<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , p side 6 i protokollen er der benbart sket en misforstelse .
Dr str nemlig , at hr . Rbig spurgte formanden om emnet kriminaliteten i Bruxelles og om , hvorvidt emnet var blevet henvist til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Svaret var , at man tog problemet alvorligt og havde underrettet myndighederne i Bruxelles .
Men myndighederne i Bruxelles er ikke Forretningsordensudvalget !
Jeg vil blot stille det sprgsml , om Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har fet forelagt sprgsmlet om emnets opfrelse under den aktuelle og uopsttelige debat .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi har taget det til efterretning , og sprgsmlet vil blive undersgt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , jeg gr ud fra , at hr .
Gallagher med regelmssige mellemrum stiller fortrinlige ndringsforslag , men hr . Berthu talte i gr om mine ndringsforslag til Herman-betnkningen , og derfor skal navnet Gallagher p side 9 i protokollen erstattes af navnet Hager .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , det skal blive rettet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Fru formand , jeg vil blot sige , at jeg var til stede ved mdet i gr .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Poggiolini , De har anmodet om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Fru formand , for nu at vende tilbage til det , som jeg prvede at sige fr , s tillad mig at sige , at forrets komme har medfrt en ubehagelig overraskelse for de italienske medlemmer af Europa-Parlamentet : Flyforbindelserne fra Rom og Milano , hvor de italienske medlemmer hidtil er mdtes for at flyve til Europa-Parlamentet , er blevet sljfet .
Air France hvder , at dette er Parlamentets , kvstorernes og Prsidiets ansvar , fordi disse ikke i tide har fornyet en eller anden aftale .
Vi fr nsten det indtryk , at man efter Domstolen i Luxembourgs afgrelse vil straffe medlemmerne , ikke alene de italienske , men alle medlemmer , da problemet ikke kun vedrrer Italien .
Det er ikke lngere muligt at n frem til Parlamentets arbejdssted uden at skulle tage de mest utrolige omveje rundt omkring i Europa .
Jeg vil gerne anmode Europa-Parlamentets formand om at give en forklaring p dette forhold .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Poggiolini , det handlede ikke om forretningsordenen .
Det samme blev i gr bragt frem af medlemmer fra andre lande .
Jeg mener , at det blev taget til efterretning her , og sprgsmlet vil blive undersgt .
<CHAPTER ID=2>
Decharge for gennemfrelsen af budgettet
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0097 / 98 af Elles for Budgetkontroludvalget om beslutning til orientering af Kommissionen om rsagerne til udsttelse af afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1996 ; -A4-0091 / 98 af Wynn for Budgetkontroludvalget om afgrelse om meddelelse af decharge til Kommissionen for den konomiske forvaltning af Den Sjette og Syvende Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1996 ; -A4-0094 / 98 af Wynn for Budgetkontroludvalget om beslutning om Kommissionens rapport om de foranstaltninger , der er truffet til opflgning af bemrkningerne i de parlamentsbeslutninger , der ledsager afgrelserne om decharge for det almindelige budget samt EKSF ' s og EUF ' s budgetter for regnskabsret 1995 ( KOM ( 97 ) 0571 - C4-0126 / 98 - I ) ; -A4-0093 / 98 af Blak for Budgetkontroludvalget om afgrelse om meddelelse af decharge til Kommissionen for forvaltningen af EKSF for regnskabsret 1996 ; -A4-0092 / 98 af Kellett-Bowman for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens beretninger om de decentraliserede EUorganers regnskaber ( EFT C 393 af 29. december 1997 ) - Dechargeproceduren for 1996 ( Herunder afgrelse om meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene ( Dublin ) og til bestyrelsen for Det Europiske Center for Udvikling af Erhversuddannelse ( Thessaloniki ) for gennemfrelsen af deres respektive budgetter for regnskabsret 1996 ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Elles">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at komme med et par bemrkninger til de proceduremssige aspekter i forbindelse med udsttelsen af afgrelsen om decharge , som vi har liggende foran os her i Parlamentet her til formiddag .
Frst vil jeg gerne hilse formandskabet velkommen i vores midte .
Det er meget rart at se , at formandskabet har udvist fuld interesse for alle de sager , der forelgges Parlamentet .
Isr var det at komme p besg i vores Budgetkontroludvalg forleden dag en frstegangsforeteelse , nr det glder fremsttelse af Rdets synspunkter .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne takke Rdet for den mde , hvorp det har fremlagt dets henstilling .
Det er ndvendigvis ikke op til Rdet selv at meddele decharge for gennemfrelsen af budgettet , men det er relevant , at det har kommentarer hertil , som vi som Parlament ikke blot kan tage imod men ogs kan lse i tide og forst .
<P>
Sidst men ikke mindst br vi under denne forhandling her til formiddag huske p , at den ikke har at gre med selve dechargeproceduren men med udsttelsen af afgrelsen om decharge .
Derfor vil jeg f.eks. ikke i de sprgsml , jeg kommer ind p her til formiddag , tale om tab af afgiftsindtgter i relation til ordningen med egne indtgter eller ordningen med revisionserklringen .
Dette er sprgsml , som vi forhbentlig vil komme ind p senere i r , nr vi skal meddele decharge for selve 1996-budgettet .
<P>
Jeg vil nu komme ind p de vsentlige aspekter , som vi fokuserer p i dag vedrrende seks srlige punkter , der fr mig som ordfrer til at konkludere , at vi br udstte afgrelsen om decharge og derfor heller ikke vil vre i stand til i henhold til artikel 189 at meddele decharge for 1996-budgettet inden den 30. april .
<P>
Det frste af disse har at gre med gennemfrelsen af henstillingerne fra Undersgelsesudvalget om Ordningen for Fllesskabsforsendelse .
Selvom denne gennemfrelse er p vej , mener vi , at der br gres mere , srlig hvad angr det datamatiserede kontrolsystem .
For det andet - og det er et alvorligt punkt for os i Parlamentet - er der efter vores opfattelse en mangel p demokratisk ansvarlighed i bekmpelsen af drlig administration og svig .
For at bruge et godt britisk udtryk foregr der en hel del  procrastination  ( trkken i langdrag ) her , for vi har vret ude efter oplysninger i denne sektor siden 1989 , og vi forsger stadig at opn det , som artikel 5 i forslaget til beslutning rent konkret kalder :  regelmssig forelggelse af lister over alle igangvrende interne undersgelser af pstet svig og korruption beget af tjenestemnd i EU-institutionerne og lister over alle srlige revisioner , der gennemfres af Kommissionens Generaldirektorat for Finanskontrol  .
For det andet skal der i denne turismesammenhng , som ogs jeg tror henviser til MED-programmet ,  trffes foranstaltninger til sikring af , at de kompetente nationale retsmyndigheder for fremtiden ufortvet og uden undtagelse bliver orienteret , nr der er mistanke om svig , korruption eller anden form for lovovertrdelser , hvori EU-tjenestemnd er indblandet  .
<P>
For det tredje er der sprgsmlet om de eksterne politikker .
Mange kolleger p tvrs af dette Parlament har , hvad enten vi ser p Bosnien- eller PHARE-sprgsmlet , anmodet om , at der bliver truffet foranstaltninger til at fremme en mere decentraliseret tilgang , senest i forbindelse med en parlamentsmission til Bosnien-Hercegovina .
Vi afventer stadig en effektiv indsats inden for dette srlige omrde .
<P>
For det fjerde har vi inden for landbrugsudgiftsomrdet det skaldte integrerede kontrolsystem .
Rdet har henvist til dette i sine henstillinger , men nr vi ser p realiteterne , opdager vi , at dette system stadig ikke fungerer effektivt i alle medlemsstater , og man kan undre sig over , hvorfor dette ikke er tilfldet .
Vi hber , at Kommissionen vil kunne give os nogle tilfredsstillende forklaringer p dette srlige punkt .
For dybest set anvendes der , som vi alle ved , enorme summer p forvaltningen af landbrugspolitikken , og nr dette integrerede kontrolsystem rent faktisk stadig ikke efter et til halvandet r er blevet taget i anvendelse i alle medlemsstater , s kan man med fuld ret sprge om , hvorfor dette ikke er tilfldet , og hvorfor Kommissionen har bemyndigelse til at indstille udbetalinger af forskud til medlemstater , som den jensynligt endnu ikke har gjort brug af .
<P>
Nstsidst havde vi i forbindelse med de foranstaltninger , der i strukturfondene anvendes for sm og mellemstore virksomheder , et problem i Budgetkontroludvalget , fordi en strre politisk gruppe ikke nskede at stemme for dette srlige punkt . Men det forekommer mig , at vi har vedtaget et program , i hvis regi vi vil gre noget for de sm og mellemstore virksomheder , og dog har det alligevel en gang i Budgetkontroludvalget eller Budgetudvalget vret umuligt at f oplysninger fra Kommissionen om , hvordan det vil blive bragt i anvendelse , eller hvad der sker .
Vi venter p en rapport , og vi vil fuldt ud tilslutte os Rdets synspunkt om , at Kommissionen m komme frem med nogle oplysninger om dette punkt .
<P>
Det sidste punkt er sprgsmlet om revision af og kontrol med Den Europiske Investeringsfond . Dr kunne vi godt bruge noget mere benhed , og Revisionsretten har , tror jeg nok , noteret sig dette .
Vi s naturligvis gerne dette punkt afklaret .
<P>
S lad mig konkludere , at disse punkter taget enkeltvis mske ikke berettiger til en udsttelse af afgrelsen om decharge , men nr de alle lgges sammen , s gr de det .
Og medens vi anerkender , at Kommissionen nok har taget adskillige skridt og formentlig vil tage endnu flere sammen med os i lbet af sommeren for at afklare disse punkter , som vi har foran os , s mener vi i Budgetkontroludvalget , som det er vist i denne betnkning , som blev vedtaget af et stort flertal , at det er Parlamentets prrogativ , ja og dets pligt , at afklare disse punkter , fr vi meddeler decharge for 1996-budgettet .
Jeg opfordrer derfor til en udsttelse af afgrelsen om decharge i denne srlige forhandling .
<SPEAKER ID=12 NAME="Wynn">
Fru formand , jeg vil i mine frste fem minutter gerne koncentrere mig om opflgningen af regnskabsgodkendelsen for 1995 og derefter g over til meddelelsen af decharge til Den Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1996 .
I regnskabsgodkendelsen for 1995 anmodes Kommissionen , Revisionsretten og Parlamentet om at gennemfre visse aktioner .
Jeg er glad for at kunne sige , at en hel del af disse aktioner er blevet tiltrdt , og at vi har gjort mange fremskridt med hensyn til den mde , hvorp regnskabsgodkendelsen vil blive gennemfrt i fremtiden .
<P>
Hvis man ser p betnkningen , kan man ud fra den mde , hvorp Kommissionen aflgger beretning til Parlamentet om sine resultater , se , at der har vret og vil komme flere forbedringer til ordningen .
Vi kom med yderligere kommentarer via et ndringsforslag fra Piet Dankert p udvalgsstadiet , hvor vi anmodede om at f et bedre svar , og helst inden sommerferien , sledes at vi kunne tage dette i betragtning , inden vi s p nste rs budget .
<P>
Desuden har vi for frste gang svarene fra medlemsstaterne , selvom det er tolv mneder efter , at de skulle have vret kommet .
Og denne gang har vi allerede modtaget dem fra Det Forenede Kongerige , hvilket er noget af en prstation .
Man kunne hbe , at de fjorten andre medlemsstater vil komme med deres svar lige s hurtigt .
Vi meddeler naturligvis ikke decharge til medlemsstaterne , vi meddeler den til Kommissionen .
Men nr vi har disse oplysninger foran os , hjlper det os med at stille sprgsml til Revisionsretten og Kommissionen .
<P>
Hvad angr revisionserklringen , s har Revisionsretten igen efterkommet vores krav om at forelgge resultatet af sit arbejde med denne som en del af rsberetningen .
Med henvisning til hr . Elles ' betnkning , s udtaler han imidlertid :  Hvis Amsterdamtraktaten allerede var i kraft , ville ordfreren formentlig i den foreliggende situation ikke mere vre i stand til at anbefale en udsttelse af afgrelsen om decharge men ville vre forpligtet til af foresl , at den blev afvist  .
Vi har haft dette forslag siden 1994 , da revisionserklringen blev til for frste gang .
Vi fandt en lsning dengang med den korrekte ordlyd for regnskabsgodkendelserne for 1994 og 1995 .
<P>
Hvis Amsterdam-traktaten vil gre tingene mere besvrlige , vil jeg foresl , at de berrte institutioner - Parlamentet , Kommissionen , Revisionsretten og Rdet - trder sammen inden for meget kort tid for at gennemdrfte njagtig , hvad vi forventer af revisionserklringen .
Dette har vret en vedvarende debat siden 1994 , og vi har behov for en beslutning om den .
Jeg er temmelig sikker p , at det hr . Ellis siger , er det samme , som jeg har sagt i de sidste to r .
Hvis vi fortstter p denne mde , vil vi aldrig f nogen positiv revisionserklring for Unionens budget , og det vil ikke se godt ud i skatteydernes jne .
Vi m finde en lsning p dette , og det vil kun ske , hvis vi samler alle institutionerne for at tale om dette .
<P>
Betnkningen opfordrer ogs Revisionsretten til at forelgge sin rsberetning ved den frste mdeperiode i oktober .
Jeg ved , at dette giver Revisionsretten problemer , men den procedure , vi har gennemget for nylig , yder hverken beretningen eller Revisionsrettens og Parlamentets arbejde retfrdighed .
Det er ikke acceptabelt , at vores arbejdsbyrde er s stor , at Revisionsrettens medlemmer kun fr tildelt to minutters taletid i udvalget .
Hvis vi kan fremskynde processen , vil det give os meget mere tid til at stte os ind i det , vi skal drfte .
Det vil give medlemmerne meget mere tid til at analysere de enkelte aspekter i rsberetningen , selvom den mske vil vre kortere .
Men vi m tage os denne ekstra tid .
Hvis den blev forelagt i den frste mdeperiode i oktober , ville det ogs passe fint ind med Parlamentets frstebehandling under den anden mdeperiode i oktober .
<P>
I betnkningen kan jeg acceptere , at der kan forekomme situationer , hvor vi har anmodet Kommissionen om visse aktioner , og den svarer , at den ikke kan gre det bedre , end den allerede gr .
Det glder for artikel 8 om handlingsprogrammer , der er ndvendige for at gre opkrvningen og inddrivelsen af belb , der skyldes fllesskabsbudgettet , mere effektiv .
Kommissionen lgger stor vgt p SEM 2000 .
Lad os hbe , at det virker .
Vi forventer beretninger herom .
<P>
Jeg m ogs nvne olivenolie og bomuld .
Det har foreget i al den tid siden 1994 , hvor jeg har udarbejdet betnkninger .
Jeg er glad for at se , at der vil blive truffet foranstaltninger inden for disse to sektorer , og at vi fr eller senere vil kunne f tilbagebetalt nogle belb til Fllesskabet .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 11 , 12 og 13 om klassisk svinepest , s vil jeg overlade dette til hr . Mulder , som er en langt strre svineekspert , end jeg er !
Men det er et alvorligt problem med hensyn til skatteydernes penge .
Jeg har to sidste bemrkninger til denne betnkning .
For det frste giver Kommissionens svar p artikel 79 i afgrelsen om decharge for regnskabsret 1995 ikke den ndvendige forklaring vedrrende Berlaymont-bygningen .
Jeg anmoder atter en gang Kommissionen om at foretage en undersgelse med henblik p at finde ud af , hvem der brer skylden for dette .
Og endelig gentager jeg den opfordring , som vi fremsatte i vores beslutninger om decharge for 1992 , 1993 og 1995 , til Revisionsretten om i sin rsberetning at anfre oplysninger om finansinspektrens ptegningsafslag .
Jeg er sikker p , at hr . Friedmann vil ptage sig dette .
<P>
Hvad Den Europiske Udviklingsfond angr , s kunne det vre vrre .
Hvis hr . Elles virkelig mener , at vi br afvise at meddele decharge for det almindelige budget , ville det have vret ret s enkelt at f Parlamentet til ogs at acceptere , at vi afviste EUF ' s budget p grund af de argumenter , der er fremsat i de seneste to r og den kendsgerning , at vi for ganske nylig her i Parlamentet stemte for ikke at give en udtalelse om den nye finansforordning for Den Ottende Europiske Udviklingsfond .
rsagen er de argumenter , vi har om vores rolle inden for Den Europiske Udviklingsfond .
Sagen er den , at vi har ansvar uden at have bemyndigelse .
Vi forventes at fre tilsyn med anvendelsen af disse bevillinger uden at have nogen bemyndigelse til at gre noget ved dem .
<P>
Vi har ikke nogen mde at ve indflydelse p denne anvendelse . Det eneste , vi kan gre , er at meddele decharge , nr det hele er overstet .
Iflge Revisionsrettens kendelse ville det nemmeste vre at sige , at vi ikke har noget at gre med dette . Hvis Kommissionen og Rdet nsker decharge , s kan de bare selv give den .
Vi vil ikke give den .
<P>
Men ved nrmere eftertanke ville dette vre ret s barnligt .
Vi m acceptere , at Parlamentet har en rolle at spille her , og vi m sige , at vi nsker at se EUF opfrt p budgettet .
Det er vores ml ; det er , hvad vi nskede , var kommet ud af Amsterdam , selvom vi var fuldt ud klar over , at dette formentlig ikke ville ske .
Indtil EUF bliver opfrt p budgettet , vil Parlamentet have et stort problem med dets rolle , isr nr det glder om at give decharge .
Derfor forventer vi , som jeg har sagt , at EUF vil blive opfrt p budgettet p et eller andet tidspunkt ude i fremtiden - vi har Kommissionens sttte hertil - og Rdet br genoverveje og erkende , at den ville blive forvaltet meget bedre over det almindelige budget .
Valget har ikke vret nemt , men nr alt kommer til alt , s er udvalgets henstilling til Parlamentet om at meddele decharge , formentlig det rette valg .
<P>
Der er imidlertid tre sprgsml , der br rejses i denne forbindelse .
For det frste forudbetalingerne til Den Ottende Europiske Udviklingsfond .
Iflge betnkningen udtaler Revisionsretten ret s klart , at der er blevet foretaget udbetalinger fra Den Sjette og Syvende EUF til den ottende uden noget retsgrundlag .
Kommissionen bestrider ikke dette .
Vi bliver temmelig irriterede , nr Rdet fortller os , at budgetposter ikke kan gennemfres , fordi der ikke er noget retsgrundlag .
Og dog har vi her en ijnefaldende modsigelse af dette argument , hvor der bliver brugt penge uden noget , der bare ligner et retsgrundlag .
P dette grundlag alene kunne vi have sagt , at vi ikke ville meddele decharge til denne beretning , men det gr vi ikke , for vi accepterer nytten af at forsge at skaffe penge til AVS-landene .
<P>
S jeg vil bede Rdet og Kommissionen om at forst , at vi ikke - for at udtrykke det mildt - er alt for tilfredse med dette , og at vi gerne ser , at der bliver rettet op p situationen i den nrmeste fremtid .
Jeg m sige til formanden for Rdet , at det er ret s overraskende , at dette ikke er nvnt med et eneste ord i Rdets udtalelse .
Rdets rapport om det almindelige budget var fremragende , men dette sprgsml var ikke nvnt .
<P>
Om udbudsprocedurerne nvnes der adskillige ting i betnkningen og i min udtalelse , isr om kvalitetskontrol i forbindelse med udbudsprocedurer og udbetalinger i hrd valuta .
Vi vil bede Revisionsretten om at holde et godt je med dette , og vi beder Kommissionen om at sikre , at udbuddene er korrekte i fremtiden .
<P>
Og endelig hvad revisionserklringen angr , s er det dejligt at se en positiv revisionserklring , men der er n del , hvor 4 , 5 % af betalingstransaktionerne ikke kunne vurderes som flge af materielle forhindringer .
Det br der ses nrmere p , selvom det kun er et lille belb .
Jeg er sikker p , at vi kan overvinde disse forhindringer i fremtiden .
<SPEAKER ID=13 NAME="Blak">
Fru formand , dette bliver min korteste redegrelse om Kul- og Stlunionens regnskab i de 5-6 r , jeg har arbejdet med dette emne .
Jeg anbefaler decharge .
Der har i det forlbne r vret tale om en fornuftig forvaltning .
Det betyder imidlertid ikke , at der ikke er problemer .
Jeg har bedt om at f nogle oplysninger fra Kommissionen , og den har lovet at give mig dem skriftligt .
Men jeg har stadig vk ikke fet disse oplysninger , som vedrrer tunnelen mellem Frankrig og England , Storebltssagen i Danmark , hvor der var visse problemer , samt et sprgsml om rentegodtgrelse til de engelske miner .
Men jeg hber , at svarene er p vej .
Jeg kan ellers kun sige , at vi har haft et fortrinligt samarbejde med bde Kommissionen og Revisionsretten i denne sag .
<P>
Nu da jeg har taletid , vil jeg benytte mig heraf og komme ind p sprgsmlet om lngivning og lntagning , hvorom jeg har lavet en rapport til hr .
Elles . Jeg vil godt sige , at der her er nogle problemer .
Jeg synes , det er helt utroligt , at vi har en sag fra 1981 vedrrende jordsklvet i Italien , som stadig vk ikke er p plads .
Vi fr stadig vk oplysninger , ja endda beskyldninger , om korruption , drlig planlgning , drlig administration , og alle de penge , vi har sendt , er faktisk get til noget helt andet .
Det er sdan noget , der gr , at europiske skatteydere en gang imellem bliver trtte af EU , s jeg synes , at vi skal se at f afsluttet disse sager .
<P>
Jeg vil ogs godt nvne en anden ting .
Det vedrrer Garantifonden , hvor vi kan se , der har vret nogle store tab .
Det er vel ogs nok naturligt , at der kommer tab , men i betragtning af at disse tab i de sidste par r har kostet skatteyderne ECU 289 millioner , kunne jeg godt tnke mig at f at vide , hvem det er , der betaler . Det m jo vre Kommissionen over det normale budget .
Her er alts nogle sprgsml , vi gerne vil have svar p .
Jeg har ogs en kommentar til de globale ln .
I forbindelse med de globale ln , alts Kbenhavner-faciliteten , forholder det sig sdan , at man giver penge til banker , der videreformidler lnene .
Det er s bankerne , der tager hele ren .
Jeg synes , man burde fortlle , at det er EU , der betaler .
Efter min mening er der alts nogle problemer med kommunikationen , og man glemmer ogs , at der ligger en PR-vrdi i at fortlle , at det er os , der str for disse ting .
<P>
P t omrde har jeg anbefalet hr . Elles , at vi ikke skal give decharge , men mske udstte den .
Det er vedrrende Den Europiske Investeringsfond .
De sidste 3-4 r har jeg taget dette emne op , og jeg har haft en debat med bl.a. Investeringsbanken og Kommissionen og slet til lyd for , at Revisionsretten skulle have lov til at foretage den ndvendige kontrol og revision .
Men jeg fr nogle ddssyge undskyldninger om , at der jo er private banker involveret .
70 % af pengene er offentlige midler , og nogle ganske f banker tegner sig for 30 % .
Her synes jeg virkelig , at vi har et problem .
Iflge vores forordninger og vores regulativ er vi budgetansvarlige , men vi kan ikke engang f lov til at foretage kontrol .
Revisionsretten er blevet spist af med nogle ganske f papirer , som alle andre ogs kan f .
Det er alts ikke nok , og det har fet mig til at anbefale hr .
Elles , at vi udstter dechargen .
<P>
Nu ser det ud til , at der sker noget . Man er benbart ved at finde ud af , at det er en alvorlig sag .
Jeg har talt med Revisionsretten , der siger , at der er sket en bning , men vi vil have en garanti for , at alt , hvad vi yder offentlige midler til , skal vi ogs kunne kontrollere .
Jeg hber virkelig , at vi finder en lsning .
Det er selvflgelig positivt , at der er sket en bning de sidste par mneder , men vi vil under ingen omstndigheder acceptere , at man ngter at lade Revisionsretten foretage kontrol , og at vi ikke kan komme ind og f de oplysninger , vi nsker .
Hvis det er tilfldet , s hber jeg virkelig , at vi foretager en stramning og siger , at nu er det slut , og at vi ikke gider at diskutere det lngere .
<P>
Der har vret en meget arrogant holdning fra Investeringsfonden hver gang , jeg har taget disse sprgsml op .
Det vil jeg ikke finde mig i .
Jeg kan ikke acceptere , at man bare siger : Vi gider ikke informere dig om noget som helst om disse ting .
Jeg hber alts , at de nye vinde , der blser , frer til , at vi fr den revision , vi nsker .
Hvis vi fr det , vil jeg ogs gerne vre med til at anbefale , at vi giver decharge p dette omrde , men hvis vi ikke fr det , s lukker vi .
Vi gider simpelthen ikke fortstte denne leg med nogle tilfldige embedsmnd , der sidder og spiller Kong Gulerod .
<SPEAKER ID=14 NAME="Kellett-Bowman">
Fru formand , vi bevger os nu fra decharge for meget store pengebelb til to decentrale agenturer , der er meget gennemskuelige , eftersom de har at gre med meget mindre pengebelb .
M jeg takke tjenestegrenene for endelig at have fet detaljerne til dette punkt p dagsordenen p plads .
Vi har her at gre med decharge til bestyrelsen for Det Europiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene , der ligger i Dublin , og til bestyrelsen for Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse , ogs kendt som CEDEFOP , der ligger i Thessaloniki .
<P>
I forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning har Budgetkontroludvalget haft gavn af beretninger fra Revisionsretten , og det takker jeg formanden for , og af to meget servile rapporter fra Rdet , der anbefaler os at meddele decharge .
M jeg i Rdets nrvrelse sige tak , for de andre r er de kommet meget sent og har vret temmelig overfladiske . Dette rs rapporter er meget mere nyttige .
Vi har ogs fet hjlp fra en udtalelse fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Lad mig indlede med Dublin , for jeg er ved at vre lidt trt af et aspekt i forbindelse med Dublin-instituttet .
Finansforordningerne , bde en generel forordning for Fllesskabet og en vedrrende dette agentur , krver en korrekt fordeling af ansvaret mellem anvisningsberettigede , controllere og regnskabsfrere , og alligevel beretter Revisionsretten for os , at Dublin ikke har fet bragt dette i orden .
Hvis Revisionsretten ogs nste gang beretter , at det ikke er i orden , kan jeg forestille mig , at vi ikke vil anbefale decharge for regnskabsret 1997 .
Da de nye agenturer , andengenerationsagenturerne , blev etableret , var Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget meget bekymrede for potentielle overlapninger mellem de opgaver , som de forskellige agenturer skulle varetage .
Vi m her ppege , at der er en overlapning mellem Instituttet i Dublin og Det Europiske Arbejdsmiljagentur , og vi m holde dem adskilt .
Vi kan ikke have , at de laver dobbeltarbejde .
Dublin-instituttet har haft et godt r i 1996 , og hvis det fr ret p disse detaljer , er der ingen problemer , hvad decharge angr , og det er os en fornjelse at henstille til decharge for 1996 .
<P>
CEDEFOP i Thessaloniki har haft en omtumlet tid .
De blev forflyttet fra Berlin til Thessaloniki og til midlertidige bygninger .
Der var problemer med personalet , der ikke var rede til at flytte fra Berlin af familiemssige og andre rsager , og de var underbemandede .
Der var en tid , hvor vi troede , at der var en mulighed for , at CEDEFOP ville g under , men takket vre direktren , der resolut arbejdede p at f det til at fungere , varetager de nu fuldt ud deres opgaver .
<P>
Revisionsretten har peget p , at de ikke flger finansforordningerne til punkt og prikke i forbindelse med indhentning af tilbud til projekter inden for forskningsomrdet .
Revisionsretten ppeger ogs , at der stadig er problemer med kontrakten om den nye bygning , der er en enestende kontrakttype efter min opfattelse , der br holdes nje je med .
Naturligvis m vi i forbindelse med fraflytningen af de midlertidige bygninger sikre , at de finansielle detaljer er dkket ordentligt .
Nu , hvor CEDEFOP er fuldt ud operationelt igen , hber jeg , at deres budgetoverslag , budgetbehov og alt , hvad der har at gre med driften af agenturet , vil blive forelagt mere glat , for Revisionsretten har noget besvr med de uregelmssige pengeoverfrsler til CEDEFOP .
Dette er et punkt , der fra tid til anden rejses af Revisionsretten p grund af vanskelighederne i forbindelse med at drive et agentur , der ligger s langt fra Bruxelles .
Men igen henstiller Udvalget til Parlamentet , at vi meddeler decharge .
I denne betnkning er der derfor to dechargehenstillinger : en for Dublin og en for Thessaloniki .
<P>
Jeg vender mig nu til hr .
Elles ' betnkning , hvor hr . Tomlinson og jeg har indfjet et arbejdsdokument om svig i systemet for fllesskabsforsendelser .
Dette emne har optaget meget af Europa-Parlamentets tid .
Undersgelsesudvalget aflagde beretning i marts sidste r efter et rs intensivt arbejde .
Fru Wemheuers betnkning for nylig sikrede en meget tilfredsstillende reaktion fra Kommissionen .
Hr . De Lucas betnkning omfattede ogs den srlige beretning fra Revisionsretten om dette emne .
<P>
Det ville vre ubehvlet af os ikke at anerkende , at Kommissionen har gjort ret s store fremskridt .
Der er ved at blive indfrt ny lovgivning , og der er nye regler for behandling af fllesskabsforsendelser .
Jeg har modtaget beretninger fra brugere af systemet om en strre pligttroskab fra toldembedsmndenes side - moralen er blevet bedre .
Jeg tror , at vi , nr vi modtager beretninger , vil se , at langt frre penge , end vi sagde gik tabt i forsendelsessystemet , bliver tabt nu .
<P>
Tilbage str de udstende fordringer .
Det er en meget vanskelig situation for toldmyndighederne og for Kommissionen , for reglerne tillader ikke Kommissionen at eftergive nogen af disse udestende fordringer .
De skal forhandles individuelt mellem de enkelte toldmyndigheder og transportselskaberne , fragtfrerne og speditrerne selv .
Jeg hber ikke , at disse gldsbyrder vil fortstte meget lngere , for de m anbringe nogle af disse selskaber i risikozonen .
<P>
Den foreslede datamatisering af forsendelsessystemet ligger imidlertid nu tre r ude i fremtiden , hvor den kun burde ligge halvandet r ude i fremtiden .
Det bryder vi os ikke om .
Det er s meget desto mere skuffende , eftersom datamatiseringen blev foreslet og planlagt lnge inden undersgelsen frst kom i gang .
Ikke desto mindre sakker vi alvorligt agterud .
Jeg bebrejder ikke Kommissionen fuldstndig , eftersom fem stater meldte sig frivilligt til at g i gang med den frste fase , og de sakker ogs agterud .
Det er vigtigt , at hr . Elles angiver denne forsinkelse som en af rsagerne til at henstille til udsttelse af decharge for regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=15 NAME="Mayer">
Fru formand , hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg fr sandsynligvis ikke brug for alle tre minutter , men jeg er lidt presset , fordi jeg for jeblikket har et vigtigt gruppemde i Parlamentet .
<P>
Revisionsretten kommer i sin rsberetning om regnskabsret 1996 ind p flere omrder inden for landbruget , hvor der er konstateret uregelmssigheder .
Det drejer sig om ordningen vedrrende udligning for kulturplanter , dyreprmierne , markedsordningen for tobak og markedsordningen for vin .
Jeg vil ikke g i detaljer , hvad angr de i beretningen nvnte misforhold , men gre opmrksom p , at der skal gres en stor indsats for at udelukke eller i det mindste dmme op for misbruget af de midler , der str til rdighed p landbrugsomrdet .
Unionens borgere forventer simpelthen , at midlerne anvendes effektivt i overensstemmelse med deres bestemmelse og navnlig , at det til enhver tid er muligt at foretage kontrol dermed .
<P>
Jeg anser forslaget om udsttelse af afgrelsen om decharge for rigtigt .
Unionens landbrugsudgifter str i tider med slunkne kasser strkere i folks bevidsthed .
Vi har ogs i den seneste tid igen og igen oplevet diskussioner om enkelte udgiftsomrder .
Der findes nu en gang produktomrder , som selv i tilfde , hvor EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med reglerne , i hj grad er udsat for offentlig kritik .
Hvis der s inden for disse omrder oven i kbet forekommer uregelmssigheder , kan det nppe undre nogen , at landbrugsudgifterne principielt drages i tvivl .
For fremtiden skal ikke kun udgifterne til markedsordningerne kunne st for en kontrol , men i get grad tillige det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem .
Jeg minder her blot om registreringen af okser og mrkningen af oksekd , hvormed jo i sidste instans ogs forbrugernes tillid skal genvindes .
Jeg mener , at uregelmssigheder netop her ville f katastrofale virkninger og nok tillige drage meningen og formlet med hele systemet i tvivl .
Derfor opfordres Kommissionen ogs til at drage de ndvendige konsekvenser af de misforhold , som Revisionsretten har ppeget .
<P>
Den forestende reform af den flles landbrugspolitk giver endvidere os alle mulighed for at udforme bestemmelserne , s de bliver mere gennemskuelige og mindre udsat for uregelmssigheder - en chance for Agenda 2000 , som vi ikke m undlade at benytte os af .
Det glder ogs for det samlede endnu ikke helt lste BSE-omrde og for de problemkomplekser , som Undersgelsesudvalget her har ppeget .
Derfor henleder jeg isr opmrksomheden p konklusionerne , som gr ud p , at der skal gribes ind ogs her .
<SPEAKER ID=16 NAME="Napoletano">
Fru formand , i den udtalelse , som Udvalget om Regionalpolitik har vedtaget , fremhves det forhold , at 1996 for s vidt angr sektionerne vedrrende strukturfondene udgjorde et vendepunkt med hensyn til bevillingsforpligtelserne .
Derfor kan vi fra dette synspunkt kun vre tilfredse med udviklingen , da alle de afsatte bevillinger ogs er blevet anvendt , ikke alene for 1996 , men ogs 1994-bevillingerne , der genopfrtes p budgettet .
<P>
I mit udvalgs udtalelse har vi imidlertid understreget , at den samme optimisme ikke er p sin plads , hvad angr afslutningen af programmerne .
Der er sledes et stort antal programmer fra fr 1994 , der fortsat str uafsluttede , og her er det mere det store antal programmer end de betydelige ressourcer , der giver anledning til bekymring .
Udvalget om Regionalpolitik gr endvidere opmrksom p , at der fuldstndigt mangler en vurdering af virkningen af disse foranstaltninger og fonde for de sm og mellemstore virksomheder , hvilket er et sprgsml , der fr har vret nvnt , og som efter min mening er meget vigtigt , da Det Europiske Rd i Luxembourg lagde stor vgt p denne sektor .
<P>
Endelig er det tredje gang , at Revisionsretten anvender revisionserklringen for denne del af budgettet .
Mske ville det derfor vre nyttigt , ogs for Revisionsretten , hvis man nede frem til en prcisering omkring begreberne formelle og vsentlige fejl , uregelmssigheder , ulovligheder og svig .
Efter min mening vil en sdan prcisering vre meget nyttig for ikke alene vores udvalg og for den sektor , som vi beskftiger os med , men for hele budgettet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Liddell">
Fru formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at takke Dem for denne lejlighed til at forelgge Rdets henstillinger vedrrende meddelelse af decharge til Kommissionen for dets gennemfrelse af budgettet for regnskabsret 1996 .
<P>
Jeg er ogs meget glad for tidligere p mneden at have vret i stand til at overvre et mde i Budgetkontroludvalget , og jeg takker hr . Elles for hans venlige ord .
Den drftelse , vi dr havde af Revisionsrettens beretning og henstillingen om decharge var af stor betydning for alle de involverede parter .
Jeg vrdstter det store arbejde , der er gjort af alle ordfrerne , der er rede til at hellige deres tid p at sikre , at skatteydernes penge bliver brugt ordentligt .
<P>
Grunden til , at jeg overvrede dette mde og til , at jeg er her i dag , er , at Rdet kommer med en henstilling om decharge , som den anser for at vre meget vigtig .
Men det er Parlamentet , og Parlamentet alene , der ud fra denne henstilling har ansvaret for at meddele decharge .
<P>
Som De ved , besluttede Rdet den 9. marts at henstille til , at Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for forvaltningen af fllesskabsbudgettet for regnskabsret 1996 .
Denne henstilling er resultatet af lange og alvorlige drftelser i Rdet , hvorunder en rkke omrder , der giver anledning til bekymring , blev trukket frem .
De foranstaltninger , som Rdet gerne ser bliver truffet p disse omrder , er angivet i de kommentarer , der ledsager henstillingen om decharge .
Det er Rdets holdning , at man for at opn betydelige forbedringer m fokusere p fremtiden og gre brug af det , man har lrt af beretningen .
For at opn dette m man n frem til et samarbejde mellem Kommissionen og organerne , herunder medlemsstaterne .
Det er Kommissionen , der har ansvaret for budgettets gennemfrelse , men rigtige fremskridt kan kun ns , hvis alle , der hndterer fllesskabsmidler , tager deres del af ansvaret for at n de hjeste standarder for konomisk forvaltning .
Det er af denne grund , at formanden for Rdet har skrevet til formanden for Det konomiske og Sociale Udvalg for at understrege Rdets bekymring i relation til revisionen af udvalgets krav om rejsegodtgrelse .
<P>
Bde Rdet og Europa-Parlamentet er fast besluttede p , at den konomiske forvaltning af fllesskabsbudgettet br forbedres .
Revisionsrettens rsberetning er et meget vrdifuldt vrktj til at n dette , og vi br gre fuld brug af det .
<P>
Vi kan mske nok have meget forskellige tilgange til , hvordan vi nsker at gre bedst mulig brug af disse muligheder , men jeg ved , at vi har et flles ml om at opn en forbedring - og endog en betydelig forbedring - af forvaltningen af fllesskabsbudgettet .
<P>
Af de kommentarer , der ledsager Rdets henstilling om decharge , vil De se , at vi finder det srligt vigtigt at fokusere p det , vi kan lre med henblik p fremtiden i en tid som nu , hvor Unionen har planer om politiske reformer inden for vsentlige omrder , herunder isr den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
Udvidelsesprocessen vil gre dette endnu vigtigere .
<P>
En anden vsentlig ting , vi kan lre af beretningen , er behovet for at sikre , at fllesskabsudgifterne rent faktisk frer til resultater .
Vi m sikre , at skatteydernes penge bliver brugt ordentligt , og at der bliver gjort ordentligt regnskab for deres anvendelse , men vi m ogs sikre , at de bliver brugt s effektivt som muligt til at n vores politiske ml .
Hvis dette skal ske , m Fllesskabet vurdere dets behov og prioriteter til bunds , det m lovgive klart , overvge fremskridt og evaluere resultater .
Vi har brug for et system , der ikke blot fortller os , at penge er brugt , og at alle de rigtige procedurer er fulgt , men som ogs fortller os , hvad indvirkningen har vret af denne udgift , og hvad der reelt er opnet for skatteydernes penge .
Rdets kommentarer har fremhvet omrder , hvor der er behov for at fokusere mere p ml og p evaluering af resultater .
<P>
Rdet er yderst bekymret over den ekstremt store fejlhyppighed , som Revisionsretten fandt , da den arbejdede p revisionserklringen .
Rettens skn over betydelige fejl har nsten ikke ndret sig siden sidste r .
Rdet finder dette uacceptabelt .
Kommentarerne indeholder en klar udtalelse om , at der er behov for en reform .
Det kan ske , at der er nogle tegn p , at fejlniveauet i EUFGL ' s garantisektion er lavere end gennemsnittet for budgettet som helhed , men for strukturfondenes vedkommende er det hjere , og dette hje fejlniveau giver grund til alvorlig bekymring .
<P>
De kan s sprge , hvorfor Rdet , nr dette er sagt , henstiller til , at Parlamentet meddeler decharge .
Det er , fordi Rdet , som jeg allerede har angivet , mener , at der kun vil ske fremskridt , hvis de forskellige parter , der er involveret i hndteringen af fllesskabsmidlerne , samarbejder , og hvis de alle accepterer deres ansvar , nr det glder om at n de hjeste standarder for konomisk forvaltning .
<P>
Rdet ser sit ansvar i jnene , nr det glder om at sikre , at der gennemfres reformer , ved at samarbejde med Kommissionen for at n dette .
Som allerede nvnt har Kommissionen gennem SEM 2000-initiativet gjort en stor indsats for at forbedre bde dens interne konomiske forvaltning og dens samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Disse foranstaltninger er s smt begyndt at vise resultater , og vi vil fortstte med at overvge fremskridtet nje .
Kommissionen har ogs generelt reageret konstruktivt p Revisionsrettens bemrkninger .
I en rkke tilflde er der allerede truffet foranstaltninger til genindvinding af fejlanvendte penge , til nedsttelse af forudbetalingsniveauet og til eliminering af passive forpligtelser .
Kommissionens tilsagn om at fremstte et forslag til reform af finansforordningen med henblik p at gre denne klarere og mere egnet til de nuvrende omstndigheder er ogs et nyttigt fremskridt imod en bedre konomisk forvaltning .
<P>
Kommissionen er ved at trffe foranstaltninger , men der m gres mere .
Jeg ved fra drftelserne i Budgetkontroludvalget , at Parlamentet er srligt bekymret over det manglende fremskridt inden for visse omrder .
Disse er reelle bekymringer , som Rdet , som De vil se af bemrkningerne til henstillingen , deler i mange tilflde .
Som eksempel kan nvnes en ting , der specielt optager Udvalget , nemlig styrkelsen af bekmpelsen af svig inden for de europiske institutioner - her vil De se , at Rdet har opfordret alle institutioner til at bemyndige UCLAF til at foretage undersgelser i velvalgte sager .
Formandskabet ser frem til Rdets snarlige srrapport om UCLAF ' s virke .
<P>
Rdet deler ligeledes Parlamentets holdning om , at foranstaltningerne til sttte af SMV br vre mere tilgngelige og resultaterne mere synlige .
Procedurerne for at f bistand til SMV , der er de tilsigtede modtagere , br rationaliseres og forenkles .
Rdet hilser det velkomment , at Kommissionen i december 1997 ivrksatte en vurdering af strukturfondenes indvirkning p SMV og har anmodet om , at resultatet vil blive sendt bde til Rdet og til Parlamentet .
Rdet har ogs kommenteret svaghederne i Kommissionens forvaltning af den eksterne bistand .
Rdet har understreget betydningen af at forbedre den budgetmssige gennemfrelse af bde PHARE og TACIS .
PHARE-programmet er srlig vigtigt , da det forbereder modtagerlandene p tiltrdelse .
Rdet har opfordret Kommissionen til at tage hensyn til erfaringer erhvervet gennem de evalueringer , der har til forml at forbedre disse programmer .
<P>
Budgetkontroludvalget har kritiseret Kommissionen for de langsomme fremskridt med foranstaltningerne til en opdatering af ordningen for fllesskabsforsendelse , herunder datamatiseringsprojektet , som vi har hrt om her til morgen fra hr . KellettBowman .
Rdet er enig med Parlamentet i , at en modernisering af forsendelsesordningen er vsentlig .
Der br vre samarbejde , ikke konfrontation , i dette vanskelige projekt .
Ingen forventede vel realistisk , at den storstilede reform af forsendelsesordningen ville vre klar inden for tolv mneder , men der er gjort betydelige fremskridt med at forbedre toldkontrolforanstaltningerne . Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til isr at rose hr .
Tomlinson og hr . Kellett-Bowman for deres fremragende arbejde i denne henseende .
<P>
Der er ogs gjort solide fremskridt med at n til enighed om de lovgivningsmsige ndringer , der skal til .
En afspejling af den prioritet , der gives dette under det britiske formandskab , er , at Rdet er net til bred enighed om de lovgivningsmssige ndringer , der skal til for at bane vejen for en mere indgende reform af systemet .
Yderligere drftelser i Rdet er blevet udsat , indtil man har modtaget Parlamentets udtalelse om Kommissionens forslag . Som hr .
Kellett-Bowman sagde , er det skuffende , at datamatiseringsprojektet for forsendelsesordningen er blevet forsinket , til dels p grund af projektets indviklede beskaffenhed og den mde , hvorp det blev undervurderet af Kommissionen .
Men Kommissionen har givet sin garanti for , at projektet nu er under ordentlig forvaltningsmssig kontrol , og jeg har tillid til , at medlemsstaterne vil sttte projektet igennem til dets fuldfrelse .
<P>
P samme mde var etableringen af det integrerede kontrolsystem en strre teknisk og administrativ opgave , der medfrte betydelige investeringer og administrative omlgninger .
Medlemsstaterne og Kommissionen har samarbejdet om at gennemfre systemet s hurtigt som muligt , og der er gjort gode fremskridt inden for mange omrder .
Rdet s gerne systemet fuldt gennemfrt i 1998 og har bedt medlemsstaterne om at sikre , at kontrolopgaver udfrt ved hjlp af det integrerede administrative kontrolsystem er fuldt ud operationelle og i overensstemmelse med principperne for sund konomisk forvaltning .
<P>
Rdet har i sine kommentarer gjort det klart , at det forventer , at Kommissionen forbedrer sine prstationer inden for alle de omrder , hvor der er ppeget alvorlige svagheder , men fremskridt krver en get indsats og strre rvgenhed fra alle fllesskabsinstitutionernes side .
Rdet har henstillet til , at der meddeles decharge og har opfordret medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen for at sikre , at det man har lrt fra beretningen vil blive taget til flge . Dr , hvor der er behov for ndringer her og nu , skal de gennemfres .
Dr , hvor der er noget at drage ved lre med henblik p fremtiden , br det inddrages i den politiske proces .
Fra Rdets synspunkt er dette den mest konstruktive vej frem , og det er p denne baggrund , at Rdet henstiller til Parlamentet , at der br meddeles Kommission decharge for regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=18 NAME="Liikanen">
Fru formand , Deres ordfrer , hr . Elles , foreslr at udskyde beslutningen om decharge til september mned og anmoder Kommissionen om indtil da at trffe en rkke foranstaltninger inden for Kommissionens forskellige aktivitetsomrder .
<P>
Kommissionen tager den fremlagte betnkning til efterretning .
Den vil gre alt , hvad der str i dens magt , for at leve op til Parlamentets nsker .
Jeg kan dog allerede komme med nogle oplysninger om de vigtigste punkter , der berres af hr . Elles .
<P>
Med hensyn til bekmpelse af svig har min kollega , fru Gradin , i sidste uge sendt et brev til fru Theato om , hvordan informationerne om Kommissionens interne undersgelser kan sendes til Dem .
I vrigt , som det fremgr af det dokument , Kommissionen sendte til Dem den 18. november 1997 om forbedring af bekmpelse af svig og korruption , vil UCLAF tage alle ndvendige kontakter til de nationale retlige myndigheder i tilflde af mistanke om svig eller korruption .
<P>
Hvad angr alle de europiske institutioners bemyndigelse af UCLAF til at udfre undersgelser overvejer Kommissionen foranstaltninger til styrkelse af UCLAF ' s befjelser og mandat inden for Kommissionen med henblik p at sikre dets uafhngighed .
UCLAF ' s fremgangsmde i forbindelse med bedre at hjlpe de andre institutioner , der str over for undersgelser om svig , bliver sledes mere prcis .
<P>
Med hensyn til grundlaget for undersgelsen af transitordningen mtte Kommissionen ndre sin tilnrmelse til new computerized system , NCTS , p grund af dets kompleksitet , der er vanskelig at forvalte .
Betnkningen , der er planlagt til september mned , vil redegre for de fremskridt , der er net i sagen .
Vi hber , at projektet vil kunne virke med fem medlemsstater inden udgangen af 1999 , men der har vret adskillige vanskeligheder , som De ved .
<P>
Inden for landbrugssektoren har Kommissionen i overenstemmelse med Parlamentets beslutning af 18. april 1996 nu forstrket enheden  regnskabsafslutning  med 15 stillinger .
Den fremlgger i vrigt en syntese om ivrksttelsen af et integreret kontrolog forvaltningssystem og vil drage eventuelle finansielle konklusioner af en drlig drift .
<P>
Med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder har Kommissionen ivrksat en global vurdering . Det endelige resultat af denne vurdering vil foreligge ved udgangen af ret .
<P>
Hvad angr udenrigspolitik har Kommissionen foreslet en revision af reglerne for bistand til genopbygningen af ex-Jugoslavien og vil styrke sin delegation i Sarajevo .
Her drejer det sig om foranstaltninger , der tager hensyn til den hrde kritik fra Parlamentet og den parlamentariske delegation , som for nylig besgte Bosnien .
Desuden vil Kommissionen fremlgge et forslag til en ny forordning , der skal sigte mod at oprette en samlet ramme for budgetterne og procedurerne .
<P>
Med hensyn til decentraliseringen af PHARE-aktiviteterne fortstter Kommissionen aktivt sin undersgelse af mulighederne , men den vurderer , at den fuldstndige overfrelse af et helt nationalt program krver lidt mere tid og sandsynligvis frst kan ske i 1999 .
Det skal desuden understreges , at Kommissionen den 15. oktober 1997 besluttede at oprette en flles tjeneste til forvaltning af fllesskabsbistanden til tredjelande .
Det er et vigtigt skridt mod harmonisering , rationalisering og gennemskuelighed med hensyn til proceduren for indhentning af tilbud , indgelse af kontrakter og generelt for diverse handlemder .
Denne nye tjeneste vil fortstte decentraliseringsprocessen og den allerede igangvrende uddelegering .
<P>
Med hensyn til Revisionsrettens kontrol af Den Europiske Investeringsfonds aktiviteter har Kommissionen altid bestrbt sig p at respektere Rettens kontrolret i overensstemmelse med de berrte institutioner og organers kompetencer .
Den foreslr et nyt mde med Retten med det forml at n til en aftale om dette emne .
<P>
Inden for den administrative og budgetmssige forvaltning har Kommissionen indledt et omfattende internt reformprogram .
Der er til dette forml blevet taget hul p fire store projekter .
SEM 2000-initiativet , der blev ivrksat i 1995 , har lagt grunden og skabt instrumenter til en sund finansiel forvaltning .
MAP 2000-projektet udgr et supplement inden for personale- og administrationsomrdet .
Det blev vedtaget i 1997 og faststter moderniserings- og driftsrammen for Kommissionen gennem decentralisering , forenkling og rationalisering .
<P>
Parallelt har Kommissionen foretaget en tilbundsgende undersgelse af sine aktiviteter og ressourcer .
Resultaterne skal bruges som grundlag for en omlgning af portefljer og tjenestegrenenes struktur til den nste Kommission .
Endelig beskftiger Kommissionen sig fremover med det vanskelige sprgsml vedrrende de lingvistiske problemer i forbindelse med de kommende udvidelser .
<P>
I sin beslutning medtager hr . Elles Parlamentets beslutninger om turisme , ECHO , PHARE og MED-programmerne som flge af Revisionsrettens forskellige specialrapporter .
Disse rapporter er blevet diskuteret meget , og der er ingen grund til , at jeg genoptager denne diskussion .
Kommissionen vil naturligvis respektere indholdet i beslutningerne .
<P>
Fru formand , jeg tror , at vi bevger os i den rigtige retning , og jeg er ikke i tvivl om , at Kommissionen i september vil kunne fremlgge elementer , der vil gre det muligt for Dem definitivt at give decharge for regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Fru formand , kre kolleger , for nogen tid siden gik en melding gennem samtlige medier , som rystede nsten alle , gav anledning til vittigheder og srgede for samtalestof .
Det drejede sig ikke om Kommissionen og heller ikke om Parlamentet .
En stor bilfabrikant i Tyskland testede en ny bil . Ved denne test skal bilen vre vltet .
Hvad gjorde bilfabrikanten ?
Han forbedrede modellen og genoprettede tilliden .
<P>
Havde Kommissionen vret denne fabrikant , ville den have sagt : Vi anstiller i frste omgang en intern undersgelse af , om der overhovedet var nogen bil , og om der var elge dr p egnen .
r senere - firmaets aktier ville for lngst have net bunden - ville vi sandsynligvis have fet en beretning , hvori der havde stet : Der findes sandsynligvis elge , men vi er ikke sikre p , om elgen selv var involveret i , at bilen vltede .
Sandsynligvis ville Kommissionen i mellemtiden alligevel have forbedret bilen . Men det ville den ikke have sagt noget om .
<P>
Og nu til den mere alvorlige del : Meget af det , vi drfter i dag , har vi allerede drftet ofte .
Nsten alt det , som ordfreren , hr . Elles , skriver i sin betnkning og som jeg ogs p min gruppes vegne kan sttte , det vil sige det hele , har vi allerede sagt flere gange .
Sprgsmlet om , hvorfor vi nu udstter afgrelsen om decharge , ligger ligefor , for meget af det , som nvnes dr , kunne vi ogs have sagt i fjor .
Meget af det , der er nyt , fandtes mske i en anden form ogs allerede i fjor .
Vi kunne lige s godt have samlet det og sagt : Decharge med kritiske bemrkninger eller udsttelse af afgrelsen om decharge .
Det er en gradsforskel .
<P>
Hvad kommer til udtryk deri ?
Deri kommer et tab af tillid til udtryk .
Ikke kun tab af tillid mellem et par medlemmer af Budgetkontroludvalget og Kommissionen .
Vi har mske endnu strre tillid til Dem end andre .
Deri kommer et tab af tillid i de europiske institutioner til udtryk , og det glder ikke kun i Europa-Parlamentet , men ogs i den europiske offentlighed .
Det er et stort problem .
Jeg tror ganske vist ikke , at vi kan lse det ved at udstte afgrelsen om decharge , men vi kan mske gre det tydeligere .
<P>
I denne uge vil der g meldinger gennem medierne eller der er allerede get meldinger gennem medierne , som beskftiger sig med Europa , ikke med afgrelsen om decharge , meddelelse eller udsttelse af decharge .
Emnerne er : Udvidelse , flles valuta og alt det , der str bag begrebet Agenda 2000 .
Hvis vi nsker at gre alt det - og det nsker vi jo - vil Europa i de kommende r p dramatisk vis ndre ansigt .
Vi nsker denne ndring ! Jeg henvender mig bde til Rdet og til Kommissionen .
Vi nsker denne ndring . Vi vil vre med til at forme den .
Men den kommer kun til at fungere , hvis Den Europiske Unions borgere har tillid til Unionen og dens institutioner og hvis de har en flelse af , at her er der klarhed og gennemskuelighed , der er noget i retning af en demokratisk pligt til at aflgge regnskab , og Parlamentet skal ikke bare komme med et par kommentarer , men det er virkelig inde i en dialog med Kommissionen , som jo kun p denne mde er underkastet en demokratisk pligt til at aflgge regnskab .
<P>
Det er grundproblemet , og jeg tror , det er anledningen til , at afgrelsen om decharge udsttes for at gre det klart , at der er noget , der skal blive bedre - men ikke kun i vores personlige forhold , det er efter min mening slet ikke s drligt - derimod i virkningen udadtil .
Det vil jeg illustrere med et eksempel , fordi nsten alle talere indtil nu har vret inde p det i en eller anden form .
<P>
Fru rdsformand , jeg henvender mig udtrykkelig til Dem .
I forbindelse med kritikken af datamatiseringen af Ordningen for Fllesskabsforsendelse drejer det sig ikke om , at det er en overordentlig vanskelig sag , eller at den er kompleks og varer lngere end planlagt .
Vi ved alle , at det altid kan ske .
Nej , fru rdsformand , mine damer og herrer p Kommissionens pladser , det drejer sig om noget andet : Kravet om datamatisering var det centrale krav fra Europa-Parlamentets frste undersgelsesudvalg .
Kommissionens tilsagn om at gre det og at gre det til et centralt punkt bidrog vsentlig til , at vi i vores afsluttende betnkning ret beset behandlede Kommissionen ganske venligt og udarbejdede en afbalanceret betnkning med afbalancerede krav og ikke styrtede os ud i en kritik af Kommissionen .
De kom os i mde , De fremviste en plan for , hvorledes man kan g frem .
<P>
Nu kan det altid ske , at der kommer noget i vejen .
Men hvorfor sagde De det ikke til os ?
De opstillede en tidsplan , De bekrftede den en gang p et tidspunkt , hvor De allerede vidste , at den ikke kunne overholdes .
Det er mistillidspunktet !
Frst efter foresprgsler , for sent og ufuldstndigt informerede De os om , at - og hvorfor - der var indtrdt en forsinkelse .
Det er den ubehagelige flelse .
Ikke , at der ikke skulle vre noget , der kunne blive forsinket i et s komplekst projekt .
Det forstr vi godt .
Vi lever trods alt stadig i denne verden og ved , at noget kan g galt , at det kan vre vanskeligt , og at man mske ikke kan overholde tidsplaner .
Men at De igen ikke har informeret os , det er det punkt , jeg nvnte , punktet om at skabe tillid .
Det er vsentligt .
Derfor rammer det os mske langt hrdere end andre punkter .
<P>
Eller for at tage et andet eksempel : det integrerede kontrolsystem .
Hvor ofte har vi talt om det ?
Der var frister , der blev forlnget , og igen og igen hrte vi : Vi er p vej , vi vil ve indflydelse p medlemsstaterne , vi vil gre det .
Vi tror det jo gerne . Men hvorfor str vi s igen og igen dr og bliver ndt til igen og igen at rejse det samme krav , og hver gang bliver det alligevel vrre ?
Det er ikke tilstanden , der bliver vrre , det vrste er , at vi ikke lngere tror p det , De siger til os .
Det er faktisk fatalt .
<P>
Et sidste punkt - hr . Elles kom ikke ind p det - som kom med takket vre hr .
Bourlanges ' ndringsforslag . Han beskftiger sig med personalepolitikken .
Ogs her glder : Meget af det , der er blevet kritiseret i forbindelse med andre punkter , som gennemfrelse af programmerne osv . , hnger sammen med , at Kommissionen s siger til os , vi har ikke personale nok , vi har flaskehalse osv .
Vi accepterer det .
Men p et eller andet tidspunkt skal der alts ogs her lgges en plan frem , skal der vre gennemskuelighed .
Nr vi fr at vide , at der stadig er effektivitetsreserver , at man kan omstrukturere , s skal vi have at vide , hvor store de er , hvornr de mobiliseres , og hvorledes de mobiliseres .
Hvis det s rent faktisk forholder sig sdan , at Kommissionen mener , at vi ikke kan g ind i det nye rtusinde med vsentlig flere medlemsstater og stadig flere opgaver , p et eller andet tidspunkt er reserverne brugt op , s skal den ogs sige det til os og bevise , at det er rigtigt .
Det gr ikke , at den ved hvert lille program siger : Dr manglede vi fem mand , og dr manglede vi tre , og dr manglede vi mske 20 mand .
Derfor uddelegerede vi det til et eller andet firma .
Senere , r senere - som det altid har vret , nr vi har beskftiget os med det - siger den : Det var egentlig grunden , men vi er p rette vej .
Ja , vi er p rette vej , det mener jeg ogs . Men vi skal da ikke kun vise , at vi er p rette vej , men vi skal ogs vise det p en sdan mde , at der er nogen , der kan tro p os .
<P>
Jeg vil lige sige n ting til , og det bliver det sidste i denne omgang : Der findes en institution , som i Den Europiske Union har ansvaret for eller kan ve indflydelse p , at befolkningen har tillid til Kommissionen .
Det er Europa-Parlamentet . Hvis De ikke overbeviser os , hvis De ikke tilkmper Dem eller opnr vores tillid p ny , vil ingen i Den Europiske Union fremover nre tillid til Dem , for De kan jo ikke selv vlges hverken til eller fra .
Vi er formidlerne , vi er det demokratisk legitimerede organ .
Vi har for fremtiden brug for en strk Kommission , vi har ogs brug for et strkt Parlament .
Men Parlamentet har brug for en Kommission , som det kan samarbejde med og sige til : Ja , det , der sker dr , det bekrfter vi , det sttter vi helt og fuldt !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Fru formand , under forberedelsen af decharge til Kommissionen for 1996 var der en gldelig fornyelse .
For frste gang har Rdet efterkommet et krav , som Parlamentet har stillet i mange r , og i god tid fremlagt sin henstilling om decharge , som s med deltagelse af formanden for Rdet kunne drftes udfrligt inden afstemningen i Budgetkontroludvalget .
Det vil jeg gerne endnu en gang sige minister Liddell hjertelig tak for her .
<P>
Hvad angr decharge for 1996 som sdan , ser det ikke s positivt ud .
I sin udmrkede betnkning , som jeg oprigtigt lyknsker ordfreren , hr . Elles , med og som blev vedtaget enstemmigt i Budgetkontroludvalget , foresls der en udsttelse af afgrelsen om decharge , efter min mening med rette .
Stttet p Revisionsrettens beretning , som vi endnu en gang takker formanden , professor Friedmann , der er til stede i dag , og alle Revisionsrettens medlemmer for samt p grundlag af uddybende informationer fra og drftelser med Revisionsretten og Kommissionen , nvner ordfreren fem tungtvejende grunde som basis for udsttelsen af afgrelsen om decharge .
Dertil kommer , at Revisionsretten har ngtet at give en generel garanti , som det normalt sker for strukturfondene , medens bedmmelsen af landbrugssektoren falder noget bedre ud .
<P>
Der er stadig en sidste frist for bedmmelsen af DAS , men s snart Amsterdam-traktaten er ratificeret , er Parlamentet forpligtet til fuldt ud at inddrage resultaterne deraf i afgrelsen om decharge .
Jeg er her helt enig med hr . Wynn i hans udtalelser om , at vi inden da i institutionerne nje br drfte , hvorledes vi skal hndtere DAS for fremtiden , hvorledes DAS opstilles og anvendes .
Der er , s vidt jeg ved , endnu aldrig blevet opfrt et s stort antal grunde til udsttelse .
Beviser det , at manglerne i gennemfrelsen af budgettet bliver flere ?
Det beviser i hvert fald , at Parlamentet i sin kontrolfunktion kristiserer disse mangler og krver dem afhjulpet .
Efterkommer Kommissionen ikke vores krav inden for den fastsatte frist , der udlber i september 1998 , kunne det ende med , at vi ngter at meddele decharge , hvilket s ville medfre et mistillidsvotum med flgende afsttelse af Kommissionen .
<P>
Men vi skal ikke fremstte trusler , det siger ordfreren udtrykkeligt , og det er jeg enig med ham i .
Tvrtimod , vores udgangspunkt er konstruktivt .
Netop ved at pvise de svage punkter og ved at krve , at de skal afhjlpes , gr vi vores til , at budgetmidlerne anvendes sparsommeligt og fornuftigt og bidrager sledes tillige til , at borgerne fr tillid til Europa og Europas institutioner .
<P>
Ser man p de enkelte kritikpunkter i den foreliggende beslutning , kan den nuvrende Kommissionen ikke lngere undskylde sig med , at manglerne skyldes dens forgnger .
Den har nu siddet i embedet lnge nok til , at den kunne have ivrksat forbedringer .
Det glder Ordningen for Fllesskabsforsendelse , hvor den datamatisering , den selv betragtede som en hastesag , ikke gr fremskridt , svel som bekmpelsen af drlig forvaltning og svig samt den svigtende forvaltning af PHARE- , TACISog MED-programmerne , turismen vil jeg slet ikke nvne .
Det allerede ofte kritiserede onde , at det integrerede kontrolsystem for landbrugsudgifterne som helhed ikke er blevet gennemfrt , vejer her lige s tungt som ineffektiviteten i sttten til SMV .
<P>
Hvad angr UCLAF , glder det mig , at der her anstilles overvejelser , der gr i den retning , som Parlamentet i lngere tid har tilstrbt .
Jeg indrmmer gerne , at Kommissionen navnlig i den seneste tid har bestrbt sig p at efterkomme vores krav , og jeg er enig med fru Gradin , med Dem , hr . Liikanen , og med hr .
Van den Broek i , at vores katalog over klager efterhnden skal decimeres . Men det skal vre sket inden september .
Og vr venlig at give os klare svar p klare sprgsml .
Det glder for vrigt ogs for Deres tjenestemnd . Langstrakte forklaringer p et svrt forsteligt sprog tilslrer mere , end de oplyser .
<P>
Til slut vil jeg give Kommissionen et rd : De skal ikke misforst den af hr . Elles anfrte talemde om , at revisoren er en vagthund , ikke en blodhund , derhen at den hund , der gr , bider ikke .
For vrigt vil jeg gerne til slut give udtryk for min tak og anerkendelse over for ordfrerne hr . Wynn , hr .
Blak og hr .
Kellett-Bowman . De har ydet et fremragende stykke arbejde , og deres betnkninger blev vedtaget enstemmigt i Budgetkontroludvalget .
Det anmoder jeg plenarforsamlingen om ogs at gre .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">

Fru formand , kre kolleger , dechargeproceduren for budgettet for 1996 har i kraft af dens helt specielle kontekst og de alvorlige problemer , den medfrer , intet til flles med den rutinemssige behandling , som vi s ofte tidligere har set , men den bner op for en vigtig politisk vurdering af situationen i Den Europiske Union .




