<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til det fuldstndige forhandlingsreferat .
Der er en , der har gjort mig opmrksom p det , jeg lser normalt ikke mine egne tekster , men denne har man lst op for mig .
Der er to ord i den , som jeg gerne vil have strget , fordi de ikke er en del af min tale , men var henvendt til et andet parlamentsmedlem .
Det drejer sig om ordene : Ti stille .
Der var en , der forstyrrede mig , og jeg opfordrede ham temmelig kraftigt til at tie stille .
Han forstyrrede mig faktisk ogs meget .
Det var ikke mntet p fru Lalumire , og derfor skal det ud af forhandlingsreferatet !
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. von Habsburg , i alle tilflde fremgr det ikke af protokollen , men af det fuldstndige forhandlingsreferat .
Problemet vil blive lst .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg har nogen forstelse for hr. von Habsburg .
Ikke desto mindre skal forhandlingsreferatet vre prcist , og det er helt klart en prcis del af forhandlingerne .
Jeg synes , at han havde ret i sine bemrkninger , men jeg synes ogs , at referatet br afspejle parlamentsforhandlingerne i al deres brogethed og ikke blive en eller anden steriliseret version , der fr os til at fremst mere hellige , end vi er .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til protokollen og  Session news  , hvor man refererer mit udmrkede bidrag , i hvilket jeg angreb den britiske regering , fordi den ikke tiltrder den flles valuta og dermed ofrer 100.000 job i Storbritannien .
Desvrre str der ogs , at jeg er medlem af Det Europiske Folkepartis Gruppe , og jeg er sikker p , at de ikke nsker at blive sat i forlegenhed p den baggrund .
Mske kunne vi f det rettet til , at jeg er et uafhngigt medlem af Labour , der sidder hos Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , vi besluttede i gr , at debatten om fru Schaffners betnkning skulle gennemfres , men at vi skulle vente med afstemningen .
Udsttelsen skyldes jo , at dokumentet fra Veil kun findes p fransk .
Jeg glemte i gr at ppege noget , som jeg imidlertid hber er en selvflge , nemlig at fristen for ndringsforslag ogs sttes i relation til , hvornr afstemningen skal ske , det vil sige , at det bliver muligt at komme med ndringsforslag fra grupperne , nr vi har teksten , s vi alle kan lse den .
Det er mit nske .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Lindholm , jeg tror , at Deres indsigelse er berettiget .
Jeg vil svare , at forhandlingen vil finde sted , selvom afstemningen ikke finder sted .
Som det er indlysende og flger af sund fornuft , vil fristen for indlevering af forslag blive udskudt . Sdan vil det blive .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
ndring af forretningsordenen ( ny artikel 44a )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0054 / 98 ) af Crowley for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om indfjelse af en ny artikel 44a i Europa-Parlamentets forretningsorden vedrrende andre beretninger og rapporter samt rsberetninger fra andre institutioner .
<P>
Eftersom ordfreren af tungtvejende rsager endnu ikke er til stede , vil jeg give ordet til hr . Ford .
Vi begynder derfor forhandlingen med hr . Fords indlg .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg ville blot foresl , at vi behandler Dell ' Alba-betnkningen frst , da den er meget kort og ogs drejer sig om forretningsordenen , men hvis De nsker en anden rkkeflge , s kan jeg udmrket starte . Hr .
Crowley vil mske f et par minutter til at ankomme i , hvis Dell ' Alba er til stede .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Ford , Deres forslag ville vre srdeles interessant , jeg ville nok selv have foreslet det , hvis hr .
Dell ' Alba allerede havde vret til stede . Men han er her heller ikke , og derfor beder jeg Dem om at vre s venlig at indlede forhandlingen .
Jeg kan ikke g videre til den anden betnkning , fordi hr . Dell ' Alba ikke er til stede .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , mange tak .
Jeg ville tage ordet for at lyknske hr . Crowley med hans betnkning .
Jeg vil stadig lyknske ham i hans fravr .
Det er en betnkning , der prciserer situationen vedrrende det stigende antal rsberetninger her i Parlamentet .
I begyndelsen var der nogle problemer i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , og der gik nogen tid , fr denne betnkning endelig dukkede op , men da den endelig gjorde det , var det en enstemmig afgrelse .
Vi har nu , i det mindste i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , fet en aftale om denne overflod af rsberetninger , hvilket betyder , at vi har en prcist defineret procedure , som vi fremover kan flge , s vi ikke ustandseligt skal have forhandlinger om , hvilken institutionel rute en bestemt betnkning skal flge .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter derfor betnkningen , og jeg vil nske hr . Crowley tillykke med den .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Ford , for kvaliteten af Deres indlg og for den tjeneste , som De gjorde Prsidiet ved at srge for , at vi kunne komme i gang med vores arbejde .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan">
Hr. formand , fleksibilitet er ngleordet i nutidens politiske og konomiske systemer , og jeg glder mig over Crowley-betnkningen , fordi den bidrager til denne fleksibilitet . Hr .
Ford har allerede ppeget , og jeg er sikker p , at hr . Crowley ville have gjort det samme , hvis han havde vret her , at der mangler fleksibilitet i organiseringen af et aspekt af vores arbejde ; behandlingen af betnkninger fra udvalg eller eksterne organer .
Crowley-betnkningen bringer denne fleksibilitet tilbage til Parlamentet , til Formandskonferencen og til de relevante udvalg , og derfor hilser jeg betnkningen velkommen .
<P>
I udvalget var der forslag fremme om , at denne betnkning ikke formelt ndrede holdningen , men blot omformulerede den og gjorde den mere entydig .
Hvis det er tilfldet , hilser jeg den velkommen , fordi jeg mener , at forretningsordenen ikke blot skal angive minimumsrammer og reprsentere en indskrnkende tilgang , men at den skal fremme rigtige og fornuftige resultater .
I de kommende r og mneder vil plenarforsamlingens tid vre i overkurs , og det er utvivlsomt helt rigtigt , at Crowleybetnkningen giver os lejlighed til at vre mere fleksible , fornuftige og succesrige .
<P>
Da vi har problemer med at f hr .
Crowley og hr . Dell ' Alba til stede , vil jeg komme med en generel bemrkning til arbejdet i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Med undtagelse af de tilstedevrende i dag er fremmdet fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet desvrre ikke altid det bedste , og det sjove er , at ligesom undervisning er forretningsordenen noget , som alle har en mening om , bde i grupperne og i plenarforsamlingen .
Jeg hber , at de meget interessante ting , vi diskuterer i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , fremover vil f den opmrksomhed fra alle vores kolleger , som de fortjener .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Crowley for en glimrende betnkning og kommentere , hvor typisk irsk den er , for ikke blot er ordfreren ikke til stede , men der er samtidig tale om en ikke-lsning p et ikke-eksisterende problem .
Det kunne ikke gres bedre .
Det er ret pfaldende , at ordfreren for den nste betnkning , Dell ' Alba , heller ikke er til stede .
h , han er netop kommet !
Perfekt .
Det er timing !
<P>
Fakta er , at vi tidligere kun havde en enkelt rsberetning fra Kommissionen .
Nu er der en stadig strre mngde rsberetninger fra forskellige institutioner .
Det viser sig imidlertid , at der er forskel p eksempelvis de rsberetninger , der kommer fra institutionerne i henhold til Traktaten , og de vrige rsberetninger .
Jeg ville nske , at Crowley-betnkningen havde nvnt noget om , at vi skal gre noget ved rsberetningerne , hvilket ikke er tilfldet .
Vi enten har en forhandling eller har ikke en forhandling .
Det er en ikke-lsning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg m vel som de andre talere begynde med at takke den ikke tilstedevrende ordfrer for en udmrket betnkning .
Formlet med denne betnkning er jo egentlig at forsge at forenkle Parlamentets behandling af alle rsrapporter , som vi har med at gre .
Jeg tror , at ordfreren i sin betnkning nvner 25 forskellige rsrapporter , som udsttes for intensiv behandling i Parlamentet , hvilket betyder , at vi i hver mdeperiode i gennemsnit behandler to eller tre forskellige rsrapporter .
Denne udvikling har ogs vist en stigende tendens .
Hvis dette fortstter , tror jeg derfor , at vi om nogle r vil konstatere , at vi bruger hovedparten af Parlamentets arbejde p at behandle sdanne rsrapporter .
Jeg tror ikke , der er noget andet parlament i verden , der p denne mde indgende gransker og udtaler sig om forskellige myndigheders forehavender i lbet af de foregende r .
<P>
Jeg tror endvidere , at der er en sammenhng mellem denne store mngde af synspunkter , der produceres om rsrapporterne og den lave deltagelse i afstemningerne i Parlamentet .
Jeg regnede ud sidste r , det vil sige , fr der var et konomisk incitament til at deltage i afstemninger , at det gennemsnitlige stemmeantal p plenarforsamlingen var mellem 50 og 60 % , hvilket jeg tror , er det laveste i nogen demokratisk valgt forsamling i verden .
Nr jeg er ude og tale , fr jeg ofte sprgsmlet , hvorfor der er s f , der stemmer i Parlamentet .
Det enkleste svar er , at overordentlig meget af vores arbejde gr ud p at komme med synspunkter , der har overordentlig ringe betydning .
<P>
Hvis vi nu ved hjlp af hr . Crowleys betnkning kan forenkle denne sag , s vi ikke bruger s meget tid p at komme med meninger om disse rapporter , men i stedet beskftiger os med de store , vigtige og principielle sprgsml , s tror jeg , at vi har gjort noget , der vil fre Parlamentets arbejde et langt stykke fremad .
<P>
Med disse ord takker jeg den nuvrende ordfrer og lytter indgende til hans synspunkter .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , det er en meget interessant fornyelse , at denne forhandling skal rundes af med et bidrag fra ordfreren , og hvorfor ikke !
<P>
Jeg vil gerne hilse Crowley-betnkningen velkommen .
Det er en nyttig justering af forretningsordenen .
Der er ikke noget s meningslst , som nr Parlamentet gang p gang forhandler om betnkninger om beretninger , f.eks. om rsberetningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml - som regel med hr . Valverde Lpez som ordfrer - hvor Parlamentet modtager rsberetninger om Unionen fra Det Europiske Rd .
Det er naturligvis en beretning om det foregende r .
Vi modtager den normalt halvvejs gennem det nste r .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml udarbejder derefter et forslag til en betnkning om denne rsberetning , og vi ender med at forhandle om begivenheder , der fandt sted for halvandet r siden p baggrund af en betnkning om en beretning .
<P>
Det er selvflgelig noget sludder , og der er mange eksempler p den slags sludder .
Denne ndring i forretningsordenen vil gre det muligt for os at slippe af med denne slags sludder , og hvor der ikke er en god grund til en srlig forhandling om en beretning , er det ikke lngere ndvendigt at have en forhandling .
Derfor hilser jeg denne ndring af forretningsordenen velkommen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg behver ikke de fem minutter , da mine hjt agtede kolleger har dkket de vsentligste dele af betnkningen .
Jeg vil gerne undskylde over for Dem , hr. formand , samt over for Parlamentet .
Desvrre punkterede min krestol her til morgen , og det er rsagen til forsinkelsen - jeg var ndt til at f den repareret .
<P>
Jeg vil gerne forsikre parlamentsmedlemmerne om , at dette ikke er et forsg p at f visse emner strget af dagsordenen og forhindre , at de debatteres i Parlamentet , eller et forsg p at forhindre udvalgene i at udarbejde de betnkninger , de fler har en politisk betydning .
Det er snarere et forsg p at bringe Parlamentets indflydelse p plads , at give Parlamentet mere tid og give mdesalen mulighed for hurtigere at svare p de stadigt skiftende politiske begivenheder .
<P>
Min kollega hr . Corbett har allerede nvnt , at vi i forbindelse med visse beretninger forhandler om en betnkning om en beretning .
Jeg vil g endnu videre og sige , at i forbindelse med andre rsberetninger , der er behandlet i Parlamentet , arbejder vi ikke blot med en beretning , der kan vre op til to r gammel , men vi vender ogs tilbage og genbruger informationer , der blev offentliggjort i en rsberetning for tre eller fire r siden , og alligevel fler vi , at det skal medtages igen hvert eneste r . Det er spild af Parlamentets tid , det stter tjenestegrenene under enormt pres at skulle udarbejde oversttelser p 11 sprog af store mngder af dokumenter , som ingen af medlemmerne lser eller tager notits af , og som vigtigst af alt ignoreres totalt af medierne .
<P>
Grunden til , at der i starten var nogle problemer med denne betnkning var , at visse medlemmer - jeg kunne nvne hr . Ford , der havde en rsberetning om racisme i Den Europiske Union - var bange for , at emner , som de flte var vigtige , ville blive strget af dagsordenen .
Jeg hber , at mit ndringsforslag , som blev vedtaget i udvalget , har lst disse problemer .
Det krver ogs en smule diligens fra Formandskonferencen at sikre , at de ikke fr for megen magt ud af det spillerum , som vi har givet dem i denne betnkning .
<P>
Til slut vil jeg sige til Parlamentet og parlamentsmedlemmerne , at jeg af hele mit hjerte og med alle de positive argumenter , jeg kan finde frem , anbefaler denne betnkning til Parlamentet .
Jeg vil ogs oplyse parlamentsmedlemmerne om , at vi p grund af ndringerne i Amsterdam-traktaten om Europa-Parlamentets arbejdsmetode , vil f langt flere betnkninger fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som vil vre langt mere vidtgende og innovative , hvad angr ndring af Europa-Parlamentets arbejdsmde .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
ndring af forretningsordenens artikel 141
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4 ( 0111 / 98 ) af Dell ' Alba for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 141 om underudvalg .
<SPEAKER ID=20 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg ikke har kunne medvirke til at bytte rkkeflgen af disse to betnkninger om p dagsordenen .
Efter denne indledning vil jeg gerne forelgge min betnkning , som til min glde endelig er net frem til plenarforsamlingen , da sprgsmlet har en vis betydning og frst og fremmest drejer sig om at f skaffet orden p en situation , som vi alle kender , som ikke har forhindret os i at arbejde , men som efter min mening burde ordnes ud fra et forretningsordensmssigt synspunkt .
<P>
Hvad er der s tale om ?
Der er tale om det forhold , at forretningsordenen i sin nuvrende form og med sin nuvrende fortolkning giver indtryk af , at kun fuldgyldige eller stedfortrdende medlemmer af hovedudvalgene kan have sde i underudvalgene - vi har for jeblikket tre underudvalg .
Dette skaber og har i realiteten skabt en rkke praktiske vanskeligheder for de politiske grupper .
Vi er klar over , at arbejdet i disse underudvalg er meget sammensat , og jeg tager her Underudvalget om Menneskerettigheder som et eksempel for de vrige , og jeg tnker p det forhold , at dette underudvalg behandler menneskerettigheder overalt i verden , og dermed i mange af de lande , som f.eks. i den tredje verden , som for andre aspekters vedkommende henhrer under Udviklingsudvalget .
Der er imidlertid en bred interesse , ikke blot blandt medlemmerne af hovedudvalget , som i dette tilflde er Udenrigsudvalget , men ogs blandt medlemmerne af andre udvalg , i at have sde i Underudvalget om Menneskerettigheder .
Den samme interesse har vi , ganske vist i en mindre mlestok , ligeledes set for de to vrige underudvalgs vedkommende , og derfor har denne regel og denne fortolkning af forretningsordenen jvnligt vret tilsidesat af Europa-Parlamentet , som gennem de politiske grupper - dette bekrftes af de statistiske oplysninger , der er vedfjet min betnkning - har udpeget medlemmer til underudvalgene , som ikke samtidig var medlemmer af hovedudvalget , hvilket har skabt en form for tilsidesttelse af forretningsordenen eller i hvert tilflde af dens fortolkning .
<P>
Nu har vi fet henvist dette sprgsml af formanden , der havde modtaget en anmodning , som netop kom fra Underudvalget om Menneskerettigheder , og Udvalget for Forretningsordenen har stet over for et dilemma : enten at bekrfte retten - en ret , der imidlertid kun findes i teorien , men i praksis ikke efterleves - eller tilpasse sig virkeligheden eller i hvert fald anerkende , at denne situation ikke er helt ideel .
<P>
Som ordfrer for denne betnkning har jeg forsgt at gengive synspunkterne fra begge lejre og er net frem til en lsning , der kunne virke som et kompromis , men som i virkeligheden er forekommet os som den bedste lsningsmodel , der p samme tid sikrer den teoretiske forbindelse til hovedudvalget og bevarer den fleksibilitet , som vi mener er af afgrende betydning for at sikre en strre deltagelse og inddragelse af alle kollegerne i det vigtige arbejde i underudvalgene , der som vi ved , er et arbejde prget af drftelser , debatter og indgende fordybelse snarere end et lovgivningsmssigt eller administrativt arbejde .

Det har derfor ogs forekommet os at vre i trd med den generelle indstilling at foresl den ndring af forretningsordenen , som vi senere skal stemme om , der bestr i denne simple formel : De fuldgyldige medlemmer af underudvalgene skal vre fuldgyldige medlemmer eller stedfortrdende medlemmer af hovedudvalget - og p denne mde opretholder vi den teoretiske forbindelse , som jeg omtalte , samtidig med at vi bevarer princippet om , at disse underudvalgs formandskab derfor ndvendigvis skal best af medlemmer af hovedudvalget - men vi prciserer ikke og lader dermed en dr st p klem for den mulighed , at der kan udpeges stedfortrdende medlemmer , der ikke er medlemmer eller stedfortrdende medlemmer af hovedudvalget .
<P>
Dette er forekommet os den mest elegante mde at efterleve det , som er Parlamentets praksis , og dermed muliggre den ndvendige deltagelse i underudvalgenes arbejde af andre medlemmer og samtidig fastholde disse to principper : den teoretiske forbindelse og muligheden for en strre inddragelse .
Det er dette forslag , som jeg fremlgger , og jeg hber af hele mit hjerte , at det vil blive vedtaget af Parlamentet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg nsker hr . Dell ' Alba tillykke med betnkningen om medlemskab af underudvalg .
Som han allerede har sagt , er der i jeblikket tre underudvalg : sikkerhed , menneskerettigheder og valutasprgsml .
Det har i nogen tid stet klart , at folk uden for udenrigsanliggendernes kompetenceomrde - f.eks. folk , der har med udvikling at gre - specielt er interesseret i et medlemskab af Underudvalget om Menneskerettigheder .
Der har ogs vret nogen interesse fra det udvalg , som jeg sidder i , nemlig Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , hvor man beskftiger sig med menneskerettigheder i Den Europiske Union , men hvor man ogs interesserer sig for menneskerettigheder i ansgerlandene , hvilket i jeblikket teknisk set hrer ind under Underudvalget om Menneskerettigheder under Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<P>
Vi glder os over hr . Dell ' Albas forslag om at tydeliggre den aktuelle situation , hvilket betyder , at det kun er de ordinre medlemmer af et underudvalg , der skal vlges blandt medlemmerne af det overordnede udvalg , hvilket m betyde , at et underudvalgs stedfortrdere ogs kan vlges blandt andre udvalg .
<P>
Jeg har bemrket , at der i Artikel 163 , stk . 3 str , at medmindre der p afstemningstidspunktet er fastsat en undtagelse herfra - f.eks. i form af et mundtligt ndringsforslag - s trder ndringer til denne forretningsorden i kraft den frste dag i den mdeperiode , der flger efter deres vedtagelse .
Den nste mdeperiode starter den 11. maj - og hr . Corbett har netop fortalt mig , at det vil blive den lngste mdefri periode i vores historie , fra marts til maj - og til den tid vil vi erfare , at Underudvalget om Monetr Politik ikke berres , men at to medlemmer af Underudvalget om Sikkerhed og Nedrustning pludselig ikke lngere vil vre kvalificerede medlemmer sammen med tre medlemmer af Underudvalget om Menneskerettigheder .
Denne situation skal afklares .
Den Socialdemokratiske Gruppe vil helt sikkert vre glad for at se denne nye ndring af forretningsordenen trde i kraft i starten af det nste parlamentsmde .
Men det er noget , som hr . Dell ' Alba m foresl , og ellers vil flgerne blive , som jeg har nvnt .
<P>
Til slut vil jeg atter takke hr .
Dell ' Alba for at lse et problem , som i modstning til hr . Wijsenbeeks indgreb forrige gang bestemt har en politisk dimension , og det er et problem , vi nsker at lse .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan">
Hr. formand , ligesom hr . Ford vil ogs jeg lyknske hr .
Dell ' Alba med en glimrende betnkning . Han var lidt forbeholden med at kalde det et kompromis .
Mske er han med sit italienske temperament en smule mere mistroisk over for et kompromis , end vi er som pragmatiske englndere .
Jeg ser det derimod som en stor fordel , at betnkningen er et srdeles fornuftigt kompromis mellem to nsker , to betragtninger , hvor det ene nske gr ud p at have en lang rkke udtalelser fra eksperter i underudvalg , mens det andet nske gr i retning af en klar ansvarsfordeling mellem underudvalgene og de overordnede udvalg .
<P>
Jeg er ikke helt sikker p , at det vil have den virkning , som hr . Ford frygter , hvis vi vedtager betnkningen .
Vi har trods alt hidtil set bort fra bestemmelserne om fortolkningen .
Det vil vre lidt af en overraskelse , hvis vi bliver mere dogmatiske og strenge i anvendelsen som flge af noget , vi eventuelt vedtager i dag .
<P>
Jeg har et afsluttende punkt .
Hr . Dell ' Alba gjorde med rette ikke det store ud af pstanden om , at den aktuelle fortolkning i realiteten ignoreres .
Jeg vil ikke tilslutte mig synspunktet om , at en artikel ndvendigvis skal ndres , hvis den ignoreres .
Hvis det er en drlig artikel , skal den ndres ; hvis det er en god artikel , skal den finde anvendelse .
Det er noget , der ikke blot glder for forretningsordenen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Dell ' Alba med hans betnkning .
Det er en kort men ogs betydningsfuld betnkning . Den har vret lnge undervejs i udvalget .
Drgtighedsperioden har vret lang , men selvom hr . Ford foreslr - hvilket jeg synes , han gr ret i - at vi udskyder fdslen , s vil den stadig vre meget vigtig .
<P>
Det vil altid vre det overordnede udvalgs ansvar at holde sig orienteret om , hvad der foregr i underudvalgene .
Formlet med underudvalg er at rapportere tilbage til det overordnede udvalg .
Det overordnede udvalg skal sledes srge for , at underudvalgene kender deres opgaver , at de er konsekvente i deres arbejde , og at der er kontinuitet mellem underudvalget og det overordnede udvalg .
Den tidligere artikel , som var helt entydig , blev ignoreret .
<P>
Jeg kan tilslutte mig hr . Donnellys pointe om , at man ikke ndvendigvis behver at ndre noget , bare fordi det bliver ignoreret .
Men der var en uoverensstemmelse mellem fortolkningen af den tidligere artikel , s der faktisk kunne finde et mde sted i et underudvalg - sknt det mske aldrig har vret tilfldet - hvor ingen af medlemmerne af underudvalget var medlemmer af det overordnede udvalg .
Med ndringen af denne artikel er det helt tydeligt , at de ordinre medlemmer af et underudvalg skal vre medlemmer af det overordnede udvalg .
<P>
Vi overvejede et flertal af medlemmerne men endte med de ordinre medlemmer .
Det vil sikre , at udvalgene ikke blot er uafhngige , men at der er en indbyrdes afhngighed mellem underudvalget og det overordnede udvalg .
Det er grundene til , at jeg kan sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , som de andre talere vil jeg begynde med at takke hr . Dell ' Alba for en udmrket betnkning .
Som jeg ser det , bliver to krav opfyldt .
For det frste styrkes forbindelsen mellem et underudvalg og hovedudvalget ved at foreskrive , at alle de ordinre medlemmer ogs skal tilhre hovedudvalget .
For det andet tillades der dog en vis fleksibilitet , ved at man lader suppleanterne komme fra et andet udvalg .
Det kan der jo vre behov for , da der , netop som hr . Dell ' Alba siger , er mange tilflde , hvor der er behov for , at sagerne bliver koordineret .
Det er derfor en styrke , hvis medlemmer fra et andet udvalg kan inddrages i behandlingen af en sag .
<P>
Der er blevet udtrykt bekymring over denne konstruktion , som har vret affdt af , at den ville indebre , at en ordfrer , der tilhrer et underudvalg , ville kunne tilhre et andet hovedudvalg , det vil sige , at han ville kunne vre suppleant i underudvalget og s blive ordfrer for en sag , som siden blev taget op i hovedudvalget .
Det ville alts indebre , at en , som ikke var medlem i et hovedudvalg , kunne fremlgge en betnkning p dette udvalgs vegne .
Som jeg ser det , er risikoen for dette udelukkende teoretisk , da det alligevel er sdan , at det er hovedudvalget , der udpeger ordfrerne for de forskellige sager .
Man m vel s stole p , at hovedudvalget ikke udpeger andre ordfrere , end dem , der er medlemmer i hovedudvalget .
<P>
Med disse ord vil jeg igen takke hr . Dell ' Alba for en udmrket betnkning , som jeg er sikker p vil blive vedtaget med stort flertal i dag .
<SPEAKER ID=25 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil gerne tage imod hr . Fords forslag , som jeg synes er fornuftigt .
Jeg vil derfor , ogs i overensstemmelse med formanden for Udvalget for Forretningsordenen , foresl , at det fremgr af protokollen , at denne regel trder i kraft ved genoptagelsen af arbejdet efter sommerferien , hvilket vil sige mandag den 14. september , sledes at der er tid til at tilpasse sig situationen , sdan som man anmodede om .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Gruppen p hjt niveau for personers frie bevgelighed
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0108 / 98 ) af Schaffner for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om rapporten fra gruppen p hjt niveau for den frie bevgelighed for personer under forsde af Simone Veil ( C4-0181 / 97 ) .
<SPEAKER ID=28 NAME="Schaffner">
Hr. formand , kre kolleger , fr jeg forelgger denne betnkning , som er udarbejdet af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om den rapport fra gruppen p hjt niveau under forsde af Simone Veil , som var blevet bestilt af Kommissionen , vil jeg gerne fremkomme med flgende bemrkning : Jeg beklager , at teksten kun er disponibel p fransk , og jeg er klar over de vanskeligheder , som mine kolleger har med at forst en rapport , som ikke foreligger i oversttelse .
Men det undrer mig ikke desto mindre , at den ikke er oversat , idet en rkke ordfrere for de rdgivende udvalg har arbejdet udtalelse om denne rapport , som f.eks. hr .
Newman for Udvalget for Andragender , der er englnder , fru Todini for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , der er italiener , fru Thors for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , der er finne eller fru Glase for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , der er tysker .
Det er en mrkelig situation , som jeg ikke kan forklare , men for at kollegerne kan f det fulde udbytte af vores betnkning , vedtog vi i gr , at der frst skal stemmes om den under en kommende mdeperiode , selvom jeg frygter , at denne situation kan fre os ind i en blindgyde .
Vi vil forsge at skaffe en oversttelse af denne rapport .
<P>
Hovedkonklusionen i gruppen p hjt niveau er , at de lovgivningsmssige rammer for den frie bevgelighed i Unionen globalt m siges at vre p plads .
De vanskeligheder , der bestr , skyldes frst og fremmest administrative ivrksttelsesproblemer , der i nogle tilflde skyldes ukendskab blandt nationale tjenestemnd og utvivlsomt ogs en vis mngde uvilje .
For at imdeg alle disse vanskeligheder har gruppen p hjt niveau udarbejdet 80 henstillinger , som mit udvalg og jeg selv har brugt som udgangspunkt for vores arbejde med betnkningen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Europa-Parlamentet har et godt kendskab til disse problemer bde gennem Udvalget for Andragender og gennem den beretning , som ombudsmanden regelmssigt fremsender , eller ganske enkelt gennem de individuelle medlemmers kendskab til de problemer , som borgere i medlemsstaterne stiller os overfor .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at Veil-rapporten ikke har kunnet indarbejde bestemmelserne i Amsterdam-traktaten , da rapporten er udarbejdet fr Amsterdam-traktaten .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder har nsket at tage Amsterdam-traktaten med ind i overvejelserne , og vi foreslr , at reglerne i Schengen-aftalen indarbejdes i flleskabsrammerne og flertalsafstemninger sttes i udsigt .
<P>
Vi har fornemmet et behov for at definere personers fri bevgelighed p en langt bredere mde , end visse umiddelbart anskuer det .
Den frie bevgelighed omfatter naturligvis den frie passage af grnserne , ret til at etablere sig , men ogs deltagelse i det konomiske liv , og dette glder isr for studerende og pensionister .
Der br ikke vre nogen forskelsbehandling p grund af nationalitet .
Retten til fri bevgelighed er en primr ret , men det er ogs en ret , der er knyttet til statsborgerskabet .
Man opnr sledes unionsborgerskab gennem et nationalt statsborgerskab , og man mister ligeledes sit unionsborgerskab , hvis man fortaber retten til at vre statsborger i en medlemsstat .
<P>
Vi nsker derfor at stille juridisk bistand til rdighed for borgerne , s de kan f mulighed for at udve denne ret , og dette kunne udmntes i oprettelsen af et vist antal retshjlpskontorer i mindst hundrede europiske byer og gennem indfrelse af en mindre indviklet lovgivning p omrdet .
Medlemsstaterne br sikre de ndvendige midler til og blive enige om en aftale om asylpolitikken , indvandringspolitikken , visumpolitikken og kravene til passage af de ydre grnser .
Hvis en sdan aftale ikke ns , risikerer man , at borgerne selv vil modstte sig den frie bevgelighed .
<P>
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder har understreget vanskelighederne med at lse disse problemer , hvis enstemmighedsreglen opretholdes .
Det er klar over behovet for at respektere nrhedsprincippet .
Det understreger ligeledes behovet for at prcisere forordning 1408 / 71 ved at skelne mellem de sociale sikringsydelser , der kan overfres til et andet land , og de sociale bistandsydelser , der er knyttet til en bopl , ikke er baseret p bidrag og ikke kan overfres til et andet land .
Det er ndvendigt at udrydde de praktiske vanskeligheder i forbindelse med tilladelser og forsikringer og behandle beskatningsproblemet , for beskatningen er ganske naturligt knyttet til de sociale ydelser .
Vi br ikke komme i en situation , hvor borgerne straffes p grund af retten til fri bevgelighed .
Omvendt br der heller ikke vre mulighed for , at borgere navnlig i grnseregionerne kan udnytte forskellene landene imellem til gavn for dem selv .
For at vre virkelig effektiv br den frie bevgelighed ogs fremme familiesammenfring , fortrinsvis brn og svel ldre , der forsrges af et familiemedlem , som ldre , der ikke forsrges , selvom det er min opfattelse , at sidstnvnte kan udnytte deres egen ret til fri bevgelighed .
<P>
Jeg takker alle mine kolleger fra de vrige udvalg , der gennem deres udtalelser er kommet med mange forslag , der i hj grad er indget i betnkningen .
<SPEAKER ID=29 NAME="Thors">
Hr. formand , fru kommissr , rede ordfrer . Det er et udmrket arbejde , Veil-gruppen har udfrt .
Som fru Schaffner sagde , drejer det sig ganske vist om problemer , der har vret kendt i Parlamentet i revis .
Det er imidlertid et vigtigt arbejde , der nu er ndvendigt , idet jeg tror , at bevgeligheden m og vil stige i forbindelse med euroen .
Vi ved , at man med hensyn til de tre andre friheder har gjort fremskridt , men p dette omrde er det ikke tilfldet , bl.a. p grund af mangel p juridiske vrktjer , men ogs , tror jeg , p grund af manglende politisk vilje .
Desuden har vi i al for hj grad forsmt situationen for borgere i tredjelande .
<P>
Jeg bemrker med skuffelse , at ikke engang Veil-gruppen har vret fuldstndig enig om , hvordan beskatningssprgsmlene skal lses .
Rapporten afspejler nok ogs det faktum , at nationernes regelsamlinger ikke lngere svarer til det , der er menneskenes virkelighed .
Vi har flere typer bevgelighed . Disse er , at man flytter fra en medlemsstat til en anden , at man arbejder i grnseregionerne med bopl i en medlemsstat og arbejde i en anden , og at man har fast tilknytning til flere medlemslande .
Dette er kendt fra kommissrens og mit hjemland .
Vi har oplevet , at biler er blevet beslaglagt , nr myndighederne i et af netop disse to lande mener , at den pgldende person har sit egentlige hjemsted i det andet land .
<P>
Jeg vil derfor understrege arbejdsgruppens forslag om , at vi med hensyn til beskatningen behver en flles definition af , hvad der skal betragtes som hjemsted .
Jeg vil her sprge Kommissionen , hvilke aktiviteter , den har ivrksat vedrrende det forslag , som Veil-gruppen har fremlagt . Jeg synes ogs , at det er vigtigt i begrundelsen , at der findes et juridisk grundlag i aftalerne , artikel 100 , som i andre beskatningssager har givet ret til koordinering .
<P>
Endvidere synes jeg , at vi skal fste opmrksomhed ved forslaget om , at medlemslandene skal kunne lse de andre medlemslandes skaldte smart cards , for s vidt angr ret til socialforsikringer .
Det er kun eksperter , der kan klare junglen med blanket E 111 og lignende .
Det er p tide at gre noget ved samordningen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at der er en fejl i den svenske version vedrrende de nationale ombudsmnds opgave , men dette glder ikke for de andre sprogversioner .
<SPEAKER ID=30 NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , frst hjertelig tak til ordfreren .
Hun skulle lse en vanskelig opgave .
Jeg skal i stedet for kollega Anne Karin Glase , der er forhindret i dag , forelgge hendes udtalelse i uddrag p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Hele problematikkens kompleksitet krvede , at vores udvalg begrnsede sig til emneomrderne adgang til beskftigelse og social og familiemssig status .
Eures-nettet , der er etableret i 1994 , har til forml at skabe gennemsigtighed p det europiske jobmarked .
Men det svage punkt ved dette system er nu som fr , at jobtilbudsdatabasen indeholder for f tilbud .
Eures er for lidt kendt af bde virksomheder og arbejdstagere , og derfor er input og udnyttelse stadig utilfredsstillende .
<P>
Et problem er for det frste anerkendelsen af kvalifikationsbeviser i den private sektor .
Hvad angr de ikke-lovregulerede erhverv , anerkender desvrre hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere vrdien af den efterspurgte eller udbudte kvalifikation p de respektive arbejdsmarkeder .
Hidtidige tiltag i dette sprgsml er slet fejl , bl.a. p grund af de hastige fagmssige ndringer , og det forhold , at der kun tages hensyn til grunduddannelsesdiplomer , men ikke til erhvervserfaring eller videreuddannelse .
<P>
Ved de lovregulerede erhverv er der i mellemtiden med undtagelse af nogle f uafklarede punkter opnet virkelig tilfredsstillende resultater .
Den offentlige sektor er nu som fr i en anden situation p grund af , at den frie bevgelighed her er langt mindre udviklet .
Ofte forlanges der til en ansttelse statsborgerskab i det pgldende land .
<P>
Ulseligt forbundet med den frie bevgelighed er unionsborgernes sociale rettigheder og familiemssige status .
De bestemmelser , som er udsprunget af forordningerne 1408 / 71 og 574 / 72 , har muliggjort en effektiv samordning af vidt forskellige socialsikringsmodeller . Alligevel er nogle sprgsml stadig uafklarede .
<P>
Her kan man skelne mellem to kategorier , nemlig dem , der kan lses inden for de eksisterende bestemmelser , og dem , hvor dette endnu ikke er muligt p grund af hidtil forskellig national lovgivning .
Til fuldstndiggrelse af princippet om fri bevgelighed hrer ogs retten til at tage sine familemedlemmer med til vrtslandet . Her viser det sig , at sociale ydelser ofte er forbeholdt landets egne borgere .
En yderligere problemkreds opstr , hvis gtefllen er statsborger i et tredjeland .
Her br det undersges indgende , hvilke bestemmelser fra forordning 1408 / 71 , der kunne finde anvendelse .
<P>
Ved oplsning af gteskabet br der i et vist tidsrum bevares en mindstebeskyttelse , for at der ikke p grund af en vis uafhngighed skal hvile et potentielt pres p den ene gteflle .
Jeg har dog ingen forstelse for , at visse kredse i EuropaParlamentet forsger at benytte den familiemssige status som en genvej til at muliggre hidtil uberettiget indvandring .
Denne tendens kommer f.eks. til udtryk i punkt 9 og 11 i vores udtalelse - i vrigt imod Det Europiske Folkepartis Gruppes stemmer .
<SPEAKER ID=31 NAME="Guinebertire">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med det meget serise stykke arbejde , som hun har udfrt .
<P>
Fru Schaffner forelgger p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender en glimrende betnkning om konklusionerne fra gruppen p hjt niveau om borgernes frie bevgelighed .
Denne gruppe p hjt niveau blev ledet af Simone Veil .
<P>
De vigtige resultater af dette arbejde kan vi kun tilslutte os , og de vedrrer svel lnmodtagerne som de europiske borgere i almindelighed .
Vores gruppe bifalder sledes iden om , at en udvandret europisk borger br kunne f samme behandling som en borger , der ikke forlader sit land . Enhver borger har ret til at etablere sig i en anden EU-medlemsstat , deltage i den konomiske aktivitet , vre beskyttet mod enhver form for diskriminering p grundlag af nationalitet og nyde gavn af landets sociale , familiemssige og kulturelle niveau .
<P>




Dernst vil jeg gerne for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og som opflgning til min kollega Todinis betragtninger - hun kan desvrre ikke vre til stede i dag - insistere p nogle punkter , som jeg betragter som srligt vigtige , fordi det br vre Unionens opgave at arbejde frem mod et gte europisk mobilitetsomrde .
<P>
Globalt kan vi konstatere , at informationen om personer , der bevger sig i EU , og den information , der er rettet til disse personer , i hj grad br forbedres .
Vi br f.eks. fortstte kampagnen  Borgernes Europa  .
Der br gres store anstrengelser for at fremme adgangen til beskftigelse i en anden medlemsstat , hvilket ikke altid er s nemt . Gensidig anerkendelse af europiske kvalifikationsbeviser br styrkes og udvides med den ikke mindre ndvendige anerkendelse af faglig erfaring og videreuddannelse .
Det br bemrkes , at adgangen til den offentlige sektor ogs br bnes , og at dette utvivlsomt vil vre til gavn for denne sektor .
<P>
Det er indlysende , at sprogundervisning har stor betydning for at fremme den frie bevgelighed og de kulturelle udvekslinger .

<P>
Endelig vil jeg gerne understrege betydningen af fllesskabsprogrammerne med hensyn til uddannelse og undervisning . Det er vigtigt at anvende dem uden skattemssige begrnsninger eller socialsikringsmssige forhindringer , der gr det svrt for vores unge , isr inden for undervisning og forskning , men ogs i andre erhverv , at anvende disse muligheder .
<P>
De lovgivningsmssige rammer for personers bevgelighed er som helhed i funktion .
Men der er stadig sprgsml , isr i forbindelse med administrative mangler , som medlemsstaterne br afhjlpe .
<P>
Det er en vanskelig proces at opbygge et borgernes Europa .
Det er nemt nok p papiret , men der er desvrre stadig mange vanskelige situationer , som man frst mder , nr iderne skal omsttes til handling .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , kollega Schaffner har til en flidsprstation fra gruppen p hjt niveau under forsde af Simone Veil leveret en flidsprstation fra Europa-Parlamentets ordfrer .
Selvom jeg p forhnd m sige , at jeg p nsten alle punkter har en anden mening end fru Schaffner - jeg skal straks begrunde hvorfor - , m jeg dog give hende en stor kompliment .
Hun har udfrt et srdeles omhyggeligt arbejde og har dermed gjort det lettere for os at se , hvordan Parlamentets konservative side fortolker den frie bevgelighed .
Jeg takker alts kollega Schaffner for , at hun i sin betnkning har talt et klart og tydeligt sprog .
Et klart og tydeligt sprog kan man forholde sig til . Det hjlper til at synliggre modstningerne .
<P>
Fru Veil fremstter 80 forslag og anbefalinger til , hvordan man kan rydde de vanskeligheder af vejen , som ordfreren og medordfreren her selv har beskrevet , og som Den Europiske Unions borgere mder , nr de forsger at gre brug af den frie bevgelighed , som er fastlagt i Maastricht-traktaten .
Det er mit indtryk , at man i betnkningen af fru Schaffner ganske vist tager det , fru Veil siger , til efterretning , men derefter beskriver , hvordan man igen kan forge de vanskeligheder en smule , som fru Veil vil fjerne .
Det drejer sig i det vsentlige om , at vi foretager sondringer - og her er jeg hr . Schiedermeier taknemmelig for , at han , omend som aflser for fru Glase , har sagt det s prcist .
For det frste : Hvem kan gre brug af den frie bevgelighed ?
Unionsborgere , siger alle .
Unionsborgere , siger fru Schaffner , er kun de , der er statsborgere i en medlemsstat af Den Europiske Union .
Borgere , som opholder sig permanent i Den Europiske Union , legalt og med alle hertil hrende tilladelser , er ikke unionsborgere , men tredjelandsstatsborgere , og skal derfor behandles anderledes .
<P>
Hvad med den amerikanske forretningsmand , som f.eks. arbejder for Chase-Manhattan Bank i Frankfurt og bor dr med sin familie , tjener sine penge dr , bruger sine penge , deltager i livet ?
Det m han kun i Tyskland .
Hvis han forflyttes til et andet land , begynder der for denne mand en ganske vanskelig fase i hans liv i Den Europiske Union .
Han m nemlig rydde en mngde forbehold mod godkendelse i Den Europiske Union vendt mod tredjelandsstatsborgere af vejen .
Jeg nvner bevidst den amerikanske forretningsmand , fordi jeg ikke vil gre det s let for Dem ved debatten om tredjelandsstatsborgere konstant at tale om de andre , som De i virkeligheden mener .
Derfor sprger jeg : Hvad med denne amerikanske forretningsmand ?
<P>
Jeg mener , det er godt , at vi skal oprette retshjlpskontorer , selvom jeg ikke anser det for srligt fornuftigt , at borgere i Den Europiske Union dr skal rdgives af studerende , fru Schaffner .
Jeg mener , at den kvalificerede juridiske rdgivning skal udfres af frdiguddannede personer , hvor jeg dog ikke nsker at tale nedsttende om de studerendes status , da disse som bekendt undertiden er klogere end bde parlamentsmedlemmer eller advokater .
<P>
Begrebet fri bevgelighed i henhold til Maastricht-traktaten har noget at gre med , at mennesker fr lov til at eksistere med samme rettigheder som kapital , tjenesteydelser og varer .
Derfor har man sagt , at kapital , tjenesteydelser , varer og personer kan bevge sig frit i Den Europiske Union .
Det har vi garanteret den 1.1.1993. Men iflge Deres betnkning m det konstateres , at varer , tjenesteydelser og kapital kan man bringe , hvorhen man vil i Den Europiske Union , p ethvert tidspunkt om dagen eller om natten .
Men den frie bevgelighed for mennesker er stadigvk langt fra gennemfrt i den mistillidens union , som De nsker .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nassauer .
Hvad angr begyndelsen p Deres indlg , vil jeg gerne - jeg m bede Dem om at tage hovedtelefonerne p - sige til den bemrkning , som De kom med angende taletid , at Den Socialdemokratiske Gruppe p grund af hr . Newmans fravr ikke gjorde andet end at dele den tid , som tilhrte dem , ud p to talere : et minut til hr .
Schulz og et minut , der endnu resterer , til fru Zimmermann .
<P>
Det drejer sig om en ret , som tilkommer de politiske grupper , og som ikke hrer under Prsidiets befjelser , og det var derfor , der blev tildelt et minut mere til hr .
Schulz . Hvad angr muligheden for at tildele taletid og tillade , at talerne kan tale en smule mere , har alle de politiske grupper nydt godt af min velvilje p dette punkt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , fru Schaffners betnkning vedrrer problemer for mennesker og borgere , som enten opholder sig eller flytter inden for Den Europiske Unions grnser . Der er tale om konomiske , politiske og sociale problemer .
P dette punkt vil jeg gerne rette en varm tak til fru Schaffner , fordi hun forsger at komme med svar og foresl lsninger p alle disse problemer .
Fra dette synspunkt er fru Schaffners betnkning srdeles progressiv og langt fra konservativ .
For konservativ betyder ogs ikke at foresl lsninger og ikke at imdeg problemerne , ligesom progressiv ogs vil sige at se problemerne i jnene og foresl lsninger til at imdeg dem med .
Problemet er imidlertid ikke , hvorvidt der findes en fllesskabslovgivning for alle disse sprgsml .
Vi er alle udmrket klar over , at de tre fllesskabsinstitutioner har beskftiget sig med disse sprgsml .
Problemet er , at medlemsstaternes nationale lovgivning enten ikke findes p omrdet eller ikke alle er blevet harmoniseret i en flles retning , efter flles politiske retningslinjer , som kan bidrage til at lse disse problemer .
Og et tredje punkt , som jeg gerne vil henvise til , er at min gruppe naturligvis med stor fornjelse vil stemme for fru Schaffners betnkning , men vi er af en rkke meget konkrete , men ogs vsentlige grunde , uenige i ndringsforslag 8 og 9 og i anden del af ndringsforslag 11 , fordi vi frst og fremmest fler os forpligtet til at lse de europiske borgeres problemer ved at styrke Europas sociale samhrighed , og frst bagefter kan vi beskftige os med de problemer , der skyldes tredjelandes borgere .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , om kort tid indfres den nye europiske mnt , euroen .
Det er den sidste brik i spillet om pengenes og varernes frie bevgelighed .
Det rede medlem hr . Schulz har naturligvis ret i at pengenes og varernes frie bevgelighed med indfrelsen af euroen er ordnet helt , men at der stadigvk er mange mangler ved personers frie bevgelighed .
<P>
Gruppen under forsde af Veil har gjort et godt stykke arbejde , og jeg vil gerne fra disse bnke sige , at jeg er stolt af , at fru Veil har vret formand for den liberale gruppe og senere ogs formand for Parlamentet .
I teksten genkender vi hendes liberale indfaldsvinkel .
<P>
Men personers frie bevgelighed er endnu ikke s god , som det ofte antydes .
