<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til side 20 og 21 i protokollen vedrrende sprgetiden og afviklingen af sprgetiden .
Jeg vil isr gerne hre Deres synspunkt om det seneste dekret , man har udstedt fra hjeste sted vedrrende reglerne for sprgetiden .
P mig virker det overdrevent bureaukratisk . Jeg mener , at det er utrolig udemokratisk , og jeg mener , at man indfrer censur over for medlemmerne og deres sprgsml .
S jeg vil gerne hre , hvad begrundelsen er , idet de politiske grupper ikke har drftet dette . Desuden beder jeg Dem om i Deres egenskab af ansvarlig for organisationen her at fremstte en klar og kategorisk erklring om , hvorfor De er net frem til denne afgrelse , og hvorvidt den vil blive gennemfrt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det er meget klart , hr . McMahon .
Efter forslag fra den nstformand , der leder sprgetiden , blev nogle bestemmelser - ikke nye punkter i forretningsordenen , men foranstaltninger med henblik p en bedre tilrettelggelse af sprgetiden - vedtaget i Prsidiet .
Formlet er blot at sikre , at der ikke stilles sprgsml mneder i forvejen , da de p denne mde mister deres relevans .
Perioden , som faststtes i forretningsordenen , gr fra afslutningen af sprgetiden i en mdeperiode frem til nogle timer fr den flgende mdeperiode . Vi minder Dem blot om , at det er den periode , der er fastsat , ikke nogle mneder i forvejen .
Der er ikke tale om nye bestemmelser .
<P>
Hvis nogen mener , at der er tale om en ndring af forretningsordenen , hvilket naturligvis ikke er tilfldet , vil jeg henvise sprgsmlet til Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det er meget enkelt : Prsidiet havde p ingen mde til hensigt at ndre forretningsordenen . Man nskede blot en bedre metode til afvikling af sprgetiden efter forslag fra den pgldende nstformand , nemlig hr .
Gutirrez .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil naturligvis ikke anfgte Prsidiets gode vilje .
Men det virker en smule underligt , at Prsidiet udsender vejledninger for sprgetiden .
<P>
Jeg udarbejdede en betnkning for Forretningsordensudvalget , som har ligget i udvalget i fire mneder , og som ikke er kommet p plenarmdets dagsorden .
Alligevel ndrer De to regelst , mens medlemmerne ikke har lejlighed til at drfte disse nye forslag fra Forretningsordensudvalget .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , De er ekspert i forretningsordenen : De burde vide , at det ikke er Prsidiet , der stter betnkningerne p dagsordenen , men derimod Formandskonferencen .
Der var mange betnkninger fra Forretningsordensudvalget , og to af dem er kommet p dagsordenen i denne mdeperiode netop for at indhente den forsinkelse , som skyldes de mange sprgsml , Parlamentet skal beskftige sig med .
S Deres betnkning vil blive sat p dagsordenen , s snart Formandskonferencen kan finde plads til den .
Der diskrimineres ikke over for nogen betnkninger , og her i eftermiddag skal jeg mdes med udvalgets formand p hans anmodning netop for at finde det bedste tidspunkt , hvor Formandskonferencen kan stte den p dagsordenen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , De gav et meget interessant svar til hr . McMahon , da De sagde , at hvis der var tale om ndringer af forretningsordenen eller procedurerne , ville De naturligvis henvise dem til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
I lyset af min interesse for afstemningerne i Parlamentet i frokostpausen er det mske for sent at henvise sprgsmlet til Forretningsordensudvalget .
Men eftersom det er sidste mned , hvor dette finder sted , kan De s forsikre mig og Parlamentet om , at alle ndringer , der skal foretages med hensyn til medlemmernes interesser , vil blive forelagt Parlamentets medlemmer p samme mde , som ndringen af afstemningsproceduren skulle have vre forelagt Parlamentet i januar ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Naturligvis , hvis der er nogen som helst tvivl , kan De vre overbevist om , at sprgsmlet vil blive henvist til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , og vi vil afvente udvalgets afgrelse , fr vi indfrer nogen ndringer .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg tager ordet vedrrende et andet sprgsml , men det drejer sig om Formandskonferencens rolle .
Det drejer sig om Pex-betnkningen om informationspolitik , som vi prvede at f p dagsordenen i denne mdeperiode , og som dernst skulle p dagsordenen for mdeperioden i slutningen af nste mned .
Men jeg har forstet , at De som formand har taget den af dagsordenen og ngtet at sende den til oversttelse , sledes at medlemmerne kan lse , hvad Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har besluttet .
Vi er bekymrede i Budgetudvalget , fordi vi behver denne betnkning for at frigive midler , sledes at informationspolitikken fortsat kan fungere .
Jeg vil gerne hre Deres forklaring p , hvad der foregr , for der ser endnu en gang ud til at vre tale om undertrykkelse af medlemmernes interesser .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Elles , De er blevet fejlinformeret .
Jeg har ikke taget noget af dagsordenen , for det kan jeg ikke .
Denne betnkning blev simpelthen lige som alle andre betnkninger gennemget af Parlamentets tjenestegrene , da den var frdig .
Da der herskede nogen tvivl om dens antagelighed - idet den blev indgivet temmelig sent - besluttede Formandskonferencen , det organ , der har beslutningskompetencen , at vente til nste mned , maj , med henblik p at gennemg betnkningen for at finde ud af , om den kan antages eller ej .
Selv mener jeg , at denne betnkning strider mod Parlamentets forretningsorden og traktaterne .
Formandskonferencen vil behandle den i morgen og trffe den afgrelse , man finder korrekt .
<P>
De ved godt , at ingen betnkninger sendes ud , fr de er sat p dagsordenen .
Fr sprgsmlet om antagelighed er afgjort , sendes betnkningerne ikke ud .
S denne betnkning er ikke blevet behandlet anderledes end alle andre .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg har i denne uge forholdt mig tavs om denne sag af hensyn til Dem , men nu hvor dette punkt tages op , vil jeg alligevel give min kommentar , for ellers ville De tro , at jeg tilslutter mig det , som De siger .
For det frste er betnkningen behandlet i al offentlighed . En rkke folk fra Deres tjenestegrene har overvret alle behandlinger .
Det er sledes yderst mrkvrdigt , at det frst et par dage inden denne mdeperiode skal undersges , om den er antagelig .
Endvidere meddelte Deres generalsekretr mig i sidste uge telefonisk , at der ikke er nogen problemer med denne betnkning .
Det var inden udvalgsformndenes mde .
<P>
For det tredje gr jeg indvendinger imod , at De har blokeret netop denne betnkning , sledes at jeg ikke kan forsvare mig som ordfrer .
Nr De nu p dette mde siger , at betnkningen strider mod traktaterne , s vil jeg lade medlemmerne lse denne betnkning , sledes at de selv kan se , at det , som De siger , kan drages i tvivl .
<P>
Blokeringen af min betnkning gr det umuligt for mig at forsvare mig , og jeg synes , at det er en procedure , som ikke passer til en demokratisk organisation .
Jeg synes , at det er censur , hr. formand .
<P>
Endelig drejer det sig her om kommunikation .
Jeg har konstateret , at Prsidiets eksterne kommunikation er meget drlig .
Min betnkning vedrrer ogs forbedring af denne situation .
Jeg forstr , at det for nogle er meget vanskeligt at sluge dette , men jeg konstaterer , at den interne kommunikation er endnu drligere . For alt , hvad De nu har sagt , hrer jeg frst nu i dag .
Der har ikke vret nogen i Deres tjenestegrene , som har drftet sagen med mig i de forlbne to uger , og det synes jeg er for drligt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr .
Pex . Jeg bekrfter kategorisk , at jeg selv for flere mneder siden og i andre personers nrvr gjorde Dem opmrksom p disse omstndigheder .
De er fortsat med Deres betnkning uden at vre opmrksom p hverken forretningsordenen eller traktaterne .
Jeg behver heller ikke at oplyse Dem om traktaterne .
Ligesom ethvert andet medlem af denne forsamling skal De kende dem , og De skal kende forretningsordenen .
Men det her er ikke noget , jeg bestemmer , hr . Pex .
Det er et punkt , som Konferencen af udvalgsformnd tager stilling til , og den vil afgre det i morgen .
Det er ikke mit personlige problem .
Jeg har ikke noget andet problem end at gre Konferencen af udvalgsformnd opmrksom p , at der efter mit skn sker et brud p traktaterne og forretningsordenen .
Det fr vi at se , og det er s det .
<P>
Deres betnkning er blevet behandlet , hr . Pex , og jeg vil ikke fortstte med denne diskussion , for plenarforsamlingen skal ikke tage stilling til den nu , for den er ikke p dagsordenen .
Deres betnkning er blevet behandlet fuldstndigt som andre betnkninger . Hverken mere eller mindre .
Og p grund af den kendsgerning , at uanset om den stammer fra Deres udvalg eller et hvilket som helst andet , s nyder ingen betnkninger en fortrinsstilling .
Betnkningen vil blive undersgt nrmere , og hvis der opstr problemer af forretningsordensmssig karakter , s vil de blive undersgt og afgjort af det pgldende organ , som ikke er formanden men Konferencen af udvalgsformnd , og hvis der er en uoverensstemmelse , s bliver den forelagt for Forretningsordensudvalget .
Det er det hele .
Hvis De ikke synes om det , s m De forelgge et forslag for Udvalget for Forretningsordenen med anmodning om en ndring af dette , som str i vores forretningsorden .
Det kan De gre , ligesom enhver anden .
<P>
Hr . Pex , jeg vil give Dem ordet , for jeg vil ikke have , at det skal hedde sig , at jeg insisterer p at f det sidste ord .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , tak for Deres forklaring .
Jeg har en bemrkning til det , De har sagt .
De fortalte mig for et par mneder siden om Deres indvendinger .
Jeg har faktisk taget hensyn til Deres indvendinger .
Det dokument , som dengang forel , og som vi talte sammen om , kan ikke findes nogen steder mere .
Jeg har ndret betnkningen , og derefter er der desuden stillet 162 ndringsforslag til den .
Det er derfor i den grad beklageligt , at teksten ikke er offentlig , fordi den betnkning , som nu foreligger , er en fuldstndig anden tekst end den , som vi talte om for et par mneder siden .
Det er sledes ikke berettiget , at De bebrejder mig , at jeg ikke skulle have lyttet til Dem .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Pex , jeg bebrejder Dem ikke noget .
Jeg bebrejder ikke noget medlem af denne forsamling , som holder fast ved sine overbevisninger .
Jeg forsger blot at se p , om Deres betnkning kan antages eller ej .
Hvis den kan det , vil den blive offentliggjort .
Hvis den ikke kan , vil den blive sendt til Forretningsordensudvalget , for at det kan tage stilling til sagen .
Medlemmerne af denne forsamling har under alle omstndigheder tilstrkkelige muligheder for at f at vide , hvilke ndringsforslag til teksten i Deres betnkninger der er blevet accepteret , og hvilke der ikke er .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning i forbindelse med afstemningen om fru Theatos betnkning .
<P>
Denne betnkning blev vedtaget under helt tilfredsstillende omstndigheder og med et meget stort flertal , om ikke enstemmigt , her i Parlamentet , og det drejer sig sledes slet ikke om at komme tilbage til det , der er blevet vedtaget .
Nr det er sagt , s m man ikke lgge skjul p , at de omstndigheder , under hvilke denne afstemning fandt sted , rejser nogle fortolkningsproblemer i fremtiden .
<P>
Da der var uenighed om visse rettelser af sproglig karakter , nskede mdeformanden , hr . Cot , af bestemte grunde , som jeg godt forstr , at stte disse rettelser under afstemning , da han mente , at der var tale om et indholdssprgsml .
Det er sandt , at der uden tvivl var tale om et indholdssprgsml , og et mundtligt ndringsforslag , der gjorde det muligt at harmonisere sprogudgaverne , ville derfor uden tvivl have vret at foretrkke .
Man satte i stedet den pgldende rettelse under afstemning , og rettelserne blev forkastet , med det resultat , at vi nu med hensyn til et punkt , som ganske vist ikke er af afgrende vigtighed , men som heller ikke er ubetydeligt , har en mrkbar forskel mellem flere sprogudgaver .
<P>
Formanden benyttede sig ikke af den befjelse , som forretningsordenens artikel 102 giver ham .
I tilflde af forskel mellem sprogudgaverne , kan formanden nemlig afgre , om det er udgaven p originalsproget , i dette tilflde tysk , eller en af de andre udgaver , der skal betragtes som vedtaget .
Vi str sledes over for et problem i fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om to ting , hr. formand .
For det frste om at f Forretningsordensudvalget til at udtale sig om , hvorvidt en mdeformand kan stte sproglige rettelser af teknisk karakter under afstemning .
Og for det andet om at bede Forretningsordensudvalget om at prcisere over for os , hvilken sprogudgave der glder , nr vi har tekster med sproglige forskelle .
Vi kan ikke sende tekster ud , der eksisterer i forskellige udgaver .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Bourlanges , jeg lser i protokollen , at " ordfreren trak sin rettelse tilbage  .
S nr ordfreren har trukket sin rettelse tilbage , er der ingen grund til at hre Forretningsordensudvalget om noget , eftersom rettelsen ikke blev vedtaget .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg tror , at De allerede har besvaret det punkt , jeg ville tage op , men hr . Bourlanges gjorde sig skyldig i uvederhftighed , enten bevidst eller af andre grunde , da han tog ordet til forretningsordenen .
Det var mig , der gjorde indsigelse over for at behandle et indholdsmssigt punkt ved hjlp af en rettelse .
En ndring af ordlyden  europisk offentlig anklager  til  europisk juridisk myndighed  er ikke blot en teknisk detalje , og jeg er sikker p , at De , hr. formand , som jurist forstr betydningen af disse ndringer .
Hvis ordlyden er inkonsekvent p alle andre sprog end tysk , viser det , hvor drligt behandlingen i udvalget var forberedt , for hele vejen igennem proceduren har vi anvendt ordlyden  europisk offentlig anklager  .
Men med hensyn til selve indholdet tager hr . Bourlanges ogs fejl , for alle , der har fulgt sagen , husker , at fru Theato trak rettelsen tilbage .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Den sag er afsluttet .
Jeg vil ikke bruge mere tid p den .
Vi har meget p dagsordenen , og jeg vil ikke fortstte med at diskutere noget , som blev afsluttet i gr af den fungerende formand .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om indsigelserne mod emnerne til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<P>
Efter afstemning om punkt II : Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , mit indlg er af mere anekdotisk karakter , eftersom afstemningen allerede har fundet sted , men jeg undrede mig over , at adfrdskodeksen for vbeneksport tages med under menneskerettigheder .
Det er ikke et sprgsml , der vedrrer menneskerettighederne .
Det kunne have vret opfrt som et ekstra punkt i forbindelse med debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , men s afgjort ikke som et punkt i forbindelse med menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil derfor gerne have , at man i fremtiden srger for , at det kun er sprgsml , der reelt har at gre med krnkelsen af menneskerettighederne , der str opfrt under " menneskerettigheder  .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Pasty .
<CHAPTER ID=3>
Udviklingspolitik - Samarbejdsaftaler med AVS - Decentraliseret samarbejde
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
redegrelsen fra Rdet om udviklings- og samarbejdspolitikken ; -betnkning ( A4-0085 / 98 ) af Rocard for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse fra Kommissionen om hovedlinjer for forhandlingerne om nye samarbejdsaftaler med landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet ( AVS ) ( KOM ( 97 ) 0537 - C4-0581 / 97 ) ; -indstilling ved andenbehandling ( A4-0096 / 98 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om decentraliseret samarbejde ( C4-0008 / 98-95 / 0019 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Luciano Vecchi ) .
<SPEAKER ID=22 NAME="Short">
Hr. formand , jeg er meget glad for at vre til stede her i dag for at aflgge rapport om fremskridtene i den internationale udviklingspolitik .
Jeg mdtes med Udvalget om Udvikling og Samarbejde til en drftelse i januar mned , og jeg hber , at vi snart mdes her igen for at aflgge rapport om resultatet af Udviklingsministerrdet , som snart skal mdes .
<P>
En af formandskabets vigtigste prioriteter er at fastlgge mandatet for Lom-forhandlingerne .
Som De alle ved , er Lom et af Den Europiske Unions vigtigste udenrigspolitiske instrumenter .
Den danner grundlaget for de handels- og udviklingsmssige samt de politiske forbindelser mellem Unionen og 71 lande i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet .
Den nuvrende konvention udlber i r 2000 , og genforhandlingerne skal begynde i september 1998 .
Vi har haft en omfattende og meget nyttig hringsproces , hvor der er begyndt at tegne sig stadig strre enighed om , hvad nste fase af Lom skal dreje sig om .
Kommissionen fremsatte nogle meget nyttige forslag i slutningen af januar .
<P>
Rdet for almindelige anliggender har drftet genforhandlingen af Lom to gange , og man var enig om , at der er behov for at styrke forholdet , at man - uomtvisteligt - p ny br rette koncentrationen mod systematisk fattigdomsbekmpelse .
Der er brug for at styrke og bringe nyt liv i det politiske samarbejde for at skabe en ny partnerskabsnd , og der er behov for at forenkle aftalen og undg de mange komplicerede finansieringskilder , men derimod have mulighed for at planlgge ressourceanvendelsen , give prioritet til de fattigste lande og belnne vellykkede initiativer .
Dette er ndvendigt for at forenkle det , der i jeblikket er en meget kompliceret aftale .
<P>
Der er ogs enighed om , at der er brug for mere sttte til fremskridt p menneskerettighedsomrdet , forsvarlig forvaltning og strre fokus p forebyggelse og lsning af konflikter .
Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om de fleste af disse ting .
Handel er , som Parlamentet vil vide , det mest komplicerede omrde , hvor det er vanskeligst at n til enighed .
<P>
Men p Rdet for almindelige anliggender i mandags var alle medlemsstater enige om , at vi alle nskede at bidrage til , at AVSlandene kan integreres i den stadig mere internationaliserede verdenskonomi , sledes at internationaliseringens fordele kan blive fordelt over hele verden .
Der var ligeledes enighed om , at vi i det mindste m sge at bevare AVS-landenes nuvrende adgang til det europiske marked , og at aftalen br vre i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens bestemmelser , at der er behov for en yderligere indsats med hensyn til gensidige frihandelsaftaler enten p regionalt eller bilateralt plan , men vi vil ligeledes overveje muligheden af bedre adgang til den generelle prferenceordning for de lande , der ikke kan eller ikke nsker at indg gensidige frihandelsaftaler .
<P>
Der er ligeledes enighed om , at adgangen skal lempes for de mindst udviklede lande i henhold til den fremgangsmde , man blev enige om tidligere i Rdet .
Som Parlamentet vil vide , har medlemsstaterne forskellige holdninger til dette , men forhbentlig er der nu bred enighed om dette sprgsml , som vil betyde store handelsmssige fordele for AVS-landene .
Nste fase af disse drftelser vil finde sted p Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i april , og min stedfortrder George Foulkes vil reprsentere formandskabet ved denne forsamling .
Til maj er der mde i AVS-EF-Ministerrdet , og der vil jeg vre til stede for at reprsentere formandskabet og fre drftelser med AVS-landenes ministre .
Jeg erindrede Rdet for almindelige anliggender i mandags om , at mandatet blot er et forhandlingsgrundlag , og at vi m tage hensyn til AVS-landenes synspunkter , fr vi frdiggr mandatet .
<P>
Formandskabets anden vigtige prioritet er at sge at overtale Unionen til at udforme vores udviklingsstrategi omkring den internationale strategi for fattigdomsbekmpelse .
Medlemmerne vil vide , at som et resultat af de store FN-konferencer i de sidste 15 r , findes der nu internationalt anerkendte standarder og strategier for at sikre meget betydelige og mlelige fremskridt med hensyn til bekmpelsen af fattigdom , idet det overordnede ml er at halvere antallet af mennesker , der lever i absolut fattigdom inden r 2015 .
Alle er enige om , at dette er realistisk , og ogs konomisk , hvis vi kan mobilisere tilstrkkelig international politisk vilje til at gre betydelige fremskridt .
Hvis Den Europiske Union entydigt tilslutter sig denne strategi , vil der blive langt bedre muligheder for at mobilisere denne internationale politiske vilje .
<P>
Vi afholdt et flles seminar den 17. marts med kommissr Pinheiro og jeg selv som formnd , hvor kommissr Marn og ministre eller hjtstende reprsentanter fra de fleste lande ogs var til stede , og vi nede frem til konklusioner , som vil blive forelagt p udviklingsministrenes nste mde , hvor man vil presse p for at n til enighed om disse rammer , der skal danne grundlaget for Den Europiske Unions indsats inden for udviklingssamarbejdet .
<P>
Vores tredje prioritet vedrrer de beslutninger , der tidligere er blevet vedtaget om bekmpelse af fattigdom og fremme af lige muligheder for kvinder , centrale aspekter af Den Europiske Unions udviklingsbestrbelser .
I begge disse sprgsml , som er helt centrale for fremskridt p udviklingsomrdet , findes der en god politik , mens problemet er gennemfrelsen .
P udviklingsministrenes nste mde vil vi gennemg fremskridtene med hensyn til gennemfrelsen .
Det er vi allerede i frd med at forberede .
Som De alle ved , er det en ting at f politikken p plads , men hvis den ikke flges op ved gennemfrelse , sker der ingen fremskridt .
<P>
Med hensyn til humanitr bistand planlgges der en flles konference af kommissr Bonino og Overseas Development Institute i London , hvor jeg skal tale om etikken bag vores humanitre bistand .
De ved alle , at efter Bosnien og Rwanda skal vi vre meget opmrksomme p de etiske principper , nr vi distribuerer humanitr hjlp .
Ellers vil der ske yderligere fejl .
<P>
Vedrrende mikrofinansiering ved jeg , at der findes meget strke synspunkter og sttte i Parlamentet .
Under det luxembourgske formandskab udstak udviklingsministrene vejen fremad for arbejdet , og der udfres et meget grundigt arbejde i arbejdsgruppen .
Jeg hber , at der snart vil blive udsendt nogle interne retningslinjer , som vil give mulighed for fremskridt p dette omrde .
<P>
Sammenfattende er det andet vigtige emne i Udviklingsministerrdet under vores formandskab at styrke evalueringen af Den Europiske Unions udviklingsindsats .
Uden en god evaluering opnr man ikke kvalitetsprogrammer .
Vi gr ogs fremskridt p dette omrde .
Jeg er optimistisk og tror , at vi vil gre betydelige fremskridt , og at vi under vores formandskab vil blive enige om et nyttigt mandat til genforhandlingen af Lom og opn bred enighed i alle medlemsstater og inden for Kommissionen til at gre den internationale strategi for fattigdomsbekmpelse til rammerne for hele vores udviklingsindsats .
Det vil give os mulighed for at forbedre kvaliteten bde med hensyn til at prioritere fattigdomsbekmpelse og forbedre gennemfrelsen af disse prioriteter i praksis .
<SPEAKER ID=23 NAME="Rocard">
Hr. formand , fru minister , hr. kommissr , kre kolleger , en fem-seks minutter til at fremlgge en betnkning om et s vigtigt emne er naturligvis ikke nok til , at vi kan n til bunds .
Jeg beklager mig ikke over vores procedurer , men konstaterer blot , at vores emne er omfattende .
Hr. formand , fru minister , hr. kommissr , jeg m dog bekrfte over for Dem , at selvom den betnkning , som jeg har ren af at fremlgge for Dem , er meget vigtig , s er der egentlig ikke s meget nyt i den .
Den rejser sprgsmlet om de grundlggende valg .
<P>
Skal man fortstte samarbejdet mellem Den Europiske Union og landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet ?
Vi foreslr , at man svarer ja til dette .
Skal man gre dette ikke ved at ndre den geografiske ramme , men ved at optage enkeltstende ansgere i de samme omrder ?
Jeg tnker her p Sydafrika , hvis optagelsesprocedure er i gang , og p Cuba , der lige har anmodet om optagelse .
Det hrer ikke ind under dette Parlaments ansvar . Vi foreslr , at man ogs svarer ja til dette sprgsml .
De frste fire konventioner , der i vrigt blev bragt i stand af Det Europiske konomiske Fllesskab , begrnsede sig hovedsageligt til konomiske og finansielle anliggender .
Skal man tilfje et politisk aspekt til alt dette , som flge af oprettelsen af Den Europiske Union , om hvilken Maastricht-traktaten anfrer , at den indeholder nogle elementer af udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Her foreslr vi ogs , at man svarer ja .
<P>
Men , hr. formand , det var i anledning af vedtagelsen i juni sidste r af betnkningen af hr .
Martens , som er til stede her i dag , og som jeg gerne vil lyknske med , at disse svar blev givet .
Som flge af den debat , der har fundet sted i mange lande om Kommissionens grnbog , og som flge af Parlamentets arbejde , herunder betnkningen af Martens , gjorde Kommissionen os den tjeneste , fr den udfrdigede et forslag til et forhandlingsmandat , at fremsende en ny meddelelse til Ministerrdet og til Parlamentet for at kaste lys over denne fremgangsmde , der lige har gjort det muligt for Dem , fru minister , at gre rede for en voksende konvergens med hensyn til disse retningslinjer .
Det var i den nd , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde gav mig den opgave at udarbejde en ny betnkning om den nvnte meddelelse .
Hr. formand , jeg kan sledes ikke komme ind p kernen og det vsentlige i betnkningen ved blot at lgge vgt p nogle f nye elementer .
Eller ogs , fru minister - og jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p dette punkt , hr. kommissr - p nogle f elementer , der allerede var medtaget i Martensbetnkningen , men som til en vis grad er blevet droppet i forslaget til meddelelse fra Kommissionen til Rdet , og som Parlamentet har den svaghed at lgge vgt p .
<P>
Frst et beskedent punkt , som Parlamentet er meget opmrksomt p , men som ikke er blevet overtaget af Kommissionen : Vi foreslr , at man samtidig med forhandlingsmandatet lidt efter lidt forsger at benytte sig af Lom-forhandlingerne med henblik p at integrere Den Europiske Unions oversiske og periferiske omrder bedre og bedre i den regionale konomiske helhed , som de afhnger af .
Denne nye id tiltaler os .
Den tager sigte p at sikre vores periferiske lande og omrder en bedre fremtid .
<P>
Det store problem , hr. formand , det er vores opfattelse af partnerskabet .
Jeg vil komme nrmere ind p dette punkt , selvom jeg s bliver ndt til at tale meget lidt om sagens konomiske , finansielle og handelsmssige kerne .
Med hensyn til partnerskabet str vi over for flgende problem .
Sidste r fandt der ca. tredive lovmssige valg sted i Afrika .
Jeg tror , at det er en historisk rekord .
Afrika har det bedre .
Afrikas bruttonationalindkomst er i de sidste fire-fem r vokset med 5 , 5 % .
Halvdelen af dette tal skyldes naturligvis en konomisk opgang , mens den anden halvdel skyldes , at der er blevet fred , at borgerkrigene er holdt op , og at man er begyndt at vende tilbage til arbejdet , ikke overalt , men nsten overalt .
De afrikanske ledere er i hjere og hjere grad klar over , at de alvorligste hindringer for udviklingen er borgerkrig , misbrug af offentlige midler , drlig ledelse og manglende respekt for menneskerettighederne .


De ved det , de siger det , og de har skrevet det .
Der eksisterer et afrikansk menneskerettighedscharter .
<P>
Men vi reprsenterer selv , her i vores Parlament , nogle vlgere .
Vores Ministerrd bliver mere og mere krvende med hensyn til hjlpens kvalitet og effektivitet , og det lgger mere og mere vgt p betingelser for fornuftig ledelse og respekt for menneskerettighederne hos dem , der modtager hjlpen . Her ville der vre anledning til en hj grad af konvergens med henblik p at styrke det politiske aspekt inden for de tre omrder sikkerhed , forebyggelse af kriser og konflikter samt respekt for menneskerettighederne og en fornuftig ledelse .
<P>
Fru minister , hr. kommissr , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p risikoen for at de skrpede europiske krav p disse omrder gr os til gamle kolonisatorer , der giver moralprdikener , og som gr sin egen opfattelse af demokratiet hos andre til brutale betingelser .
Vi har sledes et problem med forhandlingernes stil eller med den mde , de bliver frt p .
Med hensyn til indholdet eller til det , der skal gres , er vi enige og har vi de samme mlstninger .
<P>
Denne betnkning foreslr Dem meget klart at forsge p den bedst mulige mde at opfordre landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet , og navnlig de afrikanske lande via Organisationen for Afrikansk Enhed , til selv at indlede en intern debat .
Menneskerettighederne er urrlige og er hvet over enhver diskussion - man slr ikke ihjel , der er ytringsfrihed , fngselssystemet respekterer mennesket osv .
Det , der udgr et problem , det er at overfre vores demokratiske modeller til dem .
Og det er dr , at vi skal skabe balance i partnerskabet .
<P>
Jeg ville gerne have tilfjet problemet med fattigdom , og afslutningsvis vil jeg sige , hr. formand , at ...
n , det er i orden , hr. formand , s stopper jeg her .
Det er der ikke noget at gre ved !
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hr . Rocard , i fremtiden vil det vre en god id ogs at bede om lidt taletid fra Deres gruppe .
<SPEAKER ID=25 NAME="Speciale">
Som De ved , forelgger jeg denne betnkning som stedfortrder for ordfreren , hr . Vecchi , som af familiemssige grunde har mttet tage hjem .
<P>
Vi har mttet vente i to r , fr Rdet fik udarbejdet sin flles holdning om det forslag til forordning , der skal udgre retsgrundlaget for den budgetlinje , som Parlamentet siden 1992 har indfrt om de decentraliserede samarbejdsaktioner .
<P>
Ikke desto mindre er Rdet ikke net frem til positive afgrelser , det har tvrtimod givet udtryk for en begrnsende opfattelse af det decentraliserede samarbejdes virkemde , og det har grundlggende forvrret det forslag til forordning , som Kommissionen forelagde , og som Parlamentet delvis ndrede under frstebehandlingen .
Dette er rsagen til , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde enstemmigt har vedtaget en pakke med 17 ndringsforslag , som vi henstiller til plenarmdet at stemme for , for dermed at indarbejde den holdning i forslaget , som Parlamentet for to r siden gjorde sig til talsmand for .
<P>
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets tidligere udtalelser og med det , som hr . Rocard lige har sagt , er det decentraliserede udviklingssamarbejde ikke og br heller ikke betragtes som endnu en aktion inden for ulandsbistandsomrdet .
Det decentraliserede samarbejde er en ny mde at betragte hele udviklingssamarbejdet p .
Formlet er at udvide antallet af deltagere og dermed sikre , at aktrer , der ikke er centrale regeringer , deltager , sledes at de aktioner , der gennemfres , foregr s tt som muligt p de lokale befolkninger og bidrager til at styrke civilsamfundets strukturer .
Dette er det afgrende punkt .
Det er dermed et bidrag til den kulturelle dialog mellem forskellige verdener og ogs til demokratiseringsprocesserne .
<P>
Det decentraliserede samarbejde er karakteriseret ved at foreg p en helt anden mde end de normale offentlige sttteordninger til ulandene , og det er netop de utilstrkkelige resultater , der er opnet p dette omrde , der har gjort det ndvendigt at indfre nye samarbejdsformer .
Rdet synes desvrre ikke at have taget denne strategiske udfordring op .
Der er nemlig tale om at flytte fokus fra de enkelte projekter til aktrerne i dem , for hermed at muliggre en ndvendig udvikling af de menneskelige ressourcer og af den organisationelle kapacitet i udviklingslandene .
Det er ndvendigt at stte strkere ind p at n udviklingsmlene p grundlag af en forbedring af den menneskelige udvikling , af deltagelsen og af bredygtigheden .
<P>
U-landenes overtagelse af samarbejdet skal ske gennem en fuldstndig inddragelse af udviklingens decentrale enheder i form af de lokale myndigheder , folkelige organisationer , grsrodsforeninger , ikke-statslige organisationer og s videre .
Dette vil fre til udvikling af et effektivt og levedygtigt partnerskab mellem aktrer i nord og i syd .
Her tnker jeg isr p samarbejdet mellem byer og regioner , men ogs p udviklingen af samarbejdet omkring teknologioverfrsel , mellem foreninger eller sammenslutninger af andelsforeninger og centre , der yder tjenesteydelser til virksomhederne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg derfor sige , at det decentraliserede samarbejde er efter vores mening et srligt velegnet middel til at tage de nye udviklingsudfordringer op , isr kampen mod fattigdommen , udviklingen af den private sektor og ikke mindst forsvaret af menneskerettighederne og borgerrettighederne .
<P>
I modstrid med hvad Rdet synes at mene er der tale om en tilgang til udvikling , som nu er tilstrkkelig gennemprvet .
Derfor mener vi , at det er ndvendigt at g fra det decentraliserede samarbejdes forsgsfase til dets anvendelse som en prioriteret samarbejdsform bde i det eksterne samarbejde - Lom-konventionen , MEDA-programmerne , og s videre - og i EU ' s direkte aktioner .
I denne forbindelse tror jeg , at det er meget vigtigt , at MEDA-programmerne relanceres , hvis vi virkelig nsker at bidrage til et opsving i partnerskabet mellem Europa og Middelhavslandene .
<P>
Dette er rsagerne til , at vi har stillet ndringsforslag , som skal sikre , at det decentraliserede samarbejde fr en central placering i udviklingsstrategierne .
Dette er iden med denne betnkning og de stillede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=26 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , Kvindeudvalget har med glde konstateret , at Kommissionens kendskab hurtigt kan ges .
Medens knsproblematikken kun blev nvnt indirekte i grnbogen om forbindelserne mellem Den Europiske Union og AVS-landene , siges det i den nuvrende meddelelse , som vi nu drfter , at knsproblemerne skal optages i al makrokonomisk sttte til sektorer eller projekter .
<P>
Kommissionen erkender , at der findes en direkte forbindelse mellem forbedringen af kvinders stilling og bekmpelsen af fattigdom , at varige , konomiske og sociale fremskridt ikke kan gennemfres uden lighed mellem mnd og kvinder , og at menneskerettigheder ogs er kvinderettigheder .
<P>
Men planen om at optage knsproblemer p alle politiske omrder realiseres desvrre ikke .
Netop p de omrder , som har fet hjest prioritet i grnbogen , nemlig konomisk , finansielt og teknisk samarbejde , tales der ikke med t ord om knsproblematikken .
Det er uacceptabelt og endda et tilbageskridt i forhold til Rdets resolution om kn og udviklingssamarbejde fra december 1995 , hvor " mainstreaming  var udgangspunktet .
<P>
De nye samarbejdsaftaler br fremme ligheden mellem mnd og kvinder p alle omrder , ikke blot politiske og sociale , men ogs konomiske .
Det vil da vre tydeligt for enhver , at konomisk lighed vil f stor indflydelse p de sociale strukturer og p magtforholdene i et land .
<P>
Et mere rimeligt partnerskab m derfor ikke kun vedrre forholdene mellem Den Europiske Union og AVS-landene , men ogs fordelingen af magten inden for et samfund .
Der br sledes komme en koordineret og konsistent politik med henblik p at fremme ligheden mellem mnd og kvinder . Derfor har Kvindeudvalget ogs opfordret til at nedstte et stende kvindeudvalg under AVS-Forsamlingen .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , frst vil jeg sige velkommen til ministeren og takke hende for hendes gennemgang og naturligvis ogs takke Michel Rocard for hans betnkning .
<P>
Denne betnkning indeholder nogle meget alvorlige og klare budskaber .
Selvom Kommissionens forslag til politiske retningslinjer for forhandlingerne om den nye samarbejdsaftale med AVS-landene udgr et udgangspunkt for diskussionerne om en fornyelse af forholdet mellem os , er der for mange omrder , hvor jeg er bange for , at de ikke er andet og mere end netop det .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet navnlig vil bemrke de alvorlige forbehold , der udtrykkes i betnkningen , med hensyn til handelsforslaget i dets nuvrende udformning .
Vi har brugt mange strke ord  er bekymret for , at Kommissionens forslag om at forhandle regionale frihandelsaftaler kommer for tidligt , er uigennemfrligt og frer til get fattigdom og sociale spndinger i AVS-landene  .
Disse forbehold kommer ligeledes til udtryk fra AVS-landenes side .
Jeg frygter , at de kritiske fattigdomsmlstninger , som ministeren klart identificerede , kan blive undergravet af det nuvrende svage forslag p handelsomrdet .
Hun siger , at fattigdomsbekmpelse skal vre det overordnede ml og derfor grundlaget for hele aftalen , ogs handelsafsnittet .
Vi har ikke rd til at glemme , at liberalisering af handelen og konomisk vkst alene ikke er nok til at mindske fattigdommen .
Det er derfor vigtigt , at vores engagement i fattigdomsbekmpelse , lige muligheder for mnd og kvinder og forebyggelse af konflikter integreres fuldt ud i handelsforslagene , navnlig i forbindelse med mellemindkomstlandene .
<P>
Det er meget udmrket , at vi argumenterer for integration i verdenskonomien .
Vi er naturligvis enige i , at dette br ske , men vi m ogs erkende , at det foretrukne middel til at opn dette , nemlig WTO-kompatible frihandelsaftaler , vil medfre meget betydelige tilpasningsomkostninger i det , der naturligvis er utroligt fattige og srbare lande og konomier .
Efter min mening er det simpelthen ikke godt nok at argumentere med , at frihandelsaftaler efterhnden vil stimulere den konomiske vkst .
Fattige mennesker har en kort tidshorisont i deres daglige kamp for at f mad p bordet .
Vi m derfor ikke g ind for en lsning , som bringer deres levebrd i fare .
Selvom vi derved overholder vores skaldte forpligtelse , overholder vi ikke vores forpligtelse til at bekmpe fattigdom , forebygge konflikter , som Michel Rocard var inde p , og fremme den lige behandling af knnene .
Derfor har jeg konsekvent stttet tanken om en tirig undtagelsesbestemmelse , der skal dkke de nuvrende handelsaftaler , s jeg er meget glad for , at dette punkt er med i Rocard-betnkningen .
Michel Rocard gr det ogs helt klart , at den bedste lsning er at forbedre de nuvrende muligheder , sledes at AVS-landene fr et reelt valg , nr en eventuel WTO-undtagelse for de nuvrende handelsordninger udlber .
Jeg opfordrer Rdet og Kommissionen til at tage hensyn til de forslag , der findes i Rocardbetnkningen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Tillad mig at henlede Deres opmrksomhed p , at det i dag er den 1. april , og da vi allerede her hos formanden har modtaget en rkke papirer , som giver anledning til mange sprgsmlstegn , vil jeg gerne bede kollegerne om ikke at anmode om ordet til forretningsordenen om tekster , der tydeligvis skal opfattes som en traditionel aprilsnar .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , denne meget lange og detaljerede betnkning tager trden op efter Martens-betnkningen .
For frste gang giver Kommissionens meddelelse Parlamentet mulighed for at give udtryk for sin holdning til de retningslinjer , som Kommissionen har fremlagt med henblik p forhandlingerne om nye samarbejdsaftaler med AVS-landene .
<P>
Hr . Rocard skal have megen ros for denne fremragende og detaljerede betnkning .
Endnu mere tilfredsstillende er det , at Parlamentets synspunkter ligger tt p Kommissionens tanker .
Parlamentet har overvejet to vigtige sprgsml : skal AVS-EUsamarbejdet fortstte efter r 2000 og i bekrftende fald i hvilken form ?
Svaret p det frste sprgsml er et rungende  ja  .
Der skal oprettes nye og anderledes forbindelser , som er tilpasset de nye udfordringer i verden og baseret p et egentligt partnerskab .
Det er ndvendigt at overveje en rkke omrder .
For det frste erkendte Rdet , at AVS-EU-partnerskabets politiske indhold br forbedres .
Dette var en understregning af , at ansvaret for AVS-landenes udvikling frst og fremmest ligger hos landene selv .
Dette br baseres p en human udvikling af bredygtighed med sunde makrokonomiske politikker , social retfrdighed og retsstater .
Den politiske enighed , der er net p begge sider , er et forsteligt politisk valg i lyset af de verdensomspndende udfordringer i det 21. rhundrede .
<P>
Den hurtigt voksende internationalisering vil medfre en stadig stigende konomisk , politisk og kulturel afhngighed , men samtidig vil der ske en udvikling hen imod regionalt samarbejde og integration , navnlig p det afrikanske kontinent .
Dette br i sig selv fre til nye former for konomisk partnerskab .
Afhjlpning af fattigdom , folkelig konomi , mikrokreditter og knspolitik er ting , der betyder noget : de bidrager alle til forebyggelse af konflikter i regionerne .
Det er op til AVS-landene selv at trffe beslutning om , hvor hurtigt ndringerne skal ske , og om kriterierne for disse ndringer .
Et af Lom-konventionens oprindelige kendetegn var p den ene side , at handelsomrdet var med og p den anden , at man opretholdt de bestemmelser p dette omrde , der er beregnet p at tilskynde til diversificering og udvikling i AVS-landene .
<P>
WTO-bestemmelserne blev udarbejdet uden hensyntagen overhovedet til udviklingslandenes behov , navnlig de fattigste , og det br drftes serist af begge parter i forhandlingerne .
Desvrre har bestrbelserne p at forbedre handelen ikke vret vellykkede , og mange udviklingslande har en yderst begrnset eksporthandel sammenlignet med for ti r siden .
Det regionale samarbejde br give dem krfter til at rette op p denne situation .
<P>
Jeg er begejstret for at hre , at Den Paritetiske Forsamling nu skal kaldes Den Paritetiske Parlamentariske Forsamling , da dette vil styrke demokratiet , og min gruppe sttter betnkningen fuldt ud .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , frst vil jeg gerne hilse denne betnkning af hr .
Rocard velkommen . Bortset fra de sdvanlige forhbninger , bringer den os imidlertid ikke tttere p den fremtidige Lom-konvention efter r 2000 .
Jeg sttter en strk politisk dimension i de nye samarbejdsaftaler med AVS-landene , navnlig hvad angr menneskerettigheder , god forvaltningspraksis og retsstaten .
Jeg gr fuldt og helt ind for , at bekmpelsen af fattigdom gres til det centrale tema for ordningerne efter Lom IV .
Jeg sttter naturligvis ogs fokuseringen p knnenes ligestilling og miljet i alle forhandlinger .
<P>
Irland har konsekvent fremhvet betydningen af AVS-landenes semi-integration i verdenskonomien og de nye handelsordningers forenelighed med Verdenshandelsorganisationen .
Irland betragter markedsadgang som srlig vigtigt , og vil f.eks. sttte afskaffelsen af de tilbagevrende handelshindringer i videst muligt omfang .
<P>
Ved forhandlingerne om EU-AVS-aftalerne er det vigtigt at understrege behovet for forenkling og rationalisering af bistandsinstrumenter med henblik p en gradvis udvikling hen imod direkte budgetsttte til AVS-landene .
<P>
Der er et utrolig vigtigt problem , som m tages op inden for rammerne af de nye samarbejdsaftaler , og det er sprgsmlet om vbenhandel .
I Den Europiske Union kan varer , tjenesteydelser , personer og kapital bevge sig frit med fuld regulering og endda konkurrencekontrol .
Prv at sammenligne det med manglen p europisk regulering og konkurrencekontrol p vbeneksport fra EU til tredjelande .
For mig og for mange andre i mit land synes der at vre en tavshedens sammensvrgelse i denne sag .
Der br oprettes et kontrolagentur for vbeneksport i Den Europiske Union med henblik p at beskytte menneskerettighederne i AVS-landene .
<P>
Vi m erkende , at den konomiske udvikling , den sociale udvikling , miljbeskyttelse og menneskerettigheder er bestanddele i den bredygtige udvikling , der styrker hinanden gensidigt .
Jeg beklager , at sprgsmlet om vbeneksport ikke behandles serist i Rocard-betnkningen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , Rocard-betnkningen er en god betnkning om hovedlinjerne for de nye samarbejdsaftaler .
Den er mere end en betnkning om AVS .
Den vedrrer tiden efter Lom , og jeg mener , at vi br g ind for en tirig overgangsperiode .
Det drejer sig principielt om en betnkning om de nye rammer for udformningen af en ny syd-nord-politik .
Hr . Martens fremlagde det i sin betnkning .
Hr . Pinheiro har efter min mening indfrt noget nyt , noget meget fint , idet han lod en bred dialog finde sted i medlemslandene forud for grnbogen .
Hvis denne gode betnkning nu skal munde ud i en god politik , s hber jeg , at vi kan overbevise Rdet og Kommissionen om , at indholdet ogs skal gennemfres politisk .
Fru Short , her str De over for en stor opgave .
<P>
I udviklingspolitikken ses imidlertid et grundlggende modstningsforhold mellem Den Europiske Union og Parlamentet .
P den ene side forsger vi at integrere os og ogs AVS-landene p verdensmarkedet .
Det har vi accepteret med WTO-lsningen .
Vi ser flgerne i banandiskussionen .
P den anden side nsker vi at se p den regionale situation og fremme udviklingen her .
Den regionale situation fremhves ogs i denne betnkning , og det mener jeg ogs er rigtigt og vigtigt .
Det er ikke de bilaterale frihandelsomrder , vi skal g ind for .
<P>
Derfor mener jeg , at punkt 59 og 77 i forslaget til beslutning er vigtige .
I punkt 59 str der , og det br vi ogs gennemfre , at det er ndvendigt at forlnge undtagelsesbestemmelserne for AVS-staterne , fordi det er den eneste mde , hvorp disse lande - de fattigste fattige - kan gennemfre en udvikling .
Punkt 77 indeholder de udviklingspolitiske mlstninger ; de udviklingspolitiske mlstninger , som vi skal kundgre sammen over for WTO .
Jeg mener , at WTO jo ved gud ikke er nogen demokratisk institution .
<P>
Sammenhng i handelsforbindelserne er ndvendig og ogs en del af det .
Det br vi holde os for je , nr det drejer sig om fiskeripolitik , kologi og menneskerettigheder .
Det br vi og AVS-staterne holde os for je .
Regionaliseringen er et vigtigt sted at starte .
Her glder det om at udvikle nye instrumenter .
Jeg mener , at det er vigtigt at sttte processen for afrikansk enhed .
Men her skaber vi ogs selv nogle modstninger : MEDA-programmet eksempelvis .
Ogs her er der brug for sammenhng .
Det glder mig , at ndringerne er blevet optaget i forslaget , at Den Paritetiske Forsamling nvnes eksplicit , og jeg mener , at den ogs fortsat skal indg i udformningen af den politiske proces .
<P>
Vbenpolitikken , begrnsningen af vbensalget og en effektiv kontrol af vbenhandelen behandles slet ikke tilstrkkeligt .
Kommissionen har fremsat konkrete forslag her .
Det skal hilses velkomment .
Det er vigtigt at skabe en forbindelse mellem retningslinjerne for vbenbegrnsningen samt udviklingen p sundhedsomrdet og uddannelsesomrdet .
Det er ogs det , landenes trovrdighed skal mles efter .
<P>
Stillet over for en mislykket code of conduct vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi har fremsat mange konkrete forslag med ndringsforslag 18 , og jeg vil gerne bede Dem om at sttte dette ndringsforslag , ogs ndringsforslag 17 , der omhandler forbuddet mod personelminer .
Det er dette Parlaments holdning , og det hrer hjemme i aftalen .
Min kollega van Dijk har gjort opmrksom p kvindeproblematikken , p kvindernes rolle i udviklingsprocessen .
Ogs her skal der tages meget mere med .
Der str allerede mere end i grnbogen .
Kvindernes rolle skal konkretiseres , for kvinderne bidrager til udviklingsprocessen .
Partnerskab er en vigtig forudstning , ogs partnerskab med ngo ' erne .
Jeg vil gerne slutte af med at understrege , at vi altid har reprsenteret den holdning , at Den Europiske Udviklingsfond skal p budgettet .
Det br ogs gennemfres .
Her kunne jeg godt tnke mig , at fru Short fra Rdet i dag enten giver mig et svar p , om hun vil tage et initiativ her , senest ved ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil p dette tidspunkt i vores debat ikke komme med s mange omsvb om de to betnkninger af Vecchi og Rocard , der naturligvis er glimrende , eftersom vores Udvalg om Udvikling og Samarbejde har vedtaget dem enstemmigt .
<P>
Jeg nsker blot at komme ind p et aspekt i hr . Rocards betnkning for at understrege den vgt , de radikale lgger p punkt 25 i forslaget til beslutning .
Det drejer sig om at srge for , at kriterierne med hensyn til demokrati og menneskerettigheder , hvis manglende overholdelse ville stille sttten fra Den Europiske Union i bero , i fremtiden bliver fastsat af de lande , der modtager sttte .
<P>
Dette banebrydende forslag forekommer os i hj grad at vre relevant .
Dels fordi det er i overensstemmelse med alle vores principper om intervention , dels fordi det burde vise sig at vre mere effektivt end den nuvrende ordning .
Vi kan godt se , at partnerskabet mellem Den Europiske Union og AVS-landene i dag ikke helt kan undg at blive anklaget for nykolonialisme , eftersom de praktiske bestemmelser og de demokratiske betingelser stadig for en stor dels vedkommende bliver fastlagt af de europiske lande alene .
<P>
Betnkningen af Rocard foreslr at bryde med denne tankegang , og det kan vi kun tilslutte os .
Men det er navnlig den id , at AVS-landene skal have ansvaret for at faststte partnerskabets demokratiske minimumsindhold , der er smart , da den burde gre partnerskabets bestemmelser mere effektive .
Som det er i dag , tver de europiske sttteydere naturligvis med at straffe overtrdelserne , netop for ikke at blive beskyldt for nykolonialisme .
Og pludselig kan man se , at demokrati bliver et relativt begreb .
Et sdant princip ville vre sandt p denne side af Middelhavet , og forkert p den anden side af Middelhavet .
<P>
Fordelen ville ligeledes vre stor for AVS-landene .
Hvad sker der nemlig i dag ?
Der sker det , at et AVS-land ikke overholder de demokratiske betingelser , og det pgldende land fr straks de fleste andre AVS-landes stiltiende sttte , jeg vil endda sige erfarne forstelse .
Man lader med andre ord som ingenting og venter p , at den europiske bebrejdelse skal sl over i almindelig ligegyldighed .
<P>
Hvis de demokratiske kriterier for sttte i fremtiden bliver fastlagt af vores partnere , vil disse vre forpligtet til at gre opmrksom p manglerne og til at anvende sanktionerne .
Det vil s vre deres anliggende .
Mske vil vi her f lejlighed til at uddybe dialogen om de vrdier , der er nvnt i forslagets punkt 29 , idet vi respekterer forskellene .
<P>
Det er fordi , de radikale mener , at visse af disse vrdier er alment gyldige , at de uden forbehold sttter Rocard-betnkningen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , man kan ikke bengte , at resultaterne af samarbejdspolitikken mellem AVSlandene og Den Europiske Union ikke er p hjde med de ambitioner , man ofte taler om , og at de navnlig ikke er p hjde med de anvendte belb .
<P>
Man kan sprge sig selv , om den ottende EUF , der for perioden 1995-2000 belber sig til ECU 13 milliarder , eller FRF 85 milliarder , bliver eller vil blive anvendt p en bedre mde end de syv foregende .
Denne finansielle sttte bliver nemlig for en stor dels vedkommende ineffektiv af tre grunde : Den socialistiske udviklingsmodel , der er indfrt af de fleste AVS-lande , og som bygger p en kollektivisering af jorden og en overdreven industrialisering ; ledernes og pampernes korruption , da disse har konfiskeret en stor del af sttten ; og de europiske lederes komplekser , da disse ikke er i stand til at foretage denne konstatering , af frygt for at blive anset for at vre nykolonialister .
Men Michel Rocard selv , der langt fra tager disse tre punkter i betragtning - og som man m indrmme er trofast over for sin socialistiske ideologi - foreslr en politik , der kun vil vre skadelig for bde de europiske nationer og befolkningen i AVS-landene .
<P>
Han m undskylde mig , at jeg springer over floskelerne , de demagogiske forslag og de fromme nsker , der fylder hans betnkning , for det er isr selve betnkningens indhold , der bekymrer os , da den udtrykker et nske om at afskaffe den udviklingspolitik , som stadig kontrolleres af staterne .
<P>
Hvad nsker vores kollega ?
At man opfrer Den Europiske Udviklingsfond p budgettet , og EUF ville sledes ikke lngere blive kontrolleret af vores nationer .
At der er diplomatiske og politiske forbindelser mellem overstatslige enheder , ssom Den Europiske Union p den ene side og Det Afrikanske konomiske Fllesskab , der blev oprettet i 1994 , p den anden side .
At man lgger vgt p de ikke-statslige organisationer , som man i vrigt kunne sige meget om , og at vores oversiske departementer og omrder bliver integreret i nogle regionale enheder , der skal forberede disse omrders lsrivelse fra deres hovedland .
<P>
Lg mrke til , at Michel Rocard med rette er bekymret over den skadelige frihandelstankegang med hensyn til AVS-landenes konomiske fremtid .
Men i virkeligheden foreslr han ikke andet end at udbygge globaliseringstanken .
Det eneste positive punkt er hans forslag om produktiv tilbagevenden af immigranterne fra AVS-landene , hvilket er helt i overensstemmelse med vores holdning .
<P>
Men sammenfattende m jeg sige - da jeg ikke har mere taletid - at tankegangen i betnkningen af Rocard desvrre gr ud p , at man overlader udviklingspolitikken , der ganske vist ikke er perfekt , men hvor medlemsstaterne stadig spillede en vigtig rolle , til Bruxelles .
Man vil dog ikke kunne forbedre noget som helst ved hele tiden at ville skabe flere forbindelser mellem blokkene , ved at globalisere eller ved at bureaukratisere .
Det vrste er , at selv efter det ene nederlag efter det andet bliver hr . Rocard aldrig trt af sine utopier .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , betnkningerne af hr . Rocard og hr .
Vecchi fr min fulde tilslutning .
Tillad mig at komme med nogle bemrkninger .
Mlstningen i artikel 130 u i Maastricht-traktaten er global . Udviklingssamarbejdet skal bidrage til en holdbar udvikling , isr i de fattigste lande , til bekmpelse af fattigdom samt en harmonisk og trinvis integration i verdenssamfundet .
Der skal her lgges vgt p ordet trinvis .
<P>
I Rocard-betnkningen gres der derfor ogs opmrksom p , at handelsliberalisering og konomisk vkst ikke i sig selv er nok til at nedbringe fattigdommen , hvis der ikke ogs gives adgang til ressourcerne og mulighed for deltagelse i beslutningsprocesserne .
Det glder isr for kvindernes deltagelse , men jeg konstaterer med glde , at vi som kvinder ikke lngere behver at understrege det yderligere , fordi det nu er alment anerkendt i dette Parlament .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at der under Lom-samarbejdet har udviklet sig noget i retning af en Lom-kultur , der bestr i partnerskab , ligeberettigelse , dialog , gensidige aftaler og beregnelighed , og det betyder langt mere end effektivitetssynspunkter efter costbenefitmodellen .
<P>
Et Lom-kulturvaremrke bestr i , at man ikke bare plgger partnerne betingelser , men at man derimod bestrber sig p , at det pgldende land tager del i de ptnkte foranstaltninger , det vil sige gennemfrer dem med regeringernes og med befolkningens samtykke .
Civilsamfundets deltagelse lader helt sikkert stadig meget tilbage at nske .
Vi mangler isr , at kvinderne deltager p lige fod - vi har nvnt det - men vi krer alligevel i den rigtige retning .
<P>
Derfor er det s meget vigtigere , at det ikke udelukkende handler om konomiske , men ogs om politiske reformer , der skal eller br vre i overensstemmelse med hinanden .
Nu skal der jo ogs kunne gives kritik i et voksent forhold , og om ndvendigt skal der kunne gribes til sanktioner , eller i sidste ende skal samarbejdet kunne standses .
Lom-konventionen giver mulighed for dette , men det udnyttes af gode grunde kun i begrnset omfang , for det er nu engang bedre at fortstte samtalen end at kappe forbindelsen .
<P>
Efter min mening skal vi fremover udforme et bestemt aspekt i samarbejdet yderligere som led i aftalen , og det er det ttte samarbejde med de ikke-statslige organisationer , isr dem , der er aktive i AVS-landene , ikke kun med vores organisationer i de europiske medlemslande .
Der skal udvikles en samarbejdsstrategi , der er skrddersyet til den pgldende situation , og som tager hensyn til de srlige forhold i de enkelte regioner , uanset om ansvaret ligger hos nationale , private eller offentlige instanser .
<P>
De ansvarlige for udviklingspolitikken kan blive elementer af et lovende fremtidskoncept i strre omfang , end vi hidtil har oplevet .
Et af Lom-konventionens kendetegn er det regionale samarbejde , der lige fra starten har taget sigte p en grnseoverskridende udvikling .
Det glder ogs for kravet om en dynamisk udvikling af den private sektor , som man har strbt efter i tiltagende grad i de seneste r .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at henvise til min hovedbetnkning fra sidste AVS-forsamling , der blev vedtaget med meget stort flertal , og hvor jeg skrev , at vi i fllesskab skal bestrbe os p at udarbejde specifikke , sociale , tidsmssigt og regionalt differentierede sammenhngende udviklingsplaner , der er tilpasset det pgldende udviklingsstade og den pgldende problemsituation , p grundlag af de svar , der fremgr under behandlingen af emnerne for de store FN-konferencer for Lomsamarbejdet .
Det br vre vores ml .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , frst en hjertelig tak til begge ordfrere .
Det gr mig ondt , at vi ikke kan overbringe en personlig tak til hr .
Vecchi . Vi har langt om lnge fet en debat om udviklingssamarbejdet , og det sker ved gud ikke srlig tit .
<P>
Der er noget , der stiller sig hindrende i vejen ved Vecchi-betnkningen , sledes at vi nu praktisk talt str ved afslutningen af proceduren , og da Amsterdam-traktaten endnu ikke er blevet ratificeret , har vi heller ikke mulighed for at sikre , at en rkke forslag , der endnu ikke er blevet accepteret , alligevel bliver optaget .
<P>
Fru formand for Rdet , det glder mig meget , at De decideret har gjort opmrksom p bekmpelsen af fattigdommen . Jeg vil dog gerne bede Dem om ogs s at sige at tage hensyn til sprgsmlet om sundhedspolitikken og her isr mdrenes og brnenes sundhed som en vsentlig sjle .
Det m egentlig ikke vre sdan , at tusindvis af kvinder i udviklingslandene r efter r - man kan nsten sige dag efter dag - m stte lighedstegn mellem en graviditet og en ddsdom , fordi undgelige risici ikke kan bekmpes .
Her i Parlamentet har vi en tvrpolitisk arbejdsgruppe , der beskftiger sig med reproduktiv sundhed .
Det er alts et srligt anliggende for os .
<P>
Endnu et punkt , som vi helt sikkert br holde os for je , er sprgsmlet om de stabile valutaer .
Det findes der en srlig passus om i Rocard-betnkningen .
Hr. kommissr , det er min store bn , at vi med pasende strukturer sikrer , at udviklingslandene fr mere og mere stabile og frem for alt konvertible valutaer .
I den forbindelse vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p sprgsmlet om CFA-zonen som led i Den Monetre Union .
Der har indsneget sig en lille fejl i betnkningen , som jeg gerne vil bede tjenestegrenen om at korrigere . Nr .
69 passer ikke ind i den kontekst , den str i , men skal anbringes lngere nede ved nr .
80 . Dr ville den vre rigtigt anbragt .
Det var mine ord .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke hr . Rocard for hans fremragende betnkning , og ogs hr .
Vecchi . Som vi allerede har gjort det i anledning af Martens-betnkningen og i anledning af kampen for eller imod den ottende EUF , vil vi gerne bekrfte vores engagement i partnerskabet mellem AVS-landene og EU .
<P>
Vi mener faktisk , at det ved det 21. rhundredes begyndelse er ndvendigt at definere en ny eksemplarisk model for det privilegerede forhold , som Europas lande har vret en del af siden den europiske opbygnings begyndelse .
Gruppen Union for Europa mener , at de retningslinjer , som Kommissionen udstikker , i det store og hele gr i den rigtige retning .
Jeg siger i det store og det hele , fordi der er et omrde , hvor vi mener forslagene ikke er tilfredsstillende . Det er handelsomrdet .
Eftersom Gruppen Union for Europa mener , at det er uomgngeligt at flge op p de regionale markeders tilpasnings- og integrationsproces , har den foreslet Udviklingsudvalget - som har godtaget det - at opretholde det nuvrende handelssystem i en overgangsperiode , der kan strkke sig til hjst r 2010 .
<P>
Kommissionen har allerede accepteret at udvide fristen fra tre til fem r .
Vi hber , at den over for Rdet og WTO vil g ind for en overgangsperiode indtil r 2010 .
Bortset fra dette aspekt sttter vores gruppe Kommissionens retningslinjer og glder sig ligesom ordfreren over den betydning , som den regionale og subregionale integrationsproces tillgges , med det forbehold , at AVS-landenes integritet og samhrighed ikke m pvirkes .
P dette omrde erindrer vi om forslagene fra vores gruppe om at associere de oversiske lande og territorier og de fjerntliggende omrder .
<P>
Vi hilser det ml , der sigter mod bekmpelse af fattigdommen , velkomment som en sund og formlstjenlig indsats .
Vi mener , at det er ndvendigt at g bort fra en ren konditionalitetslogik og lgge strre vgt p en mere frugtbar dialog , beregnet p at vurdere regeringernes indsats med hensyn til menneskerettigheder , demokrati og fornuftig forvaltning .
<P>
For at slutte , hr. formand , hber vi p en styrkelse af Den Paritetiske Forsamling , et vigtigt instrument for den politiske dialog EU-AVS .
<SPEAKER ID=37 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne komplimentere hr . Rocard og hr .
Vecchi for deres betnkninger og ogs Kommissionen for dens hovedlinjer for forhandlingerne om de nye samarbejdsaftaler . Det er godt , at vi utvetydigt har kunnet bekrfte , at vi nsker at fortstte aftalen med de berrte lande , og det er godt , at vi er kommet i gang med nogle af de vigtige diskussioner om de reformer , der er ndvendige , hvis vi skal bort fra postkolonialismens afhngighedsforhold mellem donorog modtagerlande , hvis kvindernes situation skal forbedres osv .
Det er ogs godt , at vi har en diskussion i de forskellige medlemslande om denne aftale .
<P>
Alligevel m jeg beklage , at vi ikke har fet revideret listen over lande , der er omfattet af Lom-konventionen .
Det br vre landenes behov , ikke deres geografiske placering eller deres historiske tilhrsforhold til Unionens medlemslande , der bestemmer deres andel af sttte fra EU .
Vi br i Europa-Parlamentet st som garanter for , at de fattige lande i fremtiden stilles lige i udgangspunktet , nr det glder fordeling af EU-sttte og adgang til EU ' s markeder .
Det br helst ske gennem en revision af listen over lande , der er omfattet af Lom-konventionen , men kan til nd ske , ved at de lande , der ikke er omfattet af Lom Vkonventionen , alligevel sikres de samme vilkr i forhold til EU-sttte og samme adgang til EU ' s markeder .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne byde formanden for Rdet velkommen .
Vi glder os meget over hendes hyppige besg i Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde .
Vi stter pris p hendes engagement .
<P>
Hun indledte sin tale med at sige , at vi er ndt til at mobilisere den internationale politiske vilje .
Det er prcis den opgave , vi str over for , fordi der siges mange lette ord , og alligevel er vi ndt til at mobilisere den politiske vilje .
Jeg vil isr anbefale den sag , som Jubilee 2000 er fortaler for . Den appellerer til mange menneskers fantasi og gr ud p , at vi med det nye rtusind br eftergive de fattigste landes gld .
Dette punkt er gemt vk i punkt 74 i hr . Rocards fremragende betnkning , men burde hentes frem i lyset som et af de vigtigste aspekter af afhjlpningen af fattigdommen , som denne betnkning isr helliger sig .
<P>
Det er en fremragende betnkning , hr . Rocard har lavet , da den rummer s mange aspekter , som alle kan betyde en vsentlig forskel inden for politik og i mange forskellige sprgsml .
Der er f.eks. punkt 45 om monokultur , et af de helt store problemer f.eks. for De Vestindiske er med deres historiske afhngighed af bananer .
Vi har problemet med de sm stater , ikke blot i Vestindien , men ogs i Stillehavet , som er totalt prisgivet drivhuseffekten .
Det er et meget vigtigt engagement , som vi gentager .
Der er et glimrende punkt om landminer , som er en plage i Afrika og andre dele af verden .
Vbensalg nvnes , igen en utrolig vigtig bestanddel af udviklingspolitikken .
I punkt 77 tales der om behovet for at udbygge fiskeriaftalerne med en udviklingskomponent i stedet for en rent handelsmssig komponent .
Hvis vi kunne opn det , ville det ogs betyde en utrolig forskel for de kyststater , ud for hvilke Unionens fartjer fisker .
<P>
Sidst , men ikke mindst er der FN-mlstningen p 0 , 7 % i udviklingsbistand . Hvis vi kunne n op p det for alle medlemsstater i stedet for blot en eller to refulde undtagelser , ville vi gre noget virkelig refuldt .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen , og mske skulle jeg slutte med at sige , at  Nous sommes tous des rocardiens maintenant  , vi er alle Rocard-tilhngere nu .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , at finde frem til og gennemfre effektive foranstaltninger til at bekmpe fattigdommen er Den Europiske Unions strste forpligtelse i sit fremtidige samarbejde med AVS-landene .
Den globale strategi , som Kommissionen har foreslet inden for rammerne af forhandlingerne om fornyelse af samarbejdsaftalerne med AVS-landene , blev drftet i Bruxelles af Udvalget om Udvikling og Samarbejde og vil blive forelagt i nste mned under mdet i Den Paritetiske Forsamling p Mauritius .
<P>
Unionen nsker at sttte en mikrokonomisk tilgang , der skal tilskynde de fattigste lande til at investere i deres egen fremtid gennem udvikling af mikroln , og den nsker at opretholde de handelsmssige prferenceordninger med de fattigste og konomisk mest srbare lande .
De handelsmssige prferenceordninger er indget som led i Lom-aftalerne og skal nu fornys for en tirig periode , hvor de vil blive tilpasset en klar politisk fokusering , hvor der vil blive taget strre hensyn til de geografiske forskelle for netop at understrege de regionale forskelle mellem udviklingsregionerne .
<P>
Princippet om respekt for menneskerettighederne og demokratiet vil ligeledes indg som en vsentlig forudstning i filosofien bag samarbejdsaftalerne .
Endvidere br EU gennem regionale overvgningsenheder , der skal flge de etniske , konomiske , sociale og religise spndinger , vre opmrksom p bevarelse af freden og forebyggelse af kriser og konflikter .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , grunden til det arbejde , som hr .
Rocard og hr .
Vecchi har udfrt , er lagt gennem en indsats fra Den Socialdemokratiske Gruppes side gennem mere end et r . Der er nedsat en arbejdsgruppe sammen med reprsentanter for AVS-landene , hvori dette emne er blevet gennemget og som har diskuteret sine forslag i Afrika med de afrikanske ledere .
Dette er en ny mde at forberede genforhandlingen af disse aftaler , der ikke br sttes sprgsmlstegn ved .
Denne srlige sammenhng er vigtig og br fortstte , men der er behov for en gennemgribende fornyelse .
<P>
I Rocard- og Vecchi-betnkningerne er der mange bidrag til at forny disse aftaler , en ny og global opfattelse , der omfatter alle emner - fra demokrati og menneskerettigheder til kriseforebyggelse - som alle er meget vigtige ; sprgsml , som jeg ikke her skal komme ind p .
<P>
Der gres bestrbelser p at definere samarbejdet og partnerskabet p en mere effektiv mde ved at tage dem op til overvejelse , og ved samtidig at se p selve indholdet i de fejltagelser og mangler , der har vret i den hidtil gennemfrte udviklingsbistand . Vi m se mere kritisk p den skjulte udplyndring , som store europiske virksomheder gennemfrer , p de store infrastrukturarbejder , der ikke altid synes lige nyttige og som i stedet m udskiftes med projekter , der er tttere p arbejdet , p folkets liv og p samfundets demokratiske udvikling ; vi m ogs se p nye indsatsomrder : kvinder , civilsamfundet , sundheden , uddannelsen og som nvnt forsge at finde mere gennemgribende og effektive mekanismer .
<P>
Denne tilgang er bredt defineret i et forsg p at foresl den europiske model og stille den op over for den model , som Clinton foreslr i disse dage i Afrika , som ikke synes at have fet en venlig modtagelse fra Mandelas side , hvilket er fuldt berettiget , da der er tale om en ultraliberalistisk tankegang p et tidspunkt , hvor alle stter sprgsmlstegn ved Den Internationale Valutafonds rolle - som ogs har fremkaldt katastrofer - og er optaget af de enorme problemer som netop gldsbyrden er , der forsges imdeget med nye fremgangsmder og tilgange .
<P>
Det er derfor en model , som EU som sdan br sttte .
Hvad nu sammenstningen af AVS-landene , deltagerlisten , angr , er den fornuftigste holdning - over for nye problemer som dem i Sydafrika - at se p situationen i de enkelte regionale omrder og eventuelt inddrage nye lande , men fastholde det srlige i denne forbindelse , der har varet i s mange r , som i sig selv er af stor politisk betydning og som isr br gres mere effektiv og har behov for en gennemgribende fornyelse .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , Den Europiske Unions samarbejde med AVS-landene skal reformeres .
Der er meget positivt at sige om dette samarbejde , men der er ogs meget , der ikke fungerer .
En opdatering af status quo alene er helt sikkert ikke nogen model , vi skal efterligne for det nste rtusind .
Den nuvrende ordning er frem for alt diskriminerende .
Lande ssom Bangladesh , Nepal , Bolivia og Nicaragua er udelukket , selvom der er tale om udviklingslande , der behver vores hjlp njagtig lige s meget som de nuvrende AVS-lande .
Jeg anser det for temmelig skizofrent , at Parlamentet vedtog en uopsttelig beslutning om Nicaraguas gld i marts og henviste til den slemme situation , befolkningen i Nicaragua er i , uden at Nicaraguas tiltrdelse til Lom-konventionen overhovedet bliver diskuteret for alvor .
<P>
PPE krvede p sin kongres i Toulouse sidste r , at det fremtidige samarbejde ikke lngere skulle vre rettet s meget mod koloniale bnd , men derimod mod indtgten pr. indbygger og fordelingen heraf og isr mod de regerendes vilje til virkelig at bidrage til en udvikling af menneskene i deres land .
Jeg glder mig ogs meget over det , fru Dybkjr sagde om udvidelsen af kredsen af AVS-lande og om optagelsen af nye medlemmer .
Det ville vre skizofrent , hvis vi begrnsede optagelsen af nye medlemmer til netop Cuba .
Dr er forudstningerne virkelig ikke til stede .
<P>
Hr. kommissr Pinheiro , Deres forhandlingsmandat er et tilbageholdende skridt i den rigtige retning til at gre samarbejdet i stand til at mde fremtiden .
Fortst endelig !
Vi br sttte dette tilbageholdende skridt og opmuntre Dem til at tage flere skridt .
Lad Dem ikke vildlede af verdens protektionister , men g ind i det nye rtusind med et nyt koncept !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , jeg har kun f minutter til rdighed til at takke ordfrerne , hr . Rocard og hr .
Vecchi . Der er ingen tvivl om , at udviklingsbistanden i jeblikket str centralt i en rkke vigtige problemstillinger .
Jeg har ikke meget tid , men jeg vil gerne fremhve nogle enkelte elementer her .
Her til morgen har hr . Vecchi talt om betydningen af at stte det decentraliserede samarbejde i centrum og af at man fra de enkelte projekter gr over til at lgge strre vgt p aktrerne i disse projekter .
Denne overgang , som efter min mening er meget vigtig , br ogs fremg p andre omrder .
Som EU har vi pligt til at gre disse lande , der udviser vilje til at samarbejde med os , opmrksom p det , som er deres egne ressourcer ; ofte omtaler vi ikke tilstrkkelig klart den kulturarv og miljmssige arv , som disse lande har , selvom det kan vise sig at blive en vigtig ressource for dem , men forinden m de gre sig det klart , at dette kan vre den virkelige lftestang for deres konomi , for turismen , og dermed kan vi ogs tilbyde dem en vigtig mulighed .
<P>
Alts , kultur , kulturarv og miljarv med bevidsthed om og kendskab til det , som de har at give os .
Og dernst noget , som er meget vigtigt og efter min mening af afgrende betydning - isr nr man taler om samarbejde om udvikling - nemlig , at vi ikke m glemme udenrigspolitikken og ndhjlpen .
En enkelt udviklingsbistandsaktion kan utvivlsomt , hvis den ikke stemmer overens med en ndhjlpsaktion eller en aktion som led i udenrigspolitikken , medfre unskede negative resultater .
<P>
Derfor br EU i dette tilflde have en flles udenrigspolitik , der kan muliggre en dialog til de omrder , hvor vi virkelig giver vigtige ressourcer og betydelig konomisk hjlp .
<P>
Men her str der stadig noget tilbage at gre .
Jeg takker imidlertid kommissr Pinheiro for de anstrengelser , som han gr sig , netop i retning af at n frem til en virkelig udvikling og et virkeligt samarbejde , herunder isr med korrekte finansielle midler til rdighed .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Stasi">
Hr. formand , kre kolleger , for 2-3 r siden var vi ret skeptiske med hensyn til Lom-aftalernes fremtid , og det af mange grunde .
Jeg vil navnlig nvne AVS-landenes mindskede geostrategiske interesse efter afslutningen p den kolde krig , ndvendigheden af Den Europiske Unions bidrag til de st- og centraleuropiske landes konomiske og demokratiske udvikling , den blge af ultraliberalisme , der er blevet fremkaldt af WTO , samt naturligvis de mindskede finansielle muligheder for landene i Den Europiske Union , da disse blev hrdt ramt af krisen .
<P>
Sammenfaldet af alle disse faktorer formrkede horisonten , der i dag lader til at vre klaret op .
Vi kan glde os over , at man inden for Den Europiske Union i stadig strre grad bliver bevidst om den voksende indbyrdes afhngighed mellem Den Europiske Union og AVS-landene , navnlig det afrikanske kontinent . Det er en indbyrdes afhngighed , der vedrrer den konomiske udvikling , sikkerheden , demokratiet og ind- og udvandringsstrmmene .
<P>
Kommissionens grnbog ligger ganske vist til grund for denne bevidsthed , men vi kan vi vre stolte af Europa-Parlamentets aktive bidrag , kre kolleger , og navnlig af Udvalget om Udvikling og Samarbejdes bidrag til betragtningerne om en fornyelse af Lom-aftalerne .
<P>
Betnkningerne af Martens og Rocard , som man med god grund har omtalt meget positivt , har ridset linjerne op og fastlagt ambitionerne for et fornyet og indgende samarbejde , idet de lgger vgt p aftalernes ndvendige politiske omfang , p at man fremmer de demokratiske vrdier , og p at man sttter den regionale integrationsproces .
<P>
Jeg glder mig meget over den plads , man har givet det decentraliserede samarbejde , som Vecchi-betnkningen omhandler . Det decentraliserede samarbejde opfylder nemlig befolkningen i AVS-landenes behov og forventninger p en mere direkte mde , og via de lokale myndigheder og foreninger inddrager det borgerne i samarbejdsprocessen .
Det decentraliserede samarbejde betyder en strre effektivitet og mere demokrati .
<P>
Kre kolleger , vi har endnu ikke vundet slaget med hensyn til Lom-aftalerne for r 2000 , men takket vre ikke mindst betnkningen af Rocard rder vi nu over nogle ndelige instrumenter , der gr det muligt for os ikke at forspilde denne chance .
Vi m ligeledes kmpe for at f de ndvendige finansielle midler .
Meget vil afhnge af Parlamentets politiske vilje .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , rede medlemmer , ndvendigheden af at viderefre samarbejdet AVS-EU gr over forandringen af dette samarbejde i retning af et nyt partnerskab , fornyet , reelt og mere retfrdigt .
<P>
Den postkoloniale periode br vre afsluttet .
Det drejer sig om at frigre os fra de gamle giver-modtager-relationer og om at gre slut p infantiliseringen af den , der modtager .
Det er ndvendigt at udskifte konditionalitetslogikken med et samarbejde baseret p kontrakt .
Det nye partnerskab m karakteriseres ved , at selve befolkningerne tager samarbejdet til sig , og det br grundlggende sigte mod udryddelse af fattigdom , konfliktforebyggelse , forsvar af menneskerettighederne og en fornuftig forvaltning .
<P>
Det nye partnerskab skal derfor gives en strk politisk dimension ved at bne samarbejdet for det konomiske , finansielle og tekniske partnerskab . Ved at decentralisere det til nye aktrer , der ikke kun er regeringer .
Det er nu vigtigt ikke at glemme , at demokratisering og fornuftig forvaltning fremfor noget er en flge af en kultur , som kun tiden kan bist med at styrke .
<P>
Jeg nsker nu at vise min oprigtige sttte til hr. kommissr Pinheiro p grund af den intelligens , som han har udvist i fremlggelsen og behandlingen af denne nye strategiske vision , som han tilbyder os i et dokument af s stor vigtighed . Og jeg vil gerne varmt takke hr .
Rocard og hr . Vecchi for de fremragende betnkninger , som de har sknket os .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil vre ganske kortfattet i denne debat , for jeg er fuldstndig enig i hr . Rocards betnkning , og jeg har ogs i hj grad vrdsat hans bidrag .
Der er t punkt , som jeg gerne specifikt vil henlede opmrksomheden p , og dette punkt kan sammenlignes med det , som hr .
Liese sagde . Det drejer sig for mig om forbindelsen mellem AVS-landene og de oversiske lande og territorier , de skaldte OLT .
Foruden de godt 70 AVS-lande kender vi jo disse 20 oversiske lande og territorier , hvoraf temmelig mange ligger i den tredje verden , ofte mellem AVS-landene .
Deres stilling i forhold til Den Europiske Union er meget skiftende , meget uklar , og den er bl.a. ogs afhngig af deres specifikke forbindelse med de medlemsstater , som de har tilknytning til .
Denne forbindelse er , det ved vi ogs , igen meget forskellig .
Siden 1957 har der i Romtraktaten vret givet tilsagn om , at de vil blive behandlet p lige fod med selve medlemsstaterne .
Men det er aldrig sket .
Den vidtgende ligestilling fra 1991 er jo for en del ophvet igen .
<P>
Hr. formand , hvad skal der ske ?
Den definitive OLT-ordning skal ogs tilvejebringes med den nye Lom-konvention .
Det er fair , og det er rligt over for de udviklingsomrder , det drejer sig om .
Endvidere ville det vre godt , hvis forbindelsen mellem OLT og AVS-Forsamlingen ville blive styrket ved f.eks. at optage OLT som observatrer i Forsamlingen .
Jeg er meget glad for , at hr . Rocard har optaget dette punkt i sin betnkning .
<P>
Jeg ville gerne endnu en gang have at vide af Kommissionen , hvornr den agter at fremkomme med en ny OLT-ordning , og mske kan ogs rdsformanden sige noget herom .
Jeg er for vrigt glad for , at der nu forelgges en initiativbetnkning i Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde for endnu en gang at understrege dette sprgsml .
Hr. formand , det er , hvad jeg endnu havde at tilfje til debatten , og i vrigt vil jeg fuldt ud sttte hr .
Rocards betnkning .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
En meddelelse , hr. formand , mere tid har jeg ikke .
Forslaget lyder : Den almene struktur , traktatens rammer , opretholdes .
Det er den enestende og eneste forbindelse , som vi har , frem for alt med vores sydlige naboer .
For s vidt angr handelen , lad handelsordningens optagelse i WTO ske gradvist , idet der udvikles en overgangsordning for prekre markeder , der stadig er i udvikling .
Sprgsmlet er , om fem r ikke er alt , alt for kort .
En undersgelse af virkningen deraf er absolut ndvendig .
Handelshindringer , ssom oprindelsesreglerne , br afskaffes .
Der er sledes behov for en ledsagepolitik med henblik p handelsforanstaltningerne .
Desuden er det i hj grad et sprgsml , om de foreslede frihandelszoner ikke netop betyder en fare for AVS og kun er en fin adgang for europiske produkter til markederne .
Vi m bestemt vre klar over denne risiko .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg komme ind p noget , som endnu ikke er taget op i debatten , hvilket efter min mening er en mangel . Det vedrrer den kendsgerning , at der kastes for lidt lys over de indviklede procedurer .
Grnbogen kommer absolut ind p det , og det er rigtigt .
Men jeg tror , at vi skal gre meget mere ud af det .
Sfremt vi vil give civilsamfundet adgang til midlerne , s ville det give udtryk for mod , hvis ogs Kommissionen og Rdet nu ser p et forslag , som Den Paritetiske Forsamling AVS-EU tidligere har fremsat om at begynde med i Stillehavet , i det caribiske omrde , i et fransktalende og engelsktalende AVS-land , at udforme en slags ombudsmandsinitiativ , sledes at kvindeorganisationer , miljbevgelser , fagforeninger , presse og handelskammeret i det mindste har adgang til EU ' s regler .
Det er absolut ndvendigt at igangstte noget sdant , men indtil nu har endnu ingen imdekommet vores forslag .
P nuvrende tidspunkt vil jeg lade det blive ved dette .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , den absurde fordeling af tid , som Konferencen af udvalgsformnd har afsat til denne forhandling - kun to timer til et emne , som et nationalt parlament ville have brugt flere dage p , gr , at jeg hverken vil kommentere rdsformandens indledende indlg eller hr . Rocards og hr .
Vecchis fremragende betnkninger .
<P>
Jeg vil bruge disse f sekunder p at henlede opmrksomheden p en kendsgerning : Vi lever ikke i en boble eller i en glasklokke , uanset hvor stor den boble eller den glasklokke , som er skabt af Lom-konventionerne , er .
Ved siden af vores boble eller glasklokke er der kommet en meteor til syne , og det er USA ' s prsidents tilsynekomst i Afrika , efter at de amerikanske prsidenter har vret stille i 20 r .
Og jeg hber , at kommissren og rdsformanden vil komme med en klog bemrkning til os om dette fnomen .
Et fnomen , hvor prsident Clinton har talt om at overtage arven efter Kennedy , at bne et nyt partnerskab i Afrika , selvom han ikke siger noget om hvilken slags ; at forge sttten til de tidligere niveauer , selvom vi ikke ved , om han vil kunne efterleve dette ; at bne for isr handelen , hvilket for resten har fremkaldt en vis modvilje hos f.eks. prsident Mandela ; at skabe eller hjlpe til med at f skabt en interafrikansk styrke til forebyggelse af konflikter , og derudover har han bedt om forladelse for den fjerne fortid - slaveriet - Vestens ligegyldighed over for det frygtelige folkedrab i Rwanda , som gav anledning til den mest r , utrolige , overraskende og smertende stilhed i det internationale samfund .
Jeg tror , at tilsynekomsten af denne nordamerikanske meteor p himlen over vores forbindelser med AVS-landene gr , at det er p sin plads , at vi fr en frste kommentar fra Rdet og fra Kommissionen , og mske en mere fuldstndig forklaring for Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil gerne vie mit indlg til formiddagens forhandling om betnkningen om decentraliseret samarbejde af den fremragende ordfrer hr . Vecchi .
Det er vores pstand , at EU ' s udviklingssamarbejde skal baseres p de samme partnerskabsprincipper , subsidiaritet og decentralisering , som er centrale begreber for den mde , vi organiserer os inden for Den Europiske Union , og derfor er vores argument , at de skal vre styrende for vores forhold til udviklingslandene .
<P>
Det stemmer fint overens med den fremgangsmde , som den britiske minister skitserede her til formiddag , idet den strste stimulus for kvalitetsbetonet bistand , som hun gr sig til talsmand for , er , at modtagerne selv deltager i planlgningen , gennemfrelsen og evalueringen af de udviklingsprojekter , som vi forsger at begunstige dem med .
<P>
Det er de decentrale organisationer inden for det civile samfund i udviklingslandene , som har mulighed for at tilpasse samarbejdspolitikken til de lokale forhold .
Det er decentraliseringen , der gr vores bistand mere synlig , hvorved vi forbedrer ansvarligheden .
Det er decentraliseringen , der frer til en mere prcis identifikation af behovene og sttte til mindre projekter , og hvor finansieringen stilles hurtigere til rdighed , end det er muligt i traditionelle programmer .
Det er decentraliseringen , der tilskynder til samarbejde snarere end konkurrence mellem aktrerne samt retfrdige aftaler p lokalt plan vedrrende NGO ' ernes respektive ansvarsomrder i forhold til lokal- og centralregeringen .
Det er decentraliseringen , som opbygger det civile samfunds evne til at overvge og sikre demokratiets normer , hvorved man fremmer principperne om sund forvaltningspraksis og respekten for menneskerettighederne .
<P>
I dagens betnkning sger man at n frem til et retsgrundlag for det decentraliserede samarbejde for den budgetpost , som Parlamentet oprettede specifikt s langt tilbage som 1992 .
Alligevel vil jeg sige til ministeren , at man ved Rdets forslag tager to skridt tilbage i stedet for et skridt frem .
Rdet sger at bremse snarere end befordre denne fremgangsmde ved at foresl en forordning , som kun vil vre gldende i tre r .
Man sger at underlgge programmerne bureaukratiet i den restriktive II ( b ) udvalgsprocedure under komitologien og begrnse de konomiske midler til kun ECU 18 millioner i den trerige periode .
<P>
Ved at genfremstte vores ndringsforslag ved andenbehandlingen opfordrer vi sledes Rdet til at ndre sin holdning radikalt .
Parlamentet nsker , at retsgrundlaget for pilotinitiativerne til et decentraliseret samarbejde skal vre et strkt - og ikke et svagt - instrument , som kan vre et udgangspunkt for indfrelsen af denne filosofi som en principiel bestanddel af EU ' s indsats inden for udviklingssamarbejdet .
<P>
I hele min politiske karriere har jeg forsgt at decentralisere , uanset om det er inden for lokalpolitik i Det Forenede Kongerige eller i forsget p at skabe benhed om Den Europiske Unions aktiviteter .
Jeg tror , at rdsformanden deler denne overbevisning , og jeg hber , at hun ogs vil gre det her i dag .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kommissr Pinheiro , jeg hilser denne fremragende betnkning af Michel Rocard om en ny samarbejdsaftale til erstatning for Lom IV velkommen .
EU og AVS-landene m bekrfte deres partnerskab ved at styrke demokratiet og menneskerettighederne , navnlig kvinders rettigheder .
Kampen mod fattigdom og analfabetisme br danne grundlag for alle nye ordninger , og der skal bygges videre p acquis communautaire i politisk-konomisk og finansiel sammenhng .
Med henblik p at sikre den strst mulige udvikling i AVS-regionerne er det vigtigt at drfte sprgsmlet om fred og sikkerhed .
Salg og distribution af farlige vben som f.eks. landminer m ophre .
Fred er en forudstning for udvikling ; uden fred er alle bestrbelser forgves .
Det er ogs af vital betydning , at udviklingslandene fr adgang til verdensmarkedet inden for WTO p retfrdige vilkr , sledes at de kan n deres endelige ml , som er udryddelsen af elendighed og fattigdom i disse regioner .
GATT og WTO har hidtil gjort ingenting eller kun meget lidt for at gre get handel til en realitet for disse meget fattige konomier .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , kre kolleger , mange har understreget det vigtige i den betnkning , som hr . Rocard har udarbejdet om Kommissionens meddelelse om retningslinjerne for forhandlingerne om det nye samarbejde med landene i Afrika , Caribien og Stillehavet .
Mange prisvrdige punkter , som viljen til at fortstte samarbejdet eller understregningen af kvinders rettigheder , er allerede blevet fremhvet .
Dette berettiger ogs den usdvanlige lngde af denne beslutning , men mske havde en mere konomisk omgang med detaljerne i hjere grad kunnet medvirke til en understregning af de principper , som skal lgges til grund for de nye partnerskabsaftaler mellem disse lande og Den Europiske Union .
<P>
Men ligesom vi har understreget fordelene , vil vi ogs understrege enkelte punkter , som efter ELDR-Gruppens mening br ndres .
Vi tnker isr p punkt 18 og 25 .
I punkt 18 i beslutningen understreges viljen til at anvende aftaler i stedet for betingelser .
Vi nsker , at klausuler indsttes , sledes at de pgldende lande respekterer de demokratiske principper og menneskerettighederne .
Jeg tror ikke , at vi kan give afkald p dette afgrende punkt , der indgr helt og fuldt i vores traditioner .
Det samme glder for punkt 25 , hvor man foreslr , at det er AVS-landene selv , der p forslag af Kommissionen br foresl kriterierne for indgelse af partnerskabsaftaler .
<P>
Vi mener , at det er mere korrekt at fastsl en absolut ligebyrdig forbindelse mellem Kommissionen og disse lande , og vi har derfor indgivet et ndringsforslag herom .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , jeg synes , dette er en meget god betnkning .
Kommissionens forslag og denne betnkning er gode og et vigtigt skridt fremad .
Jeg synes ogs , at det er godt , at der tydeligt peges p en get regionalisering og dermed ogs decentralisering , eftersom det naturligvis er svrt at se , hvordan man ellers skulle kunne opn et effektivt samarbejde med 70 s heterogene stater , som vi har i AVS-aftalen .
<P>
Jeg synes , det er godt med fokuseringen p bl.a. fattigdom , milj og kvinder .
For mit eget vedkommende tror jeg , at det er helt ndvendigt , at vi tillige tager os af befolkningssprgsmlet , som er meget vigtigt .
Det angr reproduktiv sundhed , det angr kvinders livsbetingelser , men det angr ogs hele staters mulighed for at kunne udvikle sig i fremtiden , hvis vi kan komme til rette med den kraftige befolkningsvkst .
<P>
Hvad jeg imidlertid savner i betnkningen , og som jeg havde nsket var med , er en tydeligere markering af , at vi p langt sigt er rede til at tilpasse de handelsprferencer , der i dag findes i Lom-konventionen , til WTO ' s regler .
Jeg tror , at det p langt sigt er den eneste holdbare lsning .
Jeg synes heller ikke , at en langvarig beskyttelse af det europiske landbrug p langt sigt kan vre en varig lsning .
Vi m gre det samme med handels- og landbrugspolitikken , som vi gr med bistandspolitikken i vrigt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , tillad mig , at jeg indledningsvis fremhver fru minister Clare Shorts indlg , og derudover , at jeg fremhver den afgrende rolle , som formandskabet og srligt fru minister Clare Short har spillet for at indgyde ny livskraft og mobilisere den politiske vilje og entusiasme for udviklingssamarbejdspolitikken . Jeg vil gerne bevidne dette over for Parlamentet .
<P>
Tillad mig ogs , hr. formand , at jeg p en srlig mde og endnu en gang takker Europa-Parlamentet , denne gang i skikkelse af hr .
Michel Rocard , efter at have gjort det samme for nogle uger siden over for hr .
Wilfried Martens . Jeg sagde da , at Martensbetnkningens politiske retningslinjer ganske givet ville blive fulgt af Kommissionen .
I dag kan jeg sige , at Rocard-betnkningen ikke kun vil forstrke Parlamentets retningslinjer fra dengang , men at den fornyer og foreslr nogle forholdsregler , som - det vil jeg gerne sige endnu en gang - Kommissionen vil flge med stor tilfredshed .
<P>
Og den vil gre det af forskellige rsager : For det frste fordi prsentationen af den politiske dimension af denne nye konvention i Rocard-betnkningen giver os indtryk af , at det faktisk ikke kun er ord , men en ny cyklus , som vi er ved at skabe i vores relationer med AVS-landene .

