<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 2. maj 1998 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , De ved alle , at Italien i disse dage er udsat for srlige lidelser og sorg p grund af en tragedie , der er forrsaget af jordskred og oversvmmelser flere steder i Campania-omrdet isr i Sarno , Bracigliano , Quindici og Siano .
Antallet af konstaterede ddsofre er nu oppe p 135 , og antallet af forsvundne kan tilmed vre strre .
Der er 95 srede , og mere end tusind mennesker har mistet deres hjem og deres ejendele .
<P>
I en situation som denne mener jeg , at det er vigtigt , at hele Den Europiske Union viser sin solidaritet med ofrene og deres prrende .
Hvis De synes , det er en god id , vil jeg p denne institutions vegne kondolere og give udtryk for vores solidaritet over for de italienske myndigheder .
<SPEAKER ID=3 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne tilslutte sig Deres ord om denne alvorlige og frygtelige tragedie . Kommissionen er p sin side i frd med at undersge , hvorledes den kan vise denne solidaritet gennem en eller anden form for konkret sttte .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne oplyse Parlamentet om , at Indien i dag kl . 13.00 GMT foretog en underjordisk atomprvesprngning ligesom den , der blev foretaget i 1974 .
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om at fordmme disse atomprvesprngninger og fordmme Indien for ikke at deltage i aftalen om ikke-spredning af atomvben .
Jeg vil ogs anmode Parlamentet om at kritisere de fem anerkendte atommagter for at vre et drligt eksempel samt for atomprvesprngningen i Mururoa for nogen tid siden .
Vi i Den Europiske Union har vret et drligt eksempel for Indien , og jeg vil ogs gerne anmode Parlamentet om at fordmme overfrslen af civil nuklear teknologi til tredjelande .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , jeg vil kun tale ganske kort for at udtrykke mit hb om , at Kommissionen hurtigst muligt kan finde midler , der str ml med alvoren af den katastrofe , der har ramt Campania og Sarno-dalen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , jeg havde allerede fr bedt om ordet , men med Deres sdvanlige politiske fingerspidsfornemmelse har De straks ved dette mdes bning udtalt mindeord om ofrene i Sarno-dalen .
Jeg vil gerne takke Dem og professor Monti for denne solidaritet .
Det er ndvendigt , at Parlamentet presser p for f Det Europiske Rd og Kommissionen til at gribe effektivt ind for at disse stakkels mennesker - som jeg har besgt , og hvis elendige forhold jeg ved selvsyn har set - kan mrke , at Europa ikke er langt vk .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for den opmrksomhed , som De har udvist ved at tale om tragedien i Campania p dette mde .
Jeg hber meget , at den omsorg , som ogs kollegerne viste , da de bifaldt Deres initiativ og den opmrksomhed , som isr kommissr Monti viste ved at tilslutte sig Deres indlg og forpligte sig til en indsats p Kommissionens vegne , virkelig vil gre det muligt for Italien at mrke , at Europa str det bi p dette tragiske tidspunkt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om De kan tage skridt til at finde rsagen til , at selskabet Air France har indstillet sit rutefly og sit srfly til Strasbourg .
<P>
I gr mtte jeg rejse i 14 timer .
Da jeg til sidst ankom til Strasbourg , der er hjemstedet for dette Parlament og en betagende by , var jeg s trt , som havde jeg fljet til Indien , og noget , vi selvflgelig ikke nsker , er at fle os til grin .
Derfor , hr. formand , ville jeg vre Dem meget taknemmelig , hvis De tog skridt til at finde rsagen til , at Air France har indstillet disse flyvninger .
<P>
For det andet ville jeg ogs , da De har vist passende medflelse ved at indlede dette mde med at tale om den katastrofe , der er sket i Italien , vre Dem taknemmelig , hvis De ville vre opmrksom p en anden katastrofe , der ogs er meget omfattende , ikke mlt i menneskeliv men i opretholdelsen af menneskeliv og af det enestende europiske milj , som Doana-omrdet er .
Derfor ville jeg vre Dem taknemmelig , hvis De ville henvende Dem til myndighederne om dette og vise Deres solidaritet .
Mange tak .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Dez de Rivera .
Det vil jeg gre .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , p plenarmdet den 29. april mindedes Europa-Parlamentet en stor grker , der samtidig var en stor europer .
Konstantinos Karamanlis var en national leder , der var accepteret af alle og det p tvrs af de politiske grnser , og han oplevede da ogs i sit liv at f anerkendt sit vrk af svel politiske venner som politiske modstandere .
Han var en samvittighedsfuld , moderat og klart tnkende politikker .
Han gjorde nationale visioner til virkelighed og var altid i stand til med konsekvens og ansvarlighed at udstikke den politik , der gavnede nationen mest , og lagde med sit arbejde grunden til udviklingen af det moderne grske velfrd .
Konstantinos Karamanlis var ogs en stor europer , ikke blot fordi han var usdvanlig som den leder , der bogstavelig talt alene sikrede sit lands indlemmelse i De Europiske Fllesskaber , men fordi han altid havde en meget konkret og klar id om det europiske ideal .
Han mente , at kun et forenet Europa kunne forbedre og sikre demokrati , velfrd og fred for befolkningerne .
<P>
De grske medlemmer af Europa-Parlamentet , hr. formand , vil i morgen kl . 8.30 her i Palais-bygningen p 1. sal afholde en mindehjtidelighed for Konstantinos Karamanlis , og alle kolleger , der nsker at deltage , er velkomne .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , Parlamentet , som s mange gange har bevist , at det nsker at forsvare menneskerettighederne , burde ikke ignorere , at den kriminelle bande ETA i sidste uge igen begik attentat mod en politiker , en forsvarer af friheden i Spanien , Toms Caballero , der er medlem af det politiske parti Unin del Pueblo Navarro og talsmand for det i Pamplonas byrd , og ETA har ogs myrdet en sekondljtnant i civilgarden , Alfonso Parada .

<P>
Hr. formand , den kriminelle bande ETA str i dag stadigvk for den mest benbare krnkelse af menneskerettighederne , der finder sted p Unionens omrde .
<P>
Parlamentet kan ikke ignorere disse forbrydelser og br fordmme attentaterne .
Jeg beder Dem , hr. formand , om at viderebringe denne fordmmelse til de spanske myndigheder og til ofrene .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , p vegne af de spanske socialdemokrater vil jeg kondolere hr . Poms for mordet p hans meningsflle og tilslutte mig fordmmelsen af dette gemene attentat og af mordet p civilgardisten , hr .
Parada .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr vi med sorg fordmmer to nye mord p europiske borgere udfrer vi ikke et ritual , men bekrfter derimod , stillet over for morderens fascistiske irrationalitet , endnu en gang de principper , som Den Europiske Union bygger p : demokratisk sameksistens , respekt for minoriteter og anerkendelse af flertallets beslutninger .
<P>
Ved at sige  nej  til forsgene p at indfre vold som en metode til at ptvinge de bedrevidendes vilje bekrfter vi igen vores beslutning om at forsvare demokratiet med demokratiske metoder og midler , uden at dette skal fortolkes som en svaghed , men som den dybe overbevisning vi har om , at selvom det er sandt , at man kan sl demokrater ihjel p grundlag af voldens fascistiske irrationalitet , er det ikke mindre sandt , at man aldrig kan drbe demokratiet .
<P>
Vores sorg over ofrene og vores medflelse med deres nrmeste forpligter os samtidig over for det , de forsvarede , og som var rsagen til , at de blev myrdet .
Nr vi siger  nej  til enhver form for fascisme - om end den er forkldt som nationalisme - er det derfor ikke overfldigt at minde Dem om , at selvom det er rigtigt , at kujoner kan myrde europiske demokrater , s kan de hverken svkke vores overbevisning eller pvirke vores solidaritet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , Jeg tilslutter mig min kollega fru Aherns indlg om Indiens atomprvesprngninger , men vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at det er ugen for kristen hjlp (  Christian aid week  ) i Det Forenede Kongerige .
Jeg hber , at vi kan sende et klart budskab fra Parlamentet til G8-mdet i Birmingham for at understrege , at vi alle mener , at det er yderst ndvendigt at tage fat p sprgsmlet om gldstningen .
Millioner af mennesker dr som flge heraf , isr sm brn , og vi nsker alle at sende et meget klart budskab om ndvendigheden af en lsning p problemet med gldstningen og de konsekvenser , denne har for sm brn , isr i den tredje verden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Schifone">
Hr. formand , det er frste gang , at jeg taler som medlem af Europa-Parlamentet , men som samtidig medlem af regionsrdet i Campania kan jeg ikke undlade at stte pris p den omsorg , hvormed De har henvist til befolkningerne i vores region , der i de seneste dage er blevet ramt af jordskred og oversvmmelser , en tragedie , der har delagt flere byer og medfrt mange ofre , selvom mange stadig ligger begravet i ruinerne .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vores region i dag betaler prisen for en ufornuftig politik i det seneste rti , og at det derfor er ndvendigt med en aktionsplan , som regionen er ved at udarbejde , som ikke mindst vil give mulighed for at overvge , udpege og forhindre mulige steder for naturkatastrofer .
<P>
Jeg nvner alt dette , fordi det forudstter vilje og solidaritet ogs i Den Europiske Union , og derfor takker jeg Dem , og jeg takker ogs alle de kolleger , der har taget ordet for at opfordre Kommissionen til snarest at vise et hndgribeligt signal p den europiske solidaritet over for vores region .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , i fortsttelse af det mine kolleger Poms , Medina og Gutirrez har sagt , vil jeg ogs give udtryk for fordmmelse af det attentat , der har fundet sted i Baskerlandet og i Navarra i sidste uge , og udtrykke vores medflelse med ofrene og deres prrende .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Vallv .
<CHAPTER ID=2>
Anmodning om ophvelse af Campos ' immunitet
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0155 / 98 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodning om ophvelse af Antnio Carlos Ribeiro Campos ' parlamentariske immunitet .
<SPEAKER ID=19 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg har p vegne af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet ren af at fremlgge denne betnkning om de portugisiske myndigheders anmodning om ophvelse af vores kollega i Parlamentet Ribeiro Campos ' immunitet .
<P>
Den konklusion , Forretningsordensudvalget nede frem til med syv stemmer for og to imod , er , at Parlamentet IKKE trffer afgrelse om anmodningen fra de portugisiske myndigheder , fordi der ikke er tilstrkkelig dokumentation i den tilsendte sag .
Det vender jeg tilbage til .
<P>
Samtidig - og som punkt 2 - gik Forretningsordensudvalget ind for , at Parlamentet i betnkningen gjorde det klart , at det IKKE modsatte sig , at Ribeiro Campos hres - dog sledes at han mder i retten som vidne , og uden at hans rettigheder p nogen mder indskrnkes , isr de rettigheder han har som medlem af Europa-Parlamentet , og selvflgelig uden at der anvendes nogen form for tvangsmidler .
<P>
De foranstaltninger , der er truffet af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , kan inddeles i to : at der IKKE trffes afgrelse , og at Parlamentet IKKE modstter sig , at Ribeiro Campos mder som vidne i denne sag .
<P>
Hr. formand , vi str i virkeligheden over for et gammelt problem , et problem som Parlamentet har behandlet i hvert fald siden 1976 , da det almindelige direkte valg af medlemmerne til Europa-Parlamentet har fet os til at fle et behov for en parlamentsmedlemsstatut .
Det er et meget klart bevis p de problemer , det frer med sig , ikke at have en parlamentsmedlemsstatut .
For at undersge denne sag , m vi gre brug af artikel 10 i protokollen vedrrende privilegier og immuniteter fra 1965 og af akten fra 1976 vedrrende valg af reprsentanterne til Europa-Parlamentet og af hver enkelt medlemsstats forfatning eller retsorden , hvor vi finder forhold , der er s forskelligartede som , at der ikke er parlamentarisk immunitet i Det Forenede Kongerige , eller at der er parlamentarisk immunitet af fuldstndig forskellig karakter i andre medlemsstater .
Og det skaber nogle urimelige forskelle .
Parlamentet reprsenterer de europiske borgere i stadig hjere grad .
Derfor skal dets medlemmer have nogle beskyttelsesmekanismer , for den parlamentariske immunitet er blot beskyttelsen af deres arbejde i Parlamentet .
Og denne beskyttelse skal gennemfres med respekt for princippet om lighed mellem dets medlemmer .
<P>
Derfor , hr. formand , vil jeg gerne opholde mig ved den anden del af den afgrelse , der blev truffet af et bredt flertal af Forretningsordensudvalget .
Forretningsordensudvalget har , til trods for den ulighed , der skyldes henvisningen til lovgivningen i de forskellige medlemsstater , som fllesskabsretsakterne forpligter os over for , siden sidste r vret i gang med at etablere en retspraksis , en ledetrd , som udgr en flles praksis .
Og denne ledetrd skal grundlggende vre baseret p ikke at skabe kunstige forskelle mellem et medlem af Europa-Parlamentet og en almindelig borger .
Et medlem af Europa-Parlamentet er en almindelig borger over for domstolene , men han er ogs en reprsentant for folket , og som sdan skal han beskyttes over for de retshandlinger , som gr imod ikke ham , men det han reprsenterer . Faktisk imod det europiske borgerskab .
<P>
Derfor , hr. formand , denne anden uddybende del af afgrelsen truffet af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det budskab , som Udvalget for Forretningsordenen nsker , at de portugisiske myndigheder skal modtage , er , at man ikke lgger nogen hindringer i vejen , men opretholder de garantier , som ethvert medlem af Parlamentet har krav p i kraft af medlemskabet .
Det gr det derfor klart , at der ikke i jeblikket er grundlag for ophvelse af immuniteten , det beder om , at der fremsendes flere oplysninger , nr forundersgelsen af sagen er lngere fremme , og i mellemtiden modstter det sig ikke , at Ribeiro Campos hres p disse betingelser .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , lad mig begynde med at takke fru Palacio Vallelersundi for en ganske udmrket betnkning , hvis konklusioner jeg er helt enig i .
Lad mig ogs sige , at det principsprgsml , som vi diskuterede i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , drejer sig om , hvor i den juridiske proces Parlamentets immunitet skal begynde at glde .
Det drejer sig alts om en juridisk proces , som kan siges at strkke sig fra forhr over forundersgelse til tiltale , dom og straf .
Sprgsmlet er alts hvor i denne proces , den parlamentariske immunitet skal begynde at glde .
<P>
Der findes jo eksempler p parlamentarisk immunitet , som udelukkende omfatter selve straffen ; man kan alts tiltales og dmmes , men ikke straffes .
En sdan immunitet glder dog ikke for Europa-Parlamentets medlemmer .
Vi havner i stedet fr punktet tiltale .
Hovedsprgsmlet er da , om en forundersgelse , som det drejer sig om i dette tilflde , ogs skal omfattes af vores immunitet eller ej .
Vi har jo besluttet , at den ikke omfattes af vores immunitet .
De portugisiske myndigheder m sledes indlede forundersgelser i dette tilflde , men hvis de kommer til punktet tiltale , i dette tilflde af Campos , s m de vende tilbage med en anmodning om ophvelse af immuniteten .
<P>
Der er to grunde til , at vi ikke mener , at en forundersgelse br indg i det , der krves for immunitet : For det frste kan man sige , at der behves en forundersgelse for at klarlgge den njagtige natur af de eventuelle lovovertrdelser , som personen skal have beget . En forundersgelse kan sledes klarlgge situationen for os her i Parlamentet .
<P>
Den anden grund er netop det , som Palacio Vallelersundi nvnte , nemlig at vi vil minimere denne immunitetsret s meget som muligt og srge for , at den ikke kommer til at indebre noget privilegium for medlemmerne af dette Parlament .
Den skal i stedet vre netop det , den er beregnet til at vre , nemlig en beskyttelse af vores ytringsfrihed .
Med dette vil jeg opfordre til , at der stemmes for denne betnkning .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Anmodning om ophvelse af Rosado Fernandes ' immunitet
<SPEAKER ID=23 NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , i denne anmodning , hvor kendsgerningerne ganske vist adskiller sig fra kendsgerningerne i den foregende betnkning af fru Palacio om hr . Campos , drejer det sig i virkeligheden om det samme .