M jeg minde om , at vi for nylig har behandlet tre direktiver p foranledning af kommissr Monti , som vi ogs har vedtaget , og som nu ligger hos Rdet , hvor vi ikke har hrt mere til dem .
Det drejer sig om afskaffelse af personkontrollen ved de indre grnser .
Det drejer sig om fri rejse for borgere fra andre lande , tredjelande , og det handler om afskaffelse af begrnsninger vedrrende arbejdstagernes ophold .
Ministerrdet str for tur , og jeg finder , at vi ogs skal bruge denne debat til at ringe med klokken .
<P>
Der skal trffes organisatoriske foranstaltninger , bestemt , og ogs andre foranstaltninger .
Blandt de organisatoriske foranstaltninger trkker jeg en frem .
Vi mener , at der i den nste Kommission skal vre n kommissr , der har ansvaret for hele omrdet vedrrende personers frie bevgelighed .
<P>
Endvidere er det vigtigt med klagekontorer , men dernst drejer det sig om , at embedsmndene og srligt det europiske bureaukrati igen skal vre tjenende , mere borgervenligt .
<P>
Hr. formand , jeg slutter af med en sidste stning .
Gruppen under forsde af Veil har gjort et godt stykke arbejde , hvilket ogs glder for ordfreren . Det er nu dem , der laver politikken og embedsmndene , der har ordet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , personers frie bevgelighed i Den Europiske Union br vre et af de primre ml i opbygningen af det politiske Europa , under hensyntagen til at den frie bevgelighed og dens praktiske gennemfrelse er tt forbundet med begrebet unionsborgerskab .
<P>
Meget skal forbedres , fr vi opnr virkelig fri bevgelighed for personer i Unionen , og dette er ogs anfrt i konklusionerne og henstillingerne i rapporten fra gruppen p hjt niveau under forsde af fru Simone Veil , hvor det frem for alt fremhves , at det vsentligste problem p dette omrde er problemet med anvendelsen af direktiver og forordninger og ikke et problem med manglende lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at bde rapporten fra gruppen p hjt niveau og fru Schaffners betnkning hfter sig ved problemerne i forbindelse med den frie bevgelighed for Den Europiske Unions borgere , men henviser problemerne med borgere fra tredjelande , hvoraf der ikke er s f , til andenpladsen .
<P>
Hvis vi nsker at opbygge et integreret Europa , der samtidig er solidarisk og bent over for sociale og kulturelle bidrag fra andre civilisationer , m vi ogs srge for at forbedre den juridiske status for tredjelandsstatsborgere og gre den mere gennemskuelig .
<P>
Hvis vi skal opn et virkeligt statsborgerskab , der tager hensyn til borgere fra tredjelande , br procedurerne for visumudstedelse forbedres , der br vre strre information og gennemskuelighed i disse procedurer , og retten til familiesammenfring m udvides og styrkes , og dette skal alt sammen ske under overholdelse af de grundlggende rettigheder og retten til en vrdig sagsbehandling og til privatliv .
I denne forbindelse er det ogs ndvendigt at fjerne den forskelsbehandling mellem unionsstatsborgere og tredjelandsstatsborgere , som er fastsat i nogle landes nationale udlndingelovgivning .
<P>
Personers frie bevgelighed br i henhold til traktaterne ogs glde for tredjelandsstatsborgere , der lovligt har bopl i Unionen , og vi m derfor krve , at disse borgere med hensyn til politiske , sociale og konomiske rettigheder fr samme behandling som enhver anden unionsborger .
<P>
Kort sagt m vi stile efter et Europa , der betragter mdet med andre kulturer og civilisationer som en social og kulturel berigelse og ikke som en fare for den offentlige orden og interne sikkerhed .
Vi nsker et bent og solidarisk Europa , ikke et Europa , der er omdannet til en ren fstning
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , rapporten om fri bevgelighed for personer fra gruppen p hjt niveau under forsde af af Simone Veil , fr en positiv modtagelse af fru Schaffner .
Det er mske muligt , at fru Schaffner i det mindste har delvis ret .
Men trods en meget god og udfrlig motiveringsdel i betnkningen , er det umuligt at stille fru Schaffners betnkning i relation til dokumentet fra gruppen p hjt niveau , da dette kun findes p fransk .
Jeg hber inderligt , at vi fr en hurtig afslutning p denne uacceptable situation , hvor ndvendige dokumenter mangler p et eller flere sprog .
Det undergraver nemlig offentlighedens tillid og tiltro til bde parlamentsmedlemmerne og Parlamentet .
<P>
Jeg kan alts her , da jeg ikke er s god til fransk , kun kommentere selve betnkningen af fru Schaffner .
Hovedkonklusionen i betnkningen er stort set den , at den frie bevgelighed er realiseret .
Jeg tror , vi er mange EU-borgere , der ikke er enige i det , og som gang p gang stder p egne problemer eller mder mennesker , der har problemer .
Problemet kan heller ikke reduceres til et administrativt bureaukratisk problem , men beror naturligvis p viljen i Rdet til at gennemfre det , der skulle vre gennemfrt den 1. januar 1993 .
Det er en deadline , som hele tiden udsttes , og sprgsmlet er , hvornr det fr en ende .
<P>
Det , der forbavser mig utrolig meget som svensker , er , at man i denne situation ikke i hjere grad udnytter de erfaringer og kundskaber , som den fyrrerige nordiske pasunion har at tilbyde .
Det er et andet koncept , men jeg tror , der er meget at hente .
<P>
Fru Schaffner skelner klart mellem EU-borgere og borgere i tredjelande .
Hun taler til og med for en diskriminering .
Jeg lser flgende i punkt 23 :  opfordrer Kommissionen til at klarlgge , at arbejdstagere fra tredjelande ikke har den samme frie bevgelighed som unionsborgerne  i Unionen .
Dette er efter vores mening fuldstndigt uacceptabelt .
Fri bevgelighed m glde for alle , der lovligt befinder sig i Unionen .
Fri bevgelighed drejer sig sandelig om mere end blot at vise passet .
<P>
Fru Schaffner er ogs positiv over for de kompensatoriske aktiviteter .
De kompensatoriske aktiviteter har V-gruppen altid taget afstand fra , og det gr vi ogs nu .
Der bliver ingen fri bevgelighed med dem .
Vi havner i en grzone af kontroller .
<P>
Vi tager ogs afstand fra , at man i rapporten regner med , at Schengen-samarbejdet og Amsterdam-traktaten allerede er klar og ratificeret .
To lande skal have folkeafstemning om Amsterdam-traktaten . Vi ved ikke , hvordan det vil g .
I Unionen og i Parlamentet m vi ikke g s hurtigt frem , at demokratiet bliver gjort til skamme .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , betnkningen af fru Schaffner er en god betnkning og de sdvanlige lyknskninger er virkelig p sin plads p grund af kvaliteten af dette arbejde .
Betnkningen overtager konklusionerne fra den rapport , som gruppen p hjt niveau p foranledning af Kommissionen har udarbejdet , og denne tekst understreger uden omsvb de hindringer og den modvilje , der stadig findes , hvad angr personers frie bevgelighed , selvom den anvender et moderat toneleje .
<P>
Men for nu at sige tingene helt klart , s befinder vi os i en virkelig skandals situation , der er helt uacceptabel , og hvis ansvar phviler Rdet , medlemsstaterne og de nationale administrationer .
Det er en skandale , fordi traktaterne klart krvede oprettelse af en gte fri bevgelighed fra 31. december 1992 , og nu er vi i 1998 , skulle jeg hilse og sige .
Det er en skandale , fordi situationen nsten ikke ndrer sig p trods af de gentagne domme fra Domstolen , der holder respekten for traktaternes ordlyd i hvd .
Det er endelig en skandale , fordi medlemsstaternes regeringer fortsat modstter sig ivrksttelse af den vigtigste rettighed for borgerne . Man har sledes med stor omhu udvirket en rkke ndringer for at sikre kapitalens , tjenesteydelsernes og varernes frie bevgelser .
Det er utvivlsomt meget vigtigt , at kapitalen og varerne kan bevge sig frit , men med hensyn til personers frie bevgelighed har medlemsstaterne og regeringerne anvendt en hel rkke forsinkende manvrer for at forhindre Parlamentets og Kommissionens initiativer i at skabe en gte Union for de europiske borgere og med fri bevgelighed .
<P>
Rdet er denne modviljes ngleinstitution .
Forsigtighed , restriktioner og slet skjulte lokale egoismer bremser vores landes ansvarlige .
De medlemsstater , der ikke reelt omstter direktiverne om fri bevgelighed , br plgges sanktioner , fordi de ikke har anvendt Rdets i sig selv meget tilbageholdende afgrelser .
Med hensyn til de nationale administrationer , s forbliver de tro mod deres traditionelle uvilje mod forandringer og forholder sig tvende og forsigtigt over for at tage direktiverne i anvendelse , hvilket frer til , at der indgives et stort antal andragender om den frie bevgelighed og rettes mange henvendelser herom til den europiske ombudsmand .
Kommissionen selv udviser stor tilbageholdenhed i anvendelsen af sin ret til at retsforflge de medlemsstater , der overtrder bestemmelserne .
<P>
Vi m her hilse dette initiativ velkomment , der gr ind for , at bestemmelserne om fri bevgelighed samles i en enkelt tekst , sledes at de endeligt er tilgngelige for borgerne og de juridiske specialister i europisk ret p dette omrde .
Forslaget om at tildele en enkelt kommissr ansvarligheden for personers frie bevgelighed gr i samme retning og br aktivt stttes .
Betnkningen indeholder imidlertid en noget foruroligende formulering i punkt 23 , hvor det nvnes , at arbejdstagere , der er borgere i tredjelande , ikke nyder gavn af den frie bevgelighed , som Unionens borgere har ret til .
De kan kun opholde sig eller arbejde i en anden medlemsstat i det omfang , deres arbejdsgiver anerkender den frie bevgelighed af de udfrte tjenesteydelser .
Dette er helt igennem uacceptabelt .
Vi br n frem til en situation , hvor enhver , der er bosat og arbejder lovligt i en af Unionens medlemsstater , ligeledes har loven med sig i alle Unionens vrige medlemsstater .
At tildele en arbejdsgiver en persons frie bevgelighed er en forkastelig fremgangsmde , der absolut ikke br tillades .
<P>
To ndringsforslag , som fru Zimmermann har stillet , ndringsforslag 8 og 9 , synes at ville erstatte ordlyden af betnkningen p dette punkt .
Disse ndringsforslags vedtagelse af Parlamentet vil vre en forudstning for , at medlemmerne af ARE-Gruppen vil stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , rapporten fra gruppen p hjt niveau om borgernes bevgelighed i Europa har mske skuffet nogle af dens ophavsmnd , da den ikke foreslr grundlggende ndringer i den eksisterende lovgivning , og det er mske forklaringen p , at det i dag er s vanskeligt for medlemmerne af Parlamentet at f en oversttelse af denne tekst , hvem ved ?
<P>
I denne rapport menes det alts , at de generelle lovgivningsmssige rammer allerede er p plads , og at det nu er p tide frst og fremmest at anvende de eksisterende tekster til punkt og prikke .
Eftersom jeg taler og lser fransk , har jeg kunnet skaffe mig kendskab til rapporten , og jeg kan fortlle kollegerne , at denne tekst udmrker sig ved ikke at tage parti , at den p en behagelig mde bryder med den sdvanlige litteratur om emnet .
F.eks. indeholder rapporten ikke en systematisk krigsfrelse mod personkontrol ved medlemsstaternes grnser , og den fastholder endda , og jeg citerer , at ophvelse af disse kontroller kun vil vre til skade for sikkerheden .
<P>
Samtidig afholder rapporten sig omhyggeligt fra at blande de europiske borgeres bevgelighed sammen med bevgeligheden for tredjelandes borgere , som ellers er en hyppig faldgrube i disse fora .
Og endnu bedre , s understreger den , at de europiske borgeres frie bevgelighed , sledes som den forsts i traktatteksterne , ikke ndvendigvis er en ret til at bevge sig hen eller opholde sig p et andet sted for at undg alle formaliteter .
<P>
Endelig afliver rapporten en anden myte ved at fastholde , at medlemsstaternes borgeres frie bevgelighed ikke betyder , at de ndvendigvis skal nyde gavn af samme rettigheder overalt .
Tvrtimod br enhver stat kunne bevare et vist antal nationale lovgivninger , og der er ingen grund til at komplicere livet for 360 millioner europiske borgere , der bor i deres hjemland og ikke stiller krav om noget , udelukkende for at gre det lettere for 5 , 5 millioner , der lever uden for deres hjemland og selv har valgt dette .
Man kunne nske , at dette fornuftige princip anvendtes i alle europiske politikker , og ikke mindst med hensyn til den flles mnt .
<P>

Nr frst disse fornuftige rammer er lagt , bliver det lettere at behandle de fremlagte forslag , der er ujvne , og nogle endda angribelige , som dem om den offentlige administration , men andre er ogs interessante , som bestemmelserne om at bevare retten til visse sociale rettigheder , nr man er ndt til at arbejde i flere medlemsstater efter hinanden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst gerne takke fru Schaffner for denne betnkning , som er meget moderat i sin tilgang til den frie bevgelighed .
Den er brolagt med gode hensigter , desuden finder man en vilje til at styrke kontrollerne ved de ydre grnser , ivrkstte nye klagemuligheder for private , der stder p problemer i udvelsen af deres rettigheder , modernisere rettighederne med hensyn til social sikring , sprogindlring , kulturelle udvekslinger , og alt dette kan vi kun vre tilfredse med .
<P>
Dette kan imidlertid ikke forhindre os i at gre opmrksom p visse punkter , som vi finder klart uacceptable .
Sledes foreslr fru Schaffner at anvende en mere snver definition af de stillinger i den offentlige administration , der skal vre forbeholdt borgere i staterne , og det forekommer mig , at hun p denne mde gr kriterierne for adgang til den offentlige administration mere fleksible .
Vi kan p ingen mde tilslutte os , at den offentlige administration , hvor der stadig er nationale prferencekrav , skal rammes af sdanne bestemmelser .
I Frankrig er den offentlige administration - som i nsten alle de vrige lande i Europa - forbeholdt borgere fra nationalstaten , og det br fortsat glde .
<P>
Betnkningen foreslr ogs en mere fleksibel fortolkning af reglerne om familiesammenfring .
For mit eget vedkommende har jeg altid forsvaret famliebegrebet , for jeg mener , at det er en garanti for vores nationers overlevelse .
Men jeg mener ikke , at familiesammenfringsbegrebet kan strkkes til det yderste , og det br isr ikke anvendes som pskud for en massiv tilstrmning af nye indvandrere til en stat , indvandrere , hvis eneste adkomst til landet er et pskud om at have en fjern slgtning , der allerede er i vrtslandet .
<P>
Det foresls ligeledes at forbedre situationen for statsborgere fra tredjelande , der opholder sig i en medlemsstat .
Men har de ikke allerede alle muligheder for at blive modtaget og integrere sig i vrtslandet ?
I Frankrig nyder udlndinge , der er legalt bosat , de samme rettigheder og privilegier , som enhver franskmand , der er fdt i landet .
Kan de forlange mere ?
Det tror vi ikke , og det ville tvrtimod vre en form for forskelsbehandling .
<P>
Endelig vil denne betnkning fremme den frie bevgelighed for EU-borgeren .
Det er udmrket , men tret m ikke skjule skoven .
Der er allerede nu bevis for , at Schengen-aftalerne ikke kan anvendes strengt i dag , fordi de er katastrofale for staternes sikkerhed .
Ved at ophve kontrollen ved de indre grnser og erstatte den med hypotetiske flles ydre grnser opnr man kun , at der skabes fri bevgelighed for narkotika , for handelen med og forbruget af narkotika , og fri bevgelighed for ulovlig indvandring , hvilket medfrer usikkerhed og international kriminalitet i stadigt stigende omfang .
Man m simpelthen indse , at forudstningerne p nationalt plan i form af fuld beskftigelse og social ro endnu ikke er til stede for at kunne gennemfre et europisk omrde uden indre grnser .
<P>
Derfor kan vi , ligesom Schaffner-betnkningen gr det , foresl en styrkelse af kontrollen ved grnserne , men dette br ogs vre et led , kre kolleger , i en sammenhngende , prventiv og harmoniseret indvandringspolitik , en udvikling af det politimssige og retslige samarbejde , en harmonisering af naturaliseringsreglerne , der br tage udgangspunkt i slgtskab , og en restriktiv familiesammenfringspolitik .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru kommissr , det glder mig , at De er til stede i dag .
Kre kolleger , jeg mener , at hvis vi tror , at den frie bevgelighed for personer allerede er opnet i Europa , s ligger vi allesammen under for en illusion .
Mange af os har jo allerede sagt ikke s lidt om de mange forhindringer .
Men jeg mener , at netop rapporten fra gruppen p hjt niveau under forsde af Simone Veil ogs ppeger , hvordan man kan opn ndringer .
Af de 80 punkter , som er blevet optaget , ser man ogs ganske klart , hvilke problemer der er . Problemer , som jeg selv har kendt srdeles godt i 27-28 r , m jeg sige .
Jeg har som hollnder boet i Tyskland siden 1970 .
N , siger man , og hvad s ?
Som unionsborger har man ingen problemer .
Jeg kan nvne Dem mange problemer , som jeg stadigvk har i dag .
Det er klart , nu har jeg et tysk diplomatpas .
Det gr det noget nemmere , men desuden har jeg ogs en opholdstilladelse .
Skizofrent , m man sige , men sdan er det .
Det sker for mange af os , nr vi vil realisere det , som faktisk ogs str i Maastricht-traktaten .
I Maastricht-traktaten str der jo ogs , at der kunne vre flere personer her end mig , som har et andet statsborgerskab end det land , de reprsenterer .
Men der str ogs , at vi har ret til at tage arbejde i t land og bo i et andet land , f.eks. som grnsearbejdere , der bor i t land og har deres forsikringer i et andet land .
<P>
Jeg kender alle disse problemer - jeg kommer fra grnseomrdet ved Aachen - og jeg ved , hvilke vanskeligheder der er .
Men hvad sker der , hvis disse mennesker s ovenikbet tillader sig at gre det , som sker i nsten hvert tredje gteskab , nemlig at blive skilt ?
S kommer de helt store problemer med pensionskrav , socialforsikringskrav , krav p brnepenge og s videre .
Det kunne der siges meget mere om .
<P>
Jeg hilser det velkomment , at vi tager fat p dette problem , og at meget af det er berrt i Veil-rapporten .
Men jeg har nu i frste omgang kun talt om dem , som har et unionspas .
Lad os derefter se p dem , der ikke har et unionspas , og som endvidere - bevidst eller ubevidst , mske af de samme grunde , som jeg - ikke har skiftet nationalitet , men allerede har levet hos os i 30 r .
Vi har hentet dem til os for at gre arbejdet for os .
De har s at sige gjort deres pligt , og nu skal de se , hvad de fr for det .
Disse mennesker har srdeles mange vanskeligheder .
Nr hr . Schiedermeier siger , at disse mennesker mske nsker at komme ind via en bagdr , s vil jeg gerne sige til ham , at det er et problem , som jeg lige nu beskftiger mig med .
Den pgldende familie har tysk statsborgerskab , to brn fik deres skoleuddannelse i udlandet , men de var ikke i Tyskland , da de blev 16 r , hvilket betyder , at de ingen opholdsret har .
Seks brn bor i Tyskland og har opholdsret ligesom deres fader og moder .
De andre to m rejse tilbage .
Hvad er det for en stat , hvor vi sender disse mennesker tilbage , og hvor vi ikke giver disse mennesker en eneste chance for at kunne blive hos os ?
<P>
Nr vi ser , at der i den offentlige sektor - jeg har selv vret i den offentlige sektor i 30 r - kun er adgang for tyskere , og at der for ikke-tyskere igen glder srdeles mange undtagelser , ingen permanent arbejdstilladelse og s videre , s mener jeg , at der er mange , mange ting , vi stadig mangler at gre .
<P>
Jeg hber , at vores ndringsforslag vedtages , for det ville s ogs vre en lejlighed til at vise medlemsstaterne , hvor vi nsker at bevge os hen ved begyndelsen af det 21. rhundrede , nemlig mod et flles Europa , hvor alle borgere , uanset hvilken nationalitet de har , fr de samme rettigheder og de samme muligheder for i fllesskab at opbygge dette Europa .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det sker ikke s ofte , at jeg - for p helt retfrdig vis at rose en ordfrers arbejde - kan skrive under p hr . Schulz ' ord .
Men , hr. formand , jeg tror rent faktisk , at der er to beskrivelser , der glder for fru Schaffners betnkning : Den er velafbalanceret , og den er i overensstemmelse med den gldende traktat . Hr .
Schulz har sagt , at betnkningen er  Maastricht-venlig  .
Det er fint , hvis han virkelig mener  Maastricht-venlig  .
Den er i overensstemmelse med den gldende traktattekst , og derfor kan jeg skrive under p den .
<P>
Hr. formand , der er indtil videre blevet sagt mange ting , som jeg er enig i . Lad mig derfor fremfre to overvejelser af mere generel karakter , som jeg finder relevante .
<P>
For det frste befinder vi os rent faktisk i et grnseomrde , hvor det , vi indtil videre har net , kaster lys og skygge .
Ja , skygge , hr . Schulz , men ogs lys og mange gode resultater .
Og som svar p hr . Pradiers fremragende indlg kommer her min frste overvejelse : Hr .
Pradier , den fjerde frihed mangler stadig at blive udviklet , men lad os ikke glemme , at en af Maastricht-traktatens store fortjenester er , at den giver denne fjerde frihed politisk indhold via artikel 8 , denne frie bevgelighed for personer , og hvis dette er tilfldet , m det ogs vre tilfldet i den afledte ret .
<P>
Ud over formuegoders og kapitalens frie bevgelighed , ud over tjenesteydelsernes frie bevgelighed - og vi m heller ikke glemme , hr . Pradier , at bag en tjenesteydelse str der , som De selv har fremhvet , som regel en person , der har de rettigheder , som anerkendes vedkommende af enhver social og demokratisk stat - udgr den fjerde frihed - personers frie bevgelighed - en grundlggende politisk akse , der flytter Den Europiske Unions tyngdepunkt fra dobbeltleddet forbruger / marked til dobbeltleddet borger / rettighed .
Dette er et vigtigt resultat , og det m vi fremhve med alle de efterflgende konsekvenser .
<P>
Amsterdam-traktaten giver os naturligvis herefter en udfordring : at inkorporere det , som indtil videre har vret - og jeg gentager - denne tredje sjles grnseomrde , den frie bevgelighed for personer isr , i fllesskabslovgivningen .
Dette er vores udfordring , og der er ingen tvivl om , at denne udfordring skaber mange problemer .
Men den er dog inkluderet i Amsterdam-traktaten , og dette er et vigtigt resultat , et resultat , som skal videreudvikles med alle ndvendige forholdsregler .
<P>
Den anden overvejelse , som jeg finder relevant , og som ikke er blevet fremhvet , er ndvendigheden af at sikre , at konsolidere den direkte virkning af artikel 8 A .
For selvom det er sandt , at artikel 8 og 8 A kun udgr supplerende retsgrundlag til vedtagelse af bestemmelser under den afledte ret , udspringer unionsborgernes ret til fri bevgelighed og til bosttelse af selve traktaten og ikke af direktiverne .
Dette skal holdes in mente .
Disse rettigheder kan ikke skilles fra unionsborgerskabet , hvilket ligeledes glder for de vrige rettigheder i artikel 8 , afsnit b ) , c ) og d ) .
<P>
Rapporten fra gruppen under forsde af fru Veil forsvarer denne tese om den direkte virkning og krver , at enhver unionsborger skal kunne krve anvendelse af princippet om ikke-forskelsbehandling med hjemmel heri .
Vi bemrker , at Domstolen endnu ikke har udtalt sig , og vi hber , at den , nr den snart udtaler sig , vil bidrage til at konsolidere denne tese .
<P>
Over for Kommissionen m det bemrkes , at i de klagesager , som Domstolen behandler , har Kommissionen fastholdt denne tese om den direkte virkning .
Men i den anden betnkning om borgerskab , som Parlamentet drfter i disse jeblikke , begrnser Kommissionen sig dog til at bekrfte noget meget tvetydigt , nemlig at det ville vre logisk , at artikel 8 og 8 A tilsammen ville give anledning til rettigheder vedrrende indrejse og bosttelse .
Men den henviser dog i sidste instans til retsgrundlaget i traktatens artikel 49 , 54 , 56 og 6 .
<P>
Jeg mener , og hermed slutter jeg , hr. formand , at man endvidere m sige , at der fortsat ville mangle et samlet retsgrundlag for den frie bevgelighed .
Dette er efter min opfattelse de grundlggende udfordringer , som vi fra nu af og med Amsterdam-traktaten i hnden m udvikle .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , af de fire friheder , der nvnes vedrrende det indre marked , er personers frie bevgelighed stadigvk et vanskeligt punkt .
Det er ikke s mrkeligt .
Mon dem , der dengang udarbejdede traktaten , har gjort sig klart , hvor vide rammer der er for fortolkningen af denne frihed ?
Har de kunnet forestille sig de vidtgende konsekvenser af personers frie bevgelighed ?
<P>
Det har sledes vist sig , at ophvelsen af de indre grnser i praksis kun har kunnet ladet sig gre p betingelse af kompenserende foranstaltninger og en meget strk ydergrnse .
Har borgerne i den sidste ende opnet ret meget herved ?
EU-fstningen er i det mindste en uundgelig flge af idealet om bne grnser .
<P>
I betnkningen af fru Schaffner kommer man ind p bidraget fra gruppen p hjt niveau til diskussionen om personers frie bevgelighed .
Schaffner-betnkningen gr efter min mening for vidt med f.eks. fortolkningen af traktatbestemmelserne og forgudelsen af det skaldte EU-borgerskab , et urealistisk koncept , der er langt vk fra borgerne , og som man m pdutte dem gennem reklamekampagner .
<P>
Den Grnne og Den socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag er helt uacceptable .
Med hensyn til Den Grnne Gruppe : Henvisningen til anti-diskriminationsartiklen i Amsterdam-traktaten er undvendig i en betnkning om personers frie bevgelighed .
Men hvis man skal citere , br man i det mindste gre det korrekt : Hvorfor et ndringsforslag som tilfjer seksuelle tilhrsforhold og alder til handicappede , men ikke kn , race , religion og livsanskuelse ?
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe vil benbart med deres ndringsforslag give borgere fra tredjelande strre rettigheder end EUborgere .
Denne form for logik forstr jeg ikke .
Situationen er nu den , at franske borgere frit kan sl sig ned i Nederlandene , hvis de kan forsrge sig selv .
Dette skyldes , at de pgldende ikke er nederlandske statsborgere og derfor ikke omfattet af nederlandsk lov .
Det er alts en begrnsning . Og efter min mening er det en ndvendig begrnsning : I modsat fald ville der opst kaos i flere medlemsstater .
Hvis der er begrnsninger for EU ' s egne borgere , hvorfor m de s ikke glde for borgere fra tredjelande ?
Ja , hvorfor skal de have flere friheder end EU-borgerne ?
Disse ndringsforslag er urealistiske , og hvis de vedtages , stemmer vi bestemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , nr jeg p vegne af Alleanza Nazionales delegation udtrykker vores store vrdsttelse af fru Schaffners arbejde , understreger vi ogs betydningen af beretningen fra gruppen p hjt niveau som en form for bevidstgrelse om omfanget af problemerne med hensyn til den frie bevgelighed for personer .
Selvom der har vret betydelige forbedringer i lbet af rene , er der et mrkbart behov for at fjerne de skvheder , der fortsat udgr en hindring for en fuld anvendelse af reglerne p omrdet .
Under lsningen af fru Veils beretning forstr man , at hovedproblemerne med hensyn til personers frie bevgelighed frst og fremmest ikke kan tilskrives lovgivningsmssige hindringer , men snarere skyldes , at de eksisterende direktiver og forordninger , der i visse tilflde er srdeles indviklede , ikke anvendes .
Der er endvidere et problem med tilpasningen af fllesskabsretten til den nationale ret , da frstnvnte i mange tilflde kun omsttes delvist og ikke som helhed .
<P>
Der er derfor et behov for at skabe orden , og vi m til at udarbejde bestemmelser om de forskellige aspekter gennem kodificerede direktiver og forordninger , sledes at vi undgr problemet med en alt for indviklet og uforstelig lovgivning .
<P>
Samtidig vil borgernes rettigheder blive bedre defineret i dette forenklingsarbejde .
En borger , der beslutter at sl sig ned i en anden medlemsstat i Unionen , har kunnet f den samme behandling , som en borger , der ikke forlader sit oprindelsesland , fr , og han br ikke straffes for dette valg .
Det grundlggende begrebsst br vre ens og baseret p lige behandling og bekmpelse af forskelsbehandling med respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil begynde med en opfordring til Parlamentet og alle kollegerne , Parlamentet har altid vret motor for personers frie bevgelighed som en fundamental frihed .
Jeg hber , at det ved forhandlingen af og ved afstemningen om betnkningen af kollega Schaffner , at det fortsat vil vre tilfldet .
Parlamentet skal til stadighed kmpe mod den tendens , der hersker i mange medlemsstater , i retning af at rulle sig sammen og skabe institutionelle og faktiske barrierer for personers frie bevgelighed og til ogs at diskriminere borgerne , ja diskriminere p grund af deres nationalitet .
Jeg vil benytte min tale til at komme ind p et srligt punkt , nemlig tredjelandes status inden for rammerne af personers frie bevgelighed .
<P>
I mit land , Belgien , fres der for tiden en debat om kommunal stemmeret for tilflyttere , der har boet mange r i vores land .
Mit parti , SP , gr ind for dette , men det er en meget vanskelig debat , en debat der skal hamle op med menneskers angst og racistiske reflekser .
Men man kan nsten ikke forestille sig , hvor mange andre former for diskrimination der eksisterer ud over den nvnte diskrimination mod borgere fra tredjelande , der bor permanent i EU .
Med hensyn til opholdstilladelse , med hensyn til mulighederne for at sge lnnet arbejdet eller sl sig ned som selvstndig og endvidere , kollega Schiedermeier , retten til familiesammenfring , der er en fundamental menneskeret , der er fastsat i internationale konventioner , er for disse mennesker ikke noget selvflgeligt , og det bestrides endog af Dem .
Selvom Gruppen Veils mandat var begrnset , har Gruppen fremlagt gode forslag ogs herom .
Jeg mener , at Parlamentet skal sttte disse forslag .
Eller finder vi det stadigvk helt normalt , at en tyrkisk tilflytter fra Genk ikke kan sge arbejde i Aken , der ligger 35 kilometer vk , hvor hans italienske nabo har denne mulighed ?
Finder vi det normalt , at tyrkiske drenge skal sge om visum for at komme med fodboldklubben til London , hvor hans spanske ven bare kan rejse ?
Synes vi , at det er normalt , at mennesker fra tredjelande i mange tilflde ikke kan hente deres syge familiemedlemmer , deres syge forldre , ind i landet , heller ikke hvis de ptager sig deres forsrgelse ?
Er det menneskeligt , at en kvinde , der er ladt i stikken af sin mand , ogs kan blive sat ud af landet , kun fordi hun ikke er borger i EU ?
<P>
Min gruppe , kolleger , gr i hvert fald ind for afskaffelsen af alle former for diskrimination mellem borgere fra medlemsstater , mellem unionsborgere og borgere fra tredjelande , der har bosat sig permanent .
Det er indholdet i en rkke af vores ndringsforslag .
Jeg har i vrigt bemrket , at bde gruppen p hjt niveau under forsde af fru Veil og en rkke af de forslag , som Kommissionen for nyligt har indgivet , er et betydeligt skridt i denne retning , og jeg hber derfor ogs , at kollegerne kan sttte vores filosofi .
Men efter denne debat gr jeg mig ingen illusioner med hensyn til en rkke grupper i Parlamentet .
Jeg takker allerede nu kollegerne fra ARE og Den grnne Gruppe og alle andre , der er villige til at sttte vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , den frie bevgelighed i Unionen er for borgerne mske det mest konkrete udtryk for samarbejdet i Europa .
Man skal kunne vlge at bo og arbejde i forskellige lande samt vlge i hvilket land , man vil bostte sig i lngere eller kortere tid .
<P>
I folkeafstemningen om svensk EU-medlemskab var netop fri bevgelighed et af de afgrende argumenter for medlemskab . Mange grnsependlere har dog stadig problemer med at f udbetalt pensioner og tillgspensioner samt problemer , nr de vil registrere sig i andre lande .
<P>
Den frie bevgelighed er p vej til at blive realiseret , men visse regeringer slr bremserne i .
Her er der grund til at komme med eksempler og advarsler .
Derfor vil jeg tage Thors tema op .
Vi forhindrer diskriminering i EU af andre landes borgere , men er det i overensstemmelse med traktaten at diskriminere borgerne i ens eget land ?
<P>
I Sverige kmper mange videnintensive virksomheder med problemer med at anstte veluddannede personer .
Telekom-selskabet Ericsson har truet med at flytte hele sin udviklingsafdeling og virksomhedsledelse til et andet land , hvis virksomheden ikke kan f udenlandske personer med topkompetence til at flytte til Sverige .
Det vil disse personer imidlertid ikke gre p grund af skatterne .
For at lse problemet med den hje skat vil den svenske regering indfre srlige skattelettelser p grundlag af nationalitet .
Almindelige svenske arbejdere skal leve videre med en indkomstbeskatning p over 50 % samtidig med , at veluddannet , letbevgelig arbejdskraft fr et skattefristed - dette , i henhold til oplysninger , med sttte fra Kommissionen , som jo dermed sttter skattedumping for virksomhedslokalisering .
Disse undtagelser for hjtuddannet arbejdskraft kommer for at bevare politikken med den hje skat , som ellers ville blive umulig .
Den frie bevgelighed ville ellers fre til lavere skatter og udjvnende vilkr mellem medlemslandene .
<P>
Den rdende skattekonkurrence har vist , at et lavere skattetryk fremmer foretagsomheden .
Men hvis dem , der bliver tilbage i landet , diskrimineres , eller hvis dem , der forlader landet , tvinges til at fortstte med at betale skat til hjemlandet , s forsvinder tilliden til EU .
<P>
Nu bliver der i vores land grundlag for et princip om levestandard efter nationalitet , og princippet om forskellig ln for lige arbejde stadfstes .
Norden er et meget positivt eksempel , nr det glder pasunionen , men det er et lige s drligt eksempel , nr det glder synet p skatter .
Der er stadig meget , der skal gres for at opn fri bevgelighed og frihed !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg ikke blot taler p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe men specielt ogs p vegne af de britiske Labour-medlemmer , der gr meget strkt ind for de forslag og ml , der er udarbejdet af gruppen p hjt niveau under forsde af Simone Veil .
Vi kan finde mange problemer , der begrnser den frie bevgelighed , specielt sprgsmlet om manglende sprogkundskaber og den manglende anerkendelse af kvalifikationsbeviser fra andre medlemsstater , om hvilket jeg for omtrent et r siden udarbejdede en udtalelse fra Kulturudvalget .
<P>
Der er ogs sprgsmlet om afstemning af sociale ydelser og pensioner .
Alle disse ting er hindringer .
Vi fr hele tiden at vide , at vi skal have fri bevgelighed , hvis Europa skal fungere , og at den frie markedskonomi fungerede i USA p grund af fri bevgelighed .
Tidligere endte mange af de grupper , der flyttede rundt i USA , herunder jder og sorte , i ghettoer , hvor de levede som andenklasses mennesker .
Det er ikke det , vi nsker .
<P>


Jeg sttter fuldt ud de ndringsforslag , der er fremsat i denne betnkning af fru Schaffner , som skal sikre , at ingen af de personer , der har en lovlig og permanent opholdstilladelse i medlemsstaterne , skal have en andenklasses status , men at de skal have den samme ret til bevgelighed og deltagelse i legale aktiviteter , som glder for statsborgerne i medlemsstaterne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at tre punkter i betnkningen volder de britiske Labour-medlemmer store kvaler , nemlig betragtning A og L samt punkt 1 .
Disse punkter handler om behovet for at sikre en total afskaffelse af grnsekontroller , og de synes at ignorere den femrige undtagelse , der blev vedtaget p Amsterdam-konferencen i juni i fjor .
Jeg mener , at man br tage hjde for flgerne af Amsterdam-aftalen i denne sag , og vi vil vre ndt til at stemme imod disse punkter , sknt jeg hber , at det ikke vil vre ndvendigt at stemme imod betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , jeg vil ogs gerne takke ordfreren og gruppen p hjt niveau under forsde af fru Veil for deres arbejde .
<P>
Jeg tror , at et af Den Europiske Unions vigtigste resultater er det indre marked , der har en langt strre rkkevidde end blot den konomiske .
Det indre marked giver ogs nye friheder og muligheder for borgerne som arbejdstagere , forbrugere og familiemedlemmer .
<P>
At vre fllesskabsborger har derfor i dag antaget en ny dimension .
Vi m dog vre bevidste om , at der stadig er mange vanskeligheder at overvinde , fr vi opnr den fulde gennemfrelse af denne ret til fri bevgelighed , som burde have vret en realitet i 1993 .
<P>
Den generelle konklusion er , at den eksisterende lovgivning er tilstrkkelig .
Det problem , der skal lses , er derfor at sikre , at fllesskabsbestemmelserne anvendes effektivt , og dette er - tror jeg - en stor udfordring .
<P>
Som medlem af Udvalget for Andragender og Kulturudvalget kan jeg forsikre Dem om , at problemerne isr med anerkendelse af faglige kvalifikationer og eksamensbeviser , problemerne med opholdstilladelser eller s dagligdags emner som anvendelse af motorkretjer har direkte indvirkning p borgernes og deres familiers privatliv .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at den utilstrkkelige oplysning stadig er en af de vigtigste rsager til ikke kun hindringerne for den frie bevgelighed , men ogs til en lang rkke skuffelser , nr borgerne finder ud af , at deres forventninger ikke stemmer overens med fllesskabsretten .
Mange er f.eks. ikke bekendt med de skridt , der skal opfyldes , for at deres sociale ydelser kan blive betalt i en anden stat .
Eller for at tage et andet eksempel : Omkostningerne ved overfrsel af penge til udlandet udgr en stor ulempe for personer , der - lige som pensionisterne - bor i udlandet i lange perioder .
<P>
Efter min mening , og her er jeg enig med betnkningen , kunne huller af denne art udfyldes ved at styrke oplysningskampagnerne om europernes rettigheder .
Det er ligeledes ndvendigt at fremme det administrative samarbejde mellem nationale og Fllesskabets organer og institutioner med henblik p at opn gennemskuelighed og forstelse af fllesskabslovgivningen , hvilket vil gre det nemmere for borgerne at kende deres rettigheder og forpligtelser .
<P>
Det ville ogs vre en stor hjlp , hvis det var muligt at afholde uddannelseskurser for embedsmndene i de administrative organer vedrrende de mest almindelige problemer , som de stder p , sledes at disse kunne lses s tt ved borgerne som muligt .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve de foranstaltninger , der indfres p uddannelsesomrdet .
Indlring af sprog , kulturudveksling og vanskelighederne for stipendiemodtagere og lrlinge er ogs problemer , som vi br vre specielt opmrksomme p .
<P>
Mine damer og herrer , opbygningen af et flles uddannelsesomrde er efter min mening det vigtigste element til opnelse af vores ultimative ml , nemlig opbygningen af et virkeligt omrde med frihed og sikkerhed inden for Den Europiske Union , og for dette br vi alle arbejde
<SPEAKER ID=50 NAME="Gradin">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg hilser fru Schaffners betnkning om rapporten om fri bevgelighed for personer , som er fremlagt af gruppen p hjt niveau under ledelse af Simone Veil , velkommen .
Fri bevgelighed og retten til frit at bostte sig i Unionen er den af de fire grundlggende friheder , som det synes at tage lang , lang tid at gennemfre .
Dette var ogs baggrunden for , at Kommissionen nedsatte denne arbejdsgruppe .
Opgaven var dels at undersge , hvilke konkrete forhindringer , der findes for den frie bevgelighed for personer i Unionen , dels at foresl egnede lsninger .
<P>
Arbejdsgruppens konklusion er , at lovgivningen om fri bevgelighed for personer allerede eksisterer i stor udstrkning , og at de fleste problemer , der identificeres , kan lses , uden at lovgivningen ndres .
Gruppen mener , at det strste problem drejer sig om tillempningen af disse rettigheder .
For at gre det nemmere for individet ogs i praksis at udnytte sine rettigheder , har arbejdsgruppen formuleret omkring firs henstillinger , som primrt handler om bedre information , hvilke rettigheder , der glder for den frie bevgelighed , get samarbejde mellem medlemsstaterne , bedre uddannelse af nationale tjenestemnd samt at gre det nemmere for personer at sge arbejde i en anden medlemsstat .
Jeg synes , at dagens debat handler om netop alle disse problemer .
<P>
Borgere i tredjelande berres i rapporten .
Man behandler isr samordningen af systemerne for social tryghed , som behver at blive udvidet til helt eller delvist at omfatte disse borgere .
Endvidere anbefaler gruppen get bevgelighed for borgere i tredjelande , som arbejder i servicevirksomheder .
Rapporten taler ogs for bevgelighed for familiemedlemmer til borgere i tredjelande . Jeg havde imidlertid ogs ventet en stillingtagen af mere principiel natur i rapporten vedrrende borgere i tredjelande , som opholder sig legalt i vores femten medlemslande .
Det tror jeg , at de forventer sig af os .
<P>
Ordfreren fru Schaffner bekrfter de mange vrdifulde henstillinger , som gruppen p hjt niveau har foretaget .
En rkke af disse henstillinger diskuteres for vrigt her i Parlamentet , f.eks. forslaget om kompletterende pensionsrettigheder for arbejdstagere , der flytter inden for Unionen samt forslaget om at udvide systemet for social tryghed til borgere fra tredjelande , der flytter inden for Fllesskabet .
<P>
Jeg er ogs enig i fru Schaffners synspunkt om , at der krves en ordentlig informationsindsats , bde over for personer men ogs over for myndighederne .
Kommissionen har ogs , som Parlamentet ved , taget en rkke initiativer p dette omrde . Eksempler p dette er informationskampagnen om borgernes Europa , som blev lanceret i 1996 samt Carolus-programmet for udveksling af tjenestemnd inden for medlemsstaternes forvaltninger .
Mlet her er , at den lovgivning , der glder for fri bevgelighed p det indre marked , ogs skal anvendes i praksis af alle vores tjenestemnd .
Vi behver med andre ord tjenestemnd , som yder en god service over for alle vores borgere .
<P>
For at svare p de opfordringer , som rapporten giver til Kommissionen , vil jeg ogs nvne to andre vigtige aktiviteter , der prsenteres , og som skal bidrage til , at princippet om fri bevgelighed realiseres .
Det frste initiativ drejer sig om en handlingsplan for det indre marked .
Et af denne plans ml er at skabe et indre marked , som gavner alle borgere .
For at opn dette er der arbejde i gang for at afskaffe personkontrol ved grnserne , revidere bestemmelserne om bosttelse , vrne om de sociale rettigheder og yderligere gre det nemmere for mennesker at bevge sig p arbejdsmarkedet i EU .
Der ivrksttes ogs aktiviteter for at forbedre dialogen med borgerne .
<P>
Det andet initiativ , som jeg gerne vil fremhve , er en handlingsplan for fri bevgelighed for arbejdstagere , som jo blev vedtaget af Kommissionen i november 1997 , og som ogs berrer en hel del af de henstillinger , som Veil-gruppen fremlgger .
<P>
Andre forslag , som er fremlagt af Veil-gruppen genfindes i Amsterdam-traktaten .
Med hensyn til dette arbejder Kommissionen for s hurtigt som muligt at kunne omstte disse traktatndringer til praktisk politik .
Svel rapporten fra gruppen p hjt niveau som fru Schaffners betnkning , synes jeg , giver et godt grundlag for videre diskussion om , hvilke konkrete aktiviteter , der er behov for , for at opn en reel fri bevgelighed for Europas borgere .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen udskydes , indtil det tilgrundliggende dokument foreligger p alle sprog .
<CHAPTER ID=5>
Udvidelsen og samarbejdet inden for retlige og indre anliggender
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0107 / 98 ) af Posselt for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om virkningerne af Den Europiske Unions udvidelse for samarbejdet inden for retlige og indre anliggender .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Schulz , som har en bemrkning til forretningsordenen
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg henviser til forretningsordenens artikel 96 og beder Dem om ikke at bne debatten nu .
Jeg begrunder min anmodning med , at vi kun har 6 minutter , til afstemningen skal begynde .
Enhver , som opholder sig regelmssigt i Parlamentet , ved , hvad der starter her om f minutter , nemlig en meget udisciplineret indstrmning af masser af parlamentsmedlemmer , som er uinteresserede i enhver debat og kun interesserer sig for , at afstemningen skal begynde , men ikke har nogen interesse i forhandlingen .
Jeg beklager dette over for kollega Posselt og ordfreren fru Spaak og ogs over for de talere , som i s fald skal tale i eftermiddag .
Men vi skylder Parlamentets vrdighed , at vi gennemfrer forhandlingerne i en nogenlunde acceptabel form , og det er ikke muligt nu .
<P>
For det andet beder jeg Dem , hr. formand , over for Parlamentets Prsidium at fremfre protesten fra i hvert fald de socialdemokratiske medlemmer af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Vi har hver gang den udsgte fornjelse at mtte debattere vores betnkninger p tidspunkter svarende til det nuvrende , og det anser jeg for urimeligt i betragtning af emnernes vigtighed .
Mske kan man i fremtiden tage hensyn til dette ved den tidsmssige planlgning
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Det er formanden , som beslutter , om forhandlingen skal udsttes .
Jeg forstr p bifaldene , at der er enighed , men jeg giver ordet til ordfreren , hr . Posselt , som vil give udtryk for sin holdning
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg beklager de omstndigheder , som har tvunget kollega Schulz til denne berettigede udtalelse .
Men jeg anser den for absolut berettiget , og jeg vil gerne sige ganske klart , at jeg p min gruppes vegne , men ogs som ordfrer nsker at protestere mod , at dette mde gennemfres p denne mde .
Jeg har absolut intet imod , at betnkninger drftes torsdag eftermiddag eller fredag formiddag .
