<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 3. april 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg har den srgelige meddelelse , at vores kollega Spalato Beller afgik ved dden den 21. april .
Hr . Beller var dr. med. og oberst af reserven .
Han blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet i juni 1994 og havde sit virke i Udvalget om Transport og den interparlamentariske delegation for forbindelserne med Kasakhstan .
<P>
Som De alle ved , afgik Constantino Caramanlis , tidligere prsident for Den Grske Republik , ved dden den 23. april i Athen .
Denne statsmand , ophavsmand til demokratiets genoprettelse i sit land og landets indtrden i Den Europiske Union , fortjener alle europeres anerkendelse .
<P>
Jeg beder Dem om at iagttage et minuts stilhed sammen med mig .
<P>
( Parlamentet iagttog et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , p lrdag , den 2. maj i Bruxelles , skal vi trffe en beslutning , der i mange henseender er historisk , om ikrafttrdelsen af den flles mnt .
Uanset min personlige holdning og min gruppes holdning til euroen minder vi udtrykkeligt om , at det med Edinburgh-aftalerne blev endeligt fastslet , at Parlamentets sde er i Strasbourg , og det er i Strasbourg , vi br befinde os p lrdag .
Som medlem af dette Parlament og som alsacer protesterer jeg mod valget af Bruxelles til det ekstra mde .
Endnu en gang fordrejer Parlamentet traktaterne og lader hnt om Strasbourg .
<P>
( Bifald fra forskellige pladser )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , som europer er jeg glad for , at vi mdes her i Bruxelles p lrdag .
Hr. formand , jeg vil indstndigt anmode Dem om , at De p Europa-Parlamentets vegne tager skridt til at f Vincent Cochetel lsladt . Hr .
Cochetel er medarbejder ved Hjkommissariatet for Flygtninge .
I dag for prcis tre mneder siden blev han bortfrt i Rusland .
Natten til den 29. januar blev han bortfrt af bevbnede mnd og er ikke set siden .
Hr . Cochetel er 37 r .
Han har to brn , og han er leder af delegationen fra Hjkommissariatet for Flygtninge i Vladikafkas , som tager sig af hundrede tusinde flygtninge og fordrevne fra Kaukasus-omrdet .
Jeg anmoder Dem indstndigt om at g i brechen for og gre alt , hvad der str i Deres magt ogs i den russiske fderation , for , at Vincent Cochetel bliver lsladt igen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , fru Roth .
Det vil jeg gre med det samme .
<P>
Hr .
Imaz San Miguel har ordet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , for knap tre uger siden indgik man en vigtig fredsaftale i Nordirland , hvilket vi skal lyknske srligt det nordirske samfund og alle de politiske aktrer , der har haft mod til at indg denne aftale , med , inklusiv den tidligere britiske regering under hr .
Major , den nuvrende under hr . Blair og regeringerne i Den Irske Republik .
<P>
I Baskerlandet har strstedelen af befolkningen fulgt denne aftale med politisk interesse i hbet om , at der snart kan sttes punktum for den triste voldelige konflikt , vi lever i .
Vi hber , at ETA vil udvise samme mod som IRA til at give afkald p vbnene og via deltagelse i politiske forhandlinger forsge at opn aftaler , og vi hber ogs , at den spanske regering vil have det mod , som de britiske regeringer har udvist ved at bne mulighed for en proces af denne type .
Jeg hber , at vi her i forsamlingen snart kan fejre en fredsaftale for baskerne , og jeg forventer seris sttte fra de europiske institutioner i denne henseende .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Imaz .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det australske parlament , som bestr af medlemmer af Senatet og Reprsentanternes Hus . Delegationen ledes af fru West , nstformand i Senatet .
<P>
Vores australske kolleger er i Bruxelles for at deltage i arbejdet med det 23. interparlamentariske mde mellem det australske parlament og vores institution . Dette mde ledes af hr .
Nicholson .
<P>
Fru nstformand , rede australske kolleger , p parlamentsmedlemmernes vegne byder jeg Dem velkommen til EuropaParlamentet .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Nordirland
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens erklringer om den nyligt indgede fredsaftale i Nordirland .
<P>
Det glder mig meget at byde velkommen til fru doktor Marjory Mowlam , Det Forenede Kongeriges minister for Nordirland og hr . David Andrews , udenrigsminister i Den Irske Republik , samt hr .
Santer , formand for Kommissionen .
<P>
Vi er alle meget glade for at kunne tage imod Dem i dag .
<P>
Under de samtaler jeg havde i London , Belfast og Dublin , fik jeg lejlighed til at forst og konstatere den store beslutsomhed , som begge regeringer har udvist i deres engagement i fredsprocessen og forsoningen .
I dag har vi mulighed for at give udtryk for vores faste solidaritet med dem og befolkningen i Nordirland .
Jeg nrer , som De alle gr , det strste hb om , at dette triste og blodige kapitel i den nyere tids historie en gang for alle kan afsluttes .
<P>
Fru Mowlam , ordet er Deres .
<SPEAKER ID=12 NAME="Mowlam">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor glde og re at vre her i dag for at tale om den aftale , der blev indget langfredag og for at f mulighed for at takke folk her for deres hjlp i forbindelse med at f skubbet fredsforhandlingerne i Nordirland frem imod , hvad jeg hber er en stabil og varig aftale .
En del af dette har vret den konomiske hjlp , som Den Europiske Union s venligt har ydet , men lige s vigtig er den sttte , vi har fet fra individuelle medlemmer af Parlamentet , individuelle kommissrer og formanden for bde Rdet og Kommissionen i lbet af det forgangne r .
Pengene skal i allerhjeste grad vre velkomne .
De gr en stor forskel . Men det gr ogs en forskel , nr mennesker bruger tid og energi p at sttte det , der foregr i Nordirland .
Det gr en kmpe forskel .
Jeg takker derfor alle , der bibragte hb , en tro p fremtiden , visioner om hvor vi kunne g hen samt deres assistance .
<P>
Jeg anerkender ligeledes den hjlp , som de tre medlemmer af Europa-Parlamentet fra Nordirland - John Hume , Jim Nicholson and Ian Paisley - har ydet ved at samarbejde i Europa for at opn sttte til Nordirland .
<P>
Jeg ved , at det muligvis ikke er retfrdigt , men jeg vil gerne have lov til specielt at takke John Hume for det arbejde , han har prsteret .
<P>
( Bifald ) Det skal siges , at det arbejde , han har prsteret i lbet af rene , da dette ikke var et populrt emne , har gjort en forskel i dag .
Jeg er ogs glad for at kunne tale ved siden af min kollega , David Andrews , fra Republikken Irland .
Det er , nr de to regeringer har arbejdet sammen , som folk gr i Europa-Parlamentet , at vi har gjort fremskridt .
Det m vi aldrig glemme .
<P>
( Bifald ) Endelig anerkender jeg kommissrernes og ikke blot Jacques Santers arbejde .
Jeg vil gerne rette en speciel tak til Monica Wulf-Mathies .
Jeg skal senere referere til det arbejde , hun har gjort for os i Nordirland .
Jeg nsker ogs at takke Padraig Flynn samt vores gode ven og kammerat , Neil Kinnock , for deres sttte .
<P>
( Bifald og latter ) Med kammerat mener jeg p  kammeratlig  vis .
P en mde er vi alle kammerater , og det er i den betydning , jeg mener det .
<P>
P  kammeratlig  vis takker jeg ogs Rdet for den sttte , de gav den historiske aftale , der opstiller , hvad vi hber er en frisk start , chancen for at opn hvad vi hber vil vre en varig fredsaftale .
Som Rdet anerkendte , er det modet og beslutsomheden hos partilederne og befolkningen i Nordirland , der har vret det afgrende for denne mulighed for fred .
Vi er blevet hjulpet af det mod og den beslutsomhed , som disse partiledere har udvist og af den konomiske hjlp , som vi fet gennem EU-programmerne .
Den aftale , der er blevet indget , er baseret p principperne - der var af afgrende betydning i aftalen - om samtykke , samarbejde , retfrdighed og rimelighed .
De er de grundlggende principper , der leder aftalen .
<P>
Det er en unik aftale .
Den er unik p den mde , at den er resultatet af forhandlinger mellem de irske nationalister , unionister , loyalister og republikanere .
For frste gang i 70 r har de siddet ved forhandlingsbordet og net til et forlig .
Som mange i Parlamentet er klar over , er der ingen tvivl om , at vi stadig str over for vanskeligheder i de kommende uger , mneder og r .
Vi vil i den nrmeste fremtid stadig have nogle udbrydergrupper p begge sider , der ikke er get med til en vbenhvile og forhandlingerne .
Faktisk er det deres ml at forpurre det .
Det er et vedvarende problem med den vold , det medfrer .
Mange af jer vil i sidste weekend have set , at det sidste nye mordoffer var en ung 22-rig studerende , der var p vej hjem .
Det er sdanne problemer , vi fortsat vil st over for i fremtiden , men vores respons skal vre , som formanden for Parlamentet i forbindelse med hans nylige besg i Belfast sagde , at der altid vil vre forsg p at stoppe processen med at n en fredelig aftale .
Det er ndvendigt at vre forberedt p det og vre fast besluttet p ikke at lade sdanne forsg delgge tingene .
Jeg gentager formandens udtalelse i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer omkring aftalen , men lad mig blot sige , at ingen af partierne opnr 100 % af det , de nsker .
Men alle parter fr gevinst .
Den bde respekterer alles kulturelle og politiske identitet og baner vejen for et retfrdigt , arbejdsdygtigt og varigt forlig .
Aftalen er blevet net , fordi alle var indstillet p at g p kompromis .
Alle har givet sig lidt , og som et resultat heraf kan alle - og jeg mener alle - vinde som flge af denne aftale .
Den inkluderer samarbejde inden for Nordirland , inden for samfundene i nord , mellem nord og syd og mellem Det Forenede Kongerige og Republikken .
<P>
Jeg vil gerne kort nvne visse aspekter i aftalen , der henviser specifikt til Europa .
Som en del af det generelle forlig skal der vre et Nord-syd-rd , der skal forsge at opbygge et strre samarbejde end det nuvrende .
Det skal bringe medlemmer af den irske regering og medlemmer af det nye nordirske parlament , forudsat folkeafstemningen gr igennem den 22. maj , sammen med organer under rdet for at gennemfre beslutninger .
Et af disse skal vedrre europiske emner .
Grnseoverskridende EUbeslutninger falder ind under det pgldende udvende organ .
Der skal ogs vre et nyt organ , der bringer den britiske og irske regering sammen med nye overdragede institutioner i Nordirland , Skotland og Wales , der skal behandle emner af flles interesse , herunder emner vedrrende Den Europiske Union .
De skal ligeledes drage fordel af , hvad , jeg mener , er de radikale strukturelle ndringer , der finder sted i Det Forenede Kongerige , hvor vi ser et strre samarbejde med henblik p handel og EU-samarbejde mellem Skotland , Wales , Nordirland og England .
<P>
Jeg skal ikke g i detaljer , men alle her i Parlamentet kender strrelsen p den konomiske sttte , I har ydet Nordirland i de seneste r via forskellige programmer .
I lbet af de sidste seks r har vi modtaget langt over GBP 1 , 3 milliarder .
Det har gjort en enorm forskel , og vi takker jer for det .
Nr det til tider har vret lige hrdt nok , har det vret en stor hjlp at vide , at Den Europiske Union til enhver tid har vret der .
Visse mennesker fr succes sent , og jeg vil gerne i dag give klart udtryk for min anerkendelse af , at da det var lige hrdt nok , stod Den Europiske Union bag os .
Jeg mindes tidspunkter , hvor jeg , efter en helt forfrdelig weekend , og Monica skulle komme , tnkte :  Kommer hun , aflyser hun ?
 Og hun kom .
Og det viser , at hvis man fortstter med selvsikkerhed og beslutsomhed , kan man komme til det punkt , vi er net til i dag .
Derfor , en tak til dem , der kom personligt , og tak for den hjlp , de ydede .
<P>
( Bifald ) Strukturfondene har vret og vil fortsat vre et vigtigt aspekt af finansieringen for Nordirland .
Der blev givet status under ml nr . 1 til Nordirland p grund af de specielle politiske og konomiske omstndigheder , som vi befandt os i .
Det har gjort en enorm forskel for os .
I de forslede post-1999 reformer anerkender vi , at vi fr svrere ved at kvalificere os til status under ml nr . 1 , men jeg vil gerne understrege over for jer i dag , hvilke forskel det har gjort i Nordirland med henblik p at skabe mulighed for fred .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke folk for det srlige belb i Freds- og Forsoningsfonden , der er til for at hjlpe med til at udvikle samfundskonomiske politikker , der understttes af arbejdet med grupper i samfundet .
Det har haft en utrolig virkning i Nordirland , og en af grundene til dette er , at projekter skal vre enten p tvrs af samfund eller grnser .
Der har vret 19.000 ansgninger med henblik p sttte fra denne fond .
Det er lykkedes fonden at imdekomme 11.500 af dem .
Det betyder , at mange mennesker har draget fordel af hjlpen fra Europa .
Der findes et krisecenter i Belfast , hvor folk , der har mistet mennesker , de elskede , kan g hen , nr smerten er voldsom , for at snakke og diskutere og for at forholde sig til den smerte , der er blevet skabt .
Der er et kvindecenter i Ballybeen .
Det har betydet , at kvinder kan blive omskolet , kan skabe sig en fremtid , efter at brnene er fljet fra reden og ligeledes kan blive hrt .
Deres stemme hres ikke altid i Nordirland .
Der er Ballymena Business Development Centre , der gr det muligt for sm virksomheder at vokse og srge for det , der er s uhyre vigtigt for freden , nemlig arbejdspladser .
<P>
Der er visse som Greysteel Community Centre - folk vil huske skyderiet i 1994 p pubben the Rising Sun Pub , hvor seks tilfldige mennesker blev skudt .
Takket vre penge fra Freds- og Forsoningsfonden ligger der nu et medborgerhus p stedet , hvor begge parter i striden kan g hen , og vi er begyndt at genopbygge efter den ulykke .
Det er den form for forskel , programmet har gjort , og jeg takker alle , der har gjort det muligt .
<P>
Jeg vil ogs gerne berre en anden side af den Freds- og Forsoningsfond , der er meget fornyende og konstruktiv .
Den udvikledes i Nordirland , men indvirker i mange europiske lande .
Pengene blev ikke udleveret af os i centraladministrationen , de blev ikke givet af ministre eller departementer .
Monica Wulf-Mathies skabte et milj , hvor der udvikledes partnerskaber - 20 af dem i Nordirland - organer bestende af samfundsreprsentanter , lokale politikere , fagforeningsfolk , forretningsfolk , der sad sammen ved forhandlingsbordet og p vegne af deres lokalsamfund besluttede , hvor pengene skulle anvendes .
Den forskel , det gjorde , var , at da vi havde en hrd tid under forhandlingerne , og folk ikke spillede med og ikke forhandlede , da var der 26 forhandlingsborde rundt om i Nordirland omkring hvilke folk forhandlede , folk fra begge ekstremer , og uanset hvad der skete , fortsatte de .
<P>
Det skal ikke vre op til mig men til partierne efter folkeafstemningen at trffe en beslutning , men jeg hber , at strukturen holdes og kommer til at udgre en model for andre for , hvad der er muligt .
Vi takker jer inderligt for at have skabt det .
<P>
( Bifald ) Afslutningsvis vil jeg gerne nvne Den Internationale Fond , som Den Europiske Union har bidraget til i lbet af rene : De nylige ECU 17 millioner pr. r for 1998 vil stte fonden i stand til at fortstte sit vigtige arbejde .
Derfor er beskeden i dag s sandelig en tak for jeres sttte .
Vi ville ikke vret net til , hvor vi er i Nordirland uden Europa-Parlamentets hjlp .
I har vret der s lnge , at tilstrkkeligt mange mennesker har draget nytte af de programmer , der er blevet ivrksat , at de er villige til at sttte og opfordre mennesker til at n til den aftale , vi nede til langfredag .
Europa har vret en inspiration for befolkningen i Nordirland .
I har stttet os p et praktisk niveau , hvilket gr en forskel for folk , og som er , hvad EU-formandskabet handler om : arbejdspladser , kriminalitet , uddannelse . Men I har ogs givet os hb om og en tro p , at vi kan bygge en fremtid , at vi i Nordirland kan gre os langt bedre sammen , end vi kan individuelt .
I har vist , at hvis vi ser ud i fremtiden og tror og stoler p en vision , kan vi n vores ml .
I har gjort en forskel hidtil .
Jeg ved , at vi vil fortstte med at arbejde sammen i fremtiden .
Tak til jer alle for jeres sttte .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
- ( EN ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er meget beret over jeres invitation til i dag sammen med min britiske kollega , ministeren Mo Mowlam , at markere den aftale , der blev net ved flerpartiforhandlingerne i Belfast langfredag , den 10. april .
Det vil vre rimeligt at sige , som Mo Mowlam gav udtryk for , at den fantastiske velkomst , som aftalen har fet af vores venner i hele verden , og srligt i Den Europiske Union , understreger aftalens i sandhed historiske og vigtige betydning .
Som Mo , vil ogs jeg gerne give udtryk for min dybe taknemmelighed for jeres solidaritet og opmuntring .
Begge kvaliteter vrdsttes i hj grad og tages ikke for givet .
<P>
Det er rimeligt at sige , at aftalen i sig selv er kulminationen ikke blot p to rs vanskelige forhandlinger , men p rtiers flles bestrbelser fra britisk og irsk regeringsside samt fra politiske ledere med visioner og mod .
Jeg skal srligt hylde det fremtrdende parlamentsmedlem , som min ven og kollega , og fra tid til anden  kammerat  , Mo Mowlam , allerede har nvnt , nemlig John Hume .
Jeg vil gerne fastsl min ven og kollega John Humes centrale og afgrende rolle p alle stadier i processen fra start til slut .
Under hele forhandlingsforlbet har den irske regering vret inspireret bde af det europiske ideal og af Unionens konkrete resultater .
Vi er dybt taknemmelige for den afgrende rolle , Unionen har spillet i forberedelsen af fundamentet for aftalen .
Specielt Europa har vist , hvordan ldgammel rivalisering og blodige konflikter kan overgs af nye partnerskabsstrukturer .
<P>
Vi har ogs mttet indse , at for at tilpassse ordene i traktaten om oprettelsen af Kul- og Stlfllesskabet kan et nyt Irland hverken bygges op gennem tvang eller retorik .
Det kan kun ske gennem praktiske resultater , der frst og fremmest skaber gte solidaritet .
Vores erfaring som et lille land i Unionen har vist , at der er mange sektorer , hvor der er sande flles interesser mellem de to dele af en Irland .
Ligeledes her i Parlamentet , har de tre medlemmer fra Nordirland - John Hume , Ian Paisley og Jim Nicholson - til trods for dybe politiske forskelle imellem dem , vret i stand til at samarbejde om mange emner , der er vigtige for dem , de reprsenterer .
EU-strukturer har i sig selv vret en rettesnor for os under forhandlingerne om aftaler vedrrende samarbejde og flles handling i Irland , nord og syd .
<P>
Den Europiske Unions konomiske sttte gennem f.eks. freds- og forsoningsprogrammet og dens bidrag til den Internationale Fond for Irland har vret af afgrende betydning for at gre fredsprocessen til en hndgribelig realitet for mange mennesker og samfund , bde i Nordirland og grnseomrderne p den sydlige del af en .
Vi er vores partnere , Kommissionen og EuropaParlamentet dybt taknemmelige for deres konstante og gavmilde sttte .
Jeg vil gerne gentage Mo Mowlams tilkendegivelse af taknemmelighed over for formanden for Kommissionen , Jacques Santer , og kommissr Wulf-Mathies , Kinnock og Flynn .
Samt over for alle de kolleger , der p den ene eller anden mde hjalp til med og stttede fredsprocessen .
Vi hilser formanden for Parlamentet velkommen i Belfast , og vi hilser srligt Jacques Santer velkommen .
Lad mig som medlem af Udenrigsministerrdet ( almindelige anliggender ) sige , at hans sttte i mandags var uhyre vigtig for den glimrende erklring , der kom ud af det mde .
Det vrdsttes i hj grad .
<P>
Den Europiske Unions konomiske sttte til programmerne har vret fantastisk .
Det europiske eksempel har ogs haft stor moralsk betydning .
Konflikten i Nordirland , der har frt til s mange frygtelige og undvendige ddsfald og kvstelser , har vret en krnkelse mod den flles europiske civilisations vrdier .
Men Europa har vist , at intet samfund er dmt af en eller anden jernhrd historisk lov til at vade rundt i sin historiske trdemlle .
Umiddelbart fr aftalen blev underskrevet , talte lederen af Unionistpartiet i Ulster , David Trimble , om , hvordan aftalen kunne reprsentere en epokegrende afslutning p vores interne kolde krig , hvilket ville vre enormt befriende for ens befolkning som helhed .
<P>
Inden for det sidste rti har vi vret vidne til afslutningen p den kolde krig i Europa og set den erstattet af en ny ra af partnerskab .
Vi har set Berlin-muren blive revet ned og Jerntppet kollapse .
Der er stadig fysiske barrierer mellem samfundene i Belfast .
Der er en grnse mellem nord og syd , men den sande grnse er den , der lber gennem folks hjerter og sind .
Den virkelige forskel er mellem dem , der ser ud i fremtiden , mod nye freds- og samarbejdsomrder , og dem , der hnger fast i fortiden , i de gamle voldshandlinger og splittelser .
Det er det skel , vi nsker at nedbryde .
<P>
Aftalen foregiver ikke at vre endelig og definitiv , men den skaber institutioner inden for hvilke , et nyt forhold baseret p tillid kan blive udviklet og tilbyder bde individuelle og flles garantier om grundlggende interesser og rettigheder for alle .
Som Mo har sagt , er det en kompleks og vanskelig aftale , og den indeholder mange elementer , der i praksis skal ensrettes og gribe ind i hinanden .
Overgangen til ivrksttelse af strukturerne og de indeholdte politikker bliver en udfordrende og vedvarende proces .
P den mde er aftalen lige s meget en mulighed som et resultat .
<P>
Den Europiske Unions fortsatte sttte bliver altafgrende , hvis vi skal kunne imdeg de nye udfordringer i aftalen .
Min regering , sammen med den britiske regering , ser frem til at samarbejde med Kommissionen , Europa-Parlamentet og vores partnere samt til at imdeg udfordringerne om fred og forsoning .
Jeg bifalder derfor mandagens aftale i Rdet ( almindelige anliggender ) om , at Unionen fortsat skal spille en aktiv rolle i fremme af varig fred og velstand i Nordirland .
Som I ved , skal der vre samtidig folkeafstemning i nord og syd den 22. maj .
Nr befolkningen i Irland kommer til valgurnerne , vil de frst og fremmest blive bedt om at stemme for fred .
De br have det indgende eksempel i tankerne , den triumf der tilbydes med Europas transformation .
Jeg er sikker p , at befolkningen vil finde sammen og side om side godkende aftalen og tillade realiseringen af dens store potentiale .
<P>
Jeg vil igen gerne udtrykke min dybe taknemmelighed p egne og min regerings vegne for invitationen fra formanden for Parlamentet til at komme her samt endnu en gang takke jer og jeres kolleger .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=14 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er meget beret over i dag at vre i Parlamentet og deltage i denne debat , der er vigtig og betydningsfuld for os alle i Den Europiske Union .
For knap to uger siden blev der indget en aftale ved flerpartiforhandlingerne i Belfast om Nordirlands fremtid .
Denne aftale krvede betydeligt politisk mod og stor beslutsomhed .
Jeg vil gerne i dag her i Parlamentet , p vegne af Europa-Kommissionen , hylde alle dem , der spiller en rolle i denne fredsproces : den britiske og irske regering , ministeren for Nordirland , dr . Mo Mowlam , og Irlands udenrigsminister , David Andrews , som begge hilses srligt velkommen i dag , partierne i forhandlingerne , senator George Mitchells enestende formandskab samt hans uafhngige formnd - forhenvrende premierminister Harri Holkeri og general John de Chastelain .
<P>
Vi hilser aftalen velkommen , selvom det ikke er vores job at afsige dom over den .
Det er op til befolkningen i det nordlige og sydlige Irland at afgre ved folkeafstemningen den 22. maj .
Men vi kan - som vi altid har gjort det - fortstte med helhjertet at sttte freds- og forsoningsprocessen .
I politik kan der da ikke vre en mere del sag end at forsge at bringe folk sammen til fremme af fred og forsoning - uanset baggrund , rig eller fattig , uanset religion eller etnisk oprindelse , og at forsge at sl bro over hullerne af intolerance og had , at f bugt med frygten og usikkerheden , at opbygge selvtillid og en tro p en ny fremtid og at tilbyde hb , muligheder , frihed , chancen for lykke og chancen for en anstndig fremtid for fremtidige generationer .
Ingen sag er mere del .
At forsge og forsge igen med denne opgave og at vre besluttet p at f succes til slut : Det er det , vi priser i dag .
<P>
Afspejler dette ikke den nd , der symboliserer hele i historien i Den Europiske Union ?
Som engagerede og idealistiske europere er dette s ikke trosbekendelsen i vores hverdag - at bringe alle europiske folkeslag sammen i venskab , fred og forsoning , i en nd af tolerance og gensidig respekt , hvor vi opfylder de vejledende principper i vores traktat ?
Ja , det er vores eksistensberettigelse og vores varige succes .
I dag glder vi os derfor over de fremskridt , der bliver gjort .
Jeg mener , at Den Europiske Union under forhandlingerne , der frte til aftalen , spillede en vigtig rolle p tre mder .
<P>
For det frste har Den Europiske Union srget for et stabilt politisk referencepunkt for begge samfund , et referencepunkt , der har vist , hvordan tidligere delte samfund og delte europiske lande kan samarbejde , have tillid til hinanden og vokse med succes i fllesskab i den moderne verden .
For det andet fordi vores institutioner - Parlamentet , Ministerrdet , det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - alle har srget for vigtige politiske steder , hvor medlemmer af den britiske og irske regering og politikere fra Irland , nord og syd , har kunnet mdes og arbejde konstruktivt sammen om mange emner .
Men den europiske politiske proces har vist , at disse uoverensstemmelser kan lses i mindelighed uden at resultere i ondsindethed eller gensidige beskyldninger .
S vores institutioner har spillet deres rolle .
<P>
For det tredje mener jeg , at vi har spillet en udtalt rolle i en dyb og varig europisk involvering for i bogstavligste forstand at understtte begge regeringers bestrbelser p at opn fred og forsoning .
Det har vi gjort ved hjlp af en tosporet hjlpeforanstaltning med henblik p konomisk og social genopbygning og direkte sttte til forsoning p tvrs af samfund .
I 1988 var vi en stor bidragsyder til den Internationale Fond for Irland .
Alt i alt har vi bidraget med ECU 135 millioner .
Der er blevet skabt 25.000 arbejdspladser .
Efter vbenhvilen i 1994 lancerede vi det specielle freds- og forsoningsprogram i Nordirland og Irlands grnseomrder , et program , som nordirske parlamentsmedlemmer fra Nordirland utvetydigt har stttet .
Dette har vret en stor succes .
<P>
Ved mit nylige besg i Nordirland fik jeg frstehndskendskab til nogle af projekterne , der krer p tvrs af samfund og grnser - f.eks. mit besg p kvindecenteret Shankill ( Shankill Women ' s Centre ) eller da jeg hrte koret Ray of Hope Choir .
Begge var bevgende oplevelser .
Kun f mennesker ved , at det specielle program finansierer ikke mindre end 11.000 projeter , hvilket bringer mere end 2.000 mennesker sammen , en syvendedel af Nordirlands befolkning !
Det er mig derfor en stor glde at kunne bekendtgre i dag , at Kommissionen her til morgen er blevet enig om at foresl yderligere ECU 100 millioner til freds- og forsoningsprogrammet i 1999 i det forelbige budgetforslag .
<P>
Dette bringer det samlede belb til dette program op p ECU 500 millioner over fem r .
Jeg er overbevist om , at EuropaParlamentet sttter dette .
<P>
Lad os heller ikke glemme den rolle andre fllesskabsmidler har spillet : det generelle program for Nordirland under strukturfondene , INTERREG , Urban og andre fllesskabsprogrammer .
Over ECU 1 , 3 milliarder er remrket under strukturfondenes ml nr . 1 til Nordirland .
Vores praktiske bistand til Nordirland har vret konstant , engageret og supplerende .
Vi har srget for vedholdende sttte til alle samfund over en lang periode - og det med rette .
Lad mig tilfje , at freds- og forsoningsprogrammet har fungeret som et laboratorium for nye samarbejdsformer og gennemfrelse af vores strukturfondsprogrammer og en inspirationskilde til en mere decentraliseret gennemfrelse i den nste programperiode .
<P>
Den Europiske Union vil i fremtiden fortsat sttte social og konomisk genopbygning i Nordirland , som vi ogs har gjort det hidtil .
Fllesskabsfinansiering vil vre at finde i den tidlige fase i 1999 sammen med vores forslag om at udvide vores bidrag til fredsprogrammet , og dets virkninger vil kunne mrkes i endnu lngere tid .
Derudover er jeg sikker p , at man ved at samarbejde med begge regeringer , samtlige politiske partier og forskellige meninger vil vre i stand til at finde nye , kreative mder at sttte de nye muligheder p , som en aftale vil medfre .
Jeg kan forsikre jer om vores engagement i den henseende .
<P>
Lad mig afslutte mine bemrkninger denne eftermiddag med at sige , at vi br hylde den irske befolknings store mod , det vre sig i nord eller syd , samt alle dem , der er involveret i fredsprocessen .
Vi sttter de store bestrbelser , der er blevet gjort p vejen mod fred og forsoning .
Og vi fortstter med at give lfte om vores sttte for at underbygge denne strke og modige proces - nu og i fremtiden .
Vclav Havel forsyner mig med de ord og tanker , som jeg har brug for , for at udtrykke mine flelser og afslutte mine bemrkninger denne eftermiddag .
Han sagde  Je crois profondment en la coexistence de communauts rgionales au sein d ' une communaute globale de tous les hommes  .
Det gr jeg ogs .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
<P>
Hr . Hume har ordet for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , jeg m sige , at det glder mig meget , at ledelsen i min egen gruppe har bedt mig tale p vegne af gruppen i dag , fordi jeg er helt sikker p , at strstedelen af befolkningen i Nordirland ville nske , at jeg taler p deres vegne i dag for at give udtryk for deres dybe taknemmelighed over for samtlige europiske institutioner for den store styrke og sttte , de har ydet med henblik p fredsbevgelsen i vores gader .
<P>
Lad mig begynde med at give udtryk for deres taknemmelighed over for og min tak til jer for at reprsentere Parlamentet og komme ud i vores gader for derved at styrke nsket om fred og lysten til fred ved at vise folket p gaden , der i s lang tid er blevet negligeret , at Europa og den vrige verden virkelig bekymrede sig .
Det styrkede i hj grad nsket om fred blandt folket .
Ved at gre dette bygger I videre p det solide fundament , Kommissionen allerede har lagt , og lad ikke nogen mennesker undervurdere dets styrke .
<P>
Da der blev indget vbenhvile , henvendte Jacques Delors sig umiddelbart efter og spurgte , hvad han kunne gre for at hjlpe , og han startede det specielle freds- og forsoningsprogram .
Hans efterflger , Jacques Santer , kom ud i vores gader for at mdes med folket lokalt , og det var naturligvis et fantastisk udtryk for ikke blot velvilje men ogs positiv sttte og styrke til fredsprocessen , at formanden for Kommissionen kom ud blandt folket .
<P>
Den kendsgerning , at hans kollega , kommissren for regionalpolitik med stort ansvar for Nordirland , Monica Wulf-Mathies , ofte er kommet ud i vores gader og har besgt de omrder , der har den hjeste arbejdslshed og har bragt mennesker sammen fra begge sider p flles grund - konomisk genopbygning - har vret en meget vigtig faktor i den helingsproces , som , vi mener , nu er i gang .
Selvflgelig har de to regeringer , der er reprsenteret her i dag og srligt de to personer , der reprsenterer dem , som har vret involveret i udfrligt arbejde under forhandlingerne , der frte til aftalen , lagt enorme krfter i det sammen med tidligere regeringer , der ogs har taget store skridt mod fred i vores land .
<P>
Vi har her , mener jeg , en historisk mulighed for en frisk start , hvor vi kan lade vores frygtelige og tragiske fortid bag os .
Det er en ny start , hvor der ikke vil vre tale om sejr til den ene eller anden part , fordi i splittede samfund er sejre ikke lsninger .
<P>
Hvad vi har her , er en aftale , der understreger og foreslr forlig mellem og respekt for begge befolkningsgruppers identitet og moral og skaber omstndigheder , hvorunder begge grupper kan samarbejde i flles interesse , sledes at fortidens barrierer kan nedbrydes .
Ogs her ser vi Den Europiske Unions store indflydelse , fordi , som jeg ofte har sagt , Den Europiske Union har vret en stor inspiration for tanken om at skabe fred .
Folk taler ofte om Den Europiske Union som konomisk det ene og konomisk det andet , men grundlggende er det , som jeg s ofte har sagt p gaden , det flotteste eksempel i verdenshistorien p konfliktlsning .
<P>
Forestil jer blot for halvtreds r siden : For anden gang i et rhundrede , efter millioner af mennesker er blevet drbt , hvem kunne da have forudset , at vi alle ville st sammen i dag ?
Men det gr vi .
Hvordan blev det gjort ?
Mden indebrer den filosofi , jeg taler om , ikke kun i Nordirland , men i ethvert konfliktramt omrde i verden , fordi nr alt kommer til alt omhandler alle konflikter det samme - de handler om at betragte forskel som en trussel .
<P>
( Bifald ) Befolkningerne i Europa afgjorde den forskel - hvad enten den bestr i race , religion , nationalitet eller etnisk oprindelse - er det en tilfldighed ved fdslen og ikke noget , man skal sls om . Det er noget , man skal respektere .
Hvad angr de filosofiske principper , der skaber fred , oprettede befolkningerne i Europa institutioner - og de tre institutioner er reprsenteret her i dag - som fuldt ud respekterer forskellene mellem befolkningerne .
Ingen i Europa har givet afkald p sin identitet , men , og det er det vigtige punkt , fet dem til at samarbejde ud fra grundlggende flles interesser , som er bde sociale og konomiske , som jeg ofte siger  lader sveden lbe og ikke blodet flyde  , hvorved vi kan nedbryde rhundreders barrierer , og det nye Europa vil have udviklet sig .
<P>
Det er de principper , som gr til hjertet af denne nye aftale , nr man lser den .
De skaber institutioner i Nordirland og mellem nord og syd og mellem Storbritannien og Irland , der respekterer vores forskelle , men som gr det muligt for os at samarbejde ud fra flles interesser baseret p partnerskab , lighed , gensidig respekt , enighed og aftale .
Ved at skabe fundamentet nu , ved at de to regeringer har skabt fundamentet via deres arbejde i forbindelse med denne aftale , lad os da hbe , at den sande helingsproces vil begynde i Irland gennem samarbejde , og at vi kan nedbryde rhundredgamle barrierer af fordomme , og at det nye Irland udvikles p samme mde , som det nye Europa har gjort det , uden sejr til nogen af siderne og i stedet baseret p aftale og respekt for forskellighed .
<P>
Faktisk , hr. formand , efterhnden som det sker , er jeg ikke i tvivl om , at den fortsatte sttte fra Den Europiske Union , EuropaKommissionen og i srdeleshed Ministerrdet , gennem konomisk genopbygning , vil spille en stor rolle i styrkelsen af enigheden , nr vi fortller folket , at der findes et massivt internationalt nske om fred p Den Europiske Unions kystnre  .
Reprsentanterne for alle befolkningsgrupper str over for udfordringen om at udnytte det massive internationale nske og omdanne det til virkelige fordele for folket , og ved at gre det , nedbryde rhundreders barrierer .
<P>
Vi ser i Nordirland frem til fortsat sttte fra vores venner i Den Europiske Union , og vi takker jer for den .
Vi er meget fortrstningsfulde , og jeg ved , at jeg taler p vegne af strstedelen af befolkningen fra begge sider , nr jeg siger , at vi ser frem til permanent at lgge vores fortid bag os .
Nr vi bevger os ind i nste rhundrede , lad det da vre det frste rhundrede i ens historie , hvor der ikke vil vre drab i gaderne , og hvor de unge mennesker ikke flytter udenlands for at tjene til livets ophold .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , der er meget hb og stor taknemmelighed i Irland i disse tider : hb om fremtiden i forbindelse med de to snarlige folkeafstemninger , taknemmelighed over for alle vores venner og kolleger , der gennem rene har ydet os stor sttte .
Der skal ogs lyde lyknskninger til alle dem , der i de sidste par r og srligt i de sidste par mneder har vret direkte involveret i at f denne process til , hvad vi hber vil vre , en god afslutning .
Og srlige lyknskninger til dem , der vlger den lange , vedvarende og tlmodige vej , p trods af de mange skuffelser og store sorger , de har mdt undervejs : Tak , John .
<P>
Under hele denne proces har Europa stet ved vores side .
Ikke kun i forbindelse med konomisk sttte , men ogs i forbindelse med menneskelig og politisk sttte , som vi har fet fra vores besgende kolleger samt den meget virkelige og gte bekymring , der har mdt os p tvrs af alle politiske grupper i Parlamentet .
Denne aftale er et stort skridt , men der er lang vej endnu , som det allerede er blevet sagt af begge ministre , og den lange proces , som jeg mener , vi kommer til at skulle st over for i lbet af de nste par r , er , hvordan vi bringer befolkningen i Nordirland i begge samfund sammen .
Ikke kun samfundene i Nordirland , men lige s vel samfundene i nord og syd , mellem hvilke der desvrre stadig er stor afstand .
Det var ikke kun en fysisk grnse , det var ogs en psykisk grnse , der delte os , og det vil vre vores strste udfordring i lbet af de nste par r .
Der er s mange ting , vi kan gre sammen . Der er s mange store muligheder - lad os udnytte dem .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ud over at hylde samtlige involverede , specielt fremhve de nordirske kvinders bidrag , bde over for hinanden og over for den sydlige del .
Women ' s Coalition bidrog betydeligt til denne process , og jeg mener , de ligeledes skal anerkendes .
Tak til jer , kolleger og tak til alle , srligt Kommissionen og dem , der arbejdede s hrdt p at n til denne store dag .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Allerfrst , hr. formand , vil jeg gerne hylde minister Mo Mowlam og udenrigsminister David Andrews for det meget vigtige personlige bidrag , som de begge har ydet i forbindelse med de forhandlinger , der har frt til fredsaftalen .
Jeg vil ogs gerne komplimentere kommissionsformand Santer og hans kolleger i Kommissionen for den vedvarende sttte , som de har ydet under hele forlbet .