For det andet fordi fattigdomssprgsmlet , et fundamentalt sprgsml i den kommende konvention , ikke kun br ses som et isoleret tema , men som noget , der er til stede i alle politikker , lige fra socialpolitikkerne , selvflgelig , til de konomiske politikker , hvad enten de er makro eller mikro eller drejer sig om folkekonomien .
<P>
Det er indlysende , at det. som vi foreslr at gre , ligger i forlngelse af f.eks. OECD ' s retningslinjer , hvad angr fattigdomsudryddelse .
Det er ikke let ! Men n ting er sikker : Hvis vi fortstter ad den vej , som vi hidtil har fulgt , vil disse ml ikke blive net .
Nr vi konstaterer det , er vi ndt til at finde alternativer . Og det er dt , som vi alle i fllesskab - EuropaParlamentet , Kommissionen og Rdet - er ved at forsge at finde : Den bedste mde at bekmpe fattigdommen p , at fre AVSlandene ud i verdenskonomien og gre en ende p den ghetto , som AVS-landene marginalisering i verdenskonomien i dag indebrer .
<P>
Det svar , som Kommissionen har givet , skal kun ses som en opfordring til debat .
Vi foreslr ved udelukkelsesmetoden og nsten ved reductio ad absurdum , at vi p lngere sigt skal sge at n frem til frihandelsaftaler .
Vi er fuldt ud klar over , at det ikke er let , vi er fuldt ud klar over , at overgangsperioden er afgrende , vi er fuldt ud klar over , at vi fr begyndelsen p overgangsperioden til en frihandelszone p ny skal diskutere , om betingelserne er til stede eller ikke for at dette kan komme i stand .
<P>
Vi kan ikke nske bde at redde den syge og sl ham ihjel med selve behandlingen . Det er denne realisme , som vi skal give beviser p , det er denne realisme , som jeg mrker i Rocard-betnkningen , ligesom jeg fr mrkede den i Martens-betnkningen .
Det er denne realisme , som Rdets formandskab i dag str inde for ved at fremlgge politiske retningslinjer for diskussionen og for udviklingen af hele denne proces , som jeg tror er enestende i Den Europiske Unions historie , hvad angr samstemmigheden med Parlamentet og Kommissionen .
<P>

Hr. formand , som De kan forst af mine ord , tror jeg , at Europa-Parlamentet endnu en gang er pioner med hensyn til visse synspunkter , og at det er afgrende , at vi alle , og i srdeleshed Kommissionen , i detaljer analyserer de forskellige forslags omfang , ml og konsekvenser , for - og jeg tver ikke med at sige det - langt den strste del af dem vil blive taget med i vores forslag .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne her give udtryk for min psknnelse af hr .
Vecchis betnkning .
Det er en overordentlig vigtig betnkning .
Det er en betnkning , tror jeg , der fortjener alles tilslutning , og jeg beklager blot , at Kommissionen p grund af politisk kohrens - og jeg gentager det , som jeg just sagde - p grund af politisk kohrens ikke kan flge Parlamentet i ndringsforslag 11 og 12 .
De , der har fulgt denne diskussions udvikling , srlig frstebehandlingen , vil forst den smerte , hvormed jeg siger dette .
<SPEAKER ID=53 NAME="Short">
Hr. formand , jeg mener lige som kommissr Pinheiro , at det mest imponerende ved denne forhandling er , at mange af de samme tanker gr igen hos bde Kommissionen , Rdet og Parlamentet - og i hele Parlamentet .
Der findes naturligvis nogle nuanceforskelle , som skal drftes yderligere og afklares .
Det er en meget kraftig alliance , og det lover godt for nste fase af Lom , at man har gjort sig nogle grundige overvejelser , og der er stor enighed om , hvilken retning vi skal bevge os i .
<P>
Hr . Rocard skal lyknskes med sin betnkning , og den har fremkaldt ros og respekt fra alle sider i Parlamentet .
Mange af tankerne i betnkningen er sammenfaldende med Rdets synspunkter .
Der er nogle detaljer , som skal drftes yderligere - f.eks. den bedste mde at behandle AIDS-problemet i nogle af verdens fattigste lande - men det kan vi vende tilbage til .
<P>
Jeg er enig med alle sider i , at understregningen af sttten til god forvaltningspraksis og menneskerettighederne er en forudstning for bekmpelse af fattigdom .
Vi behver kun at iagttage krisen i Asien for at se , at det er rigtigt . Man kan ikke skabe og fastholde en udvikling uden demokrati og menneskerettigheder .
Det viser krisen i Asien , og derfor er det ikke bare et stykke valgfrit ekstraudstyr ; det er en del af den bredygtige udvikling .
<P>
Jeg er sikker p , at vi alle beklager , at hr . Vecchi ikke kan vre til stede , og vi sender vores bedste hilsner til hans familie og hber , at det hele gr godt .
<P>
Jeg vil gerne sl det helt fast , at der er absolut enighed om det nskelige i at decentralisere samarbejdet .
Striden drejer sig om komitologien , men ikke om selve princippet .
S vi er i det mindste enige om , hvilken retning vi skal g i , selvom vi ikke helt enige om alt .
<P>
Til fru Van Dijk vil jeg gerne sige , at der nu ogs er generel enighed om , at der ikke kan blive tale om udvikling , uden at man underviser pigerne og fremmer kvinders rettigheder , for kvinder og brn udgr et overvldende flertal blandt de fattige .
Det hersker der ogs enighed om nu , og det er heller ikke bare valgfrit ekstraudstyr .
<P>
Jeg vil gerne sige til Glenys Kinnock , som var meget bekymret over , at der lgges vgt p regionale frihandelsaftaler , at det , vi fik ud af det sidste mde i Rdet for almindelige anliggender , var enighed om , at de regionale frihandelsaftaler er en mulighed , men at et forbedret flles prferencesystem er en anden mulighed , der skal vre mindst lige s god som den eksisterende Lomadgang .
De mindst udviklede lande inden for og uden for AVS-alliancen skal have en bedre behandling .
Inden for den slags rammer - dette er naturligvis et meget kompliceret omrde , som skal drftes yderligere - er der plads til , at de forskellige lande vlger , i hvilken retning de vil g .
Hvis vi kan holde fast i disse valgmuligheder , kan de pgldende lande fortstte ad den vej , de nsker .
<P>
John Corrie lagde stor vgt p regionalisering , og vi respekterer alle det arbejde , han har udfrt p det omrde .
Jeg er enig i , at verden bevger sig i den retning , men det er op til AVS-landene selv at bestemme , hvor hurtigt det skal g . Det skal ikke vre underlagt en eller anden stiv formel , som krver , at de gr noget , de ikke nsker .
<P>
Hr . Andrews understregede behovet for en forenkling af instrumenterne , og det er vi alle enige om .
De eksisterende strukturer er alt for komplicerede , aftalen er alt for kompliceret og gr strmmen af bistand meget ufleksibel osv .
Med hensyn til budgettering af sttte findes der ingen aftale .
Som De alle ved , indfrtes der en selvstndig EUF gennem Maastricht-traktaten , og det er fortsat holdningen hos nogle af medlemsstaterne .
S vi respekterer Parlamentets beslutning , men der vil ikke ske umiddelbare fremskridt med hensyn til det sprgsml .
<P>
Hr . Telkmper fra Gruppen De Grnne understregede , at Verdenshandelsorganisationen og WTO-foreneligheden ikke er demokratiske .
WTO er rent faktisk en organisation bestende af medlemsstater , hvor hvert land har en stemme , og er sledes potentielt demokratisk .
Problemet med dette omrde er , at ndringerne er s komplicerede , at ikke alle lande er lige ved forhandlingsbordet , og vi bliver ndt til at udbrede analysen og give landene indblik i den , sledes at udviklingslandene kan mde op ved forhandlingerne i WTO og vre klar over , hvor deres interesse ligger .
Vi m arbejde sammen om at sikre dette .
<P>
Hr . Hory talte om det afsnit i Rocard-betnkningen , hvor det hedder , at menneskerettighederne defineres af OAU .
Jeg vil blot erindre Parlamentet om , at alle vores lande har underskrevet verdenserklringen om menneskerettighederne .
Menneskerettigheder er ikke regionale , de er universelle for alle mennesker , de gr p tvrs af civile , politiske , sociale og konomiske rettigheder , og det er vores ml at sikre disse rettigheder for alle mennesker overalt .
Metoderne for at yde bistand til og styrke OAU er en god id , men menneskerettighederne i syd er ikke anderledes end i nord .
<P>
Hr . Antony sagde , at nogle af fremskridtene i AVS-EU-forholdet tidligere ikke havde vret s effektive , som vi kunne hbe .
Det er der noget sandt i , og det bliver vi ndt til at se i jnene for at kunne forbedre tingene fremover .
Han understregede , at der tidligere var blevet lagt for stor vgt p statens rolle .
Vi har vret igennem to tidsaldre : en , hvor man mske lagde for stor vgt p statens rolle og minimerede markedets rolle .
Vi er p vej ud af en tidsalder , hvor man har maksimeret markedets rolle og minimeret statens rolle , og det , vi har behov for nu , er en ny syntese , hvor bde staten og markedet hver isr fr deres rette plads for at n frem til ordentligt regulerede internationale og nationale ordninger til fremme af en bredygtig konomisk udvikling .
Det er udfordringen i den nste tidsalder .
<P>
Fru Junker sagde , at vi m lgge vgt p bredygtig udvikling .
Jeg vil blot understrege , at i den internationale strategi for fattigdomsbekmpelse findes der en forpligtelse om , at alle lande skal have en plan for bredygtig udvikling parat for at fremme en udvikling , s naturressourcerne ikke bruges op p en ikke-bredygtig mde .
<P>
Fru Gnther talte om fremskridt p sundhedsomrdet som led i fattigdomsbekmpelsen .
Det er helt rigtigt , og de barske statistikker over den frygtelige spdbrnsddelighed , kort forventet levetid eller ddelighed under barsel udgr en del af billedet af den store fattigdom i verden .
Igen er en af de store mlstninger i forbindelse med fattigdomsbekmpelsen at skaffe grundlggende sundhedspleje til alle verdens mennesker inden 2015 og adgang til ydelser inden for genetisk sundhed for alle og en reduktion af ddeligheden ved barsel og spdbrnsddeligheden .
S jeg er helt enig i , at dette er et led i processen mod fattigdomsbekmpelse .
<P>
Fru Dybkjr understregede , at de mindst udviklede lande skulle have lige rettigheder , uanset om de er inden for AVS eller uden for .
Det er helt rigtigt .
Det er en af de ting , vi forpligtede os til i en tidligere aftale i Rdet for almindelige anliggender .
Vi m sikre , at den gennemfres .
Jeg er enig med dem , der siger , at logisk set burde de fattigste lande blive medlemmer af AVS .
Men AVS afviser dette , og mange af de fattigste lande forsger ikke at komme med .
Vi m sikre , at de fr samme behandling med hensyn til svel handelsadgang som udviklingsbistand .
P den mde vil vi opn en reel ligebehandling , selvom vi ikke har det i teorien .
<P>
Jeg er taknemmelig over for hr . Macartney for hans bemrkninger .
Han rejste sprgsmlet om Jubilee 2000 og glden .
Rdet sttter initiativet vedrrende de meget forgldede , fattige lande fuldt ud .
Vi bliver alle ndt til at stte fart i gennemfrelsen og forsge at sikre , at alle de meget forgldede lande er p rette vej til at f glden bragt ned p et rimeligt niveau i r 2000 .
<P>
Hr . Amadeo sagde , at vi m yde mere sttte til de svageste .
Det er en del af den brede aftale om udviklingsbistand - at vi skelner mellem investeringsbehovene hos de fattigste og det tekniske samarbejdsbehov hos mellemindkomstlandene og flere ressourcer til investeringer i sundhed , uddannelse osv. i de fattigste lande .
<P>
Fru Baldi sagde , at der i jeblikket ikke lgges tilstrkkelig vgt p miljressourcerne .
Ogs her vil jeg henvise til forpligtelsen i strategien for fattigdomsbekmpelse om en bredygtig udviklingsstrategi , som ogs omfatter miljressourcer i alle udviklingslande .
Det m vi have p plads .
<P>
Der er bred enighed om , at vi br styrke partnerskabet .
Et partnerskab indebrer et forhold mellem ligemnd , og alligevel argumenterede et af medlemmerne for , at vi skulle indfre betingelser med hensyn til menneskerettigheder .
Erfaringen med udviklingspolitikken har vist , at hvis der indfres betingelser , er de aldrig effektive .
Grundlaget for partnerskabet skal vre , at vi bliver enige om at bekmpe fattigdommen , og at dette krver respekt for demokratiet , menneskerettighederne og god forvaltningspraksis . Inden for disse rammer kan vi s som ligemnd blive enige om detaljerne for gennemfrelsen .
<P>
Jeg deler hr . Howitts nske om decentralisering .
I Kommissionen og Rdet er der enighed om , at det er i den retning , vi br g . Jeg har et forbehold .
Vi kan ikke have alle medlemsstater og Kommissionen til at samarbejde med NGO ' er overalt .
Vi er ndt til at decentralisere vores bestrbelser , og s bliver vi ndt til at beslutte inden for hvilke omrder medlemsstaterne skal g i spidsen , og hvor Kommissionen skal g i spidsen .
Vi m ikke falde over hinandens ben vedrrende detaljerne for samarbejdet .
<P>
Det sidste punkt , som fru Lw var inde p , er befolkningstilvksten .
I 1945 var der 2 , 6 milliarder mennesker , nu er der 5 , 7 milliarder , og i 2015 vil verdens befolkning vre p mindst 10 milliarder .
Hvis vi bekmper fattigdommen og forbedrer adgangen til sundhedspleje og undervisning vil befolkningstallet stige til 15 milliarder og derefter vre bredygtigt .
Hvis vi ikke udvikler verdenskonomien , vil det blive langt hjere , og vi vil begynde at bruge verdens ressourcer op p en mde , der ikke er bredygtig .
Det er en del af udfordringen ved udviklingspolitik : at vi kan give en bredygtig verden videre til nste generation , og derfor er det af strste betydning , at vores bestrbelser lykkes .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi vil kunne forbedre effektiviteten af vores udviklingssamarbejde .
Enigheden mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen lover godt for vores fremtidige bestrbelser .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="van Putten">
Hr. formand , jeg er imponeret over den bredde og klarhed , der kendetegnede rdsformandens svar , men jeg savnede et enkelt punkt , og det vedrrer procedurernes kompleksitet .
Procedurerne bliver s komplekse , at de udgr en alvorlig hmsko .
Det var en af grundene til underforbruget under Lom og til , at handelskamre , kvindegrupper og miljgrupper i AVS-landene ikke kunne f adgang til Lom .
Kan De og mske ogs kommissren belyse det sprgsml ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Short">
Mske kan jeg lige hurtigt kommentere procedurernes kompleksitet ?
Hvis man kigger p Lomaftalen , er den utrolig kompleks med meget komplicerede finansieringskanaler , og vi er alle enige om , at den skal forenkles .
Administrationen m decentraliseres for at gre den mindre langsom , mindre kompliceret og mere effektiv .
I bde Kommissionen og Rdet er der enighed om , at disse forbedringer skal foretages .
Som De ved , har vi i jeblikket svrt ved at anvende de midler , vi har til rdighed , inden for alle Den Europiske Unions aktivitetsomrder .
Det m vi blive bedre til .
Det er vi enige om .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , det eneste jeg gerne vil vide er , om kommissren og formanden for Rdet ptnker at sige noget om USA ' s prsidents rejse nu eller for Udvalget om Udvikling og Samarbejde p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hr . Robles , jeg tror , at jeg vil bede Dem svare skriftligt , for vi har ikke mere tid til denne forhandling .
Medlemmerne kender proceduren .
Vi har en forhandling og en separat sprgetid .
Jeg bliver ndt til at g videre .
Jeg vil gerne takke alle , der har deltaget i forhandlingen , navnlig formanden for Rdet .
<CHAPTER ID=4>
Forbindelserne EU - Rusland
<SPEAKER ID=62 NAME="Ryynnen">
Hr. formand , p Kulturudvalgets vegne vil jeg gratulere fru Lalumire med en fortrinlig betnkning .
<P>
De bnd , som knytter Rusland og Den Europiske Unions medlemslande sammen , er tusinder af r gamle .
Rusland har ogs en stor betydning som brobygger mellem de europiske og asiatiske lande .
Nr Den Europiske Union definerer sit forhold til Rusland , er det centrale ml for samarbejdspolitikken at fremme de vestlige demokratiske principper .
<P>
Rusland , som er en stormagt p grund af sit geografiske omrde , sine naturressourcer , sit befolkningstal og sin kultur , vlger alligevel sin egen udviklingsvej .
Udviklingen i Rusland er oftest uforudsigelig , endda kaotisk og flger ikke den vestlige model eller tidsplan .
Derfor er forstelsen af det russiske srprg et ngleord for succes i samarbejdet mellem Den Europiske Union og Rusland .
<P>
Kulturudvalget fremhver netop forgelsen af gensidig forstelse og tillid ved at forbedre kendskabet til kultur , uddannelses- og forskningssamarbejde samt udvekslingsprogrammer .
Den rige russiske kulturarv skal formidles og ligeledes landets talrige minoritetskulturer , hvis levedygtighed srlig skal stttes .
<P>
Ruslands kultur er truet p grund af konomiske vanskeligheder og ligegyldighedens pres .
Den Europiske Union br hjlpe Rusland med at udarbejde en systematisk redegrelse om landets kulturarv , fremme informationsudvekslingen og uddannelsen af fagfolk p kulturomrdet samt opmuntre til lovgivningsmssige foranstaltninger til fremme af kulturen .
Udfordringen ved samarbejdet bestr frst og fremmest i at sttte udviklingen af medborgersamfundet og lokaldemokratiet i Rusland .
<P>
Naboskabet med Rusland byder p nye muligheder for udviklingen af samarbejdet specielt blandt stater ved stersen og Barentsomrdet .
Samarbejdet TACIS-INTERREG-cross-border og TACIS-PHARE skal forstrkes .
Men det egentlige uddannelsessamarbejde kan ikke udelukkende foreg via TACIS-projekterne . Det krver en forstrkning af Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut eller en helt ny fond .
I hvert fald skal ressourcerne ges , og samarbejdet skal g ud fra princippet om gensidig udveksling mellem jvnbyrdige partnere .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg frst gerne sige , at vores gruppe hilser fru Lalumires relevante betnkning velkommen .
Det er imidlertid beklageligt , at der er fremsat 62 yderligere ndringsforslag , efter at mere end 90 allerede er blevet behandlet i udvalget .
Ikke desto mindre befinder vi os i en afgrende fase af Ruslands konomiske og demokratiske reformproces , og EU ' s fremtidige forbindelser med Rusland kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sttte og forny presset for reformer i Den Russiske Fderation .
For mange mennesker i Rusland har Sovjetunionens afvikling og begyndelsen af de konomiske forandringer fra plankonomi til markedskonomi ikke medfrt nogen synlig forbedring af levevilkrene .
Man hber , at udnvnelsen af en ny premierminister vil fre til en omrokering i den russiske regering med strre fokus p den demokratiske og konomiske reformproces .
EU og Europa-Parlamentet m udve deres indflydelse gennem TACISog demokratiprogrammet , partnerskabet og samarbejdsaftalen og det nyoprettede rd for parlamentarisk samarbejde .
Menneskerettighederne vil fortsat st hjt p dagsordenen , og Parlamentet m fortsat overvge loven om religionsfrihed i Rusland .
Parlamentet m sttte initiativer til bekmpelse af international kriminalitet , menneskehandel med kvinder , bekmpelse af fattigdom og sygdom og sttte Den Russiske Fderations ansgning om medlemskab af WTO .
<P>
P den sikkerhedspolitiske front er det vigtigt at undg , at Europa endnu en gang deles i to lejre .
Med udgangspunkt i den gensidige aftale mellem NATO og Den Russiske Fderation skal vi srge for , at Rusland ikke udelukkes fra drftelserne om den fremtidige sikkerhedsarkitektur i Europa i det 21. rhundrede .
OSCE og Europardet har ogs en rolle at spille , og det samme glder en forbedring af forholdet mellem Rusland og naboregionerne .
Rdet m spille sin rolle - og jeg hber , at kommissr Van den Broek vil sttte dette - i forbindelse med opbygningen af et nyt forhold til et nyt Rusland .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , der er nu get 10 r siden den mske strste omvltning i menneskehedens historie fandt sted .


Jeg tnker her p den ublodige og uvoldelige selvoplsning af de totalitre regimer , der fulgte efter indfrelsen af kommunismen , og som bredte sig som ringe i vandet med udgangspunkt i begivenhederne i Moskva .

Denne store omvltning ledsagedes af mange begejstrede ord som " en sejr for demokratiet  og frte til , at den kolde krig endte , modstningen mellem to supermagter ophrte og friheden triumferende gjorde sit indtog blandt de befolkninger , der i rtier havde lidt under dogmernes tyranni .



