anvendelsen af certificerede fr og foranlediger hermed en forgelse af landmndenes omkostninger .
Som flge heraf kan man allerede konstatere en nedsat tilsning med hrd hvede i produktionsomrder , som er skaldt " utraditionelle  , og som kun fr reduceret produktionssttte .
<P>
" Landmandens privilegium  , det vil sige , produktionen af fr til landbruget og hjemmeproduceret fr , er den bedst mulige barriere mod udviklingen af genmodificerede fr .
Egentlig er det de lave produktionsomkostninger , der er forbundet med den type fr , som fr frvirksomhederne ( multinationale virksomheder ) til at misbruge deres frende position p markedet .
<SPEAKER ID=144 NAME="Sandbk, Bonde og Lis Jensen">
Vi har stemt for en rkke af ndringsforslagene til Rothleys betnkning om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
Det gjorde vi i et forsg p at f direktivet i Forligsudvalget , da vi mener , det er et drligt udkast .
<P>
Der er mindst tre store problemer med direktivet , som det nu ser ud , efter at Parlamentet har forkastet alle ndringsforslagene : Kravet om oprindelsesbevis er ikke medtaget i en acceptabel form , Farmers ' Privilege er ikke sikret , og muligheden for gennem artikel 5 at tage patent p gener - og ikke kun p anvendelse - er yderst kritisabel .
<P>
Hvert af disse problemer er i sig selv grund nok til at forkaste Rdets flles holdning , men det lykkedes desvrre ikke .
Vedtagelsen af Rothleys betnkning er efter vores mening en uansvarlig handling .
<SPEAKER ID=145 NAME="Spiers">
Jeg stttede de fleste ndringsforslag til hr . Rothleys betnkning .
<P>
Jeg har med respekt lyttet til mange af argumenterne til sttte for den flles holdning , herunder anbringenderne fra min fagforening , M.S.F. , og fra den britiske Bioindustry Association svel som fra hr . Rothley og andre parlamentsmedlemmer .
Jeg anerkender bioteknologiens potentiale , nr det glder om at kurere genetiske sygdomme og skabe job i Europa .
Jeg er ogs klar over , at tildelingen af et patent ikke i sig selv tillader det patenterede produkt at blive anvendt .
<P>
Det meste af lobbyvirksomheden fra begge sider har vret vildledende og endog i visse tilflde uredelig .
Det er lidet formlstjenligt bde for lobbyisterne og for de parlamentsmedlemmer , der forsger at n frem til en holdning inden for et yderst komplekst omrde , der bde berrer jura , videnskab og etik samt mange politiske problemstillinger .
Pstande om , at en godkendelse af den flles holdning vil fre til helbredelser , der ellers ikke ville have kunnet lade sig gre , eller om , at en afvisning af den vil delgge den europiske industri , er ubegrundede .
Ydermere har mange modstandere af direktivet overdrevet de praktiske konsekvenser af at tildele et patent og er kommet med argumenter , der lader forst , at alle patenterede produkter er godkendt til anvendelse .
<P>
Alligevel kan jeg ikke sttte den flles holdning , frst og fremmest fordi kampen om direktivet er blevet til en politisk kamp om , hvorvidt bioteknologien skal underg en hurtig og let reguleret ekspansion eller ej .
Direktivets betydning gr videre end til dets konkrete bestemmelser .
Derfor var det vigtigt at nedstte et trovrdigt etisk udvalg som foreslet i ndringsforslag 11 og 12 ; at sikre folks rettigheder i udviklingslande ; at sikre de skaldte Farmers ' Privileges ; og at beskytte biodiversiteten .
<P>
Idet det nu er givet , at magtfulde konomiske og politiske krfter vil sge at tjene penge p bioteknologien i udviklingslandene , er der en alvorlig fare for , at traditionelle rettigheder bliver undermineret , og at de fattigste folk i verden vil blive yderligere udnyttet .
Ved at vedtage en bioteknologisk patenteringsmodel , der ligger tt p den amerikanske model , skaber vi en magtfuld blok , der kan tvinge resten af verden til at acceptere bioteknologien .
<P>
Dette ville vre unskvrdigt .
Vi br g langsommere frem .
Mine stemmer udtrykte min bekymring .
<SPEAKER ID=146 NAME="Telkmper">
I dag forsger Bayer , BASF , Hoechst og Boehringer at sikre sig retsbeskyttelse af forretningen med gener .
Direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser skal gre det muligt for koncernerne ved hjlp af patenter at rejse krav om eneret p udnyttelsen af biologisk materiale fra dyr , planter og mennesker .
Dermed kunne koncernerne ganske vist quasi ejendomsret til genetiske informationer i patentform komme p udstilling - men garanteret sikre er dermed de af den bioteknologiske industri lovede arbejdspladser og helbredelsesmuligheder endnu langtfra .
Dog er det sikkert , at europiske bioteknologi-koncerner vil drage fordel af direktivet .
<P>
En stor del af den nordlige halvkugles ressourcer og viden vedrrende skaldte bioteknologiske opfindelser og patenter derp stammer fra lande i den tredje verden .
83 % af den genetiske mangfoldighed findes i Afrika , Latinamerika og Asien - og er , kombineret med de derboende indfdte befolkningers eller lokale fllesskabers traditionelle viden om anvendelsen af denne biologiske mangfoldighed , en kilde til enorme profitter .
Det glder navnlig for den traditionelle viden om medicin og landbrug .
Hvert fjerde lgemiddel fremstilles allerede nu af tropiske planter .
Disse medikamenter udvikles hyppigt af indfdte befolkningers traditionelle farmaceutika .
<P>
Indfdte befolkningers viden og biologiske ressourcer kommercialiseres som regel af multinationale virksomheder uden disse befolkningers samtykke eller endog imod deres vilje .
Avancemargenen er betydelig : Bayer , Agr.Evo , BASF , KWS og Hoechst er med p agroindustriens og den veterinrmedicinske og farmaceutiske industris internationale toptiliste .
Disse profitter vil blive mangedoblet i kraft af EU-direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser - uden at de , der berres deraf , har bestemt det , sagt ja til det , fet retsbeskyttelse , kontrolleret det eller vret involveret i det .
<P>
Ogs industriens adgang til menneskeligt genetisk materiale i EU bliver mulig , og det er ikke mere udelukket , at der kan gives patent p isolerede bestanddele af det menneskelige legeme .
Isolerede genetiske informationer kommer til at glde som et resultat af tekniske procedurer og dermed som opfindelser , der kan tages patent p .
Det er allerede tidligere ved flere lejligheder blevet forsgt at tage patent p indfdte befolkningers cellelinjer imod deres vilje .
<P>
I dag stemmer Europa-Parlamentet om tvangsekspropriation af genetiske ressourcer .
Derfor stemmer jeg imod Rothleybetnkningen .
<P>
betnkning af Pirker ( A4-0157 / 98 )
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Der var en rkke rsager til , at jeg afholdt mig fra at stemme om denne betnkning .
Hele narkotikaproblematikken i Europa og folks mde at tackle den p er meget foruroligende .
Folk ngter at acceptere , at der findes narkotikamisbrugere derude , at der er folk , der lider af hang til narkotikamisbrug , og at der br gres noget for at sikre , at disse mennesker beskyttes og ikke kriminaliseres .
De er ofre for folk , der udnytter dem .
Vi er ndt til at gre noget ved det .
<P>
Der synes at vre to forskellige sider i dette Parlament .
P den ene side er der dem , der siger , at narkotika br legaliseres , og p den anden side er der dem , der ngter at beskftige sig med sprgsmlet .
Folk har en pligt til at beskftige sig med livets realiteter , og en af disse realiteter er , at narkotikaen er tilgngelig , og at unge mennesker og srbare mennesker bliver udnyttet af dette .
Vi br gre noget ved dette problem og br ikke lbe fra det .
Selv d ' Ancona-betnkningen skiltede for nogle mneder siden med nogle meget kyniske argumenter .
<P>
Vi m beskftige os med livets realiteter .
Vi m beskftige os med den kendsgerning , at det ikke kun er ofrene for narkotikamisbrug , der lider . Det er ogs deres familier .
Vi br ikke kriminalisere disse mennesker , men forsge at finde frem til mder at gre noget ved grundrsagerne til problemet .
Vi vil ikke finde nogen lsning , fr vi beskftiger os med dette og holder op med at lbe vk fra problemet .
Grunden til , at jeg afholdt mig fra at stemme om denne betnkning , var , at der var nogle positive ting i den , men der var ogs en utilbjelighed til at beskftige sig med situationens virkelighed .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot kort sige Dem , at jeg er meget glad over det store flertal for Pirkerbetnkningen , fordi der her tegner sig et narkotikapolitisk vendepunkt , som allerede blev klart frste gang under debatten om D ' Ancona-betnkningen , der desvrre blev henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Pirker-betnkningen har definitivt gjort det klart , at der i Europa-Parlamentet er et bredt flertal for en hrd og klar linje mod stoffer .
Jeg mener , det glder om ogs at f de enkelte stater til at foretage dette fuldstndige omsving .
I Tyskland halter debatten stadig langt bagefter det stadium , vi har net i dette sprgsml i Europa-Parlamentet .
Jeg ville nske , at der ogs i den nationale politik herskede en sdan enighed om narkotikapolitikken og om kampen mod stoffer som i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=149 NAME="Ahern">
Det er utnkeligt , at Europa-Parlamentet ikke skulle tage truslen mod liv og helbred fra de skaldte ' designer drugs ' alvorligt i en uge , hvor det sttter et forbud mod tobaksreklamer .
Vi kender alle til de tragiske ddfald , der har fundet sted blandt unge p grund af ecstasy , men den snigende langfristede skade af hjerne og nervesystem er ikke s vidt kendt .
Det er uheldigt , at fortalerne for Amsterdam-traktaten ikke har erkendt bagsiden af deres higen efter europisk harmonisering .
<P>
Kriminaliteten har ogs fet grnt lys .
Toldsteder p vores vestkyst , ssom Casteltownbere i Cork , er blevet nedlagt , netop som vi har behov for get rvgenhed med den ulovlige handel med alle slags ulovlige stoffer .
Cannabis er allerede lovlig i Holland , og der bliver gjort fremstd for at legalisere dette stof fra nogle medlemsstater i Den Europiske Union , hvilket blot vil ge presset .
Vi br sige NEJ til Amsterdam-traktaten og NEJ til stoffer .
<SPEAKER ID=150 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi vil fremhve , at Pirkerbetnkningen er en udmrket betnkning , som sttter Kommissionens forslag om et early warning system for at opdage nye syntetiske stoffer .
Vi er dog ikke enige i synspunktet , at en harmonisering af retsflgerne af stofmisbrug skulle vre nskelig , da flere af EU ' s medlemslande i dag ikke kriminaliserer brugen af narkotika .
En harmonisering ville kunne indebre , at Sverige risikerer at opgive dele af dets nuvrende lovgivning .
<P>
Vi sttter ndringsforslaget om , at lovgivningen ikke udelukkende br bygge p straf og forbud .
Vi mener , at den svenske linje , som indebrer , at straf kan forvandles til pleje eller behandling , er vellykket og efterstrbelsesvrdig .
Endelig afviser vi bestemt alle forslag om legalisering og reguleret brug af narkotiske prparater .
<SPEAKER ID=151 NAME="Bbar">
Som ordfreren , vores kollega Hubert Pirker understregede det , s er den del af det globale stofmisbrug , som udgres af skaldt syntetiske stoffer - ecstasy , LSD og amfetamin - konstant stigende .
Det haster sledes med at begynde at vgte dette fnomen , som i srdeleshed berrer de unge i deres fritid .
<P>
De forskellige lovgivninger i de femten medlemslande , hvad angr den type stoffer , hvis prcise bestanddele man for det meste er uvidende om , udgr ikke et tilfredsstillende og homogent udgangspunkt .
De er slet ikke et vrn , som kan stoppe eller vende denne udvikling .
P samme tid som vi ivrkstter prventivt arbejde , er det vores pligt hurtigt at harmonisere bekmpelsen af handel med og misbrug af stoffer .
<P>
Det er derfor , at jeg bifalder Pirker-betnkningen , srligt med hensyn til de advarende og prventive aspekter .
<P>
Den fremskridende ratificering af Amsterdam-traktaten giver os nye rets- og politimssige midler til at tage kampen op mod denne srdeles strukturerede og velorganiserede kriminalitet .
En genlancering af samarbejdet over grnserne kunne i srdeleshed vre givende inden for dette omrde og ville kunne dmme op for disse " Rave Parties  .
<P>
Vi sikrer p mange omrder , at mindrerige og unge voksne bliver beskyttet .
Vi br ikke udvise ligegyldighed i forbindelse med dette omrde .
Der ligger den samme logik til grund , som nr det drejer sig om bekmpelse af bander og beskyttelse af folkesundheden , svel som bekmpelse af skaldt " klassiske  stoffer .
Af de samme lgelige og sociale rsager , og som lge og parlamentariker , vil jeg ikke kunne acceptere en legalisering af stofferne .
<SPEAKER ID=152 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg hilser hr . Pirkers udarbejdelse af denne betnkning velkommen .
<P>
Anvendelsen af de skaldte designer drugs er get strkt , og det er yderst vigtigt , at EU koordinerer sine aktiviteter til imdegelse af dette problem .
<P>
Al national lovgivning br gennemgs grundigt for at sikre , at der ikke findes nogen huller , der gr det muligt at producere syntetiske stoffer blot ved at ndre den kemiske formel .
<P>
Dette br ligeledes suppleres af et get politi- og toldsamarbejde over hele EU , der er rettet mod kriminelle , der udver dette nederdrgtige erhverv , og som lukrerer s strkt p den menneskelige lidelse og elendighed , som de skaber .
Profitmargenerne er betydelige .
En ecstasy tablet koster 20-25 pence at producere og slges ikke desto mindre for mellem fem og ti pund .
Belnningen opvejer rigeligt de straffe , der udmles .
Det er derfor vsentligt , at EU-medlemsstaterne harmoniserer deres strafferegler for at sikre , at straffen svarer til forbrydelsen og virker prventiv .
<P>
Indsatsen p lokalt plan vil ogs have en betydelig rolle at spille .
Det br ikke glemmes , at disse stoffer fortrinsvis slges p steder , der frekventeres af unge , ssom diskoteker og barer .
Der br lgges pres p ejerne af disse steder for at sikre , at de trffer alle mulige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre deres udbredelse .
Det er bevist , at de bevidst har tilladt , at stofferne blev solgt i deres etablissementer , s det lokale politi og de lokale domstole br skride til inddragelse af deres bevilling .
<P>
Det er derfor klart , at der , hvis vi skal have held til at imdeg den trussel , som de syntetiske stoffer indebrer , skal foreg en samtidig , strk og koordineret indsats bde p lokalt , nationalt og EU-plan .
<SPEAKER ID=153 NAME="Deprez">
Den hurtige udvikling af misbruget af syntetiske stoffer inden for EU - man vurderer , at der i dag er nrved 5 millioner unge , som lejlighedsvist tager syntetiske stoffer - udgr bde et nyt socialt fnomen og et nyt problem for folkesundheden .
<P>
Man ved jo , at misbrug af syntetiske stoffer kombineret med andre stoffer eller alkohol medfrer srlige risici : mere eller mindre alvorlige bivirkninger , fare ved bilkrsel , fare for ubeskyttet seksualadfrd ...
<P>
Man ved ogs , at markedet for syntetiske stoffer er srdeles udbytterigt - det er nemt at fabrikere , apparaturet er billigt , der findes et utal af erstatningsprodukter ...
Er det grunden til , at produktionen af syntetiske stoffer ofte varetages af store kriminelle organisationer ?
<P>
Nr jeg tager disse elementer til efterretning , m jeg give min sttte til vores kollega Pirkers betnkning , som lgger vgt p de forskellige aspekter , som hnger uadskilleligt sammen med bekmpelsen af disse nye stoffer .
<P>
1.Ndvendigheden af kontrol med basisprodukterne .
2. Ndvendigheden af at bekmpe produktionen af og handelen med nye syntetiske stoffer .
3 .
Ndvendigheden af at advare mod farerne ved at informere de unge og fremme mindre farlige " alternativer  .
<SPEAKER ID=154 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har ved afstemningen ladet sig vejlede af flgende grundprincipper :
<P>
Stofmisbrug af den her angivne type er en trussel mod menneskers sundhed og velfrd .
Samfundet kan derfor ikke indtage en passiv eller tilladende holdning til sdant misbrug.-Samfundet br have midler til at hndtere og behandle samt hjlpe stofmisbrugere.-Forbud mod brug af narkotika br ikke fre til fngselsstraf , men til socialpolitisk begrundede aktiviteter , som bl.a. kan omfatte tvangsbehandling . Fngelsesophold er at betragte som en ineffektiv og for individet destruktiv metode til narkotikabekmpelse .
<SPEAKER ID=155 NAME="Holm">
Jeg sttter denne betnkning .
I betragtning af at vre i Europa-Parlamentet har den i strre udstrkning end ventet en restriktiv indretning .
Narkotika i deres forskellige former kan aldrig accepteres , og alle mder til forbedring af kontrollen er af det gode .
Kontrol ved legalisering og krav om bedre " produkter  kan aldrig accepteres .
<P>
At Europa-Parlamentet efter Kommissionens forslag nu opfordrer medlemsstaterne til at agere p dette omrde , er godt .
Et frste skridt er at efterleve FN ' s konventioner p omrdet .
<P>
Med hensyn til kontroller nvnes intet om , at EU nu er ved at fjerne alle grnsekontroller mellem medlemsstaterne , hvilket vil fre til , at ikke bare lovlydige mennesker , men ogs lovovertrdende , f.eks. smuglere af ecstasy m.m. , fr frit rderum .
Det er slet ikke godt .
<P>
Det , jeg ikke kan sttte i betnkningen , er f.eks. punkt 5 , hvor man mener , at en harmonisering af bestemmelserne om retsflger for lovovertrdelser i forbindelse med syntetiske stoffer er efterstrbelsesvrdig .
Det mener jeg bestemt ikke .
Jeg har derfor til hensigt at sttte ndringsforslag 21 .
<P>
Med hensyn til punkt 30 savner jeg det eneste politisamarbejde , som i dag fungerer mellem EU-landene og de st- og centraleuropiske lande , nemlig Interpol , som er et mellemstatsligt samarbejde .
I stedet lgger EU alt krudt i Europol , som er et overstatsligt EU-politi , og som vil " konkurrere  med mange af Interpols ansvarsomrder , dog uden at de st- og centraleuropiske lande deltager .
<SPEAKER ID=156 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for bedre kontrol af de skaldte designer drugs i EU .
Da kriminalitet er grnseoverskridende , finder vi et tt samarbejde mellem medlemslandene til bekmpelse af disse kriminelle grupper vigtig .
Der skal dog ikke herske tvivl om , at vi str fast p det danske forbehold p det retslige omrde .
Det betyder , at vi ikke sttter en harmonisering af medlemsstaternes strafferegler .
<SPEAKER ID=157 NAME="Le Gallou">
Det er p hje tid , at man bliver klar over de skadelige virkninger , som fabrikationen og misbruget af skaldt " klassiske  stoffer og skaldt " syntetiske  stoffer har .
Det er ogs i allerhjeste grad p tide , at man gr i gang med at tage alle de ndvendige repressive midler i brug for at bekmpe fabrikationen og forbruget .
<P>
Vi kan ikke andet end vre tilfredse med Pirkers betnkning , som , hvad angr kontrollen af de nye syntetiske stoffer ( LSD , ecstasy og amfetamin ) , indtager en holdning , som er baseret p repression .
<P>
Jo , man skal forbyde forbruget af alle typer stoffer , beruselsesmidler , psykofarmaka , ecstasy , LSD og amfetamin .
<P>
Jo , man br udvide politisamarbejdet for at bekmpe handel med stoffer .
<P>
Af alle disse grunde br man , som Front National i vrigt gentager gang p gang , sige nej til en afkriminalisering af stoffer , sige nej til , at man straffrit kan tage stoffer , og sige nej til et stofsamfund for stofmisbrugere .
<P>
Det er ndvendigt , at man virkelig bliver klar over farerne , som er forbundet med syntetiske stoffer .
Ud over ubehagelige bivirkninger ssom angst , hallucinationer og forstyrrelser kan de faktisk forrsage leverskader , kramper , apoplektiske anfald , koma og ogs dd .
<P>
Disse stoffer , som i de fleste tilflde tages af unge mellem 15 og 25 r til " rave parties  , er farlige .
Det er yderst vigtigt , om ikke andet s af disse grunde , at de forbydes , og at salg og forbrug straffes hrdt .
<SPEAKER ID=158 NAME="Lindqvist">
Syntetiske stoffer som ecstasy , LSD og amfetamin bliver stadig mere almindelige , isr blandt de unge .
rsagerne til stigningen er , at disse prparater let kan fremstilles med eksisterende kemiske stoffer , samt at de er svre at opdage og kontrollere .
<P>
Der er behov for mere EU-samordning , men ogs for vrig europisk og international samordning med kriminalisering af fremstilling og salg samt forbedret kontrol .
Jeg har stemt for forslag om dette i betnkningen .
<P>
Straffe er dog nationale anliggender og ikke noget , som EU behver at harmonisere .
Det er srlig vigtigt , hvis retsflgerne skal vre i overensstemmelse med den generelle retsopfattelse i hver enkelt medlemsstat .
<SPEAKER ID=159 NAME="Lucas Pires">
Det dobbelte sorte marked for syntetiske stoffer - der er meget forskelligartede og uidentificerbare - er en af de strste trusler mod vores unge .
Pirker-betnkningen er et fremragende bidrag og en fundamental opfordring til kamp mod denne trussel .
Jeg vil specielt gerne fremhve to af de forslag , som betnkningen indeholder : anmodningen til Overvgningscenter for Narkotika i Lissabon om at intensivere dets kontrolopgave over for syntetiske stoffer og , isr , forslaget om p europisk niveau at igangstte en kampagne for " skoler uden narko  , i vrigt netop i dag , meget symbolsk , lanceret i Strasbourg .
Det er en id , som jeg finder meget positiv med henblik p en selvforsvarsbevgelse blandt de unge mod narkotika .
<SPEAKER ID=160 NAME="Novo">
Vi finder , dog med visse forbehold - navnlig hvad angr dannelsen af srlige tvrinstitutionelle enheder , et forslag , som vi finder specielt negativt , ogs for harmonisering af lovgivningen - betnkningen altovervejende positiv , eftersom den betragter forbruget af syntetiske stoffer som en del af den samlede narkotikaproblematik p verdensplan .
<P>
Idet betnkningen accepterer princippet om straf for indtagelse - selvom dette aldrig m betyde en kriminalisering af brugerne - og det ndvendige i af at bringe produktion og salg af disse stoffer til ophr , peger den ligeledes p , at det er bydende ndvendigt at fremme forskningen i de forhold , der er forbundet med brugen af disse stoffer , navnlig de sociale og sundhedsmssige aspekter .
<P>
Man skulle dog p baggrund af det vigtige i at f taget fat p produktionen af disse stoffer og de interesser , der er forbundet med den , forvente en langt klarere og mere direkte tilgang - for ikke at tale om , at der blev plderet for at aktivere de eksisterende retningsgivende politiske mekanismer , der desvrre indtil videre kun er blevet implementeret i begrnset omfang .
<SPEAKER ID=161 NAME="Reding">
Syntetiske stoffer er farlige , selvom de ofte banaliseres .
Da de er atypiske og derfor ikke m sls i hartkorn med de traditionelle stoffer ( heroin , kokain osv . ) , anses de ofte fejlagtigt for at vre harmlse .
<P>
At det ikke er tilfldet , ved specialisterne .
Men ogs de unge er udmrket klar over , at designer drugs og ecstasy p ingen mde er harmlse .
Iflge et rundsprge ans 95 % af de adspurgte unge de syntetiske stoffer for at vre narkotika ; 90 % angiver , at ecstasy er skadelig for sundheden ; 77 % ved , at indtagelse af designer drugs medfrer afhngighed .
<P>
Alligevel bliver talrige unge afhngige af disse stoffer .
Da designer drugs for lngst er blevet en del af en bestemt ungdomskultur , indtages de ved offentlige eller private dansearrangementer af de unge ( hovedsagelig i aldersgruppen 17 til 25 r , men af og til ogs af helt unge p 13 r !
) . Det formodes , at 5 millioner unge i Unionen af og til eller regelmssigt indtager syntetiske stoffer .
I Luxembourg er fnomenet s akut , at " Centre de prvention des toxicomanies  har ladet udarbejde en rapport om syntetiske stoffer i Luxembourg .
<P>
Syntetiske stoffer fremstilles af kemiske stoffer i kkkenlignende laboratorier .
Det er derfor ogs uomgngeligt ndvendigt at f kontrol med disse stoffer ( som ofte stammer fra Central- og steuropa ) .
Et forbud mod fremstilling af og handel med designer drugs og amfetaminer er strkt pkrvet , og det glder i lige hj grad i samtlige EU-stater .
De nationale lovgivninger skal tilpasses den nye situation .
<P>
Med henblik p en begrnsning af skaderne er der hrdt brug for forebyggelse og information .
Her er der i nogle medlemsstater indhstet interessante erfaringer ( bl.a. med diskoteksaftener og Internet ) , og de br udbredes i s hj grad som muligt .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at der forskes mere i virkning og bivirkninger af disse relativt nye stoffer , for at srlig farlige stoffer kan erkendes i tide .
<P>
Alt i alt glder det om at erkende , at de nye stoffer er farlige , at bekmpe fremstilling af og handel med dem og informere de unge , for at skaden kan begrnses .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.45 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=8>
Kvaliteten af drikkevand
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0146 / 98 ) for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om kvaliteten af drikkevand ( C4-0083 / 98-95 / 0010 ( SYN ) ) ) ( Ordfrer : K . Collins ) .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , for os drejer det sig om at diskutere andenbehandlingen , efter frstebehandlingen , der fandt sted for et r siden .
Vi kan sledes lyknske hinanden med ikke at have spildt tiden mellem frste- og andenbehandlingen , hvilket ikke altid er tilfldet , som vi s det i morges .
<P>
Vi kan derfor glde os over , at Rdets flles holdning integrerer elementer , som Parlamentet mente , var overordentligt vigtige under vores frstebehandling af dette " drikkevandsdirektiv  , i srdeleshed med hensyn til kravet om at harmonisere prveudtagningsmetoder til kontrol af blyindholdet i vand .
P vegne af PPE fremlagde jeg under frstebehandlingen et ndringsforslag p det omrde , og det punkt er medtaget .
Det kan jeg kun glde mig over .
<P>
Ogs p et andet punkt er vi godt tilfredse .
Det drejer sig om definitionen p konformitet .
Rdet har bibeholdt det ndringsforslag , som blev fremsat under frstebehandlingen , og som definerede konformitetspunktet som vrende den type vandhane , der normalt anvendes , nr vandet er beregnet til mennesker , hvilket betyder , at man undgr at udfre konformitetskontrol med f.eks. vandhaner i haven .
<P>
Der er dog ikke desto mindre nogle punkter , som vi mener er problematiske , og jeg vil netop omtale det , som vedrrer kobbers placering i bilagene .
Allerede under frstebehandlingen gjorde jeg meget ud af dette problem - jeg minder om , at vi nskede , at kobber blev flyttet fra bilag B , som vedrrer kemiske produkter , til bilag C , som omfatter jern og mangan .
Hvis man flytter kobber fra det ene bilag til det andet , vil det betyde , at hvis kobberindholdet i vandet er for hjt , vil artikel 2 , paragraf 8 kunne anvendes , som det er tilfldet for alle de stoffer , som opregnes i bilag C , og iflge denne artikel skal medlemsstaterne ivrkstte udbedrende foranstaltninger s hurtig som muligt for at genoprette vandkvaliteten , hvis der er problemer .
Dette er efter min mening en grundlggende garanti for drikkevandets kvalitet .
Det er sledes derfor , at jeg i den grad insisterer p dette punkt , og vi er naturligvis mange , som nsker , at dette ndringsforslag kan tages op igen .
<P>
Jeg vil ogs henlede opmrksomheden p , at ndringsforslagene har bibragt andre forbedringer , i srdeleshed hvad angr grnsevrdierne for visse kemiske stoffer ssom trihalometan eller fysiske parametre som radioaktivitet , som br tages i betragtning , nr det glder EURATOM-direktivet .
<P>
Med hensyn til anmodningen om undersgelser af stoffer , der kan forrsage endokrine forstyrrelser , fastholder jeg den kendsgerning , at vi venter p , at Kommissionen ivrkstter disse forskningsprogrammer , og at det gr hurtigt , s vi kommer i besiddelse af alle de ndvendige elementer .
<P>
Hvad angr bly , som ogs har vret genstand for en hel del diskussioner , skal alle medlemsstater fremlgge en rapport om bly i rrsystemets indflydelse p vandkvaliteten , og de har en frist p fem r til at udtnke en udskiftningsplan .
I dette tilflde drejer det sig om ndringsforslag 12 , der efter min mening ville vre en god lsning .
<P>
Iflge den tekst , som Udvalget om Milj fremlgger , har medlemsstaterne en frist p fem r for i frste omgang at n ned p 25 mikrogram per liter ; herefter skal de opn grnsevrdien p 10 mikrogram per liter inden for 10 r og ikke 15 , sdan som Rdet har fremstillet det .
<P>
Afsluttende vil jeg bare minde om , at man omhyggeligt m tage hensyn til de udgifter , som disse foranstaltninger vil medfre for de lande , hvor rrinstallationerne til drikkevand for det meste er af bly .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , dette direktiv om kvaliteten af drikkevand er et vigtigt initiativ : det er vigtigt , bde fordi det er et forsg p at ge den sundhedsmssige beskyttelse mod skadelige stoffer i drikkevand , og fordi medlemsstaterne endelig vil f mere fleksible og bedre tilpassede lovgivningsmssige rammer til rdighed end de , der i jeblikket er i kraft , og som er godt 18 r gamle .
<P>
Direktivet giver mulighed for at gennemfre en fllesskabspolitik for drikkevandet og giver navnlig forbrugerne bedre informationsmuligheder .
Medlemsstaterne skal gennemfre investeringer , der p hele fllesskabsomrdet vil andrage ca . 100 milliarder euro .
Direktivet er ogs vigtigt , fordi der vil blive ivrksat programmer til at kontrollere og blive indfrt metoder til at mle og analysere drikkevandskvaliteten , hele forsyningsnettet for drikkevand vil blive underkastet en grundig kontrol , og der vil utvivlsomt ogs ske en fornyelse af de mere end 50 millioner af kilometer gamle rrledninger .
<P>
Desvrre skaber skaderne p drikkevandet , selvom vand - og det vil jeg gerne minde om , ligesom hr .
Florens under frstebehandlingen - ogs er en kilde til liv , en rkke problemer : vandet er ikke lngere lugtfrit , farvelst og uden bismag .
Det er derfor ndvendigt at rette op p denne situation ved at flge Verdenssundhedsorganisationens forskrifter .
Der er et forhold her , som forekommer utroligt , og jeg forstr ikke , hvorfor man tager hensyn til WHO-vrdierne p nogle omrder og ikke p andre omrder .
Jeg tnker her p kobber , der stadig optrder i tabellen over kemiske parametre , som indeholder arsenik , cyanmetal , kvikslv , bly og andre giftstoffer .
Selvom WHO har fastsat , at et niveau p 2 mg. kobber pr. liter drikkevand giver det ndvendige sikkerhedsniveau , selvom Europa-Parlamentet , som man husker , under frstebehandlingen udtrykte sig til fordel herfor ved at opfre kobber i tabellen over de vejledende parametre , selvom anvendelse af rrledninger med lavt blyindhold ville medfre betydelige besparelser for medlemsstaterne , selvom man endnu ikke har et alternativt system ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=165 NAME="Collins, Kenneth">
Hr. formand , jeg undskylder , at jeg ikke var til stede , da debatten startede .
Jeg frte forsdet ved Formandskonferencen , og jeg mestrer endnu ikke kunsten at vre to steder p en gang .
<P>
Det prioriterede princip , vi behandler her i dag , er princippet om at sikre en forsyning af drikkevand af god kvalitet i hele Fllesskabet ; vand , der ikke skader menneskenes sundhed , og som er af en hj miljmssig kvalitet .
Det direktiv , vi har for nrvrende , er absolut ikke blevet gennemfrt srlig godt .
Den forudgende taler har sagt det meget klart : det er komplekst , forvirrende , og desuden er det undertiden baseret p videnskabelig viden , der mske var OK dengang , men som nu er forldet .
<P>
Det forslag , som Kommissionen fremsatte i 1995 - og som er det , vi nu beskftiger os med - etablerede parametervrdier , som medlemsstaterne skulle opfylde , og som var baseret p de seneste forskningsresultater og WHO-standarder .
Vi mener , at det udgjorde en betydelig forbedring .
Den flles holdning var en yderligere forbedring af det oprindelige kommissionsforslag , og dette skyldes , om jeg s m sige , i det store og hele det arbejde , som Parlamentet gjorde ved frstebehandlingen , da vi f.eks. sikrede en sumgrnsevrdi for pesticider og indrmmelser om at holde forbrugerne bedre underrettet .
<P>
Det forslag , vi har foran os i dag , er efter min mening et godt forslag .
rsagen hertil er , at det er produktet af samarbejdsvillig og ben beslutningstagning .
Jeg vil gerne lyknske de mennesker , der har deltaget i det arbejde , der har frt til det dokument , vi har liggende foran os i dag .
Det glder ogs Kommissionen og dens stab ; det glder mange mennesker i vandindustrien , og det glder mange af NGO ' erne .
Uden dem ville det ikke have vret muligt at have det forslag , som vi har liggende foran os i dag .
<P>
Jeg vil blot rejse et par sprgsml .
For det frste er Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ikke spor glad for den flles holdning , for s vidt som den beskftiger sig med dispensationer .
Vi nsker at stramme dispensationerne op , og isr hvad bly angr , hvor vi har reduceret det tidsrum , medlemsstaterne har til at gennemfre blyparameteret fra 15 til 10 r .
Vi har ogs indfrt et krav om , at medlemsstaterne skal udarbejde en plan inden fem r , hvori de oplyser , hvordan de har i sinde at opfylde det blyparameter , der er fastsat i direktivet .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at vi ikke foreslr , at medlemsstaterne skal eliminere bly inden for et tidsrum af fem r .
Det , vi siger , er , at medlemsstaterne skal udarbejde en plan , hvori de fortller os , hvordan de vil gre det p et eller andet tidspunkt ude i fremtiden .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om kemikalier , der afbryder de endokrine funktioner .
Vi har indfrt et parameter for sdanne kemikalier , og vi har anmodet om en undersgelse .
Vi finder dette ndvendigt p grund af den voksende politiske sensitivitet omkring dette over hele Fllesskabet .
<P>
For det tredje er der sprgsmlet om trihalomethaner .
Vi har strammet parameteret for trihalomethaner op , og vi har indfrt et krav om , at medlemsstaterne skal udarbejde en plan ; ogs her skal de give en nrmere beskrivelse af , hvordan de har i sinde at opfylde denne parameter .
<P>
For det fjerde er der sprgsmlet om radioaktivitet .
Udvalget har stttet et ndringsforslag , der opfordrer til , at direktivet ogs kommer til at indeholde en radioaktivitetsparameter for at sikre , at drikkevandsforsyningen ikke bliver kontamineret .
<P>
For det femte er der sprgsmlet om kobber .
Jeg har klart fremsat mine synspunkter om de lobbyaktiviteter , der er blevet udfrt af nogle mennesker med forbindelser til kobberindustrien .
Jeg m sige , at de har vret langt andet end ansvarlige i den mde , hvorp de har opfrt sig .
At ringe til min assistent om natten p hendes hjemnummer er ikke det , jeg forstr ved ansvarlig lobbyvirksomhed .
Det er ikke hele industrien , men nogle omrder af den .
Det beklager jeg .
Men udvalget tilsidesatte beslutsomt ndringsforslagene om kobber , der er blevet genfremsat for planarforsamlingen .
Jeg flger udvalgets linje og vil derfor anmode mine kolleger om ikke at sttte disse ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 31-34 .
<P>
For det sjette har vi beskftiget os med distribution og overensstemmende punkter .
Vi har forsgt at afklare sammenblandingen af definitionerne af de overensstemmende punkter og forskelle , der findes mellem offentlige og private anlg .
Vi har forsgt at fjerne tvetydighederne dr .
<P>
Det sidste punkt , jeg gerne vil fremhve , er , at udvalget har stttet min opfordring til at stoppe den praksis , der gr ud p at lukke for vandforsyningen til private forbrugere .
I den del af Fllesskabet , hvor jeg bor , er det allerede ulovligt .
Det er ikke tilladt at lukke for vandforsyningerne i Skotland .
I et civiliseret Fllesskab mener jeg ikke , at vi br berve vores borgere et af de mest grundlggende midler til overlevelse - nemlig forsyningen af rent drikkevand .
<P>
Endelig er drikkevandskilderne i dette Fllesskab varierede .
Nogle lande er afhngige af grundvand , andre af overfladevand .
Drikkevandsdirektivet skal vre i stand til at tillade desinficiering af vand fra alle mulige kilder for at gre vand sikkert for menneskekonsum , medens der stadig er plads for fleksibilitet og respekt for subsidiaritetsprincippet .
Dette er en vanskelig balancegang , som jeg mener , at dette direktiv klarer ganske godt .
<P>
ndringsforslag 1-30 forbedrer direktivet .
Jeg anbefaler dem for Parlamentet .
Dette direktiv er en forbedring af dets forgnger .
<SPEAKER ID=166 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Collins , for det eminente arbejde , han har udfrt med drikkevandsdirektivet .
Det er godt at se , at Europa-Parlamentets ndringer er indarbejdet i den flles holdning .
Rent vand i Europa er ikke en selvflge .
De fleste lande m allerede i dag foretage en ordentlig teknisk eller ligefrem kemisk rensning af deres drikkevand .
Strategien for Europas drikkevand skal derfor bygge p forebyggelse af forurening og kontrol med vandets kvalitet .
Problemet med kontrol med vandet er imidlertid , at vi kun opdager det , som er genstand for vores mlinger .
Derfor er det rigtig godt , at drikkevandsdirektivet opstiller krav til kontrol med de stoffer , som vi mistnker for at vre skadelige for mennesker .
Jeg mener ogs , at det er vigtigt , at drikkevandet skal vre fri for hormonlignende stoffer , som Ken Collins var inde p .
<P>
Jeg ser med tilfredshed , at sumgrnsevrdien for pesticider i drikkevand er kommet tilbage i direktivet .
Vi lever i en tid , hvor isr landbruget m tage ansvaret for sin anvendelse af kemiske stoffer og konsekvenserne for de naturlige ressourcer .
Jeg er glad for , at henvisningen til vand som en vare er taget ud af den flles holdning .
Jeg gr ind for - som formanden for udvalget sagde - at medlemsstaterne skal fremlgge en plan for erstatning af blyrr og rrhaner i hjemmene inden fem r , og s mener jeg i vrigt , at en hurtigere implementering af direktivet vil vre ndvendig .
<SPEAKER ID=167 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg kan stort set tilslutte mig de bemrkninger , som de to foregende talere , det vil sige ordfreren for Den Socialistiske Gruppe og formanden for udvalget , fremsatte .
Det er et vigtigt forslag , vi behandler i dag .
Hvis man ser p situationen i verden p dette omrde , er der utrolig mange brn , som gr dden i mde , fordi de i virkeligheden ikke kan f tilstrkkeligt med rent vand , som er af afgrende betydning for deres opvkst .
<P>
Derfor er det selvflgelig ogs vigtigt , at vi i Europa srger for at bringe os i en situation , hvor rent vand er en selvflge .
Som den foregende taler sagde , er det ikke en selvflge i en meget stor del af Europa .
Derfor er det selvflgelig vigtigt , at det de steder , hvor der i dag findes rent drikkevand , ogs fremover skal vre muligt at f rent drikkevand .
Jeg kan derfor p Den Liberale Gruppes vegne tilslutte mig de pgldende ndringsforslag .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , vi har selvflgelig ogs opmrksomt fulgt den vigtige problematik , der er emne for denne betnkning .
Og vi gr i de store linjer de vurderinger og de orienteringer , som Miljudvalget har antaget , til vores , hvad angr den flles holdning til drikkevand .
<P>
Men der er et punkt , hvor dette dog ikke tilfldet : nemlig med hensyn til kobber .
P dette punkt kan vi ikke tilslutte os opfattelsen hos Miljudvalgets flertal , og vi foretrkker den holdning , som Parlamentets plenum gav udtryk for under frstebehandlingen .
<P>
Og det gr vi , fordi der ikke er nogen aktuel videnskabelig undersgelse , herunder fra WHO , der berettiger til at inkludere kobber i bilag I , del B . Derfor forstr vi ikke , at man insisterer p denne klassificering , en insisteren , der giver anledning til en vis undren , nr vi konstaterer fravret af enhver forholdsregel over for det produkt , der normalt erstatter kobber i vandrr , sknt undersgelsesresultater vedrrende dette produkt ogs er almindelig kendt .
<P>
Vi mener sledes , at det korrekte synspunkt er at bekrfte den holdning , som Parlamentet indtog ved frstebehandlingen , nemlig at inkludere kobber i bilag I , del C . Den eneste holdning , i vrigt , der sikrer en stadig og streng opflgning af kobbers virkning p drikkevandet .
<P>
Det er de vigtigste rsager til , at min gruppe - og jeg selv - har underskrevet et ndringsforslag - ndringsforslag 34 - ligesom ogs andre grupper og andre medlemmer har gjort det i denne sag .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
De Grnne bakker fuldstndig op omkring Collins betnkning , som er glimrende .
Afstemningen under frstebehandlingen var allerede fremragende , og den flles holdning forbedrer i betydelig grad direktivet fra 1980 .
<P>
Nr dette er sagt , er der en hel del af de ndringsforslag , som blev genfremsat under andenbehandlingen , som efter vores mening er uomgngelige .
Vi er specielt interesserede i ndringsforslag 25 og 26 .
Det frste vedrrer stoffer , som forstyrrer hormonsystemet .
Man ved , i hvor hj grad disse stoffer , iflge utallige forskere , selv i sm doser kan have en ekstremt delggende virkning p hormonsystemet .
<P>
I vrigt er det andet ndringsforslag , som omhandler radioaktivitet , ogs et bevis p , at en hel del ting har ndret sig siden 1980 .
Vi ved nu , at der ikke er nogen nedre grnse , hvad angr radioaktivitets virkninger .
Man kan sledes ikke tillade at acceptere , at drikkevand indeholder selv sm doser radioaktivitet .
Man skal formindske indholdet af radioaktivitet s meget som muligt , men vide , at det ikke er muligt at fjerne det fuldstndigt .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p stoffet tritium , som er et supertungt hydrogen .
Tritium har den dobbelte egenskab bde at kunne danne tritieret vand og at kunne indg forbindelser med organiske partikler .
I den forbindelse , og nr man tager den lange levetid i betragtning , kan det potentielt spille en meget alvorlig rolle som krftfremkaldende stof .
Forskerne er ikke enige p dette punkt , men jeg tror , at hvis man holder sig til forsigtighedsprincippet , ville det vre nskeligt , hvis man kunne vedtage de vrdier , som Udvalget om Milj har fastlagt .
<P>
Af den grund beder jeg Kommissionen om at sttte dette ndringsforslag , sledes at man kan stemme om et direktiv , som er vsentligt forbedret i forhold til det tidligere .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , nr vi taler om vand eller om vandets kvalitet , skal vi vre klar over , at der kun findes et vand i hele verden .
