<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr insigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , vedrrende punkt 4 i protokollen fra i gr og artikel 24 i forretningsordenen om Formandskonferencens opgaver . I stk .
5 str der : Formandskonferencen udarbejder dagsordenen for mdeperioden , det vil sige , at Formandskonferencen faststter , hvilke betnkninger der kommer p dagsordenen i den ene uge , og hvilke der kommer p dagsordenen i den anden uge .
Men der str ikke noget om , at Formandskonferencen skal faststte , om en betnkning passer den eller ej .
Det betyder alts , at Formandskonferencen ikke m vurdere de betnkninger , der kommer p dagsordenen med hensyn til indholdet .
Jeg har indtryk af , at det er tilfldet . Det glder for min egen betnkning om plenarmdet , der allerede har vret omtalt i denne uge , men det glder frem for alt Deres egen betnkning om valgsystemet .
Jeg sprger mig selv , om Formandskonferencen ikke herved groft overtrder Forretningsordenen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , De er selv formand , tidligere formand for Udvalget for Forretningsordenen igennem lngere tid , og De er en af de kolleger , der ligesom mange andre her i mdesalen har en stor parlamentarisk erfaring .
De ved , som vi alle ved , at Formandskonferencen i sidste ende kontrolleres af plenarforsamlingen , og at det i tilflde af ndringer af dagsordenen altid er plenarforsamlingen , der har det sidste ord , og som skal stemme herom .
Derfor er der ingen grund til , at De er bekymret for , om der findes parlamentariske organer , der ikke kontrolleres af plenarforsamlingen
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , det drejer sig om betnkningen af Randzio-Plath .
<P>
Det blev i gr vedtaget , at ordene  demokratisk kontrol  skulle ndres til  demokratisk ansvar  .
Dette er sket i en af titlerne , men ikke overalt i teksten .
Jeg kan f.eks. oplyse , at der i stk . 8 stadig tales om  demokratisk kontrol  .
Fremover skal der , alle de steder , hvor ordene  demokratisk kontrol  forekommer , nu st  demokratisk ansvar  .
Dette blev vedtaget i gr .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Dette er bemrket , hr . Herman , alle tekster vil blive gennemget for at sikre , at ndringen foretages .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Ved kontrol af tilstedevrelseslisten ser jeg , at mit navn ikke forekommer p listen .
Mske har jeg glemt at skrive mig p , men jeg har deltaget i alle afstemningerne i gr .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr. formand Martens , det kan vre , at De har glemt at underskrive , men vi er mange her , der kan bevidne Deres hyppige tilstedevrelse i denne mdesal , hvilket kun taler til Deres re .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , De har netop svaret hr . Wijsenbeek og angav , at han var formand for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg skal herved oplyse Dem om , at min kollega hr . Fayot er formand for det pgldende udvalg .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr .
Corbett , De m vre klar over , at hr . Wijsenbeek i lngere tid har vret formand for Udvalget for Forretningsordenen , og at han er en af de kolleger , der har et udmrket kendskab til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , en enkelt justering .
Jeg er registreret som fravrende i protokollen for mandagsmdet , selvom jeg var til stede og deltog i de elektroniske afstemninger .
Dette kan nemt kontrolleres , og jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De vil f dette bekrftet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak .
Det er noteret .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , der er en udeladelse i protokollen .
P side 19 kan det ses , at hr . Lataillade talte .
Protokollen skildrer ikke hans dybe bekymring og medflelse over for fru Randzio-Plaths situation !
Vi m vre sikre p at vise lignende medflelse over for ham i fremtiden ...
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , De var her i gr .
Flere af os var her i gr .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg fremfrte flgende emne om fredagen i sidste mdeperiode .
Jeg henviser til diskrimineringen i forbindelse med fjernsynsdkning af fredagsmderne .
Vi er her for at udfre et stykke arbejde , og som ethvert andet mde br det optages bde til arkiverne og fjernsynet .
Hvilke fremskridt har formanden gjort i forbindelse med denne foresprgsel ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , jeg er helt enig .
Jeg vil endda sige , at der er s meget desto mere grund til dette en fredag formiddag , og at vi vil undersge det .
Men jeg vil bede Dem om at tillade mig at bemrke , at tv-transmissionerne ikke er et omrde , der er underlagt formanden ; det ville da vre rart , hvis formanden kunne bestemme , eller hvis plenarforsamlingen kunne bestemme vedrrende dette .
Men fjernsynsstationerne har deres egne regler , og vi er kun i meget begrnset omfang i stand til at f indflydelse herp , ja , jeg tror endda , at det som regel er fjernsynsstationerne , der har indflydelse p os , hvilket ikke altid er til det bedste .

<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg opdager til min bestyrtelse , at mit navn ikke fremgr af tilstedevrelseslisten .
Dog mener jeg absolut , at jeg ikke alene regelmssigt var til stede , men at jeg ogs skrev mig ind .
Men det er muligt , at jeg tager fejl .
Under alle omstndigheder mener jeg , at jeg var til stede , og et antal indlg og afstemninger ved navneoprb kan vidne herom .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Jeg vil tilfje , at jeg mener , at De udtalte Dem under mdet .
S det er lidt for drligt .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg vil i slutningen af denne afstemning og i nrvrelse af reprsentanten for Rdet gre opmrksom p noget , der er meget vigtigt fr den endelige afstemning .
Vi har fet overrakt en tekst fra Rdet , som hr .
Buffetaut har bearbejdet , som vi har fremsat udtalelser om , og som vi i dag s har stemt om i udvalgsudgaven i den endelige afstemning .
I lbet af denne proces , og endnu fr vi kunne stemme i dag , har Rdet p sin side igen ndret den tekst , som vi fik , og som vi ogs har bearbejdet .
Dette gjorde Rdet alts , fr det havde hrt Parlamentets resultat .
Det anser jeg for at vre en grov ringeagt for Parlamentet og beder Dem meddele Rdet det .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , jeg skal tage Deres bemrkning til efterretning og formanden vil tage de ndvendige skridt .
<P>
( De to forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges et efter et )
<SPEAKER ID=22 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med to bemrkninger .
For det frste har udvalget annulleret ndringsforslag 4 , artikel 4 , stk . 1 , litra b , i Rdets udkast .
Vi er dog i mellemtiden blevet overbevist om , at det i denne artikel udelukkende fastlgges , at ingen m straffes to gange for det samme forhold .
Der er alts tale om det retsstatslige princip ne bis in idem , og vi beder Dem derfor om at stemme mod denne annullering , sledes at vi fr den oprindelige tekst tilbage .
<P>
Det var den ene ting .
Den anden ting , jeg vil gre Dem opmrksom p , hnger sammen med det faktum , at ordfrerens sprog , udgangssproget , er fransk , og ndringsforslag 7 , som det er udfrdiget , har retsgyldighed .
Det fremgr heraf , at nr man ikke har kunnet forsvare sig ved et andet lands domstole , f.eks. p grund af sproglige vanskeligheder , er dette  f.eks.  , som betyder , at det ikke kun omfatter sproglige vanskeligheder , men ogs bner op for andre muligheder , en del af den franske tekst .
Jeg ved , at det ikke fremgr af de andre sprogversioner , men at den gr endnu lngere , i borgernes interesse .
Det er alts den franske tekst , der har retsgyldighed , og jeg vil bede Dem om at foretage rettelsen .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg vil bede Parlamentet om at tage fru Redings bemrkninger til efterretning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg beder indtrngende Parlamentet om at flge fru Redings mundtlige ndringsforslag .
Vi skal gre opmrksom p , at vi har beget en fejl i udvalget , som ville medfre , at vi undtagelsesvis ville komme til at forvrre en meget god fremstilling fra Rdets side .
Derfor skal fru Redings mundtlige ndringsforslag ubetinget stttes .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , fru Reding foreslog ikke et mundtligt ndringsforslag , men fremsatte nogle mundtlige bemrkninger , som jeg formoder , at Parlamentet vil tage til efterretning , men der var ikke tale om ndringsforslag .
Lad os ikke skabe forvirring herom , for ellers fr vi flere problemer .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Jeg er srlig glad for , at fru Reding fster sig ved dette sprgsml , som er vigtigt f.eks. for lande , som allerede har et intensivt samarbejde mellem de administrative myndigheder .
Derfor havde vores gruppe tnkt sig at stemme , som De foreslog .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Fru Thors , vi har ikke en forhandling nu .
Ordfreren har imidlertid altid ret til at fremstte en bemrkning eller flere , men vi gentager ikke den forhandling , der har vret frt p udvalgsplan .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=28 NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at det handler om , at fru Thors har fremlagt et godt ndringsforslag , hvorefter man br notere sig fremskridtene ved gennemfrelsen af brns rettigheder .
Vi vil dog ikke fremhve dette mere end de andre retspositioner som menneskerettigheder og mindretalsrettigheder , og vi beder derfor om , at teksten udelades bortset fra formuleringen " aftale om brns rettigheder  .
Det vil vi indfje uden yderligere formuleringer mellem menneskerettigheder og mindretalsrettigheder .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det var ikke min mening at sagtne farten p denne fredags afstemning fr . En nederlandsk kollega gjorde mig opmrksom p , at der har indsneget sig en fejl i den nederlandske udgave af mit beslutningsforslag , i nr .
16 . Ordene " over for tredjelande  mangler nemlig her .
Jeg beder Dem kontrollere det i alle sprogudgaverne p baggrund af den tyske originaltekst .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg vil naturligvis tage Deres bemrkning til efterretning og formanden vil srge for , at de sproglige udgaver af betnkningen vil blive undersgt .
<SPEAKER ID=31 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for en forbedring af det retlige samarbejde i straffesager .
Det er et ndvendigt element i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
<P>
Vi er tilhngere af et forbedret og effektiviseret praktisk samarbejde mellem medlemslandene .
En forbedret indsats skal srge for en hurtigere sagsbehandling og en mere effektiv lsning af de praktiske problemer .
Det kan f.eks. ske , ved at den gensidige retshjlp udves gennem direkte kontakter mellem de berrte myndigheder .
Det er dog vigtigt at holde fast ved , at de nationale traditioner og former for praksis i videst muligt omfang skal respekteres , og at retssikkerheden altid skal vre i hjsdet .
<P>
Betnkning af Reding ( A4-0121 / 98 )
<SPEAKER ID=32 NAME="Lindqvist">
Det er godt , at reguleringen af sprgsmlet om inddragelse af krekort sker i en konvention og ikke ved en harmonisering af lovgivningen .
Det er dog meget tvivlsomt , om boplsstaten uden egentlig retslig prvning i henhold til dette lands love skal vre forpligtet til at ivrkstte en beslutning om inddragelse af krekort , som er sket i et andet land med dette lands lovgivning .
<P>
Betnkning af Posselt ( A4-0107 / 98 )
<SPEAKER ID=33 NAME="Berthu">
- ( FR ) I det kommende rti vil Den Europiske Union st over for en af de strste udfordringer i sin historie : Den nsten samtidige tiltrdelse af ti nye lande , og dette selvom ansgerlandene i dag gennemgr en vanskelig omstillingsfase .
De skal sledes have styr p den uorden , der fulgte efter kommunismens fald - social destabilisering , manglende kontrol , korruption , organiseret kriminalitet , folkevandringer - samt opstte de retlige rammer for et godt retssamfund .
<P>
Denne omstilling og tiltrdelsen til Den Europiske Union viser sig meget vanskelig at forvalte p begge sider .
For at lette opgaven har Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa lnge foreslet ivrksttelsen af et Europa  i to hastigheder  , der er organiseret i flere samarbejdskredse , som vil gre det muligt for ansgerlandene at tiltrde Unionen ved gradvist at g fra en kreds til den nste alt efter deres muligheder .
Vi understregede sledes , at den frste samarbejdskreds , der skulle ivrksttes , den vigtigste , skulle vre en kreds vedrrende intern sikkerhed .
<P>
Det er derfor gldeligt at konstatere , at justits - og indenrigsministrene i Unionen , der mdtes den 30. januar , har opfordret deres kolleger fra ansgerlandene til at indg  frtiltrdelsesaftaler  med henblik p bedre at kunne bekmpe kriminaliteten .
Dette afspejler vores holdninger eller afslrer i det mindste en vis flles nd .
<P>
Under alle omstndigheder vil Amsterdam-traktaten , hvis den trder i kraft , ikke lette opgaven , for den fremmer ikke fleksibiliteten .
Det ville f. eks. vre nskeligt , at ansgerlandene allerede nu tilsluttes Europol for bedre at kunne bekmpe den internationale kriminalitet .
Men vil man ikke snarere gre problemet mere indviklet ved at integrere Europol i Unionsprocedurerne ?
<P>
Desuden er det svrt at gennemskue konsekvenserne af Europa-Parlamentets forslag om at skabe en specialiseret europisk tjeneste , der overfrer erfaringerne fra de nationale kompetente tjenester , der er ansvarlige for kontrollen af de ydre grnser , til fllesskabsplan .
Hvis forslaget betyder , at der p europisk plan skal ivrksttes et gensidigt finansielt system for at sttte de medlemslande , der har alvorlige vanskeligheder med hensyn til kontrollen af deres ydre grnser , er vi enige .
Det har vi i vrigt allerede foreslet .
Men vi mener , at det er essentielt , at alle lande forbliver direkte ansvarlige for deres egne grnser , ellers vil det integrerede system betyde en demotivering for alle og f det modsatte resultat .
<SPEAKER ID=34 NAME="Holm">
Jeg har stemt nej til denne betnkning , da jeg ikke sttter den arrogante holdning , EU indtager over for ansgerlandene i Central- og steuropa .
<P>
EU kan ikke krve af ansgerlandene , at de bl.a. skal tilpasse deres visumpolitik over for tredjelande til EU ' s , fr et land er blevet medlem af EU , og fr EU ' s bestemmelser p omrdet via Amsterdam-traktaten er vedtaget .
