<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Fru formand , jeg rejser mig for at anmode om Deres og faktisk ogs Parlamentets formands sttte i forbindelse med tildeling af sttte til de delggende oversvmmelser og efterflgende virkninger i min valgkreds i weekenden i psken .
Ca . 2.000 boliger blev ramt , og flere hundrede familier har midlertidige opholdssteder .
Og endnu vrre : I Northampton alene var det pvirkede omrde et omrde med socialt mindrebemidlede , hvor beboerne har ringe eller ingen forsikring .
Jeg er sikker p , at De har hrt om oversvmmelserne . De ramte hele Midlands .
Jeg har allerede skrevet til Kommissionen og anmodet om sttte , og jeg anmoder nu om Deres sttte til katastrofehjlp i forbindelse med denne meget tragiske situation , som ikke blot kostede ejendomme , men ogs menneskeliv .
Jeg vil derfor gerne her til morgen anmode om Deres sttte i forbindelse med denne alvorlige sag .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem fru Billingham .
Jeg er dybt rystet over denne katastrofe og tager naturligvis Deres erklring til efterretning .
Jeg vil underrette formanden , og de ndvendige foranstaltninger vil blive truffet . De kan regne med mig .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg vil gerne henvise til en bemrkning til forretningsordenen , som jeg fremlagde i september sidste r efter Prinsesse Dianas tragiske dd .
Jeg sagde , at det rejste sprgsmlet om pressens overgreb og krnkelse af privatlivets fred .
P det tidspunkt blev det efter et forslag fra fru Pauline Green foreslet , at sprgsmlet skulle henvises til et udvalg .
Jeg rejste sprgsmlet igen tidligere p ret . Det er et sprgsml , som s vidt jeg ved , ikke endnu er forelagt et Parlamentsudvalg , selvom det var Parlamentets beslutning i september sidste r .
Jeg vil gerne anmode formanden om at forklare , om man p nuvrende tidspunkt har i sinde at respektere Parlamentets beslutning og forelgge udvalget sprgsmlet , eller om der er tale om en eller anden form for skalkeskjul .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Overordnet , hr . Perry , kan jeg kun sige , at vi er fast besluttet p at respektere Parlamentets vilje .
Ingen tvivl om dette .
Hvad angr den sag , som De fremhver , hvad er der s sket ? Jeg er ikke i stand til p stende fod at give Dem nogen oplysninger , men vi vil undersge sagen og srge for , at Parlamentets vilje p dette omrde respekteres .
Jeg skal nok srge for dette .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Fru formand , mit navn str ikke p tilstedevrelseslisten for i gr , hvilket jeg selv er skyld i .
Jeg var til stede i Parlamentet , og jeg deltog i debatten om Nordirland .
Jeg ville stte stor pris p , at mit navn blev skrevet p sammen med de vrige tilstedevrendes .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det er rigtigt , hr .
Collins , der foreligger en fejl .
Vi har konstateret , at De var til stede , og fejlen vil blive rettet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil gerne sprge , hvornr resultaterne i forbindelse med erklringen om kriminaliteten i Bruxelles vil kunne findes i protokollen .
Iflge protokollen har hr . Schulz sagt , at vi kun koncentrerer os om at beskytte medarbejderne ved de europiske institutioner .
Men jeg vil gerne fremhve , at det for os naturligvis i lige s hj grad drejer sig om sikkerheden for alle borgere i Bruxelles .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Absolut , hr . Rbig .
Hvis der foreligger en erklring , og den ikke er blevet indfrt i protokollen , skal vi srge for dette .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0136 / 98 ) af Anastassopoulos for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv ( KOM ( 97 ) 0356 - C4-0475 / 97-97 / 0198 ( COD ) ) om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester .
<SPEAKER ID=11 NAME="Anastassopoulos">
Fru formand , jeg ser ingen reprsentant for Kommissionen i mdesalen lige nu , og jeg er ikke indstillet p en forhandling uden tilstedevrelse af en kommissr til at flge debatten .
Jeg vil gerne anmode om , at vi afbryder mdet i et par minutter , indtil Kommissionen kommer til stede , for vi kan ikke have en drftelse , uden at Kommissionen er til stede .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Anastassopoulos , jeg havde skam bemrket , at Kommissionen ikke er til stede .
Jeg var dog s naiv at tro , at den ville ankomme under indlggene til forretningsordenen . Dette var bare ikke tilfldet .
Jeg beklager meget og er temmelig utilfreds .
Der har sikkert vret problemer med flyvemaskinen .
Det er ikke altid lige let at komme frem og tilbage ...
<P>
( Hr .
Martens :  Kommissionen er i Bruxelles  ) Det var en spg , hr . Martens .
<P>
Hr . Anastassopoulos har fremsat en anmodning , som jeg personligt godkender , sfremt der ikke er nogen indsigelser .
Vi vil udstte mdet i nogle minutter , indtil kommissren ankommer .
Jeg hber , at vi herefter vil kunne genoptage mdet s hurtigt som muligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 9.10 og genoptaget kl .
9.15 )
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi kan nu genoptage mdet .
Kommissr Monti er blevet forsinket p grund af tjenestemandsstrejken i Kommissionen .
De er fuldt ud undskyldt hr. kommissr .
Vi ved , at De altid er prcis og altid str til rdighed for Parlamentet , og var sledes ikke bekymrede , da vi var overbevist om , at der mtte vre en god grund til Deres forsinkelse .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Anastassopoulos .
<SPEAKER ID=14 NAME="Anastassopoulos">
Fru formand , der er get nsten et r , siden Europa-Parlamentet gav grnt lys til , at Kommissionen kunne trffe foranstaltninger til bekmpelse af ulovligt udstyr til krypterede tjenester p det indre marked .
<P>
En tidligere betnkning af denne ordfrer frte til Parlamentets beslutning af 13. maj 1997 .
Kommissionen svarede straks i form af en offentliggrelse af et forslag til direktiv , som vi behandler i denne betnkning , hvor vi forsger at vurdere og strukturere resultaterne af grnbogen om dette emne .
Kommissionens forslag br hilses velkomment af flgende rsager :
<P>
frst og fremmest fordi det har vist , hvor stor forstelse Kommissionen har for behovet for en hurtig lsning af problemerne i forbindelse med piratudstyr og -dekodere , sledes at disse aktiviteter ikke antager samme omfang , som vi allerede har set i andre dele af den audiovisuelle sektor , f.eks. inden for handel med audio- og videooptagelser , -dernst fordi Kommissionen har udvidet direktivets anvendelsesomrde p en sdan mde , at det dkker alle informationssamfundets tjenester , og der er sledes skabt egnede juridiske rammer for at kunne tilbyde lovmssig beskyttelse af alle tjenester , der er baseret p eller hvori adgangsstyring indgr.Men den tilfredsstillelse , som vi fler p de punkter , der er nvnt ovenfor , har vi mindre nemt ved at give udtryk for med hensyn til de vrige punkter i forslaget , for det prges af en reserverethed , en afstandtagen og en frygtsomhed , som vi under ingen omstndigheder kan tilslutte os .
Kommissionens forslag er sledes alt for svagt til at kunne modst tidens gang p et omrde , hvor udviklingerne sker med lysets hast , og hvor piratindustrien til stadighed viser sin fleksibilitet og tilpasningsevne . Her nytter det ikke at modargumentere med den opfattelse , at det er muligt at gennemfre rent kommercielle selvbegrnsende foranstaltninger af de illegale eller illoyale aktiviteter , som vi forsger at bekmpe .
Vi kan under ingen omstndigheder tillade , at Kommissionen lader sig give mundkurv p af reprsentanter for enkelte medlemsstater , sledes at resultatet bliver den laveste fllesnvner .
<P>
Der blev imidlertid efter min mening anvendt lige s lsagtige argumenter i forsget p at retfrdiggre Kommissionens manglende accept af vsentlige ndringer af dens forslag , nemlig at det indre marked ellers ville falde fra hinanden , at de akademiske forskningsinstitutioner eller forbrugerne kunne blive ramt , eller at ytringsfriheden kunne vre p spil .
Intet af dette har vist sig at vre sandt , fru formand .
Det er ikke en del af det indre marked at tolerere ulovligheder , og forbrugerne gavnes ikke af disse pirataktiviteter .
Tvrtimod , s er det dem , der fr vltet de ekstra udgifter over p sig .
Med hensyn til forsvaret af ytringsfriheden , s kan jeg kun fra min side opfordre de mere eller mindre kvikke tilhngere af denne argumentation til lidt mere selvransagelse . Denne taler har gennem nsten 30 rs arbejde som journalist kmpet for denne frihed .
Men han har aldrig forvekslet den med immunitet .
<P>
Resultatet er klart : Direktivforslaget har behov for en styrkelse , og Retsudvalget og de rdgivende udvalg , konomiudvalget , Udenrigsudvalget og Kulturudvalget , var i deres udtalelser og analyser , som man m takke dem for , enige i dette synspunkt .
Efter en srligt indgende undersgelse af forholdene nede vi frem til , at definitionen af disse ulovlige aktiviteter br vre s bred som muligt , sledes at ogs begrebet indirekte og direkte konomiske interesser dkkes , og at de offentlige fjernsynsstationer omfattes heraf .
Med de 25 ndringsforslag , som vi har stillet , har vi udstukket nye retningslinjer for den lovgivningsmssige beskyttelse og for sanktionsniveauet .
<P>
Problemet , som opstod efter 1995 , har allerede antaget et stort omfang . Der er ingen , der kan vre i tvivl om omfanget af pirataktiviteterne , nr man ved , at der i lbet af kun 5 mneder p Internettet offentliggjordes mere end 1 million annoncer for piratudstyr , og at de virksomheder , der fremstiller kodede programmer , mister indtgter p ECU 840 millioner om ret .
Et typisk eksempel er firmaet DVB , hvis interesser i Nederlandene skades af ulovlige anordninger , som imidlertid fremstilles i ikke-fllesskabslandet Tjekkiet ; dette udstyr annonceres p Internet , og det distribueres i fllesskabsstaten Det Forenede Kongerige .
Der er et indlysende behov for harmonisering af reglerne for juridisk beskyttelse p europisk niveau , fru formand , nr man hrer om disse forhold .
Denne beskyttelse br efter vores opfattelse ske p den hjeste fllesnvners niveau .
Dette er formlet med ndringsforslagene i min nye betnkning , som jeg har forelagt Parlamentet i dag .
Piratvirksomhed br bekmpes , og det br vre Europa-Parlamentet , der beslutsomt frer an i denne kamp .
<SPEAKER ID=15 NAME="Wolf">
Fru formand , kre kolleger , sprgsmlet om conditional access - adgangsstyring - er en central grnseflade for hele omrdet " informationssamfundets tjenester  .
Her er det egentlige sprgsml , p hvilke betingelser conditional access skal indfres .
Det drejer sig alts om at definere betingelserne for adgangsstyringen , og dermed rejser der sig en rkke principielle sprgsml .
<P>
For det frste skal forholdet mellem almen og privat ejendomsret fastlgges , for det kan naturligvis ikke vre sdan , at en eller anden lgger beslag p Shakespeare og s for bestandig opkrver gebyrer , nr Shakespeare skal opfres i fremtiden .
Det er rigtigt , at indholdet i vores kulturelle frembringelser altid ogs er individuelle prstationer , men samtidig er disse ogs altid flles prstationer .
Her skal der findes passende afgrnsninger .
<P>
For det andet drejer det sig om forholdet mellem dem , der er rige p informationer , og dem , der er fattige p informationer .
Vi m ikke tillade , at conditional access frer til , at vsentlige dele af vores kultur , vsentlige dele af vores offentlighed kun er tilgngelige for privilegerede mindretal , som kan betale for dem .
I sidste ende vil det dreje sig om en segmentering af offentligheden , som faktisk kan begrnse meningsfriheden .
Her skal der opstilles passende betingelser , for at hndhvelse af privat ejendomsret ogs i praksis kan finde sted dr , hvor den er ndvendig og rimelig , og at rettighederne ogs rent faktisk udnyttes .
Jeg skal kun henvise til , at vi gang p gang vil komme til at diskutere konvergens , og det kunne bestemt ske i denne forbindelse .
Faktisk har vi her en frste lejlighed til ogs at tale om konvergensproblemet ved denne grnseflade .
<P>
Jeg har ogs beklaget den reguleringsmssige mimimalisme , som Kommissionen har lagt for dagen i stedet for at udnytte denne grnseflade offensivt .
To punkter har vi srligt bidt mrke i .
For det frste sprgsmlet om oplsningen af de nationale grnser og tekniske rkkevidder , som i realiteten frer til alle mulige urimeligheder , som der ikke er rdet tilfredsstillende bod p .
Nr man f.eks. som engelsksproget person driver en dekoder for Sky Channel i Belgien , er man s strukturelt set illegal ?
Det br jo faktisk ikke vre tilfldet !
<P>
For det andet er der en ganske farlig tendens til , at de , der udnytter rettighederne , stter sig selv i stedet for indehaverne af og ophaverne til rettighederne og s at sige mediatiserer disse rettigheder .
Det skal sikres , at ogs ophaverne til og indehaverne af rettighederne beskyttes .
Det forekommer mig at vre en ndvendig betingelse .
Nr vi taler om adgangsstyring , taler vi netop om de betingelser , vi med henblik p indfrelse af adgangsstyring vil opstille for den private industri .
For s vidt tror jeg , vi principielt br tackle det sdan .
<SPEAKER ID=16 NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren og hans kolleger i Retsudvalget , der har henledt vores opmrksomhed p dette sprgsml i dag .
<P>
Efter vores mening i Kulturudvalget ser vi her p leveringssprgsml og ikke indholdssprgsml .
Der er stor bekymring vedrrende indholdet , hvilket jeg om lidt skal g ind p .
Men vi ser i dag hovedsageligt p beskyttelsen af visse tjenesteydelser ud fra levering af signalet til forbrugeren .
Af den grund kan vi ikke stemme for den sidste del af ndringsforslag 20 , til trods for bekymringerne om copyright .
Det er berettigede bekymringer , men vi har brug for et copyright-direktiv med henblik p dem , og vi har brug for det snarligt for at kunne behandle det parallelt med det emne , vi diskuterer i dag .
<P>
Vi er alle enige om , at problemet med piratvirksomhed er stort , og det bliver strre dag for dag .
Nr alt kommer til alt , betyder indhold noget i dette direktiv , fordi finansieringen af indholdet , udbuddet af programmerne til det stigende antal digitale tjenester for mange tjenesteudbyderes vedkommende , hovedsageligt er baseret p indtgterne fra udbyttegivende adgangsstyring .
Hvis man lader piraterne florere , mindskes vederlaget .
Hvis vederlaget mindskes , vil der vre frre tjenester tilgngelige for borgerne i al almindelighed .
<P>
Ikke desto mindre nsker vi at sikre , at vi i forsget med at tackle sprgsmlet om pirater er meget forsigtige med prcist at afgrnse , hvilke handlinger vi forskriver .
Vi gr hverken ind for restriktioner over for borgeren eller meget streng afstraffelse for den blotte , uforvarende besiddelse af et smart card , der er offentliggjort af andre rsager , mske i en anden stat .
Vi gr ind for at forflge dem , der bevidst producerer disse instrumenter med henblik p fortjeneste .
Derfor sttter vi ordlyden i ndringsforslag 22 .
<P>
Mit sidste punkt er , at vi midt i alt dette er ndt til at tage hensyn til det offentlige tjenesteudbud og det vederlagsfrie udbud .
Intet i direktivet br tvinge udbydere til kryptering og beskyttelsesforanstaltninger , der ikke er ndvendige , for s vidt angr de forml , de tjener .
Det er det ndringsforslag 25 og mange af formlsparagrafferne , som jeg mener er blevet godt grebet an af alle tre udvalg , som har set p sagen , omhandler .
Jeg anbefaler bestemt direktivet til Parlamentet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg mener , at ordet " piratvirksomhed  er blevet brugt for meget under forhandlingen her til formiddag . Ordfreren er grker , hr .
Anastassopoulos , og han ved , at en pirat var en smand , som satte ild til skibe fra et andet land , tilhrende en anden person , og hermed forvoldte dd og delggelse , og det var en frygtelig alvorlig handling .
Det forekommer som om , at man nu taler om piratvirksomhed med en overdreven lethed .
Her er der ikke tale om piratvirksomhed , for vi behandler beskyttelsen af visse konomiske interesser .
De konomiske interesser fortjener beskyttelse .
Men over for disse konomiske interesser er der andre rettigheder , som ogs skal beskyttes , f.eks. retten til information , retten til privatliv og retten til intimitet .
Jeg siger dette , fordi det ser ud som om , at der i det mindste under diskussionerne i Udvalget om Retlige Anliggender har vret en fristelse til at beskytte de krypterede kommunikationer , som om de var en grundlggende ret .
Men der er andre grundlggende rettigheder .
Her giver vi kun en vis beskyttelse med henblik p , at denne aktivitet kan udvikle sig , og for at producenterne kan f et vederlag .
Det er blot et konomisk emne .
Jeg finder , at forslaget fra Kommissionen i denne henseende er godt og afbalanceret , fordi det p den ene side beskytter de konomiske interesser og p den anden side ikke begrnser rettighederne .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren for hans forstelse ved diskussionen af dette emne , for jeg finder , at til syvende og sidst er de nogle og tyve ndringsforslag , som er blevet vedtaget , nogle fornuftige og afbalancerede ndringsforslag . Men fra Den Socialistiske Gruppe har vi indsigelser til anden halvdel af ndringsforslag nr .
20 og til anden halvdel af ndringsforslag nr .
22 .
Med hensyn til anden halvdel af ndringsforslag nr .
20 har hr . Whitehead allerede henvist til den vanskelighed , som denne beskyttelse af " indholdet  frembryder , og som kort sagt kan fre til , at man retfrdiggr en beskyttelse , som gr lngere end en ren beskyttelse af det konomiske vederlag .
For det andet gr vi indsigelse mod anden halvdel af ndringsforslag nr . 22 , for ved at henvise til " udelukkende med det forml at muliggre uautoriseret adgang til en beskyttet tjeneste  , svkker det beskyttelsen , for det dkker ikke det tilflde , at det er en anordning , som har et anvendelsesforml .
Det vil sige , med undtagelse af anden halvdel af ndringsforslag nr . 20 , nrmere bestemt ordene " eller dens indhold  , og med undtagelse af anden halvdel af ndringsforslag nr .
22 , " udelukkende med det forml at muliggre uautoriseret adgang til en beskyttet service  , s er Den Socialistiske Gruppe enig i ndringsforslagene , og vi er naturligvis ogs enige i vedtagelsen af betnkningen af hr . Anastassopoulos i dens nuvrende udformning , og vi vil ogs lyknske Kommissionen med den balancegang , den har udvist i forbindelse med det forslag , som den har forelagt for os .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at sige - og det er ikke retorik - at det er en re for mig at tage ordet som den frste taler fra Det Europiske Folkepartis Gruppe efter en ordfrer , som tilhrer vores gruppe .
Det er en re for mig , for ordfreren tilslutter sig den bedste tradition for Europa-parlamentarikerne , som forsvarer deres holdninger , deres holdninger til beskyttelse af borgernes interesser med al deres energi og uden at spare p krfterne , samtidig med at de bestrber sig p at n frem til nogle konklusioner ad dialogens vej .
<P>
Fru formand , vi str her - og det har ordfreren sagt s udmrket - med et forslag fra Kommissionen , som vi fra dette Parlament forstr er et svar p en beslutning herfra .
Og i denne henseende m vi give ordfreren ret , nr han hvder , at Kommissionen ikke har gjort alt det , som dette Parlament havde anmodet den om , det vil sige gre noget ved de problemer , der er med de krypterede tjenester , som udbydes vederlagsfrit , og eventuelt i et vist omfang styrke beskyttelsen af ophavsretten .
<P>
Nr det er sagt , fru formand , vil jeg gerne p egne vegne - eftersom Det Europiske Folkepartis Gruppe vil stemme i overensstemmelse med den stemmeliste , som ordfreren anviser - give udtryk for lidt tvivl .
Fru formand , problemet med nogle af de ndringsforslag , som er foreslet af ordfreren , og som er accepteret af Udvalget om Retlige Anliggende , og som jeg har vret uenig i , har en meget enkelt rsag .
For jeblikket er vi i Europa fortalere for " at lovgive mindre for at lovgive bedre  .
Der findes en erklring i Amsterdam-traktaten , som forpligter os til , at lovgivningen skal vre klar , koncis og rettet mod et konkret problem .
Kommissionens forslag opfyldte disse betingelser .
Det er rigtigt , at man i forslagets titel burde have anfrt , at det henviser til " krypterede tjenester , som ydes mod vederlag  .
Denne reference til vederlaget burde have vret omhandlet i henvisning 5 og 12 , i artikel 1 og p andre steder , for at det skulle vre helt tydeligt , hvad der var det behandlede problem .
Og til re for denne klarhed , som vi kmper for , burde man ogs i disse henvisninger have henvist til , at der er andre store problemomrder , f.eks. de krypterede tjenester , som udbydes vederlagsfrit , som burde behandles ved hjlp af andre normative instrumenter .
<P>
Nr dette er sagt , er der nogle ndringsforslag blandt dem , der er blevet vedtaget , som ikke vil harmonisere lovgivningerne , som ikke vil lse eksisterende problemer , men som , hvis de blev til den endelige tekst , ville skabe endnu strre problemer .
Jeg vil ikke henvise til det , der er blevet sagt om " udelukkende med det forml  , men uindspillede bnd er ikke forbudte , og i den forstand er der ingen grund til , at vi skal mene , at en anordning , hvis forml er af generel karakter , men som ogs kan anvendes til andre ulovlige forml , skal forbydes .
<P>
I denne forbindelse kan jeg nvne , at vi p spansk siger , at man ikke skal sl strre brd op , end man kan bage .
Og ved at medtage begreber som direkte eller indirekte konomiske gevinster , ved at medtage begreber som indholdet , skaber vi mulighed for vilkrligheder , som , nr de i sidste instans bliver fortolket af domstolene i de enkelte medlemslande , vil kunne give anledning til en om muligt endnu strre afstand til det omrde , som vi sger at harmonisere .
<P>
Jeg hber derfor , fru formand , at vi under arbejdet med normerne nr frem til en god lsning , der opfylder de betingelser , som ordfreren har fremfrt , uden tvivl i andre normative instrumenter .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , hr. kommissr , udgangspunktet er vigtigt i dette direktiv , nemlig at vi skal forsge at give en retfrdig beskyttelse af de konomiske vrdier , der er forbundet med intellektuel virksomhed .
Det er det , det skal dreje sig om , og ikke om at forhindre adgangen til information , hvilket ogs en af vores kolleger sagde .
<P>
Vi skal anerkende , at beskyttelse af tjenester ogs skaber en interesse for at udvikle avancerede produkter .
Det liberale standpunkt er , at private tjenester principielt skal have samme beskyttelse som offentlige inden for denne sektor .
Vi skal ikke opleve det , der opleves nogen steder , nemlig at man er rede til at gribe til repressive handlinger , hvis public service-licensen ikke er betalt , men derimod ikke for at beskytte privat tv-virksomhed .
Med rette har udvalget og ordfreren fstet opmrksomhed ved ytringsfrihedsaspekterne , hvilket er vigtigt .
<P>
Jeg hber , at dette direktiv virkelig hjlper med at skabe et indre marked for produkter , som der er behov for i informationssamfundet .
Vi har problemer med , at der ikke er et fungerende marked i dag , f.eks. med hensyn til kryptering for at beskytte private interesser .
<P>
Det er vigtigt , at vi skaber regler , som ikke udgr forhindringer for fremtiden .
Den ndring , som vi foreslr i ndringsforslag 22 , er netop for at vi skal f en sdan udvikling .
Derfor vil min gruppe sttte dette .
Men som ogs nogen i PSE-gruppen sagde tidligere , kan vi ikke sttte ndringsforslag 20 , da det ville skabe forvirring og ikke tydeliggre direktivet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren og mine kolleger i Retsudvalget samt ordfrerne for udtalelserne om dette ret komplicerede direktiv .
Jeg vil specielt gerne takke Phillip Whitehead , som jeg har arbejdet tt sammen med vedrrende dette emne .
Det er et vigtigt emne for borgerne i Europa , da fjernsynet er s populrt et tidsfordriv .
<P>
Direktivet anerkender , at der kommer ny teknologi inden for industrien , og at man bevger sig mod digital teknologi .
Det srger for beskyttelse af smart cards , hvilket vil give mulighed for betalings-tv .
Forslaget skal beskytte udbyderne af disse tjenester .
Jeg har modtaget en masse post vedrrende dette forslag , og reaktionerne over for det har vret meget forskellige .
I al vsentlighed har vi brug for en balance mellem beskyttelse og forbrugernes adgang til tjenester .
Ordfreren har bestrbt sig p at opn dette .
<P>
Mange forskellige kilder - det vre sig bde personer og firmaer - har givet udtryk for enslydende bekymringer , f.eks. at besiddelsen af et smart card ikke br vre ulovligt , hvilket jeg er enig i .
Der har ligeledes vret udtrykt bekymring vedrrende aspektet borgerlige frihedsrettigheder i direktivet , og visse brevskrivere har opfattet direktivet som meget strengt .
Jeg hber , at Kommissionen har modtaget lignende post .
Det er vigtigt , at borgerens stemme hres her i Parlamentet og af Kommissionen .
<P>
En anden bekymring - og jeg har ikke modtaget et fyldestgrende svar fra Kommissionen , hvorfor kommissr Monti mske kunne komme ind p det i sit svar - er , hvorfor direktivet kun omhandler betalings-tv .
Visse offentlige tjenesteudbydere modtager et vederlag , og der vil derfor opst et problem i forbindelse med retstvister om , hvilke tjenester der udbydes mod et vederlag , og hvilke der ikke gr .
Af hensyn til god lovgivning br vi undg undvendige retstvister .
<P>
Afslutningsvis sttter jeg generelt forslaget og ndringsforslagene , til trods for at jeg nrer visse bekymringer vedrrende visse dele .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for min respekt og sige ordfreren tak for hans meget gode betnkning .
Der er dog et punkt , som jeg vil gre opmrksom p , og det er beskyttelsen af kunstnernes og skribenternes rettigheder .