<P>
Efter den frste eufori var de befriede lande imidlertid ikke i stand til at imdeg de store og tilspidsede problemer , der opstod .
Der blev ikke fulgt en klar strategi , der effektivt , i tide , samlet og isr uden skjulte dagsordener kunne udtrykke den internationale solidaritet .
De mange forandringer i Rusland i denne periode har ofte givet anledning til , at der er blevet ringet med alarmklokkerne p grund af faren for en tilbagevenden til den mrke fortid , og der har ogs vret frygt for fornyede blodsudgydelser .
Og selvom de vrste udviklinger blev undget , er der stadig mange omrder , hvor det nye styre ikke fungerer tilfredsstillende .
Det er lige fra konomien og den sociale uro , fra den indre sikkerhed over den offentlige sundhed til kriminaliteten og den drlige miljsituation .
Det fremgr ogs af de regeringsndringer , der fandt sted i forgrs .
Vi m med beklagelse konstatere de store vanskeligheder , som Rusland str over for her 10 r efter forandringen , for det er et kmpemssigt land med en heroisk befolkning , en rig historisk fortid og en stor kulturel arv .
Det er derfor i alles interesse , at vi medvirker til forankringen af demokratiet og udviklingen af Ruslands samfund , sledes at landet kan spille den rolle , der tilkommer det i og uden for det europiske kontinent .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Lalumire for hendes glimrende og detaljerede betnkning om den strategi , der skal flges .
Der er imidlertid s mange aspekter af det russiske problem , at det er fuldt berettiget at stille ndringsforslag for at berige betnkningen yderligere og sikre en helhedsvurdering og en konkret ivrksttelse af strategien .
For det er af allerstrste vigtighed at begynde at anvende denne strategi parallelt med de udvidelsesprocesser , der allerede er blevet indledt
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Hr. formand , sammenlignet med Ungarn er Rusland , som vores debat drejer sig om i dag , ikke en model for overgangen til demokratiet .
Enhver fejlagtig sammenligning ville vre en politisk fejl .
<P>
Rusland har vret kommunistisk i 75 r , hvilket svarer til tre generationer .
Det betyder , at landet ikke kan huske den korte erfaring med demokratiseringen i rene 1905-1914 , og at det heller ikke kan huske den gunstige konomiske udvikling eller foretagsomheden i begyndelsen af dette rhundrede .
Det er et enestende eksempel i historien p slettelsen af en hukommelse , der gennem trekvart rhundrede er blevet erstattet af kendskabet til et etpartisystem og plankonomi .
<P>
Desuden oplever det russiske samfund en demografisk tragedie uden sammenligning .
Siden 1970 , og ikke siden 1991 , sdan som man pstr , er levetiden hele tiden blevet kortere .
Dette afspejler samfundets fortvivlelse .
Det er et fnomen uden fortilflde .
<P>
Det er p den baggrund , at man skal betragte russernes bestrbelser p at skabe en retsstat og en markedskonomi .
Retsstaten er endnu ikke fuldkommen , men lad os ikke glemme , at p trods af de drlige spdomme har alle centrale og lokale valg siden 1993 fundet sted til den fastsatte dato , og at de efter eksperternes mening har vret forsvarlige .
Alle de centrale og regionale institutioner fungerer .
Der har vret alvorlige kriser , navnlig krigen i Tjetjenien . De hrer allerede fortiden til .
<P>
Markedskonomien stder p store vanskeligheder , navnlig p den korruption , som er get i arv fra det sovjetiske regime , og p det generelle konomiske sammenbrud , der heller ikke kan fres tilbage til 1991 .
De sovjetiske eksperter har analyseret dette siden 1982 i Novosibirsk-rapporten , der konstaterede den konomiske nedgang .
<P>
I en sdan situation er det vanskeligt at reformere konomien , men de frste tegn p opgang er tydelige .
Reformerne har frt til , at der opstod forskelle i samfundet , men lad os ikke reducere dette fnomen til kun at dreje sig om modstningen mellem den store fattigdom og den meget rige mafia .
De , som havde et indgende kendskab til USSR , ved , at alle var fattige i de r , undtagen den herskende klasse .
I dag rammer fattigdommen ganske vist 50 % af befolkningen , men de resterende 50 % fr hele tiden en bedre levestandard , og en middelklasse begynder allerede at komme til syne .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , Rusland har betydelige naturressourcer og en befolkning , der har et meget hjt uddannelsesniveau , som undertiden er hjere end det niveau , vi ser i vores gamle demokratier .
Det betyder , at Rusland i teorien kan indhente det stykke , de er bagud p det politiske og det konomiske omrde , i den nrmeste fremtid , sdan som de forsgte at gre det i begyndelsen af dette rhundrede , fr revolutionen satte en stopper for denne moderniseringsiver .
<P>
Det er et land , som har taget del i vores historie , og som i dag gr en betydelig indsats for at komme til at ligne os .
Hvis vi anerkender denne indsats , og hvis vi forstr omfanget af de opnede fremskridt , idet vi tager hjde for den ulykkelige sitation , som dette land lige er kommet ud af , s vil vi give Europa - vores Europa - et samarbejdsomrde , der vil styrke Europa med hensyn til sikkerhed , fremgang og ndelig berigelse .
Hvis vi ngter at anerkende omfanget af den igangvrende forvandling , og hvis vi ikke engagerer os indgende for at hjlpe Rusland , s risikerer vi i hj grad , at dette land helt naturligt vil vende sig mod andre lande , der tilbyder deres hjlp .
Rusland vil vende sig mod USA , mod Asien eller mod den islamiske verden , og som flge heraf vil vores del af kontinentet blive svkket .
<P>
Det er , hvad vi fr at vide i fru Lalumires glimrende betnkning .
Min gruppe sttter betnkningen og hber , at den ikke bliver ndret til ukendelighed .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , jeg har den re at takke og gratulere fru Lalumire p Den Liberale Gruppes vegne for hendes betnkning .
Betnkningen er et bevis p , hvor omfattende viden hun har tilegnet sig bl.a. ved sit vrdifulde arbejde som generalsekretr i Europardet .
<P>
Rusland br have en central rolle i Den Europiske Unions udenrigsforbindelser .
Rusland er stadig en stormagt , og landets udvikling har en afgrende betydning for sikkerheden og velfrden i Unionens medlemslande .
Efter den seneste udvidelse har Unionen en lang flles landegrnse med Rusland , og den snarlige udvidelse forlnger yderligere denne grnse .
Unionsudvidelsen forstrker fordelagtige kontakter mellem EU og Rusland .
<P>
Udvidelsen mod st vil blive meget mere omfangsrig end man som regel forstr .
Alle lande i steuropa , inklusive Rusland , er p vej til demokrati og markedskonomi .
Inden for kort tid vil de alle opfylde kriterierne , som blev stillet som krav ved Kbenhavn-topmdet .
Desuagtet br Parlamentet efter Den Liberale Gruppes mening p ingen mde nu tage stilling til Ruslands eventuelle unionsmedlemskab .
<P>
Fru Lalumires fortrinlige betnkning indeholdt oprindeligt og indeholder stadig nogle formuleringer , som kan skabe en forestilling om en ny deling af Europa , hvor Rusland udgr den ene part og resten af Europa den anden part .
For at undg dette foreslr vi en ny formulering af punkt 57 , som handler om Europa-Rdet og EF , og hvor formuleringen " fungere som bindeled mellem kontinentets to parter  erstattes med formuleringen " fremme et gte pan-europisk samarbejde  .
<P>
Den Liberale Gruppe foreslr , at der indskydes et nyt kapitel , hvor betydningen af EU ' s nordlige dimension fremhves , og hvor det krves , at der indledes et tt samarbejde med Rusland gennem stersrdet , Barentshavets Euroarktiske Rd og Det Arktiske Rd .
Vi hber , at dette kapitel vil blive godkendt .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , Den Europiske Union br satse p den strst mulige udvikling i forbindelserne og samarbejdet med Den Russiske Fderation .
Det vil vre umuligt at opbygge et stabilt Europa med ryggen mod dette land eller ved at forsge at isolere det .
Det er derfor , at udvidelsen af Den Europiske Union med de central- og steuropiske lande , eller en udvidelse af NATO mod st , br flges op af en tilsvarende vkst i forbindelserne med Moskva .
Den plan og de forslag , som er blevet forelagt af henholdsvis Rdet og Kommissionen , br lede hen mod dette ml , og det glder naturligvis ogs en korrekt anvendelse af den aftale , som blev indget med Den Russiske Fderation i 1994 , og som netop er trdt i kraft .
<P>
Rusland gennemlever en vanskelig overgang - i politisk forstand - med et demokrati , der er mrket af prsident Boris Jeltsins autoritre ledelse .
Som eksempler herp kan nvnes angrebet p parlamentet for flere r siden , krigen i Tjetjenien og den sidste regeringskrise , for ikke at nvne den udbredte mangel p respekt af mange menneskerettigheder .
<P>
I Rusland er der nogle svage institutioner p grund af denne autoritre ledelsesform .
Der er en dyb konomiske krise , som er fremkaldt af ultraliberale tiltag , og der er naturligvis ogs en meget alvorlig social krise , som giver sig udtryk i fnomener som fattigdom , manglende lnudbetaling til de offentligt ansatte eller endog , selvom det forekommer utroligt , et fald i befolkningens levestandard og af den forventede levetid .
<P>
Det drejer sig om at samarbejde med Rusland p lige fod og bidrage til , at Den Europiske Union kan regne med en demokratisk og samfundskonomisk velkonsolideret partner .
En partner , som er uomgngeligt ndvendig for sikkerheden i Europa , en sikkerhed og et samarbejde , som ikke kun kan bygge p det dokument , som NATO underskrev med Moskva , men som ogs skal bygge p en styrkelse af organer som OSCE .
Det drejer sig om at kunne have en partner p den internationale scene , som man ikke kan se bort fra , sdan som den sidste krise med Irak eller situationen i Kosovo har vist .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at give udtryk for min bekymring over , at lande som Frankrig eller Tyskland fler sig tydeligt fristet af at ivrkstte nationale forbindelser med Den Russiske Fderation ved siden af Den Europiske Unions optrden .
Endelig vil jeg gerne give udtryk for vores almene sttte til fru Lalumires storslede betnkning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , vestens flsomme reaktioner p den risikofyldte regeringsfornyelse , som Kreml-chefen Jeltsin overraskede sine europiske naboer med for nogle dage siden , viser endnu en gang tydeligt , i hvor hj grad den vestlige del af Europa er forbundet med Rusland .
Derfor er der ingen tvivl : Den europiske udfordring efter murens fald bestr i at afklare og omstrukturere forholdet til Rusland .
I sidste ende vil sprgsmlet om sikkerheden i Europa netop afhnge af , om der kan opns stabilitet med Rusland .
Set i lyset heraf virker det , Kommissionen betegner som en handlingsplan for EU ' s kommende forbindelser med Rusland , som et sammensurium af enkeltstende foranstaltninger , det virker planlst , middelmdigt og uprofessionelt .
Det er endnu en gang et bevis p den fattigdom , der prger den flles udenrigspolitik , at der hverken kan findes frem til en samlet brugbar strategi eller et omfattende koncept til dette for vores kontinent s centrale sprgsml .
<P>
Jeg mener , at jeg dermed har sagt det klart og tydeligt : For os grnne er der ingen tvivl om , at Rusland , sfremt landet nsker det , ogs kan blive medlem af Den Europiske Union .
Den , der siger nej til det , stter ikke alene her EU-traktaten ud af kraft , men siger ogs nej til den store struktureringsopgave , som Europa str over for .
Et sdant nej er prget af samme nd som den provokation , den kolde krigs udvidelse af militre magtsystemer udlste .
Det tjener ikke stabilitetens og fredens sag p dette kontinent .
Vi har brug for investeringer i partnerskabsprocessen med Rusland , og det betyder investeringer i freden i Europa .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Tatarella">
Hr. formand , kre kolleger , medlemmerne af Alleanza Nazionale stiller sig positivt til EU ' s handlingsplan for Rusland , som Rdet indledte i maj 1996 under det italienske formandskab .
<P>
Planen sigter mod at sikre den strst mulige forbindelse mellem de forskellige aktioner , bde p bilateralt plan og p fllesskabsplan , med henblik p at sikre omstruktureringen af Rusland .
Der er tale om fem store samarbejdssektorer : demokratiske reformer , konomisk samarbejde , retligt samarbejde , sikkerhed og udenrigspolitik .
I denne forbindelse ser Alleanza Nazionale med forhbning p Ruslands anstrengelser med hensyn til at ge de politiske frihedsrettigheder , udvikle demokratiet og beskytte menneskerettighederne .
Vi er imidlertid foruroliget over visse usikkerhedsmomenter og nogle tilbageskridt , der er konstateret p dette omrde , men vi stter vores lid til , at der vil vre betydelige og omfattende positive udviklinger p omrdet .
Vi br derfor opmrksomt flge denne udvikling , sttte den og fremme den p enhver mde og ikke glemme , at Rusland indtil for kun f r siden var underlagt et kommunistisk , totalitrt og menneskerettighedsforagtende styre .
<P>
Vi anmoder derfor om strre opmrksomhed fra den russiske regerings side p kontrollen med og forebyggelsen af den lokale organiserede kriminalitet , der truer med at udvide sig i retning af Europa , samt at den gr en strre indsats for miljbeskyttelsen for at undg nye kologiske katastrofer og genoprette de skader , som de tidligere kommunistiske regeringer har vret skyld i p grund af deres manglende interesse for dette problem .
<P>
Vi hber endelig p en styrkelse af det politiske , konomiske og kulturelle partnerskab med Rusland , sledes at der kan sikres en varig fred i Europa og i verden som helhed og ikke mindst i Rusland som en af denne verdens stormagter .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , tillad mig at komme ind p partnerskabs- og samarbejdsaftalen isr i denne debat .
Takket vre denne aftale har vi allerede nu et effektivt instrument til at fre en varig dialog med vores russiske partnere om alle sprgsml af politisk og konomisk karakter , som str i centrum for de gensidige relationer .
I den forbindelse m vi ikke glemme , at det var parlamenterne - Europa-Parlamentet og den russiske Duma - der bar den frste udfrelsesinstans i partnerskabs- og samarbejdsaftalen til dben , nemlig det parlamentariske samarbejdsudvalg , som jeg er formand for sammen med min russiske kollega , hr .
Ryshkov . I den egenskab vil jeg gerne fremhve , hvor udbytterigt dette udvalgsarbejde var allerede sidste december .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at vi vil tale om de enkelte problemer i forbindelserne mellem EU og Rusland med vores russiske kolleger i fuld offentlighed , og at vi heller ikke vil holde os tilbage med at stte navn p problemerne .
Det er isr vigtigt med kontinuitet i kontakterne og regelmssighed i de gensidige besg , som skaber tillid p begge sider , ogs selvom kontaktpartnerne p den russiske side hele tiden udskiftes .
<P>
Jeg tror ikke , jeg siger for meget , nr jeg kalder den form for samarbejde , som vi udvikler , for den fremtidige model for det russisk-europiske samarbejde .
Forbindelserne til vores russiske partnere bliver mere konstruktive p den mde og kan udbygges , og det uden at diskutere , om Rusland skal vre medlem af EU .
Det har ingen af parterne behov for at diskutere .
<P>
Lad mig i den forbindelse gre opmrksom p betydningen af TACIS-programmet .
Fru Lalumire opfordrer i sin betnkning Kommissionen til at yde mere sttte og krver , at TACIS-hjlpen anvendes til at forbedre de daglige livsbetingelser ved etableringen af retsstatslige strukturer .
Det vil jeg gerne understrege eksplicit .
Vi ved , at vi skal forbedre TACIS-programmet yderligere , men vi ved ogs , at basisarbejdet er ret vsentligt for det fremtidige arbejde mellem Rusland og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at nske fru Lalumire tillykke med hendes brillante facon , for hun fik mig til at mindes en tidligere kollega , hr . Vergs , der var en af verdens bedste advokater , om hvem jeg engang sagde : Hvis man fandt mig med en blodig kniv ved siden af et lig , ville jeg helt bestemt bruge ham som advokat .
<P>
Fru Lalumire , hvis det sker for mig igen , vil jeg gerne bruge Dem som advokat , for man m ogs huske p en ting , som ikke bliver nvnt her i diskussionen , og som min kollega Carnero har understreget , nemlig at vi skal g forsigtigt frem i vores forbindelser med Rusland .
Her vil jeg isr gerne gre opmrksom p flgende : Rusland er i dag i den verdensomspndende dekolonialiserings tidsalder det sidste store kolonirige i verden .
Det s vi entydigt med krigen i Tjetjenien , og der vil komme flere kolonikrige .
Jeg har i hvert fald ikke lyst til , at et af mine 18 brnebrn skal falde i en kolonikrig som Ruslands forsvarer .
Derfor har vi ikke brug for Rusland i Den Europiske Union , fr dekolonialiseringen har fundet sted , bagefter ja , men ikke fr .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne gre opmrksom p den anden kendsgerning , at hr . Jeltsins sidste pressekonference har vist os , hvor farligt det er , at man overlader nglen til atomvbnene til sdanne hnder .
Det skal vi allesammen vre klar over . Derfor m vi tnke mere p vores sikkerhed .
Selvflgelig nsker vi ikke nogen krig med Rusland , ikke nogen konflikt , men vi m ogs kunne se helt klart , hvilken situation vi er i .
Derfor har jeg visse betnkeligheder ved en for optimistisk fremstilling af en situation , som man ganske enkelt skal se , sdan som den er .
Faren lurer forude .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , den Europiske Unions Ruslandspolitik har som ml at styrke demokratiet , freden , handelen med og den konomiske udvikling i dette store og betydningsfulde land med 140 millioner indbyggere .
Hvis Ruslands udvikling bliver fremgangsrig , br det vre et naturligt skridt videre , at Rusland bliver medlem af den demokratiske union , vores EU .
I dette sprgsml ryster Lalumire p hnden i sin i vrigt udmrkede betnkning .
<P>
EU blev grundlagt af seks stater med ca . 200 millioner indbyggere .
Nu er vi 15 lande med 370 millioner indbyggere .
Nr vi har fet de 12 nye lande med , bliver vi hen imod en halv milliard .
En velfungerende union af den strrelse kan sikkert ogs en dag bne dren for og give plads til et vellykket russisk demokrati .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Ruslands befolkningstal formindskes og fattigdommen ges .
Kernematerialerne og miljforureningen er en trussel for hele Europa .
EU vil i fremtiden vre afhngig af Ruslands naturressourcer , specielt af gassen .
EU m ikke skabe sdanne militre trusselsbilleder , som i Rusland kan opfattes som trusler .
Et land som Finland br forholde sig neutralt , selvom EU fr en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Begrundelserne i fru Lalumires betnkning minder om en historiebog i diplomati fra det nittende rhundrede af Karl Marx .
Den blev aldrig publiceret i Sovjetunionen , fordi Ruslands euroasiatiske baggrund blev beskrevet deri .
<P>
I forholdet til Rusland br der ikke anvendes dobbelte standarder .
I de vestlige lande br vi anvende samme kriterier for prsident Jeltsins diktatur eller mediets totale indoktrinering som nr det finder sted i vores egne lande .
Russerne har brug for fred , sundhed , menneskerettigheder , ren natur og hb , akkurat som os .
EU behver en srlig politik med nordiske dimensioner for at opn afbalanceret vekselvirkning og samarbejde .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , jeg sttter ivrigt betnkningen af fru Lalumire , som jeg lyknsker for hendes dygtighed og klarsyn .
<P>
Jeg har flere gange her i vores Parlament beklaget , at Den Europiske Union har bestemt sig for at bne sig mod vest , nemlig over for de hje pengemnd p den anden side af Atlanten , og mod syd , nemlig over for ukontrollerede indvandringsstrmme , og jeg har vret bange for , at Unionen skulle lukke sig over for de stlige lande netop p det eneste sted , hvor Europas grnse stadig mangler at blive tegnet op , eftersom Rusland strkker sig over to kontinenter .
<P>
Hvis Unionens udvidelse med alle de st- og centraleuropiske lande skal fuldfres , skal det ikke ske p bekostning af de broderlande , der udgres af staterne i det tidligere Sovjetunionen , da man s vil opfre et nyt jerntppe , bare lidt lngere mod st .
Det er uden tvivl urealistisk at planlgge Ruslands optagelse i den Europiske Union , som vi nsker at skabe .
Til gengld har jeg altid arbejdet p at fremme iden om at forene den udvidede Europiske Union og de tolv medlemslande i Samfundet af Uafhngige Stater i en struktur , der kunne have form som en konfderation .
De to ville s udgre de to poler i en fremtidig toleddet strrelse , der endelig ville befri vores folk fra det amerikanske protektorat .
<P>
Kun dette Europa p strrelse med kontinentet kan gre os til vindere af den globale konomiske krig , hvor vi allerede har tabt for mange slag .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , betnkningen om fremtidige forbindelser med Rusland er en vigtig betnkning .
Jeg bliver derfor forbavset over og finder det meget beklageligt , at der er en del mrkelige mangler i det i vrigt gennemarbejdede forslag .
<P>
Lad mig frst nvne punkt 54 , hvor ordfreren gr det klart , at Rusland hverken er egnet eller nsket som medlem af EU  som flge af landets strrelse og af dets euro-asiatiske interesser samt Den Europiske Unions strkt integrerede udformning  .
At Europa-Parlamentet ensidigt udtaler sig om Ruslands eventuelle fremtidige medlemskab er direkte upassende , ikke mindst med tanke p , at Rusland faktisk ikke har ansgt om medlemskab .
Det ville vre direkte upassende at vedtage punkt 54 i dets nuvrende form .
Hvis en sdan principiel motivering skulle vedtages for Rusland , kan det ogs meget vel anfres for andre lande , som kunne tnke sig at ansge om medlemskab , f.eks. Hviderusland , Ukraine , Tyrkiet osv .
Uanset om man i dag mener , at Rusland br eller ikke br vre medlem af EU , s hrer et sdant standpunkt ikke hjemme i betnkningen .
Det m snarere vre i EU ' s interesse at etablere strke bnd til Rusland , som kan udvikles til et tttere samarbejde for at styrke og garantere fred og sikkerhed internationalt .
Europas fredssamarbejde br naturligvis omfatte omrdet fra Atlanterhavet til Ural .
<P>
Den anden mangel , som jeg vil nvne , er punkt 46 , hvor ordfreren giver udtryk for , at det frst er muligt at udvikle sikkerhedsforbindelser med Rusland , nr der er truffet beslutning om at integrere WEU i EU .
Man skal huske p , at NATO ' s udvidelse , i henhold til hele det russiske etablissement , indebrer get sikkerhedspolitisk uro for Rusland .
Det russiske militr krver nu ogs en get satsning p russiske atomvben som flge af NATO-udvidelsen .
EU har derfor en meget vigtig opgave i at bidrage til at reducere den uro som NATO ' s udvidelse indebrer for Rusland , snarere end at ge den .
<P>
Endelig vil jeg blot ptale den ubegribelige formulering i punkt 1 a , nemlig at EU skal  fremme dannelsen af en middelklasse , der i sociologisk forstand kan udgre en stttepille for demokratiet  .
Det er en formulering , som hrer hjemme i 1800-tallets tankeverden , og ikke i 1998 !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne starte med at nske fru Lalumire tillykke med den vanskelige betnkning .
Selvom jeg har fremsat en rkke ndringsforslag , ved jeg godt , at vi alligevel grundlggende er enige .
For nogle dage siden udtrykte den russiske menneskerettighedsforkmper og Duma-delegerede Kovaljov sin bekymring over de antidemokratiske tendenser , der stadig hersker i hans land .
Han er en mand , der elsker sit land , og den , der lser hans bog  Den hvide ravns flugt  , kan ogs se , hvorfor han har siddet syv r i fangenskab .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne gre opmrksom p et punkt , der ikke er blevet omtalt meget .
Han anklager ogs de gamle og de nye frereliter for ikke at respektere demokrati og rettigheder .
Det er principper , der er en forudstning for at skabe et stort Europa , hvor der skal herske fred , frihed , retsstatslige forhold og demokrati .
Den Europiske Union skal tage vare p disse anliggender .
Den str foran store udfordringer , for disse forbindelser vil f vidtrkkende konsekvenser for de forhandlinger , der netop er indledt med alle lande .
<P>
Rusland har tiltrdt Europardet , som alle EU-lande er medlem af .
Landet har dermed sagt ja til retsstatslige principper , demokrati og menneskerettigheder .
Det har ogs sagt ja til det retssamfund , der er vokset frem gennem rtier .
Vi fra Europa-Parlamentet vil g ind for forbindelserne til Rusland , vi nsker godt nok et tt samarbejde , men vi vil ogs vise viderefrelsen af reformprocessen i Rusland hen imod retsstatslige principper , der respekterer menneskerettighederne , forbundet med opbygningen af et demokratisk handlende civilsamfund , stor opmrksomhed og give landet en pmindelse , hvis det bliver ndvendigt .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig i anledning af forhandlingen om denne betnkning at sige noget om udviklingen af samarbejdet i delegationen eller det flles udvalg , som vi jo har med den russiske Duma og Fderationsrdet .
Nr jeg ser p udviklingen gennem de seneste r , ser jeg , at der er sket forbedringer p vsentlige punkter .
Hvis vi meget ofte er kommet med skiftende statements p de flles mder i startfasen efter 1994 - undertiden meget strkt forceret fra russisk side til bestemte emner ssom NATO-medlemskab for flere steuropiske lande , emner , som egentlig ikke havde noget at gre med de bilaterale forbindelser mellem Den Europiske Union og Rusland og forhindrede en fornuftig dialog - s har det ndret sig p vsentlige punkter .
<P>
Nu er det sdan , at vi behandler mange emner , som begge sider har interesse i , og i den forbindelse ogs opnr enighed p mange punkter eller i det mindste kan praktisere en effektiv udveksling af erfaringer .
Lad os bare tage TACIS-debatten , debatten om udviklingen i partnerskabsaftalen , om indre russiske eller indre europiske sprgsml ssom udviklingen i den internationale kriminalitet , de retsstatslige principper eller ledelsessystemet i Rusland .
<P>
Jeg mener , at det er Den Europiske Unions opgave at fremme udviklingen af et stabilt demokrati i Rusland , men ogs at iagttage den kritisk og flge den kritisk .
Rusland er jo stadig ikke noget stabilt demokrati , fordi landet endnu ikke rder over alle elementerne hertil i stabil form .
Indenrigspolitiske stridigheder og bevgelser viser det jo ogs tydeligt , som vi netop har kunnet opleve det .
Alligevel mener jeg , at Rusland alt i alt er p rette vej , og at vi som europere br flge landet kritisk p denne vej .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg vil takke betnkningsordfreren til trods for dennes overddige optimisme .
Det centrale problem i betnkningen er mangelen p praktiske eksempler .
Fru Lalumire nvner som et centralt , flles ml en styrkelse af sikkerheden i Europa og i de tilgrnsende omrder p grundlag af et afbalanceret samarbejde .
Hvad mon dette betyder i praksis ?
<P>
Den finske regerings ml er at stte Unionens nordiske dimension p dagsordenen ved landets formandskab i slutningen af 1999 .
Den nordiske dimension er et omfangsrigt sikkerhedsprojekt , som koncentrerer sig om at medtage Rusland i de regionale samarbejdsstrukturer f.eks. via TACIS-programmets milj- og kernesikkerhedssamarbejde og via det mangeartede samarbejde i stersregionen .
<P>
Samarbejdet med Rusland kan kun ske ved hjlp af de sm skridts politik inden for forskellige emneomrder .
Ruslands stabilitet afhjlpes nu en gang ikke med Parlamentets pompse , festlige hjsang .
<SPEAKER ID=79 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg begynde med over for ordfreren , fru Lalumire , at udtrykke min glde over denne usdvanligt vrdifulde betnkning , som bestemt kommer p et tidspunkt , hvor det er overordentligt nyttigt at tnke mere grundigt over vores forbindelse med Rusland .
Det er ikke en proces , som vi kan afslutte i dag eller i morgen , men som i den kommende tid vil krve stadig mere af vores opmrksomhed .
Og som nu mske p kort sigt vil blive mere aktuel i betragtning af den nuvrende situation med regeringsskiftet i Rusland , som , hvordan det end vil ende , selvflgelig vil give anledning til temmelig stor usikkerhed i den nrmeste fremtid .
Hvad der fortsat vil vre vigtigt , er , at vi i hjere grad vurderer politikken end individuelle personer .
Jeg tror , at vi kan g ud fra , at prsident Jeltsin i hvert fald , hvilke foranstaltninger han end vil trffe , ikke vil se nogen anledning til at lgge mindre vgt p den reformpolitik , som er s livsvigtig i Den Russiske Fderation .
<P>
For s vidt angr vores forbindelser , kan jeg vre temmelig kortfattet , fordi fru Lalumire faktisk meget udfrligt har skitseret den nuvrende situation omkring vores forbindelser med Rusland .
Jeg vil gerne sige et par ord om navnlig Den Europiske Unions handlingsprogram , som fulgte af godkendelsen i Rdet , der vedtog det handlingsprogram , som der blev truffet beslutning om i Samarbejdsrdet for EU og Rusland .
Et Samarbejdsrd , som blev muligt , efter at partnerskabet , samarbejdsaftalen med Rusland , endelig efter tre rs ratificering virkelig trdte i kraft i slutningen af sidste r .
<P>
En af de overordentlig vigtige dele af dette flles handlingsprogram er at yde et bidrag til integreringen af den russiske konomi i verdenskonomien gennem Den Russiske Fderations forberedelse og tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen .
Betydningen heraf m ikke undervurderes .
Det er af politisk betydning , det er af konomisk betydning , og det har bestemt ogs sikkerhedspolitiske aspekter , fordi den konomiske samhrighed , ogs for s vidt angr Rusland , kan ges , hvilket bestemt ogs har en stabiliserende effekt , ikke mindst nationalt .
<P>
Desuden er der kortlagt en lang rkke nye omrder , som egner sig til intenst samarbejde med Den Russiske Fderation .
Jeg nvner dem kortfattet .
Den indbyrdes tilpasning af lovgivning , navnlig med hensyn til den intellektuelle ejendomsret , som er af primr betydning for hele investeringsklimaet i Den Russiske Fderation .
Jeg tnker p told og grnseoverskridende samarbejde , hvor der er udarbejdet nye programmer , der navnlig er af stor betydning for grnselandene og ogs vores egne grnser med Den Russiske Fderation - vi tnker p Finland , vi tnker p vores fremtidige medlemsstater , de baltiske lande .
<P>
Jeg tnker p industrisamarbejdet , som gennem en anden rundbordskonference med industrier fra Den Europiske Union og Rusland i maj mned p ny vil give en impuls bl.a. til de opstillede mlstninger for at stte virksomheder i kontakt med hinanden og dermed ogs uddybe industrisamarbejdet .
<P>
Jeg tnker inden for disse rammer ogs p uddannelsen af et stort antal unge russiske ledere i Vesten . Jeg nvner endvidere indledningen af forhandlinger om en aftale om videnskab og teknologi og indledningen af en dialog og af samarbejde med hensyn til bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , narkohandelen og renvaskningen af penge .
<P>
Det er blot en rkke eksempler , som viser , at samarbejdsemnerne mellem Unionen og Den Russiske Fderation udvides yderligere .

<P>
De fem hovedpunkter , som fru Lalumire har anfrt i sin betnkning med henblik p uddybelsen af samarbejdet med Rusland , stemmer i hj grad overens med de strategier , som ogs videreudvikles fra Den Europiske Unions side .
Det glder ogs for , hvad hun har sagt om ydelse af sttte til konsolideringen af det russiske samfund , aspekterne omkring civilsamfundet .
Jeg nvner i denne forbindelse vores programmer om TACIS-demokrati .
<P>
Hvad de strke handelsforbindelser angr , henviser jeg til , hvad jeg har sagt om tiltrdelsen til Verdenshandelsorganisationen og det styrkede samarbejde p sikkerhedsomrdet i Europa . Selvflgelig spiller samarbejdet med NATO i den forbindelse en meget vigtig rolle , men ogs med hensyn til WEU sges der kontakter , ogs fra russisk side , med henblik p at n frem til drftelser og samarbejde .
Jeg ser i jeblikket bort fra det europiske samarbejde , som gennem Sikkerhedsrdet er i gang med Rusland , og samarbejdet med OSCE samt samarbejdet i en kontaktgruppe , f.eks. vedrrende Jugoslavien . Det viser , at den politiske dialog udvides stadig mere .
<P>
Fru Lalumires opfattelse af forbindelserne mellem Rusland og EU tror jeg giver et srdeles vrdsat stof til eftertanke med hensyn til den fremtidige udvikling deraf .
Sledes som det med rette siges i betnkningen , er Den Europiske Unions synlighed , bl.a. gennem vores delegation i Moskva , men ogs gennem medlemsstaternes ambassader i Moskva og gennem de forskellige antenner , i den forbindelse af meget stor betydning .
<P>
Kommissionen er ordfreren overordentlig taknemlig for det arbejde , som hun har udfrt . Det er et godt grundlag for de videre diskussioner , som vi fortsat vil have med hinanden i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , i REXUdvalget eller i andre udvalg , som specielt beskftiger sig med Rusland .
Jeg vil i den forbindelse navnlig nvne den gruppe i Europa-Parlamentet , som bl.a. under ledelse af fru Krehl for det meste har frt meget frugtbare diskussioner med Kommissionen om dette emne .
<P>
Jeg beklager , at tiden er s kort til at tale om et s omfangsrigt emne i lngere tid og diskutere det med Parlamentet , men vi ser frem til den frstkommende lejlighed dertil .
Endnu en gang mange tak til ordfreren , fru Lalumire .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , tak , fordi De kmper mod stjen .
Jeg m sige , at det fortsat forblffer mig og gr mig nedtrykt at se , hvor ubetnksomt Parlamentet er , nr folk taler .
Det er de samme mennesker , der mdeperiode efter mdeperiode tager ordet og taler om Parlamentets vrdighed og betydning , der behandler det som en markedsplads .
Det er simpelthen en skndsel .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i afstemningstiden .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , jeg henholder mig til artikel 48 i forretningsordenen .
Vi gav startskuddet den 9. marts .
Europa-Parlamentet ville erklre 1999 for europisk r mod vold mod kvinder og starte en europisk kampagne .
Initiativet fra Udvalget om Kvinders Rettigheder har i dag opnet mere end de pkrvede 314 stemmer .
Vi fik 323 .
<P>
Aldrig fr i Europa-Parlamentets historie er det get s hurtigt .
Disse stemmer blev opnet i lbet af kun seksogenhalv plenardage .
Jeg opfordrer nu Kommissionen og Rdet til at trffe foranstaltningerne s hurtigt som muligt , s kvindeorganisationerne , kirkerne og forbundene kan indlede forberedelserne til dette europiske r .
Kvinderne i vores lande venter p sttten .
Endnu en gang har Europa-Parlamentet udmrket sig som pioner inden for kvinders rettigheder .
Rigtig mange gange tak til alle de kolleger , der har underskrevet erklringen .
Der er imidlertid plads til endnu flere underskrifter !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Jeg glder mig ligesom Dem over , at denne beslutning har haft s stor en succes .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske vores kollega , fru Grner , fordi hun har net de 323 underskrifter .
<P>
Men jeg tager som sdvanlig ordet til afstemningsproceduren .
Jeg meddeler hermed , at jeg vil vre til stede og stemme , s De ikke fr nogen problemer .
Af afstemningslisten , som er blevet uddelt til medlemmerne , fremgr det imidlertid , at der kommer en afstemning ved navneoprb .
Der er ti afstemninger ved navneoprb under denne mdeperiode .
Der kan s komme to eller tre yderligere , s det bliver tolv eller tretten .
Hvis jeg derfor bliver her til syv afstemninger ved navneoprb , kan jeg s forlade salen og have opfyldt de 50 % .
Disse bestemmelser er absurde , den mde , Prsidiet gennemfrer dem p er absurd , og jo hurtigere de bliver afskaffet jo bedre .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Hr .
Falconer , jeg minder Dem om , at der er omkring femten afstemninger ved navneoprb .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg gjorde tjenestegrenene opmrksom p dette i morges , men det blev ikke taget op , selvom det er relevant i henhold til forretningsordenens artikel 19 , stk .
4. I sidste mned vedtog Parlamentet en beslutning til fordel for menneskerettighederne i Nigeria .
Under forhandlingen opfordrede jeg til at yde beskyttelse til den fngslede Ogoni-menneskeretsaktivist Batom Mitee , bror til den fungerende formand for bevgelsen .
P davrende tidspunkt vidste man ikke , hvor Batom befandt sig , men tirsdag i denne uge bekrftede en lsladt fange , at Batom holdes fanget i Delta Rubber Plantation og frygter for sit liv efter at have vret udsat for tortur . Han er bl.a. blevet gennemtvet dagligt .
<P>
Fru formand , jeg beder Dem hurtigst muligt skrive til de nigerianske myndigheder p Parlamentets vegne og presse p for at f landet til at respektere Parlamentets vilje , som er i overensstemmelse med menneskerettighedslovgivningen og vores beslutning fra februar 1998 .
Batom Mitee ngtes fortsat besg fra sin familie og enhver lgebehandling , selvom han er lammet i venstre side , er ude af stand til at st op eller spise ved egen hjlp og har levet i det samme beskidte tj i mere end tre mneder .
<P>
Jeg vil vre taknemmelig , hvis De vil fortlle formanden , at jeg har drftet sagen med fru Kinnock , som ligeledes nsker at give udtryk for sin bekymring .
Hvis formanden accepterer at skrive det brev , jeg anmoder om , vil hun fremlgge det sammen med sine andre kolleger p Den Paritetiske Forsamling AVS-EF , som finder sted i nste uge .
Tak for Deres samarbejde .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Tak , hr . Howitt .
Jeg vil naturligvis viderebringe Deres indlg og Deres nske til formanden .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , det drejer sig alts om dokumentet til fru Schaffners betnkning , som kun findes p fransk .
Fru formand , De lovede at vende tilbage med besked om , hvad vi skulle gre med fru Schaffners betnkning .
Jeg vil stte pris p at f det at vide .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Frst vil jeg gerne sige , at vi har undersgt sagen .
Den rapport , som ligger til grund for fru Schaffners betnkning , foreligger faktisk kun p fransk .
Det er et reelt problem .
<P>
Der er en mulig lsning , nemlig at afholde forhandlingen , men at vente med at stemme til denne rapport er blevet oversat til alle sprogene .
Fru Schaffner giver tegn til at vre enig i dette forslag .
Kre kolleger , er der nogen indvendinger imod dette ?
Det er ikke tilfldet .
<P>
Tak , fru Lindholm , De har fet svar p Deres sprgsml , og som De kan se , har vi foretaget det ndvendige .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Fru Bers , for et indlg til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p en skrivelse , som vi modtog her til morgen , og som var underskrevet af vores generalsekretr , Julian Priestley .
<P>
I denne skrivelse kan vi lse ...
<P>
( Latter .
Udrb : " aprilsnar  )
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Kre kolleger , nu m De have mig undskyldt , men indlg til forretningsordenen er et udtryk for demokrati .
De ved udmrket godt , at enhver kollega har ret til at udtale sig , og dette glder naturligvis ogs fru Bers .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Jeg er glad for at vre offer for den britiske humor og takker Parlamentet for dets forstelse .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om stjemission fra maskiner til udendrs brug ( KOM ( 98 ) 0046 - C4-0122 / 98-98 / 0029 ( COD ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil ikke agitere for underskrifter mod kriminaliteten i Bruxelles i dag , selvom vi kun har tid til p fredag , men i stedet fremstte et forslag i henhold til artikel 129 om at henvise Murphy-betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , da der foreligger mere end 100 ndringsforslag , der frst og fremmest er af ren teknisk karakter , og her selv gennemfre et SLIM-initiativ .
Vi fr nemlig yderligere to direktiver om ml , dimensioner og tekniske specifikationer for busser .
Vi br alts allerede nu i en arbejdsgruppe blive enige om , hvordan vi vil gennemfre disse tre direktiver forskriftsmssigt og med succes .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , rede kolleger , som formand for det kompetente udvalg m jeg starte med at meddele , at udvalget med et knapt flertal har besluttet at forelgge Murphy-betnkningen i denne form for Europa-Parlamentets plenarforsamling .
Jeg taler alts ikke som udvalgsformand , men som medlem af Det Europiske Folkepartis Gruppe , og som sdan sttter jeg forslaget om at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Hvorfor ?
Jeg har i mange r ment , at vi som Europa-Parlament fremover ikke vil kunne klare at bedrive teknisk lovgivning med hundreder af ndringsforslag .
<P>
Siden Maastricht har vi haft medbestemmelse i disse sager .
De nye direktiver er ikke lngere Ministerrdets direktiver , men derimod Europa-Parlamentet og Ministerrdets direktiver .
Vi som Parlament kan i forbindelse med denne lovgivning bidrage til , at der tages hensyn til beskyttelsen af borgernes sundhed og sikkerhed og af forfordelte personer .
Det er overordentligt vigtigt .
Det har vi ogs altid frhen gjort med succes .
<P>
Det , vi har brug for her , er imidlertid ikke 112 tekniske ndringsforslag , som ingen af de tilstedevrende forstr , og hvor ingen ved , hvilke interesser der str bag de enkelte ndringsforslag , men derimod et ndringsforslag , hvor det fastlgges , at busser skal konstrueres handicapvenligt .
Det phviler derefter de tekniske instanser at udfre Europa-Parlamentets lovgivningsmssige anvisning .
<P>
( Bifald ) Det kalder man en lovgivningsprocedure med henvisning til tekniske standarder , som jeg altid er get ind for , og som ogs skal vre den metode , vi anvender fremover .
Derfor ville jeg blive meget glad , hvis det var muligt at behandle det endnu en gang i udvalget , sledes at vi kan finde frem til en fornuftig lsning i denne sag .
Nu afgiver jeg en personlig erklring : Hvis dette forslag ikke bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling , bliver jeg her . Jeg vil dog ikke deltage i afstemningen .
Jeg anmoder om , at det bliver frt til protokols , for jeg er som parlamentariker ikke parat til at medvirke til denne meningslse form for lovgivning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=96 NAME="Murphy">
Fru formand , jeg hber ikke , at jeg behver lige s lang tid som hr. von Wogau .
Jeg kan for s vidt godt acceptere det han siger om , at vi har behandlet et teknisk sprgsml her , men det vil jeg bede Parlamentet tage stilling til .
Siger vi til Europas borgere , at vi ikke er tilstrkkelig kompetente til at lovgive i sprgsml , der vil pvirke menneskers liv ?
Jeg forelgger det for Dem , udvalget havde alle muligheder for at drfte betnkningen .
De havde alle muligheder for at drfte den sammen med de ndringsforslag , jeg fremsatte .
<P>
Jeg erkender , at der er mange ndringsforslag , men mange af dem er absolut ndvendige .
Hvis det er s teknisk , at medlemmerne i den anden side af salen ikke har kunnet forst , hvad der foregr , hvordan kan det s vre , at der rent faktisk er fremsat 20 ndringsforslag af medlemmerne i den anden side af salen ?
Jeg vil pst , at de har forstet , hvad der er p spil her , og jeg vil vende tilbage til det , Kommissionen sagde i aftes .
Da kommissr Bangemann blev spurgt om dette , sagde han , at han ikke s nogen grund til , at Parlamentet ikke skulle tage stilling til denne betnkning , og han antydede endda , at Kommissionen var parat til at acceptere 22 af vores ndringsforslag .
<P>
S jeg vil sige til medlemmerne i den anden side af salen , at vi har haft alle muligheder for at drfte dette sprgsml . Ja , det er kompliceret , ja , det er teknisk , men vi m ikke frasige os vores ansvar .
Vi har et vigtigt stykke arbejde her , lad os komme i gang .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Fru formand , jeg har kun et sprgsml til formanden for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som her talte som person .
Han har vret med til tre eller fire diskussioner , han har haft mulighed for at stille et ndringsforslag , som han nu en gang har formuleret det .
Jeg ville gerne have at vide , hvorfor han ikke har ptaget sig sit ansvar .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , jeg vil gerne svare personligt .
Jeg har som formand for udvalget bedt ordfreren om at g frem , sdan som jeg har sagt , nemlig at fremstte et ndringsforslag om de handicappede og i vrigt at henvise det hele til tekniske instanser .
S viste det sig , at der var vanskeligheder forbundet hermed .
Derfor foreslog jeg , at der blev nedsat en arbejdsgruppe , der skulle finde en fornuftig lsning .
Jeg fremsatte forslaget fr afstemningen i udvalget .
S stemte vi om det , men den strste del af Parlamentet stemte anderledes .
Som flge heraf er det sdan , at Murphy-betnkningen , der efter min mening ikke er moden til at blive behandlet i plenarforsamlingen , kom til behandling i plenarforsamlingen mod min vilje som udvalgsformand .
Derfor taler jeg nu ikke som udvalgsformand , men som medlem af PPE-gruppen .
Det er mit svar p det , hr . Metten lige har sagt .
<P>
( Bifald og tilrb )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Fru formand , jeg vil isr gerne reagere p hr. von Wogaus bemrkninger .
Jeg blev medlem af Parlamentet i 1989 , og under hans forgnger hr . Beumer behandlede vi en mngde teknisk lovgivning , der gik igennem Parlamentet med henblik p fuldfrelsen af det indre marked , og det er noget vrvl , nr konomiudvalgets formand siger , at vi ikke er kompetente til at behandle denne lovgivning her i Parlamentet .
<P>
Grunden til , at de ikke nsker det behandlet i dag er , at de stemte imod ndringsforslagene om at hjlpe handicappede ved udformningen af busser og rutebiler .
Det er grunden til , at de ikke nsker lovgivningen behandlet her i Parlamentet .
Jeg kan fortlle Dem , at handicappede i hele Europa nu holder je med , hvordan Den Kristelig-Demokratiske Gruppe stemmer i denne sag , fordi vi har vedtaget ndringsforslag i udvalget , som sttter de handicappede , og de nsker betnkningen taget af dagsordenen .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )

<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0110 / 98 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om demokratisk kontrol i MU ' ens tredje fase .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenens artikel 102 om manglende overensstemmelse mellem de forskellige sprogudgaver , netop med hensyn til denne betnkning .
<P>
Betnkningens franske titel er " Le contrle dmocratique dans la troisime phase de l ' UEM  .
I arbejdsdokumenterne str der i vrigt  la responsabilit dmocratique  .
P spansk bliver dette til  responsabilidad democrtica  .
Der er en forskel mellem " responsabilit  , ansvar , og " contrle  , kontrol .
P engelsk str der " democratic accountability  , hvilket jeg vil overstte med en forpligtelse til at gre rede for noget , og det forekommer mig at vre et begreb , der befinder sig mellem kontrol og ansvar .
Hr. formand , disse omtrentligheder er ikke uden betydning .
De vidner om en usikkerhed med hensyn til det centrale sprgsml om Centralbankens uafhngighed .
<P>
Der er nemlig to versioner af denne uafhngighed : En enkel version , iflge hvilken ECB kan vlge sine midler til at fre valutapolitik inden for rammerne af sttten til Fllesskabets generelle konomiske politikker , og en udvidet version , iflge hvilken uafhngigheden ikke blot drejer sig om midlerne , men ogs om visse mlstninger , og alt dette uden nogen kontrol eller mulighed for reform af institutionen .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne have , at man fjerner enhver uklarhed i den forbindelse .
Jeg finder det meget beklageligt , at dette ikke er sket p tidspunktet for indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union , og det ville i sig selv vre grund til en fornyet udvalgsbehandling af betnkningen .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Tak , hr . Berthu , fordi De gr opmrksom p disse sprogforbistringer .
Jeg er helt sikker p , at den debat , vi nu fr , vil afklare , hvad der mtte vre af uklarheder , s derfor giver jeg nu med fortrstning ordet til fru Randzio-Plath .
<SPEAKER ID=135 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , i forbindelse med den demokratiske kontrol drejer det sig om at sikre genemsigtighed og trovrdighed .
Det drejer sig ikke om at kontrollere den kommende Europiske Centralbank , for Maastrichttraktaten er meget klar , hvad angr den kommende Europiske Centralbanks uafhngighed .
Europa-Parlamentet har i sine beslutninger og betnkninger ikke efterladt nogen som helst tvivl om , at den kommende Europiske Centralbank som uafhngigt organ ogs er en konstituerende bestanddel af MU ' en , der starter den 1.1.1999 .
<P>
Derfor m man konstatere , at den ene side af medaljen er Den Europiske Centralbanks uafhngighed , mens den anden side af medaljen er beslutningernes genemsigtighed og baggrunden for beslutningerne , hvilket skal komme til udtryk i en kontrol af Den Europiske Centralbank .
I vrigt , Maastricht-traktaten og ogs Den Europiske Centralbanks statut foreskriver allerede , at den kommende Europiske Centralbank har rapporteringspligt .
<P>
Det sted , hvor denne rapporteringspligt skal opfyldes som udtryk for genemsigtighed , er Parlamentet .
Genemsigtigheden er en forpligtelse i et demokratisk system for alle institutioner og organer , alts ogs for den frste supranationale , fderale europiske institution , nemlig Den Europiske Centralbank .
Genemsigtigheden skal komme til udtryk hos det eneste legitimerede europiske organ , Europa-Parlamentet .
Derfor handler det i dag om at fastsl , hvordan Europa-Parlamentet nsker at udforme den monetre dialog med Den Europiske Centralbank .
<P>
Vi stiller krav , ogs p grundlag af erfaringerne fra debatterne med Centralbankchefkomiten , med Det Europiske Monetre Institut i Underudvalget om Monetr Politik og ogs p Europa-Parlamentets plenarmder , der viser vigtigheden af en regelmssig monetr dialog , der rent faktisk uden ophidselse tematiserer de monetre emner , der er brndende aktuelle , og ogs gr det fremover .
I den forbindelse m vi ogs komme ind p de betragtninger i traktaten , der jo siger meget tydeligt , at Den Europiske Centralbank skal forflge mlstningen om prisstabilitet og ogs skal sttte Det Europiske Fllesskabs konomiske politik , for s vidt mlstningen om prisstabilitet ikke bliver berrt .
Af den grund er det vigtigt , at vi ved besked om definitionen p prisstabilitet , om beslutninger og afgrelser og baggrunden herfor , om de monetre mlstninger og ogs om , hvordan instrumenterne anvendes .
<P>
Det hrer alt sammen til Europa-Parlamentets dialog med Den Europiske Centralbank , p samme mde som offentliggrelsen af Den Europiske Centralbanks rapporter .
Denne offentliggrelse og denne dialog vil ikke kun bidrage til genemsigtigheden over for Europa-Parlamentet , fremme af det demokratiske system og den europiske befolkning .
Nej , jeg mener ogs , at denne genemsigtighed er i Den Europiske Centralbanks egen interesse . ECB kan takket vre denne genemsigtighed i beslutningerne kun vinde trovrdighed og ogs accept og tillid .
Vi ved alle , at vores medlemslande netop nu stter stort sprgsmlstegn ved pbegyndelsen af Den Monetre Union .
Alts vil det vre srlig vigtigt , at Den Europiske Centralbank vinder tillid , trovrdighed og accept .
<P>
Derfor er det ogs s vigtigt , at vi som Europa-Parlament deltager i udnvnelsesproceduren .
Vi bliver hrt .
Jeg gr ud fra , og det er Europa-Parlamentet vel enigt i , at ingen kandidater kan blive medlem af Direktionen i den kommende Europiske Centralbank uden Europa-Parlamentets godkendelse , ogs selvom det ikke er nedfldet i traktaten endnu .
Kandidaterne vil nemlig helt sikkert ogs vinde trovrdighed over for Europa-Parlamentet takket vre deres kompetence og deres hidtidige position og s virkelig f betydning .
<P>
Den nye Europiske Centralbank giver os mulighed for at indlede en dialog med formanden for Den Europiske Centralbank .
Samtidig vil det dog ogs blive ndvendigt , at de nationale parlamenter i alle medlemsstater indleder en dialog med de nationale centralbankchefer .
Det vil alts ogs afhnge af , om der bliver gjort brug af denne rettighed , s parlamentet bliver stedet for offentlighed og netop Europa-Parlamentet bliver stedet for europisk offentlighed , hvilket vi stadig mangler .
Det er i bde befolkningens og markedernes interesse , for den store konom Schumpeter sagde engang , at et folks pengevsen genspejler alt , hvad dette folk vil , gr , udsttes for , er .
Jeg hber , at Den Europiske Monetre Unions stabilitetsfllesskab rent faktisk ogs vil give mulighed for at udforme de samlede konomiske rammebetingelser i Den Europiske Union sledes , at euroen birager til at bekmpe arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=136 NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , magten til at prge eller udstede en valuta er en betydelig magt , og historien viser , at de , der har haft denne magt , sjldent har kunnet modst fristelsen til at misbruge den .
<P>
De folkeslag , der var ofre for et sdant magtmisbrug , nskede sledes at indfre nogle beskyttelsesforanstaltninger .
Franskmndene , der mtte lide under dette , kastede sig over guldet og gjorde det til en myte , som selv general de Gaulle fstede sin lid til .
Tyskerne , der havde traumer efter de to valutasammenbrud , fandt i uafhngigheden af den Bundesbank , som blev plagt dem af udlandet , en fuldkommen beskyttelse mod de politiske skred , som de med rette frygtede .
Man forstr sledes godt , at regeringerne nsker tilstrkkelige garantier , nr de skal til at give afkald p deres nationale valutasuvernitet for at udve denne i fllesskab .
Det har de ogs fet , og endda over al forventning .
Den kommende Centralbanks uafhngighed vil vre strre end nogen tilsvarende institutions uafhngighed , hvilket jeg gr opmrksom p i den udtalelse , De har fet forelagt .
<P>
Men uafhngighed indebrer ikke uansvarlighed .
I et demokrati str enhver magthaver til ansvar over for den , han skylder denne magt , og i hvis navn , han udver den ; i dette tilflde Europas folkeslag , som vi reprsenterer her .
Det er lykkedes Randzio-Plathbetnkningen i sin vedtagne form at skabe en acceptabel balance mellem uafhngighed og ansvar .
Som det ser ud i dag , vil den kommende Centralbanks trovrdighed afhnge af njagtigheden af dens analyser og forklaringerne af dens beslutninger . Det har hr .
Lamfalussy og hr . Duisenberg vret de frste til at forst , og det er derfor , at de s villigt er get med til en hring og en dialog med Parlamentet , da de med rette mente , at de p denne mde ville f en yderligere legitimitet ud over den , som traktaten giver dem .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Randzio-Plath med en fremragende betnkning og ligeledes takke mine kolleger i de vrige politiske grupper for den utrolige samarbejdsvilje , vi har mdt i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Som vi ved , er MU ' en den vigtigste historiske udvikling inden for Den Europiske Union siden Det Europiske konomiske Fllesskabs oprettelse .
Derfor skal vi vre sikre p , at vi gr det rigtigt .
Vi m sikre , at den er srlig gavnlig for borgerne .
Jeg vil gerne sige til isr mine tyske kolleger , som synes at mene , at de , der nsker , at Centralbanken skal vre ansvarlig , sger at hindre dens funktion , at borgerne i resten af Den Europiske Union ikke har den samme tillid og de samme varme flelser over for ECB , som De sandsynligvis har over for Deres egen centralbank , som jo har haft en utrolig succes .
Den Europiske Centralbank er en ny institution , som skal gre sig fortjent til offentlighedens tillid .
Mden at gre det p er ved at sikre , at den str til ansvar over for det eneste demokratisk valgte organ blandt Den Europiske Unions institutioner .
<P>
Dette er ikke uforeneligt med at forsvare bankens uafhngighed .
Den Socialdemokratiske Gruppe vil helhjertet forsvare bankens selvstndighed .
Men vi nsker at sikre , at den valuta , vi opretter , er borgernes valuta , noget som Den Europiske Unions befolkning er fortrolige med og fler er til gavn for dem .
Det er ikke blot en valuta for de store finansinstituioner og multinationale selskaber .
Den er ogs for de 370 millioner mennesker , der bor i Den Europiske Union .
S vi m indfre systemer for at garantere befolkningens tillid .
De af os , der har vret s heldige at tale privat med Alexandre Lamfalussy og de vrige , der mske fr sde i Den Europiske Centralbanks Direktion har hele tiden sagt , at det er vigtigt , at Den Europiske Centralbank ikke blot fungerer som en samling bogholdere , men at den ogs i hj grad fungerer som Den Europiske Unions institution og fungerer p borgernes vegne .
<P>
Jeg vil sige til alle Parlamentets medlemmer , til Kommissionen og til de potentielle kandidater til ECB : De m forst , at banken , som fr hjemsted i Frankfurt , kun vil f succes med befolkningens accept , og hvis den bliver ansvarlig over for EuropaParlamentet .
<P>
Der er en anden ting , som er vigtig i forbindelse med ansvarligheden : Vi fr en central monetr myndighed , men vi fr en decentral skattepolitik i Den Europiske Union .
Vi m sikre , at nr de nationale parlamenter fastlgger deres nationale budgetter , har de en flelse af , at der findes et demokratisk organ p europisk plan , der overvger den monetre politik , som fastlgges p vegne af Den Europiske Unions borgere , p hele Den Europiske Unions vegne .
Vi m sikre , at der er en forbindelse mellem de nationale parlamenters arbejde og Europa-Parlamentet , sledes at vi sikrer , at Centralbanken kommer til at st til ansvar over for et demokratisk valgt organ .
Hvis det ikke lykkes os , mener jeg , at det vil hmme enhver yderligere udvikling , som vi nsker med hensyn til EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , efter megen irritation over traktatsndring , mistillidsvotum osv. foreligger Randzio-Plathbetnkningen nu i en udgave , som man kan godkende i vid udstrkning .
Europa-Parlamentet viser i dag med overbevisende flertal - i hvert fald ved afstemningen - at det er bevidst om sit store ansvar for Centralbankens uafhngighed og for euroens vedvarende stabilitet .
Min kristelige-demokratiske gruppe har sendt et signal i dag , som lyder : Vi nsker en europisk valuta , der inden for Europa og globalt set bidrager til , at borgerne altid kan regne med politisk og konomisk stabilitet .
Det samme signal skal dog nu ogs udg fra stats- og regeringscheferne .
Det er nu deres opgave at udnvne formanden for Centralbanken s hurtigt som muligt .
Tilliden til euroen og Den Europiske Monetre Union afhnger ogs af tidspunktet for og forlbet af denne afgrelse .
<P>
Hvis man - og det m jeg sige bent - i dag , som SPD-kanslerkandidaten Gerhard Schrder , betegner euroen som et misdannet , for tidligt fdt barn , diskvalificerer man sig selv som en forhandlingspartner , der skal tages alvorligt .
Hvordan har en sdan mand tnkt sig at gennemfre en vellykket langfristet europapolitik , hvis han giver op over for stemninger og diffus angst og mod bedre vidende bevidst taler drligt om det strste projekt i efterkrigstiden ?
<P>
Jeg appellerer her til socialdemokraterne i denne sal : Brug nogle flere af Deres gr celler til at f Deres egen kanslerkandidat til langt om lnge at forst det enestende i den europiske politik .
Hr . Schrder vil mske nok vre i stand til at kbe et stlvrk for skatteydernes penge og sidde i bestyrelsen hos Volkswagen , men det er bare ikke nok til en strategisk anlagt monetr politik og til kbet af Rolls Royce .
Det krver politisk tyngde , sdan som det ses hos Kohl , Waigel og Stoiber og ikke hos SPD- letmatroser som Schrder og Lafontaine .
<P>
Hvis socialdemokraterne i dette Parlament ikke formr at pvirke deres kanslerkandidat til en europapolitisk indstilling , bliver de ved med at udsende tomme trusler . Og s vil manden fra Hannover kunne diske op med helt andre skrkhistorier om Europa .
Vi , de europiske kristelige demokrater , vil gre vores til , at euroen sammen med dollaren bliver den vigtigste og mest stabilie valuta i verden .
Det skylder vi vores borgere !
<SPEAKER ID=139 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , som ordfrer vil jeg meget gerne anmode om , at valgkampen i bestemte medlemslande i forbindelse med en s vigtig afgrelse om europisk demokratis fremtid og om det historiske projekt Den Monetre Union fres uden for disse mure .
<P>
Jeg er oprrt over , at denne historiske time bliver brugt p denne mde , at vi giver den tid bort , der skulle bruges til den vigtige demokratipolitiske debat , som egentlig skulle vre Europa-Parlamentet til re .
Hr. formand , jeg beder Dem ogs om at srge for det .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne sige til fru Randzio-Plath , at dette ikke var til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , med hensyn til valgkamp , s har vi faktisk allerede holdt en sdan i Frankrig , og jeg ville foretrkke , at vi udelukkende holdt os til det emne , der interesserer os .
<P>
Vores Parlament , der reprsenterer Unionens borgere , skal naturligvis spille en rolle i forbindelse med Den konomiske og Monetre Unions tredje fase , der ndvendigvis vil medfre , at visse institutioner fr flere befjelser .
Den Europiske Centralbanks uafhngighed vil naturligvis vre strre end enhver anden national centralbanks , og selvom man kan forestille sig at indfre en demokratisk kontrol med ECB p europisk plan , s er jeg slet ikke sikker p , at Centralbanken vil kunne f sin legitimitet som flge af en alt for pedantisk kontrol .
Denne legitimitet vil snarere opst som flge af Centralbankens succes med administrationen af Den Europiske Unions valutapolitik .
<P>
Blandt betnkningens interessante forslag kan man nvne det forslag , der opfordrer formanden for ECB til sammen med den kompetente kommissr og formanden for KOFIN-Rdet at deltage i den generelle debat om den konomiske og monetre udvikling med udgangspunkt i rsberetningen fra ECB og Kommissionens konomiske rsberetning ; det forslag , der anmoder Centralbanken om en redegrelse for tidligere afgrelser med hensyn til valutapolitik ; og det forslag , der anmoder den om en beskrivelse af , hvordan valutapolitikken skal sttte Unionens konomiske politikker .
<P>
Jeg nsker blot at gre opmrksom p , at visse af ordfrerens oprindelige forslag ikke var acceptable og var i modstrid med bestemmelserne i traktaten .
Sledes var iden om at bede ECB om at offentliggre et referat af forhandlingerne i Styrelsesrdet direkte i modstrid med artikel 10 , stk . 4 , i ESCB-statutten , der bestemmer , at mderne er fortrolige , men at Styrelsesrdet kan beslutte at offentliggre resultatet af dets mder .
<P>
Det samme glder for iden om at give Europa-Parlamentet en censur- og medudnvnelsesret med hensyn til Direktionen , hvilket ogs ville forudstte en ndring af traktaten , og navnlig af dens artikel 109 , stk . 4 .
<P>
Den 18. marts undergik den oprindelige betnkning nogle vsentlige ndringer i udvalget , og det glder vores gruppe sig over .
Jeg vil sige , at alle disse ndringer af indholdet er en god ting , der har gjort det muligt at rette klart op p betnkningen .
Den sledes ndrede betnkning af fru Randzio-Plath forekommer os at vre acceptabel .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , denne betnkning sger at definere regler for det  demokratiske spil  efter euroen .
Den tegner den virtuelle virkelighed af en flles mnt og en centralbank og definerer p baggrund heraf , hvordan den demokratiske kontrol skal vre i MU ' ens tredje fase .
<P>
Man kan ikke sige , at situationen er oplivende , hvad angr den effektive demokratiske kontrol af det , der skal vre bankens virkefelt , den bank , der som europisk og central skal skabes under den forudstning , at den vil vre mere uafhngig end nogen eksisterende bank .
Iflge betnkningen skal denne kontrol udves p europisk niveau , eftersom Den Europiske Centralbank vil fre den flles pengepolitik for MU ' ens medlemsstater .
Til det forml tildeler den Europa-Parlamentet denne kontrol , idet den henviser til de befjelser , der fremgr af traktaten .
<P>
I lyset af en reel og effektiv kontrol , baseret p benhed og mulighed for at gribe ind , er forslagene utilstrkkelige .
De peger fremfor alt p en formel , tilsyneladende og mske indirekte metode .
<P>
En institution , der er udtnkt med magt og kompetence som Den Europiske Centralbank , kontrolleret af et parlament , der leder efter en rolle og et udtryk for sin egenskab som demokratisk organ , giver associationer i retning af en almgtig baby , fuld af styrke og uafhngig , der kontrolleres af en meget tilbagestende ungersvend , som tager de frste og forsigtige skridt som demokratisk struktur .
<P>
Derfor , men ogs , fordi vi forstr den  europiske demokratiske opbygning  som en mosaik af suverne medlemsstater , accepterer vi ikke , at de eksisterende forskellige nationale demokratiske strukturer , der jo er gennemprvet , bliver praktisk talt ignoreret , selvom de dog omtales i udtalelsen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
<P>
Til sidst , og fordi det ikke kan vre mere , en flles pengepolitik , defineret af en s uafhngig institution , m ikke , bortset fra krav om benhed og nsker om demokratisk kontrol , i prisstabilitetens navn blive en politik , der ignorerer eller er ligegyldig over for alle andre konomiske politikker . Den demokratiske kontrol skal ogs undg diktaturet fra en pengepolitik , der defineres uden for de konomiske politikkers rderum , de nationale konomiers og Fllesskabets rum og uden for dens sociale konsekvenser .
<P>
Parlamentet har en afgrende rolle i den demokratiske kontrol , men over for Centralbanken kan den ikke , hverken iflge en filosofi for medlemsstaternes integrationsproces eller inden for institutionernes reelle magtforhold , vre den eneste ansvarlige for denne kontrol .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg ser en klar risiko for , at verdens mest selvstndige centralbank , Den Europiske Centralbank , bliver til en slags Frankfurts elfenbenstrn .
Der findes en fare for , at banken og dens Direktion isolerer sig fra samfundet og at den overdrevne prisstabilitet til sidst udgr en risiko for samfundsfreden i Den Europiske Union .
<P>
Dette kan undgs ved at Centralbankens Direktion indfrer institutionelle dialoger med andre politiske arbejdsorganer .
Direktionens beslutninger skal vre bne .
De skal offentligt kunne begrundes , og jeg er helt overbevist om , at den offentlige mening i fremtiden vil acceptere , at Europa-Parlamentet har en ngleposition i denne dialog og i det demokratiske tilsyn .
<P>
Dette betyder selvflgelig ikke , at Centralbanken skal modtage bindende vejledninger fra de politiske organer .
Den hurtigt forduftende kapital tillader helt enkelt ikke den slags gammeldags politik .
Men det er helt klart , at Europa-Parlamentet dristigt br fremlgge ndringsforslag til de grundlggende aftaler .
<P>
Det er beklageligt , at der nu i fru Christa Randzio-Plaths fremragende betnkning kun findes sm spor af denne dristighed , jvnfrt med hendes oprindelige forslag .
De Grnne foreslr , at Centralbankens Direktion skal udnvnes p samme mde som i Europa-Kommissionen , hvor Parlamentet spiller en vigtig rolle .
Jeg synes , at det er vigtigt , at nogen skal kunne pminde Centralbankens Direktion om dens ddelighed .
Dette kan eventuelt foreg p den mde , at Parlamentet , lad os sige med en bestemt majoritet , i yderliggende tilflde endda kan foresl KOFIN-Rdet en afskedigelse af Centralbankens formand .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , vores gruppe godkender og sttter betnkningen af Randzio-Plath .
Jeg synes , at det er en glimrende tekst , der forsger at vise , hvordan dialogen kunne se ud mellem Centralbanken , der faktisk er den mest uafhngige bank i verden , og de andre instutioner , navnlig Parlamentet .
<P>
Jeg vil henvende mig til fru Randzio-Plath og bede hende om at vre s venlig at tage hjde for de ndringsforslag , som vi har indgivet , og som peger i samme retning som hendes betnkning , alt imens de forsger at styrke den en smule for i endnu hjere grad at fremme dialogen .
Vi m styrke Europa-Parlamentets mulighed for reelt at blive det sted , som Centralbanken lytter til ; det sted , hvor man i al gennemsigtighed foretager regelmssige meningsudvekslinger , der efter min mening br finde sted noget oftere ; og det sted , hvor formanden for Centralbanken kunne komme hen for at give sin mening til kende , og hvor vi p vores folks vegne kunne stille ham nogle sprgsml , uden at han herved mister sin uafhngighed .
Jeg mener , at denne dialog vil vre meget vigtig for at vise offentligheden , at vi ikke opretter et elfenbenstrn , men derimod et organ , som er forpligtet til at aflgge redegrelse for en institution som Europa-Parlamentet .
<P>
Det forslag , som jeg har fremsat p min gruppes vegne , tager sledes sigte p et mnedligt mde med hensyn til vores kontakter og vores dialog med den kommende formand for Centralbanken .
Jeg vil overlade det til Deres bedmmelse .
Jeg mener , at forslaget vil styrke dialogen , om ikke andet s i tankerne .
Jeg mener , at formanden for Federal Reserve mdes med den amerikanske Kongres hver fjortende dag .
Vores andet forslag tager sigte p , at den , der udnvnes til formand , og som med jvne mellemrum skal hres af vores Parlament , p en eller anden mde skal kunne udtale sig om den beslutning , som vi vedtager i morgen , med udgangspunkt i Deres betnkning .
<P>
Det var s de to forslag , som jeg nu vil overlade til kollegernes bedmmelse , idet jeg hber p , at De vil stemme ja til disse forslag i morgen .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , her knap en mned fr valget af de lande , der uigenkaldeligt skal smelte sammen i Europas Monetre Union , sdan som kommissr de Silguy hele tiden slr fast , tager vores Parlament sig endelig af det trods alt vigtige sprgsml om den demokratiske kontrol med den Monetre Union .
<P>
Mange kloge hoveder , ogs inden for fderalisternes rkker og inden for dette Parlament , begynder nu at vre alvorligt bekymrede for denne farlige brist ved det europiske institutionssystem .
Men det er ikke nok at konstatere dette demokratiske tomrum , vi m ogs undersge , om det er muligt at gre noget ved det .
<P>
Det var , hvad navnlig betnkningen af Herman forsgte at gre , idet den ikke gik uden om tabuproblemerne , og navnlig problemet med mangelen p politiske instrumenter , der kan forebygge , at ECB misbruger den monetre magt til skade for den almene interesse , og problemet med risikoen for , at det ikke er KOFIN-Rdet , men derimod ECB , der fra dag til dag fastlgger euroens vrdi , i modstrid med bestemmelserne i traktaten .
<P>
Det ville derfor have vret at foretrkke , at man genopfrte Hermans betnkning p dagsordenen for vores mdeperiode , sdan som mine kolleger Berthu og van Dam fra Gruppen for Nationernes Europa har foreslet , s vi kunne give denne debat dens sande dimension .
Dette er ikke sket , og betnkningen af Randzio-Plath er sledes den eneste , vi har fet p bordet .
Den begrnser sig til nogle f relevante konstateringer , og den indrmmer , at ECB vil blive den frste overstatslige monetre myndighed i historien , og at den derfor vil f en magt uden fortilflde ; en magt , der er meget strre end den tyske Bundesbanks og den amerikanske Federal Reserves . Den indrmmer ogs , at der sledes for frste gang vil opst et omrde i Den Europiske Union , der er prget af fderale politiske beslutninger .
<P>
Men selvom betnkningen indrmmer , at denne grad af uafhngighed helt uden fortilflde ndvendiggr et tilsvarende hjt niveau af demokratisk kontrol , s fremstter den ikke noget egentligt forslag til , hvordan man kan n dette niveau .
Betnkningen forbliver tavs med hensyn til den vigtige kontrolfunktion , som de nationale parlamenter skal udve .
Den begrnser sig hovedsageligt til at minde om de f hringsbefjelser , som Europa-Parlamentet har fet , og som synes at vre noget latterlige , nr man tnker p det centrale sprgsml , som hr . Herman stillede : Hvem skal de , der har denne nsten enevldige magt , st til regnskab over for ?
<P>
Hr. formand , under disse omstndigheder kan vi sledes ikke sttte denne betnkning , og vi frygter , at oprettelsen af den frste sande overstatslige institution i Den Europiske Union vil vre synonym med en tilbagegang for demokratiet .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , det sprgsml , som vi tager fat p , er bde et teologisk og et teleologisk sprgsml , det vil sige et sprgsml om forml .
Det er et teologisk sprgsml , fordi det drejer sig om tro og dogmer .
Centralbankernes uafhngighed skulle vre et ml for effektivitet .
Den engelske centralbank var et forbilledligt eksempel p en uafhngig bank . Det var den japanske centralbank ogs .
Og alle ved , at disse to lande var ineffektive . Den konomiske litteratur gr det i vrigt ikke muligt at afgre sprgsmlet .
<P>
F.eks. havde Frankrig i 90 ' erne ingen inflation , selvom centralbanken ikke var uafhngig .
Lad os se p Tysklands historie : Tyskerne nsker at finde en lsning p deres neuroser ved hjlp af Weimar-Republikken og uafhngighed .
Man fortller os , at tyskernes konomi var blomstrende , og at de havde en uafhngig centralbank .
Men tyskerne var ogs blonde . Er det en faktor for konomisk fremgang ?
I s fald m vi afblege alle spanieres hr , s vil der ikke lngere vre noget konomisk problem i Spanien .
Fordi den tyske bedstemor har sukkersyge , behver alle europere s at holde op med at spise sukker ?
Er forklaringen p den tyske situation ikke , at Tyskland ikke har frt krig i Indokina eller i Algeriet ?
Tyskland tabte Anden Verdenskrig og fik hrde hvidevarer i stedet for krigsudstyr .
Var det ikke vigtigt ?
<P>
Det er i vrigt kun ideologiske valg , der ligner Vincent Auriols : " Bankerne lukker jeg , og bankmndene lukker jeg inde  .
Siden da er man net meget langt .
Det er i vrigt afslrende , at fru Randzio-Plath uophrligt talte om ECB p samme mde , som man taler om BSE .
Efter kogalskaben kommer valutagalskaben !
<P>
Det er ogs et teleologisk sprgsml , og hvad er det for et ml , man forflger ?
Hvad er formlet med det monetre Europa ?
Hvad er formlet med Centralbankens uafhngighed ?
Er det at f en stabil valuta ?
Meningen med livet og menneskets skbne , er det Centralbankens uafhngighed ?
Mysteriet om livet p jord og den flles valuta , er det en stabil valuta ?
Jeg troede , at Europa var et lille euroasiatisk kontinent , der var et demokratisk forbillede .
<P>
Hr. formand , nr en direktion ikke fr ordrer fra nogen og bestr af et meget lille antal personer , hvad kaldes det s ?
En regering , hvor nogle f personer har magten kaldes et oligarki , og det er netop tragedien for det europiske kontinent , der er et demokratisk forbillede , og som nu ender i et monetrt oligarki , eller i det mindste i et preussisk oligarki .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , vores kollega fru Randzio-Plath citerede med rette i sin betnkning udtalelserne af Josef Schumpeter , der sagde , at et folks monetre filosofi afspejler alt hvad dette folk nsker , gr , udsttes for og er .
Der er sledes ikke noget , der er vigtigere end en demokratisk kontrol med valutapolitikken .
Man m konstatere , at inden for vores institutionelle ramme - der er blevet ratificeret af vores folk , vores parlamenter og vores instanser - giver den nuvrende traktat Den Europiske Centralbank en magt og en uafhngighed , der er uden demokratisk kontrol .
<P>
Inden for denne i sin helhed utilfredsstillende ramme , er der det gode ved betnkningen af fru Randzio-Plath , at den forsger at se p , hvordan vores Parlament bedre kunne gre sig gldende , og hvordan vi kunne anvende bestemmelserne i traktaten til at g s langt som muligt , ikke i retning af en kontrol med Centralbanken , for der vil ikke vre nogen kontrol , eftersom der ikke er nogen sanktioner , men i retning af gennemsigtighed og dialog med Parlamentet .
<P>
Jeg godkender sledes de forslag , der er blevet fremsat .
Ud over betnkningen af fru Randzio-Plath er det i den forbindelse vigtigt , at vores Parlament genskaber balancen i Europas demokrati .
Jeg tror , at en Centralbank - ogs selvom den er uafhngig - har brug for en modvgt p flere omrder .
Det er ikke normalt , at den kun har sin uafhngighed fra en traktat .
Som fru RandzioPlath siger det i sin betnkning , hvad enten det er den amerikanske centralbank eller den tyske centralbank , s er centralbankerne som regel kontrolleret af parlamenterne , eftersom deres befjelser er fastlagt i nogle lovgivningsmssige dokumenter , der til enhver tid kan ndres eller omskrives .
Dette er desvrre ikke tilfldet med Den Europiske Centralbank .
I fremtiden vil det derfor vre en fordel , om vi giver de nationale parlamenter og ikke mindst Europa-Parlamentet mulighed for at f indflydelse i den retning .
<P>
For det andet er det vigtigt at understrege , at KOFIN-Rdet i dag befinder sig i en situation , hvor det kan gribe ind med hensyn til kursen i forhold til valutaer som dollar eller yen , men at dets befjelser er begrnsede .
<P>
Der er en ting , jeg beklager en smule i betnkningen af fru Randzio-Plath .
Nr den med rette forklarer , at begrebet valutastabilitet er et begreb , der skal defineres i forhold til omstndighederne , s giver den nemlig Centralbanken den rolle at faststte stabilitetskriterierne i stedet for at overlade dette til KOFIN-Rdet , som i den nuvrende situation i det mindste kunne genoprette balancen en lille smule .
<P>
Mere grundlggende vil jeg sige , at Europa har brug for en konomisk og politisk ledelse , der , lidt ligesom den tyske regering i dag gr det med den uafhngige tyske centralbank , er i stand til at lade en anden tankegang vre gldende end den , der kun drejer sig om valutastabilitet .
Jeg tnker her p beskftigelse , fremgang og social retfrdighed , og det er utilfredsstillende at se , at Euro-Rdet kun er et svagt instrument til at opn enighed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at man m beklage dybt , at Amsterdam-traktaten ikke har gjort det muligt at genoprette denne institutionelle balance .
Da vi ikke gjorde dette i Amsterdam , s lad os hurtigt g videre til en ny etape , der er helt uundvrlig , og som er nsket af vores Parlament , eftersom det nsker en strre reform , fr udvidelsen finder sted .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , skal Centralbanken aflgge regnskab for og drages til ansvar for sin politik over for Parlamentet ?
Svaret er : ja .
Skal banken ogs virkelig kunne korrigeres af Parlamentet ?
Svaret er : bestemt ikke .
Jeg kommer fra en nederlandsk tradition med en uafhngig bank .
Nederlandske politikere har , jeg m sige s vidt bekendt , endnu aldrig forsgt formelt at ve indflydelse p banken , og det har det nederlandske parlament heller ikke .
Det er min faste overbevisning , at den europiske befolkning ikke har noget at vinde ved politisk indflydelse p den monetre politik .
konomisk forskning har vist , at uafhngige centralbanker skaber lavere inflation end banker , som er under indflydelse af politikerne .
<P>
Politikere vlges hvert fjerde eller femte r .
Det medfrer jo pr. definition et temmelig kortsigtet fremtidsperspektiv .
For valutaen er borgernes tillid og markedet afgrende .
Derfor m valutaen overvges med et langsigtet perspektiv for je .
Derfor udnvnes formanden for ECB for otte r .
Eftersom han ikke kan genudnvnes , er han ikke afhngig af nogen .
Bl.a. p grund af den centrale opgave med hensyn til prisstabilitet udgr han et element af kontinuitet og stabilitet i den europiske monetre politik .
Naturligvis skal ECB ikke operere fra et elfenbenstrn , til hr .
Donnelly vil jeg gerne sige : Uafhngighed og en central position i samfundet behver slet ikke at vre modstridende .
Derfor er der planlagt en intensiv diskussion mellem formanden og medlemmerne af hans Direktion og Parlamentet om rsberetningen eller kvartalsberetningerne .
Ogs nationalbankdirektrerne vil indlede en dialog med deres parlamenter .
Endelig vil banken ikke f politiske anvisninger , men banken vil hverken vre dv eller blind for behovene i det europiske samfund , fordi den vil vre i dialog med alle vigtige grupperinger i samfundet .
Ud fra denne stilling vil dens monetre politik f sttte .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , efterhnden som de strukturer indfres , der er forbundet med den flles valuta , ser visse indholdsmssige sprgsml dagens lys .
Nogle af disse vil ikke kunne lses tilfredsstillende uden en ndring af visse bestemmelser i de nuvrende traktater .
Vores debat i dag om den demokratiske kontrol med ECB er et tydeligt eksempel p dette .
<P>
Det anfres i beslutningen som en selvflgelighed , at formlet med Europas konomiske og monetre politik skal vre at sikre et hjt vkst- og beskftigelsesniveau .
Det er faktisk fornuftigt .
Det tilfjes , at i den nd br der i et demokrati ogs vre kontrol med ECB ' s valutapolitik .
Det er der ingen tvivl om .
De statutter , som de nuvrende traktater giver ECB , gr imidlertid overhovedet ikke i den retning .
For det frste fjerner dens grad af uafhngighed , der ikke har sin lige i hele verden , borgerne og deres politikere s meget fra hinanden , at en reel kontrol af ECB ' s aktiviteter synes at vre illusorisk .
For det andet er den mission , som traktaterne giver ECB , ikke at sikre et hjt beskftigelsesniveau , men derimod prisstabilitet , hvilket er noget helt andet .
<P>
Som konvergensrapporterne fra Kommissionen , Det Europiske Monetre Institut og Bundesbanken lige har mindet om , s opns denne stabilitet ved at snke lnnen og nedstte beskftigelsens lnomkostninger .
ECB er sledes i selve sin indretning mere ultraliberal end selv den amerikanske centralbank , hvis vigtigste ml officielt er et hjt beskftigelsesniveau .
Hvis De en dag bebrejder formanden for ECB , at han kun tnker p sin strke euro og ikke p de sociale hensyn , vil han svare Dem : " Jeg gr jo bare mit arbejde  .
Jeg hrer derfor til dem , der mener , at hvis man virkelig nsker en monetr institution , der ikke skrer ned p de bevillinger , der er ndvendige for vksten og beskftigelsen , men derimod stter gang i disse igen , og som borgernes reprsentanter i den henseende reelt kan kontrollere , s vil man ikke kunne undg at skulle revidere den europiske kontruktion .
<P>
Som flge af tilfldigheder vedrrende tidsplanen er der p samme dag , som vi drfter dette sprgsml , en officiel rapport , der slr alarm med hensyn til den omfattende fattigdom og nd i Frankrig .
Problemet er det samme overalt i Europa .
Nr vi nu str over for nogle udfordringer , der drejer sig om de vsentlige vrdier i vores samfund , s lad os ikke overlade det til de finansielle markeder at fastlgge reglerne , og lad os ikke vre tilfredse med en eventuel kontrol af en almgtig ECB .
At skabe Europa har at gre med helt andre ambitioner !
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Hr. formand , nu er vi ved at nrme os tidspunktet for oprettelsen af Det Europiske Centralbanksystem , der skal oprettes i frste halvdel af 1998 efter afgrelsen om deltagelsen i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Den Europiske Centralbank vil rde over store juridiske befjelser og vil , s snart den bliver oprettet , overtage Det Europiske Monetre Instituts resterende funktioner .
Som ordfreren anfrer , vil det srligt phvile Den Europiske Centralbank at kontrollere prisstabiliteten , der skal opns gennem en omhyggelig og upartisk monetr politik , ligesom det skal foretage vekseloperationer , styre medlemsstaternes valutabeholdninger , fremme betalingssystemerne samt st for udgivelsen af sedler og mnter .
<P>
En monetr prisstabilitet , der sikres p hele det europiske omrde , vil sammen med Den Europiske Centralbanks uafhngighed medfre tillid p markederne , og der kan derfor forventes en rentesnkning , navnlig p langt sigt .
Denne dynamik vil vre absolut positiv for de sm og mellemstore virksomheder , der reprsenterer strstedelen af de europiske konomiske aktrer , isr i de svagere konomier .
<P>
Jeg tilslutter mig imidlertid ordfrerens bekymringer , nr hun i sin betnkning gr opmrksom p , at Den Europiske Centralbank i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om udvelsen af bankens befjelser og udfrelsen af dens opgaver og pligter vil vre absolut uafhngig , sledes at ingen af dens organer kan modtage eller anmode om instrukser eller plg fra nogen regering eller anden organisation .
<P>
Som det er udmntet i artikel 7 i bankens statut , er den utvivlsomt verdens mest uafhngige centralbank .
Den suvernitet , der kendetegner denne institution , skal imidlertid kunne sikre en lige og upartisk monetr politik over for alle medlemsstater , ogs sledes at der ikke er fare for , at Den Europiske Centralbank , som er helt uden nogen form for demokratisk kontrol , misbruger sin ret til at gribe ind i ethvert sprgsml , som den mtte nske at tage stilling til , i sager , der vedrrer medlemsstaternes pengeanliggender .
<P>
Jeg mener derfor , at det er af afgrende betydning , at man i betragtning af Den Europiske Centralbanks ndvendige uafhngighed indfrer egnede mekanismer til at hre Europa-Parlamentet , der er EU ' s demokratisk valgte institution .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , Den Europiske Centralbank , som skal oprettes inden for tre mneder , bliver mere uafhngig end nogen anden eksisterende bank i verden .
Det ville imidlertid vre en misforstelse at tro , at den ikke behver tage nogen alvorligt .
Den opererer ikke i et tomrum , og den skal derfor opn trovrdighed og autoritet .
Det vil ECB lettest kunne gre , hvis den kan vise resultater . Det vil imidlertid endnu vare nogen tid .
Desuden , selvom ECB oprettes i en periode med historisk lav inflation , ved ingen endnu , hvordan de monetre instrumenter , som har vist deres nytte p nationalt plan , vil fungere p europisk plan .
<P>
ECB ' s politik vil i hvert fald i den frste tid ogs vre prget af en forsigtig , sgende holdning .
At opn trovrdighed p denne mde hos den brede offentlighed vil vre overordentligt vanskeligt .
Det kan egentlig kun lade sig gre p n mde , ved konstant at aflgge regnskab og gre rede for , hvad ECB gr og hvorfor .
Det er ECB ' s paradoks : Den bliver den mest uafhngige bank , men den har ogs den strste interesse i gennemsigtighed og i at aflgge regnskab .
Dr berrer ECB ' s og Europa-Parlamentets interesser hinanden . For Europa-Parlamentet er det eneste offentlige forum , over for hvilket ECB er traktatmssigt forpligtet til at aflgge regnskab .
<P>
Det forekommer os derfor fornuftigt at n til en aftale med ECB om , hvordan denne gennemsigtighed og denne aflggelse af regnskab kan foreg s fornuftigt som muligt i begges interesse .
Det drejer sig i den forbindelse om bde mundtlig og skriftlig regelmssig rapportering bl.a. om , hvilke monetre mlstninger der vlges og hvorfor , om den udstrkning , hvori mlstningerne realiseres , grunden til afvigelse og om flgerne af den monetre politik for konomi og beskftigelse .
<P>
ECB ' s vilje til maksimal gennemsigtighed og fornuftig aflggelse af regnskab vil bestemt vre afgrende i den indledende fase .
Uden dette m det alvorligt frygtes , at ECB vil komme forkert fra start , og at det ikke vil lykkes den at opbygge trovrdighed og autoritet .
<P>
Derfor vil Europa-Parlamentet under hringerne af kandidaterne til Den Europiske Centralbanks Direktion lade vurderingen af den demokratiske indstilling og viljen til at aflgge regnskab spille en vigtig rolle .
Ikke blot beder vi de kandidater , som eventuelt ikke opnr godkendelse af et flertal i Parlamentet , om selv at trkke deres kandidatur tilbage , men vi opfordrer ogs medlemsstaternes regeringer til ikke at udnvne kandidater , som ikke kan regne med Parlamentets sttte .
<P>
I betragtning af ECB ' s ekstreme grad af uafhngighed er de individuelle kandidaters demokratiske indstilling faktisk overordentlig vigtig . Det begrnser sig ikke blot til kandidaten til formandskabet .
Derfor vil hringerne af kandidaterne i nste mned efter vores opfattelse bestemt ikke vre for et syns skyld .
Hvis ECB kan baseres p demokrati , s skal det ske nu .
Det er , hvad der i jeblikket str p spil .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , indfrelsen af den flles mnt er en historisk begivenhed uden fortilflde .
For frste gang i verdenshistorien har uafhngige , demokratiske stater besluttet at overgive lidt af deres nationale suvernitet i form af deres valuta til et flles organ , der fr til opgave at forvalte en flles valuta til gavn for alle .
<P>
Efter min mening er de debatter , der nu fres , om genemsigtighed og frygten for en alt for absolut forvaltningsmde fra den kommende Europiske Centralbanks side eller frygten for , at banken skal trffe egenrdige beslutninger eller ikke handle til gavn for alle , nrmest overfldige .
I demokratiske samfund som vores betragtes benhed og de demokratiske procedurer som en forudstning , og netop fordi centralbanker overalt , og i dette tilflde Den Europiske Centralbank , formodes at arbejde til gavn for alle de europiske lande og befolkningers konomier - og det er jo grunden til , at centralbanker eksisterer , ellers kunne man lige s godt afskaffe dem - vil offentligheden forpligte den til benhed og genemsigtighed for at sikre den bedst mulige gennemfrelse af de befjelser , der henhrer under den .
<P>
Jeg mener derfor , at den debat , der i nogen tid har vret frt om manglende genemsigtighed og frygten - fra den modsatte side - for at man gr over i den anden grft og stiller krav om offentliggrelse af alle oplysninger , s Centralbanken ikke kan gre sit arbejde ordentligt , er overfldig og snarest br manes i jorden .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil vedtage fru Randzio-Plaths glimrende betnkning , der har formet at foresl en balance mellem disse yderpunkter og udgr en glimrende udtalelse , som jeg hber kan medvirke til at beskytte de europiske befolkningers interesser og samtidig sikre det nye system den bedst mulige virkemde .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , Den Europiske Centralbanks fuldstndige uafhngighed er med god ret forankret i traktaten .
Den hjeste valutapolitiske mlstning er at sikre prisstabiliteten .
Afgrelsen om , hvorvidt ECB sttter Fllesskabets generelle konomiske politik , afhnger alts af dens vurdering af , hvorvidt mlstningen om prisstabilitet berres derved .
<P>
Prisstabilitet for enhver pris , ogs p bekostning af stigende arbejdslshed !
Det er , kort og godt , den offentlige debat , der i sidste ende tydeliggr n ting : Penge- og valutapolitik er ikke neutral .
Derfor er det ndvendigt at integrere ECB i den politiske dialog .
Her mener jeg ikke , at ECB ' s uafhngighed p den ene side og den pkrvede demokratiske genemsigtighed p den anden side absolut skal vre modstninger .
Jeg er dog sikker p , at Den Monetre Union kun kan blive en succes , hvis den har borgernes accept .
Det opnr man dog kun , hvis ECB trffer genemsigtige beslutninger , og hvis ECB sikres demokratisk legitimitet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , fru Randzio-Plaths betnkning omhandler et af de mest interessante sprgsml , som vi str over for nu , hvor Den Monetre Union er lige om hjrnet , og hvis grundpille netop er Den Europiske Centralbanks uafhngighed , sledes som det er fastsat af traktaten og bankens statutter .
<P>
Det seddeludstedende instituts uafhngighed er ikke noget dogme eller aksiom i den konomiske videnskab ; den udspringer ikke af en abstrakt fornuft , men er en funktionsmde , hvis hovedgaranti er den historiske erfaring .
Den har vist de praktiske fordele ved pengemyndighedernes uafhngighed for at sikre prisstabiliteten i de to bedst kendte eksempler p begge sider af Atlanten .
<P>
Nr det er sagt , s betyder uafhngighed - som det er blevet nvnt her i dag - p ingen mde uansvarlighed .
I et demokrati br enhver magt - og Den Europiske Centralbank vil faktisk blive en magt - selvom den er uafhngig af den politiske magt - sdan som det er tilfldet med Den Europiske Centralbank og p et andet omrde med den dmmende magt - vre i stand til over for offentligheden , borgerne , at retfrdiggre de bevggrunde , som forklarer dens optrden , som forklarer , hvordan den faststter sine mlstninger og forklarer , hvilke foranstaltninger den vil trffe for at n disse mlstninger og ml .
Og dette skal ske svel a priori som a posteriori .
<P>
Den demokratiske kontrol stiller alts for det frste krav om en dialog med den parlamentariske institution - med dette Parlament og med de nationale parlamenter - og den stiller ogs krav om informativ gennemsigtighed .
Fru Randzio-Plaths betnkning er en realistisk og afbalanceret betnkning i bde den ene og den anden forstand .
<P>
Jeg vil , hr. formand , afslutte med at sige , at vi skal vre bevidst om , at vi str ved begyndelsen af en rejse , hvor Parlamentet skal vise , at det er i stand til at varetage den nye opgave , som det indebrer at vre Den Europiske Centralbanks hovedsamtalepartner .
Og p samme tid skal det understreges , at vi str ved begyndelsen af en rejse , hvor det ikke kan udelukkes , at der kommer yderligere reformer , inklusive en reform af selve traktaten - som det er blevet efterlyst her i dag - for netop at f uddybet den demokratiske kontrol med Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , som det allerede er blevet nvnt mange gange , er Den Europiske Centralbanks uafhngighed et meget vigtigt gode og str derfor ikke til debat .
I et fderalt system udgr dette en grundlggende garanti for deltagerstaterne og giver banken trovrdighed og autoritet p finansmarkederne .
Dens accountability , som vi har talt om her til eftermiddag , er ikke alene et demokratisk krav , men ogs en ndvendig forudstning for at sttte bankens autoritet og trovrdighed .
Det er derfor i frste rkke i Den Europiske Centralbanks egen interesse , at den finder egnede mekanismer til at aflgge rapport over for offentligheden under hensyn , naturligvis , til den store forskel mellem handlingsplaner , der endnu ikke er blevet udfrt , og derfor kun kan fremlgges i hovedlinjer , og efterflgende referater af de fulgte politikker , der br bekendtgres i en mere detaljeret form .
<P>
Der er derfor ikke efter min mening tale om at skulle faststte regler , men at fremme en holdning over for i frste rkke EuropaParlamentet , en holdning , der kan sikre det klima af tillid , som genemsigtighed og vilje til at forklare og stte sin adfrd til debat - det som vi i denne forhandling har kaldt accountability - altsammen medfrer , og det er derfor i Den Europiske Centralbanks egen interesse og af betydning for dens autoritet og den tillid , der vises den
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , i modstning til alle de andre kolleger , der har taget ordet i denne debat , s kommer jeg fra et land , hvor der ikke har vret nogen politisk debat om valutaen fr euroen .
Luxembourg har siden 1922 vret forenet med Belgien i en monetr union , men har aldrig rigtig haft ret til at f ordet i den union .
I Den konomiske og Monetre Union fr vi ordet .
<P>
Med Den Monetre Union opdager borgerne i mit land vigtigheden ved alt det , der har at gre med valutaen .
Det er derfor , at Europa-Parlamentets dialog med Centralbanken har til opgave at gre offentligheden i Luxembourg bevidst om , hvor vigtig valutapolitikken er for den generelle konomiske og sociale politik .
Centralbanken skal srligt interessere sig for prisstabilitet .
Hvilke flger kan det f for medlemsstaternes politikker ?
Jeg vil komme med et eksempel i den forbindelse .
I Luxembourg er indtgterne i stor udstrkning reguleret efter prisudviklingen .
Det er et vigtigt element i mit lands indkomstfordelings- og socialpolitik .
Hvis Centralbanken f.eks. skulle tage stilling til dette emne , burde det vre muligt at hre den offentligt om dette sprgsml samt om dens valg .
Jeg mener sledes , at en offentlig tilslutning til Centralbankens valutapolitik vil vre vsentlig for den nye valuta , der er ved at blive skabt , ligesom det ogs vil vre vsentligt , at Centralbanken offentligt gr rede for sine valg og sine indgreb .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne lyknske fru Randzio-Plath med hendes betnkning og ikke mindst med det arbejde , hun i lbet af de seneste par r har udfrt i spidsen for Underudvalget om Monetr Politik for at stable Den Monetre Union p benene og for at f den opfrt blandt de sprgsml , som Europa-Parlamentet behandler .
I betragtning af den kommende Europiske Centralbanks indflydelse , s mener jeg , at Europa-Parlamentet burde tnke alvorligt over at oprette et monetrt udvalg , som kunne vre forum for dialogen med Centralbanken .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , alle talerne har gentaget , at vi str over for en historisk hndelse uden sidestykke siden underskrivelsen af Rom-traktaten .
Det er sandt , og dette Parlament , som altid har vret drivkraften i den europiske integration , br gre alt , hvad der er muligt og ndvendigt for , at euroen bliver en succes .
Og for at euroen skal blive en succes , s er vi alle blevet enige om , at det er ndvendigt at sikre prisstabiliteten .
Det vil jeg ikke stille sprgsmlstegn ved , men jeg er p den anden side ogs glad for , at fru Randzio-Plaths betnkning ogs taler om andre mlstninger , og i srdeleshed om mlstningen om jobskabelse .
<P>
Vi har ogs aftalt , at den monetre politik br udformes og gennemfres af en Europisk Centralbank , som nyder uafhngighed .
Og jeg vil ikke stille sprgsml ved dette , men ligeledes glde mig over , at fru Randzio-Plaths betnkning taler om den ndvendige koordinering af den monetre politik med resten af politikkerne for at opn Den Europiske Unions overordnede mlstninger .
Jeg synes , at den interinstitutionelle aftale , som er foreslet af hr . Herman , og som jeg tror vil vre et frste skridt , er meget fornuftig , og p et senere tidspunkt skal vi vurdere den og revidere traktaterne , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
Den konomiske styring af Europa er , og det ppeges i denne betnkning , en ndvendig modvgt .
<P>
Og endelig synes jeg , at det er vigtigt , at Den Europiske Centralbank ikke bliver en luftboble , en slags nutidig aristokratisk idealisme , og at Europa-Parlamentet br spille sin rolle her .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , om nogle f uger skal Den Europiske Union vlge formanden for Den Europiske Centralbank og Storbritanniens kommende bankdirektr .
Man skal ikke tage fejl , nr ECB-formanden og hans eller hendes Direktion med fem medlemmer faststter rentesatserne , vil det f stor indflydelse p rentesatserne , inflationen og pundets styrke i Det Forenede Kongerige .
S vi parlamentsmedlemmer m hellere gre det ordentligt , nr vi skal hjlpe med til at bekrfte valget af Europas bankdirektr , navnlig nr vi afholder de enestende udsprgningshringer i Bruxelles i maj .
En grundig undersgelse af kandidaterne til ECB er p ingen mde et angreb p ECB ' s uafhngighed .
Den uafhngighed , som defineres i Maastricht-traktaten , er mere prcist defineret og afgrnset end dens forbillede , den tyske forbundsbank .
<P>
Men Europa og Europas befolkning krver , at ECB underlgges en legitim , demokratisk ansvarlighed , at vi kontrollerer , at det , der sker i en uafhngig banks navn , sker i befolkningens interesse , med udspring i befolkningen og gennem befolkningen ; at den centrale mlstning om prisstabilitet frer til paradis med fremgang og arbejdspladser og ikke til helvede med deflation og lavkonjunktur .
En sdan ansvarlighed er ndvendig , ikke blot for at opfylde Europas demokratiske behov , men ogs , og det er endnu vigtigere , for at afstive bankens trovrdighed .
Dette argument blev fremfrt af kandidaten Duisenberg i sidste uge i Europa-Parlamentets Underudvalg om Monetr Politik , og dette udvalg m ogs tilpasse sig .
Dets skrbelige rolle som Europas borgeres bankudvalg skal udvikles , og ECB ' s formand br fremlgge ikke blot bankens rsberetning , men ligeledes regelmssige , muligvis kvartalsvise , forklaringer af dens beslutninger vedrrende rentesatser , og mdereferatet br offentliggres i en resumform , der viser de trufne beslutninger plus forklarende bemrkninger .
<P>
Kun p denne mde kan Europa-Parlamentet udfylde sin opgave som den uafhngige banks uafhngige vogter , sledes som det beskrives i den eksemplariske og nyskabende betnkning , som min kollega fru Christa Randzio-Plath har udformet p fineste vis .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , nr Den Europiske Centralbank pbegynder sit arbejde , er der overladt en meget stor konomisk magt til den .
Den tager rent ud sagt beslutning om hele den konomiske politik , f.eks. er finanspolitikkens hnder bundet med konvergenskriterierne .
<P>
De europiske konjunkturer er meget afhngige af , at Centralbankens Direktion i lbet af otte r er i stand til at tage rigtige beslutninger og undg fejltagelser .
Er det muligt at finde seks sdanne mnd og kvinder med nrmest overnaturlige evner , det er det skaldte tusindkroners sprgsml .
<P>
Uafhngighed er p sin plads , men der er ogs behov for parlamentarisk dialog .
Magt uden ansvar frer ofte til misforstelse og misbrug af magten .
Direktionen br samarbejde i hvert fald med konomiudvalget .
Den skal ogs kunne anpasse pengepolitikken og vkst- og beskftigelsespolitikken .
En meget ortodoks finanspolitik kan nemt fre til stagnation , ophr af vksten .
<P>
Mine kolleger , euroen skal skabe stabilitet i medlemslandene .
Euro skal blive den tredje internationale reservevaluta ved siden af dollar og yen .
ECB-Direktionens karakterbog er i og for sig afhngig af , hvordan dette kommer til at lykkes .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , med beretningerne fra Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut er vi get ind i den sidste fase fr indfrelsen af den flles mnt , der er en historisk begivenhed for opbygningen af et samlet Europa .
<P>
Til at forvalte den flles mnt fr Europa nu endelig en flles centralbank , der er p hjde med situationen og kan udstikke en flles europisk monetr politik under hensyn til alle interesser og behov i den flles mntunions medlemsstater og , hber jeg , ogs de lande , der endnu ikke er medlemmer af det flles mntsystem , men nsker at deltage i lbet af kort tid .
<P>
Det ville vre forkert at sige , at der ikke hidtil har vret frt en flles monetr politik i Europa .
Denne politik har vret frt igennem et stykke tid , men ikke i en samarbejdets nd .
Der har vret en og anden strk magts centralbank eller endda en centralbank uden for Europa , der har nsket at gennemtvinge sine holdninger .
Det vil ikke kunne ske i fremtiden .
Men for at Den Europiske Centralbank i fremtiden skal kunne gennemfre sin monetre politik p en retfrdig og afbalanceret mde , skal dens uafhngighed vre sikret .
Denne uafhngighed er ikke truet , men tvrtimod sikret af den demokratiske kontrolprocedure , som foresls i Randzio-Plath-betnkningen .
En ansvarlig underretning af Europa-Parlamentet vil underbygge bankens autoritet blandt Europas befolkninger og gre det muligt for den at udfre sit arbejde med udgangspunkt udelukkende i den flles interesse og uden , at den pvirkes af srinteresser .
<P>
I den demokratiske kontrolprocedure , som foresls i den betnkning , som vi nu forhandler , vil Parlamentet f mulighed for at pege p de til enhver tid gldende flles interesser og dermed bidrage til at skabe det klima , som er ndvendigt for , at Den Europiske Centralbank kan udfre sit arbejde p bedst mulig vis
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Fourans">
Hr. formand , selvom der p ingen mde er tale om at stte sprgsmlstegn ved Centralbankens uafhngighed , i hvert fald ikke for mit vedkommende , s er der alligevel et problem med hensyn til , hvordan man skal kontrollere dem , der ivrkstter valutapolitikken , da de har en afgrende magt til at gre gode og drlige gerninger - naturligvis p det konomiske omrde , for det drejer sig ikke om at prdike moral .
Det er klart , at demokratiet forlanger af de ansvarlige for valutaen , at de ikke virker som frie elektroner , der aldrig behver at gre rede for deres handlinger .
Det er en fordel , at lederne gr rede for deres politik , og at denne i vidt omfang bliver diskuteret , navnlig i vores Parlament , som er den eneste instans , der er valgt p europisk plan .
Betnkningen af fru Randzio-Plath respekterer fint denne balance mellem uafhngighed og demokratisk kontrol .
Min gruppe , inklusive mig selv , er i sin helhed positivt stemt over for betnkningen .
<P>
Jeg vil dog gerne komme med et forbehold .
Det drejer sig om artikel 3 , hvor der str , at valutapolitikken har indflydelse p vksten og beskftigelsen .
Jeg bestrider ikke denne holdning , men jeg synes ikke , at den er tilstrkkeligt prcis .
Valutaen har ganske vist en indflydelse p vksten og beskftigelsen , men denne indflydelse er midlertidig og ikke varig .
At tro at valutaen har en varig indflydelse p vksten og beskftigelsen , sdan som det var tilfldet i den forelbige betnkning , har skadelige konsekvenser for valutapolitikken .
Der ville s ikke vre nogen grund til at fre en valutapolitik med prisstabilitet .
Man skulle tvrtimod hele tiden fre en ekspansiv valutapolitik .
Man skulle bare bede formanden for Centralbanken om at tage sin helikopter - sdan en fr han sikkert - og kaste tonsvis af 500-eurosedler ud over hovedet p de forbavsede og henrykte befolkninger i Europa .
Det er for at undg den slags misforstelser , at det forekommer mig ndvendigt at pointere dette , for det glder om ikke bde at blive misforstet af Kommissionen , Rdet og offentligheden i almindelighed .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , denne betnkning er fundamental for Europa-Parlamentets fremtid .
Den Europiske Centralbank er en fuldstndig uafhngig bank , og det er sdan , vi forstr den .
Men dens virkes legitimitet og muligheden for demokratisk kontrol er nogle af de emner , der er blevet diskuteret mest i de forskellige lande .
<P>
I Portugal har mangelen p demokratisk kontrol af Den Europiske Centralbank vret et af de mest omstridte og systematisk diskuterede emner .
Europa-Parlamentet , der skal bedmme kandidaterne til Den Europiske Centralbanks Direktion , har ret til at hre dens formand og Direktion .
Nr vi i Europa-Parlamentet stemmer for og godkender Den Europiske Centralbanks Direktion , s ptager disse sig det samme ansvar som alle andre valgte : at st til regnskab .
<P>
Europa-Parlamentet vil ikke gribe ind i Den Europiske Centralbanks beslutninger , men det er Centralbanken selv , der har al interesse i at forklare dem p en regelmssig og systematisk facon for Udvalget om konomi og Valutasprgsml og til Underudvalget om Monetr Politik , ligesom de ansvarlige for Det Europiske Monetre Institut frhen har gjort det .
<P>
I Portugal plejer man at sige , at  rlighed varer lngst .
 At Den Europiske Centralbank med andre ord regelmssigt vil komme til Europa-Parlamentet for at diskutere sine valg .
Sledes vil borgerne i Europa vide , at Den Europiske Centralbank vil lytte og aflgge regnskab for dem , der i Europa legitimt reprsenterer dem .
<SPEAKER ID=164 NAME="von Wogau">
Hr. formand , hjtrede damer og herrer , indtil nu har debatten vist , at der er et meget bredt flertal for Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
P den anden side str det ogs helt klart , at Den Europiske Centralbank ikke m bo i et elfenbenstrn . De beslutninger , der trffes dr , vil nemlig f umiddelbar indflydelse p mange EU-borgeres liv .
Den , der vil bygge et hus , optage et ln eller kbe en bil p kredit , vil fremover blive direkte pvirket af en beslutning , som Den Europiske Centralbank har truffet .
Derfor skal formanden for Den Europiske Centralbank bre ansvaret , forklare borgerne , hvorfor han trffer bestemte afgrelser til fordel for valutaens stabilitet , og han skal indg i en dialog .
<P>
Nu har vi imidlertid det problem , at der endnu ikke eksisterer nogen europisk offentlighed p samme mde , som der findes en tysk , en fransk , en italiensk og en britisk offentlighed .
Som flge deraf er Europa-Parlamentet det sted , hvor dialogen med borgerne frst og fremmest skal koncentreres .
Derfor krver vi denne konstruktive dialog med formanden for Den Europiske Centralbank , der p den ene side finder sted her i plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet , nr han n gang om ret fremlgger og kommenterer sin rapport om , hvordan han ptnker at udforme Den Europiske Centralbanks politik fremover , og p den anden side i det kompetente udvalg i samtaler med formanden for Centralbanken , hvor der ikke m vre tale om faglige samtaler .
Vi har brug for en bred dialog med formanden for Centralbanken , som ikke kun handler om monetre anliggender , men ogs om konomipolitiske og skattepolitiske anliggender i Det Europiske Fllesskab , om budgetpolitikken , om konkurrencepolitikken , for s vidt disse politikker fr indflydelse p valutaens stabilitet .
Det , vi nsker , er en bred dialog .
Den egentlige udfordring , som vi str over for , bestr ogs i at fre denne dialog med p den ene side formanden for Centralbanken og p den anden side ogs med Europa-Kommissionen , sdan som vi allerede gr det , samt med Rdsformandskabet og med finansministrene i de enkelte medlemslande , hvor det jo er blevet sdvane at rapportere om deres stabilitetsprogrammer i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med regelmssige mellemrum .
Den egentlige udfordring , som vi str over for , er jo nemlig at det nu , hvor vi fr en flles europisk monetr politik , ogs er ndvendigt at formulere en flles europisk konomisk politik .
Formanden for Den Europiske Centralbank har brug for en strk partner , nr han trffer sine beslutninger .
Hvem skal den partner vre ?
Jeg tror ikke p iden om en europisk konomiregering , for vi har europiske institutioner .
Vi har Europa-Kommissionen , der skal vre en vigtig forhandlingspartner .
Vi har Det Europiske Rd , stats- og regeringscheferne , der mdes to gange om ret og kan fastlgge retningslinjer for den konomiske politik .
Det Europiske Rd er uden tvivl Den Europiske Unions strkeste institution .
Vi har KOFIN-Rdet , og vi har Europa-Parlamentet , hvor disse debatter skal koncentreres , og som skal forklare borgerne , hvorfor der trffes bestemte beslutninger p europisk plan .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi , nr vi i dag diskuterer Randzio-Plath-betnkningen , som jeg gr ind for i sin nuvrende form , er klar over , at det ikke kun handler om Den Europiske Unions monetre politik eller om kontrollen med Den Europiske Centralbank , som nogle siger , men om en bred dialog om Den Europiske Unions kommende monetre og konomiske politik .
<SPEAKER ID=165 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , at det emne , som vi kommer ind p i dag takket vre fru Randzio-Plaths glimrende betnkning , krver vores fulde opmrksomhed .
<P>
Hvis der er et sprgsml , der er grundlggende , s er det nemlig sprgsmlet om den demokratiske kontrol i Den konomiske og Monetre Union .
Som hr . Friedrich sagde , s vil vi ivrkstte et af efterkrigstidens strste projekter .
Vi lever i en demokratisk verden , og jeg tror derfor , at vi skal trffe alle de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger for at dette projekt kan blive sat i gang og kan baseres p alle de ndvendige demokratiske garantier .
Det glder naturligvis i endnu hjere grad om at f en velfungerende konomisk og Monetr Union .
<P>
Jeg har i dag overvret en debat , der i grunden er ret klassisk , mellem to slags kulturer om Den Europiske Centralbanks rolle : en mere rhinlandsk kultur med hr . Friedrich , fru Peij og hr. von Wogau , og en lidt mere fransk kultur , der strkker sig fra fru Lienemann til hr .
Souchet . Jeg vil gerne rydde alle misforstelserne af vejen .
Der er generel enighed i Ministerrdet - og i vrigt ogs i Kommissionen , sdan som Deres ordfrer sagde - om , at Centralbankens rolle er central og om , at man under ingen omstndigheder m stte sprgsmlstegn ved dens uafhngighed .
Jeg vil i vrigt svare fru Lienemann , at jeg tror , det ogs er den franske regerings holdning . Det er i hvert fald , hvad dens minister har givet udtryk for flere gange i de sidste par mneder .
<P>
Selvom Den Europiske Centralbank spiller en central rolle , s er dens opgave begrnset til valutapolitikken .
Jeg beklager , at hr . Souchet ikke lngere er til stede , da jeg ellers ville have forklaret ham , at det ikke er Den Europiske Centralbanks rolle at fre politik p alle omrder , men udelukkende at sikre sig , at der ikke er inflation , og at man nr mlstningen om prisstabilitet i Den Europiske Union .
Man skal ikke bede Den Europiske Centralbank om at gre noget , som den ikke er blevet oprettet til .
<P>
Nr det er sagt - og hr . Metten har ret - s skal der gres rede for Den Europiske Centralbanks politik p en gennemsigtig og kontrollabel mde .
Det er offentlighedens tillid , det glder .
Hvis man nsker , at den europiske offentlighed skal tilslutte sig den flles valutapolitik , som Centralbanken indfrer fra den 1. januar 1999 , s skal denne politik ogs forklares og fremlgges ordentligt .
<P>
Med hensyn til de kommentarer , der blev fremsat ved slutningen af denne debat , vil jeg gerne sige til fru Hautala , hr . Ribeiro og hr .
Wurtz , at jeg holder mig inden for rammerne af traktaten . Jeg vil ikke bne Pandoras ske med de genforhandlinger og de ndringer , man kunne eventuelt kunne foretage .
Lad os begynde med at anvende en traktat , der trder i kraft fra den 1. januar 1999 .
Mske vil vi en dag bne Pandoras ske , men lad os frst bruge fortryllelsen ved denne skes indhold op .
<P>
Jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger om denne betnkning : Den frste drejer sig om Den Europiske Centralbanks uafhngighed , den anden drejer sig om forholdet mellem Den Europiske Centralbank og Fllesskabets institutioner , og den tredje drejer sig om samordningen af de konomiske politikker .
<P>
Med hensyn til det frste punkt minder jeg Dem om , at artikel 105 giver Det Europiske Centralbanksystem det ml at fastholde prisstabiliteten .
P Kommissionens vegne glder jeg mig over , at Deres Parlament gr opmrksom p , at Centralbankens uafhngighed er en forudstning for at n dette ml .

Der str ligeledes i artikel 105 , at uden at mlstningen om prisstabilitet derved berres , sttter ESCB de generelle konomiske politikker i Fllesskabet med henblik p at bidrage til gennemfrelsen af Fllesskabets ml som fastsat i artikel 2 .


Vkst og beskftigelse er naturligvis blandt disse ml .

<P>
Men i lighed med budgetpolitikken kan valutapolitikken heller ikke isoleres fra hele den konomiske politik .
Der er naturligvis ingen , der kan bestride , at Den Europiske Centralbanks uafhngighed er en betingelse for trovrdigheden af dens handlinger og sledes for effektiviteten af dens bekmpelse af inflationen .
Men - og dette er meget vigtigt - den uafhngighed , som Centralbanken fr i artikel 107 i traktaten betyder ikke , at den skal isoleres .
Hr .
Herman talte meget rigtigt om uansvarlighed , og hr. von Wogau og fru Hautala talte om et elfenbenstrn . Den Europiske Centralbank m netop ikke lukke sig inde i et elfenbenstrn .
Dens uafhngighed skal g hnd i hnd med en redegrelse for dens politik , og kun en rlig , indgende og vedvarende dialog mellem institutionerne vil kunne bringe denne dialog i stand og gre det lettere at strbe efter en tilfredsstillende balance mellem den konomiske politiks forskellige bestanddele , og dette for at f en strre vkst og skabe flere arbejdspladser .
Jeg vil gerne minde hr . Wurtz og fru Lienemann om , at offentlige underskud aldrig har skabt nogen arbejdspladser i Europa - det skulle da lige vre p arbejdsformidlingerne , og jeg mener ikke , at det er den bedste mde at skabe arbejdspladser p .
Jeg er sledes enig med hr .
Fourans .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om forholdet mellem Centralbanken og Fllesskabets institutioner .
Frst vil jeg gerne sige , at i henhold til artikel 109A vil Deres Parlament blive hrt om udnvnelsen af formanden og de andre medlemmer af Direktionen , eftersom de frst kan udnvnes efter en hring af Europa-Parlamentet .
I vrigt plgger artikel 109B Centralbanken at fremsende en rsberetning om ESCB ' s aktiviteter og om valutapolitikken i det foregende og det indevrende r til Europa-Parlamentet . Dette er vigtigt .
Specielt med hensyn til Deres Parlament , s str der i artikel 109B , at formanden for Den Europiske Centralbank skal forelgge beretningen for Europa-Parlamentet , som kan foranstalte en generel drftelse p grundlag heraf .
<P>
Indholdet af Deres debat viser , at der er stof til en omfattende meningsudveksling mellem Deres Parlament og Den Europiske Centralbank , navnlig om mlstningen om prisstabilitet og om de instrumenter , der tages i brug for at n denne mlstning .
Formanden for Direktionen , men ogs de andre medlemmer , vil kunne hres af Europa-Parlamentets kompetente udvalg , i lighed med Kongressens hringer af formanden for Federal Reserve . Hr .
Dell ' Alba nvnte dette punkt , men jeg minder Dem om , at Federal Reserve aflgger beretning for Kongressen to gange om ret , den ene gang om den konomiske situation og den anden gang om valutapolitikken .
Jeg minder Dem ogs om , at Federal Reserve i februar fremsender en skriftlig rsberetning til Kongressen , og at Federal Reserve svarer p Kongressens njagtige sprgsml , navnlig med hensyn til bankovervgningen ( som her hrer ind under ederal Reserves kompetenceomrde , hvilket ikke er tilfldet med Den Europiske Centralbank ) .
Bestemmelserne i trakaten viser , at uafhngighed og dialog kan og skal flges ad . Forpligtelsen til at aflgge redegrelse er ikke uforenelig med uafhngigheden , hr. von Wogau .
<P>
Den demokratiske kontrol er nskelig og gavnlig - hr .
Giansily og hr . Gasliba lagde vgt p dette punkt - men den skal respektere betingelserne i traktaten .
Jeg vil derfor gerne fremstte en bemrkning til de sprgsml , som Deres ordfrer retter til Den Europiske Centralbank .
Kommissionen mener , at betingelserne for dialogen mellem Den Europiske Centralbank og Fllesskabets institutioner under alle omstndigheder fuldt ud skal respektere uafhngigheden hos medlemmerne af ECB ' s Styrelsesrd .
Jeg tillader mig at gre Dem opmrksom p dette punkt , da forpligtelsen til at offentliggre fuldstndige og detaljerede protokoller i en periode , hvor Direktionens medlemmer stadig er fungerende , kan udgre et problem med hensyn til uafhngighedskriteriet .
<P>
Hvad resten angr kan jeg forsikre Dem , at Kommissionen vil srge for maksimal samhrighed i fastlggelsen af den konomiske politik i Europa . Jeg vil ogs gerne fremstte et forslag , hr. von Wogau .
Ville det ikke vre nyttigt og nskeligt , om man hvert r i juni mned ved Det Europiske Rds mde om fastlggelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , der er udgangspunktet for vores konomiske politik i Europa , inviterede formanden for Den Europiske Centralbank med , s han kunne prsentere sin valutapolitik ?
Jeg tror faktisk , at de eventuelle debatter om dette emne , der kunne finde sted i EuropaParlamentet p dette tidspunkt , ville vre nskelige , for det er p det tidpunkt , at man fastlgger de overordnede retningslinjer for Europas konomiske politik i de flgende tolv mneder .
Denne dialog p hjeste niveau ville vre en garanti for sammenhngende aktioner , der indledes med respekt for hver enkelt institutions og regerings uafhngighed og ansvar . Jeg tror , at disse gennemsigtige og offentlige prsentationer for Parlamentet og Det Europiske Rd ligeledes ville vre en effektiv mde at informere offentligheden p .
<P>
Min sidste bemrkning vedrrer samordningen af de konomiske politikker .
Fru ordfrer , De har endnu en gang mindet om Deres Parlaments nske om at indg en interinstitutionel aftale .
Jeg kan huske , at det var det frste sprgsml , De stillede mig under min hring for tre r siden . Det skulle dreje sig om en interinstitutionel aftale med henblik p at ivrkstte samordningen af de konomiske politikker , sdan som hr .
Garcia-Margallo ligeledes nvnte det .
Jeg kan bekrfte over for Dem , at Kommissionen , inden for rammerne af traktatens bestemmelser , er villig til at drfte de nrmere omstndigheder ved en sdan aftale med Dem , men det er ikke et gteskab , der er tale om , og vi skal sledes vre tre for at indg en sdan aftale . Det er en ndvendighed , at den tredje myndighed , nemlig Rdet , accepterer denne aftale .
<P>
De ved i hvert fald , at foruden at vente p en sdan aftale , har jeg altid gjort mig umage for at efterkomme Deres nsker , navnlig med hensyn til tilrettelggelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Under alle omstndigheder kan jeg forsikre Dem for , at Kommissionen for sin del vil fortstte med at gre Parlamentet fuldt ud delagtigt i , at vi fr en velfungerende MU .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot understrege , at nr man ser bort fra de fastlagte principper og de tilkendegivne ambitioner , s vil praksis vre afgrende for at sikre trovrdigheden og anerkendelsen af hver af vores institutioner .
Jeg er overbevist om , at hver enkelt af vores institutioner vil forst at opfylde sin rolle og sin plads i overensstemmelse med de opgaver , som traktaten tildeler den .
<P>
Mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , Deres betnkning vil p nyttig vis bidrage til at give starten p Den konomiske og Monetre Union et skub i den rigtige retning .
Betnkningen har ligeledes den uforlignelige fordel , at den understreger parlamentsmyndighedens rolle i en velfungerende konomisk og Monetr Union .
Det lyknsker jeg Dem for , og jeg takker Dem for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg er ked af , at de mange talere , som har forladt salen , ikke hrte de glimrende svar , De gav .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Resultaterne af den europiske konference i London
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse ved Rdet om resultaterne af den europiske konference i London .
<P>
Jeg byder velkommen til hr . Henderson , som vil forelgge Rdets redegrelse .
<SPEAKER ID=168 NAME="Henderson">
Hr. formand , fremskridt med hensyn til udvidelsen af Den Europiske Union har vret et af formandskabets hovedprioriteter .
Vi er fast besluttet p , at Den Europiske Union skal udnytte denne historiske mulighed til for altid at fjerne de stridigheder , der p s bedrvelig vis har prget vores kontinent i alt for mange r .
Derfor er jeg glad for at kunne bekrfte , at anmodningen fra Det Europiske Rds mde i Luxembourg vedrrende udvidelsen er blevet efterkommet .
<P>
Vi bnede den europiske konference den 12. marts .
Vi sikrede Den Europiske Unions godkendelse af bestemmelserne i tiltrdelsespartnerskaberne .
Det lykkedes os at ivrkstte tiltrdelsesprocessen den 30. marts , og vi gik i gang med tiltrdelsesforhandlingerne med de seks lande den 31. marts .
Alle disse punkter er vsentlige elementer i vores bestrbelser p at sikre en vellykket udvidelse .
Jeg vil gerne behandle dem et for et .
<P>
Frst den europiske konference .
Konferencens frste mde den 12. marts var et historisk mde .
Det var en klar tilkendegivelse af , at alle deltagerne er en del af den europiske familie .
Dagen var fuld af symbolik .
Vi gldede os over den vigtige tale ved Parlamentets formand , hr . Gil-Robles , samme dag .
Den 12. marts viste , hvordan en konference kan give mervrdi .
De 26 lande godkendte formandens konklusioner om oprettelse af de overordnede rammer for konferencen .
Konferencen vil give deltagerne mulighed for at behandle sprgsml af flles interesse og effektivisere deres bidrag til samarbejdet i det internationale samfund .
Drftelserne vil vre koncentreret om narkotika og kriminalitet , milj , udenrigs- og sikkerhedspolitik , regionalt samarbejde og konomiske sprgsml .
<P>
De 26 lande vedtog ligeledes en udtalelse om Kosovo , og de besluttede at nedstte en ekspertgruppe vedrrende narkotika og kriminalitet , som vi hurtigt vil arbejde videre med .
Det nste mde finder sted p udenrigsministerplan under det strigske formandskab .
Vi er glade for at have etableret konferencen som et organ , der tager sprgsml op , der har direkte konsekvenser for folks hverdag , og som giver alle deltagere mulighed for at drfte sprgsmlene p lige fod .
Vi beklager , men respekterer Tyrkiets beslutning om ikke at deltage den 12. marts i London .
Men konferencen afsendte et klart signal om , at dren fortsat str ben for Tyrkiet .
<P>
For det andet var vi glade for , at tiltrdelsespartnerskaberne kunne vedtages den 24. marts .
De udgr en vsentlig bestanddel af den styrkede strategi forud for tiltrdelsen .
Vi er taknemmelige for Europa-Parlamentets samarbejde ved den seneste lejlighed . Jeg var til stede i plenarsalen .
Nu m vi sikre , at ansgerne hurtigst muligt fr den hjlp , de har brug for , og at de udnytter den effektivt .
<P>
For det tredje opfyldte vi anmodningen fra Det Europiske Rds mde i Luxembourg ved at ivrkstte tiltrdelsesprocessen .
Processen blev ivrksat p udenrigsministerplan i Bruxelles den 30. marts .
Den vil vise , at udvidelsen er altomfattende .
Det nste ministermde finder sted den 29. og 30. maj mellem justits- og indenrigsministrene .
Vi hber , at de 26 lande p dette mde vil frdiggre tiltrdelsespagten om organiseret kriminalitet .
<P>
Som det fjerde og sidste punkt har vi ivrksat tiltrdelsesforhandlinger med de seks : Estland , Polen , Tjekkiet , Ungarn , Slovenien og Cypern .
Disse forhandlinger blev ivrksat af udenrigsministrene den 31. marts .
Nu skal vi i gang med detaljerne .
Der forestr en stor opgave .
Vi m sikre os , at vi har befolkningens opbakning , efterhnden som processen skrider frem .
Det bliver srlig vigtigt at forklare vores borgere fordelene ved udvidelsen og vinde deres tilslutning til dette historiske projekt , som endelig vil give os mulighed for at udbrede fordelene ved Den Europiske Union til hele Europa .
Vi hber p Europa-Parlamentets hjlp i vores bestrbelser .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror faktisk , at det har vret en historisk mned for Europa p grund af den europiske konference , forhandlingerne om tiltrdelsespartnerskaberne og p grund af den frste forhandlingsrunde .
Hr. formand for Rdet , De talte om symbolisme , om symbolerne , og vi har ogs set mange billeder , der har dokumenteret starten .
Men De talte , gud vre lovet , ogs om , at indholdet er vigtigt .
Det var dette Parlament og isr ogs denne gruppe , der gjorde opmrksom p , at den europiske konference vil blive en farce , hvis den kun bliver en selskabelig ramme , hvis det kommer an p at f nogle billeder fra tid til anden .
<P>
Det glder mig meget , at man fra frste frd startede med indholdet , og at nogle , som har set meget bent og meget afslappet p det , mske nu alligevel har ndret indstilling , s vi virkelig behandler emner , der er af stor betydning for det nuvrende Europa og for fremtiden .
Jeg vil , p den korte tid , jeg har til rdighed , kun nvne nogle f punkter : For det frste skal vi inden for disse rammer , under disse forhandlinger p den europiske konference , ogs formidle , at vi ikke alene nsker et strre , men ogs et strkere Europa .
Udvidelsen og det strre Europa m ikke vre p bekostning af det nuvrende Europas styrke .
Vi ser dagligt , hvilke store mangler der stadig er i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ogs p andre omrder .
Dette er ogs vigtigt , fordi adskillige af de lande , der nu nsker at tiltrde , frst for nylig har opnet uafhngighed og sprger sig selv , om det kan forenes med deres strben efter uafhngighed , at de nu tiltrder et nyt fllesskab .
De nsker mske indtrngende at blive optaget i Fllesskabet , som de dog forestiller sig er i mindre faste rammer og mindre bindende end det , som er vigtigt for os .
<P>
For det andet : Da forhandlingerne og tiltrdelsessamtalerne vil strkke sig over lngere tid , kommer vi ogs til at sende nogle signaler i de kommende r . Signaler , som siger til landene : Tidspunktet for tiltrdelsen er endnu ikke kommet , men I er godt p vej med jeres forberedelse .
I er p rette vej .
Det forventes , at vi sender den slags signaler .
Jeg siger det , fordi jeg for nylig var sammen med Pauline Green i de tre baltiske lande , hvor jeg s , hvor sulten man dr er efter signaler fra Europa .
Samtidig har det nuvrende Europa til dels for nylig indfrt visumpligt eller visumgebyrer .
Det er - alene set i lyset af dette eksempel - grotesk , at vi venter p lande og mennesker i dette Europa p baggrund af Schengen-bestemmelser og samtidig tvinger nogle lande - bl.a. strig - til at indfre visumpligt eller visumgebyrer .
Det er uforsteligt og uacceptabelt , og jeg mener , at vi br ndre p det .
<P>
For det tredje vil jeg gerne gre opmrksom p , at forhandlingerne med Slovakiet er meget vigtige .
Vi er meget kede af , at Mecirregimet frer en politik , der er til skade for dets eget folk , og jeg mener , at netop den europiske konference skal danne rammen om at tvinge Slovakiet til en proeuropisk adfrd .
Desuden er det afgrende , at man gr sig nogle tanker om , hvordan den europiske konference skal udvikle sig fremover , hvilket forhold man har til Rusland , Ukraine og isr ogs Tyrkiet .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne takke Dem for Deres redegrelse .
Jeg tror , at det var en god start !
Det vil netop ogs vre op til strig at fortstte med succes .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg tror , at denne frste europiske konference var et vigtigt bidrag i hele udvidelses- og sammenfringsprocessen i Europa .
Den er en forberedelse af , en del af og et bindeled til en ny europisk orden .
Den blev udviklet for at inddrage et land , men jeg tror , at vi br understrege , at en sdan europisk konference kun giver mening p langt sigt , hvis den er ben for alle dem , der set fra deres egen synsvinkel eller fra Den Europiske Unions synsvinkel endnu ikke nsker at fre tiltrdelsesforhandlinger , men som fler sig varigt knyttet til Den Europiske Union .
Hvis lande ssom Schweiz og andre her kunne finde frem til et punkt , som de fler sig knyttet til , s ville det helt sikkert ogs blive lettere for f.eks. Tyrkiet at g samme vej og tilslutte sig denne proces igen .
<P>
Jeg mener , at man har fundet frem til nogle vsentlige anliggender p baggrund af de fem punkter , der blev diskuteret i London .
Jeg hber faktisk , at den ekspertgruppe , som det britiske rdsformandskab har nedsat i forbindelse med bekmpelsen af den grnseoverskridende organiserede kriminalitet , i lbet af de 12 mneder vil frembringe nogle resultater , som s ogs vil f en praktisk virkning for vores borgeres sikkerhed : Miljbeskyttelsen , et konkurrencedygtigt erhvervsliv , udenrigs- og sikkerhedspolitikken og det regionale samarbejde er af flles interesse , uanset om man er medlem af Den Europiske Union , uanset om man frer direkte tiltrdelsesforhandlinger , uanset i hvilket omrde i nrheden af Den Europiske Union man befinder sig , og jeg tror , at det giver sig selv .