Jeg er under alle omstndigheder til stede , og jeg mener , at enhver mdedag og enhver mdetime har samme vgt og samme vrdi .
<P>
Men jeg mener , at der er visse emner , som interesserer en bred offentlighed , og hertil hrer helt bestemt ikke det yderst vigtige forretningsordenssprgsml , som vi drftede i morges , og som er srdeles vedkommende for os i den interne drift , men p ingen mde appellerer til offentligheden .
Jeg nsker at protestere mod det absurde i , at vi debatterer forretningsordenssprgsml , som angr Parlamentet selv , tidligt p dagen , hvor mediedkningen er strst , og udstter de emner , der har offentlighedens interesse og indeholder sprngstof , til ud p natten .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
I overensstemmelse med det fremfrte foreslr jeg Parlamentet , at forhandlingen udsttes til kl . 17 .
<P>
( Parlamentet erklrede sig for enigt )
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg kan i dag med glde byde velkommen til en delegation p 12 medlemmer fra Maltas parlament under ledelse af dets formand , hr . Spiteri , som alle har taget plads i den officielle loge .
<P>
Delegationen er kommet til Strasbourg i anledning af det 10. mde i det blandede parlamentariske udvalg .
De har i dag afholdt mder med deres kolleger i Europa-Parlamentet , bde om Agenda 2000 og om Maltas forbindelser med Den Europiske Union og de fremtidige forhold , og de har udvekslet meninger om forskellige omrder inden for kultur , uddannelse , forskning og udvikling , samarbejde om indvandringspolitik og bekmpelse af terrorisme og narkotikahandel samt Unionens middelhavspolitik , isr Euro-Middelhavsprocessen .
<P>
Jeg nsker Dem et behageligt ophold og en meget frugtbar forhandling .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Chichester , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for at have afbrudt mdet her til morgen , sledes at medlemmerne kan indtage deres pladser inden afstemningen klokken 12 .
Jeg beklager , at nogle af mine kolleger er sent p den , men jeg takker Dem alligevel .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Dell ' Alba , s han kan fremfre en prcisering vedrrende ikrafttrdelsesdatoen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil blot bekrfte det , som jeg anmodede om under forhandlingen , nemlig at denne regel frst trder i kraft den 14. september , sledes at de pgldende underudvalg fr tid til at tilpasse deres arbejde til denne nye bestemmelse .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<SPEAKER ID=61 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om en revision af oversttelsen til de forskellige sprog , isr den tyske udgave , hvori jeg har konstateret nogle oversttelser , som kan give anledning til misforstelser .
<P>
Inden afstemningen om afsnit 8
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne tage ordet , fr kompromisndringsforslag 22 om punkt 8 som helhed sttes under afstemning .
Dette ndringsforslag skal , hvis det vedtages , erstatte to ndringsforslag , ndringsforslag 11 af GUE-Gruppen og ndringsforslag 19 af EDN-Gruppen .
Da der er tale om et kompromisndringsforslag , er det kun naturligt , at det sttes under afstemning frst .
<P>
Nu var formlet med vores ndringsforslag 19 til punkt 8 , sjette led , imidlertid dels at tilfje ordene  en strengere anvendelse  og dels at lade en del af teksten udg .
Jeg ville blot sige , at jeg er villig til at lade tilfjelsen i vores ndringsforslag 19 udg , men vil det vre muligt at stemme srskilt om de ord , som ndringsforslag 19 skulle lade udg , nemlig i sjette led i punkt 8a ordene  en mulig integration af EUF i Fllesskabets budget  ?
<P>
Dette var formlet med min anmodning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Ja , hr .
Fabre-Aubrespy , kompromisndringsforslaget udelukker ikke de ndringsforslag , som De nvnte , de vil blive sat under afstemning bagefter .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , vi har nu stemt om denne betnkning .
Jeg gr ud fra - og dette er en bemrkning til Ministerrdet , herrerne fra Ministerrdet br hre godt efter - , at det , at Parlamentet har stemt ja , ikke betyder , at der dermed automatisk sker en overfrsel af reservemidler til denne post , men vi forventer , at de tilsagn , der er afgivet af rdsformanden her i Parlamentet , ogs efterkommes ved gennemfrelsen af beslutningen i Rdet .
Skulle dette ikke vre tilfldet , bliver midlerne liggende i reserven , for at det skal st klart for dem , som trffer afgrelse herom i Rdet , at denne udtalelse ikke kun er en udtalelse beregnet til  arkiv P  , det vil sige til papirkurven , men at udtalelsen skal overtages i direktivet , sdan som vi har drftet det her .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , det , hr . Samland fra Budgetkontroludvalget nu sagde , har naturligvis stet os klart .
I udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender deler vi uden forbehold dette standpunkt .
Jeg tror , at Rdet og rdsformanden er klare over , at de nu skal tage skridt til at stille midler til rdighed for Bosnien og Hercegovina .
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender sttter med sikkerhed fuldt ud det , som kollega Samland har sagt .
<SPEAKER ID=66 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , i gr havde jeg ved svaret fra hr . Henderson p mine opfordringer til at tage stilling til de forskellige punkter indtryk af , at der er vilje til at drfte tingene , og at denne vilje til drftelse ogs vil vre til stede i de nste uger .
Jeg vil i hvert fald efter denne afstemning opfatte mit hverv som reprsentant for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender samt for Parlamentet sledes , at jeg vil tage endnu en samtale med hr . Henderson om de punkter , han endnu ikke har kunnet tilslutte sig , for s vidt muligt stadig at kunne stte vores opfattelse igennem .
Der er stadig vigtige punkter at gennemfre , som vedrrer Kommissionens handleevne .
Det m vi f gennemfrt , ikke kun i Parlamentets interesse , men ogs med tanke p Den Europiske Union som helhed , for at vores hjlp i Bosnien-Hercegovina omsider ogs er effektiv , og vi kan hamle op med amerikanerne .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg nsker ikke nogen forhandling , men for at vi kan forst forholdet mellem det , som Udenrigsudvalget anbefalede , og det , som min kollega , formanden for Budgetudvalget , netop har sagt , s vil jeg gerne for en ordens skyld bekrfte , at jeg var imponeret over , hvad hr . Henderson sagde i gr som formand for Rdet , da han reagerede p vores ndringsforslag fra formandsstolen .
Jeg er overbevist om , at der vil vre tid til fortsatte diskussioner , inden der trffes en endelig afgrelse i Rdet .
Hverken jeg eller Udenrigsudvalget nsker at forsinke sttten til Bosnien eller denne forordning .
<P>
Jeg finder det vigtigt for vores forhold til Rdet om FUSP og andre sager , at der er absolut consensus blandt grupperne her i Europa-Parlamentet , og det er grunden til , at jeg ikke tidligere har presset denne sag igennem , hvilket vi ellers godt kunne have gjort .
Jeg er glad for , at vi nu kan forlade os p de forsikringer , vi har fet fra hr . Henderson , og jeg er sikker p , at det vil fre til fremskridt , og jeg vil stte mig nu , inden De slr med hammeren .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Spencer , men Deres indlg ville have hrt bedre hjemme blandt stemmeforklaringerne .
Lad os fortstte med afstemningerne .
<SPEAKER ID=69 NAME="Cabrol">
Hr. formand , jeg vil stemme imod dette ndringsforslag , der henviser til et kodesystem , der kaldes 128 .
Jeg stemmer imod , frst og fremmest fordi ordfreren ikke har vret i stand til at fortlle mig , hvad dette system er , og jeg m minde om , at nr man stiller et ndringsforslag med sdanne henvisninger , s m man i det mindste stille de basisdokumenter til rdighed , som eksisterer .
<P>
Dernst stemmer jeg imod , fordi jeg i sidste ende har fundet ud af , hvad der er tale om .
Det er et stregkodesystem i stil med den amerikanske model og vil koste mange penge , selvom der eksisterer et ganske simpelt indkodningssystem , det skaldte eurokodesystem , der nsten intet koster .
I denne situation tror jeg ikke , at der er nogen grund til tvivl : Dette ndringsforslag m afvises .
<P>
Efter afstemning om bilag 2 , punkt 8
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , Vi beklager meget at mtte gre opmrksom p , at i hele denne rkke pladser her bagved var der - pviseligt - ingen afstemningsanlg , der fungerede , og vi ville alle have stemt nej .
Det virkede ikke !
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
De er ikke klar over , hvor dybt jeg beklager dette .
Vi vil notere det i protokollen , og s m embedsmndene bekrfte det .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , her var der ogs en hel rkke , en hel blok af afstemningsmaskiner , der ikke virkede .
Vil de gentage afstemningen ?
Jeg har en id om , at der stak noget under ved at slukke for alle vores maskiner .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , De , som har vret formand for Udvalget for Forretningsordenen , ved , at nr et stemmeresultat frst er blevet bekendtgjort , kan afstemningen ikke gentages .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Ja , mine ord kan godt have vret offer for en oversttelsesfejl .
Det kan jeg godt forestille mig .
<P>
( Formanden gentog afstemningen )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvad det skyldes , men ved de sidste afstemninger er der en klar divergens mellem de tal , som De lser op , og de tal som min gruppe har p sin afstemningsliste , der i vrigt svarer til de tal , som flere andre grupper har til rdighed .
Det er grunden til , at der nu hersker forvirring om , hvad vi stemmer om .
Vil De vre venlig at nvne numrene , hr. formand ?
Fordi jeg har afstemninger , f.eks. om ndringsforslag 21 , 25 og en rkke originale tekstdele , hvor det ikke er helt klart , hvad det drejer sig om .
Jeg anser det for et vigtigt emne , og jeg vil derfor vide njagtigt , hvad vi stemmer om .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Hr. de Vries , vi har netop sat originalteksten i bilag 2 , punkt 8 til afstemning .
<P>
Efter afstemning om bilag 3
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg er til stede i mdesalen . Jeg stemmer , og min maskine stemmer .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Falconer .
Sdan skal det vre .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Vil De venligst , inden vi starter p Lalumire-betnkningen , oplyse Parlamentet om , hvorvidt der vil forekomme afstemninger ved navneoprb ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Jeg mener ikke , at der er nogen afstemning ved navneoprb , fru Jackson .
Jeg vil meddele det , efterhnden som teksterne sttes til afstemning .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , vil Deres svar til fru Jackson ikke underminere formlet med denne velse ?
Hvis vi ved , at der ikke bliver tale om afstemning ved navneoprb , s kan vi alle g til frokost !
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg er overbevist om , at det ikke er ndvendigt forinden at gre parlamentsmedlemmerne opmrksom p , om der er nogen afstemninger ved navneoprb , for at de opfylder deres forpligtelser .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz PPE)">
Hr. formand , da ndringsforslagene fra PPE-gruppen og fra Den Socialdemokratiske Gruppe kommer hinanden srdeles strkt i mde , hvad mlstningen angr , er vi ogs indforstet med forslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe , hvis Den Socialdemokratiske Gruppe er indforstet med at indstte ordet  demokratisk  foran ordet  Rusland  .
Stningen hedder derefter :  mener , at Den Europiske Union br ... til et demokratisk Rusland ...
 .
<P>
( Parlamentet erklrede sig enigt i det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , luften her i lokalet er ikke blot meget varm , men ogs meget indelukket , og det nedstter opmrksomheden .
Jeg vil gerne bede om , at det kontrolleres , for at der kan vre en bedre luft her i salen kl . 15.00
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Jeg overdrager det til Parlamentets tjenestegrene at efterprve Deres anmodning og omstte den til praksis .
<SPEAKER ID=87 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentets betnkning om retningslinjerne for 1999-budgettet er udarbejdet i et diplomatisk sprog , hvor man forsger at skjule de to vigtigste modstninger , nemlig strukturfondene og den flles mnt , for slet ikke at tale om udvidelsen , der vil komme senere .
<P>
Med hensyn til strukturfondene vil anvendelsen af de finansielle overslag for 1993-1999 , som Det Europiske Rd i Edinburgh godkendte i 1992 fre til , at 1999-budgettet under hensyn til betalingsforsinkelser vil belbe sig til 1 , 325 % af Fllesskabets BNP i forpligtelsesbevillinger og 1 , 235 % i betalingsbevillinger , hvilket er en hel del mere en loftet p 1 , 10 % , der fastsattes i januar under den orienterende forhandling ( som i sig selv l under det i Edinburgh fastsatte maksimum p 1 , 27 % ) .
Denne forhjelse rejser endnu en gang sprgsmlet om inflationen i strukturfondene og deres anvendelse , som min gruppe rejste for nylig i en undersgelse kaldet  Velfrdseuropa eller Nationernes Europa ?  .
<P>
Den rejser ligeledes sprgsmlet om den juridiske art af de interinstitutionelle aftaler som Edinburgh-aftalen , der foregiver at binde Parlamentet , Rdet og Kommissionen p en definitiv mde .
Men det str klart , at disse aftaler ikke har traktatmssig vrdi , og at isr Rdet altid vil have ret til at ndre sin opfattelse , hvis situationen krver det .
<P>
Det andet problem er knyttet til ikrafttrdelsen af den flles mnt .
Vi kan med sikkerhed regne med , at den vil fre til en forhjelse af fllesskabsudgifterne til at udjvne skvheden mellem regionerne .
Denne forgelse vil gre det vanskeligere for medlemsstaterne at opretholde deres vilje til fortsat at begrnse deres budgetunderskud i de kommende r ( eftersom belbet p 3 % er en trskel , men langt fra et ideelt niveau ) og i almindelighed at fastholde fllesskabsudgifterne p rimelige niveauer .
<P>
Vil presset for en forgelse af udgifterne kunne mrkes allerede nste r , hvis euroen trder i kraft den 1. januar 1999 ?
EuropaParlamentet synes i sin beslutning at mene , at dette ikke er noget problem , og det er da muligt , fordi det nye system ikke straks vil vise alle sine virkninger .
Men Parlamentet er forsigtig nok til at finde en ndudgang ved at henvise til , at Unionens budget altid br vre i overensstemmelse med Unionstraktatens artikel F , stk . 3 , hvori det hedder , at  Unionen tilvejebringer de ndvendige midler for at n sine ml og gennemfre sin politik  .
<SPEAKER ID=88 NAME="des Places">
Kommissionen har fastsat hovedretningslinjerne for det forelbige budgetforslag med hovedvgten lagt p behovet for at vedtage et stramt budget for dermed at lette medlemsstaternes bestrbelser p at tilpasse sig MU ' en .
Budgettet kan derfor forhjes med 3 % , selvom valutaudhulingen i medlemsstaterne er p 1 , 8 % i gennemsnit .
Den reelle forhjelse af budgettet er derfor snarere i strrelsesordenen 1 , 2 % .
<P>
Hvis man derefter gennemgr de vigtigste budgetposter , er situationen meget forskelligartet : + 8 % til strukturfondene , + 3 % til programmerne til de central- og steuropiske lande og Middelhavslandene , + 3 % til de interne politikker og 0 % til landbrugsbudgettet .
<P>
Vi kan heraf udlede , at Kommissionen betragter landbrugsbudgettet som vrende af sekundr betydning .
Men det m understreges , at landbrugernes indkomster i 1997 formindskedes med ca . 3 % , og at landbrugsudgifterne er langt mindre end det efter retningslinjerne mulige ( landbrugsretningslinjen ) .
<P>
Vores gruppe anmoder om en forhjelse af landbrugsudgifterne i 1999 med et belb , der svarer til det , der foresls i det forelbige budgetforslag og i budgetforslaget for 1998 .
Man m huske p , at det endelige budget for 1998 var barberet med ECU 550 millioner .
<P>
Vores gruppe har stillet 6 ndringsforslag til konklusionerne i betnkningen af fru Dhrkop-Dhrkop for at gennemfre dette .
Det er vigtigt at minde om , at indkomststtten m opretholdes i henhold til bestemmelserne i landbrugsreformen af 1992 , for ellers er der grund til at stte sprgsmlstegn ved den flles landbrugspolitiks trovrdighed og muligheden for at sikre et bredygtigt landmilj .
<P>
Nr man analyserer landbrugsforslagene i Santer-pakken , som vi fik forelagt den 18. marts , m man sige , at der er grund til at stte mange sprgsmlstegn ved den flles landbrugspolitiks fremtid .
Hvis dette princip om at opretholde sttten til indkomsterne allerede tilsidesttes i budgetforslaget for 1999 , vil vores frygt p dette omrde desvrre vise sig at have vre berettiget .
<P>
I betragtning af forholdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet har vi i et andet ndringsforslag henvist til den obligatoriske karakter af landbrugsudgifterne svel hvad angr prisniveauet som indkomststtten .
<P>
Endvidere har jeg som ordfrer for landbrugspriserne 1998 / 99 allerede i detaljer kunnet analysere Kommissionens forslag .
Som kommissr Fischler har sagt , er prispakken forblevet stabil i det store og hele .
Men i virkeligheden , og det har jeg allerede gjort mine kolleger i Landbrugsudvalget opmrksom p , vil landbrugssttten blive formindsket p to mder . For det frste valutaudhulingen p 1 , 8 % i forhold til sidste r , og dernst en nedskring fra 1. januar 1999 p omkring 3 % for de medlemsstater , der deltager i euroen , hvilket skyldes ophvelsen af den grnne ecu .
I dette forelbige forslag til budget er der ikke spor af en eventuel udligning for det indkomsttab , som den grnne ecus bortfald vil medfre .
<P>
Landbrugerne vil derfor f det indtryk , at de selv skal finansiere ivrksttelsen af euroen , svel gennem budgetstramninger , der skyldes euroens indfrelse , som gennem ophvelsen af den grnne ecu .
Dette er ikke acceptabelt !
<SPEAKER ID=89 NAME="Le Gallou">
1999-budgettet vil vre Den Europiske Unions sidste budget , fr Rdet vedtager de nye finansielle overslag for perioden 2000-2006 og euroscenariet .
<P>
Fru Dhrkop har vret stillet over for et alvorligt dilemma : hvordan p den ene side fastholde den budgetdisciplin , som medlemsstaterne har vedtaget , og samtidig indarbejde i det europiske budget de finansielle flger af den konomiske og monetre unions tredje fase , Amsterdam-traktaten , Agenda-2000 og de central- og steuropiske landes frtiltrdelse ?
Der er intet svar p dette sprgsml i betnkningen .
<P>
Tvrtimod forsger fru Dhrkop at forlige modstridende interesser uden at vre i stand til at fremhve egentlige prioriteter og stille det store antal klienter og lobbyer tilfreds , som nyder gavn af guldstvet fra Bruxelles .
Bortset fra landbruget , der er lukket inde i en stram budgetmssig rustning , er der intet spor af budgetdisciplin tilbage .
Med de ECU 150 millioner , som Den Europiske Union i Luxembourg vedtog , er det paradoksalt nok lagt op til beskftigelsen at spille rollen som det europiske budgets fattige slgtning .
Der er i virkeligheden blot tale om kosmetiske foranstaltninger .
<P>
Denne budgetmssige konformisme er karakteristisk for Europa-Parlamentets budgetretningslinjer for 1999 .
Den bryder ikke med de drlige vaner , som vi ved talrige lejligheder har fordmt , og som brer forskellige navne : klientelisme , svig , slseri , politisering , nepotisme .
<P>
Betnkning ( A4-0112 / 98 ) af Cabrol
<SPEAKER ID=90 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn og Theorin">
Vi vlger at stemme for vores kollega hr .
Cabrols godt udarbejdede betnkning . Vi vil dog understrege , at med hensyn til blod- og plasmadonorers egnethed og screening af doneret blod m der anvendes to principper :
<P>
offentligheden skal beskyttes mod smitterisiko ved blodoverfrsel ; -ingen gruppe br udelukkes a priori p grund af sin seksuelle adfrd eller sit erhverv.At vre bloddonor er ikke en menneskerettighed .
Blodmodtagerens sikkerhed skal prioriteres . Men hvis man ukritisk accepterer diskrimineringsprincippet , accepterer man samtidig implicit , at screening af blod til blodtransfusion og kontrol af bloddonorer ikke underkastes den grad af sikkerhedskontrol , som man kan krve .
<SPEAKER ID=91 NAME="Caudron">
- ( FR ) Jeg er altid meget opmrksom p det arbejde , som vores kollega Cabrol yder i denne mdesal , for der er grund til at vrdstte hans professionelle indsats kombineret med hans store ansvarsflelse p omrdet offentlig sundhed .
<P>
Jeg er da heller ikke i tvivl om , at ordfrerens ndringsforslag vil betyde en strre sikkerhed bde for donorer og for modtagere .
I denne betydning kan vi give strre tillid til begge parter , en tillid der netop i disse tider er ndvendig .
<P>
For man m ikke glemme de problemer , som mangelen p blod og blodprodukter i Den Europiske Union skyldes .
Kommissionen har heldigvis taget hensyn til kvalitets- og sikkerhedskriterierne .
Det kan forhbentlig fre til , at eftervirkningerne af episoderne med forurenet blod og smitte med Creutzfeldt-Jakob-syndromet i Frankrig og i Europa vil lgge sig .
<P>
Selvom man kan mene , at der nsten ingen risiko er med hensyn til AIDS , er det for BSE-virusens vedkommende ndvendigt at trffe alle kendte forholdsregler for at fjerne enhver risiko for overfrsel af virusen . De ndringsforslag , som hr .
Cabrol har stillet , sikrer , at disse sikkerhedskrav opretholdes .
<P>
Med hensyn til importeret blod m vi for enhver pris undg at gentage fortidens fejl for at sikre , at personer , der modtager blodtransfusion , har fuld tillid til denne proces .
Der er et ekstra stort behov for gennemskuelighed og kontrol .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege vigtigheden af , at blod- eller plasmadonering er gratis .
Ved at undg at anvende et takstsystem slipper vi ogs for forsg p misbrug .
Dette br understreges . Det er sket gennem denne betnkning .
Og vi er mange , der nsker at kmpe herfor , hvad enten vi , som jeg selv , er bloddonorer eller ej .
<SPEAKER ID=92 NAME="Ephremidis">
En autoritativ , klinisk og laboratoriemssig kontrol er en ndvendig forudstning for indsamling og afstning af blodprodukter .
Forslagene i Cabrol-betnkningen i denne retning er srligt vigtige og udgr et positivt skridt i retning af at sikre den ndvendige kontrol med svel donorerne som med opbevaring og salg af blodprodukter under alle fremstillingsprocessens led .
<P>
For at undg de stadigt tilbagevendende problemer med utilstrkkelig kontrol inden for EU og den deraf flgende spredning af farlige sygdomme , der har vakt berettiget social bekymring , br ansvaret for indsamling og afstning af blod og blodprodukter placeres udelukkende hos offentlige myndigheder , der har den ndvendige erfaring og infrastruktur , sledes at det sikres , at en s betydningsfuld forudstning for behandlingen af patienter med akutte eller kroniske sygdomme og i forbindelse med akutte medicinske indgreb , ikke bliver den uansvarlige multinationale storkapitals metervare .
<P>
Desuden br blodprodukter , der br gives frivilligt og ikke mod betaling , stilles gratis til rdighed , for alle , der har behov for det .
<P>
For at imdeg problemet med jeblikkelige eller langvarige mangler p blodprodukter p nationalt plan er det ndvendigt at indfre flles bestemmelser , som for de nationale myndigheders vedkommende betyder et permanent system til indbyrdes underretning om donorsystemer , eksisterende lagre , opbevaringsmetoder og transportmetoder , som kan sikre en hurtig og sikker anvendelse af disse lagre i hele Europa .
<P>
Etiske sprgsml kan ikke reguleres ad lovgivningens vej .
Men det er ndvendigt at sikre , at alle de ndvendige forudstninger for at kunne modvirke ethvert anslag p den individuelle ret til sundhed og til livet er p plads .
Sensibilisering af offentligheden , sikring af den hjeste videnskabelige forskning og kontrol gennem nationale og videnskabelige institutioner for at undg produktion af blodprodukter , der undergraver borgernes sundhed , er afgrende nglefaktorer for at modvirke de forbryderiske forsg p at afstte forurenet blod og blodprodukter .
<P>
Vi er klar over ndvendigheden af en kontrol med det blod , der indsamles , og vi krver en regelmssig analyse og kontrol af indikatorer for smitsomme sygdomme for at udelukke enhver fare for , at de smitter yderligere .
Vi m imidlertid fordmme de forsg , der har vret p at udelukke donorer , der har rejst i Afrika , som en ny form for apartheid , og vi udtrykker vores dybeste bekymring over forsgene p under pskud af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med den offentlige sundhed at tage de uacceptable regler i Schengen-aftalen om indgreb i privatlivet i anvendelse ved at indfre sprgeskemaer , der vedrrer donorers seksuelle adfrd og andre forhold , som ikke i sig selv udgr nogen form for fare , men som anvendes som et pskud for at vnne borgerne til denne krnkelse af privatlivets sfre og den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=93 NAME="Grossette">
Jeg vil gerne takke og lyknske professor Cabrol for hans betnkning om Rdets henstilling om blod- og plasmadonorers egnethed og screening af donorblod i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at bde bloddonering og blodtransfusion af bde etiske rsager og for at sikre sikkerheden af blodprodukterne br ske i fuld frivillighed og uden betaling af nogen art .
<P>
Denne tekst br gre det muligt at n det hjest mulige sikkerhedsniveau .
Sledes vil kriterierne for udelukkelse af donorer , der skal glde for hele fllesskabsomrdet ( bilag 5 ) , bortset fra kriteriet om homoseksuelle mnd , der forekommer mig totalt diskriminerende , medvirke til at garantere denne sikkerhed , som alle borgere har ret til .
<P>
Endvidere er indfrelse af et ensartet system , der er flles for alle medlemsstaterne , for identificering og registrering af donorer et fremskridt .
De data , der sledes samles centralt , kan konsulteres langt hurtigere og vil komme til at udgre en ekstra garanti for produkternes sikkerhed .
Disse oplysninger kan naturligvis holdes strengt fortrolige , og identificeringskoden for donorerne , der er unik og flles for alle staterne , er en af de vigtigste garantier herfor .
<SPEAKER ID=94 NAME="Hory">
skriftlig . ( FR ) Det kan mske undre , at et medlem stemmer imod en betnkning , hvis mlstninger han er enig i .
<P>
Alle er sledes enige i behovet for at forbedre sikkerheden med hensyn til blodtransfusion , og derfor ogs i at bloddonering , omgives af en rkke forsigtighedsforanstaltninger , der skal sikre sundheden for dem , der skal bruge blodprodukterne .
Men den garanti , der gives med et sdant system , br vre af teknisk art , og br ikke skjule politiske , moralske eller religise bagtanker .
<P>
I denne forbindelse forekommer forslaget til Rdets henstilling - der kun forbedres ganske lidt af vores udvalgs og dets ordfrers forslag - ikke s meget at bre prg af bekymringer vedrrende den offentlige sundhed som et forsg p at give en normativ juridisk vrdi til srdeles diskriminerende fordomme .
<P>
For det frste er oprettelse af et register for personer , der ikke kan give blod , i strid med fortrolighedsprincippet , som br glde for forebyggelse og behandling af en rkke sygdomme , navnlig AIDS .
Men selvom fortroligheden kunne garanteres , indeholder disse oplysninger imidlertid data af personlig karakter om disse sygdomme , der vil vre tilgngelig for andre end de syge og deres behandlende lger , hvilket er i strid med reglerne i strstedelen af Unionens medlemsstater .
<P>
Isr er femte del af begrundelsen , punkt 21 og 25 , femte del af henstillingen og bilag 2 til denne tekst i kombination fuldstndigt uacceptable .
Man kan heraf udlede , at Rdet har den opfattelse , at flgende personkategorier ikke kan f ret til at give blod , og derfor br registreres : homoseksuelle mnd , personer , der har haft seksuelle forhold i Afrika og personer , der har haft en seksuel aktivitet i et andet land end et afrikansk ( skal faststtes nrmere ) .
Rejser uden for Vesteuropa og Nordamerika skal ligeledes meddeles .
<P>
Det fremgr klart af disse forslag , at for de pseudovidenskabsmnd , der har udarbejdet denne tekst , er en persons farlighed ikke noget , som man udleder af hans adfrd ( hvilket alle ville kunne forst og g med til ) , men noget , der fremgr af hans seksuelle holdning , hans bopl og hans race .
<P>
Det vil tale til Europa-Parlamentets re , hvis det afviser sdanne forslag meget mere energisk , end ordfreren har gjort det .
<P>
Vi har allerede set i forbindelse med andre betnkninger for nylig , at helvede kan vre brolagt med gode hensigter .
Den helt legitime medflelse med ofre for transfusionsulykker m ikke skygge for det forhold , at Den Europiske Union er grundlagt p ikke-diskriminerende principper , og det m heller ikke fre til , at man p mindste mde afviger fra de grundlggende borgerrettigheder .
<SPEAKER ID=95 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har stemt for betnkningen af Cabrol .
Betnkningen , der er en henstilling til medlemsstaterne , underbygger danske nsker om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod .
Med Amsterdam-traktaten indfres i artikel 129 et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i Fllesskabets politik , herunder foranstaltninger til faststtelse af en hj standard med hensyn til kvalitet og sikkerhed for organer og stoffer af menneskelig oprindelse , blod og blodprodukter .
Dette er en sikring mod , at blod og blodprodukter gres til en almindelig handelsvare .
<SPEAKER ID=96 NAME="Lienemann">
Cabrol-betnkningen behandler et vigtigt problem , nemlig blodforsyningssikkerheden i Europa .
<P>
Man kan imidlertid stte sprgsmlstegn ved effektiviteten af princippet om oprettelse af et udelukkelsesregister for donorer og for europiske registre p dette omrde .
Men isr giver selve princippet om oprettelse af sdanne registre , uanset henvisninger til fortrolighed , anledning til alvorlige problemer med hensyn til beskyttelse af friheder og individuelle rettigheder , s meget desto mere som de kriterier , der er anvendt til denne udelukkelse , ofte er af diskriminerende art ( homoseksuelle , prostituerede osv . )
<P>
Man kunne forestille sig en acceptabel lsning med et udelukkelsesregister for bloddonorer i de enkelte blodtransfusionscentre , men udvidelse af et sdant register til at omfatte alle landene i Europa er srdeles risikabelt .
<P>
Derfor forekommer det mig nskvrdigt at Rdet genbehandler sin holdning .
Derfor stemmer jeg imod denne betnkning .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Krarup og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
Undertegnede medlemmer har stemt imod hr . Cabrols betnkning om forslaget til Rdets henstilling om blod- og plasmadonorers egnethed og screening af donorblod i Det Europiske Fllesskab .
Det har vi gjort af flere grunde .
<P>
For det frste mener vi , at det er totalt overfldigt at indfre et centralt register og dermed en central registrering af donorblod og donorer .
Desuden er den mngde og type oplysninger , som nskes registreret , overvldende .
Vi mener , at det ville vre meget bedre at overfre oplysningerne direkte fra land til land , hvis der skulle vre behov for dette .
<P>
For det andet krnker betnkningen og Rdets henstilling den personlige integritet .
Vi ser absolut ingen grund til , at en donor skal oplyse om eventuel seksuel aktivitet i Afrika , og slet ikke hvem han eller hun eventuelt har vret sammen med og hvornr .
<P>
For det tredje ser vi meget gerne , at Europardet , som i revis har beskftiget sig med dette omrde , ogs fortsat skal gre det .
Det er for os ingen grund til , at EU ogs skal til at beskftige sig med omrdet .
<P>
For det tredje ser vi meget gerne , at Europardet , som i revis har beskftiget sig med dette omrde , ogs fortsat skal gre det .
Det er for os ingen grund til , at EU ogs skal til at beskftige sig med omrdet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Verwaerde">
Jeg takker vores kollega , professor Cabrol , for hans betnkning om Rdets henstilling om blod- og plasmadonorers egnethed og screening af donorblod i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Formlet med denne henstilling er at sikre et hjt sikkerhedsniveau , og blodgivning skal derfor vre frivillig og gratis .
Bloddonorerne skal ligeledes besvare en rkke sprgsml , der er nvnt i bilag 2 , og opfylde en rkke kriterier , der fremgr af bilag 5 , der naturligvis ikke m vre af diskriminerende natur .
<P>
Et ensartet og flles system for hele fllesskabsomrdet med henblik p at identificere og registrere donorer samt data herom vil muliggre langt hurtigere adgang og konsultation .
Sikkerheden af disse oplysninger vil kunne garanteres med et kodet identificeringssystem .
<P>
Betnkning ( A4-0060 / 98 ) af Lalumire
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg undlod at stemme om betnkningen af fru Lalumire , selvom denne betnkning virkelig er udmrket .
Ganske vist har nogle ndringsforslag til betnkningen udvandet dens karakter en smule .
Betnkningen lever op til den stillede opgave ved prcist at beskrive Rusland som en af de vigtigste partnere for Den Europiske Unoin og fastlgge en klar strategi for Den Europiske Union med henblik p samarbejdet med Rusland .
Jeg beklager dog , at der p grund af diskussionen frem og tilbage i sprgsmlet om Ruslands medlemskab eller ikke-medlemskab af Den Europiske Union er opstet det indtryk , at det var det , der stod til debat .
Det stod ikke til debat , og det str ikke til debat .
Jeg mener , at vi med denne prcisering kan vre tilfredse med betnkningen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg stemte for fru Lalumires betnkning .
Betnkningen er uhyre vigtig .
Dog vil jeg i denne forbindelse meddele , at der i betnkningen og srligt i afstemningen er nogle punkter om udenrigs- og sikkerhedspolitikken og specielt om EU / WEU / NATO - Rusland-samarbejdet , som ikke helt svarer til mine overbevisninger .
Jeg anser det dog for yderst vigtigt , at EU med alle midler sttter udviklingen og samarbejdet i forholdet mellem NATO og Rusland .
Det vil sige , at dette er en vigtig betnkning .
Jeg stemte for den , sknt jeg ikke p alle punkter kan g ind for de godkendte afgrelser p plenarmdet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Caudron">
Denne betnkning , som vores kollega Catherine Lalumire forelgger , er vigtig af flere rsager og udmrker sig ved en meget seris tilgang til et emne , som de fleste finder vanskeligt .
Andet havde vi heller ikke forventet af ordfreren , og jeg takker hende varmt for dette arbejde .
<P>
Selvom vi alle er enige om det gldelige i den demokratiske og konomiske overgangsproces , der p godt og ond fortstter , er der fortsat virkelige problemer og situationer , der giver anledning til bekymring .
<P>
Det forekommer mig strengt ndvendigt at ivrkstte et gte samarbejde med hensyn til bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , for den synes at vre en stadig voldsommere trussel , ikke blot i Rusland , men i hele Europa .
Dette samarbejde kan naturligvis ikke gennemfres uden Ruslands bistand i form af en direkte bekmpelse af den udbredte korruption i dette land .
<P>
Denne bestrbelse ville bidrage til at skabe bredygtige og fornuftige forbindelser mellem EU og Rusland .
Der kan ikke skabes en virkelig frihandelszone , hvis ikke denne forudstning er opfyldt .
Det br vi kunne fortlle vores russiske modparter , selvom der kan sttes sprgsmlstegn ved deres lydhrhed p dette omrde .
<P>
Efter Sovjetunionens og dens satellitstaters fald , opstod der hb om at opn et fredeligt og stabilt europisk omrde .
Vi m imidlertid nu konstatere , at vi stadig er langt fra at have net dette .
Vi kan naturligvis med god ret tnke , at faren for en strre konflikt er forsvundet , men Jugoslavien og Kosovo minder os om , at konflikter kan ligge og ulme og pludselig bryde ud i strre kriser .
<P>
Endelig vil jeg i forbindelse med min sttte til denne tekst gerne understrege , at jeg deler Catherine Lalumires holdning til det uhensigtsmssige i , at Rusland tiltrder Den Europiske Union .
Det er en situation , der ikke synes at vre nsket af nogle af parterne .
Det vil vre bedre , hvis en anden demokratisk enhed organiserede sig i parallelt med Den Europiske Union i steuropa omkring Rusland , sledes at denne enhed kunne ptage sig at forhandle om konomiske , kulturelle og politiske aftaler med Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=102 NAME="Ephremidis">
EU-medlemsstaternes forbindelser med Rusland br vre ligevrdige og til gensidig nytte .
De koordinerede bestrbelser , som de organer , der reprsenterer den multinationale storkapital , ivrkstter for at ptvinge det russiske folk storkapitalens illegale interesser , finder desvrre ogs udtryk i EU ' s forsg p at flge i sporene p NATO og opbygge en udviklingsmodel i Rusland , der svarer til de vestlige interessers og ikke tager hensyn til flgerne for Ruslands folk og farerne for en destabilisering og genopblussen af kriserne i regionen .
<P>
Efter Sovjetunionens fald forsger man nu med direkte eller indirekte sttte fra den skaldte russiske mafia , der kontrollerer store dele af konomien og dermed ogs landets sociale liv , at fremme planer om den skaldte konsolidering af demokratiseringsprocessen med det forml at stte det russiske folk totalt ud p sidelinjen og underkaste det NATO ' s og USA ' s geostrategiske interesser .
Formlet med udvidelsen af NATO og Den Europiske Union er at skabe en ny grnselinje , der bringer NATO-styrkerne og -interesserne i direkte kontakt med Rusland .
Det er karakteristisk , at EU ' s strategi over for Rusland gennem finansielle programmer , og isr gennem TACIS-programmet , fremmer en omstrukturering af det politiske system i Rusland , der endog gr s vidt som til at understrege ndvendigheden af , at der skabes en ny middelklasse til sttte for den politiske magt .
<P>
Som led i markedsopdelingen forsger de store monopolinteresser i Unionen at komme ind i Rusland for at erobre Ruslands marked af hensyn til deres egne konomiske og geopolitiske interesser , hvorved de skrper udnyttelsen af lnmodtagerne .
<P>
Vi er enige i de forslag , der opfordrer til direkte kontakt og dialog med tilsvarende organer og institutioner i Rusland , Den Europiske Union og dens medlemsstater med det forml at undersge mulighederne for at skabe betingelser for udvikling af et mere fuldkomment samarbejde , som kan fre til et fredeligt og velstende Rusland i Europa og til undgelse af konflikter og konfrontationer mellem parterne .
Vi er imidlertid radikalt uenige med det indhold , som fra Den Europiske Unions side gives til bestrbelserne p en dialog , hvis eneste forml er at modvirke enhver reaktion fra dette land , nr det ikke vil acceptere den ledende rolle , som USA i dag spiller , og som Den Europiske Union p europisk og globalt plan flger efter med .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at Den Europiske Unions holdning undergr betydelige ndringer , at de mlstninger , som indtil nu har karakteriseret de anvendte metoder , ndres grundlggende , sledes at det accepteres , at Rusland opfordres til at spille en ledende rolle i de europiske og internationale udviklinger , og sledes at det anerkendes , at kun p grundlag af ligevrdige forbindelser i et forhold til flles bedste kan man sikre freden og stabiliteten i omrdet og lade det russiske folk pleje sine sr efter Sovjetunionens fald , p den mde , som det selv vlger .
<SPEAKER ID=103 NAME="Lindqvist">
Rusland er et demokratisk ustabilt land .
At der opbygges et EU og et Europa-samarbejde , som Rusland oplever som en trussel , m forhindres for enhver pris .
Det kan gres ved , at Rusland integreres s meget som muligt i Europa-samarbejdet .
Dertil hrer ogs NATO , hvilket betnkningen dog ikke omtaler .
<P>
At bygge videre p EU hen imod en slags EU-stat er den drligste mde at skabe gode forbindelser med Rusland p .
<SPEAKER ID=104 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt for fru Lalumires initiativbetnkning om vores fremtidige forbindelser med Rusland .
<P>
Den generelle tone i betnkningen er fornuftig , nr det understreges , at Ruslands jeblikkelige svkkelse er en overgang i dette lands historie , og at det europiske kontinent ligeledes i hj grad vil afhnge af den rolle , som Rusland kommer til at spille i fremtiden .
Vores egen udvikling er knyttet til Ruslands udvikling : Tnk blot p det enorme potentiale af natur- og energiressourcer , som ligger gemt i Sibirien , og som det er af stor betydning , at Rusland udvikler med vores aktive bistand .
<P>
Ordfrerens prioritering af det russiske samfunds konsolidering er ganske rigtig .
Vi m ikke forveksle nutidens Rusland med et udviklingsland , hvis konomiske vanskeligheder afhjlpes med traditionel finansiel bistand .
Det unge russiske demokrati nsker frst og fremmest , at vi tager hensyn til de enorme bestrbelser , som landet m gre for at tage de udfordringer op , som 80 rs kommunisme har efterladt det .
Vi br hjlpe Rusland med at komme sig over de sr , som 80 rs plankonomi og et enkelt partis konfiskering af det politiske og sociale liv har medfrt , og hvis resultat i dag er fravret af en elite uden for magtapparatet , manglen p en middelklasse og fravret af en lang modningsperiode for det civile samfund .
Sdanne mangler kan slet ikke fyldes op p ganske kort tid !
Alt skal startes forfra : Rusland skal efter en lang og smertelig periode genoptage den dynamik og den fremdrift , der prgede landet i begyndelsen af rhundredet , og som revolutionen i 1917 delagde s voldsomt .
<P>
Det er Lalumire-betnkningens fortjeneste , at den med vilje har sat sig ud over de to karikaturagtige visioner af dagens Rusland : den , der prges af anekdoter og katastrofale meldinger , som en stor del af medierne ukritisk videregiver , og den mere truende opfattelse , som reprsenteres af dem , der endnu ikke har forstet omfanget af ndringerne og som opfatter Jeltsins Rusland som en efterflger for Brezjnevs Sovjetunionen .
<P>
De , der har kendt Brezjnevs Sovjetunionen og fulgt med i det frste demokratiske russiske prsidentvalg , kan se den klft , der er mellem disse to epoker .
Det var gennem en fri og ben valghandling , som russerne aldrig fr havde kendt , at de valgte et nyt kapitel i historiens bog og definitivt forkastede det kommunistiske styre .
<P>
Vi br mangedoble forbindelserne og genoptage de gamle forbindelser , samtidig med at vi indleder nye forbindelser p alle niveauer , med dette Rusland , der indgik som en opslugt og vansiret del af Sovjetunionen .
Den vigtigste forbindelse er naturligvis den mellemstatslige , hvorom ordfreren er alt for diskret .
Det phviler sledes regerings- og statscheferne , de af dem , der nsker en aktiv russisk politik , at bryde med en alt for udbredt observerende distance , fastlgge de store linjer i et intenst samarbejde med ambitise og stdige mlstninger og at st de russiske reformkrfter resolut bi .
I denne forbindelse glder vi os over det tillidsklima , hvori topmdet for nylig mellem de franske og russiske prsidenter og den tyske kansler fandt sted .
Fllesskabets samarbejdsprogrammer kan p deres niveau medvirke til at fremme udviklingen af et omfattende partnerskab p alle disse omrder .
En streng kontrol af de midler , der udbetales til Rusland , br naturligvis gennemfres , sdan som ordfreren nsker det i punkt 31 , men hun burde nu i et tilsvarende punkt have insisteret p , at Kommissionen gennemfrer en lige s streng kontrol af sine egne tjenester p russisk territorium , der ikke altid har stet for den nd af integritet og serisitet , som vi nsker .
<P>
Under alle omstndigheder m Den Europiske Unions medlemsstater passe p , at deres handlinger ikke indgr i en bloklogik , som russerne for deres vedkommende afviser , og som risikerer at rejse en hurtig og fuldstndig kunstig mur tvrs gennem det europiske kontinent .
<P>
Sikkerheden , ja , vores sikkerhed , den er nu ogs et samarbejdsomrde i forhold til Rusland .
Og man m i denne forbindelse isr beklage de vilkr , som et flertal af de europiske NATO-medlemmer affandt sig med , og som Washington dikterede i forbindelse med udvidelsen af NATO , som i hjere grad vkker de russiske lederes og den russiske opinions uvilje end tillid .
Det er p tide , at europerne stter sig ud over den modvilje , den mistillid og de stdige fordomme og inertier , som vi har arvet fra den kolde krig , og i stedet dybtgende fornyer vores tilgang til det flles forsvar og dets virkemde ved at knytte Rusland snvert til det .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.34 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=8>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0391 / 98 af Bertens og Eisma for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om skovbrandene i Brasilien ; -B4-0396 / 98 af Dell ' Alba m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om skovbrandene i Brasilien ; -B4-0404 / 98 af Azzolini m.fl. for Gruppen Union for Europa om skovbrandene i Sydamerika og Sydstasien ; -B4-0405 / 98 af Gonzlez lvarez m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om skovbrandene i Brasilien ; -B4-0410 / 98 af Van Putten og Newens for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om skovbrandene i Sydamerika og Sydstasien ; -B4-0415 / 98 af Habsburg-Lothringen m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om den alvorlige situation isr i Peru og Ecuador p grund af vejrfnomenet El Nio ; -B4-0418 / 98 af Telkmper m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om de nye skovbrande i Sydstasien ; -B4-0421 / 98 af Aelvoet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om skovbrandene i Brasilien .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , verdens lunger str i brand i Sydamerika , Brasilien og Asien .
Kalimantan og Brasilien hjemsges allerede i flere uger af store brande .
Den brasilianske regering ngter hjlp og synes dermed at sttte de store jordejere , lad os vre rlige .
Det er en skandale , at man p denne kortsynede mde strber efter konomisk vinding p bekostning af de smukkeste og mest uundvrlige naturomrder .
EU m naturligvis ikke bare lade st til .
Det er i vores interesse , at de brande slukkes s hurtigt som muligt .
<P>
Vi skal lgge pres p disse lande om at acceptere al international sttte , og EU skal sammen med FN ogs yde teknisk bistand til slukningen af disse brande .
De eksisterende budgetomrder i EU til dette forml udnyttes ikke godt eller ikke godt nok .
Der skal selvflgelig ogs trffes strukturelle foranstaltninger for at forebygge en gentagelse af disse katastrofer .
Landene i Sydstasien og Sydamerika skal indfre effektiv lovgivning og andre forholdsregler for at bekmpe fldnings- og afbrndingsmetoderne eller regulere disse bedre .
<P>
Kommissionen skal ogs stte farten op med udarbejdelsen af direktiver om import af tropisk tr til Unionen .
Der skal ydes sttte til varige sorter , og megarisprojektet skal i det mindste undersges kritisk .