Det er ndvendigt , at de fr en god juridisk beskyttelse .
Det har de ogs krav p . Derfor sttter jeg helt ndringsforslag 20 .
Pirateri br bekmpes kraftigt .
Det er til det forml utilstrkkeligt kun at forbyde instrumenter , der specielt er lavet til at skaffe ulovlig adgang .
Det er ogs muligt at krnke ophavsretten med lovlige og tilsyneladende uskadeligt programmel , ogs dette skal bekmpes .
ndringsforslag 22 omfatter imidlertid kun udstyr , der har til forml at skaffe ulovlig adgang .
Dette ndringsforslag br derfor forkastes , herunder srligt ordene " som eneste forml  .
Den europiske kulturverden skal beskyttes , ikke kun i srlige direktiver om ophavsret , uanset hvor vigtige de er , men altid og derfor ogs i dette direktiv .
<P>
Derfor anmoder jeg forsamlingen om at stemme for ndringsforslag 20 og stemme imod ndringsforslag 22 .
Endnu en gang min kompliment til ordfreren , og m jeg anmode kommissr Bangemann og kommissr Monti , der er til stede her , om at tage hensyn til den kulturelle dimension i deres politik .
Det er vigtigt .
Det bestemmer Europas kulturelle mangfoldighed , og det er Europas kraft .
Det skal De tage hensyn til i Deres politik .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , jeg hrer til de - indrmmet - f medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , som i Udvalget har stemt imod en del af vores ordfrers ndringsforslag og derefter ogs imod det sledes ndrede direktiv .
Jeg vil her prcisere , at denne afvisning ikke glder alle ndringer .
Jeg kan fuldt og helt sttte alle de ndringsforslag , som tager sigte p ikke kun at beskytte de tjenester , hvortil adgangen er begrnset af kommercielle grunde , men ogs dem , som begrnses af hensyn til de transmitterede informationers sikkerhed og integritet .
<P>
Derimod mener jeg , at den klageadgang for indehavere af ophavsretten , som er foreslet i betnkningen , af systematiske grunde ikke burde have vret behandlet i dette direktiv , men i det direktiv om ophavsret , som for jeblikket ligeledes diskuteres i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , sammen med de materielretlige aspekter .
Ellers fr vi et virvar af bestemmelser i en rkke forskellige direktiver , hvilket ikke er til gavn for indehaverne af ophavsretten .
<P>
Mit strste problem , hvad indholdet angr , glder den mere eller mindre tydeligt formulerede opfordring til medlemsstaterne om ogs at kriminalisere den private besiddelse af smart cards og lignende midler .
Vi skaber her en ny udspionering i de private stuer , og jeg mener ogs som helhed , at der er taget for lidt hensyn til retten til fri adgang til informationer .
<SPEAKER ID=23 NAME="Monti">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest starte med at undskylde min forsinkelse her til morgen , der skyldtes de vanskeligheder , der er opstet denne dag , jeg beklager meget og takker formanden for hendes forstelse .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfrerne for de forskellige parlamentsudvalg og isr ordfreren for Retsudvalget , nstformand Anastassopoulos , for det vanskelige og meget dybtgende arbejde , der er udfrt omkring dette forslag , som er bde vigtigt og vanskeligt .
Direktivforslaget skal beskytte radio- og fjernsynsstationer og leverandrer af nye informationstjenester mod anvendelse af ulovlige anordninger ( piratudstyr ) , det vil sige mod produktion og distribution af udstyr , der tillader gratis modtagelse af tjenester , der normalt kun ydes mod vederlag .
Netop ivrksttelsen af betalingsfjernsynet har frt til , at der er opstet en blomstrende industri omkring kommercielt piratudstyr , der ved at stille piratanordninger til rdighed for brugerne har medfrt alvorlige tab for tjenesteleverandrerne og har hindret udviklingen i denne nye sektor .
Nogle af medlemsstaterne har reageret ved at indfre en specifik juridisk beskyttelse mod pirataktioner , mens andre af andre grunde ikke har gjort dette .
Dertil kommer , at de nationale lovgivninger , der alle er af forholdsvis ny dato , er meget forskellige .
Flgelig findes der ikke et ensartet beskyttelsesniveau , og Unionen bliver p denne mde et tiltrkkende sted for de , der lever af denne form for piratvirksomhed , som har forskellige muligheder for at undg den juridiske beskyttelse , der er garanteret i nogle medlemsstater .
Formlet med direktivforslaget er at forsge at lse dette problem ved at indfre harmoniserede regler inden for det indre marked .
<P>
Jeg glder mig over , at Retsudvalgets betnkning og de stillede ndringsforslag i almindelighed sttter Kommissionens forslag , og det skal heller ikke glemmes , at dette er svaret p de gentagne anmodninger fra Parlamentet , der senest fremkom i forbindelse med hr .
Anastassopoulos ' tidligere betnkning om Kommissionens grnbog fra 1996 .
<P>
Jeg glder mig ogs over det forhold , at Anastassopoulos-betnkningen i overensstemmelse ogs med udtalelserne fra Kulturudvalget indeholder talrige ndringsforslag , der bidrager til en klarere formulering af eller til at styrke Kommissionens forslag .
Jeg tnker her isr p ndringsforslag nr . 1 , 2 , 3 , 4 , 6 , 7 , 8 , 10 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , 17 , 19 , 23 , 24 og 25 , som Kommissionen kan overtage som helhed , i hvert fald hvad indholdet angr .
<P>
Der er imidlertid ogs nogle ndringsforslag , som Kommissionen efter en indgende undersgelse og efter at have taget hensyn til de forskellige berrte parters interesser ikke kan acceptere .
Dette glder f.eks. ndringsforslag 20 , der sigter mod at udvide anvendelsesomrdet for den juridiske beskyttelse til tjenester , der anvender adgangsstyrede systemer af andre rsager end for at sikre et passende vederlag .
Denne type ndringsforslag er i strid med forslagets mlstning , som er at imdeg det centrale problem omkring ulovlige anordninger og dermed nogle brugeres nske om at modtage tjenester til en reduceret pris eller gratis , tjenester , der normalt ville vre ydet mod vederlag , og isr at imdeg piratindustriens interesse i at imdekomme dette behov ved at stille de ulovlige systemer til rdighed for brugerne .
<P>
Men formlet med de omtalte ndringsforslag er imidlertid at udvide beskyttelsen til tjenester , der benytter adgangsstyring af andre rsager , som f.eks. hensynet til respekten for kontrakter og aftaler , der er indget mellem tjenesteleverandrerne og indholdsleverandrerne , som skal sikre , at der ikke er mulighed for modtagelse p et andet territorium end der , hvor rettighederne er gldende .
Det er i strid med forslagets anvendelsesomrde og kan ikke accepteres inden for rammerne af dette forslag .
<P>
Jeg vil dog gerne i denne forbindelse , fru formand , hr. ordfrer , understrege , at jeg personligt er overbevist om behovet for og interessen i at gennemfre en grundig analyse af dette sprgsml , og jeg tror , at det med henblik herp vil vre ndvendigt at ivrkstte en undersgelse for at n frem til strre klarhed over dette sprgsml og dets kompatibilitet med fllesskabsretten samt de eventuelle instrumenter , der er til rdighed for at finde en passende lsning , der tager alle de involverede parters interesser i betragtning .
<P>
Et andet ndringsforslag , som Kommissionen heller ikke kan acceptere , er nr . 22 , der ved at begrnse definitionen af ulovlige anordninger giver piratindustrien mulighed for at omg bestemmelserne , hvilket dermed svkker beskyttelsen .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere andre ndringsforslag , der efter vores mening ikke er tilstrkkeligt klare og kunne give anledning til forvirring eller ukorrekte fortolkninger .
Jeg tnker her p ndringsforslag 5 , 9 , 11 , 18 , 21 og en del af 23 .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at det p trods af det forhold , at en rkke ndringsforslag ikke kan overtages af Kommissionen , er meget opmuntrende at se den konsensus , der er mellem institutionerne om mlstningerne og formlene med kampen mod piratvirksomhed og om behovet for at handle hurtigt .
Jeg er ikke i tvivl om , at et konstruktivt samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet vil gre det muligt at n denne mlstning , og jeg hber , at der vil blive gjort det ndvendige for at n s vidt .
<P>
En kort bemrkning , fru formand , om det punkt , som hr . Pex anfrte , for at forsikre ham om , at Kommissionen i s vid udstrkning som muligt har taget hensyn til den kulturelle dimension og vrdien af den kulturelle forskelligartethed i Europa : det ses bl.a. i det forhold , at vi accepterer alle ndringsforslagene fra Kulturudvalget .
Endelig vil jeg med hensyn til det punkt , som fru Oddy bragte frem , anfre , at jeg allerede til dels har nvnt , at Kommissionens forslag garanterer beskyttelse udelukkende til de tjenester , der anvender adgangsstyring for at sikre betaling , da der kun i disse tilflde er en legitim interesse og en reel ndvendighed for beskyttelsen .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at den intellektuelle ophavsret ikke skades , for s vidt som modtagelse alene , uden reproduktion eller genudsendelse , ikke kan udgre et brud p den intellektuelle ophavsret .
Endvidere kan tjenesteleverandren ikke , nr tjenesten ikke ydes mod vederlag , siges at lide nogen form for direkte konomisk tab som flge af en ikke-autoriseret adgang .
<P>
Det er et sprgsml , der fortjener yderligere kommentarer , men i betragtning af tidspunktet vil jeg standse her .
<SPEAKER ID=24 NAME="Anastassopoulos">
Fru formand , jeg vil gerne rette en srlig tak til kommissren og til alle de kolleger , der i dag har medvirket til denne vanskelige drftelse om et srdeles svrt emne , som vi nu i nogen tid har beskftiget os med i Retsudvalget - og det er De jo selv klar over , fordi De medvirker i Retsudvalget - ja , i flere mneder , hvor der har vret mange forskellige opfattelser fra forskellig side og mange , der indtil nu har stet stejlt p deres opfattelser .
<P>
Jeg vil gerne understrege to punkter efter indlgget af kommissr Monti .
Der er en grundlggende uenighed mellem os med hensyn til kriterierne for omfanget af den juridiske beskyttelse .
Denne uenighed kom ogs til udtryk i kommissrens indlg og i hans manglende accept af det grundlggende ndringsforslag 20 , eller i hvert fald s vidt jeg hrte det , hans modstand mod en del af dette ndringsforslag , for i s fald vil uenigheden da vre en smule begrnset .
Men jeg vil gerne understrege den gode vilje , som kommissren har vist , nr han fremhver , at han selv sammen med kollegerne i Kommissionen er rede til at indlede en undersgelse af , hvordan man kan udvide de kriterier , som Kommissionen selv har stillet , og som Parlamentet naturligvis forsger at udvide .
Efter denne erklring fra kommissr Monti har jeg ingen problemer med at lade betnkningen g til afstemning , men hvis kommissren ikke havde fremsat udtalelsen , s ville jeg have haft problemer , s ville jeg mske have vret ndt til at bede Parlamentet om at sende den til fornyet behandling i Retsudvalget .
Og s mtte vi frem til andenbehandlingen se , hvordan de vil kunne lse denne strid .
<P>
Jeg understreger naturligvis , at Kommissionen accepterede 16-17 ndringsforslag - det er et forhold , som jeg ikke vil overse - og naturligvis mener jeg , fru formand , at det , som vi alle sammen bestrber os p , er at sikre , at der foreligger sammenfattende opfattelser , der tjener alle de vigtigste interesser .
Vi er altid meget opmrksomme p forhold , hvor rettigheder krnkes p den ene eller den anden mde , og vi forsger at finde den bedste lsning , og derfor vil jeg gerne p min side understrege , som jeg allerede fr har nvnt det , at de offentlige fjernsynsstationer efter min mening ogs br omfattes , for de offentlige fjernsynsstationer har den allerstrste betydning af en helt rkke rsager .
<P>
Med disse betragtninger vil jeg gerne takke Dem , fru formand , for at vi kunne f et fuldstndigt billede af denne meget vanskelige sektor , som vi skal stemme om her til formiddag .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Det indre marked for naturgas
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstiling ved andenbehandling ( A4-0140 / 98 ) fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning ( KOM ( 91 ) 0548 - C4-0103 / 98-00 / 0385 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles regler for det indre marked for naturgas ( Ordfrer : Claude Desama ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Desama">
Fru formand , afstemningen , som vil flge forhandlingerne i dag , markerer faktisk afslutningen p en sag , der blev taget hul p for seks r siden , nemlig om det indre marked for energi , der omfatter et afsnit om elektricitet og et afsnit om gas .
Jeg vil i denne henseende gerne understrege den kontinuitet , som Europa-Parlamentet har udvist , eftersom det i lbet af disse seks r har vret den samme ordfrer for Europa-Parlamentet , der har taget sig af sagen , og eftersom vi i samme periode har haft tre kommissrer og et endnu strre antal rdsformandskaber .
<P>
Hvad skal vi s tnke om dette " gasdirektiv  med dette forslag til flles holdning , som vi bliver forelagt i dag ?
Vi m frst og fremmest anerkende , at vi ligesom i den del , der vedrrer elektricitet , genfinder det meste af det , som Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen allerede i november 1993 .
Jeg agter hverken at opgre inventaret over dette eller at opremse de forskellige elementer , men vil begrnse mig til visse vsentlige punkter , der udgr strukturen i det kommende direktiv .
For det frste , naturligvis , indfrelsen af et nyt begreb om forhandlet adgang til nettet .
Det var sledes Europa-Parlamentet , der lancerede denne id , som stadfstes i direktivet , hvilket vi glder os over .
<P>
Det andet vigtige element , nemlig viljen til en progressiv bning af markederne , der sledes skal tage hjde for de store forskelle i systemernes struktur , er ligeledes omfattet af dette direktiv .
<P>
Det tredje element , gennemfrelsen af subsidiaritetsprincippet , som er ndvendigt ikke for at beskytte nationale interesser , men for at opn den forndne tid til en tilnrmelse mellem organisationsformer og systemer , der er vidt forskellige i vores europiske union .
<P>
Endelig det fjerde element , nemlig de offentlige tjenester .
Jeg mener , at vi med hensyn til direktivet om energi , og bde hvad angr elektricitet og gas , nok er net frem til den bedste lsning inden for beskyttelse af de offentlige tjenester .
Det er sledes nogle meget bedre lsninger end dem , vi sammen har fundet med hensyn til telekommunikation .
Dette er sledes en ting , vi glder os over .
<P>
Vi skal i det kompromis , som vi er net frem til i dag , ligeledes bemrke to positive elementer , og jeg vil gerne hylde bde Kommissionen og de forskellige formandskaber , der har arbejdet hrdt for dette , navnlig det nederlandske , det luxembourgske og det britiske .
Disse to kompromiser udgr vigtige elementer med hensyn til sikkerhed og forsyning af naturgas i Den Europiske Union . For det frste med hensyn til lagring og anvendelse af anlggene og for det andet , og isr , med hensyn til anvendelsen af take or pay-kontrakter , det vil sige langsigtede kontrakter , som garanterer forsyningssikkerheden til Den Europiske Union , der er strkt afhngig af gas fra udlandet .
<P>
Selvom vi for 80 til 85 procents vedkommende genfinder Parlamentets nsker i dette direktiv , er der stadig en lille margin , som vi ikke kan vedkende os , men som Alfred de Musset sagde , er glden kun s meget mere intens , nr den ikke er fuldstndig .
Den ville vre total og fuldstndig , hvis vi i dag havde opnet frit at kunne vlge distributrer og kombineret produktion .
Ikke overraskende har en rkke af vores kolleger fremsat ndringsforslag p dette omrde .
Det er et strkt nske fra Parlamentet , som der sandsynligvis skal tages hjde for i forbindelse med en fornyet behandling af direktivet om nogle r , men tiderne vil have ndret sig , og stemningen vil nok vre mere moden til den tid .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , der blev genfremsat i forbindelse med andenbehandlingen , findes der hovedsagelig tre , eftersom to af dem er identiske .
Det frste ndringsforslag vedrrer den frist , inden for hvilken vi vil opfordre Kommissionen til at bedmme sagens udvikling .
Vi har villet understrege dette behov for Kommissionen , men jeg er parat til at opfordre mine kolleger til at stemme imod disse ndringsforslag , hvis hr. kommissr Papoutsis giver os de ndvendige garantier p dette omrde .
<P>
For det andet , valg af distributrer .
Vi forsvarede allerede dette standpunkt i forbindelse med  elektricitetsdirektivet  .
I dag , selvom jeg med hensyn til substansen deler dette nske , bliver jeg dog ndt til som ordfrer at anbefale at stemme imod dette ndringsforslag , eftersom det ville have som resultat at bringe kompromisets ligevgt i fare og sledes forhindre den juridiske sikkerhed og den ndvendige forbindelse med  elektricitetsdirektivet  .
Af samme grund modstter jeg mig ndringsforslaget om kombineret produktion , selvom det er fremsat af min egen gruppe , fordi det ogs p dette omrde var svrt at finde et kompromis .
Ved at stte sprgsmlstegn ved dette kompromis stter man sledes sprgsmlstegn ved hele direktivet , hvorfor jeg anbefaler at stemme imod alle ndringsforslag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , frst og fremmest de hjerteligste lyknskninger til Claude Desama for at have fuldfrt dette uafsluttede emne for os inden for tidsrammen .
Han har naturligvis Den Socialdemokratiske Gruppes sttte .
Det er ganske tydeligt .
Vi vil flge op p ndringsforslaget vedrrende kombineret kraftvarme , og jeg skal forklare hvorfor om et jeblik .
Forskydningen i tid er faktisk meget stor , og i lbet af den rrkke er der sket flere ting .
F.eks. har Det Forenede Kongeriges meget hurtige liberalisering af markedet i landet vist , at der er en vis fordel ved at gre det mere progressivt , mere langsomt .
Erfaringen i Det Forenede Kongerige var s hurtig , at det store tab af arbejdspladser og problemerne i forbindelse med at rede trdene ud foregik over en alt for kort periode .
Det vil ikke ske med dette direktiv .
<P>
Ikke desto mindre vil der med direktivet om naturgas , som det skete med direktivet om elektricitet , ske en hurtigere liberalisering , end der faktisk krves .
P en mde har de seks r gjort det lidt anakronistisk , og der vil foreg en udvikling , der ikke forudses i direktivet .
Den anden ting , der er sket i de seks r , er udviklingen af miljmssige hensyn , der specielt blev givet udtryk for i aftalerne , som blev truffet i Kyoto , hvor kombineret kraftvarme spiller en vigtig rolle som en af resolutionerne .
Derfor fremstter vi vores ndringsforslag igen .
Flertallet i Den Socialdemokratiske Gruppe mener ikke , at artikel 18.2 er passende .
Faktisk mener vi , at den direkte modsiger Kommissionens meddelelse om kombineret kraftvarme .
Vi vil derfor give folk muligheden for , nr vi stemmer , at gre det klart , at de sttter kombineret kraftvarme .
P linje med alle andre nsker vi ikke desto mindre direktivet indfrt hurtigt .
Vi vil ikke sprre vejen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Fru formand , efter siger og skriver tre valgperioder foretager vi i dag en regulering af den sidste store erhvervssektor i Unionen .
Medlemsstaterne har plagt Unionen at fre deres markeder sammen i et indre marked og at gennemfre traktatens frihedsrettigheder , alts handels- og etableringsfrihed , inden for alle brancher .
Gasbranchen er vel den sidste branche , hvor de ml , der er udtrykt i de to rettigheder , ikke er opfyldt .
Direktivet udgr dermed slutstenen i det indre marked .
Jeg vil minde om , at samfundskonomiens viden lrer os , at der , hvor der hersker monopoler , kan der lettere begs fejl , for omkostningerne skal jo betales af de kbere , som allerede er indfanget .
Konkurrence derimod afdkker fejl , for den straffer de virksomheder , der trffer forkerte beslutninger , konkurrencemssigt .
Derfor holder konkurrencen priserne nede og motiverer udbyderne til at finde de bedste lsninger .
<P>
Men hvornr har man konkurrence ?
Det har man , nr kberen kan vlge den samme vare hos forskellige leverandrer .
Det sker nu med dette direktiv , ved at det skaber denne frihed for leverandrerne og dermed valgfrihed for kberne .
P produktionssiden er dette allerede gennemfrt i et andet direktiv .
Gasdirektivet gennemfrer fra nu af dette p omrdet transport og distribution , og det sker gradvist , idet det ophver retlige monopoler og gr det muligt at vlte de faktiske monopoler , der findes for ledningerne , fordi man kan etablere stikledninger , og fordi der findes en ret til fri godkendt oprettelse af en parallel infrastruktur .
Dermed er det imidlertid ogs tydeligt og vigtigt , at de faktiske monopoler ophves ved , at ledningerne ved bning for enhver kan benyttes af tredjemand , og samtidig er der en tilstrkkelig beskyttelse af ejeren , ved at denne fr en godtgrelse , som dkker vedkommendes omkostninger , og ved at de langsigtede leveringskontrakter fr en tilstrkkelig beskyttelse .
Det har ganske mange medlemsstater lagt vgt p , og efter min personlige opfattelse indeholder direktivet endda en overdreven stor beskyttelse .
Endelig er der ogs en beskyttelse bestemt for de medlemsstater , som lgger srlig vgt p den mulighed at plgge virksomhederne public service obligations .
<P>
Rdet har efter tre rs diskussion enstemmigt vedtaget et hjst kunstfrdigt kompromis , et meget afbalanceret , skrbeligt kompromis .
Vi - jeg taler for min gruppe i Udvalget og her i plenum - har besluttet os for at billige og sttte dette kompromis , for p den mde opbygger vi Europa , idet vi bevger os fremad skridt for skridt .
Hvad kunne have vret bedre ?
Efter min personlige opfattelse er distributrerne ikke behandlet godt nok - med den opfattelse deles ikke af hele min gruppe - og noget kunne ogs have vret bedre p omrdet kombineret kraftvarmeproduktion .
Vi erkender dog , at vigtige interesser i medlemsstaterne berettiger den foreslede ordning .
<P>
Hr. kommissr , mine damer og herrer , hvordan gr det videre ?
For det frste forventer vi klare udtalelser fra Kommissionen til sttte for regelmssige , tidlige rapporter , for at der kan flge yderligere skridt .
For det andet forventer vi derefter , nr stater gr brug af undtagelsesbestemmelserne om kombineret kraftvarmeproduktion , en rapport til Parlamentet , for at Parlamentet ogs kan diskutere dette .
Parlamentet nsker at kunne flge med i dette .
For det tredje forventer vi snarest rapporter fra Kommissionen om behovet for harmonisering p milj- og afgiftsomrdet .
For det fjerde vil jeg prcisere , at vi ogs med direktivet vedtager et niveau , som de tiltrdelsesvillige reformstater i Central- og steuropa vil holde sig til , og som de nu skal forberede sig p .
For det femte vil jeg gerne udtrykke mit hb om , at de reformerede , bedre arbejdende firmaer p gasmarkedet med denne reform ogs bliver i stand til at gre sig gldende p verdensmarkedet , hvor de efter min mening hidtil har vret utilstrkkeligt reprsenteret .
<P>
Jeg takker kommissren , jeg takker hele Kommissionen , og jeg takker alle de medlemmer og i frste rkke vores kollega Desama , som i disse r har engageret sig s strkt i dette direktiv .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tager ordet for at tilkendegive , at min gruppe , Unionen for Europa , stiller sig positivt over for direktivet om naturgasmarkedet og hr . Desamas betnkning .
Denne positive holdning er et resultat af samarbejdet med de andre politiske grupper i Europa-Parlamentet og skyldes ogs mgling internt i vores gruppe .
Jeg ville have foretrukket , at direktivet var mere ambitist , at der blev sat mere fokus p en decentral produktion , som ville indfre en lidt mere ambitis tilskyndelse til konkurrence til fordel navnlig for distrikter og konsortier af sm og mellemstore virksomheder .
Vi har dog med tilfredsstillelse hrt p de forpligtelser , som Kommissionen har ptaget sig i forhandlingerne i Forsknings- og Energiudvalget , og det eneste tilbagestende element , som vi endnu er mindre tilfredse med , er behandlingen af samproducenter , hvor direktivet synes at vre forholdsvis uklart og overlader en stor fortolkningsmargen med hensyn til adgangskriterierne .
<P>
Vi har imidlertid hrt p argumenterne fra de forskellige berrte parter , fulgt ordfrerens analyse , og afslutningsvis mener jeg , at vi m anse det som det godes sejr over det bedre - som vi i vrigt ogs gjorde for eldirektivets vedkommende - og at man snarest br ivrkstte en regulering af gasmarkedet , der er god , frem for at fre en kamp mod Rdet , der kan vare i revis , for en bedre regulering .
<P>
Samtidig giver det ndringsforslag , som hr .
Pompidou har stillet , og som indgr i betnkningen af hr . Desama , hvori der krves en evaluering af direktivets resultater om et antal r , Europa-Parlamentet en sikker mulighed for at forflge vores ml .
<P>
Jeg vil afslutningsvis gerne takke hr . Desama og Kommissionen for det glimrende arbejde , de har udfrt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , Den Europiske Liberale og Det Demokratiske Partis Gruppe er meget glade for udarbejdelsen af naturgasdirektivet .
Endelig kommer der et indre marked for gas med den dertil hrende markedsvirkning og naturlige konkurrence .
Det betyder markedspriser og sledes lavere priser for de europiske virksomheder og p lngere sigt ogs for forbrugerne .
Jeg lyknsker naturligvis Claude Desama med hans resultat .
Selvom bningen af markedet er meget begrnset , kan min gruppe affinde sig med Rdet flles holdning . Vi sttter hr .
Desama med undtagelse af to punkter , hvorom min gruppe har indgivet ndringsforslag .
Det er trods alt vores opgave at srge for en god lovgivning i Europa .
<P>
Medlemsstaterne i Den Europiske Union er for deres energiforsyning stadig mere afhngige af gas som kilde til produktion af varme og elektricitet .
Selvom gas er en relativ ren form for energi , frigres der naturligvis CO2 ved forbrndingen .