<P>
Det umiddelbare ml er at f aftalen godkendt af vlgerne i begge dele af Irland den 22. maj , og jeg hber , at Europa-Parlamentet kan anbefale vlgerne i begge dele af Irland at godkende aftalen , nr vi vedtager vores beslutningsforslag i morgen tidlig .
Jeg glder mig over , at der er opnet enighed om at nedstte et Nord-syd-rd og om at underbygge rdets funktion med lovgivning i Westminster og Dublin . Nord-syd-rdet vil have en rkke funktioner , som skal sikre et tttere samarbejde mellem de folkevalgte reprsentanter i offentlige myndigheder p begge sider af grnsen , sledes at der kan frigres potentiale til yderligere konomisk vkst og jobskabelse p hele den irske  .
<P>
Den Europiske Union har spillet en meget betydelig rolle i fredsprocessen , isr gennem sin sttte til initiativer , som har forbedret samarbejdet mellem de forskellige befolkningsgrupper .
Der kan endnu opns meget gennem en fortsttelse af disse initiativer i de kommende r , og det er mit hb , at Kommissionen vil indlede drftelser med myndighederne p begge sider af grnsen med henblik p en hurtig vurdering af , hvilke mekanismer der vil vre mest velegnede til at fremme den forsoningsproces , som nu er i gang i Irland .
<P>
Den Europiske Union er selv et bevis p , hvad man kan opn , nr man beslutter at lgge de traditionelle konflikter bag sig og i stedet samarbejde om at finde lsninger p flles problemer .
Befolkningen i Nordirland har vret splittet i mange r .
Begge befolkningsgrupper har lidt under denne splittelse , men nu er der i det mindste en chance for at pbegynde en heling af den splittelse , der stadig eksisterer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Denne eftermiddag er vi vidner til en ganske srlig parlamentarisk begivenhed .
Den er historisk , fordi bde den britiske og den irske regering anbefaler Parlamentet og befolkningen i Irland og p De Britiske er generelt at godkende en unik aftale , som hylder iden om en ny start for Nordirland og dets relationer med omverdenen . Aftalen fra Belfast styrker demokratiets rolle , retsstatsprincippet og forfatningspolitikkens overlegenhed .
Af disse rsager anbefaler De Europiske Liberale befolkningen i Irland , bde i nord og syd , at godkende aftalen . Vi mener , at alle de politiske ledere , som har haft mod til at frigre sig fra fortidens mislykkede politiske klicher , fortjener stor anerkendelse .
<P>
Denne aftale byder p den bedste chance i nyere tid , mske i en hel menneskealder , for som allerede nvnt at sikre et partnerskab , der bygger p enighed , lighed og gensidig respekt .
Vlgerne i begge dele af Irland vil ved folkeafstemninger have magt til at fratage voldens mnd p alle sider enhver form for legitimitet .
Disse folk har aldrig handlet p flertallets vegne , uanset hvad de hvder . Et overvldende  ja  er den bedste mde , hvorp vi kan sl dette budskab fast og sikre varig fred .
<P>
Folk , som i mnedsvis var tavse , ser vi nu rbe hjest og fremfre fortidens gamle og slidte klicher .
Den nye chance skal udnyttes , og vi glder os over den sttte , som hr .
Santer og Kommissionen igen i dag har givet udtryk for .
Det er rart at se , at solidariteten fortsat eksisterer og er blevet styrket .
<P>
Til slut , hr. formand , var det Jean Monnet , der om Europa bemrkede , at vi ikke skaber koalitioner mellem stater , men fllesskab mellem folkeslag .
De Europiske Liberale er af den opfattelse , at Parlamentet ved afstemningen i morgen br anbefale Irlands befolkninger at sige ja til Monnets vision om et fllesskab mellem folkeslag , og det er vores politiske budskab under denne forhandling .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , min gruppe har med stor begejstring , ligesom de vrige grupper i Parlamentet , fulgt den aftale , der den 10. april blev underskrevet i Belfast af den britiske regering , regeringen i Den Irske Republik og de partier , der reprsenterer samfundene i Nordirland .
Det er meget tilfredstillende at konstatere , at fru Mowlam og hr . Andrews kommer her sammen , med den samme filosofi og det samme lfte .
Deres velvijle , fasthed og aftale vkker en stolthedsflelse i EuropaParlamentet .
<P>
Vores gruppe har demonstreret vores forpligtelse over for freden i Nordirland , i den tidligere lovgivning , gennem reprsentanter for Demokratisk Venstre i Irland og gennem nstformand , Gutirrez Daz ' personlige arbejde som ordfrer for den internationale fred i Nordirland og som medlem og formand for Udvalget om Regionalpolitik .
Dette personlige arbejde reprsenterede vores gruppes forpligtelse , for vi er overbeviste om , at der i Irland er mange mnd og kvinder med gode hensigter , mange demokratiske mnd og kvinder , mange mnd og kvinder , som betragter dem selv som europere .
Det er derfor sandsynligt , at de i dag ikke frygter hverken freden eller demokratiet .
Formanden for Kommissionen , hr . Santer , har nvnt det her : Man skal ikke frygte freden .
Risiciene ved freden vil altid vre meget mindre end risiciene ved volden .
<P>
Derfor vil vi som Europa-Parlament aflgge et fast lfte .
Vi vil tilskynde Kommissionen og Rdet til at udvikle alle disse programmer og alle disse solidaritetsplaner , fordi vi nsker at dele resultatet af freden .
Vi nsker , at de europiske reprsentanter fra Irland om nogle r kan hilse venligt p hinanden , og at de arbejder for det samme politiske projekt for demokrati i Europa og for alle befolkningsgrupper i Europa .
Der er forskellige lsninger p ethvert problem og i ethvert land .
Filosofien om at afst fra voldelige handlinger og forpligte sig til fred og dialog er dog til gavn for alle .
Andet kan vi ikke udlede af det .
Vi kan ikke blande flere problemer sammen og foresl en generel lsning , men hvad der forekommer helt klart , er , at den europiske forpligtelse , den demokratiske forpligtelse og afstelsen fra voldelige handlinger er til gavn for alle , og derfor glder vi os i dag over denne aftale og over , at hele den irske befolkning fra nord til syd vil vre europiske , nr freden og en fremtid i demokrati er sikret for deres brn og for fremtiden .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
I alt for lang tid har vi i Storbritannien og Irland kun vret forenet i sorg , og jeg glder mig derfor helhjertet over aftalen , der blev indget langfredag , og jeg byder varmt minister for Nordirland , Mo Mowlam , og vores egen minister , David Andrews , velkommen her i dag .
<P>
Aftalen betegner en udvikling af stor historisk betydning , og den skal stttes af alle , som nsker en ende p denne ldgamle konflikt .
De , som fortsat siger nej , har ingen anden lsning end fortsat vold .
Der kan ikke herske tvivl om , at et ja ved de to afstemninger betyder et ja til at stoppe volden , og det er noget , vi alle br nske .
<P>
De to regeringer har sammen med de fleste af regionens politiske partier opnet enighed om en rkke forslag , der sprnger bde den britiske og den irske nationalismes snvre rammer .
Jeg hber , at vi med tiden kan udarbejde et politisk system , hvor identitet og territorium ikke lngere er de grundlggende kriterier for statsdannelse .
Det politiske mrke i Nordirland skyldtes for en stor del , at Nordirland stod i den lange , mrke skygge , som bde den britiske og irske nationalisme kastede i deres ddbringende kamp .
Kun ved , at de to regeringer tog fat p de vigtigste forfatningsmssige sprgsml , der l bag , blev denne skygge flyttet , og en del af mrket lettede .
<P>
Aftalen , der omfatter en politireform , lsladelse af fanger , sttte til ofre , menneskerettigheder og lovgivning om ligebehandling , er af afgrende betydning og skal modtages med benhed og fantasi .
Vi er alle lige borgere i Den Europiske Union , og som min kollega , John Hume , har udtalt , skal vi lre at behandle hinanden med tilsvarende respekt .
<P>
Blot en enkelt lille advarsel .
Som de er struktureret nu , bidrager det nye parlaments beslutningsprocedurer til at cementere og institutionalisere den aktuelle splittelse .
Der er noget usmageligt ved , at offentlige reprsentanter , der jo skal forestille at reprsentere hele samfundet , flger regler , som i hjere grad bygger p en etnisk gruppering end p demokrati .
Jeg hber , at disse elementer forsvinder fra aftalen , efterhnden som forsoningen slr rod , tilliden vokser , og der begynder at opst en gte demokratisk konsensus .
<P>
Jeg ved , at dette endnu kun er nsketnkning , at det pinefulde skridt vk fra konfliktens vej endnu ikke er taget , men det er isr vigtigt , at vi ikke lader de kvinder , som har gjort s meget for at skabe og bevare et samarbejde p tvrs af befolkningsgrupperne i de konfliktfyldte r , blive udelukket fra fredsskabelsesprocessen .
I den forbindelse vil jeg navnlig takke kommissr WulfMathies for den mde , hvorp hun har struktureret det freds- og forsoningsprogram , der er blevet s dybt forankret i Fllesskabet , som vi har hrt fra Mo Mowlam i dag .
Det har p en afgrende og vigtig mde bidraget til lsningen af denne konflikt , og jeg kan anbefale det til alle , hvor som helst i verden .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min gruppe for , at den giver mig mulighed for at tale p dens vegne ved denne i sandhed historiske lejlighed .
Mske er det , fordi jeg reprsenterer Skotland , som med hensyn til bde geografi og kultur ligner Irland .
Vi havde tidligere samme sprog og kultur som Irland , og vi fler et strkt engagement i alle dele af den prgtige  .
Lovet vre dem , som fandt ordene .
Jeg lste engang , hvad en britisk ambassadr i Dublin havde udtalt , nemlig at dette var et land , hvor ord kan blive til vben .
Under de vanskelige drftelser , der fandt sted , bemrkede jeg , hvor omhyggeligt Mo Mowlam mtte vlge sine ord , og alligevel kom hvert et ord fra hjertet .
Hun spillede en enorm rolle .
Jeg m ogs komplimentere min gamle ven fra 1960 ' erne , John Hume , som har viet sit liv til tlmodige og fredelige drftelser .
Og alle de andre , de tidligere og nuvrende premierministre , politikere som David Andrews , der er til stede her i dag , og David Trimble , for ikke at have givet efter , da mange unionister blev grebet af panik .
<P>
Krigstrtheden har sat ind .
3.600 er dde , heraf er de fleste civile .
Jeg har lst en IRA-mands udtalelse :  Jeg gik ind i IRA , da jeg var 20 .
Nu er jeg i 40 ' erne , og jeg har vret til alt for mange begravelser .
 Efterhnden som krigstrtheden satte ind , begyndte alle klart at indse , at volden ikke frer nogen steder hen .
Alle sider har opgivet standpunkter , som de gik strkt ind for , og lagt traditionelle holdninger bag sig .
De har med John Humes ord skabt og formet nye forbindelser .
Disse fremragende politikere har skabt en hbets vej , og optimisterne har vundet over pessimisterne .
<P>
Der er gjort reelle indrmmelser .
Irland har opgivet kravet om Nordirland , og nationalisterne i Nordirland har accepteret , at der findes en anden lsning for Nordirland end et forenet Irland .
Derfor hylder vi dem alle og Den Europiske Union .
De britiske formiddagsblade kritiserer altid Den Europiske Union .
Til det m jeg sige , at selv hvis det eneste resultat , vi opnede , var fred i Nordirland , havde Den Europiske Union ikke eksisteret forgves .
<P>
Vi har givet alle dele af Irland et samlingssted , hvor de kan mdes uformelt og samarbejde til gavn for hele en .
Irlands tavse flertal nsker fred - lad dem nu stemme for den !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne tilslutte mig den hyldest , der er blevet Dem , kommissionsformand Santer , Monica Wulf-Mathies og andre involverede til del .
I 30 r har den nordirske befolkning ikke haft et normalt samfund , som de kunne have glde af .
I den periode har de lidt alvorligt under utallige onde og modbydelige terrorhandlinger .
Det er ligegyldigt , hvilke bogstaver terroristerne benytter til camouflering af deres ugerninger .
Der er lang vej endnu , for der er stadig folk , som nsker at holde Nordirlands befolkningsgrupper i totterne p hinanden .
Jeg vil gerne i dag understrege min beundring for den nordirske befolkning , som har modstet presset og formet at bevare kontrollen og roen i denne modgang .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at vi , den nordirske befolkning , str i enorm gld til sikkerhedsstyrkerne og Royal Ulster Constabulary , Royal Irish Regiment , det tidligere Ulster Defence Regiment , og hren , som ved mange lejligheder i de sidste 30 r har stet mellem den sunde fornuft og ragnarok .
Jeg m sige , at de ved mange lejligheder ikke har fet den anerkendelse , som de fortjener .
Der er lang vej endnu .
Tro endelig ikke , at alle vores problemer er lst .
Der er mange dybe sr i begge befolkningsgrupper , som vil vre lnge om at hele .
Mange familier vil aldrig komme over deres personlige tab , og det hber jeg , at vi har forstelse for .
<P>
Vi br ikke tro , at denne aftale vil blive accepteret af alle .
Mange af de folk , som jeg reprsenterer , er dybt bekymrede over , at de , som har myrdet og bombet i de sidste 30 r , ikke har nedlagt en eneste kugle eller et eneste gram sprngstof .
Der er mange , som er yderst skeptiske over for disse reaktionre terroristers langsigtede motiver og tvivler p deres vilje til at flge den demokratiske vej .
Den Europiske Union har vret meget konstruktiv i sin sttte i de seneste r .
Det vil krve vedholdende og positiv handling fra Den Europiske Unions side , hvis vi skal kunne genopbygge vores splittede samfund og genskabe den tillid .
Nordirlands fremtid og endelige skbne hviler i hnderne p dem , som lever og bor i Nordirland .
Denne lsning er ikke og m ikke anses for midlertidig ; den er permanent .
<P>
Jeg ved , at der vil komme vanskelige dage .
Vejen til fred vil ikke blive let - det er den aldrig .
Men der kommer et tidspunkt , hvor man m gribe chancen .
Det er altid lettest at sige nej , at nedbryde og delgge .
Den vanskelige vej fremad er at sige ja og tage imod udfordringen og skabe en ny fremtid for hele Nordirlands befolkning .
<P>
Nordirerne er et varmt og gavmildt folk .
De fortjener en bedre skbne , end de har haft .
Fremtiden er i deres hnder .
De beslutter sig , de stemmer , og jeg er sikker p , at de trffer et klogt valg .
Jeg prvede tidligere i dag meget ihrdigt at opn enighed om et flles beslutningsforslag .
Det kunne desvrre ikke lade sig gre p grund af Den Socialdemokratiske Gruppes holdning .
Det er en drlig start .
Jeg hber , at den tnker sig om en ekstra gang og indtager en mere positiv holdning i fremtiden .
Hvis vi ikke kan opn enighed om et flles beslutningsforslag her i Parlamentet , gr vi vanskelige tider i mde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg taler p vegne af de mennesker i Nordirland , der ikke lngere selv kan tale .
De kunne tale , da de valgte mig med stort flertal - sdan har det vret , hver gang jeg er blevet valgt til dette Parlament - og meget stor valgdeltagelse .
Og hvorfor kan disse folk s ikke tale ?
Fordi de er blevet slagtet og drbt af IRA og andre skaldt loyalistiske grupper .
Jeg ved ikke , hvor mange af de tilstedevrende her i Parlamentet i dag der har lst aftalen eller ved , hvad den indeholder , men visse af de ting , som nogle talere har tilskrevet den i dag , indeholder den i hvert fald ikke .
De kan ikke have lst den .
<P>
Det foresls , at alle ikke-omvendte terrorister skal lslades inden for 24 mneder .
Ministeren siger , at forslaget er baseret p retfrdighed , og at det kun har vindere .
Hvem er det , som vinder , og hvilken slags retfrdighed taler vi om ?
Jeg har ikke tid til at tale om ret mange i dag , men jeg vil gerne give et enkelt eksempel .
I 1993 - det er ikke ret lnge siden - blev Paul Magee fra Belfast dmt for drabet p betjent Glen Goodman i Tadcaster i det nordlige Yorkshire .
Han var ogs medlem af IRA ' s aktive enhed , der fik genavnet M60-banden , efter at de havde drbt fem medlemmer af sikkerhedsstyrken i Belfast .
Det er den type hrdede terrorister , som skal slippes ls p Nordirlands gader .
<P>
Foran mig har jeg kopier af en liste over alle de politibetjente , som de har myrdet i deres kamp .
Her har vi alle disse unge mnd , der har givet deres liv for at forsvare bde den romersk-katolske og den protestantiske befolkning i Nordirland , alle myrdet af IRA .
Og de , som sidder inde for mordene , skal lslades inden for 24 mneder .
Men der er n undtagelse .
I Irlands sydlige del , hvor et medlem af republikkens politistyrke blev skudt , har regeringen gjort det klart , at de ansvarlige ikke vil blive omfattet af amnestien .
Jeg sprger : Hvad er forskellen mellem ham og de medlemmer af Royal Ulster Constabulary , som kmpede og dde for at forsvare det nordirske folk ?
Hvad er forskellen ?
<P>
En eller anden her i Parlamentet hvdede , at dette er fred .
Nr disse gangstere lslades , vil de have adgang til det strste terrorvbenarsenal i hele den vestlige verden - ikke t skydevben , ikke t gram sprngstof er blevet afleveret - og nr de ikke fr , hvad de nsker , vil de ikke lade det g ud over dette Parlament eller Europas befolkning , men over det hrdt prvede nordirske folk .
En eller anden sagde : Frygt ikke freden .
Sig det til enkerne .
Sig det til de forldrelse .
Sig det til de nedslagtede i Nordirland .
Hvordan kan de sove roligt , nr de ved , at de , som myrdede deres venner og slgtninge , skal slippes ls p gaderne med adgang til mordvben ?
Dette er en alvorlig sag .
<P>
Lad det nordirske folk tale .
Regeringen bruger IEP 3 millioner p at vinde denne afstemning .
Men Ulsters befolkning lader sig ikke kue eller bestikke .
Og nr de oplader deres rst , fr vi det gte Ulster at hre .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , befolkningen i Nordirland og i hj grad Storbritannien og republikken Irland har , som vi netop har hrt , lidt alvorligt under konstante terrorhandlinger i de sidste over 25 r .
Det har ganske givet vret hrdt for dem , som det er get ud over .
Men nu - og her m jeg erklre mig uenig med hr . Paisley , som jeg p mange mder respekterer hjt - er der takket vre den britiske og irske regerings utrttelige bestrbelser , takket vre vores parlamentskolleger , takket vre Kommissionen , virkelig grund til at fatte hb .
Jeg mener oprigtigt , at det er en ny start for Nordirland , som vi skal bygge videre p .
Som britisk konservativ vil jeg gerne udtrykke hb om , at befolkningen bde nord og syd for grnsen godkender aftalen .
<P>
Der vil uundgeligt vre uafklarede sprgsml , som giver anledning til berettiget bekymring .
Under forhandlingen af dette beslutningsforslag forsgte jeg at f indsat henvisninger til dem , men mine kolleger var ikke enige .
Samtidig har jeg underskrevet kompromisbeslutningsforslaget , fordi det er en chance for at lade sdanne sprgsml komme til udtryk .
Jeg m ogs bede om Deres overbrenhed p to meget vigtige punkter .
Jeg tnker p sprgsmlet om nedlggelse af vben , ikke kun i Nordirland , men ogs i republikken Irland og mske andre steder .
Desuden er der lsladelsen af dmte fanger og i vrigt , men ikke uvsentligt , Royal Ulster Constabularys fremtid .
De hrde kendsgerninger er , at terrorgrupperne fortsat er godt bevbnede , og der sker desvrre - og det br Parlamentet vre opmrksomt p - stadig mord nsten hver dag , selv nu .
Det br vi vre opmrksomme p .
Befolkningen i bde Det Forenede Kongerige og Irland kan ikke undg at blive bekymret , hvis morddmte fanger sttes p fri fod , inden de har afsonet deres straf , som tilsyneladende er tilfldet . Jeg vil gerne bede de tilstedevrende ministre give tilsagn om , at disse sprgsml vil blive undersgt grundigt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke mine kolleger , fordi de har givet mig mulighed for at sige nogle f ord p denne dag , som er en historisk dag for Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne lyknske alle dem , som har medvirket til at skabe fred og udarbejde langfredags fredsaftale .
I srdeleshed vil jeg gerne byde vores egen udenrigsminister , David Andrews , og minister Mo Mowlam , som begge har spillet en afgrende rolle og tilbragt lange og vanskelige timer med forhandlinger , der har kulmineret i denne aftale , velkommen til Europa-Parlamentet .
Parlamentet , Kommissionen og isr Kommissionens formand og kommissrerne Wulf-Mathies , Flynn og Kinnock har hele tiden stttet bestrbelserne p at n til en fredsaftale og vist deres sympati , og de har lbende ydet en positiv og praktisk indsats gennem Den Internationale Fond og Freds- og Forsoningsfonden , og jeg er overbevist om , at Parlamentet varmt vil godkende Kommissionens henstilling om , at der afsttes yderligere IEP 100 millioner inden dette rs budget .
<P>
Jeg ved , at Unionen fortsat vil sttte processen , og det er bydende ndvendigt .
Men det br man p nuvrende tidspunkt gre ved at give ml 1-status p tvrs af grnsen .
Dette vil give prioritetsadgang til europiske midler til egns- , social- , landbrugsog fiskeriudvikling - og jeg understreger p tvrs af grnsen .
Dette vil skabe yderst ndvendige arbejdspladser til de mange arbejdslse i regionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg som reprsentant for grnseregionen gerne forpligte mig til at fremme fredsprocessen p en positiv og praktisk mde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , ved at hjlpe med at lse problemer som dem , der eksisterer i Nordirland , viser Europa sin store vrdi for den enkelte borger . Den tanke , som ligger bag Den Europiske Union , er ikke alene tanken om fred , men tanken om , at det , som forener os - vores flles menneskevrd - er vigtigere end det , der skiller os .
Denne grundlggende tanke er sammenfattet i et digt af min landsmand Robert Burns :  A man ' s a man for a ' that  . Hvis man havde lyttet til dette Parlament for 14 r siden , ville de tanker , som vores tidligere danske kollega Niels Haagerup fremfrte , mske have vundet fodfste .
Hvis det forslag , som blev forelagt Downing Street i begyndelsen af 1980 ' erne , om et ungdomsforum for De Britiske er efter samme model som Europardets eller EU ' s Ungdomsforum , var blevet vedtaget , havde vi vret meget nrmere freden .
<P>
Jeg glder mig over formandskabets anerkendelse af den rolle , som Den Europiske Union og andre har spillet for opnelsen af denne historiske aftale . Jeg hber , at Unionen kan tjene som eksempel for Nordirland p , at man kan opn s meget mere i fllesskab end hver for sig .
Jeg ser frem til den dag , hvor ministrene ikke taler om de to befolkningsgrupper i Nordirland , men om Nordirlands befolkning . Mit parti i Nordirland - Alliancepartiet - har arbejdet utrtteligt p at skabe et udelt samfund .
Det er passende , at Den Europiske Union supplerer og underbygger fredsprocessen gennem Freds- og Forsoningsfonden .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil ogs gerne i den korte taletid , jeg har , hilse aftalen velkommen og sige , at jeg oprigtigt hber , at den vil f sttte af et stort flertal i den irske befolkning i bde nord og syd .
Jeg vil naturligvis gerne isr komplimentere John Hume for den tid og de krfter , som han har investeret i denne aftale .
Desuden skal det anerkendes , at det frst og fremmest var David Trimbles fortjeneste , at det lykkedes at f strstedelen af Nordirlands unionister til at slutte op omkring aftalen , og jeg vil ogs gerne takke et andet medlem af dette Parlament , Jim Nicholson , for hans betydelige sttte og indsats i forbindelse med David Trimbles bestrbelser .
<P>
Jeg vil ogs gerne mindes alle Storbritanniens og Irlands tidligere premierministre , som har gjort en enorm indsats , og jeg tror , at deres bidrag er en af rsagerne til , at denne aftale er kommet i stand .
Ogs den amerikanske prsidents bestrbelser p dette omrde fortjener anerkendelse .
Han ydede et stort bidrag lige til det sidste , og jeg mener , at det , som USA her har gjort , ogs viser Europa , hvad en stormagt kan opn i verden gennem sin indflydelse og sit gode diplomati .
<P>
Vi vil gerne isr takke EU for den diskrete og uptrngende rolle , som den har spillet i Nordirland , for at danne en ramme , der har givet irske og britiske ministre mulighed for at samarbejde om den flles landbrugspolitik , for de flles politikker , som er fundamentet for det indre marked , hvor befolkningen i nord og syd nu samarbejder uden en grnse , der forhindrer dem i at vokse sammen og samarbejde og handle med hinanden .
Det har Europa gjort for os , og det er en stor prstation .
<P>
Jeg vil gerne takke Jacques Santer og Monica Wulf-Mathies , som har vret EU ' s ansigt udadtil i Nordirland , og jeg hber , at vi kan fortstte med at yde den sttte , som vi hidtil har gjort , og som har betydet s meget .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg har jo vret politiker i begge dele af Irland , s jeg er kun alt for godt klar over vanskelighederne ved at forsge at forhandle en aftale , som er acceptabel for alle konfliktens parter .
Langfredags aftale er en historisk sejr , og jeg lyknsker af hele mit hjerte alle dem , som har bidraget til den , bde regeringerne og partilederne , isr John Hume , som er blevet hyldet her i dag , John Alderdice og navnlig David Trimble , som havde mod til at fre unionisterne til forhandlingsbordet og f dem til at indg en hderlig aftale med deres medborgere i Nordirland .
Jeg vil gerne sige til hr . Paisley , der talte om de stemmer , som han havde fet , at n stemme for fred og forsoning og en ende p konflikten er mere vrd end tusind stemmer for en fortsttelse af konflikten .
<P>
I betragtning af , hvor komplekst problemet er , vil alle uvgerligt have betydelige forbehold over for en eller anden del af aftalen .
Der er imidlertid tale om en pakkelsning , og man kan ikke bare udvlge sig de dele , man helst vil have - valget str mellem at godkende pakken i sin helhed eller at forkaste den .
Hvis det vrste skulle ske , og aftalen bliver forkastet , skal vi gennem endnu 20 rs forhandlinger , som vil resultere i en lignende pakkelsning og de samme forbehold , som allerede er fremfrt .
En lignende aftale blev forelagt i 1974 , for 25 r siden , og tusinder har mttet d og lide forgves . Vi m ikke dmme det britiske og irske og isr det nordirske folk til endnu en periode i voldens tegn .
<P>
Jeg sttter kraftigt denne aftale . Den er rimelig og hderlig og br helhjertet godkendes i begge dele af Irland .
Det er passende , at Europa-Parlamentet fr lejlighed til at godkende den . Dette Parlament reprsenterer symbolsk to verdenskriges konflikt og mange andre europiske uoverensstemmelser , og lad os hbe , at vi kan vre et eksempel for den nordirske befolkning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Jeg er glad for at f lejlighed til at give udtryk for min helhjertede sttte til denne historiske aftale , der skaber et helt nyt grundlag , som bygger p partnerskab , enighed og gensidig respekt , for de interne forhold i Nordirland , forholdet mellem de to dele af Irland og forholdet mellem Irland og Storbritannien .
<P>
Siden undertegnelsen af Rom-traktaten er det lykkedes Den Europiske Union at skabe et forum , hvor EU-medlemmerne stter sig til forhandlingsbordet og drfter deres indbyrdes forskelle uden at gribe til vold .
Denne aftale er et resultat heraf .
<P>
Jeg glder mig over den nordirske befolknings historiske chance for at lse deres uoverensstemmelser alene med demokratiske og fredelige midler .
Jeg modstter mig kraftigt brugen af eller truslen om magt til opnelse af politiske ml .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle de politikere , der har medvirket under denne lange og smertelige proces , som har omfattet skiftende regeringer p begge er , og jeg vil navnlig rose de nordirske politikere , hvis ekstra indsats har gjort , at vi er , hvor vi er i dag , for deres mod .
Desuden vil jeg gerne takke Den Europiske Union for dens konstante sttte og opmuntring .
Jeg hber , at denne sttte viderefres i en praktisk form .
<P>
I min funktion som folkevalgt reprsentant tilslutter jeg mig aftaleparternes anbefaling til befolkningen i Irland , bde i nord og syd , om at godkende aftalen .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Fru Mowlam har ordet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Mowlam .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Gruppen for Etik , Videnskab og Nye Teknologier
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om sprgsml i forbindelse med arbejdet i Den Europiske Gruppe for Etik , Videnskab og Nye Teknologier .
<P>
Hr . Santer har ordet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Santer">
Hr. formand , de herrer og damer parlamentsmedlemmer , det glder mig i dag at kunne prsentere en ny europisk Gruppe for Etik , Videnskab og Nye Teknologier som efterflger af Gruppen af Rdgivere i Bioteknologisk Etik .
<P>
Dette initiativ er opstet som flge af Kommissionens interesse for alle videnskablige og teknologiske emner , der rejser etiske sprgsml .
Afslutningen p rhundredet er kendetegnet ved bemrkelsesvrdige nye videnskaber og teknologier , og dette isr inden for to omrder , nemlig biologi og information .
Disse udviklinger betyder store ndringer bde med hensyn til samfundet generelt og med hensyn til den enkelte borgers hverdag .
Fremskridtsperspektiverne er enorme med hensyn til beskftigelse , vkst og forbedring af levestandarden .
Alligevel giver disse perspektiver anledning til en frygt , der er forbundet med fremskridtets hastighed og teknologiernes globale dimension .
Derfor er det nu mere end nogensinde ndvendig med en etisk opflgning for at srge for , at de opnede fremskridt harmonerer med de grundlggende vrdier og den menneskelige vrdighed .
<P>
Allerede p et tidligt tidspunkt var Parlamentet optaget af at tilfje en etisk dimension til videnskaben og til de anvendelser , der fulgte fremskridtene inden for omrdet .
Jeg er overbevist om , at oprettelsen af en etisk gruppe stemmer overens med Parlamentets bekymringer .
Jeg ville gerne prsentere Den Europiske Etiske Gruppes nye egenskaber , som er en fortsttelse af den foregende gruppes egenskaber .
I denne anledning vil jeg gerne fremhve den gamle gruppes og isr gruppeformand fru Nolle Lenoirs rolle og kompetence . Gruppen var p bemrkelsesvrdig mde i stand til at fuldfre sin opgave , bl.a. ved at fremme dialogen mellem vores institutioner .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne minde om de flles karaktertrk mellem den gamle og den nye gruppe .
Disse karaktertrk er klassiske for en etikgruppe .
I lighed med den foregende gruppe er den nye gruppe rdgivende , uafhngig , multidisciplinr og multinational .
<P>
Den er rdgivende , fordi dens primre opgave er at udarbejde udtalelser til Kommissionen , der ikke er bindende , og som p en hensigtsmssig mde baner vejen for beslutningerne .
<P>
Den er naturligvis uafhngig , eftersom den hverken reprsenterer en konomisk eller politisk magt .
Derfor er hver af dens medlemmer udvalgt personligt efter vedkommendes omdmme og kompetence . Derfor er gruppen sammensat af 12 eksperter , et antal som netop ikke svarer til antallet af medlemsstater .
Gruppen kan frit organisere sit arbejde .
I kraft af en ny bestemmelse skal gruppen i vrigt vedtage sin forretningsorden i lbet af maj mned .
<P>
Endelig er gruppen multidisciplinr og multinational .
Alle medlemmerne har hver deres indfaldsvinkel , som varierer alt efter deres speciale : videnskab , lovgivning eller humaniora .
Gruppens flersidighed er ligeledes vrdifuld for den etiske betragtning .
<P>
Men hvad er den nye gruppes vigtigeste karakteristika ?
Jeg mener , at der er tre : Den frste nyhed er udvidelsen af gruppens aktivitetsomrde .
Sledes var den foregende gruppe solidt forankret i bioteknologiens omrde .
Bioteknologien har fortsat en central rolle i den videnskablige udvikling og er hermed ogs central for vores bekymringer .
Kloning var det strkeste billede p dette , men der er behov for at g endnu videre .
Hvordan kan man vre uberrt af informationssamfundets udvikling og beskyttelsen af menneskets vrdighed p Internettet , eller rettere , hvordan kan man undlade at reagere p den frygt , der er opstet i forbindelse med adgangen til personlige genetiske data eller banker for menneskeligt vv .
<P>
Vi ville tage disse nye udfordringer op ved at give gruppen til opgave ogs at beskftige sig med udviklingen inden for videnskaben generelt , herunder forskning og informationssamfundet .
Disse nye kompetencer skal bygge p en passende ekspertise .
Dette er den anden nye egenskab i gruppen , hvis medlemsantal er get fra 9 til 12 medlemmer , der udpeges for tre r .
<P>
Til sidst , og denne tredje nyhed er af en vis betydning , skal gruppen arbejde i endnu tttere samarbejde med de andre institutioner .
Gruppen hrer ganske vist under Kommisssionen og sender sine henstillinger til Kommissionen .
Jeg forstr dog godt de andre institutioners nske om at have adgang til eller deltage i de betragtninger , gruppen fremstter .
Europa-Parlamentet gav udtryk for et nske herom i sin beslutning af juni 1997 .
Personligt opmuntrer jeg gruppen til at fortstte med den dialog og gennemsigtighed , som den foregende gruppe indledte .
P dens initiativ blev der organiseret adskillige debatter med aktiv deltagelse af Deres institution , og disse debatter har fremmet et frugtbart samarbejdsklima .
Jeg lgger sledes srlig vgt p , at enhver udtalelse omgende sendes til Dem og til Rdet .
Det er denne tanke , der ligger bag , nr Kommissionen p mit forslag har opfordret Europa- Parlamentet og Rdet til at prcisere de forskellige temaer , som burde vre genstand for en undersgelse eller en udtalelse fra gruppen .
Jeg vil gerne understrege , at denne nye mulighed for at indbringe en sag er en fornyelse , der ikke er set tidligere .
<P>
Hr. formand , vi har brug for en europisk Gruppe for Etik .
Dens udtalelser vil vre vrdifulde for udarbejdelsen og gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen .
I denne sammenhng vil jeg gerne minde om , at den gamle gruppe i 1991 muliggjorde en udvidelse af debatten til europisk plan ved at involvere de berrte parter , herunder den brede offentlighed .
Den var i stand til at forene den videnskabelige ekspertise og offentlighedens forstelse for , hvad der str p spil i denne forbindelse , hvilket er vanskeligt med hensyn til etik .
Jeg er overbevist om , at den europiske Gruppe for Etik vil fortstte denne vigtige opgave .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , jeg takker hr . Santer for at komme og personligt prsentere denne europiske gruppe for bioetik , som i vrigt er tilknyttet Kommissionens formandskab .
Vil De samtidig tillade mig , inden jeg stiller mit sprgsml , at takke Gruppen af Rdgivere i Bioteknologisk Etik , ledet af fru Lenoir , for sit gode arbejde , og isr for den hjlp , den har ydet institutionerne i forbindelse med direktivet om patenterbarhed for bioteknologiske opfindelser i kraft af prcise , kortfattede og velfunderede udtalelser .
<P>
Den nye gruppe , som De netop har prsenteret , hr. formand , er en udvidet gruppe med vidtrkkende kompetencer .
De ved , at Parlamentet havde foretrukket et tvrinstitutionelt udvalg for mere prcist at orientere vores samlede arbejde , ikke med henblik p de individuelle patentansgninger , det har vi aldrig bedt om , men for at denne institution kunne tillgges strre betydning end at vre en simpel rdgivningsinstans for Kommissionen .
<P>
De havde juridiske indvendinger mod dette , som jeg forstr , og som jeg bjer mig for .
Ikke desto mindre har jeg flgende sprgsml : Hvordan vil Europa-Parlamentet i praksis kunne stille sprgsml til denne nye gruppe , og vil der vre en form for filter fra Kommissionen , som vil vre til hinder , om jeg s m sige , for det samarbejde , vi kunne forvente ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Santer">
Jeg takker hr . Cot for hans sprgsml .
Det er rigtigt , at vi tillgger det stor betydning , at Parlamentet har alle muligheder for at kontakte gruppen , og sledes er det vores opfattelse , at det frit kan vlge , hvorledes det vil stille sprgsml til gruppen .
Det er naturligvis Parlamentets ret at beslutte retningslinjerne for denne procedure , men fra vores side er der intet filter , som De sagde , til hinder for Europa-Parlamentets anmodninger .
Det er udelukkende op til Parlamentet at beslutte , hvordan det har tnkt sig at kontakte gruppen .
Det vil vi ikke blande os i .
Men De kan muligvis udvikle en procedure , det er op til Dem at beslutte , for jeg vil ikke blande mig i Deres interne procedurer .
Under alle omstndigheder er gruppen ben , og dens medlemmer har erklret sig villige til at samarbejde s aktivt som muligt med de andre institutioner og isr med Parlamentet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , jeg vil med det samme tilslutte mig det sprgsml .
Vi nedsatte jo i sidste uge efter Parlamentets og parlamentsformandens nske en arbejdsgruppe om bioetik i Forskningsudvalget .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvorledes De ser p samarbejdet mellem Kommissionens gruppe for etik og den etikgruppe , som nu har konstitueret sig officielt i Forskningsudvalget .
<SPEAKER ID=39 NAME="Santer">
Hr. formand , selvflgelig er denne Gruppe for Etik parat til at samarbejde aktivt med de andre grupper , som fungerer her .
Det er , som jeg sagde , en uafhngig og neutral gruppe , som er knyttet til Kommissionen , men den vil selvflgelig vre ben for at sikre et tt samarbejde med alle de andre organer , som vil blive skabt p grundlag af andre initiativer og andre lovgivningsmssige procedurer .
Dette forekommer mig at vre en selvflge .
Et koordineringsarbejde br ligeledes garanteres inden for disse forskellige grupper .
Sledes vil gruppen ganske bestemt undersge alle sprgsml , der fremlgges for den af mere specielle og specifikke grupper , der er blevet oprettet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Under frstebehandlingen af patentdirektivet krvede Europa-Parlamentet nedsttelse af et etisk udvalg , der skulle vurdere alle bioteknologiens aspekter , isr i forbindelse med patenter .
Kommissionens reaktion er ikke , hvad Parlamentet bad om . Vi bad Kommissionen om at forelgge forslag for Europa-Parlamentet , men Kommissionens reaktion har vret at udvide sit eksisterende udvalg .
<P>
En bioteknologisk evaluering er ikke det samme som en evaluering af patentansgningers etiske konsekvenser .
Som eksempel kan jeg nvne , at man ved hjlp af bioteknologi skaber helbredende behandlinger , som skal komme patienterne til gode .
Det er dog ikke ndvendigvis i patienternes interesse at tage patent p disse behandlinger , og det kan vre forbudt af hensyn til almenvellet , bl.a. for at bevare lgernes ret til at behandle uden af vre afhngige af en monopolleverandr eller forskernes ret til at udvikle alternative behandlinger p grundlag af samme genetiske materiale .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissionsformand Santer : Hvordan kan udvalget prve de etiske aspekter af bioteknologiske opfindelser , som Parlamentet nsker , nr dets befjelser kun omfatter en undersgelse af de grundlggende etiske principper og ikke en undersgelse af de individuelle sprgsml , som patentansgningerne giver anledning til ?
Hvor mange timer og ressourcer vil der blive afsat til detaljeret prvning af bioteknologiske opfindelser ?
Hvilke ressourcer vil der blive afsat til omfattende offentlige hringer om vsentlige etiske sprgsml ?
<P>
Vi har nu hrt om adgang , men adgang er ikke , hvad Parlamentet nskede . Vi nsker , at udvalget skal afgive en direkte udtalelse til Parlamentet om specifikke sprgsml .
Vil medlemmerne f direkte adgang til at bede udvalget afgive udtalelse om et specifikt sprgsml , uden at det skal g gennem Kommissionen ?
Tak .
<SPEAKER ID=41 NAME="Santer">
Frst og fremmest vil jeg gerne understrege , at gruppen er et rdgivende organ , der har til opgave at undersge generelle sprgsml med hensyn til grundlggende etiske principper .
Derfor er det ikke meningen , at den systematisk skal afgive udtalelser om enkeltstende tilflde , som f.eks. den etiske dimension ved en patentansgning eller tilladelse til at markedsfre et specielt produkt .
Gruppens opgave er at undersge samtlige sprgsml , som jeg har sagt , i lyset af grundlggende etiske principper .
Under alle omstndigheder vil den ogs kunne undersge andre sprgsml .
Det er alts muligt at give Gruppen for Etik til opgave at vurdere alle de etiske aspekter , der er forbundet med bioteknologi .
Det drejer sig allerede om en begrnsning af befjelser , men det kan heller ikke nytte , at gruppen overbebyrdes af de opgaver , den bliver stillet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg er lidt bange for , at denne nye gruppe mske vil f en noget vag opgave i og med , at mandatet er blevet udvidet .
Jeg vil derfor sprge , om man kan tnke sig , at gruppen ogs giver generelle rd til andre , det vil sige en fiche d ' impact d ' thique , som man ville kunne tnke sig ved bedmmelse af alle politiske sprgsml .
Jeg hber f.eks. , at vi kunne undg en situation , hvor der bruges konomiske argumenter ved bedmmelsen af menneskevrdier , hvilket af og til er sket i tidligere faser her i Europa .
Hvordan har Kommissionen tnkt sig at srge for , at arbejdet bliver vel afgrnset , og at der tages etiske synspunkter med ind p andre omrder , f.eks. ved denne bedmmelse ?
<P>
Endelig vil jeg sige , at det var gldeligt at hre , at vi omgende fr disse udtalelser fra gruppen og ikke behver at njes med trersrapporter .
Jeg vil forvisse mig om , at vi omgende fr udtalelser fra gruppen .
<SPEAKER ID=43 NAME="Santer">
) Jeg deler overhovedet ikke det rede parlamentsmedlems bekymring .
Gruppen har allerede erfaring fra tiden under fru Lenoirs formandskab , og dens arbejde blev vrdsat .
Vi har udvidet dens kompetence til andre sprgsml , og dens medlemsantal er sat op .
Medlemmerne er uafhngige , hjt kvalificerede , velrenommerede , og deres ekspertise gr det muligt at klare udvidelsen af aktivitetsomrder .
Desuden gr gruppens meget vsentlige pluralisme det muligt at garantere en etisk betragtning , der er tilpasset den vifte af sprgsml , gruppen kan blive stillet overfor .
Alle udtalelser videresendes i vrigt omgende , og ikke kun med en rapport hver fjerde mned .
<P>
Desuden vil Deres sprgsml om tttere forbindelser til Europa-Parlamentet kunne tages op p nste mde mellem gruppeformanden og formanden for Europa-Parlamentet , og ved denne lejlighed - jeg tror , at det er den 29 april , alts i morgen - vil det ligeledes vre muligt at diskutere samtlige sprgsml med formanden , sfremt De fortsat har bekymringer med hensyn til gruppens drift .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Der findes planter , der er genetisk forprogrammerede til formentlig kun at holde i n sson , hvorefter de dr , og den pgldende landmand er ndt til at kbe nye hos leverandren .
Jeg mener , at det giver anledning til et etisk sprgsml , hr. formand , og jeg vil derfor gerne sprge , hvordan jeg som parlamentariker kan opn en udtalelse fra dette nye udvalg ?
<P>
Hr. kommissionsformand Santer , De kender min bekymring i forbindelse med dette sprgsml , for jeg sendte Dem jo en fax i mandags , hvori jeg spurgte , hvordan jeg som parlamentariker kunne opn en udtalelse fra det nye udvalg .
Det kunne jeg godt tnke mig , og jeg er klar over , at der ikke findes nogen gldende regler , og at situationen derfor kan vre lidt vanskelig .
Ikke desto mindre vil jeg meget gerne hre Deres rd .
<SPEAKER ID=45 NAME="Santer">
Jeg kan bekrfte , at jeg faktisk har modtaget Deres sprgsml om dette emne , og jeg kan ligeledes bekrfte over for Dem , at jeg omgende videresendte Deres brev til gruppen , som vil trffe en afgrelse .
Det er nu gruppens opgave at organisere sit arbejdet for at give Dem et svar .
Jeg lgger vgt p , at proceduren ikke m blive for tung , og at parlamentsmedlemmerne kan tage direkte kontakt til gruppen .
Derfor svarede jeg lige fr p et sprgsml af hr . Cot , at det er Europa-Parlamentets opgave at fastsatte en procedure for at gre det muligt for medlemmerne at henvende sig direkte til gruppen .
Vi har ingen problemer med at acceptere sdan en procedure .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg takker formand Santer for hans personlige engagement i dette sprgsml .
Hr. formand Santer , vi var jo ikke helt tilfredse med den oprindelige gruppes arbejde .
Det viste debatten her ogs i fjor .
Men jeg tror , at vi takket vre optagelsen af nye medlemmer og takket vre get pluralitet i gruppen ogs vil blive mere tilfredse med arbejdet .
Set ud fra min synsvinkel var det et problem , og det trdte navnlig frem i forbindelse med udtalelsen om kloning af mennesker , at der ikke var tilstrkkelig tid til en harmonisering med de videnskabelige institutter , som i Europa arbejder inden for omrdet etik og videnskab .
Mit sprgsml er : Hvorledes vil gruppen for fremtiden - f.eks. gennem en frstebehandling , som efterflges af , at de institutter , der arbejder inden for det pgldende omrde , inddrages i arbejdet og dernst en andenbehandling - inddrage det arbejde , der udfres i Europa , og som for en dels vedkommende stttes af Kommissionen , i denne rdgivende gruppes arbejde ?
<SPEAKER ID=47 NAME="Santer">
Hr. formand , gruppens arbejde , svel som den foregende gruppes arbejde , kan sikkert ud fra et videnskabeligt synspunkt sammenlignes med det arbejde , der er blevet udfrt af etiske grupper i andre lande .
Jeg hber , at arbejdet vil kunne sammenlignes med det arbejde , der udfres p national plan .
Vi kan alts ikke krve mere af den gruppe , vi har oprettet , end af de grupper , der er oprettet p national plan .
rligt talt kan man ogs kritisere dem , men eftersom ingen er fuldkomne , s lad os njes med at have en procedure og lade gruppen arbejde fuldkommen uafhngigt .
Vi nsker en uafhngig gruppe , s lad os bestrbe os p , at gruppemedlemmerne garanteres denne uafhngighed .
Vi har udnvnt dem , og vi har udvalgt dem .
Jeg tror , at der er meget dygtige personer med i gruppen , som hver for sig er specialiceret inden for et srligt omrde .
Lad gruppen arbejde selvstndigt uden nogen indblanding i sit arbejde , for ellers kan den ikke vre uafhngig .
<P>
P den anden side er der ingen tvivl om , at gruppen vil omgive sig med alle de videnskabelige rd og ganske bestemt stte sig i forbindelse med udenlandske videnskabelige institutter .
Der vil ganske sikkert finde samarbejde sted i denne henseende , og jeg hber at resultaterne af gruppens arbejde vil kunne kaste lys ikke bare over Kommissionens arbejde , men ogs de andre institutioners arbejde og sledes ogs Europa-Parlamentets .
Men sprg mig for guds skyld ikke om , hvilke procedurer der skal glde for gruppen , for sledes ville den kre fast i en bestemt fremgangsmde og miste den ndvendige uafhngighed .
Gruppes vrdi ligger netop i , og jeg gentager mig selv , fordi dette er vigtigt , at den kan arbejde fuldstndig uafhngigt , og at den hverken er underlagt intern indflydelse fra Kommissionen eller ekstern indflydelse gennem pres fra konomiske grupper eller andre .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. formand Santer , De er fuld af lovord om den nye rdgivende etikgruppe .
Bravo !
Sledes taler en god fader om sine brn , selvom de er mislykkede .
Det ser imponerende ud , s hjt den nye rdgivende gruppes bue af opgaver er spndt .
Den gr nu lige fra kommunikationsteknik over informationsteknik til bioteknologi .
Derved har De ikke opskrevet vrdien af det arbejde , der skal ydes , men givet fagfolk af hj karat mundkurv p .
Det er ganske vist optisk forgyldt , men det er og bliver en mundkurv , som hindrer den rdgivende gruppe i at bide fra sig .
Eller tror De virkelig , at tolv videnskabsfolk af hj karat , som er vant til at arbejde uhyre grundigt , stadig kan arbejde s godt , nr man udvider deres opgaveomrder i det uendelige ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Santer">
Jeg synes ikke , at vi har givet denne rdgivende gruppe mundkurv p .
Jeg er ikke af den opfattelse .
Jeg er heller ikke s stolt over de personer , vi har udnvnt .
Vi mener , vi har udvalgt de personer , som netop har et godt ry i forskellige organisationer , et ry , som tillige er videnskabeligt begrundet . Det kan godt mle sig med det ry , forskellige videnskabelige institutter eller forsamlinger i udlandet har .
Det har arbejdet bevist .
Jeg har ogs i den sidste tid , i de sidste to til tre r , vret ndt til at affinde mig med forskellige videnskabelige responsa , selvom jeg ikke selv er videnskabsmand .
Ganske vist m jeg tilst over for Dem , at heller ikke disse videnskabelige responsa altid er blevet lavet sledes , som jeg som jurist havde forestillet mig det .
Derfor br man ogs udvise en smule ydmyghed , endog over for store videnskabsmnd .
Jeg mener , at denne gruppe gr sit arbejde .
Lad den arbejde , i fuld uafhngighed , og bringe de enkelte medlemmers personlighed til fuld udfoldelse , s er jeg overbevist om , at De ogs bagefter ikke kun vil hilse udnvnelsen af denne gruppe velkommen , men ogs stte pris p dens arbejde .
Jeg vil under alle omstndigheder protestere imod , at vi p nogen mde skulle have givet denne gruppe mundkurv p !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det drejer sig selvflgelig i hj grad om patentdirektivet .
Det vil vi komme nrmere ind p under behandlingen heraf .
Jeg har noteret , at det bliver en rdgivende og anbefalende gruppe , og at opgavebeskrivelsen omfatter mere end kun bioteknologi .
Men i betragtning af , at Parlamentet nsker en meget strk rdgivende gruppe , anmoder jeg om ikke at gre opgavebeskrivelsen alt for bred , men s specifik som mulig , fordi en alt for generel opgavebeskrivelse vil svkke gruppens styrke .
Jeg vil gerne have en reaktion fra formand Santer .
Endvidere , videnskab er aldrig vrdifri .
Er der gjort noget for , at Europa-Parlamentet kan f indflydelse p sammenstningen af den rdgivende , anbefalende gruppe ?
<SPEAKER ID=51 NAME="Santer">
Disse to sprgsml supplerer de sprgsml , der blev stillet lige fr .

For det frste er gruppen allerede oprettet .

Dette er et faktum .