<P>
Den portugisiske offentlige anklager vil for begge medlemmers vedkommende indlede en undersgelse af en sigtelse , som for vrigt ikke har nogen betydning her , men dog i begge tilflde vedrrer en beskyldning om misbrug af EU ' s landbrugsfonde .
Vi har efterhnden i Parlamentet opbygget en fast retspraksis , og i dette tilflde , og endda i begge tilflde , kunne vi sige , at der er tale om  fumus persecutionis  .
Ikke desto mindre vil vi ikke gre det , fordi vi netop i de seneste r er get ud fra , at vi ikke m give nogen som helst anledning til , at pressen og offentligheden har grund til at tro , at vi ville beskytte vores medlemmer , og at de frit kan gre eller hvde alle mulige ting under pberbelse af deres parlamentariske immunitet og uden sanktioner .
<P>
Hensigten med den parlamentariske immunitet er , at institutionen som sdan dermed kan sikre sig mod hindring af vores i mellemtiden medlovgivende arbejde , og sledes skal immuniteten ogs anvendes og fortsat anvendes .
Det betyder , at individuelle medlemmer ikke kan gre krav p beskyttelse mod en strafferetlig undersgelse .
Her kommer vi imidlertid s prcis til problemets kerne , som i dag foreligger i fru Palacios og min betnkning .
<P>
Artikel 10 i protokollen siger , at medlemmerne  p deres eget lands omrde nyder de immuniteter , der tilsts medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling  .
I Portugal kan medlemmerne af Parlamentet ikke hres , heller ikke som vidne - hr. formand , jeg m lige forklare dette - uden at immuniteten formelt er ophvet med henblik herp . Vi gr netop ud fra , at vores medlemmer ikke behver nogen ophvelse af immuniteten for at blive hrt .
<P>
Her hvner sig sledes endnu en gang , at vi mangler vores egne detaljerede vedtgter og vores egen immunitet , der skal vre ens for alle medlemmer uanset deres nationalitet .
Det er p hje tid , at Prsidiet med henblik herp fremstter de ndvendige forslag , som s lnge er stillet os i udsigt , ellers vil der igen ikke komme noget ud af det i den nste mdeperiode .
<P>
Mit udvalg har allerede adskillige gange forsgt uformelt at n til en overensstemmelse med de portugisiske myndigheder , fordi dette jo bestemt ikke er frste gang , at medlemsstaten Portugal anmoder os om en ophvelse af immuniteten , navnlig for s vidt angr hr .
Campos , hvor vi altid svarer , at myndighederne kan gre , hvad de vil med hensyn til hring og undersgelser , s lnge Parlamentet som institution , eller i dette tilflde de pgldende medlemmer , frit og uforstyrret kan udve deres virksomhed .
For os kan der jo endnu ikke vre tale om ophvelse af immuniteten , fordi der endnu ikke er rejst sigtelse om noget strafbart eller ikke-strafbart .
<P>
Om kort tid vil en delegation fra vores udvalg aflgge et arbejdsbesg i Portugal og endnu en gang forelgge denne sag , men s bliver det direkte og ikke blot gennem udveksling af korrespondance med kollegerne i det portugisiske parlament og med de pgldende myndigheder i justitsministeriet .
<P>
I mellemtiden holder vi fast ved vores forslag om ikke at komme ind p denne anmodning , hverken positivt eller negativt .
Vi anmoder den offentlige anklager om at ivrkstte den nskede undersgelse , inklusive hringen af medlemmerne , men ogs om at holde os orienteret og ikke , inden vi har fet lejlighed til at give udtryk for vores opfattelse , trffe en eller anden form for foranstaltning over for de pgldende medlemmer , som ville gre det umuligt for dem at fungere i vores institution .
<P>
Ligesom fru Palacio anmoder jeg plenarforsamlingen om at sttte denne anbefaling .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil igen sige , at jeg ikke har nogen som helst indvendinger mod den betnkning , som Wijsenbeek har udformet .
Som han selv siger , er det principielle sprgsml jo egentlig det samme som i den foregende sag , det vil sige , om en anklager skal have ret til at indlede en forundersgelse , eller om dette krver , at vi ophver parlamentsmedlemmernes immunitet .
I dette tilflde glder den samme beslutning som i tilfldet Campos .
<P>
Der er dog en vis forskel mellem disse to tilflde , som der kan vre grund til at vre opmrksom p .
Jeg tror , vi er nsten rrende enige i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om , hvad den parlamentariske immunitet egentlig skal omfatte , nemlig ytringsfriheden for os parlamentsmedlemmer . Den skal alts ikke kunne indskrnkes p nogen mde .
I princippet betyder det , at vi ikke vil kunne blive tiltalt for noget , som siges fra talerstolen i Parlamentet .
<P>
Vi er lige s rrende enige om , at nr det glder  almindelige  lovovertrdelser , det vil sige kriminelle handlinger , s skal vi parlamentarikere uden videre kunne tiltales , og vores immunitet ophves .
<P>
Jeg vil dog ppege , at der findes en grzone mellem disse to yderligheder .
Man kan alts tnke sig , at et parlamentsmedlem holder en tale i Parlamentet , som han alts ikke kan tiltales for .
Hvis parlamentsmedlemmet derefter tager til sit hjemland og holder njagtig samme tale , med et politisk indhold , skal han da kunne tiltales for dette ?
Skal vi alts ophve hans immunitet for dette ?
Det er omtrent det , det drejer sig om i tilfldet Campos , men som det ikke drejer sig om i dette tilflde , hvor det handler om en eventuel lovovertrdelse , som ligger helt uden for opgaven som medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg igen lyknske ordfreren med en ganske udmrket betnkning .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0170 / 98 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning ( C4-0132 / 98-95 / 0350 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser ( Ordfrer : Rothley ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Rothley">
Hr. formand , kre kolleger , jeg anbefaler , at Europa-Parlamentet ikke vedtager nogen ndringer til den flles holdning .
Jeg har vret ordfrer i ti r .
Hvis dette direktiv bliver vedtaget , vil det passe mig fint .
Tiden er nu moden til en beslutning .
Vi har brug for klare regler : Hvad er beskyttelsesvrdigt inden for bioteknologien , og hvad er ikke ?
<P>
Rdets flles holdning overtager i de fleste tilflde de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog med stort flertal ved frstebehandlingen .
Vi har brug for en beslutning fra den europiske lovgivers side .
Dette omrde er ikke reguleret i de nationale patentlovgivninger og heller i den europiske patentkonvention .
Det er derfor op til os at srge for retssikkerhed i Den Europiske Union , og det er vores pligt at undg en retsopsplitning .
<P>
Flgende punkter har spillet en rolle i diskussionen : aftalen om den biologiske mangfoldighed , den skaldte Rio-aftale .
Aftalen anerkender i vrigt udtrykkeligt patenter og andre former for beskyttelse af intellektuel ejendomsret .
Jeg gr ind for , at Rio-aftalen overholdes nje af Den Europiske Union og ogs af Europa-Parlamentet , og at vi gr alt for , at det , som man nskede at opn med denne aftale , rent faktisk ogs bliver gennemfrt .
<P>
Nste r skal vi behandle TRIPS-aftalen .
Hvis det viser sig , at det rent faktisk er ndvendigt at revidere TRIPS-aftalen , s vil jeg vre at finde blandt dem , der kmper for , at den bliver revideret , og at ogs direktivet bliver ndret .
Men det ved vi endnu ikke .
<P>
Jeg har allerede sagt , at der ogs bliver truffet bestemmelser om , hvad der ikke er beskyttelsesvrdigt .
Den relange diskussion om det menneskelige legeme er kommet til udtryk i formuleringer , som Rdet har godkendt ord for ord .
<P>
Hvad kloning angr , har Rdet vedtaget en skarpere formulering end Europa-Parlamentet .
I forbindelse med knscellerne , som gav anledning til stor diskussion ved det frste forslag , har vi nu fet nogle klare bestemmelser .
Med hensyn til dyrene har Rdet slettet nogle ord , nemlig  lidelser og fysiske men hos dyr  .
Jeg gr opmrksom p , at der i direktivet om dyreeksperimenter ogs kun er tale om  lidelser  .
Jeg kan ikke forestille mig , at vi p grund af disse f ord , der ikke har nogen selvstndig betydning , rent faktisk for alvor vil indlede en forligsprocedure .
<P>
Med hensyn til anvendelsen af embryoer har Rdet foretaget nogle restriktioner : ikke i industrielt eller erhvervsmssigt jemed .
Men : Glem ikke , at det skete af hensyn til Det Forenede Kongerige .
Vi som europisk lovgiver kan ikke dekretere , at det , som ikke krnker de grundlggende retsprincipper i alle medlemsstater , krnker den offentlige orden , og vi kan ikke brndemrke det , som vi ikke alle betragter som afskyvkkende , som en krnkelse af moralen .
Det gr ikke !
I vrigt er det jo kun forbilledligt , dvs. at andre former for anvendelse af embryoer ogs kan prves p betingelse af , at de strider mod den offentlige orden og moral af andre grunde .
<P>
Hvad drejer det sig om ?
Vi skal kunne klare det 21. rhundredes udfordringer .
Vi i Den Europiske Union har mistet kontakten , og det glder for computerteknologien , forbrugerelektronikken , laserteknologien , helioteknologien , informationsteknologien osv .
Hvordan vil vi dog vinde fremtiden for os ?
Hvordan vil vi dog skabe arbejdspladser ?
Ved , at vi klipper hret af hinanden ? Formentlig ikke !
Det er ikke noget direktiv mntet p den europiske industri alene .
Nej , det er ogs et direktiv for forskningsinstitutionerne , de statstlige , universiteterne og de private , der finansieres gennem licensafgifter p deres patenterede forskningsresultater .
nsker vi at sl benene vk under denne forskningsindustri ?
nsker vi rent faktisk at fjerne det konomiske grundlag for denne forskningsindustri ?
<P>
( Tilrb ) Forskning betyder investering .
Investering betyder arbejdspladser .
Og hvis De afviser direktivet - min rede kollega Graefe zu Baringdorf - s skriv venligst ikke mere nogen beslutning mod arbejdslshed .
Europa-Parlamentet kan med dette direktiv styrke sin rolle som medlovgiver i Den Europiske Union .
Tiden er moden til en beslutning .
Disse beslutninger vil vi trffe i morgen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , der er brug for et direktiv i Europa , der indeholder en harmonisering af patentprocedurerne for bioteknologiske opfindelser .
Dette sprgsml har stet ulst i mere end ti r og kan nu endelig lses , fordi vi uden yderligere ndringsforslag kan godkende den ligevgtige og effektive tekst , som Rdets flles holdning reprsenterer .
Jeg er enig med synspunkterne i hr . Rothleys betnkning .
<P>
Der er et presserende behov for at skabe orden og klarhed i en kaotisk og forvirret situation , sledes at der ikke opstr fortolkningsstridigheder og langvarige uenigheder , der vil skade Europa og give strre muligheder for de store amerikanske eller japanske multinationale koncerner .
Dette direktiv er netop udarbejdet p grund af det store behov for at faststte europiske regler , idet der dog samtidig er taget hensyn til udviklingen p internationalt plan : Europardets konvention om menneskerettigheder og biomedicin og Rio-konventionen om den biologiske mangfoldighed , som netop i disse dage er til behandling i Bratislava .
<P>
Nr man frst som undertegnede har forstet direktivets opbygning , kan man ikke vre uenig i , at patenter i en global konomi , der ikke tillader marginale eller undtagelsesvise lsninger , er af afgrende betydning for at sikre forskning , kontrol og udbredelse af kendskabet til forskningsresultater og i det hele taget for at fremme en bred konomisk videreudvikling af opdagelserne .
<P>
Med hensyn til bioteknologierne er det efter min opfattelse gammeldags at fremkomme med et ideologisk og fordomsfuldt nej , selvom jeg da respekterer det .
Efter min mening br de bioteknologiske videnskaber styres og rettes mod det specifikke og begrnsede omrde , der glder for deres patentrettigheder , idet prcise og ubrydelige etiske regler skal fastlgges . Dette er det europiske srkende og er helt i overensstemmelse med de forslag , som Europa-Parlamentet har tilsluttet sig under frstebehandlingen .
<P>
Jeg skal undlade at komme nrmere ind p den kritik , der nu er blevet fremsat af teksten .
Der er kommet megen unjagtig kritik af den aftale , der er opnet , og det er ndvendigt at gentage , at man ikke kan patentere gentekniske teknikker ; det er ikke rigtigt , at der kan forekomme patenter , der udelukker en videre udvikling og anvendelse , da patentet kun giver ret til den proces , der frer til et lgemiddel , for den del der vedrrer den illustrerede funktion i patentet .
Jeg skal vre den sidste til at undervurdere de skader , dette kan f for landbruget , og hvordan det kan fremme industrien og farerne for en voldsom udnyttelse af den srbare , sydlige del af jordkloden .
Europa br g foran i kampen for et effektivt samarbejde og for fremgangsmder , der er i overensstemmelse med kravet til beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed , respekten for naturen og for befolkningernes rettigheder , men det br gre det med modige politikker , for vi fr ikke et middel til dette med patenterbarhed og med dette direktiv .
<P>
Med hensyn til dette direktiv m man tvrtimod tnke positivt , nr man betragter den bioteknologiske fremtid .
Over for dem , der henviser til fantasifulde og skrmmende billeder af muterede dyremennesker eller nye Frankensteiner , som min gode ven Dario Fo gjorde det for nylig , s vil jeg minde om andre og langt mere reelle og ikke fantasiprgede uhyrer : endnu ikke udryddede ddelige sygdomme som krft og AIDS .
Dette direktiv kan hjlpe os til at besejre dem ved at give forskningen og industrien en lovgivningsmssig forankring .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for hans tlmodighed , hans engagement og hans utrolige udholdenhed under den ti r lange lovgivningsprocedure .
Jeg vil gerne fuldt ud sttte hans anbefaling om at vedtage den flles holdning uden ndringer .
<P>
Jeg anerkender ogs udtrykkeligt , at den flles holdning , som vi nu har , er en forbedring i forhold til den frste tekst .
Teksten her er mange steder mere klar og lettere at forst .
Alligevel vil jeg ikke undlade at gre opmrksom p , at det andet udkast , som nu foreligger i form af en flles holdning , ikke er en elementr ndring i forhold til det resultat , vi nede frem til i Forligsudvalget .
Min gruppe godkendte dengang det kompromis , som Forligsudvalget opnede , med overvejende flertal og sttter det fuldt ud .
Det vil jeg gerne gre opmrksom p for at forhindre , at man fr det indtryk , at der frst nu i forbindelse med den anden lovgivningsprocedure foreligger en virkelig forsvarlig tekst .
<P>
Alligevel er den nuvrende tekst som sagt formuleret mere entydigt og skal derfor hilses velkommen .
Problemerne vedrrende accepten af dette direktiv skyldes en grundlggende misforstelse .
Det antages nemlig , at man inden for rammerne af patentdirektivet ogs skal regulere alle synspunkter p det etiske omrde .
Her er der flere ting , der bliver overset .
<P>
For det frste betyder patenteringen af en opfindelse jo p ingen mde , at patenthaveren ogs m gre brug af den eller anvende den i industrielt jemed .
Det kan kun de nationale lovgivninger afgre .
Inden for bioteknologien er det f.eks. i Tyskland frst og fremmest loven om genteknik , loven om beskyttelse af embryoer og lgemiddellovgivningen .
Hvis man vil efterstrbe ensartede regler p dette omrde , s har man netop brug for en europisk lov om genteknik , en europisk lov om beskyttelse af embryoer , men man kan ikke tage fat i sagen med biopatentdirektivet .
<P>
Desuden betyder afvisningen af en patentansgning , alts afvisningen af patenteringen , heller ikke , at udnyttelsen af opfindelsen slet og ret er udelukket .
Det betyder udelukkende , at det dermed str enhver frit for at udnytte den , forudsat , at dette overhovedet er tilladt i henhold til de almindelige nationale love .
<P>
Det er vigtigt at gre opmrksom p dette for at skabe forstelse for direktivet , uanset om det drejer sig om det frste eller det andet udkast , og for at indordne det lovteknisk korrekt .
Kun ved at tage hensyn til disse aspekter er vi i stand til at indtage en saglig holdning i denne lovgivningsprocedure .