Erosion og yderligere fldning skal undgs .
Unionen kan tage initiativ til afholdelsen af en international konference herom .
Jeg hber derfor ogs , at Parlamentet om lidt vil sttte mit ndringsforslag herom .
<P>
Til sidst , hr. formand , El Nio fr skylden for alt .
Disse lande m forst , at El Nio snart er voksen , og at det s bliver meget vrre .
De har endnu den lille kngt i deres magt .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne stille et indledende sprgsml i denne debat om katastrofer .
Europa-Parlamentet har med en bemrkelsesvrdig regelmssighed hver mned behandlet dette fnomen , dette problem med katastroferne , det tager beslutninger , men for det meste vides det ikke , hvordan der flges op p dem .
Det vil sige , at beslutningerne ikke bliver andet end hensigtserklringer eller blotte solidaritetserklringer , ikke mindst fordi enhver form for sttte eller mulighed for direkte budgetsttte til at afbde deres flger er blevet fjernet .
<P>
Det er derfor , at vi som en viderefrelse af et forslag , som vi stillede her for tre eller fire mneder siden , mener , at Kommissionen burde stte en fllesskabsstrategi i vrk , hvor ikke blot typen af aktioner , der skulle vlges , men den opflgning , der skulle gives dem , blev fastlagt , med regelmssig og konstant kontrol af deres resultater .
<P>
Det drejer sig i dette tilflde ikke om en katastrofe p europisk territorium , men om et flsomt og vigtigt omrde som Amazon , verdens veritable lunge .
Og nyhederne , der kommer , er foruroligende .
Iflge en notits , som jeg netop i dag har modtaget fra den brasilianske ambassade , angiver de seneste underretninger , at der skulle vre tyve arnesteder p en linje af ca .
400 kilometers lngde , og satellitfotografierne viser yderligere , at der er brande af samme intensitet i Guyana og af strre intensitet i Venezuela .
Denne notits fremhver ogs , at der p stedet befinder sig ca. tusind soldater og brandmnd , navnlig fra Argentina , idet man afventer ankomsten af 500 mand mere og specialister fra FN .
<P>
Det er indlysende , at det , der sker i Amazon eller i de store tropiske skove - hvad enten det er i Indonesien eller i Afrika - vedrrer verden .
Vi str alts over for et problem af international interesse og ansvar , som br samle de internationale anstrengelser , bistand og solidaritet .
Jeg tror , at det ikke vil vre nok at anklage disse lande for inerti eller efterladenhed .
Efter vores opfattelse , og hvad angr Amazon , burde der under FN ' s auspicier undertegnes en international aftale eller traktat , der omfattede alle landene i Amazon-omrdet , og som klart fastlagde en politik , der sigtede mod beskyttelse og bredygtig udvikling af hele omrdet .
<P>
Til denne tekniske indsats af menneskelige og finansielle midler burde det internationale samfund bidrage .
Den Europiske Union ville efter vores opfattelse ogs have en vigtig rolle at spille her .
Vi sttter det forslag , der blev fremsat til en flles erklring p G8-topmdet .
Vi mener , at det ville vre et vigtigt tidspunkt og med tilstrkkelig styrke til at n en lsning p dette problem .
Til slut ville jeg gerne sprge om , hvornr der i Europa kommer en klar flles skovpolitik .
Det forekommer os , at den nuvrende politik mangler mod og opbakning , srlig med hensyn til skovningen i syd , der trues af stigende rkendannelse .
Det er ikke kun de andre , der skal beskytte skovene .
Det er ogs af universel interesse , at vi europere tager os af vores .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Van Putten">

Hr. formand , lige nu vil jeg tale engelsk , og jeg vil lse op fra starten af en artikel , der blev bragt i New Scientist for nogle uger siden .
 Indonesiens inferno vil f os alle til at svede .
Trvemoser , der er antndt af de skovbrande , der hrger landet , kan frigive mere kuldioxid til atmosfren i de kommende seks mneder , end kraftvrkerne og bilmotorerne i Vesteuropa udsender p et r .
Undersgelser sttter pstanden om , at brande kan have en stor betydning for den globale opvarmning  .


Det er hr .
Bertens ' El Nio .
<P>
Artiklen fortstter :  Brndende trv har langt strre indvirkning p miljet end den rlige afbrnding af plantemateriale  . Det er ensbetydende med en global katastrofe .
Det er ikke kun Indonesien men os alle , der kan blive ofre for det , der sker . Jeg vil gerne bede jer alle om at vre opmrksomme , specielt hr .
Pinheiro .
Det glder mig meget , at han er her , fordi han kender til syden . Det findes mske ikke i hans dokumentmappe , men jeg er sikker p , at han vil bringe det p bane .
I Indonesien - jeg koncentrerer mig om Indonesien , og min kollega vil senere beskftige sig med Amazone-problemet - i Indonesien er der en situation med denne brand , hvor disse store risprojekter faktisk er imod den indonesiske lovgivning .
Man har aldrig undersgt de miljmssige virkninger , sdan som det krves , selv iflge indonesisk lovgivning . Flere indonesiske ministre er allerede imod disse store risprojekter , hvor skoven brndes af i disse srlige tropiske skovomrder , og hvor ogs trven brnder , hvilket iflge artiklen er endnu mere farligt .
<P>
Der findes ogs et institut i Indonesien , der hvder , at 70 % af det landareal , der anvendes i de store risprojekter , ikke egner sig til dette projekt , og overraskende nok spiller hr .
Suhartos sn ogs en rolle - han stryger profitten , og det er ikke engang sikkert , at der overhovedet vil blive produceret ris .
Hvis der produceres ris , vil den blive eksporteret , men samtidig har mere end en million af de lokale indbyggere mistet deres produktion i dette omrde .
Han fr derfor fat i penge , der kunne vre brugt p medicin og fdevarer i det nste rhundrede , s i det lange lb er det os alle , der bliver pvirket .
Der bruges ogs enorme mngder pesticider .
Det er tragisk , det der foregr her .
S jeg vil gerne bede Europa-Kommissionen om at lgge pres p den indonesiske regering for straks at f standset dette projekt samt om mske at opfordre Verdensbanken til at tage det med som en betingelse i deres forhandlinger .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at de tropiske skovbrande i Indonesien alle er af kriminel art , og at den indonesiske regering utvivlsomt er indblandet .
Vi kender det eksisterende koncessionssystem .
Der er altid en promotor , der lader et medlem af regeringen eller et medlem af vedkommendes familie tilflyde en stor konvolut , og nr det tropiske tr frst er udnyttet , s kan disse omrder benyttes til plantager .
<P>
Efter min opfattelse er de ikke-statslige organisationers opfordring til en boykot af tropisk tr fuldt berettiget , og nu mere end nogen sinde .
Vi m finde et system , der giver fuld gennemskuelighed for forbrugerne , isr ved at sttte et certificeringssystem af FSC-typen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at jeg p den ene side er meget glad for , at vi i denne beslutning beskftiger os med skovbrandene i Brasilien og Indonesien .
Ganske vist indeholder vores aktuelle og uopsttelige debat en vis dobbelthed , fordi vi her blander to elementer med hinanden , nemlig de - om man s m sige - selvgjorte og af mennesker forrsagede miljkatastrofer og skovbrande og s fnomenet El Nio , som har en vsentlig strre udbredelsesgrad end skovbrandene .
Begge dele skal vi drfte , begge dele er ndvendige , og jeg vil sige , at det er to katastrofer , som supplerer hinanden , men ikke ubetinget har forbindelse med hinanden .
<P>
I dag taler vi om Brasilien og Indonesien .
Hvis vi hertil lgger El Nio , vil det i morgen ang vsentligt flere stater og i overmorgen mske endda os selv .
Jeg har her til morgen fra Perus ambassade fet nogle data om de skader , som El Nio indtil nu har anrettet hos dem . For jeblikket har den i dette land krvet ca .
300 ddsofre , 70.000 hjemlse , 15.000 delagte huse , 120 delagte broer . Det centrale vandkraftvrk i Machu Picch er blevet fuldstndigt delagt af laviner , og der er opstet skader for ca .
USD 1.200 millioner .
Det svarer til en strrelsesorden p ca . 3 , 5 % af landets bruttonationalprodukt .
<P>
Hvis vi ser p den dimension , som delggelserne har her , og som ikke kun rammer Peru , men ogs Ecuador og lige s vel kan ramme Brasilien eller Indonesien , s er det for mig et tydeligt tegn p , at der af os krves en vsentlig strkere international solidaritet , at vi i vsentlig hjere grad m diskutere , hvordan vi p den ene side kan medvirke til s vidt muligt at begrnse virkningerne af dette fnomen El Nio , og hvordan vi p den anden side kan tackle de nvnte katastrofer og ogs lgge et vist pres p de pgldende regeringer .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs bemrke , at det er meget beklageligt , at den internationale konvention om skovbeskyttelse , som ogs Den Europiske Union var med til at forelgge , blev afvist af plenarforsamlingen p miljtopmdet i New York 1997 .
Fordi vi taler s meget om skovbrande , vil jeg benytte lejligheden til at opfordre Kommissionen og de ansvarlige personer til ved snarest mulige lejlighed igen at forelgge denne konvention , fordi der internationalt er et presserende behov for den .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , den 15. januar mistede omkring 40.000 indfdte og sm landbrugere deres landsbyer , proviant og marker .
Hidtil er en fjerdedel af den brasilianske stat Roraima blevet delagt af skovbrande .
Det er lige s meget som Belgien og Nederlandene tilsammen .
<P>
Den brasilianske regering har imidlertid vist stor modvilje mod at hjlpe og endnu strre modvilje mod at bede om international hjlp .
Det skete frste gang for kun to uger siden , og p det tidspunkt havde den internationale presse allerede trykket p alarmklokkerne , og prsidenten mtte endelig indrmme , at der var en katastrofe i omrdet .
Det er ikke blot en katastrofe , det er ogs en menneskeskabt tragedie .
<P>
Regeringen gr intet for at standse brandene , fordi der er store pengeinteresser involveret .
Brasilien har givet store koncessioner til internationale mineselskaber , men da omrdet har store mineralressourcer , har indianerreservaterne allerede vret en hindring for mineselskabernes interesser .
Disse selskaber glder sig over delggelsen af omrdet , fordi det for dem er den letteste mde at slippe af med det indfdte problem p .
Iflge videnskabsfolk vil det tage omkring 100 r eller mere , fr folket der atter vil have skove og et normalt naturligt liv .
Det vil sige , at der i omkring 100 r ikke vil vre nogen indianere til at forstyrre mineinteresserne .
Indianerne har ret til at udnytte jorden , men de har ikke ret til det , der findes under den .
Med andre ord vil de ikke f en re ud af minedriften .
Heller ikke engang det brasilianske folk vil f noget ud af minedriften , da pengene vil blive sendt ud af landet til de industrialiserede lande .
<P>
Jeg mener , at det kun har symbolsk betydning at bede om bistandsprogrammer til omrdet .
Vi skal i virkeligheden sprge , om det er acceptabelt med en konomisk model , hvor man tilegner sig rstoffer uden hensyntagen til mennesker eller kologi .
Det , der foregr her , er neoliberalisme , hvilket i hj grad ligner neokolonialisme , og det gennemfres med hjlp fra den brasilianske regering .
Hvis det er resultatet af vores internationale handelsaftaler , s synes jeg , at vi skal ndre denne situation hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , delggende storbrande i bde Sydamerika og Sydstasien har i det seneste r forrsaget hidtil ukendte skader p verdens regnskove .
<P>
Iflge rapporter blev der i staten Roraima i Brasilien delagt 700.000 hektar grsgange og skove p tre mneder , og indtil for ganske nylig strakte et ildblte sig over 400 kilometer .
Heldigvis har voldsomme regnskyl nu hjulpet de brandfolk fra Brasilien , Argentina og Venezuela , der har prvet p at standse den videre udvikling af denne katastrofale storbrand , og mange af brandene er slukket .
Det er imidlertid af afgrende betydning , at der vedtages en ny strategi , hvis regnskovene skal overleve .
<P>
Amazone-omrdet er hjem for utroligt mange forskellige planter , landdyr og flere hundrede indianske kulturer .
Alle regnskove har ogs en enorm betydning for miljmssige og klimatiske betingelser overalt i verden .
Det er meget foruroligende , at der ikke tidligere blev stillet flere midler til rdighed til bekmpelse af brandene .
<P>
Det er ndvendigt at trffe foranstaltninger til en meget hurtigere og mere effektiv indsats i fremtiden .
Den Europiske Union , dens medlemsstater og De Forenede Nationer br deltage .
Mske kan sagen blive prioriteret p det skaldte G8-mde , der finder sted i Birmingham i Det Forenede Kongerige i maj mned .
<P>
El Nio-fnomenet har en stor del af skylden , men brandene opstod primrt p grund af svedjebrug , hvorefter de lb lbsk .
Dette rs begivenheder kunne vre forlberen for endnu vrre brande i fremtiden .
Det er af afgrende betydning , at der trffes prventive foranstaltninger .
Der er et stort behov for landreformer , der giver de jordlse alternativer til skovrydning , samt for en effektiv lovgivning og vejledning , der forhindrer hensynsls afbrnding .
Man br ogs standse skovning ligesom i Sydstasien .
<P>
delggelsen af skovene skal standses .
Hvis man ser bort fra brandene , blev der i 1995 ryddet 29.000 kvadratkilometer skov , hvilket er det strste areal nogensinde .
Den brasilianske regering begrnsede rydning til 20 % af enhver bedrift , men bedrifter p over 250 hektarer blev undtaget .
Vi respekterer suverniteten hos folkene i udviklingslandene , men beskyttelse af regnskoven og forebyggelse af brande er mindst lige s vigtig for dem som for resten af verden .
<P>
Der er ydet international hjlp via Verdensbanken , men erfaringerne fra i fjor i Sydstasien og Sydamerika understreger behovet for at vedtage en ny strategi nu .
Jeg hber meget , at Kommissionen vil vre villig til at fortlle os noget om , hvor stor en indsats den er villig til at gre for at udarbejde og gennemfre en sdan ny strategi .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , de miljmssige tragedier , der har ramt Brasilien og Sydstasien er endnu et bevis , som om det ellers var ndvendigt , p at markedsreglerne ikke br og ikke kan vre de eneste retningslinjer for nationerne og det internationale samfund .
Mange af de naturkatastrofer og andre katastrofer , der har fundet sted i de senere r , og mange af de ubrlige situationer p grund af miljforurening i storbyer og kmpebyer i hele verden skyldes netop de uhndgribelige markedsreglers manglende selvkontrol .
<P>
Markedet krver f.eks. , at der produceres og slges stadig flere biler , men selv samme marked er ligeglad med , at vores europiske byer nu er fyldt til randen med alle disse biler , at vores brn ikke lngere har plads til at lege , at luften er fuld af bilos og at de historiske bymidters kulturarv skades uopretteligt .
<P>
Alt dette siger jeg som en indgang til at bekrfte , at det ikke er markedsreglerne , men politikken , og dermed folkenes og samfundenes primre interesser , der skal styre og vise vejen frem for vores samfund .
<P>
Vi kommer nu til det punkt , vi er i frd med at debattere , nemlig skovbrandene og delggelsen af Amazonomrdets tropeskove og skovene i Sydstasien .
Der er ingen tvivl om , at disse delggende brande skyldes kommerciel grdighed og en blind overlevelsestrang .
Man skal vre bde blind og uflsom for ikke at forst de skadelige konsekvenser for alle , og derfor ogs for spekulanterne selv , af disse naturkatastrofer : Hver eneste hektar skov , der gr op i rg , medvirker til opvarmningen af jordens atmosfre og skaber fnomener som drivhuseffekten og El Nio , der frer til oversvmmelser , storme og usdvanlige klimandringer p verdensplan .
<P>
Den politiske indsats m derfor ikke hre op .
Nationalstaterne og de overnationale fllesskaber , som bl.a. EU er , br gre alt , hvad der er muligt , vi br skaffe enighed indbyrdes og n frem til passende pressionsmidler , for at de stater og spekulanter i det internationale samfund , der ikke viser noget hensyn til sundheden og miljbeskyttelsen , kommer p andre tanker .
<P>
Nr nu Sortehavet rent faktisk er et af de mest forurenede have i verden og dette hav lber ind i Middelhavet , s er lande med kystlinje hertil ndt til at gribe ind for at bringe denne ddelige forurening til ophr .
Det samme glder for de tropiske skovbrande og de subtropiske skovbrande i Asien .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil anvende denne ekstra tid , som De har givet mig , til at hilse kommissr Pinheiro velkommen i mdesalen og glde mig over den salomoniske lsning , som Kommissionen har fundet frem ved at lade sig reprsentere af den kommissr , der er ansvarlig for Afrika , nr vi nu debatterer forhold i Asien og Latinamerika .
<P>
Vi er naturligvis meget bekymrede , og vi er tilfredse med , at dette emne har fet plads som en absolut prioritet blandt emnerne for den aktuelle og uopsttelige debat under denne mdeperiode .
Vi er udmrket klar over , at der bag El Nio findes et betydeligt menneskeligt ansvar bde p det asiatiske kontinent og hvad angr de brasilianske myndigheder , som stadig ikke har modtaget den delegation fra De Forenede Nationer , der skulle have vret i arbejde for flere dage siden .
Men jeg m sige , at vi er meget bekymrede , hr. kommissr Pinheiro , ogs for gennemfrelsen af den linje i EU ' s budget - som Parlamentet lagde stor vgt p - om tropeskovene , en budgetpost , der som bekendt i lighed med andre budgetposter for de eksterne aktioner lider under betydelige gennemfrelsesforsinkelser .
Vi anmoder , ogs gennem denne beslutning , om at der tages skridt til at gre noget ved denne situation .
<SPEAKER ID=116 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Europa-Kommissionen har nje fulgt udviklingen i Sydstasien og specielt i Indonesien , siden de store skovbrande startede i 1997 .
Mens det har regnet p Sumatra og Java , er resten af landet trt , og det vil mske fortsat vre det frem til maj 1998 .
Den 19. januar opdagede man brndpunkter med flest brande i de nordstlige omrder af Kalimantan , hvor det ikke har regnet siden december 1997 .
<P>
Som De ved , kan Kommissionen p kort sigt kun svare med humanitr bistand .
Jeg er glad for at kunne sige , at min kollega Emma Bonino gennem ECHO har bevilget mere end ECU 1 , 5 millioner for at afhjlpe de akutte behov for fdevarer og sundhedspleje i Indonesien , specielt til de omrder , der er hrdest ramt af brande og trke .
Midlerne er kanaliseret via den Internationale Rde Kors Komit samt Mdicins sans frontires de Belgique .
<P>
ECHO vil foretage en tjenesterejse til Indonesien i april for at vurdere de humanitre behov i flsomme omrder , herunder Kalimantan .
Denne tjenesterejse vil stte Kommissionen i stand til at planlgge sin bistand i 1998 til de omrder , hvor der er strst behov for humanitr bistand .
<P>
I 1997 oprettede Kommissionen og medlemsstaterne i Djakarta en langsigtet flles EU-brandresponsgruppe ( EUFREG ) med brandeksperter fra forskellige Kommissions- og medlemsstatsprojekter i Indonesien .
Responsgruppens opgave bestr i at give regeringen den ndvendige information og rdgivning , at flge og vurdere situationen fra dag til dag og at vurdere de eventuelle behov , f.eks. vedrrende brandslukningsudstyr , for at forbedre virkningen af regeringens foranstaltninger .
<P>
Samtidig samarbejder Kommissionen med FN ' s hold til vurdering og koordinering i forbindelse med katastrofer ( UNDAC ) for at vurdere de regionale virkninger af et fnomen som El Nio p kort og langt sigt .
Vi vil fortsat finansiere projektet om brandforebyggelse og brandkontrol i det sydlige Sumatra , og vi hber , at det bliver et pilotprojekt , som senere kan udvides til andre regioner .
<P>
Hvad angr Brasilien , s har vi i dag hrt de gode nyheder , at omtrent 90 % af brandene nu praktisk taget er slukket takket vre den regn , der er faldet i de seneste par timer .
Iflge vores oplysninger er mere end 34.000 kvadratkilometer blevet lagt de af denne brand i Roraima .
P kort sigt regner EF ' s Kontor for Humanitr Bistand - ECHO - med at kanalisere midler til de samfund , der er pvirket af skovbrandene , nemlig lokalsamfundene .
Flere europiske ikke-statslige organisationer har vist interesse for at arbejde i de ramte omrder .
ECHO undersger fortsat deres anmodninger om finansiering , og der afholdes et mde i dag , den 2. april , i Europa-Kommissionens delegation i Brasilia .
I dette mde deltager blandt andre Oxfam , Roraimas indianerrd og reprsentanter fra medlemsstaternes ambassader for at koordinere EU ' s bistand .
<P>
Som flere af de rede medlemmer har nvnt , er der imidlertid ikke kun tale om et kortsigtet problem : der er ogs tale om langsigtede perspektiver for bredygtig forvaltning og en bredygtig politik i regnskovene .
Jeg er glad for at kunne sige , at Den Europiske Union har finansieret nogle projekter p dette omrde .
Det ene projekt - PRODESQ - drejer sig om brandovervgning og skovrejsningskontrol , og det andet - ECOFORCA - skal sge at udvikle og anvende billige overvgningsteknologier til registrering af brande i skovomrder .
<P>
Ud over de to konkrete projekter er der et strre projekt under akronymet PP-G7 , der ikke blot omfatter fremme og bevaring af bredygtig skovforvaltning men ogs nogle forskningsprogrammer og pilotprojekter vedrrende nogle af samfundene .
<P>
P trods af alle disse bestrbelser gr vi meget ind for tanken om at afholde en international konference om dette emne , fordi sdanne brande ikke kun har frygtelige konsekvenser for de lande , de opstr i , men for hele menneskeheden .
<P>
Jeg vil gerne sige , at fra 1992 til 1997 blev der bevilget i alt ECU 300 millioner under det finansielle instrument for tropeskove , som Parlamentet har givet til Kommissionen .
Desvrre er der kun blevet udbetalt ECU 130 millioner i denne periode trods bevillingen .
Det er grunden til , at vi har besluttet at bede en uafhngig ekstern ekspert om en vurdering af alle vores projekter , fordi vi skal rette op p denne uoverensstemmelse mellem bevillinger og udbetaling .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at sknt vi ikke har nogen egentlig budgetpost for katastrofer , s tager Kommissionen resolutionerne alvorligt .
Hvis de rede medlemmer vil flge udviklingen , s findes der noget , der plejede at ligge efter sprgetiden , og som hedder  les suites donnes  , som er meget kedeligt , men hvor man altid kan finde ud af , hvilken opflgning der har vret p de forslag , der er fremsat her i Parlamentet .
For det andet er det meget vanskeligt p forhnd at vurdere , hvilke katastrofer der kan opst , men min kollega Emma Bonino og ECHO fortjener stor ros , fordi de altid formr at svare meget hurtigt og prcist for at mindske omfanget af alle katastroferne , i hvert fald p den humanitre side .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Muito obrigado , senhor Pinheiro .
Jeg beder Dem venligst om ikke at opfatte min drlige portugisiske udtale som et overgreb mod Deres smukke sprog , som jeg vrdstter s hjt .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 16.30 .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Tilbageholdelse af Dino Frisullo i Tyrkiet -B4-0409 / 98 af Vinci m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om tilbageholdelse af den italienske statsborger Dino Frisullo i Dyarbakir ( Tyrkiet ) ; -B4-0411 / 98 af Vecchi for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om arrestation og tilbageholdelse af den italienske statsborger Dino Frisullo i Tyrkiet ; -B4-0412 / 98 af Graziani for Det Europiske Folkepartis Gruppe om overholdelse af menneskerettigheder i Tyrkiet ; -B4-0420 / 98 af Orlando m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om tilbageholdelse af den italienske statsborger Dino Frisullo i Dyarbakir ( Tyrkiet ) ;
<P>
Cameroun -B4-0392 / 98 af Andr-Lonard og Fassa for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om ytringsfriheden i Cameroun ; -B4-0401 / 98 af Hory og Scarbonchi for Gruppen Europisk Radikal Alliance om ytringsfriheden i Cameroun ; -B4-0403 / 98 af Pasty og Azzolini for Gruppen Union for Europa om ytringsfriheden i Cameroun ; -B4-0408 / 98 af Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettighederne i Cameroun ; -B4-0417 / 98 af Aelvoet og Telkmper for V-gruppen om ytringsfriheden i Cameroun ;
<P>
Ddsstraf i USA -B4-0407 / 98 af Manisco m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om sagen vedrrende Mumia Abu-Jamal i USA ; -B4-0423 / 98 af Orlando og Roth for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om sagen vedrrende Mumia Abu-Jamal i USA .
<P>
Tilbageholdelse af Dino Frisullo i Tyrkiet
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Vinci">
Hr. formand , vi har alle i de sidste dage set i fjernsynet , hvorledes det tyrkiske politi har overfaldet den kurdiske befolkning i Dyarbakir , som fredeligt samledes til festligheder i anledning af en mrkedag .
Vi har set gamle kurdiske kvinder blive sparket i hovedet og fotografer og journalister tvet .
Under disse omstndigheder er tre italienere blevet arresteret , og en af dem , Dino Frisullo , er stadig fngslet .
Dette er alts virkeligheden for menneskerettighederne , de demokratiske friheder og det kurdiske folks ret i Tyrkiet .
Dette er den ledende politiske og militre klasses respekt for de traktater , som er undertegnet med EU .
<P>
Vi har ogs i dag fet at vide , at den tyrkiske regering grundlggende vil besvare Cyperns tiltrdelse af EU med en annektering af den nordlige del af en , der er besat af de tyrkiske tropper .
Man har i den sidste tid og i renes lb fra EU ' s side hvdet , at vi mtte opmuntre det skaldt verdslige Tyrkiet til at demokratisere landet , og at man mtte beskytte Tyrkiet mod den skaldte  islamiske fare  .
Af disse grunde underskrev vi toldaftalen p trods af alle de andre forbehold .
Men Tyrkiets tragedie er netop den ledende verdslige tyrkiske klasse .
Det indgr i denne ledende klasses genetiske arv at sge en modernisering af Tyrkiet gennem militr ekspansionisme og etnisk udrensning internt i landet .
Denne politiske og militre ledende tyrkiske klasse forstr kun voldens sprog .
<P>

Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Den Europiske Union br suspendere toldunionen , EU ' s medlemsstater br ophre med at levere vben til Tyrkiet , og Unionens medlemsstater br endeligt formelt advare Tyrkiet mod at annektere den nordlige del af Cypern eller gennemfre andre fjendtlige handlinger mod dette land .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at det er virkelig beklageligt endnu en gang at mtte konstatere , at den tyrkiske regering ikke vil forst , hvorfor der ikke blev indledt forhandlinger om Tyrkiets tiltrdelse af EU .
Den vil ikke forst det i en sdan grad , at den slr ned p en fri demonstration fra det kurdiske folks side , en demonstration , hvori europiske pacifister deltog , hvoriblandt en af mine landsmnd , som i jeblikket er tvungen gst i et tyrkisk fngsel , den vil ikke forst , hvordan den , hvis den fortstter med ikke at respektere menneskerettighederne , aldrig vil kunne blive medlem af EU .
<P>
Det er ikke sprgsmlet om en kristen klub , som man har sagt , der ikke nsker et islamisk land , men tvrtimod , og her er jeg for en stor dels vedkommende enig med hr .
Vinci , nr han siger , at det er den samme verdslige samfundsfaktor , der indeholder noget totalitrt og diktatorisk , eftersom det er de vbnede styrker , der garanterer landets verdslighed , hvilket er en unormal situation , som jeg ikke tror findes i noget andet land i verden .
<P>
Derfor , hr. formand , vil det vre ndvendigt for folk , der , som jeg selv , med overbevisning har stttet ndvendigheden af at godkende toldunionen , at overveje vores holdning til Tyrkiet , i hvert fald indtil det respekterer befolkningernes rettigheder , og isr det kurdiske folks rettigheder .
<P>
Jeg vil minde om , hr. formand , at kurderne fr Frste verdenskrig p grundlag af Svres-traktaten fik ret til uafhngighed i et land , der skulle kaldes Kurdistan .
Derefter blev denne traktat , som s mange andre , der vedrrer mindretal som det kurdiske , revet i stykker , og ingen har siden villet vedkende sig den op igennem historien .
<P>
Det er ndvendigt at tage dette sprgsml op igen og sige til den tyrkiske regering , som til de lande i nrheden , der ogs har kurdiske befolkningsgrupper i deres lande , at tiden er kommet til p ny at give uafhngighed og vise tillid til et folk , som i dette jeblik ikke har andre talsmnd end dem , der opholder sig i de tyrkiske fngsler , som den kollega , hvortil vi overrakte Sakharovprisen for to r siden .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Som alle de kolleger , der talte fr mig , sagde , s fandt de kurdiske festligheder i anledning af nytret -  Newroz  - sted den 21. marts , og der forekom i denne forbindelse demonstrationer til forsvar for det kurdiske folks rettigheder med deltagelse af reprsentanter for ikke-statslige organisationer , pacifister og parlamentarikere fra forskellige europiske lande .
I forbindelse med denne demonstration fulgte et uacceptabelt angreb fra politiets side , der overfaldt og slog mange deltagere og arresterede en del , hvoraf nogle , heriblandt Dino Frisullo , stadig er tilbageholdt i et fngsel .
<P>
Jeg vil gerne sige , da jeg personligt kender Dino Frisullo , at jeg kan garantere for , at der er tale om en person , der altid har udvist fredelige hensigter og interesse for ikke-voldelige valg med henblik p at fremme dialogen mellem stridende parter .
<P>
Men den tyrkiske regering har i stedet for at sge dialog med det kurdiske folk valgt undertrykkelse ved at forhindre kurdiske borgere - hvad enten de er tyrkere eller borgere i andre europiske lande - retten til at udtrykke sig og demonstrere .
<P>
I denne sammenhng , hvor et land , der ikke alene har samarbejdsforbindelser med EU og har opnet en toldunion med Den Europiske Union , men ligefrem , og ganske berettiget fra visse synspunkter , nsker at blive medlem af EU , ikke respekterer de internationale konventioner og tilsidestter menneskerettighederne p helt uacceptabel vis , da er det af afgrende betydning , at Den Europiske Union og isr Europa-Parlamentet sttter den italienske regerings anmodning om straks at lslade Dino Frisullo .
<P>
Jeg tror , at vi m f den tyrkiske regering til at forst , at den europiske offentlighed sammen med den italienske offentlighed ikke kan acceptere , at et land , hvormed det opretholder ovennvnte forbindelser , stadig p denne mde kan trde menneskerettighederne under fode .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , kre kolleger , her tror jeg helt rligt ikke , at vi diskuterer s meget den italienske borgers , Dino Frisullos problem , som den tyrkiske regerings problem og den rolle , som Tyrkiet nsker at spille i forhold til Den Europiske Union .
Der er to grundlggende sprgsml , der m rejses : Det frste er sprgsmlet om respekten for menneskerettighederne i Tyrkiet , det andet drejer sig om den sttte , som EU altid har givet til det kurdiske sprgsml og mere generelt til mindretals rettigheder , uanset hvor de er i verden .
Tyrkiet str i dag foran en skillevej .
Landet m afgre , hvilken vej det vil vlge .
Det er en historisk og kulturel skillevej , som dette vigtige land ofte har stet overfor fr .
Men dets regering m forst , at hvis det nsker at have serise forbindelser med Den Europiske Union , s er det ved at begive sig ud p den forkerte vej .
<P>
Cameroun
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , Cameroun har undertegnet Lom-konventionen , hvori det faststtes , at udviklingshjlp forudstter respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder og deriblandt naturligvis ogs ytringsfriheden .
<P>
Fngselsdommene til journalisten Pius Njaw p 2 r og journalisten Michel Michaut Moussala p 6 mneder er uacceptable , fordi ytringsfriheden er garanteret af landets forfatning , statens love , og lovgivningen om massemedierne .
<P>
Er der mske flere forskellige fortolkninger af lovgivningen fra de camerounske domstoles side ?
Det frygter jeg , fordi der foregr en daglig optrapning af voldshandlinger og overgreb mod frihedsrettighederne , som kun viser , at situationen med hensyn til respekten for menneskerettighederne er blevet forvrret .
Der er ikke demokrati i en stat , der udver censur mod medierne .
At ville kneble pressen og forhindre den i at sprede information er et alvorligt anslag mod de grundlggende frihedsrettighder .
<P>
Jeg appellerer derfor til de camerounske myndigheder om at standse denne praksis , lslade journalisterne og sikre , at respekten for lovgivningen fr den plads , der tilkommer den i en hvilken som helst stat , der tager sig selv alvorligt .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , hr. kommissr , Pius Njaw , der er direktr for den private pressegruppe  Le Messager  , og som har vret fngslet siden den 26. december 1997 , er blevet idmt en hrd dom p to rs ubetinget fngsel .
Hans forbrydelse er , at han i sin avis har tilladt offentliggrelsen af en artikel med overskriften :  Er Biya syg ?
 , der omhandlede en hjertesygdom , som Camerouns prsident angiveligt skulle lide af .
<P>
En anden journalist , Michel Michaut Moussala , er blevet idmt 6 mneders ubetinget fngsel .
Efter at have vret fngslet flere gange betaler Pius Njaw , der betragtes som en foregangsfigur for ytringsfriheden p det afrikanske kontinent , endnu en gang med sin frihed for pressefriheden i lande , hvor etpartistyrer stadig eksisterer , og hvor ingen opposition tolereres .
<P>
Ytringsfriheden er urrlig .
Det er et af fundamenterne i den demokratiske proces , der fremmer og er en del af Den Europiske Union .
Vi krver derfor jeblikkelig lsladelse af de to journalister samt respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , hvoriblandt ytringsfriheden er helt afgrende .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , enhver , der kender Cameroun - og jeg kender Cameroun - , har megen sympati for dette land , hvis befolkning er srligt venlig , srligt forstandig , og som desuden generelt , hvis man sammenligner det med dets naboer , stadigvk er et relativt velstyret land .
Det er derfor s meget mere beklageligt , at der dr foregr ting , som er i absolut modstrid med vores principper .
<P>
Men jeg vil her gre opmrksom p en ting , nemlig at vi har indget en Lom-traktat med disse stater , og denne traktats artikel 5 er entydig og klar .
Men hvad sker der med denne artikel ?
Jeg m helt rligt tilst , at jeg mere og mere har det indtryk , at denne artikel kun eksisterer p papiret og ikke bliver frt ud i livet .
Hvis vi ikke drager konsekvenser af det , vi krver , m vi ikke blive forbavsede , hvis regeringer og befolkninger igen vender tilbage til en tradition , som slet ikke er s gammel endda .
Ser De , de mennesker , der lever i dag , har kendt det hele , da det endnu var helt anderledes .
Hvis vi ikke insisterer p , at vores bestemmelser bliver frt ud i livet , s er det altsammen ikke spor overraskende , men br fre til , at vi for en gangs skyld gransker vores samvittighed .
Er vi trovrdige i forhold til de principper , vi reprsenterer ?
Er vi trovrdige , nr vi reprsenterer menneskerettigheder og folkeret ?
Er vi virkelig trovrdige , og udnytter vi de store muligheder , som vi har , ikke blot p det moralske omrde , men ogs p det konomiske og p det sociale omrde , for at fre det ud i livet , som vi s hjlydt forkynder ?
<P>
Jeg mener , vi br tage netop tilfldet med et s sympatisk land som Cameroun op , ikke for at kritisere Cameroun , men for at kritisere os selv , s vi omsider bliver trovrdige .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , kre kolleger , sprgsmlet om Cameroun rejser et problem af mere generel karakter , nemlig sprgsmlet om tankefriheden og isr ytringsfriheden i nogle udviklingslande , og isr i nogle afrikanske lande .
<P>
Det er ikke frste gang , jeg som medlem af Europa-Parlamentet er stillet over for et sprgsml af denne art .
Journalisten er blevet anklaget og dmt for at have udspredt falske og tendentise nyheder .
Dette er ikke en korrekt mde at tolke pressefriheden : Man kan ikke bringe en nyhedsrapportering for domstolene og udmle en straf , der er helt ude af proportioner med det , som et hvilket som helst civilt lands samvittighed ville kunne acceptere .
Dette er vores problem .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg har selvflgelig med stor interesse lst den foreliggende kompromisbeslutning om ytringsfriheden i Cameroun , og jeg kan selvflgelig , havde jeg nr sagt , tilslutte mig henstillingerne heri .
Srligt den indlysende tese om at ytringsfrihed indtager en fremtrdende plads i rkken af fundamentale rettigheder for ethvert menneske .
Tillad mig dog at gre Parlamentet opmrksom p , at ytringsfriheden desvrre ikke kun str p spil i Cameroun , og at Parlamentet selv i tidligere beslutninger har villet indskrnke ytringsfriheden , srligt i de efterhnden kedsommelige og nsten traditionelle beslutninger , der under dkke af racisme- og xenofobibekmpelse i realiteten gr ind for mundkurvslove mod mennesker , der ikke uden videre anser det skaldte multikulturelle samfund for at vre et eftertragtelsesvrdigt ideal .
<P>
Jeg fastslr endvidere , at ogs p vores eget kontinent , f.eks. i Frankrig som flge af en kommunistisk lov-Gayssot , er mennesker for nylig for at have ytret deres mening blevet idmt meget hrde straffe og endog bragt til tiggerstaven blot for at have sagt deres mening .
<P>
For blot nogle f jeblikke siden , for kun f minutter siden , blev vores kollega Jean-Marie Le Pen kun p grund af et tbeligt valgoplb fradmt alle sine politiske rettigheder i to r og sledes ogs sit mandat i Parlamentet .
Jeg sprger mig selv , hvad man siger om den slags ting i Cameroun , og om parlamentet i Cameroun nu vedtager en beslutning om den politiske frihed i Frankrig .
<P>
Jeg fastslr endvidere - et eksempel blandt mange - at i mit eget land har justitsministeren ivrksat en reform af strafferetten , hvor presseforbrydelser , og det er det vi drfter i dag , ikke lngere skal vurderes af en jury , men af et rd af politisk udnvnte dommere , og at ministeren i den forbindelse klart siger , at hensigten er at indskrnke et oppositionspartis , mit partis , ytringsfrihed .
<P>
Nr vi sledes i dag hnger indskrnkningen af ytringsfriheden i Cameroun ud , br vi vide , at man ikke kan vre lidt gravid , og at man ikke kun kan sl til lyd for ytringsfrihed i Cameroun , men at man m gre det samme i eget land og p eget kontinent .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , selvflgelig gr jeg med al kraft ind for , at Njaw og Moussala skal lslades .
Jeg mener ogs , at vi virkelig skal lgge strkere vgt p sprgsmlet om pressefrihed netop ogs i de Lom-stater , som er srligt knyttet til os .
<P>
Jeg mener dog , at vi skal se problemet i en strre sammenhng .
Det glder mig meget , at Lom-traktatens artikel 5 fremhves s kraftigt i beslutningen .
Jeg mener , at pressefriheden fra tid til anden rent faktisk er i fare i flertallet af Lom-staterne , og at det passer , at Cameroun er den enjede blandt de mange blinde .
Hvis man ser sig omkring p de kanter og betragter f.eks. Nigeria eller Congo , s ser man helt andre tilstande .
Derfor mener jeg , at Cameroun er en af de stater , som er prget af relativ stabilitet , ogs hvad retsstatsforhold angr .
Alligevel skal man naturligvis ikke undskylde denne hndelse .
Vi br drage konsekvenser heraf med henblik p vores samlede politik .
<P>
Da hr . Pinheiro er til stede i dag , en af vores absolut bedste kommissrer , vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at appellere til Kommissionen og ogs til medlemsstaterne om i hjere grad end hidtil at benytte vores udviklingshjlp til at fremme programmer p omrdet oplring og uddannelse , som er fundament for retsstatsforhold .
Der er behov for at uddanne unge politiske lederkrfter , uddanne embedsmnd og dommere samt alle , der beskftiger sig med medier , hvortil naturligvis ogs hrer journalister , for ytringsfriheden trues fra forskellige sider .
Derfor mener jeg , at der phviler os en ganske stor opgave p omrdet oplring og uddannelse , for at uddanne unge lederkrfter , som kan bryde den onde cirkel og srge for , at der i flertallet af Lom-stater rent faktisk fres en politik , som opfylder Lom-traktatens artikel 5 .
Vi har her en stor opgave , som vi absolut m ptage os .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg mener , at hr . Posselt bde har ret og uret .
Der phviler os her virkelig en stor opgave .
Der phviler os dog ikke denne opgave som overlrer for hele planeten , men som solidariske mennesker , der ikke skal komme og belre afrikanerne .
For hvis vi betragter det 20. rhundredes historie i Europa eller historien om , hvordan europerne har opfrt sig i Afrika i de sidste 300 r , bliver det klart , at vi ikke er i en position , hvor vi kan uddele lektioner til nogen .
Vi har en flles opgave , som bestr i solidaritet nedefra .
Derfor br det her ogs vre samarbejdet med NGO ' er og demokratisk valgte regeringer , som str i forgrunden .
Sammen med dem skal vi finde former og udvikle initiativer , som ikke lngere fr det til at lyde som en tom frase , nr vi krver menneske- og borgerrettigheder i Afrika .
<P>
Ddsstraf i USA
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , kre kolleger , man siger , at tavshed drber , men jeg er ikke sikker p , at ord og appeller , selv nok s dybtflte , fra dette parlament , vil vre i stand til at redde et menneskes liv , et retfrdigt menneske , et uskyldigt menneske , en virkelig forkmper for frihed og lighed mellem racerne , nemlig Mumia Abu-Jamal , der i mange r har ventet p at f fuldbyrdet sit justitsmord i ddsfngslet i Greene i staten Pennsylvania .
Det er sket en gang for mindre end to r siden , at en protest , der ikke kun kom fra Parlamentet , men fra nsten alle regeringschefer i den vestlige verden , afstedkom den nskede effekt , nemlig at udstte , men kun udstte en henrettelse .
Den 1. oktober sidste r anmodede Mumias advokater om , at hans proces p ny behandledes af Pennsylvanias hjesteret . Der er nu get 5 mneder , og retten har stadig ikke udtalt sig , men der er grund til at frygte det vrste , fordi udsttelsestaktikken , der tager form af en ptaget og tavs ligegyldighed fra myndighedernes side , kan vise sig at vre ddelig for Mumia Abu-Jamal .
<P>
Derfor br Europa-Parlamentet endnu en gang trkke tavshedens tppe til side og hve sin rst for at protestere og sikre , at der ikke blot er tale om endnu en formel batalje i en business-as-usual-situation , endnu en appel til barmhjertigheden hos myndighederne i en stat , der lige siden 1982 , under luftbombardementet med brandbomber af et kvarter i Philadelphia , hvor den sorte Move-bevgelse holdt til , har vist sig at vre uden hmninger over for mennesker , der ligesom Mumia kmper for afroamerikanernes frigrelse og ligestilling .
Derfor er det s meget desto mere ndvendigt , at vores beslutning til fordel for AbuJamal og mod ddsstraffen i USA bliver suppleret , gjort skarpere og mere klar af det ndringsforslag , som opfordrer det europiske erhvervsliv til at overfre deres investeringer i USA til de stater , hvor ddsstraffen er afskaffet .
<P>
Tiden er kort , ikke blot for Abu-Jamal , men for mere end 3.000 ddsdmte i den store amerikanske fderation .
Til juni , nr vores parlamentariske delegation mdes med de amerikanske kongresmedlemmer i Houston i Texas , vil der i Huntsville , der er kendt som henrettelsernes hovedstad i USA , vre 28 , mske 35 flere mennesker , hvoriblandt endnu en kvinde , hvis ddsdomme vil vre fuldbyrdet , og de vil derfor ikke vre i stand til at flge udfaldet , som i vrigt er givet p forhnd , af disse interparlamentariske drftelser p tvrs af Atlanterhavet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , efter hr . Maniscos prcise og klare indlg er der kun tilbage at sige , at jeg her helt enig med ham .
Jeg vil kun komme med et par enkelte bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne minde om Europa-Parlamentets beslutsomme modstand mod anvendelsen af ddsstraffen , som den har udtrykt det mange gange fr i tidligere beslutninger , herunder beslutninger om Mumia Abu-Jamal-sagen .
Vi m i dette jeblik ogs minde om , at mens vi er i frd med at diskutere dette , er der ogs andre , der trues af ddsdomme , og nogle af dem er blevet myrdet for kort tid siden , som det var tilfldet for nylig med en amerikansk kvinde .
Hertil kommer den frygtelige forvrring af de indsattes levevilkr , som vi isr har set det i Greene-fngslet i Pennsylvania .
<P>
Vi mener derfor , at EU og Europa-Parlamentet ikke blot br sige beslutsomt  nej  til ddsstraffen , men ogs krve , at straffen af Mumia Abu-Jamal ikke blot suspenderes , men at processen tages op p ny , for vi ved alle , at det var en utrovrdig proces .
Hertil vil jeg kun fje , at vi har stillet et ndringsforslag for at opfordre alle de europiske virksomheder , der overvejer at investere i USA til at rette deres opmrksomhed mod de stater , hvor man ikke praktiserer ddsstraffen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , der er allerede sagt meget .
Vi beskftiger os igen med en ny ddsstrafssag .
Denne gang er det sagen Abu-Jamal , og denne gang er det i delstaten Florida .
Det , som i disse sager i frste rkke igen og igen gr indtryk p os som europere og som Europa-Parlament , er , at der for det frste overhovedet stadig findes ddstraf i USA , men for det andet ogs de omstndigheder , under hvilke den hndhves .
<P>
Enhver sag , der bedmmes eller domfldes sledes , indeholder uden tvivl sin egen tragedie og ogs sin egen dramatik .
Vi havde for nylig i Geneve i FN ' s Menneskerettighedskommission lejlighed til at tale med en advokat fra Texas , som var imod ddsstraffen .
Han gjorde os endnu en gang srligt opmrksom p en faktor , som jeg ikke tror , vi rigtigt har kendskab til .
For det frste ved de fleste mennesker i USA i det hele taget meget lidt om , hvorfor og p hvilken mde ddsstraffen idmmes .
De fr det ikke at vide , og de interesserer sig heller ikke i srlig grad for det .