Den har indledt sit arbejde , og vi nskede , at den skulle vre fuldstndig uafhngig .
For det andet er denne gruppes mandat ikke ret bredt , fordi bioteknologien fortsat er dens primre beskftigelse , selvom den ud over bioteknologien selvflgelig ogs skal beskftige sig med andre sprgsml i forbindelse med de grundlggende etiske principper .
Sledes er dens mandat ikke s omfattende , som nogen gerne vil tro .
<P>
P den anden side og isr med hensyn til direktivet om patenter , vil jeg ikke selv g i detaljer , eftersom kommissr Monti vil diskutere dette i morgen eller senere p dagen .
Europa-Parlamentet har netop afsluttet betnkningen , og De vil f tid til at diskutere samtlige sprgsml vedrrende patenter .
Jeg nsker ikke at blande de to ting .
Lad os i jeblikket sige , at den nedsatte arbejdsgruppe er flersidig og uafhngig .
Den har et mandat , men er ben og kan sledes arbejde sammen med Deres Parlament .
Det tilfalder Deres Parlament selv at finde den mest effektive procedure til at kontakte gruppen .
For vores vedkommende vil gruppen gerne forsikre Dem om , at den sender alle udtalelser direkte bde til Parlamentet og Rdet .
Derfor er der ikke noget filter mellem Kommissionen og det arbejde , der udfres af Gruppen for Etik , sledes som den er oprettet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand .
Med deres indlg afsluttes denne sprgerunde .
<CHAPTER ID=7>
Konvergens og den flles valuta
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0130 / 98 ) af von Wogau for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Europa-Parlamentets udtalelse om beretningen fra Det Europiske Monetre Institut om konvergenssituationen ( C4-0201 / 98 ) og Kommissionens dokument  EURO 1999-25. marts 1998 - beretning om og henstilling om overgangen til tredje fase af Den konomiske og Monetre Union  ( KOM ( 98 ) 1999 - C4-0200 / 98-98 / 0128 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , i december 1991 blev det i Maastricht-traktaten vedtaget at indfre den flles europiske valuta .
Som den seneste dato for opnelse af mlet blev i samme traktat den 1. januar 1999 fastsat .
Kun de medlemsstater , som allerede selv har en stabil valuta , skulle imidlertid med i Den konomiske og Monetre Unions inderkreds .
Med henblik p at sikre dette blev der fastsat konkrete stabilitetskriterier i traktaten .
<P>
Lige fra begyndelsen har disse kriterier vret genstand for heftige debatter .
P den ene side var de for vege og ineffektive til at opn tilstrkkelig stabilitet , p den anden side var de derimod alt for hrde og for restriktive .
Udviklingen i rene fra Maastricht til i dag har vist , at kriterierne p fremragende vis har levet op til formlet med dem .
I hele Den Europiske Union udvikler der sig en stabilitetskultur , som er af grundlggende betydning for den flles valuta .
<P>
I henhold til Kommissionens henstilling har 11 lande kvalificeret sig til at tiltrde Den konomiske og Monetre Union den 1. januar 1999 .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har vi indgende drftet denne henstilling .
I den forbindelse var beretningen fra Det Europiske Monetre Institut et meget vigtigt arbejdsgrundlag .
<P>
Det har vret mit ml at udarbejde en betnkning , der er s afbalanceret som muligt , og hvori de resultater , der ubestrideligt er opnet , anerkendes .
De kritiske punkter er imidlertid ikke udeladt .
Den egentlige mlestok for en valutas stabilitet er inflationstakten .
Ogs de centralbanker , der helt lader sig lede af stabilitet , gr ud fra , at inflationstakter p mindre end 2 % i praksis betyder en stabil pengevrdi .
Det er mit indtryk , at det endnu ikke i tilstrkkelig grad er get op for offentligheden , at alle 11 kandidatlande har inflationstakter p mindre end 2 % , alts en stabil pengevrdi .
<P>
Fire kandidatlande havde i referenceret 1997 en inflationstakt p 1 , 9 % , nemlig Italien , Nederlandene , Portugal og Spanien .
To af landene l p 1 , 5 % , nemlig Belgien og Tyskland .
Et land havde en inflationstakt p 1 , 4 % , nemlig Luxembourg , et land l p 1 , 3 % , det var Frankrig , og tre lande l p 1 , 2 % , nemlig Finland , Irland og strig .
I gennemsnit l inflationstakten i de 11 kandidatlande p 1 , 5 % i referenceret 1997 .
Det viser , at der med henblik p Den konomiske og Monetre Union allerede i dag i hele Den Europiske Union udvikler sig en stabil pengevrdi .
At markederne regner med en fortsttelse af denne udvikling , fremgr af de langfristede rentesatser .
I alle 11 kandidatlande ligger de klart under referencevrdien p 7 , 8 % .
S sent som for et r siden regnede sammenslutningen af europiske hypotekbanker med , at de hypotekrenter , der var fastsat for en periode p 10 r , ville stige i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Det er ikke sket .
Ogs det viser , at finansmarkederne regner med , at euroen fr en stabil start , og dermed er euroens stabilitet ved starten af den i januar 1999 sikret ud fra den synsvinkel , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik anlgger .
<P>
For euroens vedvarende stabilitet er det imidlertid af stor betydning , at medlemslandene srger for stabile forhold , ogs for s vidt hvad angr deres budgetunderskud og deres gld .
Vi har derfor kontrolleret opfyldelsen af disse kriterier srlig omhyggeligt .
Budgetunderskuddene er i alle kandidatlande under 3 % af bruttonationalproduktet , og budgetforslag og prognoser tyder p fortsat tilbagegang .
<P>
Bedmmelsen er knap s entydig , nr det glder den offentlige gld .
Det gr Det Europiske Monetre Institut ogs klart opmrksom p .
Her glder det om at vurdere , om refencemrket p 60 % af bruttonationalproduktet er blevet overholdt , eller om det pgldende lands samlede gld tilstrkkelig hurtigt nrmer sig referencemrket .
I den sammenhng er det sprgsml , om glden overvejende finansieres af landet selv , eller om der er tale om en kort- eller langsigtet finansiering af forpligtelserne , af betydning .
Her glder det om at fastholde , at i de to lande , der har den strste gld , findes samtidig en opsparingskvote , der ligger over gennemsnittet , og at forpligtelserne i vidt omfang finansieres internt .
Det var vigtigt for vores bedmmelse .
Endvidere kan man fastsl en forbedring af strukturglden , for s vidt som lbetiderne gradvis , om end langsomt , forlnges .
<P>
Den betnkning , jeg forelgger Dem , krver for disse landes vedkommende , at disse landes regeringer forpligter sig til at viderefre konsolideringsprocessen .
Det forslag , der er forelagt Parlamentet , krver derudover af alle deltagere i Den konomiske og Monetre Union , at de nje overholder stabilitets- og vkstpagten .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har taget hensyn til disse forhold og givet udtryk for den mening , at Kommissionens positive vurdering , hvad angr opfyldelsen af gldskriteriet , skal bifaldes for alle 11 kandidatlandes vedkommende .
<P>
Yderligere et formelt kriterium for deltagelse i Den konomiske og Monetre Union er , at hvert enkelt medlemslands centralbank er uafhngig .
De lovgivningsprocedurer , der er ndvendige med henblik herp , er endnu ikke afsluttet i alle kandidatlande .
Men jeg er sikker p , at de ndvendige foranstaltninger vil vre tilendebragt i god tid inden oprettelsen af Den Europiske Centralbank den 1. juli 1998 .
<P>
Udviklingen i arbejdslsheden er ganske vist ikke noget formelt kriterium i Maastricht-traktaten , men den er den strste udfordring , som Den Europiske Unions lande i dag str over for .
Derfor har vi ogs inddraget sprgsmlene vedrrende beskftigelsen i vores samlede bedmmelse og krver en konsekvent gennemfrelse af de beslutninger , der blev vedtaget p topmdet i Luxembourg .
Efter afvejelse af alle disse udviklinger er Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med et bredt flertal kommet til det resultat , at alle 11 kandidatlande skal st ved Den konomiske og Monetre Unions startlinje den 1. januar 1999 .
<P>
Den 1. januar 1999 fr Den Europiske Centralbank eneret til at formulere og gennemfre Fllesskabets monetre politik .
Med en flles monetr politik bliver imidlertid ogs et get samarbejde om den konomiske politik stadig vigtigere .
Medlemslandenes budgetpolitik , udformningen af skattepolitikken , de afgrelser , arbejdsmarkedets parter trffer om lnninger og gager , arbejdsmarkedspolitikken og udformningen af bestemte sociale og kologiske rammebetingelser vil f stadig strkere indflydelse p vkst og beskftigelse , og det vil glde i alle Unionens medlemslande .
<P>
Europa-Parlamentet er det egnede og demokratisk legitimerede forum , hvor den offentlige drftelse af udformningen af den europiske konomiske politik skal finde sted .
Derfor vil for os den vigtigste udfordring vre yderligere at uddybe den dialog , der allerede er i gang i dag om dette sprgsml med Kommissionen , Rdet og medlemslandenes konomi- og finansministre , og at f en tilsvarende dialog i gang med formanden for Den Europiske Centralbank .
Vores forslag desangende har EuropaParlamentet allerede fremsat .
Nu forventer vi , at Rdet i den kommende weekend foreslr en kandidat til formandsposten i Den Europiske Centralbank , og det skal vre en kandidat , der skal sidde i alle de otte r , der er fastsat i traktaten som embedsperiode .
<P>
Indfrelsen af den flles valuta er en milepl i nyere europisk historie .
Med den beslutning , vi drfter i dag , forbereder vi den udtalelse om denne epokegrende beslutning fra Europa-Parlamentet , som er fastsat i traktaten .
I overensstemmelse med denne beslutnings altoverskyggende betydning skal vi finde en bred parlamentarisk overensstemmelse , for kun med den kan vi gre det klart , at det direkte valgte Europa-Parlament lever op til sit ansvar for Den Europiske Unions fremtid .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 NAME="Hughes">
Hr. formand , beslutningsforslaget i Karl von Wogaus navn er en pakkelsning , og punkt 24-33 i forslaget er en vsentlig del af denne pakke .
Det er et tegn p det gode arbejdsforhold mellem vores to udvalg , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at udtalelsen fra mit udvalg er blevet indarbejdet i beslutningsforslaget i sin helhed .
Det viser vores flles interesse og vores interesse som institution i at understrege vigtigheden af , at en sund makrokonomisk politik knyttes sammen med en strre samordning af den konomiske politik og strukturpolitikken .
Dette skal naturligvis afspejles i den overordnede forvaltning af valutaunionen .
<P>
Jeg opfatter anerkendelsen af vkst og beskftigelse p linje med stabilitet i Rdets beslutninger og indarbejdelsen af et beskftigelsesafsnit og en ny procedure for retningslinjer for beskftigelsen i Amsterdam-traktaten som gode , klare signaler p , at vigtigheden af denne overordnede sammenhng er blevet anerkendt i forbindelse med forvaltningen af Unionens anliggender , nu hvor vi nrmer os valutaunionen .
<P>
Efter vores egen opfattelse opfordrer vi medlemsstaterne til at styrke samordningen mellem den konomiske politik og en aktiv arbejdsmarkedspolitik og fremskynde gennemfrelsen af beskftigelsesafsnittets bestemmelser og ivrksttelsen af de initiativer , der blev vedtaget p det ekstraordinre beskftigelsestopmde i Luxembourg i november sidste r .
Vi mener navnlig , at behovet for at skabe gunstige rammebetingelser for en styrkelse af den indenlandske eftersprgsel og de indenlandske investeringer er af afgrende betydning .
<P>
Prisen for at opn eller bevare valutaunionen m ikke vre en fortsat stor arbejdslshed .
Denne Union bygger p principperne om bredygtig udvikling og et hjt beskftigelsesniveau .
Disse princippers store betydning anerkendes klart i dette beslutningsforslag , og som formand for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender anbefaler jeg med glde Parlamentet at stemme for forslaget .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans betnkning og for den indsats , som han har gjort i udvalget .
Afstemningen i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og de forhandlinger , som vi har deltaget i , sikrer , at vi ved afstemningen om denne betnkning i morgen kan f et bredt flertal i hele Parlamentet .
<P>
Dette er en meget vigtig tid for Europa-Parlamentet .
I de nste to-tre dage vil Europa-Parlamentet vre det eneste demokratiske organ , der kan udtale sig om dette meget vigtige emne , Den konomiske og Monetre Union .
P Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne starte med at sige , at vi glder os meget over Det Europiske Monetre Instituts og Kommissionens henstilling om , at 11 lande skal indlede den tredje fase af MU ' en fra den 1. januar 1999 .
Nr man ser p de konvergenskriterier , som er fastlagt i Maastricht-traktaten , har opfyldelsesgraden i Den Europiske Union vret bemrkelsesvrdig hj .
Mange af dem , som s konvergenskriterierne i Maastricht-traktaten , stttede den , fordi de mente , at det ville vre umuligt for Den Europiske Unions medlemsstater at n denne grad af konvergens .
De 15 medlemsstater og isr de 11 , der indfrer den flles valuta , har gjort denne tvivl til skamme , og det er et bevis p , hvad Den Europiske Union kan opn , nr den politiske vilje til at samarbejde som et fllesskab er til stede .
<P>
Vi har nu en historisk lav inflation , og vi har prisstabilitet .
Det betyder , at vi har mulighed for at beskftige os med en mere generel dagsorden , nr den flles valuta er indfrt .
Min gruppe nsker at sikre , at vi efter oprettelsen af Den Europiske Centralbank , og nr de 11 medlemsstater har dannet euroomrdet , uden prjudice for denne prisstabilitet ret hurtigt begynder at beskftige os med de mere generelle sprgsml inden for Den Europiske Union , ikke mindst sprgsmlet om vkst og arbejdslshed .
<P>
For at vi kan overbevise Den Europiske Unions borgere om , at dette projekt kan betale sig , at det betyder en konsolidering af vores konomier , er det vsentligt , at vi kan vise , at MU-projektet ikke blot er en valutaunion , men ogs en konomisk og en social union , der vil nedbringe langtids- , struktur- og konjunkturarbejdslsheden i hele Den Europiske Union .
Vi har ogs lovgivning , der sigter mod et balanceret budget , nemlig stabilitets- og vkstpagten .
Jeg vil gerne sige til kommissr de Silguy , at vi har opnet vores budgetlovgivning med meget mindre sthej end USA .
Det betyder , at vi vil f en bredygtig konvergens .
Vi vil bevare prisstabiliteten , og vi vil holde budgetunderskuddet p et rimeligt niveau og forhbentlig bevare et balanceret budget under hele konjunkturforlbet .
<P>
P min gruppes vegne vil jeg dog gerne fastsl , at vi , nr vi accepterer stabilitets- og vkstpagtens gyldighed , accepterer den pagt , som blev foreslet under det irske formandskab .
Vi vil ikke acceptere nye vilkr , som medlemsstaterne mtte fremstte fredag aften , nr KOFIN-rdet mdes , eller p et senere tidspunkt .
Vi har en stabilitets- og vkstpagt , og vi accepterer denne pagts gyldighed , men vi accepterer ikke yderligere foranstaltninger , der lgger snrende bnd p Den Europiske Unions konomier .
Det ville ikke vre acceptabelt .
<P>
Endelig forventer Den Socialdemokratiske Gruppe med hensyn til formandskabet for den Europiske Centralbank , at der i denne weekend udpeges en formand og en direktion for banken .
Vi forventer , at formanden bliver siddende i otte r og ikke mindre .
Jeg kan oplyse , at det er tvivlsomt , om min gruppe nsker at sttte udnvnelsen , hvis vi i nste uge bliver prsenteret for en kandidat , der ikke kan forpligte sig til at blive siddende i alle otte r .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre Karl von Wogau , vi ved alle , at kun en stabil valuta i lngden sikrer velstand og arbejdspladser .
Derfor skal Europa-Parlamentet i dag sige , s det ikke kan misforsts , at det tager traktaten alvorligt i alle dens bestemmelser og kriterier , ja overholder den strengt og nje .
Den forpligtelse , von Wogau-betnkningen plgger to EU-stater , nemlig at de skal konsolidere deres samlede gld i overensstemmelse med traktaten , er derfor rigtig og ndvendig .
Samme troskab over for traktaten m endvidere krves til udpegelsen af den kommende formand for Den Europiske Centralbank .
Nr der i traktaten er fastsat en embedsperiode p otte r , skal den ogs vre netop sdan .
Enhver udlgning af , enhver manipulation med traktatbestemmelserne er af det onde , og Europa-Parlamentet skal samlet forhindre noget sdant .
<P>
Det uvrdige tovtrkkeri om , hvem der skal vre den nye formand , skal lige s ufortvet bringes til ophr .
Europa har brug for tillid , Europa har brug for klarhed , netop i de meget flsomme sprgsml om den monetre politik .
Vi ved , at i disse dage skuer hele verden p Europas handlemde netop i disse sprgsml .
Nje overholdelse af traktaten er det bedste visitkort for den nye euro .
Euroen har fortjent ikke kun at f en god , ja en udmrket start , den har ogs fortjent p langt sigt at tjene alle mennesker - frst og fremmest europerne - som et globalt stabilitetsanker .
Det kan den , hvis vi s vidt muligt uden ndringer vedtager von Wogau-betnkningen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , siden den 15. april har formand Karl von Wogau vidst , at vores gruppe sttter hans glimrende betnkning , og at vi derfor stemmer for Kommissionens henstilling , som faststter starten p MU ' ens tredje fase til den 1. januar 1999 med 11 medlemsstater .
Uden sledes at omtale denne meget vsentlige betnkning , og efter at have sendt velfortjente lyknskninger fra Gruppen Union for Europa til Kommissionens formand , Jacques Santer , kommissr Yves Thibault de Silguy og hele Kommissionen , nsker jeg at vende tilbage til det absolut ndvendige i Europa-Parlementets ttte tilknytning til den demokratiske kontrolproces af Den Europiske Centralbank .
<P>
Euroen er resultatet af de anstrengelser , der er foretaget siden Antoine Pinays udnvnelse af Jean Monnet den 21. juli 1952 som frste formand for Kommissionen for Kul- og Stlfllesskabet , denne spde start p et Europa , der i lbet af rene kun har udviklet sig , og som fuldendes med ikrafttrdelsen af den flles mnt .
Men afslutningen af denne cyklus er ligeledes en begyndelse .
Den flles mnt bner en ny ra for valutapolitikken og for den konomiske og sociale politik i Europa .
Derfor har vores gruppe gennem flere r talt for et nyt konomisk system i Europa , eftersom intet vil vre som fr med hensyn til den brede konomiske og budgetmssige balance .
<P>
Af denne grund vil jeg gerne understrege to meget vigtige elementer i den franske europolitik .
Frst og fremmest har den franske politik gennem tyve r vret prget af en meget strk kontinuitet , som altid har kunnet overvinde klften mellem de forskellige partier .
Sledes har prsidenten for Den Franske Republik , Jacques Chirac , med vedtagelsen af Den Europiske Fllesakt i oktober 1986 og udskrivelsen af folkeafstemning med henblik p ratificering af Traktaten om Den Europiske Union i september 1992 resolut engageret Frankrig i processen til gennemfrelse af den flles mnt og har efter min mening p dette omrde tilfrt Europa lige s meget som mange politikere , der i dag er get over i historien .
<P>
Derfor har jeg ingen betnkeligheder ved at foresl Parlamentet at slutte op om henstillingen af den 21. april fra den franske nationalforsamling om at forsyne flleskabsinstanserne med en parlamentarisk eurokomit , som skal sammensttes halvt af europiske og halvt af nationale parlamentarikere , der er medlemmer af finansudvalgene i de lande , der er med i euroen , og udpeges forholdsmssigt .
Denne henstilling blev fremsat efter anmodning af Valry Giscard-d ' Estaing , der om nogen er en stor europer , eftersom han i juli 1978 spillede en grundlggende rolle , som ligger til grund for det , vi i dag oplever .
Denne komit skulle regelmssigt udtale sig om retningslinjerne for Den Europiske Centralbanks valutapolitik og ville fuldende den treenighed , der er baggrunden for opbygningen af Europa , det vil sige et teknisk hold p meget hjt niveau , der tager sig af ivrksttelsen af den flles politik , impulsionen fra Ministerrdet , i dette tilflde vil det sige  KOFIN  i sin forbedrede form , kaldet EuroX , der endnu er under udvikling , og endelig den parlamentariske kontrol , som siden oprettelsen af EKSF altid har gjort det muligt for de folkevalgte i Europa at vre inddraget i den europiske politik .
<P>
Denne foranstaltning er fuldstndig uundvrlig , hvis reprsentanterne for de europiske lande p nationalt niveau i de 11 nationer , som deltager i euroen , og p europisk niveau i Strasbourg og i Bruxelles , hvor de er valgt til at forsvare det europiske folks synspunkter , skal involveres strkt i denne historiske begivenhed , som euroens ikraftrdelse er .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg ikke kan lade vre med at more mig lidt over hr . Giansilys tanker om , hvad Giscard d ' Estaing kunne tnke sig .
Jeg har hrt meget lidt fra ham , siden han efter at have vret formand for Den Liberale Gruppe fik politisk asyl hos PPE-gruppen for nogle r siden .
Jeg er glad for at hre , at han lever og har det godt .
<P>
Om det emne , som vi drfter her i dag , vil jeg gerne sige , at vi str over for en weekend af utrolig stor betydning for Unionen .
Vi str foran virkeliggrelsen af et flles strategisk politisk ml i form af MU ' ens indfrelse .
Jeg er enig med hr . Donnelly i , at den opnede konvergens er et strkt bevis p , hvad man kan opn med politisk vilje og flles politisk vilje .
<P>
Nu , hvor vi str foran ivrksttelsen af dette uigenkaldelige projekt , er det vigtigt at gre status over nogle af de ulste problemer .
Jeg vil gerne p det kraftigste fastsl , at Den Liberale Gruppe ikke kun med beklagelse , men med stigende irritation , kan konstatere , at Rdet ikke har formet at lse striden i forbindelse med udnvnelsen af en formand for den fremtidige Europiske Centralbank .
Traktaten taler sit tydelige sprog .
Betingelserne i forbindelse med udnvnelsen ligger fast .
Embedsperioden p otte r ligger fast .
At g imod dette af politiske rsager ville vre en forfrdelig start p dette store , uigenkaldelige strategiske projekt .
Vi forventer , at Rdet skaber tillid til dette system og ikke undergraver det .
Dette kan demonstreres ved , at der trffes et klart , strategisk valg i denne weekend i overensstemmelse med retsstatsprincippet og traktatens bestemmelser om embedsperiodens lngde .
Det glder ikke den nationale stolthed .
Det glder helt klart en vellykket indfrelse af valutaen .
<P>
Under udarbejdelsen af denne betnkning havde vi en interessant debat i udvalget .
Min egen gruppe har med stor interesse studeret Det Europiske Monetre Instituts arbejde .
Det sendte et politisk signal om , at vi p mellemlangt sigt er ndt til at bekymre os om nogle af pensionsordningerne , og det er vi ud fra et politisk synspunkt enige i .
Det sendte et signal om , at behovet for budgetkonsolidering ikke er forsvundet , men her p trskelen til det nye system snarere er blevet strre .
Det er vi i Den Liberale Gruppe enige i .
Politisk undgr vi ikke at ptage os strategiske ansvar .
Jeg kan godt lide von Wogau-betnkningens nuvrende udformning .
Jeg komplimenterer Karl von Wogau for den balance og styring , som han har tilfrt den .
Ved afstemningen om denne betnkning i morgen vil vi sttte de 11 kandidatlandes kandidatur .
Vi nsker en ordning , hvor alle er ombord , men ikke for enhver pris .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , de ledende krfter i Den Europiske Union skal i den kommende weekend ptage sig deres ansvar for virkeliggrelsen af det vigtigste element i Maastricht-traktaten , indfrelsen af euroen , den flles mnt , fra den 1. januar 1999 .
<P>
Bde Europa-Kommissionens rapport og betnkningen fra Europa-Parlamentets konomiudvalg tager de store ord frem og hilser den forventede konvergens velkommen uden hensyn til de voldsomme konsekvenser i form af arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse for lnmodtagerne og de brede lag i befolkningerne .
Men de m i det mindste vre klar over , at hverken befolkningerne eller lnmodtagerne fejrer eller klapper i hnderne p grund af euroen .
Mske vil det tvrtimod fra nste mandag vre spekulanterne p de finansielle markeder , de internationale brser og reprsentanterne for de store internationale kapitaldannelser , der har grund til at fejre , fordi de nu ser , at de vil f en ny valuta til rdighed til deres spekulationslege , en valuta , hvis styrke er baseret p befolkningernes ofre og tilsidesttelsen af deres rettigheder .
<P>
Lnmodtageren har al mulig grund til at vre bekymret for den kommende udvikling .
Allerede nu krver kapitalens talsmnd , opmuntret som de er af den nu sikre oprettelse af MU ' en , en yderligere stramning af de offentlige budgetpolitikker , en jeblikkelig anvendelse af stabilitetspagten og tilpasningsforanstaltninger for arbejdsmarkedet og af markedet for produkter for at f styrket euroen yderligere .
Desvrre nsker Europa-Parlamentet ogs at tildele sig selv denne rolle , som det fremgr af flere forslag i von Wogau-betnkningen , en betnkning , der insisterer p at stte endnu strammere rammer for MU ' en i forhold til bde Kommissionen og traktaterne .
<P>

I denne situation , hr. formand , kan min gruppe kun stemme imod von Wogau-betnkningen , men der er en ting , som vi alle m vre klar over , nemlig at de europiske befolkninger ikke blot vil st med korslagte arme , de vil kmpe imod den , de vil modstte sig denne udvikling og bne vejen for et andet Europa , et demokratiets og det sociale velfrds Europa .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , en stor majoritet i Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet er enig i Kommissionens grundlggende holdning , at 11 lande nu kan pbegynde indfrelsen af den flles valuta .
Ved dette forslag undgs ogs , at der opstr et kerne-Europa , som vil efterlade en vsentlig del af Unionen udenfor .
Den slags er vi ikke tilhngere af , og derfor er vi tilfredse med , at euroomrdet dannes p et bredt fundament .
Vi erkender , at vi str foran et omfattende projekt .
Vi vil ikke skabe illusioner .
Der vil sikkert opst problemer , men vi erkender ogs de muligheder , som en flles valuta kan skabe .
Vi nsker , at Den Europiske Union uddybes i en mere social og kologisk retning , og at euroen anvendes til fremme for en verdensomfattende monetr stabilisering .
<P>
Von Wogaus betnkning har mange positive understregninger specielt om beskftigelse og finanspolitik .
Det virker som om , at de yderliggende nyliberalistiske understregninger om finanser er sat lidt til side , og den slags tendenser vkker hb om , at vi virkelig kan skabe et socialt Europa .
Det er ndvendigt at forttte det finanspolitiske samarbejde for at skabe en reel modvgt mod den flles monetre politik .
<P>
Betnkningen indeholder dog ogs problemer .
Vi accepterer ikke , at der nu pludselig stilles nye krav til landene , som tilslutter sig til euroen .
Vi synes , at det hverken er klogt eller p nogen mde acceptabelt , at stabilitets- og vkstpagten nje skal overholdes .
Enten overholdes den , eller den overholdes ikke , men vi vil gerne sprge , hvad denne " nje overholdelse  betyder .
Vi synes ikke , at det er fornuftigt at sende den slags signaler .
Vi ser heller ikke , at udviklingen i Belgiens og Italiens statsgld i og for sig er s bekymrende , som det konstateres i betnkningen .
Efter vores mening er udviklingen get i den rigtig retning , og vi stoler p , at denne positive udvikling stadig fortstter i Belgien og Italien .
<P>
Det er ogs et problem , at der i betnkningen ikke nvnes , at den konomiske udvikling i forskellige omrder i Unionen ikke sker samtidig .
Der kan forekomme asymmetriske chok , som kan bringe nogle medlemslande i en meget svr situation .
Med henblik p dette br der absolut skabes mekanismer , hvorved situationen i det medlemsland , som er i vanskeligheder , i disse tilflde kan afhjlpes fra Unionens side .
<P>
Og til sidst , den monetre politik kan slet ikke st helt adskilt fra finanspolitikken .
Vi vil fremhve , at disse to skal fre dialog , og Europa-Parlamentet har en srlig vigtig betydning for dette .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , efter at have modtaget to rapporter om konvergens , nemlig fra EMI og fra forretningsudvalget , skulle Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik hovedsageligt udtale sig om omridset af den frste kreds af deltagere i euroen , og til dette centrale sprgsml er Deres udvalgs analyse klar og utvetydig .
Der er meget bred enighed om frst at fastsl medlemsstaternes fremskridt i forhold til konvergensmlet , dernst om at vedtage den omgende adgang til euroen for de 11 stater , som nsker det , og som i store trk opfylder de kriterier , der er fastsat i Traktaten om Den Europiske Union .
I ordfrer von Wogaus betnkning gives meget klart udtryk for denne brede enighed om det vsentlige , og for os er dette allerede tilstrkkelig grund til at vedtage den .
De diskussioner , den har givet anledning til , har kun drejet sig om mindre emner , som mske er blevet overvurderet , fordi der var enighed om det vsentlige .
Vi mener i hvert fald , at det er aldeles ndvendigt , at alle anstrengelser sttes til indtil i morgen for at sikre en klar holdning fra Parlamentet til det , der endnu en gang er det vsentlige , det vil sige ivrksttelsen af euroen med 11 medlemslande .
<P>
For det vrige nsker vi i anledningen af denne debat at gre opmrksom p visse betnkligheder .
Den frste vedrrer den skaldte demokratiske kontrol af Den Europiske Centralbank , et sprgsml , der blev berrt under diskussionen om fru Randzio-Plaths betnkning .
Vi fik lejlighed til at sige , at Europa-Parlamentet var det passende organ til denne kontrol , der skal udfres i overensstemmelse med Centralbankens uafhngighedsprincip .
<P>
Derimod er vi bekymrede over udsigten til den mangedobling af kontrolsteder og -procedurer , som skinner igennem ved lsningen af visse ndringsforslag , som bliver fremlagt for os i morgen , og som foreslr , at Den Europiske Centralbank skal aflgge regnskab over for de nationale parlamenter .
En sdan mangedobling af den demokratiske kontrol vil , ud over at vre uanvendelig i prakis , pvirke selve princippet om , og i virkeligheden skade hele opbygningen af en flles og uafhngig valutapolitik .
At de nationale centralbanker rapporterer over for de nationale parlamenter er fuldt ud nskvrdigt .
Til gengld forekommer det os fuldt ud ndvendigt , at kontrollen med Den Europiske Centralbank forbliver Europa-Parlamentets anliggende .
<P>
Den anden bekymring , som jeg hurtigt vil berre , fordi den er blevet nvnt , drejer sig om Centralbankens direktion .
Hvad angr os , mener vi simpelhen , at hvis Centralbanken skal vre et legitimt og effektivt instrument for en flles europisk skbne , m den ikke fra begyndelsen fremst som noget , der er delt blandt nogle f .
Og vi nsker , at dette aspekt tages i betragtning p lrdag .
<P>
I hr. von Wogaus betnkning nvnes andre bekymringer .
Det drejer sig om at opveje den flles valutapolitik med andre konomiske handlingsinstrumenter .
Vi nsker i denne henseende , at Parlamentet og Kommissionen gr lidt lngere end den flles overvejelse , vi i dag er net til , og at man parallelt med ivrksttelsen af en flles valutapolitik i den nrmeste fremtid overvejer at stte andre konomiske handlingsinstrumenter end de valutarelaterede til rdighed for Unionen , instrumenter som skal findes inden for budget- eller skatteomrdet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , aldrig tidligere i historien har Frankrig vret s involveret i en koalition , hvor landet i den grad var i mindretal .
At pst , at Europa ger Frankrigs magt i verden , er ikke andet end et elendigt forsg p med politik at iklde forfngelighed og behovet for personligt forherligelse politiske klder .
<P>
Denne illigetime og kunstige konstruktion , som man kalder Den Europiske Union , er et planlagt overgreb p Frankrig , befolkningens suvernitet , statens og samfundets strukturer .
Men slaget er endnu ikke tabt , eftersom en folkeafstemning en sknne dag , nr revolutionre krfter har taget magten , vil give folket ordet og fastsl den franske lovgivnings overlegenhed over de europiske traktater .
Og det vil vre retfrdigheden , der sker fyldest , nr man tnker p , hvilken overlegenhed og endda foragt for disse traktater eurokrater p alle sider udviser , nr de pstr , at konvergenskriterierne overholdes .
Det gr sledes ikke s meget , om Belgien og Italien overholder kriteriet om den samlede offentlig gld , og om Italien overholder kriteriet om det rlige underskud , der p kun t r skulle vre get fra 6 , 7 % til 3 % , og det med en kkonomisk vkst p kun 1 , 5 % .
Er det ikke utroligt ?
<P>
Dette rnkespil , dette rhundredes strste bagholdsangreb er stadig ukendt af det franske folk , for hvem man har skjult , at francen helt kan forsvinde i 2002 .
Dette falder tilfldigvis sammen med prsidentvalget !
Franskmndene vil da straffe den prsident , som i stedet for at rejse Frankrig , snker det og svigter den mission , man betroede ham ved valget .
Medmindre han i et pludseligt anfald af hderlighed lgger den faktiske ikrafttrdelse af en mnt , der indtil nu kun har haft betydning som mntenhed ved statens eksterne regnskab , ud til befolkningens godkendelse gennem en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , med muligheden for , at Den konomiske og Monetre Union starter den 1. januar 1999 , bliver en drm til virkelighed : De europiske nationer gr ind for mere fllesskabsnd og et get samarbejde ud over de hidtidige former .
Efter den lovede strenge kontrol med forudstningerne for deltagelse i Den konomiske og Monetre Union vil Europa-Parlamentet derfor p grundlag af von Wogau-betnkningen og efter gennemgangen af Det Europiske Monetre Instituts og Kommissionens beretninger om konvergensen med rette flge Kommissionens henstillinger og sttte en stor konomisk og Monetr Union .
Med 11 medlemsstater bliver Den konomiske og Monetre Union virkelig en stor konomisk og Monetr Union , som vil ge det indre markeds funktionsevne , fordi den omfatter 300 millioner mennesker , som er en tungtvejende konomisk faktor , der yder en vldig konomisk indsats , fordi ca . 20 % af verdenshandelen og 20 % af den internationale bruttonationalindkomst s vil stamme fra dette omrde .
<P>
Det er meget vigtigt , at det bliver en stor konomisk og Monetr Union , og Europa-Parlamentet er altid get ind for , at Den konomiske og Monetre Union skal starte med et flertal af medlemsstater .
Vi tvivlede ganske vist af og til p , om Den konomiske og Monetre Unions stabilitetsfllesskab kan omfatte s mange stater .
Heldigvis har det europiske fremskridtskoncept igen en gang stet sin prve inden for den europiske integrations rammer .
Vi skaber betingelser , og vi opstiller en tidsplan for opfyldelsen af betingelserne .
Dette koncept har medfrt , at konvergenskriterierne opfyldes af et flertal af medlemsstater , og det kan tillige kontrolleres .
Det vil alts sige , at Europa-Parlamentet i dag p grundlag af en sikker vurdering med stor optimisme kan sige til den europiske offentlighed , at Den konomiske og Monetre Union bliver et europisk stabilitetsfllesskab , fordi de historisk lave inflationstakter ikke er nogen dgnflue , men bevisligt er opstet over en rrkke , for finansmarkedernes accept af denne proces kan ses i de lave langfristede renter , og ogs vekselkursstabiliteten understreger i hj grad , hvor alvorligt medlemsstaterne tager deres forpligtelser , og hvor store de politiske , konomiske , finanspolitiske og tillige valutapolitiske bestrbelser i de forgangne r har vret for at n et resultat , som netop frer til denne store konomiske og Monetre Union .
<P>
Denne proces var heller ikke bundet til den 31.12.1997 , men den aftegnede sig allerede i forbindelse med den frste kontrol af konvergensen , hvor vi blev ndt til at sige , at Den konomiske og Monetre Union ikke kan starte den 1.1.1997. Allerede dengang stod det klart , at Europa ville bestrbe sig , at Europa var klar over udfordringen , at vi er sm p verdenskortet , og at kun en forening af vores bestrbelser vil fre til succes og til en fitnesskur for det kommende rhundrede , for det kommende rtusinde .
<P>
Derfor kan vi i dag understrege : Det Europiske Fllesskab bliver et stabilitetsfllesskab , og det kan ses , at de processer , der indledtes tidligere , bekrftes nu .
De medlemsstater , som var ndt til at bestrbe sig srligt , fordi det samme ml af stabilitet ikke var s almindeligt i deres monetre politik som i andre medlemsstater , har netop ogs forpligtet sig til i finansplanlgningen p mellemlangt sigt endnu en gang at bevise , at de ikke kun tager de monetre konvergenskriterier alvorligt , men ogs de skattemssige .
Derfor forener Den konomiske og Monetre Union os i et solidaritets- og skbnefllesskab .
Den succes , vi har nu , skal viderefres !
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om emnet den offentlige gldstning . Det er et vigtigt sprgsml , da gldsniveauet er direkte knyttet til euroens resultater p finansmarkederne , navnlig hvad den offentlige andel af glden angr .
Det er vigtigt omrde , nr man nsker at gre euroen solid og trovrdig og sikre , at den flles mnt rent faktisk fr de positive virkninger , som vi alle forventer .
Sprgsmlet skal derfor ses fra to vinkler : glden m ikke kunne pvirke euroens soliditet og trovrdighed , og samtidig giver den euro-omrdet mulighed for en strk udvikling .
Derfor er der efter min mening behov for at gennemfre en vurdering af enkelte landes nuvrende og kommende finansielle situation , som foruden den offentlige gld tager hensyn til den finansielle situation i den private sektor , udviklingen i opsparingen , handelsbalancen over for udlandet samt situationen p finansmarkederne .
<P>
Derfor er der efter min mening ikke behov for en statisk og udelukkende regnskabsmssig opfattelse af euroen som et udtryk for de offentlige finansers situation , men en stram skattepolitik br indordnes i et udviklingsperspektiv , der er den egentlige grund til , at den Europiske konomiske og Monetre Union i det hele taget gennemfres .
P den anden side vil man med hje vkstrater og en tendens til at formindske glden tage hurtige skridt i retning af at opfylde kriteriet om forholdet mellem glden og bruttonationalproduktet .
<P>
Jeg har gerne villet forklare disse begreber , fordi jeg har foreslet tre ndringsforslag , som er medtaget i von Wogaubetnkningen , i punkt 13 og 15 .
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne insistere p det forhold , at vores vigtigste udfordring nu er at komme igennem med det budskab , at den stramme skattepolitik og stabilitet , der br karakterisere euro-omrdet , vil udgre grundlaget for at kunne gennemfre en politisk udvikling , der er den egentlige rsag til , at den konomiske og Monetre Union er blevet skabt .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er blandt de , der har stttet von Wogau-betnkningen i konomiudvalget , og jeg mener , at denne betnkning p trods af det knebne afstemningsresultat fortjener en bred tilslutning p alle vigtige punkter .
Jeg tilslutter mig den hjtidelige bekrftelse , som Europa-Parlamentet skal give til valget af euroen med 11 deltagere fra den 1. januar 1999 , og det gr jeg ikke alene , fordi Italien indgr i euroen , men ogs fordi jeg mener , at en s bred deltagelse som muligt har stor politisk betydning .
Iflge Herald Tribune minder Den Europiske Union med dette skridt i hjere grad om en fderal stat . Det er mske en overdrivelse , men det politiske budskab er klart .
<P>
Den politiske impuls , der ligger i Den Monetre Union , br nu omsttes i incitamenter til at pvirke medlemsstaterne til en strre indsats for strukturelle reformer , en nedsttelse af de offentlige udgifter , en lettelse af skattetrykket , en reducering af den overdrevne stivhed p arbejdsmarkedet og en indsats for at ge effektiviteten af tjenesteydelserne , og her tnker jeg isr p banksystemet .
<P>
Hvis medlemsstaterne med deres egen politik supplerer Centralbankens mlstninger om stabilitet af priser og den flles mnt , s vil virksomhederne igen f mulighed for at investere og dermed ge beskftigelsen .
Oprettelsen af Den Monetre Union har nydt gavn af den tendens til lavere rentesatser , som den selv har ivrksat .
Jeg tror , at alle landene - og isr de , der har haft strst gavn af snkningen af rentesatserne - uden srlige instrukser vil fortstte deres stramme budgetpolitik .
Endelig synes jeg ikke , at vi midt i tilfredsheden med denne historiske begivenhed for Europa br glemme behovet for at ge den demokratiske nd i de europiske institutioner gennem en fornyelse af Unionens institutionelle politikker og reformer .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har med meget stor tilfredshed konstateret , at ordfrerne for de store partier i denne debat har udtalt sig for en embedsperiode for formanden for Banken p otte r .


Jeg tror , at det for euroens legitimitet i fremtiden er af stod betydning , at vi skaber tillid hos borgerne , og at der ikke spilles politiske spil med den slags udnvnelser .
Derfor er det meget vigtigt , at Parlamentet har mod til i enighed at sige dette .
Jeg mener ogs , at Parlamentet her skal g foran i forhold til Rdet , og et sdant standpunkt kan ogs vre med til at styrke Parlamentets legitimitet , fordi Parlamentet mske gr det bedre end Rdet .
P den anden side vil jeg ndigt medtage hr. de Gaulles indlg , fordi jeg under hans indlg fik en ubehagelig fornemmelse af , at nogle partier ikke helt kan komme ud over nationalismen .

<P>
Endvidere vil jeg fremlgge et punkt , som jeg hellere havde ladet ligge , men det viser sig , at Den Socialdemokratiske Gruppe har problemer med punkt 16 i betnkningen af von Wogau om den demografiske udvikling .
Som medlem af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har jeg bde som ordfrer for pensioner og for demografisk udvikling sat disse forhold p dagsordenen og ogs sammenkoblet dem med euroen og fet Den socialdemokratiske Gruppes sttte .
Jeg vil finde det meget mrkeligt , hvis Den Socialdemokratiske Gruppe den ene gang stemmer i en retning og den flgende gang i den modsatte retning .
Herved opfordrer jeg Den Socialdemokratiske Gruppe til at sttte punkt 16 og hele von Wogau-betnkningen .
Til sidst vil jeg nske ordfreren tillykke med hans betnkning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , ogs jeg vil slutte mig til den glde , som der er blevet udtrykt over , at Den konomiske og Monetre Union skabes meget bredt , men der er tre ting , som jeg vil fremhve for , at MU ' en vil blive en succes . Her spiller Parlamentet en meget central rolle .
<P>
For det frste er det vigtigt , at MU-projektet fremover omfatter betydeligt flere velfrds- og beskftigelsesaspekter .
Dette er blevet fremhvet af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender i dets udtalelse .
Retningslinjerne fra det ekstraordinre topmde om beskftigelse i Luxembourg m ikke blive liggende i glemmebogen , de skal realiseres .
For det andet er det vigtigt , at Parlamentets rolle som et demokratisk organ og som overvger af Centralbankens aktiviteter fremhves , og at vi str fast ved , at Centralbanken offentligt skal begrunde sine beslutninger .
For det tredje er det uhyre vigtigt , at MU ' en ikke opdeler medlemslandene i EU , men at den tvrtimod forener , og at ogs landene , som nu forhandler om medlemskab , til sin tid kommer med i MU ' en .
I den henseende br man vre meget eftergivende .
<P>
Jeg udtrykker min bekymring for , at der allerede i jeblikket fres drftelser om , hvilke nye betingelser der skal stilles med henblik p stabilitets- og vkstpagten .
Parlamentet er desvrre ikke med i disse forhandlinger , og vi ved , at Rdet i sin anbefaling vil tilfje en meddelelse om , at en nje overholdelse af bl.a. underskuddet i statsglden skal fremhves , nr det tvrtimod br vre vigtigt at fremhve vksten og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , veerne er begyndt , euroens fdsel er umiddelbart forestende .
Denne ubestridelige konstatering br imidlertid ikke f os alle til at overse , at denne flles valuta stadig er et barn i risikogruppen , og at den s hurtigt som muligt skal om ikke i kuvse s dog ind i det fremmende milj , som en socialkologisk nyorientering af den europiske konomiske politik er , i stedet for ellers at vokse op til et neoliberalt monetaristisk uhyre i form af en angivelig upolitisk valuta , som imidlertid i virkeligheden ensidigt styres af interesserne hos dem , der ejer kapitalformuer .
<P>
Der er tale om en politisk afgrelse p hjt plan .
Vi br imidlertid holde to sprgsml , som er forskellige , adskilt ogs politisk , nemlig projektet at fuldfre det europiske indre marked ved hjlp af Den konomiske og Monetre Union og det monetaristisk neoliberale projekt , som finansmarkederne dikterer .
Til alt held kan vi konstatere , at den frste fase af det neoliberale monetaristiske opbrud i vidt omfang er ved at g i st .
En vsentlig andel deri har de sociale kampe , som i nogle medlemslande har frt til nye regeringer med en ny europapolitisk opgave og en anden debat i Europa .
Der tilkommer her den franske reformregering den centrale fortjeneste at have givet debatten et nyt grundlag .
De oprindelig monetaristisk anlagte konvergenskriterier er i virkeligheden blevet gennemfrt med langt strre finflelse .
Tietmeyer-tnkemden er netop ikke blevet toneangivende i Europa .
Iden om et kerneeuropa stdte mod realiteterne og gik til grunde .
Det er de gode nyheder .
De gr det muligt for os at stemme for euroens start med 11 medlemsstater .
<P>
Men det er ogs ndvendigt at imdeg alle forsg p gennem et efterflgende spil tarok p europisk plan at tale en vildledt tysk DM-nationalisme efter munden .
Der m ikke stilles ekstra krav til Belgien og Italien , og derudover skal den vanvittige id , at windfall profits skal reserveres til gldssanering , og franskmndenes og andres beskftigelsespolitik forbydes , tages af bordet , for alt andet ville betyde , at euroen rent faktisk indfres p de arbejdslses bekostning , og dt kan vi ikke forsvare !
<P>
Vi har brug for - det er en kendt sag - rettelser , vi har brug for en beskftigelsespolitik , vi har brug for en effektiv koordinering af den makrokonomiske politik .
Vi har brug for , at Den Europiske Centralbank forankres i demokratiet , og med henblik herp vil traktatndringer sandsynligvis ogs blive ndvendige .
Vi br gre os klart , hr .
Friedrich , at traktaten skal anvendes , punktum !
Uden kvalificerende tillg !
Pacta sunt servanda er ikke noget carte blanche til et efterflgende spil tarok !
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne takke ordfreren , hr. von Wogau , for denne betnkning og samtidig give udtryk for en kritik - en enkelt - og en henstilling til ham og de kolleger , der hrer p .
Tillad mig denne lille kritik , ogs selvom jeg fuldt ud er klar over , hvor vanskeligt arbejdet i konomiudvalget med denne betnkning har vret .
Vi er tydeligvis stillet over for et historisk jeblik i opbygningen af et flles Europa .
Vi str foran en overgang , der for blot f r siden , ja for f mneder siden , virkede umulig og uopnelig , vi str over for en indsats fra mange medlemsstaters side for at kunne erobre dette trof , for at kunne give liv til hbet om , at der ud af Den Monetre og konomiske Union - ndvendigvis , hvis man tror p det , hvis man er overbevist om , at dette er fremtidens projekt - kan fdes Europas Politiske Union .
<P>
Fra dette synspunkt har nogle lande mttet gre sig strre anstrengelser , mens andre lande har befundet sig i en situation - jeg tnker ogs her p kollega von Wogaus eget land - hvor det konfronteredes med denne trskel p 3 % , der viste sig at vre vanskelig at overholde , selv for lande , der frst syntes at vre ganske pletfrie p det monetre omrde .
S lad os derfor ikke i det jeblik , hvor den europiske familie str over for dette vendepunkt - og jeg bliver nppe den sidste , der omtaler det - delgge det ved at fremkomme med og gentage kritik , tvivl , uklarheder , der kan fre til vanskeligheder for bde dette og hint land .
Efter min mening br vi derfor foretage en evaluering - som vi bedre end Det Europiske Rd er i stand til at gre , da vi kan udtrykke os uafhngigt - af alle landene og herunder undersge de lande , der for at n de 3 % har mttet anvende metoder , der mske ikke har virket helt krystalklare .
Men man kan ikke i et dokument , der p godt og ondt skal give indtryk af streng samhrighed og ogs anerkendelse af deres bestrbelser , ramme to lande - og et isr , s vidt jeg kan se - hrdere end de vrige . Ikke fordi det ikke er rigtigt at sige dette , men fordi der mske er andre mder at gre det p .
I vrigt nsker ogs vi , at EuropaParlamentet overdrages rollen som mgler eller i det mindste dommer og privilegeret samarbejdspartner med Den Europiske Centralbank i forbindelse med den politik , der skal flges .
<P>
Afslutningsvis , kre kolleger , mener jeg , at den henstilling , eller det hb , som mit ndringsforslag er udtryk for , hvori Parlamentet opfordres til at anmode Rdet om at udpege bankens formand under dette Europiske Rd - der br vre en formand , der sidder i otte r - er den henstilling , der skal gives , og som vi kan give p vegne af de folk , som vi reprsenterer .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i denne uge trffes der indgribende beslutninger , der direkte berrer Europas og borgerne i medlemsstaternes fremtid .
Den historiske betydning af disse beslutninger er frst og fremmest , at de tages uden , at der er virkelig klarhed om flgerne og uden , at det er klart for borgerne , hvorfor de trffes .



Kommissionens anbefaling af at ivrkstte MU ' en med 11 lande fjerner grundlaget for ethvert fornuftigt konomisk argument for sdan en monetr union .
<P>
De deltagende landes heterogenitet er af en sdan karakter , at det bliver vanskeligt , for ikke at sige umuligt at realisere MU ' ens mlstninger .
At man har snydt med tiltrdelseskriterierne er soleklart .
Otte lande har gennemfrt engangstransaktioner .
For to landes vedkommende var dette endog ndvendigt for at kunne opfylde tre procentsnormen for budgetunderskuddet .
Det er disse to lande - jeg hentyder til Frankrig og Italien - der bliver MU ' ens problembrn .
Det vidner om letsindighed , nr regeringerne i disse lande p kort sigt gennemfrer 35-timersugen , som om de forventede virkninger af den stigende levealder ikke er katastrofale nok .
<P>
Hndhvelse af en solid budgetpolitik er af stor betydning for ikke yderligere at undergrave den sparsomme tillid til MU ' en . Stabilitetspagten er i sig selv et godt middel til det forml .
Men i grunden er denne pagt ogs en demonstration p den indbyrdes mistillid mellem deltagerne i MU ' en . De fleste borgere undrer sig over , at politikkerne alligevel bliver ved med at understrege nytten og ndvendigheden af MU ' en lige s kraftigt som Cato nskede Kartagos undergang .
rsagen til dette problem er , at der anvendes et kraftigt konomisk middel for at n et omdiskuteret politisk ml .
Vgne borgere ved , at de kommer til at betale for de risici , der er forbundet med denne handling p trods af , at de hverken er eller vil blive spurgt om deres mening .
<P>
MU ' en bestende af 11 lande opfylder ikke Maastricht-traktaten .
Dilemmaet er nu , at afblsning af MU ' en frer til konomisk kaos , mens gennemfrelse af MU ' en er et stort skridt med mange politiske og konomiske risici .
De europiske politikere har p uforsvarlig vis anbragt sig selv i en flde .
Vi har ikke og vil ikke deltage i en s kontroversiel handling .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">

Hr. formand , med hr. von Wogaus betnkning fjernes samtlige sprgsml om den flles mnt , det vil sige trosbekendelsen til den euromonetre religion , eftersom der er tale om en religion .









<P>
En religion , hvis dogme lyder : Centralbankens uafhngighed , det er benbaringen .
Takket vre Centralbankens uafhngighed vil vi opn prisstabilitet , fuld beskftigelse , vkst , alle disse ting , som Tyskland , med en centralbank , har , eftersom Tyskland , som alle ved , ikke har nogen arbejdslshed , og Storbrittannien , der har en afhngig bank , har arbejdslshed . Denne religion har sin yppersteprst , som er ufejlbarlig .
Ingen taler til ham , og han taler ikke til nogen , jvnfr artikel 107 til 109 . Jeg taler ikke om styrelsesrdet , der tjener som kurie .
Som i alle andre religioner er der brug for mirakler , og de findes i massevis . Italien havde et underskud p 7 % og har nu et underskud p 3 % .
Fr havde Torino kun Kristi ligklde , nu har byen en valutahelgen , nemlig Prodi , og minsandten om Prodi ikke indleder det franske ord for vidunder ( prodige ) . Og s er det benbart lige meget , at Italien har en gld p 122 % i forhold til landets BNP og er langt fra de 60 % .
Det er uden tvivl et aflad , ligesom dem paverne uddelte , og som Luther fordmte , men Luther var jo tysker , hvilket giver mulighed for aflad til Belgien .
<P>
Som i alle religioner er der brug for ofre .
Og vi har ofre : Med stabilitetspagten eller budgetrationeringen ofres vksten , den sociale beskyttelse , de store bygningsarbejder , det sociale minimum og beskftigelsen .
Der er brug for martyrer : Vi har de 12 millioner arbejdslse og de 50 millioner udstdte .
Portugiserne , spanierne og folk fra Languedoc vil i fleksibilitetens navn tage nordp for at arbejde , og de rige finansfolk fra nord vil opkbe vores grde og landomrder i syd .
Der er brug for hyklere og farisrer : Det Europiske Monetre Institut ser en hj grad af konvergens mellem staterne .
Der er ikke konvergens mellem Estramadur og Barcelona , men der er konvergens mellem Tyskland og Italien .
<P>
Men det kan jo ikke komme bag p nogen , religion er opium , der gr det muligt at glemme .
Takket vre euroen kan vi glemme usikkerheden , arbejdslsheden og udstdelsen .
Nr alt kommer til alt , lovede Cecchini-betnkningen os allerede i 1985 vkst og fem millioner arbejdspladser .
Cecchini holdt ikke ord , men det gr ikke noget , for en religion er ikke en rationel sag , det er en trossag .
Lad os derfor bede , hbe , tro og i vrigt amen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Godt , efter hr . Martinez ' tale ...
, undskyld , indlg , har hr . Metten ordet til et indlg p tre minutter .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , vi str foran en historisk weekend .
Startskuddet til den ene mntenhed , euroen , affyres for en bred gruppe af lande p et tidspunkt , hvor de finansielle og konomiske forhold ser meget lovende ud .
rlig talt : Hvem havde for kun et r siden troet , at forberedelserne til euroen ville blive afsluttet p s gode vilkr .
Ikke kun de 11 lande , der er med fra starten , men ogs tre af de fire andre lande opfylder allerede de vigtigste konvergenskriterier .
Den Europiske Centralbank , der som sin vigtigste opgave har at holde inflationen nede , pbegynder sit arbejde p et tidspunkt , hvor inflationen i de 11 deltagerlande er historisk lav .
Det betyder , at tyngdepunktet i den konomiske politik , srligt i de store lande , ikke kun kan forlgges fra primrt besparelser til i hjere grad fremme af vkst og beskftigelse , men ogs at Den Europiske Centralbank med det samme vil kunne tage sig af sin sekundre opgave , nemlig sttte af den generelle konomiske politik i Fllesskabet med henblik p strre vkst og beskftigelse .
Det betyder kort sagt , at den ved den nuvrende lave inflation skal holde renten lav . Det er imidlertid en stor fejl at tro , at MU ' en ikke har brug for andet end n monetr politik .
Netop fordi de konomiske forhold i medlemsstaterne er forskellige og den monetre politik ikke mere har mulighed for at tune sig rigtigt ind p disse forskelle , skal medlemsstaternes konomiske politik vre mere aktiv .
Individuelle medlemsstater skal i hjere grad fre en anticyklisk politik , fordi ECB ikke i s hj grad kan tage hensyn til de forskellige cykluser , som medlemsstaterne befinder sig i , og mere m fokusere p en gennemsnitlig inflation .

<P>
ECB ' s nsten fuldstndige uafhngighed , som blev vedtaget i Maastricht , implicerer , at de vrige makrokonomiske spillere p banen , staterne og fagforbundene , skal fre en politik , der ikke tvinger ECB til restriktive indgreb .
Det betyder , at de globale rettesnore for den konomiske politik frst nu bliver virkelig vigtige .
Et af de budskaber , der i denne weekend sendes ud i verden , er , at Den Europiske Union faktisk er i stand til at realisere meget ambitise mlstninger , og at kun formuleringen af disse ambitise mlstninger , for det var konvergenskriterierne , er i stand til at skabe den politiske vilje , der kan gre dem til virkelighed .
At ville er at kunne .
Det virker ikke altid , men i dette tilflde fungerede det .
<P>
De samfundsmssige omkostninger for at realisere dette euro-projekt var imidlertid ikke sm : store besparelser og drlig udvikling af vkst og arbejdslshed .
Men vendepunktet er net .
Lren af denne monetre samling krver nu en lige s ambitis mlstning for vkst og beskftigelse .
Hvis den politiske vilje er til stede , m det i de kommende r vre muligt at halvere arbejdslsheden i Europa gennem en mlrettet og koordineret konomisk politik .
Nu har vi brug for et spring fremad p det konomiske og sociale omrde .
Lad ikke euroen blive et " Fremdkrper  .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , som alle talerne har nvnt , er det en hjtidelig dag , nogen har sagt , at den nsten er religis .
Betnkningen af von Wogau understreger denne hjtidelighed med lethed og elegance .
Betnkningen af von Wogau understreger dog frst og fremmest , at euroen er et fremskridt , et big bang i dette kontinents politiske integrationsproces , som indledtes for 40 r siden .
Betnkningen af von Wogau opfordrer os til at bevare stabilitetskulturen , indlede en institutionel dialog , hvor Parlamentet skal vre midtpunktet i koordineringen af de konomiske politikker , reducere de skattemssige forskelle , og - vigtigst af alt - foretage , hvad der mtte vre ndvendigt til bevarelse af velfrdsstaten ved at skabe arbejdspladser og bevare de sociale ydelser , som er den europiske socialmodels mrkesag .
<P>
Men , hr. formand , hvis jeg med et religist udtryk hber og tror , vil jeg samtidig sige - tillad mig denne enkelte sidebemrkning , da jeg er den frste spanske taler - at dagen i dag er et srdeles stort jeblik for vores land , for mit land .
Da Spanien tidligere i historien vendte ryggen til Europa , henfaldt landet i egne tanker , tnkte kun p sig selv , og der opstod en lang rkke konflikter borgerne imellem , hvilket ude i verden skabte billedet af et todelt Spanien .
Da Spanien p opfordring af lrerstanden , bl.a. Ortega , atter vendte sig mod Europa , kunne vi gennemfre en fredelig overgang , en national forsoning , som kulminerede med vores indtrdelse i det demokratiske Europa .
<P>
I dag har Spanien , hvilket ingen i denne lille familie omkring den flles mnt ville have troet for knap to r siden , gjort en religis indsats - for " at tro er at kunne  - for at vre indenfor .
Det glder mig , og jeg vil slutte med at sige , at jeg som spanier - og som kristen forstr lige s meget som hr .
Martinez - tror , hber og er enig i det , vi er i gang med .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , hvis man for otte eller ni r siden havde forestillet sig den uge , som str foran os nu , ville man vre blevet kaldt en utopist .
I dag er det lykkedes os at fre det skib i havn , der indeholder alle de ndvendige varer for at ivrkstte den flles mnt : Tillid , stabilitet , flles forpligtelse og det kollektive hensyn , der sttes over det individuelle hensyn .
Som for alle skibe , der har sejlet langt , har ogs nogle sygdomskim sneget sig om bord i form af usikkerhed og skepsis , som vi kun kan overvinde med den store medicin , som hbet er .
<P>
Jeg gentager hr. von Wogaus ord - samtidig takker jeg ham for det store arbejde , som han har udfrt , hvor han i sin betnkning siger : " For frste gang siden romertiden vil europerne fra Det Irske Hav  - Irland , der i dag har vret den lykkelige hovedrolleindehaver i denne mdesal p grund af den opnede fred - " frem til Det giske Hav anvende samme valuta  - selvom der stadig er meget mere at gre , er det ikke kun vores fortjeneste , vi m isr takke de , der har troet og arbejdet p dette lige fra starten .