En adskillelse af vand i vand , vi kan forurene , m forgifte , og som vi benytter til at f vores affald transporteret vk , og i vand , som vi skal bruge til vores livsforndenheder , vil ikke vre mulig i det lange lb .
Vi bliver derfor ndt til at beskytte det samlede vandsystem overalt i verden optimalt , da jordens samlede vandsystem str i indbyrdes forbindelse .
<P>
Betnkningen - og her gentager jeg mig selv - er naturligvis det rigtige skridt i den rigtige retning .
Navnlig historiske forkerte beslutninger som anvendelsen af blyrr , der udgr en fare for folks sundhed , skal korrigeres s hurtigt som muligt .
Lige s betydningsfuld er indfrelsen af grnsevrdier for radioaktivitet .
Da desinfektion af vand er en srlig god forretning for den kemiske industri , skal det ogs fremover pses , at tilstningen af kemikalier reduceres til et absolut minimum .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne give udtryk for min fulde sttte til Collinsbetnkningen , navnlig med hensyn til det , der har med drikkevandets kvalitet at gre .
Tilflde som dem , som man for nogle r siden kom ud for i Storbritannien , i Cornwall , eller i Portugal , i vora , har bragt sprgsmlet om drikkevandets kvalitet p forsiderne og p dagsordenen som et sprgsml , der gr offentligheden opmrksom p miljets problemer .
<P>
Og det perspektiv , som her understreges , med prioritering af vandforsyningen , med prioritering af beskyttelse af vandindvinding og rensning af forurenede ser og vandlb , med prioritering af drikkevandets kvalitet , er noget , som vi gerne vil sttte .
Der opstr sledes et strre behov for kontrol med trihalomethaner ( jeg gr opmrksom p , at der er adskillige net , hvor disse analyser ikke foretages ) , ligesom et behov for udskiftning p sigt af vandrr af bly .
<P>
Det er sledes et godt forslag , der gr herfra , ligesom det var et positivt forslag , der kom ud af frstebehandlingen .
Min uenighed vedrrer , ligesom ved frstebehandlingen , klassificeringen af kobber som kemisk parameter i stedt for som indikatorparameter .
Vi mener , at Kommissionens holdning ikke har udviklet sig .
Siden det frste memorandum ( KOM ( 94 ) 0612 ) , hvor Kommissionen mente - og jeg citerer - at " anvendelsen af kobbermaterialer i vanddistributionsnet ikke i sig selv er sundhedsskadeligt , idet der uden vanskelighed kan opns en parametervrdi p 2 mg / liter med passende kontrol af drikkevandsfremstillingsprocessen  , og indtil nu har Kommissionen ikke udviklet sig .
<P>
Idet jeg citerer min kollega Collins , synes det , som om der har vret strre opmrksomhed over for andre lobbier , mske dem , der har med kobbererstatning at gre , end over for en njagtighed i relation til de forefindende undersgelser .
Og derfor har vi igen underskrevet et ndringsforslag , der sigter mod at f gjort kobber til indikatorparameter inden for dette direktivs rammer .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , som andre hilser jeg dette direktiv og betnkningen om det velkomment .
Det er et vigtigt direktiv , fordi det forenkler det oprindeligt meget komplicerede drikkevandsdirektiv , og det strammer nogle af grnsevrdierne meget betydeligt op , isr hvad angr det blyindhold , vi tillader i vand .
<P>
Det sprgsml , jeg vil stille , er et sprgsml , der ikke rigtig er blevet fremhvet endnu i denne debat - og jeg ved , at ordfreren er fuldt ud bevidst herom - og det er sprgsmlet om , hvem der skal betale for dette .
Det Forenede Kongerige er et af de lande , som har et problem med blyrr .
" Friends of the Earth  , som er en miljorganisation , anslog for nogle f r siden , at der var fire millioner husstande i England , hvor blykoncentrationen i drikkevandet overskred den grnsevrdi , der er foreslet i dette direktiv .
Nyhederne er endnu vrre , hvis man bor i Skotland : for ikke nok med , at man har hr . Collins som sit parlamentsmedlem - eller et af dem - men der er ogs 589.000 husstande af et samlet antal af 2 , 1 millioner , der har blyrr .
Det m der helt klart gres noget ved .
<P>
Mon Kommissionen viIle komme med en kommentar til ndringsforslag 12 , som hr . Collins har fremhvet .
Hr . Collins har tilfjet noget til direktivet , som ikke tidligere var i det , og som opfordrer til , at medlemsstaterne bliver forpligtet til at udarbejde en rapport og sende den til Kommissionen om anvendelsen af blyrr i husstande inden for deres omrder og om inden for et tidsrum af fem r at fremlgge en plan om udskiftningen af blyrr i disse husstande .
Med andre ord er det medlemsstaterne og ikke Kommissionen , der skal udarbejde planen .
Det ville vre interessant at vide , om Kommissionen bakker denne id op , eller om Kommissionen selv har i sinde at tackle anvendelsen af ikke blot blyrr i vandforsyningsanlg , men ogs blyrr i private hjem .
<P>
Ligger Kommissionen inde med ajourfrte statistikker fra medlemsstaterne om , hvor meget dette vil koste ?
De tal , jeg har set , relaterer til 1993 , og de belb sig til 2 milliarder pund i England og Wales for udskiftningen af vandforsyningsselskabernes blyrr og 6 milliarder pund for udskiftningen af rrene i private hjem .
Det er srdeles mange penge , og jeg ville vre interesseret i at hre , om Kommissionen har nogen tal p dette .
<P>
Endelig br vi behandle dette sprgsml med vores jne bne over for de sandsynlige omkostninger .
Vi har en forfrdelig rekord i denne henseende , nemlig nitratdirektivet , som er vedtaget af Parlamentet og er blevet generelt ignoreret , fordi medlemsstaterne ikke har rd til at gennemfre det .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , direktivet er positivt , fordi der nu endelig sker en regulering af et vigtigt omrde for sundheden .
Det er ogs positivt , fordi det forudstter , at man i lbet af en femrsperiode erstatter de rrledninger af bly , der som bekendt har negative og farlige sundhedsmssige virkninger .
Men der er ogs negative elementer i direktivet .
For det frste er kobber stadigt opfrt i bilag 1B , selvom Kommissionens egen videnskabelige komit og WHO i sin gennemgang fra 1997 har fastslet , at der ikke er direkte sundhedsfarlige flger af brugen af kobber i rrledninger .
P trods heraf str det stadig opfrt i 1B , og samtidig er der mrkeligt nok ingen henvisninger fra Kommissionen og Rdets side til bromioner , ionbromider og asbest , der som bekendt er krftfremkaldende og ogs fremkalder andre sygdomme .
Kommissionen selv og Rdet besluttede at rive deres bygninger i Bruxelles ned og erstatte dem med andre - med milliardudgifter til flge , fordi asbest er farligt , og nu medtager de det ikke her i listen over stoffer i vandledninger .
Jeg frygter , hr. formand , og nu slutter jeg , at der er et nske om at sttte nogle store interesser , hvilket er helt uacceptabelt . De kan afvise disse beskyldninger , hr. kommissr , ved at acceptere dels de fire ndringsforslag fra de fire grupper , der udelukkende nsker , at kobber overfres fra 1B til 1C , for det er ogs den almindelige opfattelse , det er teknologisk let og billigt , og der er ingen anden alternativ lsning , og dels udelukke asbesten .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , i lbet af gennemgangen under andenbehandling i Parlamentet er Rdets flles holdning om kvaliteten af drikkevand til mennesker blevet mrkbart bedre .
Det vil jeg takke ordfrer Collins for .
I den foreliggende form svarer forslaget til kravene for menneskesundheden , selvom problemet , som det er konstateret , har vret de for lange overgangsperioder .
Det er dog det vigtigste , som det ogs er sagt her , at vi har sikkerhed for , at planerne om at bringe sagen i bedre orden senest kommer i lbet af fem r .
<P>
Det ndrede forslag sikrer en strre fleksibilitet ved fjernelsen af forbehold i artikel 13 .
Den foreliggende forslagsform svarer ogs bedre til miljkravene end den tidligere .
I sin helhed betyder direktivet en gennemfrelse af kvalitetskravene til drikkevand til mennesker i det rettte forhold jvnfrt med kravene til menneskesundheden .
Man skal vre parat til at betale for godt drikkevand .
I s livsvigtige sprgsml med en helhedspvirkning af sundheden og sundhedsplejen har vi ikke rd til at tillade politik , som gennem forbehold med hensyn til kvalitetsstandard vil muliggre et nedslag i kvaliteten af drikkevand .
<P>
Til sidst vil jeg sige om kobbersprgsmlet , at det frst og fremmest br ses som et sprgsml om sundhed , og vi br forholde os til det ud fra dette standpunkt .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , i et bilag til det aktuelle drikkevandsdirektiv er forskellige stoffer , som har indvirkning p drikkevandskvaliteten , klassificeret p basis af risikograden .
Efter Parlamentets frstebehandling har Rdet ndret kobbers klassifikation , s kobber hrer til den samme klasse som gifte , som arsenik .
I Europa har kobber vret et godt , sikkert og holdbart materiale til drikkevandsledninger i flere rtier .
Hvis Rdets forslag bliver accepteret , og kobber klassificeres som vrende giftig , fr forbrugeren et helt forkert signal .
<P>
Det er sandt , at i for store mngder er kobber farligt , men vores organer har behov for kobber i sm mngder , og dette har Kommissionen ogs fr konstateret .
Det er ogs videnskabeligt konstateret , at mangel p kobber er en strre ulempe end en overdosis af kobber .
I en redegrelse udfrt af Verdenssundhedsorganisationen i 1997 konstateres det , at der ikke findes noget videnskabeligt bevis for , at anvendelsen af kobber som materiale til vandrr har en skadelig virkning p drikkevandet .
En undersgelse i Stockholm i 1997 viste ligeledes , at kobberet ikke har en skadelig virkning p babyer .
Hvis kobber klassificeres som et skadeligt materiale , vil det foranledige , at kobber erstattes med andre materialer , hvis pvirkninger er ukendte .
<P>
Det er godt , at vores drikkevand i verden i dag med alle mulige tillgs- , farve- og konserveringsstoffer kontrolleres , og betnkningen er en skridt i den rigtige retning , men der m vre mde med alting .
<SPEAKER ID=176 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne takke medlemmerne af Europa-Parlamentet for den omhyggelige gennemgang af Rdets flles holdning .
Jeg var ogs glad for de bemrkninger , som ordfreren , hr . Ken Collins , fremsatte om samarbejdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Ogs vi finder , at det har vret godt , og at hele proceduren har vret gennemfrt i fuld benhed og dermed ogs har givet mulighed for at inddrage NGO ' erne , som hr . Collins fremhvede .
Inden jeg kommer med mine bemrkninger til ndringsforslagene , vil jeg gerne fremhve , at Rdets flles holdning kom i stand efter meget vanskelige og ogs ganske langvarige diskussioner mellem Rdet og Kommissionen .
Nogle af bestemmelserne er sdan set ikke helt til Kommissionens tilfredshed , men set i sin helhed finder jeg imidlertid , at det er et acceptabelt kompromis , som Kommissionen gr fuldt ind for .
<P>
P denne baggrund kan flgende accepteres : ndringsforslag nr . 6 , 8 , 15 og 19 kan accepteres fuldt ud .
ndringsforslag nr . 12 , som fru Jackson specielt spurgte til , og 29 kan delvist accepteres .
I princippet ogs ndringsforslag 13 , 26 og 30 .
Kommissionen kan ikke acceptere flgende ndringsforslag : 1-5 , 7 , 9-11 , 14 , 16-18 , 20-25 , 27 , 28 og endelig 31-34 .
Lad mig kort kommentere de vigtigste ndringsforslag , ogs fordi de naturligvis har spillet en rolle i debatten her i dag .
<P>
Frst dispensationsordningen , og det vil sige ndringsforslag 16 , 17 og 22 .
Kommissionen har accepteret de forslag , som Parlamentet fremkom med under frstebehandlingen , og indarbejdet dem i forslaget .
Rdet har imidlertid siden ndret dem , da dette sprgsml var blandt de vanskeligste under forhandlingerne .
Jeg vil dog understrege , at der kun gives dispensationer , nr der ikke foreligger nogen sundhedsfare .
Dispensationer vil blive tidsbegrnset , og Kommissionen vil vre involveret .
Der er sledes taget hensyn til Parlamentets strste betnkeligheder .
Jeg tror desvrre , at det ville vre meget vanskeligt at genforhandle dette punkt med Rdet .
<P>
S er der parametrene for radioaktivitet , og det drejer sig om ndringsforslag 23 og 26 , som bde ordfreren , hr . Collins , og hr .
Lannoye var inde p . Det glder mig at kunne meddele , at Kommissionen kan acceptere indfrelsen af parametre for radioaktivitet i direktivets bilag 1 , del C , som handler om indikatorparametre .
Det er frste gang , sdanne parametre indfjes i et direktiv , der ikke er omfattet af EURATOM-traktaten , s jeg vil gerne lyknske Parlamentet med dette ndringsforslag .
<P>
S er der ndringsforslagene 8 , 25 og 30 , som vedrrer de hormonlignende stoffer .
Kommissionen har selvflgelig omhyggeligt bemrket sig Parlamentets betnkeligheder p dette punkt , og jeg deler i vrigt ogs selv disse betnkeligheder .
Kommissionens tjenestegrene er for jeblikket ved at undersge sprgsmlet , og der vil i den nrmeste fremtid fremkomme retningslinjer for den politik , der br fres .
Jeg er opmrksom p fru Kirsten Jensens betnkning om hormonlignende stoffer , som er blevet forelagt Miljudvalget den 22. april 1998 , for den er ogs ved at blive gennemget .
Det samme glder de sprgsml , som ordfreren har stillet Kommissionen .
<P>
En henvisning i artikel 4 , stk .
1 , litra a , kan accepteres , men det er for jeblikket for tidligt at indfre parametre i bilag 1 , del B . Jeg hilser iden med en undersgelse vedrrende hormonlignende stoffer srdeles velkommen , forudsat selvflgelig at de ndvendige budgetmidler stilles til rdighed og godkendes af Parlamentet .
Det er imidlertid ikke ndvendigt eller hensigtsmssigt at nedflde denne id i et direktiv .
<P>
S er der endelig bestemmelserne om bly , det vil sige ndringsforslag 12 og 28 , som isr fru Jackson var inde p .
Ordfrerens id med at krve rapporter fra medlemsstaterne om , hvorledes blyproblemet skal gribes an , er interessant og kan accepteres med en fornden omformulering .
ndringsforslag 28 , hvori der foresls 10 r til at overholde blynormerne , kan ikke accepteres .
Kommissionen har foreslet 15 r , og det har Rdet accepteret .
Denne periode er forhbentlig en rimelig balance mellem hensynet til folkesundheden og de praktiske problemer med at f normerne overholdt , og mske skulle man dertil fje det , som navnlig fru Jackson var inde p , nemlig de omkostninger , som er knyttet til det foreliggende forslag .
<P>
S er der endelig ndringsforslag 24 og 29 , trihalomethaner , THM ' er .
Tanken med en rapport i lighed med den om blyparametrene accepteres ogs .
Forslaget om en strengere vrdi for THM kan imidlertid ikke accepteres .
Lad mig ogs sige , at henvisningen til byggevaredirektivet 89 / 106 er en meget nyttig ndring , som kan accepteres i den foreliggende form .
<P>
Lad mig afslutningsvis fremstte nogle bemrkninger om kobber .
Som det ogs er blevet sagt af hr . Collins , s blev alle ndringsforslagene afvist af Miljudvalget , og alligevel ser det ud til , at det spiller en rolle .
Det har i hvert fald vret fremhvet af ganske mange af de parlamentarikere , der har haft ordet her i dag .
Kommissionen har i forslaget fulgt den grnsevrdi for kobber , som Verdenssundhedsorganisationen , WHO , har foreslet .
Under WHO ' s lbende revision , der fandt sted i Genve i april 1997 , blev denne vrdi ikke ndret .
Da det er en sundhedsbaseret vrdi , er det rimeligt at bibeholde den i bilag 1 , del B . Sfremt der fremkommer ny dokumentation , som kan begrunde en ndring af kobbers klassificering , er det klart , at der vil blive taget hensyn hertil .
S vidt Kommissionens tjenestegrene ved , er der ikke for jeblikket nogen ndring p vej i WHO ' s synspunkt .
Derfor er vi ikke indstillet p at foresl Rdet nogen ndring .
<P>
Med hensyn til den del af ndringsforslaget , som vedrrer forudgende konsultation med Parlamentet , s er Kommissionen enig .
Jeg vil imidlertid henlede Parlamentets opmrksomhed p , at dette allerede er dkket af artikel 11 , stk .
1. For kobber og for alle andre parametre i bilag 1 kan der kun foretages en justering efter hring af Parlamentet , da der er tale om en artikel 189 C-procedure .
Endelig vil jeg gerne citere ordfreren , Ken Collins ' bemrkninger om , at der er mange bestemmelser i dette direktiv , som er vigtigere end dette ene punkt om kobber .
<P>
Hr. formand , dette var mine vigtigste bemrkninger til ndringsforslagene .
Jeg siger tak for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr .
Formand , jeg vil bare prcisere , at i indlgget om kobber har det ikke vret hensigten at ndre kobberets grnsevrdi , men at ndre den fra gruppe B til gruppe C . Vi er helt enige om grnsevrdien .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Fru Matikainen-Kallstrm , det syntes mig mere en kommentar end som et sprgsml .
Jeg tror derfor , at vi kan g videre i dette tilflde , men der er ogs fru Baldi , der nsker at stille et sprgsml .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om Kommissionen finder det berettiget at medtage kobber blandt de kemiske produkter - eller snarere giftstoffer - som arsenik , cyanmetal , kvikslv og bly , selvom WHO har erklret , at et niveau p 2 mg. kobber pr. liter drikkevand er et passende sikkerhedsniveau .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Jeg vil bare sprge kommissren , om det gr op for hende , hvilken virkning hendes beslutning vedrrende kobber kan f .
I rigtigt mange lande er rrsystemet til drikkevand p nuvrende tidspunkt af kobber .
Nr man klassificerer kobber sammen med arsenik , forleder man befolkningen til at tro , at det er farligt .
Det , mener jeg , er en virkelig alvorlig sag .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , med udgangspunkt i det , som fru kommissren sagde , kan jeg meddele , at jeg har det p skrift fra ansvarlige organisationer , at WHO ' s revision af 1997 fastslog , at der ikke er videnskabeligt grundlag for de omtalte oxidvirkninger af kobber i drikkevand , ligesom det karakteriserede den indstilling , det fr havde givet , som midlertidig , og jeg afslutter sprgsmlet nu , Kommissionen har selv indrmmet , at anvendelse af kobbermaterialer i distributionsledninger til vand ikke i sig selv er sundhedsfarligt , hvilket fremgr af dokument KOM ( 94 ) 0612 .
Jeg sprger , fordi fru kommissren , uden at svare mig selv , har givet forskellige svar p forskellige sprgsml , og vil det sige , at det er forkert , det der fremgr af dokumentet ?
Eller er det sdan , at fru kommissren ikke er fuldt informeret og svarer p den mde for at forsvare , at hun ikke accepterer ndringsforslagene om , at kobber flyttes fra 1B til 1C , og af samme grund tav om det forhold , at asbest ikke er medtaget som et farligt stof ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , stadig vedrrende kobber vil jeg gerne fremfre et sprgsml , som jeg stillede i mit frste indlg , og som kommissren slet ikke har besvaret .
Sprgsmlet er dette : idet vi antager , at de oplysninger , som kommissren har om kobbers farlighed , er korrekte , skal det erstattes af andre produkter .
Og det sprgsml , som jeg meget direkte vil stille , er flgende : Hvad er det for et produkt , som vi skal erstatte kobber med , og hvilke undersgelse er blevet gennemfrt vedrrende disse erstatningsprodukter ?
Det er et konkret sprgsml , som jeg gerne vil have svar p , eftersom det indtil nu ikke er blevet besvaret , hverken af Kommissionen eller af Miljudvalget , og et sdant svar forekommer mig srdeles vigtigt .
S meget mere som jeg har den opfattelse , der allerede her er fremfrt , at WHO faktisk ikke tilskriver kobber den farlighed , som Kommissionen omtaler .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Jeg giver hermed ordet til Flemming , men minder om , at der ikke kan ndres p sprgsmlene under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , det er blevet sagt , at kobber ikke skader sundheden .
Det er simpelthen ikke rigtigt .
Det kan udmrket give alvorlige skader hos sm brn , dersom de er disponerede for det .
Der findes helt konkrete tilflde af skrumpelever hos sm brn .
I strig har der vret et tilflde , hvor en moder dagligt lavede sit lille barns te af det frste vand , der kommer ud af rrene om morgenen , og som derfor indeholder kobber , som i nattens lb er blevet optaget fra kobberrrene .
Barnet dde .
En skrpende omstndighed var , at moderen brugte en kobberkedel til at koge vandet i .
Sm brn kan alts godt d af det .
Det skal klart frem her .
<SPEAKER ID=185 NAME="Collins, Kenneth">
Hr. formand , jeg m sige , at denne mangel p diskussion i virkeligheden burde vre i form af sprgsml .
S jeg vil stille et par sprgsml og holde mig til den normale procedure .
<P>
Vil kommissren give mig ret i , at kobberindustrien br lyknskes for den effektivitet , hvormed den har vret i stand til at overbevise folk , der ellers ikke ved noget som helst om kobber , om sagens virkningsfuldhed ?
<P>
Vil hun endvidere give mig ret i , at udvalget med stort flertal afviste ndringsforslagene om kobber , fordi det fandt , at det ikke var et sprgsml om at forbyde kobber som et middel til at fre vand til husstandene , men som et middel til at sikre , at vi srgede for ordentlige sundhedsstandarder ?
<P>
Der er ingen , der foreslr , at kobber skal udskiftes i husholdningerne .
Der er ingen , der foreslr , at det skal smides ud og erstattes med noget andet .
Vi indfrer parametre for bly .
Vi beder f.eks. om undersgelser af kemikalier , der afbryder den endokrine funktion .
Vi er klar over , at der ikke er nogen perfekt mde at sikre , at husstandene forsynes med vand .
Det , vi gr , er rent faktisk at sikre , at nr husholdningerne modtager dette vand , s er det sundt .
<P>
Vil kommissren give mig ret i denne vurdering af situationen og i , at Miljudvalget - som i vrigt ikke havde nogle af de folk til stede , som har rejst dette sprgsml - og vil hun give mig ret i , at Miljudvalget havde rigtigt fat i det ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg skal nok lade vre med at blande mig i , hvordan debatten i Miljudvalget er foreget , og hvem der har stemt , og hvem der ikke har stemt .
Det , jeg har noteret mig , er - som hr . Ken Collins fremhver - at der skete en afvisning af forslaget .
Jeg vil godt i forbindelse med de mange sprgsml , der er stillet , sige , at det er klart , at det , vi har baseret os p i denne her sammenhng , er WHO .
Det har undret mig , at der har vret adskillige talere her i dag , som har sat sprgsmlstegn ved de sundhedsbaserede retningslinjer , som er udarbejdet af WHO .
Ud fra de mange erfaringer , vi har , er det min politiske holdning , at vi , hvis WHO vedtager sundhedsbaserede retningslinjer , da gr klogest i at flge dem .
Jeg m sige , at vi i Europa jo ikke gr lngere end de lande , vi normalt sammenligner os med .
Bde USA og Japan har meget strenge normer p dette omrde , og i tilslutning til , hvad hr . Ken Collins sagde om kobberindustrien , m jeg sige , at vi ikke er vidende om , at de normer , man har i USA og Japan , har haft nogen strre indflydelse p kobberindustrien i de pgldende lande , s derfor deler jeg heller ikke hans bekymring .
Jeg kan derfor heller ikke sttte det ndringsforslag , der flytter kobber over i afsnit C i stedet for afsnit B .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Luftkvalitetsgrnsevrdier - Bekmpelse af forsuring - Svovlindholdet i flydende brndstoffer
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0161 / 98 af Pollack for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om luftkvalitetsgrnsevrdier for svovldioxid , nitrogenoxider , svvestv og bly i luften ( KOM ( 97 ) 0500 - C4-0662 / 97-97 / 0266 ( SYN ) ) ; -A4-0162 / 98 af Hulthn for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : " EF-strategi til bekmpelse af forsuring  ( KOM ( 97 ) 0088 - C4-0436 / 97 ) ; -A4-0174 / 98 af Hautala for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om begrnsning af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer og om ndring af direktiv 93 / 12 / EF ( KOM ( 97 ) 0088 - C4-0283 / 97-97 / 0105 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=189 NAME="Pollack">
Hr. formand , eksperter lader forst , at mindst 40.000 mennesker over hele Europa lider under virkningerne af luftforureningen , og de , der lider af luftvejssygdomme , er i fare for at d tidligt af den farlige cocktail af kemikalier i den luft , de indnder .
Det forvrrer lidelserne hos det meget store antal brn , der har astma .
<P>
Byboere lider naturligvis mest , eftersom forureningen fra trafikken bliver et strre og strre problem for hvert r , der gr .
Efterhnden som forureningen fra industrien bliver mindre , sikrer den blotte forgelse af antallet af biler rent faktisk , at den rene luft er ved at blive en sjlden vare .
Bortset fra sundhedsproblemerne bukker vegetationen i skovene , afgrder og srbare kosystemer under for den stadig strre forurening , og vores kostelige europiske kulturarv - bygninger og monumenter , der har stet i rhundreder - bliver dt vk af agressive kemikalier i vores luft .
<P>
Det direktivforslag , vi drfter i dag , er et radikalt og vidtrkkende forsg p at stte en stopper for denne katastrofehistorie .
Det er frste gang , der er blevet fastsat retligt bindende grnsevrdier for emissioner .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dens forslag .
Medlemmerne br forst , at de standarder , der bliver foreslet , er resultatet af enstemmighed i lbet af to r i bredt sammensatte arbejdsgrupper og er baseret p de seneste WHO-standarder til beskyttelse af menneskers sundhed .
De er blevet underkastet cost-benefit-analyser og er meget strenge .
<P>
Fire forskellige luftforureningskilder bliver behandlet i dette frste datterdirektiv , og flere vil flge i fremtidige direktiver .
Disse fire : svovldioxid , nitrogenoxider , svvestv og bly blev fastsat i et rammedirektiv som de frste luftforureningskilder , der skal tackles .
<P>
Jeg kan ikke komme nrmere ind p forslagene her p den korte tid , jeg har fet tildelt .
Hver enkelt forureningskilde har forskellige grnsevrdier , og det hele er meget komplekst , men kort sagt faststter direktivet grnsevrdier for emissioner , der skal vre net i 2005 og 2010 .
Det krver offentligt tilgngelige regeringsgodkendte handlingsplaner for omrder , hvor emissionerne for nrvrende er hjere end disse grnsevrdier for at sikre , at der tages konkrete skridt for at overholde disse tidsfrister .
Dette er meget vigtigt .
I nogle tilflde srger det for trskelvrdier for forureningsvarsling , hvor offentligheden skal informeres om den luft , der indndes , og der er en indbygget revision i 2003 .
<P>
Det faststter ogs ensartede mlekriterier og -teknikker .
P grund af hullerne i den videnskabelige viden om virkningerne af nogle af disse forureningskilder er der planer om mere forskning .
En af de ting , jeg har gjort , er at foresl nogle srlige omrder , hvor der er behov for forskning , og hvor der simpelthen ikke findes videnskabelige oplysninger for nrvrende .
<P>
Kort sagt gr de vsentligste ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , flgende : for det frste har vi forsgt at ge informeringen af offentligheden ved enhver lejlighed .
Vi har tilfjet trskelvrdier for forureningsvarsling for nitrogenoxider og svvestv .
Jeg ved , at Kommissionen finder det vanskeligt at acceptere iden om en trskelvrdi for forureningsvarsling for svvestv , og jeg accepterer , at WHO ikke faststter nogen sikkerhedsgrnsevrdi og derfor ikke kan faststte et niveau , hvor offentligheden br informeres .
Jeg mener stadig , at vi br forsge dette .
Det Forenede Kongerige har en sdan trskelvrdi .
For nitrogenoxider har Miljudvalget bedt om den trskelvrdi for forureningsvarsling , som anvendes i Frankrig .
Den er lavere end den trskelvrdi , man har i Det Forenede Kongerige .
<P>
Vi har fastsat en lavere trskelvrdi for SO2 , hvilket jeg erkender er ret s optimistisk , men i betragtning af de alvorlige virkninger p menneskers sundhed af hje niveauer af SO2 selv over kortere tid hber jeg , at Kommissionen og Rdet vil finde en mde at reducere deres eksisterende tal , selvom de ikke mener , at de kan g linen ud .
Arbejdsgruppen om dette anbefalede ikke nogen grnsevrdi p timebasis , men jeg mener , at det er mere realistisk at forsge at reducere overskridelserne end at vlge den meget lavere grnsevrdi , som nogle kolleger nsker .
SO2 -grnsevrdierne br vi se p igen i forbindelse med tilbageblikket i 2003 , og vi m vre klar over , at nogle medlemsstater har en lavere grnsevrdi end den , der er angivet i teksten .
<P>
Der er et mindre problem med Kommissionens forslag om at beskytte kosystemer mod SO2 .
WHO-retningslinjerne s p en rkke vrdier for forskellige typer vegetation - afgrder , skove , flsom vegation og lav .
Miljudvalget har besluttet at vlge den grnsevrdi , der var fastsat for at beskytte lav , som er den mest flsomme vkst , og dette er betydeligt strengere end Kommissionens tekst .
Jeg mener , at Kommissionen og Rdet br se p dette igen og afgre , om de ikke kan finde en bedre mde at faststte hensigtsmssige grnsevrdier .
Det er ret s vanskeligt at vlge et tilfldigt antal , nr man forsger at beskftige sig med fire forskellige ting .
<P>
ndringsforslag 32 er en kompromistekst vedrrende placeringen af mlestationer i sm omrder med flsomme kosystemer , hvilket jeg finder er en vsentlig forbedring i forhold til Kommissionens tekst .
Vi har ogs , om end ret s modstrbende , bnet dren for en rkke lokaliserede overskridelsestolerancer for bly , hvor nogle smeltevrker for ikkejernholdigt metal simpelthen ikke vil vre i stand til at overholde tidsfristen selv med den bedst tilgngelige teknologi .
Det vil helt klart skulle overvges meget omhyggeligt .
<P>
Kolleger fra De Grnne nsker betydeligt strengere grnsevrdier for nitrogenoxider og svvestv . Disse ndringsforslag er velmenende , men totalt urealistiske , og blev alle afvist i Udvalget .
Men vi br se omhyggeligt p , hvor langt vi er net i r 2003 .
Stofferne er farlige , og jeg deler deres nske om at skride hurtigere frem .
Men niveauerne i teksten betyder allerede en stor reduktion af nitrogenoxider og svvestv , og for at n det , de foreslr , m vi p det nrmeste forbyde biler og lukke industrien .
Som Londonbo kender jeg kun alt for godt til problemerne med luftforurening forrsaget af trafik , og der findes ingen nemme lsninger .
Men en rkke andre direktiver , der befinder sig p tegnebrttet , vil bidrage til dette .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke Kommissionen , den britiske reprsentation , udvalgssekretariatet og mine egne assistenter for alt det hrde arbejde , de har gjort .
Jeg hber , at de regionale og lokale myndigheder vil vre i stand til at gennemfre de meget strenge grnsevrdier , der er fastsat .
Jeg anbefaler direktivet og ndringsforslagene for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=190 NAME="Hulthn">
Hr. formand , forsuring er et kompliceret problem , da det rammer forskelligt .
En del har aldrig set den sure regns effekter , andre kan stort set dagligt mrke forsuringens resultater . Det drejer sig sledes om mrkeligt voksende trer , dde grantrer , ser lige s klare som svmmebassiner og lige s tomme for liv , blomster , der er forsvundet for aldrig at komme igen , insekter og skaldyr , der har fet samme skbne , samt fisk , som ikke lngere kan formere sig .
Der bliver en mrkelig form for stilhed over et omrde , der er ramt af forsuring ; naturen bliver en kulisse uden indhold .
<P>
Det er imidlertid ikke altid let at vinde forstelse for problemer , som ikke er synlige for alle .
Det er ikke s enkelt at finde en strategi for at gribe ind over for miljkonsekvenser , der begyndte samtidig med den moderne industrialisme .
Det krver samarbejde og forstelse , ikke mindst fra dem , der ikke berres .
Derfor vil jeg ogs benytte lejligheden til at takke dem , der har bidraget i arbejdet , som har gjort sig overvejelser , og som har fremlagt ndringsforslag .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke Kommissionen for et ganske udmrket arbejde .
<P>
Med denne meddelelse begynder vi p en strategi for i det mindste at standse forsuringen , selvom der skal mere til for at muliggre en genoprettelse af de ramte kosystemer .
Men det , der er godt , kan naturligvis altid blive bedre .
Selvflgelig kan de indgangsdata , der er indlagt i Kommissionens meddelelse , kompletteres , og der kan indkomme flere forslag .
Selvflgelig er det tillige sdan , at vi behver konkrete aktiviteter , ogs med hensyn til sfarten samt , efter min opfattelse , ogs med hensyn til en grnse for flybrndstof .
Vi behver desuden en revidering , for s vidt angr direktivet om store forbrndingsanlg .
Ikke mindst m vi begynde p dialogen med de ansgerlande , der har lignende problemer eller mske vrre problemer end mange af os , som allerede er med i Unionen .
Hvordan skal vi klare at omstille deres anlg ?
Hvordan skal vi klare at f dem til at opn de vrdier , som vi stiller krav om i dag ?
<P>
Selvom en del af os kan se , at det er ndvendigt at komme i gang med dette , er der andre , som fler uro over , at det gr alt for hurtigt , at dette bliver et problem .
Den klassiske konflikt mellem milj og beskftigelse vil da dukke op .
Til dem , der fler denne uro , m vi sige , at selvom man ikke kan se forsuringen hos sig selv , kan man alligevel forst , at det , der har forrsaget forsuringen , ogs har konsekvenser bde for mennesket og for andre .
Det , der rammer en fisk , er nppe heller godt for et menneske . Luftforurening er et problem for alle , ikke bare for dem , der rammes af forsuring .
<P>
Miljforureningen kender ingen grnser .
Derfor kan luftudslip vandre .
Forurening , som kommer fra et sted , fr effekter p natur tusindvis af kilometer derfra .
Derfor m indgrebene ske i fllesskab .
Ved hjlp af den strategi , Kommissionen har prsenteret , og de forslag , miljudvalget har bidraget med , hber jeg , at vi snart kan se naturen live op , ogs p fjerntliggende steder som min egen hjemstavn .
Jeg tror , at det forslag og den strategi , Kommissionen har valgt , er den fleksibilitet , der er behov for i landene , for at man skal kunne udforme de regler , der bedst passer for en selv , for at opn et direktiv og et ml , som i den sidste ende kan gre , at forsuringen standses fuldstndigt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Hautala">
Hr. formand , i februar har vi stemt for en nedsttelse af svovlindholdet i brndstoffer for at opn renere udstdningsemissioner fra biler .
Nu har vi Kommissionens forslag , hvis hensigt er at nedstte svovlindholdet i de lidt tungere brndstoffer : her er det tale om tung fyringsolie og gasolie med et svovlindhold , som er flere klasser strrre .
I Auto-Oil- programmet skal svovlindholdet reduceres med nogle milliontedele .
Nu taler vi om procenter .
Grundiden er , at olieindustrien skal vre i stand til at fjerne dette gule stof fra kredslbet , s det ikke havner i luften .
Det er teknisk fuldt ud muligt og med et omkostningsniveau , som er til at styre .
<P>
Kommissionens forslag er det frste egentlige direktivforslag , hvorved det er hensigten at tage fat i forsuringen , som kollega Hulthn lige fr talte om .
Dette er vigtigt specielt af hensyn til miljet , naturen og selvflgelig ogs den menneskelige kulturarv .
Mange vrdifulde bygninger forfalder i jeblikket , fordi svovlemissioner delgger dem .
Det br ogs understreges , at denne foranstaltning ogs betyder en del for den lokale luftkvalitet .
Her taler vi igen om de sprgsml , som kollega Pollack her har stillet .
<P>
Svovlemissioner fra flydende brndstoffer kan have en samvirkning med partikelemissioner , hvilket kan skabe alvorlige sundhedsrisici .
Det skal konstateres , at dette slet ikke udelukkende er et forsuringsproblem i det nordlige Europa , men at alle samfund , alle ttbebyggede omrder i Den Europiske Union har problemer , som skyldes den lokale luftkvalitet og dens svovlindhold .
<P>
Jeg har gerne villet foresl , at dette forslag ogs omfatter brndstoffer til skibe .
Oprindeligt har Kommissionen ogs planlagt noget i den retning , men det findes alligevel ikke i dette dirketivforslag .
Parlamentet vil sandsynligt acceptere forslaget fra Miljudvalget om , at ogs Den Europiske Union begynder at reducere svovlindholdet i brndstoffer til skibe .
Dette virker srdeles begrundet .
I og for sig har jeg den opfattelse , at efter Kommissionens egne beregninger er det muligt at reducere omkostningerne fra forsuringsstrategien med 15 % , hvis skibsbrndstoffer tages med i direktivet .
Der er frt internationale forhandlinger i IMO , Den Internationale Sfartsorganisation , men der har man ikke opnet noget , og efter min mening skal vi heller ikke vente p disse forhandlinger .
I den sammenhng er der ogs aftalt , at stersen bliver et sromrde , hvor det ikke er tilladt at anvende skibsbrndstoffer med et svovlindhold p over 1 , 5 % , men der er sket en lapsus ved disse forhandlinger , da Nordsen og Det Irske Hav er holdt uden for omrderne med srklassifikationer .
De br absolut medtages der .
<P>
S gr jeg over til at behandle gasolie og lette brndstoffer .
Denne sag er ikke bare meget vigtig for miljet , men ogs politisk interessant , fordi strig , Finland og Sverige fik en overgangsperiode p fire r , hvor det ansloges , at de vil vre i stand til at bevare deres strengere begrnsninger for svovlindholdet i gasolie .
Udvalget er nu tilhnger af , at der br tages udgangspunkt i en svovlbegrnsning p 0 , 1 % , som allerede glder i strig fra i r , og som er mindre , end Kommissionen foreslr .
<P>
Ogs Miljudvalget er endt med at foresl artikel 100 A som et retslig grundlag for dette direktiv .
Som ordfrer bliver jeg ndt til at sige , at jeg er var uenig i dette , fordi det vel kan begrundes som en miljforanstaltning , hvor det er muligt at vlge 130 S .
Det vil hjlpe strig med at holde fast i deres strengere begrnsning , sfremt Kommissionen ikke tager hjde for det gldende svovlindhold i strig .
<SPEAKER ID=192 NAME="Lange">
Hr. formand , kre fru kommissr , kre kolleger , i virkeligheden er der her tale om et problem , som vedrrer det indre marked og miljbeskyttelsen .
For vi faststter ikke her grnsevrdier for faste anlg , for raffinaderier eller for kraftvarmevrker .
Nej , vi faststter her grnsevrdier for brndstoffer , som der frit kan handles med p det indre marked .
Vi har nu allerede flere gange fet at vide , at brugen af disse brndstoffer er rsagen til forsuringen af vores skove og landskaber .
Men i den forbindelse drejer det sig netop ogs om aspektet det indre marked .
Direktivet om diesel og benzin vedtog vi med stort flertal den 18. februar , og ogs dr vil vi have svovlindholdet reduceret .
Nu glder det om at gre det samme ved svr og let fyringsolie , fordi svovlindholdet dr for jeblikket endog er vsentlig hjere .
<P>
Kre kolleger , lad os da kmpe for at f flles normer for let og svr fyringsolie i Europa ! For det kan efter min mening simpelthen ikke forklares , hvorfor man ikke kun for det indre markeds vedkommende , men ogs for miljbeskyttelsens vedkommende tillader et kludetppe .
For hvad betyder det egentlig at sige , at medlemsstaterne selv kan bestemme , hvilke grnsevrdier de vil fastlgge ?
Det betyder rent faktisk , at nogle gr videre end andre , og det vil medfre en betydelig uligevgt p det indre marked for let og svr fyringsolie .
Jeg fandt engang frem til tallene og skal gerne sende Dem til Kommissionen endnu en gang .
I enkelte medlemsstater dkkes over halvdelen af behovet gennem import og eksport , og det er sledes virkelig ikke nogen lille andel , der vedrrer det indre marked .
Dertil kommer s yderligere det miljpolitiske aspekt .
Det kan jo udmrket vre , at et land faststter indholdet af svovl i brndstoffet i den lette og svre fyringsolie til 0 % , men at andre netop ikke gr det .
Desvrre , desvrre gr de skyer , der medfrer forsuringen , jo ikke holdt ved grnserne .
Det land , hvor 0 % glder , rammes mske hrdere end fr .
Nej , vi har brug for flles normer .
Derfor er det et problem , der angr det indre marked .
Derfor skal vi have artikel 100 A som retsgrundlag .
<P>
Nste aspekt : Vi bliver ndt til ogs at tage skibsdiesel med , fordi 14 % af alle N- og X-emissioner og 16 % af alle svovlemissioner stammer fra skibene alene .
Netop p det punkt skal der gres noget , ogs hvad angr udbygningen af gamle skibe !
<P>
Derfor , kre kolleger , lad os tage fat , lad os gre Europas brndstoffer til en svovlfri zone !
<SPEAKER ID=193 NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Kommissionens forslag til en strategi om forsuring er vigtig og har en rigtig retning .
Det koncentrerer sig om nedsttelse af forsurende emissioner .
Strategien er dog endnu ikke frdig til beslutning .
Fr accept af strategien skal forldet og mangelfuld baggrundsviden absolut rettes .
<P>
P grund af forsuringen er det vigtigt , at reduceringen af emissioner sttes i frste rkke i konvergensstrategierne for de lande , som ansger om medlemskab i EU .
I forbindelse med udvidelsen br sttten til miljforanstaltninger specielt rettes mod reduceringen af grnseoverskridende emissioner .
Ved en overfrsel af nye teknologier til disse lande kan betydningsfulde resultater opns hurtigere og mere effektivt i hele Europa .
Ligeledes skal direktivet om begrnsning af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer frdigbehandles s hurtigt som muligt , og der skal ogs indfres bestemmelser om faste brndsler og om anlg , som anvender disse .
<P>
Da Den Internationale Sfartsorganisation , IMO , ikke har begrnset svovlindholdet i brndstoffer til skibe , skal de heller ikke tages med i EU-direktivet om flydende brndstoffer .
En del af landene ved stersen er ikke underkastet EU-direktiverne .
Det vil medvirke til , at skibene tanker op i landene uden for EU , hvis bunkerolien medtages i direktivet .
Det vil ikke vre til fordel hverken for stersen eller for Unionen .
Vi br anvende andre midler .
<P>
I forbindelse med olieraffinering opstr der p grund af arbejdets karakter en betydelig mngde forskellige ikke-kommercielle destillationsrester , som anvendes som brndstof hos raffinaderier .
Det er ikke hensigtsmssigt at faststte specifikke begrnsninger for raffinaderibrndstof .
Der opns lige s gode miljmssige resultater ved at justere emissionerne fra olieraffinaderierne som ved at justere visse brndstoffers egenskaber .
Det er vigtigt for den europiske olieraffinaderiindustri at bevare fleksibiliteten ved valg af brndstoffer fra raffinaderier .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil jeg gerne hilse fru Hautalas , Hulthns og Pollacks betnkninger velkommen , for de gr alle et vsentligt bidrag til at forbedre luftkvaliteten og beskytte menneskers sundhed i miljet i Europa .