<P>
P et tidspunkt , hvor vi str over for indfrelsen af den flles mnt og starten p forhandlinger , der skal fre til en udvidelse uden fortilflde i Europa , og hvor Unionen , hvis den endelig vil vinde befolkningens uundvrlige sttte til sine planer , mere end nogen sinde har brug for gennemskuelighed , konstaterer vi sledes , nr vi undersger gennemfrelsen af udgifterne p budgettet for 1996 , en udbredt svig og korruption samt en utilstrkkelighed hos Kommissionen , som stadigvk giver det uheldige indtryk , at den er ude af stand til at afslre og f styr p korruptionen .
Kommissionen er ansvarlig for den korrekte anvendelse af fondene over for den europiske borger . Den synes ikke at leve op til dette ansvar .
Det er sledes tredje gang i trk , at Revisionsretten afviser at give en samlet positiv udtalelse om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed .
Ikke desto mindre erklrede Kommissionen ved dens indsttelse i 1995 , at den ville ivrkstte en tilbundsgende aktion for at forbedre den finansielle forvaltning bl.a. inden for dens egne tjenestegrene .
<P>
Jeg skal ikke ophve mig selv til dommer over Kommissionen eller indlede undersgelser af den , men blot minde alle institutioner om det krav om gennemskuelighed og sammenhng , som vi m ptage os over for de europiske borgere . Det drejer sig om Europas trovrdighed , institutionernes fremtid og de store igangvrende projekters succes .
Det drejer sig om et hb , som de yngre generationer vil blive strkere af eller helt miste .
<P>
Omfanget af uregelmssigheder og svig inden for turistsektoren og Kommissionens skdeslshed , der ophober forhalingsmanvrer og forsinker den kommunikation og information , Parlamentet krver , er ikke et eksempel p gennemskuelighed og god forvaltning .
Over for den meget mangelfulde forvaltning af fllesskabsforsendelserne , som Parlamentets undersgelsesudvalg efter et ihrdigt arbejde afslrede , og hvor mange milliarder ecu er forsvundet , mens alle mulige slags svindlere har tjent formuer p proceduren for fllesskabsforsendelser , kunne man s ikke forvente , at Kommissionen viser sig energisk og velvillig med hensyn til en omgende overvejelse af henstillingerne fra det omtalte undersgelsesudvalg .
Desvrre har Kommissionen indtil nu ikke udfrt nogen tilbundsgende reform af fllesskabsforsendelserne .
<P>
I betragtning af den forvrring af korruptionen , som har gjort sit indtog i visse institutioners tjenestegrene , hvorfor har Kommissionen s stadig ikke , som den i vrigt blev opfordret til af Rdet , udarbejdet bestemmelser for en UCLAF-mission p tvrs af institutionerne , som ville sikre den en get interventionskompetence , der er uundvrlig lige nu .
Hvad kan vores ordfrer gre andet , under disse omstndigheder , end at foresl en udsttelse af dechargeafgivelsen for at give Kommissionen en ekstra frist til og mulighed for at handle .
Det er nu op til Kommissionen at tage konsekvensen og til fulde leve op til sit ansvar .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , for min gruppe er det centrale punkt i denne debat , srligt nr det drejer sig om Wynnbetnkningen , om opflgningen af dechargen for 1995 og Elles-betnkningen om decharge for 1996 , hvor serist tager Kommissionen Parlamentet ?
Det er allerede sagt , jeg tror , at Kommissionen gr klogt i at tage Parlamentet meget alvorligt .
Det er godt for den offentlige mening , men det ville ogs vre godt for Kommissionen .
<P>
Lidt om Wynn-betnkningen .
Han fik ret , jeg vil rigtignok sige noget om svinepesten .
Hvordan virker det nuvrende system ?
Hvis der udbryder svinepest et eller andet sted i Europa , godtgres dette af EU ' s budget med 50 eller 70 % .
De resterende belb skal udredes af de nationale kasser .
Hvert land har sit eget system .
I det ene land brer landmndene selv hele ansvaret . I andre lande betaler regeringen .
Sprgsmlet til Kommissionen er : Er det ikke klar konkurrenceforvridning ?
Skal der ikke gres noget ved dette ?
Er det ikke indirekte statstilskud , hvis regeringen betaler ?
<P>
Andet sprgsml .
Br systemet ikke vurderes med hensyn til risikoen - hvis der er risikable systemer , s br de interesserede yde strre bidrag . Vedrrende Elles-betnkningen .
Min gruppe kan i store trk godkende denne betnkning .
Srligt med henblik p Agenda 2000 er det ndvendigt , at det integrerede indtgtsstttesystem gres fuldkomment .
Hvis vi udvider dette system , kan vi ikke have et system , der fungerer drligt .
Min gruppe vil alts stemme for Elles-betnkningen .
Vi hber , at Kommissionen inden rets udgang kommer med tilstrkkelige argumenter til at overbevise Parlamentet om alligevel at yde decharge .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , hr . Liikanen , mine damer og herrer , i slutningen af december 1995 stillede vi under budgetproceduren betydelige midler til rdighed til genopbygningen i det tidligere Jugoslavien .
Siden den tid har jeg derfor sammen med andre kolleger - og navnlig med hr . Giansily - bestrbt mig p at undersge , hvorfor det dog falder Kommissionen s svrt at forvalte disse midler hurtigt - fordi det skulle vre en hjlp til hurtig genopbygning - effektivt og i en ruf og srge for , at de nr frem til bestemmelsesstedet .
<P>
Min lre af det , vi nu gr i dechargeproceduren , er : Igen og igen appellere til Kommissionen om dog at gre det bedre , srge for et bedre retsgrundlag , ikke lytte s meget til Rdet , ikke i den grad lade sig presse af Rdet , der naturligvis ogs har sin andel i denne historie .
Alt det bar ikke frugt , fr vi satte et middel ind , som vi kan udve pres med , og dette middel var den reserve , vi opfrte under den sidste budgetprocedure .
ECU 30 millioner bliver i r ikke anvendt til Bosnien , medmindre situationen til sommer er blevet pviseligt bedre .
Vi har brug for et hensigtsmssigt retsgrundlag , p hvilket alle budgetposter kan gennemfres plideligt , hurtigt og effektivt , det vil sige plideligt , effektivt og veluddannet personale p stedet og frst og fremmest , og her er der benbart stadig betydelige betnkeligheder i Kommissionen , en decentral beslutningsprocedure !
<P>
Vi har med delegationen p stedet tydeligt kunnet se , at beslutningsprocedurerne er uduelige i Bruxelles , hvor ingen ved , hvorledes situationen konkret ser ud p stedet , og hvor alle skubber akterne frem og tilbage . P stedet kan folk ikke bygge parlamentet , ikke bygge skoler , fordi der er grus i maskineriet i Bruxelles .
Det er simpelthen en tilstand , som virkelig ikke m vare ved lngere !
Dette middel til at udve pres , som reserven er , har frt til - det er den lre , jeg har draget deraf , nemlig at Kommissionen til sidst reagerer p et pres - at der nu igen fremsttes nye forslag , og derfor er udsttelsen af afgrelsen om decharge s vigtig .
<P>
Kommissionen har allerede ved flere lejligheder sagt : Ja , vi har ogs lst Revisionsrettens beretning , og nu er alt allerede bedre !
Denne gang vil vi virkelig se nje p , om Kommissionen har taget ved lre , om den er i stand til at forbedre sine egne ledelsesstrukturer , og om den er i stand til at gre den politiske skade god igen , som vi pdrager os med en sdan fremgangsmde i Bosnien .
Der rejser sig nemlig ikke kun det sprgsml , om vi anvender skattepengene effektivt , men i Bosnien drejer det sig om , hvilket billede man dr fr af Den Europiske Union .
Hvorfor er amerikanerne bedre ?
De er ikke bare bedre mennesker .
Naturligvis ikke , de har heller ikke bare bedre eller drligere tjenestemnd , end vi har !
De har en klar strategisk id om , hvad der er behov for , og de har effektive instrumenter .
At lre af amerikanerne er i dette tilflde ikke at sige for lidt , nr det drejer sig om Bosnien !
<P>
Jeg vil anmode Kommissionen - i dette tilflde hr . Liikanen - om virkelig at notere sig , at der ikke kun er et problem i Bosnien .
Min tese er : Der er et problem GD I A i Kommissionen .
Vi meddeler naturligvis Kommissionen decharge som et kollektiv , men den skal , netop fordi den drftes her som et kollektiv , vre i stand til internt at korrigere strukturerne sledes , at der , nr der begs fejl et sted , er mulighed for at korrigere det internt . Jeg satser p , at De , hr .
Liikanen og navnlig hr . Santer , udnytter tiden frem til den 15. september p denne mde .
S vil Europa-Parlamentet ogs kunne behandle Dem anderledes !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg kan fuldt tilslutte mig det , der hidtil er blevet sagt .
Det er altid en ubehagelig rolle for Parlamentet at skulle konstatere , hvordan skatteborgernes penge , de penge , for hvis korrekte anvendelse vi skal til st til ansvar - og det er netop Europa-Parlamentets rolle i srlig grad - anvendes p denne mde , der bestemt ikke kan siges at opfylde de kriterier for sund finansiel forvaltning , som traktaten faststter som en forpligtelse .
Jeg tnker her isr p et kapitel - de eksterne aktioner - hvor Unionens indsats br vre upklagelig og ligefrem inspirere til efterflgelse fra tredjeparters side .
<P>
Bortset fra ndhjlpsbistanden , som ECHO har stet for , forekommer det mig , at alle de andre udgiftsposter lider under en uacceptabel ophobning af forsinkelser , men ogs desvrre af en rkke uforeneligheder , som vi kan konstatere p hver eneste budgetpost .
Vi kender alle direkte til retfrdige , objektive og uimodsigelige klager fra operatrer i de ikke-statslige organisationer og andre organisationer , der udfrer arbejdet i marken og m vente 18-24 mneder fra det jeblik , hvor en forpligtelse er blevet indget og undertegnet af Kommissionen , indtil pengene udbetales .
Disse forhold er ganske simpelt uforstelige , ogs for os medlemmer .
Mange af os , der deltager i Budgetudvalget , forstr ikke , hvorfor nogle budgetposter i den grad er forsinkede , og her tnker jeg p en bestemt , hvor der i lbet af 6 r er ophobet forsinkede betalinger for ECU 150 millioner .
Sdanne tal br efter min mening f Parlamentet til at trffe de ndvendige forholdsregler .
<P>
Nr jeg s samtidig hrer om personalepolitiske initiativer , der p den ene eller den anden mde degraderer den europiske offentlige forvaltning - f.eks. i form af forslag om at begrnse varigheden af stillinger p hje niveauer til 5 r , der oven i kbet ikke kan fornyes - ja s bliver jeg bekymret .
<P>
Det grundlggende problem , kommissr Liikanen , br behandles i form af en helhedslsning , der frst og fremmest m tage udgangspunkt i , hvad vores nsker til en personalepolitik og til den europiske offentlige forvaltning udgr .
Denne europiske forvaltning br forbedres og reformeres der , hvor der er mangler , men ogs sdan , at man fremmer det , der i hvert tilflde indtil for nylig var et hverv , som man ptog sig i en nd af opofrelse og arbejdsglde .
Hvis mlstningen derimod er at gennationalisere alt , s er det ikke mrkeligt , hvis resultaterne i det praktiske arbejde pvirkes af dette angreb p den europiske offentlige forvaltning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , for tredje gang har Revisionsretten afvist at give en samlet positiv udtalelse om lovligheden og rigtigheden af de udbetalinger , der er foretaget af Kommissionen .
Dette har fet vores ordfrer til at sige , at over for en sdan dom fra revisorerne ville medlemmerne af en bestyrelse i et multinationalt firma sandsynligvis tage deres jeblikkelige afsked .
<P>
Denne gang , i modstning til rene 1994 / 1995 , foreslr Budgetkontroludvalget os at overveje , hvorvidt den tillid , Parlamentet har vist Kommissionen , stadig br vre gldende . Kommissionen har nu fungeret i tre r .
Den erklrede ved sin tiltrdelse sin vilje til at ivrkstte en tilbundsgende aktion for at forbedre den finansielle forvaltning , og den er ikke lngere berettiget til overbrenhed .
<P>
Jeg glder mig p vegne af min gruppe over den voksende bekymring hos medlemmerne af Budgetkontroludvalget med hensyn til fllesskabsfinansernes mere end bekymrende tilstand , og jeg bifalder de grunde , der fremgr af betnkningen , til at udstte dechargeafgivelsen .
Hvordan kan man handle anderledes i lyset af de to beslutninger , der blev vedtaget af vores Parlament , den frste med hensyn til MED-programmet - som havde understreget de alvorlige uregelmssigheder , der blev beget af Kommissionen - og den anden , der er af nyere dato , om beskyldninger om svig og uregelmssigheder inden for turistsektoren .
<P>
Jeg nsker alts - som adskillige talere - at ordfrerens hndfasthed flges op , og at der , i mangel af konkret svar fra Kommissionen p de krav , der fremgr af betnkningen , virkelig kommer et mistillidskvotum , at vores gode intentioner ikke forsvinder hurtigt , og at nogle f velgrende ord fra Kommissionen ikke er tilstrkkeligt for strstedelen af Parlamentet til at meddele decharge .
Kort sagt nsker jeg , at de vagthunde , hr . Elles nvner i sin betnkning - jeg ser i vrigt , at han allerede er taget afsted - bliver til sporhunde snarere end pudler .
Det ville sledes fortsat vre skatteyderne i medlemsstaterne , der er til grin .
<P>
Jeg afslutter , hr. formand - Deres forgnger gav uden problemer eksta taletid til de andre talere - med at sige , at med hensyn til Wynn-betnkningen , s lad os for Guds skyld spare EUF , der som den eneste har modtaget en positiv udtalelse fra udvalget .
Den er ikke medregnet i budgettet og kontrolleres stadig af medlemsstaterne .
Lad det blive derved .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil primrt henvende mine bemrkninger til hr . Kellett-Bowmans betnkning om satellitagenturerne .
<P>
Dette er en vigtig betnkning , for det er den sidste i den frste rkke betnkninger om de to ldre agenturer , i Dublin og Thessaloniki .
Men den anfrer ogs i bilaget de principper , som vi vil tage op i den nye dechargeprocedure i henhold til KellettBowman-betnkningen , som Parlamentet har vedtaget - og som jeg hber , Rdet vil acceptere - om decharge for de nyere agenturer , der er blevet etableret .
Dette vil ikke kun give Parlamentet bemyndigelse med hensyn til budgettet men ogs med hensyn til bevillingskontrollen , efter at bevillingerne er blevet tildelt de forskellige agenturer .
<P>
Som hr .
Kellett-Bowman ppeger i denne betnkning , er en flles betnkning en fremragende id . Temaer kan behandles p tvrs af agenturer , og horisontale sprgsml kan sammenlignes mellem agenturerne .
Vi kan udvikle temaer og f god kontrol med agenturerne i fremtiden .
Vi kan ogs se p hvert enkelt agentur for sig .
Det er noget , man kan glde sig over .
<P>
Jeg er ogs glad for det tredje argument , som er fremfrt i hr . Kellett-Bowmans betnkning om , at der vil vre et input fra de faste udvalg selv , eftersom de er bedst placeret til at evaluere agenturernes arbejde , da det henhrer under deres udvalg .
<P>
Lad mig kort komme ind p agenturerne i betnkningen , og frst Dublin-agenturet . Her sttter jeg fuldt ud , hvad hr .
KellettBowman har sagt om denne rapport . Jeg er glad for de bestrbelser , der er gjort af Dublin og Bilbao for at begrnse dobbeltarbejde og minimere konflikter mellem agenturet i Dublin og agenturet i Bilbao .
Det har ikke vret nemt .
De to direktrer br roses for dette . Hr .
Kellett-Bowman henviser til et aftalememorandum , der skal underskrives af de to direktrer .
Jeg hber ogs , at Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget kan f en kopi af dette aftalememorandum , svel som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Det er vigtigt , at vi har et arbejdspapir at arbejde med i fremtiden i budgetmssige anliggender .
<P>
En ting , jeg gerne vil tage op om Dublin-sprgsmlet , er en ting , der ikke fremgr af Dublin-budgetregnskaberne , nemlig det belb , der ikke er opsparet som flge af kurstab i forbindelse med valutaveksling .
Jeg rejser dette sprgsml i arbejdsdokument nr . 4 til Budgetudvalget og gr dem igen opmrksom p det , isr eftersom Dublin har mistet omkring ECU 1 million i valutakurstab i 1996 .
Indtil der foreligger en flles valuta med alle lande , som er vrtslande for agenturer , som deltagere , vil problemet med valutakurssvingninger vre et reelt problem .
I lbet af de nste par r kan det meget vel blive endnu mere alvorligt for agenturer , der ligger i de lande , der forbliver uden for den flles valutas frste blge .
Jeg vil tale ihrdigt for en mekanisme , der korrigerer bde positive og negative effekter af valutakurssvingninger .
For nr vi vedtager et budget for et agentur , s br vi rent faktisk sikre , at agenturet fr det budget , vi vedtog og ikke pdrager sig tab af rsager , det ikke selv er herre over .
<P>
Hvad Thessaloniki angr , er jeg glad for det fremskridt , der er gjort for at lse personaleproblemerne .
Kommissr Liikanen m roses for det arbejde , har har gjort for at opn dette .
<P>
Et andet punkt , jeg nsker at tage op , er forslaget vedrrende byggeriet .
Det er nu syv mneder forsinket i forhold til tidsplanen .
Som De ved , satte Parlamentet gang i denne sag ved at tilbageholde en betaling .
Denne fremgangsmde viser , hvordan vi kan f en virkning og f et byggeri startet , nr vi tilbageholder pengene .
Hvis der skulle vre behov for at understrege dette , s kan vi blot pege p Alicante - varemrkeagenturets - undertegnelse af en aftale med den spanske regering om et byggeri til ECU 24 millioner uden ordentlig kontrol eller hring af Parlamentets Budgetudvalg .
Det er noget , der br flges .
<P>
Jeg vil derfor gerne fje min stemme til henstillingen og tilfje en anmodning , om at Kommissionen orienterer os om forslag til garantier , der kan anvendes , nr der opstr et byggesprgsml .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , tre minutter til tre bemrkninger : forsendelse , personale , EUF .
<P>
Med hensyn til forsendelse er alt sagt .
De har truffet forholdsregler , De er forsinket med hensyn til edb , og De vedkender Dem dette .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et klart faktum : Fra det jeblik vi forbedrer situationen med hensyn til forsendelse , vil vi p ny se typiske former for smugling udvikle sig .
Vi konfronteres her med utilstrkkeligheden i hele vores toldsystem : mangel p information , integration , homogenitet og sommetider motivation .
<P>
Jeg nsker ikke , at fllesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne fortsat sakker bagud i denne sag , at vi mrkbart forbedrer kontrollen med forsendelsesprocedurerne , mens svindlerne vender tilbage til mere traditionelle former for kriminalitet , som vi ikke vil vre lige effektive til at bekmpe .
<P>
Bemrkning nr . 2 : personalet .
Her har jeg et synspunkt - og fru Wemheuer har nvnt dette - der gr lidt i den anden retning , nemlig at der ikke er tvivl om , at midlerne til personale , som fllesskabsinstitutionerne og isr Kommissionen rder over , er utilstrkkelige , samtidig med at antallet af missioner vokser , at Den Europiske Unions kompetencer udvikler sig , og at antallet af medlemsstater ges .
<P>
Vi befinder os i en situation , hvor De forvalter en Europisk Union , der snart vil tlle 500 millioner indbyggere , med et horisontalt driftspersonale i generaldirektoraterne p ca . 10.000 personer .
Det er temmelig latterligt .
Og hvad er Deres reaktion ?
Tilbageholdenhed .
De planlgger decentralisering , men en sdan finder sine grnser inden for det , jeg , blufrdigt , vil kalde en stigende heterogenitet i de nationale administrative forvaltninger .
De planlgger privatiseringer og uddelegering af arbejde til tredjemand .
Principielt er vi ikke imod dette , men vi har , i lighed med Revisionsretten , p fornemmelsen , at dette sker p en overdreven og ukritisk facon .
Det er ikke tilladeligt , at et vist antal beslutninger med hensyn til orientering eller fordeling af fonde betros til tredjemnd .
Endelig planlgger De en  eurodeployering  .
Vi forventer , at De inden for dette omrde viser , hvad De kan , men vi vil tage dets begrnsninger til efterretning .
<P>
Bemrkning nr . 3 : EUF .
Ordfreren hr . Wynn har ret i at foresl decharge , selvom vi er meget utilfredse med konklusionerne fra Amsterdam .
Det er ikke dechargens forml at vre appelret for traktaten , selvom Det Europiske Rd og statscheferne , som har underskrevet Amsterdam-traktaten , har udvist en bemrkelsesvrdig mangel p ambitioner .
<P>
Men problemet med det lovgivningsmssige fundament bekymrer os .
P dette punkt er vi meget overbrende med Dem , men det m ikke ske igen .
Hvis De ikke hurtigt finder juridisk hensigtsmssige lsninger til at rette op p den afbrudte kontinuitet i de Europiske Udviklingsfonde , kan vi ikke fortstte denne uendelige overbrenhed .
En ugerning , der ikke afslres , en tolereret ugerning , er ikke tilladeligt i dette Parlament !
<P>
Jeg takker alle .
Jeg er tydeligvis enig i hr . Elles betnkning og i de andre betnkninger .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Jeg nsker at takke alle ordfrerne for betnkningerne , specielt hr . Elles for en modig og fordomsfri betnkning .
En udsttelse af meddelelse af decharge er en alvorlig foranstaltning .
Den krver tilstrkkelige begrundelser , for ellers vil Parlamentet foretage en handling , som det ikke har befjelse til .
<P>
Efter min mening har hr . Elles fremlagt ganske alvorlige begrundelser .
Mangler i forsendelsesordningen udgr et stort problem , fordi de deraf kommende tab benbart ligger i milliardklassen .
Det br understreges , at de uopkrvede toldafgifter er til skade for medlemslandene , fordi de skal opfylde deres medlemskabsbidrag med en betaling som er baseret p bruttonationalproduktet .
Derfor bliver udviklingen af datasystemet i allerhjeste grad til gavn for medlemslandene , men Kommissionen br tage ansvaret for det .
<P>
Administrationen af EU-midler er svr allerede p grund af det enorme , geografiske arbejdsomrde .
Derfor stiller den meget store kendskabsmssige og endda moralske krav til tjenestemndene i EU .
Det mindste man kan krve er derfor , at EU ' s interne administration er i orden . Ud over dette skal der lgges mrke til administrationen af programmerne .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg synes , at Europa-Parlamentet for ofte kritiserer Kommissionen for mangel p kontrol og for sjldent medlemslandene for forsmmelse af kontrol .
Mange bedrag gres mulige , nr medlemslandenes vigtigste opgave ser ud til at vre minimering af andelen af nettoydelser , og nettomodtagernes p den anden side maksimering af andelene .
Hvis EU uddeler penge , er det som om , det regner fra himmelen .
<P>
Ordfrerne for Europa-Parlamentets betnkninger lgger efter min mening i denne diskussion for megen vgt p Kommissionens forsmmelser og undervurderer manglerne i de indenlandske kontroller .
Ogs kontakterne hos Parlamentet og Budgetkontroludvalget ser ud til at vre bureaukratiske .
De lever i en anden tid .
Ingen af dem lever i nutiden .
<P>
Parlamentet har systematisk krvet , at europiske udviklingsfonde inkluderes i det generelle budget , Men det er ikke sket .
Sledes er ansvarsfriheden for anvendelse af de midler nu kun formel , i stedet for at Parlamentet i forbindelse med godkendelsen af det generelle budget , alts i forvejen , undersger hensigtmssigheden af midlernes anvendelse .
<P>
Fordi der ikke findes et reelt alternativ til godkendelsen af regnskabet , kan vi kun nu anerkende Kommissionens arbejde .
Det kan gres med et gummistempel , uden et kmpe bureaukrati sttes i gang .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , min partikollega Mller har allerede taget gruppens argumenter for at udstte bevillingen af ansvarsfrihed for 1996 op .
Jeg vil derfor ikke gentage disse argumenter , men vil blot understrege , at Kommissionen skal have gult kort for dens mde at hndtere visse af de sprgsml , som er vigtige for os i Parlamentet , p .
For mig personligt drejer det sig isr om sprgsmlet om manglerne i den demokratiske kontrol af indgreb over for bedragerier med EU-midler , hvilket er et vigtigt problem at f rettet op p .
Jeg ved godt , at Kommissionen arbejder med dette , og at vi i Parlamentet har givet en rkke synspunkter p det .
<P>
Med hensyn til hr .
Wynns betnkning og bevilling af ansvarsfrihed vedrrende Den Europiske Udviklingsfond for budgetret 1996 er V-gruppen helt enig med hr . Wynn om , at den fremgangsmde , der findes , er mrkelig , nemlig at Europa-Parlamentet skal bevilge ansvarsfrihed , uden at have nogen indflydelse p budgettet .
I betnkningen ppeges bl.a. det bemrkelsesvrdige i , at penge fra den syvende udviklingsfond uden retligt grundlag er blevet anvendt til finansiering af aktiviteter , der ligger under den fjerde Lom-konvention .
Det er en selvflge , at disse penge skal tilbagebetales s hurtigt som muligt .
<P>
I hr . Kellett-Bowmans betnkning om nogle af de decentraliserede organer er der trods alt nogle sm problemer , bde i Dublin og i Thessaloniki , som vi m gre noget ved , bl.a. den finansielle styring i Dublin og bygningerne i Thessaloniki .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Rdet med den store opmrksomhed , det dette r har udvist over for dechargeproceduren .
Vi har haft vidnesbyrd om en politisk drftelse i KOFIN-Rdet , om en ministers fremlggelse i Budgetkontroludvalget og om en ministers fremlggelse her p plenarmdet .
Rdet fortjener vores tak og vores lyknskninger for disse tre ting .
Det har gjort decharge-forhandlingerne mere serise .
<P>
Jeg vil gerne ledsage mine lyknskninger til Rdet med en advarsel til fremtidige formandskaber om farerne ved og konsekvenserne af tilbagefald .
Hvis de vender tilbage til deres gamle vaner , vil Parlamentet blive lige s inddt imod et fremtidigt formandskab , som det er venligt stemt over for det nuvrende .
Derfor , mine lyknskninger !
<P>
Mit andet punkt er angende forsendelsesordningen .
Her vil jeg tage lettere afstand fra min gode ven , kommissr Liikanen .
I sit indlg talte han om , at Rdet havde ndret sin tilgang og beskftigede sig med fem medlemsstater , som om det var en planlgningshandling .
Det er det ikke .
Det er et bevis p fiasko .
Det var ikke nogen bevidst beslutning at ndre tilgang .
Det var , fordi den kontrakt , vi havde om datamatisering , var en fiasko .
Samtidig med , at jeg er rede til at lyknske generaldirektren og personalet i GD XXI , s mener jeg ikke , at vi kan have det frt til protokols , at alt skred mere eller mindre glat frem , og s besluttede vi at ndre vores tilgang .
Tilgangen blev ndret , fordi den var en fiasko , og de forbehold , vi har til forsendelsesordningen , er yderst alvorlige , som det fremgr af artikel 4 i hr . Elles fremragende betnkning og artikel 15 i begrundelsen .
<P>
Der er i sandhed sket fremskridt .
Men fremskridtets rkkevidde , indtgtstabet og den nrt forestende udvidelse af Fllesskabet betyder , at dette fremskridt ikke er tilstrkkeligt og ikke stttet af et tilstrkkelig pres .
<P>
For det tredje er der revisionserklringen .
Under forhandlingen har der vret en rkke henvisninger til revisionserklringen .
Der er en flelse af , at nogle medlemsstater begynder at betvivle dens nytte , fordi den altid frembringer det samme resultat .
Jeg hber , at vi vil fortstte med at vrdstte revisionserklringen .
Den er et yderst nyttigt vrktj , der p ingen mde br nedrakkes , fordi den frer til et drligt resultat .
Vi br helt klart kunne se frem til en forbedring af resultaterne .
Men hvis der er enighed om det statistiske grundlag , som revisionserklringen bygger p , s m vi leve med resultaterne .
<P>
For det fjerde er der vores procedurer .
Jeg vil gerne atter en gang sige , at vi har et grundlggende behov for at se nrmere p dechargeprocedurerne .
Det er min opfattelse , at vi bruger al for megen tid p den kontradiktoriske procedure mellem Revisionsretten og Kommissionen .
Det betyder , at der spildes alt for megen tid , foregr alt for megen langtrukken dialog , alt for megen dsel brug af revisionsressourcer , sledes at vi , nr vi endelig nr frem til dechargeproceduren , str med forldede oplysninger .
<P>
Jeg hber , at alle institutionerne vil bestrbe sig p at n frem til decharge tttere p de begivenheder , den relaterer til .
Det betyder en revision af den tid , vi anvender p den kontradiktoriske procedure .
Med disse f kommentarer , sttter jeg Elles- betnkningen og lyknsker endnu en gang formandskabet med det arbejde , det har gjort med at politisere denne vigtige proces .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
P dette tidspunkt bliver Rdets formand , fru Liddell , ndt til at forlade os p grund af et mde , en trilog om vrdipapirer .
Jeg takker fru Liddell for at have vret til stede .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , en af de vigtigste bevggrunde for det beslutningsforslag , som hr . Elles i dag forelgger for os om udsttelse af dechargen for regnskabsret for 1996 , har at gre med MEDA-programmerne , og efter hvad vi hrer her , ikke kun med MEDA-programmerne .
Og det er i denne sammenhng - MEDA-programmerne - at vi finder to misforstelser .
<P>
Den frste misforstelse : Europa-Parlamentet eller , mere prcist , Budgetkontroludvalget skulle vre imod et decentraliseret samarbejde .
Den anden misforstelse : Europa-Parlamentet skulle have blokeret for relanceringen af dette samarbejde .
Men jeg vil gerne understrege , at hverken det ene eller det andet er korrekt .
Europa-Parlamentet har siden beslutningen af 17. juli 1997 , det vil sige i mere end otte mneder , givet grnt lys for relanceringen af nvnte decentraliserede samarbejde .
Dette grnne lys vil endog blive bekrftet i den beslutning , som Parlamentet skal stemme om som afslutning p nrvrende forhandling .
<P>
Men hvordan skulle Parlamentet f.eks. kunne vre imod samarbejdet mellem universiteter i medlemsstaterne og i de associerede stater i Middelhavsomrdet .
Det forholder sig lige modsat - Europa-Parlamentet modstter sig ikke dette , men der var et alvorligt forvaltningsproblem , og dette forvaltningsproblem var isr lokaliseret i Bruxelles , hvor det blev opdaget af Revisionsretten .
Og det var Europa-Kommissionen som stoppede programmerne .
<P>
Nr forvaltningsproblemet er blevet lst , kan programmerne relanceres - naturligvis - men , og jeg vil gerne understrege dette men , det er ndvendigt at drage konsekvenser af det , vi har lrt af fortiden .
Det er ndvendigt , at Europa-Kommissionen tager ved lre af det .
<P>
For det frste : Det er ndvendigt , at Europa-Kommissionen spiller en strre rolle ved forvaltningen af disse decentraliserede programmer .
For det andet : De deltagere , der , selvom de har forpligtet sig til medfinansieringen , ikke har gjort det , skal udelukkes fra deltagelse i de nye programmer .
For det tredje : Der skal ske indbetaling af de belb , som er identificeret som inddrivelige .
For det fjerde : Det finansielle tab , og ogs det alvorlige tillidstab , som er en flge af denne sag , gr det ndvendigt at plgge disciplinre sanktioner , for der har uden tvivl vret tale om grov forsmmelighed .
Og for det femte : Europa-Kommissionen skal videresende alle detaljerne i sagen til retsmyndighederne i Belgien , Frankrig og Italien , s de kan undersge eventuelle juridiske konsekvenser .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne understrege , at jeg ikke tvivler p Europa-Kommissionens gode vilje til at relancere MEDAprogrammerne , men lige som den gode vilje ikke er tilstrkkelig til at best en eksamen , s kom igen til september og vis os , at De har lrt noget af det , jeg netop har sagt her - og De skal ikke se p mig p den mde .
Rdet har sagt njagtigt det samme , selvom det har draget nogle andre konklusioner .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , i beslutningen om udsttelse af decharge nvnes der nsten intet om strukturfondene , med undtagelse af de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg tror heller ikke , at det er ndvendigt , fordi problematikken i ' 95 er njagtigt den samme som i ' 96 , og vi har i mellemtiden haft SEM 2000 , hvilket har medfrt en rkke forbedringer .
Jeg tror , at de nye Kommissionsforslag vedrrende Agenda 2000 indeholder yderligere forbedringer , selvom jeg finder , at problemerne med bekmpelse af svig og om , hvem renterne tilfalder , og hvordan de skal modregnes , stadigvk ikke er tilstrkkeligt godt sikret i forslagene .
<P>
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om et andet punkt .
Parlamentet har med jvne mellemrum drftet den skadelige situation vedrrende implementeringen af Det Parlamentariske Udvalgs henstillinger med hensyn til transit og herunder srligt nvnt efterslbet , det skadelige efterslb ved automatiseringen .
Det vil jeg ogs understrege .
Men jeg har i den nederlandske presse , den 25. marts , set et nyt punkt , der p den ene side er interessant og p den anden side meget foruroligende .
Hr. formand , vi er i henstillingerne fra Det Parlamentariske Udvalg get ud fra , at transitten kun kan fungere , hvis toldvsenet i EU fungerer som en enhed . Jeg behver ikke at sige n tjeneste , men fungerer som en enhed .
Jeg lagde mrke til en beretning , der vedrrer Spanien .
Hr. formand , i denne avisartikel fra den 25. marts lste jeg , at den spanske regering vil gre cigaretfabrikanterne , alts producenterne af cigaretter , direkte ansvarlige for det ulovlige salg af cigaretter .
Det er sledes det gldelige , men jeg tror , at det samtidig vil f hele systemet til at bryde sammen , fordi de spanske myndigheder ser ud til at pst , at virksomhederne vel vidende og p trods af advarsler slger til kendte smuglere .
De spanske myndigheder skulle have registreret disse smuglere .
<P>
Hr. formand , det giver anledning til sprgsml som : Er det juridisk muligt ?
Fordi , hvis afgifterne ikke indbetales , har man pligt til at sge efter de skyldige , men risikoen for at blive draget til ansvar ligger hos eksportrerne .
Hr. formand , bliver de fritaget for dette ansvar eller er fabrikanternes bder et supplement til dette ansvar ?
Jeg tror , at der i begge tilflde er tale om et prcedenstilflde i EU .
Hr. formand , i den forbindelse er det ogs interessant at f oplyst , nu hvor vi fra avisen ved , at de spanske myndigheder har en sort liste , om denne sorte liste ogs er blevet tilsendt Kommissionen og de andre toldtjenester .
Det ville trods alt gre arbejdet noget nemmere .
<P>
For det tredje rejser der sig sprgsmlet om , hvorfor fabrikanterne i USA og Det Forenede Kongerige ikke har reageret p de spanske myndigheders henstillinger om at indstille leverancerne til kendte smuglere .
Dette sprgsml vil eventuelt ogs p grund af den ensidige forkyndelse kunne medfre vigtige forskydninger i handelstrafikken .
Derfor finder jeg , at der er god grund til at stille sprgsml herom til Kommissionen , med den slutkonstatering , at det nu er p hje tid , at medlemsstaterne indser , at denne type sager skal lses i fllesskab og med Kommissionen .
S snart der gennemfres individuelle operationer bliver tingene blot meget vrre end det , som Det Parlamentariske Udvalg allerede har konstateret .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Bardong">
Hr. formand , mine damer og herrer , budgetkontrollens mlle maler langsomt og altid det samme sure korn .
Det drejer sig nu om budgettet for 1996 .
Revisionsretten forelagde os sin beretning i 1997 .
Lige siden har vi drftet den indgende .
Men vi nr heller ikke frem til afslutningen nu , men ser os ndsaget til at krve en udsttelse .
Den , der udefra betragter vores bestrbelser , kan ikke vre srligt begejstret .
Alligevel hber vi netop gennem denne udsttelse - vi vedtog den jo enstemmigt i udvalget - at opn get effektivitet og et get pres p Kommissionen .
Jeg er ogs sikker p , at der bliver sat noget i gang frem til september .
Men denne metode kan man nok ogs kun benytte n gang .
Jeg tror , at det afgrende pres kun opstr gennem det sprgsml , om der er stemmer nok til at ngte decharge eller ej , hvad enten det nu skal vre i dag eller p et senere tidspunkt .
Der er i hvert fald grunde nok , blot vi tnker p den manglende tillid , som mange har vret inde p , eller p at Revisionsretten har ngtet at give en generel garanti .
<P>
P den anden side ngter Kommissionen jo ikke p nogen mde at give os de ndvendige informationer .
Kommissionen reagerer absolut konstruktivt p mange af bemrkningerne , men det er ikke tilstrkkeligt for os .
<P>
I de sidste r er det blevet tydeligere i drftelserne , at der ligger et ansvar hos medlemsstaterne , som jo foretager 80 % af udbetalingerne fra EU , og som derfor ogs skal varetage kontrollen .
Kommissionen har kun ansvaret for kontrollen med denne kontrol .
Det forklarer ganske vist nogle af forsinkelserne , men kan ikke undskylde alt .
Kommissionen er og bliver ansvarlig , nr den ikke blotlgger disse forsmmelser fra andres side eller ikke foreslr tilstrkkelige ndringer .
<P>
For vrigt er Europa-Parlamentets budgetkontrol strkere end den er i de nationale parlamenter .
Virkningen af vores budgetkontrol kan kun forbedres , hvis vi gr det klart , hvem der reelt har ansvaret i hvert enkelt tilflde , og hvis vi mske en gang trffer en modig afgrelse !
<SPEAKER ID=37 NAME="Kjer Hansen">
Det er jo trist , at vi skal have denne debat om udskydelse af decharge .
Det er trist , for vi skulle hellere bruge krfterne p at videreudvikle de flles politikker frem for at sklde ud p Kommissionen .
Men rsagerne til at udskyde dechargen er mange , som det fremgr af Elles ' glimrende betnkning .
Det er velkendte problemstillinger , og Parlamentet er simpelthen ndt til at presse Kommissionen til handling .
Jeg har tidligere givet udtryk for , at jeg synes , det er pinligt , at de flles midler forvaltes s drligt , som tilfldet er .
Og det er skandalst , at Kommissionen hidtil ikke har formet at gennemfre programmet p PHARE-omrdet mere effektivt og f skabt konkrete og synlige resultater i modtagerlandene .
<P>
Men jeg vil gerne udtrykke min psknnelse af , at vi nu har fet en positiv dialog i gang , og at Kommissionen er indstillet p at tage en rkke tiltag , som kan rette op p de fejl og mangler , der er i programmet i dag .
Og specielt vil jeg gerne kvittere for Kommissionens tilkendegivelse i dag af , at man i 1999 vil gennemfre de forslag , der er fremsat i specialrapporten om PHARE , om at overlade forvaltningen til modtagerlandet selv .
Jeg ser frem til at f klar besked om , at man pr . 1. januar vil overdrage forvaltningen af PHARE- programmet til et bestemt land .
Jeg vil ogs gerne have navnet p det pgldende land , og jeg vil kraftigt appellere til Kommissionen om , at den , hvis der skal ske nogle lovmssige ndringer , srger for at f fremlagt de pgldende forslag , s vi kan vre sikre p , at alle hindringer er ryddet af banen , sdan at vi kan gennemfre en reel decentralisering pr . 1. januar 1999 .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , det hidtidige forlb af denne debat om decharge for regnskabsret 1996 har efter min mening vist to ting : P den ene side er Unionen og dens medarbejdere bedre end deres rygte .
Rapporteringen i alle de betnkninger , der drftes i dag , har jo for store deles vedkommende vist , at en meget stor del af det , som Europa og Den Europiske Unions medarbejdere gr , bliver udfrt korrekt .
Betnkningerne har ganske vist ogs vist , at der er ret s mange svage punkter og misforhold , som man ikke m se bort fra .
Jeg vil gerne kort tage stilling til tre af disse punkter .
<P>
For det frste er det en skandale , at resultaterne fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse omsttes til praksis i en sdan sneglefart .
P en mde er det et paradoks .
Computerne bliver stadig hurtigere .
Hvert halve r kommer der en ny generation p markedet , og datamatiseringen af hele denne ordning foregr stadig langsommere .
<P>
For det andet har vi i de sidste dage og uger ogs i Europa-Parlamentet indgende drftet den helt utilstrkkelige gennemfrelsesgrad i Central- og steuropa , navnlig hvad angr programmerne PHARE , TACIS og MED .
Netop nu ved indledningen af tiltrdelsesforhandlingerne er denne helt utilstrkkelige gennemfrelsesgrad ikke et godt tegn for de kommende r .
<P>
For det tredje har vi gentagne gange i enkelttilflde , navnlig i forbindelse med BSE-Udvalget , konstateret , at vi i Den Europiske Union - og her frst og fremmest for Kommissionens vedkommende - har brug for en ny Tjenestemandslov , s Kommissionen ikke med usvigelig regelmssighed igen og igen siger til os : Vi kan p grundlag af den gldende Tjenestemandslov ret beset ikke gre noget , og derfor vil vi end ikke prve p det .
Vi fik i sin tid et lfte fra Kommissionens formand om , at den siddende Kommission ville forelgge en ny Tjenestemandslov .
Den venter vi p !
Udsttelsen af afgrelsen om decharge skal tages alvorligt .
Til efterret vil vi have andre resultater end nu .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rose ordfreren for hans betnkning .
Jeg tilslutter mig hans indstilling om at udstte dechargen , og jeg er ogs enig i de grunde , han anfrer herfor i sin betnkning .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to forhold , det frste er det , som i betnkningen betegnes som et manglende demokratisk ansvar fra Kommissionen side .
Hvad betyder dette ?
Eller mske snarere , hvad er det , der generer Parlamentet her ?
Hr. kommissr , kre kolleger , Budgetkontroludvalget kan ikke tage stilling hverken for eller imod denne decharge , fordi Kommissionen ikke stiller de oplysninger , som vi finder er ndvendige , og som vi officielt anmoder Dem om , til rdighed for os , sledes at vi kan danne os en mening .
De gldende regler for Kommissionens ansatte forbyder dem at stille oplysninger til rdighed for EuropaParlamentet uden forudgende tilladelse fra deres overordnede .
Dette forklarer for en stor dels vedkommende , hvorfor vi modtager s f oplysninger , for De m forst , kre kolleger , at vi ikke kan afgive udtalelse p grundlag af de forskellige kommissrers  resord  over for Budgetkontroludvalget , af typen  der forekom ikke svig  , eller  der blev udfrt en undersgelse , og der fandtes ikke anledning til videre behandling  .
Efter min opfattelse br dette problem afhjlpes gennem en tilfjelse til den interinstitutionelle aftale mellem de tre institutioner , sledes som man som bekendt gjorde det i forbindelse med undersgelsesudvalgene .
Denne gordiske knude skal lses , man m finde en lsning i form af en mde og en fremgangsmde , der giver Europa-Parlamentet mulighed for at f kendskab til de oplysninger , der er ndvendige for at kunne give decharge eller ej til Kommissionen for dens gennemfrelse af budgettet .
<P>
Et andet forhold , som jeg gentagne gange har bragt frem , vedrrer Europa-Parlamentet : Vi br selv snarest muligt foretage de ndvendige ndringer i den mde , som Budgetkontroludvalget fungerer p .
Det er noget , jeg understreger og siger ved enhver lejlighed , vi er ndt til at tilpasse os til de behov , der er for tiden , og alt dette er forbundet med den selvstndighed , som UCLAF br tildeles , da det er et organ , hvis indsats har vre vellykket indtil nu .
Og UCLAF kan ikke opn selvstndighed , hvis dets ansatte fortsat skal vre underlagt bestemmelserne for Kommissionens ansatte .
Hvis UCLAF skal kontrollere Kommissionen , s kan det ikke passe , at det skal vre ansatte i Kommissionen , der kontrollerer Kommissionen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Liikanen">
Hr. formand , mange tak for denne drftelse .
Jeg vil kun kommentere to vsentlige udgiftsomrder , der er blevet behandlet her .
For det frste de eksterne programmer og derefter strukturfondene og revisionserklringen .
<P>
Hvad de eksterne programmer angr , vil jeg kort nvne , at Kommissionen traf en vigtig beslutning i efterret om at skabe en flles struktur for alle de eksterne programmer .
Den er nu ved at blive gennemfrt , og vi hber , at den snart vil vre klar .
Det betyder , at forvaltningen af PHARE , TACIS , MEDA og andre programmer vil blive underlagt n flles struktur , hvor vi hber at kunne standardisere alle procedurer og offentlige udbud og forenkle den mde , hvorp vi driver de eksterne programmer .
Der er alt for mange forskellige procedurer og alt for mange forskellige kontrakttyper .
Det er yderst vanskeligt for vores brugere og ogs meget vanskeligt for os .
Hvis vi har enkle , gennemskuelige og standardiserede procedurer , vil det vre meget nemmere at kontrollere .
<P>
Denne flles struktur vil blive etableret i r , og vi vil vre i stand til at holde Budgetkontroludvalget orienteret om processen .
Fru Kjer Hansen talte om decentralisering og spredning , og jeg kan sige , at Kommissionen i princippet er enig .
Det er naturligvis sandt , at det er bedre at drive programmerne tt p de mennesker , som er berrte heraf .
Det er noget , vi m gre for at ge effektiviteten , men balancen mellem effektivitet og kontrol er naturligvis en meget vanskelig balance .
Vi m derfor decentralisere s hurtigt som muligt , og modtagerlandet og -myndigheden m vre i stand til at omstille deres arbejdsmetoder tilsvarende .
Jeg har drftet dette meget indgende med mine kolleger , og hvad PHARE angr er det klart , at vi kan skride ret s hurtigt frem i nogle sektorer , mske hurtigere end med hele lande .
<P>
Hvad angr revisionserklringen og strukturfondene , er det blevet antydet , at der ikke er sket meget .
Mske kan jeg kort nvne , hvad der er sket med strukturfondene , for vi har arbejdet meget grundigt med dette sprgsml i de sidste par mneder .
Vi fik den frste revisionserklring i efterret 1995 .
Den viste , at der havde vret et hjt niveau af uregelmssigheder , isr hvad angr strukturfondene .
Uregelmssigheder , ikke svig .
Den nvnte ogs , at de fleste af disse uregelmssigheder , mske 90 % , finder sted hos slutmodtageren .
Det var i efterret 1995 .
<P>
I 1996 nedsatte vi gruppen af personlige reprsentanter for medlemsstaternes finansministre til at afklare situationen .
Vi samarbejdede med Revisionsretten og bad om rd fra den , og der var to ngleomrder .
For det frste var reglerne om berettigelse ikke klare i den eksisterende forordning .
Der var ingen aftale om , hvad der var berettiget , og hvad der ikke var .
For det andet var finansforordningerne principielt ikke accepteret .
Derfor koncentrerede vi os om disse to sprgsml og var i stand til at afslutte vores yderst omstndelige og vanskelige arbejde inden for et tidsrum af et r , hvorefter vi accepterede berettigelsesbladene for alle strukturfondene , og de trdte i kraft den 1. januar 1998 .
Hele processen tog omkring 18 mneder .
<P>
Kommissionen har ogs sagt , at de finansielle korrektioner vil trde i kraft den 1. januar 1998 for at klargre tvivl og flertydigheder i den nugldende forordning , der stammer fra 1993 .
Samtidig har vi naturligvis forsgt at se p , hvordan vi kan forbedre hele retsgrundlaget for at undg denne slags flertydighed i fremtiden .
Vi tilfrte al vores erfaring med revisionserklringen til det forberedende arbejde med en reform af strukturfondene .
Denne reform , der blev forelagt Dem i forskellige udvalg den 18. marts , har taget hensyn til en lang rkke bemrkninger fra Revisionsretten og til vores egne resultater .
Vi m koncentrere os mere om flere ml .
Vi m skre ned p antallet af initiativer : Der vil kun vre tre .
Vi m forenkle procedurerne omkring forpligtelser .
Det vil blive gjort .
Nr et program godkendes , vil de enkelte dele af programmeringsperioden blive godkendt samtidig .
Vi m ogs n til enighed om , hvordan finansielle korrektioner bliver foretaget .
De nye forordninger er meget klare .
Hvis en medlemsstat identificerer en uregelmssighed , kan den overfre midlerne til et andet projekt . Hvis det er Revisionsretten eller Kommissionen , der identificerer en uregelmssighed , vil vi inddrage midlerne .
<P>
Sprgsmlet om finansiering af forordningen er yderst vigtigt , og vi hber , at dette og de fremtidige formandskaber vil arbejde hrdt p at f den godkendt i tide , s den kan trde i kraft den 1. januar 2000 .
Vi er begyndt p den yderst vanskelige opgave at finansiere udgifterne til strukturfondene i det lange lb , og jeg er meget glad for at notere formandskabets ord om , at det er en flles indsats .
Der er titusinder af deltagere i fllesskabsprojekterne .
Hvad vi end gr i Kommissionen , s kan vi ikke lse hvert enkelt problem i slutbrugerlandene .
Vi har vores ansvar , men vi m vre i stand til at udfre dem sammen .
Jeg vil vre glad for at komme tilbage til Budgetkontroludvalget til efterret .
Vi har med formanden og ordfreren drftet muligheden for at gruppere disse sprgsml , s vi mske kunne have et par mder inden sommer og gre sagen frdig til efterret .
Vi vil bevare en ben og konstruktiv indstilling .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Retsforflgning til beskyttelse af finansielle interesser
<SPEAKER ID=44 NAME="Theato">
Hr. formand , s sent som p det sidste plenarmde talte vi i forbindelse med Bontempibetnkningen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser , og i dag drfter vi allerede igen emnet p grundlag af min betnkning derom .
Det viser , hvor vigtig denne emnekreds er for Parlamentet .
Denne gang drejer det sig om det helt utilstrkkelige samarbejde mellem de nationale justits- og retsforflgningsmyndigheder i kampen mod den internationale kriminalitet , som skader Unionens budget gennem svig , bestikkelse og hvidvaskning af penge .
<P>
I et Europa , der bliver stadig mere bent bde p det indre marked og i forbindelserne med tredjelande , fjernes forhindringerne for de konomiske aktrer .
Det ved ofte velorganiserede lovovertrdere tit ogs at benytte sig af , sledes som fru kommissr Gradin klart pviser i sin rsberetning om bekmpelse af svig .
Alligevel eksisterer de nationale retsgrnser for efterforskning af og retsforflgning i anledning af sdanne transaktioner stadig .
Det er ikke til at forklare skatteborgeren .
Derfor forsger Budgetkontroludvalget med denne betnkning at vise veje til , hvorledes dilemmaet med den af grnserne afhngige kompetence og de forskellige strafferetlige systemer kan fjernes skridt for skridt , idet frste etape skal foreg inden for rammerne af de eksisterende traktater , og senere skal der s muligvis laves et supplement til traktaten , uden at vi allerede nu foreslr tekniske detaljer desangende .
<P>
Frst rejser der sig det sprgsml , hvilken medlemsstat der er kompetent i forbindelse med multinationale strafbare handlinger mod Unionens budget .
Er det den stat , der opdager den strafbare handling , den stat , p hvis territorium arrestationen finder sted , eller den stat , hvor gerningsmanden eller -mndene er hjemmehrende ?
Ud over denne kompetencekonflikt stder samarbejdet i internationale anmodninger om retslig bistand ogs p andre hindringer : f.eks. forhaling ved hjlp af retsmidler med opsttende virkning , ved hjlp af forldede procedurer , der skal afvikles ad diplomatisk vej , princippet om dobbelt rejsning af anklagen , vanskeligheder som flge af de forskelligartede beviskriterier i retsforflgelsen og tillige strafferetsplejeloven og ukendskabet til andre systemer .
Et bevis p denne konflikt giver i praksis det , der er foreget inden for turisme , fllesskabsforsendelse og i hringen af Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender fra april i fjor .
<P>
Hvad kan der gres ?
Mellemstatslige aftaler virker ikke . Om konventionen om beskyttelse af de finansielle interesser - kaldet PIF - der stammer fra 1995 , som krvet bliver ratificeret inden juli 1998 , er yderst tvivlsom .
Forhandlingerne om aftalen om retslig bistand , som vi skal drfte i denne uge , ser ud til at blive vanskelige .
Burde Unionen ikke gribe ind subsidirt her ?
Den rder allerede over en instans , nemlig den centrale enhed for bedrageribekmpelse i Kommissionen , UCLAF , som kunne tjene som en salgs bindeled mellem de nationale efterforskningsmyndigheder .
Den kunne centralisere relevante oplysninger i en database - den rder jo allerede over en rkke sdanne databaser - og dernst give dem videre til de nationale myndigheder med henblik p bevisfrelsen .
Den kunne koordinere og sttte de nationale myndigheders efterforskning samt yde et bidrag til at forbedre uddannelsen af jurister inden for dette omrde .
<P>
Med henblik p at udfylde denne funktion skal det tilstrbes , at UCLAF bliver uafhngig af Kommissionen .
Bschbetnkningen , der kommer inden lnge , vil redegre nrmere herfor .
Her blot dette : Der er sikkert brug for en ny bestemmelse i vedtgten for EF-tjenestemnd samt for en klar fortolkning af immunitetsbestemmelserne for tjenestemnd .
P lngere sigt vil disse foranstaltninger imidlertid ikke vre tilstrkkelige til at blive herre over problemet svig med EU-midler .
I henhold til den nye artikel 280 i Amsterdam-traktaten skal medlemsstaterne og Kommissionen ogs arbejde tt sammen p det strafferetlige omrde .
Det skal ske efter proceduren med flles beslutningstagning .
Det berrer ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet , det vil sige , at den forbliver i medlemsstaternes regi .
<P>
Oprettes der som nste skridt en europisk retsmyndighed af en eller anden art , sledes som det foresls i Kommissionens undersgelse  Corpus Juris  , og som dr kaldes  europisk anklagemyndighed  , vil det vre det ndvendige supplement til opbyggelsen af et europisk retsomrde , der skulle forankres i en traktat .
Med henblik herp skulle der s i alle medlemsstater udstedes ensartede bestemmelser om straf for lovovertrdelser med fllesskabsmidler .
Denne europiske retsmyndighed skulle sttte sig til , hvad UCLAF ved , og give de relevante nationale retsmyndigheder fuldmagt som delegerede europiske fuldmagter uden dermed at begrnse eller berre deres kompetence .
<P>