Vores gruppe vil som konomiudvalget sttte von Wogau-betnkning , og vi hilser det arbejde , som konomiudvalgets formand nu forelgger , den syntese af alt det arbejde , der i disse r er blevet udfrt i de europiske institutioner , og isr af tusindvis af ukendte mennesker i hverdagen , velkommen .
<P>
Hovedtanken i kommissr de Silguys arbejde , som ogs m takkes for hans store indsats og tlmodighed er , at nu , da vi har skabt euroen , m vi skabe Europa .
Vi er naturligvis enige heri , men vi m ogs gre alt , hvad vi kan , for at bekmpe de store problemer i Fllesskabet . Vi m f borgerne i Europa til at forst , at Europa i dag er en monetr union , men at det senere vil blive en politisk union .
Vi skal ogs sammenstte ledelsen i Den Europiske Centralbank p den mest logiske og fornuftige mde for snarest muligt at sikre , at alle forudstningerne for at overdrage ECB den totale og uafhngige suvernitet p det konomipolitiske omrde fra den 10. januar 1999 er til stede .
<P>
I dag har vi skabt den flles mnt , og det er et meget stort skridt fremad , men der er stadig andre skridt at tage .
De europiske borgere har store og vigtige forventninger til os .
De forventer , at vi kmper for ogs p det sociale omrde at opn de sejre , som vi opnr p det konomiske omrde , og som er s vigtige for at lse hverdagens store problemer .
Men i dag kan vi med ro i sindet bruge Gandhis ord : " Et skridt ad gangen er nok for mig  .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , i von Wogau-betnkningen gennemgr man medlemslandenes evne til at opfylde de forskellige kriterier .
Det er imidlertid et kriterium , som ikke omtales , men som burde vre det vigtigste , og som jeg vil tro er - eller i hvert fald burde vre - hovedrsagen til , at mit hjemland , Sverige , ikke gr med i MU ' en , nemlig demokratisk forankring .
Borgernes skepsis over for MU ' en burde f enhver politiker og enhver parlamentariker , finansminister og regeringschef til at spekulere over , hvad man er i frd med at gennemfre .
<P>
I betnkningen str der , at MU ' en er det mske strste skridt siden underskrivelsen af Rom-traktaten .
Det er et skridt , som tages , uden at man har borgerne med sig .
Jeg synes ikke , at dette er et bevis p politisk vilje , men derimod en ren magtdemonstration .
En s gennemgribende forandring i medlemslandene , som MU ' en indebrer , burde kun vre mulig , hvis man har en kraftig sttte fra borgerne .
I Tyskland siger mindst 60 % af befolkningen nej til euroen og MU ' en .
I Sverige er dette procenttal endnu hjere end i Tyskland .
Borgerne er bange for , at centraliseringen af konomiske og politiske beslutninger skal fre til en politik med voksende arbejdslshed og stadig strre problemer med at udvikle en retfrdig og offentligt finansieret velfrd .
<P>
I betnkningen siges det videre , at vi ikke skal glemme den politiske betydning af MU ' en , og at det er frste gang siden Romerriget , at europere fra Det Irske Hav til Det giske Hav vil bruge samme valuta .
Men , kre kolleger , De har vel ikke glemt , hvad der skete med Romerriget , dets opgang og fald ?
<P>
MU ' en er et meget risikabelt politisk prestigeprojekt , som kan skabe store spndinger i Europa .
At 11 lande ser ud til at komme med i MU ' en siges at garantere , at vi ikke fr en opdeling af Unionen , men fr vi ikke det alligevel ?
Hvad sker der med studviklingen ?
Skaber den flles valuta ikke nye spndinger , netop nr forhandlingerne er indledt ?
Drmmen om Romerriget eller  EU-dollaren  , som skal gre Europa stort og strkt , sttes forud for demokrati , folkevilje , kravet om arbejde , velfrd og et godt milj .
Derfor vil bl.a. vi miljpartimedlemmer stemme nej til MU ' en !
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , kre kolleger , rapporterne fra Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut om overgangen til den flles mnt er stadig fastlst i de finansielle kriterier , der er fastsat i Maastricht-traktaten og er derfor en fuldstndig overfladisk analyse af konvergensen mellem de europiske lande .
Det er ndvendigt med en nrmere undersgelse af de underliggende nationale realiteter for , ud over de finansielle konvergenskriterier , at f je p tre store divergenskriterier .
<P>
Frst og fremmest varierer divergensen mellem de forskellige landes konomiske behov , arbejdslshedsniveau , lnomkostninger , beskatning og socialsikringsbidrag , sociale og skattemssige strukturer og de konomiske cyklusfaser meget fra det ene land til det andet .
I begyndelsen af nste r skal den fremtidige Centralbank f.eks. indfre en flles harmoniseret rentesats i lande , der er p grnsen af en overophedning , og andre lande med langsom vkst .
Dette , mener vi , simpelthen er umuligt .
<P>
For det andet divergensen mellem med de politiske opfattelser .
P tsklen til den flles mnts ikrafttrdelse er de vigtigste sprgsml om forvaltning af den fremtidige Monetre Union endnu ikke lst . Hvad indebrer f.eks. den demokratiske kontrol .
Nogle nsker en mikroskopisk kontrol af Centralbanken , sledes som det blev fastsat i Maastricht-traktaten , under pskud af Centralbankens uafhngighed og endda suvernitet iflge det ekstraordinre udtryk fra von Wogaus betnkning .
Andre vil indfre en kontrol , der ikke er fastsat i traktaten , og som skal foretages af Europa-Parlament , og andre igen vil have en national parlamentarisk kontrol .
Hvem fr til sidst ret ?
Vi springer ind i harmoniseringen af valutaerne med lukkede jne .
<P>
Sidst men ikke mindst divergensen mellem de offentlige meninger .
Projektet med den flles mnt har i de europiske lande ikke den massive tilslutning , som er en absolut forudstning for succes .
I visse afgrende lande er offentligheden ligefrem fjendtlig stemt .
Derfor opfordrer Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa Rdet til ikke at begrnse sig til de finansielle kriterier og til at betragte situationen samlet , som artikel 109J i traktaten giver mulighed for .
Vi opfordrer Rdet til at blive bevidst om , at en harmonisering af valutaerne ikke er mulig i dag uden store risici i en zone som Europa , hvor forskellige befolkninger lever side om side .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , vores kollega Karl von Wogaus betnkning er p linje med den ilmarch mod euroen , som ptvinges de europiske befolkninger .
De glder Dem over konvergensens succes , men man m se p prisen for disse resultater i form af arbejdslshed .
Den Monetre Union mellem lande , der er vidt forskellige med hensyn til produktivitet , vil fremkalde en stigning af arbejdslsheden i de lande , der er mindre produktive , og tvinge de andre lande til at betale betragtelige solidaritetsoverfrelser , hvilket vil medfre en stigning i skattetrykket .
Historisk set har dette fnomen allerede vist sig Tyskland : arbejdslshed i st , stigende skattetryk i vest for at sttte st . Dette var resultatet af den tyske monetre genforening .
<P>
Kommissionen blev i sin beretning af 25. marts 1998 tvunget til at anerkende dette .
I beretningen str der , at de ekstraordinre omkostninger , der var forbundet med den tyske monetre genforening , fortsat kan mrkes kraftigt .
Men den monetre genforening var nsket af politiske grunde , som jeg ikke vil tage stilling til , vel vidende , at den ville have en drlig indvirkning p konomien .
P samme mde er euroen i Europa et resultat af en politisk vilje til at udslette alt , der er nationalt , uden at hre befolkningerne ved folkeafstemninger og uanset de konomiske omkostninger af operationen .
Dette vil skabe en politisk situation , der er vanskelig at styre .
Nr det gr op for franskmndene , at magten til at skabe arbejdslshed i deres land ligger i Frankfurt , vil dette delgge sammenholdet mellem vores folk .
<P>
Man leger i vrigt allerede med demokratiet .
I vores kollegas betnkning fremgr det klart , at den monetre suvernitet - han anvender ordet suvernitet - vil ligge i Frankfurt .
Den budgetmssige og skattemssige suvernitet vil blive hmmet af stabilitetspagten , der ivrigt ivrksttes .
Arbejdslshed og teknokratisk magt er det , man giver os .
Jeg tvivler p , at befolkningerne vil acceptere en sdan politik .
De taler om fremgang og demokrati . Men De vil ge arbejdslshedens uretfrdighed og bevare den lgnagtige fiktion om et facadedemokrati , der i hjere og hjere grad skjuler de statslse teknokraters reelle magt .
<P>
Den store grske taler , Demosthene , sagde , at enhver uretfrdig og lgnagtig magt hurtigt vil falde .
Dette forudser jeg vil ske for de nuvrende magthavere , der vil tvinge de europiske befolkninger til at afgive deres nationale suvernitet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr formand , jeg tror , at vi tager fat p det store eventyr , der venter europerne , under gode betingelser .
Og dog har vi endnu et stort arbejde foran os .
Det er den opgave , vi skal pbegynde i dag .
Under gode betingelser frst og fremmest fordi vi pbegynder euroen med deltagelse af 11 lande .
Hvem havde turde tro det for blot f r siden .
Og vi kunne have vret endnu flere , hvis visse lande ikke havde anmodet om at gre brug af en opting-out , eller hvis andre lande ikke frivilligt havde sat sig uden for deltagelse .
<P>
Anden bemrkning : Jeg konstaterer desuden , at vi alligevel har fortolket disse bermte kriterier rigtigt og - dette fremgr meget prcist af von Wogaus betnkning - ikke p en streng regnskabsmssig mde , men i tendenser , selvom jeg mske undrer mig over , at det ikke altid har vret de samme , der har vret lige vigtige .
<P>
Tredje bemrkning : Vi har ndret den konomiske politiks retningslinjer .
Ja , i dag anerkender alle , at den monetre politik har en effekt p realkonomien , og at Den konomiske og Monetre Unions tredje fases succes er betinget af den konomiske og sociale samhrighed og af , at de ml , der faststtes i artikel 2 i traktaten , overholdes .
Det er uden tvivl her , at fremtidens bygningsarbejde skal begyndes .
Og jeg vil gerne understrege to punkter .
Det frste er harmoniseringen p det skattemssige , sociale og miljmssige omrde .
Hvis vi nsker , at denne harmonisering skal ske i opadgende retning , skal den vre nsket og foreg under vejledning fra den politiske sfre .
Ellers vil den blive gennemfrt af markedet , og vi ved , at den s vil ske i nedadgende retning .
En sdan harmonisering br indledes uden at skade medlemsstaternes kapacitet til at fre budgetmssig arbejds- og beskftigelsespolitik , der svarer til de demokratiske valg , der er truffet af borgerne .
Hermed tnker jeg naturligvis p den politik , der i mit land skal fre til en reducering af arbejdstiden .
Men det er isr koordineringen af konomiske politikker , sledes at vi fremover vil f strre vkst , strre intern eftersprgsel , investeringer og beskftigelse .
<P>
I denne forbindelse , og hermed kommer jeg til min fjerde bemrkning , fremgr det meget rigtigt af vores kollega von Wogaus betnkning , at de procedurer og vrktjer , som vi i dag rder over , skal forbedres og styrkes .
En etape er allerede pbegyndt med ivrksttelsen af Euro-Rdet , forlberen til en kommende konomisk regering , som stadig lader vente p sig .
Og s er der selvflgelig Parlamentets rolle .
Jeg hrer til dem , der mener , at en fderal instans , som Centralbanken vil vre , en europisk politik , som den monetre politik vil vre , kun kan kontrolleres effektivt af en europisk instans .
Hvis de , der nsker andre kontrolformer , vil drbe Parlamentet som instans , skal de sige det .
Under visse betingelser , som vil udvikles , er der en lighed mellem formerne .
Det er her , det demokratiske ansvar med hensyn til en monetr og konomisk union skal udves .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , selv inden den er blevet en realitet , har Den Monetre Union allerede medfrt to bemrkelsesvrdige resultater .
Den har tvunget medlemsstaterne til at f orden p deres offentlige finanser .
Dette var ikke nemt i begyndelsen .
Og den har bragt det europiske monetre system i beskyttelse af de store finansielle omvltninger , som har ramt landene i Fjernsten .
Det er frste gang , at en krise af dette omfang ikke medfrer et angreb p de svage valutaer , som pundet og den franske eller belgiske franc , og en stigning af den tyske mark , der i sdanne tilflde er redningsvalutaen .
<P>
Ud over de talrige argumenter , som regelmssigt gentages til fordel for euroen , er der et argument , der sjldent nvnes , og jeg har endnu ikke hrt det i dag , nemlig genoptagelsen af valutainstrumentet , der i dag er fuldstndig blokeret af behovet for at opretholde stabiliteten i vekselkurserne inden for Fllesskabet under markedernes strenge formynderskab .
Disse kurser berrer i dag halvdelen af det europiske BNP .
Efter Den Monetre Union berres kun 10 % .
Det , der fr var USA ' s eneprivilegie , bliver nu europernes , hvis de nsker det .
Den bedste mde at mde globaliseringsudfordringen p , er at give den politiske magt mulighed for at udg markedstyranniet .
<P>
At kommunisterne og Front National i dag str sammen i en nostalgi , der vender ryggen til verdenssamfundet , kan ikke overraske nogen .
Vores talentfulde offentlige spgefugl , visesangeren Martinez , har fortjent den kommentar , han har fet i en leder af Claude Humbert , der skriver , at de gamle fjender altid finder hinanden i det nationalistiske skrabsammen under de vltede gudebilleder af Marx og Droulde .
Rd og hvid , det er kirsebrtid og den gamle nationalstat Frankrig med dens grnser og fanfaremusik .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , som vi skal udtale os om , indeholder uanset kritikken omkring en strre eller mindre opfyldelse af kravene i dette eller hint medlemsland en godkendelse af stats- og regeringschefernes kommende afgrelse om ikrafttrdelsen af Den Monetre Union .
De vlgere , som jeg her reprsenterer , udtrykker deres modvilje mod det Europa , der er ved at blive skabt , og som reprsenterer en virkelig lussing for erhvervslivet i Padania .
Faststtelsen af konvergenskriterierne frte i sin tid til , at man internt i de enkelte stater gennemfrte en frenetisk sanering af udgifterne , der ofte var mere tilsyneladende end reel .
Den italienske stat har navnlig kunnet f sine udgifter til at se trovrdige ud - p trods af en vis kunstig indgriben - takket vre en strk vkst i skattebyrden , der har frt til et hrdt skattemssigt pres p produktive kategorier i samfundet .
Nu krver forblivelsen i Europa yderligere stramninger , og dette vil fre til en yderligere forvrring af systemets konkurrenceevne .
Konkurrenterne i og uden for EU gnider sig i hnderne ved tanken om , at erhvervslivet i Padania vil blive tvunget til at gre sig gldende p et stadigt mere konkurrenceprget marked , samtidig med at det skal bidrage til at finansiere velfrdsstaten , den italienske nationale politiske magtklasse og Syditalien .
Det er klart , at i Padania , og det vil sige blandt en befolkning , der er klar over sit vrd , vil dette medfre spndinger af uforudsigeligt omfang , og det kan derfor ikke undre nogen , at Padania allerede har indledt institutionelle skridt , der vil fre til dets uafhngighed .
<P>
Jeg tror derfor , at disse befolkninger , som ingen har rdspurgt om denne monetre union , snart vil lade deres egen opfattelse blive hrt .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Ruffolo">
Hr. formand , vi er i frd med at tage et historisk skridt i ordets egentlige forstand , som vil fre til en klar sondring mellem et " fr  og et " efter  . Et skridt fuldt af problemer .
Ikke s meget det , som nogle med en vis frelsthed peger p vedrrende visse landes mulighed for at opretholde deres gldssituation , selvom de nu i flere r har vret i gang med en trovrdig finansiel sanering , der ikke kan tilbagekaldes , og som er uden mirakler - Italien udfrte mirakel , da det fra at vre et fattigt og tilbagestende land blev verdens femtestrste konomiske magt - men snarere problemet med det politiske tomrum mellem overfrelsen af den monetre suvernitet og den strenge bevarelse af den nationale beskatningsmssige og politiske suvernitet .
Efter vedtagelsen af den flles mnt vil intet i Europa vre som fr .
<P>
I dag kan vi mle den voldsomme klft , der ville have bnet sig i Unionen mellem de lande , der ville vre med i en hrd kerne , som stort set falder sammen med det tyske mark-omrde , og de lande , der mtte se sig henvist til en frygtsom og ustabil situation i periferien .
Nu er det ndvendigt at flge den udviklingslinje , som Den Monetre Union peger p : konsolidering af stabiliteten , garanti for Den Europiske Centralbanks demokratiske ansvarlighed , oprettelsen af en makrokonomisk politik p unionsplan og demokratisk styrkelse af de politiske institutioner .
En bermt amerikansk konom , der er kendt for sine fejlagtige forudsigelser , har ligefrem set en risiko for krige mellem de europiske lande i euroens fremtid .
Vi , der nu str overfor at skulle stemme euroen ind , ser snarere en solidarisk fremtid mellem Europas folk og en mere fornuftig ligevgt i forhold til dollarens dominans .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Stevens">
Jeg komplimenterer hr. von Wogau for hans indsats i forbindelse med denne betnkning .
De britiske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe nrer stor beundring for hans indsats som formand for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Det er derfor med beklagelse , at vi vil undlade at deltage i afstemningen om denne betnkning .
Det gr vi frst og fremmest , fordi Det Forenede Kongerige ikke er med til at grundlgge valutaunionen , hvilket jeg , som medlemmerne ved , personligt beklager meget dybt .
Men jeg mener , at det er korrekt at vise , at den britiske regerings hb om , at det er muligt bde at vre med , hvor de europiske anliggender afgres , og samtidig undg beslutningen om britisk medlemskab af MU ' en , er en farlig illusion .
<P>
Vi vil ogs gerne vise , at vi forstr Parlamentets nske om at opn den bredest mulige politiske tilslutning til denne betnkning , men at prisen har vret , at man bengter de alvorlige vanskeligheder , som de deltagende regeringer vil f ved at forvalte deres offentlige finanser i overensstemmelse med stabilitetspagten .
<P>
Der skal ikke herske tvivl om , at de britiske medlemmer af De Europiske Folkepartis Gruppe nsker , at valutaunionen skal blive en succes .
Jeg har personligt brugt en stor del af min tid her i Parlamentet p at skabe euroen .
Det er ud fra dette standpunkt , at vi sttter finansminister Waigels bestrbelser p at opn yderligere tilsagn fra alle medlemsregeringer om et balanceret budget under hele konjunkturforlbet og en reduktion af den samlede statsgld til 60 % af BNP .
<P>
Jeg ville nske , at Parlamentet i hjere grad havde stttet hr .
Waigel . Det er en skam , at medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe og andre har kritiseret Centralbankens absolutte uafhngighed , der var grundpillen i Maastricht-traktaten , men str tvende over for at forbedre vores indsigt i medlemsstaternes budgetforhold .
Dette er isr en skam , fordi det ville skabe mulighed for et serist samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Deri ligger den bedste chance for at rette op p det demokratiske underskud .
<P>
Jeg er selv helt overbevist om , at euroomrdet p langt sigt bliver en succes .
Det er muligt , at det vil blive en hrdere kamp , fordi vi i dag har udtrykt os i blidere vendinger , end vi burde .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , kre kolleger , den forhandling , vi frer lige nu , sker i kulminationen p en proces , som i dette rti har mobiliseret de strste krfter i Den Europiske Union .
Vejen , som indledtes med underskrivningen af Traktaten om Den Europiske Union , og tidligere endnu , med Delors-udvalgets indledende arbejde , har vret lang , og Unionens institutioner og medlemsstaterne har brugt vigtige krfter for at skabe adgangsbetingelserne til Den Monetre Unions tredje fase .
<P>
I dag deltager vi i det jeblik , hvor successen proklameres .
11 lande , som forener omkring 300 millioner indbyggere , deltager i den flles mnt fra den 1. januar nste r .
Da fdes en vidtrkkende og ligevrdig Monetr Union , som muliggr udsendelse af en strk og stabil flles mnt , og i lbet af de nste r vil endnu fire medlemsstater med sikkerhed blive medlem .
<P>
I disse dage afholder man afstemninger og vedtager beslutninger i de forskellige medlemsstaters parlamenter , og i morgen skal vi her i Parlamentet stemme om denne betnkning som en slags indledning til den hjtidelige afstemning den 2. maj .
I forbindelse med denne afstemning vil jeg gerne fremhve flgende .
<P>
For det frste : Denne afstemning finder ligesom afstemningen p lrdag sted i den eneste af Unionens institutioner , hvis retsgyldighed er direkte affdt af almindeligt valg .
<P>
For det andet : Som flge af ovennvnte gr denne afstemningsform det muligt at identificere de europiske politiske krfter , der sttter dette banebrydende skridt mod den europiske konstruktion .
Som socialdemokrat vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med min gruppes stemme for , og som spansk socialist vil jeg gerne tilfje min tilfredshed med , at det socialistiske parti , frst i regeringen og siden i oppositionen , har stttet Spaniens optagelse i Unionens tredje fase .
<P>
For det tredje : Jeg vil gerne understrege , at den beslutning , vi i dag skal stemme om , er en afbalanceret tekst , som sammenfatter de fundamentale grunde , som fastholder Parlamentets sttte til introduktionen af den flles mnt .
<P>
Nu vil jeg slutte , hr. formand .
Jeg begyndte mit indlg med at tale om kulminationen p en proces .
Jeg vil slutte med at understrege , at vi ogs str over for indledningen af en ny epoke , hvor denne forsamlings rolle som den monetre myndigheds samtalepartner og som garant for kontrollen med dennes handlinger uden tvivl vil blive styrket .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , den flles valuta har haft mange bagtalere , ikke mindst i mit eget land .
Nogle har sagt , at det er et umuligt projekt , som aldrig kan gennemfres .
Andre har sagt , at kun nogle f lande vil vre med ved starten .
Disse bagtalere har fet uret !
Det er nemlig sdan , at hele 11 lande vil vre med fra starten .
Alt tyder nu p , at det vil blive et vellykket projekt .
<P>
Mit eget land , Sverige , vil ikke vre med fra starten , hvilket jeg for mit vedkommende beklager .
Det indebrer imidlertid ikke , at man ikke vil arbejde aktivt for , at det bliver et vellykket projekt .
Det indebrer heller ikke , at mit land ikke vil komme med i fremtiden .
Selv vil jeg arbejde aktivt for dette .
<P>
Endvidere er det sdan , at hvis man har deltaget i de to frste etaper af MU ' en , s har det ogs haft betydning .
Da Sverige blev medlem af Den Europiske Union for godt tre r siden , havde vi store underskud p vores budget og hje renter .
I dag har vi balance p budgettet , lave renter og en stabil konomi .
Det giver os muligheder for fremtiden .
At det , vi har vret med i de to frste etaper , har alts haft betydning .
<P>
Jeg vil imidlertid sige , at der er behov for mere end MU ' en .
Bekmpelsen af arbejdslsheden skal ogs samordnes .
I den forbindelse er Amsterdam-traktaten og Luxembourg-mdet en succes .
Jeg kan for resten oplyse , at det svenske parlament netop har stemt for Amsterdam-traktaten med 226 mod 40 .
Det er dog heller ikke nok med dette .
Vi behver mere samordning omkring den makrokonomiske politik , mere samordning af skattepolitiken samt flere investeringer i infrastruktur .
Det er nemlig sdan , at hvis vi skal gre MU ' en og anden konomisk politik til folkenes projekt , s skal vi se resultater .
I dag har folkene endnu ikke set disse resultater .
<P>
Endelig mener jeg , at banken skal vre uafhngig , men samtidig st under demokratisk kontrol .
Det naturlige sted for den demokratiske kontrol er Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. von Wogau , mine damer og herrer , da jeg efter den sidste session i Strasbourg krte tilbage til strig , var jeg mere end lykkelig , fordi grnsebommen mellem Tyskland og strig var fjernet .
Nr jeg denne gang kommer tilbage til strig fra Bruxelles , vil der vre en fast vekselkurs mellem DM og strigske schilling , men ogs i forhold til den belgiske franc og overhovedet inden for de 11 stater .
Det bringer omgende enorme fordele for vores virksomheder .
Risiciene i forbindelse med vekselkurserne bortfalder , man kan kalkulere bedre , man kan kalkulere mere njagtigt , og allerede i nste uge vil vi f den fordel .
Den 1. januar vil vi s f en flles valuta .
Ogs det vil endnu en gang give store fordele , ikke kun i forbindelse med koncernernes balancer , men ogs i sammenligneligheden mellem de forskellige tilbud , og derved vil Europa blive mere konkurrencedygtig .
Hvem skulle dengang , da vi i begyndelsen talte om , at vi nsker og har brug for en euro , have troet , at 11 lande ville deltage fra frste frd ?
Pessimister talte om seks eller syv lande .
I dag har vi 11 , og min prognose er , at vi inden 2002 vil vre 15 !
<P>
Jeg tror ikke , at nogen fr rd til at st udenfor , og vi vil tillige blive ndt til at bekymre os om , hvorledes vi ogs p dette omrde kan bist de lande , der gerne vil vre med .
Store opgaver venter os , og jeg er stolt af , at de bliver lst her i Europa !
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , nr man i disse dage ankommer til Bruxelles , kan man p plakater se sloganet " Lad os vre konkrete og positive  fra et belgisk politisk parti .
Jeg kan godt lide dette slogan , fordi det er rimeligt og velovervejet .
Med hensyn til Den Monetre Union tror jeg , at det er den rette nd til at imdeg den nationalistiske demagogi og det ekstreme hjres katastrofeteorier , som udlses mod Den Monetre Union .
Derfor vil jeg gerne tage sloganet op .
<P>
Ja , lad os vre positive med hensyn til Den Monetre Union .
Som alle ved , har socialisterne stemt mod hr. von Wogaus betnkning i udvalget , ikke p grund af ordfrerens fremragende arbejde , men p grund af visse ndringsforslag , som blev vedtaget i udvalget , og som har overbelastet skuden .
Jeg mener ikke , at Europa-Parlamentet skal vre mere rettnkende end den mest rettnkende direktr i Centralbanken .
Ja , man skal respektere stabilitets- og vkstpakten , i vores betnkning tilfjes  omhyggeligt  .
Jeg kan foresl jer en masse adverbier : formelt , absolut , klart , oprigtigt , njagtigt , og jeg kunne fortstte .
Dette er kun stilitiske effekter og gestikulationer , som ikke tilfjer noget .
Socialisterne vil vre positive og stemme for hr. von Wogaus betnkning , sfremt stabilitetskriterierne anvendes p en seris og rimelig mde .
Jeg mener , at dette endelig er opnet .
<P>
Vi vil ogs gerne vre konkrete .
I den nuvrende situation er der p det finansielle og monetre plan masser af muligheder .
Dette skyldes udviklingen mod euroen , og euroen har allerede skabt og vil skabe nye muligheder for at dmme op for konjunkturusikkerhederne og skabe beskftigelse .
Den vil ogs udvide den politiske union og f nationalismens krigere til at trkke sig tilbage .
<P>
Lad os alts , hr. formand , udvise en klar vilje til at udnytte disse muligheder .
Lad os vre positive og konkrete over for den enorme chance , som euroen giver os .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Jeg vil gerne afvise John Stevens ' pstand om , at Den Socialdemokratiske Gruppe har et svagt punkt , hvad angr ECB ' s uafhngighed .
Det har vi ikke , men vi gr meget strkt ind for at sikre , at banken str demokratisk til ansvar .
Her p trskelen til historiske beslutninger for Europa og euroens indfrelse br vi trde et skridt tilbage og betragte og glde os over de enestende resultater , som de 11 medlemsstater , der har kvalificeret sig til at deltage i MU ' en , har opnet .
<P>
Den lave inflations og lave rentes milde skr er en eklatant hyldest til de lande , der tiltrder MU ' en .
Somme tider ser kommentatorerne ikke skoven for bare trer - navnlig to lande er blevet genstand for febril opmrksomhed alene i forbindelse med sprgsmlet om deres statsgld i forhold til BNP .
Nr man nrlser Maastricht-traktaten , fremgr det , at de sagtens kan kvalificere sig , som ogs bekrftet af Kommissionen , EMI og den tyske Hjesteret , der er en respektabel instans , som ikke str i gld til nogen .
<P>
Desuden har vi stabilitets- og vkstpagten som bagstopper , der skal sikre , at denne finansielle dydighed fortstter , og Belgiens og Italiens eget lfte om , at de vil fortstte konsolideringen af deres statsgldsgrad .
<P>
Nu er det p tide , at vi lfter jnene fra petitesserne i forbindelse med konvergenskriterierne .
Lad os vende blikket mod euroens solbeskinnede bakker , der drager strkere og strkere .
Den gyldne prmie , som vi kan vinde , er et dynamisk europisk indre marked , der fremskyndes af indfrelsen af den flles valuta .
Det er det marked , verdens strste marked , som vil bringe vores befolkninger arbejdspladser og velstand , og lad os aldrig glemme , at vi har et marked , der stter os i stand til at skabe en valuta til gavn for Europas befolkning , ikke omvendt .
I en ikke alt for fjern fremtid , nr Storbritannien har lagt Thatcher- og Majorrenes bedrvelighed bag sig , vil Det Forenede Kongerige ogs slutte sig til " Enhver p hans lange vandring mod den gyldne fremtid  .
Vi kommer ogs til at benytte den flles valuta p et flles marked i vores flles Europa .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for et kyndigt og fast hndelag .
Jeg vil gerne dreje Den konomiske og Monetre Union i en mere social og retfrdig retning .
En almen , flles valuta forstrker vores muligheder i den internationale konomi og politik .
Euroen bliver en storvaluta , men af en storvaluta krver jeg det modsatte af , hvad valutaspekulanter og nogle banker har budt p .
<P>
Som det konstateres i betnkningen. er arbejdslsheden vores strste problem , og Den Europiske Centralbank kan ikke undlade at tage hensyn til det .
Banken er selvstndig , og dens ledelse kan ikke afskediges , uanset hvilke fejl de begr .
Der br ikke vre nogen magt uden ansvar .
Heldigvis har vi i Parlamentet truffet beslutninger om at skabe ansvar og ben diskussion i ECB .
<P>
Det er ndvendigt , at der findes flleseuropiske lsninger med henblik p det asymmetriske chok , som et medlemsland rammes af .
Jeg hber , at euroen bliver en sdan forkmper i den verdensomfattende konomi , som ud over de sociale aspekter ogs tager hensyn til retfrdigheden .
Demokratiske staters flles valuta skal have demokratiske krav .
Det er ikke nok , at markedet skaber euroen , der er ogs brug for tillid fra nationerne , og det kan opns ved at tjene medborgerne .
<P>
Tonen i von Wogaus betnkning er monetaristisk .
I forhold til flere medlemslandes opstilling er hans opstilling meget strengere og mindre eftergivende .
Hr. von Wogau skal dog roses for , at hans rapport indeholder et beskftigelsesforml .
Netop derfor lyder ikke-eftergivende taler om en for nje overholdelse af stabilitets- og vkstpagten som en tom snak i en betnkning , som handler om indfrelsen af en flles valuta .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , de afgrelser , der trffes i Bruxelles i lbet af de kommende dage , imdeses - som vi nu har erfaret - af mange blandt os med spnding , af nogle med begejstring .
En stor del af Unionens borgere afventer imidlertid indfrelsen af euroen med skepsis og tillige med bekymring .
Den kendsgerning , at niveauet for den samlede gld kun i tre kandidatlande ligger under 60 % og i to kandidatlande ligger p over 120 % , er virkelig yderst foruroligende .
S meget desto tydeligere skal , som von Wogau-betnkningen ogs gr - opmrksomheden henledes p den absolutte ndvendighed af , at alle deltagere i Den konomiske og Monetre Union nje overholder stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Europa-Parlamentet skal krve garanti for , at euroen bliver lige s stabil som den mest stabile af de valutaer , den trder i stedet for .
Jeg vil gerne benytte mit lille minut til helt objektivt personligt at gratulere hr. von Wogau med denne betnkning og hans afbalancerede arbejde .
<SPEAKER ID=94 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , her dagen fr det historiske Europiske Rd , hvor stats-og regeringscheferne vil beslutte at ivrkstte Den konomiske og Monetre Union , gr den fremragende betnkning af formand von Wogau det muligt for os at gre status over , hvor langt vi er kommet .
Lad os for en gangs skyld glde os over dette , og jeg glder mig over den meget positive modtagelse af Kommissionens henstilling , der fremstter forslag om 11 medlemsstater .
Sledes har jeg , i lbet af denne lange debat , hvor omkring 40 parlamentsmedlemmer har udtalt sig , ikke hrt kritik af kvaliteten af Kommissionens arbejde eller af selve indholdet af forslagene , selvom selve den konomiske debat er bred og ben , hvilket er almindeligt i et demokrati .
<P>
Jeg slutter mig til hr .
Giansily , fru Randzio-Plath , hr .
Rbig , hr . Harrison og fru Bers , som har sat debatten lidt i perspektiv , efter min mening et historisk perspektiv , eftersom det sledes drejer sig om fuldfrelsen af dette store vrk , som Europa har arbejdet p nu i 40 r .
Det er en stor tilfredstillelse at se dette arbejde fuldfrt .
Hvem havde forestillet sig et sdant resultat for bare et r siden selv endda i denne rede forsamling ?
<P>
Dette resultat er ikke tilfldigt , og ud over bemrkelsesvrdige anstrengelser med hensyn til konvergens fra samtlige medlemsstater er denne succes resultatet af flles politisk vilje til at respektere betingelserne og den tidsplan , der blev fastsat med traktaten om Den Europiske Union .
Tillad ogs mig i denne forbindelse , eftersom debatten har vret generel , et jeblik at vende tilbage til den metode , der har frt os til denne succes , og som fortjener overvejelse , inden vi udleder de ndvendige bemrkninger og erfaringer for den lige s vigtige opgave , der nu venter os .
Sledes skal vi nu ikke koncentrere os om den 2. maj , men om tiden efter 2. maj .
Euroen m ikke blive et problembarn , men det vil i morgen vre en nyfdt , og vi m give den en harmonisk og afbalanceret udvikling .
<P>
Frst og fremmest skyldes euroens tilbliven alts en vellykket metode , der isr hviler p en politisk velvilje .
Uden denne politiske velvilje ville det aldrig have vret muligt at gennemfre et sdant foretagende .
Den har vret det vigtigste aktiv i dette enestende vrk i Europas historie .
Det Europiske Rd har siden 1995 over for alle givet udtryk for denne urokkelige vilje hos stats- og regeringscheferne .
De har alle evnet at tage de politiske og praktiske konsekvenser med henblik p f.eks. , og dette var vigtigt , at sanere de offentlige finanser og bringe underskuddet ned under 3 % .
<P>
Og jeg tror , at det er samme politiske vilje , der i dag gr det muligt for mig at sige , at de nationale centralbankers vedtgter , som i henhold til konvergensrapporten for en mned siden endnu ikke var bragt i orden , er det i dag .
De fire pgldende lande , strig , Spanien , Luxembourg og Frankrig , har afsluttet , eller for Frankrigs tilflde skal afslutte i aften , de lovgivningsmssige parlamentariske procedurer , som tillader at bringe samtlige centralbankers vedtgter i orden .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Centralbank vil jeg gerne sige , eftersom adskillige blandt Dem har berrt dette sprgsml og for at udrydde enhver eventuel misforstelse , at traktaten iflge Kommissionen skal anvendes til punkt og prikke .
Rdet kan ikke dele et mandat i to , det skal udpege en formand for mandatets lbetid , som det faststtes i traktaten .
Imidlertid , jo mindre man i jeblikket taler om Den Europiske Centralbanks vanskeligheder des bedre .
Lad os overlade det til stats-og regeringscheferne at gre deres arbejde , eftersom det er dem , der har beslutningsansvaret .
I forbindelse hermed sagde hr . Friedrich tidligere p dagen : " Europa har brug for tillid  .
Men jeg tror , at tilliden kommer helt naturligt , nr stats-og regeringscheferne ensstemmigt udpeger direktren for Centralbanken og bestyrelsesmedlemmerne .
<P>
Det andet vigtige element i denne metode er konvergensen .
Jeg vil kun komme med et eksempel . De kender tallene lige s godt som jeg : saneringen af det offentlige underskud .
Jeg minder Dem alligevel om , at det anbefalede gennemsnit af det offentlige underskud for de 11 lande var p 5 , 5 % i 1993 , og at det er reduceret til 2 , 5 % i 1997 .
Det er min pligt at oplyse bl.a. medlemmerne af den ekstreme hjreflj her i Parlamentet om , at disse tal ikke er blevet forfalsket , at de er kontrolleret , at de er plidelige .
Som reprsentant for Kommissionen kan jeg ikke acceptere den mindste mistanke til kvaliteten af det arbejde , der er udfrt , srligt med hensyn til det statistiske og de elementer , De har modtaget for at danne Dem en mening .
<P>
Dette resultat , der er s meget mere imponerende , som konjunkturen har vret ugunstig , betyder alts , at saneringen af de offentlige finanser fortrinsvis er sket takket vre en effektiv nedbringelse af udgifterne : Ud af en reducering p 3 , 7 % for hele Unionen , reprsenterede reduceringen af udgifterne hele 2 , 8 % .
Som De ser , er det alts nedbringelsen af udgifter , der i hj grad har muliggjort at opn denne reducering af det offentlige underskud , i meget hjere grad end konjunkturerne , i meget hjere grad end  one off measures  , som blev ndret til definitive foranstaltninger , og ligeledes i hjere grad end stigningen i indtgter .
Dette fr os til at konkludere , at saneringen af de offentlige finanser er vedvarende , og markederne har anerkendt den varige karakter af denne konvergens .
<P>
Jeg har ikke hrt meget om konvergensens holdbarhed under denne debat , og dette forekommer mig at vre et vigtigt element for overgangen til den flles mnt .
Markederne har bemrket den , eftersom renten i dag er p et historisk lavt niveau .
Dette tillader mig at sige , at der fra nu af i Europa eksisterer en sand stabilitetskultur , som vi nu m styrke , det vil sige uden yderligere forsinkelse ivrkstte de aftaler , der blev indget bl.a. i Amsterdam , og , hr . Donnelly , jeg forsikrer Dem , uden at tilfje nye forpligtelser .
<P>
Metodens tredje element : Den systematiske forberedelse til euroen .
Jeg vil alligevel gerne minde Dem om , bl.a. fordi vi har arbejdet meget sammen i tre et halvt r , det fantastiske arbejde , som vi sammen har udfrt med hensyn til teknisk lovgivning , et omhyggeligt arbejde , der er uundvrligt , hvis Den konomiske og Monetre Union skal fungere .
For fra starten at sikre en strk mnt var det sledes ndvendigt med gode lovgivningsmssige rammer , en godt regelst .
Dette var et vsentligt element for dens trovrdighed , og for at gre dette mtte vi garantere den gennemskuelighed og lsbarhed , som aktrerne havde brug for med henblik p at forberede sig i tide .
Dette er i dag udfrt , og Deres Parlament har i hj grad bidraget hertil .
I dette forberedelsesarbejde vil jeg ogs nvne det bemrkelsesvrdige arbejde udfrt af Det Europiske Monetre Institut , som om nogle dage vil blive konkretiseret i kraft af en rkke beslutninger fra Den Europiske Centralbank .
<P>
Endelig metodens fjerde element , og det overrasker mig kun at have hrt meget lidt om dette i aften , nemlig mobiliseringen af de brende krfter i Europa .
Ville vi have net en sdan mobilisering uden bl.a. Parlamentets initiativ til uden yderligere ventetid og allerede fra 1996 at udvikle en specifik informationskampagne i samtlige medlemsstater ?
Nr de europiske , nationale , regionale og lokale offentlige myndigheder , nr banker , virksomheder , arbejdsmarkedets parter i dag er mobiliseret , er det i hj grad takket vre dette initiativ , der blev taget i fllesskab mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Med dette vil jeg sige , at jeg mener , at vi kan vre stolte .
Og hvorfor ikke for en gangs skyld .
Euroen har vret en model for tvrinstitutionelt samarbejde .
Dette br fortstte , og det straks fra dagen efter Det Europiske Rds mde , for at sikre den demokratiske kontrol , som mange blandt Dem nvnte for lidt siden , og som s effektivt som muligt br fre til vkst og beskftigelse , for dette er mlet med Den konomiske og Monetre Union , men ogs for Unionen her kort fr euroens tilbliven .
Det er dette andet punkt , som jeg gerne vil fremhve for at dele mine bemrkninger med Dem omkring det , som , jeg mener , skal vre vores arbejdsplan for de nste mneder .
<P>
Frst og fremmest er der fortsttelsen af den budgetmssige sanering .
En genetablering af balancen p de offentlige finanser p mellemlangt sigt er den eneste mde at frigre opsparingerne til jobskabende investeringer og genfinde det budgetmssige spillerum .
Derfor er dette det centrale ml for stabilitets- og vkstpagten , men De m vide , at i forhold til underskuddets aktuelle niveau for hele Den Europiske Union , der er p 2 , 5 % , vil en genetablering af balancen krve , at nsten 150 milliarder euro frigres , og dette til fordel for investeringer .
Og jeg tror , at vi skal benytte os af den nuvrende periode med konomisk vkst til at fremskynde den budgetmssige konsolidering .
Lad os ikke tage forskud p glderne , saneringsindsatsen skal fortsttes .
Det hrdeste er overstet , og Europa hster allerede frugterne , vi m ikke slkke p vores anstrengelser .
<P>
Desuden vil jeg p dette omrde og som svar til fru Bers gerne understrege vigtigheden af koordineringen af de konomiske politikker , som ikke udelukkende skal finde sted p det budgetmssige omrde , men ligeledes inden for beskftigelse og konkurrenceevne .
Vi har instrumenterne : den konomiske politiks overordnede retningslinjer , stabilitetsprogrammerne .
Vi har instanserne : Parlamentet , KOFIN-Rdet , Euro-Rdet .
Det glder nu om , at vores regeringer udviser politisk vilje til at stte alt dette i vrk .
<P>
Den konomiske politiks anden vigtige prioritet er beskftigelse.Til hr . Hugues og hr .
Paasilima vil jeg gerne sige , at det ikke er muligt , at Den Europiske og Monetre Union kan medfre strre arbejdslshed .
Tvrtimod vil den betyde flere arbejdspladser , og dette er grunden til , at Det Europiske Rd i Luxembourg , hr .
Thomas Mann , hentydede til dette , at Unionen gr beskftigelse til et flles anliggende , en prioritet for vores konomiske politik , og at det ud over udviklingen af en sund makrokonomisk politik kun kan lade sig gre at reducere arbejdslsheden i Europa p langt sigt ved hjlp af passende og samordnede strukturreformer .
Euroen skal i denne henseende fungere som katalysator i bekmpelsen af arbejdslsheden .
I morgen skal vi tale om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
I r vil Kommissionen give den flles strategi for beskftigelse en central plads i sine overordnede retningslinjer .
Desuden undersger Kommissionen i jeblikket de nationale planer , der netop er blevet notificeret , og vil fremlgge sine konklusioner p mdet i Cardiff .
<P>
Der findes to andre vigtige emner for fremtiden .
Jeg vil kun nvne overskrifterne , da der ikke er tid til at beskrive dem nrmere : Det er euroens internationale dimension , som vi har talt lidt om i aften .
Hvordan vil Europa i kraft af euroen kunne tale med n stemme ?
Der er ogs her en stor udfordring , hvis vi vil hste alle fordelene ved indfrelsen af den frende konomi- og handelsmagts egen valuta .
<P>
Endelig er den sidste udfordring alles accept af den flles mnt .
P t punkt er jeg sledes enig med fru Shrling , og det er med hensyn til befolkningernes betydning .
Vi m ikke glemme befolkningerne , og det er i denne forbindelse vigtigt , at enhver borger hurtig kan blive fortrolig med den nye mnt og benytte den nemt og tillidsfuldt .
Derfor skal oplysningsstrategierne fremskyndes i alle medlemsstaterne .
<P>
Til sidst , hr formand , mine damer og herrer , vil jeg endnu en gang glde mig over det glimrende samarbejde , som vi nu har haft i tre et halvt r , og som har vret en af nglerne til dette historiske projekts succes .
Tillad mig personligt at takke isr formand von Wogau samt fru Randzio-Plath for deres utrttelige engagement og deres sttte til fordel for euroen i lbet af disse mneder , der ikke altid har vret lette .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet nu vil f en strre rolle , hvad enten det drejer sig om koordineringsprocessen for de konomiske politikker , om den demokratiske kontrol af Den konomiske og Monetre Union eller om arbejdet for at overbevise offentligheden .
Jeg kan sige Dem , at jeg indtil nu har vret glad for vores samarbejde .
Jeg glder mig ogs over Deres ansvarsflelse , og eftersom hr . Garosci lige fr udtalte : " Vi har euroen , vi m skabe Europa  , vil jeg sige , at dette er en smuk ambition .
Hr Fayot , De sagde : " Lad os vre positive og konkrete  - dette er en smuk indstillling .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
konomisk rsberetning for 1998
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning af Gasliba i Bhm ( A4-0133 / 98 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om " Vkst og beskftigelse i en stabilitetsorienteret MU - konomisk-politiske betragtninger med henblik p de kommende overordnede retningslinjer for 1998  ( KOM ( 98 ) 0103 - C4-0135 / 98 ) .
<SPEAKER ID=97 NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst takke for samarbejdet i Udvalget om konomi under udarbejdelsen af denne betnkning og for , at betnkningen praktisk talt blev vedtaget enstemmigt i samme udvalg .
Derfor er det ikke min betnkning , det er udvalgets betnkning , og den reflekterer en rkke sprgsml , som er blevet behandlet under de tidligere forhandlinger , og som orienterer om , hvad der skal gres - og det holder jeg fast ved - efter euroen .
<P>
Jeg vil ogs ppege , at udvalget under forhandlingen om min betnkning allerede var i besiddelse af udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender , hvis vsentligste forslag vi har indarbejdet i denne betnkning .
Det samme var ikke tilfldet med udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik , som kom senere .
Som ordfrer ville jeg imidlertid ikke have noget imod , at de forslag , som Udvalget om Regionalpolitik fremstter , blev indarbejdet i konklusionen p nrvrende betnkning ( " Hughes  -proceduren ) .
<P>
For at kommissr de Silguy ikke skal bebrejde os , at vi ikke har tillagt Kommissionens rapport betydning , vil jeg sige , at den betnkning , jeg her forsvarer , benlyst henviser til Kommissionens rlige rapport , en rlig konomisk rapport med nogle srlige kendetegn , eftersom den ikke opfylder den sdvanlige struktur i institutionens rlige konomiske rapporter .
Den svarer derimod til den srlige situation , vi kan kalde " ret for oprettelsen af euroen  .
Derfor anstifter den sine betragtninger over to aspekter : vkst og beskftigelse , og anvender en af os vedtaget metodologi .
Vores betnkning fremhver dog , at det br vre anderledes for fremtiden , og at man skal overveje og tilbyde en analyseform , der er anderledes end i dette rs beretning f.eks. ved , at man introducerer en analyse p mellemlangt sigt ; en metodologi , som anvendes inden for konomien , som danner ramme herfor , og som ikke overvejer en liner udvikling i den europiske konomi , men derimod er opmrksom p de resultater , som vi kalder " asymmetriske chok  , ikke blot p statsplan , men ogs p regionalplan .
<P>
Efter disse overvejelser , som viser kommissren , at vi har vret opmrksomme p Kommissionens rapport , vil jeg i de f minutter , jeg har tilbage , komme med nogle betragtninger over to aspekter .
Det frste er vksten .
Vkst er et udgangspunkt , men ikke det eneste for fremgang og beskftigelse .
I nrvrende betnkning nvnes nogle aspekter , som den egentlige linje om stabilitet og solvens , som er pkrvet for at deltage i opbygningen af Den Monetre Union og euroen , mske har set bort fra , men som det er ndvendigt at genoptage .
Eksempelvis at vre opmrksom p ndvendigheden af at ge de offentlige og de private investeringer med henblik p get produktion , som er et vsentligt element til at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen for den europiske konomi ; at vre opmrksom p og styrke vigtige elementer p forsknings- og udviklingsomrdet , p omrderne undervisning og faglig uddannelse og selvflgelig tage hensyn til alle de aspekter , som skal bevirke , at dette Europa , som er styrket gennem euroen , kan vre konkurrencedygtigt p internt plan , det vil sige tilbyde flere muligheder for de konomier , der forstr at tilpasse sig de nye krav , samt p internationalt plan , for jeg er enig med hr. de Silguy i hans forsikring om euroens betydning p internationalt plan .
<P>
Det andet aspekt , jeg vil komme ind p , er beskftigelsen .
I den betnkning , vi har udarbejdet , har vi p baggrund af Kommissionens beretning vret meget opmrksomme p euroens betydning som beskftigelsesmotor .
Vi har ogs diskuteret ndvendigheden af at gre arbejdsmarkederne mere fleksible , nedstte de indirekte omkostninger , der pvirker jobskabelsen , vre opmrksom p skattemiljet og naturligvis ndvendigheden af , at en konsekvens af hele denne proces m vre fornyelse af erhvervslivets initiativer , idet man isr m fremhve de sm og mellemstore virksomheders rolle som igangsttere af udvikling , fremgang og jobskabelse .
<SPEAKER ID=98 NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , dette er den frste rsberetning efter Amsterdam-traktaten og topmdet i Luxembourg .
I sig selv er det forsteligt , at beskftigelsesrettesnorene , som de der er nvnt , kun vies lidt eller ingen opmrksomhed .
Jeg hber , at det i de fremtidige rsberetninger vil vre en integral del af rsberetningen , men jeg hber ogs , at det vil blive benchmarking for arbejdsmarkedsstrategien .
<P>
Et af de vigtigste ml i Amsterdam , men ogs i Luxembourg , var at skabe koordination , balance mellem den makrokonomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Jeg m erkende , at jeg har meget lidt forstelse for , at der i den foreliggende rsberetning ikke er sknket denne koordination nogen opmrksomhed .
De vil bemrke , at vi i vores betnkning indtrngende anmoder om , at der s hurtigt som muligt fremsttes forslag om denne koordination .
KOFIN og Det Sociale Rd - jeg skal ikke nu kunne sige hvor ofte , men flere gange om ret - skal sammen drfte dette emne og ikke blive siddende i hver sin container .
<P>
Jeg er blevet forskrkket over en artikel i " European Voice  , der er sivet ud om den erklring , som man forelgger p topmdet i slutningen af denne uge , og hvori regeringscheferne anmodes om frem for alt at udtale , at reduktion af statsglden har frsteprioritet og ikke reduktion af arbejdslsheden .
Det sker ofte med det argument , at man s i fremtiden har mere plads til at gre noget ved arbejdslsheden .
Jeg vil gerne vide , hr. kommissr , hvornr denne fremtid s begynder ?
For nylig , sidste weekend , blev der faktisk afholdt nogle forfrdelige valg i Tyskland , hvor hjrekrfterne uventet opnede et gigantisk valgresultat .
Hvis man ikke forbinder det med den enorme arbejdslshed derovre , s lukker man jnene for virkeligheden .
Jeg vil indtrngende henstille til , at man nu fr jnene op for , at fremtiden for mange mennesker br begynde nu , og at det er vanvittigt at forvente , at euroen fr nogen betydning , hvis man ikke nu trffer konkrete foranstaltninger , s borgerne kan se , at regeringerne arbejder konkret med beskftigelsen .
Denne betnkning opfylder endnu ikke dette kriterium , og jeg finder , at det , jeg har lst om forslagene til slutningen af denne uge , i lyset heraf faktisk er en skandale .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg glder mig over hr . Gaslibas betnkning og lyknsker ham med indholdet .
Som han sagde , er det resultatet af en flles indsats , og vi i Den Socialdemokratiske Gruppe er i det store og hele meget tilfredse med indholdet .
Jeg vil ogs gerne , hvad der mske er endnu vigtigere i dag , takke kommissren og hans tjenestegrene , for vi i Den Socialdemokratiske Gruppe har lnge krvet en bedre type konomisk rsberetning , der omhandler de reelle problemer , som vores borgere str over for .
Jeg er glad for at kunne sige , at vi for frste gang i de senere r nu har en beretning , som ikke alene kan lses og forsts af folk uden for de europiske institutioner , men som ogs omhandler deres bekymringer .
Jeg vil gerne takke Kommissionens embedsmnd for det arbejde , som de har lagt heri .
<P>
Jeg vil isr gerne ppege en rkke punkter , som Kommissionen har fremhvet , og som hr . Gasliba har behandlet i sin egen tekst .
Det frste sprgsml vedrrer investeringer .
Kommissionen anerkender i den konomiske rsberetning , at vi i denne konsolideringsperiode har oplevet et meget kraftigt fald i investeringerne , isr de offentlige , i Den Europiske Union , og Kommissionen henstiller selv til medlemsstaterne om at vre meget opmrksomme p , at de ikke fuldstndig underminerer de offentlige investeringer i konsolideringsperioden .
Vi br sge mder at ge dem p , navnlig i form af offentlig-private partnerskaber .
Jeg hber , at kommissr de Silguy vil forflge dette sprgsml , nr han mdes med finansministrene for at drfte konklusionerne i Europa-Parlamentets betnkning og Kommissionens tekst .
<P>
Med hensyn til den monetre politik fremfrte vi under forhandlingen om Den konomiske og Monetre Union tidligere navnlig , at den monetre myndighed i henhold til traktatens artikel 105 efter opnelse af prisstabilitet kan fre en politik , der sigter mod en gennemfrelse af Den Europiske Unions generelle ml .
Vi nsker en monetr politik , der bidrager til at fremme beskftigelse og vkst i Den Europiske Union .
Kommissionen har meget tydeligt gjort opmrksom herp i sin tekst , og vi vil gerne vre sikre p , at de monetre myndigheder i Europa , isr Den Europiske Centralbank , ogs beskftiger sig med dette sprgsml .
<P>
Endvidere understreges det for frste gang i Kommissionens beretning , at Den Europiske Union overvejende er et samfund baseret p intern samhandel .
90 % af vores BNP stammer fra samhandel inden for Den Europiske Union .
For frste gang har Kommissionen givet udtryk for , at Den Europiske Unions makrokonomiske politik skal bygge p en styrkelse af den interne eftersprgsel i de 15 medlemsstater .
<P>
I de overordnede konomiske retningslinjer nsker vi specifikke forslag fra Kommissionen til , hvordan vi stimulerer den interne eftersprgsel i Den Europiske Union .
Det drejer sig ikke om international handel , men om intern eftersprgsel .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg er meget glad for , at vi har gennemfrt disse to forhandlinger i dag .
Jeg mener ikke kun , at vi str foran en valutaunion , men ogs en konomisk union , og det er passende , at vi i dag behandler indfrelsen af valutaunionen samtidig med Den Europiske Unions konomiske rsberetning .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Frst vil jeg gerne hilse Gasliba-betnkningen om den konomiske rsberetning velkommen , hvoraf det efter min mening tydeligt fremgr , at Den Europiske Union har oplevet en stabil konomisk vkst siden 1996 .
Stigningen i investeringer sknnes at komme til at ligge p ca . 4 , 7 % i 1998 og forhbentlig 5 , 5 % i 1999 .
Den indenlandske eftersprgsel forventes naturligvis at stige med 2 , 5 % inden for de nste to r .
<P>
Der er noteret en lille , men stabil stigning i arbejdslsheden , som ligger p et nyt niveau i 1997 .
Det makrokonomiske grundlag for en fremtidig samordning af de nationale konomiske politikker vil naturligvis bygge p en monetr politik , der sigter mod prisstabilitet og en nedbringelse af statsglden .
<P>
Det , som er vigtigt i denne sammenhng , er , at vi kan vre sikre p lav inflation og lave rentesatser , og i mit eget land , Irland , er underskuddet p statsbudgettet faldet med 11 % af BNI siden 1980 ' erne , og statsglden er i samme periode faldet fra 115 % til 65 % .
Men situationen er heldigvis ogs ved at blive bedre andre steder i Unionen .
<P>
Det er klart for Irland , at MU ' en vil medfre fortsat vkst , jobskabelse , lav inflation , lave rentesatser og afskaffelse af transaktionsomkostningerne .
Det er godt for folk med pant i fast ejendom , virksomheder og et land som Irland , der eksporterer en betydelig procentdel af sine varer til andre dele af Europa , at vi nu fr samme valuta .
<P>
Det vil naturligvis gavne turismen , som ogs er s vigtig for vores land .
Det vil naturligvis ogs hmme valutaspekulanterne , og vi husker kun alt for godt den situation , som vi oplevede for nogle f r siden .
<P>
Til slut vil jeg gerne lyknske hr . Gasliba med prsentationen af en glimrende betnkning om den konomiske rsberetning .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , den konomiske rsberetning for 1998 ville udgre en lejlighed til at vurdere , hvilken vej man er net , til at korrigere strategier og politikker .
Det ville vre spildt ulejlighed . Thi vejen mod euroen har antaget en sdan symbolsk og virkelig betydning , at den har fordrejet , hvis den ikke ligefrem har udvisket evnen til at vurdere og , endnu mere , til at korrigere og fortryde den vej , som man har get .
<P>
Gasliba-betnkningen antager det nsten-dogme , at euroen og stabilitetspagten er uundvrlige redskaber til vkst og til jobskabelse , og at hindringerne for at udnytte dette nye vrktj er de indirekte lnomkostninger , arbejdernes manglende tilpasningsevne , den overdrevne regulering .
Nr disse hindringer var knust , ville vi med en konjunkturafhngig ECB og en samordning af konomiske politikker befinde os i " el ( euro ) dorado  .
<P>
Dette er ikke vores perspektiv .
Det , der bekymrer i denne dynamik , er den vedvarende henvisning til lnspredning med USA som eksempel .
Der er en klar tendens til forgelse af uligheden - og det amerikanske " eksempel  ville forstrke dem .
Derfor bemrker vi med tilfredshed , at ordfreren betragter det som for overdrevet til at kunne vre et eksempel .
Vi gentager endnu en gang vores ndringsforslag : beskatning af spekulationskapital , snkning af arbejdstiden uden lnnedgang , vurdering af den valgte MU-konstruktion , hvad angr udviklingen i beskftigelsen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , det drejer sig ikke kun om konomisk vkst , men om konomisk vkst med mening og forstand .
En europisk konomisk politik betyder socialkologisk markedskonomi .
Dertil hrer ikke kun hurtig indfrelse af energiafgiften , og p det punkt er jeg hr . Monti meget taknemmelig for hans energiske gennemfrelse , men dertil hrer en social- og miljsituation og dermed ogs en union .
Hvad har den konomiske rsberetning at gre med et tysk hjrepartis foruroligende procenter ?
Meget , rigtig meget .
Arbejdslshed og ungdomsarbejdslshed skaber hjlpelshed , og hjrepartierne nyder godt deraf ikke kun i Tyskland , men i hele Europa .
<P>
Den 2. maj vil vi i Europa-Parlamentet etablere den historiske situation , at der skabes en flles europisk valuta , og ogs fejre det .
Det er godt , og jeg er meget glad for det .
Til slut vil jeg gerne sige : Jeg er glad , fordi vi s har den som en historisk kendsgerning , og fordi s alt det mukkeri mod Den konomiske og Monetre Union , som om ti r vil vre en selvflge for os , og alt det mukkeri ogs i min gruppe omsider vil ophre !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg glder mig over Gasoliba-betnkningen om den konomiske rsberetning , fordi den klart fremhver , hvad der efter Kommissionens opfattelse er de strste hindringer for en konomisk vkst og en forbedring af den beskftigelsesmssige situation i Europa : alt for voldsomme skattebyrder og administrative byrder isr for de sm og mellemstore virksomheder , der i forvejen er presset af en stadig strkere international konkurrence , et utilstrkkeligt fagligt uddannelsesniveau , arbejdsmarkedets overdrevne stivhed , der hindrer udvikling af nye beskftigelsesmuligheder samt de hje lnomkostninger , der ikke skyldes lnudgifterne i sig selv , og som formindsker virksomhedernes evne til at investere og vokse .
<P>
Nogle punkter i betnkningen kan vi imidlertid kun til dels tilslutte os , navnlig vurderingen af arbejdstidsnedskringerne i punkt 39 og 40 i betnkningen .
Mens punkt 39 indeholder en bekrftelse i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet af det uladsiggrlige i at gennemfre en samlet arbejdstidsforkortelse for hele EU , giver det efterflgende punkt 40 anledning til en rkke overvejelser .
I frste del af punkt 40 kan man sledes lse , at man " gr ind for arbejdstidsnedskringer , nr det er hensigtsmssigt  .
Det er tydeligt , at denne definition giver mulighed for en rkke fortolkninger .
En s almen og abstrakt formulering af et princip om hensigtsmssighed af arbejdstidsnedskringer synes egnet til at skabe yderligere tvivl og usikkerhed , da det ikke blot er en meget generisk definition , men den indeholder heller ikke nogle prcise henvisninger til hvilke muligheder for arbejdstidsnedsttelse p grundlag af ndvendighedskriterier , der kunne komme p tale .
<P>
Derfor kan punkt 40 i princippet lses som en bning over for hver enkelt stat til frit at udpege et generisk ndvendighedsprincip for at gennemfre en ensartet arbejdstidsnedsttelse p hele det nationale omrde .
Denne sidste hypotese er i strid med de betragtninger , som Kommissionen giver udtryk for i sin beretning , hvor den fremlgger farerne ved de skaldt lovbefalede 35 timer , men kun nsker at indrmme arbejdstidsformindskelser p lokalt plan eller gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Afslutningsvis er vi af den opfattelse , at punkt 40 netop p grund af sin almenhed synes at vre resultatet af en uklar politisk aftale .
I lyset af disse betragtninger opfordrer jeg derfor Parlamentet til at stemme imod punkt 40 i Gasoliba-betnkningen .
Desuden vil jeg gerne have kommissr de Silguys udtalelse om dette punkt .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , de , der tror , at euroen og den flles valutapolitik , som indfres fra 1. januar nste r , straks vil give os alle mulige fordele , tager alvorligt fejl .
Monetr politik krver en velkoordineret og intelligent konomisk politik .
Hvis den mangler , kan meget g galt .
Kort sagt , det uforpligtende ved koordinationen af den konomiske politik m nu afskaffes .
<P>
Kun t eksempel : Den Europiske Centralbank skal i praksis koncentrere den monetre politik om den gennemsnitlige inflation i eurozonen .
For det enkelte land betyder det , at en lav indlands inflation kombineret med stigende inflation andre steder alligevel kan medfre en hjere rentefod og virke hmmende p den konomiske udvikling .
Kort sagt , alle MU-deltagere har interesse i , at de andre eurolande ogs holder inflationen nede , i modsat fald straffer den uafhngige ECB ubnhrligt med negative foranstaltninger , der ogs rammer lavinflationslandene .
<P>
Heldigvis har medlemsstaterne tilstrkkelige midler til disposition til at holde inflationen nede , f.eks. ved at trffe mlrettede skatteforanstaltninger , hvis konomien trues af overophedning .
Ind imellem vil det dog sikkert blive ndvendigt at udve pres for ogs af hensyn til de andre at f truffet disse utvivlsomt upopulre foranstaltninger i tide .
De globale rettesnore for den konomiske politik , der drejer sig om " policy mix  p EU-plan og i medlemsstaterne , fr p den mde en altdominerende betydning .
Hvis det skal blive til noget , krver det ogs , at der skabes et politisk bregrundlag .
For at opn dette skal parlamenterne have reel indflydelse herp .
For at afhjlpe denne demokratiske mangel er en interinstitutionel aftale , som den Parlamentet for to uger siden har anmodet om , ogs meget pkrvet .
<P>
Et vigtigt kendetegn for den europiske mntenhed er , at den kun for 10 % er afhngig af ekstern handel .
Det indebrer , at vi i meget hj grad selv kan bestemme vores frem- eller tilbagegang .
Mixen af politikkerne p EU-plan skal derfor ogs tage hensyn til , at eurozonen selv skal srge for vkstimpulser .
Vksten i eksporten bidrager ganske vist , men i meget begrnset omfang , og i r er den nul .
<P>
Kerneanbefalingerne i de globale rettesnore i de sidste r , nemlig fortsatte besparelser , stram monetr politik og tilbageholdenhed med lnningerne , hvor lnstigningen mindst er 1 % mindre end produktivitetsstigningen , kan derfor ikke fastholdes undrede .
Enten skal tempoet i sparepolitikken dmpes , eller ogs skal den monetre politik eller lntilbageholdenheden lempes .
Det politiske budskab skal vre , i vrigt uden at der skabes et pludseligt brud med den nuvrende politik , at vkst og beskftigelse nu prioriteres hjst .
Det vil i praksis sige , at det enkelte land fr anbefalet sin egen passende " policy mix  , s Europa som helhed kan fre en politik rettet mod vkst og beskftigelse , som ikke skaber fare for inflation .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at den konomiske politik for 1998 er prget af euroens oprettelse , og efter min mening er processen frem mod euroen gennemsyret af et stort problem .
P den ene side har vi en ensidig ambition fra lederne af medlemsstaterne og af Den Europiske Union om at overholde budgetkriterierne og kriterierne om den offentlig gld .
Det har allerede nu antaget voldsomme dimensioner : Der er tale om stabilitetspagter , der skal vare 10 r .
P den anden side har vi konflikten i de europiske samfund om bekmpelsen af arbejdslsheden , som vi for nylig har fet et tydeligt fingerpeg om i forbindelse med valget i Sachsen , for her kan vi ikke bare overse det forhold , at hver fjerde af de unge vlgere stemte p det yderste hjre .
<P>
Fra dette synspunkt er jeg helt uenig med udvalgets holdning .
Jeg ser i Gasliba i Bhm-betnkningen , at man forsger at rette indsatsen mod sprgsml omkring udvikling og beskftigelse , men jeg frygter , at denne fornuftige retning fra ordfrerens side vil blive ofret p kompromisets alter .
I denne forbindelse har vi ogs store indvendinger : i punkt 40 er de for en formindskelse af arbejdstiden , i punkt 39 gr man imod dette , i punkt 25 nsker vi ikke en lnforringelse for de lavestuddannede lnmodtagere , men i punkt 26 nsker vi denne forringelse .
Jeg tror , at der er behov for en klarere tilkendegivelse , at vi bringer denne ensidige politik til ophr og forsger at gre euroen til noget , som de europiske borgere ikke hader , men stter pris p .
<SPEAKER ID=107 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Kommissionens beretning og hr . Gasliba i Bhms betnkning understreger meget klart , at vi forbereder os p at udnytte chancerne for globalisering og ny europisk integration til fordel for vkst , investeringer og beskftigelse og p at bidrage til get velstand og tillige mere social retfrdighed i Den Europiske Union .
Det bliver klart i denne rsberetning , og det bliver ogs klart i hr . Gasliba i Bhms betnkning , at vi er ude over tiden med konfrontationer - udbudspolitik her , eftersprgselsstyrede foranstaltninger p den anden side .
Vi er af den mening , at vi i Den Europiske Union har brug for bde foranstaltninger inden for makro- og mikropolitik og for eftersprgsels- og udbudsstyrede politikker .
<P>
Derfor ligger der en hel vifte af foranstaltninger p bordet , som br udnyttes , og vi ved , at vi kun kan n frem til styringen hen imod et hjt beskftigelsesniveau , sledes som traktaten om Den Europiske Union med rette krver det af os i artikel 2 , og som den med rette fremhver , via kapitlet om beskftigelse i Amsterdam-traktaten , vedtagelserne p topmdet om beskftigelse og de forhbentlig fremtidsorienterede strategier under det britiske rdsformandskab og det kommende strigske rdsformandskab , at vi alts kun kan n frem til denne styring , hvis ud over strukturpolitikken , hvis ud over foranstaltninger inden for arbejdsmarkeds- , skole- og uddannelsespolitik yderligere foranstaltninger muliggr en konomisk vkst , som ligger p 3 % til 3 , 5 % .
<P>
Den rettidige indfrelse af Den konomiske og Monetre Union er givet uundvrlig med henblik herp , fordi de i nationalkonomisk henseende skadelige svingninger i vekselkurserne p det indre marked s vil ophre , fordi der bliver mulighed for bedre policy mix , og fordi konflikter mellem budgetpolitik og monetr politik kan undgs .
Men frem for alt , og det vil jeg gerne endnu en gang udtrykkeligt sttte , bliver der omsider mulighed for en koordinering af de konomiske politikker , som lever op til sit navn .
Hidtil har den konomiske politiks grundtrk ikke forlangt noget af nogen medlemsstat .
Jeg hber , at koordineringen af de konomiske politikker i Den Europiske Union som flge af den konomiske rsberetning og som flge af denne debat i Europa-Parlamentet omsider gr det klart , at politisk union ogs betyder , at der skal fres flles konomisk politik , konomisk politik i flles interesse , som har virkninger p vksten , investeringerne og beskftigelsen .
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkelig fremhve , at omfanget af nedskringen i de offentlige investeringer er uforsvarlig !
Derfor bliver vi ogs ndt til at tage mere hensyn til den stimulerende effekt , de offentlige investeringer har p de private investeringer , og gre fremskridt p dette omrde . Uden det vil det ikke vre muligt at n frem til den vkst i beskftigelsen , vi har s hrdt brug for i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , valutaunionen er allerede blevet en succes , fr den er trdt i kraft .
Den har pskyndet en ndvendig gldssanering , som nu frer til strre vkst i den europiske konomi , og som ogs har forget selvtilliden i EU .
<P>
For at vi skal drage fuld nytte af MU ' en samt styrke konkurrenceevnen og forudstningerne for velstand i Europa , m politikken indrettes p strukturreformer .
Budgetsaneringen har pvirket borgernes hverdag .
Nu kan strukturpolitikken , rigtigt udformet , skabe bedre forudstninger for EU og dens borgere .
Det mrkelige er da , at strukturreformer , som ikke koster noget , synes at vre svrere at vedtage end en budgetsanering - formodentlig fordi man udfordrer strke srinteresser .
Det er derfor , jeg vil lyknske Kommissionen med et modigt dokument , i hvilket betydningen af reformerede og bedre fungerende arbejdsmarkeder diskuteres .
Det er jeg glad for og vil ligeledes lyknske ordfreren , Gasliba I Bhm , hvis betnkning faktisk viser , at vi i Parlamentet er rede til at vedtage og konstruktivt bidrage til den ndvendige debat samt fremskynde de beslutninger , der skal trffes , for at man skal kunne reformere stive markeder med alt for mange tilbageblevne monopoler .
<P>
Jeg synes endvidere , at det er vrd at fste opmrksomhed ved Kommissionens rapport , for s vidt angr bilaget med de statistiske oplysninger .
Formlet med rapporten er ikke at vurdere de enkelte landes udvikling , men tallene taler for sig selv .
Vi kan se , hvordan lande , hvis politiske ledelse har forsmt og forsinket isr moderniseringen af arbejdsmarkederne , har forget skattebyrden og dermed drevet beskftigelseniveauerne ned og reduceret de flles ressourcer .
P den anden side kan vi se , hvordan andre lande , som udnytter de nye forudstninger p en rigtig mde , kan forge vksten , beskftigelsen og velstanden .
Gid disse tal og Kommissionens rsonnement mtte blive bde et vkkeur og en gulerod , nr arbejdet med de konomiske retningslinjer fuldfres !
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde mit indlg med at takke vores kollega , Gasliba , for den lydhrhed , han udviste ved udarbejdelsen af betnkningen .
Han har p trods af vores forskellige opfattelser eller ligefrem uoverensstemmelser gjort en stor indsats for at samle vores Parlament om en holdning , en flles og strk konomisk analyse .
Det er i vrigt det , jeg selv forsger med min betnkning om den industrielle konkurrenceevne i Europa , som kommer op p mdet i Strasbourg om to uger .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen og glde mig over udviklingen i vores institutioner , Rdet , Kommissionen og Parlamentet , p dette omrde .
I bde tanke og handling arbejder vores institutioner sledes nu mod at udlede en strk europisk konomi ved at undg simple men fastlste modstningsforhold med hensyn til to eller tre knudepunkter .
I dag anerkender man endelig den europiske konomis styrke , man analyserer skarpsindigt svaghederne , og alle gr derfor en indsats for at finde lsninger til at styrke de frste og reducere de andre .
Jeg tilslutter mig derfor i hj grad Gaslibas betnkning , sledes som den er blevet ndret af konomiudvalget .
Jeg deltog i vrigt i disse ndringsforslag , og jeg stemte for den endelige betnkning .
Jeg vil alts blot i aften fremhve fem punkter .
<P>
Frste punkt er betydningen af europisk forskning .
Det er en grundlggende betingelse , og det er derfor ndvendigt , at man tildeler det femte rammeprogram tilstrkkelige midler og i hvert fald mere end ECU 16 milliarder .
For det andet Europas sociale dimension , der , uanset hvad nogen siger , ikke er til gene for vksten .
Den er tvrtimod en fordel .
En arbejdstager , der har det godt , er mere konkurrencedygtig , og han vil ge sin virksomheds konkurrenceevne .
Under alle omstndigheder vil Europa altid i den globale konkurrence tabe til den lavestbydende inden for det sociale omrde .
For det tredje den grundlggende og vedvarende uddannelse , som i hjere grad skal finde sted i forbindelse med den tekniske , teknologiske og konomiske udvikling .
For det fjerde den ndvendige tilpasning af alle til udviklingen inden for teknik , markeder , behov og hele samfundet , hvilket ikke kan sammenfattes i den klassiske debat om arbejdets fleksibilitet .
Endelig for det femte , arbejdsdelingen , og hermed en nedbringelse af arbejdstiden for at give mere plads til livet og for at undg , at stigningen i produktiviteten medfrer strre arbejdslshed .
Som socialist er jeg derfor tilhnger af en nedbringelse af arbejdstiden i Frankrig , og jeg hber , at vores positive resultater med hensyn til beskftigelse hurtigt vil sprede sig til Europa .
Jeg er derfor personligt indstillet p at sttte ndringsforslag 5 , der er fremsat af den forenede europiske venstreflj .
<P>
Dette var , kre kolleger , mine f bemrkninger til hr . Gaslibas betnkning , som jeg stemmer for .
Jeg hber , at vi , i forlngelse af denne betnkning , i forlngelse af euroen , som er et fantastisk fderalistisk udtryk for integration , i fremtiden vil vre i stand til at udvikle et politisk Europa og et socialt Europa .
Nogen vil mene , at det er en anden historie .
For mit vedkommende , som evig overbevist fderalist , er dette det centrale i dagens debat .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er vigtigt , at rapporten fra Kommissionen for frste gang benvnes " Vkst og beskftigelse i en stabilitetsorienteret MU  , og jeg vil , ligesom mine kolleger tidligere har gjort det , fremhve den historiske betydning , som den banebrydende beslutning , vi som reprsentanter for den europiske befolkning vil vedtage i denne forsamling den 2. maj om indfrelsen af den nye mnt , vil f for alle europere .
<P>
Det er ogs rigtigt , at Amsterdam-traktaten og topmdet i Luxembourg har markeret et fr og efter i hvert medlemslands beskftigelsespolitik .
Vi m vre beviste om , at borgerne i Europa forventer , at vores politiske taler udmnter sig i konkrete aftaler , sledes at vores unge , vores kvinder , de langtidsledige og de uarbejdsdygtige - de grupper der er hrdest ramt af arbejdslsheden - fr opfyldt deres naturlige forventninger om arbejde og personlig og social udvikling i det nye Europa , vi alle er med til at opbygge .
<P>
Det er ogs vigtigt , mine damer og herrer , at man nsten opnede konsensus om de foranstaltninger , der skal ivrksttes med henblik p at afhjlpe det foruroligende arbejdslshedstal , som er udbredt i hele Europa .
Men det er ogs ndvendigt , at man sammen med den allerede opnede nominelle konomiske konvergens gr fremskridt med den sociale konvergens , som medfrer et styrket indre marked , fremskridt med nedbrydningen af de sproglige og kulturelle barrierer , som forhindrer arbejdskraftens mobilitet , og fremskridt med harmoniseringen af de sociale sikkerhedssystemer , som sammen med en gennemgribende reform af undervisnings- og uddannelsessystemerne muliggr , at vores borgere tilpasses ikke blot eftersprgslen p det nationale arbejdsmarked , men p hele det europiske marked .
Samtidig skal det nye europiske samfund med nsten svimlende hastighed tilpasse sig den nye teknologi , som dag for dag overrasker os og indebrer en radikal ndring af de traditionelle begreber arbejde og virksomhed .
Eksempelvis krver telearbejdet , den elektroniske handel , telemedicin og udviklingen af Internettet en stor indsats af medlemsstaterne , for at isr de unge kan tilpasse sig denne samfundsforandring .
<P>
Kort sagt , hr. formand , kre kolleger , omdanner vi euroens Europa til et arbejdets , solidaritetens og velstandens Europa .
Hvis disse ml mislykkes , vil det vre en skuffelse for os , som p lrdag vil tilfre Europas historie en afgrende ndring .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , Kommissionens konomiske rsberetning konstaterer , at det langsigtede konomiske opsving er begyndt .
Eksportindustrien er voksende , og euroen vil i forhold til US-dollaren st i positiv vekselkurs .
Vores opgave er nu at udforme Den Europiske konomiske og Monetre Union med hovedvgt p beskftigelsen , offentlige investeringer og hjnelse af den europiske konkurrenceevne .
<P>
Selvom Kommissionens rsberetning ikke tager hensyn til indvirkninger fra krisen i Asien p den europiske konomi , er det lykkedes for Kommissionen at udarbejde en srdeles indsigtsfuld og dkkende beretning .
Det er dog lidt storstilet at behandle en konomisk situation over seks r uden f.eks. at udarbejde detaljerede risikoanalyser .
Jeg hber p , at det sker i fremtiden .
<P>
Ordfreren fremhver , at det er vigtigt at skabe en sdan referencemetode om forholdet mellem investeringer og beskftigelse , som dkker hele Unionen .
Jeg synes , at niveauet for offentlige investeringer i Unionen i dag er lang fra tilstrkkeligt med henblik p en forbedring af den europiske konkurrenceevne .
Det er nemlig klart , at offentlige investeringer animerer til private investeringer f.eks. p infrastrukturinvesteringsomrdet .
<P>
Kommissionens forslag om at reducere mervrdiafgiften p omrder med stor beskftigelse br absolut bakkes op .
Selv taler jeg ofte om en transaktionsskat for den produktive valutahandel .
Ogs Jacques Delors og mange andre har taget dette frem .
Ved hjlp af den er det muligt at kompensere for skattelettelser p de beskftigelsesfremmende omrder .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil ogs jeg gratulere min kollega og gode ven , Carles Gasliba , med den betnkning , han har udarbejdet , og med den fleksibilitet han har udvist ved at indarbejde de ndringsforslag , der er blevet fremsat til betnkningen .
Der er tale om en velafbalanceret betnkning , som p en god mde fremstiller de overordnede konomisk-politiske linjer p samlet unionsplan , og som knytter nogle fornuftige kommentarer eller prciseringer til rapporten fra Kommissionen .
<P>
Jeg vil tilfje nogle bemrkninger som begrundelse for ovennvnte .
For det frste henvisningen til beskftigelsen , som er en bred aftale med hovedvgt p vksten , investeringerne , de strukturelle reformer , og som indarbejder en interessant henvisning til begrebet " arbejdsdygtighed  , employability , som er ved at blive et af nglepunkterne i debatten om beskftigelsen , og som er sat i omlb af New Labour , Tony Blairs arbejderparti .
<P>
For det andet ; fastholdelsen af ndvendigheden af en koordinering af Den Monetre Unions medlemslandes konomiske politik .
En koordinering , som vi gerne vil gennemfre i den udstrkning , at vi fr en faktisk konomisk regering i Unionen som modvgt til den monetre myndighed .
Og ikke kun som modvgt , men for at f en konomisk regering , som muliggr , at alle ressourcer anvendes til det nye panorama , der opstr med indfrelsen af den flles mnt .
<P>
For det tredje mener jeg , at det er vigtigt at fremhve fastholdelsen af investeringer som et uundgeligt element for vksten og forbedringen af konkurrenceevnen .
Jeg gr min kollega Alan Donnellys ord p dette omrde til mine .
<P>
For det fjerde ; et andet punkt , der skal fremhves i betnkningen af Gasliba , er den bestrbelse mod bevarelse af den europiske sociale model , som nvnes i betnkningens stk . 25 .
<P>
Selvom der kunne tilfjes mange andre bemrkninger , vil jeg slutte mit indlg med at psknne den realistiske tilnrmelse til sprgsmlet om nedsttelse af arbejdstiden til 35 timer .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med en fremragende betnkning .
Kommissionens beretning var yderst optimistisk .
Den omtaler et nyt opsving i forret 1996 , der nu for alvor er ved at bide sig fast , og som forventes at g over i en vedvarende ekspansion .
Jeg foretrkker at udtrykke mig lidt mere forsigtigt .
Kommissionen taler om , at dette skyldes eftersprgselen uden for EU , og den har naturligvis taget den seneste udvikling i Asien i betragtning .
Udviklingen i Asien er ikke standset , isr Japan har problemer , og jeg forventer , at disse problemer bliver vrre .
<P>
Jeg ved ikke njagtig , hvor meget Kommissionen har revideret sine vksttal som flge af krisen i Asien , men risikoen for en katastrofe er ikke drevet over .
Kommissionen taler ogs om en konomisk god cirkel , der bygger p tre faktorer : de gunstige monetre forhold , en styrket intern eftersprgsel og en get tillid .
Min kritik af Kommissionens beretning gr p , at den ikke gr meget for politisk at fremme den interne eftersprgsel p en positiv mde .
Hvordan kan vi bekmpe arbejdslsheden , hvis vi ikke skaber de rette betingelser for intern eftersprgsel , isr nu , hvor den eksterne eftersprgsel fra Asien mske falder betydeligt .
Kommissionen stter sin lid til endogen vkst , og denne tillid er jeg bange for , at mange af Europas borgere ikke deler .
<P>
Jeg blev valgt til dette Parlament i 1994 , da Delors-beretningen skabte furore , og vi havde som ml at nedbringe arbejdslsheden med 15 millioner inden r 2000 .
Vi er ikke helt rlige over for den europiske befolkning , for arbejdslsheden i Den Europiske Union er ikke blevet nedbragt med noget , der ligner det tal .
Folk husker godt , og vi accepterer en vkst p 2-3 % , men det er ikke tt nok p de 4 % , som USA konstant har haft for at kunne skabe de millioner af arbejdspladser , som er ndvendige .
Jeg vil ogs gerne se Europa skabe millioner af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=114 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg lyknske hr . Gasliba i Bhm for hans glimrende betnkning , hvori vi opfordres til at overveje mulighederne for de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker i 1998 , som Kommissionen fremlgger den 13. maj .
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker er de frste overordnede retningslinjer efter euroen og er derfor betydningsfulde .
Det er ogs de frste retningslinjer , der finder sted inden for rammerne af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg om beskftigelse .
<P>
Sledes fremstr Kommissionens rlige konomiske beretning i r som den frste etape i udarbejdelsen af disse overordnede retningslinjer .
Det er et betydningsfuldt arbejde , og jeg glder mig over hringen af de konomiske eksperter , som De organiserede den 17. marts i r for at forberede betnkningen .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil tage behrigt hensyn til Deres bemrkninger og forslag i denne forbindelse , nr den udarbejder sit forslag .
Jeg vil meget hurtigt , eftersom det er relativt sent og for at svare p samtlige sprgsml , der er blevet fremsat , sige nogle ord om den europiske konomis tilstand , inden jeg minder om eller gr rede for hovedpunkterne i Kommissionens henstillinger .
<P>
Med hensyn til den europiske konomis tilstand spreder opsvinget , der begyndte i 1996 , sig og br fre til en selvforstrkende vkst .
Dette skulle have en positiv effekt p beskftigelsen , der , jeg gentager , til stadighed er vores strste bekymring .
Hr . Hendrick , jeg kan sige Dem , at vi ikke er ret optimistiske .
Vores forudsigelser for vksten svarer generelt til de forudsigelser , de store internationale institutioner fremkommer med .
I marts mned nedskrev vi den en smule , nemlig med 0 , 2 point for 1998 og 0 , 1 point for 1999 bl.a. for at tage hjde for krisen i Asien .
Men vksten vil alligevel vre p 2 , 7 % i 1997 , 2 , 8 % i 1998 , 3 % i 1999 , hvilket m siges at vre en forbedring .
Kommissionen flger nje situationen i Asien , bl.a. hvad angr Japan , den internationale handel og krisens sektorrelaterede aspekter , hvor vi isr har udpeget otte sektorer , der forekommer os specielt udsatte .
Vi flger dette nje .
<P>
Jeg vil gerne her gentage en anmodning fra Deres ordfrer i vrigt i forbindelse med det , hr . Paasilinna nvnte , tror jeg .
De m ikke tro , at Kommissionen ikke vurderer de risici , der vil kunne true dens centrale scenario .
Tvrtimod mrker Kommissionen sig Deres forslag om et alternativt scenario og om en analyse p mellemlangt sigt . Jeg kan forsikre Dem om , at den vil anstrenge sig for at leve op til dette i de nste r .
Men vksten i Europa hviler i dag i hjere og hjere grad p dens egen styrke , p den interne eftersprgsel .
Dette sprgsml blev rejst af fru Randzio-Plath , hr . Paasilinna , hr .
Prez Royo , hr . Donnelly , hr .
Metten med flere . Det private forbrug steg med 2 % i 1996 til 2 , 6 % i 1998 og 1999 .
Det er betryggende for udviklingen af den interne eftersprgsel .
<P>
Desuden er der blevet investeret mere end forventet , og investeringer i udstyr vil stige med 6 , 4 % i 1998 og med 7 % i 1999 .
Dette skal sammenholdes med 4 , 4 % i 1997 .
<P>
Disse tal viser , at tilliden er ved at vende tilbage .
P dette punkt kan jeg bekrfte over for hr . Donnelly , at den offentlige investerings andel i BNP er faldet fra 2 , 9 % i 1990 til 2 , 2 % i 1997 , og denne tendens m ikke fortstte .
Kommissionen har ved enhver lejlighed mindet om dette , og vi insisterer bl.a. p dette punkt i de nye overordnede retningslinjer for de konomiske politikker i 1998 .
Nr det er sagt , m man ikke undervurdere investeringernes virkning som flge af samfinansieringen af visse investeringer i den private sektor , som kan give et lidt forvrnget billede af tallene .
<P>
Endelig med hensyn til eftersprgsel , vil jeg svare hr . Metten , at man trods alt ikke m skabe en kunstigt stimuleret eftersprgsel med nye budgetunderskud eller for hurtige lnstigninger .
Dette ville bringe den sanering , som vores konomi har nydt godt af i de senere r , i fare , og vi vil igen opleve underskud med de konsekvenser , dette har i form af renteforhjelse med en deraf flgende negativ indvirkning p vkst og beskftigelse .
Sledes er den konomiske strategi , som Kommissionen taler for , og som medlemsstaternes linje gennem mange r taler for , begyndt at bre frugt , bl.a. med hensyn til jobskabelse .
Jeg vil svare hr. van Velzen : Lad os se p tallene .
Europa har skabt 600.000 arbejdspladser i 1997 .
Iflge vores forudsigelser vil der blive skabt 2.800.000 i 1998 og 1999 , det vil sige , at vi p tre r skaber 3.400.000 arbejdspladser .
Dette er opmuntrende , selvom jeg er bevidst om , at det ikke kompenserer for de 4.500.000 tabte arbejdspladser , der blev registreret i lbet af 90 ' erne .
Tallene viser behovet for at fremme en hurtigere vkst , der i endnu strre grad sttter beskftigelsen .
<P>
Hr . Gasliba , De foreslr at anvende bench-marks i denne forbindelse .
Jeg vil tillade mig at minde Dem om , at Kommissionens henstilling om de frste retningslinjer for beskftigelse indeholder kvantificerede mlstninger , og at det er Rdet , som ikke har fulgt Kommissionen p dette omrde .
Men at fremme en vkst , der giver endnu mere beskftigelse forbliver det vsentligste ml for de konomiske politikkers overordnede retningslinjer , og det er det andet punkt , som jeg meget hurtigt vil nvne .
<P>
P anmodning af Det Europiske Rd i Amsterdam lgges der i de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 1998 vgt p en bedre koordinering af de makrokonomiske og strukturelle politikker .
Disse to politikker er uadskillelige , hvis man vil fremme vksten og beskftigelsen , som Deres ordfrer ganske rigtigt understreger .
Vi havde mulighed for at diskutere den makrokonomiske politik i forbindelse med den foregende betnkning , og jeg vil ikke beskftige mig lnge med dette punkt .
Lad os undg , og fru Randzio-Plath har ret , lad os undg en konfrontation mellem udbuds- og eftersprgselspolitik .
Kommissionen har altid betrbt sig p dette .
Jeg kan konstatere , at de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker i nogle r har anbefalet en stabil makrokonomisk ramme inden for Den konomiske og Monetre Union , hvis tre sjler naturligvis er en monetr politik rettet mod prisernes stabilitet , vedvarende sanering af de offentlige finanser og en lnmssig adfrd , der er kompatibel med prisstabilitet og rentabiliteten af investeringerne .
Den konomiske og Monetre Union , euroen , vil styrke disse makrokonomiske rammer for alle medlemsstaterne .
<P>
I denne henseende glder jeg mig over Europa-Parlamentets sttte til denne strategi .
Men ud over denne makrokonomiske politik og for at opn en maksimal effekt med hensyn til beskftigelse , skal disse rammer suppleres med strukturreformer , frst og fremmest hvad angr markedet for forbrugsgoder og tjenesteydelser .
For at realisere investeringerne m virksomhederne ikke allerede fra begyndelsen miste modet p grund af alt for bureaukratiske regler .
Desuden skal en betydelig vkst ligeledes medfre en strre eftersprgsel p arbejde .
Der findes dog i Europa stadig for mange administrative stivheder , for mange administrative formaliteter , for mange forhindringer for adgangen til kapitalmarkederne for de sm og mellemstore virksomheder , som ordfreren understreger .
Ikke desto mindre minder jeg om , at Kommissionen den 31. marts i r fremlagde en handlingsplan om sm og mellemstore virksomheders adgang til investeringskapital .
Denne handlingsplan bliver sat i kraft i starten af 1998 , hvis , naturligvis , stats- og regeringscheferne godkender den i Cardiff .
<P>
Reformer er ligeledes ndvendige p arbejdsmarkedet .
Flere muligheder skal undersges : muligheden for nedbringelse af ikkelnrelaterede omkostninger , idet kun en sdan nedskring , som er rettet mod de laveste lntrin , er mulig af budgetmssige grunde .
Under alle omstndigheder kan dette kun ske , hvis den flges op af en styring af udgifterne p det sociale omrde .
En anden mulighed er lnforskellen : Er det sledes normalt , at arbejdslshedsprocenten i 25 regioner inden for Unionen er under 5 % , mens den i andre 25 regioner er over 22 % ?
Dette frer til en overvejelse af problemet med lnforskel afhngig af produktivitetsniveauet efter regionernes eller aktivitetsomrdernes kvalifikationer .
<P>
Til sidst en anden mulighed , der blev nvnt , og som jeg gerne vil sige et par ord om , nemlig nedbringelse af arbejdstiden .
Jeg mener , at det isr var fru Angelilli , som forhrte sig om denne mulighed .
Vi m tage os i agt for slogans og hjemmestrikkede ider om dette emne .
En nedbringelse af arbejdstiden kan have komplekse og modstridende effekter p beskftigelsen , for i modstning til en meget udbredt opfattelse er beskftigelse ikke en fast strrelse .
Det er tvrtimod en indbygget variabel i det konomiske system , som svinger afhngigt af alle de andre variabler .
Man skal alts vre forsigtig og tage ml af alle konsekvenserne af de foranstaltninger , der trffes .
En nedbringelse af arbejdstiden kan fremme beskftigelsen , men kun under visse omstndigheder .
Man m ogs huske p , at den ikke m f konsekvenser med hensyn til saneringen af de offentlige finanser , og at den br vre neutral i forhold til de omkostninger , der afholdes af virksomhederne .
Man skal sledes undg at mindske virksomhedernes rentabilitet , hvilket kunne medfre et fald i investeringerne og i sidste ende en negativ indvirkning p beskftigelsen , ligesom man m undg , at en sdan nedbringelse indebrer lnnedskringer i de pgldende virksomheder .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg i forbindelse med en nedbringelse af arbejdstiden sige , at dette emne ikke kan behandles generelt og under alle forhold .
Det skal vurderes i en mere generel kontekst af arbejdets organisation .
Sprgsmlet hrer under forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter p mikrokonomisk niveau - branchen , virksomheden - som , jeg i vrigt mener , Deres ordfrer sagde .
Men ud over den srlige interesse for disse specifikke foranstaltninger , kan en reduktion af arbejdslsheden kun ske gennem en fortsat forflgelse af globale , sammenhngende og beslutsomme politikker , og som hr . Caudron understregede , der selvflgelig skal omfatte aspekter som forskning , undervisning og uddannelse .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at dette arbejde med de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker er styret af beskftigelsen , og at mlet er at faststte gunstige rammer for vksten og beskftigelsen , samtidig med at Den konomiske og Monetre Union garanteres .
Alt dette er ikke selvmodsigende .
<P>
Hr. formand , hr. ordfrer , mine damer og herrer , Kommissionen glder sig over Parlamentets bidrag til disse overvejelser , og jeg kan forsikre Dem for , at den vil tage Deres henstillinger i betragtning ved udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , hr. kommissr , der er her to eller endog tre gange , ogs med bifald fra salen , blevet gjort opmrksom p sammenhngen mellem arbejdslshed , hblshed og hjrefljsvlgere .
Jeg vil gerne anmode Dem om at tage emnet op , for jeg tror , at De i anledning af resultatet i Tyskland p 13 , 6 % af stemmerne til " Deutsche Volksunion  - finansieret af en eneste mand , et hjreparti uden program - bliver bange og fr mavepine njagtig ligesom vi .
Jeg anmoder Dem om at sige noget derom .
<SPEAKER ID=116 NAME="de Silguy">
Jeg kan svare meget klart , at arbejdslsheden er Europas plagend .
Vi kan ikke lse arbejdslshedsproblemet ved at ge underskuddet , tvrtimod har erfaringer fra tidligere vist os det modsatte .
De lande , der har reduceret deres underskud , har oplevet den strste vkst og har vret i stand til at skabe flest arbejdspladser .
F.eks. Nederlandene og Irland .
Det er dog ikke nok til at lse arbejdslshedsproblemet , man m gribe ondet om roden .
Derfor skal man fre sammenhngende politikker p det strukturelle omrde .
<P>
P politisk niveau forekommer det mig en smule letkbt ud fra populistiske motiver at lede efter syndebukke , at lede efter ansvarlige , hvor der ikke er nogen ansvarlige .
Lad os ikke gre Europa ansvarlig for arbejdslsheden , nr det , i den aktuelle situation , netop er gennem Europa , gennem et tttere Europa og flere aktioner p europisk plan , at man bekmper den plage , arbejslsheden er .
Men dette vil tage tid .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Tekstil- og bekldningsindustrien
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen om tekstil- og bekldningsindustrien , af :
<P>
B4-0273 / 98 og B4-0274 / 98 af Soltwedel-Schfer , Hautala og Wolf for V-Gruppen ; -B4-0275 / 98 og B4-0276 / 98 af Puerta og Ribeiro for GUE / NGL-Gruppen ; -B4-0277 / 98 og B4-0278 / 98 af Ferrer for PPE-Gruppen ; -B4-0284 / 98 og B4-0285 / 98 af Gasliba i Bhm for ELDR-Gruppen ; -B4-0386 / 98 og B4-0387 / 98 af Pasty m. fl. for UPE-Gruppen ; -B4-0462 / 98 af Sainjon til Kommissionen for ARE-Gruppen .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , jeg henvender mig nu til Rdet og Kommissionen .
De har mine ndringsforslag p bordet foran Dem .
Det drejer sig kort fortalt om en kologisering af tekstilindustrien som helhed .
I dag er ikke frste gang , jeg bringer det emne p bane .
Der har vret udfrlige debatter og drftelser desangende , bl.a. med hr. kommissr Bangemann .