Ved at faststte disse nye standarder for luftkvalitet i vores byer kan vi forpligte industrien til at begynde at trffe de ndvendige foranstaltninger til at tackle de nuvrende kilder til luftforureningsproblemer i vores byer .
<P>
Isr problemer med svovl og undertiden SO2 og selvflgelig nitrogenoxider , NOx , i vores atmosfre , der stammer fra forbrndingen af forskellige forurenende brndstoffer i fabrikker , biler og fra andre kilder ssom skibe .
Man br ikke undervurdere omfanget af dette problem .
I dets frste stadium er det usynligt og meget gradvist i dets indvirkninger , men i sidste ende resulterer det i livlse vandlb , skove med rdnende trer og tusinder af tidlige ddsfald som flge af luftvejssygdomme .
Dette er en pris , som vi ikke kan fortstte med at betale , og derfor er disse betnkninger absolut ndvendige for at undg yderligere skade , forrdnelse og ddsfald i Europa .
Forslaget om at reducere svovlindholdet til 0 , 1 vgtprocent i en rkke forskellige brndstoffer er teknisk muligt og kan gres til en rimelig penge .
<P>
Andre foranstaltninger , der er vrd at notere sig , er forslagene om at etablere et SO2 -emissionskontrolomrde i Nordsen .
Dette forslag og de dermed forbundne foranstaltninger vil tage sig af en emissionskilde , der ikke tidligere har vret omfattet af EU-lovgivningen .
Isr fru Hautalas betnkning stiller ogs sprgsmlstegn ved retsgrundlaget for dette forslag .
Er det en markedsforanstaltning , eller er det en foranstaltning til miljbeskyttelse ?
Mine tidligere bemrkninger viser , at for mig er der frst og fremmest tale om en miljbeskyttelsesforanstaltning .
Men jeg er rede til at lytte til kolleger og acceptere , at der er meget reelle markedsindvirkninger i forslaget , der er ndvendige for at kontrollere svovl .
<P>
Endelig kan forslagene i denne pakke betragtes som ndvendige skridt , og jeg vil derfor anmode Kommissionen og Rdet om at godkende Parlamentets betnkninger og ndringsforslag i den sikre forvisning om , at floder , skove , store og sm byer fra Middlesbrough til Milano vil blive sundere , renere og bedre steder at bo i i fremtiden .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , menneskene i Europa har brug for renere luft , og jeg finder det , Kommissionen her har forelagt os om skadelige stoffer i luften , storartet .
Det er et meget , meget stort skridt .
Nr man kommer fra et land , som har meget skrappe grnsevrdier , kan man ikke forvente , at alle stater i Den Europiske Union straks kommer p hjde dermed .
Man er ndt til at vre mere beskeden og taknemmelig , nr vi skridt for skridt gr videre .
<P>
Alligevel vil jeg gerne have lov til at komme med tre bemrkninger ud fra en strigsk synsvinkel .
Frst om artikel 8 om oplysninger til offentligheden . Her er nogle grundlggende overvejelser .
I henhold til Kommissionens forslag skal oplysningerne med regelmssige mellemrum gives til relevante organisationer .
P grundlag af flere rs erfaringer fra strig har det vist sig , at det ikke er ndvendigt aktivt at videregive disse oplysninger .
De er ganske vist ved distributionens start strkt efterspurgte , men s daler interessen for dem meget hurtigt .
<P>
I strig kan disse oplysninger til enhver tid fs via tekst-tv , Internet , telefon eller fax , og da alle i mellemtiden har fet adgang til en af disse oplysningskilder , foresls det , at disse oplysninger ikke distribueres aktivt , men stilles til rdighed .
<P>
Om grnsevrdien for svovldioxid : her faststtes der en 1-times-grnsevrdi p 350 mikrogram , som er afledt af WHO ' s 10-minutters-gennemsnitsvrdi p 500 mikrogram .
Ud fra strigske erfaringer kan den 1-times-grnsevrdi , der foresls , imidlertid ikke sikre , at 10-minutters-gennemsnitsvrdien overholdes .
Med henblik p at f etableret det korrekte indbyrdes forhold foreslr vi , at 1-times-grnsevrdien faststtes til 250 mikrogram .
<P>
Om nitrogenoxiderne er der at sige , at en alarmtrskelvrdi er vidunderlig , men en vrdi p 800 mikrogram er virkelig alt for hj , fru kommissr .
Selvom disse ndringsforslag ikke kan vedtages med det samme , hber jeg alligevel , at alle europiske stater p et eller andet tidspunkt kan opfylde disse strigske grnsevrdier .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Rdets forslag til et direktiv om reduktion af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer , i srdeleshed brndsels- og dieselolie , skal gre det muligt at bekmpe den type luftforurening , som man kalder " syreregn  .
<P>
Denne type forureningsvirkninger er velkendte , srligt i byomrderne .
Hvad angr resten , har jeg behandlet dette sprgsml i min betnkning om Fllesskabets handlingsprogram for 1999-2000 , der drejer sig om sygdomme knyttet til forurening fra svovldioxidudledninger .
Men denne yderst legitime vilje til at beskytte miljet br ikke f os til at glemme den konomiske side , og her isr medlemsstaternes virksomheders konkurrenceevne .
Faktisk er der store forskelle mellem dem .
Nogle er storforbrugere af tunge brndselsolier , andre forbruger mindre .
Det var derfor , at jeg sendte ndringsforslagene til udvalgsbehandling , s medlemsstaterne kan trffe forholdsregler , som garanterer , at tunge brndselsolier ikke kan anvendes inden for deres territorium , hvis svovlindholdet overstiger 2 , 5 vol . % i stedet for 1 vol .
% , som Europa-Kommissionen angiver .
<P>
Dette vil gre det muligt at respektere konkurrenceevnen mere , men det ser ud til , at de krvede normer bliver strengere og strengere og risikerer at bringe de industrier i fare , som - og det mener jeg - har forstet , at det er i alles interesse at faststte rimelige normer .
Der er fare for , at man p grund af denne strenghed stter normerne ned .
<P>
Ikke desto mindre er Kommissionens forslag i det store hele acceptabelt .
Derfor beder jeg jer om at respektere denne tekst og fjerne de mest strikse ndringsforslag - teksten , som allerede er meget krvende , br undg normer , som er endnu mere bindende og endnu mindre realistiske end ordfrerens .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , nr jeg lser fru Hulthns betnkning om strategien til bekmpelse af forsuringen , m jeg tnke p mit eget land , Nederlandene .
I Nederlandene er landbrugets emission af ammoniak i de forlbne fem r kun faldet med halvdelen af , hvad det egentlig burde , og hele dette skuffende resultat kommer desvrre ikke som en fuldstndig overraskelse .
Det gr det klart , at ekstra foranstaltninger er ndvendige for at n de opstillede miljml .
Det glder derfor mig og ogs min gruppe meget , at Kommissionen har udarbejdet en strategi til bekmpelse af forsuringen , og vi vil derfor fuldstndigt tilslutte os skrpelsen i Hulthn-betnkningen .
<P>
Kommissionen foreslr nemlig , at den kritiske belastningsgrnse for forsuring , som blev overskredet i referenceret 1990 , skal halveres inden r 2010 . Men jeg mener , at denne strategi godt m skrpes noget .
Jeg er enig med fru Hulthn i , at dette ml , som vi strber efter , skal fremskyndes til 2004 . Og i 2015 br de kritiske belastningsgrnser i landdistrikterne ikke ns nogen steder mere .
Desuden br landbrugssubsidierne sammenkdes med strengere krav for ammoniakemission .
Det hedder integration af milj p landbrugsomrdet .
<P>
Bredygtigt biologisk landbrug skal absolut stimuleres inden for disse rammer .
Ellers opnr vi slet ikke noget . Jeg hber derfor , at kommissr Bjerregaards indflydelse p hendes kollega Fischler er stor nok til at n dette ml .
Selvom ogs hr . Fischlers kommissionsforslag , nr vi lser Agenda 2000 , er opmuntrende for miljet , ogs p landbrugsomrdet .
<P>
Endelig synes jeg , at det er meget vigtigt , at bekmpelsen af forsuringen ikke holder op ved den nuvrende Europiske Unions grnser .
Ansgerlandene skal derfor hjlpes og forberedes p at imdekomme disse standarder .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , med hensyn til luftforureningen udgr ud over kraftvrkernes forbrndingskedler ogs bilernes forbrndingsmotorer store risici for mennesker .
Det skal vi erkende , selvom de , som stemmer p os , ogs har biler .
<P>
Man er i gang med at stte grnsevrdier for flydende brndstoffer bortset fra kerosen .
Faststtelse af grnsevrdier er en positiv ting .
De skal ogs strammes op for de faste brndstoffer , specielt for kul .
Efter EU ' s energistrategi vil anvendelsen af naturgas og vedvarende energikilder vokse .
En forbedring af brndeffektiviteten og en kombineret produktion af kraft og varme vil reducere emissionerne .
Nr energiforbruget alligevel vokser med 1 % pr. r , skal der for kulforbrndingen faststtes samme grnser , som vi nu er i gang med at faststte for olien .
<P>
Der er tale om en forsuring af jordbunden . Specielt vil jeg minde kommissren om , at de nordlige omrder , Finland , Sverige og strig , skal have lov til at beholde deres gldende hjere grnsevrdier , og Den Europiske Union skal fastsatte lignende grnsevrdier ogs for de andre lande .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , de tre betnkninger , som handler om begrnsning af luftforurening , gr mig bde glad og rasende .
P den ene side drejer de sig jo om sdanne problemer , som EU burde vise meget mere opmrksomhed , problemer , der af sin natur er grnseoverskridende , og som krver bindende international lovgivning .
Generelt indebrer disse betnkninger en forstrkning af kampen mod luftforurening , selvom der er mangler ; man har f.eks. glemt flybenzinen .
Generelt har man dog alligevel vret opmrksom p forsuringen , som er et strre problem i mit land end i mange andre EUlande .
Dette er sledes godt .
Det fr fuld sttte fra os i den grnne gruppe og ogs fra mit eget svenske miljparti .
<P>
P den anden side har visse EU-parlamentarikeres evindelige magtambitioner imidlertid forrsaget en alvorlig sknhedsplet i Hautala-betnkningen - imod ordfrerens egen vilje .
Miljudvalget krver en ndring af det retlige grundlag fra artikel 130 S til 100 A , hvilket ikke har sit grundlag i omsorg for miljet , men udelukkende i Europa-Parlamentets nske om at ndre beslutningsprocessen fra samarbejds- til medbestemmelsesproceduren .
Det kan naturligvis af og til vre motiveret , men i denne sammenhng indebrer det , at reglerne forvandles fra minimumsregler til total harmonisering , hvilket kan f miljnegative effekter i lande , som har strengere regler , bl.a. Sverige .
Desuden forhindrer artikel 100 A EU-lande i at i fremtiden g foran med strengere regler .
En henvisning til 100 A . 4 er vrdils , da alle ved , at det ikke er nogen miljgaranti , men en strkt beskret dispensationsmulighed , som nsten aldrig kan benyttes ; det bliver for vrigt endnu vrre i Amsterdam-traktaten .
Det er alts godt , at Parlamentet vil skrpe kampen mod luftforurening , men det er skidt , at man i valget mellem miljbeskyttelse ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , med hensyn til direktivet om begrnsning af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer synes Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ikke at have fulgt ordfrerens rd , idet denne foreslog at godkende det retsgrundlag , som Kommissionen havde foreslet ; nu nsker man i stedet artikel 100 A , der , hvis Rdet accepterer det , vil gre denne lovgivningsmssige tekst til en flles beslutningsprocedure .
<P>
Miljudvalget har insisteret p , at fordelene ved at formindske svovlindholdet i brndstoffer langt overgr de udgifter , som industrien vil f for at tilpasse raffinaderiudstyret hertil .
<P>
Vi hber , at der i forbindelse med den flles beslutningsprocedure vil blive fundet en fornuftig lsning , og at der vil blive taget hensyn til det forhold , for nu at give et eksempel , at olie fra Nordsen har et langt lavere svovlindhold end olie fra Middelhavet .
Der er store forskellige problemer mellem de sydlige og de nordlige lande , og derfor skal man i forbindelse med en harmonisering tage hensyn til ikke blot de miljmssige problemer , men ogs de beskftigelsesmssige problemer .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , af de mange miljskader , som mennesker udsttes for , fles luftforureningen af de fleste som den vrste og som den , der er mest ubehagelig .
Derfor er jeg meget glad for de betnkninger , vi drfter i eftermiddag : en strategi mod forsuring , direktiver om grnsevrdier for svovldioxider , nitrogenoxider , bly og svvestv samt en begrnsning af svovlindholdet i visse flydende brndstoffer .
<P>
Jeg takker ordfreren , og jeg mener , at hendes arbejde er velegnet til ogs som et supplement til den under auto-olieprogrammet vedtagne lovgivning at gre luften over og i Den Europiske Union mindre belastet af skadelige stoffer og ogs til at gre vandet renere , for vi skal hele tiden tnke p , at halvdelen af vandforureningen opstr p grund af skadelige stoffer , der hidfres gennem luften .
<P>
Luftforurening er grnseoverskridende , men ogs lokalt betonet , og begge dele kan virkelig reduceres ved hjlp af disse direktiver , for netop den luftforurening , der opstr p grund af det hje svovlindhold i flydende brndstoffer , bidrager navnlig i snvre dale i bjergene til , at luften forurenes lokalt , medens den grnseoverskridende luftforurening mrkes i langt hjere grad andre steder , dr , hvor der er sletteland , eller hvor dalene er lange og flade .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at den industri , der stilles over for disse direktiver , nr den omstiller , vlger nye teknologiske lsninger og ikke end of pipe- strategier , for dermed forbedrer vi ikke vores industri , men fordyrer blot produkterne . Jeg vil gerne gre opmrksom p , at den by , jeg bor i , for ca .
15 r siden var den strigske by , der havde de strste luftproblemer , og at den ved hjlp af nye teknologier har opnet en forbedring , s der nu kun kommer 10 % skadelige stoffer fra industrien sammenlignet med fr , og s gr det oven i kbet denne industri bedre nu end dengang .
<P>
Det er et vigtigt skridt i retning af forebyggelse af sundheden at f vedtaget disse direktiver , og jeg mener , at en strategi til forhindring af dannelsen af ozonlag i nrheden af jordoverfladen br g hnd i hnd med dem .
Jeg hber endvidere , at ndringerne i Hautala-betnkningen , hvor Miljudvalget stemte for en af de strigsk-finsk-svenske grnsevrdier for svovl og fyringsolie , accepteres af Kommissionen , og at der dermed tages yderligere et skridt til forbedring af luftvrdierne i Den Europiske Union som helhed .
<P>
Til slut vil jeg gerne anfre en ting .
I middelalderen sagde man , at byluft gr fri .
I det tyvende rhundrede har man ofte vret ndt til at sige , at byluft gr syg .
Jeg vil gerne have , at man kan sige , at det er rart og godt at indnde luften overalt i Europa .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg vil ikke igen komme ind p de kendte beklagelser af det , som en forsuring af miljet forrsager . Det har vi talt nok om .
<P>
Hvad angr en nedsttelse af svovlindholdet og betnkningen , som blev fremlagt af Hautala , s er jeg for en ndring af retsgrundlaget og for artikel 100 A om det indre marked og alts en harmonisering af de forskellige lovgivninger , s man undgr konkurrenceforvridning .
Vi er udmrket klar over , at svovlindholdet er forskelligt , alt efter om det drejer sig om brndstof fra Nordeuropa eller Den Persiske Golf .
<P>
Jeg vil i vrigt gre opmrksom p , at stk . 4 i artikel 100 A gr det muligt for de medlemsstater , som af miljmssige rsager nsker at gennemfre langt strengere nationale regler , at gre det .
Det betyder sledes , at strig , Finland og Sverige fortsat kan plgge langt striksere normer , og det er der ikke noget problem i .
<P>
Jeg vil imidlertid sige til Hautala , at jeg synes , hun gr en smule for langt , og at man skal tage de konomiske problemer , som betnkningen nvner , i betragtning .
Jeg kan sledes ikke g ind for , at forslaget udvides til at omfatte hverken tung brndselsolie , dieselolie eller kerosen til fly , som kun udgr 0 , 2 % af den samlede svovlemission , og som kun berrer de vre atmosfriske lag .
P samme mde tror jeg , hvad angr skibsbrndstof , at det er at foretrkke at afvente Den Internationale Sfartsorganisations forhandlinger om Marpol-konventionen , som snart er frdig , og som skal faststte svovlindholdet i skibsbrndstof og definere srlige beskyttelseszoner .
Jeg mener , det er rimeligt at vente , til disse forhandlinger er afsluttet , og ikke forstyrre en god afvikling af disse forhandlinger .
<P>
Endelig vil jeg gerne , at man , stadigvk af konomiske grunde , ikke lgger sig fast p alt for korte frister for at mindske svovlindholdet , dels i tunge brndselsolier , dels i dieselolie .
Nr man beslutter at faststte disse reduktioner til 1999 , selvom vi allerede er midt i 1998 , mener jeg , at fristerne er usdvanligt korte , og at dette kan skade konomien .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , disse tre betnkninger , som vi debatterer , hnger jo i hj grad sammen .
Pollackbetnkningen er indrettet p luftforurening , som er en trussel mod borgernes sundhed .
Jeg er overbevist om , at det er fuldt ud muligt at stille strengere krav , end Kommissionen har gjort , i hvert fald p visse omrder .
Visse lande er allerede net lngere .
<P>
Jeg vil dog her koncentrere mig om Hulthn-betnkningen om en flles strategi mod forsuring .
Det er en god betnkning om et meget alvorligt miljproblem .
Miljudvalget mener , at et mere ambitist ml for r 2015 er p sin plads .
P visse omrder vil den kritiske belastningsgrnse blive overskredet , men de omrder br vre meget lette at tlle .
<P>
I Sverige er bevillingerne til kalkning af ser for at forhje pH-vrdien faldet .
Man regner med , at alene denne handling kan vre rsag til , at ca . 3.000 fiskebestande og 1 million bestande af hvirvellse dyr forsvinder .
<P>
Mange steder i Europa finder vi betydelige skovskader p grund af de sure udslip .
I 1993 stod brugen af kul for ca . 60 % af svovldioxidudslippene .
Forslaget om ophvelse af nationale kulsubventioner er derfor vigtigt .
Kul burde i stedet belastes med afgifter p svovludslippene .
<P>
Ordfreren har ogs taget andre effekter af forsurende udslip op , bl.a. helbredseffekterne .
Hvis man bruger data fra Kommissionens egen eksterne rapport om forskellige energityper , kan man konstatere , at hvis vi i en tirig periode erstattede atomkraften med kulkraft , ville Unionen have haft ca . 20.000 flere tilflde af krft , end det er tilfldet i dag .
Vi br ogs erkende , at den sikre vestlige atomkraft desuden giver os et strkt bidrag mod bde forsuring og mod drivhuseffekten .
<P>
Jeg er ogs overbevist om , at beregninger af de samlede omkostninger ved luftforurening viser , at det er meget rentabelt at forsge at opn Parlamentets ml , og de br kunne stttes med effektive konomiske styringsmidler .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , igennem nsten 20 r har de europiske og nationale foranstaltninger nu vist , at de modvirker luftforurening .
Men en af hovedkilderne til forurening er nu som fr trafikken .
Et vigtigt princip for vores gruppe har fra begyndelsen vret , at forureningen skal bekmpes ved kilden .
Det er ogs formlet med de to dirketiver , som er genstand for fru Hautalas og fru Pollacks betnkninger .
<P>
Vores gruppe sttter ogs vsentlige forslag til forbedring . Dog er det vigtigt for mig , at den nye lovgivning er i overensstemmelse med andre principielle bestemmelser , f.eks. med de IPPC-direktiver , der glder for godkendelse af industrianlg .
Derudover er der i flere medlemsstater et problem med tidligere tiders forsmmelser i forbindelse med den brydning af malm , der har fundet sted i flere rhundreder .
Denne historiske forsmmelse bevirker , at der omkring de steder , hvor blyet blev udvundet ved smeltning , er en strre belastning med skadelige stoffer , som nppe vil kunne nedbringes i det krvede omfang p den tid , der er afsat dertil , hvorfor jeg anser en snvert begrnset undtagelse gldende for dem for ndvendig .
Det ndringsforslag herom , der er stillet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , er set ud fra mit synspunkt for vidtgende , idet det ville muliggre undtagelser for praktisk talt alle byer .
Jeg har derfor stillet et ndringsforslag .
Derudover anmoder jeg Dem om at vre opmrksomme p en problematik , der er typisk for grnseomrderne ind til de tidligere stblokstater Ungarn , Tjekkiet og Polen .
Alvorlige belastninger med skadelige stoffer , som i temmelig lang tid endnu vil komme svvende over til os med vinden , br ganske vist registreres , men i forbindelse med bedmmelsen af emissionsgrnsevrdier ikke lgges EU-staterne til last .
<P>
Jeg anmoder om sttte til disse ndringsforslag og vil endvidere gerne sprge Kommissionen , om den er rede til at overtage dem .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , svovldioxidemissioner er et stort problem i Europa .
For nogle regioner drejer det sig om skader p skovene , for andre giver den trussel , de udgr mod vrdifulde bevaringsvrdige bygningsvrker , anledning til bekymring .
Men for os alle drejer det sig om menneskenes sundhed i Europa .
Der er behov for foranstaltninger p forskellige omrder .
En af de vigtigste er uden tvivl at f reduceret indholdet af svovl i brndstoffer til biler .
Auto-olie-programmet , om hvilket Europa-Parlamentet med umisforstelig tydelighed har sagt det , der miljpolitisk var ndvendigt , er for tiden inde i en vanskelig mglingsfase i Rdet .
<P>
I dag drfter vi et vigtigt supplement til auto-olie-programmet , om bestemte brndstoffer , som for en dels vedkommende har en betydelig andel i de samlede SO2 -emissioner .
Det glder navnlig for svre olier .
De grnsevrdier , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse gr ind for , muliggr en forbedring af situationen uden at forlange for meget af nogen .
Det sikres navnlig ved hjlp af den undtagelsesbestemmelse , som muliggr en overskridelse af grnsevrdierne for svovl , nr SO2 -belastningen er forsvarlig .
<P>
Det er ganske vist ndvendigt at modificere Kommissionens forslag p to punkter : Det kommende direktivs anvendelsesomrde skal udvides til ogs at omfatte bunkerolie og skibsdiesel .
I begrundelsen for sit forslag gr Kommissionen selv opmrksom p , at der her er tale om en betydelig emissionskilde navnlig i sters-omrdet og i dele af Nordsen .
Det er imidlertid forkert frst at ville afvente mulige resultater af internationale forhandlinger .
Den Europiske Union br hellere udve et vist pres , ved at den faststter grnsevrdier inden for sit omrde .
<P>
Lige s vigtigt er ud fra mit synspunkt sprgsmlet om , p hvilket retsgrundlag direktivet skal baseres , p artikel 130 S eller 100 A .
Vi ved alle , at det er et juridisk sprgsml , som Den Europiske Domstol har opstillet klare kriterier for besvarelsen af .
Kommissionen har anfrt visse grunde for valget af artikel 130 S .
Dem vil jeg ikke kommentere eller g i detaljer med .
Blot dette : I forbindelse med argumenterne for artikel 130 S er hidtil intetsteds det sprgsml blevet berrt , hvorfor direktivet om auto-olie-programmet er baseret p artikel 100 A .
Her har vi de samme betingelser , det samme grundlag .
Ergo glder her igen artikel 100 A .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , jeg er enig i , at forsuringen skal bekmpes , men jeg vil ogs sige , at Europa er meget forskelligartet , og at de svenske ser ikke er det samme som visse vandfattige omrder i syden , og at man derfor , fru kommissr , skal udvise meget fleksibilitet i lovgivningsproceduren .
<P>
Fru kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , problemet omkring miljlovgivningen bekymrer mig .
Som regel bliver den ikke overholdt .
Det ved De , fru kommissr .
Den overholdes meget lidt .
Jeg tror , at en del af problemt skyldes , at man ikke lovgiver hensigtsmssigt .
<P>
Forsuringsstrategien er meget vigtig - reduktionen af svovlindholdet i brndstoffer - og jeg vil holde p , at man skal vre opmrksom p visse omrder .
Jeg fremsatte nogle ndringsforslag - som ikke blev vedtaget af min gruppe - for olieraffinaderierne og cementanlggene .
Olieraffinaderierne underkastes direktivet , som begrnser emissioner fra store forbrndingskilder , og derfor mener jeg ikke , at der er nogen mening i en dobbeltregulering , isr ikke nr denne her , som er strammere , allerede eksisterer .
Og cementanlggene brnder alle former for brndstoffer , de tillader ikke svovloxid , for det tilstter de i klinker , og det skal man vre opmrksom p , fru kommissr .
<P>
Under alle omstndigheder er ethvert regulativ , som regulerer forsuringen , velkomment , men vr opmrksom p , at de ikke bliver overholdt , hvis de ikke er fleksible , og det giver anledning til stor frustration .
<SPEAKER ID=207 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke Miljudvalget og isr de tre ordfrere , fru Pollack , fru Hulthn og fru Hautala , for det store arbejde , de har lagt i behandlingen af bde forsuringsstrategien og de to forslag til direktiver , og jeg vil ogs gerne takke Energiudvalget , som ogs har vret involveret i dette arbejde .
Der er tale om teknisk komplicerede emner , men samtidig emner , der har stor betydning for beskyttelsen af miljet og sundheden i Europa .
<P>
Jeg vil , selvom vi har behandlet de tre forslag sammen , alligevel dele det op i tre forskellige afdelinger , fordi der til to af forslagene er ganske mange ndringsforslag , som det kan vre ndvendigt at kommentere , og derfor kommer det ogs til at tage nogen tid .
<P>
Frst vedrrende betnkningen om forslaget om luftkvalitet .
Forslaget er det frste , Kommissionen har fremsat under rammedirektivet om vurdering og styring af luftkvalitet .
Det faststter nye grnsevrdier for svovldioxider , nitrogenoxider , svvestv og bly .
Disse grnsevrdier er baseret p WHO ' s retningslinjer , der blev vedtaget i 1996 efter et samarbejdsprogram med Kommissionen .
De skal give den strst mulige beskyttelse overalt i Den Europiske Union og ogs beskytte miljet .
Der er mange omrder , hvor Kommissionen er enig i udvalgets konstruktive ndringsforslag .
Navnlig ndringsforslag 5 , 18 og 19 , der vil fastlgge en trskelvrdi for nitrogendioxid , er en vrdifuld tilfjelse til forslaget .
Den koncentration , udvalget foreslr , er baseret p en trskelvrdi for srlige virkninger og anvendes allerede i Frankrig som grundlag for forureningsvarsling til offentligheden .
Jeg kan ogs acceptere ndringsforslag 1 og 2 i princippet , 3 , 4 , 6 , 10 delvist , 12 og 14 i princippet , 16 delvist , 17 og 22 i princippet , 23 , 24 , 25 , 26 , 32 og endelig i princippet 36 .
<P>
Jeg vil nu gerne kort oplyse om grundene til , at Kommissionen ikke kan acceptere de vrige ndringsforslag .
Med hensyn til partikler kan der ikke identificeres nogen koncentration , hvorunder der ikke kan forventes virkninger .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 7 , 20 og 21 .
Indikatorerne for oplysninger til offentligheden br bevares .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 11 og 27 .
Jeg er helt enig i , at NGO ' er skal informeres , men mener ikke , at det er ndvendigt at fastlgge detaljerede regler for , hvordan dette skal ske .
En del af ndringsforslag 10 kan derfor ikke accepteres .
<P>
De luftkvalitetsvrdier , der er foreslet , er ambitise , men opnelige , og grnsevrdierne til at beskytte menneskets sundhed br overholdes overalt , hvor der er risiko for , at Europas borgere vil blive udsat .
ndringsforslag 8 og 34 , der ville indfre en undtagelse for industrianlg , der udleder bly , kan ikke accepteres .
Nogle af disse anlg ligger tt p boligomrder .
P den anden side kan jeg heller ikke acceptere ndringsforslag 40 , som gr langt videre end WHO ' s retningslinjer .
<P>
Jeg kan heller ikke acceptere ndringsforslag 15 , anden del af 16 , 37 , 38 og 39 , der ville gre grnsevrdierne for svovldioxid strengere .
De grnsevrdier for beskyttelse af sundhed og miljet , som Kommissionen foreslr , giver et hjt beskyttelsesniveau .
De stramninger , som foresls , ville i nogle tilflde ikke forhje beskyttelsesniveauet vsentligt , og de ville vre meget vanskelige at overholde i dele af Fllesskabet , isr i de sydlige lande .
Disse grnsevrdier vil blive taget op til revurdering , nr Kommissionen rapporterer om direktivets gennemfrelse i 2003 .
Indtil da kan medlemsstaterne , eftersom vi har med artikel 130 S at gre , selvflgelig faststte strengere grnsevrdier , hvis de mener , det er ndvendigt p grund af lokale omstndigheder .
<P>
Nogle dele af Unionen vil kunne overholde Kommissionens foreslede grnsevrdier for nitrogendioxid i 2010 som resultat af foranstaltninger ssom auto / olie-forslaget .
Mange andre omrder , isr vores store byer , ville imidlertid skulle gre en meget strre indsats og trffe vanskelige valg .
Dette tager tid , og Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 28 .
<P>
Kommissionens forslag faststter ekstremt strenge grnsevrdier for partikler .
At overholde dem vil vre en betydelig udfordring overalt i Unionen .
Kommissionen anser udfordringen for berettiget i betragtning af partiklernes betydning for menneskets sundhed .
ndringsforslag 29 , 30 og 31 er imidlertid fuldstndig urealistiske , og Kommissionen kan ikke acceptere dem .
<P>
ndringsforslag 13 fastlgger de relevante forskningsbehov klart og grundigt .
Dette forslag er imidlertid ikke det rette sted for en sdan liste , eftersom forskningsbehovene er omhandlet i det femte rammeprogram for forskning .
Kommissionen accepterer ikke ndringsforslag 9 , der ville begrnse mandatet fra det rdgivende udvalg , der er nedsat under rammedirektivet , om vurdering og styring af luftkvaliteten .
ndringsforslag 35 kan ikke accepteres , da grnseoverskridende forurening behandles i fllesskabslovgivningen p en anden mde .
Endelig kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 33 om IPPC , da der ikke er nogen forbindelse til bestemmelserne i forslaget .
<P>
Jeg tror , at vi som konklusion alle kan vre enige om , at forslaget er et vigtigt skridt til at sikre europiske borgere renere luft , som de har krav p i nste rhundrede .
Derfor glder jeg mig til , at vi forhbentlig hurtigt kan f forslaget vedtaget og gennemfrt .
<P>
Nu vil jeg s gerne g over til forsuringsstrategien og dermed fru Hulthns betnkning .
Kommissionen har p Rdets anmodning forelagt - som det ogs er blevet nvnt - en ambitis strategi til at bekmpe forsuringen i EU .
Strategien opstiller et forelbigt ml for 2010 , og dette ml gr ud p , at det areal , der modtager mere sur nedbr , end ko-systemet kan tle , reduceres fra nsten 9 millioner ha til 4 , 5 millioner ha .
Til at opn denne reduktion er de vigtigste virkemidler det foreslede direktiv om svovlindholdet i flydende brndstoffer , som vi jo ogs behandler i dag , og s et forslag til direktiv om faststtelse af nationale emissionslofter for forsurende stoffer , som Kommissionen vil fremstte i begyndelsen af nste r .
<P>
Jeg er meget glad for den sttte , der har vret til strategien her i dag , navnlig hvad angr den integrerede vurdering , det forelbige ml og brugen af nationale emissionslofter , fordi det er vigtige midler til at n mlet .
Jeg kan godt forst , hvorfor Parlamentet allerede nu nsker et nyt ambitist ml for 2015 , der i princippet skal fre til , at den kritiske belastning ikke lngere overskrides nogen steder .
Kommissionen har til hensigt at revidere strategien i 2004 og vil i denne forbindelse have Parlamentets holdning in mente .
Jeg har med stor interesse bemrket det antal foranstaltninger med hensyn til emissionerne fra skibe , som Parlamentet nsker , at Kommissionen skal tage op .
Det er et emne , som er p Kommissionens dagsorden , og vi har planer om at fremstte forslag til foranstaltninger p omrdet .
<P>
Med hensyn til iden om en handlingsplan , hvorved tiltrdelseslandene inddrages i strategien , vil jeg gerne ppege , at den proces , ansgerlandene skal flge for at bringe sig i overensstemmelse med Fllesskabets miljlovgivning , opfylder dette behov .
Jeg tror , at det isr var fru Schleicher , der var inde p det sprgsml .
Tiltrdelseslandene skal alts have bragt sig i overensstemmelse med Fllesskabets regelvrk p tidspunktet for tiltrdelsen , og PHARE-programmet anvendes nu til at bist dem med at opfylde denne forpligtelse .
<P>
Hr . Eisma stillede et sprgsml om en samordnet strategi til mindskelse af de skadelige virkninger for landbruget .
Jeg vil gerne ligesom hr . Eisma fremhve , at der i den igangvrende reform af den flles landbrugspolitik lgges stor vgt p , at miljhensynene integreres i landbrugspolitikken , og jeg tror , jeg kan sige , at det sker p en mde , som vi ikke har set det tidligere .
Jeg er glad for , at der generelt er klar enighed om mlstningerne og hovedlinjerne i Fllesskabets strategi til bekmpelse af forsuring .
Denne sttte er vrdifuld for Kommissionen i dens videre arbejde med strategiens forskellige elementer .
<P>
Endelig er der s fru Hautalas betnkning om svovl i visse brndstoffer .
Forslaget er en af de 11 foranstaltninger , der er beskrevet i forsuringsstrategien .
Formlet med forslaget er at nedbringe emissionen af svovldioxid , der - som det ogs har vret fremhvet - er en af de strste forsurende forureninger i EU som helhed , og vi gr det ved at indfre restriktioner for svovlindholdet i visse flydende brndstoffer .
Forslaget forventes at nedstte svovldioxidemissionen med ca . 1 millioner t om ret af de i alt i forsuringsstrategien krvede 3 millioner .
Jeg vil nu komme nrmere ind p de 28 ndringsforslag .
<P>
For det frste kan jeg meddele , at Kommissionen kan acceptere 16 af ndringsforslagene enten helt , delvist eller i princippet , da de forbedrer forslaget .
Jeg er isr glad for , at Parlamentet har taget sprgsmlet om emissioner fra skibe op , sdan som ordfreren ogs understregede .
Kommissionen havde hbet , at der p konferencen om bekmpelse af havforurening i september 1997 ville blive truffet beslutning om en fornuftig lsning p sprgsmlet om svovldioxidemissioner fra skibe .
Det var derfor meget skuffende , at det ikke var tilfldet .
Jeg kan sledes acceptere princippet i ndringsforslag nr . 6 om bunkerolie , forudsat at der indsttes en artikel , hvori Kommissionen opfordres til at overveje yderligere foranstaltninger og i givet fald fremstte forslag herom .
<P>
I vrigt kan Kommissionen i fuldt omfang acceptere ndringsforslag 2 , 3 , anden del , 5 , frste del , 8 , 13 , 14 , 15 , frste del , 19 , frste del , og 28 , ndringsforslag 16 , 17 , 23 og 27 delvist , 3 , frste del , i princippet , 5 , anden del , 6 , 9 , frste del , 15 , anden del og 26 .
De vrige ndringsforslag m Kommissionen imidlertid afvise af flgende rsager : ndringsforslag 1 , 4 , 7 , 11 og 22 om ndring af retsgrundlaget til artikel 100 A , som flere talere selvflgelig har vret inde p under debatten i dag , betragter vi som uforenelige med forslagets miljsigte og det forhold , at der som indgangsvinkel er valgt netop fleksibilitet og omkostningseffektivitet .
Desuden ville - som flere talere har vret inde p - ndring af retsgrundlaget betyde , at strig og Finland ville komme i en vanskelig situation , eftersom deres nuvrende mulighed for at fastholde strengere grnsevrdier ophrer ved rets udgang .
<P>
ndringsforslag 10 , 12 , 19 , anden del og 24 , anden del , krver strengere grnsevrdier , men det vil gre forslaget mindre omkostningseffektivt .
Den enkelte medlemsstat kan altid indfre en strengere grnsevrdi , hvis den har behov for det , vel at mrke hvis vi beholder retsgrundlaget .
ndringsforslag 20 vil vre et miljmssigt tilbageskridt , da der for nogle raffinaderier allerede glder strengere grnsevrdier for gennemsnitsemissionen .
ndringsforslag 9 , anden del , krver , at Kommissionen skal fremlgge forslag om konomiske instrumenter .
Det er sdan set ikke ndvendigt , da direktiv 92 / 81 allerede indeholder rammerne for indfrelse af differentierede punktafgifter .
Kommissionen agter naturligvis at revurdere dette sprgsml i forbindelse med den generelle revision af direktivet i r 2003 .
<P>
S er der ndringsforslag 21 og 25 , som vi mener vedrrer institutionelle sprgsml , og som vi ikke synes hrer hjemme i direktivforslaget . Og s er der endelig 18 , anden del , og 24 , frste del , som indfrer begrebet " EU ' s territorium  .
Der tilfjes derved intet vsentligt , men det kan give anledning til juridiske forviklinger .
ndringsforslag 18 , frste del , er p grund af den korte tidshorisont uigennemfrligt i praksis .
Indfrelse af nye normer for fuelolie inden 1999 er ikke muligt .
<P>
Hr. formand , det var en lang omgang , men der var mange ndringsforslag , og jeg synes , jeg skyldte Parlamentet at g ind p dem alle .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Miljmrke
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0119 / 98 ) af Poggiolini for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til en rdsforordning om en revideret EU-ordning for tildeling af et miljmrke ( KOM ( 96 ) 0603 - C4-0157 / 97-96 / 0312 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=210 NAME="Poggiolini">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , vi skal i dag til frstebehandlingen af ndringerne af forordning 880 / 92 om Fllesskabets miljmrke , en forordning , der vedtoges for fem r siden og vedrrer det miljmrke , der gives for produkter med mindre miljindvirkning .
<P>
I disse 5 r har systemet ikke fungeret srligt godt , og forholdsvis f unionsborgere har p deres supermarkeders hylder kunnet se produkter med dette europiske mrkes logo , en blomst , hvis kronblade bestende af Unionens 12 stjerner er samlet om et " E  for Europa .
De mange vanskeligheder og forsinkelser , de tydelige kompetencekonflikter og den overdrevne bureaukratisering af procedurerne har frt til , at der kun er fastlagt kriterier for 12 produktgrupper , hvorfra indtil slutningen af september 1997 kun 22 fabrikanter havde modtaget 40 tilladelser .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse gentager sin fulde sttte til Kommissionens mlstning om at opretholde og forbedre Fllesskabets miljmrke , men har indfrt vigtige og modige ndringer , der fremgr af de talrige vedtagne ndringsforslag .
<P>
For det frste har jeg i betragtning af de vanskeligheder , der er forbundet med Kommissionens forslag om at oprette en europisk miljmrkeorganisation med status af juridisk person og med den opgave at fastlgge kriterierne for hver produktgruppe , foreslet at erstatte dette nye agentur med et fagligt udvalg for miljmrket , der skal vre et internt udvalg i Kommissionen og best af de kompetente nationale organisationer under forsde af Kommissionen selv , der efter vores mening br bevare sin vigtige rolle som politisk mgler og teknisk koordinator .
Dernst er der p ny stillet forslag om og styrket det samrdsforum , som Kommissionen uden forklaring havde fjernet , sledes at alle de berrte parter kan f mulighed for at deltage i beslutningsprocessen med strst mulig vgt .
<P>
Endvidere er forordningens anvendelsesomrde udvidet til tjenesteydelser , hvilket er en vigtig mulighed for de sm og mellemstore virksomheder og hndvrksvirksomheder ; jeg tnker f.eks p ko-autolakererier , der udelukkende anvender kologisk lak .
Et andet vigtigt begreb er den tekniske trovrdighed i forbindelse med produktets kvalitet .
Vi br sledes sikre , at de miljmrkede produkter ogs er af god kvalitet , og at forbrugerne bliver tilfredse og er rede til at kbe dem en anden gang , for hvis de ikke er af god kvalitet , s er der fare for , at ingen kber dem , ogs selvom de er udstyret med et miljmrke .
<P>
Dernst er der indfrt en nyskabelse , som modtagerne vil vide at stte pris p : en nedsttelse med 50 % af udgifterne til de rlige rettigheder for sm og mellemstore virksomheder og for udviklingslande .
Med hensyn til logoet har Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse valgt et mrke bestende af en enkelt blomst i forhold til det meget komplicerede system , som Kommissionen havde foreslet , hvortil man eventuelt kan knytte informationer om mindst et og ikke mere end tre miljkriterier i form af begrnset luftforurening , energieffektivitet eller toksicitet .
<P>
Det sidste , men ikke mindst vigtige problem at lse i forbindelse med genlanceringen af det europiske miljmrke er dets forhold til de talrige nationale systemer , der allerede eksisterer i de forskellige medlemsstater og er kendt og vrdsat af mange europiske borgere , f.eks den bl engel i Tyskland eller den hvide svane i de skandinaviske lande .
Der er nu hele 8 europiske systemer , som den europiske blomst skal finde sig til rette sammen med .
Kommissionen har i artikel 11 foreslet , at de nationale systemer inden 5 r efter denne forordnings ikrafttrdelse erstattes af det europiske , men kun for de produktgrupper , hvor der er fastsat specifikke fllesskabskriterier .
<P>

Det er sledes ikke sandt , at man nsker at ophve de allerede eksisterende systemer , og min fulde sttte som ordfrer til ndringsforslag 52 , der er stillet af De Grnne og GUE / NGL-gruppen , men underskrevet af talrige kolleger fra andre grupper , beviser netop vores faste beslutning om at garantere komplementariteten mellem de forskellige mrker og opretholde det europiske systems strenge opbygning .
Dette ndringsforslag indeholder en tilfjelse til artikel 11 , hvori det som betingelse faststtes , at Kommissionen skal ivrkstte en uafhngig undersgelse , der viser , at de miljkriterier , der faststtes for det europiske mrke , er mindst lige s strenge som de , der faststtes for det bedste nationale system .
For at det europiske miljmrke kan vinde indpas , er det ndvendigt , at borgerne kender til det , at det anerkendes og vrdsttes af forbrugerne som et vigtigt middel til at srge for en mere grn og ren verden , for disse begreber er helt i overensstemmelse med linjen i en europisk union , der arbejder mod en flles mnt , udvidelse og en stadigt snvrere konomisk og politisk samordning .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="van Putten">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren .
Jeg husker vores interessante og undertiden flelsesladede diskussioner om emnet , hvor jeg var imponeret over hans demokratiske og charmerende adfrd .
Men hvad med sprgsmlet ?
<P>
EU-ordningen for miljmrketildeling er et godt initiativ til beskyttelse af miljet inden for det indre marked .
Som en frivillig ordning , der sigter p at fremme miljvenlige produktionsprocesser og hjlpe forbrugerne til at foretage et oplyst valg af deres indkb , er miljmrket et potentielt lovende instrument .
<P>
Jeg hilser derfor revisionen af EU-miljmrkeordningen velkommen , da denne ordning , som hr . Poggiolini ppegede , ikke hidtil har haft den succes , den kunne have haft .
Kommissionens forslag vil imidlertid ikke i dets nuvrende form fre til succes for EU-miljmrkeordningen .
Det er blevet strkt kritiseret af bl.a. sdanne interessenter som forbrugere og miljorganisationer i industrien .
<P>
For det frste stttes indfrelsen af et gradueret mrke ikke af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse p grund af dets kompleksitet .