Med henblik p at tackle de beskrevne problemer opfordrer vi Kommissionen til - og jeg indbyder Dem , kre fru Gradin , hjerteligt - inden juli at forelgge Parlamentet flgende : Et svar p det sprgsml , hvilke foranstaltninger Kommissionen agter at foresl til en tilpasning af strafferetten , nr det drejer sig om misbrug af fllesskabsmidler , dersom den enstemmige ratificering af konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser ikke som krvet er gennemfrt inden juli i r , og for det andet en undersgelse af , om indholdet af  Corpus Juris  er foreneligt med de nationale retssystemers sregenheder samt forslag til omsttelsen deraf .
<P>
I den sammenhng skal ogs begrebet  europisk anklagemyndighed  , som anvendes i  Corpus Juris  , defineres klart , for at det kan blive foreneligt med medlemsstaternes forskellige retssystemer , hvad angr efterforsknings- og retsforflgelseskompetencer - jer tnker her navnlig p den angelsaksiske ret .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg er ret s bekymret over , og jeg er ked af , at jeg ikke fik en chance for at rejse dette , inden fru Theato fik ordet , at der er blevet offentliggjort en rettelse til Budgetkontroludvalgets betnkning .
Rettelsen berrer netop det sprgsml , der var selve substansen i den eneste vsentlige drftelse i udvalget .
Den sger at erstatte ordene  europisk anklagemyndighed  i artikel 7 , 9 og 10 med  europisk retlig myndighed  .
Jeg m som en , der konsekvent har opponeret imod anvendelsen af de ord , der anvendes i den engelske version af  Corpus Juris  ,  europisk anklagemyndighed  - og det var hele substansen i mit indlg i udvalget - sige , at jeg finder det forblffende , at vi ved rettelse nu har fet en vsentlig og grundlggende ndring til betnkningen .
Det er i sandhed , hvad det er p engelsk , og jeg sger Deres rd , for jeg mener , at dette er en alt for vsentlig ndring at foretage via en rettelse .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Ja , jeg vil gerne forklare det i korthed .
Jeg sidder med den tyske tekst , og p tysk er  Staatsanwaltschaft  et bestemt begreb fuldt af indhold .
Der findes ikke noget sidestykke i Europa .
P hvert sprog fremstr dette begreb p en anden mde .
Jeg har fet henvendelser fra s mange sider , at jeg har stttet mig til den tyske tekst , sledes som jeg redegjorde for i udvalget .
Jeg er ikke ansvarlig for oversttelsen .
Det er klart , at der her oprettes noget , som endnu ikke findes , som tager hensyn til nationale forhold , skikke og traditioner samt befjelser .
Hvad det egentlig hedder , er i sidste instans sprgsml nr. to .
Derfor anmoder jeg om , at konceptet ikke hnges op p ordet som sdant , men at begrebet identificeres .
Jeg hber , at fru Gradin i dag fr mulighed for at forklare det lidt nrmere , for her skal der jo ikke gribes ind i nationale forhold , men det kunne blive en ny institution i Europa .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p en ting .
En bemrkning til forretningsordenen .
Jeg ved ikke , hvorledes talerlisten ser ud , men hvis det i dag sker for tredje gang , at fru Gradin skal give sin og Kommissionens mening til kende lige fr afstemningen , nr medlemmerne strmmer ind , hvilket forrsager megen larm , er det ikke lngere acceptabelt .
Derfor anmoder jeg om , at De afpasser tiden sledes , at fru Gradin fr Parlamentets fulde opmrksomhed og ikke bliver forstyrret af stj .
Vr venlig at srge for det !
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Fru Theato , hvis alle talerne overholder deres taletid , lber vi ikke denne risiko , men de skal virkelig overholde den .
Med hensyn til hr . Tomlinson vil jeg sige , at problemet m undersges nrmere .
Der er tale om en initiativbetnkning , hvorfor vi ikke har travlt - det drejer sig ikke om det lovgivningsmssige omrde - men jeg forstr , at sprgsmlet er srdeles mtleligt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , vi skal forsge at hjlpe Dem med , at fru Gradin fr tilstrkkelig tid til slut .
Jeg synes , at denne drftelse nu allerede i indledningen har vist , hvor problemerne er i denne sammenhng .
Denne betnkning er endnu et vigtigt bidrag til at skrpe vores tnkemde med hensyn til en problematik , som igen og igen er kommet klart frem ikke mindst gennem konklusionerne fra vores undersgelsesudvalg vedrrende fllesskabsforsendelse og alle disse ting , der har at gre med svig mod Unionens budget : Vi kan i sidste instans ikke gennemfre det indre marked , s lnge vi arbejder ud fra 15 nationale spilleregler .
<P>
Jeg mener , at der i disse dage rent teknisk tages et vigtigt skridt , nr vi sender dokumentet  Corpus Juris  oversat ud til de 15 medlemsstater og medlemsparlamenter , s man i medlemsparlamenterne nu overvejer , hvilke fornuftige tiltag der er brug for her .
S kommer vi forhbentlig ogs p grundlag af kollegernes bemrkninger yderligere et skridt fremad .
Det er et program , som vi sandsynligvis bliver ndt til at arbejde p i lang tid sammen med Kommissionen og medlemsstaterne .
Derfor hilser vores gruppe principielt denne betnkning velkommen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , ord er benbart noget meget vigtigt , og med ord kan man give udtryk for noget eller tilslre noget .
Jeg vil frst sige noget om ordet subsidiaritet .
Dette ord volder mange af os vanskeligheder .
Dels er det svrt at udtale , endnu svrere er det benbart at forst det .
Slr man op i et leksikon , finder man formuleringer i retning af , at der her er tale om et princip om , at selvstndigt ansvar er vigtigt , at det overordnede organ frst skal kobles p eller gribe ind i anden rkke , nr basis ikke er i stand til selv at gre tingene .
<P>
I leksikonet str der derudover tit , at man kan lse mere derom i forskellige rundskrivelser fra paven om samfundet .
Det er alt sammen rigtigt , men ikke nok .
Ordet subsidiaritet har i europisk sammenhng endnu en tredje , nsten endnu mere vigtig betydning , nemlig at det altid misbruges , nr man skal bruge en begrundelse for ikke selv at gre noget , at sylte noget .
Det er netop det , der sker for os i forbindelse med emnet den europiske anklagemyndighed eller en retsmyndighed .
Derom nede vi efter min mening til enighed under drftelserne i Budgetkontroludvalget .
Vi br derfor ogs i dag i Parlamentet dokumentere , at vi har brug for en bedre koordinering af de nationale retsforflgelsesmyndigheder dr , og nr det drejer sig om en effektiv bekmpelse af svig mod Unionens finansielle interesser , om at forhindre og straffe svig .
<P>
P alt for mange omrder gr vi igen og igen den erfaring , at det benbart i mange medlemsstater anses for at vre en gentlemanforseelse at misbruge penge , der bare er Unionens , der bare er Fllesskabets penge , og at selv nationale reforflgelsesmyndigheder her giver sig enorm god tid med relevante sanktioner mod denne form for svig .
<P>
I denne betnkning rejses det krav , at det er ptrngende ndvendigt at stte en styrket UCLAF ind p dette omrde og gre den aktiv , og derudover rejses der krav om en ny institution , hvad den s skal hedde , og europisk anklagemyndighed er mske her virkelig et forkert udtryk .
Grundlggende har vi behov for noget , som pser , at de nationale retsforflgelsesmyndigheder , nr det drejer sig om lovovertrdelsen svig mod Unionens finansielle interesser , opgiver den nonchalance , som de indtil nu alt for ofte har udvist .
Vi har behov for en bedre koordinering , s at denne lovovertrdelse rent faktisk flges op af myndighederne og s vidt muligt bringes til ophr .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , fru kommissr , vejen er udpeget , vi ved alle , hvilken vej der skal flges for at give Kommissionen de juridiske redskaber og de strafferetlige redskaber , der skal til for at bekmpe den organiserede kriminalitet .
<P>
De samtaler , som jeg har haft igennem nogle r om dette problem , ligner for mig efterhnden en anrbelse til Gud , der ikke svarer med den ndvendige lsning .
Sandheden er jo , at svindelen vokser , og en af mine venner har smnd sammenlignet mig med sofisterne , der ved en sammenligning mellem skildpadden og Akilleus , formede at bevise , at mlet var stadig lngere borte .
Svindelen vokser . Og sandheden er , at jeg begynder at mene , at svindelen har bevget sig fra at vre kriminalitet til at blive et konomisk instrument til at forge konkurrenceevnen , som medlemsstaterne bruger for at beskytte deres konomier mod de andres .
Fordi hvis den monetre konvergens - med s mange landes offer - kan sttes i vrk , hvorfor kan kampen mod kriminaliteten det s ikke ?
Der mangler ikke forslag !
Vi ved alle , hvordan man bekmper kriminaliteten : ved at srge for juridiske redskaber og ved at srge for retsforflgning , s de , der har med den organiserede kriminalitet at gre , ikke forbliver ustraffede .
Sfremt man ikke trffer disse forholdsregler , og sfremt Parlamentet , i Budgetudvalget , bliver ved med at stemme imod forslag om skannere , om at bruge penge p skannere til fysisk at kontrollere det , der foregr ved vores tidligere grnser , s vil kriminaliteten helt sikkert blive ved med at foreg , og jeg vil ligesom fru Theato fle mig som en slags Don Quixote og Sancho Panza , der sls mod kriminalitetens edb-vindmller , der faktisk verfer kriminalitet og svindel ud over alt , hvad der er europisk .
<SPEAKER ID=51 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , jeg synes , at fru Theatos betnkning om retsforflgning til beskyttelse af EU ' s finansielle interesser er et meget vgtigt og vigtigt bidrag til diskussionen om , hvordan vi kommer videre p dette omrde .
Vi har jo brugt rigtig mange krfter og megen tid p diskussionen i turismesagen om transittransporter , og det er jo gode eksempler til illustration af , hvor markant behovet er for , at vi nr nogle resultater p omrdet .
Men det viser jo samtidig ogs , hvor svrt det er at komme videre , hvis ikke medlemslandene udviser den politiske vilje til reelt at trffe nogle afgrelser p dette omrde med henblik p at f opbygget de systemer , der skal til , for at der kan ske et effektivt samarbejde .
<P>
Det er nogle meget ndvendige initiativer , fru Theato foreslr , men jeg m sige , at betnkningen ogs er meget ambitis .
Den er ambitis i betragtning af , hvor svrt det er overhovedet at n nogle beslutninger p dette omrde , og der tnker jeg selvflgelig p vores gode gamle problem med den manglende ratifikation af konventionen om beskyttelse af EU ' s finansielle interesser .
Det er et problem , at den endnu ikke er blevet ratificeret i nogle af medlemslandene .
<P>
Det er en alvorlig og en vigtig sag , og det vil jeg ogs gerne illustrere med et lille eksempel , som mske er banalt i den store sammenhng , men netop i disse dage diskuterer vi i Danmark det problem , at Danmark mister millioner og millioner af kroner , fordi fdre flygter fra deres forpligtelse til at betale brnebidrag .
De flytter til andre lande , og man m bare konstatere , at de danske myndigheder ikke har skyggen af en chance for at inddrive de udestende belb .
S dette emne vedrrer alts ogs vores hverdag , det er der rigtig mange eksempler p .
<P>
Jeg synes , der er fremlagt nogle spndende ider om at f et ordentligt samarbejde organiseret , om at f en bedre udveksling af informationer , om styrkelse af UCLAF , og s om den her anklagemyndighed - eller hvad vi nu skal kalde denne tingest .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi fr nogle flere informationer p bordet , og jeg ser frem til juni mned , hvor Kommissionen forhbentlig vil give svar og fremlgge uddybende materiale , s vi kan komme videre med denne diskussion .
Det er et vigtigt omrde .
Tak for betnkningen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru Theatos betnkning om retsforflgning til beskyttelse af Unionens finansielle interesser berrer en vigtig problemstilling , der hnger sammen med Maastricht-traktaten , som revideres med Amsterdam-traktaten : Problemet om afgivelse af suvernitet fra medlemsstaterne til Den Europiske Union isr p det retlige omrde , herunder i medfr af traktatens artikel 280 .
Det er sandt , at der i dette tilflde benyttes gode argumenter , som det understreges i Elles-betnkningen om afvisning af decharge for 1996-budgettet , men disse gode argumenter anvendes til forml , der forekommer os angribelige .
<P>
Sledes vil man naturligvis , af mangel p tilfredsstillende resultater i bekmpelsen af svig , korruption og organiseret kriminalitet , og som det er tilfldet med euroen , krve yderligere integration inden for det retlige og straffemssige omrde .
Forbindelsen mellem de nationale og fllesskabets retlige myndigheder skal naturligvis vre UCLAF , Kommissionens enhed for koordinering af bekmpelsen af overtrdelser , som p en mde bliver den europiske anklagemyndighed .
Men man glemmer at sige , at manglerne , de alvorlige forsmmelser eller de driftsforstyrrelser , Kommissionen er skyld i , vedrrende forflgelsen af sagen om f.eks. kogalskab eller turisme , kun burde vre underlagt de nationale domstoles kompetence .
<P>
I virkeligheden er der p langt sigt en vis risiko for , at man , med henblik p at bekmpe den mafialignende udvikling , der er forbundet med klientilisme eller organiseret svindel , kommer dertil , som fru Theato nsker det , at krve oprettelsen af en europisk anklagemyndighed eller en europisk domsmyndighed , for at genoptage debatten om terminologi mellem englndere og tyskere .
Men terminologidebatten er ikke neutral , den viser klart , at der eksisterer et alvorligt problem i forhold til staternes kultur og frihed samt i forhold til nationernes frihed .
Og ud fra dette synspunkt viser debatten om terminologi tydeligt , hvor farlig den retning , vi bevger os i , er .
<P>
Vi er modstandere af dette , for vi nsker ikke , at en ekstra overnational retlig myndighed skal erstatte staternes suvernitet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske fru Theato .
Vi har en nyttig betnkning , der klart understreger Parlamentets nske om at fremme bekmpelsen af svig , drlig administration og misbruget af de europiske skatteydere .
I den henseende er alle lige engagerede i bekmpelsen af svig .
Jeg hylder bestemt fru Theato for det vrdifulde arbejde , hun har gjort i renes lb , bde i Budgetkontroludvalget og som dets formand .
<P>
Men - og jeg udtaler den frste del absolut klart - jeg m udtrykke en rkke forbehold , ikke om fru Theatos analyse af problemet men om det middel , der er ordineret for problemet .
Som jeg angav , da jeg havde en bemrkning til forretningsordenen , gr mine forbehold p artikel 7 , 9 og 10 og anvendelsen i den engelske tekst af ordene  europisk anklagemyndighed  , og hvad jeg tror er en misfortolkning og fejlanvendelse af artikel 280 , som der refereres til i ( h ) og ( i ) .
<P>
Artikel 280 gr det muligt for Unionen at gribe ind og trffe en subsidir foranstaltning under frste sjle .
Men det er ikke min opfattelse af en subsidir foranstaltning at have , som f.eks. i artikel 7 , en europisk anklagemyndighed , der har mulighed for at delegere bemyndigelse til nationale anklagemyndigheder .
Det er antitesen af subsidiaritet og det grundlag , hvorp vi fejlagtig har citeret artikel 280 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at rettelsen langt fra gr tingene nemmere , snarere vrre .
Det er n ting at tale om en  europisk anklagemyndighed  , en enkelt embedsmand og hans eller hendes rolle sammen med personalet , men ved at gre det til en  europisk retlig myndighed  fr man held til at gre de problemer vrre , som jeg har i relation til artikel 280 .
<P>
Der er gode tanker i betnkningen . Der er vrdier i betnkningens analyse .
Ordineringen er n , vi er langt fra at kunne realisere , og derfor vil jeg ikke sttte de dele af betnkningen , der refererer enten til en  europisk anklagemyndighed  eller til en  europisk retlig myndighed  .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , det forekommer mig , at det Europa , som vi er ved at opbygge , er en gigant med kmpestore ben , der styrer konomien , og som kan tage lange skridt , men har lige s store arme - som er svigen og den organiserede kriminalitet , der bliver stadigt grdigere - en hjerne , der ofte er meget lille , og en srdeles beskeden politisk retningsevne , og som endelig desvrre er uden nyre og lever - de organer , der kan rense kroppen .
<P>
Undskyld at jeg anvender dette billede , men det forekommer mig , at fru Theato meget konkret - og jeg takker hende for den stdighed , hvormed hun fortsat beskftiger sig med dette problem - har nsket at understrege netop denne situation .
<P>
Hvordan skal man ogs kunne forestille sig fremskridt i en situation , hvor medlemsstaterne udkonkurrerer hinanden , en situation , der er ulige , af den simple grund at der i nogle medlemsstater er mulighed for at dmme fllesskabssvig , mens der ikke er det i andre ?
Jeg tror derfor , for nu at tage hr . Bourlanges ' billede op , at fru Theato har vret bde fremadskuende og konkret , og at rettelsen er fornuftig .
Man kan ikke , hr. formand , have en europisk retsmyndighed uden dertil svarende konkrete europiske retslige befjelser .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg er enig med betnkningen i , at status quo i bekmpelsen af multinationalt svig ikke er nok .
Som jeg allerede gentagne gange har sagt , gr jeg ind for enhver forbedring af samarbejdet mellem de retsforflgende myndigheder og naturligvis for den optimale udnyttelse af allerede eksisterende databaser .
Udbygningen af UCLAF til en uafhngig koordinations- og informationsenhed ville uden tvivl tjene formlet , som er bekmpelse af den internationale kriminalitet .
<P>
Der ville ganske vist blive brug for en klar definition af denne specialenheds stilling og befjelser og for en sikring af den , nemlig sikringen af dens uafhngighed .
For vrigt er det jo hverken princippet om den stedfortrdende internationale strafferetspleje eller princippet  ne bis in idem  ( der m ikke to gange fres proces om samme sprgsml , o.a. ) , der str i vejen for en effektiv retsforflgelse af grnseoverskridende svig , men procedureretlige utilstrkkeligheder i forbindelsen mellem staterne indbyrdes , og dem glder det om at f fjernet .
<P>
En europisk anklagemyndighed med kompetence i hele Europa er os lige s meget imod som en harmonisering af strafferetten , hvorfor vi ikke kan stemme for betnkningen , der peger i den retning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , dette er en udmrket betnkning , fordi det er en , om jeg s m sige , moderat betnkning , der undersger den reelle situation p det omrde , der kaldes Den Europiske Unions finansielle interesser .
Disse interesser rammes , sledes som vi har set i den senere tid , p mellemlang eller endog p kort sigt , hvilket jeg gerne vil understrege , i modstning til den langsigtede virkning , som mere har med tilfldene under punkt 7 , 9 og 10 at gre , og som hr . Tomlinson omtalte .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at med de rettelser , der foresls - det har ingen betydning , hvordan selve detaljerne heri forvaltes - findes der en lsning p en stor uklarhed .
Og jeg vil gerne minde om , hvorfor det er ndvendigt , hvorfor denne myndighed eksisterer .
Det er ndvendigt , kre kolleger , fordi - og her taler jeg som fungerende jurist - Kommissionen ikke kan indgive en klage mod en medlemsstat .
En borger kan g til en medlemsstat og klage , hvorefter myndighederne skrider ind . Kommissionen har ikke samme ret til at henvende sig til en national myndighed for at f Fllesskabets interesser beskyttet og anmode om indledning af en strafferetlig proces , nr der foreligger mistanke om konkrete strafferetlige forbrydelser .
Derfor m disse ndringsforslag stttes , og jeg vil bede hr . Tomlinson , der har vret til stor nytte for udarbejdelsen af denne betnkning , om at se p dette forhold fra en lidt anden synsvinkel .
<P>

Endelig vil jeg gerne med hensyn til UCLAF ' s rolle sige , at dette organ har arbejdet glimrende hidtil , men der er ogs brug for en omlgning her , og isr at der trffes praktiske foranstaltninger for at sikre den ndvendige styrke til at bekmpe problemerne , og en af disse foranstaltninger kunne vre , at dens ansatte ikke var underlagt bestemmelserne for Kommissionens ansatte .
<SPEAKER ID=58 NAME="Gradin">
Det er tredje gang , dette sker .
Jeg er meget ked af , at jeg altid skal tale under disse omstndigheder .
<P>
Ordfreren , fru Theato og jeg deler den overbevisning , at det er vsentligt med et velfungerende europisk retsomrde , hvis vi nsker at garantere frihed , sikkerhed og retfrdighed for alle vores borgere i de kommende r .
Dette er blevet endog klarere i lyset af den forestende udvidelse .
Indledningen af forhandlingskonferencen finder , som De ved , sted i dag i Bruxelles .
De nye borgere , der slutter sig til Den Europiske Union , vil forvente , at Den Europiske Union giver dem garantier i denne henseende , og det samme glder borgerne i de 15 nuvrende medlemsstater .
<P>
Fru Theatos betnkning er en del af denne meget bredere strben , selvom den direkte relaterer til Fllesskabets konomiske interesser .
For at kunne bevge os fremad mod et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed foretrkker jeg en gradvis og pragmatisk indfaldsvinkel .
Det er ndvendigt , for vores udgangspunkt er 15 forskellige rets- og strafferetssystemer i vores medlemsstater .
Der er mange forskellige definitioner af svig .
De forskellige niveauer for administrative og strafferetlige sanktioner og det utilstrkkelige retlige samarbejde mellem de 15 giver os et udklkningssted for kriminalitet og korruption generelt og ogs i relation til EU-budgettet .
<P>
Hidtil har vi anvendt Maastricht-traktaten , s godt vi kunne .
Det har givet nogle gode resultater , ssom forordningen om beskyttelse af finansielle interesser og forordningen om stikprvekontrol , men vi har helt klart behov for at udvide forstelsen blandt de praktiserende af nytten af vores arbejde med at tage fat p sprgsml , der str borgernes hjerter nr .
De flerrige programmer gr netop dette .
<P>
Vi har nu en rkke programmer i gang : GROTIUS for retligt samarbejde , STOP til bekmpelse af sexuel udnyttelse af brn og illegal handel med kvinder , DAPHNE til bekmpelse af vold mod kvinder og brn , SHERLOCK om forfalskede dokumenter og OISIN om politi- og toldsamarbejde .
Endnu to programmer er lige blevet godkendt af Ministerrdet : ODYSSEUS om grnsekontrol , indvandring og asyl og FALCONE om bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Tilsammen udgr disse programmer en imponerende indledning af det praktiske samarbejde mellem relevante specialister i alle vores medlemsstater .
De gr det muligt for praktiserende fra forskellige omrder af den retlige verden at komme sammen og sammenligne bedste praksis og lre at vrdstte og respektere hinandens mder at gre tingene p .
Det akademiske arbejde , der er gjort for at forberede  Corpus Juris  , er endnu et eksempel p , hvordan man kan bane vejen for yderligere initiativer .
Sdan et forberedende arbejde er vsentligt , hvis vi nsker at f held til at forbedre de retlige rammer , der skal beskytte borgerne .
<P>
Beskyttelsen af Unionens budget er noget , der isr optager mig , eftersom jeg er ansvarlig for bekmpelsen af svig .
Det er ogs af stor interesse for borgerne , at skatteindtgterne bliver godt anvendt og er sikrede mod svig .
Den Europiske Unions budget berrer alle skatteydere .
De krver beskyttelse mod svig og korruption .
Den eneste effektive mde at gre dette p er gennem flles handling .
<P>
Dette blev anerkendt fuldt ud i Amsterdam .
Det blev besluttet , at skatteydernes penge skulle beskyttes p samme mde i Unionen som i medlemsstaterne .
Vi fik ogs tildelt et retligt instrument , nemlig den nye artikel 280 , med kvalificeret flertal , der giver en meget mere effektiv beslutningstagningsproces .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at vi , hvis vi skal sikre , at Unionens finanser nyder den samme strafferetlige beskyttelse i alle medlemsstater , har behov for et effektivt samarbejde mellem undersgelsesmyndigheder og domstole i alle medlemsstater .
<P>
Et vigtigt bidrag vil vre ad hoc retsbrugerfladen i UCLAF bemandet med juridiske eksperter fra alle medlemsstater .
Den vil kunne hjlpe med til at koordinere og bist nationale undersgelsesmyndigheder og eventuelt retlige myndigheder .
Vi har fremsat et sdant forslag for Kommissionen , men - som jeg har understreget ved en rkke lejligheder - har en sdan aktivitet brug for menneskelige ressourcer , s jeg forventer , at Europa-Parlamentet ptager sig sit politiske ansvar i denne henseende .
<P>
Jeg er ogs i frd med at etablere en antisvigenhed for EU ' s eksterne bistand og en anden , der beskftiger sig med korruptionsbekmpelse .
Jeg vil ogs etablere en dedikeret efterretningscelle , der isr fokuserer p toldsvig .
Der vil ogs blive gjort en rkke andre forbedringer i UCLAF-organisationen , isr i dens edb-enhed , men det er sprgsml , jeg vil komme tilbage til i nste mned , nr vi skal drfte hr . Bschs betnkning .
<P>
Med hensyn til tanken om et register eller en database administreret af UCLAF vil jeg gerne fortlle , at Kommissionen allerede har foreslet et sdant register i tillgsprotokollen til Konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , der blev forelagt for Rdet i 1996 .
Det blev imidlertid ikke integreret i det endelige resultat , s jeg overvejer stadig , hvordan jeg bedst kan f denne id bragt tilbage p bordet .
<P>
UCLAFs rolle med at bist anklagemyndighederne i medlemsstaterne er fastsat i den anden protokol til konventionen .
Som vi sagde tidligere , er det uheldigvis sdan , at ikke en eneste medlemsstat endnu har ratificeret de forskellige konventioner , der beskftiger sig med beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Det er , som mange medlemsstater har udtalt under debatten , meget skuffende .
Jeg hber , at dette sprgsml vil blive behandlet ved Det Europiske Rds mde i Cardiff .
I tilflde af , at medlemsstater ikke ratificerer disse konventioner , m Kommissionen serist overveje , hvordan der kan gres fremskridt , og her har vi den nye Amsterdam-traktat , som giver os nogle bedre instrumenter .
<P>
Her tnker jeg isr p de nye rammeafgrelser i artikel K6 , som vil blive flyttet til artikel 34 .
Eller den mere operationelle artikel 209A , der nu vil blive til artikel 280 .
Desuden vil konventioner trde i kraft , nr de er ratificeret af halvdelen af medlemsstaterne .
Fru Theato forlanger ogs en rkke ndringer i personaleforordningerne .
Kommissionen har allerede udtrykt sin positive holdning til visse justeringer i dens meddelelse af 18. november 1997 . Min kollega , hr .
Liikanen , kommenterede dette p davrende tidspunkt .
<P>
Jeg vil ogs gerne informere Dem om , at jeg sammen med kommissr De Silguy er ved at udarbejde et forslag til beskyttelse af den ny valuta , euroen , mod forfalskning og falskmnteri .
De vil modtage en meddelelse herom meget snart .
Dette bringer mig atter tilbage til de ambitise ider omkring  Corpus Juris  .
Disse ider har , som De ved , vret genstand for en debat i akademiske kredse i nogle r .
Kommissionen er forpligtet til at se p alle dens aspekter .
En rkke eksperter er nu i frd med at sammenligne retssystemerne i femten medlemsstater inden for sdanne omrder som vidneafhring , gensidig bistand og bevisers lovlighed .
S der er allerede gjort en hel del forberedende arbejde , og der er ved at blive udarbejdet en forelbig rapport .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at iderne i dette dokument vil indg i den fremtidige drftelse om et flles europisk retligt omrde - en vigtig drftelse , der ogs m kdes sammen med gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , fru kommissr , for Deres indlg og for at have afgivet det i en ikke srlig nem situation .
I denne forbindelse tror jeg , at Formandskonferencen br undersge problemet , som vi allerede har vret ude for flere gange , med hensyn til de forhold , hvorunder det sidste indlg fr afstemningstiden afgives .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne , inden vi pbegynder afstemningen , komme med en meddelelse .
Prsidiet besluttede i gr at sende en lyknskning til fru Nicole Pry , vores tidligere nstformand , som netop er blevet udnvnt til medlem af den franske regering .
<P>
Jeg er srlig glad for at kunne komme med denne meddelelse , da jeg , som De ved , efterflger fru Pry , uden dog at erstatte hende .
<SPEAKER ID=61 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , nu hvor alle ndringsforslagene er vedtaget vil jeg sprge Kommissionen og via Kommissionen ogs Rdet om endnu en gang at undersge , om det ikke er muligt at imdekomme de nsker , som Parlamentet har tilkendegivet .
Vi var i gr enige om , at Forordning 1408 , der omhandler arbejdende , grnsearbejdere , at de br have gode rettigheder , hvor det drejer sig om retspraksis ved Domstolen , der stadigvk er blokeret .
Vi drftede i gr dette p en meget god mde , men det viser sig , at de ndringsforslag , der er indgivet af Parlamentet , at de ikke vil blive overtaget af kommissren .
Endvidere blev der i gr stillet et sprgsml til Kommissionen om at srge for , at Parlamentet fr en liste over alle de forslag , der ligger blokeret i Rdet , hvorfor og af hvem .
<P>
Jeg har fet en reaktion af kommissren ogs efter debatten i gr aftes , og kommissrens reaktion er i hvert fald negativ .
Han er dog enig i indholdet . Han er ikke villig til at overtage forslag .
Hr. formand , det er derfor jeg anmoder Dem om ikke stte dette forslag til afstemning og sende rapporten tilbage til Kommissionen , fordi vi br f lejlighed til en drftelse med Kommissionen og Rdet .
<P>
Jeg forstr nu p Kommissionens formand , at Rdet under det britiske formandskab vil behandle dette forslag den 6. april i r , og at der derfor lgges stort pres p Parlamentet for at lade afstemningen finde sted .
<P>
Jeg henstiller p vegne af alle , der venter p forbedringer , grnsearbejderne , der altid str ude i kulden , jeg henstiller p deres vegne til , at Rdet , der altid snupper fordelene , men som aldrig vil ivrkstte noget ekstra , jeg anmoder Dem derfor ved afstemningen om at sttte forslaget om ikke at gennemfre 1408-ndringerne , som de foreligger p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=62 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg er sjldent uenig med fru Oomen-Ruijten , men det er jeg i dag .
Jeg vil modstte mig henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg har set p den udveksling , der fandt sted her i gr aftes .
Jeg har ogs set en kopi af kommissr Flynns brev til ordfreren .
Jeg er enig i , at det er en skam , at ndringsforslagene ikke kan accepteres p dette stadium , men jeg noterer Kommissionens hensigt om at acceptere de to vsentligste ndringsforslag , nemlig 3 og 4 , i forbindelse med den generelle revision af forordning nr . 1408 / 71 , som vil blive fremsat senere i r .
<P>
Jeg hber , at ordfreren vil sttte disse ndringsforslag til den tid .
Ogs i forbindelse med Anne Van Lanckers egen betnkning om sprgsmlet om grnsearbejdere , er det srlige sprgsml om holdningen hos de forskellige delegationer i Rdet noget , der m behandles af Rdet .
Det er ordfreren fuldt ud klar over .
<P>
Mit sidste punkt er , at Rdet har til hensigt at vedtage dette den 7. april .
Det er ikke p nogen mde det vigtigste sprgsml , men det har styret hele tidsplanen for vores behandling af dette forslag .
Det ville ikke tjene noget forml at henvise dette til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg er derfor imod det .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg tager ogs ordet for at modstte mig en henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Det , vi stemmer om her til formiddag , er noget , som Kommissionen allerede har taget til sig og accepteret .
Den har vist en vilje til ogs at se p andre omrder .
Som min rede kollega har sagt , er dette en sag for Rdet , og vi br ikke bruge det som en forhalende eller blokerende taktik .
Lad os stemme om det sprgsml , der ligger foran os , og ikke blande andre sprgsml ind i det .
Jeg er imod en henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg mener virkelig , at det er en skandale af frste skuffe , som nu har stet p i revis , at de problemer fra huller i lovgivningen og manglende harmonisering , som grnsearbejderne individuelt bliver ndt til at leve med , ikke bliver lst .
Vi har som Parlament ansvaret for virkeligt at gre alt for at opretholde presset p Rdet og Kommissionen , hvis bestrbelser jeg absolut anerkender .
Det gr vi ved at stemme for forslaget fra fru Oomen-Ruijten , selvom det mske rgrer det britiske formandskab .
Men her glder det om at reprsentere mange menneskers interesser og ikke de interesser , et formandskab har , som gerne s , at der var frre konflikter .
<SPEAKER ID=65 NAME="Flynn">
Hr. formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne atter bekrfte over for ordfreren , at Kommissionen strkt sttter alt , hvad hun har sagt .
De to frste ndringsforslag , som De har stemt om her til formiddag , ligger allerede p Rdets bord og er ved at blive drftet nu .
Jeg er indstillet p at give min sttte til de to andre og vil fremstte et forslag inden rets udgang .
Her til formiddag skal Parlamentet imidlertid stemme om rent tekniske ndringsforslag til den rlige justering af forordning nr . 1408 / 71 .
For det andet punkts vedkommende , der naturligvis er beslgtet , krves der enstemmighed , og jeg beder s inderligt om Parlamentets sttte til at presse Rdet .
De fire andre punkter er blokerede , selvom vi er ved at gre en del fremskridt med dem .
Men her til morgen bedes De stemme om tekniske justeringer til forordning nr . 1408 / 71 , hvilket sker p rlig basis .
Dette gr til Rdet ( sociale anliggender ) den 6. april , og det ville vre en stor skam , hvis Parlamentet ikke kan se nytten af at gre dette p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg siger til fru Oomen-Ruijten , at hendes synspunkt er forstet , og Kommissionen sttter det , og vi vil presse p med denne sag med al den sttte , vi kan f , og hvor vi end kan f den .
Men der skal enstemmighed til i Rdet .
Som jeg siger , er der gjort en del fremskridt , og jeg hber , at vi vil vre i stand til at gre noget ved de to manglende ndringsforslag - 3 og 4 - inden rets udgang , nr de principielle domstolsafgrelser , vi afventer i slutningen af juni , er klare , sledes at fortolkningen af hele dette direktiv er klart forstet .
<P>
Jeg appellerer til fru Oomen-Ruijten om , at hun i erkendelse af , at Kommissionen sttter hendes synspunkt , vil lade sig formilde og lade dette g til Rdet for at f disse tekniske ndringsforslag klaret denne gang .
<SPEAKER ID=66 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , meget kort .
Hvad det drejer sig om for mig er , at Rdet fr alle fordelene , og ulemperne bliver liggende hos grnsearbejderne .
Hvem i Parlamentet tr derfor p grund af det britiske formandskab den 6. april at stemme imod mine forslag om tilbagesendelse .
Jeg nsker en forhandling med Dem og Rdet i Socialudvalget .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , i vores ndringsforslag krver min gruppe indsttelsen af en genopbygningsansvarlig for Bosnien-Hercegovina .
Vi har under samtaler med alle grupper og ogs med Kommissionen fet at vide , at dersom vi lader udtrykket  i sin egenskab af genopbygningsansvarlig  udg , vil ndringsforslaget blive vedtaget , fordi det tager sigte p at indstte en generaldirektr fra Kommissionen p den post .
Vi br ikke belaste dette initiativ med begreber , som lader det svve i det uvisse , hvem der er med her .
Derfor anmoder jeg om , at der stemmes om dette ndringsforslag uden ordene  i sin egenskab af genopbygningsansvarlig  .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , vores gruppe sttter fru Mllers forslag .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg beder Dem som jurist om at rdgive Parlamentet og ogs om at beskytte vores interesser .
I en meget vigtig betnkning var der en omfattende drftelse i udvalget og den vsentligste del af drftelsen var efter min mening om anvendelsen af betegnelsen  europisk anklagemyndighed  .
Det har vret drftet i vores politiske grupper .
Det er derfor grundlggende utilfredsstillende , nr vi kommer til plenarmdet og finder , at vi har en rettelse , der i artikel 7 , 9 og 10 sletter betegnelsen  europisk anklagemyndighed  og erstatter den med  europisk retlig myndighed  , der rent faktisk betyder noget helt andet .
At ndre  europisk anklagemyndighed  , som jeg ans for en drlig betegnelse , til  europisk retlig myndighed  , som jeg anser for endnu vrre , og at gre det ved en rettelse er misbrug af Parlamentet , og jeg beder om Deres afgrelse af dette .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Dankert">
Hr. formand , dette er om det samme emne . Jeg mener sledes ikke , at den ndring , som blev diskuteret i udvalget , fra public prosecutor til independent judicial authority kun er en sproglig rettelse .
Det minder om et statskup . Jeg mener alts , at Justitskontoret burde have afvist denne ndring .
<SPEAKER ID=71 NAME="Theato">
- ( DE ) kre kolleger , vi har allerede talt om problemet for lidt siden .
Jeg er get ud fra den tyske version , som ogs var den , der blev stemt om i udvalget .
Da der hverken findes en europisk rets- , retsforflgnings- eller undersgelsesmyndighed eller en anklagemyndighed , er det meget , meget vanskeligt at finde et ensartet begreb her , som tager hensyn til alle de forskellige nationale systemer .
I en undersgelse blev begrebet anklagemyndighed prget , men det er ikke et fasttmret begreb som sdant .
Da jeg stdte p megen modstand i forbindelse med det tyske begreb  Staatsanwaltschaft  , har jeg forsgt at finde et neutralt udtryk til min betnkning , og s ogs lade stemme om det .
Det var jo ikke de forskellige sproglige versioner , der blev stemt om .
Da jeg s bagefter fik at vide , at oversttelsen var unjagtig eller kunne misforsts , anmodede jeg om , at begrebet tilpasses den tyske oversttelse , som er den , jeg gr ud fra .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang gre n ting klar : Det er noget , der ikke eksisterer , noget , vi bliver ndt til at definere .
Jeg har jo ogs tidligere anmodet Kommissionen om en definition .
Begrebet skal fyldes med indhold p en sdan mde , at det absolut tager hensyn til medlemslandenes befjelser og lader dem vre intakte .
Derfor var dette sprgsml for mig i frste omgang et problem med den sproglige version .
Jeg blev temmelig forbavset over , at det s blev forelagt mig sent i gr aftes .
Jeg anmoder om , at man her undersger indholdet og ikke lser sig fast p et ord , som der frst skal findes en definition af , hvilket jeg jo har anmodet om .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Tak fru Theato .
Jeg mener , at dette er et konceptsprgsml snarere end et sprgsml om oversttelse . Men jeg vil bede om hr .
De Lucas , hr . Bourlanges ' og fru Wemheuers mening .
Derefter vil vi trffe en afgrelse .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , problemet er - som De selv ganske rigtigt sagde , reelt nok , og er ikke kun et terminologisk sprgsml .
Rent faktisk har udtrykket  europisk retslig myndighed  en betydning .
Mske er udtrykket  retsmyndighed  en mere omfattende term , der kan omfatte begge de to begreber , sledes som fru Theato har anvendt det .
Men mske er der en lsning , som jeg vil tillade mig at foresl : at man hverken anvender udtrykket  anklagemyndighed  eller udtrykket  retslige myndigheder  , men i stedet  et europisk retsorgan  .
Jeg ved ikke , hvordan dette udtryk kan oversttes til de vrige sprog , eller om det overhovedet kan lade sig gre , men et organ er noget mere ubestemt , som er midtvejs mellem de to udtryk og kunne derfor lse den lingvistiske strid , som ellers risikerer at blokere os helt .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , indholdet kan sikkert diskuteres , men her er vi blot i gang med en procedureforhandling , og sprgsmlet er , om den tekst , der er fremlagt for os , er i overensstemmelse med den , der blev vedtaget i Budgetkontroludvalget .
<P>
Med visse forbehold mener jeg ikke , at der for det frste er tvivl om , at den tekst , vi har stemt om , og som er den gldende , er den tyske tekst . For det andet indeholder den tyske tekst udtrykket  uafhngig domsmyndighed  p tysk , og den indeholder ikke udtrykket  europisk anklagemyndighed  , som stammer fra en anden kilde , nemlig corpus juris , der er foreslet af Kommissionen .
<P>
Jeg mener alts ikke , at der , med hensyn til proceduren , er nogen uklarhed .
Vi stemte om en tekst , der omtalte en uafhngig domsmyndighed .
I tilflde af uoverensstemmelser i forbindelse med denne tekst , mener jeg , at man skulle have indgivet et ndringsforslag efter de gldende regler , og i dette tilflde er der sket en oversttelsesfejl mellem den tyske tekst og udgaverne p de andre sprog .
<P>
Jeg mener alts , at vi skal stemme p grundlag af den tyske tekst , der er den gldende .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , i grupperne - naturligvis ogs i vores gruppe - har vi drftet betnkningen i den form , vi kendte den , uden rettelsen , og har dannet os en mening om den .
Derfor kan vi efter min mening kun stemme om teksten i den form , vi kendte den .
Jeg vil anmode fru Theato om at trkke rettelsen tilbage , da den helt tydeligt ikke har skabt get klarhed , men kun forvirring .
Trkker hun den ikke tilbage , vil jeg s p min gruppes vegne stille forslag om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig i fru Wemheuers kommentarer .
Ligesom Dem mener vi heller ikke , at dette blot er sprogligt . Det er et andet begreb , s , hvis vi ikke kan f rettelsen trukket tilbage , vil vi gerne have sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling med henblik p en afklaring .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi har alts et forslag til rettelse og et forslag om fornyet udvalgsbehandling .
Mske er det en god id at stte forslaget om rettelse til afstemning frst for at finde ud af , om rettelsen vedtages eller forkastes .
Fru Theato , er De enig i denne fremgangsmde ?
<SPEAKER ID=78 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil gerne frst helt njagtigt vide , om De , dersom rettelsen ikke vedtages , vil lade stemme om henvisningen til fornyet udvalgsbehandling endnu en gang .
<P>
Jeg bliver ndt til at kende procedurens gang nje .
Forholder det sig sledes ?
Stemmes der frst om rettelsen ?
Hvis rettelsen vedtages , vil De s foretage endnu en afstemning ?
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg stter stor pris p det , De forsger at gre , og jeg er enig med Dem , men dette er en procedure , som vi ikke har anvendt fr .
Hvad rettelsen angr , tror jeg , at hvis fru Theato er villig til at trkke den tilbage , s vil det vre det rigtige at gre , og s stemmer vi om den oprindelige tekst .
Hvis hun ikke er villig til at trkke den tilbage , s mener jeg , at vi br henvise den til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=81 NAME="Theato">
Mange tak til fru Green , som netop tydeligt har bidraget til klarheden .
Jeg er villig til at trkke denne rettelse tilbage .
Det vedrrer slet ikke mig personlig , det vil jeg gerne sige helt klart .
Men jeg vil sige , at alle kollegerne , hvor de end er , naturligvis ville lade mig st med fletningerne i postkassen , dersom de skulle g hen og stemme imod , fordi rettelsen er trukket tilbage .
Det vil jeg have helt klart frem her !
Jeg siger ligeud , at sprgsmlet om , hvad dette organ , som kommer p et eller andet tidspunkt , skal hedde , ikke er det vsentlige for mig .
Det vsentlige for mig er , at der tages indledende skridt til , at vi fr en beskyttelse af de finansielle interesser !
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , den afstemning , De nu agter at foretage , er ikke i overensstemmelse med reglerne .
Ordfreren har sagt , at den originale version er tysk .
Dersom vi gennemfrer en afstemning nu , stemmer vi om overstternes arbejde og ikke om det emne , det her drejer sig om .
Derfor anser jeg den afstemning , De agter at foretage , for ikke at vre i overensstemmelse med reglerne .
Vi br stemme p grundlag af den tyske tekst .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg bemrker , at ordfreren har trukket rettelse nr . 1 tilbage .
Vi skal alts stemme om teksten uden rettelse nr .
1. Dette er vi enige om .
Det er op til enhver at tage et ansvar .
Jeg kan ikke foresl andet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne lyknske vores kollega Tom Megahy for hans serise arbejde og relevansen af de henstillinger , der fremsttes i hans betnkning , og som jeg mener , gr i den rigtige retning .
Men som mange af vores kolleger , vil jeg tilslutte mig de ndringer , der er fremsat af ordfreren .
Jeg tilslutter mig alts fuldt ud iden om en adskillelse mellem indehaveren af kortet og kretjet .
<P>
Vi er sledes klar over vanskelighederne i forbindelse med ivrksttelse af foranstaltninger til integration af handicappede personer i et samfund , der i stadig hjere grad udelukker dem , der har svrest ved at tilpasse sig de stadig hrdere krav .
Jeg hber ogs , at Unionens medlemsstater meget hurtigt vil flge disse henstillinger .
<P>
Betnkningen har endnu en gang taget sprgsmlet om et europisk statsborgerskab op .
Vi er sledes ndt til at indse , at virkeligheden i stadig hjere grad fjerner sig fra officielle taler og finansielle indikatorer , som opremser ciffre , hvori individet ikke er til stede .
<P>
Jeg vil endnu en gang her advare mod de hrde angreb p vrdier som solidaritet og retfrdighed .
Den Europiske Union er en model for udvikling og civilisation , og jeg vil gerne minde om dette i denne tid , hvor velfrdsstaten nedbrydes .
<P>
Jeg vil indrmme , at disse udtalelser fjerner sig en smule fra det oprindelige emne , men jeg frygter , at de foranstaltninger , der sigter mod social liberalisering , isr rammer de handicappede .
Jeg mener , at vi endnu har et stort arbejde foran os p dette omrde , f.eks. hvad angr adgang til beskftigelse og bekmpelse af enhver snigende form for diskrimination , der alt for ofte rammer de handicappede .
<SPEAKER ID=85 NAME="Titley">
Selvom min kollega , hr . Megahy har ret , nr han ppeger , at Rdet kun vlger en ikke-bindende henstilling til regeringerne i dette sprgsml , s deler jeg hans velkomst af iden om et europisk parkeringskort for handicappede .
<P>
Jeg er ogs glad for at se Parlamentets srlige forslag blive antaget - f.eks. betydningen af at udstede kortet til handicappede frere af motorkretj til brug for et hvilket som helst kretj , de mtte nske at fre og fjerne behovet for en bureaukratisk fornyelse af kortet hver gang , et nyt kretj anvendes .
<P>
Jeg er ogs glad for at finde , at definitionen af handicappede frere af motorkretjer vil blive overladt til medlemsstaterne , og sledes gr det muligt for denne at blive s bred , som den enkelte medlemsstat finder ndvendigt .
Som altid br EU-retningslinjer vre en minimumsstandard , som vi kan bygge videre p , hvis landene mtte nske at g videre .
Jeg hber , at regeringerne vil gre s meget , de kan for at gre rejser nemmere for vores handicappede medborgere , sledes at fri bevgelighed glder for alle europere i fremtiden .
<P>
Indstilling ved anden behandling af Wijsenbeek ( A4-0116 / 98 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Langenhagen">
Det skal fastholdes , og kommissr Kinnock , under hvis ansvarsomrde det hrer , bekrftede det i gr efter forhandlingen om mere moderne kontrolapparater :
<P>
1.Rdet har i sin afgrelse kun udtalt sig om fremtidens sorte boks ( 1B-apparat ) .
Det britiske medlem og koordinator for socialisterne mtte p det sidste mde i Udvalget om Transport og Turisme sprge Kommissionen to gange om det .
Kommissionens reprsentant bekrftede , at Rdet kun havde fet forelagt forslag 1B.2.Den nye sorte boks er til dato ikke fastlagt .
Ved vi ret beset , hvad vi stemmer om ?
3.Rdets afgrelse er fejlagtig , fordi der ingen bestemmelser er om udbygning .
Rdet har her handlet for hurtigt og forkert for at trumfe et kompromis igennem .
Tror De virkelig , at virksomhederne , nr udbygningen mangler , vil lade vre med at gre alt for at beholde de gamle fartskrivere , ligegyldigt hvordan ?
En sammenflikket skriver bidrager givetvis ikke til get mlenjagtighed.4.Konkurrencen gres meget nem for staterne i Central- og steuropa .
Frst i 1995 blev der indget aftale med disse stater om overhovedet at stille en fartskriver til rdighed .
Dersom hele den infrastruktur , som det nye apparat behver , mangler i de europiske stater , i virksomhederne og hos kontrolmyndighederne , m det , efter hvad jeg nu engang har lrt , antages , at heller ikke vores medkonkurrenter str p hovedet for at skaffe den til veje.5.Der findes ingen bestemmelser om virksomhedernes kontrol med og indsendelse af data .
Det er der da ingen , der kan have ment for alvor.Mit facit efter fire rs arbejde p denne forordning som ordfrer for Det Europiske Folkepartis Gruppe i Transportudvalget : Medlemsstaterne nsker i frste omgang at bibeholde den hidtidige ordning , der muliggr manipulation med fartskriveren .
Grundene er beklagelige , men benlyse .
<P>
Kommissionen har foretaget en vending p 180 grader og spillet bolden over til Rdet .
Et flertal i Parlamentet ligeledes .
Det gavner ikke Europa-Parlamentets trovrdighed .
<P>
Det er positivt , at vi med Parlamentets beslutning i dag har sat en teknisk udvikling i gang .
Det er og bliver negativt , at den desvrre frst vil begynde at virke i en alt for fjern fremtid og ikke her og nu .
I mellemtiden , ca . 10 r , krer vi igennem en gr zone .
Det vil f konsekvenser !
<SPEAKER ID=87 NAME="Lindqvist">
Det kan nppe vre rimeligt , at EU skal regulere vejtransporter s detaljeret , som det nu sker , med forskrifter om konstruktion , installation , brug og afprvning af fartskrivere .
Systemerne skal ogs godkendes af Kommissionen .
Rdet gr her endnu lngere og foreskriver obligatorisk installation af helt digitale fartskrivere i alle nye kretjer fra den 1. juli r 2000 .
<P>
Forslagene pvirker isr de sm vognmandsfirmaer og de virksomheder , som ikke altid har mulighed for at indfre nyt udstyr uden store omkostninger .
Sager af denne type skal hndteres p nationalt plan .
Den detaljerede regulering p EU-niveau skal ophre .
<SPEAKER ID=88 NAME="Rovsing">
Alle europiske lande gr i dag en srlig indsats for at give bevgelseshandicappede mulighed for at bevge sig frit omkring .
Et vigtigt led i denne politik er de handicappedes adgang til reserverede parkeringspladser med srlig hensigtsmssig placering .
Tilladelse til at parkere p sdanne pladser gives gennem et srligt identitetskort udstedt af myndighederne .
Heldigvis anerkendes disse nationale handicapkort i de fleste tilflde ogs , nr kortindehaveren rejser i de vrige EU-lande .
Men det vil alligevel vre langt mere praktisk og sikkert for de handicappede , dersom der udstedes et flles EU-kort , og derfor er den foreslede forordning et positivt initiativ .
<P>
Parlamentet vedtog under sin frstebehandling en rkke ndringsforslag , som har til forml at gre de handicappedes forhold endnu bedre , og det er gldeligt at se , at Rdet har ladet disse forslag indg i sin flles holdning .
Med baggrund i disse gode resultater giver jeg indstillingen min fulde sttte .
<SPEAKER ID=89 NAME="Schlechter">
- ( FR ) I begyndelsen havde man Rdets forordning 548 / 69 om harmonisering af visse bestemmelser p det sociale omrde inden for vejtransport .
Denne forordning blev fulgt op af forordning 1463 / 70 om indfrelse af et kontrolapparat inden for landevejstransport .
Som i mange andre tilflde havde denne fornyelse i begyndelsen en positiv indvirkning p arbejdsbetingelser og konkurrence , men dette varede desvrre ikke lnge .
<P>
Behovet for nye regler pressede p .
I 1985 blev der i Rdets direktiv 3820 / 85 fastsat regler for kre- og hviletid for erhvervschauffrer og for en bedre kontrol af fllesskabsbestemmelserne om kontrolapparater .
<P>
Efter r med praktisk erfaring blev det klart , at forordning 3821 / 85 ikke garanterede en tilstrkkelig beskyttelse mod manipulation af skiven , og at kontrollen var meget vanskelig at udfre .
<P>
Derfor foreslog Kommissionen i 1994 system 1 , som bevarede den nuvrende tachygraf , der blev suppleret med en elektronisk  sort boks  og muliggjorde videresendelse af de oplysninger , der var lagret p chauffrens chipkort .
Denne lsning blev vedtaget med forbehold af Europa-Parlamentet .
I 1995 nskede Parlamentet et bedre system , der var mere trovrdigt og svrere at svindle med .
<P>
Det er derfor forbavsende at konstatere , at vores ordfrer gr mod udviklingen , for 1A-systemet , som han foreslr os , er et udget system .
Det gr ikke s langt som Europa-Parlamentets beslutning fra 1995 , og hverken Kommissionen eller Rdet gr ind for det .
<P>
Det er sandt , at det flles forslag gr lngere end ordfrerens forslag .
Det tog i bogstavligste forstand Parlamentets anmodning om at indfre en ny generation af fuldstndigt digitale kontrolapparater med indbygget hukommelse i anvendelse .
<P>
Det teknologiske fremskridt og overvejelserne i industrien har nu i mere end to r klart vist , at denne fremgangsmde ( alts Parlamentets ) var den rigtige , og det var derfor ikke lngere berettiget at bevare den mulighed , som en mellemlsning mellem chronotachygraf 1A og det digitale kontrolapparat var ( konklusionen af den flles holdning ) . Jeg mener alts , at den beslutning , vi har taget , er den rigtige .
<P>
Vi skal nu finde en lsning p de problemer , der helt sikket vil opst .
Sledes m vi tilpasse de nye regler til AETR , som blev underskrevet af EU-medlemsstaterne og de andre europiske lande , og som har til forml at harmonisere kretiderne og kontrolinstrumenterne med henblik p at undg konkurrenceforvridning mellem transportfirmaer i EU og i tredjelandene .
En sdan ndring skulle finde sted inden for samme frist som de nye regler . Med hensyn til , hvornr kretjerne bringes i overensstemmelse med de gldende krav , m vi finde rimelige frister , der stiller alle involverede parter tilfredse .
<P>

Hvis kretjer , der sttes i omlb 2 r efter forordningens ikrafttrdelse , skal udstyres med electrotachygraf 1B , br det samme glde for kretjer , der er sat i omlb efter 1. januar 1996 , nr det kontrolapparat , de er udstyret med , udskiftes .
Syv r efter ikrafttrdelsen af forordningen vil alle de berrte kretjer vre udstyret med 1B-apparatet .
<P>
Efter min mening er der ikke noget , der taler imod at faststte detaljerede tekniske krav gennem en supplerende beslutning fra et teknisk udvalg . Jeg mener dog , at det er rimeligt , at en endelig og fuldstndig aftale skal indgs i dette udvalg inden ikrafttrdelsen af den nye forordning .
Men alle disse tekniske forbedringer er vrdilse , hvis den kontrol , der udfres p vejtransporten , ikke udfres i overensstemmelse med reglerne og er ens i alle medlemsstaterne .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi har brug for et instrument , som er uundvrligt til at afslre lovovertrdelserne og ge respekten for de gldende regler .
Jeg mener , at 1B-systemet lever op til disse betingelser .
Hvad angr medlemsstaterne , br disse fremover arbejde p at udrydde de forskellige handlemder , der skyldes , at de gldende regler fortolkes forskelligt .
<P>