Amsterdam-traktaten er i dag ikke ratificeret af alle nuvrende EU-medlemmer og s mener jeg ikke , at man kan henvise til den .
<P>
Med hensyn til politisamarbejdet mener jeg absolut ikke , at Europol skal udvikles og pduttes ansgerlandene .
Interpol eksisterer allerede og arbejder i dag med de omrder , som EU vil give til Europol .
I stedet for Europol mener jeg , at man burde bygge videre p Interpol i kampen mod den internationale kriminalitet .
<P>
Men hensyn til situationen p store omrder i ansgerlandene mener jeg , at EU m acceptere en rkke overgangsregler , hvis landene bliver EU-medlemmer .
Helst s jeg , at EU opgav en rkke af dets magtbefjelser til fordel for de nationale Parlamenter , hvilket ville gre udvidelsen lettere .
Som det ser ud nu , virker det som om , EU vil annektere de st- og centraleuropiske lande , da de skal vedtage alle EU ' s love , uden at have indflydelse p indholdet .
Det kan jeg ikke acceptere .
<SPEAKER ID=35 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Iversen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Posselt .
Dette er gjort ud fra en betragtning om , at vi br sikre , at de st- og centraleuropiske ansgerlande fr udviklet gode demokratiske retssamfund .
Betnkningen lgger op til , at der mellem de nuvrende medlemslande skal arbejdes tttere sammen p omrdet for retslige og indre anliggender .
Vi har fra dansk side et forbehold p dette omrde , men vi vil ikke forhindre de andre lande i at indg et tttere samarbejde .
Vi forbeholder os dog retten til at st udenfor .
<P>
Det vigtigste for os er at sikre , at de st- og centraleuropiske ansgerlande fr bde konomisk og politisk opbakning i deres bestrbelser p at udvikle demokratiske instanser .
Dette glder ogs sttte til projekter for uddannelse af embedsmnd i administrationen og politifolk .
For at sikre at de demokratiske tiltag bliver overholdt , er det ndvendigt , at de folk , der skal administrere de nye love , er uddannet hertil .
<P>
De danske socialdemokrater er imod forslaget i udtalelsen om , at de institutionelle forandringer skal vre p plads inden udvidelsen .
Dette er ud fra en betragtning om , at Parlamentet ikke skal lgge hindringer i vejen for udvidelsen .
Ansgerlandene skal sikres optagelse i Den Europiske Union , nr de har opfyldt mlene i de individuelle partnerskabsaftaler .
Udvidelsesprocessen skal ikke forsinkes af et krav fra Europa-Parlamentet om , at mandatfordeling og stemmevgte skal vre p plads , inden de frste lande bliver optaget .
<SPEAKER ID=36 NAME="Parigi">
Eftersom det kommunistiske styre i sin tid delagde alle det civile samfunds regler , er det en betingelse for de tidligere kommunistiske landes tiltrdelse af Den Europiske Union , at der sker en slags " genopstandelse  fra disse landes side , sledes at deres lovgivninger kan gres kompatible med Den Europiske Unions regler og nd .
<P>
Dette glder ogs for forbindelser mellem politistyrkerne , p det retslige omrde , med hensyn til varernes , tjenesteydelserne og borgernes frie bevgelighed samt menneskerettigheder og beskyttelse af mindrerige .
<P>
Nr denne langsommelige tilpasningsproces bevisligt er afsluttet , s er det tidspunkt kommet , hvor disse stater kan tiltrde Den Europiske Union .
<P>
Flles beslutning ( B4-0424 , 0426 , 0427 , 0428 og 0429 / 98 )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg kan sagtens leve med denne beslutning , der opfordrer til en undersgelse , om ikke andet for at en undersgelse muligvis kunne vise , at nogle af de mere vilde pstande om tab af arbejdspladser mske er meget overdrevet .
Under alle omstndigheder sker der ingen skade ved at undersge dette .
<P>
Jeg beundrer kommissr Monti og den mde , hvorp han har modstet alkohol- og tobaksindustriens pres med henblik p at f denne beslutning omstdt .
Jeg hber , at konomi- og finansministre vil st lige s fast .
Fra en finansministers synspunkt er der naturligvis ingen fornuft i at genindfre en skattefordel for alkohol- og tobaksindustrien : en skattefordel , der srt nok kun glder dem , der rejser internationalt , sdvanligvis en gruppe mennesker , der i gennemsnit er bedre stillet end den almindelige borger .
<P>
Jeg hber derfor , at denne beslutning , selvom den opfordrer til en undersgelse , der kan levere mere objektive kendsgerninger end visse af de undersgelser , der er blevet foretaget af ikke-uvildige organisationer , som har en vis interesse i emnet , ikke desto mindre vil hjlpe med til at stadfste den beslutning , der blev truffet for lang tid siden af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , ogs jeg konstaterede , at De ikke er den eneste , der har den holdning .
Men der er naturligvis mange andre , der har den modsatte holdning .
<SPEAKER ID=39 NAME="Querbes">
Den afgiftsfrie handel er i kraft af omstningen og beskftigelsen en dynamisk sektor i den europiske konomi .
Den spiller en vigtig rolle i udviklingen af effektive transportnetvrk inden for Den Europiske Union .
<P>
Afskaffelsen af det afgiftsfrie salg fra den 1. juli 1999 vil f alvorlige konsekvenser p konomisk og socialt plan . Sledes er handelen med afgiftsfrie varer en vigtig indtgtskilde for lufthavne og frgeselskaber , en indtgt , der bl.a. gr det muligt at holde priserne p et lavt niveau .
<P>
Den afgiftsfrie handel spiller ogs en vigtig rolle i finansieringen af infrastrukturen og transporttjenesterne . Behovet for infrastruktur til transport og de investeringer , dette krver , vil fortsat stige : fordobling af lufttransporten i Europa frem til r 2010 , bygning af frger , overholdelse af sikkerhedsnormer , miljnormer osv .
<P>
Desuden vil afskaffelsen af det afgiftsfrie salg betyde et fald i transportselskabernes indtgter , og dette vil give sig udslag i en stigning i prisen , hvilket vil skade udviklingen i turismen og rejsebranchen .
<P>
Endelig vil titusinde arbejdspladser blive truet , srligt i omrder hvor arbejdslshedsprocenten allerede er hj .
Isr randomrderne vil blive ramt .
Beregninger viser , at 80.000 arbejdspladser vil forsvinde inden for forarbejdningsindustrien , transport , detailhandelen og de tilknyttede tjenester . Fagforeningerne har fet jnene op for disse farer og protesterer mod Kommissionens forslag om at afskaffe det afgiftsfrie salg fra den 30. juni 1999 .
<P>
Nr alt kommer til alt , vil medlemsstaterne og borgerne ikke have nogen samlet fordel af afskaffelsen .
Tvrtimod .
Derfor gr vores gruppe ind for bevarelsen af det afgiftsfrie salg .
<P>
Under alle omstndigheder br der ikke trffes beslutning , fr man kender resultaterne af en undersgelse om den konomiske og sociale virkning af afskaffelsen , eller inden sprgsmlet har vret til behandling i Parlamentet , som det krves i den kompromisbeslutning , der blev vedtaget af vores Parlament .
<CHAPTER ID=3> Verdensomspndende satellitnavigationssystem
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Langenhagens betnkning ( A460109 / 98 ) for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets afgrelse om aftalen mellem Det Europiske Fllesskab , Den Europiske Rumorganisation og Den Europiske Organisation for Luftfartssikkerhed om et europisk bidrag til udvikling af et verdensomspndende navigationssatellitsystem ( KOM ( 97 ) 0442 - C4-0043 / 98-97 / 0231 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=41 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , de satellitbaserede positionsbestemmelses- og navigationssystemer er i de forlbne r blevet strkt udbredt .
En vedvarende , miljrigtig , sikker og garanteret bevgelighed for personer og varer ved hjlp af en bedre trafik- og transportstyring er meningen med denne teknologi .
Dette er ikke kun tilfldet inden for luft- og sfarten .
Den nye teknologi anvendes ogs p andre omrder som den offentlige personnrtrafik , jernbanetrafikken , godstransporten og ogs p personbilsomrdet , i landbruget og fiskeriet .
<P>
Man behver ikke at vre nogen profet for at forudse , at denne teknologi fortsat vil gre fremskridt .
Den vil sledes sikkert ogs i hjere grad blive anvendt p fritidsomrdet .
Fritidssejlere og -vandrere vil i fremtiden mske kun hellige sig deres hobby med denne hjteknologi .
Der findes allerede to systemer , der opererer p verdensplan , det amerikanske global positioning system , kaldt GPS , og det russiske globale navigationssatellitsystem , kaldt GLONAS .
Ingen af dem opfylder imidlertid alle krav fra de civile brugere .
De er begge nationalt kontrolleret , konstrueret til militre forml og til dels kunstigt forringet til civile forml .
<P>
Den manglende njagtighed , den for store sandsynlighed for tekniske fejl , for lange varslingstider ved systemsvigt , den manglende garanti for , at systemet str til rdighed permanent , og den kendsgerning , at ingen har ansvaret for systemets funktion , tvinger os europere til at tage vores egne initiativer .
Det er p den baggrund , Kommissionens forslag skal ses .
<P>
Allerede i 1994 tog Kommissionen og Rdet med sttte fra Europa-Parlamentet initiativer p dette omrde .
Den aftale , som vi skal godkende i dag , er en konsekvent fortsttelse af den hidtidige udvikling .
Den aftale , som vi skal godkende i dag , skal regulere samarbejdet mellem Det Europiske Fllesskab , Den Europiske Rumorganisation , ESA , og Den Europiske Organisation for Luftfartssikkerhed , EUROCONTROL .
Disse tre europiske institutioner skal arbejde hen imod et europisk bidrag til udvikling af et globalt navigationssatellitsystem .
Det primre forml er at koordinere og samle deltagernes planer og projekter .
Som et frste skridt skal de eksisterende russiske og amerikanske systemer suppleres , og dermed skal de tekniske mangler og unjagtigheder , som jeg har beskrevet , afhjlpes .
Tekniske problemer kan sledes lses , men det principielle , institutionelle problem , nemlig den manglende civile kontrol og garanti for systemet , forbliver undret .
<P>
Derfor er det ndvendigt med et ekstra trin med det ml at udvikle sit eget uafhngige civile system med en garanteret optimal ydelse p et hvilket som helst tidspunkt og sted .
Det arbejder vi ihrdigt p .
I en verdenssituation , hvor markedet for satellitnavigation risikerer at blive domineret af USA , vil denne aftale helt sikkert bidrage til at beskytte de europiske interesser og lette den konkrete mobilisering af hele det potentiale , der ligger i navigationssatellitteknologien .
<P>
Igen og igen understreges ngleteknologiens betydning for etableringsomrdet Europa .
Med denne aftale kan vi vinde tabt terrn tilbage og i fremtiden fastlgge vores egne europiske normer for satellitteknologien .
<P>
S er der jo den budgetmssige side .
Da jeg er blevet rykket for det , har jeg en handlingsplan til finansiering af et sdant projekt med i min betnkning .
De fremtidige civile brugere forholder sig endnu skeptisk over for projektet - det m jeg rligt indrmme .
Uden deltagelse af den europiske industri og andre partnere kan et sdant projekt , og det er tydeligt , dog umuligt finansieres .
For sledes at garantere et stort antal deltagere i udviklingen af et globalt navigationssatellitsystem , br der s hurtigt som muligt udarbejdes en kohrent strategi med finansielt perspektiv .
Den Europiske Union er i dag blevet opfordret til internationalt samarbejde , hvis strste fordel er de mindre omkostninger og investeringer .
De potentielle partnere er og bliver i denne forbindelse USA og Rusland , og dertil kommer Japan .
<P>
Aftalen , som det handler om i dag , har alts symbolsk karakter , da den understreger europernes beslutsomhed og vilje til at yde deres eget bidrag p dette omrde , og derfor beder jeg om godkendelse af denne aftale .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig frst rette en tak til Langenhagen for den udmrkede betnkning , hun har fremlagt .
<P>
Der udvikles i jeblikket i hurtig takt ny teknik p flyomrdet .
Rigtigt anvendt vil den gre flyet sikrere og ogs skabe mulighed for at rette op p mange af de stadig tilbagevendende forsinkelsesproblemer , vi lever med i jeblikket .
<P>
Det , vi skal tage stilling til nu , er , om vi nsker , at Europa skal vre med i denne tekniske udvikling , eller om vi vil fortstte med at st udenfor .
Vi str nemlig nu over for et meget strategisk valg , som kan f store konsekvenser for den fremtidige udvikling af navigationssystemerne .
Sprgsmlet er da : Skal vi udvikle et eget navigationssystem , eller skal vi bare vre med og pvirke dem , der allerede eksisterer ?
<P>
Meget tyder p , at det er billigere at vre med i udviklingen af et eksisterende system , da det indebrer en stor satsning p forskning og udvikling at forsge at lancere et eget system .
Samtidig er det imidlertid en tryghed ikke evig og altid at vre afhngig af andre .
<P>
Jeg synes , der er grund til i denne fase at vre positiv til en fortsat udvikling , og dermed indg denne aftale mellem Det Europiske Fllesskab , Den Europiske Rumorganisation og Den Europiske Organisation for Sikrere Flytrafiktjeneste .
Det skaber forudstninger for at vre med og pvirke den fremtidige udvikling , hvilket jeg tror , er positivt .
<P>
Der er imidlertid ogs grund til at advare om , at vi risikerer at grave os ned i et overordentlig kostbart projekt , som mske ikke giver det resultat , som vi har grund til at hbe p .
Det er der ogs grund til at vre vagtsom over for .
Derfor tror jeg , at den handlingsplan , som Langenhagen har taget op i sin betnkning , er overordentlig vigtig .
<P>
Jeg vil p den baggrund gerne aktualisere et brev fra de europiske flyselskabers organisation Association of European Airlines .