Mit sprgsml er : Hvilke programmer har Kommissionen , hvilken fremgangsmde planlgger Rdet , hvad angr en hrdt tiltrngt kologisering i tekstilindustrien , f.eks. med hensyn til fjernelsen af skadelige stoffer i selve tekstilerne , som medfrer allergi , med hensyn til risikoen for arbejdstagerne , nr de fremstiller disse produkter og risikoen for miljet ved luft- , jord- og vandkontakt ? Hr .
Bangemann sagde for et r siden i Europa-Parlamentet til mig , at der var en arbejdsgruppe , som beskftiger sig med dette emne .
Der blev arbejdet p direktiver .
Det er det ene .
P foresprgsler , som jeg ogs skriftligt har stillet til Kommissionen , har jeg til dato kun tomt papir , det vil sige , der er ikke kommet svar p dem .
Det vil jeg gerne hre Deres mening om .
<P>
Sidste punkt : Det drejer sig om brnearbejde .
De ved , at der i forskellige udtalelser fra Europa-Parlamentet er nvnt brnearbejde - navnlig i Portugal - i tekstil- og bekldningsindustrien .
Dette fnomen i Europa er foruroligende , og ogs det anmoder jeg Dem om at tage stilling til .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen , de mundtlige foresprgsler og den beslutning , som de flges af , vil give et klart signal fra dette Parlament til Rdets mde om industripolitik den 7. maj , som forventeligt skal vurdere Kommissionens forslag vedrrende en " aktionsplan for den europiske tekstilindustris konkurrenceevne  .
<P>
Denne henvisning til forretningsordenen skal tjene til at gre det tydeligt , at Parlamentet ikke hverken ved undladelse eller ved blot at gennemfre et rent ritual afstr fra sin opgave , nemlig at give sin mening til kende om konkurrenceevnen i en s betydningsfuld sektor som tekstil- og bekldningsindustrien , der er af s afgrende betydning for konomien og beskftigelsen i visse medlemsstater .
<P>
Den tjener ogs til at give udtryk for utilfredshed med det , som Kommissionen har kaldt en " aktionsplan  , men som ikke er det .
Det giver sig ud for at vre et dokument , hvor der skal lgges strategi , men for at vre en aktionsplan mangler det projekter , tidsramme og en oversigt over de midler , der skal tages i anvendelse .
Det ville i vrigt vre tilstrkkeligt at have benyttet nogle af de anbefalinger , som arbejdsmarkedets parter havde fremsat i en betnkning , for at have denne status og blive diskuteret som sdan .
<P>
Den tjener endvidere til at give udtryk for det , som Parlamentet anser for ndvendigt og ptrngende .
For vores vedkommende gr vi ind for en sammenhngende og afbalanceret behandling , men af sektoren som helhed , som en produktionskde , og med srlig opmrksomhed p de arbejdsintensive aktiviteter .
Vi mener , at sektorens konkurrenceevne krver kamp mod svindelagtig og forvredet konkurrence , isr med hensyn til de sociale betingelser , af hvilken grund det er ndvendigt p bi- og multilateralt plan at indfre sociale bestemmelser p grundlag af WTO .
Vi gr ind for godkendelse , hvad angr oprindelse og de sociale og miljmssige produktionsbetingelser , og for , at de nationale godkendelser anerkendes p EU-niveau .
<P>
Med hensyn til sektorens konkurrenceevne gr vi endvidere ind for , at der tilskyndes til nye produkter og teknologier , at der gives sttte til adgang til eksterne markeder , isr for SMV ' erne , og at der sker en styrkelse af uddannelsen , srlig hos den kvindelige arbejdskraft , men opregningen af disse og andre aspekter m vente til den betnkning , som vi er ved at udarbejde .
<P>
For denne henvisning til forretningsordenen tjener endelig til at gre det tydeligt , at der i Parlamentet er ved at blive udarbejdet en betnkning p grundlag af Kommissionens dokument .
Det foregr med den alvor , som en institutionel forankring betinger , og som krver , at der tages hensyn til institutionens deltagelse i processer som disse og til dens arbejde . Ogs fordi den " europiske opbygning  ville vre meget drligt stillet , hvis behandlingen af et sprgsml som konkurrenceevnen hos en sektor med den relevans , som tekstil- og bekldningsindustrien har , blev afsluttet med det dokument , som Kommissionen har fremlagt .
Processen m fortstte , og Europa-Parlamentet skal tage del i den , sdan som det br , og som sektoren krver og har brug for
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , jeg vil begynde mit indlg med at beklage , at Rdet ( industri ) har udtalt sig om meddelelsen fra Kommissionen om foranstaltningerne til styrkelse af tekstil- og bekldningsindustriens konkurrenceevne uden at afvente Parlamentets holdning til meddelelsen .
Derfor har denne forhandling et meget klart forml : at fastlgge de overordnede retningslinjer , som iflg . Parlamentet skal foresls med henblik p at ge konkurrenceevnen og flgeligt sikre den europiske tekstil- og bekldningsindustris fortsatte eksistens .
Tekstil- og bekldningsindustrien er , i modstning til hvad nogle mtte tro , hverken en kriseramt eller en uddende sektor .
Takket vre de gennemfrte omstruktureringer , kvaliteten af produkterne og deres udformning , og en hurtig behandling af foresprgsler , er tekstil- og bekldningsindustrien i dag rustet til at st over for den udfordring , der ligger i den internationale konkurrence og mde fremtiden med optimisme .
<P>
Deraf kommer det , at Kommissionen og Rdet iflg . Det Europiske Folkepartis Gruppe burde lgge mere vgt p den faktiske markedsadgang for tredjelande i gensidighedsforhold end tilfldet er i den handlingsplan , der flger meddelelsen .
Er Kommissionen og Rdet klar over , at man har fundet frem til 600 toldmssige barrierer , der hindrer fri eksport af fllesmarkedets tekstilprodukter ?
Hvis Rdet og Kommissionen virkelig vil sttte tekstil- og bekldningsindustriens konkurrenceevne , br de krve tredjelandenes respekt for GATT ' s regler og discipliner ; de br foresl effektive og smidige foranstaltninger , som gr det muligt at bekmpe svindel og forfalskning af oprindelsescertifikater ; de br beskytte industriejendom og f tredjelandene til at overholde de grundlggende sociale og miljmssige normer .
<P>
Det er klart , at der krves mange andre tiltag , f.eks. p forsknings- og udviklingsomrdet samt p uddannelsesomrdet , men ingen af tiltagene vil vre effektive , hvis der ikke er reel adgang til de internationale markeder og de spilleregler , der glder for alle , ikke overholdes .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at fastsl , at min gruppe er skuffet over Rdets udkast til konklusion , som overhovedet ikke afhjlper de behov , denne nglesektor har , hvorfor jeg anmoder Rdet om at genoverveje og inddrage den holdning , som Parlamentet har udarbejdet .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg synes , det er af stor betydning , at hele Parlamentets politiske spektrum bekymrer sig om Europas tekstil- og bekldningsindustri .
Jeg mener , at denne flles bekymring fra de forskellige politiske retninger tydeliggr betydningen af en industri , som p den ene side har en lang tradition i den europiske industrielle udvikling , og p den anden side har en srlig egenskab , som i disse tider er s vigtig , at den ikke kan undg nogens opmrksomhed , og som vi har behandlet tidligere i eftermiddag : evnen til at skabe arbejde .
Ogs derfor skal man vre opmrksom p tekstil- og bekldningsindustriens sociale dimension .
<P>
Det centrale punkt i alle indlggene er , at Kommissionen og Rdet skal anmodes om at ivrkstte en hensigtsmssig aktion til sikring af kontinuiteten p de bedst mulige betingelser i tekstilindustrien .
Det handler ikke om at fastholde den nuvrende situation .
Det handler ikke kun om overlevelse .
Det drejer sig om at udstyre industrien med en rkke mekanismer , som sikrer konkurrenceevnen p et bent og mere og mere konkurrendygtigt marked i den verdenskonomi , vi befinder os i .
<P>
Derfor fremstter vi en rkke forslag til Kommissionen .
Det drejer sig frst og fremmest om at sikre , at den teknologiske udvikling , de teknologiske forbedringer og midlerne til ny teknologi , primrt til information og elektronisk handel bliver anvendt korrekt inden for tekstilindustrien ; det skal Kommissionen undersge .
Et andet vsentligt aspekt er , at den samlede produktion skal tages i betragtning , og ikke blot nogle specielle undergrene af industrien .
Et tredje vigtigt emne er at sikre en korrekt uddannelse , sledes at den europiske tekstilindustris konkurrencevne bibeholdes - det fastholder jeg - samt at sikre det beskftigelsesniveau , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , tekstilindustrien er en meget vigtig , men samtidig meget skrbelig sektor for Den Europiske Union , som mine kolleger tidligere har sagt .
Vigtig fordi den er en grundlggende industri i mange af strukturfondenes ml nr.1-regioner , og den beskftiger mere end to millioner borgere i Den Europiske Union .
Skrbelig p grund af dens store modlshed .
Inden for de seneste seks r har industrien mistet mere end 600.000 arbejdspladser , og iflge forudsigelserne vil den p kort sigt miste mere end 800.000 stillinger .
Det er en dramatisk tid for denne industri .
Dette forum br kritisere situationen og indfre uopsttelige tiltag .
Den ulige konkurrence og vedvarende dumping p det europiske marked , som pvirker vores virksomheder og i sidste ende vores borgere negativt , kan ikke fortstte , uanset hvilken industri det mtte dreje sig om .
<P>
Den europiske tekstilindustris nuvrende situation er en konsekvens af bl.a. den srbarhed , der er forbundet med de internationale og fllesskabets markedsnormer , som f.eks. miljmssige hensyn , socialbeskyttelse og intellektuel beskyttelse .
<P>
Jeg har tidligere omtalt tekstilindustriens betydning i strstedelen af ml nr.1-regionerne , de mindst udviklede i Den Europiske Union .
Det er mske grunden til , at regionerne er s srbare , ikke kun p grund af virkningerne af dumping , som vi fordmmer , men p grund af fllesskabets egen markedspolitik i forbindelse med den nylige ikrafttrdelse af aftaler med tredjelande som Tyrkiet eller liberaliseringen over for stlandene .
<P>
Srlig betydning skal tillgges ikrafttrdelsen af anden fase af Verdensorganisationens tekstilaftale , som giver anledning til strre liberalisering af markedet .
Alle disse faktorer vil vre et slag for fllesskabets tekstilindustri .
<P>
Det dokument , der er fremlagt af Kommissionen om tekstilen i Europa er ndvendigt og vigtigt .
I dokumentet savner man dog en egentlig handlingsstrategi , som er opmrksom p alle de vanskeligheder ml nr.1-regionerne og tekstilindustrien gennemgr for tiden , og som realiserer en egentlig konomisk og social samhrighedspolitik .
Det er p det punkt , vi m st fast og anmode Kommissionen om at gennemfre en fllesskabspolitik i overensstemmelse med forholdene for vores tekstilindustri og , fremfor alt , forholdene for de implicerede regioner .
Et godt initiativ fra Kommissionens side ville vre at hve finansieringsrammen i Agenda 2000 og gennemfre et kontinuert fllesskabsprogram af lige s stor betydning for industrien som RETEX .
Der ville ikke ske andet end , at vores tekstilindustri og de berrte regioners konkurrenceevne blev forbedret , hvilket som allerede nvnt ville bidrage positivt til den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=124 NAME="Griffiths">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de fem rede medlemmer , der har stillet og begrundet deres foresprgsler , og de fem andre rede medlemmer , som er blevet for at lytte til svarene , og jeg vil gerne takke for , at Rdet har fet mulighed for at bekrfte sin sttte til denne europiske industri , som er af vital betydning .
Rdet er meget opmrksomt p de udfordringer , som hele den europiske industri str over for i en verden prget af stigende globalisering og ny teknologi .
Det anerkender , at den europiske industris konkurrenceevne danner selve grundlaget for vkst , jobskabelse og en hjnelse af levestandarden for os alle .
Den europiske tekstil- og bekldningsindustri er en konomisk nglesektor i Europa , hvad angr produktion og beskftigelse .
Rdet har altid anerkendt , at der er behov for fllesskabssttte for at sikre denne konomiske sektors konkurrenceevne .
<P>
I denne forbindelse er det mske en god id , hvis jeg beskriver en del af baggrunden for de aktuelle initiativer .
Retningslinjerne for Fllesskabets politik p dette omrde blev opstillet af Rdet i 1994 .
Disse retningslinjer skabte en overordnet ramme for den europiske industristrategi i tekstil- og bekldningssektoren .
Strategien havde til forml at tage srligt hensyn til den enkelte sektors sregenhed .
Disse retningslinjer skabte en overordnet ramme for den europiske industristrategi i tekstil- og bekldningssektoren , og de aktuelle initiativer i tekstilsektoren kan spores tilbage til Rdets ( industri ) konklusioner af 28. marts og 14. november 1996 .
Disse vedrrte den internationale udviklings indvirkning p Fllesskabets tekstil- og bekldningssektor og p konkurrenceevnen i forbindelse med underentrepriser i Den Europiske Unions tekstil- og bekldningsindustri .
<P>
Disse konklusioner blev den 3. november 1997 fulgt op af en meddelelse fra Kommissionen med titlen " Handlingsplan til fremme af den europiske tekstil- og bekldningsindustris konkurrenceevne  .
Meddelelsen blev udarbejdet i forbindelse med den dialog , som p Kommissionens initiativ er blevet frt mellem parterne i tekstil- og bekldningssektoren og isr de nationale og Fllesskabets offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter .
I Kommissionens handlingsplan defineres en rkke prioritetsomrder , som de berrte parters aktioner br rettes mod .
Planen behandles for tiden i de relevante rdsorganer og er p dagsordenen for Rdets ( industri ) nste samling den 7. maj 1998 .
P nuvrende tidspunkt forventer formandskabet , at Rdet ( industri ) som sin frste reaktion p Kommissionens meddelelse vil udarbejde et st konklusioner .
Heri vil Rdet tilkendegive sin holdning til de initiativer , som Kommissionen har defineret som prioritetsomrder .
<P>
Alle de sprgsml , som de fem rede medlemmer har rejst i dag , vedrrer omrder , som er fremhvet som aktivitetsomrder i handlingsplanen .
Rdet nsker isr at behandle fem nglesprgsml : jobs og uddannelse ; udvikling og udbredelse af nye produkter , metoder og udstyr inden for kommunikations- og informationsteknologi ; det indre markeds effektive funktion ; adgang til tredjelandes markeder og streng overholdelse af de bestemmelser og regelst , som frivilligt er accepteret i henhold til internationale aftaler ; og egnsudvikling .
De rede medlemmer og isr hr . Ribeiro har spurgt , njagtig hvilke ressourcer der krves til uddannelse , hvis tekstil- og bekldningsindustriens konkurrenceevne skal forbedres .
<P>
Kommissionens handlingsplan indeholder ikke detaljerede oplysninger , som kan danne grundlag for en vurdering af dens konomiske konsekvenser .
Det foreslede initiativ vil blive finansieret inden for den aktuelle budgetramme .
Jeg kan anbefale det 91 sider lange fremragende dokument , der er udarbejdet af GD III i forening med Eurotex , det europiske tekstil- og bekldningsforbund , og som sektor for sektor giver nrmere oplysninger om finansiering inden for den enkelte medlemsstat .
Selvom der ikke er foreslet en tidsplan for handlingsplanens initiativer , hber vi p et stt fremskridt .
Vi forventer ogs , at den dialog , som fres under Kommissionens ledelse mellem alle sektorens parter , herunder medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter , viderefres .
Dette vil bidrage til at sikre en konstant overvgning af fremskridtet og give os mulighed for at tilpasse foranstaltningerne efter den strukturelle og konomiske udvikling .
<P>
Jeg vil nu g over til nogle af de mere specifikke sprgsml , der er blevet stillet i dag , og som ikke direkte er omfattet af handlingsplanen .
Frst er der fru Soltwedel-Schfers sprgsml .
Emnet brnearbejde er behandlet i mange ILO-konventioner , som alle EU ' s medlemsstater har tiltrdt , herunder isr konvention nr . 28 om tvangsarbejde og konvention nr .
138 om brnearbejde .
Dette sprgsml har ogs vret behandlet p fllesskabsplan i Rdets direktiv nr . 94 / 33 / EF om beskyttelse af unge p arbejdspladsen .
I direktivets artikel 1 foreskrives det , at medlemsstaterne skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at forbyde brns arbejde . Det er op til de enkelte medlemsstater og Kommissionen at srge for , at direktivet gennemfres korrekt .
<P>
De rede medlemmer har ogs udtrykt bekymring vedrrende sundhed , sikkerhed og miljet .
Dette er aspekter , som Rdet lgger vgt p at tage hensyn til i alle sine politikker .
Alle foranstaltninger , der trffes med henblik p at modernisere tekstil- og bekldningsindustrien i Den Europiske Union , skal overholde Fllesskabets gldende bestemmelser om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og beskyttelse af miljet .
Disse omfatter bl.a. rammedirektiv nr . 80 / 1107 / EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at vre udsat for kemiske , fysiske og biologiske agenser under arbejdet og alle efterflgende direktiver .
Rdets rammedirektiv nr . 89 / 391 om ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og alle efterflgende direktiver er ogs omfattet .
<P>
Der blev rejst to andre sprgsml , som jeg gerne vil besvare med det samme .
Det blev hvdet med bekymring , at EuropaParlamentet ikke har fet lejlighed til at give udtryk for sin holdning .
Jeg ved , at Parlamentet vedtager et beslutningsforslag i morgen , og jeg skal srge for , at Rdet behandler det indgende , fr det behandler sin handlingsplan p Rdets ( industri ) samling den 7. maj .
Medlemmerne udtrykte bekymring angende markedsadgang .
Dette er et af de vsentligste ml i handlingsplanen , der krver streng overholdelse af de bestemmelser og regelst , som glder i henhold til internationale aftaler .
<P>
Afslutningsvis skal det siges , at Kommissionens meddelelse har haft den vrdifulde effekt , at den har sat gang i en bred diskussion vedrrende tanken om en gte europisk strategi for tekstil- og bekldningsindustrien , der krver fuld deltagelse af alle Fllesskabets institutioner og organer samt medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter .
I den forbindelse vil Rdet srge for at tage hensyn til de udtalelser , som Europa-Parlamentet afgiver om dette emne .
Jeg ser isr frem til at hre Deres synspunkter under denne forhandling .
<SPEAKER ID=125 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg glder mig over at kunne meddele Dem Kommissionens holdning til hele den politik , som den frer , eller som den forsger at fre , inden for tekstil- og bekldningssektoren .
Jeg vil forsge at svare successivt p de forskellige aspekter ved de sprgsml , der er blevet stillet svel mundtligt som skriftligt , og jeg skal forsge at gre det s kort som muligt .
<P>
Frst vil jeg gerne sige noget om udviklingen i den finansielle sttte , der gives til tekstil- og bekldningssektoren . Sttten til denne sektor sker ikke inden for rammerne af en ordning , der er specifik for denne sektor .
Vi har i jeblikket flere horisontale programmer : RETEX , SMV , ADAPT , Beskftigelse samt aktioner inden for mlrettede teknologier og inden for de traditionelle sektorer .
Det antal anvendelser , man bestemmer sig for , afhnger faktisk af projekternes kvalitet og af evnen til koordination mellem industrien og arbejdsmarkedets parter .
Med hensyn til alle fllesskabsinitiativerne er man i jeblikket i frd med at udarbejde vurderingsrapporter , der burde gre det muligt for os at studere disse initiativers indflydelse p moderniseringen af industriens struktur i de pgldende regioner og sammenhngen med industripolitikkens ml .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om tilpasningen af denne sektor her p trskelen af verdenshandelens liberalisering .
Frst vil jeg sige , at liberaliseringen allerede har fundet sted , og at den har givet sig udslag i en kraftig omstrukturering og modernisering af denne sektor , men overordnet set medfrer en stigning i produktiviteten , en styrkelse af de konkurrencemssige fordele , knowhow ' en , mervrdien og innovationen , at den europiske tekstil- og bekldningssektor bevarer sin dominerende position p verdensmarkedet , eftersom sektoren stadig er verdens frende med hensyn til eksport af tekstilprodukter og nummer tre med hensyn til bekldning .
<P>
Hvad angr de planlagte foranstaltninger for at mindske omlgningsindsatsens konomiske og sociale konsekvenser p regionalt plan , s kan jeg fortlle Dem , at vi har mange instrumenter til rdighed for at ledsage og sttte ndringerne inden for denne sektor .
Her tnker jeg navnlig p strukturfondene og Samhrighedsfonden , der spiller en vigtig rolle i regionerne , hvor investeringsudgifterne og de sociale udgifter ved omlgningen netop er srligt hje .
Det er RETEX ' rolle , og det er fllesskabsinitiativrammernes og fllesskabssttterammernes rolle .
Desuden er der de uddannelsesprogrammer for arbejdernes tilpasning til industriens forandringer , der gr det muligt at bevare stabile arbejdspladser i Unionen .
<P>
Med hensyn til den nye programmering , der kommer til at dkke perioden 2000-2006 , godkendte Kommissionen den 18. marts i r et forordningsforslag , der drejer sig om generelle bestemmelser for strukturfondene .
I dette forslag foreslr Kommissionen navnlig at ivrkstte et nyt ml nr . 2 , der skal sttte den konomiske og sociale omlgning i de omrder , der str over for omstruktureringer , og navnlig de omrder med omfattende tekstilindustri .
Disse aktioner , der i dag finder sted inden for rammerne af RETEX-initiativet , vil kunne viderefres i forbindelse med det nye ml 2 .
<P>
Det fjerde sprgsml er brnearbejdet .
Jeg minder Dem om , at direktiv 94 / 37 om beskyttelsen af unge forbyder brnearbejde i medlemslandene .
Iflge dette direktiv er minimumsalderen fastsat til 15 eller 16 r , alt efter det gldende skolesystem .
Medlemsstaterne fik to r til at omstte dette direktiv til national lovgivning .
Kommissionen er i jeblikket i frd med at undersge alle medlemsstaternes notifikationer netop for at se , i hvilke stater det er sket , og hvordan omstningen til national lovgivning har fundet sted .
Desuden gr jeg opmrksom p , at fagforeningerne og arbejdsgiverne i forbindelse med dialogen p arbejdsmarkedet har underskrevet en adfrdskodeks om arbejdsforhold i den europiske tekstil- og bekldningssektor .
Arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til at srge for at fremme anvendelsen af denne adfrdskodeks og hele tiden at flge overholdelsen deraf , navnlig via en rlig evaluering .
<P>
Det femte sprgsml er miljet og folkesundheden .
De er naturligvis et nglebegreb i moderniseringen af tekstil- og bekldningssektoren .
Man m dog sikre sig , at de nationale lovgivninger , der undertiden er forskellige , ikke skaber nye , uberettigede tekniske forhindringer for fllesmarkedets virksomhed .
Det er derfor , at Kommissionen foretager denne undersgelse , idet vi selvflgelig tager det strste hensyn til forbrugerbeskyttelsen og miljet .
I visse tilflde er harmoniseringen p fllesskabsplan utilstrkkelig , det er f.eks. tilfldet med azofarvestofferne .
I andre tilflde , og her tnker jeg srligt p tungmetallerne , er det stadig ndvendigt at fortstte analysearbejdet , og der foretages i jeblikket en undersgelse af de risici for helbredet , som brugen af disse farlige stoffer medfrer .
<P>
Det sjette sprgsml er , om man kan stte et tal p de finansielle midler til uddannelse , der er ndvendige for at forbedre tekstilsektorens konkurrenceevne .
Kommissionen kan ikke fastlgge det ndvendige belb til sektorens omstrukturering .
Det tilkommer nemlig virksomhederne selv at definere deres finansielle behov til de nye investeringer og at anvende de belb , der er sat af til dette forml i strukturfondene , i forbindelse med forsknings- og udviklingsprogrammerne eller i forbindelse med fllesskabsinitiativerne , ssom ADAPT med ECU 1.400.000.000 eller Beskftigelse med samme belb .
Alle disse programmer kan flge ndringerne inden for denne sektor p nrt hold , navnlig med hensyn til uddannelse .
<P>
Og nu til det syvende punkt .
Fru Ferrer og hr . Gasliba spurgte Kommissionen om den tidsplan , der er opstillet i forbindelse med disse fllesskabsinitiativer , og om handlingsplanen .
Kommissionen har i sin handlingsplan beskrevet alle de initiativer , der allerede er taget , eller som vil blive taget .
Jeg minder om , at disse aktioner er medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters ansvar , og Kommissionen kan sledes ikke fastlgge en njagtig tidsplan .
Kommissionen er derfor i frd med at udarbejde en situationsoversigt , der skal dkke de konkrete aktioner .
Med udgangspunkt i denne situationsoversigt vil Kommissionen , arbejdsmarkedets parter og de nationale politiske instanser evaluere de opnede fremskridt , og det vil vi gre inden for rammerne af et mde , som Kommissionens tjenestegrene vil indkalde til sidst p ret .
<P>
Sektorens udvikling i lbet af de sidste par r har vist mange strke punkter og en rkke svage punkter .
Problemet bestr i at integrere denne nye sektor i den teknologiske revolution , der giver den dens moderne karakter .
Derfor er Kommissionen i sin handlingsplan overbevist om , at de konkurrencemssige fordele , der er forbundet med innovation , kreativitet , kvalitet og knowhow , gr det muligt for den europiske sektor at spille en frende rolle p de internationale markeder , selvom tekstil- og bekldningsindustrien i lbet af de sidste par r har vist en betydelig konkurrenceevne .
Det er en sektor , der lover godt for fremtiden , og den industripolitiske strategi for bekldningssektoren skal derfor , alt imens den integreres i en overordnet strategi for industrien , tage hensyn til denne sektors srlige karakter . Og jeg vil svare hr .
Novo Belenguer , at dens indflydelse og dens mde at fungere p i stor udstrkning er blevet diskuteret i arbejdsgrupperne med alle de implicerede konomiske aktrer i Europa .
Det er p baggrund af disse resultater , at Kommissionen har udarbejdet en meddelelse , der beskriver retningslinjerne for en handlingsplan .
Denne meddelelse er blevet fremlagt for Parlamentet , Rdet og Det konomiske og Sociale Udvalg , og den ledsages af en analytisk fortegnelse over de konkrete aktioner , der skal ivrksttes indtil r 2000 .
<P>
Det sidste sprgsml drejer sig om den finansielle indsats og sttten til forskning og udvikling .
Med hensyn til Fllesskabets aktiviteter er flere omrder berrt , herunder det sociale omrde .
I den forbindelse er det klart , at overholdelsen af arbejdsrettens grundlggende bestemmelser er vsentlig .
Kommissionen understreger , at det er ndvendigt , at disse grundlggende bestemmelser bliver overholdt , og den forkaster naturligvis enhver form for protektionisme under henvisning til disse bestemmelser .
<P>
Og endelig med hensyn til miljet , s er der drftelser i gang i WTO ' s Handels- og Miljudvalg .
Unionen deltager i disse , og den vil pbegynde en analyse af de miljmssige konsekvenser , der er forbundet med liberaliseringen af handelen , og af de handelsmssige konsekvenser af lovgivningen p det omrde , der vedrrer sektoren .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at hvad angr den intellektuelle ophavsret , s deltager Kommissionen i jeblikket i drftelserne om anvendelsen af TRIP-aftalerne ( Trade Related Intellectual Property ) inden for Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget et flles forslag til beslutning af syv politiske grupper om de mundtlige foresprgsler om konkurrenceevnen i tekstil- og bekldningsindustrien .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg vil gerne sige , hr. kommissr , at den meget rosenrde situation , der beskrives i GD III ' s dokument , sandelig ikke svarer til , hvordan jeg oplever tekstilsektoren i min region , og jeg er sikker p , at hr . Caudron ogs har en anden opfattelse af tekstilsektoren i den franske region , som han reprsenterer .
<P>
Jeg hrer faktisk hver dag om tabte arbejdspladser i tekstilsektoren i East Midlands-omrdet , som jeg reprsenterer , og s sent som sidste mned hrte jeg om tabet af yderligere 350 arbejdspladser i dame- og brnetjssektoren i Huthwaite i Nottinghamshire .
Jeg m sige , at strstedelen af disse problemer og omstruktureringsbehovet rent faktisk skyldes udviklingslandenes store konkurrencedygtighed p pris .
De omkostningsfordele , som disse lande har , forsvinder ikke .
Markederne oplever en stigende liberalisering , som ogs andre medlemmer har nvnt under denne forhandling , og dette vil uundgeligt betyde , at konkurrencen fra oversiske lande ges .
Vi i EU kan ikke forlade os p vores traditionelt store told- og kontingentbeskyttelse .
<P>
Den europiske tekstilindustri har globale fordele , og disse skal udbygges og styrkes .
Desvrre er Kommissionens handlingsplan ikke vidtgende nok i denne retning .
Det Forenede Kongerige har for nylig gennemfrt en undersgelse , som jeg er sikker p , at rdsformanden kunne tnke sig at kommentere , og som drejede sig om benchmarking og vores samarbejde med erhvervslivet i tekstilindustrien .
Vi undersgte Det Forenede Kongeriges styrke p verdensplan , vi undersgte mode , design , IT , " just in time  teknikker og forsyningskder , som hr . Ribeiro nvnte , og vi opdagede , at vi faktisk kan lre af andre lande .
Det er f.eks. lykkedes italienerne at komme ind p oversiske markeder p grundlag af deres styrke og kundeservice , og de har faktisk undget at konkurrere direkte med lavprisimporten .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg mener , at Kommissionen frer en inkonsekvent politik .
Jeg er meget skuffet over , at Kommissionen i sin antidumpingpolitik ikke altid tager hensyn til Fllesskabets interesser .
Jeg fler , at der br vre strre sammenhng i den mde , hvorp Kommissionen forsger at opfylde tekstilindustriens behov .
De skal lytte til industrien , og De skal lytte til medlemsstaterne , nr De trffer antidumpingforanstaltninger .
Nr medlemsstaterne med 10 stemmer mod fem gr imod antidumpingprocedurer , som , de ikke mener , vil vre i industriens interesse , m De og Kommissionen acceptere disse beslutninger .
Jeg beder derfor Rdet om at behandle disse sprgsml p Rdets ( industri ) samling den 7. maj .
Af denne rsag har vi socialdemokrater anmodet Europa-Parlamentet om at blive tilknyttet antidumpingundersgelsen , s Parlamentet kan vre med til at sikre strre gennemsigtighed og kontrol og hindre , at Kommissionen trffer uafhngige beslutninger i modstrid med subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , nr en virksomhed som Renault sidste r i medlemsstaten Belgien stter 3.000 mennesker p gaden , kommer landet i oprr og med rette .
Man sprger : Hvad gr EU ?
Hvis vi p den anden side konstaterer , at der i tekstil- og bekldningsindustrien mellem 1991 og 1996 er get ca .
600.000 arbejdspladser tabt , s er man tilbjelig til at overse dette , fordi det ikke foregr i en enkelt virksomhed .
<P>
Jeg tror imidlertid , at vi kan fastsl , at Kommissionens meddelelse og srligt aktionsplanen for tekstil- og bekldningsindustrien er meget ndvendig , at den kommer i tide og giver et godt udgangspunkt for at opretholde og ge sektorens konkurrenceevne .
Betingelsen er dog , at de foreslede foranstaltninger ivrksttes inden for en rimelig tidsfrist og med tilstrkkelige finansielle midler .
Et tabt r for tekstil- og bekldningsindustrien betyder trods alt et tab af , lad os sige , 100.000 arbejdspladser .
<P>
Jeg ser fem prioriteter for aktionsprogrammet .
For det frste , at vores handelspartnere gennemfrer og respekterer de regler , der er aftalt i Uruguay-runden , hvorunder markedernes tilgngelighed er det vigtigste .
Jeg stiller to konkrete sprgsml til Kommissionen .
Hvordan ligger det med Brasiliens dumpingpolitik ?
Jeg stiller sprgsmlet : Hvordan str det til med gennemfrelsen af den aftale , som for nylig blev indget med Rusland i forbindelse med indfrselskvoten for tpper ?
<P>
Anden prioritet : Udviklingen af et undersgelses- og udviklingsprogram og om en informationsteknologi , der gr det muligt at n ud til alle 120.000 tekstil- og bekldningsvirksomheder i EU .
Jeg er glad for , at reprsentanten for Rdet lagde vgt p dette .
For det tredje , beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret gennem bekmpelse af efterligninger .
For det fjerde , intensivering af industri- og socialpolitikken p basis af systematisk forhandling med arbejdsmarkedets parter .
Jeg kan forsikre Dem om , hr. formand , rede kommissr , at arbejdsmarkedets parter i tekstil- og bekldningsindustrien er i stand til at opn enighed p et bredt grundlag . For det femte , udarbejdelsen af skemaer for polivalent uddannelse , en bedre forberedelse p den industrielle omstilling , der vil blive en ndvendighed .
<P>
Jeg hber , hr. formand og formand for Rdet , at drftelserne den 7. maj vil fre til en styrkelse af politikken bde industrielt og socialt til fordel for tekstil- og bekldningsindustrien .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , Rdets og Kommissionens udtalelser svarer ikke til virkeligheden , sdan som en af mine kolleger sagde .
Siden 1992 er der nemlig blevet nedlagt 100.000 arbejdspladser hvert r .
Krisen i tekstilsektoren skyldes hovedsagelig de virksomhedsflytninger , som arbejdsgiverne beslutter , og den stigning i importen , der ud over nedlggelsen af arbejdspladser har bidraget til alvorlige forsinkelser med hensyn til uddannelse , forskning og modernisering af udstyret .
Det er meget mere praktisk at f produceret varerne i lande med lave lnninger og stor arbejdskraft end at forbedre udstyret .
Vanskelighederne med kbekraften har ligeledes bidraget til et fald i forbruget .
Med mere end to millioner ansatte i Europa , fordelt p 120.000 virksomheder , er tekstilindustrien dog stadig en sektor med lyse fremtidsudsigter .
Vi m derfor trffe foranstaltninger p nationalt plan og p fllesskabsplan for at standse det store tab af arbejdspladser og bidrage til tekstilsektorens udvikling .
<P>
Hr. de Silguys bemrkninger om den planlagte sttte til omlgningerne beroliger mig dog ikke .
Man skal frst og fremmest stoppe virksomhedsflytningerne og bremse importen , der risikerer at stige endnu mere som flge af den asiatiske krise og den gradvise afskaffelse af multifiberaftalerne frem til r 2005 .
Vores gruppe foreslr , at man indfrer sociale bestemmelser i handelsaftalerne .
Det kunne vre i form af en social antidumpingsafgift p de produkter , der genimporteres i Den Europiske Union af de firmaer , som etablerer sig i lande med lave lnninger . Dette nvnes med rette i den flles beslutnings stk .
5. Under alle omstndigheder br den europiske og nationale offentlige sttte ikke glde for de virksomheder , der flytter .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , s bestr den eksisterende sttte i vrigt ogs i afskedigelsesprmier , og det kan vi ikke acceptere .
<P>
I sin meddelelse flger Europa-Kommissionen desvrre arbejdsgivernes anbefalinger , eftersom forslagene har til hensigt at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne , hovedsagelig ved at presse arbejdsomkostningerne ned og ved at skabe fleksibilitet . Dette er en lsning , der har vist sig at vre ineffektiv , hvilket i vrigt ogs var tilfldet med skattelettelserne .
Alt imens man afhjlper konkurrenceforvridningerne og bekmper den sociale dumping - og jeg ville gerne hre Rdets og Kommissionens mening om de njagtige foranstaltninger , man planlgger at ivrkstte p dette omrde - er det ligeledes ndvendigt at tage vigtige midler i brug p europisk plan for at fremme investeringerne , forskningen , udviklingen , uddannelsen og moderniseringen af udstyret .
Man kunne indfre ln med en srligt favorabel rente til de virksomheder , der skaber arbejdspladser ; den europiske lovgivning , og navnlig proceduren for passiv fordling , br tages op til revision ; og p nationalt plan ville en forbedring af kbekraften naturligvis gre det muligt at ge forbruget , hvilket ville vre en mde , hvorp man kunne skabe et nyt opsving inden for tekstilsektoren .
Som svar ville jeg sledes gerne hre Kommissionens mening om disse forslag og ligeledes om niveauet for de anvendte midler , eftersom vi ikke har s mange njagtige oplysninger i den forbindelse .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg gjorde personligt opmrksom p det i min betnkning om den europiske industris konkurrenceevne , og for mig er den europiske tekstil- og bekldningssektor stadig en vigtig del af vores europiske industri og af dens styrke og fremtid .
Hvis man hertil lgger , at denne sektor har hjemme i regioner , der er udsat for mange og svre vanskeligheder oven i hinanden , der begyndte med omlgningen af minerne , stlindustrien og nu tekstilindustrien , s forstr man , hvor vigtig denne sag er , og sledes ogs , hvor alvorlig vores debat er for regionerne .
<P>
Fr vores Parlament forhandler om betnkningen af vores kollega Ribeiro om handlingsplanen for tekstilindustrien , er det sledes ndvendigt at vide helt prcist , hvilke intentioner Kommissionen og Rdet har med hensyn til denne industri , og som flge heraf ogs med hensyn til de regioner , der slider i det for at komme ud af en dyb konomisk , social eller endog psykisk krise .
<P>
Kommissionens svar p dette sprgsml er af afgrende vigtighed , eftersom vi har fet at vide , at hundrede tusinder af arbejdspladser stadig er i fare for at blive nedlagt , og det p trods af , at mere end 600.000 arbejdspladser allerede er blevet skret vk .
I dag er grnsen net i vores regioner .
Under disse omstndigheder er det ndvendigt , at man ivrkstter kraftige og tydelige srforanstaltninger for denne sektor med henblik p at reducere de udgifter , der tynger arbejdspladser med en lav mervrdi .
Man skal ogs - og det vil jeg gerne gentage - bekmpe de uvarslede og konomisk ubegrundede virksomhedsflytninger .
Jeg kender de rendyrkede liberalisters tilbageholdenhed over for de skrmmende udsigter til en sdan sttte .
Men det er den eneste mde , hvorp man kan bekmpe den sociale dumping , der praktiseres af visse lande , og som er en illoyal konkurrence over for Den Europiske Union , dens industri , dens arbejdspladser og dens sociale model .
<P>
Jeg er sikker p , at hr . Ribeiros betnkning vil vre et vigtigt dokument .
Det er lige s vigtigt , at Kommissionen og Rdet allerede fra i aften bevger sig i denne retning .
Her drejer det sig ogs om at fre beslutningerne fra Luxembourg-topmdet om beskftigelsen i Europa samt den ndvendige og livsvigtige kamp mod arbejdslsheden ud i livet . Vi ved godt , at arbejdslsheden styrker den helt og holdent anti-europiske nationalisme fra det yderste hjre , og det over hele Europa .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , i forbindelse med topmdet i Luxembourg om beskftigelse i sidste november og KOFINmdet i samme periode forsgte man at imdekomme nskerne om et positivt svar p beskftigelsesproblematikken og undersgte ved den lejlighed bl.a. mulighederne for at lette skatte- og bidragsbyrden i de arbejdskraftintensive sektorer .
I manufakturindustrien er tekstil og bekldning utvivlsomt det mest arbejdskraftintensive omrde , isr for kvindelig arbjedskraft .
Hvis man virkelig nsker at bevare beskftigelsen og produktionssektoren , br man derfor vre konsekvent i forhold til de ml , man har sat sig , og ikke straffe lnmodtagerne eller deres lnninger .
Det m derfor vre op til Kommissionens handlingsplan at fortlle , hvorledes lnudgiftens store andel af de samlede omkostninger i denne sektor skal lses .
Det vil endvidere vre ndvendigt at yde sttte til hjkvalitetsprodukter gennem en stttepolitik til sm og mellemstore virksomheder i sektoren for at forge deres anvendelse af mode- og kvalitetsindhold i de anvendte rmaterialer .
Med henblik herp br der gennemfres en integreret sektorpolitik i omrder med mange tekstil- og bekldningsvirksomheder , som Carpi-omrdet , hvorfra jeg kommer .
<P>
Vi har ofte i Europa-Parlamentet talt om lige muligheder .
Hvis vi virkelig nsker at fremme beskftigelsen , isr for kvinder , er dette en sektor , der br forsvares og sikres gennem undtagelser og positiv forvaltning af Multifiberarrangementet samt gennem grundige kontroller p srlige grnsepunkter for at sikre misbrug af den passive fordling .
<P>
I konomiudvalget har vi pbegyndt drftelserne om Kommissionens handlingsplan for tekstil- og bekldningsindustrien , som er en plan , der endnu ikke synes egnet til at imdekomme problemerne i sektoren .
Forslagene br genovervejes og forbedres og gres mere konkrete og praktisk gennemfrlige .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , denne beslutning m ikke tolkes som et bent eller skjult krav om protektionistiske aktiviteter for at reducere EU ' s import af tekstilprodukter .
I 60 ' erne og 70 ' erne blev f.eks. Sveriges tekstil- og konfektionsindustri udsat for en konkurrence , som frte til omfattende konkurser og krav til omstilling .
De lande , som dengang stod for kraftige eksportstigninger , var f.eks. Portugal , Italien og Finland .
Disse eksportlande krvede fri handel med tekstilprodukter og tolererede ikke fravigelser fra handelspolitiske forpligtelser , og Sverige modstod ogs indenlandske krav om handelsrestriktioner .
<P>
Hvis EU nu skulle gribe til handelshindringer , f.eks. ved at pberbe sig sociale klausuler eller behov for antidumpingindgreb , s ville dette skade EU-lande , som allerede har omstillet deres tekstilindustri for at udnytte frihandelen .
Det ville ogs give mindre plads for fattige udviklingslande til at deltage i international handel .
Hele EU ville i lngden tabe p protektionistiske indgreb .
EU ville , hvis man greb til importhindringer , blive mdt med modindgreb fra andre lande .
Det ville ramme sdan produktion i EU , som reprsenterer en hjere fordlingsvrdi end tekstil , og som giver flere arbejdspladser for EU-landene p lngere sigt .
Der findes ganske vist tilflde af reel antidumping , men dette argument misbruges ofte , hvor det egentlige motiv er rent protektionistisk ; det samme glder for de skaldte sociale klausuler .
<P>
Det er vigtigt at se udfordringerne for de regioner , der udsttes for krav om omstilling .
For at hndtere konkurrence fra nye lande krves der dynamiske virksomheder og fleksible arbejdsmarkeder .
Evne til at gennemfre omstillinger og skabe nye industrier er den dynamiske proces , som giver get velstand .
Dette er opgaven , hr. formand , ikke handelshindringer .
<SPEAKER ID=133 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg agter at gre det meget kort , eftersom klokken er mange , og eftersom jeg i mit lange svar for lidt siden allerede tog forskud p en rkke af de sprgsml , jeg var blevet stillet .
<P>
Det er klart , at tekstilsektoren er en meget flsom sektor .
Det er ikke mig , De skal sige det til , fru Moreau , jeg er lige s klar over det , som De er .
Det er ogs en sektor , der har oplevet betydelige omlgninger , men som herved alligevel har forbedret sin konkurrenceevne meget kraftigt og i dag indtager frstepladsen p verdensplan .
Nr det er sagt , s ser fremtiden selvflgelig ikke rosenrd ud ; det er jeg enig med Dem i .
Det er derfor , at vi skal fortstte den indsats , der hovedsagelig bestr i at skabe et gunstigt milj for virksomhedernes udvikling , s de fr mulighed for at tilpasse sig og benytte sig af deres strke sider , og disse strke sider er i den forbindelse den hje mervrdi , innovation og kvalitet .
Det er sledes en opgave for de offentlige myndigheder , der i vrigt hovedsagelig er nationale p dette felt , i betragtning af det ringe indhold - i det mindste i ordets franske betydning - af industripolitik p fllesskabsplan .
<P>
For det andet er det vigtigt , at vi p europisk plan indfrer det indre marked p effektiv vis , for det er kun markedets strrelse , der definitivt gr det muligt for hver enkelt virksomhed at rde over et strre potentielt afstningsmarked .
For det tredje , og det forekommer mig at vre vsentligt med hensyn til tredjelandene , s er det vigtigt at fre en politik , der bde er offensiv og retfrdig .
Nr jeg siger offensiv , s betyder det , at vi med hensyn til eksporten skal benytte os af alle vores strke sider i de internationale forhandlinger , s vi srger for at afskaffe de handelshindringer , som vores virksomheder mder i forbindelse med deres eksport .
Det er mlstningen for de tidligere forhandlinger og ikke mindst for de kommende forhandlinger .
<P>
Med hensyn til importen er det ogs vigtigt at srge for en korrekt anvendelse af reglerne .
Jeg kan forsikre Dem for , at hvad angr antidumping , s anvender Kommissionen nje reglerne og tager de beslutninger , som den skal tage . Hr .
Chanterie , De nvnte for lidt siden de russiske tpper .
Jeg kan huske , at man for ikke s lnge siden har truffet foranstaltninger .
Jeg mener , at Kommissionen undersger situationen med hensyn til Brasilien .
Hvad resten angr , s henviser jeg Dem til det , jeg sagde for lidt siden om de midler , der eksisterer inden for Fllesskabets programmer .
Jeg vil ikke komme tilbage til dette sprgsml .
Med hensyn til de forskellige aspekter , vi har nvnt , gr Fllesskabets programmer det muligt for de virksomheder , der nsker det , og som opfylder betingelserne , at modtage den ndvendige fllesskabssttte til at fortstte moderniseringsindsatsen , der netop giver dem mulighed for at udvikle og fremhve deres strke sider .
<P>
Afslutningsvis vil jeg komme ind p et punkt , der vedrrer de internationale organisationer , nemlig den sociale bestemmelse .
Kommissionen lgger stor vgt p denne .
Min kollega , Padraig Flynn , ved dette meget bedre end jeg , navnlig i forbindelse med Den Internationale Arbejdsorganisation . Med hensyn til miljbestemmelserne , s er de , som jeg sagde for lidt siden , i jeblikket genstand for indgende undersgelser i Verdenshandelsorganisationens arbejdsgrupper .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Lrlingeuddannelsen i Europa
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0135 / 98 ) af Castagnetti for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets beslutning om fremme af ophold i andre europiske lande som led i vekseluddannelse , herunder lrlingeuddannelse ( KOM ( 97 ) 0572 - C4-0064 / 98-97 / 0321 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Castagnetti">
Hr. formand , der er grundlggende to ml for denne beslutning .
For det frste at fremme mobiliteten af personer under uddannelse , og i denne forbindelse indgr det i det emne , der kendetegner denne mdeperiode : euroen vil gre det lettere for os at opn en strre integration i Europa , at gre det europiske konomiske omrde stadigt mere snvert , at konsolidere det indre marked og dermed konsolidere et omrde , hvor personers fri bevgelighed rent faktisk kan fremmes , og herunder ogs den fri bevgelighed for personer under uddannelse .
<P>
Det andet ml er at mlrette uddannelsen stadigt snvrere til markedets og erhvervslivets krav , besvare de nye situationer , vi stilles i , for virkelig at gre uddannelse til et nyttigt instrument i arbejdsmarkedssammenhnge , og i denne forbindelse tror jeg , at dette stykke lovgivning er et svar p de mange aktioner , som Det Europiske Rd i november i Luxembourg pegede p i forbindelse med beskftigelsen .
<P>
Hvordan kan vi nu fremme disse mlstninger ?
Det har jeg allerede nvnt , nemlig igennem mobilitet : mobilitet mellem skole og arbejde , uddannelsesmssig mobilitet mellem et land og et andet , erhvervsmssig mobilitet mellem et erhverv og et andet .
Hvilke persongrupper skal modtage denne bistand til mobilitet ?
Det er helt sikkert arbejdstagerne , unge under uddannelse og underviserne selv , og netop gennem fremme af mobiliteten for unge under uddannelse , undervisere , lnmodtagere , der har mistet deres arbejdsplads og er ndt til og nsker gennem uddannelse at genskabe sig en plads i erhvervslivet , s vil vi ogs opn denne mobilitet , som ikke kun glder uddannnelsesmodeller , men ogs fremherskende kulturer og teknikker inden for erhvervslivet .
Enhver ung eller lrling , der bevger sig fra et land til et andet , fra en skole til en virksomhed , er brer af kompetencer og kulturelle mnstre , der giver fordele til de , der tager imod dem .
<P>
Vi er klar over , at der er grnser i traktaten ; artiklerne 126 og 127 indeholder bestemmelser til beskyttelse af medlemsstaternes uddannelsessystemers selvstndighed , og i denne forbindelse er denne europiske uddannelsesmulighed netop en uddannelsesmulighed , der glder for de allerede eksisterende programmer : det er ikke et nyt program , det er en mde at lave vekseluddannelse , det er en mulighed , der tilbydes medlemsstaterne , som hermed fr mulighed for frivilligt at tilslutte sig .
<P>
Det forberedende arbejde , som vi har udfrt i Socialudvalget , har frst og fremmest vret en dialog for at n frem til en forstelse om , hvorvidt denne rdsbeslutning ogs var i overensstemmelse med nsker fra arbejdsmarkedets parter .
Vi har frt dialoger med de vrige parlamentsudvalg , vi har frt dialoger med de vrige fllesskabsinstitutioner , med Det konomiske og Sociale Udvalg , med handelskamre , med faglige organisationer i forskellige europiske byer , med producentsammenslutninger , og vi er over alt kun stdt p positive holdninger til forslaget .
<P>
Det uformelle mde i Rdet af uddannelses- og arbejdsministre , der fandt sted i London i marts , har vist rigtigheden i denne retning , for s vidt som det har bekrftet forpligtelsen til at fremme vekseluddannelsesaktioner gennem partnerskabserfaringer .
<P>
I denne nd har udvalget nsten enstemmigt forelagt en rkke ndringsforslag , som , jeg hber , Parlamentet vil vedtage enstemmigt , og som i hovedsagen retter sig mod at skabe en synergi mellem impulserne fra Kommissionen og medlemsstaternes aktioner , for det br netop ikke vre en Kommission , der str og ser til og begrnser sig til at registrere det , som medlemsstaterne gr , men en Kommission , der aktivt fremmer og sttter parterne til at forholde sig positivt til sine forslag .
Disse ndringsforslag skal ogs gennem EURES-nettet overvge de erfaringer , der er hstet tidligere , evaluere deres effektivitet og konstatere , om der er et net af virksomheder til rdighed til at modtage de unge under uddannelse .
Vi br med andre ord anvende alle de instrumenter , som fllesskabsapparatet har gennemfrt i de senere r .
<P>
Med disse ndringsforslag vil vi ogs opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativ til at finde frem til , hvilke produktionssektorer der er de mest modtagelige , hvad arbejdskraft angr , for at sikre , at den faglige uddannelsessektor bliver stadig mere effektiv til at skabe virkelige arbejdspladser .
<P>
Vi vil gennem disse vores ndringsforslag fremme en virkelig anvendelse af denne rdsbeslutning ved at opfordre medlemsstaterne , ogs de , som endnu ikke i deres eget retssystem har indfrt denne type uddannelse , til at indfre det .
Vi vil opretholde sikkerheden , beskytte disse erfaringer p arbejdspladser , der er hygiejniske og forholder sig positivt til vores brn , hvis de vlger dette vekseluddannelsessystem .
Vi nsker at sikre en minimumsvarighed af disse uddannelser til tre mneder , da der ellers ikke ville vre nogen mening i en vekseluddannelse , og da dette ogs er en mde at undg , at det bliver en slags uddannelsesturisme .
Vi har brug for , at der er tale om egentlige opholdsperioder p arbejdsstederne .
<P>
Vores ambition er med denne beslutning fra Kommissionen og Rdet at indlede en moderniseringsproces i form af en egentlig europisering af det faglige uddannelsesomrde .
<SPEAKER ID=137 NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg synes , at rent sprogligt gr allerede dubleringen " lrlinge  og " elever  det klart , at vi her har at gre med en temmelig forskellig realitet .
Vi har udtryk , som dkker meget forskelligartede realiteter .
Flles er egentlig kun , at der ikke er tale om en primrt teoretisk prget uddannelse p en hjere lreanstalt .
Alligevel er der et par flles opgaver , der kan formuleres p trods af denne forskelligartethed .
Alle lande har brug for en europisk dimension , europiske veje til erhvervsuddannelse er en ndvendig port til mobilitet p det indre marked netop ogs for dem , som ikke lige uddannes p en hjere lreanstalt .
Der skal skabes incitamenter . Man har brug for en transportabel og fremviselig bekrftelse , " Europass-Uddannelse  .
Man har brug for undersgelse og evaluering for at komme videre i denne proces .
Der var en rkke andre problemer , som min kollega har omtalt .
Der er fortsat ikke nogen flles retsramme , men kun en beslutning om at fremme .
Der er stadig den opgave at sikre gennemskuelig kvalitet .
Der er stadig den meget vigtig opgave ogs her at lave mainstreaming og sikre lige muligheder uden nogen form for forskelsbehandling , og der er stadig den opfordring til Kommissionen , at den her skal tilbyde at aflgge beretning med regelmssige mellemrum som minimalmekanisme til videreudvikling af dette initiativ .
<P>
Det er jo en kendt sag : s lnge den praktiske og den teoretiske uddannelse ikke integreres - hvad vi mske kommer til at opleve - er de p sigt i hvert fald komplementre adgange .
Implicit viden , som erhverves i praksis , forsvinder ikke bare , men antager i takt med det teknologiske fremskridt stadig nye former .
Derfor er det fortsat af grunlggende betydning for dem , som ikke uddannes p de hjere lreanstalter , at der tilbydes kvalificeret uddannelse og at den fr en europisk dimension p det indre marked i Europa .
For s vidt har Kommissionen indlagt sig fortjeneste , men vi som Parlament har den opgave at fre den videre p det punkt og strukturere den .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette forslag har potentiale til at fremme udviklingen af lrlingeuddannelser , der ogs har en europisk dimension .
Det sigter mod at skabe mulighed for , at personer , der tager en vekseluddannelse , og deres arbejdsgivere kan f gavn af lrlinge eller praktikanter , som tager en del af deres uddannelse i en anden medlemsstat , og for , at denne uddannelse anerkendes .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sgte under behandlingen af dette forslag til retsakt at indfre betydelige forbedringer , og vores ordfrer , hr . Castagnetti , har allerede i sit indlg redegjort for en del af baggrunden for sine meget nyttige forslag .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle af de sprgsml , som vi nsker , at Rdet og Kommissionen skal behandle .
Vi mener , at dette forslag br ses og gennemfres som led i hele EU ' s foranstaltningspakke , der har til forml at fremme beskftigelse , uddannelse og erhvervsuddannelse .
Flere af ndringsforslagene drejer sig om ndvendigheden af synergi mellem denne foranstaltning og andre fllesskabsprogrammer og -initiativer .
Det er ogs yderst ndvendigt at sikre , at alle grupper har adgang til sdanne ophold i andre europiske lande , og at ordningen reelt giver lige muligheder for deltagelse .
Da det er meget sandsynligt , at det overvejende vil vre de unge , der benytter sig af disse muligheder , er det srlig vigtigt , at sundheds- og sikkerhedsaspekterne tages i betragtning .
Unge , der arbejder eller tager en uddannelse i et andet europisk land , har behov for en vis beskyttelse .
<P>
Vi nsker ogs , at arbejdsmarkedets parter , sm virksomheder og mikrovirksomheder inddrages i dette initiativ .
Vi nsker , at vejlederne selv skal uddannes , og vi nsker enighed om mindstevarigheden af uddannelsesophold .
Vi har afgjort behov for effektive overvgnings- og evalueringsprocedurer og sidst , men absolut ikke mindst , et fllesskabsbudget .
Med de forbedringer , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har foreslet , kan denne ordning betyde en forbedring af bde lrlingenes mobilitet og kvaliteten af deres vekseluddannelse og sledes medvirke til at hjne kvalifikationsniveauet i EU .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , for knap to r siden anmodede Det Europiske Rd i Firenze Kommissionen om en meddelelse om vekseluddannelsens prioritering .
I mit hjemland har denne uddannelsesform en lang tradition bag sig .
Der erhverves viden , opves frdigheder og indves social adfrd og vilje til integration .
Vekseluddannelsen , som lgger vgt p det praktiske arbejde , kvalificerer de unge til arbejdsmarkedets stadig mere komplekse krav og yder et vsentligt bidrag til at nedbringe ungdomsarbejdslsheden .
Basis er samarbejdet mellem skoler og virksomheder .
Nr det fungerer og til stadighed undersges i pdagogisk , indholdsmssig og organisatorisk henseende med henblik p nye krav , giver og har vekseluddannelsesordningen en fremtid . Men vekseluddannelsesordningerne i Europa er stadig forskellige , hvilket ordfreren for den udmrkede betnkning , hr .
Castagnetti , har gjort opmrksom p . Derfor glder det om at tilnrme dem til hinanden og at tilstrbe europiske veje til erhvervsuddannelse , og arbejdsmarkedets parter skal deltage aktivt i denne proces .
<P>
Medlemsstaternes foranstaltninger fr under overholdelse af subsidiariteten og bibeholdelse af ansvaret for erhvervsuddannelsen en europisk mervrdi , som muliggres af en intensiv udveksling af informationer og erfaringer , gennemfrelse af modelprojekter og fremme af mobiliteten , det vil sige udlandsophold , der er specielt tilpasset den enkelte , og som finansieres af fllesskabsprogrammer som Leonardo da Vinci .
I dag drfter vi , og i morgen vedtager vi samtidig to vigtige temaer .
Det drejer sig frst og fremmest om konvergensbetnkningen , euroen og medlemsstaterne .
Men det drejer sig ogs om erhvervsuddannelsens fremtid .
Hvis alt gr godt , fr vi fra den 1.1.1999 en flles valuta og en flles indsats p erhvervsuddannelsesomrdet .
Vejen fra det indre marked til det europiske hjemmemarked krver bde store og sm skridt .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne byde kommissren velkommen her til Parlamentet og hylde ham og hr . Castagnetti for deres initiativ til dette forslag om fremme af ophold i andre europiske lande som led i vekseluddannelse , herunder lrlingeuddannelse .
Der er i jeblikket 18 millioner langtidsledige i Europa .
Alligevel er der i alle lande i Europa arbejdsgivere og virksomheder , der rber p medarbejdere og hvder , at de ikke kan f dem .
Dette skyldes ikke kun lave lnninger eller mangelen p socialsikring .
Det skyldes mangelen p frdigheder og erhvervsrelaterede kvalifikationer .
<P>
Vi er ved at ratificere Amsterdam-traktaten , der indeholder et srligt afsnit om beskftigelsen , og vi er ved indfre denne nye samordningsprocedure , hvor de nationale handlingsplaner for beskftigelsen sendes til Bruxelles , s Kommissionen kan vurdere og evaluere dem efter det frste r .
Vi er derfor ndt til at garantere , at vi kan tilbyde folk reelle kvalifikationer og en reel uddannelse , s de kan f reelle jobs , og ikke blot sminke tallene , s de udgr af arbejdslshedsstatistikken i et par mneder .
<P>
Mellem 1994 og 1999 modtog det statslige erhvervsuddannelseskontor i Irland IEP 428 millioner til erhvervsuddannelse og almindelig uddannelse .
Dette betd en drastisk forbedring af den disponible arbejdsstyrkes kvalifikationer , s den kunne flge med den voksende produktions- og serviceindustri i Irland .
Ud fra et irsk synspunkt er det vsentligt , at denne finansiering fortstter efter r 2000 og frem til r 2006 .
Det er ogs vsentligt , at vi ser p nye modeller og nye uddannelsesformer , og at vi skaber denne synergi mellem arbejdsgiverne , fagforeningerne og de arbejdslse , s vi udarbejder de bedste modeller for bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
I Irland er der for tiden 14.000 lrlinge , hvoraf de ca . 11.400 er under den nye ordning , hvor lrlingeuddannelsen er normbaseret , og ca .
2.600 er under den gamle ordning , som var tidsbaseret . Det er vsentligt , at vi her i Parlamentet og Kommissionen holder jne og rer bne og er opmrksomme p nye mder , hvorp vi kan lse arbejdslshedsproblemet .
<P>
Til slut vil jeg gerne meget kort fremfre flgende citat : " Nr man giver en mand en fisk , er han sikret mad samme dag . Nr man lrer ham at fiske , er han sikret mad hele livet  .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for det glimrende arbejde , der er udfrt og ogs udtrykke min tak til Kommissionen for dette initiativ .
Et af de problemer , som alle medlemsstaterne stilles over for , nr de skal fremme beskftigelsen blandt de unge , er netop det at fremme og tilskynde til et snvrere samarbejde mellem skolen og virksomhederne , og dette er i vrigt ogs en af modstningerne i hvidbogen om undervisningssamfundet .
Lrlingeuddannelsen , der gennemfres p forskellig vis i de forskellige medlemsstater , kan betragtes som en privilegeret mde at sikre , at disse to verdener mdes , og derfor er det et srligt vigtigt omrde for Unionen at handle p .
<P>
Der er sket meget med hensyn til studenternes , lnmodtagernes , undervisernes og de faglige reprsentanters europiske mobilitet gennem Kommissionens programmer som PETRA , COMETT , FORCE , der alle har fungeret tidligere , eller Leonardo og Socrates , der er de programmer , der tager arven op i dag .
Denne tendens m stttes , ja endog fremmes , og der br navnlig satses p placering af studenter i virksomhederne og p lrlingenes vekseluddannelse .
<P>
Men ved siden af de ndvendige kvantitative spring i mobiliteten m der ogs tages hjde for den kvalitative side i forbindelse med de flles afgrelser , der trffes om regler og adfrdsmnstre , der kan sikre den undervisningsmssige effektivitet af placeringerne og udvekslingerne .
Derfor m det forslag til beslutning , som vi nu drfter , om oprettelsen af Europass-programmet , der skal faststte prcise kvalitetskriterier til at fremme og gennemfre placeringer i virksomhederne og sikre , at der udstedes et bevis , hilses velkomment p et omrde , der i jeblikket er alt for ureguleret og ikke indeholder tilstrkkelige garantier for deltagerne .
<P>
Dette forslag kan imidlertid ikke i sig selv lse alle de problemer og fjerne alle de hindringer , der er i forbindelse med mobiliteten inden for den faglige videreuddannelse i almindelighed .
Kommissionen har selv erkendt dette og har meddelt , at den i forbindelse med det nye LEONARDO-program vil gennemfre et ERASMUS-program for lrlinge med henblik p at fremme mobiliteten i sektoren .
Det er ikke alene ndvendigt at skabe et ERASMUS for lrlingene , men ogs at definere , sdan som ordfreren nvnede i sit indlg , de sociale sikringsinstrumenter , der skal knyttes til lrlingenes mobilitet , samt sikre en effektiv overvgning .
<P>
Som Europa-Parlamentet skal vi vre opmrksomme p , at Kommissionen i forbindelse med sine forslag for de kommende generationer af uddannelsesprogrammerne , som jeg forestiller mig snart vil blive forelagt , holder disse lfter
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr . Castagnettis udmrkede betnkning er uden tvivl et bidrag til en bedre beskftigelse af de unge , idet den fremhver to vsentlige elementer .
Det ene er de unges mobilitet , som skal ges og dermed give de unge flere muligheder .
Det andet er kvalificeringen , uddannelsens kvalitet , der som helhed skal gres bedre , navnlig inden for omrdet uddannelse af faglrte arbejdere , som ogs er blevet nvnt her flere gange .
Forslagene vil uden tvivl ge mobiliteten , ved at der finder en gensidig anerkendelse sted , ved at erhvervsuddannelsen dokumenteres i et " Europass-Uddannelse  , og ved at bureaukratiske hindringer fjernes .
Det er endvidere vekseluddannelsen , som ger kvaliteten .
Men det er et problem , at vi uddanner alt for mange unge til de forkerte erhverv .
I mit land uddanner vi f.eks. 80 % af de unge til kun 11 erhverv . Mulighederne for at finde passende beskftigelse er tilsvarende ringe .
<P>
Derfor vil jeg gerne have lov til at stille endnu et forslag til denne udmrkede betnkning , som mske kan bringe os et skridt videre , nemlig at vi anmoder Kommissionen om rligt at lade udarbejde en kvalitativ analyse af behovet for erhvervsuddannelser , som oplyser om , hvad der rent faktisk eftersprges p arbejdsmarkedet p mellemlangt sigt og mske ogs p lngere sigt .
Denne information skulle s stilles til landenes rdighed som en serviceydelse , som landene p frivillig basis kan lade sig lede af .
Det vil sige , at de kunne indstille deres erhvervsuddannelsesordning p eller omstille den til , at de unge s kan blive kvalificerede til at dkke den faktiske eftersprgsel p arbejdsmarkedet .
Det kunne vre et ekstra incitament at uddanne de unge specifikt i overensstemmelse hermed og give dem muligheden for virkelig at f en frste ansttelse .
Dermed ville en ny vej vre banet .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke kollega Castagnetti for hans vrdifulde arbejde ved udfrdigelsen af denne betnkning .
Veksel- og lrlingeuddannelser har to mrkbare dimensioner , som fyldestgr hinanden : den konomiske og den sociokonomiske .
For det andet er det vigtigt at pointere , at specielt de sm og mellemstore virksomheder spiller en betydelig rolle som arbejdsgivere .
Funktionsdygtigheden i denne sektor har en mangefoldig betydning for hele den europiske velfrd og ogs for de unges beskftigelse .
Derfor br vi rette flles ressourcer netop mod denne sektors muligheder for at tilbyde lrlingeuddannelses- og arbejdspraktikpladser for unge .
<P>
Castagnetti tager ogs arbejdsmarkedsorganisationernes tilslutning til processen frem .
Kommissionen br i sit forslag tage hjde for , at for SMV-sektoren har ivrkstterorganisationerne en central betydning .
Ivrkstterorganisationernes rolle som en betydningsfuld part i den sociale dialog er allerede lnge blevet undervurderet .
<P>
Ved harmoniseringen af lrlingeuddannelser er der ogs tale om bredere forsg p at harmonisere eksaminerne .
En heldig placering af de unge p arbejdsmarkedet og en effektivisering af arbejdskraftens frie bevgelighed krver , at strukturen , varigheden , indholdet og ogs kravniveauet for eksaminer er s ensartede som muligt i hele Europa .
Hovedansvaret for eksaminer og den dertil knyttede harmonisering af praktik- og lrlingeuddannelsesperioder tilhrer medlemslandenes myndigheder .
Den forndne tillid , som er forudstningen for en tvreuropisk sammenlignelighed for eksaminer , kan kun skabes gennem direkte samarbejde .
Det er ikke en fordel for det europiske uddannelsessystem , at de skabte standarder altid er skaldt oppefra bestemte .
<SPEAKER ID=144 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne straks takke hr . Castagnetti for hans store indsats i forbindelse med denne betnkning og alle dem , som har bidraget under forhandlingen .
Formlet med dette forslag til beslutning om fremme af ophold i andre europiske lande som led i vekseluddannelse , herunder lrlingeuddannelse , der her forelgges Parlamentet og Rdet , Kommissionens ml er at fremme mobiliteten for personer under uddannelse i Europa , uanset alder .
Dette nvnte hr . Castagnetti specielt , og jeg sttter ham heri .
<P>
Dette er i overensstemmelse med tre af fllesskabspolitikkens kernepunkter : frdiggrelsen af det indre marked , skabelsen af et borgernes Europa og skabelsen af et kundskabens Europa .
Inden for alle disse omrder er de uddannelsessgendes mobilitet yderst vigtig .
Det bilaterale og multilaterale samarbejde mellem Fllesskabets medlemsstater viser tydeligt , at der er stor eftersprgsel efter uddannelse p alle niveauer , herunder videregende uddannelse .
<P>
Mellem 1995 og 1997 har 100.000 personer modtaget sttte fra Leonardo da Vinci-programmet til et uddannelsesophold i en anden medlemsstat .
Ud fra det erfaringsgrundlag , der er skabt , og i betragtning af den strke behovs- og eftersprgselsstigning er det vigtigt , at vi nu ger denne mobilitet og sikrer , at den er s resultatgivende som muligt .
Til dette forml m vi p europisk plan blive enige om en flles kvalitetsramme , der gr det muligt at skabe reelle muligheder for ophold i andre europiske lande som led i en uddannelse og at gre disse muligheder mere synlige .
<P>
Forslaget , som bygger p traktatens artikel 127 , har to forml .
For det frste sigter det mod at definere indholdet af og de flles generelle kvalitetsprincipper for vekseluddannelsesophold i en anden medlemsstat i tilknytning til den uddannelse , som personen tager i det land , som han eller hun kommer fra .
For det andet sigter det mod at sikre , at uddannelsen bliver mere gennemsigtig og fr strre anerkendelse i form af udstedelsen af et bevis , det skaldte Europass-Uddannelse , som er en godkendelse af den erhvervs- eller uddannelseserfaring , som den pgldende har opnet .
Som hr . Castagnetti ppegede , er det naturligvis ogs i trd med Den Europiske Unions beskftigelsespolitik og de retningslinjer , som blev aftalt p beskftigelsestopmdet i november sidste r .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle Parlamentets medlemmer , isr hr . Castagnetti som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , for deres forslag .
Kommissionen har bemrket den interesse , som forslaget har vakt i andre udvalg : Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier med hr . Kerr som ordfrer , Budgetudvalget med hr .
Bsch som ordfrer og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med hr .
Skinner som ordfrer , og jeg vil gerne sige dem alle tak .
<P>
Parlamentet har fremsat 28 ndringsforslag , hvoraf de 26 kan godkendes , herunder til dels ndringsforslag nr . 28 .
Disse ndringsforslag betyder en forbedring af vores forslag og i nogle tilflde endda en skrpelse .
Jeg kan isr nvne de ndringsforslag , som understreger SMV ' ernes og hndvrksvirksomhedernes rolle i forbindelse med oprettelsen af vekseluddannelser , da disse virksomhedstyper p grund af deres sregenhed krver srlige betingelser , samt de ndringsforslag , der understreger inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og lrlingeuddannelsernes andre parter .
<P>
S er der de ndringsforslag , der sigter mod at fremme god oplysning og mere generelle sttteordninger i forbindelse med ophold i andre europiske lande , f.eks. vedrrende sundhedsaspekter , sikkerhed p arbejdspladsen og sprog .
Jeg vil gerne takke fru Waddington , der gjorde os opmrksomme p dette element , som er afgrende for , at opholdene bliver en succes .
<P>
For det tredje er der de ndringsforslag , som understreger den frivillige karakter af sdanne ophold i andre europiske lande .
Kommissionen er opmrksom p de forskellige politikker i medlemsstaterne , og dette forslag har hverken til forml at ndre strukturen eller indholdet af medlemsstaternes uddannelsessystemer og -vsener .
<P>
De to ndringsforslag , der vedrrer varigheden , kan imidlertid give anledning til problemer .
Jeg tnker p hr .
Castagnettis ndringsforslag nr . 19 , som foreskriver , at perioden sammenlagt skal have en varighed p mindst tre mneder , og hr .
Ettls ndringsforslag nr . 21 , hvormed han sger at sikre , at opholdet ikke forlnger uddannelsesperioden i oprindelseslandet .
<P>
Jeg forstr overvejelserne bag disse ndringsforslag ; ingen nsker , at disse ophold i andre europiske lande skal g op i den rene turisme , som det blev fremfrt i indlggene .
Vi m sikre , at der er tale om reelle kvalitetsuddannelsesophold .
Derfor foreslr Kommissionen , at opholdenes varighed nje skal hnge sammen med deres forml og de kvalifikationer , der skal opns .
Disse forhold skal p forhnd fastlgges i en aftale mellem den udsendende partner , vrtspartneren og den uddannelsessgende .
De forskellige systemer , visse erhvervs sregenhed , men ogs de mange forskellige varigheder , der er blevet foreslet under forhandlingen , viser , hvor svrt det er at faststte en mindstevarighed .
<P>
Til slut , hr. formand , kan jeg forsikre Dem for , at Deres fremtidige forslag , navnlig vedrrende de nye programmer , og isr Leonardo da Vinci-programmet , vil blive behandlet meget indgende .
Sidstnvnte program skal i stigende grad fremme mobiliteten for personer under vekseluddannelse og skal , som min kollega Edith Cresson ved flere lejligheder har sagt , blive et " Erasmus for lrlingeuddannelser  .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Supplerende pensionsrettigheder
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0134 / 98 ) af Ettl for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets direktiv om sikring af , at arbejdstagere og selvstndige erhvervsdrivende , der flytter inden for Den Europiske Union , kan bevare deres supplerende pensionsrettigheder ( KOM ( 97 ) 0486 - C4-0661 / 97-97 / 0265 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg taler i stedet for ordfreren her i aften .
Han kan desvrre ikke vre til stede , da han har et vigtigt rinde i strig .
Det er en skam , for han har gjort et fremragende stykke arbejde i form af denne betnkning .
Det er faktisk et bevis p hans succes som ordfrer , at betnkningen blev vedtaget enstemmigt i udvalget .
Der er kun en enkelt uoverensstemmelse tilbage , som ikke blev behandlet fyldestgrende under afstemningen , og den behandles nu her i plenarforsamlingen i form af ndringsforslag nr . 18 , som har Den Socialdemokratiske Gruppes , PPE-gruppens og Den Liberale Gruppes fulde sttte .
En s hj grad af enighed opnr man ikke let - det krver hrdt arbejde , og jeg vil gerne lyknske Harald Ettl med resultatet af dette arbejde .
<P>
Forslaget vedrrer en sikring af , at arbejdstagere og selvstndige erhvervsdrivende , der flytter inden for Den Europiske Union , kan bevare deres supplerende pensionsrettigheder .
Det udgr et vigtigt praktisk skridt mod virkeliggrelsen af den frie bevgelighed .
Den frie bevgelighed for arbejdstagere er hjemlet i traktaten , men i praksis hindrer en masse praktiske problemer en reel udvelse af den frie bevgelighed .
Et af de praktiske problemer vedrrer den manglende samordning af de supplerende pensionsordninger mellem medlemsstaterne og den principielt forskellige vgtning af statslige og supplerende socialsikringsordninger i de forskellige medlemsstater .
Disse forhold udgr yderst reelle hindringer for den frie bevgelighed .
<P>
Dette forslag lser bestemt ikke alle problemerne .
Problemerne skal ses p baggrund af Kommissionens grnbog om supplerende pensioner fra 1997 . Grnbogen har selv sin baggrund i , at det ikke lykkedes at vedtage et forslag til et direktiv om forvaltningsog investeringsfrihed for pensionskasser , der blev forelagt i 1992 og derefter igen trukket tilbage .
Det blev i 1995 efterfulgt af et direktiv , der sgte at lse nogle af disse problemer .
Direktivet nede til kommissr Flynns store frustration kun til Kommissionen .
Dette medfrte igen oprettelsen af en ekspertgruppe p hjt plan om fri bevgelighed for personer under forsde af Simone Veil .
<P>
Alle disse forskellige forsg har vret rettet mod tre af de vsentligste hindringer , som arbejdstagerne oplever i forbindelse med den frie bevgelighed og supplerende pensioner .
Den frste hindring er den lange optjeningsperiode , som krves i nogle medlemsstater , fr man erhverver pensionsrettigheder .
Det er klart , at hvis der krves flere rs ansttelse i en virksomhed , fr en medarbejder erhverver rettigheder , er dette en hindring for den frie bevgelighed .
Det anden hindring vedrrer overfrsel af pensionsrettigheder , og den tredje sprgsmlet om dobbeltbeskatning .
<P>
I en interimsberetning , som Veil-gruppen forelagde i november 1996 , fokuserede man p en lsning , der i det mindste betd , at man tog fat p at fjerne nogle af disse hindringer .
Den lsning , som foresls i interimsberetningen , danner grundlag for det forslag , som vi behandler her i aften .
Det begrnser sig til at sikre princippet om ligebehandling af arbejdstagere , der flytter .
Det lgger vgt p , at arbejdstagere , der flytter , skal bevare deres rettigheder , frem for at rettighederne overfres fra en ordning til en anden .
<P>
Forslaget indeholder fire vigtige elementer .
Det frste er artikel 4 , der sikrer , at medlemmer af en ordning bevarer erhvervede rettigheder , hvis de flytter til en anden medlemsstat .
Artikel 5 , som er det andet element , sikrer , at medlemmer af ordninger , der bor i en anden medlemsstat , fr udbetalt samtlige de ydelser , som de har krav p under en sdan ordning .
Det tredje element vedrrer situationen for udstationerede arbejdstagere , og det behandles i artikel 6 og 7 .
Det sidste element - som er meget vigtigt - findes i artikel 8 , der forpligter lederne af pensionsordninger til i tilstrkkeligt omfang at oplyse medlemmerne om deres rettigheder , nr de flytter til en anden medlemsstat .
<P>
Alle disse bestemmelser er vigtige .
Det vsentligste ndringsforslag i Harald Ettls betnkning er ndringsforslag nr .
4. Heri gres opmrksom p , at dette direktiv kun skal ses som et frste skridt i retning af at skabe forskrifter vedrrende de supplerende pensionsordninger i Unionens medlemsstater , og det anfres , at Rdet fremover , i den udstrkning , det er ndvendigt , vil vedtage yderligere retsakter om karensperioder og den generelle og grnseoverskridende overfrsel af erhvervede pensionsrettigheder .
Dette forslag er et skridt i den rigtige retning .
Jeg hber , at Kommissionen srligt vil bemrke ndringsforslag nr . 4 , og lyknsker ordfreren med hans arbejde .
<SPEAKER ID=148 NAME="Ferri">
Hr. formand , jeg tror , at dette m betragtes , sdan som hr . Hughes sagde , som et frste skridt , fordi det er et begrnset direktivforslag i forhold til problemets betydning , som er at sikre lnmodtagerne en virkelig mobilitet ved at sikre dem en rkke vigtige muligheder .
Det er rigtigt , at ndringsforslag fire vedrrer erhvervede pensionsrettigheder , men desvrre er et ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender og konomiudvalget havde foreslet , ikke blevet vedtaget , selvom man heri forsgte at mgle mellem de lange frister , som nogle stater anvender , og de alt for korte frister , som andre stater anvender ; dette ndringsforslag overtog den lsning , som gruppen p hjt plan var net frem til under fru Veils ledelse , som netop foreslog fem r .
<P>
I stedet tager Kommissionens forslag udgangspunkt i et ndringsforslag - den overtager det faktisk - fra Retsudvalget om fortolkningen af forordningerne 1408 / 71 og 574 / 72 , nemlig ndringsforslag 1 .
Dette er meget vigtigt , fordi det fra et juridisk synspunkt udgr en slags mellemled mellem dette forslag og forordningerne , som Kommissionen havde fortolket alt for snvert ved netop at g ind for en fortolkning , der var knyttet til de obligatoriske pensionsordninger .
<P>
I virkeligheden indeholder ndringsforslag 1 med sin ndring af ordet " udelukkende  til " fortrinsvis  en mulighed for at anvende de frivillige pensionssystemer , der er baseret p kontrakter , og giver derfor mulighed for en integration , der udgr en tilfredsstillende harmonisering af lovgivningen .
Efter min opfattelse er dette derfor i sin helhed et fornuftigt forslag , som vi gerne ser integreret i grnbogen , som snart forventes at ankomme til Parlamentet , og som vil udgre den ramme , hvori det centrale problem vil f sin naturlige plads .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Som vores formand allerede har sagt , blev det vedtaget enstemmigt i udvalget , og der er stor enighed blandt alle grupper i EuropaParlamentet .
Derfor vil jeg ogs indlede med en tak til hr . Ettl , som har sat sig grundigt ind i dette virkelig komplicerede emne .
Jeg vil endvidere - det br vi ikke glemme - takke ekspertgruppen med Simone Veil som formand , den har ydet et fremragende stykke arbejde for Parlamentet og forhbentlig ogs for Kommissionens lovgivningsmssige forslag , for dem venter vi nu i srlig grad p .
<P>
For tiden arbejder ca . 300 000 mnd og kvinder i EU ' s medlemsstater i et andet land end det , de tidligere har boet i .
Det er faktisk frre , end vi engang troede , og siden det indre markeds start er vi egentlig get ud fra , at antallet ville stige .
Der er mange grunde til det , sikkert ogs personlige grunde , men der er ogs politiske grunde til det .
Disse politiske grunde bliver vi ndt til at se p .
Grundene dertil er et tema , vi har beskftiget os indgende med i de sidste mneder , navnlig i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , men ogs i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og tillige i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Dette tema er som helhed blevet drftet indgende i Parlamentet i de sidste mneder , og vi har igen og igen konstateret , at de nationale regler , de nationale bestemmelser bevirker en usandsynlig strm af hindringer , jeg vil nsten sige chikanerier .
Det er en af de politiske grunde .
<P>
Den anden grund er ogs , jeg siger det helt bent , hr. kommissr Flynn , at ogs Kommissionen tidligere har beskftiget sig ret s tvende og sendrgtigt med dette tema og dr , hvor den har arbejdet med det , har Rdet - som altid , det ved vi jo - blokeret .
Men der er taget et lille skridt , og dette skridt er godt .
Det sikres under alle omstndigheder , at arbejdstagere i Europa netop ikke stilles ringere , hvis de udnytter den fri bevgelighed , som jo er garanteret dem .
Af alderspensionens tre sjler er den , virksomhederne str for , den supplerende pension stadig relativt lav ; navnlig i mit land , i Tyskland , vedrrer den endnu ikke en gang 5-7 % af kontrakterne .
Men vi ved , at de supplerende ordninger helt bestemt vil blive prioriteret hjere i fremtiden end hidtil .
For os m det vre vigtigt , at ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , hr. kommissr , p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe hilser jeg Kommissionens forslag velkommen .
Samtidig gratulerer jeg hr . Ettl med hans saglige og afbalancerede betnkning .
Den beskriver meget nje den problematik , at vandrende arbejdstagere i givet fald kun fr reducerede krav p supplerende pensioner , nr de arbejder i forskellige medlemsstater , hvilket har en negativ indflydelse p den fri bevgelighed og den ofte ndvendige mobilitet .
Derfor er der i de forlbne r gentagne gange blevet rejst krav om , at de supplerende ordninger simpelthen lgges ind under forordning 1408 , som hidtil kun har omfattet de lovbestemte pensionsordninger for vandrende arbejdstagere .
Mangfoldigheden af de supplerende pensioner giver ikke nogen mulighed for en simpel sammenlgning af bidragsperioderne , som det sker i forbindelse med 1408 .
<P>
Det foreliggende direktivforslag indeholder kun de frste skridt - som flere talere har vret inde p - til et flles regelst for supplerende ordninger . Jeg ser prioriteringen og ndvendigheden af dem i denne rkkeflge : For det frste opretholdelse af de erhvervede krav p virksomhedsrelateret eller supplerende alderspension .
For det andet grnseoverskridende udbetaling af pensionerne fra den virksomhedsrelaterede alderspension , det vil sige , at ydelserne i henhold til forordning 1408 skal kunne eksporteres . For det tredje er det ndvendigt at faststte srlige bestemmelser for korttidsbeskftigelse i et andet medlemsland i forbindelse med udstationering .
<P>
Ettl-betnkningen formulerer direktivets mlstninger bedre og erstatter unjagtige definitioner .
Direktivet indeholder en del af de foranstaltninger til supplerende alderspension , der blev foreslet i grnbogen .
I grnbogen lgges der derudover srlig vgt p at bne mulighed for grnseoverskridende investeringer i pensionsfonde og sledes forbedre den fri bevgelighed .
Sdanne fonde spiller allerede nu en stor rolle i en rkke af EU ' s medlemslande .
I mit hjemland Tyskland er man lige begyndt p at udbygge deres betydning , men et srligt fif i den af flere partier tilstrbte nye formuepolitik gr ud p , at man vil gre investeringsbeviserne fra sdanne kapitalinvesteringsselskaber attraktive netop for arbejdstagere med lave indtgter , og det skal ske gennem en udvidelse af investeringskataloget i loven om overskudsdeling .
<P>
Arbejdstageres andel i overskuddet er efter min overbevisning et vigtigt fremstidsperspektiv , om ikke som den anden sjle ved siden af den lovbestemte pension , s dog som supplerende indtgt i alderdommen .
Ettl-betnkningen behandler naturligvis ikke dette perspektiv , den koncentrerer sig med rette om Kommissionens forslag til direktiv og forbedrer det p vigtige punkter .
Derfor agter Det Europiske Folkepartis Gruppe at stemme for den .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , i denne betnkning drejer det sig frst og fremmest om mulighederne for overfrsel af pensioner over grnserne , og flere kolleger har med rette ppeget , at det her drejer sig om et frste skridt , og at det faktisk er et begrnset direktiv .
Jeg var faktisk meget charmeret af det , som kollega Ferri har sagt i sin betnkning om arbejdstagernes mobilitet , og at det krver en helt anden behandling af overfrslen af pensioner .
Jeg tror , at vi endnu en gang m kulegrave dette problem i grnbogen , fordi denne problematik vender tilbage her .
Ikke desto mindre har kollega Ettl i sit skriftlige bidrag gjort opmrksom p problemer som f.eks. dobbeltbeskatning og den lange pensionsopbygningsperiode i nogle lande , der bestemt burde hre fortiden til .
Man kan ikke p den ene side sige til arbejdstagerne , at de skal vre mere fleksible og s p den anden side binde arbejdstagerne med meget lange pensionsopbygningsperioder , og her henvender jeg mig srligt til kollega Menrad .
Jeg finder rlig talt , at der er tale om en form for tyveri fra arbejdstagerne .
Det burde vi i EU have mod til at lse .
<P>
En rkke forhold er blevet forbedret med denne betnkning . Srligt med hensyn til definitionen af udstationering mener jeg , at der er fremsat gode forslag .
Jeg hber , at Kommissionen vil overtage dem .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kollega Ettl , og denne tak m nu overbringes af vores formand , hr . Hughes , for det gode samarbejde , fordi jeg finder , at samarbejdet har vret meget fint i denne sag .
Men , endnu en gang , kolleger , hr. formand , hr. kommissr , dette er kun det frste skridt i en sag om pensioner , som vi m have lst .
Hvis vi samarbejder , som vi nu gr i Parlamentet , s kan Kommissionen forvente bde det ene og det andet fra vores side .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Ettl i hans fravr for en god betnkning .
Helt generelt kan jeg vel sige , at jeg tror , at pensionssystemerne er noget , som diskuteres i alle medlemslande , bl.a. med tanke p den stigende andel ldre , som indebrer , at der er behov for at revidere stort set alle pensionssystemer , isr de statslige .
Det er ikke det , vi behandler her i dag , men disse systemer er de allervigtigste , hvilket jeg gerne vil understrege over for vores borgere .
<P>
Her er det de supplerende pensioner , der tages op .
Det er , som en tidligere taler sagde , nemlig sdan , at de bliver stadig vigtigere .
Problemet med hensyn til de supplerende pensioner er isr problemerne vedrrende det indre marked og de begrnsninger , der findes for bevgeligheden .
Dette behandles delvis i Kommissionens forslag , hvor det tages op , at arbejdstagere , som udsendes af deres arbejdsgivere , skal kunne tilhre det system , de tidligere har tilhrt .
Der gives endvidere garantier for , at de skal informeres om deres ret til pension og de regler , der findes i EU , nr de flytter .
Dette er naturligvis , som flere andre siger , vigtige forslag .
De er dog ikke tilstrkkelige , men udgr derimod blot et frste skridt .
<P>
De problemer , Ettl har ppeget , nemlig de lange indtjeningstider , problemerne med overfrbarheden samt problemet med dobbeltbeskatning er sprgsml , som skal tages op i fremtiden og kompletteres i kommende forslag fra Kommissionen , for at den frie bevgelighed skal blive gennemfrt .
Jeg sttter imidlertid naturligvis dette forslag , som er udmrket . Det er dog vigtigt igen at understrege , at dette blot er et frste skridt p vejen .
<SPEAKER ID=154 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle dem , som har givet deres bidrag .
Jeg vil gerne starte med at sige , at De alle sammen har helt ret .
Dette er blot en begyndelse , en begyndelse i det sm , og forslaget skal flges op af yderligere forslag hen ad vejen .
I den forbindelse vil jeg gerne lyknske ordfreren .
Han er ganske vist ikke til stede , men hr . Hughes har givet en fremragende prsentation p hans vegne .
Jeg vil gerne takke alle for det fremragende arbejde , de har gjort .
<P>
Vi er alle p samme side , nr det drejer sig om at fjerne hindringerne for den frie bevgelighed i forbindelse med supplerende pensioner og at komme et skridt nrmere opfyldelsen af et af traktatens grundlggende ml .
Formlet med dette forslag til Rdets direktiv , som vi gerne vil hre Deres mening om , er at beskytte rettighederne til supplerende pension for arbejdstagere og deres familier , hvis de flytter fra n medlemsstat i Den Europiske Union til en anden .
I dette forslag tages hensyn til de konklusioner , der er udarbejdet af ekspertgruppen p hjt plan om fri bevgelighed under forsde af Simone Veil .
Det udgr et frste skridt i retning af at fjerne de kendte hindringer p dette omrde .
Forslaget vil have en positiv indvirkning p mobiliteten p arbejdsmarkedet , da arbejdstagerne vil f lettere adgang til at tage arbejde i en anden medlemsstat .
<P>
Forslaget vil ligeledes gre det lettere for virksomheder at udsende arbejdstagere i deres organisation til andre medlemsstater .
Som det blev fremhvet i grnbogen om supplerende pensioner i det indre marked fra 1997 , udgr supplerende pensionsordninger en vigtig del af de sociale ydelser som supplement til den beskyttelse , der ydes af de statslige ordninger .
Efterhnden som flere og flere unionsborgere indtrder i disse supplerende pensionsordninger for at sikre sig en tilstrkkelig indkomst , efter at de er get p pension , bliver det vigtigere at beskytte rettighederne under disse ordninger .
<P>
I denne grnbog behandlede Kommissionen flere sprgsml , hvoraf en rkke sigtede mod en mere detaljeret analyse af hindringerne af den frie bevgelighed og faldt uden for det foreliggende forslags rammer .
Den beskftigede sig navnlig med sprgsmlet om lange optjeningsperioder , problemerne i forbindelse med overfrsel af erhvervede pensionsrettigheder og beskatningsproblemerne i forbindelse med erhvervelse af pensionsrettigheder i mere end en medlemsstat .
Det forslag , som vi behandler i dag , skal , nr det er vedtaget , danne grundlag for nye politiske bestrbelser p at fjerne de resterende hindringer .
Og det er hovedformlet .
Dette er en begyndelse .
Forslaget skal fre til en yderligere indsats for at fjerne hindringerne .
Jeg kan godkende 11 af ndringsforslagene ud fra den overbevisning , at det vil betyde , at Kommissionens forslag kan g videre og blive vedtaget af Rdet .
Vi hber , at dette sker i juni under det Det Forenede Kongeriges formandskab .
<P>
De ndringsforslag , som Kommissionen er villig til at godkende , er flgende : principielt nr . 2 og 3 , til dels nr .
4 samt ndringsforslag nr .
5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 13 , 14 og 17 . Disse ndringsforslag prciserer de eksisterende bestemmelser og afspejler Parlamentets bekymring for retssikkerheden og dets interesse i yderligere aktioner med henblik p at fjerne de resterende hindringer for den frie bevgelighed .
ndringsforslag nr . 1 skaber nogle tekniske og juridiske komplikationer , der krver yderligere overvejelse .
Kommissionen m derfor i dag forbeholde sig sin stilling til dette ndringsforslag .
Vi m ogs forbeholde os vores stilling til ndringsforslag nr . 18 , som jeg har set for frste gang her i aften , og som ser ud til at krve meget grundig overvejelse .
<P>
Jeg kan ikke godkende ndringsforslag nr . 10 , 11 , 12 og 15 , da de begrnser forslagets anvendelsesomrde .
ndringsforslag nr . 10 , 11 og 12 medfrer en begrnsning med hensyn til de personer , der er omfattet af direktivet .
ndringsforslag nr . 15 medfrer en begrnsning med hensyn til direktivets vsensindhold , da det betyder , at udstationerede arbejdstageres mulighed for tvrnational tilknytning til en pensionsordning i medfr af artikel 6 kun skal begrnses i forbindelse med ordninger , som giver tilsvarende rettigheder i oprindelseslandet som i vrtsmedlemsstaten .
Hvad angr ndringsforslag nr . 16 , kan det ikke godkendes p nuvrende tidspunkt , da det er mere vidtgende end artikel 7 , som det bygger p .
De vil bemrke , at artikel 7 omhandler beskatningsaspekter i forbindelse med indbetaling af bidrag til en supplerende pensionordning fra eller p vegne af en udstationeret arbejdstager .
Dette er det mest flsomme aspekt af forslaget , og det vil under alle omstndigheder blive meget svrt at opn politisk enighed herom i Rdet .
Beskatningsaspekterne i forbindelse med supplerende pensionsordninger krver en bredere fremgangsmde , s vi kan finde egnede lsninger p de eksisterende problemer og undg yderligere og samtidig dobbeltbeskatning af personer , der flytter inden for Den Europiske Union .
Disse beskatningsaspekter drftes i jeblikket med alle involverede parter i forbindelse med grnbogen .
<P>
Jeg regner med , at vi p dette grundlag kan sige , at vi har opnet politisk enighed , og at Kommissionens forslag med de ndringer , som vedtages i Parlamentets udtalelse , kan g videre til vedtagelse i Rdet .
Jeg ser frem til at gre yderligere fremskridt p dette omrde p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , De har ledet mdet i aften p en meget fair mde . Derfor er det mig magtpliggende endnu en gang at gre opmrksom p , at min gruppe havde anmodet om tre minutters taletid til mig , ellers ville jeg have tilrettelagt mit indlg p en anden mde .
For det andet var der heller ikke efter to minutters forlb nogen rd stjerne at se deroppe .
Det ville jeg blot lade Dem vide .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Fru Weiler , jeg br forklare , at den taletid , som De iflge den opgrelse , som jeg har her , skulle have , var to minutter .
Under den forhandling , som er foreget indtil nu , har De vret den , der mest har overskredet Deres taletid .
Og det var derfor , at jeg s mig ndsaget til at afbryde Dem , fordi De allerede havde overskredet Deres taletid med en tredjedel .
Sandsynligvis har vi begge ret , men det er sdan , at det er foreget , og jeg ville gerne give Dem denne forklaring .
<CHAPTER ID=12>
Retsafgrelser i gteskabssager
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0131 / 98 ) af Verde I Aldea for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om udkast til konventionen ( 13245 / 97 - C4-0063 / 98-97 / 0918 ( CNS ) ) om retternes kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager .
Ordfrer for udtalelse : d ' Ancona for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender ( ) ( )  Hughes  -proceduren
<SPEAKER ID=159 NAME="Verde i Aldea">
Hr. formand , for 30 r siden inds Det Europiske konomiske Fllesskab , at den stigende internationale handel forpligtede fllesskabets medlemslande til at indg en aftale om kompetencefastlggelse og fuldbyrdelse af civilretlige domme .
Aftalerne var - hvilket de i endnu hjere grad er i dag - internationale aftaler frst og fremmest i Unionen , og det var absolut ndvendigt .
Man anvendte aftaleformen , fordi Fllesskabet ingen kompetence havde p dette omrde .
<P>
30 r senere kan man sige , at Bruxelles-konventionen fra 1968 under Fllesskabernes Domstols retsbeskyttelse har udviklet sig tilfredsstillende i den mellemvrende periode .
S vidt har medlemsstaterne konstateret , at der ogs er et andet omrde , nemlig personernes fri bevgelighed , som har afstedkommet omflytninger og kontakter mellem forskellige fllesskabslande , hvilket har givet anledning til et stadigt stigende antal gteskaber mellem personer fra forskellige europiske lande .
Samtidig er der dukket et nyt fnomen op , jeg vil ikke sige , det er tilsvarende stort , men det er stigende , af gteskabsbrud ved skilsmisse , separation , ugyldighed osv .
<P>
Det har Rdet forstet , og p baggrund af en kommende fllesskabskompetence vedrrende det retslige samarbejde - indtil videre artikel K i traktaten om Den Europiske Union - har det fremsat et udkast til konvention om gteskabssager .
<P>