Investeringerne i 1B-systemet ville blive accepteret og kontrollerne f den tilsigtede effekt , hvis Kommissionen ogs behandlede disse problemer s snart som muligt .
<P>
Betnkning af Vyrynen ( A4-0008 / 98 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , jeg vil gerne give en mundtlig forklaring p , at Den Liberale Gruppe undlod at stemme ved den endelige afstemning .
Det var fordi slutresultatet p grund af 4 artikler , vedrrende de nationale lufthavnsnet , ved afstemningen efter vores mening var uduelige .
<P>
Her blev der stemt for udvalgets forslag nr . 10 , som handler om indledningen i kapitel 2 .
Udvalgets forslag blev her godkendt af Parlamentet med stemmerne 251-243 .
Dette begrnser harmoniseringen af afgifter , som gennemfres inden for de nationale lufthavnsnet , udelukkende til indenrigsflyvninger .
Som kommissr Niel Kinnock i gr konstaterede her i Parlamentet , er dette fuldstndigt i strid med direktivets centrale princip , ikke-forskelsbehandlingen .
Afgifterne br vre de samme bde ved indenrigsflyvninger og ved flyvninger inden for Unionen .
Nr dette afgrende punkt i betnkningen fik en forkert form , mtte Den Liberale Gruppe undlade at stemme ved den endelige afstemning .
<P>
Desuden vil jeg berette , at vi var imod ndringsforslag 25 med fejl i af den grund , at vi i vores eget ndringsforslag 26 og i ndringsforslag 20 fra socialdemokraterne allerede havde taget tilstrkkelig hjde for miljhensyn .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Waidelich">
Vi er positive over for den grundlggende id bag det foreslede direktiv , nemlig at indsigt og samrd skal fre til , at forskellene i afgiftsystemerne bliver s sm som mulige .
Europiske flyselskaber kan drage nytte af en tydeliggrelse af lufthavnsafgifterne .
Da vi imidlertid mener , at de foreslede tekster ikke kan tydes sdan , at konsekvenserne kan bedmmes fuldt ud , afholder vi os fra at stemme .
<SPEAKER ID=92 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , efterhnden som vi fortstter med at bevge os fremad mod det indre marked , br Den Europiske Union se nrmere p hver enkelt industrisektor og sikre , at der ikke er nogen ikke-toldmssige barrierer for handel inden for denne sektor , og det er netop hensigten med Rdets direktiv om lufthavnsafgifter .
<P>
Inden for rammerne af et indre marked er det urimeligt , at der opkrves uklare lufthavnsafgifter .
Ligesom forbrugerne nsker at vide , hvad de kber , inden de betaler , s br flyselskaberne ( der i sandhed er forbrugere af lufthavnstjenesteydelser ) nyde godt af det samme niveau af gennemskuelighed .
Lufthavnene br tvinges til at afslre , hvad deres afgifter anvendes til .
De br ogs reflektere anvendelsesniveauet .
Flyselskaberne br ikke skulle betale samme belb for at lande et mindre pendlerfly , som de skal betale for at lande en jumbojet i en given lufthavn .
<P>
Jeg er enig med orfreren i , at der ikke er behov for at harmonisere lufthavnsafgifterne over hele EU , idet forskellige lufthavne har forskellige behov , og flyselskaber , der anvender en bestemt lufthavn , br bre udgifterne i forbindelse med brug af denne lufthavns tjenesteydelser .
<P>
Derfor sttter jeg denne betnkning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Eriksson">
Jeg mener , at en fllesskabslovgivning om lufthavnsafgifter er undvendig .
Der er store forskelle mellem situationerne i medlemslandene , hvilket gr det enklere og mere retfrdigt , at disse sprgsml styres af national lovgivning .
Desuden forekommer liberalisering og EU-harmonisering at vre vigtigere ml end at tilgodese den almene nytte .
<P>
Af disse rsager afholder jeg mig fra at stemme ved den endelige afstemning om Vyrynen-betnkningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Fayot">
Denne betnkning har stor betydning for mindre lufthavne og vil kunne reducere deres indtgter drastisk .
<P>
Luxembourg , som driver blot n kommerciel lufthavn , bestrber sig p at overholde et fornuftigt kompromis mellem lufthavnsafgifterne og flyselskabernes interesser , men er afhngig af disse afgifter .
<P>
De luxembourgske socialister sttter derfor det ndringsforslag fra Brian Simpson ( PSE ) , som gr ud p kun at anvende artikel 4 , 5 , 6 og 7 i direktivet p lufthavne , som rligt har en trafikmngde p mindst 2 millioner flypassagerer eller 50.000 t gods .
Kommissionens tekst fastsatte kun 250.000 flypassagerer og 25.000 gods .
<P>
Da Luxembourg har en langt strre mngde gods end den i direktivet fastsatte grnse , har det for det frste tals vedkommende 1 , 2 millioner flypassagerer , ville det sledes ikke falde ind under direktivet med en sdan ndring .
Det vil gre det muligt for os ogs for fremtiden at sikre en billig administration af lufthavnen .
<P>
Vi er derfor meget kede af , at det nvnte ndringsforslag ikke blev vedtaget .
Jeg har derfor hverken stemt ja eller nej ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Kestelijn-Sierens">
Jeg vil gerne give udtryk for min sttte til betnkningen af kollega Vyrynen .
<P>
Det , der srligt interesserer mig , er , at specifikke identificerbare eksterne omkostninger , der forrsages af lufttrafikken p miljomrdet , kan medregnes .
Jeg mener , at forhjede lufthavnsafgifter er rimelige i tilflde af stjende fly , natflyvninger eller fly , der spreder en srlig stank af benzin .
<P>
Denne ekstra afgift er ikke kun en straffeforanstaltning eller en forholdsregel for at tage modet fra dem , der forrsager generne .
Kommissionen understreger med rette , at differentieringen heller ikke m have til forml at skabe ekstraindtgter for lufthavnene .
De skal tjene som en godtgrelse for den forrsagede miljskade .
Ekstraindtgterne skal anbringes i en fond , der skal anvendes til miljinvesteringer i lufthavnen eller til medfinansiering af de investeringer , som de omkringboende m foretage som flge af generne .
S vidt jeg ved , anvendes dette system allerede meget omhyggeligt af lufthavnen Schiphol .
<P>
Hvis disse ekstra miljgodtgrelser ikke anvendes til dkning af de virkeligt forrsagede miljskader og gener , risikerer man , at bestemte lufthavne vil tiltrkke generende flyvninger for at kunne inkasserer ekstraindtgterne .
<P>
Under hensyn til disse overvejelser har jeg srligt stttet artikel 5 og ndringsforslag 11 , 25 og 26 .
<SPEAKER ID=96 NAME="Theonas">
Det forslag til direktiv , som vi har stemt om , vedrrer den sidste af de foranstaltninger , der er et led i den tredje liberaliseringspakke for lufttransporten .
Kommissionen foreslr indfrelse af ensartede regler for lufthavnsafgifter , der er baseret , som den siger , p principperne om ikke-forskelsbehandling , omkostningseffektivitet og gennemskuelighed .
Forslaget tager udgangspunkt i strengt konomiske kriterier og betragter lufthavne som simple handelsvirksomheder , hvorved man ignorerer hele den vigtige rolle , der ogs er karakteristisk for lufthavne , der er omdrejningspunkter for regionernes konomiske udvikling og samhrighed , fungerer som socialpolitiske instrumenter og som et middel til gennemfrelse af miljmssige ml og til hjnelse af sikkerheden for fly , passagerer og sektorens lnmodtagere .
<P>
Mlstningen er selvflgelig ikke en forbedring af tjenesteydelserne og strukturerne i lufthavnene samt en styrkelse af deres sikkerhed , men en formindskelse af lufthavnsselskabernes og deres brugerselskabers omkostninger samt en ny pantstning af lufthavnene i kampen for det frie marked .
Der er ikke tvivl om , at dem , der drager fordel af dette , hverken vil vre lnmodtagerne , der arbejder i lufthavnene , eller brugerselskaberne , for de kan kun regne med ndringer af deres kollektive overenskomster under trussel om lukning - sdan som det var tilfldet med Olympic Airways - hvilket igen har det eneste forml at snke luftfartsselskabernes omkostninger .
Det vil heller ikke vre passagererne , der bliver vinderne , selvom de i teorien kunne blive det , fordi erfaringerne desvrre viser , at nr der er tale om konkurrence mellem f og opdeling af markederne , vil enhver omkostningssnkning kun fre til en forgelse af profitten .
<P>
Tvrtimod vil dette direktiv medfre vanskeligheder for de selskaber , der forvalter lufthavnene , da en formindskelse af deres indtgter vil undergrave deres muligheder for at udvikle og modernisere infrastrukturerne til skade for flypassagererne og deres sikkerhed .
Mindskede indtgter og et samtidigt forbud mod statssttte i forbindelse med en kvlende budgetdisciplin og fjernelse af midlerne til regionalpolitikken vil ramme de mindste lufthavne direkte og dermed ogs de lufthavne , der befinder sig i de mest fjerntliggende og vanskeligt stillede omrder , der netop har behov for sttte .
<P>
P denne baggrund understreger vi vores uenighed med Kommissionens forslag , der sigter mod at forbinde afgifterne med udgifterne til de ydede tjenester og infrastrukturer .
Gennem lufthavnsafgifterne dkker man netop udgifterne , og det glder ikke alene for de centrale og velbesgte lufthavne , men ogs for de regionale , sm og fjerntliggende lufthavne , der p grund af en begrnset trafik ikke alene kan dkke deres driftsudgifter , som i stort omfang er faste , eller som vil vre ude af stand til at gennemfre de ndvendige moderniseringsinvesteringer .
<SPEAKER ID=98 NAME="Cushnahan">
Med den nrt forestende konomiske og monetre union svel som gennemfrelsen af det indre marked vil adskillige barrierer for turismen inden for Unionen forsvinde .
Men sprgsmlet forbliver , om vi virkelig ogs vil f et indre marked for turisme ?
<P>
For nrvrende synes EU ' s mangel p sammenhngende tnkning p turismeomrdet at angive , at svaret p dette sprgsml vil vre et rungende  nej  .
Derfor sttter jeg fuldt ud hr . Aparicio Snchez ' betnkning .
<P>
Tiden er inde til , at Kommissionen begynder at betragte virkningerne for Unionens turister adskilt , nr den udarbejder lovgivning .
Ligesom vi er begyndt at se p forbrugernes rettigheder i deres hjemlande , br vi lgge vgt p disse forbrugeres rettigheder , nr de er p ferie .
Det er disse forbrugere , der er mest srbare , og ofte i en kultur , som de ikke er fortrolig med , eventuelt p en hurtig rundrejse til adskillige byer og ikke bekendt med den lokale lovgivning .
<P>
Jeg er meget glad for ordfrerens krav til Kommissionen om at ge gennemskueligheden i luftfartssektoren .
Efterhnden som vi bevger os henimod en liberalisering af Unionens luftrum , br vi overveje , hvordan denne liberalisering ( og luftfartssektorens vane med selektiv prismssig forskelsbehandling ) berrer Unionens turister .
Skikken med systemfllesskab br ogs gres mere gennemskuelig , sledes at den rejsende ved , hvilket selskab der egentlig befordrer ham p hans rejse , og ikke kun hvilket selskab der slger ham billetten .
<P>
Jeg finder ogs srlig betydning i hr . Aparicio Snchez ' krav om en harmonisering af reglerne i hotel- og grupperejsesektoren .
Hvis man virkelig skal have et indre marked , s m turister beskyttes af ens love i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Som denne betnkning ppeger , m Kommissionen organisere sin tnkning over for turismesektoren , idet de omrder , der berrer turister , er spredt p tvrs af Kommissionens generaldirektorater .
Ved at tilskynde de forskellige politiske beslutningsomrder til at samarbejde , kan EU vre sikker p at beskytte turisten og srge for , at industrien vokser .
<SPEAKER ID=99 NAME="Eriksson">
Forbedringen af forbrugerens sikkerhed og rettigheder er altid en vigtig mlstning , selvom jeg dog mener , at det er turistsektorens nuvrende belastning af miljet , der er det mest akutte problem at lse .
<P>
Beskyttelsen af forbrugerens sikkerhed og rettigheder samt forbedringen af handelsreglerne i turistsektoren varetages bedst p nationalt plan , bde med hensyn til effektivitet og demokrati .
Derfor har jeg afholdt mig fra at stemme ved den endelige afstemning om Aparicio Snchez-betnkningen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg er glad for at give min sttte til denne betnkning her i dag , for jeg deler dens engagement , nr det glder om at sikre ordentlig erstatning til rejsende , det gr ud over , nr flyselskaber eller hoteller overbooker .
Alt for mange menneskers hrdt fortjente ferie er blevet delagt af denne praksis , hvad enten den skyldes fejl beget af de pgldende selskaber eller en bevidst politik hos disse .
<P>
Det er ogs rigtigt , nr betnkningen ppeger , at flysikkerheden krver mere opmrksomhed , eftersom antallet af fly og passagerer , der flyver p kryds og tvrs af vores luftrum , vokser r for r .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil handle i overensstemmelse med ordfrerens ider og sikre , at forbrugernes tillid til den vitale turismesektor i vores konomi styrkes som flge heraf .
<SPEAKER ID=101 NAME="Wibe">
Jeg mener , at denne sag br ligge uden for dette Parlaments arbejdsomrde .
Det foresls i betnkningens punkt 11 , at Kommissionen skal forelgge Parlamentet og Rdet resultatet af en undersgelse om overbooking p hoteller og anden indkvartering m.m. Liges foresls det i punkt 30 , at Kommissionen sammen med Parlamentet og branchens organisationer rligt skal arrangere temadage om kvaliteten af udbuddet af turisttjenester .
<P>
Ganske vist har turisterhvervet en stor betydning for beskftigelsen mange steder i EU , men det bliver let absurd , nr ovennvnte forslag prsenteres i dette Parlament .
Jeg mener , at det ligger uden for vores kompetenceomrde at beskftige os med disse sprgsml .
<P>
Betnkning af Elles ( A4-0097 / 98 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Berthu">
Hr . James Elles ' betnkning om gennemfrelse af Unionens almindelige budget for regnskabsret 1996 viser , at Kommissionens attitude i sidste ende irriterer selv dem , der i begyndelsen var positivt indstillet over for den : Den svig , der afslres r efter r , gentager sig hele tiden .
Inden for institutionerne er der en tendens til at dkke over de ansvarlige embedsmnd , eller det er i det mindste det indtryk , man fr , idet uigennemskueligheden i de interne undersgelser opretholdes og effektive reformer udebliver .
For tredje gang i trk har Revisionsretten afvist at anerkende fllesskabsbudgettet , og Europa-Parlamentet p sin side har netop afvist at give decharge .
<P>
Revisionsrettens rapport er belastende .
Men den viser en ophobning af svig eller trghed uden at forklare , hvor denne lammelse stammer fra .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa vil nu g endnu lngere i analysen og inddrage selve strukturen i et vist antal institutioner og europiske politikker .
<P>
F.eks. grmmer hr . Elles sig i betnkningen over at konstatere , at mere end et r efter konklusionerne fra Parlamentets undersgelsesudvalg om proceduren for fllesskabsforsendelser , er datamatiseringen af denne procedure , der blev fremstillet som et hensigtsmssigt middel til gre den plidelig og operationel , stadig ikke pbegyndt .
Det vrste er , at Kommissionen i marts 1998 ikke engang var i stand til at faststte en detaljeret specifikation af det system , som skulle indfres med henblik p bedre at kunne afslre svig .
Er dette et tilflde ?
Skal man , som det gres i Elles-betnkningen , kun anklage trgheden i Kommissionen ?
I virkeligheden vil vi opdage , at problemet stikker meget dybere . Er proceduren for fllesskabsforsendelser ikke simpelthen blevet umulig at forvalte efter ophvelsen af ledsagedokumenter for varer og kontrollen ved de interne grnser ?
<P>
Kan man ikke stille sig det samme sprgsml med hensyn til procedurene for fllesskabsinitiativer til fordel SMV , som medfrte en sdan opsplitning af bevillinger , at Kommissionen forekommer ude af stand til at oplyse , om de har opfyldt deres mlstning eller ej ?
<P>
Der findes mange flere eksempler .
I sidste ende rejser den gentagne svindel ikke blot sprgsmlet om forsmmelsen i forvaltningen , men ogs om den praktiske umulighed i de politikker , der oprindeligt , i meget hjere grad end med effektivitet for je , blev vedtaget p grundlag af en ideologisk mlstning om udviklingen af en europisk superstat .
Desuden har man nppe gjort kontrollen af Kommissionen lettere , ved i lang tid at placere den p en piedestal , som den ubestridelige vogter af Europas interesser , og i dag ser vi konsekvenserne .
<P>
Hvis vi virkelig vil bekmpe svindlen , m vi fjerne Kommissionen fra sin piedestal , og stte den under kontrol .
Det er klart , at afvisningen af decharge for budgettet 1996 br f konsekvenser .
Hvis Europa-Parlamentet handlede konsekvent , ville det vedtage et mistillidsvotum .
<P>
Betnkning af Kellett-Bowman ( A4-0092 / 98 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Papakyriazis">
Jeg stemmer for Kellett-Bowman betnkningen om CEDEFOP med et alvorligt forbehold .
<P>
Jeg stemmer for det forelagte forslag til afgrelse med forbehold af punkt 4 , som efter min opfattelse er uden for rammerne af denne betnkning .
<P>
I vrigt omhandles det samme sprgsml (  kbet af CEDEFOP ' s nye bygning i Thessaloniki  ) mrkeligt nok ligeledes i ordfrerens begrundelse , der som bekendt ikke sttes under afstemning ( men udgr ordfrerens personlige stillingtagen ) .
Denne henvisning er overfladisk , ude af sammenhng , uklar , grundls og nrmest vildledende , s lseren fr en helt forkert opfattelse .
<P>
Efter de objektive - og andre - vanskeligheder , som CEDEFOP stod over for i forbindelse med sin flytning fra Berlin til Thessaloniki , er det i dag i fremgang og yder et vigtigt og kreativt bidrag til Den Europiske Union .
<P>
Opfrelsen af den nye bygning foregr efter planerne , og den forventes overgivet inden udlbet af den fastsatte frist ( maj 1999 ) .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender flger som det korresponderende udvalg for CEDEFOP-politikken ansvarligt hele dette sprgsml , sledes som det ogs fremgik af vores udvalgs udtalelse , som er vedfjet Kellett-Bowman-betnkningen .
<P>
( Denne stemmeforklaring afgives ligeledes p vegne af alle grske PASOK-medlemmer af PSE-gruppen ) . Betnkning af Theato ( A4-0082 / 98 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
De danske socialdemokrater undlader at stemme ved afstemningen om betnkningen af fru Theato .
Vi mener , at betnkningen forsger at foregribe udviklingen , da den i vid udstrkning forholder sig til en situation , som kun vil opst , hvis ikke alle medlemsstater ratificerer konventionen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
<P>
Selv hvis en sdan situation skulle opst , er det ikke selvindlysende , at det vil vre ndvendigt med strafferetlig harmonisering for at beskytte Unionens finansielle interesser .
Hertil kommer , at Danmark vil st uden for et sdant initiativ som flge af vores forbehold over for deltagelse i EU ' s retlige samarbejde .
<SPEAKER ID=105 NAME="Wibe">
Jeg sttter ikke forslaget i betnkningen om oprettelsen af en europisk anklagemyndighed .
Derimod mener jeg selvflgelig , at det er godt , at man p nationalt plan omhyggeligt opklarer og flder dem , der begr bedragerier med EU ' s penge .
<P>
( Mdet udsat kl.13.10 og genoptaget kl.15.00 )
<CHAPTER ID=5>
Finansiel sttte til SMV
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0114 / 98 ) af Pronk for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) - Vkst- og beskftigelsesinitiativet ( KOM ( 98 ) 0026 - C4-0138 / 98-98 / 0024 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Pronk">
Hr. formand , det drejer sig om et vigtigt forslag , der er opstet takket vre Europa-Parlamentet , bde gennem Van Velzen-betnkningen og gennem budgetordfrer Tillichs forslag .
Topmdet i Luxembourg har overtaget disse forslag .
SMV er en motor for beskftigelsen .
I EU gr 6 , 5 % af alle investeringer til startende virksomheder .
I USA ender 37 % af alle investeringer i startende virksomheder .
Mske er det grunden til , at det gr bedre med at skabe beskftigelse i USA .
Forslaget bestr af tre initiativer , der supplerer hinanden .
Denne plan er en udarbejdelse af en del af Tillich-pakken , 420 af i alt ECU 450 millioner .
Den frste del , det vil sige 40 % af de ECU 420 millioner , anvendes til ETF-starterordningen , der yder risikovillig kapital til SMV ' erne .
I den forbindelse vil jeg understrege , at navnet br ndres . Jeg foreslr , at ordningen kaldes for  eurostaterordningen  .
<P>
For det frste er det ndvendigt med et andet navn for at undg sammenblanding med andre EU-ordninger .
For det andet forvaltes ETF-ordningen af Den Europiske Investeringsbank , mens eurostaterordningen skal styres af den Europiske Investeringsfond .
For det tredje er det et vanskeligt navn at markedsfre for Kommissionen .
Kommissionen m gre noget for markedsfringen af dette initiativ .
Markedsfringen fremmes ikke , hvis EIB konstant skal involveres .
I vrigt er det et meget intetsigende navn .
Eurostaterinitiativet har til forml at forbedre startende eller voksende hjteknologiske SMV ' ers adgang til kapital .
Disse virksomheder har et hjt vkstpotentiale og drlig adgang til kapital p grund af den hje risiko .
Der er i praksis kun fire medlemsstater , hvor der findes sdanne initiativer , og der fungerer det godt .
I en rkke andre medlemsstater er interessen meget stor for at skabe noget , der kan investere i hjteknologiske SMV ' er , og som ogs kan vejlede .
Med denne ordning kan det sledes allerede i en rkke medlemsstater eksisterende potentiale udbygges til hele den Europiske Union .
<P>
Den anden ordning er  joint European venture  .
Hertil er der 20 % af de ECU 420 millioner til disposition .
Formlet er at fremme oprettelsen af transnationale joint ventures inden for SVM i EU .
Der er allerede erfaringer med samarbejdet mellem grnseoverskridende SVM ' er i Central- og steuropa og i den tredje verden .
Disse eksempler giver hb og tro p at  joint European ventures  vil fungere .
Dog skal det realiseres , at det ikke bliver til  revolving funds  , der efter nogle r betaler sig selv tilbage . Dette i modstning til de to andre initiativer .
<P>
Den tredje ordning er SVM-garantifaciliteten .
Hertil er 40 % af de ECU 420 millioner til rdighed .
Denne garantifacilitet gr det muligt for startende eller netop begyndte SVM ' er at komme til kapital .
Et punkt i denne betnkning , som jeg nsker at understrege , er evalueringen af de tre initiativer .
Europa-Parlamentet nsker ikke p forhnd at tilfje yderligere betingelser ud over dem , som Kommissionen har foreslet .
I s vil fald vil det tage r inden programmet virkelig trder i kraft .
Men det er ndvendigt , at der bagefter gennemfres en god evaluering . Ligesom en interimevaluering , hvis der skal trffes politiske beslutninger ved afslutningen af et program .
Programmets varighed er ogs vigtig . Aftalen var , at programmet skulle lbe i tre r .
Det blev lovet p topmdet i Luxembourg .
Men tre r er ikke mindre end tre r , ligesom tre procent ikke er mere eller mindre end tre procent . Hvis programmet sledes starter 1. maj , slutter det ikke fr 1. maj 2001 og ikke 1. januar 2001 .
Ellers er evaluering meget vanskeligt .
Jeg anmoder derfor Rdet om at skifte mening p dette punkt og lade programmet lbe i hele trersperioden . Dette s meget desto mere fordi eurostarterordningen og SVM-garantifaciliteten er  revolving funds  , der frst kan afsluttes helt efter 16 r .
Hvis det gr godt , har disse programmer efter 16 r overhovedet ikke kostet EU noget , og det er da en fantastisk mde at fremme beskftigelsen p og samtidig fre en sparsommelig budgetpolitik .
En stor fordel ved initiativet med garantisystemer er , at de medlemsstater , der endnu ikke har et sdant garantisystem , skal oprette det , mens andre er bedre i stand til at behandle de forudgende garantiansgninger , fordi disse programmer ofte er overtegnede .
Det er endvidere pfaldende , at det bde drejer sig om nationale , regionale og lokale systemer .
I det ene land , som f.eks. mit eget , er det nationale system meget udviklet .
I andre lande er det de regionale systemer , der er lngst fremme .
Det er godt at lre af hinanden p dette punkt .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg efter drftelserne med Kommissionen har indgivet en rkke nye ndringsforslag . Det er ndringsforslag 18 , 19 , 20 og 21 .
ndringsforslag 18 og 20 er formelle ndringer .
I ndringsforslag 19 er der en lavet en fejl , ordet skal p engelsk vre  assessment  og ikke  evaluation  .
De vrige sprog skal tilpasses dette .
ndringsforslag 21 er en overtagelse af et ndringsforslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , der var blevet hngende .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg takke medlemmerne og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders sekretariat for det meget gode samarbejde i denne vanskelige sag ligesom de vrige medlemmer af Parlamentet og srligt de to udvalg , som vi skulle samarbejde med : Budgetudvalget og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Samarbejdet med Rdet og Kommissionen har ogs vret meget godt .
Jeg har sjldent oplevet et s intensivt samarbejde mellem institutionerne som i denne sag , men det drejer sig ogs om et stort lfte fra Rdet , som vi her skal gennemfre .
<SPEAKER ID=108 NAME="Tillich">
Hr. formand , den betnkning , der skal behandles i dag , var faktisk sammen med forslaget til retsgrundlag et af de centrale punkter under budgetforhandlingerne om budgettet for 1998 , som jeg var ordfrer for .
Dette forslag til retsgrundlag skal give stdet til get beskftigelse i Europa .
<P>
Under budgetforhandlingerne indgik vi en aftale med det luxembourgske formandskab , som Europa-Parlamentet og Rdet i sidste instans overholdt under andenbehandlingen .
Nu har vi et forslag til retsgrundlag fra Kommissionen foran os .
Jeg m give Kommissionen den ros , at den i alt vsentligt overholder resultatet af forhandlingen dengang .
Der er taget hensyn dertil i dens forslag til retsgrundlag .
<P>
Mlet var og er at f vedtaget et program , som bidrager til hurtigt og nemt at skabe nye ekstra arbejdspladser i innovative virksomheder og ikke beskftigelse i Kommissionens og medlemsstaternes forvaltninger .
Sledes var ogs Budgetudvalgets ndringsforslag til Kommissionens forslag til retsgrundlag formuleret .
<P>
Men nu til indholdet af den betnkning og de ndringsforslag , der her er blevet forelagt .
Frst vil jeg gerne gratulere ordfreren , hr . Pronk , fordi han har bestrbt sig p at anvende en hurtigere procedure til dette forslag ogs efter nske fra Kommissionen , hvorfor vi allerede i dag kan forhandle derom .
Men om det frste ndringsforslag fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse vil jeg i det mindste sige , at det simpelthen ikke er rigtigt .
Vi har under budgetproceduren 1998 og i beslutningen ikke fastsat , at dette program skal omfatte ECU 450 millioner over tre r .
Det kunne vi ikke , fordi vi vedtager budgettet for t r ad gangen .
Rigtigt formuleret m det hedde , at vi har truffet en beslutning om ECU 150 millioner for ret 1998 .
Under forhandlingerne mellem Rdet og Europa-Parlamentet blev det fastslet , at vi vil give dette program en lbetid p tre r med et samlet volumen p ECU 450 millioner .
Men det betyder ikke - og det er Kommissionens og Rdets holdning - at vi behver et retsgrundlag for de resterende ECU 420 millioner .
<P>
Om ndringsforslag 3 m jeg konstatere , at det her faktisk er rigtigt , at ogs de andre sm og mellemstore virksomheder , som arbejder inden for den sociale sektor og andre omrder af sundhedsvsenet , absolut skal med .
Men det drejer sig i samme ndringsforslag om at tilskynde til , at der skabes arbejdspladser , og det vedrrer alle virksomheder og omfatter sledes automatisk de virksomheder , der arbejder inden for den sociale sektor .
<P>
Jeg anser ndringsforslag 7 af hr . Harrison fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik for meget betnkeligt - det er mske derfor , formuleringen  om ndvendigt  er valgt .
Jeg ved , og det har ordfreren ogs netop sagt , at kulturen for venture capital funds er drlig i Europa , og vi ville give tilskyndelser med dette program .
Derfor br vi i frste omgang arbejde med dem , der allerede findes , og ikke vanskeliggre proceduren med en licitation . Vi br tage de gode frst .
Det ville ogs vre i overensstemmelse med dokumentets udgangspunkt .
<P>
Derfor tror jeg , at vi skal bestrbe os p at stille det , vi betegner som risikokapital til rdighed for de virksomheder , som vil lbe risikoen , og vi skal ikke lgge administrative hindringer i vejen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , hr . Pronk har i sin indledende tale mindet om det meget intensive samarbejde , der har fundet sted mellem de tre institutioner .
Det skyldes naturligvis i hj grad , at Parlamentet for en stor del har finansieret dette projekt via Parlamentets eget budget .
Derfor var det ogs ndvendigt for de andre at samarbejde med os .
Parlamentet gjorde dette for i det mindste at lgge t konkret forslag p bordet p beskftigelsestopmdet i Luxembourg .
Jeg er stadig meget tilfreds med , at vi i den sidste ende , i vrigt med stort besvr , fik gjort dette .
<P>
Mlstningen for hele projektet er selvflgelig at skabe beskftigelse .
Jeg accepterer tanken om , at SMV her kan spille en meget vigtig rolle .
Jeg vil imidlertid gerne ppege , at der ogs er tale om en slags hype .
Alle tror , at hvis man bare har skabt en lille virksomhed , er alt p det trre , men ret efter m man desvrre ofte konstatere , at mange er forsvundet .
Derfor vil jeg gerne understrege anmodningen i vores ndringsforslag om ogs klart at medtage uddannelse og vejledning af disse mennesker , fordi de fortjener , uanset om det nu foregr inden for rammerne af selvstndigt erhverv som formuleret p beskftigelsestopmdet eller inden for dette projekt , en god vejledning , s beskftigelsen ogs er blivende .
<P>
Et andet aspekt , som jeg gerne vil pege p , er ndringsforslag 11 , hvori det hedder , at man ved slutevalueringen skal vre opmrksom p kvaliteten af de skabte arbejdspladser , f.eks. vedrrende social beskyttelse , faglige rettigheder og s videre , og hvilke former for ny beskftigelse det har frt til .
Er den atypisk , heltids , ja eller nej .
Hvis det skal behandles under evalueringen , betyder det selvflgelig , at det ogs m indg i mlstningerne og spille en rolle ved godkendelsen af projekterne .
Jeg hber ogs , at Kommissionen vil vre opmrksom p dette fra begyndelsen .
Det er en meget farlig strategi uden videre at overlade tingene til medlemsstaterne , fordi hamburgerjob i en rkke medlemsstater for tiden er mere populre end ligevgt mellem fleksibilitet og sikkerhed .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at det , der har vret meget vigtigt for os ved dette projekt , er forholdet til , sammenkoblingen med , hvad vi kalder det tredje system , den skaldte sociale konomi , der enten kan finde sted inden for sundhedssektoren eller p kulturomrdet , hvor jeg mener , at der kan findes en mngde job .
Jeg finder stadigvk , at dette omrde undervurderes , ogs af Kommissionen , og derfor gr jeg ogs ind for en sammenkdning af disse projekter med det forslag , som vi diskuterer , og som jeg hber , at vi ogs vil godkende i morgen , nr Kommissionen har overtaget tilstrkkeligt mange af vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , hr . Pronk har i sin betnkning om forslag til Rdets afgrelse om finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder klart redegjort for problemer og bekymringer .
Det vil jeg gerne sige ham mange tak for , og jeg hber , at Rdet og Kommissionen tillgger hans forslag den rette vgt .
I revis har alle institutioner i Den Europiske Union fremhvet den betydning , som de sm og mellemstore virksomheder har for beskftigelsen .
<P>
Alle de foreliggende tal beviser , at SMV virkelig er rygraden i vksten i beskftigelsen , og at de vil blive ved med at vre det .
Jo mindre virksomhederne er , desto flere arbejdspladser lykkes det dem i reglen at f skabt .
Siden 1992 er der kontinuerligt blevet udarbejdet og realiseret finansplaner . Nogle af dem har sikkert virket efter hensigten .
Alligevel har jeg gentagne gange hrt den kritik , hr. kommissr , at programmerne ikke er effektive nok , fordi ansgningsproceduren er for kompliceret , for bureaukratisk og for langvarig netop for de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor henvender mange SMV ' er sig til dyre konsulenter .
Disse fejl br ikke mere forekomme i de nye forslag .
<P>
Kritikken af , at der til dato ikke foreligger nogen sammenlignende evaluering af de hidtidige foranstaltninger , i hvilken der tages hensyn til omkostningerne pr. ny arbejdsplads , er desvrre berettiget .
Denne manglende gennemskuelighed besvrliggr i hj grad forberedelsen af de nye foranstaltninger , der er planlagt .
<P>
Jeg hber alligevel , at det , ordfreren kalder ETF-startkapitalprogrammet , Joint European Venture og SMV-garantiaftalerne navnlig for virksomheder med op til 100 ansatte , vil f succes .
Netop disse virksomheder har problemer med at skaffe risikokapital .
Det vil Parlamentet ndre ved hjlp af SMV-garantifaciliteten og skabe flere arbejdspladser .
Derfor forventer jeg , at det endelige omfang af midlerne tilnrmes Parlamentets forslag .
For de arbejdslse er de nye foranstaltningers succes i EU vigtig og for dem en hastesag .
Jo hurtigere det sker , desto bedre .
Mindre bureaukrati og til gengld flere beskftigede skal vre devisen .
Jeg hber , at vi hurtigt nr dette ml , men ikke sledes som hr. van Velzen mener ved hjlp af s mange forskrifter som muligt , som vi igen stiller op for virksomhederne .
Det ville vre trist .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg hilser kommissren velkommen til Parlamentet .
Jeg vil indlede med at lyknske min kollega , hr . Pronk , med en enestende betnkning , der kommer p et meget belejligt tidspunkt for os .
I sidste uge drftede vi i Bruxelles de foreslede ndringer til strukturfondsfinansieringen og til stttemekanismerne under Den Europiske Socialfond , herunder isr dem , der har at gre med jobskabelse , og vi s med nogen uro , at de reelle pengebelb , der tildeles jobskabelse og trningsprocesser , bliver skret ned over hele linjen .
<P>
Som mine kolleger allerede har sagt , tegner SMV-sektoren sig for mere end 66 % af al beskftigelse i EU .
Irland er enestende i den henseende , at vores kriterium for SMV-status i Den Europiske Union er et gennemsnit p 250 ansatte eller derunder .
De fleste virksomheder i Irland i denne sektor beskftiger 80 ansatte eller derunder .
Dette giver os en stor mulighed for at udsende et meget strkt budskab til de mennesker , der risikerer deres egen kapital , om at vi er villige til at handle med dem som partnere i skabelsen af nye virksomheder , nye arbejdspladser og isr ny konomisk velstand .
<P>
Der er et par ting , som vi m fokusere mere p , end vi har gjort .
Hr. van Velzen kom ind p , at en stor del af SMV ' erne drejer nglen om inden for det frste r .
Hovedrsagen til dette er , at de ikke har adgang til mere langfristet finansiering end etrige ln .
<P>
For det andet har de ikke samme adgang til uddannelse , som kunne holde dem ajour med den ny teknologi og med nye konomiske prognosemetoder , der gr det muligt for dem at konkurrere p de vsentligste markeder .
<P>
Jeg lyknsker hr . Pronk med hans forslag med hensyn til det meget tekniske aspekt at skaffe risikovillig kapital til disse sm virksomheder , s Europa igen kan tage fringen i skabelsen af ny beskftigelse .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg ikke finder det hensigtsmssigt , at den tredje sektor bliver taget med .
I fortsttelse af det , som hr . Schiedermeier har sagt , finder jeg , at det er vigtigt at anerkende , at vi kan beskytte arbejdstagernes rettigheder og ret til sociale ydelser , men det betyder ikke , at vi skal tilfje mere bureaukrati og papirnusseri .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , de foregende talere har allerede nvnt det . Bl.a. takket vre Parlamentet var det muligt at f frigjort disse midler .
Efter min mening frigres de til et godt forml , nemlig sttte til startende virksomheder med kapitalbehov ved starten eller genopstartningen . Det er unikt , at vi gr dette .
Jeg tror , at det er meget godt , at vi har valgt at gre dette .
P den anden side m vi ogs srge for , at der ikke bliver penge hngende undervejs , hverken hos undersgelsescentrene eller hos dem , der skal formidle midlerne .
Af disse grunde og fordi vi er bekymrede for , at man mske alligevel omgs midlerne p en forkert mde , har vi indgivet et ndringsforslag til punkt 3 .
Af samme grund har vi indgivet ndringsforslag 17 , fordi vi mener , at hvis man vil evaluere , m man ogs vide , hvad man evaluerer .
I jeblikket mangler der klarhed om gennemfrelsesforanstaltningerne .
Jeg vil gerne vide , hvordan Kommissionen stiller sig til disse ndringsforslag .
<P>
Hr . Pronk har sagt , at vi indtil dette punkt har arbejdet intensivt sammen og fulgt hinanden i enighed .
De , der har kendt mig i lngere tid , ved , at jeg i almindelighed forsger at vurdere , hvad der er rimeligt , ogs i debatten mellem Kommissionen og Rdet , men jeg mener ogs , at vi skal vre opmrksomme p den indbyrdes rimelighed , og at vi s ogs sammen m vurdere hinandens ndringsforslag serist .
<P>
Hr. formand , hr . Van Velzen har ogs nvnt det : Mentorskabet er meget vigtigt for unge erhvervsdrivende og unge startere .
Jeg finder , at Van Velzen for nemt siger , at for mange startere ikke genopstarter .
Jeg er enig med ham vedrrende mentorskabet , men jeg mener , at man altid lber en risiko , og jeg tror , at vi netop skal se p dem , der genopstarter .
For i USA har det vist sig , at de skaber mange flere arbejdspladser end de risici , man lber med de andre .
Derfor hber jeg , at vi sammen kan se p dette program p denne positive mde .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , til at starte med vil jeg lyknske ordfreren hr . Pronk med , at det p meget kort tid er lykkedes for ham at tage fat i sagens vsentlige sider og foretage vigtige og gode ndringer til kommissionsforslaget .
Jeg hber , at Kommissionen er parat til at godkende dem .
<P>
Jeg er srlig tilfreds med den konstatering i betnkningen , at en del af finansieringsprogrammet til SMV br rettes mod finansieringen af den tredje sektors sm og mellemstore virksomheder , remrket til folkesundhed , uddannelse og kultur .
Denne tilfjelse reprsenterer den ndvendige fortolkning af et vidtgende innovationsbegreb .
Innovationer er ikke kun opfindelser i den tekniske branche , men de kan lige s godt vre nye mder at producere ydelser og omsorg p .
Naturligvis skal hovedansvaret for befolkningens sundhed og lignende blive hos den offentlige sektor , som den tredje sektors sm virksomheder kun kan erstatte , p den mde at de fyldestgr uden helt at erstatte .
<P>
Sm virksomheder inden for dette omrde er ofte kvindeforetagender .
Det er ogs tilfredstillende , at der i betnkningen specielt nvnes informationssbehovet for de kvindelige ivrksttere .
Kvindernes virksomheder er ofte meget sm .
Kvinder er uerfarne som ivrksttere og mangler oplysninger om finansieringsmulighederne .
Kvinderne beskftiger sig ofte p serviceomrder , der er meget arbejdskraftkrvende , det vil sige , at investeringer i kvindevirksomheder vil skabe arbejdspladser .
<P>
For alle , mnd som kvinder , er det godt , hvis oplysninger om forskellige finansieringsmuligheder , som tilbydes via EU , var til at f ved n skranke , og det ikke var ndvendigt at sge dem hos forskellige myndigheder .
Dette er meget vigtigt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , som de andre vil jeg gerne takke hr . Pronk for hans arbejde .
Jeg er slet af den grad af samstemmighed , der som oftest er om dette vigtige emne p tvrs af de parlamentariske grupper .
Vi i dette Parlament synes alle at vide , at dette udgr hbet for at kunne gre noget ved den forfrdelige arbejdslshed .
Dette er den klare stjerne , der skinner i mrket .
<P>
Jeg kommer fra et meget tyndt befolket omrde , og m sprge : Hvad betyder sm ?
I store dele af mit omrde vil sm ikke vre 50 ansatte . Det ville vre de store .
Jeg slutter mig til det rede medlem , der bad om et srligt regelst for mikro-SMV ' er .
Nogle af de mest innovative tiltag i min valgkreds er startet med fem til ti ansatte og nogle gange p ret s fjerntliggende steder .
Hvis iden er god nok , s kan fjern beliggenhed ofte overkommes .
Der er en sdan en p Skye , hvor videnskabeligt kvalificerede folk , der arbejder inden for bittesm nicheomrder , skaber instrumenter til at mle forskellige dele af kroppen med forskellige forml .
Den tingest , der produceres , er s lille , at det ikke er kostbart at sende den til alle dele af verden .
Denne virksomhed startede med to mand , og nu beskftiger den omkring 30 topvidenskabsmnd , der er lykkelige for at bo p Skye .
Det kan ofte vre sdan , at noget , der begynder i det sm , kan blive meget vigtigt for hele samfundet .
Vi kunne alle komme med eksempler som dette .
<P>
Disse sm virksomheder str som oftest over for problemet med et snvert investeringsgrundlag , og det er det , vi forsger at gre noget ved .
Jeg hilser de tre ordninger , som hr . Pronk har beskrevet s fortrffeligt , velkommen .
Man m imidlertid sige , at s snart den lille virksomhed er kommet over problemet med opstarten og har udvist nogen succes med jobskabelse , hvad sker der s ?
S det , man skal st sin prve .
Meget ofte gr de i mit land - og i andre - i betalingsstandsning p grund af for sene betalinger og manglen p en kodeks for dette .
<P>
Der var for nylig et program p BBC , der antydede , at Kommissionen er ved at indfre et direktiv om dette .
Det hber jeg er rigtigt .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som jeg sad i i nogen tid , nskede vi alle som n en kodeks for sene betalinger .
Det er sene betalinger , der delgger alt det arbejde , vi forsger at gre her , og ofte er skurkene store virksomheder , lokale myndigheder og , det m jeg sige , EU-institutioner .
De har alle en del af skylden i at drive mange af disse virksomheder - som det er lykkedes at kommer over hurdlen med at komme i gang og skabe arbejdspladser - til at dreje nglen om .
<P>
De gamle ordninger fungerede temmelig godt , da vi frst fik held til at f temmelig mange banker til at sttte EIBgarantiordningen .
Vi har rent faktisk ikke fet nogen ordentlig evaluering , som en taler sagde , af prstation mlt i omkostninger pr. arbejdsplads .
Jeg sendte en masse information om denne ordning rundt i min valgkreds i Skotland , og mange folk skrev til mig .
Det burde egentlig ikke vre mig , der srgede for reklamen .
Mange virksomheder fr simpelthen ikke nogen information om EIB , ikke en gang om det vigtige arbejde , der gres af de europiske informationscentre .
Der er f.eks. et fremragende center i Inverness , men det fr ikke tildelt tilstrkkelige midler til at sprede oplysninger om , at det findes og om , hvad det kan tilbyde .
<P>
Jeg hilser denne betnkning velkommen med alle dens fortjenester og hber , at den vil blive enstemmigt vedtaget .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske ordfreren med en fremragende betnkning .
Det er helt bestemt almindeligt anerkendt over hele Den Europiske Union , at SMV ' erne er af grundlggende betydning for vores konomis fremtid .
Med dette i tankerne er jeg bestemt glad for denne betnkning , der sger at bygge p Parlamentets engagement , nr det glder om at skabe betingelser for SMV ' ernes udvikling .
Vi ved alle , at de sm og mellemstore virksomheder tegner sig for mere end 65 % af vores beskftigelse , og det er derfor kun ret og rimeligt , at vi , nr vi skal finde mder , hvorp vi kan styrke vores konomi , fokuserer vores indsats p at hjlpe dem over de indledende vanskeligheder .
<P>
Jeg sttter helt klart anmodningerne om hjlp , for jeg har det lidt p samme mde i min valgkreds , som fru Ewing har det i sin .
Mange af forslagene vedrrer virksomheder med under halvtreds ansatte , ja endog under tyve ansatte , og en masse af disse industrier er mikro-industrier , der starter i det meget sm men som hurtigt kan kludre i det , hvis de ikke fr denne hjlp til at komme over begyndervanskelighederne .
<P>
Sen betaling er bestemt et af de strste problemer , og jeg mener , at vi br sikre , at vi giver den fleksibilitet , der er behov for , og at vi ikke overbebyrder dem med mere bureaukrati og papirnusseri .
<P>
Det er et af de problemer , jeg finder hos de nationale regeringer , isr nr sttten kommer fra EU - at der synes at vre flere bureaukratiske betingelser fjet til alle nye forslag .
Hvis vi ikke kan gre noget ved dette , hvis vi ikke kan n frem til fleksibilitet her , s tror jeg ikke , at vi nr det , vi hber at n , og det er at f folk i EU tilbage i arbejde .
<P>
I min egen valgkreds har vi det srlige problem med forskellen mellem det britiske pund og det irske pund .
Den britiske regering har indtil nu vret ude af stand til at tackle den hje kurs , som er den mest overvurderede pris p nogen valuta i hele verden .
Det britiske pund er bestemt skyld i , at mange af mine sm virksomheder , isr i grnseomrderne , m lukke , og de oplever betydelige vanskeligheder .
<P>
Disse er de udfordringer , som jeg mener , vi m imdeg , og hvis vi ikke imdegr disse udfordringer , s tror jeg ikke , at vi vil f gjort det arbejde , som vi er her for at gre , og vi vil ikke p langt sigt opn det , som vi hber , nemlig at f Europas folk tilbage i arbejde .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke hr . Pronk for hans betnkning .
Som alle de foregende talere har sagt , er der ikke tvivl om , at alle undersgelser og statistikker viser , at beskftigelsessituationen i fremtiden i Europa vil afhnge af de sm virksomheder , som i de sidste 10 r har vret de eneste , der har vret i stand til at skabe et stort antal nye arbejdspladser .
<P>
I Italien er der f.eks. ca . 4 millioner sm virksomheder , der reprsenterer 90 % af vores erhvervsliv .
De sm og mellemstore virksomheder har haft det hjeste vkstpotentiale og derfor de strste muligheder for at skabe arbejdspladser , netop fordi de er bedre i stand til at tilpasse sig markedets krav .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder er imidlertid alt for ofte tvunget til helt at ptage sig alle en virksomheds risici , uden nogen form for kompensation i form af afgiftslettelser eller nemmere adgang til lnemuligheder , eftersom staterne normalt lgger strst vgt p og hjlper de store virksomheder .
I vrigt er det netop vanskelighederne med at f adgang til ln til andet end fuldstndigt uacceptable bankrenter , der frer til den foruroligende forgelse af det sorte lnemarked .
<P>
Jeg kan derfor helt og fuldt tilslutte mig nsket om at skabe initiativer til fordel for nye finansielle muligheder for de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg er navnlig enig med Beskftigelsesudvalgets udtalelse om behovet for udtrykkeligt at prioritere virksomheder med mindre end 100 ansatte , idet man njagtigt og gennemskueligt vurderer disse virksomheders vkstpotentiale , for ganske vist skal de skabe arbejdspladser , men det skal ogs vre bredygtige arbejdspladser .
<P>
At hjlpe de mest dynamiske sm og mellemstore virksomheder , srligt virksomheder , der skabes af unge og kvinder - de mske drligst stillede aktrer - og stille strre midler og finansieringsinstrumenter til rdighed for dem betyder ikke alene en forgelse af beskftigelsen , men ogs teknologiske nyskabelser , konkurrencedygtighed p markedet og isr forbedring af de konomiske operatrers evne til at imdeg de udfordringer og muligheder som den kommende Europiske Monetre Union vil stille dem over for .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , som ordfreren , hr . Pronk , og de foregende talere har nvnt , har man i revis forsgt at finde frem til instrumenter , fremgangsmder og effektive lsninger til at imdeg beskftigelsesproblemerne p en positiv mde .
Virkeligheden er sdan , at det er de sm og mellemstore virksomheder i alle Unionens medlemsstater , som reprsenterer rygraden i erhvervslivet , de eneste , der som fr nvnt , har haft vkst og har kunnet skabe nye arbejdspladser i de senere r .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder er derfor de strukturer , der er bedst egnede til at tilpasse sig hurtige forandringer , der er mest i stand til at vre fleksible , men har ogs de strste vanskeligheder med at finde frem til kapital p markederne og f adgang til ln p lempelige vilkr .
<P>
Det er derfor ndvendigt , sdan som man allerede nu er begyndt p , og som det foresls i meddelelsen , at der tages skridt til p fllesskabsplan at forge de sm og mellemstore virksomheders vkstpotentiale og overlevelsesevne ved at lette og styrke deres adgang til kapital .
<P>
Derfor opfordrede Europa-Parlamentet op til det ekstraordinre topmde i Luxembourg sidste r Rdet til at vedtage foranstaltninger til styrkelse og udvidelse af aktionerne til fordel for de sm og mellemstore virksomheder , og derfor foreslog det oprettelse af et nyt budgetkapitel - B-55 - for arbejdsmarkedet og de teknologiske innovationer med en bevilling p ECU 450 millioner over tre r , som skulle best af to typer forholdsregler - initiativer til fordel for arbejdsmarkedet og teknologisk innovation - og disse midler skulle vre supplerende i forhold til det , der i forvejen var afsat over EIB og Den Europiske Investeringsfond .
<P>
I denne forbindelse tager initiativerne til fordel for arbejdsmarkedet ogs udgangspunkt i den meddelelse fra Kommissionen , der understreger behovet for at fremme de lokale beskftigelsesinitiativer , hvorigennem der ns frem til 17 forskellige sektorer , hvori der kan gives sttte til pilotprojekter og udbredelse af kendskabet til god praksis , som i disse r har givet tilfredsstillende resultater p det beskftigelsesmssige omrde .
Jeg tnker her bl.a. p udvikling og fremme af pilotprojekter inden for det tredje system , og ikke den tertire sektor , som den ofte fejlagtigt kaldes eller oversttes , som ud over at skabe beskftigelse udgr et effektivt instrument til deltagelse og til udarbejdelse af positive svar p de sociale , miljmssige og kulturelle behov p lokalt plan .
Jeg m p dette punkt gre opmrksom p , at Kommissionen ikke lever op til forventningerne med det forslag , som vi nu forhandler , hvor det har afsat en referencebevilling p ECU 420 millioner , hvori netop denne ene og frste type initiativer ikke er omfattet .
Dette forekommer mig rligt talt lidt mrkeligt , og Parlamentet er enigt heri , og isr har vi svrt ved at f je p sammenhngen med de retningslinjer og valg , som Det Europiske Rd i Luxembourg tilsluttede sig p foranledning af Europa-Parlamentet .
<P>
Det er derfor ndvendigt dels at godkende Kommissionens forslag og dels - sledes som ordfreren , for hvis arbejde jeg takker , ogs foreslr - at korrigere og medtage det jeg har nvnt ovenfor i det lovgivningsmssige forslag det .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne indlede med at lyknske hr . Pronk med det arbejde , han har gjort vedrrende denne betnkning , og som for en del m betragtes som banebrydende for Parlamentets aktiviteter .
Jeg vil med det samme gre det klart , at jeg er tilhnger af dette vkst- og beskftigelsesinitiativ .
Parlamentet har frigjort tre gange ECU 150 millioner , og det overvejende til sm og mellemstore virksomheder , virksomheder med op til 250 ansatte , sledes som Kommissionen har meddelt os .
Hele Parlamentet sttter dette .
Alligevel vil jeg , hr. formand , forelgge Parlamentet og Kommissionen en rkke kritiske overvejelser i hb om , at vi ogs i fremtiden vil flge dette initiativ med kritiske jne .
<P>
For det frste , anvendes 90 % til den skaldte teknologifacilitet til SMV , sm og mellemstore virksomheder .
Det drejer sig om undersektorer , der overvejende anstter hjt kvalificerede mennesker .
Denne form for sttte br g hnd i hnd med investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse , ellers er der fare for , at mangelen p teknologisk uddannet personale ges .
I dag str der i den belgiske presse , at den belgiske regering sger 5.000 computerspecialister , og i Det Forenede Kongerige sger premierminister Blair 20.000 computerspecialister til at uskadeligegre r 2000-bomben og andre bomber .
De findes i jeblikket ikke p markedet .
Det krver uddannelse og efteruddannelse at lse dette problem .
<P>
For det andet , jeg glder mig over ndringsforslag 3 , der vil udvide initiativet til den tredje sektor , herunder srligt sundhedssektoren , undervisning og kultur .
Disse samfundsmssige indfaldsvinkler har stor vrdi i sig selv og kan srge for mange arbejdspladser . Der drejer det sig ikke s meget om hjt uddannede , men om lavt uddannede .
Kampen mod den strukturelle arbejdslshed skal frst og fremmest fres i disse sektorer .
<P>
Sidste bemrkning , hr. formand , vi m frem for alt srge for , at vi kommer til at sidde med et ggeg . I Nederlandene siger man " een ondergeschoven kind  ( ugte barn , der udgives for at vre gte ) , hvor man giver store subsidier til SVM , ikke s meget med arbejdspladser som hovedmotiv , men som et afledt fnomen heraf .
Derfor er rapporterne om gennemfrelsen og srligt om skabelsen af arbejdspladser s vigtige .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne hylde hr . Pronk for udarbejdelsen og fremlggelsen af en meget fin betnkning .
Jeg er isr glad for , at de sm og mellemstore virksomheder nu er placeret verst p den europiske dagsorden i anerkendelse af deres vsentlige jobskabende rolle inden for Unionen .
<P>
SMV ' erne er rygraden af industri- , handels- og servicesektorerne over hele Unionen med en tredjedel af alle arbejdspladserne i den private sektor i Unionen i virksomheder , der beskftiger frre end ti ansatte .
Jeg kommer fra en nsten ultra-fjerntliggende region i det nordvestlige Irland og reprsenterer Connacht og Ulster-valgkredsen , som har stor arbejdslshed og en indkomst pr. indbygger p mindre end 75 % af det europiske gennemsnit , s jeg kan virkelig identificere mig med virksomheder med mindre end ti ansatte og vrdstter fuldt ud deres betydning .
Vi m skabe et konomisk klima , der fremmer investeringer i sdanne sm virksomheder .
<P>
Det er absolut vsentligt at skabe en ivrkstterkultur i Unionen .
Det er ikke Kommissionens eller for den sags skyld medlemsstatsregeringernes ansvar at skabe beskftigelse .
Men det er deres ansvar at skabe vilkr , der fremmer investering og jobskabelse .
Favorable konomiske vilkr , konkurrencedygtighed og fleksibilitet p arbejdsmarkedet er en vsentlig forudstning for jobskabelse .
Derfor vil jeg slutte af med at udtrykke min glde over Parlamentets beslutning om at srge for yderligere finansielle ressourcer til et belb af ECU 450 millioner , og jeg er ogs meget glad for forslaget til Rdets beslutning om at hjlpe SMV ' er .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , det er de store virksomheder og de multilaterale koncerner , som dominerer konkurrencebilledet .
De er takket vre deres tilstedevrelse strkt forankret i folks bevidsthed .
Tnk blot p Coca-Cola : Hvor De end befinder Dem , ved ethvert barn , hvad Coca-Cola er .
Erhvervslivets virkelige sttte er imidlertid ikke de f store , men de mange sm virksomheder , SMV ' erne .
De str for 66 % af alle arbejdspladser i EU og falder i jnene p grund af en strk vkst i bruttobeskftigelsen .
Derfor hilser jeg alle initiativer velkomne , som gr det muligt at yde disse hjeffektive virksomheder finansiel sttte . For et af de strste problemer for ejerne af de sm virksomheder er , at egenkapitalen i reglen ikke er srlig stor .
<P>
Om dette programs ml om at skabe flere arbejdspladser virkelig ns , kan frst pvises gennem en efterflgende evaluering .
Jo tidligere denne evaluering finder sted , og jo mere detaljeret kontrollen er , desto bedre kan programmerne og de finansielle midler sttes ind .
Vedtagelsen af ndringsforslag 10 er derfor helt i min nd .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Hr. formand , denne betnkning om finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder indeholder et lfte om , at der vil blive stillet ressourcer til rdighed til at fremme den slags ivrkstteri , der srger for vedvarende vkst i beskftigelsen .
Beklageligvis glemmer Kommissionens forslag til en rdsbeslutning imidlertid at nvne den rolle , som kvindelige ivrksttere kunne have i denne proces .
Det er en alvorlig forglemmelse , for kvinderne udgr formentlig det strste potentiale inden for dette omrde .
For nrvrende drives kun 30 % af SMV ' erne af kvinder , men de virksomheder er iflge statistikkerne dem , der har strst chance for at f fremgang .
<P>
Den fremragende hr . Pronk er venligt get ind p mine forslag i denne henseende .
ndringsforslag 8 henleder opmrksomheden p behovet for at sikre bred formidling af information om finansiel bistand , isr til kvindelige ivrksttere , og ndringsforslag 11 forlanger en vurdering af de ordninger , der tager hensyn til lige muligheder .
Jeg hber , at Kommissionen vil lytte til os p dette punkt og virkelig vil generalisere mulighederne for kvinder med hensyn til denne finansielle sttte .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Hr. formand , det er utvivlsomt positivt , at vi er i frd med at forhandle denne betnkning , og det er da ogs en fravigelse fra den tendens , der har vret i Det Europiske Fllesskabs interventioner .
Men jeg har p fornemmelsen , at der er tale om en drbe vand i rkenen , at det med andre ord langt fra er tilstrkkeligt , s meget desto mere som de sm og mellemstore virksomheders problemer vil blive forget i forbindelse med ikrafttrdelsen af Den Monetre Union .
<P>
Vi befinder os i en situation , hvor en rkke fleksible lsninger ikke lngere er mulige , og hvor det forhold , at et valgt parlament ikke udver en demokratisk kontrol af regeringernes og Kommissionens handlinger , gr denne problematik endnu mere vanskelig .
Som et eksempel vil jeg anfre den italienske stat , hvor jeg er valgt , som i strre eller mindre grad har bragt orden i sine offentlige udgifter og i denne forbindelse forget skattetrykket p de sm og mellemstore virksomheder . Den agter at ge dette skattetryk yderligere i fremtiden , og det br Kommissionen efter min mening vre meget opmrksom p .
<P>
Dette vil medfre en vis ustabilitet : Der er omrder i det nordlige Italien , hvor de sm og mellemstore virksomheder er koncentreret , som utvivlsomt vil komme ind i en ustabil periode p grund af netop denne politik .
<P>
Endnu fr den italienske stat er indtrdt i MU ' en , overvejer den allerede , hvorledes den kan lede midler mod Syditalien , og genoptager dermed de gamle klientelsystemer , som utvivlsomt er til fordel for storkapitalen , og som har afindustrialiseret Norditalien og har skabt virtuelle virksomheder i Syditalien , selvom der ikke forekommer konomisk vkst i Syditalien , da selv den mindste erhvervsmssige aktivitet bliver kvalt af mafiaen .
<P>
Det er derfor fornuftigt , at Kommissionen tager de slrende briller af og gr sig klart , at den italienske stat vil medfre en stor ustabilitet , isr p grund af de sm og mellemstore virksomheders oprr i landets nordlige del .
<SPEAKER ID=124 NAME="de Silguy">
Hr. formand , de herrer og damer parlamentsmedlemmer , hr . Pronks betnkning flger op p det initiativ , De har kaldt  vkst og beskftigelse  , og som Parlamentet har taget ved at frigre de ndvendige ressourcer i lbet af den budgetmssige procedure for 1998 .
Dette meget klare politiske signal fra Europa-Parlamentet har i hj grad medvirket til den succes , som Det Europiske Rd om beskftigelse fik i Luxembourg i november .
Desuden kunne Kommissionen sledes allerede den 21. januar p dette grundlag fremlgge sit lovgivningsmssige forslag , og den glder sig over og takker Dem for den klarhed , hvormed Deres udvalg har undersgt sagen .
<P>
Over for beskftigelsesudfordringen findes ingen mirakellsning , der findes ingen let lsning .
Den strategi , Kommissionen anbefaler , bestr i at fortstte en fornuftig makrokonomisk politik p fllesskabsniveau og styrke koordineringen mellem de nationale konomiske politikker og beskftigelsespolitikkerne .
Inden for disse rammer skal vkst- og beskftigelsesinitiativet udvikle specifikke aktioner til fordel for de sm og mellemstore virksomheder , der skaber arbejdspladser , hr . Chanterie og fru Ghilardotti gav udtryk for dette for lidt siden .
Ingen sektorer er undtaget , alle typer er tilladt .
De sm og mellemstore virksomheder er Europas beskftigelsesreservoir .
Jeg minder Dem om , at man i USA regner med , at 3 % af virksomhederne - isr inden for bioteknologi , telekommunikation , de frende sektorer - har skabt 80 % af landets arbejdspladser .
<P>
Kommissionen har alts valgt de mest effektive mekanismer til skabelse af varige arbejdspladser , og disse skal isr lette de finansielle byrder , som de sm og mellemstore virksomheder m kmpe imod .
<P>
Jeg vil kort komme tilbage til disse tre programmer , som er parallelle , men som supplerer hinanden , nr jeg svarer p Deres sprgsml .
<P>
For det frste ,  igangstningssttten  fra den europiske mekanisme for teknologi - MET - som er en risikokapital- mekanisme , der forvaltes af Den Europiske Investeringsfond .
Denne vil investere i specialiserede fonde med risikokapital . Den foreslede ordning skal styrke den europiske mekanisme for teknologi - MET - der allerede er ivrksat af Den Europiske Investeringsbank , men som lige njagtigt intervenerer der , hvor DEI ikke har mulighed for at gribe ind .
Denne nye mekanisme vil fremme markedssegmentet for risikokapital , som finansierer oprettelsen eller igangstningen af sm og mellemstore virksomheder , hvis finansiering er den strste og mest risikable .
<P>
Jeg vil sige , at denne igangstningssttte - eller p engelsk ETF Start up - er et initiativ , der slet og ret skal skabe arbejdspladser , ligegyldigt hvilken slags SMV , der er tale om - fru Ewing , dette er svar p deres sprgsml - og i denne forbindelse er der selvflgelig ingen hindringer eller grnser for de mindste virksomheder eller virksomheder , der er skabt eller drevet af kvinder .
<P>
Vi kan dog bemrke , at p trods af den seneste indsats er risikokapitalen stadig kun lidt udviklet i de europiske lande , isr med hensyn til risikostartkapital .
Derfor har vi fremsat dette forslag .
<P>
Hvorfor er det ikke muligt at ndre navnet ?
Fordi det er et supplerende initiativ til DEI , hvilket forklarer markedsfringen , det vil sige omtalen , kommunikationen . De sagde lige , hr .
Harrison , at det var srligt svrt for SMV ' erne at vide , hvornr de eksisterede , og derfor har vi alts overvget effektiviteten i forbindelse med markedsfring .
Derfor er det et initiativ , der er forbundet med DEI , og som udfres i medfr af denne .
Desuden var det efter vores mening undvendigt at tilfje termen  euro  , for at f  euro Start up  , da dette ikke gjorde den store forskel .
<P>
Dette var svar p Deres bemrkninger til det frste initiativ .
<P>
Med hensyn til det andet , det vil sige Joint European Venture -systemet , som ikke blev omtalt i samme grad af medlemmerne , vil jeg sige , at det skal bidrage til at oprette SMV ' er p tvrs af Unionens indre grnser for at gre det muligt for dem i hjere grad at udnytte de muligheder , som f.eks. det indre marked giver .
Dette program opererer med bidrag p maksimalt ECU 100.000 pr. projekt til udgifter til markedsundersgelser , udvikling af virksomhedsplaner , samt til sttte , der kan dkke op til 10 % af dannelsen af anlgskapitalen .
Denne mekanisme bygger p et pilotinitiativ , som blev vedtaget af Kommissionen i 1997 .
Jeg kan tilfje , at et lignende program - nemlig JOP-programmet - sigter mod de steuropiske lande og har allerede bevist sin kapacitet til at skabe nye aktiviteter og arbejdspladser .
<P>
Den tredje og sidste mekanisme , garantimekanismen for SMV , der forvaltes af Den Europiske Investeringsfond .
Denne mekanisme skal ge omfanget af de ln , der er tilgngelige for de sm eller nyeste virksomheder gennem en spredning af risiciene til de eksisterende garantisystemer .
Kommissionen regner med , at et sdant instrument vil have en selvforstrkende virkning , der vil give de pgldende SMV ' er en reel bevillingskapacitet .
<P>
Alt i alt vil disse tre mekanismer kunne udgre supplerende investeringer i Europa for ECU 9 til 10 milliarder og vil hurtigt kunne ivrksttes .
Kommissionen har i denne henseende taget Deres anmodning om en hurtig og tilbundsgende vurdering af disse forholdsreglers effektivitet til sig . Hr .
Pronk , der findes ingen supplerende betingelser .
Vi er enige med Dem i , at aftalen skal have en varighed p tre hele r , og - som svar til hr . Schiedermeier - vil vi selvflgelig p effektiv vis med dette forslag forsge at indfre strre gennemskuelighed og brugbarhed .
<P>
Kommissionen har allerede sat et vist antal elementer til rdighed for risikokapitalen .
Dette program er begrnset , men det vil mrkbart forbedre SMV ' ers rdighed over egenkapitalen eller kvasiegenkapitalen .
Dernst skal det siges , at det i dag ikke er tilstrkkeligt at give dem det , de s hrdt har brug for .
Alle de fordele , det indre marked giver , skal udnyttes .
I denne henseende vil de institutionelle og lovgivningsmssige barrierer , fragmenteringen af markedet , skattelovgivningen samt forhindringerne for udviklingen af et bredt europisk kapitalmarked best , og dette problem m vi ligeledes forsge at lse .
<P>
Jeg tror ikke , at initiativet  vkst og beskftigelse  i sig selv er tilstrkkeligt .
Derfor vil Kommissionen allerede i eftermiddag nedstte et specielt udvalg om risikokapital med henblik p Det Europiske Rds mde i Cardiff i1998 , som s vil f en supplerende rolle .
<P>
Som afslutning vil jeg slutte mig til de lyknskninger , der er blevet givet hr . Pronk vedrrende denne sag , og sige Dem , at dette er et virkeligt godt eksempel p vellykket tvrinstitutionelt samarbejde .
I den forbindelse kan jeg oplyse Dem om , at Kommissionen , med nogle ndringer i ordlyden , vil kunne acceptere strstedelen af Deres ordfrers ndringsforslag .
Den kan dog ikke acceptere ndringsforslagene om - som jeg netop sagde - en ndring af aktionens navn , eller de forslag , der medfrer diskrimination mellem modtagervirksomhederne .
Fru Ojala og hr . Wim van Velzen , enhver virksomhed er tilladt , for enhver arbejdsplads tller .
Med andre ord , ndringsforslag 3 , anden del , 4 , 5 , 6 , 11 , anden del , og 15 kan ikke accepteres .
Derimod , fru Boogerd-Quaak , kan vi acceptere ndringsforslag 16 og 17 , ligesom ndringsforslag 8 og 10 , som fru Raschhofer , mener jeg , fremfrte .
<P>
Et sidste ord om det budgetmssige aspekt som svar til fru Ghilardotti .
Kommissionens formelle holdning kan findes i forslagets finansieringsoversigt , nemlig ECU 420 millioner for finansielle hjlpeforanstaltninger til SMV .
Dette belb findes p to budgetposter : B 5-510 og B 5-511 , som svarer henholdsvis til den teknologiske mekanisme SMV og til JEV .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Chanterie">
Hr. formand , jeg vil blot sprge kommissren , og jeg takker for svarene , om det skal forsts sledes , at ndringsforslag 3 , 4 , 5 , 6 og 11 ikke er accepteret ?
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
ndringsforslag 3 , anden del , 5 , 6 og 11 , anden del , er ikke accepteret .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Kan De njagtigt forklare mig , hvad De mener med : Ikke den anden del af ndringsforslag 3 , fordi det er vores eget ndringsforslag .
M jeg pege p , at fllesskabet ved dette projekt netop betd , at vi ud over SMV ogs ville medtage fornyende aktioner p arbejdsmarkedet og aktiviteter inden for det tredje system .
Vi har lige indfjet ndringsforslag 3 , fordi aftalens oprindelige karakter derved genoprettes .
Jeg vil gerne ppege , at dette ikke bare er en perifer diskussion .
Hvis De har problemer med ndringsforslag 3 , s har De problemer med den fortolkning , som vi har givet den oprindeligt indgede aftale .
Og dermed gr De det meget vanskeligt for Parlamentet at godkende forslaget .
Derfor rder jeg Dem til at vre meget forsigtig med at tilsidestte ndringsforslag 3 .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Meget kort , hr. formand , med hensyn til ndringsforslag 3 blev det foreslet at tilfje en stning til frste afsnit .
Den lyder som flgende :
<P>
 at stimulere jobskabelse ved at fremme og styrke 
<P>
Dette kan vi acceptere .
<P>
Til andet afsnit :
<P>
 En del af programmet helliges finansiel sttte til SMV inden for det tredje system , isr i sektorer som f.eks. folkesundhed , uddannelse og kultur .

