<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 30. april 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet torsdag den 30. april 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , for ikke at spilde Parlamentets tid indgav jeg en skriftlig stemmendring .
Den er ikke blevet frt korrekt til protokols .
Jeg anmoder om , at det bliver bragt i orden , og om , at min stemmeafgivning til ndringsforslag 2 til Desama-betnkningen ndres til  for  i stedet for  imod  .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , det vil blive gjort .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Parlamentets sammenstning
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at fru Dury er blevet udnvnt til Bruxelles ' guvernr med virkning fra den 1. maj 1998 .
Jeg lyknsker hende med udnvnelsen .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Flles valuta
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Europa-Kommissionen , mine damer og herrer , vi er i dag vidner til en begivenhed , som ikke tidligere er set i historien .
11 lande str efter en stor indsats for at opn konvergens i deres konomier over for at sammensmelte noget s vigtigt som deres valuta .
De gr det frivilligt med sttte fra deres respektive parlamenter , men i overensstemmelse med Maastricht-traktaten skal Europa-Parlamentet som lovlig reprsentant ikke kun for disse 11 lande , men for alle borgere i Unionen ogs udtale sig .
Parlamentet skal i dag drfte forslaget fra Rdet af konomi- og finansministre og ratificere eller ndre vores udtalelse om en beslutning , som vil ndre fremtiden for vores folk .
<P>
Den Monetre Union er endnu et skridt p den vej , som vi alle har begivet os ud p mod en stadigt tttere union mellem Europas folk , sledes som det str i traktaten .
Den flles valuta er et middel til at n dette ml .
Gid vi alle i dette historiske jeblik m blive inspireret af fornuft og forstand .
<P>
Det er mig en stor glde i dag i Europa-Parlamentet at hilse p og byde velkommen til de forskellige personligheder , som har taget plads i den officielle loge , og som har besluttet at gre os selskab p denne s vigtige dag for Europas fremtid , samt de reprsentanter for pressen , som ved en enorm indsats sikrer , at vores drftelser nr ud til borgerne .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om Rdets anbefaling vedrrende de medlemsstater , der opfylder de ndvendige betingelser for indfrelsen af en flles valuta ( artikel 109 J , stk . 2 og 4 , i EF-traktaten ) ( 7884 / 98 - C4-0250 / 98-98 / 0812 ( CNS ) ) og forslag til udtalelse fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , jf. forretningsordenens artikel 79a , om denne tekst ( Ordfrer : Karl von Wogau ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fabre-Aubrespy , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , her ved bningen af denne debat vil jeg gerne komme med en bemrkning til forretningsordenen og foresl sagen afvist af formelle grunde i henhold til artikel 128 i vores forretningsorden .
Det gr jeg af rsager , der har at gre med proceduren , og af rsager , der har at gre med indholdet .
<P>
Med hensyn til proceduren minder jeg om , at artikel 109 J i Traktaten om Den Europiske Union ikke er blevet overholdt , og at forretningsordenens artikel 79 a , der blev vedtaget i al hast , ikke kan betragtes som vrende i overensstemmelse med denne artikel .
Vi har i dag fet et forslag fra konomiudvalget til behandling , som forelgges os mundtligt .
Man beder os om at sige ja eller nej til alle Rdets anbefalinger .
Der kan ikke indgives ndringsforslag .
Det er en procedure med samstemmende udtalelse og ikke en hringsprocedure , sdan som traktaten foreskriver .
Rdet tog selv fejl af dette , da det i sin anbefaling nvnte hringen af Europa-Parlamentet i torsdags , som hverken juridisk eller politisk svarede til den hring , der foreskrives i traktaten .
Der er her tale om en sand institutionel fordrejning , som medfrer , at Rdet ikke ptager sig sit ansvar , at Rdet ikke spiller den rolle , det har fet tildelt af traktaten , og som frer til , at Parlamentet heller ikke respekterer den debat , som det skal afholde .
Jeg ved , at man ikke nsker denne debat .
Jeg vil gerne tilfje , hr. formand , at med hensyn til indholdet ...
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , artikel 128 foreskriver , at afstemningen om dette forslag skal finde sted med det samme .
Jeg gr derfor straks over til afstemningen .
<P>
( Formanden satte forslaget under afstemning ) Resultatet er tydeligt .
Vi fortstter .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til formanden for Rdet , hr . Brown .
<SPEAKER ID=11 NAME="Brown">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , p denne historiske dag for Europa vil jeg begynde med p Ministerrdets vegne at sige hjertelig tak til Parlamentet for dets bidrag gennemfrelse af den proces , der er get forud for de beslutninger , vi skal trffe i dag .
Vi opnr resultater gennem samarbejde .
Det er helt i trd med de demokratiske forhold og traditioner i vores del af verden , at Parlamentet spiller en vigtig rolle i de historiske beslutninger , vi skal trffe .
Jeg ved , at jeg ogs kan tale p vegne af Rdet , der holder mde her i eftermiddag , nr jeg siger , vi alle i Rdet vil stte stor pris p Parlamentets udtalelse , som bliver resultatet af mdet her til formiddag .
<P>
For 50 r siden , da grundlggerne af Det Europiske Fllesskab begyndte deres arbejde , havde oprettelsen af ordninger til fremme af varig fred i Vesteuropa hjeste prioritet . Mlet var at mane ldgamle stridigheder og fjendskab i jorden for altid og etablere en ramme for samarbejde og fremskridt for Europas folk .
De var kloge nok til at indse , at varig fred i vores lande kun kunne opns ved at ge befolkningens velstand .
De begyndte s , frst med Rom-traktaten , at opbygge en Europisk Union , et enestende eksperiment i menneskehedens historie , som har dannet grundlag for fred i Vesteuropa i mere end et halvt rhundrede og for en bedre levestandard for vores befolkninger end nogensinde fr .
<P>
Lige fra starten afstak grundlggerne den kurs , der har frt os til de historiske beslutninger om en monetr union , som vi skal trffe i dag .
Det viser beslutningen fra Messina-topmdet for nsten 43 r siden , som opfordrer til samordning af pengepolitikkerne med henblik p oprettelse og udvikling af et fllesmarked .
Efter et halvt rhundrede , hvor Europa er rykket tttere sammen under opbygningsfasen efter krigen , str Europa nu i dag p trsklen til en ny tidsalder .
Ved at indfre en flles valuta for Europas lande i dag , agter vi at skabe get beskftigelse og velstand for morgendagens europiske befolkning .
<P>
Nr euroen indfres , vil over 290 millioner mennesker i Europa bruge den . Det er 5 % af verdens befolkning .
De 11 landes flles valuta vil tegne sig for en femtedel af verdens produktion , svarende til USA ' s andel .
Euroomrdet bliver en af de strste importrer og eksportrer i verden , og vores flles ml - hj vkst og beskftigelse til alle - afhnger helt af , at indfrelsen gr godt .
<P>
Derfor vil jeg frst fremlgge for Europa-Parlamentet anbefalingerne fra de 15 medlemsstaters finansministre , som holdt mde i aftes .
Med henblik p en bredygtig og holdbar konomisk og Monetr Union er vores anbefalinger baseret p en overvejelse af , hvorvidt medlemsstaterne har opfyldt betingelserne om juridisk og konomisk konvergens i Maastrichttraktaten .
Vi har givet vores enstemmige samtykke til Kommissionens henstilling , iflge hvilken 11 medlemsstater - Belgien , Tyskland , Spanien , Frankrig , Irland , Italien , Luxembourg , Nederlandene , strig , Portugal og Finland - opfylder de ndvendige betingelser for vedtagelse af den flles valuta .
<P>
Vi erklrer os enige i , at disse medlemsstater alle har truffet de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at deres lovgivning er forenelig med traktaten og statutten for Det Europiske System af Centralbanker .
Dermed har de opfyldt kriteriet om juridisk konvergens .
Vi erklrer os ogs enige i , at disse lande har net en hj grad af vedvarende konomisk konvergens , fremskridt med hensyn til prisstabilitet , en hj grad af valutakursstabilitet , konvergens med hensyn til de lange renter , og at de ogs er blevet bedre til at kontrollere deres budgetundeskud og reducere deres gld , selvom der iflge EMI ' s rapport er behov for yderligere finanspolitisk konsolidering med henblik p vedvarende opfyldelse af det finanspolitiske kriterium .
I vores anbefaling af denne skelsttende beslutning er det dog ogs vigtigt at nvne , at landenes fremskridt ikke m vre resultatet af en engangsindsats for at opfylde mlet for et bestemt r , men skal vre en del af en lbende indsats for stabilitet og disciplin .
<P>
P Ministerrdets vegne vil jeg ogs gerne fremlgge for Parlamentet den vigtige erklring fra vores mde i aftes .
For at fastlse vores forpligtelse til at sikre budgetdisciplin og konomiske reformer fastlgges det i den nye erklring , hvordan vi med det samme og i den kommende periode skal gennemfre de forpligtelser , der allerede er aftalt i stabilitets- og vkstpagten . Det skal endvidere ske s effektivt og rettidigt som muligt .
Ved at fastlse vores forpligtelse til at sikre disciplin i penge- og finanspolitikken kan den monetre union blive en platform for langsigtet stabilitet og dermed for vkst og beskftigelse .
<P>
I erklringen understreger vi desuden behovet for konomiske reformer .
Det er faktisk den nste store udfordring for Europa med henblik p at skabe beskftigelsesmuligheder for alle , gre vare- , arbejds- og kapitalmarkederne mere effektive , forbedre arbejdsmarkedernes tilpasningsevne , gre de nationale undervisnings- og uddannelsessystemer mere effektive , fremme en ivrkstterkultur , skabe lettere adgang til kapitalmarkederne for sm og mellemstore virksomheder , gre skatte- og afgiftssystemet mere effektivt samt undg skadelig konkurrence p skatte-og afgiftsomrdet . Alt sammen for at fremme vkst og beskftigelse .
<P>
Erklringen afspejler vores hje prioritering af en indsats for de 18 millioner arbejdslse , s den monetre union kan fungere bedre .
I erklringen understreges det , hvor vigtigt det er at gre noget ved arbejdslsheden gennem reform af velfrds- , skatte- og sociale sikringssystemer samt gennem undervisnings- og uddannelsesforanstaltninger og forebyggelse af social udelukkelse , hvis vi bde skal have en vellykket flles valuta og en sund konomi .
<P>
( Bifald ) Den monetre union er ikke kun en prstation . Den er ogs en udfordring til at indfre de konomiske reformer , der er ndvendige for den gede vkst og beskftigelse , som vi alle nsker .
Kre parlamentskolleger , Den konomiske og Monetre Union er affdt af vores flles ml om vkst og beskftigelse .
Den bygger p vores flles forpligtelse til at sikre stabilitet p langt sigt .
Dens drivkraft er nu vores flles interesse i budgetdisciplin og konomiske reformer for at sikre et samfund med bde ivrkstterkultur og retfrdighed .
<P>
Til slut vil jeg sige her i Parlamentet i dag , at vores strste prstation , lakmusprven for vores succes , ikke ligger i erklringer eller dokumenter , ikke en gang i nye institutioner eller procedurer .
Den ligger i at skaffe arbejdspladser til folk , vkst til folk , vestand til folk - et Folkets Europa , hvor alle har muligheder og alle har noget at bidrage med .
<P>
( Bifald ) Det er vores opgave , som vi - Parlamentet og regeringerne - skal arbejde sammen om .
Det vil med tiden blive vores prstation .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , De er samlet her i dag til det ekstraordinre mde , der finder sted mellem finansministrenes mde og stats- og regeringschefernes mde , for at give udtryk for Europa-Parlamentets holdning .
Dermed fr Parlamentet et ansvar med hensyn til denne beslutning uden sidestykke .
Med hensyn til euroen er det i dag , det sker , for det er i dag , at 11 af vores lande gr sig klar til sammen at ndre vores Unions skbne .
I dag gr europerne en vision til virkelighed , ogs takket vre Dem , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , som har spillet med lige fra starten .
Og Kommissionen har i flere mneder og i flere r gjort alt for , at det skulle lykkes at overholde fristen i dag .
Dette var et vigtigt ml for Kommissionen .
Derfor er planen fra Madrid blevet til virkelighed .
Jeg m dog minde om , at intet var givet p forhnd .
For bare et r siden troede man ikke , at en sdan grad af konomisk konvergens overhovedet kunne opns .
Medlemslandene , det vil sige nationerne og befolkningerne , blev bedt om en indsats uden fortilflde , og jeg lyknsker dem med deres succes .
<P>
Hr. formand , denne investering i konvergens har vret en investering i velstand .
De konomiske forhold har aldrig vret s gode som nu .
Bestrbelserne p at opn konvergens har skabt et grundlag for vkst , investeringer og beskftigelse .
Euroen vil i fremtiden give det indre marked dets fulde betydning , idet den afskaffer transaktionsomkostningerne , fr spekulationerne til at hre op , gr priserne mere gennemskuelige og forbedrer den finansielle integration .
Euroen vil lette handelen og investeringerne og ogs gre det lettere for europerne at rejse fra det ene land til det andet .
Euroen vil ikke blot sikre , at resultaterne af europernes indsats er uigenkaldelige , men vil samtidig vre en enestende katalysator for forandring .
<P>
Resultaterne vil vre uigenkaldelige , for med euroen er der ikke lngere mulighed for at sl bak .
Den hje grad af konvergens vil blive en reel kendsgerning i Den Monetre Union .
Og den vil vre en enestende katalysator for forandring , for den giver kreativiteten , innovationen og ivrkstternden i et strkt Europa mulighed for at udfolde sig . Euroen er i den henseende ganske rigtigt et instrument , som jeg jo altid har sagt , lige siden jeg blev udnvnt til formand for Kommissionen .
Den er ikke et ml i sig selv .
Derfor skal vi fortstte vores kamp mod arbejdslsheden og udstdelsen , og det p grundlag af de beslutninger , der blev truffet p beskftigelsestopmdet i Luxembourg , og inden for rammerne af de sunde , makrokonomiske betingelser , som blev opstillet i forbindelse med konvergensprocessen for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Endelig vil euroen ogs blive den hidtil mest hndgribelige budbringer om integration for borgerne .
Derfor m indfrelsen af euroen , som jeg har sagt fr , ikke g ud over forbrugerne .
For at euroen skal blive accepteret , m der ikke vre nogen ekstraomkostninger , priserne skal vre fuldstndigt gennemskuelige og forberedelsen skal vre optimal .
Herefter vil Europa , takket vre euroen , med t slag gre sig gldende p det finansielle og monetre verdenskort .
Europa er nu klar til at bidrage til oprettelsen af et internationalt monetrt system , der er afbalanceret og stabilt , og som er en sikker beskyttelse i tilflde af krise samt et tiltrkningspunkt for vores partnere .
Det er sledes en strk Union , der vil modtage vores venner og partnere fra st- og Centraleuropa .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , De skal nu stemme .
Deres afstemning vil vre en historisk afstemning .
<SPEAKER ID=13 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , de afgrelser , der forestr i denne weekend , er af historisk betydning for Den Europiske Unions fremtid .
Det skal afgres , hvilke lande der vil vre klar til starten af den flles valuta den 1. januar 1999 .
Vi forventer endvidere , at kandiaterne til ledelsen af Den Europiske Centralbank udnvnes i denne weekend .
Sidst , men ikke mindst skal der trffes vigtige forelbige afgrelser , som vedrrer de fremtidige omregningskurser .
Denne afgrelse kan f stor indvirkning p finans- og valutamarkederne . Derfor var det ndvendigt at vlge et tidspunkt , hvor brserne var lukkede .
Derfor er vi , de tre involverede institutioner , nemlig Rdet af finans- og konomiministre , Europa-Parlamentet og Det Europiske Rd , samlet i Bruxelles i denne weekend for at forberede og trffe disse afgrelser .
<P>
Vi skal i dag afgive vores udtalelse om , hvilke medlemslande der opfylder kriterierne i Maastricht-traktaten .
Her giver Maastricht-traktaten Europa-Parlamentet en institutionel rolle .
Det skal hres om forslaget fra konomi- og finansministrene , inden stats- og regeringscheferne trffer deres afgrelse .
Da anbefalingen fra finansministrene frst kunne afgives i gr aftes , var det ndvendigt at indkalde Parlamentet til et ekstraordinrt mde denne lrdag formiddag .
Af samme grund er det endvidere ndvendigt , at vi trffer afgrelse i en mundtlig procedure .
<P>
Formanden for Rdet , den britiske finansminister Gordon Brown , meddelte i morges Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , at Rdet accepterer Kommissionens henstilling .
Det betyder , at Europa-Parlamentet , nr det i dag trffer sin afgrelse , direkte kan referere til den beslutning , vi i torsdags traf med et meget bredt flertal .
<P>
I denne beslutning slog Europa-Parlamentet p grundlag af min betnkning flgende fast : Siden Maastricht-traktaten blev undertegnet , har alle Den Europiske Unions medlemsstater gjort betydelige fremskridt med hensyn til konvergens .
Det kommer til udtryk i lave inflationstakter , lave langfristede rentesatser , sm kurssvingninger og en tydelig konsolidering af de offentlige budgetter .
<P>
I Maastricht-traktaten faststtes det , at kun de lande , som allerede har en stabil valuta , kan komme med i Den konomiske og Monetre Union .
Det er af srlig betydning , fordi en stabil valuta er en grundlggende forudstning for , at en social markedskonomi lykkes .
Den egentlige mlestok for en valutas stabilitet er inflationstakten .
Centralbankerne gr ud fra , at inflationstakter p under 2 % i praksis betyder valutastabilitet .
P det punkt indeholder de foreliggende beretninger gldelige nyheder . Alle 11 kandidatlande har inflationstakter p under 2 % .
Det betyder , at der fra starten kun er medlemslande med , som for jeblikket har stabile valutater .
Fire kandidatlande havde i referenceret 1997 en inflationstakt p 1 , 9 % - Italien , Nederlandene , Portugal og Spanien .
To lande l p 1 , 5 % - Belgien og Tyskland .
Et land l p 1 , 4 % - Luxembourg - og et land p 1 , 3 % , nemlig Frankrig .
Tre lande l endog s lavt som 1 , 2 % , nemlig Finland , Irland og strig .
<P>
I gennemsnit l inflationstakten i de 11 lande i referenceret 1997 p 1 , 5 % .
Det viser , at der allerede nu i hele Den Europiske Union ved udsigten til Den konomiske og Monetre Union er ved at udvikle sig en valutastabilitetskultur .
Det fremgr af det langsigtede renteniveau , at markederne regner med , at denne udvikling fortstter .
Det ligger i alle 11 lande klart under referencevrdien p 7 , 8 % .
<P>
Euroens stabilitet er sikret fra starten i januar 1999 !
Det konstaterer vi i overensstemmelse med alle de beretninger , vi har fet forelagt .
De store bestrbelser i de forlbne mneder og r har sledes bret frugt .
Men nu glder det om at sikre resultatet for fremtiden .
Alexandre Lamfalussy , den frste formand for Det Europiske Monetre Institut , har gentagne gange manende sagt til os : Man m ikke overbebyrde den monetre politiks instrumenter .
Med henblik p en sikring af valutastabiliteten skal ogs medlemslandenes budgetpolitik yde sit dertil .
Derfor har vi kontrolleret opfyldelsen af traktatens gldskriterier srlig omhyggeligt .
Budgetunderskuddene ligger i alle kandidatlandene p mindre end 3 % af bruttonationalproduktet , og p grundlag af budgetforslagene og prognoserne kan der forventes en yderligere tilbagegang .
<P>
Hvad angr medlemslandenes gldsniveau , konstaterede vi i vores beslutning i torsdags , at den samlede gld i nogle lande fortsat giver anledning til bekymring .
Her skal det undersges , om disse landes gldsbyrde ligger inden for den bedmmelsesmargen , som Maastricht-traktaten tillader .
I den sammenhng er det ret vigtigt , om glden overvejende finansieres af landet selv , eller om det drejer sig om forpligtelser p kort eller lngere sigt .
Her glder det om at fastholde , at der i de to lande , der har den strste gld , samtidig er et hjt opsparingsniveau , der ligger over gennemsnittet , og at forpligtelserne i vidt omfang finansieres internt .
Man kan endvidere konstatere en forbedring af gldens struktur , for s vidt som lbetiderne gradvis , om end langsomt forlnges .
<P>
Derudover har vi i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik frt indgende samtaler med de pgldende landes finansministre .
Jeg vil gerne her udtrykkelig fremhve , at finansminister Ciampis redegrelse for de store og vellykkede bestrbelser p at konsolidere budgetsituationen i Italien har bidraget vsentligt til udvalgsmedlemmernes positive vurdering .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har taget hensyn til disse forhold .
Vi er kommet til det resultat , at Kommissionens og Rdets positive bedmmelse af opfyldelsen af gldskriteriet skal tiltrdes for alle 11 kandidatlandes vedkommende .
Men for at sikre disse resultater for fremtiden krvede vi i vores beslutning af 30. april 1998 , at vkst- og stabilitetspagten skal overholdes nje i alle 11 lande .
Vi forventer endvidere af regeringerne i de lande , dette srlig vedrrer , at de konkret forpligter sig til at fortstte konsolideringsprocessen .
<P>
Udviklingen inden for arbejdslsheden er ganske vist ikke noget formelt kriterium i Maastricht-traktaten , men den er den strste udfordring , som Den Europiske Unions lande i dag str over for .
Derfor har vi ogs inddraget beskftigelsessprgsmlet i vores samlede bedmmelse , og vi krver en konsekvent gennemfrelse af de afgrelser , der blev truffet p topmdet i Luxembourg .
<P>
Jeg gr nu over til mit mundtlige beslutningsforslag .
P mdet den 2. maj 1998 modtog medlemmerne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik anbefalingen af 1. maj 1998 fra Rdet af konomi- og finansministre i henhold til artikel 109 J , stk . 2 , i traktaten .
I denne anbefaling nr Rdet frem til den konlusion , at flgende lande opfylder de ndvendige betingelser for at kunne indfre den flles valuta : Belgien , Tyskland , Spanien , Frankrig , Irland , Italien , Luxembourg , Nederlandene , strig , Portugal og Finland .
P dette mde , som ikke var offentligt , forelagde formanden for Rdet , den britiske finansminister Gordon Brown , anbefalingen for udvalget .
I tilslutning dertil fandt der en drftelse sted .
Udvalgets medlemmer konstaterede , at det af Rdet vedtagne forslag svarer til Kommissionens henstilling af 25. marts 1998 , p grundlag af hvilken Parlamentet afgav en positiv udtalelse den 30. april 1998 .
<P>
P dette grundlag har jeg anmodet udvalget om at foresl Dem at stemme for Rdets anbefaling af 1. maj 1998 .
Mit forslag blev vedtaget , idet 54 stemte for , 3 stemte imod , og 2 stemte hverken for eller imod .
P det grundlag forelgger jeg i denne mundtlige procedure Europa-Parlamentet det forslag at stemme for Rdets anbefaling .
<P>
Pierre Werner , Valry Giscard d ' Estaing og Helmut Schmidt , Jacques Delors , Franois Mitterrand og Helmut Kohl er de fremragende statsmnd , som p afgrende vis har formet det store vrk , som Den konomiske og Monetre Union er , og fortsat former det .
Uden deres virke ville vi ikke kunne trffe disse historiske afgrelser i dag .
Vi m ikke glemme de mange andre , som har arbejdet med p dette vrk ; en del af dem er til stede i denne sal i dag .
<P>
Stemmer De for mit forslag nu , gr vi ind for indfrelsen af den flles valuta i 11 medlemslande den 1. januar 1999 .
S siger vi ja , fordi euroen er et vsentligt skridt fra det indre marked til et virkeligt europisk hjemmemarked .
S siger vi ja , fordi euroen viser vejen for Europa ind i det 21. rhundrede og afgrende forbedrer det europiske erhvervslivs konkurrenceevne .
S siger vi ja , fordi historien om den europiske valuta siden undertegnelsen af Maastricht-traktaten allerede nu er historien om en vellykket stabilitetspolitik .
S siger vi ja , fordi der med euroen skabes en valuta af internationalt format , og Europas position i verden styrkes .
S siger vi ja i bevidstheden om , at dette vil blive den vigtigste afgrelse i Europas historie siden Rom-traktaternes fdre undertegnede Rom-traktaterne p Kapitol i 1957 .
Derfor vil jeg gerne opfordre Dem til at stemme ja !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke formanden for KOFIN-Rdet for at orientere os i dag .
Jeg m benytte lejligheden til at sige , at jeg personlig er glad for at kunne hilse finansministeren i den britiske Labour -regering velkommen her i Parlamentet ...
<P>
...
og til at bede ham om at nske Labour-regeringen til lykke fra Den Socialdemokratiske Gruppe med Labours frste skelsttende regeringsr .
<P>
( Blandede reaktioner ) Her i dag , hvor Parlamentet gr sit til at invitere euroen indenfor i 11 medlemsstater , vil jeg ogs gerne bifalde Gordon Browns positive og fornuftige tilgang til indfrelsen af euroen i Storbritannien .
Takket vre det omhyggelige forarbejde kan de af os - mig selv inkluderet - der sttter britisk medlemskab , ivrkstte en ja-kampagne i overbevisning om , at der nu er en bedre balance mellem fordele og ulemper , end man overhovedet kunne forestille sig under den tidligere regering .
<P>
Selvom Storbritannien ikke er med i den frste blge af medlemsstater , der indfrer den flles valuta , blev euroen fulgt til drs af det britiske formandskab .
Jeg hber , at de , der tvivlede p , om et land uden for den flles valuta burde eller kunne udfre denne opgave sobert , stramt og endda med gld , har hrt Deres og premierminister Blairs utvetydige erklringer , som er blevet gentaget mange gange , om at euroen , nr den indfres , skal vre en succes , ikke alene for de deltagende medlemsstater - hvor vigtigt det end er - men ogs for alle dem , der ikke deltager .
De 15 landes konomier er s tt og ulseligt forbundet , at eventuelle problemer med euroen ikke kun vil berre de 11 , men ogs Storbritannien , Sverige , Danmark og Grkenland .
Derfor skal euroen vre en succes - og det vil det britiske formandskab kmpe for af al sin magt .
<P>
Her vil min gruppe gerne rose Kommissionen for dens indsats for at fre dette ud i livet , og vi vil ogs gerne rose den tidligere kommissionsformand , Jacques Delors , for hans bemrkelsesvrdige bidrag til Europa og euroen .
<P>
( Bifald ) Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder , at 11 medlemsstater i dag fr grnt lys til at g videre i MU ' en .
Min gruppe har hele tiden argumenteret for , at s mange medlemsstater som muligt skal deltage i Den konomiske og Monetre Union fra starten .
Vi mener ikke , at en euro med 11 deltagerlande er lig med en svag euro .
Helt rligt , se bare p den utrolige konvergens , som alle 15 medlemsstater har opnet , ogs dem , der ikke gr med nu . Aldrig fr har s mange lande af egen fri vilje gjort en indsats for at n de samme ml samtidig og s effektivt .
Dette projekt er strre end noget andet hidtil , og det viser , hvad Den Europiske Union kan , nr der er politisk vilje til det , og nr vi beslutter os for at trkke p samme hammel .
MU-projektet har indtil nu vret en kmpesucces . Det er p sin plads at anerkende dette og rose de modige regeringschefer , der har frt den ud i livet .
<P>
Vi m dog i dag gre det klart , hvorfor det mere end nogensinde fr er ndvendigt at sikre den flles valuta .
Nogle EUborgere er betnkelige ved den kommende euro og dens konomiske konsekvenser .
Mange mener , at de senere rs stramme konomi og den deraf flgende stigning i arbejdslsheden er resultatet af det pres , der har vret for at indfre euroen .
Vi m til en vis grad acceptere , at vi ikke har forklaret tydeligt nok , hvordan den flles valuta i en global sammenhng ikke alene blever et redskab for europisk integration , men meget mere end det .
Efterhnden som det globale marked er vokset i de sidste otte r , str det klart , at hvis vi skal skabe en fremtid for de unge , skal vi udvikle nye innovative strategier til at imdeg de negative konsekvenser af det globale marked og informationssamfundet og samtidig tjle de positive konsekvenser .
<P>


Den flles valuta er med sit potentiale for stabilitet , get sikkerhed for investorer , besparelserne p transaktionsomkostninger , gennemsigtighed i priser osv. en meget vigtig og nyskabende udviklingsmulighed for Europa .
Vi siger det mske ikke tit nok , men uanset den flles valuta , s er verdenskonomien ved at ndre sig drastisk , og arbejdslivet , som vi kender det , har allerede forandret sig og vil forandre sig endnu mere i lbet af de nste fem eller ti r .
<P>
I dag gr vi s ind i en ny fase .
Ja , den er fuld af udfordringer . Ja , der er visse risici .
Men i det mindste har vi mod og visioner til at forestille os , planlgge , organisere og skabe en ny valuta for Europa , en ny chance for Europa .
Vi ved alle sammen , at hvis euroen skal st sin prve og bekmpe arbejdslshed og faldende levestandarder , s skal den ledsages af en politik , der skaber vkst og beskftigelse og fremmer investeringer .
Min gruppe har slet til lyd for , og vil fortstte med at sl til lyd for , get samarbejde og samordning af medlemsstaternes konomiske politik og beskftigelsespolitik .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremfre to punkter , som er vigtige for min gruppe . For det frste har Parlamentet taget sin rolle i indfrelsen af euroen meget alvorligt .
Ingen kan anklage os for at skade sagen eller noget som helst aspekt i processen . Hvorfor det ?
Fordi pengene i borgernes lommer er en alvorlig sag , som man ikke skal eksperimentere med . Derfor forventer vi , at Rdet vil udvise den samme alvor i det nste dgn , nr det skal opfylde sin del af aftalen og sin forpligtelse i henhold til traktaten .
Vi forventer , at Rdet i morgen vil udnvne formanden og direktionen i Den Europiske Centralbank som traktaten foreskriver det - n formand for en otterig periode . Det er euroens frste prve , og Rdet m srge for , at den bestr !
<P>

( Bifald ) For det andet har de seneste ugers skadelige spekulation i medierne om formanden og de politiske studehandeler , der foregr i jeblikket , vist , at der vil blive lagt et stort pres p Den Europiske Centralbank .
Nu kan vi alle regne ud , hvem der vil ringe til formanden midt om natten og om hvad .
Det gr det endnu vigtigere at trkke en klar linje med hensyn til ansvarlighed fra ECB til Europa-Parlamentet .
I denne forbindelse bifalder vi Den Europiske Centralbanks uafhngighed som anfrt i traktaten .
<P>
Uafhngighed gr dog ikke ud over ansvarligheden . Der er tale om helt adskilte begreber .
Euroen skal virke til fordel for alle medlemsstater i euroomrdet og hele deres befolkning . Det eneste europiske organ med tilstrkkelig paneuropisk gennemslagskraft til at stille banken til ansvar er Europa-Parlamentet .
Enhver formand , der er noget vrd , vil forst , at Parlamentet vil udgre en politisk modvgt til det politiske pres i de enkelte lande og tilstrbe et godt samarbejde med Parlamentet med det samme . Det vil min gruppe bestemt holde je med under de offentlige hringer af kandidater til formandsposten og direktionen i de kommende uger .
<P>
I dag er en festdag .
Euroens indfrelse er et vigtigt skridt fremad for Unionen . Det betyder ikke , at vores arbejde er afsluttet helt , men det betyder helt klart , at vi har bragt en enorm opgave til afslutning med succes .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede kolleger , vi er jo alle klar over , at vi er vidne til en enestende begivenhed .
Europa-Parlamentet deltager i en beslutning , der strkt vil ndre forlbet af den europiske integration .
Rdets forslag , som vi skal godkende , er resultatet af en meget streng procedure og en meget stram tidsplan , der er fastsat i Maastricht-traktaten .
11 medlemmer af Unionen har opfyldt de kriterier , der garanterer , at den flles valuta bliver strk og stabil og vil tjene Europa og dets borgere .
P grund af regeringernes beslutsomhed kan denne forbilledlige og for vores kontinents historie enestende reform ivrksttes .
Det er ogs et bevis p den sejr , som vores folk har vundet over sig selv .
De har accepteret den drastiske sanering af statsfinanserne som pant p denne succes .
Vi i PPEgruppen har altid forsvaret Den Monetre Union som en af de vigtigste mlstninger for europisk integration .
Den er den logiske afslutning p et flles marked , der er ved at blive gennemfrt , og hvor kurssvingninger ikke mere kan forstyrre konkurrencen .
<P>
Det kan ogs vre indledningen til en ny fase , der p linje med Schuman-planen bevirker en reel solidaritet mellem de deltagende lande .
Vi vil ved gennemfrelsen af Den Monetre Union og i dens funktion lade Parlamentet spille den rolle , som tilkommer det i henhold til traktaten .
Allerede i betnkningen af 2. april har vi givet udtryk for , at vi vil ptage os vores demokratiske ansvar med hensyn til Den Europiske Centralbank .
<P>
Ved udnvnelsen af formanden og direktionen kan vi ogs tage vores ansvar alvorligt .
Vi kan uden at rokke ved bankens uafhngighed styrke vores borgeres tillid til denne Centralbank .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg henvender mig til Dem , og jeg forventer , og jeg tror , at hele Parlamentet forventer , at den beslutning , som vi vedtog for to dage siden , i dag eller i morgen vil blive tiltrdt af Rdet , s n kandidat udpeges som formand for Den Europiske Centralbank .
<P>
rede kolleger , de 11 lande , der nu udgr eurozonen , er det dristige Europas pionerer .
Europa kan nu bevise over for resten af verden , at det er en partner med et strkt instrument af international suvernitet .
Vores relationer med USA , Asien og andre stormagter vil ndre sig radikalt .
Vi kan lede vores konomier ind i en periode uden inflation og underskud p statsbudgettet .
Vi kan skabe varig beskftigelse .
Vi kan sikre kbekraften .
Vi kan i en globaliseret verden forstte med at skabe et menneskeligt Europa baseret p princippet om social markedskonomi , hvor det ikke kun er konomien , der tller , men ogs mennesket og den sociale sikkerhed for vores befolkning .