Forbrugerne vil ikke have en chance for at forst , hvorfor der tildeles mere end n blomst .
Dette graduerede mrke vil vre alt for forvirrende , da det er vanskeligt at forst rsagerne bag tildelingen af tre eller flere blomster til et produkt .
<P>
Vores gruppe vil derfor stemme for et miljmrke med n blomst , der ogs giver ekstra information om de miljkriterier , der ligger til grund for at tildele dette srlige produkt et miljmrke .
<P>
For det andet er vores gruppe enig med ordfreren i , at oprettelsen af en uafhngig europisk miljmrkeorganisation ( EEO ) ikke vil lse de vanskeligheder , der opstr som flge af komplekse procedurer for faststtelse af kriterier for tildeling af miljmrker .
<P>
Vores gruppe sttter ordfrerens initiativ til et kompromis , nemlig nedsttelsen af et fagligt udvalg for miljmrket i Kommissionens regi .
Vi er ogs enige i ordfrerens forslag om at bringe dette i overensstemmelse med artikel 100 A i Traktaten .
<P>
Endelig er vi ikke enige med Kommissionen i en fuldstndig harmonisering af de nationale og private miljmrker for produkter , der er blevet tildelt et EU-miljmrke .
Jeg vil ogs gerne - ligesom hr . Poggiolini gjorde - henvise til den nordiske svane og den bl engel .
For nrvrende br disse anerkendes som strke mrker .
Inden vi harmoniserer , m vi etablere en tidsplan , sledes at vi i fremtiden kan bringe dem sammen .
<P>
Endelige hber jeg , at Kommissionen vil f held til at f den europiske offentlighed til at anerkende et strkt miljmrke .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , p de allerfleste omrder indebrer Poggiolinis betnkning , at Kommissionens forslag forbedres .
Der er dog et stort problem tilbage , nemlig punkt 11.1 i Kommissionens forslag om muligheden for at forbyde nationale og multinationale miljmrkningssystemer .
<P>
Jeg mener , at det ikke er nogen ulempe at kunne have parallelle systemer .
I Sverige , som er et af de lande , der har en godt fungerende miljmrkning , har vi to konkurrerende systemer , hvilket er en styrke for miljmrkningen .
Det er desuden sdan , at det slet ikke er sikkert , at EU-blomsten har net samme kvalitetsniveau eller omfatter lige s mange produkter som det eksisterende system , selv efter fem r .
Der findes da en benlys risiko for , at man vil delgge en fungerende miljmrkning , som giver god information til forbrugerne .
Kommissionen , som ellers altid plejer at holde af fri konkurrence , kan vel ogs gre det i dette tilflde .
Det ville vi stte pris p !
<P>
Det bedste ville derfor vre , at hele punkt 11.1 udgik , det vil sige , at det slettes .
Vi har ogs fremlagt et sdant ndringsforslag .
Det nstbedste ville vre , at ndringsforslag 52 blev vedtaget .
Derved begrnses i det mindste de mulige skadevirkninger af , at man griber ind i de nationale systemer .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vi har al mulig grund til at bakke Poggiolinis bestrbelser p at forbedre Den Europiske Unions miljmrkning op , men sandheden er , at dette mrkningssystem ikke fungerer i dag .
Kommissionens forslag indeholder en meget alvorlig fejl , som kollega Sjstedt og van Putten har henvist til .
Det vil sige , at den frie konkurrence mellem forskellige mrkningssystemer ikke tillades her , men Kommissionen foreslr , at de frivillige miljmrkningssystemer bringes til ophr efter fem r .
Kommissionen kalder det harmonisering .
Dette kommer meget bag p mig , fordi Kommissionen normalt taler for den frie konkurrence og markedskonomien .
<P>
Vi synes , at srdeles gode og vellykkede miljmrkninger ikke br bringes til ophr p den mde , og jeg appellerer til ordfreren om , at han br acceptere vores ndringsforslag , som har som udgangspunkt , at noget sdant skal man virkelig ikke gre letsindigt .
Det vil vre bedst , hvis miljkommissren , som kommer fra Danmark , vil acceptere at fjerne det punkt i forslaget , hvor de frivillige mrkninger bringes til ophr efter fem r , fordi dette ogs betyder , at verdens mske bedste miljmrkning , den nordiske svane , vil f ddsstdet .
<P>
Jeg sprger alle , skal denne knne koblomst give ddsstdet til bl.a. vores svane , som fungerer udmrket .
Den fungerer , fordi NGO ' erne er med til at bestemme , og hele processen er meget ben .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg fortstter med det samme tema .
Oplysning om , hvilket komrke der er bedst i praksis , fs kun i praksis og fra markedet .
Miljmrkningen er omtrent det eneste middel , miljpolitikken har til at vejlede forbrugeren til fornuftige kb med hensyn til miljet .
Jo flere forbrugere der tilegner sig miljmrket og krver det p produkter , som forbrugerne kber , des mere vil fabrikanterne fremstille produkter , der er mere holdbare med hensyn til miljet .
<P>
Den nordiske svane har opnet forbrugernes tillid .
Den er synlig og tillidsvkkende .
F.eks. brer kopipapiret her i Parlamentet dette mrke .
Derimod er det europiske komrke endnu langt fra alment kendt og dermed accepteret .
Det er hverken kendt blandt producenterne eller forbrugerne .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse stemte p sit mde om , om de nationale komrkninger br opgives .
Beslutningen om at opgive dem efter fem r blev vedtaget med en majoritet p n stemme .
Nu nsker jeg , nr sagen behandles p plenarmdet , at man vil komme til det resultat , at kun i det tilflde , hvor det europiske komrke er bedre end det nationale mrke , vil det kunne overvinde det nationale mrke .
Ellers er det virkelig synd , hvis godt fungerende systemer forsges delagt eller deres indflydelse svkket .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren for en god betnkning .
Jeg tror , at et flles europisk system ogs har mulighed for at give forbrugerne den vejledning , de behver , med hensyn til at trffe gode og rigtige miljvalg og f produkter , som er fremstillet p en miljvenlig mde .
<P>
Jeg vil gerne understrege det , som van Putten sagde , at det er nok med en blomst , for at forbrugeren skal blive ordentligt vejledt ; alt for mange blomster skaber bare forvirring .
Jeg hber ogs , at dette i fremtiden ikke begrnses til kun at omfatte varer , men at vi ogs vil kunne miljmrke bde transporter og tjenester .
<P>
Prcis som mange andre her deler jeg den uro , der findes med hensyn til fjernelsen af eksisterende systemer - bde private , regionale og nationale .
Jeg hber virkelig , at bde Parlamentet og ordfreren tager denne uro til sig og srger for , at vi kan beholde de fungerende systemer , som allerede findes i dag .
<SPEAKER ID=216 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , allerfrst tak til ordfreren , hr . Poggiolini .
Jeg skal komme ind p de forskellige dele , der er indeholdt i betnkningen .
EF-miljmrkeordningen er et led , som det ogs har vret nvnt , i en strre strategi med det sigte at fremme bredygtig produktion og forbrug .
Det falder i trd med de anstrengelser , som ogs Parlamentet har gjort med henblik p at forbedre forbrugernes stilling og viden .
Selvom der i de sidste to r er gjort betydelige fremskridt med fllesskabsordningen , som den eksisterer i dag , s har der vret nogle vanskeligheder med forordningens virke .
Ud fra de hidtil hstede erfaringer samt strke indikationer fra Rdet konkluderede Kommissionen , at der var behov for at forbedre og strmline ordningens fremgangsmde , metoder og arbejdsprocedurer for at gre den mere effektiv og transparent .
Derfor vedtog Kommissionen den 10. december 1996 det forslag , som vi behandler her i dag .
Der er ikke nogen grund til , at jeg redegr for forslaget endnu en gang .
Parlamentet har jo s udmrket redegjort for de principper , der ligger bag ved det .
<P>
Men efter forskellige uformelle drftelser bde med parlamentsmedlemmer , medlemsstaterne , de ansvarlige miljmrkeorganisationer og NGO ' er erkender Kommissionen , at der er en rkke punkter i forslaget , som ikke er gode nok .
Kommissionen har imidlertid den principielle holdning , at Kommissionen m forsvare sit eget forslag ved frstebehandlingen i Parlamentet .
Miljudvalget foreslr nogle omfattende ndringer i betnkningen , og p nuvrende tidspunkt kan Kommissionen kun acceptere 7 af de 34 ndringsforslag , der er vedtaget i Miljudvalget .
<P>
Kommissionen kan heller ikke p nuvrende tidspunkt acceptere nogle af de 5 yderligere ndringsforslag , der er sat til afstemning p plenarmdet .
Ikke desto mindre vil jeg meget gerne hjerteligt takke ordfreren , hr . Poggiolini , for det meget store arbejde , der er lagt i dette forslag .
Jeg finder det naturligt at oplyse Parlamentet om , at Kommissionen p nuvrende tidspunkt i beslutningsproceduren alts kun kan acceptere dette begrnsede antal ndringsforslag , men at Kommissionen imidlertid vil vre villig til at overveje yderligere forbedringer af forslaget p et senere tidspunkt i proceduren .
<P>
Med hensyn til punkterne i finansieringsoversigten tager Kommissionen Parlamentets udtalelse til efterretning .
For s vidt angr ndringsforslagene har jeg alts i dag flgende kommentarer : Med hensyn til oprettelsen af Den Europiske Miljmrkeorganisation afviser Miljudvalget den oprindelige id og foreslr at oprette et fagligt udvalg for miljmrket .
Jeg vil godt forsvare den ordning , som vi selv har lagt op til , ved at sige , at sprgsmlet i meget hj grad er , om man kan betragte den struktur , man skaber , som en juridisk person , og om den derfor kan udfre de tekniske opgaver , der skal lses .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag om at indfre et gradueret miljmrke er ogs blevet afvist , som det er blevet nvnt her i dag , og det er ndringsforslag 5 , 12 , 26 og 28 .
Iden med at have n blomst plus nogle udvalgte yderligere oplysninger til forbrugerne tilsidestter jo det oprindelige forslag , fordi Parlamentet ikke accepterer den oprindelige id om , at der skulle vre flere mrker , som gav forbrugerne de oplysninger , de skulle have .
Det er sdan set et ndringsforslag , der har undret mig , men jeg har forstet argumentationen , sdan som den er fremlagt her i Parlamentet i dag .
<P>
S er der endelig ndringsforslaget om at udvide forordningens anvendelsesomrde til ogs at omfatte tjenesteydelser .
Det er ndringsforslag 3 og 14 , og det ser jeg som en interessant udviklingsmulighed for EF-miljmrkeordningen .
Det betyder imidlertid , at nogle dele af forslagets bestemmelser skal skrives om , og det m vi vende tilbage til p et andet tidspunkt .
ndringsforslagene om at snke gebyrerne for brug af EF-mrket - det er ndringsforslag 31-34 - gr videre end Kommissionens forslag om at faststte et loft p ECU 4.000. Det er ogs et interessant forslag , men Kommissionen har ikke vurderet de finansielle flger af EMO , og derfor kan disse ndringsforslag ikke accepteres .
<P>
Et vigtigt element i Kommissionens forslag er den udvidede transparens og det forbedrede hringsforlb .
Genetablering af det tidligere samrdsforum for miljmrket - vi taler her om ndringsforslag 16 , 17 og 27 - er et originalt forslag , som Miljudvalget har godkendt .
Det sigter mod at genindfre den nuvrende hring af interessegrupper i den reviderede forordning .
Samrdsforummets nuvrende rolle er ikke tilfredsstillende , hovedsagelig fordi dets input frst kan tages i betragtning p et meget sent tidspunkt i beslutningsforlbet .
Iden med et fornyet rdgivende miljmrkeforum kan ikke accepteres , delvis p grund af den utilfredsstillende reprsentation af sm og middelstore virksomheder og ikke-europiske producenter og behovet for at forbedre den tekniske ekspertise .
<P>
Kommissionen kan sttte princippet med finansiel bidrag til ikke-statslige forbruger- og miljorganisationer , der er nvnt i ndringsforslag 17 .
Eftersom der imidlertid allerede findes bestemmelser om en sdan finansiering uden for miljmrkeforordningens rammer , anser Kommissionen denne ndring for overfldig .
Miljudvalget anmoder om en udvidelse af det gldende retsgrundlag 130 S , stk . 1 , til ogs at omfatte 100 A .
De to artikler tilsammen forudstter , at bde 189 C og 189 B ogs anfres , og da disse to procedurer er af modstridende karakter - i det mindste med de nugldende bestemmelser - kan vi ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Der er en rkke yderligere ndringsforslag , der er foreslet af Parlamentet , men , som jeg har nvnt , kan vi ikke sttte srlig mange af dem p nuvrende tidspunkt , og jeg skal afst fra at gennemg dem alle , undtagen hvis der er nogle specifikke ndringsforslag , som Parlamentet gerne vil have en nrmere redegrelse for .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat i tre minutter )
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0464 / 98 ) .
<P>
Fr vi begynder , har hr . Wijsenbeek bedt om ordet til et sprgsml vedr. dagsordenen .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg henviser til forretningsordenens artikel 41 og bilag II .
Jeg stillede den 31. marts et sprgsml til hr . Kinnock , hvis tur det er til at besvare sprgsml i dag .
Dernst er jeg noget overrasket over , at jeg i gr ved omdelingen af dokument PE 268.631 , hvori sprgsmlene er optaget , finder mit sprgsml under sprgsml nr . 77 blandt de vrige sprgsml , alts ikke dem , som hr .
Kinnock vil besvare , idet der sledes er en overordentlig lille chance for , at mit sprgsml vil blive besvaret . Jeg gr opmrksom p , at mit sprgsml var blevet behandlet som det fjerde sprgsml , hvis det kunne vre blevet besvaret af hr .
Kinnock .
<P>
Nu ser jeg til min store glde , at kommissr Van Miert er til stede her , og det emne , som mit sprgsml vedrrer , nemlig skibsforsikring og systemet for skibsforsikringer , hrer ind under hans sagsomrde .
Jeg vil gerne bede Dem om , fordi mit sprgsml normalt skulle blive behandlet , og iflge artikel 41 kun formanden for denne institution kan bedmme , om et sprgsml kan stilles eller ej , det har formanden benbart gjort , men jeg kan ikke indse , hvad Kommissionen egenmgtigt kan ndre , hvem mit sprgsml er stillet til , og kan sige : nej , dette sprgsml passer ikke til hr . Kinnock , eller det m man ikke stille til hr .
Kinnock . Det br vores formand afgre , og det br sprgeren i det mindste orienteres om tidligere end den dag , hvor sprgsmlet stilles .
Jeg beder Dem nu om , at hr . Van Miert med prioritet vil besvare mit sprgsml nr .
77 .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , De som kender forretningsordenen nje - jeg m rligt indrmme , at De kender den bedre end jeg - ved , at de formelle betingelser ved sprgetiden henhrer under Parlamentet , men at Kommissionen giver meddelelse til den kommissr , der skal besvare sprgsml .
Derfor , hr . Wijsenbeek , m vi blot acceptere , at Kommissionen tildeler sprgsmlet til den kommissr , som skal svare , om det s er velvalgt eller ej .
Denne fremgangsmde er ogs blevet anvendt p Deres sprgsml .
Vi har hrt Deres betragtninger , og jeg beder Dem nu om , at vi kan pbegynde sprgetiden til Kommissionen , eftersom Deres bekymring strkker sig ud over formandskabets befjelser .
<P>
Hermed begynder vi sprgetiden .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Concepci Ferrer ( H-0472 / 98 ) :
<P>
Om : Fri bevgelighed og transport af varer
<P>
I de seneste r har grupper af franske landmnd overfaldet lastbiler , der transporterede spansk frugt og grntsager i transit til lande i Den Europiske Union .
Domstolen fordmte i december 1997 de franske myndigheder for at udvise passivitet med hensyn til at forhindre disse angreb .
<P>
I betragtning af at der i den franske region Bretagne allerede har vret nogle blokader og episoder , og at dette gentager sig r efter r , har Kommissionen da truffet foranstaltninger for at minde Frankrig om dets forpligtelser med hensyn til at sikre opfyldelse af artikel 5 og 7 i traktaten om oprettelse af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Monti">
Efter Domstolens dom af 9. december 1997 i sag C-265 / 95 henvendte Kommissionen sig den 9. marts 1998 til de franske myndigheder for at gre dem opmrksom p de forpligtelser , der phviler dem i medfr af EF-traktaten , navnlig artikel 5 , 30 og 171 , og de flles markedsordninger for landbrugsprodukter .
Kommissionen har endvidere forelagt et forslag til Rdets forordning - KOM ( 97 ) 0617 / endelig udg. af 18. november 1997 - der skal fre til en mekanisme , der vil gre det muligt for Kommissionen hurtigt at anmode medlemsstaterne om at gennemfres de ndvendige og passende foranstaltninger for at fjerne hindringer af srlig alvorlig art for varernes frie bevgelighed .
Dette forslag er til behandling i Rdet og Parlamentet .
<P>
De franske myndigheder beskrev i deres svar af 9. april 1998 de foranstaltninger , som de mener er egnede til at opfylde deres forpligtelser .
Disse foranstaltninger skal gennemfres p 3 niveauer og indeholder navnlig en samordning mellem Frankrig og Spanien , en forebyggende mekanisme med hensyn til den offentlige orden og en retlig mekanisme .
<P>
Mens nye trusler er blevet rettet mod markedsfring i Frankrig af frugt og grnsagsprodukter fra andre medlemsstater , har Kommissionen p ny over for de franske myndigheder insisteret p , at de vedtagne foranstaltninger anvendtes med den ndvendige strenghed og effektivitet for at sikre den frie bevgelighed af landbrugsprodukter i praksis .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. kommissr , jeg vil faktisk ikke stille et tillgssprgsml , men hellere takke Kommissionen for dens foranstaltninger i denne sag , for s vidt at de tiltag , der er blevet indledt , utvivlsomt afhnger af , at Unionens grundlggende rettigheder virkelig respekteres , herunder varernes frie bevgelighed .
Og det er s meget mere vigtigt i denne tid , hvor vi prver p at opbygge Europa sammen med borgerne .
<P>
Mange opfatter den kendsgerning , at disse rettigheder ikke overholdes , som om Europa vender ryggen til sine borgere .
Derfor vil jeg ud over at takke Dem for disse foranstaltninger anmode Dem om , at der fortsat fres tilsyn med , at Frankrig overholder sine forpligtelser , og at de bestemmelser , de tiltag , der er blevet vedtaget , dermed kan anvendes med henblik p en gang for alle at sikre den frie bevgelighed .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg vil gerne understrege , at ogs jeg tillgger dette sprgsml mindst lige s stor betydning som sprgeren .
<P>
Varernes frie bevgelighed er langt fra en ledsagende omstndighed , men noget helt centralt for det indre markeds og hele den europiske konstruktions trovrdighed .
Dette er rsagen til , at Kommissionen har udarbejdet det forslag til forordning af november 1997 , som jeg henviste til , og det er ogs grunden til , at vi - i vrigt i overensstemmelse med det mandat , som Det Europiske Rd i Amsterdam har givet Kommissionen - forsger at finde en tilfredsstillende lovgivningsmssig lsning p dette omrde .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Mit sprgsml drejer sig om det lovforslag , som Kommissionen har fremlagt for Ministerrdet for at garantere den frie bevgelighed .
Dette lovforslag har jo fet en del kritik , ikke mindst fra fagbevgelsen .
Man har set en mulig konflikt mellem den frie ret til at strejke og gennemfre aktioner p arbejdsmarkedet og kravene til at opretholde bevgeligheden .
Vi har jo f.eks. nylig haft en stor strejke i Danmark .
Det er klart , at den har pvirket den frie bevgelighed p forskellige mder .
<P>
Kan Kommissionen garantere , at det forslag , der er fremlagt , ikke p nogen mde indskrnker muligheden for konflikt p arbejdsmarkedet og arbejdstagernes muligheder for at gribe til fuldt legale aktioner , som ogs pvirker transporter ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg takker medlemmet for dette sprgsml , der giver mig lejlighed til at belyse to punkter nrmere .
<P>
For det frste fremgik det klart allerede af formuleringen af Kommissionens forslag , at der p ingen mde er tale om at stte sprgsmlstegn ved strejkeretten eller andre grundlggende rettigheder , som garanteres i medlemsstaternes forfatninger .
<P>
Kommissionen har imidlertid ved talrige lejligheder under de efterflgende forhandlinger , navnlig i Rdet , haft lejlighed til at udtrykke sin sttte til formuleringer , der gr dette begreb fuldstndigt klart , hvorfor forordningen p ingen mde kan fortolkes som havende begrnsninger af eller pvirkninger af disse grundlggende rettigheder .
Jeg kan derfor give fuld forsikring herom .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg husker , at vi allerede ved en tidligere lejlighed har haft det samme problem ; dengang var det en strejke blandt toldere , der satte transporten helt i st .
Hr. kommissr , De br i Deres erklring og i de bestemmelser , De er ved at udarbejde , frst og fremmest gre opmrksom p , at det er staterne , der har ansvaret for , at der er mulighed for fri transport i Europa .
Uanset hvorledes og fra hvilken side transporten begrnses , er sikringen af fri transport et af statens vsentlige ansvarsomrder .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg takker hr. von Habsburg for hans sprgsml og hans bemrkning , der jo berrer en grundlggende frihed i det indre marked .
Varernes frie bevgelighed berettiger dette forslag til forordning , og Rdet af ministre for det indre marked har ved flere lejligheder - senest den 30. marts - understreget den politiske vilje til at finde et passende svar i overensstemmelse med Det Europiske Rds mandat .
<P>
Medlemsstaterne og formandskabet har i forbindelse med Rdets arbejdsgruppes mder fremlagt forskellige lsningsforslag , mens Kommissionen har fastholdt sit oprindelige forslag til forordning .
<P>
Det seneste forslag fra formandskabet bestr af en forordning , der ogs tager udgangspunkt i artikel 235 , og en resolution .
Forordningen indeholder tre nye elementer , som jeg nvner for at vre helt konkret : for det frste forpligtes medlemsstaterne til at gribe ind for at fjerne hindringer , i overensstemmelse med forordningens definitioner , og informere Kommissionen herom ; for det andet oprettes der et varslingssystem - et early warning system - og for det tredje fr Kommissionen mulighed for at gribe ind gennem en advarsel .
<P>
Rdets formandskab hber at opn politisk konsensus til dette sidste forslag p mdet i Rdet af ministre for det indre marked den 18. maj , det vil sige nste mandag .
I mellemtiden er Kommissionens forslag til behandling i Europa-Parlamentet : Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har allerede afholdt mde i lbet af april mned .
<P>
Vores forskellige institutioner er derfor , hr. von Habsburg , i frd med at finde frem til et flles fodslag i forsget p - uden at skade strejkeretten - at garantere de vrige grundlggende rettigheder og sikre denne vigtige forudstning for varernes frie bevgelighed .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Graham Watson ( H-0491 / 98 ) :
<P>
Om : Billetfordelingssystemet i forbindelse med verdensmesterskaberne i fodbold 1998
<P>
Er Kommissionen tilfreds med CFO ' s ( den franske organisationskomits ) regler for fordelingen af de resterende billetter til verdensmesterskaberne via en skaldt " hotline  -service ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Van Miert">
De er naturligvis orienteret om forlbet af denne sag .
Vi har drftet den p Parlamentets plenarmde .
De ved , at Kommissionen ikke var enig i den mde , hvorp salget af billetter blev tilrettelagt , og ogs dengang opfordrede vi kraftigt til , at de billetter , som endnu var disponible , det drejede sig kun om 5-6 % , som kompensation blev stillet til rdighed for de borgere , som bor uden for Frankrig , men inden for Den Europiske Union .
<P>
Dette accepterede komiten desvrre ikke , og derfor , det ved De , fortsatte vi overtrdelsesproceduren , og derfor arbejder vi i jeblikket p forberedelsen , ellers er vi i jeblikket i frd med at udarbejde den skaldte meddelelse af klagepunkter , alts " statement of objections  , sledes som man kalder det p engelsk .
<P>
Sprgsmlet drejer sig mere specifikt om den ordning eller den lsning , som organisationskomiten har udarbejdet med henblik p at stille disse vrige 110.000 billetter til rdighed , ikke blot for borgere uden for Frankrig , men ogs for Frankrigs egne borgere .
Der kan dog nvnes et positivt punkt , i den forstand at der er kommet 60.000 billetter ekstra .
Det er nemlig billetter , der var stillet til rdighed for fodboldforbund uden for Europa , som imidlertid ikke kunne f dem solgt .
De havde sledes fet flere , end de havde brug for .
Disse 60.000 billetter er nu ogs stillet ekstra til rdighed for borgere i Den Europiske Union , og det er et positivt punkt .
Det kan jeg fremhve .
Hvilket fr det samlede antal op p 170.000 .
<P>
Hvad det vrige angr , ved De , at der faktisk er stillet et meget stort antal telefonlinjer til rdighed for de borgere , som ville ringe for at forsge at bemgtige sig en billet .
Jeg tror , at det globalt fungerer temmelig godt .
Vi er dog gjort opmrksom p nogle ting , som vi i jeblikket undersger for at finde ud af , om det er forlbet fuldstndigt uden forskelsbehandling .
Jeg kan forelbig ikke fortlle Dem mere herom , men hvis vi bliver gjort opmrksom p noget , som kunne tyde p forskelsbehandling , s undersges dette med det samme .
Hvis De sledes har kendskab til sdanne ting , s fortl os det .
Sdan ser tingene omtrent ud i jeblikket .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg takker Dem , kommissr .
De talte om lyspunkter .
Hvis der er et lyspunkt her , er det kun , for s vidt som at der efter regn kommer solskin .
Tilrettelggelsen af fodboldverdensmesterskaberne i 1998 har vret en skandale : over 60 % af billetterne har udelukkende vret tilgngelige for franske borgere ; p trods af Kommissionens intervention har CFO endog ngtet at stille 160.000 billetter til rdighed for fodboldfans uden for Frankrig .
<P>
Kommissr , FIFA og CFO gr nar af EU-lovgivningen .
Af frygt for , at Kommissionen ikke ville skride til handling , har jeg og andre medlemmer af Europa-Parlamentet indbragt dette for retten .
Mine sprgsml til Dem i dag er flgende : Vil Kommissionen sttte vores sag ?
Hvilke forholdsregler vil Kommissionen ensidigt trffe , og hvor langt vil Kommissionen g for at forflge denne sag ?
Det er ikke godt nok at sige , at den direkte telefonlinje fungerer glat . Enhver britisk fan , der forsger at komme igennem til Frankrig , ved netop , at " glat  er alt andet end en beskrivelse af , hvordan det har fungeret .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Eftersom vi allerede har haft en generel drftelse i plenum , har vi ikke brug for endnu en .
De ved meget vel , hvad jeg sagde , nemlig at vi rent faktisk er grundlggende uenige i denne form for system , og derfor br det revideres .
<P>
Jeg m sige , at arrangrerne af europamesterskaberne i r 2000 , der som De ved vil finde sted i Nederlandene og Belgien , allerede frer forhandlinger med Kommissionens tjenestegrene - med mine embedsmnd - for at ordne tingene nu , inden en eneste billet er solgt .
S budskabet er vel forstet .
Det er et positivt resultat .
<P>
Hvad resten angr , fortstter vi med at flge den mest hensigtsmssige procedure , men vi m flge reglerne .
Retligt set m vi holde os til dem .
Igen bekrfter jeg , at vi vil gre det til den bitre ende . Kommissionen vil imidlertid flge sin egen procedure som sdvanlig , eventuelt med hjemmel i artikel 86 , og derfor vil vi naturligvis ikke intervenere i det , De gr , men vil fortstte ad vores egen vej .
Dette er situationen , som den ser ud nu .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Kommissr Van Miert , kan De sige , hvad de dyre undersgelser nytter , som GD X har fet foretaget i 1993 .
Jeg var dengang ordfrer for sportsanliggender , og de udarbejdede et kmpevrk om EU-aktiviteters indvirkning p sport .
Tre sider , allerede for fem r siden , om det eksklusive billetsalg .
Kommissionens holdning sort p hvidt i denne rapport , der er udarbejdet for fem r siden , siger , at det eksklusive billetsalg er af det onde og i strid med artikel 85 og 86 .
Jeg er glad for , at De nu i forbindelse med europamesterskabet i r 2000 vil flge de belgiske / nederlandske arrangrer nje .
Mit sprgsml lyder , hvorfor det skulle vare s frygtelig lnge , og hvorfor disse dyre undersgelser slet ikke har vret til nogen nytte ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Tak , fru Larive .
<P>
Undskyld , hr . Van Miert , nr De hrer sprgsmlet p et af de sprog , De kender , husker De ikke p , at vi har et tolkesystem , der krver en vis tid til at informere alle medlemmerne og isr formandskabet .
Derfor afbrd jeg Dem ikke , da De selv tog ordet , eftersom vi stadig lyttede til fru Larives interessante indlg .
De har nu ordet til at besvare fru Larives interessante sprgsml .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="NL" NAME="Van Miert">
Disse undersgelser er , sledes som De selv har sagt , gennemfrt for GD X . Det drejer sig om den almene politik herom , men De ved , at GD IV beskftiger sig med konkurrenceanliggender .
Tidligere har der vret sager , f.eks. hvor billetsalget blev knyttet til salg af rejser f.eks. eller hotelvrelser .
Vi har altid holdt fast ved , at det ikke var tilladt .
Hvis en kunde selv vil have det , er det ikke noget problem , men rejsebureauet m f.eks. ikke gre det til en betingelse .
Nu og da fr vi klager , fordi det her og der alligevel viser sig , at det sker .
Sledes har vi faktisk i mellemtiden taget fat p en rkke problemer .
<P>
Her drejede det sig om en anden slags diskriminering , det vil sige , at man forbeholdt en stor del af billetsalget for indbyggere i et land .
Jeg gentager , at da det blev afslret , blev der grebet ind .
Desvrre var de fleste billetter i mellemtiden solgt .
<P>
M jeg dog minde om , at sdanne ting ogs foregik fr i tiden , uden at der var mange klager .
Det nye ved denne sag er , at man nu ikke lngere accepterer det , og at borgerne , med rette , i Den Europiske Union mener , at de har ret til en ikkediskriminerende handlemde .
<P>
Det glder mig , og jeg gentager , at vi vil passe p , at sdanne ting ikke mere sker ved fremtidige sportsbegivenheder .
Alle er nu advaret .
Men m jeg endnu en gang minde om , at det ikke er helhjertet , at sportsforeningerne henvender sig til Kommissionen .
De bestrider for det meste Kommissionens befjelser .
Der er nu ikke meget at strides om . Hvad mig angr , eller hvad angr Kommissionens befjelser , i hvert fald hvad angr konkurrencen , men det er ikke altid s tydeligt , at de accepterer det .
Det vil jeg ogs lige minde om .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. kommissr , af Deres svar opstr jo sprgsmlet , om vi er virkelige , objektive forbundsfller .
Jeg tror , at det her ikke er et sprgsml om , hvem der nu egentlig har mest ret .
Jeg tror , at vi har en flles fjende , det er dem , som med korporative forbund tror , at de str over og uden for europisk lovgivning .



<P>
Men iflge vores informationer er kombinationssalget , hvorom De siger , at der ikke skulle vre noget problem , har vi nu set , at de sytten anerkendte rejsebureauer af CFO er forpligtet til at foretage kombinationssalg .
Man kan sledes i landene uden for Frankrig ikke bemgtige sig nogen billet , medmindre man sledes forpligtes til at opfylde en rkke betingelser .
Jeg kan som eksempel nvne en rkke rejsebureauer eller t rejsebureau i det land , som officielt har fet overdraget dette salg .
Mit sprgsml lyder : Skal vi s ikke alligevel gribe ind over for dette kombinationssalg ?
For det andet agter vi at g til Domstolen .
Tror De ikke , at en prjudiciel afgrelse fra Domstolen kan hjlpe Dem med de skridt , som vi egentlig burde tage sammen ?
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Van Miert">
Parlamentet er suvernt til s at sige at give sin egen fremstilling .
Kommissionen skal holde sig til de instrumenter , som den har fet .
Enten konstaterer vi , at der er sket en overtrdelse af f.eks. artikel 86 . S kan vi gribe ind .
Hvis det ikke er tilfldet , kan vi ikke gre det . Men De ved , hvad der er vores hensigt , og det vil jeg endnu en gang bekrfte her i dag .
<P>
Hvad det vrige angr , hvis De har kendskab til handlinger , som ikke er i overensstemmelse med , hvad der er aftalt , s fortl os det .
Jeg har faktisk ogs , det m jeg bekrfte , fra Belgien fet et par breve fra borgere , som har forsgt at bemgtige sig en billet p en normal mde og benbart siger : Ja , hvis vi ikke tager resten med , s fr vi ingen .
Det er ikke i orden .
For vrigt m det heller ikke holde op ved grnserne .
Man skulle f.eks. heller ikke have lov at ngte at slge en billet til en tysk borger .
Det m man ikke , det er tydeligt aftalt .
Men jeg er ligesom De bange for , at der her og der endnu sker noget , som stadig ikke er i orden , ogs nr man tnker p , hvad der ofte er foreget tidligere .
Men hvis vi har nogen mulighed for at gribe ind over for det , s gr vi det , og jeg kan sige Dem , at vi gr det handlekraftigt .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Hr . Wijsenbeek beder mig om ordet til et sprgsml vedr. dagsordenen .
Hr . Wijsenbeek , tillad mig at minde Dem om , at hver gang De beder om ordet til et sprgsml vedr. dagsordenen , giver jeg Dem det , men den tid , vi bruger p disse sprgsml , sker p bekostning af sprgsml fra andre medlemmer af forsamlingen .
Ordet er Deres .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Jeg vil vre kortfattet , hr. formand .
P grundlag af bilag II , kapitel B , punkt 2 i forretningsordenen anmoder jeg Dem nu , og jeg vil gerne have et svar fra Dem , om at behandle sprgsml nr . 77 i betragtning af , at kommissr Van Miert stadig er til stede .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , jeg m meddele Dem , at rkkeflgen af sprgsml allerede er fastsat i overensstemmelse med Parlamentets formand og Kommissionen , og at mdets formand ikke er i stand til at ndre dette .
Jeg har bemrket mig Deres sprgsml og vil forelgge det for Parlamentets formand og Kommission , men jeg vil under ingen omstndigheder ndre den rkkeflge , der allerede er blevet fastsat .
<P>
Sprgsml nr . 41 af Marie-Paule Kestelijn-Sierens ( H-0440 / 98 ) :
<P>
Om : Salg af lgemidler via Internet
<P>
Det tiltagende tilbud og det ukontrollerede salg af lgemidler via Internet er foruroligende . Hvordan kan Kommissionen sikre , at europiske tilbydere af lgemidler via Internet opfylder alle nationale og europiske bestemmelser vedrrende markedsfringstilladelse , lgemiddelreklame og salg af receptpligtig medicin ?
Hvilke foranstaltninger kan og agter Kommissionen under hensyntagen til problemets internationale dimensioner at trffe for at beskytte edb-netforbrugeren mod ukontrolleret salg af lgemidler ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Bangemann">
Hr. formand , dette sprgsml skal have to svar .
Et svar , der frst og fremmest drejer sig om formen og refererer til det , vi allerede har skabt i fllesskab for at srge for , at salg af lgemidler via Internet foregr under ordnede forhold , og et andet svar , der beskftiger sig med den praktiske gennemfrelse af disse bestemmelser .
<P>
For det frste kan der udmrket foreligge en overtrdelse af fllesskabsretten , hvis der f.eks. ikke foreligger nogen godkendelse af markedsfringen af det solgte lgemiddel .
Denne godkendelse skal jo garantere lgemidlets kvalitet , sikkerhed og effektivitet .
Der kan ogs foreligge en overtrdelse af det direktiv , som forbyder offentlige reklamer for receptpligtige lgemidler , og naturligvis ogs en overtrdelse af det direktiv , som udtrykkeligt giver medlemsstaterne mulighed for p deres territorium inden for rammerne af indgede aftaler at forbyde markedsfring af lgemidler i telesalg .
<P>
Der kan endvidere ogs foreligge en overtrdelse af nationale bestemmelser , f.eks. apotekers monopol i visse medlemslande osv .
Det er alt sammen klare retsregler .
Sprgsmlet er naturligvis kun , og det er ret beset det vigtige sprgsml : Hvilke flger har de i praksis ?
I praksis kan man gribe ind over for enhver virksomhed , som fra Unionen begr sdanne lovovertrdelser , for naturligvis kan man straffe egne borgeres lovovertrdelser .
Men da Internet er en international foranstaltning , der bliver stadig vigtigere , er det praktisk , men ogs juridisk umuligt at gribe ind over for virksomheder eller enkeltpersoner , som uden for det omrde , hvor Unionens love eller de nationale regler glder , handler i overensstemmelse med lovene i den stat , hvor de er hjemmehrende .
Nr de handler i overensstemmelse med lovene i den stat , hvor de er hjemmehrende , str de jo under rettens beskyttelse .
Overtrder de disse love , skal de retsforflges i den stat , hvor de er hjemmehrende .
<P>
Vi har med andre ord kun begrnsede muligheder .
Vi kan gribe ind over for virksomheder i EU , men ikke over for de andre .
Derfor har vi ved flere lejligheder gjort en indsats for at f internationale regler .
Det ville i det mindste vre et internationalt gyldigt retsgrundlag .
Vi taler bde med industrien om sprgsml om at plgge sig selv forpligtelser og med andre stater om flles regler samt med internationale organisationer , i det foreliggende tilflde Verdenssundhedsorganisationen , om at finde frem til sdanne regler .
Men jeg vil med det samme gre opmrksom p en ting : Selv nr de internationale regler kommer , er det p baggrund af Internets tekniske karakter ikke nemt at flge lovovertrdelser op og straffe dem , der begr dem .
Det bliver man ndt til hele tiden at holde sig for je , og derfor leder vi egentlig ogs i hjere grad efter praktiske muligheder end efter lovregler , eller i hvert fald ikke kun efter lovregler , fordi de ikke kan garantere den ndvendige beskyttelse .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , jeg vil takke kommissren for hans svar .
Nu ville jeg gerne have haft at vide af kommissren , hvad han agter at gre ved disse problemer inden for Unionen .
Selvflgelig er det et problem for beskyttelsen af forbrugerne , hvis et lgemiddel , som er receptpligtigt , kan kbes via Internet uden recept .
Og der er to gode eksempler herp .
Tnk blot p melatonin , som kan kbes frit i USA , men her er receptpligtigt .
Der er ogs et nyt lgemiddel ssom viagra , som frit kan kbes via Internet uden recept , og som jo eventuelt kan have uheldige flger for brugeren .
Hvad vil kommissren foretage sig for at undersge overtrdelser , og har han allerede fet kendskab til visse overtrdelser ?
Hvordan kan der med andre ord udves kontrol ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Fru Kestelijn-Sierens gentager endnu en gang det sprgsml , hun allerede har stillet skriftligt , og jeg kunne nu gentage det svar , jeg allerede har givet .
Det vil imidlertid ikke bringe os videre .
Jeg sagde : Vi har retsregler i Unionen , i medlemsstaterne , som beskytter forbrugeren i tilstrkkelig grad .
<P>
Men De har selv anfrt et tilflde , hvor disse retsregler ikke virker .
Nr f.eks. et medikament er tilladt i USA , som jo bestemt ikke er noget vildt u-land , hvor man kan slge alt muligt , kan naturligvis en producent eller en , der vil udbyde dette medikament , gre det via Internet .
Det er ikke forbudt .
Det er ganske vist ikke tilladt iflge de love , vi har i Europa , men han rejser jo ikke til Europa , han udbyder det fra Amerika .
<P>
At Internettet tillige omfatter alle mulige lande i verden , ligger i denne infrastrukturs tekniske karakter .
Derfor er han - i hvert fald iflge international ret - i stand til at udbyde det i Amerika , og han kan tillige , hvis en europisk forbruger forlanger det , sende det til denne forbruger uden at overtrde europisk ret .
Forbrugeren selv begr jo ikke noget strafbart og overtrder ingen love , medmindre han vil kbe lgemidler , som klart er forbudt .
Men i det tilflde , De nvner , begr forbrugeren ikke noget ulovligt .
<P>
Ergo er de eneste regler , der er mulige for os , at vi sger at n frem til en international aftale , i hvilken f.eks. den amerikanske producent ved at plgge sig selv en forpligtelse forpligter sig til kun at levere sine lgemidler til lande , hvor de kan fs uden recept .
Alt andet nytter ingenting .
Vi kan ikke komme problemerne til livs blot med retsregler .
<P>
For vrigt er der ogs et konkurrenceproblem , for hvis de begrnsninger , vi her taler om , glder for europiske virksomheder og apoteker , vil vi f at se , at apotekerne , forhandlerne eller virksomhederne rammes af en konkurrencemssig ulempe i forhold til lande , hvor det er tilladt frit at markedsfre sdanne medikamenter .
Vi har sledes ogs et problem for vores industri , og det kan ikke bare lses ved , at vi laver en ny lov , tvrtimod .
Jeg er overbevist om , at vi skal gennemg de eksisterende love med henblik p at leve op til bde forbrugerbeskyttelsen , men naturligvis ogs til europisk industris konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , med hr . Bangemanns svar er tiden get for frste del af sprgetiden til Kommissionen .
Derfor vil sprgsml nr . 42 og 43 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Richard Howitt ( H-0488 / 98 ) :
<P>
Om : Handicap og udviklingssamarbejde
<P>
Mere end 500 millioner mennesker i verden er handicappede , og flertallet af disse bor i udviklingslandene .
Eftersom bekmpelse af fattigdom og fremme af menneskerettighederne anses for at vre et vsentligt og integrerende element i Lom-konventionen , br EU i hjere grad have opmrksomheden rettet mod handicappedes situation i AVS-landene .
<P>
I hvilket omfang har Kommissionen hidtil stttet udviklingsprojekter til fordel for handicappede i AVS-landene , og agter den at gre handicappede til en srlig mlgruppe inden for udviklingssamarbejdet i fremtiden ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , rede medlemmer , i forlngelse af Maastricht-traktaten lgger den fjerde Lom-konvention stor vgt p fattigdomsbekmpelse og p respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<P>
Denne orientering understreges yderligere i det udkast til mandat , som Kommissionen har forelagt Parlamentet og Rdet , og som nu er til forhandling , og med hensyn til et nyt partnerskab , en ny aftale med AVS-landene .
<P>
Indtil i dag har Fllesskabet imidlertid ikke , og som svar direkte p medlemmets sprgsml , eksplicit betragtet sttten til handicappede som en eksplicit prioritering i sit samarbejde .
Fllesskabet sttter dog inden for sine programmer vedrrende reform og genopbygning af sundhedssystemer adskillige aktioner , navnlig til fordel for krigsofre og herunder specielt ofre for antipersonelminer og ofre for invaliderende sygdomme .
<P>
Dette er sledes eksplicit tilfldet med Angola , Mozambique og ogs andre ikke-AVS-lande som Cambodja .
De omtalte aktioner i AVS-landene finansieres ikke kun af midler fra Den Europiske Udviklingsfond , men ogs fra budgetposter vedrrende katastrofe- og genopbygningshjlp .
<P>
Fllesskabet sttter endvidere adskille NGO ' er som " Handicap International  , " Help the Aged  , " Lger Uden Grnser  og andre .
Disse programmer har navnlig som ml at udvikle ortopdiske centre , lgemidler , infrastruktur , faglig uddannelse og sundhedsprojekter for mine- og brandofre og andre .