I dette brev af den 6. marts i r str der bl.a. flgende :  Improvements , if any , could be achieved in a much cheaper way  .
Jeg ville vre taknemmelig for kommissrens kommentar til , om det er muligt at opn lige s store forbedringer p en billigere mde , end det , vi i dag skal tage stilling til .
Hvis det ikke er muligt at f svar p dette sprgsml i dag , er jeg taknemmelig , hvis det er muligt at f en skriftlig kommentar fra den ansvarlige kommissr .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , kre kolleger , GNSS - Global Navigation Satellite System - er et skoleeksempel p dobbeltudnyttelse af teknologier til militre svel som civile forml .
Satellitovervgning , der blev indledt i den militre sektor under den kolde krig og anvendt til overvgning af ballistiske missiler , giver os i dag p det civile omrde mulighed for at navigere , ikke lngere ved hjlp af stjerner , fyrtrne eller radar , men ved hjlp af satellitter .
<P>
I virkeligheden udgr satellitsegmentet en meget lille del af de potentielle tjenesteydelser , der kan opns p jorden i forbindelse med udnyttelse af satellitsignaler til bistand ved navigation , redningsaktioner , sikkerhed , rutevalg , styring af bilparker , ja selv taxier begynder nu at kunne modtage satellitsignaler .
<P>
Dagens dokument er ikke et strategisk dokument , men skaber en nyttig forudstning for en europisk strategi for satellitnavigation , som vi skal forhandle om i nr fremtid .
Dokumentet faststter reglerne for samarbejdet mellem EuropaKommissionen , ESA og Eurocontrol og forekommer mig derfor at vre et frste og positivt skridt .
<P>
Det , som vi nu skal stemme om , er erkendelsen af , at Kommissionen som europisk institution har rollen som den politiske impulsgiver , mens ESA skal srge for den teknologiske arkitektur og Eurocontrol udgre den frste af en rkke tjenesteleverandrer til brugerne af lufttjenester .
<P>
Jeg tror , at man i den organisatoriske sammenhng br anbefale to forhold , som ogs ordfreren , fru Langenhagen , har medtaget .
For det frste , at aftalen mellem de tre forbliver ben for andre partnere for at sikre en hurtig udvidelsesmulighed for satellitnavigationstjenester til alle tjenester over havet og over jorden , og for det andet , at der oprettes en europisk myndighed eller et agentur - navnet kan vre ligegyldigt - der skal vre ansvarlig for certificering af tjenesteydelser og godkendelse af udstyr .
Med disse to bemrkninger , som ordfreren allerede har taget hensyn til , kan jeg godkende betnkningen og afventer en anden forhandling , som vi i lbet af kort tid skal have om Kommissionens dokument om satellitnavigation .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Hr . Malerba , jeg kan forst , at De har et srligt kendskab til disse forhold , eftersom De har Deres egen holdning til disse ting .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , satellitnavigationsomrdet er en strategisk sektor , der sammen med informationsmotorvejene er en del af det fremtidige teknologiske kaplb . Europa skylder sig selv at vre med .
Vi har alle forudstningerne for at deltage .
Dog skal Europa udtrykke politisk vilje hertil og dermed langt om lnge trffe et valg om en klar strategi .
Dette kan opns med vores kollega Brigitte Langenhagens betnkning , som anbefaler en aftale mellem Den Europiske Kommission , Den Europiske Rumorganisation og Eurokontrol med henblik p ivrksttelsen af et globalt navigationssystem .
<P>
I dag str valget tydeligvis mellem et selvstndigt og uafhngigt europisk system , hvis omkostninger ansls til mellem ECU 400 millioner og 4 milliarder eller et samarbejde med de eksisterende systemer , nemlig det amerikanske GPS og det russiske GLONAS .
<P>


Gruppen Europisk Radikal Alliance gr ind for ordfrerens forslag af flere grunde , men dette er hovedrsagen : Hvorfor overlade det til andre at varetage vores interesser inden for en flsom sektor , nr vi selv har kapaciteten til det , hvorfor igen blive afhngig af amerikanerne p det teknologiske og videnskabelige omrde , nr vi i Europa har midlerne til at bevare vores uafhngighed ?
<P>
Der er ingen tvivl om , at de store omkostninger ved dette europiske system vil ndvendiggre et partnerskab med den offentlige og private industri i Europa .
Men hvis vi vil bevare vores uafhngighed i en sektor , der , med de perspektiver , den medfrer , er bde betydningsfuld , vigtig og rentabel for Europa p langt sigt , m vi meget hurtigt , uden at spilde tiden , foretage et sandt strategisk valg , som ordfreren anbefaler .
I denne forbindelse tilslutter jeg mig kommissr Kinnock , som frygter , at hvis vi ikke hurtigt trffer en beslutning , vil vi sakke bagud i fremskridtet .
Med andre ord vil vi vre udelukket fra dette teknologiske og videnskabelige kaplb .
Derfor m vi ikke spilde tiden .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , den aftale , som Det Europiske Fllesskab , Den Europiske Rumorganisation og Den Europiske Organisation for Luftfartssikkerhed har indget , har til forml at yde et bidrag til udviklingen af et globalt navigationssatellitsystem eller den engelske forkortelse GNSS .
Parterne har hertil opstillet flgende tre ml : Det frste er en skaldt " European Geostationary Navigation Overlay Service  , forkortet til EGNOS .
Det nuvrende GNSS-system fr s , og jeg citerer : Supplerende muligheder for afstandsmling ved hjlp af satellitter , integritet og " wide-area  information for brugerne  .
<P>
Ml 2 er en helt driftsklar version af GNSS-1 , og ml 3 er forberedelsen af et nyt europisk satellitnavigationssystem GNSS-2 .
<P>
Med hensyn til EGNOS har de europiske luftfartsselskaber allerede meddelt , at de ikke har noget behov for et sdant produkt .
Hvis der skulle vre brug for forbedringer , vil de efter deres mening kunne realiseres p en meget billigere mde .
Jeg forelgger derfor Kommissionen dette sprgsml : Hvilke brugere har reelt interesse i udviklingen af EGNOS , og er disse brugere ogs villige til at bidrage til dkningen af driftsomkostningerne ?
<P>
Hvis interessen for EGNOS virkelig ikke er ret stor , er det s ikke bedre at koncentrere krfterne om udviklingen af GNSS-2 ?
Det ser ud til , at fordelene ved denne nye generation af satellitnavigationssystemer ikke er omdiskuteret .
<P>
Til sidst fortjener henstillingen fra Budgetudvalget opmrksomhed .
Den konstaterer , at de omkostninger , som Fllesskabet skal betale , endnu ikke str definitivt fast , men at de stort set er brugt .
Derfor har Budgetudvalget henstillet , at betnkningenLangenhagen ikke faststtes , fr den finansielle situation er undersgt til bunds .
<P>
I Udvalget om Transport og Turisme er betnkningen ikke desto mindre blevet behandlet og godkendt .
Jeg vil gerne hre fra fru ordfreren , hvorfor hun har tilsidesat denne klare henstilling fra Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg er selv pilot og har oplevet omstillingen .
De fordele , som navigationssatellitsystemerne giver , er sensationelle .
De betyder en stor forgelse af sikkerheden , og ogs den computerkapacitet og den software , der str bag disse systemer , er en stor fordel for en pilot , for de gr det muligt at yde et vsentligt bedre kvalitetsarbejde i cockpittet .
Det glder mig ogs , at Kommissionen har meddelt os , at finansieringen sker ud fra eksisterende midler , bl.a. ogs fra budgetpost B5-700 .
Jeg tror , at denne beslutning spiller en ganske vigtig rolle for konkurrencen i Europa , og at en konkurrence p dette marked ogs er meget ndvendig p verdensplan .
<P>
Vi ved , at netop den konomiske udvikling i hj grad afhnger af tre faktorer , nemlig af uddannelse og efteruddannelse , af forskning og af infrastruktur .
Med dette system behandles alle tre omrder optimalt , og jeg vil gerne gratulere fru Langenhagen med denne betnkning .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr .
Rbig , jeg konstaterer , at Parlamentet er s heldig at rde over en stor erfaring , der har beriget behandlingen af sprgsmlet med mange srdeles interessante elementer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Gradin">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg stter p Kommissionens vegne pris p , at Parlamentet sttter denne aftale , som muliggr et europisk bidrag til udviklingen af et globalt satellitbaseret navigationssystem .
Denne aftale vil udgre det frste formelle grundlag for en aftale , som indgs mellem Kommissionen , Den Europiske Rumorganisation og Den Europiske Organisation for Sikrere Flytrafiktjeneste , Eurocontrol , med henblik p sammen at udvikle et bidrag til en global infrastruktur for satellitnavigation .
Et europisk bidrag til dette er vigtigt af flere grunde .
For det frste vil et globalt satellitbaseret navigationssystem bidrage til en holdbar udvikling af stadig voksende transporter via luft og hav .
For det andet vil et sdant system muliggre store forbedringer med hensyn til sikkerheden .
Endelig vil forslaget indebre , at der bnes for nye markedsmuligheder for den europiske industri , som i jeblikket er udelukket fra dette marked p grund af USA ' s dominerende stilling .
<P>
Anvendelse af satellit ved navigation er et meget lovende og dynamisk omrde . For at f succes p dette omrde krves dog , at det bliver et bredt og dybt samarbejde .
Ved hjlp af denne aftale skabes der forhbentlig en effektiv samarbejdsstruktur , som sigter til p bedst mulig mde at udnytte hver deltagende parts ressourcer .
<P>
Et andet skridt forberedes af Kommissionen med den meddelelse , vi vedtog i januar .
Den tager den generelle strategi for Europas bidrag til det globale navigationssystem op . Til hr .
Stenmarck vil jeg blot sige , at jeg vil fremfre hans sprgsml til den ansvarlige kommissr , og han vil s f enten et mundtligt eller et skriftligt svar p sit sprgsml , da jeg ikke er menneske for at udrede omkostningsaspekterne i denne sammenhng .
Kommissionen ser frem til en bred debat med Parlamentet om strategien i forbindelse med den kommende diskussion omkring denne meddelelse , da det er vigtigt , at vi tager stilling til , p hvilken mde Europa skal deltage i hele dette arbejde .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=51 NAME="Nicholson">
Det globale navigationssatellitsystem forsger at organisere et samarbejde mellem EU , Den Europiske Rumorganisation og Den Europiske Organisation for Luftfartssikkerhed .
Det er vores hensigt at sikre , at vi frem for alt opnr fuldstndig sikkerhed .
<P>
Det nuvrende system tillader geografisk positionsbestemmelse og navigationskontrol inden for alle transportmidler .
Vi str nu over for enten at udvikle denne nye form for transportkontrol eller at fortstte med at forholde os passivt over for samtlige hidtidige systemer .
<P>
Der er ingen nemme lsninger p det problem , vi str over for , men vi er ndt til at acceptere det mest effektive og forsvarlige forslag for at sikre , at frdselsttheden lettes for alle .
<CHAPTER ID=4>
Indkapsling af reaktor i Tjernobyl
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0076 / 98 ) af Adam for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om et fllesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ( KOM ( 97 ) 0448 - C4-0499 / 97-97 / 0235 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Adam">
Hr. formand , beskyttelsen eller indkapslingen , der blev bygget uden om reaktor 4 i Tjernobyl efter den frygtelige katastrofe i april 1986 , blev monteret p utrolig kort tid .
Den opfyldte sit primre forml ved at srge for beskyttelse af den nrmeste befolkning og bevirkede , at de resterende reaktorer kunne fortstte i drift .
<P>
Det anerkendtes dog , at konstruktionen ikke var tilstrkkelig i det lange lb .
Specielt har ingen af de bjlker , der blev sat ind for at bre taget p beskyttelsen , sikker understttelse inde i indkapslingen .
Der er problemer med radioaktivt stv i den tidligere reaktorhal , og der er en ophobning af radioaktivt vand i klderrummene i reaktoromrdet .
Indtil nu har der ikke vret en model til stabilisering af strukturen , der har vret acceptabel for alle parter .
Risikoen for ekstremt hje strlingsdoser for arbejderne har vret det primre problem , der skulle lses .
<P>
Aftalememorandummet , der blev undertegnet af G7-landene , Kommissionen og Ukraines regering i december 1995 , omhandlede nedlukningen af Tjernobyl-kernekraftanlgget inden r 2000 og anerkendte , at der skulle gres noget ved strukturen over reaktor 4 .
<P>
Der forel dog ikke en aftalt plan , ej heller en vurdering af omkostningerne .
Vi sidder nu med indkapslingsplanen , der er blevet aftalt som et resultat af indgende tekniske diskussioner , og vi br bemrke , at TACIS-programmet har vret srdeles aktivt i udviklingen af planen .
<P>
Formlet med betnkningen er at fastlgge Den Europiske Unions finansielle bidrag , der ikke overstiger USD 100 millioner , til en vurderet samlet omkostning p USD 750 millioner .
Indkapslingsplanen er usdvanlig , idet den skyldes en politisk beslutning , der er truffet af G7-landene .
Den vil blive gennemfrt af EBRD .
Det er vigtigt at bemrke , at man ikke vil vre klar over den endelige form fr om fire elle fem r , idet visse aspekter af den endelige model er en del af planen .
Den endelige form og indkapslingens art , sprgsmlet om fjernelsen af brndselsholdigt materiale , hvordan man skal behandle stvet inde i indkapslingen samt behandlingen af ophobningen af vand vil frst komme frem under gennemfrelsesstadierne .
Den endelige form vil ogs afhnge af G7-landenes evne til at skaffe den anslede ndvendige finansiering , og for jeblikket er vi kun halvvejs .
<P>
Denne betnkning omhandler de finansielle og forvaltningsmssige aspekter , der er forbundet med konstruktionen af indkapslingen .