<P>
( Bifald ) Vi har beriget acquis communautaire med en flles valuta .
Den skal fungere som et fikspunkt for de lande , der vil tiltrde Den Europiske Union .
Den skal motivere dem til at skabe en stabil valuta som et tegn p en saneret konomi , der kan st sig i konkurrencen .
<P>
Eurozonen kan sledes inspirere hele kontinentet .
Den kan fungere som anker og ge Den Europiske Unions ambitioner . P den mde kommer vi ikke til at betale udvidelsen med en indholdsmssig udhulning .
For reformen af institutionerne er ndvendig . Alle og enhver vil indse ndvendigheden heraf , efterhnden som landene i eurozonen knyttes tttere sammen .
<P>
Jeg udtrykker hb om , hr. formand for Rdet , at alle medlemsstater , og jeg hber ogs , at Deres land , efter Deres tilskyndelse , inden for en rimelig periode vil tilslutte sig den dynamiske og integrationsbefordrende eurozone , som vi opretter i dag . Jeg vil gerne p vegne af vores gruppe udtrykke respekt for alle dem , der har vret med til at opbygge Den Monetre Union , jeg tnker tilbage i historien p Pierre Werner og hans indsats .
Jeg tnker p formanden for Kommissionen , Jacques Santer , med hvem jeg som statsminister for mit land bl.a. har forhandlet Maastricht-traktaten , p kommissr de Silguy , p Karl von Wogau og alle medlemmer af vores Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik . Men jeg tnker frst og fremmest p dem , der har vret inspiratorer til det som Time har kaldt : The European Union is the real political masterpiece of the twentieth century .
I Times artikler om dem , der har domineret det 20. rhundrede nvnes Jean Monnet samt Jacques Delors som skaber af Den Monetre Union , men ogs prsident Mitterrand og den tyske forbundskansler Helmut Kohl inspireret af Jean Monnet .
<P>
( Bifald ) Det er dem , der har realiseret dette politiske mestervrk .
Helmut Kohl , der har genforenet Tyskland og forankret det i Europa .
Det store symbol i de sidste ti r for at virkeliggre dette sande politiske mestervrk .
<P>

( Bifald ) Det er ogs betydningen af den beslutning , som vi om et jeblik skal trffe .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , de herrer formnd for Kommissionen og Rdet , kre kolleger , i dag den 2. maj 1998 fejrer vi en historisk begivenhed for Europa og hele verden : Euroen skabes som et konkret , forenende symbol for et Europa , hvis befolkninger samarbejder i en nd af stabilitet , solidaritet og fred .
Klaus Emmerle , der var biskop i Aachen , sagde under det femte symposium for biskopper i Europa : " enheden har altid vret mrkbar i Europas historie , en enhed , der ikke udjvner forskellene , men favner spndingerne , der redder de forskelligartede elementer og i sidste ende frer frem til , at der opstr en syntese af disse dele  .
<P>
Euroen er faktisk en syntese af vores vilje til enhed , og euroen som visitkort er vigtig , fordi den bringer budskab til hele verden om den europiske historie med dens succeser og dens problemer , og den fortller ikke mindst noget om vores konomis helbredstilstand .
Den Europiske Centralbank fr fuld uafhngighed for at kunne garantere den monetre stabilitet , men det vil vre regeringerne med deres konomiske politikker og budgetpolitikker der skal sikre de bedst mulige vilkr for en stabil og strk euro i fremtiden .
Der er ingen tvivl om , at hjtideligholdelsen af dette historiske jeblik derfor kun er indledningen til et endnu mere vigtigt og anstrengende forlb , som krver en stadig bekrftelse af de nationale regeringers vilje til at arbejde sammen og i fuld overensstemmelse for en strk og stabil valuta .
<P>
Det er de ndvendige forudstninger for , at stabilitetspagten - der i praksis er den pant , som de medlemsstater , der deltager i euroen , skal stille som garanti for , at de handler effektivt - ikke skal g hen og blive et system , der kun fr karakter af sanktioner , som ingen nsker at f plagt .
<P>
Vi glder os over , at nsten alle kandidatlandene er blevet medlemmer af Den Monetre Union .
Vi kender alle de mirakler , som nogle af de deltagende lande har mttet udvirke for at sikre , at regnskaberne var i orden .
Jeg tror , at afgrelsen om at oprette en monetr union med 11 medlemmer ogs skyldes overbevisningen om , at de strukturelt mest tilbagestende lande vil kunne ndre deres mirakler til serise , kompetente og effektive sanerings- og udviklingsprogrammer , der fortstter over en lngere rrkke , og hvor inflationsskabende , overfrselsindkomstskabende og ressourcespildende politikker - der nu p godt og ondt , og det er vrd at minde om , er flles politikker - definitivt vil aflses af en sund forvaltning af de offentlige budgetter og en strk indsats for en konomisk genoprejsning uden brug af bistandsinstrumenter og understttelse , men hvor midlerne i stedet er skattepolitisk samordning , produktive investeringer , fleksibilitet og genoplring af arbejdsstyrken , der alt sammen i dag er forudstningerne for at skabe ny beskftigelse og en egentlig og mere solid social solidaritet .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at det monetre Europa og markedernes Europa har brug for et politisk Europa , det vil sige en europisk regering , der er langt mere demokratisk og nrmere p borgerne , og som med demokratisk legitime beslutningsprocesser vil kunne styre et langt mere integreret Europa .
<P>
Endelig vil vi ikke undlade at mindes alle dem , der siden Den Europiske Unions oprettelse og frem til i dag har gjort en stor indsats for , at Europa kunne n frem til dette historiske jeblik , grundlggerne og de vrige unionsarkitekter , som har bragt " Europa-projektet  frem til dette stade med overbevisning og stdighed .
Det er takket vret dem og som en hyldest til dem , at jeg gerne vil erstatte ordsproget om , at hvor penge haves , krig skabes , med det for os mere aktuelle " hvor penge , euro , haves , fred skabes  .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , kynikerne fandt det ikke nskeligt , skeptikerne ans det for at vre umuligt , men det var idealisterne , der fik ret .
I morgen beslutter landene i Den Europiske Union , at 11 af dem vil sammensmelte deres valutaer til n flles europisk valuta .
Det , der i gr stadig s ud som en utopi , bliver i morgen en realitet .
<P>
P trsklen til et nyt rhundrede er Jean Monnets model stadig spillevende .
Modellen om fred gennem samarbejde , baseret p flles interesser " creant d ' abord une solidarit de fait  .
Modellen om suvernitetsparadokset , som betyder , at stater med indyrdes uafhngige konomier vinder magt tilbage , hvor de deler suverniteten .
<P>
At euroen allerede indfres inden rhundredeskiftet har vi mange at takke for .
Jeg lgger stor vgt p i dag srligt at bringe en hyldest til en mand , der vil g over i historien som sit lands strste statsmand efter krigen , Helmut Kohl .
Med Helmut Kohl rer jeg ogs de andre fremtrdende tyske politikere , der har presset p for et europisk Tyskland .
Med euroen knytter Tyskland ubrydeligt sin skbne til sine naboers og yder et uundvrligt bidrag til vores kontinents stabilitet .
Parlamentet skylder dette historiske valg respekt og taknemlighed .
<P>
Jeg er overbevist om , at ogs Det Forenede Kongerige vil tiltrde euroen inden for en overskuelig periode .
Jeg hber det samme glder for Sverige , der forelbig ikke har villet opfylde betingelserne .
<P>
Til stoltheden passer ogs en advarsel .
En sund valuta krver en uafhngig Centralbank .
I henhold til traktaten er ECBformandens embedsperiode otte r .
Beslutningen om at udnvne to kandidater , hver for fire r , vil vre i strid med traktaten .
Paris er ikke en sdan messe vrd .
Der skal ikke herske tvivl om , at en kandidat , der stiller sig til rdighed for et sdant kompromis , ikke kan regne med Parlamentets sttte .
<P>
En sund valuta krver ogs sunde statsfinanser .
Jeg tvivler p varigheden af budgetreformerne i de fleste medlemsstater .
Nr den konomiske vkst skuffer , vil underskuddene p ny stige , srligt i lande med en hj statsgld , f.eks. Belgien .
Endvidere kommer der en regning , fordi befolkningen bliver ldre .
De fleste lande i Europa finansierer pensionerne p grundlag af " pay as you go  -systemet .
Disse pensionsforpligtelser er i virkeligheden skjult statsgld .
De stater , der ikke sparer nu , vil ikke vre i stand til at betale deres pensioner .
<P>
Der er ikke mange emner , der kan f europernes sind sdan i bevgelse , som faren for , at de vil f udbetalt mindre i pension end de har ret til .
For at pensionerne fortsat kan finansieres , er det bl.a. ndvendigt , at de private pensionsforsikringers rolle styrkes .
Pensionsforsikringsselskaberne skal kunne udnytte euroen maksimalt og investere i hele Unionen .
<P>
Jeg henstiller i dag indtrngende til formand Santer og Kommissionen om at udarbejde forslag til en flles lsning af pensionsproblematikken .
Medlemsstaternes budgetter udgr euroens achilleshl .
Hvis budgetterne ikke reformeres yderligere , er der fare for , at euroen bliver en politisk kmpe p konomiske lerfdder .
<P>
Min tredje advarsel glder igen de politiske konsekvenser af euroen .
For at opn borgernes sttte til deres nye valuta er det afgrende , at Europa er i stand til at reducere arbejdslsheden .
Europa betyder her medlemsstaterne , fordi de rder over de tre vigtigste instrumenter .
For at skabe arbejdspladser skal arbejdsgivernes arbejdsomkostninger reduceres , de arbejdslse skal have mere uddannelse , og de skal i hjere grad stimuleres til at sge arbejde .
Disse strukturelle reformer er ogs ndvendige uden euroen .
Men de er nu dobbelt s ndvendige .
<P>
Penge er et sprgsml om tillid .
Med indfrelsen af euroen bliver Europa for millioner af mennesker for frste gang en flelig realitet .
Hvis de udvikler tillid til deres nye valuta , s vil det i hj grad kunne styrke den europiske integrations bredygtighed .
Men hvis denne tillid ikke vokser , s kommer den europiske integration p sigt i alvorlig fare .
Tillid opstr kun , hvis kommunikationen er god . Derfor skal ikke kun ledelsen af Den Europiske Centralbank vre ben , men det glder ogs for vores finansministre .
Srligt p tre omrder er det vigtigt : Ved faststtelsen af de globale konomiske retningslinjer , det multilaterale tilsyn og faststtelsen af , hvornr der er tale om en et uforholdsmssigt stort underskud .
<P>

Disse politiske beslutninger er for vigtige til , at de kan tages uden seris demokratisk kontrol .


Af hensyn til borgernes interesser anmoder jeg derfor Rdet om at forpligte sig til samrd med Parlamentet om disse tre politiske hovedpunkter .

<P>
Er mine forslag utopiske , sledes som det ogs blev pstet om forslaget om n europisk valuta ?
Det tror jeg ikke .
I mindre sager er landene i Europa ofte hinandens rivaler , men i de store sager er man i bund og grund allierede .
Nr det drejer sig om de virkelige hovedsprgsml , sprgsml som fred , velfrd og ret , s er de nationale interesser i hver enkelt medlemsstat sammenfaldende med de europiske interesser .
Ved indfrelsen af euroen viser kraften i denne store europiske id sig p ny at vre strre end den misforstede nationalismes modstand .
Det giver , hr. formand , grund til hb og ogs til forsigtig optimisme .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , med euroens fdsel og beslutningen vedrrende de lande , som skal deltage i den flles valuta , oplever vi et helt enestende jeblik i den vanskelige og spndende proces med opbygningen af Europa .
At bruge tillgsordet  historisk  i dag er ikke overdrevet , og det dkker meget godt over denne beslutnings betydning og dens flger for fremtiden .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre deltager med sin mangfoldighed af erfaringer og holdninger alt efter land og parti - en mangfoldighed , der vil fremg af afstemningen - i dette parlamentariske mde med modstridende flelser af hb og bekymring , hb og bekymring for balancen mellem fordele og risici ved denne flles valuta .
<P>
Ud fra mit personlige synspunkt , der er sammenfaldende med mange af mine kollegers holdning , kan jeg udtrykke dette med en kort stning :  Euro ja , men ikke sdan . 
<P>
 Euro ja  , fordi konceptet og virkeliggrelsen af den flles valuta er den fornuftige kulmination p fllesmarkedet og indebrer strre gennemsigtighed for borgerne som forbrugere .
Ogs fordi euroen betyder en besparelse p de interne omkostninger og forsvar mod den aggressive amerikanske dollar og japanske yen , et forsvar mod den lette spekulation p det internationale finansmarked mod de nuvrende nationale valutaer .
Endvidere vil euroen uden tvivl rent psykologisk af borgerne blive opfattet som et ngleelement i foreningen af Europa , som vil f meget strre virkning end de nuvrende flles symboler og institutioner , og dette kan p mellemlangt sigt betyde accept og endog krav om politisk union .
<P>
 Men ikke sdan  , fordi vi er blevet pduttet en flles valutamodel , der er baseret p obligatorisk opfyldelse af nogle konvergensindekser , som ud over at vre vilkrlige har negativ indflydelse p bekmpelsen af arbejdslsheden og p de sociale politikker i medlemsstaterne .
En af den flles valutas fdre , den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt , har skrevet , at det aldrig er blevet tilstrkkeligt begrundet , hvorfor det nationale budgetunderskud ikke m vre over 3 % af BNP og den offentlige gld ikke over 60 % .
Efter hans mening er disse kriterier afledt af en deflationistisk ideologi , der faststter nogle konomiske og monetre dogmer , som rkker ud over en fornuftig bekmpelse af inflationen .
Vi kan tilfje , at de ultraliberale konomiske opskrifter er opstet p grundlag af disse dogmer i Den Europiske Union , og at alvoren forges , hvis disse kriterier nskes foreviget gennem stabilitetspagten .
<P>
Endvidere er vi meget bekymrede over , at der samtidig oprettes en Europisk Centralbank , der er uafhngig af politiske retningslinjer og uden egentlig demokratisk kontrol , og som vil ofre den konomiske vkst og beskftigelsen ved det mindste tegn p inflation .
<P>
Det m siges klart , at det planlagte Euro-Rd ikke har magt til at definere bindende retningslinjer , og at Europa-Parlamentet ikke har tilstrkkelige befjelser til at udve en effektiv demokratisk kontrol .
<P>
Endvidere kan de asymmetriske konomiske kriser i det europiske monetre omrde i lyset af globaliseringen have meget negative virkninger p de mest srbare lande , da der ikke engang er en europisk regering for konomien eller arbejdskraftens bevgelighed mellem de forskellige stater .
<P>
Det er ikke usandsynligt , at rivaliseringen mellem dollaren og euroen i Europa vil give sig udslag i tab af arbejdspladser og lnnedgang med hensyn til en falsk konkurrencedygtighed .
P denne baggrund er der stadig nogle , der mener , at det er ndvendigt at reducere solidaritetsfondene , og at eurolandene ikke br modtage sttte fra struktur- og samhrighedsfondene .
<P>
Kre kolleger , reprsentanter for Europas borgere : Vi er ikke sortseere og da slet ikke EU-skeptikere .
Vi er overbeviste europere , men kritiske europere fra venstrefljen .
Vi anser opbygningen af Europa som et nskvrdigt , demokratisk og progressivt projekt , som br strbe efter solidaritet og flles velstand .
Men vi mener ogs , at den nuvrende monetaristiske model kan blive et instrument , der tjener de ultraliberale politikker , og kan ge den allerede eksisterende trussel mod velfrdsstaten og den sociale dimension i Europa .
Som prsident Mitterrand sagde i dette Parlament , kan man ikke opbygge Europa imod arbejdernes interesser .
<P>
Vi m i dag tnke p Det Europiske Rd om beskftigelse i Luxembourg , prioriteringen af bekmpelsen af arbejdslsheden og det store ml om konomisk og social samhrighed .
Vi m tnke p , at det er ndvendigt at ge fllesskabsbudgettet , sledes at det bliver muligt at modst den regionale uligevgt , som markedet og den flles valuta kan skabe .
Vi anmoder om en arbejdsmssig , social og skattemssig harmonisering inden for det europiske monetre omrde .
Vi hber , at formanden for Rdet vil tage dette ad notam .
<P>
I vores egenskab af venstrefljspartier , der er samlet i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , anmoder vi om en omprioritering af opbygningen af Europa baseret p solidaritet , medansvarlighed og helt igennem demokratiske institutioner .
Nr euroens Europa fdes , vil det blive bydende ndvendigt at gennemfre den europiske politiske union , som vil give borgerne mulighed for deltagelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg p egne og p gruppens vegne hjerteligt nske de 11 lande - heriblandt mit eget - held og lykke med projektet .
Disse lande kommer til at dele den flles valuta , dens positive potentiale og dens risici , men vi betragter ikke briter , danskere , grkere eller svenskere som ringere europere .
Og det er da et paradoks , at Unionens formandskab lige for jeblikket er britisk .
Fremtiden tilhrer os alle , og sammen br vi alle helt og holdent vre flles om Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , Bert Brecht skriver , at han , der ikke stter noget hjere end utilfredshed med det , der kan ndres , heller ikke afskyr noget mere end dyb utilfredshed med det , der ikke kan ndres .
Et flertal af De Grnne vil i dag stemme for forslaget om euroen .
Der er forskellige opfattelser i gruppen .
Et flertal vil stemme for med overbevisning , men p ingen mde let om hjertet , og det vil lade sig lede af Brechts tanker .
Vi er altid get ind for en flles valuta i Europa .
Men vi har ogs fra starten advaret imod de konomiske og sociale risici ved en monetaristisk monetr politik .
Euroen kommer , det er det , der ikke kan ndres .
Den kommer , og den er bedre , end vi i vores ngstelse troede , og det hnger sammen med , at utilfredshed blandt de sociale krfter i Europa har frt til reelle ndringer .
Denne lyst til forandring kunne jeg ogs nske mig fra Europa-Parlamentets side , for vores rolle skal vre en anden end at vre statister i kulissen !
<P>
Med 11 deltagere bliver euroen ikke et element , der splitter den europiske integration .
Den vil ikke skille kernen fra periferien .
Det er godt .
Vi er glade for , at traktatens fortolkningsmargen blev udnyttet fuldt ud i forbindelse med afgrelsen om deltagelsen .
Ogs det er godt .
Men s m der ikke spilles kort om det bagefter , sledes som Waigel , der har indledt valgkampen , allerede i gr forsgte igen som en europisk revser .
Alts ingen ekstra betingelser , som ville begrnse enkelte deltageres politiske og skattemssige handlefrihed .
<P>
Alle taler i dag om en historisk dag .
Overalt mrker man store mnds lngsel efter at skabe historie .
Men jeg ville nske , at disse mnd ogs lrer af historien .
Den Europiske Unions konstruktion m nemlig ikke ende som Babelstrnet .
Det forblev undret , for de folk , der byggede det , blev forvirrede .
De kunne ikke lngere forst hinanden .
Den flles plan blev borte .
En strid opstod .
Der blev fusket med byggeriet .
De folk , der byggede trnet , forsvandt , og bygningsvrket forfaldt .
<P>
Vi skal vide , hvad vi bygger og til hvilket forml .
Den Europiske Unions historie er ikke afsluttet i dag .
Den skal fortstte , og det krver nu koordinering og nyorientering af den konomiske politik , styrkelse af Europa-Parlamentets rolle , og at Den Europiske Centralbank kommer ind under de demokratiske spilleregler .
<P>
Bekmpelse af den skadelige konkurrence p skatte- og afgiftsomrdet gennem en flles skatte- og afgiftspolitik og frst og fremmest en effektiv og reel beskftigelsespolitik .
Stabilitet er langt mere end en post i regnskabet .
Demokrati og social retfrdighed er de grundlggende forudstninger for stabilitet .
<P>
( Bifald ) Man skal derfor ikke kun bygge p en monetr union . Etableres der ikke samtidig en social union , en demokratisk union , vil folk betragte Den konomiske og Monetre Union som et bygningsvrk , de skal vre bange for .
Folk nsker at mrke og erfare , at dette Europa er deres Europa , et Europa , der giver dem arbejde , fred indadtil , brd , rent vand og god vin , alts en fremtid .
Den konomiske og Monetre Union er god , men den er helt sikkert ikke alt .
Det ville vre skbnesvangert , hvis den europiske energi ville vre brugt med den .
I dag er ikke en dag , hvor vi afslrer mindesmrker .
I dag er der rejsegilde p det europiske hus .
Rhuset str frdigt , lad os gre det beboeligt . Hr .
Brown og fru Green talte s begejstret - Pauline and Gordon - if it ' s so important , why the hell do you not join ?
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , det er sjldent , at monetre sprgsml giver anledning til sindsbevgelse , hvis det da ikke er panik over en pludselig krise .
Men her i dag er vi mange , der mrker en positiv sindsstemning og en alvorlig , men optimistisk fornemmelse .
Det er for det frste fordi vi har vret vidner til en sand politisk vilje .
De 11 lande , der skal deltage i euroen , har gjort en betydelig indsats .
Nogle af dem har indhentet det tabte , og det er med beundring , at jeg lyknsker vores venner i syd .
Jeg vil heller ikke glemme den indsats , som mit lands skiftende regeringer har gjort .
Andre har forstet at overvinde deres forudindtagethed og deres tilbageholdenhed . Lad os lyknske Tyskland og Bundestag for den modige beslutning .
Denne selvovervindelse er i sig selv et tegn p politisk vitalitet , og det virker stimulerende .
<P>
Vores gruppe er ligeledes klar over , at euroen ogs er en politisk sejr over de finansielle markeder .
Endelig vil vores lande kunne trkke vejret lidt mere frit , eftersom de i hjere grad end fr vil kunne undg at blive pvirket af valutaspekulanter , der lgger pres p regeringerne .
Selvom ethvert ydre pres ikke er helt udelukket i fremtiden , s vil den flles valuta , der er mere stabil , nu gre det muligt at st bedre imod , og dette er ogs et vigtigt politisk fremskridt .
<P>
Endelig burde euroen fremskynde den politiske integration i Den Europiske Union , hvis man ellers forstr at bruge dette redskab .
Med hensyn til institutionerne hrer vi til dem , der nsker at g ud over de beskedne fremskridt i Amsterdamtraktaten .
Men man kan hbe p og regne med , at den flles valuta vil trkke i den retning , hvilket vil vre en fordel .
Det er navnlig Europa-Parlamentets rolle , der br styrkes , for det er Parlamentet , og kun Parlamentet , som har den demokratiske legitimitet til at kontrollere den politiske linje i Centralbankens arbejde .
<P>
Med hensyn til indholdet af mange af de politikker , der er vigtige for vores borgere , ssom den konomiske politik , skattepolitikken , socialpolitikken og srligt beskftigelsespolitikken samt miljbeskyttelsespolitikken osv . , s skulle man ligeledes mene , at euroen burde f to gavnlige virkninger , nemlig at tilskynde til en tilnrmelse eller endog en harmonisering af disse politikker , og at tvinge de europiske instanser til fuldt ud at ptage sig deres ansvar .
<P>
Lad os s hbe , at Det Europiske Rd og Ministerrdet vil vre i stand til at lse de sprgsml , der stadig str bne , nr denne etape for euroens indfrelse er lykkeligt overstet .
Jeg tnker navnlig p valget af formand for Den Europiske Centralbank .
Fornuften forlanger , nej krver , en klar og hurtig lsning - Parlamentets afstemning i torsdags pegede i denne retning .
Det ville nemlig ikke vre srlig fornuftigt at dele mandatet for den frste formand for Centralbanken i to ved at udpege to p hinanden flgende formnd . Det ville vre en krnkelse af traktaten , og det ville uden tvivl vre et uheldigt fortilflde , hr. formand , idet intet jo burde skmme denne store dag .
<P>
Man kan blot hbe , at de lande , der ikke har villet eller kunnet indfre den flles valuta i dag , snart vil slutte sig til os , s hele familien er samlet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i de forlbne mneder er der i aviser og faglitteratur dukket artikler op , hvor det med tungtvejende argumenter fremfres , at Den Europiske Union ikke er godt forberedt p MU ' en .
Ganske vist er perspektiverne p kort sigt gunstige p grund af den blomstrende konomi .
Der er imidlertid fare for , at MU-deltagerne glemmer , at det er ndvendigt med strukturelle konomiske reformer for - i MU-regi - at kunne modst en eventuel krise .
Det er skriften p vggen , at Rdet i sin anbefaling ikke med et eneste ord nvner den trnhje statsgld .
<P>
Hvorfor s alligevel MU ' en ?
Hvis den tjener til at ge velfrden , s glder det frst og fremmest de velfungerende konomier i Vesteuropa , idet de central- og steuropiske lande bliver til tredjerangs lande .
Eller er der ikke sdan noget som en moralsk pligt til s hurtigt som muligt at gre disse lande til ligestillede medlemmer af Unionen ?
<P>
Der er ogs en anden moralsk indvending .
MU ' en har en svinghjulsvirkning nr det drejer sig om at overdrage kompetence p andre politiske omrder .
Det glder srligt for social- og skattepolitikken og det p trods af , at regeringscheferne i december sidste r klart gav udtryk for , at konomisk politik og lnpolitik fortsat vil vre et nationalt anliggende .
MU ' en frer til en uacceptabel magtkoncentration hos de europiske institutioner , der er vant til at vurdere de fleste politiske sprgsml efter en effektivitetsmlestok .
Materialisme og markedstnkning varetager ikke altid samfundets og borgernes ve og vel .
<P>
Hr. formand , vi gr ind for den bredest mulige Europiske Union af selvstndige , demokratiske europiske stater .
MUkorsettet vil p sigt lgge pres p samarbejdet og bevirke , at de mindre rige lande kommer for langt bagud .
Endvidere er borgerne bedre tjent med nrdemokrati og en politik , der ikke kun koncentrerer sig om materielle interesser .
Vi stemmer derfor imod .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , mon ikke vi er mange , der har en lille frygt for , at euroen ogs vil betyde en forgelse af de 19 millioner arbejdslse , der er i Unionen ?
Men samtidig fler vi os bevget over , at vi nu nr det ml , vi har forfulgt siden slutningen af tresserne , et hb , der nu endelig bliver til en sikkerhed : Den flles valuta vil blive udgangspunktet for endelig at gennemfre den politiske union .
Den flles valuta alene vil nemlig aldrig kunne lse de problemer , der stadig prger det europiske samfund , og som har frt til , at den politiske union endnu ikke er ivrksat .
En teknisk konstruktion som euro-konstruktionen kan , hvor ndvendig og uundvrlig den end er , aldrig give et tilfredsstillende svar p beskftigelsesproblemerne , der krver politiske strategier og lsninger , som samordnes p fllesskabsniveau .
<P>
Jeg takker ordfreren , hr. von Wogau , for det arbejde , som han har udfrt og for at have understreget ndvendigheden af en fllesskabsaftale om arbejdslsheden .
For Alleanza Nazionales delegation glder jeg mig over det heldige udfald af et af et af de mest omstridte ml i Maastricht-traktaten , men p denne hjtidelige festdag gr vores virkelige tak til de europiske befolkninger , der har accepteret alvorlige konomiske ofre for at opfylde et ml , der ikke kan vre og ikke br vre af udelukkende konomisk art .
<P>
Alleanza Nazionale minder hver enkelt om , at grundlggerne nskede en politisk union , social og kulturel integration og opfyldelse af mlstningen om en varig fred , som kun en gensidig respekt kan sikre .
Derfor er der et presserende behov for at styrke komplementariteten mellem de konomiske politikker og politikkerne for et aktivt arbejdsmarked , ligesom der er behov for egnede strategier til at udfylde den sociale og konomiske klft mellem EU ' s regioner , og derfor er vi enige i forslaget om at institutionalisere en parlamentarisk dialog med de monetre myndigheder .
<P>
Dette betyder dog ikke , at den konsensus , hvormed vi sttter henstillingerne til Rdet , br fre til en formindsket indsats fra Parlamentets side i retning af opnelsen af den politiske union , uden hvilken klften mellem de to Europaer og mellem den flles valuta og de nationale valutaer kun vil blive dybere .
Truslerne mod vores enhed kan kun imdegs ved at etablere en politisk union .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , dagen i dag er en stor dag , en historisk dag .
Den konomiske og Monetre Union vil forandre Europa .
For frste gang vil der med den flles valuta over hele Europa blive anvendt den samme valuta fra Flensborg til Sicilien , fra Dublin til Helsinki , et vigtigt og rigtigt skridt p vejen mod den stadig snvrere union af europiske befolkninger .
Euroen vil betyde , at vi dagligt i praksis oplever den europiske integration .
For frste gang etableres en europisk fderal myndighed .
For frste gang har nationalstater frivilligt og uden tvang eller krig opgivet suvernitet i den monetre politik .
Denne opgivelse af suvernitet frer imidlertid i virkeligheden til get suvernitet for alle , fordi Den konomiske og Monetre Union med 300 millioner mennesker , med et bruttonationalprodukt og en andel af verdenshandelen p nsten 20 % vinder i suvernitet og politisk evne til at skabe til gavn for Europa og dets befolkninger og selvbevidst kan trodse globaliseringstruslerne .
<P>
Indfrelsen af euroen fjerner forstyrrelser i de konomiske forbindelser p det indre marked , fjerner valutakursrisikoen , ger planlgningssikkerheden , nedstter transaktionsudgifterne og frer til en bedre udnyttelse af vkstmargenerne , innovationspotentialet og mulighederne for beskftigelse .
Vi ved , at vi i fllesskab er strkere , end vi er hver for sig .
Europa er moden til euroen .
Euroen bliver en stabil og sikker valuta .
I Europa er der endelig gennemfrt en stabilitetskultur med historisk lave inflationstakter .
Graden af konvergens vil gre Den konomiske og Monetre Union til et stabilitetsfllesskab .
I en brydningstid ser ikke alle kun med glde , men nogle ogs med skepsis og usikkerhed ind i fremtiden .
Det er vores opgave som Europa-Parlament at give disse mennesker en ledetrd og tillid , for i sidste instans har euroen ikke kun brug for markedernes accept , men ogs for befolkningernes accept .
<P>
Vi har lrt meget af fortiden .
Valutastabilitet er et ndvendigt grundlag for social og politisk stabilitet .
Valutakursstabilitet er en ndvendig grundlggende forudstning for valutastabilitet p et bent og integreret indre marked .
De to ting kan i lngden kun sikres med en flles monetr politik . Den Europiske Centralbank , som er uafhngig , er en tilstrkkelig forudstning derfor .
Men for fremtiden vil den monetre politik blive udformet , s den tager hensyn til alle deltagere i Den konomiske og Monetre Union , som 11 medlemsstater heldigvis vil deltage i , og de vil forhbentlig snart f flge af de vrige .
Maastricht-traktaten forpligter med rette Den Europiske Centralbank til ogs at sttte den konomiske politik i Den Europiske Union .
Derfor vil Den konomiske og Monetre Union bidrage til den stabilitet i realkonomien , som vi har s hrdt brug for af hensyn til investeringer , vkst og beskftigelse , og sledes er Den konomiske og Monetre Union allerede et stykke politisk union .
<P>
Vi har brug for fremskridt ogs i beskftigelses- og socialpolitikken .
Hverken dumping og illoyal konkurrence i forbindelse med social- og miljstandarder eller en altdelggende skatte- og afgiftskonkurrence kan forenes med den europiske fllesskabsnd og det indre marked .
Vi har derfor brug for fremskridt inden for beskftigelsesunionen og tillige i socialpolitikken .
De kommende generationer vil sprge os , hvorfor vi ikke for lngst havde fet euroen .
Den konomiske og Monetre Union grundlgger et nyt europisk samfund .
Derfor er Den konomiske og Monetre Union ganske rigtigt en vigtig lftestang for Europas rolle i det 21. rhundrede .
Willy Brandt sagde engang , at dette Europa tilhrer os alle .
Det er vores opgave at finde det rigtige svar p vores tids udfordringer p det rette tidspunkt .
Euroen kommer p det rette tidspunkt .
Lad os benytte denne chance .
Derfor tilhrer den os alle , denne euro !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , nr nu det helt karakteristiske for Den Monetre Union br vre , at vi viser et Europa med en strk flles stemme , og nr nu de seneste mneder har vist en uventet god udvikling , s er det en stor politisk fejl , at vi selv skaber problemer , der kan fre til tvivl om MU ' en .
Det br vre det direkte politiske budskab fra dette vigtige mde .
Forsigtige teoretiske overvejelser eller national egoisme i forbindelse med valget af formanden for Centralbanken br ikke f os til at glemme de virkelige rammer for Den Monetre Union , denne flles vision , der sigter mod en europisk integration , som naturligvis ikke m fre til , at nogle lande udelukkes og udstdes .
<P>
Derfor vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p tilfldet Grkenland , der uanset rsagerne til , at det ikke opfylder kriterierne - og her br jeg sige , at det ikke mindst skyldes de meget hje forsvarsudgifter - faktisk er det eneste land , der forbliver uden for MU ' en mod sin vilje .
Selvom landet p grund af sin relativt begrnsede konomi , hvis det indgik i MU ' en , ikke ville pvirke de vrige medlemsstaters konomier i udprget negativ grad , udsttes det nu for alle de negative konsekvenser af ikke at deltage .
Og det betyder i praksis , at der fremover skal gres en endnu strre indsats for at f konvergensen til at lykkes , en indsats der skal fokusere p renterne , p den monetre stabilitet , og som inden for rammerne af MU ' en ville have vret langt lettere .
<P>
Denne kommentar betyder naturligvis ikke , at der ikke br vre betingelser for indtrden i MU ' en .
Og det er da ogs helt berettiget , at det er gjort klart for den grske regering , at landet m forsge at trffe de ndvendige strukturelle og andre foranstaltninger , som br indfres jeblikkeligt og have de ndvendige konsekvenser .
Der br imidlertid samtidig vre en konkret og uigenkaldelig forpligtelse til at erkende , at Grkenlands tiltrdelse skal ske inden for de samme fortolkningsmssige rammer , som glder for de frste 11 medlemmer .