Parlamentet har kun hringshabilitet over for aftalen fra Rdet .
Rdet er ikke til stede under denne forhandling , og derfor vil jeg heller ikke fremkomme med grundige argumenter for at overbevise det om det formlstjenlige i vores ndringsforslag , men jeg vil ppege , at Parlamentets og Udvalget om Retlige Anliggenders hensigt har vret at vedtage denne konvention , som , vi ved , har vret under grundig behandling i Rdet , da den har fremkaldt spndinger i nogle lande - isr i de nordiske lande , som i lang tid har haft en aftale , men ogs i andre landre - og har medfrt udarbejdelse af en meget prekr tekst , hvor enhver ndring kan stte sprgsmltegn ved hele konventionen .
<P>
De ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender fremstter , og som udvalget vedtog enstemmigt praktisk talt , tilsigter ikke en omfattende ndring af aftalen .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder havde fremsat et udkast , som havde til hensigt at udforme en helt ny konvention mere med henblik p Amsterdam-traktatens anvendelsesomrde .
Men Amsterdam-traktaten er jo endnu ikke trdt i kraft , og derfor er det bedre at koncentrere sig om de enkelte institutioners nuvrende kompetence .
Derfor njes jeg med at gre nogle af ndringsforslagene fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder til mine .
<P>
Hr. formand , ndringsforslagene tilsigter p ingen mde at ndre konventionen .
De tilsigter at afklare nogle vigtige aspekter , og jeg vil kun henvise til en af disse , da den vil stifte en srlig ret .
Det er ndringsforslaget , som refererer til det sproglige i , hvordan disse beslutninger skal meddeles .
Og frem for alt vil jeg sige , hvilket kan anses for det mest fornyende , at der er et forslag fra Kommissionen , som drejer sig om praktisk talt det samme , og som henviser til Bruxelles-konventionen .
Hvis fornyelsen er gyldig i den konvention , mener jeg , det vil vre hensigtsmssigt ogs at benytte den i nrvrende konvention .
<P>
Hr. formand , dette er de overordnede linjer i konventionen , som jeg hber , at Rdet p sin side vil overveje - overvejelser er mere end ndringsforslag - at vi vil fremstille mundtligt og skriftligt , og at vi p den ene eller anden mde vil n frem til en lykkelig afslutning hurtigst muligt , s konventionen kan offentliggres i EFT og trde i kraft s hurtigt som muligt , for samfundet har virkelig brug for den .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Verde i Aldea for hans grundige og omhyggelige arbejde .
Dette er et vigtigt punkt i retssamarbejdet og et emne af stor menneskelig interesse .
Forslaget sger at lette vanskelighederne for par , der sger at komme ud af mislykkede eller utilfredsstillende gteskaber og andre retsgyldige forhold med et grnseoverskridende element .
Det omfatter ogs brn af sdanne gteskaber .
<P>
Dette udkast til en konvention , den skaldte Bruxelles II-konvention , finder anvendelse p civile sager vedrrende skilsmisse , separation og omstdelse af gteskab og civile sager vedrrende forldremyndighed over gtefllers flles brn .
Ligesom Bruxelles-konventionen sikrer den , at retsafgrelser , der er truffet i n medlemsstat , anerkendes i en anden medlemsstat uden nogen srlig procedure .
P samme mde kan afgrelser vedrrende forldremyndighed , der er truffet i n medlemsstat , fuldbyrdes i en anden .
Dette er srlig vigtigt i lyset af det stigende antal tvrnationale gteskaber og den voksende mobilitet og behovet for at beskytte brn af sdanne gteskaber .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke Det Forenede Kongeriges formandskab , isr min tidligere kollega fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hr .
Hoon , som nu arbejder i det britiske justitsministerium , og den britiske justitsminister for deres overvgning af denne vigtige retssamarbejdsreform .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne sttte de ndringsforslag , som hr . Verde i Aldea har fremsat .
Jeg takker ham atter en gang for hans arbejde .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne takke hr . Verde i Aldea for denne yderst vigtige retsakt , isr fordi den vedrrer et sprgsml af stor menneskelig interesse , der fr stigende betydning og skaber problemer for mange af os .
P min gruppes vegne vil jeg gerne sige , at vi lyknsker hr . Verde i Aldea med hans betnkning .
Jeg fremfrer frst min gruppes officielle holdning , og derefter fremfrer jeg et par personlige bemrkninger som den af formanden udpegede person med ansvar for internationale barnebortfrelser .
<P>
Gruppen anser ndringsforslag nr . 3 , 6 og 10 for yderst vigtige .
De henviser til punkt D , E og F . Gruppen er imod udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , da den blev vedtaget uden formel procedure .
Den blev endda opfrt som skrivelse p udvalgets dagsorden p vedtagelsesdagen , og der var ikke fastsat en tidsfrist for ndringsforslag .
Gruppen er imod ndringsforslag nr . 4 , 5 og 8 af juridiske rsager .
<P>
De to foregende talere har beskrevet baggrunden og behovet for denne konvention .
Jeg hber meget , at den vedtages enstemmigt af Parlamentet .
Grunden til , at jeg har anmodet om at tale netop i aften , er , at min rolle som den af Europa-Parlamentets formand udpegede person med ansvar for internationale barnebortfrelser omtales i et af ndringsforslagene .
Blandt de mange vanskeligheder , som vi oplever p dette omrde , er , at domstolene i n medlemsstat meget ofte ngter at anerkende retsafgrelser truffet i en anden .
<P>
Dette har to flger .
Det forlnger ofte den meget virkelige menneskelige elendighed , men ud fra mit synspunkt er et af de vsentligste problemer , som det frer med sig , at brn bortfres .
Det er ofte en stor menneskelig frygt , der ligger til grund for disse barnebortfrelser .
Vi skal kunne overbevise begge forldre , bde den , som har forldremyndigheden , og den , som ikke har , om , at de kan regne med sttte fra domstolene bde i deres eget land og i det land , hvor barnet bor , til at f samkvemsret med deres brn .
Denne frygt for at miste et barn ender meget ofte med en bortfrelse .
Somme tider er der ikke kun tale om n bortfrelse , men om to og i ekstreme tilflde tre .
Det vil sige , at den ene part bortfrer , den anden part bortfrer , og derefter bortfrer den frste igen .
Vi skal n til en eller anden form for gte samarbejde mellem domstolene . Der er rigtig mange omrder inden for retssystemerne i alle vores lande , som trnger til en grundig revision i lyset af dette meget vanskelige og voksende problem .
<P>
Nr det er sagt , accepterer jeg , at vi ikke kun behver den styrkelse af juridiske grundlag , som Deres fremragende betnkning giver , men ogs en betydelig mere omfattende uddannelse af dommerne i alle vores lande .
Jeg s naturligvis ogs gerne det samme gennemfrt i lande uden for EU , hvor vi oplever meget store problemer i forbindelse med bortfrelser af brn , isr i de nordafrikanske lande .
<P>
I betnkningen anerkendes pragmatisk realiteterne vedrrende den skilsmisselovgivning , der er indfrt i Irland for meget nylig , og ogs de historiske realiteter vedrrende omstdelse af gteskaber og aftaler med Pavestolen .
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans indsats og lyknske ham .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , vi kender alle til de vanskelige situationer , hvor man har mdt personer , der er involveret i civilsager om separation , skilsmisse eller annullering af gteskab som sagsgte , og som ikke har samme nationalitet eller opholdssted som sagsger , eller de frygtelige situationer , der er opstet p grund af manglende overholdelse af nogle bestemmelser , og som flges af midlertidige foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger , hvis virkning afhnger af , hvor hurtigt de udves .
<P>
Disse situationer medfrer for det frste en tilstand af noget nr forsvarslshed for den sagsgte , nr sagsger anvender egen lov , og til et regulrt tab , nr den misligholdte aftale vedrrer ordninger om underholdsbidrag .
Det er en pligt at stoppe disse situationer .
Selvom der er blevet givet velbegrundet udtryk for tvivl , som jeg ikke deler , om ndvendigheden af udkastet , er det uopstteligt at bringe det til ophr jo fr jo bedre .
<P>
Selvom man erkender den bydende ndvendighed af at lse disse triste problemer , skal det siges , at dette udkast til konvention , som efter min mening er blevet mrkbart forbedret med ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og isr Verde i Aldeas ndringsforslag , er et meget tvetydigt og begrnset udkast .
Til udkastets fordel kan man sige , at " lidt er bedre end ingenting  , men det havde vret nskeligt om man i dette tilflde havde ydet en mere ambitis indsats , ikke kun til prcisering , men til udvidelse af de forudstninger , der tale om , som f.eks. konomisk forpligtelse mellem gtefllerne og over for deres brn .
Det m beklages , at dette til dels er en forspildt chance , men jeg gratulerer hr .
Verde i Aldea .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , man kan dele den tvivl , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder nrer om , hvorvidt det var et passende tidspunkt for dette initiativ fra Rdet i betragtning af , at processen med ratificeringen af Amsterdam-traktaten endnu ikke er afsluttet , og at revisionen af Bruxelles-aftalen fra 1968 stadig er i gang .
Jeg mener imidlertid noget andet i denne sag og takker ordfreren , fordi han har anvist os en vej til at indse dette initiativs fortrin .
Forslaget bygger p det klare retsgrundlag i artikel K.3. Det er snvert og strengt i sine definitioner , men klart , og trods denne snvre ramme - det siger jeg henvendt til fru Banotti - tager det ogs hensyn til brns interesser , som fortjener srlig beskyttelse .
Da det skal trde i stedet for bestende aftaler , er det et meget vigtigt skridt i retning af en civilret for Unionen .
Derfor br Parlamentet flge forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder samt udvalgets ndringsforslag og sttte dette vigtige initiativ fra Rdet til en civilret for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=164 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg hrer til dem , der lnge har argumenteret for , at det er urimeligt , at det i Den Europiske Union skal vre muligt at blive betragtet som gift i en medlemsstat og som skilt i en anden .
Derfor hilser jeg det rede parlamentsmedlem Verde i Aldeas betnkning om konvention om retternes kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager varmt velkommen .
Konventionen udgr et konkret eksempel p , hvad vi p EU-niveau kan opn for at forbedre livskvaliteten for borgere , familier og brn i Unionen .
Det er naturligt , at sprgsmlet om retternes kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser sttes p sin spids , nr lande nrmer sig hinanden .
Et dybere samarbejde frer til stigende kontakter og relationer mellem personer , institutioner og virksomheder .
Dermed flger ogs , at antallet retssager , som gr uden for hjemlandets grnser , stiger .
<P>
Allerede i 1968 traf medlemsstaterne i Unionen beslutning om en konvention , som regulerer sprgsmlet om retternes kompetence , anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgrelser .
Den retter sig isr til virksomheder og andre konomiske operatrer .
gteskabs- og forldremyndighedssager blev imidlertid stillet udenfor .
Siden da er udviklingen get mod , at borgerne i stigende udstrkning er kommet i centrum for samarbejdet .
Fri bevgelighed for personer er en mlstning , som i dag i stor udstrkning er blevet virkelighed .
Stadig flere borgere gifter sig med borgere fra andre medlemslande ; der er stadig flere , der er som os , det vil sige , de vlger af forskellige rsager i lngere eller kortere tid at bo , arbejde eller leve i et andet medlemsland end hjemlandet .
Dette er naturligvis en velkommen udvikling .
Det er derfor naturligt , at rammen for den internationale civilret ogs udvikles .
En mlstning for os m vre , at retssager mellem privatpersoner , som berrer mere end en medlemsstats retssystem , kan lses hurtigt og effektivt .
<P>
Bde gteskabs- og forldremyndighedssager er ofte opslidende for alle involverede .
Det er derfor srlig vigtigt , at disse tvister kan lses , uden at blive kompliceret af procedureretlige problemer .
Europa-Parlamentet kender bedre end de fleste de problemer , som procedurereglerne for gteskabssager forrsager for de enkelte EU-borgere .
Der er sendt en stor mngde fremstillinger til Europa-Parlamentet om dette sprgsml .
I praksis indebrer dagens situation , at en beslutning om skilsmisse i en medlemsstat ikke med automatik anerkendes i en anden medlemsstat .
Det kan f alvorlige konsekvenser .
Et par kan dermed vre lovligt skilt i en medlemsstat , samtidig med at de betragtes som gifte i en anden .
For den enkelte er dette naturligvis helt uacceptabelt .
Det fr srlig alvorlige konsekvenser , hvis en af parterne vil indg nyt gteskab .
Resultatet kan da blive , at det nye gteskab i en anden medlemsstat betragtes som bigami , hvilket jo er strafbart .
<P>
Udkastet til konvention om retternes kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager fastlgger klare og udtmmende bestemmelser om , hvem der skal have kompetence i en privat sag .
Grundprincippet er , at kompetencen fastlgges efter , hvor parterne har deres faste bopl .
I undtagelsestilflde skal ogs nationalitet eller hjemsted kunne vre afgrende .
Konventionen omfatter ogs en rkke bestemmelser , som forenkler og fremskynder proceduren for anerkendelse af fuldbyrdelse .
I praksis indebrer bestemmelserne , at en dom i gteskabssager nrmes med automatik vil blive fuldbyrdet ogs i en anden medlemsstat .
<P>
Ved skilsmisse eller separation er brnene ofte de mest udsatte .
Derfor er det vigtigt , at s vidt muligt skabe forudstninger for , at brnene efter en skilsmisse ogs s vidt muligt kan bibeholde en nr kontakt med bde far og mor .
Nr mere end en medlemsstat er berrt , skal reglerne vre udformet sdan , at forldremyndighedssprgsmlet kan lses p en entydig mde .
Udgangspunktet m hele tiden vre brnenes bedste .
Konventionen indebrer i disse henseender en betydelig forbedring i forhold til dagens situation .
Den domstol , som beslutter vedrrende skilsmisse , skal i fremtiden ogs have kompetence til at trffe beslutning i forldremyndighedssprgsmlet , hvis brnene har deres faste bopl i denne medlemsstat .
Domstolen skal ogs kunne afgre forldremyndighedssprgsmlet , hvis brnene har deres hjemsted i et andet medlemsland under forudstning af , at i det mindste en af parterne har forldremyndigheden over brnene , og at begge parter accepterer , at domstolen skal have kompetencen .
<P>
Ordfreren behandler i betnkningen sprgsmlet om EF-domstolens rolle i fortolkningen af konventionen og konstaterer , at den er begrnset .
Prjudicielle afgrelser kan kun begres enten af en appelinstans eller af de hjeste retsinstanser i en medlemsstat .
Jeg er enig i ordfrerens opfattelse , at det havde vret en fordel , hvis domstolen havde fet strre muligheder for at trffe prjudicielle afgrelse .
Jeg kan notere , at indskrnkningen er mere vidtgende , end det var tilfldet i Bruxelleskonventionen fra 1968 .
<P>
Konventionen om retternes kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager er et vigtigt skridt mod borgernes Europa .
Det er mit hb , at den formelle beslutning om konventionen vil blive truffet p Ministerrdets mde med indenrigs- og justitsministrene den 28. og 29. maj .
Det er derfor vigtigt , at medlemsstaterne derefter ogs ratificerer konventionen .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Visse aspekter i forbindelse med verdenshandelen
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0125 / 98 ) af Pimenta for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om verdenshandelen og dens milj- , sundheds- og forbrugerbeskyttelsesaspekter ( A4-0125 / 98 )
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Pimenta">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , forhandlingerne om handel og milj er ved at n et kritisk punkt .
Siden underskrivelsen af de aftaler , der afsluttede Uruguay-runden , og dannelsen af WTO er der ikke blevet taget nogen positiv afgrelse , selvom dette Parlament og andre lovgivende forsamlinger , bl.a. USA ' s kongres , kun har godkendt ratificeringen af Marrakesh-aftalerne , fordi de indeholdt bestemmelser om miljsprgsml .
<P>
Det mandat , som WTO ' s Komit for Samhandel og Milj fik , omfattede oprindelig ti punkter , af hvilke ikke t er blevet genstand for politisk afgrelse fra WTO ' s besluttende organer .
I kraft af den manglende afgrelse fra politikernes side , har det vret panelerne , der har defineret politikken , det vil sige WTO ' s domstole .
Denne situation er ikke holdbar .
For det frste p grund af disse organers manglende retsgrundlag til at trffe afgrelser angende ophvelse af meget vigtig national lovgivning om milj- , sundheds- og forbrugerbeskyttelse .
Reaktionen p denne situation s vi i USA ' s kongres , da Clinton-administrationen fik afvist sin anmodning om fast track-befjelser .
For det andet , fordi det er panelerne selv , der i anerkendelse af deres begrnsninger har bedt WTO ' s politiske instanser om retningslinjer , der ikke er kommet .
<P>
Og der er fundamentale problemer , hr. formand . For de frste er der et problem med de to politikkers mlstning .
Miljpolitikken sigter mod en ndring i adfrd , i borgernes , virksomhedernes og landenes adfrd .
Den internationale handelspolitik sigter kun mod fri handel med varer og tjenesteydelser og tillader ikke , at der sondres mellem produkter p grundlag af deres fremstillingsmde . Det vil sige , den tillader ikke , at der sondres mellem det , der p engelsk hedder " otherwise like products  .
Dt er den fundamentale konflikt , som man s m overveje filosofisk og politisk .
<P>
Dernst er der lovgivningskonflikter .
F.eks. de internationale miljbeskyttelseskonventioner , som f.eks. CITES , Washingtonkonventionen , der sger at beskytte truede arter , og som torpederes af en nylig afgrelse fra GATT-panelet .
Selvom det er billigt og muligt at beskytte udryddelsestruede arter , der er omfattet af CITES-konventionen , har GATT-panelet truffet den afgrelse , at det ikke kan forhindre USA i at importere rejer , som er fanget under betingelser , der udstter en art for udryddelse , der er beskyttet af en international miljlov .
<P>
Denne mangel p beslutningskraft hos WTO rejser ogs problemer , hvad angr bredygtig udvikling .
Vi har haft bananpanelet med srdeles alvorlige problemer for visse AVS-lande .
Vi har etiske sprgsml , som det tydeligt kunne iagttages , da den europiske lovgivning om flder blev udfordret med trussel fra vedkommende GATT-panel .
Vi har sprgsmlet om sundhed og forbrugerbeskyttelse i form af den afgrelse , der blev truffet om hormoner i kd , hvor Europa ikke tillader brug af hormoner til opfedning af dyr , men hvor man vil tvinge os til at tilbagekalde denne lovgivning .
Vi har sprgsmlet om produktmrkning , som f.eks. trprodukter fra skove , der ikke bliver behandlet p en bredygtig mde , men hvor WTO ikke tillader , at vi sondrer mellem tr , der hidrrer fra delggelse af urskov , og tr , der kommer fra bredygtige plantager .
<P>
Jeg vil gerne stille et direkte sprgsml til Kommissionen , og for at der ikke skal opst misforstelser , vil jeg gre det p engelsk , s hr. kommissr Leon Brittan , hr. kommissr Marcelino Oreja og de teknikere , der ledsager dem , kan forst det .
<P>
Jeg glder mig over den tale , som sir Leon Brittan holdt p Bellerive Globe-konferencen i Genve . Men jeg kan kun glde mig over hans forslag om et handels- og miljministermde p hjt plan , hvis to betingelser er opfyldt .
Den frste er , at det ikke m vre en forhalingstaktik . Det skal indg i erklringen fra den kommende WTO-ministerkonference i Genve i maj .
Ellers fr det ikke tilstrkkelig politisk opbakning . For det andet m vi have en klar holdning fra Kommissionen til iden om en srlig procedure , fr panelet trder sammen i tilflde af en konflikt mellem milj og handel i WTO .
Nrmere bestemt nsker vi , at den skal vre mere demokratisk , mere ben for NGO ' erne og verden udenfor og for miljeksperterne , fr de skaldte dommere i et panel begynder at trffe beslutninger om handel og milj .
I denne forbindelse vil vi gerne oprette to ting .
For det frste , p institutionelt plan , en ministergruppe p hjt plan for handel og milj , der skal give den ndvendige politiske fremdrift , som ikke findes i Komiten om Samhandel og Milj i dag . For det andet nsker vi p operationelt plan en fr-tvistbilggelsesmekanime , hvor det civile samfund , NGO ' er og miljeksperter kan deltage , s der kan mgles , fr der skal trffes en beslutning .
<P>