Det er Kommissionens hensigt , hvad angr den kommende Lomaftale , at blive ved med at lgge vgt p dette omrde , eftersom det antages , at antallet af ofre for miner , eller personer , der er ramt heraf , alene i det sydlige Afrika nr op p mere end 60.000 .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans synspunkter .
Men jeg m sige , at jeg er uenig og tror , at flertallet af medlemmerne af dette Parlament vil vre uenige , nr det siges , at handicap ikke er hjt prioriteret i udviklingssamarbejdet mellem Den Europiske Union og AVS-landene .
Jeg beder ham om i lbet af forhandlingerne at reflektere over , om vi ikke burde prioritere det hjere , nr en ud af fire fattige familier i udviklingslandene har et handicappet familiemedlem ; nr kun 3 % af de 500 millioner handicappede verden over kan lse og skrive ; og nr ddeligheden for brn under 5 r i udviklingslandene er et godt stykke under 20 % , er den mellem 60 % og 80 % for handicappede brn .
Helt rligt br der ikke vre noget , der er hjere prioriteret end at imdekomme disse behov .
Kunne kommissren som svar p mit tillgssprgsml give et mere bindende tilsagn og rent faktisk kvantificere den bistand , vi yder ?
Det gjorde han ikke i sit svar .
Vil han give os en antydning af , hvordan han vil behandle dette sprgsml i forhandlingerne med AVS ?
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Det har ikke hidtil vret nogen prioritet .
Jeg kom med en faktuel udtalelse .
Vi har arbejdet inden for mange omrder , hvor handicappede p en eller anden mde var i fokus for vores opmrksomhed , nemlig i relation til antiminerne i Sydafrika .
<P>
Jeg mener , at handicap i virkeligheden bliver behandlet blandt de hovedaktioner , der bliver gennemfrt isr i relation til sundhedssystemet .
Det , der mangler - og det skal jeg rligt indrmme - er de handicappedes integration i samfundet .
Uddannelse har stort set vret ikke-eksisterende i vores hidtidige aftaler .
Men jeg vil tage Deres forslag til mig , for tallene - isr i visse lande - berettiger en eksplicit udtalelse i denne henseende .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Bernd Posselt ( H-0463 / 98 ) :
<P>
Om : Personalemssig byrdefordeling
<P>
Hvilke fremskridt er der gjort med hensyn til initiativet om personalemssig byrdefordeling ved en uventet stor tilstrmning ikke alene af flygtninge , men ogs asylansgere ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Gradin">
Kommissionen fremlagde i marts 1997 et forslag om flles aktiviteter vedrrende midlertidig beskyttelse ved masseflugtsituationer .
Artikel 5 i det forslag sigter mod at gre det muligt at tilbyde sttte i forskellige former til medlemsstater , der tager imod et srlig stort antal mennesker , som har behov for international beskyttelse .
Tanken er , at en beslutning om en sdan sttte skal trffes p grundlag af en rlig situationsrapport , som Kommissionen skal udarbejde .
<P>
Forslaget er p linje med tidligere stillingstagender i Ministerrdet .
Jeg tnker specielt p den beslutning , som blev vedtaget den 25. september 1995 , og som drejer sig om fordelingen af ansvaret ved modtagelse af og midlertidigt ophold for mennesker p flugt .
Jeg tnker ogs p den rdsbeslutning , som blev vedtaget den 4. marts 1996 , og som handler om , hvordan Den Europiske Union skal handle for at fordele ansvaret for mennesker med behov for midlertidig beskyttelse .
<P>
Kommissionens forslag er blevet diskuteret ved flere lejligheder i Ministerrdet i lbet af det sidste r , isr under Luxembourgs formandskab .
Ogs ved det uformelle rdsmde i Mondorf i oktober 1997 stod dette sprgsml p dagsordenen .
De diskussioner , vi havde da , viser , at sprgsmlet om fordelingen af ansvar , burden sharing , krver fortsatte overvejelser .
Nogle medlemsstater mener , at artikel 5 i Kommissionens forslag gr alt for vidt ; andre anser den for at vre alt for begrnset .
<P>
Efter Kommissionens nske konsulterede Ministerrdet ogs Parlamentet , hvilket De naturligvis er bekendt med .
Parlamentet stttede forslaget den 23. oktober 1997 .
Dengang fik vi 22 ndringsforslag ; to af dem , nr . 12 og 13 , sigtede netop mod , at man burde udvide artiklen om fordelingen af ansvaret og at den burde gres mere konkret .
P denne baggrund har Kommissionen nu overvejet at fremlgge et separat forslag om fordelingen af ansvaret .
rsagen er , at det ville vre meget uheldigt , hvis initiativet om midlertidig beskyttelse af personer forsinkes netop p grund af sprgsmlet om fordelingen af ansvar .
<P>
Det er nu mit hb , hr. formand , at et separat forslag fra Kommissionen vil bidrage til en lsning .
Jeg hber derfor , at vi under det strigske formandskab ikke blot nr frem til en beslutning om midlertidig beskyttelse , men at vi ogs finder en separat lsning for det , som vi kalder burden sharing .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , fru kommissr , mange tak for det prcise svar .
Alligevel har jeg ikke helt forstet , om Kommissionen nu egentlig har forelagt Rdet et konkret forslag til den personalemssige byrdefordeling .
Jeg fr nemlig hele tiden at vide , at Kommissionen ikke vil forelgge det , da den regner med ikke at f flertal i Rdet .
Nu m jeg helt bent sige , at her bliver man simpelthen ndt til at lade det komme an p en prve , og at vi helt nje skal have slet fast , hvilke regeringer det er , der eventuelt bremser , for at vi s kan lade offentligheden vide om dem og deres politiske ansvarlighed og ogs drfte det i Europa-Parlamentet og i offentligheden .
Men det vil vi ikke kunne , hvis der ikke findes et prcist oplg til en personalemssig byrdefordeling i form af en fast ngle mellem medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=252 NAME="Gradin">
Det rede medlem ved udmrket , at diskussionen om burden sharing har vret i gang i mange r .
Det er ikke Kommissionens fejl , at vi ikke har lst dette sprgsml .
Man kan sikkert sige , at der i Ministerrdet har vret s store modstninger , at det ikke er lykkedes os at finde en lsning .
<P>
Kommissionen har ved flere lejligheder forsgt at finde kompromislsninger , men de er ikke faldet i god jord .
Nu er vi i gang med at udarbejde en ny omgang - efter at have sonderet sprgsmlet med forskellige regeringer .
Vi forsger bl.a. at udskille sprgsmlet om burden sharing fra forslaget om midlertidig beskyttelse og gre det til et separat sprgsml .
S m vi se , hvad reaktionen bliver .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Eva Kjer Hansen ( H-0493 / 98 ) :
<P>
Om : Beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser
<P>
Som tidligere svaret af Kommissionen p sprgsml P-3615 / 97 forbedres mulighederne for at beskytte Fllesskabets finansielle interesser efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Har Kommissionen , p baggrund af den reviderede artikel 209 A ( artikel 280 i Amsterdam-traktaten ) , planlagt initiativer om harmonisering af lovgivningen til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , herunder harmonisering af lovgivningen om beskyttelse mod svindel mod euroen ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Gradin">
I henhold til artikel 209 A i traktaten skal medlemsstaterne trffe de samme foranstaltninger til bekmpelse af svig , der skader Fllesskabets finansielle interesser , som til bekmpelse af svig , der skader deres egne finansielle interesser .
Medlemsstaterne opfordres alts til at koordinere deres aktiviteter for at beskytte Fllesskabets finansielle interesser mod svig .
Kommissionen skal hjlpe til med at organisere et nrt og regelmssigt samarbejde mellem de berrte forvaltninger .
<P>
Desvrre indeholder artikel 209 A ikke noget operativt retligt grundlag .
For at trffe beslutning om flles foranstaltninger p dette omrde m vi i dag i stedet bruge artikel 235 , hvilket som bekendt krver enstemmighed .
Dette ndres i og med Amsterdam-traktaten , nr den trder i kraft .
For det frste forvandles artikel 209 A jo til en ny artikel , 280 .
Denne giver retligt grundlag for flles foranstaltninger til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
For det andet vil arbejdet blive forenklet , ved at beslutninger da kan trffes med kvalificeret flertal .
For det tredje sls det fast , at beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser skal vre ligelig i alle medlemsstater .
<P>
Disse ndringer vil styrke vores muligheder for at beskytte skatteyderne mod bedrageri og svig .
Mens vi venter p , at Amsterdam-traktaten bliver ratificeret , planlgger vi for jeblikket ikke noget konkret forslag , baseret p disse reviderede artikler .
<P>
S til sprgsmlet om at forhindre forfalskninger af euroen : Kommissionens arbejdsprogram om svig og bedragerier for 19981999 blev vedtaget den 6. maj og indeholder flere aktiviteter til beskyttelse af den flles valuta .
Det betyder , at Kommissionen allerede har indledt en diskussion med medlemsstaterne om , hvordan bedragerier og svig skal bekmpes .
Jeg mener , at en effektiv beskyttelse skal vre p plads , fr euroen kommer i omlb den 1. januar 2002 .
Det er i den forbindelse srlig vigtigt at opbygge et stabilt juridisk netvrk til udveksling af information samt at oprette en flles database .
Et tt samarbejde og gensidig bistand skal ogs ivrksttes mellem medlemsstaterne , Den Europiske Centralbank , Europol og Interpol .
<P>
Mlet skal vre , at de aktiviteter , der ivrksttes til beskyttelse af euroen , skal have en lige afskrkkende effekt i alle medlemsstater .
For at opn dette krves der aktiviteter svel inden for den frste sjle som inden for den tredje sjle .
Min kollega kommissr de Silguy og jeg har derfor planer om at prsentere en meddelelse for Rdet og for Parlamentet allerede fr sommeren , om hvilken type foranstaltninger der vil vre behov for .
<SPEAKER ID=255 NAME="Kjer Hansen">
Jeg vil gerne takke kommissren for besvarelsen af sprgsmlet og sige , at vi naturligvis ser frem til at f de mere konkrete forslag om , hvilke initiativer der skal sttes i vrk , og jeg er glad for , at det allerede sker inden sommerferien , for jeg synes , det er vigtigt at flge denne sag op netop nu , hvor vi har den aktuelle diskussion om euroen .
Med hensyn til den nye artikel 280 i Amsterdam-traktaten m jeg sige , at det undrer mig , at Kommissionen ikke allerede p nuvrende tidspunkt er villig til at g mere konkret til vrks , for for mig er det et godt argument , der sammen med mange andre gode argumenter taler til fordel for Amsterdam-traktaten .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi over for borgerne i EU og af hensyn til skatteborgernes interesse ogs kommer med konkrete initiativer , der kan vise , at der rent faktisk bliver taget nogle initiativer p dette omrde , og det er jo et af de omrder , hvor det er allervigtigst , at vi nu gr over til en anden beslutningsform .
Mit sprgsml er alts snarere en appel til kommissren om at srge for at komme med nogle konkrete bud .
<SPEAKER ID=256 NAME="Gradin">
Jeg synes ogs , vi skal se p , hvilke initiativer vi skal tage for at omstte dette i praksis .
Jeg mener , at det er meget beklageligt , at medlemslandene ikke har ratificeret et eneste instrument vedrrende beskyttelsen af Den Europiske Unions finansielle interesser .
Nr den 1. juli er passeret , hvilket jo er den grnse , der fastlgges i Amsterdam-traktaten for ratificering i medlemslandene , er der grund til at begynde at diskutere , om vi ikke skulle lave frstesjleinstrumenter og direktiver af disse instrumenter i stedet .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Mark Watts ( H-0088 / 98 ) :
<P>
Om : Manglende gennemfrelse i medlemsstaternes lovgivning af EU-transportdirektiver
<P>
60 % af direktiverne til fuldfrelse af det indre marked p transportomrdet er ikke blevet gennemfrt i medlemsstaternes lovgivning , og dermed tegner denne sektor sig for den drligste gennemfrelsesrate i EU . Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at sikre , at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser og fuldfrer det indre marked i denne sektor ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , i henhold til den skaldte indremarkedspointtavlerapport , der blev vedtaget af Kommissionen i november sidste r , er ikke-gennemfrelsesprocenten for indremarkedsdirektiver , som det rede medlem s rigtigt angiver i sit sprgsml , hj inden for transportsektoren .
En delvis forklaring p dette ligger i , at en del af indremarkedslovgivningen inden for transportsektoren er relativ ny .
Der har f.eks. vret 38 transportdirektiver i 90 ' erne sammenlignet med kun 6 direktiver i forsikringssektoren , hvoraf det sidste blev vedtaget i 1992 , hvor omsttelsesrekorden er bedst .
Hovedrsagen til dette betydelige antal lovgivningsmssige tekster inden for transportomrdet er helt klart udviklingen af den flles transportpolitik og dens anvendelse i den ndrede sammenhng , som er blevet en realitet med det indre marked .
<P>
P trods af denne praktiske forklaring er Kommissionen imidlertid bekymret over denne manglende omsttelse af lovgivning , som medlemsstaterne , nr alt kommer til alt , er enedes om i Rdet .
Generelt vedtager flertallet af medlemsstater nationale omsttelsesforanstaltninger efter en betydelig frist , og frst efter at erindringsskrivelser ikke har givet en produktiv respons , og overtrdelsesprocedurer er blevet indledt af Kommissionen .
F.eks. er der blevet indledt overtrdelsesprocedurer over for to tredjedele af medlemsstaterne i relation til de 19 transportrelaterede direktiver , hvor omsttelsen til national lovgivning skulle have vret tilendebragt inden udgangen af 1997 .
<P>
Kommissionen vil naturligvis fortstte med at forflge disse og andre overtrdelsessager , indtil medlemsstaterne har gennemfrt direktivet ordentligt .
Til enhver tid vil foranstaltningerne blive besluttet udelukkende p grundlag af Kommissionens pligt til at sikre tiltrdelse af lovgivning , som medlemsstaterne helt klart er get ind for i Rdet .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg vil gerne takke kommissr Kinnock for hans svar .
Med rette understreger han den indsats , Kommissionen , og isr hans direktorat , gr for at sikre , at direktiver og forordninger , som medlemsstaterne er blevet enige om , omsttes til national lovgivning af disse medlemsstater .
Jeg er meget glad for at hre , at der allerede er gjort store fremskridt efter udgivelsen af pointtavlen for det indre marked .
Men vil han give mig ret i , at vi mske kunne yderligere fremhve de medlemsstater , der ikke er s gode , hvad angr omsttelse af fllesskabslovgivningen , ved at udarbejde en ligatabel over disse mindst effektive medlemsstater - mske en skammens liste for at forsge at sikre , at der er et offentligt pres i de pgldende medlemsstater for at sikre , at fllesskabslovgivningen overholdes ?
<P>
Vil han for det andet give mig ret i , at Parlamentet mske ogs kunne sttte hans bestrbelser ved at lgge mere vgt p overvgning og hndhvelse ?
Mske kunne vi bruge mere af vores udvalgstid p disse sprgsml snarere end p at behandle ny lovgivning .
Jeg hilser hans synspunkter p begge disse ider velkomne .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , Underhusets misundelsesvrdige hurtighed og spontanitet river uden tvivl os alle med .
Derfor er det ikke en defekt , men tvrtimod et eksempel til efterligning p grund af den vitalitet , vi har set i Underhuset .
Jeg beder Dem besvare hr . Watts ' sprgsml .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil blot sige til det rede medlem , at jeg er taknemmelig for hans kommentarer .
I hans forslag om en ligatabel har han foreslet en af de bedste anvendelser , som et skriftligt parlamentssprgsml kan bruges til .
Han kan vre sikker p at modtage et oprigtigt og fuldstndigt svar .
Hvad angr offentliggrelse ved navns nvnelse og offentlig udhngning , er jeg ikke sikker p , at det ville blive virkningen , men jeg er rede til at arbejde p grundlag af tesen om , at hvis en lov er vrd at vedtage i Ministerrdet , s er den ogs vrd at anvende og hndhve i en medlemsstat .
Man ville formode , at vi ville bist medlemsstaternes regeringer med at forsge at sikre , at offentlighedens opmrksomhed blev rettet mod den afgrund , der eksisterer mellem deres vilje til at vedtage love og deres vilje til at omstte dem til national lovgivning .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg hilser Kommissionens engagement , nr det glder om at hndhve proceduren i transportsektoren velkommen , men vil gerne henlede kommissrens opmrksomhed p en sag , som omfatter en af vlgerne i min valgkreds , Salvatore Colucci . Han forsger forgves at f arbejde i handelsflden i Det Forenede Kongerige .
Han har haft kolossale kampe med de britiske myndigheder , og isr med den tidligere administration .
Vi fandt ud af , at den britiske sfartsstyrelse ikke ville acceptere hans kvalifikationer , selvom EU-direktivet sagde , at de skulle .
Der er en udlndingelov i Det Forenede Kongerige , der gr helt tilbage til 1911 . Den fastslog , at kun officerer i handelsflden skulle vre britiske statsborgere .
Vi venter p , at denne lovgivning bliver ophvet .
<P>
Jeg ved ikke , om kommissren er bekendt med dette .
Jeg er rede til at overlade ham korrespondancen .
Det er meget vigtigt , at vi bliver enige om kvalifikationerne for smndene i handelsflden .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg kan fortlle det rede medlem , at jeg helt rligt ikke kender til de nrmere enkeltheder i den srlige sag , han har nvnt , s jeg vil vre ham taknemmelig , hvis han vil skrive til mig , som han foreslr .
Han vil selvflgelig vide , at medlemsstaterne i henhold til den gldende lovgivning forbeholder sig ret til at faststte antallet af nationale borgere , der udpeges til stillinger i visse skibsfartskategorier .
Hvis han vil skrive til mig , vil jeg helt bestemt g videre med sagen , og hvis han skulle tage sagen op med fru Glenda Jackson , der er den nuvrende sfartsminister i den nye britiske regering , er det tnkeligt , at han vil modtage et imdekommende svar .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Hr . Kinnock , mange tak for Deres svar og velvilje , som jeg er sikker p , hr .
McMahon vil overbringe til pgldende person .
<P>
Sprgsml nr . 48 af Anne McIntosh ( H-0185 / 98 ) :
<P>
Om : Lastvognsblokaderne i Frankrig
<P>
Vil Kommissionen vre rede til at foretage en undersgelse af , hvorfor den franske regering nu har bekrftet , at britiske vognmnd , som led tab som flge af sidste rs lastvognsblokader i Frankrig , ikke vil f nogen kompensation p trods af forstyrrelserne af det indre marked ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Kinnock">
Kommissionen har foretaget undersgelser om de sprgsml , der er rejst af det rede medlem i hendes sprgsml , og jeg m meddele Parlamentet , at vi ikke har vret i stand til at finde noget bevis p , at der skulle forelige en meddelelse fra den franske regering om , at britiske landtransportvirksomheder ikke ville modtage kompensation som flge af den landtransportarbejderstrejke , der fandt sted i Frankrig i 1997 .
<P>
Kommissionen har til enhver tid gjort det klart for alle de berrte , at den forventer , at den franske regering overholder enhver retlig forpligtelse , den mtte have , nr det glder om at yde kompensation til de landtransportvirksomheder , der var direkte eller ugunstigt berrt af konflikten sidste r uanset deres nationalitet .
Det rede medlem er sikkert allerede klar over , at det britiske transportministerium har informeret Kommissionen om , at alle sager vedrrende britiske landtransportselskaber er blevet behandlet for 1996-strejkens vedkommende , og at der er tilvejebragt procedurer til at lse de resterende sager fra 1997strejken snarest muligt .
Hvis det rede medlem kan tilvejebringe beviser , der retfrdiggr pstanden i hendes sprgsml , vil Kommissionen naturligvis undersge sagen nrmere p trods af den kendsgerning , at kompensationsordninger , som det rede medlem ved , fuldt ud henhrer under national lovgivning og nationale procedurer og sledes ikke udgr en sag , der er omfattet af Kommissionens retlige bemyndigelse .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil vre meget glad for at vise kommissren teksten til et skriftligt svar , som jeg har modtaget fra den britiske minister om denne sag , og som fik mig til at stille sprgsmlet i denne form . Kan kommissren som vogter og beskytter af traktaterne acceptere , at han , hvis der ikke betales kompensation , og det kan bevises - som i dette tilflde - at der har vret en overtrdelse af bestemmelsen om fri bevgelighed , kan sge Domstolen om at f plagt den franske regering en straf ?
Vil han mon kommentere det scenario , der er blevet drftet om , at der i optakten til Frankrigs vrtsskab for verdensmesterskabskampene er en mulighed for en trussel om endnu en strejke , og vil han skride ind for at forhindre strejken i at gre flere lastbilchauffrer overfldige og forrsage kmpemssige tab for britiske , nederlandske , spanske og andre landtransportselskaber p det tidspunkt ?
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Det rede medlem er en ivrig deltager i dette Parlament og en ivrig deltager i Traktaten .
Hun vil derfor vide prcist , hvad den retlige stilling er .
Jeg gentager , at Kommissionen , som hun meget vel ved , ikke har nogen bemyndigelse , hvad kompensationsordningerne angr .
Der er ingen sammenfaldende begivenheder , der kunne give Kommissionen bemyndigelse , hvad kompensation angr .
<P>
For det andet vil det rede medlem vre meget velvidende om omfanget af Kommissionens bemyndigelse , nr det glder om at gribe ind i nationale faglige konflikter .
Disse begrnsninger kan frustrere mig som en , der nsker at sikre den frie bevgelighed , men jeg overholder lovgivningen , som hun siger , i min rolle som traktaternes vogter .
<P>
Hvad angr reelle svel som andre scenarier , s vil hun vel ikke forvente , at jeg skulle komme med kommentarer om forudsete muligheder .
Men hun vil meget vel vide - og jeg hber , at hun vil lgge mrke til dette i den kommende mned eller deromkring , at der ikke gives Kommissionen nogen forebyggende bemyndigelse i Traktaten ; og ej heller har Kommissionen nogen evne til at forebygge en konflikt .
Jeg hber derfor , at uanset hvilken anden foranstaltning der trffes eller viser sig at vre ndvendig at trffe i lbet af de kommende mneder , s vil ingen , og mindst af alt det rede medlem , forsge at give et fuldstndigt forvredet og overdrevet billede af , hvad Europa-Kommissionen kan gre i tilflde af eventuelle yderst uheldige , meget beklagelige handlinger , der vil virke fuldstndig imod hensigten , og som man mtte overveje i nogle lejre p det tidspunkt , hvor verdensmesterskaberne finder sted i Frankrig .
Guderne skal vide , at folk , der nsker at se disse verdensmesterskaber i Frankrig , vil have nok at st model til , som det er .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
I modstning til den forudgende taler , som i sine smlige , insulre synspunkter helt klart kun var optaget af britiske lastbilschauffrer , vil jeg sige , kommissr , at kun 10 % af alle de berrte lastbilschauffrer fra hele Europa har modtaget kompensation fra de franske myndigheder .
S mener kommissren derfor ikke , at han har behov for den interventionsmekanisme , som Rdet nu synes at ngte Kommissionen , og at der med denne interventionsmekanisme er behov for en eller anden form for kommissionsfond , hvorfra den , inden medlemsstaterne gr over til kun at betale en tiendedel , kan udbetale de penge , der skyldes disse mennesker , der uden egen skyld har vret involveret i disse strejker og vejblokader ?
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Det Europiske Fllesskab er , som jeg er sikker p , at hr . Wijsenbeek vil vide - ja , det er i sandhed et synspunkt , han vil sttte - en fri forening af demokratier .
Dette betyder , at det , medmindre og indtil Rdet bifalder et forslag om en indgriben af den slags , han foreslr , ikke kun vil vre vre upassende men ogs direkte stdende for alt det , vi tror p som demokrater , at tildele Kommissionen bemyndigelse til at gribe ind og plgge kompensationskrav eller p anden mde forsge at diktere den retning , som tingene br antage under eller efter en arbejdsmarkedskonflikt .
<P>
Hvad hans personlige meninger end mtte vre , eller hvilke muligheder for handling jeg end mtte overveje , s vil jeg , s lnge Rdet afviser indgriben af denne art , respektere den vilje , der udtrykkes af regeringsreprsentanterne for demokratiske regeringer .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Kommissr , nogle af de lastbiler fra min valgkreds , der blev fanget i blokaden i Frankrig sidste r , transporterede letfordrvelige varer , herunder frugt og grntsager , hvilket jo ogs var tilfldet for mange lastbiler fra Spanien og Portugal . De var udsat for et fuldstndigt tab af deres last og ikke kun for for sen levering af deres varer .
Mange af dem afventer stadig den lovede kompensation fra den tidligere , meget langvarigere blokade .
<P>
Vil Kommissionen fastholde sit pres for at overtale den franske regering til at indfri ogs denne tidligere forpligtelse til at udbetale kompensation og tilfldigvis lade den forst , at dette vil gre meget for at bldgre den stadig strre irritation , som andre medlemsstater fler over for Frankrig ikke blot p grund af deres klodsede hndtering af lastbilsblokadesprgsmlet , men ogs mere for nylig deres klodsede hndtering af fordelingen af billetterne til verdensmesterskaberne i fodbold ?
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De ville vre et fremragende parlamentsmedlem i et hvilket som helst demokrati - det kan der ikke vre nogen tvivl om . Jeg forsger ikke at indsmigre mig hos Dem .
<P>
Mit svar til en vsentlig del af fru Hardstaffs sprgsml er " ja  - at andragenderne vil fortstte inden for de begrnsninger , som Parlamentet vil vre meget vel bekendt med .
<P>
Og jeg vil heller ikke acceptere de forskellige beskrivelser af varetagelsen af sagerne i Frankrig .
Jeg har yderst strke meninger om den mde , hvorp fordelingen af billetter - hvis man kan bruge det ord - til verdensmesterskaberne i fodbold er blevet organiseret - hvis man kan bruge det ord - og jeg beklager ogs de uendeligt lange blokader og de vanskeligheder , der oplevedes i 1996 .
<P>
Det vil imidlertid vre rigtigt at sige , at lastbilschauffrer fra alle lande godt nok oplevede forsinkelser og omledninger p deres vej gennem Frankrig under sidste rs konflikt , men de foranstaltninger , der blev truffet af den nye franske regering , var af en anden art , og de formildede betydeligt de vanskeligheder , som lastbilschauffrerne var udsat for .
Jeg er naturligvis altid , hvis der skulle vre udestende krav om kompensation , rede til at gre andragender , men det m ske i erkendelsen af , at ordningerne er udelukkende franske ordninger administreret i henhold til national fransk ret , og alt , hvad vi kan sge og hbe p , er en hurtigere og mere effektiv reaktion end den , der er oplevet af alt for mange lastbilschauffrer fra alle lande , som hr .
Wijsenbeek mindede os om i sit tidligere sprgsml .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Felipe Camisn Asensio ( H-0394 / 98 ) :
<P>
Om : Open skies-aftaler med USA
<P>
Hvilke oplysninger har Kommissionen om overtrdelsesprocedurerne mod de medlemsstater , der har indget " open skies-aftaler  med USA p det civile luftfartsomrde ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Kinnock">
Hr. formand , et kort sprgsml frer undertiden til et lngere svar , s jeg undskylder p forhnd for noget , som uundgeligt m vre en ret s stor detaljeringsgrad i svaret til det rede medlem .
<P>
I november 1994 underrettede Kommissionen medlemsstaterne om sin uro over , at bilaterale lufttransportaftaler med USA ville berre den interne fllesskabslovgivning .
Den henledte medlemsstaternes opmrksomhed p Kommissionens synspunkt om , at sdanne forhandlinger derfor kun kunne fres p fllesskabsplan .
Forsikringer om sagen sgtes fra de relevante medlemsstater i februar 1995 , og da de ikke kom , indledte Kommissionen overtrdelsesprocedurer med hjemmel i artikel 169 i traktaten i juni samme r .
<P>
Drftelser om luftfartsrelationer med USA fortsatte i mellemtiden i Rdet , og i juni 1996 fik Kommissionen tildelt et delvist mandat til at forhandle et flles luftfartsomrde mellem Det Europiske Fllesskab og USA .
Da dette betd en mulighed for , at der kunne etableres en tilgang , der var i overensstemmelse med fllesskabsretten , suspenderede Kommissionen overtrdelsesproceduren .
Det mandat , der blev tildelt i 1996 , omfattede imidlertid ikke sprgsml om markedsadgang ssom trafikrettigheder og -kapacitet , som simpelthen er af vital betydning for enhver succesrig omfattende luftfartsaftale .
Der blev dog frt drftelser med USA ' s reprsentanter i overensstemmelse med mandatet .
Den eneste konkrete konklusion , man imidlertid nede frem til , var , at man kun kunne enes om et flles luftfartsomrde , hvis forhandlingerne inddrog alle de relevante sprgsml .
<P>
Kommissionen har forfulgt sine bestrbelser p at opn et fuldt mandat i nogle r og har til enhver tid understreget sit fuldstndige engagement , nr det gjaldt om at tage nrmere hensyn til alle medlemsstaternes bekymringer og interesser , sledes at ingen ville stde p nogen som helst ulemper .
<P>
Desvrre har Rdet ikke hidtil vret villig til at g med til et brugbart mandat , og ved de seneste rdsmder har der ikke vret nogen vsentlige drftelser af sprgsmlet , selvom det nu bliver behandlet p arbejdsgruppeplan .
Kommissionen underrettede derfor Rdet om , at suspenderingen af overtrdelsesproceduren ikke lngere kunne berettiges .
I marts i r afgav Kommissionen derfor begrundede udtalelser til alle de pgldende otte medlemsstater .
<P>
Som det rede medlem vil vide fra andre parlamentsforhandlinger , som han har overvret , er Kommissionens synspunkt og dens indsats i fuld overensstemmelse med vores pligt til at vrne om fllesskabsretten .
<P>
Derudover er Kommissionen , som De ogs vil vide , strkt motiveret af et praktisk nske om at forhandle betingelser inden for den civile luftfart , som er fair , afbalancerede og sikre for at vrne om Fllesskabets , alle dets medlemsstaters , Den Europiske Unions civile luftsfartsindustris og Unionens borgeres interesser .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
P dette omrde , hr. kommissr , m jeg indrmme , at De udviser et stort mod .
Og selvom det kan se ud , som om De str alene over for faren - ligesom Gary Cooper - tror jeg det ikke , for jeg vil forsikre Dem om , at mange europere sttter Dem og takker for Deres indsats for at konsolidere vores fllesmarked .
<P>
Resultatet , hvis ikke det bliver ndret , ville vre diskrimination og konkurrenceforvridning , som ville medfre , at Den Europiske Unions bestemmelser blev virkningslse , og at den europiske lovgivning blev overtrdt .
<P>
Derudover ville disse " open skies-aftaler  ikke gre det muligt at sikre , at den uligevgt , der ville opst mellem de nationale markeder og de store virksomheder , der ville komme hertil fra USA , ville blive fjernet uden nogen gengldelse overhovedet .
<P>
Derfor beder jeg Dem indtrngende om , hr. kommissr , at De fortstter med at kmpe for denne sag .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Camisn .
<P>
Hr . Kinnock , De har nok set , at De ikke er alene , selvom der ikke er mange til stede i parlamentssalen .
I hvert fald kan De , som hr .
Camisn har sagt , regne med vores sttte i denne sag ; jeg beder Dem besvare hans tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er Dem og det rede medlem meget taknemmelig .
Som han sagde , er dette ikke " High Noon  , jeg er ikke Gary Cooper , og jeg er bestemt ikke ledsaget af Grace Kelly .
Hvis tiden tillader det , er jeg villig til at synge  Do not forsake me , oh my darling  for det rede medlem - men jeg vil ikke gre det .
Jeg kunne jo risikere at miste sttte , hvis jeg udsatte folk her for min stemme .
<P>
Noget , der naturligvis er sandt , er , at Parlamentets - konsekvent indtagne - synspunkt er en kilde til stor styrke , hvad Kommissionen angr .
Men de gode nyheder er , at der derudover er medlemsstater , der mere og mere kan se en flles og individuel fordel ved at forhandle som et fllesskab med USA .
Jeg har derfor tillid til , at den dag vil komme , hvor Kommissionen vil f tildelt et fuldt mandat til at forhandle om vsentlige sprgsml og opn den bedst mulige aftale for vores luftfartsselskaber , vores borgere og vores medlemsstater .
<P>
Min egen bekymring er , at enigheden om et mandat ikke vil komme tidligt nok for os til at vre i stand til at udfolde vores fulde forhandlingsstyrke , simpelthen fordi en hel masse bilaterale aftaler kunne give amerikanerne nsten alt det , de nsker , uden at europiske luftfartsselskaber er i stand til til gengld at f en balanceret og ligelig andel af adgang til det meget rige amerikanske marked .
<P>
Derfor jo fr vi fr bemyndigelse til at forhandle bredt , jo bedre vil det vre for hele Fllesskabet .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg synes , det er meget fornuftigt , at der i sprgetiden ogs kan stilles et tillgssprgsml .
Ogs jeg benytter mig meget ofte af det , men det , vi netop har oplevet i forbindelse med de sidste sprgsml , er jo den omstndighed , at der ikke blev stillet tillgssprgsml , men - med al respekt - udvekslet venligheder , hvad der jo mske er ganske positivt for stemningen , men drligt for f.eks. mig , da jeg nu slet ikke fr lejlighed til at stille mit sprgsml , fordi mdet er forbi om lidt .
Jeg vil gerne anmode Dem , hr. formand , om at lede mdet med en lidt fastere hnd .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Hr . Konrad , jeg beundrer Deres evne til at kunne skelne mellem sprgsml , hflighedsfraser og kommentarer .
Det er jeg ikke i stand til , og jeg forstr , at denne forsamlings medlemmer regner med et minut - og at formanden meddeler dette minut strengt - og at de kan disponere over tiden , som de nsker det .
Ligesom De nu har brugt det minut til et sprgsml vedr. dagsordenen , og at det sledes naturligvis ikke kan bruges til et tillgssprgsml , for klokken syv i aften vil vi udstte mdet .
<P>
Sprgsml nr . 50 af Jan Andersson ( H-0418 / 98 ) :
<P>
Om : Transportforbindelser i resundsregionen
<P>
Der er foretaget en undersgelse af en tunnelforbindelse mellem Helsingborg i Sverige og Helsingr i Danmark , som kun ligger i en afstand p fire kilometer fra hinanden . Undersgelsen var delvist finansieret med EU-midler .
Da begge byer ligger i en ttbefolket region , hvor det regionale samarbejde mellem begge lande i regionen er ved at blive udviklet p en rkke omrder , er det afgrende , at der etableres en tunnelforbindelse .
En forbedret transportinfrastruktur ville uden tvivl fremme samarbejdet i regionen .
<P>
Hvordan kan Kommissionen bidrage til , at der snarest muligt etableres en tunnelforbindelse mellem Helsingborg og Helsingr ?
<SPEAKER ID=279 NAME="Kinnock">
Som det rede medlem ppeger i sit sprgsml , s har undersgelser af muligheden for at bygge en tunnel mellem Helsingr i Danmark og Helsingborg i Sverige opnet sttte under EU ' s INTERREG IIa-program .
Kommissionen er imidlertid ikke p det rene med nogen beslutning om at bygge en sdan tunnelforbindelse , og Kommissionen har ikke modtaget nogen anmodning om fllesskabssttte til et sdant projekt .
Hvis man modtog en sdan anmodning , ville den blive behandlet via den normale procedure .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret .
Jeg vil ogs takke for de penge , som Kommissionen stillede med for at udfre denne undersgelse , som viste , at omkostningerne til denne tunnel mellem to lande er mindre end omkostningerne for landforbindelsen p den svenske side og ogs p den danske side , nr det glder broforbindelsen mellem Malm og Kbenhavn .
<P>
Jeg forstr ganske udmrket , at der krves beslutninger bde af den svenske og den danske regering , fr Kommissionen kan g ind med yderligere belb , men jeg vil gerne stille flgende sprgsml : Hvis det var sdan , at den svenske og den danske regering blev enige om at bygge en sdan forbindelse , ville der da vre muligheder for , at EU sttter dette , som man gjorde det for forbindelsen mellem Malm og Kbenhavn ?
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Som det rede medlem vil vide , s indeholder INTERREG-programmet ikke nogen mulighed for at tildele sttte til infrastrukturudvikling .
Jeg kan blot gentage , hvad jeg tidligere har sagt , nemlig at hvis medlemsstater , enkeltvis eller kollektivt , skulle komme med forslag om en eller anden form for sttte i henhold til de relevante fonde til udvikling af en strre infrastrukturforbindelse af den art , der er nvnt , s ville man naturligvis overveje det serist .
Jeg nsker ikke at vildfre Parlamentet eller det rede medlem til at tro , at der findes nogen automatisk tildelingsret .
Ethvert forslag vil helt klart skulle undersges meget nje og grundigt ud fra de foreliggende kendsgerninger .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Mine damer og herrer , der er stadig 2 minutter , til klokken er 19.00. Jeg vil foresl hr . Kinnock , at han besvarer et sidste sprgsml .
<P>
Sprgsml nr . 51 af Maj Theorin ( H-0430 / 98 ) :
<P>
Om : Jernbanetransport
<P>
Der findes flere store europiske transportvirksomheder , som i dag transporterer gods ad landevej , men som agter at overfre tung vejgodstransport til jernbane , navnlig af miljhensyn .
<P>
Anser Kommissionen dette for at vre en god id , og hvad agter Kommissionen i bekrftende fald at gre for at fremme en sdan overgang til jernbanetransport ?
<SPEAKER ID=283 NAME="Kinnock">
P grund af den knappe tid fler jeg mig fristet til blot at sige " ja  , men jeg tror , at det rede medlem gerne vil hre mere end blot det .
<P>
Vi har konsekvent forsgt at fremme overfrslen af godstransporten til jernbanetransport som et alternativ til landevejstransport .
Den flles transportpolitik bidrager til at ge jernbanetransportens konkurrenceevne og tiltrkningskraft via forskellige foranstaltninger , herunder det skaldte PACT-program - Projektaktion for Kombineret Transport - fjernelse af tekniske og lovgivningsmssige barrierer for international fragttransport - som er absolut bydende ndvendig - bestrbelser p at gennemfre det indre jernbanemarked , som vil fremme effektivitet og tiltrkningskraft , og ogs andre politikker ssom udviklingen af transeuropiske net , som ogs kan yde deres bidrag til at ge en bredygtig transport , fordi det er meget betydeligt afstemt til fordel for jernbanetransport .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Jeg er taknemmelig for svaret " ja  , da det er det allervigtigste .
Som kommissren udmrket er klar over , er problemerne i dag , at jernbanen ikke rigtig kan konkurrere med sine priser , hvilket skyldes et meget mrkeligt system , som indebrer , at hvert land har sin egen prisstning .
<P>
I dag krer 50-70 % af jernbanevognene tomme , samtidig med at disse store transportvirksomheder gerne vil fordoble deres kapacitet p jernbanerne .
Der er alts tale om 40.000 vogne til , som de vil bruge .
Ellers bliver de tvunget til at bruge 80.000 lastbiler , hvilket ingen af os nsker .
<P>
Jeg ville blive meget glad , hvis vi p en eller anden mde kunne svare dem , at der inden for en nr fremtid kan tages et konkret initiativ fra EU ' s side for at hjlpe disse transportvirksomheder , som virkelig vil transportere deres varer med jernbanen .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil sende et fuldt svar til den rede dame , men jeg er taknemmelig for hendes nre interesse .
<P>
Mske kunne jeg illustrere det argument , hun kommer med , yderligere ved at sige , at hvis jernbanefragtmotorvejene - kun n motorvej - som Kommissionen har arbejdet sammen med andre for at organisere - blev anvendt , kunne det betyde fjernelsen af 70.000 lastbiler fra Den Europiske Unions veje hver dag .
Dette ville fungere til fordel for konkurrenceevnen , beskftigelsen og et bredygtigt milj i hele Unionen .
Nr jeg sender hende dokumenterne , er jeg sikker p , at hun vil vre interesseret nok til at nske at stte musik til dem - de er sand poesi .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
Som De ved , fordeler vi disse 60 minutter p 3 kommissrer , og i dag har der vret meget bred deltagelse i sprgetiden til hr .
Kinnock . Som vanligt har han svaret bestemt og uddybende .
Men jeg vil isr takke ham for den indsats , han har ydet i dag .
" Thank you very much  , hr . Kinnock .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er get , vil sprgsml nr . 52-119 blivet besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.03 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
 For et kundskabernes Europa 
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0166 / 98 ) af hr . Perry , for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget , " For et kundskabernes Europa  ( KOM ( 97 ) 0563 - C4-0649 / 97 ) .
<SPEAKER ID=288 NAME="Perry">
Hr. formand , Storbritanniens Labour premierminister , der nu er formand for Ministerrdet , indledte sin regeringsperiode med at sige , at hans prioriteter var " uddannelse , uddannelse , uddannelse  .
Jeg har bemrket , at han har antaget mange fornuftige politikker og prioriteter fra den tidligere konservative regering , og det glder mig at sige , at jeg er enig med ham i disse prioriteter , og jeg mener , at vores prioriteter for Den Europiske Union ogs burde vre uddannelse , uddannelse , uddannelse .
<P>
Jeg beder imidlertid de studerende om at bemrke , at dette ikke betyder , at jeg er ved at foresl indfrelse af studieafgifter for studerende over hele Europa .
Ja , uden at sge at udpensle et politisk argument vil jeg opfordre alle medlemmerne af Rdet af undervisningsministre til at overveje , hvordan ensidige foranstaltninger fra deres side , ssom en indfrelse af udgifter for studerende , mske af vanvare , men alligevel , kan tilfje stor skade til opgaven at hjlpe studerende med at tage en del af deres hjere uddannelse i forskellige dele af Europa .
S nr jeg siger " uddannelse , uddannelse , uddannelse  , s erkender jeg i min betnkning , at vsentlige ekstra ressourcer er ndvendige .
<P>
Dette Parlament viste sit engagement over for dette under forligsprocessen i forbindelse med sidste rs budget , da vi kmpede for og opnede ekstra bevillinger til det nuvrende Sokrates-program , og Kommissionen og Rdet tvivler ikke p den overvldende enighed , der hersker p tvrs af partierne i dette Parlament om at give ekstra penge til uddannelse .
<P>
Det er i dette perspektiv , at jeg vil bede Parlamentet om at forkaste ndringsforslag 2 til min betnkning , som sger en fordobling af bevillingen , hvis det er muligt .
Eftersom vi beskftiger os med noget , der rent faktisk er meget beskedne summer , hvorfor skal vi s begrnse os til en fordobling ?
To gange meget lidt er stadig meget lidt , og budgetpolitikken begrnses altid af , hvad der er muligt .
S jeg siger til Rdet : " lad pengene flge jeres ord  .
Jeg ved , at det er en gammel clich , der ofte anvendes i dette Parlament , men vi har givet nsten ECU 1 milliard til tobaksavl , angiveligt for at beskytte beskftigelsen .
St den slags penge i uddannelse for at fremme beskftigelsen og for at hjlpe Europas folk p en positiv mde , hjlpe vores folk til at forberede sig til nye job og ikke kun beskytte gamle job .
<P>
Det er naturligvis ikke Den Europiske Unions opgave at ptage sig et uddannelsesansvar for hele Europa , men vi m anerkende , at europerne m hjlpes til at f det bedste ud af deres muligheder i det indre marked , og det er her , Den Europiske Union m trde til .
Unionen m srge for et ekstratillg til medlemsstaternes uddannelsestilbud .
<P>
Det str ret klart for mig , at dette betyder , at vi br bygge videre p de eksisterende programmer .
Behold de eksisterende navne p programmerne : Sokrates , Leonardo , Ungdom for Europa .
Det tager lang tid for et navn at blive offentligt kendt , og konstante navnendringer gr ordningerne uigennemsigtige og lidet kendte .