I vrigt er det min overbevisning , at Europa vil blive s strkt , at det ikke vil blive pvirket af sdanne grnsesituationer .
Dette siger jeg , for at ogs det grske folk skal kunne deltage i denne hbets dag , og ikke fle sig skuffet p et tidspunkt , hvor Europas vrige befolkninger med optimisme modtager budskabet om deres officielle deltagelse i euroen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , datoen den 2. maj 1998 vil vre et historisk vendepunkt for den europiske konstruktion , da den definitivt og uden tvivl uigenkaldeligt baner vejen for indfrelsen af euroen , den flles valuta , i 11 af Den Europiske Unions 15 lande .
<P>
Euroens indfrelse er et endepunkt , men den er ogs , og ikke mindst , et udgangspunkt for en ny fremtid , som vi nu skal skabe sammen .
Den er frst og fremmest et endepunkt , der vil stadfste fuldendelsen af det store indre marked , som den tidligere monetre uro ofte er get ud over , men som ogs er resultatet af den tlmodige indsats for at opn konomisk konvergens , som medlemsstaternes regeringer ihrdigt har ydet siden 1992 .
Men det vanskeligste stykke mangler uden tvivl stadig at blive tilbagelagt , og euroens indfrelse vil give signalet til en ny start p en vej , der er fyldt med forhindringer .
<P>
Fra i dag af skal der skabes en ny konomisk orden i Europa , s euroen bliver en folkelig succes , hvilket indebrer , at den ikke blot er resultatet af en konomisk konvergens , men at den muliggr en social konvergens , der br vre det endelige ml for det europiske eventyr .
Ved at afskaffe kurssvingningerne mellem de europiske valutaer vil euroen gre konkurrencen mellem Unionens virksomheder endnu mere effektiv og mere gennemskuelig , hvilket vil krve en strre indsats af virksomhederne med hensyn til administration , innovation og tilpasning til markedet .
<P>
Da de konomiske tilpasninger ikke lngere vil kunne ske ved hjlp af en ndring af valutaernes paritet , m risikoen for , at de sker via beskftigelses- og lnniveauet ikke undervurderes .
For at undg disse farer , som ville vre ddbringende for den europiske konstruktion , skal de forskellige medlemsstaters konomier styres med det fastlagte ml at sikre den hjest mulige vkstrate med henblik p at skabe det strst mulige antal arbejdspladser .
Samtidig skal der opfordres kraftigt til at fremskynde de uundvrlige strukturreformer , idet man prioriterer folks uddannelse og konstante tilpasning til de tekniske fremskridt , som vil ske med stadig strre hastighed , og idet man srger for mobiliteten , nr denne er ndvendig , og fremmer forskningen samt den videnskabelige og tekniske innovation med alle midler .
<P>
Euroens trovrdighed og internationale rolle , navnlig over for dollaren og yennen , afhnger heraf .
Det er de strke og dynamiske konomier , der skaber strke og respekterede valutater , og ikke omvendt .
Euroens indfrelse udelukker enhver letkbt politik .
De europiske borgere og regeringer skal vide , at euroen medfrer nye forpligtelser , der vil tvinge dem til at opfre sig dydigt .
Alle ved dog , at dyden ikke kommer af sig selv - den krver en indsats af borgerne , og den krver skattemssig fornuft og bekmpelse af spild af regeringerne .
Den vej , som euroen baner , vil vre lovende , hvis vi er i stand til at indfre den adfrdskodeks , der vil gre det muligt for os at undg de skred og de fald i grften , som truer de uforsigtige eller simpelthen uagtsomme ledere .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne illustrere mine bemrkninger med et billede .
Mit land er om nogle uger vrt ved VM i fodbold .
Hvad euroen angr , s ville vi gerne have kunnet sammenstte et 15mands rugbyhold med vores britiske venner .
Vi fr i stedet et fodboldhold med 11 spillere , der har mttet yde en enorm indsats for at kvalificere sig .
Euroholdet skal spille mod dollarholdet og yenholdet ved et meget bent men ubarmhjertigt verdensmesterskab .
<P>
Vores hold er blevet godt forberedt af trneren Yves Thibault de Silguy , men tilhngerne p tilskuerpladserne , det vil sige den offentlige mening , der reprsenteres af de europiske og nationale parlamentsmedlemmer , er nervse .
De er bekymrede over , at dommeren - nemlig formanden for ECB - der skal srge for , at spillereglerne bliver overholdt , endnu ikke er blevet udpeget . Tilhngerne er ligeledes bekymrede , fordi de endnu ikke ved , hvem der skal tilrettelgge spillet og opstille den strategi , der vil gre det muligt for euroholdet at vinde .
<P>
Men n ting er sikker - og jeg kommer nu til slutningen af mit indlg , hr. formand - nemlig at tilhngerne vil forlange meget af spillerne .
De vil ikke tve med at pibe holdet ud , hvis det laver selvml eller lader for mange ml g ind .
Kre kolleger , vi hber alle , at vores hold vinder , s lad os opfre os som tilhngere , der er entusiastiske , men ogs meget krvende .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , det ser nsten ud som om , at man i dag ikke m kritisere euroen , men netop fordi Unionen er mig meget kr , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p de risici , som euroen medfrer .
Den valuta , der skal vre et strkt symbol p den europiske enhed , truer med at skabe splid .
Et flertal i Parlamentet anmodede sidste torsdag om , at stabilitetspagten nje blev overholdt .
Uklogt , hr. formand .
Denne pagt ger paradoksalt nok risikoen for , at Den Monetre Union p ny gr i oplsning .
Det er opskriften p en politisk og monetr krise s lnge de strenge budgetkrav og de drastiske sanktioner ikke opvejes af europisk solidaritet .
<P>
Nogen pstr , at Den Monetre Union vil aftvinge solidaritet p social- , milj- og skatteomrdet .
Men det er forelbig et fromt nske .
Der er strke modsatrettede krfter , f.eks. nettobetalerne , der nsker at klde EU ' s budget af , og i Nederlandene bogfrer de fire strste partier allerede en stor besparelse p kontingentet .
<P>
Det hurtige knald i Parlamentet i dag er en formlsls bifaldsvelse .
Alligevel vil jeg tage afstemningen alvorligt . Den drejer sig reelt om Italien .
Forfatterne af Maastricht-traktaten ville hgte Italien af kontinentet og derved splitte Unionen .
Heldigvis er de blevet snydt .
Fordi jeg ikke nsker at stille mig p " spaghettifobiens  side , stemmer jeg alts i dag  ja  .
<P>
Eurodebatten handlede for meget om biting .
Bliver det franskmanden Trichet eller " modeltyskeren  Duisenberg , der bliver formand for Centralbanken .
Er Italien klar til euroen ?
Men om Europa er klar til euroen , det sprgsml er desvrre blevet stillet for lidt .
Markedets og valutaenhedens Europa skal ogs vre menneskets og miljets Europa .
Hvis vi ikke snart begynder at arbejde p dette , kan euroen ende som matadorpenge .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , kre kolleger , nr De nu giver Deres endelige godkendelse til overgangen til den flles valuta , s tror nogle af Dem mske , at det vil vre en stemme for Den Europiske Union .
Men det vil i virkeligheden vre en stemme for Unionens oplsning .
Den flles valuta og den tilhrende konvergens- og harmoniseringsideologi vil diktere nogle ensrettede love for folkeslag , der er meget forskellige , med deres traditioner , deres frihed , deres demokrati og deres nationale suvernitet .
<P>
Ved at fortrnge denne forskelligartede natur , der udgr Europas rigdom , og som man tvrtimod burde lade udfolde sig , vil harmoniseringsideologien give anledning til strke konflikter i de kommende r .
I stedet for at gre Europa strkere vil den tvrtimod vende Europa mod dets interne konflikter i mindst et rti og til slut svkke Europa i forhold til dets store partnere p verdensplan .
Harmoniseringsideologien vil ogs g ud over vksten og beskftigelsen , da den forhindrer det enkelte land i at fre en konomisk politik , der er tilpasset til landets egne srprg .
Endelig vil den underordne de nationale demokratier uden at kunne erstatte dem med noget tilsvarende p europisk plan .
<P>
Hvis De godkender overgangen til den flles valuta p de nuvrende betingelser , vil De faktisk stemme ja til en lov , der betyder et sandt enevlde for en forsamling af internationale eksperter og bankmnd , hvilket vil vre en alvorlig tilbagegang for demokratiet i Europa .
I dag har Europas befolkninger ikke fet en rlig information om de endelige ml med den flles valuta .
Hvis det lykkes for Dem at gennemtvinge den p disse betingelser , vil det vre et meget drligt varsel for vores frihed her ved indgangen til det 21. rhundrede .
<P>
Men det vil ikke vre tilfldet .
Vi tror , at befolkningerne lige fra starten , nr euroen tages i anvendelse , vil forst , hvilken flde de er blevet fanget i . De vil hurtigt forst , at euroen er Europas fjende .
Vi vil s kunne begynde at realisere vores ideal , nemlig et frihedens og de nationale demokratiers Europa , der hedder " Nationernes Europa  .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er uden tvivl et stort jeblik for os , der er indkaldt her i dag til et ekstraordinrt lrdagsmde for faktisk at begrave 11 af vores valutaer .
Det er netop fordi denne handling er vigtig , og ikke mindst fordi disse valutaer er frugten af arbejdet hos de befolkninger , der har skabt dem , at man burde tage disse med p rd .
Men selvom vores befolkninger ejer deres egen valuta , er de udelukket fra denne ekspropriationsbeslutning . De er endda dobbelt udelukket , bde nu og for altid .
<P>
Udelukkelsen finder sted nu , eftersom Deres stemme her i Europa-Parlamentet , der reprsenterer Europas befolkninger , ikke har strre retsvirkning end en samtale mellem kloge mnd .
Men udelukkelsen af vores borgere , der trods alt er suverne , er ogs for altid .
Administrationen af den kommende euro er overladt til Den Europiske Centralbank , hvis Styrelsesrd i sin bygning i Frankfurt ikke modtager ordrer fra nogen og ikke kontrolleres af nogen andre end et svagt og forlorent Euro-Rd og sledes kun er ansvarligt over for et dusin hjtstende embedsmnds ledelse .
Euroen administreres p oligarkisk vis .
<P>
Folket er sledes udelukket , hvilket ikke vil kunne undg at fre til delggelse .
For det frste delggelse af den solidaritet , der eksisterer inden for nationerne .
I et Europa uden grnser , hvor varer og mennesker kan bevge sig frit , vil en flles valuta nemlig give en fortjeneste til det billigste produkt , det vil sige det produkt , der er fremstillet med de laveste sociale udgifter .
<P>
Det er derfor , at Europa betyder frre sociale minimumsbelb , mindre social beskyttelse og mindre solidaritet .
Euroens Europa , det er kapitalens Europa , skabt af kapitalen og for kapitalen .
Ved yderligere at opbryde vores samfund med 20 millioner arbejdslse , vil Europa delgge vores nationers frihed .
Vi ved godt , at formlet er en flles konomi- og finanspolitik og en flles regering , hvilket betyder , at vores stater vil forsvinde som nationer .
<P>
Men en valuta er levende , den er folkets hjerteblod , og at ville afskaffe den er lidt ligesom at ville gentage Abrahams ofring af Isak , hvor Gud standsede Abrahams hnd .
Vil Gud kunne standse afstemningen , inden ofringen bliver vedtaget ?
Det hber jeg , men blodet fra de 11 nationer , som De vil have fet til at forsvinde , vil forblive p Dem som en skamplet , og historien vil sige om Dem : " Ruont in servitudinem  .
<P>
( Kraftigt bifald fra yderste hjre )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg siger tak til finansministeren og til KOFIN-Rdet for deres anbefaling , som Europa-Parlamentet gr strkt ind for .
Jeg vil ogs gerne sige til hele Parlamentet , at dette er en vigtig besked til resten af verden om , hvad Europa kan opn , nr den politiske vilje er til stede .
Det er et fremragende eksempel for vores egne borgere og resten af verden .
Netop af denne grund er det yderste hjre her i Parlamentet s bange , nr den politiske vilje i Europa har talt , som den har gjort det i dag .
<P>
Formanden for KOFIN-Rdet omtalte vores borgere , behovet for at skabe arbejdspladser , behovet for at forebygge social udstdelse og fattigdom .
Hr. rdsformand , vi nsker ikke hjtidelige erklringer fra Rdet .
Vi nsker bevis for , at det detaljerede arbejde , der udfres omkring den monetre union , flges op af detaljeret arbejde til bekmpelse af social udstdelse og arbejdslshed .
Det strkeste signal , vi kan sende til vores borgere , er , at denne proces er for dem og ikke kun for kapitalmarkederne .
Her i eftermiddag forventer vi en meget strk udmelding fra Rdet om , at der , isr i forbindelse med de brede konomiske retningslinjer , vil blive truffet hensigtsmssige foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden i Europa .
<P>
Vi vil naturligvis gerne have stabilitet i Den Europiske Union .
Det ser vi som en mde at bekmpe arbejdslsheden p og styrke det indre marked i Den Europiske Union .
Men dette skal suppleres med foranstaltninger til fremme af uddannelse og erhvervsuddannelse for at give de unge en chance og sikre , at Unionens randomrder inddrages og fr udbytte af processen .
Det er p dette grundlag , at borgerne i Den Europiske Union vil bedmme processen ; ikke kun p , hvorvidt Den Europiske Centralbank kan sikre prisstabilitet , men ogs p , hvorvidt den kan fremme vkst gennem investeringer og nye arbejdspladser for vores borgere .
<P>
Endnu et vigtigt punkt , der skal flges op p - og det hber jeg , rdsformanden vil sige noget om i dag - er hele sprgsmlet om politisk samordning .
Jeg gennemgik erkringen i dag , og s vidt jeg kan se , bekrfter den , at det er KOFIN-Rdet , der har ansvaret for samordning af de konomiske politikker i Den Europiske Union .
Det er meget vigtigt .
Den konomiske samordning br ikke overlades til uformelle organer .
Den hrer under Den Europiske Unions officielle institutioner .
Vi bifalder Deres indlg i dag , men gr venligst noget ved de andre punkter p dagsordenen , isr arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er blevet gjort tilstrkkelig stads af det historiske jeblik i dag .
Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang rette en tak til de mange mennesker , som ikke str i rampelyset , og som har bidraget til at gre denne historiske weekend mulig , og den omfatter naturligvis ogs de mange tolke i kabinerne .
Euroen vil blive en strk euro og trodse negative meldinger som dem fra kanslerkandidaten fra Hannover / Niedersachsen om , at euroen skulle vre et svageligt for tidligt fdt barn .
Her bringes euroen til verden efter flere rs dit og et stramt og konsekvent fitnessprogram .
De dermed forbundne aftaler om stabilitet , der er indget , og som i gr endnu en gang blev bekrftet og understreget p KOFIN-Rdet , vil hjlpe eurobarnet med at udfolde sig , idet det skuer klart fremad og ikke mister mlet af syne , tynget af stor statsgld .
<P>
Nu kan euroen forsynet med det ndvendige udstyr vinde borgernes tillid .
Derfor vil alle de , som skaber forvirring med uigennemtnkte udtalelser , ikke lngere f medvind .
Opgaven i de kommende mneder skal st i en mlrettet informationsstrategis tegn , og informationen skal frst og fremmest formidles gennem de elektroniske medier og besvare de sprgsml , borgerne stadig mtte have .
Alle medlemsstater skal gre sig klart , at ikke kun de store og mellemstore virksomheder fra 1999 vil benytte euroen i forbindelse med bank- og giroindestender p anfordring , men at ogs staten skal g foran med et godt eksempel .
Den skal tage euroen med i sine transaktioner og integrere den i dagliglivet og dermed i bevidstheden s hurtigt som muligt .
<P>
Forbrugeren har ret til gennemskuelighed , frst og fremmest gennemskuelighed i forholdet mellem national valuta og euro .
Det er formlet med den frivillige dobbelte prismrkning fra 1999 til slutningen af 2002 , hvorved kostbare overgangsscenarier i det frste halvr muligvis undgs .
Signalet for euroen sttes i dag , den 2. maj , p fuld fart fremad .
Vi vil som Det Europiske Folkepartis Gruppe i overensstemmelse med vores opgaver ledsage de klart afstukne ml ind i en god fremtid .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , Europa-Parlamentet vil i dag sandsynligvis med stort flertal stemme for et for tidligt fdt barn .
En baby ved navn euro vil komme til verden p et tidspunkt , hvor vigtige forudstninger for , at babyen vil komme til at trives og fungere harmonisk , endnu ikke er opfyldt .
Da vi ikke anser det for rigtigt bevidst at stte en for tidlig fdsel i gang , medmindre den er absolut ndvendig , vil vi strigske liberale stemme imod .
Dermed udtaler jeg mig imidlertid ikke imod eurobabyen som sdan .
Det er i de europiske borgeres interesse , at dette for tidligt fdte barn ikke dr .
Fra nu af skal alt sttes ind p under stor bevgenhed at fremme de skridt hen imod en harmonisering , der stadig mangler , for at Den konomiske og Monetre Union fr et solidt fundament .
<P>
Som en af dem , der i dag vil stemme imod , vil jeg gerne forpligte mig til at deltage i disse bestrbelser , og jeg vil opfordre alle de kolleger , som ligeledes stemmer imod , til ikke at skue for meget bagud , men kritisk og alligevel konstruktivt tage fat p vores nye valutas fremtid ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet , da taletiden var overskredet )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , vi spanske socialdemokrater glder os over at have net dette jeblik .
I de nsten 14 r , hvor Spanien havde en socialdemokratisk regering under ledelse af Felipe Gonzlez , indtrdte vores land ikke blot i Den Europiske Union , men Spanien har endvidere deltaget intensivt i opbygningen af Europa .
Rent konkret er Spaniens hovedstad , Madrid , blevet forbundet med euroen ved mindst to vigtige lejligheder : Det Europiske Rd i Madrid i juli 1989 , som godkendte Delors ' plan om Den konomiske og Monetre Union , og Det Europiske Rd i Madrid den 15. december 1995 , hvor den nye flles valuta rent konkret blev dannet .
<P>
I trd hermed har den spanske socialdemokratiske regering gjort en stor indsat for at faststte konvergenskriterierne , og rent konkret fremlagde davrende konomi- og finansminister Pedro Solbes i 1994 konvergensplanen for den spanske konomi .
Regeringsskiftet i 1996 har ikke ndret kursen for spansk politik .
Den nuvrende spanske regering har fortsat denne politik , hvilket jeg lyknsker den med , og derfor har vi alle grund til at glde os over , at vi nu er get over i en ny fase i opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , den vej , der frer til euroen , har lige fra starten vret hrd og fyldt med forhindringer .
Vi har mttet udvise meget fasthed og mod for at n dertil , hvor vi er i dag .
Alle ophavsmndene til denne prstation skal have tak .
Jeg vil ikke nvne dem alle inden for mine to minutter .
Deres navne vil g over i historien .
<P>
I dag lader vi dog blot tppet g op . Der skal stadig gres meget , for at blomsterne ogs bliver til frugt .
Det Europiske Rd m allerede i dag gre en ende p dette sknderi fra en anden tid , s euroen kan nyde godt af det tillidsfulde klima , som den krver .
Nr frst vi er enige om , at der kun er n valuta og n valutapolitik , og at Centralbanken skal vre uafhngig , hvad betyder s dette psykodrama med nationalistiske undertoner for at finde ud af , om lederen skal vre franskmand , hollnder , finne eller hvad det nu kan vre ?
Hvad betyder denne kandidats nationalitet , nr blot han er kompetent , trovrdig og uafhngig ?
Dette tydelige misbrug af vetoretten og en sdan afpresning , som stadig eksisterer i dag , kan ikke lngere tolereres , nr det drejer sig om udnvnelsen til vigtige poster .
Det m vi huske i fremtiden , nr der bliver tale om at ndre traktaterne fr udvidelsen .
<P>
Der er en anden opgave , der venter p Rdet , og det er samordningen af de konomiske politikker , der forbliver nationale , og af valutapolitikken , som er fderal .
Det , som traktaten indeholder i den henseende , er mske ikke tilstrkkeligt , og Rdets opfrsel indtil nu har ikke mindst vist , at der var brug for en pvirkning udefra , og navnlig fra Parlamentet .
<P>
Min sidste bemrkning er , at eftersom vi nu kun har n flles politik , skal Europa ogs tale med kun n stemme over for udlandet og i de store internationale organisationer .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , hvor er Europa ?
Hvor er det egentlige Europa , som I gr s stor reklame for og fremstiller som den eneste kur mod alle de onder , der rammer de europiske befolkninger , lige fra arbejdslsheden til den organiserede kriminalitet ?
Det er regeringernes overherredmme , der har skabt euroen , men de skaber ikke folkets Europa , regionernes Europa , det fderale Europa og befolkningernes Europa .
<P>
I dag fejrer man den statsstttede storkapitals sejr , de strke konomiske krfters sejr , som gennem misinformation lader borgerne og de sm virksomheder betale de enorme udgifter til euroen .
De sm og mellemstore virksomheders fremgang kvles hver eneste dag af et stadigt mere centralt teknokrati , der styres af storkapitalens interesser , som i dag er frende i europisk sammenhng .
Det bliver bestemt ikke disse finansielle formler , der lser de store problemer i dagens Europa .
Endnu en gang har man glemt de egentlig rsager og fundamentet for denne union , de selvstyrende omrders , kommunernes og regionernes rolle .
<P>
I dag dr drmmen om et fderalt Europa !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , min mening er lige modsat den foregende talers .
Den Europiske Union tager i dag et afgrende politisk skridt i retning af fremtiden og peger samtidig p en vej for andre store regioner i verden , en vej med sammenslutning og flles overvindelse af nationalisme , der kun frer til konflikter og krige .
Det er vores vigtigste bidrag til en ny verdensorden .
<P>
Vi er stolte over , at Italien har troet strkt p dette tiltag . Det er til italienernes fortjeneste , at de har forstet og accepteret den byrde , de er blevet bedt om at bre , og det er til de italienske lederes fortjeneste , at de nu har vist sig at vre trovrdige og beslutsomme .
Efter en nedgangsperiode , der har varet flere rtier , vil Italien nu igen kunne bidrage til Unionens fremtid med en rolle , der passer til landet .
Vi vil med beslutsomhed fortstte med at bestrbe os p at skabe en egentlig flles konomisk politik og strke reprsentative politiske institutioner .
Fra i dag af er Europa mere trovrdigt som eksempel p en overnational union .
Det vil blive endnu mere trovrdigt for de europiske borgere , hvis den anvender euroen til at lse beskftigelsesproblemet og dermed sikre fremtiden for millioner af unge p dette kontinent .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , vi er net til et vendepunkt i den europiske historie .
Indfrelsen af euroen er symbol p nedrivningen af mure mellem lande , p viljen til samarbejde og det frste tegn p enhed , som borgerne vil have i hnderne hver dag .
<P>
Efter Anden Verdenskrig og ogs tidligere er der gjort forsg p at koble Europas valutaer til hinanden , frst indirekte til dollaren , senere i slangen og Det Eoropiske Monetre System .
Ind imellem var der spndinger , f.eks. i 1992 og 1993 , men ogs ved begyndelsen af Det Europiske Monetre System .
P grund af modsatrettede reaktioner fra centralbankerne blev nogle lande fra tid til anden tvunget til at forlade systemet .
Euroen gr nu en ende p den nationale valutapolitik i eurolandene , p rtiers tilpasninger af kurserne og p uenighed om den valutapolitik , der skal flges .
<P>
Nu er tiden inde til en intensivering af samarbejdet og koordinering af den konomiske politik .
Jeg vil fra denne talerstol indtrngende anmode Rdet om ikke at erstatte uenigheden om valutapolitikken med uenighed om formanden for Den Europiske Centralbank .
Det vil skade Europa enormt , hvis billedet af en harmonisk overgang til den nye valuta forstyrres af nationale interesser .
<P>
Udsttelse af valget afviser jeg , fordi det er meget vigtigt , at Den Europiske Centralbank straks kan g fra start for at srge for , at der er orden i eget hus den 1. juli , s Banken med fuld styrke og i tilstrkkelig grad kan g i gang med sin vanskelige opgave med at styre den europiske monetre politik .
Kandidaturen til formandsposten for EMI , forlberen for Den Europiske Centralbank , giver kontinuitet ved overgangen fra EMI til Den Europiske Centralbank .
Det var baggrunden for , at Alexandre Lamfalussy forlod Det Europiske Monetre Institut fr tiden .
Jeg henstiller til Rdet , at det fastholder denne linje .
<P>
Til sidst nsker jeg af hensyn til de europiske borgeres interessere euroen en stabil og sikker fremtid , ogs i drligt konomisk vejr .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Fourans">
Endelig er vi net s langt , kre kolleger .
Endelig stter vi fdderne p det forjttede land .
Endelig ser euroen dagens lys .
Og konvergenskriterierne ?
Kan De huske alle de ulykkesprofeter , der pstod , at kriterierne ville vre et hrdt slag for vores konomier .
Det var lige det modsatte , der skete .
Kriterierne skabte de ndvendige betingelser for vkst og for et hjt og varigt beskftigelsesniveau .
<P>
Euroen er her alts .
Vi skal nu srge for , at den fungerer .
Den skal med andre ord administreres ordentligt .
I den forbindelse kan man have tillid til Den Europiske Centralbank og dens mnd , uanset deres nationalitet .
ECB skal og vil vre uafhngig - det kan ikke siges for tit .
Det betyder dog ikke , at dens ledere skal vre hjt hvet over almindeligt ddelige .
De skal , uden at det gr ud over deres uafhngighed , vre underlagt en klart identificeret demokratisk kontrol , hvor vores Parlament skal spille en central rolle .
<P>
Men euroen vil kun blive en succes under forudstning af , at man ogs er i stand til at samordne vores konomiske politikker bedre .
Det er derfor , at Euro-Rdet er vigtigt , og ikke - det vil jeg gerne understrege - for at fungere som en eller anden modvgt til Centralbanken , men for sammen at fastlgge de flles ml for den konomiske politik .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne komme med en advarsel : Vi skal ikke narre offentligheden og f vores beundrende befolkninger til at tro , at euroen som ved et trylleslag vil lse alle vores arbejdslshedsproblemer . Eller , endnu vrre , at den vil bringe alle og enhver lykke og glde .
Med hensyn til arbejdslsheden , s skal vi udtrykke os klart .
Kort sagt , en fjerdedel af dens udvikling afhnger af europiske tiltag og tre fjerdedele af nationale tiltag .
Men den flles valuta vil vre en vrdifuld hjlp .
Den vil medfre gunstige forhold for indfrelsen af nationale strukturreformer , som jeg er overbevist om bliver uundgelige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for et nske , kre kolleger , nemlig at euroen vil styrke vores flelse af at tilhre det samme folk , det europiske folk . Og det vil den gre .
Det vil den gre uden af den grund at udviske vores nationale og regionale srprg , der ogs er en del af vores rigdom .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Avgerinos">
Hr. formand , PASOK-delegationen i Europa-Parlamentet hilser den afgrelse , der skal trffes i dag om den flles valuta , velkommen og ser den som en historisk begivenhed .
Vi tror p visionen om det forenede Europa uden nationalt had , uden konflikter , et Europa , der er grundlagt p gensidig tillid , forstelse og politisk enhed mellem dets befolkninger .
Indfrelsen af den flles valuta vil udgre et vigtigt skridt i retning af en styrkelse af den europiske samlingsproces .
Dette er rsagen til , at vi sttter den .
<P>
Men vi skal heller ikke tage fejl af situationen .
Samarbejdet p politisk niveau mellem medlemsstaterne og den flles valuta lser ikke i sig selv de konomiske problemer , der belaster de europiske lnmodtagere .
De lser ikke problemerne med arbejdslshed , fattigdom og udstdelse .
De kan ikke i sig selv ndre p kns- og aldersdiskriminationen i erhvervslivet .
De er ikke i sig selv tilstrkkelige til at fremme en virkelig konvergens mellem de mere eller mindre rige europiske samfund .
Lad os derfor begynde opbygningen af en ny social politik og stte den flles valuta i denne politiks tjeneste .
En strk konomi br vre til gavn for alle .
Lad os srge for , at vi nu indleder en ny stor epoke for det sociale Europa , med et nyt stort hb , en ny stor inspiration for alle vores borgere .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Areitio Toledo">
Hr. formand , i dag er en hbets dag .
Penge har ofte vret rsag til konflikt mellem stater og folk .
I dag er penge rsag til forening af Europas borgere .
Processen har vret lang og vanskelig .
Der er gjort en stor indsats for konvergens fra borgernes og regeringernes side i de seneste r .
Hvad angr den spanske regering , har denne indsats vret eksemplarisk og afgrende for , at euroen i dag fdes med 11 medlemmer .
<P>
I morgen - og jeg bruger Deres egne ord , hr. formand - vil borgerne mrke Europa i deres lommer , og dette er vores store ansvar : At valutaen - det hndgribelige bevis p det forenede Europa - vil f den ndvendige trovrdighed , stabilitet og soliditet , som vi nsker for Europa .
For at dette kan blive virkelighed , br Parlamentet p denne historiske dag , som bner dren for en ny etape i opbygningen af Europa , gentage sit tredobbelte lfte til borgerne : For det frste at sikre Den Europiske Centralbanks uafhngighed og effektivitet , for det andet at krve koordinering af de beskftigelsesdannende konomiske politikker og for det tredje at fremme solidariteten og samhrigheden mellem alle Unionens borgere og regioner .
Hvis vi gr dette , efterlader vi ikke kun en flles valuta til vores brn , men ogs en garanti om fred i fremtiden , hvilket er den virkelige berettigelse for opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , bekrftelsen , som det store flertal af portugiserne har nsket , af , at Portugal er et af de 11 lande , der grundlgger euroen , er en kilde til stolthed for hele mit land og styrker de bnd , der i 12 r har knyttet os til Den Europiske Union .
<P>
Som en frugt af det demokrati , der blev erobret for kun lidt mere end to rtier siden , af et afgrende og vellykket valg til fordel for den legitime optagelse i Europa , gr Portugal for frste gang i dette rhundrede forrest , side om side med de i jeblikket frende lande og folk p vores kontinent .
Udfordringen har vret stor , og anstrengelserne ikke mindre .
Men de har vret det vrd , for vi nr i rette jeblik frem til det rette ml .
Portugal nr , frt af sin regering og af sin premierminister , Antnio Guterres , med sttte fra det store flertal af portugiserne , frem til hjertet af den europiske opbygning .
<P>
Men historien slutter ikke her .
Vi oplever i dag den frste dag af den gamle drm om et forenet Europa .
Med den samme beslutsomhed , som da vi valgte Europa , med den samme fasthed , som da vi formede at opfylde konvergenskriterierne , vil Portugal i kraft af stabiliteten i sin politik fortstte med at bidrage til euroens trovrdighed .
Portugiserne , hr. formand , vil fortsat have brug for Europa .
Og Europa vil fra i dag mere end nogensinde kunne regne med portugisernes entusiasme , overbevisning og arbejdsindsats .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , alle vil forst , at jeg her gerne vil hylde Jacques Delors og Franois Mitterrand , hvis vision for Europa i hj grad har bidraget til den etape , som Unionen er p vej ind i .
Men nr euroen i dag er mulig for Europa , s er det fordi Europas befolkninger har accepteret den ndvendige indsats for at deres lande kan genvinde en delt suvernitet og en ny frihed .
<P>
Denne genvundne suvernitet betyder kun noget , hvis den bliver udnyttet .
Vi har derfor brug for en flles politisk vilje .
Vi m ikke snyde med mlstningen for Den konomiske og Monetre Union og kun lade den handle om markedet .
Vi m gre fremskridt med hensyn til en samordning af de konomiske politikker .
For at kunne gre dette har vi brug for en konomisk ledelse , der er demokratisk kontrolleret , og i hvilken vores Parlament er det brende element .
Den nste reform af vores institutioner m ikke ignorere dette .
<P>
Overgangen til euroen er et bevis p fllesskabsprincippets levedygtighed .
Vi skal i den kommende tid udvise den samme beslutsomhed , nr der skal skabes en politisk union og et socialt og solidarisk Europa .
Euroen giver Europa en chance for en ny start .
Det er nu de politiske lederes opgave at benytte sig af denne nye suvernitet , Europa har fet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , i dag overdrager vi til efterkrigsgenerationerne , der har oplevet Europas deling , resultatet af en utopi , der er blevet til virkelighed , og til de nye generationer en grund til indsats og hb for fremtiden , en konkret myte , som Alcide De Gasperi sagde .
Der skabes en valuta , der vil ndre det konomiske verdensbillede , der nu vil bevge sig i retning af en monetr todeling ; i forholdet mellem Den Europiske Centralbank og nationalbankerne lgges fundamentet for en ny europisk fderalisme ; der genopbygges en flles moralsk forstelse i det europiske samfund omkring strke vrdier som ansvarlighed og civil adfrd , som indgr i den nye valutas krav , og foran os viser sig omridset af den vej , vi skal g : Efter Den Monetre Union kommer Den konomiske Union .
At drfte de konomipolitiske valg sammen hvert r er ensbetydende med at trffe politiske valg .
Derfor er der brug for nye europiske institutioner , der er mere effektive , mere gennemskuelige og i hjere grad er i stand til at trffe beslutninger .
<P>
For kun tre r siden , hr. formand , forestillede man sig , at Den Monetre Union ville omfatte fem lande .
Nu omfatter den 11 takket vret de helt usdvanlige resultater , ikke blot i mit eget land , der endelig har genfundet sin tillid til sig selv , sine europiske ambitioner og har bidraget til at udvide den nye valutas omrde og give denne dag den historiske karakter , som tilkommer den .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , hvor mange i Europa er klar over , hvor historisk et skridt , vi i dag tager . For den beslutning , som vi i dag tager om at oprette en konomisk og Monetr Union med 11 medlemsstater , vil forandre Europa mere radikalt end nogen anden beslutning siden oprettelsen af EF i 1957 .
Men tag ikke fejl : n valuta og n monetr politik er ikke nok .