I betragtning af de aftaler , der er indget i Kyoto vedrrende reduktionen af CO2 , er det vigtigt , at gassen udnyttes s effektivt som muligt .
Kraftvarmesammenkobling , " congeneration  , er en teknologi , som bidrager hertil .
Kraftvarmevrker har en udnyttelsesgrad p 80-90 % , og det er nsten to gange s hjt som et konventionelt gasfyret kraftvrk .
Kraftvarme skal derfor ogs fremmes og profitere af et liberaliseret marked .
<P>
Rdets flles holdning giver imidlertid kun de store kraftvarmevrker ret til frit at kbe gas .
Men i praksis bygges der stadig flere sm kraftvarmevrker , f.eks. af virksomheder , der producerer elektricitet til eget forbrug og anvender varmen i en industriproces .
<P>
I Nederlandene anvender gartnerierne varme og elektricitet og ogs CO2 fra et kraftvarmevrk , et helt lukket system , besparende og miljvenligt .
Havde vi ikke aftalt med Rdet , at energibesparende teknologier skulle fremmes ?
Min gruppe finder derfor ogs , at alle gasfyrede kraftvarmevrker har ret til frit at indkbe gas .
Vi er imod artikel 18 , stk .
2 , og vil sammen med Den Socialdemokratiske Gruppe sttte ndringsforslagene herom .
<P>
Mit andet ndringsforslag vedrrer distributionsselskabernes stilling p gasmarkedet .
Distributionsselskaberne kan p decentralt plan fremme initiativer , f.eks. opfrelse af kraftvarmevrker .
Det er derfor ogs vigtigt , at disse virksomheder af alle medlemsstater anses for at vre ligevrdige markedspartnere , og at de frit kan kbe deres gas .
Kun gode markedsforhold p lige vilkr bevirker , at energien anvendes s effektivt som muligt .
Hvis vi vil overholde aftalerne fra Kyoto , er det en ndvendig betingelse .
Ogs p dette punkt vil vores gruppe st fast af principielle grunde .
<P>
Til sidst , hr. formand , at Rdet ikke tager det s nje med at begrnse forbruget af fossile brndstoffer og sledes CO2 reduktionen fremgr ogs af budgettet for ALTENER-programmet , som vi skal drfte herefter .
Min gruppe er helt enig med ordfreren , fru Bloch von Blottnitz , i , at budgettet er s lavt , at alle erklringer fra Rdet om en get indsats for at beskytte klimaet nsten virker latterlige .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , til trods for en manglende flles energipolitik vedtages det ene direktiv efter det andet for at tilpasse energimarkedet til principperne for fri handel og konkurrence .
Som det allerede er blevet sagt , er turen - efter at have beskftiget sig med elektricitetsmarkedet - nu kommet for en liberalisering af gasmarkedet .
<P>
Ganske vist blev der opnet et kompromis den 8. december 1997 mellem de forskellige regeringer , et kompromis , som Energiudvalget ikke har villet rre ved med nogle ndringsforslag , idet det anser Rdets aftale for afbalanceret og rimeligt .
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Desama for sit arbejde .
Liberaliseringen er dog progressiv og mindre omfattende end frst foreslet af Kommissionen .
De langsigtede forsyningskontrakter bevares og bestemmelserne vedrrende forpligtelsen til offentlig tjeneste godkendes , herunder med hensyn til distribution .
<P>
Selvom den er progressiv og kontrolleret , er markedets bning for konkurrence ikke mindre reel , og den vil ikke undg i stigende grad at pvirke udviklingen inden for denne sektor .
Erhvervslivet vil kunne drage fordel af de faldende priser som flge af konkurrencen mellem leverandrer , og som kompensation vil de nationale kunder f forhjet deres priser .
Det skal siges , at formanden for Eurogaz ved en hring anerkendte dette over for Energiudvalget .
Markedet vil udve et pres p de offentlige tjenesters principper og opgaver , og disse tjenester risikerer lidt efter lidt at blive nedbrudt p grund af den skarpe konkurrence .
Den franske regering har sledes allerede inden den endelige vedtagelse af direktivet sat sprgsmlstegn ved det monopol , som Gaz de France har , ved at lade den private sektor f adgang til det marked , der omfatter de kommuner , som i jeblikket ikke forsynes .
P grund af en hurtig gevinst i investeringerne risikerer liberaliseringen desuden at fre til , at man privilegerer produktionen af elektricitet fra naturgas til fordel for andre energikilder , f.eks. atomkraft .
<P>
Af alle disse rsager er flertallet i vores gruppe , herunder de franske medlemmer , modstandere af direktivet , der bner gasmarkedet for den fri konkurrence .
I mangel af en flles energipolitik er der efter vores mening ikke noget , der taler for en liberalisering af energimarkedet , uanset om det er inden for elektricitet eller gas . Vores standpunkt bygger bde p artikel 90 , stk .
2 , i traktaten , der giver hver medlemsstat mulighed for at organisere sine tjenesteydelser af almen interesse uden at flge de gldende konkurrenceregler , men ogs p subsidiaritetsprincippet , der skal gre det muligt at tage hjde for energiens srlige beskaffenhed , idet det ikke er en vare som alle andre og derfor ikke skal vre underlagt den fri konkurrence .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg glder mig over dette kompromis , som jeg vil betegne som elastisk , og som giver hver medlemsstat mulighed for at fortstte udviklingen mod oprettelsen af et indre marked for naturgas samtidig med , at det giver mulighed for en kontrolleret bning , der anerkender tjenesteydelserne af almen interesse som en ndvendighed .
<P>
Dette kompromis tager hjde for de forskellige bemrkninger fra alle de parter , der har vret involveret i sagen siden 1993 .
Parlamentet har i vid udstrkning medvirket til at n dette resultat , og jeg tror ikke - som visse medlemmer nsker det - at man for enhver pris br g efter en mglingsprocedure .
Denne procedure udgr en sidste udvej , og vi m indrmme , at den til tider afspejler Parlamentets betydning og beslutsomhed , men den kan kun anvendes som afskrkningsvben , hvis den benyttes med sparsommelighed .
Vi m sledes konstatere , at vi med hensyn til gassen har opnet en tilfredsstillende balance ved andenbehandlingen .
Det er f.eks. meget vigtigt , at medlemsstaterne udpeger de valgbare kunder .
Ligesom i  elektricitetsdirektivet  er der stadig dette problem i det kommende  gasdirektiv  med hensyn til subsidiaritet .
<P>
Som jeg sagde fr , er det ligeledes vigtigt , at denne aftale er elastisk . Det vil sige , at medlemsstaterne skal have mulighed for at bne deres respektive markeder i deres egen rytme , idet nogle lande nsker at ndre forholdene hurtigere end andre .
Man br derfor tage hjde for de strukturelle forskelle i forbruget i de enkelte lande , og den mindstegrad af benhed , som er fastsat i aftalen , forekommer mig derfor at vre acceptabel .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance takker hr . Desama og godkender sledes hans betnkning , som danner grundlag for et direktiv , der gr det muligt at faststte klare spilleregler inden for en meget strategisk sektor .
Selvom Europa p kort sigt vil befinde sig i en situation med for stort et udbud og med en get konkurrence mellem de traditionelle leverandrer , m vi ikke glemme , at det vil vre ndvendigt med nye ressourcer til 2005 , og at Unionen i stigende grad vil vre afhngig af udenlandske gasressourcer .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , ogs jeg vil sige hjertelig tak til Claude Desama .
I tilslutning til det , han tidligere har sagt , kunne man ogs sige , at rdsformnd kommer og gr , men ordfrer Claude Desama bestr .
I hvert fald har han arbejdet meget lnge med disse ting og har dermed indskrevet sig i den europiske politiks historie . Det egentlige problem , vi har her , er artikel 18 , stk .
2 . Der er vores hensigt , at den kombinerede kraftvarmeproduktion skal have mulighed for at kbe gassen s billigt som muligt , det vil sige , den skal vre tilladt som kunde overalt , i ethvert land .
<P>
S er der den indvending , at man siger , javel , men det skaber tvivl om kompromiset i Rdet .
Dr har de gjort sig store anstrengelser . Hvorfor skal vi s nu forlnge proceduren med et forlig ?
Jeg beklager , men jeg kan ikke acceptere dette argument .
Hvis man bruger dette argument , s er alle Rdets forslag i princippet fornuftige , og vi kan gre det relativt let for os selv .
Overfrt p de nationale parlamenter ville det betyde , at nr regeringen fremstter et lovforslag , s m den vel have gjort sig sine tanker med det , og alts skal parlamentet stemme for det .
Det kan jeg ikke helt godtage , selvom jeg indrmmer , at proceduren dermed naturligvis tager lngere tid .
Men for at vende tilbage til sagen er der endnu et punkt .
Samtidig med , at vi debatterer om dette gasdirektiv , har Kommissionen forelagt et papir , en interessant meddelelse om kombineret kraftvarmeproduktion .
Ogs vi , Parlamentet , det er fru Estevan Boles , der er ordfrer , vil krve , at bidraget fra den kombinerede kraftvarmeproduktion fordobles eller tredobles inden for Den Europiske Union .
<P>
Det , Parlamentet her foretager sig , er en selvmodsigelse .
P den ene side krver det en fordobling eller tredobling af den kombinerede kraftvarmeproduktions rolle , p den anden side viger vi tilbage for at skrive det ind i vores direktiv ; de m kbe deres gas , hvor de vil .
Nr vi som parlament forholder os sdan , mister vi trovrdighed , og det er det vrste , der kan ske i politik , og det bliver vi ogs for tiden alvorligt straffet for her og der i vores medlemsstater .
Derfor beder jeg Dem om at sttte De Europiske Socialdemokraters forslag , og s m vi se , hvad der kommer ud af det .
Det er jo fornuftige mennesker , vi har at gre med !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , efter en debat i nsten ti r er der ved at ske bning i naturgasmarkedet .
Jeg takker hr . Desama for hans arbejde for sagen .
Direktivforslaget er godt , men jeg vil pege p en mangel . Der skal lgges mrke til , at en kombineret kraftvarmeproduktion i gasdirektivet stilles drligere end andre produktionsformer for energi .
Elproducenterne m gerne overfre gas i nettet uanset anlgsstrrelse , men sfremt anlgget er et kraftvarmevrk , kan medlemslandene bestemme strrelsen af anlgget , sledes at de mindre anlg ikke har ret til gasoverfrsler .
Efter min mening er dette ikke rigtigt .
En kombineret kraftvarmeproduktion er sikkert n af de bedste mder at n de i Kioto fastsatte ml p , fordi denne produktionsform reducerer drivhuseffekten p grund af anlggets totale , hje udnyttelsesforhold .
Desuden synes jeg , at det er meget vigtigt , at ivrksttelsen af direktivet flges op i medlemslandene , og at Kommissionen ogs uddeler en beretning om erfaringer til Europa-Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , det kan godt vre , at der bliver en vis uenighed , men jeg fler mig forpligtet til at sige , at jeg ikke er enig med direktivet og med forslaget , og derfor kan jeg naturligvis heller ikke takke hr .
Desama . Dette skyldes , at direktivet og forslaget indgr i en privatiseringsfilosofi , der hylder den ekstreme liberalisering og den frie konkurrence inden for ukrnkeligt frie markeder .
Direktivet peger i retning af en voldsom udelukkelse af den offentlige sektor , samtidig med at det fremmer det private monopol p gas gennem de skaldte integrerede virksomheder , hvad enten de er vertikale eller horisontale .
Nr de er horisontale , m de g ind p gasomrdet , ogs selvom de beskftiger sig med andre sektorer , som f.eks. elektricitet , og derfor vil vi f enorme monopolkoncerner , der vil kunne passivisere samfundet fuldstndigt takket vret den store betydning , som beslutninger p energiomrdet har , fordi de er af betydning for den regionale udvikling , de offentlige tjenester og miljbeskyttelsen .
Og af disse tre rsager , hr. formand , er det private monopol uegnet , fordi det udelukkende forflger profitten og intet andet .
Det vil underminere samfundet som helhed , der vil blive forpligtet til over skatterne at betale for disse virksomheders infrastrukturer og endog for deres sikkerhed og overvgning .
Af disse rsager stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=38 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , som De alle ved , har forslaget om det indre marked for naturgas en meget stor betydning .
Den gradvise liberalisering af dette marked , som har en omstning p mere end ECU 100 milliarder om ret , er tt knyttet til vores mlstning om at ge den europiske konomiske konkurrencedygtighed og samtidig begrnse arbejdslsheden .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , takke Europa-Parlamentet for dets afgrelse , frst og fremmest om at fremme behandlingen af den flles holdning om naturgassen , sledes at andenbehandlingen kan vre klar til Rdet af energiministre , der samles den 11. maj .
Den flles holdning om det indre marked for naturgas , der forelgges Europa-Parlamentet til andenbehandling , er resultatet af intensive forhandlinger .
Under disse forhandlinger lykkedes det at lgge fundamentet for et nyt konkurrencedygtigt marked for elektrisk energi og et tilsvarende marked for naturgassen , som er de grundlggende akser i det indre energimarked .
Disse vigtige resultater ville ikke have kunnet opns uden den personlige indsats , som ordfreren , hr . Desama , har ydet .
Jeg vil derfor takke hr . Desama for hans usdvanlige arbejdsindsats p omrdet igennem alle disse r .
<P>
Det er rigtigt , at der er sket radikale ndringer i den indre energisektor .
Vedtagelsen af direktivet om elektricitet viste medlemsstaternes beslutsomhed , industriens overbevisning og forbrugernes og alle de vrige markedskrfters nske om at bne denne sektor for konkurrence .
Den virkelige situation er den , sledes som det fremgr af Kommissionens rapport for nylig til Europa-Parlamentet og Rdet , at medlemsstaterne vlger den hurtigste og mest omfattende bning i forhold til det , der krves i direktivet om markedet for elektrisk energi .
Dette forhold viser , at vores valg i forbindelse med udarbejdelsen af direktivet om det elektriske marked var rigtige .
<P>
Efter min mening er det til fordel for svel erhvervslivet som forbrugerne at stte dette direktiv om naturgassen i kraft s hurtigt som muligt . Det br ikke forsinkes i forhold til direktivet om den elektriske energi .
bningen af gasmarkedet for konkurrence br ikke forsinkes .
Den flles holdning vedrrende direktivet om naturgas , der vedtoges enstemmigt af Rdet den 12. februar , er en vigtig sejr og afspejler den nd af generel interesse , der kunne konstateres mellem medlemsstaterne .
Den indeholder et stort antal flles regler , som medlemsstaterne skal omstte i overensstemmelse med den situation , som glder i de enkelte stater .
<P>
I overensstemmelse med Kommissionens intentioner , der ogs falder sammen med Parlamentets , indeholder dette direktiv de generelle rammer for hele Europa , mens det i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet overlader definitionen af de enkelte bestemmelser til de nationale myndigheder .
Mere prcist indeholder direktivet en faststtelse af mindsteniveauer for konkurrence p markedet for naturgas .
Direktivet sikrer endvidere , at et stort antal erhvervskunder samt alle elektricitetsproducenter lige fra ikrafttrdelsen frit kan vlge deres gasleverandr .
Denne valgfrihed glder ogs for virksomheder , der er kombinerede elektricitets- og varmeproducenter , og er derved i fuld overensstemmelse med de prioriteringer , der er truffet inden for denne sektor .
Kun i meget specielle og undtagelsesvise tilflde kan en medlemsstat faststte konkrete vre grnser , der imidlertid under alle omstndigheder skal meddeles Kommissionen , og som derfor kontrolleres grundigt , hvad den konkrete begrundelse angr , set i forhold til vanskelighederne i den nationale indenlandske elektricitetsproduktion .
<P>
Der er allerede tegn p , at mange medlemsstater ikke vil holde sig til de basale krav i direktivet , men vil bne deres markeder endnu mere for konkurrencen .
Hvis man skal tro disse tegn , vil resultaterne af liberaliseringen vre endnu strre end det , som man oprindeligt forventede .
<P>
Direktivet indeholder endvidere en beskyttelse af forpligtelsen til at yde universelle tjenester , som medlemsstaterne af hensyn til de almene konomiske interesser skal krve af gasvirksomhederne p deres markeder .
Og vi m ikke glemme , at liberalisering af markedet ikke betyder privatisering af markedet .
Liberalisering betyder , at de statslige offentlige virksomheder i lighed med de private virksomheder skal fungere inden for rammerne af et indre marked , hvor den sunde konkurrences principper respekteres .
Disse forpligtelser skal faststtes af medlemsstaterne inden for fllesskabsrammerne og derefter meddeles Kommissionen , der kontrollerer dem i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen .
Denne mekanisme vil gre det muligt for medlemsstaterne at regulere kravet om fri konkurrence i forhold til kravet om universelle tjenester , nr det konstateres , at dette er af almen interesse .
<P>
Med hensyn til oplagring mener vi , at oplagring ikke kan betragtes som en del af et fysisk monopol , da det i forvejen er en kommerciel aktivitet , og derfor mener Kommissionen ikke , at der er grund til at indfre andre srlige bestemmelser end de , der allerede er vedtaget i forslaget .
<P>
Med hensyn til det vigtige sprgsml om take-or-pay-aftalerne er jeg meget tilfreds med den enstemmige og brede sttte til den foreslede lsning .
Denne lsning gr det muligt for Kommissionen at gennemfre en effektiv kontrol p grundlag af klare og objektive kriterier .
Jeg er fast besluttet p at gennemfre en effektiv metode for samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne i dette sprgsml .
Kommissionen og medlemsstaterne skal nu spille en ny og vigtig rolle i denne retning .
Den flles holdning indeholder et stort antal ndringsforslag , der blev indgivet under frstebehandlingen i EuropaParlamentet , og som allerede er taget ad notam af Kommissionen i dets ndrede forslag .
Jeg m sige , at disse ndringsforslag medvirkede til en afklaring af en rkke vigtige sprgsml samt til en generel bedre ligevgt i teksten .
Jeg har sat stor pris p det arbejde , som Parlamentets Energiudvalg har udfrt under andenbehandlingen . Og jeg vil gerne sige , at den flles holdnings afbalancerede struktur og vrdi er blevet anerkendt .
<P>
Med hensyn til ndringsforslaget om forelggelse af en rapport efter en trerig anvendelsesperiode af direktivet vil jeg gerne sige , at Kommissionen kan acceptere dette ndringsforslag , hvis Parlamentet virkelig mener , at det er ndvendigt .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at Kommissionen under alle omstndigheder agter at indgive rapporter til Europa-Parlamentet og Rdet , nr den finder det ndvendigt i betragtning af situationen .
Dette vil ogs vre en god lejlighed til at sikre en regelmssig underretning af medlemsstaterne om den srlige bestemmelse om samproduktion af elektricitet og varme .
Og jeg vil gerne understrege , at Kommissionen for nylig har udarbejdet sin frste rapport om opflgningen af direktivet om den elektriske energi , selvom den ikke er forpligtet hertil i henhold til direktivet .
Det , som vi gr p elsiden , agter vi naturligvis ogs at gre p gassiden , og det kan jeg forsikre Dem om .
<P>
Disse rapporter har afgrende betydning for forberedelsen af de kommende stadier i udviklingen af det indre energimarked .
Og jeg vil gerne tilfje , at formandskabet er helt enig i denne tilgang .
Det er indlysende , at det efter disse ord nu er op til Parlamentet at trffe afgrelse om , hvorvidt et sdant ndringsforslag er ndvendigt .
Under alle omstndigheder finder jeg det af stor betydning , at Kommissionen snvert flger gennemfrelsen af direktivet om naturgassen i tt samarbejde med medlemsstaterne .
Dette er ogs den eneste mde at undg afvigende fortolkninger af de forskellige bestemmelser i direktivet og at sikre en fuldstndig og effektiv omstning inden for tidsrammerne af dette vigtige initiativ .
I forbindelse med direktivet om elmarkedet fulgte vi med held denne fremgangsmde . Fremgangsmden viste sig at vre effektiv og fik en varm modtagelse fra alle medlemsstaters side .
<P>
Med hensyn til de vrige stillede ndringsforslag er Kommissionen ikke i stand til at acceptere dem .
Vi kan ikke acceptere de to ndringsforslag om samproduktion , da samproduktion , som fr nvnt , i forvejen er et tilflde , hvor der , bortset fra en rkke meget konkrete situationer , under alle omstndigheder skal gives underretning til Kommissionen .
<P>
Med hensyn til ndringsforslaget om distributrerne berrer dette et af de mest flsomme emner i hele arrangementet .
Distributrerne kan frit vlge med hensyn til leverancer til deres egne klienter , hvad enten de er industrivirksomheder eller elektricitetsproducenter .
Ethvert andet frit valg ud over dette vil falde ind under subsidiariteten , eftersom det berrer selve aftalearrangementet , navnlig i forbindelse med de formodede universelle tjenesteforpligtelser .
Af disse grunde kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslaget .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , Kommissionen mener , at en hurtig godkendelse af dette direktiv , der bde sttter forbrugerne og industrien , er af stor betydning .
Drftelsen i dag har vist , at Europa-Parlamentet er enig i denne holdning .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis endnu en gang takke ordfreren , hr . Desama , alle medlemmerne af Europa-Parlamentets Energiudvalg og alle de parlamentsmedlemmer , der i dag har taget ordet her under forhandlingerne i mdesalen .
Jeg vil gerne takke Dem oprigtigt for deres konstruktive bidrag til denne meget vigtige sag , som vi i dag frdiggr .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Papoutsis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
ALTENER II-programmet
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0143 / 98 ) fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning ( C4-0032 / 98-97 / 0106 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet ( ALTENER II ) ( Ordfrer : Bloch von Blottnitz ) .
<SPEAKER ID=41 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , programmet ALTENER II er et typisk eksempel , som kan illustrere , hvordan krav og virkelighed i politik ligger milevidt fra hinanden .
Jeg skal blot minde om beslutningerne i Berlin , Rio og Kyoto .
Vi har forpligtet os til at reducere emissionerne af skadelige stoffer og CO2 .
Det er blevet sagt , at dette er en af de strste opgaver , vi har i den nrmeste tid .
Rdet selv siger i sine overvejelser til ALTENER II , at vi frem til r 2000 vil have en forgelse af CO2 -emissionerne p 3 % og ikke en reduktion .
Det siger endvidere - og det m jeg nrmest anse for kynisk - at ALTENER II yder et vsentligt bidrag til en get udnyttelse af miljvenlige , vedvarende energikilder og skal udgre en hovedbestanddel i Fllesskabets strategi med henblik p at reducere CO2 -emissionerne .
<P>
Jeg m sige , at det ligefrem er en uforskammethed , nr jeg ser , at der til dette er afsat ECU 22 millioner .
Jeg ved ikke , hvad det skal forestille , ECU 11 millioner pr. r !
Rdet gr endda endnu videre , idet det tilmed begrnser vores budgetbefjelser , ikke de jure , det kan det ikke , men de facto , og yderligere vil foreskrive os , hvor meget vi skal afstte i budgettet for nste r .
Dette gr ikke , og det kan vi p ingen mde lade os byde !
ECU 11 millioner i r , og s m vi se til nste r .
Men toppunktet af disse uforskammetheder er , at Rdet ikke har srget for at stte dette emne p dagsordenen for Energiministerrdets mde her den 11.5. Det ville betyde , at vi i r overhovedet ikke fr flere penge , at vi overhovedet ikke har noget program ALTENER II og igen ingenting gr for de vedvarende energikilder .
Jeg vil blot endnu en gang minde om den skammelige katastrofe for SAVE , JOULE og THERMIE p grund af manglende penge .
Vi ved allesammen , at vi er afhngige af import af rstoffer .
S kommer naturligvis alle mine atomkraftvenner og siger , ja , ja , atomkraft .
Lad mig sige Dem , for at det kan vre klart , at det er det rene vrvl , for dr skal vi bruge uran , og det skal vi ogs importere !
<P>
Desuden er det beskftigelsesintensivt .
Det betyder en chance for eksport i det nste rtusinde .
Det er miljvenligt .
Kun p den mde kan vi opn en CO2 -reduktion .
Rdet siger det , vi ved det , men der er ingen penge til det !
Jeg kunne blot nske , at vi for en gangs skyld - bare i fire r - fik s mange penge til dette program , som vi smider ud til atomkraftindustrien p et r , f.eks. til fusionen .
Der bruger vi rask vk ECU 250 millioner , og p et eller andet tidspunkt , eventuelt i r 2005 .. .. Men det , der er ndvendigt , som giver os arbejdspladser , som er godt for miljet , rummer en enorm innovationskraft , dr gr vi simpelthen ingenting !
S er det , at jeg er ndt til at sprge mig selv , hvor er jeg egentlig , hvad er det for et teaterstykke , vi opfrer her ?
Er det en komedie ?
Det er ikke en komedie , det er tragisk .
Jeg vil ogs endnu en gang gre opmrksom p , at der i programmet oven i kbet er regnet med , at husholdningsaffald skal medregnes som vedvarende energikilde .
S m jeg naturligvis sprge , hvad er meningen med alt dette ?
Husholdningsaffald !
Undskyld , det er da ikke en vedvarende energikilde .
Det er naturligvis ganske klart , at der er visse industrier , som har en stor interesse her , nemlig affaldsforbrndingsanlggene .
Men de er jo i forvejen blot i hnderne p de store elforsyningsselskaber , fordi disse har foretaget s store hensttelser til bortskaffelse af atomaffald og har kunnet skovle skattemidler i milliardstrrelse sammen , s de har kunnet f alle affaldsforbrndingsanlggene op under neglene .
Nu skal vi ogs tilmed sttte dem og lade husholdningsaffald medg som vedvarende energikilde .
Det , der skulle gres , var nu endelig at bruge al vores viden , alle de penge , vi har , p fotovoltaik , brint , geotermik osv . , for at vi endelig kan opn resultater her .
<P>
Det vil desuden vre absolut ndvendigt , at vi rder over faste ordninger for indledning i elnettet , ellers kan vi nemlig lige s godt lade vre .
Og endelig skal det naturligvis ogs indregnes i prisen , hvor miljvenlige vi er .
Det vil sige , at vi skal lgge afgift p de andre energiformer . I sidste ende vltes nemlig miljomkostninger og omkostninger i forbindelse med sygdom over p samfundet .