Ordningerne kan ndres og br ndres og opdateres , men navnene br forblive de samme .
<P>
De studerende , der gr i gang med disse ordninger , praktiserer det europiske ideal .
De br lyknskes og hjlpes og br helt bestemt ikke straffes for at gre dette , og derfor er det srligt vigtigt at opn ordentlig anerkendelse af studieperioder tilbragt i andre EU-stater .
Det meste af tiden fungerer det godt , men ikke altid .
<P>
Hvad angr et beslgtet emne , vil jeg gerne rejse sprgsmlet om , at vi br forstrke vores bestrbelser p at opn gensidig anerkendelse af akademiske eksamens- og kvalifikationsbeviser .
Vores manglende held med at n dette er ved at blive en reel hindring for mobiliteten i Europa , og det er en absolut ndvendighed i euroens og den flles valutas tid at hjlpe arbejdsstyrken til at blive rigtig fleksibel .
<P>
Jeg har henledt opmrksomheden p behovet for en europisk dimension i supplerende undervisning ssom erhvervsvejledning .
Eventuelle jobmuligheder i andre lande i Unionen br ikke vre lukket land , og med faciliteter som Internettet har de studerende enhver mulighed for at blive klar over deres beskftigelsesmuligheder over hele Europa .
Derfor sttter jeg i min betnkning Netdays- og Netyear-projekterne , der hjlper vores studerende med at tilslutte sig Internettet og gre god brug af det .
<P>
Jeg har i min betnkning beskftiget mig med elementer af skolernes lseplaner , og jeg vil gerne i dette indlg understrege betydningen af at inkludere forbindelser med Central- og steuropa og de tiltrdende lande i vores program .
Jeg ser dette som srligt vigtigt for et land som Slovakiet , hvor vi m hjlpe dets folk til at udvikle deres fulde demokratiske potentiale , og uddannelsesudvekslinger er srligt anvendelige i denne henseende .
P samme mde m vi ogs udvikle uddannelsesforbindelser med andre nabolande og -kulturer .
Jeg vil isr nvne vores naboer i den islamiske verden , hvor gensidig forstelse og respekt stadig har brug for at blive fremmet meget .
<P>
Hvad ndringsforslagene angr , har jeg allerede forklaret , at ndringsforslag 2 er for begrnsende og for prcist omkring finansieringen .
Lad os bare enes om , at vi mener , hvad vi siger , nr vi siger , at der er brug for en vsentlig forgelse af bevillingen .
<P>
ndringsforslag 1 , der omhandler de reformerede strukturfonde i EU ' s erhvervsuddannelsesprogram , er meget nyttigt , og jeg hilser det velkomment .
<P>
Det tredje ndringsforslag vil jeg overlade til Parlamentet .
Vi br vre meget forsigtige med ikke at opfre os som strudse i sprogsprgsmlet og sikre , at vi koncentrerer os om et kernesprog , sledes at vores befolkninger virkelig kan n denne fleksibilitet over hele Europa .
<SPEAKER ID=289 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en varm og oprigtig tak til min gode kollega , hr .
Perry , for hans betnkning , og dernst sige , at min tak til Kommissionen ikke er helt s varm , for jeg har bde gode og drlige ting at sige med hensyn til denne meddelelse fra Kommissionen om kundskabens Europa .
<P>
Der er en rkke fornuftige ting i denne betnkning , herunder de principper , der prger programmerne , bl.a. et begrnset antal ml , lokale aktiviteter og understregningen af partnerskabet og den fremme , som princippet om partnerskab nyder .
Men et karakteristisk trk i Kommissionens meddelelse er generaliteten og mangelen p detaljer .
Der er ingen vurdering af tidligere og nuvrende programmer ( Sokrates , Leonardo , Ungdom for Europa ) .
Interimsrapporten om Leonardo-programmet er ikke oplysende , hvad profilen , deltagerantallet og programmets virkninger i almindelighed angr .
<P>
Der er et problem med hensyn til subsidiariteten af ml III og de nye uddannelsesprogrammer .
Der er ikke blevet taget hensyn til den gensidige indflydelse mellem disse programmer og opgavefordelingen mellem ml III-programmet og de nye programmer .
<P>
Der er uklarhed med hensyn til opflgningen af Luxembourg-afgrelserne med hensyn til de programmer , der interesserer os her .
Hvad angr forenklingen af procedurerne , er det kendt , at Revisionsretten i sin beretning om 1999-budgetforslaget har ptalt det forhold , at der findes to procedurer til udvlgelse af projekter i Leonardo-programmet , og Kommissionen taler derfor ganske korrekt om en decentralisering af beslutningsprocedurerne og om en ny procedure , men jeg mener , at man gr fra den ene yderlighed til den anden .
Et andet sprgsml er strukturfondene og de procedurer , der br eksistere for strukturfondene , men dette br holdes adskilt fra Leonardo-programmet , hvor Kommissionen br bevare sin rolle som leder og koordinator .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne fortlle , hvad vi ville have foretrukket .
Vi fra Socialudvalget ville have nsket os dels en meddelelse uden alle disse svagheder og dels , at der var lagt strre vgt p de sproglige foranstaltninger , der skal lette mobiliteten og fremme informationsteknologierne .
Dette er meget vigtigt af hensyn til informationssamfundets betydelige rolle i vores dagligliv .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionens meddelelse har til forml at fremlgge retningslinjerne for det fremtidige fllesskabsinitiativ inden for almen erhvervsuddannelse , det vil sige for perioden 20002006 .
Efter den 4. juni i r , nr Kommissionen fremstter sine konkrete forslag , vil vi diskutere det i enkeltheder .
<P>
Men jeg vil allerede i dag p vegne af min gruppe gre opmrksom p flgende : Sprgsmlet om et styrket uddannelsessamarbejde i Europa er en vigtig forudstning for integrationsprocessen .
Sprgsmlet om tilstrkkelige midler til fremme af udvekslingsprogrammer og i forbindelse hermed lige adgang til uddannelse og kultur for enhver i Europa br ogs ses i sammenhng med de overvejelser , man nu m gre sig vedrrende en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik i EU .
Vi skal opn , at hver afgangselev behersker mindst t fremmedsprog , og at ethvert ungt menneske fr en chance for at erhverve sig erfaringer i udlandet under erhvervsuddannelsen .
<P>
Kommissionen er jo selv get ind p denne sammenhng i sin meddelelse , og s gr det ondt , nr der p den ene side stilles fuldstndigt utilstrkkelige midler til rdighed til sprogophold for elever og unge arbejdstagere under disse uddannelsesprogrammer , og nr medlemsstaterne p den anden side p trods af deres primre ansvar for uddannelsespolitikken ogs selv har gjort alt for lidt for at forberede unge i Europa p en lettere adgang til det flles europiske arbejdsmarked med hensyn til multikulturelle erfaringer , opdragelse i tolerant adfrd og mobilitet .
Kun 10 % af skolerne , kun 1 % af lrlingene , kun 5 % af de studerende deltager i dag i udvekslingsprogrammer .
Trods alt !
<P>
Jeg appellerer til Kommissionen og Ministerrdet om , at de i forbindelse med drftelsen af en omlgning af Socialfonden til en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik tnker over , hvordan der fremover kan gres krav p midler fra Socialfonden til beskftigelsesorienterede uddannelsesforanstaltninger og naturligvis ogs , hvordan Sokrates- og Leonardo da Vinciprogrammerne kan udformes vsentligt bedre for at sttte Den Europiske Unions beskftigelsespolitiske bestrbelser innovativt .
<P>
Derfor har jeg , hvad de absolut vellykkede uddannelsesprogrammer angr , fremsat et ndringsforslag til den glimrende Perrybetnkning , der ikke blot krver en betydelig forgelse af de finansielle midler , men ogs forlanger en fordobling af midlerne fra r 2000 , hvis det er muligt , fordi de aktuelle opgaver med henblik p udvidelsen af EU mod st og med henblik p de individuelle avancementssatser og -muligheder , der p.t. er uudholdeligt drlige rent socialpolitisk , ellers ikke skal opfyldes .
Om vage udsagn i sidste ende fortolkes p den ene eller den anden mde , hjlper det de unge lige lidt . Til syvende og sidst str der her et stykke europisk trovrdighed p spil .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , med Kommissionens meddelelse vedrrende et kundskabernes Europa leverer den retningslinjerne for den nste generation af europiske uddannelsesprogrammer .
Jeg tror , at alle , der deltager i politik , uanset om det er p europisk plan eller i medlemsstaterne , er bevidste om , hvilken afgrende betydning et gennemtnkt koncept for vores traditionelle uddannelsesprogrammer vil f for Den Europiske Union i det 21. rhundrede .
<P>
En almen og erhvervsmssig uddannelse af s brede befolkningslag som mulig er dog en ndvendig forudstning for en vellykket deltagelse i arbejdslivet , og programmer , der fremmer den europiske udveksling af kultur og uddannelse eller srger for de unges personlighedsdannelse , bidrager dog ogs afgrende til den politiske sammenvoksning af Unionen .
I den forbindelse hilser jeg Kommissionens plan om at forenkle den forvaltning , som bliver ndvendig ved gennemfrelsen af programmerne , samt at srge for mere benhed og gennemskuelighed velkommen .
<P>
Jeg mener dog ogs , at det er vigtigt at give de fremmende foranstaltninger p uddannelsesomrdet kontinuitet .
Netop i skoler og p ungdomsomrdet er der nemlig opstet samarbejdsstrukturer med rene .
De udgr et potentiale , som man br ty til .
Jeg mener derfor , at det er vigtigt at fortstte de tre programmer med deres nuvrende titler adskilt fra hinanden .
I den forbindelse br man forsge at skabe forbedringer i det eksisterende system med baggrund i en omhyggelig evaluering af de hidtidige programmer .
I hvert fald skal det undgs , at det netvrk af voksende menneskelige relationer , som allerede er blevet etableret ved hjlp af de hidtidige programmer , og som jo netop ogs er et ml for disse programmer , uden videre skades af velmente , men uigennemtnkte ndringer .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gratulere hr . Perry for den meget fine betnkning .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . De eksisterende EU-programmer inden for uddannelse og ungdomsanliggender udlber i 1999 .
Er det s ikke allerede nu p tide at forberede en tilbundsgende evaluering af EU ' s politik for et kundskabernes Europa ?
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen til Parlamentet er en smule skuffende , da den er alt for lidt konkret .
Vores politiske gruppe har derfor nsket at indtage sin plads fuldt ud sammen med ordfreren , Perry , som vi gerne vil rose for sit arbejde , og vi nskede at stille mange ndringsforslag , hvoraf jeg gerne vil fremhve de vigtigste her .
<P>
Frst bekrftede vi , at alle aktiviteter i uddannelsessektoren har til forml at styrke jobegnetheden samtidig med , at man fremmer udviklingen af personalet .
Dernst nskede vi at introducere nogle ideer for de unges ansvar og deres deltagelse i at udarbejde de kommende programmer .
Vi understregede ogs , at der skulle gres en ekstra indsats for indlring af sprog .
Og hvis vi gr ind for at forlnge programmer , der allerede er veletablerede , s krver vi ogs , at de udvikles for at fremme deres komplementre karakter .
<P>
Jeg opfordrer endvidere kraftigt ordfreren og Kommissionen til at skabe en virkelig integreret ungdomspolitik i EU , som gr lngere end et kundskabernes Europa , og som fremmer unges aktive deltagelse i beslutningsprocessen , som engagerer de unge imod intolerance , vold i skolerne og i storbyerne , samt en forget anerkendelse og godkendelse af uformelle uddannelser opnet inden for grupper og ungdomsorganisationer , herunder sportsorganisationer .
<P>
Disse holdninger har vores gruppe forsvaret , og vi sttter selvflgelig betnkningen fra Perry , som jeg gerne vil rose endnu en gang .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , nr Europa-Parlamentet nu forhandler Kommissionens meddelelse om principper og ml for ungdomsarbejdet i nste rhundrede , er der tale om en central og vigtig sag for unionsborgerne .
Kollega Perrys udmrkede betnkning udgr en god baggrund for en videreforhandling .
Jeg hber , at Kommissionen i sine kommende forslag tager hjde for anbefalingerne fra Kulturudvalget og Parlamentet , sknt der er givet alt for lidt tid til denne pvirkning .
<P>
Fornyelsen af uddannelses- og ungdomsprogrammerne er ikke kun en teknisk proces , men ogs en mulighed for at drfte den europiske vrdibaggrund , som vi gerne vil bygge vores fremtid p .
I jeblikket udgr Europa-Unionens uddannelses- og ungdomsprogrammer netop det vrktj , hvorigennem vi kan bringe Fllesskabet tttere p medborgerne og i praksis realisere mlene for tolerance , ligestilling og en varig udvikling .
<P>
I Amsterdam-traktaten fremhves mulighederne for alle for at kunne modtage uddannelse af hj kvalitet og muligheder for at fungere som en fuldgyldig unionsborger .
Udviklingen af et aktivt deltagende medborgerskab stttes bedst med en opmuntrende , europisk ungdomspolitik , som ogs tilbyder alsidige uddannelsesmiljer uden for skolen .
<P>
Der er mere end hidtil god grund til at pointere medborgerorganisationernes rolle i den livslange uddannelse .
Vi br ogs blive bedre til mere fleksibelt at overskride de gamle grnser mellem forskellige lreanstalter , arbejdspladser og den skaldte tredje sektor eller arbejdet i medborgerorganisationerne .
Gennem vekselvirkningen opstr der nye venskaber og samarbejdsformer , som igen bner nye muligheder bde for den individuelle udvikling og for overgangen til arbejdslivet .
<P>
Jeg tror , at vi alle er overbeviste om , at den europiske uddannelses- og ungdomspolitik har en stor betydning og et stort udviklingsbehov .
Nu er det tid til ogs konkret at erkende denne betydning og drage de ndvendige konklusioner i form af stigende , synlige og klare tal i de kommende uddannelsesbudgetter .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne sige , at jeg er enig med ordfreren , hr . Perry , i hans holdning .
Jeg vil gerne nvne tre store hindringer , som der efter min mening er i forbindelse med skabelsen af et kundskabens Europa , de unge og Den Europiske Unions rolle i dette .
<P>
Det frste er - og jeg tror , at hr . Perry henviste hertil fr - de begrnsede midler , som Den Europiske Union anvender hertil .
Det kan ikke passe , at vi i subsidiaritetens navn er ndt til at prioritere finansieringen af kulturen og uddannelsen s lavt .
<P>
Det andet er vanskelighederne med at f adgang til universitetsuddannelser og uddannelser p hjere lreanstalter i flere lande , der nu nr uanede hjder , som for eksempel i Grkenland , hvor det er et rent drama for familierne at skaffe deres brn mulighed for at blive optaget p en hjere lreanstalt .
Dette er et sprgsml , der i sidste ende ikke kun er af grsk interesse , men omfatter hele Europa .
<P>
Det tredje sprgsml er efter min mening behovet for at fastholde den kulturelle karakter , navnlig i forbindelse med sprogsprgsmlene .
Der er et problem i forbindelse med sprog , der har et mindre befolkningsmssigt grundlag , og jeg mener , at der er et behov for srlige foranstaltninger fra Den Europiske Unions side .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne henvise til den store betydning af sttte til og fortsat undervisning i de oprindelige sprog i mange af Den Europiske Unions medlemslande , som for eksempel oldgrsk og latin , isr i den situation , som vi nu ser i de forskellige lande .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
P et tidspunkt , hvor vores samfund sprger sig selv , hvordan man skal overfre vores viden og vrdier til de kommende generationer , er det specielt betryggende at se EU ' s institutioner beskftige sig med begrebet kundskaber .
Og jeg vil gerne rose Dem , fru kommissr , for det arbejde , De har udfrt , og som netop kommer p rette tidspunkt efter den hvidbog , som De prsenterede for os for nyligt .
Det er virkelig ndvendigt her , hvor udddannelses- og ungdomsprogrammerne er ved at udlbe , ikke blot at gre status , men ogs at gentnke aktiviteterne i forhold til de akser , der oprindeligt blev valgt ud .
I den forbindelse forstr jeg og vrdstter Deres nske om at lgge vgt p uddannelse og undervisning og at srge for , at den bliver fremmet hele livet igennem .
<P>
Dernst ved vi jo , at beskftigelsespolitikken ikke kan skilles fra uddannelsespolitikken , og at det derfor er ndvendigt at give alle chancen for at f en uddannelse .
Jeg tilslutter mig derfor de udtrykte nsker om at rationalisere mlene , at udvikle den tvrnationale mobilitet , at prioritere midler til nye uddannelsesredskaber og at fremme indlringen af sprog .
I den forbindelse skal der ydes en srlig ekstraindsats for at hjlpe skolerne ind i den nye tidsalder og at lre eleverne at kommunikere ved hjlp af de nye teknologier .
<P>
Ud over disse bemrkninger vil jeg gerne fremhve , hvad visse kolleger allerede har udtrykt og isr vores ordfrer , Perry , som jeg gerne vil rose for hans arbejde af meget hj kvalitet .
Det er virkelig absolut ndvendigt , at programmerne beholder de navne , de har nu .
De unge EU-borgere har lrt dem at kende .
Jeg tnker helt specielt p programmet Sokrates , der er meget populrt hos de unge .
Det ville derfor vre en skam at ndre navnene , da de dermed ville miste en del af deres anseelse .
Det er uden tvivl ogs ndvendigt at g endnu lngere end disse programmer og fremme en egentlig statut for de studerende for at fremme deres mobilitet .
Jeg tror i vrigt , det er ndvendigt at oprette srlige ungdomsprogrammer , adskilt fra uddannelsesprogrammerne .
<P>
Til slut vil jeg gerne minde om , at disse nye programmer ikke blot skal hjlpe de unge i EU med at komme ind i det nye rtusinde , men ogs markere bningen af vores union mod st , og mske ogs mod syd , og p det plan er ungdommens funktion uerstattelig .
Det er disse udfordringer , vi skal tage op nu .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , finansieringen , som omtales gang p gang her , er desvrre kun en del af lsningen p problemet .
Det , der stadig mangler , er programmer , der indholdsmssigt er tilpasset bde til det at lre og til behovet for lrdom .
<P>
Hvad der ogs mangler , er tvrforbindelser til andre omrder .
Jeg vil blot som eksempel nvne den hollandske betnkning " Kultur 2000  , der for frste gang skaber en forbindelse mellem uddannelsen , et uddannelsesprogram og kulturmarkedet i et land .
Der tales alts ikke lngere om , at kulturen har brug for stadig flere penge og stadig flere subventioner , men at der p det kulturelle omrde findes en lsning vedrrende subventionerne , hvis folk lrer mere , erfarer mere , kber flere bger , gr mere i biografen , gr p flere museer og dermed giver flere penge ud p det kulturelle marked .
<P>
I vrigt bliver problemet med sproget dog nvnt i denne betnkning , et problem , som vi endnu ikke har diskuteret her .
Problemet med sprogmangfoldigheden i Europa kan ikke reduceres til et rent praktisk problem . Et flles sprog i Europa kan ikke vre noget praktisk problem , men skal tage strre hensyn til de kulturelle behov i de enkelte lande .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , kundskabens og lringens Europa i det globale informationssamfund nu og i fremtiden br efter min mening vre en hovedmlstning for Den Europiske Union .
Denne retning fremgr allerede af Amsterdamtraktaten , der klart plgger det som en forpligtelse i bred forstand for Den Europiske Union .
Jeg minder om , at medlemsstaterne efter Amsterdamtraktaten er forpligtet til at fremme udviklingen af det hjeste kundskabsniveau for hele befolkningen .
Det er klart , at genstanden for disse bestrbelser naturligt vil vre de nye generationer .
Og det betyder ganske enkelt , at vi m rette vores bestrbelser mod de unge , der reprsenterer fremtiden bde i dag og i morgen .
Dette betyder , at alle programmer , der styrker brns naturlige tendens til at kommunikere , ungdommens mobilitet blandt medlemsstaterne og bedre kendskab til skikke i andre lande m indg som hjrnesten i denne politik .
<P>
Det program , som Kommissionen prsenterer , udgr efter min mening et egnet grundlag , hvilket ogs fremgik af forhandlingerne p udvalgsplan her i Parlamentet , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hr . Perry for hans glimrende indfring , og hr .
Hatzidakis for den udtalelse , han har udarbejdet for sit eget udvalg , Socialudvalget . De forhandlinger , der er frt i Europa-Parlamentet , og den , der finder sted i dag , samt den endelige afgrelse , som jeg hber vi nr frem til , viser , at en s ambitis , storslet og vanskelig indsats kan beriges yderligere , og at der kan fortsttes i den retning .
Efter min mening er forslaget i dette program om at indfre en flles handlingsakse for at samordne og bedre flge op p dette omrde helt rigtigt .
Dette mener jeg dog ikke betyder , at vi ikke kan bevare de programnavne , som vi kender i dag .
<P>
En kort bemrkning i forbindelse med videreuddannelsen , da jeg som nvnt sidder i Socialudvalget : efter min mening br erhvervsuddannelsen i dag med den retning , som de nye erhverv tager , og det historiske vendepunkt , som EU med bningen mod de stlige lande befinder sig i , st i fokus for vsentlige dele af vores politik .
Kun sledes kan arbejdstagerne f mulighed for at f gavn af deres livslange uddannelse og de arbejdslse f adgang til arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru kommissr , som Kommissionen siger det i sin meddelelse , s vil grundlaget for fremtidens samfund vre viden : mngden af kundskaber , men , frem for alt , deres kvalitet og aktualitet .
Og ikke kun for nogle borgere , men for alle , for alle samfundsklasser og for alle aldersklasser .
<P>
I dag  er det ndvendigt at dele viden , som det i gamle dage var ndvendigt at dele brdet  , har jeg hrt for nylig .
At lre s lnge man lever - og ikke , som tidligere , kun nogle r af ungdommen - bner drene til beskftigelse , men ogs , og det skal vi ikke glemme , til at realisere os selv .
Uddannelse og kultur frigr i mennesket den del af friheden , som det brer i sig .
Det er vigtigt at huske dt , hvis vi ikke nsker et samfund af robotter eller ja-sigere .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p nogle omrder , som vi m bekymre os om :
<P>
For det frste : kundskabernes Europa m vre hele Europa , lige med det samme .
Det giver ikke mening at stille de undtagelser eller overgangsordninger op p vidensomrdet , som glder for det flles marked eller for landbruget . Centralog steuropa er ligesom Syd- eller Nordeuropa uadskillige fra den flles europiske viden .
<P>
For det andet : den europiske dimension m vre til stede i skolernes lseplaner . Ikke som et enkelt fag , men m gennemtrnge hele systemet .
Og man br ikke undervise i de europiske sprog kun som fremmedsprog ; de br vre undervisningsredskab i de forskellige fag .
<P>
For det tredje : skabelsen af  info-points  , der er flles for Unionen og andre internationale organisationer , der beskftiger sig med uddannelse og ungdom , som Europardet , UNESCO eller OECD , ville vre et tiltag af stor rkkevidde for at konkretisere det samarbejde , som der tales s meget om , men som praktiseres s lidt .
<P>
Og til slut : hvis Unionen anerkender , at uddannelse virkelig skal prioriteres , m den omstte det til effektive politiske beslutninger , der gr det muligt at konkretisere denne prioritering med succes .
Jeg skal nvne tre : en synlig styrkelse af de finansielle midler med angivelse af en minimumprocentdel af Fllesskabernes budget ; en hurtig og almindelig adgang til de nye teknologier lige fra frste klasse ; en modig sprogpolitik - og dette er meget vigtigt - , der gennemsyrer undervisningen lige fra det elementre niveau , med to fremmedsprog , et europisk sprog , der kan vre fllessprog for alle borgere , styrket i de gymnasiale uddannelser med et andet sprog , hvor man ikke m glemme de ikke-europiske sprog , der tales stadig mere i Europa .
<P>
Vi er arvingerne efter " 48  , hvor ideen om Europa blev skabt .
50 r efter er det vores pligt at give dette Europa nyt liv ved at give det nye vrdier og nye prioriteringer .
Det har Perry forsgt at gre med sin betnkning , og jeg nsker ham tillykke med det fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg vil gerne rose vores ordfrer for hans interessante arbejde , der gr det muligt endnu en gang at sl alarm over for Kommissionen angende den formidable post , som uddannelse og ungdomsanliggender , udgr .
Det er absolut ndvendigt for Den Europiske Unions fremtid at bevare og styrke de programmer , der har bevist deres vrdi , p trods af de alt for magre bevillinger .
Her vil jeg gerne citere ordfreren , der siger : " set i sammenhng med de begrnsede konomiske ressourcer kan det kun lade sig gre at opn en europisk vrditilvkst ved at udvikle gte , nyskabende programlaboratorier  .
<P>
EU skal fremkalde elektrochok , for morgendagens samfund vil vre prget af intelligens , forskning og kundskaber , der vil bringe arbejde og rigdom .
Jeg mener , det er ekstremt ndvendigt nu at lgge grunden til en integreret ungdomspolitik , der adskiller sig fra uddannelsesprogrammerne .
Stimulerer vi de unges kreativitet , kan det engagere dem i kampen mod social udelukkelse og volden i skolerne og storbyerne .
Uformel uddannelse opnet i ungdoms- og isr sportsorganisationer br anerkendes og fremmes .
Jeg sttter endvidere pilotinitiativerne i min region med omstrukturering for unge i storbyerne , der kobler sportsoplevelser med kundskaber og kreativitet i tt samarbejde med unge fra landdistrikter .
<P>
I EU er opgaven stadig enorm .
Der er brug for beslutsomhed og udholdenhed .
Desvrre er der i det traditionelle regnskab ikke meget plads til ikke-mrkbare aktiver .
Skulle vi ikke her ved skabelsen af euroen overveje skabelsen af en valuta for viden ?
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , mine lyknskninger til hr . Perry og til Kommissionen for forelggelsen af denne betnkning , som vi ved er meget vigtig , og som viser vejen frem mod fremtiden .
Uddannelse er et meget vigtigt element i konstruktionen af et samfund for fremtiden , bde pulserende konomier og succesrige og lykkelige samfund .
Det er lige s vigtigt p europisk plan , som det er for de enkelte lande . Hr .
Elchlepp har allerede talt om finansiering , og jeg mener ikke , at der findes nogen bedre anvendelse for europiske penge og ingen retfrdigere mde at fordele ressourcerne p end ved at anbringe dem i uddannelse .
<P>
Jeg mener , at vi endnu en gang br se p nogle af de mder , hvorp vi bruger vores europiske penge .
For eksempel anbringer vi nogle af dem i sttte til tobaksavl og tyrefgtning .
Jeg mener , at vi burde omdirigere disse penge til noget virkelig nyttigt ssom uddannelse snarere end uforsvarlige omrder .
Der er for nylig blevet anbragt en masse penge i Den Monetre Union , og vi ved , at der er nogen modstand imod denne , men der er massiv begejstring for Europas uddannelsesprogrammer , og sammenligningsvis m jeg sige , at der er meget f penge hertil .
<P>
Jeg vil isr gerne tale om tre artikler : 26 , 30 og 31 .
Artikel 26 taler om sprog , og dette er - det er min inderligste overbevisning - det vsentligste kommunikationsmedium og det , der mest livfuldt og vrdifuldt definerer identiteten , isr for mindre lande .
Det er rigtigt , at nogle sprog er strkere end andre , men som hr . Alavanos har sagt , m vi respektere den rige sproglige mangfoldighed i Europa og ogs - vil jeg sige - afvise kunstsprog og vgre os over for dem , der nsker at fjerne varianter .
<P>
Jeg vil gerne tale om artikel 30 , men jeg har ikke tid , og fru Vaz Da Silva har sagt det s veltalende , s jeg vil lade dette vre .
<P>
Artikel 31 er et meget vigtigt punkt .
Deri tales bl.a. om samfundslre , og det er meget vigtigt for mit eget land , Det Forenede Kongerige , hvor der er et rystende lavt niveau af forstelse for den demokratiske proces .
Vi m investere i uddannelse af denne type for vores unge for at opbygge en forstelse for de demokratiske processer og tilskynde folk til at forst og deltage .
Det er en lige s vigtig faktor for konstruktionen af et forenet Europa som noget andet .
Vi m beskytte disse omrder , vi m udvikle dem , og jeg ser med stor forventning frem til de nye forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke vores kollega Perry for hans glimrende betnkning og sige , at den kommer p et srligt godt tidspunkt , fordi vi i disse dage - fuldt berettiget - ikke taler om andet end det monetre Europa og finansielle sprgsml . Vi skal ogs have en vigtig afstemning om dette emne i morgen .
Men det er meget vigtigt ogs at tale om et kundskabernes Europa og komme med forslag herom , s vi kan opbygge et egentligt europisk uddannelsesomrde , hvor kundskaben , borgerskabet , og udviklingen af beskftigelsesrelevante holdninger sttes i hjsdet , for en forudstning herfor er netop en effektiv fremme af undervisning og uddannelse .
<P>
Der er naturligvis ogs nogle kommentarer til Perry-betnkningen , men isr til Kommissionens forslag .
For det frste m man med beklagelse konstatere , at dokumentet er fremsendt med en betydelig forsinkelse , og at det ofte er et problem , som vi stder p : Parlamentet skal udtale sig p et alt for sent tidspunkt i forhold til Kommissionens beslutninger .
Jeg hber , at dette ikke sker mere , for det , der foresls her p parlamentsniveau , hvor medlemmerne er valgt ved almindelige og direkte valg , er meget vigtigt .
Vi er alle klar over vigtigheden af de sprgsml , vi behandler , og det er derfor ogs vigtigt , at arbejdet forlber i den rette samarbejdets nd .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , jeg vil gerne takke vores ordfrer for en meget omfattende betnkning , som jeg tror har samlet alle de flelser og interesser , som vi som udvalg har .
Jeg vil forsge ikke at gentage nogen af dem , bortset fra ndvendigheden af at integrere den europiske dimension i undervisningen .
Dr tror jeg , fru kommissr , at De kan g foran som initiativtager , selvom det selvflgelig er op til nationalstaterne at bygge denne ind i deres nationale lseplaner .
<P>
Vi taler uophrligt om globaliseringen af konomien , og dog fastholder vi vores unge inden for en meget national lseplan . Det m helt klart ndres , hvis vi mener , hvad vi siger om , at de skal blive beskftigelsesegnede i en global konomi og isr inden for et europisk enhedsmarked .
Alt , hvad man kan gre , er at fremhve over for medlemsstaterne , at de bygger denne europiske dimension ind i hvert enkelt fag - sledes at eleverne i matematik lrer om , hvem Pythagoras var , hvor han kom fra og om det bidrag , som en som han ydede til matematikken som helhed .
<P>
Hr .
Evans kom ind p et vsentligt punkt i hr . Perrys betnkning , nemlig behovet for samfundslre , hvilket igen er vigtigt , hvis man skal sikre , at vores unge forstr det samfund , de lever i .
P vegne af Federal Trust og Secondary Schools Association of the European Union vil jeg gerne takke Dem , fru kommissr , og Deres generaldirektorat for den uvurderlige sttte , som de har ydet til et projekt om borgerskab .
Det har gjort det muligt for dette projekt at udvikle undervisningsmaterialer om borgerskab , og i srdeleshed europisk borgerskab , idet det indeholder et helt modul om europisk demokrati og herunder om dette Parlament .
Jeg mener , at det som noget meget vsentligt br dissemineres til vores skoler p sekundrniveauet i Den europiske Union inden valget til Europa-Parlamentet nste r .
<SPEAKER ID=303 NAME="Cresson">
Kre parlamentsmedlemmer , jeg er meget glad for at tale her ved Parlamentets plenarforsamling om kundskabernes Europa , og jeg har lyttet til alle de talere , der har udtrykt sig .
Jeg har ogs set deres intense engagement , og den under tiden lidenskabelige tone , de har anvendt om dette emne , som er vigtigt for EU ' s fremtid , og som br mobilisere os alle , og derfor glder jeg mig over den debat , vi har her i aften .
Det drejer som en debat , der er fundamental for Unionens fremtid med umiddelbare forlngelser , idet Parlamentet og Rdet meget snart skal behandle forslagene til juridiske og operationelle instrumenter , der kan gre det muligt at opbygge dette kundskabernes Europa .
<P>
Jeg vil godt have lov til at nvne tre punkter . For det frste en hurtig status over udviklingen og de fremskridt , der er opnet i lbet af de sidste tre r p omrdet ; derefter tidsplanen med vores overvejelser og endelig sprgsml omkring struktur , indhold , styring og finansiering af EU-aktiviteterne .
<P>
Angende den vej , vi har tilbagelagt og det , vi har opnet , vil jeg nvne debatten i forbindelse med hvidbogen " Undervisning og indlring - Mod indlringssamfundet  . Her har De bidraget med et meget vrdifuldt samarbejde , der har sat os i stand til at gre mange fremskridt p omrdet , idet vi er begyndt p omfattende overvejelser med alle de berrte parter .
Med Amsterdam-traktaten har Unionen fra nu af ansvaret for at ge vores medborgeres kundskaber s meget som overhovedet muligt ved at fremme en bred adgang gennem hele livet til uddannelse og undervisning , og nogle af Dem har her i aften understreget , hvor vigtigt det er at lre hele livet igennem .
Derudover har Kommissionen , der anser forskning og uddannelse for at vre afgrende ikke-materielle investeringer i fremtiden , i sin Agenda 2000 foreslet at gre politik for kundskaberne til en af de fire grundlggende akser for Kommissionens interne politik .
<P>
Jeg kommer nu til tidsplanen for den nrmeste fremtid .
Gennemfrelsen af EU-programmerne Sokrates , Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa befinder sig allerede nu p halvvejen .
Derfor skal vi nu begynde at forberede den kommende rkke aktiviteter .
Den starter p den symbolske dato , den 1. januar 2000 .
Af den grund skal vi trffe en rkke beslutninger i 1999 efter at have brugt den ndvendige tid p at undersge samtlige forslag til tekster .
Derfor takker jeg Europa-Parlamentet for at have accepteret disse rammer .
Jeg har hele tiden vret klar over , at dokumenterne er blevet uddelt en smule for sent , men det er fordi vi er pressede af den samlede tidsplan , for at kunne g hurtigere frem og for til sidst at kunne afslutte disse tekster til tiden .
<P>
Debatten om meddelelsen om et kundskabernes Europa giver os vrdifulde elementer og mulighed for at g i gang med fasen , som jeg tror , jeg kan sige , vi gr ind i p en tilfredsstillende mde .
Jeg vil gerne isr takke Perry fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og Hatzidakis fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender svel som parlamentarikerne fra disse to udvalg for den interesse de har udvist for et kundskabernes Europa ved at fremstte omkring hundrede ndringsforslag .
<P>
Det tredje punkt gr ud p at skabe en uddannelsessektor i EU med nye programmer , en bedre tilpasset styring og et tilstrkkeligt finansieringsniveau .
Viljen til at igangstte alt dette for efterhnden at opbygge en uddannelsessektor i EU vil fremg fuldt ud af de forslag til beslutning , der netop nu er under udarbejdelse , og som Kollegiet derefter skal behandle .
Denne vilje vil isr komme til udtryk gennem indhold og formulering af programmer , en fornyelse af deres forvaltning og finansieringsniveauet .
<P>
Lad os frst minde om , at EU ' s uddannelsessektor er et begreb , der skal forsts meget bredt i den forstand , at det har svel en geografisk som en tidsmssig vinkel , idet vi m tage hjde for den bevgelse , der er i gang for at udvide EU .
Denne sektor udgr sledes rammen , inden for hvilken mlene for en livslang uddannelse for alle medborgere skal gres konkrete .
Den er det redskab , vi har behov for for at kunne opbygge et mere solidarisk samfund , som Hawlicek udtrykte det .
I den forbindelse mener jeg , der er tre grundlggende dimensioner : EU ' s borgere skal have muligheden for konstant at udvide deres kundskaber , at udvikle deres jobegnethed ved at erhverve sig kompetencer og at udfolde sig som borgere .
I virkeligheden er problemstillingen for et kundskabernes Europa ikke blot indlring , det er ogs udfoldelse , som adskillige talere ganske rigtigt har fremhvet , isr Poisson , og det vil sige , at man ogs giver personligheden mulighed for at udvikle sig .
Beskftigelsen er naturligvis den vigtigste integrationsfaktor i samfundet , men vi skal ogs tnke p udviklingen af den enkelte person .
<P>
Efter min mening giver arbejdsdokumentet fra GD XXII om evalueringen af og resultaterne fra programmerne mulighed for , som Hatzidakis nskede det , at trkke den ndvendige undervisning ud til at flge op p vores fllesskabsaktiviteter i denne retning .
De gr alle ind for at fortstte de forskellige EU-programmer under deres nuvrende navne , det vil sige Sokrates , Leonardo , Ungdom for Europa og den europiske volontrtjenesteordning , som De kender .
Jeg takker i vrigt de , der har stillet sprgsmlet , og jeg vil gerne forsikre Dem : titlerne p disse programmer vil helt sikkert blive bevaret .
Vores medborgere , isr de unge , har vnnet sig til dem , de kender dem , og det drejer sig jo i vrigt om at blive bevidst om EUborgerskabet .
<P>
P samme mde vil jeg , idet vi tager hensyn til , p den ene side de mange forskellige aktrer og p den anden et opskruet krav om lsevenlige tekster , snart fremlgge tre forslag i Kollegiet til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning inden for henholdsvis uddannelse , undervisning og ungdomspolitik .
Men ogs flere her i forsamlingen , isr Perry , Waddington og Papakyriazis , har nsket , at der fandt en strre integration sted , og at der blev oprettet stier mellem programmerne .
Jeg har i allerhjeste grad taget de valgmuligheder og holdninger , der er blevet udtrykt angende denne side af sagen , til efterretning , og de vil indg i de overvejelser , vi er i gang med .
Det er rigtigt , at vi s meget som muligt skal forsge at forge disse stier .
<P>
Jeg vil godt have lov til for en kort bemrkning at vende tilbage til den sprogpolitik , Kommissionen frer , og som flere af Dem ogs har nvnt .
I overensstemmelse med ordlyden fra Amsterdam-traktaten om at fremme mangfoldigheden inden for sprog og kulturer er dette emne selvflgelig p dagsordenen .
Jeg forstr ordfreren Perrys pragmatiske holdning over for de vanskeligheder , vi skal overvinde som flge af udvidelsen af EU .
Her vil jeg gerne minde om , at vores ambition p dette omrde er at srge for , at hver enkelt EU-borger kommer til beherske tre EU-sprog : sit modersml og to andre sprog .
Jeg glder mig derfor over den vgt , De har lagt p en tidlig indlring af sprog og p den interesse , De viser det skaldte passive kendskab til sprog , det vil sige forstelsen af et sprog , der ligger tt op ad ens eget .
<P>



Vores politik skal ses i sammenhng med udvidelsen .


Jeg tilslutter mig derfor ndringsforslaget til kompromis 3 fra Udvalget om Kultur , der anbefaler at udvikle udvekslinger med de central- og steuropiske lande og Middelhavslandene .
De ved jo , at sdanne udvekslinger allerede eksisterer p uddannelsesomrdet , og vi har allerede haft adskillige ministerrdsmder med undervisningsministrene fra de central- og steuropiske lande .

I vrigt kan jeg med glde tilslutte mig den vgt , der er blevet lagt p at tildele arbejdsmarkedets parter og store sektorer i det borgerlige samfund vigtige roller i den nye generation af programmer .
<P>
Dette er specielt vigtigt inden for programmet Leonardo da Vinci , og nogle af de rede talere , isr Guinebertire , har gjort opmrksom p , at det var ndvendigt at inddrage de unge i overvejelserne omkring disse programmer .
Jeg sttter fuldt ud denne id .
For nogle mneder siden afholdt vi i Bruxelles et stort mde med reprsentanter for ungdomsorganisationer fra forskellige lande i Unionen .
Det nste mde finder sted i november i r , og jeg agter helt bestemt at fremlgge disse tekster og problemer og diskutere dem med reprsentanterne .
Jeg m i vrigt sige , at det mde , vi har haft med de unge , var ekstremt animeret og meget livligt , og det gav mange interessante meningsudvekslinger , hvor jeg personligt lrte meget .
<P>
Ved ivrksttelsen af de kommende programmer vil vi bestrbe os p at forenkle og koncentrere , som adskillige af Dem ogs har bedt om .
Jeg vil g frem efter fem hovedretningslinjer , der kan opsummeres med flgende ord : synlighed , komplementaritet og sammenhng , evaluering , decentralisering og , til slut , forenkling . Jeg ved , hvor meget det optager Dem , at man sikrer en bedre koordination og en bedre synergi med strukturfondene , og at vi udvikler dybtgende relationer mellem EU ' s erhvervsuddannelsesprogrammer og Den Europiske Socialfond , og jeg kan sige Dem , at jeg ligger helt p samme linje .
Jeg glder mig isr over den nye retningslinje inden for strukturfondene til fordel for en politik for menneskelige ressourcer .
Strukturfondene har gennem lang tid vret optaget af den fysiske planlgning , transport , integration af isolerede omrder osv .
, og man kunne virkeligt nske sig , at fondene kunne begynde at interessere sig ungdommens uddannelse for at give ungdommen en chance .
<P>
Kommissionens tjenestegrene arbejder for jeblikket med at sikre en sammenkdning mellem disse nye programmer og Socialfonden og den nye politik for strukturfondene . S De kan se , at vi lige prcis arbejder med det , der optager Dem , herunder med de instrumenter , vi rder over .
De har jo ofte , og med god grund , fremhvet de ringe bevillinger .
Der vil selvflgelig aldrig vre tilstrkkeligt med penge til at imdeg alle behovene p dette omrde , fordi behovene for uddannelse per definition er ubegrnsede , men hvis vi i det mindste kan udnytte strukturfondene og Socialfonden , det ville helt klart vre nskeligt . Min kollega , Padraig Flynn , og jeg har et reelt nske om at srge for , at samtlige EU-aktiviteter , der skal fremme uddannelse og menneskelige ressourcer bliver sat i gang p en sammenhngende mde , s de supplerer hinanden .
Det er en holdning , som jeg ved , deles af mange her i Parlamentet , og jeg er glad for at have Deres sttte p dette punkt .
<P>
Jeg er helt enig i det nske adskillige talere har udtrykt , svel Hatzidakis som Heinisch , M .
Elchlepp og Hawlicek , at de ndvendige konomiske midler til den nye generation af programmer til fordel for et kundskabernes Europa , skal vre en af vores vigtigste ambitioner ; og vi skal udnytte dem , som De anbefaler det i Deres slutbetnkning , s vi frigr den strst mulige europiske vrditilvkst .
<P>

Kommissionen har i sin Agenda 2000 angivet , at den agter at prioritere aktiviteter inden for en kundskabernes politik .

Mens vi venter p den endelige dom , kan jeg fortlle Dem , at jeg har foreslet , at denne prioritet fr tildelt en vsentlig forhjelse af midler til uddannelses- og ungdomsprogrammer , og jeg har et vist hb om at blive hrt .
<P>
Jeg takker Dem for det vsentlige bidrag , Deres betnkning udgr med sit vsentlige indhold og de forslag , der stilles .
Jeg synes ogs , den er vsentlig ved den sttte , den giver til den politik , jeg agter at udvikle - naturligvis ikke alene , men sammen med hele Kommissionen - og jeg m sige , at nr man sammenligner med , hvad der er kommet ud af , isr topmdet i Amsterdam , med alt hvad medlemsstaterne siger - det er naturligvis altid lidt mere kompliceret , nr det drejer sig om finansiering - men under alle omstndigheder inden for den politik , der er tiltrdt af medlemsstaterne , s er dette emne virkeligt dominerende .