<P>
Dette ndringsforslag kan vi ikke acceptere , fordi , som jeg netop sagde , programmet som helhed er uden undtagelser . Man kan derfor ikke nvne eller fremhve den ene eller anden sektor .
Alle aktivitetssektorerne er dkket .
Der er ingen grund til at udpege en eller to .
<P>
Tredje afsnit :
<P>
 ved gennemfrelsen af programmet prioriteres sm og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte  .
<P>
Vi kan acceptere ndringsforslaget , sknt iden allerede er til stede i ndringsforslag 2 .
Det er lidt overfldigt , men vi accepterer det .
<SPEAKER ID=129 NAME="Pronk">
Jeg forstod p kommissren , at Kommissionen er af den opfattelse , at Kommissionens forslag , som det nu ser ud , gr det muligt at finansiere de ting , der er nvnt i den artikel , som han ikke nsker skal vre en del af retsgrundlaget .
Er det ikke korrekt ?
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jo , det er korrekt .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Opflgning af verdenstopmdet om social udvikling
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0105 / 98 ) af Schrling for Udvalget om Beskftigelse og Sociale anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentets om Den Europiske Unions opflgning af verdenstopmdet om social udvikling ( KOM ( 96 ) 0724 - C4-0142 / 97 ) .
<SPEAKER ID=133 NAME="Schrling">
Hr. formand , som De netop sagde , drejer denne betnkning sig om meddelelsen fra Kommissionen om verdenstopmdet i Kbenhavn i 1995 om social udvikling , hvor stats- og regeringschefer fra 117 stater og fra EU underskrev Kbenhavn-erklringen .
De blev dermed enige om , at de primre ml , man skulle samarbejde om , var udryddelse af fattigdommen , forbedring af beskftigelsen og fremme af trygge og retfrdige samfund .
<P>
Om godt en mned , i maj , har FN ' s konomiske og Sociale Rd et mde i New York , hvor sprgsmlet om gennemfrelse og opflgning af Kbenhavn-mdet skal diskuteres .
Derfor er det srlig vigtigt , at vi fra Europa-Parlamentet ved hjlp af denne betnkning har mulighed for at afgive synspunkter fr dette mde .
Som vi ved , vil en ny generalforsamling samles omkring disse sprgsml i r 2000 .
S er det p tide at vise , hvad man har gjort for at leve op til det , som man blev enige om .
Jeg hilser derfor denne meddelelse fra Kommissionen velkommen og synes , at det er godt , at vi har haft lejlighed til at diskutere den i udvalget , ogs med Kommissionens tilstedevrelse .
Jeg vil benytte lejligheden til at takke mine kolleger i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for et godt samarbejde og for de vrdifulde synspunkter .
Samtidig beklager jeg , at udtalelsen fra udvalget for udvikling og samarbejde desvrre kom lidt for sent til , at jeg kunne tage noget med fra denne udtalelse .
Jeg tror dog , at de fleste af synspunkterne fra dette udvalg alligevel tilgodeses via betnkningen .
<P>
Endvidere vil jeg sige , at hovedansvaret for gennemfrelsen af forpligtelserne i frste omgang hviler p medlemslandene .
EU ' s politik og EU som international aktr har dog selvflgelig et helt specielt ansvar .
Det kan dreje sig om negative miljmssige og sociale effekter , som det indre marked medfrer .
Det kan f.eks. dreje sig om MU ' ens effekter for beskftigelse og nedskringer i den offentlige sektor , konomisk konvergens men ingen sociale kriterier , og det kan ogs dreje sig om EU ' s rolle som bistandsgiver .
<P>
Nr jeg lser i den forpligtelse , som Kbenhavn-erklringen indebrer , bliver jeg mildest talt forbavset over , at Kommissionen allerede i resumet p frste side skriver , at man bde p nationalt plan og p fllesskabsniveau har gennemfrt en politik , som svarer til forpligtelserne fra Kbenhavn-erklringen .
S m jeg sige : Hvordan skal man f rettet op p sociale og miljmssige problemer , hvis man lukker mindst det ene je for , hvordan virkeligheden ser ud ?
Med tanke p hvor mange arbejdslse og hvor mange fattige , vi har i EU i dag , synes jeg , at det var lidt spgefuldt , nr man siger , at det er lykkedes s godt .
Desuden er der ikke en eneste linje om det fattigdomsprogram , som endnu ikke er vedtaget af Rdet .
<P>
Jeg efterlyser endvidere en strategi fra Kommissionen til at opmuntre og opfordre underskriverne af Kbenhavn-erklringen til virkelig at opstille konkrete ml for social udvikling samt at involvere borgerne i beslutninger og prioriteringer om aktiviteterne .
Det er godt , at der findes en sdan overskrift , men desvrre er der kun otte linjer tekst , der handler om netop denne vigtige udvidelse af debatten samt om at involvere det civile samfund .
En involvering af det civile samfund er p en mde grundlggende for , om politikken skal lykkes ; det glder ikke kun p EU-niveau .
Det glder naturligvis ogs p internationalt niveau .
I udviklingslandene m der p en helt anden mde oprettes et partnerskab , et samarbejde , med den hjemlige befolkning .
Vi m erstatte den gamle giver / modtagertankemde med , at vi i fllesskab m lse verdens fremtidssprgsml .
<P>
En skuffelse i forbindelse med resultatet fra Kbenhavn-mdet var , at man ikke tilstrkkeligt betonede ndvendigheden af lettelser af glden for de fattige lande , og at det ikke lykkedes at n frem til en mde at forholde sig til finansmarkeder og verdensmarkedshandelen p .
P et tidspunkt m de rige lande tage initiativ til at bryde den tendens , som indebrer , at klften mellem rige og fattige bare vokser .
I lbet af det sidste r er verdens samlede bistand sunket til det laveste niveau i moderne tid .
Det er derfor , at jeg finder det s vigtigt , at vi virkelig stemmer for punkt 14 , som handler om en global skat p international valutaspekulation , hvilket nobelprismodtageren James Tobin har foreslet , alts at der skulle g indtgter til en fond , som skulle forvaltes af FN ' s Sociale og konomiske Rd .
Jeg synes , det er p tide , at vi anerkender en sdan fond , og at vi endnu en gang fra dette Parlament gentager , at nu er det p tide , at den rige verden virkelig kommer et stort skridt fremad .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , fru Schrling har fremlagt en udmrket betnkning .
P vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne sttte den , for manglerne i Kommissionens dokument om EU ' s foranstaltninger til opflgning af verdenstopmdet om social udvikling er benlyse .
Kommissionen hvder - det har fru Schrling jo netop bekrftet - at EU ' s og EU-medlemsstaternes politik altid har vret i overensstemmelse med forpligtelserne fra Kbenhavn .
Forslagene til initiativer inden for EU er da ogs tilsvarende beskedne .
<P>
Det er sikkert rigtigt , at EU sttter bekmpelsen af arbejdslshed og den sociale integration i positiv retning samt bekmpelsen af fattigdom som filosofi .
Men hvad indsatsen angr , findes der kun vidtlftige erklringer .
Vi krver , at bekmpelsen af fattigdom og udstdelse fr absolut prioritet i EU .
Derfor skal der trffes foranstaltninger inden for Den Europiske Socialfond .
I revis har programmet til bekmpelse af fattigdom ligget p is , fordi den tyske regering er imod et EU-initiativ .
<P>
Den tyske blokade skal brydes .
Vi opfordrer Kommissionen til at udlgge den nye artikel i Amsterdam-traktaten mod social udstdelse , det vil sige , at vi har brug for en definition af de retlige instrumenter til efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten at kunne trffe foranstaltninger for langtidsledige , fattige , handicappede og ldre .
<P>
I kommissionsforslaget er prioriteterne p internationalt plan behandlet langt mere udfrligt .
Nu tager EU ' s politik inden for udviklingssamarbejdet virkelig sigte p bekmpelsen af fattigdom .
Vores krav om programmer til nedbringelse af gldsbyrden , om opfyldelse af forpligtelsen til at stille 0 , 7 % af bruttonationalindkomsten p de nationale budgetter til rdighed for udviklingssamarbejdet og om overholdelse af ILO-normerne for de grundlggende arbejdsretlige betingelser samt af FN-aftalerne om beskyttelse af menneskerettighederne og af barnet har vi bekrftet igen og igen .
<P>
Vi har imidlertid ogs understreget kravet om en global afgift p valutaspekulationsgevinster , den skaldte Tobin-tax , i form af en parlamentsbeslutning om topmdet i Kbenhavn .
At anvende de finansielle midler , den vil indbringe , til en fond til nedbringelse af de fattigste landes gldsbyrde , er givet fornuftigt .
Min gruppe kan derfor ikke stemme for ndringsforslag 10 fra Det Europiske Folkepartis Gruppe , for vi mener , at denne skat br opkrves .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg optrder her som suppleant for fru Glase , der har behandlet denne sag for vores gruppe og som ogs har forberedt den i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , men som desvrre er forhindret p grund af sygdom .
<P>
Hr. formand , det drejer sig her om en god meddelelse fra Kommissionen .
Jeg vil gerne takke kommissr Flynn , der ogs er til stede i dag , og jeg mener faktisk , at det der str i den meddelelse i sig selv ogs er meget godt , og at det forsger at lse en rkke af de problemer , der er havnet p Den Europiske Unions bord , hr. formand .
Der er ogs i fru Schrlings henstilling , som jeg som ordfrer ogs gerne vil takke for det , hun har skrevet ned , en rkke nyttige og ogs vigtige supplementer .
<P>
Men , hr. formand , s er det ogs slut .
Jeg havde faktisk hbet , at vi havde holdt os tttere op ad Kommissionens meddelelse og ikke var get for langt .
For nu befinder vi os i en mrkelig situation .
Vi har fru Schrling , en reprsentant for et land af svenskere , men som indtager et standpunkt , der er ikke s lidt imod Den Europiske Union .
Det er naturligvis hendes gode ret , men dette standpunkt gr ud p , at landet s vidt muligt skal vre uafhngigt .
Ogs det er hendes gode ret .
Men nu fr vi den mrkelige situation , at vi i denne betnkning fr indfrt en Tongue-tekst , en meget centraliseret , harmoniserende type foranstaltninger , der indskrnker medlemsstaternes autonomi til at opkrve skatter p deres egen mde .
Hr. formand , forstr De det , s forstr jeg det .
Sdan skal det nppe forsts .
Man kan ikke gre to ting samtidig .
Man kan ikke bde bekmpe Den Europiske Union og samtidig foresl alle mulige foranstaltninger , der kun frer til harmonisering , der faktisk gr alt for langt .
Og det er det meget store problem , som vi har med denne betnkning .
Jeg hrer , at Den Socialdemokratiske Gruppe tager det lettere end os , de accepterer det blot , men vi kan naturligvis ikke under nogen omstndigheder acceptere dette , hr. formand .
Men hvis vi , uanset af hvilken grund , taber , s kan vi ikke sttte denne henstilling , srligt p grund af dette punkt .
Der er ogs et par andre punkter , som vi ogs har indgivet ndringsforslag til med henblik p at f henstillingen forbedret .
Men punktet Tongue-tekst , hr. formand , kan ikke diskuteres .
Det krver , at vi foretager en fuldstndig kovending .
Faktisk har fru Schrling allerede foretaget en sdan vending ved at fremstte dette i betragtning af hendes baggrund .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , en af de allervigtigste opgaver , vi har p nationalt , europisk og internationalt plan , er at forhindre fattigdom og udstdning samt at skabe en social , konomisk og holdbar kologisk udvikling .
Det skal vi gre p EU-niveau sammen med vores medlemslande , som ogs har stillet sig bag Kbenhavn-erklringen med de ti indgende detaljerede krav .
<P>
Parlamentet stiller sig ogs bag den og hilser Kommissionens meddelelse om en mere detaljeret og konkret opflgning af verdenstopmdets krav velkommen .
Det gr dog for langsomt , og kravene er for svage .
Jeg synes , at ordfreren i sin betnkning p en virkelig god mde sammenfatter et forslag , som gr lngere .
Fattigdommen skal bekmpes med en kombination af aktiviteter .
Der er jo ikke en aktivitet , der alene forhindrer dette . Der skal flere til , f.eks. handel , sttte , solidaritetsindsatser , positiv konomisk udvikling , beskftigelsesprogrammer , flere virksomheder , erhvervsarbejde og familieliv p lige vilkr .
Nu har vi prioriteret tre aktiviteter bde p nationalt niveau og p EU-niveau .
For det frste : handel og lavere told samt afgifter . I denne sammenhng har EU et srligt ansvar .
For det andet : samarrangement , som 20-20-initiativet med udviklingsbistand , kombineret med sociale programmer i modtagerlandene .
For det tredje : sociale og etiske regler eller bestemmelser inden for international handel , bl.a. WTO-regler .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter i hovedtrk denne betnkning .
Gruppens flertal siger dog nej til en Tobin-afgift og vil reducere antallet af henvisninger til etiske regler i punkt 17 , det vil sige , man sttter ndringsforslag 9 og 10 .
Jeg har for mit eget vedkommende ingen problemer med at acceptere en Tobin-afgift og tror , at begge de krav , som ordfreren foreslr , er vrd at prve , for at komme lidt lngere med kravet om solidaritet og udryddelse af fattigdommen i verden .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , den sidste undersgelse i FN  s beretning om menneskelig udvikling kommer med en definition p fattigdom , som iflge denne bestr i , at man afskres adgangen til valgmuligheder og chancer for at f et tleligt liv .
Der str ogs , at der er mere end 1 , 3 milliarder mennesker , som befinder sig i denne situation , og som lever for mindre end 1dollar om dagen .
En milliard mennesker er analfabeter , og mere end en milliard har ikke noget drikkevand .
Det forekommer os , at situationen i de sidste r ikke alene ikke er blevet forbedret , den har ikke engang stabiliseret sig . Den er endnu vrre .
<P>
I samme beretning fra FN bekrftes det , at mens de fattigste 20 % af befolkningen i 1960 havde en andel p 2 , 4 % i verdens indkomster , s er nvnte andel i dag p 1 , 1 % .
Og mens klften mellem de 20 % rigeste og de 20 % fattigste i 1960 var i forholdet 30 til 1 , s er det i dag 78 til 1 .
Denne situation forbedres alts ikke , den stabiliseres ikke engang . Den forvrres .
<P>
Vi er derfor fuldstndig enige i fru Schrlings betnkning , selv med den omdiskuterede  Tobin-afgift  .
Vi er isr enige i , at alle lande skal leve op til FN ' s resolution , hvori der anmodes om , at 0 , 7 % af BNP anvendes til udviklingssamarbejde .
I Europa er der kun fire lande , som lever op til denne resolution .
<P>
I de sidste r er bidragene fra disse lande ikke vokset , de er derimod faldet .
I r ligger de p et gennemsnit p 0 , 27 % .
Vi finder det absolut ndvendigt , at alle lande som en passende opflgning p topmdet i Kbenhavn , og som endnu ikke lever op til dette krav , beslutter sig til at gre det .
<P>
I undersgelsen fra FN er der en meget interessant stning :  den konomiske globalisering skrider meget hurtigt fremad uden kompas eller kort , og det eneste , den gr , er at favorisere et meget magtfuldt mindretal i verden  .
Der skal trffes beslutninger , f.eks. om det Fjerde program til bekmpelse af fattigdommen - som vi ikke ved , hvor befinder sig , og som har vanskeligt ved at komme videre .
Der skal trffes beslutninger om , at et bidrag p 0 , 7 % bliver et ufravigeligt krav .
Der skal trffes beslutninger i forbindelse med gldseftergivelse for de fattigste lande , og naturligvis skal man overveje en afgift som  Tobin-afgiften  , som ville blive plagt de spekulative kapitaler .
Med en skat p blot 0 , 5 % p disse kapitaler ville man kunne eftergive alle de fattige landes gld .
<P>
Vi forstr godt , at hjrefljen har svrt ved at acceptere dette forslag , men hvis man ikke tager disse beslutninger i dag , vil vi blive ved med at st her og tale og tale , og vi vil ikke komme videre med udryddelsen af fattigdommen .
Og om ti r vil vi stadig forhandle om fatttigdommen her , og vi vil igen tale om de milliarder af mennesker , som stadig befinder sig i denne situation .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , social retfrdighed er , om jeg husker ret , det centrale begreb i den kristne sociallre .
Jeg mener , Platon har helt ret i , at man ikke kan opbygge et samfund uden retfrdighed .
Vi er i mellemtiden inde i en tilstand af globalisering , hvor vi har et verdenssamfund , selvom vi mske ikke altid behandler det med omhu og tnker p det .
<P>
I den situation at stille sig op og sige : det skal verdensmarkedet nok ordne , den teknologiske udvikling og den deregulering , der rent faktisk foregr , skal nok lse problemerne p en eller anden mde , er ikke kristen tankegang og det er oven i kbet ikke fornuftigt .
Derfor kan det ret beset kun undre mig , at hjrefljen i Parlamentet siger : Nej , det kan vi under ingen omstndigheder . Her vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi som Parlament allerede forud for topmdet i Kbenhavn med flertal vedtog at gre netop det , at krve det .
Det drejer sig om , hvorvidt det lykkes os at bruge FN-topmdet til virkeligt at lgge roret om mod den blinde globalisering og den ideologiske globalisme , om det lykkes os virkelig at lgge roret om i retning af social retfrdighed , kologisk bredygtighed og demokratisk medbestemmelse ogs for dem , der bor i mindre velstillede lande .
<P>
Commitments fra Kbenhavn skal gennemfres .
Her har Kommissionen spillet en absolut positiv rolle , men fru Schrling har efter min mening med rette fundet frem til , at der stadig er noget , der skal gres .
Med henblik herp vil vi gerne bakke Kommissionen op , absolut i anerkendelse af det arbejde , den udfrer , men tillige med viljen til at drive den fremad og bringe den videre , for der er tale om en afgrelse , som vedrrer denne planets fremtid .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har p fornemmelsen , at Den Europiske Union som helhed under denne forhandling er blevet sat p en slags prve .
Jeg synes , at vi taler om globalisering hver dag , vi taler om verden som en lille landsby , og nu m vi se at finde ud af og f klarhed over , hvad vi egentlig mener med dette .
Er solidaritet f.eks. ikke noget , der indgr i denne globaliseringsopfattelse ?
Det er mske netop p dette punkt , at vi i Den Europiske Union br lgge vgt .
Blandt de mange aspekter og dimensioner af globaliseringen er netop den globale solidaritet af betydning .
Efter min mening br Den Europiske Union i forbindelse med denne store forhandling , der vedrrer hele verden - og det er ikke kun store ord , det er der jo rent bogstaveligt tale om - i forbindelse med dette topmde vise , at vi er ansvarlige , og krve at udfylde den rolle , som vi helt berettiget tilkommer i det internationale samfund , og derfor br vi med vores eget eksempel vise , hvad der kan gres , og hvad vi selv gennemfrer .
Et eksempel p denne prve , som vi gr op til , er , og heller ikke jeg vil undlade at henvise hertil , det fjerde program til bekmpelse af fattigdommen .
Jeg forventer ikke , at dette program vil udrydde fattigdommen .
Det er imidlertid et eksempel , et fingerpeg , som vi kan anvende for over for os selv for at vise - og over for verdenssamfundet bagefter for at bevise - hvad vi siger og gr inden for Den Europiske Union , og efter min mening br vi med andre tilsvarende eksempler som dem , der nvnes i fru Schrlings glimrende betnkning , gre mere for netop at understrege Europa som et eksempel .
Hr. kommissr , hr . Flynn , efter min mening har Den Europiske Union rent faktisk nu en lejlighed til at vise dette med sttte fra Parlamentet .
Jeg tillader mig at hbe p , at Europa-Parlamentet med en enstemmig afgrelse uden smlige uenigheder og uden administrative anfgtelser i morgen vil give Den Europiske Union den sttte , som den har brug for ved denne historiske skillevej .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , vi er af den opfattelse , at den konomiske og sociale udvikling ikke er et abstrakt begreb , men br ses i sammenhng med de fundamentale begreber fred , sikkerhed , miljbeskyttelse og ikke mindst respekt for menneskerettighederne .
Det Europiske Rd i Luxembourg understregede , at vi bde mtte forsge at besvare den udfordring , som globaliseringen af konomien udgr , og isr , at der er et stort behov for , at vi udarbejder egnede politikker til at bekmpe den sociale marginalisering og fattigdom , der er en flge af denne globalisering .
<P>
Vi tilslutter os Kommissionens forslag , nr den nsker , at medlemsstaterne ratificerer FN-konventionen om migrantarbejdstagere og deres familier , idet vi dog minder om , at udvandrede arbejdstagere fra fllesskabslandene stadig ikke internt i selvsamme union nyder gavn af de grundlggende rettigheder - der ellers er Unionens kronjuveler - og lever i en form for virkelig udstdelse , der m ndres .
Jeg tnker p de mere end 5 millioner italienske arbejdstagere i verden , der stadig ikke kan udve deres grundlggende stemmeret .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , fattigdom kan isr bekmpes med konomisk vkst , med stigende realln og stigende skattegrundlag .
konomisk vkst bygger p teknisk udvikling , ikke mindst ved at vre ressourcebesparende , og giver dermed nye muligheder ogs for vkst med miljforbedringer .
<P>
I det mindste for de miljpartimedlemmer , som ser konomisk vkst som noget forkasteligt og teknisk udvikling som en trussel , str der kun tilbage at hengive sig til tanken om , at man kan udrydde fattigdom ved hjlp af erklringer , konferencer , resolutioner og konventioner .
Fru Schrlings betnkning prges af denne forestilling .
I betnkningen er der ikke et ord om konomisk vkst som en forudstning for konomisk forbedring .
Ordfrerens bestrbelser er prisvrdige , men det er en risikabel mde at nrme sig problemet p , i srdeleshed fordi man vkker offentlighedens forhbninger , som knuses i skuffelse over falske forpligtelser og udtalelser , som ikke frer til noget .
<P>
I punkt 14 taler fru Schrling for , at Kommissionen skal tage initiativ til en global skat p international valutahandel .
For en person , der reprsenterer et parti , der er af den opfattelse , at ens eget land skal forlade Den Europiske Union , er det forbavsende at stille et forslag , som indebrer , at EU skal indfre et s gigantisk og bureaukratisk projekt som en skat p alle valutatransaktioner .
At en kendt konom tidligere har talt om et sdant system , er ikke en garanti for denne tankes politiske klogskab mere end for den , der har en overdrevet respekt for en avanceret teoretikers leg med virkeligheden .
<P>
Forslaget udgr ogs et eksempel p en flles finanspolitik , som ordfreren i andre sammenhng er modstander af .
Hvis man ikke bryder sig om valutahandel , br man for vrigt livligt sttte MU ' en , for nr denne valutaunion formentlig oprettes den 1. januar 1999 , vil muligheden for valutahandel mellem de elleve medlemsstater forsvinde .
Da fru Schrling er modstander af MU ' en , er denne tanke dog ikke omtalt i betnkningen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , jeg havde gerne set , at vi fik bevis for , at Den Monetre Union rent faktisk vil give os det , som de andre aftaler har givet os .
<P>
Det sociale topmde i Kbenhavn sluttede i marts 1995 med vedtagelse af ti forpligtelser , der gjorde bekmpelse af fattigdom , sttte til fuld beskftigelse og social integration til prioritetsml .
Blkket til underskriften p den flles erklring var drligt nok trt , fr landene i OECD indledte forhandlinger om en multilateral investeringsaftale , som er i direkte modstrid med de aftaler , der blev indget i Kbenhavn .
Sledes tog forhandlerne af den multilaterale investeringsaftale p grund af forhandlingernes hemmelighed , der gjorde dem dve og blinde over for andre bekymringer end de multinationale selskabers , ikke de juridiske , politiske og moralske forpligtelser , som de havde skrevet under p inden for rammerne af FN og Den Internationale Arbejdsorganisation ( ILO ) , i betragtning .
De har netop modtaget en alvorlig reprimande fra Europa-Parlamentet .
<P>
I forlngelse af topmdet i Kbenhavn m man tage de tunge tendenser i det nuvrende konomiske og sociale organisationssystem op til overvejelse og beskftige sig med de finansielle markeders dominans over enhver menneskelig aktivitet , som ikke ligefrem har fremmet udviklingen heraf .
Dette fremgik i vrigt af betnkningen om beslutning om respekt for menneskerettighederne , der blev vedtaget her den 17. februar , hvor fattigdom og arbejdslshed blev anset som brud p menneskerettighederne .
<P>
Vi gr ligeledes ind for princippet i Tobin-afgiften , og vi er glade for , at fru Schrling udviser beslutsomhed i modstning til vores kolleger fra PPE .
Det har vi ofte efterlyst i gruppen .
Medlemsstaternes regeringer har i dag bedre ting at tage sig til end at fre hemmelige forhandlinger , der sigter mod at stille nogle f investorer tilfreds .
De skal , som de har forpligtet sig til , ivrkstte beslutningerne fra det sociale topmde i Kbenhavn ved at trffe effektive foranstaltninger til bekmpelse af fattigdom og arbejdslshed .
Og dette , min herre , lber op !
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil gerne frst , som mange af mine kolleger , udtrykke min beundring for fru Schrlings betnkning , som vores gruppe ensstemmigt sttter , naturligvis p betingelse af , at Tobin-afgiften vedtages .
Jeg hrer protester fra PPE , og jeg vil gerne vide , om PPE udviser samme tilbageholdenhed med hensyn til de internationale institutioner , som handler f.eks. inden for det monetre omrde , som den Internationale Monetre Fond .
Det forekommer mig , at de konservative er meget mindre tilbageholdende , nr det drejer sig om sidstnvnte .
<P>
Tillad mig at komme med en overvejelse , som jeg synes er vigtig .
Topmdet i Kbenhavn er et vigtigt topmde , som udmundede i ti fuldt ud positive forpligtelser , som medlemsstaterne i Den Europiske Union og Den Europiske Union har underskrevet .
Men endnu en gang drejer det sig om ikke-bindende forpligtelser .



Men mens vi , inden for det konomiske eller kommercielle omrde , underlgges bindende forpligtelser - jeg tnker p Verdenshandelsorganisationen - som er den eneste verdenomspndende institution , der har en overnational kompetence og mulighed for voldgift , der ligger over staternes og Den Europiske Unions , er dette ikke tilfldet inden for det sociale og miljmssige omrde .
<P>
Disse forpligelser giver anledning til regelmssige rapporter , til lfter , men resultaterne er ikke helt i overensstemmelse med lfterne .
Det er mig magtpliggende , at denne ubalance bekmpes , og jeg mener , at det er Den Europiske Kommissions og Den Europiske Unions tvingende pligt at kaste sig over dette problem og srge for , at andre overnationale institutioner , i lighed med de institutioner , der opererer inden for det kommercielle omrde , ligeledes kan intervenere inden for miljomrdet og det sociale omrde .
<P>
Men hvad gr Kommissionen og Den Europiske Union ?
De forhandler en multilateral aftale om investeringer , som gr i den stik modsatte retning , som gr i retning af Verdenshandelsorganisationen , der styrker en politik , som sigter mod at fratage medlemstaterne deres handlemuligheder p det sociale omrde .
Dette afslrer en skizofren adfrd .
Vi havde drligt nok vedtaget en kritisk beslutning i denne forbindelse , fr hr .
Brittan og hans kolleger triumferende erklrer , at de er parate til at forhandle en ny aftale med USA , en aftale der endnu en gang gr i samme retning .
Jeg mener , at det nu er nok , og som Parlament br vi have den stolthed at vise os mere krvende over for en Kommission , der ikke respektere det , vi siger til dem .
<SPEAKER ID=144 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren , fru Schrling , og alle hendes kolleger , som har bidraget .
Vi hilser Parlamentets forslag til beslutning velkommen , som identificerer en rkke konkrete prioriteter bde p unionsplan og p internationalt plan til opflgning af Kbenhavn-erklringen og Kbenhavnhandlingsprogrammet .
Kommissionen er i meget hj grad enig i de sprgsml , der er rejst heri.Topmdet i Kbenhavn har givet et strkt incitament til regeringer , til Fllesskabet , til NGO ' er , FN-organer og mange andre til at udvikle og styrke deres aktioner inden for omrdet social og menneskelig udvikling .
Meget mangler bestemt at blive gjort , men siden topmdet i Kbenhavn er et stort antal aktioner blevet igangsat , og de br nvnes her .
<P>
Tillad mig lige et jeblik at komme med flgende srlige betragtninger , isr med hensyn til punkt 2 og 4 , der beskftiger sig med den menneskecentrerede indfaldsvinkel og miljet .
Jeg vil gerne erindre Parlamentet om , at Kommissionen ikke ventede p henstillingerne fra Kbenhavn for at vedtage en menneskecentreret og miljbevidst indfaldsvinkel til udviklingssamarbejdet .
Rdets forordning fra 1992 om samarbejde med landene i Asien og Latinamerika nvnte allerede , at  formlet med Fllesskabets udviklings- og samarbejdspolitikker skal vre menneskelig udvikling .
Den menneskelige dimension i udviklingen br vre til stede inden for alle aktionsomrder  .
Den samme forordning vedrrende miljsprgsml udtalte ogs , at  beskyttelse af miljet og naturressourcerne og en bredygtig udvikling skal vre de langfristede prioriteter  .
S disse bestrbelser , der er styrket af erklringen , bevares .
<P>
Alt dette er absolut i overensstemmelse med artikel 130 U i Maastricht-traktaten , som lgger vgt p fremme af en bredygtig konomisk og social udvikling , bekmpelse af fattigdommen i udviklingslandene og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Desuden har Fllesskabet forpligtet sig til at gennemfre den nye Strategi for udviklingssamarbejdet i det 21. rhundrede , der blev fremsat og vedtaget af OECD ' s Udvalg for Udviklingsbistand i 1996 , og som isr lgger vgt p menneskecentreret udvikling .
Jeg vil gerne henvise til punkt 5 , bekmpelse af fattigdom , eftersom sprgsmlet har vret rejst af nsten alle talere her i dag .
Ja , vi er enige i , at bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse br vre hjeste prioritet for Den Europiske Union , for det er stadig et alvorligt problem for s mange af vores europiske borgere .
<P>
Den Europiske Unions eneste vsentlige vrktj til bekmpelse af udstdelse fra arbejdsmarkedet er Integrafllesskabsbeskftigelsesinitiativet inden for strukturfondene .
Formlet med Integra er at fremme foranstaltninger til at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet og beskftigelsesegnetheden for dem , der befinder sig udstdt herfra .
Efter to projektudvlgelsesfaser , den ene i 1995 og den anden i 1997 , er der blevet udvalgt 1600 Integra-projekter .
Et af de vsentligste ml i de fremsatte forslag til nye strukturfonde er at bekmpe og forebygge mod arbejdslshed og udstdelse .
Her br der henvises til punkt 6 , der omhandler de retlige instrumenter til bekmpelse af fattigdom og udstdelse .
<P>
Amsterdam-traktaten vil , nr den er blevet ratificeret , skabe nye retsgrundlag for fllesskabsaktioner til bekmpelse af udstdelse , der kan supplere de nuvrende aktioner , der fokuserer p arbejdsmarkedet .
Kommissionen vil drfte , hvordan man bedst vil kunne gre brug af dette med alle de relevante aktrer og isr med NGO ' erne .
Fru Schmidbauer gav dette topprioritet , og jeg deler helhjertet hendes kommentarer p dette punkt .
Kommissionen deltager ogs aktivt i DAC ' s arbejde for at styrke koordineringen og sammenhngen blandt donorer svel som arbejdet i Kommissionen for Social Udvikling under FN , ECOSOC og andre multilaterale organisationer og organer .
<P>
Der var nogle henvisninger til gldsnedbringelse .
Det er punkt 12 i dokumentet , og Kommissionen har strkt stttet Verdensbankens og IMF ' s initiativ for strkt forgldede fattige lande , der blev lanceret i 1996 , og har foreslet nye foranstaltninger p EU-plan til nedbringelse af disse landes gld .
<P>
I betragtning af den finansielle krise i Asien er Kommissionen bekymret over eventuelle destabiliserende virkninger p verdens finansmarkeder og den skade , der derigennem kan vre forrsaget , og finder , at forslag ssom Tobin-afgiften er vrd at se nrmere p . Jeg bemrkede , at fru Schrling , hr .
Pronk , hr . Lindqvist og andre havde forskellige meninger herom .
Meningsforskellene er der .
Men kendsgerningen er , at det er vrd at undersge , hvad der er i det .
Hvad arbejdsstandarder angr , s tillgger Kommissionen grundlggende arbejdsnormer og deres anvendelse verden over stor betydning .
<P>
Vi tror fuldt og fast p , at offentlighedens sttte til en get liberalisering af handelen vil vre i fare , hvis vi ikke forsger at gre noget ved offentlighedens bekymring over dette vigtige sprgsml .
Vores nye GSP-ordning indeholder srlige tilskyndelsesforanstaltninger med start den 1. januar 1998 i form af yderligere prferencer , der kan ydes lande , der gennemfrer grundlggende arbejdsnormer .
<P>
Den 29. oktober 1997 vedtog Kommissionen et forslag om indfrelse i GSP af en social klausul om overholdelse af ILOkonventionerne om brnearbejde og foreningsfrihed , retten til at organisere sig og fre kollektive forhandlinger og af en miljbestemmelse om bredygtig forvaltning af tropiske skove som defineret af International Tropical Timber Organization for at sikre , at disse srlige tilskyndelsesordninger fungererer effektivt .
Forslaget til forordning faststter metoderne til overvgning af anvendelsen .
<P>
Endelig sttter Kommissionen fuldt ud det aktuelle ILO-forslag om en erklring om arbejdstagernes grundlggende rettigheder og isr behovet for etablering af en mekanisme til garanti af disse rettigheder .
Med hensyn til samarbejdet med NGO ' er har jeg en afsluttende kommentar .
Kommissionen stter stor pris p det bidrag , som NGO ' er og borgerorganisationer yder i udviklingsprocessen , og den har et fast sttte- og samarbejdsprogram .
<P>
Hr .
Wolf and hr . Amadeo kom med det meget vigtige argument om social retfrdighed , nemlig at der var behov for det ikke kun i EU men ogs i den globale konomi .
Jeg er enig heri og har , som hr . Wolf ved , i mange r sagt , at det ikke kun er en konomisk udvikling .
Den m modsvares af en sidelbende social dimension .
Det er vigtigt for Unionen , og det er ogs lige s vigtigt i fremtidens globale konomi .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Horisontal statssttte
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0100 / 98 ) af Bers for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 92 og 93 p visse former for horisontal statssttte ( KOM ( 97 ) 0396 - C4-0512 / 97-97 / 0203 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=147 NAME="Bers">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens forslag , som vi i jeblikket forhandler om , drejer sig om en forordning , der tillader Kommissionen at vedtage forordninger , der fritager for forpligtelsen til forudgende notifikation for visse katagorier af horisontal statssttte , som udgr 83 % af den samlede statssttte i Europa .
<P>
Det er den frste betydningsfulde anvendelse af traktatens artikel 94 .
Dette vrktj gr det muligt for Kommissionen , der har stor erfaring inden for dette omrde , at undtage visse former for sttte for notifikationsproceduren .
Det er Kommissionens hensigt sledes at opn en procedure , der ligner den , der er gldende for kontrol med koncentrationer , som hviler p reviderbare interventionstrskler , deltagelse af en tredje part ved undersgelse og oprettelse af et hringsudvalg .
<P>
Vi sttter fuldt ud udspillet fra Kommissionen , som har til hensigt , sledes at samle opmrksomheden om de tilflde af statssttte , som virkelig fortjener en undersgelse , og fremme tildelingen af sttte , som virkelig er berettiget .
Et sdan skridt er s meget mere ndvendigt , at 11 medlemsstater kommer med i euroen , hvilket vil intensivere konkurrencen mellem omrder , hvor illoyal praksis vil fremme virksomhedsflytninger .
<P>
Den sttte , der berres af forordningen , er til fordel for SMV ' erne - en sektor , hvor hjlpen er s meget mere effektiv , jo hurtigere den ydes - og med de forndne foranstaltninger til fordel for forskning og udvikling , miljbeskyttelse , beskftigelse og uddannelse .
Med hensyn til denne sidste sektor vil undtagelsesmekanismen , efter vores mening , fremme en optimal ivrksttelse af konklusionerne fra topmdet i Luxembourg .
<P>
Til denne liste skal , efter vores mening , tilfjes de lokale offentlige tjenester , som kun har ringe indvirkning p konkurrencepolitikken , men stor betydning med hensyn til den sociale og konomiske sammenhng i Unionen .
<P>
Det understreges ligeledes i Kommissionens forslag , at Kommissionen kan vedtage en forordning , hvori sttte under et vist niveau undtages fra notifikationspligt .
Det drejer sig i virkeligheden om at give en allerede gammel praksis juridisk grundlag .
Vi kan kun glde os over dette , idet vi m anerkende , at effekten af denne forordning varierer alt efter medlemsstaternes praksis .
<P>
Deres ordfrer nsker dog at fremstte fire generelle bemrkninger .
Den frste drejer sig om den generelle linje , som Kommissionen flger inden for det omrde , som teksten vedrrer , og hvis ml er en udifferentieret reducering af statssttten i Den Europiske Union .
En sdan holdning kan sledes frst og fremmest udgre en hindring for gennemfrelsen af to fundamentale mlstninger , nemlig styrkelsen af den industrielle politik og forsget p at opn strre effektivitet i de offentlige udgifter .
Med andre ord er en kvalitativ tilnrmelse inden for dette omrde ikke at foretrkke fremfor en kvantitativ nedskring , som Kommissionen synes at foresl ?
<P>
Unionen skal overveje en positiv holdning til sttten , det vre sig statssttte eller sttte fra Unionen , som kan blive et effektivt og berettiget vrktj til en fornyende industripolitik og gre status over den sttte , der blev anvendt inden for rammerne af EKSF .
Unionens holdning med henblik p statssttten som et instrument i den konomiske politik , skal udvides og forklares .
Vurderingen af stttens forenelighed med reglerne i det indre marked skal tage hensyn til fllesskabspolitikkernes generelle mlstninger , som vedrrer vores industriers konkurrenceevne , den konomiske og sociale sammenhng i Unionen , men ogs tage hensyn til praksis hos vores strste konkurrenter p verdensmarkedet .
<P>
Anden bemrkning : Vi m passe p , at vi ikke tager fejl med hensyn til mlstningen for de kontrolmetoder , vi ivrkstter i forbindelse med sttten .
Kommissionens forslag kan fremkalde to slags reaktioner .
Kommissionen anmoder om mere magt , eller Kommissionen accepterer at lovgive om en magt , den allerede har .
Det er ndvendigvis den anden tilnrmelse , vi skal lgge os fast p .
Vi giver ikke Komissionen en blanco-check , men en efterflgende kontrolkapacitet .
Nr dette er sagt , skal vi passe p , at vi ikke , inden for metoderne til ivrksttelse af kontrollen , gr betingelserne for offentliggrelse for omfattende med fare for at gre kontrollen langsom og fremme en mangedobling af retlige procedurer til skade for virksomhedernes retsikkerhed .
Det ville vre paradoksalt for denne bistand , der almindeligvis ikke skaber problemer , at n frem til en strre notifikationspligt end den , der findes for de hjeste stttebelb .
<P>
Tredje bemrkning : Vigtigheden af Kommissionens forslag i forbindelse med gennemfrelsesmetoderne i traktatens artikel 93 .
Vi fr senere lejlighed til at vende tilbage til dette , nr vi her i Parlamentet skal behandle sttteproceduren .
<P>
Den sidste bemrkning , hr. formand , om Parlamentets rolle i ivrksttelsen af bemyndigelsesforordningen , som Kommissionen har foreslet .
I vores ndringsforslag anmoder vi om at deltage i denne procedure .
Jeg tror , at det er vigtigt , og jeg hber , at Kommissionen tilslutter sig vores forslag .
Vi anmoder ligeledes om en bedre tilpasning af undtagelsesforordningen , og vi nsker , at denne forordning revideres efter tre r og ikke efter fem r .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for en ganske udmrket betnkning .
Jeg er enig i alle hendes forslag og konklusioner .
Specielt vil jeg understrege et ndringsforslag , som ikke fik flertal i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , nemlig ndringsforslag 11 , hvor det foresls , at gruppedispensation ogs skal bevilges til lokale og offentlige virksomheder .
Jeg tror , at en sdan markering er ndvendig .
Jeg kan nvne , at vi i Sverige over hele landet har et stort antal virksomheder , som beskftiger arbejdshandicappede mennesker .
Jeg tror , der er mellem 30.000 og 40.000 sdanne virksomheder i Sverige , der slger deres produkter p det frie marked og alts konkurrerer med almindelige virksomheder , men de er subventioneret med s godt som hele lnandelen .
Det er jo indlysende , at disse virksomheder modtager en meget stor offentlig sttte , men det er samtidig ogs indlysende , at de gr et meget stor social indsats .
Jeg tror , det ville vre meget vigtigt at f denne type virksomheder med i den gruppe , som bevilges dispensation .
<P>
I samme ndringsforslag , 11 , fjerner ordfreren ogs to kategorier , som Kommissionen foreslr , nemlig eksportkreditter og eksportkreditforsikringer .
Jeg synes , det ordfreren foreslr , er godt , da man kan betvivle , at eksportkreditter og eksportkreditforsikringer virkelig er sttte , som hrer under artikel 92 og at de hrer hjemme i denne sammenhng .
<P>
Efter dette vil jeg alligevel sige nogle ord om , at vi har afvigende opfattelser , ordfreren og jeg , p et punkt , nemlig indstillingen til statssttte generelt .
Jeg synes , det ofte i dette kammer virker som om , at statssttte blot indebrer , at et land p en mde gr ind og stjler arbejde , men det er jo kun den ene side af sagen .
Hvis USA f.eks. ydede sttte til sin bileksport til Europa , indebrer det jo isr , at Europa fr billigere biler fra USA , det vil sige , at Europas forbrugere tjener p det .
Der er i denne henseende ingen forskel p statssttte , og at USA f.eks. snkede lnnen til bilarbejderne .
P samme mde forholder det sig p andre omrder , hvis man f.eks. i Spanien vil sttte vineksporten til Sverige , s fr svenske forbrugere bare billigere vin .
Jeg ser egentlig ikke nogen strre skade ved det .
<P>
Ordfreren ppeger , at statssttten andrager 1 , 7 % af BNP i Fllesskabet .
Det kan lyde som et stort belb , men s skal vi lige vide , at den samfundskonomiske udgift , der er forbundet med denne sttte , mske er en tiendedel eller en hundrededel af dette belb , og alts andrager omkring en tiendedel eller en hundrededel procent .
Jeg nsker alts , at man har et noget mindre stift syn p denne statssttte .
Hovedpointen er under alle omstndigheder , at det er en ganske glimrende betnkning , som jeg hber bliver stttet med et stort flertal i morgen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Areitio Toledo">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Bers , for hendes betnkning .
Kontrollen med statssttten er uden tvivl et stort ansvar for Kommissionen .
I dag ligger der et forslag til forordning fra Kommissionen p bordet , hvor der p grund af Kommissionens begrnsede ressourcer sges efter en mere praktisk mde at foretage kontrollen med denne sttte p ved hjlp af gruppefritagelse og overfrsel kontrollen heraf til medlemsstaterne .
<P>
Udvalget om konomi har indtaget en klar holdning .
Vi er enige i Kommissionens indfaldsvinkel , men man skal vre meget forsigtig : Vi m ikke glemme , at det er medlemsstaterne , som giver sttten , og at overgive dem denne kontrolmagt er - undskyld udtrykket - som at lade rven vogte hns .
<P>
Vi er sledes enige om en praktisk indfaldsvinkel , vi bifalder en liste over grupper og stttetildelinger som foreslet af Kommissionen - og vores gruppe er hverken enig i at udvide den eller reducere den , som ordfreren foreslr , men vi har fremfrt to betragtninger , som Udvalget om konomi har taget til sig .
<P>
Den frste er , at det er muligt at integrere produktionerne , og ved at give sm stttebelb til integrerede virksomheder , s kunne slutproduktets mervrdi sledes ende med at vre blevet stttet i alt for hj grad .
Man kan f.eks. yde sttte til forskningssektoren , og bagefter til en virksomhed , som samarbejder ved fremstillingen af det samme produkt , og s fremdeles i hele kden .
Der skal vre en kontrol med den integrerede produktion , for i modsat fald vil vi f alvorlige problemer med , at der er ydet meget stor sttte til slutprodukternes mervrdi .
Udvalget om konomi har derfor medtaget et ndringsforslag , som jeg selv forelagde for det , og jeg mener , at Europa-Kommissionen br tnke over dette .
<P>
Den anden betragtning er , at denne fremgangsmde , denne nye indfaldsvinkel , krver en kontrol fra medlemsstaterne p globalt niveau .
Efterhnden som vi mister den prcise kontrol med den enkelte sttte , skal der vre mere global budgetkontrol med den samlede sttte , som ydes af en medlemsstat .
Denne teori , som forsamlingen allerede har vedtaget i en generel redegrelse om konkurrencepolitikken , bliver mere og mere vigtig , efterhnden som vi kommer ind i mntunionen .
Vi kan ikke holde op med at kontrollere det , at et bestemt budget samlet anvender mere end en procentdel af dets nationalprodukt til offentlig sttte .
Og det vil ske , det kan ske .
Der er allerede i dag meget store forskelle mellem medlemsstaterne . Og hvis Kommissionen , i mntunionen , ikke er opmrksom p risikoen for , at den enkelte medlemsstat anvender en stor del af dens budget , eller en meget betydelig del af budgettet , til virksomhedssttte , s vil vi f konkurrenceproblemer i selve mntunionen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , i dag skal vi tage stilling til , hvilken retning vi skal give statssttten fremover , hvordan vi skal medinddrage regioner og personkategorier og hvilke kontroller og undtagelser , der skal finde anvendelse .
Som bekendt er konkurrenceforvridningen en af de mest synlige ulemper ved statssttten , men det er ikke den eneste .
Tnk blot p de offentlige udgifter hertil eller omkostningerne som flge af tabt konkurrenceevne for virksomheder , der er vant til at modtage statssttte , nr denne statssttte forsvinder eller skres ned .
<P>
Internationaliseringen af markedet og euroens indfrelse vil medfre et helt nyt scenario .
I den nre fremtid vil Den Europiske Union ogs finansielt bist de nye stater med tiltrdelsen .
Desuden er vi af Agenda 2000 forpligtet til at foretrkke kvalitet fremfor kvantitet , og sttten vil derfor kun vre rettet mod projekter og programmer , der er baseret p reelle behov og ndvendigheder .
<P>
Vi vil naturligvis ikke pst , at alle former for statssttte er kontraproduktive , og det synspunkt fremhves da ogs tydeligt af ordfreren , hvem vi takker for det udfrte arbejde .
Statssttte kan sledes anvendes til at fremme en industripolitik , hvor en sdan forekommer og anvendes korrekt .
Det er imidlertid ikke kun mod industriens og de store producenters behov , at man skal rette statssttten .
Det er isr mod de sm og mellemstore virksomheder og mod nye sektorer , ssom turisme , handel , tjenesteydelser , hndvrk , milj samt forskning og udvikling , der alle sammen er omrder , der - som min spanske kollega sagde - indbyrdes er snvert knyttet sammen .
<P>
Vi er ikke i tvivl om , at Kommissionen som konkurrencesektorens kontrolorgan vil trffe afgrelser og tage forholdsregler p mellemlangt sigt , der vil vre nyttige og rettet mod en ligevgtig vkst .
Derfor opfordrer vi den til p ny at overveje de sektorer og de virksomhedsstrrelser , som vi lige omtalte .
De sm og mellemstore virksomheder er et uomgngeligt led i Unionens konomiske og sociale vkst i fremtiden .
Det kan statssttten ikke alene tage hjde for .
<SPEAKER ID=151 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , statssttte er jo en undtagelse fra den frie og lige konkurrence .
Derfor er det vigtigt , at reglerne om statssttte bliver overholdt , og ikke mindst er det meget vigtigt , at der er gennemskuelighed , s tredjeperson , alts konkurrenter , kan se , hvad der bliver givet i statssttte .
Det har da ogs vret en glde for Den Liberale Gruppe , at konomiog Valutaudvalget har stttet os i kravet om , at disse stttetildelinger skal offentliggres .
Derfor hber jeg ogs , at Kommissionen kan sttte udvalgets ndringsforslag 4 og ndringsforslag 5 , hvori vi understreger kravet om offentliggrelse af de forskellige stttetildelinger , og isr ndringsforslag 5 , hvori vi nsker , at Kommissionen offentliggr de enkelte landes stttetildelinger i EU-Tidende for at sikre , at ganske almindelige virksomheder har adgang til disse oplysninger .
<P>
Endelig kan jeg p Den Liberale Gruppes vegne sige , at vi i Den Liberale Gruppe ikke kan sttte ndringsforslag 11 , som ordfreren kom ind p i sin tale , og heller ikke det ndringsforslag , som Wibe fra Den Socialistiske Gruppe anbefalede , kan vi sttte .
Men jeg ser frem til at hre kommissrens svar p sprgsmlet om gennemskuelighed .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg kan godt vre enig i synspunkter om , at der p den ene side virkelig br informeres bredere og statssttten kontrolleres bedre , men p den anden side skal Kommissionen have en mulighed for at koncentrere sig om vigtigere , virkelig store sager , hvorved sdanne gruppeundtagelser reelt kan overvejes .
Men dette behver ikke betyde , at der ikke p dette omrde skal herske fuld benhed , fordi statsttte har en stor konkurrenceforvrngende betydning .
Den br ogs betragtes i sammenhng med Den Europiske Unions egentlige strukturfonde , for i jeblikket er det uhyre svrt at f oplysninger , om enkelte projekter stttes af staten eller af midler fra Den Europiske Unions strukturfonde .
<P>
Sprgsmlet er meget alvorlig , idet der nu er gevaldige slagsml om de sparsomme offentlige ressourcer , og det skal sikres med alle midler , at Unionens grundprincipper bliver gennemfrt med den offentlige sttte .
Jeg kan alts i hj grad sttte ordfreren , nr han efterlyser en strre benhed om statssttte .
Der br i og for sig i hvert medlemsland ligge et center , hvor enhver medborger kan indhente oplysninger ogs om sttte til enkelte projekter , og ikke kun om statssttte , men ogs om sttte fra strukturfonde .
<P>
Dette har ligeledes en stor betydning for virksomhedernes genplacering .
Som vi ved , har mange virksomheder lrt at f medlemslandene og omrderne til at konkurrere med hinanden , og dette har en ufordelagtig helhedsvirkning p de offentlige finanser .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg hber , at min stemme vil holde ud .
Lad mig sige , at jeg forstr , at det generelle ml med betnkningen er at sikre , at vi forhindrer konkurrenceforvridning , samtidig med at vi opnr fair og lige betingelser for alle .
Jeg kan strkt anbefale det arbejde , som fru Bers har gjort med denne betnkning , men vi taler om gennemsigtighed .
<P>
Lad mig rejse et sprgsml til Dem i Kommissionen .
Vi i Udvalget om Regionalpolitik er meget bekymrede over den manglende gennemsigtighed i det dokument , som De har vedtaget , udkastet til en meddelelse om sammenhng mellem strukturpolitikkerne og konkurrencen .
Jeg forstr , at kommissr Van Miert allerede har underskrevet en aftale med kommissr Wulf-Mathies om at sikre , at disse to kort i sandhed er sammenhngende , og jeg kunne godt lide at vide , hvornr De vil forelgge dette dokument for Parlamentet .
Jeg mener , at det er vores ret at se p sprgsml , der har med strukturfondene at gre , og jeg forstr , at De ogs har skrevet til medlemsstaterne .
Jeg vil gerne vide , hvilket retsgrundlag , De anvender , nr medlemsstaterne hres vedrrende disse sprgsml .
Er det ikke sdan , at De nsker at forudbestemme medlemsstaternes nationale prioriteter af , hvad de nsker at anvende deres strukturfondsmidler og statssttte p i henhold til artikel 92 stk .
3 ( c ) ? Hvorfor er det s , at vi i Parlamentet ikke ser p det ?
Jeg vil gerne vide , hvilken fleksibilitet , en medlemsstat har til at forsvare sine egne nationale prioriteter i relation til statssttte , og om De har retsgrundlag til at hndhve disse ting ?
Eller er det blot en frivillig aftale , De hber at f med medlemsstaterne ?
<P>
Til slut vil jeg gerne sige til Kommissionen , at jeg helt rligt ikke kan se logikken i dette .
Jeg mener , at strukturfondene har et helt andet ml end statssttten , og jeg vil blot pege p tilfldet med landdistrikterne .
I min egen valgkreds i det engelske Peakdistrikt tror jeg ikke , at vi nsker at tiltrkke Siemens til rent faktisk at komme og sl sig ned igen i et omrde , der er miljmssigt flsomt , og hvor vi nsker at etablere sm virksomheder .
Det , det handler om i denne type regioner , er rent faktisk ikke at tiltrkke statssttte .
Jeg vil derfor gerne bede Dem om at afbryde forbindelsen mellem disse to omrder og lade medlemsstaterne afgre deres egne prioriteter , nr det glder kort for tildeling af strukturfondsmidler .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , statssttte er jo en af de primre rsager til forvrngning af det indre marked .
Det er ikke blot det , at det er en dyr og ineffektiv mde at bruge offentlige penge p i medlemsstaterne . Det forsinker ogs en ndvendig strukturndring , som ikke bare rammer den enkelte region , men ogs EU i sin helhed .
<P>
Det er helt klart , at flere medlemsstater i dag overtrder eller opfrer sig meget tvivlsomt med hensyn til de regler , vi har for statssttte .
Nu forsger Kommissionen , p grundlag af de forudstninger , der findes , det vil sige , trods manglende ressourcer , p denne mde at effektivisere og flge overholdelsen .
<P>
Jeg vil lyknske fru Bers med betnkningen , som forbedrer mulighederne for bedre overholdelse og kontrol af statssttten , da den muliggr indsigt og strre benhed .
Det er et sprgsml om trovrdighed , ikke mindst i forhold til tredjepart , det vil sige virksomheder og deres ansatte , som rammes af en usund konkurrenceforvridning .
<P>
Jeg vil gerne advare mod hr . Wibes lokketoner , nr han synes , at lokal offentlig virksomhed i ndringsforslag 11 skal stttes .
Kommuner og regioner har i dag en lang rkke forskellige muligheder og udnytter systemer , som gr , at vi fr mere monopol og mindre konkurrence .
Jeg synes , det er virkelig godt , at vi fik fjernet det ndringsforslag i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<P>
Kommissionens trovrdighed drejer sig nu om at skrpe overvgningen af statssttte , hvilket blev diskuteret srdeles indgende inden for industrien .
Da der ikke er nogen anden , der kan overvge , om vi overholder kravene om konkurrence p lige vilkr , tror jeg derfor , at Kommissionen m srge for at sttte de ndringsforslag , der nu er kommet med i denne betnkning .
Ellers bliver det svrt at se , om vi overholder de krav , som med rette stilles til EU-systemet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , efter min opfattelse forhandler vi her om et principielt meget interessant og stort sprgsml .
<P>
Jeg tror , at der p trods af de erklringer , som de forskellige talere er fremkommet med , er enighed om , at de private sttteordninger p den ene side utvivlsomt forvrider konkurrencen og formindsker effektiviteten , men at ingen p den anden side blot kan tage en blyant og helt ophve dem , og at der i traktatens artikel 92 og 93 er fastsat visse grnser for disse sttteordninger .
<P>
Med dette udgangspunkt mener jeg , at Kommissionens forslag bevger sig i en retning , hvor det accepterer visse undtagelser og skaber nye mekanismer , der efter min mening ndvendiggr , at flgende fire helt grundlggende punkter m fremhves .


<P>
For det frste , at vi ikke m skabe et nyt bureaukratisk og kompliceret system , der kun kan blive vrre end det foregende.-For det andet , at det ikke kun br vre ved hjlp af en kommissionsforordning , disse problemer lses , men at der skal vre statslig deltagelse og deltagelse af samfundets produktive krfter.-For det tredje , at der br vre kvalitetsmssige og ikke kun kvantitative kriterier.-For det fjerde , at der er stor bekymring for dette sprgsml blandt de store og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=156 NAME="Van Miert">
- ( FR ) Jeg vil gerne frst undskylde isr over for fru Bers .
Kommissionen skulle behandle et temmeligt kompliceret og flsomt punkt , og dette tog lngere tid end frst antaget .
Fru Bers ved , i hvilken grad , jeg er interesseret i dette emne , og at jeg altid er parat til at mdes med hende og andre kolleger fra Europa-Parlamentet for at fortstte forhandlingerne om forslaget og de elementer , der knytter sig hertil .
Jeg undskylder over for fru Bers , og jeg benytter lejligheden til at lyknske hende , fordi jeg ved , at hun , sammen med andre kolleger , har lagt et stort arbejde i denne betnkning for at danne sig en mening , der er baseret p virkeligheden og den erfaring , der er opnet .
<P>
Vi konstaterede p et tidspunkt , at blandt de sttteansgninger vi havde til behandling , ca . 600 om ret i jeblikket , var en tredjedel , mske flere , eftersom der var notifikationspligt for disse , i virkeligheden rutinetilflde .
Var det muligt at ivrkstte et andet system , der kunne udrydde disse rutinetilflde , som krvede en stor indsats fra vores tjenester , selvom 95-98 % af dem ikke volder problemer ?
Alle er klar over , at aktiviteten  statssttte  med hensyn til konkurrencepolitik lider under en alvorlig mangel p menneskelige ressourcer til forvaltning af ansgningerne , som bliver flere og flere , men som samtidig bliver mere og mere komplekse .
<P>

Derfor skal vi koncentrere vores anstrengelser om de vigtigste tilflde og forsge at udrydde rutinetilfldene , hvilket ligeledes vil gre det muligt ipso facto at afskaffe en del af bureaukratiet .