<P>
Jeg mener virkelig , at denne europiske konference giver mulighed for at bygge bro , og det ogs ud over Den Europiske Unions fremtidige grnser .
Jeg hber , at udenrigsministrene p deres frste konference under strigsk formandskab vil fortstte dette initiativ .
Jeg mener , at man , nr man anlgger det bredt og ser p indholdet , ogs vil kunne genbne broen til Tyrkiet , der af grunde , som vi ikke behver undersge i dag , desvrre blev lukket , og som forhbentlig snart vil eksistere igen og vre til at betrde .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Hr. formand , jeg vil gerne rette et par taknemmelige bemrkninger til formanden for Rdet for hans vrdifulde indlg i Europa-Parlamentet her i eftermiddag og benytte lejligheden til at nske ham og hans kolleger , som forestr det britiske formandskab , fortsat succes i resten af formandskabet .
<P>
bningen af forhandlingerne med seks ansgerlande denne uge i Bruxelles udgr et historisk skridt i Den Europiske Unions udvikling .
Jeg glder mig over dette frste skridt i processen for udvidelsen af Unionen med Central- og steuropa , og jeg ser frem til , at der indledes forhandlinger med resten af de lande , der har sgt om medlemskab .
Processen hen imod udvidelsen af Unionen bliver vanskelig bde for ansgerlandene og de eksisterende medlemsstater .
<P>
Offentliggrelsen af Santer-pakken for nylig har tydeligt vist , at de eksisterende medlemsstater bliver ndt til at trffe nogle vanskelige beslutninger vedrrende EU-budgettets strrelse og bde strukturfondenes og den flles landbrugspolitiks funktion med henblik p forberedelserne til udvidelsen .
Ansgerlandene vil ogs blive stillet over for en vanskelig tilpasningsproces p mange omrder ; f.eks. er retsvsen og indenrigspolitik centrale temaer i udvidelsesprocessen .
<P>
Det er vigtigt , at ansgerlandene indfrer det EU-lovkorpus , der allerede er vedtaget vedrrende bekmpelse af organiseret kriminalitet i hele Europa .
Eftersom dette omrde af EU-lovgivningen er i konstant udvikling , mener jeg , at de skal give dette hjeste prioritet , s de m jeblikkeligt forsge at sikre , at de ansvarlige for bekmpelse af organiseret kriminalitet i de respektive lande , det vre sig dommere , politi samt told- og skattemyndigheder , har adgang til de ndvendige programmer for at kunne forbedre deres frdigheder og metoder i det , der i stadig hjere grad m vre en flles indsats over for den organiserede kriminalitet .
<P>
De internationale forbrydergrupper har utrolige ressourcer til deres rdighed , bde hvad angr konomi , teknologi , netvrk og ekspertise , og Den Europiske Union m fortsat udvikle midler med henblik p at stte de kriminelle , der ustraffet opererer p tvrs af alle grnser , bag tremmer .
Vi forventer og krver det samme af vores kommende partnere .
<P>
Rdet er netop net til politisk enighed om at gre det strafbart at vre medlem af en kriminel organisation i EU ' s medlemsstater .
Dette vil styrke vores indsats i bekmpelsen af organiseret kriminalitet , og jeg hber virkelig , at ansgerlandene vil holde trit med os i den henseende , ikke mindst inden for omrdet straffe med prventiv virkning .
Fremover nsker jeg mere flles EUovervgning som operation PEGASUS , der har til forml at afslre smugling af kokain og andre forbudte eller regulerede stoffer , der foretages af passagerer , der ankommer ad luftvejen fra visse lande i Sydamerika og Vestindien , og som fortstter i transit til andre destinationer inden for EU .
En udvidelse af en sdan flles overvgningsindsats til ansgerlandene br vre et af de frste ml .
<P>
Endelig opfordrer jeg de tre medlemsstater , der endnu ikke har ratificeret Europol-konventionen , til at gre det snarest muligt .
Europol-konventionen kan ikke gennemfres fuldt ud , medmindre denne procedure er afsluttet , og det er et drligt eksempel for ansgerlandene , hvis vi ikke selv kan fuldfre ratificeringsprocessen .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , uden for mdesalen hnger der fotografier taget for 30-40 r siden , og de symboliserer den succes , som vi i jeblikket har med Den Europiske Union .
Nu er der igen taget symbolske fotografier , og jeg hber , at de om 20 r i lige s hj grad vil vre en illustration af en succes .
Det vil for en stor del afhnge af det , som vi gr i de kommende r .
Der er meget hjemmearbejde for ansgerlandene , men ogs for Unionen .
<P>
Unionen skal nu endelig optrde enigt , og jeg m sige , at den uenighed , som Unionen har vist , f.eks. med hensyn til Cypern , simpelthen er skandals , den er oven i kbet skadelig for vores forbindelser med bde Cypern og Tyrkiet .
De franske trusler om at udelukke Cypern er taktisk set meget ukloge , for hvilken god forhandler prisgiver allerede sin underste grnse , inden forhandlingsprocessen som sdan er begyndt .
<P>
Unionen br holde fast ved sine tidligere udtalelser , sledes som det britiske formandskab i sidste instans har gjort ved indledningen af forhandlingerne .
Arbejdet kan nu begynde .
Jeg kan naturligvis ogs blive vred over tyrkiske advarsler om indledning af en ny krig .
Jeg kan ogs blive vred over de tyrkiske cyprioters afvisning af at deltage i forhandlingerne og over Tyrkiets tiltagende indlemmelse , i hvert fald med ord , af det nordlige Cypern .
Lad os tilskrive dette et forsg p at blokere forhandlingsprocessen .
Unionen m drage lre deraf og turde optrde enigt over for Cypern .
<P>
Unionen m endelig drfte sin politik over for Tyrkiet .
Vi m ikke , sledes som Grkenland vil have det , kun fre en politik med stokken uden at tnke p guleroden .
Ogs Tyrkiet er et ansgerland , som fortjener intensivt samarbejde .
Jeg hilser derfor Kommissionens nye meddelelse herom velkommen .
Hvilken politik gr Rdet ind for , hr. rdsformand ?
Det sidste sprgsml : Vil vores grske venner opgive deres modstand mod det finansielle samarbejde ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , efter min mening fremsatte Rdets formand en forsigtig vurdering af konferencen i London , og den br netop vre forsigtig , for vi br ikke glemme , at den europiske konference i London for en stor dels vedkommende var planlagt med henblik p Tyrkiets tilstedevrelse .
Ogs vi beklager , at Tyrkiet ikke var til stede , vi tror imidlertid , at landet vil tage de ndvendige skridt med hensyn til demokrati og respekt for nabolandene , som vil gre det muligt for det snart at indlede bedre forbindelser til Den Europiske Union .
Jeg m sige , at det er vigtigt , at Republikkens Cyperns optagelsesprocedure ogs er begyndt , de optagelsesforhandlinger med Cypern , som skal faststte begyndelsen og slutningen p hele denne procedure .
Der er mange forhindringer , og der er en reel fare for en opdeling af en , hvilket vi tydeligt ser tilkendegivet i Ankaras ekstreme erklringer , hvori Tyrkiet opfatter Cypern som en tyrkisk provins .
Det betragter Republikken Cypern p samme mde som det betragter sine kurdiske provinser , som er blevet erobret af de tyrkiske hrstyrker .
Efter min opfattelse har Den Europiske Union et ansvar for samarbejde med Republikken Cypern p hele Republikken Cyperns territorium , og dette br gres klart over for Ankara , samtidig med , at det gres klart , at det er Den Europiske Unions og Republikken Cyperns nske , at den tyrkisk-cypriotiske enhed optages i ens delegation med fulde rettigheder , at deres srlige krav respekteres og at der tages hensyn til deres srlige problemer , men som led i et samlet og udeleligt Republikken Cypern .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand for Rdet , kre kolleger , med t minuts taletid ser jeg mig forpligtet til at begrnse mig til t punkt : Cypern .
Tiltrdelsesforhandlingerne alene vil ikke i noget som helst tilflde automatisk fre til lsning af den politiske konflikt , som splitter og opdeler Cypern .
Tvrtimod , uden en lsning af denne konflikt skal der overvindes et stort handicap inden en vellykket tiltrdelse .
Derfor m Den Europiske Union samtidig investere i forhandlinger med Cypern , men ogs i at sge en vej ud af det politiske ddvande , som man er kommet ind i .
I forhandlingsprocessen er det indlysende , at det tyrkiske samfund ogs m kunne deltage med en tydelig status , sledes at det ikke har flelsen af at vre et femte hjul til vognen .
To faldgruber br undgs .
Unionen m ikke give efter for trusler fra Tyrkiet , men den m tilbyde Tyrkiet en bedre og mere konkret udsigt til tiltrdelse .
<P>
For det andet m Unionen i samarbejde med USA srge for , at lunten tages ud af Nicosias raketsag .
For hvis det ikke sker , befinder vi os i en ny fase af militr oprustning , og det kan under ingen omstndigheder vre et bidrag til en lsning .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , der er en gammel talemde , der siger , at nr man er til bal , skal man ogs danse .
Jeg mener , at det faktisk er den situation , vi befinder os i nu , og nr jeg hrer vores kollega Brok sige , at det gr godt , s er det lidt som om , han siger " her gr det godt , fru kammerherreinde  .
<P>
Jeg tror bestemt ikke , at det Europa , som vi skaber , nemlig de femtens , de nittens eller de femogtyves Europa , er det Europa , som grundlggerne nskede sig .
Det har ikke nogen ambitioner .
Det nsker at indlemme de steuropiske lande med 1 , 27 % af budgettet , selvom vi ved , hvad det amerikanske projekt Marshall-planen krvede af ofre og ambitioner .
Dette skal vi holde os meget klart for je .
Jeg mener , at vi meget snart m overveje en forbundsunion med nogle f stater , og s fortstte med at arbejde p dette store marked .
Det er tvingende ndvendigt , at en rkke medlemsstater - og bestemt ikke den medlemsstat , der har fomandskabet i jeblikket - bliver enige om s hurtigt som muligt at g over til et fderalt Europa .
<P>
Jeg vil gerne sige noget til hr . Brok .
Man er virkelig meget optimistisk , hvis man mener , at man efter denne konference i London vil vre i stand til at lse narkotikaproblemet p 12 mneder , nr 30 rs forbud kun har gjort situationen vrre .
Det er p tide , at vi dropper denne lidt naive optimisme .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg glder mig over rdsformandens erklringer her i eftermiddag , hvor han understregede det britiske formandskabs engagement i et vellykket udvidelsesprogram .
<P>
Da jeg sidst talte om udvidelse her i Parlamentet , sagde jeg , at jeg forstod den skuffelse , som nogle lande flte , fordi de ikke kom med p listen over nye medlemsstater .
Derfor var jeg glad for , at London-konferencen bde omfattede eksisterende medlemsstater og ansgerlande i bde frste og anden rkke .
Selve konferencen virkede mske mere overfladisk end vsentlig med hensyn til resultaterne , men jeg mener , at konferencens vrdi vil blive tydeligere , efterhnden som tiden gr .
Set fra ansgerlandenes side m det vre opmuntrende at se deres regeringschefer og udenrigsministre hjt profileret , og at de er i stand til at forhandle direkte med regeringschefer og udenrigsministre i de eksisterende medlemsstater .
<P>
Jeg tror ikke , at konferencens sluterklring , hvor man hvder , at en ny ra i det europiske samarbejde er indledt , var overdrevet .
Jo mere ansgerlandenes reprsentanter involverer sig i os , jo sandsynligere er det , at vi nr mlet med stabilt demokrati og respekt for menneskerettighederne og konomisk udvikling i hele Europa .
<P>
De fleste her i Parlamentet sttter udvidelsen .
Det vanskeligere sprgsml er , hvor meget vi er parate til at betale for at n det .
I denne uge hrte vi , at de 10 st- og centraleuropiske lande skal tilbydes 1 , 8 milliarder om ret i ny sttte for at hjlpe dem med at forberede sig p medlemskabet af Unionen .
Jeg glder mig over , at dette tilbud er underlagt den betingelse , at modtagerlandene skal overholde en aftalt tidsplan for politiske og konomiske reformer .
Vi m selvflgelig huske p , at demokratiet frst er kommet til nogle af disse lande for nylig , og at tidsplanen skal afspejle behovet for at g forsigtigt frem .
Det vil mske koste mere i konomisk sttte p kort sigt , hvis vi skal opn varig stabilitet i Europa p lngere sigt , og det er ndvendigt at benytte den forsigtige fremgangsmde .
<P>
Vi er nu halvvejs gennem formandskabet , et formandskab , som har vedtaget et utrolig ambitist projekt med at f den europiske konference sat i gang , og jeg mener , at man med rimelighed kan sige , at denne ambition er blevet opfyldt .
Jeg har kun et lille forbehold , og det drejer sig om Cyperns stilling .
Jeg m stte sprgsmlstegn ved det kloge i denne fremgangsmde , og jeg er bekymret over Deres handlinger ; De har mske gjort et langvarigt problem endnu vanskeligere at lse .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , den betydning , som vi her tillgger konklusionerne fra London-konferencen , synes omvendt proportional med den opmrksomhed , som borgerne udviser over for denne begivenhed , som Rdet betragter som s historisk .
<P>
Afgrelsen om at indlede den globale tiltrdelsesproces kan naturligvis betragtes som en historisk vigtig begivenhed , for s vidt som forsoning mellem stater , der har vret fjender , og konsolidering af stabilitet i frihed er faktorer af den allerstrste betydning for det europiske samarbejdes fremtid .
<P>
Men hvorfor opfatter de europiske borgere det s ikke som en vigtig begivenhed ?
Skyldes det mediernes manglende evne til at videregive budskabet eller skyldes denne fornemmelse af ligegyldighed snarere den drlige beskftigelsessituation og den frygt , som Den konomiske og Monetre Union vkker i borgerne p grund af de restriktive foranstaltninger , som regeringerne har indfrt ?
<P>
Det er under alle omstndigheder et faktum , at den nok s historiske udvidelse ikke skaber nogen srlig entusiasme , men tvrtimod giver anledning til frygt p grund af en rkke rsager , herunder at den gennemsnitlige ln i de nye ansgerlande til Unionen i bedste fald er en tredjedel og i nogle tilflde ligefrem er en sjettedel under de konstaterede lnninger i de 15 nuvrende medlemsstater , hvilket utvivlsomt vil pvirke beskftigelsessituationen og have betydning for problematikken omkring virksomhedsflytningerne .
<P>
Gennemfrelsen af en politisk union med 15 medlemsstater , der stadig ikke er blevet til en realitet , bliver endnu mere vanskelig med 21 medlemmer , ikke mindst p grund af det stadigt uindfriede behov for at fastlgge nye institutionelle regler for Unionen og problemerne i forbindelse med det flles forsvar og den flles udenrigspolitik .
<P>
Erklringerne fra den slovenske ambassadr i Rom for nylig viser , at der i hvert tilflde i dette land forekommer holdninger , der er langt fra den nd , der burde prge Den Europiske Unions regeringer og medlemsstaternes befolkninger .
Alleanza Nazionale understreger derfor p ny behovet for , at man , inden Slovenien bliver medlem af Unionen , nr frem til en lsning p problemet med erstatning til italienere med konfiskerede ejendele , samt at der udtales en klar fordmmelse med alt hvad dette indebrer af de udryddelsesaktioner , der fandt sted under fordrivelsen af italienerne i sin tid .
<P>
Den for os positive tiltrdelse af Cypern , hvis territorium stadig er delt , og problemet med den islamiske fundamentalisme gr det ndvendigt for Unionen at ge sin indsats og vise sin gode vilje for at forny forbindelserne med Tyrkiet , som et ndvendigt trin p vejen til en bedre beskyttelse af menneskerettighederne og for at sttte Tyrkiets tiltrdelse af Unionen , som p sin side har behov for , at ligevgten mellem nordst og syd genskabes .
<P>
Endelig er der det kurdiske problem , der ikke kan betragtes som de enkelte medlemsstaters problem , hvad angr kontrollen med indvandringen , men som et fllesskabsproblem .
Derfor vil Alleanza Nazionale gerne minde alle om , at den politiske union br blive til en realitet .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , rdsformanden er for det frste kommet med en redegrelse om konferencen i London , som viser , at Det Europiske Rd - og det er ikke frste gang - i et vist omfang har taget nogle af de forslag , som Parlamentet kom med i sin tid , til sig .
Det har lavet en fllesakt med alle landene , med en vis hjtidelig karakter , og det har jo sin betydning , isr p et tidspunkt , som har en historisk dimension .
Det har accepteret at gre den global , s den omfatter alle landene i processen , og derved bryder den p en vis mde med opdelingen i to grupper , og det har accepteret , at dette er en proces , som ogs er ben for kappelyst og konkurrence mellem landene .
<P>
Med udgangspunkt heri vil jeg nvne en erfaring , som jeg har gjort som medlem af Europa-Parlamentets delegation , under ledelse af formanden Gil-Robles , p den konference , som vi har afholdt i Bukarest med parlamentsformndene i ansgerlandene .
For vi talte meget om den offentlige mening og civilsamfundets deltagelse , men dette skal grundlggende begynde med en beslutsom deltagelse fra parlamenternes side .
<P>
Og jeg er ndt til at ppege , hr. formand , at der i disse lande er en strk historisk strben - som jeg mener , vi skal lytte til - efter at blive genindlemmet i en proces , som de s sig brutalt afskret fra som flge af opdelingen af Europa , og det krver af os , at vi fler en tilskyndelse til og har en politisk vision , som gr lngere end en regnskabsmssig forhandling og det man kan kalde " kbmandsregnskab  .
Det vil sige , at det er vigtigt , at vi beregner de ofre , vi bliver ndt til at gre , men ogs at vi er opmrksom p de fordele , som vi allerede nyder p nuvrende tidspunkt .
<P>
Og i forbindelse med denne kendsgerning vil jeg ogs gerne ppege den bekymring , der spores i nogle af disse lande , fordi de fler sig forvist til en situation , som p en vis mde er en " anden division  .
Og jeg tror , at det er vigtigt , at vi for vores del er klar over , med denne politiske tilskyndelse , at mange af disse lande endog kan fremskynde deres proces under det marathonlb , som optagelsen vil blive .
<P>
Og endelig , hr. formand , en betragtning om Tyrkiet .
Jeg tror , at det britiske formandskab og Kommissionen er i gang med bestrbelser p at genindlemme Tyrkiet i denne proces , men jeg mener ogs , at vi skal erindre os selv og vores tyrkiske partnere og venner om , at vi i dag har en toldunion med dem , og at det at lave en verbal optrapning , isr med et eller flere af medlemslandene , ikke er den bedste mde at fremme forbindelserne mellem os .
Og jeg mener , at dette er et budskab , som - jeg gentager - vores tyrkiske partnere og allierede kan og br acceptere .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , det britiske formandskab er startet godt med en tosporet politik , som i denne mned har oplevet symbolske begivenheder .
Den ene i form af det styrkede tiltrdelsespartnerskab , som gribes strkt ledende an , og det andet , som jo mentalt hnger tydeligt sammen hermed , men som ikke er en del af tiltrdelsesprocessen , de multilaterale drftelser og den europiske konference , hvor man omgs hinanden p mere lige fod .
Det er udmrket , ogs grebet godt an med hensyn til den mde , hvorp man har startet det .
<P>
Formandskabet har lagt hovedvgten p at prioritere en god ledelse , demokrati og menneskerettigheder .
Det har ikke begrnset sig til udelukkende det konomiske .
Det har ogs talt om miljsprgsml og lignende .
Jeg tror , at det er vigtigt .
Den tredje sjle er stadig vigtigere for Den Europiske Union , fordi vi jo har det kendetegn , at vi er et forbund af demokratiske retsstater .
Jeg tror , at netop den kulturndring , som er ndvendig i ansgerlandene , er af stor betydning for ogs at opn dette .
<P>
I denne forbindelse overrasker det mig lidt , hvad der somme tider siges om Tyrkiet .
Mit sprgsml til rdsformanden lyder : Har Tyrkiet allerede taget tydelige skridt med hensyn til en indholdsmssig politik , sledes at landet gr det klart , at vi har taget fejl ?
Eller forholder det sig sledes , at Tyrkiet slet ikke behver tage nogen skridt og vil blive modtaget med flere laurbrkranse , jo mere arrogant det tiltrder forhandlingerne omkring den europiske konference ?
Jeg synes da , at det er lidt mrkeligt at lade som om meningen med og vrdien af den europiske konference afhnger af tilstedevrelsen af en stat , som ikke er nogen retsstat .
Det er netop lettere at tale om den tredje sjle med lande , som er retsstater og fuldstndige demokratier .
Jeg vil gerne sprge formanden , hvad han mener derom , og om han ser tegn p , at Tyrkiet indholdsmssigt tager skridt i vores retning i stedet for , at vi ville blive tvunget til at tage skridt i retning af Tyrkiet .
<P>
Et andet punkt er konvergensen i udenrigspolitikken , som formanden taler om .
Udvikles der ogs en slags plan for en fremgangsmde under det britiske formandskab med henblik p at opn denne konvergens i udenrigspolitikken ?
Det skal jo vre sledes , at man som europisk politiker ikke blot vkker tillid i sit eget land , men blandt alle europiske borgere , sledes at man kan se , at de europiske myndigheder ogs virkelig ptager sig et europisk ansvar ordentligt .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , det var vigtigt , at den europiske konference blev indledt og at foreningen af Europa nu er et skridt nrmere .
<P>
Miljsprgsmlene og det regionale samarbejde var p dagsordenen ved den europiske konference .
Det er vigtigt helt fra starten at begynde med behandlingen af miljsprgsmlene med alle ansgerlande .
Hvis der ikke lgges tilstrkkelig vgt p disse sager , er der ved udvidelsen en risiko for , med Unionens stramme tidskema , at miljsprgsmlene drukner under den konomiske og markedsmssige harmonisering .
Miljet er et sprgsml , der skal tages hensyn til i alle henseender , uden at glemme trafikken og landbruget .
<P>
Den Europiske Unions unikke udvidelsesproces i sin alsidighed unsderstreger i endnu hjere grad , at der er behov for at bevare et bredt sikkerhedsbegreb i EU ' s beslutninger og arbejdsomrder .
Udvidelsen af Den Europiske Union skal finde sted med en varig udvikling inden for svel miljet som den sociale sikkerhed i fokus .
Samarbejdet omkring miljsprgsmlene skal inkluderes som et centralt sprgsml ogs i strategier fr udvidelsen .
Herved skal det nye finansieringsmiddel ISPA udnyttes maksimalt og udarbejdes p den mde , at vi ved hjlp af det kan lse miljproblemer s langt som muligt allerede , mens medlemskabsforhandlingerne foregr , sledes at overgangsperioderne bliver s korte som muligt .
<P>
En anden ting , som var med p konferencen , var sprgsmlet om det regionale samarbejde , og dets tilslutning til miljsprgsmlene er vigtigt .
Tnk engang , f.eks. er stersen gennem udvidelsen ved at blive et indhav i Den Europiske Union .
Vi kender problemerne , som knytter sig til beskyttelsen af stersen .
Uden at Rusland deltager i dette arbejde , kan vi ikke opn en varig udvikling og en varig miljforbedring i stersomdet .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , alle talere her har sagt , at konferencen var meget vigtig og en succes , selvom Tyrkiet ikke deltog .
Egentlig blev denne konference jo skabt med henblik p integrationen af Tyrkiet .
Jeg vil gerne give min udtrykkelige tilslutning til denne dom og forstr ikke , at Den Socialdemokratiske Gruppe benlyst er splittet i denne sag , for den tidligere formand og nu stedfortrdende formand , hr . Hnsch , sagde i gr i et interview , at man kunne oplse den europiske konference og skulle gre det klart for Tyrkiet n gang for alle , at landet ikke kan blive optaget .
Dermed kan formlet med den europiske konference ikke lngere opfyldes .
Det kommer ikke til udtryk her , og det undrer mig , at tidligere formnd ikke reprsenterer denne holdning her i plenarforsamlingen , men derimod i pressemeddelelser .
<P>
Siden afgrelserne p EU-topmdet i Luxembourg har forbindelserne mellem Europa og Tyrkiet vret i en vanskelig fase , p samme mde som forbindelserne mellem Tyskland og Tyrkiet .
Jeg vil ikke nvne grundene til det , men hvis man overvejer , hvordan man kommer ud af denne situation , s m man diskutere de forhndsbetingelser , der blev formuleret p topmdet i Luxembourg .
Jeg mener , at disse forhndsbetinglser p nogle omrder betd , at Tyrkiet allerede fra starten af ikke kunne blive medlem uden at tabe ansigt , for man gjorde grnsestridigheder mellem Grkenland og Tyrkiet til mlestok , og ikke , hr . Oostlander , sprgsmlet om retsstatslige forhold eller menneskerettigheder .
Jeg vil ogs gerne p det bestemteste afvise Deres pstand om , at man overhovedet bestrider , at der hersker retsstatslige forhold i Tyrkiet .
Han hrer ikke efter , men han udbreder hele tiden disse forkerte meninger .
Jeg m udtrykkeligt gre opmrksom p , at Tyrkiet har haft valgret for kvinder siden 1923 , og at mange andre aspekter af den demokratiske forfatning er opfyldt .
<P>
Jeg krver , at Kommissionen , Rdet og ogs Parlamentet overvinder den manglende kommunikation med Tyrkiet , og at vi formulerer forhndsbetingelser , der gr det muligt for Tyrkiet at deltage i den nste europiske konference .
Det er faktisk sledes , at vi br have den allerstrste interesse i at finde frem til et fornuftig grundlag med Tyrkiet .
Det er ikke det kristelige vestens forsvarere , som hr . Yilmaz har sagt , der ngter Tyrkiet tiltrdelse , men derimod frst og fremmest de endnu ikke opfyldte forhndsbetingelser for en tiltrdelse .
Men netop fordi de endnu ikke er opfyldt , har man skabt den europiske konference , og det ville vre fuldstndig forkert at gre de nste forhindringer for deltagelse i den europiske konference s svre , at det ikke bliver muligt for Tyrkiet at komme over dem .
Derfor vil jeg gerne anmode kommissren om at forhandle med Rdet og Tyrkiet om at ndre p det !
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , der er blevet talt meget om tiltrdelse i dag , selvom den europiske konference egentlig udtrykkeligt ikke br betragtes som et instrument til frtiltrdelsesstrategien .
Derfor kom denne konference jo ogs til at handle om Tyrkiet , som jeg ikke anser for at vre en tiltrdelseskandidat , selvom jeg deler vores kollega Langens politiske holdninger p alle punkter .
Jeg mener dog , at den europiske konference ud over tiltrdelsessprgsmlet har en vigtig opgave at opfylde , og at man derfor - som Elmar Brok sagde - br bne den for andre stater .
For stater , der p.t. ikke banker p vores dr som tiltrdelseskandidater , enten fordi de bagtales internationalt - ssom Kroatien , der er mindst lige s tiltrdelsesmoden som Slovakiet eller Cypern - eller fordi de , som f.eks. Ukraine , der stadig str foran en svr tid , og som vi skal yde massiv hjlp til , endnu ikke er i stand til at tilnrme sig Europa eller Den Europiske Union .
<P>
Konferencen i London kom dog alligevel , p trods af den vanskelige og uklare situation , som den befandt sig i , med en konkret erklring .
Det var erklringen inden for retlige og indre anliggender .
Min betnkning om udvidelsen mod st og indre sikkerhed vil blive forelagt i morgen .
Den europiske konference kan imidlertid ud over dette realisere et Paneuropa af retlige anliggender og indre sikkerhed , fr det sidste landbrugsproblem i Den Europiske Union er lst .
<P>
Folk vil kun acceptere et strre Europa , hvis det ikke frer til mindre , men derimod mere sikkerhed .
Derfor skal initiativet til , at der fokuseres p indre sikkerhed p denne konference , hilses velkomment .
Det skal ogs hilses velkomment , at man beskftiger sig med Kosovo , et af de vigtigste europiske problemer , som vi skal lse i de kommende r , og her er det vigtigt , at netop ogs Tyrkiet som et delvis europisk og islamisk land p grund af landets srlige historiske bnd omfattes af denne region .
Vi skal retablere Kosovos selvbestemmelse med internationale fredstropper under international kontrol . Her er lbet nsten allerede krt .
Derfor glder det mig , at den europiske konference beskftiger sig med dette emne , selvom den har gjort det indholdsmssigt utilgngeligt .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Bistand til Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - SFOR-opflgningsstrategi
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0123 / 98 af Schwaiger for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning nr . 1628 / 96 om bistand til Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 97 ) 0018 - C4-0105 / 98-98 / 0023 ( CNS ) ) ; -A4-0106 / 98 af Daskalaki for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om henstilling til Rdet om en SFOR-opflgningsstrategi i Bosnien og Hercegovina ( som indeholder et forslag til anbefaling fra Europa-Parlamentet til Rdet ) .
<SPEAKER ID=185 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvis man lgger alle programmer og budgetposter sammen , str der rligt mere end ECU 350 millioner fra Den Europiske Union til rdighed til genopbygningen af Bosnien-Hercegovina og de andre lande , der er involveret i krigen .
Vores engagement er alts ikke kun et moralsk og politisk engagement , men ogs i hj grad et konomisk .
Hvis man nu ser p de faktisk anvendte midler , s er der i rene 1996 og 1997 ikke engang strmmet ECU 100 millioner , alts ca . 15 % , ud .
<P>
USA med sin overordentligt velorganiserede equipe p stedet kommer op p 95 % af de USD 200 millioner , der hvert r bliver stillet til rdighed .
Hvad er nu rsagen til denne enorme klft mellem vores hensigter og den virkelighed , der udtrykkes i tal ?
Den Europiske Unions handlinger er , med undtagelse af et par brugte sporvogne med teksten Europisk Union , nsten ikke synlige p stedet .
rsagerne hertil er mange og er dels objektive problemer p stedet og dels Kommissionens og Ministerrdets politik .
<P>
Frst om de lokale problemer : Det er rigtigt , at vbnene tier efter Dayton-aftalen , freden er dog endnu ikke brudt ud i BosnienHercegovina .
De politiske konflikter ulmer fortsat , der skabes splid mellem de forskellige befolkningsgrupper .
Det er isr folk omkring Karadzic og Mladic og andre , der er ansvarlige for det .
Intimideringen af og truslen mod flygtninge , der vil vende tilbage , ses stadig mange steder , isr dr , hvor de udgr en minoritet efter deres tilbagevenden .
Centralregeringen i Bosnien er endnu ikke i stand til at handle .
Ogs institutionerne i delomrderne ssom regeringen i fderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska er frst lige s smt ved at komme i gang .
I 1996 og 1997 eksisterede de enten ikke , eller ogs var de virkningslse .
Alligevel fortstter den resolutte proces til gennemfrelse af fredelige tilstande i landet under den beslutsomme ledelse af den hje reprsentant Carlos Westendorp og hans stedfortrder Jacques Klein med hjlp fra SFOR-tropperne .
De varetager ud over en rkke hjlpefunktioner for etablering af myndigheder p stedet selvflgelig ogs fredsbevarende opgaver , og det gr de ret godt .
Valget i slutningen af ret vil kunne give en yderligere stabilisering i form af en strre indsats inden for genopbygningen og et bedre samarbejde mellem delomrderne .
<P>
Dodik-regeringen i Republika Srpska bliver efterhnden mere og mere handlekraftig .
Den er parat til at lade sine flygtninge vende tilbage og til at indg i et tt samarbejde med Den Europiske Union .
Den hidtidige vidtrkkende administrative og finansielle lammelse af Kommissionen og Ministerrdet kan imidlertid blive korrigeret p vigtige omrder med en ndring af forordning 1628 / 96 , der nu str for dren .
Vi sttter alts i princippet Kommissionens forslag . De er imidlertid ikke vidtrkkende nok efter vores mening .
<P>
En ny start , hvor Den Europiske Unions institutioner , Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , arbejder tt sammen , er mulig . Det er dog en forudstning , at forordningen ndres fundamentalt .
Det er vores opfattelse i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og ogs i den ad hoc-delegation , der besgte Bosnien fra den 21. til den 24. februar .
Vedrrende Kommissionens og Ministerrdets politik - jeg m desvrre sige fejlslagne politik : Hverken Rdet eller Kommissionen har i det ndvendige samarbejde skabt egnede instrumenter til eller retsgrundlag for at mde den srlige udfordring , som genopbygningen udgr , og for at indstille sig p de lokale problemer .
<P>
Kort sagt : Genopbygningshjlp til Bosnien med en ikke-eksisterende eller virkningsls forvaltning i staten eller i delstaterne er noget andet end en europisk lovgivningsproces eller klassisk udviklingshjlp med partnere , der har en forvaltning , der kan handle og fungere normalt .
Det har Rdet og Kommissionen ikke indstillet sig p .
Derfor manglede der i vid udstrkning en mlrettet koordineret brug af konomiske , tekniske og materielle midler p stedet .
Der kan endnu ikke ses nogen tilstrkkelig velfungerende ledelse p stedet .
<P>
Ministerrdet har sat en kompliceret og ineffektiv forordning i kraft .
Det tvang Kommissionen til at jonglere med tre forskellige budgetposter :  Genopbygning  ,  Flygtninges tilbagevenden  ,  Europa for Sarajevo  .
De kendes under den bosniske betegnelse OBNOVA og er kun sammenfattet formelt .
Rdet er get i selvblokeringens flde , idet det underkastede alle projekter til over ECU 2 millioner - det er artikel 12 i forordningen - en kompliceret regeringsudvalgsprocedure , der nsten altid forsinkede de pgldende ndvendige beslutninger med flere mneder .
<P>
Vi i Europa-Parlamentet er ikke lngere villige til at acceptere en sdan situation .
En ny start er ndvendig .
P vegne af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender foreslr jeg i dag Rdet og Kommissionen intet andet end denne nye start .
Kommissionen skal have en effektiv handlings- og beslutningstagende ledelse med en generalbefuldmgtiget p stedet , der brer ansvaret , der har vidtgende befjelser til selv at handle og trffe beslutninger og bists af en strk managementenhed .
Det m koste op til 10 % af projektomkostningerne .
Amerikanerne bruger 15 % til det forml .
Hvis Den Europiske Unions samarbejde med medlemsstaterne og hjlpeorganisationerne skal forbedres , skal det vre muligt at afholde regelmssige og s vidt muligt mnedlige koordineringsmder .
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , hr. formand for Rdet , om De er parat til at godkende vores ndringsforslag , sdan som de er sammenfattet i punkt 1 til 23 .
Hvis De endnu ikke ser Dem i stand til det i jeblikket , hvilken procedure forestiller De Dem da ?
Vi har en samrdsprocedure fra 1975 og ogs andre procedurer , der giver os mulighed for at fastlgge og stte et samarbejde med Rdet i gang - sdan som det allerede er sket med Kommissionen i vid udstrkning , Kommissionen har stttet os i vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=186 NAME="Daskalaki">
Hr. formand , der er nu get to r siden Dayton-aftalerne , og alt tyder p , at aftalerne p trods af visse fremskridt ikke er blevet anvendt p en rkke omrder endnu .
Der forekommer forsinkelser f.eks. hvad angr de politiske institutioner , der er stadig problemer med hensyn til den frie bevgelighed og tilbagevendelsen af flygtningene .
Siden begyndelsen af 1998 har der naturligvis vret positive tegn p , at omorganiseringen kan intensiveres .
Den hje reprsentant lgger srlig vgt p anvendelsen af aftalen , der er en moderat premierminister i Republika Srpska , som vi allerede har haft lejlighed til at modtage i Europa-Parlamentet som led i det ansvarlige blandede parlamentariske udvalgs arbejde , og der er generelt mere velbegrundede hb om en fremskyndelse af omstruktureringsprocedurerne og med hensyn til de fordrevnes genbosttelse , ikke mindst op til valget til september .
<P>
Dette var de positive sider .
Det er imidlertid kendt og tydeligt , at freden stadig er skrbelig , og det glder nu et bredere omrde , hvor modstningerne fortsat bestr , sledes som begivenhederne i Kosovo har bevist .
I Bosnien-Hercegovina kan der konstateres en manglende tillid mellem de forskellige parter .
Mere konkret er der stadig problemer med de flles institutionelle strukturer .
Visse steder , f.eks. i Mostar , er der betydelige lokale administrative problemer .
I visse kommuner er nden i strid med de demokratiske valg .
Der er ikke indfrt lovgivning om landminer , og sprgsmlet om vbnene er ikke blevet lst .
Der er udestende problemer p menneskerettighedsomrdet , og der endvidere valutakonomiske problemer i en meget flsom og direkte skrbelig konomi .
<P>
Det er derfor klart , at der m sikres et stabilt og sikkert milj , der kan fre til fuld anvendelse af fredsaftalen og til en genopbygning af landet .
Rdet for gennemfrelsen af fredsaftalen har anerkendt og stttet den eksisterende konsensus om at fortstte den militre tilstedevrelse ogs p den anden side af 1998 .
Dette nske fik vi lejlighed til at konstatere p stedet , da vi som observatrer for Europa-Parlamentet tog til Bosnien for at vre til stede under valget der .
<P>
Denne tilstedevrelse betragtedes som ndvendig for at opretholde et stabilt sikkerhedsmilj og af hensyn til forudstningerne for svel den hje reprsentant som de internationale organisationers indsats for at gennemfre fredsaftalen .
Fra december vil NATO undersge alternative lsninger for en multinational styrke efter SFOR , hvis mandat udlber i juni .
Den Europiske Union bifalder dette .
Men da Unionen har store politiske og konomiske forpligtelser i Bosnien-Hercegovina , ligesom dens medlemsstater har militre forpligtelser der , vil det vre bedre , hvis der var en konsekvent og mrkbar flles aktion for en aktiv fllesskabsdeltagelse i den multinationale styrke , der skal efterflge SFOR .
Af denne grund mener Udenrigsudvalget i denne betnkning , at det m vre op til WEU at koordinere Unionens medlemsstaters bestrbelser inden for rammerne af NATO ' s operationer og i NATO-regi , hvilket ogs vil vre af betydning for bestrbelserne p at opbygge en flles europisk forsvarsstyrke .
<P>
En sdan europisk forpligtelse ville ogs fremme det ikke-militre samarbejde i omrdet , sledes at den militre tilstedevrelse i stadig strre grad ville vre mindre pkrvet , efterhnden som genopbygningen skrider frem .
Denne fllesskabsdeltagelse br ledsages af accept fra alle parter af aftalen og kontrollen med vbnene , og Den Europiske Union br insistere p , at der ikke m forekomme en fornyet oprustning af de stridende parter .
Endelig br ogs produktion og eksport af landminer i landet stoppes .
<P>
Samtidig br medlemsstaterne ogs forpligte sig til at opretholde og styrke EU-observatrerne ( ECMM ) . Disse observatrer har haft stor betydning , og er ogs de eneste , der i hvert fald i jeblikket er med til at vise , at Den Europiske Union er til stede i omrdet , og hr .
Schwaiger understreger netop , at EU ' s tilstedevrelse i omrdet ikke er tydelig nok . Dette er et af de mange paradokser i omrdet .
P trods af den store mngde midler , som Unionen har anvendt i omrdet , og p trods af alle de ofre og tabte menneskeliv , der har vret fra Unionens side , virker det som om , Unionen ikke er til stede .
<P>
P denne baggrund nsker vi en flles aktion for den europiske deltagelse i SFOR-efterflgerstyrken sammen med alle de vrige bestrbelser , der allerede er ivrksat , f.eks. uddannelsen af lokale politistyrker inden for rammerne af FN-politistyrkernes mandat .
<P>
Formlet med denne betnkning er i form af en henstilling til Rdet at medvirke til gennem disse holdninger at understrege det europiske islt og den europiske tilstedevrelse til fordel for freden i og genopbygningen af Bosnien-Hercegovina p grundlag af Dayton-aftalerne .
<SPEAKER ID=188 NAME="Henderson">
Hr. formand , dette er en meget vigtig forhandling , og folk i hele Europa og lngere vk vil holde je med , hvordan vi lser dette sprgsml .
De vil nske at kontrollere , at vi har reelle hensigter , og at vi , der hvor vi tror vi kan forbedre vores metoder , trffer de rette foranstaltninger p det rette tidspunkt for at sikre , at ndringerne finder sted .
<P>
Vi har investeret en hel del tid og penge i Bosnien , men de srlige forhold p stedet har klart vist , at Fllesskabets bistandsindsats ikke har vret eksemplarisk med hensyn til at levere bistanden s effektivt og hurtigt , som der er behov for med henblik p at underbygge fred og forsoning .
Jeg er meget enig med hr . Schwaiger i , at vi har brug for et optimalt samarbejde mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet for at lse de problemer , vi str over for .
<P>
I oktober sidste r bad Rdet Kommissionen evaluere De Europiske Fllesskabers indsats i Bosnien .
Som et resultat af denne evaluering har Kommissionen fremsat et forslag , som tager sigte p at levere de ndvendige vrktjer for at f hjlpen hurtigt frem til dem , der har mest brug for den .
Rdet sttter Kommissionens forslag .
Siden Kommissionen fremlagde sit forslag i januar , har Rdet arbejdet hurtigt , sledes at foranstaltningerne kan vre p plads , nr der er mest brug for dem , nr genopbygningen i Bosnien pbegyndes til april , hvilket jeg er sikker p , at alle , der ved noget om Bosniens geografi , vil vre klar over .
<P>
Som flge af den stramme tidsplan nskede man p Rdet for almindelige anliggender i februar at fremstte en forelbig udtalelse under afventning af Parlamentets udtalelse .
Ministrene udtrykte en enstemmig politisk vilje til at bakke op om Kommissionens holdning .
Rdet vil naturligvis gennemg forslaget igen i lyset af den vigtige betnkning fra hr . Schwaiger og hans udvalg , som fokuserer p nogle omrder , hvor effektiviteten kan forbedres .
Rdet vil se konstruktivt p de foreslede ndringsforslag , og som svar p de punkter , hr . Schwaiger rejste om forligsprocessen , kan jeg sige , at jeg ikke kan forpligte Rdet til denne formelle metode .
Jeg kan dog sige , at formandskabet vil holde tt kontakt til ham i hans egenskab af udvalgets ordfrer vedrrende vores tanker om tidsplaner og udviklinger .
<P>
Rdet deler Parlamentets nske om at forbedre De Europiske Fllesskabers bistandsindsats i Bosnien for bedre at kunne opfylde den bosniske befolknings behov .
I Kommissionens forslag taler man allerede om mange af de ngleomrder , som Parlamentets delegation identificerede under besget i Bosnien i februar .
Rdet og Kommissionen er navnlig enige om , at der er behov for en bedre koordinering p stedet p en regelmssig og struktureret mde , hvor den samlede ekspertise udnyttes bedst muligt .
<P>
Formandskabet og Kommissionen vil tage skridt til at indfre det hurtigst muligt .
Kommissionens decentraliserede funktion og evnen til at samarbejde med de lokale myndigheder p stedet vil sikre den strre fleksibilitet , der er ndvendig for at reagere mere hensigtsmssigt p behovene i Bosnien .
Direkte forbindelser til de lokale myndigheder vil ligeledes give den bosniske befolkning selv en mere direkte andel i bistandsprojekterne og i afviklingen af dem .
<P>
Jeg vil gerne sige nogle ord om de ndringsforslag , der er med i hr .
Schwaigers betnkning .
Jeg tror ikke , at Rdet fr meget besvr med en rkke af disse ndringsforslag .
Hvis man f.eks. tager ndringsforslag 6 , hvor Parlamentet foreslr , at Kommissionen samarbejder med den verste ansvarlige , ser jeg ingen problemer med det forslag .
<P>
ndringsforslag 11 : Parlamentet definerer omrder , der skal vre omfattet af begrnsede udbud .
Her ser jeg heller ingen strre problemer .
<P>
ndringsforslag 15 : Parlamentet foreslr regelmssige mder mellem missionscheferne og Kommissionen .
Her ser jeg heller ingen strre problemer .
<P>
Jeg gr videre til ndringsforslag 12 , hvor Parlamentet opfordrer til , at der ansttes specialister . Man anfrer i jeblikket , at en af hovedrsagerne til , at bistanden ikke kan fordeles effektivt , er , at der i jeblikket er personalemangel .
Jeg har forstelse for , at srlige omstndigheder gr sig gldende i Bosnien , og at det antal ansatte , der er hensigtsmssigt i den situation , ikke ndvendigvis er det samme som i andre situationer .
<P>
Jeg har ogs forstelse for , at nr frst budgettet er fastlagt , skal udgifterne fordeles inden for det budget , og alle de forskellige anmodninger om ressourcer skal opfyldes , herunder vedrrende de personaleressourcer , der er ndvendige for at fordele strstedelen af bistanden . S jeg har stor forstelse for udvalgets synspunkter vedrrende behovet for ndringer .
Revisionsretten har rent faktisk fremsat samme betragtning .
<P>

Offentligheden nsker naturligvis ikke , at hjlpen gr til spilde p grund af overdrevne udgifter til bureaukrati , og man m skabe ligevgt mellem behovet for en effektiv fordeling af bistanden og et effektivt forvaltningssystem .
<P>
Hvis Kommissionen tager dette op igen i en revideret rapport p et senere tidspunkt , vil Rdet nske at reagere .
S jeg har stor forstelse for dette punkt .
Jeg erindrer om , at Parlamentet i sidste ende har endnu et ord at skulle have sagt i denne sag , fordi det er Parlamentet , der afslutter budgetproceduren i successive perioder .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 14 har jeg ikke samme sympati eller forhbninger .
Projekter over ECU 2 millioner skal i jeblikket godkendes af medlemsstaternes udvalg .
I det forslag , vi har fet forelagt , foresls denne grnse hvet til ECU 5 millioner , og det har Rdet accepteret . Der kan opst problemer , hvis Parlamentet fortstter presset for at f indfrt et skringspunkt ved ECU 10 millioner , for som jeg forstr det , vil det f betydelige konsekvenser for det antal projekter , som medlemsstaternes udvalg har skullet udtale sig om .
En lang rkke medlemsstater vil have den faste holdning , at de skal kunne bidrage til denne proces .
<P>