Men profitterne gr til private . Godt , det har jeg ikke noget imod , men vi m her indfre en retfrdig fordeling .
Alt dette mangler , og intet land vil bekvemme sig til at indfre afgifter .
Man kryber udenom , man ser den anden vej .
Der bliver stadig vk fusket lige s meget udenom som hidtil , og s afholder vi kmpestore internationale konferencer som i Kyoto sidste gang og siger , ja , vi forpligter os til en CO2 -reduktion p 10 % .
S siger Rdet , ja , vi fr en forgelse p 3 % , men ALTENER fr 11 millioner , og egentlig jo helst slet ingenting . Da vi ikke kan blive enige , m vi hellere hurtigt tage det af dagsordenen for Rdets mde den 11.5.1998. For at det s skal se ganske nydeligt ud , s siges det pludseligt , at vi kan da bruge subsidiaritetsprincippet !
S dkker man sig bag det .
Ethvert land skal bare gre , hvad det selv vil .
<P>
Nr jeg s ser mig omkring i de enkelte lande , s konstaterer jeg , at der ikke er nogen , der gr noget .
De siger , at desvrre er vi jo i det indre marked , og vi er i en konkurrencesituation osv . , s det kan vi ikke tillade os .
Forhbentlig bliver der nu endelig gjort alvor af det , og vi udstyrer disse programmer p en fornuftig mde .
Kommissionen foreslog ECU 30 millioner .
Det synes jeg ogs var for lidt , men i sammenligning med det , Rdet nu spiser os af med , er det jo nsten gigantiske summer .
Jeg vil derfor bede Parlamentet om at stemme for de ndringsforslag , som Udvalget for Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har forelagt , og som Parlamentet i vrigt ogs vedtog allerede ved frstebehandlingen .
Dem var Kommissionen jo endelig ogs indforstet med , selvom den altid meget diplomatisk ndrer en smule .
Jeg foretrkker , at tingene siges lige ud , i stedet for at man kommer med omsvb .
Skulle det ikke ske , vil jeg sige Dem flgende : Omkostningerne for vores slseri og for , at vi ingenting foretager os , er en sundheds- og miljsektor , der er s stor , at vi i det nste rtusinde overhovedet ikke mere er i stand til at betale den .
I sidste ende har vi jo dog et vist ansvar for de nste generationer !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg mener , at jeg meget langt kan tilslutte mig ordfrerens srdeles klare ord .
Programmet ALTENER er det eneste program , vi har i Den Europiske Union , som udelukkende str til rdighed for fremme af vedvarende energikilder .
Indtil r 2010 skal de vedvarende energikilders andel i det samlede energiforbrug fordobles . Det foreslr EU-Kommissionen i sin hvidbog om vedvarende energikilder .
De ved , at de ikke vil have svrt ved at overbevise os om dette krav , for vi har allerede i initiativbetnkningen af Mombaur og i min betnkning om grnbogen krvet , at der skulle ske en betydelig forgelse - mindst 15 % - af de vedvarende energikilder , fordi vi er dybt overbeviste om , at Den Europiske Union fra et klimapolitisk synspunkt , fra et miljpolitisk synspunkt , af hensyn til importafhngigheden , med henblik p landdistrikterne , med henblik p ekstra arbejdspladser her skal gre betydeligt mere .
<P>
Jeg ved ogs , at det ikke alene og mske ikke engang i det vsentlige er et sprgsml om europiske sttteprogrammer , hvorvidt dette tilsigtede ml ns .
Politiske beslutninger , som ved en fair adgang til nettet frer til virkeligt retfrdige konkurrencebetingelser , og som med europiske energiafgifter frer til en internationalisering af omkostningerne ved forskellige energiudvindinger , det er de grundlggende forudstninger .
En politisk strategi , som frer til omlgning af energipolitikken , skal omfatte nsten alle Fllesskabets politikker og skal ske i koordinering mellem medlemsstaterne og Den Europiske Union .
Alligevel vil det have overordentlig stor betydning , hvis der skal opns en virkelig markedspenetration , at det ved konomiske tilskyndelser og konkret sttte gres lettere at anvende nye teknologier til energiudvinding af vedvarende energikilder .
<P>
Kommissionen har i sin hvidbog foreslet en gennembrudskampagne .
En million tage og facader , fotovoltaik , 10.000 MW vindenergi , 10.000 MW biomasse .
Hertil er det ndvendigt med ECU 4 milliarder i offentlige midler .
Jeg ved , at der ogs m komme en masse fra medlemsstaterne .
Men jeg ved ogs , at de 22 millioner , der her er afsat til to r , hjst er en drbe i havet og mske ikke engang dt .
Derfor skal det vre ganske klart , at der i det mindste for nste r yderligere skal vre et spillerum i budgettet , s vi kan srge for afhjlpning .
For det andet - og hr. kommissr , her kan De vre forvisset om , at De vil hre fra os - , nr det nu i energirammeprogrammet drejer sig om en viderefrelse af ALTENER II , s forventer vi ogs der en betydelig forgelse .
For det tredje , og her tilslutter jeg mig ogs helt og fuldt ordfreren , er det absolut ndvendigt , at Rdet den 11. maj virkelig trffer en beslutning , for at foranstaltningerne kan ivrksttes endnu i r !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Europiske Folkepartis Gruppe vil ogs sttte alle fru Bloch von Blottnitz ' ndringsforslag , som ogs er blevet vedtaget af Udvalget om Energi .
Jeg br , hr. kommissr og fru Bloch von Blottnitz , sige , at flertallet af disse kun er gode nsker og en akademisk velse i stil med cirklens kvadratur , for ikke alene er der ikke nogle penge - og det er sandt , at der ikke er nogle - men at svel det , som Kommissionen forelgger for os , som det , vi plejer at sige i Udvalget om Energi hver eneste dag - for vi taler om vedvarende energikilder hver eneste dag - ikke er andet end gode nsker , som ligger meget langt fra virkeligheden .
<P>
Mske behver vi i nogle tilflde ikke blot penge for at sttte de vedvarende energikilder , hr. kommissr , men ogs politiske beslutninger .
Hvis De ser p de aktuelle tal for produktionen af vedvarende energi i Den Europiske Union , vil De se , at vi ligger p 6 % .
Spanien ligger p 8 % , fordi det har gjort en stor indsats .
Men af disse 6 % er 90 % almindelig vandkraft , hvorfor vi kun fr 0 , 4 % fra andre vedvarende energikilder , fru Bloch von Blottnitz .
De forsger at anvende biomasse i Deres hjem , og De ved , hvor vanskeligt det er .
Jeg mener , at medlemsstaterne br trffe politiske beslutninger for at styrke den hydroelektriske energi - og det er hovedparten af grupperne imidlertid imod , fordi de ikke nsker vandreservoirs - for det er den reneste energi , vi har , den er virkelig vedvarende , og det er den eneste , som gr det muligt for os at opbevare elektriciteten .
For restens vedkommende er det ikke muligt at opbevare elektriciteten .
<P>
I rammeprogrammet for forskning og udvikling vil vi lgge stor vgt p forskningen i vedvarende energikilder , som jeg finder , er det frste skridt .
Og herunder naturligvis p solcelleenergi .
Jeg tror , at fremtiden for de vedvarende energikilder ligger i solcelleenergien , men ikke nu , det er stadig meget dyrt .
Hvordan kan vi sttte de vedvarende energikilder ?
Fra et konomisk synspunkt kan det selvflgelig ske med investeringer , for de arbejder kun meget f timer .
Vindenergi er meget interessant , men den fungerer ikke mere end 1.500-2.000 timer om ret , og til tider fungerer den om natten , hvor vi ikke behver elektricitet .
Det er derfor ndvendigt at sttte investeringerne .
<P>
Jeg mener virkelig , at subsidariteten er vigtig , fru Rothe og fru Bloch von Blottnitz , for hver enkelt medlemsstat br gre den strst mulige indsats , hvis den virkelig tror p de vedvarende energikilder .
Hvis ikke , s er det blot ord .
Hr. kommissr , vi sttter under alle omstndigheder ALTENER-programmet , vi synes , at der er afsat meget f midler , vi synes , at Generaldirektorat XVII har meget f penge i alle programmerne , men jeg vil gerne sige en ting til Dem : Mske behver De ikke blot penge , det , De behver , er mod , mere tapperhed i Deres politiske beslutninger , og De skal vre konkret og tydelig over for medlemslandene .
Vi har trods alt et liberaliseret elektricitetsmarked , som fungerer meget godt , et gasmarked , som ikke vil blive lige s liberaliseret , fordi ingen - undtagen Storbritannien , Holland og til dels Danmark - producerer gas , s det er en meget speciel liberalisering af transporten .
Derfor har dette direktiv vret nemmere end elektricitetsdirektivet , og nr alt kommer til alt , s kan vores indsats p omrdet ikke blive stor nok .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , den fortsatte debat om vedvarende energi fremhver endnu en gang vigtigheden af en koordineret og integreret tilgang til samtlige udviklingsprogrammer i EU-regi .
Der er i Parlamentet bred enighed om vigtigheden af en alternativ energipolitik .
I den udstrkning , at energi , der er baseret p vedvarende ressourcer , er af stor vigtighed i udnyttelsen af vores jordressourcer og derfor reprsenterer muligheder for landmnd og for jobskabelse i landdistrikter , opfordrer jeg Rdet og Kommissionen til at koordinere deres bestrbelser i udarbejdelsen af en langsigtet energipolitik med udviklingen inden for landbruget og at gre dette - og det er vigtigt - inden for rammerne af Agenda 2000 .
<P>
Efter min mening er der al for stor opdeling i EU-politikken og bestemt ikke tilstrkkelig anerkendelse af vigtigheden af at udvikle det fulde potentiale ved vores europiske jordressourcer .
Den uundgelige reform af den flles landbrugspolitik understreger vigtigheden af at producere non food-afgrder .
Alternative energiprogrammer , der er baseret p vedvarende ressourcer , reprsenterer et udbytterigt alternativ for vores landmnd og indbyggere i landdistrikter samt udviklingsprogrammer i landdistrikterne .
Som jeg allerede har sagt , har vi prioriteret vigtigheden af udvikling af landdistrikterne .
Vi har identificeret den europiske landbrugsmodel , der er baseret p bibeholdelsen af det strst mulige antal landbofamilier i Europa .
Det er der bred enighed om , og det stttes af Parlamentet .
<P>
Ikke desto mindre , hvis vi mener det alvorligt med opnelsen af vores ml under begge overskrifter , er vi ndt til at koordinere energipolitikken med udviklingen inden for landbruget samt med beskftigelsen i landdistrikterne .
Teknologien til produktion af alternativ energi , der er baseret p landbrugsafgrder , er klart fastlagt .
Teknologien findes .
Vi har nu brug for en koordineret tilgang og vilje i EU og p nationalt plan til at tilpasse politikker og skabe det konomiske behov for den bredygtige udvikling af alternativ energi , der er tt knyttet til og baseret p udviklingen af vores jordressourcer og landbrug og med bibeholdelsen af det strst mulige antal landmnd i Europa og det strst mulige antal beskftigede i landdistrikterne som det centrale tema .
Vi er derfor ndt til , hvis vi mener det alvorligt , at vedtage denne koordinerede tilgang , og jeg beder indtrngende Kommissionen og Rdet om at arbejde tttere sammen , hvad angr den endelige udfrdigelse af en europisk og national politik inden for rammerne af Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne p min side tilkendegive GUE / NGL-Gruppens tilslutning til betnkningen af fru Bloch von Blottnitz og udtrykke min glde over det positive samarbejde , som vi har haft med Kommissionen i form af kommissr Papoutsis , men ogs vores store utilfredshed og beklagelse i forbindelse med den holdning , som Rdet indtager .

<P>
Jeg tror , at Rdets indstilling til de ECU 11 millioner om ret i praksis gr det umuligt at gennemfre ALTENER-programmet .
Det er noget , som vi som Europa-Parlament m bekmpe og imdeg , isr i forbindelse med budgetproceduren .
Det er meget vigtigt , at disse modstninger bringes til ophr .
Vi kan jo se , at der er muligheder for at udnytte store mngder af bld energi , som f.eks. vindenergien p Kykladerne i Det giske Hav .
Og med de sm skridt , der er taget , kan der ske en langt strre udnyttelse , og det sprgsml vil jeg ogs gerne stille til kommissr Papoutsis : Hvad kan der foretages her inden for rammerne af de vanskelige finansielle muligheder , der i jeblikket gr sig gldende ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren Bloch von Blottnitz for hendes betnkning .
Det er uden tvivl sdan , at Altener-programmet skal fortstte , da det er det eneste program i EU , i hvilket man faktisk udelukkende beskftiger sig med vedvarende energikilder , men ogs med tanke p alle de penge , som EU giver til andre energikilder .
S er det vel det mindste , man kan bede om , at de vedvarende energikilder ogs fr penge .
Det er da latterligt , at Rdet kun kan g med til ECU 11 millioner pr. r .
<P>
Men hvad er der sket med alle de fine ord fra Rdet , blandt andet fra Kyoto-konferencen ?
Hvad betyder disse ord ?
I virkeligheden ingenting !
Hvordan skal mlet at snke kuldioxidudslippene egentlig ns ?
Hvordan har Rdet tnkt sig , at det skal ske ?
Skal Rdet begynde at trylle , eller skal man begynde at lave tricks med udslipstallene ?
Nogen anden forklaring synes der jo nppe at findes !
<P>
De ECU 30 millioner , som Kommissionen foreslr , er ogs et lavt belb , men det er trods alt acceptabelt .
Rdets tal er imidlertid helt uacceptable .
Man kan ikke give frre penge til vedvarende energikilder p disse prmisser , nr udslippene af kuldioxid hele tiden stiger .
Hvis udslippene faldt kraftigt , s kunne man mske tale om at stabilisere programmet , men ikke i den nuvrende situation .
<P>
Det er ogs sdan , at ndringsforslagene , isr ndringsforslag 3 , er vigtige .
Hvis man sviner naturen til , s skal man ogs betale for det .
Har man derimod en god miljpolitik , s skal man ogs betale mindre .
Det er i den forbindelse vigtigt , at de forskellige tal til vurdering af udslipsomkostningerne ogs beregnes p forskellig mde .
Det , der er billigt , skal ogs vre godt for miljet , og det , der er drligt , skal vre dyrt for virksomhederne .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med et konkret eksempel .
Hjemme hos mig i min kommune , bag mit hus , er der planlagt et byggeri af vindmller , og en privat initiativtager er parat til at investere BEF 150-200 millioner i denne vindmllepark .
Mrkeligt nok kommer modstanden mod dette projekt fra en kulturel sammenslutning , der bekymrer sig om landskabets udseende , og som mener , at vindmllerne rent visuelt vil vre til skade for en gammel borg , der ligger i forgrunden .
<P>
I denne kontekst er ALTENER II-programmet meget passende til at foretage en konsekvensundersgelse , der ved hjlp af computersimulation vil gre det muligt at bevise , at man fra slottet ikke vil kunne se vindmllerne , og at de derfor ikke har nogen visuel konsekvens .
Jeg er naturligvis selv mest bekymret for stjen , og det er bl.a. til denne type forml , at ALTENER II-programmet giver os de ndvendige finansielle midler til at gennemfre sdanne konsekvensundersgelser .
<P>
Nr man tnker p , at en konsekvensundersgelse af et projekt koster BEF 1 , 5 million , vil de ECU 22 millioner , som Rdet giver os , vre nok til at foretage njagtig 500 analyser i hele Den Europiske Union .
Jeg mener , at dette belb er latterligt , hvorfor min gruppe vil stemme for de ndringsforslag , der er fremsat af fru von Blottnitz , som jeg i vrigt gerne vil rose for et udmrket stykke arbejde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med ligesom ordfreren at pointere , at forbrnding af affald ikke har noget at gre med vedvarende energi .
Der er ingen sammenhng .
Det ville vre temmeligt kynisk fortsat at lade betnkningen glde forbrnding af affald , idet midlerne sledes ville blive brugt til uvedkommende forml til fordel for de store virksomheder , der er fuldstndig ligeglade med vedvarende energi .
<P>
Hvad det vrige angr , har man nu i mange r overalt i den vestlige verden foretaget  forsg  - og jeg stter dette ord i anfrselstegn - med vedvarende energi .
I mange r har man sledes snakket om forsg , og i mange r har staterne kun ydet meget sparsomme midler for at narre den offentlige mening .
Jeg mener , at der har vret forsg nok , men ikke en tilstrkkelig indsats i en strre mlestok .
Med undtagelse af hydroelektriske kraftvrker er de vedvarende energiformer fortsat kun Georg Gearls-opfindelser , som er beregnet p at more befolkningen .
<P>
Man skulle tro , at denne manglende evne hos staterne til at fre en aktiv politik til udvikling af vedvarende energi , en manglende evne , der bl.a. skyldes de betydelige konomiske interesser , som forsvares af energilobbier , ville fre Den Europiske Union til at kompensere for disse mangler , til at handle mere i overensstemmelse med den almene interesse , til at vre hvet over alle disse handelsinteresser .
Men nej , det bliver ikke til mere end til nogle fromme nsker , nogle smukke ord , nogle erklringer uden fremtid .
Nogle f mneder efter Kyoto-konferencen , hvor det meget spagfrdigt blev antydet , hvorledes man skulle gre for at bevare jordens skrbelige balance , ville det sledes have vret logisk , hvis Den Europiske Union gav de vedvarende energiformer en vis prioritet , idet disse energiformer beskytter miljet og indeholder et reelt potentiale med hensyn til arbejdspladser og teknologisk udvikling .
Hvordan er det s med denne prioritering , som Unionen burde gre : ECU 22 millioner , det vil sige ingenting , ikke en gang en almisse .
<P>
Jeg er rligt talt lidt forlegen over denne betnkning .
Forlegen , fordi fru Bloch von Blottnitz har udfrt et stort stykke arbejde , hvilket jeg i vrigt ogs takker hende for .
Dette dokument beskriver udmrket det , som er p spil , og det er naturligvis budgetdelen , der halter bagud .
For at dette arbejde ikke skal vre forgves , vil jeg naturligvis sttte ordfrerens anbefalinger , men jeg er overbevist om , at vi endnu i mange r vil befinde os i denne energimssige stenalder , isr s lnge vi ikke har internaliseret alle de indirekte omkostninger ved de konventionelle energiformer .
Eftersom beregningerne er foretaget p et forkert grundlag , vil konkurrenceforvridningerne fortstte , og der vil ikke ske nogen fremskridt .
Mine nsker gr derfor i retning af en ny skattelovgivning , der ikke alene tager hjde for de konomiske kriterier , men ogs for de sociale og miljmssige parametre i overensstemmelse med disse aspekters regnskabsmssige dimension .
<P>
Vi stemmer for ndringsforslagene fra fru Bloch von Blottnitz .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , det er sjldent , at vi hrer et emne diskuteret her i salen , der bringer s mange grupper sammen i entusiasme .
Emnet er vedvarende energi .
Vedvarende energi stter os i stand til at holde vores lfter , de lfter der blev givet i Kyoto .
Det skaber arbejdspladser , det passer sammen med vores prioritering af beskftigelsen .
<P>
Jeg sttter helhjertet betnkningen af fru Bloch von Blottnitz . Jeg er dog ikke enig i hendes udeladelse af husholdningsaffald og vil stemme imod det .
Kolleger , hvis I nsker , at Europa skal have betydning for befolkningen i jeres valgkredse , s vlg emner , der interesserer dem .
Vedvarende energi interesserer de europiske borgere .
Vi har en mangegrenet tilgang , vi bruger millioner og atter millioner p forskning inden for vedvarende energi .
Samtidig har vi brug for at skabe de juridiske rammer gennem adgang til det net , der stter det i stand til at vokse , og vi har brug for et program som ALTENER .
I samtlige medlemsstater i Det Europiske Fllesskab fremmer ALTENER vedvarende energi .
Jeg ved fra det fremragende arbejde , der er udfrt af centeret for vedvarende energi i South Midlands ( South Midlands Renewable Energy Centre ) , det eneste i Det Forenede Kongerige , at hvis vi gr ud med beskeden , at vedvarende energi hjlper miljet og beskftigelsen , s fr vi offentlighedens sttte .
Kammerater og kolleger i Parlamentet , Den Europiske Union har brug for offentlighedens sttte .
<P>
Vi er ndt til at se p de relevante omstndigheder i enhver del af Unionen , fra Lapland til de grske er , og vi har brug for den vedvarende energi , der passer til hver del af EU .
<P>
Ministeren , der reprsenterer det britiske formandskab , John Battle , er en af entusiasterne inden for vedvarende energi , og han har personligt forsikret mig om , at han ikke vil lade ALTENER II smutte , fr det er for sent at gennemfre .
Han vil gre alt , hvad han kan for at sikre , at noget der er i samtlige europeres interesse kommer gennem et passende Rd .
Jeg mener , at budgettet i det forelbige budgetforslag er blevet betydeligt forbedret .
Det er et opmuntrende tegn .
<P>
Det forekommer mig , at da Den Europiske Union blev startet , s man p kul og atomenergi . Den energi , der ses p nu , er vedvarende energi , og det glder mig derfor meget , at ALTENER II-programmet fr sttte fra samtlige parter i Parlamentet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Kommissionens ml , som forhjer andelen af de vedvarende energikilder med op til 15 % af hele EU ' s energiproduktion inden r 2010 , er forenelig med Kyoto-mlene , og Parlamentet er ndt til at bakke det op .
For Finlands vedkommende er dette ml allerede langt overskredet .
Ved at fortstte udviklingen af markedet og uddannelses- og rdgivningsarbejdet ved hjlp af ALTENER-programmet fremmer vi anvendelsen af vedvarende energikilder overalt i Unionen .
<P>
Forskellige lande er allerede p grund af deres geografiske placering stillet anderledes .
Efter de foreslede , landspecifikke kvoter vil en ekstrareduktion af emissioner i Finland koste mest pr. reduceret kuldioxidton i forhold til de andre EU-lande .
Hos os har vi allerede gennemfrt alle lettere former for emissionsreduktion som fjernvarme , anvendelsen af trbrndsel , kombineret kraftvarmeproduktion samt energispareprogrammerne .
Tilbage str kun de virkelig dyre alternativer og metoder .
Hjteknologien anvendes i vores land p nsten alle omrder .
F.eks. slipper vores boliger , som er bygget til det kolde klima , ikke varme ud som i de fleste medlemslande .
<SPEAKER ID=51 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne frst takke ordfreren , fru Bloch von Blottnitz , for det store arbejde , hun har udfrt i forbindelse med ALTENER II-programmet .
<P>
Fr jeg kommer ind p de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet til denne andenbehandling , vil jeg gerne kort kommentere nogle generelle udviklinger .
Som man sikkert husker , tegnede jeg p plenarforsamlingen i november 1997 , hvor jeg prsenterede ALTENER II-programmet , omridset af de rammer , hvori programmet skulle indg , og jeg beskrev vores ambitioner med denne styrkelse af vores politik .
Nu kun 5 mneder efter har jeg den fornjelse at skulle tale om de positive udviklinger , der siden har prget omrdet .
Jeg tilkendegav dengang mit nske om snarest muligt at forelgge til godkendelse for Kommissionen den hvidbog om de vedvarende energikilder og rammeprogrammet om energien , som jeg da omtalte .
Begge disse betydningsfulde forslag er blevet vedtaget enstemmigt af Kommissionen og er nu til drftelse i de institutionelle organer .
<P>
Med hensyn til hvidbogen om de vedvarende energikilder forventes der en beslutning fra Rdet af energiministrene den 11. maj , hvori det vil sttte vores forslag .
Dette er et meget vigtigt element , fordi ALTENER II-programmet er et vigtigt middel til gennemfrelse af fllesskabsstrategien og den handlingsplan , der indgr i hvidbogen .
<P>
Tillad mig p dette omrde at nvne to konkrete emner , som flere af de medlemmer , der i dag har haft ordet , har henvist til .
Frst m jeg sige , at jeg er helt enig med hr . Alavanos i , at vi br sttte vindenergien i endnu hjere grad .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
rede medlemmer , jeg m igen insistere , selvom jeg forstr rsagen til , at der er en vis uro i salen , fordi forhandlingen er forsinket af os fuldstndig uvedkommende grunde , jeg m igen insistere p , at De i nogle minutter afholder Dem fra private samtaler og srger for , at talerne , hvad enten de er medlemmer , eller det er kommissren , omgrdes med den ndvendige respekt , s de kan phres i vrdighed .
<SPEAKER ID=53 NAME="Papoutsis">
Tak , hr. formand . Jeg sagde alts , at jeg er helt enig med hr .
Alavanos i , at Kommissionen skal give mere sttte til vindenergi , isr i omrder med egnede forhold , som Kykladerne , som hr . Alavanos selv nvnede , og andre omrder i Europa .
Jeg kan forsikre dem om , at vi vil fortstte i denne retning i samarbejde med medlemsstaterne , og ved samme lejlighed vil jeg gerne understrege , at det er Kommissionen , der har foreslet , at regionalfondsforordningen fra 2000 og fremefter skal indeholde aktioner til fordel for vedvarende energikilder .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil sttte dette forslag .
<P>
Med hensyn til de sprgsml , som fru Rothe og hr . Pinel stillede med hensyn til affald inden for rammerne af ALTENER og Kommissionens affaldspolitik , s m prioriteringen gives til en kologisk forvaltning , f.eks. i form af biomasse , af hovedsagelig den organiske del af affaldet .
<P>
Mine herrer og damer parlamentsmedlemmer , jeg m sige , at jeg er srdeles tilfreds med , at bde Rdet og Parlamentet har stillet sig bag Kommissionens forslag om ALTENER II og stort set uden ndringer har godkendt alle de forslag , der foresls inden for rammerne af dette program .
Dette viser betydningen af ALTENER II og behovet for en hurtig vedtagelse af det p rdsmdet den 11. maj , sledes at det kan bringes til at trde i kraft allerede i 1998 .
<P>
Jeg vil endvidere gerne understrege noget , som jeg ogs nvnede under frstebehandlingen , nemlig at indholdet af en rkke ndringsforslag efter Kommissionens opfattelse gr dem mere egnet til at indg i fllesskabsstrategien for vedvarende energikilder end i ALTENER II-programmet .