Patentretten er ikke et instrument til at postulere en europisk rets- og moralorden .
For s vidt er jeg fuldt ud enig i det , ordfreren redegjorde for .
Vi har brug for dette direktiv , og nr vi forhbentlig vedtager det i morgen , idet vi godkender den flles holdning , styrker vi samtidig bioteknologien Europa og kan dermed klare os langt bedre konkurrenceretligt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , kre kolleger , den flles holdning , der i dag fremlgges for os , er bedre med hensyn til klarhed og juridisk prcision end det oprindelige forslag og er desuden mere acceptabel p det etiske plan takket vre ordfrerens bemrkelsesvrdige og ihrdige arbejde .
Med denne flles holdning sikres en klar skelnen mellem genet som arvemassens brer , det vil sige som n , der giver liv , og genet som et simpelt element i cellemaskineriet og som brer ved bioteknologiske opfindelser , det vil sige som n , der giver hb .
<P>
Ved klart at skelne mellem opdagelser og opfindelser og ved at tage udgangspunkt i artikel 3 og 4 undgr man i den flles holdning enhver ejendomsret over det levende samt enhver ejendomsret over den menneskelige krop og dens bestanddele i deres naturlige tilstand .
Takket vre betragtning 28 er det gen , der er patenteret inden for rammerne af en fornyende metode , stadig frit til forskning og til enhver yderligere anvendelse , s lnge denne ikke omfattes af det oprindelige patent .
Det drejer sig alts om et direktiv , der skal sikre opfinderens intellektuelle ejendomsret p grundlag af de tre sdvanlige kriterier - nyhed , opfindsomhed og industriel anvendelse - idet ejendomsretten samtidig begrnses af klare etiske regler .
<P>
Sledes kan den menneskelige krop p alle udviklingsstadier samt de metoder , der anvender kimceller , fostre og kloner , som er fremstillet gennem reproduktion af mennesket , ikke patenteres .
De etiske garantier sikres af en uafhngig europisk etikgruppe , der netop er blevet fornyet af formand Santer , og som fremover skal arbejde tt sammen med Europa-Parlamentet , srligt med STOA , der er Parlamentets vurderingskontor .
Bevarelsen af arternes mangfoldighed , behovet for at tage hensyn til dyrevelfrden , hensynet til den offentlige orden og god moralsk adfrd sikres sledes .
Endelig skal to undtagelser sikre landmndenes ret til at anvende svel hstprodukter som produkter fra kvg til egne forml p egen bedrift .
<P>
Alt i alt tages der hjde for to vsentlige bekymringer i den flles holdning : Overholdelsen af etiske regler , idet der lgges vgt p de grundlggende principper for respekt for livet og menneskets rettigheder p den ene side , og beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret , uden at denne beskyttelse p noget tidspunkt forveksles med den senere opnelse af en anvendelseslicens , p den anden side .
I denne sammenhng lever den flles holdning op til to store mlstninger .
Frst og fremmest en konomisk mlstning , der tillader at udvikle det indre markeds bioteknologiske opfindelser og sledes f de investeringer tilbage , der var flyttet ud af Den Europiske Union , og som Unionen i dag har hrdt brug for i konkurrencen med USA , Japan og snart Kina .
En genetablering af denne konomiske dynamik vil gre det muligt for fornyende virksomheder i hurtig vkst at skabe nye arbejdspladser .
Dernst er der en menneskelig mlstning , en mlstning for offentlig sundhed : Det drejer sig om at deltage i bekmpelsen af sult i verden gennem fremstilling af planter , der er modstandsdygtige over for skadelige insekter eller trke , at muliggre bekmpelse af store endemiske sygdomme takket vre nye vacciner - dette er allerede tillfldet for hepatitis og vil uden tvivl snart vre det for AIDS og visse parasitre sygdomme , der er sande plager for menneskeheden .
Det drejer sig om at sikre diagnosen og behandlingen af genetiske sygdomme , bl.a. af sjldne sygdomme , der ikke har industriens bevgenhed , dvs. leve op til forventningerne hos de millioner af syge og deres familier , som stter deres lid til fremskridtet inden for genetikken og de bioteknologiske opfindelser .
<P>
Under disse omstndigheder stemmer jeg nu for direktivet , og jeg mener endda , at vedtagelsen af direktivet i dets nuvrende udformning haster for p ny at fremskaffe den kapital , der er ndvendig til udviklingen og produktionen af landbrugsprodukter , der er fremstillet i overensstemmelse med produktsikkerhed og korrekt information af forbrugeren , men ogs af diagnostiske tests , vacciner og medicin , der er uundvrlige i kampen mod nye sygdomme , genetiske eller infektise , som udgr en plage for menneskeheden .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , efter flere r vedtages der endelig regler for faststtelse af betingelser og grnser for den biovidenskabelige forskning .
Bravo og tak til hr . Rothley , som p bemrkelsesvrdig mde har ledet debatten .
Parlamentet har ndret direktivforslaget betragteligt og blev stttet af Ministerrdet , hvilket jeg glder mig over .
Vi har nu en tekst , der balancerer mellem viljen til at tillade videnskabelige forskningsfremskridt inden for biovidenkab og bestrbelserne p at beskytte den menneskelige vrdighed og integritet .
Ethvert indgreb i en biologisk masse eller i en fremstillingsmetode kan fremover patenteres .
Sledes kan et gens delsekvens blive genstand for et patent , for s vidt opfindelsen glder konkret industriel anvendelse . Som hr .
Pompidou dog nvnte , faststtes der med direktivet ligeledes grnser for forskning og patenter .
Det fremgr af artikel 6 , at metoder til kloning af mennesker , metoder til modificering af et menneskes kimgenetiske identitet , anvendelse af fostre til industrielle eller handelsmssige forml samt naturligvis menneskekroppen ikke kan patenteres .
Det str sledes klart , at indvendingerne om ricisi for genetiske manipulationer ikke er velbegrundede , for s vidt direktivet faststter , hvilket hr . Pompidou ligeledes sagde , nedsttelsen af en etisk gruppe p europisk plan , uden at dette naturligvis tilsidestter de eksisterende etiske komiter i de enkelte stater .
Dette er et svar p de lgnagtige kampagner , der fres i visse lande , bl.a. mit eget , Belgien , hvor man bilder folk ind , at kloning , manipulation med kimceller og andre manipulationer er lovligt , hvilket ikke er tilfldet .
Hvis man lser direktivet , vil man se , at alt dette er fuldstndig forkert .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , hvis man udelukkende tager udgangspunkt i det sundhedsmssige aspekt , vil jeg sige , at det takket vre dette direktiv vil vre muligt at fortstte forskning til bekmpelse af genetiske sygdomme under gunstige forhold .
Til dem , der af udelukkende ideologiske grunde nsker at blokere for forskningen , foreslr jeg , at de mdes med patienter , der lider af genetiske sygdomme , f.eks. Huntington , og personligt fortller dem , at de ikke kan helbredes , fordi Parlamentet har besluttet det .
Desuden er de belb , der anvendes til opdagelse af ny medicin , enorme .
Patentet er en mde , hvorp man kan dkke udgifterne , og den europiske industri m under ingen omstndigheder vre fravrende p markedet for biologiske produkter , da dette ville betyde , at vi i r 2000 vil skulle behandle folk med medicin fra USA eller Japan .
Kre kolleger , det ville vre utnkeligt , at Europa fremover overlader europernes sundhed til andre .
<P>
Endelig vil jeg sige til dem , der henviser til tiden for 50 r siden , at historien har vist , at det ikke er afsporede lger eller forskere , der skaber totalitre systemer , men omvendt .
For at undg enhver afsporing br alle demokratiske stater fremstille instrumenter , der ikke forbyder men snarere regulerer den videnskabelige aktivitet .
Direktivet opnr dette med en velafbalanceret tekst , der selvflgelig har vores fulde tilslutning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , vi stemmer imod svel den flles holdning som Rothley-betnkningen , fordi tilgangen til dette sprgsml , der er af voldsom betydning for menneskeheden bde nu og i fremtiden , er prget af udelukkende finansielle reguleringer , og fordi der ikke indfres stramt kontrollerede forebyggende , modvirkende , varige og effektive regler for at sikre , at der ikke er den mindste fare for mennesket og naturen , for ndringer af det sociale liv og af menneskets udvikling .
Vi mener tvrtimod , at disse bestemmelser - om nu betnkningen eller den flles holdning nsker det eller ej - gr det lettere for de store kapitalinteresser og monopoler at lgge beslag p disse bioteknologiske opdagelser eller opfindelser og at anvende dem for at fremme deres sdvanlige uhmmede og umenneskelige profitmotiver .
Derfor vil vi stemme imod og anmode om , at der gennemfres en radikal ndring af betnkningen og den flles holdning i en retning og med et indhold , der svarer til videnskabens sande ml og menneskehedens nsker , sledes at det takket vret videnskaben og dens opdagelser kan sikres , at menneskelivet bliver bedre frem for det modsatte , og at der ikke lgges et fundament til noget , der kan udvikle sig til et nyt holocaust .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , det er en kendt sag , at de grnne er imod dette direktiv , og de fleste er ogs klar over grundene hertil .
<P>
Formlet med direktivet er at kunne patentere levende organismer , deres gener , eller dele af deres krop , herunder mennesket .
Det er en indlysende absurditet for enhver borger : En levende organisme er ikke en ting , det er ikke et objekt , der er opfundet , selv hvis man ndrer nogle af dets gener , og dermed under alle omstndigheder benytter biologiske systemer , der allerede findes i naturen .
Man kan hjst sige , at disse gener er blevet opdaget , men opdagelser er ikke patenterbare .
<P>
Vi er ikke p forhnd modstandere af at kunne patentere teknikker , der gr det muligt at opn modificerede organismer eller at isolere og reproducere gener : Men det er ikke det samme som at patentere organismer og gener .
<P>
Gener er en information , en skriftlig information skrevet med det molekylre alfabet , og denne information tilhrer den , der ejer den . Man kan mske hvde , at den tilhrer mennesket som en kollektiv helhed , men den kan ikke tilhre en industri , som siden kan omdanne den til en handelsvare .
At definere en sdan information som patenterbar - f.eks. et menneskeligt gen , nr det er isoleret og reproduceret uden for kroppen - er det samme som at hvde , at de litterre vrker , som skabtes af Homer , Dante eller Shakespeare - der i dag indgr i menneskehedens kulturarv - er patenterbare , hvis de reproduceres p et andet system , der er resultatet af menneskelig teknologi , som f.eks. en compact disc .
Jeg tror , at vi alle er enige om , at det er CD ' en , der er patenterbar , ikke Dantes eller Shakespeares vrk .
P samme mde er det teknologien , ikke generne eller organismerne , der er patenterbar .
Den modsatte logik vil f meget alvorlige flger : Den stter f.eks. sprgsmlstegn ved konventionen om den biologiske mangfoldighed , og dens eneste forml er hensynet til industriens profit .
<P>
Dette er grunden til , at vi mener , at man ikke kan acceptere patentering af levende organismer , og at gre det vil fre til en farlig blokering af den videnskabelige forskning , som der nu advares mod af det amerikanske National Institute of Health , der ogs modstter sig patentering af gener .
<P>
Desuden vil genterapi kun vre til rdighed for de mest udbredte sygdomme , da industrien ingen interesse vil have i at udvikle behandlingsmetoder , der ikke giver de ndvendige profitmargener .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede ndret dette direktiv , men Rdet har afvist alle de ndringsforslag , som vi havde stillet , isr med hensyn til biopirateri , landbrugernes privilegier og mishandling af dyr .
<P>
Af disse rsager mener De Grnne , at dette direktiv m afvises eller at i det mindste de ndringsforslag , som Parlamentet allerede har vedtaget , br indg i forslaget .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Fru formand , min gruppe stemmer imod dette direktiv .
Jeg tilslutter mig helhjertet de sidste to taleres indlg - hr . Ephremidis og taleren fra De Grnne - og alle deres synspunkter om forringelsen af vores humanitet .
<P>
Det er min opfattelse , at vi bliver bedt om at give carte blanche til multinationale selskabers profitmotiver inden for den farmaceutiske sektor .
Jeg tror ikke , at sektoren har brug for vores sttte .
Vi bliver i virkeligheden bedt om at underlgge os patentret .
Nogle af pstandene er helt klart falske .
Vi fik at vide , at den flles holdning tager hjde for 66 vsentlige ndringsforslag , som Parlamentet har vedtaget , men ved en nrmere undersgelse kan man se , at det ikke er tilfldet .
Men p grund af disse pstande fremstr de mennesker , som har protesteret , som urimelige .
Faktum er , at nogle ndringsforslag er ndret , og nogle er slettet .
Jeg kan give et eksempel : Nemlig ndringsforslag 13 , hvor ordet  rettigheder  er udeladt , og hvor kun ordet  forpligtelser  str tilbage .
<P>
Der er ogs en uoverensstemmelse i forbindelse med den mde , hvorp tilhngerne af direktivet fremlgger det .
De siger :  Vi er imod patentering af det menneskelige legeme  , men samtidig skal det vre lovligt at give patent til et isoleret gen p en gensekvens .
Der er et vildledende aspekt i forbindelse med mange af disse udtalelser .
Der er en pstand om , at lovgivning er ndvendig for at undg mange forskellige nationale love om intellektuel ejendomsret .
Det griber ind i det indre marked .
Men de etiske hensyn m da vre langt vigtigere .
Vi kan ikke droppe vores humanitet bare for at diskutere patentret .
<P>
Jeg har et brev fra hr . De Clercq , formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes rettigheder , hvoraf jeg er medlem , som hvder , at den nuvrende mangel p beskyttelse forrsager forskerflugt til USA og Japan .
Jeg vil pst , at det er et helt andet sprgsml .
Der fremsttes mange forkerte pstande om , at multinationale selskaber ikke vil udvikle dette konkurrenceprgede marked for lgemidler , medmindre de fr denne srlige beskyttelse .
Jeg er lydhr over for patientgrupperne , og mange af disse har fortalt mig , at deres holdninger har vret forkert gengivet .
<P>
Jeg betragter dette som et meget alvorligt emne for Parlamentet !
Jeg vil gerne appellere til flles humanitet , s vi kan lse problemet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Sandbk">
Fru formand , medmindre ndringsforslagene bliver vedtaget , vil jeg ogs stemme imod dette direktiv .
Det er der mange forskellige grunde til , og jeg kan ikke f tid til at komme ind p ret mange af dem her , men isr to ting har vret vigtige for mig .
Dels mener jeg ikke , at den flles holdning fra Rdet sikrer forskningen i sjldne sygdomme , og dels gr den flles holdning det meget svrt for os at overholde vores forpligtelser over for den fattigste del af verden .
<P>
Jeg har stadig store problemer med patentering af gener .
Et gen er jo en information , og det giver faktisk ingen mening at sige , at man kan tage patent p en genkopi , alts patent p en geninformation , for der er jo stort set ingen forskel eller overhovedet ingen forskel .
Jeg kan g med til , at man kan tage patent p den information , som vedrrer en hel konkret anvendelse af genet , men s ogs kun denne anvendelse .
Det m i tilstrkkelig grad sikre industriens indtjeningsmuligheder , og det vil samtidig vre et strre incitament til ogs at forske i sjldne sygdomme .
<P>
Min anden bekymring er , at vi med Rdets flles holdning underminerer ulandenes mulighed for at beskytte deres righoldige natur og ikke mindst muligheden for at tjene penge p den .
I den europiske biodiversitetskonvention bliver det slet fast , at ejendomsretten til genetisk materiale er nationalt bestemt .
Det er meget enkelt at sikre overholdelse af dette princip .
Det er tilstrkkeligt , at man overholder det pgldende lands love , eller at man fr et frit samtykke fra den person , hvorfra man har grundlaget til opfindelsen .
Dette er en effektiv mde at sikre ulandenes interesser p .
<P>
Jeg kan ganske enkelt ikke acceptere det argument , at et sdant krav er i modstrid med TRIPS-aftalen .
EU m i de kommende forhandlinger om denne aftale arbejde for , at ulandenes interesser sikres , og vi m som Parlament srge for , at Kommissionen i disse forhandlinger har en klar holdning til fordel for biodiversitetskonventionen og en retfrdig fordeling af indtgterne fra ulandenes egen natur .