Det er ndvendigt at foretage yderligere vigtige ingenirarbejder , f.eks. i form af anlg til behandling af radioaktivt materiale , fr arbejdet med indkapslingen kan pbegyndes .
Det var derfor ndvendigt for Parlamentet , som part af budgetmyndigheden , at sikre sig , at disse yderligere arbejder skrider frem i takt med indkapslingsprojektet .
<P>
I forbindelse med gennemfrelsen af aftalememorandummet br det bemrkes , at reformen af energisektoren i Ukraine er den vigtigste enkeltstende foranstaltning : Hvorvidt der produceres elektricitet fra kernekraftvrker eller varmekraftvrker .
Med mindre elektricitetsmarkedet opererer p en mde , der gr det muligt for operatrerne at have adgang til midler , kan der ikke vre det vedligeholdelses- og gennemfrelsesniveau , som situationen krver .
<P>
Teksten i memorandummet , rammerne og samtlige retlige tekster vedrrende dette fremstilles i form af bilag til min betnkning .
De er p engelsk , men jeg hber , at mine kolleger vil betragte dem som en brugbar reference .
<P>
Planen er ikke bare luftkasteller : Siden den blev udformet , er der sket betydelige fremskridt hos den ukrainske foreskriftsudstedende myndighed under hr . Smyshlyayev , lederen af den myndighed , der vil f ansvaret for de sikkerhedsstandarder i henhold til hvilke , arbejdet i indkapslingen skal udfres .
Kernekraftindustrien er blevet omorganiseret under hr . Nigmatullin , og Energoatom , det selskab , der opererer kernekraftsektoren i Ukraine , under frie markedsvilkr , producerede 47 % af elektriciteten sidste r .
Der er blevet oprettet en arbejdsgruppe p hjt niveau , ledet af vicepremierministeren for konomisk reform , hr . Tigipko , med henblik p at opstille en plan for moderniseringen af energisektoren .
Disse er ikke ubetydelige ml i et land , hvor konomien stadig vakler efter Sovjetunionens sammenbrud .
<P>
Punkt 54 i min betnkning opstiller betingelserne for , at Parlamentet accepterer overfrsel af midler fra reserven for 1998budgettet .
De fleste af dem , og absolut de vigtigste af dem , er nu blevet opfyldt .
<P>
Punkt 55 opstiller de oplysninger , der skal stilles til rdighed for Parlamentet af Kommissionen og EBRD under gennemfrelsen af planen .
<P>
Punkt 56 opstiller et antal aktiviteter , hvor Kommissionen efter min mening kan og br yde supplerende sttte til planen .
Jeg er tilfreds med , at retningslinjerne i disse punkter danner grundlag for overvejelse af de budgetmssige beslutninger , som Parlamentet trffer i de kommende r for projektet .
<P>
EBRD har taget positive skridt til at involvere russisk ekspertise .
Nr alt kommer til alt , er reaktoren en russisk model .
Kurchatov Institute , som nogle af os i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi kender , vil komme til at spille en rolle .
<P>
Dette er en meget teknisk og kompleks betnkning , men jeg vil gerne slutte af med yderligere en eller to generelle politiske observationer samt understrege , at kernekraftindustrien i Ukraine er relativt ung , idet mange af reaktorerne har langvarigt potentiale .
Det er fuldstndig tydeligt , at den nationale politik er fortsat at have en kernekraftindustri til dels for at mindske afhngigheden af Rusland med henblik p levering af gas , olie og kul .
Men vi er ogs ndt til at bemrke , at den russiske forbindelse ikke er noget , der kan ignoreres , fordi forbindelserne mellem Unionen og Ukraine , hvad angr olie , gas og elektricitet , tager fart via SYNERGY- og TACIS-programmet og er tt forbundet med de tilstdende lande .
Af disse rsager vil det derfor vre fornuftigt at opfordre til standarder inden for kernekraft , der er acceptable i Europa som helhed betragtet , og vi br anerkende , at russerne er opsat p at udvikle egne reaktorer .
<P>
Den nyligt udnvnte atomenergiminister i Rusland , Evgeni Adamov , kendes af visse af os , og vi ved , at han mener , at det er af stor vigtighed at forbedre den sikre drift af kernekraftanlg , og at han lgger vgt p et samarbejde mellem russiske og europiske videnskabsfolk .
Man skal holde sig alle disse facetter af energisituationen i Ukraine for je .
Mens regeringen er fast besluttet p at lukke anlgget , br vi huske p , at den holdning ikke stttes af samtlige politiske krfter i Ukraine .
Det glder isr de mennesker , der reprsenterer Tjernobyl-omrdet , hvor ledigheden allerede er hj .
Det er derfor , at det er vigtigt , nr planen gennemfres , at EBRD skal benytte enhver lejlighed til at sikre , at gennemfrelsen af projektet lgger s meget af arbejdet som muligt ud til lokalbefolkningen i Slavutich , den nrliggende by , hvor de fleste af arbejderne p anlgget bor .
<P>
Det er ogs vigtigt at anerkende , at der ikke vil vre en fuldstndig lukning af anlgget , fr den anden reaktor p Khmelnitsky og den fjerde reaktor p Rovno er frdiggjorte .
Ukraine har for nylig srget for russisk finansiering , og det er yderst vigtigt , at EBRD beslutter sig vedrrende G7-landenes bidrag til dette projekt .
<P>
For at sige det ligeud mener Ukraine , at forpligtelsen til at frdiggre disse to reaktorer var indbygget i aftalememorandummet .
De betragter Den Europiske Unions mangel p hjlp med lnefinansieringen til dette arbejde som manglende overholdelse af aftalen .
Uden den lnefinansiering bliver K2 og R4 ikke frdiggjort til vestlige sikkerhedsstandarder , men de vil blive frdiggjort .
Forsamlinen af donorlande har udnvnt Hans Blix til formand for Donorforsamlingen .
Hr . Blix er tidligere generalsekretr for Det Internationale Atomenergiagentur og er meget respekteret inden for det felt .
Han har allerede fortalt mig , at han ville vre indstillet p at mdes med Parlamentets udvalg p et passende tidspunkt , og embedsmndene i EBRD , der er ansvarlige for kontoen , er villige til at gre det samme , sledes at vi kan blive holdt underrettet om udviklingen .
At EBRD vil fremstille et nyhedsbrev , der skal informere medlemmerne , er en velkommen udvikling .
<P>
Parlamentet skal spille en vigtig rolle med henblik p at sikre , at dette projekt kommer i gang til tiden og som budgetteret , og jeg har foreslet i betnkningen , at det kunne vre hensigtsmssigt at udpege to eksperter til at hjlpe med vores vurdering af arbejdet .
Det forslag er indeholdt i punkt 64 , og jeg hber , at Budgetudvalget vil tage denne id op p et senere tidspunkt .
Under alle diskussionerne og mderne i forbindelse med udformningen af denne betnkning har jeg understreget , at aftalememorandummet br gennemfres hurtigst muligt .
<P>
Der har ikke vist sig nogle beviser for , at det skulle vre formlstjenligt at foresl , at aftalerne i forbindelse med indkapslingsplanen med fordel kunne ndres betydeligt p dette tidspunkt .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at vedtage betnkningen i samme form , som den enstemmigt blev vedtaget i Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=54 NAME="Holm">
Hr. formand , det er egentlig ikke min udtalelse , men derimod min kollega Bloch von Blottnitz , der har skrevet udtalelsen fra udvalget for forskning , teknologisk udvikling og energi .
Men desvrre kan hun ikke vre til til stede i dag .
<P>
Udtalelsen fra Bloch von Blottnitz blev enstemmigt vedtaget i udvalget .
Hovedtrkkene i udtalelsen er ikke blot det konomiske aspekt , men ogs en hel rkke af de tekniske dele , der er vigtige i dette sprgsml .
Kommissionens forslag handler jo isr om finansieringen i henhold til den bidragyderkonference , der fandt sted i New York sidste r .
Det handler om indkapslingsplanen , som gr ud p at bygge en ny betonhal for at forsegle den atomreaktor i Tjernobyl , der havarerede i forret 1986 .
<P>
At EU skal vre med til at betale for dette projekt er en selvflge .
Det er ogs gldeligt , at Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , som forvalter den pgldende fond , vil f EU-sttte .
Det mangler dog at blive klarlagt , hvor mange penge , der kommer fra TACIS-midlerne , da Kommissionen i dens forslag kun omtaler et maksimumsbelb p ECU 100 millioner .
Jeg hber , at Kommissionen kan tydeliggre , hvilket belb , det kan komme til at dreje sig om .
Desuden br man i denne sammenhng ppege , at det ville vre formlstjenligt og organisatorisk set enklere , hvis Kommissionen snarest muligt kunne tilnrme dens interne kriterier for tildelingen af de finansielle midler til de bestemmelser , som EBRD har fastlagt for gennemfrelsen af dens finansielle projekter .
<P>
Med hensyn til selve reaktoren er mlet fra Kommissionen at overfre den eksisterende indkapsling af den delagte reaktor til et miljsikkert system .
Dette er et urealistisk ml .
Ingen kan garantere en fuldstndig sikkerhed , selvom planen kan fre til en forbedring af den nuvrende katastrofale , yderst truende situation i Tjernobyl .
<P>
Udvalget mener desuden , at man m sikre , at alt eksisterende vand i den havarerede reaktors indre fjernes inden for rammen for arbejdet med at bygge en ny indkapsling , og at man skal srge for , at den nye indkapsling kun omslutter den delagte reaktor 4 , uden at de fremtidige nedmonteringsarbejder p reaktorblok 3 pvirkes .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Gordon Adam , med hans glimrende betnkning .
Jeg vil gerne rose ham for , at han har ptaget sig et meget stort ansvar i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen .
Han har ikke mindst selv vret i Tjernobyl for at overbevise sig p stedet bde om fremskridtene og ogs om indkapslingens tilstand .
Det medfrte naturligvis ogs en vis personlig risiko for ham .
Det m man notere sig her .
<P>
Mellem ham som ordfrer for denne betnkning og mig som ordfrer for 1998-budgettet var der et fortrffeligt samarbejde .
For endnu en gang blev det andetsteds besluttet , hvor Den Europiske Union skal yde sit finansielle bidrag .
I lbet af 1998budgetproceduren blev vi konfronteret med , at ECU 100 millioner til sikring af indkapslingen skal i front loading , det vil sige straks stilles til rdighed .
Til det forml gennemfrte vi i 1997 sammen med Kommissionen og med Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling en hring i London og blev dr informeret om enkelthederne i processen og i projektet .
<P>
Vi som konomer , men ogs som reprsentanter for PPE , er for en sikring af indkapslingen .
Men vi m naturligvis formulere nogle betingelser .
Vi stillede ogs midler til rdighed i front loading til genopbygningen af det krigshrgede ex-Jugoslavien .
Vi kender til denne problematik .
Vi har frst diskuteret den i denne uge .
Derfor er den vigtigste forudstning , at aftalen mellem Ukraine , Den Europiske Union og USA overholdes under G7 ' s protektion .
Det vil sige , at den indgede forpligtelse til at stille finansielle midler til rdighed skal opfyldes af alle p samme tid , og at vi med de ECU 100 millioner , som vi nu vil stille til rdighed , frst gr ud fra , at de str til rdighed for hele projektet indtil 2005 .
For vi ved , at der ved hele dette projekt er et underskud p mere end ECU 300 millioner eller USD 300 millioner .
Dette underskud vil vi sikkert p et eller andet tidspunkt blive konfronteret med endnu en gang .
Derfor har vi noteret eksplicit , at Den Europiske Union p sin side er parat til at stille ECU 100 millioner til rdighed , sdan som det er aftalt i kontrakten , og dette vil finde sted de nste to r , i 1998 og 1999 .
<P>
I budgetproceduren har vi skabt en srlig budgetpost .
I den forbindelse havde vi den hensigt - det har vi ogs meddelt Kommissionen - at forhindre , at Kommissionen p den ene side i princippet omformer TACIS-programmet til et nukleart sikkerhedsprogram og p den anden side nedbringer sine store restancer i TACIS-programmet med en underskrift og ECU 100 millioner .
Vi krver mere gennemskuelighed her .
Dermed er der i sidste ende ogs mulighed for at fortlle offentligheden , hvad den nukleare sikkerhed i Europa er vrd , og ogs fortlle , hvad vi gr for den .
Derfor en selvstndig budgetpost ! Hr .
Adam har gjort opmrksom p , at det er meget , meget vigtigt for os at f kvalificerede og tilstrkkelige informationer om den rigtige anvendelse af midlerne p stedet .
<P>
I erkendelse af , at blot n koordineret handling giver gte fremskridt til forgelse af den nukleare sikkerhed for indkapslingen i Tjernobyl , og at selve Ukraine og landets politisk ansvarlige i den forbindelse er nglen til succes , vil PPE godkende den foreliggende betnkning af hr . Gordon Adam og hans ndringsforslag .
Det eneste forslag fra De Grnne , som vi vil godkende , er ndringsforslag 17 af fru Bloch von Blottnitz .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , problemet med anvendelse af atomenergi og farerne i den forbindelse for atomulykker har tre dimensioner , hvad EU angr .
Den frste dimension vedrrer kraftvrkerne internt i EU .
Det er naturligvis sjldent , at vi taler om dem , og endnu mere sjldent omtaler vi problemerne som flge af deres atomaffald .
Den anden dimension vedrrer atomkraftvrker i lande , der grnser op til EU ' s medlemsstater , hvoriblandt er Kozlodoui , og den tredje dimension vedrrer atomkraftvrker i fjerntliggende lande som Ukraine , og jeg tnker her isr p den glimrende betnkning , som hr . Adam har udarbejdet om Tjernobyl .
<P>
Radioaktiviteten kender imidlertid ingen grnser .
Vi er alle i fare , hvis der opstr et atomuheld .