For det meste er det kun de helt dramatiske tilflde , som de overhovedet fr kendskab til .
Dertil kommer , at den mde , der domfldes p , er fuldkommen forskellig fra delstat til delstat .
<P>
I praksis er det alts tilstrkkeligt at g et skridt hen over en delstatsgrnse for ikke at blive dmt til dden for den samme forbrydelse .
Denne forskellighed i strafudmlingen er noget , som jo i alle tilflde foruroliger os , i ganske srlig grad , nr det drejer sig om den ultimative straf overhovedet , nemlig ddsstraffen .
<P>
Der er ingen flles retspraksis p dette omrde .
Det samme forhold bedmmes forskelligt .
Snart er det en massemorder , nste gang en frstegangsmorder . Mord er mord !
Under alle omstndigheder er det en forfrdelig ting .
Men en ting mener jeg , vi br understrege tydeligere over for amerikanerne , nemlig hvorfor vi er s foruroligede over ddsstraffen i USA .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">

Hr. formand , et stort land , en stor nation , et stort folk , amerikanerne , som alle europiske borgere er taknemmelige over for , som har sendt deres unge afsted for at befri os fra nazismen , som har lidt store tab p Normandiets strande og helt frem p den anden side af Rhinen , dette store land , der mere end noget andet forsvarer menneskerettighederne , tankefriheden , ytringsfriheden , foreningsfriheden og pressefriheden , accepterer , at den mest elementre ret , retten til livet , angribes af staten selv .
<P>
Denne eftergivenhed over for volden , der giver sig udslag i henrettelse af en uskyldig 12 r efter en strkt angribelig domfldelse , og som ligeledes giver sig udslag i , at folk uden kendskab til vben og mennesker med skrbeligt sind fr adgang til skydevben , hvilket har medfrt , at 12 uskyldige menneskers har mistet livet , denne kollektive eftergivenhed over for volden br fordmmes .

Det er en appel , som vi europere retter herfra til borgerne i Pennsylvania : Protestr mod , og stands denne vold , som staten udver , krv , at henrettelse af mennesker bringes til ophr , og stands isr henrettelsen af Munia Abu-Jamal .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg hber heller ikke , at De opfatter mit spanske som et overgreb .
<P>
Hr. formand , tillad mig , hvad arrestationen af hr . Frisullo angr at minde om , at Kommissionen den 4. marts vedtog sin rsrapport om udviklingen i forbindelserne med Tyrkiet siden toldunionens ikrafttrdelse .
Kommissionen konstaterer her , at der ikke er forekommet betydelige fremskridt i menneskerettighedssituationen og demokratiseringsprocessen i det forlbne r .
Kommissionen bekrftede ligeledes i sin meddelelse om en europisk strategi for Tyrkiet , der vedtoges samme dag , at den agter at fortstte sin finansielle sttte til de tyrkiske ikke-statslige organisationer , der arbejder for at forbedre menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
Kommissionen nsker ligeledes at samarbejde med de tyrkiske myndigheder , navnlig hvad uddannelsen af politistyrkerne angr .
<P>
P trods af Ankaras afgrelse for nylig om at udstte enhver politisk dialog med EU efter konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg agter Kommissionen at gre det klart over for sine tyrkiske modparter , at Unionen er bekymret for sprgsmlene om menneskerettighederne og respekten for de demokratiske principper .
I denne sammenhng vil Kommissionen ikke undlade at rejse sprgsmlet om hr . Frisullos anholdelse over for de tyrkiske myndigheder .
<P>
Hvad angr ytringsfriheden i Cameroun og situationen for de to journalister m jeg sige , at jeg fuldt tilslutter mig Deres bekymring over denne domfldelse .
Den er udtryk for en alvorlig trussel mod journalisternes ytringsfrihed , en frihed , der som bekendt er en afgrende faktor i et virkeligt demokrati , og som i vrigt er omfattet af bestemmelserne i Lom-konventionens artikel 100 .
<P>
I den senere tid har man sledes i Cameroun , som desvrre ogs i andre afrikanske lande , kunnet konstatere en tendens til , at magthaverne begrnser ytringsfriheden , og de bists heri af et retssystem , der ikke har tilstrkkelig selvstndighed i forhold til den udvende magt .
<P>
Det er trods alt mit hb , at appelretten , der netop i dag behandler den appel , som hr . Njaw har indgivet , ikke vil bekrfte denne tendens .
Men jeg vil gerne understrege over for Dem , at Kommissionen igennem sit GD VIII allerede havde meddelt de camerounske myndigheder sin bekymring i denne anledning .
Jeg kan forsikre Dem for , at den fortsat vil srge for overholdelsen af Lom-konventionens artikel 100 og nje flge udviklingen i menneskerettighedssituationen i Cameroun , isr hvad de to journalister , som De nvner , angr .
<P>
Endelig , hr. formand , er sprgsmlet om ddsstraffen endnu en gang blevet rejst her i Parlamentet .
Kommissionens holdning er kendt , for vi har ofte gentaget den .
Jeg vil blot sige , at hvad USA angr , er vi af den opfattelse , at alle de garantier , der er nedfldet i International Pact on Civil and Political Rights og andre relevante instrumenter respekteres .
Kommissionen mener , at det amerikanske retssystem vil srge for , at denne pagt overholdes .
Men man m beklage , at et civiliseret land som USA , en af de vigtigste magter i verden , fortstter den barbariske praksis , som ddsstraffen er .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Muito obrigado , senhor Pinheiro .
<P>
Mine damer og herrer , som fru Andr-Lonard sagde , har vi gennemfrt forhandlingerne hurtigt , men uden at forringe hverken kvaliteten eller vigtigheden af de behandlede emner , og vi er endelig net til vejs ende i vores forhandlinger .
Jeg foreslr Dem derfor , at vi udstter mdet til kl . 16.30 .
<P>
Jeg giver ordet i hjst t minut til hr . Posselt , som har en bemrkning til forretningsordenen
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget om et af mine yndlingsemner , nemlig Formandskonferencen .
Da De er en af de f siddende formnd , som altid videregiver , hvad der bliver sagt her p plenarforsamlingen , vil jeg gre opmrksom p , at det dog er en ejendommelig ting , at Formandskonferencen har afvist at stte et s vigtigt emne som Kosovo p dagsordenen med den begrundelse , at der ikke er tilstrkkelig tid .
<P>
Det var derefter desvrre heller ikke muligt at skabe flertal i Parlamentet for dette emne .
Resultatet var , at vi i dag har behandlet tre emner , at vi har haft en afbrydelse af mdet p 20 minutter , og at et aktuelt kriseomrde midt i Europa ikke er blevet behandlet .
Jeg mener , at vi br hndtere udarbejdelsen af dagsordenen vsentligt mere kompetent og sagkyndigt , end det for jeblikket sker fra Formandskonferencens side , og jeg beder om , at vi igen vender tilbage til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml i fuldt omfang , for at der ogs er tid til rdighed til de ndvendige emner .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Posselt .
Der er ingen tvivl om , at dette vil fremg af protokollen , og at gruppeformndene , som udgr Formandskonferencen , vil lse Deres indlg og tage det ad notam .
Jeg er nstformand og medlem af Prsidiet , men ikke medlem af Formandskonferencen .
Under alle omstndigheder samler jeg i min aktuelle egenskab Deres ord , sledes som det nu er blevet en vane , og viderebringer dem til rette vedkommende .
<P>
( Mdet udsat og genoptaget kl . 16.30 )
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , som De kan se ved at kaste et blik rundt i mdesalen , er der mange af mine kolleger , der ikke kan vre til stede i aften p grund af flyenes afgangstider , der gr det vanskeligt at komme fra Strasbourg tilbage til London og Det Forenede Kongerige i almindelighed .
Mine kolleger sender deres undskyldninger , men jeg mener , at det er meget vanskeligt for alle medlemmer af Parlamentet at udfre deres pligter , hvis de ikke kan komme frem og tilbage , hvilket fru Green tog op , da hun forsgte at komme til Strasbourg tidligere p ugen .
Det er lige s vanskeligt at komme hjem fra Strasbourg , og mine kolleger var ndt til at tage herfra ved frokosttid i dag for at kunne vre hjemme til i morgen tidlig .
Det er en latterlig situation , og jeg hber , at Parlamentets Prsidium vil se nrmere p sagen , fordi der er truffet afgrelser vedrrende medlemmer og deres afstemning , der nu forstyrres af de rejseplaner , de er ndt til at flge for at komme til og fra Strasbourg .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Hr . Provan , der er to elementer i Deres indlg .
Med hensyn til det frste vil vi fortsat lgge pres p luftfartsselskaberne og de berrte regeringer for at f en bedre service .
Med hensyn til det andet element vil vi tage det i betragtning i forbindelse med vores snarlige gennemgang af systemet vedrrende afstemning ved navneoprb .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Vi er nu net til afstemningen om uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=9>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Ordfreren anmoder om , at man i hele den franske tekst erstatter udtrykket contrle dmocratique med responsabilit dmocratique .
<P>
Er der nogle indvendinger ?
<P>
Det mundtlige ndringsforslag vedtoges
<P>
Inden afstemningen om punkt 5
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Ordfreren kan desvrre ikke vre til stede i aften , og han har bedt mig fremstte et mundtligt ndringsforslag om at erstatte ordene  institution til at fre kontrol med ECB  med  institution , som ECB er ansvarlig over for  .
<P>
( Formanden konstaterede , at mere end 12 medlemmer var modstandere af at stte ndringsforslaget under afstemning )
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , jeg beder om undskyldning , fordi jeg ville sprge ordfreren , som desvrre ikke er til stede , om hun kunne gentage sprgsmlet .
Det drejer sig alts om artikel 5 .
Det er en vanskelig situation for mig .
Jeg er formand for Udvalget og ville gerne have hrt , hvad ordfreren siger hertil .
Men eftersom jeg nu ved , hvad der er aftalt , forholder det sig sdan , at der er aftalt et mundtligt ndringsforslag med kollega Randzio-Plath , som hun ville forelgge her , men som jeg ikke kender i denne form.Under disse betingelser ville jeg anbefale en opdelt afstemning , hvor vi stemmer for den frste del til og med  udves p europisk plan  .

Den anden del fra  og at Europa-Parlamentet som den eneste institution p dette niveau , der er valgt ved direkte valg , er en srlig velegnet institution , som ECB er ansvarlig overfor  ville jeg ikke stemme for i den nuvrende form , men kun i den form , som kollega Randzio-Plath nu ville forelgge .
Det var det , der er problemet .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg finder det vigtigt at sige , hvorfor fru Randzio-Plath ikke er til stede , da der kan vre nogen modstand mod betnkningen , p grund af hendes manglende tilstedevrelse .
Som De ved , var hun ved frokosttid meget forvirret over , at hendes betnkning ikke var blevet behandlet , fordi hendes mand er syg , og hun var ndt til at tage hjem .
Jeg tror , at det er noget , vi alle kan forst , og jeg vil bede om forstelse fra de tilstedevrende kolleger , der alle ved , at hun er en hrdtarbejdende kvinde .
Som De ved , forsgte hun at f betnkningen til afstemning i morges , men mange af kollegerne forlod salen og nskede ikke at blive for at stemme .
Det er beklageligt . Hun var meget forvirret , og jeg vil bede jer om i det mindste at vre forstende over for det .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , fru Randzio-Plath har meddelt Dem det mundtlige ndringsforslag , som hr. von Wogau ikke kender .
Der var nogle kolleger i Parlamentet - desvrre ogs fra Deres egen gruppe , hr. von Wogau - som rejste sig , da formanden spurgte , om det mundtlige ndringsforslag kunne tillades .
De var tilstrkkeligt mange , hvilket har bevirket , at et tilstrkkeligt stort antal kolleger har afvist det mundtlige ndringsforslag .
Det er det problem , vi nu str over for .
Ellers havde der overhovedet ikke kunnet opst nogen tvivl .
Fru Randzio-Plath har udtrykkeligt i forvejen afleveret det mundtlige ndringsforslag til formanden , fordi hun ikke kunne vre til stede i dag .
Derfor beder jeg om , at der stemmes om den foreliggende form .
Det er ikke os , der har forhindret det , men de kolleger , som rejste sig .
S m vi se , hvad der er flertal for .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Lad os forsge at bevare roen med hensyn til dette punkt .
Der er en rkke medlemmer , der har bemrkninger til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det er beklageligt , at det ikke var muligt at stemme om det aftalte mundtlige ndringsforslag her .
Men det m de , som egentlig altid har lagt hindringer i vejen under hele processen og nu gr det igen , selv tage ansvaret for .
Nu br vi stemme om den oprindelige tekst .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , det er sdan set kun fru Randzio-Plaths fravr , der skaber problemet , eftersom der er tale om et kompromis , som vi har fundet frem til som flge af en aftale i udvalget , som der var generel tilslutning til under afstemningen .
Denne aftale var helt klar , men under udarbejdelsen nede man ikke frem til den ordlyd , der skulle gengive det , som vi var blevet enige om , idet  to hold to account  efter nogles mening afspejlede en for aggressiv holdning til Banken .
To eller tre andre lsninger blev foreslet , men vores britiske kolleger fandt , at disse gengivelser ikke var tilfredsstillende .
Vi havde derfor besluttet at vente , indtil vi fandt den rigtige ordlyd , og det har fru Randzio-Plath og jeg selv fundet frem til her til formiddag .
<P>
( Tilrb ) Det er beklageligt , at 12 personer har flt det ndvendigt at rejse sig for at forhindre en aftale .
Det er srgeligt .
<P>
Men nr dette er sagt , hr. formand , kan vi for at komme ud af den blindgyde , vi befinder os i nu , begynde at stemme om det , som hr . Von Wogau foreslr , hvorefter Parlamentet kan fortstte afstemningen .
Jeg vil straks sige , at der nsten ingen forskel er .
Det er et nuancesprgsml .
Folk er blevet s hysteriske over disse nuancer , at man laver et helt drama ud af det , og det er der ingen grund til at gre .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne have frt til protokols , at forslaget af hr. von Wogau og hr . Herman skal flges , at vi naturligvis alle fler med fru Randzio-Plath , og at ingen fra vores gruppe har vret med til at boykotte dette forslag , hvilket De i vrigt ikke har lst op .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Jeg forstod ikke Deres sidste punkt .
Jeg lste forslaget tydeligt op .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , mange i Parlamentet ved , at ved netop denne betnkning er nsten hvert eneste ord afgrende .
Nu havde vi en formulering , om hvilken vi kunne formode , at et ganske bredt flertal accepterer den .
Men nu vidste en del af vores kolleger rent faktisk ikke , at der i dette tilflde af de rsager , som Fernand Herman netop har forklaret , nu er opstet en situation , som ikke kan lses rigtigt ved den sdvanlige anvendelse af forretningsordenen .
Hvis vi nemlig nu trffer en beslutning , som ikke tager hensyn til dette mundtlige ndringsforslag , s gr vi noget , som Parlamentets flertal ikke har nsket .
<P>
Jeg foreslr nu to - efter min mening korrekte - lsningsmder til , hvordan vi kommer ud af denne blindgyde .
Hvis De , hr. formand , endnu en gang sprger , om det mundtlige ndringsforslag kan tillades , efter at kollegerne frst nu ved , hvad sagen drejer sig om , ville vi nemlig kunne appellere til de kolleger , som fr med god grund rejste sig , og mske opn , at de bliver siddende , nu hvor de ved , hvad det drejer sig om .
Hvis vi fik muligheder for at stemme om det mundtlige ndringsforslag , ville vi f det resultat , som det store flertal i Parlamentet nsker , og flertallet ville vre korrekt .
Skulle dette ikke vre muligt , m vi subsidirt vende tilbage til det , Karl von Wogau har foreslet .
Men den frste lsningsmde ville efter min opfattelse vre den mest korrekte .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne sige , at vi i Udvalget har gjort os store flles anstrengelser - og jeg anerkender udtrykkeligt kollega Randzio-Plaths bestrbelser - for her at bidrage til , at der var enighed .
Vi har i Udvalget opnet enighed p stort set alle punkter , sledes som kollega Herman har redegjort for .
Der var nu opbakning fra nsten alle medlemmer af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Kun et punkt var stadig uafklaret , nemlig at mange medlemmer fra min gruppe mente , at udtrykket i punkt 5  er ansvarlig overfor  var for strkt .
Det blev s sagt , at vi finder en aftale her .
Jeg m sige , at jeg derefter ikke mere selv deltog i denne sidste diskussion , men at kollega Herman gjorde det .
Han siger , at han nu har fundet dette ord . Det var det rigtige ord .
Jeg har dog indtryk af , at ikke alle i Parlamentet har forstet , hvilket ord der er dette rigtige ord .
<P>
Jeg skal sige , at jeg jo heller ikke har fet det forelagt skriftligt .
Derfor vil jeg foresl , selvom det ikke helt er iflge proceduren , at vi endnu en gang beder kollega Herman om igen at sige helt tydeligt , hvad indholdet i det mundtlige ndringsforslag er , sdan som kollega Ingo Friedrich har foreslet .
Jeg vil foresl , at vi derefter under en eller anden form kommer til enighed .
Jeg mener , at det svarer til almindelig sund fornuft at benytte denne procedure .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Det er klart , at afstemningen om det mundtlige ndringsforslag kan fre til en vedtagelse .
Det kan der ikke herske tvivl om .
Men der findes bestemmelser til beskyttelse af mindretallene her i Parlamentet , og det er grunden til , at 12 medlemmer kan rejse sig op og anfgte et mundligt ndringsforslag .
Ingen fra de grupper , der stemte imod det mundtlige ndringsforslag , har protesteret eller sagt , at der var noget , de ikke forstod .
Der er nu en person fra hver af disse to grupper , der beder om ordet .
Jeg vil hre , hvad de har at sige , fr jeg trffer en afgrelse .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg er en af de 12 kolleger , der lige har rejst sig . Jeg vil blot gre en lille bemrkning .
Fru Randzio-Plath er ikke til stede , men vores gruppes koordinator er heller ikke til stede .
Det er ham , der har givet os disse oplysninger .
Jeg vidste , at der havde vret denne debat i konomiudvalget , og jeg vidste , at der havde vret et forsg p at n frem til et kompromis .
Det er glimrende , hvis der er en aftale mellem fru Randzio-Plath og hr . Herman .
Men hverken vores gruppe eller de andre grupper er blevet informeret herom .
Og jeg vil gerne ved denne lejlighed minde om , at der ikke kun er to grupper her i Parlamentet .
Der er faktisk flere .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige , at hvis jeg havde vret bedre informeret , ville jeg have stemt for fru Randzio-Plaths mundtlige ndringsforslag , men samtidig mener jeg , at det principielt ville vre fornuftigt , hvis de to store grupper ikke ignorerede de andre grupper , der findes her i Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg tnkte p , om vi ikke kan gre netop denne elefant til en myg .
De har handlet korrekt i henhold til forretningsordenen .
Tolv medlemmer gjorde indsigelse ; beklageligvis , men det gjorde de .
Lad os nu vende tilbage til den oprindelige tekst , som mange personer har forsgt at ndre af god vilje , fordi man mente , at den oprindelige tekst var for strk .
Jeg mener , at der er en meget lille forskel , og at et flertal i Parlamentet vil kunne acceptere , at vi vil fre kontrol med Den Europiske Centralbank .
Jeg vil nu anmode om en ivrksttelse af afstemningen .
Hvis De nsker en delt afstemning , s er det fint med mig , men jeg vil opfordre Parlamentet til at stemme om begge dele og til at stemme for forslagene .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Hr . Harrison , det er prcist , hvad jeg agter at gre .
<P>
Efter afstemningen om punkt 5
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil godt formelt modstte mig den fremgangsmde , som De har fulgt .
<P>
Iflge artikel 116 kan formanden faststte en anden frist end fristen p en time .
Men forretningsordenen giver ikke formanden befjelse til i sidste jeblik at acceptere en anmodning om opdelt afstemning , der ikke er stillet inden for den fastsatte frist .
<P>
Denne frist er for alle grupper og alle medlemmer fastsat til kl . 21.00 dagen fr .
De havde ikke ndret den inden mdets begyndelse , derfor kan De ikke imdekomme en anmodning om opdelt afstemning , da De ikke forinden har ndret denne frist .
<P>
Hvis De nsker det , vil jeg gerne lse artikel 116 op for Dem ...
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg ved ikke , om De var til stede ved frokosttid , og jeg ved , om De var vgen ved frokosttid , men vi fulgte netop denne procedure for kun fire timer siden .
Der er ikke tale om prcedens .
Det er almindelig praksis her i Parlamentet .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen ) Betnkning ( A4-0106 / 98 ) af Daskalaki p vegne af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender med forslag til henstilling til Rdet om en SFOR-opflgningsstrategi i Bosnien og Hercegovina
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen ) Betnkning ( A4-0120 / 98 ) af Marset Campos p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om en strategi for mindskelse af methanemissionerne ( KOM ( 96 ) 0557 - C4-0001 / 97 )
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , under hele den regeringskonference , som udarbejdede Amsterdam-traktaten , har forhandlerne holdt sig strengt til n instruks : Den flles mnt m ikke nvnes . Pandoras ske skal ikke bnes igen !
<P>
Resultatet er , at vi i dag , en mned fr deltagerne skal vlges , 9 mneder fr den teoretiske dato for euroens indfrelse , er nogle , der med bestyrtelse konstaterer , at Maastricht-traktaten har fjernet de nationale demokratiers kontrolmuligheder uden at skabe en tilsvarende kontrol p et andet niveau , og at Den Monetre Union ikke vil blive kontrolleret overhovedet .
Og man sprger sig selv , om resultatet vil blive et uhyre , der vil opsluge os alle .
<P>
S tager Europa-Parlamentet , for at give indtryk af , at det forsger at reagere - selvom det naturligvis er medansvarlig for denne situation - initiativ til at vedtage en betnkning om den demokratiske kontrol i MU ' ens tredje fase .
Men der er tale om en helt igennem kosmetisk operation , og det er der tre grunde til .
<P>
For det frste kan Europa-Parlamentet naturligvis ikke ndre traktaten .
Det arbejder derfor i udkanten af den , som nu i dag , for at forbedre forelggelsen af ECB ' s beretninger eller proceduren for udnvnelse af dens ledere .
Disse forslag - hvis vi for et jeblik antager , at de accepteres af de vrige institutioner - vil ikke afgrende ndre systemet .
<P>
For det andet er det ndvendigt , for at ECB kan arbejde i et demokratisk milj , sledes som det glder for de nationale centralbanker , selv nr de betragter sig som uafhngige , at der findes en europisk stat , hvilket er en forudstning , der ikke er opfyldt og nppe vil blive det i denne generation .
<P>
Endelig er den nuvrende situation et resultat af et helt igennem bevidst valg fra dem , der har udarbejdet Maastricht-traktaten .
Da der ikke fandtes og stadig ikke findes et europisk demokrati , besluttede man at give indtryk af , at den flles mnt kan vre en rent teknisk sag , der kan styres , uden at generende gensidige pvirkninger mellem det monetre og det politiske opstr .
Selv i dag fastholder de tyske ledere krampagtigt denne fiktion for at fastholde befolkningen i illusionen , indtil de endelige afgrelser vil vre truffet .
<P>
Og det er netop derfor , at Herman-betnkningen , der havde den frkhed alt for klart at stille sprgsmlet om den demokratiske kontrol , pludselig er taget af dagsordenen for denne mdeperiode .
Befolkningerne m alts vente , indtil de str midt i Den Monetre Union , fr de finder ud af , hvordan dette system i virkeligheden hnger sammen .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , jeg har stemt for betnkningen om Den Europiske Centralbank , men dog frst efter betydelige korrektioner i vores Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Forsget p at gennemfre traktatndringer , s Europa-Parlamentet kunne udnvne ECB ' s Direktion , mislykkedes .
Det er berettiget , at der ikke bliver noget mistillidsvotum mod ECB-formanden og intet kontrolorgan  bankudvalg  .
Vi har afgivet lfte til borgerne om , at ECB ' s uafhngighed ikke undermineres .
Som kommende vogter af pengene skal den kunne arbejde uden nogen form for politisk pres .
Kun sdan vil den opn samme hje anseelse , som den tyske Bundesbank nyder i mit land .
Den giver garanti for , at der ikke afviges den mindste smule fra stabilitet og budgetdisciplin .
<P>
Dialogen mellem ECB og Europa-Parlamentet skal vre konstruktiv og skal handle om mlstninger , konkrete afgrelser og sammenhng mellem valutapolitik og konomisk politik samt ogs social- og beskftigelsespolitik .
Vi siger alts ja til ben meningsudveksling , men nej til mistillid og uigennemskuelige kontrolprocedurer .
<P>
Endnu en god nyhed . Her til morgen har den tyske forfatningsdomstol afvist sgsml mod euroen .
Vejen til indfrelse af vores flles valuta ligger dermed ben !
<SPEAKER ID=162 NAME="Andersson og Hulthn">
Vi vil takke ordfreren for en yderst vigtig betnkning om demokratisk kontrol i den tredje etape af MU .
Vi er bevidste om , at Maastricht-traktaten bestemmer , at ECB skal vre uafhngig i personalemssig , organisatorisk , funktionel , konomisk og politisk henseende .
Vi mener derimod , at denne bestemmelse ikke i alle henseender udelukker en mere udviklet demokratisk ansvarsforpligtelse for ECB , hvilket ogs fremgr af traktatens artikel 109b.3 om Europa-Parlamentets rolle .
<P>
Med tanke p den flles valutas betydning for en positiv udvikling i Den Europiske Union til gavn for beskftigelse , holdbar vkst og social velfrd er det af strste betydning ogs at vre opmrksom p behovet for demokratisk kontrol og benhed over for ECB .
Derfor er betnkningen om styrkelsen af benheden og den demokratiske kontrol meget velkommen .
<P>
Vi mener , at Europa-Parlamentet , i egenskab af at vre den eneste af Unionens institutioner med direkte folkelig forankring , br kunne spille en aktiv rolle sammen med ECB for at medvirke til en demokratisk kontrol og benhed i MU .
Vi mener endvidere , at en styrkelse af den demokratiske kontrol og benheden fremmer MU ' s legitimitet uden at pvirke ECB ' s uafhngighed og trovrdighed .
I denne sammenhng br Europa-Parlamentet alts spille en central rolle .
<P>
Vi mener tillige , at det ikke br indskrnke ECB ' s selvstndighed , at alle beslutninger samt grundlaget for disse beslutninger offentliggres kort efter , de er truffet .
Tilsvarende regler glder for den amerikanske centralbank uden negativ indvirkning p dens virksomhed .
<P>
Vi vil endelig fremhve behovet for at Rdet , Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut serist tager betnkningen og dens forslag om demokratisk kontrol i den tredje etape af MU i betragtning .
<SPEAKER ID=163 NAME="Bbar">
Ved sin oprettelse havde Den Europiske Centralbank behov for en grad af uafhngighed , der var uden fortilflde , langt strre end en hvilken som helst anden national centralbank , eftersom Den konomiske og Monetre Union var i frd med at blive gennemfrt .
<P>
I dag kan der ikke anvendes en s restriktiv tilgang .
Vi er blevet mere modne i dette sprgsml , og vi skal selv den kommende 2. maj under et ekstraordinrt mde udtale os om de lande , der tilslutter sig euroen fra starten af den flles mnt .
<P>
Den Europiske Centralbank lider ikke lngere under et underskud af finansiel trovrdighed .
Den monetre suvernitet er i frd med gradvist at blive overfrt til den , og ingen tvivler p , at den vil kunne bidrage til en bredygtig vkst .
Den Europiske Centralbank har derfor brug for , at Europa-Parlamentet nu sttter den ved at fremme og styrke dens handlinger gennem den parlamentariske kontrol fra et organ , der er valgt p demokratisk vis .
<P>
Flgelig tilslutter jeg mig fru Randzio-Plaths betnkning .
<P>
De alt for minimalistiske krav , der blev fremsat under forhandlingerne p udvalgsplan , br ikke tages til flge .
Den Europiske Centralbank br ikke blive en bleg afskygning af den amerikanske centralbank .
Derimod giver Maastricht-traktaten EuropaParlamentet en vigtig rolle p det lovgivningsmssige omrde .
Den giver os mulighed for p en positiv mde at deltage i Den Europiske Unions monetre politiks udformning .
Lad os derfor opbygge et grundlag i demokratisk dialog , der skal ske regelmssigt og p baggrund af gensidige informationer , men lad os ikke udvikle det til et blokerende instrument .
<P>
Euroen br styres i flles ansvarlighed til gavn for alle Den Europiske Unions borgere , for kun p denne mde kan den pvirke velfrd og beskftigelse positivt .
<SPEAKER ID=164 NAME="Blokland">
I diskussionen om denne betnkning str begrebet  uafhngighed  centralt .
Sagen er , at ordfreren i sin betnkning forsger at udstikke dette begrebs grnser .
Det centrale sprgsml er , hvorvidt den monetre politik kan pvirkes , kontrolleres og om muligt korrigeres fra politisk hold , uden at den Europiske Centralbanks formelle uafhngighed kommer i fare .
<P>
Efter min mening er det et forkert udgangspunkt for denne betnkning , der br dreje sig om den demokratiske kontrol .
Implicit indeholder ovenstende den tankegang , at man med monetr politik kan realisere de mlstninger for konomisk politik , som man anser for vigtige , f.eks. tilstrkkelige investeringer , beskftigelse og get velfrd .
Under hringen med Underudvalget om Monetre Anliggender i forret 1997 har hr . Duisenberg , den nuvrende prsident EMI , klart angivet , at rkkevidden for den monetre politik er begrnset .
<P>
Det fremgr nu , at ordfreren ( stadigvk ikke ) har forstet dette .
Det giver meget lidt tiltro til fremtiden , nr der sls til lyd for , at Underudvalget om Monetre Anliggender skal spille en vigtig rolle i den proces , der kaldes den demokratiske kontrol .
Af frnvnte principielle grunde har jeg stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=165 NAME="Caudron">
Det er ikke uden en vis fornjelse , at jeg har lst betnkningen af vores kollega fru RandzioPlath , og det har gldet mig endelig at se politisk ansvarlige , der tr anmode om en get demokratisk kontrol af de konomiske magthavere , der ikke altid har den ndvendige legitimitet .
Jeg vil gerne understrege dette mod i en s overdrevet liberalistisk tid som vores , hvor man kun roser fordelene og ikke giver sig tid til at betragte helheden lidt mere distanceret .
<P>
Ja , kre kolleger , det er ndvendigt hjt og klart at sige , at uafhngighed ikke ndvendigvis rimer med uansvarlighed , og at det tvrtimod er gennem en gte demokratisk kontrol og dermed en strre gennemskuelighed , at Den Europiske Centralbank vil f anerkendt sin legitimitet i de europiske borgeres jne .
Formlet med vores kollegas arbejde er naturligvis heller ikke at stte sprgsmlstegn ved Centralbankens uafhngighed .
Det skal kun minde om vores bekymringer med hensyn til gennemfrelsesbestemmelserne for denne ndvendige demokratiske kontrol .
<P>
Forhandlingerne p udvalgsplan var vanskelige og interessante .
S selvom jeg beklager , at man mtte forlade iden om et mistillidsvotum , idet det m erkendes , at en ndring i denne retning af traktaten ville have vret vanskelig , m jeg indrmme , at vi er net frem til et rligt kompromis , der udgr et vigtigt fremskridt med hensyn til kontrollen med ECB .
<P>
Og jeg kan forsikre Dem for , at jeg skal vre opmrksom p sprgsmlet om den juridiske forankring af disse tanker i forbindelse med udnvnelsen af kandidaterne , der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet .
<P>
Til en s vigtig forhandling br i forbindelse med manglerne ogs kort henvises til sprgsmlet om beskftigelsen og bankudvalget i Parlamentet .
Hvad sidstnvnte angr undrer jeg mig over den egentlige rsag til visse gruppers afvisning , der er s meget desto mere besynderlig , da dette udvalg ikke er et kontroludvalg , men kun skal vre et informationsorgan og kunne tage initiativer .
<P>
18 millioner arbejdslse og lige s mange med usikre ansttelsesvilkr , et topmde om beskftigelsen og regeringer , der kmper for at bringe arbejdslsheden ned i deres hjemlande , er benbart ikke nok til at forhindre , at der stadig er politikere , der mener , at kampen mod arbejdslsheden ikke er en prioritet .
<P>
Det var s mine ord om betnkningen fra vores kollega , fru Randzio-Plath , som jeg sttter og lyknsker endnu en gang .
<SPEAKER ID=166 NAME="Darras (PSE) og Bers (PSE)">
ECB vil fre en flles monetr politik for alle de medlemsstater , der deltager i Den Europiske Monetre Union , og derfor br den demokratiske kontrol finde sted p europisk niveau .
Flgelig er EuropaParlamentet som den eneste direkte institution p dette niveau , som via traktaten er udstyret med en rkke befjelser p omrdet , srligt egnet til at fungere som ECB ' s primre politiske modpart .
<P>
De voldsomme ndringer , der flger med den flles mnts indfrelse , vil ske p et tidspunkt , hvor den politiske union endnu ikke har set dagens lys .
Men i et demokrati er det sdan , at enhver legitimitet hidrrer fra den almindelige valgret .
Der er derfor en risiko for , at ECB - hvis den handler uden en politisk modpart - i sidste ende vil blive betragtet som ansvarlig for alle onder , hvilket vil fre til , at offentligheden tager afstand fra hele projektet .
Centralbanken skal vre uafhngig , men den m ikke samtidig vre uansvarlig .
<P>
Dens uafhngighed indebrer , at det m defineres , i forhold til hvem den er uafhngig , og at dens politiske modpart gres lige s strk , ellers vil der ikke kunne opns en ligevgt .
Dens ansvarlighed indebrer , at der m tilrettelgges en dialog og srges for benhed mellem banken og offentligheden gennem de valgte organer , som er Rdet og Europa-Parlamentet .
Derfor tilslutter vi os i dag fuldt ud vores kollega Christa Randzio-Plaths forslag om at skabe faste rammer for denne ansvarlighed .
<P>
Det er i denne nd , at ECB ' s rsberetning , nr den behandler den monetre politiks sttte til Fllesskabets generelle konomiske politikker , skal vise , at der er taget et tydeligt hensyn til vksten og beskftigelsen .
<P>
P lngere sigt er vi flere , der nsker en ndring af traktaten for dels at give Europa-Parlamentet de samme befjelser p dette omrde som det har i forbindelse med udnvnelse af Kommissionen og dels at kunne forelgge Rdet for konomi og Finans et mistillidsvotum til formanden for den kommende ECB , hvis denne ikke overholder traktaten .
En sdan udvikling vil forge ECB ' s legitimitet .
<P>
Med hensyn til samordningen af den konomiske politik i Europa har Det Europiske Rd i Luxembourg slet til lyd for iden om en mere udviklet samordning af de nationale konomiske politikker , navnlig beskftigelsespolitikkerne .
Vi mener , at EuropaParlamentet br knyttes nrmere til denne proces .
Det er det omrde , hvor de strste udviklinger vil ske i de kommende r , og det er en ndvendig forudstning for , at Den konomiske og Monetre Union fungerer afbalanceret .
I MU ' ens tredje fase vil den demokratiske ansvarlighed omfatte svel ECB som samordningen af de konomiske politikker .
Men som situationen er i dag , s er Unionens monetre side mere struktureret end dens konomiske side .
<P>
Hvis den dynamik , der er startet , skal blive til realitet , har den brug for et politisk skub : Det nytter ikke kun at tnke p den konomiske side .
Dette er et meget stort ansvar for socialisterne i Europa-Parlamentet , og der er et stort behov for nye forslag .
<SPEAKER ID=167 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har under mdeperioden i Strasbourg fra den 30. marts til den 3. april stemt for betnkningen om demokratisk kontrol i MU ' ens tredje fase .
Betnkningen fremhver blandt andet :
<P>
1 ) ndvendigheden af , at den fremtidige ECB skal oplyse , hvilke definitioner og operationelle ml den gr brug af for at n det fastsatte ml for prisstabilitet .
<P>
2 ) at protokollerne fra mderne i ECB ' s styrelsesrd skal vre offentligt tilgngelige .
<P>
3 ) ndvendigheden af at sikre en dialog mellem Europa-Parlamentet og ECB om monetre og konomiske anliggender .
<P>
Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet har stemt for betnkningen ud fra den helt principielle holdning , at man br sikre strst mulig gennemsigtighed og benhed i EU ' s institutioner .
Det skal i den forbindelse understreges , at socialdemokraterne i EuropaParlamentet fortsat mener , at de fire danske forbehold ikke er til diskussion , herunder forbeholdet for MU ' ens tredje fase .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Krarup og Lis Jensen ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) MU ' en er et centralistisk hjrisikoprojekt med svag folkelig forankring .
MU prioriterer prisstabilitet og lav inflation .
Der er stor risiko for , at den allerede store arbejdslshed vil stige yderligere .
De regionale forskelle mellem vkstregioner og affolkningsomrder vil blive forstrket .
MU frer til en strk centralisering af penge- og valutapolitikken , som i sin forlngelse kan komme til ogs at omfatte skatte- og finanspolitikken .
MU er et politisk projekt , som forger de fderale indslag i EU og forstrker indretningen mod en statsdannelse .
<P>
MU og Den Europiske Centralbank , ECB , fr strre uafhngighed og magt end nogen anden bank i verden , inklusive den amerikanske centralbank .
ECB ' s ledelses medlemmer , som vlges for otte r , og som ikke kan afsttes , fr en utrolig magt over valuta- , rente- og vrig konomisk politik , som direkte pvirker mennesker , regioner og nationer .
MU centraliserer og overfrer den konomiske politik til en hndfuld bankdirektrer , hvilket kraftigt udhuler demokratiet .
De forslag til bedre indsigt og demokratisk kontrol , som prsenteres i denne betnkning , kan kun ndtrftigt formindske det demokratiske underskud i den tredje etape af MU .
<P>
Vi har p denne baggrund stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=168 NAME="Nicholson">
Denne betnkning er fyldt med gode ider om , hvordan Europa-Parlamentet kan fre demokratisk kontrol med den nye Europiske Centralbank .
Den afspejler de kriterier , der er fastsat i Maastricht-traktaten vedrrende hring af Parlamentet om gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
Jeg frygter imidlertid , at der ikke vil blive tale om strre gennemsigtighed og demokratisk kontrol i denne henseende , end der hidtil har vret .
Kommissionen har hidtil krt derudad med sin egen strategi uden interesse for gennemsigtighed eller kontrol .
Derfor kom der i sidste uge en underlig erklring fra Kommissionen om , at 11 lande har den ndvendige konomiske styrke til at tiltrde MU ' en , heriblandt Belgien og Italien .
Medtagelsen af disse to medlemsstater p listen over lande , der kan komme med i frste blge , viser tydeligt , at man ikke har overholdt kravene i Maastricht-traktaten , og at talmanipulation er gldende praksis .
Italien og Belgien er ikke engang tt p at kunne opfylde kravet om , at den samlede offentlige gld ikke m udgre mere end 60 % af BNP .
Deres gld er i virkeligheden mere end dobbelt s stor som tilladt .
Jeg hber , at regeringscheferne vil tage mere hensyn til dette kriterium , end Kommissionen har gjort , nr de mdes under Storbritanniens formandskab i nste mned .
<P>
P baggrund af Kommissionens nske om at g videre med dette projekt uden hensyntagen til den konomiske situation i de enkelte medlemsstater er det vanskeligt ikke at konkludere , at den ser ordningen i et politisk lys .
Resultatet heraf kan kun vre manglende stabilitet i systemet og alvorlige konomiske konsekvenser for de medlemsstater , der er uden for systemet .
Projektets politiske natur vil ogs med sikkerhed underminere centralbankens rolle og gre det vanskeligere at gennemfre en demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=169 NAME="Smith">
Mens jeg generelt kan g ind for de prisvrdige ml om strre gennemsigtighed i og kontrol med ECB ' s arbejde , s mener jeg , at man i denne betnkning med den konstante brug af udtrykket  demokratisk kontrol  faktisk har forvekslet kontrol med det at afgive en forklaring .
<P>
Ordbogsdefinitionen p kontrol er  ansvar over for andre eller ansvar for en handling  .
Det er derfor forkert at antyde , at ECB p en eller anden mde er ansvarlig over for Parlamentet .
Det er efter min opfattelse forkert at give indtryk af , at Parlamentets ret til at blive informeret kan tolkes som en form for kontrol i den gngse betydning af dette ord .
<P>
Jeg vil derfor ikke sttte denne betnkning , da den i hj grad afhnger af ophvelse af mistro .
<SPEAKER ID=170 NAME="Spiers">
Jeg har stemt for Randzio-Plath-betnkningen , fordi den kontrol , der krves her , er bedre end ingenting .
I denne betnkning accepterer og bifalder man imidlertid det faktum , at Den Europiske Centralbank vil forblive fuldstndig uafhngig .
ECB vil kontrollere den monetre politik med et overordnet ml for je : prisstabilitet .
Hvis det kvler vksten eller resulterer i arbejdslshed , s m det vre sdan .
Intet , som Parlamentet eller KOFIN kan sige , vil forhindre dette .
<P>
Sand demokratisk kontrol med ECB ville vre betinget af oprettelsen af dens sidestykke , en central europisk regering .
Uden en sdan skabes der et markedsdirigeret Europa , hvilket frst og fremmest er i bankernes interesse .
Det har vret beskrevet som  proletariatets tilskuerrolle  , sknt det kun er en del af historien .
<P>
Dermed vre ikke sagt , at vi skal sge at skabe en central europisk regering .
Det er der ikke enighed om , og p baggrund af EU ' s tidligere skabninger - den flles landbrugspolitik osv. kan man kan ikke have tillid til , at en sdan central regering ville vre nogen succes .
<P>
Hastvrket med at skabe en flles valuta har fet os godt op at kre , og vi m ty til hfteplaster i et forgves forsg p at lappe tingene sammen .
<SPEAKER ID=171 NAME="Theonas">
Overdragelsen af den monetre politik til en tredjepart udgr en betydelig overdragelse af en del af et lands nationale suvernitet .
De dimensioner , som dette antager , nr det er flere stater , der samtidig overdrager disse befjelser , udgr noget hidtil uset i den moderne historie .
<P>
Et sdant skridt , selv i det tilflde , hvor det ville vre til gavn for befolkningerne , skal forberedes meget omhyggeligt og grundigt , og alle metoder og mder , hvorved kontrollen overfres til dem , der fr ansvaret , skal udformes sledes , at disse handler p en mde , som er til gavn for de folkelige interesser og det sociale velfrdssamfund .
<P>
Vi str i dag over for en almindelig konstatering , som der ikke er stor uenighed om .
Den Europiske Centralbank vil blive oprettet og skal overtage styringen og forvaltningen af pengepolitiske sprgsml , som berrer hundreder af millioner borgere , uden at der er den mindste form for demokratisk kontrol , hverken fra de europiske folks side , som dog skal deltage i euroen , eller fra medlemsstaternes regeringer .
Heller ikke fra Europa-Parlamentet eller EU & # x02BC ; s institutionelle organer , og hvorfor ?
Det er fordi Den Europiske Centralbank blev skabt med det ene forml at tjene de store konomiske og politiske interesser og sikre en forgelse af deres profitter , og langt fra for at opfylde mlstningerne om social velfrd , forgelsen af lnmodtagernes og de europiske befolkningers levestandard , imdegelse af arbejdslshedens plage og den fortsatte marginalisering af stadigt bredere lag af befolkningen .
<P>
Den betnkning vi i dag forhandler er et hjtrbende eksempel p en betnkning , som viser den manglende demokratiske kontrol , og viser , ganske vist indirekte , at oprettelsen af Den Europiske Centralbank var et udtryk for storkapitalens forsg p at undg enhver form for national og folkelig kontrol , selv i form af den helt begrnsede kontrol , som de nationale centralbanker kunne udve .
<P>
Tilhngerne af Maastricht vidste imidlertid udmrket , hvad den indebar , da de stemte for den , og hvad flgerne af den ville vre .
Selvom de mske ikke dengang havde forstet det , s skulle de i det mindste have krvet , at denne traktat ndredes i forbindelse med revisionen af Amsterdam-traktaten .
Men heller ikke det gjorde de .
Tvrtimod udelukkede regeringskonferencen om en revision af traktaterne enhver forhandling om MU-sprgsmlene .
<P>
Det er derfor et forsg p bevidst vildledning , nr man erklrer , at der er demokratisk kontrol , eller at udvidelsen af Den Europiske Centralbanks mlstninger til andre forhold end den monetre stabilitet er i orden , nr noget sdant end ikke er medtaget i traktaterne , som tvrtimod indeholder en rkke bestemmelser , der sikrer Den Europiske Centralbanks uafhngighed af enhver form for folkelig indgriben gennem en Direktion med et begrnset antal medlemmer , der ikke sikrer reprsentation af alle medlemsstater , og et tidsmssigt langt mandat til Direktionen , sledes at deres uafhngighed af de til enhver tid gldende politiske styrker bevares .

<P>
Vi sttter alle foranstaltninger , der kan skabe den mindste form for gennemskuelighed eller sikre , at demokratisk valgte organer modtager oplysninger om Den Europiske Centralbanks politik og drift .
Men vi mener ogs , at disse foranstaltninger ikke vil kunne ndre p den uacceptable situation , der skabes med oprettelsen af Den Europiske Centralbank .
Den eneste lsning vil vre at ophve Maastricht-traktaten og undlade at ratificere Amsterdam-traktaten .
Af disse rsager er vi strkt optaget af de nationale folkeafstemninger om traktaten , for de vil kunne give befolkningerne lejlighed til at udtrykke deres uenighed med denne politik og denne overdragelse af vigtige suverne rettigheder til overnationale , lukkede og ukontrollerede organer .
<SPEAKER ID=172 NAME="Trizza">
Alleanza Nazionale-gruppen vil stemme for betnkningen af fru Randzio-Plath .
Men vi vil gerne gre opmrksom p enkelte punkter : Isr br Europa-Parlamentet , der skal hres i forbindelse med udnvnelse af formanden og de vrige medlemmer af Direktionen , rligt p plenarforsamlingen f forelagt en beretning om Den Europiske Centralbanks aktiviteter , hvor den i form af en kort forklaring af rsagerne til den valgte igangvrende monetre politik og den , der blev fulgt i det foregende r , viser upartiskheden af sine valg .