Jeg vil ogs gerne gre Kommissionen opmrksom dels p punkt 6 , 8 og 10 , hvor vi anmoder om oprettelse af en gruppe af fremstende personer , der skal overveje de vsentligste filosofiske sprgsml , dels p den advarsel , som vi giver i punkt 8 , og dels p , hvor presserende oprettelsen af en handels- og miljministergruppe , der skal sikre en bredygtig udvikling , er .
<P>
( PT ) Hr. formand , jeg beder om undskyldning for , at jeg har overskredet tiden . Dette sprgsml er ved at n bristepunktet , og det er vigtigt , at Kommissionen er klar over , at tlmodigheden hos folkets demokratiske representanter er ved at vre opbrugt .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , frst vil jeg gerne tilslutte mig hr . Pimentas sidste bemrkninger .
Jeg hber , at jeg ikke kommer til at gentage dem .
Vi ser oftere og oftere appelafgrelser truffet af WTO , som har en negativ indvirkning p miljet , og miljbeskyttelse er trods GATT ' s artikel 20 tilsyneladende et uvsentligt aspekt for mange af de internationale handelsadvokater , der beskftiger sig med dette omrde .
I forbindelse med vores eget arbejde her i Parlamentet har vi set beslutninger om skind fra babysler , sakseflder og testning af kosmetik p dyr strande alene p grund af trusler om WTO , for slet ikke at tale om egentlige sager .
<P>
Jeg ved f.eks. ikke , om de tjenestemnd , der udarbejder politikkerne og foranstaltningerne efter Kyoto , tager forholdsregler mod fremtidige WTO-angreb fra f.eks. de olieproducerende nationer .
Men det hber jeg sandelig , at de gr .
Afgrelserne i tun / delfinsagen og reje / skildpadde-sagen har get bekymringen blandt NGO ' er og i befolkningen for , at WTO udgr en trussel mod en socialt og miljmssigt bredygtig udvikling .
Men ingen af disse sager er i deres inderste vsen handelstvister og burde ganske enkelt vre afgjort ved mgling .
Hvis vi havde haft flere strke multilaterale miljaftaler , kunne nogle af disse problemer vre undget .
Det ville vre meget trist , hvis NGO ' erne fuldstndig mistede tiltroen til WTO , for de kunne f.eks. bruge WTO ' s instrumenter til at kmpe for en nedsttelse af tolden p miljvenlige varer og tjenesteydelser .
<P>
Min gruppe sttter helhjertet hr . Pimentas fremragende betnkning , herunder punkt 8 .
Den vil vre et vsentligt bidrag til det vigtige ministermde om WTO , og jeg hber , at Ministerrdet vil lytte til vores tanker om behovet for at styrke WTO ' s Komit om Samhandel og Milj .
Kommissionen har lanceret iden om et handels- og miljmde p hjt plan i Genve til efterret , hvor hjtstende politikere skal mdes og stte skub i debatten om , hvordan arbejdet i Komiten om Samhandel og Milj kan styrkes .
Dette kan sagtens vise sig at vre et vrdifuldt initiativ .
Hr . Pimenta er bekymret for , at det kan vre en forhalingstaktik , og at arbejdet p mange mder skal gres p forhnd af hjtstende tjenestemnd .
Ikke desto mindre kan det vre et vrdifuldt skridt i den rigtige retning .
<P>
Vi lever i en verden , hvor bioteknologiske innovationer , hvis man ser p et enkelt omrde , i stigende grad truer landmndenes levebrd i udviklingslandene .
Naturmedicin fra disse lande piratkopieres og patenteres af griske multinationale selskaber , som derefter prver at slge produkterne tilbage til ubetalelige priser .
Den multilaterale investeringsaftale , som muligvis endnu ikke indeholder tilstrkkelig strenge sociale og miljmssige bestemmelser , er under forhandling .
Alle disse problemer har en indvirkning p verdenshandelen og den mde , hvorp WTO er ndt til at udvikle sig og lse dem .
WTO m bringes til at ndre sig , s den kan arbejde p en mde , der indebrer respekt for disse vigtige omrder . Hr .
Pimentas betnkning indeholder nogle meget vigtige og fornuftige punkter , og jeg anbefaler Parlamentet at vedtage den .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , GATT-lovgivningen , det ved vi alle , er af afgrende betydning for fremme af verdenshandelen .
Ogs Unionen , vores egen Europiske Union , og medlemsstaterne har store fordele heraf .
Men gennemfrelsen af GATT har hidtil ikke taget hensyn til miljets interesser .
Der tages ikke hensyn til ikke-vedvarende fldning af skov , der tages ikke hensyn til meget intensivt forurenende landbrugsmetoder , der tages ikke hensyn til grusomme fangstmetoder , som f.eks. vildtklemmer , som vi mange gange har drftet i Parlamentet , og der tages i almindelighed slet ikke hensyn til skader p miljet .
Derfor har Parlamentet allerede siden 1993 presset p for at f denne relation medtaget i GATT .