Sledes opstod iden om , p grundlag af artikel 94 , at foresl en lsning , der skal skabe forslag til forordninger om gruppefritagelse i de tilflde , hvor man allerede rder over meget erfaring , f.eks. visse sektorer som SMV ' erne , hvor reglerne er ret velkendte og almindeligvis giver kun f eller ingen problemer .
Ligeledes inden for milj- , forsknings- og udviklingsomrdet .
Kort sagt inden for et vist antal sektorer , hvor der eksisterer tilstrkkeligt klare regler og en s stor disciplin , at det ikke lngere er ndvendigt at notificere om de enkelte tilflde .
<P>
Selvflgelig skal spillereglerne overholdes . Desuden vil Kommissionen naturligvis for at undg misforstelser fortsat sikre , at de overholdes , srligt i tilflde af klager .
Den vil undersge enhver klage , der indgives af en virksomhed eller en anden myndighed , ogs selvom klagen gr ud over rammerne af de forordninger , vi beskftiger os med . At oprette visse instrumenter betyder ikke , at disciplinen eller kontrollen forsvinder .
Tvrtimod er det forkert at pst , at disse frer til en mere afslappet politik p omrdet .
Formlet er at kunne koncentrere sig mere om de vigtigste sager .
<P>
Dette , mener jeg , er grunden til denne bemyndigelsesforordning .
Jeg glder mig over , at vores forslag blev vel modtaget i Rdet , og at vedtagelsesproceduren er p rette vej .
<P>
Desuden , mine damer og herrer , mener jeg at have forstet , at en rkke parlamentarikere - og de er i vrigt ikke de eneste - har udtrykt en vis tvivl , og har spurgt sig selv , om dette system ikke risikerer at delgge den ndvendige gennemskuelighed som flge af ophvelsen af den systematiske notifikation . Som jeg allerede har sagt , vil Kommissionen reagere ved den mindste tvivl .
<P>


For mit vedkommende tror jeg , at det ivrksatte system , f.eks. de rlige rapporter , som de nationale myndigheder skal sende til os , lige s godt som i dag , mske endda bedre , vil kunne garantere den ndvendige gennemskuelighed .


<P>
Jeg vil nu g over til andre bekymringer , der er blevet fremfrt . Nogle af jer kom ind p andre emner , der ligger en smule uden for rammerne af det forslag , der er til behandling .
Jeg vil kort svare det medlem , som kom med et indlg om overensstemmelsen mellem statstttepolitikken , herunder bestemmelserne vedrrende den regionale sttte p nationalt plan , og strukturpolitikken , det vil sige det forslag , min kollega Wulf-Mathies fremsatte . Inden for rammerne af det mulige har vi gjort vores bedste for at skabe en overensstemmelse , hvilket ikke var nemt .
Som De ved , er en hel rkke regioner , f.eks. 5b-regionerne , som er berettiget til sttte fra strukturfondene , sledes ikke berettiget til regionalsttte eller nationalsttte .
Der er alts ikke ndvendigvis overensstemmelse mellem de to tilflde .
<P>
Landkortet over regionalhjlpen dkker ca .
47 % af befolkningen i Den Europiske Union , mens landkortet for strukturfondene dkker 51 % .
Der er overhovedet ikke overensstemmelse med virkeligheden .
De regioner , der er berettiget til sttte fra fllesskabsfonde , kan ikke forst , hvorfor de ikke kan modtage regionalsttte p medlemsstatsniveau . Dette er et reelt problem .
<P>
Fru Wulf-Mathies og jeg har forsgt at srge for , at der kommer betydeligt strre overensstemmelse i en fremtidig ordning , nemlig for perioden 2000-2006 .
Der kommer mske ikke strre overensstemmelse pr. person , for det er ndvendigt med en lille margin , hvis der skal tages hensyn til de konkrete situationer .
Jeg beklager dette dybt , men det kan mske ikke vre anderledes . Ikke desto mindre er vores ml , at de to landkort i hj grad skal stemme overens .
<P>
Jeg ved ikke , om jeg har svaret p indlgget .
Under alle omstndigheder str jeg til Deres rdighed for en direkte diskussion .
Jeg hber at have dkket de fleste bemrkninger .
Endnu en gang en stor tak til fru Bers og alle dem , der har bidraget til denne betnkning , og naturligvis til talerne i dag .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg spurgte ikke til politikken .
Jeg spurgte om , hvornr De havde i sinde at hre Parlamentet .
Jeg forstr , at Kommissionen har enekompetence , nr det glder konkurrencepolitikken , men efter min mening bevger De dem ind p et omrde , hvor Parlamentet har en mening om , hvorvidt det er ndvendigt i alle tilflde at have sammenhngende kort .
Vi kunne godt tnke os lidt fleksibilitet .
Derfor vil jeg gerne vide , hvornr De har i sinde at hre Parlamentet , og hvis De har i sinde at gennemtvinge dette , hvilket retsgrundlag Kommissionen har til at hndhve sammenhngen mellem kort for tildeling af statssttte og kort for tildeling af strukturfondsmidler ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Van Miert">
Nu forstr jeg , hvor De vil hen med Deres sprgsml .
For det frste str jeg altid til Parlamentets rdighed med henblik p at drfte dette , selvom det er Kommissionens enekompetence .
Som De ved , har Kommissionen i henhold til artikel 92 og 93 ansvar for statssttten , medmindre vi som i dag fremstter et forslag i henhold til artikel 94 , hvor Rdet skal trffe afgrelse .
Som jeg allerede har sagt , har Kommissionen allerede truffet en beslutning , for s vidt angr regionalsttten , for det er Kommissionens ansvarsomrde .
Men jeg str til fuld rdighed for Parlamentet eller de relevante udvalg med henblik p en drftelse af dette sprgsml og for at forklare Dem , hvorfor vi mener , at denne sammenhng mellem kortet for tildeling af strukturfondmidler og kortet for tildeling af regionalsttte er vigtig .
Det er op til Dem .
Hvis De nsker at invitere mig til et udvalgsmde , vil jeg med glde deltage .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Skibsbygningspolitik
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0101 / 98 ) af Sindal for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning om nye regler for sttte til skibsbygningsindustrien ( KOM ( 97 ) 0469 - C4-0527 / 97-97 / 0249 ( CNS ) ) og meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget : Mod en ny skibsbygningspolitik .
<SPEAKER ID=161 NAME="Sindal">
Hr. formand , m jeg starte med at lyknske den tidligere ordfrer for den overordnede diskussion om konkurrencepolitikken .
Nr vi nu gr over til en mere detaljeret diskussion om skibsbygning , skilles vandene , for det er meget let at vre enig p det overordnede plan .
Der skylder vi Van Miert en stor tak .
Meddelelsen er udmrket , men lige s snart vi gr ned i detaljen , begynder vandene at skilles .
Det , vi skal tale om i dag , er prget af flelser og historie .
<P>
De tilstedevrende er alle klar over , hvorfor denne forordning er til hring i dag .
Vi mangler en enkelt underskrift i en OECDaftale , nemlig USA ' s .
Nu forsger man sig s med en ny forordning - den ottende i rkken mske .
Diskussionen og problemerne er dels interne i EU og dels eksterne , det vil sige vedrrer EU ' s forhold til den globale konkurrencesituation .
For mig er de centrale elementer i denne diskussion , at man internt ikke fremover frer en politik , der er konkurrenceforvridende for vrfterne inden for EU , og at man dernst frer en stttepolitik , der ikke giver social slagside i nogle medlemslande og regioner , som vi lige har hrt .
<P>
Det m vre en grundlggende holdning , at EU havde vret bedst tjent med , at OECD-aftalen trdte i kraft .
OECD-aftalen er den bedste mulighed for , at Fllesskabets vrfter kan konkurrere p lige vilkr .
Siden dette ikke er tilfldet , er vi bedst tjent med en stttepolitik , der er s begrnset som overhovedet muligt .
Vi skal tilstrbe , at alle fr lige muligheder og undg , at nogle bliver tabere i en konkurrence , blot fordi de ikke er sttteberettiget .
Den nye stttepolitik skal vre sdan , at man undgr kreativ bogfring og spekulation i sttteordninger .
Det er ikke det , de er til for .
Men den nye stttepolitik skal skabe arbejdspladser i EU .
Arbejdslshed er det strste problem i dag , og efter min opfattelse er regionalsttte til vrfter ikke - eller br ikke vre - en del af EU ' s socialpolitik .
Det vil vre naivt at tro , at den vil skaffe flere arbejdspladser .
Det ville vre at kaste gode penge efter drlige .
<P>
Hvis man flytter arbejdspladser fra et omrde til et andet , s opnr man ogs at se en befolkning , der finder dette uretfrdigt . Endnu vrre er det , hvis arbejdspladser flyttes ud af EU .
Derfor er det vigtigt for os i en tid , hvor den europiske befolkning diskuterer tillid til og tro p det europiske projekt , ikke at fre en stttepolitik , som vil krnke befolkningens forstelse for retfrdighed ved at give nogle bedre muligheder end andre .
Der br fres en politik , der sikrer lige muligheder .
<P>
Hvad vi i dag har brug for , er en langsigtet og visionr beskftigelsespolitik .
Den nye stttepolitik , som jeg gr ind for , hr . Van Miert , m ikke blive en sovepude .
Vi skal undg at give en s kraftig sttte , at vrftindustrien glemmer at tnke selv .
Kraftig sttte kan vre til glde p kort sigt , men p langt sigt kan den gre den europiske vrftindustri til taberne p det globale marked .
<P>
Lad mig understrege fire ting i Kommissionens oplg .
For det frste er der udvikling , innovation osv .
Dette sttter jeg . Det er utrolig godt .
Det er den vej , vi skal g .
For det andet er der regionalsttten , som jeg ikke er tilfreds med .
Jeg finder den uigennemsigtig og konkurrenceforvridende .
Men hvis man bliver enig om regionalsttte , s br man finde ud af , om strrelsen p denne sttte skal ndres .
Det tredje punkt er , at vi er optaget af , hvordan man kontrollerer .
Det er pinligt .
Men historien viser , at vi m forpligte os over for hinanden .
Det fjerde punkt er situationen i Fjernsten og den massive sttte , der gives der .
Det m ikke resultere i , at f.eks. koreanske vrfter bliver mere dominerende p markedet , end de allerede er .
<P>
Til slut vil jeg sige , hr. formand , hr. kommissr , at tre udtalelser fra de korresponderende udvalg og udtalelsen fra Det konomiske og Sociale Udvalg alle peger i retning af , at man skal tnke sig meget godt om , fr man ivrkstter denne plan uden ndringer .
<SPEAKER ID=162 NAME="Matikainen-Kallstrm">
) Hr. formand , hensigten med Sindal-betnkningen er at forny skibsbygningsbranchens mangeartede sttteordninger , sledes at EU bliver mere konkurrencedygtig i forhold til tredjelandenes vrftsindustri .
<P>
Den mest mrkbare del af den nuvrende stttepolitik har vret sttte til skibsbygningsindustrien , som i og for sig har skabt konkurrenceforvridning i fllesmarkedet .
Iden om at fjerne sttten , som det foresls i hr . Sindals betnkning , er alts rigtig .
Det endelige forml med EU ' s politik skal vre , at vrftsindustrien klarer sig p markedsvilkr uden statssttte .
<P>
Den Europiske Unions opgave er at sikre jvnbyrdige konkurrencevilkr imellem medlemslandene , fremme forskningen og udviklingen inden for skibsbygningsindustrien og bakke op omkring industrisamarbejdet .
Vrfternes indbyrdes konkurrenceforhold i EU-landene m ikke forvrides i form af sttteforanstaltninger , som afviger fra land til land .
Jeg hber , at ogs Kommissionen forstr dette .
<P>
I EU-omrdet beskftiger skibsindustrien ca . 130.000 arbejdstagere .
Sikringen af disse arbejdspladser er vigtig .
I jeblikket er EU-landenes andel i skibsbygningsindustrien p ca . 20 % .
P trods af nogle forbedringer foretaget i de senere r er konkurrenceevnen og produktionen hos flere vrfter stadig mangelfuld i forhold til de vigtigste konkurrenter i Japan og Sydkorea .
Desuden er der begyndt at fremkomme nye skibsbygningslande p vedensmarkedet .
Andelen af lande med billig arbejdskraft ligger p niveau med EU , p ca . 20 % .
<P>
EU-lande har en bemrkelsesvrdig forskningskapacitet til rdighed .
De europiske vrfter br i lighed med den japanske model koncentrere deres ressourcer til forskning og udvikling med det forml at forbedre bl.a. planlgnings- og produktionsprocesserne samt udvikle sikre og effektive skibe .
Udviklingen af skibsbygningsindustrien er tt forbundet med udviklingen af andre tekniske brancher .
Specielt br udnyttelsen af teknikker inden for data- og telekommunikation betragtes som vigtig i udviklingen af moderne skibsbygningsindustri .
<SPEAKER ID=163 NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , nr vi nu behandler hr . Sindals fortrinlige betnkning om vrftssttte , vil jeg frst fortrinsvis henlede opmrksomheden p behandlingsmder og europaparlamentarisme i det hele taget .
Hvorfor ?
Da konomiudvalget behandlede sin betnkning , havde det efter god skik indhentet udtalelser fra andre , blandt andet REX .
Men hvad skete der ?
konomiudvalget foretog sin afstemning om formiddagen og udvalgene med udtalelser , i hvert fald REX , frst samme dags eftermiddag , det vil sige bagefter .
Jeg er ikke klar over , om konomiudvalget forhastede sig ved udarbejdelsen af tidsskemaet , eller om det var REX , som udarbejdede to udtalelser for sent .
Min egen var godt nok frdig til afstemning allerede i den forrige mdeuge .
<P>
Mit sprgsml er , er der nogen mening i at udbede sig udtalelser , hvis der ikke ventes p dem , og der ikke tages hensyn til dem .
Dette skal drftes , for at arbejdet i Parlamentet skal blive hensigtsmssigt .
<P>
Men det var ikke alt .
Nr vi p plenarmdet i morgen stemmer for betnkningen , har COREPER allerede torsdag i sidste uge pbegyndt sin behandling .
Den kommer godt nok til at fortstte , og COREPER ' s holdning kommer med tiden til behandling i Rdet , men sprgsmlet er det samme som fr : Br Parlamentets betnkning ikke vre frdig , nr COREPER pbegynder sit arbejde ?
Ellers fr man ogs i denne forbindelse den opfattelse , at alle beslutter sig uden at hre andre .
<P>
Situationen er rgerlig med tanke p selve parlamentarismen , specielt nr det er sket flere gange , og det benbart ogs sker fremover .
Jeg hber , at Prsidiet vil gribe alvorligt ind her .
Her er tale om Europa-Parlamentets prestige og trovrdigheden af dets arbejde .
<P>
Hvad angr selve sagen , konstaterer jeg kort , at uddelingen af vrftssttte er kommet til vejs ende .
Fra det synspunkt er kommissionsforslaget og hr . Sindals betnkning p sin plads .
Nu , hvor de centrale , asiatiske skibsbygningslande har en konomisk krise , og deres valutadevalueringer har forbedret deres konkurenceevne p eksportmarkedet , er det det mest belejlige tidspunkt at foretage globale foranstaltninger for at stoppe sttten .
USA skal for sin del godkende OECD-aftalen .
Organer , som er part i sagen , skal stte ophr af vrftssttten som betingelse for opnelse af finanssttte i Asien .
De europiske lande skal stramme sig op og konstatere , at trbensindustri ikke kan opretholdes for evigt .
<SPEAKER ID=164 NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , den udtalelse , som jeg har udarbejdet for Transportudvalget , vedrrte alene Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet .
Transportudvalget er ikke p noget tidspunkt blevet anmodet om en udtalelse om Rdets forordning , som imidlertid er genstand for hr . Sindals betnkning .
<P>
Derfor kan jeg ogs godt tilslutte mig det sprgsml , som den foregende taler stillede , nemlig hvorfor har man anmodet os om en udtalelse ?
Fordi man er blevet klar over , at sprgsmlet nsten ikke berres i hr . Sindals betnkning .
Dette betyder naturligvis ikke , at min gruppe ikke er enig i mange af de forhold , der er taget op i betnkningen af hr .
Sindal . Men samtidig er vi meget bekymrede over dette sprgsml , for denne fremgangsmde , og med en erfaring p tre r som medlem af Parlamentet kan jeg sige , at det er langt fra normalt .
<P>
Jeg har ogs lyttet til alle kollegerne og hrt ordfreren tale om sundhed , konkurrence , om at statssttte til skibsvrfter skal ophre og om globaliseringen af konomien .
Det er ganske rigtigt , kre kolleger , og alt dette er meget fornuftigt , men vi m ikke kun huske p dette forhold , nr USA , Japan eller Korea tvinger os til at betnke globaliseringen af konomien .
<P>
Den Europiske Union har en forpligtelse , som ganske rigtigt varetages af Kommissionen og ogs er til stede i hr .
Sindals betnkning , til frst og fremmest at vrne om sit eget hus . Den skal frst og fremmest srge for , at den europiske skibsvrftsindustri eksisterer , bevares og om muligt styrkes , at der bevares arbejdspladser , og isr , at der er bedre fremtidsudsigter , end der hidtil har vret .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg vil gerne sprge bde kommissren og hr . Sindal , hvad virkningen af euroens indfrelse fra 1. januar 1999 vil vre for skibsvrftsindustrien i Europa ?
Vil der vre virkninger , eller vil der ikke vre det ?
Hvis der vil vre virkninger , hvad bestr de s i ?
Er de positive eller negative ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Sainjon">
Hr. formand , den 18. marts vedtog et flertal i Udvalget min betnkning for udtalelse , der foreslr visse ndringer til Kommissionens forordning om sttte til skibsbygning .
Udvalget nsker simpelthen , at der tages hjde for situationen , for valutakrisen i Sydstasien og for krisens konsekvenser for de europiske vrfter .
<P>
Jeg vil gre meget klart , at jeg ikke forstr Kommissionen nuvrende holdning , eftersom den ikke er uvidende om valutasituationen i de sydstasiatiske lande og srligt i Sydkorea .
Kommissionen fortstter med at erklre ophvelsen af driftsttten pr . 31. december 2000 .
Almindelig sund fornuft burde f Kommissionen til at tage den lidt med ro og frst og fremmest ivrkstte , som jeg har foreslet , en undersgelse for at sikre sig , at krisen i Sydstasien ikke fr konsekvenser for den europiske skibsbygningsindustri .
<P>
Kommissionen handler som en hr , der midt i et slag , uanset kampens udfald , erklrer , at den vil tabe , og at den vil overgive sig p et bestemt klokkeslet og dato .
Dette er fuldstndig ulogisk , og derfor gr udvalget ind for , at en sdan undersgelse foretages inden udgangen af 1999 , og at beslutningen om at afskaffe driftssttten trffes , hvis det konstateres , at der ikke eksisterer nogen risiko for valutadumping fra de sydkoreanske sammenslutninger .
Politisk hderlighed br sledes f os til at afvente resultatet af denne undersgelse , fr vi tager en beslutning .
Derfor anmoder jeg p vegne af min gruppe om en adskilt afstemning for betragtning 10 .
<P>
Jeg minder om , at vores udvalg har vret omkring og har besgt flere vrfter , det vre sig i Saint-Nazaire , eller senest i Genua .
Overalt hrer vi de samme bekymringer fra virksomhedsledere og fagforeninger .
Nr de erklrer sig parate til at acceptere afskaffelsen af driftssttten , krver de samtidig , at Den Europiske Union frer en defensiv handelspolitik , hvilket ikke er tilfldet i jeblikket .
<P>
Hr. formand , vi berrer her et utroligt flsomt emne , og mere end nogensinde m vi vre forsigtige .
Behver jeg at minde om , at denne sektor siden 70 ' erne har mistet 200.000 arbejdspladser .
Efter min opfattelse drejer det sig ikke ndvendigvis om p kunstig mde at redde en synkende skude , for jeg er overbevist om , at hvis konkurrencen var loyal , ville den europiske skibsbygningsindustri fuldt ud vre konkurrencedygtig p adskillige omrder .
Men vi m konstatere , at hver gang et europisk vrft ydes en srlig sttte , tvinges de jeblikkeligt af Kommissionen til at foretage nedskringer i produktionskapaciteten , hvilket betyder nye nedskringer i arbejdspladser .
<P>
I jeblikket ved enhver , at den sydkoreanske skibsbygningsindustri , hvis produktionskapacitet har net det samme niveau som i Den Europiske Union , modtager massiv sttte fra Den Internationale Valutafond .
Men hvad gr Unionen og medlemsstaterne for til gengld at tvinge Sydkorea til at foretage nedskringer i produktionskapaciteten ?
<P>
Sir Leon Brittan har ptaget sig at srge for , at sttten til Sydkorea ikke anvendes til at redde vrfter , der er get fallit , men jeg vil gerne hre fra Kommissionen , hvilke midler den rder over til at kontrollere alt dette .
Vil man medtage dette problem inden for rammerne af samarbejdsaftalen med Korea ?
Jeg afventer nysgerrigt Kommissionens svar .
Jeg ved , at Kommissionen og Den Europiske Union ikke som sdan er reprsenteret i Den Internationale Valutafond , at det er de nationale regeringer , som har noget at skulle have sagt .
Derfor vil jeg gerne kritisere de forskellige stater og finansministerier , nr de giver ln p flere milliarder ecu for at sttte det finansielle system i Sydkorea , og isr de europiske banker , der er engageret i landet , og dette uden , at der fres nogen kontrol med , hvordan disse penge fordeles .
<P>
Igen er den industrielle politik ofret til fordel for finanspolitikkens profit .
<P>
Der er endnu et problem : regionalsttten .
Det er naturligt , at visse udsatte regioner i Unionen kan modtage forskellige former for sttte .
Men nr den generelle filosofi i Kommissionens forordning er at begrnse driftssttten , m man flge denne tankegang fuldt ud , eller faststte en strategi , som automatisk udelukker alt , der vedrrer de industrielle sektorer .
At nogle vrfter frit kan modtage sttte i form af regionalsttte , mens andre ikke kan , er at skabe konkurrenceforvridning . Jeg stemmer alts for ndringsforslag 29 af hr .
Sindal .
<P>
Vi str i dag ved en korsvej . Enten forbliver den strste kommercielle magt i verden en maritim magt , eller ogs bliver den afhngig af andre lande til at udskibe sine varer og vil sledes hurtigt forvandle sig til en kolos p lerfdder .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sainjon .
<P>
Mine damer og herrer , med hr . Sainjons indlg afbryder vi forhandlingen om hr .
Sindals betnkning . Forhandlingen vil blive genoptaget fra kl .
21.00 . <CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0272 / 98 ) .
<P>
Men frst , mine damer og herrer , s tillad mig , at jeg lser en meddelelse til medlemmerne med henstillinger fra Prsidiet .
Jeg beklager , at jeg ikke er s heldig , at ogs hr . Wijsenbeek kan lytte til mig , for det drejer sig om henstillinger om at f vores arbejde til at fungere godt .
Det vil sige , at med henblik p at sikre den strst mulige aktualitet og politiske interesse for den nuvrende procedure for sprgetid , har Prsidiet p dets mde den 9. marts 1998 vedtaget flgende beslutninger :
<P>
1.Overholdelse af fristen for indgivelse af sprgsml . Sprgsml til sprgetiden skal indgives inden for det tidsrum , der er fastsat hertil forud for den pgldende mdeperiode .
De kompetente tjenestegrene anmodes om ikke lngere at acceptere forudgende indgivelse af sprgsml til sprgetiden . ? Medlemmerne erindres om , at fristen for indgivelse af sprgsml til hver sprgetid allerede starter fra udlbet af fristen for indgivelse af sprgsml til den forrige mdeperiode og lber indtil torsdag kl .
13 i nstsidste uge inden hver mdeperiode.2.Tillgssprgsml. Prsidiet anmoder mdeformanden om frst at tillade anmodninger om tillgssprgsml , nr hovedsprgsmlet er til behandling . ? Medlemmerne erindres om , at det tilkommer mdeformanden at afgre , om tillgssprgsml kan stilles , og at de skal have umiddelbar sammenhng med emnet for hovedsprgsmlet.3.Antagelighed. ?
Prsidiet henstiller til , at de kompetente tjenestegrene anvender kriterierne for , om sprgsml kan stilles , som fastsat i forretningsordenens bilag II , mere restriktivt . ? I denne forbindelse anmoder Prsidiet isr medlemmerne om at overholde bestemmelserne vedrrende den maksimale lngde af sprgsmlene og at begrnse sig til kun at stille et enkelt sprgsml til hver indgiven tekst.Mine damer og herrer , De vil alle modtage disse indstillinger direkte .
Men i dag vil vi med Deres hjlp begynde at tilpasse os disse henstillinger fra Prsidiet .
<P>
Jeg giver ordet til hr .
McMahon , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Det er om samme sprgsml .
Jeg har en kopi af det dokument , De henviser til , og jeg er absolut forblffet over det .
Jeg anser det for en fornrmelse mod demokratiet i dette Parlament .
Jeg har vret medlem her i fjorten r , og jeg har nret stor interesse for sprgetiden .
Jeg ved , at vi har haft problemer , og at vi har haft forandringer .
Jeg husker , da vi tidligere forsgte at ndre den : Fru Dury forelagde en lang betnkning for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , og der var en stor del debat og diskussion blandt medlemmerne .
<P>
Det , Prsidiet synes at sge at gre her , er at udstede et diktat fra oven , og det er meget udemokratisk .
En af fordelene ved at offentliggre navnene p de kommissrer , der vil besvare sprgsmlene , er , at hvis medlemmerne f.eks. har et miljsprgsml , s kan de fremstte det i god tid i forvejen velvidende , at de vil f et redeligt og velinformeret svar fra miljkommissren .
Der er ikke sandsynlighed for , at de vil f en anden , der blot har fet sagen overdraget , som ikke er bekendt med dens indhold , og som blot vil give et fuldstndigt utilfredsstillende henkastet svar .
Hvis man p forhnd ved , at den enkelte ansvarlige kommissr for dette omrde vil svare , vil dette vre en fordel .
S jeg mener , at dette er et meget stort tilbageskridt .
Der har ikke vret nogen drftelse af dette i de politiske grupper , ej heller med medlemmerne , og jeg fler mig meget stdt over den diktatoriske og egenmgtige holdning , som Prsidiet her har indtaget .
Jeg vil rejse dette i min egen politiske gruppe og vil opfordre andre medlemmer til at gre det samme .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , hr engang p mig .
Jeg ved godt , at De kan spansk , men jeg synes , at De skulle hre p mig p Deres eget sprog ved at bruge tolketjenesten , for jeg er ndt til at sige til Dem , at man ikke ud af den oplsning , som jeg lige har foretaget , kan drage nogen slutning om , at der vil ske en ndring af sprgetiden med hensyn til forholdet til kommissrerne .
Det eneste , den tilstrber , er at indfre en vis orden , det vil sige , at sprgsmlene ikke kan stilles lang tid i forvejen , men skal stilles inden for den tidsperiode , der er fastsat i vores forretningsorden .
<P>
For det andet , for at jeg som formand ikke kommer i den situation , at der fr start allerede foreligger mange tillgssprgsml , s de medlemmer af Parlamentet , som er til stede her , anmoder om et sprgsml , og jeg ikke kan efterkomme dette , fordi der allerede er en anden person , som har anmodet herom tidligere .
Det man siger er , at nu vil det , vi gr , vre , at nr man begynder p hovedsprgsmlet , s kan man anmode om ordet .
Det vil sige , det drejer sig om sm regler , som har til hensigt at forbedre vores arbejde , hr .
McMahon . Hvis det i praksis viser sig , at det ikke forbedrer vores arbejde , s vil vi revidere dem .
Det kan jeg forsikre Dem om . Og jeg vil straks forelgge det for Prsidiet , men p nuvrende tidspunkt vil jeg bede Dem om , at vi ikke bner en debat om dette sprgsml , for jeg gentager det for Dem igen , det drejer sig om regler , som skal sikre , at vi arbejder bedre .
Hvis de ikke hjlper os med at arbejde bedre , s vil vi ndre dem igen .
Det forsikrer jeg Dem alle for .
Men lad os respektere dem til en begyndelse , og det drejer sig ikke om noget diktatur , hr . McMahon , men om det ansvar Prsidet har for p bedst mulig vis at forsge at ordne arbejdet i plenarforsamlingen .
Jeg har flere anmodninger om bemrkninger til forretningsordenen , men jeg m sige til Dem , at alle disse anmodninger om bemrkninger til forretningsordenen sker p bekostning af den tid , som vi kan anvende til sprgsml til Kommissionen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Crowley , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne have nogle oplysninger fra Dem .
Jeg har ligeledes modtaget den samme meddelelse som hr . McMahon , og jeg deler fuldt ud hans mening herom .
Under punkt 2 i andet afsnit str der :  Det tilkommer mdeformanden at afgre , om tillgssprgsml kan stilles , og om de skal have umiddelbar sammenhng med emnet for hovedsprgsmlet  .
Vi m da som politiske reprsentanter for det europiske folk vre i stand til at afgre , om et emne har sammenhng med et sprgsml eller en bestemt kommissr eller vre i stand til at sklde en kommissr eller rdsformand ud , nr de ngter at besvare sprgsmlet direkte , og vi s m forsge en anden taktik for at f et svar .
Jeg vil bede Dem om at handle efter konduite i Deres fortolkning af dette aspekt og give os klare oplysninger om , hvilken frihed De vil give os .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , den rummelighed , som jeg vil tillade , den vil De opdage under arbejdets forlb .
Men jeg m gre Dem opmrksom p , at det i bilag 2 til vores forretningsorden hedder :  Formanden afgr , om tillgssprgsml kan stilles , og han begrnser antallet , sledes at hvert medlem , der har stillet et sprgsml , kan f svar p det  .
Det vil sige , at det ikke drejer sig om at give formanden en ny befjelse , men om at minde om at formanden har denne befjelse .
De , hr . Crowley , har mttet kunne se , at eftersom denne regel eksisterer , s har formanden handlet med den naturlige fleksibilitet , som en seance , der er s levende som sprgetiden , krver .
Der fremlgges alts ikke noget nyt , for det findes allerede .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Wijsenbeek , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , De har nvnt mit navn som initiativtager til ndringen af proceduren under sprgetiden .
Jeg gr Dem opmrksom p , hr. formand , at jeg har skrevet en betnkning for Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , der er godkendt af dette udvalg for fire mneder siden , og som Prsidiet ngter at forelgge plenarmdet , og at bde kollega Crowleys og kollega McMahons klager p denne mde havde kunnet vre drftet i grupperne og p plenarmdet .
Nu misbruger Prsidiet min betnkning til egenhndigt at foresl nye regler i stedet for den normale demokratiske procedure . Men p et punkt er De og jeg enige .
Hvis man lige nu ser sig omkring , ser man , at vi har haft held til at tage livet af sprgetiden i Parlamentet , i modstning til de fleste andre parlamenter i verden , hvor sprgetiden er ugens parlamentariske hjdepunkt , og hvor det gr meget livligt til .
Vi sidder her med en hndfuld mennesker , og kommissrerne og ministrene mader os med svar , der allerede er skrevet , og er ikke i stand til at debattere med os .
Mit forslag gr ud p , hr. formand , at sprgsmlene rbes op i vilkrlig rkkeflge , sledes at det ikke er dem , der har indgivet deres sprgsml for seks mneder siden , der kommer frst til fadet , men at alle har lige chancer for at komme for tur .
For det andet , at vi fr en rigtig debat , hvor der gives korte svar p korte sprgsml .
Hvis De vil vre s venlig at forelgge min betnkning for plenarmdet , s kan vi i det mindste som medlemmer og som  backbenchers  ogs deltage i diskussionen , og vi behver s ikke at lade en rkke underformnd , der tror de ved alting bedre , bestemme .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeck , nr jeg har nvnt Dem s venligt , er det fordi jeg ved , at De er en stor autoritet inden for forretningsordensforhold .
Og som en stor autoritet inden for forretningsordensforhold har jeg straks tnkt , at De ville bemrke , at ingen af de bestemmelser , som jeg har lst op , ndrer forretningsordenen .
Prsidiet ligger faktisk inde med nogle forslag , som ndrer forretningsordenen , men Prsidiet vil videregive disse forslag til Forretningsordensudvalget , hvor hr . Wijsenbeek kan udbrede sig , forklare sig og forsvare sin holdning .
<P>
Men , mine damer og herrer , med de enkle forslag , som vi har lst her i dag , overskrider Prsidiet ikke sine befjelser .
Det bevger sig udelukkende og helt og aldeles inden for dets kompetenceomrde , som er anvendelse af forretningsordenen , og der er ikke noget i forslagene , som ligger uden for vores forretningsorden .
Der er et forslag om ndring , f.eks. det , som hr. von Habsburg stillede om , at der skulle vre mulighed for at stille to tillgssprgsml under sprgetiden til Rdet .
Men det krver en ndring af forretningsordenen , og vi har derfor videregivet det til Forretningsordensudvalget .
<P>
Jeg vil derfor , mine damer og herrer , endnu en gang understrege , at nr vi alle opmrksomt har lst dette papir , s vil vi vre klar over , at der ikke er tale om nogen ndring af forretningsordenen , og at det eneste vi nsker er at se , om vi kan bruge tiden bedre .
Det , jeg er blevet opmrksom p , er , at en hvilken som helst lille ndring i dette Parlament vanskeliggr , at tiden udnyttes bedst muligt , for den mngde forbehold , den giver anledning til , er ekstraordinr .
Jeg beder Dem , mine damer og herrer , om at lse dette papir grugdigt .
Se , hvordan vi vil udnytte det , der str i dette papir , og ved den nste sprgetid vil jeg med stor fornjelse lytte til Deres mening igen , efter De har set , hvordan det gr i dag , og efter at De og jeg har tnkt over sagen .
<P>
Og nr dette er sagt , mine damer og herrer , s gr vi over til det frste sprgsml , som fru Concepci Ferrer har mttet vente p s lnge , og som er blevet rejst til fordel de sm og mellemstore virksomheder , og jeg giver ordet til hr. de Silguy , som jeg byder velkommen , og som jeg takker for de minutters opmrksomhed , han har givet debatten , for at han kan besvare fru Concepcis Ferrers sprgsml .

<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Concepci Ferrer ( H-0301 / 98 ) :
<P>
Om : Politik til fordel for sm og mellemstore virksomheder
<P>
Som resultat af en undersgelse foretaget af Revisionsretten , hvor det viste sig , at ud af 33 virksomheder , der blev betragtet som sm og mellemstore , var der kun 11 , der faktisk hrte hjemme i denne kategori , medens de resterende to tredjedele af de undersgte virksomheder hrte til konsortier , og n af de virksomheder , der blev betragtet som lille , havde 2.000 ansatte .
<P>
Mener Kommissionen ikke i betragtning af dette resultat , at der br foretages en revision af begrebet sm og mellemstore virksomheder for at tilpasse det til realiteterne ?
<SPEAKER ID=175 NAME="de Silguy">
Jeg har lrt meget , jeg har fulgt omhyggeligt med , og jeg takker Dem , fordi jeg mtte deltage i Deres forhandling .
<P>
For at kvalificere SMV ' erne anvender Kommissionen den definition , der faststtes i henstillingen af 3. april 1996 , p medlemsstaterne , Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Investeringsfond .
Iflge denne nye definition , der sigter mod at f en smule orden p de forhold , De beskriver , skal en virksomhed beskftige mindre end 250 ansatte for at kunne defineres som SMV og have en omstning under ECU 40 millioner eller en samlet status under ECU 27 millioner .
For at vre en  lille  virksomhed skal der vre mindre end 50 ansatte og en rlig omstning under ECU 7 millioner eller en rlig status under ECU 5 millioner .
<P>
Desuden skal de sm og mellemstore virksomheder vre uafhngige , det vil sige , at en anden virksomhed ikke m eje mere end 25 % af virksomheden .
Grnsen for omstning og status justeres regelmssigt , normalt hvert fjerde r , for at tage hensyn til de konomiske ndringer i Europa .
<P>
Nr dette er sagt , anvendes der andre og anderledes definitioner af SMV i visse specifikke forsknings- og teknologiske udviklingsprogrammer og inden for fjerde rammeprogram for 1994-1998 .
Men for femte rammeprogram , det vil sige for 19982000 , foreslr Kommissionen , at den nye definition , som jeg netop mindede om , tages i anvendelse med en undtagelse , der tillader at medtage virksomheder med op til 500 ansatte .
<P>
Uafhngighedskriteriet er et af kriterierne i denne nye definition , og Kommissionen er bevidst om , at dette kriterium desvrre ikke altid overholdes .
Som De bemrker , frue , med hensyn til databaserne om deltagerne i forsknings- og det teknologiske udviklingsprogram , fastsls det i Revisionsrettens rlige rapport inden for rammerne af den revision , den foretog , at ud af 33 udvalgte selskaber levede 11 ikke op til uafhngighedskriterierne , og at t selskab beskftigede mere end 2000 medarbejdere .
<P>
Nr dette er sagt , vil Kommissionen gerne berolige Dem og Parlamentet : Kvaliteten og trovrdigheden af disse databaser forbedres og ajourfres lbende .
Forbedringen fortsttes f.eks. med den etapevise indfrelse af en kontrol af den finansielle og juridiske levedygtighed , som ligeledes vil dkke moderselskaberne .
Vi vil ogs fortstte forbedringen gennem en kontrol af de kriterier , der glder for SMV ' erne p grundlag af dokumentation .
Kommissionen vil endnu en gang insistere p , at definitionskriterierne for SMV ' erne i fremtiden skal overholdes til punkt og prikke .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Jeg vil frst og fremmest takke kommissren for hans forklaringer . P den anden side mener jeg ogs , at disse forklaringer var ndvendige .
De er meget nyttige , for her til morgen , da vi vedtog hr . Elles ' betnkning , kom vi meget ind p tabene i forbindelse med den sttte , som de sm og mellemstore virksomheder har til rdighed , og som ikke er blevet anvendt .
P denne mde forspilder man , om ikke nogle ressourcer , s nogle muligheder for at forbedre ikke kun de sm og mellemstore virksomheders situation , men isr disse virksomheders handlinger til fordel for jobskabelsen .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om , at Kommissionen i overensstemmelse med dens egne ord , er meget opmrksom og virkeliggr det , som han har beskrevet .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg er fuldstndig enig .
Jeg har bemrket mig fru Ferrers nske og er s meget mere enig med hende i , at det er vigtigt for Kommissionen at vre i stand til at mlrette disse foranstaltninger til ad hoc-virksomhederne med risiko for at se en spredning af sttten og flgeligt et tab af effektivitet .
Jeg kan alts forsikre Dem om , at Kommissionen tilslutter sig Deres analyse og vil handle i overenstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hvad angr den aktuelle situation , m jeg s bede kommissren om at se p visse omrder , hvor virksomheder med halvtreds ansatte er virkelig store virksomheder , og hvor begrebet ' lille virksomhed ' er tttere p de ti ansatte .
I omrder som min valgkreds , det skotske hjland og erne , er det ofte disse virksomheder , som man forventer vil skabe arbejdspladser .
Ville det ikke vre muligt for Kommissionen at overveje en yderligere tilgang og give mikro-virksomhederne en endnu mere favorabel behandling ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Dette sprgsml er altid flsomt , fordi det er ndvendigt p den ene side at tage hensyn til behovet for en mere eller mindre harmoniseret tilnrmelse p europisk niveau med hensyn til effektivitet , og p den anden side at tage hjde for de specifikke situationer .
Mit svar til fru Ewing er , at medlemsstaterne har indfrt hjere grad af fleksibilitet end os .
Men vi indfrer fleksibilitet , eftersom vi har fastsat trskler for mikrovirksomheder , der tller mindre end 10 personer , og som netop skal tilpasses den situation p erne , som De nvner .
Jeg vil endda sige , at i visse medlemsstater er fleksibiliten endnu strre , eftersom trsklerne svarer til de maksimale grnser , og at kriteriet om antal ansatte kan anvendes alene uden reference til omstning eller status .
Dette gr alts i den retning , De synes at nske .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Jeg har blot to meget korte sprgsml til ham om dette punkt .
For det frste , kan han give os en garanti her for , at Revisionsrettens undersgelse ikke vil blive brugt til at forsge at reducere det belb , der bevilges til SMV-sektoren og isr til dens beskftigelsesskabende aspekt ?
Og for det andet kan jeg have misfortolket , hvad han sagde i sit oprindelige svar , men har jeg ret i at forst , at kriterierne for en definition af SMV og mikrovirksomheder vil blive opdateret og evalueret hvert r ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg kan meget hurtigt svare bekrftende p hr . Crowleys to sprgsml .
Mere prcist , med hensyn til sprgsml nr . 2 , minder jeg om , at vi agter at ajourfre kriterierne mindst hvert fjerde r , og om ndvendigt oftere alt efter den konomiske udvikling .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Nikitas Kaklamanis ( H-0314 / 98 ) :
<P>
Om : Forgelse af den sttteberettigede kvote af olivenolie
<P>
Iflge nogle oplysninger erklrede kommissr Fischler , der for nylig var i Spanien , at loftet for den olivenolieproduktion , der kunne modtage EU-sttte , ville blive forhjet med 300.000 t for Spanien og Grkenland .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om der virkelig vil ske en sdan forhjelse af loftet for olivenolieproduktion ? Hvordan vil kvoterne blive fordelt mellem Grkenland og Spanien ?
<SPEAKER ID=183 NAME="de Silguy">
Parallelt med Agenda 2000 har Kommissionen den 19. marts undersgt reformen af den flles markedsordning for olivenolie .
I denne forbindelse har Kommissionen i hj grad taget hensyn til de bemrkninger , Europa-Parlamentet fremkom med .
Reformen af den flles markedsordning skulle trde i kraft fra hstret 2001-2002 .
I mellemtiden og for at afhjlpe vanskelighederne i forvaltningen af den nuvrende flles markedsordning , har Kommissionen foreslet hastendringer til den nuvrende ordning .
Disse ndringer samt de elementer , der skal tages hensyn til ved et forslag om reformering af sektoren , vil snart blive genstand for en specifik forhandling i Parlamentet , og min kollega Franz Fischler vil svare prcist p alle Deres sprgsml om dette emne .
<P>
Jeg kan i dag sige , at de foreslede forhjelser bl.a. omfatter en forhjelse af den maksimale garantimngde med 212.400 t , og at der blandt ndringerne er foreslet at fordele denne forhjelse mellem de nationale garantimngder i de producerende medlemsstater .
Fordelingen blandt disse medlemsstater af den nye maksimale garantimngde p 1.562.400 t er som flger : Spanien : 625.210 t , Frankrig : 3.065 t , Grkenland : 389.038 t , Italien : 501.172 t og Portugal : 43.915 t .
Forhjelsen af den maksimale garantimngde skyldes udviklingen i Fllesmarkedets absorptionsevne .
Den medregner potentialet i de nye beplantninger , der senest er foretaget i Spanien og Portugal , og den svarer ligeledes til de besparelser , der er foretaget i fllesskabsbudgettet ved ophvelsen af ordningen for de sm producenter og ophvelsen af sttte til forbrug .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. kommissr , tak for deres svar , for jeg tror , at jeg burde vre glad for det , som De har svaret mig , men da vi ikke alle her i salen har de tal ved hnden , som De nvnte , fik jeg i sidste ende kun med , at det , som jeg spurgte om i mit sprgsml , alts var sandt ?
Det er alts ikke s meget tallene , der interesserer mig - det er slet ikke dem , jeg stter sprgsmlstegn ved - men er der rent faktisk tale om at forge tallene , som de hidtil har vret gldende , for Spanien og Grkenland med 300.000 , nej eller ja ?
Jeg hrte ganske vist tal , men jeg ved ikke , hvad der kom frst .
Er det de samme tal , eller er det mere ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg er ikke er specialist i olivenolie , men hvis jeg dmmer ud fra det , jeg ved , er den aktuelle maksimale mngde for hele Den Europiske Union 1.350.000 t .
Dette vil man hve til 1.562.000 t .
Denne mngde skal derfor forhjes og fordeles mellem de forskellige medlemsstater , som vil se deres mngder blive forhjet og fordelt efter de fordelingsngler , der normalt benyttes i forbindelse med den flles landbrugspolitik .
En af disse drejer sig specielt om den nationale gennemsnitsproduktion i lbet af tre r , inden for de fem sidste r , idet man ser bort fra det bedste og det drligste r i hver af medlemsstaterne .
<P>
De sdvanlige kriterier , som er de klassiske fordelingskriterier , vil alts blive taget i anvendelse .
Vi vil tilsende Dem alle de tekniske detaljer , hvis De ikke allerede har modtaget dem , som viser , at denne stigning i den maksimale garantimngde vil blive fordelt forholdsmssigt i de forskellige medlemsstater i overensstemmelse med de sdvanlige kriterier .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Jeg vil blot minde kommissren om to ting :
<P>
For det frste har han nvnt fem hstr , som ndringen af den maksimale garantimngde er baseret p , hvor man ser bort fra det drligste og det bedste .
Men i det konkrete tilflde med Spanien , s var hstrene 92-93 , 93-94 og 94-95 tre r , hvor der var en katastrofal situation p grund af trke .
Det vil sige , at hvis man overfrer disse tal til den spanske situation , s bliver vi straffet ved faststtelsen af den mngde , der tilkommer Spanien .
<P>
For det andet , og det er meget vigtigt , s bliver den maksimale garantimngde for hele Europa ogs berrt som flge af disse tal , som ikke er reelle for Spanien .
Det er vigtigt , at Kommissionen gr sig dette klart og retter disse tal p et tidspunkt , selvom det sker under behandlingen i Rdet .
Hvis den ikke gr det , s vil Europa blive straffet som helhed og den spanske produktion i srdeleshed .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg har noteret mig deres bemrkning .
Det minder mig om den debat , der fandt sted i udvalget , da forslaget blev udarbejdet .
Den drejede sig p n gang om at forsge at n flere ml , som kunne forekomme selvmodsigende , og om at undersge det problem , der opstod p grund af den trke , der herskede i Spanien p det tidspunkt .
<P>
Sagen er nu til behandling i Rdet , og hr .
Fischler , som vil fre disse forhandlinger , skal nok huske Deres bemrkning .
Men det er Kommissionens opgave at fremstte et forslag p objektivt og traditionelt grundlag med hensyn til de foreskrevne kriterier .
Forhandlingen ligger nu hos Rdet , og jeg er sikker p , at man vil forsvare og lytte til alle synspunkter .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , efter at have hrt p Dem , vil jeg gerne vide , om Kommissionen virkelig er sig den skade bevidst , som er ved at blive beget mod beskftigelsen i Spanien .
Hvis Kommissionen fastholder - og sdan ser det ud for mig - at den ikke vil hve den maksimale garantimngde srlig meget , s vil beskftigelsen lide betydelig skade .
For sandheden er , at bortset fra problemet med trken , som er blevet bragt frem her , s er den spanske produktion , og lad mig citere de nyeste tal , p 947.000 t , som ligger meget langt fra det maksimum , som faststtes for Spanien .
Og hvis der ikke ydes sttte til denne forskel , s vil det med usvigelig sikkerhed betyde en strre arbejdslshed i Spanien , som netop er det land , hvor der er registreret den strste ledighed i hele Unionen .
<P>
Det er ikke meget vrd at prdike om beskftigelsen under Det Europiske Rd i Luxembourg , nr man p den anden side kaster arbejdsmuligheder over bord , og hvis den trussel , der hnger over de spanske olivenlunde , gr i opfyldelse .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg vil komme med det samme svar som fr : Det er faktisk det emne , der er under forhandling .
Jeg har forklaret Dem grundene til Kommissionens forslag .
Jeg har ogs forklaret Dem , at Kommissionen foreslog en stigning af den maksimale garantimngde i forhold til den nuvrende mngde .
Jeg er klar over , at dette giver konomiske problemer for nogle lande samt , og dette m man ikke se bort fra , problemer med henblik p afstningen af olivenoliemngden .
<P>
Jeg tror dog , at forhandlerne er opmrksomme p alle disse elementer , men De har ret i at understrege dem .
De vil nu indg i den forhandling , der skal foreg i Rdet .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<P>
Jeg giver ordet til fru Izquierdo Rojo , som har en bemrkning til dagsordenen .
Undskyld mig , hvilken artikel i forretningsordenen gr De gldende for at komme med en bemrkning til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at der i den officielle loge sidder folk , der er kommet fra Granada .. ..
<P>
( Formanden afbryder taleren )
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo Rojo , dette er ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg beder Dem venligst om at indtage Deres plads og tillade mig , at jeg fortstter arbejdet , som det sig hr og br , med flgende sprgsml .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Phillip Whitehead ( H-0321 / 98 / rev .
1 ) :
<P>
Om : Forbrugerne og euro
<P>
Vil Kommissionen oplyse , hvorvidt den mener , at samtlige bankgebyrer , der er obligatoriske , br ophves , idet ydelserne br vre gratis ?
Hvis det er tilfldet , hvordan vil dette princip s blive gennemfrt ?
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvornr den agter at trffe afgrelse om , hvorvidt der skal lovgives om sprgsmlet vedrrende dobbeltprisfaststtelse eller ej ?
Hvornr mener Kommissionen , at en sdan afgrelse senest vil foreligge i betragtning af den tid , proceduren med flles beslutningstagning krver ?
<P>
Kan Kommissionen give detaljerede oplysninger vedrrende tidsplanen for udarbejdelsen af regler for god praksis mellem erhvervsfolk og forbrugere ?
<P>
Hvilke opgaver vil euro-observatorierne f , og hvor vil de blive placeret ?
<SPEAKER ID=194 NAME="de Silguy">
Kommissionen sknner p grundlag af forordningerne om euroen , som er gldende i jeblikket , at bankerne ikke har juridisk kompetence til at krve betaling for de obligatoriske konverteringer , der er forbundet med indfrelsen af euroen .
Det er alts ikke ndvendigt at vedtage supplerende retlige bestemmelser p dette omrde .
Alligevel sknner Kommissionen , at bankerne med henblik p at lette overgangen til euroen og undg uheld burde g ud over deres lovgivningsmssige minimumsforpligtelser .
<P>
Kommissionen vil inden 14 dage - alts meget snart - for at gre dens holdning vedrrende bankudgifterne til konvertering af euroen fuldstndig klar i en henstilling fremstte principperne i en adfrdskodeks , som dkker bde de juridisk bindende bestemmelser og de supplerende bestemmelser , som Kommissionen finder hensigtsmssige .
Disse henstillinger bliver sendt til regeringer , forskellige sammenslutninger , organisationer , forbrugerorganisationer , faglige organisationer , og naturligvis vil Parlamentet blive underettet herom .
<P>
Jeg tilfjer , at en henstilling udgr en mellemting mellem et regelst og de frie markedskrfter , og at dette er den mest effektive mde med henblik p at n det tilsigtede ml . For at ivrkstte henstillingen er vedtagelsen af en adfrdskodeks , som er godkendt af de berrte parter , den bedste metode og den mest hensigtsmssige mde .
Jeg mener i vrigt , at man allerede i nogen tid har gjort fremskridt i denne retning .
Hvis disse frivillige bestemmelser viser sig at vre ineffektive i praksis , kan vedtagelsen af retlige bestemmelser imidlertid overvejes med henblik p at opklare situationen .
<P>