Det er derfor med rette , at Kommissionen og Europa-Parlamentet p denne baggrund besluttede sammen med andre bidragydere at hjlpe til bygningen af en indkapsling rundt om Tjernobyl-reaktoren .
Der er imidlertid fortsat to problemer , der efter min mening endnu ikke er lst .
Det frste vedrrer de konomiske bidrag fra de vrige bidragydere , som i det mindste ikke hidtil har udvist hverken den flsomhed eller konsekvens , som Kommissionen har udvist .
Vi ser alts , fru kommissr , at situationen i Bosnien gentager sig , for her lader det til , at Kommissionen er den eneste bidragyder , der indtil videre har gennemfrt sine betalinger .
Det andet problem vedrrer den rette anvendelse af de bevillinger , der hidtil er givet til Ukraine til brug i Tjernobyl-vrket .
Der er behov for fuld gennemskuelighed og stadig kontrol med forvaltningen af disse midler .
Der er mistanke om , fru kommissr , at den hjlp , der hidtil er ydet , ikke er anvendt korrekt af den ukrainske regering .
Den ansvarlige kommissr , hr . Van den Broek , har i sine svar p to sprgsml , som jeg har stillet , bekrftet mig i denne mistanke .
Jeg fik bestemt ikke nogen forsikring om , at de penge , der hidtil er bevilget , er get til det forml , de skulle g til .
Naturligvis br endemlet vre en lukning af Tjernobyl-reaktoren , og jeg vil gerne minde alle om , at der ogs var en indkapsling fr 1986 , da ulykken indtraf .
Det var alts ikke noget , der ikke var der i forvejen , og som vi nu bygger .
Jeg er ikke klar over , hvilke politiske krfter hr . Adam sigter til , nr han taler om politiske krfter i Ukraine , der modstter sig lukningen af reaktoren .
Men jeg ved imidlertid , at uanset hvilke politiske krfter , der er tale om , s har de ikke bidraget med en eneste ecu til den reaktor , der er i deres land .
Vi har alts ingen grund til at tage hensyn til disse politiske krfter , og i det omfang vi betaler , og jeg gentager , at vi br betale , br vores endeml vre at n frem til en lukning af reaktoren .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Adam , fordi det er en teknisk meget vanskelig betnkning , som samtidig er politisk meget flsom , og det er en glimrende betnkning .
Min politiske gruppe vil sttte den og vil ligeledes sttte nsten alle ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , hr . Adam har udarbejdet en srdeles kompetent betnkning om EU ' s deltagelse i opbygningen af en beskyttelse , hvorved det er hensigten definitivt at overdkke det eksploderede kernekraftvrk i Tjernobyl .
Tusind tak for den .
Man har sat sig grundigt ind i betnkningens svre stof , og resultatet er en alsidig og begrundet fremstilling .
<P>
Betnkningen viser , hvor svrt et problem , der er tale om .
Ud over den eksploderede reaktor findes der i Tjernobyl tre gamle kernereaktorer med en drlig funktionssikkerhed .
Det er konstant ndvendigt at foretage reparationer p dem .
Selvom der kun gres fremskridt i beskedent omfang , udgr arbejdspladsens omkostninger alligevel 6 % af Ukraines totale bruttonationalprodukt .
Nr der tages hjde for reparationsomkostninger til opnelse af bare et forsvarligt sikkerhedsniveau , er Ukraine ikke i stand til at klare opgaven uden ekstern hjlp .
<P>
Fordi Tjernobyl udgr en tvreuropisk risiko , er det begrundet , at ogs EU ptager sig sin del af disse omkostninger .
Derfor er betnkningsforslaget om , at EU ' s andel vil vre ECU 100 millioner , velbegrundet .
Projektets totalomkostninger er temmelig store .
Det virker bekymrende , at kun halvdelen af finansieringen er klarlagt .
Derfor er betnkningsforslaget om , at EU ' s finansiering udbetales lbende , efterhnden som projektet skrider frem , en sikker og fornuftig lsning .
<P>
I sprgsml om kernekraftsikkerhed anvendes bevingede ord , som siger , at den bedste er den godes fjende .
Dette glder ogs for kernekraftindustrien i Ukraine .
Ukraine har to nsten frdige , nye , ganske moderne kernekraftvrker , Khmelnitzky og Rovno 2 .
At bringe dem i produktionsstand vil betyde , at de svageste kernekraftvrker kan droppes .
Samtidig vil den ukrainske konomi bringes p en sundere kurs , for da vil det vre muligt at koncentrere sig om andet end at istandstte gamle vrker .
Det er derfor , det haster med finansieringen af disse projekter fra Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , s der efter denne blinde vej kan arbejdes fremad .
<P>
Adams betnkning foreslr , at projektet finansieres delvis af TACIS-bevillingerne og delvis med en ny budgetomlgning .
Denne tanke rammer helt rigtigt .
Det er ogs rigtigt , at Kommissionen opfordres til at gennemg TACIS-bevillingerne efter denne eventuelle finansieringsafgrelse .
P den anden side har kernekraftsikkerhed ogs hidtil udgjort en stor andel i TACIS-bevillingerne , 13 % , og denne tyngde er helt begrundet .
Eventuelle katastrofer i kernekraftvrker vil vre enorme og foranledige kolossale beskadigelser .
<P>
TACIS-enheden har opnet betydelige resultater p dette omrde .
Den har bidraget til hjnelse af det tekniske niveau og forbedring af sikkerhedsniveauet .
Udvekslingen af information er vsentligt forbedret , for alle kernekraftvrker har en EU-lnnet ansat , som har en direkte dataforbindelse uden for kernekraftvrket .
Derfor kan forsinkelsen af information undgs , og p den mde kan der hurtigt ivrksttes forholdsregler , ogs ved overraskende situationer .
Derfor vil jeg ogs takke TACIS-enheden for dens hidtige arbejde . Jeg slutter mig til hr .
Adams forslag .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i forbindelse med behandlingen af denne sag er det konkret blevet klarlagt for os , hvilke problemer den kommende udenrigs- og sikkerhedspolitik kan udgre for sm lande .
Ved G7-landenes mde traf lederne af de strste EU-lande nemlig en politisk beslutning om , at EU-midler kan anvendes til indkapsling af Tjernobyls reaktor fire .
Beslutningen om at bygge overdkningen er rigtig .
Problemet er , at de strste EU-landes ledere ikke havde befjelse fra EU til at trffe en sdan finansieringsbeslutning .
<P>
At kunne indfri dette lfte manglede lnge et fuldstndig juridisk grundlag .
Derfor har det vret ndvendigt at tage de krvede midler fra TACIS-programmets midler , som oprindelig ikke er ment til indkapslingen af Tjernobyl-reaktoren .
<P>
Efter en speciel beretning fra EU ' s Budgetkontroludvalg har vi ingen sikkerhed for , at styringen af TACIS-midlerne til forbedring af Ukraines kernesikkerhed altid har givet det nskede resultat .
Kontrollen af anvendelsen af midlerne har vret mangelfuld .
Derfor er alle de krav , som hr . Adam og Budgetudvalget stiller , ubegrundede .
Vi skal flge op p den administrative effektivitet ved anvendelsen af midlerne .
<P>
Fordi afgrelserne i den uofficielle G7-klub ikke er juridisk bindende , er der grund til at sikre sig , at ogs de andre parter indfrier deres vage lfter .
Der mangler endnu halvdelen af finansieringen .
Hvis G7 og EU ikke yder flere penge , hvor mon finansieringen af den anden halvdel s kommer fra ?
Kravet om , at EU ' s andel kun er ECU 100 millioner lyder urealistisk , men det skal vi holde fast i .
<P>
Hvis sagen betragtes fra Ukraines side , skal vi konstatere , at der er brug for energi som hos andre .
Derfor skal hensigtserklringen fra december 1995 om nedlukningen af Tjernobyl stttes med andre beslutninger om energiproduktion .
I forbindelse med dem er det ndvendigt at tage stilling til frdiggrelsen af byggearbejdet af reaktorerne Khmelnitzky og Rovno 4 .
Hvis Tjernobyl afvikles , skal disse nye kernekraftenheder tages i brug , eller alternativt skal Ukraine have en massiv energitilfrsel fra udlandet .
<P>
Personligt er jeg modstander af opbygningen af kernekraft .
Men hvis vi krver , at Ukraine bde skal nedlukke Tjernobyl og afbryde byggeriet af to nye reaktorer , fles kravet urimeligt , uden at vi sttter det konomisk , hvilket igen er uholdbart for os . Som hr .
Adam sagde , opfatter Ukraine i hvert fald sagen p den mde , at hensigtserklringen samt frdiggrelsen og finansieringen af de nye kernekraftreaktorer hnger sammen .
<P>
Hvis de nye reaktorer i hvert tilflde frdigbygges , skal der tales om , hvordan de gres kernesikre .
For at lse dette problem stder vi p nye finansieringsproblemer , hvor genopbygningsbankens rolle bliver afgrende .
Lukkes Tjernobyl- kernekraftvrket ned , og vi sttter det konomisk , er vi alligevel p vej til at sttte anvendelsen af kernekraft i Ukraine
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , Adam har virkelig lagt et stort arbejde i denne betnkning , hvilket bemrkes i motiveringen til betnkningen .
Vi fra V-gruppen har dog via Bloch von Blottnitz fremlagt nogle ndringsforslag for at gre en god betnkning endnu bedre .
<P>
Kommissionens ml er at overfre den eksisterende indkapsling af den delagte reaktor i Tjernobyl til et miljsikkert system .
Dette er , som jeg sagde tidligere , et absolut urealistisk ml .
De planer , der er udarbejdet af den internationale ekspertgruppe , kan ganske vist fre til forbedringer af den nuvrende katastrofale og yderst truende situation i Tjernobyl , men ingen vil dog kunne garantere en fuldstndig sikkerhed .
Under alle omstndigheder vil der ikke kunne opns noget miljsikkert system , da den radioaktive strling er der .
For at dette skal opns , krves en fuldstndig sanering bde af den havarerede reaktor med dens meget hje strling samt af omgivelserne .
Det er et projekt , der er nskeligt , men som ville blive utrolig dyrt , og som man er tvunget til at give afkald p til fordel for forbedringer af sikkerheden i den reaktor , der er delagt .
For at opn et virkelig miljsikkert system , ville der ogs vre behov for en fuldstndig og sikker slutdeponering af alle radioaktivt belastede dele af den delagte reaktor samt en indkapsling af denne .
Desuden ville det omfatte en fuldstndig nedmontering af de tre andre Tjernobyl-reaktorer samt en sikker slutdeponering af alle ved ulykken eller ved driften af anlgget radioaktivt belastede dele i Tjernobyls omgivelser .
Endnu findes de ndvendige teknikker dog ikke for dette , hverken for nedmonteringen af den havarerede reaktor eller for den sikre slutdeponering af det radioaktive materiale .
<P>
Radioaktiviteten er der stadig .
Jeg kan huske , da Tjernobyl blev delagt i forret 1986 , og man i Sverige p Statens Krnkraftinspektion sagde , at der ikke ville vre nogen problemer med strlingen efter et halvt r .
Intet kunne vre mere forkert !
For et par uger siden kom der en ny rapport , som viser , at strlingen i vildtet tvrtimod er steget i visse regioner i Sverige .
Problemet er alts enormt stort og kan absolut ikke viftes vk p nogen mde .
<P>
Med hensyn til finansieringsbestemmelserne samt hndteringen af de finansielle midler har EU-administrationen endnu en gang vist sig at vre en mester i bureaukrati og undvendige udgifter .
Grunden til , at der m oprettes en srlig post for information til offentligheden er ogs uklar .
Med undtagelse af en omhyggelig kontrol af anvendelsen af midlerne br udbetalingen af pengene ske p en s ubureaukratisk mde som muligt , s store dele af fonden ikke gr tabt til administration , men i stedet gr til det , de var afsat til .
<P>
En hurtig forbedring af de uacceptable sikkerhedsrisici i Tjernobyl m have allerhjeste prioritering , og den procentuelle andel af de ndvendige bureaukratiske udgifter til at opn dette ml br begrnses til et absolut minimum .
<P>
Kommissionen ppeger , at Fllesskabets bidrag til fonden for indkapsling af reaktoren sikrer , at gennemfrelsen af aktiviteterne for indkapslingsplanen i forbindelse med aftalen mellem G7-landene og Ukraine om nedlgning af Tjernobyl sker fr r 2000 .
Ud over at den delagte reaktors sikkerhed umiddelbart forbedres , er det af allerstrste betydning , at hele atomkraftvrket i Tjernobyl lukkes .
<P>
EU ' s bidrag til finansieringen af en ny sarkofag br desuden vre uafhngig af frdiggrelsen af de to ukrainske atomkraftvrker , som er under konstruktion .
Man br tydeligt gre det klart for Ukraine , at man m regne med mrkbare nedskringer i sttten , hvis lftet om lukningen af Tjernobyl ikke holdes .
Derfor br man allerede i perioden fr den endelige lukning insistere p bevis for , at man har ivrksat tekniske og organisatoriske aktiviteter for en lukning .
<P>
Atomkraften er ikke sikker , hverken i EU-landene eller uden for EU , f.eks. i Tjernobyl .
Atomkraften hrer ikke til fremtiden .
Vi m have ny teknik og ikke vre negative over for en teknologisk udvikling , som vi alle har nytte af , og som EU s fint erklrer det i den nye Amsterdam-traktat om mlet for det kologisk holdbare samfund .
Der indgr atomkraften ikke !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg finder , at vores kollega Gordon Adams betnkning er af hj teknisk kvalitet , og jeg stemmer for de heri fastsatte bestemmelser .
Jeg konstaterer , at vi i virkeligheden ikke har noget valg , og at vi med hensyn til Tjernobyl af tvingende sikkerhedsgrunde er ndt til med en vis prioritet at yde bistand fra Den Europiske Union .