MU ' en vil kun blive en succes , hvis der sker en vsentlig forbedring af det konomiske samarbejde .
Den vil kun blive accepteret og beskyttet af befolkningen , hvis den ikke kun giver mere stabilitet , men ogs mere vkst og beskftigelse .
Derfor er euroen ikke kun " finishen  p et stort projekt , men den skal ogs vre starten p et endnu strre projekt for gennem flles anstrengelser at reducere arbejdslsheden i Europa .
Lad os allerede i dag begynde p dette nye konomiske og sociale projekt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , dette er en dag af stor betydning for Europa og for verden i kraft af den beslutning , der vil vre en afgrende faktor for fremskridt og tilnrmelse mellem mennesker og mellem folkeslag .
<P>
Med de ndvendige betingelser opfyldt fremstr euroen styrket og trovrdig nok til at blive antaget fra begyndelsen af den strste del af Unionens lande , svel i nord som i syd .
Tiden vil vise , at frygten var ubegrundet hos dem , der foretrak frst at begrnse den til et omrde omkring marken , idet den manglende spekulation mellem vores valutaer i de seneste mneder - hvor det stadig var muligt - er et utvetydigt bevis p den gensidige tillid , der allerede er skabt .
Og det er et andet billede af , hvor strk en valuta er , nr den ikke deler ; tvrtimod , den begynder allerede at forene alle europere , der er opsat p at deltage i den samme proces .
<P>
For Portugal udgr tilslutningen til euroen , med den klare opfyldelse af Maastricht-kriterierne , ogs et utvetydigt bevis p vores ydeevne og p vores enhed , p en vej frem , der begyndte under den tidligere regering , og som fortstter under den nuvrende regering , der reprsenterer strstedelen af befolkningen , med vedholdende pne vkstrater og en arbejdslshed , der er blandt de laveste p vores kontinent . Imidlertid nu med gede krav om strukturelle reformer , der ikke mere kan udsttes .
<P>
Nr man bevidner en uigenkaldelig og nskvrdig bningsproces over for omverdenen , i en verden , hvor de portugisisktalende lande , som vi er s nrt forbundne med , fr en stigende betydning , glder vi os ydermere over , at vi er blandt stifterne af en valuta , der ikke er vendt mod nogen , tvrtimod , en valuta , der i Europa og uden for Europa vil vre en faktor til stabilitet og fremskridt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , vi ved alle , at skepsisen til den monetre union er stor i mit hjemland , Sverige .
Jeg tror dog , at alle , bde vi , der tror p euroen som en logisk konsekvens af et flles marked og som en mde at styrke den konomiske politik i Europa p , og de , der er skeptiske eller til og med modstandere af hele iden , alligevel er enige om , at det er en historisk beslutning , der trffes i dag .
Vi kan ogs vre enige om , at det er en vigtig beslutning , ikke kun for de lande , hvis tilslutning vi snart skal stemme om , men at det ogs i hj grad er en beslutning , som angr alle os , som af forskellige grunde str udenfor .
<P>
Jeg vil gerne her i dag sige , at ogs for os , som ikke er med fra starten , er det vigtigt , at euroen nu bliver en succes , at den faktisk bliver en platform for vkst og beskftigelse .
Jeg hber , at mit land alligevel kan bidrage til denne politik for vkst og beskftigelse , selvom vi nu vlger at st udenfor MU ' en .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , sjldent er en fdsel blevet imdeset med s blandede flelser som euroens .
Euroen er imidlertid hverken et for tidligt fdt barn eller en abort .
For et land som strig , som i to rtier har vret knyttet til den tyske mark , er det kun fornuftigt at g ind i Den konomsike og Monetre Union sammen med den .
Vi er endvidere lettede over , at Italien er med , for dette lands valutakurssvingninger i de sidste r har givet store tab for os .
Et stort indre marked kan kun fungere med en flles valuta .
Euroen er imidlertid endnu ikke i sig selv nogen garanti .
Dens vrdi skal vedvarende sikres .
Europisk valuta forpligter til europisk stabilitetskultur , ikke mindst af hensyn til social sikkerhed og arbejde i Europa . Euroen skal gre sig fortjent til vores tillid .
Konflikten om , hvem der skal st i spidsen for Den Europiske Centralbank , har allerede skadet denne tillid .
<P>
Forldrene br ikke strides , allerede inden barnet er fdt .
Kun hvis euroen er politisk kit , fortjener denne weekend i Bruxelles at g over i historien som en historisk weekend !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , mine damer og herrer , euroen er det hidtil strkeste bnd , som holder Europas stater sammen og binder dem til hinanden .
Som striger er jeg stolt af , at vores land deltager i Den konomiske og Monetre Union fra starten , og jeg er glad for , at vores vigtigste handelspartnere , navnlig Tyskland og Italien , ligeledes er med fra starten .
Alligevel vil der vre behov for stor indflingsevne for at kunne vise vores befolkning , at det er et flles Europa , et borgernes Europa , vi vil forankre med indfrelsen af euroen .
Dertil hrer frst og fremmest sikring af og bekymring for arbejdspladser .
Vi skal vise , at 20 millioner arbejdslse virkelig er uacceptabelt for os .
Vi skal dag for dag bevise , at vi har sparet for at f et mere sundt og ydedygtigt statsligt system , som kan fre en mlrettet beskftigelsespolitik .
<P>
Virksomhedslederne p vores kontinent skal gennem en omlgning af skatte- og afgiftssystemet tilskyndes til at skabe arbejdspladser .
Vi har allerede euroen og Den konomiske og Monetre Union i hovedet . Men mange af vores borgere har den endnu ikke i hjertet .
Det er den opgave , vi skal udfre i de kommende r .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , i dag binder borgerne i 11 medlemslande af Den Europiske Union sig endnu tttere sammen .
En flles valuta betyder ikke kun en ny dimension i det konomiske samarbejde , den indebrer ogs et politisk og sikkerhedsmssigt aspekt .
<P>
Jeg er stolt over , at Finland p trods af , at det str sidst p deltagerlisten , er t af de tre deltagende lande , som opfylder alle oprindelige konvergenskriterier .
Det er et resultat af en mlbevidst og eksemplarisk finanspolitik , som er gennemfrt i Finland .
<P>
Det nste skridt er valget af direktionen for Den Europiske Centralbank .
Jeg hber , at den vil reprsentere et bredt finanspolitiskt standpunkt .
Jeg hber , at ogs sprgsmlet om ligestilling tages i betragtning .
Finland har en udmrket bestyrelseskandidat , som opfylder begge betingelser : Det er Finske Banks nuvrende generaldirektr , dr. kon. fru Sirkka Hmlinen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , denne weekend er et historisk jeblik for den europiske enhed .
Indfrelsen af euroen er samtidig slutpunktet for en lang proces , men ogs en historisk ny start .
I sig selv giver euroen store muligheder , ikke kun konomisk , men ogs for beskftigelsen .
De lave kurser , stabile priser og renteudviklingen som flge heraf virker vkstfremmende .
Det drejer sig nu om at flankere indfrelsen af euroen strkt , ikke kun med en koordination af medlemsstaternes konomiske politik , men ogs med en konomisk politik baseret p frivillighed fra Europa selv .
<P>
Det glder os , at der srligt siden regeringsskiftet i Frankrig og Det Forenede Kongerige i den sidste tid er taget skridt i den rigtige retning .
Der kommer en frste embryo fra den konomiske regering .
Vi skal nu fortstte ad samme vej .
Beskftigelsen skal nu virkelig vre det centrale ml i Europa .
Endvidere skal vi forsge at udnytte indfrelsen af euroen som brkjern for en bedre skattemssig , social og kologisk koordination .
Det er ndvendigt for at sikre , at mervrdien ved euroen bidrager maksimalt til et mere levevenligt Europa for alle dets indbyggere .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , det glder mig at f lejlighed til at f ordet i denne historiske forhandling .
I dag har Den Europiske Union taget et stort skridt mod bde politisk og konomisk integration .
Euroen bliver forhbentlig et symbol p vores indbyrdes afhngighed og et incitament til endnu tttere samarbejde for medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Jeg vil gerne fremhve den engagerede indsats , som Karl von Wogau , hans udvalg og selve Parlamentet har gjort for dette projekt i renes lb .
Vi br ogs anerkende kansler Kohls lederskab .
Uden hans styrke og fremsynethed var vi aldrig kommet s vidt , som vi er i dag .
<P>
P denne historiske dag vil jeg gerne sige , at jeg hber , at alle medlemsstater vil deltage i den flles valuta inden alt for lnge .
Jeg vil isr gerne rose det irske parlament for dets pragmatiske og fornuftige tilgang til dette projekt .
Da Irland blev medlem af Den Europiske Union , kunne landet mnstre 59 % af gennemsnittet for Fllesskabet .
I dag er vi net op p gennemsnittet for Fllesskabet .
Den europiske ramme har vret til fordel for Irland .
Det vil blive endnu bedre med den flles valuta .
Vi har endnu mere brug for den end de store lande .
<SPEAKER ID=51 NAME="Sindal">
Hr. formand , Danmark har vist , at det kan lade sig gre at kombinere bestrbelserne p at sikre en solid konomi med en nedbringelse af arbejdslsheden .
Det m vre mlstningen for EU .
P en dag som i dag skal vi huske hinanden p , at Den konomiske og Monetre Union skal vre borgernes projekt .
Beskftigelsen drejer sig ikke kun om konomiske incitamenter , men ogs om at kvalificere arbejdsstyrken .
Der er ingen tvivl om , at euroen ikke alene vil have meget stor indflydelse p de 11 deltagerlande , men ogs p de lande , som ser til fra sidelinjen .
Danmark vil uden tvivl f glde af en succesfuld start p MU ' ens tredje fase .
Vi skal snart have en afstemning om Amsterdam-traktaten i Danmark .
Lad mig sl fast , at det danske forbehold over for MU ' en ligger 100 % fast .
Det er danskernes afgrelse .
Men p vegne af de danske socialdemokrater vil jeg gerne nske de 11 lande held og lykke med euroen .
Vi stemmer for .
Det danske forbehold forhindrer ikke andre i at deltage .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , uenigheden omkring formanden for Den Europiske Centralbank er bestemt ikke vsentlig .
P denne historiske dag , hvor europerne grundfster deres flles skbne , er det kun euroens indfrelse , der br interessere os .
<P>
Luxembourgerne er stolte af at have bidraget til skabelsen af den flles valuta i lbet af de sidste rtier .
De har endda vret med ved begyndelsen .
Jeg henviser her til Werner-betnkningen fra starten af 1970 ' erne , hvor den tidligere luxembourgske premierminister havde opfundet elementerne til den kommende flles valuta ; elementer , der senere blev brugt ved euroens skabelse .
<P>
For os reprsenterer den flles valuta den konomiske fornuft , et effektivt middel til at styrke Europas position i en globaliseret verden og frem for alt et instrument , der gr Unionen uigenkaldelig , s freden sikres for de kommende generationer .
Hr. formand , jeg er , sammen med det luxembourgske folk , bevget og stolt over i dag at kunne deltage i dette enestende bidrag til det europiske folks historie .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr . Formand , nr vi str ved afgrelsen af fremtiden for Europa og europere , str vi i samme situation som den russiske forfatter Leo Tolstoj i " Krig og Fred  - midt i en bevgende serie af begivenheder .
Vi forstr stundens historiske betydning , men vi bliver ndt til at sige , at vi endnu ikke ser dens helhed .
Selve begivenhederne , som bliver historiske , udvikles skridt for skridt , begivenhed efter begivenhed , stund efter stund .
Helheden af begivenheden kan frst ses , nr den har fundet sted og er blevet fortid .
Finland , et nyt medlemsland med en streng krise i starten af 90 ' erne , er nu takket vre en beslutsom politisk virksomhed centralt med til at skabe fremtiden i Europa .
Beslutningerne har vret bevidste og er taget p basis af eksisterende oplysninger og bedst mulige forudsigelser .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg er meget lykkelig over at se det monetre Europa blive skabt .
Den Monetre Union , som er en ny styrkelse af den europiske integration , er sledes en yderligere garanti mod den aggressive nationalisme , der har bragt svel mit land som hele Europa meget ulykke i dette rhundrede , og som risikerer at dukke op igen .
Den bedste mde at bekmpe denne aggressive nationalisme p er sammen at sikre vores konomiske og sociale fremgang .
Euroen vil bidrage hertil , hvis vi har den politiske vilje .
<P>
Som borger i et lille land er jeg overbevist om , at euroen vil give os mulighed for at deltage i en flles monetr suvernitet , der er strkere , end hvis vi forblev i hver vores lille krog .
Vi m derfor rette en opfordring til de lande , der ikke nsker at vre med i Den Monetre Union .
Ved at st udenfor svkker de bde sig selv og os .
Britiske , svenske , danske og grske venner , slut jer hurtigt til os !
Det er godt for jer , det er godt for os , det er godt for alle parter !
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , de irske socialdemokrater glder sig ogs over , at vi er net frem til dette jeblik .
Som flere andre talere har sagt , s er det nok det mest historiske jeblik i Europa i de sidste 40 r .
Jeg tror , at euroen bliver en succes .
I mit indlg vil jeg dog gerne gre opmrksom p et punkt , som jeg fler er blevet lidt overset .
Jeg henviser til artikel 109m i Maastricht-traktaten , som foreskriver , at valutakurspolitik skal behandles som et sprgsml af flles interesse .
Jeg mener , at Kommissionen og Rdet endnu ikke har behandlet dette sprgsml tilstrkkeligt .
<P>
Der hviler en forpligtelse p alle medlemsstater , men isr dem , der har valgt ikke at deltage i MU ' en fra starten .
Her mener jeg jo Det Forenede Kongerige , Sverige og Danmark .
De skal behandle deres valutapolitik som et sprgsml af flles interesse .
Dette er overordentlig vigtigt for mit eget land , Irland , og for Finland .
Jeg hber , at Storbritannien ikke fr lov til pludselig at devaluere pundet .
Rdsfomanden kan mske forsikre os om dette .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , p vegne af den britiske Labour-delegation hilser jeg denne historiske beslutning varmt velkommen .
Europa er kommet langt i lbet af de sidste 40 r , men beslutningen i dag er utvivlsomt en af de mest skelsttende nogensinde .
Europa begynder nu p et nyt kapitel af sin udvikling .
I dag oplever vi begyndelsen p et Europa med stadig tttere samarbejde , et Europa med reel fred og stabilitet og et Europa med strre konomisk velstand .
Jeg er stolt over , at denne beslutning er truffet under det britiske formandskab .
Jeg er lige s stolt over , at den britiske Labour-regering er den frste regering , der i princippet arbejder for , at Det Forenede Kongerige skal deltage i den flles valuta .
<P>
Jeg er sikker p , at euroen vil blive en strk og succesrig valuta , og jeg er overbevist om , at den britiske og den europiske konomi vil arbejde mere og mere sammen for at bne dren for Storbritannien i dette storslede europiske projekt .
Lad os i dag g fremad sammen , forenet i vores flles overbevisning om , at euroen vil vre en fordel for alle vores befolkninger .
<SPEAKER ID=57 NAME="Brown">
Hr. formand , det er et privilegium , ikke kun som en af de 15 finansministre , men ogs som borger i Europa , at vre til stede her i Parlamentet i dag og hre nsten 50 indlg , der gr ind for finansministrenes anbefalinger .
Frst vil jeg gerne sige , at jeg stter pris p den veltalenhed og lidenskab , det engagement og den fornemmelse for historie , der kom til udtryk i formiddagens forhandlinger .
Jeg vil gerne forsikre jer om , at Parlamentets rettigheder og forpligtelser ikke alene anerkendes i dag , men ogs vil blive anerkendt i alt , hvad vi foretager os i fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne slutte mig til alle , som har takket Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut samt takke Parlamentets personale for at gre det muligt for os at n til denne historiske beslutning i dag p en s smidig og ordentlig mde .
Jeg vil ogs gerne takke alle , der i lbet af de sidste 50 r , hvor toldunionen er blevet til fllesmarkedet og fllesmarkedet til det indre marked og det indre marked nu bliver til den flles valuta , har bidraget med deres vision af det , der nu er et resultat , som anerkendes over hele verden .
<P>
( Bifald ) Som svar p det , der er blevet fremfrt i denne debat kan jeg sige til Parlamentet , at finansministrenes beslutning , som vi anbefaler i dag , ikke alene var enstemmig , men vi overholdt ogs , og det agter vi at fortstte med , vores traktatmssige forpligtelser i bde nd og bogstav .
Jeg kan ogs sige , at gennem oprettelsen af Euro-X er KOFIN-Rdets ( de 15 landes konomi- og finansministre ) samordnende rolle ikke alene blevet anerkendt , men styrket , da vi jo skal fre tilsyn med og overvge den konomiske politik over hele Fllesskabet .
<P>
Jeg blev spurgt om Den Europiske Centralbank og kan fortlle Parlamentet , at der sker fremskridt , og jeg tror , at vi snart kan fortlle jer , hvad der er opnet .
Jeg vil ogs , som nsten alle andre talere , sige , at de beslutninger , vi i dag anbefaler , ikke kun markerer afslutningen p en forhandlings- og aftaleproces , men ogs begyndelsen p en ny udfordring for vores del af verden .
Jeg er enig med nsten alle tidligere talere , som sagde , at den flles valuta , som vi nu er i gang med at skabe , ikke bliver indfrt for sin egen skyld , men med et bestemt forml .
Formlet er at skabe get vkst , beskftigelse og velstand over hele Europa .
<P>
( Bifald ) Det er grunden til , at finansministrene anser de nye handlingsplaner p beskftigelsesomrdet og de nye retningslinjer for reform , som jeg fremlgger her i dag , for overordentlig vigtige .
Jeg vil ogs gerne sige en ting mere .
De beslutninger , vi nu trffer , signalerer , at Europa ikke alene er mere forenet indadtil , men ogs bedre i stand til at skue udad , at vre internationalt orienteret og vre gavmild over for de fattige over hele verden .
<P>
Endelig er vi bevidst om vores gensidige interesser og indbyrdes forbundne skbne .
Vi er fast besluttet p sammen at fremme vores flles ml gennem disciplin og reform .
Vi str fast p vores sttte til vkst og beskftigelse med henblik p velstand for alle .
Vi er opmrksom p de arbejdslses og de socialt udelukkedes behov .
Med det som udgangspunkt skal vi resolut g videre i tillid til fremtiden , og i dag skal vi , med samme fremsynethed som grundlggerne af Den Europiske Union har vist i de sidste 50 r , g de store udfordringer i mde , som vi sammen ikke kun vil gre noget ved , men ogs imdeg .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Fr vi gr over til afstemningen , vil jeg gerne takke alle de embedsmnd fra Parlamentet og fra andre af Fllesskabets institutioner , som ved at arbejde p disse fridage har gjort det muligt for os at trffe denne beslutning p behrig vis .
<P>
Afstemningen om Rdets anbefaling vedrrende de medlemsstater , der opfylder de ndvendige betingelser for indfrelsen af en flles valuta ( artikel 109 J , stk . 2 og 4 , i EF-traktaten ) ( 7884 / 98 - C4-0250 / 98-98 / 0812 ( CNS ) ) og forslag til udtalelse fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , jf. forretningsordenens artikel 79a , om denne tekst er baseret p flgende grundlag :
<P>
anbefaling af 1. maj 1998 fra Rdet af konomi- og finansministre vedrrende de medlemsstater , der opfylder de ndvendige betingelser for indfrelsen af en flles valuta ; -hring af Rdet i dets sammenstning af stats- og regeringscheferne , jf . EF-traktatens artikel 109 J , stk .
2 og 4 ; -forretningsordenens artikel 79a ; -det mundtligt forelagte forslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik.Jeg giver ordet til hr .
Gollnisch , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg skal gre det meget kort .
Vi har nu hrt det meget bevgende indlg af formanden for Rdet , som er , tror jeg nok , britisk minister , og nr man hrer dette bevgende indlg , kan man kun undre sig over , at regeringen ...
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , dette er ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg beklager , men De fortstter forhandlingerne , som er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Parlamentet godkendte anbefalingen og afgav hermed samstemmende udtalelse om teksten )
<P>
( Parlamentet hilste afstemningsresultatet med kraftigt og langvarigt bifald )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg vil videregive Parlamentets samstemmende udtalelse til Rdet af stats- og regeringschefer og til Kommissionen .
<P>
( Herefter underskrev formanden videregivelsen af den samstemmende udtalelse under overvrelse af hr .
Brown , formand for Rdet , hr . Santer , formand for Kommissionen , hr. von Wogau , formand for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og ordfrer , samt fru Randzio-Plath , formand for Underudvalget for Valutasprgsml )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , kre kolleger , i dag er det lykkedes os at fre det skib i havn , der indeholder alle de ndvendige varer for at ivrkstte den flles valuta : tillid , stabilitet , flles forpligtelse og det kollektive hensyn , der sttes over det individuelle hensyn .
Som for alle skibe , der har sejlet langt , har ogs nogle sygdomskim sneget sig om bord i form af usikkerhed og skepsis , som vi kun kan overvinde med den store medicin , som hbet er .
For frste gang siden romertiden vil alle europere fra Irland til Middelhavet benytte den samme valuta .
Det er ikke kun takket vre vores indsats eller denne eller hin medlemsstats midlertidige politik , at det er lykkedes at n s langt , men det skyldes frst og fremmest de ofre , som lnmodtagerne , erhvervslivet og alle borgerne har ptaget sig .
<P>
Vores gruppe sttter denne forpligtelse ved at stemme for , bortset fra nogle enkelte kolleger , der p egne vegne har nsket at stemme anderledes .
Vi ser i dagens dokument en syntese af det arbejde , der er udfrt i alle disse r i Europa-Parlamentet og alle de europiske institutioner .
Efter euroen skal vi nu skabe Europa .
Vi m gre alt i vores magt for at bekmpe Fllesskabets store problemer , arbejdslshed , manglende retfrdighed og vold og vi m fremme miljbeskyttelse , kulturel vkst og personlig frihed .
Vi m f alle borgerne i hele dagens Europa til at forst , at det i dag drejer sig om den flles valuta , men at vi i morgen gennem den flles valuta m arbejde for en politisk union .
<P>
I dag har vi gennemfrt den flles valuta , det er et stort skridt , men der er stadig noget , der mangler : De europiske borgere forventer , at vi ptager os store og presserende opgaver .
De nsker , at vi ogs p det sociale omrde kmper for at opn de sejre , som vi i dag opnr p det konomiske omrde , sledes at de store problemer i hverdagen lettere kan lses .
Men i dag kan vi med ro i sindet bruge Gandhis ord : " Et skridt ad gangen er nok for mig  .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , en bred majoritet i Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har stemt for , at 11 lande indfrer et euroomrde fra starten af nste r .
En bred baggrund er meget vigtigt for euroomrdet , fordi det m ikke dele Den Europiske Union .
<P>
Den strste udfordring i verden er at skabe stabilitet , nr kapitalen bevger sig frit og globalt .
Euroen skal anvendes i samarbejde med de andre store valutaer for at skabe global stabilitet , men samtidig er det vigtigt at forstrke demokratiet i Den Europiske Union .
Borgerne skal bedre end hidtil vre i stand til at pvirke Unionen , s klften mellem borgerne og beslutningstagerne ikke vokser sig strre .
<P>
Disse politiske muligheder m ikke vre en hindring for at kunne se , at euroens konomiske virkninger stort set ikke er til at forudsige .
Der er behov for risikoviden og solidaritet .
Forskellige nationalkonomier er stadig meget uensartede , og deres konomiske udvikling sker ikke samtidig .
Chok og kriser , som et enkelt medlemsland kan havne i , skal i fremtiden ogs udjvnes fra Unionens side .
Der br ikke sttes mere fart i forbedringen af de offentlige finanser , fordi det i betydelig grad vil vanskeliggre samfundsfreden og beskftigelsessituationen .
<P>
Den monetre politik skal vre ben og begrundet .
Europa-Parlamentet str foran en betydelig opgave , idet Den Europiske Centralbank bent skal begrunde sine afgrelser , og at den i hele taget skal begrunde dem .
Euroen br anvendes til at skabe et socialt Europa og Unionen br sige fra over for de nyliberale retningslinjer , som vanskeliggr skabelsen af et socialt Europa .
<SPEAKER ID=64 NAME="Bonde">
Fru formand , jeg har det lige nu som dem , der stod p kajen og vinkede farvel til det flotte skib Titanic , som med garanti ikke kunne synke .
Jeg hber ikke , at de skndes s meget p kommandobroen , at skibet synker .
Men skal det synke , s er det bedre , at det sker nu , hvor passagererne endnu kan svmme i land og bruge de nationale valutaer som redningsblte .
Den rigtige farefulde frd starter i r 2002 , hvor redningsblterne smides ud .
S kan der blive farligt mytteri med sknderier og det , der er vrre , mellem f.eks. Frankrig og Tyskland .
Euroen er et farligt eksperiment , som ender med at kunne lgge det ndvendige internationale samarbejde for had , og min gruppe har stemt nej i dag .
<P>
Jeg ville ellers gerne lyknske de 11 euro-lande med evnen til at se bort fra al konomisk teori .
I hvilken lrebog str det , at en mntunion fungerer bedst , nr der kun er penge og valutapolitik ?
Hvor i alverden str det , at valutakursen skal vre konstant , nr konkurrenceevnen forringes eller forbedres ?
Jeg hber for de 11 lande , at eksperimentet lykkes .
Det har trods alt strre chance for at lykkes end den kinesiske kulturrevolution , hvor man ogs satte sig ud over konomiens love .
Men al fornuft siger , at MU ' en i sin nuvrende udformning enten lider skibbrud ved mdet med markedskrfterne eller m flges op af en politisk union med en flles regering til at fre indkomstpolitik , finanspolitik og alle andre konomiske politikker i prcise doseringer til gavn for menneskene i Europa .
Husk : En flles valuta er ikke livets ml , men hjst et redskab til at gre mennesker lykkelige .
Da mntunionen blev vedtaget , havde vi 12 millioner ledige .
Vi har nu over 18 millioner uden job , s hvis mntunionen skal kaldes en succes , s er det mlestokken , der er gal .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , nederlnderne i Gruppen Union for Europa gr ind for euroen , men har stemt imod .
For euroen , fordi den historiske ndvendighed str os klart .
Imod euroen , fordi betingelserne for en stabil euro p kort sigt ikke er tilstrkkeligt opfyldt , og fordi der ikke er bindende sanktioner , hvis man ikke holder sig til kriterierne .
Udsttelse af euroen ville vre det bedste .
Derfor nsker vi , at der i vores land afholdes en folkeafstemning , ellers er der fare for , at de ldre , der har opbygget Europa , trkker det korteste str , og fare for , at opbakningen af en eventuel yderligere integration af den europiske politik udebliver .
Ingen af de traditionelle partier i Nederlandene har gjort euroen til et vigtigt punkt ved det kommende valg p onsdag .
Det er et meget drligt varsel for et demokratisk Europa . Det vil vi bestemt ikke medvirke til .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Fru formand , Amsterdam-traktaten har tvunget de europiske institutioner tilbage til deres frste tid , begyndende med Parlamentet , der er blevet frataget afgrende og vigtige beslutningsmssige befjelser .
De monetre integralister fortller os , at den flles valuta er den eneste mde at forberede den europiske politiske enhed p .
Denne styringsmssige ortodoksi er prget af et naivt hb om , at det kan lade sig gre at afmontere de nationale stater indefra .
Men historien fortller os , at det altid har vret de politiske enheder , der har fastsat mntsorterne og ikke omvendt .
I dag foreslr man ikke , at den europiske stat slr mnt , men at mnten slr den europiske stat .
<P>
Den Europiske Union starter med en overnational centralbank , selvom den ikke har en politisk union og selvom den ikke har en flles beskatningspolitik .
Den monetaristiske integration har altid haft sine grnser : en meget hj ungdomsarbejdslshed , ingen flles konomisk politik , socialstaternes krise , miljpolitikkens stagnering , ny fattigdom og marginalisering af de svageste .
<P>
Det siges , at den flles valuta er ndvendig af hensyn til globaliseringen .
Men er den mon ikke snarere skabt for at oprette en regional blok , der kan byde USA og Japan hrd konkurrence ?
<P>
Det er alts hele den europiske sekvens , der er blevet vendt p hovedet . I stedet for at tage udgangspunkt i stater , der bevger sig mod en europisk grundlov , s vlger man at kaste den flles valuta ud i et tomrum .
Det er et hasardspil , der medfrer alvorlige risici uden at give tilsvarende garantier .
<P>
Jeg har arbejdet for et anderledes Europa i revis og jeg kan ikke give min stemme til det , som jeg betragter som et autoritrt og ulogisk eventyr .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Farassino">
Fru formand , kre kolleger , min stemme svarer ikke til min gruppes , eftersom jeg personlig er af den overbevisning , at der ikke er noget aspekt af den flles valuta , der p dette tidspunkt i historien udgr et virkeligt samvittighedssprgsml , og derfor kan jeg kun som et medlem af Europa-Parlamentet , der altid har sat folkenes og regionernes Europa i hjsdet , tilslutte mig den flles valuta som et frste og gte slag mod de centralistiske og selvstyrefjendske nationalstaters suvernitet .
<P>
Heri ser jeg en opfyldelse af den forpligtelse , som jeg hjtideligt har ptaget mig over for de vlgere i Piemonte , Val d ' Aosta , Liguria og Lombardia , der har en gte tro p den politiske og kulturelle selvstndighed .
<P>
Dette skal ses om en forklaring p min personlige stemmeafgivelse i forhold til min gruppetalsmands stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , som de fleste andre kolleger her i Parlamentet vil ogs jeg udtrykke glde over denne historiske dag .
Der er dog lidt skr i glden , for mit eget land , Skotland , deltager ikke i dette historiske fremskridt for Europa .
Som skotte vil jeg gerne have frt til protokols , at jeg mener , at der i Skotland ville have vret flertal for at indfre den flles europiske valuta , hvis man havde haft chancen ved en folkeafstemning .
<P>
Hvorfor gr Skotland s ikke noget ved det ?
Hr . Bonde refererede til Titanic .
Vi er en af de redningsbde , der var monteret p Titanic .
Desvrre har regeringen i London lagt den helt forkerte kurs , og det er da ironisk , at Gordon Brown og Tony Blair fejrer etrsdagen for deres indtog i Downing Street ved igen at komme for sent til eurobden .
Det er dog en midlertidig forskydning . Jeg er overbevist om , at et skotsk parlament inden lnge stemmer for deltagelse i den flles valuta , og at Skotland vil sejle afsted sammen med resten af Europa mod vores flles skbne .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , i dag bliver en vision til virkelighed .
Euroen bliver et nyt symbol p Europas enhed .
Den skaber de ndvendige forudstninger for flere investeringer , solid vkst og varige arbejdspladser .
Arbejdstagerne , det vil sige det brede flertal i den europiske befolkning , vil nyde godt af , at inflationstakterne er lave , at den offentlige gld nedbringes yderligere , at de langfristede renter daler og valutakurssvingningerne bortfalder .
Frst meddelte Kommissionen os , Europa-Parlamentet , sin henstilling om de 11 medlemsstater , der indgr i euroomrdet .
Vi afgav vores udtalelse i forgrs og gr det ogs netop nu .
Det er mig her i dag magtpliggende at takke den tyske forbundskansler , Helmut Kohl , for hans udholdenhed og hans evne til i god tid politisk at have bragt euroen p bane .
Han var udholdende og lod sig aldrig g p af dem , der tver eller fremstter usaglig kritik .
Denne holdning er basis for berettiget tillid til euroen og til en stabil fremtid for Europa .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , jeg takker Dem , fordi De gr det muligt for en liberal stemme at gre opmrksom p den historiske betydning af vores afstemning og af indfrelsen af euroen , som gennem valget af en stabil valuta reprsenterer et samfundsvalg og en slags stateligt farvel til det 20. rhundrede her ved slutningen af denne vigtige og skbnesvangre periode , der begyndte med Frste Verdenskrig .
I lbet af denne periode er der sket kurssvingninger og samtidig er faste holdepunkter get tabt , alt p bekostning af en samhrighed , der bygger p tilliden til den sociale kontrakt , som valutaen reprsenterer .
<P>
Det er ligeledes et valg af styrke , med evnen til at gribe ind i verdens anliggender , en evne , som verdenskrigene havde delagt , og som svarer til det valg , general de Gaulle nskede at foretage med guldfodens tilbagevenden .
Instrumentet vil naturligvis vre et andet .
I stedet for en fysisk mlestok vil vi f en kontraktmssig helhed , der er fastlagt ved hjlp af nogle administrationsregler , men mlstningen er den samme , nemlig at fratage en privilegeret aktr monopolet p en vsentlig funktion af almen interesse .
<P>
Lad os derfor , fru formand , vise general de Gaulles og Raymond Poincars paradoksale og posthume flles sejr en velfortjent hyldest .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , af respekt for Dem , for mine kolleger og for de embedsmnd , som venter og som er til stede her i dag , hvor man forlanger meget af dem , vil jeg undtagelsesvis bede Dem om lov til at fremlgge min stemmeforklaring skriftligt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , som svensker er jeg lettet over at f lov til at blive stende p kajen , nr Titanic , som hr . Bonde talte om , sejler afsted .
Som europer beklager jeg dog , at arbejdere , kvinder og socialt udsatte fra 11 lande tvinges til at tage med som tredjeklasses passagerer p denne risikable rejse .
<P>
Nr MU-skibet nu sejler afsted , er roret fastlst ; kaptajnen m ikke tage imod rd , hverken fra bestning eller passagerer .
MU ' en lser os til en dogmatisk monetarisme , en lovbestemt hjrepolitik .
Prisen for den politik betales allerede nu af arbejdslse og voksende klasseforskelle .
<P>
MU ' en er konomisk risikabel , demokratisk under lavmlet og realiseres ud fra politiske motiver : drmmen om en europisk superstat , en drm , som ikke deles af store dele af Unionens befolkning .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Fru formand , efter alle de store ord og lfter om MU ' ens fortrffelighed , der er fremfrt her i dag , tager jeg nu ordet for at fremfre synspunkter fra de mange millioner borgere , som slet ikke er blevet spurgt og heller ikke vil blive spurgt , hverken af politiske eller mediereprsentanter .