<P>
Jeg hber , at dette samarbejde forlnges i forbindelse med forslagene til handlingsprogrammerne for uddannelse og ungdomsanliggender , som vi meget snart gr i gang med .
Og det er rigtigt , som flere af Dem har sagt , at EU skal gre fremskridt via sin ungdom .
Det er ved at blive bevidst om , hvordan man lever og arbejder i de andre lande i Unionen , ved udveksling af det , man kalder god praksis og gennem kendskab til sprog , at vi kan skabe fremskridt for visionen om EU .
Mange af Dem , isr Todini og Tongue , har fremhvet dette , og jeg kan ikke nvne alle andre , fordi s mange sttter dette synspunkt .
Det er et politisk synspunkt , det vil sige , at ud over at erhverve sig kundskaber og uddannelse , hvilket er ndvendigt , s formes de unges opfattelse af verden i EU gennem disse programmer , og det er ogs en af grundene til , at de er afgrende vigtige .
<P>
Jeg takker Dem for Deres ord og den sttte , De giver disse programmer .
Jeg takker for de overvejelser , forslag og kritikpunkter , De har givet udtryk for .
De er alle - og det skal De vide - blevet hrt og forstet med megen opmrksomhed , og jeg nsker , at vi kan fortstte vores samarbejde .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Beskyttelse af mindrerige p det audiovisuelle omrde
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0153 / 98 ) af hr . Whitehead , for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , om forslag til Rdets henstilling om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester ( KOM ( 97 ) 0570 - C4-0670 / 97-97 / 0329 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=306 NAME="Whitehead">
Hr. formand , dette er den frste vsentlige debat , vi har haft siden de formidable sknderier om fjernsyn uden grnser om fordele og ulemper ved de nye informationstjenester .
De tjenester , der tilbydes - mere eller mindre , fra punkt til punkt , online , og nu i Internettets vidunderlige tilfldige univers - erkender vi kan udvide horisonterne : de krydser enhver grnse , de kommer ind i hver en stue , direkte eller indirekte ver de indflydelse p os alle .
De kan mangedoble rkken af informationer og uddannelsesudvekslinger til det uendelige .
Det kan vre det bedste , der er oplevet , men vi m vre rvgne over for , at det ikke ogs bliver det vrste , der er oplevet i hnderne p dem , der bruger disse tjenester , ikke at muliggre og berige men at udnytte , nedbryde og true den menneskelige vrdighed .
<P>
Dette er en debat , der er lige s gammel som menneskesamfundet selv : debatten om , hvordan dette samfund beriges .
Da jeg var student , sad jeg ved fdderne af Sir Isaiah Berlin i Oxford og hrte hans forelsninger om de to frihedsbegreber : positiv og negativ frihed , frihed til og frihed fra .
Frihed til at udvide horisonter , til at blive udfordret , til at kommunikere , og frihed fra andre , der invaderer vores rum og delgger integriteten i vores liv .
Det er - om De vil - balancen mellem artikel 10 og artikel 8 i Den Europiske Konvention om Menneskerettigheder .
Hvordan kan vi forene disse ?
<P>
Jeg hilser den kendsgerning velkommen , at Parlamentet og Kommissionen er get sammen i denne sag og har fet fuld sttte fra Rdet under mit eget lands formandskab , ja , og endog fr dette .
Vi gr sammen , ligesom medlemsstaterne har gjort , for at erkende et flles ml om at forflge dem , der handler med ulovligt materiale , og de systemer , via hvilke de - befriet for begrnsninger som tid eller knaphed - undertiden kan lokke de unge og de srbare i en flde .
De srbare er ikke altid de unge , og de unge er ikke altid de srbare .
Vi har brug for rvgenhed , og vi har brug for samarbejde mellem politistyrkerne i medlemsstaterne , der kan arbejde effektivt for at finde frem til ulovligt materiale , det vre sig brneporno eller racehad , over hele vores Fllesskab , ja og ogs udenfor .
<P>
Der er meget , der ikke er ulovligt , og som et frit samfund br vre tolerant over for , men som ikke desto mindre kan vre skadeligt for nogle .
Jeg hilser det velkomment , at to direktorater er get sammen med en konvergerende henstilling i denne sag og en handlingsplan , der i hj grad er p linje med henstillingen fra Kommissionen - en herlig situation , som vi er overmde glade for nu - i betnkningen opfordrer vi til en proces , hvorved teknisk udvikling og konvergens gr hnd i hnd med en kontrollerende gennemgang af den mde , hvorp disse forskellige tjenester opererer .
Det er det , rapporten fra Kommissionen i alt vsentligt henstiller til .
Det br ske p grundlag af en selvregulering , der p ansvarlig vis foretages af tjeneste- og indholdsudbydere med maksimal forbindelse til nationale filtreringsordninger - som PIC-ordningen i mit land - og den nre inddragelse af borgerinitiativer ssom Internet Watch-ordningerne , der er blevet udtnkt i Nederlandene og andre steder .
<P>
Henstillingen og handlingsplanen opfordrer medlemsstaterne til at vre p forkant , fremme forskning , inddrage lrere svel som forldre og lette informationsudvekslingen .
Disse er vrdige ml .
Den firepunktsplan , der er fremstillet i forslaget til Kommissionen om at udarbejde definitioner af god praksis , lette forskning , erfaringsudveksling , og forbindelserne med politi er fuldt ud prisvrdige .
Birmingham-mderne under det britiske formandskab behandler dette sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne lyknske min meget gamle ven , Mark Fisher , for hans arbejde sammen med vores minister , Chris Smith , for at srge for , at dette forslag fr medvind ved kulturministerrdsmdet i maj .
<P>
Kommissr Oreja , jeg er henrykt over at have Dem her hos os .
Vi lyttede til Dem med interesse i Birmingham for nogle f uger siden .
Vi er ogs taknemmelige for den sttte , vi har fet fra Deres team , der er ved Deres side her i aften , og jeg er taknemmelig for det arbejde , der er gjort af mine kolleger og mine to assistenter , som har arbejdet p denne betnkning .
<P>
Vores henstillinger og vores ndringsforslag er ogs temmelig selvindlysende .
Jeg forbigr de klangfulde floskler , som alle betnkninger har i henstillingerne i pramblen og vender mig kun til de mere skarpt tegnede henstillinger , der skal stramme de fire punkter i slutningen af betnkningen op .
<P>
Kommissr , jeg hber , at De isr kan g i lag med ndringsforslag 19 , der anmoder om en evalueringsrapport fra Kommissionen , der skal forelgges Parlamentet og Rdet inden to r .
Vi hber , at De kan anbefale dette som en foranstaltning for effektivitet i , og ikke blot virkningerne af , selvreguleringen med en angivelse af , hvilke yderligere foranstaltninger der mtte vre ndvendige .
<P>
Det er netop denne form for nje sikkerhedsundersgelse , der sigter p at f det bedste ud af dem , der i morgen skal udfre selvregulering , som vil blive et referencepunkt for disse bestrbelser .
Det kan selvflgelig mislykkes .
Kolleger har beviser p mislykkede forsg inden for andre omrder , hvor det hidtil sikkert har vret hackeren snarere end krmmeren , der har vret inddraget .
Vi hber , at det vil lykkes for dem .
Men uanset , om det gr det eller ej , m vi sikre os , at Parlamentet og Kommissionen sammen har spillet deres rolle .
De og vi krer fortrstningsfuldt , men forsigtigt , ud ad den elektroniske motorvej sammen .
<SPEAKER ID=307 NAME="Casini, Carlos">
Hr. formand , i frste omgang p man erkende vrdien af intentionerne bag det initiativ , som Kommissionen her har taget : Kommissionen har ikke undladt at tage initiativ p et omrde , hvor fllesskabskompetencen - m det siges - er forholdsvis ringe .
<P>
For det andet har vi hvad angr kravet om at tage hensyn til det , som allerede findes p fllesskabsplan , vedtaget direktivet om fjernsyn uden grnser , hvori det bestemmes , at intet program m vre en alvorlig trussel mod mindreriges fysiske , mentale og moralske udvikling , isr programmer med vold , pornografi eller meningsls vold , og der m ogs tages hensyn til de forskellige flles aktioner , der allerede er indledt , navnlig med hensyn til fremme af udvekslingssamarbejde mellem personer , der er ansvarlige for bekmpelsen af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .

En anden flles aktion p samme omrde er rettet mod at bekmpe racisme og fremmedhad .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener , at det er ndvendigt at udvide alle tre flles aktioner samt EUROPOL-konventionen , sledes at der udtrykkeligt inddrages beskyttelse af mindrerige og af den menneskelige vrdighed i de audiovisuelle sektorer og i massemedierne , samt at de juridiske rammer tilpasses dette forhold ; udvalget er af den opfattelse , at dette er meget vigtigt .
<P>
Kommissionens forslag vedrrer beskyttelse af mindrerige og beskyttelse af den menneskelige vrdighed .
Det drejer sig ikke blot om at beskytte de mindrerige , men ogs om at beskytte den menneskelige vrdighed , alts alle menneskers vrdighed , ikke kun de mindreriges .
I denne forbindelse vil det fr eller siden vre ndvendigt at gennemfre indgende overvejelser om betydningen af den moderne industrielle pornografi , som i de nye informationsmedier , isr i Internettet , finder et stadigt strre marked , sledes at vi kan vurdere denne nyskabelse ud fra dens egentlige forml , som er indtjeningsmulighederne og ikke tanke- eller ytringsfriheden ; efter min mening br sdanne overvejelser indledes .
De seneste begivenheder har vist , at der er en snver forbindelse mellem insisterende og besttende pornografiske budskaber og meget alvorlige voldshandlinger , der for nylig ogs har antaget de mest ekstreme former over for mindrerige .
<P>
Dette er rsagerne til , at jeg , idet jeg sttter Kommissionens forslag , mener , at vi fremover m understrege behovet for en mere bred debat om pornografien , og at vi ikke br stille os tilfreds med selvregulering , men i stedet gribe ind med effektive regler .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , betnkningen , som vi nu behandler , frer os til en meget vigtig principiel diskussion .
To fundamentale vurderinger stilles mod hinanden : behovet for at beskytte vores brn mod skadeligt materiale som f.eks. vold og pornografi p den ene side og p den anden side princippet om ytringsfrihed , som vi svenskere hger meget om .
<P>
Det er vigtigt at understrege vrdien af den nye teknik og Internet ud fra et informationssynspunkt .
Den nye teknik har imidlertid ikke kun fordele , den har ogs ulemper .
Til fordelene hrer bl.a. , at personer , som af geografiske eller kulturelle rsager ikke har haft adgang til information , biblioteker eller boghandler , nu kan f adgang til den information , de nsker , hjemmefra .
Nr man en gang har lrt at navigere p nettet , er det som at g rundt i verdens strste og bedste bibliotek .
<P>
Internet kan imidlertid ogs indebre misinformation , som kan f alvorlige konsekvenser , isr for de svage i samfundet .
Jeg tnker her p brnene .
Ytringsfriheden er et helligt princip , men det kan ikke anvendes p bekostning af vores brns ret til at udvikle sig harmonisk .
Det er meget svrt at skabe flles regler vedrrende ulovligt materiale .
Endnu svrere er det at blive enige om , hvordan man skal definere begrebet  skadeligt  .
<P>
Jeg sttter min partikammerat Whiteheads forslag om flles mrkningsbestemmelser for indholdsfortegnelser for at gre det lettere at identificere ulovligt og skadeligt indhold .
Jeg er ogs for en regelmssig evaluering i et selvregulerende system samt en evaluering af denne handlingsplan om to r .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , hr. kommissr , i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har vi vret os hr . Whiteheads betnkning meget bevidst , og da vi gennemgik den den 23. april i r , vedtog vi den derfor enstemmigt .
Jeg vil gerne komme med to prciseringer med udgangspunkt i det , som min kollega , hr . Casini har sagt om , hvordan vi har forstet denne beskyttelse .
<P>
P den ene side br vi overveje beskyttelsen af mindrerige mod bestemte former for indhold , som kan pvirke deres fysiske og moralske udvikling , og p den anden side beskyttelsen af den menneskelige vrdighed mod ulovligt indhold , som er forbudt for hele samfundet , uafhngigt af de mulige modtageres alder , og som gr imod selve fundamentet i samfundet , og som jeg sagde , konkret mod vrdigheden .
<P>
Som ordfreren hvder i sin fremragende betnkning , s tilbyder de nye kommunikationsmedier et indhold til en hvilken som helst bruger p et hvilket som helst tidspunkt og p et hvilken som helst sted , og det skal reguleres for at sikre beskyttelsen af de svageste .
Men vi m ikke glemme , at det er staterne , der regulerer dette , og at denne regulering sledes ikke er tilstrkkelig , hvis ikke den er ledsaget af en aktiv regeringspolitik , fordi man uden at fremme samarbejdet mellem politiet og retsmyndighederne nok kunne begrnse eksesserne , men ikke f has p de ulovlige aktiviteter .
<P>
Der br vre nogle minimumsretningslinjer , som sttter sig p fire ngleelementer : samrd , adfrdskodeks , nationale instanser og periodisk vurdering .
Disse mlstninger er dem , som Den Europiske Union har bragt frem .
Vil alt dette fungere i praksis ?
Vi er i det mindste enige om , at det er vrd at forsge .
Og , hr. formand , der har , i det mindste indtil nu , vret en enorm konsensus .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , hr. kommissr , for mig er det et yderst vigtigt emne , vi behandler i aften , og jeg vil gerne frst henvise til det , som Carlo Casini allerede har omtalt , nemlig den audiovisuelle industri og massemedierne , der frst og fremmest m respektere den menneskelige vrdighed og isr sikre beskyttelsen af mindrerige .
Efter min mening er netop dette begreb omkring beskyttelse af den menneskelige vrdighed af afgrende betydning i denne forbindelse .
<P>
Konsekvensen er imidlertid , at medlemsstaterne br undersge deres respektive nationale bestemmelser efter en metode , der udarbejdes p europisk plan , med det sigte at fremme nationale selvreguleringsregler for online-tjenester , samtidig med at der forsges med andre og nye mder at beskytte de mindrerige p .
Samtidig med de tekniske og driftsmssige forhold skal vi ogs srge for , at der fremmes og gives tilskyndelse til en tilstrkkelig undervisning og uddannelse af de mindrerige og deres familier i netop anvendelsen af de nye digitale vrktjer , for hvis der ikke er en sdan parallel tilgang til omrdet , vil det hele vre tabt p gulvet .
<P>
Det er derfor vigtigt , at der p europisk plan findes frem til en flles etisk tilgang til informationssamfundet .
Det er rigtigt , at medlemsstaterne hver for sig er ansvarlige for deres nationale aktiviteter , ligesom der m tages hensyn til , at nogle stater allerede har vedtaget regler p dette omrde , der kan tjene som forbillede for andre stater .
For eksempel har Italien for nylig vedtaget en adfrdskodeks for fjernsynsstationerne og mindrerige , og dette forekommer mig at fungere hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , nr man taler om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed i audiovisuelle tjenester bevger vi os ind p et meget flsomt omrde .
Der opstr nemt en sort-hvid modstilling , hvor man p den ene side er for ytringsfrihed mod censur og p den anden side for brnebeskyttelse mod grdige kommercielle udnyttere .
Jeg vil gratulere ordfrer Whitehead , som p en srdeles afbalanceret og dybtgende mde har sat sig i denne problematik og undget alle tilspidsende holdninger med et hjt fagkundskab .
<P>
Jeg tror , at der i og for sig hersker en stor enighed om behovet for beskyttelse .
Politi- og retsmyndighederne i medlemslandene er ved at vgne op og indlede nrmere samarbejde for for eksempel at bekmpe ulovlig eller p anden mde generende indhold , krnkelser og bedrag p Internettet .
<P>
Den nye medieindustri krver dog nye midler .
De gamle , formynderiske reguleringer fungerer helt enkelt ikke i de nye tjenester , og Kommissionen foreslr selvreguleringer som en lsning .
I handlingsplanen opmuntres regeringerne til at fremme selvreguleringer gennem omfattende samarbejde .
Der skal virkelig indledes samarbejde mellem industri og udbydere af brugsrettigheder og tjenester .
P det nationale plan kan der laves frivillige kutymeregler , og Kommissionens opgave skal s vre at koordinere og sttte opbygningen af netvrk med rammer for selvreguleringen og fordelingen af erfaringerne .
<P>
Selvregulering er sikkert fordelagtig for alle oplyste udbydere af tjenester , men er alle udbydere af tjenester oplyste ?
Hvis de var , vil hele problematikken vre undget .
Selvregulering er ikke altid nok .
Der er brug for en vilje til at skabe den form for internationale standarder , som er effektive , men som samtidig tager hensyn til de kulturelle forskelle .
Ingen aftale p det internationale niveau kan fungere , sfremt der i praksis ikke findes tilslutning til den gennem et varigt , grnseoverskridende samarbejde .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , det er rigtigt , at edb-teknikken galoperer frem og oplser de nationale retsstaters teknologi , samtidig med at retsstaten p europisk niveau kun bevger sid med moderate skridt .
Vi mangler i jeblikket midler til at undersge og gribe ind i dette sprgsml , hvilket hr . Whitehead har beskrevet glimrende , og af samme grund har vi heller ikke en organiseret vilje til at gennemfre det .
Kommissionens forslag skal udfylde disse huller . Hr .
Whitehead har med fuld berettigelse foreslet at vi styrker foranstaltningerne til at sikre en bedre opflgelse af selvreguleringen .
Jeg tror imidlertid ikke p disse foranstaltninger , jeg har ikke tillid til dem , og jeg tror ikke at de vil fre til noget .
<P>
Mske , hr. formand , vi kunne f Kommissionen til at udarbejde et scenarie , det har det jo gjort fr i tiden , om hvad der ville ske , hvis vi rent faktisk havde et politisk forenet Europa med en gte europisk retsstat , hvorledes vi s ville reagere p dette forsg p at overgive vores brn til de rene profitmotiver uden hensyn til konsekvenserne ?
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at lyknske Phillip Whitehead med hans betnkning .
Han har arbejdet med stor fart og klogskab og vist en klar forstelse for sprgsmlene og for deres meget indviklede beskaffenhed .
Han har tilskyndet til kreativitet og kommerciel succes p Internettet , men han har ogs forsvaret ytringsfriheden med respekt for privatlivets fred og forenet dette med behovet for at forsvare den menneskelige vrdighed og beskytte mindrerige .
Som Phillip selv har sagt , vil der altid i et generelt kultiveret klima vre dem , der nsker at handle i grusomhed og frygt for at korrumpere samfundet .
<P>
Det synes muligt for alle at bevge sig nsten overalt p Internettet .
Folk kan ofte komme hen til steder , hvor de ikke havde i sinde at g hen .
En lrer fortalte mig for nylig , at brnene i hendes klasse var i stand til at f adgang til pornografisk materiale i det sekund , hun vendte ryggen til .
I en anden klasse frte en uskyldig sgen p en popgruppes navn dem til materiale , som det ville vre ulovligt for voksne at downloade .
Uanstndighed bringer Internettets vrdier i fare .
P grund af frygt som denne forldre fortller mig , at det da godt kan vre , at de vil kbe deres brn en pc men ikke det modem , der giver dem adgang til World Wide Web .
Dette er et virkeligt problem , som vi m gre noget ved .
<P>
Internettet har et stort potentiale for at blive et uddannelsesvrktj ; et middel , hvormed vores borgere kan kommunikere p tvrs af grnserne , og som kan bringe Europa tttere sammen ; et vsentligt vrktj for borgerskab ; et supplement til offentlige radio- og tv-udsendelser ; et vindue til en ben regering ; en mde at henvende sig til de mgtige .
Men det vil aldrig blive nogen af disse ting , medmindre forldre tillidsfuldt kan efterlade deres brn alene med en pc og et modem .
<P>
Hvad er Den Europiske Unions rolle heri ?
Efterhnden som vi bevger os henimod de dilemmaer , der skabes af onlinetjenesterne , fr Den Europiske Union en vsentlig rolle at spille med at udvikle Internettet som et borgerskabsvrktj .
Det kan gre det muligt for os at maksimere samarbejdet p tvrs af grnserne .
I et medium , der stadig er under udvikling , kan det gre det muligt for os at dele den bedste praksis .
Hr . Whitehead understreger med rette betydningen af en systematisk undersgelse af , hvordan de nationale selvreguleringssystemer fungerer .
Han har ogs ret i at anmode om en vurdering efter to r af , om der er behov for regulering . Som De hrte hr .
Oreja sige i Birmingham , br selvregulering altid i sidste instans vre underlagt opsyn , hvis de selvregulerende skulle blive usikre eller endog kikse .
<P>
Vigtigst er efter min mening ndringsforslag 6 , hvor hr . Whitehead minder os om , at konkurrence ikke er det eneste saliggrende i menneskelig strben .
Industrien har et ansvar over for det bredere samfund .
Hvis Internettet skal flytte ind i hvert hjem , m vi vende os til kommunikationsindustrien nu og finde frem til effektive midler til at srge for , at der eksisterer selvregulering og mske regulering med henblik p at sikre , at Internettet er bde sikkert og gavnligt for alle vores borgere .
<P>
Takket vre samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet ser jeg frem til en snarlig vedtagelse af denne henstilling under det britiske formandskab , isr med de britiske ministre , Chris Smiths og Mark Fishers velsignelse .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , for ca . 20 r siden talte jeg med en ldre herre om generationsklften .
Han sagde til mig : " Selvflgelig er der en generationsklft .
Den eneste udsttelse , jeg som barn havde for andet end den gade , hvor jeg boede i Cork , var , nr vi gik ned til en nabos hus og lagde vores ren til en gammel dampradio og hrte nogen langt vk synge ' When the red red robbin comes bob bob bobbing along ' .
Se , hvad mine brnebrn nu ser p  .
Han henviste naturligvis p det tidspunkt kun til tv .
<P>
Vi er meget glade for fuldt ud at sttte hr . Whiteheads fremragende betnkning .
Som det allerede er blevet sagt , blev den enstemmigt stttet i udvalget .
Jeg er ogs som en , der stadig ikke har fundet ud af at f adgang til dette system , bevidst om , hvor vanskeligt det er for os alle at lovgive om et s livligt og dynamisk medium .
Forldre er med rette bekymrede .
Desvrre er det ligesom med tv ikke altid muligt at efterlade ens brn alene .
Mange frivillige grupper , der er bekymrede over det materiale , der uden tvivl dukker op , og som Carole Tongue med rette har sagt er meget nemt at f adgang til , br g tilbage til nogle af de enkleste regler , hvor man , hvad enten man forstr det eller ej , forsger at ledsage sine brn p nogle af deres rejser i cyberspace .
Man forstr mske ikke helt , hvad der foregr ; man m mske lade , som om man forstr ; men den blotte kendsgerning , at de er bevidste om , at man er interesseret og med dem kan i sig selv vre en meget nyttig mde , hvorp vi kan tackle dette .
Alt for ofte og nsten hver dag ser vi beviser p , at brn er blevet desensibiliserede af noget af det materiale , de har vret udsat for , bde p Internettet og p vores tv-skrme - og ofte med dybt tragiske resultater .
<P>
Jeg vil gerne slutte mig til koret , der roser hr . Whitehead .
Dette var en fuldt ud enstemmig betnkning .
Ingen af os har nogen problemer med at sttte de punkter , han har fremfrt , og vi hber strkt , at effektiviteten af frivillig regulering vil blive pvist , s snart vi fr den frste rapport .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , det sprgsml , vi nu forhandler , er meget vigtigt , det har alle sagt , og vi vil gerne rette den varmeste tak til hr . Whitehead for hans omhyggelige arbejde .
Jeg vil gerne understrege , at min gruppe fuldt ud sttter hans forslag , som blev vedtaget enstemmigt af det kompetente udvalg .
Beskyttelse af mindrerige og af den menneskelige vrdighed i de audiovisuelle medier og massemedierne generelt er et meget vigtigt sprgsml i vores elektroniske tidsalder .
Denne beskyttelse er hrdt tiltrngt og ndvendigt , nr man ser hvilken type materiale , der cirkulerer p de internationale net .
<P>
Kommissionen henstiller til medlemsstaterne at samarbejde i retning af nationale selvreguleringsrammer , at fremme forsgsvis anvendelse af nye former for beskyttelse af mindrerige og at hjlpe med til bevidstgrelsen af forldrene og tilsvarende foranstaltninger .
Den opfordrer endvidere de pgldende brancher til at vedtage en adfrdskodeks , mens Kommissionen selv opfordres til at fremme samarbejdet i netvrk mellem myndigheder , der har ansvaret for faststtelse og anvendelse af nationale selvreguleringsnetvrk og at fremme foranstaltninger mod ulovligt materiale .
<P>
Ordfreren p sin side fremstter vigtige sondringer med hensyn til selvregulering og finder det af afgrende betydning for udvikling af det europiske samarbejde at fremme effektiviteten af de tekniske foranstaltninger og definere en flles adfrdsmssig tilgang .
Denne tilgang m vi undersge nrmere - fra flere sider er dens svagheder allerede blevet understreget , og den er et vigtigt element , fordi den skal sttes over og op imod alle de andre pressioner og interessegrupper
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Det forekommer mig , at det haster og er absolut ndvendigt at fremlgge en rkke anbefalinger med henblik p at beskytte mindrerige p det nye audiovisuelle omrde .
Dette er lige netop vores rolle som parlamentarikere .
Men jeg tror , som Whitehead understregede det , at indsatsen p uddannelsesomrdet - mere end alle forordninger , som ofte er svre at gennemfre internationalt - er afgrende .
<P>
Det er ndvendigt at lre de unge at navigere fornuftigt og ansvarligt med de nye informationsredskaber , der stilles til deres rdighed , p samme mde som man lrer en ung at lse eller at kre bil , helt alene i byen , over for farerne , for at blive en fri borger .
Vi skal absolut tilskynde alt hvad vi kan til uddannelse efter forbilleder , gennem et bedre samarbejde med forldre , skoler , kulturelle centre og sammenslutninger og sociale oplysningscentre for at bidrage til at indgive et godt indtryk af , hvad informationssamfundet indeholder .
<P>
De nye tjenester , der er bne vinduer mod verden , og som ofte anses for at vre farlige , skal frem for alt give de unge muligheder for at udvikle deres kundskaber og deres evne til at lege , samt hjlpe dem til bedre at kunne finde en plads i samfundet og give dem mulighed for at skabe deres projekter .
<P>
Jeg sttter sledes vores ordfrers anbefalinger , idet jeg opfordrer til et bedre samarbejde i EU for at beskytte mindrerige og den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=317 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er forhandlinger , som er srligt styrkende , og denne er en af dem .
For det frste fordi det er et vigtigt sprgsml , som berrer den europiske samfundsmodel ; for det andet fordi der er opnet enstemmighed i Kommissionen ; og for det tredje fordi den p nsten alle punkter falder sammen med det forslag , som Kommissionen forelagde i sin tid .
Jeg vil derfor sige til Dem , at jeg er meget tilfreds med at kunne vre med til denne forhandling , lytte til Dem , mine damer og herrer , og se , hvordan vi gr i kast med et s vigtigt sprgsml , som vi ydermere str over for i et on line program , som det var ndvendigt at gennemfre , og vi gr det bestemt og beslutsomt .
Vi ville gerne g endnu lngere , fordi selvreguleringen sandsynligvis kunne vise sig at vre utilstrkkelig , men det er det eneste , vi kan gre for jeblikket .
Og sandheden er , at jeg finder , at det er en god begyndelse , en god start p det , vi skal gre .
<P>
Jeg vil gerne fortstte med at lyknske isr hr . Whitehead .
Hr . Whitehead har udfrt et stort arbejde , og i dag har han fremlagt det her p fornemmeste vis .
Og det er ogs vigtigt , fordi det ikke drejer sig om en af de rituelle betnkninger , som et medlem af Parlamentet skal lave , men er frugten af hr .
Whiteheads overbevisning . Hr .
Whitehead har gjort dette , og han har ogs gjort det , fordi han er overbevidst om det , og det er grunden til , at han ogs har vret i stand til at kunne overbevise os andre , og svel i hans egenskab af ordfrer for grnbogen om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed som i denne henstilling , har udfrt et arbejde , som jeg virkelig lyknsker ham med .
<P>
Jeg finder ogs , at der siden starten har vret et fremragende samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen .
Jeg hber , at vi kan fastholde dette i fremtiden , i forbindelse med dette sprgsml og andre , men frst og fremmest i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Jeg finder , at denne henstilling er et vigtigt skridt , som Den Europiske Union tager , og jeg finder , at det er vigtigt af flere rsager : for det frste af en almen rsag .
Ved flere lejligheder har jeg henvist til vigtigheden af , hvad den etiske dimension ved informationssamfundet betyder .
I dag glder vi os alle over begivenheder som for eksempel ikrafttrdelsen af euroen , som nu er en realitet .
Der er dog ved siden af denne begivenhed og andre begivenheder , som for eksempel det indre marked , noget , som vi ikke m glemme , og det er det endelige politiske projekt , som bygger p nogle etiske forudstninger .
Vi kunne ikke gre noget , vi ville ikke opn noget , lige meget hvor mange fremskridt vi gjorde inden for de konomiske problemer eller monetre problemer , hvis vi ikke havde et etisk projekt , som kunne lede vores aktion , og dette er et af de forslag , som lige netop lever op hertil .
<P>
Og det har ogs et hjt beskyttelsesniveau af den almene interesse , hvilket ogs er en vigtig prioritet for Den Europiske Union , for det lever op til det , jeg sagde i starten , det vil sige , til det , som den europiske samfundsmodel betyder .
Jeg synes , at dette er en af de bekymringer , vi br fle p et tidspunkt som dette .
Den europiske samfundsmodel er ikke magen til andre modeller , og det ser vi hele tiden .
Vi skal forsvare og beskytte denne europiske samfundsmodel , og denne henstilling og denne betnkning lever netop op til denne id og denne samfundsmodel .
<P>
P den anden side er det ogs uomgngeligt ndvendigt - det kan der ikke herske tvivl om - at forbedre konkurrenceevnen for de audiovisuelle tjenester og informationstjenesterne , da det bidrager til at skabe et tillidsfuldt klima , hvilket er ndvendigt for at kunne udvikle disse tjenester .
Og i denne henseende er beskyttelsen af de mindrerige , beskyttelsen af vores brn , fremtidens borgere , meget vigtigt for , at de kan vokse op i nogle passende audiovisuelle omgivelser .
<P>
Jeg vil gerne understrege den pstand , som mange af talerne , som har deltaget her , har fremfrt , nr de har nvnt , at der er en bekymring for beskyttelsen af de mindrerige , men ikke kun for beskyttelsen af de mindrerige , ogs for beskyttelsen af den menneskelige vrdighed .
Det har hr .
Whitehead sagt , og hr . Casini og hr .
Aoveros har gentaget det . Mange af talerne har gjort opmrksom p , hvad denne bekymring for den menneskelige vrdighed betyder , ikke kun for beskyttelsen af brnene , som er meget vigtig , men ogs for den person , der som sdan har ret til , at man finder disse passende omgivelser .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at et andet vigtigt aspekt ved denne henstilling er dens anvendelsesomrde og karakteren af det instrument , som bliver skabt .
Jeg finder , at Den Europiske Union hurtigt br udstyre sig med et juridisk instrument , svel for det audiovisuelle omrde som for de nye on line tjenester , som dem der udbydes via Internettet .
<P>
Den Europiske Union har tydeligt vist en god reaktionsevne .
Jeg synes , at man af og til bebrejder os , at vi ikke er i stand til at reagere jeblikkeligt , og her har vi gjort det : vi har reageret og vi har reageret hurtigt .
Da grnbogen blev vedtaget - i oktober 1996 - gav de nye on line tjenester anledning til mange sprgsml om , hvordan lovene skal anvendes , og parterne selv mtte ofte se sig overvundet af udfordringerne og den juridiske kompleksitet ved de nye on line tjenester , som l ud over blot at fastsl , at det , der er ulovligt uden for det audiovisuelle omrde , ogs er det on line - og sdan skal det vre .
Det vil sige , det ville vre ulogisk , om der var to forskellige mder at behandle det p .
Og det arbejde , som har fundet sted , har opnet en konsensus , som var s ndvendig .
Den nye industri krver for jeblikket et hjt beskyttelsesniveau af den almene interesse , og det drejer sig ikke om at drage den eksisterende lovgivning i tvivl .
Sprgsmlet er , hvordan man kan lette anvendelsen af lovene p en sdan mde , at de nye aktrer kan arbejde samme for at udarbejde adfrdskodeksene , og det er et sprgsml , som der er blevet henvist til i alle indlggene .
Og ngleordet er ordet selvregulering , et ord der , selvom det er afgrnset af den juridiske ramme , er noget , som altid er absolut ndvendigt .
<P>
Henstillingen er p den anden side det frste juridiske instrument , som henviser til indholdet i de nye audiovisuelle on line tjenester , og det er ogs en ny normativ indfaldsvinkel , hvori man definerer kursen for de nationale foranstaltninger med henblik p at undg , at der kommer normer , som kan vre for restriktive for denne spirende industri , eller - mske - bliver for forskellige til at sikre tjenesteydelsernes fri bevgelighed .
<P>
Hr .
Whitehead deler i sin betnkning fokuseringen p selvregulering og anerkender dens fordele , selvom han naturligvis ogs - og p en meget berettiget mde - fremhver dens begrnsninger .
Det er ndvendigt parallelt hermed at udvikle de juridiske og politimssige kompetencer , det vil sige , de myndigheder der skal srge for , at loven bliver overholdt .
Det er ogs ndvendigt at udvikle brugen af etiketter til indholdet og filtersystemer , og ikke mindst er det ndvendigt at flge og overvge , at vurdere anvendelsen af henstillingen og gre det meget opmrksomt .
I denne henseende foreslr ordfreren nogle ndringsforslag til teksten , som svarer fuldt og helt til Kommissionens mening og hensigter , og som efter mit skn meget fint afspejler nden i henstillingen .
<P>
Det sidste ndringsforslag fortjener efter min mening en srlig opmrksomhed .
Det drejer sig om at opfordre Kommissionen til at forelgge en vurdering om anvendelsen af henstillingen og dens effektivitet for Parlamentet og Rdet .
Flere af talerne har henvist hertil , isr fru Tongue .
<P>
Jeg vil srge for , at Parlamentet - det vil jeg gerne sige her i denne plenarforsamling - i slutteksten , som kan blive vedtaget af Rdet den 28. maj , vil blive stillet tilfreds p dette punkt , og jeg vil gerne sige til Dem , at ved at stille dette Parlament tilfreds , s stiller jeg ogs mig selv tilfreds , for jeg deler fuldt ud det forslag , som hr .
Whitehead har fremlagt .
<P>
I samme ndringsforslag anmodes Kommissionen desuden om at afholde regelmssige samrd med medlemsstaterne .
Jeg vil ogs gerne sige , hr . Whitehead , p vegne af Kommissionen og med al den hjtidelighed , der er forbundet med at sige det her , i plenarforsamlingen i Parlamentet , at Kommissionen har til hensigt regelmssigt og p eget initiativ at mdes med de nationale kompetente myndigheder inden for rammerne af en regelmssig opflgning af anvendelsen af henstillingen .
Jeg finder , at hvis ikke det var tilfldet , s ville der vre noget , der haltede .
Jeg synes , at det er ndvendigt ikke kun at opholde sig ved henstillingen ; jeg synes derimod , at man p den ene side skal gennemfre den vurdering , som der er blevet henvist til , og p den anden side mdet med de kompetente myndigheder , for at man via disse mder kan f njagtigt at vide , hvor langt man kan komme , og hvordan man skal komme dertil .
<P>
Kort sagt , mine damer og herrer , mens der er lande - USA for eksempel - som p sin vis ikke har overvundet det , som Hjesterets underkendelse af bestemmelserne vedrrende beskyttelsen af de mindrerige i Communication Decency Act betd , s tror jeg , at Den Europiske Union har forstet hurtigt at udstyre sig med et sammenhngende instrument for de audiovisuelle tjenester og informationstjenesterne , som skal bidrage til at sikre et hjt beskyttelsesniveau af de mindrerige og ogs af den menneskelige vrdighed p vores kontinent .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Interimsaftale med Mexico om handelsanliggender
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0156 / 98 ) af fru Miranda de Lage , for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , om Rdets afgrelse om indgelse af interimsaftalen om samarbejde og handelsrelaterede anliggender mellem Det Europiske Fllesskab p den ene side og De Forenede mexikanske Stater p den anden side ( KOM ( 97 ) 525-11619 / 1 / rev .
+ 11620 / 1 / 97 rev .
1 - C4-0024 / 98-97 / 0281 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=320 NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. nstformand i Kommissionen , den frste betragtning jeg gerne vil komme med , vedrrer den kendsgerning , at De Forenede mexikanske Stater i dag udgr en nation , som fra begyndelsen af dette rti er blevet til en strk og lovende konomi .
Indsatsen for at modernisere produktionsapparatet og finanssystemet er blevet ledsaget af en institutionel modernisering , og p f r har man foretaget en bemrkelsesvrdig omlgning af det institutionelle system og partierne .
I dag er institutionerne mere pluralistiske og demokratiske .
Og som det er blevet klart ved det sidste valg , s har de mexikanske borgere valgt uden at vre bundet af fortiden og er sledes blevet til de virkelige hovedpersoner i moderniseringen og forandringen af en nation , som allerede ligger p en trettende plads i den globale konomi .
<P>
Den anden betragtning , som jeg gerne vil komme med , vedrrer dets tilknytning til forskellige valgmuligheder for regional integration og konomiske blokke .
Mexico spiller en stadig mere relevant rolle i verdenskonomien .
Srligt fremtrdende er dets deltagelse i en af de strkeste handelsmssige og konomiske blokke i verden , NAFTA .
Nsten 80 % af dets eksport gr til markedet i USA .
Denne afhngighed er tydeligvis for stor og gr tilbage til 1994 , og den skyldes den velkendte kendsgerning , at graden af finansiel autonomi blev reduceret som flge af den krise , som USA ' s intervention i den mexicanske konomi fremkaldte .
<P>
Denne kendsgerning br ikke tage glansen af de gode resultater , som NAFTA skaber , som for eksempel stigende investeringer og industriel modernisering ; kort sagt konomisk fremgang .
Man m heller ikke glemme den kendsgerning , at Mexico i de seneste r er blevet en del af organisationer som OECD og APEC .
Men det ville ogs vre nskeligt , om der var en mere retfrdig og ligelig fordeling af den konomiske fremgang , af de nuvrende overskud .
<P>
Den tredje betragtning vedrrer forholdet mellem Den Europiske Union og Mexico .
Vores aktuelle bnd er baseret p en aftale , som blev underskrevet i 1991 , og som var af begrnset handelsmssig karakter . I dag er den forldet af de grunde , jeg har ppeget .
Jeg vil fremhve to : Mexicos tilknytning til NAFTA , som har reduceret vores bilaterale samhandel betydeligt , og for det andet fordi den mexicanske eksportprofil har ndret sig s meget , at det i dag kun er knapt 9 % af eksporten til Den Europiske Union , som stammer fra landbrugssektoren .
<P>
Europa-Parlamentet ppegede allerede i 1994 , idet det fulgte henstillingen fra EKST-udvalget , at denne virkelighed begyndte at stramme til , og anmodede p det tidspunkt om , at Unionen opprioriterede for de politiske forbindelser og overvejede forhandlinger om en frihandelsaftale for at afbalancere vores tilstedevrelse i regionen .
Hvis Parlamentet ratificerer denne aftale , vil forhandlingerne om en bning af markederne kunne begynde efter 30 dage .
Svel i begrundelsen som i beslutningen om meddelelsen , som blev vedtaget i 1995 , er der medtaget forsamlingens henstillinger til slutfasen , som br medtages i den globale aftale .
Vi har sledes flere mneder foran os , og i lbet af denne tid vil Parlamentet f lejlighed til p tt hold at flge udviklingen i forhandlingerne og ved afslutningen af samme at udtale sig om det endelige resultat .
<P>
Den fjerde betragtning vedrrer forberedelsen af den betnkning , som blev udarbejdet i en ret kompleks situation .
De voldelige hndelser , som har fundet sted i de seneste mneder , isr i Chiapas-provinsen , og som alle vi demokrater har fordmt , har fjernet en vis ro fra forhandlingen , som helt klart har en politisk betydning og betydning for fremtiden .
Indfjelsen af demokratiklausulen er et nyt element i det bilaterale forhold , som hnger direkte sammen med den nye mexicanske virkelighed , som jeg henviste til .
Den proces , som blev annonceret i 1994 , er endnu ikke fuldendt , men fremskridtene er benbare , og de kan kun bengtes ud fra en meget snvertsynet synsvinkel .
Kampen for lighed , for en mere effektiv retfrdighed , for ligestilling og for regional udvikling er ikke frdig eller gennemfrt , men det samme sker i vores egne samfund .
<P>
Aftalen mellem Den Europiske Union og Mexico vil indeholde progressive og forpligtende elementer , som kan sttte moderniseringen , den regionale udvikling , kampen for afskaffelse af ulighederne , svel som en forbedring af vilkrene for menneskerettighederne .
Det kan vi hjlpe med til .
<P>
I sammenhng med Parlamentets holdninger , med analysen af den aktuelle situation og med vores samarbejdspolitik med Latinamerika , har svel EKST-udvalget , som har kompetencen til fonden , som Udvalget om Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender og Udvalget om Samarbejde og Udvikling med stort flertal anbefalet ratificeringen .
Vores ansvar ophrer imidlertid ikke her .
Gennem den parlamentariske dialog , som er fastlagt i den protokol , der er underskrevet af formanden for den kompetente delegation , hr . Salafranca , har vi udstyret os med et instrument , som vil gre det muligt at flge op p forholdet og p udviklingen inden for de underskrevne forpligtelser , blandt hvilke jeg vil fremhve demokratiklausulen .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutte med at takke for al den sttte , som jeg har modtaget , svel fra ordfrerne for udtalelser som fra medlemmerne af forsamlingen , fra EKST-udvalget og det civile samfund , som har hjulpet mig og bidraget med ting , som har afspejlet sig i begrundelsen , og som jeg mener vil vre tilfredsstillende for alle .
<SPEAKER ID=321 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , efter min lyknskning af ordfreren vil jeg gerne sige , at vedtagelsen af den samstemmende udtalelse om interimsaftalen med Mexico ikke er afslutningen p en rejse , men derimod starten p en ny etape i forholdet mellem Den Europiske Union og Mexico .
<P>
Mexico , som under prsident Zedillos styre befinder sig midt i en uafsluttet reformproces , er p grund af sin befolkning , p grund af sin strrelse og p grund af dets strategiske situation en af stormagterne p det amerikanske kontinent , og det er en sand bro mellem USA og Centralamerika , en privilegeret indgangsport for alle de udenlandske investeringer , som nsker at komme ind p det spirende latinamerikanske marked .
<P>
Men Mexico er , som resten af de latinamerikanske lande , andet og mere end et marked , hvor vigtigt det end mtte vre .
Denne interimsaftale , som vedrrer handelsrelaterede aspekter , er en del af en bredere og innovativ ordning , som Den Europiske Union gerne vil etablere over for andre magters lunefuldhed ved at give den politiske vilje frsteprioriteten .
<P>
Denne prioritet kommer strkest til udtryk i demokratiklausulen , som inspirerer eller burde inspirere alle samarbejdsomrderne i denne aftale ; det er en klausul , som dette Parlament tillgger en fundamental betydning , og som ndvendigvis skal opfyldes .