<P>
Det er dog ikke forbudt at stte sprgsmlstegn ved den konomiske og politiske fornuft i den situation , vi er blevet tvunget ud i , og se , hvilke alternativer vi har .
Det er sandt , at den ukrainske regering pstr , at for at lukke Tjernobyl vil det blive ndvendigt at bygge nye kraftvrker s hurtigt som muligt .
Vi befinder os alts i en situation , hvor den hjlp , den ukrainske regering kunne anmode om , tydeligvis ville vre af betydelig konomisk og finansiel strrelse .
Det er beklageligt , at man p intet tidspunkt overvejer muligheden for et atomkraft-frit alternativ .
<P>
Og dog er denne lsning til stede .
Den er meget billigere og i alle henseender mere fornuftig , men den forudstter et strre samarbejde mellem Ukraine og den Russiske Fderation , eftersom det fortrinsvis er den Russiske Fderation , som med meget kort varsel vil kunne forsyne Ukraine med den gas og olie , landet vil f brug for til at drive de varmekraftvrker , der kan erstatte Tjernobyl .
Jeg beklager , at Den Europiske Union , som i vrigt altid forsger at fremme samarbejdet mellem de forskellige europiske stater , ikke gr det samme , nr det drejer sig om Ukraine og Rusland , samtidig med at den ukrainske suvernitet naturligvis skal respekteres fuldt ud .
<P>
Jeg konstaterer desuden , at visse stormagter p det diplomatiske plan spiller et tvivlsomt spil , der bestr i at forvrre striden mellem Ukraine og Rusland .
Jeg mener ikke , at det kan vre i nogens interesse , hverken p geostrategisk eller konomisk plan , og man m absolut opgive denne irrationelle politik for tvrtimod at fremme et samarbejde mellem Ukraine og Rusland , som vil gre det muligt blandt andet at lse energiproblemet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Adam for en enestende betnkning .
<P>
Vi var i 1986 vidne til begyndelsen p en frygtelig tragedie med eksplosionen af reaktor 4 .
De mennesker , der arbejder p stedet og bor i de omkringliggende omrder , har betalt en meget hj pris for en defekt model , meget drlig vedligeholdelse og et yderst risikofyldt arbejdsmilj .
Den dag i dag betaler de stadig en hj pris .
Mange har mistet deres brn , deres helbred , deres hjem og levebrd .
Denne erfaring har vist , at miljskaden fra en sdan katastrofe hverken kender eller respekterer grnser .
Derfor er Tjernobyls problemer ogs vores problemer .
<P>
Jeg nsker at sttte hr . Adams betnkning om Tjernobyl-reaktorfonden , og jeg er enig med ham i , at aftalememorandummet mellem G7-landene , Kommissionen og den ukrainske regering br gennemfres hurtigst muligt .
<P>
Det primre forml med indkapslingsplanen skal vre en fuldstndig nedlukning af anlgget s hurtigt som muligt .
Det er desvrre tydeligt , at kernekraft fortsat vil vre Ukraines elektricitetsplan i fremtiden , hvorfor hje ingenir- og sikkerhedsstandarder skal vre altoverskyggende p samtlige kernekraftanlg , hvis man skal undg en gentagelse af katastrofen i 1986 .
Selvom alle disse omfattende reparationsarbejder og konstruktionen af en effektiv og sikker indkapsling af reaktor 4 kan frdiggres hurtigt , vil der desvrre ikke vre nogen garantier , og efter min mening ikke noget sprgsml om , at hele projektet stadig vil vre miljmssigt usikkert , fordi den teknologi , der p den ene side skal gre den nedlagte reaktor 4 sikker , og p den anden side eliminere det radioaktive affald , endnu ikke eksisterer .
Vi har brug for fortsat forskning inden for mere sikre anlgsmodeller og en mere omfattende lsning p disse meget store problemer .
I modsat fald vil menneskeheden fortsat leve med en uacceptabel risiko .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kommissr , jeg mener , at der her foreligger en srdeles god betnkning af hr . Adam , som ogs viser , at politikken skal holde fingeren p pulsen , og at det ogs vil lykkes gennem denne procedure .
Hr . Adam stter fingeren p et par mme punkter .
F. eks har Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling muligvis ikke tilstrkkelig erfaring .
Det er fortsat uklart , hvordan kontrollen vil blive etableret .
Han nvner med rette , at mange penge gr til de vestlige virksomheder .
Der str meget komplekse interesser p spil , og det er derfor af stor betydning , at vi holder fingeren p pulsen , og den procedure , sdan som den nu er valgt af Budgetudvalget , er et meget smart trk .
Ikke desto mindre er jeg bekymret , bl.a. med hensyn til ansvaret .
Er ndringsforslag 3 en tilstrkkelig garanti herfor ?
Atomenergi er allerede en aktivitet , der er meget vanskelig at forsikre , og jeg antager derfor , at hvis det igen gr galt , er det ikke forsikret , og at de vestlige lande s igen er ansvarlige p grund af de store interesser , der str p spil .
Derfor er sikkerhedskontrol og tilsyn s umdeligt vigtigt .
<P>
Hr. formand , mine sidste minutter vil jeg bruge p det politiske emne om Ukraines afhngighed .
Jeg har ogs vret derovre , og p den ene side siger Ukraine : Vi vil ikke vre afhngige af Rusland .
Det er et rimeligt argument .
Men p den anden side er det min opfattelse , at Ukraine ikke i tilstrkkelig grad giver sig i kast med en rkke problemer , f.eks. besparelser .
Der er stadigvk gode muligheder for at spare store mngder energi .
Der findes intet land i verden , hvor man f.eks. gennem en metode som kraftvarmesammenkobling stadigvk kan opn s meget .
I alle de forhandlinger har vi ikke i tilstrkkelig grad vret i stand til at opn dette .
Jeg mener sledes , at srligt EU m g ind for en ny energipolitik i Ukraine .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg takker hr . Adam for en velforberedt betnkning .
Et godt eksempel p en fare , som overskrider Unionens grnser og truer Unionens medborgere , og som vi ikke kan sikre os imod med gevrlb , er truslen fra et atomuheld .
Efter min mening skal Europa-Parlamentet hurtigst muligt sikre ivrksttelsen af hensigtserklringen .
Det er ogs den bedste mde at formindske vores medborgeres risiko for at blive udsat for strling fra et atomuheld .
<P>
Afviklingen af kernekraftvrket i Tjernobyl hrer tt sammen med fornyelsen af hele energisektoren i Ukraine .
Fordi de politiske krfter i Ukraine benbart ikke samstemmende sttter afviklingen af kernekraftvrket i Tjernobyl , er der grund til at acceptere ordfrerens synspunkt om Kommissionens ansvar .
Kommissionen skal i forbindelse med udbetalingen af Unionens finansieringsandel srge for , at den regelmssigt efter en aftalt tidsplan fr beviser p forberedelser til afviklingen af Tjernobyls kernekraftvrk fra Ukraines regering .
Jeg siger ogs ja til hr . Adams synspunkt om , at Kommissionen frst bevilger midler til anvendelsen i fonden , nr aftalens andre donorer har betalt deres andele .
<P>
Det er fornuftigt , at Unionens finansieringsandel dkker hele den periode , hvor ivrksttelsen af indkapslingen af reaktoren finder sted .
Sdan kan det sikres , at Unionen ikke gentagne gange anmodes om supplerende finansiering til dette vigtige projekt , men at alt med det samme sker ordentligt efter den aftalte finansieringsramme .
<P>
Parlamentsmedlem Seppnens efterflgende hykleri om , hvilke midler der er anvendt og i forvejen om , at det er tilstrkkeligt , er forgves .
Efter r 2005 kan finansieringssituationen helt sikkert revurderes , og med hensyntagen til den truende sikkerhedsrisiko for vores medborgere skal vi efter min mening tage del i ansvaret .
Betnkningen er god , og jeg bakker den op .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , der er sikkert mange , der som jeg husker den 26. april 1986 .
Selv befandt jeg mig ude p en  i den svenske skrgrd , i Sandhamn .
Vi hrte en besked p radioen om , at der var lkket radioaktivitet ud fra et nrtliggende svensk atomkraftvrk i Forsmark .
Jeg husker det tydeligt .
Det tog tre dage , fr beskeden blev ndret , og det viste sig at vre en russisk reaktor flere tusind kilometer fra den skrgrds , som jeg og mine kammerater sad p .
Isr os i Mellemog Nordsverige blev ramt meget hrdt : Svampe , vildt , br og dyr blev radioaktivt smittet .
Det havde til flge , at mange mennesker i de ramte omrder , som er afhngige af naturens produkter , mtte indse , at atomkraften var en usikker og i hjeste grad farlig energikilde .
<P>
Sverige har besluttet , at atomkraften skal afvikles .
Den beslutning blev faktisk taget fr 1986 .
Der m gres alt for , at forslagene i denne betnkning gennemfres .
Indkapslingen , finansieringen , informationen , uddannelsen , miljsikkerheden m.m. skal gennemfres .
Selvflgelig skal vi stille med ressourcer sammen med Ukraine og G7-landene .
Rdgivning , knowhow og penge skal bevilges til Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling .
<P>
Det er srlig vigtigt , at hele denne proces prges af benhed , information og nrkontakt til ansatte og offentligheden , og at der ikke gr penge videre til drift og udbygning af ny atomkraft .
Miljsikkerhed , kontrol og opflgning skal have maksimal effektivitet i hele projektperioden 1998-2005 .
Jeg vil gerne sprge kommissren : Hvordan har man tnkt sig at varetage rapporteringen af denne udmrkede betnkning ?
<SPEAKER ID=65 NAME="Gradin">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne lyknske det rede parlamentsmedlem Adam med en meget godt gennemarbejdet betnkning .
Den sttter Kommissionens forslag om fllesskabssttte til Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling til fordel for Fonden for indkapsling af Tjernobylreaktoren .
<P>
Med oprettelsen af denne fond har det internationale samfund taget sit ansvar for at hjlpe Ukraine med at lgge Tjernobylkatastrofen i 1986 bag sig og gre atomkraftanlgget miljsikkert .
Den Europiske Union er med Kommissionens TACIS-program get i spidsen for denne indsats .
TACIS-programmerne vil altid blive fulgt op og genrapporteret .
<P>
Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling har ogs spillet en vigtig rolle ved at ptage sig den svre opgave at forvalte projektet p fondbidragydernes vegne , og det er lykkedes den at stte projektet hurtigt i gang .
Det er mit hb , at Ukraine efter parlamentsvalget i sndags vil betragte Unionens bidrag som et tegn p vores venskabelige relationer og vores solidaritet .
<P>
Kommissionen kan acceptere de fleste af de foreslede ndringsforslag . Et vigtigt sprgsml str dog tilbage , nemlig om hvornr Unionen skal betale sit bidrag til Tjernobyl-fonden .
Kommissionen foreslr her , at Unionens bidrag betales i lbet af de frste projektr .
Den primre rsag til dette er , at de store omkostninger kommer netop i projektets indledende fase .
<P>
Tjernobyl-fondens virksomhed har fet en hurtig start , hvilket ogs tyder p , at gennemfrelsen af projektet vil g hurtigt .
Flere udbudsprocedurer for de skaldte tidlige udbudsprojekter samt projektforvaltningen er allerede bekendtgjort , og dermed vil der kunne underskrives kontrakter om kort tid .
Af endnu strre betydning er det , at de ukrainske myndigheder planlgger at lukke atomkraftanlgget definitivt i Tjernobyl i r 2000 .
Det er et udtalt politisk krav , at der sker betydelige fremskridt inden da .
<P>
I parlamentsbetnkningen foresls det , at betalingerne skal udvides til at omfatte perioden 1998-2005 .
Baggrunden for dette skulle i henhold til Parlamentet vre , at hvis Fllesskabet betaler sit bidrag p et tidligt tidspunkt , s ville andre bidragydere trkke deres lfter tilbage .
Jeg tror , jeg kan dmpe Parlamentets uro . Af de ca .
USD 400 millioner , der er lovet til Tjernobylfonden , er der allerede givet faste tilsagn om et belb p USD 178 millioner for 1997-1998 .
De Forenede Stater er den nststrste bidragyder efter Den Europiske Union . Deres faste tilsagn for perioden 1997-1998 belber sig til USD 54 millioner .
De kontante midler , der allerede str p fondens konto , belber sig til nsten ECU 50 millioner . Deri indgr endnu ikke bidrag fra Den Europiske Union .
P baggrund af dette str Kommissionen fast ved , at det er bde ndvendigt og formlstjenligt , at Unionens bidrag betales p et tidligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Jeg vil fjerne ordet primrt , der str i frste stning , s teksten i stedet lyder :  Ved hjlp af fllesskabsmidler skal flgende tekniske ml ogs opns , nr en ny indkapsling bygges  .
Ordet primrt skal sledes fjernes , hvilket jeg tror , hr . Adam kan acceptere .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , er der indsigelser til dette mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=69 NAME="Adam">
Hr. formand , jeg skal gerne godkende ndringsforslaget med slettelsen af det pgldende ord .
Det vigtigste er , at vi godkender planen som helhed betragtet , og vi kan derfor ikke prioritere srlige dele af den .
Hvis ordet  navnlig  udgr , vil det vre meget passende .
Jeg godkender derfor ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi har nu hrt ordfrerens mening .
Eftersom der ingen indsigelser er imod at indfre dette mundtlige ndringsforslag , sttes det til afstemning .
<P>
( Det mundtlige forslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 NAME="Flemming, Habsburg-Lothringen, Pirker, Rack, Rbig, Schierhuber, Stenzel">
Som strigske parlamentsmedlemmer fra PPE-gruppen lgger vi i forbindelse med " Shelter Implementation Plan  og aftalen mellem G7landene og Ukraine om nedlukning af Tjernobyl indtil r 2000 vgt p , at vi har valgt at stemme sdan , at det svarer til vores konsekvente anti-atompolitik i Europa-Parlamentet .