Desuden vil det vre vigtigt at afholde srlige mder med de kompetente parlamentsudvalg p initiativ af Europa-Parlamentet eller Centralbanken .
Gennemskueligheden og benheden af drftelser med Europa-Parlamentet kan udgre et af de mest effektive midler til at sikre information af offentligheden gennem pressen .
<P>
Endelig mener jeg , at det er ndvendigt at lgge vgt p et sidste sprgsml : Nr den flles mnt indfres , vil staterne totalt miste det instrument til forvaltning af de konomiske kredslb , som monetre indgreb kan udgre .
De direkte og umiddelbare valutapolitiske valg er indlysende og str klare for alle , isr nr de gennemfres p en ensartet mde .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at Den Europiske Centralbank trffer disse valg , idet dens ret til at udfre sin opgave som samlende koordinerende myndighed for den europiske monetre politik anerkendes p en ensartet og ligelig mde , og at den isr holder sig for je , at dens handlinger kan fre til forskellige resultater i forhold til de forskellige konomiske sammenhnge og konjunkturelle situationer , der prger de enkelte lande , som vil blive pvirket af disse valg .
<P>
Med andre ord er det ndvendigt , at man undgr situationer , hvor de fulgte monetrpolitiske lsninger rammer de forskellige nationalkonomier i forskelligt omfang og tvinger dem , som lider skade herunder og har udtmt de nationale indgrebsmuligheder , til at ivrkstte defensive politikker , der rammer den reelle konomi og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=173 NAME="Wolf">
Sprgsmlet om Den Europiske Centralbanks demokratiske pligt til regnskabsaflggelse og integration er vel det sidste store uafklarede sprgsml i forberedelserne til euroens indfrelse .
Det skal prciseres , at det ikke glder om at indskrnke ECB ' s eller ESCB ' s uafhngighed - den er en vsentlig monetr funktionsbetingelse .
Det glder tvrtimod om at fortolke den rigtigt .
Over for den monetre utopi om de  upolitiske penge  , som bliver til en farlig illusion , hvis dogmatikere omstter den til praktisk konomisk politik , stter vi den realistiske forestilling om , at pengepolitikken vedbliver at vre en specifik dimension i den samlede konomiske politik , som den skal integreres i ved forpligtende , institutionaliserede udvekslinger af synspunkter .
Den foreliggende betnkning tager et frste tvende skridt i den rigtige retning .
Det m beklages , at den i Parlamentet herskende logik om  tvrpolitisk koalition  har medfrt , at den oprindelige betnkning er blevet udvandet og er blevet langt mindre konsekvent .
Vi har ikke haft nogen illusion om , at vores ndringsforslag ville ndre noget ved dette .
I hvert fald kan det p den mde konstateres , hvor meget ogs De Europiske Socialdemokraters Gruppe har mtte give kb i forhold til ordfrerens oprindelige udgangspunkt .
<P>
Betnkning af Daskalaki ( A4-0106 / 98 )
<SPEAKER ID=174 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi har stemt for den pgldende betnkning .
Vi mener , det er ndvendigt med en fortsat international tilstedevrelse , baseret p FN-mandater , i Bosnien .
Vi mener ogs , at det er vigtigt , ikke at bidrage til spndingen i omrdet i form af vbeneksport .
Derimod tager vi afstand fra kravene om at bruge Amsterdam-traktatens artikler om militre handlinger eller den forldede militralliance VEU .
Unionens medlemslande kan bidrage til fredsbevarende aktiviteter med FN og OSSE som grundlag .
<SPEAKER ID=175 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen om en SFOR-opflgningsstrategi , da Danmark har en undtagelse p omrdet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Betnkning af Marset Campos ( A4-0120 / 98 )
<SPEAKER ID=176 NAME="Hyland">
Kommissionens meddelelse om en strategi for mindskelse af methanemissionerne kommer p det rette tidspunkt .
Den indeholder nogle vrdifulde forslag samt nogle forslag , der skal genovervejes .
<P>
Der er bde positive og negative sider ved methan .
Det negative ved methan er , at det er den drivhusgas , der nst efter kuldioxid ( CO2 ) har strst indflydelse p strlingsbalancen p jorden .
Det positive ved methangas er , at den er en renere og mindre forurenende energikilde , hvis den kontrolleres .
Methan kan ogs bruges ved fremstilling af industrielle produkter som syntetisk gummi og kemiske fibre .
<P>
Blandt de naturlige kilder til methan kan nvnes dyr , marskomrder og flora i havene , mens man blandt kilder , der hidrrer fra menneskerelateret aktivitet , kan nvne forbrnding af fossil energi , emissioner fra deponeringspladser , kloakker og behandling af fast byaffald .
70 % af den eksisterende methan stammer fra menneskerelaterede aktiviteter .
<P>
Sknt stigningen i methanemissionerne synes at aftage , er det ikke nogen grund til ikke at gre noget .
Deponeringspladser for byaffald er en betydelig kilde til methanemission , som vi kan vende til vores fordel .
<P>
Der er primrt behov for en passende handlingplan , der kan bremse eller mindske methanemissionerne .
Landbruget br imidlertid ikke gres til syndebuk .
Kommissionen overvejer en indskrnkning i kvgbestanden for at tage hjde for tarmforgringen hos drvtyggerne , det vil sige kvg og fr .
Det er ikke en lsning , der kan anvendes p langt sigt .
For det frste finder der allerede en indskrnkning sted som flge af mlkekvoter og BSE-krisen .
For det andet ville en sdan lsning bne dren for konkurrenttredjelande .
Som Landbrugskomiten har ppeget , br der i stedet gennemfres dybtgende undersgelser vedrrende en forbedring af dyrenes ernring og bedre forvaltning af gdningen fra husdyravl i produktionsintensive regioner .
<P>
Hvis vi mener det alvorligt med bredygtig udvikling , s br vi undersge muligheden for at bruge methan til energi og industrielle forml .
Der kan fremstilles elektricitet ved at genanvende methan fra deponeringspladser .
Det vil ogs give nye muligheder for sm virksomheder .
Der br ogs indfres passende konomiske incitamenter .
<P>
Der er brug for mere forskning og mere offentlig information .
Det er en udfordring , der kan fre til en rkke nye muligheder , hvis den gribes rigtigt an .
<CHAPTER ID=10>
Udvidelsen og samarbejdet inden for retlige og indre anliggender ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0107 / 98 ) af Posselt p vegne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om virkningerne af Den Europiske Unions udvidelse for samarbejdet inden for retlige og indre anliggender .
<SPEAKER ID=178 NAME="Posselt">
Hr. formand , Den Europiske Union befinder sig i den strste omvltning siden sin grundlggelse i 50 ' erne .
Vi str foran en stor udvidelse og samtidig foran en gennemgribende reform .
Det er i frste rkke tre processer , som optager os , ud over sprgsmlet om valutaunionen , som der netop blev stemt om .
Det er for det frste sprgsmlet om udvidelsen .
I denne uge er de konkrete udvidelsesforhandlinger indledt .
Det er et historisk jeblik , for det drejer sig om den strste udvidelse i EU ' s historie .
<P>
Det andet punkt er ratificeringen af Amsterdam-traktaten , som ligeledes finder sted i dette r , og hvormed vores institutioner reformeres i det mindste delvist , omend langt fra tilstrkkeligt , og hvormed der bnes store muligheder for at videreudvikle og samarbejde inden for isr omrderne retsvsen og indre anliggender .
<P>
Det tredje omrde er ratificeringen af Europol-konventionen , som finder sted for jeblikket , og hvormed Europol , Den Europiske Politienhed , endelig skal gres handlekraftig .
Nu glder det om p en fornuftig mde at sammenkoble alle disse processer med hinanden , for i de fem r siden Amsterdam-traktatens ikrafttrden har det drejet sig om at gre vigtige omrder , nemlig asyl , indvandring og kontrol af de ydre grnser til fllesskabsanliggender .
Men det glder ogs om at skabe en operativ befjelse for Europol , og det ville vre en fejl , hvis vi ikke udnyttede den proces , der parallelt hermed finder sted ved studvidelsen af Den Europiske Union og forhandlingerne om denne studvidelse til straks at organisere alle disse politikker p et flleseuropisk grundlag og inddrage ansgerlandene s intensivt som muligt .
Derfor mener vi , at vi skal srge for , at Den Europiske Union nu trffer alle ndvendige beslutninger med henblik p sledes at inddrage disse stater .
<P>
I tilfldet strig , som fra i gr er fuldt medlem af Schengen-aftalen og anvender denne fuldt ud , hvilket vi er taknemmelige for , havde vi det problem , at strig frst skulle tiltrde , og at man frst derefter gik i gang med at skabe visse forudstninger .
Denne fejl br vi ikke gentage ved studvidelsen .
Vi skal bruge rene indtil 2003 , 2006 , 2008 , eller hvornr det frste skridt af udvidelsen nu finder sted , til at opbygge retsstatsforhold i et omrde , som i rtier har lidt under diktatur og undertrykkelse , og dr udvikle retsstatskriterier , ved hvilke en prcis landing er lige s ndvendig som ved de ofte citerede valutakriterier .
<P>
Vi mener , at disse stater ved egen hjlp har ydet en formidabel prstation , idet de har befriet sig , og idet de under store ofre har opbygget disse retsstatsforhold .
Men vi skal naturligvis hjlpe dem med det , derfor er et af de vigtigste punkter i min betnkning oplring og uddannelse , videreuddannelse af unge lederkrfter inden for retsvsen og administration , som derefter ogs i praksis virkelig kan anvende europisk ret og den acquis communautaire , som jo desuden for tiden ogs udvides dramatisk .
<P>
Den tjekkiske justitsminister har ganske tydeligt sagt , at hun hidtil kun kunne implementere ganske lidt af den europiske ret , og det lidt , som hun kunne implementere i sit land , kunne embedsmndene ikke anvende , fordi de ikke er uddannet til det .
Det er her presserende ndvendigt at stte fokus p dette , idet vi udvider vores programmer til at omfatte de central- og steuropiske stater og ogs udruster dem tilsvarende materielt .
<P>
Derfor foreslr jeg som det nste skridt , at der oprettes et europisk akademi for indre sikkerhed , om muligt i det hidtidige grnseomrde mellem Den Europiske Union og ansgerlandene , f.eks. i Niederbayern eller i Oberpfalz .
Deggendorf , hvor der hidtil har vre en stor grnsekontrolinstitution , ville f.eks. vre en mulighed .
Dette europiske akademi for indre sikkerhed skulle arbejde hen imod et langsigtet ml , som vi har , nemlig en europisk grnsekontrol , fordi vi mener , at enkeltstaterne i lngden ikke kan ptage sig kontrollen med de ydre grnser , men af dette skal reguleres p fllesskabsplan .
<P>
Naturligivis er det sdan , at vi i dag stadig har nationale grnsekontrolorganer , som fungerer godt og har stet deres prve .
Naturligvis er det sdan , at vi ogs efter en studvidelse har brug for overgangsperioder ved de nuvrende ydre grnser og stgrnser .
Eksemplet strig viser os imidlertid , at enhver overgangsperiode engang ender .
Vi skal allerede i dag udvikle perspektiver for tiden efter overgangsperioden .
Derfor blev tanken om en europisk grnsekontrol udviklet , og den er blevet mdt med bred enighed i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , hvilket vi er taknemmelige for .
I den forbindelse vil jeg gerne takke de andre grupper i Parlamentet for deres intensive medarbejde p min betnkning , herunder isr ogs kollega Schmid fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Min tak glder ogs andre kolleger , som har srget for , at vi her i enighed har truffet vigtige beslutninger for fremtiden .
<P>
Jeg mener , at det netop p omrderne bekmpelse af kriminalitet , kamp mod narko- og menneskehandel og ved den helt store problematik hvidvaskning af sorte penge er absolut pkrvet , at der er bred enighed i Den Europiske Union , og at der ogs i ansgerlandene er en interesse heri , fordi det her ikke drejer sig om formynderi , men om samarbejde .
Her er begge sider bde givere og modtagere .
Derfor mener jeg , at dette alt i alt ogs kan blive en drivkraft i Fllesskabets udvidelse .
<SPEAKER ID=179 NAME="Goerens">
Hr. formand , jeg taler i stedet for fru Spaak , og det flgende er resultatet af hendes overvejelser .
<P>
Det Institutionelle Udvalg deler ordfrerens bekymring for , at ansgerlandene ikke fr tilstrkkeligt stabile institutioner , der kan sikre demokratiet , garantere retsstatslige forhold og gre landene i stand til at opfylde forpligtelserne i medfr af traktaten og overtage Unionens regler .
<P>
Det Institutionelle Udvalg lgger i sit frste ndringsforslag vgten p tre problemer : for det frste fristen p 5 r for vedtagelse af foranstaltninger med henblik p at sikre personers fri bevgelighed , dernst anvendelsen i forbindelse med disse sprgsml af proceduren i artikel 189 B , og endelig afgrelsen om at anvende det tttere samarbejde .
<P>
Det Institutionelle Udvalg insisterer sledes p , at bestemmelserne p omrdet retlige og indre anliggender revideres i forbindelse med den institutionelle reform , der br vre frdiggjort inden den frste udvidelse .
Det Institutionelle Udvalg er bekymret for faren for en opsplitning af EU ' s retsomrde , der forges som flge af udvidelsen .
Sledes er den mulighed , som overlades til medlemsstaterne inden for omrdet under afsnit VI , at meddele gennem en erklring , hvorvidt de accepterer Domstolens prjudicielle kompetence , farlig for alle , men isr for ansgerlandene i betragtning af deres vanskeligheder med at tilpasse de juridiske systemer .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre ordfreren opmrksom p ndringsforslag 4 til punkt 17 , som Det Institutionelle Udvalg vedtog , men som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender forkastede .
Dette ndringsforslag vedrrer de vanskelige problemer i overgangsperioden , som krver en prcis og konkret vurdering af den eksisterende situation i de nye medlemsstater ved tiltrdelsen .
Dette beskedne ndringsforslag har den fortjeneste , at det forkorter og forenkler punkt 17 og 18 og samtidig fastholder det vsentlige i disse punkter .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hvis jeg nu skulle begynde p samme mde som hr .
Schulz , s ville jeg sige , og det forbavser Dem sandsynligvis ikke , at PPE-Gruppen vil stemme for denne betnkning . Men sandsynligvis ikke , fordi Bernd Posselt er en benhrd hjrefljspolitiker , men fordi han , som hr .
Schulz prisvrdigt meget njagtigt har beskrevet , har udarbejdet en betnkning , der fremstiller virkeligheden , som den faktisk er , og som peger p de ting , der ndvendigvis skal gres p dette omrde .
Nr vi her taler om virkeligheden , s tillad , at jeg begynder med en lille begrebskorrektion eller en lille anmrkning .
Der tales her i Parlamentet konstant om begrebet studvidelse . Det er noget , som jeg som striger altid undrer mig over , nr jeg tnker p , at to at de medlemsstater , som vil vre medlem af Den Europiske Union , har deres hovedstder liggende et godt stykke vest for Wien .
Den udvidelse , vi behandler , er en udvidelse , der gr ind i Centraleuropa .
Nr vi engang begynder at tale om at udvide med Hviderusland og Ukraine , s er jeg gerne parat til ogs at tale om en studvidelse .
<P>
Et omrde , som jeg mener er fantastisk vigtigt i betnkningen , er det forhold , at vi med denne betnkning ser , at Det Europiske Fllesskab , Den Europiske Union mere og mere ndrer sig fra et konomisk fllesskab til et politisk og dermed ogs et sikkerhedsmssigt fllesskab .
Betnkningen peger her p den sikkerhedsmssige dimension , det vil sige dn sikkerhedsmssige dimension , som vi skal bringe til de stater , der senere nsker at tiltrde EU .
Dette anser jeg for fantastisk vigtigt , fordi det billede , som Unionen altid udsender udadtil , og som ogs overfres til omverdenen , desvrre er et rent konomisk billede .
Dette er uden tvivl ikke korrekt .
<P>
De stater , som nsker at tiltrde EU , forventer visse tiltag til lsninger netop p disse sikkerhedmssige omrder .
Disse stater har hver isr deres problemer med nationale grupper , med mindretal , ligesom hver medlemsstat af Den Europiske Union har det , og det uden undtagelse .
Hvis vi netop her gr opmrksom p rsagerne til disse problemer og forsger at foresl mulige lsninger , sledes som det f.eks. sker i punkt 4 angende os selv , nemlig at omrderne retsvsen og indre anliggender ubetinget skal medtages i den nste institutionelle reform , som skal finde sted fr udvidelsen , s mener jeg , at dette er ganske srligt vigtigt .
<P>
Et yderligere punkt , som jeg srligt vil fremhve i denne betnkning , fordi jeg netop som striger - Bernd Posselt har allerede berrt det - finder det srlig vigtigt , er ndvendigheden af en europisk grnsekontrol .
Vi har i strig i meget , meget hj grad oplevet , hvad det vil sige at vre udsat for en s hurtig forandring .
Vi har i lbet af de sidste r mttet flytte enormt meget rundt p vores grnsekontrolenheder i strig .
Gud ske lov har vi nu i halvanden til to dage haft bne grnser mod Tyskland og sydp mod Italien .
Det er forhbentligt det sidste strre skridt , som sker for os i de nste tre eller fire r .
S vil der igen ske visse ndringer , s snart udvidelsen af Den Europiske Union rent faktisk har fundet sted .
Jeg mener ikke , det er srlig fornuftigt , at vi i dag p forhnd p grnsekontrolomrdet krver enorme ydelser af de stater , som nsker at tiltrde EU , og i hvis infrastruktur vi skal investere overdentligt mange penge , mens de rent faktisk har store vanskeligheder med at ivrkstte dette .
Jeg mener , at ogs dette er et af betnkningens centrale punkter .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , ved et tilflde skal forhandlingerne om de central- og steuropiske landes tiltrdelse af Den Europiske Union indledes p det tidspunkt , hvor vi behandler betnkningen af hr . Posselt om virkningerne af udvidelsen af Den Europiske Union for samarbejdet p omrdet retlige og indre anliggender .
Jeg vil frst gerne takke vores kollega , hr . Posselt , for det glimrende arbejde han har udfrt .
<P>
I denne betnkning er udgangspunktet behovet for at oprette et europisk omrde med frihed og retfrdighed .
De aktioner , der indledes p dette omrde , skal behandles i en rsberetning , som Kommissionen skal fremsende til Rdet og Europa-Parlamentet .
Dette er ikke uden interesse , for denne vurdering giver os lejlighed til at tage stilling til de central- og steuropiske landes mulighed for at opfylde to af de tre kriterier fra Kbenhavn , nemlig de politiske kriterier samt ansgerlandenes evne til at overtage EU ' s regler .
<P>
Det er en stor udfordring for svel Den Europiske Union - og den utrttelige fru Spaak slr konstant til lyd for ndvendigheden af en uddybning af Den Europiske Union som en forudstning for enhver udvidelse - og for de central- og steuropiske lande , der er stillet over for en dobbelt udfordring .
Sledes drejer det sig ikke blot om p rekordtid at omstte til national lovgivning de bestemmelser , der er genstand for denne forhandling , men ogs om selv at tilslutte sig til de samarbejdsbestrbelser , som de 15 har indledt p omrdet retlige og indre anliggender .
<P>
For landene i Central- og steuropa er der mindre tale om et budgetmssigt problem end et sprgsml om en mentalitetsndring .
Selvom der stadig ligger en langvarig indsats foran os , og der stadig er mange initiativer og aktioner at ivrkstte p omrdet , s er der al mulig grund til at beundre det arbejde , som de central- og steuropiske lande allerede p dette tidspunkt har kunne gennemfre .
<P>
Den betydelige individuelle frihed , som nu genfindes i de fleste af disse lande , der for s kort tid siden vantrivedes under det kommunistiske diktatur , taler til ansgerlandenes fordel og er en udvikling , der giver anledning til hb for fremtiden .
<P>
Fru formand , Lech Walesa , Polens tidligere prsident , skal engang have sagt :  Det er let at forvandle et akvarium til en fiskesuppe  , hvorefter han udvidede sammenligningen til den opgave , som vi nu skal til at ptage os :  Men forvandlingen af en totalitr stat til en retsstat , der kan vre sit navn bekendt , er lige s svrt som at forvandle en fiskesuppe til et akvarium  .
Jeg tror , at han ikke har helt uret , og at vi m se de anstrengelser , som landene i Central- og steuropa hidtil har gjort sig , i lyset af disse vise ord .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , mine damer og herrer , efter at de benhrde mnd fra venstre- og hjrefljen nu har udvekslet artigheder - man skal benbart besidde egenskaben benhrd for at vre medlem af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender - er jeg meget glad for som medlem af Udvalget om Institutionelle Sprgsml at kunne give afkald p denne for mig srdeles tvivlsomme egenskab . Jeg ville blot gerne minde medlemmerne af Udvalget om Indre Anliggender om , at de ogs er medlem af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , noget , de konstant glemmer !
<P>
Der er mange bizarre stninger i Amsterdam-traktaten , men en af de mest bizarre bestemmelser er formodentlig artikel 29 , som naturligvis ogs anfres i denne betnkning .
Deri hedder det , at det ml , EU strber mod , bestr i et omrde med frihed , sikkerhed og ret at give borgerne en hj grad af sikkerhed .
Ordet  frihed  gentages ikke .
Ordet  ret  gentages ikke .
Kun sikkerheden gentages .
Denne asymmetri er ogs denne betnknings asymmetri .
<P>
Hvis man p baggrund af en asymmetri mellem disse vrdier , ret , frihed og sikkerhed , frer en asymmetrisk politik og delgger denne balance , frer man politik p baggrund af menneskenes angst !
Man fjerner ikke angsten , man forger den .
Asymmetrien mellem dels dette omrde med ret og frihed , dels sikkerhedspolitikken er det vsentligste kritikpunkt mod denne betnkning .
Den stiller ganske vist krav om retsstatslige garantier , om de demokratiske institutioners stabilitet . Men ikke , som man kunne forvente , til os selv , hvor det str skidt til med disse ting , men til de central- og steuropiske stater .
Som om der er garanteret retsstatsforhold p sikkerhedsomrdet ved forankring i EU-Domstolen eller ved Parlamentets medbestemmelse , som om borgerrettighederne er sikret med et katalog over fundamentale rettigheder !
Som om bebrejdelserne vedrrende institutionernes ustabilitet og manglende retsstatsforhold ikke i frste rkke skal vendes mod os selv !
Det indeholder denne betnkning ikke et eneste ord om .
<P>
Den krver en flles asylpolitik . Men den indeholder ikke et ord om Genve-konventionen , som netop stykke for stykke tilsidesttes af Den Europiske Unions politik .
S pberber man sig retsstatsforhold , men kun som forpligtelse for de andre .
Denne asymmetri er en graverende asymmetri mellem vores vrdibegreber .
<P>
Den anden asymmetri i denne betnkning er sjldent kommet s bent til udtryk .
Det er asymmetrien mellem de byrder , som vi plgger os selv , og dem , vi plgger de steuropiske stater .
Vi gr med denne politik de steuropiske stater til et sikkerhedsmssigt forterrn for Den Europiske Union , til et migratorisk forterrn , til et flygtningeforterrn .
Vi gr dem slet og ret til et glacis , hvori vi plgger dem at lse vores vigtige problemer uden at hjlpe dem med det .
<P>
Schengen fr tiltrdelse , visumpolitik fr tiltrdelse , overtagelse af den flles asylpolitik fr tiltrdelse uden nogen form for modydelse !
Det er ikke en politik , med hvilken der opstr et omrde med frihed og ret .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , kre kolleger , p Jaltakonferencen betalte de vesteuropiske stater p en mde deres frihed med de central- og steuropiske landes slaveri og ruin .
Desvrre m vi ogs beklage , at EU-medlemsstaterne ikke selv har ydet et virkeligt bidrag til disse landes frigrelse , som i stedet har opnet deres frihed ved egen drift og takket vre mennesker af en helt srlig stbning , som Lech Walesa , Vclav Havel - og jeg kunne nvne mange flere - og naturligvis pave Johannes Paul II .
S hvis Europa kan trkke vejret med begge sine lunger , som denne store pave har sagt det , er det frst og fremmest takket vret disse menneskers og disse folks modstandsstyrke og deres nske om tankefrihed .
<P>
Vi har alts en gld over for disse lande . Vi har en gld , og vi m hjlpe dem til at finde vejen frem i den frihed , der er retsstaternes .
Et stort antal dommere - det blev nvnt lige fr - et stort antal politifolk og et stort antal embedsmnd i disse lande har kun kendt til statens totalitre og undertrykkende funktion .
De skal derfor genoplres og forst , hvad et samfund med respekt for de personlige , civile , og politiske rettigheder indebrer .
<P>
P grund af denne moralske gld , som vi alle brer rundt p , er det helt rigtigt af hr . Posselt at anmode om et strre samarbejde med ansgerlandene ud fra nsket om at srge for , at de opnr jvnbyrdighed med retsstaterne .
Det er ligeledes helt berettiget , at ordfreren har understreget , at bestemmelserne i Amsterdam-traktaten om passage af de ydre grnser , afskaffelse af grnsekontrol , asyl og indvandring vil vre srligt vanskelige at gennemfre i disse lande , i hvert fald i frste omgang , og jeg tilslutter mig ogs p dette punkt prinsen af Habsburg-Lothringen .
<P>
Vi har pligt til at hjlpe stlandene i deres udvikling og bidrage til , at de fornyer deres tilknytningsforhold til et samfund , der er prget af respekt for individuelle rettigheder , men det er ogs klart , at vi skal gre det p en taktfuld mde , og ikke stille os an som bedrevidende lrere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at hr . Posselt har mindet os om vores pligter over for landene i steuropa .
Det glder i internationale forbindelser som i forbindelserne mellem mennesker , at livet ikke kun bestr af rettigheder , men ogs af pligter .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , rede kommissr , jeg vil gerne tage fat p fire ting , men frst vil jeg sige , at jeg er virkelig glad for , at det er netop kommissr Gradin , der er til stede p grund af hendes engagement i kampen mod brne- og kvindehandelen , hvilket ogs indgr som en del af denne betnkning .
<P>
S til de fire ting , jeg vil tage fat p : For det frste hber jeg , at den skaldte acquis -formulering , som skal pbegyndes med ansgerlandene , vil blive gennemfrt p samme mde for alle landene , uafhngig af , om man forhandler eller ej .
Vi har hrt rygter om det modsatte , som ville vre farligt .
<P>
Det andet drejer sig om det samarbejde , der skal ske mellem forvaltningerne , det vil sige , at de 1.500 personer , som skal komme fra medlemslandene til ansgerlandene for at arbejde der , virkelig skal arbejde inden for den retlige og juridiske sektor .
Det drejer sig om hjlp fra menneske til menneske inden for administrationen p dette felt , hvilket er det , vi mest af alt behver .
<P>
For det tredje er det ikke nok blot med tilslutninger til konventioner , de skal ogs implementeres , f.eks. FN ' s brnekonvention .
Det er det , vi tager hensyn til i ELDR ' s ndringsforslag .
<P>
For det fjerde og sidste er jeg urolig over , at vi ikke blot har menneskehandel , men ogs handel med organer , ogs i ansgerlandene .
Desvrre har vi i Finland hrt , at sdan handel er forekommet i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=186 NAME="Gradin">
Jeg glder mig meget over Posselt-betnkningen om virkningerne af udvidelsen for samarbejdet inden for retlige og indre anliggender .
De retlige og indre anliggender vil f langt strre betydning i forbindelse med denne udvidelse sammenlignet med de tidligere udvidelser .
Det er der mange grunde til : tilstedevrelsen af et langt bredere EUregelst , integrationen af Schengen-aftalen ; stigningen i grnseoverskridende organiseret kriminalitet , herunder narkotikasmugling og menneskesmugling ; og ikke mindst de europiske borgeres alvorlige bekymringer vedrrende sikkerhed og retfrdighed .
Der er tydeligvis en sammenhng mellem den sikkerhed , vi kan tilbyde vores borgere mod kriminalitet og vold , og den frie bevgelighed , som vi ogs vil tilbyde borgerne i ansgerlandene .
<P>
Jeg ser udvidelsesprocessens betydning for samarbejdet inden for de retlige og indre anliggender p flgende mde .
Bde justitsog indenrigsministrene og jeg selv har arbejdet hrdt for at sikre os , at disse sprgsml prioriteres i tiltrdelsesforhandlingerne .
Nu er der en god balance mellem behovet for at blive i de flles rammer , man blev enige om i Luxembourg , og behovet for at reagere p offentlighedens nske om at ofre srlig opmrksomhed p retlige og indre anliggender .
<P>
Jeg nsker at skelne mellem forhandlinger og bistand .
Forhandlinger med ansgerlandene vil ndvendigvis blive udarbejdet i Rdets klassiske struktur .
Denne struktur kendes fra tidligere udvidelser .
Den er sammensat af Udvidelsesgruppen , COREPER og Rdet ( almindelige anliggender ) .
Forhandlingerne som sdan gennemfres i bilaterale regeringskonferencer med de enkelte ansgerlande .
Disse konferencer blev ivrksat for to dage siden .
Forhandlingerne frer til tiltrdelsestraktater ; de drejer sig primrt om overgangsperioder .
Det vil sige : p hvilket tidspunkt skal den nye medlemsstat tilslutte sig det gldende regelst for at blive medlem ?
<P>
Tiltrdelsestraktaterne drejer sig ikke om kvaliteten af omstningen til national lovgivning og den praktiske gennemfrelse .
I tiltrdelsestraktaterne antages det , at regelsttet gennemfres korrekt fra den dag , det overtages .
Sprgsml vedrrende gennemfrelse skal derfor besvares hurtigt i form af teknisk bistand og juridisk kontrol .
<P>
Vi er nu i frd med at identificere regelsttet .
Det foregr via en flles indsats fra Kommissionen og formandskabet med fuld deltagelse af K4-Udvalget .
For det frste bestr en stor del af det eksisterende regelst inden for de retlige og indre anliggender af blde love som resolutioner eller erklringer , der ikke er juridisk bindende , selv ikke for vores egne medlemsstater .
Disse dele af regelsttet vil ikke krve overgangsperioder .
For det andet kan der ikke forhandles om selve retsstatsprincippet som defineret i det frste Kbenhavn-kriterium .
Det kan ikke gres til genstand for en overgangsaftale .
<P>
Hvad angr toldunionen , der er en del af regelsttet i den frste sjle , s er der ogs ringe mulighed for en overgangsperiode inden for dette omrde , medmindre man kan garantere et sikkert og plideligt toldvsen ved den ydre grnse .
Der er brug for megen teknisk bistand .
<P>
Det frer os videre til Schengen-regelsttet og specielt beskyttelsesmekanismen .
Disse regelst krver ogs en effektiv grnsekontrol og en hj grad af plidelighed .
Rdet er stadig i frd med at afgre , hvordan Schengen-regelsttet skal blive til EU-regelst iflge Amsterdam-traktaten .
Nr det er gjort , forventer jeg , at dette regelst skal overtages i sin helhed .
Man kan ikke blive halvt medlem af Schengen-regelsttet .
Schengen-regelsttet og de tilhrende fordele ssom fjernelse af grnsekontroller vil i praksis kun glde fra det jeblik , alle betingelser er opfyldt .
Konklusionen er , at regelsttet for retlige og indre anliggender skal glde fra den frste tiltrdelsesdag , hvis den nye medlemsstat skal have alle de friheder , som Traktaten garanterer .
Det er en enorm udfordring , som vil krve en forudgende massiv teknisk bistand .
Kommissionen vil prsentere regelsttet for alle kandidaterne i forbindelse med den skaldte screeningsprocedure , der starter i april .
<P>
Formandskabet vil hjlpe Kommissionen med denne opgave , nr det drejer sig om retlige og indre anliggender .
Der skal tilfjes nye regelst til denne procedure , efterhnden som forhandlingerne skrider frem .
Forhandlingsprocedurerne blev fastlagt p det Europiske Rd i Luxembourg .
Rdet ( almindelige anliggender ) og COREPER m se p K4-Udvalget som et rdgivende og koordinerende organ for sager vedrrende retlige og indre anliggender under hele forhandlingsproceduren .
Det vil give justitsog indenrigsministrene stor indflydelse under forhandlingerne .
Jeg skal gerne med jvne mellemrum informere Parlamentet om udviklingen .
<P>
Jeg vil nu se p overvgning og bistand .
Overvgning og bistand bliver mindst lige s vigtige som forhandling .
Her har Kommissionen altid ment , at medlemsstaterne og deres eksperter spiller en meget konstruktiv rolle .
Udfordringen bestr nu i at finde frem til , hvor , hvornr og hvordan den enorme tekniske bistand skal ydes .
Jeg tror , at det kan gres p mange mder .
For det frste har formandskabet nu afleveret sin bningsredegrelse til de enkelte ansgerlande , der indbydes til forhandlinger .
Det vil sende nogle nglemeddelelser til kandidaterne inklusive et ret benhjertigt sprog om retlige og indre anliggender .
<P>
For det andet er Rdet ( almindelige anliggender ) frdig med at udarbejde prioriteterne for det fremtidige tiltrdelsespartnerskab .
Her har Rdet ogs brugt et benhjertigt sprog til at dkke borgernes bekymringer vedrrende sikkerhed og retfrdighed .
Jeg vil gerne minde om den beslutning , der blev truffet i Luxembourg om at udarbejde en srlig strategi for forberedelse p tiltrdelse for Cypern .
Der blev lagt srlig vgt p retlige og indre anliggender .
<P>
For det tredje , i forbindelse med det nye tiltrdelsespartnerskab , s vil ansgerlandene meget snart prsentere deres nationale programmer for vedtagelse af regelsttet . Udfordringen vil s best i at identificere den bistand , de har brug for , for at gennemfre regelsttet .
Hvad angr de retlige og indre anliggender , s skal der primrt ydes bistand fra medlemsstaternes eksperter inden for den offentlige forvaltning . Den vigtige opgave bestr s i at finde frem til de pgldende eksperter , at f dem stillet til rdighed og at finansiere hele projektet .
Kommissionen har gentagne gange insisteret p , at indenrigsministeriets og justitsministeriets eksperter vil spille en afgrende rolle ved at sttte ansgerlandene i deres forberedelser p et medlemskab .
Kommissionen er villig til at afholde lnninger og udgifter i forbindelse med et sdant udln af eksperter . Denne proces er allerede startet takket vre det net af kontaktpunkter , der blev oprettet sidste sommer .
<P>
Blandt de bistandsprogrammer , der er undervejs , er mange af dem , som hr . Posselt nvnte , og i det nye PHARE-program er 30 % af midlerne sat til side til opbygning af institutioner .
Det omfatter en styrkelse af demokratiske institutioner , retsstatsprincippet , domstolenes funktion , holdninger til asylpolitik og migration , grnsekontroller med videre . Vi agter ogs at bne eksisterende fllesskabsprogrammer som Odysseus , OISIN , Grotius og Falcone for ansgerlandene .
De er allerede potentielle nydelsesberettigede , men deres deltagelse i selve programmerne krver en tvrgende beslutning , der ikke blot omfatter de retlige og indre anliggender .
Hvad angr uddannelse af politiet , s vil jeg gerne nvne , at der allerede findes tre forskellige aktive politiskoler i de central- og steuropiske lande . Jeg tvivler p mervrdien af endnu en politiskole .
<P>
For det fjerde vil der vre betingelser for den bistand , der ydes gennem tiltrdelsespartnerskabet . Et bestemt projekt vil ikke automatisk blive fornyet , hvis ikke vi er overbeviste om dets kvalitet .
Endvidere vil de forskellige programmer blive korrigeret i overensstemmelse med de problemer , der mtte vise sig under forhandlingerne eller i forbindelse med de regelmssige ajourfringsprocedurer i Luxembourg .
Den regelmssige ajourfringsprocedure er beregnet p alle ti kandidater fra Central- og steuropa .
Proceduren er baseret p en beretning fra Kommissionen , som frste gang vil blive afgivet ved udgangen af dette r . De retlige og indre anliggender vil f meget stor betydning i denne oversigtsberetning .
Jeg kunne ogs nvne aftalen om bekmpelse af organiseret kriminalitet , der skal vedtages p det Europiske Rd i Cardiff .
Alle disse initiativer sttter hinanden og understreger de retlige og indre anliggenders absolutte prioritet i forbindelse med den kommende udvidelse , og listen er ikke udtmmende .
<P>
Udvidelsesprocessen vil vare i adskillige r .
Alle er enige om , at det er vigtigt med en udvikling inden for retlige og indre anliggender , og at disse har afgrende betydning for udvidelsesprocessens overordnede succes .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Jeg giver nu ordet til hr . Schulz , der har anmodet herom under henvisning til forretningsordenens artikel 108 .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg henviser til denne artikel i forretningsordenen , fordi jeg ikke kan lade hr . Voggenhubers tale vre uimodsagt , for s vidt den angr mig .
<P>
Tre ting vil jeg kommentere , som angr mig personligt , og som har undret mig .
For det frste afviser jeg bestemt den bemrkning , at det var de benhrdes koalition , der skulle have diskuteret her - det var indholdet i hr . Voggenhubers bemrkning .
Jeg beskrev det , man har sagt til mig om kollega Posselt , og sammenfattede det til , at han var en benhrd hjrefljspolitiker .
Det var alts et citat , ikke mit eget ordvalg .
Det slr jeg fast .
<P>
For det andet tilkendegav jeg , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe ville stemme for med den begrundelse , at hr . Posselt var kommet os et langt stykke imde .
Jeg siger nu hvorfor .
Han har gjort omrderne fundamentale rettigheder , menneske- og mindretalsrettigheder , styrkelse af retsstatsforhold , afskaffelse af diskriminerende bestemmelser og overtagelse af det voksende EU-regelst til det centrale budskab i sin betnkning .
Det slr jeg fast .
Derfor slr jeg for det tredje fast , at fordi det er sdan , og fordi man , nr man gr ind i denne debat , kan vide eller rettere sagt skal vide - dette er mntet p hr . Voggenhuber - at forretningsordenen ikke forbyder parlamentsmedlemmerne at lse betnkninger , fr de udtaler sig om dem !
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Hr . Voggenhuber , vi kan ikke begynde en debat herom nu .
Ikke desto mindre giver jeg ordet for et indlg til forretningsordenen , idet jeg formoder , at det er derfor , at De anmoder om det .
Forretningsordenen giver ikke mulighed for , at man besvarer en kollega , der har taget ordet under henvisning til artikel 108 .
Men jeg giver Dem ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , jeg vil netop gre brug af denne artikel , og med mere ret , mener jeg , eftersom jeg faktisk er blevet nvnt ved navn og tiltalt personligt , hvilket jeg jo ikke gjorde i min tale , hvor jeg overhovedet ikke nvnte den rede kollega ved navn .
Men jeg vil da ogs gerne indrmme ham den ret .
Jeg tror , at hvis hr . Schulz har hrt efter , s ville han have lagt mrke til , at det , han anfrer , netop var et af hovedpunkterne i min kritik , nemlig at retsgarantierne , opfordringen til retsstatsforhold , opfordringen til institutionernes stabilitet netop ikke er rettet mod os selv , sledes som tingenes tilstand ville krve det , men i en utrolig moralsk arrogance er rettet mod de central- og steuropiske stater .
Jeg mener , jeg ganske klart sagde , at indholdet i kritikken netop er , at hvad angr den tredje sjle , det vil sige dette samarbejde om retlige og indre anliggender , er EU-Domstolens stilling ikke afklaret , vi har ikke et katalog over fundamentale rettigheder , vi har ikke en parlamentarisk og retslig kontrol med dette omrde , og den moralske pegefinger br her rettes mod os selv , fr vi retter den mod andre .
Dette er da en ganske benlys mangel ved denne betnkning , og det er formodentligt betegnende , at den ikke indeholder et eneste ord om dette !
<SPEAKER ID=191 NAME="Posselt">
Fru formand , jeg er blevet nvnt to gange , alts skulle jeg egentlig have lov til at tale to gange i henhold til artikel 108 .
Jeg vil gerne takke kollegerne hjerteligt for deres sttte og det gode samarbejde og ganske srligt hr . Schulz og andre .
Men jeg vil ogs gerne sige , at hr . Voggenhuber i fremtiden enten skal lse betnkningerne , eller - hvis han ikke har tid til det - br udskifte sin taleforfatter , for min betnkning har ganske klart tilvejebragt en fin balance mellem retsstatsforhold og indre sikkerhed .
Jeg har i vrigt , og jeg skammer mig overhovedet ikke over at nvne det her , overtaget ideer og forslag fra kollega Roth , ikke alle dem , hun nskede , men dog nogle .
Men det var vigtige ndringer - ogs af den grund har vi opnet bred enighed .
Kollega Roth undlod for vrigt at stemme ved den afsluttende afstemning .
Alle andre stemte for i udvalget .
Hun har ikke fremsat ndringsforslag til plenarmdet .
Heller ikke De har fremsat ndringsforslag .
Jeg sprger mig selv , hvorfor egentlig ikke ?
Derfor antager jeg , at det er sdan en slags standby-aktion , som vi ikke skal tillgge alt for stor vgt !
<P>
( Bifald fra PPE-Gruppen )
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , under alle omstndigheder er det uanset forretningsordenens artikel 108 klart , at man ikke kan afvise at tildele ordet til en ordfrer , der anmoder om det .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Hr . Voggenhuber , nu synes jeg , at De overdriver .
Jeg vil da godt give Dem ordet , men det har ikke rigtig nogen mening , for jeg tror , at forklaringen har vret helt tydelig p dette punkt .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , det ligger mig fjernt at misbruge Deres tlmodighed .
Men nr jeg i en debat ikke blot nvnes personligt to gange , men oven i kbet angribes , s har jeg ogs ret til at tage til genmle mod de to talere .
Jeg skal ikke brede mig undigt , og jeg takker for Deres genersitet .
<P>
Jeg vil kun sige en ting om sprgsmlet om ikke at lse betnkninger .
Jeg ved ikke , om man kan skrive betnkninger uden at lse dem , men hvis det alligevel er muligt for nogle kolleger , m jeg mske omtale blot n passage , som ogs hr . Posselt igen har omtalt , som om den var mntet p EU selv .
Men den skal , som jeg har redegjort for , udtrykkeligt forsts som en tiltrdelsesforudstning for de central- og steuropiske stater .
Man kan mske vre en benhrd hjrefljspolitiker i Parlamentet , men man br dog , mener jeg , i det mindste kende sine egne betnkninger for at kunne forsvare dem en smule bedre .
<CHAPTER ID=11>
Gensidig retshjlp i straffesager
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0122 / 98 ) af Buffetaut for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om gensidig retshjlp i straffesager mellem medlemsstaterne ( 5202 / 98 - C4-0062 / 98-98 / 0902 ( CNS ) ) og om udkast til flles aktion vedrrende god praksis i forbindelse med gensidig retshjlp i straffesager ( 13300 / 97 - C4-0069 / 98-98 / 0903 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=195 NAME="Buffetaut">
Fru formand , kre kolleger , det styrkede samarbejde mellem medlemsstaterne af Den Europiske Union er fuldt ud legitimeret i respekten for subsidiaritetsprincippet , nr det str klart , at dette arbejde i fllesskab er mere effektivt end hver enkelt medlemsstats egne handlinger .
Et af de mest legitime omrder for dette samarbejde er netop bekmpelsen af den organiserede internationale kriminalitet .
Det ville sledes vre paradoksalt , hvis det var forbryderne , de internationale kriminelle og de internationale forbryderbander , der var de frste til at nyde gavn af den frie bevgelighed for varer og personer .
Afskaffelsen af enhver kontrol ved grnserne kan kun fremme denne udvikling .
Derfor er det nu mere end nogensinde fr ndvendigt p en konkret , praktisk , realistisk og effektiv mde at fremme det retslige samarbejde mellem EU & # x02BC ; s medlemsstater .
<P>
I deres nu bermte appel understregede syv europiske dommere , at der parallelt med det Europa , der er under opbygning p en tydelig , officiel og respektabel mde - jeg anvender her deres egne termer - skjulte sig et mindre benlyst Europa , de kriminelle og mafialignende aktiviteters Europa .
For at bekmpe dette nskede de isr en revision af den europiske retshjlpskonvention og foreslog en rkke praktiske foranstaltninger , som f.eks. muligheden for , at en europisk dommer kan rette direkte henvendelse til enhver anden europisk dommer .
<P>
Dette er en del af formlet med udkastet til konvention om gensidig retshjlp og udkastet til flles aktion om god praksis i forbindelse med gensidig retshjlp i straffesager .
Disse to tekster indgr endvidere i den handlingsplan mod kriminaliteten , som Det Europiske Rd i Amsterdam har vedtaget .
<P>
Det er tydeligt , at medlemsstaterne er stdt p en del vanskeligheder , eftersom det er en noget afkortet og ikke endelig tekst , som vi har fet forelagt .
Der er sledes allerede nu ndrede versioner i omlb , der endnu ikke er blevet forelagt os .
Det er srdeles utilfredsstillende , at vi skal udtale os om tekster , som vi allerede nu ved er blevet ndret .
Det m understreges , at Rdet om Retlige og Indre Anliggender i december sidste r oven i kbet besluttede at undlade at behandle en rkke srligt vanskelige sprgsml og anvende en tillgsprotokol , som vi ikke har kendskab til . Denne fremgangsmde er ikke tilfredsstillende hverken for os eller for fagfolk , der skal anvende de tekster , der nu findes spredt i forskellige juridiske instrumenter .
Dette er i vrigt et udslag af en af de strste vanskeligheder , som forhandlerne stder p inden for det vanskelige retslige omrde : manglen p indbyrdes tillid mellem medlemsstaterne i deres respektive retslige systemer .
<P>
Ikke desto mindre er der tale om nationer , der alle anerkender retsstaten , men de juridiske og filosofiske traditioner er forskellige i hver enkelt medlemsstat . Der er den romerske lovgivning , og der er Napoleons lovbog .
Dertil kommer , at det retslige og strafferetslige system berrer vsentlig elementer i de personlige friheder og den nationale suvernitet .
<P>
P sdanne omrder er en pragmatisk holdning den eneste anvendelige , hvis vi nsker at n frem til resultater .