<P>
Til sidst vil jeg blot opfordre alle til at sttte disse vigtige ndringsforslag , som sikrer vores forpligtelser svel over for syge mennesker som over for udviklingslandene .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , nogle nsker at ekspedere direktivet om patentbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser i huj og hast .
Det er ikke Europa-Parlamentets opgave .
Vores opgave er her ved andenbehandlingen ikke at lade Rdet lede os vk fra det , vi besluttede ved frstebehandlingen .
Ellers danner vi en farlig prcedens , der undergraver Parlamentets rettigheder .
Derfor foreligger der nogle ndringsforslag til den flles holdning , som vi absolut skal vedtage .
Jeg vil begrnse mig til to eksempler .
<P>
For det frste : Nr vi allerede har besluttet , at dele af det menneskelige liv og dele af hele dyre- og planteverden kan patenteres som opfindelser , m vi ikke ogs bne alle dre for biotyveri .
<P>
Derfor krvede vi ved frstebehandlingen i det mindste dokumentation for det biologiske materiales oprindelse , som forhindrer misbrug , og som der eventuelt kan afledes godtgrelseskrav af .
Det har Rdet slettet .
Vi skal indfje oprindelsesdokumentationen igen .
<P>
For det andet : Vi skal ogs redde det bioetiske udvalg i den form , vi har vedtaget .
Det er ikke gjort med den etiske komit , som Kommissionen har nedsat , og hvis opgaver strkker sig fra kommunikationsteknik til bio- og genteknologi .
<P>
Hvordan skal 12 forskere af nok s hj karat egentlig kunne afdkke hele omrdet af moderne teknologier serist ved siden af deres egentlige aktiviteter ?
P et omrde , der er fyldt med hb og angst , forventer borgerne ikke nogen alibiforanstaltninger , men derimod sikker ledsagelse .
Derfor skal Europa-Parlamentet st fast p sit eget bioetiske udvalg i forbindelse med patentdirektivet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Fru formand , da man frste gang behandlede Rdets flles holdning i Europa-Parlamentet , var jeg blandt dem , der forsvarede den flles holdning .
Jeg gjorde det af en rsag , der forekom mig at vre af etisk art , og - for nu at forenkle situationen lidt - s sagde jeg til mig selv , at vrdien af det menneskelige liv er grundlaget for enhver retsorden og br vre grundlaget for ethvert politisk program , sledes at forskningen , isr den medicinske og farmaceutiske , br styrkes netop med det forml at bekmpe de sygdomme , der plager menneskeheden , for dermed at bevare og endog fremme de etiske principper .
<P>
Men Parlamentet var af den opfattelse , at man ikke havde udvist de ndvendige hensyn over for andre etiske krav , og det afviste derfor denne frste flles holdning fra Rdet .
Arbejdet pbegyndtes igen under srligt hensyn til de etiske overvejelser bde fra Parlamentets , Rdets og Kommissionens side .
Under frstebehandlingen vedtog Parlamentet en rkke ndringsforslag , der gjorde direktivet klart og sikrede respekten , ogs i de nye omrder , for de etiske krav .
<P>
Kommissionen erklrede , at den ikke kunne acceptere alle de ndringsforslag , Parlamentet havde vedtaget .
Rdet har p sin side fundet det ndvendigt at komme med nogle ndringer .
Efter min mening er nglen , hvorom alle har deres egen mening - som oftest en personlig mening , der deles af mange kolleger - der gr det muligt at se klart igennem de ndringer , som Rdet har gennemfrt , sprgsmlet om den menneskelige embryo , for netop p dette omrde har Rdet gennemfrt betydelige ndringer , der gr det , der fr var klart til uklart .
For at nu alle kan forst et sprgsml , der ogs juridisk er ret vanskeligt , vil jeg sige , at Parlamentet sagde :  Den menneskelige embryo kan aldrig vre patenterbar , hverken som resultat af en fremgangsmde eller som et middel til en fremgangsmde  .
<P>
Rdet har indfrt en sprogbrug , der gr det muligt at fortolke direktivet , nr det skal omsttes fra europisk lov til staternes nationallov , sdan at fremgangsmder , der anvender embryoer , samt embryoerne selv , nu kan patenteres .
Dette er min opfattelse som jurist .
I hvert fald er der indfrt et element af tvetydighed .
Efter min opfattelse er det Europa-Parlamentets pligt at fjerne denne tvetydighed .
Derfor vil jeg stemme for ndringsforslag 1 , 14 , 19 og 24 , der sigter mod at fjerne denne tvetydighed .
<P>
Jeg er klar over den tilgrundliggende rsag . Den er ikke af juridisk eller etisk art , men er af rent praktisk art .
Dette direktiv har ligget alt for lnge p Europa-Parlamentets bord , men det er alligevel et rigtigt direktiv , der m godkendes , sledes at vi ikke taber mere tid .
<P>
Jeg er alts enig i , at direktivet som helhed er et godt direktiv , men jeg vil gerne prcisere dette punkt .
Hvorfor har Rdet indfrt nogle ndringer , der gjorde en ellers klar sprogbrug tvetydig ?
Eller vil det pst , som det er sagt i Retsudvalget , og som man mske vil gentage her i Europa-Parlamentet , at disse variationer kun er af leksikalsk art , men ikke ndrer selve indholdet ?
S forstr jeg ikke , hvordan et ndringsforslag , der gr det , som efter min mening er uklart , klart , kan medfre forsinkelser og forhindre Rdet i at acceptere dette ndringsforslag af Parlamentet .
Det kan godt vre , at vi igen fr en kamp p dette punkt , men lad os s med et italiensk udtryk sige , at der bag disse lidt tvetydige udtryk  ligger en kat p lur  , hvilket betyder , at man vil have frie hnder til at gre noget , som Parlamentet ikke nsker .
<P>
Af disse grunde vil jeg fortsat udtrykke mit hb om konsensus vedrrende det grundlggende sprgsml om at fremme forskningen for at bekmpe sygdomme , der alvorligt skader menneskeheden , og om , at ndringsforslag 1 , 14 , 19 og 24 , der i det vsentlige har samme forml , ogs bliver godkendt .
Jeg har tillid til , at dette ikke vil fre til en forsinkelse af den endelige godkendelse af direktivet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , i mit tidligere bidrag til denne debat anerkendte jeg vigtigheden af omhyggeligt kontrolleret genetisk forskning og denne forsknings betydning for at kunne leve op til den udfordring , der ligger i den verdensomspndende levnedsmiddelproduktion og opretholdelsen af familielandbrugs kommercielle levedygtighed .
Jeg er imidlertid meget skuffet over , at tidligere ndringsforslag 95 , 76 og 78 , som Parlamentet forhandlede og traf aftale om , er genopstet i forslaget til Parlamentet .
Det betragter jeg ikke som et srligt demokratisk system , og det er bestemt ikke et system , der afspejler medlemmernes synspunkter .
<P>
Da Europa-Parlamentet stemte om det oprindelige direktiv , blev der indfjet en srlig bestemmelse , nemlig ndringsforslag 95 , som anerkendte mindre landbrugs ret til frit at genbruge alt patenteret fr og gemme og yderligere udvikle deres egne fr .
Fri adgang til og udveksling af fr og genetisk materiale er af grundlggende betydning for landmnds praksis med konstant fornyelse .
Hvis Europa skal beskytte hstudbyttets mangfoldighed i fremtiden , m Europa sikre , at landmnd garanteres sdan fri adgang og anvendelse .
 Farmer ' s privilige  skal beskyttes i denne forbindelse , sledes at familielandbrug beskyttes socialt og konomisk overalt i Europa .
Ellers m vi afgive monopolet i forbindelse med levnedsmiddelproduktion til store multinationale selskaber , og det ville vre en srdeles usocial udvikling .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at jeg ikke sttter - og jeg har fr givet udtryk for dette - gensplejsning i forbindelse med mennesker .
Livet er ikke en handelsvare , som kan kbes og slges .
Jeg bifalder , at det reviderede direktiv udelukker flgende emner fra patentering : Processer , der omfatter kloning af mennesker , modificering af menneskers genetiske identitet og anvendelse af menneskefostre til industrielle og kommercielle forml .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , hr. kommissr , som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener jeg , at det nuvrende direktivforslag om bioteknologi er et skoleeksempel p europisk lovgivning .
EuropaParlamentet har endnu aldrig haft s stor indflydelse p den europiske lovgivning som i denne sag .
Frst godkendte Kommissionen , derefter Rdet , omtrent alle ndringsforslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , fra dets ordfrer og i sidste instans fra Parlamentet .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har da ogs i allerhjeste grad psknnet dette og tilsluttet sig Ministerrdets flles holdning .
<P>
Jeg hber , at dette ogs vil vre tilfldet i forbindelse med denne afstemning p plenarforsamlingen , og at vejen efter ti rs diskussion endelig vil vre ben for en juridisk beskyttelse af bioteknologiske opfindelser p europisk plan .
En europisk ordning herom kan vi for vrigt ikke undvre lngere . Mangel p beskyttelse af bioteknologiske opfindelser har jo resulteret i en intelligensflugt til USA og Japan .
Vi risikerer fuldstndigt at miste et vigtigt marked , som er ved at udvikle sig meget hurtigt .
Ogs her spiller beskftigelsen en rolle .
<P>
Desuden er de industrielle anvendelser stadig bagefter . Dette glder i hvert fald for den farmaceutiske industri , hvor 96 % af de bioteknologiske udviklinger finder anvendelse .
Det er bestemt ikke menneskevrdigt at lade dyr lide undigt .
Den flles holdning giver et svar herp .
Men det er lige s lidt menneskevrdigt at lade brn og uhelbredeligt syge lide , selvom der findes en lsning .
<P>
Jeg mener derfor , at der i direktivforslaget er fundet den rette balance mellem tekniske og etiske dimensioner .
Som europisk folkereprsentation m vi ikke vre bange for bioteknologien .
Vi m tvrtimod bevise , at vi kan klare denne udfordring fra bioteknologien og ogs tr tage den op ved hjlp af passende lovgivning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , svel Den Europiske Union som dens medlemsstater har underskrevet FN ' s konvention om biologisk mangfoldighed .
Hvad er det s , vi har bundet os til at respektere ?
<P>
Allerede i konventionens indledning fastsls , at hver stat har retten til sine biologiske ressourcer , deriblandt de genetiske ressourcer .
I artikel 3 og 15 udvikles dette yderligere .
Det gres ogs fuldstndigt klart i artikel 15.5 , at anvendelsen af genetiske ressourcer skal ske ved , at man fr oprindelsesstatens tilladelse .
Dette er ikke foreneligt med denne flles holdning , som vi tager stilling til .
Det er klart som dagen og uacceptabelt .
<P>
I dag findes de fleste af de genetiske ressourcer i udviklingslandene , dvs. i den fattige del af verden .
En patentordning uden respekt for konventionen om biologisk mangfoldighed risikerer at udvikle sig til et system , hvor store transnationale virksomheder kan overtage disse landes genetiske rigdom , som de derefter m kbe tilbage p forskellige mder .
Jeg mener , at dette er helt uacceptabelt .
<P>
Disse formuleringer kan forbedres , hvis ndringsforslagene 25 og 5 vedtages , men det er alligevel ikke tilstrkkeligt .
Jeg mener , at dette forslag br forkastes af respekt for konventionen om biologisk mangfoldighed og af andre etiske grunde .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , jeg hber , at medlemmerne ikke vildledes af ordfrerens pstand om , at den flles holdning respekterer Parlamentets holdning .
Der er 68 ndringer i teksten vedrrende den flles holdning i forhold til teksten vedtaget af Parlamentet ved frstebehandlingen .
Det skulle pvise , at dokumentet ikke afspejler Parlamentets nsker .
Efter 10 r og en tidligere forkastelse er det stadig ikke rigtigt .
<P>
Jeg vil ikke gentage alle De Grnnes indvendinger - vi har hrt dem fr .
Jeg vil gerne have frt nogle af de synspunkter til protokols fra de dele af samfundet , som ikke er blevet hrt under udarbejdelsen af dette direktiv .
<P>
Jeg har til medlemmerne omdelt en liste over de patientgrupper , der er imod patentering af gensekvenser fra mennesker .
Official Genetic Interest Group i Det Forenede Kongerige har flgende holdning :  Hvis der udstedes patent til et produkt , behandlingsprodukt eller farmaceutisk produkt , der inkorporerer eller baseres p viden om en gensekvens , m denne patentbeskyttelse ikke omfatte selve sekvensen .
Et andet produkt eller en anden behandling , som inkorporerer eller baseres p samme gensekvens , skal dkkes af et fuldstndigt separat patent , og der skal ikke vre mulighed for afledt patentering  .
<P>
Irish Inherited Disorders Organization har klaget over vildledning , fejlinformation og forkert gengivelse af deres synspunkter .
Organisationen sttter ikke patentering af gensekvenser fra mennesker .
<P>
German Society of Human Genetics erklrer :  Vi er imod patentering af det humane genom og de indeholdte DNA-sekvenser .
Vi sttter holdningen hos World Medical Association , Committee of European Physicians , om ikke at g ind for patentering af gen fra mennesker  .
<P>
British Society for Human Genetics siger :  Artikel 5 synes bde at tillade og forbyde patentering af gensekvenser fra mennesker  .
<P>
Forvirringen er opstet , fordi Parlamentet i juli ved frstebehandlingen vedtog et modstridende forslag , der bde tillod og forbd patentering af det humane genom .
En langvarig kampagne fra lobbyister , der blev stttet konomisk af Smith-Kline-Beecham , fejlinformerede parlamentsmedlemmerne om patientgrupperne .
<P>
Vores ndringsforslag 22 er udarbejdet for at korrigere dette udkast til direktiv .
European Ecumenical Commission for Church and Society siger :  Vi er stadig meget utilfredse med direktivet .
Vi vil kraftigt anmode Parlamentet om at genindfre kravet om et separat etisk udvalg til kontrol af patentanvendelse samt ndringsforslag 76 vedrrende materiale af fremmed og human oprindelse  .
<P>
Vores ndringsforslag 4 , 11 og 12 er en gentagelse af ndringsforslaget om etik .
Kommissionens gruppe af rdgivere vedrrende etik inden for bioteknologi , udtalelse nr . 8 , afsnit 2 :  En opfindelse baseret p anvendelse af elementer af human oprindelse , der er frembragt uden respekt for princippet om samtykke , opfylder ikke de etiske krav .
Den flles holdning garanterer ikke dette  .
<P>
Om brugen af fostre vil jeg gerne sige til mine kolleger : Lad det vre helt tydeligt , at vi ikke kan acceptere kommerciel udnyttelse af fostre .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , min gruppe var af etiske grunde mod enhver form for patent p mennesket eller dets biomolekulre bestanddele .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance viste sin uenighed med ordfreren , der ikke i tilstrkkelig grad tog dette aspekt i betragtning .
Rdets nye flles holdning , som Retsudvalget har overtaget , ndrer imidlertid grundlggende den tekst , vi vedtog , og gr i retning af mindre etik og en yderligere udvidelse af anvendelsesomrdet for patenter .
<P>
Dette kan vi ikke tilslutte os .
Selvom man skaber en balance mellem pressionsgrupper , lobbyer og finansielle interesser p den ene side og USA ' s forspring p dette omrde p den anden side , str denne biologiske piratvirksomhed i modstning til den humanistiske filosofi , som jeg hber deles af en stor del af Parlamentet .
<P>
Ligeledes har Rdet p et andet niveau fjernet en ldgammel praksis , nemlig landmandens privilegieklausul , som tillod ham at genbruge den ssd , han producerer og slger til anvendelse i landbruget .
Vores gruppe vil bl.a. sttte ndringsforslag 28 , som sigter mod at genindfre denne praksis .
<P>
I vrigt vil selv gamle sorter kunne patenteres iflge det forslag , som er forelagt os .
Dette kan f omfattende konsekvenser .
Jeg vil blot nvne et eksempel med en indisk basmatirissort , som en amerikansk virksomhed har taget patent p , hvilket sledes forhindrer fortsttelsen af den traditionelle eksport af denne rissort til USA .