<P>
P baggrund af den nukleare situation bakker vi afgjort op om alle foranstaltninger , der garanterer en strre sikkerhed p det nukleare omrde .
I den forbindelse m enhver afhngighed mellem nedlukningen af gamle og meget farlige kernereaktorer og en mulig frdiggrelse af nye atomkraftvrker dog bestemt afvises .
<P>
Ved at flge det anerkender ogs vi ndvendigheden af en kohrent fremgangsmde fra Europa-Parlamentets side i forbindelse med udfrelsen af aftalen og lsningen af Tjernobyl-problemet uden dog dermed at g ind for en gennemfrelse af andre nukleare byggeprojekter specielt i denne region .
<CHAPTER ID=5>
Aftale EF-USA om konkurrencelovgivning
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0104 / 98 ) af Malerba for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af aftalen mellem De Europiske Fllesskaber og regeringen for Amerikas Forenede Stater om anvendelsen af principperne om  positive comity  i hndhvelse af deres konkurrencelovgivning ( KOM ( 97 ) 0233 - C4-0559 / 97-97 / 0178 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Malerba">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i det globale informationssamfund er der stadig flere virksomheder af multinational karakter , og dermed flere virksomhedsfusioner .
Misbrug af dominerende markedsstilling og konkurrencebegrnsende foranstaltninger er mere hyppige og har virkninger p tvrs af grnserne .
<P>
Konkurrencemyndighederne har en rkke instrumenter til disposition , der kan modvirke konkurrencebegrnsende foranstaltninger af international art - det vigtigste forum her er Verdenshandelsorganisationen - men en af de mest anvendte metoder er ekstraterritorial lovgivning p konkurrenceomrdet .
Det vil sige , at der anvendes sanktioner ogs i de tilflde , hvor virksomheders adfrd p et tredjelands marked pvirker disse landes markeder negativt .
<P>
Kommissionen og USA ' s regering indgik i 1991 en bilateral aftale om anvendelse af konkurrencereglerne mellem de to parter .
Denne aftale er vedtaget af Parlamentet , og jeg var ordfrer i forbindelse hermed for et par r siden .
1991-aftalen indfrte i dens artikel 5 for frste gang i forbindelserne mellem EU og USA begrebet comitas gentium , eller positive comity .
Dette lidt specielle begreb krver mske en nrmere forklaring .
Det medfrer , at , nr en part skades af konkurrencebegrnsende foranstaltninger , som en anden part har ivrksat p sit territorium , kan den frste part anmode den anden part om at gennemfre hndhvelse af sine , den anden parts , naturligvis - konkurrenceregler .
<P>
Den nrvrende aftale , som Parlamentet nu skal tage stilling til , udgr et yderligere fremskridt i forhold til 1991-aftalen , idet den ikke alene indeholder retningslinjer for behandlingen af positive comity , men ogs fordi den indebrer , at en part , der fler sig skadet af konkurrencebegrnsende foranstaltninger p en anden parts territorium , normalt vil kunne udstte konkurrencehndhvelsesreglerne p sit eget territorium og dermed afholde sig fra at ivrkstte ekstraterritoriale foranstaltninger .
<P>
Det centrale punkt er den ekstraterritoriale anvendelse af konkurrencereglerne .
Med jvne mellemrum forsger USA eller EU at anvende deres konkurrenceregler p handlinger , der finder sted i andre stater ; navnlig USA pberber sig ret til at anvende sine konkurrenceregler , hvis dets eksport er skadet , og ikke kun , hvis der er tale om skadede forbrugerinteresser .
Formlet med nrvrende aftale er derfor at anvende internationalt samarbejde i stedet for ekstraterritoriale konkurrenceregler i forbindelse med stridigheder p konkurrenceomrdet .
Derfor gr aftalen efter min mening , ogs selvom den kun er bilateral , i den rigtige retning , og jeg anbefaler , at den vedtages .
<P>
EU ' s erhvervsliv har imidlertid fremsat bekymring for sprgsmlet om fortrolighedsbestemmelserne i forbindelse med informationsudvekslinger mellem konkurrencemyndighederne .
Dette skyldes isr , at Europa-Kommissionen rder over langt flere oplysninger , end dens amerikanske modpart gr .
<P>
P dette sted vil jeg blot henstille til Kommissionen , at den tager hensyn hertil i forbindelse med en kommende andengenerationsaftale , der allerede er under udarbejdelse , samt tager hensyn til muligheden for at tillade udveksling af fortrolige oplysninger , ogs uden at de involverede parter giver tilladelse hertil .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er ikke frste gang , at plenarforsamlingen forhandler om sprgsml , der vedrrer de nye forbindelser mellem EU og USA , og der gives ved disse lejligheder altid udtryk for store forbehold fra alle sider i Parlamentet , da der stadig er et klima med en stor mistnksomhed mellem de to partnere p hver sin side af Atlanterhavet .
<P>
Imidlertid vil jeg ikke undg at omtale de kraftige anstrengelser , som Kommissionens nstformand , sir Leon Brittan , har ydet for at fremme planerne om et nyt sektorielt marked , og det p trods af de store vanskeligheder bde p det tekniske og isr p det politiske plan , sledes som det fremgik af det seneste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>


Det er kendt , at Frankrig har fremsat alvorlige indvendinger , der naturligvis ikke kan ignoreres , og at andre medlemsstater , der ganske vist ikke er uenige om princippet , har fremsat forbehold i form af betingelser og forudstninger for at fremme et flles marked mellem EU og USA , gennem f.eks. at vrne om WTO ' s regler eller lse de problemer , der skyldes de bermte ekstraterritoriale Helms-Burton- og d & # x02BC ; Amato-Kennedy-love , og naturligvis altid under den forudstning , at sektorerne i landbrugskonomien og de audiovisuelle midler forbliver uden for planernes rkkevidde .
<P>
I forbindelse med samarbejdet om hndhvelsen af konkurrencereglerne , som foresls i betnkningen af hr . Malerba , er Rdets og Kommissionens forslag utvivlsomt positive , og ingen kan gre indsigelse imod , at der skabes flles rammer for dette omrde .
Der er imidlertid tale om alvorlige mangler i aftalen med hensyn til det forhold , at bestemmelserne ikke er forpligtende og ikke hviler p et strkt juridisk grundlag , men blot er en politisk forpligtelse om samarbejde , der endog undtager virksomhedsfusioner .
<P>
Det er derfor naturligt at udtrykke forbehold og bekymringer fra de europiske virksomheders side , isr med hensyn til udvekslingen af konomiske oplysninger og bestemmelserne om fortrolighed .
Det europiske erhvervsliv er bekymret for en sandsynlig underminering af deres interesser , hvis USA fr fri adgang til alle de fortrolige oplysninger , og det er naturligt , at der er frygt og mistnksomhed , eftersom vores partnere p den anden side af Atlanterhavet er kendt for tidligere ikke at have respekteret internationale aftaler , ligesom det er karakteristisk , at USA har fastholdt sine ekstraterritoriale love , selvom der er sket en lempelse for nylig i forbindelse med foranstaltningerne over for Cuba .
Det er et faktum , at USA krver , at de andre overholder konkurrencereglerne og den frie markedsadgang , men at landet selv forbeholder sig retten til enhver tid at tilsidestte disse principper .
<P>
Der er endvidere et andet alvorligt sprgsml , for vi har besluttet , at der i alle aftaler , der indgs mellem EU og tredjelande , skal vre en klausul om respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med de europiske modeller , og det er min fornemmelse , at dette overses systematisk , nr der er tale om vores strke partner p den anden side af Atlanterhavet .
Jeg tnker her isr p ddsstraffen , der fortsat er i kraft i et stort antal stater , som med jvne mellemrum chokerer den internationale offentlige mening med eksekveringer af disse ddsdomme .
Personligt chokerer de offentlige henrettelser i De Forenede Arabiske Emirater og USA mig i lige hj grad .
<P>

Et andet lige s alvorligt problem vedrrer USA ' s formindskelse af sin hjlp til lande i den tredje verden , der har frt til , at brneddeligheden er net op p 12 millioner ddsfald om ret i en situation , hvor EU giver 0 , 4 % af sit BNP til udviklingshjlp , og USA kun giver 0 , 1 % , hvilket er mindre end Japan , der yder 0 , 28 % .
Det er ligeledes kendt , at USA er en drlig betaler i forhold til FN .
<P>
Er det dette sprgsml , der forhindrer , at man nr frem til en flles opfattelse og en flles dagsorden for sprgsml om demokrati , internationalt samarbejde og et bredygtigt og retfrdigt verdensbillede , sdan som vi forestiller os det her i Europa-Parlamentet og i Den Europiske Union ?
P trods af alt dette vil vi imidlertid stemme for aftalen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , til at begynde med vil jeg gerne sige hjertelig tak til ordfreren for hans glimrende betnkning .
Den aftale , der foreligger her , reprsenterer et fornyet forsg fra de to strste markeder i verden , fra de to vigtigste handelspartnere , p at opn enighed , hvor der hidtil konstant har vret problemer .
<P>
P vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg gerne sige , at vi godkender denne aftale .
En egenrdig amerikansk adfrd srger dog igen og igen for den folkeretligt tvivlsomme anvendelse af amerikanske retsforskrifter . Helms-Burton og d ' Amato er blot to eksempler herp .
Ogs inden for den internationale konkurrencelovgivning tror man , at man i Texas eller andre steder kan anvende sine egne regler og ikke skal tage hensyn til international ret .
Alt det br dog ikke forhindre os i skridt for skridt at gre et forsg p at overbevise amerikanerne som helhed om aftalen , som de s ogs overholder .
<P>
I vrigt forstr jeg ikke helt , hvad ddsstraf eller utilstrkkelig udviklingssttte har med det at gre .
Hvis De ser p de europiske budgetposter i nationale parlamenter , vil De konstatere , at udviklingssttten ogs reduceres stykke for stykke under socialistisk ansvar .
Vi br ikke sammenligne bler og prer med hinanden .
<P>
Egenrdig amerikansk adfrd er den ene ting , vi m se p .
Vi m dog ogs se p , at amerikanerne p mange omrder har opnet meget sammen med os .
For uden amerikansk-europisk sammenhold ville der aldrig have vret en udvidelse af GATT-WTO .
Det skal man ogs se positivt p og ikke altid kun sl amerikanerne oven i hovedet med en trhammer .
<P>
Vores forestilling om konkurrencelovgivningen skal alts ogs sttes igennem internationalt .
Hvis amerikanerne og europerne bliver enige , har vi taget et vsentligt skridt .
Derfor er udvidelsen i form af en klar rammeaftale ndvendig , og det vil blive forsgt her .
Selve aftalen er blot en politisk forpligtelseserklring .
Som resultat vil de aftalte handelsregler dog medfre , at der i tilflde af strid gres anstrengelser for at n frem til et rationelt resultat , og det skal hilses meget velkomment .
Derfor krver det heller ikke nogen srlig , fremragende prstation at godkende denne aftale .
<P>
Med aftalen trnger vi heldigvis frem p et omrde , der med den tiltagende globalisering har afgrende betydning for opretholdelsen af et frit verdensmarked .
Det internationale samarbejde p konkurrenceomrdet vil vre en af hovedopgaverne for udenrigskonomien i begyndelsen af det 21. rhundrede .
<P>
Globaliseringen frer , det ved vi alle , til verdensomspndende konkurrence .
Europa er en del af denne verdensomspndende konkurrence .
Vi vil efter indfrelsen af euroen spille en endnu mere betydningsfuld rolle i den internationale konkurrence .
Desto strre m vores anstrengelser vre for at opn enighed .
Indgelsen af den foreliggende aftale er et skridt - om end et lille - p vejen til omfattende liberalisering af alle omrder af den transatlantiske handel .
Af mine bemrkninger fremgr det , hvorfor Det Europiske Folkepartis Gruppe gr ind for det , og ogs jeg beder plenarforsamlingen om samlet at godkende denne aftale .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , konkurrence og konkurrencefrihed tolkes ofte som upolitiske anliggender , som den globale kapitalisme har brug for for at eksistere .
USA forsger ofte at udstrkke sine love til andre landes omrder .
Eksempler herp er Helms-Burtons og Damatos love . P den mde har USA fastsat politiske love .
De strider mod konkurrencefrihed .
P den mde er markeder og konkurrence ikke mere upolitiske anliggender , og den absolutte konkurrencefrihed findes ikke .
<P>
Vi , europiske politikere , skal trffe politiske beslutninger og vedtage love , det er politikerens opgave .
Forbrugerens frihed er , at denne ikke skal kbe amerikansk hormonkd eller genmanipuleret soja .
Konkurrencefriheden hos producenterne i USA er i den slags sager i modstrid med de europiske forbrugeres sundhed .
<P>
Konkurrencefrihed , som er baseret p profitjagt uden socialt eller kologisk ansvar , efterlyses af amerikanerne og de multinationale selskaber .
Konkurrencen kan gre n syg eller sl n ihjel , og derfor skal politikerne svare for flles anliggender og beskytte mennesker og naturen .
<P>
Med dette vil jeg sige , at upolitisk konkurrence findes ikke .
Spillereglerne kan klargres ved hjlp af den aktuelle aftale , og det er klogt at acceptere den .
Vi er dog allerede ved at tage det nste skridt . Det er MAI-aftalen .
P den mde er politikerne efterhnden ved at underkaste sig markedernes diktatur . Det er betydningen af den absolutte konkurrencefrihed , markedernes diktatur .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Seppnen .
<P>
Mine damer og herrer , for ikke at aflede opmrksomheden fra de vigtige ting , vi drftede fredag formiddag , beder jeg venligst parlamentsmedlemmerne om at slukke for deres telefoner under forhandlingen .