Vi m stadigvk konstatere , at frihandelen i henhold til de nuvrende lovtekster er vigtigere end mlstningen om en miljteknisk og socialt vedvarende udvikling .
<P>
Derfor har Parlamentet ogs tidligere presset p for at f oprettet et udvalg for handel og milj , CTE .
P grund af den indsats , der blandet andet er gjort af Parlamentet , er der ogs kommet et udvalg og et arbejdsprogram i stand , der er fastlagt i Marrakechaftalen .
Derefter er der desvrre sket alt for f forandringer . Der er aldrig kommet en god opflgning af Marrakech .
Med WTO-ministermdet i Genve foran os er tiden inde til at give denne proces en ny impuls .
Det gr Pimenta-betnkningen p udmrket vis .
<P>
P den en side synes forholdene at blive bedre .
Blandet andet p grund af Kyoto er USA ' s interesse for miljaspekterne ved handelen p ny stigende .
Endvidere ser det ud til , at en rkke vigtige stridssprgsml med WTO , som f.eks. diskussionen om hormoner og skildpadder , vil blive ryddet af vejen . Men p den anden side kan yderligere udsttelse af den formelle regelgivning i WTO-regi medfre undvendig politisk beskadigelse af samme WTO .
Denne initiativbetnkning af kollega Pimenta , som enstemmigt er vedtaget i miljudvalget , er en vigtig sttte herfor . CTE ' s arbejde skal gennemfres med stor styrke , og inden udgangen af dette rhundrede skal CTE vre i stand til at opfylde det mandat , der er givet i Marrakech .
<P>
WTO skal ogs tage hensyn til forsorgsprincippet og princippet om , at " den , der forurener , betaler  .
Under alle omstndigheder skal Kommissionen og medlemsstaterne - men jeg vender her srligt blikket mod Kommissionens reprsentant - tage skridt til at f deres WTO-partnere i Genve til at medvirke til en bindende erklring om beslutningen .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter fuldt ud initiativbetnkningen af kollega Pimenta , og vi kan ikke forestille os , at den ikke skulle komme uskadt gennem Parlamentet i morgen , fordi miljudvalget enstemmigt gik ind for denne betnkning , og hvis vi er konsekvente som politisk organ , s m vi fortstte enstemmigheden fra miljudvalget p dette plenarmde .
Jeg hber , at vi alle vil stemme for Pimenta-betnkningen .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , for at begynde hvor hr . Eisma slap , hber jeg ogs , at den betnkning , som hr .
Pimenta har udarbejdet , og som blev enstemmigt vedtaget i Miljudvalget p det seneste mde , som hr . Eisma ogs sagde , bliver vedtaget i morgen .
Vi hber , den bliver vedtaget , for som ordfreren meget passende sagde , er det sidste mulighed for WTO  s topmde i Genve i maj at trffe betingede , uundgelige og ndvendige politiske beslutninger for at undg de varige konflikter , der er mellem milj og handel , sundhed og handel , sociale rettigheder og handel .
Den forvirring , der opstod i Singapore p grund af den helt tydelige manglende overholdelse af de vedtagne beslutninger p WTO  s topmde i Marrakech i 1994 , m ikke gentage sig .
<P>
Bde betnkninger af hr .
Spencer , hr .
Kreissl-Drfler og en tidligere betnkning af hr . Pimenta , som alle er blevet behandlet her i Parlamentet , og nrvrende betnkning gentager altid de samme sprgsml .
Handelsreglerne kan ikke hves over de ndvendige regler for beskyttelse af sundheden , miljet og de naturlige ressourcers fremtid .
Derfor vil vi sttte betnkningen af Pimenta og , som hr . Eisma sagde , hber vi , den bliver vedtaget i morgen , om ikke enstemmigt - hvilket er meget svrt i Parlamentets plenarforsamling - s med et stort flertal , som gr det muligt for Europa-Kommissionen at fremstte en klar og afgrende holdning p topmdet i Genve , sledes at vi inden udgangen af dette rhunderede har et normst til beskyttelse af det , vi forsvarer p alle omrder : de miljmssige bestemmelser , sundhedsbestemmelserne og bestemmelserne for et mere retfrdigt samfund .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil ikke f lejlighed til at tale srlig meget p t minut , men jeg vil under alle omstndigheder sige , at hr . Pimentas betnkning er glimrende , og at vi uden at tve vil stemme for den .
<P>
Hr . Pimenta fremhver nemlig manglerne ved WTO i sin nuvrende form samt den kendsgerning , at frihandelen sttes hjere end beskyttelsen af miljet og sundheden p den aktuelle vrdiskala .
De tre mest kendte konflikter , der er blevet lst af WTO siden vedtagelsen af statutterne i Marrakech , og som vedrrer hormoner , bananer og brndstof i USA , er alle konflikter , der har givet anledning til beslutninger , som er skadelige for folkesundheden og for miljet , og det forekommer mig at vre vsentligt .
<P>
Hvis vi nsker , at denne destruktive proces skal hre op , m vi s absolut tage fat p sagens kerne og ikke tve med at stte sprgsmlstegn ved selve WTO ' s statutter , hvor der helt tydeligt findes en rkke forkerte beslutningsprincipper .
Jeg tnker navnlig p , at nr en stat - eller Den Europiske Union - nsker at indfre strengere foranstaltninger p milj- eller sundhedsomrdet , s er det den pgldende stat , der skal retfrdiggre dette .
Usikkerheden med hensyn til visse produkters eller visse processers ufarlighed er ikke en tilstrkkelig grund til at indfre strengere foranstaltninger , hvilket forekommer os uacceptabelt .
Det er ndvendigt , at man i Genve foretager de indledende skridt mod en ndring .
<SPEAKER ID=173 NAME="Pimenta">
Hr. formand , frst en bemrkning rettet til Parlamentets oversttelsestjeneste : punkt 4 er forkert i alle oversttelserne .
Det er ikke sikkerhedsprincippet , men forsigtighedsprincippet .
Jeg vil gerne bede Parlamentets oversttelsestjeneste om at rette det , for det er et meget vigtigt sprgsml .
<P>
Hvad angr kommissren , vil jeg for det frste takke ham for at vre her og sige , at jeg kender ham godt , og at jeg ved , at han er oprigtig , bde p grundlag af det , som han hidtil har udrettet , og p grund af hans mde at vre p , nr han taler om miljsprgsml og om samfundets deltagelse .
Jeg vil imidlertid ikke - og jeg hber at kunne regne med Dem , hr. kommissr Oreja , som vores forbundsflle i Kommissionen i disse sprgsml - undlade at sige netop til Kommissionen som helhed , at der for det frste til maj i Genve skal vre en miljerklring , for der var ikke nogen i Singapore .
For i Singapore blev som bekendt ikke engang den betnkning , som Komiten for Samhandel og Milj ( CTE ) havde udarbejdet , ratificeret , og hvis der ikke er nogen erklring i maj i Genve , betyder det , at man spilder endnu et r med forhandlinger p embedsmandsniveau .
Det er ndvendigt med en politisk tilskyndelse p hjeste niveau i WTO , uden hvilken forhandlingerne ikke kommer i gang igen .
<P>
For det andet , mdet p hjt niveau m ikke vre et mde for hjtplacerede embedsmnd , det skal have en tilskyndelse fra ministerside .
For de , der skal st til politisk regnskab over for de nationale parlamenter og modtage politiske instrukser , er ikke generaldirektrerne , hvor kvalificerede de end mtte vre rent teknisk , men ministrene .
Det er handelsministrene , det er miljministrene , ligesom det er kommissrerne her .
Jeg beder kommissren om at virkelig at meddele Kommissionen , at dette Parlament lgger stor vgt p den politiske tilskyndelse og p , at disse sprgsml placeres p et politisk niveau , uden at dette dog implicerer , at det fremragende arbejde , som teknikerne , navnlig de europiske teknikere , har udfrt , ikke bliver psknnet .
<SPEAKER ID=174 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , jeg har mrket mig hr . Pimentas indlg .
Jeg skal huske det og fremstte hans holdning for Kommissrforsamlingen .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Oreja .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Den Europiske Kulturby 
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0083 / 98 ) af Monfils for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et initiativ til fordel for arrangementet " Den Europiske Kulturby  ( KOM ( 97 ) 0549 - C4-0580 / 97-97 / 0290 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=177 NAME="Monfils">
Hr. formand , kre kolleger , siden 1985 har det vret op til Unionens Ministerrd at udnvne de europiske kulturbyer .
Beslutningerne har ikke altid bygget p projekternes kulturelle vrdi .
For r 2000 har Europa i vrigt ikke foretaget noget valg , eftersom ni byer blev godkendt som kulturbyer .
<P>
Formlet med Kommissionens direktiv har vret at give de europiske byer strre betydning og i hjere grad gre udnvnelsen objektiv .
Med hensyn til proceduren foresls det i direktivet at nedstte en jury .
P grundlag af denne udtalelse , p forslag af Kommissionen og efter hring af Europa-Parlamentet udpeger Rdet med en flertalsafgrelse den europiske kulturby .
Med direktivet udvides emnerne til valget af kulturby til ogs at omfatte det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Desuden ges kravene til ansgningernes indhold .
Efter en meget dybtegende debat , som jeg isr vil takke medlemmerne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier for - nogen af dem er til stede i dag - m jeg sige , at udvalget nsten enstemmigt vedtog de ndringsforslag , der blev fremlagt , og som i vrigt er p linje med de forslag , jeg fremkommer med i min betnkning .
<P>
Der er efter min mening syv punkter , der er vigtige at gre opmrksom p .
For det frste med henblik p udnvnelsen af byen foreslr vi , at den metode , der blev brugt tidligere , og som fungerede p tvrs af regeringer , erstattes med en fllesskabsmetode .
Som flge heraf skal byerne indsende deres ansgninger direkte uden at g gennem de statslige instanser .
Jeg ved godt , at der i Ministerrdet findes en strk modstand mod dette .
Der er endda nogen , der nsker , at den europiske kulturby p tur udpeges af staterne eller af den stat , der har formandskabet .
Sledes efter Det Forenede Kongerige ville en strigsk by blive udpeget af strig for seks mneder , derefter Sverige , Danmark , Belgien osv .
<P>
Hvis man gr det , delgger man fuldstndigt iden med den europiske kulturby , som ikke skal vre en stats tilfldige udnvnelse , men resultatet af en sand kulturel analyse af den ansgning , byen har indgivet , og en vurdering af ansgerbyens kulturelle projekts europiske betydning .
Jeg er overbevist om , at en meget stor del af Parlamentet deler dette synspunkt , der nsten er enstemmigt i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , og ikke vil tillade , at der slges ud af selve iden om en europisk kulturby .
<P>
For det andet ville vi forstrke juryens uafhngighed og lgge vgt p dens kvalifikationer bl.a. med hensyn til den kulturelle kompetence .
<P>
For det tredje foreslr vi , hvad angr proceduren , at den flles beslutningsprocedure anvendes fuldt ud ved udnvnelsen af byen , hvilket betyder , at Parlamentet i meget hj grad deltager i udnvnelsen af byen og ikke blot gennem en enkel udtalelse .
<P>
For det fjerde mener vi , at en ansgerby kan prsentere et specifikt kulturelt projekt i samarbejde med andre byer , selv med byer , der ikke ligger inden for Den Europiske Union - f.eks. fra Den Europiske Frihandelssammenslutning , Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde - men det er den by , der prsenterer projektet , der er den eneste ansvarlige over for Den Europiske Union , og som har titlen af europisk kulturby .
<P>
For det femte ville Kulturudvalget uddybe indholdet af ansgningerne , der skal indgives af byerne , idet der lgges vgt p udviklingen af den kunstneriske kreativitet , det vil sige , at man ikke stiller sig tilfreds med en simpel fremvisning af kunst fra andre lande og byer ved at krve , at det kulturelle projekt finder sine rdder i byens sociale netvrk , ved at nske maksimal deltagelse af borgerne og kulturelle projektgrupper , og ved at insistere p , at byen i projekterne prsenterer opflgningsbetingelser af den kulturelle indsats , der er blevet gjort gennem udnvnelsesret .
<P>
For det sjette krver den nye betydning , udnvnelsen som europisk kulturby har fet , og faststtelsen af strengere betingelser for udnvnelsen en strre finansiel sttte .
Vi foreslr et belb p ECU 2 millioner , naturligvis uden dermed at give afkald p mulighederne for at modtage anden sttte , bl.a. via strukturfondene .
<P>
Og endelig for det syvende bevarer vi forslaget om en europisk kulturmned for de lande , der ikke er med i Den Europiske Union , men som vil have en ungtelig interesse heri , for s vidt som man stimulerer denne aktivitet .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , Kulturudvalget og Europa-Parlamentet har arbejdet hurtigt .
Vores ml har , som jeg har nvnt , vret at gre udnvnelsen af den europiske kulturby til et af de strke elementer i Unionens kulturelle politik .
Vi lgger selvflgelig vgt p , at proceduren ikke rammes af nogen forsinkelse med henblik p at have tingene p plads ved rets afslutning , og at man sledes vil kunne anvende bestemmelserne i det nye direktiv ved udnvnelsen af den europiske kulturby i 2002 , sdan som Europa-Kommissionen i vrigt nsker det , og isr hr. kommissr Oreja , som har gjort os den glde at vre til stede i dag .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , hr. kommissr , vi er meget glade for at have Dem i vores midte p dette sene tidspunkt .
Vi er meget glade , fordi vi faktisk har en meddelelse .
Dette er utvivlsomt det mest kendte kulturprogram i Europa .
Hvis man sprger borgerne : Nvn t kulturprogram , s kender de fleste projektet " Den Europiske Kulturby  .
Men det , der er s mrkeligt ved dette program , er for det frste , at det besluttes mellemstatsligt , og for det andet , at der faktisk ikke er penge til disposition for programmet .
<P>
Det vil Parlamentet ndre .
De nsker ogs at korrigere dette .
For hvad sker der i dag ?
Kulturministrene beslutter helt arbitrrt , hvad der skal foreg .
Og De anticiperer herp og siger : Vi gennemfrer en ny procedure , tilpasser artikel 128 og erstatter enstemmigheden med et kvalificeret flertal .
Det er et meget godt forslag , men De m ikke tage os det ilde op : I stedet for , at det frste og det sidste ord placeres hos Rdet , kommer det med Deres forslag til at ligge hos Kommissionen .
Det er allerede meget bedre , fordi det i det mindste passer i Fllesskabet .
<P>
Men hvad foreslr Parlamentet ?
For det frste , ordfreren , hr . Monfils , har allerede nvnt det : Flere midler og for det andet , et hjere niveau .
Vi nsker , at syv uafhngige eksperter med baggrund i den kulturelle sektor trffer valget , og at de ikke kun har det frste ord , men ogs det sidste .
Derfor krver vi ikke kun , at Parlamentet udtaler sig , men ogs at Parlamentet fr kompetence til at kontrollere , at udvlgelsesproceduren , som fastsat af juryen flges af institutionerne .
<P>
Hvad er der s sket i mellemtiden ?
Det er faktisk en smule trist .
Ministerrdet ser ud til at have lavet en aftale , hvor man siger : Ikke for tidligt , vi vil forelbig selv vre med til at udpege , og s kan der mske i r 2005 eller 2006 komme en procedure og foresl , at det sker efter tur .
Som belgier og flamlnder burde jeg faktisk vre meget tilfreds , fordi Rdet har udtalt , at det i r 2002 skal vre Brugge , men det er jeg faktisk ikke tilfreds med .
Fordi udpegelsen br foreg p grundlag af kvalitetskriterier , indhold , kulturel udstrling og international dimension , men det er ikke p den mde , det foregr .
Det foregr faktisk gennem et arrangement , et drligt arrangement mellem medlemsstater .
<P>
Kre venner , lad os forlade den vej og give dette projekt en virkelig kulturel dimension og ge niveauet .
Hr . Monfils har nvnt det : I kulturudvalget har vi nsten enstemmigt vedtaget denne betnkning .
Det ser ud til , at vi ogs i morgen med al sandsynlighed vil vedtage denne betnkning mere eller mindre enstemmigt .
<P>
Vi inviterer Dem , kommissr , til sammen med os at fre denne kamp mod Rdet og at srge for , at projektet " Den Europiske Kulturby  fr en fllesskabsdimension , en hj kvalitetsdimension og en hj kulturdimension .
Det drejer sig ikke om , at alle og enhver kan betegne sig som sdan , for s har det ingen udstrling .
Det drejer sig om , at en kulturby virkelig det r er symbol p , hvad Europa betyder p kulturomrdet , og at vi helt gr ind for dette .
<P>
Kommissr , det var det hele i en nddeskal , fordi ordfreren allerede indgende og detaljeret har forklaret forslagene .
Vi hber , at De kan tilslutte Dem vores forslag , og vi takker Dem .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , det er godt , at min gruppe har bedt mig indlede forhandlingerne p PPE ' s vegne , for jeg betragter Den Europiske Kulturby som en genial id , et sandt  columbusg  .
Og derfor hber jeg ikke , at vi drber det , der er ved at komme til verden inde i ggeskallen .
<P>
Dette program br fra r 2002 ophre med at vre et forsgsprojekt af mellemstatslig karakter , der er blevet forlnget i tid , men i stedet blive et gte fllesskabsinitiativ , hvor regeringerne , Kommissionen og Parlamentet deles om ansvaret .
Det er en ndring , som vi anser for afgrende for at sikre det en srdeles vigtig tredobbelt egenskab : reprsentant for de nationale , regionale og lokale kulturer , som naturligvis er dyrebare for regeringerne , udstillingsvindue for den flles europiske kultur , som naturligvis er dyrebar for Kommissionen , og udtryk for samfundets levende krfter , som naturligvis er dyrebare for Parlamentet .
Ikke at g videre i retning af den fllesskabsgrelse og det samarbejde , som Parlamentet foreslr , vil stte et s vigtigt programs fremtid p spil .
<P>
Monfils-betnkningens forslag udgr et vigtigt signal til borgerne .
De beviser , at nr et program viser , hvad det duer til , s forstr de europiske institutioner at anerkende det , i dette tilflde ved at foresl en styrkelse af budgettet og en udvidelse af dets deltagerkreds , s programmet kan udfolde hele sit potentiale .
Lad os se , om Kommissionen og medlemsstaterne flger op p Parlamentets genersitet , nr det foreslr et referencebelb p ECU 2 millioner .
<P>
Den Europiske Kulturby har siden sin frste lancering i 1985 antaget stadig nye former og har i de seneste r vist en modenhed , der er kommet til udtryk ikke blot i sammenhng og fornyelse i de fleste af de programmer , som byerne har lagt frem , men fremfor alt i den vgt , som byfornyelsen har haft i visse tilflde .
Det er en afgrende mde at sikre , at investeringen virker ud over det r , hvor der festes .
<P>
Den Europiske Kulturby vil ikke , hvis Parlamentets forslag accepteres , kunne foreg uden medvirken fra byens indbyggere eller fra andre byer inden og uden for Unionen , som den indgr samarbejdsaftaler med .
Den vil ikke kunne undlade at forbinde fortiden med fremtiden , idet den , sdan som betnkningen opfordrer til , valoriserer forholdet mellem genudnyttelse af den historiske arv og den nutidige skabelse .
Den skal ogs srge for , at de initiativer , der skabes p lokalt plan , kommer rundt og nr andre byer og andre regioner i Europa .
<P>
Den fremtidige kulturby skal prsentere sin kandidatur direkte uden om de centrale regeringer , den skal vlges af en uafhngig jury og endelig godkendes af tre europiske institutioner .
Med dette forslag satser Parlamentet klart p byernes initiativ og ansvarlighed .
Det vil kunne bidrage til at profilere mellemstore og perifert beliggende byer , der , hvis det afhang af en national regerings valg , ville have vanskeligere ved at blive kandidater .
<P>
Kommissionens gode forslag er modigt blevet suppleret af Parlamentet .
Mtte medlemsstaterne kunne se den mulighed , som vi her foreslr dem , for at n et ml , som vi er flles om : at forstrke samhrigheden i den europiske struktur gennem kulturelt samarbejde .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil p min gruppes vegne takke og gratulere Monfils for et udmrket betnkning .
En kulturbybegivenhed opstet p initiativ af Melina Mercouri for 13 r siden har vret en ubestridt succes .
Inden r 2000 har alle medlemslande i Unionen fet deres eget kulturbyr .
Finland bliver som det eneste medlemsland ndt til at dele sit kulturr med otte andre byer .
Dette faktum kan der i og for sig ikke gres noget ved , men jeg er helt overbevist om , at ogs Finland , og mske kan man sige specielt Finland , et relativ ukendt , nyt medlemsland , br have status i form af sit eget kulturbyr .
Helsinki har ogs fortjent sit kulturr , nr man tnker p byens internationalt hje standard , og samtidig de egenartede kulturtilbud og det kraftige arbejde , som der nu gres for r 2000 .
<P>
Fordelingen af kulturbyret mellem mange udvander hver bys muligheder for at synliggre udviklingen af sin kultur .
I det kommende program br kulturbystatus og -ansvar kun gives til n by ad gangen .
Det vigtigste udbytte af et kulturbyprojekt er i den sidste ende varige samfundsmssige indflydelse , og derfor er det vigtigt at f det brede publikum med i begivenhederne , at deltage og f impulser .
P den mde fortstter den aktiverende og kreative pvirkning ogs efter kulturret .
Kulturret skal hovedsageligt bygge p byens egne ressourcer og egne srprg , historie og ndringers udfordringer .
P egen kulturbaggrund kan man s bygge international vekselvirkning og udbud som sttte til et udvalgt tema .
<P>
Unionens centrale forml er dannelse af varige kultursamfundsprojekter .
Selvom der skal skabes samarbejde med forskellige byer , er ansvaret hos den ene by vigtig , og byen kan efter behov vlge en naturlig samarbejdspart til at realisere dens kulturr p basis af egen historie eller kulturforbindelser , f.eks. i t af ansgerlandene .
Jeg hber , at Kommissionen vil fortstte og stadig udvikle det europiske kulturbyprojekt , som tilbyder en udmrket mulighed f.eks. for de associerede lande for at udvikle deres kulturelle traditioner og skabe kreativitet .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , et flles marked , flles politiske institutioner og en flles valuta , sledes som vi i disse dage stter dem i gang , det er alt sammen resultater af en europisk enhed .
De skal fre til , at de mennesker , som bor i Den Europiske Union , vokser tttere sammen og forener deres krfter .
Men det fundament , som Den Europiske Unions stater i nsten et halvt rhundrede har opbygget deres fllesskab p , den grund , hvorp det skal vokse , er noget , som allerede i flere tusinde r har forbundet befolkningerne p vores kontinent . Det er deres flles kultur .
Fllesskabsinitiativet " Den Europiske Kulturby  bygger p den tanke .
Det sger at finde det , som overhovedet kunne f europerne til at indlede en politisk enhed og udnytter det til at styrke enheden .
<P>
Europiske byer har altid vret centre for kulturliv .
Bildende kunst , musik , litteratur , dans , teater , film og arkitektur , alt det kunne og kan bedst vokse dr , hvor mennesker mdes for at skabe eller tilegne sig kultur .
Programmet " Den Europiske Kulturby  skal vkke ny interesse hos Unionens borgere for kulturobjekterne i byerne og bne deres jne for deres sknhed .
Men det er ikke det indadskuende , der eftersprges , nr det glder om at blive europisk kulturby .
Kun de byer , som stter deres bys kultur ind i en europisk kontekst , har chancen for at f denne titel , denne udmrkelse .
Hvor har byen modtaget indflydelse fra Europa , og hvor udgik der virkninger p Europa fra den ?
At redegre for det og anskueliggre det i kulturelle foranstaltninger er det , som Europas byer skal vre med til .
Det vil lykkes dem s meget desto bedre , jo mere de samarbejder med andre europiske byer om deres projekter , sledes som det er fastsat i det initiativ , vi skal vedtage , og jo mere de inddrager kulturskabende fra disse byer i deres aktioner .
<P>
I alle Den Europiske Unions medlemsstater hersker der en grundlggende enighed om , hvor uomgngelig ndvendigt det er at bevare medlemsstaternes kultursuvernitet af hensyn til den europiske kulturmangfoldighed .
Dog glder det i forbindelse med " Den Europiske Kulturby  netop om trods al opmrksomhed over for den rigdom , som denne mangfoldighed betyder , ikke at miste den flles rod af syne , hvorfra denne mangfoldighed er vokset frem .
Dette initiativs store chance ligger i , at det kan n ud til alle Unionens borgere , for skabe kultur og glde sig over den er noget , alle kan og netop fordi kulturen besidder en sdan strkt integrerende virkning , understreger vi som Europa-Parlament udtrykkeligt vores krav om , at vi fra 2002 i vores egenskab af demokratisk legitimeret organ skal inddrages i beslutningen om " Den Europiske Kulturby  og stille ECU 2 millioner til rdighed som rligt stttebelb til finansiering af initiativerne .
Til slut vil jeg gerne sige hjertelig tak til ordfreren for den gode betnkning .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , jeg vil frst nske kollega Monfils tillykke med hans udmrkede betnkning .
Arrangementet  Den Europiske Kulturby  hrer til de f projekter , der taler til alles fantasi , giver byen ikke s f konomiske fordele , og som kan regne med erhvervslivets sttte .
<P>
Ordfreren lgger med rette vgt p , at det ikke er byens strrelse eller dens politiske betydning i et land , der er afgrende .
Hidtil har opmrksomheden vret rettet mod hovedstderne .
Med det nye direktiv er det hensigten , at mindre byer ogs fr en chance .
Det er imidlertid en betingelse , at ansgerne fremlgger et klart projekt , der fokuserer p byens fremti , d og som tager udgangspunkt i byens srlige kendetegn og rolle i Europas historie .
<P>
For at mindre byer kan deltage i programmet , er det vigtigt , at EU stiller tilstrkkelige midler til disposition .
Min by Brugge f.eks. , der er kandidat for r 2002 , har slet ikke de muligheder og den infrastruktur , som hovedstderne har . Derfor sttter jeg det ndringsforslag , der yder ECU 2 millioner .
<P>
Til sidst er jeg enig med forslaget i , at ansgerbyerne skal kunne anmelde deres kandidatur direkte og ikke via deres regering til Kommissionen .
Hvis der endvidere udpeges en uafhngig jury og et parlament , der kan give udslaget ved valget af byen , ser jeg en gte demokratisering af udvlgelsesproceduren .
Vi hber , at godkendelsen af dette direktiv kan afsluttes i r , s valget fra r 2002 , som planlagt , kan foreg i henhold til dette nye direktiv .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker kollega Monfils for et vellykket arbejde ved udarbejdelsen af betnkningen .
Det er vigtigt at pointere , at der gennem kulturbyprogrammet br gives en mulighed for andre end byer i EU ' s medlemslande for at gre sig kendt for det store publikum .
Dannelsen af varige kulturbyprojekter br fremmes ikke kun gennem projekter , som koncentrerer sig om en by , men gennem omrdemssige , grnseoverskridende projekter .
n by skal dog have det koordinerende ansvar for gennemfrelsen af samarbejdsprogrammet .
<P>
Programmerne skal finansieres gennem tilstrkkelig store fllesskabsmidler , men endnu vigtigere er det , at erhvervslivet inddrages i forberedelserne og gennemfrelsen af begivenhederne .
En kraftig indsats fra erhvervslivet sikrer , at begivenhederne og omrdet kommer i offentlighedens lys og gennem konomiske forbindelser ogs fremmer udviklingen af varige , fremtidige projekter .
<SPEAKER ID=184 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst gratulere hr . Monfils med den fremragende betnkning og ligeledes Kulturudvalget .
Parlamentet understreger betydningen af udnvnelsen af " Den Europiske Kulturby  i fllesskabet og ndvendigheden af at sttte dette arrangement , som siden sin begyndelse har oplevet en stigende succes .
<P>
Kommissionens initiativ har til forml at gre opmrksom p kulturskattene og de europiske byers kulturelle forskelligheder og samtidig , som fru Vaz da Silva for et jeblik siden mindede om , fremhve den flles kulturarv .
Dette er i overensstemmelse med nden og ordlyden i artikel 128 i traktaten .
<P>
Kommissionen glder sig over at kunne acceptere de fleste af Parlamentets ndringsforslag , som uden tvivl forbedrer teksten mrkbart . Der er dog nogle ndringsforslag - helt konkret ndringsforslag nr .
7 , 10 , 12 , 13 og 14 samt en del af nr . 9 - som vi ville foretrkke ikke at inkorporere i det oprindelige forslag .
<P>
Lad os frst tage ndringsforslagene nr . 7 og 14 .
Den finansielle sttte til initiativet " Den Europiske Kulturby  er ptnkt i Kommissionens forslag om rammeprogrammet , som endnu ikke er blevet vedtaget af Kommissionen .
Kommissionen kan derfor p nuvrende tidspunkt ikke acceptere ndringsforslag , som vedrrer den finansielle sttte , fordi den budgetmssige sttte skal indg som en del af rammeprogrammet .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 8 vedr. ansgningerne mener Kommissionen , at staternes sttte og initiativ er en ndvendig betingelse for arrangementets udfald .
Sledes kan man undg det , vi forestiller os kunne vre spild af krfter og penge for de byer , der fra starten ikke regner med at have serise muligheder for at blive udpeget , fordi de f.eks. ikke har en tilstrkkelig infrastruktur til modtagelse .
<P>
Hvad angr den sidste del i ndringsforslag nr .
9 og 10 , tilsigter Kommissionens forslag ikke at holde Parlamentet udenfor , tvrtimod nsker den , at dennes medvirken i processen bliver strre fra at have vret et mellemstatsligt anliggende til at blive en fllesskabsinitiativ .
<P>
Den udvlgelsesprocedure , som Kommissionen har foreslet , gr ud p at forene fllesskabsinstitutionerne fuldt ud , og den er tilstrkkeligt fleksibel til , at beslutningerne kan trffes inden for en hurtig frist , hvilket giver de udvalgte byer den ndvendige tid til forberedelserne til arrangementet .
<P>
Proceduren for flles beslutningstagen , jf. artikel 189 b i traktaten , er som regel ndvendig for at fastlgge tilskyndelsesforanstaltninger p det kulturelle omrde , men den forekommer ikke at vre den mest hensigtsmssige til den konkrete udvlgelse af en by , da den p grund af sin kompleksitet og varighed kunne skade programmets gode funktion .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 12 og 13 mener Kommissionen ikke , at fremgangsmden i ndringsforslagene er i overensstemmelse med de forpligtelser , som Fllesskabet har indget med de associerede tredjelande om disses mulighed for at deltage i fllesskabsprogrammer og -handlinger .
<P>
Sluttelig vil Kommissionen gerne fastholde ndvendigheden af , at vi hurtigst muligt afslutter de samlede procedurer , der er forbundet med igangsttelsen af dette initiativ , og jeg kan i den henseende oplyse Dem , at Kommissionen ikke vil spare sine krfter , men ved venskabelig mellemkomst forsge at forene de forskellige institutioners indstilling og finde en tilfredsstillende lsning , som bevarer og forbedrer arrangementets vitalitet og succes .
<P>
Jeg vil sige til hr . De Coene - som for et jeblikkeligt siden , sagde at Rdet havde vedtaget en beslutning - at Rdet ikke kan vedtage nogen beslutning , s lnge De ikke har vedtaget Deres .
Tillad mig her at ifre mig min institutionskasket .
Flgelig kan Rdet ndre indtryk , men ikke beslutte , for der skal frst have vret en frste hring , som den De har lige nu , og derefter skal Rdet udtale sig , og det er der lejlighed til den 28. maj , hvor Rdet kan behandle , sfremt det nsker det , og eventuelt vedtage en flles holdning .
<SPEAKER ID=185 NAME="Monfils">
Hr. formand , jeg vil blot meget kort sige til kommissren , at jeg er yderst skuffet over hans svar , og dette p tre punkter uden at uddybe det nrmere .
Jeg vil ikke komme ind p finansieringsproblemet , n til to millioner , nr Den Europiske Union er net op p ECU 900 millioner eller en milliard , jeg mener selvflgelig ECU 100 milliarder om ret , er naturligvis latterligt .
Men der er to punkter , hr. kommissr , jeg gerne vil gre Dem opmrksom p .
<P>
For det frste accepterer De ikke ndringsforslag 8 , der gr det muligt for byerne at sende deres ansgninger direkte til Kommissionen .
Jeg troede , at De var forkmper og fortaler for Den Europiske Unions kulturelle udvikling .
At lgge udnvnelsen af kulturbyen ud til staterne vil vre at banalisere den europiske kulturbys rolle fuldstndigt , og De handler , undskyld jeg siger det , til fordel for staterne og ikke til fordel for fllesskabsaspektet , som De burde .
<P>
Det andet element er , at De siger , at den flles beslutningsproces vil bremse tingene , hr. kommissr , men jeg minder Dem om , at De fremsendte sagen lidt fr nytr .
Jeg pbegyndte betnkningen omkring den 10. januar .
Den 20. januar blev den sendt til oversttelse .
Og de forsinkelser , der er opstet , er udelukkende opstet af administrative grunde og af planlgningsgrunde .
Kulturudvalget har gjort sit arbejde s hurtigt som muligt .
At sige , at man i Europa-Parlamentet ikke er i stand til at udtale sig om en europisk by , alts sige ja eller nej til Brugge , Salamanca , Helsinki eller andre byer , er at gre grin med EuropaParlamentets arbejde .
Vi har vist , at vi p mindre end tre mneder p trods af en rkke forsinkelser , der ikke kan tillgges Parlamentet , var i stand til at udarbejde en betnkning , diskutere den , ndre den og vedtage den .
Derfor , hr. kommissr , har jeg fornemmelsen af , at De i denne forbindelse gr grin med Parlamentets arbejde .
<P>
Jeg vil afslutte , hr. kommissr , med ganske kort at sige dette : I Deres direktiv nskede De , og vi var enige heri , et tegn , et symbol for Den Europiske Union med hensyn til kulturen .
Ikke alene accepterer vi det , ikke alene foreslr vi det , men vi forstrker det ovenikbet .
Hr. kommissr , delg ikke de kulturelle symboler i en verden som vores .
Disse er afgrende for , at vores kultur med dens forskelle kan overleve .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. kommissr , jeg tvivler ikke p deres sagkyndighed med hensyn til institutionelle sprgsml .
Jeg ved , at De er specialist p det omrde .
Jeg vil kun gre Dem opmrksom p n ting : Hvis Rdet i dets flles holdning ndrer direktivets ikrafttrdelsesdato , i stedet for 2002 kunne man faststte 2005 , 2006 , kommer det i virkeligheden ud p det samme , fordi der allerede nu er givet tilsagn til flere byer , til lande p mellemstatsligt plan .
Det ved enhver , det er ogs offentliggjort i uofficielle blade .
Lad os derfor ikke vre naive .
Jeg ved , at De kmper imod .
Jeg ved , at De ikke accepterer dette , fordi De som kommissr nsker at fre tilsyn med de faktiske procedurer .
Men lad os vre realistiske : Kulturministrene kan med denne enkle ndring udhule det , De har til hensigt , og det , vi nsker .
Det er allerede i fuld gang .
<P>
S lad os vre fornuftige og reagere med det samme og sige , at det kan der overhovedet ikke blive tale om .
Jeg nskede kun at advare mod en udvikling , der nu er i gang .
Jeg har sledes ikke haft til hensigt at belre nogen .
<SPEAKER ID=187 NAME="Oreja Aguirre">
Hr . De Coene , jeg tror , der er tale om et fortolkningsproblem .
Jeg havde forstet p Dem , at De havde sagt , at Rdet havde vedtaget en beslutning ; det eneste , jeg ville sige til Dem var , at Rdet ikke har bemyndigelse til at vedtage en beslutning , eftersom Rdet ikke m tage beslutninger , s lnge De ikke har besluttet noget .
Jeg refererede ikke til andet .
Jeg har selvflgelig , ligesom De , lst rygter om holdninger , som Rdet forsger at beslutte .
Jeg ville imidlertid blot afvise sdanne rygter , da det er en institutionel sag , som berrer mig .
Rdet kan ikke vedtage en beslutning , s lnge De ikke har vedtaget noget .
Det var et principsprgsml .
Det var det eneste , jeg refererede til . Ligesom De ved jeg dog , at der for tiden gr rygter om visse forslag , som gr i den retning De ppeger .
Lad os se , hvad Rdet siger den 28. maj , straks derefter vil jeg , nr De indbyder mig til et udvalgsmde , forklare Dem , hvad der er sket i Kommissionen og i Rdet .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige til hr . Monfils , at fllesskabstrkket ved initiativet ikke afhnger af , om det er byerne eller staterne , der indgiver ansgningerne .
Det er et sprgsml om valg .
Jeg respekterer i hj grad Deres holdning , som er al re vrd , og som jeg helt sikkert vil behandle .
Jeg vil ikke acceptere ndringsforslaget nu , hvilket ikke betyder , at jeg aldrig vil acceptere det .
<P>
Jeg vil overveje og behandle det , fordi jeg vrdstter hr . Monfils arbejde .
Jeg vil ikke acceptere det i dag , fordi jeg synes , det er en god fremgangsmde , at staterne ikke beslutter hvilken by , men at de prsenterer byerne , og at frst Kommissionen og dernst juryen udpeger en by .
De foreslr , at byerne ansger direkte .
Det er jeg bange for .
Jeg nsker , at der skal vre en slags sikkerhed , hvilket en stat bedre vil kunne give mig end en hvilken som helst by .
Der er mange byer , jeg ikke ville have problemer med , men der kan vre nogle , der ville give mig problemer , og jeg foretrkker statsproceduren .
Som De ser , er jeg ikke ubjelig p dette omrde .
Det er ikke et teologisk emne .
De er kommet med nogle bemrkninger , som jeg endnu ikke er i stand til at acceptere .
Men jeg kan love Dem , at jeg vil tnke over det .
<P>
Med hensyn til det andet emne , mener jeg - det bliver endnu et principsprgsml - at generelle bestemmelser skal vedtages med flles beslutningstagen , hvilket er det , De er i gang med nu .
De vedtager nu beslutninger med flles beslutningstagen .
Derimod mener jeg , at udvlgelsen af en by er en gennemfrelsesforanstaltning , og derfor mener jeg ikke , at man i gennemfrelsesforanstaltingen br operere med medbestemmelse .
Det kan der vre delte meninger om .
De ved , at grnserne , for om noget hrer under den flles beslutningstagen eller ej , ikke altid er veldefinerede .
P dette omrde er jeg tilhnger af at udvide den flles beslutningstagen mest muligt , hvilket jeg ogs sagde p den mellemstatslige konference .
Det resultat , jeg er kommet til , er velkendt .
Jeg sagde det her i forsamlingen efter Det Europiske Rd i Amsterdam .
Men jeg mener , at vi i dette tilflde str over for en gennemfrelsesforanstaltning .
I gr talte jeg her i Parlamentet en del om komitologi , som ogs er en gennemfrelsesforanstaltning .
Derfor mrkede jeg mig , hvad hr . Monfils sagde til mig .
Jeg mener , at man skal skelne mellem det generelle og gennemfrelsen , og det er grunden til , at jeg ikke har accepteret ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marcelino Oreja .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 0.05 )