<P>
Hvad mere konkret de stillede ndringsforslag angr , kan Kommissionen acceptere princippet i ndringsforslag 1 , 2 , 6 , 7 og 9 .
Men hvad angr ndringsforslag 1 og 2 , mener Kommissionen i overensstemmelse med den holdning , den har givet udtryk for under frstebehandlingen , at de principper , som disse ndringsforslag henviser til , snarere br indg i betragtning henholdsvis 20 og 19 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 7 og 9 indgr begge disse allerede andetsteds i ALTENER II-forslaget .
Indholdet af ndringsforslag 6 dkkes af forslaget i hvidbogen om vedvarende energikilder .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 3 mener Kommissionen , at det er for tidligt at henvise til de indirekte udgifter og inddragelse af dem i omkostningerne .
Denne mulighed br undersges og eventuelt indfres i et kommende lovgivningsmssigt forslag , der kan udarbejdes efterflgende .
<P>
ndringsforslag 5 og 8 vedrrer budgettallene .
I dette tilflde har Kommissionen indgivet en erklring til protokollen fra mdet i Rdet af energiministre i december 1997 , hvori den erklrede , at den modsatte sig , at der i forslaget forekom henvisninger til budgetmidler .
Dette skyldes bl.a. , at Kommissionen mener , at det budget , som Rdet har vedtaget , er utilstrkkeligt for de to budgetr .
Flgelig finder vi det budget , som budgetmyndigheden vedtog for 1998 , utilfredsstillende .
Kommissionen vil dog kunne acceptere ndringsforslag 5 .
Men den vil ikke kunne acceptere ndringsforslag 8 .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 10 om komitologien .
<P>
Hr. formand , Kommissionen gr ethvert forsg p at medtage s stort et antal af Parlamentets forslag p en s korrekt mde som muligt i de retlige rammer i det forslag til lovgivning , som vi nu skal trffe afgrelse om .
<P>
Jeg vil endelig gerne endnu en gang takke Dem og Deres ordfrer , fru Bloch von Blottnitz , samt medlemmerne af Parlamentets Energiudvalg for deres sttte til alt dette arbejde .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Papoutsis .
<P>
Jeg beder p forsamlingens vegne om undskyldning for den mde , hvorp forhandlingen er foreget .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Luftforurening fra kretjsemissioner
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0126 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning ( C4-0177 / 98-96 / 0164B ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om foranstaltninger mod luftforurening forrsaget af emissioner fra motorkretjer og om ndring af Rdets direktiv 70 / 220 / EF for s vidt angr lette erhvervskretjer ( Ordfrer : Lange ) .
<SPEAKER ID=56 NAME="Lange">
Hr. formand , kre kolleger , vi har i februar truffet en afgrelse vedrrende auto-olieprogrammet om luftkvaliteten i Europa .
Der manglede en lille byggesten . Det var de lette erhvervskretjer .
Det er de kretjer , som str for distributionskrslen i byerne , postbude , den lille grnthandler , varekrsel for leverandrer .
Derfor skal vi s hurtigt som muligt ogs her tilfje en byggesten for netop disse kretjer , for at luftkvaliteten i Europas byer bliver bedre .
<P>
Denne procedure ved andenbehandlingen er et mnstereksempel p Parlamentets muligheder for at arbejde hurtigt og effektivt .
Vi fik den flles holdning den 2. april og er i dag - i slutningen af april - allerede frdige og kan nu trffe en afgrelse .
S hurtigt og effektivt kan Parlamentet alts arbejde .
Derfor vil jeg nu heller ikke holde en lang tale , men fortstte i denne tradition og hurtigt og effektivt anbefale at flge dette forslag fra Miljudvalget , s industrien kan planlgge sikkert , og luftkvaliteten i Europas byer dermed blive bedre .
<SPEAKER ID=57 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for , at vi ogs hvad proceduren angr srdeles hurtigt kan komme til et resultat . Jeg vil ogs takke hr .
Lange , og jeg vil bede om forstelse for , at Kommissionen , efter at vi nu er i stand til at tage dette dokument med i samrdsproceduren , ikke kan acceptere ndringsforslag , som gr ud over auto-olie II-programmet , og det glder isr for ndringsforslag 5 og de andre ndringsforslag , der hnger sammen med dette .
Det betyder imidlertid ikke , at vi ikke som hidtil ogs vil samarbejde meget bent og positivt med Parlamentet .
Denne bemrkning er der ganske vist ikke mange , der har hrt , men det er heller ikke ndvendigt , for det er vi jo kendt for .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , kre kolleger , jeg foreslr , at Parlamentet solidariserer sig med vores personale , der i jeblikket er i permanent generalforsamling for at forsvare den europiske offentlige tjenestes uafhngighed mod forsgene p at nationalisere og politisere den .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , for at der ikke skal vre flertydighed , stemmer min gruppe imod samtlige ndringsforslag .
Det besluttede vi proceduremssigt .
Vi bifaldt en flles tekst , som hr . Nicholson , meget uheldigt , ikke s sig i stand til at underskrive .
Vores holdning er at sttte denne tekst uden ndringer .
Dette skal ikke tolkes sledes , at vi ikke er enige i indholdet af visse af ndringsforslagene , men vi er tilfredse med , at aftalen der blev indget langfredag , indeholdt strke forpligtelser om nedlggelse .
Derfor stemmer min gruppe for den kompromistekst , der blev debatteret i gr .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg rejser mig i samme forbindelse .
Sprgsmlet om nedlggelse af vben i Nordirland er yderst mtleligt .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at holdningen i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe er , at vi stemmer for den flles holdning , og at vi ikke stemmer for nogen af ndringsforslagene .
Jeg vil gerne sige til hr . Nicholson og de personer , han reprsenterer , at vi gr dette , fordi vi mener , at der i omfattende grad tages fat om det flsomme sprgsml om nedlggelse af vben inden for aftalerammerne .
Af den grund nsker vi ikke at udvlge enkelte emner fra den vidtspndende tekst .
Vi sttter derfor indholdet i aftalen , men vil ikke stemme for ndringsforslag til den flles holdning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Kre kolleger , nu kan vi ikke vende tilbage til denne forhandling .
Det kan De bringe op i Deres stemmeforklaringer .
Og nu er De jo i gang med en debat , som bringer mig i en vanskelig position .
Der er ogs andre kolleger , der har bedt om ordet , og jeg kan ikke give det til alle , s jeg vil give det til to og dermed afslutte denne debat .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , vedrrende ndringsforslagene ville jeg naturligt nok sttte udfaldet , der bestr i den aktive nedlggelse af alle vben hos terroristerne p begge sider af konflikten .
Men jeg vil gerne anfre , at det er meget uklogt separat at fremhve et givet emne , der allerede i hj grad er omfattet af aftalen .
Derfor sttter vi ikke p nuvrende tidspunkt nogen af ndringsforslagene .
Hvad angr ndringsforslag , hvori der anvendes termen  Republikken Irland  , vil jeg gerne minde mine kolleger om , at det officielle navn p mit land er Irland .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg fremsatte ikke disse ndringsforslag her til morgen for at skabe problemer for Parlamentet . Men jeg m sige til fru Banotti , hr .
Cox og hr . Collins , at det ikke er nok blot at sttte dem mundtligt .
Jeg siger til Parlamentet i dag , at I har en chance for at sige til alle terrorister i Nordirland : Nedlg jeres vben !
Stem for mit ndringsforslag .
Det er derfor , jeg fremsatte det .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg hber , at De vil afvise stemmeforklaringer fra disse personer .
De har afgivet dem p forhnd .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Fru Green , de har fuldstndig ret .
Jeg sagde det jo , men De kan jo selv se , at ogs hr . Hume nu beder om ordet .
Jeg er i en vanskelig position , fordi denne dans nu er begyndt , og jeg s ikke kan vre retfrdig over for alle sider .
Jeg vil give ordet til hr .
Hume , for jeg kan ikke gre forskelsbehandling mellem de politiske grupper .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , blot for at f kendsgerningerne p plads .
Hr . Nicholson rejste et meget alvorligt emne - voldelige organisationers nedlggelse af vben .
Det er vi alle enige om .
Ikke desto mindre vil jeg gerne ppege , at ved at stemme for aftalen og den flles holdning siger aftalen , at vi stemmer for , at samtlige aftaleparter bekrfter deres forpligtelse til fuldstndig afvbning af alle paramilitre organisationer .
Det er det , Parlamentet stemmer om .
<P>
<P>
( Parlamentet vedtog forslaget til beslutning )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , i overensstemmelse med Prsidiets instrukser bad jeg om ordet fr afstemningen .
De burde have rbt mit navn op fr den afstemning .
Min tilstedvrelse br i den anledning noteres til denne afstemning .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg glder mig altid , nr De minder os om Prsidiets instrukser , s ingen gr hen og glemmer dem !
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , jeg agter ikke at deltage i denne afstemning , fordi ivrksttelsen af den flles mnt er et politisk svindelnummer .
<P>
punkt 11
<SPEAKER ID=71 NAME="von Wogau">
Hr. formand , jeg vil gerne stille flgende mundtlige ndringsforslag , gende ud p at erstatte det sidste ord i den tyske tekst , nemlig " intensivere  , med " fortstte  .
<P>
punkt 16
<SPEAKER ID=72 NAME="von Wogau">
Hr. formand , til punkt 16 : Dette punkt er vigtigt , men det , der siges her , er ikke centralt i denne betnkning .
For at opn et s bredt flertal som muligt i Parlamentet er jeg parat til at stryge denne artikel , og jeg vil bede de kolleger , der har problemer med det , om enten at stemme imod eller undlade at stemme .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , eftersom De er ordfrer , og De selv har formuleret punkt 16 , s har De ogs ret til at tage det tilbage .
Vi har ikke brug for at stemme for at tage det tilbage .
<P>
punkt 26
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , vi har accepteret nogle mundtlige ndringsforslag , og jeg vil derfor med Deres og Parlamentets sttte , men isr med ordfrerens indforstelse , foresl en mundtlig ndring , da ndringsforslaget er juridisk drligt formuleret .
Det er en lille teknisk ndring , som jeg vil lse op , hvis De tillader : " henstiller til Det Europiske Rd at opfylde sine forpligtelser og foresl n kandidat til stillingen som formand for Den Europiske Centralbank p topmdet den 2. maj 1998  .
<P>
Jeg vil gerne hre ordfrerens mening .
<SPEAKER ID=76 NAME="von Wogau">
Hr. formand , vi har i konomiudvalget talt om ndringsforslaget i dets oprindelige form og nede her til den opfattelse , at man ikke skulle stemme for det , fordi det indeholder to ogs faktiske urigtigheder og var formuleret sdan , at vi ikke kunne vre indforstet med det .
I den formulering , det nu foreligger i , afspejler det en ganske bred holdning her i Parlamentet .
Jeg har spurgt de forskellige grupper i Udvalget .
Alle mente , at indholdet , sledes som det nu str der , udtrykker Parlamentets opfattelse .
Derfor vil jeg anbefale , at vi stemmer for ndringsforslaget fra kollega Dell ' Alba i den ndrede form .
<P>
punkt 43
<SPEAKER ID=77 NAME="von Wogau">

Hr. formand , til punkt 43 vil jeg gerne sige flgende : Vi var allerede i Udvalget blevet enige om kompromisndringsforslaget , hvad indholdet angr , men eftersom formuleringen ikke stemte helt , blev vi enige om flgende . Punkt 12 , som vi allerede har stemt om , siger prcist det samme , som skal udtrykkes her , og som ordfrer vil jeg derfor foresl , at vi stemmer imod 43 , og at de , der har problemer med dette , i det mindste undlader at stemme , hvilket jeg indtrngende vil bede dem om .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=78 NAME="Desama">
Hr. formand , eftersom der ikke var ret mange af os til stede under forhandlingerne tidligere p dagen - og jeg vil gerne bede mine kolleger om at lytte godt efter , fordi vi er kommet til et vigtigt punkt p dagsordenen - vil jeg gerne gre rede for min holdning som ordfrer med hensyn til de forskellige ndringsforslag .
Afstemningen i dag markerer sledes afslutningen p en procedure , der blev indledt for seks r siden .
<P>
Vi skal stemme om fire ndringsforslag .
Jeg vil frst sige noget om de tre frste .
Jeg vil sledes anmode Dem om , hr. formand , at give mig ordet tilbage for det sidste ndringsforslag , der paradoksalt nok er nummer 1 .
Hvad angr ndringsforslag 2 , 3 og 4 , vil jeg sige , at jeg som ordfrer er imod disse .
Jeg nsker sledes ikke , at Parlamentet stemmer for , og dette med risiko for at skabe rre inden for min egen gruppe , eftersom jeg ogs modstter mig et ndringsforslag fra min gruppe , nemlig ndringsforslag 2 fra fru McNally .
<P>
rsagerne til min modstand mod disse ndringsforslag er helt klare .
De vedrrer ikke substansen , men det britiske formandskab , der har gjort et stort stykke arbejde for at opn dette kompromis . Kommissionen , der kan bekrfte dette , hvis kommissren nsker det , og jeg er alle af den opfattelse , at det p de omrder , som ndringsforslagene vedrrer , ikke er muligt efter seks rs arbejde at opn et bedre kompromis end det , som vi nu har .
At bringe os ud i en forligsprocedure p grund af disse ndringsforslag er bare at lgge hindringer i vejen og blokere for et direktiv , som det er p hje tid at vedtage .
Alle implicerede p det energipolitiske omrde nsker dette .
Jeg vil derfor anmode mine venner , uanset deres holdning til selve substansen , om at udvise politisk fornuft og afvise disse ndringsforsalg .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , for at gre forvirringen til venstre endnu strre , ndringsforslag 2 og 4 , et fra Den Socialdemokratiske Gruppe og et fra Den Liberale Gruppe , er alts identiske .
Den Socialdemokratiske Gruppe har alts til hensigt at stemme imod bde det frste og det andet .
Det forekommer mig , at det vil fre til forvirring hos vlgerne , hvis det kommer til afstemning ved navneoprb .
<P>
ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=80 NAME="Desama">
Hr. formand , Forskningsudvalget stemte for dette ndringsforslag , der blev fremlagt af hr . Pompidou , for at incitere Kommissionen til at prcisere sin holdning p dette omrde , det vil sige for at give Parlamentet en garanti for , at der meget hurtigt ville foreligge en rapport fra Kommissionen om direktivets gennemfrelse .
Vi havde i dette ndringsforslag fastsat en frist p tre r til Kommissionen .
<P>
Hr . Papoutsis reagerede tidligere p dagen p dette ndringsforslag , idet han fremfrte , at det godt kunne accepteres af Kommissionen , men at de frister , som Kommissionen selv havde sat , i virkeligheden var kortere end i ndringsforslaget .
Jeg mener derfor ikke , at vi - hvis mine kolleger fra Det Europiske Folkepartis Gruppe vil have mig undskyldt - skal forsge at vre  mere katolske end Paven selv  , og jeg anbefaler sledes , at vi stemmer imod ndringsforslaget fra Energiudvalget .
<SPEAKER ID=81 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , efter afslutningen af afstemningen om betnkningen af hr . Desama vil jeg gerne takke Parlamentet , og isr ordfreren , hr .
Desama . Med dagens afstemning har vi gennemfrt et stort skridt i retning af en integrering af det indre marked .
<P>
Fra et politisk synspunkt har denne stemmeafgivning haft meget stor betydning , fordi vi efter 6 rs forhandlinger med direktivet om det indre marked for naturgas og direktivet om det indre marked for elektricitet i lbet af mindre end 2 r i indevrende lovgivningsmssige periode har givet det europiske indre marked nye impulser , som p et marked , der reprsenterer ECU 250 milliarder p rsbasis og om nogle dage 250 milliarder euro , vil f vigtige positive konsekvenser for industrien , for beskftigelsen og for de europiske borgere i almindelighed .
<P>
Af denne grund vil jeg gerne , hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , endnu en gang takke EuropaParlamentet for dets meget vigtige og kreative bidrag til disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , med denne afstemning afsluttes en debat , som har vret frt i tre valgperioder .
Jeg vil p min gruppes vegne sige hjertelig tak til ordfreren , kollega Desama , for hans overordentligt store engagement og for de resultater , Parlamentet som helhed har tilkmpet sig !
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Selvom dette egentlig ikke er i overensstemmelse med forretningsordenen , hr . Mombaur , s kan s velopdragne tilkendegivelser som Deres ikke undg at blive bemrket .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt ) Indstilling ( A4-0143 / 98 ) af Bloch von Blottnitz for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning ( C4-0032 / 98-97 / 0106 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet - ALTENER II
<P>
( Formanden erklrede den sledes ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , jeg vil bede om , at det fremgr af protokollen , at jeg fra nu af ikke er til stede og ikke deltager i afstemningen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Hr . De Luca , det vil blive noteret .
<P>
ndringsforslag 29
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg bad allerede fr denne afstemning om ordet af en ganske enkel grund .
Der findes her jensynligt p flere sprog en oversttelse , som kan misforsts , og denne oversttelse , som kan misforsts , af dette ndringsforslag 29 kan s ogs have frt til et ganske andet afstemningsresultat .
Det drejer sig her om en foranstaltning mod ungdomsarbejdslshed .
Mange unge er uddannet til forkerte erhverv , til erhverv , der ikke er eftersprgsel efter .
Derfor lyder forslaget her , at Kommissionen i en kvalitativ erhvervsbehovsanalyse skal undersge , hvilke erhverv der faktisk er eftersprgsel efter .
Denne analyse skulle s stilles til rdighed for medlemsstaterne , og medlemsstaterne afgr , hvorvidt de vil gre brug af denne information og ndre deres uddannelsesplaner eller ej .
Det vil sige , at det drejer sig om en service , og medlemsstaterne afgr p frivillig basis , om de vil ndre noget eller ej .
I en del oversttelser er det blevet til et bindende forslag , og derfor kan det have frt til en forvanskning af afstemningsresultatet .
Jeg beder Dem derfor om at lade afstemningen om ndringsforslag 29 g om .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hr . Pirker , vi vil kontrollere oversttelsen fra tysk til de vrige sprog .
Deres ndringsforslag er blevet vedtaget .
Jeg gav Dem ikke straks ordet , men vi forsger at gennemfre afstemningerne s hurtigt som muligt , fordi vi ellers vil blive alt for sent frdige , og jeg kan ikke afbryde denne rytme ved hele tiden at give ordet til kollegerne .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
S er vi frdige med denne sag , jeg kan naturligvis ikke nske ordfreren tillykke !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet , fordi , eftersom formanden i dette tilflde ikke kan lyknske ordfreren , s vil jeg gre det p vegne af Den Socialistiske Gruppe .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Der er altid den spanske hflighed , og i hr . Medina Ortegas tilflde ogs den socialistiske hflighed , som jeg er taknemmelig for .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Hr. formand , vi ville undg problemer som det , der lige blev rejst af hr . Medina Ortega , hvis ordfreren ikke ville lede mdet , nr vi behandler dennes betnkning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Fru Thors , som De ved , er dette en normal praksis , nr der ikke er problemer med betnkningerne , og dette har aldrig skabt det mindste problem fr .
<P>
Betnkning ( A4-0134 / 98 ) af Ettl for Udvalget om Sociale Anliggender om forslag til Rdets direktiv ( KOM ( 97 ) 0486 - C4-0061 / 97-97 / 0265 ( CNS ) ) om sikring af , at arbejdstagere og selvstndigt erhvervsdrivende , der flytter inden for Den Europiske Union , kan bevare deres supplerende pensionsrettigheder
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , jeg beklager , men jeg har ikke herfra kunnet se s korrekt som De , at der virkelig blev stemt med et klart flertal imod ndringsforslag 3 , 4 og 5 fra De Grnne .
<P>
rligt talt , det kan jeg heller ikke forestille mig , fordi Rdet og Kommissionen i gr i sprgetiden om dette emne var indforstet med det . Det var indholdet i denne sprgetid .
Det er blevet bekrftet .
Der findes allerede arbejdsgrupper p kologiseringsomrdet i tekstilindustrien .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Fru Soltwedel-Schfer , som De udmrket ved , er det Parlamentet , som i sin visdom har ret til at afgre sin holdning uden at tage hensyn til hverken Rdets eller Kommissionens holdninger eller andres holdning .
Dette sker hele tiden , det vigtige er , hvad Parlamentet vedtager og mener , og jeg tror ikke , der er nogen grund til at kommentere dette .
Parlamentet har truffet en beslutning .
Det forkastede to ndringsforslag og accepterede det efterflgende .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=95 NAME="Ullmann">
De Grnnes Gruppe er enig med Kommissionen og Parlamentets flertal om , at videreudviklingen af markedet for elektroniske tjenester p den ene side - pay-TV , pay-per-view , pay-radio , online adgang til databaser - og den nuvrende retlige fragmentering af dette marked i de nationale lovgivninger gr en regulering p fllesskabsplan uomgngelig ndvendig .
<P>
Det foreliggende direktiv opfylder dette forml , for s vidt det ved sin sammenfring af definitioner p beskyttede tjenester p fllesskabsplan stiller en tilstrkkelig omfattende og tilstrkkelig fleksibel ramme til rdighed for anvendelsen af det indre markeds regler og for udelukkelse af alle ulovlige adgangsteknikker .
<P>
Vi deler konomi- og Kulturudvalgets opfattelse , at der trods de reguleringer , der findes andre steder , ogs i dette direktiv er srget for , at betydningen af beskyttelse af ophavsrettigheder over for kommercielle interesser respekteres , at der uafhngigt af markedsinteresser sikres adgang til offentlige informationer , og at det ved hjlp af krypteringsteknikker er muligt at beskytte privatsfren .
<P>
Vi er ogs enige med dem , som afviser enhver begrnsning af definitionerne i art . 1c og e .
<P>
Nordirland
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Jeg lod Dem overskride tiden , da jeg m indrmme , at jeg havde det lidt skidt med her til morgen at have givet nogle af Deres kolleger muligheden for at f ordet .
Derefter befandt jeg mig i en vanskelig position , da forsamlingen s rigtigt nok forlangte , at der ikke skulle vre nogen diskussion .
P den anden side havde jeg allerede overladt gulvet til et par stykker , og jeg havde det drligt i kraft af Deres anmodning .
Jeg gav Dem derfor ekstra tid for at yde Dem gengld .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne gre det fuldstndigt klart i dag , hvorfor jeg stemmer mod denne holdning .
Jeg hber , at fru Malone kan blive for at hre hvorfor , da det mske kan hjlpe hende .
Det var fordi Den Socialdemokratiske Gruppe ikke var forberedt p at inkludere nedlggelse .
Fru Malone , lad mig fortlle Dem , at jeg ikke plukker enkelte dele ud .
Lad mig yderligere sige , at denne aftale aldrig ville vre kommet p plads , hvis det ikke var for min partileders mod og beslutsomhed .
<P>
Jeg kan fortlle Dem og Den Socialdemokratiske Gruppe , at jeg her i Parlamentet taler p vegne af den strste gruppe af unionister i Nordirland .
Hvis Den Socialdemokratiske Gruppe nsker at se bort fra , hvad vi fler , nsker at se bort fra , hvad vi siger , og nsker at se bort fra , hvad vi virkelig mener i vores hjerter , s kan I gre det .
Men det koster , og det koster dyrt .
Deres kammerat , ministeren , viste os i gr , at hun ikke en gang kunne vre afbalanceret i Parlamentet i sine bidrag .
<P>
Fru Malone , lad mig sl fast her i Parlamentet i dag , at jeg vil have , at alle terrorister nedlgger vbnene .
Jeg vil have dem til at aflevere dem .
Jeg er klar over , at de ikke vil aflevere dem alle , men de br i det mindste angive , i hvor stor udstrkning de vil aflevere dem .
Jeg vil gerne sige , desvrre , at Parlamentet sendte den forkerte besked til unionisterne , som jeg reprsenterer i Nordirland .
Jeg skal tage en drlig besked med hjem til min partileder .
Pne ord er ikke nok , vi har brug for handling . Hvis I vil have samtykke , hvis I vil have almindelig enighed , m I arbejde for det .
Jeg s ingen forsg p at opn almindelig enighed i Den Socialdemokratiske Gruppe her i salen .
Jeg har intet imod andre grupper i disse forhandlinger , det var kun Den Socialdemokratiske Gruppe .
<SPEAKER ID=99 NAME="Crowley">
Jeg vil gerne udtrykke min absolutte sttte til den aftale , den irske og britiske regering samt de politiske partier i Nordirland nede frem til langfredag .
Den forpligtelse , der blev vist af de to regeringer og srligt premierminister ( Taoiseach ) Bertie Ahern samt premierministeren , afspejler det dybe nske hos befolkningen i Irland og Storbritannien om retfrdig og varig fred for alle .
<P>
Tiden tillader ikke , at jeg gennemgr listen over alle deltagere i processen .
Det ville dog vre en forsmmelighed fra min side ikke at mindes den tidligere irske premierminister ( Taoiseach ) Albert Reynolds og premierminister John Majors store mod og visioner .
De nuvrende forhandlingers succes kan spores tilbage til underskrivelsen af Downing Street-deklarationen i 1993 , som angav parametre for samarbejde , gensidig respekt , lighed og en reformering af ulighederne , der var dybt rodfstet i systemerne .
<P>
Det meget udhngte dokument mellem Hume og Adams var bemrkelsesvrdigt , idet det bragte de nationalistiske partier til forhandlingsbordet .
Dog hjlper medtagelsen af reprsentanter for loyalistiske paramilitre grupper med til at sikre , at alle traditioner omfattes .
<P>
Den nuvrende sttte , bde den konomiske og moralske , fra institutionerne i Den Europiske Union har vret af afgrende betydning for processen .
Europa har aldrig mistet troen p , at det irske folk ville n til et forlig , der afspejler forskellige traditioner , samtidig med at man bygger p flles ml og idealer .
<P>
Den 22. maj stemmer Irland ved to enslydende folkeafstemninger om aftalen og de foreslede ndringer i den irske forfatning , britisk forfatningsmssig lovgivning og oprettelsen af nye nord-syd-rd .