Anvendelse af det mellemstatslige samarbejde er utvivlsomt den vigtigste fremgangsmde , fordi dette beroliger staterne og forhindrer principielle indsigelser .
<P>
Nr dette er sagt , hvad er s nden i de ndringsforslag , som Udvalget om Borgerligere Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har vedtaget ?
At tilfje mere effektivitet og mske ogs mere dristighed til Rdets tekst .
Vi har fundet det vigtigt at understrege den strategiske betydning af det retslige samarbejde i kampen mod den organiserede kriminalitet , at understrege ndvendigheden af at stille sammenhngende og simpelt anvendelige instrumenter til rdighed for dem , der arbejder inden for retssektoren , at bekrfte , at det er vigtigt at udvikle en gensidig tillid mellem de retslige systemer og tage hensyn til de krav om hurtig gennemfrelse af undersgelser og processer , idet lighed og retfrdighed m respekteres , at forsge at eliminere hindringerne for det retslige samarbejde , at tage de forsvarsmssige krav til flge og endelig at fremme den direkte kommunikation mellem de retslige myndigheder .
<P>
Jeg vil gerne understrege dette sidste punkt .
Det er sledes en af de tilbagevendende anmodninger fra de ansatte i retssektoren , og er en ndvendig forudstning for en effektiv administration .
Konventionsudkastet giver mulighed for dette , men overdrager straks muligheden for ikke at tage del i denne forenklede mekanisme til medlemsstaterne .
Direkte kommunikation er imidlertid et srdeles vigtigt middel til at opn strre effektivitet .
Derfor forekommer det os , at det at lade en mulighed st ben for at trde ud af dette samarbejde er det samme som at tmme konventionen for et af dens mest interessante aspekter . Derfor foreslr vi , at denne mulighed fjernes .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle kollegerne i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , der med kompetence og hflighed har givet mig deres sttte , og jeg vil gerne ogs beklage , at Rdet anmoder os om en udtalelse om tekster , der allerede nu er blevet ndret .
<SPEAKER ID=196 NAME="Ullmann">
Fru formand , endnu en gang konfronteres vi med en lovgivning , som p smertelig mde gr os bevidste om modstningen mellem virkelig unionsret og kun mellemstatslige reguleringer .
Konventionen og den flles aktion er kun en opdatering af den europiske retshjlpskonvention af 1959 og en tilsvarende Benelux-konvention af 1962 , som ved forbindelse med Schengen og tilpasninger til moderne teknikker skal ajoufres til vores tids niveau .
<P>
Er dette forehavende lykkedes ?
ndringsforslagene fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender viser , hvor meget der her mangler at blive gjort .
De ndringer , der er foreslet af hr . Buffetaut , br derfor , inklusive den af ham foreslede forkortelse af fristen , i hvert fald vedtages af Parlamentet , da det drejer sig om uomgngeligt ndvendige prciseringer .
Dog med en enkelt undtagelse - tillad mig , hr. kollega , at jeg nvner dette - , nemlig i ndringsforslag 23 , hvor Rdets tekst br foretrkkes , for s vidt angr litra b ) .
Den foreslede ndring bevirker i mine jne en svkkelse , hvilket ikke svarer til den vrige tendens i Deres ndringer .
<P>
Har vi nu dermed fet retlige instrumenter , som lever op til de nutidige krav til kriminalitetsbekmpelse og retssikkerhed .
Det mener jeg ikke . Lige s lidt som det i Amsterdam-traktaten blev opnet at gre Schengen-ordningen til skaldt fllesskabsanliggende .
Det , vi har behov for , er ikke opdateringer af antikverede konventioner med stadigt nye bureaukratier , men en virkelig europisering af de retlige dimensioner i grnsetrafikken , i indvandrings- , flygtninge- og asylpolitikken , som nu trnger til en regulering , og i sikringen af de fundamentale rettigheder for unionsborgere .
Men hvor er den politiske vilje til en sdan europisering ?
Det er et sprgsml , som i allerfrste rkke er stilet til Europa-Parlamentet , alts til os selv !
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , den konvention , vi sigter p , og den flles aktion gr tilbage til Rdets handlingsplan til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Jeg hber , jeg nu ikke igen rager uklar med tilhrere eller parlamentsmedlemmer , nr jeg siger , at bekmpelsen af den organiserede kriminalitet er uomgngelig ndvendig .
Den skal vi have .
<P>
Derfor skal vores diskussion ogs dreje sig om , at den konvention , der er tilstillet os den 14. januar og den 20. januar , i frste omgang udgr et vsentligt bidrag fra Rdet til ogs at fre det ud i livet , der var tilstrbt i handlingsplanerne .
Nu har kollega Ullmann allerede gjort opmrksom p , at eksisterende aftaler skal videreudvikles .
Mlet er at videreudvikle og supplere konventionen af 20. april 1959 om gensidig retshjlp i straffesager , dens tillgsprotokol af 17. marts 1978 , konventionen af 14. juni 1990 om gennemfrelse af Schengen-aftalen og Benelux-konventionen af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjlp i straffesager samt at lette anvendelsen af disse konventioner .
<P>
De ser alene af opremsningen af de konventioner og datoer , jeg har nvnt , hvilket vanskeligt problem vi str foran , og hvilken vanskelig opgave kollega Buffetaut har mttet ptage sig .
Han mtte nemlig forsge p grundlag af gamle konventioner , som blev indget p tidspunkter , hvor der end ikke i de dristigste drmme blev tnkt p de strukturer , vi har nu , at leve op til de krav , som flger af Europas integration og isr af Europas konomiske integration .
For et punkt str desvrre ikke til at ndre , nemlig at den ubegrnsede konomiske aktivitet , som er mulig i Den Europiske Union , netop ogs medfrer en ubegrnset undergrundskonomisk aktivitet , som man i Den Europiske Union i frste omgang forsger at imdeg med et uddybet politisamarbejde .
Jeg bruger endnu en gang ordet forsger , for Europol kommer jo stadigvk ikke i gang i det ndvendige omfang , for slet ikke at tale om den klods om benet , som Europol slber rundt p - i det mindste opfatter De Europiske Socialdemokraters Gruppe det som en klods om benet - nemlig at det ligger langt ud i fremtiden , at denne politienhed omsider fr overdraget den forlngst ndvendige mulighed for at operere p unionsplan .
<P>
Lad os antage , at der fandtes dette politi , som handler p europisk plan , og som er udstyret med rettigheder og naturligvis ogs med kontrolbefjelser , retsstatslige naturligvis - for at kollegaen fra fr ikke skal hidse sig op igen - , s ville vi stadigvk ikke have opnet , at de resultater , som en sdan politimssig aktivitet ville medfre , ogs kunne udnyttes i retsvsenet i tilsvarende ndvendigt omfang .
Netop her m diskussionen om kollega Buffetauts betnkning tage sit udgangspunkt .
<P>
Det foreliggende udkast prciserer de procedurer , hvorved der kan ydes retshjlp , og ogs overholdelsen af de former og procedurer , hvorunder retshjlpen ydes , og som angives af den begrende medlemsstat .
Det beskriver tilbageleveringen af ejendele , som er erhvervet ved lovovertrdelse , de dertil ndvendige procedurer , samarbejdet inden for telekommunikation mellem medlemsstaterne - et temmeligt vanskeligt kapitel .
Det fastlgges , hvordan fremsendelse og udlevering af retsdokumenter skal finde sted , inklusive de ndvendige oversttelser af de retsdokumenter , der skal udleveres .
Desuden fastlgges det , hvilke muligheder man har ved afhringer , hvordan afhringer kan foreg pr. videokonference , og hvordan de tilsvarende oversttelser skal foreg ved videokonferencer .
<P>
Der beskrives en mngde andre ting , som jeg ikke vil omtale yderligere nu , og som ville vre ndvendige for at muliggre det retlige samarbejde mellem en stat og en anden stat under overholdelse af den respektive anden stats strukturer .
Hvis De nu ganger det med 15 stater , som under streng overholdelse af deres nuvrende systemer skal n frem til at samarbejde om procedurer lige fra konfiskering af ulovligt erhvervede ejendele til videokonferencer - fr vi har fet oversat , hvad der foreligger af forslag , vokser der igen hr ud p min skaldede isse , er jeg overbevist om !
P den mde kommer vi ikke videre .
Det , vi har brug for - og det var det , kollega Buffetaut overraskende for os antydede - er en uddybning af viljen til harmonisering .
<P>
Vi skal begynde med at n frem til en harmonisering p helt bestemte overskuelige omrder inden for det retlige samarbejde .
Jeg ved , at jeg ikke altid kan sige dette ustraffet , heller ikke i mine egne rkker .
Harmonisering betyder for mig , at hvis Den Europiske Union vedvarende vil vre handlekraftig - ogs inden for det retlige samarbejde - , s skal der overdrages rettigheder fra nationalstaterne til den .
Vi har gang p gang , ogs i de sidste mneder , delegeret rettigheder fra den nationale suvernitet til Den Europiske Union .
Vi glder os alle over , at vi nu snart har en flles valuta i Den Europiske Union .
Vi hber , at alle Den Europiske Unions medlemsstater snart vil benytte euroen som betalingsmiddel .
Vi ved , at alle grupper , som her i Parlamentet stemmer for euroens indfrelse , gr dette , fordi de deraf forventer en uddybning af integrationen .
P den anden side har vi - det viser netop debatten om hr . Buffetauts betnkning - den store vanskelighed , at vi ikke er rede til at overdrage kompetence p de omrder , hvor nationalstaten stadigvk viser sig mgtigst , nemlig politi og retsvsen .
<P>
Nr vi skaber et konomisk omrde af den slags , som det sker her , udstyret med en flles valuta , men samtidig som brn i en sandkasse holder fast ved , at det i Forbundsrepublikken Tyskland kun er tyske stadsadvokater , som er i stand til at bekmpe kriminaliteten i henhold til tysk ret , og naturligvis kun de franske procureurs eller kun procureurs du Roi i Belgien i henhold til deres respektive nationale lovgivning , s vil jeg p et eller andet tidspunkt vre forbryder !
Det er i Europa enklere end at passe et anstndigt arbejde !
<P>
Det , vi her diskuterer , er en del af Den Europiske Unions evne til at fungere i fremtiden .
Jeg ser alle de sde og flinke jurister , ogs i mit udvalg , jeg ser dem jo sidde derovre igen , de siger , nu str han igen og vrvler og har ingen anelse om , hvordan retssystemet fungerer .
Tnk , hvis han vidste , hvor mange forhindringer der er , s ville han ikke tale sdan !
Men netop fordi vi har brug for ikke-juristers mod for at komme videre og fremad i det retlige samarbejde , siger jeg det s endnu en gang : Det bedste ved betnkningen af hr . Buffetaut er efter min gruppes opfattelse , at han i denne betnkning forsger at prcisere , hvilket i vrigt er overraskende for en mand fra hans gruppe , at vi kun kommer videre inden for det retlige samarbejde og den gensidige retshjlp i straffesager ved at uddybe harmoniseringen af samarbejdet omkring anvendelsen af de flles aktioner og ved i stadig strkere grad at anvende metoder , som har stet deres prve p grundlag af flles erfaringer .

<P>
En sidste bemrkning om de procedurer , som Parlamentet udsttes for .
Nr vi skal hres , s m Rdet vre klar over , at hringsproceduren er en integreret del af lovgivningsproceduren .
Det er ikke en ndesbevisning , som vises Parlamentet , men det er en integreret del af lovgivningsproceduren .
Nr Parlamentet s , som hr .
Buffetaut har gjort opmrksom p , under denne lovgivningsprocedure drfter Rdets tekst , som er blevet tilstillet os , i vrigt under strkt tidspres ved denne betnkning , fordi vi ville overholde Rdets tidsrammer , og Rdet s midt i denne drftelse gr hen og ndrer sin tekst , sledes at det , vi foretager os her , til dels igen er makulatur , s m man sige til Rdets reprsentanter - den reprsentant , der er til stede her , er jo sandsynligvis uden skyld , men han m viderebringe det til sine foresatte - at Parlamentet forhbentligt p et eller andet tidspunkt ikke mere vil finde sig i , at Rdet permanent lader hnt om dets rettigheder , netop hvad angr den tredje sjle !
Det er nemlig det samme som at lade hnt om demokratiet , og det br demokratisk valgte regeringer dog s vidt muligt undg !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg indlede med at sige , at denne gruppe vil sttte hr . Buffetauts betnkning , som er et fortrffeligt stykke arbejde fra ordfrerens side og afspejler det gode samarbejde i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<P>
Nr dette er sagt , hr. formand , tillader De mske , at jeg symbolsk henvender mig til dem , som hrer p fra tilhrerlogerne , og at jeg fortolker , hvad de m fle , nr de her i dag ser os drfte det , vi drfter , og den mde , vi gr det p .
Jeg antager , at de m fle en blanding af forvirring og magteslshed over for det , vi i virkeligheden m erkende . For , hr. formand , problemet er meget klart .
<P>
Vi har i forskellige medlemsstater set kmpemssige demonstrationer imod den organiserede kriminalitet , lige fra demonstrationerne mod terrorismen i Spanien til  den hvide march  i Bruxelles , spndende over alle former for protester .
I alle medlemsstater er der en flles bevidsthed om , at dette er et flles problem , som vi kun kan lse i fllesskab .
<P>
Og over for dette sakker det politiske initiativ , medlemsstaternes politiske incitament meget langt bagud .
Nr der skal gives erklringer , tales der om ndvendigheden af at oprette et retligt , politimssigt og strafferetsligt enhedsomrde .
Men nr disse erklringer skal omsttes til praksis , fortstter vi med at fortabe os i et hav af bestemmelser , bestemmelser , som selv de mest drevne juridiske eksperter til tider har vanskeligt ved at finde rundt i .
<P>
Og med en makaber form for ironi kommer det indre marked , som det er blevet sagt fra alle pladser - for jeg tror , at dette er en enstemmig flelse - i mellemtiden primrt forbryderne til gode .
<P>
N men , hr. formand , denne betnkning , der uden tvivl fremfrer nogle ider , m hilses velkommen , men den betyder et fremskridt med bittesm skridt .
Og det er nsten , hvis De tillader mig en vis ironi , selvom emnets alvor ikke indbyder til det , et skridt  med et halt ben  .
Og hvorfor siger jeg  med et halt ben  ?
Fordi , hr. formand , der i dette tilflde , og jeg forbinder det her med alt det , der tidligere er blevet sagt fra de forskellige pladser i Parlamentet , fra begyndelsen har manglet respekt for institutionerne og i endnu hjere grad respekt for borgerne .
<P>
Hr. formand , det er ikke blot det , at vi modtager et forslag til retsakt , der ikke stemmer overens med det , der for jeblikket forhandles .
Det er det , at dette udkast til retsakt i virkeligheden slet ikke er , hvad det giver sig ud for .
En retsakt , som fra begyndelsen er ufuldstndig , kan vi ikke betragte som et forslag til retsakt .
Der er artikler som f.eks. artikel 4 , hvis eneste indhold er  ( slettet )  .
Og det samme i artikel 8 og 9 .
Hvad er det for en mde at udarbejde regler p ?
Hvilket bindende juridisk indhold har sdan noget ?
Og s er der metoden med udeladelsesprikker : i artikel 12 , stk . 2 tre udeladelsesprikker , i artikel 12 , stk .
6 , litra e ) og g ) tre plus tre udeladelsesprikker , seks udeladelsesprikker , i artikel 15 , stk . 6 flere prikker og ogs i artikel 16 .
Og s er der en for os ukendt metode - Rdet burde forklare os , hvad det betyder - og det er de klammer , der iflge Rdets sprogbrug angiver sprgsml , der er under drftelse i medlemsstaterne .
Men vi ved ikke , hvad det vil sige at bede om Parlamentets mening om disse stninger , der er indfrt i klammer .
<P>
Hr. formand , dette er ikke en tilfredsstillende fremgangsmde .
Det har vi sagt mange gange her i Parlamentet .
Vi kan ikke acceptere denne procedureleg .
Og ikke kun , fordi vi br forsvare vores institutionelle kompetenceomrder - og her vil jeg takke Kommissionen , fordi den netop udviser en rosvrdig respekt over for disse emner under tredje sjle .
Ikke kun , fordi vi br forsvare vores kompetenceomrder som institution , men isr fordi vi er her for at reprsentere Europas borgere .
Borgere , som i dag er til stede her , og som formodentlig vil g herfra med et meget forvirret indtryk af de fremskridt , som vi for jeblikket gr under tredje sjle .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , under hensyn til de kritikpunkter og ndringsforslag , som med rette er fremsat af ordfreren , mener jeg , at konventionen mellem Den Europiske Unions medlemsstater om gensidig retshjlp i straffesager , som ligger til grund for betnkningen , er et helt igennem egnet instrument til om ikke at fjerne s dog reducere de eksisterende mangler i bekmpelsen af grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
International telefonovervgning under overholdelse af de respektive nationale retssystemer skal i lige s hj grad vre mulig som kontrollerede leverancer , den s vidt muligt ukomplicerede fremsendelse af retsdokumenter og audiovisuelle afhringer af vidner og eksperter p tvrs af grnserne samt spontan udveksling af informationer mellem ptalemyndighederne .
<P>
Det er instrumenter , som for lngst str til rdighed for den organiserede kriminalitet , og udbygning af disse mellem ptalemyndighederne br reducere det tekniske forspring , som den organiserede kriminalitet har .
Vi stemmer derfor fuldt og helt for betnkningen .
<SPEAKER ID=200 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske det rede parlamentsmedlem Buffetaut med en vrdifuld betnkning om udkastene til konvention og flles aktiviteter om gensidig retshjlp i kriminalsager .
Begge disse instrumenter er ndvendige i kampen mod den organiserede kriminalitet .
Det indebrer ogs , at vi vrner om den enkeltes retssikkerhed i et grnselst Europa .
<P>
Jeg har lnge argumenteret for at lette samarbejdet mellem domstole og andre retsinstanser i medlemslandene .
I arbejdet med at bekmpe bedragerier med Unionens midler har jeg selv mttet bevidne , hvordan forsinkelser i informationsudvekslingen mellem de forskellige retssystemer direkte gavner de kriminelle .
Genve-appellen fra en rkke anklagere giver os andre eksempler p , hvorfor der m gres noget .
Vi kan ikke mde de udfordringer , som dagens organiserede kriminalitet stiller , hvis vi ikke har et effektivt retsligt samarbejde .
<P>
Konventionen om gensidig retshjlp i kriminalsager sigter mod at forbedre og komplettere den mde , vi i dag samarbejder p .
Et udgangspunkt er , at domstole i forskellige medlemslande i fremtiden skal kunne udveksle information og anmode om bistand direkte fra hinanden .
Det er et vigtigt princip .
Jeg mener , at undtagelser fra dette princip skal begrnses til et absolut minimum .
Konventionen vil ogs lette bl.a. afhring af vidner og bevisfremskaffelse mellem medlemslandene .
Samtidig giver konventionen plads til yderligere forbedringer af samarbejdet .
<P>
Det rede parlamentsmedlem Buffetaut beklager , at man ikke har kunnet regulere flere sprgsml i konventionen .
I betnkningen peges p , at f.eks. husransagning og beslaglggelse er taget ud og i stedet skal reguleres senere i en tillgsprotokol til konventionen .
Det samme glder sprgsmlet om databeskyttelse og EF-domstolens rolle .
Jeg kan forst ordfrerens bekymring , men nu er det sdan , at et uddybet samarbejde p det strafferetlige omrde ikke sker fra den ene dag til den anden .
Det er et langsigtet arbejde , som drejer sig om en proces , i hvilken vi , samtidig med at vi forstrker det konkrete samarbejde , ogs arbejder p at harmonisere vores flles regler .
<P>
Ordfreren foreslr endvidere , at Europol skal have en rolle som kanal for formidling af anmodninger om gensidig retshjlp mellem medlemslandene .
Europol har gode forudstninger for hurtigt at f en anmodning til den rigtige adresse . Jeg synes derfor , at forslaget er interessant .
Det ligger ogs p linje med den diskussion , som allerede fres , om at give Europols liaisons officers en samordnende rolle for anmodninger om retshjlp .
<P>
De flles aktiviteter er et vigtigt supplement til konventionen .
De fastlgger en rkke principper for , hvordan medlemslandene skal behandle en anmodning om gensidig retshjlp .
Jeg hilser srligt bestemmelserne om faste behandlingstider velkommen .
Naturligvis kan man , som ordfreren gr , diskutere om flles aktiviteter og ikke en konvention er det bedste instrument til fastlggelse af behandlingsprincipper .
Jeg tror dog , at det vigtige bde for ordfreren og for mig alligevel m vre , at vi fr en hurtig og effektiv implementering af principperne i medlemslandene .
<P>
De rlige rapporter bliver i denne sammenhng et vigtigt instrument .
De skal bde kunne bruges til evaluering af situationen i hvert medlemsland og til at foretage en sammenligning mellem dem .
Ligesom parlamentsmedlem Buffetaut mener jeg , at det europiske retslige netvrk skal vre med i arbejdet med rapporter .
Netvrket vil bidrage med viden og erfaringer med hensyn til , hvordan den gensidige retshjlp mellem medlemslandene vil kunne udvikles og uddybes .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afslutet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=12>
Frakendelse af frerretten
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0121 / 98 ) af Reding for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anligender om udkast til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om afgrelser om frakendelse af frerretten ( 5217 / 98 - C4-0061 / 98-98 / 0901 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=203 NAME="Reding">
Hr. formand , tallene taler for sig selv : 45.000 ddsfald og 1 , 6 millioner kvstede p vores veje , med den sorg og fortvivlelse , som dette forvolder , en omkostning p ECU 1 million for Den Europiske Union for hver drbt borger .
Disse tal chokerer , kre kolleger , og i denne ubehagelige situation , er der to mder at gribe lsningerne an p , dels forebyggelse , dels sanktioner .
<P>
Forebyggelsen sker gennem sensibiliseringskampagner vedrrende problemerne i forbindelse med spirituskrsel , bekmpelse af ulovlige stoffer , obligatoriske tekniske kontroller af kretjerne , forbedring af skiltning og s videre .
Disse forebyggende foranstaltninger skal forbedre frdselssikkerheden i almindelighed og desuden undg et vist antal ulykkesrsager .
Ved siden af forebyggelsen skal ogs sanktionerne tilrettelgges , for selv ikke de bedste forebyggende kampagner kan forhindre , at et vist antal af vores medborgere ikke respekterer skiltningen og reglerne i frdselsloven .
Der er sanktioner i alle medlemsstaterne , der kan g lige fra en bde for en mindre overtrdelse til fratagelse af krekortet for strre overtrdelser .
<P>
De europiske institutioner har fr vret srdeles aktive p det forebyggende omrde .
Som led i denne konvention skal det forebyggende aspekt af den europiske indsats styrkes .
Konventionen foreslr , at man p europisk plan i boplsstaten anerkender en afgrelse om frakendelse af krekort , der er afsagt i en anden medlemsstat .
Der er med andre ord tale om at gre sledes , at den frist , der er idmt i en anden medlemsstat , ogs finder anvendelse i boplsstaten , overalt , hvor en tilladelse er ndvendig for at fre et kretj .
Fremover vil fartbllerne ikke lngere vre i ly for retsforflgning i deres boplsstat for forhold , de har beget i en anden medlemsstat .
<P>
Nr dette er sagt , skal det ogs tilfjes , at en rkke organisationer og flere kolleger har fortalt mig om deres bekymring for beskyttelsen af borgerne som flge af anvendelsen af denne nye konvention .
Men jeg kan berolige dem .
Konventionen , hvis udarbejdelse har vret langvarig og besvrlig , indfrer modtrk mod enhver form for misbrug eller komplikationer , der er ubegrundede over for de berrte personer , og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder har endvidere vedtaget en rkke ndringsforslag , der yderligere styrker beskyttelsen af borgerne .
Jeg vil ikke opregne dem alle , men kun nvne de vigtigste .
<P>
For det frste vedrrer konventionen ikke mindre forseelser .
Listen over berrte forseelser berrer kun alvorlige overtrdelser , der har bragt frdselssikkerheden i fare .
Der er derfor ikke tale om at chikanere nogen med mindre overtrdelser af frdselsloven , men tvrtimod om at bremse de farlige bilister .
<P>
Endvidere afhnger frakendelse af krekort ikke af en skaldt centraliseret bureaukratisk kontrol i Bruxelles , men udfres af de kompetente myndigheder i boplsstaten , der alene afgre om konventionen skal anvendes eller ej .
Der er alts ikke tale om en fjern og ukendt enhed , der trffer afgrelse , det er tvrtimod en myndighed , der er tt p borgerne .
<P>
Endelig omfatter konventionen en rkke tilflde , hvor den ikke finder anvendelse , og jeg skal nvne nogle stykker , navnlig de tilflde , hvor de idmte forhold ikke frer til frakendelse af krekortet i boplsstaten .
Hvis f.eks. en luxembourgsk statsborger frakendes retten til at kre i en anden medlemsstat p grund af en alkoholpromille i blodet p 0 , 5 , s vil denne afgrelse ikke finde anvendelse i Luxembourg , hvor grnsen er 0 , 8 promille .
<P>
Konventionen finder ikke anvendelse , hvis det konstateres , at den pgldende ikke har haft lejlighed til at forsvare sig korrekt , isr hvis der har vret formelle fejl eller sproglige problemer , for retten til et forsvar er en grundlggende rettighed , der skal respekteres .
<P>
Det skal desuden bemrkes , at konventionen indeholder flere forskellige anvendelsesprocedurer for at tage hjde for forskellene i administrative eller retslige metoder mellem de forskellige medlemsstater .
<P>
Flgelig er jeg af den opfattelse , at Parlamentets ndringsforslag gr konventionen logisk , selvom den stadig indeholder en del mangler , og under alle omstndigheder mere korrekt og gennemskuelig , og de medvirker ogs til at beskytte borgernes rettigheder .
Den sledes ndrede konvention medvirker - i fuld respekt for retfrdigheden og gennemskueligheden - til at bekmpe en uholdbar situation og udgr , hr. formand , endnu et lille skridt i den rigtige retning .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at sttte Rdet i dette initiativ .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , kre kolleger , fru Reding har netop srdeles udfrligt talt om sin betnkning , og jeg kan ogs lyknske hende hjerteligt med den .
Jeg mener , at det , hun har forelagt her , og ogs indholdet af ndringsforslagene , som blev vedtaget enstemmigt , viser , at denne betnkning ikke kun er godt forberedt , men ogs indholdsmssigt berrer de punkter , der er vsentlige .
Jeg vil alligevel gre opmrksom p , at denne betnkning angr os alle , selvom der kun er f kolleger til stede , fordi det kan ske for enhver af os , at han eller hun i et andet land begr en overtrdelse af frdselsloven , som i det pgldende land medfrer frakendelse af frerretten , og i et andet land ikke .
Selvom der i denne konvention er taget hjde for , at den respektive boplsstat kan trffe afgrelse om , hvorvidt frerretten skal frakendes , er der dog nogle punkter , hvor vi m passe p , at frerretten ikke frakendes borgere i tilflde , hvor den ikke ville blive frakendt i den pgldende borgers eget land .
<P>
Som hovedregel er det i frste rkke ndvendigt , at vi netop inden for frdselslovgivningen p europisk plan nr frem til at faststte ensartede ordninger , som kan anvendes ensartet .
Der er - som fru Reding siger - taget et skridt i den rigtige retning , og jeg hber ogs , at dette skridt bliver fulgt op af andre .
Selvom der findes lande , hvor alkoholgrnsen i trafikken ligger p 0 , 0 promille , og lande , hvor promillegrnsen ligger p 0 , 8 , burde denne forskel egentlig fjernes , hvis vi vil have et flles Europa .
Jeg ville hilse det velkomment , hvis vi p mange omrder , hvad enten det drejer sig om overskridelse af hastighedsgrnser eller om promillegrnsen eller om andre omrder af frdselsloven , rent faktisk fik ensartede ordninger i Europa , for at der ikke via bilaterale aftaler skal eksistere yderligere bestemmelser , men at vi i Europa har ensartede bestemmelser for frakendelse af frerretten .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , den retsakt , vi drfter her , kan potentielt ramme alle europiske bilister og dermed et betragteligt antal personer , og det skrer den opmrksomhed , men begrunder ogs ndvendigheden af omhyggeligt at diskutere det , der nskes her .
Frst skal misforstelser ryddes af vejen .
Det drejer sig her ikke om at harmonisere de europiske frdselslovgivninger .
Det drejer sig ikke engang om , at flger af overtrdelser af frdselsloven skal vre et fllesskabsanliggende .
Denne konvention tager kun sigte p frakendelse af frerretten , hvilket ganske vist for en bilist er et forholdsvist vidtrkkende skridt .
Kun frakendelse af frerretten er omfattet af denne konvention .
<P>
Nu sprges der , kan der i betragtning af de forskelligartede bestemmelser i Europa overhovedet faststtes en sdan flles ordning for bilkrsel , for motorkrsel ?
Nr vi europere som bilister benytter hele Den Europiske Unions omrde , s m vi ogs acceptere , at der som hovedregel i hvert fald glder ensartede regler .
Hvis alts en bilist begr en s graverende overtrdelse i en europisk stat , at han dr frakendes frerretten , s m det accepteres , at det ogs fr konsekvenser i hjemlandet .
<P>
Eller sagt p en anden mde , trafikbller m ikke slippe , bare ved at de ryster en medlemsstats stv af skoene og derefter krer videre i hjemlandet , som om intet var sket .
Derfor er denne regel i princippet rigtig .
Der har vret indvendinger fra bilejernes organisationer .
De er i deres gode ret til at se kritisk p en sdan ordning , og vi vil tage det med i diskussionen .
<P>
Det drejer sig om sprgsmlet om , hvorvidt det i betragtning af reglernes forskellighed , men ogs retssystemernes forskellighed er forsvarligt ogs at gennemfre en sdan frakendelse af frerretten i hjemlandet .
Det er det gamle sprgsml om , hvor meget Europa vi har behov for , eller som en stor tysk avis for nylig skrev i en overskrift : Hvor meget Europa kan vi tle ?
Denne regel glder ikke ubegrnset .
Den er omgivet af retsstatslige sikringer .
I frste omgang glder denne konvention kun for overtrdelser , som opregnes enkeltvis i et katalog , alts ikke f.eks. vilkrligt for alle , men kun for graverende overtrdelser .
<P>
Det er f.eks. for det andet fastlagt , at frakendelse af frerretten naturligvis kun ligeledes kan gennemfres i hjemlandet , hvis den angr en overtrdelse , som ogs er strafbar i hjemlandet .
Der er det bermte eksempel , at hvis en person frakendes frerretten i Sverige p grund af spirituskrsel med en promille p 0 , 3 , s vil det samme naturligvis ikke ske Tyskland , fordi denne adfrd , i det mindste normalt , ikke er strafbar .
<P>
Sledes er der en mngde bestemmelser , som prciserer , at de retsstatslige principper glder .
Men der er en yderligere indvending , nemlig retssystemernes forskellighed , og her findes der et lidt pudsigt eksempel .
I en af de mest elskvrdige medlemsstater i Den Europiske Union kan en hastighedsoverskridelse f.eks. konstateres af en politibetjent med , som det dr hedder , myndighedens blotte je .
Det ville naturligvis ikke blive anerkendt overalt .
Derfor kan man skndes om , hvorvidt det giver mening .
Men hvis vi accepterer , at hver medlemsstat i Europa er en retsstat , s kan man ogs have tillid til justitsmyndighederne og til , at de som hovedregel handler retsstatsligt , og hvis man begiver sig ind i en sdan stats myndighedsomrde , s m man acceptere , at der dr muligvis glder regelst , der er en smule anderledes .
Men som helhed er Europa et retsstatsligt omrde , og vi kan ogs p dette omrde have tillid til Europa !
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , gennemfrelsen af den frie bevgelighed for personer i Unionen gr det presserende ndvendigt at gennemfre de bestemmelser , der nu behandles .
Vi takker fru Reding for det glimrende arbejde , som hun har udfrt , og hber - mens vi venter p en tilnrmelse mellem de nationale lovgivninger - at Rdets forslag i det mindste vil betyde , at man p europisk plan ivrkstter en anerkendelse fra boplsstatens side af en afgrelse om frakendelse , som en anden medlemsstat har truffet .
<P>
Sprgsmlet vedrrer identitetsdokumenter i almindelighed .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at protestere imod en paradoksal situation , som bestr i de pasbestemmelser , der glder for de forskellige borgere i EU & # x02BC ; s medlemsstater : f.eks. , og dette medfrer vanskeligheder , har unge italienere , der er fdt i Belgien , men ikke har belgisk statsborgerskab , ikke et identitetskort , men kun en simpel opholdstilladelse , der ikke giver dem mulighed for at rejse i Europa .
<P>
Vi nsker derfor indfrelse af et virkeligt europisk identitetskort , og at det nuvrende gammeldags fllesskabsopholdskort ndres til et kort , der giver ret til ophold og til fri bevgelighed .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vi har i princippet to metoder til at sikre de ml , vi stter for frdselssikkerheden .
Den ene er det , vi diskuterer i dag , nemlig sanktioner .
Jeg vil ogs gerne pege p , at frakendelse af frerretten for mange mennesker er et problem , der rammer deres eksistens .
Vi har mange selvmord efter frakendelsen af et frerbevis .
Det er virkeligt et ekstremt skridt , og man skal hndtere det med tilsvarende forsigtighed .
<P>
Vi har en anden metode , nemlig motivering .
Vi br ogs netop p trafikomrdet satse meget intensivt p uddannelsesmssige tiltag , p at lre livet igennem .
Vi br satse p forskningsmssige tiltag for at forbedre kretjernes , frernes og vejenes sikkerhed , og vi br satse p infrastruktur , det vil sige elektroniske systemer , for simpelthen at gre trafikken mere sikker .
Jeg mener , at en kombination af begge metoder i sidste ende vil fre os til et godt resultat i Europa .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , ingen nsker , at trafikbller skal bringe vores borgeres sikkerhed i fare .
For s vidt skal tendensen i den foreliggende betnkning derfor hilses velkommen .
Gennemfrelsen af dens forehavende mener vi dog ikke er vellykket .
Bortset fra den juridisk srprgede konstruktion i artikel 3 sammenholdt med artikel 5 ligger hovedproblemet efter min mening i , at der ved proceduren i udlandet netop ved efterforskningen af sagen af yderst forskellige grunde begs fejl , som igen af yderst forskellige grunde ikke bliver rettet .
Boplslandets bundethed af de ting , der er konstateret under denne stats pkendelse af overtrdelsen , bevirker , at der ikke synes at foreligge nogen garanti for , at den pgldende person fuldt ud kan udnytte de forsvarsmuligheder , som tilkommer ham i henhold til den hjemlige lovgivning .
<P>
Muligheden for , at medlemsstaten kan afvise gennemfrelse i tilflde af , at retten til forsvar er krnket , er efter vores opfattelse ud fra praktiske overvejelser ikke en tilstrkkelig korrektion hertil .
Vi vil foretrkke , at proceduren gennemfres i den respektive boplsstat .
<SPEAKER ID=210 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at nske fru Reding tillykke med hendes vrdifulde betnkning om den konvention , der skal sikre gensidig anerkendelse af afgrelser om frakendelse af frerretten .
<P>
Som alle ved , s er antallet af ulykker p de europiske veje alt for hjt .
Mange af ulykkerne skyldes hensynsls eller ulovlig krsel .
En frakendelse af frerretten har vist sig at vre et effektivt vrktj i bestrbelserne p at forbedre trafiksikkerheden .
I jeblikket kan en person , der fr frakendt frerretten i et andet land end sit hjemland , lovligt f den tilbage , nr han kommer hjem .
Det er absurd .
Konventionen om afgrelser om frakendelse af frerretten vil lukke nogle af de eksisterende smuthuller .
<P>
Kommissionen er enig med fru Reding i , at der er et presserende behov for en afgrelse fra Rdet .
Jeg kan fortlle , at man opnede politisk enighed p Rdsmdet for retlige og indre anliggender den 19. marts , hvilket er et skridt i den rigtige retning , og at det britiske formandskab er meget optimistisk vedrrende mulighederne for at vedtage konventionen p det nste rdsmde i slutningen af maj .
<P>
Konventionen fastlgger en notifikationsmekanisme mellem den stat , hvor overtrdelsen har fundet sted , og lovovertrderens boplsstat .
Boplsstaten vil sikre , at straffen fra udlandet hndhves , eller at der ivrksttes passende sanktioner over for lovovertrderen i boplsstaten , samt at andre medlemsstater om ndvendigt vil blive informeret om , at det pgldende krekort er inddraget .
Betnkningen anbefaler skrappe frister for indberetnings- , anerkendelses- og gennemfrelsesprocedurer .
Det er et interessant forslag .
Det vil resultere i strre forudsigelighed og strre sikkerhed med hensyn til en rettidig vedtagelse af de ndvendige foranstaltninger .
<P>
I betnkningen understreger fru Reding ogs betydningen af et samarbejde under konventionen i det omfang , det er muligt .
Vi skal sge at etablere en procedure , der er s hurtig og enkel som mulig .
Det er en prisvrdig ambition .
<P>
Jeg glder mig ogs over fru Redings forslag om , at en medlemsstat fremover kun skal kunne anmelde proceduremssige ndringer , der resulterer i en forenkling .
Samtidig m vi imidlertid huske p , at konventionen er et resultat af en forhandlingsproces .
Der vil bestemt vre plads til forbedringer , s vi m foretage en vurdering af konventionen et par r efter dens ikrafttrden .
<P>
Med mere end 45.000 ddsfald p de europiske veje hvert r m vi tage trafiksikkerheden meget alvorligt .
Nr frst den er trdt i kraft , vil konventionen om afgrelser om frakendelse af frerretten blive et effektivt instrument til bekmpelse af denne form for lovovertrdelser .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissren og ordfreren , fru Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=13>
Afskaffelse af afgiftsfrit salg
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en forhandling under t , om :
<P>
mundtlig foresprgsel med forhandling af Cornelissen m. fl. for PPE-Gruppen til Kommissionen ( B4-0279 / 98-0-0073 / 98 ) om de sociale og regionale konsekvenser af afgiftsfrit salg i regioner , der berres af foranstaltninger , og-mundtlig foresprgsel med forhandling af Ewing og Castagnde for ARE-Gruppen til Kommissionen ( B4-0283 / 98-0-0087 / 98 ) om toldfrit salg .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , den i 1991 af KOFIN-Rdet trufne beslutning om fra juli 1999 at afskaffe det afgiftsfrie salg for rejsende inden for EU har den sidste tid bragt sindene i bevgelse .
Det er ikke underligt og i sig selv ikke foruroligende .
Det , der imidlertid giver anledning til bekymring , er beretningerne om , at afskaffelsen vil fre til tab af mange arbejdspladser i nogle regioner og i bestemte sektorer .
Jeg nvner f.eks. frgeruterne , de regionale lufthavne og bestemte turistomrder .
Den irske transportminister forventer , at 30 til 50.000 arbejdspladser gr tabt .
Sektoren gr ud fra mere end det dobbelte .
Bekmpelse af arbejdslsheden og udvikling af tilbagestende regioner er prioriteter i EU .
Bl.a. p grund af usikkerheden hos mange arbejdstagere i de pgldende sektorer , mener vi , at der skal skabes klarhed p dette punkt .
Jeg sprger derfor Kommissionen , om den er villig til at foretage en undersgelse af de forventede flger , srligt for de mest involverede sektorer og regioner .
Hr. formand , jeg forventer et positivt svar i betragtning af den ansvarlige kommissrs , fru Scrivener , lfter under de parlamentariske debatter i 1990 og 1991 .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , her i Parlamentet ved man sandsynligvis , at jeg som reprsentant for valgkredsen Highlands and Islands har megen kontakt med den skotske whiskyindustri med dens hundredvis af whiskyfabrikker og hundredvis af whiskytyper . Whiskyindustrien er en meget vigtig arbejdsgiver i omrder , hvor der ofte ikke findes andre former for beskftigelse .
Jeg vil gerne flge op p hr . Cornelissens indlg : Jeg gentager ikke , hvad han sagde , men jeg sttter fuldt ud hans krav om en dybtgende undersgelse .
Det irriterer mig , at kommissionsmedlemmet med ansvar for skatter lovede dette i november 1990 og maj 1991 .
Hr . Monti mdte op i EMAC-udvalget , og jeg var til stede ved den lejlighed , hvor vi prsenterede ham for disse sprgsml , og han forholdt sig ikke-angrende og muntert til det faktum , at man havde afgivet et sdant lfte uden at kunne holde det .
Jeg kunne stadig godt tnke mig en forklaring fra Kommissionen p , hvorfor man ikke holdt dette lfte .
<P>
Vi har selvflgelig gennemfrt andre undersgelser .
En undersgelse fra en af Parlamentets undersgelsesafdelinger var rsag til nogen ngstelse hos borgerne , fordi vi , som hr . Cornelissen nvnte , ikke ved , hvor mange job der str p spil .
Men man sknner , at langt mere end 40.000 job kan g tabt , og det p et tidspunkt med en enormt stor arbejdslshed .
Det vil have en meget alvorlig effekt i de perifert beliggende omrder , fordi der som tidligere nvnt er meget f beskftigelsesmssige alternativer i disse omrder .
<P>
Vi har modtaget Rdets begrundelser for at ngte at genoverveje denne sag .
En af grundene er , at det er ndvendigt af hensyn til det indre marked ; men er det ikke ironisk , at der ikke findes et indre marked for s vidt angr alkohol ?
Det er f.eks. endnu ikke lykkedes os at beskatte alkoholstyrken p en fornuftig mde .
Der findes endnu ikke nogen sportsplads for alkohol .
S den frste grund holder ikke .
<P>
Den anden grund - der er sikkert mange andre , som kommissren kan fremfre - er den , at man gr glip af 2 milliarder ecu i afgifter .
Men iflge nogle af undersgelserne er der ingen beviser for , at man vil f sdanne indtgter , selvom man ophver det afgiftsfrie salg .
Der er selvflgelig ingen tvivl om , at det afgiftsfrie salg i mange tilflde pvirker lufthavns- og frgeafgifterne .
Det ved vi ogs , men vi skjuler det ikke .
Men jeg vil vende tilbage til virkningen af disse omkostninger , selvom de vil finde sted i de perifert beliggende omrder .
Der er stor bekymring blandt borgerne .
Jeg ved , at der skal vre tale om en enstemmig afgrelse , men kunne vi ikke bede Rdet om at genoverveje sagen set i lyset af borgernes bekymring ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen er opmrksom p de sprgsml , der er rejst i nogle medlemsstater om situationen efter juni 1999 , hvor det afgiftsfrie salg inden for Fllesskabet vil blive ophvet i overensstemmelse med Ministerrdets beslutning fra 1991 .
<P>
Jeg er sikker p , at De ogs vil forst , at Kommissionen er klar over , at et stort flertal af finansministre to gange - i november 1996 og for nylig i marts 1998 - har understreget , at beslutningen fra 1991 om at ophve det afgiftsfrie salg inden for Fllesskabet ikke vil blive taget op til fornyet overvejelse .
Kommissionen er derfor overbevist om , at den overgangsperiode p mere end syv r , som blev bevilget til den afgiftsfrie sektor , er tilstrkkelig til at imdekomme de personer , der beskftiger sig med afgiftsfri handel , og som forsteligt nok er bekymrede over den gradvise afvikling af sdanne salg .
<P>
Kommissionen er flere gange , ogs under den aktuelle mdeperiode , blevet spurgt , om den agter at undersge konsekvenserne af en ophvelse af det afgiftsfrie salg .
Svaret er kort .
Svaret er nej .
Der er ingen grund til at gennemfre sdanne undersgelser .
Lad mig endnu en gang forklare hvorfor .
Da Kommissionen mellem 1989 og 1991 diskuterede beskatningsreglerne med Parlamentet i forbindelse med oprettelsen af det indre marked , erklrede det davrende kommissionsmedlem med ansvar for beskatning sig villig til selv at gennemfre en undersgelse af de sociale og konomiske konsekvenser for alle de erhverv , der blev pvirket ved ikrafttrdelsen af arrangementerne i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked den 1. januar 1993 , samt til at sge efter passende lsninger , hvor det mtte vre ndvendigt .
<P>
Denne erklring blev fremsat bl.a. som svar p Parlamentets bekymring over flgerne af en jeblikkelig ophvelse af det afgiftsfrie salg den 1. januar 1993 samt for at se , om det var berettiget og muligt at gennemfre ordninger vedrrende en gradvis indstilling af denne aktivitet .
P den baggrund accepterede Kommissionen , der ikke i sit eget forslag havde foreslet srlige foranstaltninger i forbindelse med denne aktivitet , endelig i de efterflgende forhandlinger med Rdet en indfrelse af en undtagelsesordning af mere end syv rs varighed .
Kommissionen holdt ogs det kompetente parlamentsudvalg velinformeret om de lsninger , man blev enige om .
Jeg m understrege , at Parlamentet efter at have modtaget disse oplysninger aldrig omtalte de planlagte undersgelser igen , indtil for ganske nylig .
<P>
Ved at vedtage en sdan srlig ordning , der i det store og hele eliminerer behovet for en undersgelse - syv et halvt r er mere end en undersgelse - tog Rdet hensyn til de samfundskonomiske dimensioner af afgiftsfrie aktiviteter , hvilket klart afspejles i de afsnit , der starter med  under henvisning til  i de pgldende direktiver .
Derfor er Kommissionen overbevist om , at denne srlige ordning var et passende og praktisk svar p den bekymring , som Europa-Parlamentets gav udtryk for p davrende tidspunkt .
<P>
Hvis man sammenligner denne lange undtagelsesbestemmelse med de lsninger , der er prsenteret for andre professioner , der er pvirket af lovgivningen vedrrende det indre marked , f.eks. speditrer , der modtager en omstillingssttte med videre p ca . ECU 30 millioner , s kan man ikke sige , at en syvrig periode med en rlig omstning p omkring ECU 7 , 5 milliarder er nogen drlig behandling .
<P>
Endvidere ville det ikke blot vre uberettiget men ogs en smule uansvarligt af os at ivrkstte en undersgelse p nuvrende tidspunkt .
En ivrksttelse af en undersgelse her godt et r inden afslutningen p den aktuelle undtagelsesordning ville virke mod hensigten , da det af den afgiftsfrie industri kunne opfattes som en genoptagelse af sprgsmlet med mulighed for en yderligere forsinkelse af det uundgelige .