ndringsforslag 13 og 18 vedrrer snarere Kommissionen end Rdet , og br stiles til kollegerne i Kommissionen .
<P>
Det er rimeligt at sprge , hvorfor Rdet nede frem til en holdning , fr Parlamentet blev bedt om en udtalelse .
Dette skyldes ikke nogen ideologisk beslutning om at undg en diskussion med Parlamentet .
Rdet traf denne afgrelse af meget praktiske rsager : Der var tale om en hastesituation .
Fred og stabilitet i Bosnien hnger nrt sammen med en vellykket genopbygning af samfundet .
Det er det , hele bistandsprogrammet drejer sig om .
Vi erkender alle , at forret er den rigtige rstid at pbegynde arbejdet i , og hvis vi ikke kommer i gang her , vil det betyde en stor forsinkelse i enhver genopbygningsproces , der omfatter byggeindustrien .
Vi har ikke rd til flere forsinkelser , og jeg hber , at Parlamentet vil erkende , at dette er et vigtigt politisk og praktisk argument .
Hvis Parlamentet erkender dette , vil det kunne spille en vigtig rolle ved gennemfrelsen af det , jeg anser for vores flles mlstning .
Parlamentet er klar over , at jeg m tage ndringsforslagene med tilbage til Rdet - jeg er ikke bemyndiget til at trffe beslutninger om det i dag . I mellemtiden kan Parlamentet godkende Kommissionens forslag , og Kommissionen kan s om ndvendigt vende tilbage p et senere tidspunkt med ndringer , der er baseret p Parlamentets bemrkninger , som er skitseret i dokumentet .
<P>
Jeg vil gerne sige til Parlamentet , at hvis vi ikke bliver enige om denne fremgangsmde , vil det medfre forsinkelser , det vil skade genopbygningsprocessen i Bosnien , det vil forsinke flygtningenes tilbagevenden , og det vil undergrave stabiliteten , freden og forsoningen .
<SPEAKER ID=189 NAME="Van den Broek">
Efter denne erklring fra formanden for Rdet vil jeg fatte mig i korthed .
<P>
Frst vil jeg gerne rette en varm tak til Parlamentet og de involverede udvalg , fordi de har behandlet vores forslag s hurtigt , og navnlig at en srlig parlamentsmission under ledelse af hr . Spencer tog til Sarajevo for at f et indblik i situationen p stedet .
Jeg vil ogs gerne rette en srlig tak til hr . Schwaiger for det store arbejde , han har lagt i at udarbejde noget , som i vores jne er en meget afbalanceret betnkning , der klart viser hans forstelse af situationen p stedet .
<P>
Vi behver ikke tale s meget om fortiden .
En ting er sikker : Tingene kan forbedres fra vores side .
I de sidste to r har vi stet over for situationer , som ingen kunne forudse , hvad enten det er den manglende koordinering i de centrale myndigheder , den manglende overholdelse af Dayton-aftalen , som i Republika Srpska har medfrt , at kun 2 % af den samlede bistand gr til denne region , eller andre former for ugennemsigtig infrastruktur i modtageromrderne , som har gjort fordelingen af bistand og penge til en farlig og ofte umulig opgave .
<P>
Dette har frt til en latterlig centralisering i Bruxelles gennem de seneste to r af den enkle grund , at det under de givne omstndigheder ikke var muligt at decentralisere og uddelegere .
<P>
Hr . Schwaigers betnkning sammen med de foranstaltninger , vi forberedte for et par mneder siden , og som i hj grad supplerer hinanden - Schwaiger-betnkningen og de foranstaltninger , der er under forberedelse - viser , at der hos Parlamentet , Kommissionen og Rdet er en entydig , flles opfattelse af , hvad der skal gres .
Vi er get i gang med at styrke vores personale i Sarajevo .
Der udsendes flere folk fra Bruxelles .
Vi er i gang med en dekoncentration og en decentralisering .
Alle disse ting opfylder Parlamentets nsker i henhold til henstillingerne i hr . Schwaigers betnkning .
<P>
Hvad angr forslagene om ndring af forordningerne vil jeg sige det samme : Mere fleksibilitet , navnlig ved at hve trsklen for medlemsstaternes godkendelse af projekter fra 2 , 5 til 5 millioner .
Jeg er enig med Rdets formand i , at der kun er en meget lille chance - jeg taler af erfaring - for , at Rdet accepterer en yderligere stigning fra 5 til 10 millioner .
At fjerne medlemsstaternes indflydelse p projekter op til 10 millioner er at g for langt p nuvrende tidspunkt .
<P>
Med hensyn til driftsudgifterne - det bermte 10 % -sprgsml - vil jeg sige som Rdets formand , at det i sidste ende er Parlamentet , der trffer beslutningen .
Jeg foreslr , at jeg taler med min kollega hr . Liikanen , og at vi gr i gang med at udarbejde et forslag til Rdet om en betydelig forhjelse af den nuvrende procentsats p 3 , 5 % .
Jeg er ndt til at lave en aftale med ham om dette .
Igen er det Parlamentet , der har det sidste ord .
Dermed opfyldes Parlamentets nsker .
<P>
I vores meget konstruktive forberedende drftelser forud for denne forhandling var vi enige om , at p grundlag af yderligere evalueringer er Kommissionen parat til i lbet af i r at fremstte yderligere forslag , der kan ge fleksibiliteten og effektiviteten af vores samlede indsats .
Vi kan drfte dette ud fra en forstelse af , at Parlamentet er parat til at acceptere , at vi ikke forkorter de gldende forordningers levetid , som udlber ved udgangen af 1999 , sledes at vi ikke risikerer at skabe nogen form for juridisk tomrum .
<P>
Vi er parat til at holde kontakten ved lige for at se , hvorvidt der er mulighed for yderligere forslag p et senere tidspunkt og i bekrftende fald af hvilken art .
Sammen med formanden for Rdet vil jeg sige : Dette m p ingen mde forsinke de forslag , der allerede er fremsat .
Hvis sagen sendes tilbage til Kommissionen i slutningen af april - dette siger jeg med al skyldig respekt over for hr . Spencer - vil det vre for sent til , at man p det nste rdsmde om almindelige anliggender formelt kan vedtage den ndrede forordning .
Vi ville miste mere tid , mens det , vi taler om , virkelig er en hastesag .
I den henseende er der ingen meningsforskel mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Alle tre institutioner ligger meget tt p hinanden i deres forslag og deres forstelse af , hvad der skal gres .
Jeg hber , at genopbygningen og ikke mindst flygtningenes tilbagevenden til Bosnien-Herzegovina vil f gavn af resultaterne af denne forhandling .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Mine damer og herrer , forhandlingen er afbrudt og vil blive genoptaget kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgsml til Rdet ( B4-0272 / 98 ) .
<P>
Vi begynder sprgetiden til Rdet med 15 minutters forsinkelse , hvorfor vi vil forlnge den med samme tid , og jeg beder derfor om denne forsamlings tjenestegrenes velvilje , og isr tolkekabinerne , s de kan trffe de ndvendige forholdsregler , for vi vil i dag afslutte vores sprgetid til Rdet kl .
19.15
<P>
Hr . Truscott har bedt om ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
Forretningsordenen forpligter mig til at give ham det , men jeg m samtidig sige til Dem , hr . Truscott , at De skal holde Dem inden for det minut , der tilkommer Dem , for vi skal i gang med sprgetiden .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg er meget opmrksom p tiden , men jeg tager ordet til forretningsordenens artikel 41 , som drejer sig om sprgetiden .
Problemet er , at de frste ti sprgsml vedrrer et emne , som ikke er et anliggende for Rdet , det vil sige Elgin-statuerne , og derfor beder jeg Dem afvise de ti frste sprgsml , da de klart vedrrer en sag , som skal drftes bilateralt mellem de pgldende medlemsstater , og er ikke et anliggende for Rdet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Hr . Truscott , Deres mening er meget agtvrdig , men dette sprgsml er blevet antaget i overensstemmelse med alle de fastsatte normer , og det er Rdet , som har mulighed for nu at svare eller lade vre .
<P>
Nu giver jeg ikke flere ordet for en bemrkning til forretningsordenen . Hr .
Henderson har bedt mig om ordet . Jeg giver Dem ordet , hr .
Henderson . Jeg byder Dem velkommen .
De har ordet , fr vi begynder p sprgetiden , netop om denne blok p 10 sprgsml , som hr . Truscott har henvist til .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , lige en bemrkning til proceduren , fr jeg tager det frste sprgsml .
Jeg er bange for , at jeg bliver ndt til at g kl . 19.00. Jeg vil gerne udvide sprgetiden ved en anden lejlighed .
Jeg var ikke ansvarlig for forsinkelsen i dag .
Hvis De nste gang nsker at forlnge sprgetiden et stykke ind i frokostpausen , vil jeg med glde acceptere at rykke mdets begyndelse frem til mske kl . 14.30 , men i dag kan jeg ikke vente .
Jeg er ndt til at g kl . 19.00 .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Hr . Henderson , jeg er meget glad for , at De er her , men jeg vil ikke holde p Dem , jeg vil ikke forvandle Dem til en kidnappet person , nej , nej .
De har Deres fulde frihed til at forlade denne sal , nr De finder det belejligt , dette er et frirum .
Nuvel , som formand for dette mde , s faststter dagsordenen , at der er halvanden time til sprgsml .
Hvis vi ikke i lbet af denne halvanden time kan regne med Rdets uvurderlige og vrdifulde tilstedevrelse , s kan vi ikke blive ved i halvanden time , men det er min agt at gre det .
De kan g , nr De finder det passende .
Men jeg m under alle omstndigheder sige , at det , da vi er begyndt senere , er min agt , som formand for dette mde , at afslutte , sledes at vi fr halvanden time .
Deres invitation til at tage noget af frokostpausen forekommer mig under alle omstndigheder forfrdelig tillokkende , isr hvis det bliver med en middelhavsdit .
Men jeg foretrkker at bruge frokostpauserne til at tale afslappet og roligt og ikke til at stille sprgsml til Rdet , som ikke er s afslappende ; nogle gange er der , som i dette tilflde , en vis spnding .
<P>
Jeg giver ordet til hr . David , som har en bemrkning til forretningsordenen .
Men jeg beder Dem , hr . David , om at hjlpe mig med at f begyndt den egentlige sprgetid .
Nr De beder mig om ordet for en bemrkning til forretningsordenen , s afviser jeg ingen og slet ikke Dem .
Jeg giver Dem ordet for en bemrkning til forretningsordenen , men det er en tid , som vi berver hr . Henderson til hans uvurderlige svar .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , jeg skal gre det ganske kort .
Jeg vil blot sige , at jeg mener , at vi skal holde ministeren fast p hans meget venlige tilbud - at give afkald p en del af frokostpausen i en kommende mdeperiode .
Jeg er sikker p , at mange af mine kolleger i Parlamentet vil stte pris p det , og hvis det ikke kan gres formelt , kan nogle af os mske mdes med ham til en uformel sprgetid .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Det vil vi se nrmere p .
Men jeg vil frst , som en god gourmet , vide , hvad menuen str p .
<P>
Mine damer og herrer , vi vil nu behandlet en blok p 10 sprgsml , hvoraf hr . Alavanos , hr .
Lomas , hr .
Sanz Fernndez , hr .
Gillis , fru Castellina og hr .
Bertens er til stede i salen . Jeg vil derfor give disse parlamentsmedlemmer og sprgere lejlighed til at stille et tillgssprgsml .
<P>
De har , hr . Henderson , mulighed for at svare p denne blok p 10 sprgsml og 7 sprgere .
<P>
Da det drejer sig om lignende sager , vil sprgsml nr . 1 til 10 blive besvaret under t .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Alexandros Alavanos ( H-0251 / 98 ) :
<P>
Om : Samarbejde mellem Den Europiske Union og UNESCO
<P>
I henhold til EF-traktatens 128 , stk . 3 , fremmer Fllesskabet og dets medlemsstater samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer , der beskftiger sig med kulturelle forhold , herunder navnlig Europardet .
UNESCO fungerer inden for rammerne af FN og er den gyldige og alment anerkendte internationale organisation for kulturel uddannelse og videnskabeligt samarbejde .
UNESCO vedtog p det mde , kulturministrene afholdt i Mexico i august 1982 , at de marmorfriser og statuer , der i sin tid blev fjernet fra Partenon-templet i Athen , og som befinder sig p British Museum , skal leveres tilbage . UNESCO har ogs betegnet disse som en del af verdens kulturarv .
<P>
Hvilke foranstaltninger har det britiske formandskab til hensigt at ivrkstte med henblik p at gennemfre UNESCO ' s beslutning , og navnlig inden for rammerne af EF-traktatens 128 , stk . 3 , om samarbejde mellem Fllesskabet og internationale organisationer p det kulturelle omrde ?
Sprgsml nr . 2 af Alfred Lomas ( H-0327 / 98 ) :
<P>
Om : Tilbagelevering af Parthenonfrisen til Grkenland
<P>
r 2001 vil det vre 200 siden , at Parthenonfrisen forlod Athen .
Det vil ogs vre det frste r i det nye rtusind .
<P>
Er Rdet enig i , at Det Forenede Kongeriges tilbagelevering af Parthenonfrisen vil udgre et innovativt bidrag til den kulturelle enhedsproces i Europa , som vil blive psknnet bde i Europa og i verden som helhed ?
Sprgsml nr . 3 af Francisco Sanz Fernndez ( H-0334 / 98 ) :
<P>
Om : Overensstemmelsen mellem EU ' s kulturpolitik og UNESCO ' s resolutioner om Parthenonfrisen
<P>
Der er en bred klft mellem UNESCO ' s og EU ' s virkelighed for s vidt angr Parthenonfrisen .
<P>
Hvad har Rdet til hensigt at foretage sig for at bringe EU ' s kulturpolitik i overensstemmelse med UNESCO ' s resolutioner ?
Sprgsml nr . 4 af Jan Bertens ( H-0336 / 98 ) :
<P>
Om : Tilbagelevering af Parthenonfrisen
<P>
Under kulturministerkonferencen i Mexico vedtoges det med et overvldende flertal , at samtlige marmorelementer , som blev fjernet fra Parthenon p Akropolis i Athen , og som udgr en integreret del af denne enestende bygning , der er det fornemste symbol p den grske kulturarv , burde leveres tilbage .
Hvad er rdsformandskabets reaktion p dette ? Sprgsml nr .
5 af Hlne Carrre d ' Encausse ( H-0337 / 98 ) :
<P>
Om : Tilbageleveringen af Parthenonfrisen vil ikke skade museerne i Europa
<P>
Grkenland har officielt fastslet , at det kun stiller krav om tilbagelevering af de marmorelementer , der p et tidspunkt udsmykkede Parthenon , samt karyatiden og sjlen fra Erechtheion , og at det ikke vil stille krav om tilbagelevering af andre antikke kunstgenstande , som findes p museer eller samlinger i Det Forenede Kongerige eller noget andet europisk land .
<P>
Er Rdet enig i , at tilbageleveringen af Parthenonfrisen vil vre et betydningsfuldt bevis p europisk enhed og venskab , som ikke vil skade museerne i Europa ?
Sprgsml nr . 6 af Friedrich Wolf ( H-0338 / 98 ) :
<P>
Om : Koordinering mellem EU og UNESCO om tilbagelevering af Parthenonfrisen
<P>
Findes der nogen samordning mellem EU og UNESCO om undervisning i de eksakte videnskaber og kultur og navnlig i sprgsmlet om tilbagelevering af Parthenonfrisen i overensstemmelse med UNESCO ' s resolution fra 1982 ?
Sprgsml nr . 7 af Fernand Herman ( H-0345 / 98 ) :
<P>
Om : Nyt Akropolis-museum til Parthenon-skulpturerne
<P>
Er Rdet ikke enigt i , at Den Europiske Union skal sttte opfrelsen af det nye Akropolis-museum i Athen , sledes at der bliver et passende og teknologisk optimalt sted at opbevare de Parthenon-skulpturer , der i jeblikket befinder sig p British Museum ?
Sprgsml nr . 8 af Alan Gillis ( H-0350 / 98 ) :
<P>
Om : Hensyntagen til de europiske befolkningers flelser i forbindelse med EU ' s kulturpolitik
<P>
Den offentlige mening i Europa gr ind for tilbagelevering af Parthenonfrisen .
Selv i Det Forenede Kongerige er den offentlige mening overvldende positiv , hvilke kom til udtryk i en udsendelse i Kanal 4 TV den 16. april 1996 , hvor 91.822 seere stttede forslaget om at levere frisen tilbage , mens kun 7.516 stemte imod .
<P>
Er Rdet enig i , at EU ' s kulturpolitik br afspejle de europiske befolkningers flelser ? Sprgsml nr .
9 af Joaquim Miranda ( H-0360 / 98 ) :
<P>
Om : Problemet med Parthenonfrisen
<P>
Problemet med Parthenonfrisen , som befinder sig p British Museum , selvom den hrer hjemme p Akropolis i Athen , forgifter forholdet mellem to EU-medlemsstater , Det Forenede Kongerige og Grkenland .
<P>
Vil Rdet tage initiativ til opnelsen af en aftale om Parthenonfrisen , der ogs er et sprgsml af europisk betydning ? Sprgsml nr .
10 af Luciana Castellina ( H-0361 / 98 ) :
<P>
Om : Genskabelsen af Parthenon
<P>
I forbindelse med afstemningen i UNESCO om Parthenonfrisen fremsatte den grske kulturminister Melina Mercouri flgende erklring :  Vi beder ikke om at f alle vores skatte tilbage , det eneste vi nsker , er de forskellige dele af vores mest ansete natinalmonument , Parthenon  .
<P>
Er Rdet ikke enig i , at genskabelsen af Parthenon ville vre et vigtigt kulturelt og psykologisk skridt i retning af et forenet Europa ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Henderson">
Som tidligere nvnt er jeg ndt til at g kl . 19.00 , og det vil jeg gerne gre med Parlamentets velsignelse .
Jeg vil med glde deltage lngere tidligere p dagen ved et senere mde , hvis det kan hjlpe .
<P>
Med hensyn til sprgsml nr . 1 er de rede medlemmer utvivlsomt klar over , at selvom det i UNESCO ' s resolution hedder , at statuerne skal tilbageleveres til Grkenland , hedder det endvidere , at de skal returneres med henblik p at blive genindsat i Parthenon .
Parthenonfrisen er ikke et anliggende for Rdet , da De Europiske Fllesskaber ikke har nogen kompetence inden for dette emne .
Det er udelukkende en sag mellem Det Forenede Kongerige og Grkenland .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , Europa forenes , valutaerne bliver til n valuta , Berlin-muren er faldet for flere r siden , og Parthenon , der udgr et europisk lands kulturelle identitetssymbol og er en enestende del af hele verdens kulturarv , er stadig opdelt p grund af en  skammens mur  .
<P>
Ministerens svar er ganske enkelt ikke rigtigt .
<P>
Hvad angr det frste punkt , kan vi sige ja til udgangspunktet : at EU samarbejder om gennemfrelse af enhver UNESCOresolution .
<P>
Hvad angr det andet punkt , hvor ministeren anfrer , at det ikke henhrer under EU ' s virksomhedsomrde : I traktatens artikel 128 , stk .
2 , 3. led , hedder det , at " Fllesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne  - i dette tilflde er der tale om Grkenland og Det Forenede Kongerige - " og om ndvendigt sttte og udbygge medlemsstaternes indsats for bevarelse og beskyttelse af den kulturarv , der er af europisk betydning  .
<P>
P denne baggrund og fordi det svar , som ministeren gav , ikke glder , og fordi traktaten taler om samarbejde , vil jeg gerne sprge , hvad Rdet agter at gre p dette punkt og hvilke initiativer vil den regering langt om lnge tage , som i dag har formandskabet ?
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil sige til hr . Alavanos , at jeg ikke anerkender hans argument om Rdets kompetence .
Selvom jeg gjorde , har hverken den britiske eller den grske regering , s vidt jeg ved , anmodet Rdet om bistand i form af mgling .
Derfor mener jeg stadig , at dette er en sag , som de to nationalstater selv m afgre .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Hr. formand , vedrrende proceduren .
Vi fik at vide , at ministeren ville besvare alle ti sprgsml under t .
Han har kun besvaret sprgsml nr . 1 .
Fr jeg fr mit minut , kan De s fortlle mig , om ministeren har til hensigt at besvare alle sprgsmlene t for t , eller om dette var svaret p alle ti ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Jeg troede , hr .
Lomas , at jeg som formand havde udtrykt mig helt klart . Hr .
Henderson besvarer de ti sprgsml under t , det vil sige , at hans frste indlg har vret et svar p ti sprgsml .
<P>
Hr . Lomas , nr jeg har sagt dette , s har De med denne afklaring hjst 60 sekunder .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Hvis Rdet skulle afst fra at kommentere sager , hvor det ikke har kompetence , ville det kun kunne kommentere meget f sager i verden .
Mener Rdet ikke , at eftersom disse skulpturer blev fjernet fra Grkenland under den tyrkiske besttelse , er de ikke noget isoleret som et maleri , men en del af Parthenon , en bygning , og at de derfor br vende tilbage dertil ?
Ligeledes i lyset af den overvldende og massive sttte i Det Forenede Kongerige , hvilket er kommet til udtryk i undersgelser , heriblandt en tv-undersgelse , hvor man registrerede , at 94 % nskede , at de skulle vende tilbage , kan Rdet da udtale sig om , hvorvidt dette vil vre en praktisk og rigtig ting at gre , eftersom det kommenterer sager overalt i verden , som det ikke har den fjerneste indflydelse p ?
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Som nvnt er den konstitutionelle holdning , at Rdet ikke har nogen kompetence i denne sag .
Hvis hr . Lomas nsker at tage sprgsmlet op over for den britiske regering , er jeg sikker p , at den kompetente minister med stor glde vil svare ham .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Sanz Fernndez">
Da jeg ikke som hr .
Lomas har mulighed for at stille sprgsml i Underhuset , er jeg ndt til at benytte denne uovertrufne lejlighed , hvor rdsformandskabet ligger i hnderne p netop den britiske regering , til at minde om , at dette er et emne , hvor Parlamentet har udtrykt sig yderst forsigtigt . Jeg husker , at jeg , i anledning af udtalelsen om RAPHAELprogrammet , som jeg var ordfrer for , afviste de ndringsforslag , som sgte at f problematikken om tilbageleveringen af skulpturerne fra Parthenon med i teksten til RAPHAEL-programmet .
Jeg er dog fuldstndig enig i , at vi skal gre alt , hvad der str i vores magt , for at dette bilaterale problem bliver fremmet og taget op igen . Og jeg mener , at vi som parlamentarikere har ret til at stille sprgsml , og at rdsformandskabet , nr det ydermere er britisk , kunne give os en eller anden form for hb om , at det vil gre noget , for at dette emne bliver fremmet af hensyn til fornuften og den europiske civilisation .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Igen vil jeg sige til hr . Sanz Fernndez , at hvis han nsker det , kan han kontakte den britiske regering .
Det har han ikke mulighed for i det britiske parlament , men han har mulighed for at kontakte den britiske regering og give udtryk for sin holdning og bede den om et svar , og , som jeg sagde til hr . Lomas , hvis han gr det , er jeg sikker p , at den ansvarlige minister kan svare ham .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Jeg er fuldstndig enig i de sprgsml , som er stillet om tilbageleveringen af kunstskattene fra Parthenon til Athen , men jeg vil alligevel placere det i en bredere kontekst .
Det er naturligvis ikke det eneste rvertogt , som har fundet sted .
Jeg mener , at det mske er umagen vrd at udvide denne sprgetid til noget mere alment .
Det betyder , at forskellige lande har bilaterale problemer .
Sledes har franskmndene under Napoleon taget det frste mosasaurerhoved med , og dette er nu i Paris .
Vi har forsgt at f dette tilbage til Limburg , til Maastricht .
De kender denne by .
P nuvrende tidspunkt har franskmndene endnu intet ladet hre fra sig .
Jeg tror , at den virkelige europiske integration , det virkelige europiske samarbejde , kun kan tage form , hvis den slags kulturel uret korrigeres .
Kan rdsformanden og hans efterflgere mske i fremtiden hjlpe hermed ?
Men jeg hber ogs , at friserne fra Parthenon i hvert fald kommer tilbage .
<SPEAKER ID=208 NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til hr . Bertens , at nogle af disse sprgsml blev drftet i teorien , da vi behandlede Amsterdam-traktaten .
Rdet har klare kompetencer i henhold til tidligere traktater .
Der findes ogs kompetencer i Amsterdam-traktaten .
Hvis min tolkning er korrekt , tror jeg ikke , at der , nr traktaten ratificeres , vil blive nogen forskel vedrrende kompetencen i dette sprgsml eller de sprgsml , han henviser til , og mere kan jeg faktisk ikke sige .
Det er op til de enkelte stater at udtale sig om den sag , og De br rette Deres sprgsml til dem .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Jeg er temmelig skuffet over rdsformandens svar , men det kan meget vel ligge uden for EU ' s kompetence , som han sagde .
Jeg stillede imidlertid et lidt andet sprgsml , og jeg tror , at mske er muligt at f svar p det .
Er Rdet enigt i , at der skal eller br tages hensyn til de europiske befolkningers flelser i forbindelse med EU ' s kulturpolitik ?
Jeg mener , at det er et lidt anderledes sprgsml end dem , De har besvaret .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson.">
Jeg takker hr . Gillis for hans tilfjelse , men han forsger blot at sige det samme som hr .
Bertens bare set fra et andet synspunkt . Sprgsmlet om kulturelle standarder og kulturpolitik i Den Europiske Union er hovedsagelig et anliggende for medlemsstaterne .
Nr det er et anliggende for Rdet , findes det klart angivet i traktaterne , og dette er til en vis grad ndret i Amsterdam-traktaten .
Men som jeg sagde til hr . Bertens : hvis min tolkning er korrekt , mener jeg ikke , at Amsterdam-traktaten vil give Rdet kompetence i en sag som denne .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg skal fatte mig meget kort .
Det drejer sig om en situation , der involverer to medlemsstater , og det konkrete sprgsml , som jeg stiller formanden for Rdet , er flgende : Er det pkrvet med politisk vilje til at lse dette sprgsml , der involverer disse to medlemsstater ?
Har det britiske formandskab politisk vilje til at bidrage til , at dette sprgsml bliver endegyldigt lst ?
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Igen vil jeg sige til hr . Miranda : jeg er ikke her for at udtrykke den britiske regerings synspunkter , jeg er her for at udtrykke synspunkter p Rdets vegne , og hvis han nsker at stille et sprgsml til den britiske regering , som jeg allerede har sagt til to af hans kolleger , er jeg sikker p , at den ansvarlige minister kan give ham svar p det .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Hr. formand , jeg vil gerne minde den engelske rdsformand om , at Amsterdam-traktaten i et vist omfang har udvidet Den Europiske Unions befjelser p det kulturelle omrde i en artikel , hvori det siges , at kulturen br vre en dimension , der er til stede i alle aspekter af Unionens politikker .
<P>
Det er helt indlysende , at den kulturelle dimension ikke kan mangle i Den Europiske Unions harmoniserings- og samhrighedspolitik , og det forhold , at et s mtleligt kulturelt sprgsml indgr i Unionens interne forbindelser , og her taler jeg om den engelske afvisning af at fre byttet fra Parthenon tilbage til Grkenland , kan ikke undg at pvirke resten af den europiske politik negativt .
Mener De derfor ikke , at Amsterdam-traktaten har indfrt en ny situation ogs fra dette synspunkt ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gentage det for fru Castellina , at det er et fortolkningssprgsml , hvad der siges om dette i Amsterdamtraktaten .
Min forstelse er , at det ikke vil ndre ved kompetencen i denne sag , og de ting , hun nsker at drfte i denne sag , br hun tage op over for den britiske eller den grske regering .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Jeg taler som medlem for Elgin - hvor vi skammer os meget over Lord Elgins historie - og jeg vil gerne sige til formanden for Rdet , at som opflgning p indlgget fra fru Castellina , som er formand for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , var jeg formand for samme udvalg i 1985 , da vi vedtog en betnkning om tilbagesendelse af kunstvrker i hr . Bertens ' bredere forstand .
Den betnkning blev vedtaget i Parlamentet .
Ingen anfgtede vores kompetence dengang .
<P>
Samme dag , som Grkenland blev medlem , indgav jeg et beslutningsforslag om tilbagesendelse af Elgin-statuerne .
Jeg vil gerne erindre alle om den fremragende prcedens , England skabte ved at give Scotland ' s Stone of Destiny tilbage til Skotland .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er glad for , at fru Ewing har rejst sprgsmlet p vegne af byen i hendes valgkreds , som har samme navn som den diplomat , statuerne er opkaldt efter .
Hun ved det ikke , men jeg var valgtilforordnet i hendes valgkreds i 1970 , hvor jeg var blevet sendt derop af Labour i Glasgow for at hjlpe .
S jeg kender Elgin-folkenes syn p disse vigtige sprgsml .
Jeg m sige til deres reprsentant , at hvis hun har meget strke synspunkter , som hun nsker at fremfre igen , br hun tage sagen op over for den britiske regering .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Da det drejer sig om lignende sager , vil sprgsml nr . 11 og 12 blive besvaret under t .
<P>
Sprgsml nr .
11 af John Cushnahan i stedet for hr . Gillis ( H-0273 / 98 ) :
<P>
Om : Virkningerne af afskaffelsen af det afgiftsfrie salg
<P>
Hvilke foranstaltninger vil medlemsstaterne trffe for at afhjlpe de sociale og konomiske flger af afskaffelsen af det told- og afgiftsfrie salg inden for EU i overensstemmelse med 13. betragtning i pramblen til direktiv 91 / 680 / EF og 23. betragtning i pramblen til direktiv 92 / 12 / EF ?
Sprgsml nr . 12 af Pat Gallagher ( H-0368 / 98 ) :
<P>
Om : Rdets ( transport ) anmodning om en undersgelse af de sociale konsekvenser af afskaffelsen af salget af afgiftsfri varer
<P>
P baggrund af , at Rdet ( transport ) p sit mde den 17 . Marts 1998 besluttede at anmode finansministrene om at bede Kommissionen om at foretage en undersgelse af de sociale konsekvenser af afskaffelsen af salget af afgiftsfri varer , bedes formandskabet bekrfte , at dette sprgsml vil blive sat p dagsordenen for det nste mde i KOFIN-Rdet ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Henderson">
I de direktiver , som hr . Cushnahan henviser til , er man i Rdet blevet enige om , at det toldfrie salg p rejser inden for Fllesskabet kan fortstte i en overgangsperiode frem til 30. juni 1999 .
Hensigten var at mindske de sociale og regionale problemer , der kan opst som flge af en afskaffelse , og give operatrerne tid til at tilpasse sig .
Det er op til de enkelte medlemsstater at beslutte , om der er behov for yderligere foranstaltninger for at hndtere srlige sociale eller konomiske konsekvenser .
<P>
Med hensyn til hr . Gallaghers sprgsml har formanden for Transportministerrdet skrevet til formanden for KOFIN og meddelt ham transportministrenes syn p behovet for en undersgelse foretaget af Kommissionen .
Der er endnu ikke taget nogen beslutning om , hvorvidt sagen skal sttes p dagsordenen ved et senere mde i KOFIN .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Svaret er igen mere eller mindre det forventede , for det har vi lyttet til lnge .
Men det tager ikke fat p arbejdslshedssprgsmlet eller de negative konsekvenser af afskaffelsen af toldfri handel i lufthavne , flyselskaber og frgeselskaber , som allerede er udsat for alvorligt pres .
Det ville vre nyttigt , hvis vi fik undersgelsen foretaget hurtigst muligt , mske med et lidt mere bent sind , for at se , om det er muligt at bevare den toldfrie handel .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg har meget lidt at tilfje til mit frste svar p sprgsmlene .
Som sagt har transportministrene taget sagen op , men KOFIN har endnu ikke besluttet at stte punktet p dagsordenen .
Beslutningen blev truffet for lnge siden .
Det vil krve enstemmighed at ndre den .
Det er op til Kommissionen af beslutte , hvorvidt den vil udarbejde en rapport .
Som jeg sagde under sidste mdeperiode , hvor jeg talte om samme emne , er der mange teorier om , hvilke konsekvenser afskaffelsen af den toldfrie handel inden for Den Europiske Union vil f .
Der er teorier om , at der vil komme frre arbejdspladser , og teorier om , at der vil komme flere arbejdspladser , teorier om , at forbrugerne vil blive de egentlige vindere og teorier om , at forbrugerne vil blive taberne .
De enkelte medlemsstater er ndt til at lave deres egen beregninger .
De har haft en lang periode til at foretage en vurdering .
Mere kan jeg ikke sige i jeblikket .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg er glad for , at Transportministerrdet har skrevet til KOFIN .
Jeg hber virkelig , at KOFINministrene vil respektere transportministrenes nsker og bestille en undersgelse .
<P>
Jeg er imidlertid meget ked af at hre formanden for Rdet tale om teorier her i aften .
Man br ikke tale om teorier .
Det skal vre fakta .
Den eneste mde at finde ud af det p er ved at f udarbejdet en konsekvensanalyse af de samfundskonomiske virkninger .
S bliver der ingen teorier , det bliver fakta .
Gennem undersgelser , som er gennemfrt i mit land , har man pvist - ikke noget med teorier - at titusinder af arbejdspladser vil g tabt i hele Unionen , uden at disse mennesker har alternative beskftigelsesmuligheder .
Billetprisen vil stige med GBP 17 for de mange hrdtpressede borgere i hele Unionen .
<P>
Jeg vil gerne have formanden for Rdet til at bekrfte , at der ikke er behov for enstemmighed i Rdet for at bede Kommissionen udarbejde en konsekvensanalyse af de samfundskonomiske virkninger af den foreslede afskaffelse .
Kan han bekrfte det over for mig ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan bekrfte , at Rdet kan bede om en undersgelse uden enstemmighed , men for at ndre den tidligere beslutning krves der enstemmighed .
<P>
Det ville vre interessant , hvis alle undersgelser , der blev udarbejdet , rummede en garanti for , at kendsgerningerne kom frem .
S stor tillid har jeg ikke til det .
Der vil blive foretaget mange skn over de mulige virkninger .
Det siger jeg , fordi der ligger en lufthavn i min valgkreds , og derfor har jeg en interesse i disse sprgsml .
Men der findes andre og mere overordnede overvejelser , som KOFIN-Rdet og Ministerrdet skal tage hensyn til .
Det hber jeg , hr . Gallagher kan forst .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg vil gerne lyknske formanden for Rdet og opfordre ham til at trkke blank over for alt det drilleri , der kommer fra de mennesker , der pstr , at de bekymrer sig om den toldfrie handel .
De har slugt den toldfrie industris argumenter rt .
Formanden for Rdet gr helt ret i at betvivle nogle af prognoserne for mistede arbejdspladser , som jeg stiller mig yderst skeptisk over for .
Men jeg blev lidt bekymret p grund af hans svar p et tidligere sprgsml , som virkede noget mindre ligefremt og fast end sidste gang , han var i Parlamentet , hvor han gentog - og jeg stttede ham - at KOFIN ikke har planer om at vende tilbage til dette sprgsml .
Han formulerede det ikke helt s fast denne gang .
Kan vi f en bekrftelse af , at der ikke - jeg gentager ikke - er planer op at genoptage hele diskussionen ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr . Cassidys bemrkninger viser , at der er mange synspunkter om dette emne , som gr p tvrs af det politiske spektrum i Parlamentet og uden tvivl ogs andre politiske institutioner i hele Den Europiske Union .
Under sidste mdeperiode sagde jeg , at KOFIN-Rdet ikke har planer om at tage et emne af denne art p dagsordenen .
Det var holdningen dengang .
Siden da har Transportministerrdet truffet en beslutning , og den formulering , jeg har valgt i dag , om at der ikke er truffet nogen afgrelse om , hvorvidt dette sprgsml skal p dagsordenen igen , er en bedre mde at udtrykke KOFIN ' s sandsynlige svar p en anmodning fra deres rdskolleger .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Jeg skal gre det meget kort .
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet for hans klare svar , men sprgsmlene glder ligeledes de sociale konsekvenser og de sociale fordele i denne sag , og jeg vil gerne sprge , om han er enig med mig i , at afskaffelsen af den toldfrie handel kun kan gavne folkesundheden i Europa .
Er han enig i , at afskaffelsen af den toldfrie handel , der som han siger , er en beslutning , der er truffet for lnge siden , vil give bde havne og lufthavne mulighed for at genindtage deres oprindelige rolle , som er at transportere folk fra et sted til et andet ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg tror , at min konomiprofessor ville have fortalt mig , at en forbrugstendens kan vre prisafhngig , og at fr man besvarer det sprgsml , br man gennemfre nogle undersgelser for at se , om det er tilfldet .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Lige til det sidste , formanden for Rdet var inde p . Jeg tror , at han har besvaret punktet om , hvad KOFIN br svare transportministrene : Der er behov for mere objektive undersgelser .
Er formanden klar over , at Parlamentet tidligere har haft sammenstd med Rdet og Kommissionen vedrrende et tilsvarende punkt , da vi insisterede p en objektiv undersgelse af sikkerheden for brugere af store motorcykler .
Da vi fik det gennemfrt , mente de mennesker , der var imod Parlamentets holdning , at konklusionerne trodsede tyngdekraften , og at det var bevist , at de store motorcykler var sikrere end andre maskiner , hvilket Kommissionen og Rdet ikke havde noget imod .
I den situation blev Den Europiske Unions - eller De Europiske Fllesskabers , som det hed dengang - beslutning truffet gennem meget anderledes procedurer , som ikke omfattede flles beslutningstagning .
Erkender Rdet , at der kan vre behov for at overveje , hvorvidt lovgivningen er tilfredsstillende , eller om der blev truffet en forhastet beslutning under de gamle procedurer , og vil det acceptere , at en undersgelse vil hjlpe os med at n frem til en rigtig beslutning nu ?
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
P overfladen er det altid tillokkende at hvde , at love , der er vedtaget tidligere under andre omstndigheder , ikke ville vre blevet vedtaget , hvis de skulle forelgges en politisk institution i dag .
Jeg anfgter ikke hr . Bartons bemrkning generelt .
Men det betyder ikke , at vi kan ndre al den lovgivning , der er blevet indfrt tidligere .
Det er ikke s lnge siden , at man traf beslutning om dette , men det er stadig syv eller otte r siden , og det har givet de butikker , der nyder godt af den toldfrie handel , mulighed for at overveje virkningerne for deres forretning og trffe deres forholdsregler .
Denne mulighed har vret der hidtil .
KOFIN har endnu ikke taget en beslutning .
Mere kan jeg ikke sige i jeblikket .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg tror ikke , at der er meget hb om , at finansministrene vil skifte mening .
Derimod burde det vre muligt at tilgodese det , transportministrene har efterlyst , nemlig en konsekvensanalyse dels for beskftigelsen , dels nr det glder skatterne , da tanken var , at skatterne skulle harmoniseres i denne periode , hvilket ikke er sket , og hvilket p sin side kan f konsekvenser for rejserne mellem forskellige lande samt konsekvenser for perifere lande .
Det burde alts vre muligt at tilgodese dette .
<P>
Det er ikke sdan , som Cassidy sagde , at det kun er industrien , der har foretaget undersgelser p dette omrde .
Det gjorde man frst i Sverige , og der er der nu kommet en statslig undersgelse , som understreger netop det , industriens undersgelser tidligere har gjort , nemlig at dette vil berre omkring 2.000 arbejdspladser i mit land .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg henviser til mine tidligere svar . Man kan kun gtte p , hvad en undersgelse vil vise og hvor njagtigt en undersgelse vil kunne forudsige konsekvenserne .
P nuvrende tidspunkt har KOFIN-Rdet ikke besluttet , om man vil g videre med denne sag , selvom Transportministerrdet har truffet en afgrelse .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Jens-Peter Bonde i stedet for Ulla Sandbk ( H-0275 / 98 ) :
<P>
Om : Ligestilling for bsser og lesbiske
<P>
Vil Rdet ndre lovgivningen , s der indfres fuld ligestilling for bsser og lesbiske , og der dermed sker en de factoophvelse af virkningerne af Domstolens diskriminerende dom i Lisa Grant-sagen ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Henderson">
Det rede medlem , som oprindeligt stillede sprgsmlet , og fru Sandbk er klar over , at i henhold til Rom-traktaten har Rdet ikke i jeblikket kompetence inden for omrdet seksuelle tilbjeligheder .
Men nr Amsterdam-traktaten ratificeres , vil Kommissionen f et retsgrundlag for fremtidige foranstaltninger .
Rdet vil fortsat samarbejde med Kommissionen om at udarbejde foranstaltninger , der er til gavn for alle borgere i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=233 NAME="Sandbk">
Jeg er selvflgelig fuldt ud klar over , at Rom-traktaten ikke giver disse befjelser , men jeg er da meget glad for svaret og vil gerne sige tak for det .
Men kunne De ikke uddybe det og gre det en anelse mere specifikt ?
Deres svar gik ud p , at De ville forsge at gre noget .
Dette forekommer mig at vre lidt for bredt formuleret .
Jeg vil godt have at vide , hvad De konkret havde tnkt Dem at gre .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg tror , at fru Sandbk beder mig gre det umulige .
Hvis det rede medlem havde nsket at stille et specifikt sprgsml , ville jeg have gjort mit bedste for at besvare det .
Men jeg kan bestemt ikke forventes at kunne forudsige en rkke specifikke sprgsml , som jeg mske vil skulle besvare .
Derfor kan jeg faktisk ikke hjlpe det rede medlem .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg forstr fuldt ud , at det er vanskeligt for Dem at sp om fremtiden .
Jeg vil blot sprge Dem , om De i forbindelse med forberedelsen af den fremtid , som De er ansvarlig for , mske er parat til at holde Dem noget for je , og det er , at der ved gennemfrelsen af denne ligestilling ville opst en absolut konomisk uligestilling , hvorved samfund uden brn ville f vsentlige konomiske fordele i forhold til samfund med brn . Rent bortset fra , at de ville bidrage til , at vores del af verden langsomt uddr !
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Dette er meget flsomme emner , og det har jeg forstelse for , men jeg forstr ikke det rede medlems argument .
Antyder han , at nr diskrimination forbydes over for mennesker , der ikke har brn , fr de en fordel frem for mennesker , der har brn , og som ikke diskrimineres i en bestemt sammenhng ?
Jeg kan ikke se logikken .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af Ioannis Theonas ( H-0278 / 98 ) :
<P>
Om : Alvorlige bivirkninger for de svageste konomier af indfrelsen af euroen
<P>
Arbejdstagerne og adskillige videnskabsfolk foruroliges mere og mere ved udsigten til de konomiske flger , som indfrelsen af euroen vil f .
Srlig vigtige anliggender er situationen for de landes valutaer , der ikke kommer til at indg i euro-omrdet , virkningerne for disse landes konomi , imdegelsen af spekulation og andre former for pres samt flgerne for arbejdstagernes levestandard og sociale rettigheder .
<P>
Har Rdet gjort sig overvejelser om disse sprgsml ?
P grundlag af hvilke undersgelser eller meddelelser fra Kommissionen , som ikke har forelagt nogen meddelelser herom for Europa-Parlamentet ?
Hvilke politiske afgrelser agter det at trffe for at afvrge pantstningen af arbejdstagernes fremtid i euroens navn og imdeg de kraftige bivirkninger , alt dette vil f for de svageste konomier ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Henderson">
Den seneste Eurobarometer-undersgelse viser langt fra strre modstand mod euroens indfrelse , men derimod stigende sttte , selvom jeg erkender , at det ikke var tilfldet i det rede medlems hjemland , hvilket vkker bekymring .
Rdet har vret meget opmrksomt p behovet for at sikre en social dimension i dets arbejde .
P Det Europiske Rds mde i Amsterdam understregede man , at konomisk og social deltagelse er komplementre aspekter af det mere sammenhngende europiske samfund , vi alle nsker .
De politiske ndringer , der har vret ndvendige som flge af forberedelserne til euroen , har vret fornuftige i sig selv og vil gavne arbejdstagerne .
De hjlper med til at sikre det korrekte makrokonomiske klima for stabilitet og vkst .
I mange dele af Unionen hster vi nu gevinsten af disse politikker .
Disse fordele er ikke kbt p bekostning af arbejdstagere i andre dele af Unionen .
Vkst i hele Unionen er til gavn for borgerne i alle vores lande .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil da gerne takke formanden , men jeg fik et meget generelt svar og jeg vil gerne hjlpe ham med nogle mere konkrete oplysninger og se , hvad han svarer p det .
For nylig besluttede Grkenland at lade drakmen indg i den europiske vekselkursmekanisme .
I den forbindelse devalueredes drakmen med 14 % .
Denne devaluering forvrrer i sig selv alle Maastricht-kriterierne for konomisk og monetr konvergens .
Tilbagebetalingen af den offentlige gld forges med et belb svarende til 1 % af BNP , og fra et underskud p 4 % nr vi dermed op p 5 % .
konomerne siger , at for hver 3 % , der devalueres , skal man regne med en forgelse af inflationen med 1 % .
S selvom 3 i forvejen er meget , s har vi med en devaluering med 4 eller 5 point i hvert fald 1 point ekstra inflation , og s vil vi f 2-3 % forgelse af inflationen i Grkenland .
Den offentlige gld forges med 5 % af BNP .
Har lnmodtagerne i Grkenland s ikke ret i deres formodning om , at aftalen mellem Rdet og den grske regering vil blive vltet over p deres skuldre , nr den grske regering hber p , at Grkenland vil opfylde konvergenskriterierne i lbet af 1999 ?
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil sige til hr . Theonas , at det er vurderingssprgsml , som ligger hos de forskellige lande inden for Den Europiske Union , hvordan de bedst forvalter deres konomi .
Det ser ud til , at 11 lande nsker at forvalte dem i monetr sammenhng gennem medlemskab af euroen .
Grkenland har meddelt , at man har til hensigt at slutte sig til de 11 .
Det har tilsluttet sig valutakursmekanismen .
Disse beslutninger har konsekvenser , og tidsplanen for disse sprgsml er en sag for de pgldende regeringer .
<P>
Det overordnede princip er , at det er til gavn for alle Den Europiske Unions borgere med en stabil konomisk situation .
Rdet mener , at for at opn en stabil konomisk situation er det ndvendigt med en stabil valutasituation , og det er grunden til , at mange af Den Europiske Unions medlemsstater har forsgt at bringe deres konomier i en situation , hvor de kan bidrage til denne stabile valutasituation og f gavn af den .
<P>
Advarslen for os alle p lngere sigt er , at hvis vi fr ustabilitet og monetre forskelle , vil det sandsynligvis have en betydelig inflation til flge p kort , mellemlangt og langt sigt .
Det er konsekvenser , som en konomi , der konkurrerer i global sammenhng , ikke har rd til , og derfor er alle Unionens politikker rettet mod opnelsen af valutastabilitet .
Det kan udmrket vre , at det gr ondt i den grske konomi p kort sigt , men nr konomien begynder at blive omstruktureret vil fordelene blive strre p lngere sigt .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Jeg vil gerne lyknske formanden for Rdet med det sidste svar .
Jeg er helt enig , og derfor ger det problemerne for de lande , der ikke er med i euroen .
Her skal jeg nvne den britiske konomi og Det Forenede Kongerige .
Er han enig i , at situationen i Storbritannien er sdan , at det , at vi ikke er med i euroen , er skadeligt for det britiske erhvervsliv ?
Vi ser hje rentesatser i Det Forenede Kongerige , hvilket har en skadelig virkning , vi ser et overvurderet pund , hvilket sandsynligvis vil koste hundrede tusinde arbejdspladser i den britiske konomi til nste r .
Ville det ikke vre bedre , hvis formanden for Rdet fortalte den britiske regering , at det bedste , den kan gre for at skabe stabilitet i Europa og i Storbritannien , er at erklre , at Det Forenede Kongerige vil deltage i valutakursmekanismen p et tidligt tidspunkt og faststte en dato for snarlig deltagelse i euroen ? Mske skulle han sige til hr .
Blair , at han skal tage kampen op mod hr . Murdoch og The Sun og erklre sin sttte til dette .
Det ville vre den bedste hjlp til den britiske konomi og hjlpe med til at stabilisere Europa .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m sige til hr . Kerr , at han sjldent lader en lejlighed til at stikke til den britiske regering g fra sig .
Men jeg befinder mig her for at svare p Rdets vegne , og Rdet har anerkendt konsekvensen i den britiske regerings holdning til euroen .
<P>
Rdet har taget til efterretning , at finansministeren under en tale til Underhuset sagde , at mellem november 1997 og et tidspunkt efter nste parlamentsvalg kan der gennemfres en konvergensproces , og derefter kan den britiske regering beslutte , om det er i landets konomiske interesse eller ej at sge medlemskab af euroen efter det tidspunkt .
Rdet har taget til efterretning , at de vrige partnere i Den Europiske Union og erhvervslivet og handelssektoren i Storbritannien og andre steder - samt arbejdstagerne og deres organisationer i disse lande - har strre forstelse for den britiske holdning .
Man har erkendt den stabilitet , som den britiske konomi opnr gennem dette forhold til den europiske konomi .
Derfor kan jeg ikke vre enig i , at Rdet br henvende sig til den britiske regering for at rdgive den i den retning , hr . Kerr nsker , men han ved selv , at hvis han nsker at rdgive finansministeren , er han velkommen til at gre det .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Vil formanden for Rdet kommentere den pstand , at selvom der ikke skulle indfres en flles mnt , var der stadig behov for konsolidering af de europiske konomier , idet vi nu konkurrerer i en global sammenhng , navnlig i de lande , hvor konomien er svagest , og som er mest udsat for resultaterne af internationaliseringen ?
<P>
For det andet vil jeg bede ham kommentere pstanden om , at vi m sikre , at alle Den Europiske Unions medlemsstater , ikke kun dem , der kommer med pr . 1. januar 1999 , skal g i gang med at forberede sig , fordi hele deres erhvervsliv vil blive pvirket .
I lyset af hr . Theonas ' sprgsml , forholder det sig da ikke sdan , at disse svage konomier skal sikre , at de er fuldt forberedt p den flles mnt , sledes at deres sm og mellemstore virksomheder kan drage fuld fordel af den stabile og meget store eurozone , der vil opst nste r ?
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr . Donnelly gr opmrksom p et meget vigtigt punkt , nemlig at alle Europas konomier skal foretage de ndvendige ndringer for at opn en bedre konkurrenceposition i den globale konomi .
Meget tyder p , at euroens indfrelse i hj grad vil bidrage til netop dette , hvilket Rdet har erkendt .
En rkke lande , som vil forsge at komme med i euroen p et tidligt tidspunkt , vil erkende , at de m trffe yderligere forholdsregler for at styrke deres beslutning , s de fr mest muligt ud af deres konomi i konkurrencesammenhng .
<P>
Andre lande , som vlger ikke at g med i euroen , eller som mske ikke kan komme med i euroen fra frste frd , vil ligeledes erkende , at de m foretage ndringer i deres konomier , uanset om de kommer med i euroen senere eller ej .
<P>
For de lande , der nsker at komme med er sprgsmlet om konvergens og forberedelse af vital betydning for deres konomi .
Men selv hvis et af Unionens lande ikke nskede at komme med i euroen p et senere tidspunkt , vil erhvervslivet i det pgldende land sandsynligvis nske at kde sine beregninger sammen med euroberegningerne .
Der er allerede tegn p , at dette er tilfldet .
Det er meget vigtigt for regeringerne i de lande at gre , hvad de kan for at hjlpe deres erhvervsliv og handel med at foretage de ndvendige ndringer .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0279 / 98 ) :
<P>
Om : Forbindelserne med Algeriet inden for Euro-Middelhavsaftalerne
<P>
Hvorledes kommer Rdets vilje til at indg en associeringsaftale med Algeriet inden for rammerne af EuroMiddelhavssamarbejdet konkret til udtryk ?
Hvilke programmer og projekter er ivrksat i de seneste to r ?
Hvilke planer findes for den nrmeste fremtid ?
Hvilke EU-foranstaltninger kan unge fra Algeriet nyde godt af ?
Er vores beskyttelsesforanstaltninger ogs i stand til at omfatte kvinderne i Algeriet ?
Bliver der ivrksat foranstaltninger og programmer til bekmpelse af korruption ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Henderson">
Den Europiske Union har et samarbejde med alle 12 partnerlande i Middelhavsomrdet , herunder Algeriet , inden for Euro-Middelhavsaftalen fra Barcelona i november 1995 .
Der er taget en lang rkke initiativer p s forskellige omrder som milj , investering , kulturarv og industri .
Kvinders og unges behov samt ndvendigheden af at bekmpe korruption tages med i overvejelserne i denne proces , der er blevet stttet med ECU 4 , 7 milliarder i form af De Europiske Fllesskabers konomiske bistand til konomiske forandringer under MEDA-programmet .
<P>
Der er ogs forhandlinger i gang om en ny associeringsaftale med Algeriet .
Formandskabet hber , at der vil ske gode fremskridt i disse forhandlinger i lbet af i r .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Formanden for Rdet har besvaret dette sprgsml uden at konkretisere noget ; hans svar er nrmest uforpligtende og overdrevent undvigende .
Jeg minder ham dog om , at europerne nu nsker at involvere sig og handle til sttte for det algeriske folk .
Jeg beder om , at svaret bliver mere konkret , for han har ikke sagt noget som helst , kun tomme ord .
<P>
Tror De ikke , hr. formand for Rdet , at det ville vre meget fornuftigt at forudse et srprogram for Algeriet , lige nu , af jeblikkelig karakter og forud for forhandlingen af associeringsaftalen ?
P grund af Deres stilling br De vide , at den associeringsaftale , som man er begyndt at forhandle , vil trkke ud , og sandheden er , at de algierske unge ikke vil f nogen glde af Den Europiske Union , overhovedet ingen .
De algierske kvinder vil heller ikke drage nogen som helst nytte heraf .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan ikke tilfje meget mere til mit frste svar .
Jeg kan dog sige til fru Izquierdo Rojo , at der vil blive afholdt en konference mellem Middelhavslandene og EU i Palermo i juni .
Det bliver en yderligere mulighed for at drfte mange af disse sprgsml .
Men Unionen har til hensigt at sge at opbygge forbindelser med Algeriet .
konomiske forbindelser er vigtige og skal ledsages af en forpligtelse om de vrige punkter , der indarbejdes i alle associeringsaftaler ssom demokratiske procedurer og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Jonas Sjstedt ( H-0285 / 98 ) :
<P>
Om : EIB ' s informationspolitik
<P>
Den Europiske Investeringsbank lner penge ud til en rkke projekter bde inden for EU og i ansgerlandene .
Sammenlignet med andre banker som EBRD og Verdensbanken , der lner penge ud til lignende projekter , giver EIB meget f oplysninger om projekternes indvirkninger p miljet , bde inden et projekt godkendes og efter det er vedtaget .
Eksempelvis offentliggr EBRD til forskel fra EIB en miljkonsekvensanalyse , inden der trffes afgrelse om forskellige projekter .
Ogs Verdensbanken offentliggr flere dokumenter om projekters indvirkning p miljet , inder der trffes afgrelse .
<P>
Mener Rdet , at EIB oplyser tilstrkkeligt om forskellige projekters indvirkning p miljet ?
Hvilke forbedringer mener Rdet i bengtende fald at EIB br foretage ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Henderson">
Da Den Europiske Investeringsbank har til opgave at bidrage til en afbalanceret og stabil udvikling i Fllesskabet , skal den overholde EF-traktatens bestemmelser vedrrende milj , navnlig artikel 130 R , hvori det hedder , at  kravene med hensyn til miljbeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemfrelsen af Fllesskabets politikker p andre omrder . 
<P>
Rdet har ikke taget stilling til , om oplysningerne fra Den Europiske Investeringsbank om bestemte projekters miljpvirkning er tilstrkkelige .
Det er normalt noget , som Kommissionen skal vurdere , og det rede medlem kan derfor stille sit sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Baggrunden for , at jeg har stillet dette sprgsml , er , at jeg har vret i kontakt med en rkke steuropiske miljorganisationer , som er meget negative over for Den Europiske Investeringsbanks handlemde i visse projekter i steuropa , det vil sige , at der ikke foretages miljvurderinger , fr der bevilges penge til projekter , som er temmelig tvivlsomme ud fra et miljsynspunkt .
<P>
Jeg mener , at Rdet ogs m have et helhedsansvar , da dette pvirker miljsituationen i ansgerlandene .
Der venter dem ret store omstillinger , som kan pvirke f.eks. den biologiske mangfoldighed , som ogs pvirkes af disse projekter .
Jeg mener , at Rdet ogs m have et helhedssyn p , hvordan Den Europiske Investeringsbank agerer i steuropa , og p , at man faktisk har en betydeligt drligere politik end f.eks. Verdensbanken eller EBRD .
<P>
Jeg vil alts gerne vide , om De virkelig ikke ser dette som en del af Deres bord , da det er en del af Unionens helhedspolitik p miljomrdet i forhold til ansgerlandene .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er meget enig med hr . Sjstedt i , at miljpolitikken er en meget vigtig politik inden for Unionen , og at Fllesskabets politikker generelt burde tage langt mere hensyn til miljsprgsml .
Amsterdam-traktaten , som endnu ikke er ratificeret , indeholder yderligere et krav om , at Unionen skal prioritere miljhensynene hjere .
I henhold til de nuvrende traktatbestemmelser offentliggr EIB en miljpolitisk redegrelse med en beskrivelse af den generelle fremgangsmde .
I forbindelse med de lande , der nsker at komme med i Den Europiske Union , spiller miljsprgsmlene en vigtig rolle , og det har de alle erkendt under mine samtaler med dem .
En af de ting , man kan identificere i tiltrdelsespartnerskaberne , er behovet for en aktiv miljpolitik .
Jeg er sikker p , at nr de lande , der nsker at blive medlemmer af Den Europiske Union , identificerer disse sprgsml , vil Kommissionen stille passende finansiering til rdighed inden for sin kompetence .
<P>
Jeg tror , at alle lande , som nsker at forhandle om medlemskab af Den Europiske Union - i jeblikket er der tale om seks - erkender , at de skal indfre mange miljmssige ndringer , fr de fr mulighed for at komme med , og det omfatter mange sprgsml .
Et af nglesprgsmlene er adgangen til den ndvendige lovgivningsmssige ekspertise , s det bliver muligt at overvge miljhensynene og fremstte de ndvendige anbefalinger om ndringer : fra sprgsml om kraftvrker til sprgsml om miljstandarder i offentlige parker , en lang rkke forskellige sprgsml , og jeg er enig med hr . Sjstedt i , at det skal have hjere prioritet , og jeg er sikker p , at EIB er klar over sine forpligtelser , og jeg kan sige , at Rdet vil gre alt , der str i vores magt , for bidrage til den proces .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Vi har netop i dag behandlet en sag i Parlamentet , som drejer sig om opflgning af topmdet om social udvikling i Kbenhavn , isr i u-lande og i lande med svag udvikling .
Der fandtes nogle forslag , som i dag er blevet vedtaget af Parlamentet , om at indfre etiske regler i handelsaftaler , regler , som gr i den rigtige retning , bl.a. med hensyn til social udvikling og brnearbejde , men ogs med hensyn til miljkrav .
Det var meget gldeligt , at Parlamentet stttede disse krav .
<P>
Jeg opfatter Rdets svar som meget positivt og vil blot stille et supplerende tillgssprgsml .
De siger , at reglerne er sdan , at De ikke altid kan opfylde vores nske om miljvurderinger .
Er Rdet da rede til at medvirke til , at reglerne ndres for EIB og andre institutioner i EU i den rigtige retning , s miljvurderinger vil kunne foretages ?
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
EIB skal almindeligvis flge Unionens politikker , men den har sin egen beslutningsstruktur , og bestyrelsen bestr af medlemsstaternes finansministre , som har til opgave at gennemfre Unionens politikker i forbindelse med deres embede .
I forbindelse med aftaler med den tredje verden tror jeg , at man m finde en balance .
Man kan ikke forvente , at fattige lande i den tredje verden jeblikkelig kan opfylde miljstandarder , som man forventer anvendt i de rige lande inden for Den Europiske Union , men det betyder ikke , at man ikke tager hensyn til miljsprgsml .
Jeg er sikker p , at de frste til at erkende dette er regeringerne og befolkningerne i disse tredjeverdenslande , hvor de virkelig nsker at udvikle deres konomi , men at gre det p et fornuftigt grundlag .
De nsker ikke at delgge miljet , og jeg tror , at det er en god id at aftale programmer over lngere perioder , og disse skal ogs omfatte miljovervejelser , men ikke udelukkende .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg er interesseret i at f at vide , om best practice -modellen ogs er mulig for EIB ' s informationspolitik , fordi en liste over de mest vellykkede projekter kunne f stor indvirkning p fremtiden for yderligere projekter .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil sige til hr . Rbig , at det , han siger , lyder fornuftigt .
Jeg hber , at banken vil antage den politik .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 17 af Veronica Hardstaff ( H-0288 / 98 ) :
<P>
Om : Ordninger for de agromonetre systemer i ikke-MU-stater ( faststtes senere )
<P>
Vil Rdet gre henstillinger vedrrende ordninger for et agromonetrt system for de lande , der forbliver uden for  eurozonen  , nr der i maj trffes afgrelse om de lande , der skal vre med til at oprette MU ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Henderson">
Kommissionen har meddelt , at den vil fremstte forslag over for Rdet om agromonetre ordninger , som skal glde efter den 1. januar 1999 , kort tid efter , at beslutningen om deltagerne i den flles mnt er truffet i maj .
Formandskabet vil sikre , at Rdet gennemgr Kommissionens forslag s hurtigt som muligt efter behrig hring af EuropaParlamentet .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg takker formanden for Rdet for svaret .
Det er en sag , der haster meget , og som vkker stor uro i landbrugskredse i de lande , der ikke kommer med i frste blge af MU ' en , fordi de ikke blot underkastes vejrets og klimaets tilfldigheder samt ndringerne i reformen af den flles landbrugspolitik , WTO og GATT , men ligeledes konstant vil vre urolige over kursudsvingene .
Jeg opfordrer til , at landbrugskredsene fr disse oplysninger hurtigst muligt , sledes at de kan planlgge fremad og vide , at et omrde i det mindste ikke vil vre s usikkert som de andre i de kommende r .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan give fru Hardstaff det lfte , hun nsker : Formandskabet anerkender dette sprgsmls betydning , og der vil blive afgivet et hurtigt svar snarest muligt efter den dato , jeg henviste til tidligere .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det er interessant bde for de lande , der er inden for den flles mnt , men ogs for de lande , der er uden for .
Kan hr . Henderson fortlle os , om der er en tendens til , at de grnne valutakurser nrmer sig de handelsmssige valutakurser ?
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Tak for den supplerende bemrkning .
Det er en sag , som Kommissionen skal overveje , og Rdet vil tage kontakt til Kommissionen om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
Jeg er bange for , at De vil forlade os . Da vi begyndte sprgetiden , foreslog jeg , at vi forlngede denne sprgetid til kl .
19.15 , og De gjorde mig opmrksom p , at De var helt sikker p , at Deres fly ikke ville vente p Dem , og at De derfor var ndt til at g kl . 19.00. Jeg er meget glad for Deres selskab , jeg fr lejlighed til at blive beriget med de svar , De har givet medlemmerne i denne forsamling , men jeg kan ikke opholde Dem lngere , end De nsker eller har mulighed for .
Lad os hbe , at vi i fremtiden kan anvende njagtigt den tid , som vi gensidigt har forpligtet os til og p denne mde ordne forsamlingens arbejde bedre .
Vi takker Dem for Deres tilstedevrelse og for Deres svar .
<P>
Sprgsml nr . 18 til 40 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Bistand til Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - SFOR-opflgningsstrategi ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0123 / 98 af Schwaiger for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning ( KOM ( 98 ) 0018 - C4-0105 / 98-98 / 0023 ( CNS ) ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1628 / 96 om bistand til BosnienHercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ; -A4-0106 / 98 af Daskalaki for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om en SFOR-opflgningsstrategi i Bosnien-Hercegovina ( med forslag om Europa-Parlamentets henstilling til Rdet ) .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. kommissr , mine hjtrede damer og herrer , jeg vil frst gratulere fru Daskalaki og hr . Schwaiger med deres betnkninger .
Ingen af dem er ganske vist til stede , men jeg hber ikke , at de allerede har opgivet hbet om , at deres betnkninger alligevel vil blive behandlet og ogs vedtaget .
<P>
Det er to meget gode betnkninger , to korte , men rammende betnkninger , der ogs gr i den rigtige politiske retning .
Dertil kommer , at bde fru Daskalaki og hr . Schwaiger har ydet et meget konstruktivt arbejde med de andre grupperinger i udvalget .
<P>
Hvis vi betragter situationen i dag isr i Bosnien-Hercegovina , m vi afveje den positive og den negative udvikling eller  ikkeudviklingen .
 P den ene side m vi sige , at udviklingen i Republikken Srpska er forlbet aldeles positivt .
Der er en prsident dr , som sandelig ikke er nogen engel p den politiske scene , men som dog er begyndt at samarbejde med Europa og USA .
<P>
Der er en ministerprsident dr , som vi for kort tid siden kunne tage imod i Europa-Parlamentet , ministerprsident Dodik , der arbejder meget konstruktivt .
Det er helt sikkert et af de positive udviklingsforlb i Republikken Srpska , som vi kan notere .
Vi har ikke set det sidste endnu , men vi m vre forsigtige , da nationalisterne stadigvk kan f overtaget .
<P>
For det andet : Vi har set fremskridt i den konomiske og infrastrukturelle udvikling .
Jeg var for nylig i Sarajevo , og billedet dr er i dag helt tydeligt et andet , ikke kun i sammenligning med krigstiden , hvor jeg ogs besgte byen , men ogs i forhold til tiden efter , indtil for ca. trekvart r siden , da jeg var der sidst - og det vedrrer ikke kun infrastrukturen , men ogs befolkningens liv og glde ved livet , som atter kommer til udtryk .
<P>
Nu til det negative : Hjemsendelsen af flygtninge er igen get i st .
Jeg siger ikke , at der ikke sker noget , men der sker alt for lidt .
Det er en karrusel , som ingen virkelig stter i bevgelse , og den ene venter p den anden .
Kroaterne venter p bosnierne , bosnierne p serberne , serberne p kroaterne , eller hvordan De nu vil begynde denne rkke .
I hvert fald er det stadigvk utilfredsstillende , og jeg tror , at vi m gre alt og ogs sttte alle De Hje Reprsentanter i at arbejde videre her .
<P>
Det andet meget alvorlige , der er kommet til , er situationen i Kosovo , i Albanien , i Makedonien og i Serbien som sdan .
Man har flelsen , og bosnierne fr atter flelsen af , at de stadigvk er i en meget drlig situation .
De er de eneste , der ikke har nogen magt i nrheden , der sttter dem .
Kroaterne har en , serberne har en , og dertil kommer Kosovo-problemet , der i det mindste fortolkes som et problem for det muslimske mindretal i kristelige omgivelser .
Jeg tror derfor , at det fortsat er ndvendigt at have tropper p stedet , ogs med formindsket styrke , mske ogs med strkere europisk engagement .
Jeg kan absolut sttte det , fru Daskalaki , som netop kommer , der er omtalt i Deres betnkning og i Schwaiger-betnkningen .
Vi har brug for mere effektivitet , mere decentralisering og mere koordinering p stedet .
Det er ogs nogle af de punkter , som Kommissionen under ledelse af Tom Spencer ganske rigtigt har gjort opmrksom p .
Denne mangel har jeg kunnet overbevise mig selv om i de sidste r ved Donuskonferencen , i Sarajevo og ogs i andre byer .
<P>
Vi har givet mange penge ud , men ikke effektivt nok .
Det skal vre slut nu !
Vi skal give pengene mere effektivt ud .
Det skal koordineres bedre , og der skal besluttes mere p stedet .
Jeg tror ikke , at det er muligt at kontrollere ting i dette omfang centralt fra Bruxelles , fordi vi tror , at vi har styr p det .
Vi har ikke styr p det , fordi det er s centraliseret .
Derfor er jeg glad for , at Kommissionen har fremsat forslagene , og jeg er glad for , at ogs Rdets formandskab gr i den retning .
Det skyldes ikke mindst ogs Parlamentets initiativer .
Dermed vil vi forhbentlig kunne n frem til en lykkelig slutning , jo fr , desto bedre .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Fru formand , jeg vil gerne tilfje mine lyknskninger til bde hr . Schwaiger og fru Daskalaki for deres fremragende betnkninger .
Jeg havde den re at lede ad hoc-delegationen til Bosnien for nogle uger siden .
Jeg m sige , at jeg vendte tilbage og var meget vred og ret skamfuld over , at Den Europiske Union er reprsenteret p en sdan mde og er s ineffektiv i en krise af usdvanligt omfang .
Jeg var vred p Kommissionen , men her i aften vil jeg gerne rose Kommissionen for den mde , den i de seneste tre uger har givet efter for pres fra Parlamentet og navnlig rose Hans van den Broek og alle de involverede i Kommissionen for den aftale , de indgik med Parlamentet mandag aften under afstemningen i Udenrigsudvalget .
<P>
Jeg m sige , at indtil omkring kl . 17.25 i eftermiddags var jeg ogs utrolig vred p Rdet , fordi Parlamentet havde vret meget kritisk - delegationen havde vret meget kritisk ikke blot over for Kommissionen , men ogs over for Rdet for dets manglende evne til at koordinere indsatsen p stedet i Bosnien , og fordi det insisterer p vanvittigt komplicerede udbudsordninger .
I et sjldent anfald af benhed vil jeg imidlertid gerne lyknske Doug Henderson , formanden for Rdet , med det , jeg synes var en utrolig konstruktiv tale tidligere i aften .
Jeg var imponeret over den mde , hvorp han kommenterede Parlamentets ndringsforslag , og jeg var imponeret over hans tilbud om drftelser med Parlamentet for at finde en lsning p denne sag inden udgangen af april .
<P>
Jeg har derfor i aften uformelt foreslet kollegerne en tidsplan , som opfylder hans krav , og jeg har delt denne tidsplan ud til kollegerne , s grupperne kan drfte den i morgen tidlig .
Tidsplanen , som kulminerer med en afstemning i Parlamentet ved begyndelsen af nste mdeperiode , vil give os tid til at fre drftelser med Rdet og med Budgetudvalget , sledes at vi kan opfylde vores del af aftalen ved at frigive de ECU 30 millioner , som kan anvendes umiddelbart i Bosnien .
Jeg tror , at vi er meget tt p hinanden i denne sag .
Jeg kan love , at mit udvalg vil udvise strst mulig god vilje , intelligens og fleksibilitet .
Dette er en sag , hvor samarbejdet mellem de tre institutioner i Bruxelles og Strasbourg rent faktisk i sidste ende vil bidrage til , at Den Europiske Union er til stede p korrekt vis i Bosnien , hvor det betyder noget .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , kre kolleger , tillad mig frst at udtrykke min beklagelse over , at denne forhandling er blevet opdelt i to afsnit - som det desvrre alt for ofte sker her i Parlamentet - med en kommissr , hr . Van den Broek , til stede under frste afsnit , og en anden kommissr , der er en yderst agtvrdig reprsentant for Kommissionen , men mindre direkte berrt af begivenhederne i Bosnien-Hercegovina , hr .
Flynn , til stede under den anden halvdel .
Dette er efter min mening beklageligt . Desuden er Rdet her ikke lngere , og man fr det indtryk , at det , som de politiske grupper har at sige , ikke interesserer nogen .
<P>
Efter at have sagt dette , vil ogs jeg gerne takke fru Daskalaki og hr . Schwaiger for det glimrende arbejde , som de har udfrt .
Der er et frste faktum , som vi m holde os for je : I Bosnien-Hercegovina har Europa beget sit allerstrste fejltrin i de sidste 40 r siden Anden Verdenskrig .
Vi har vret vidne til en nedslagtning , en massakre f skridt fra vores eget hus , uden at Unionen har kunnet gre eller sige noget som helst .
Efter denne kolossale fejltagelse - hvor amerikanerne har mttet gribe ind for at finde en lsning !
- har jeg indtryk af , at Den Europiske Union igen viser alle sine mangler og utilstrkkeligheder i forbindelse med genopbygningen .
Det er derfor vigtigt , at vi ser p hvad der sker i forbindelse med denne genopbygningsproces .
<P>
Hvad er det s , der sker ?
Der sker simpelthen dette , at den politiske ustabilitet i Bosnien-Hercegovina p trods af de store summer , som de europiske lande og Den Europiske Union har givet ud , er uforandret . De centrale institutioner er s usynlige , at vi ikke engang ved , med hvem vi skal undertegne vores kontrakter .
Centraliseringen i Bruxelles , som Bruxelles nskede , som Kommissionen nskede af hensyn til kontrollen og gennemskueligheden har haft den modsatte virkning , den har faktisk vret kontraproduktiv : Jo mere kontrol og gennemskuelighed man nskede fra Bruxelles , desto strre har mngden af omgelse og fejludbetalinger vret .
<P>
Til de allerede i forvejen beskedne midler skal der fjes det forhold , at ogs den offentlige mening i Europa er opmrksom p udgifterne p grund af de budgetstramninger , der har vret i alle landene , og vi kan derfor ikke tillade os denne type holdning .
Vi m lre af Bosnien-Hercegovina og indfre en nyskabende tilgang til fllesskabshjlpen , der ikke lngere skal vre tilskud uden ende , men partnerskabsordninger og ln , der skal tilbagebetales .
<P>
Efter min mening kan kun en befuldmgtiget reprsentant , der er uafhngig og har specifikke beslutningskompetencer , bidrage til at opfylde dette ml .
Europa holder je med os !
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , lad mig frst understrege , at min liberale gruppe og jeg personligt lgger stor vgt p , at hjlpen til det tidligere Jugoslavien bliver effektiv , s opbygningen kan ske hurtigt og folk kan vende tilbage til deres hjem .
P den baggrund var vi temmelig bekymrede , da vi fik rapporten fra den parlamentsgruppe , der for nylig besgte det tidligere Jugoslavien , og som kom hjem og sagde , at situationen der med hensyn til hjlpen ikke varetages p en god og effektiv mde .
Man gav ogs en lang rkke forslag til , hvordan hjlpeindsatserne og administrationen kunne forbedres , s hjlpen virkelig nede frem .
<P>
Jeg har forstet det sdan , at Kommissionen har sluttet op om den linje , som Parlamentet har foreslet , og er rede til at srge for , at der nu skabes en mere effektiv organisation , end man tidligere havde , for at srge for disse hjlpeindsatser i det tidligere Jugoslavien .
Det synes vi , er godt .
<P>
Jeg syntes ogs , at det , som Henderson sagde i dag , giver grund til at tro , at ogs Rdet vil srge for , at det gr , hvad der str i dets magt , for at indsatserne skal blive effektive .
P baggrund af dette har jeg i aften foreslet min gruppe , at vi i morgen skal sttte forslaget fra Schwaiger og stemme betnkningen igennem , hvilket gruppen enstemmigt har stttet .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at hvis der kan drages nogen konklusion af dette , s er det , at Parlamentet har varetaget en meget vigtigt funktion , netop den funktion , som tilkommer Parlamentet , nemlig at som en kontrollerende myndighed bagefter srge for , nr der er grund til kritik , at denne kritik fremsttes samt srge for , at der ivrksttes handlinger for at korrigere det , der er get forkert .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , Dayton-aftalen blev indget manu militari og ledsaget af aggressive militre interventioner og indgreb .
<P>
To r efter har vores ordfrere nu gjort regnskabet op , og de mener - begge to og mange kolleger med dem - at der muligvis er opnet noget rent militrt , men at der intet ikke-militrt er opnet .
De fordrevne er ikke blevet repatrieret , vbnene er tavse , men freden er skrbelig , millioner af ecu kan stadig ikke anvendes , centraladministrationen fungerer ikke , de demokratiske frihedsrettigheder og menneskerettigheder er ikke tilfredsstillende , s hvad er egentlig resultatet af denne fredsaftale , der er opretholdt ved militrets hjlp ?
Jeg er enig med dette regnskab , som de to ordfrere har opstillet .
Men jeg er uenig i de slutninger , de drager af de hidtidige resultater , for de nsker en forlngelse af den militre tilstedevrelse , en styrkelse , og de henstiller til EU , at EU skal srge for at gre sin indsats tydeligere , endnu en gang g tiggergang for at f flere styrker i form af interventionsstyrker under WEU i NATO-regi , kort sagt stadig mere militr tilstedevrelse , og med hvilket resultat ?
Det samme , for sr heles ikke med militr tilstedevrelse og militre indgreb , og derfor har vi disse resultater , som ikke kan betragtes som overraskende , efter to rs erfaring med Dayton-aftalen .
<P>
Hvad skal der s gres ?
Lad bosnierne , hercegovinerne , kosovobeboerne og serberne begrave deres dde , som I er skyld i p grund af de konflikter , som I selv skabte .
Lad dem begrave deres had og deres passioner , lad dem selv finde frem til et fredeligt samarbejde , sledes at den konomiske og sociale genopbygning og udvikling kan komme i gang , og s kan EU vise sig .
Lad disse folk vre i fred , inden I starter en generel krig p Balkan !
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg synes da rligt talt , ligesom hr . Caccavale , at den parlamentariske debat er en farce , nr grupperne fr ordet p et tidspunkt , hvor formandskabet ikke lngere er til stede , og at der i mellemtiden sidder en anden kommissr , som nu flger disse sager op .
Jeg har vret her i Parlamentet i 12 r , men dette er virkelig toppen af alt det , som jeg nogen sinde har oplevet , men okay , det er jo ogs Europa-Parlamentet .
<P>
For s vidt angr sagens kerne , sttter De Grnne de to betnkninger . Bde hr .
Schwaigers betnkning og fru Daskalakis betnkning . Jeg vil frst tale om fru Daskalakis betnkning , fordi det er indlysende , at hvis der ikke p nuvrende tidspunkt gives nogen garanti for fortsttelse af SFOR i Bosnien-Hercegovina , kan alt igen blive muligt .
Det er sledes af vital betydning , at SFOR fortsat er til stede der , og det er indlysende , at der er kommet s mange signaler , som gr det klart , at USA i jeblikket vil formindske sin andel i kontingentet , og jeg synes for vrigt , at det er ganske normalt , at de europiske lande ptager sig deres eget ansvar for at gennemfre fredsbevarende operationer i et vel at mrke europisk land .
Jeg finder det meget vigtigt , at der i fru Daskalakis betnkning med rette gres opmrksom p , at der med henblik p det nye kontingent , som skal oprettes , ikke blot vil vre en forskydning i retning af Europa , idet Europa endelig ptager sig sit ansvar , men ogs , at der kommer et andet forhold mellem den militre tilstedevrelse og politiets tilstedevrelse .
Den gruppe fra FN , som skal varetage politimssige opgaver , vil sledes blive vigtigere og skal frem for alt vre koncentreret om uddannelsen af lokalt politi , og enhver , som er i Bosnien-Hercegovina , ved , hvor stor betydning det har , at denne tendens fortsttes .
<P>
Til sidst lige nogle ord i forbindelse med hr . Schwaigers betnkning .
Jeg m rligt sige , hr . Spencer , at jeg ikke er s optimistisk som De p grund af den kendsgerning , at Parlamentet for mere end to r siden foretog njagtigt den samme analyse som nu i hr .
Schwaigers betnkning . Man har sledes allerede vidst i to r , at det ikke lykkes , at det ikke kan lade sig gre p den mde .
Man har ogs vidst , hvilke forandringer der skulle ske , og de er ikke gennemfrt .
Hvad det angr , er bde Kommissionen og Rdet serist medansvarlige , og jeg synes , at det skal siges helt tydeligt her .
Der er hb for fremtiden efter min opfattelse .
Jeg er altid optimistisk , jeg vil sledes gerne vre med til det , og jeg tror sledes , at det i den sammenhng er vigtigt , at Parlamentet stadig kan rasle med sabelen .
Rasle med sabelen for ikke for hurtigt at sige ja til alt , hvad man lover os , men at vi sledes ser , hvad der besluttes p rdsplan den 27. og 28. april , og at vi frst da giver vores endelige samtykke , nr vi virkelig har opnet det , som vi skal opn .
Hvis vi kan blive enige om dette , kre kolleger , s har vi gjort noget for Bosnien-Hercegovina .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Kre kolleger , dagsordenen fastlgges af gruppeformndene , og denne gang vidste de , at hverken Kommissionen eller Rdet kan vre til stede onsdag aften .
Jeg ville blot sige det til Dem .
Det var fastlagt sdan .
Jeg beklager ganske vist , at det ikke var muligt p anden vis , men det var ikke overraskende .
Det var alts ikke i nogen ond mening fra Kommissionens side , men det var aftalt sdan .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , som medlem af ad hoc-delegationen kunne jeg danne mig et billede af , hvor svr situationen for folk i Bosnien er for tiden .
I Schwaiger-betnkningen er der i mange forslag gjort opmrksom p , hvilke foranstaltninger der skal trffes for at opn forbedringer .
For mig som medlem af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender er det dog vigtigt , at koordineringen og udarbejdelsen af konkrete projekter som led i et omfattende hjemsendelsesprogram i r fr hjeste prioritet .
Til dette forml skal bestrbelserne fra NGO ' erne og andre organisationers side p stedet stttes strkere og koordineres af Kommissionen .
<P>
Da minerydningsarbejdet endnu ikke er afsluttet , forsinkes genopbygningsarbejdet ogs .
Genopbygningen af hele infrastrukturen som gas , vand og elektricitet , trafikforbindelser , skoler og sundhedsvsen skal fortsat fremmes kraftigt .
Derfor kan flygtningenes tilbagevenden i mange omrder ikke finde sted i r , men skal forberedes , sledes at flygtningene ogs kan beslutte sig for en tilbagevenden .
Hvis for mange flygtninge sendes for tidligt hjem i dag , kan der opst en destabilisering af regionen , der vil forhindre de endegyldige tilbagevendelsesforanstaltninger p sigt .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , for nogen tid siden var jeg ogs i Sarajevo , og jeg hrte historien om parlamentsbygningen .
Parlamentsbygningen skulle genopbygges med europisk sttte som symbol p effektiv beslutningstagning og gode manerer .
Siden den tid har den ligget i ruiner og gr det stadig , og den er nu symbolet p ineffektiv beslutningstagning i Den Europiske Union .
Det er egentlig overordentligt trist , at ogs ambassadren fra Den Europiske Union den gang sagde til mig : Se , her er pengestrmmene fra Den Europiske Union , og der er USA ' s beslutninger .
<P>
Fru formand , kort efter krigen havde vi i Nederlandene somme tider arrogante vittigheder om amerikanerne , og vi sagde : I har pengene , vi har hjernerne .
Men det er vendt lidt om .
Det er i jeblikket sledes : Europerne har lovet pengene , og amerikanerne trffer de intelligente og effektive beslutninger .
Det m vi naturligvis tilskrive den kendsgerning , at Den Europiske Union bestr af en rkke medlemsstater , som i meget hjere grad er ude efter deres egen lille fortjeneste , nr det drejer sig om opbygningsprojekter , end at man har at gre med en Union , hvis enkelte medlemmer kan tilsidestte deres egne interesser og faktisk kan ptage sig deres ansvar .
Det er den pinlige forskel , som gr , at vi er bagefter amerikanerne og opfrer os lidt som en satellit .
Mere er vi da heller ikke .
Jeg glder mig helhjertet over hr . Schwaigers betnkning .
Jeg synes , at det er en fortrffelig og gennemarbejdet beretning . Navnlig hvor han siger : Vi m vre mere synlige gennem decentral beslutningstagning , ved at vre til stede der med en tydeligere figur , som har et godt og udvidet personale med mange befjelser til at trffe og koordinere beslutninger .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , og jeg glder mig derfor helhjertet over , at der er lagt s megen vgt herp i betnkningen .
Det er faktisk en stor europisk interesse , flygtninges tilbagevenden og genoprettelsen af ro og orden i en enklave i Europa med en strategisk beliggenhed .
Hvis det lykkes , m SFOR ogs blive der , for hvis flygtninge vender tilbage til omrdet , s har vi brug for SFOR , som forsger at sl bro over klften mellem det militre og det civile , og ogs har muligheden for at gribe ind ved bekmpelse af uroligheder og eventuelt foretage arrestationer .
Jeg synes ogs , at det er et usdvanligt godt element i fru Daskalakis betnkning , og jeg vil give begge ordfrere en kompliment for det kmperesultat , som de har opnet i Parlamentets navn .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , jeg vil i dette minut koncentrere mig om Daskalaki-betnkningen , som jeg synes er glimrende , og som jeg gerne vil fremhve et par punkter fra .
For det frste viser den helt tydeligt , at det fredelige genopbygningsarbejde naturligvis str i centrum efter en sdan frygtelig krig , men at det desvrre ogs kan vre ndvendigt at sikre en genopbygning militrt , hvilket vi oplever i Bosnien .
Det er , tror jeg , meget vigtigt , at det noteres skriftligt .
<P>
For det andet appellerer denne betnkning helt klart til Europas eget ansvar , hvad angr sikring af freden og genopbygning af denne krigsregion .
Det anser jeg for meget vigtigt , fordi konsekvensen , nemlig at aktivere Den Vesteuropiske Union , er en ganske udmrket udvikling , fordi vi ved , hvor svrt det er at videreudvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Den Europiske Union .
For n ting glemmer vi jo nsten igen , og det er , at det i grunden var USA , der overtog ansvaret for Europas svigt i forbindelse med sikkerhedspolitikken , og jeg nsker slet ikke at udmale , hvad der ville vre sket , hvis USA havde stoppet sit engagement og vi s sandsynligvis igen havde overladt landet til kaos .
Derfor min appel om , at vi endelig og helt konsekvent arbejder p at udarbejde en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Den Europiske Union , en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som faktisk ogs fortjener dette navn .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , hr. kommissr , rede damer og herrer , Dayton-fredsaftalen krver desvrre stadigvk militr sikring .
Daskalaki-betnkningen om en SFOR-opflgningsstrategi efter juni 1998 kommer derfor netop rettidigt fr Det Nordatlantiske Rds beslutning om den nye provisoriske operationsplan , der bekrftes af NATO-udenrigsministrene i maj 1998 .
Sikring af freden - mske skulle man hellere sige sikring af en ikke-krigstilstand - skal i stadig hjere grad blive til et europisk ansvar .
Kravet om , at Den Vesteuropiske Union skal organisere en militr indsats inden for rammerne af en NATO-ledet SFOR-opflgningsoperation , som strig ogs vil deltage i igen , ville sende et passende signal om en europisk sikkerhedspolitik p Balkan .
<P>
Desvrre lader genopbygningen af Bosnien meget tilbage at nske .
Ikke fordi Den Europiske Union har stillet for f penge til rdighed til dette forml - tvrtimod , den er med ECU 408 millioner i det forlbne r den strste bidragyder - men fordi disse midler , som Schwaiger-betnkningen anfrer , ikke administreres rigtigt p stedet og heller ikke fordeles rigtigt .
En srlig befuldmgtiget reprsentant med befjelser til selv at trffe beslutninger kunne og burde finde en udvej her .
BosnienHercegovina var og er et prvetilflde for EU ' s indflydelse i dette omrde . En indflydelse , der burde komme meget mere til sin ret , isr i betragtning af den nye krise i Kosovo .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , kre kolleger , de to betnkninger , som vi behandler i dag , er tt forbundne , og enhver , der som jeg og andre her har fulgt begivenhederne p stedet i flere r , konstaterer , at den civile fredsproces ikke har en chance uden SFOR-soldaternes tilstedevrelse .
Jeg vil anbefale vores kollega Ephremidis at begive sig til Sarajevo og omegn engang . Han ville da komme tilbage og have den samme indsigt .
Han ville slet ikke kunne have nogen anden .
Men hvis man ikke vil se , forflger man altid sit gamle ml .
<P>
Soldaterne forhindrer bent fjendskab , de hjlper af og til med at pgribe krigsforbrydere , de sttter i bogstaveligste forstand genopbygningen hndgribeligt , f.eks. ved brobygning .
De deltager ogs aktivt - i det mindste den tysk-franske brigade - i flygtningenes tilbagevenden , fordi de systematisk by for by samler data og fakta , der er ndvendige forudstninger for tilbagevendelsen , og de videregiver dem derefter til de relevante tyske myndigheder .
For at vores finansielle bistand kan fungere ordentligt og genopbygningen virkelig starte , har vi brug for et andet instrument end PHARE-programmet , hvor der hos modtagerne forventes strukturer til realisering , som endnu ikke eksisterer og heller ikke vil gre i lang tid fremover .
Lad os blot forestille os , at Marshall-planen skulle have fungeret under disse omstndigheder efter Anden Verdenskrig .
S ville vi i dag stadig vente p dens gavnlige virkninger .
<P>
Kommissionen er gudskelov parat til at flge op p den viden , som delegationen , der var i Bosnien , fik , sledes at den finansielle bistand endelig nr sit ml .
Rdet har af egoistiske nationale grunde vret medskyldig i den hidtidige fejlslagne styring , men har for det meste skubbet ansvaret over p Kommissionen alene .
Rdet m med henblik p Europas trovrdighed endelig acceptere kollega Schwaigers forslag .
Vi har brug for en virkelig ansvarlig befuldmgtiget reprsentant for Europa p stedet , ellers mister vi ogs den sidste rest af trovrdighed , indflydelse og respekt til amerikanerne !
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Methanemissioner
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0120 / 98 ) af Marset Campos for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Rdet ( KOM ( 96 ) 0557 - C-4-0001 / 97 ) og Europa-Parlamentet om en strategi for mindskelse af methanemissionerne .
<SPEAKER ID=279 NAME="Marset Campos">
Fru formand , hr. kommissr , Kommissionens initiativ om mindskelse af methanemissionerne i Europa er grundlggende rigtigt og positivt .
Det kommer p den ene side imidlertid lidt forsinket i forhold til de forpligtelser , der er indget i forbindelse med Maastricht og Amsterdam , og vores indsats for at fre vores samfund henimod en bredygtig model .
P den anden side viser det mangler p tilstrkkelige detaljerede frstehndsundersgelser af sprgsmlets omfang i Europa , som kan begrunde konkrete , globale forslag , som er tilpasset virkeligheden .
Og sluttelig udviser det mangler i de samlede retningslinjer for opfyldelsen .
<P>
Vi har i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vedtaget denne betnkning , som indeholder bidrag fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .


Vi mener , at initiativet er rigtigt og positivt , fordi methan er den strste bidragyder , efter kuldioxid , til drivhuseffekten med en varmeffekt , der er 62 gange strre end varmeffekten fra kuldioxid ; derudover medvirker det til nedbrydning af ozonlaget p grund af dets reaktion med hydroxylradikaler ; methanemissionen har desuden en rlig stigningstakt p 1 % - henved 500 teragram om ret - og endelig for at effektivisere den kombinerede bekmpelse i form af en reduktion , det vil sige ved mindskelse af emissionerne eller ved forbrndingen , idet methans levetid er relativt kort - mellem 8 og 17 r .
<P>
Initiativet er lidt forsinket , for andre industrialiserede lande , f.eks. USA , Australien , Canada , har allerede opstillet globale strategier for mindskelse af emissionen .
<P>
Initiativet m dog ogs betegnes som utilstrkkeligt , idet vi ikke er i besiddelse af en detaljeret europisk undersgelse af problemet - initiativet er fremlagt p baggrund af internationale undersgelser men ikke en specifik undersgelse , og det giver sig udslag i utilstrkkelige forslag .
Lad os se p nogle af dem .
<P>
Forslagene er generelt set rigtige , idet de samler de forpligtelser , der er indget i FN ' s rammekonvention om klimandringer p Kyoto-konferencen , i bestemmelserne i det femte handlingsprogram p miljomrdet  Henimod en bredygtig udvikling  ; samt i Rdet ( milj ) i 1994 og srligt i Rdets ad hoc-gruppe om klimandringer i overensstemmelse med Berlin-mandatet .
Der br dog tilfjes nogle punkter , som vi anser for vigtige :
<P>
For det frste haster det med at vedtage en ambitis rkke henstillinger p det lovgivningsmssige , konomiske og sociale omrde .
<P>
For det andet anser vi det for hensigtsmssigt at etablere et europisk klimaagentur til koordinering af alle typer foranstaltninger , bl.a. de her skitserede .
<P>
For det tredje mener vi , det er hensigtsmssigt at forbedre adgangen til rrledninger for strre methankilder end de her omtalte .
<P>
For det fjerde er det tilrdeligt at indarbejde tre konkrete sprgsml i forslaget : P landbrugsomrdet skal de europiske rismarker vre genstand for en nrmere undersgelse ; derudover skal vores kvgavl anskues p en mere virkelighedsnr mde , sledes at den ikke lader noget tilbage at nske i sammenligning med andre ; det vil ogs forudstte en bedre evaluering af den flles landbrugspolitik med henblik p miljindvirkningerne .
Hvad angr deponeringspladser vil det vre ndvendigt at indfje forslaget i den europiske energipolitik . Og med henblik p energiforbruget er en forbedring af kontrollen med udslip fra alle typer rrledninger , kulminer inklusive , ndvendig .
<P>
Et andet nvnevrdigt aspekt vedrrer forbedring af forskningen .
Vi fler , at toget er ved at kre fra os i tildelingen af instrumenter og midler p et stigende marked , og netop af denne grund skal vi nu til at fre kontrol med methanemissionen .
<P>
Der skal ogs ivrksttes konomisk sttte , skattelettelser og godtgrelser til de europiske virksomheder , som bidrager til reducering af methanemissionen i tredjelande .
<P>
Endelig er det ndvendigt at bevidstgre borgerne om disse problemer , sledes at de inddrages og deltager aktivt , s problemet ikke blot reduceres til lovgivningsmssige tiltag .
<SPEAKER ID=280 NAME="Linkohr">
Fru formand , jeg vil frst gerne sige tak til hr . Marset Campos for hans virkelig glimrende betnkning og ogs for hans henstillinger til Parlamentet .
Men jeg vil ogs gerne rose Kommissionen , fordi den meddelelse , som den har forelagt os , er fremragende og en god hjlp i debatten .
For det tredje , hvis De tillader , vil jeg gerne undskylde vores kollega Ulrich Stockmann , der har forberedt en udtalelse fra Forsknings- og Energiudvalget .
Jeg taler p hans vegne .
Han skulle desvrre opereres og kan ikke vre her i dag .
<P>
Til selve sagen : Jeg har frst og fremmest lagt mrke til , at vi lever i en tid med store overraskelser , for hvem havde troet for 10 eller 20 r siden , at et s banalt molekyle som methan kunne blive til et emne p et aftenmde i Europa-Parlamentet ?
Det gr mig betnkelig , for det kunne sagtens vre , at vi ogs i fremtiden oplever andre banale ting som livsvigtige .
<P>
Forskning er nu engang til for at opdage ting , som vi ikke kender .
Vi vil muligvis ogs gre mange ubehagelige opdagelser i fremtiden , der tvinger os til eftertanke .
<P>
For det andet vil jeg gerne bemrke , nr jeg nu nvner forskning , at vi virkelig ogs skal drive forskning , ikke kun med det forml at lse problemer , hvor vigtigt det end er , men ogs for at opdage det ukendte .
Dette er noget ukendt , som vi faktisk har opdaget .
Det problem , vi str overfor i denne forbindelse , er , at methan , ligesom andre klimagasser , frembringer globale effekter , men at vi ikke har noget globalt beslutningscentrum .
Derfor er jeg srligt taknemmelig for , at iden med at oprette et klimaagentur , et europisk eller mske endnu bedre et internationalt klimaagentur , virkelig tages under overvejelse .
Jeg ved , at sdan noget vkker angst for mere bureaukrati i begyndelsen .
Jeg sprger dog , hvem kan i en verden , hvor der ikke er noget rigtigt beslutningscentrum , varetage global styring , hvis ikke institutioner , som vi opfinder ?
Vi skal gennemfre mlinger .
Vi skal forelgge en global rapport , vi skal diskutere i parlamenterne , i regeringerne , og vi skal ogs gennemfre globale foranstaltninger .
<P>
Samtidig , og det er det paradoksale ved denne situation , har vi ikke kun at gre med et globalt emne , men ogs med et decentralt , fordi kilderne , hvor methanen kommer fra , er fordelt meget diffust over hele verden . Hr .
Marset Campos har jo gjort opmrksom p , hvilke kilder der er tale om .
Samtidig har vi ogs brug for decentrale aktioner , oplysning , uddannelse af de mennesker , der nu deltager direkte eller indirekte i den menneskeskabte udvinding af methan .
<P>
Der er mange eksempler , der ogs opfres i Kommissionens meddelelse .
Det fr mig dog til at stille sprgsmlet om , hvordan disse eksempler kan realiseres ?
Hvad er motivet , som foranlediger folk til at gennemfre en sdan aktion eller til at investere penge i sdanne aktioner ?
Ikke alle lser Kommissionens meddelelser .
Ikke alle lser Europa-Parlamentets beslutninger , og selvom de lser dem , er jeg ikke sikker p , at det motiverer dem personligt .
Hvad motiverer folk ?
Der m ogs vre en materiel anledning til at gre sdan noget .
<P>
Det frer os frem til sprgsmlet : Hvordan finansieres det ?
Hvad er den personlige gevinst af det , hvis vi gr anderledes frem i landbruget , med affaldet osv . , end vi har gjort hidtil ?
Jeg nsker , at vi fremover lgger meget stor vgt p dette i klimadiskussionen .
Hvordan kan de gode rd , som vi giver , de gode analyser , omsttes i praksis ?
Det er egentlig det centrale sprgsml , som vi i grunden hidtil ikke har givet noget svar p .
Vi siger altid , at Kommissionen m fremstte et forslag , Kommissionen har forslagsretten .
Det er en fornem ret , men af og til ogs en ubehagelig pligt , fordi man ikke altid straks str parat med svarene .
<P>
Alligevel hber vi , at Kommissionen fremover ikke kun fremstter forslag efter mottoet :  Man kunne , man burde  , men i stedet for  man er ndt til  , og at Kommissionen ogs gr rede for , hvordan man finansierer det .
Det er min anmodning til Kommissionen .
Det kommer til udtryk i beslutningen .
Tak , fordi De hrte p mig .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans betnkning og takke ham for det arbejde , han har lagt i den .
Min gruppe hilser betnkningen velkommen , selvom vi har forbehold med hensyn til et enkelt afsnit eller to , navnlig anbefalingen af det europiske klimaagentur og punkt 5 .
Det tror jeg ikke , vi vil sttte .
Vi ser ikke noget behov for at oprette et separat agentur , og det forestiller jeg mig heller ikke , Kommissionen gr , selvom vi har bemrket , at fru Bjerregaard ikke vil bere os med sin tilstedevrelse i aften .
<P>
De strste methankilder i miljet defineres i betnkningen og i Kommissionens dokument som kvg og lossepladser . Jeg nsker hr .
Flynn al mulig succes med gennemfrelsen af Agenda 2000 , der s vidt jeg kan se , er vores eneste mulighed for at nedbringe methanemissionerne fra kvg . Jeg vil ganske kort komme ind p sprgsmlet om lossepladser .
I dokumentet fremhves muligheden for en hj grad af methanabsorption .
Jeg ville nske , at den i Kommissionen , der har skrevet dette , havde talt med den , der har skrevet lossepladsdirektivet .
<P>
Da dette punkt blev behandlet i Miljudvalget , fik jeg i min egenskab af ordfrer at vide fra forskellige af Kommissionens tjenestemnd , at det var praktisk taget umuligt at fjerne 90 % eller i hvert tilflde 100 % af methanemissionerne gennem energiindvindingssystemer eller udbrnding .
Udbrnding kan mske medfre , at meget store methanandele kan fjernes , men alle andre metoder kan ikke komme over 70 % , fik jeg at vide .
De var utrolig pessimistiske .
Nu kan jeg lse i Kommissionens dokument - side 12 og 13 i den engelske tekst -  Adskillige muligheder kan medfre en reduktion af methanemissionerne fra lossepladser , nogle af dem med op til 90 % .
 Det bengtede Kommissionen gang p gang i Miljudvalget , og det finder jeg yderst beklageligt .
<P>
Det , der nu sker , er at vi fr to fllesskabsinstrumenter , der bekmper hinanden .
Lossepladsdirektivet vil nu gre det ukonomisk for lossepladserne at investere i methanindvindingssystemer , fordi Kommissionens eget instrument krver , at de gradvis anbringer mindre og mindre bionedbrydeligt affald p lossepladserne frem til r 2010 .
Mlstningerne i denne strategi bekmpes derfor af et forslag fra Kommissionen .
Det finder jeg beklageligt , og jeg gr ikke ud fra , at hr . Flynn har noget srlig konstruktivt at sige om det , men jeg vil gerne have det frt til protokols .
<SPEAKER ID=282 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne takke hr . Marset Campos og alle , der har bidraget til diskussionen .
<P>
Formlet med Kommissionens meddelelse er at undersge problemerne vedrrende methanemissioner til atmosfren og identificere de strste emissionskilder og muligheder for fjernelse , at revidere nogle omkostningseffektive mekanismer til reduktion af disse emissioner og fremlgge nogle valgmuligheder , som kan anvendes i Fllesskabets strategi for reduktion af drivhusgasemissionerne .
<P>
I disse valgmuligheder fokuseres der p tre sektorer : landbrug , affald og energi .
Meddelelsen giver ogs et frste svar .
I lyset af Kyoto-aftalen , der havde til forml at medfre en reduktion for seks drivhusgassers vedkommende , herunder methan , p 8 % i r 2008-2012 , bliver det ndvendigt med en yderligere undersgelse af , hvordan en reduktion af methanemissionerne kan bidrage til Fllesskabets overordnede ml .
<P>
Hr . Marset Campos ' betnkning og det tilhrende beslutningsforslag viser , at han er helt p linje med de ml , der opstilles i Kommissionens meddelelse .
Endvidere kunne diskussionen om denne meddelelse ikke have fundet sted p et bedre tidspunkt , da Kommissionen efter vedtagelsen af protokollen i Kyoto nu deltager meget aktivt i yderligere overvejelser af , hvordan man bedst kan gennemfre de forpligtelser , den har indget med hensyn til en reduktion af emissionerne .
Reduktioner af methanemissioner , den nststrste drivhusgas , vil bestemt udgre vigtige overvejelser i Fllesskabets strategi efter Kyoto .
<P>
Methan er den nststrste drivhusgas efter CO2 .
Eftersom den strste del af methanen er menneskeskabt , er det vigtigt , at disse emissioner begrnses og reduceres .
Alle talerne har slet dette fast p en meget effektiv mde .
<P>
I 1990 bidrog landbruget med 45 % , affald med 32 % og energi med 23 % af Den Europiske Unions methanemissioner .
Beregningerne i meddelelsen viser , at i 2010 er det muligt med en reduktion p op til 15 % sammenlignet med 1990 p grundlag af de nuvrende politikker .
Men en reduktion p op til omkring 40 % eller mere i samme periode sknnes at vre det hjeste , der er teknisk muligt , idet man gr ud fra , at der sker betydelige politiske ndringer .
Derfor kan Kommissionen i vid udstrkning tilslutte sig de synspunkter , som hr . Marset Campos har indfjet i sin betnkning vedrrende en reduktion af methanemissionerne .
<P>
Jeg har nogle f specifikke punkter til selve beslutningsforslaget .
Til punkt 2 : Kommissionen har udfrt nogle yderligere undersgelser , der har til forml at opn mere detaljerede oplysninger om methanemissioner .
Srligt vedrrende methanhydrater kan jeg meddele , at Generaldirektoratet for Forskning er i gang med et projekt om dette emne .
De vil sikkert hilse disse nyheder velkommen .
<P>
Til punkt 3 : Kommissionen er i frd med at udarbejde en strategi til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen om at reducere emissionerne af seks drivhusgassser med 8 % i 2008-2012 sammenlignet med 1990 . Hr .
Linkohr vil vre meget interesseret i at f gennemfrt den slags mlinger .
Det er vores ml .
Mulighederne for en reduktion af methanemissionerne er en vigtig overvejelse inden for denne strategi .
Det er Deres argument .
<P>
Til punkt 5 : Kommissionen noterer sig Parlamentets nske om et europisk klimaagentur som et middel til at koordinere den offentlige og private klimabeskyttelse .
Jeg har bemrket en meningsforskel mellem de to sider i Parlamentet med hensyn til netop denne henstilling .
Det er en interessant id .
Jeg vil gerne sige til fru Jackson , som argumenterede s glimrende for det , at en rkke konsekvenser i denne forbindelse m undersges yderligere .
<P>
Til punkt 9 : Kommissionen erkender , at gasudslip fra gamle rrledninger - noget som ordfreren specifikt gr opmrksom p - i landene i det tidligere Sovjetunionen er en vigtig kilde til methanemissioner .
Anvendelsen af EU-midler til reparationer af disse rrledninger vil bestemt vre til gavn for miljet .
Vi er ndt til at overveje sdanne foranstaltninger inden for de overordnede rammer og de overordnede prioriteter og de til rdighed vrende midler .
<P>
Til punkt 21 : Kommissionen sttter bestemt synspunktet om , at strre offentlig bevgenhed er ndvendig , hvis vi skal n frem til en reduktion af emissionerne .
Disse bestrbelser skal ikke blot finde sted p fllesskabsplan , men ligeledes p nationalt og lokalt plan , hvis de skal vre virkelig effektive .
<P>
Jeg glder mig over de bidrag , der er kommet frem .
Selvom min kollega fru Bjerregaard ikke er til stede , kan hun vre sikker p , at jeg vil gre hende opmrksom p de ting , De har nvnt .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Bloddonorers egnethed
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0112 / 98 ) af Cabrol for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets henstilling ( KOM ( 97 ) 0605 - C4-0027 / 98-97 / 0315 ( CNS ) ) om blod- og plasmadonorers egnethed og screening af donorblod i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=285 NAME="Cabrol">
Fru formand , kre kolleger , denne henstilling fra Rdet vedrrer hovedsagelig frste del af den forrige meddelelse fra Kommissionen om Unionens sikkerhed og selvforsyning p blodtransfusionsomrdet , som jeg var ordfrer for .
Denne frste del omhandler sikkerheden p blodtransfusionsomrdet og isr de to frste betingelser for at opn denne sikkerhed : Udvlgelse af dononer og testning af det indsamlede blod .
Selvforsyningen nvnes i forbifarten i forbindelse med den mngde blod , der udtages .
<P>
For det frste , hvad angr udvlgelsen af donorer , nsker Rdet udtmmende oplysninger om disse personer , som jo udviser storsind - hvilket skal understreges , idet vi i kraft af ndringsforslag 14 og 18 krver anvendelse af princippet om vederlagsfri afgivelse af blod - men hvis afgivelse af blod ikke er uden konsekvenser for donoren eller de potentielle modtagere .
Man skal fremme denne information - hvilket er formlet med ndringsforslag 1-5 - med henblik p en bedre forstelse og et bedre samarbejde mellem donoransgere .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , for at kunne finde frem til den donor , der har givet inficeret bblod , at udarbejde et register med navnet p indsamlingscenteret og en prcis identifikation af donoren i form af en talkode til sikring af oplysningernes fortrolighed .
Vi finder det ligeledes vigtigt at centralisere alle disse oplysninger i et enkelt register i Unionen under t enkelt kodenummer , som giver mulighed for prcis sporing .
Dette er omfattet af ndringsforslag 8 og 11 .
<P>
For i strst muligt omfang at begrnse de skadelige konsekvenser , som tapningen kan have for donoren selv og for eventuelle modtagere , foreslr Rdet et detaljeret sprgeskema med kriterier for donorernes egnethed .
Dette sprgeskema opfylder de kriterier , Europa-Parlamentet selv opstillede i sin tidligere beslutning om sikkerhed p blodtransfusionsomrdet .
Der er tre punkter i dette sprgeskema , som fortjener vores opmrksomhed .
Det frste drejer sig om den risiko , der er forbundet med rejser uden for EU .
Der er ingen tvivl om , at en rkke sygdomme kun findes , og at det kun er muligt at pdrage sig disse sygdomme i visse lande , f.eks. malaria .
Der er dog ingen grund til at diskriminere p dette omrde og udelukke visse tredjelande , som Nordamerika , hvor visse sygdomme ellers er endemiske .
Dette er formlet med ndringsforslag 20 , der retter den oprindelige tekst p dette omrde .
<P>
Det andet punkt vedrrer den seksuelle aktivitet .
Den seksuelle aktivitet er overalt og uden undtagelse , i alle lande , selv i Den Europiske Union , forbundet med en risiko for at pdrage sig seksuelt overfrbare sygdomme .
Vi anbefaler derfor at stemme imod de to punkter i Rdets sprgeskema , der omhandler den seksuelle aktivitet .
Den frste mlgruppe , Afrika , vil vi ikke acceptere , og den anden mlgruppe , andre lande end de afrikanske lande , vil vi af samme rsag heller ikke acceptere .
Denne fjernelse gr ndringsforslag 21 undvendigt .
<P>
Det tredje punkt vedrrer mandlig homoseksualitet .
Denne knslige omgang er altid forbundet med en stor risiko , idet rektum ikke er lige s modstandsdygtig som andre slimhinder over for visse vira .
Vi afviser derfor ndringsforslag 29 , der begrnser risikoen til risikogruppen med homoseksuel mandlig knslig omgang som om de vrige former ikke indebar en risiko .
Jeg gentager , at der rent medicinsk er lige s stor en risiko , og en betydelig risiko , ved alle mandlige homoseksuelle forhold .
Udelukkelsen af donorer p grundlag af disse kriterier kan afhngigt af hvert enkelt tilflde og sygdom vre definitiv eller midlertidig .
Der skal under alle omstndigheder sikres en fuldstndig fortrolighed med henblik p at garantere donorernes rettigheder og for at bevare befolkningens genersitet .
Dette er formlet med ndringsforslag 10 .
<P>
Testningerne af det blod og plasma , der indsamles , skal vre fyldestgrende og prcise , og man skal konstant holde sig informeret om forekomsten og vrdien af nye virale markrer .
Dette er omfattet af ndringsforslag 7 , 9 og 13 .
Men disse testninger bliver kun positive efter en vis  blank  periode hos den inficerede donor , idet vedkommende i denne periode fremstiller antistoffer , og hvor antistofferne ikke er tilstrkkelige til at blive opdaget ved testning .
Sprgeskemaet er sledes srdeles nyttigt p dette omrde , idet det er den eneste mde , hvorp man kan afvise risikodonorer i denne  blanke  periode .
Afslutningsvis fremstter Rdet nogle anbefalinger vedrrende mngden af blod , der tappes hos donoren , og tapningernes hyppighed .
Vi finder disse normer , som Rdet gr ind for , en smule for hje , og vi anbefaler i stedet Europardets .
Det drejer sig her om ndringsforslag 24 og 25 .
<P>
Som konklusion , fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , ud over de vigtige forbehold , som vi har givet udtryk for , anbefaler vi at stemme for denne henstilling og vores ndringsforslag .
Denne tekst vil uden tvivl bidrage til at opn en strre sikkerhed p blodtransfusionsomrdet , hvilket ikke vil give en nulrisiko , men gre det muligt for patienter i Den Europiske Union at modtage en helbredende blodtransfusion .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg vil sttte og ligeledes rose hr . Cabrol for den store erfaring , viden og indfling , han altid har bibragt dette emne .
<P>
Jeg taler p vegne af vores skyggeordfrer i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , hr . Needle , som ikke kan vre til stede takket vret Air France , som i denne uge har gjort deres bedste for at gre dette til et skyggeparlament .
<P>
Alle her i Parlamentet nsker , at Rdets henstilling behandles hurtigt . Min gruppe er bekymret over , at dette forslag ikke er bindende .
Vi ser frem til Sundhedsministerrdets mde den 30. april .
I ndringsforslag 17 opfordrer vi medlemsstaterne til at samarbejde med hinanden og med Kommissionen om bindende lovgivning inden rets udgang og bestemt ikke senere end 1999 .
<P>
Kommissren har kendskab til de bekymringer , man gr sig i mit land , og sandsynligvis ogs i hans eget , om den fare , uanset hvor lille den er , som de nye varianter af CJD udgr i blodplasmaprodukter .
Vi er lgger ogs meget vgt p at f et omrde med sikkerhed og flles praksis i hele Den Europiske Union med hensyn til blodplasmaprodukter og sikkerheden i den forbindelse .
Mit eget synspunkt , som ogs er min gruppes , til det er , at mens sikkerheden i forbindelse med udvlgelse af donorer og kontrol af donorblodet er nogenlunde tilstrkkelig - og det var hr . Cabrol ogs inde p i sine bemrkninger - m vi stadig kigge meget grundigt p modtagerne af blodtransfusioner .
Vi m have sikkerhed for , at de samme forholdsregler er gldende i hele Fllesskabet , at de samme kontaktpunkter er til rdighed , og at man overvejer og vurderer informationerne nje og formidler dem videre .
<P>
En ting , som min gruppe lgger meget stor vgt p , er sprgsmlet om frivillige donorer , og her er jeg enig med hr .
Cabrol . Det virker forkert p mig , at vi lovgiver her ud fra en antagelse om , at der ikke er nogen markant sondring mellem frivillige og betalte donorer .
Vi har mske et flles marked , men der findes ikke noget marked for blod : der findes et fllesskab for blod .
Vi er blodbrdre og blodsstre i ordets mest bogstavelige betydning .
<P>
Den bog , der har haft strst indflydelse p mit liv , er professor Richard Titmus ' bog med titlen  The Gift Relationship  , som beskriver , hvor stor betydning nstekrligheden har for det at afgive blod .
Men vi m heller ikke gre noget , der gr det svrere for os at identificere de mennesker , der af den ene eller anden grund kan sprede en infektion og bringe andre i fare .
Vi gr fuldt og helt ind for ndringsforslag 1 , 3 og 18 fra hr .
Cabrol og ndringsforslagene vedrrende frivillige donorer , som er fremsat af min gruppe .
<P>
En sidste bemrkning til ndringsforslag 29 : vi m skelne mellem usikker seksualadfrd mellem mnd og et hvilket som helst seksuelt samkvem mellem mnd .
Der findes mange usikre former for seksuelt samkvem mellem knnene svel som mellem mnd , og vi m ikke stemple hele bssesamfundet med det , vi siger i aften .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , vi er vel alle enige om , at dette forslag sger at skabe en fllesskabsstrategi til fremme af tilliden til sikkerheden p blodtransfusionomrdet .
Forslaget er ikke nyt , eftersom et fremragende direktiv fra 1989 allerede har resulteret i kvalitet , sikkerhed og forbedring af lgemidler , der er fremstilet af plasma .
P den anden side skal den ratificerede konvention om den europiske farmakop med en enestende teknisk monografi ikke glemmes .
Derfor bidrager dette forslag til forbedring af sikkerheden p hele omrdet , og derfor sttter vi betnkningen af professor Cabrol , som har bidraget med sin viden og faglige myndighed .
Udvalget om Mijl- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har ikke desto mindre vedtaget nogle ndringsforslag , som jeg gerne vil gre Europa-Kommissionen opmrksom p , for hvis disse vedtages , medfrer det en forvridning af forslaget og af den gldende fllesskabsret .
<P>
Jeg refererer for det frste til henvisningen til Rdets henstilling .
Jeg er ikke uenig heri , men Domstolen har vedtaget den praksis , at der ikke m gives krydshenvisninger , nr disse stammer fra to forskellige retsordener , og flgelig ville retssikkerheden forsvinde .
<P>
For det andet taler man i ndringsforslag 14 om at gennemfre et lovmssigt princip om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod og plasma .
At tale om et lovmssigt princip forekommer mig virkelig tbeligt .
Man kan strbe efter selvforsyning som et politisk ml , men at gennemfre et lovmssigt princip , hvis vi ved , hvad vi taler om , er uacceptabelt .
Det er mske ndvendigt at forklare Parlamentet , at alle fllesskabsinstitutioner er enige om , at alle deres politikker skal tilstrbe fuld beskftigelse , men at gennemfre et lovmssigt princip om fuld beskftigelse ville vre fuldstndig vanvittigt , selvom vi alle nsker dette ml .
Det er en juridisk fejl at sammenblande en politisk orientering af etisk karakter og et lovmssigt princip , hvilket ikke burde forekomme i nogen betnkninger udarbejdet af dette parlament .
Jeg henleder Europa-Kommissionens opmrksomhed p denne problematik , selvom det er et forslag , for at den kan fungere en smule som filter , udfre et fornuftigt arbejde - sdan som Kommissionen sdvanligvis gr - og fjerne denne henvisning .
<P>
Yderligere kan det ikke accepteres , at man har til hensigt at anvende de samme principper og krav p basisprodukter og derivater .
Det burde ikke vre ndvendigt med et eksempel til illustration heraf , men faktisk behandles basisprodukter p n mde og derivater p en anden .
Jeg har tillid til Kommissionens dmmekraft , s de ndringsforslag Miljudvalget har fremsat berigtiges p tilstrkkelig vis og ikke tages i betragtning .
Det oprindelige forslag og de oprindelige ndringsforslag , som ogs er fremsat af professor Cabrol , er meget bedre .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , donorblods sikkerhed er en livsvigtig sag .
Derfor sttter Den Liberale Gruppe ordfrerens anmodning om bindende lovgivning for blodprodukter , donorblod og plasma henimod slutningen af nste r .
P vegne af min gruppe og min kollega , hr . Eisma , som ikke kunne vre til stede her i aften , vil jeg gre opmrksom p flgende punkter .
For det frste vil vi understrege , at det at give blod skal ske p et frivilligt grundlag og sledes ogs skal gres uden betaling .
Det er af stor betydning , at de principper , som Verdenssundhedsorganisationen havde anbefalet , nemlig uegennytte , frivillighed og anonymitet , gennemfres af medlemsstaterne i forbindelse med indgreb p den menneskelige krop .
Dette kommer stadig utilstrkkeligt til udtryk i forslaget til henstilling , og vi sttter derfor fuldt ud ndringsforslag nr . 14 og 18 , som kommer nrmere ind p det .
<P>
Desuden anser vi det af sundhedsmssige grunde for at vre af stor betydning , at maksimumsmngden af blod , som nogen m afgive pr. gang , nedbringes fra 800 ml til 650 ml .
<P>
Endelig er det ikke vores opgave at afvise mennesker som bloddonorer udelukkende p grundlag af deres seksuelle orientering .
Vi synes , at det er af vsentlig betydning , at alle potentielle donorer er fuldstndig klar over den risiko , at donorblod og plasma kan overfre smitsomme sygdomme .
Men det ville vre diskriminerende p forhnd at udelukke alle homoseksuelle .
Homoseksuelle ville kun udgre en risiko , hvis de har risikable seksuelle kontakter .
Jeg anmoder Dem derfor om at sttte De Liberales ndringsforslag 29 herom og flgelig ikke betragte denne gruppe i bilag 5 som en udelukket gruppe .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , hr. kommissr , vores gruppe er fuldstndig enig i betnkningen af professor Cabrol vedrrende Rdets forslag om bloddonorers egnethed .
Vi anser ogs ndringsforslagene fra Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for at vre relevante og velegnede .
<P>
Vi vil gerne fremhve tre sprgsml , som er blevet tilstrkkeligt kommenteret : beskyttelse og respekt for donorerne uden nogen form for brndemrkning ; ndvendigheden af en europisk central til identifikation - som allerede ppeget i andre epidemiologiske betnkninger - og vedtagelse af de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undg overfrsel af sygdomme eller nye risici .
<P>
Der er dog ogs andre aspekter , vi gerne vil fremhve : for det frste at den maksimale mngde , der m tappes faststtes uafhngigt af vgt , for n ting er blodmngde en anden er kropsvgt , og der er ikke nogen direkte forbindelse mellem disse strrelser .
For det andet anser vi det for srdeles vigtigt , at afgivelsen skal vre frivillig , for det m erindres , at AIDS startede i USA p grund af snyd med handelen med blod fra Haiti .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , over for den risiko , der er forbundet med anvendelsen af blod og blodprodukter , skal vi i vores handlinger og holdning stte n ting i hjsdet , nemlig de syges og de sredes sikkerhed .
Denne sikkerhed bygger p to elementer , nemlig transfusionslgens kompetence og transfusionsprodukternes kvalitet .
<P>
At udvise letsindighed eller kun gre tingene halvt p dette omrde er en kriminel handling , der allerede har medfrt en lang rkke ddsfald , ikke alene i Frankrig .
<P>
Teksten fra Kommissionen synes dog ud over nogle meget fornuftige krav at indeholde visse uhyrligheder , som jeg er overrasket over ikke er blevet opdaget noget fr .
Til min store forundring anses det for meget mere farligt at have et seksuelt forhold i Pretoria end i Bangkok .
Det er desuden en smule latterligt ikke at sige noget om , hvorvidt der bruges beskyttelse i forbindelse med de seksuelle forhold , nr mandlig homoseksualitet afvises kategorisk , uanset hvordan den udves , nr det drejer sig om blodafgivelse .
<P>
Til gengld forekommer det mig en lille smule misforstet at vre betnkelig over for muligheden for at sammenkoble de enkelte blodtransfusionscentre eller at tilknytte dem til en central organisme , idet de nationale blodtransfusionscentre i hvert at vores lande indsamler oplysninger , der er fuldt ud fortrolige , fuldt ud kodede og giver mulighed for sporing .
<P>
I denne henseende vil jeg gerne , fru formand , afslutningsvis gre opmrksom p , at en centralisering af disse oplysninger p europisk plan forekommer at vre lige s sikker som p nationalt plan , og jeg siger dette henvendt til de bekymrede , isr i mit eget land , hvor de skadelige politiske krfter , som alle kender , udvikler sig .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det er inden for lgevidenskaben af i dag umuligt at forestille sig , at der ikke findes donorblod .
Det redder liv .
Alligevel er der altid risici forbundet med blodtransfusion .
Disse risici skal begrnses mest muligt , og det er hovedsigtet med denne henstilling .
Nu forholder det sig heldigvis sdan , at vi i Europa ikke behver at opfinde hjulet en gang til med hensyn til screening af donorblod .
Europardet har allerede udfrt meget vigtigt arbejde .
En henvisning til Europardets henstillinger er derfor bestemt p sin plads . Jeg sttter sledes helhjertet ndringsforslag 1 til denne betnkning .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p to ting .
For det frste mener jeg , at frivillighed med hensyn til afgivelse af blod fortsat skal vre udgangspunktet .
Afgivelse af blod mod vederlag er i virkeligheden ikke nogen rigtig afgivelse mere , fordi der forventes en modydelse i form af penge .
Det er et tilbageskridt .
Hverken for donoren eller for sikkerheden er det nskvrdigt , at der gives penge for blodet eller blodprodukterne .
Man ger dermed risikoen for mindre sikre donorer , og elementet solidaritet med medmennesket gr derved tabt .
<P>
For det andet vil jeg gerne give en kort begrundelse for de ndringsforslag , som jeg har stillet .
I mine ndringsforslag henviser jeg til ISBT 128-systemet for identificering af donorblod .
ISBT str for International Society for Blood Transfusion .
Det er et anerkendt videnskabeligt selskab i blodtransfusionsverdenen .
Det nvnte system gr ud p , at der p en standardiseret mde tildeles en srlig identifikationskode til hver portion afgivet blod .
Dette system anerkendes af USA , Canada og en rkke europiske lande .
Det er nrliggende at vlge dette som almen standard for Europa .
<P>
Endelig noget om sikkerheden .
Jeg tror , at det vedfjede sprgeskema er en meget vigtig udvlgelsesmekanisme for donorer .
Sprgsmlene om seksuel aktivitet virker mske noget upassende , men vi ved alle sammen , at visse former for seksuel aktivitet er farligere end andre .
S lnge svarene p sprgsmlene beskyttes godt , behver der ikke vre nogen problemer her .
Modtagernes sikkerhed er trods alt vigtigere i dette tilflde .
<P>
Til sidst vil jeg lige takke ordfreren , professor Cabrol .
Det er en usdvanlig god betnkning .
<SPEAKER ID=292 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg anmoder p forhnd om Deres overbrenhed , for jeg vil gerne bruge lidt lngere tid end forventet , fordi jeg nsker at komme ind p en rkke af de ndringsforslag , der er utrolig vigtige for blod og sikkerheden for blod i Fllesskabet .
<P>
Parlamentet har givet udtryk for sin bekymring vedrrende sikkerheden for blod og blodprodukter samt opnelse af selvforsyning i Fllesskabet i adskillige betnkninger og beslutninger , og Kommissionen hilser udvalgets betnkning i aften velkommen .
Parlamentet har bemrket , at henstillingerne er en logisk konsekvens af Kommissionens meddelelse om sikkerhed for blod og selvforsyning .
Man gr med rette opmrksom p , at vi kun behandler de to frste aktiviteter , nemlig donorers egnethed og screening af donorblod .
Dette er de to frste faser i blodtransfusionskden .
Kommissionen anser det for fornuftigt frst at fokusere p disse to .
Men jeg kan forsikre de rede medlemmer om , at vi allerede er i frd med at behandle de vrige aktiviteter i forbindelse med udviklingen af blodstrategien .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Cabrol for hans bidrag og ligeledes de vrige , der har taget ordet her i aften .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , Parlamentet foreslr , er Kommissionen parat til fuldt ud at acceptere ndringsforslag 5 , del b af 13 og 23 og delvis at acceptere ndringsforslag 12 - som krver nogen omskrivning . Vi kan acceptere hensigten med ndringsforslag 9 , men dette forudstter udarbejdelsen af flles kriterier for de parametre , der skal indsamles , som er sammenlignelige i hele Fllesskabet , ndringsforslag 10 , hvis ordlyd skal afspejle , at en stor del af den nuvrende praksis er baseret p erfaring snarere end egentlig viden , og der er behov for en indsats for at opn de rette videnskabelige beviser p dette omrde ; ndringsforslag 11 : Hensigten her br vre at f et entydigt kodesystem , hvor de relevante oplysninger udsendes til alle medlemsstater og til Kommissionen , og ikke en entydig og flles kode ; en del af 15 : Ordlyden her br afspejle , at selvom risikoen stadig er teoretisk , er det ndvendigt at trffe de rette foranstaltninger for at minimere enhver risiko for mulig overfrsel af de nye varianter af CJD via blodkomponenter og blodplasmaprodukter .
Kommissionen foreslog sdanne foranstaltninger i forslagene til kriterier for udelukkelse af donorer .
Dele af 16 : Her m vi overveje behovet for flles parametre p fllesskabsplan og for indsamlingen af epidemiologiske data .
Dele af 19 : Der er behov for en omformulering som flge af mulige juridiske problemer med udtrykket  partner  , som skal kdes sammen med juridiske og administrative bestemmelser i medlemsstaterne .
Dele af 20 : Selvom det er acceptabelt med hensyn til aspektet vedrrende rejser uden for Den Europiske Union , gr det videre end Kommissionens hensigt om at anbefale medlemsstaterne at stille bestemte sprgsml , og jeg foreslr derfor , at det omformuleres .
Dele af 21 , som gr videre end Kommissionens hensigt om at foresl medlemsstaterne at stille sprgsml , hvis de nsker dette .
Der findes ogs nogle yderligere ndringsforslag - 27 og 28 - og de behandles under ndringsforslag 11 ; og 29 , som vi kan acceptere .
Vi vil gerne overveje formuleringen her lidt nrmere .
<P>
Kommissionen finder flgende ndringsforslag uacceptable .
Jeg lber dem hurtigt igennem .
ndringsforslag 1 : Det er vigtigt at huske p , at med vedtagelsen af direktiv 89 / 381 / EF om tilnrmelse af lovgivning om farmaceutiske specialiteter og om faststtelse af srlige bestemmelser for lgemidler fremstillet p basis af blod eller plasma fra mennesker , var der enighed i Rdet om , at medlemsstaterne br tilskynde til frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod og plasma som rstof for fremstillingen af lgemidler .
Direktivet indeholder imidlertid ingen definition af en sdan afgivelse af blod , og der er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til , hvad det betyder i praksis .
Definitionen af frivillig og vederlagsfri afgivelse , som Europardet har vedtaget , er langt mere restriktiv end de gldende bestemmelser i de fleste medlemsstater , og hvis Fllesskabet flger den nje , kan det f negative konsekvenser for udbuddet .
<P>
ndringsforslag 3 .
Eftersom Kommissionen mener , at de foranstaltninger , der indfres p fllesskabsplan , ud over Europardets foranstaltninger , br tage hensyn til nationale og internationale standarder , retningslinjer og henstillinger , herunder fra WHO , og vore vigtigste partnere som f.eks. det amerikanske sundhedsministerium .
De m huske p , at en betydelig del af den plasma og de plasmaprodukter , der anvendes i Fllesskabet , kommer fra USA .
Derfor mener Kommissionen , at alle henvisninger til internationale standarder skal vre s generelle som muligt .
<P>
ndringsforslag 4 er uacceptabelt i dets nuvrende form , fordi bekymringen ikke glder risikoen for nye varianter af CJD i blodprodukter , men den stadig teoretiske risiko , som endnu ikke er videnskabeligt bevist , for at de nye varianter af CJD kan overfres til disse .
Brugen af plasma som hjlpestof i lgemidler , der kommer fra lande , hvor der ikke har vret nogen bekrftede tilflde af de nye varianter af CJD , er en anbefalet sikkerhedsforanstaltning , og jeg vil pst , at den anvendte ordlyd  importeret blod medlemsstater imellem  er fuldstndig uklar .
<P>
ndringsforslag 6 vil kun medfre forvirring , og frdige lgemidler som plasmaprodukter , der fremstilles af blod og plasma , kan allerede bevge sig frit p det indre marked , s lnge de opfylder kravene til kvalitet , sikkerhed og effektivitet og dermed kan udveksles med andre medlemsstater .
Men der opstr problemer , nr labile bestanddele , f.eks. rde blodlegemer , blodplader eller ikke-fraktioneret plasma , hindres i at blive udvekslet med andre medlemsstater .
<P>
ndringsforslag 7 er uacceptabelt , da det antydes , at nogle medlemsstater ikke er ansvarlige for at indsamle blod og plasma , hvilket naturligvis ikke er tilfldet i virkeligheden .
Det andet ndringsforslag er ligeledes uacceptabelt , fordi mange donorer ikke nsker at st i registre , og det er vi ndt til at huske p .
<P>
ndringsforslag 8 svarer til ndringsforslag 7 , og selvom et flles system for donoridentificering og -registrering bestemt er det ideelle , er donorerne selv , som hele blodtransfusionskden afhnger af , afvisende over for at st opfrt selv i nationale registre , og et enkelt system for identifikation og registrering af donorer , der er flles for alle medlemsstater , strider mod Kommissionens forslag om et gensidigt kompatibelt system .
<P>
ndringsforslag 13 er uacceptabelt , fordi Kommissionen anvender ordet  blod  i dets generiske betydning .
Med hensyn til 9c , uanset om plasmaet udvindes ved en fuldblodstapning eller gennem plasmaferese , er det en stikprve af donorens blod p tidspunktet for tapningen , der testes , ikke plasmaet .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 14 krves det i henhold til direktiv 89 / 381 , at medlemsstaterne skal tilskynde til frivillige og vederlagsfrie tapninger som basisprodukt for lgemidler .
Den prcise ordlyd skal bevares her .
<P>
ndringsforslag 17 . For det frste er vi imod det , fordi det er ndvendigt at afklare , hvad vi forstr ved  blodprodukter  .
De labile bestanddele kommer ikke ind under fllesskabslovgivningen , og de plasmaafledte produkter skal opfylde den eksisterende lgemiddellovgivning med hensyn til kvalitet , sikkerhed og effektivitet .
<P>
Med hensyn til de labile bestanddele har Fllesskabet ikke noget retsgrundlag til at indfre bindende lovgivning , og artikel 129 giver kun mulighed for henstillinger eller tilskyndelsesforanstaltninger , men omfatter naturligvis ikke harmonisering , og fremover kan der blive mulighed for harmoniseringslovgivning , hvis og nr Amsterdam-traktaten ratificeres .
<P>
ndringsforslag 18 . Europardets definition af frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod er mere restriktiv , end betydningen af  vederlagsfri  i henhold til direktiv 89 / 381 , og der er store forskelle medlemsstater imellem vedrrende afgivelsen af blod .
<P>
ndringsforslag 24 vedrrende den foreslede tapningshyppighed skyldes , at forfatterne gr ud fra , at alle tapninger giver den hjst mulige blodmngde .
<P>
I ndringsforslag 25 er hele formlet med automatisk plasmaferese at n op m mngder over 15 liter ved hjlp af metoder , der er sikre for donoren .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at knytte en yderligere kommentar til de nye varianter af CJD , fordi hr . Whitehead specifikt kom ind p det .
For de plasmaafledte produkters vedkommende overvges sprgsmlet om risikovurdering vedrrende den nye variant af CJD i blod meget nje af Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter , som rdgiver Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering i samarbejde med Det Rdgivende Udvalg for Spongiform Encephalopati .
<P>
Sprgsmlet drftes ligeledes i Det Rdgivende Videnskabelige Udvalg om Lgemidler .
Vi afventer netop nu udtalelserne fra disse instanser .
<P>
Med hensyn til transfusionsblod har vi ikke nogen juridisk mulighed under artikel 129 for at trffe andre foranstaltninger end ikke-bindende henstillinger .
Som jeg sagde tidligere , har vi allerede gjort dette .
Som medlemmerne er klar over , er dette det frste forslag til Rdets henstilling , som Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med traktatens artikel 129 .
Kommissionen besluttede , at De skulle hres , selvom nogle medlemsstater i Rdet i begyndelsen stillede sig lidt tvende , eftersom dette ikke var et formelt krav i henhold til artikel 129 . Hr .
Cabrols betnkning bekrfter for mig , at Kommissionen gjorde ret i dette .
Jeg vil sige officielt til Dem , hr . Cabrol , og til Deres kolleger , at jeg vil insistere p , at De fortsat bliver hrt om alle kommende henstillinger under artikel 129 .
Parlamentet skal have mulighed for at bidrage aktivt til henstillinger med betydning for folkesundheden .
<P>
Kommissionen finder , at denne henstilling er et vigtigt skridt p vejen mod en blodstrategi for Fllesskabet , som Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet bidrog til at f indfrt i rene 1994 til 1996 .
<P>
Jeg beklager mit lange svar , men dette er et yderst vigtigt emne for Den Europiske Unions borgere .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
1999-budgetproceduren - Tilpasning af de finansielle overslag
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende tre betnkninger :
<P>
A4-0103 / 98 af Dhrkop Dhrkop for Budgetudvalget om retningslinjerne for 1999-budgetproceduren - Sektion III - Kommissionen ; -A4-0099 / 98 af Viola for Budgetudvalget om retningslinjerne for 1999-budgetprocedurenSektion I - Europa-Parlamentet - Bilag OmbudsmandenSektion II - RdetSektion IV - DomstolenSektion V - RevisionsrettenSektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget ; -A4-0124 / 98 af Dhrkop Dhrkop for Budgetudvalget om forslag til afgrelse fra Europa-Parlamentet og Rdet for Den Europiske Union ( SEK ( 98 ) 0307 - C4-0192 / 98 ) om tilpasning af de finansielle overslag efter bevillingsudnyttelsen ( forelagt af Kommissionen i henhold til punkt 10 i aftalen mellem institutionerne af 29. oktober 1993 ) .
<SPEAKER ID=295 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , eftersom det drejer sig om forhandling under t om tre betnkninger - hvor jeg er ordfrer for den ene - skal vi frst tale om det forslag til beslutning , som ved frste gennemsyn forekommer mere teknisk , det vil sige forslaget der vedrrer tilpasningen af de finansielle overslag til gennemfrelsesbetingelserne , efter den tekniske justering .
Derefter vil jeg tale om 1999-budgetretningslinjerne p en - tillad mig - mere lyrisk mde for at gre disse sene nattetimer lidt underholdende .
<P>
Tilpasningen af de finansielle overslag til gennemfrelsesbetingelserne vedrrer overfrslen af sidste rs uudnyttede forpligtelsesbevillinger til strukturfondene og Samhrighedsfonden til det nye budgetr samt til de samlede betalingsbevillinger med henblik p at sikre en fastsat progressiv stigning i forbindelse med forpligtelsesbevillingerne i henhold til den interinstitutionelle aftale
<P>
I r skal man huske p , at tilpasningen afviger fra tidligere r , fordi 1999 er det sidste r i de finansielle overslag og den nuvrende programmeringsperiode for strukturfondene .
Det har foranlediget Kommissionen til at overfre samtlige uudnyttede bevillinger fra 1997 til 1999 .
<P>
Under hensyntagen til ovenstende og gennemfrelsesbetingelserne i medfr af artikel 10 i den interinstitutionelle aftale fremlgger Kommissionen forslag om , at der til 1999-budgettet skal overfres ECU 1.433 millioner , som ikke er blevet udnyttet fra strukturfondene , og ECU 101 millioner fra annullerede forpligtelsesbevillinger i Samhrighedsfonden samme r . Det vil sige i alt ECU 1.534 millioner .
<P>
Med tidligere beslutninger om tilpasning i erindring ser vi nu , at loftet for udgiftsomrde 2 forhjes med ca . 18 % sammenlignet med 1998-budgettet .
<P>
Hertil overholder Kommissionens forslag strengt artikel 10 i den interinstitutionelle aftale .
Det er imidlertid ikke tilfldet med forslaget om tilpasning af betalingsbevillingerne , hvor Kommissionen indtager en holdning , der er i strid med de finansielle overslags strenge anvendelse iflg. artikel 10 i den interinstitutionelle aftale ved at forsl , at loftet for betalingsbevillinger ikke hves , idet den hvder , at behovene med lethed kan imdegs .
<P>
Vel vidende at en tilpasning af betalingsbevillingerne ikke begrnses til udgiftsomrde 2 , er ordfreren af den holdning , at loftet for betalingsbevillingerne er undervurderet og at stigningen i udgiftsomrde 2 for 1999 tydeliggr misforholdet mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger .
<P>
I sin udtalelse om betalingsbevillingerne henviser Kommissionen gentagne gange til den interinstitutionelle aftale .
Den konstaterer endvidere p et tidspunkt , at man kunne have ydet supplerende betalinger p ECU 1 milliard ud over de budgetterede betalingsbevillinger for 1997 .
<P>
Det er derfor ikke mindst overraskende , at Kommissionen foreslr , at loftet for betalingsbevillinger ikke skal hves .
<P>
Ordfreren mener , at Kommissionen sammenblander to procedurer : P den ene side de finansielle overslag , som i sig selv er en ramme ; p den anden side 1999-budgettet , som er et udtryk for de reelle vurderede behov .
<P>
Ordfreren insisterer p , at de to procedurer holdes adskilt , og anmoder flgelig om , at loftet for de samlede betalingsbevillinger hves til ECU 300 millioner .
Det er uvist , om Kommissionen vedtager det .
I modsat fald skal en ny trepartsdialog indledes , fr det forelbige forslag til budget prsenteres .
<P>
Efter dette er vi nu net til den lyriske del af budgetretningslinjerne for 1999 .
Eftersom jeg har vret medlem af Kulturudvalget , tager jeg mig denne kunstneriske frihed .
<P>
Jeg anser ikke mig selv for at vre specielt original , nr jeg siger , at politik er det muliges kunst .
Budgettet er i virkeligheden udfrelsen af alle de fllesskabspolitikkers principper , som vi behandler og vedtager i denne forsamling .
Politik er at vlge .
<P>
Med de retningslinjer , som vi skal vedtage , skal vi henholde os til budgetprocedurerne , som jeg hber bliver en dans p roser - forret forpligter jo - og ikke p torne , selvom det snart er pske .
<P>
Vi skal alts vedtage nogle retningslinjer uden at behandle den finansielle side p samme tidspunkt .
Senere , efter Rdets frstebehandling , skal belbene opfres p linjer under hver sit udgiftsomrde .
<P>
Jeg har bestrbt mig p , at nrvrende betnkning fremstr tilstrkkelig kort , sledes at de politiske prioriteter tydeligt fremgr .
Jeg forstr , og beklager , at ikke alle holdninger afspejles for nogle udvalgs vedkommende , men jeg takker alle for at have gjort det muligt at fremkomme med nogle klare og prcise retningslinjer .
I modsat fald havde vi nu stet med en telefonbog , s vi ikke kunne skelne avnerne fra kernerne .
Som ordfrer ptager jeg mig udvalgenes holdninger , selvflgelig med undtagelse af dem , der mtte vre i uoverensstemmelse med den beslutning , vi skal vedtage .
<P>
Betnkningen fremlgger1999-budgettet som et overgangsbudget mellem de finansielle overslag , der afsluttes og dem , vi behandler nu .
Eftersom de nuvrende finansielle overslag ophrer , og behandlingen af nye overslag begynder med forhandlingerne om Agenda 2000 , afslutter dette budget ikke blot en periode , det skal ogs betragtes som et  overgangsbudget  til fremtiden .
Dette rtusind afsluttes , og vi har det privilegium at deltage i en historisk begivenhed p vores kontinent .
Det vil ogs vre det frste budget , der er opstillet i euro , vores flles mnt , hvilket vil samle den europiske befolkning i endnu hjere grad og fremme den konomiske vkst .
P mellemlangt sigt vil udvidelsen af Den Europiske Union strkke sig til lande , som altid har vret europiske .
<P>
For det andet skal Unionen fortsat strbe efter konomisk og social samhrighed , idet solidaritet mellem landene er ndvendig , for at den konomiske udvikling og nye teknologier ikke skal medfre , at forskellen mellem rig og fattig vokser .
<P>
Vi vil udarbejde et budget med et realistisk indhold for 1999 . Et budget for borgerne , som kan honorere de krav , disse stiller til Den Europiske Union .
Det er ikke kun et sprgsml om at opstille indtgter og udgifter , men derimod om at kunne lodde stemningen i en politisk union i en verden under forandring .
<P>
De europiske borgere har gennem medlemsstaterne tillagt Unionen en rkke befjelser , indbefattet en del af deres suvernitet med henblik p , at vi p den mde bedre kan tilgodese deres behov .
<P>
I den henseende tager betnkningen hensyn til EU-traktatens artikel F.3 , som foreskriver , at  Unionen tilvejebringer de ndvendige midler for at n sine ml og gennemfre sin politik . 
<P>
P den baggrund befinder Unionens budget sig p et andet og supplerende niveau end medlemsstaternes budgetter .
Unionens budgetter kan ikke sammenlignes med medlemstaternes budgetter , fordi opgaverne og overslagene heri varierer fra budget til budget . Det glder ogs for behandlingen af de flles udfordinger og borgernes problemer .
<P>
Unionen skal for at lse sin opgave indvirke p de aspekter , hvor der er en skaldt  europisk vrditilvkst  til stede , som berettiger en forget aktion fra Unionens side .
<P>
Vi m p den anden side sige , at Europa-Parlamentet har handlet og samarbejdet ansvarsfuldt gennem de seneste regnskabsr for at fremskynde konvergensprocessen i medlemsstaterne .