Mit nske er et overvldende flertal for aftalen , man m gribe muligheden , nr den byder sig .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med to citater , det frste af Abraham Lincoln :  with malice towards none ; with charity for all ; with firmness in the right , as God gives us to see the right , let us strive to finish the work we are in ;  ( lad os bestrbe os p at gre vores arbejde frdigt uden at tnke drligt om nogen , men med velvilje over for alle og med en fast tro p vores ret , sdan som den er givet os af Gud ) .
<P>
Afslutningsvis , de ofte citerede linjer fra forfatteren William Butler Yeats i the Lake Isle of Innisfree :  and I shall find some peace there for peace comes dropping slow ; dropping from the veil of the morning to where the cricket sings .  ( og der vil jeg finde fred , som langsomt snker sig ; snker sig fra morgenens slr til det sted , hvor insekterne summer ) .
<SPEAKER ID=100 NAME="Hyland">
Jeg vil gerne indlede mine kommentarer med at sige , at jeg hilser den irske fredsaftale velkommen , som man nede frem til ved flerpartiforhandlingerne i Belfast langfredag .
<P>
Jeg vil i srdeleshed gerne hylde de politiske partier , der havde modet og overbevisningen til at deltage i disse forhandlinger og til at sikre en afbalanceret og retfrdig aftale .
<P>
Denne aftale er et afbalanceret og fornuftigt forlig , der anerkender de forskellige vrdier og kulturer i Irland .
<P>
Modstandere af aftalen kan ikke komme med nogen form for udvikling , der finder sted , som fremmer freden og genforeningen i Irland .
<P>
Denne aftale skal have muligheden for at f succes , og et rungende JA p begge sider af den irske grnse ville vre et fornuftigt skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg hilser Den Europiske Unions rolle og sttte i forbindelse med freds- og forsoningsprocessen velkommen , og jeg hber , at det vil fortstte i nr fremtid .
<P>
betnkning ( A4-0130 / 98 ) af von Wogau
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har i forbindelse med afstemningen om betnkningen af hr. von Wogau om konvergensbetingelserne for indfrelsen af den flles mnt villet lave et lille eksperiment for at vise den store afstand , der adskiller Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter med hensyn til kontrollen med Den Monetre Union .
<P>
Vi fremsatte sledes to ndringsforslag , der ord for ord gengav de nsker , som den franske nationalforsamling havde givet udtryk for i sin beslutning af 22. april 1998 .
Dels et nske om , at formanden for den kommende Europiske Centralbanks direktion regelmssigt skulle komme og gre rede for bankens mlstninger og aktiviteter over for nationalforsamlingens kompetente organer , dels et nske om , at der oprettes et interparlamentarisk udvalg vedrrende euroen , der skulle omfatte reprsentanter for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , og som regelmssigt skulle gennemfre offentlige hringer af de ansvarlige for Den Europiske Centralbank om mlstningerne med den kommende monetre politik .
<P>
Dette lille eksperiment taler for sig selv .
Europa-Parlamentet har netop med et stort flertal afvist disse to forslag og har endog vedtaget et modsatrettet forslag , der siger " at Europa-Parlamentet som den eneste direkte valgte EU-institution har en formel rolle som den Den Europiske Centralbanks samtalepartner  . I teksten fra Europa-Parlamentet faststtes desuden en meget overfladisk kontrol af Den Europiske Centralbank , der ikke stter sprgsmlstegn ved dens suvernitet .
Det er vores Parlaments egne ord .
<P>
Den rolle , som de nationale parlamenter eventuelt kunne spille , er sledes helt udeladt i denne erklring .
Jeg vil gerne understrege , at vi godt var klar over , at en vedtagelse af vores ndringsforslag ikke p grundlggende vis ville havde ndret ved den monetre unions antidemokratiske karakter , men afvisningen af disse forslag tydeliggr bare den lrestreg , som den franske nationalforsamling m huske at tage til efterretning . Europa-Parlamentet vil sledes aldrig acceptere , at der afgives den mindste magt til de nationale parlamenter i Unionen , fordi det i virkeligheden nsker , at disse parlamenter og de lande , hvis nsker de udtrykker , skal vre fuldstndig underlagt Europa-Parlamentet .
Den kontrol , som Europa-Parlamentet udfrer , vil dog aldrig have samme legitimitet som de nationale parlamenter , fordi afstanden til borgerne er for stor .
Den Europiske Monetre Union er sledes opbygget p en mde , der gr , at den mest legitime parlamentariske kontrol samtidig er den mest umulige at gennemfre .
Demokratiet gr en meget usikker fremtid i mde , hvis systemet gennemfres i sin nuvrende form .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , jeg har ikke for vane at kommentere indlggene , men jeg m nu sige , at De lyder helt profetisk i dag .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , jeg har stemt imod denne betnkning , fordi den bekrfter den eurofanatiske linje , som er en linje , der i overdreven grad gr ud p at opfylde den flles mnts mlstninger uden at forsge p samme tid at n frem til en flles konomisk politik .
I betnkningen accepteres desuden en overordnet rolle , der frer til , at Den Europiske Centralbank fr en status som noget utilnrmeligt , der er uden enhver form for demokratisk kontrol .
Ved at bje sig for alt dette bekrfter flertallet desvrre , at det nsker en underordnet rolle til Europa-Parlamentet ..
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi har i dag stemt nej til denne betnkning .
Det har vi primrt gjort af flgende rsager :
<P>
MU ' en vil ikke kun fre til en flles pengepolitik .
Skridtet videre til en flles finans- og skattepolitik vil man blive tvunget til at tage , uanset om man vil eller ej , ellers risikerer valutaunionen at bryde sammen p grund af problemer med eksterne chok , ringe bevgelighed blandt arbejdskraften m.m.-At overlade beslutningsretten over penge- , finans- og skattepolitik til uafsttelige bankdirektrer i Frankfurt , som ikke kan afkrves politisk ansvar , er at udarme demokratiet.-En get fderal styring af EU ' s medlemsstater vil indebre , at politiske beslutninger trffes stadig lngere fra borgerne .
Demokratiet vil blive yderligere udarmet i Europa.-MU ' en er et konomisk risikoprojekt .
I bedste fald bliver de positive effekter marginale , i vrste fald bliver konsekvenserne alvorlige . Hvis den flles valuta kommer i krise , s ved vi af erfaring , at det er de svage grupper i samfundet , der m betale.-MU-projektet er ikke politisk forankret blandt borgerne i mange af EU ' s medlemsstater .
Demokratiet er for vigtigt til at blive manipuleret .
Et politisk projekt af denne type skal have sttte fra et flertal i befolkningen for at blive gennemfrt . Hvis de politisk valgte reprsentanter fremturer og gennemfrer et risikoprojekt , som ikke har folkets sttte , skades tilliden til demokratiet alvorligt .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bbar">
Vi indledte i gr en historisk uge .
Den konomiske og Monetre Union , som vi har arbejdet p i mange r , ser nu virkelig dagens lys , eftersom vi netop har valgt den frste rkke deltagerlande .
<P>
Vi har i lbet af de sidste mange mneder og r haft mulighed for at undersge bde fordele og ulemper p nsten alle omrder .
Der er dog en sag , som jeg gerne vil vende tilbage til , og som var genstand for talrige diskussioner for femten dage siden .
<P>
Den kommende overgang til euroen bekymrer sledes mange konomiske og politiske beslutningstagere i Afrika , Vestindien og Stillehavet .
Der blev talt meget om dette p Den Paritetiske Forsamling AVS / EF .
<P>
En af de vsentligste bekymringer vedrrer omfordelingen af indflydelse i disse omrder til fordel for en svingende dollar og til skade for Europa .
Man frygter ligeledes de efterflgende sociale , etniske og politiske spndinger , der kan opst i en mere eller mindre nr fremtid , bl.a. i Centralafrika .
<P>
Vores overgang til den flles mnt m ikke f os til at glemme vores eksterne konomiske partnere .
En bedre integration af Afrika og de vestindiske omrder samt stillehavsomrderne skal fortsat vre en prioritet .
<P>
Det monetre samarbejde br fastholdes sledes , i sin nuvrende form , med en forankring af euroen som resultat .
Dette princip , der er defineret i Maastricht- og Amsterdam-traktaterne , kan der ikke rokkes ved .
Vi skal dog forblive agtpgivne p grund af de juridiske tvetydigheder i disse traktater .
Europa-Parlamentet har ogs p dette omrde en vigtig politisk rolle med hensyn til verdensbalancen og tredjelandenes udvikling .
<P>
Jeg sttter betnkningen af von Wogau p alle omrder .
Det skal dog ikke f os til at glemme , at den kommende eurozone kan bidrage til at styrke vores partneres konomi og give os en bedre adgang til det globale marked .
<SPEAKER ID=106 NAME="Cardona, Rosado Fernandes, Giro Pereira">
For mange , deriblandt os selv , udgr denne betnkning den sidste politiske holdning , som EP kan indtage til grundlaget - eller ikke grundlaget - for den flles mnt , fr den formelt antages .
Man vil selvflgelig kunne komme til at indtage andre holdninger senere , men intet vil mere vre , som det har vret indtil nu .
Derfor tillgger vi denne betnkning en politisk betydning , der er vsentlig strre end den , som i snver forstand afspejles af det , der str i den .
<P>
Vi har altid givet udtryk for vores forbehold med hensyn til  euro nu  , isr hvad angr det valg , som Unionen har truffet med frst at foretrkke en nominel konvergens mellem medlemsstaterne , hvor vi havde foretrukket , at der frst var en reel konvergens .
Det er blevet sagt , og det siges endnu i dag , at den vil flge , som om den blev trukket med , ligesom det er blevet sagt og stadig siges i dag , at den flles mnt vil vre universalmidlet for de forskellige problemer , som EU str over for , med arbejdslshedsproblemet i spidsen .
Realistisk set er vi ikke enige !
<P>


Betnkningen er ikke drlig i sig selv : Den tager udgangspunkt i rigtige konstateringer , men fjer imidlertid dertil vrdidomme , der efter vores mening godt kan undvres ; den retfrdiggr det politiske kriterium for , at yderligere to lande kan vre med i euroens  frergruppe  , hvilket indfrer et fleksibilitetsbegreb , hvad angr opfyldelsen af de kriterier , der er fastsat i en traktat , hvad vi blot vil ppege ; og den bekrfter overdragelsen af suvernitet fra medlemsstaterne til fllesskabets sfre , indtil videre med hensyn til pengepolitikken , hvad vi betragter som en intellektuel og politisk rlighed , som mange ikke har udvist eller ikke har villet ptage sig i lang tid .
<P>
At stemme for denne betnkning ville sledes vre at sige , at vi altid har vret enige i det , som man har besluttet siden begyndelsen , hvad angr antagelsen af den flles mnt , hvilket ikke er tilfldet ; at stemme imod denne betnkning ville p den anden side vre at sidde demokratiets regler overhrig , ikke at anerkende de anstrengelser , som s mange har ydet , i srdeleshed de respektive medlemsstater , det ville alts vre ikke at lade tvivlen komme den anklagede til gode .
Vi har derfor afholdt os fra at stemme , og dt uden nogen intention om , at vi i fremtiden vil kunne hente politisk-partimssig dividende ud af de vanskeligheder , som vi efter vores opfattelse sandsynligvis vil komme til at st over for p grund af euroen .
Sagen er indlysende nok vsentligt alvorligere ...
Det er derfor , at vores afholdelse fra at stemme i sig indeholder en supplerende stemme ; gid vi mtte tage fejl !
<SPEAKER ID=107 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af Karl von Wogau om indfrelsen af den flles valuta .
Betnkningen konkluderer , at 11 medlemsstater : Belgien , Tyskland , Spanien , Frankrig , Irland , Italien , Luxembourg , Holland , strig , Portugal og Finland opfylder de ndvendige betingelser for at kunne deltage i MU ' ens tredje fase , og at disse lande br vre med fra starten , den 1. januar 1999 .
Kommissionens rapport  EURO 1999  godtgr , at de 11 frnvnte medlemslande opfylder de ndvendige betingelser for deltagelse i MU ' ens tredje fase .
De danske socialdemokrater finder , at disse 11 lande kan deltage i MU ' ens tredje fase , og nsker ikke at forhindre , at disse lande indgr dette tttere samarbejde med hinanden .
Denne holdning er i overensstemmelse med regeringens position .
<P>
Desuden glder vi os over flgende centrale holdninger :
<P>
Ndvendigheden af demokratisk kontrol med Den Europiske Centralbank . Det er vigtigt at sikre benhed i EU ' s institutioner .
Livslang videreuddannelse med udgangspunkt i et styrket uddannelsessystem er vigtigt for bekmpelse af arbejdslsheden . Betnkningens appel til Rdet om at gennemfre de forpligtelser om en aktiv beskftigelsespolitik , der blev indget ved det ekstraordinre topmde i Luxembourg.De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet sttter ikke dele af betnkningen om koordinering af skattesystemer og satser .
Vi understreger , at Danmarks fire forbehold , herunder forbeholdet for MU ' ens tredje fase , ikke anfgtes .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson og Sjstedt (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V)">
MU ' en er et centralistisk hjrisikoprojekt med svag folkelig forankring .
MU ' en prioriterer prisstabilitet og lav inflation .
EU er ikke et optimalt valutaomrde , og de forskellige medlemslandes konomier er alt for forskellige til at gennemfre en flles valuta .
Der er stor risiko for , at MU ' en med dens ensidige indretning p inflationsbekmpelse frer til stigende arbejdslshed .
Forskellene mellem vkstregioner og affolkningsomrder kan blive forstrket med voksende regionale ubalancer til flge .
<P>
MU ' en frer til en strk centralisering og afdemokratisering af konomi- , penge- og valutapolitikken , som p lngere sigt kan komme til ogs at omfatte skatte- og finanspolitikken .
Dette fremgr ogs af betnkningen , som taler om  en get koordinering af skattesystemer og -satser  .
<P>
MU ' en handler om konomi , men er i hj grad et politisk projekt mod get overstatslighed og centralisering .
MU forger de fderale indslag i EU i retning mod en statsdannelse - EU-staten .
<P>
MU og den nye valuta , euroen , skal styres af Den Europiske Centralbank , ECB .
ECB fr strre uafhngighed og magt end nogen anden bank i verden .
ECB ' s direktion , som vlges for otte r og ikke kan afsttes , fr en kolossal indflydelse p valuta- , rente- og vrig konomisk politik , som direkte pvirker mennesker , regioner og nationer .
Den demokratiske kontrol er svag .
<P>
Kommissionen har fremlagt en henstilling om at indfre den flles valuta i 11 medlemsstater den 1. januar 1999 .
Det er disse staters valg .
Sveriges rigsdag har besluttet ikke at deltage i MU ' ens 3. fase fra den 1. januar 1999 .
Dette er en klog beslutning .
MU ' en er behftet med de samme konomiske og demokratiske mangler , uanset hvor mange lande , der er medlemmer af valutaunionen .
P baggrund af ovenstende har vi stemt nej til henstillingen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lienemann">
Jeg gr ind for en flles mnt .
Jeg stemte ja til Maastricht .
Jeg siger derimod nej til overgangen til euroen inden for de nuvrende rammer og nej til betnkningen af hr. von Wogau , fordi der ikke er et minimum af demokratiske og sociale garantier , og fordi den samlede ligevgt , der blev lagt op til i Maastricht , ikke overholdes .
<P>
Sdan som situationen er i jeblikket , er overgangen til euroen ikke en overfrsel af staternes suvernitet til de demokratiske europiske institutioner , men derimod en ren og skr afskrivning af befolkningernes suvernitet .
Den monetre magt overfres fuldstndigt til Den Europiske Centralbank , der bliver den mest uafhngige bank i verden .
Bankens befjelser er fastsat i en traktat .
Den amerikanske centralbanks og den tyske Bundesbanks befjelser bygger p love , der giver parlamenterne og regeringerne mulighed for nemt at ndre disse , hvilket sikrer dem muligheden for at blive hrt i tilflde af alvorlige problemer .
Dette er ikke tilfldet med Den Europiske Centralbank , der sledes har frie hnder .
<P>
Situationen forvrres ogs af , at der ikke findes nogen europisk regering p det konomiske omrde , fordi der sledes over for Centralbanken ikke findes nogen legitim magt , der reprsenterer EU ' s interesser , og den ikke er forpligtet til at " gennemfre regeringens politik  , som det i dag er tilfldet for den tyske Bundesbank .
Hr. von Wogau nvner ikke engang Euro-Rdet i sin betnkning , som man kunne hbe med tiden kunne blive denne uundvrlige konomiske regering .
<P>
Vi overlader sledes vores monetre skbne til en institution uden kontrol eller demokratisk modvgt , hvilket i sig selv er uacceptabelt .
Men situationen forvrres med stabilitetspagten , der stadfster alle de afgrende kriterier for en makrokonomisk politik , hvormed alle vores konomier holdes i en varig gabestok .
Man kan til hudlshed diskutere , hvorvidt de kriterier , der er valgt , er velfunderede eller ej , og den risiko , som de indebrer for vores sociale sikring samt for vores lnninger og de offentlige tjenesters fremtid .
Dette er en del af den normale debat , der finder sted i et demokrati .
Men problemet ligger netop i , at disse parametre , disse makrokonomiske valg , der har en s afgrende betydning for beskftigelsen og vores dagligliv , ikke lngere afhngigt af omstndighederne faststtes af regeringerne eller en europisk regering ud fra de nsker , befolkningerne giver udtryk for p deres stemmesedler .
De vil vre urrlige , afgjort n gang for alle , og vil endog skulle gennemfres p ubnhrlig vis , eftersom der foreskrives strenge straffe til de lande , der ikke overholder bestemmelserne .
<P>
De monetre og makrokonomiske valg vil sledes ikke lngere vre resultatet af en politisk beslutningsproces .
Vi vil komme til at betale en hj pris for denne forngtelse af de demokratiske fremskridt , som med mje og besvr er opnet af dem , som gennem tiderne har bekmpet pengenes og de strkes magt med almen nyttig interesse og befolkningernes suvernitet som eneste vben .
Ved afstemningen om Maastricht-traktaten indgik gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union desuden i nogle bredere rammer .
Samtidig med , at den flles mnt blev dannet , skulle Europas politiske union g ind i en ny fase , og man skulle med regeringskonferencen forsge at opn afgrende institutionelle fremskridt - men elefanten , Amsterdam , er nedkommet med en mus .
Den konomiske og Monetre Union krer i hjeste gear , det politiske Europa str i stampe , og det sociale Europa findes kun p tegnebrttet .
<P>
Det har ikke vret muligt at opn den forventede ligevgt mellem det monetre og konomiske omrde p den ene side og det sociale p den anden side .
Allerede dengang var man strkt optaget af det evindelige sprgsml om arbejdslshed og vkst .
Jacques Delors udgav en hvidbog om vkst og beskftigelse , hvor han bl.a. foruds et opsving gennem et program med store anlgsarbejder , et opsving , der ikke har set dagens lys .
Han anbefalede en udvikling af skatter og afgifter , hvormed der skulle indfres en ny balance mellem arbejde og kapital , idet sidstnvnte fik strre vrdi , blev bedre betalt og begunstiget frem for lnmodtagerne og de produktive aktrer .
<P>
Hverken et internt opsving eller en mere retfrdig skattelovgivning har gjort det muligt p afgrende vis at reducere arbejdslsheden .
Man kan endog frygte , at alle de konomiske politikker i stabilitetspagten sammen med den manglende mulighed for at anvende valutaen som reguleringsredskab kun efterlader n parameter til at pvirke konkurrenceevnen , nemlig lnomkostningerne , der vil blive trukket nedad , som det i vrigt allerede alt for ofte er tilfldet .
<P>
De samme dumpingtendenser ses med hensyn til de skattemssige forhold , hvilket medfrer enorme risici for finansieringen af den sociale sikring eller den offentlige sektor .
Man kan her skue harmoniseringsiden mere eller mindre i horisonten .
P det sociale omrde er der ikke planlagt nogen konkret konvergens med hensyn til beskyttelsen af lnmodtagere eller de mest svage .
Det sociale Europa er get over til telefonvagt , som det var tilfldet i Vilvorde , og den nsten blinde tiltro til konkurrencen for enhver pris medfrer desvrre ofte bde arbejdslshed og social tilbagegang .
Dette kan ikke blive ved .
<P>
P det politiske og sociale omrde har man sledes ikke overholdt de lfter , der blev afgivet i Maastricht .
Euroen skal gennemfres , men for at det skal lykkes , br man afvise stabilitetspagten og hurtigst muligt udarbejde en ny traktat , der indfrer en europisk konomisk regering , styrker de demokratiske institutioner og samhrigheden i EU , indfrer kriterier for social konvergens og harmoniserer i opadgende retning .
<P>
I dag medfrer Den konomiske og Monetre Union en svkkelse af det politiske og sociale Europa . Man br genskabe balancen , sledes at disse tre sjler i den europiske konstruktion kan gennemfres sidelbende .
<SPEAKER ID=110 NAME="Lukas">
Medlemmerne Raschhofer , Hager , Linser og Lukas har p grund af den drlige oversttelse forvekslet ndringsforslag 11 og artikel 11 .
Vi ville stemme for ndringsforslag 11 .
Vi stemte ved en fejltagelse imod .
<P>
Endvidere ville fru Raschhofer og hr . Lukas stemme for artikel 12 .
<SPEAKER ID=111 NAME="Pinel">
Vi er med skabelsen af Den konomiske og Monetre Union vidner til en begivenhed , der har usdvanlig stor betydning , og som historisk set er meget srgelig .
Den konomiske og Monetre Union markerer afslutningen p vores nationers suvernitet , frihed og uafhngighed .
Denne suvernitet er ikke noget , vi ejer , men noget , vi har i forvaring .
Vi har modtaget den af vores fdre , og vi har pligt til at give den videre i uberrt stand til vores brn .
<P>
Ud over afskaffelsen af CFA-francen markerer Den konomiske og Monetre Union desuden afslutningen p samarbejdspolitikken mellem Frankrig og Afrika , og der er god grund til at frygte , at dette tab ikke vil blive kompenseret af et fderalistisk Europa .
Det markerer afslutningen p flere rtiers forbindelser , der ikke altid har vret lige heldige , men altid hjertelige og udbytterige .
<P>
Som det understreges af Dominique Souchet , og fordi afskaffelsen af francen ogs er et ddbringende slag for CFA-francen , er det sledes et ddbringende slag for hele det fransktalende Afrika .
Ved at acceptere Den konomiske og Monetre Union ptager den franske regering og den franske prsident sig det historiske og meget tunge ansvar for afstelsen af det fransktalende Afrika .
<P>
Et Europa med den flles mnt er et Europa med kommerciel egoisme , der ignorerer og foragter Afrika , selvom det er bde Frankrigs og Europas pligt at hjlpe det sorte kontinent med at udvikle sig og give det mulighed for at brdfde sine brn .
<P>
Dette pengenes Europa , der foragter bde stater og mennesker , er ikke vores Europa .
<SPEAKER ID=112 NAME="Rovsing">
Betnkningen af von Wogau anbefaler Parlamentet at godkende Kommissionens henstilling om , at tredje fase skal indledes den 1. januar 1999 med 11 medlemsstater .
De sidste rs konomiske udvikling i Europa har vist , at det er muligt for de europiske lande at stabilisere deres konomier .
Renteniveauet er lavt , inflationen lav og stabil , og arbejdslshedsniveauet er i mange europiske lande p vej ned .
Denne stabilisering vil p sigt vise sig at vre vigtig for velfrden og dermed freden i Europa .
Med en flles valuta og n europisk centralbank vil grundlaget for yderligere konomisk fremgang vre sikret .
Transaktionsomkostningerne for virksomheder vil nemlig falde , og prisniveauet vil blive mere gennemsigtigt .
Altsammen til stor fordel for bde virksomheder og forbrugere i Europa .
Jeg tilslutter mig afsnittet i betnkningen om , at landenes store gldskvoter fortsat skal nedbringes , og jeg giver betnkningen min fulde sttte .
<SPEAKER ID=113 NAME="Souchet">
Initiativbetnkningen af hr. von Wogau har helt tydeligt ikke andre ambitioner end at vre et simpelt ekko af Kommissionens holdning , og den opfordrer os til uden modstand og helst med en vis lystighed at spille rollen som registreringskontor til tonerne af sangen :  Lad os glde os over snart at se den samme mnt sejle fra det irske hav til det giske hav ...  .
<P>
Man forsikrer os , at euroen vil vre stabil , strk , jobskabende , og at den i endnu strre grad vil styrke prisstabiliteten .
Vi er badet i en eufori p bestilling .
Alle de reelle problemer ved overgangen til euroen fejes behndigt ind under gulvtppet .
Det eneste vigtige er , at  den valutapolitiske suvernitet kan overdrages til Den Europiske Centralbank pr . 1. januar 1999  og  straks at gennemfre bestemmelserne i stabilitets- og vkstpagten  .
<P>
Et af de problemer , der ignoreres , er bl.a. et privilegeret forhold med hensyn til udvikling , nemlig mellem Frankrig og landene i franc-omrdet .
<P>
Franc-omrdet udgr en betydelig udviklingsfaktor , bl.a. fordi den inden for et omrde med monetr stabilitet fremmer de direkte europiske investeringer og de afrikanske landes adgang til de europiske kapitalmarkeder .
<P>
Hvilke konsekvenser vil overgangen til euroen have for franc-omrdet ?
Det er et alvorligt sprgsml , der skal diskuteres p grundlag af serise og prcise konomiske og finansielle undersgelser , der skal vre bde forudgende og obligatoriske , og ikke p grundlag af ideologiske cirkelbeviser .
<P>
Hvor er disse undersgelser ?
Da jeg mtte konstatere , at de ikke fandtes , anmodede jeg om , at dette punkt blev fjet til Rocard-betnkningen , og Europa-Parlamentet stttede mig i dette .
Det er sledes ikke normalt , at man indtil videre kun har beskftiget sig med Den internationale Valutafond , bl.a. den risiko , som overgangen til euroen medfrer for de pgldende afrikanske landes konkurrenceevne .
<P>
Den officielle holdning er , at franc-omrdet , der er resultatet af en budgetaftale og ikke en monetr aftale , ikke vil blive pvirket af overgangen til euroen .
Men er det sikkert ?