<P>
Dette Parlament gav i anledning af beslutningen fra januar om de tragiske begivenheder i Acteal udtryk for sin bekymring for situationen for menneskerettighederne i Mexico , en bekymring som Udvalget om Udenrigsanliggender har nsket at medtage i sin udtalelse .
<P>
Det har ogs anmodet om , at der p en eller anden mde bliver taget hensyn til det civile samfunds stemme , nr man skal flge op p og vurdere en sag , der er s flsom og vigtig som denne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne igen lyknske ordfreren for hendes arbejde og minde om , hr. formand , at Udvalget om Udenrigsanliggender enstemmigt har nsket at anbefale den samstemmende udtalelse for denne interimsaftale , ikke som en blankocheck , men fordi det mener , at det vil vre et nyttigt og vrdifuldt element for at f placeret forbindelserne mellem Den Europiske Union og Mexico p det plan , hvor de hrer hjemme .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes arbejde med denne betnkning .
Handelen mellem USA og Canada p den ene side og Mexico p den anden har fet et meget betydeligt lft ved landets optagelse i NAFTA efter den konomiske krise i Mexico .
Uden en ny aftale med Europa vil relationerne til Mexico uundgeligt lide skade inden for det politiske , kulturelle og andre omrder svel som inden for handelen .
<P>
Jeg har en strk antipati for mange aspekter af det , der beskrives som konomisk modernisering , for nyliberale politikker , for liberalisering og privatisering .
Men globaliseringen af vores konomier er en uundgelig udvikling , og vi i dette Parlament m bestemt sttte en aftale , der kan hjlpe med til at stimulere handelen mellem Mexico og Europa til vores gensidige gavn og hjlpe med til at undg , at Mexico bliver endnu mere afhngig af USA .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi med rette antaget en strk holdning til menneskerettighedssprgsml .
Vi har vedtaget en rkke resolutioner mod den vbnede undertrykkelse af Zapatistaerne ; vi har fordmt massakrerne i december sidste r og appelleret til strre social retfrdighed for dem , der er desparat fattige , diskriminerede og bervet den kollektive ret til jord .
<P>
Vi m fortstte med at rejse disse sprgsml af den simple grund , at vi interesserer os for det mexicanske folk .
Aftalen vil styrke vores magt til at gre dette . Dens forkastelse vil formindske den opmrksomhed , der tildeles vores synspunkter .
Jeg hber strkt , at Kommissionen fuldt ud vil anerkende betydningen af at overvge menneskerettighedssituationen og understrege den dybe bekymring , som vi fler .
Jeg hber oprigtigt , at man her i aften vil give os en antydning af accept af denne opfattelse , og at hvordan den vil blive frt ud i livet .
Ved at sttte denne aftale hber jeg , at den vil hjlpe med i udviklingen p begge sider .
<P>
Mange mexicanere , og frem for alt den oprindelige befolkning , der lever i snavs og elendighed og under nedvrdigende forhold uden adgang til midler til at opn en god levestandard , rimelige boligforhold , ordentlig uddannelse og sundhedspleje eller fuld anerkendelse som ligevrdige borgere , krver for nrvrende ndringer , der skal give alle deres borgere de grundlggende forndenheder , og vi m udtrykke vores solidaritet med dem og modstte os forsg p at knuse dem med voldelige midler .
<P>
Regeringen m , som den har forpligtet sig til med fredelige midler at lse problemerne ved at fre processen igennem til den bitre ende . Den skal ikke lgge skylden for problemet p udlndinge , der for nrvrende bestandigt bliver deporteret .
Vi hber strkt , at aftalen vil bidrage til velstand , som alle vil nyde gavn af , og p dette grundlag hber jeg , at den vil f dette Parlaments fulde sttte .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg nsker at udtrykke min anerkendelse for det arbejde og den indsats , der er gjort af ordfreren for denne betnkning , fru Miranda .
<P>
Dette Parlament erkendte allerede i 1995 behovet for at udvide og uddybe aftalens omrde , som indtil videre regulerer forbindelserne mellem Den Europiske Union og Mexico , eftersom nvnte aftale - som var fra april 1991 - ikke p tilfredsstillende vis lever op til de nye behov , der er opstet mellem underskriverne , og som udtalte sig til fordel for en forhandlingsstrategi , som fokuserede p indgelsen af en ny politisk , handelsrelateret og konomisk aftale , som skulle indeholde en forstrket politisk dialog og en gradvis og gensidig liberalisering af samhandelen med varer og tjenesteydelser og vilkrene for investeringer .
<P>
Som et vsentligt element i aftalen vil jeg gerne fremhve indfjelsen af demokratiklausulen , som ikke var med i rammeaftalen fra 1991 .
I kraft af denne klausul forpligter underskriverne sig til at opfylde forpligtelserne til at respektere menneskerettighederne , svel som samfundsmssige og miljrelaterede sprgsml - sprgsml som er meget vigtige i disse lande p det amerikanske kontinent .
I modsat fald er det muligt at suspendere aftalens gyldighed .
<P>
Men under alle omstndigheder vil jeg gerne ordret fremhve det afsnit , som jeg finder er fundamentalt i denne henstilling : " den faste vilje p det konomiske omrde gr hnd i hnd med en strk vilje til at arbejde for et mere socialt retfrdigt samfund og et virkeligt demokratisk og pluralistisk politisk system , hvor menneskerettighederne respekteres  .
<P>
Det er det , vi virkelig nsker for Mexico , et land som er s vigtigt for Den Europiske Union , et land som er s elsket af isr alle de spansktalende .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg vil gerne give fru Miranda en kompliment .
Den Liberale Gruppe vil tilslutte sig interimsaftalen .
Det var ikke nogen let vurdering , menneskerettighedssituationen i Mexico , det ved vi , blodbade i Acteal , forhandlinger med EZLN er ophrt , paramilitre banders straffrihed og uhindrede aktivitet vkker fortsat bekymring .
<P>
Alligevel vil vi stemme for . rets valg har jo betydet et frste skridt p vej mod en politisk pluralisme , og desuden har interimsaftalen en demokratiklausul , og nu srges der ogs for samarbejde med hensyn til det skaldte civile samfund .
<P>
Agtpgivenhed er imidlertid fortsat pkrvet , og det besvr , som den mexicanske regering havde med at acceptere demokrati i menneskerettighedsklausulerne , er illustrerende .
Vi m derfor udvikle kontrolmekanismer , og menneskerettighedsklausulen m ikke forblive tomme ord .
Klausulen og hele aftalen m vi bruge som et middel til fornyelse i Mexico .
<P>
Unionen skal over for den mexicanske regering kraftigt insistere p en fredelig lsning af konflikter i Chiapas .
Endvidere skal udvidet samarbejde mellem ikke-statslige organisationer gre en ende p krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil stille et sprgsml til kommissren : Hvordan agter Kommissionen at sikre en dynamisk anvendelse af menneskerettighedsklausulen ?
Jeg opfordrer Kommissionen til at aflgge en rlig rapport om menneskerettighedssituationen .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som det nsten altid sker med disse flsomme sprgsml - man har diskuteret dette sprgsml i meget lang tid , man modtager oplysninger fra den mexicanske regering , man modtager oplysninger fra ngo ' er , som arbejder for menneskerettighederne osv. beslutningen er vanskelig .
<P>
Der er grunde til at stemme " ja  til den samstemmende udtalelse . Jeg vil blandt disse fremhve : den rolle , som Europa skal spille i Latinamerika i almindelighed og i Mexico i srdeleshed ; at Mexico skal diversificere sin samhandel og sine forbindelser , s de ikke som nu for 90 % vedkommende er med USA , og udvide denne samhandel med Europa ; der er kulturelle og flelsesmssige bnd , isr med spanierne - vi spaniere vil ikke glemme , hvordan Mexico tog imod visse spaniere efter den spanske borgerkrig - og at demokratiet bliver udbygget .
<P>
Der er desuden et afsnit i fru Miranda de Lages betnkning , som klart specificerer , at med denne aftale vil der blive bnet dre for et samarbejde inden for sprgsml , som har at gre med finansiel sttte til sociale programmer , programmer til de oprindelige folk , programmer til fordel for menneskerettighederne .
Der er ogs nogle af konklusionerne i hr . Salafrancas udtalelse , som klart siger , at der skal ske en opflgning p opfyldelsen af disse menneskerettigheder .
<P>
Som jeg sagde indledningsvis , er der dog ogs grunde til at stemme " nej  .
Jeg har her en rapport fra Den Internationale Civile Kommission for Observation af Menneskerettighederne - i vrigt en meget seris rapport - som interviewede ikke kun de oprindelige indbyggere , ikke kun personer , der som hr .
Samuel Ruiz , lever tt op ad de oprindelige indbyggere , men ogs medlemmer af regeringen og menneskerettighedsadvokaten , hr . Madrazo , som vi lrte at kende p en af delegationens rejser .
<P>
De tilegner rapporten til Jos Tila Lpez og Trinidad Cruz , som blev drbt , efter at de havde vret sammen med dem og oplyst dem om , hvad der foregik .
<P>
Hvis vi ogs husker Acteal-massakren og de omstndigheder , der omgiver den , kan vi konkludere , at der ogs er grund til at stemme " nej  .
<P>
Vi mener imidlertid , at en aktiv stemmeundladelse , som ikke betyder at ignorere , hvad der foregr , men at der skal ske en fortsat opflgning af " tiden efter  aftalerne , mske er den mest passende holdning .
Isr , hr. kommissr , hvis vi opnr , at der kommer mekanismer til opflgning og kontrol med opfyldelsen af demokratiklausulen og menneskerettighederne , og hvis vi opnr , at der ogs kommer en betnkning , som - fr den globale aftale - gr det muligt for os at se , hvordan menneskerettighederne og opfyldelsen af disse menneskerettigheder i Mexico udvikler sig .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , uacceptabel indblanding i indre anliggender hed det fra regeringens side , da vi krvede en menneskerettighedsklausul indfjet i den nye aftale med Mexico .
Med samme argument bliver internationale observatrer nu udvist af Mexico .
Sdanne afledningsmanvrer skader vores tillid til fremtidige forbedringer af forholdene .
Men befolkningen i Mexico har store forventninger til de ny relationer EU / Mexico , netop hvad angr menneskerettigheder .
Disse forventninger br vi ikke skuffe .
Klausulen m ikke forblive en resultatls retorisk udsmykning , og aftalen ikke nogen generalabsolution for regeringen .
Vi ved , at den mexicanske regering har brug for samtykket til aftalen som tegn p international anerkendelse , for regeringens ry i eget land forvrres konstant , og vi vil inderligt gerne give vores samtykke , hvis det hjlper menneskerettighederne .
<P>
Et vigtigt skridt ville vre en hurtig rapport om situationen p menneskerettighedsomrdet .
Er Kommissionen parat til at fremlgge en sdan rapport for Europa-Parlamentet med kort frist ?
Vil Kommissionen prsentere en rlig rapport for Parlamentet ?
Vil Kommissionen lade menneskerettighedsgrupper deltage i udformningen af den ?
Vil der i EU-delegationen vre en person p stedet , der tager sig specielt af menneskerettighederne ?
Hvordan vil Kommissionen lade det mexicanske civilsamfund deltage i den politiske dialog ?
<P>
Uden disse elementer vil vi ikke kunne give vores samtykke til den globale aftale .
I det tilflde ville der heller ikke vre noget forml med interimsaftalen .
Vi har derfor hrdt brug for konkrete oplysninger , det vil sige oplysninger , der ikke kun er baseret p bekendtgrelser fra regeringen i Mexico , for desvrre har der i lang tid vret for store forskelle dr mellem ord og virkelighed .
Det skylder vi os selv og det mexicanske samfund !
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , Mexico har i de seneste r oplevet betydelige forandringer bde p det konomiske og p det politiske plan .
Sledes er Mexico blevet medlem af NAFTA .
Medens eksporten fra USA til Mexico herved er get betydeligt , er eksporten fra Den Europiske Union faldet .
I al almindelighed er Mexico blevet meget afhngigt af USA .
<P>
Der er sledes konomiske grunde nok for Den Europiske Union til at revidere rammeaftalen fra 1991 gennem den nu foreslede interimsaftale .
I den almene aftale , der skal godkendes senere , vil en gradvis liberalisering af de gensidige markeder blive ivrksat .
I forbindelse med disse aftaler kan der fremsttes en rkke kommentarer .
<P>
Jeg anerkender Den Europiske Unions konomiske motiver , idet den naturligvis vil styrke konkurrencestillingen over for USA .
Jeg m imidlertid gre opmrksom p , at handelsbalancen med Den Europiske Union stadig udviser et temmelig stort underskud for Mexico .
Det er et sprgsml , om Mexico kan klare den friere konkurrence med Den Europiske Union i jeblikket .
Den Europiske Union vil virkelig blive ndt til at gribe i sin egen barm og virkelig bne det fllesmarked for mexicansk eksport .
Jeg vil gerne hre , om Kommissionen og Rdet ogs har til hensigt at gre dette .
<P>
Desuden m vi ikke se bort fra klften mellem fattige og rige i Mexico , som til trods for - eller skal jeg sige : netop p grund af - den konomiske vkst bliver stadig strre .
Det er godt , at aftalen lgger vgt p samarbejde med hensyn til sociale anliggender og fattigdom samt flygtningesprgsml .
Om dette er tilstrkkeligt til at lade hele befolkningen drage nytte af aftalen , er et sprgsml .
Det vil tiden vise .
Lad os derfor flge dette nje og holde kontakt herom , ikke blot med den mexicanske regering , men ogs med ikke-statslige organisationer , som konfronteres med den daglige virkelighed .
<P>
Dette frer mig til sidst til sprgsmlet om menneskerettigheder .
Den samfundsmssige virkelighed viser et rystende billede .
Jeg nvner situationen i Chiapas , hvor ddspatruljer har myrdet tusinder af indianere .
Der er stadig mistanke om , at disse patruljer har kontakter med regeringsstyrkerne .
Menneskerettighedsklausulen , som er optaget i aftalen , er en fornyelse , som vi kan vre glade for .
<P>
Afsluttende vil jeg sige , at godkendelse af denne interimsaftale nu er den bedste taktik . Men forsigtighed er fortsat pkrvet , bde i retning af for hje krav fra Den Europiske Unions side og i retning af for lidt demokrati og velfrdsfordeling i Mexico .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , i marts deltog jeg i en britisk delegation , der skulle se p krnkelser af menneskerettighederne i Chiapas i det sydlige Mexico , og i aften , medens vi behandler aftalen mellem EU og Mexico med dens menneskerettighedsklausul , vil jeg gerne beskrive situationen dr .
<P>
Syv tusinde nye soldater indkaldt siden december ; en landsby , jeg s , hvor der var en soldat for hver familie , hvor hren indkvarterer sine soldater ulovligt og i mange tilflde i skoler , hvor de driver lrerne vk og fratager brnene deres undervisning ; gentagne og omfattende beviser p , at paramilitre grupper opererer side om side med sikkerhedsstyrkerne og frer en beskidt krig mod den civile befolkning symboliseret ved den blodige massakre ved Acteal , hvor jeg hrte , at der foregik blodsudgydelser i adskillige timer , mens sikkerhedsstyrkerne stod tre hundrede meter vk og ikke lftede en finger ; ondskabsfulde og uberettigede angreb p tapre menneskerettighedsforkmpere ; hvor den katolske prst blev beskyldt for at voldtage en gammel kvinde og holde sorte messer og velsigne vben , nr han og hans kolleger blot sgte at bringe humanitr bistand over linjerne i en bitter strid .
Udenlandske observatrer bliver systematisk bortvist , og international bistand obstrueret , og der fres en konomisk krig mod den oprindelige befolkning , hvor op mod 17.000 bliver fjernet fra deres jord .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren , fru Miranda , for fremsttelsen af denne interimsaftale , der gr det muligt for os at anvende demokrati- og menneskerettighedsklausulen , inden vi overvejer den fulde aftale .
Europa-Parlamentet og Kommissionen beder jeg om , at vi etablerer en permanent mekanisme til at overvge og rapportere tilbage om menneskerettighedssituationen i Chiapas og resten af Mexico - en , der omfatter NGO ' er , der er involveret i forsvaret af menneskerettighederne , og som giver dem get direkte europisk sttte .
Til den mexicanske regering siger jeg : De fortller os , at De nsker at stte en stopper for en for vidtgende militarisering , at afvbne de vbnede grupper , at hilse gte international bistand velkommen og fremme de oprindelige folks rettigheder .
Vi i Europa kan samarbejde med Dem om at n disse ml .
Det er en prve af Deres engagement i denne aftale , hvis De gr dette .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Ana Miranda de Lage for hendes betnkning , og jeg flger hende uden tven i forslaget om , at dette Parlament skal afgive en samstemmende udtalelse om den aftale , der er blevet forhandlet mellem Den Europiske Union og Mexico .
<P>
Den vil bidrage til , at handelsforbindelserne mellem de to parter kan blive styrket , idet det m vkke bekymring , at vi som handelspartner har vret ude for et fald fra 11 % i 1990 til 6 % i 1996 .
<P>
Dette er naturligvis sket som flge af en situation med handelsfordele for andre lande , handelspartnere , som Mexico har som medlem af et frihandelsomrde , i dette tilflde som medlem af NAFTA .
Men de perspektiver , som dette omrde bner , er p sin side en yderligere tiltrkkende faktor , og Europa br vre i stand til at drage bredere nytte af den vkst , som m forventes for medlemslandene .
<P>
Ud over en forstelig europisk interesse vil der givetvis ogs vre en stor mexicansk interesse , med de gede muligheder p verdens strste marked , det europiske , og en deraf flgende mindre afhngighed af kun t land , USA , hvis andel af den mexicanske udenrigshandel er steget fra 69 , 3 % i 1993 til 75 , 5 % i 1996 .
<P>
Det skal i vrigt understreges , at aftalen med Den Europiske Union omfatter omrder - fra offentlige indkb til intellektuel ejendomsret og respekt for de demokratiske principper - der ikke berres af NAFTA , som kun har et snvert handelsmssigt perspektiv .
<P>
Det politiske perspektiv , udtrykt allerede i artikel 1 , br medvirke til , at de forbehold , som nogle mtte have p baggrund af de vanskeligheder , som de mexicanske myndigheder har haft , m forsvinde .
Det drejer sig alts ikke om at se bort fra problemer : det drejer sig tvrtimod om at bne en vej til deres lsning .
<P>
P det konomiske omrde m srlig det understreges , der faststtes for de offentlige indkb , et omrde , der er i begge parters interesse , og som vil kunne blive srlig interessant for de europiske virksomheder , med gode muligheder p et marked , hvor der kan forventes en betragtelig ekspansion p dette felt .
<SPEAKER ID=330 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , interimsaftalen om handel og sprgsml om samhandelen mellem Det Europiske Fllesskab og Mexico , som vi i dag skal ratificere her i Parlamentet , udgr en vsentlig etape i det ambitise forlb , vi indledte for tre r siden , og som nu skal afsluttes med vedtagelsen af den globale aftale om konomisk samarbejde , politisk koordinering og samarbejde .
<P>
Begge aftaler ligger inden for rammerne af den europiske strategi for Latinamerika , som vi udarbejdede i 1995 , og som er ved at munde ud i vedtagelse af politikker , som er tilpasset de forskellige aktrer i regionen i forhold til deres srkender og srlige omstndigheder .
<P>
I denne sammenhng har den nye mexicanske virkelighed ansporet Den Europiske Union til at definere et andet forhold af strategisk karakter , som er baseret p gensidighed og associering , og som bygger p flles interesser : interessen for at bidrage til opbygningen af et internationalt samfund , som er baseret p demokratiske principper , Retsstaten og p en fuldstndig respekt af menneskerettighederne , interessen for i den internationale debat at genfremfre , at det er muligt at indg bilaterale handelsaftaler , som er forenelige med WTO ; interessen i at gre vores konomier dynamiske og flgelig at sttte vksten i verdenshandelen og endelig interessen i at konsolidere vores gensidige tilstedevrelser i geografiske omrder , som er gensidigt ndvendige .
<P>
Det forstod dette Parlament , da parlamentsmedlem Miranda allerede i 1995 forelagde sin betnkning , som var det , der gjorde det muligt for os i sidste instans at give den ndvendige politiske tilskyndelse til at komme videre mod mere ambitise ml .
I denne henseende vil Kommissionen endnu en gang , fru Miranda , lyknske Dem , og jeg vil gerne over for Dem ppege , at hvad angr beskrivelsen af den politiske ramme og begrundelsen , som gr det berettiget , at Europa-Parlamentet stemmer for aftalen , s deler Europa-Kommissionen fuldt ud Deres argumenter .
<P>
Jeg vil nu komme kort ind p nogle sprgsml , som nogle af Dem har bragt frem .
For det frste , i dag taler vi om interimsaftalen , og interimsaftalen har som forml at bemyndige Kommissionen til at gennemfre forhandlingerne med henblik p at etablere en frihandelszone mellem Den Europiske Union og Mexico .
Som svar p Deres tvivl , s skal EuropaParlamentet naturligvis have det sidste ord , nr forhandlingerne er afsluttet , for den endelige globale aftale skal ogs vre genstand for beslutning . S har De naturligvis helt klart den mulighed - som hr .
Salafranca og hr . Bertens og som du ppegede , jeg ved ikke om det ogs glder hr .
Howitt og hr . Newens - at De kan lave en kontrolmekanisme , De fr mulighed for at forhandle , samtale og mdes .
<P>
Nr man ser p de argumenter , som der er blevet brugt for og imod accepten af aftalen , kan det ikke overraske Dem , hvad jeg vil sige til Dem , for De kender mig godt .
Jeg vil , nr det str mellem dialog og brud , foretrkke dialogen , for hvad fr man ud af at stemme nej ?
Vil vi ved at sige nej til Mexico automatisk f lst problemerne i Chiapas ?
Nej .
Jeg vil endog sige til dem , der fler modvilje og overvejer en aktiv eller passiv stemmeundladelse , at ved at vlge dialogen og acceptere samarbejdet kan vi , via forhandling , lse nogle problemer i denne nye politiske samarbejdsramme .
Og jeg vil sige yderligere en ting til Dem : jeg har mdtes direkte med reprsentanter fra CONAI , og ikke mindst med bisp Samuel Ruiz .
CONAI gr ind for aftalen .
Det vil sige , at den organisation , som forsvarer den oprindelige befolkning i Chiapas , gr ind for denne aftale , fordi den ser en nyttig mekanisme i denne politiske dialog .
Endelig vil jeg erindre Dem om , at trojkaen , i Rio-gruppen , allerede i Panama havde et meget intenst mde , hvor mexicanere og europere udvekslede synspunkter om problemerne i Chiapas .
Og det var yderst nyttigt .
Jeg vil ogs erindre Dem om , at i selve Parlamentet organiserede De en hring om Chiapassprgsmlet , hvor det sociale samfund , ngo ' erne og ogs den mexicanske regering deltog , og det br psknnes .
Den mexicanske regering overholder i det mindste reglerne over for os , Den Europiske Union .
Uanset de forbehold , man mtte have til menneskerettighedsomrdet og til situationen i Chiapas - og ingen bengter , at der dr er et problem , ikke kun med den oprindelige befolkning men ogs med marginalisering , fattigdom - s faststter denne aftale alts ogs , p grund af demokratiklausulen og mekanismerne til politisk samarbejde , elementerne til samtale , som vil vre yderst gavnlige i vores priviligerede forbindelser med mexicanerne .
<P>
Jeg vil afslutte med at hentyde til noget , som forekommer mig at vre meget vigtigt , og som flertallet af de deputerede har ppeget : Mexico under Zedillo bliver et anderledes Mexico .
Jeg har arvet aftalen fra 1991 , og Mexico under Salinas regering er ikke det samme Mexico som under Zedillos regering .
Det m man indrmme .
Og der er sket en udvikling , som havde vret utnkelig for nogen tid siden . Hr .
Howitt henviste til Acteal-massakren , men denne massakre , som blev udfrt af paramilitre styrker , har ogs haft politiske konsekvenser i Mexico .
Indenrigsministeren og guvernren blev afsat .
Nr man kender PRI ' s histore , s er det , at republikkens prsident afstter indenrigsministeren og provinsguvernren , et kvalitativt skifte i den mde , der fres politik p , og det m vi anerkende .
<P>
Derfor finder Kommissionen , nr man str mellem et ja med stemmeundladelse , et ja p grund af politisk vision , et ja p grund af problemer med den konomiske balance , at dette er et srdeles gavnligt instrument til at f en politisk dialog om et s flsomt sprgsml , som menneskerettighederne og problemerne med den oprindelige befolkning i Mexico er , og at det , hvis det anvendes rigtigt , med respekt og med forstelse for dets nytte , kan vre yderst gavnligt til at lse dette problem .
<P>
I den del , der vedrrer visionen for fremtiden konomisk set , er jeg enig i den beskrivelse , som hr . Salafranca har givet i sit indlg .
Mexico er meget interessant for os p grund af den rsag , som De ppegede : det er en solid platform , som er ved at komme sig oven p " tequila-effekten  , og som , inden for NAFTA-komplekset , vil betyde en betragtelig mulighed for Den Europiske Union , som vi gerne vil benytte os af .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
EF-toldkodeks
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0149 / 98 ) af fru Peijs , for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2913 / 92 om indfrelse af en EF-toldkodeks ( forsendelse ) ( KOM ( 97 ) 0472 - C4-0489 / 97-97 / 0242 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=333 NAME="Peijs">
Hr. formand , anledning til revisionen af EF-toldkodeksen er rapporten udarbejdet af EuropaParlamentets undersgelsesudvalg om svindel i forbindelse med transport .
Den kommende fuldendelse af det indre marked , den tiltagende kompleksitet , den manglende datamatisering af toldmyndighederne og den ekstremt hje indirekte beskatning af nogle produkter skaber problemer i afviklingen af forsendelser .
Vi taler her om produkter ssom cigaretter , et af de skaldte flsomme produkter , som der kan tjenes meget p , hvis det hvdes , at de er blevet vk undervejs , og de slges p det sorte marked .
<P>
Kommissionen foreslr nogle foranstaltninger med henblik p at gre lovgivningen mere klar og enkel .
Det sttter Parlamentet helhjertet .
Det skal der ikke herske nogen misforstelse om .
De foranstaltninger , som Kommissionen vil trffe , kan inddeles i tre grupper : revision af lovgivningen , bedre samarbejde mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne og datamatisering af kommunikationen mellem toldmyndighederne , det nye edb-transitsystem .
<P>
Det er uacceptabelt i en tid , hvor Kommissionen udarbejder s mange programmer med henblik p at f erhvervslivet til at g over til datamatisering , at vi med toldmyndighederne gr ind i det 21. rhundrede med teknologi fra det 20. rhundrede .
Jeg sknner , at vi er tre r bagefter , hr. kommissr , og at det bliver r 2003 i stedet for r 2000 .
Er det rigtigt , at et vigtigt land som Tyskland nu ogs har meldt fra i det allerede forenklede pilotprojekt ?
Hvordan vil Kommissionen lse dette problem ?
<P>
Revisionen af lovgivningen ligger foran os .
Jeg vil ikke komme ind p alle detaljer .
Det vigtigste punkt i Kommissionens forslag er , at den vil reducere toldkodeksen og vil overfre udarbejdelsen af reglerne til proceduren for toldkodeksudvalget .
Naturligvis ser Parlamentet Kommissionens fordele ved dette system , nemlig strre fleksibilitet og hurtighed .
Hvor det er muligt , vil Parlamentet derfor naturligvis medvirke .
Men Parlamentet ser ogs ulemper , f.eks. at reglerne regelmssigt kan ndres , hvilket medfrer usikkerhed for markedsaktrerne , uden at Parlamentet og erhvervslivet fr nogen mulighed for at gre deres ret gldende .
<P>
Kommissionen kan i princippet trffe meget vidtrkkende beslutninger , hvorom jeg som ordfrer synes , at de ikke m overlades udvalget .
De to vigtigste eksempler derp er reglerne for sikkerhedsstillelse inklusive plidelighedsprven , artikel 94 , og begrnsningen af medlemsstaternes muligheder for at indfre forenklede procedurer , artikel 97 .
<P>
Hvorfor sttter Parlamentet ikke fuldstndigt kommissionsforslagene , som jo ser s rimelige ud ?
Jeg gentager , at Parlamentet er sat helt ud af spillet i udvalgsproceduren .
Det er i sig selv ikke nogen katastrofe , og der kunne p den anden side vre fordele ved det .
Alligevel har jeg valgt fortsat at optage vsentlige punkter i kodeksen og i forbindelse med disse sager kun at overlade gennemfrelsesbestemmelserne til udvalget .
Min holdning , hr. kommissr , ville vre anderledes , hvis erhvervslivet kunne garanteres klar medindflydelse ved eventuelle ndringer foretaget af Kommissionen , f.eks. ved optagelse i kodeksen . Ikke det slappe surrogat i form af medindflydelse , som nu tilbydes , og som ikke giver industrien nogen som helst chance .
<P>
Da der ingen steder garanteres en bedre ordning , har jeg i betnkningen forsgt at finde den rette balance mellem fleksibilitet og demokratisk kontrol foretaget af Europa-Parlamentet .
Bortset fra dette i vores jne retfrdige krav har Parlamentet vret overordentlig samarbejdsvilligt , bde over for Rdet og over for Kommissionen .
Derfor er vi overbevist om , at der fra begge disse sider gerne m udvises forstelse for Parlamentets holdning , som er baseret p demokratiske argumenter .
<P>
Vi kender kommissren som en god demokrat og har sledes tillid til udfaldet .
Der kan ikke forhandles med Parlamentet med hensyn demokrati .
<P>
I samtalerne med Kommissionen og Rdet er det blevet tydeligt , at Kommissionen ikke kan acceptere artikel 92 og 97 .
Det ser ud til , at Rdet i artikel 92 sttter Parlamentet .
Ogs Parlamentets budgetkontroludvalg lader i sit brev af 22. april vide , at det vil flge mine forslag .
<P>
Da det ser ud til , at den flles holdning vil ligge tt p Parlamentets holdning , anmoder jeg derfor kommissren srdeles indtrngende om at ndre sin holdning i retning af Parlamentet og Rdet .
Med hensyn til artikel 97 tror jeg , at det er vanskeligere , og det selvom netop artikel 97 er et afgrende punkt for Parlamentet .
For at ndre denne artikel m Kommissionen i fremtiden komme tilbage til Parlamentet .
Vi vil ikke have det i en udvalgsprocedure .
Det garanterer nemlig erhvervslivet en fair chance for at blive hrt i forbindelse med vsentlige forandringer .
<P>
P dette punkt er jeg ikke rede til et kompromis , hr. kommissr .
Jeg hber sledes p Deres gode vilje .
Det ville skade Parlamentets karakter , uden at Kommissionen ogs gjorde s meget som t forsg p at give erhvervslivet noget i stedet .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , lad mig blot tage et principielt sprgsml op , som jeg ofte plejer at berre , nr jeg taler om sager som denne .
Det drejer sig om , hvor grnserne skal g for dette Parlaments kompetenceomrde .
<P>
Kommissionens forslag sigter til at forenkle toldprocedurerne .
En vigtig del af denne forenkling bestr i , at man vil flytte bestemmelser , der nu ligger inden for selve toldkodeksen , det vil sige selve grundloven , til en udvalgsprocedure .
Ordfreren er lidt skeptisk over for dette .
Hun ppeger , at det ganske vist kan indebre strre fleksibilitet , men der er samtidig farer ved det , dels kan udvalget beslutte p en for erhvervslivet uventet mde , dels - og mske isr dette - indebrer en udvalgsprocedure , at dette Parlament ikke lngere fr medbestemmelsesret i sprgsml , som vedrrer toldprocedurer ved forsendelse .
<P>
Lad mig sige , at jeg i dette sprgsml har en noget afvigende opfattelse , p trods af at jeg politisk str til venstre for ordfreren .
Min grundopfattelse er , at et parlament hovedsagelig skal beskftige sig med at udarbejde generelle retningslinjer , det vil sige rammer .
Derefter skal man overlade det til ekspertudvalg og myndigheder at udarbejde detaljerne i det hele .
Jeg tror , at et af problemerne med vores Parlament netop er , at vi beskftiger os alt for meget med detaljer inden for omrder , hvor vi egentlig mangler grundlggende kompetence .
<P>
Jeg kan godt vre enig med ordfreren om , at der er farer ved at lade et ekspertudvalg udarbejde detaljerne .
Det er , som vi siger i Sverige :  Det er i detaljerne , djvlen sidder  .
Jeg tror dog alligevel , at man ikke skal overdrive disse farer , da et ekspertudvalg selvflgelig ogs kender til erhvervslivets vilkr .
Jeg tror sledes ikke , at det er realistisk at tnke sig , at et ekspertudvalg , som virkelig kender til alle detaljer i denne sag , vil fremlgge forslag , som indebrer totale overraskelser for erhvervslivet .
<P>
Med hensyn til Parlamentets indsigt er det klart , at et ekspertudvalg kan sl ind p en vej , som gr i den modsatte retning af , hvad Parlamentet og Rdet mske mener , men s er der jo altid muligheder for os for at g ind og ndre direktivet eller forordningerne i disse anliggender .
<P>
Lad mig pege p et problem , der kan opst .
Det drejer sig om ndringsforslag 5 fra ordfreren , som behandler undtagelserne fra stillelse af konomisk sikkerhed .
Kommissionen vil kort sagt overfre dette til udvalget og lade udvalget beslutte , hvilke virksomheder der er plidelige .
Ordfreren indfrer her en rkke bestemmelser .
Hun siger bl.a. , at transporter p Rhinen eller dens bifloder skal bevilges permanente fritagelser .
Jeg sprger bare , om det virkelig er rimeligt , at man i love skriver , at netop transport p en vis vandvej generelt skal bevilges fritagelse .
Jeg mangler sagkundskab i netop dette sprgsml , men jeg vil med dette illustrere de problemer , der opstr , nr man er alt for detaljeret i sine lovtekster .
For vrigt har jeg ikke noget andet at bemrke mod ordfrerens udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til ordfreren , fordi hun har udarbejdet meget konstruktive forslag i enkeltheder i denne betnkning .
<P>
I forbindelse med transitten er der p den ene side problemet med svig , som er meget omfattende .
Alene sidste r havde vi 5.162 tilflde , med en skadessum p ECU 1 , 4 milliarder . Det er et betragteligt belb og ogs en enorm belastning for EUbudgettet .
Over for dette str der p den anden side naturligvis de daglige vareleveringer i et enormt omfang .
<P>
Tolden har til opgave at sikre kontrollen , at srge for en nem afvikling og at betale de statslige indtgter i overensstemmelse med reglerne .
Afsender og modtager nsker at bringe deres vare fra punkt A til punkt B hurtigt , s nemt og konomisk som muligt , og ogs speditren nsker at transportere varen nemt og konomisk .
<P>
Vi m tage hensyn til , at det frst og fremmest er de sm og mellemstore virksomheder - SMU ' erne - der er aktive i Den Europiske Union . Derfor skal proceduren udformes s enkelt som muligt for strstedelen af varetrafikken .
Der er naturligvis flsomme omrder , f.eks. tobak , alkohol og landbrugsomrdet .
Her skal procedurerne naturligvis vre meget strenge , og man skal virkelig srge for , at det ikke frer til udsttelse .
I forbindelse med disse flsomme procedurer for en forsvindende lille del af varetrafikken m man dog ikke glemme de store varestrmme , som procedurerne skal anvendes til , hvorfor de skal vre enkle og formlstjenlige .
<SPEAKER ID=336 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke Parlamentet , isr ordfreren , fru Peijs , for det glimrende arbejde , der er udfrt , og den gode betnkning om et s teknisk sprgsml .
<P>
Revisionen af bestemmelserne i den flles toldkodeks om forsendelse er et vigtigt sprgsml , fordi deri faststtes de grundlggende principper for en dybtgende reform af toldprocedurerne , der er genstand for et stort antal tilflde af svig med pflgende betydelige finansielle tab for Fllesskabet og for medlemsstaterne samt for erhvervslivet .
<P>
Kommissionens forslag om en reform af forsendelsesordningen er i overensstemmelse med henstillingerne fra Parlamentets undersgelsesudvalg .
Vores mlstning er at beskytte de offentlige indtgter og sikre trovrdige operatrer sikkerhed , fleksibilitet og frihed for hindringer , sledes at de kan konkurrere p lige vilkr .
<P>
De fleste af de ndringsforslag , som fru Peijs har stillet , gr i denne retning , og Kommissionen kan derfor tilslutte sig dem , dog med to undtagelser .
<P>
Den frste er ndringsforslag 3 om proceduren for afslutning af ekstern forsendelse .
De eksisterende regler er ikke tilstrkkeligt klare med hensyn til toldmyndighedernes forpligtelser og operatrernes ansvar .
Kommissionen foreslr i denne forbindelse , at operatrernes ansvar ophrer i det jeblik , de har opfyldt de indgede forpligtelser , det vil sige ved frembydelsen af varerne og dokumenterne ved bestemmelsesstedets toldkontor .
Afslutningen finder sledes sted ved bestemmelsesstedet , ogs selvom kontrollen med den korrekte udfrelse af operationen finder sted ved afgangstoldstedet .
Ordfrerens ndringsforslag specificerer ikke , hvornr operatren frigres fra sine forpligtelse , og det forbedrer derfor ikke den eksisterende situation .
Afslutningen vil derfor fortsat skulle ske gennem en administrativ handling i afgangstoldstedet .
<P>
Det andet ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , er nr .
7 om de forenklede forsendelsesprocedurer , som medlemsstaterne kan indfre med bilaterale eller multilaterale aftaler eller anvende p interne forsendelsesoperationer p det nationale territorium .
Kommissionen erkender behovet for at sikre fleksibiliteten p medlemsstatsniveau , men mener , at de grundlggende principper i forsendelsesproceduren til enhver tid br overholdes , isr garantibestemmelserne .
De ndringsforslag , som fru Peijs har stillet , vil imidlertid fre til , at disse grundlggende principper ikke behver at flges i tilflde af forenklede procedurer , der anvendes p nationale forsendelsesbevgelser .
Med andre ord vil man kunne overfre varer efter forsendelsesordningen - for eksempel fra Hamborg til Mnchen - uden at overholde fllesskabsforsendelsesordningens garantisystem eller endog helt uden garanti .
Men hvordan kan vi i et marked uden indre grnser garantere , at disse varer ikke ender i Wien eller i Paris ?
P et indre marked skal der anvendes de samme garantibestemmelser for forsendelse mellem Strasbourg og Bordeaux som for forsendelser mellem Strasbourg og Stuttgart , eftersom der er de samme finansielle interesser p spil i begge situationer .
Kommissionens synspunkt hvad angr garantisprgsmlet svarer derfor nrmere til tanken bag ndringsforslag 4 eller 5 , der netop sigter mod at sikre en strre ensartethed i gennemfrelsen af garantibestemmelserne .
<P>
Jeg vil undlade at kommentere alle de vrige ndringsforslag , som Kommissionen som nvnt kan acceptere , men jeg er rede til at svare p eventuelle sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne tilfje to yderligere bemrkninger : en af rsagerne til , at vi accepterer strstedelen af ndringsforslagene , er netop det forhold , at vi deler nsket om at f en prcisering af bestemmelserne i lovgivningen , sledes at udvalgets afledte bestemmelser kan begrnses .
Det andet element , som jeg gerne vil kommentere , vedrrer det alvorlige og vigtige sprgsml om informationsteknologi .
Som Parlamentet og fru Peijs er klar over , er der forekommet betydelige forsinkelser , der hovedsageligt har skyldtes problemer med en leverandr i gennemfrelsen af det nye edb-forsendelsessystem - new computerized transit system .
Det er nu ikke lngere muligt at ivrkstte dette new computerized transit system i 1998 .
Kommissionen og deltagerlandene har vedtaget en ny gennemfrelsesstrategi for systemet .
Iden er at indfre de grundlggende funktioner frst i fem udvalgte lande - Nederlandene , Tyskland , Schweiz , Italien og Spanien - sledes at de centrale dele i form af net og database er til rdighed i slutningen af frste kvartal i 1999 , og systemet som helhed kan vre fuldt driftsklart i de fem nvnte lande ved begyndelsen af 2000 .
<SPEAKER ID=337 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Fru Peijs beder mig om ordet .
Er det for at stille et sprgsml ?
<SPEAKER ID=338 NAME="Peijs">
Hr. formand , det siges , at Tyskland har forladt dette pilotprojekt , hvilket ville vre en kmpekatastrofe , fordi strstedelen af bestemmelsestoldstederne , ankomst og afgang , vedrrer Tyskland .
Hvis Tyskland har forladt projektet , s ville jeg da gerne af kommissren have at vide , hvad Tyskland vil blive erstattet af , eller om De vil lgge ekstra pres p den tyske regering for , at den alligevel er med .
<P>
Lige et par ord om korrektionen af artikel 92 .
I jeblikket er fristen for , hvornr dokumenterne skal vre tilbage , eller i hvert fald skal vre kendt p afgangstoldkontoret uacceptabelt lang .
Alt i alt varer perioden , inden erhvervslivet ved , om det er udsat for svindel eller ej , eller om der allerede er svindlet , uhyre lnge .
Vi har ikke villet faststte nogen frist , men hvis kommissren gerne vil have en frist , ville jeg foresl tre mneder : Efter tre mneder skal dokumenterne vre tilbage .
<P>
S er der kommissrens sidste bemrkning om artikel 97 . Den overrasker mig da lidt .
Jeg tror , at der er tale om en oversttelsesfejl , hr . Monti , for det , som jeg nu netop ville gre i dette ndringsforslag , er njagtigt , hvad De siger , at jeg ikke gr .
Jeg har netop forsgt at begrnse medlemsstaternes fleksibilitet , nr det glder de vanskelige tilflde med sikkerhedsstillelse .
Jeg tror sledes , at vi har gjort njagtigt det , som De ville have , og at der er tale om en oversttelsesfejl .
<SPEAKER ID=339 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg erindrer Dem om , at De kun kan stille sprgsml og ikke bne en ny forhandling .
Stil Deres sprgsml s hurtigt som muligt , hr . Rbig .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg har lige et enkelt sprgsml : Hvor stor en besparelse bringer det nye system for Europas konomi ?
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Med hensyn til Tyskland kan jeg bekrfte , at iden er at indfre de grundlggende funktioner i de fem udvalgte lande , herunder Tyskland , sledes at de centrale dele er til rdighed ved slutningen af frste kvartal i 1999 , og at systemet som helhed kan vre i drift , i hvert fald i de fem nvnte lande , ved indledningen af 2000 .
Vi er ved at kontrollere hele denne operation for at sikre os , at der ikke kommer flere forsinkelser .
<P>
Det afsluttende sprgsml om vurderingen af de kvantitative fordele ved systemet er meget svrt at besvare .
P grundlag af alle tekniske vurderinger - og sprgsmlet har vret drftet med alle de berrte parter - mener vi , at der er betydelige gevinster .
Jeg er imidlertid ikke i stand til her at stte tal p dette forhold .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om den lange varighed , fru Peijs , er der ikke tvivl om , at det er et problem , og det er netop derfor , at vi lgger s stor vgt p anvendelsen af edb , netop for at spare tid .
<P>
Endelig m jeg med hensyn til punktet om den forenklede procedure , der er foreslet i et af Deres ndringsforslag sige , at ogs dette ndringsforslag ville have vret mere acceptabelt for Kommissionen , hvis der var fundet - og mske kan det endnu ns - en mde at sikre samme garantiniveau , samme ndvendige garantiniveau .
Som jeg har belyst i mit indlg er det den manglende garanti , som bekymrer os , isr i et milj , der naturligvis ikke lngere kan skelne mellem forsendelser internt i en medlemsstat og transitforsendelser mellem medlemsstater .
<SPEAKER ID=342 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.44 )