Og sdan vil Parlamentet fortstte , dog uden at glemme det politiske indhold i budgettet .
<P>
Parlamentet forsvarer stramhed i betydningen en mere effektiv og rimelig anvendelse af de finansielle midler .
<P>
Jeg ville ikke tale med lftet pegefinger , men jeg bliver ndt til at hve stemmen over for Rdet og medlemsstaterne for ikke at have udfrt deres arbejde , for med henblik p opfyldelse af de forpligtelser , der blev indget i Edinburgh for strukturfondene og i Cannes for PHARE-programmet , str 1999-budgettet over for en stigning i forpligtelserne under udgiftsomrde 2 p 18 % og en stigning p 3 % under udgiftsomrde 4 .
<P>
Yderligere m vi kritisere den mangelfulde gennemfrelse af strukturfondene i nogle stater . Det er skandalst .
Dette er ikke nogen opsparing til Den Europiske Union , men bedrag af borgerne , som fratages et europisk indgreb til lindring af deres problemer .
<P>
Ikke desto mindre skal det fremst tydeligt for Parlamentet , at Rdet hverken er modstander eller rival i budgetproceduren .
Lad os ikke tage fejl .
Parlamentet og Rdet deler klaver og bnk i et  firehndigt  klaverstykke .
Vi har brug for loyalitet i en tvrinstitutionel dialog , hvor de to budgetmyndigheder skal blive enige i partituret .
<P>
Blandt de strste udfordringer i fortolkningen af musikstykket er de prioriteter , der er beskrevet i punkt 3 i betnkningen : Jobskabelse gennem infrastrukturinvesteringer , forskning og udvikling ; sttte til sm og mellemstore virksomheder og foranstaltninger til bekmpelse af ungdomsarbejdslshed .
<P>
Vi nsker ogs at udvikle et Kundskabernes Europa , som omfatter undervisning og uddannelse samt forskning og udvikling .
Europas vigtigste ressource er dets befolkning - herom tvivler ingen - europernes menneskelige vrdi , som er blevet skabt gennem en tusindrig civilisation .
<P>
Ligeledes skal 1999-budgettet tilgodese miljet i overensstemmelse med de forpligtelser , der blev indget p konferencen i Kyoto .
<P>
Her vil jeg slutte , mine damer og herrer .
Musikken har altid overskredet alle former for grnser og forhindringer og har forenet vores lande .
Gid de store komponisters begavelse vil kunne inspirere os , og at Parlamentet og Rdet vil n op p siden af Arthur Rubinstein i deres fortolkning af den suite , der begynder nu .
<SPEAKER ID=296 NAME="Viola">
Fru formand , jeg vil godt indlede mit indlg om de vrige institutioners sektioner med at udtrykke min tilfredshed med Prsidiets afgrelse i gr om at vedtage det forelbige budgetforslag .
Dette gr det muligt at overholde den tidsplan , vi flger p udvalgsplan , hvori der er taget hje for de strammere frister , som vi rder over i r , og som skulle fre til , at samrdsprocessen med Rdet kunne begynde den 17. juli .
<P>
Jeg hber ogs , at dette samrd med Rdet i r vil finde sted i samme nd af gensidigt samarbejde , som var tilfldet sidste r , og som frte til , at andenbehandlingen kunne undgs .
<P>
Nu kommer jeg s til udgiftsomrde 5 ,  administrationsudgifter  .
Iflge overslagene vil dette omrde blive forget med 4 % , hvilket svarer til ECU 182 millioner i forhold til sidste r .
For Europa-Parlamentet betyder dette , at det med 20 % af de afsatte midler vil f en stigning p ECU 36 millioner .
Det er klart , at denne margen for Parlamentet i lighed med de vrige institutioner bestemt ikke er et udgiftsml , men et udgiftsloft .
Dette siger jeg , fordi vi ikke kan krve en mindre streng holdning af os selv end den , som alle medlemsstaterne selv gennemfrer i disse tider .
<P>
En af de budgetposter , som jeg med tilslutning fra Budgetudvalget har peget p , er frst og fremmest den , der vedrrer ndringen af nomenklaturen . Dette er en forpligtelse , der flger af finansforordningens artikel 19 , som omtaler harmonisering af nomenklaturen .
Dette ville gre det lettere at lse budgettet og gre det mere gennemskueligt .
<P>
Ogs her m jeg sige , at Parlamentets administration har rettet sig efter Budgetudvalgets afgrelse i forrige rengskabsr , idet der i det budget , der vedtoges i gr , er anvendt den nomenklatur , vi har nsket .
<P>
En anden henstilling vedrrer forgelsen af stillingsfortegnelsen , der principielt br flge samme strenge holdning , som vi anbefaler for alle institutioner .
Det er klart , at der kan forekomme ndvendige og velbegrundede krav , som kan opst i alle institutionerne , som f.eks. kravene i forbindelse med forhandlingerne om udvidelsen .
<P>
Vi anmoder om en tilsvarende begrundet dokumentation for opnormeringer af stillinger , og jeg har anmodet alle institutionerne om at give oplysninger om svel organisering af arbejdet som om stillinger , der er blevet ledige p grund af alders- eller invaliditetspension eller p grund af sygdom , anvendelse af hjlpeansatte og brugen af de interinstitutionelle udvlgelsesprver samt en oversigt over de stillinger , der vil vre ledige i 1999 .
<P>
Jeg har endvidere bekrftet Europa-Parlamentets afgrelser om dets ejendomsprogram og om anvendelse af kbsoptionen , overfrslen i forbindelse med Domstolen , der skal i gang med at fjerne asbest fra sine bygninger , og om den fremtidige situation for Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne sige , at jeg mener , at det er afgrende ndvendigt , at man inden afslutningen af indevrende budgetprocedure nr frem til en definitiv lsning for disse to institutioner , som giver dem sikkerhed med hensyn til tid , omkostninger og endeligt arbejdssted .
Jeg bifalder ligeledes Prsidiets afgrelse om at undlade at give tilladelse til den dyre anmodning om bygning af en ny mdesal i bygningen i Rue Belliard , som ville have kostet ECU 16 millioner .
Prsidiet har besluttet at stille en af Parlamentets mdesale til rdighed for disse udvalg i forbindelse med deres flytning til denne bygning .
<P>
Frstebehandlingen er naturligvis baseret p resultaterne af det foregende budgetr .
Endelig er der en sidste henstilling til alle institutionerne , og det er , at de udarbejder en detaljeret arbejdsplan vedrrende konsekvenserne af indfrelsen af euroen i hver enkelt institution samt de edb-mssige problemer i forbindelse med overgangen til r 2000 .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , hber jeg , at alle institutionerne i det kommende arbejde vil udvise en ansvarlighed , der str ml med den situation , som Den Europiske Union og medlemsstaterne befinder sig i for jeblikket , og at de vil flge Parlamentets eksempel - tillad mig at sige dette - efter at dets Prsidium i gr har begrnset stigningen til 0 , 64 % i forhold til sidste r , hvilket er et pnt stykke under loftet p 2 , 50 % , som Kommissionen har fastsat for administrationsudgifterne .
<SPEAKER ID=297 NAME="Sonneveld">
Fru formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med henblik p budgettet for 1999 har jeg i hj grad psknnet , at hovedordfreren , fru Dhrkop , allerede p et tidligt stadium har indledt drftelser med de forskellige sektorer og navnlig landbruget .
Bde Budgetudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er fast besluttet p at lade den fulgte procedure for budgettet for 1998 fortstte for s vidt angr landbrugsudgifterne .
Det er nu vigtigt , at denne procedure , der i mellemtiden er dbt Tillich-Mulder-proceduren , ogs accepteres af Kommissionen og Rdet med lige s positive ord .
Den njagtige beskrivelse af denne procedure kan findes i et arbejdsdokument fra Budgetudvalget , nemlig arbejdsdokument nr . 14 af 2. februar i r .
<P>
For s vidt angr den foreliggende betnkning , har jeg p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vret med til at prcisere punkt 13 , hvor tre punkter fremhves ekstra .
Det af Kommissionen fastsatte samlede belb for kategori 1 i dens forelbige budgetforslag m ikke fungere som et loft .
Dette belb vil vre baseret p de bedst mulige skn , men disse har som sdan ingen normativ karakter .
Det endelige belb i denne budgetkategori br kunne justeres s lnge som muligt p grundlag af mere aktuelle overslag over udgifterne , alts indtil lige fr andenbehandlingen .
Dermed er en eventuel ndringsskrivelse en temmelig tvingende rettesnor for Rdet og Parlamentet .
Hvis der i mellemtiden alligevel er behov for nedskringer , s br disse ske selektivt for visse budgetkonti , der skal vurderes p ny , og ikke linert .
<P>
Endelig skal problemet med reserven tydeliggres noget mere .
I landbrugssektoren , hvor der for fremtiden vil blive foretaget njagtigere overslag , er en reserve , der er forsynet med midler , uundvrlig .
For en del kan man mske falde tilbage p det reservesystem , der skal udarbejdes generelt , men fuldstndig ensartethed ville gre landbrugsbudgettets specifikke karakter uret .
Denne tydelige mde at gribe sagen an p garanterer et godt grundlag for en hensigtsmssig landbrugsbudgetpolitik og giver Parlamentet et strre medansvar for landbrugsudgifterne , end det har vret tilfldet i mange r ; en erfaring , som Kommissionen og forhbentlig ogs Rdet vil vrdstte .
<SPEAKER ID=298 NAME="Rbig">
Fru formand , med budgettet for 1999 forbereder vi os ikke kun p et nyt rtusind , men vi lgger ogs grundstenen til de strste udfordringer for den europiske integration i mange r .
Siden Kommissionens og EMI ' s bekendtgrelser om deltagelse i Den Monetre Union har vi kendt kreplanen , chancerne og risiciene ved en flles valuta temmelig prcist .
<P>
Fortsttelsen af informationskampagnen til indfrelse af euroen er og bliver et vigtigt anliggende for at forberede Europas befolkning grundigt p omstillingen , for p dette omrde kan vi se meget positivt ind i fremtiden .
P den anden side fastlgger vi allerede nu retningslinjerne for det ambitise projekt vedrrende udvidelsen mod st i nste rtusind .
I den forbindelse er der endnu meget at gre ogs for os .
Af den grund skal vi strbe efter at fremskynde gennemfrelsen af det indre marked endnu mere for at rydde eksisterende hindringer af vejen .
Derfor br vores opmrksomhed rettes specielt p egnede foranstaltninger som aktionsplanen for det indre marked .
<P>
Vi m ogs styrke borgernes tillid til , at Den Europiske Union har kompetence til at lse problemerne .
Hertil hrer frst og fremmest den ambitise fremskyndelse af de beskftigelsesinitiativer , som vi vedtog sidste r .
I den forbindelse vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p den rolle , som sm og mellemstore virksomheder har spillet i forbindelse med skabelsen af arbejdspladser .
Vi har allerede hrt en gang i denne uge , at der nu vil blive stillet et nsten uoverskueligt antal sttteforanstaltninger til rdighed for sm og mellemstore virksomheder .
Alligevel opbruges midlerne bentbart langt fra p alle omrder .
<P>
Vi har derfor brug for en omfattende og prcis evaluering fra Kommissionen for at kunne gennemfre egnede foranstaltninger inden for rammerne af det nste budget og for at ge effektiviteten af sttten til sm og mellemstore virksomheder p en virkningsfuld mde .
n ting til m vi vre klar over i denne sammenhng .
Den mest effektive sttte for virksomheder er den , der p forhnd lader anstrengelserne og midlerne blive i virksomhederne .
Derfor br vi ogs i budgetproceduren vre meget opmrksomme p principperne om en slank lovgivning , alts et SLIM-initiativ , som vi allerede har stemt om i Parlamentet i dag , eller p generel benchmarking
<SPEAKER ID=299 NAME="Ferber">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har naturligvis ogs beskftiget sig indgende med retningslinjerne for 1999-budgettet .
Der er isr to emner , som naturligvis brnder srligt p .
Det er for det frste overgangen fra det fjerde til det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , og for det andet p omrdet energipolitik gennemfrelsen af beslutningerne fra Kyoto , s de munder ud i en klar EU-politik .
<P>
Frst vil jeg gerne sige tak til ordfreren , fordi begge emner tages op i retningslinjerne .
Vi er os denne re bevidst , da det ikke er alle udvalg , der formr at placere deres emner i betnkningen .
P den anden side lovede ordfreren os , at alle udvalgenes udtalelser vil blive taget med i beslutningen i en slags ny Dhrkop Dhrkop-procedure .
Det har Budgetudvalget desvrre afvist .
Det beklager vi meget , kre fru Mller , fordi vi allerede kender problemerne , hvad angr uddelingen af midler til det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , og fordi vi ogs ved , at isr sprgsmlet om , hvordan vi skal afvikle 1999 budgetpolitisk , ikke kan besvares helt enkelt .
Da ville det have vret meget fornuftigt , hvis Budgetudvalget havde overtaget Forskningsudvalgets forslag , sledes at vi isr kunne f gennemfrt overgangen til en ordinr procedure nste r .
Vi hber , at vi ved frstebehandlingen rder over mere prcise tal ogs fra Kommissionens side , sledes at vi kan opn fremskridt ved de specifikke programmer gennem uddeling af midler .
<P>
Hvad angr energipolitikken , er der et kraftigt behov for handling p europisk plan .
Jeg mener ikke , at erklringerne i retningslinjerne tilgodeser denne problematik .
Vi hber , at det ved frstebehandlingen , som vi som udvalg vil flge med stort engagement , ogs vil lykkes os at komme igennem med vores anliggende i Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=300 NAME="Liikanen">
Hr. formand , budgetproceduren for 1999 er ved at komme i gang i en atmosfre af klarhed og interinstitutionelt samarbejde .
Der er opmuntrende tegn p , at den vil leve op til de store udfordringer , Unionen str overfor : jobskabelse , Den konomiske og Monetre Union og forberedelsen af udvidelsen .
<P>
I 1999 gr Den konomiske og Monetre Union ind i sin tredje fase .
De seneste rapporter og reaktioner understreger medlemsstaternes fortsatte vilje til at forbedre situationen i deres offentlige finanser .
Man kan heller ikke se bort fra dette klima med budgetstramninger p fllesskabsplan .
Retningslinjerne for Fllesskabets budget for 1999 viser , at alle institutionerne er parat til at ptage sig deres ansvar i denne henseende .
Barbara Dhrkop Dhrkops forslag om stort set at bringe stigningen i betalingsbevillingerne i takt med vksten i de nationale budgetter tyder p en meget ansvarlig holdning fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Inden for de snvre grnser skal 1999-budgettet opfylde Unionens forpligtelser og fokusere p vkst og jobskabelse .
<P>
Med hensyn til landbrugsudgifterne forventer Kommissionen i jeblikket et bevillingsbehov p samme niveau som i 1998budgettet .
Hvis disse prognoser ndrer sig vsentligt i lbet af ret , vil Kommissionen flge den vellykkede procedure fra sidste r og fremsende en ndringsskrivelse p et sent tidspunkt .
Jeg noterer mig denne procedure - den kaldes Tillich-Mulderproceduren i Deres betnkning .
<P>
Hvad angr strukturforanstaltningerne markerer 1999 afslutningen p den nuvrende programperiode .
Den forsgsvise aftale i budgettrilogen i gr om at hve loftet for kategori 2 med 1534 millioner euro i forpligtelser og det samlede loft for betalinger med 300 millioner euro baner vejen for en korrekt afslutning af programmet .
<P>
Med hensyn til de indre politikker br institutionerne i fllesskab fremhve bestrbelserne p at bidrage til vkst og jobskabelse : det femte rammeprogram p forskningsomrdet - som vi skal n til en tilfredsstillende aftale om i god tid inden rets udgang - styrkelsen af de transeuropiske net og  beskftigelses-og vkstinitiativet  er de strste prioriteter i denne henseende .
 Beskftigelses- og vkstinitiativet  er en flles succes for Europa-Parlamentet og Rdet .
Det er et trerigt program og vil derfor fortsat vre i centrum ved budgetterne for 1999 og 2000 .
<P>
Med hensyn til de eksterne politikker vil der blive lagt srlig vgt p at omdanne PHARE til et effektivt instrument forud for tiltrdelsen .
Kommissionen vil foresl en styrkelse af PHARE med 150 millioner euro p et tillgs- og ndringsbudget for 1998 for at bringe det flerrige budget i overensstemmelse med beslutningerne fra Cannes-topmdet .
Dette forslag skal naturligvis ledsages af en detaljeret vurdering af mulighederne for gennemfrelsen .
<P>
Ud fra disse oplysninger synes der at vre sammenfaldende synspunkter hos institutionerne .
Det er naturligvis opmuntrende , at man ved grsdagens budgettrilog blev enige om at genoptage diskussionerne om  retsgrundlaget  p det tekniske plan .
<P>
Det er inden for disse rammer , at Kommissionen vil drfte og vedtage det forelbige budgetforslag for 1999 sidst p mneden .
Jeg har alt muligt hb om , at det styrkede interinstitutionelle samarbejde , som har givet mulighed for et vellykket 1998-budget , ogs vil bre frugt til nste r .
Dette ville s p perfekt vis sl tonen an for den nste interinstitutionelle aftale , som vi skal diskutere i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , hvis fru Dhrkop Dhrkop kan blive lyrisk p dette sene tidspunkt , tillader De sikkert , at jeg ogs udviser letsind ved frst at sige , at kommissr Liikanen praktisk taget har stjlet min tale .
Han sagde de ting , jeg ville have sagt , og da han begyndte med at sige , at dette er et budget omgivet af klarhed , iflge Barbara Dhrkops analogi med klaverspil , blev jeg mindet om Eric Morecambe , den store britiske komiker , som nu er dd .
<P>
Der var en sketch , for Eric Morecambe spiller p bedste vrtshusmanr .
Det lyder simpelthen skrkkeligt , og Andr Previn siger  du spiller alle de forkerte toner  , og Eric siger ,  jeg spiller de rigtige toner , men ikke ndvendigvis i den rigtige rkkeflge .
 Sdan synes jeg altid , at vi har lavet budgettet tidligere , og Barbaras analogi med klaverspillet er heller ikke helt forfejlet , for i r er det anderledes .
<P>
Jeg sagde det , da Helen Liddell for frste gang kom til mdet i Budgetudvalget .
Sdan laver vi ikke forretninger med Kommissionen - vi havde endda en skotsk tolk i den engelske kabine , som gav Helen Liddell en skotsk accent .
Alt ser ud til at g godt , og det er fint .
Jeg mener , at det viser det partnerskab , der er ved at udvikle sig , og en modenhed med hensyn til budgettet fra de tre involverede institutioners side .
<P>
Med hensyn til hr . Violas betnkning mener jeg , at vi m sige , at det , at den er undret og gik undret igennem udvalget , er tegn p enighed fra alle gruppernes side vedrrende disse retningslinjer , hvad vi forventer af de andre institutioners budgetter .
Vi lyknsker hr . Viola med det arbejde , han har udfrt , og vi hber , at denne konsekvens vil fortstte ret igennem .
<P>
Vedrrende Dhrkop-betnkningen om tilpasningen af de finansielle overslag har trilogen i denne uge vret meget frugtbar , som kommissr Liikanen var inde p , og den blev gennemfrt i en atmosfre af samarbejdsvilje , hvor de tre institutioner nsker at n til enighed .
Det er ikke nogen kampsituation , hvor vi forsger at score point mod hinanden : i stedet prver vi rent faktisk at n frem til et budget , som vi alle kan vre enige om , samt denne tilpasning af de finansielle overslag .
Man kan hbe , at nr fru Liddell har vret i Rdet , kan hun vende tilbage og meddele Parlamentet , at de supplerende ressourcer , der er indget en midlertidig aftale om , nu er aftalt endeligt .
Det ville vre et vigtigt resultat , hvis det kunne lade sig gre .
<P>
Med hensyn til selve hovedbetnkningen sttter den politiske gruppe , som jeg reprsenterer som koordinator , den helt og fuldt - i s hj grad , at vi nskede , at den lige som fru Dhrkops skulle vre s kort som muligt .
Hvad angr de fremsatte ndringsforslag blev vi i sidste uge enige om ikke at fremstte ndringsforslag , og dette siger jeg isr med adresse til kolleger som hr . Brinkhorst .
Vi kan ikke se noget forkert i hans ndringsforslag 1 , men vi mener rent faktisk at det snarere hrer hjemme i frstebehandlingen .
I den nuvrende situation vil vi ikke nske at sttte det .
Nr det er sagt , ser mange af mine kolleger ingen grund til ikke at sttte det , og jeg kan mske stadig overtales til , at vi br sttte det , mellem nu og afstemningen i morgen , s De skal ikke opgive hbet endnu , hr . Brinkhorst .
Hvis vi stemmer imod , vil jeg gerne gre det helt klart , at det ikke er , fordi vi er uenige i indholdet i betnkningen , men fordi vi har besluttet at gre denne betnkning s kort som muligt .
Det samme glder mange andre ndringsforslag , men De m forsge at forst , at det ikke er af dogmatiske grunde , det er simpelthen et sprgsml om forenkling .
<P>
Som kommissr Liikanen sagde , er det et forsigtighedens budget : man bruger udtryk som  et borgernes budget  og  et skatteydernes budget  i samme stning , og jeg mener , at det er det , vi sger at opn gennem disse retningslinjer .
Hvis vi ser p prioriteringen , lgger vores gruppe strst vgt p jobskabelse , det at skabe ny beskftigelse , uanset hvordan vi gr det , enten gennem infrastruktur , gennem forskning og udvikling eller gennem sttte til sm og mellemstore virksomheder .
Det er motivationen bag vores fremgangsmde med hensyn til budget .
<P>
Vi sttter ligeledes stningen  et kundskabernes Europa  , som fru Dhrkop har introduceret - man kunne forvente , at hun prioriterer almen og faglig uddannelse , nr man har kendt hende i mange r , og vi vil gerne have de europiske midler brugt p omrderne almen og faglig uddannelse samt forskning og udvikling .
I sidste ende drejer det sig om at n frem til en aftale om , at de tre institutioner skal samarbejde .
Og hvem ved , med denne hastighed ender vi mske med at klare budgettet med en enkelt behandling .
h , gid det var s vel !
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Fru formand , jeg vil sige , at jeg er enig i de budgetretningslinjer , som betnkningen af fru Dhrkop Dhrkop indeholder .
<P>
Denne enighed viser , at der p trods af meningsforskelle om konomisk politik , er en flles bekymring i de forskellige grupper i forsamlingen for de europiske problemer med bekmpelse af arbejdslsheden og styrkelse af den europiske dimension i fllesskabsbudgettet .
<P>
Forhbentlig vil indholdet og formen blive bibeholdt i 1999-budgetproceduren , ligesom vi gjorde i 1998 , hvor EuropaParlamentet forsvarede sine egne prioriteter over for Rdet , og sledes fik tilgodeset et nske om udvidelse af svel adhocproceduren og af proceduren for Kommissionens forelggelse af en ndringsskrivelse til FBF p et sent tidspunkt ; for ikke at nvne denne forsamlings nsten enstemmige forpligtelse om at forsvare de bevillinger , der var afsat i FBF til udgiftsomrde 2 - strukturfonde .
<P>
Dette rs procedure er endnu mere indviklet , fordi afslutningen p de gldende finansielle overslag falder sammen med begyndelsen p Agenda 2000 og problemet med optagelsen af henlagte forpligtelsesbevillinger .
Vi mener , at bevillingsrammen for 1999 , som blev vedtaget i Edinburgh , skal respekteres til fulde , og at man skal vlge det alternativ , der sikrer fuld anvendelse af de tilgngelige midler i strukturfondene under udgiftsomrde 2 .
<P>
Vi mener fortsat , at de gldende finansielle overslag br vre udgangspunkt for de kommende overslag , isr med hensyn til procentsatsen for egne indtgter . Det finansielle udtryk for den europiske indsats for udvidelsen burde vre 1 , 27 % som grundlag , ikke som loft .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Kre kolleger , debatten i aften om Europa-Parlamentets finansielle overslag for 1999 og debatten i gr om dechargeproceduren for regnskabsret 1996 har n ting til flles , som De sikkert allerede har lagt mrke til .
Det drejer sig om den store betydning , som man tillgger problemerne med gennemfrelsen af budgettet og bekmpelsen af svig , idet det foresls at gre budgettet for 1999 til skatteydernes og borgernes budget .
<P>
Europa , der befinder sig i en meget kritisk og afgrende fase af sin udvikling med euroens oprettelse og bningen af forhandlingerne om udvidelse , har sledes mere end nogensinde fr behov for at blive forklaret for borgerne og for at blive forstet .
Europa kan kun vre trovrdigt og kan kun skabe tillid , hvis skatteydernes penge forvaltes p en fornuftig mde .
<P>
Ordfrerens andet rinde er at gre budgettet for 1999 til borgerens budget , og p dette punkt er det ogs sd musik i mine rer .
Den enkelte borger skal overbevises om , at Europa er skabt for ham , og jeg finder det utrolig vigtigt at styrke den konomiske og sociale samhrighed .
Uden denne forstelse - og det skal vi ikke et jeblik vre i tvivl om - vil borgerne straffe os .
<P>
Ud over at vre et forvaltningsbudget og et simpelt viderefringsbudget , kunne budgettet for 1999 isr vre et overgangsbudget , som faststter betingelserne for Den Europiske Unions finansielle fremtid .
Med nye finansielle overslag , med en ny interinstitutionnel aftale , der befinder sig i starten af Den konomiske og Monetre Unions tredje fase , i en kontekst med forhandlingerne om Agenda 2000 fremstr budgettet for regnskabsret 1999 som et fornyelsens budget samtidig med , at det viderefrer en rkke kendte prioriteter : de budgetmssige foranstaltninger til fremme af beskftigelsen , der blev indledt i budgettet for 1998 og fik sttte fra Det Europiske Rd i Luxembourg i november 1997 , prioriteringen af jobskabelse i kraft af investeringer i infrastrukturer , forskning og udvikling , sttte til SMV , foranstaltninger til bekmpelse af ungdomsarbejdslshed , uddannelse og skoling for et  Kundskabernes Europa  .
<P>
Et overgangsbudget , et fornyelsens budget , men ogs et realistisk budget , idet man anerkender , at forhjelsen af kreditterne for 1999 ikke m overstige den gennemsnitlige forhjelse af medlemsstaternes budgetter i forhold til budgettet for 1998 , men er underlagt visse acceptable betingelser , herunder overholdelse af mlstningerne fra Edinburgh med hensyn til strukturfonde .
<P>
Fru formand , kre kolleger , Gruppen Union For Europa og undertegnede sttter ordfreren , idet vi er overbevist om , at budgetproceduren begynder sledes lovende .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , det vigtige ved forhandlingen om budgettet p nuvrende tidspunkt er , som kommissr Liikanen sagde , at afstikke nogle flles retningslinjer for Kommissionen vedrrende det kommende forelbige budgetudkast .
Efter at have lyttet til forhandlingen indtil nu vil jeg sige , at det ser det ud til at blive temmelig let .
Kommissionen har foregrebet sprgsmlene ved at henvise til en rkke punkter i fru Dhrkops betnkning .
I dette Parlaments levetid har vi set betydelige fremskridt .
Nr Parlamentet opstiller klare og prcise retningslinjer , vil det f konsekvenser for Kommissionens forelbige budgetudkast .
<P>
Jeg lyknsker fru Dhrkop med hendes koncise betnkning , og fordi hun har modet til at indfje nyttige , men begrnsede retningslinjer for antallet af kontaktsteder .
Hun har modstet fristelsen til at blive en telefonbog , som hun selv sagde .
ELDR deler i vidt omfang de prioriteter , som mange andre har givet udtryk her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil blot koncentrere mig om et punkt , som hr .
Wynn var inde p . Han var s venlig at sige , at Den Socialdemokratiske Gruppe ikke havde truffet sin endelige beslutning , men at man af principielle rsager stadig mente , at man ikke ville stemme for bestemte ndringsforslag , som vores gruppe nsker at fremstte .
Jeg hber , at hr . Wynn vil overveje dette punkt endnu en gang .
Det vedrrer Amsterdam-traktaten .
Traktaten trder i kraft i 1999 .
Det vil vre nyttigt for Kommissionen at forst signalerne fra Parlamentet om , at det allerede har det synspunkt , at Schengen-informationssystemet og Eurodac , som er ngleelementer for omdannelsen af frste sjle til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , rent faktisk vil blive indarbejdet .
<P>
Derfor hber vi , at De kan g et skridt lngere , sledes at vi kan give disse retningslinjer videre til Kommissionen , s den kan indarbejde dem i det forelbige budget .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , trods den afklarethed , som kommissr Liikanen omtalte , mener vi , at den foreliggende budgetprocedure er srdeles vigtig og kompleks .
Den er den sidste inden for den nuvrende finansielle ramme , den udgr ogs en slags bro til den flgende og for nogle er den sgar afslutningen p en cyklus .
Fru Brbara Dhrkop har derfor ikke en let opgave .
Jeg hber oprigtigt , at det ikke er begyndelsen p den lidelseshistorie , som hun talte om i sit indlg .
<P>
Hvad angr betnkningen , vil jeg begynde med at sige , at vi kan skrive under p meget af det , der str i den .
Vi identificerer os umiddelbart med de prioriteringer , der foresls : Jobskabelse , undervisning og uddannelse , milj , strre kontrol med programmer og udviklingspolitik .
Vi glder os over den utvetydige mde , hvorp der manes til respekt for Edinburgh med hensyn til strukturfondene , og vi fremhver den betydning , der tillgges kontrol med budgetgennemfrelsen for at sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne .
<P>
Der er imidlertid nogle aspekter , som vi ogs ser som relevante , og som vi distancerer os fra .
For det frste mener vi , at en konkretisering af de nvnte prioriteringer vil vre uforenelig med den budgettilbageholdenhed , som man bliver ved med at foresl .
En tilbageholdenhed , der jo ogs , omend ikke eksplicit , er en gte prioritering af svel dette som de foregende budgetter .
<P>
Det er derfor efter vores opfattelse ikke muligt at realisere de annoncerede prioriteringer med de begrnsede midler , der bliver til rdighed for Unionen .
P den anden side er vi ikke enige i det , der foresls i betnkningens punkt 10 . Sdan er det , p trods af den positive ndring , der allerede er indfrt efter ordfrerens forslag , og med hvilken dette budget ville ophre med at vre grundlaget og blot blive t af grundlagene for de fremtidige finansielle overslag .
<P>
P dette omrde forekommer det os meget mere fornuftigt , hvad Udvalget om Regionalpolitik foreslr i sit ndringsforslag til dette punkt .
Vi forstr faktisk ikke en gang , hvorledes dette budget kan vre et af grundlagene for de fremtidige finansielle overslag .
Det kan , som det siges i betnkningen , vre en bro , ikke et grundlag .
Et grundlag for de fremtidige finansielle overslag kan og skal kun de nuvrende finansielle overslag vre .
Dette er i vrigt i overensstemmelse med det , som vi vedtog , da vi stemte om Colom I Naval-betnkningen , navnlig om loftet p 1 , 27 % , eller mere korrekt p 1 , 13 % , af BNP for betalinger i sidste del af perioden , sdan som det foresls af Kommissionen .
<P>
Imidlertid , og stadig med hensyn til dette punkt , fremkalder ogs oprettelsen af en pr-allokeret reserve de strste forbehold hos os .
Vi er ikke i tvivl om , at man sger at holde udgifterne nede , da oprettelsen af reserven er eksplicit forbundet med nedskringen af det , som man benvner  skatteydernes byrde  .
Men det er ikke tydeligt beskrevet i teksten , hverken den mekanisme , som man nsker at implementere for at n dette ml , eller de praktiske konsekvenser af samme .
Vi frygter i alle tilflde , at det vil medfre en endelig ophvelse af begrebet fllesskabsressourcer , sdan som vi forstr det i dag .
Det er grundene til , at vi kun vil stemme for denne betnkning , hvis forslaget fra Udvalget om Regionalpolitik bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , jeg vil frst gerne sige hjertelig tak til fru Dhrkop og hr . Viola for betnkningerne .
Jeg mener , der er tale om velovervejede guidelines , og det forekommer mig isr vigtigt , at vi konstruerer et skaldt overgangsbudget , der begynder at afstikke visionen for udvidelsen i 2000 til 2006 .
<P>
Jeg er isr glad for fastlggelsen af prioriteringerne og for , at ordfreren s konsekvent har bevaret prioriteringsrkkeflgen og derved ladet den komme srligt til udtryk . Jeg naturligvis srlig glad for prioriteringen af post-Kyoto-processen med det nye budget for 1999 , s vi yder et afgrende bidrag .
Jeg vil p dette sted over for ordfreren gerne bekendtgre et fyrvrkeri af gode forslag fra min gruppe , denne gang et fyrvrkeri uden CO2 -produktion .
<P>
Jeg vil p vegne af min gruppe fremlgge forslag , der retter sig mod informationskampagner for produkter , der er fremstillet med lavt energiforbrug .
Jeg vil reklamere for omfordelinger p forskningsbudgettet , for moderne energibesparende teknologier , der virkelig giver gennembrud .
Jeg vil sammen med ordfreren reklamere for pilotprojekter p budgettet , for varmeisolering , for private huse , for kontorlokaler og for energiintensive industrier .
Og jeg vil naturligvis ogs med henblik p newcomer i Den Europiske Union isr arbejde p en nyskabelse af programmerne SAVE og ALTENER .
<P>
Sidst , men ikke mindst , en million solfangeranlg p tagene , et program til gennemfrelse af fotovoltteknik .
Jeg tror , at hvis ordfreren , som hun hidtil har vist det , er ben over for at  stege i smr  og ogs at lade prioriteringerne omstte i praksis , s kan der i nste budget ydes et ordentligt bidrag til post-Kyoto-processen .
Jeg hber p det og i denne forstand p et fortsat godt samarbejde .
<SPEAKER ID=308 NAME="Samland">
Fru formand , hr . Fabre-Aubrespy , de nye bygninger i Bruxelles har ogs skabt arbejde , i det mindste i Bruxelles .
Men jeg ville egentlig sige noget til budgettet for 1999 : Hr. kommissr , Deres tale var ikke drlig , men den , De holdt i forbindelse med godkendelsen af budgettet , var bedre , fordi De holdt den p fransk !
De har jo selv klassificeret den som mere sexet .
<P>
Til 1999-budgettet vil jeg gerne anfre fem punkter .
For det frste : Budgettet for 1999 er et overgangsbudget , som fru Mller allerede har sagt . For ingen kan lngere f det indtryk , at vi kan diskutere 1999-budgettet uden i den forbindelse at holde je med , om det nye finansperspektiv 2000 / 2006 s at sige behandles parallelt .
<P>
For det andet : Det betyder , at vi m diskutere de problemer , som budgettet for 1999 giver .
Ingen kan bortforklare , at en stigningstakt p 18 % for forpligtelserne til strukturfonde er i en strrelsesorden , der ligger p den anden side af drftelserne og mulighederne for en drftelse af budgettet .
Jeg vil i den forbindelse gerne komme med et citat :  Det er ikke af denne verden  .
Det vedrrer den situation , hvor man tror , at man bare kan forlnge det , sledes som det engang blev nedskrevet i Edinburgh .
<P>
For det tredje : Vi har en udgiftssituation , hvad angr de udenrigspolitiske programmer , der ligeledes ligger p den anden side af godt og ondt .
Nr midler p ECU 2 , 3 milliarder ikke blev bundet , og nr ECU 3 , 2 milliarder ikke blev udbetalt alene under PHARE-programmet , s - det m man sige tydeligt - giver det ingen mening , at vi i 1999 skal ge PHARE-programmet med 36 % blot for at lgge penge i budgetkassen , hvor der er blevet taget 10 % fra andre udenrigspolitikker .
Det lider projekter i Sydafrika , Sydamerika og Asien samt forskellige NGO-programmer under for blot at fremfre noget , der i virkeligheden ikke vil finde sted i regnskabsret .
Det er de problemer , som vi konfronteres med , nr vi drfter budgettet for 1999 .
<P>
Vi har , det vil sige , fru Dhrkop Dhrkop har fundet en formulering i punkt 8 i sine guidelines , hvor hun , hvilket ikke er sket tidligere i Parlamentet - hr . Fabre-Aubrespy - fastslr , at Parlamentet kun er parat til at gennemfre en stigningstakt i budgettet for 1999 , der ligger p niveau med stigningerne i medlemsstaternes budgetter .
En sdan betingelse har vi ikke fr forpligtet os til .
Men hvis man vil det , m man lse de frnvnte problemer .
Og hvis man vil lse dem , s m man finde veje , hvor det samtidig angives , hvordan det fremtidige finansperspektiv ser ud .
Det skal vre orienteret mod mere fleksibilitet og mod , at ingen medlemsstat kan tvinges til at ivrkstte udgifter , det vil sige tage penge fra Fllesskabets budget , hvis den ikke selv er parat til at tage disse penge .
<P>
Under det uformelle trepartsmde og under trepartsmdet i tirsdags sagde jeg flgende : Budgettet for 1999 vil kun komme i stand - og det siger jeg her med al tydelighed , isr ogs med henblik p protokollen til Rdet - hvis der er en aftale mellem de tre institutioner om sprgsmlene om retsgrundlagene .
I det tilflde vil jeg bede om , at ingen gemmer sig bag retssagen , som er blevet anlagt ved Den Europiske Domstol .
Vi har brug for en principiel lsning p dette problem .
Det er Parlamentet parat til , og det er mit indtryk , at de to andre institutioner ogs er det .
Men indstil Dem p - det er ikke noget fjolleri - at der ikke er noget budget for 1999 , hvis dette problem ikke bliver lst .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , hr. kommissr , vi begyndte p 1998-budgetproceduren under eller i slutningen af fodboldkampen med Ajax Amsterdam .
I aften finder der ogs en fodboldkamp sted mellem Real Madrid og Borussia Dortmund .
Jeg kommer tilbage til den til sidst .
<P>
Hr .
Fabre-Aubrespy nvnte den 1. april flgende : Vi skulle sikkert hellere se fodboldkampen , men situationens alvor , nemlig drftelsen af budgettet for 1999 , fastholder os her i Parlamentet p dette tidspunkt .
<P>
For frste gang er informationspolitikken ikke fast forankret i retningslinjerne .
Vi er get ud fra , at vi vil f et bredygtigt koncept mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet for at regulere informationspolitikken endeligt i 1998 .
Men dette er desvrre tilsyneladende ikke tilfldet , og jeg vil i det mindste formane dem , som denne plenarforsamling har valgt som reprsentanter i Prsidiet eller p Formandskonferencen , til endnu en gang at se p budgetvedtagelserne fra 1996 , 1997 og 1998 under punkt 18 i retningslinjerne fra 1998 , punkt 30 , 31 , 32 under frstebehandlingen i 1998 og punkt 11 under andenbehandlingen i 1998 samt under punkt 9 i retningslinjerne fra 1997 , punkt 17 , 48 , 49 , 50 under frstebehandlingen i 1997 , fordi det netop i betragtning af diskussionen i formiddags sikkert heller ikke er helt uvigtigt for Prsidiet og Formandskonferencen .
<P>
Men nu til indholdet i de foreliggende retningslinjer .
Mine damer og herrer , fru Dhrkop , fru ordfrer , De har i Deres punkt 2 , tror jeg , en fejl , der kun gr tilbage til den tyske udgave , for dr tales der om et beskftigelsesbudget .
Det ville nok vre et problem for vores gruppe , men jeg ved , at De taler om et budget for mere beskftigelse , derfor beder jeg Dem ndre dette i det mindste i morgen fr afstemningen .
<P>
I fjerde stjerne i nr . 8 er der igen i den tyske udgave en s uheldig formulering , at jeg slet ikke forstr den .
I nr . 9 finder jeg Deres personlige formulering glimrende , og jeg tror , at den prcist rammer det centrale problem .
Derfor vil vores gruppe , isr hvad angr sprgsmlet om en afstemning om den kritiske masse og Kommissionens politik , anmode om en split vote , alts en delt afstemning , fordi vi mener , at dette i princippet ikke hrer til her .
Vi synes , at Deres personlige formulering er bedre .
<P>
I nr . 15 , hvor det handler om de beskftigelsesinitiativer , der er fastlagt og stemt om i 1998-proceduren , er anden del i det mindste uklar , hvis ikke ligefrem forkert .
Vi har helt klart bekendt os til tre hovedml for disse beskftigelsesinitiativer og ogs stemt sdan om dem .
I dag omkring middag stemte vi til sidst om Pronk-betnkningen som retsgrundlag , og vi sagde ogs , at de sm og mellemstore virksomheder p omrdet for det tredje system skal tages med i betragtning , men sdan som det fremgr nu , skal de tages med i betragtning med hjere prioritet .
Sdan blev der ikke stemt om det .
<P>
Hvad angr de foreliggende ndringsforslag , s er vi absolut enige med stilleren af det frste ndringsforslag , hr . Brinkhorst , i det mindste i mlstningen , men vi har endnu ikke dannet os nogen endelig mening .
<P>
For at komme tilbage til fodboldkampen : I dag er kampen i Spanien , i Madrid , blevet udsat en time , fordi fodboldmlet er vltet .
Da fru Dhrkop kommer fra omrdet i nrheden af Barcelona , og da sdan noget aldrig forekommer i Barcelona , hber jeg for hende , og ogs for ordfreren , hr . Viola , at de kan kunne st meget bedre fast under drftelserne af budgettet for 1999 .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske de to ordfrere , fru Dhrkop Dhrkop og hr . Viola , fordi de har udarbejdet nogle gte beslutninger om retningslinjer .
Der er tale om retningslinjer , og de har med held modstet den fristelse , der s ofte opstr , nr man forsger at gre disse retningslinjer til en slags fremskyndet frstebehandling .
Det , vi har her , er nogle klare , principielle synspunkter .
<P>
Jeg vil blot henvise til et par afsnit i fru Dhrkop Dhrkops fremragende betnkning og fremhve dem , navnlig betragtning D , hvor hun understreger , at det vi skal koncentrere os om i budgetproceduren , er hele sprgsmlet om indtgterne , med henblik p at undg spild .
Vi bruger s lang tid p at tale om udgifter , at vi bliver ndt til at prioritere en korrekt opkrvning af vore egne indtgter som en vigtig , grundlggende og integreret del af budgetproceduren .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil rose hende for , er , at hun i betnkningens punkt 9 medtager svaret p den udfordring , som kommissr Liikanen gav os for omkring to r siden vedrrende den kritiske masses politik .
I dag fik han Parlamentets svar i form af beslutningen om retningslinjer , og vi hber , at vi nu , hvor han har Parlamentets svar , fr nogle forelbige skn , der afspejler dette svar p synlig mde .
Hvis man lser punkt 9 omhyggeligt , har fru Dhrkop taget udfordringen op om , at man skal se p de politikker , der skal viderefres og endda styrkes , men ogs p dem , der ikke lngere skal tages hensyn til .
S vi har bidt tnderne sammen , det er et serist svar og et , jeg kan anbefale .
<P>
Den resterende tid vil jeg gerne bruge p hr . Violas betnkning , som ogs er fremragende .
De punkter , jeg gerne vil fremhve i hans betnkning , er flgende : I punkt 4 siger han noget meget vigtigt om det vedtgtsmssige personale .
Jeg hber , at nr vi taler om det vedtgtsmssige personale , vil vi mske , efterhnden som vi gr mere i detaljer med budgettet , udvide nogle af de tanker , der fremfres her , og tale om bde udnvnelser og forfremmelser som nogle eksklusive begivenheder , der br finde sted efter fortjeneste .
Dette br vre det eneste kriterium for udnvnelse og forfremmelse af det vedtgtsmssige personale .
Jeg har med tilfredshed bemrket punkt 5 , hvor det hedder , at der ikke br oprettes nye stillinger i 1999 , og jeg hber , at vi , efterhnden som vi bevger os igennem budgetproceduren , kan fjerne det forbehold , der udtrykkes her .
<P>
Jeg sttter fuldt ud alle de punkter , der fremfres i en klar kronologisk rkkeflge i betnkningens punkt 8 , hvor der findes en hel rkke sprgsml , som Parlamentet som en del af budgetmyndigheden behver yderligere oplysninger om .
<P>
Jeg vil isr komme ind p punkt 9 - ejendomspolitik .
Som det allerede er blevet nvnt , er det den 1. april i dag .
Jeg har modtaget noget , som m have vret den mest komplicerede aprilsnar i form af noget , der psts at vre en rapport til Europa-Parlamentet fra Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget , en rapport , hvor man vil have os til at tro , at man vil bruge noget i retning af ECU 36 millioner til at ombygge Belliard I og II-bygningerne , s de opfylder deres forml .
Til dem vil jeg sige : godt forsgt her den 1. april , men vi ser frem til at modtage en rigtig rapport om , hvad der skal bruges p at ombygge disse bygninger .
<P>
Vi har alligevel nogle alvorlige udfordringer foran os p ejendomsomrdet , og jeg er sikker p , at hr . Viola med sin fremgangsmde vil fortstte med de samme serise og grundige undersgelser , som vi har set tidligere .
<P>
Den eneste alvorlige mangel , jeg kan se i Viola-betnkningen - men jeg tror , at vi kan tage det for givet - drejer sig om kommunikationspolitikken .
Vi har mange diskussioner foran os om kommunikationspolitikken .
Jeg vil blot tilfje en enkelt tanke , og det er noget , jeg siger med den allerstrste respekt for Dem , fru formand , som noget De kan fortlle Prsidiet .
Jeg hlder mere og mere til den overbevisning , at for at forst , hvad Parlamentets Prsidium foretager sig og beslutter , skal man vre Kreml-ekspert for at kunne lse deres mdeprotokoller og f noget meningsfyldt ud af dem .
S p dette tidspunkt , hvor vi drfter kommunikationspolitik , kan man mske overfre den samme grad af klarhed og gennemsigtighed til Prsidiets mdeprotokoller , som Parlamentet sger at indfre hos Den Europiske Centralbank .
Det ville vre at gre det parlamentariske demokrati en stor tjeneste .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren fru Dhrkop med en fremragende betnkning om retningslinjerne .
Som man kunne forvente af Budgetudvalgets ordfrer for agenturerne , vil jeg navnlig koncentrere mig om punkt 18 i hendes betnkning .
Dette er dukket op i retningslinjerne igen i r .
<P>
Sprgsmlet er , hvorfor vi skal have et afsnit om agenturerne igen .
Mange af Parlamentets medlemmer og medlemmerne af Budgetudvalget vil mene , at med Parlamentets vedtagelse af Kellett-Bowman-betnkningen om sprgsml vedrrende agenturerne ville den sag vre afsluttet .
Sdan forholder det sig ikke .
Hr . Liikanen har anvendt udtrykket  klarhed  , men amerikansk inspireret , som jeg er , vil jeg altid sige , at  konstant rvgenhed  er nglen .
Med hensyn til agenturerne er konstant rvgenhed bestemt nglen set fra vores synspunkt .
<P>
Selvom vi nsker at forflge vores afsnit i retningslinjerne , er der sprgsmlet om den rlige budgetprocedure .
I lbet af de sidste tre r er der sket en voldsom udvikling med henblik p at fremlgge budgetposter for agenturerne .
Vi har insisteret p en rkke vejledende principper , som jeg glder mig over , at agenturerne har taget til sig .
Og disse er blevet gennemfrt med hjlp fra hr . Liikanen og hans kolleger i Kommissionen .
<P>
Hvad ligger der s i disse retningslinjer ?
For det frste er der forudgende information og forudgende underretning om udgiftsmnstre .
Vi ser p , hvordan ressourcerne er blevet anvendt i de foregende r , en oversigt over anvendelsen af de enkelte agenturers budget .
Dette skal spille en rolle ved den fremtidige tildeling af finansielle midler til agenturerne i Den Europiske Union .
Nr vi ser p dette rs Kellett-Bowman-betnkning om decharge , kan vi se , at for Dublins vedkommende var der et underforbrug p ECU 140.000 og for Thessaloniki et underforbrug p ECU 1 , 28 millioner .
Det vigtigste er imidlertid , at vi nsker at se det arbejdsprogram , der er opstillet , og som er prissat .
Dette arbejdsprogram skal godkendes i de forskellige politiske udvalg .
<P>
Det andet punkt drejer sig om gennemsigtighed .
Det , vi har forsgt at sikre , er , at agenturerne fremlgger en organisationsplan .
Det er lykkedes os at overtale agenturerne til dette , men arbejdsprogrammet er prissat , og vi kan se vandret gennem udgifterne under afsnit I , afsnit II og afsnit III i agenturernes beretning og se , hvad de enkelte projekter kommer til at koste .
Dette er det vigtigste for os som Budgetudvalg og endnu vigtigere for fagudvalgene , og det bliver vigtigt for Budgetkontroludvalgets ordfrer , nr vi senere skal se p decharge .
Vi gr virkelig fremskridt her .
<P>
Mit sidste punkt drejer sig om konomisk ansvarlighed .
Nglesprgsmlet er , hvordan vi tildeler ressourcerne . Som fru Dhrkop , hr .
Tomlinson og hr . Wynn har sagt , bruger vi EU-borgernes penge .
Dette skal ske p en mde , der er gennemsigtig ikke kun for Parlamentet , men ogs for agenturets kundekreds og for borgerne selv .
For at n disse ml afholder vi allerede og vil fortsat afholde regelmssige mder med agenturernes ledere og fagudvalgenes ordfrere .
Denne proces vil fortstte i r .
<P>
Hvordan kan vi afslutte dette punkt ?
Hr . Liikanen var inde p begrebet  klarhed  .
Han sagde , at freden var brudt ud .
Det er helt korrekt .
Freden er brudt ud med agenturerne .
Vi har indfrt en ny proces , men det bliver vigtigt med rvgenhed .
Jeg ved , at en af hans kolleger , hr . Bangemann , sagde om Alicante , at vi m vre rvgne .
Budgetudvalget i Alicante bruger ECU 24 millioner p en ny bygning , som Kommissionen kun ved meget lidt om , og som Parlamentet aldrig er blevet underrettet om .
rvgenhed er nglen , hr .
Liikanen ! Vi m stramme procedurerne op , og vi vil overvge dem bde gennem Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Fru formand , ogs jeg vil gerne takke fru Dhrkop for at have udarbejdet en prcis betnkning , og jeg vil gerne minde om , at det i forbindelse med de budgetstramninger , som Unionen og medlemsstaterne ogs i r er underlagt , ikke desto mindre forholder sig sdan , som ogs ordfreren har nvnt , at 1999-budgettet skal vre det frste budget under Amsterdam-traktaten , og det skal derfor indeholde aspekter , der svarer til nyhederne i denne traktat .
Dette betyder , at det br vre et budget , der sttter beskftigelsen gennem infrastrukturelle investeringer , der sttter de sm og mellemstore virksomheder , der giver mulighed for investeringer til forskning og udvikling og til sttte af de lokale beskftigelsesinitiativer og de lokale beskftigelsespagter for det tredje system , og dermed vre p linje med - til forskel fra hr . Tillichs holdning - den forpligtelse , som Europa-Parlamentet indgik sidste r i oktober , som netop fru Dhrkop ganske rigtigt siger det i sin betnkning .
<P>
Uddannelse og videreuddannelse betragtes som ngleinstrumenter for at udvikle tilpasnings- og ivrkstterevner , og isr for at gre det muligt for de unge og kvinderne at finde beskftigelse .
Dette er retningslinjerne , som ogs fremgik af det ekstraordinre topmde i Luxembourg .
Det er derfor ndvendigt , at Leonardo- og Sokrates-programmerne og mere generelt at uddannelses- og videreuddannelsesprogrammerne gives de ndvendige ressourcer .
<P>
Den sociale dialog , som fr en stadigt strre betydning i den samme traktat , br ogs kunne genfindes og styrkes i budgettet .
Fru Dhrkop mener meget rigtigt , at 1999-budgettet br vre borgernes budget , at det skal styrke og forbedre den konomiske og sociale samhrighed .
I denne forbindelse br de ikke-statslige organisationers aktiviteter og net - for de er af afgrende betydning for udviklingen af den europiske socialpolitik til fordel for de ldre , de handicappede og for kampen mod den sociale udstdelse , og ikke mindst fordi de reprsenterer en vsentlig mulighed for borgerne til at deltage i den europiske opbygning - fortsat nyde en passende sttte .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at understrege et punkt , som ogs formanden for Budgetudvaget , hr . Samland , omtalte , og som jeg synes er srlig vigtigt , nemlig at det er en uundvrlig forudstning for at n frem til en positiv afslutning p budgetproceduren , at Rdet underskriver aftalen om retsgrundlagene .
Jeg tror ikke , at Rdet lngere har noget alibi tilbage p dette punkt , og jeg vil derfor gerne afslutte forhandlingen - eftersom jeg er den sidste , der taler - med denne forpligtelse : mdereferatet fra dette mde br gives til Rdet , for at det kan f at vide , at Parlamentet ikke lngere i r er indstillet p ikke at n frem til en aftale om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=313 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , selvom det mske strider lidt imod proceduren , vil jeg gerne sige til hr . Tillich - for det er vigtigt - at jeg er fra San Sebastin og fra Real Madrid , for ellers ville jeg f problemer med mine to brn , nr jeg kommer hjem .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Men jeg vil gerne gre Dem opmrksom p endnu en ting .
De har nu 24 minutter tilbage til at lave aprilsnar eller at blive udsat for aprilsnar i .
S tag Dem i agt !
<P>
( Mdet hvet kl . 23.35 )