Hvordan kan franc-omrdet forblive et franc-omrde , nr den franske franc , som er den nationale referencemnt , forsvinder ?
Hvordan vil man forvalte CFA-francens paritet i forhold til euroen ?
Vi fr at vide , at franc-omrdet , der reguleres p grundlag af det franske budget , ikke vil blive et euro-omrde .
Men hvordan bevare bilaterale rammer , nr Frankrig selv kommer til at indg i multilaterale rammer ?
<P>
En rkke af Frankrigs partnere , f.eks. Tyskland , foreslr , at kompetencen med hensyn til disse monetre aftaler overfres p europisk plan . Efter at have forkastet denne analyse , ser det nu ud til , at den franske regering , hvis jeg da ellers skal tro hr .
Strauss-Kahns udtalelser den 25. marts i r til den franske nationalforsamlings udenrigsudvalg , anerkender at vre ndsaget til at dele denne forvaltning . Frankrig skal sledes bevare den lbende forvaltning af aftalerne , mens de europiske partnere skal hres i tilflde af en ndring af CFA-francens paritet eller ved indlemmelse af nye medlemmer i omrdet .
<P>
Hvilken stabilitetsgaranti vil de afrikanske lande s opn ved denne flles forvaltning af franc-omrdet ?
Risikerer det ikke til sin tid at medfre alvorlige uoverensstemmelser inden for Euro-Rdet , hvilket kan resultere i stor usikkerhed med hensyn til landenes vekselkurser i franc-omrdet , med hensyn til retningslinjerne for faststtelsen af disse vekselkurser og endog med hensyn til selve omrdets uforgngelighed , hvis det skulle falde en af de elleve medlemmer af Den Monetre Union ind , at franc-omrdet udgjorde en instabilitetsfaktor , der kan pvirke forvaltningen af den flles mnt , ogs selvom den pgldende pengemngde er relativ lille ?
Dette er sledes et usikkerheds- og uroelement , der kan have alvorlige konsekvenser for partnerlandenes konomiske og sociale fremtid , idet de hidtil har satset p et tt udviklingssamarbejde med Frankrig og Europa .
<SPEAKER ID=114 NAME="Spiers">
Jeg kan ikke sttte von Wogau-betnkningen .
Den hilser indfrelsen af en flles europisk valuta velkommen .
Jeg tror ikke , at valutaer i elleve forskellige konomier kan sls sammen uden enten en konjunkturnedgang og arbejdslshed i de mindre konkurrencedygtige lande eller en stor stigning i de politiske og konomiske befjelser i Den Europiske Union .
Denne tendens til politisk union er naturligvis rsagen til , at mange mennesker sttter den flles valuta , men jeg mener ikke , at en enorm stigning i Den Europiske Unions befjelser og budget har offentlighedens samtykke .
Ej heller mener jeg , at magt p noget tidspunkt kan kontrolleres tilstrkkeligt godt demokratisk i et omrde , der er s stort og forskelligartet som det forudsete .
<P>
Det Europiske og Monetre Instituts rapport antyder , at de elleve valgte valutaer i sandhed kan konvergeres .
Der har faktisk vret en imponerende grad af konvergens , men beslutningen om at starte EMI med elleve medlemmer er tydeligvis politisk , ikke teknisk eller objektiv .
Ingen kan vre i tvivl om , at hvis Sverige havde nsket at deltage , havde de fet lov .
Hvis Italien havde meldt ud , at de ikke nskede at deltage , er det lidet usandsynligt , at man ville have fortalt dem , at betingelserne i Maastricht-traktaten juridisk set ndvendiggjorde deres medlemskab .
<P>
Projektet med den flles valuta har vret drevet af politik og er designet til at ende i en politisk union .
Det ser jeg ikke som noget nskeligt .
Ej heller kan jeg retfrdiggre den smerte , som den rejse vil forrsage .
<SPEAKER ID=115 NAME="Torres Marques">
Jeg har stemt for betnkningen om indfrelse af den flles mnt , idet jeg glder mig over de fremskridt , der er sket i EU ' s medlemsstater med hensyn til konvergens ud fra det oprindelige perspektiv i MU ' ens tredje fase , der har frt til lave inflationsrater , lave rentesatser p langt sigt , til mindre valutaudsving og en tydelig konsolidering af de offentlige budgetter .
<P>
Jeg glder mig specielt over , at mit eget land p grund af en rigtig konomisk politik gennemfrt af de portugisiske regeringer kan opfylde de konvergenskriterier , der er ndvendige for at trde ind i MU ' ens tredje fase den 1. januar 1999 .
Det er blevet opnet uden en forget skattebyrde , men god vkst i svel offentlige som private investeringer , navnlig takket vre sttten fra Fllesskabets fonde , og med en mrkbar stigning i vgten af de sociale udgifter p statsbudgettet .
<P>
Jeg lyknsker PSE-parlamentsgruppen for , at det er lykkedes os at fjerne fra denne betnkning appellen om straks at implementere stabilitets- og vkstpagten , thi dt kunne af borgerne blive forstet som et negativt tegn for euroen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Virrankoski og Vyrynen">
MU ' en er et centralistisk hjrisikoprojekt med svag folkelig forankring .
MU ' en prioriterer prisstabilitet og lav inflation .
EU er ikke et optimalt valutaomrde , og de forskellige medlemslandes konomier er alt for forskellige til at gennemfre en flles valuta .
Risikoen er stor for , at MU ' en med dens ensidige indretning p inflationsbekmpelse frer til stigende arbejdslshed .
Forskellene mellem vkstregioner og affolkningsomrder kan blive forstrket med voksende regionale ubalancer til flge .
<P>
MU ' en frer til en strk centralisering og afdemokratisering af konomi- , penge- og valutapolitikken , som p lngere sigt kan komme til ogs at omfatte skatte- og finanspolitikken .
Dette fremgr ogs af betnkningen , som taler om  en get koordinering af skattesystemer og -satser  .
<P>
MU ' en handler om konomi , men er i hj grad et politisk projekt mod get overstatslighed og centralisering .
MU ' en forger de fderale indslag i EU i retning mod en statsdannelse - EU-staten .
<P>
MU ' en og den nye valuta , euroen , skal styres af Den Europiske Centralbank , ECB .
ECB fr strre uafhngighed og magt end nogen anden bank i verden .
ECB ' s reprsentanter , som vlges for otte r og ikke kan afsttes , fr en kolossal indflydelse p valuta- , rente- og vrig konomisk politik , som direkte pvirker mennesker , regioner og nationer .
Den demokratiske kontrol er svag .
<P>
indstilling ( A4-0140 / 98 ) af Desama
<SPEAKER ID=117 NAME="Bernardini">
Vi skal i dag udtale os om Rdets flles holdning om flles regler for det indre marked for naturgas .
Vi vil med vores afstemning godkende samtlige bestemmelser , der sigter p indfrelsen af det indre marked for energi .
<P>
Med  elektricitetsdirektivet  som inspirationskilde skal gasmarkedet respektere samme store principper ( adgang til nettet , subsidiaritet , gensidighed osv . ) .
<P>
Jeg vil gerne rose vores ordfrer , vores kollega Claude Desama , og insistere p et strkt princip , nemlig den progressive og kontrollerede bning af markedet .
Vi kan ikke acceptere fra den ene dag til den anden at bne s flsomt et marked for den fri konkurrence , og dette i forbrugerinteressernes navn .
Vi er ikke modstandere af denne bning .
Vi nsker bare en tilpasningsperiode for de erhvervsdrivende .
Vi nsker at undg en  anarkistisk  situation , der bringer principperne om offentlig forsyningspligt i fare .
<P>
Det drejer sig ikke for os om at forsvare monopoler , men om at forsvare borgernes interesser med hensyn til deres ret til offentlig forsyning , herunder de grundlggende love p dette omrde .
<P>
Jeg tnker ogs p disse virksomheders personale , som jeg gerne vil hylde , og jeg ville gerne kunne berolige dem med hensyn til deres frygt for en bning af markedet .
<P>
Rdets flles holdning er et godt kompromis . Vi skal holde fast i dette og ikke give efter for  total liberalisme  .
<SPEAKER ID=118 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Claude Desama .
Dette er gjort ud fra en betragtning om , at et samlet direktiv for markedet for naturgas er nskeligt .
Den aftale , som nu er p plads , er en kompromisaftale mellem medlemslandene , og vi betragter det som den bedst mulige aftale , der kunne opns i betragtning af de store uoverensstemmelser , der herskede .
Ydermere har Europa-Parlamentet haft stor indflydelse p det nuvrende forslag fra Kommissionen .
Det er en mangel ved Kommissionens forslag , at der ikke er foreslet en tidsramme for en revision af anvendelsen af direktivet .
Det er derfor udmrket , at der er stillet et ndringsforslag om , at Kommissionen 3 r efter direktivets vedtagelse skal foretage en revision .
<SPEAKER ID=119 NAME="Lindqvist">
Der br udvises stor tilbageholdenhed med udbygningen af naturgassen , hvis de mere miljvenlige , holdbare og vedvarende energikilder ssom bioenergi , biogas , vind- og solkraft skal kunne vokse sig strke .
<P>
indstilling ( A4-0143 / 98 ) af Bloch von Blottnitz
<SPEAKER ID=120 NAME="des Places">
ALTENER II-programmet supplerer Kommissionens rammeprogram for forskning og udvikling , som gennem JOULE og THERMIE gr det muligt at finansiere forskning og udvikling ( JOULE ) , demonstration ( THERMIE ) og spredning af teknologier ( ledsageforanstaltninger ) .
<P>
ALTENER II-programmet er sledes en forlber for de aktiviteter , der finder sted i forbindelse med rammeprogrammet , og sigter p at fremme deres gennemtrngning p markedet ved at ge brugernes tillid til teknologier for vedvarende energikilder .
Dette program henvender sig sledes ikke ensartet til alle vedvarende energikilder , men frst og fremmest til de teknologier , der er tilstrkkelig udviklet til , at de kan finde anvendelse p markedet .
<P>
Ved afstemningen om Hautala-betnkningen om brndstofkvaliteten i februar mned stemte vores gruppe for indfrelse af miljstandarder , der medfrer anvendelsen af biobrndstoffer .
Dette ALTENER II-program br derfor lade biobrndstoffer indg i de vedvarende energikilder , og vi glder os over dette initiativ fra Kommissionen .
<P>
Der er dog problemer med konsekvensen .
Man har sledes inden for rammerne af Agenda 2000 ikke overvejet nogen specifik foranstaltning , der gr det muligt at udvikle biobrndstoffer .
I sin reform af den flles markedsordning for " store afgrder  foreslr Kommissionen tvrtimod en obligatorisk braklgningskvotient p 0 % , samt at sttten til olieholdige afgrder tilpasses sttten til kornsorter p str , under henvisning til Blair House-aftalerne , der begrnser industribrakken , og en fremtidig potentiel rentabilitetsgevinst i produktionen af olieholdige afgrder ved hjlp af , naturligvis , genetisk modificeret fr .
Vi anmoder derfor om , at Kommissionen p dette omrde faststter specifikke foranstaltninger , der giver mulighed for at anvende landbrugsprodukter til non-food-anvendelser , herunder som vedvarende energikilder .
<P>
Der er ligeledes problemer med konsekvensen hos Kommissionen , idet den angriber en medlemsstat ( nemlig Frankrig ) , nr landet for at fremme anvendelsen af biobrndstoffer og dermed miljvenlige brndstoffer anvender skattemssige incitamenter .
<P>
I denne sag som i mange andre anmoder vi derfor Kommissionen om at vre mere konsekvent .
Mange af de aktiviteter , som de forskellige generaldirektorater gennemfrer , str ofte i modstning til hinanden og ophver hinanden .
I dette tilflde agter Kommissionen at udvikle et program , der skal fremme de vedvarende energikilder , samtidig med at den forhindrer medlemsstaterne i at trffe de skattemssige foranstaltninger , der kan fremme anvendelsen af vedvarende energikilder , og samtidig med at den tilsidestter de anstrengelser , som de europiske landmnd har gjort for at oprette og investere i en sektor , hvor landbrugsprodukter anvendes som brndstof .
<P>
betnkning ( A4-0135 / 98 ) af Castagnetti
<SPEAKER ID=121 NAME="Bernardini">
Vi kan kun glde os over Kommissionens forslag om indholdet af medlemsstaternes faglige uddannelsessystemer og -ordninger .
Dette er endnu en indfaldsvinkel i bekmpelsen af arbejdslsheden , der isr rammer de unge .
<P>
Jeg sttter fuldt ud dette initiativ vedrrende et europisk uddannelsesforlb , der giver de unge mulighed for at veksle mellem uddannelser i forskellige medlemsstater .
Dette forsg , der har vist sin berettigelse p universitetsniveau i forbindelse med Erasmus-programmet , skal bygge p et tt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og " vrtspartneren  .
<P>
Vores ordfrer henviser med rette til oprettelsen - inden for rammerne af Leonardo-programmet - af et " Erasmus for lrlingeuddannelser  .
Vi br give det mulighed for at eksistere og straks ivrkstte pilotprojekter .
Millioner af unge er interesseret i en lrlingeuddannelse .
Vi br bne den europiske horisont og give mulighed for en frugtbar udveksling af erfaringer .
<P>
Vi m endelig ikke glemme at henvende os mere mlrettet til de vsentligste interesserede , nemlig de sm og mellemstore virksomheder .
Disse virksomheder er jobskabende og skal derfor vre involveret og deltage i disse europiske uddannelsesforlb .
<SPEAKER ID=122 NAME="Darras">
Jeg glder mig over denne betnkning , der svarer p Kommissionens initiativ , som sigter mod at fremme mobiliteten p tvrs af grnserne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse .
Vi kan p et tidspunkt , hvor Det Europiske Rd i Luxembourg har forpligtet sig til at fremme beskftigelsesmulighederne for de unge og til at give dem en bedre uddannelse , kun hilse dette forslag velkommen .
<P>
Som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier kan jeg dog kun gentage bemrkningerne fra vores ordfrer , hr . Kerr .
Vi skal give os selv midlerne til at fre den politik , vi nsker , med risiko for at foranledige nogle forventninger , der ikke vil blive indfriet .
Der skal trffes en rkke strke bde finansielle , juridiske og sociale ledsageforanstaltninger for , at lrlingenes ndvendige mobilitet kan blive en realitet .
<P>
Jeg sttter derfor denne betnkning , idet jeg gerne vil prcisere , at mobilitet gr hnd i hnd med : -en definition af lrlingenes status ( rettigheder og pligter ) , -koordination mellem Kommissionen , medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter med henblik p bevidstgrelse af den offentlige opinion , -adgang til de ndvendige ( budgetmssige , juridiske og praktiske ) midler til de uddannelsessgende , -opflgning af denne uddannelse .
<P>
betnkning ( A4-0083 / 98 ) af Monfils
<SPEAKER ID=123 NAME="Lindqvist">
Der er ikke anfrt nogen holdbare grunde til at overdrage det velfungerende mellemstatslige projekt om arrangementet  Europisk kulturhovedstadsr  .
Der er heller ikke noget , der taler for , at en placering inden for rammen af Fllesskabets virksomhed med ensartede kulturprogrammer , flles finansiering osv. skulle vre en bedre organisering .
Udvidelsen til at vlge byer i hele Europa er derimod positiv .
<SPEAKER ID=124 NAME="Papakyriazis">
" Den Europiske Kulturby er et arrangement , som blev ivrksat p initiativ af Melina Mercouri i Ministerrdet i juni 1985 med henblik p at bidrage til en tilnrmelse af de europiske folk  .
<P>
Sdan starter Monfils-betnkningen , og der henvises ogs hertil i betragtningerne i Kommissionens dokument .
<P>
P foranledning af Melina Mercouri blev Athen i 1985 udnvnt til den frste europiske kulturby , og siden kom i 1997 ( som den frste i arrangementets " anden fase  ) Thessaloniki .
<P>
Jeg tror , at Melina Mercouris initiativ og vision har vist sin berettigelse med den almindelige tilfredshed med det arrangement , der har fet en fast plads som et gte symbol p kulturen i EU .
<P>
Monfils-betnkningen , som vi forhandler i dag , samt Kommissionens tilgrundliggende forslag , tilsigter en yderligere styrkelse og sttte til programmet for de europiske kulturbyer .
<P>
I denne forstand er det med fornjelse , at vi sttter Monfils-betnkningen i den overbevisning , at dette udgr endnu et skridt p vejen mod en strkere og mere effektiv europisk kulturforstelse- og politik !
<P>
betnkning ( A4-0136 / 98 ) af Anastassopoulos
<SPEAKER ID=125 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemmer for betnkningen af Anastassopoulos .
Men efter vores mening er flere af Parlamentets ndringsforslag uklare bde i deres formulering og i relation til deres forventede konsekvenser .
Vi er i srlig grad betnkelige ved de ndringsforslag , som kan fortolkes sdan , at man vil kriminalisere videregivelse af information , der letter uautoriseret adgang til informationstjenester - ogs selvom det ikke sker i kommercielt jemed .
En sdan tankegang kan vi ikke tilslutte os .
Vi tvivler ogs p ndvendigheden af en meget restriktiv regulering p fllesskabsplan inden for dette omrde .
Mange af de problemstillinger , der berres , lses allerede i dag udmrket i medlemsstaterne .
<P>
betnkning ( A4-0134 / 98 ) af Ettl
<SPEAKER ID=126 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for et direktivforslag , som skal gre det lettere for arbejdstagere og selvstndige at flytte inden for EU .
Det bliver lettere og mere overskueligt at flytte til udlandet , hvis man kan bevare sin supplerende pensionsordning i hjemlandet .
Med dette direktivforslag vil man kunne bevare sine pensionsrettigheder samlet p et sted , nemlig i hjemlandet , og man vil ogs kunne f udbetalt sin supplerende pension , selvom man opholder sig i udlandet .
<P>
Vi er ligesom LO betnkelige ved , at udenlandske arbejdere kan komme til at virke som lntrykkere i vrtsmedlemslandet .
Supplerende pensioner er en del af lnnen , og hvis udstationerede arbejdstagere ikke har samme arbejds- og ansttelsesvilkr som arbejdstagere i hjemlandet , kan de komme til at virke som lntrykkere .
Problemet er imidlertid , at princippet om , at man skal indbetale til sin gamle ordning , er hele fundamentet for direktivet .
Vi stemmer derfor for direktivforslaget .
Og vi hber , at man finder en lsning p problemet i Rdet .
Det kunne eventuelt ske ved , at arbejdsmarkedets parter skal anerkende de bidrag , der indbetales i oprindelseslandet , som svarende til de bidrag , der indbetales i vrtsmedlemslandet .
<SPEAKER ID=127 NAME="Theonas">
Det forslag til direktiv , som vi her behandler , indgr i de foranstaltninger , som bebudes i Kommissionens grnbog om de supplerende pensioner i EU .
Forslaget indgr i den almindelige tendens til at styrke systemer med private supplerende pensionsordninger i et forsg p at f lnmodtagerne til at forst ndvendigheden af at skre ned p ydelser og stramme betingelserne for pensionsordninger under de offentlige forsikringsinstitutioner ; det forsger at imdeg et srdeles alvorligt problem , som udvandrede arbejdstagere med pensionsrettigheder str over for , nr de , fordi de ikke lngere opholder sig i det land , hvor pensionspengene er optjent , m se deres supplerende pensionsrettigheder g tabt eller tabe kraftigt i vrdi , og det forsger at tilpasse de gldende fllesskabsrammer til virkeligheden i dagens Europa .
<P>
Dette direktivforslag er koncentreret omkring sprgsmlet om ligebehandling af vandrende arbejdstagere og sikring af de pensionsrettigheder , de har optjent , nr de flytter til en anden stat .
Men der tages ikke hensyn til problemet med de lange ventetider for at behandle disse pensionsrettigheder , og ej heller belyses problemet med den dobbelte beskatning i tilflde af overfrsel af erhvervede pensionsrettigheder til en anden stat .
Fra dette synspunkt er det ndvendigt at tage yderligere initiativer , og vi sttter da ogs ndringsforslagene i denne retning .
<P>
Vi mener , at erhvervede pensionsrettigheder i et system med supplerende pensionsordninger br opretholdes , hvis pensionsmodtageren flytter til en anden medlemsstat , i njagtigt samme omfang som hvis den pgldende var forblevet i den oprindelsesstat , hvor han optjente sine pensionsrettigheder .
Vi mener , at det er vigtigt at sikre beskatning af pensionsmodtagerne i opholdsstaten , samt at der indfres specielle bestemmelser for arbejdstagere , der forflyttes til udlandet .
<P>
Betnkningen gr ganske rigtigt opmrksom p en rkke utilstrkkeligheder i det foreslede direktiv , og vi er enige i en rkke af de ndringsforslag , der stilles .
Efter vores mening br arbejdstagernes rettigheder sikres fuldt ud , ogs i tilflde af flytning til en anden stat , og vi vil sttte enhver foranstaltning , der gr i denne retning .
<SPEAKER ID=128 NAME="Titley">
Jeg sttter denne betnkning i dag , da pensionsrettighederne for alt for mange af vores borgere ikke er tilstrkkeligt beskyttede , nr de frer EU-idealet ud i livet og flytter til en anden medlemsstat .
Det er derfor op til os , der har noget at skulle have sagt p EU-plan , at f rettet op p problemet .
<P>
Det er p tide , at pensionsrettighederne for mennesker , der betaler til en supplerende pensionsordning , bliver ordentligt beskyttet , nr de flytter til et andet land .
Denne beskyttelse br inkludere bde lnmodtagere og selvstndige .
Det omtlelige sprgsml om , hvordan disse bidrag og fordele skal beskattes samtidig med , at man undgr dobbelt beskatning , er ndt til at blive undersgt p EU-plan for at sikre statskassen og den hrdtarbejdende borger retfrdighed .
<P>
Sdanne internationale arbejdere med supplerende pensioner gr faktisk to af de ting , som tidligere generationer af politiske ledere opfordrede dem til at gre - de krer ud for at lede efter arbejde - i stedet for at stte deres lid til , at staten srger for alle deres behov i forbindelse med pension .
De br ikke lngere straffes for at flge de rd , de blev givet af dem , de valgte ind i regeringen for s mange r , ikke mindst i mit eget land .
<P>
betnkning ( A4-0133 / 98 ) af Gasliba i Bhm
<SPEAKER ID=129 NAME="Berthu">
I betnkningen af Gasliba i Bhm konstateres et konomisk opsving i Europa , og det erklres , at det inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union vil vre muligt at forstrke dette opsving ved at skabe betingelserne for et stabilitetsomrde .
<P>
Vi har dog en mere nuanceret opfattelse : Selvom der i dag findes et opsving i Europa , som ved forsynets hjlp er blevet styrket af en kapitaltilgang fra Sydstasien , risikerer den flles mnt og den " superstat  , der om kort tid vil opst , derimod at begrnse vksten .
Jeg mener desuden ikke , at den europiske konomi takket vre Den konomiske og Monetre Union vil opn stabile rammer : Ved at gennemfre den flles mnt p et tidspunkt , hvor de ndvendige betingelser ikke er til stede , vil man tvrtimod indfre et europisk instabilitetsomrde for flere rtier .
<P>
Et andet element , der hmmer vksten , er , at Den Europiske Centralbank sikkert vil faststte kortfristede rentesatser , der er hjere end i dag , for sledes at opbygge sin trovrdighed , isr hvis euro-omrdet omfatter 11 meget heterogene lande .
<P>
Endelig vil den flles mnt krve skattestigninger , hvilket aldrig er gunstigt for vksten .
Nedbringelsen af den offentlige gld i lbet af de senere r er i hj grad opnet gennem en stigning af beskatningen og socialsikringsbidraget , der nede et rekordniveau p 42 , 4 % af de europiske BNP ' er i 1996 .
Dette er dog ikke det vrste .
Den flles mnt vil rent strukturmssigt krve nye skatter .
Der findes et nyt bevis for dette i forslaget fra Gasliba i Bhm , som blev vedtaget af Europa-Parlamentet , og som " fuldt ud sttter Kommissionen i den opfattelse , at der er get behov for en strukturel tilpasning - med aktiv og get anvendelse af de europiske strukturfonde inden for rammerne af MU ' en  .
Ligesom de vrige europiske institutioner og regeringer er Europa-Parlamentet sledes overbevist om , at den flles mnt - ved at fjerne mulighederne for justering af konomierne gennem de interne vekselkurser - vil krve et betydeligt europisk budget til som kompensation at varetage en finansiel omfordeling mellem landene .
<P>
Man vil sledes erstatte de spontane justeringer af pengemarkedet med kostbare bureaukratiske justeringer .
Man vil afskaffe usikkerheden omkring de interne vekselkurser ved samtidig at generere betydelige skadelige effekter for hele konomien .
Den positive effekt af forenklingen ved den flles mnt vil sledes blive ophvet , og det endelige resultat vil ikke vre til gavn for vksten .
<SPEAKER ID=130 NAME="Fourans">
Jeg er i det store hele tilfreds med betnkningen af vores kollega Gasliba i Bhm .
Han tilslutter sig Kommissionens vision med hensyn til de konomiske fremskridt , der er opnet i hele Den Europiske Union .
Der er p ny vkst , og rentesatserne og inflationsraterne er historisk lave .
Samlet set er det lykkedes de fleste lande i EU at opfylde de kriterier , der blev fastsat i Maastricht-traktaten .
Alle disse tegn giver anledning til at hbe p et langsigtet konomisk opsving .
<P>
Som det understreges af vores ordfrer , skal vi dog ikke give os hen i lyksalig optimisme og kun betragte de gode tal .
Faktum er nemlig ogs , at arbejdslsheden forbliver hj i en rkke medlemsstater , og selvom vi nu er i besiddelse af det ndvendige fundament , der kan bidrage til at lse arbejdslshedsproblemet og sttte den langsigtede vkst , er dette ikke tilstrkkeligt .
Det skal sledes bemrkes , at der ligger betydelige forhindringer i vejen for gennemfrelsen af vores foretagende .
Der investeres ikke tilstrkkeligt , de alt for hje udgifter til arbejdskraft , der ikke er lnmodtagerrelateret , og de alt for stive og tunge administrative formaliteter forhindrer virksomhederne i at fungere og handle effektivt , eller ogs skyldes dette en arbejdskraft , der ikke altid er tilpasset de teknologiske forandringer .