<P>
P mine egne , mit partis og vores vlgeres vegne har jeg i dag stemt nej , selvom Sverige for jeblikket har valgt at st udenfor .
Jeg tror , jeg dermed har stemt for flere millioner kvinder , arbejdslse og fattige i Europa , som trykkes ned af den i dag frte konomiske politik , den politik , som nu fastlgges som den eneste for Europa , nyliberalismen .
Jeg beklager denne historiske begivenhed .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , nr jeg skal forklare , hvorfor jeg har stemt for henstillingerne til Rdet m jeg fremlgge tre rsager : For det frste tror jeg , at den flles valuta udgr det frste vigtige skridt fremad for oprettelsen af en autentisk europisk suvernitet , der rkker ud over den , som staterne alene stod for fr i tiden . For det andet mener jeg , at euroens Europa udgr et uundvrligt instrument for oprettelsen af det fderale Europa - det Europa som blandt andre Altiero Spinelli nskede - der er bent over for folkenes og regionernes aktive bidrag , og for det tredje er det min opfattelse , at den flles valuta udgr det vigtigste modtrk mod alle de forsg , der i dag ogs i mit eget land gres for at delgge Europa .
Statsinteresser og nationalisme blusser op ved enhver lejlighed og forkmperne benytter alle , og isr de konomiske , vanskeligheder i den europiske samlingsproces til at fremfre deres synspunkter .
Lad os stte enhver form for nystatslig egoisme til side , ikke blot af hensyn til den nye valuta , men ogs for at fremme en ny politik , og isr af hensyn til et nyt europisk samfund
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Fru formand , i den nyligt overstede afstemning stemte jeg for . Det er dog vigtigt , at der ikke foretages nye opstramninger i MU ' s stabilitets- og vkstpagt , men tvrtimod skal der skabes konomisk spillerum for at forbedre beskftigelsessituationen og skabe et socialt Europa .
Beskftigelsesmlene , som medlemslandene i EU bandt sig til ved topmdet i Luxembourg , skal blive lige s strke kriterier som MU-kriterierne .
Hvis MU ' en skal accepteres af borgerne i Europa , skal den enorme arbejdslshed bringes ned .
MU-projektet skal fremme borgernes velfrd og beskftigelsen .
Udviklingen i det indre marked skal ikke overlades til markedets nde .
Det er vigtigt , at velfrden og beskftigelsen fordeler sig retfrdigt blandt borgerne .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru formand , vejen til helvede er brolagt med gode intentioner .
Jeg nsker ikke at stte sprgsmlstegn ved alle vores kollegers intentioner i dag , men p trods af erfaringen med kommunismen kan jeg med beklagelse konstatere , at marxismen triumferer i Europa .
Jeg tror ikke , og jeg accepterer ikke , at de monetre og konomiske infrastrukturer er afgrende for det , som Marx kaldte politiske og andre overbygninger .
I dag har vi sledes kun lindret symptomerne , ikke fundet selve kuren mod den katastrofale situation p alle planer , der kendetegner vores forskellige lande i Europa .
<P>
For hvad betyder monetr stabilitet , nr der ikke er social stabilitet , og nr vi oplever en sand oplsning af vores samfund .
Derfor opfordrer jeg til en grundig gennemgang af den konomiske videnskab , der er en humanistisk videnskab og ikke en videnskab som s mange andre , idet man genskaber kontakten med Europas store ndelige og humanistiske arv .
Vi har i dag vret vidner til et nederlag for tankegangen , for den konomiske tankegang og for den politiske tankegang .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , de to medlemmer af Europa-Parlamentet for Grkenlands Kommunistiske Parti har stemt imod , fordi de mener grundlggende , og det er ogs i overensstemmelse med det vi har hrt her , at euroen og Den konomiske og Monetre Union simpelthen vil udvide og forvrre udbytningen af lnmodtagerne i Europa og ogs uden for Europa , samt at den vil vre et slag mod Europas regioner .
Der er jo ikke tale om at nedstte antallet p 25 millioner arbejdslse eller 50 millioner sultne med bare en eneste .
For hvis de har eksisteret i s mange r , er det jo ikke fordi euroen eller MU ' en har manglet .
Andre rsager vil blive ved med at eksistere , og de vil blive forvrret med det middel , som Den konomiske og Monetre Union og euroen er .
<P>
For det andet , fru formand , stemmer vi imod , fordi der er en dobbelt antidemokratisk provokation .
I siger alle , at det vi nu stemmer om , vedrrer Europas og dets befolkningers fremtid .
Men det sker uden deres vidende , de har ikke den mindste anelse herom .
I undgr , som djvelen undgr rgelse , at lgge det ud til folkeafstemning .
Og nr der nu , fru formand , er talt s meget om historie og historiske skridt , s tillad mig at misbruge noget , der er forblevet i historien , nemlig Cambronne .
Det er jeres sejr .
Og p grund af denne sejr , s vil sejrherrerne i denne afstemning , nr de stilles foran det folkelige oprr rbe : " Ve sejrherrerne !

<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , p denne historiske dag , ogs for mit lands tiltrden af den flles valuta , bliver jeg ndt til at advare om og minde om , at der stadig i Italien er det , som vi kalder den italienske " pest  . Det italienske venstreparti PDS ' leder Massimo D ' Alema , sagde for f dage siden : " I Italien er der ikke pressefrihed  .
Jamen , fru formand , det er netop hans parti , der kvler pressefriheden i Italien , der kvler muligheden for , at f.eks. en radio som den radikale radio , Radio Radicale , fortsat kan spille sin institutionelle rolle , som er at sikre direkte udsendelser fra parlamentet , direkte klip fra det demokratiske liv i vores land .
Et land , der ganske vist gr ind i euroomrdet , men hvor Marco Pannella , vores tidligere kollega , sammen med tusinder af andre mennesker i dette jeblik sultestrejker for at sikre den informationsfrihed , som vi i dag ikke lngere har , som landet ikke lngere har - hvilket virkelig bekymrer os - og derfor vil vi gerne advare vores kolleger i Europa-Parlamentet om , at Italien ganske vist er i euroen , men at den italienske " pest  , i hvert fald hvad dette angr , risikerer p ny at brede sig til den europiske scene .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , med den hjtidelighed , som anledningen krver , men som den eufori , der skal gre indtryk p den offentlige mening , ikke tillader , erklrer parlamentsmedlemmerne fra Portugals Kommunistiske Parti , at :
<P>
deres stemme er et sammenhngende udtryk for en holdning imod dette projekt , den mde , som det er blevet gennemfrt p , og de interesser , som det tjener .
Det er ikke en stemme imod prisstabilitet , budgetligevgt , eller kontrol med udgifter , mekanismer og redskaber .
Det er til gengld en stemme imod anvendelsen heraf til at gennemtvinge strategier , der koncentrerer rigdom , forger arbejdslsheden , skrper uligevgt og ulighed , skaber strre og ny fattigdom og social udstdelse , formindsker den nationale suvernitet og ger det demokratiske underskud ; -det er ogs en stemme imod dannelsen af den hrde kerne til ECB ' s direktion , der privilegerer geografisk-monetre zoner og deler indflydelsen mellem store partifamilier i en indlysende polarisering af magten i den institution , der skal bestemme alle medlemsstaternes samlede politik ; -efter dette skridt vil de fortstte med at bekmpe svel de allerede kendte som de forudselige onder , der flger af de mekanismer og redskaber , som er skabt til dette projekt .
De vil p samme mde sge at bidrage til , at deres virkemuligheder gres strkere ; -de beklager endelig , at Parlamentet er get glip af lejligheden til at vinde trovrdighed som institution , har overgivet sig til pomp og pragt i et godkendelses- og bekrftelsesritual af det , som er blevet det forelagt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi har valgt at stemme nej ved denne afstemning .
Grunden til dette er flgende :
<P>
Det er ikke vores sag at beslutte , hvilke lande der skal med i MU ' en .
De lande , der skal vre med i MU ' en , m selv afgre dette .
<P>
MU ' en indebrer strre overstatslighed og indskrnker friheden for de enkelte lande til at fre den konomiske politik , de nsker .
MU ' en indebrer dermed de facto en indskrnkning af demokratiet .
At overlade beslutningsmagten over pengepolitikken til en centraliseret ECB indebrer , at et vigtigt konomisk-politisk middel tages fra de nationale parlamenter .
I virkeligheden indebrer det imidlertid , at de nationale parlamenter ogs frasiger sig retten til at fastlgge finans- og skattepolitikken , da det ikke vil vre formlstjenligt , at disse strider mod hinanden .
<P>
MU ' en udgr et risikoprojekt i stor skala , hvis konsekvenser vi endnu ikke med sikkerhed kan overskue , men som indebrer , at de svageste i samfundet har mest at tabe , hvis det ikke lykkes .
<P>
Yderligere en vgtig grund til vores stillingtagen er , at der i de fleste af EU ' s medlemsstater rder en stor skepsis til MU ' en .
Opinionsundersgelser viser , at store dele af befolkningen er imod MU ' en , isr i Sverige .
Politikere har at ansvar for at lede og overbevise folk , men ogs for at lytte til borgerne .
Dette er en alt for vigtig beslutning til , at den skal hastes igennem .
<P>
Vi mener , at mlstningen med konvergenskriterierne ikke ensidigt skal fokusere p prisstabilitet og vkst , men at der ogs br tages hensyn til det enkelte menneske i form af et arbejdslshedskriterium samt sociale kriterier .
<SPEAKER ID=81 NAME="Amadeo">
Alleanza Nazionales delegation udtrykker tilfredshed med euroens fdsel og Italiens deltagelse heri , og samtidig understreger den , at italienerne ganske vist agter at g ind og forblive i eurofamilien , men uden betingelser af nogen art og uden at " st med hatten i hnden  .
<P>


Det er i dag ikke blot regeringen og de partier , der sttter den , som fester p grund af de opnede resultater , men det er hele landet , og dermed ogs oppositionspartierne : en opposition , der p trods af forskellige opfattelser af det hensigtsmssige i strategierne for at n frem til en deltagelse i Den Monetre Union og selvom den fandt , at den politiske og institutionelle union i Europa burde styrkes fr den flles valuta , aldrig har stukket en kp i hjulet p den italienske konomiske saneringspolitik - selvom den ville have foretrukket , at denne gennemfrtes ved strukturelle reformer og bredygtige nedskringer af undvendige udgifter - og aldrig har anvendt obstruktionistiske manvrer i de to parlamentskamre og isr aldrig har anvende den gede skattebyrde som argument for at s modvilje og ligegyldighed i Italien over for den europiske samlingsproces .

<P>
Det er derfor hele Italien , der i dag gr ind i euroomrdet , uden de opdelinger og bne fjendtligheder , som udgr et farligt trk i situationen i andre medlemsstater .
Frankrig er sledes nrmest delt midt over med det yderste venstre og det yderste hjre forenet i modstand mod den flles valuta , mens centrum-hjrefljen udviser tendenser til usikkerhed .
<P>
I Tyskland afviser det kommunistiske parti og det yderste hjre euroen , og kritikerne findes ogs blandt socialdemokraterne .
Det strigske hjre er sammen med det yderste venstre i Spanien og Portugal fjendtligt indstillet ; lige s utilfreds er en del af den politiske klasse og den offentlige mening i England for slet ikke at tale om den storm af euroskepsis , der ryster Danmark .
<P>
Den europiske opbygning - isr nr den uundgeligt skal fre til den politiske union og dermed suppleres med en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - kan ikke undvre den italienske entusiasme og enighed .
<P>
Ogs af disse grunde trder Italien ind i euroen gennem hoveddren og ikke ad bagindgangen .
Ogs af andre grunde br rlige europiske Europa-tilhngere glde sig over den italienske deltagelse i den flles valuta lige fra begyndelsen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Anttila ja Ryynnen">
Ved plenarmdet i Europa-Parlamentet stemte vi imod MU-anbefalingen fra finansministrene .
I overensstemmelse med Det Finske Centerpartis holdning er vi imod indfrelsen af MU ' en i den nuvrende form og Finlands tilslutning til den i den frste fase .
Som begrundelse vil vi udtale flgende :
<P>
1.I sin konomiske struktur er Finland et meget anderledes land p grund af en strre konjukturflsomhed end i andre medlemslande i Den Europiske Union .
Nr Finland gennem MU ' en mister sin selvstndige finanspolitik og de finanspolitiske muligheder begrnses , er der behov for nye midler mod konjuktursvingninger .
MU ' en vil forstrke en udvikling i den globale konomi , som er med til at koncentrere produktion og knowhow til ttbefolkede omrder .
Strukturen i provinskonomierne i Finland , EU ' s mest afsides land , er allerede ved at blive ensidige , hvilket med hensyn til konjuktursvingninger udgr et problem for den regionale konomi .
Som en modvgt mod koncentrationsudviklingen br den nationale regionale politik forstrkes.2.Finland har ikke forberedt sig ordentligt til at mde den voksende konkurrence og de strukturelle ndringer , som flger med MU ' en .
Derfor er tilslutningen for Finland en risiko , som et land med en stor arbejdslshed og en stor gldsat statskonomi ikke br tage .
At lbe den risiko vil krve fornyelse i de statslige konomiske strukturer , sledes at de opmuntrer til foretagsomhed og beskftigelse.3.Den fremlagte model for en monetr union for 11 lande er ikke fordelagtig for Finland .
Det er ikke et godt fundament for den stabile MU , at man er ved at slippe Maastricht-kriterierne .
Nr Sverige , Danmark og Det Forenede Kongerige bliver uden for Den konomiske og Monetre Union , bliver valutaomrdet ufordelagtigt for Finland .
Derfor kan ulempen vre strre end fordelen.4.Der br tages mere hjde for menneskers velfrd og beskftigelse i MU ' en .
MU ' en er i sin nuvrende form en trussel mod det nordiske velfrdssamfund , den offentlige sektors balancerende rolle og bde den regionale og den sociale ligeberettigelse .
<SPEAKER ID=83 NAME="Marinho, Torres Couto, Apolinrio, Barros Moura, Campos, Candal, Correia, Torres Marques, Lage, Moniz">
Euroen vil trde i kraft den 1. januar 1999 .
Det er en kendsgerning , der kategorisk afkrfter de negative varsler , som mange har fremfrt .
<P>
Portugal har imod alle forudsigelserne fra dem , der ikke ville holde s meget som en re p dets muligheder , bestet alle prver med glans og befinder sig i frste rkke blandt de stiftende lande , og det deltager derfor med stolthed i dette i sandhed afgrende jeblik i Europas historie ; det Europa , der sledes giver til kende , at det ikke vil ldes eller g tilbage .
Ogs imod dem , der arrogant med samlede ben garanterede , at det for at n euroen ville vre ndvendigt at ofre borgernes umiddelbare interesser , og samtidig foruds en krise for den nationale produktion .
Portugal afkrftede i euroens oplbsfase alle akademiske teorier og hvdvundne opfattelser : Landets konomiske vkst steg , portugisernes levefod blev forbedret , og eksporten voksede .
<P>
Alt dette blev opnet , fordi det store flertal af portugiserne identificerer sig med dette store projekt , fordi arbejdere og arbejdsgivere har forstet at udnytte den favorable konjunktur , og - det er rimeligt at sige det - fordi den socialistiske regering har forstet dygtigt at kombinere udvidelsen af den indenlandske eftersprgsel med offentlige investeringer og har satset p det private initiativ , som den lave rente har tilfrt dynamik .
Alt dette er sket i et klima af social ro og solidaritet , som indfrelsen af en mindsteindkomst har vret det strste symbol p .
<P>
Fra nu af vil kritikerne af integration og skeptikerne skifte retorik .
Fakta er fakta .
De vil snart begynde at udtrykke tvivl om den portugisiske konomis evne til klare konkurrencen inden for den monetre union og den flles valuta .
De forudser eller gtter p kommende kriser for landet .
<P>
Man kan ikke sige , at der ikke vil vre problemer eller vanskeligheder .
Men sdan som landet har vist sig i stand til at gennemfre de prstationer , som det har gjort , vil det ogs vre i stand med den samme nd og dynamik at udnytte de muligheder , som det har foran sig , og hurtigere nrme sig de gennemsnitsvrdier for rigdom og konkurrenceevne , som kendetegner vores partnere i euroen , sammen med hvilke vi slr ind p denne endnu uprvede vej i samtidshistorien .
En vej , der lgger op til , ja snarere fordrer , en intensivering af den europiske integrations politiske og sociale dimension .
Det politiske Europa har nu ordet , Den Europiske Unions demokratiske funktion og borgernes deltagelse har prioritet .
<P>
Vi , der altid har kmpet for og drmt om dette jeblik , og som s ofte i stilhed har frygtet , at vi ikke ville komme til at nyde glden vd at n dertil , forstr at anerkende dem , der har vist os vejen , og dem , der har gjort den mulig .
Vi oplever et enestende jeblik i Europas historie , en begyndelse og ikke en slutning , og vi er bevidste om , at i denne nye fase af det europiske projekt vil denne institution blive kaldet til at gribe mere ind i Europas skbne .
<SPEAKER ID=84 NAME="Banotti">
Jeg er fuld af hb om , at euroen bliver en succes .
I dag er den mest historiske dag siden krigens slutning .
Den flles valuta vil have vidtrkkende konomiske konsekvenser , hvoraf nogle utvivlsomt vil vre vanskelige - men frem for alt vil den have en enorm symbolsk vrdi for alle folk i Europa , bde inden for og uden for processen .
<P>
Det har vret en langsom rejse , men undervejs har vi lrt hinanden bedre at kende og lrt at respektere hinanden . Vi er uundgeligt blevet frt tttere sammen - jeg er meget stolt over , at mit land er med i frerfeltet .
<P>
Det skyldes en hel rkke irske regeringers kloge ledelse - det varsler godt for fremtiden for Europas yngste befolkning .
<P>
Vi skal sikre , at de unge fortsat stter pris p tidligere europiske lederes store visioner og resultater .
<P>
Vi skal til gengld igen og igen fremme Europas sag over for hver eneste generation .
<P>
Indfrelsen af euroen er en ledestjerne for det nye rtusind .
<SPEAKER ID=85 NAME="Barros Moura">
Af hensyn til klarhed og politisk ansvarlighed vil jeg nu udtrykkeligt ptage mig og at uddybe den holdning , som jeg har indtaget angende skabelsen af den flles valuta .
<P>
Jeg har fra det frste jeblik stttet Maastricht-traktaten under devisen :  Ja , men mere  !
Jeg har stttet den flles valuta og Portugals deltagelse i overensstemmelse med de fastsatte betingelser og tidsfrister .
Jeg genkender mig selv i regeringen Antnio Guterres ' politik , der har skabt betingelserne for , at hele det portugisiske samfunds anstrengelser kan blive kronet med succes .
Jeg glder mig over at kunne deltage aktivt i denne forandring af historiske dimensioner , af hvilken man trods vanskelighederne kan vente mere benhed , modernisering og udvikling i Portugal .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at denne kvalitative forandring af EU krver en fderal styrkelse af den politiske og sociale integration , der kan sikre demokratiet og koordineringen af den konomiske politik , en gte  konomisk regering  , der kan gre det muligt at overvinde nyliberalismens dystre virkninger , bekmpe arbejdslsheden og bevare den europiske sociale model ved at reformere den .
Det krver sledes et europisk skattevsen og et EU-budget , der kan sikre den konomiske og sociale samhrighed .
Det krver endelig en udenrigs- og forsvarspolitik , der kan sikre Europas autonomi , sttte til udvikling , menneskerettigheder og fred .
<P>
Denne politiske dimension er ikke en automatisk flge af euroen .
Den krver politisk vilje og de demokratiske og progressive krfters kamp i Europa .
<SPEAKER ID=86 NAME="Berthu">
I europiske anliggender er der en konstant lov : Man fremlgger nogle flotte principper til ratificering , og lokker med en lang rkke fordele .
Borgerne opdager frst ulemperne senere , heriblandt regningen .
<P>
Den flles valuta vil rette sig nje efter denne lov .
Under forhandlingerne for lidt siden sagde formanden for Kommissionen , Jacques Santer , at " med euroen er der ikke lngere mulighed for at sl bak  .
Formanden for Europa-Parlamentet , Jos-Maria Gil Robles , udtalte for sin del , at euroen ville vre et " uigenkaldeligt stykke p vejen mod integration  .
I dag har alle de talere , der er euro-tilhngere - det vil sige flertallet - forsgt at overg hinanden med nye krav over temaet " for at f det fulde udbytte af Den Monetre Union , er det ndvendigt at g meget lngere med hensyn til beslutningernes konvergens  .
Parlamentsmedlemmet Karl von Wogau , der er formand for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , har navnlig udtalt , at det med euroen vil blive ndvendigt at g fra det indre marked til et hjemmemarked , det vil sige simpelthen at gre medlemslandene til regioner i en europisk stat .
<P>
Vi kan sledes se , hvordan den samlede regning for euroen vil tage sig ud : I den kommende tid vil man laste skibet med afkald p suvernitet , idet man hvert r tilfjer nye overdragelser , som man vil pst er uundvrlige for at de overdragelser , der allerede har fundet sted , kan fungere .
De vil aldrig vre tilstrkkelige .
Enden p denne onde cirkel vil i teorien vre nationernes endeligt .
<P>
Man vil s se , at den samlede regning for euroen er blevet gigantisk : Folket vil have opgivet deres ret til at bestemme over deres egen skbne til fordel for fjerne , internationale organer , der er ligeglade med borgernes konkrete behov , og som ikke kan vltes p demokratisk vis .
Til gengld vil det samme folk opdage , at man blot har givet dem latterlige peanuts : at de sparer nogle tiendedele procent af BNP p transaktionsomkostningerne , og andre skaldte fordele , der i praksis vil vise sig at vre ubetydelige eller illusoriske .
<P>
I vrigt begynder mange lfter allerede at forsvinde .
Jeg vil kun nvne et enkelt eksempel , der dog er vigtigt : Hvor mange officielle salgsargumenter har man ikke offentliggjort i de senere r , hvor man forsikrede , at euroen ville fremme vksten og beskftigelsen !
Men efterhnden som man nrmer sig datoen for euroens endelige indfrelse , og efterhnden som euroslgerne har fet det indtryk , at folket definitivt har ladet sig indfange , s fortller man os , at man ikke skal regne alt for meget med nye arbejdspladser .
Det var , hvad kansler Helmut Kohl udtalte for nylig , og alle de europiske fderalister har i dag tilsluttet sig denne linje .
rsagerne til denne kovending er tydelige : Fderalisterne begynder at frygte de afvisningsreaktioner , der vil opst som flge af de falske forhbninger , de har givet nring til .
<P>
De gr rigtigt i at tage sig i agt .
Euroen vil i dag blive indfrt imod folkets vilje eller helt uden folket , eller p grundlag af et samtykke , som man har narret dem til at give .
Nr folket bliver klar over strrelsen af den samlede regning , s vil skuffelsen vre voldsom .
<SPEAKER ID=87 NAME="Buffetaut">
11 medlemsstater har fet lov til at deltage i euroen .
Der var i vrigt ikke nogen spnding , eftersom de pgldende regeringer omhyggeligt havde set bort fra enhver hring af folket med hensyn til den endelige overgang til den flles valuta .
Alle kendte listen over de lande , som Rdet ville godkende , og Parlamentets afstemning var givet p forhnd .
<P>
Det er ndvendigt med et par bemrkninger for at gre status .
Man har manipuleret en smule med konvergenskriterierne for at gre det muligt at godkende 11 deltagerlande i den flles valuta , for syv lande ville have vret udelukket , hvis man havde holdt sig til de oprindelige kriterier .
Rdet gik ud fra meget formelle konvergenskriterier , der ovenikbet var falske , og s med vilje bort fra divergenskriterierne , der er meget vigtige , og som afspejler den konomiske , sociale og psykologiske virkelighed i nationerne .
<P>
Kommissionen , denne ugte institution , der ikke har noget reelt politisk ansvar , vil i stabilitetspagtens navn fre nje tilsyn med den konomiske politik i de lande , der deltager i euroen , hvilket kan g s vidt , at disse lande idmmes bder .
<P>
Endelig vil Den Europiske Centralbank , med Rdets og Europa-Parlamentets samtykke , f den monetre magt uden kontrol eller ansvar .
En enevldig bank , det er en usdvanlig innovation i statstyrelsens historie !
<P>
Disse kendsgerninger prger p bekymrende vis euroens indfrelse , og vores regeringer og kolleger burde uden tvivl udvise en lidt mindre naiv optimisme .
Men politik er at udvise realisme .
Vi m derfor vende os mod fremtiden .
Fremtidens slag vil vre slaget om den demokratiske kontrol i Den Europiske Union .
Aldrig fr har det vret s ndvendigt at rbe om hjlp , at rbe " SOS demokrati  .
<P>
Det Europa , som vi skaber fjernt fra folkets blikke , risikerer at vre ddbringende for den europiske id .
Vi m indlede en debat om institutionsreformen , hvor vi forlanger at f gjort en ende p Kommissionens overherredmme , og at den fr en rent administrativ rolle .
<P>
Rdet br tage initiativet til de europiske tekster og have den udvende magt .
De nationale parlamenter br deltage i lovgivningsarbejdet lige fra starten , sammen med Europa-Parlamentet .
Vi m holde op med at have den centraliserede og mere end fderale statsopfattelse , der prger den europiske konstruktion .
Vi m s absolut srge for at sikre et gennemsigtigt og demokratisk europisk samarbejde , der kontrolleres af befolkningen .
<P>
Europa skal ikke skabes imod nationerne , men med dem , og med henblik p vores folks lykke og fred .
<SPEAKER ID=88 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Cederschild, Stenmarck og Virgin">
Den svenske PPE-delegation har i Europa-Parlamentet arbejdet for at fremme MU-projektet og har i dag stttet beslutningerne om , hvilke lande der skal indg i kredsen af de frste medlemmer af den monetre union .
<P>
Vi beklager , at den svenske socialdemokratiske regering , trods dens traktatmssige forpligtelser , ikke har arbejdet for , at Sverige skal komme med i denne gruppe .
<P>
Vi arbejder for i Sverige at skabe get forstelse for den store betydning , som MU ' en vil f for Europas fremtid .
Den svenske opinion har ogs udviklet sig i positiv retning .
Det er vores forhbning , at Sverige snart vil blive medlem af MU ' en .
<SPEAKER ID=89 NAME="Chichester">
Ved at stemme imod forslaget om , at 11 lande opfylder de ndvendige betingelser for tredje fase af Den konomiske og Monetre Union og at den skal starte den 1. januar 1999 er jeg ikke imod de 11 landes ret til at g videre .
Det har de naturligvis ret til at vlge .
<P>
Den vigtigste grund til , at jeg stemmer nej er , at jeg ikke mener , at betingelserne i traktaten er opfyldt , og at de 11 lande gr videre i processen p grundlag af konvergenskriterier med fejl og uklarheder som antydet i betnkningen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om indfrelse af den flles valuta .
Jeg hentyder isr til de afsnit i betnkningen , der er slettet og dermed undertrykt af et flertal i Parlamentet ved afstemning .
<P>
Min stemme er ogs en protest mod de franske myndigheders taktik , hvor de prver at undertrykke principperne i traktaten om den foreslede Europiske Centralbanks uafhngighed og integritet , bde ved at gre banken til genstand for uforholdsmssige politiske indgreb og ved at komme frem med deres egen kandidat til formandsposten for ECB s sent og imod de andre medlemsstaters konsensus .
Sammen med rygterne om studehandelen om at forkorte den frste ECB-formands embedsperiode bidrager dette i hj grad til at underminere tilliden fra markederne og verden omkring os .
<P>
Jeg har masser af andre forbehold over for den flles valuta og Det Forenede Kongeriges mulige deltagelse en gang i fremtiden , som mange andre i min valgkreds tilsyneladende deler , isr de sm virksomheder og selvstndige erhvervsdrivende i Devon , som for det meste kun ser de omkostninger og ulemper , som projektet medfrer , men jeg vi ikke g nrmere ind p forbeholdene nu , hvor Det Forenede Kongeriges medlemskab ikke er p dagsordenen .
<P>
Der er dog det respektable argument , at fordi Det Forenede Kongerige jo har valgt ikke at deltage i MU fra starten br de britiske medlemer af Europa-Parlamentet enten afholde sig fra at stemme eller holde sig uden for afstemningen .
Jeg mener , at i en s vigtig afstemning som i dag er det s meget desto vigtigere , at vi britiske medlemmer af Europa-Parlamentet bruger vores stemmeret i Parlamentet til at stemme , som vi mener , at vores valgkreds vil have det .
<P>
Til slut kan jeg godt se , at min stemme jo meget vel kan blive en af de meget f nejstemmer .
I den konsensus og koalitionspolitik , som det forholdstalsvalgsystem , der hersker i Europa-Parlamentet , giver anledning til , er der en tendens til utlmodig afvisning af ethvert synspunkt , der gr imod flertallet , for flertallet har jo ret , og hvordan kan man dog vre uenig i det .
Det er efter min mening ikke godt for demokratiet , og det er endnu en grund til at jeg stemmer nej , s jeg kan komme lidt grus i maskineriet .
<SPEAKER ID=90 NAME="Cassidy">
Det Forenede Kongerige kan jo bde blse og have mel i munden .
De britiske borgere , der gerne vil bruge euroen , har ogs mulighed for det .
Dem , der ikke vil , behver ikke .
De kan fortstte med at bruge vores nationale valuta .
<P>
Londons finansverden , the City , og isr bankerne og futures- og optionshandlerne , vil tjene godt p at handle med euro p samme mde som de nu gr med ecu .
Nogle britiske virksomheder har modtaget krav fra deres kunder om at angive priserne i euro .
Andre krver , at deres egne leverandrer gr det .
Britiske ferierejsende , der rejser i euroomrdet , vil ogs bruge den .
<P>
Men situationen vil ikke ndre sig for dem , der ikke er i forretningslivet eller ikke rejser udenlands ( og det gr de fleste af mine landsmnd ikke ) .
<P>
Jeg kunne ikke stemme for finansministrenes anbefalinger , fordi de lgger et  slr  over Italiens og Belgiens offentlige gld og ser helt bort fra Det Europiske Monetre Instituts advarsel om den forestende pensionskrise , som isr vil ramme Frankrig , Italien og Spanien .
<P>
At stemme imod ville vre uforskammet over for de 11 suverne stater , der har truffet beslutning om at deltage i euroen .
<P>
Da Det Forenede Kongerige jo bde vil kunne blse og have mel i munden , afholder jeg mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=91 NAME="Caudron">
I dag den 2. maj 1998 stemmer jeg entusiastisk og bevget ja til euroen !
<P>
Da jeg har vret europisk fderalist siden min spde barndom , stemmer jeg uden hverken bagtanker eller tven ja til euroen , denne flles valuta , vores flles valuta , som er et vigtigt fderalistisk instrument .
Men for mig er det kun en etape og ikke et ml i sig selv .
Efter den flles valuta skal vi meget hurtigt g i gang med at skabe det politiske Europa , det sociale Europa , borgernes Europa og et Europa mod arbejdslsheden .
Det er fem rs udfordringer , som vi str foran .
Intet m standse os lngere , alt skal fremskyndes .
<P>
Som den socialdemokrat , jeg er , er rammerne for at kunne g i den retning allerede til stede , hvis blot man nsker det og herefter gr , hvad der er muligt , for at det skal lykkes .
Det er en vigtig politisk kamp , og jeg er optimistisk med hensyn til vores chancer for at vinde .
<P>
Jeg vil derfor gerne gentage , at afstemningen om euroen i dag er et sjldent jeblik .
Den er resultatet af de europiske tilhngeres handlinger , og dem br vi takke .
<P>
Den er ikke mindst et nyt udgangspunkt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Crowley">
Jeg vil gerne have frt til protokols her i Parlamentet , at jeg gr fuldt og helt ind for euroens indfrelse og bifalder Finansministerrdets beslutning om , at 11 lande skal deltage .
<P>
Vi har nu mulighed for at sikre , at den manglende konomiske stabilitet , der tidligere optrdte , nu kun vil optrde i historiebgerne .
Dermed mener jeg ikke , at der ikke vil opst problemer .
Der er stadig en udtalt mangel p forbrugeroplysning , trods de store summer , der bliver brugt p reklame for euroen .
Vi kan ikke lade den situation fortstte .
Oplysning og forstelse er afgrende for at kunne mnstre den ndvendige sttte fra offentligheden for den flles valuta , og det m ikke overlades til tilfldighedernes spil .
<P>
Der er andre problemer , som isr vil berre detailsektoren , specielt sm og mellemstore virksomheder .
De ndvendige teknologiske ndringer m ikke lgge en besvrlig administrativ eller konomisk byrde p denne sektor . Regeringerne skal yde sttte , enten som skattelettelser eller finansielt .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at polemikken omkring formandsposten i Den Europiske Centralbank ikke m aflede opmrksomheden fra de driftsbetingelser , der er ndvendige for banken .
Der vil vre regionale forskelle i den samlede europiske konomi , og indgreb m ikke udelukkes fra starten .
<P>
I dag markerer starten p en ny begyndelse , hvor vi vil opleve get konomisk stabilitet , strkere konomisk vkst og en lysere horisont for fremtidige generationer .
<SPEAKER ID=93 NAME="Cushnahan">
Det er mig en re at vre til stede her i dag og deltage i denne historiske beslutning .
Indfrelsen af den flles valuta vil indebre betydelige fordele for det land , jeg reprsenterer , og for Europa som helhed .
Vi kan g fremtiden i mde med fornyet selvtillid .
Det er srlig vigtigt , da vi eksporterer over 70 % af alt , hvad vi producerer og fremstiller .
Fremtidens eksportklima vil vre prget af konomisk , finansiel og valutamssig stabilitet .
Irske og europiske borgere vil ogs nyde godt af dette , for euroen vil senere medfre lavere inflation , lavere renter , billigere realkreditln , billigere forbrugsvarer osv .