For det andet , vedrrende den dobbelte prismrkning , som hr.Whitehead tog op i sit sprgsml , vil jeg sige , at Kommissionen ogs i denne forbindelse mener , at den tvungne dobbelte prismrkning ved hjlp af en forordning p europisk niveau ikke udgr et hensigtsmssigt middel til at sikre en dobbelt prismrkning , som p n gang lever op til forbrugernes behov og holder udgifterne for overgangen til euroen p et minimum .
Kommissionen vil ogs i denne forbindelse inden for 14 dage fremstte en henstilling og sledes stille forslag om principper til en adfrdskodeks med henblik p at udbrede forsteligheden og den ndvendige sikkerhed for alle parter , der berres af en dobbelt prismrkning .
Hvis det viser sig , at denne frivillige fremgangsmde i praksis er ineffektiv , kan man overveje at vedtage regler om en adfrdskodeks , og dette vil Emma Bonino give mig ret i .
<P>
Tredje bemrkning : Rundbordskonferencen den 26. februar viste , at de fremskridt , der er gjort i den praktiske forberedelse af euroens indfrelse , i hj grad er et resultat af forbrugerorganisationers og erhvervsorganisationers arbejde samt af en fortsat dialog mellem alle berrte aktrer .
Denne dialog finder som oftest sted p nationalt niveau , som er det niveau , hvor forhandlingerne br fre til definitionen og ivrksttelsen af denne adfrdkodeks p basis af vores henstillinger , og disse forhandlinger er allerede nu fremskredne . Forhandlinger mellem forbrugerne og de erhvervsdrivende kan ligeledes indledes p europisk niveau .
Det er de i vrigt allerede blevet , og et af mlene er at skabe en  euro  - mrkat til de smhandlende , der opgiver deres priser i euro og accepterer betaling i denne mntenhed .
Det er nskvrdigt , at forhandlingerne sttes i gang s snart som muligt og p tilfredsstillende mde . Dette vil styrke tilliden hos brugerne , forbrugerne , i overgangen til euroen .
<P>
Endelig et sidste punkt , der blev nvnt af hr .
Whitehead : problemet med de nationale , regionale eller lokale overvgningscentre .
Ivrksttelsen af sdanne overvgningscentre er sledes , tror jeg , en god ting , idet det er et middel for medlemsstaterne til at fremme udbredelsen af informationer om euroen og ligeledes et middel til at overvge , om de frivillige aftaler inden for rammerne af den adfrdkodeks , jeg nvnte , overholdes .
P europisk niveau kan man ligeledes forestille sig at gre disse overvgningscentre til et sted for uformel udveksling af informationer om udviklingen mellem medlemsstaterne .
Den prcise udformning , driften og de driftsmssige procedurer for disse overvgningscentre skal , mener jeg , faststtes af medlemsstaterne p baggrund af eksisterende national praksis og juridiske bestemmelser .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Tak for , at De giver mig lejlighed til at komme ind med dette sprgsml .
Jeg er ogs glad for , at kommissr Bonino er her nu og kan hre sin kollegas svar .
M jeg stille to korte sprgsml ?
For det frste , hvor lnge vil Kommissionen forflge de henstillinger om god adfrd , som kommissr de Silguy lige har beskrevet , inden den beslutter , om de er effektive eller ej , og om den br udarbejde obligatoriske bestemmelser - i betragtning af den tid , proceduren med flles beslutningstagning krver og 2002-tidsfristen , der betyder , at vi skal komme med en bedmmelse af dette i god tid fr 2002 ?
<P>
For det andet om sprgsmlet om bankgebyrer , hvilken reaktion har man indtil nu modtaget fra banksektoren ?
Hvad vil Kommissionen selv foresl for at sikre kontinuiteten i aftaler i forbindelse med overgangen fra nationale valutaer til euroen ?
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg vil vre meget klar p dette punkt .
Kommissionen vil fremstte sine henstillinger inden to uger , omkring den 15. april , hber jeg .
Disse bliver sendt til regeringerne i hb om at kunne medtage dem i konklusionerne fra det Europiske Rd den 2. maj for at give dem en vigtig politisk styrke .
Henstillingerne vil blive fremsendt til forskellige erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer med instruktion om at arbejde sammen og udarbejde en adfrdskodeks .
<P>
Alt efter problemerne m vi se tiden an .
Det er vigtigere at tage sig af bankomkostningerne , for fra den 1. januar 1999 vil et antal sprgsml presse sig p i denne forbindelse , hvilket gr det ndvendigt , at vi skynder os .
Med hensyn til sprgsmlene om dobbelt prismrkning har vi lidt mere tid , og det er sledes ikke ndvendigt at faststte prcise datoer .
Ikke desto mindre har vi lagt os fast p en dato for et mde med bankerne i efterret 1998 , hvor vi vil stte fokus p bankaspektet .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , at forhandlingerne og reaktionerne rent faktisk er positive , eftersom bankerne , inden rundbordskonferencen den 26. februar , havde sendt et brev , som jeg i vrigt har en kopi af , til Emma Bonino , der viser , at de er villige til at arbejde i denne retning .
Vi befinder os i jeblikket i en ret optimistisk proces , der fungerer p grundlag af dialog .
Vi vil senere vurdere resultaterne .
Hvad angr kontinuiteten af kontrakterne tyder alt p , at den nuvrende udformning af reglerne er tilstrkkelig og lever op til denne retlige forpligtelse .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<P>
Mine damer og herrer , vi har opbrugt den tid , der var afsat til den frste del af sprgetiden til Kommissionen .
Sprgsml nr . 44 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Marialiese Flemming ( H-0227 / 98 ) :
<P>
Om : Transport af dyr
<P>
I juni 1995 godkendte Rdet direktiv 95 / 29 / EF om beskyttelse af dyr under transport .
Samtidig opfordrede Rdet Kommissionen til at anstte flere veterinrinspektrer for at overvge gennemfrelsen af disse nye bestemmelser .
<P>
Kan Kommissionen i lyset af de strre ressourcer , som afdelingen for fdevarer og veterinrkontrol nu har til rdighed , oplyse , hvor mange inspektrer , der i jeblikket er beskftiget med overvgning af transport af dyr , og hvilke planer der er med henblik p at udvide dette antal til 12 , som af Rdet blev anset for at vre et minimum til denne opgave ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Bonino">
Afdelingen for Fdevarer og Veterinrkontrol har , som fru Flemming ved , et stort ansvarsomrde , som omfatter overvgning af gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen p det veterinre , fdevaremssige og veterinrsundhedsmssige omrde .
Afdelingen for Fdevarer og Veterinrkontrol omfatter i jeblikket 46 inspektrer .
En del af midlerne til veterinrinspektrerne er p forhnd afsat til kontrol af dyrs velfrd , sledes som medlemmet omtaler det .
Set i forhold til de vrige aktiviteter udgr dette omrde dog et relativt lille omrde af alt det udfrte inspektionsarbejde .
<P>
Kommissionen er i jeblikket i frd med at forge afdelingens personale for at gre det muligt at udfre alle afdelingens opgaver .
Imidlertid vil procedurerne med stillingsbesttelser og uddannelse af personale ndvendigvis krve nogen tid .
<P>
Kommissionen er helt sikkert klar over betydningen af dyrs velfrd og dette aspekt vil blive taget i betragtning i forbindelse med kommende afgrelser om tildeling af de ndvendige bevillinger til afdelingen , for at den kan udfre sine opgaver .
<P>
Vi gr endvidere medlemmet opmrksom p , at afdelingen i jeblikket er i frd med at indfre et system , der skal sikre en bedre prioritering af dens opgaver , og dette vil medvirke til at sikre , at afdelingens arbejdsprogram p en ligevgtig mde vil afspejle de forskellige anmodninger om kontrol og inspektion , som fremsttes .
<P>
Kommissionen kan kun sige , at alle medlemsstaterne mindst en gang er blevet inspiceret , hvad angr dyrs velfrd , og at disse inspektioner langt fra har vist tilfredsstillende forhold .
Desvrre er situationen for personalet og de menneskelige ressourcer i dag sdan , at kun 2 ud af 46 inspektrer er beskftiget med denne sektor .
Kommissionen vil derfor faststte en prioriteret liste , sledes som den i vrigt ogs er forpligtet til at gre det .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Undskyld mig , fru Flemming , jeg vil give Dem ordet , men fru Jensen har bedt mig om ordet for en bemrkning til forretningsordenen , og forretningsordenen forpligter mig til at give hende ordet .
De har et minut , fru Jensen .
<SPEAKER ID=201 NAME="Jensen, Lis">
Jeg troede ellers ikke , at formanden kunne se herover .
Jeg bad om ordet , fordi jeg selvflgelig synes , at det er utilfredsstillende , at jeg ikke kan f svar p mit sprgsml .
Men det , jeg egentlig vil , nr jeg nu tager ordet til forretningsordenen , er at sikre mig , at det s bliver mig , der fr svaret .
Jeg hedder ikke Kirsten Jensen .
Jeg hedder Lis Jensen .
Det vil jeg gerne henstille til administrationen om at f ndret , nr jeg skal have det skriftlige svar .
Jeg kan ikke fortnke administrationen i at lave fejlen , for det halve af Danmark hedder faktisk Jensen , men jeg synes , det er utilfredsstillende , at jeg ikke kan f svaret her i dag , for netop sprgsmlet om blokadeforordningen er noget af det , der optager os rigtig meget i Danmark , ikke mindst her op til den kommende folkeafstemning den 28. maj .
Jeg synes , det er meget utilfredsstillende , og det er ufleksibelt af formanden .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Fru Lis Jensen , jeg er ked af , at Deres sprgsml ikke har kunnet blive besvaret , men jeg bevger ikke uret .
Jeg er en slave af uret , som Dem og de vrige medlemmer .
Og med hensyn til Deres navn , s har jeg opfanget Deres tilkendegivelse , men jeg m sige til Dem , at forsamlingens tjenestegrene allerede forud herfor havde lavet et corrigendum .
S De kan alts vre rolig . Hvis jeg havde givet Dem ordet , ville jeg have givet ordet til fru Lis Jensen .
<P>
Hr . McMahon , jeg giver Dem ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , mine damer og herrer , jeg gr Dem opmrksom p , at den tid , vi anvender p bemrkninger til forretningsordenen , sker p bekostning af de sprgsml , som skal stilles til Kommissionen .
De har Deres ret , men jeg br ogs erindre Dem herom .
Jeg skal ogs gre Dem opmrksom p , at der er regler for sprgetiden , og nr uret viser , at tiden er get , skal jeg g videre med anden del af sprgetiden og kan ikke ndre det , som er blevet fastsat tidligere .
<P>
Jeg beder fru Bonino undskylde , for vi har ydermere afbrudt den interessante betragtning , som hun havde tilbudt os .
Jeg beder ogs fru Flemming undskylde , men forst , at jeg er en slave af forretningsordenen .
Jeg giver Dem ordet til et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er sikker p , at dem , der havde ordet fr mig , er lige s interesserede i dyrevelfrd som jeg , og at deres sprgsml til forretningsordenen ikke er udtryk for manglende interesse i dyrevelfrd .
Direktiv 95 / 29 om transport af dyr faststter ogs bestemmelser om foder , vand og hvilepauser for de forskellige arter af husdyr , og disse bestemmelser trdte i kraft den 1. januar 1998 .
Derudover er alle medlemsstater forpligtet til at srge for dyrerastepladser , som er godkendt af myndighederne og som lever op til direktivets krav .
Nu vil jeg gerne sprge Dem , fru kommissr : Kan Kommissionen her og nu meddele , hvor mange af disse dyrerastepladser der p nuvrende tidspunkt rent faktisk er oprettet og om veterinrinspektrer - der er jo 46 af dem , som jeg til min store forbavselse har hrt - virkelig kontrollerer , om disse pladser drives i overensstemmelse med reglerne , sledes som det er en del af deres opgaver ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Som jeg sagde til det rede medlem , s er de enkelte medlemsstater blevet inspiceret mindst n gang , og resultaterne foreligger .
Vi har fundet ud af , at nogle af bestemmelserne i det direktiv , der blev gennemfrt den 1. januar 1998 , langt fra er tilfredsstillende .
Der er blevet fundet problemer flgende steder : husdyrmarkeder , grnseinspektionssteder , havne hvor dyr overfres fra lastbiler til skibe , slagterier m.v. Jeg kan skaffe flere detaljer skriftligt .
<P>
Jeg vil gerne fortlle det rede medlem , at jeg har to ud af seksogfyrre inspektrer .
Der er krisesituationer ssom BSE og klassisk svinepest og manglende hygiejne i kdproducerende virksomheder .
Der er ogs lovgivningsmssige forpligtelser med oprindelse i andre direktiver ssom for tredjelande , der anmoder om godkendelse til at eksportere fiskeriprodukter eller fersk kd til Den Europiske Union .
Jeg kan tilvejebringe skriftlige oplysninger om alle disse forpligtelser , krisesituationer , hvad vi har gjort vedrrende dyrevelfrd , hvad vi har fundet frem til , og hvorfor Kommissionen ikke selv er tilfreds med situationen .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg er glad for at notere , at kommissren ikke er tilfreds med den foreliggende situation , og jeg er hende taknemmelig for , at hun er s rlig og ben over for Parlamentet om den foreliggende situations utilfredsstillende karakter .
Jeg vil gerne stille hende endnu et sprgsml .
En anden af veterinrinspektrernes roller er at overvge eksporten af levende kvg til tredjelande under eksportrefunderingsordningen .
Kan kommisren mon sige , hvilke instrukser der er givet til inspektrholdet , hvad angr overvgningspligter , nr der ankommer kvg til tredjelande ?
Vil der blive etableret nogen forbindelser til de dyrevelfrdsorganisationer , der hidtil benbart er de eneste , der har ppeget grusomheden ved denne handel ?
Det er et alvorligt problem , og nogle af Kommissionens problemer kunne afhjlpes lidt ved et tttere samarbejde med de dyrevelfrdsorganisationer , der arbejder inden for dette omrde , og som sikkert kun ville vre alt for taknemmelige for at yde assistance .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Dette er en velse , som vi forsger at udfre p uformel vis .
Som De kan forestille Dem , kan Kommissionen kun have officielle forbindelser til myndighederne i medlemsstaterne .
Herudover er mange tredjelande - og endog de grupper , som De refererer til - ikke srlig strke .
S vi str over for flgende to problemer : For det frste er dyrevelfrdsgrupperne ikke srlig strke , og for det andet er vores eneste formelle pendanter medlemsstaterne alene .
<P>
Ikke desto mindre hber jeg , at dyrevelfrdsorganisationerne i Den Europiske Union vil etablere tttere bnd til deres pendanter i tredjelande , sledes at vi kan etablere en anden form for kontakt mellem de folk , der skal fre lovgivningen ud i livet .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , fru Bonino , jeg vil gerne stille Dem et sprgsml , som De ganske vist allerede i hovedtrk har besvaret : Hvorledes er situationen i landene i Central- og steuropa , navnlig i Polen , hvor der virkelig stadig hersker meget drlige tilstande ?
Frer Kommissionen direkte forhandlinger med disse lande for at opn , at disse lande reelt garanterer , at det , de eksporterer , behandles sledes , som vi nsker det behandlet ?
For hvis det ikke fungerer dr fra starten , vil det mske heller ikke fungere hos os .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Jeg har allerede til dels besvaret sprgsmlet .
I den strre proces af forhandling og udvidelse som flge af det skaldte acquis communautaire vil der naturligvis blive draget omsorg for denne regel .
Det ligger naturligvis langt ude i fremtiden , s vi m finde en hurtigere mde , hvorp vi kan sikre , at direktivet bliver frt ud i livet .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Robin Teverson ( H-0281 / 98 ) :
<P>
Om : Det 4. flerrige udviklingsprogram : bomlngden p trawlere
<P>
Kommissionen har accepteret , at Nederlandene fr godkendt en ndring i de nationale forskrifter som en del af sin gennemfrelsesplan for det 4. flerrige udviklingsprogram .
En regel fra 1986 foreskriver , at den maksimale samlede lngde p bomme skulle snkes .
Det var et ml i forbindelse med det 4. flerrige udviklingsprogram at f de medlemsstater , der ligesom Nederlandene ikke havde opfyldt mlene for det 3. flerrige udviklingsprogram , til at afhjlpe den endnu uopfyldte del af det foregende program inden udgangen af 1998 , og godkendelsen af denne ndring af reglerne ville udgre et vigtigt bidrag til Nederlandenes stilling inden for rammerne af det 4. flerrige udviklingsprogram .
<P>
Betyder dette , at Kommissionen mener , at tekniske bevaringsforanstaltninger skal kunne bidrage til opfyldelsen af det 4. flerrige udviklingsprogram , og har andre medlemsstaters flder fet tilsvarende anerkendelse for at have fulgt nationale bevaringsforanstaltninger ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Bonino">
Dette er et meget teknisk sprgsml , men jeg tror , at det har en politisk snarere end en teknisk betydning . Jeg tror , at hr .
Teverson nskede at f at vide , om de tekniske bevaringsforanstaltninger skulle medregnes i det flerrige udviklingsprogram .
Her m jeg udtrykke mig meget klart .
En snkelse af bomlngden nedstter effektiviteten , snarere end ger selektiviteten og ville som sdan ikke anses for at vre en teknisk bevaringsforanstaltning .
Jeg kan bekrfte , at tekniske bevaringsforanstaltninger ikke kan bidrage til opfyldelsen af mlene i det 4. flerrige udviklingsprogram , eftersom deres indvirkninger p fiskeriindsatsen anses for at fje sig til indvirkningerne fra det flerrige udviklingsprogram .
Der blev ikke tildelt nogen anerkendelse i relation til kapaciteten for snkelsen af bomlngden i den nederlandske flde .
Det blev accepteret , at snkelsen af bomlngden ville resultere i en lavere effektivitet for fartjet .
Men det blev noteret , at der havde vret en forget aktivitet under de tidligere flerrige udviklingsprogrammer , hvilket kompenserede for en eventuel nedsat effektivitet .
Jeg hber , at dette er klart .
<P>
Eftersom denne kompenserende effekt blev anerkendt og indregnet , blev der taget hensyn til snkelsen af bomlngden ved at revurdere det passende basislinjeaktivitetsniveau for det flerrige udviklingsprogram for denne del af den nederlandske fiskerflde .
Der var s ikke nogen forgelse i fiskeriindsatsbasislinjen for det 4. flerrige udviklingsprogram .
Ingen medlemsstat har derfor nydt gavn af nationale kompensationsforanstaltninger inden for det flerrige udviklingsprogram .
<P>
Vi forstod , at det nedsatte effektiviteten , men de gede deres aktiviteter , s resultatet var det samme .
Derfor var der ingen kompensation , og der kan ikke tages hensyn til de tekniske bevaringsforanstaltninger i beregningen af flerrige udviklingsprogrammer .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg takker kommissren for dette svar , og selvom det , hun sagde , er et teknisk emne , er det mere et sprgsml om en fortolkning af , hvordan vi opfylder mlene i det flerrige udviklingsprogram .
Jeg forst heraf - selvom jeg ikke ndvendigvis er enig heri - at nr tekniske bevaringsforanstaltninger betyder selektivitet , s kan de ikke bruges til opfyldelse af mlene i det flerrige handlingsprogram .
Det er forstet .
<P>
Men af hendes svar forekommer det , at selvom det er en modkompensation , s kan foranstaltninger , der kan vre af teknisk art , selvom de ikke er tekniske bevaringsforanstaltninger , der nedstter effektiviteten , p en eller anden mde f og har derfor en indvirkning p indsatsen , og vil s rent faktisk anses for at bidrage til opfyldelsen af mlene i det flerrige udviklingsprogram .
Det forekommer mig , at det var , hvad der rent faktisk skete .
Kommissren nvnte , at der var en studehandel i den nederlandske flde om bomlngden , der anvendtes som kompensation imod en get indsats , som ligger inden for mlene for det flerrige udviklingsprogram .
Det synes at lade mig forst , at vi kan anvende nedsatte effektivitetsmetoder eller fysiske metoder til rent faktisk at opfylde mlene i det flerrige udviklingsprogram .
Er det sandt ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Mske udtrykte jeg mig ikke klart nok .
Jeg m bekrfte , at der kun er tre elementer til at beregne det flerrige udviklingsprogram , hvis frste ml er at reducere overkapacitet .
De tre elementer , der tages i betragtning , er aktivitet , tonnage og kraft .
<P>
Det srlige tilflde , som De refererer til , fordi det blev kompenseret , blev rent faktisk ikke taget i betragtning .
De skal under alle omstndigheder nedstte aktiviteten .
Det er resultatet af det , jeg siger .
De snkede bomlngden , men de gede deres aktivitet .
For os var det et flop .
Det , vi anmoder om , er , at de nedstter deres aktiviteter .
Er det klart nu ?
Tekniske bevaringsforanstaltninger kommer oveni men kan ikke medtages i beregningen af det 4. flerrige udviklingsprogram .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Carmen Fraga Estvez ( H-0286 / 98 ) :
<P>
Om : Den nye argentinske fiskerilov
<P>
Den 12. januar 1998 vedtog Den Argentinske Republik en ny fiskerilov , som vil trde i kraft tre mneder efter ovenstende dato .
Eftersom Argentina i henhold til en rkke artikler i den pgldende lov ( artikel 4 og flgende ) tiltager sig ret til at regulere fiskeriet uden for sin EEZ ( eksklusive konomiske zone ) , hvilket helt klart er en overtrdelse af svel almindelig international ret som De Forenede Nationers havretskonvention , og da loven danner et nyt og alvorligt prcedens siden den canadiske fiskerilovgivning af 1994 og det nye lovforslag , som i jeblikket behandles i det canadiske parlament , bedes Kommissionen besvare flgende sprgsml :
<P>
Hvilke juridiske eller andre foranstaltninger vil Kommissionen ivrkstte for at imdeg den trussel , som den pgldende lov er for den internationale retsorden og de legitime aktiviteter , suverne stater foretager i internationale farvande ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Bonino">
Ved de mder , der for nylig er afholdt mellem Kommissionen og de argentinske myndigheder , bde fr og efter vedtagelsen af dette lands nye fiskerilovgivning , har Kommissionen bragt de sprgsml , som medlemmet rejser i sit sprgsml , frem og understreget sin bekymring herfor .
<P>
Kommissionen har endvidere udtrykt foruroligelse over det forhold , at nogle bestemmelser i den nye lovgivning , herunder isr bestemmelserne om de forholdsregler , som de argentinske myndigheder kan tage med hensyn til fiskeressourcer i sektorer nr dets konomiske zone , er i strid med international ret , og Kommissionen har understreget , at det navnlig strider mod FN ' s havretskonvention .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse kan bevaringsforanstaltninger for internationalt farvand , sledes som der er mulighed for i den nye lovgivning , kun trffes inden for rammerne af regionale eller internationale organisationer .
Den nye argentinske fiskerilovgivning er , som medlemmet ved , i jeblikket til behandling i Rdet , men Kommissionen har i denne forbindelse fet mandat til eventuelt at forhandle om oprettelse af en regional konference eller en regional zone for det sydatlantiske omrde , eftersom den type bevaringsforanstaltning , der er foreslet , ikke kan anvendes ensidigt .
<P>
Dette er Kommissionens formelle fortolkning med hensyn til FN-konventionen .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Jeg takker kommissren for hendes forklaringer , men jeg vil gerne komme med to prciseringer .
<P>
Dette sprgsml om fiskeriloven hnger sammen med den bermte Lov om basislinjer for havomrderne , som der blev protesteret mod i sin tid .
Som De ved , s er denne lov i modstrid med de FN ' s havretskonvention .
For nogle f mneder siden anmodede Argentina om en ndring af loven , og jeg vil gerne vide , om denne ndring er i overensstemmelse med FN ' s havretskonvention eller ej .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer et emne , som De har nvnt , nemlig den bermte SAFO ( Den Internationale Fiskeriorganisation for Sydatlanten ) . Hr .
Provan , som er til stede her , udarbejdede i sin tid en betnkning herom , og jeg vil gerne vide , hvor langt dette forslag er net , og hvad der er Argentinas holdning .
Jeg kan forst , at Argentina med udgangspunkt i fiskeriloven giver udtryk for sin modstand mod denne internationale organisation kaldet SAFO .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hvad angr afgrnsningen af zonen , er Kommissionen i frd med at studere de frste dokumenter , som den argentinske regering har fremsendt vedrrende denne afgrnsning af zonen .
Det str imidlertid fast , at en hvilken som helst ndring , uanset om Kommissionen accepterer den eller ej , skal meddeles FN , en meddelelse , der i hvert fald i et enkelt tilflde , som vi har kendskab til , ikke er blevet givet .
<P>
Hvad det frste sprgsml angr , kan jeg derfor sige , at Kommissionen er ved at undersge den nye afgrnsning og snart vil kunne give Dem et svar herp , alts et svar p , hvorvidt afgrnsningen er i overensstemmelse med reglerne eller ej .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , har Rdet for nylig givet et forhandlingsmandat og vi er ved at undersge Argentinas virkelige hensigter , for at fastsl , hvorledes den nye fiskerilovgivning kan omfattes af dette mandat .
Endelig skal jeg sige , at vi har arbejdet nsten et helt r for at f dette forhandlingsmandat , fordi iden stammer fra august 1995 .
Jeg tror , at tidspunktet nu er net , hvor vi skal til at konfrontere os med de argentinske myndigheders reelle hensigter og vilje .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Mine damer og herrer , med fru Fragas sprgsml har vi opbrugt den tid , der var afsat til denne blok af sprgsml . Sprgsml nr .
48 til 52 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<P>
Mine damer og herrer , det sker tit , at De ikke kan lade vre med at skre ansigter , men - jeg har sagt det fr - s er det uret , der bestemmer , og ikke mig .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 53 af Jens-Peter Bonde i stedet for fru Lis Jensen ( H-0276 / 98 ) :
<P>
Om : Medlemslandenes opfyldelse af sociale direktiver
<P>
Vil Kommissionen garantere , at medlemslande kan opfylde sociale direktiver ved at gennemfre dem som kollektive overenskomster , ogs p omrder , hvor organiseringen er under 50 % ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Flynn">
I artikel 2 , stk . 4 i aftalen om socialpolitikken str der , at en medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter efter en flles anmodning fra disse at gennemfre direktiver , der er vedtaget i henhold til aftalen .
I et sdant tilflde m medlemsstaten garantere , at disse har indfrt de ndvendige foranstaltninger ved overenskomst senest den dato , hvor direktivet i henhold til artikel 189 i traktaten skal vre omsat til national lovgivning .
Dette gres i henhold til national lovgivning og praksis , hvor den pgldende medlemsstat er forpligtet til at trffe eventuelle ndvendige foranstaltninger , der gr det muligt for den p ethvert tidspunkt at vre i stand til at garantere de resultater , der er plagt i direktivet .
<P>
Denne bestemmelse er lig dem , der allerede er indfjet i adskillige direktiver inden for det sociale omrde , og i vrigt var dette princip allerede ankerkendt i EF-Domstolens retspraksis forud for vedtagelsen af den sociale protokol til traktaten .
<P>
Som et positivt eksempel p , hvordan arbejdsmarkedets parter har vret inddraget i gennemfrelsen af direktiver , vil jeg gerne henvise det rede medlem til aftalen om gennemfrelsesforanstaltninger , der er indget mellem arbejdsmarkedets organisationer i Danmark .
<SPEAKER ID=222 NAME="Jensen, Lis">
Jeg vil godt stille et lidt mere konkret sprgsml til kommissr Flynn og bede ham g ud over det svar , han allerede har givet .
Der er lavet en undersgelse af Handelshjskolen i Danmark , der viser , at mellem 50 og 60 % har kollektive overenskomster p det private arbejdsmarked .
Sprgsmlet gr lige s meget p , hvordan det forholder sig med den resterende del i det jeblik , der ikke er tegnet en kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter .
Hvordan vil man sikre , at implementeringen sker for den resterende del ?
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Desvrre er svaret ikke helt ligetil .
Iflge den meddelelse , vi har modtaget i et srligt tilflde fra de danske myndigheder , s er arbejdstidsdirektivet blevet gennemfrt ved en kombination af bde lovfstede bestemmelser og kollektive overenskomster .
Kommissionens tjenestegrene er for nrvrende i gang med en undersgelse af gennemfrelsesforanstaltningerne i lyset af den udfrlige gennemfrelse af direktivet for begge overskrifters vedkommende .
S vi taler her om en samlet gennemfrelsesrapport .
Vi kan ikke gre det helt endnu , eftersom seks medlemsstater stadig mangler at orientere os om deres gennemfrelsesforanstaltninger .
S snart dette er sket , vil Kommissionen vre i stand til at g videre .
Derfor er sagen forsinket .
<SPEAKER ID=224 NAME="Krarup">
Det var jo oplysende .
Det er prcis arbejdstidsdirektivet , der sigtes til med sprgsmlet , for som kommissren gr opmrksom p , er situationen den , at den danske regering har meddelt , at en relativ stor del af de privatansatte ikke er omfattet af nogen overenskomst , og sledes er arbejdstidsdirektivet ikke implementeret , for s vidt angr ca . 40 % af de privatansatte p det danske arbejdsmarked .
Det har Kommissionen fet meddelelse om , og uanset at det selvflgelig er korrekt , som kommissren anfrer , at der ikke er givet meddelelse fra en rkke andre lande , s m man jo kunne tage stilling til sprgsmlet fra Kommissionens side og bekrfte , at en sdan opfyldelsesgrad alts ikke er tilstrkkelig .
Det er sprgsml , der har stor principiel betydning i Danmark , hvor vi er mange , der mener , at det rigtige er , at arbejdsmarkedets forhold reguleres gennem kollektive overenskomster , men p den anden side mener vi ikke , at den opfyldelse , der er sket , kan vre tilstrkkelig , nr den danske regering har meddelt , at ca . 40 % af de privatansatte ikke er omfattet af nogen overenskomst og dermed dkket .
Jeg vil gerne have kommissren til at bekrfte , at denne opfyldelse ikke er tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg tror , at det m understreges , at forskellige direktiver undertiden har forskellige ml .
Nr dette er sagt , s falder nogle af dem ind under arbejdsmarkedets parters enekompetence , medens andre er lovgivningsmssige sprgsml og vil henhre under de offentlige myndigheders enekompetence .
Med andre ord skal man vre meget forsigtig med at analysere sammenhngen for det srlige direktiv , der er tale om .
Vi kan ikke trffe en beslutning , fr vi har alle de tilgngelige oplysninger vedrrende gennemfrelsen .
Desvrre har vi ikke fet dem endnu , men jeg vil tro , at vi , hvis medlemsstaterne lever op til det , vi nsker af dem , og vi fr oplysningerne , vil have gennemfrelsesrapporten frdig i begyndelsen af nste r , hvorefter vi s vil vre i stand til at give Dem et komplet svar p det grundlggende sprgsml , De har rejst .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 54 .
<P>
Sprgsml nr . 55 af Brian Simpson ( H-0296 / 98 ) :
<P>
Om : Star Alliance
<P>
Er den nye Star Alliance inden for luftfartssektoren omfattet af direktiverne om europiske samarbejdsudvalg ?
<P>
I bekrftende fald , hvilke skridt agter Kommissionen at tage ?
I bengtende fald , hvorfor ikke ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Flynn">
Star Alliance er i alt vsentligt en markedsfringsordning , hvorved medlemmerne af ordningen er blevet enige om at promovere deres alliancepartneres tjenesteydelser gennem systemfllesskabsaftaler .
Systemfllesskab gr det muligt for et luftfartsselskab at slge sder i et fly opereret af partnerluftfartsselskabet .
Alliancen medfrer ikke noget ejer- eller kontrolskifte mellem medlemmerne af alliancen .
De handler fortsat som uafhngige selskaber .
Alliancen falder derfor uden for direktivet om samarbejdsudvalg .
<P>
Nogle eller alle de selskaber , der er medlemmer af denne alliance , kan godt enkeltvis falde ind under direktivet om europiske samarbejdsudvalg , hvis de opfylder de relevante krav .
Hvis dette er tilfldet , er det op til det enkelte selskab og dets ansatte at udvikle de informations- og konsultationsmekanismer , der er fastsat for dem heri .
<P>
Kommissionen har hverken bemyndigelse til eller nske om at blande sig i den mde , hvorp de pgldende parter definerer disse mekanismer eller anvender dem p srlige situationer inden for rammerne af direktivet om samarbejdsudvalg .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Som tillgssprgsml vil jeg gerne sprge kommissren , om det , han siger , dybest set er , at Kommissionen ikke vil gre noget som helst , hvis Star Alliance begynder at forringe arbejdsvilkrene og -kontrakterne inden for denne srlige alliance ?
Jeg er isr urolig for de fjernstlige medlemmer af Star Alliance , som synes at have drligere lnog tjenestetidsvilkr end deres partnere i EU .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
P nuvrende tidspunkt omfatter Star Alliance kun fllesskab i relation til ordningerne for hyppige flyrejsende - det ved De formentlig - det vil sige flles brug af opholdsrum , indcheckningsfaciliteter og en bedre koordinering af flyveplanerne .
Aftalen er ikke bindende , og under alle omstndigheder falder den ikke ind under forordning nr . 397 / 87 , der finder anvendelse p international transport uden for EU .
Hvis situationen skulle ndre sig , er De velkommen til at vende tilbage med sprgsmlet p et andet tidspunkt .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 56 .
<P>
Sprgsml nr . 57 af Bernd Posselt ( H-0319 / 98 ) :
<P>
Om : Styrkelse af familien
<P>
Hvilke foranstaltninger foreslr Kommissionen i lyset af EU ' s seneste demografiske rapport og de deri indeholdte alarmerende kendsgerninger med henblik p at styrke familien som fundament for enhver effektiv socialpolitik ? Mener den , at den fr tilstrkkelig sttte fra Rdet og medlemsstaterne i dette forehavende ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Flynn">
Kommissionen er bekendt med de aktuelle demografiske tendenser , og hvad de antyder i relation til ndringer i familiestrukturerne .
Men Europa-Kommissionen har kun en begrnset kompetence inden for det familiepolitiske omrde .
Vores aktioner er baseret p konklusionerne fra mdet i Rdet for ministre med ansvar for familieanliggender , der fandt sted i september 1989 .
Siden da har Kommissionen vret aktiv med at fremme informationsudvekslinger om familieanliggender , overvgningsforanstaltninger truffet for familier i medlemsstaterne og har ydet konomisk sttte til fremme af familievenlige initiativer .
<P>
Informationsudvekslingen mellem medlemsstater finder sted via en gruppe af hjtstende embedsmnd med ansvar for familieanliggender , der mdes flere gange om ret p invitation fra Kommissionen .
Det nste mde vil finde sted den 16. og 17. april .
Overvgningen af foranstaltninger for familier i medlemsstaterne udves af Det Europiske Overvgningsorgan for De Nationale Familiepolitikker , der blev etableret i 1989 .
Et europisk netvrk om familie i arbejde , der blev etableret af Kommissionen i 1994 , har ogs beskftiget sig med at fremme familievenlige beskftigelsespolitikker .
Nyskabende projekter , undersgelser og netvrk i relation til familievenlige politikker har modtaget sttte fra strukturfondene , fortrinsvis under NOWinitiativet og fra handlingsprogrammerne vedrrende lige muligheder .
<P>
Inden for det beskftigelsespolitiske omrde har alle medlemsstater anerkendt behovet for en strkt get kvindelig deltagelse p arbejdsmarkedet , og beskftigelsesretningslinjerne for 1998 udtaler , at medlemsstaterne br omstte deres beslutning om at fremme lige muligheder til gede beskftigelsesprocenter for kvinder .
Samtidig anerkendes det klart , at dette m ledsages af familievenlige politikker , der kan forene arbejde med familieliv , og politikker , der letter tilbagevenden til lnarbejde efter fravr .
<P>
Jeg vil gerne henvise isr til 1992-direktivet om gravide arbejdstagere , 1996- direktivet om forldreorlov og 1997-direktivet om deltidsarbejde .
De er de vsentligste elementer af de lovgivningsmssige rammer , som sger at forene familie- og arbejdsliv , der er skabt p europisk plan .
Parlamentet har vret srlig hjlpsom med dets opretholdelse af budgetpost B3-4108 , det vil sige foranstaltninger til fordel for familie og brn .
Selvom denne budgetpost er ret beskeden , gr den det muligt for Kommissionen at samfinansiere fremme af familievenlig praksis og foranstaltninger svel som komparative undersgelser blandt medlemsstaterne .
Inden for budgetposten foretager Kommissionen demografiske forskningsanalyser ssom den demografiske rapport , som gr det muligt for os at forbinde demografisk udvikling med forandringer i familiemnstrene .
<P>
Endelig er det Kommissionens hensigt at fortstte analysen af demografiske tendenser og uddybe debatten om deres indvirkninger .
Der vil blive afholdt et strre europisk symposium under det strigske formandskab .
Det vil ske i rets anden halvdel .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , tak for Deres udfrlige svar .
Jeg vil blot stille to korte tillgssprgsml .
De talte navnlig om erhvervsaktive kvinder .
Jeg sprger : Foreligger der ogs undersgelser og programmer - men frst og fremmest undersgelser - som omhandler konomisk sttte til de kvinder eller mnd - men det vil navnlig vre kvinder - som bestemmer sig for udelukkende at hellige sig opdragelsen af brnene ?
For det andet : Foreligger der ogs undersgelser og programmer , som beskftiger sig med den ordning , der skal sikre disse personer i deres alderdom ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Ganske kort , der er gjort en del arbejde med dette .
Det gres for det meste af nationale myndigheder , men der foregr en vis samordning af det , de gr og det , vi gr p kommissionsplan .
Mske er der behov for at g lidt videre med de punkter , De har anfrt .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
<P>
Med hr . Posselts sprgsml har vi opbrugt den tid , der var afsat til denne blok af sprgsml .
Sprgsml nr . 58 til 62 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 63 af Mark Watts ( H-0033 / 98 ) :
<P>
Om : Den foreslede afskaffelse af det afgiftsfrie salg i 1999
<P>
Er Kommissionen klar over , at den foreslede afskaffelse af det afgiftsfrie salg i 1999 sknnes at ville medfre , at 9.000 arbejdspladser gr tabt i Kent i Det Forenede Kongerige , og at i alt 140.000 arbejdspladser vil g tabt i hele EU ?
<P>
Vil den p baggrund af disse uafhngige skn i det mindste vre rede til hurtigt at gennemfre en undersgelse af de sociale og konomiske konsekvenser af afskaffelsen af det afgiftsfrie salg ?
Vil den ligeledes vre rede til at redegre for , hvad den agter at foresl for at mindske flgerne af afskaffelsen ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Monti">
I de senere mneder har jeg ved talrige lejligheder haft mulighed for at udtrykke Kommissionens holdning til sprgsml om toldfrit salg internt i Fllesskabet .
Jeg har navnlig prciseret denne holdning under den offentlige hring den 29. oktober 1997 og under mdeperioden i november 1997 .
Jeg skal derfor i dag benytte den lejlighed , som hr . Watts ' sprgsml giver mig , til at bekrfte , at denne holdning ikke har ndret sig siden .
<P>
Den frist , som Rdet i 1991 fastsatte for at give alle operatrer inden for den toldfrie sektor lejlighed til at tilpasse sig det indre markeds krav udgjorde en undtagelsesforanstaltning .
Denne enstemmige afgrelse tog hensyn til de bekymringer af konomisk art , som en rkke medlemmer p det tidspunkt gav udtryk for .
<P>
Dette er alts situationen , og Kommissionen har endvidere klart sagt , at den ikke har til hensigt at ivrkstte en undersgelse af de samfundskonomiske virkninger af ophret af den overgangsordning , som Rdet gav tilladelse til , og den har dermed understreget den definitive karakter af Rdets afgrelse .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg takker kommissren for hans svar , men desvrre kom han ikke ind p det srlige punkt vedrrende forslagene om at mindske flgerne af afskaffelsen , som han forelagde for den offentlige hring , han refererede til tidligere .
Mske ville han komme med et svar til dette srlige punkt .
<P>
For det andet kunne han mske hvad angr forberedelserne til afskaffelsen komme til min valgkreds , tale til P & O Stena-selskabet og foresl , hvilke srlige ansatte de skal afskedige , og hvilke skibe de skal tage ud af sejlads .
Det ville vre srdeles hjlpsomt .
<P>
Og for det tredje , vil hr . Monty mon , hvad undersgelsen angr , bekrfte , om han , hvis KOFIN stemmer for en undersgelse i maj , som det er muligt og - tror jeg - sandsynligt , at det gr , entusiastisk vil implementere denne beslutning .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hvis jeg m begynde med det sidste punkt , vil jeg sige , at jeg har al mulig grund til at forvente , at KOFIN-Rdet ikke vil bede Kommissionen om at foretage en undersgelse .
Rent faktisk er dette sprgsml blevet drftet ved to mder i KOFIN-Rdet , nemlig i november 1996 og igen i marts 1998 , og som formanden for KOFIN-Rdet , Gordon Brown , offentligt udtalte for nylig , er der ikke tegn p , at der er ved at fremkomme en samstemmende opfattelse i KOFIN om , at den afgrelse , der blev enstemmigt truffet i 1991 , br tages op til fornyet overvejelse .
<P>
Hvad de to andre punkter angr , kan jeg sige , at hvis vi sammenligner lsningen og de problemer , der undertiden luftes af de berrte kategorier , med de lsninger , der er fundet for andre erhverv berrt af lovgivningen om det indre marked , ssom speditrer , s har de modtaget omstillingssttte til et belb af omkring ECU 30 millioner .
En syvrig periode , der muliggr en rlig omstning p omkring ECU 6 , 5 milliarder , forekommer mig ikke , om jeg s m sige , at vre en ufordelagtig behandling .
<P>
Og endelig har jeg gentagne gange udtalt , at , medens Kommissionen helt bestemt ikke har i sinde at foresl Rdet at tage afgrelsen fra 1991 op til fornyet overvejelse , hvis der skulle vise sig at opst pviselige og srlige problemer i visse regioner eller p visse transportruter , der er forbundet med afskaffelsen af det toldfrie salg , s vil det derimod vre muligt for medlemsstater i fuld benhed at overveje former for statssttte , som naturligvis vil skulle foresls af medlemsstaterne og vre i overensstemmelse med fllesskabsnormerne .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Mine damer og herrer , klokken er 19 , og det er tid til at afslutte sprgetiden , men da vi har mistet nogle minutter med bemrkningerne til forretningsordenen , har jeg bedt om denne forsamlings tjenestegrenes velvilje til at forlnge sprgetiden med ti minutter .
Vi vil derfor slutte kl .
19.10. Og nu har jeg , hr . Monti , to tillgssprgsml vedrrende det samme sprgsml .
Det frste er fra hr . Corbett , som har et minut .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Er kommissren enig i , at en undersgelse kunne vre nyttig med henblik p et andet forml end det , der ligger til grund for mange af anmodningerne herom , nemlig nr det glder om at berolige offentligheden om , at nogle af de mere vilde pstande om tab af arbejdspladser , der vil flge af afskaffelsen af det toldfri salg , mske rent faktisk er en overdrivelse ?
En undersgelse ville helt bestemt hjlpe med til at afklare dette .
En undersgelse kunne ogs pege p de omrder med srlige problemer , som kommissren nvnte i sit svar p det foregende sprgsml .
<P>
Medens jeg er enig med ham i , at det er meget lidet sandsynligt , at Rdet , selvom Kommissionen fremsatte et sdant forslag , vil nske at omstde en afgrelse truffet for mange r siden og indfre en yderligere skattelettelse for spiritus- og tobakindustrien - en skattelettelse , der er betinget af , at det slges til internationale rejsende , hvilket synes fuldkomment meningslst - s ville en undersgelse ikke desto mindre udgre et nyttigt vben til fremme af denne debat .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
En undersgelse ville virke imod hensigten .
Det er jeg meget overbevist om , eftersom den kunne give falske forhbninger og yderligere udstte den omstilling , der mtte vre behov for .
Rent faktisk blev der givet en meget lang periode til omstilling , og det ville vre temmelig paradoksalt og virke imod hensigten , hvis vi indledte en undersgelse mindre end femten mneder inden afskaffelsen af det toldfrie salg p rejser inden for EU .
Det er op til medlemsstaterne at angive over for Kommissionen , om de finder , at der p grundlag af undersgelser eller andre elementer , som de mtte vre i besiddelse af , er behov for en srlig intervention .
<P>
Og endelig behver man ikke en undersgelse for at forst det , der i stigende grad er offentlighedens opfattelse , nemlig at det toldfrie salg rent faktisk er en skjult , degressiv sttteforanstaltning , der i hj grad favoriserer forbruget af spiritus og tobak .
Den er skjult , fordi den pduttes den almindelige skatteyder , der knap nok er klar over , at han sttter andres toldfri forbrug .
Den er degressiv , fordi den almindelige skatteyder normalt ikke er s rig som dem , der nyder godt af toldfri kb . Og den sttter i hj grad forbruget af spiritus og tobak p en kunstig og uigennemsigtig mde .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Vil kommissren med henblik p hans sidste svar lukke den toldfrie forretning i Kommissionen for kommissionspersonale som ham selv ?
Helt alvorligt er mit sprgsml flgende : Hvilken tillid vil de europiske borgere have til Kommissionen , nr man betnker , at kommissr Scrivener tilbage i 1991 lovede at lade foretage en undersgelse ?
Hvilken tillid vil det , at Kommissionen er get fra sit lfte , indgive Den Europiske Union til Kommissionens rlighed , integritet og beslutsomhed om at lytte til valgte reprsentanter for den europiske befolkning ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Jeg forstr godt hr . McMahons sprgsml , men jeg vil fortlle Dem , at Kommissionen og Rdet efter kommissionsforslaget i 1991 gav meget mere end en undersgelse .
Den gav en mere end syvrig omstillingsperiode , hvilket er srdeles lang tid til omstilling .
Jeg tr drligt komme ind p sprgsmlet om de europiske borgeres tillid til Kommissionen , men jeg er sikker p , at de europiske borgere nppe ville f strre tillid til en Kommission , der kom med forslag til en fortsttelse af en slags skjult , degressiv sttte p bekostning af de almindelige skatteydere i Europa , der i hj grad gr til at sttte forbrug , som fllesskabspolitikkerne , om noget , forsger at begrnse .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 64 af Bernie Malone ( H-0228 / 98 ) :
<P>
Om : Afskaffelse af toldfrit salg i 1999
<P>
Michel Vanden Abeele , generaldirektr for GD XXI har for nylig i en skrivelse til en af mine vlgere erklret , at Kommissionens liberaliseringspolitik inden for det indre marked havde fremmet den gede konkurrence , som lavpristransport kan tilfre markedet .
<P>
Af en uvildig undersgelse af Symonds Travers Morgan fremgr det , at afskaffelsen af told- og afgiftsfrit salg vil skade et ellers sundt indre marked for lufttransport , idet det vil medfre en nedgang i antallet af ruter , hvor man ellers henimod r 2003 kunne forvente lavprisluftfartsselskabers adgang , med 20 % og i antallet af passagerer med 5 millioner , samtidig med et stort tab af arbejdspladser .
<P>
Hvordan kan Kommissionen forlige sit erklrede nske om lavprisselskabers konkurrenceevne og deres deltagelse i det indre marked med sine fortsatte bestrbelser p gennemfrelse af lovgivning , som klart vil skade disse selsskaber og vil koste ca 3.000 arbejdspladser ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Monti">
Udviklingen i lufttransportsektoren har utvivlsomt fremmet udviklingen af lavprisflyvninger , der i lighed med de vrige flyvninger vil kunne mrke ophret af de toldfrie lettelser fra den 1. juli 1999 .
<P>
Under alle tilflde er skattefordelene ved disse salg ret beskedne , nr man sammenligner dem med andre data .
Et aspekt , der fortjener at blive understreget i denne forbindelse , er sledes det forhold , at der er sket en forgelse med ca . 7 % af lufttransporten , og at denne forgelse p ingen mde kan tilskrives det toldfrie salg , men skyldes andre forhold , som f.eks. liberaliseringen af lufttransporten fra den 1. april 1997 .
Der er derfor grund til at formode , at denne forgelse af passagerlufttransporten vil fortstte og vil udgre en rigelig kompensation for det toldfrie salgs ophr .
Med andre ord nsker vi at f gavn af det indre marked , i dette tilflde for lufttransporten , og man kan ikke samtidig nske at drage fordel af det indre marked og opretholde gammeldags strukturerer , der slet ikke er i overensstemmelse med det indre marked , som netop det toldfrie salg .
Man skal endvidere tage i betragtning , at lufttransporten i jeblikket nyder godt af et srdeles lempeligt afgiftssystem , i forhold til hvilket fordelen ved det toldfrie salg er ubetydelig .
<P>
Endelig er alle fly fritaget for moms , ligesom udstyr til fly og transport inden for Unionen af passagerer heller ikke er beskattet ; endvidere er forsyninger om bord p fly i jeblikket fritaget for afgifter og brndstof til fly er i modstning til de vrige transportmidler fritaget for svel moms som afgifter .
Afslutningsvis om dette aspekt vil jeg sige , at Kommissionen har gjort sig klart , at lufttransporten er den transportform , hvor vksten er hjest , hvorfor det toldfrie salg spiller en meget marginal rolle .
Enhver omlgning af sektoren skal derfor ses i sammenhng med de valgte strategier for at n en stadig hjere effektivitet og profit , og har derfor intet at gre med resultatet af det toldfrie salg .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Jeg beskyldte kommissren for at vre genstridig og arrogant ved den offentlige hring , som Parlamentet afholdt .
I dag m jeg fortlle Dem , kommissr , at jeg finder , at De er fuldstndig ude af fling med folk .
I Deres svar til mig siger De , at den skattemssige fordel for den flyrejsende vil vre meget lille .
En undersgelse udarbejdet i Irland for ganske nylig og udgivet i gr af SIPTU , der er en faglig organisation , og IBEC , der reprsenterer erhvervsinteresser , viser ret s klart , at en flybillet vil blive mellem 15 og 17  dyrere for en gennemsnitsrejsende .
Det er mange penge for almindelige mennesker .
<P>
I det samme brev , som jeg modtog fra min vlger , siger Deres kontor , at der er en lang rkke foranstaltninger , som Kommissionen rder over til at behandle en eventuel trussel mod beskftigelsen .
Kunne De mon definere disse foranstaltninger , give et skn over de samlede udgifter forbundet hermed , prcisere , hvordan de kunne anvendes og skitsere kriterierne for tildeling af disse endnu udefinerede foranstaltninger ?
Efter det , vores transportminister , Mary O ' Rourke , har opnet i transportministerrdet , burde De vre mere optimistisk med hensyn til resultatet af KOFIN-mdet .
Med det pres , der hviler p medlemsstaterne fra almindelige borgere , m Kommissionen simpelthen g med til , at der bliver foretaget en undersgelse i dette tilflde .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Jeg vil gerne takke fru Malone for hendes tillgssprgsml .
Jeg er ikke s sikker p , at Kommissionen er ude af fling med befolkningen .
Den indtager naturligvis en holdning , der er forskellig fra den , der indtages af den toldfri lobby , men der er jo en lang rkke holdninger , der for nylig er indtaget af - om jeg s m sige - bredere reprsentative institutioner , og den sidste , jeg har , kommer fra
<P>
COFACE , Komiten for Familieorganisationer ved De Europiske Fllesskaber . COFACE gr opmrksom p , at det eksisterende system ikke er til nogen srlig fordel for forbrugeren .
Kun en lille procentdel af forbrugerne har sledes regelmssigt mulighed for at kbe ind i toldfrie butikker .
Desuden , mske med undtagelse af tobakprodukter , er prisfordelene ofte ikke reelle , idet den konkurrencemssige fordel , der opns ved fritagelsen , ikke altid kommer forbrugeren til gode .
<P>
( EN ) Og den grad , hvori den nuvrende toldfri ordning indeholder et element af sttte , der gr det muligt at holde transportpriserne p et lavere niveau , end de ellers ville have vret . Det er det bedste bevis p , at den nuvrende toldfri ordning , som jeg antydede , medfrer en sttte , der er skjult og degressiv .
I tilflde af transport vil det , som min kollega , kommissr Kinnonck udtalte for nylig som svar p et af de mange breve om dette punkt , ikke vre muligt for en medlemsstat at yde sttte i form af fortsat toldfrit salg .
Han sagde endvidere , at fllesskabsreglerne giver medlemsstater de midler , der skal til for at forflge legitime ml i relation til offentlige serviceydelser i tilflde , hvor ingen kommercielle operatrer vil vre i stand til at opfylde disse ml uden offentlig sttte .
Dette var tilfldet i fllesskabsretningslinjerne vedrrende statssttte til stransport .
Jeg er sikker p , at dette ogs glder for andre former for transport .
<P>
Og endelig vil jeg understrege , at Kommissionen helt bestemt ikke er upvirkelig over for de problemer , der mtte flge af afskaffelsen af den toldfri handel ved rejser inden for EU , men den vil fastholde , at der gres brug af passende instrumenter til at tackle eventuelle sdanne problemer uden at genoptage et sprgsml , der , som jeg har understreget flere gange , blot indebrer , at man fr almindelige borgere til at bre byrden .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Kommissr , det ser ud til , at De har sat Dem kraftigt imod bibeholdelsen af det toldfri salg .
Det er interessant , at de for jeblikket i Bruxelles lufthavn er ved at bygge en helt ny toldfri butik midt i lufthavnen .
Jeg kunne godt lide at vide hvorfor ?
<P>
Angende Deres anmodning forstr jeg , at Kommissionen er ved at udarbejde en rapport om kommercielle detailaktiviteter i amerikanske lufthavne .
Jeg finder det meget vanskeligt at forst dette , nr Kommissionen konsekvent har afvist at foretage en lignende vurdering af lufthavnene i EU .
Vil De mon derfor lade os se den undersgelse , der er foretaget af amerikanske lufthavne ?
<P>
Jeg tager hr . Cushnahans sprgsml op her , da han desvrre var ndt til at tage afsted .
Jeg ville vre meget taknemmelig , hvis jeg kunne f et svar p dette tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Der findes ikke nogen sdan undersgelse .
Kommissionen studerer situationen i Europa og andre steder .
Vi er interesseret i forretningsarkaderne i amerikanske lufthavne , selvom der naturligvis ikke er noget toldfrit salg p indenrigsruterne i USA .
Vi kan studere dem uden nogen srlige undersgelser , for de bner op for opmuntrende muligheder for den tidligere toldfri industri i Europa .
Selvom der ikke lngere vil vre et afgifts- og toldfrit system , vil der stadig vre modtagelige kunder i lufthavnene og inden for andre transportmidler og derfor en betydelig eftersprgsel .
Undersgelser foretaget af forbrugerorganisationer har bekrftet , at de toldfri priser p mange varer ikke er meget mere fordelagtige end i andre forretninger .
Der er et stort tvunget marked selv uden det toldfri element , og det er kommet for at blive .
Jeg har ingen egoistiske bagtanker .
Jeg har intet imod det toldfri salg , men jeg har en pligt , nr det glder om at gennemfre det indre marked .
Nr vi arbejder hrdt med sttte fra Parlamentet for at forsge at udrydde skattely rundt omkring i Europa og fremme beskftigelsen , ville det vre ulogisk , hvis jeg tog kampen op mod skattely og samtidig foreslog - eller endog overvejede - den fortsatte eksistens af stedfstede skattely forbundet med srlige former for transport inden for det indre marked .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak hr . Monti .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Kommissionen , er opbrugt , vil sprgsml nr . 65 til 106 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Jeg giver ordet til fru Hardstaff , der har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg vil gerne bede Dem om at se nrmere p proceduren omkring den rkkeflge , hvori sprgsmlene er opfrt i sprgetidsdokumentet .
F.eks. blev alle sprgsmlene i den frste del af dette mde fremsat efter mit eget sprgsml , der nu bliver behandlet meget senere .
Og her tager jeg endda hensyn til den kendsgerning , at det rent faktisk blev fremsat i begyndelsen af februar og blev vk .
Det samme glder for sprgsml til Rdet : Mindst ni sprgsml , der blev fremsat efter mit sprgsml , er opfrt fr det .
Jeg tror , at der er en hel del vrede blandt medlemmerne omkring dette sprgsml , og jeg vil bede om , at der bliver gjort noget ved det , sledes at sprgsmlene opfres i den rkkeflge , hvorefter de er blevet fremsat - det er da kun fair .
<P>
Mange tak .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Fru Hardstaff , jeg vil srge for , at det De har forelagt , vil blive undersgt .
Men jeg kan allerede nu gre Dem opmrksom p , at de fem frste sprgsml bliver valgt af parlamentsformanden i overensstemmelse med , hvad der sknnes at have en vis prioritetsmssig betydning , det vil sige , at der her er en vis vilkrlighed .
Resten af sprgsmlene skal flge en rkkeflge , sfremt de vedrrer de sprgsml , som ligger inden for de kommissrers omrde , som er hos os under sprgetiden .
Jeg vil under alle omstndigheder , fru Hardstaff , undersge det , De har sagt og give Dem besked .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.22 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Skibsbygningspolitik ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0101 / 98 ) af Sindal om sttte til skibsbygningsindustrien og en ny skibsbygningspolitik .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter kl . 21.00 har man jo nsten lyst til at nske hver enkelt velkommen .
Jeg taler p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe og vil ikke lgge skjul p , at jeg naturligvis ogs er et af medlemmerne fra de sttyske delstater og med taknemmelighed stadig husker de forslag fra Kommissionen , som gr ud p at afhjlpe de problemer , som de sttyske vrfter havde ladet ligge , og derfor vil jeg ogs udtale mig ret moderat om forslaget .
Jeg mener , at kommissionsforslaget er udmrket .
Vi lever i en tid , hvor vi bliver ndt til at overveje , om industripolitik kan fres via sttteordninger alene .
Alligevel har jeg ogs i min gruppe sagt , at jeg - og det vil de , der fr ordet efter mig nok komme ind p - har visse vanskeligheder med nogle af Parlamentets og udvalgets ndringsforslag .
<P>
Principielt m man sige , at de europiske vrfters produktivitet er get i de forlbne r .
Dertil m man naturligvis ogs sige , at dette ofte er sket p grundlag af mange lukninger , udtagninger og reduktion af kapaciteten .
OECD-aftalen er desvrre ikke blevet ratificeret og undertegnet , hvilket en del medlemsstater - det er i hvert fald mit indtryk - slet ikke rgrer sig over .
<P>
P baggrund af krisen i Asien og devalueringen af de asiatiske valutaer vil den europiske skibsbygningsindustri komme under get pres .
Det m vi dmme op for , og Kommissionen har fremlagt forslag , som reducerer omfanget og mngden af sttteordningerne , men i moderat grad .
Det er sledes en reaktion p de fremskridt , der er gjort inden for produktiviteten .
<P>
Jeg har visse vanskeligheder med nogle af ndringsforslagene .
For mig drejer det sig konkret om , at de vrfter , der ligger i de skaldte ml 1-omrder , ikke stilles ringere end andre industrisektorer i ml 1-omrder .
Det arbejder vi meget p .
Det er ikke nogen udmrkelse for noget ml 1-omrde at blive betegnet som underudviklet region , men der er behov for endnu flere sttteordninger og bestemmelser , for at vi kan komme ud af den situation .
I den henseende anser jeg det fremlagte forslag for godt .
De ndringsforslag , som her er stillet af udvalgene og kollegerne , br gennemgs kritisk af kollegerne .
Alligevel anmoder jeg om , at det tages med i overvejelserne , at den sttyske vrftsindustri stadig har nogle vanskeligheder , og fru Garca Arias vil sikkert tale om den spanske industri .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mine damer og herrer , vi hber stadig sammen med Dem , hr. kommissr , at OECD-aftalen fra 1994 alligevel trder i kraft .
Vi appellerer endvidere til Kommissionen og medlemsstaterne om endnu en gang at prve p at lgge pres p USA for at f denne aftale ratificeret .
Og selv hvis det skulle lykkes os , har vi stadig en vanskelighed .
Vi bliver ret beset ndt til i s tilflde ogs at insistere p , at de nye skibsbygningsnationer som Folkerepublikken Kina eller Polen tilslutter sig OECD-aftalen , for det hjlper ikke noget , nr kun en del af landene er med i OECD-aftalen , medens Folkerepublikken Kina og Polen fortsat frer deres egen skibsbygningspolitik .
<P>
Men sandsynligvis bliver vi nu alle ndt til sammen at se i jnene , at udsigten til , at OECD-aftalen trder i kraft , er meget lille , og at det nok ogs er tvivlsomt , om de nye skibsbygningsnationer vil tilslutte sig sdanne bestemmelser .
Derfor har vi , som Kommissionen foreslr , brug for en ny skibsbygningspolitik .
Men jeg fremhver , at vi har brug for en skibsbygningspolitik indadtil og udadtil .
Jeg kommer selv fra en vrftsby .
Det er allersidste gang , som Kommissionen siger , at der er en srordning for skibsbygning over fem r .
Derefter kan skibsbygningen ikke mere sige fem r endnu og endnu en gang fem r , det gr ikke godt i lngden .
<P>
Det er rigtigt nu at foresl en srordning endnu en gang .
Vi er ogs personligt enige i den opfattelse , at de ordrerelaterede sttteordninger br afskaffes pr . 31. december 2000 , selvom nogle ndringsforslag fra Parlamentet stadig prver p at rokke ved det med nye undersgelser .
Vi kender situationen , hr. kommissr , vi har ikke brug for nye undersgelser .
<P>
Ser vi p skibsbygningsprogrammet , findes der jo fortsat udtagnings- og omstruktureringssttte , innovations- og miljbeskyttelsessttte , alts sttteordninger nok , som kan sttes ind over fem r .
Og , kre hr . Glante , i Mecklenburg behver I da virkelig ikke p nogen mde at beklage jer over , at I fr for lidt sttte .
Til jer og ogs til mine spanske kolleger siger jeg - og jeg mener det helt alvorligt - tiden er inde til forandringer .
Derfor sttter vi ogs hr . Sindals oprindelige forslag - og jeg hber , at Niels kan lytte og ikke lader sig distrahere af et kvindeligt medlem , Niels , hr efter !
- vi kristelige demokrater sttter alts hans forslag om at lade artikel 7 udg , hr. kommissr .
<P>
Der m ikke lngere vre et smuthul til ekstra sttte med den begrundelse , at der regionalt er s mange vanskeligheder .
Det er en sektorpolitik , vi vedtager , og her m der ikke forekomme mere konkurrenceforvridning i Det Europiske Fllesskab .
Det lgger vi stor vgt p og jeg hber , at der i morgen er flertal herfor i Parlamentet .
<P>
Hr. kommissr , jeg mener , vi har brug for en klar skibsbygningspolitik , fordi det desvrre ikke kan pregnes , at de andre lande ophrer med at yde sttte .
For jeblikket er vi enige - og jeg hber , at kommissren vil sige mere herom - Europa-Parlamentet er af den opfattelse , at nr de europiske lande nu hjlper de asiatiske lande med at klare den konomiske krise , m disse ikke misbruge det til med deres vrfter og andre protektionistiske foranstaltninger som undskyldning at skaffe deres vrfter nye fordele i forhold til vores vrfter , efter at vores skatteborgere gennem vores bidrag ret beset er med til at klare den konomiske krise dr .
Det kan ikke vre rigtigt .
Men vi bliver ogs ndt til at overveje - hr. kommissr , jeg ville meget gerne hre noget derom fra Dem - om vi ikke gennem WTO eller Unionens handelspolitiske instrumenter ogs kan ge vores lagre lidt , fylde vores ammunitionsdepot op , fordi vi ikke i lngden kan tillade , at unfair konkurrence fra andre lande slr vores vrfter i stykker .
Jeg mener , at vi i Unionens udenrigspolitik , hr. formand , det insisterer jeg p , har brug for et nyt koncept , og jeg hber , at kommissren vil sige noget derom til os .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="IT" NAME="Parodi">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , her er nogle bemrkninger til dette sprgsml .
Efter de vanskelige og smertefulde omstruktureringer i 70 ' erne har jeg nu den fornemmelse , at der er bred enighed om , at den europiske skibsvrftsindustri , der i dag har omkring 21 % af verdensmarkedet , i frste omgang synes at vre godt tilpasset til situationen p verdensmarkedet .
Efter min mening er situationen imidlertid i virkeligheden ikke helt s strlende , som det kunne se ud til , og dette er isr benlyst for alle , der bor i skibsvrftsbyer .
<P>
Hvis vi derfor analyserer de virkelige data for sektoren og perspektiverne p mellemlangt sigt vil vi , p trods af , at skibsvrftsindustrien i Europa er inde i en fremgangsperiode med en eftersprgsel i kraftig udvikling og med mindst et par rs arbejde i ordrebgerne , blive klar over , at sektoren er kendetegnet ved et alt for stort udbud og en overkapacitet , der isr skyldes den uansvarlige fordobling af skibsbygningskapaciten i de sidste 4 r i Korea , som har frt til , at Korea alene er i stand til at producere flere skibe end alle de europiske skibsvrfter tilsammen .