Vi nsker ikke at indlade os p en primitiv antiamerikanisme , men p at gre vores politiske arbejde og ved hjlp af vores flles vrdier modst den kolde profits logik , som medlemsstaterne tilsyneladende alt for let lader sig pvirke af .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , p ny beskftiger Europa-Parlamentet sig med en flles holdning fra Rdet vedrrende direktivet om patent p bioteknologiske opfindelser .
<P>
Allerede under frstebehandlingen kunne vi ikke sttte Rothley-betnkningen .
Det havde en etisk rsag .
Vi er overbevist om , at mennesker , dyr og planter er Guds unikke skabninger og sledes aldrig , heller ikke i efterlignede syntetiske bestanddele , m kaldes en menneskelig opfindelse .
Her ser vi endda bort fra diskussionen om mden , hvorp genetisk viden anvendes .
Ved hjlp af direktivet bliver genetisk materiale kun et middel med en kommerciel fortjeneste som ml .
Desuden er det et sprgsml , om patentering vil vre s gunstig for patienter : Der sges om patent til kommercielle og ikke velgrende forml .
<P>
I mellemtiden er der en anden flles holdning , og Parlamentet synes at vre trt af at kmpe .
De konomiske fordele for industrien synes fuldstndigt at have vundet over de etiske indvendinger , endda sdan , at Retsudvalget ikke p ny stiller en rkke vigtige ndringsforslag , som Rdet ikke har overtaget fra Parlamentet .
Ordfreren anbefaler , at holdningen overtages , som den er .
Har vi s vedtaget disse ndringsforslag til ingen nytte ?
Vi har , ligesom en rkke andre , p ny stillet de vigtigste ndringsforslag .
Det kan da ikke vre sdan , at en hurtig indfrelse af direktivet er vigtigere end et indholdsmssigt afbalanceret direktiv ?
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at den lethed , hvormed den konomiske betydning af dette direktiv dominerer , samt de skaldt tbelige etiske indvendinger bekymrer mig .
Patentering af gener er ikke nogen selvflge .
Kun med megen god vilje kan syntetiske gener betragtes som opfindelser .
Menneskelig vrdighed og respekt for dyr og planter i den skabning , som Gud har givet , er fortsat vigtige punkter , der skal diskuteres .
Det er alt for let at betragte dette skaldt rent tekniske direktiv lsrevet fra moralske og etiske overvejelser .
Den , som tror , at man kan klare disse tilbagevendende etiske problemer ved at godkende den flles holdning , tager fejl .
Diskussionen er frst lige begyndt og vil bestemt ikke blive lettere , hvis den nuvrende flles holdning godkendes .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , for en rum tid siden stemte 1 , 2 millioner af mine landsmnd i en folkeafstemning mod patentering af bioteknologiske opfindelser .
P denne politisk farlige baggrund lste jeg betnkningen med ekstra stor opmrksomhed .
Konstateringen af , at Kommissionens og Rdets flles holdning har overtaget Parlamentets ndringsforslag , holder ikke ved en nrmere betragtning .
P vsentlige punkter sker der en opbldning ad bagvejen .
<P>
Rdets flles holdning faststter i artikel 5 , stk . 2 , at en isoleret del af det menneskelige legeme kan vre en patenterbar opfindelse .
Med denne bestemmelse kommer man faktisk uden om forbudet mod kloning af levende menneskelige organismer .
Det bestemmes desuden , at anvendelse af menneskelige embryoer i industrielt og kommercielt jemed ikke er patenterbar .
Udelukkelsen fra patentering omfatter sledes ikke anvendelse af embryoer til terapeutiske og diagnostiske forml .
Jeg mener dog , at enhver anvendelse af menneskelige embryoer br udelukkes fra at kunne patenteres !
<P>
Parlamentets oprindelige holdning vedrrende landmndenes skaldte srlige rettigheder blev ligeledes bldt op .
De ptnkte undtagelser er kun noget vrvl , fordi landmndene godt nok fr lov til at anvende hsten til generativ og vegetativ reproduktion , mens muligheden for konomisk udnyttelse af anvendelsespatenter klogeligt nok ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne .
Det er sledes ikke muligt for landmnd at udveksle fr uden at betale licensafgifter .
Der vil ikke lngere vre noget konomisk eksistensgrundlag for sm frforeninger .
Flgen heraf er en udrensning af markedet .
Det samme glder ogs for dyreopdrt .
Derfor forkaster vi forslaget .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg vil gerne takke formanden for det store arbejde .
Jeg har fulgt dette forslag med interesse og deltog i det oprindelige forlig , der ikke lykkedes .
<P>
Direktivet reprsenterer en skrbelig balance mellem udstedelse af patenter og respekt for dyrs velfrd og menneskers vrdighed .
<P>
Det br bemrkes , at farmaceutiske produkter i Den Europiske Union er frende p verdensmarkedet og reprsenterer en betydelig rigdom i Unionen .
Jeg har breve fra fagforeninger i Det Forenede Kongerige , der sttter direktivet , og som frygter tab af arbejdspladser , hvis vi ikke har et direktiv i en eller anden form .
Men vi m ikke vre naive - forkastelsen af dette direktiv vil ikke forhindre eksperimenter inden for bioteknologi .
Forskning og arbejdspladser inden for dette omrde vil sge mod andre steder i verden , og Den Europiske Union vil st tilbage som taberen .
<P>
Jeg sttter i store trk den flles holdning , selvom jeg deler nogle af mine kollegers bekymringer i forbindelse med dyrs velfrd og etisk kontrol .
Nogle af mine kolleger i Parlamentet er imidlertid ikke helt oprigtige , nr de foregiver at vre imod direktivet p grund af formuleringen af visse etiske begrnsninger i forslaget .
I realiteten ville de aldrig acceptere forslaget , uanset formuleringen .
Jeg synes , at de skulle vre rlige p dette punkt .
<P>
Med hensyn til argumenterne om , hvorvidt den lobbyvirksomhed , vi har haft , reprsenterede patienterne - mener jeg , at det er en meningsls diskussion .
Man kan ikke pege p nogen organisationer , hvor der ikke er uenighed mellem medlemmerne .
Det er den overordnede balance mellem medlemmernes synspunkter , der har betydning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at jeg sttter den flles holdning i store trk , selvom jeg har betnkeligheder vedrrende de etiske sprgsml .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , mine damer og herrer , den foreliggende flles holdning , som vi skal stemme om i morgen , er bedre end sit rygte .
Jeg ser ikke nogen anledning til at blive euforisk , og jeg mener ogs i modstning til hr . Rothley , at man mske kunne formulere visse ting bedre , men den tekst , som vi skal stemme om i morgen , er bedre , end den tekst , Parlamentet afviste ved en flertalsbeslutning i februar 1995 .
Der er opnet mange forbedringer , og jeg tror , at Parlamentet dengang havde gode grunde til at stemme imod , men at vi nu har njagtig lige s gode grunde til at afvise forslaget om en forkastelse af den flles holdning .
<P>
Dengang manglede der en entydig udelukkelse af manipulation af knsceller .
Denne entydige udelukkelse af menneskeavl ved indgreb i de menneskelige knsceller er indeholdt i den flles holdning .
Dengang havde vi en meget uklar formulering vedrrende landmndenes srlige rettigheder .
Nu har vi en strkere formulering .
Hvad patienterne angr , s vil jeg absolut advare mod at lgge beslag p den ene eller den anden holdning fra deres side .
Der findes patientorganisationer , der er for direktivet , og der findes andre , som er imod .
Begge har gode grunde .
Her i Parlamentet kan ingen med god samvittighed pst , at det vil f den ene eller anden indflydelse p forskningen inden for dette eller hint medikament . Visse serise forskere reprsenterer den ene holdning , og andre njagtig lige s serise forskere reprsenterer den anden holdning , og det m ikke f os til at blive polemiske , sdan som det er sket med nogle kolleger .
<P>
Vi br se dette direktiv som det , det er , et direktiv til det indre marked og et direktiv , der handler om konomiske faktorer og og om arbejdslshed .
Vi br dog i hj grad gre opmrksom p de etisk motiverede grnsedragninger , som Parlamentet altid har lagt vgt p .
For i modstning til det , som De Grnne pstr , er det jo ikke sdan , at vi nsker at skabe arbejdspladser gennem kloning , men derimod gennem de anvendelsesmuligheder , der findes inden for genteknologi , og som iflge de fleste i dette Parlament og , tror jeg , ogs flertallet af de europiske borgere er etisk uomtvistede .
<P>
Men vi m formulere disse etisk motiverede indskrnkninger meget tydeligt .
Derfor glder det mig , at Rdet i den flles holdning har fundet en meget vidtgende formulering i forbindelse med kloning .
P grund af kloningseksperimentet med fret Dolly og p grund af offentliggrelsen af dette eksperiment er der opstet en berettiget angst hos mange mennesker bde i og uden for Europa .
Kloning af mennesker er ikke hjernespind .
Hvis vi ikke passer p , vil der findes klonede mennesker , fr vi alle tror det .
<P>
Derfor er det godt , at vi som Parlament - og nu ogs Rdet - vil trkke en entydig grnse . Det , som Europa-Kommissionens bioetiske gruppe foreslog , var nemlig ikke entydigt .
Dr hed det , at det kun var reproduktiv kloning af mennesker , der skulle forkastes , og det ville have betydet , at eksperimenter med kloning af embryoer skulle tillades , og at det kun var frembringelse af klonede babyer , der skulle forkastes .
Det er imidlertid en meget inkonsekvent holdning , da det for det frste glder retten til at leve og menneskets vrdighed fra frste frd , og for det andet er frembringelsen af et klonet embryo det afgrende tekniske skridt hen imod klonede babyer .
<P>
Derfor er det godt , at vi har denne formulering , der definerer kloning som frembringelsen af levende menneskelige vsener med samme arvemasse som et andet levende menneskeligt vsen .
Dermed er vi strkere end Europardets kloningsprotokol , fordi der nemlig her ogs gives en definition af begrebet  levende menneskeligt vsen  i det interinstitutionelle dokument .
Min gruppe vil kmpe imod alle forsg p at opblde dette kloningsforbud nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Da jeg kun har t minut , fru formand , skal jeg gre det kort .
Ogs vi kan se , at den forbedrede tekst er et fremskridt , nr vi sammenligner den med teksten fra frstebehandlingen .
Men det er ikke nok .
Et af punkterne er det etiske udvalg .
Vi har for ganske kort tid siden hrt formanden , hr .
Santers , fortolkning af dette udvalg , og jeg forstr stadig ikke , hvorfor Kommissionen vil udvide denne opgavepakke til ogs at omfatte informationsteknologi .
Lad Kommissionen endnu en gang forklare , hvorfor den ikke kan overtage det stillede ndringsforslag 11 , og hvorfor den synes , at dens egen tekst , dens egen fortolkning nu er s meget bedre end Europa-Parlamentets .
<P>
Endelig , fru formand , drejer det sig om afsnittet om dyrevelfrd .
Vi har stillet et ndringsforslag , og ikke blot vi i Den Liberale Gruppe , men ogs David Martin og 29 andre , om ogs at undtage dyr , hvis det giver dem et fysisk handicap . Ordfreren , hr .
Rothley , kan s sige , at det kun er et par ord , men de betyder dog noget for dyrs velfrd .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil overtage dette ndringsforslag i morgen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , der er ingen tvivl om , at bioteknologien kan bidrage til menneskehedens fremskridt inden for fdevareomrdet , miljomrdet , sundhedsomrdet og inden for en bredygtig udvikling , der kan skabe arbejdspladser og aktivitet .
<P>
Europa m ikke sakke bagud p dette punkt .
Imidlertid er kun 15 % af patenterne inden for farmaceutisk forskning europiske mod 65 % amerikanske .
<P>
Et direktiv om bioteknologiske opfindelser skal hjlpe Europa til at indhente det tabte men ikke for enhver pris .
Bioteknologien medfrer nye problemer , der skal lses ved hjlp af gennemsigtighed , demokrati og etik .
Vores gruppe mente , at disse aspekter blev ofret p konomiens og profittens alter i forligsrapporten fra 1995 , og derfor stemte vi imod og medvirkede sledes til , at rapporten blev forkastet .
<P>
I sit nye forslag viser Kommissionen , at den har taget en smule ved lre af denne fiasko men ikke i tilstrkkelig grad .
Parlamentet vedtog derfor 66 ndringsforslag , som stort set blev tilfjet i Rdets flles holdning for i hjere grad at prcisere betingelserne og undtagelserne for patenterbarheden .
<P>
Som andre kolleger har prciseret , er det forbudt at tage patent p den menneskelige krop samt p plantesorter og dyreracer .
Landmandens privilegier er fastslet , sledes at han har ret til at anvende produkter fra egen hst til reproduktion eller formering p egen bedrift .
Alligevel beklager jeg , at Rdet ikke har holdt fast ved ndringsforslaget fra Europa-Parlamentet , der sigter mod at beskytte udviklingslandenes rettigheder med hensyn til arveanlg .
<P>
P trods af fremskridtene skaber den fremlagte tekst en velbegrundet frygt , da risiciene er reelle .
Man har formindsket disse ricisi siden 1995 ved at beskytte menneskets vrdighed og integritet og ved at indfre en rkke sikkerhedsmekanismer .
Den flles holdning prciserer i vrigt , at patentlovgivningen ikke erstatter eller annullerer den lovgivning , der af etiske grunde begrnser , forbyder eller kontrollerer forskning og anvendelse af resultaterne .
Men det vigtigste sprgsml drejer sig fortsat om befolkningernes og deres reprsentanters kontrolmuligheder med hensyn udviklingen i bioteknologien .
Menneskeheden kan kun nyde godt af bioteknologien , hvis den kan pvirke udviklingen i stedet for de multinationale virksomheder , der her udelukkende ser en mde at tjene penge p .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , ordfreren og ogs alle , der gr ind for Rdets flles holdning , har anerkendt , at den nuvrende flles holdning indeholder forbedringer i forhold til forslaget ved frstebehandlingen .
<P>
Hr. ordfrer , det er en ros til kritikerne , for De ville jo vedtage denne flles holdning i sin tid .
Hvis vi havde fulgt Dem , havde vi ikke haft disse forbedringer i dag , og denne betnkning havde vret forbundet med Deres navn , og den ville have vret drligere end den anden .
For at jeg ikke bliver misforstet , vil jeg gerne sige : Jeg gr ind for et flles direktiv , jeg gr bare ind for , at det gennemfres p en kvalitativ fornuftig mde .
Jeg er ordfrer for Landbrugsudvalget , og landmndenes skaldte srlige rettigheder er blevet forbedret i Rdets nuvrende flles holdning i forhold til det frste forslag .
Det , som Landbrugsudvalget nskede , og som dette Parlament har stemt for , er dog ikke blevet optaget .
<P>
Hr. ordfrer , man stopper ikke lige fr mlet .
Hvis De har mistet pusten , s kan jeg godt give Dem noget luft !
Vi har jo arbejdet sammen p denne sag i 10 r , og derfor gr jeg ind for , at vi indleder en samrdsprocedure med Rdet i forbindelse med dette ndringsforslag , som vi har fremsat endnu en gang .
Jeg er ret sikker p , at Rdet enten slet ikke vil indlede samrdsproceduren og straks overtage sagen , eller at vi bliver ndt til at stte os igennem i samrdsproceduren .
Hvorfor opgiver vi denne mulighed for forbedringer , nr vi endda begge to reprsenterer samme holdning p dette punkt , fordi Rdets forslag som sagt i sig selv ikke er logisk .
Alts , hr . Rothley , lyt endnu en gang til kritikken , og udvis lidt tlmodighed , s fr vi et bedre forslag , og s str Parlamentet godt i diskussionen med Rdet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , mange af de foregende talere har givet udtryk for , at Parlamentet ikke kan gre andet end at godkende den flles holdning , som den er .
Det siges , at Rdet jo alligevel har overtaget mange af Parlamentets ndringer , og at direktivet nu er meget bedre end de hidtidige udkast , isr ogs vsentligt bedre end Kommissionens direktivforslag .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt tilslutte mig dette , men ikke den konklusion , der drages deraf .
Vi skal helt sikkert takke vores ordfrer for den forbedrede retlige kvalitet og systematik i direktivet .
Det er dog ogs en kendsgerning , at Rdet , i modstning til det , der gerne psts , har undladt at overtage nogle af de ndringer , der blev vedtaget her i Parlamentet med stort flertal .