Der skal p grundlag af denne konstatering foretages betydelige reformer .
Disse reformer skal foretages p ovenstende omrder , men ogs de skattemssige forhold gennem et mindsteniveau for skattemssig koordinering mellem landene i euro-omrdet og en nedbringelse af de omkostninger , der er forbundet med lnnen , herunder lnnen til de ufaglrte .
<P>
Jeg glder mig sluttelig over betnkningens skepsis med hensyn til en nedsttelse af arbejdstiden , der skulle vre obligatorisk i hele EU , og som desuden er i strid med nrhedsprincippet .
Jeg vil endog gerne g s langt som at sige , at det ligeledes er en drlig id at gre dette obligatorisk for et helt land .
Vi br overlade det til arbejdsmarkedets parter at forhandle p virksomhedsniveau , hvor man rder over de ndvendige informationer for at trffe en beslutning .
Jeg frygter desvrre , at beslutningstagerne i mit land ikke deler denne opfattelse .
<P>
Afslutningsvis til jeg ligesom ordfreren gerne tilfje , at vi ikke skal slge skindet , fr bjrnen er skudt .
Selvom opsvinget er til stede , behver det ikke ndvendigvis vre af lngere varighed .
Vores konomier kan hurtigt blive udsat for rystelser , f.eks. store svingninger i dollarkursen eller uventede konsekvenser af krisen i Sydstasien .
Dette er i vrigt grunden til , at Kommissionen burde levere en analyse , der dkker mere end en to-rig periode .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren med en udmrket betnkning , som jeg giver min fulde sttte .
<SPEAKER ID=131 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af Carles-Alfred Gasliba i Bhm om vkst og beskftigelse i en stabilitetsorienteret MU .
Betnkningen konstaterer , at den meget hurtige nedbringelse af de offentlige underskud i mange af EU ' s medlemsstater forud for starten p MU ' ens tredje fase har haft uheldige konsekvenser for beskftigelsen i EU .
Derfor er det vigtigt , at EU ' s medlemslande intensiverer bestrbelserne p at bekmpe arbejdslsheden , ligesom Danmark har gjort det .
<P>
De danske socialdemokrater finder , at arbejdslshed er et af de vrste problemer i EU i dag , og glder sig over flgende centrale holdninger :
<P>
Man br intensivere bekmpelsen af arbejdslsheden under henvisning til topmdet i Luxembourg .
get mobilitet mellem forskellige erhverv og sektorer .
Man br gennemfre benchmarking som et led i at udvikle overvgningen af arbejdsmarkedet . Drastiske nedskringer af lnningerne p ufaglrt arbejdskraft er ikke en farbar vej til at skabe beskftigelse .
Det skaber kun ny fattigdom og kan true den sociale samhrighed i Europa . Der er behov for at koordinere EU-landenes minimumserhvervsbeskatning , hvorved man undgr , at landene tager arbejdspladser fra hinanden gennem skattedumping.De danske socialdemokrater sttter ikke en flles snkning af skattesatserne og deler ikke betnkningens tro p , at nedbringelse af momsen vil have nogen nvnevrdig effekt p beskftigelsen .
<SPEAKER ID=132 NAME="Lienemann">
Jeg stemmer imod betnkningen af hr . Gasliba i Bhm om meddelelsen til Rdet og Europa-Parlamentet , der har titlen  Vkst og beskftigelse i en stabilitetsorienteret MU - konomisk-politiske betragtninger med henblik p de kommende overordnede retningslinjer for 1998  , frst og fremmest fordi diagnosen af de nuvrende forskellige vanskeligheder i Europa forekommer mig utilstrkkelig .
Der mangler sledes to grundlggende elementer : Det frste element er , at hvis arbejdslsheden er et vsentligt problem , s er den stigende fattigdom , usikkerhed og ulighed lige s bekymrende , idet visse lande pstr at have en lav arbejdslshedsprocent samtidig med , at antallet af fattige lnmodtagere og udstdte vokser kraftigt .
<P>
At forngte dette er at acceptere en " amerikansk  model , der ikke har noget til flles med den europiske sociale model , og at acceptere , at der sttes sprgsmlstegn ved de garantier , som lnmodtagerne har modtaget , en rkke sociale standarder og en lnnedgang under henvisning til konkurrenceevnen .
<P>
Det andet element er den utilstrkkelige indre eftersprgsel og det daglige forbrug , der begrnser evnen til get vkst .
<P>
Betnkningen bygger endvidere p en politisk overbevisning , idet det uden argumentation psts , at medlemsstaternes gennemfrelse af konvergenskriterierne og af den monetre ideologi automatisk vil lse vores beskftigelses- og vkstproblemer .
<P>
Det er med hensyn til beskftigelsen ijefaldende , at der ikke er sket nogen afgrende eller strre nedgang i arbejdslsheden , der sledes er net op p et betragteligt niveau . Desuden burde man medregne alle arbejdssgende og de , der sger et andet arbejde , fordi de ikke er i stand til at dkke deres behov .
<P>
En vkst p 2-3 % er ikke tilstrkkelig , og det er under alle omstndigheder ikke nok til at nedbringe arbejdslsheden , som betnkningen og Kommissionen benbart har valgt at affinde sig med .
Nr man tnker p , hvor hurtigt tingene gr , hvornr vil vi s opn fuld beskftigelse ?
Efter at have lst betnkningen ... aldrig .
<P>
Europa kunne dog godt gre en indsats for at sttte vksten og beskftigelsen , og dette p mindst tre omrder :
<P>
1.Ved at gennemfre en id fra Hvidbogen , der i sin tid blev prsenteret af Kommissionen og Jacques Delors , nemlig gennemfrelsen af store europiske anlgsprojekter for at fremskynde moderniseringen og ivrksttelsen af store netvrk til transport og telekommunikation.2.Ved at indfre en europisk afgift p kapitalbevgelser og en harmonisering i opadgende retning af beskatningen af kapital og ejendom og ved at nedstte momsen , isr p ndvendighedsvarer , i jobskabende sektorer eller inden for multimediabranchen.3.Ved at arbejde for en massiv nedsttelse af arbejdstiden i Europa .
Betnkningen af hr .
Gasliba er fuldstndig uacceptabel med hensyn til et opsving p lnomrdet i Europa og i bredere forstand med hensyn til at fremme iden om social konvergens , hvormed vores sociale standarder harmoniseres i opadgende retning.4.Ved at stimulere forskning og fornyelse samt udvikling af nye teknologier og ved at stimulere kreativiteten p alle omrder , herunder kultur.Det m dog konstateres , at hverken Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik eller Europa-Parlamentet har valgt at flge disse forslag . Jeg stemmer derfor imod denne betnkning , der er gennemsyret af den " flles tankegang  .
<SPEAKER ID=133 NAME="Lindqvist">
Betnkningen indeholder flere gode forslag til at forbedre beskftigelsen , f.eks. lavere beskatning p arbejde , investeringer for at forge den indenlandske eftersprgsel samt afbureaukratisering .
MU ' en er ikke den rigtige vej til holdbar vkst , et godt milj og regional balance .
Skatteomlgning , kortere arbejdstid , investeringer i fremtidssektorer som milj og ny teknik skal ske inden for rammerne af en konomi med get regional og lokal mangfoldighed samt reduceret centralisering .
<SPEAKER ID=134 NAME="Theonas">
Endnu en gang ngter Europa at tage ved lre af konsekvenserne af den politik , som EU og medlemsstaterne har fulgt .
Tvrtimod nskes der en styrkelse af stramningspolitikken og begrnsningerne af de offentlige budgetter gennem endnu en formindskelse af det offentlige forbrug , " byrden  til de offentlige pensioner , sundhedsudgifterne og arbejdslshedsudbetalingerne .
<P>
Det bliver stadig tydeligere , at ikke alene den monetre og valutariske politik , men ogs konomipolitikken , gr gennem EU , mens de nationale regeringer omdannes til rene forvaltningsinstanser , der skal udfre de kvlende instrukser fra Bruxelles .
<P>
Kommissionen har net det punkt , hvor den overdrager til lnmodtagernes faglige organisationer at ptage sig ansvaret for udviklingen af beskftigelsen , og den opfordrer dem til at gennemfre " pragmatiske , kollektive overenskomster  , for ellers kan de betragte sig selv som ansvarlige for en forgelse af arbejdslsheden og flgen af virksomhedsflytninger !
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter anvendes p den mest provokerende mde som en trojansk hest til at delgge arbejdsmarkedet og det sociale sikringssystem .
<P>
Der er heller ikke i Kommissionens dokument den mindste henvisning til lnmodtagernes livskvalitet og konsekvenserne af stramningspolitikken , og der er ikke et eneste konkret initiativ til at indfre produktive investeringer , bortset fra de kendte teorier om konkurrenceevne og resultater af investeringer , der ikke kommer .
Dette generer ikke Kommissionen det mindste , selvom kapitalen i jeblikket er inde i gode konjunkturer - som den selv er klar over , for de gode tider medvirker til en forgelse af eksporten og af profitten og en formindskelse af skattebyrden for virksomhederne og formuerne samt af arbejdsomkostningerne pr. produktionsenhed , der nu er lavere end i 1979 - s foretager den sig alligevel intet i retning af produktive investeringer .
Betnkningen fra Europa-Parlamentets konomiudvalg gr i samme retning . Den accepterer Kommissionens holdning og hele logikken i MU ' en , og den krver en fremskyndelse af nedbrydningen af arbejdsmarkedsrelationerne og det offentlige socialsikringssystem .
De enkelte forbehold , hvoraf nogle endog er korrekte , er utilstrkkelige , eftersom ingen jo kan mene , at den indenlandske eftersprgsel og det private forbrug uanset udviklingsniveauet ikke har nogen indflydelse , og derfor blot krve nye indgreb i udgifterne , en " fortsat lnmssig tilbageholdelse  , en formindskelse af lnomkostningerne p arbejdsmarkedet og sikring for hver pris af et " hjt resultat af investeringerne  , det vil sige hje profitter . Det er ikke tilfldigt , at de ndringsforslag , som vi har stillet p udvalgsplan , forkastedes af socialisterne og kristdemokraterne .
<P>
Vi vil stemme imod betnkningen af Gasliba i Bhm , fordi den indgr i en politik , som indtil i dag har frt til , at beskftigelsesproblemet , fattigdommen og den sociale udstdelse har antaget voldsomme dimensioner , og som er gennemfrt uanset den skade , som pfres udviklingen og den virkelige konvergens .


<P>
Srligt i dag op til beslutningen om , hvilke lande der skal medvirke i eurozonen fra den 1. januar 1999 og EU ' s overgang til en ny integrationsfase , vil vi gerne understrege , at den eneste mde at imdeg de alvorlige problemer i den europiske konomi , som lnmodtagerne i alle medlemsstaterne er stillet over for , er , at man afviser den nominelle konvergens ' og stabiliseringens logik og indfrer en anden alternativ opfattelse , der stter fokus p udvikling , der sttter lnmodtagernes indkomster , der sikrer og udvider deres rettigheder under hensyn til de muligheder , som den teknologiske udvikling giver , der fremmer de produktive investeringer , der stter en stopper for storkapitalens immunitet , og som giver mulighed for bredere ndringer , der kan fremme visionen om et andet Europa , et fredens , fremskridtet og det sociale velfrds Europa .
Pbegyndelsen af MU & # x02BC ; ens tredje fase og indfrelsen af langt strammere indkomstpolitikker inden for rammerne af perspektiverne i stabilitetspagten vil blot vise befolkningerne , at der er et endnu kraftigere behov for en sdan udvikling . Vi vil gerne g forrest i denne udvikling og beslutsomt sttte vores kamp p det arbejde , der udfres bde p nationalt plan og p fllesskabsplan .
<P>
beslutning ( B4-0438 / 98 ) om tekstil- og bekldningsindustrien


<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
- ( IT ) Det forhold , at der inden for tekstil- og bekldningsindustrien er tabt mere end 600.000 arbejdspladser i lbet af mindre end 5 r gennem en massiv og fortsat afskedigelsespolitik , giver anledning til stor bekymring .
<P>
Vi hber , at Rdet vil udstikke en ny flles strategi for at fremme sektorens tilpasning her fr en ny liberalisering p verdensplan .
Spredningen af teknologi og teknologioverfrsel samt anvendelse af informationsteknologier kan utvivlsomt medvirke til at fremme denne sektors mulighed for at komme ud af den krise , hvori den befinder sig .
Men dette er ikke tilstrkkeligt !
<P>
Det er i et vist omfang meget vigtigt at genlancere og standse tabet af industriel vkst i denne sektor , for der er industrier , der tilpasser sig de konomiske ndringer hurtigt , og andre , der har svrt ved at ndre deres situation .
<P>
Kommissionens handlingsplan er vigtig og m hilses velkommen , men den udgr ikke en reel strategi af den simple grund , at der ikke er nogle gte lsninger , der er egnet til konkrete sager og , hvad der er endnu mere alvorligt , der er ikke tilstrkkelig finansiering stillet til rdighed .
Dette er s meget desto mere foruroligende , fordi tekstil- og bekldningsindustrien udgr rygraden i udviklingen af en stor del af EU ' s regioner , som allerede nu befinder sig i alvorlige konomiske vanskeligheder .
<P>
Det er ndvendigt at finde frem til en anden og ny strategi for tekstilsektoren , der kan stte fokus p gennemfrelsen af et af de grundlggende principper i selve EU-opbygningen : princippet om konomisk og social samhrighed mellem de regioner , hvor denne sektor har strke rdder .
<SPEAKER ID=136 NAME="Ewing">
Det skotske hjland og de skotske er bestr af et stort omrde , der er dybt afhngigt af tekstilindustrien : Harris Tweed , Johnstone Mills i Elgin , Brora Mills og Shetland Knitwear .
Nogle af deres produkter pvirkes negativt af import , og nogle af de eksporterende stater overholder ikke internationale konventioner inden for sociale og beskftigelsesmssige betingelser .
<P>
Vi sttter handlingsplanen og det europiske overvgningsorgan for tekstil .
<SPEAKER ID=137 NAME="Torres Marques">
Jeg har stemt for beslutningsforslaget vedrrende tekstil- og bekldningsindustriens konkurrenceevne , fordi jeg som medlem fra et land , hvor denne industri har en stor konomisk vgt , mener , at Kommissionen br forbedre sin aktionsplan for denne sektor , idet den skal tage hensyn til , at det drejer sig om en af de vigtigste industrisektorer i EU , med 2 , 25 millioner arbejdspladser , som navnlig beskftiger kvindelig arbejdskraft i mere end 120.000 virksomheder .
<P>
Nr den ndrer sin plan , br Kommissionen tage hensyn til mange regioners afhngighed af tekstil- og bekldningsindustrien , af hvilke mange er mindre udviklede regioner eller i industriel nedgang , og behovet for at forbedre de disponible finansieringsrammer for at ge disse regioners og selve denne sektors konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=138 NAME="Theonas">
Det forslag til handlingsplan , som Kommissionen har forelagt om tekstil- og bekldningsindustrien , indgr i en generel strategi for at ge konkurrencedygtigheden gennem en formindskelse af de arbejdsomkostninger , der ikke er bundet til lnudbetalingerne , at ndre arbejdsmarkedsrelationerne og yderligere at fremme " fleksibiliteten  p arbejdsmarkedet .
<P>
Der sttes ingen sprgsmlstegn ved det forhold , at der er tale om et traditionelt erhverv af strategisk betydning for en rkke lande i EU .
Til det forhold , at mere end 600.000 arbejdspladser er tabt i de senere r , at der kan ses en tendens til at anvende fleksible og ssonbetonede beskftigelsesformer , at vi som helhed har en alvorlig produktionsforringelse , at de omrder , der direkte afhnger af erhvervet , er inde i en nedgangsperiode , alt dette tages der ikke hensyn til .
Ej heller det faktum , at der er tale om et af de erhverv , der har en stor andel i virksomhedsflytninger i den internationale storkapitals forsg p at sge stadigt nye kmpeprofitter .
<P>
Vi frygter , at Kommissionens retningslinjer gr i en negativ retning og derfor negativt vil pvirke drftelserne i Rdet og dermed ogs lnmodtagerne og de mange sm og mellemstore virksomheder i sektoren , der ingen gavn vil f af strukturelle interventioner fra EU ' s side , for selv helt nede p srprogramniveau indeholder de nye forslag om strukturfondene i Agenda 2000 en ophvelse af RETEX-programmet .
<P>
EU har et stort ansvar for den liberalisering , der efter amerikansk forbillede har fundet sted p verdensplan af tekstil- og bekldningsindustrien og det forhold , at denne industri er omfattet af GATT-reglerne .
EU srgede ikke for en helt grundlggende beskyttelse af den europiske produktion over for den illoyale konkurrence fra lande , der praktiserer social dumping .
Nu kommer de her bagefter og taler dobbeltmoralsk om et behov for beskyttelse , nr heller ikke denne bermte socialklausul indgik i WTO-aftalen , og der ingen beskyttelse er i den modstningsfyldte og ikke-bindende Singaporeerklring .
<P>
EU m imdeg fnomenet med virksomhedsflytninger , som i Grkenland har taget et voldsomt omfang og anvendes som en trussel fra arbejdsgiversiden for at tvinge arbejderne til ikke at anvende de kollektive overenskomster og finde sig i middelalderlige arbejdsvilkr .
Dette fnomen antager ogs andre dimensioner , nr man tager i betragtning , at det er en branche med klart regional karakter , hvis problemer pvirker det konomiske og sociale vv i hele regioner negativt og forvrrer klften mellem de mindre udviklede konomier ( som den grske ) og konomierne i de mere udviklede medlemsstater i EU .
<P>
EU har ligeledes et alvorligt ansvar for den politik , der flges i forbindelse med et af de vigtigste rstoffer i sektoren , nemlig bomuld .
I stedet for at sttte produktionen af dette produkt , som EU er i underskud med , og medvirke til forhjelse af investeringerne i tekstil- og bekldningsindustrien , sker der det modsatte med de bestemmelser , der indfres inden for rammerne af revisionen af den flles landbrugspolitik - i form af produktionsnedsttelser og forhjelser af medansvarskriterierne - sledes at man i virkeligheden opfordrer til virksomhedsflytninger eller overfrelse af de frste investeringsled i produktionen til billigere tredjelande .
<P>
Europa-Parlamentets holdning i den flles beslutning , selvom den indeholder en rkke interessante forslag , navnlig hvad angr finansieringen inden for sektoren , anvendelse af internationale arbejdskonventioner og indfrelse af foranstaltninger til bekmpelse af social dumping , er som helhed snvert fokuseret p den nuvrende situation og undgr at stte sprgsmlstegn ved de store problemer i sektoren , virksomhedsflytningerne , der er et ddeligt slag mod den europiske tekstil- og bekldningsindustri , og den almindelige krise og de foranstaltninger , der skal til for at imdeg den .
<P>
Erhvervets samlede problemer kan ikke lses uden en generel revision af " konkurrencedygtighedspolitikken  og af EU ' s industri- og handelspolitik .
Kun en radikal anderledes politik , hvor sprgsmlet om konkurrencedygtighed gribes an fra et andet synspunkt , der omfatter sttte til produktion og investeringer , modernisering af eksisterende produktionsenheder , fremme til fuld og stabil beskftigelse og foranstaltninger til at imdeg kommerciel og social dumping , vil kunne fre til en udvikling af erhvervet og en forgelse af beskftigelsen .
<P>
betnkning ( A4-0125 / 98 ) af Pimenta
<SPEAKER ID=139 NAME="Souchet">
Der mangler to grundlggende elementer i de seneste GATT-aftaler , der har dannet grundlag for WTO , nemlig den miljmssige dimension og den sociale dimension .
<P>
Hvad angr den miljmssige dimension , der skal vre genstand for en global indfaldsvinkel , som bde berrer miljbeskyttelse , forbrugerbeskyttelse og de bioetiske aspekter , har man kunnet registrere nogle sm fremskridt , herunder dannelsen af Handels- og Miljudvalget .
<P>
Man begyndte at tale om forbindelsen mellem erhvervsaktiviteter og respekten for miljet i slutningen af 80 ' erne , bl.a. med hensyn til faststtelsen af regler til beskyttelse af havpattedyr , der var ofre for store 10 til 20 kilometer lange drivgarn , der anvendes i Stillehavet og i Det Indiske Ocean .
Over for dette problem har Den Europiske Union valgt at flge en standard , der er fastsat af FN , og som begrnser drivgarnenes lngde til 2 , 5 kilometer .
Videnskabelige undersgelser har pvist , at europiske fiskeres fangst af delfiner har vret meget begrnset , efter at denne begrnsning trdte i kraft ( begrnsning , der ikke glder i stersen , hvor fiskeri med drivgarn p 21 kilometer stadig er tilladt ) .
Det er meget beklageligt , at Kommissionen p dette punkt har besluttet at se bort fra den internationale regel og helt forsger at afskaffe anvendelsen af disse drivgarn i Atlanterhavet og i Middelhavet , idet dette forslag ikke bygger p videnskabelige betragtninger , men i virkeligheden er resultatet af en politisk studehandel .
For at fjerne denne sprreminoritet har Kommissionen accepteret en fortsat anvendelse af drivgarn p 21 kilometer i stersen uden nogen egentlig videnskabelig begrundelse : Dette er et eksempel p , hvad man ikke skal gre .
De forvaltningsforanstaltninger , der respekterer miljet , skal altid bygge p et serist videnskabeligt grundlag , da man ellers vil miste enhver trovrdighed .
<P>
I 1986 , p et tidspunkt , hvor landbrugsprodukterne blev indlemmet i den globale udvekslings farlige cyklus , uden at kende deres srlige karakteristika , var sprgsmlet om forholdet mellem handel og milj ikke omfattet af det mandat , der blev givet forhandlerne i Punta del Este .
Det blev kun tilfjet i sidste jeblik , i den afsluttende fase af forhandlingerne omkring Marrakech-aftalen , og Handels- og Miljudvalget ( CTE ) blev frst oprettet lige fr ministerkonferencen i Singapore i december 1996 .
Siden Marrakech bestrber USA sig systematisk p mest muligt at begrnse , at der tages hjde for miljet og menneskers beskyttelse inden for rammerne af WTO .
Deres meget restriktive holdning under konferencen i Kyoto om klimaforandringerne illustrerer tydeligt denne vilje .
De sager , der i jeblikket behandles inden for rammerne af WTO , f.eks. bananer eller anvendelsen af hormoner til produktion af oksekd , viser , at principperne for forsigtighed og bredygtig produktion fuldstndigt tilsidesttes af de amerikanske pressionsgrupper .
<P>
F.eks. i artikel 123 i beslutningen om hormoner fra WTO ' s appelinstans ses der fuldstndigt bort fra forsigtighedsprincippet , idet det anfres , " at det dog anses for undvendigt og i vrigt ogs uheldigt , at appelinstansen indtager en holdning vedrrende denne appel og om dette meget vigtige , men abstrakte sprgsml .
Vi m sledes konstatere , at selv ekspertgruppen ikke har afgivet nogen definitive konklusioner , hvad angr forsigtighedsprincippets status i den internationale lovgivning , og at forsigtighedsprincippet , i det mindste uden for rammerne af den internationale lovgivning p miljomrdet , afventer en normsttende formulering  .
<P>
Med hensyn til bioetikken udtaler den internationale lovgivning sig til fordel for patenter p gener til mennesker og dyr , selvom de produkter , der kommer fra naturens hnd , herunder dyr i opdrt , alle behandles som " lignende produkter  uanset produktionsmetoden ( hyperintensivt opdrt , forringelse af miljet osv . ) .
Den internationale lovgivning fra WTO beskytter sledes anvendelsen og spredningen af genetisk modificerede organismer , samtidig med at man srger for , at der ikke er nogen afgiftsfri toldbarrierer p " oppumpet  kd , der fremstilles med kunstige hormoner eller med en metode , der ikke tager hjde for miljet , forbrugerens beskyttelse eller dyrenes velfrd .
<P>
Den Europiske Kommission udarbejder under pres fra miljlobbyen regelmssigt meget indviklede direktiver om vandets kvalitet , dyrenes velfrd , transporten af levende dyr samtidig med , at den fuldstndig selvmodsigende underskriver frihandelsaftaler , hvor den " glemmer  at indfje klausuler , i henhold til hvilke de importerede produkter skal leve op til samme produktionskrav som de , der glder for det europiske landbrug .
For at bygge en svinestald i Frankrig skal der f.eks. foretages en konsekvensanalyse , og man skal opn de ndvendige tilladelser , hvilket ofte krver en administrativ arbejdsgang p flere r .
Hvis man vil bygge en svinestald i USA , tager det kun tre dage at opn en tilladelse , og miljkravene eksisterer nsten ikke .
<P>
Vi har nu fet fremlagt en ny lovgivning om lggehners velfrd , hvilket krver en fordobling af arealet pr. hne . Dette medfrer paradoksalt nok en stigning i ddeligheden p grund af kannibalisme ( undersgelse foretaget af det franske center for veterinre og levnedsmiddelundersgelser - CNEVA ) og en stigning i produktionsomkostningerne p 40 % .
Samtidig er vi udsat for en globalisering i udvekslingerne og en afskaffelse af fllesskabsprferencen samt en stadig mere voldsom konkurrence fra producenterne i tredjelandene , der naturligvis ikke er forpligtet til at overholde denne type standarder .
<P>
Det m som konklusion konstateres , at lovgivningen fra Kommissionen straffer den europiske produktion , eftersom den p samme tid afskaffer princippet om fllesskabsprference .
P et tidspunkt , hvor Den Europiske Union nsker at udvikle et socialt afsnit , ses der fra Kommissionen ikke nogen anmodning om , at WTO anerkender en social klausul .
I eksemplet med bananerne har Kommissionen foretrukket at nedtone den europiske produktion ( isr i Martinique og Guadeloupe ) , forringe Lom-aftalerne med AVS-landene og fremme indfrelsen af " dollar-bananen  , idet den ganske simpelt ser bort fra , at bananerne fra tredjelande , som importeres af Den Europiske Union , ikke overholder de sociale og miljmssige bestemmelser , som den ptvinger vores producenter .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.05 )