Inden for euroomrdet er dagene med besvrlige , omkostningskrvende valutatransaktioner desuden ved at vre talte .
<P>
Jeg er stolt over , at mit land opfyldte kriterierne og er med i den frste blge af deltagere i den flles valuta .
Det er dog et skr i glden , at Det Forenede Kongerige ikke skal vre med .
Det kan give problemer for vores konomi , men har ogs betydelige konsekvenser for forholdet mellem Irlands to dele .
<P>
Mange af os havde hbet , at Europa ville skabe rammen omkring forsoning af Irland .
Som flge af Storbritanniens nej til at deltage vil der desvrre komme en mere og mere solid konomisk grnse p vores  .
Jeg hber strkt , at det mod , som den britiske regering har udvist i sprgsmlet om Europa svel som Nordirland , vil kulminere i en beslutning om at deltage i den flles valuta , og at de vil trffe den beslutning s snart som muligt .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Jeg har stemt ja til euroen , fordi jeg tror , at dette er et historisk jeblik i den europiske opbygningsproces , og et ja til euroen betyder , sdan som situationen er i dag , ogs et ja til Europa .
Selvom Maastrichtkriterierne ikke blev det , som de europiske befolkninger nskede , er et nej i jeblikket det samme som at forngte alle de ofre , som Europas befolkninger er blevet bedt om at ptage sig for at vi kunne n frem til denne dag .
Det betyder ogs en forngtelse af alle de store ofre , som isr det grske folk har mttet betale i historiens lb . Nu m vi s se frem til januar 2001 , hvor vi i overensstemmelse med aftalen har mulighed for at indg i den flles valuta sammen med de vrige partnere p samme vilkr , som glder for de hidtidige medlemmer .
Det betyder ogs en form for farlig isolering af Grkenland .
<P>
Endelig betyder et ja til euroen ogs et nej til de antieuropiske krfter , hvis stemmer hres i Europa fra det yderste hjre p den ene side og frem til venstrefljen p den anden side , i et Europa , som vi netop har opbygget for at undg sdanne ekstreme ideologier .
<SPEAKER ID=95 NAME="Delcroix">
Euroen er et redskab .
Den er et vigtigt redskab for at undg , at de bivirkninger , der fulgte oprettelsen af det store europiske marked , skal blive ved med at hrge .
<P>
Massiv arbejdslshed , illoyal konkurrence ved hjlp af konkurrende devalueringer og virksomhedsflytninger til omrder med en lavere skat , eller med lave lnninger og sociale udgifter , har svkket borgernes tillid til den europiske kontruktion .
<P>
Euroen vil bidrage til at mindske de forskelle , man har oplevet siden vedtagelsen af Fllesakten .
Men det vil ikke vre nok .
Andre tiltag skal flge hurtigt efter , ellers vil den illoyale konkurrence , der sledes ikke lngere kan finde sted p grundlag af kurssvingningerne , antage andre former , som vil anrette nye skader .
<P>
Vi m uden ophr fortstte arbejdet med at gre Europa endnu mere harmonisk , s vi genopretter Europas legitimitet hos befolkningen .
<P>
Jeg glder mig over , at jeg ved min frste afstemning i denne ekstraordinre mdeperiode kan godkende mit lands deltagelse i euroen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Der er ingen tvivl om , at efter denne afstemning gr Den Europiske Union ind i en flles monetr politik , og denne kendsgerning er af afgrende betydning .
Gennemfrelsen af den flles valuta i 11 medlemsstater er en historisk milepl , som dog overskygges af den hje og vedvarende strukturelle arbejdslshed i visse medlemsstater og ogs af andre staters store offentlige gld .
<P>
I dag er en dag , hvor vi flytter os fra det europiske drmmeri over i borgernes virkelighed , og samtidig med at vi glder os over dette kmpeskridt , krver vi i dag ogs en bedre definition og gennemfrelse af de vrige politikker , nemlig social- , milj- og skattepolitikken osv . , sledes at den flles valuta bliver en faktor , der virkelig bringer stabilitet , vkst og fred .
<SPEAKER ID=97 NAME="Fabre-Aubrespy">
Uden at vre bange for at blive isoleret blandt dem , der slr p trommer for den skaldte historiske dag , som vores mde i dag skulle vre , s har jeg stemt nej til de anbefalinger , som KOFIN-Rdet har forelagt Det Europiske Rd med en opfordring om at udtale sig om indfrelsen af den flles valuta med deltagelse fra 11 af de 15 medlemsstater .
<P>
Det gjorde jeg uden tven , for jeg mener stadig , at den flles valuta udgr en stor fare for fortsttelsen af den europiske konstruktion , og at den ikke tager hjde for de konomiske og sociale betingelser i medlemsstaterne .
<P>
Ved at oprette en Europisk Centralbank , hvis uafhngighed og suvernitet man hele tiden understreger , og som skal fungere uden kontrol fra nogen demokratisk instans , og ved at plgge 11 stater en vkst- og stabilitetspagt , der definitivt vil fratage dem enhver konomisk , budgetr , finansiel og endda social frihed , vil euroen vre et skbnesvangert slag for de europiske nationers suvernitet .

<P>
Dette ddsstd sker uden demokratisk hring og efter en fremgangsmde , der kun kan betegnes som totalitr : Debatten om fordelene og ulemperne ved den flles valuta har aldrig rigtigt fundet sted , og befolkningen i Den Europiske Unions medlemsstater er aldrig rigtigt blevet hrt , selvom man fratager dem retten til i fremtiden at udtale sig om strtstedelen af de politikker , der vedrrer dem direkte .
Skuffelsen risikerer i hj grad at blive slem , nr vores befolkninger skal gennemleve det trauma , som deres ledere vil udstte dem for ved at afskaffe deres respektive valutaer .
<P>
Ydermere indfres den flles valuta i en situation , hvor der stadig er stor arbejdslshed , hvilket ville krve en indsats fra alle de konomiske aktrer , og hvor de tvrtimod bliver straffet som flge af de konkrete konsekvenser af den hurtige overgang til euroen .
Den vilde jagt for at overholde Maastricht-kriterierne , der ofte indebrer regnskabsmssige eller budgetre kunstgreb , har allerede vist sig at vre dyr med hensyn til arbejdspladser .
Desvrre tr jeg vdde p , at stabilitetspagten vil f nogle endnu vrre konsekvenser i fremtiden .
<P>
Kre kolleger , de vigtige etaper i den europiske konstruktion har vret udfrt med forsigtighed og demokratisk respekt for nskerne hos befolkningen i vores store og gamle nationer .
Sdan vil det ikke forholde sig p valutaomrdet .
Man burde faktisk have fortsat i samme spor som Det Europiske Monetre System , idet man indfrte en flles valuta , der ikke erstattede de nationale valutaer , og som gjorde det muligt - da et sdant valg ikke havde vret uigenkaldeligt - at gre status efter nogle r , fr man eventuelt planlagde overgangen til en ny fase , der skulle ske med borgernes samtykke .
<P>
Det valg , man har truffet i dag , er frst og fremmest ideologisk . Man har valgt i stilhed at gennemtvinge fderalstaten , der er fritaget for enhver demokratisk eller politisk forpligtelse .
Den tager ikke rigtigt hjde for vores konomiske omgivelser .
Jeg kan derfor ikke godkende den med god samvittighed .
<SPEAKER ID=98 NAME="Ferrer">
Forklaringen p , at jeg stemmer for Rdets anbefaling , har intet andet forml end at deltage i den betydningsfulde debat , som vi netop har gennemfrt , og som har gjort os til privilegerede medspillere i det kapitel af Europas historie , som vi i dag er med til at skrive .
<P>
Det er en debat , som bner drene for vedtagelsen af en flles valuta i 11 lande i Den Europiske Union fra og med den 1. januar 1999 og hermed etableringen af en platform for konomisk stabilitet , som vil stte os i stand til at opn en konomisk vkst , der vil give mulighed for at skabe arbejdspladser og sledes virkeliggre et af de grundlggende ml med den europiske integrationsproces , nemlig konomisk og social velfrd for Unionens borgere .
Derfor er stabilitetspagten s vigtig , fordi en sund og stabil konomi er afgrende for , at euroens fordele giver sig udslag i beskftigelsesdannelse .
<P>
Men euroen og dermed Den Monetre Union er ogs og isr et symbol p den europiske enhed , og derfor er mdet i dag af s stor historisk betydning .
For den flles valuta vil gre det muligt for os at tage et kvalitativt spring hen imod den forening af Europas folk , som udgr grundlaget og fundamentet for opbygningen af Europa , da den flles valuta ud over de ungtelige konomiske fordele , ud over bidraget til beskftigelsesdannelsen , ud over de fremskridt , som den uundgeligt vil medfre inden for bde skatteomrdet , det sociale omrde og isr det afgrende omrde med politisk union , uden tvivl vil bidrage til i Unionens borgere at vkke en flelse af tilhrsforhold til et fllesskab , som er uundvrlig for at afslutte arbejdet for fred og solidaritet , som blev igangsat af de idealistiske arkitekter bag opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=99 NAME="Gallagher">
Jeg bifalder , at Irland vil tilslutte sig den nye flles valuta , der starter den 1. januar 1999 .
Den flles europiske valuta vil indebre flgende fordele for den irske konomi :
<P>
Lavere renter , hvilket er godt for sm og mellemstore virksomheder .
Afvikling af transaktionsomkostninger , hvilket er godt for de irske eksportrer og vil helt sikkert ge strmmen af turister til Irland.Det irske institut for konomi , forskning og social forskning ( ERSI ) har udarbejdet en rapport , som siger , at det helt klart er i Irlands interesse at melde sig som deltager i EU ' s konomiske og Monetre Union fra starten . Desuden er det iflge ERSI til fordel for den irske konomi at deltage i den flles valuta , selvom Storbritannien har valgt ikke at deltage i den flles valuta fra starten .
<P>
Omfattende og godt finansierede kampagner for dobbelt prisangivelse m og skal fres i alle supermarkeder og forretninger fr indfrelsen af den flles valuta , s forbrugere og brugere af valutaen fr kendskab til den egentlige vrdi af eurosedler og -mnter i forhold til det irske pund og for at forebygge forvirring .
Underskuddet p oplysningsbalancen med hensyn til den flles valuta er et reelt problem , som krver en overordnet lsning .
<P>
Indfrelsen af den flles europiske valuta er virkelig en udfordring .
De problemer , der opstod i forbindelse med overgangen til decimalsystemet i 1972 , kan og m ikke gentage sig .
<P>
Den flles valuta er et logisk fremskridt fra det indre marked , som for nylig er afsluttet inden for Den Europiske Union , og som har medfrt fri bevgelighed for personer , tjenesteydelser , kapital og varer inden for EU .
Det br det irske folk tage godt imod .
Det er godt for vores konomi og godt for fremtiden .
<SPEAKER ID=100 NAME="Giro Pereira, Rosado Fernandes og Cardona">
Lrdag , den 2. maj 1998 .
Man mener , at det i dag er en historisk dag . Lad den vre det .
For de europiske folk , for Den Europiske Union , for verden .
Den europiske flles valuta er dens eksistensberettigelse , den politiske vilje hos de stater , der ville tilslutte sig euroen , har vret dens primre rsag .
Som det sker med alle historiske datoer , vil ogs denne blive mindet . Positivt eller negativt .
<P>
Idet vi har altid har ment , at Portugal ikke ville kunne klare sig alene i en monetr konkurrence , der ofte er unfair , har vi , svel fr som nu , p ansvarlig vis kritiseret den vej , som man har valgt til den flles valuta .
Hvis det havde stet til os , havde vi rettet den mod den reelle konvergens mellem de europiske folk , s havde vi mske ventet endnu nogen tid , s havde vi ganske givet inddraget de europiske folk i beslutningen herom .
<P>
Vi stemte , men i mindretal , imod Maastricht-traktaten i det portugisiske parlament .
Men som de tilhngere af demokratiet , som vi er , er en beslutning , der hidrrer fra vores parlament , selvom vi ikke er enige i den , lov .
Hvis den er lov , respekterer vi den som sdan .
<P>
Det , der i dag foresls Europa-Parlamentet , er , at det giver sin mening til kende om en beslutning , der allerede er taget , og ikke blev taget isoleret : listen over lande , der kan tilslutte sig MU ' ens tredje fase .
Da man efter vores mening ikke kan sige nej til en konstatering , foretrkker vi portugisiske medlemmer af dette Parlament at fremhve , at vi tilhrer et land , hvis folk under store afsavn har formet at overkomme de strste vanskeligheder , for at vi i dag her i Europa-Parlamentet kunne bevidne resultatet af en del af dets anstrengelser .
Man m hbe , at solidariteten , der ogs kommer til udtryk i den konomiske og sociale samhrighed , og som i vrigt ogs er forankret i traktaterne , ikke vil blive glemt . Fra i dag , lrdag , den 2. maj 1998 .
<SPEAKER ID=101 NAME="Gutirrez Daz">
Vi er nogle medlemmer af vores gruppe og heriblandt det kvindelige medlem og de mandlige medlemmer af partiet Nueva Izquierda og Iniciativa per Catalunya , som vil stemme for forslaget om de stater , som vil deltage i den flles valuta .
<P>
Vi er klar over , at processen indledes p en ufuldstndig mde .
<P>
For at have et minimum af soliditet for sin videre fremfrd krver den konomiske politik ud over den flles valuta ogs en skattemssig harmonisering .
<P>
Men derudover krves der for at opbygge en retfrdig Union ud over den konomiske politik en socialpolitik , og at institutionerne helt igennem fungerer p demokratisk vis .
<P>
Intet af dette opns i ndvendigt omfang .
<P>
Alligevel stemmer vi for , fordi vi mener , at lsningen , nr man skal g , ikke er at amputere det ben , som man har , men at anstrenge sig for hurtigst muligt at f det , der mangler .
<P>
Vi mener ogs , at vi med en konstruktiv holdning bedre vil kunne krve disse mangler udbedret hurtigst muligt .
<P>
Den politiske , konomiske og sociale betydning af vores udtalelse i dag , som vi stemmer for , kan udvikle sig til et rent rgslr , alts en fiasko , hvis vi ikke alle bidrager ansvarligt til at give Den Europiske Union skattemssig lighed , social retfrdighed og fuld demokratisk lovlighed .
<SPEAKER ID=102 NAME="Hindley">
Jeg vil ikke sttte forslaget , som gr ind for , at de lande , der gerne vil deltage i den flles valuta fra den 1. januar nste r , faktisk er i stand til det .
Jeg sttter heller ikke forslaget om , at den flles valuta med disse kriterier og denne tidsplan er nskelig eller kan lade sig gre .
Jeg tvivler ikke p , at de , der stemmer for , mener det alvorligt , nogle er mere overbevist end andre , men alle er klar over , at der er er en risiko .
Man er get vk fra den finansielle og konomiske planlgning , idet man tror , at man gennem den politiske vilje kan opn den nskede europiske integration ved at forcere konomisk konvergens ved hjlp af monetr disciplin . Det er efter min mening den helt forkerte kurs .
<P>
De , der reelt styrer projektet , og de er ikke her i Parlamentet , er nu fulde af falsk optimisme som en kaptajn , der absolut vil sejle , trods advarsler om , at skibet har design- og konstruktionsmssige fejl , og i den faste overbevisning , at hjertet p rette sted og lidt medvind nok skal f projektet i havn .
De , der er til stede i dag , flytter blot lidt rundt p dkstolene og spiller fine , hvor de lader som om de har mere indflydelse end de egentlig har . Hvis jeg m fortstte med dette billede , s har den brede offentlighed klogt nok hidtil afslet opfordringen til at nyde sejlturen - alene det burde vre en advarsel , for som demokrater skal ve bde flge og fre .
<P>
Nr nogle lande har kvalificeret sig , men klogt nok vlger at st uden for projektet , mens andre helt klart ikke er kvalificeret , men alligevel deltager , er vi ude p fantasiens overdrev , hvor den politiske fremtoning er alt og den konomiske virkelighed intet .
<P>


Jeg vil gerne sige kategorisk , at jeg ikke er imod den flles valuta , den kan nok ikke undgs , hvis det indre marked fungerer .
<P>
Den flles valuta er dog ikke afgrende for det indre marked .
Begrundelsen for den flles valuta er at fremme den politiske integration , og det er den rene galskab at prve at presse endnu meget forskellige konomier sammen i n enhed .
Jeg er bestemt ikke imod konomisk integration , og igen kan det indre marked mske bidrage dertil , men det er jo ikke noget srligt retfrdigt samfund , der vi blive resultatet af en sdan markedskonomi . Jeg er og bliver socialdemokrat , og mener derfor , at det eneste fornuftige og humanistiske forml med konomisk planlgning er at skabe et retfrdigt og fornuftigt samfund med ligeret .
Jeg mener , at det kun kan lade sig gre - realistisk og praktisk - ved at de eksisterende nationalstater med deres samlede magt , som folk har tillid til , gr sammen om at handle , og ikke gennem en  union  , som stadig drives af en ikkefolkevalgt Kommission , ikke-folkevalgte bankfolk .
<P>
Det er umuligt at f den flles valuta , som vi her skal tage stilling til , i stand uden yderligere nedskringer i de sociale udgifter . Det kan kun fre til en yderligere forringelse af den sociale struktur i vores verdensdel - og af hele den sociale velfrdsstruktur , som mit eget parti blev oprettet for at indfre .
<P>
I bedste fald vil denne flles valuta lse os fast i et stift valutakurssystem , som tidligere har gjort , at de vesteuropiske konomier har vret prget af lav vkst og hj arbejdslshed .

<P>
Det er den rene galskab at g vk fra at bruge valutakursjusteringer som konomisk redskab til at udjvne de uundgelige varierende forskelle i konomisk prstation mellem lande og regioner og mellem forskellige sektorer i konomien .
I vrste fald vil den flles valuta lse os fast p kollisionskurs med spekulanterne , som vil prve til det yderste at teste forbindelsen mellem den fiktive europiske konomi og en europisk valuta , man kan handle med . De forskellige europiske konomier eksisterer stadig , og indtil videre er det klogest at bevare de forskellige europiske valutaer .
<P>
Jeg har endnu en grundlggende indvending mod den flles valuta , og det er , at den er udemokratisk .
Hvis jeg virkelig ville pvirke Europas skbne , s ville jeg ikke have vret s dum og bent erklret mine politiske overbevisninger , bent opfordret et politisk parti til at sttte sagen , og derefter afprvet ideerne i frie demokratiske valg .
<P>
Jeg ville vre blevet en forsigtig , bureaukratisk bankmand og begravet mig i elfenbenstrnet med lidt intriger i udvalgene , med vilje skjult i bunkevis af statistikker , hvisket i rerne p de store og de gode og aldrig i min vildeste fantasi stillet op til noget parlament .
En person , eller for den sags skyld mange , kan aldrig have magten i n bank eller t finansieringsinstitut , medmindre banken er underlagt demokratisk kontrol . Den Europiske Centralbank , som vi er i frd med at etablere , tilsidestter benlyst rhundreders demokrati i Europa - som valgt medlem skal jeg lade mig binde af bankens synspunkter i min budgetpolitik , men banken er ikke forpligtet til at bemrke mit demokratiske mandat .
<P>
Ethvert parlament , der stemmer ja , giver afkald p rs , rtiers indsats , ambitioner og vilje til at lade den konomiske magt st til regnskab .
Jeg stemmer nej , ikke negativt , men for at have en platfom af principper , s jeg kan argumenere for et andet Europa , hvor varig social velfrd prioriteres hjere end midlertidige og misforstede ortodokse monetre teorier .
<SPEAKER ID=103 NAME="Hyland">
Som irsk medlem af Europa-Parlamentet gr jeg ind for den flles valuta , som er et positivt skridt mod europisk integration .
<P>
Jeg er isr stolt over , at mit land kunne opfylde alle konvergenskriterierne fuldt ud .
<P>
Irland har vist , hvad man kan opn gennem planlagte konomiske mlstninger og en engageret indsats for at gennemfre dem .
<P>
MU ' s stramme finanspolitik er det langsigtede konomiske grundlag for fortsat vkst , og vil forebygge den kortsigtede politiske fristelse til at basere beslutninger p , om de nu ogs er populre politisk .
<P>
P langt sigt vil Parlamentets beslutninger i dag vre en vsentlig faktor i kampen mod arbejdslsheden og fastlgge EU ' s konomiske grundlag for at klare udfordringen fra verdenshandelen .
<SPEAKER ID=104 NAME="Imaz San Miguel">
Partiet PNV stemmer for euroen . Af konomiske rsager , men ogs p grund af dens politiske konsekvenser .
<P>
Euroen vil konsolidere det indre marked , afskaffe vekselgebyrerne mellem de europiske valutaer , bidrage til at forbedre vores virksomheders konkurrencedygtighed og ge stabiliteten , hvilket vil fremme investeringerne og beskftigelsen .
<P>
Ogs for forbrugerne vil den betyde strre udbud , strre gennemsigtighed med hensyn til priser og frre udgifter , nr de rejser i Europa .
<P>
Euroen giver os et positivt konkurrencemssigt udgangspunkt , men det forpligter os til at vge over dem , som kan have strre vanskeligheder .
Det krver strre territorial solidaritet i Den Europiske Union og en styrkelse af den sociale samhrighed i vores samfund .
<P>
Men euroen bner frem for alt drene for en politisk proces .
Udvelsen af den monetre magt i Europa vil krve en get koordination af de konomiske politikker og en accelerering af den europiske integration .
En god nyhed for os , der satser p et fderalt Europa .
<P>
Endvidere svkker denne integrationsproces staternes rolle og bner en historisk mulighed for , at folk og nationer som den baskiske kan deltage direkte i et forenet Europa , der respekterer mangfoldigheden hos de folkeslag , som det bestr af .
<SPEAKER ID=105 NAME="Kaklamanis">
Der er nu get 50 r siden den dag , hvor Europas grundlggere startede den store rejse , som det forenede Europa er .
<P>
Igennem alle disse r har mange politikere og millioner af mennesker troet p og arbejdet for at opbygge et solidaritetens , et arbejdets , et kvalitetens og ikke et kvantitetens , et flersprogethedens Europa .
<P>
Og i dag , den 2. maj , kun en dag efter arbejdernes 1. maj-fest , begraver Rdet med sine lovprisninger - desvrre sammen med Europa-Parlamentet - dette visionernes Europa og overgiver befolkningerne til bankdirektrernes nde og ve .
Med administrativ alkymi er det endda lykkedes dem at tilsidestte Maastricht-kriterierne .
<P>
Ingen har forklaret os , p grundlag af hvilke kriterier lande som Italien og Belgien er kommet med i den frste blge af MUlande .
<P>
Ingen har forklaret os , hvornr der vil vre lys for enden af arbejdslshedens tunnel , og hvornr den fattigdom , der har omdannet Europa til et totredjedelssamfund vil blive bekmpet .
<P>
Ingen har forklaret os , hvorfor Europas politiske union er blevet ofret til fordel for bankdirektrernes tal og viljer , f.eks. franskmanden , hr . Trichet , der er kandidat til den frste formandspost for Den Europiske Centralbank , og hvis navn ( som ved en tilfldighed ) betyder " bedrager  p hans eget sprog .. ..
<P>
Alle dem , der i dag med deres stemme i Europa-Parlamentet ( indirekte ) og i Rdet ( direkte ) medvirker til denne monstrse kloning af et forenet Europa , vil snart blive stillet til regnskab for deres beslutning af deres befolkninger .
<P>
Jeg hber , at de ogs vil have det politiske mod , op til det kommende Europa-valg , til at forblive konsekvente over for de holdninger , som de indtager i dag .
<P>
De , der rent faktisk gr ind for et forenet Europa , br sige ja til den politiske og praktiske konomiske konvergens og nej til den forfalskede nominelle " konvergens  .
Derfor er min holdning her i Europa-Parlamentet negativ , hvilket jeg udtrykte ved at afholde mig fra at stemme under afstemningen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Kreissl-Drfler">
Det er en uomstdelig kendsgerning , at euroen den 1.1.1999 vil blive indfrt i 11 af Den Europiske Unions lande .
Det hilser jeg udtrykkelig velkommen .
En indfrelse af euroen i blot 6-7 kernelande i Den Europiske Union , sledes som Bayerns ministerprsident Edmund Stoiber , medlem af Europa-Parlamentet Ingo Friedrich og den tyske finansminister Theo Waigel ( alle CSU ) nsker , ville jeg have vret ndt til at stemme imod .
For det ville uvgerligt have frt til en splittelse af Den Europiske Union og til en ophvelse af solidariteten mellem EU ' s befolkninger og lande .
<P>
Nu glder det imidlertid om ikke at lne sig tilfreds tilbage og overlade den videre politik til Den Europiske Centralbank .
Den ekstremt hje arbejdslshed i EU ' s medlemsstater , som af eksperter ansls til at omfatte helt op til 34 millioner mennesker , krver en koordineret konomisk politik og beskftigelsespolitik i EU .
En ren og skr holden fast ved den monetre stabilitet vil ge arbejdslsheden yderligere og fre til uanede sociale spndinger .
En renationalisering i landene , som De Grnne ikke nsker , og et ryk mod hjre ville vre konsekvensen .
Det er derfor uomgngelig ndvendigt , at Den Europiske Centralbank effektivt forankres i det demokratiske system , for at den , lsrevet fra en flles europisk konomisk politik og social- og arbejdsmarkedspolitik , ikke udelukkende fler sig bundet af prisstabiliteten , hvor vigtig den end ogs er .
Det er derfor ndvendigt at bist ECB med et konomisk rd , for at ECB ' s politik styrer mod de samme politiske ml som en samlet europisk politik .
<P>
Den tyske finansminister Waigels krav om at ndre spillereglerne under proceduren og f.eks. lade srlige regler glde for nogle lande som Italien og Belgien skal afvises .
Stabilitetspagten skal ikke foretrkkes , og der kan ikke faststtes en bestemmelse om , at merindtgter p statsbudgettet udelukkende skal g til afvikling af underskuddet p statsfinanserne .
Det ville i betydelig grad begrnse en regerings handleevne til f.eks. at fremlgge et beskftigelsesprogram og m anses for at vre et utilstedeligt indgreb i den nationale suvernitet .
Politik skal arbejde for alles vel , ikke kun for kapitalejernes .
S meget desto mere har vi brug for en effektiv koordinering af den makrokonomiske politik , som opstiller bekmpelsen af arbejdslsheden som en af de vigtigste og mest hastende opgaver .
ECB skal derfor ikke udelukkende forpligtes til at fre en stram monetr politik , som det krves i Wogau-betnkningen .
Det var en af grundene til , at jeg stemte imod Wogaubetnkningen , som udelukkende vil lgge EU-borgernes vel ind under en monetaristisk neoliberal politik .
<P>
Det er heller ikke mit ml at opbygge et europisk overherredmme i kraft af euroen .
Den Europiske Union br bruge sine befjelser og sin styrke , som den sikkert vil ge med euroen , til etablering af en social , kologisk og tillige solidarisk konomisk verdensorden .
Euroen m ikke misbruges til at bygge murene omkring Europa endnu hjere og befste dem .
P baggrund af den s ofte anfrte globalisering af verdenskonomien ville dette vre den forkerte vej at g , da den kun ville fre til yderligere spndinger og afvisninger ikke kun i EU ' s medlemsstater , men ogs internationalt .
En monetr politik som den , CSU-lederne foreslr , skal der siges klart nej til .
Med Frankrig og andre EU-lande samt med en anden tysk politik efter valget til forbundsdagen den 27. september , en politik , som igen vil koncentrere sig om det , der med fuld ret ligger folk p sinde , kan euroen tjene som instrument for en uddybning og ogs bning af Den Europiske Union .
Euroens succes og stabilitet og ikke mindst borgernes accept vil afhnge af en socialt og kologisk orienteret konomisk politik .
Jeg hilser udtrykkelig indfrelsen af euroen velkommen , netop ogs for s vidt angr Tysklands politiske forankring i Den Europiske Union , men nu glder det om at tage fat p de ndvendige rettelser .
<SPEAKER ID=107 NAME="Lienemann">
P dette tidspunkt har Europa-Parlamentets afstemning , der finder sted uden kommentarer eller ndringsforslag , ikke lngere nogen indflydelse p tingenes gang eller p betingelserne for overgangen til euroen .
<P>
Jeg vil undlade at stemme i dag .
Jeg ville gerne have kunnet stemme ja i dette historiske jeblik , da jeg gr ind for den flles valuta .
Men de rammer , der foresls os i dag , udgr for stor en risiko for vores demokrati og for vores sociale model til , at jeg kan godkende dette initiativ .
<P>
Euroen kunne vre en fantastisk fordel for vores befolkninger , hvis den gav mulighed for at fremskynde den politiske Union og den demokratiske styrkelse af Europa , hvis den gav et konomisk spillerum , der gjorde det muligt at afskaffe arbejdslsheden og at tage hul p en ny ra med social fremgang , og hvis den gav vores kontinent mulighed for at fastsl en anden opfattelse af vores planets fremtid over for det amerikanske overherredmme .
<P>
Dette er dog ikke tilfldet i dag .
Rammerne for euroens indfrelse indebrer ikke en overfrsel af suvernitet fra nationerne til de europiske demokratiske instanser ( hvilket ville vre positivt ) , men derimod en afstelse af befolkningernes suvernitet .
<P>
ECB , der bliver den mest uafhngige bank i verden , og som bliver meget mere almgtig end den amerikanske centralbank eller den nuvrende Bundesbank , fr en uindskrnket magt uden parlamentarisk kontrol og uden at skulle gennemfre en europisk regerings politik , da Den Europiske Union ikke har dannet en konomisk regering og sledes har givet afkald p dette uundvrlige instrument .
<P>
De europiske befolkninger fratages sledes enhver kontrol med de monetre valg .
Med stabilitetspagten fra Dublin fratager man dem ogs enhver kontrol med de makrokonomiske valg , der trods alt er afgrende for deres liv og deres fremtid .
<P>
Ikke alene tager stabilitetspagten et monetrt jerngreb om vores konomier , den indfrer ogs - og det er endnu mere alvorligt - en sand konomisk forfatning , der fratager regeringerne og parlamenterne enhver makrokonomisk bestemmelsesret , og som endda straffer de stater , der overtrder reglerne .
<P>
Hvad skal man med valg , hvis disse vigtige beslutninger ikke lngere kan ndres ?
Jeg ngter at overlade vores flles skbne til pengenes magthavere og til tilhngerne af monetaristiske dogmer .
<P>
Nogle ser euroen som en etape , der medfrer en styrket politisk integration i Europa .
Der er ikke noget , der underbygger denne forhbning .
Det store marked og frihandelsomrdet , der fungerer som europisk projekt i jeblikket , har ikke brug for et strkt , politisk Europa .
Det er snarere det omvendte , der er tilfldet , for man vil kunne se , at selvstndiggrelsen af det konomiske og finansielle omrde , der undgr enhver kollektiv og demokratisk regulering , har en tendens til at stte politikken i baggrunden .
I vrigt planlagde man i forbindelse med Maastricht-traktaten afholdelsen af regeringskonferencer med henblik p at styrke den politiske integration og forbedre institutionerne .
Fremskridtene for det politiske Europa skulle sledes ske samtidig med oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Man m konstatere , at Amsterdam ikke har medfrt nogen fremskridt af betydning .
Det politiske Europa er magteslst , og den balance mellem det monetre , det konomiske og det politiske , som man lovede i Maastricht , er ikke blevet skabt .
<P>
For at imdekomme europernes bekymring over den stigende arbejdslshed bekendtgjorde de europiske instanser , at der ville blive skabt millioner af arbejdspladser og udsendt en hvidbog .
Siden da er hverken det store arbejde eller en bedre beskatning af kapitalen for at lette beskatningen af arbejde blevet frt ud i livet .
<P>
Arbejdslsheden er blevet strre i euro-zonen , og navnlig nr man tager i betragtning , at de officielle arbejdslshedstal ikke medregner alle de arbejdssgende eller de " fattige lnmodtagere  , hvis antal hele tiden ges .
<P>
Lfterne fra Maastricht , og navnlig dem om beskftigelsen og om en politisk og demokratisk styrkelse af Europa , er sledes ikke blevet holdt .
Hvad vrre er , s giver stabilitetspagten kun landene t spillerum , nemlig den skattemssige og sociale dumping , for at imdeg den skrpede konkurrence .
De nuvrende rammer for overgangen til euroen risikerer at fremskynde et liberalt skred i Europa og efterligningen af den amerikanske model .
Her har vores folk intet at vinde og meget at tabe .
<P>
Jeg nsker , at den indsats , der ikke kunne finde sted fr overgangen til euroen for at f et politisk og socialt Europa , som fortjener dette navn , vil kunne ske fra nu af .
<P>
Som den krvende eurotilhnger jeg er , er det en prioritet for mig .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , skriftlig .
( SV ) MU ' en er et centralistisk hjrisikoprojekt med svag folkelig forankring .
MU ' en prioriterer prisstabilitet og lav inflation .
EU er ikke et optimalt valutaomrde , og de forskellige medlemslandes konomier er alt for forskellige til at gennemfre en flles valuta .
Der er stor risiko for , at MU ' en med dens ensidige indretning p inflationsbekmpelse frer til stigende arbejdslshed .
Forskellene mellem vkstregioner og affolkningsomrder kan blive forstrket med voksende regionale ubalancer til flge .
<P>
MU ' en frer til en strk centralisering og afdemokratisering af konomi- , penge- og valutapolitikken , som p lngere sigt kan komme til ogs at omfatte skatte- og finanspolitikken .
Dette fremgr ogs af betnkningen , som taler om  en get koordinering af skattesystemer og -satser  .
<P>
MU ' en handler om konomi , men er i hj grad et politisk projekt mod get overstatslighed og centralisering .
MU forger de fderale indslag i EU i retning mod en statsdannelse - EU-staten .
<P>
MU og den nye valuta , euroen , skal styres af Den Europiske Centralbank , ECB .
ECB fr strre uafhngighed og magt end nogen anden bank i verden .
ECB ' s reprsentanter , som vlges for otte r og ikke kan afsttes , fr en kolossal indflydelse p valuta- , rente- og vrig konomisk politik , som direkte pvirker mennesker , regioner og nationer .