Det ville modarbejde den ndvendige og strkt forsinkede justering af industrien , som var den primre rsag til , at der blev givet en syvrig undtagelsesperiode .
Kommissionen nsker ikke at sende de forkerte signaler .
<P>
Jeg vil gerne komme lidt mere ind p de regionale virkninger , der omtales i sprgsmlet .
Jeg glder mig over denne regionale dimension , der koncentreres om nogle reelle , specifikke og begrnsede problemer , der kan opst som flge af en ophvelse .
Kommissionen understreger imidlertid det faktum , at det vil vre op til de enkelte berrte medlemsstater at overveje om , og i hvilket omfang der kan forekomme specifikke regionale problemer , og trffe passende foranstaltninger , herunder forskning i samt vurdering og evaluering af lokale eller regionale virkninger p baggrund af hvilke , medlemsstaterne kan basere deres egne krav .
<P>
Det kan meget vel vre tilfldet , at Fllesskabet kan stille midler til rdighed for at afhjlpe specifikke problemer , der skyldes ophvelsen af afgiftsfrit salg .
Det vil imidlertid vre op til medlemsstaterne at identificere sdanne problemer og vurdere , hvilken indsats der eventuelt vil vre passende .
Hvis medlemsstaterne derefter nsker at sge sttte fra Fllesskabet , m de flge de gldende procedurer : f.eks. de procedurer , der glder for strukturfinansiering .
Sagerne ville s blive undersgt sammen med Kommission , og der ville blive truffet afgrelser p baggrund af kendsgerningerne for den enkelte sag .
<P>
I tilfldet med strukturfondene skal interventionerne mindske regionale og sociale forskelle .
Kommissionen har sammen med medlemsstaterne og de berrte regioner udarbejdet rammer for disse interventioner , der dkker sager som prioriteter , finansielle midler og bistandsformer , der normalt gennemfres ved hjlp af et operationelt program .
Det aktuelle program lber til udgangen af 1999 .
Den nste programperiode for strukturfondene vil lbe fra 2000 til 2006 .
<P>
Den 18. marts i r vedtog Kommissionen som en del af Agenda 2000-pakken sine nye forslag til forordninger om driften af strukturfondene .
Iflge den nye artikel 4 fr medlemsstaterne ret til at fremstte forslag om sttte under den nationale ml nr . 2kvote til omrder , der er ramt af eller trues af hj arbejdslshed som flge af en igangvrende eller planlagt omstrukturering af en aktivitet af vsentlig betydning for landbrugs- , industri- , eller servicesektoren .
S- og lufttransport er en del af servicesektoren .
<P>
Fllesskabsreglerne giver ogs medlemsstaterne mulighed for at forflge rimelige ml for offentlige serviceydelser vedrrende transportforbindelser , nr de kommercielle erhvervsdrivende ikke kan opfylde disse ml uden offentlig bistand .
Fllesskabet har allerede retningslinjer p dette omrde - f.eks. om bistand til stransportforbindelser .
<P>
De rede medlemmer vil derfor se , at der allerede findes velkendte og afprvede procedurer , gennem hvilke medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde om at yde bistand i tilflde , hvor der kan opst specifikke problemer i forbindelse med ophvelse af afgiftsfrit salg inden for Fllesskabet , hvilket finder sted den 30 juni 1999 .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , tak til hr . Monti for forklaringen .
Jeg tror faktisk , at hvis De ser tilbage i Parlamentets protokoller , s vil De opdage , at undersgelsen har vret efterspurgt i et stykke tid .
Det er ikke et nyt fnomen . Vi har bedt om den i nogle r nu .
<P>
I dette forslag opfordres der til at gennemfre en undersgelse af de konomiske og sociale konsekvenser af en ophvelse af afgiftsfrit salg .
Der er ikke tale om en fortsttelse af det afgiftsfrie salg .
Det synes jeg , man skal sl fast fra starten .
Jeg lyttede meget opmrksomt til Deres tale , hr . Monti , og jeg ved , at De ved flere lejligheder har sagt nej til at gennemfre en sdan undersgelse , selvom det tidligere er blevet lovet .
Jeg forstr de grunde , De nvnte .
Da De oprindeligt sagde , at det afgiftsfrie salg skulle ophves den 1. januar 1993 , var det hensigtsmssigt med en undersgelse i tiden op til dette tidspunkt , men da man vedtog en undtagelsesbestemmelse frem til 1999 , var undersgelsen , som De siger , ikke lngere relevant .
<P>
De har ogs tidligere gjort opmrksom p , at lobbyen for det afgiftsfrie salg i den mellemliggende periode p syv et halvt r gradvist burde indstille deres virksomhed , og i virkeligheden har den gjort det stik modsatte og har udvidet aktiviteterne .
Det tager jeg til efterretning .
Vi har bemrket , at der er gennemfrt adskillige undersgelser , og at mange af disse har konkluderet , at der vil g arbejdspladser tabt , mens andre har konkluderet det stik modsatte .
Kan jeg sige , at jeg ikke tror p nogen af undersgelserne ?
Jeg tror ikke p undersgelserne fra nogen af siderne , fordi ingen af dem er foretaget af en uafhngig part .
De er alle foretaget med visse interesser p spil , og jeg finder det derfor passende p nuvrende tidspunkt at f et sandt og tydeligt billede af , hvad der vil ske i tiden efter ophvelsen af det afgiftsfrie salg .
Det er derfor , der er behov for en uafhngig vurdering .
Men som De sagde fr , hr . Monti , s er svaret stadig nej .
<P>
Jeg vil gerne erindre dem om et mde , en flles hring af Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Transport og Turisme , der blev afholdt i fjor om sprgsmlet om afgiftsfrit salg , hvor De sagde , at De var villig til at se p , hvordan man kunne mildne virkningerne af arbejdslshed .
Jeg vil gerne sprge , hvordan De kan se p , hvordan man kan mildne virkningerne uden at lave en undersgelse ?
De forsgte at f det med i Deres svar tidligere ved at sige , at det er op til de enkelte medlemsstater at se p det og forsge at anvende strukturfondene ved at omdirigere disse midler til omrder , der rammes af arbejdslshed som flge af ophvelsen af afgiftsfrit salg .
Jeg vil sige , at det ikke er medlemsstaternes opgave , for hvis vi gr det , s vil vi pludselig st med en sammenstykket politik vedrrende strukturfondene , og det er det sidste , vi nsker her i Parlamentet , specielt i forbindelse med den forestende revision af strukturfondene .
<P>
Vi er ogs ndt til at se p de konomiske konsekvenser , og her er der ogs en rkke ubesvarede sprgsml .
Et eksempel , der er blevet brugt ved mange lejligheder , er frgen , der sejler mellem to EU-lande , og som undervejs passerer gennem internationalt farvand .
Hvordan er passagererne stillet ? Har de ret til at kbe afgiftsfrie varer , eller skal de betale told i afgangshavnen eller mske i ankomsthavnen ?
Det er konomiske sprgsml , som skal besvares , og jeg mener , at en undersgelse ville kunne afklare disse punkter , og derfor vil jeg opfordre Dem til at tage sagen op .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg er forbavset og skuffet over kommissrens negative svar .
Man kan nsten ikke forstille sig , at regeringerne anno 1999 indfrer foranstaltninger , uden at kende flgerne for beskftigelsen og den regionale udvikling .
M jeg endvidere henvise til formanden for Kommissionen Santers gentagne udtalelser i Parlamentet om , at han lgger stor vgt p et godt samarbejde med Parlamentet .
Dette svar fra Kommissionen er ikke i overensstemmelse hermed .
Det vidner ogs om megen lidt respekt for de titusinder af arbejdstagere i denne sektor , der gr sig store bekymringer .
Jeg henviser til marchen i Bruxelles sidste efterr , hvor 5.000 mennesker deltog .
Svaret gr ogs p tvrs af borgernes Europa , som Kommissionen s gerne taler om .
M jeg derfor indtrngende sprge kommissren , om han er villig til at drfte vores skuffelse med formanden for Kommissionen , Santer , og , bl.a. under henvisning til den nylige anmodning fra Transportrdet og af hensyn til titusinder af bekymrede borgere , hurtigt at gennemfre den foreslede undersgelse , s alle ved , hvad der tales om . Ikke mere eller mindre , hr. formand .
Det kan man drligt vifte til side med , at undersgelsen er et forkert signal . Vi er da voksne nok , hr. formand , til at vurdere dette korrekt .
Vr nu s venlig , kommissr , af hensyn til vores Europa , lyt til de folkevalgte .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg tager ordet for at sttte hr . Cornelissen , fru Ewing og hr .
Miller . Min gruppe sttter resolutionen .
Der er allerede blevet sagt , at Kommissionen her i Parlamentet har lovet at lave en undersgelse af de sociale og konomiske konsekvenser af ophvelsen af afgiftsfrit salg .
Hr . Cornelissen har sat fingeren p pulsen .
<P>
Faktum er , at Kommissionens reprsentanter fortsat ngter at foretage undersgelser , selv nr de konfronteres med den beslutning , som Rdet ( transportministrene ) traf i marts 1997 om at krve en undersgelse af situationen .
Uanset hvordan de enkelte parlamentsmedlemmers holdning er til vrdien af et fortsat afgiftsfrit salg , s sttter min gruppe fuldt ud dette forslag , da det tager fat p manglerne i den demokratiske proces , hvor Kommissionen fortsat ignorerer nskerne fra dem , der er valgt af borgerne i EU .
Det er dem , der har ret til at forvente , at deres interesser reprsenteres med liv og lyst .
S lad os f den undersgelse , s vi kan trffe de ndvendige beslutninger i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , nr vi vedtager love , der pvirker folk , handel og steder , s har vi alle en pligt til at vise omhu og en pligt til at engagere os .
Med dette in mente fremsatte jeg for mere end syv r siden - inden beslutningen om at ophve det afgiftsfrie salg - et ndringsforslag om , at der skulle laves en undersgelse .
Som det tidligere er blevet sagt , lovede fru Scrivener p vegne af Kommissionen at gennemfre en sdan undersgelse .
Dette lfte blev aldrig frt ud i livet .
Jeg beklager dybt Kommissionens lftebrud .
<P>
For to r siden skrev jeg til Mario Monti for at genfremstte mit nske om en undersgelse .
Jeg afviser derfor de personer , der i dag har hvdet , at denne forhandling er et forsg p i sidste time at afspore ophvelsen af det afgiftsfrie salg .
Hvis Kommissionen havde holdt sit ord , havde man for lnge siden kunnet gennemfre en sdan undersgelse og drage de ndvendige konsekvenser .
Uden prjudice for det virkelige sprgsml - ophvelsen af afgiftsfrit salg - er kravet om en undersgelse stadig gyldigt , og jeg genfremstter det hermed .
<P>
For mange har sprgsmlet om afgiftsfrit salg fet en vis symbolsk betydning i forbindelse med harmoniseringen af skattesystemerne og det indre marked , en symbolik , der ikke str ml med markedsandelen og realiteterne .
Det har betydet , at hverken fortalere eller modstandere ofrer tilstrkkelig opmrksomhed p de praktiske konsekvenser af en ophvelse .
Kommissionen peger med nogen berettigelse p branchens manglende evne til at foretage justeringer .
Derfor har Kommissionen ogs en sag .
Ikke alle sprgsml om ophvelsen drejer sig om denne branche ; de drejer sig om vigtige omrder af den offentlige politik som regional- , turisme- og beskftigelsespolitik , og det er ikke sprgsml udelukkende til denne branche .
<P>
Et sprgsml vedrrende udhuling af indtgter og skatter : Kan kommissren sige med retssikkerhed , hvordan situationen bliver med hensyn til punktafgifter for slgere , medlemsstater og forbrugere efter ophvelsen af det afgiftsfrie salg i 1999 ?
Vil punktafgifterne ndre sig , nr frger og fly krydser territorialfarvande ?
Vil der ikke vre nogen punktafgifter i internationalt farvand ?
Planlgger Kommissionen politiske tiltag til lsning af et sdant kaos ?
Jeg beklager , at vi i aften ikke har fet et tilsagn om en undersgelse .
Den er forsinket , den er ndvendig .
Politisk set s tror jeg p politiske opgaver .
Jeg er ked af , at vi fik et bureaukratisk svar her i aften .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kolleger , vi ville aldrig have fet denne debat , hvis der ikke var en stor lobby , der har sat alt ind p at vkke den offentlige mening , og som endog har haft held til at spnde de fleste grupper for deres vogn .
Man har allerede lnge vist , at Rdet og Kommissionen sammen har foreslet , at dette p sigt blev afskaffet ; der er afsat mere end syv r hertil , og det er helt ulogisk at opretholde sdan noget i et flles marked .
<P>
Endvidere er det klart , at de fleste afgiftsfrie butikker overhovedet ikke kommer til at lide under afskaffelsen , fordi de fleste mennesker kber ind , ikke fordi det er billigere , for det er ofte dyrere , det kan jeg tale med om , men fordi de har tid tilovers p det tidspunkt , og fordi de nsker at glde andre og s videre .
Vi bakker Rdet og Kommissionen op .
Vi mener dog ikke , at en undersgelse er overfldig , ogs selvom det kun skulle vre for at udarbejde et konkret aktionsprogram , s man kan bevise , at der kun er tale om en forskydning af arbejdspladser , og det frst og fremmest i perifere regioner , hvor der selvflgelig kan vre sociale problemer og trafikforbindelsesproblemer , som skal lses p en seris mde .
Det sttter vi , ikke mere eller mindre .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg finder mildest talt den aktuelle debat om fremtiden for afgiftsfrit salg latterlig .
Hvis vi nogensinde har forsgt at fjerne noget , som offentligheden nsker , s er det dette .
Langt strstedelen af dem , der rejser udenlands , gr det p grund af ferie eller forretninger , og de er glade for muligheden for at kbe afgiftsfrit .
Det er deres lille frynsegode .
<P>
Hvad er det , vi foreslr ?
Vi foreslr at fjerne deres lille fordel .
Og hvad opnr vi ?
Det eneste , vi opnr , er at gre de rejsende EUborgere vrede , og det altsammen i Den Europiske Unions og det indre markeds navn .
Oven i det gr vi en masse mennesker arbejdslse .
Jeg troede , det var vores opgave at bevare og skabe job , ikke at gre folk arbejdslse .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre Kommissionen og Rdet til i stedet for at svare p en meget bureaukratisk mde , sdan som de gjorde i eftermiddags , i stedet skulle erkende EU-borgernes mange flelser og bekymringer i forbindelse med dette sprgsml .
De vil kun vokse , da mange mennesker endnu ikke er klar over , hvad der meget snart kommer til at overg dem .
Jeg vil opfordre til , at vi i stedet for at lade uviljen mod Den Europiske Union vokse , tager positive skridt i retning af at sikre , at det ikke sker .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget 6 forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen om disse forslag finder sted i morgen kl . 9.00 .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg m leve med , at jeg hedder Piecyk , og at det konstant udtales forkert .
Det er overhovedet ikke noget problem !
Hr. formand , jeg er i modstning til kollega Cornelissen ikke s overrasket over kommissrens udtalelse .
Jeg havde nsten ventet den .
Men , hr. kommissr , jeg mener , at politikere skal vre i stand til at efterprve deres beslutninger og lade dem efterprve med hensyn til , om de nu ogs svarer til den virkelighed , mennesker lever i .
S kan det ske , at man m sige , at beslutningerne blev truffet under visse forudstninger , og at ikke alt er get sdan , som det mske var planlagt eller nsket .
<P>
Det er mit indtryk , at det meget vel kan vre sdan , at De undlader at fremskaffe data efter mottoet : Hvis jeg ingen data har , s har jeg heller ikke noget problem , og s behver jeg ikke at gre noget .
Jeg finder det ganske ejendommeligt - det er nvnt her flere gange - , at vi i dag m krve en del af et lfte fra 1991 fra den davrende kommissr opfyldt .
Vi har fet dette lfte fra Kommissionen for adskillige r siden .
Det er ogs et sprgsml om , at Parlamentet og Kommissionen behandler hinanden p en tillidsvkkende mde .
<P>
Et andet sprgsml , som hnger i luften , er , at det bebrejdes de mennesker , hvortil ogs jeg hrer , som af bekymring for det truende tab af arbejdspladser gr ind for at bevare afgiftsfrit salg , at det alts bebrejdes disse mennesker , at de skulle arbejde med rene katastrofetal fra duty free-industrien og duty free-organisationerne .
Det jo netop den egentlige grund til at sige , at vi helt klart har behov for en korrekt , kontrollerbar og ogs differentieret undersgelse , for at vi kan n frem til en fornuftig og rationel konklusion .
<P>
Jeg ved ikke , om det rent faktisk er 140.000 arbejdspladser , der str p spil i Unionen .
Men jeg ved , at der alene i min region , Schleswig-Holstein ved stersen , ville forsvinde adskillige tusinde arbejdspladser inden for endagsturisme og frgefart .
Jeg ved ikke , hvilke lufthavne eller hvilke luftfartsselskaber der ville blive ramt . Men jeg ved , at mindre , regionale lufthavne , trafikforbindelser til afsides beliggende omrder og frgefarten p stersen , isr til Finland , ville blive ramt srlig hrdt .
<P>
Jeg ved heller ikke prcist , hvilke skattemssige virkninger afskaffelsen af det afgiftsfrie salg ville f , men jeg ved ganske bestemt , at i s fald - De har jo forsigtigt antydet det - vil sttte til transportsektoren i de berrte regioner og til sociale ydelser til arbejdslse igen st p dagsordenen .
Af alle disse grunde siger jeg , at inden vi fortstter den principielle diskussion om hvorvidt og hvordan , behver vi en ordentlig , korrekt undersgelse .
Jeg kan forestille mig , at De nsker dette .
Men transportministerrdet har nu krvet den , Parlamentet vil krve den , og hvis jeg har opfattet det rigtigt , har vi nu i mellemtiden ogs et flles beslutningsforslag liggende p bordet i morgen tidlig , som er fremsat af mange grupper .
Derfor br Kommissionen her ikke lngere modstte sig , men udarbejde denne undersgelse , s vi derefter kan fre en fornuftig diskussion om den .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har i vores udvalg gennemfrt en hring , og der foreligger en betnkning af kollega Garosci .
Man m skelne mellem forslaget om at lade udarbejde en undersgelse og afskaffelsen af afgiftsfrit salg .
Jeg er fuldstndig enig med kollega Piecyk om , at en undersgelse ville kunne skabe klarhed om de urigtige meldinger fra lobbyen , for her sttes det parlamentariske demokrati under et massivt pres med absolut urene midler .
Der m ikke herske tvivl om , at de srligt berrte maritime regioner i givet fald ogs fr konkret hjlp .
P den anden side er det en diskussion , hvor det egentlig drejer sig om igen at ophve den afskaffelse af afgiftsfrit salg , som blev besluttet i 1991 .
Diskussionen fres af de kolleger , som stammer fra stater , hvor der er en hj afgift p forbrugsvarer , eller som grnser op mod stater med hj forbrugsafgift .
Det drejer sig alts om stater , hvor der praktiseres en opsugning af skattefordele , som ikke er berettiget i forhold til den samlede befolkning i Den Europiske Union .
I hjtidelige stunder fremhves det gang p gang , hvor vigtigt det er at harmonisere skatterne . Men s snart virkeligheden melder sig , krver alle deres egne specielle fordele .
<P>
Derfor , hr. kommissr , er jeg enig med Dem i , at afgiftsfrit salg skal afskaffes , for under betegnelsen afgiftsfri gemmer sig forestillingen om billigt indkb , hvilket hyppigt helt klart er et bedrag over for forbrugerne .
Til dem , der siger , at lufthavne er truede , m man stille det sprgsml , om den store mngde almindelige borgere skal betale tilskud til forretningsrejsende , idet disse fortsat fr mulighed for at kbe ind afgiftsfrit ?
Det synes jeg ikke er indlysende , og der er overhovedet ingen grund til at holde specielle fordele udenfor , nr vi som led i euroen vil harmonisere visse skattemssige bestemmelser .
Hr. kommissr , alt dette kan vi meget bedre diskutere , og De vil st langt strkere , hvis De lader udarbejde en sdan undersgelse om de regionale virkninger og dermed tager vinden ud af sejlene for den samlede lobby !
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , det her er en noget mrkelig debat .
P sprgsml fra en partiflde i det nederlandske parlament svarede finansministeren , at Kommissionen ikke nskede en sdan undersgelse .
Her siger kommissren , at det var finansministrene i Rdet , der ikke nskede en sdan undersgelse .
P den mde danser vi omkring den varme grd .
Jeg siger ikke , at vi i al evighed skal opretholde disse afgiftsfrie faciliteter , men jeg finder det meget alvorligt , at vi p den ene side siger til befolkningen : Dette afskaffer vi og p den anden side , at den del , som regeringerne havde planlagt at skulle gennemfre , nemlig harmonisering af skatterne , og her skulle man have vret meget lngere fremme p nuvrende tidspunkt , og virkeliggrelsen af det indre marked , endnu ikke er en realitet .
Jeg finder det meget alvorligt , hr. kommissr , at samfundet stilles over for et fait accompli , men ikke medlemsstaterne og Kommissionen .
Alene af den grund br vi gennemfre en undersgelse !
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , med kommissrens indlg har jeg p fornemmelsen , at sprgsmlet skal ses i et nyt lys , fordi vi nu str over for en dobbelt provokation .
<P>
Hr. kommissr , den frste provokation : Efter en overgangsperiode p 7 r er der ikke behov for nogen rapport , sagde De ; vi vil ikke udarbejde en rapport .
P den anden side indrmmer De , at der vil vre konsekvenser ogs for beskftigelsen , i havnene , for de rejsende og for markedet .
<P>
Den anden provokation : Der vil vre konsekvenser .
Det er op til hver enkelt medlemsstat at rette op p og imdeg disse konsekvenser .
Men det er netop en separat politik fra hver enkelt medlemsstat , der har medfrt disse konsekvenser eller denne fllesskabspolitik , og dermed denne situation , der bider sig selv i halen !
Nu m denne flleskabspolitik have s meget ansvarsflelse , at den hjlper til med at udrede konsekvenserne .
Og i mellemtiden , hr. kommissr , siger lnmodtagerne i sektoren , at 145.000 arbejdspladser vil g tabt - og der er isr tale om unge kvinder og unge i det hele taget . Det er nemlig dem , der arbejder i den toldfrie sektor .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem : Hvad skal de gre ?
Ved De , hvorfor De har udsat undersgelsen ?
Kan De forestille Dem , at De aldrig fr gjort den frdig ?
Hvorfor vil De ikke beskftige Dem med disse menneskers skbne ?
Det er jo derfor , at De ikke nvner dem .
Ellers vil det jo vre meget nemt at fremlgge nogle oplysninger om , at der er de og de konsekvenser og de og de afgiftsmssige gevinster .
De nsker ikke at komme i berring med sprgsmlet om , hvad der skal ske med de 150.000 mennesker , som vil blive smidt p gaden og skal stille sig op i ken af de 20 millioner arbejdslse p grund af Deres meget bermte og roste indre marked og den politik , som De har gennemfrt for at fremme det .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , for det frste s finder jeg det oprrende og meget uansvarligt af Kommissionen at gennemfre noget uden frst at f en uafhngig vurdering af konsekvenserne .
Specielt for staterne i EU , herunder Irland , str der meget p spil , og jeg spekulerer p , hvad det er , kommissren i virkeligheden er bange for , nr han ngter at gennemfre den undersgelse , som s mange mennesker nsker .
Med harmoniseringen af skattesystemet er EU efterhnden ved at antage alle karakteristika for en enkelt stat .
<P>
Irske politikere fra de strste politiske partier str nu i k for at score point p dette sprgsml , men de br kritiseres for deres tidligere ubjelige begejstring for det indre marked .
F.eks. gik lederen af vores egen regering i Irland , hr . Ahern , frst for nylig over til at sttte den afgiftsfrie sag .
Da han var Irlands finansminister i 1991 , var han enig med EU ' s vrige finansministre i , at det afgiftsfrie salg skulle ophre ved udgangen af dette rhundrede .
Jeg finder det virkeligt uansvarligt af EU at presse noget igennem uden frst at lave en ordentlig undersgelse , og som hr . Miller sagde , s har de hidtidige undersgelser vret foretaget med visse interesser p spil p begge sider .
Vi har brug for ordentlige og uafhngige undersgelser , der giver os hele historien , og det er Kommissionens ansvar at srge for det .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at hvis nogen ptnkte at indfre afgiftsfrit salg i morgen og fremsatte sdanne ider , s er jeg overbevist om , at de aldrig ville blive vedtaget .
Nu befinder vi os imidlertid ikke i denne situation .
Den oprindelige logiske begrundelse for det afgiftsfrie salg er tydeligt anlben , og de folk , der fik iden , havde aldrig forestillet sig det indre marked , som vi i jeblikket arbejder hen imod .
Det samme kunne vre tilfldet med eksempelvis rygning .
Hvis vi kunne have forbudt rygning , inden det startede , er jeg sikker p , at vi ville have gjort det , men i jeblikket kan vi selvflgelig kun sge at begrnse det .
Nu er det der , og vi skal forholde os til det .
Sprgsmlet er , hvordan vi forholder os til det ?
Vi ved alle , fordi mange af os her i Parlamentet rejser s ofte , som vi gr , at man i havne og lufthavne bruger fordelene ved afgiftsfrit salg til at snke billetpriserne og rejseomkostningerne til fordel for passagererne .
I mit eget omrde findes der specielt to lufthavne , Manchester Airport og Blackpool Airport , der drager stor fordel af det afgiftsfrie salg , og der er mange job knyttet hertil .
<P>
Der er et emne , som mange andre talere allerede har vret inde p : der har ikke vret en uafhngig undersgelse , og det er der brug for .
Der er job knyttet hertil .
Vi ved ikke , om der gr 140.000 job tabt , sdan som hr . Ephremides sknner .
Nogle af dem , der arbejder i disse butikker , vil selvflgelig beholde deres job , mens andre ikke kan fortstte , fordi indtjeningen ikke lngere vil vre den samme .
Vi har brug for at vide noget om konsekvenserne , hvor mange job der gr tabt , og derefter kan der trffes en beslutning om , hvad der s skal gres .
Den beslutning kan omfatte nogle justeringer af den regionale finansiering for at tage hjde for dette faktum .
Ligesom hr . Miller mener jeg ikke , at man br anvende en sammenstykket fremgangsmde , men ikke desto mindre s er jeg overbevist om , at hvis der kom ekstra penge fra Kommissionen eller et andet sted , s ville de berrte regioner ikke sige nej tak til dem .
<P>
Vi har brug for at kunne se fremad , vi skal vre objektive , og vi m ikke blot give efter for kapitalinteresser .
Vi har brug for en objektiv analyse , og jeg beder Kommissionen og Rdet om at fremstte forslag i den henseende .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , skal vi da for enhver pris vre trofaste over for vores princip om det indre marked , eller interesserer vi os ogs for menneskene ?
Besg engang Nordsee-Heilbad Cuxhaven , hvor jeg kommer fra , og som bl.a. er attraktivt for mange netop p grund af det afgiftsfrie salg .
Tal ogs med de berrte , som efter rederens udsagn skal afskediges .
Der er hos os ingen alternative arbejdspladser .
Vi kmper for at bevare fiskeriet og har nu kun et lille vrft .
Baglandet er et landdistrikt samt ager- og grsningsland med f sm og mellemstore virksomheder .
Kort sagt et konomisk svagt randomrde , snart vel ogs uden 5 b-sttte , og det nye ml II , hr .
Monti , i agenda 2000 giver ingen sikkerhed .
<P>
Hos mig derhjemme ved Nordskysten ligger arbejdslshedsprocenten p 11 % , og den er stigende .
P tilsvarende mde ser det ud i de andre omrder ved de 80.000 km lange europiske kyster .
De ser , at problemet ikke er lokalt begrnset .
Vi str i vand til halsen , men vi arbejder p fornuftige lsninger .
Levende netvrk af sm og mellemstore havne , kystmanagement , beskyttelse af vadehavet , bredygtig opbygning af maritime informations- og teknologisystemer og attraktive turistcentre er de langsigtede ml .
Disse ville kunne gennemfres med succes af kystlandene , hvis Europa hjlper dem .
Det gr vi regning p .
Det er vores fremtid .
<P>
Netop nu udbygger vi i Cuxhaven vores havn med EU-midler , men De , nemlig modstanderne af afgiftsfrit salg , sprrer vores havneindlb .
En havn uden skibe er som et hav uden fisk .
Symbiosen mellem kysten og det indre af landet , alts mellem konomisk svage og konomisk strke regioner , er ved det afgiftsfrie salg lykkedes p en sjlden mde .
Forretningsvolumenet har siden 1991 vret i hastig vkst , og dermed ogs antallet af arbejdspladser .
Ikke engang et moderne konomisk program som de transeuropiske net har hidtil ivrksat et sdant konomisk og socialt samarbejde .
<P>
Jeg ved , at der skal utroligt meget til for at omgre Rdets beslutning , men jeg er ikke Rdet .
Jeg er folkevalgt reprsentant .
Hvad skal jeg svare de familier , som er ramt af afskedigelserne ?
Jeg tror ikke , at nogen i Europa kan vre s uflsom , at han eller hun egenhndigt vil delgge det , der er bygget op .
Omfanget af arbejdslshedsunderstttelse og omstruktureringsforanstaltninger er langt hjere end afgiftstabet p grund af det afgiftsfrie salg , og en skatteharmonisering er jo alligevel endnu ikke i sigte .
<P>
Jeg krver derfor ligeledes yderligere undersgelser af de regionale virkninger .
Mske findes der ogs en retsfortolkning , som tillader en undtagelsesordning sledes som i sin tid ved skibstrafikken til en Helgoland , en perle i Nordsen .
Transportministerrdet har i mellemtiden truffet en afgrelse , der gr i den retning .
Dem , hr . Monti , og mine modstander-kolleger vil jeg opfordre til at flge den samme vej .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , nr kommissren henviser til , at man kan f sttte i stedet for den trafik , som mske ophrer , vil jeg sige flgende til ham .
For det frste : Frgetrafik kan ikke f TEN-sttte , ikke engang hvis begge havne indgr i det transeuropiske netvrk .
<P>
For det andet : Struktursttte er ikke en driftssttte .
Dette siger jeg som svar p Deres henvisninger til , at man m se p stttesiden .
<P>
For det tredje vil jeg sige , at De taler overordentlig meget om , at taxfree-salg er en indirekte sttte .
Men den indirekte sttte , som i dag er mulig via udflagningsreglerne , er meget strre og kan have meget vrre konsekvenser , nemlig den udflagning , som bliver en konsekvens for frgetrafikken , hvis det afgiftsfrie salg ophrer .
<P>
Endvidere vil jeg gerne vide , hvorfor Kommissionen er s meget imod at foretage denne undersgelse , nr det samtidig psts , at der findes oplysninger hos Kommissionen om de frgeforbindelser , som er mest truet .
Jeg tnker p den , der ligger mit hjerte nrmest , nemlig Europas nordligste frgeforbindelse i Den Botniske Bugt , der benyttes ret rundt .
Til sttte for denne forbindelse blev der indsamlet tusindvis af underskrifter , lnge fr der blev startet noget lobbyarbejde , fru Aelvoet .
Kommissr Monti tog desvrre ikke imod disse underskrifter .
Man vil sikre arbejdspladserne i omrdet , men der er desuden en miljmssig rsag til at sikre frgeforbindelser .
I henhold til en undersgelse sparer man f.eks. millioner af mark p miljomrdet , hvis denne frgeforbindelse benyttes .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand . Frst vil jeg gerne sige , at jeg godt kan se logikken i at afskaffe det afgiftsfrie salg .
I Europa m vi arbejde p gradvist at afvikle skvhederne under opbygningen af det indre marked , og en af disse skvheder er det toldfrie salg inden for Fllesskabet .
Men i Europa er det ogs ndvendigt at harmonisere andre ting eller i det mindste at foretage en tilnrmelse af dem - punktafgifter , moms og andre skatter .
Ikke desto mindre er problemet med smugling af fortoldet alkohol og tobak inden for Fllesskabet sandsynligvis mere omfattende end de tabte indtgter ved en fortsttelse af afgiftsfrit salg inden for Fllesskabet .
<P>
Sprgsmlet er , hvorfor ophvelsen finder sted nu , hvorfor det haster s meget , og hvorfor vi gennemfrer det i det skjulte .
Der har vret foretaget en rkke undersgelser af forskellige mennesker .
Mange p begge sider af argumentet har sandsynligvis fejl , men de har p forskellige tidspunkter anfrt et potentielt tab p mellem 112.000 og 147.000 job i EU , med 90 % af disse jobtab inden for en periode p to r fra ophvelsen af det afgiftsfrie salg inden for Fllesskabet og med stor betydning for beskftigelsen i Spanien , Frankrig og Det Forenede Kongerige .
Europa-Kommissionen har hvdet , at det afgiftsfrie salg betyder , at medlemsstaternes statskasser g glip af 2 milliarder ecu i tabte indtgter , og iflge nogle undersgelser vil resultatet af ophvelsen af det afgiftsfrie salg vre det , at medlemsstaterne vil vre drligere stillet p grund af gede transportudgifter og andre skattemssige underskud .
<P>
Det har vret pstet , at det i gennemsnit vil koste en person , der tager et charterfly , GBP 14 i implicitte udgifter , hver gang vedkommende rejser til og fra sin medlemsstat .
Der har vret pstande fremme om , at EU-destinationer vil blive mindre konkurrencedygtige end nrliggende ikke-fllesskabsdestinationer , at Tyrkiet vil tjene p bekostning af Grkenland , at Det Forenede Kongerige vil g glip af 635.000 besg rligt i EU , hvilket delvist udlignes af en stigning p 124.000 ekstra besg til destinationer uden for EU .
<P>
Det er det problem , vi str over for .
P trods af det , som finansministrene hvder at have sagt , er det et faktum , at der den 17. marts i r - for mindre end tre uger siden - p initiativ fra den irske delegation i Rdet ( transportministrene ) og med sttte fra otte andre medlemsstater , nemlig Sverige , Belgien , Frankrig , Tyskland , Finland , Portugal , Spanien og Det Forenede Kongerige blev fremsat et krav om en undersgelse af de mulige beskftigelsesmssige og finansielle virkninger af ophvelsen af afgiftsfrit salg i juni 1999 . Hr .
Monti siger , at man ikke gr en uret god igen ved at beg en ny ; fordi den lovede undersgelse ikke blev foretaget i rette tid , er det nu for sent at f den foretaget i det hele taget .
Der er ingen udvej .
Han sagde , at Fllesskabet eventuelt kan stille midler til rdighed for at afhjlpe virkningen , men virkningen bliver kort og skarp efter ophvelsen .
Alligevel ngter han en forudgende vurdering af konsekvenserne for den regionale beskftigelse .
<P>
I morgen vil Palamentet stemme for den resolution , der krver en sdan undersgelse .
Ministerrdet stemmer allerede for en sdan undersgelse med ni stemmer mod seks i vrste fald .
Hvordan kan det vre , at kun Kommissionen stter sig kraftigt imod en sdan undersgelse , som den lovede i frste omgang ?
Hvis sagen str s strkt for en ophvelse , hr . Monti , hvorfor viser De det s ikke ved at gennemfre undersgelsen ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg m sige , at De har skuffet mig dybt .
Det er nu i flere r , at jeg sammen med mange andre kolleger har kmpet for at gre det klart over for forskellige lobbyer , at det toldfrie salg br forsvinde som led i det indre marked .
Og jeg m sige , at den arrogance , hvormed Kommissionen har besvaret vores helt legitime foresprgsler forekommer bogstaveligt talt som et dolkestd i ryggen .
Jeg tror , at De m vre opmrksom p dette .
Den anvendte argumentation p hr . Cornelissens foresprgsel var , hvis jeg m have lov til at sige det , temmelig slle .
<P>
De har sagt to ting : for det frste , at De ikke vil gennemfre denne undersgelse , fordi denne undersgelse var blevet lovet som led i en jeblikkelig afgrelse .
Afgrelsen blev udsat , og nu skal vi alts ikke have den undersgelse , som om den er blevet overfldig , som en konsekvensanalyse af en afgrelse er blevet overfldig , nr man ndrer tidspunktet for anvendelse af denne afgrelse .
Med en sdan argumentation kan De jo lige s godt sige , at en blind kan kre en bil , hvis han blot krer langsomt .
Det er jo slet ikke rigtigt .
<P>
Det andet argument , som De anvender , gr p det sene tidspunkt .
Mellem fru Scriveners lfte og Deres tilstedevrelse i dag , hvor De endnu ikke har opfyldt dette lfte , er der get mange r .
Og hvis skyld er det ?
De kan i hvert fald ikke anklage os for at komme sent ind i debatten , hvor De selv har ladet sprgsmlet st ubesvaret hen i revis , og det er lige blevet sagt , at Parlamentet nu stiller Dem nogle direkte sprgsml .
Der er et latinsk ord , et motto under romersk ret , som De utvivlsomt kender :  Nemo auditur propriam turpitudinem allegans  , man kan ikke i retten henvise til sin egen skndighed .
<P>
Under alle omstndigheder , hr. kommissr , s har De ikke ret til at ngte Parlamentet , der bestr af europiske borgere , en analyse af konsekvenserne af de afgrelser , som De trffer , blot fordi denne afgrelse allerede er truffet .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg er ogs overrasket over , at hr . Monti , efter at have haft tid til at tnke over de diskussioner , vi havde tidligere p ugen under sprgetiden , og efter at have hrt , hvor strke flelser flertallet af Parlamentet , vi folkets budbringere , har i denne sag , ikke kan formildes , selv ikke p dette sene tidspunkt , og give os et mere positivt svar .
Ved kun at sige nej , gemmer han blot hovedet i sandet .
<P>
Den irske ministers succes i Rdet ( transportministrene ) er blevet dokumenteret her .
Der er nu ni medlemmer af Rdet ( transportministrene ) , der er villige til at bede om en undersgelse .
Der er ingen grund til at tro , at der ikke ville blive det samme flertal , eller flere , hvis kommissren ivrksatte en undersgelse og gav KOFIN-ministrene lov til at se p sprgsmlet igen p en tydelig og faktuel mde .
De mange tusinde arbejdstagere , der marcherede i Bruxelles ' gader for nylig - lufthavnsarbejdere , industriarbejdere , primrt fra den afgiftsfrie branche - br ikke vre ndt til at tigge om deres job .
De har ret til at bede institutionerne om at beskytte deres job .
For enhver foranstaltning , vi trffer , forventes vi at lave en beskftigelsesanalyse .
S hvordan forener kommissren det med blot at afskaffe alle disse job med et enkelt slag ?
Den beskyldning , som kommissren fremsatte her om , at det er for personer , der er for en ophvelse , og at vi , der er imod den , nsker at sttte de skjulte subsidier til alkohol- , tobaks- og rejseindustrien , er ikke sand .
Det er en overforenkling .
Det , der sker her , er det , at vi har overvejet alle sider af sagen , at vi har vejet fordele og ulemper , og at vi har besluttet at sttte beskftigelsen .
<P>
Jeg beder kommissren om at give os et mere positivt svar i aften , fordi afstemningen i morgen vil falde ud til fordel for undersgelsen , og det er p tide , at Kommissionen ser det i jnene .
<SPEAKER ID=234 NAME="Monti">
Jeg vil gerne starte med at takke Dem alle for Deres kommentarer .
Kommissren fremstter ikke et srligt forslag .
I nogle af bemrkningerne antager man , at Kommissionen fremsatte forslag .
Der var tale om en enstemmig beslutning , der blev truffet af KOFIN-Rdet i 1991 .
Kommissionen reklamerer ikke for noget .
Som det blev prciseret tidligere , drejede min forgnger fru Scriveners omtale af en undersgelse sig om , hvorvidt beslutningen om at ophve det afgiftsfrie salg skulle trde i kraft den 1. januar 1993 lige som alle de vrige foranstaltninger vedrrende det indre marked .
De kender resultatet : ingen undersgelse men en udsttelse p syv et halvt r .
<P>
Hvad angr den skaldte anmodning fra Rdet ( transportministrene ) om en undersgelse , s var resultatet af mdet i Rdet ( transportministrene ) den 17. marts det , at formandskabet for Rdet noterede den store sttte fra et flertal af delegationer til den irske intervention og besluttede at rapportere til KOFIN-Rdet om , at finansministrene kunne trffe yderligere foranstaltninger om ndvendigt .
KOFIN-Rdet har ved flere lejligheder understreget sin uvilje til at bede Kommissionen om at foretage denne undersgelse .
<P>
Der blev talt om det vigtige sprgsml om , hvorvidt der er klare regler for tiden efter juni 1999 .
Ja , jeg kan vre meget positiv og beroligende i den henseende .
Der findes regler vedrrende moms og punktafgifter , som glder nu , og som ogs vil finde anvendelse efter juni 1999 .
Jeg kan henvise til artikel 23 , stk . 1 i Direktiv 92 / 12 samt artikel 8 og de flgende artikler i det sjette momsdirektiv .
<P>
Hvad angr det konkrete sprgsml fra hr . Miller , s ndrer en passage gennem internationalt farvand ikke ved reglerne i det indre marked .
De ville kun blive ndret , hvis fartjet lagde til ved et tredjeland .
<P>
Som De kan forestille Dem , er jeg lige s flsom som Dem i beskftigelsessprgsmlet .
Man kan angribe beskftigelsessprgsml p serise mder .
Nogle af dem har med beskatning at gre .
Som Parlamentet ved , arbejder Kommissionen - og jeg personligt - med sttte fra Parlamentet og i srdeleshed fra det kompetente Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik meget hrdt p at n frem til en eller anden form for koordinering af skatter , der er skatteinstrumenternes serise svar p den beskftigelsesmssige udfordring .
Som De ved , er Kommissionen med Parlamentets sttte villig til at overveje mindre momssatser p arbejdskraftintensive ydelser .
Mere vigtigt er det , at vi er engageret i energiske bestrbelser p at bekmpe skadelig konkurrence p det skattemssige omrde .
De ved ligesom jeg , at beskatningen af kapital p dette kontinent er faldet med 10 % i lbet af de seneste 15 r .
Skatten p arbejdskraft er steget med 7 % .
Hvad er rsagen til dette ?
Manglende koordinering af skatter .
<P>
I december 1997 overtalte vi for frste gang de 15 finansministre til at blive enige om en pakke foranstaltninger mod skadelig konkurrence p det skattemssige omrde .
Det er det frste skridt mod en eliminering af skattely i Europa , s skatten p arbejdskraften kan snkes en smule .
Hvordan kan jeg henvende mig til finansministrene og presse dem til at fortstte denne serise skattepolitik til fordel for beskftigelsen , som stttes af Parlamentet , hvis jeg samtidig skulle bede dem overveje at bevare et stedfstet skattely som afgiftsfrit salg ?
<P>
( Taleren blev afbrudt af hr . Cox ) Ingen kan undslippe logik .
Tro mig , jeg er meget engageret i at gre den europiske skattepolitik gunstig for beskftigelsen .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Kre kolleger , undlad venligst at afbryde kommissren .
<SPEAKER ID=236 NAME="Monti">
Jeg er taknemmelig over for de tilstedevrende - og der har vret nogle - der har bemrket min konstruktive fremgangsmde her i aften .
En undersgelse kan have to forml .
Det ene bestr i at identificere , hvilke konkrete problemer en bestemt regional lufthavn eller et bestemt regionalt frgeselskab kan have .
Ingen er bedre til at identificere dette end den pgldende medlemsstat .
Kommissionen kan vre behjlpelig p n mde , og det er med at finde frem til passende regionalpolitiske instrumenter eller transportpolitiske instrumenter , der kan vre nyttige i tilflde af alvorlige problemer .
Jeg har forpligtet Kommissionen til at gre dette , ikke til at gennemfre den fantomundersgelse , som nu i den offentlige opfattelse kan knyttes sammen med en genovervejelse af fristen for ophvelse af afgiftsfrit salg .
<P>
Sluttelig er det ikke op til mig at afgre , om Kommissionen er et passende politisk organ , eller om den har givet bureaukratiske svar her i aften .
Jeg kan imidlertid forsikre jer om , at Kommissionen med sit politiske ansvar ikke er villig til at bedrage de europiske borgere ved at gre noget , som i realiteten er i modstrid med en seris beskftigelsespolitik baseret p en koordinering af skatter .
Kommissionen er ikke villig til at gre noget , der vil medvirke til at bevare en skjult sttte i den forstand , at den ikke er transparent , at den er regressiv , fordi den betales af den almindelige skatteborger , der normalt er mindre velhavende end rejsende med adgang til afgiftsfrie varer , som i et stort omfang bruges til at sttte forbruget af alkohol og tobak .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , i sit svar p forhandlingen henviste kommissren til det skaldte nske fra Rdet ( transportministrene ) om en undersgelse .
Jeg vil gerne lse et brev op fra Gavin Strang , der er formand for Rdet ( transportministrene ) , til Gordon Brown , der er formand for KOFIN .
Der str :  Kre Gordon , du vil vide , at den irske minister p Rdets ( transportministrene ) mde den 17. marts 1998 rejste sprgsmlet om ophvelse af afgiftsfrit salg inden for Fllesskabet under Eventuelt og krvede en undersgelse af de mulige beskftigelsesmssige og finansielle konsekvenser af ophvelsen af det afgiftsfrie salg i 1999 .
Otte medlemsstater stttede den irske ministers anmodning , nemlig Sverige , Belgien , Frankrig , Tyskland , Finland , Portugal , Spanien og Det Forenede Kongerige .
I mit resum af vores diskussion gik jeg med til at fremsende disse synspunkter til Dem som formand for KOFIN .
KOFIN vil utvivlsomt nske at tage hensyn til transportministrenes sttte til den irske anmodning om , at Kommissionen foretager en undersgelse af de mulige beskftigelsesmssige og finansielle konsekvenser af ophvelsen af det afgiftsfrie salg inden for Fllesskabet  .
<P>
Det forekommer mig ikke at vre en simuleret beslutning i Rdet ( transportministrene ) , det er en beslutning .
Det er muligt , at hr . Monti ikke bryder sig om den , men den findes .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Hr .
Ford , jeg takker Dem , men vi genbner ikke forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.05 )