Og hvis vi fr indrmmelser fra alle sider om , at direktivet efter frstebehandlingen i Europa-Parlamentet er blevet meget bedre , kan man jo ogs slutte deraf , at direktivet kan blive endnu bedre ved andenbehandlingen ...
<P>
hvis alle de ndringsforslag , som Rdet hidtil ikke har overtaget , bliver fremsat endnu en gang og vedtaget .
Hverken tiden eller fristerne taler imod en fornyet vedtagelse af ndringsforslag .
Rdet vedtog jo den foreliggende flles holdning hurtigt , og de foreliggende ndringsforslag indeholder ingen ndringer af de tekststeder , som var af betydning for kompromiset i Rdet .
<P>
Vi kan derfor g ud fra , at vi ogs er sikret en hurtig ikrafttrden af direktivet , hvis vi endnu en gang vedtager ndringer og finder frem til en forstelse p dette punkt med Rdet i en hurtig forligsprocedure eller mske allerede tidligere .
<P>
Hvad t sprgsml angr , kan jeg imidlertid overhovedet ikke forst , hvorfor Rdet ikke har overtaget Parlamentets formuleringer , nemlig i forbindelse med undtagelserne for landmndene .
Som mange her ved , afvises genteknikken netop i strig , isr ogs i landbruget , af et bredt flertal .
Frst nu begynder man at ane en forsigtig bning fra vores landmnds side , og de ser , at genetisk modificede fr og reproduktionsmateriale ogs kan vre en fordel for dem .
<P>
Men hvis de nu igen m indse , at de med dette direktiv igen havner i en situation , hvor de bliver konomisk afhngige , fordi undtagelserne for landmndene er for drlige , s vil det ikke fremme accepten af bioteknologi blandt landmndene .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , som sidste taler fra PPE-gruppen vil jeg frst og fremmest komme med mine lyknskninger .
Jeg tror , at den flles holdning i morgen vil blive konsolideret som direktiv , og det betyder lyknskninger til Parlamentet og Kommissionen .
Jeg mener , at det af det fuldstndige forhandlingsreferat skal fremg , hvilket strlende arbejde hr . Vandergheist , som sidder her i salen , har udfrt .
<P>
Men isr vil jeg fremhve min beundring og respekt for ordfreren , der har vret drivkraften igennem disse r .
Jeg har ikke fulgt direktivet i alle ti r , hr . Rothley , men siden jeg kom ind i Parlamentet , har dette direktiv vret p bordet og har skabt problemer .
Jeg m sige , at jeg p grund af det har haft lejlighed til at at lre en stor jurist og parlamentariker at kende .
Det er meget egoistisk , men det har vret godt for mig .
<P>
Fru formand , dette direktiv er ikke det mindste af to onder .
Nej . Det er en god tekst .
Det er muligvis ikke den tekst , som en lrd ville have lavet , og der er uden tvivl svagheder , men det er en god tekst .
Derfor skal man imdeg en pstand , der er blevet fremsat , om at hr . Rothley nskede at acceptere teksten fra frstebehandlingen .
Det passer ikke .
Hr . Rothley har kmpet , og han har kmpet meget hrdt for , at vi kunne n frem til den nuvrende version .
Et kompromis er bedre end det , der kom ud af de ndringsforslag , som Parlamentet fremkom med .
ndringsforslag , der afspejler forliget mellem de forskellige grupper , men teknisk set holder jeg fast ved , at teksten er bedre .
<P>
Og tillad mig at give nogle eksempler : landmndenes privilegium .
I ndringsforslag 28 gres der forsg p at ndre forordning nr . 2100 / 94 .
Dette er et patentdirektiv .
Det er blevet gentaget ved mange lejligheder , og jeg kan kun bekrfte det , som hr . Barzanti eller fru Mosiek-Urbahn eller hr .
Pompidou eller fru Oddy har sagt . Dette direktiv er et patentdirektiv .
Hvis nogen nsker at ndre forordning nr . 2100 / 94 , s lad dem gre det , men det kan ikke ndres ad bagdren gennem dette direktiv .
<P>
Det samme er tilfldet med piratvirksomheden , som er blevet nvnt .
TRIPS-aftalerne , der blandt andre internationale tekster sammenbinder alle medlemsstaterne i Den Europiske Union , fastlgger de tre krav til patenterbarhed : nyhed , opfindelsesaktivitet og industriel anvendelighed .
Det bragte hr . Pompidou i erindring .
Vi kan ikke indfre et fjerde .
Det ville ikke have retsvirkning .
Det er klart , at hvis nogen ved bedrageri erhverver sig noget og patenterer det , glder medlemsstatens basislove , hvad enten det drejer sig om en civil- eller strafferetlig lovovertrdelse , og hele lovkomplekset og retsplejesystemet tages i anvendelse for mske tilmed at annullere det patent .
Men i en patentforskrift kan vi ikke inddrage nye krav , som ikke findes i internationale aftaler , ligesom vi ikke ad bagdren kan lave ndringer af basislove .
<P>
Fru formand , det , der i virkeligheden sker , er , som hr . Barzanti og fru Mosiek-Urbahn har sagt , at der stadig er mange ting , der skal gres .
Det er rigtigt , men ikke i en patentlov .
I en patentlov skal vi holde os til formlet .
<P>
Og jeg skal fremkomme med en sidste betragtning med hensyn til det , som min kollega Casini , som jeg beundrer meget , sagde .
Det er ikke rigtigt , at artikel 6 er retsstridig .
Artikel 6 fastlgger for frste gang i en international tekst en beskyttelse af fosteret , som findes i Oviedo-aftalen om bioetik , der efter alt at dmme trder i kraft bagefter .
Og den stning , som i realiteten kan undvres , er ikke en strre hindring , for det drejer sig om en ben liste i en artikel , der har til forml at forebygge patentering af alt , hvad der er gr imod moralen og den offentlige ro og orden .
<P>
Alts , fru formand , Augustinus siger , at det er ndvendigt at vre klog for at vide , hvad der skal ndres , endnu klogere for at vide , hvad der skal bevares , og at den gte klogskab er at vide , hvornr man er net frem til en acceptabel tekst .
Jeg mener , at dette er tidspunktet , og derfor hber jeg , at den bliver konsolideret i morgen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kre kolleger , det direktiv , som vi drfter i dag , vil fre til harmoniseret lovgivning for patenter for bioteknologiske opfindelser inden for Den Europiske Union .
Dette er vsentligt for at garantere den bioteknologiske sektors konkurrenceevne i Europa .
Netop denne sektor vil i de kommende r skabe stor beskftigelse , og kun med ordentlig lovgivning kan Europa indhente forsinkelsen i forhold til USA og Japan .
En bedre terapi for Europa end en traktattekst om beskftigelse .
<P>
Bemrkelsesvrdigt nok indtager Nederlandene en isoleret holdning inden for Europa ved i Ministerrdet som den eneste medlemsstat at stemme imod dette direktiv .
Nederlandene har nemlig netop udarbejdet national lovgivning , som forbyder patentering af planter eller dyr . Dermed bliver den nederlandske bioteknologisektor internationalt isoleret , og dermed er den dmt til at forsvinde til en stilling i bagtroppen .
<P>
Kre kolleger , De Liberales ndringsforslag 9 til artikel 26 udgr ikke nogen trussel for videnskabelig forskning p genetisk materiale , som man allerede har fet .
Hverken nu eller i fremtiden . Direktivet indfres jo ikke med tilbagevirkende kraft .
ndringsforslaget garanterer dog korrekt information og fri godkendelse fra donorer af genetisk materiale , uafhngigt af nationale bestemmelser .
<P>
Til sidst , fru formand , opfordrer jeg mine kolleger til at bruge deres lovgivende befjelser til at srge for god , gennemsigtig og etisk forsvarlig lovgivning i Europa , og lad Dem ikke intimidere af trusler fra Rdet om , at det vil forkaste direktivet , hvis Parlamentet stiller ndringsforslag .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , Europa-Parlamentet tager nu stilling til hele menneskehedens etik - hvad der for livet er rigtigt og passende , og hvad der ikke er .
I denne indstilling er der tale om patentering af liv , som forekommer i naturen , til fordel for europiske storkoncerner , s de kan f de samme uetiske rettigheder , som storkoncernerne i USA har .
<P>
Parlamentet skal nu vurdere , hvor godt ndringsforslagene , der blev godkendt sidste sommer , er taget i betragtning i det nye direktivforslag .
Det gamle ndringsforslag 76 , godkendt af Parlamentet men torpederet af Rdet , er en srdeles kontroversiel sag .
Det indeholder problemets fulde spektrum : patentering af genetisk materiale i almindelighed , forholdet mellem medicinalindustrien og udviklingslandene samt selve grundsagen : Kan et materiale , som findes i naturen , stjles til brug for monopolanvendelse ved at patentere det uden patenteringsobjektets viden .
Det er ndvendigt , at Parlamentet omarbejder dette ndringsforslag .
Hvis det ikke sker , kan patenteringen sammenlignes med en biologisk guldgravning , som sker uden for de industrialiserede lande .
Udviklingslandene besidder 80 % af jordklodens genetiske mangfoldighed .
<P>
Jeg er overbevist om , at denne forhandling specielt for hr .
Rothley , hr .
Pompidou og hr . Monfils har vist , at ogs dette emne omfatter mange sdanne problemer , som de i deres indlg ikke tog hjde for .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , hr. kommissr , jeg er desvrre ikke i stand til at flge ordfrerens anbefaling om at overtage den flles holdning , og det er fordi , der er visse mindstekrav , som absolut er af interesse for sagen , der ikke er opfyldt .
Det frste mindstekrav er , at medlemslandenes frihed til at varetage deres rettigheder i medfr af internationale aftaler i den nuvrende ordlyd begrnses til de forpligtelser , der er forbundet dermed .
<P>
For det andet , den etiske komit , der med rette er blevet nedsat , har ikke den ndvendige specifikke og omfattende kompetence og heller ikke den ndvendige uafhngighed .
For det tredje , der blev ikke taget hensyn til de prciseringer vedrrende en skelnen mellem levende og ikke levende vsener i artikel 3 , 4 , 5 og 9 , som kirkerne opfordrede til .
Jeg vil gerne sprge dem , der hrer til flertallet , dem , der vil vedtage den flles holdning : Tror De virkelig , at De dermed gr bioteknologien en tjeneste ?
De kan afslutte debatten her med afstemningen , men debatten , den politisk-moralske diskussion om dette emne , vil fortstte s meget mere heftigt i samfundet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Fru formand , jeg tror ikke et jeblik p , at dette er noget , vi har drftet for 10 r siden .
Sidste gang , dette blev behandlet i Parlamentet , forkastede vi det under tredjebehandlingen efter et utilfredsstillende forlig .
Min pstand er simpelthen , at vi forkastede det tidligere forslag , fordi det ikke omfattede en etisk dimension .
Derfor omfattede mit ndringsforslag 78 i forbindelse med det nye forslag en etisk dimension og mere prcist etableringen af et regelret etisk udvalg .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at jeg anmodede om etablering af et udvalg til vurdering af alle de etiske aspekter i forbindelse med bioteknologi og dennes udnyttelse , isr i forbindelse med patenter .
Kommissionen skulle fremlgge forslag til udvalgets sammenstning og kompetence fr ikrafttrdelse af dette direktiv .
Det har Kommissionen ikke gjort .
Efter min opfattelse , og jeg taler som forfatteren til ndringsforslaget fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , afspejles det ikke i den flles holdning , som vi skal forhandle i dag .
Som flge heraf mener jeg ikke , at forslaget om et etisk udvalg er tilfredsstillende , og jeg forventer , at Kommissionen giver os nogle svar .
Det gjorde de ikke , da vi drftede sprgsmlet for nylig i Bruxelles .
<P>
Jeg har allerede anmodet det nye etiske udvalg om en udtalelse om de skaldte  terminator crops  .
Jeg har hverken fet en tilkendegivelse fra formanden for det eksisterende udvalg eller en tilkendegivelse vedrrende min anmodning fra formanden for Europa-Kommissionen .
rsagen er ret enkel .
Parlamentarikere har p nuvrende tidspunkt ingen adgang til dette udvalg .
Det br ndres .
<P>
Hvordan skal vi opn ligeberettigelse ?
Hvorfor er der s mange mnd i det pgldende udvalg , og hvorfor er de nsten udelukkende professionelle etikere ?
Hvad vil der ske , nr der i forbindelse med en bestemt udvikling inden for bioteknologi er behov for srlige etiske hensyn ?
Vil der vre mulighed for mske at krve moratorium i forbindelse med en given udvikling ?
Alle disse sprgsml skal besvares .
Ingen af dem er indtil nu blevet behrigt behandlet i Parlamentet .
Jeg henvender mig til de mennesker inden for bioteknologi , der brer gule T-shirts i tilhrerlogen : Jeg sttter bioteknologi , men jeg har den helt klare opfattelse , at det er ndvendigt med grundig kontrol af et velorganiseret etisk udvalg .
<SPEAKER ID=56 NAME="Jensen, Kirsten">
Fru formand , vores forkastelse af forslaget i 1995 var umagen vrd .
I dag str vi med et forslag , der i langt hjere grad tager hensyn til dyrevrnsmssige , humanistiske og etiske overvejelser .
Vi skal fremme forskningen i og udviklingen af behandlingsmetoder for mennesker , der har genetiske sygdomme .
Mange bliver livet igennem fyldt med kemi , uden at det lykkes at finde en egentlig lsning p deres lidelse .
Vi skal respektere vores forpligtelser over for de oprindelige folk .
Selvom det allerede er en del af teksten , sttter jeg ndringsforslag , der skrer det informerede samtykke ud i pap .
Vi sttter farmers ' privilege , s landmndenes ret til bl.a. at s deres egen hst uden licensbetaling ikke begrnses .
<P>
Jeg synes , at den santerske rdgivningsgruppe om etik virker lidt dubis .
Hvis den er tilladt , hvorfor er et regelret etisk rd s ikke hjemlet i traktaten ?
Vi takker selvflgelig for lftet om transparens , men jeg vil hellere have ret til transparens end at f tilsagn herom som en gunst fra Kommissionens formand .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , som De kan hre , har vi en stor konflikt mellem etiske og moralske hensyn fra mange religioner og kulturer og de farmaceutiske industriers ambitioner om at sikre deres position i globale markeder .
Jeg mener stadig , at udkastet til direktiv ikke giver tilstrkkelig beskyttelse for landmnd , hverken her i Europa eller i udviklingslandene .
<P>
Som vi alle ved , er mange nye plantesorter , som er patenteret af bioteknologivirksomheder , baseret p traditionel viden , der er givet videre gennem generationer , og nu bliver landmndene bedt om at betale for disse patenter .
Vi i Parlamentet har allerede udvet en vis magt med hensyn til denne del af lovgivningen , og det vil vre en skam , hvis vi ikke fortsat kan udve denne magt hensigtsmssigt .
Ved at stemme for ndringsforslagene og derefter forsge at opn forlig om sprgsml , som f.eks. patentering af menneskefostre og etableringen af et regelret etisk udvalg , som hr . White lige har ppeget , kan vi opn de nskede fremskridt inden for medicin og landbrug , men med de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Fru formand , jeg har stor respekt for ordfreren , det ved han , og teksten er forbedret , men som s mange andre synes heller ikke jeg , at det er tilstrkkeligt .
Mit land , Nederlandene , har lige til det sidste principielt modsat sig menneskehedens ret til at tage patent p planter og dyr , selvom der i Nederlandene foretages temmelig mange vigtige lgevidenskabelige undersgelser , og selvom bioteknologien faktisk er en vigtig sektor .
Det var min gruppe , som stillede ndringsforslag 76 - jeg var den oprindelige ordfrer .
Der mangler derfor i den nye tekst det ndringsforslag , hvori frem for alt den tredje verdens lande og lande i al almindelighed fr ret til at beskytte deres egen biologiske mangfoldighed .
Jeg m sige , fru formand , at jeg var chokeret over at hre , at en reprsentant for Kommissionen i Retsudvalget udtalte , at Kommissionen ikke behver at flge konventionen om biologisk mangfoldighed op , som er undertegnet af alle femten EU-medlemsstater , fordi denne ikke er juridisk bindende .