Den demokratiske kontrol er svag .
<P>
Kommissionen har fremlagt en henstilling om at indfre den flles valuta i 11 medlemsstater den 1. januar 1999 .
Det er disse staters valg .
Sveriges rigsdag har besluttet ikke at deltage i MU ' ens tredje fase fra den 1. januar 1999 .
Dette er en klog beslutning .
MU ' en er behftet med de samme konomiske og demokratiske mangler , uanset hvor mange lande , der er medlemmer af valutaunionen .
P baggrund af ovenstende har vi stemt nej til henstillingen .
<P>
Dette er ikke en stillingtagen imod de enkelte landes beslutning eller konomi , men bygger derimod p opfattelsen af MUprojektet som sdant .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lucas Pires">
Jeg har stemt for Rdets beslutning , som udpeger stifterne af de elleves Europa , blandt hvilke mit land befinder sig .
<P>
For Europa er det skabelsen af et formidabelt identitetssymbol , en lftestang for magt i verden og middel til konomisk udvikling , intraeuropisk samhrighed og solidaritet mellem borgerne .
Det vil vre en helgen og et tegn for 300 millioner mennesker med forskellige sprog .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at bevge sig frem mod en mere flles skattepolitik , en mere perfekt demokratisk legitimering , en i det mindste tilstrkkelig socialpolitik , en strre intraeuropisk mobilitet , et mere flles budget og solidaritet for at afbde eventuelle asymmetriske sammenstd .
<P>
For mit land betyder det at komme med p listen over stiftere af fremtidens Europa en sejr for hbet efter rtiers isolation og tilbagestenhed .
Vores ansvar er derfor nu strre , men vi vil vre p hjde med denne revolution i den europiske historie , som er den vigtigste siden begyndelsen af Fllesskabets opbygning og den sikreste garanti for dens uafvendiglighed .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lulling">
Som medlem af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , der i lbet af de seneste r har ofret meget tid og energi p indfrelsen af den flles valuta , men som ikke har haft taletid under forhandlingerne , vil jeg gerne gre opmrksom p , at jeg stemte ja p trods af , at Rdet i sin anbefaling og navnlig i afsnit 1 simpelthen ser bort fra kriteriet om den langtfristede gld , som ikke m overstige 60 % af BNP .
<P>
Som sagerne str p dette omrde , er det alligevel utroligt , eftersom kriteriet vedrrende deltagelsen i valutakursmekanismen , der efter min mening er mindre vigtigt , uden videre tages i betragtning , bl.a. for at konstatere , at Sverige ikke opfylder betingelserne .
Det er dog sdan , at Sverige endnu ikke nsker at deltage i euroomrdet .
<P>
Heldigvis er der erklringen fra KOFIN-Rdet , der i vrigt er anderledes solid p en rkke punkter , som jeg lgger vgt p , og som ikke fandt nde hos Den Socialdemokratiske Gruppe i den beslutning , der blev vedtaget i forbindelse med vores konvergensrapport .
Jeg glder mig sledes over , at stabilitetspagten trder i kraft den 1. juli , hvilket flertallet i dette Parlament ikke har turdet skrive ; over at Rdet indrmmer , at vi p grund af den demografiske situation sidder p en bombe med hensyn til finansieringen af pensionsordningerne ; over at den vigtigste bekymring med hensyn til skatten ikke er at afskaffe den skattemssige konkurrence , men at undg illoyal og skadelig konkurrence , det vil sige hverken mere eller mindre end det , som blev besluttet p KOFIN-Rdets mde den 1. december 1997 .
<P>
Det er af disse rsager , at jeg trods alt velvilligt stemte ja .
<SPEAKER ID=110 NAME="Marin">
Jeg vil gerne over for parlamentskollegerne , der reprsenterer mere end 15 stater og mere end 100 historiske regioner og nationer , befolkninger og fllesskaber bringe vidnesbyrd om og stemme for en historisk nation , - la Vntie , the Veneto , das Venetland - der ogs p sin side har medvirket til fremskridtene i den europiske konomi og den europiske civilisation , og hvis historiske udvikling til enhver tid har vret forlber for de store begivenheder , som vi i dag er vidne til , i form af gennemfrelsen af den flles europiske valuta .
<P>
I dag udgr Veneto , som et folk og en administrativ region , sammen med de vrige regioner og folk i Italiens nordstlige omrde , en af de rigeste og mest dynamiske og produktive kraftcentre i Europa .
<P>
Ligesom Venetos arbejde og intellekt i 130 r - hvoraf mere end halvdelen uden nogen form for demokrati - har bidraget til den italienske mnts styrke , s vil Veneto nu , hvor de kunstige og kvlende grnser , som det italienske kongehus og nationalisterne rejste , endelig er faldet , i endnu hjere grad vre af betydning for stabiliteten , udviklingen og styrken af en mnt , hvor regionen endelig , som i sine tusinder af rs uafhngighed fr , fuldt ud kan tage del i .
<P>

I de frromerske tider var folkene fra Veneto-omrdet til stede og aktive langs et stort antal handelsveje og korsveje , p land , ved floderne og til havs , p vores kontinent svel som i Nordafrika og i Lilleasien , i det baltiske omrde og i Centraleuropa , langs ravets og tinnets handelsveje , i det nuvrende Veneto , i Lazio , i Bretagne , og p de britiske er , p Balkan og p den iberiske halv , ved Konstanz-sen som i Sortehavet , og over alt var de prget af samme interesse for arbejde , handel og borgerliv fremfor krig , overmagt og udplyndring .
<P>
Folk fra Veneto vurderer , som jden Abraham siger i  Vita di San Girolamo Manni  af Suzanne Chantal , den kollektive interesse over den individuelle interesse .
Derfor har de altid haft en tendens til i de tre rtusinder at opbygge republikanske institutioner og ligevgtige samfund , der dermed har vret fremgangsrige , ligesom de har bidraget til at fremme diplomatiske lsninger i stedet for at anvende konfliktlsninger , fderale forfatninger fremfor feudale styreformer , varernes , menneskenes og idernes frie bevgelighed fremfor diktatoriske og stagnerende systemer . Under de trojanske krige var folkene fra Veneto at finde ved siden af de angrebne , for sammen med dem at forsvare frihededsrettighederne , herunder handelsfriheden mellem hele Europa og Asien .
<P>
Lige s lrerig er den venetianske monetre erfaring fr oprettelsen af det frste store europiske kejserrige : mens de nrtboende keltiske , grske eller helleniserede og italiske befolkninger producerede et utal af mnter - en ny for hver stamme eller klan eller bosttelse - der var i omlb i et begrnset omrde , s slog venetianerne i rhundreder gennem forskellige mntvsener i byer , eller fllesskaber , som de var forenede med i fderationer , en flles slvmnt med en stabil og konstant vrdi , der var udbredt langt ud over Venetia et Histria til en stor del af det kontinentale Europa : et tydeligt tegn p venetianernes evne og tendens til at anvende et overnationalt konomisk og monetrt system med kontinentale og overkontinentale tendenser .
<P>
Venetianerne tilsluttede sig fredeligt og p lige fod Romerriget , ligesom Spanien og Irland , strig og Finland har tilsluttet sig Den Europiske Union og euroen i dag , og de bevarede under hele Romerrigets levetid deres selvbestemmelse , deres handel og fremgang , en fremgang , der prgede en stadigt strre andel af befolkningen .
<P>
Disse handelsaktiviteter blev aldrig helt afbrudt , heller ikke under hunnernes og goternes tid , men tog tvrtimod til i intensitet , omfang og kvalitet takket vret den nye hovedstad , Venezia , hvor de republikanske og fderale institutioner for Veneto havde samlet sig .
<P>
Den moderne venetianske republik , der rakte fra Schweiz til Sortehavet , var i vores jne ikke blot en multietnisk og multikulturel fderal stat , der i over 1000 r var fdreland for civile og religise rettigheder og det gode styre , men ogs et mere stabilt og stabiliserende konomisk og finansielt system for hele Europa - der er stadig ingen mnt , der i varighed i tid og rum har overget de venetianske mnter - fra Zen-brdrenes Atlanterhav til Middelhavet , til de blomstrende lande og markeder langs med Silkevejen og Marco Polos rute frem til Persien og landene p den anden side .
<P>
I dag , hvor Den Europiske Union p ny prges af mange af de bedste kendetegn fra de venetianske institutioner , er det mig en stor re som venetianer og europer at bidrage med min stemmeafgivning til den konkrete gennemfrelse af den flles valuta , som vi alle kan identificere os med som en demokratisk valuta , da den ikke blot er et konomisk instrument , men i sig selv en faktor , der vil medvirke til tolerance , dialog og ikke-retorisk solidaritet , kort sagt civilisation .
<SPEAKER ID=111 NAME="Marset Campos">
Partiet Izquierda Unida har i tilstrkkeligt omfang fremfrt sin kritik af den nuvrende konomiske og sociale model , der er blevet udviklet i lbet af de seneste r i EU under den monetre disciplin i henhold til Maastricht-kriterierne .
<P>
Ligeledes har vi radikalt kritiseret stabilitetspagtens indhold , som medfrer strre arbejdslshed og svkkelse af velfrdsstaten .
<P>
Der er netop behov for en anden konomisk politik , der stter fuld beskftigelse og social velfrd i centrum .
<P>
Den nuvrende model , som euroen er baseret p , betyder markedets overherredmme til skade for demokratiet og den politiske union .
<P>
P nuvrende tidspunkt , hvor man kun er ved at vurdere , hvilke lande der opfylder kravene til at deltage i euroen , kan vi kun afholde os fra at stemme , da det netop er vores opfattelse , at euroen , den flles valuta , sledes som den er indfrt , medfrer usikkerhed og ustabilitet for arbejdstagerne , hvorimod den flles valuta burde have vret baseret p andre parametre med prioritering af solidaritet , fuld beskftigelse og social velfrd .
<SPEAKER ID=112 NAME="Martinez">
S er det sket !
Med 467 stemmer mod 65 har det euromonetre tempels sekt lige besluttet , at 11 nationer skal beg selvmord .
<P>
Liren fra byernes Italien , pesetaen fra det Spanien , hvis imperium indtil i dag strakte sig helt til Bruxelles , pundet fra de vilde ponyers Irland , escudoen fra Vasco da Gamas store Portugal , alle disse valutaer , der er nationernes historie , symbol og identitet , er lige blevet afskaffet .
<P>
Kre kolleger , lyt til dem , der spiller uden for salen , De kan ikke undg at hre det .
Det er et orkester fra den tyske hr , der spiller .
De kan hre dem spille p deres trommer , basuner og klokkespil .
Hvad spiller de ?
De spiller " Preussen Gloria  .
Det er lige prcis , hvad de spiller : en strkmarch , en march fra Frederik den Andens Preussen , her , i Parlamentet , den 2. maj 1998 , for at fejre de nationale valutaers dd og euroens fdsel .
<P>
Hvad nsker man mere ?
Centralbanken i Frankfurt , strkgang , musik fra den tyske hr , den budgetre rationeringspagt , som Theo Waigel har dikteret , og euroen : Det er ti valutaers , herunder francens , monetre Anschluss til den tyske mark .
<P>
Man har glemt det hele .
Vores valutaer er resultatet af det offer , som tusinder og atter tusinder af arbejdere fra stl- , kul- og tekstilindustrien , fra Pas-de-Calais eller Lorraine og lige til Asturien , og som fiskerne , lige fra Bretagne til det spanske Galicien , har bragt ; og de er ogs resultatet af de europiske bnders hrde slid .
En valuta bestr af alt dette .
Den er folkets hjerte og blod .
<P>
Nr man afskaffer en valuta , s afskaffer og bengter man hele denne tidsalder med sved og ofre .
Det er derfor , at De ikke kunne gre det .
Det er derfor , at De har misbrugt Deres magt , da De gjorde det .
De er get ud over Deres befjelser .
Folket har ret til monetrt at overleve sig selv .
Uanset hvad Europa-Parlamentet mener og gr .
<SPEAKER ID=113 NAME="Megahy">
Jeg stemmer imod forslaget for at f registreret en protest mod denne uigennemtnkte , udemokratiske og konomisk katastrofale plan for den flles valuta .
<P>
Jeg ved godt , at der er mange , som har arbejdet i revis p at f denne mntunion i stand , s man kan jo godt forst deres eufori .
Jeg mener ogs , at de i en ikke alt for fjern fremtid vil se tilbage p deres eufori med bedrvelse , som passagererne p Titanic sikkert gjorde , da skibet sank i Polarhavet .
<P>
Vi briter har mange gange fet at vide , at vi skulle vre med i euroen i den frste blge , ellers ville skibet sejle uden os .
Tilfldet Titanic viser dog tydeligt , at nogle gange er det bedst at komme for sent til skibet .
Jeg mener ikke , at dette skib er sdygtigt , og jeg er sikker p , at der er isbjerge forude .
Igen som p Titanic vil det vre passagererne p de nederste dk , der kommer til at lide .
De fleste af dem , der har presset hrdt p for at f dette projekt gennemfrt uden egentlig at tnke det igennem eller indlede en gte demokratisk debat , vil sidde trygt og godt i redningsbdene , nr euoens skib gr ned .
Det er lnmodtagerne , de arbejdslse og de mest srbare grupper i samfundet , der som sdvanlig vil lide , nr dette uttte skib synker ned under den konomiske virkeligheds iskolde overflade .
<SPEAKER ID=114 NAME="Moreau">
Den afstemning , som vores Parlament netop har foretaget , har betydning for vores landes fremtid .
Den vil ikke vre en dans p roser , men derimod fyldt med flder og ofre for vores befolkninger .
<P>
Euroens indfrelse vil nemlig vre en ny etape for det ultraliberale Europa , der allerede - p sin passivside - tller nsten 18 millioner arbejdslse og 57 millioner fattige .
Drastiske begrnsninger vil blive ( og er allerede blevet ) plagt de nationale budgetter som flge af konvergenskriterierne og de sanktionstrusler , der foreskrives af stabilitetspagten , hvis ivrksttelse lige er blevet fremskyndet .
Den flles valutakurs vil fre til et enormt pres p lnnen og til en udnyttelse af arbejderne , med deregulering og fleksibilitet .
<P>
Et Europa , der er domineret af de finansielle markeder , vil hele tiden og i stadig strre grad blive den konomiske krigs Europa , der modstter sig en fremskridtspolitik .
Det er et sdant Europa , vi kritiserer , alt imens vi arbejder for at skabe et andet Europa .
Vi nsker at bidrage til at gre den europiske konstruktion social og g i retning af samarbejde og en samudvikling af ligevrdige og suverne nationer , et Europa , hvor man deler viden og omkostninger , et Europa , der er bent over for verden , og som baserer sine forbindelser p solidaritet og flles interesser .
<P>
Kort sagt et Europa , der er i stand til at tage det 21. rhundredes udfordringer op . Et Europa , der er i stand til at mobilisere nogle ressourcer for at bekmpe arbejdslsheden og udstdelsen ; som er ivrigt efter at harmonisere den sociale lovgivning opad , og som kan forhindre konflikter og srge for det enkelte lands sikkerhed .
<P>
Ud fra dette synspunkt har vi bestemt os til i stor udstrkning at g sammen , f.eks. for at stte sprgsmlstegn ved stabilitetspagten og erstatte den med en vkst- og beskftigelsespagt ; for at f ndret Centralbankens status og opgave ; for at f et sandt valutasamarbejde med en flles - og ikke en enkelt - valuta , som er baseret p de nationale valutaer , og som er gavnlig for kreditten til fordel for beskftigelsen ; og for at de offentlige tjenester , der bidrager til den sociale samhrighed , fr midlerne til at udfre deres opgaver af flles interesse .
<P>
For at eksistere har dette Europa brug for , at folket griber ind .
De frste store eurodemonstrationer fandt sted de to sidste r , og de viser muligheden for at udvide kampkonvergenserne med hensyn til at sige nej til tilbagegangen , lsne de finansielle markeders skruestik og fremme alternative lsninger , der er p hjde med folkets umdeligt store fortrin .
Det drejer sig kort sagt om endelig at demokratisere den europiske konstruktion .
<P>
Vi har til hensigt at lgge alle vores krfter i dette , og vores nejstemme i dag skyldes nsket om at skabe et andet Europa .
<SPEAKER ID=115 NAME="Mller">
Jeg har stemt for indfrelsen af euroen , fordi jeg inderst inde er overbevist om , at den flles valuta vil bringe europerne nrmere hinanden , og det vil ske hurtigere og mere intensivt , end en regeringskonference i sig selv nogensinde ville kunne gre .
<P>
Som tysk medlem beklager jeg dog , at indfrelsen af euroen , dette revolutionre projekt , netop kun blev vedtaget p en regeringskonference og ikke fulgt op af en folkeafstemning i mit land .
<P>
Dette demokratiunderskud har medfrt , at mange mennesker hos os har fet alt for lidt at vide om euroens fordele .
Ogs i Tyskland burde vi have haft mod til at tilrettelgge en bred , sikker og bevidst afgrelse angende denne integrationsproces .
<P>
Borgerne i Europa gror sammen med Europa , nr de kan opleve , at de er et aktivt led i afgrelsen .
<P>
For det andet vil jeg gerne fremhve , at der inden for en overskuelig fremtid ikke bliver tillid til den ny valuta , hvis det flles og for fremtiden tillige udvidede Europa ikke holdes i balance .
Men balance betyder i denne sammenhng frst og fremmest , at stabiliteten ikke ensidigt kun gr ud p monetr stabilitet , men at der med samme engagement ogs kmpes for social stabilitet .
<P>
Derfor er indfrelsen af euroen ikke f.eks. afslutningen p en politisk vision om Europa , men tvrtimod starten p mere Europa , get integration , en mere effektiv koordinering af de konomiske politikker og til en styrkelse af de europiske borgeres grundlggende sociale rettigheder .
<SPEAKER ID=116 NAME="Nicholson">
Beslutningen om at g videre med Den konomiske og Monetre Union er forhastet . Den er blevet forceret af politiske hensyn frem for hensynet til konomisk vkst og lavere arbejdslshed i EU .
<P>
Jeg er bekymret over , hvilken virkning denne overilede beslutning vil have for de mennesker , jeg reprsenterer i Nordirland .
Eftersom man har set bort fra Maastricht-kriterierne for nogle af de 11 lande , isr Belgien og Italien , sttes europrojektet i gang p et meget usikkert grundlag .
Euroens indfrelse vil have en lige s stor virkning p de lande , der har valgt ikke at deltage i projektet , som p de lande , der er med i frste blge .
Min valgkreds er den eneste del af Det Forenede Kongerige , der kommer til at dele landegrnse med et deltagerland .
Derfor er jeg temmelig bekymret over , at den negative effekt , som Belgien og Italien sandsynligvis vil have p projektet , vil f visse konsekvenser for lokalkonomien i min valgkreds .
<P>
Det glder mig , at Det Forenede Kongerige har truffet en ansvarlig beslutning om ikke at vre med i den frste blge .
Det er muligt , at europrojektet vil underminere EU ' s succes .
Det Forenede Kongeriges regering har klogt nok valgt ikke at kaste det britiske folk ud i det uvisse .
<SPEAKER ID=117 NAME="Newens">
Jeg har vret for en flles valuta , for s kan man kbe varer til samme pris over hele Den Europiske Union , og man skal ikke betale transaktionsomkostninger for at veksle til de andre landes valutaer , og for at fremme handelen .
Med en flles valuta er det ikke lngere muligt for spekulanter at spekulere mod bestemte nationale valutaer og f store gevinster p almindelige nemmeskers bekostning , som det er sket tidligere .
<P>
Bestemmelser , der beskytter de mest srbare samfundsgrupper er dog blevet alvorligt forsmt i de forslag , der ligger p bordet nu .
<P>
Efter min mening er arbejdspladser lige s vigtige som prisstabilitet .
Begrnsningerne af de offentlige udgifter og de stramme budgetlofter vil berve medlemsstaterne visse pengepolitiske muligheder for at hjlpe de mindre konkurrencedygtige omrder , der vil miste arbejdspladser og investeringer .
<P>
Vi kan se , hvordan arbejdslsheden er steget kraftigt i Tyskland , isr i de mindre konkurrencedygtige omrder , siden genforeningen og indfrelsen af en flles tysk valuta .
<P>
Der skal gres meget mere for at bekmpe den voksende arbejdslshed , og jeg afholder mig fra at stemme for at vise min dybflte utilfredshed med dette .
<SPEAKER ID=118 NAME="Olsson">
En stadig fastere sammensvejsning af Europas lande har vret hovedmlet for den europiske integration lige side 1950 ' erne .
<P>
At vi nu beslutter om en flles valuta og en konomisk og monetr union er en af de strste og vigtigste beslutninger i denne proces .
MU ' en er dermed et vigtigt bidrag til fredsprojektet og styrker Den Europiske Union i arbejdet med udvidelsen mod Central- og steuropa .
Beslutningen markerer Europa som en samordnet , sammenhngende og kraftfuld aktr i verdenskonomien .
<P>
Under debatten om MU ' en i Sverige og i mit parti har jeg stdigt hvdet , at Sverige burde tage del i ansvaret for og fordelene ved dette samarbejde .
Det er ogs min overbevisning , at Sverige efter en vis betnkningstid vil slutte sig til dette historiske projekt .
<P>
Isr af disse grunde betragter jeg det som vigtigt at stemme  ja  og dermed vise min tilslutning til det europiske samarbejde .
<SPEAKER ID=119 NAME="Orlando">
Om euroen bliver et flles hus og ikke til et ufuldendt trn ligesom Babelstrnet er helt op til os , befolkningerne og staterne , Europa-Parlamentet .
Ogs euroen har naturligvis bde en lys- og en skyggeside : sdan er det for ting , der bevger sig i den forkerte retning , men sdan er det ogs for ting , der bevger sig i den rigtige retning , for ambitise projekter .
Ja til monetr integration , men straks efter skal vi ogs have en juridisk og retslig integration , en integration af forsvarssystemet , den konomiske og den miljmssige udvikling og naturligvis frem for alt udviklingen p det sociale og det beskftigelsesmssige omrde .
<P>
To positive bemrkninger : Portugals , Spaniens , Italiens og Frankrigs deltagelse fra starten er et konkret og fornuftigt tegn p nsket om at opbygge et Europa : Det skal vre et Europa , der bde omfatter den germanske del og Middelhavsdelen .
Italiens deltagelse fra starten har standset oplsningstendenser , forhindret , at et rigt Norditalien kunne tnke separatistiske tanker under henvisning til et Syditalien , der skulle vre " skyld  i den manglende indlemmelse i euroen .
<P>
I dag , da et helt og samlet Italien indgr i det europiske system , kan alle de lokale omrder trygt - og br ogs have fantasi til det - gennemg deres helt egen udvikling : Jeg hber , at dette vil ske for Sicilien og Sardinien , og jeg hber at det vil vre det , vi forstr at gre i regionerne og p erne , som jeg har den re at reprsentere her i Europa-Parlamentet .
<P>
Palermo skal i juni vre vrt for Europa-Middelhavsmdet med deltagelse af 27 udenrigsministre fra europiske , asiatiske og afrikanske kystlande med al den styrke , alle de muligheder og den tryghed , der ligger i Italiens deltagelse i Den Monetre Union .
<SPEAKER ID=120 NAME="Pailler">
Jeg har i lang tid vret for Europa , for et Europa med beskftigelse og sociale fremskridt , et demokratisk Europa , der er tt p befolkningerne , og som respekterer de nationale kulturer , et Europa , der er i stand til at modst Amerikas overherredmme .
<P>
Nr jeg var imod Maastricht-traktaten , hvis hovedid var den flles valuta , s var det fordi jeg mente , at den ikke var i overensstemmelse med denne opfattelse af Europa .
Det Europa , der er blevet skabt siden , bestyrker min frygt .
<P>
Selvom de ikke er uden interesse , s har erklringerne og beslutningerne p det sociale omrde egentlig ikke bdet p den europiske konstruktions tunge , ultraliberale tendenser .
<P>
Den flles valuta er bde et resultat og et nyt udgangspunkt for en Europisk Union , der er hrdere for de svage og meget gunstig for de strke .
<P>
I stedet for at fremme samarbejdet skrper den konkurrencen mellem lande , regioner og folk . Jeg vil citere hr .
Tietmayer , der er formand for den tyske centralbank , og en af euroens hovedarkitekter : " Vores udfordring i dag er at skabe gunstige betingelser for en varig vkst og for investorernes tillid . Vi m derfor kontrollere de offentlige budgetter , stte skatte- og afgiftsniveauet ned til et rimeligt niveau p langt sigt , reformere den sociale beskyttelse og fjerne arbejdsmarkedets stivhed , s vi fr en ny vkstfase , hvilket kun vil ske , hvis vi gr en indsats for at gre arbejdsmarkedet fleksibelt  .
<P>
Euroen vil tage et jerngreb om medlemsstaternes konomiske og sociale politikker - og Tyskland nskede at stramme grebet yderligere med den skaldte Waigel-erklring p KOFIN-Rdets mde i gr - uden nogen egentlig demokratisk kontrol , hverken fra de nationale parlamenter eller fra Europa-Parlamentet .
<P>
Dette Europa , der bygger p den flles valuta og dens stabilitetspagt , vil vre en alvorlig hindring for nye etaper med hensyn til de ndringer , som franskmndene - der stemte for en venstreorienteret regering - nsker , og det vil forhindre ethvert egenligt nske om en ndring .
<P>
Af alle disse grunde stemte jeg nej til euroen .
<P>
Som sociologen Pierre Bourdieu sagde for nylig : " Man m vlge mellem markedernes tillid og folkets tillid .
Den politik , der har til hensigt at bevare markedernes tillid , vil miste folkets tillid  .
For mit vedkommende foretrkker jeg folkets tillid og at have tillid til folket , for jeg mener ikke , at kampen er slut .
De skrpede modsigelser i forbindelse med euroens indfrelse kan f folket til at fremstte andre krav og andre retningslinjer for den europiske konstruktion .
<P>
Jeg agter at fortstte forklarings- og informationsarbejdet for at bidrage til kampens udvikling og samordning p europisk plan , og med det forml at f sat beskftigelsen , kulturen , de sociale fremskridt og demokratiet i centrum for den europiske konstruktion .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Med den ekstraordinre procedure , der gennemfres i dag , afsluttes et kapitel , som begyndte med Maastricht-traktaten .
Den Monetre Union er endnu ikke frdigudformet , for den vil frst vre klar , nr alle Den Europiske Unions medlemsstater ogs er medlemmer af MU ' en , og jeg vil gerne tilfje , at jeg glder mig over , at KOFIN-Rdet har tilkendegivet sin overbevisning og sit hb om , at ogs mit eget land vil kunne indtrde i MU ' en fra den 01.01.2001 p samme betingelser som de 11 lande , der allerede har opfyldt konvergenskriterierne og er blevet medlemmer af euro-omrdet .
<P>
Imidlertid har selve oprettelsen af euroen i sig selv historisk betydning .
Den indebrer en frdiggrelse af det indre marked , som euroen skal tjene og fremme .
Den bner srdeles vigtige muligheder for , at Europa kan spille en klar og afgrende rolle i verden , og ikke kun hvad konomien og markederne angr .
Og endnu mere vigtigt er det , at euroen betyder , at en klar og konkret viljebestemt politik kan triumfere over " tingenes naturlige udvikling  hvad konomien og markederne angr !
Det giver en antydning af rkkevidden af en europisk politik , nr den gennemfres med konsensus og overbevisning .
<P>
Jeg hber , at en tilsvarende vilje ogs vil blive udvist i kampen mod arbejdslsheden og den sociale udstdelse , for en bredygtig udvikling og naturligvis i den videre indsats for en institutionel og politisk integration af Den Europiske Union p et fderalt grundlag .
<P>
Vi rder nu over et grundlggende redskab , som jo netop er euroen .
Lad os nu beslutte at anvende den til disse mlstninger .
Med disse kommentarer , dette hb , og dette krav , der stadig lyder fra det europiske og europisksindede radikale og kologiske venstre stemmer jeg ja til forslaget om at ivrkstte euroen .
<SPEAKER ID=122 NAME="Pinel">
De mest inkarnerede tilhngere af et fderalt Europa gr Den konomiske og Monetre Union til en mirakelkur , fremhver dens gavnlige virkninger i tide og ofte i utide og hvder gerne , at euroen vil fremme en strre konomisk og social samhrighed , eller at den vil bidrage til at bekmpe arbejdslsheden , selvom kansler Kohl tydeligt har givet udtryk for , at " euroen ikke vil skabe arbejdspladser  .
<P>
I virkeligheden vil MU ' en forvrre misforholdet mellem de velstende regioner i Mellemeuropa ( Benelux-landene , Parisomrdet , Rhin- og Rhnedalen samt Norditalien ) og randomrderne , der er handicappede p grund af deres afsides beliggenhed ( Finland , Syditalien og Spanien ) , men ogs de mindst befolkede landomrder .
<P>
Nr et marked vokser , vil det opleve en vis industriel specialisering inden for hver region eller hver by .
Hver region eller hver by vil forsge at udnytte situationen bedst muligt .
I lige s hj grad som de regioner , hvis infrastrukturer er moderne , kan hbe p at komme godt fra det , m landomrderne og de regioner , der ligger lngst vk fra Europas konomiske centrum , frygte Den konomiske og Monetre Union .
Sidstnvnte regioner , der ikke er lige s befolkede , er nemlig mindre interessante markeder , som de store industrier vil negligere , ogs fordi transportomkostningerne her ovenikbet vil vre strre .
Man kan frygte , at miljet tager skade af disse misforhold .
<P>
Strukturfondene vil naturligvis fungere som et plaster p sret , og Fllesskabets manna vil sledes bde p utilfredsheden .
Iflge fremtrdende konomer , f.eks. professor Rosa , s vil strukturfondene - ogs selvom de anvendes effektivt , hvilket langt fra er tilfldet i jeblikket - dog ikke kunne " udviske de lokale forskelle mere end hjlpen fra Milano har kunnet lse Syditaliens problemer  .
<P>
Vi har endnu en gang fet et bevis for , at den flles valutas Europa er et egoistisk Europa , der lader de svageste i stikken for en hndfuld sedler .
<SPEAKER ID=123 NAME="des Places">
Svel her som andre steder er det god tone at glde sig over euroens indfrelse .
Men i virkeligheden er der stadig mange problemer , og fortalerne for den flles valuta tilslrer med vilje euroens negative konsekvenser , navnlig for det europiske landbrug .
<P>
Det frste drlige argument for euroen er prisstabiliteten .
Frst vil jeg gerne minde om - som jeg ogs har sagt og skrevet i min betnkning om landbrugspriserne , der vil blive fremlagt for plenarforsamlingen i juni mned - at landbrugspriserne og -kompensationerne angives i grnne ecu .
Man fortller os s , at en euro vil vre lig med en ecu .
Vil vi f en grn euro ?
Vi har ikke fet noget svar fra Kommissionen .
Vil vi i mangel heraf f en kompensationskoefficient ?
Vi har ikke fet noget andet svar fra Kommissionen , end at dette ville koste Fllesskabets budget ECU 400 millioner pr. procent afvigelse mellem den grnne ecu og euroen .
Den nuvrende gennemsnitsforskel mellem pariteten for den grnne ecu og euroen er p 2 , 5 % .
En simpel multiplikation viser , at euroens indfrelse vil koste det europiske landbrug ECU 1 milliard , hvilket svarer til mere end FRF 6 milliarder .
Og det er der ingen , der taler om , hverken landbrugsorganisationerne eller de politikere , der er ansvarlige for landbruget .
Euroen vil sledes vre skadelig for landmndenes priser og indtgter .
<P>
Det andet drlige argument for euroen er afskaffelsen af de agromonetre foranstaltninger .
P Rdets landbrugsministres sidste mde den 20. og 21. april 1998 vedtog man med kvalificeret flertal en ndring af forordning nr . 724 / 97 om foranstaltninger og kompensationer med hensyn til de valutamssige variationer , der kunne have indflydelse p landmndenes indtgt , og dette naturligvis for de medlemsstater , der vil st uden for euroen .
De agromonetre foranstaltninger vil sledes vedblive med at eksistere for de lande , der er " ude  .
De britiske landmnd vil f et " sikkerhedsnet  , selvom deres regering og mange europa-parlamentarikere fra Det Forenede Kongerige stadig er kraftige modstandere af den flles landbrugspolitik og blot forsger totalt at afskaffe Fllesskabets prferenceordning til fordel for en globalisering af handelen .
I modstning til det , som euroens store tnkere havde fortalt os , vil de agromonetre foranstaltninger sledes fortstte .
<P>
Det tredje drlige argument for euroen er modvgten til dollaren .
Som den seneste rapport fra OECD om de globale landbrugsperspektiver viser os , bliver Den Europiske Unions markedsandel i den globale eksport af korn , mlkeprodukter og kdprodukter hele tiden mindre , og det vil den blive ved med .
Vi ved allesammen godt , at verdenskurserne er og altid vil vre angivet i dollars .
Terminsmarkedet i Chicago vil ikke hre op med at eksistere .
Ecuen var en valutakurv bestende af valutaer , der ikke alle reagerede p samme mde over for dollarens svingninger .
Ecuen havde sledes en vis stabilitet .
Euroen vil derimod svinge meget mere .
Jeg minder om , at restitutionerne faststtes for to uger ad gangen .
For at kunne fortstte deres aktivitet vil de europiske eksportrer blive ndt til at spille poker og i virkeligheden at vre spekulanter .
De ansvarlige i Kommissionen vil ikke lbe denne risiko , det viste de os for nylig med hensyn til eksportlicenserne .
Det vil vre en stor bremseklods for den europiske eksport .
Nogle ser disse vanskeligheder som en mulighed for p langt sigt at afskaffe selve princippet om restitutioner og afgifter .
De europiske kurser vil sledes rette sig efter verdenskurserne , og Fllesskabets prferenceordning vil blive totalt afskaffet .
<P>
Det fjerde drlige argument for euroen er en begrnsning af konkurrenceforvridningerne mellem medlemsstaterne .