Det er ikke fordi , det er forbudt , men det er et forstyrrende element , som vi godt kan undvre .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr . Malerbas betnkning vedkender sig ajourfringen af en aftale , der er forhandlet af Kommissionen inden for en srlig flsom sektor i vores relationer til USA : de eksterritoriale konsekvenser af de forskellige konkurrencelovgivninger .
Men denne aftale lser ikke det principielle i hele problemet , der er opstet p grund af den eksterritorriale karakter af de seneste amerikanske lovgivningsmssige bestemmelser p lokal- eller forbundsplan .
<P>
Det vigtigste sprgsml , der i dag trnger sig p , er alts , hvorvidt Kommissionen vil ophve udsttelsen af WTO-panelet i henhold til Helms-Burton-loven , som den anmodede om for snart et r siden ud fra en forhbning , der aldrig er blevet opfyldt , om et ndringsforslag af afsnit 4 fra Kongressen .
Der er ikke lngere noget forml med denne udsttelse i dag , og hvis den ikke ophves inden fristen i midten af maj , er det hele den proces , Kommissionen har frt , slet fejl til skade for europiske interesser .
<P>
En overtrdelse af den internationale lovgivning br under alle omstndigheder ikke kunne forhandles , som formanden for REXudvalget , fru Castellina , netop fremfrte .
Kommissionens alt for slappe holdning giver anledning til at tvivle om dens evne til at forhandle om oprettelsen af en tvratlantisk frihandelszone .
En sdan forhandling ville under alle omstndigheder vre ulige , eftersom mange af de omrder , projektet omfatter , hrer under Fllesskabets kompetence p vores side af Atlanterhavet og under de enkelte forbundsstaters i USA .
<P>
Og hvordan fr man Washington til at udvise en strre smidighed med hensyn til sundhedsmssige barrierer , s lnge de normsttende og kontrollerende organer er uafhngige af den politiske magt ?
<P>
USA har altid og p forskellig vis forsgt at opn en form for ret til indsigt i Den Europiske Unions interne drift .
Nr de i dag tilslutter sig hr . Brittans personlige initiativ , er det fordi , de her ser en mulighed for , samtidig med euroen og udvidelsen , at blande sig i den europiske beslutningproces .
<P>
Men vi skal ikke her bebrejde amerikanerne , at de vgent og intelligent forsvarer egne interesser .
Nej , det forblffende er den svage modstand , en splittet Kommission udviser over for deres udspil , en Kommission , som fr os til at stte sprgsmlstegn ved det kollegiale styre og et forskrmt Rd , der lader sig trkke rundt af Sir Leons personlige projekt .
Er dette en Europisk Union , hr. formand , der forsvarer europernes interesser ?
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , betnkningen af hr . Malerba er helt bestemt en god betnkning .
Den er godt skrevet . Men jeg m alligevel tage nogle forbehold ved hele orienteringen og ogs ved nogle indlg i denne diskussion .
Jeg vrdstter meget det , hr . Leon Brittan har gjort , fordi jeg ved , at han anstrengte sig for p en eller anden mde at opn , at vi kunne skabe et nogenlunde udholdeligt fllesskab med USA p dette srlige omrde .
Det er alts et meget vrdifuldt forsg .
Alligevel m jeg sige , at utroligt meget viser , at dette forsg ikke kan vre srlig vellykket , og det skyldes flgende : Amerikanerne er bestemt vores venner .
Vi skylder dem stor tak .
Men p den anden side kan det ikke for evigt fortstte sledes , at en magt stter sig igennem p det konomiske omrde , en magt , som endda bilder sig ind at vre p den anden side af international praksis og internationale love , og som intervenerer dr , hvor den ikke har noget at gre .
<P>
Jeg vil specielt gerne gre opmrksom p det , som igen og igen gennemfres ved hjlp af den ekstraterritoriale lovgivning .
Det er jo ligefrem genialt , som de amerikanske konomiske interesser konstant forstr at finde smuthuller - prcis det , som japanerne bebrejdes - for i praksis ikke at skulle overholde det , som de har forpligtet sig til skriftligt .
Det er dog isr tilfldet i sprgsmlet om den internationale lovgivning .
Jeg vil f.eks. gerne gre opmrksom p en kendsgerning , der uden tvivl rammer vores handel : Det drejer sig om de nye amerikanske foranstaltninger , som medfrer , at man i fjernsynet ikke lngere kan vise sportsbegivenheder , der finder sted i Europa , fordi der dr reklameres for alkoholiske drikkevarer som vin og andre drikkevarer med alkohol .
Det rammer vores interesser meget kraftigt .
Det kobler os allerede ud af konkurrencen p forhnd .
Jeg mener , at vi br vre klar over n ting i den forbindelse - og dermed vil jeg gerne tilslutte mig hr .
Souchet , selvom jeg ikke deler hans mening p alle punkter - nemlig at amerikanerne desvrre har en strk regering , der ved , hvad den vil , og som har fastlagt en politisk linje , og vi har stadig ikke noget virkelig beslutningstagende organ , der styrer udenrigspolitikken hos os .
Hvis vi havde det , ville vi vre vsentligt bedre stillet !
<SPEAKER ID=80 NAME="Gradin">
Hr. formand , mange virksomheder har i dag aktiviteter over hele verden .
Flere indgr ogs strategiske alliancer for ved hjlp af en international partner at befste deres stilling p udenlandske markeder .
De konomiske konsekvenser af koncentrationer , konkurrencebegrnsende adfrd eller misbrug af en dominerende stilling rammer dog ofte ogs andre lande end de lande , hvor de berrte virksomheder har deres hjemsted .
<P>
En mde , hvorp konkurrencemyndigheder kan gre noget ved konkurrencebegrnsende adfrd p internationalt plan , er da at gribe til ekstraterritoriel jurisdiktion .
Dette indebrer , at det land , som rammes negativt af konkurrencebegrnsende adfrd , som finder sted i et andet land , forsger at tillempe sine egne konkurrenceregler for at rette op p problemerne .
Mange lovgivninger gr det , sledes ogs Det Europiske Fllesskab .
USA tillemper ekstraterritoriel jurisdiktion i betydeligt omfang . Dette har , som vi ved , skabt politiske spndinger mellem Unionen og De Forenede Stater .
Tillempning af ekstraterritoriel jurisdiktion frer ogs til flere praktiske problemer .
Der mangler nemlig jurisdiktion over personer uden for ens eget land ; det er ogs svrt at fremskaffe bevismateriale fra udlandet .
<P>
I 1991 blev der indget en aftale mellem EF og USA om tillempningen af deres konkurrencelovgivning .
I stedet blev princippet om positive comity , det vil sige positiv hflighed , indfrt .
Tillempningen af dette princip gr det muligt for et land at angribe konkurrencebegrnsende adfrd , der sker i et andet land , uden at behve at gribe til ekstraterritoriel jurisdiktion .
I stedet kan som bekendt det land , der pvirkes negativt , anmode om , at det land , hvor den konkurrencebegrnsende adfrd finder sted , foretager indgreb .
Trods indfrelsen af dette princip i aftalen af 1991 , fortstter USA med at tillempe ekstraterritoriel jurisdiktion i stort omfang .
For at uddybe samarbejdet krves der en bedre og mere effektiv tillempning af princippet om positive comity .
<P>
I 1996 indledte Kommissionen forhandlinger med De Forenede Stater .
Forslaget til ny aftale indeholder frst og fremmest retningslinjer for , hvordan man skal behandle en anmodning om anvendelse af princippet om positive comity .
Desuden angiver aftalen visse betingelser , hvorunder parterne skal udstte eller afbryde deres egne undersgelser eller indgreb .
I stedet skal det land , hvor adfrden forekommer , anmodes om at foretage indgreb .
<P>
Koncentrationer og virksomhedssammenslutninger omfattes ikke af forslaget til aftale .
Hverken USA ' s eller EU ' s koncentrationslovgivning tillader , at man udstter eller afbryder sdanne procedurer .
Fortrolige oplysninger , som indgives til Kommissionen , er strkt beskyttet i fllesskabslovgivningen .
Jeg kan alts dmpe Parlamentets uro p dette punkt . Kommissionen kan nemlig kun se bort fra kravet om fortrolighed , hvis man p forhnd har fet en tilladelse fra den pgldende virksomhed .
<P>
Konkurrencemyndigheder m samarbejde , for at konkurrencebegrnsende adfrd blandt virksomheder p verdensmarkedet skal kunne reguleres p en virkningsfuld og effektiv mde .
Forslaget til aftale udgr en politisk forpligtelse fra bde USA ' s og EU ' s side til at samarbejde i stedet for at tillempe deres respektive antitrustlovgivninger p den anden parts territorium .
P denne mde reprsenterer aftalen en betydelig udvikling af relationerne mellem EU og USA .
Dette fastslr Malerba ogs bestemt i sin gennemarbejdede betnkning .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 19 giver jeg ordet til hr . Rbig .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , under henvisning til artikel 19 i vores forretningsorden vil jeg hermed gerne meddele , at fristen for underskrivelse af den skriftlige erklring " Sign against crime  udlber i dag .
Hidtil har 154 parlamentsmedlemmer underskrevet denne skriftlige erklring i henhold til artikel 48 i forretningsordenen , og dem vil jeg gerne takke hjerteligt .
I den forbindelse vil jeg ogs gerne sige hjertelig tak til Dem , hr. formand , fordi De er parat til at sttte vores sag handlekraftigt .
Bruxelles skal blive den sikreste hovedstad i Europa .
<P>
Som De s rigtigt har bemrket , har vi isr brug for et styrket politi i Europa-kvarteret , vores egen politistation og et internationalt flersproget ndkaldsnummer som kontaktsted ved kriminelle hndelser .
I henhold til artikel 19 , stk . 4 , i forretningsordenen reprsenterer De ogs Parlamentet i udenrigsanliggender .
Derfor skal jeg anmode Dem om ogs fremover at reprsentere vores anliggender p en engageret mde .
Jeg hber , at De snart kan berette noget positivt over for plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Rbig .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Manisco .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg har stemt mod betnkningen af hr . Malerba .
De talte kun om to hverken / eller-stemmer .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Manisco .
Jeg beder Dem undskylde , at jeg ikke har kigget til venstre , og i mit tilflde , mine damer og herrer , er det endnu svrere at forst .
Derfor undskylder jeg bde over for Dem personligt og over for Deres mandat .
Jeg har kigget til hjre , mod midten , til venstre , men ikke til den yderste venstre side .
Jeg beder Dem undskylde , hr . Manisco , og noterer , at De har stemt imod .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Schulz , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , en bemrkning til vores kollega Rbigs redegrelse , hvis De tillader .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , dette er ikke et sprgsml vedrrende forretningsordenen .
Det kunne mske vre et sprgsml , der kan debatteres .
Jeg beder Dem om ikke at starte en debat , men at tillade os at samle hr . Rbigs meninger , som han er fremkommet med i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 19 , og som vil blive frt til protokols iflge reglerne .
Men hvis De inisterer , er fredagsformiddagene meget specielle , og jeg giver Dem ordet i et minut .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg ved , at De er en forstende mand .
De vil bestemt ogs kunne finde en artikel , der gr det muligt for mig at tale i halvandet minut .
Jeg sttter som enhver , der beskftiger sig med politimssigt og juridisk samarbejde i Den Europiske Union , principielt vores kollega Rbigs sag .
<P>
Klap ikke for tidligt .
Hr. formand , trk venligst bifaldet og tilrbene fra min taletid . Jeg sttter det i princippet , hr .
Rbig , for De gr Dem jo ogs til advokat for sikkerheden for vores kolleger her i Parlamentet .
Jeg vil blot give Dem noget at tnke over . Det drejer sig om noget , jeg anser for meget vigtigt i forhandlingerne med de belgiske myndigheder .
Usikkerheden i Leopold-kvarteret har bl.a. noget med os at gre .
Det har noget at gre med , at vi i manges jne , naturligvis ogs i de kriminelles , er folk , som det kan betale sig at sl ls p , hvilket medfrer - Deres bekrftelse ved hammerslag var rigtig , hr. formand - at de folk , som bor i Leopold-kvarteret , de folk , som lever dr i hverdagen , det vil sige belgierne , der i forvejen m lide under os p grund af de gerpriser , som Europa-Parlamentet har forrsaget , hvad huslejer og ejendomspriser angr , at de naturligvis ogs er ofre for kriminaliteten .
Derfor beder jeg om , at vi ikke kun nvner os selv fremover , men ogs de folk , som lever dr .
Politistationen , som skal oprettes i kvarteret , skal ogs vre til gavn for de belgiske borgere .
Jeg ville finde det p sin plads , hr . Rbig , hvis vi nvnte alle de berrte .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , lad os ikke starte nogen debat .
To meninger er kommet til udtryk .
Jeg tror , at vi nu skal indstille os p at afslutte denne session stille og roligt .
<P>
Parlamentet har net alle punkter p dagsordenen .
Protokollen for nrvrende session vil blive forelagt Parlamentet ved starten af nste session til godkendelse .
<P>
Mine damer og herrer , lad mig endnu en gang fremhve , hvor tilfredsstillende det er hver fredag at takke for samarbejdet med alle Parlamentets tjenestegrene , og tilfredsstillelsen er endnu strre , fordi vi nu str over for nogle fridage med hvile . Hvile for halsen , hvile for musklerne , og frem for alt hvile fra de spndinger , som det daglige ansvar for arbejdet i denne vigtige institution giver .
I morges , da vi skulle til at starte , gav hr . Hallam mig endnu et emne til overvejelse ved vurdering af Deres arbejde fredag formiddag .
Han huskede os p , at fredag formiddag er der ikke fjernsyn .
Det er en fejl , som jeg vil undersge nrmere , og som jeg vil forsge at afhjlpe , men , mine damer og herrer , det er under alle omstndigheder Deres fortjeneste , at De er her uden den mulige belnning at se Dem selv og Deres arbejde i fjernsynet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg erklrer Dem derfor til rvrdige medlemmer af fredagsklubben .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.35 )