I mellemtiden har vi en erklring fra konventionen om biologisk mangfoldighed i Wien , hvor delegerede fra 34 lande , som i jeblikket holder mde i Bratislava , modstter sig , at ndringsforslag 76 mangler .
34 lande , jeg vil ikke lse listen op for Dem , men vi vil srge for , at kommissren og ordfreren ogs fr denne tekst .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , hr. kommissr , den aktuelle tekst , som er fremlagt til godkendelse , er en ny tekst .
Alle er ogs enige om , at det er en forbedret tekst , i vrigt i en sdan grad , at jeg forbavses en smule over de konklusioner , som visse personer drager .
<P>
Det drejer sig sledes om at tage udgangspunkt i et nyt forslag fra Kommissionen , som er blevet ndret vsentligt ved frstebehandlingen i Parlamentet , bl.a. med hensyn til definitionen af patenterbart materiale , hvor vi vedtog formuleringen fra Gruppen af Rdgivere i Bioteknologisk Etik , og med hensyn til undtagelserne for patenterbarhed af almennyttige grunde , og hvor vi isr vedtog hr .
Lieses forslag . Kommissionen og Rdet har i den flles holdning godtaget alle vores ndringsforslag uden at ndre indholdet med en enkelt undtagelse , som jeg vil vende tilbage til om et jeblik .
Resultatet er , at den tekst , der i dag er til debat , er vores .
Det er Europa-Parlamentets tekst .
<P>
Skal den s forbedres yderligere , som visse kolleger foreslr ?
De europiske socialdemokrater og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener i hvert fald , at teksten skal vedtages i dens nuvrende udformning og uden ndringer og dette af to hovedrsager .
For det frste for at bevare tekstens sammenhng og for at undg de selvmodsigelser og ensidige erklringer , som delagde det frste forlig .
De husker nok , at Parlamentet forkastede resultatet af dette frste forlig og med rette .
I dag er den tekst , der fremlgges til vores godkendelse , klar , rigtig , sammenhngende , renset for ensidige erklringer , som vil kunne forvrnge og delgge forstelsen .
Vi m bevare denne sammenhng .
<P>
Den anden grund er , at man efter vores mening skal undg en ny forsinkelse ved at indlede et forlig , som vi mener er formlslst , eftersom denne tekst allerede har ladet vente p sig i 10 r .
Vi risikerer i tilflde af forlig at genbne Pandoras ske , det vil sige genskabe debatten i selve Rdet , og i tilflde af vanskeligheder i Rdet og i forbindelse med diskussionen risikerer vi , at vi ikke nr til et resultat fr Parlamentets afslutning , som nrmer sig hastigt , hvilket ville forsinke os katastrofalt og i den mellemliggende periode blokere for konomiske investeringer , og isr blokere for den videnskabelige og medicinske forskning .
<P>
Tillad mig fru formand her at sige et par ord med hensyn til de syge .
Fru Ewing sagde , at de var misrepresented .
Patientforeningerne har uden tvivl forskellige syn p dette sprgsml , hvilket er fuldstndig legitimt .
Jeg kan konstatere , at i hvert fald de store franske foreninger nsker , at direktivet vedtages .
Men jeg vil isr protestere mod den uretfrdighed , der begs over for disse foreninger , nr man beskylder dem for at vre i lommen p den farmaceutiske industri , en fornrmelse der blev gentaget her af fru Ahern .
Den slags angreb er uvrdige i en s vigtig debat , og s vidt jeg i vrigt kan konstatere , har Kommissionen og Rdet i hj grad taget hensyn til de bekymringer , der blev udtrykt af ophavsmndene til de nuvrende ndringsforslag .
<P>
Miljudvalget har p ny indgivet sit ndringsforslag om oprindelsen af det patenterbare materiale .
Dette ndringsforslag , og det ved fru van Putten godt , rejser store problemer med hensyn til beviseligheden over for den nationale dommer .
Jeg konstaterer desuden , og kommissr Monti vil uden tvivl bekrfte det , at Kommissionen har forpligtet sig til ikke bare at respektere Riokonventionen om biologisk mangfoldighed , men at give os mulighed for at gre status p dette sprgsml med den rlige rapport , den forpligter sig til at udarbejde .
<P>
Hr . Whites ndringsforslag om bioetik er blevet vedtaget p en anden mde , men frem for alt har vi modtaget en formel erklring fra formand Santer , hvori der gives et antal forsikringer , bl.a. om at Parlamentet kan tage direkte kontakt til den nye etikgruppe , som er nedsat .
<P>
Vedrrende ndringsforslaget om dyrevelfrden vil jeg ogs her gerne sprge hr . Monti , om han kan garantere os , at de to formuleringer rent faktisk er identiske med hensyn til deres virkning , og at vente tre mneder intet vil ndre med hensyn til den konkrete anvendelse af patenterbarheden p dette punkt .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til hr . Graefe zu Baringdorf , at han sikkert har fremsat en personlig holdning om landbrugets problemer , men at Landbrugsudvalget ikke har rettet sig efter ham og ikke har genfremsat hans ndringsforslag .
I dag er han derfor ikke ordfrer for et udvalg , der ikke bakker ham op .
<P>
Af alle disse grunde , fru formand , nsker jeg , at denne tekst vedtages uden ndringer . Det er min gruppes holdning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Monti">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne p Kommissionens og egne vegne give udtryk for min dybtflte taknemmelighed og beundring for det uhyre vigtige arbejde , Europa-Parlamentet har udfrt i lbet af denne lovgivningsmssige procedure om dette direktiv .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at den tekst , som Parlamentet nu skal tage stilling til , er en god tekst , er klar og af en udmrket kvalitet , hvori der er en sikker ligevgt mellem de srlige kendetegn for patentretten og de legitime etiske bekymringer .
Denne tekst er resultatet af et intenst kollektivt arbejde , hvorunder alles argumenter og holdninger - bde inden for og uden for institutionerne - er blevet vurderet og vejet for at n et endeligt resultat , der efter min faste overbevisning reprsenterer et vigtigt fremskridt for Fllesskabet .
<P>
Den 16. juli 1997 i forbindelse med frstebehandlingen havde Europa-Parlamentet vedtaget 66 ndringsforslag .
Kommissionen havde overtaget dem alle , undtagen et , der ikke var i overensstemmelse med gldende international ret .
Ikke desto mindre besluttede Rdet og Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af den flles holdning og med endnu en anstrengelse for at forst de krav , som dette ndringsforslag gav udtryk for , og med et klart nske om benhed og vilje til at g p kompromis , at overtage de vsentligste punkter af ndringsforslag 76 i to betragtninger .
Jeg vil gerne allerede nu sige , at en ndring i den retning , som nogen har omtalt , nppe ville vre nyttigt eller klogt .
Det ville ikke vre nyttigt , fordi det ville medfre en konflikt med Rdet , der har den gldende internationale ret p sin side sammen med klarheden af den eksisterende juridiske opbygning , der vil blive udvandet af de ndringer , der nskes .
Det ville heller ikke vre klogt , fordi balancen mellem fllesskabsdimensionen og den nationale dimension , der ogs her er fastlagt gennem en fin dosering af subsidiaritetsprincippet , vil blive ndret til fordel for fllesskabsniveauet , uden at Fllesskabet imidlertid kan faststte sikre regler eller forlene dette omrde med en srlig mervrdi .
<P>
Den 27. april , da jeg talte til Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , forsgte jeg at komme med nogle uddybende bemrkninger for at forklare , hvorfor Rdets holdning kunne accepteres i den form , den havde , og jeg stttede i den forbindelse ordfreren , hr . Rothley .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder bekrftede bagefter med sin afstemning den 28. april , at Rdets flles holdning kunne accepteres , idet det i passende omfang indarbejdede de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet havde vedtaget under frstebehandlingen .
Jeg kan kun glde mig over denne afgrelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Nu skal Parlamentet s udtale sig p sit plenarmde .
Det er derfor nu op til medlemmerne som helhed at afslutte godkendelsen af teksten og dermed bne vejen til dens endelige vedtagelse .
<P>
Jeg tror ikke , at der er nogen grund til p ny ved denne lejlighed og i dette jeblik at gentage Kommissionens holdning til rsagerne til , at den flles holdning br vedtages .
Men jeg kan , efter at have fulgt debatten med stor opmrksomhed , forst , at der stadig er fire punkter , hvor , fru formand , jeg kort kan gentage Kommissionens holdning , sledes at medlemmerne kan tage stilling med fuldt kendskab til sagen .
<P>
For det frste endnu en henvisning til Den Europiske Gruppe for Etik , Videnskab og Nye Teknologier for at minde om det , som formand Santer allerede har bekrftet over for Parlamentet i forbindelse med hans indlg den 29. april , nemlig at denne gruppe er og vil forblive uafhngig , og at der vil vre fuld gennemskuelighed i dens arbejde .
Europa-Parlamentet kan hre den , nr det nsker det , p grundlag af en procedure , som Parlamentet selv fastlgger .
Jeg har altid understreget , at denne gruppe spiller en vigtig rolle , og at den i fremtiden vil komme til at spille en endnu vigtigere rolle p dette omrde .
Jeg er helt overbevist om det store bidrag , Europa-Parlamentet kan give , og ser det som min pligt netop i dag at gentage dette .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om embryoet .
Her kan jeg bekrfte , at det er Kommissionens opfattelse , at det vsentligste indhold af Parlamentets holdning er medtaget i den flles holdning , idet man udtrykkeligt udelukker enhver manipulation med henblik p at udnytte embryoet , ligesom der klart henvises til de fremgangsmder , der er til fordel for embryoet , der beskytter det og sikrer det , og dette sidste aspekt har Europa-Parlamentet i hvert fald hele tiden understreget .
<P>
For det tredje er der sprgsmlet om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed .
Fllesskabet er p internationalt og p internt plan - rsberetningen er et instrument hertil - strkt opsat p at forsvare denne mangfoldighed og har intet nske om at antage andre holdninger .
Af denne grund er det amerikanske patent p basmatiris et godt eksempel for Kommissionen , fordi det viser , at vi har ret .
Et sdant patent vil ikke kunne udtages i Europa , idet direktivet simpelthen ville forhindre det , da der ikke er tale om en opfindelse , og da der er tale om en vegetal sort , der udtrykkeligt er udelukket .
<P>
Det fjerde og sidste punkt er dyrevelfrd .
Mlstningen om gennem patentrettigheder at kunne undg at beg undvendigt grusomme overgreb og uhyrligheder over for dyr samt det juridiske instrument til at sikre dette er til stede i teksten , for vi er alle enige om dette punkt .
Ikke at have medtaget en henvisning til fysisk mishandling har ingen srlig betydning : Det er simpelthen fordi vi mener , at begrebet lidelse allerede omfatter dette , det er vanskeligt at forestille sig en fysisk mishandling , der ikke frer til lidelse .
Dette er den eneste grund til , at Kommissionen ikke ser nogen grund til at henvise til dette aspekt .
<P>
Fru formand , kre ordfrer , kre parlamentsmedlemmer , debatten om direktivforslaget i Europa-Parlamentet - og det siger jeg ikke for at vre venlig - har vret absolut afgrende og den flles holdnings tekst afspejler dette fuldt ud .
Erfaringen i 1995 udgjorde for os alle en alvorlig og vigtig lrestreg , og jeg tror , at vi alle har forsgt at bruge den til at tnke over , hvor vi skulle pbegynde vores arbejde i en ny nd af stdighed , ydmyghed og alvor .
Jeg har fuld tillid til , at den manglende forstelse , der dengang prgede billedet , i dag er ryddet af vejen , fordi vi har haft lange drftelser , og teksten er meget klarere .
Det er nok som eksempel at nvne sprgsmlet om patenterbarhed af elementer af menneskelig oprindelse , hvor Rdets flles holdning helt bogstavelig talt har overtaget Europa-Parlamentets tekst .
Kommissionen er overbevist om , at Europa-Parlamentet ved at bekrfte Rdets holdning i virkeligheden kun er med til at acceptere sit eget vigtige arbejde .
<P>
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne afslutte med at takke Dem for dette vigtige arbejde og for Deres venlige opmrksomhed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg vil med min redegrelse give udtryk for , at hr . Cot ikke plejer den ndvendige vrdige omgang med kollegerne : For det frste , nr han ytrer sin formodning om , at vi ikke er i stand til at lse teksten , fordi den er identisk med de ndringsforslag , Parlamentet har fremsat .
Der er forskel p , om man siger , at substansen er den samme - det kan man ogs bestride - eller om man mener , at teksten er den samme .
Jeg siger jo i vrigt heller ikke , at De er blevet kbt af genteknikindustrien .
Jeg startede jo ikke med sdan en henvisning !
Det var det frste .
<P>
Det andet er : Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter kan ikke fremstte nogen ndringsforslag i denne procedure . Det kan heller ikke fremstte dem i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , det kan kun nogle enkelte parlamentsmedlemmer gre med det ndvendige antal underskrifter , nemlig 29 .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har skrevet et brev til Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , der ikke er omfattet af proceduren , for at give udtryk for , at Parlamentets standpunkt ikke blev overtaget i forbindelse med landmndenes srlige rettigheder .
<P>
Jeg har som ordfrer sammen med kolleger samlet disse 29 underskrifter i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og fremlagt dem , fordi proceduren nu engang foreskriver denne fremgangsmde .
At der var nogle socialistiske parlamentsmedlemmer i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , der tvede noget med at give deres underskrift , kan ikke tolkes sdan , at det hele ikke var et udtryk for opfattelsen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , hr . Cot .
Jeg tillader ikke , at De her i Parlamentet giver folk det indtryk , at jeg blander mine personlige interesser med interesserne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter !
Det finder jeg mig ikke i , vr ikke i tvivl om det !
Hvis De nsker en strid , s kan De godt f den , men ellers m De vre seris og respektere andre kollegers vrdighed !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Fru formand , jeg savnede i hr . Montis reaktion over for Parlamentet t svar vedrrende Kommissionens syn p , hvordan Europa og ogs Den Europiske Union skal gennemfre FN ' s konvention om biologisk mangfoldighed .
Jeg har fremsat en bemrkning herom , som afspejler , hvad der er sagt om dette i Retsudvalget .
Er det ikke noget bizart , nr Kommissionen flyver til Rio de Janeiro med en flyvemaskine fuld af tjenestemnd og derefter synes , at den ikke behver optage en sdan konvention om biologisk mangfoldighed tilstrkkeligt i lovgivningen ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Monti">
Fru parlamentsmedlem , jeg kunne henvise til artikel 1 , stk . 2 i direktivet , hvoraf det klart fremgr , at direktivet ikke foregriber medlemsstaternes forpligtelser som flge af internationale aftaler , navnlig TRIPS-aftalen og konventionen om biologisk mangfoldighed .
Jeg tror , at dette er den definitive referencetekst , og at der ikke er grund til at sige mere fra min side .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Andet bankdirektiv
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0152 / 98 ) af Wijsenbeek for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens fortolkningsmeddelelse ( SEK ( 97 ) 1193 - C4-0465 / 97 ) om fri udveksling af tjenesteydelser og om begrebet  samfundsmssige interesser  i andet bankdirektiv .
<SPEAKER ID=66 NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , vi m vre Kommissionen taknemmelige for , at den har indset , at der ikke er kommet ret meget ud af den oprindelige hensigt med det andet bankdirektiv , fremme af de grnseoverskridende banktjenesteydelser .
Vi m ligeledes vre Kommissionen taknemmelige for , at den har villet hre Parlamentet om det foreliggende dokument , selvom den ikke var forpligtet til dette .
Alligevel , og det havde De sandsynligvis forventet af mig , fordi jeg flger Kommissionens gren og laden med en positiv indstilling , men dog med argusjne , har jeg en bemrkning om formen , nemlig meddelelsen .
<P>
Hvor meget nrmere prcisering end er nskeligt , er der i virkeligheden stadig for meget , der lades bent , fordi det jo i slutningen af meddelelsen siges , at den fremsatte meddelelse , der er udarbejdet i anledning af en dom fra Domstolen , i sidste instans kun kan vurderes definitivt og plideligt af Domstolen selv .