Kommissr de Silguy sagde flgende i sit indlg den 30. april i r til Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik : " F.eks. kan de lande , der deltager i euroen , og hvor lnningerne ikke er s hje som gennemsnittet , ikke regne med straks at f det samme lnniveau som i de rigeste lande , da det ellers ville medfre en stor arbejdslshed . Det er frst ndvendigt med en stigning i arbejdets produktivitet  .
Det vil de franske producenter af frugt og grntsager sikkert blive glade for .
S vil de spanske jordbr nemlig fortsat trde i stedet for de franske .
Hvordan det end forholder sig , s vil det specialiserede landbrug , der benytter arbejdskraft , i hjere og hjere grad blive flyttet til de medlemsstater , som har det laveste lnniveau .
Kommissr de Silguy glemmer nemlig , at arbejdets produktivitet set ud fra et makrokonomisk synspunkt ikke har den samme vrdi som analysen af arbejdets sektorinddelte produktivitet .
<P>
Ud over disse drlige argumenter tilslutter jeg mig naturligvis alle indlggene fra kollegerne i min gruppe , og jeg stemmer nej til euroens indfrelse .
De europiske og franske landmnd vil om kort tid blive klar over , at euroen i virkeligheden er et delggende redskab for den flles landbrugspolitik , der i dag er den eneste flles politik , som fungerer .
<SPEAKER ID=124 NAME="Reding">
Den konomiske og Monetre Unions Europa skal ogs vre borgernes Europa !
<P>
Selvom betegnelsen historisk nu om dage misbruges meget , er den alligevel p sin plads , nr denne weekends begivenheder skal beskrives .
Efter 20 turbulente r er startskuddet til den flles valuta , euroen , nu definitivt givet .
Noget , der ofte er blevet udskreget som hjernespind og illusion , bliver nu en realitet .
<P>
Det lille Luxembourg er altid get ind for og har altid fremmet den flles valuta .
Allerede tidligt inds man de finanstekniske og konomisk-politiske fordele ved at deltage i en stor , flles europisk valuta .
Den tidligere regeringschef i Luxembourg , Pierre Werner , redegjorde allerede i 1969 ( i den skaldte Werner-beretning ) for de grundelementer , der i dag danner grundlaget for den flles valuta .
<P>
Den luxembourgske konomi vil f gavn af euroen : For vores overvejende eksportorienterede virksomheder vil den nye monetre stabilitet betyde nedsat finansiel risiko og dermed besparelser , som ger konkurrenceevnen .
P lngere sigt vil denne udvikling givet f en positiv indflydelse p beskftigelsen .
<P>
Da Luxembourg er relativt lille , er den luxembourgske forbruger ndt til hele tiden at kunne klare andre valutaer og dermed tillige transaktionsudgifterne og problemerne i forbindelse med prissammenligninger .
Med euroen bortfalder disse problemer : ikke flere kedelige vekselgebyrer og gennemskuelighed ved prissammenligninger .
Derudover kan vi vre stolte over , at vi som det eneste land er net frem til en aftale mellem handelen og forbrugerbeskyttelsen , som sikrer en overskuelig og korrekt overgangsperiode : Der kommer ingen skjulte prisforhjelser , priserne vil blive angivet bde i euro og i luxembourgske franc .
<P>
Ud over disse praktiske aspekter af indfrelsen m man imidlertid ikke miste de politiske ml og konsekvenser af syne .
Euroen er et stort skridt i retning af en stadig tttere sammenslutning af de europiske befolkninger : Den flles valuta er et strkt symbol p uddybningen af flelsen af et flles tilhrsforhold til Europa .
Denne uddybning af forbindelserne vil ogs finde sted imellem medlemsstaterne : Den konomiske og Monetre Union vil ligefrem henlede opmrksomheden p ndvendigheden af flles politiske afgrelser .
<P>
Derfor er det ogs nskvrdigt , at alle EU-lande fr eller senere tiltrder MU ' en , for at de kan f del i denne sammenvoksningsproces .
Derudover gr euroen Europa irreversibel og betyder sledes en sikkerhedsgaranti for de kommende generationer .
<P>
Til slut str blot tilbage at nske , at det finansielle og konomiske samarbejde ogs vil f en socialpolitisk pendant med henblik p , at Den konomiske og Monetre Unions Europa ogs bliver borgernes Europa .
<SPEAKER ID=125 NAME="de Rose">
Lad os hbe , at denne dag vil g over i historien som " historisk  !
<P>
Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet bliver enige om at anvende nogle underlige kriterier p en mrkelig mde og mrklgger visse af dem .
Det bliver der brugt meget blk p .
<P>
Resultat : - 11 medlemsstater i stedet for 15 , det er et halvt nederlag .
Man er ikke enig om Den Monetre Union ...
offentligheden er fjendtligt indstillet eller resigneret .
<P>
Jeg kan derfor kun modstte mig denne forhastede beslutning , der lige til det sidste ikke har fulgt en egentlig demokratisk proces .
<P>
En ren syndflod af propaganda har medfrt , at man tror , at der glder det samme for euroen som for en budding : Nr man spiser den , s er det fordi , den er god .
<P>
Vi m nu passe p , at den monetre proces ikke river det hele med sig p sin vej og sledes fratager medlemsstaterne et konomisk spillerum .
Dette vil de ikke lngere kunne retfrdiggre over for borgerne , som er get med til at gre en stor indsats for at f nogle hypotetiske fordele , der hele tiden udskydes til i morgen .
<P>
Europas strste problem i dag er arbejdslsheden - 20 millioner mennesker er uden arbejde , og det er ikke skbnebestemt - mens USA samtidig har mindre end 5 % arbejdslse .
Er der nogen fornuftig grund til , at beskftigelsen ikke var et kriterium ?
<P>
Politikerne burde kun vre tilfredse , nr befolkningen er det .
<SPEAKER ID=126 NAME="Seppnen">
Euroen er en politisk valuta med drlige konomiske begrundelser .
Den er et vigtigt og uigenkaldeligt skridt i retning af EU ' s forenede stater .
Nr MU ' en frer til en uddybelse af den politiske union , frer den ogs til en forstrkning af en konstruktion , som ligner EU ' s forenede stater .
MU ' en bliver uundgeligt fulgt af en institutionel fornyelse ( fjernelse af medlemslandenes vetoret og forgelse af mngden af afgrelser med kvalificeret majoritet ) samt en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som mske vil stte de lande , der str udenfor en militr alliance , under et uoverkommeligt pres om et NATO-medlemskab .
<P>
De fleste lande , som optages i MU ' en , opfylder ikke helt konvergenskriterierne i Maastricht-traktaten .
Der anvendes politisk vold mod nogle landes ratificerede kriterier , nr euroen tages i brug efter et unaturlig hurtigt tidskema , fr de konomiske forudstninger er til stede .
<P>
Efter Maastricht-traktaten overgr den monetre politik til Fllesskabets autoritet , men ogs Dublins stabilitets- eller disciplinpagt er en vigtig del af MU ' en .
Den beskrer landenes konomiske suvernitet og begrnser anvendelsen af deres egne finanspolitiske vrktjer .
EU ' s konomiske politik styres af problemerne i de store landes konjunktursvingninger .
<P>
For at indfrelsen af den flles valuta i forskellige lande skal vre begrundet , skal landene harmoniseres og gres ensartede .
Det frer uundgeligt til deflation i Europa og derigennem til fortsttelse af massearbejdslsheden .
Selvom uigenkaldelige valutakurser nok ved skabelsen af MU ' en er rigtige og valutaen stabil , kan indfrelsen af euroen p grund af forskellige landes forskellige historie og forskellige strukturer foranledige store problemer .
Netop p grund af landenes forskelligartethed fordeler MU ' ens fordele og ulemper sig ujvnt .
<P>
MU ' en administreres af Den Europiske Centralbank , som har en udemokratisk og uparlamentarisk administration .
ECB betyder et stort skridt baglns i den politiske udvikling .
Det indebrer forherligelse af markeder og en uigenkaldelig magtoverfrsel fra politikere til skaldte markedskrfter .
<P>
MU ' en har ingen solid nationalkonomisk begrundelse .
Aldrig fr har man foretaget en politisk afgrelse , hvor man indfrer en politisk valuta uden politiske beslutnings- , kontrol- og ansvarsorganer .
<P>
Nu er man ikke i gang med at opbygge en statssammenslutning eller de selvstndige staters Europa men en unionstat : en politisk union med overnationale beslutningsorganer .
P den mde tvinges de enkelte medlemslande gennem andres beslutninger til at indfre en sdan ny konomisk-politisk fleksibilitet , som hjst sandsynlig er uholdbar set fra fagbevgelsens og den nordiske velfrdmodels side .
<P>
For de nordiske lande betyder MU ' en mere social ulighed og ogs mindre ligestilling mellem knnene .
<SPEAKER ID=127 NAME="Sornosa Martnez">
Jeg stemmer i overensstemmelse med partiet Nueva Izquierdas holdning for forslaget om de stater , som skal deltage i den flles valuta .
<P>
Jeg mener , at indfrelsen af den flles valuta bner et nyt perspektiv i opbygningen af Europa , der gr via konsolideringen af et indre marked , men som samtidig krver en konomisk praksis , der omfatter beskftigelses- og skatteharmoniseringspolitikker , uden at det glemmes , at mlet er et solidarisk og mangfoldigt Europa .
<P>
Jeg stemmer for , fordi jeg mener , at jeg som medansvarlig for beslutningen er berettiget til fortsat at krve en retfrdig skattepolitik , der sikrer fllesskabsretten , isr velfrdsstaten , og til at fortstte arbejdet for en politisk union .
<SPEAKER ID=128 NAME="Souchet">
Vi er samlet her for at gre status .
<P>
Hvad angr den fremtvungne eufori og den strm af propaganda , der omgiver omvltningen til euroen , er vi nogle stykker , et mindretal , der ikke nsker at udvise en generel velvilje over for noget , som vi anser for , og som vores befolkninger betragter som , en stor politisk fejltagelse over for vores nationer og over for Europa .
<P>
Med hensyn til den flles valuta har man til hensigt at pberbe sig en uimodstelig og uigenkaldelig " historisk betydning  , som det ville vre forgves at modstte sig .
Lad os passe p utopierne . Vi har ingen undskyldninger , vi ved godt , hvor de frer hen .
<P>
Nr man - som det er tilfldet i dag med de elleves eller de femtens Europa , og i fremtiden med det store kontinentale Europa - har at gre med en samling forskellige samfund og uens konomier , er plggelsen af en flles valuta , der er kunstigt skabt , en spndings- og konfliktfaktor , hvorimod kurssvingningerne mellem forskellige valutaer er en fredsfaktor .
<P>
Har den nyere historie ikke lrt os , at kunstige konstruktioner har det med at bryde sammen ?
<P>
Selv de , som har en begrnset diplomatisk erfaring , ved , at kurssvingningerne tjener som neutral og upersonlig administrationsindikator , der bidrager til at tage brodden af konflikter , mens en central myndigheds valg , pbud og diskrimineringer tvrtimod fremhver konflikterne og forstrker dem .
<P>
Hvordan vil de nationer og de folkeslag , der jo er s forskellige og lige s interesserede i respekten for deres egen identitet som for vores , navnlig middelklassen og arbejderklassen , reagere p de sanktionsmekanismer , som stabilitetspagten foreskriver ?
Hvordan vil vores befolkninger reagere p de domme , de fordmmelser , den straf og de udelukkelser , der vil vre personlige , og som direkte vil stte sprgsmlstegn ved ledelsen af de regeringer , som befolkningerne har valgt til at reprsentere deres interesser ?
Hvordan vil de reagere p de pbud , der vil komme fra centraliserede og identificerbare organer , som befolkningerne dog ikke identificerer sig med , nemlig KOFIN-Rdet og navnlig den " enevldige  Europiske Centralbank ?
Vil de ikke anse disse for at vre en utlelig indblanding ?
<P>
Nr den konomiske , sociale og kulturelle adfrd ikke er ensartet , er valutakursen en uerstattelig sikkerhedsventil til at undg , at en lokal krise skal sprede sig til et helt geografisk omrde .
Vil den flles valutas manglende fleksibilitet ikke tvrtimod lette udbredelsen af lokale kriser , og det i tilflde af et alvorligt chok i en sdan grad , at det direkte vil true hele Europas stabilitet ?
<P>
Under alle omstndigheder er det svrt at se , hvordan sdanne spndinger kan overvindes uden den perfekt sammensvejsede europiske nation , der p ingen mde eksisterer .
Til gengld er det meget let at se , hvordan disse spndinger kan medfre en oplsning af den enhed , som Europa ikke mere end lige har fet , og en genopsten af gammelt fjendskab , navnlig mellem Frankrig og Tyskland .
Vil euroen ikke forgifte de fransk-tyske forbindelser i lbet af de kommende r ?
<P>
Det er ikke et godt tegn , at ECB ' s historie starter med en bitter strid om formandskabet .
Hvordan vil det s g , nr uoverensstemmelserne ikke lngere drejer sig om personer , der har den samme tankegang , men om faststtelsen af renter , der har betydning for specifikke konomiers livskraft ?
<P>
P et tidspunkt , hvor nationerne endelig har frigjort sig fra de blokke , der havde forsgt at oplse dem , hvorfor s nske af al vold og magt at skabe en " ny slags herredmme  med euroomrdet , sdan som hr . Moscovici sagde det i Aix-la-Chapelle ?
En ny blok , det er en ny splittelses- og modstningsfaktor i Europa . Maskineriet med den flles valuta blev indfrt direkte af Delors-rapporten , hvilket skete fr Murens fald i Berlin og i en situation , hvor der stadig fandtes blokke .
Euroen er langt fra et udtryk for det nye post-sovjetiske Europa , den er tvrtimod et glimrende symbol p en europisk konstruktion , der er opstet under og som flge af den kolde krig , og som ikke har forstet at revidere sit grundlag og sine mlstninger i lyset af den nye geopolitiske situation .
<P>
At indfre euroen i dag , det er at indfre euroen p lykke og fromme .
Det er et foretagende med for mange trusler til , at man kan tage let p det .
Nr man med en prometheisk fremgangsmde forsger at gennemtvinge en ensretning af de europiske nationers aktuelle konomier og samfund med den flles valuta som mellemled , s tager man det skridt for meget , der risikerer at f hele skibet med det forsonede Europa til at kntre og at umuliggre en genopsten af det store Europa , der trods alt skulle efterflge det lemlstede Europa fra Jalta .
<P>
Europas styrke ligger i samvirket mellem dets foretagsomme nationer og ikke i afskaffelsen af deres suvernitet til fordel for en central magt .
Det er kun for ikke at komme ind p dette , at man taler om den europiske konstruktion , mens man via en monetr harmonisering stter sig for p denne mde at delgge selve drivkraften for den europiske dynamik .
Lad os hellere sige , at man giver sig i kast med et selvdestruktivt foretagende .
<P>
Man vil i fremtiden sprge sig selv om den flles valutas mrkelige tilblivelse .
For hvem forlangte de nationale valutaers endeligt og indfrelsen af den flles valuta ?
Hvilket folk ?
Hvad er der blevet af demokratiet ?
Hvilke konomiske forhold ndvendiggjorde det ?
Hvad er der blevet af nsket om flles velfrd ?
<P>
Vi str i virkeligheden over for en teknokratisk ordre , der er afgivet af en lille , sammenspist kreds , og som blindt er blevet overtaget af stats- og regeringscheferne , der har ladet sig fratage det ansvar , som deres folk havde betroet dem .
De underkastede sig alle de arrogante eksperter , der var drevet af en drm om magt , som nationerne er en hindring for , og som de derfor har besluttet at afskaffe .
P grund af denne fejl fra Rdets side er folket og deres vilje fravrende i denne debat .
<P>
Opfinderne af den flles valuta har i denne fundet et rendyrket instrument til overstatslighed uden noget spor af mellemstatslighed ; et afgrende instrument , der vil gre det muligt gradvist at afskaffe de afgrende nationale kompetencer , der stadig er tilbage .
Stabilitetspagten er allerede blevet gjort strengere af KOFIN-Rdet , og fderalisterne hvder , at den flles valuta kun kan f sin virkning , hvis man meget hurtigt gr i retning af mere samarbejde og konvergens .
Den onde cirkel , som vi gr opmrksom p , fungerer til fulde .
<P>
Men denne politik er ikke i overensstemmelse med folkets vilje .
De nsker ikke en europisk konstruktion , der bygger p forvirring , hvor finansministeren fremlgger nogle forslag for os , som hans regering ikke tilslutter sig , og hvor europaparlamentarikere fra lande , der ikke er med i MU ' en , stemmer om oprettelsen af en eurozone , som deres lande ikke deltager i ...
<P>
Man vil snart opdage , at folket ikke nsker et udvisket Europa , der er baseret p et konstant stormende fremskridt .
Der er trskler , man ikke skal overskride .
Indfrelsen af den flles valuta skaber et system , der en dag godt kunne f folket til at forkaste selve iden om den europiske konstruktion .
Det tunge ansvar hos dem , der har indfrt og som sttter et sdant projekt , vil s komme frem i lyset .
<P>
Det er for at nationerne skal kunne blive ved med at srge for den flles velfrd til gavn for de befolkninger , som de reprsenterer , det er for at bevare Europas enhed og stabilitet , og det er for en bredygtig fremtid for det fransk-tyske venskab , at vi har sagt nej til anbefalingen fra KOFIN-Rdet .
Det , som vi anser for absolut ndvendigt at bevare - i modstning til den " uigenkaldelige  proces med den flles valuta , som man foreslr os - det er folkets ret til selvbestemmelse .
<SPEAKER ID=129 NAME="Spiers">
Jeg afholdt mig fra at stemme om Rdets anbefaling .
<P>
Jeg anerkender , at det britiske formandskab har gjort et stort arbejde under vanskelige forhold for at gre overgangen til MU ' ens tredje fase s nem som mulig .
De 11 udpegede lande vil gerne indfre den flles valuta fra den 1. januar 1999 , og det var ndvendigt , at formandskabet gjorde , hvad det kunne for at gennemfre deres nsker .
<P>
Ikke desto mindre fortryder jeg hele projektet med konomisk og Monetr Union , som allerede har medfrt store konomiske vanskeligheder , og som utvivlsomt vil give anledning til flere problemer i fremtiden .
Som de fleste tilhngere af den flles valuta siger , s er den et politisk projekt .
Den er et middel til at opn politisk union .
<P>
Desvrre er dette ikke blevet beskrevet klart nok over for Europas borgere .
De har ikke godkendt , at MU ' en helt sikkert vil give Den Europiske Union mere magt .
EU ' s demokratiske strukturer er heller ingen garanti for tilstrkkelig kontrol af denne gede magt .
<P>
Tro , ikke fornuft , har vret drivkraften for projektet med den flles valuta .
Modargumenter er slet ikke blevet hrt siden Maastricht-traktaten .
Dette er en moderne rkenvandring .
<P>
Nu hvor beslutningen er truffet , m vi hbe , at den flles valuta bliver en succes .
Jeg frygter dog , at den vil medfre enten lavkonjunktur og arbejdslshed i de mindre konkurrencedygtige medlemsstater eller en kraftig stigning i EU ' s befjelser og budget , imod borgernes nsker .
Efter min mening er ingen af de to resultater nskelige .
<SPEAKER ID=130 NAME="Striby">
Jeg har personligt nsket at undlade at stemme ved den historiske afstemning i dag .
<P>
Jeg er klar over betydningen af den beslutning , som vi lige har taget .
Iden med en flles valuta er mske fristende , men jeg har altid vre meget forbeholden med hensyn til dens indfrelse i et begrnset antal medlemsstater .
Jeg har altid vret af den overbevisning , at den flles valuta skulle have vret kronen p vrket i Den Europiske Union , og ikke et af midlerne til at skabe Unionen .
<P>
Vi har netop indfrt euroen i kun 11 lande ud af 15 . Det beklager jeg dybt .
<P>
Den forhastede indfrelse af euroen vil f nogle destabiliserende konomiske , politiske og sociale konsekvenser , som vi endnu ikke kender omfanget af i dag .
<P>
Derfor vil jeg frst kunne ndre min indstilling til euroen den dag , hvor alle de 15 medlemsstater deltager i Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=131 NAME="Theonas">
Euroens fdsel signalerer , at bestrbelserne p at n frem til et kapitalens Europa , de multinationales , despoternes og undertrykkelsens Europa er indledt .
Arbejdstagernes Golgata bliver stadigt mere stejl og vanskelig at passere .
<P>
Europa uden grnser og uden forskelsbehandling , befolkningernes , lnmodtagernes Europa , samarbejdets , fredens , og demokratiets Europa er millioner af europiske borgeres drm , en drm , der deles af lnmodtagerne , der fortsat kmper stdigt for deres eget retfrdige lige og harmonisk udviklede samfund , hvor mennesket er i centrum sammen med de almenmenneskelige vrdier i stedet for profitten og pengene .
<P>
Euroen vanskeliggr denne kamp , den stter endnu en etage p udnyttelsens og den sociale uretfrdigheds hus .
Men offentligheden er voldsomt provokeret af den brutale politik , som fres af dem , der nu har ansvaret i EU og medlemsstaterne .
Og befolkningernes reaktioner p den internationale kapitals planer vil blive stadigt strkere , og i sidste ende vil de ikke tillade , at dens planer fres til ende .
<P>
Indfrelsen af den flles valuta ledsages af nedbrydningen af den skaldte europiske velfrdsstat , der vil f voldsomme konsekvenser for arbejdstagernes rettigheder hvad angr arbejdsmarkedet , det sociale liv og socialsikringen .
<P>
Europa-Parlamentet undlod i sin stillingtagen at henlede opmrksomheden p det ansvar , som de , der har bidraget til disse beslutninger og denne politik , har for denne katastrofale virkelighed , og samtidig gav det grnt lys til stats- og regeringscheferne og det frygtede KOFIN-Rd til at fortstte deres reaktionre og antifolkelige politik .
<P>
Stabilitetspagten , budgetdisciplinen og fastlsningen af valutakurserne er midlerne til at gennemfre en uhmmet monetaristisk politik , der kun srger for at varetage kapitalens interesser og plgger medlemsstaterne at overholde en konomisk politik , der er et udtryk for kapitalens interesser .
Den skaldte uafhngighed hos Den Europiske Centralbank , som nu er under oprettelse , er kun et forsg p at marginalisere folkene og give storkapitalen mulighed for at trffe afgrelse uden generende indblanding fra folkelige bevgelser og endda fra regeringerne .
<P>
Udnyttelsen , knapheden , forsgene p at nedbryde det sociale sikringssystem og omlgningen af arbejdsmarkedsrelationerne vil blive forstrket p grund af de voldsomme krav i traktaterne og bestemmelserne om fremme af euroen og de stttede multilaterale kontrolmekanismer .
<P>
Nr der igen falder ro oven p alle de organiserede festligheder , det forfalskede billede af den europiske enhed og de ugte visioner vil alt dette hurtigt vige pladsen for det virkelige billede af den menneskelige ulykke , som har oversvmmet Europa , dets arbejdstagere og befolkninger .
De nominelle konvergenskriterier vil komme i konflikt med den reelle konvergens mellem medlemsstaternes konomier , de sociale modstninger vil vise sig og dermed den relative og absolutte marginalisering , som arbejdstagerne i hele Europa drives ud i .
Konsekvenserne af et Europa med flere hastigheder og i flere koncentriske ringe vil blive endnu tydeligere .
<P>
Hvad der end sker , og hvor meget kapitalinteressen end skjuler sig , kan de sociale konsekvenser ikke undg at hvde sig . Arbejdstagerne vil i deres kamp vlte dette stabile system .
De vil bygge deres eget Europa . Et Europa med mennesket i centrum .
Et fredens , den gensidige nyttes og det gensidige samarbejdes samt et fremskridtets og det sociale velfrds Europa .
<SPEAKER ID=133 NAME="Ullmann">
Jeg har stemt for indfrelsen af euroen pr .
1.1.1999 i den overbevisning , at denne afgrelse var i de borgeres interesse , der har valgt mig .
<P>
Men om denne overbevisning deles af borgerne selv , m i det mindste for Forbundsrepublikken Tysklands vedkommende betvivles .
Demokratiunderskuddet i Den Europiske Union har givet sig udslag i et tungtvejende informationsunderskud .
Den omfattende uddeling af brochurer trykt p glittet papir har ikke kunnet udligne det .
Demokratisk meningsdannelse kan ikke erstattes af reklame .
<P>
Unionens borgere i alle medlemslande har ikke fet at vide , at det nye monetre omrde er et politisk omrde , som for fremtiden tvinger deres regeringer til at tale med n stemme under monetre og konomiske forhandlinger p internationalt plan .
<P>
Jeg vil derfor fortsat g ind for , at muligheden for folkeafstemninger om sprgsml , som vedrrer samtlige borgere i Unionen , for fremtiden bliver en af de uomgngeligt ndvendige demokratibetingelser for medlemskab af Den Europiske Union og sledes ogs skal indfres i Forbundsrepublikken Tyskland .
<SPEAKER ID=134 NAME="Van Dam">
Mange taler om , at dagen i dag er et historisk jeblik .
De har ret .
Det mrkelige er frst og fremmest , at sjldent er en s indgribende beslutning blevet taget p en s uforsvarlig mde .
<P>
Rdet , Kommissionen og Parlamentet har udvidet tiltrdelseskriterierne s meget , at MU ' en starter med en alt for stor heterogen gruppe lande .
De strukturelle budgetunderskud for to lande ligger meget over de 3 % af BNP p trods af den konjunkturmssige udglatning .
Iderne om konomisk politik og statens rolle heri gr ofte p tvrs af hinanden .
I denne kontekst er det uforsvarligt , at medlemsstater frasiger sig meget vigtige politiske instrumenter og er overgivet til grillerne fra en lejlighedskoalition i KOFIN- og Euro-11-Rdet .
<P>
De strre grupper i Europa-Parlamentet drejer sig som snurretoppe udenom pensionsproblematikken .
Betydningen af at f statsglden reduceret er indlysende i betragtning af befolkningens hjere levealder .
Selvom et punkt herom i beslutningen blev strget , viser det sig , at en passage herom i Rdets erklring stttes af alle .
Mangel p omhu ?
Det er i hvert fald ikke tillidsvkkende .
<P>
Af politiske grunde er jeg imod oprettelsen af MU ' en og indfrelsen af euroen .
Men den forbavsende , overfladiske mangel p omhu er endnu en grund til at stemme imod .
<SPEAKER ID=135 NAME="Vyrynen ja Virrankoski">
Vi undertegnede reprsentanter for Det Finske Centerparti i Europa-Parlamentet tilslutter os vores eget partis holdning , som bde er imod indfrelsen af Det Monetre Union og Finlands deltagelse blandt de frste nationer i dens tredje fase .
<P>
Vi er imod beslutningen om at indg i den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union og Finlands deltagelse i den bde af politiske og konomiske grunde .
<P>
Den konomiske og Monetre Union frer til , at Den Europiske Union udvikler sig til en unionstat .
Det er vi modstandere af : Vi mener , at vi skal udvikle Unionen som en statsunion , som bestr af selvstndige stater .
<P>
Den Europiske Union danner ikke et skaldt optimalt valutaomrde , hvor nvalutasystemet med succes kan fres ud i livet .
<P>
Tidligere forsg p at skabe en helt flles valutakurspoltik for EU er mislykkedes .
Den seneste valutaforvirring oplevede vi i starten af dette rti , hvor valutakurserne ogs i flere af medlemslandene ndredes .
Det er urealistisk at konkludere , at konomierne i EU ' s medlemslande efter disse begivenheder i den grad er blevet harmoniseret , at en flles valuta med succes kan fres ud i livet .
<P>
Da Den Monetre Union trods alt dette realiseres , opstr der et voksende behov for at indfre foranstaltninger , der skal udjve de voksende regionale forskelle og sttte medlemslandene , nr de havner i konomiske vanskeligheder enten p grund af deres konjunktur eller struktur .
<P>
Vi er ogs imod dette forslag til beslutning fra Parlamentet og specielt af den grund , at Finland efter vores mening br blive uden for den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union sammen med Storbritannien , Danmark og Sverige .
<P>
Overgangen til en flles valuta er et kolossalt politisk projekt .
Landene , som deltager i den flles valuta , mister deres egen nationale valuta , hvilket p mrkbar vis nedskrer deres konomisk-politiske selvstndighed .
Sledes fr ogs Finland en valuta , hvis renteniveau og internationale vekselkurs vi ikke har en reel indflydelse p .
De andre landes konomiske politik og konomiske udvikling har til gengld en afgrende pvirkning p vores konomi og samfund .
<P>
Finland er geografisk set et afsides land : Vi er langt borte fra EU ' s hovedmarkeder .
Vores samfund og konomiske struktur afviger p en afgrende mde fra forholdene i kerneeuropa .
Finland kommer til at lide for den flles valuta bde af strukturelle og konjunkturmssige grunde .
Ved indfrelsen af den flles valuta er der ikke p nogen mde taget hjde for forebyggelse af disse problemer
<SPEAKER ID=136 NAME="Voggenhuber">
En flles valuta i Den Europiske Union er et vldigt fremskridt for den europiske integration .
Den gr sammenslutningen af Europa til en realitet , som alle mennesker kan opleve , og danner grundlaget for et nyt gensidigt ansvar til alle lande og samfund i Unionen .
En flles valuta kan dermed ogs blive et betydeligt skridt til at overvinde nationalismen .
Euroen medfrer en rkke konomiske fordele og kunne p lngere sigt blive en modvgt til den amerikanske dollars globale magt .
Af disse grunde har jeg i dag stemt for von Wogau-betnkningen om Rdets anbefaling .
<P>
Der er imidlertid ikke nogen som helst grund til , at Parlamentet bryder ud i jubel over det udviklingstrin , Den konomiske og Monetre Union nu har net .
Dertil er de forkerte afgrelser om en ensidig monetaristisk monetr politik for graverende , og i denne sammenhng er det for foruroligende , at det ikke lykkedes for topmdet i Amsterdam at fremme den politiske union , der er ndvendig for en konomisk og monetr union , og omsider at give den europiske integration en social og beskftigelsespolitisk dimension .
I Den konomiske og Monetre Unions konkrete udvikling er det manglende kendskab til massearbejdslsheden , den nye fattigdom og den stadig mere uretfrdige fordeling af velstand og indkomster for skandals .
<P>
Disse forkerte afgrelser gr , at Europas borgere har svrere ved at acceptere dette integrationsprojekt , og de har betydet store sociale risici .
De Grnne har virkelig gjort modstand mod dette misbrug af den store id om en flles valuta i form af den herskende , stadig mere aggressive neoliberale ideologi og finansmarkedernes alt for store indflydelse .
<P>
Trods disse meget betnkelige rammebetingelser tager jeg den realitet , de etablerede politiske krfter har skabt , til efterretning , en realitet , som p dette fremskredne stadium ikke mere gr det muligt uden uansvarlige risici at indhente de mislykkede politiske og sociale integrationsskridt inden indtrdelsen i Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg vil imidlertid heller ikke fortie , at der i de sidste mneder ogs er sket positive udviklinger , s en del risici tydeligt har kunnet formindskes .
Dertil hrer navnlig beslutningen om at begynde Den konomiske og Monetre Union med 11 deltagere og derved undg faren for , at et kerneeuropa skulle splitte Unionen .
Udnyttelsen af de politiske margener i forbindelse med opgrelsen af konvergenskriterierne skal noteres som noget positivt i lighed med de frste , om end stadig helt utilstrkkelige tiltag til en koordineret konomisk politik , til at bringe den ruinerende skattedumping til ophr samt til en europisk beskftigelsespolitik .
<P>
Den manglende udbygning af en politisk union , etableringen af et europisk demokrati og indfrelsen af en social union er imidlertid uomgngelig ndvendige og er og bliver den altafgrende udfordring for den europiske integration i de kommende fire r .
<SPEAKER ID=137 NAME="Wolf">
Vi stemmer i dag om , hvorvidt den flles valuta skal indfres den 1.1.1999 med 11 stater som deltagere .
<P>
Det sprgsml kan jeg med fuld overbevisning besvare med et ja .
<P>
Med deltagelse af alle medlemsstater , der kan og vil , er minimalbetingelsen opfyldt for , at en social og kologisk udformning eller for at sige det klart en kursndring i forhold til den hidtil dominerende neoliberale og monetaristiske plan med euroen overhovedet kan gennemfres .
<P>
Planen i form af et reduceret kerneeuropa , som skulle have dannet det materielle grundlag for de mgtigste landes overherredmme , strandede p virkeligheden - navnlig p de sydeuropiske befolkningers faste vilje til ikke at lade sig hgte af - og p Tysklands manglende evne til at udfylde rollen som autoritr politisk tugtemester , sledes at det blev trovrdigt .
<P>
Derudover har den franske reformregering , som har svaret p de sociale bevgelsers bestrbelser i Frankrig , ndret betingelserne for politisk diskussion p europisk plan og i det mindste bnet dren p klem for , at den oprindelige Maastricht-plan med euroen stadig kan korrigeres .


<P>
Det , det drejer sig om nu , frem til den 1. januar 1999 og i Den konomiske og Monetre Unions frste r , er effektivt at ivrkstte disse rettelser .
Vi gr os ingen illusioner om , og vi siger heller ikke til andre , at det bliver nemt .
Tvrtimod , en effektiv europisk beskftigelsespolitik , en rationel koordinering af de konomiske makropolitikker , en tilstrkkelig koordinering af skatter og afgifter for at udelukke skattedumping for fremtiden , en reel demokratisk pligt for ECB og ESCB til at aflgge regnskab samt en moderat , defensiv anvendelse af euroen p vejen mod en international stabilisering af det monetre system - alt dette vil give vanskelige diskussioner p vejen mod et kologisk , demokratisk og socialt Europa .
<P>
Den vej er endnu ikke tilbagelagt .
Hvis vi bestrber os , vil vi imidlertid f chancen for at gre den fri og virkelig tilbagelgge den !
Det er det , det drejer sig om fra nu af .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Parlamentets dagsorden er udtmt .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.06 )