Selvom Parlamentet som institution vil vre den sidste til blot i nogen grad at ville underminere underkastelsen af lovgivningens udformning for dommerens vurdering , holdes brugerne af loven , nemlig medlemsstaternes pengeinstitutter , som vil udve deres aktiviteter i de andre medlemsstater , hvormed de vil og kan gre det indre marked og konkurrencen trovrdig , stadig i uvished .
<P>
Jeg ville derfor stte pris p , at kommissren endnu en gang ville gre det klart for os , hvorfor man har grebet til dette instrument , nemlig en meddelelse , og ikke til et nyt eller ndret direktiv , som jo har lovkraft og sledes ikke mere er underkastet tvivl og usikkerhed .
<P>
Den strste usikkerhed skabes af to ting .
Hvad er en tydelig definition af den almene interesse , p grundlag af hvilken medlemsstaterne kan forhindre etableringen af et pengeinstitut fra en anden medlemsstat ?
Hvor leveres der en tjenesteydelse til en kunde , som ikke opholder sig i det land , hvor banken oprindeligt hrer hjemme , men som dog sttes i gang af hovedkontoret eller derfra , hvad enten der anvendes elektroniske kommunikationsmidler eller ej ?
Det andet sprgsml er vigtigt , fordi dette i hj grad kan pvirke en juridisk indsigelse .
<P>
Selvflgelig er det mest gunstigt og fordelagtigt for kunden med en eventuel retssag i dennes eget land .
Omvendt er det netop vigtigt , at kreditinstituttet ikke vil befinde sig i en ugunstig situation , og det er derfor bedre , hvis det ligeledes formelt kan rde over en filial i samme land som kunden .
<P>
Det frste sprgsml br efter min mening egentlig slet ikke stilles . Hvorfor er det egentlig ndvendigt , at kreditinstitutter , inden de etablerer sig i en anden medlemsstat , skulle underkastes en notifikationsprocedure ?
Hvorfor kan man ikke her i forbindelse med banker i lige s hj grad g ud fra  Cassis de Dijon  -doktrinen ?
Hvis en bank i sit eget land underkastes et strengt tilsyn fra centralbankens side og vil begynde at levere tjenesteydelser andre steder i Unionen , kan myndighederne i en anden medlemsstat da have tillid til , at dette er sket omhyggeligt , og at kunderne i andre medlemsstater sledes ogs er beskyttet mod manglende solvens , likviditet og andre krav .
Eller forholder det sig sledes , at der for Kommissionen er grunde til at antage , at bankerne vil misbruge deres filialer andre steder for at slippe for deres egne centralbankers krav ?
Er tilsynet med kreditinstitutter og med deres tilsynsfrende , det vil sige de nationale centralbanker , efter indfrelsen af euroen , idet man kan antage , at bankernes lyst til at sprede deres tjenesteydelser over hele Unionen vil tiltage , ikke samtidig centraliseret ?
<P>
De ser , at medens hensigten med meddelelsen var at give svar p sprgsml , kunne man sige , at den snarere rejser flere sprgsml .
Jeg hber , at Kommissionen vil komme ind p disse sprgsml , og jeg takker mine kolleger , som alle har medvirket til denne betnkning , som efter min mening bringer et frit indre marked nrmere .
<SPEAKER ID=67 NAME="Peijs">
Fru formand , mske m jeg have lov at minde ordfreren om banken Crdit Lyonnais , der brugte sin filial i Nederlandene til at gre ting , som det var bedre , at hovedkontoret ikke vidste .
<P>
Denne betnkning kommer ind p lovgivning for kreditinstitutter , som er aktive i Den Europiske Unions medlemsstater .
Det andet bankdirektiv fra 1989 skal srge for , at reglerne i de forskellige medlemsstater passer til hinanden med henblik p at garantere etableringsfrihed og frihed til at levere finansielle tjenesteydelser .
Det er vigtigt .
Det indre marked for finansielle tjenesteydelser vil efter euroens indfrelse og udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologien kun blive udvidet .
<P>
Kommissionens meddelelse kommer ind p to punkter i det andet bankdirektiv : notifikationsproceduren og etableringsretten .
Banker skal holde de tilsynsfrende instanser i de medlemsstater , hvor bankerne bliver aktive , orienteret om grnseoverskridende aktiviteter .
Hvornr dette skal ske , har ikke altid vret tydeligt .
Meddelelsen opklarer dette p en rkke punkter .
I betnkningen synes jeg , at det for let siges , at  SLIM  -projektet skulle gre denne meddelelse overfldig .
Ikke alle medlemsstater var reprsenteret i SLIM-gruppen for bankvsenet , hvilket betyder , at ikke alle medlemsstater uden videre ville afskaffe notifikationsproceduren .
Og jeg tror , at det hrer med til det .
Meddelelsen er sledes bestemt vigtig , s lnge afskaffelse endnu ikke er opnet .
<P>
Den anden del af meddelelsen tydeliggr de betingelser , hvorp en medlemsstat kan pberbe sig samfundsmssige interesser for at plgge kreditinstitutter begrnsninger .
Jeg er enig med ordfrerens konstatering af , at meddelelsen kunne hjlpe ved konflikter mellem involverede parter .
P en struktureret mde gennemgs betingelserne for at pberbe sig samfundsmssige interesser nemlig systematisk .
<P>
Jeg vil gerne knytte en enkelt kommentar til punkt 8 i hr .
Wijsenbeeks betnkning . Deri str der , at notifikationsproceduren er ugunstig for EU-finansinstitutter i forhold til kreditinstitutter fra tredjelande .
Det forekommer mig ikke rigtigt .
Banker fra tredjelande skal ansge om en bevilling for at blive aktive i Unionen og falder derefter ind under njagtig de samme regler som EU-finansinstitutter .
For banker er der i WTO aftalt  national treatment  .
Der er sledes ingen forskel i behandlingen mellem disse to , mske en lille bemrkning fra et medlem af konomiudvalget til en jurist .
<P>
Fru formand , jeg undskylder over for Dem , kommissren og ordfreren , at jeg deltog i mdet i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om hringen med direktionsmedlemmerne af Den Europiske Centralbank .
Tag mig det ikke ilde op , at jeg ikke kunne vre til stede under hele behandlingen af betnkningen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Fru formand , min gruppe vil stemme for Wijsenbeek-betnkningen .
Jeg vil gerne tale om det institutionelle aspekt ved dette problem .
Jeg mener ikke , at Kommissionen har kompetence til at give offentligheden meddelelser om fortolkningen af retsakter .
<P>
Hverken Europa-Parlamentet eller Rdet - alts de to lovgivere i Den Europiske Union - udtaler sig om fortolkningen af en retsakt , som de har vedtaget , over for De Europiske Fllesskabers Domstol .
S meget mindre har Kommissionen befjelse til at ytre sig om fortolkningen af retsakter , som Europa-Parlamentet og Rdet har vedtaget .
Det falder ikke under Kommissionens kompetenceomrde .
Derfor er sdanne meddelelser , sfremt de , hvilket jo er hensigten , skal fremkalde retsvirkninger , retsstridige .
<P>
Jeg mener , at det dybest set er et politisk problem .
<P>
Den Europiske Union lider under , at den giver et diffust billede i offentligheden .
Man ved ikke , hvem der helt prcist er ansvarlig for hvad .
Hvem er ansvarlig ?
Derfor m vi efter min mening holde os sdanne ting for je , vi m holde os kompetenceomrderne for je .
Det bekrftede De Europiske Fllesskabers Domstol jo ogs sidste r , da den - jeg tror , det var i februar - erklrede en sdan meddelelse fra Kommissionen for retsstridig .
Derfor , hr. kommissr : For at vogte p disse klare ansvarsomrder , for at give denne Europiske Union profil og kontur udadtil , ville det vre en hjlp , hvis Kommissionen ville se bort fra sdanne meddelelser fremover .
<P>
Enten er det ndvendigt at ndre et direktiv , og s kan Kommissionen fremstte et nyt forslag , eller ogs er det ikke ndvendigt , og s skal den lade det blive ved det !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Fru formand , mine damer og herrer , for at kunne realisere retten til fri udveksling af tjenesteydelser for enhver , der nsker at gre brug af denne rettighed , er det ndvendigt med klare , overskuelige og trovrdige EU-regler .
Det har man forsgt at skabe med det andet bankdirektiv , men man har dog , som det har vist sig i praksis , ikke net denne mlstning .
For s vidt skal det absolut anerkendes , at Kommissionen med denne meddelelse har forsgt at mindske usikkerheden i forbindelse med fortolkningen af forskellige begreber .
<P>
Alligevel - og her er jeg enig med de foregende talere , hr .
Rothley og hr . Wijsenbeek - kan den valgte fremgangsmde med en meddelelse kun opfattes som et anvendeligt instrument , nr to betingelser er opfyldt .
Meddelelsen kan og m ikke udhule eller omg den demokratiske lovgivningsprocedure - her helt entydigt proceduren med flles beslutningstagning - hvor Rdet og Parlamentet er ligeberettigede lovgivere , og desuden skal den vre omfattet af det udtrykkelige forbehold for yderligere afgrelser fra De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
Under disse forudstninger anser jeg dog Kommissionens meddelelse for at vre en praksisorienteret foranstaltning , der absolut kan vre til hjlp .
Nu , hvor vi str over for starten p Den konomiske og Monetre Union , kan man efter alle eksperters bedmmelse regne med et tydeligt opsving i de grnsesoverskridende tjenesteydelser i banksektoren , sledes at vi hurtigt fr brug for klarhed .
<P>
Den primre fortjeneste bestr efter min mening i meddelelsens systematiske fremstilling af De Europiske Fllesskabers Domstols hidtidige omfattende afgrelser inden for den frie udveksling af tjenesteydelser og klausulen om de  samfundsmssige interesser  i andet bankdirektiv .
Meddelelsen giver dermed frem for alt strre gennemskuelighed og bedre informationer .
Jeg vil gerne komme ind p et konkret punkt , punktet om elektronisk behandling .
Jeg mener , at man m afvente udviklingen p dette omrde meget nje , og en tidlig fastlggelse af anvendelsen af etableringsretten eller tjenesteydelsesretten skal forbeholdes den kommende teknologiske udvikling .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne meddele Dem , at min gruppe fuldt ud vil stemme for ordfrerens betnkning .
Alt i alt vil meddelelsen vre til gavn for kreditinstitutterne og ogs for forbrugerne .
<SPEAKER ID=70 NAME="Monti">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med den betnkning , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har fremlagt , og jeg vil isr gerne takke ordfreren , hr . Wijsenbeek .
Vi er srligt tilfredse med det forhold , at Retsudvalget stiller sig positivt over for afskaffelsen af notifikation i tilflde af levering af en grnseoverskridende finansiel tjenesteydelse .
Som bekendt har SLIM-gruppen for bankvsenet indstillet , at man ophver artikel 20 i det andet bankdirektiv , og Kommissionen har stttet denne indstilling i sin rapport til Rdet .
<P>
At afskaffe notifikationsproceduren i tilflde af grnseoverskridende tjenesteydelser betyder det samme som at anerkende , at der ikke lngere er behov for at fastsl , njagtigt i hvilken stat en given finansiel ydelse er blevet leveret , og at en sondring , som bliver stadigt vanskeligere at opretholde , eftersom de finansielle tjenesteydelser i stadig mere omfattende grad leveres gennem elektroniske kommunikationsmedier som internettet , ikke lngere er ndvendig .
<P>
Det ville imidlertid ikke vre korrekt at hvde , at ophvelsen af artikel 20 og den deraf flgende irrelevans af det sted , hvor en tjeneste ydes , medfrer , at forbrugerne har et strre valg med hensyn til det sted , hvor de nsker at gre brug af appelmuligheder .
Appelmuligheder og domstolenes kompetencer et helt andet problem , der omfattes af separate regler .
<P>
Jeg vil endvidere minde om nogle principper for det indre marked for finansielle ydelser , som man m have for je i forbindelse med behandlingen af betnkningens punkt 4 og 8 .
En vrtsmedlemsstats tilsynsmyndigheder vil aldrig blive opfordret til at udstede eller afvise at udstede en tilladelse til et udenlandsk kreditinstitut hverken af hensyn til samfundsmssige interesser eller af nogen anden grund .
Et af de vigtigste resultater af det indre marked for banktjenesterne er netop , at kun oprindelsesstatens tilsynsmyndigheder er kompetente til at trffe en sdan afgrelse .
I henhold til det andet bankdirektiv kan et kreditinstitut sledes anmode om tilladelse fra oprindelsesstatens tilsynsmyndigheder .
Dette kreditinstitut kan derefter i enhver anden medlemsstat levere de tjenesteydelser , hvortil det har modtaget godkendelse fra oprindelsesstaten .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at Kommissionens meddelelse indeholder en gennemgang af Domstolens retspraksis og fremlgger Kommissionens holdning til disse sprgsml , men ikke i sig selv udgr en bindende dokument .
Det skal snarere ses som et forsg p at bidrage til en fortolkningsmssig klarhed fra en af parterne , Kommissionen , der er traktaternes vogter .
Nu vil man mske sprge , hvad grundlaget for denne meddelelse s er .
Meddelelsen er baseret p en sammenstilling af den relevante retspraksis fra Domstolen p dette omrde .
Man kan sige , at den mervrdi , som Kommissionen har tilfjet , er , at sagerne er blevet ordnet under hensyn til Domstolens retspraksis , men ikke at der er tilfjet ekstra sm stykker lovgivning .
Dette initiativ , det vil vi gerne understrege , er nyttigt og vsentligt for at fremme gennemskueligheden p bankomrdet , for vi kan ikke i fuldt alvor forvente , at den europiske borger - eller at alle europiske borgere , hvis vi skal vre endnu mere optimistiske - er informeret om den seneste udvikling i Domstolens retspraksis .
<P>
Dette er rsagen til , at Kommissionen ikke har fulgt den lovgivningsmssige procedure ; men hvis Kommissionen beslutter at vedtage et forslag om ophvelse af artikel 20 , s vil Europa-Parlamentet naturligvis blive opfordret til fuldt ud at spille sin rolle som medbeslutningstager .
<P>
Endelig , fru formand , er der to punkter endnu : Det er et interessant sprgsml , hvad forbindelsen mellem det andet bankdirektiv og den skaldte  Cassis de Dijon  -sag er .
Faktisk er det andet bankdirektiv intet andet end den fuldstndige anvendelse af  Cassis de Dijon  -sagen i den forstand , at direktivet krver anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse , men iden med at indfre en notifikation i forbindelse med den fri ydelse af tjenester var at f gensidig information mellem tilsynsmyndighederne i de respektive medlemsstater .
<P>
Imidlertid synes denne notifikationsprocedure , nr der leveres finansielle tjenesteydelser i en anden medlemsstat , i lyset af den nyeste teknologiske udvikling , som f.eks. internettet , noget forldet .
Dette er rsagen til , at Kommissionen foreslr ophvelsen af dette notifikationskrav .
<P>
Endelig er der det sidste punkt , hvor jeg henviser til ordfreren , hr . Wijsenbeeks anmodning , hvori han udtrykkeligt spurgte :  Men hvorfor ?
Ville det ikke have vret mere logisk at ndre det andet bankdirektiv fremfor at fremstte en fortolkningsmeddelelse ?
 Begreber som  samfundsmssig interesse  er under stadig udvikling : medlemsstaterne kan have meget forskellige opfattelser med hensyn til de specifikke aspekter af princippet samfundsmssig interesse og kun et system med en retlig genbehandling kan sikre , at der er den ndvendige fleksibilitet i respekten for dette princip .
<P>
Hvis vi forsgte at definere dette begreb i direktivet , ville vi fr brug for at ndre det alt for ofte .
Samtidig forholder det sig sdan - det ved medlemmerne af Parlamentet jo bedst selv- at ndringer af direktiver tager lang tid .
Hvis Kommissionen havde ivrksat ophvelse af artikel 20 i det andet bankdirektiv , ville der opst en periode med juridisk usikkerhed i flere r , efter at den lovgivningsmssige procedure var indledt .
<P>
Af denne rsag har vi fundet det ndvendigt at klargre situationen med det samme , og i denne forbindelse kan jeg ogs meddele , at et forslag om ophvelse af artikel 20 i det andet bankdirektiv om kort tid vil blive behandlet af Det Rdgivende Bankudvalg .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.45 )