<P>
At udbuddet overstiger eftersprgselen ses ganske klart af det forhold , at priserne p nybyggede skibe af alle typer enten falder eller til nd stagnerer .
I lbende dollars har et nyt skib i dag samme pris , som det havde for 7 eller 8 r siden .
<P>
Denne foruroligende situation med en strukturel uligevgt er blevet forvrret af valutauroen , der har ramt mange asiatiske lande , isr Sydkorea .
Den koreanske wongs devaluering med 50 % har medfrt en situation , der kan have srdeles alvorlige flger for skibsvrfterne i Fllesskabet og for beskftigelsen i Europa .
Man har sledes beregnet , at koreanerne kunne nedstte priserne p deres skibe til 30 % og stadig fastholde deres nuvrende interne margener undrede .
<P>
I denne forbindelse er det efter min mening af afgrende betydning , at Den Europiske Union arbejder for en politik , der gr det muligt for den europiske skibsvrftsindustri , som er vrdsat i hele verden p grund af den avancerede teknologiske kompetence , at kunne konkurrere p lige fod med de andre landes industrier i et gennemskueligt og ligevrdigt konkurrencesystem med ens regler for alle og uden konkurrenceforvridende indgreb fra staternes side .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at Kommissionen , i afventen af OECD-aftalens ikrafttrdelse og inden den trffer afgrelse om afslutningen af sttteordningerne i 1999 , gennemfrer en undersgelse af situationen og fremtidsudsigterne i sektoren , og at den herunder i tide eventuelt trffer ndvendige foranstaltninger for at sikre , at den europiske skibsvrftsindustri kan imdeg de forold , der truer den p livet .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at Den Internationale Valutafonds ln til Korea skal forhandles med en klausul om , at Korea skal forpligte sig til selv at begrnse sin skibsproduktion og til at handle inden for et fair og gennemskueligt konkurrencesystem .
<SPEAKER ID=257 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , kre kommissr og kre kolleger , vi diskuterer skibsvrftpolitikken , som nok er noget , der kan bringe sindene i kog , for vi har alle en mening om den .
Det er nsten som med landbrugspolitikken : Er der fem landmnd til stede , s er der syv meninger .
Jeg synes , det er vigtigt at gre sig klart , at det , vi m arbejde for , er at f en OECD-aftale vedtaget .
Jeg ved ogs , at vi i hj grad arbejder for dette i Europa .
S lnge den ikke er vedtaget , hilser jeg forslaget fra Kommissionen om at lave nogle regler i en overgangsperiode frem til OECD-aftalen velkommen .
Det , vi skal huske p , er , at statssttte til skibsvrfter er en undtagelse , og det , vi skal srge for , er , at vi tillader s lidt sttte , at det er acceptabelt , og s meget , at det stiller vores skibsvrfter lige i konkurrencen med skibsvrfter uden for Europa .
Det er den balance , vi skal tilstrbe .
<P>
S m vi se p , om Kommissionens forslag lever op til det . Det gr det .
I mange punkter er jeg enig med Kommissionen .
Det , som er vigtigt for Den Liberale Gruppe , er punkt 1 , dvs. at der er kontrol med , at reglerne overholdes .
Det er utrolig vigtigt .
Punkt 2 gr ud p , at der skal vre gennemskuelighed med hensyn til , hvad sttten bliver givet til , og igen kan vi henvise til den betnkning , vi diskuterede i eftermiddag - Bers-betnkningen - hvor vi ogs kom ind p sprgsmlet om gennemskuelighed .
Det er et meget vigtigt element i forbindelse med statssttte .
<P>
Der er et tredje element , som ogs er vigtigt for Den Liberale Gruppe . Det er sprgsmlet om at gre det muligt at lgge de forskellige sttteordninger sammen , s vi faktisk nr et meget hjt sttteloft .
Det , jeg tnker p , er , at vi skal undg , at vi giver mulighed for sttte til skibsvrfter i regionalomrder .
Derfor vil jeg meget gerne have , at vi sttter ndringsforslag 29 , s vi undgr ulige konkurrence inden for Europa , sdan at skibsvrfter fremover ikke kun vil blive placeret i omrder , der kan f regionalsttte .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , Kommissionens nye skibsvrftspolitik er slet ikke s ny endda .
Den bevger sig inden for de hidtil kendte rammer med de voldsomme konsekvenser , som vil vre resultatet for den europiske skibsvrftsindustri .
<P>
Kommissionen foreslr en yderligere indskrnkning af de europiske skibsvrfters produktionskapacitet og den deraf flgende nedlggelse af andre arbejdspladser samt fuld ophvelse af driftssttten i 2000 , men vil dog fortsat tillade sttte til lukning og lettelser til en yderligere koncentration af produktionen p de tilbagevrende strke skibsvrfter .
Alt dette foreslr den uden at tage hensyn til det forhold , at der i de kommende r forventes en kraftig eftersprgsel , og at Den Europiske Unions internationale konkurrenter til stadighed forger deres produktionskapacitet og indfrer sttteordninger .
<P>
En sdan politik vil for et land som Grkenland fre til , at det m opgive et erhverv af strategisk betydning , der allerede har vret gennem forhold , der har medfrt uoprettelige skader med uanede konsekvenser for landets sociale situation og konomi .
<P>
EU har intet lrt af disse voldsomme flger af sin politik og heller ikke af USA ' s holdning , hvor man i stadig hjere grad forsger at beskytte sin ret til udelukkende at anvende indenlandsk producerede skibe i trafikken mellem indenlandske havne .
Desvrre accepterer ordfreren ogs yderligere begrnsninger af sttteordninger , eftergivelse over for konkurrencen og flgelig en yderligere indskrnkning af erhvervet .
<P>
I sidste ende m vi tage stilling til , hvad der er af strst betydning for os : Konkurrencedygtighed eller om der skal vre en skibsvrftsindsutri og den beskftigelse , den giver ?
Vi kan ikke acceptere disse forslag , der , hvis de bliver anvendt , kun vil frdiggre en delggelsesproces , der er begyndt for lang tid siden .
Vi anmoder tvrtimod Kommissionen om at trffe foranstaltninger til at sttte den europiske industri , om ndvendigt uden hensyn til OECD-aftalen , over for tredjelandes delggende og illoyale konkurrence , til at tage konkrete initiativer p internationalt plan for gennemfrelse af foranstaltninger , der frer til en fornyelse af de aldrende skibsflder , hvilket er en ndvendig forudstning for styrkelse af skibsfartens sikkerhed , til at relancere skibsvrftsindustrien , indfre havnestatskontrol og forbud mod anlb af lavstandardskibe i Unionens havne , som vil vre et middel til at f fjernet disse skibe og imdeg den skattemssige og sociale dumping i sektoren .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , vi konstaterer , at disse sttteforanstaltninger er ndvendige for at vi kan kmpe med samme vben som de vrige p verdensmarkedet .
Men de kan kun accepteres , hvis de samtidig er gennemskuelige .
Med henblik herp skal Kommissionen efter vores mening skabe en selvstndig ret til kontrollere .
Det m konstateres , at der inden for skibsbygningen internationalt er overkapacitet . Derfor ville det vre absurd fortsat at yde sttte til allerede eksisterende overkapacitet .
Det ville vre langt mere fornuftigt at yde sttte til innovative projekter p dette omrde , at ge sttten til forskning og udvikling og sledes skabe mulighed for reelle fremtidsmarkeder inden for skibsbygning .
<P>
Jeg vil anfre et eksempel fra en meget fattig region i Sachsen-Anhalt , hvor et lille vrft , Roszlau ved Elben , ikke havde flere chancer for at f yderligere ordrer : Fra det udgik der et afgrende innovationsskub , nemlig bygning af skibe til sm vanddybder .
Nr disse skibe anvendes , behver floderne ikke lngere at blive uddybet .
Milj skaber arbejdspladser , kan jeg kun sige , og dr er det lykkedes ! Der er tale om et fremtidsmarked , der er behov for i hele Europa og som skal betjenes ; det vil endvidere vre interessant i international sammenhng og kan samtidig skabe arbejdspladser , som allerede var afskrevet .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , kre kolleger , i hvilken kontekst er det , at vi behandler Sindal-betnkningen ?
<P>
Som vores kollega Andr Sainjon understreger det i sin udtalelse , er OECD-aftalen , der skulle afskaffe den direkte sttte til skibsvrfterne , ddfdt .
Det er den , fordi den ikke er blevet ratificeret af den amerikanske kongres , hvilket ikke er tilfldigt , eftersom de amerikanske myndigheder uden at tve yder sttte til deres skibsvrfter .
<P>
Samtidig forbereder Sydkorea , der er ramt af den konomiske turbulens , som vi alle ved , sig p at blive en endnu farligere konkurrent .
I denne mneds udgave af avisen  Challenges  understreges det dog , at den konomiske krise er midlertidig .
Landet skulle sledes snart genoptage sine aktiviteter takket vre midler fra IMF .
Vrfterne vil arbejde hrdt for at genvinde det tabte , og handelsfolk vil igen rejse jorden tynd for at give bde japanere og europere kamp til stregen .
<P>
Det er i denne kontekst , at Kommissionen stdigt bliver ved med at ville afskaffe den direkte sttte i Europa , og sledes p mrkvrdig vis fastholder den holdning , der blev forsvaret i forbindelse med forhandlingerne om OECD-aftalen , der jo alligevel ikke blev til noget .
Denne holdning er desuden s meget mere overraskende , at sttten fra IMF i den sidste ende bestr af en sttte , der betales af Japan , USA og Europa til ivrksttelse af en risikabel konomisk politik .
Vi tilslutter os sledes fuldt ud vores kollega Andr Sainjons generelle bemrkninger og ndringsforslagene fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Vi mener sledes , at det er meget farligt at binde sig til en dato for afskaffelse af sttten til ordrer uden at have analyseret markedssituationen og de eventuelle konkurrencebegrnsende metoder .
Vi sttter ligeledes ophvelsen af regional sttte , der risikerer at indfre uacceptable konkurrenceforvridninger .
<P>
Som konklusion m det endnu en gang siges , at Kommissionens adfrd afspejler enten en meget naiv frihandelspolitik eller en meget farlig ideologisk blindhed .
Industripolitik og handelspolitik har derimod behov for realisme og pragmatisme .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , mine kolleger , jeg takker kollega Sindal for udarbejdelsen af en prisvrdig betnkning .
Jeg er enig i hovedbudskabet om , at det er klogest for vrftsindustrien at klare sig uden statssttte i en lngere periode .
<P>
Sindals betnkning er ved at blive et dokument , som skiller de sydlige og nordlige europiske stater fra hinanden p en ubehagelig mde .
Mange af vores kammerater f.eks. fra Spanien har vret meget bekymrede for eventuelle nedskringer , og det skal vi forst .
Vi har i de nordiske lande foretaget store nedskringer i vrftssttten og opdaget , at vrfterne oven i kbet klarer sig bedre efter nedskring af statssttten .
Vi har mistet nogle vrfter , men nogle af de mest vitale er blevet tilbage , og de er konkurrencedygtige .
Den hidtidige lnpolitik har nemlig ogs forvredet branchen .
<P>
Jeg er enig i Sindals synspunkt om , at en hurtig gennemfrelse af OECD-aftalen er meget vigtigt for normalisering af skibsmarkedet .
Kommissionen er i sin evaluering dog en anelse for optimistisk .
USA har nemlig ikke vist tegn p , at man er villig til at ratificere aftalen .
Kommissionen br lgge mere pres p USA , for hvis aftalen ikke ratificeres , skal vi igen skabe et nyt skibsbygningsdirektiv , nr det gamle direktiv 7 udgr allerede ved udgangen af dette r .
<P>
Vrftsindustriens aktuelle stttejungle har skabt uligevgtige konkurrencevilkr mellem europiske vrfter .
EU ' s forml skal sledes vre at sikre ens betingelser for vrftsindustrien bde i EU-landene og globalt .
Her skal vi selvflgelig tage hje for konkurrencen fra lande med en billig produktion .
<P>
Stttetyper med regionale og nationale forskelle , ssom regionalsttte og restruktureringssttte , stiller de europiske vrfter indbyrdes i en ulige situation .
Jeg kom selv med et ndringsforslag til denne betnkning , hvor jeg foreslog hindring af overlapning af forskellige sttteformer og sttter i rene 1999-2000 .
I Kommissionens tekst var sttterene ikke tilstrkkelig specificeret , og det kan i fremtiden foranledige overlapninger af sttter i stedet for nedskring .
Mit ndringsforslag blev ikke engang modtaget godt i min egen gruppe , s jeg ans det for bedst at fremlgge det her p plenarmdet .
<P>
Jeg gr ud fra , at moderne skibe indeholder en del intelligens .
De krver alts en del udvikling .
De er hjteknologiske produkter , og det er dem , vi europere br satse p .
<P>
Ved indgelse af skibsbygningsaftaler skal der frst og fremmest srges for , at Fllesskabet garanterer skibsbygningsindustrien rimelige og ensartede konkurrencevilkr .
Det endelige ml for EU-politikken m vre , at vrftsindustrien p lngere sigt klarer sig uden statssttte .
Det vil ogs vre foreneligt med OECD-aftalen .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , skibsbygningsindustrien har i lang tid vret underlagt et stort handelsmssigt pres fra tredjelande - fra Sydkorea , fra Kina og andre lande - som alvorligt komplicerer markedet bl.a. p grund af de konkurrencebetingede devalueringer af deres valutaer , som passivt accepteres af IMF .
<P>
Endvidere eksisterer der allerede en ramme for omstrukturering af markedet under OECD , som er etableret ved enighed .
Det ville vre hensigtsmssigt og naturligt , hvis den blev underskrevet af USA og ogs af Kina . Men som ramme er den god .
<P>
I denne kontekst mener vi spanske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe , at vi m modstte os enhver regulering , der direkte eller indirekte giver mulighed for at reducere den nuvrende vrftssttteordning .
I den aktuelle markedssituation mener vi ikke , at det er ansvarligt at forpligte sig til at afvikle driftssttten til vrfterne fra r 2000 .
<P>
Vi kritiserer ligeledes bemrkningerne i Sindal-betnkningen mod den regionalsttte , som vrfterne for jeblikket kan modtage .
Alle og enhver ved , at hvis der lukkes et skibsvrft i et omrde med lavkonjunktur og stor arbejdslshed , er det meget vrre for arbejderne , end hvis der lukkes et vrft i et rigt nordligt land med beskftigelse .
Endvidere faststtes det i Maastricht-traktaten , at princippet om konomisk samhrighed skal inspirere alle Unionens politikker .
<P>
Det er disse argumenter , som bl.a. fr os til at vre imod Sindal-betnkningen .
Vi kan ikke sttte den annoncerede reduktion af sttten til skibsbygningsindustrien og slet ikke i en international kontekst som den , vi har beskrevet .
OECD-aftalen skal vre den ramme , der regulerer vores sttte i fremtiden .
Hver gang en arbejdsplads er blevet nedlagt p et europisk skibsvrft , er der blevet skabt en tilsvarende arbejdsplads i Sydkorea .
Dette er ikke tidspunktet til at ptage sig nogen form for forpligtelse til at reducere sttten , medmindre det sker inden for rammerne af OECD-aftalen , som er god , god for Europa og god for alle vrfterne .
Det giver derfor ingen mening , at vi stiller strre krav end den fastsatte ramme , og vi vil stemme imod en eventuel stramning af det syvende direktiv , og vi synes , det er fint , at det er blevet udsat .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , dette Parlament har adskillige gange understreget , hvor afgrende det er , at der bliver skabt et lige internationalt skibsbygningsmarked , som jo ogs et det endelige ml med OECDaftalen .
<P>
Vi deler denne opfattelse og gr ind for , at Den europiske Union ikke skal fremstte forslag , der mtte bringe en ratificering af aftalen i fare .
Den br tvrtimod anstrenge sig for , at den kommer til at trde i kraft .
Da dette ml imidlertid synes umuligt at n , navnlig p grund af USA ' s protektionistiske forholdsregler , bifalder vi Kommissionens forslag om at forlnge det syvende direktiv og om en ny politik for skibsbygningsindustrien .
<P>
Om disse forslag vil vi dog gerne fremstte to kommentarer : Den frste vedrrer faststtelsen af den 31. december r 2000 som dato for ophr af driftssttten .
En sdan beslutning kan vre forkert og forhastet , navnlig hvis der sker en forvrring af de skve konkurrencevilkr f.eks. p grund af dumping eller krisen i sten .
Fr man tager beslutning om at opgive sttte , m man gennemfre en dybere analyse af skibsvrfternes situation i EU .
<P>
En anden meget hurtig kommentar vedrrer den strenge overholdelse af den nye lovmssige ramme , dens implementering og kontrollen af den .
Reglerne br bidrage til , at de allerede eksisterende konkurrenceforskelle mellem de europiske vrfter ikke bliver strre .
Man hrer hyppigt den pstand fra folk i denne sektor , at spillets regler er unfair , ofte p grund af lokal sttte , der forvrider konkurrencereglerne .
Vi tror , at Kommissionen har et vigtigt ord at sige i denne sag .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , i lbet af 20 r er antallet af beskftigede p skibsvrfterne i Den Europiske Union faldet fra 280.000 til under 80.000 .
<P>
I Frankrig er tallet get fra 32.000 til under 5.000 med talrige lukninger af vrfter .
Denne situation , der allerede er katastrofal , ville vre blevet forvrret , hvis OECD-aftalen fra juli 1994 var trdt i kraft , fordi den indeholdt en afskaffelse af sttten samtidig med , at den amerikanske protektionistiske lovgivning , der er en flge af Jones-loven , blev bevaret , og samtidig med , at de amerikanske fabrikanter fik monopol p bygning af kystfartjer .
<P>
Kommissionens forslag til forordning , der sigter p at forbyde driftssttte fra den 31. december 2000 , foregriber OECD-aftalen , der endnu ikke er blevet ratificeret af USA .
<P>
Vores gruppe gr hverken ind for en foregribende gennemfrelse af OECD-aftalen eller for at faststte en dato for afskaffelse af sttten .
Det ville desuden vre ndvendigt at genforhandle OECD-aftalen under hensyntagen til udviklingen p verdensmarkedet og isr krisen i Asien , der risikerer at forstrke dumpningen fra fabrikanter i Fjernsten .
<P>
I modstning til det , der er planlagt , anmoder vi om , at der trffes foranstaltninger til at give de maritime aktiviteter og skibsbyggeriet i EU fornyet energi , for at f disse aktiviteter op at st igen ved at afskaffe de illoyale konkurrenceforhold p verdensplan , ved at bevare systemet for statssttte og ved at indfre fllesskabsprference for skibsbygning for at fremme kbet af europisk byggede skibe .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , skibsbygningssektoren er en verdensomspndende industri , der ogs br behandles som sdan .
Ikke fra et regionalt eller nationalt perspektiv .
Det relevante marked er verdensmarkedet .
Kommissionens forslag tager desvrre ikke tilstrkkeligt hensyn til dette .
Endvidere strider det mod indgede aftaler om nedtrapning af sttte til skibsvrftssektoren i kombination med indskrnkning af kapaciteten .
<P>
Sektoren er blevet saneret gennem mange r .
Dette forslag ger risikoen for en snigende kapacitetsudvidelse ved hjlp af statssttte .
Det vil p en gang fjerne resultatet af alle hidtil gennemfrte saneringer .
<P>
Kommissionens dokument er ikke i trd med EU ' s konkurrencepolitik .
Det er endog klart i strid med principperne for det indre marked , nr det ene vrft kan f ca . 3-9 % i sttte og det andet vrft 60-70 % .
Artikel 7 om regional sttte br derfor slettes .
Endvidere er omstruktureringssttten helt overfldig .
Kommissionen vrider halsen om p de bedste europiske skibsvrfter med sine forslag , idet de mindre gode vrfter holdes kunstigt i live .
En undersgelse for nylig af Ernst and Young understreger denne konklusion .
<P>
Den europiske skibsbygningssektors strategiske betydning er evident .
Vi nsker ogs i fremtiden at kunne bygge vores egne skibe . Ogs hvis vi p grund af eksterne faktorer tvinges til at hjlpe sektoren lidt .
Men lad os i EU ikke p grund af alle mulige uigennemskuelige ordninger gre det til noget rod og smide skattepenge ud p en uansvarlig mde .
Det er sektoren bestemt ikke tjent med .
Mlet br stadig vre : Afskaffelse af alle former for statssttte , s alle vrfter fr den pris , de har fortjent .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , betnkningen om sttte til skibsbygningsindustrien , som vi drfter her til aften , vedrrer nogle punkter , som er meget vigtige for Den Europiske Union og specielt vigtige for enkelte regioner , f.eks. Andalusien , isr provinserne Cdiz og Sevilla , hvor der nsten ikke er anden svrindustri tilbage end skibsbygningsindustrien , som dog eksisterer med store vanskeligheder .
<P>
Vrftssektoren er en sektor i krise , hvilket De udmrket ved , mine damer og herrer , og endvidere er det en sektor , som er udsat for kraftig konkurrence , isr fra Asien , sledes som det er blevet ppeget ved flere lejligheder her i aften .
Det er kun Sydkorea , der har en produktionskapacitet og en reel produktion , der er hjere end den samlede fllesskabskapacitet .
Denne konkurrenceevne styrkes dog , sledes som det ogs er blevet ppeget her i aften , af den kraftige devaluering af den koreanske won i klvandet p valutakrisen i Asien .
<P>
Derfor er det vigtigt at krve , at Kommissionen presser p for at f USA ' s kongres til endeligt at ratificere OECD-aftalen om konkurrencevilkrene i skibsbygningsindustrien .
Og ikke kun inden for OECD-aftalens omrde . Kommissionen m ogs lade sin stemme hre i WTO med henblik p at opn rimelige konkurrencevilkr p verdensmarkedet .
<P>
Kommissionen foreslr i sin forordning , at driftssttten skal afvikles pr . 31. december 2000 , men i betragtningerne til samme forordning indfres en sikkerhedsklausul for dette forhold .
Der str udtrykkeligt :  Et r fr den 31. december 2000 vil Kommissionen nje overvge markedssituationen og vurdere , om vrfterne i EU rammes af konkurrencebegrnsende foranstaltninger ; hvis det konstateres , at sektoren skades af konkurrencebegrnsende foranstaltninger , herunder skadelig prisfaststtelse , vil EF overveje at indfre passende tiltag .

<P>
Alts , hr. kommissr , vi er meget bange for , at hvis denne undersgelse gennemfres , vil man komme til den konklusion , at der fortsat p verdensmarkedet anvendes konkurrenceforvridende metoder , og i s fald hber vi , at Kommissionen vil vre p hjde med situationen og indfre nogle passende tiltag til lsning af dette meget alvorlige problem .
Det undrer os derfor , at denne henvisning i betragtningen ikke ogs er medtaget i forordningen . Derfor gr vi kraftigt ind for , at denne sikkerhedsklausul , som jeg har omtalt , inkorporeres formelt i forordningen .
<P>
Ligeledes gr vi ind for , at den artikel 7 , som flere talere har henvist til i aften som vrende konkurrenceforvridende , bibeholdes i forordningen .
Men det har intet med det at gre . Der er tale om en artikel , som er baseret p principperne om regionalpolitik , hvorfor man kunne sige , at selvom den ikke blev nvnt specifikt i forordningen , ville sttten fra regionalpolitikken alligevel kunne gennemfres .
<P>
Endelig , hr. formand , har jeg med stor opmrksomhed lyttet til min landsmand hr . Poms Ruiz fra Det Europiske Folkepartis Gruppe , der talte meget klart om denne forordning .
Der er kun n ting tilbage for mig at sige : Det Europiske Folkepartis Gruppe , som hr . Poms Ruiz tilhrer , sidder for jeblikket i Unionens Rd .
Vi spaniere hber , at det spanske industriministerium i denne sag i Rdet vil st lige s fast , som det er blevet tilkendegivet her i aften .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at nr vi forhandler dette sprgsml i dag , s gr vi det igen p grund af USA og den situation , der er skabt som flge af USA ' s manglende vilje til at godkende aftalen om skibsvrftspolitikken .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , at der er mangel p initiativer fra Den Europiske Unions side , og at den fortsatte opretholdelse af statssttten ikke har nogen tilknytning til en samlet og langsigtet politik , men har mere med de nuvrende internationale konjunkturer at gre .
<P>
Jeg vil gerne understrege to forhold :
<P>
For det frste br Den Europiske Union p internationalt plan genforhandle aftalen og imdeg den dumping , der forekommer med de udviklinger , som vi ser i stasien og i forbindelse med USA ' s protektionisme .
<P>
For det andet br Unionen styrke det regionale aspekt af sine kriterier og sine indgreb .
Det er trist , at skibsvrfter skal lukke i Grkenland og kun skal koncentreres i Den Europiske Union nordlige halvdel , selvom der i samarbejde med lande som Rusland , Ukraine og andre lande er mulighed for at opbygge et grundlag for ikke alene Grkenland og Italien , men for hele Den Europiske Union , i det mellemstlige omrde .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , rede medlemmer , vi diskuterer i dag skabelsen af en ny lovmssig ramme for sttte til den europiske skibsbygningsindustri .
<P>
Det , der er p spil , er hvdelsen af de principper i unionstraktaten , der skal sikre skibsbygningssektoren fair og ensartede konkurrencevilkr inden for EU , s denne sektor senere kan overleve uden statssttte p det fri markeds regler og vilkr .
<P>
Hvad dette angr , kan vi godt sige , at den aftale , der i 1994 blev undertegnet mellem EU , Japan , Sydkorea , Norge og USA inden for OECD , og som skulle trde i kraft den 1. januar 1996 , i dag er ddfdt , da den p grund af konstant pression fra de amerikanske vrfter ikke er blevet ratificeret af Kongressen i USA .
<P>
Denne holdning er forstelig ud fra det forhold , at de amerikanske myndigheder ud over de mange millioner dollars , der er reserveret til sttte for bningen af et skibsvrft i Philadelphia , ogs nsker at oprette en ny sttte , ved hjlp af hvilken flden bent skal kunne finansiere bygning af civile skibe .
<P>
Vi er i dag , hr. formand , rede medlemmer , ndt til at anerkende , at skibsbygningsindustrien faktisk er en verdensindustri . Den europiske skibsbygningsindustri skal derfor have de samme konkurrencevilkr som dens internationale konkurrenter .
Det er derfor ndvendigt at srge for , at de regler , der glder i EU , bliver alment gyldige internationalt , sledes at konkurrenceforvridning undgs .
Det er derfor srdeles vigtigt , at de redskaber , som den konomiske politik nu rder over , ligesom de , der mtte blive skabt , bliver integreret i en politik , der sigter mod et ensartet internationalt skibsbygningsmarked uden konkurrenceforvridninger eller nogen form for dumping .
<P>
Den amerikanske protektionisme , Kinas totale mangel p forpligtelser p dette omrde , ligesom de krydsende stttemekanismer , som de japanske og sydkoreanske skibsvrfters vertikale og horisontale integration har givet mulighed for , gr det meget vanskeligt at n mlene om at skabe ens vilkr for alle .
<P>
Sydkoreas holdning , der forener en markedsandel p 25 % og strkt ekspansionistiske ml med en devaluering af wonnen p mere end 50 % , har haft og vil blive ved med at have katastrofale flger p verdensmarkedet .
Stigningen i antal ansatte p de koreanske skibsvrfter i det sidste rti svarer eksempelvis til antallet af tabte arbejdspladser p skibsbygnings- og reparationsvrfterne i mit land .
<P>
Det er derfor meget ndvendigt at tvinge lande som Sydkorea til at ndre den ukloge industripolitik , der er blevet fulgt , og fjerne deres overkapacitet .
Det syvende direktiv skal alts forlnges .
Kommissionen br opretholde den 31. december som slutdato for ophr af sttte , hvis det konstateres , at der ikke mere findes konkurrencebegrnsende foranstaltninger .
I modsat fald skal den udskyde denne dato til i det mindste den 31. december r 2003 , hvor de nuvrende regler udlber .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , jeg glder mig over , at begge kommissrer , som frer denne sag inden for den industripolitiske og konkurrencepolitiske ramme , er til stede .
P grund af dette emnes internationale betydning kunne man nske , at hr . Brittan ogs havde vret til stede .
<P>
Jeg vil her ikke gentage , hvad alle andre allerede har fremfrt om den internationale situation .
Det , jeg vil , er at stille kommissrerne flgende sprgsml : Hvad er ndret i den internationale situation , siden der er sket sdan en ndring i vgtningen af Fllesskabets strategi til beskyttelse af skibssektoren ?
Indtil nu har vi udsat direktivet , fordi vi afventede , hvad der skete med den internationale aftale .
S har der vret krisen i Asien , og man har noteret de fnomener , som er blevet fremhvet her .
Kommissionen ved , som vi alle ved det fra pressen , at der er europiske virksomheder , som har mistet kontrakter eller licitationer p verdensplan , for det er indlysende , at vi nu ser virkningerne af disse devalueringer og denne overkapacitet og muligvis ogs af den indirekte sttte fra IMF .
<P>
Hvad er der alts sket , siden vi har skiftet strategi ?
De nordiske landes tiltrden ?
Det er det , man kan udlede af det , vi her hrer i Parlamentet .
Er det den internationale ndring , der er sket ?
I forhandlingen om dette emne er Parlamentets holdning ikke at stte dato p udsttelsen af direktiver , for fra det jeblik , hvor vi faststter en dato , gennemfrer og annoncerer vi allerede ensrettede politikker .
Og nu viser det sig , at vi allerede her har en forordning , som annoncerer denne ensidige afvbning af Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , i lyset af det , vi her hrer , vil jeg gerne sige to ting .
Jeg gr lidt videre end det , som min kollega Prez Royo sagde , og som det spanske Partido Popular har slet til lyd for .
Jeg ville gerne have , at ministeren offentligt erklrede , at han forsvarer denne holdning i Industriministerrdet .
Jeg mener , at det er meget interessant og meget vigtigt for skibsvrfterne og for de spanske regioner at vide , at denne position forsvares , for iflge det , vi hrer , synes dette ikke at vre tilfldet .
Men p dette tidspunkt af aftenen vil jeg ikke g mere i dybden .
Jeg foretrkker , at de to tilstedevrende kommissrer - og gid hr . Brittan ogs var her - ville fortlle os , hvad det er , der er ndret , siden vi nu str over for et forslag , der ensidigt afvbner os .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , efter , som det her er praksis , at have takket og lyknsket vores kollega Sindal og ordfrerne for udtalelse samt de to kommissrer for deres tilstedevrelse , vil jeg gerne indlede mit indlg om den fremtidige sttte til skibsbygningsindustrien med tre konstateringer .
<P>
Frste konstatering : Hver gang der i lbet af de seneste fem r er blevet afskaffet en arbejdsplads inden for den europiske skibsbygningsindustri , er der blevet skabt en arbejdsplads inden for den koreanske , hvilket viser , at vores anstrengelser har vret forgves .
Anden konstatering : Det er i Korea hverken de lave lnninger eller den industrielle organisation , der har givet landet en dominerende rolle , men de konomiske sammenslutningers gensidige garantier med sttte fra den koreanske regering , hvilket har gjort kapital undvendig .
Tredje konstatering : Hver gang der i Europa ydes sttte til et kriseramt vrft , stiller EuropaKommissionen krav om kapacitetslukninger , hvilket naturligvis ikke er tilfldet hverken i Korea , Japan eller USA .
<P>
Resultatet af alt dette kan opsummeres i fire punkter .
For det frste har Europa plagt sig selv nogle regler , som dets konkurrenter ikke er underlagt .
For det andet er titusinder af arbejdspladser blevet delagt med de deraf flgende sociale problemer og elendighed .
For det tredje har Europa mistet store markedsandele .
For det fjerde og i modstning til det , der er sket inden for andre industrielle sektorer , isr stlindustrien , er der ingen garanti for , at det , som er tilbage af vores produktionskapacitet , kan blive bevaret .
<P>
Kre kolleger , for nogle mneder siden skrabede vi nsten bunden p dette omrde , eftersom sttten i medfr af det syvende direktiv nsten forsvandt p grund af en OECD-aftale , som vores konkurrenter ikke havde ratificeret .
For en gangs skyld var vi i stand til samstemmigt at sige nej .
I dag foresls det , at Den Europiske Union ensidigt plgger sig selv de principper , der var fastlagt i OECD-aftalen , der jo ikke er ratificeret .
Jeg mener igen , at vi skal vre mere pragmatiske .
Hvis vi i r 2000 konstaterer , at markedet er blevet tilstrkkeligt saneret til at kunne undvre kontraktsttte , vil jeg uden tvivl g ind for , at den afskaffes .
Men hvem er i dag i stand til at forudsige dette ?
Kommissionen anerkender selv , at der er behov for passende foranstaltninger , uden dog at kunne sige hvilke .
S for Guds skyld , lad os ikke lukke drene , og hvis de skal lukkes , skal vi ikke smide nglerne vk , idet vi indtil da nje skal undersge markedernes udvikling , inden vi faststter afgrende datoer og trffer nogen definitive foranstaltninger .
Skibsbygningsindustrien er ikke en industri som de andre .
Jeg indbyder derfor Parlamentet til at vre forsigtig , og jeg anmoder Kommissionen om at acceptere de ndringsforslag , som jeg hber vil blive vedtaget , og som frem til udgangen af r 2000 vil give os en tilstrkkelig handlefrihed .
Lad os n gang for alle , i denne sektor som i andre , hr. formand , holde op med at opfre os som masochister .
<SPEAKER ID=271 NAME="van Miert">
Hr. formand , nr man hrer alle de forskellige indlg , der denne gang var talrige , og hvis man har hrt godt efter , vil man uden tvivl kunne se de problemer , som vi str over for , idet de forskellige argumenter spnder fra den ene ende af spektret til den anden .
Nogle nsker straks at stoppe sttten , isr driftssttte , og flere regeringer forsvarer endnu i dag denne holdning , hvor andre nsker , at sttten fortsat tilflyder , med samme argumenter som for femten r siden .
<P>
Alle synes at glemme , at den eneste , jeg gentager , den eneste industrisektor , der i mange r har modtaget driftssttte , er skibsbygningsindustrien .
Det glder ikke lngere for stlindustrien , og det glder ikke lngere for andre sektorer . Det er den eneste , der er tilbage .
Vidste De , hvis man ser p tallene for 1990 til 1995 , at der inden for EU i form af statssttte er blevet brugt over ECU 5 milliarder til driftssttte og over ECU 3 milliarder til omstruktureringer , det vil sige i alt ECU 8 milliarder .
De , der pstr , at vi lader denne sektor g fljten , tager sledes alvorligt fejl .
<P>
Til trods for denne nogle gange massive sttte har der vret tilflde , hvor de offentlige myndigheder ydermere betalte en tredjedel og endog mere af skibene - nr jeg siger de offentlige myndigheder , mener jeg naturligvis skatteyderne - for at kunne konkurrere med skibsvrfter inden for EU .
Nogle gange betalte man endog mere end en tredjedel af sttten .
Sdan l landet .
Sprgsmlet har sledes trngt sig p i mange r : Kan dette fortstte ?
Flere og flere regeringer siger nej .
<P>
Man har forsgt at finde en lsning gennem OECD-aftalen p verdensplan , og vi har ikke nedrustet ensidigt .
Vi har forsgt at n frem til en aftale , som alle ville respektere , og for s vidt at denne aftale blev ratificeret , var vi rede til effektivt at stte en stopper for det syvende direktiv .
Desvrre ratificerede amerikanerne den ikke .
Ikke fordi amerikanerne udgr s stor en konkurrence , idet jeg ikke har kendskab til amerikanske skibe , der skaber problemer for vores skibsvrfter .
Det er rigtigt , at amerikanerne er protektionistiske , men med hensyn til konkurrencen p verdensplan er det ikke her , problemet ligger .
Vores problem er , eftersom skibene bliver mere og mere sofistikerede , at vi skal srge for at vre p forkant med den teknologiske udvikling og udviklingen af de moderne skibe .
<P>
Jeg vil komme ind p Korea lidt senere , idet jeg tror , det er ndvendigt frst at beskrive den samlede kontekst .
Som jeg sagde tidligere , er der flere og flere regeringer , der ikke kan eller ikke vil fortstte med at yde driftssttte .
I lbet af de mange indlg , fik jeg nogle gange forstelsen af , at der ikke lngere var tale om at yde nogen sttte .
Det er forkert , idet der selv inden for rammerne af OECD-aftalen fortsat er mulighed for sttte til forskning og udvikling og milj samt sociale ledsageforanstaltninger og til eksportfinansiering .
OECD-aftalen gav mulighed for dette .
<P>
Vores forslag giver mulighed for mere : Det gr det muligt at yde sttte til en omstrukturering af virksomhederne og sttte til fornyelse .
Dette er noget nyt , men det er netop fordi man skal forsge i strre grad at forny for at forblive konkurrencedygtige .
Jeg kan derfor ikke forst , nr man kritiserer os for at lade dette punkt indg i vores forslag .
Dette er fremtiden .
Man har gjort det inden for bilsektoren , hvorfor ikke gre det inden for skibsbygning ?
<P>
Nu kommer vi til et punkt , der isr i denne forsamling er meget kontroversielt , nemlig sttten til investeringer i de sttteberettigede omrder .
Dette er logikken i vores ordning .
Lad os se p motorkretjsrammebestemmelserne , hr . Jarzembowski .
Der kan ydes sttte til de sttteberettigede omrder for at kompensere for disse omrders handicap i forhold til de omrder , der ikke er sttteberettiget .
Som De ved , kan der sledes ydes en betydelig sttte i Sachsen .
Ikke s meget som hr . Biedenkopf kunne nske , men trods alt en betragtelig mngde , hvorimod man i andre omrder , selv i Vilworde , ikke kan give en krone .
Dette er logikken i vores regionalpolitik .
Vil De opretholde denne politik ?
Kommissionen mener , at De vil .
<P>
Deres argument gr derimod i retning af at vide , om strrelsesordenen af den sttte , man kan tillade i de sttteberettigede omrder , uanset om det er A- eller C-omrder , ogs kan accepteres med hensyn til skibsbyggeri .
Jeg har netop omtalt tilfldet med motorkretjsrammebestemmelserne , der kun giver mulighed for at yde sttte til investeringer for at kompensere for et handicap .
Men jeg understreger , at jeg er rede til sammen med Ministerrdet at undersge , hvorledes den regionale sttte kan begrnses , eventuelt i en kombination med andre foranstaltninger .
Jeg mener dog , at vi skal holde fast i princippet om global metode med hensyn til regionalpolitikken .
<P>
Disse investeringer m naturligvis ikke bruges til at ge kapaciteten .
De kan anvendes til at modernisere , til at ge produktiviteten , men ikke til at ge kapaciteten .
Jeg mener , at det inden for rammerne af denne logik godt kan forsvares , at denne regel fastholdes .
Vi vil se , hvad Ministerrdet beslutter .
Jeg er ikke sikker p , at det vil flge denne logik , men jeg vil stadig pst , at det er den rigtige .
Den er i overensstemmelse med det , som Kommissionen gr inden for EU med hensyn til regionalpolitik .
<P>
Og nu til Korea .
Der er naturligvis mange andre ting at sige , men min tid er begrnset , og jeg kan ikke undg at tale om Korea .
Desuden er Martin Bangemann til stede , og han vil kunne sige mere om den rapport , der under hans ansvar er udarbejdet for at forsge at bidrage til at modernisere vores skibsbygningsindustri .
Ingen kan vel et jeblik vre i tvivl om , at Kommissionen bekymrer sig om dette ?
Den ville bare nske , at denne sektor s vidt muligt var i stand til forsvare sig med sine egne midler , naturligvis samtidig med , at den modtager sttte til forskning og udvikling samt milj .
Alle disse instrumenter er fortsat til rdighed , men det burde vre muligt efter en vis periode at afskaffe driftssttten , det vil sige inden udgangen af r 2000 , som vi har foreslet det .
Vi vil ogs p dette omrde afvente Rdets beslutning .
<P>
Martin og jeg havde dog allerede inden krisen i Korea indfjet en klausul i vores forslag , hvorefter Kommissionen forbeholdt sig retten til at ndre holdning , sfremt der skete et eller andet p verdensplan og man i et industrialiseret land frte en agressiv dumpingpolitik over for vores skibsvrfter .
Vi forpligtede os til , et r inden driftsstttens udlb , at vende tilbage til dette punkt for at sammen med Parlamentet og Ministerrdet at redegre for situationen med henblik p at trffe nye foranstaltninger eller udvikle andre elementer i vores politik .
Denne mulighed er sledes ikke bare opstet i forbindelse med situationen i Asien , men fandtes iflge aftalen allerede inden .
Med dette som udgangspunkt ser jeg ikke nogen problemer i at acceptere visse af de forslag , vi har modtaget , for som Martin har gjort det , som Kommissionen vil gre det og som Rdet vil gre det , nje at undersge konsekvenserne af begivenhederne i Sydkorea , hvorfra konkurrencen er betragtelig .
<P>
I modstning til det , som mange af jer har sagt , giver krisen os mulighed for at gribe ind .
Fr var det nsten ikke muligt .
Fr krisen accepterede koreanerne ingen kapacitetsreduktioner .
Nu , hvor krisen er et faktum , har vi i kraft af sttten fra IMF ogs et ord at skulle have sagt .
Hvis der trffes foranstaltninger , skal de selvflgelig hndhves .
Det er faktisk sledes , at der dagen efter samlingen i Rdet ( industri ) , der finder sted den 7. maj , afholdes et mde p hjt plan mellem Korea og EU , og De kan vre forsikret om , at vi vil diskutere dette punkt .
Ud over de problemer , der findes inden for skibsbygningsindustrien , befinder Sydkorea og visse andre lande sig sledes i en meget mere alvorlig krise , der ogs berrer deres industrielle strukturer og systemet med massiv sttte .
Vi skal derfor ikke , p et tidspunkt , hvor disse lande er i krise , vlge en politik , der er kopieret efter den sydkoreanske model .
<P>
Lad os benytte lejligheden til at rette kursen op , eftersom vi ikke kunne gre det i forbindelse med OECD-aftalen , der ikke forpligtede Korea til at reducere sin kapacitet .
Sydkorea fortsatte tvrtimod med at udvide den .
Vi har i det mindste nu mulighed for at sige til koreanerne , at vi nsker serist at diskutere denne sag .
<P>
Den Europiske Union er i vrigt ikke ene om at handle , idet medlemsstaterne ogs har mulighed for at handle gennem IMF .
Det er efter min opfattelse snarere en chance , vi nu har fet til serist at diskutere med koreanerne og gre status , fremfor den situation , vi havde fr .
Jeg forpligter mig derfor endnu en gang p Kommissionens vegne til at vende tilbage til dette aspekt , lige som til andre aspekter , et r fr ordningens ophr , det vil sige et r fr driftssttten ophrer .
<P>
Helt konkret betyder dette , at vi fortsat vil diskutere indbyrdes , men at der skal findes en lsning for den efterflgende periode , idet det syvende direktiv trder ud af kraft i slutningen af ret .
Sidste gang lykkedes det os at forlnge direktivet for en begrnset periode og lige netop at mnstre et flertal til at kunne gre dette .
Dette er nu ikke lngere muligt .
En sprreminoritet vil sandsynligvis vre imod en fortsttelse af denne ordning .
Vi skal derfor finde andre veje , en anden politik , og jeg bevarer troen p - selvom det er muligt at diskutere enkelte punkter , og Kommissionen er rede til at overveje visse ndringer - at det er i den retning , at en aftale er mulig med Ministerrdet .
<P>
Det var , mine damer og herrer , hvad jeg havde at sige .
Det trak lidt ud , men jeg ved , at I tillgger denne fortsat meget flsomme sektor stor opmrksomhed , og nr jeg kigger mig omkring , kan jeg straks bag visse medlemmer se det skibsvrft eller den region , det drejer sig om .
Det forstr jeg udmrket , idet disse regioner meget ofte i forvejen har problemer .
Nr man taler om problemer p skibsvrfterne , berrer dette tusinder af mennesker , og man kan ane det underliggende drama .
Jeg forstr derfor udmrket , hvad der er blevet sagt , men p den anden sige , mener jeg , at vores forslag er tilpas afbalanceret og gr det muligt i det nste rhundrede at bevare en skibsbygningsindustri , der er konkurrencedygtig og af stor betydning , ikke alene p europisk plan , men p verdensplan .
<SPEAKER ID=272 NAME="Sindal">
Hr .
Van Miert , nu skal De hre godt efter . Tak for svaret , tak for et godt indlg her i aften .
Dette er en hringsprocedure , og jeg tror netop , at denne proces er med til at eksponere de problemer , som ikke blot Kommissionen , men ogs den europiske befolkning str overfor , og jeg tror , at vi alle har forstelse for hinanden .
Men vi ser ogs frem til , at Kommissionen og Rdet finder frem til noget brugbart .
Det var den ene ting .
<P>
Jeg rejser mig egentlig p grund af den kritik , der kom fra nogle medlemmer fr pausen , om , at proceduren bevirker , at de forskellige medvirkende rdgivende udvalgs udtalelser ikke nr frem til det korresponderende udvalg i tide , og at de sledes ikke bliver hrt .
Jeg vil som ordfrer om dette forslag sige , at jeg har forsgt at f det skubbet lidt , men det forholder sig sdan , at det britiske formandskab gerne vil have sagen afgjort i maj , og at Kommissionen ikke nskede at f sagen udsat .
Jeg siger dette af hensyn til protokollen .
Vi m p et tidspunkt lre at tage sagerne i den rigtige rkkeflge .
Dette er et svar til de to kolleger , der rejste kritik i eftermiddags .
<SPEAKER ID=273 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg nsker blot at rode bod p en utilgivelig forglemmelse .
Jeg glemte helt at lyknske hr . Sindal for hans udmrkede betnkning .
Jeg er utrolig ked af det , fordi jeg ved , hvor meget han har arbejdet p dette , og jeg hber , at han kan tilgive mig denne forglemmelse .
<P>
Jeg havde travlt med s hurtigt som muligt at besvare de vsentligste indlg , at jeg glemte at lyknske Dem , men De kan vre forsikret om , at jeg helhjertet og med fuld overbevisning lyknsker Dem .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Vi tilslutter os Deres lyknskninger , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Kretjer , der anvendes til personbefordring
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0113 / 98 ) af Murphy for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over frerens plads , og om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF ( KOM ( 97 ) 0276 - C4-0545 / 97-97 / 0176 ( COD ) ) .
<P>
Jeg hilser hr . Bangemann , der sluttede sig til os under forrige forhandling , velkommen .
<SPEAKER ID=276 NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at tilfre protokollen min tak til Parlamentets tjenestegrene for at have hjulpet mig med denne meget komplicerede sag , Kommissionen for dens bistand og isr Europas busfabrikanter , Europas driftsselskaber og de folk , der bruger busser i Europa , for deres store bistand i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Atter en gang begr Parlamentet en af sine traditionelle fejl .
Vi brugte hele formiddagen i dag p at beskue vores egen budgetmssige navle .
Det er vigtigt for os , men s str vi s her i aften som et Parlament , der taler om skibsbyggeri og rutebusser og turistbusser , som er meget relevante for Europas borgere .
Jeg ved godt , hvilke betnkninger mine vlgere i Wolverhampton og Dudley gerne ser os tale om foran medierne og ikke her foran nogle f tolke og nogle f udholdende sjle som os .
<P>
Jeg hilser Kommissionens forslag velkommen .
De udgr et vigtigt skridt fremad mod gennemfrelsen af det indre marked .
De beskytter nationale og regionale prferencer , og i den henseende er jeg fra en britisk synsvinkel glad for , at vores traditionelle dobbeltdkkerbusser - og i London Routemaster-busserne - ikke befinder sig under nogen som helst trussel fra Europa .
Det er jeg glad for at kunne sige .
<P>
En anden ting , der er meget vigtig , og som jeg hilser velkommen , er den obligatoriske bestemmelse om adgangsforholdene for handicappede til kretjer i klasse I .
Dette er meget vigtigt , Som ordfrer har jeg talt vidt og bredt med forskellige interessegrupper , som jeg sagde i begyndelsen af mit indlg .
Ikke alle vil blive glade for mine forslag , men jeg kan forsikre Dem om , at jeg har gjort mit bedste for at imdekomme alle deres vsentligste nsker p en realistisk , teknisk og omkostningseffektiv mde .
<P>
Der er nogle f nglepunkter fra min betnkning , som jeg gerne vil henlede Kommissionens opmrksomhed p og bede om dens sttte til .
For det frste gr vi det indre marked bredere herved .
Men jeg vil gerne sige , at vi i stedet for at vedtage en fravigelsestilgang til kretjer , der ikke er typiske over hele Den Europiske Union , ssom dobbeltdkkerbusser og midi-busser - der anvendes i visse dele af Den Europiske Union , br tillade typegodkendelse af dem alle , hvis de er sikre og ikke udgr nogen fare for borgerne .
Vi br tildele dem typegodkendelse .
Ingen behver rent faktisk at bruge dem , men hvorfor skille dem ud ?
Hvorfor ikke have et fuldstndigt marked for rutebusser og turistbusser ?
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at se p mine ndringsforslag 4 , 5 , 28 , 29 og 41 i denne henseende .
<P>
For det andet br vi udvide bestemmelserne om adgangsforhold for handicappede til ogs at omfatte kretjer i klasse II .
Kommissionen er for nrvrende i gang med en undersgelse , der ser p de tekniske muligheder for bedre adgangsforhold til kretjer i klasse II .
Jeg forudsiger , at Kommissionens undersgelse vil udtale sig for obligatoriske bestemmelser om adgangsforholdene til disse kretjer , inden Rdet endda har vedtaget sin frste flles holdning .
Vi burde som Parlament se p kretjer i klasse I og klasse II , for dette er teknisk muligt .
Jeg har set kretjerne . Jeg har vret i dem .
Samtidig br vi indlede en undersgelse af kretjer i klasse III , turistbusser og kretjer og minibusser i klasse A .
<P>
Den vsentligste udfordring for dette Parlament er at acceptere , at vi har en pligt her til at forbedre adgangsforholdene s vidt som det er teknisk og konomisk muligt .
Jeg vil sige flgende til mine kolleger i Det Europiske Folkepartis gruppe om dette : Vr venlig at tage imod denne udfordring . Det , jeg siger , er fornuftigt og muligt .
Det er ikke nogen super-fantastisk id , jeg her fremstter .
Og jeg vil sige flgende til Det Europiske Folkepartis Gruppe og til Gruppen Union for Europa : Lad os putte dette ind ved frstebehandling , og lad os se , om det kan holde .
Jeg er sikker p , at Kommissionen , nr vi nr til vores andenbehandling , vil bakke op omkring kretjer i klasse II .
<P>
Jeg nsker ikke at g glip af , hvad der er en fantastisk god anledning .
Jeg ved selv , hvor vanskeligt det er at komme ind og ud af busser , hvis man bare er den mindste smule bevgelseshmmet .
Jeg havde en brkket ankel for et par r siden .
Det er umuligt at stige p og af kretjer med hje trin .
En af mine venner fortalte mig om en kvinde p en busstation i Wolverhampton , der havde et barn i en klapvogn .
Hun mtte vente og lade forskellige kretjer kre forbi , inden den rigtige ankom med et lavt gulv , sledes at hun rent faktisk kunne komme op i kretjet .
<P>
Jeg siger her i aften : Lad os benytte os af denne lejlighed til at gre det indre marked bredere og udvide bestemmelserne om adgangsforhold fra kretjer i klasse I til ogs at glde kretjer i klasse II med de forskellige ting og sager i form af tekniske ndringsforslag , vi har brug for .
<P>
Der har vret en masse postyr omkring min betnkning i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Det har i store trk vret baseret p en rkke misforstelser .
Efter min mening er dette et vigtigt stykke indremarkedslovgivning . Det er en vigtig betnkning for Europas folk .
Men hvad mere er : Jeg kan forsikre Dem om , at det er teknisk muligt , helt bestemt til at overkomme rent konomisk og kan helt klart lade sig gre .
Jeg mener , at det er en god reaktion p et godt kommissionsforslag .
Jeg vil bede Parlamentet om at sttte det .
<SPEAKER ID=277 NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , hr. kommissr , direktivet om srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over frerens plads - det er som bekendt busser - skal inden for det indre markeds rammer harmonisere typegodkendelsessystemet og samtidig forbedre sikkerheden .
Det er en meget teknisk betnkning , alligevel har disse tekniske detaljer betydelige virkninger for passagererne .
Kommissionen har til min glde taget hensyn til , at der skal vre adgang for bevgelseshmmede , men det kan netop vre en detalje , der driller .
Derfor har jeg i min udtalelse overvejende beskftiget mig med denne problematik .
Jeg takker ordfreren , fordi han i vidt omfang har overtaget udtalelsen fra Udvalget om Transport og Turisme i sin betnkning .
<P>
Kommissionen henholder sig i sine forslag om tilgngelighed udelukkende til krestolsbrugere med kraftige armmuskler .
Vi vil ikke kun udvide begrebet bevgelseshmmede til at omfatte alle handicappede , men ogs ldre mennesker og dem , der p grund af en srlig situation har vanskeligt ved at stige ind , f.eks. passagerer med omfangsrig bagage , passagerer med barnevogne eller cykler samt gravide kvinder .
Denne nye definition af begrebet medfrer en rkke tekniske ndringer , som imidlertid vil gre det muligt eller nemmere for borgerne at benytte offentlige transportmidler .
<P>
Den anden grundlggende ndring , jeg foreslr , er at foreskrive , at der skal vre adgang til alle typer kretjer for bevgelseshmmede .
Vi nsker ikke kun mulig adgang i bybusser , men ogs i rutebiler .
Ved mindst en dr skal der vre indstigningshjlpemidler til rdighed .
For os er det ikke nok af Kommissionen at f det lfte , at den inden lnge forelgger et nyt forslag om dette emne , fordi den ikke for jeblikket vil afgre , hvilken lsning der rent teknisk er den bedste .
<P>
Vi har ventet p dette direktiv i flere r og hele tiden krvet den bindende barrierefri konstruktion .
Vi vil ikke lngere lade os holde hen .
<P>
I uforpligtende erklringer krves igen og igen , at de handicappede skal integreres .
Med vedtagelsen af ndringsforslagene fr vi lejlighed til at indlede integrationen i det mindste p transportomrdet .
Ca . 10 % af befolkningen lever med et handicap .
En stor del af disse mennesker har vanskeligt ved at komme frem p gaden .
De er henvist til offentlige transportmidler .
P grund af deres begrnsede mobilitet er det vigtigt for dem at vre mobile , at kunne leve et uafhngigt liv .
Den offentlige transport skal udformes , s den ikke indeholder barrierer for disse mennesker , for at de kan komme p arbejde men ogs for at de kan nyde godt af tilbud om fritidsaktiviteter , n frem til ferieml eller pleje familiemssige eller sociale kontakter .
<P>
Parallelt med de handicappede findes der ca . 100 millioner ldre mennesker i EU , og dette antal - det ved vi fra demografiske statistikker - vil endog stige .
Netop ldre mennesker er i srlig grad henvist til offentlige transportmidler .
Det ansls , at ca . 50 % af disse mennesker ikke har egen bil til rdighed .
De skal alle have mulighed for nem adgang til offentlige transportmidler . Det betyder , at de sknes for den isolation , der ellers truer dem .
Men ogs ud fra konomiske synspunkter er det fornuftigt at investere de ekstra udgifter , der vil gre de offentlige transportmidler barrierefri .
Den pstand , at det er for dyrt , er simpelthen forkert .
Det drejer sig efter de seneste beregninger ikke en gang om 10 % af investeringerne .
Deroverfor str det store antal ekstra passagerer , hvis den barrierefri udformning gr det muligt for dem at benytte de offentlige transportmidler .
<P>
Jeg appellerer til alle kolleger om at stemme for ndringerne af beretningen for at gre integration til noget , alle kan se og opleve .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje mine lyknskninger og min godkendelse af denne betnkning , og jeg vil rose Simon Murphy for den ihrdige og fornuftige mde , hvorp han har udformet dette forslag .
Samtidig vil jeg gerne anerkende det arbejde , som ogs kommissren har lagt i det .
De detaljer , der er indeholdt i betnkningen , er som allerede nvnt et resultat af omfattende hringer af alle vsentlige interessegrupper .
Betnkningen er blevet godkendt af meget forskellige organisationer lige fra producenter og industri til fagforeningsreprsentanter og forbruger- og handicaporganisationer .
<P>
Under denne betnknings behandling i konomiudvalget stod grundigheden af det detaljerede undersgelsesarbejde , som Simon Murphy havde udfrt , klart for os alle .
Det er et forslag til et rdsdirektiv , der tager et positivt skridt fremad mod gennemfrelsen af det indre marked , og som samtidig skaber rammer for en harmonisering af konstruktionsstandarder mellem alle medlemsstater , som i sig selv vil affde og tilskynde til indbyrdes handel .
<P>
Hvor vigtige disse aspekter end er , s er den vsentligste grund til , at Europas borgere vil anbefale Murphys betnkning den vgt , den med rette tillgger sikkerhed og adgangsmuligheder for alle .
P- og afstigning af busser er dr , hvor flest ulykker sker , isr for dem , der er srbare .
Ud over henstillinger om lavtgulvsbusser , som praktisk talt knler ned ved fortovskanten for at give bedre adgangsforhold , er der mange andre sikkerhedsforhold indeholdt i denne betnkning .
Alle disse vil gre alle vores rejser , med turist- eller rutebus , sikrere og mere risikofri .
<P>
Lad mig endnu en gang understrege , at dette direktiv kun vil komme til at glde for nye busser og vil ikke true dobbeltdkkerbusser eller Routemaster-busser .
I morgen skal vi stemme her i Parlamentet , og jeg hber , at vi vil bevare Murphybetnkningens integritet med dens fokus p at hjlpe bevgelseshmmede passagerer , handicappede , ldre , sm personer , forldre med brn og klapvogne og - om jeg s m sige , hr. kommissr - vvre fremtidige bedstemdre , som i en ikke alt for fjern fremtid kunne blive dem , der nyder godt af denne betnkning og vre taknemmelig for den .
<P>
Behver jeg endelig og ikke overraskende at minde kommissren om , at meget lignende transportmder allerede eksisterer i min valgkreds , Northamptonshire and Blaby , hvor der med stor succes er blevet gjort forsg med busser , der gr netop det , som Murphy-betnkningen henstiller til : lavtgulvsbusser , der knler for at lade folk st af og p , er allerede et trk i vores lokale trafikbillede og er blevet hilst meget velkommen af brugerne .
Murphy-betnkningen er fremragende og baner vej for en bedre og sikrere offentlig transport i fremtiden .
Parlamentet gr klogt i at give den en ypperlig og rungende sttte i morgen , og jeg har tillid til , at det vil gre det .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at jeg er dybt imponeret over hr . Murphys arbejde .
Det er jo et utrolig kompliceret direktiv , som han udgr fra , men han har tydeligvis mestret det ned i den mindste detalje .
Jeg stter ogs pris p ordfrerens tydelige hensigt med ndringsforslagene , som jo er at gre det lettere for bevgelseshmmede mennesker at stige p offentlige transportmidler .
<P>
Jeg vil imidlertid alligevel stille sprgsmlet , om denne type direktiv virkelig skal behandles p en s detaljeret mde i dette Parlament .
Det er jo trods alt et utrolig kompliceret direktiv med masser af figurer og formler , som er utrolig svre at forst for andre end eksperter .
Jeg spekulerer p , om ikke den bedste lsning ved eventuelle lignende betnkninger i fremtiden ville vre at vedtage en principiel udtalelse og derefter overlade det til eksperterne at udforme detaljerne .
Jeg kan have uret , men lad mig blot som amatr p dette omrde pege p nogle punkter , som jeg er lidt forbavset over .
Det drejer sig f.eks. om ndringsforslag 54 fra Murphy .
Der tales der om , at teksten p busser , som angiver destinationen , skal vre hvid eller gul p sort baggrund og mindst 12 cm hj .
Det er muligt , at dette er den bedste lsbarhed netop nu , men det kan meget vel tnkes , at teknikken bliver udviklet i morgen , s det bedste for synshmmede er en sort tekst p hvid baggrund .
S sprger jeg mig , om det ikke ville vre bedre at sige , at man skal bruge den bedste tilgngelige teknologi .
<P>
I det samme ndringsforslag siges ogs , at destinationen skal angives inde i og uden for bussen med en indspillet stemme , nr bussen standser ved busstationer og s videre .
Inde i bussen kan jeg forst det , men skal destinationen virkelig ogs angives med en hjttaler uden for bussen ?
Det tror jeg ville fre til en frygtelig stj i mange byer , hvor der er mange busser .
Desuden siges det , at stemmen skal vre indspillet .
I Sverige har vi busser , der krer mske 300-400 kilometer , og som mske kun standser to eller tre gange p denne strkning , da vi har s store afstande mellem byerne .
S er det mske enklere , at chauffren gr , som han gr i dag , det vil sige , han siger , at nu er vi kommet til Burtrsk eller hvad det nu kan vre .
<P>
En anden ting , som ikke vedrrer noget ndringsforslag , men som indgr i selve direktivet og tages op i ndringsforslag 87 , drejer sig om , at nr busser har en krestolslift , skal de have tre blinkende lyssignaler og en lydanordning , som aktiveres , nr denne lift er i gang .
Det er sdan , at vi med dagens teknik ikke kan fjernstyre sdanne krestolslifte fra frersdet , da det er for farligt .
Dette indebrer , at chauffren m g ud og st ved siden af krestolen , nr den lftes op .
S sprger jeg igen , om det er ndvendigt at indfre krav om et lydsignal , nr dette sker .
Et lyssignal kan vre i orden , men et lydsignal er mske lidt tvivlsomt .
<P>
Som jeg sagde tidligere , er jeg amatr med hensyn til sdanne tekniske ting , dette var bare nogle randbemrkninger .
Jeg vil vende tilbage til mit udgangspunkt , som er , at jeg synes , at Murphy p baggrund af det svre materiale har gjort et srdeles godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , det er nu to r , siden vi her i Parlamentet vedtog elevatordirektivet , der skabte prcedens om , at lovgivningen for Europas indre marked kunne og skulle bruges til at skabe adgangsmuligheder for handicappede .
Denne prcedens fik derefter via aftaler en plads i Amsterdam-traktaten , i udkastet til Traktaten om Den Europiske Union .
I aften str vi over for vores nste prve , nr vi behandler rute- og turistbusdirektivet og ligeledes behandler et sprgsml , der bliver frt flest kampagner om blandt Europas 35 millioner handicappede - retten til tilgngelige offentlige transportmidler .
<P>
Jeg lyknsker Simon Murphy med denne betnkning og de ndringsforslag , han har fremsat .
Der er tale om vigtige ndringsforslag , som alle i dette Parlament br sttte .
ndringsforslagene sikrer , at definitionen af bevgelseshmmethed ikke kun glder for krestolsbrugere , men at den glder for alle handicappede , herunder blinde og dve , og som min kollega fru Schmidbauer har sagt , for gravide kvinder , folk med brn , folk med tunge indkb , ldre og andre .
Mange mennesker vil nyde godt af dette ndringsforslag .
<P>
Jeg opfordrer til sttte for de ndringsforslag , der konkret anerkender de behov , som blinde og drligt seende har , herunder om belysning og kontrastfarver i busser svel som visuelle display til at dkke dves informationsbehov .
Jeg sttter Simon Murphys ndringsforslag om at udvide bestemmelsen fra at glde busser i klasse I til ogs at glde for busser i klasse II , sledes at dobbeltdkkerbusser og turistbusser ogs har adgangsmuligheder for bevgelseshmmede .
Selvom Kommissionen her i aften skulle modstte sig en udvidelse af dette direktiv til ogs at glde intercityruter , br den p forhnd give os en klar forpligtelse til at gennemfre den undersgelse , som den har igangsat .
Jeg hber , at kommissren vil svare direkte p dette punkt i aften .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte vores ndringsforslag om at mindske hjden p det frste trin til 24 cm eller sikre et indstigningshjlpemiddel .
Det er de eneste standarder , der virkelig sikrer adgang for handicappede .
Nr alt kommer til alt , er dette blot i overensstemmelse med resultaterne af den undersgelse af lavtgulvsbusser , som blev offentliggjort af Kommissionen selv s langt tilbage som i 1995 .
Jeg vil appellere til hjre side af Parlamentet , til Det Europiske Folkepartis Gruppe , om at slutte sig til os og sttte ndringsforslaget , men jeg ser forgves efter deres tilstedevrelse her i aften og efter deres bidrag til denne debat .
<P>
I stedet sender jeg et enkelt budskab til handicappede i Europa .
Dette forslag er blevet forsinket i Bruxelles p grund af den lange kamp , der er foreget for at sikre , at alle nye busser i vores strre og mindre byer vil give handicappede deres fulde adgangsrettigheder fra r 2001 .
Det er en meget betydelig sejr , og en sejr som jeg indstiller til Parlamentet her i aften .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , for mange r siden opstillede Det Europiske Fllesskab normer for traktorsder , s de blev ens i hele Europa .
Det elektriske stik venter stadig p en lsning .
Vi har hstet mange erfaringer med opstilling af normer og vi har ogs fet mange bebrejdelser for nogle af normerne , f.eks. for bananers krumningsgrad .
<P>
I dag taler vi om harmonisering af kretjer til personbefordring .
Det er et meget vigtigt omrde .
Jeg vil gerne her sige tak til ordfreren , hr . Murphy , for hans imponerende engagement og forstelse for de anfrte detaillsninger .
Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter i lange passager det foreliggende resultat , navnlig dr , hvor der tages hensyn til bevgelseshmmede .
<P>
Jeg har selv i udvalget foreslet , at definitionen af handicappede prciseres og udvides .
Vi gr ind for , at der skal anvendes indstigningshjlpemidler ogs i kretjer i klasse II , at hndsttter , trin og bagagenet udformes brugervenligt og at der skal vre srlige tavler , der angiver endestationen med henblik p at gre det muligt og praktisk ogs for handicappede at benytte busser .
<P>
Vores betnkeligheder gr imidlertid i en anden retning .
Fra i dag standardiserer vi ikke mere blot traktorsder .
EuropaParlamentet er i frd med at konstruere en perfekt bus .
Der er stillet mere end 100 ndringsforslag vedrrende tekniske detaljer .
Der taler man om en radius p mellem 5 og 2 , 5 mm for hjrner , om trin , der kan klappes ned , om konstaterede kantmarkeringer og endog om automater til varme drikke og kogeapparater .
<P>
Efter vores mening bliver vi imidlertid ndt til at skelne mellem politiske tiltag og tekniske standardiseringssprgsml .
Sidstnvnte br behandles i relevante ekspertforsamlinger som standardiseringsorganisationer - CEN f.eks. det vil sige af de fagfolk , som konstruerer eller benytter busser .
Derfor er vi ogs af den overbevisning , at nogle vigtige politiske punkter skal omtales .
Der burde ogs engang gennemfres et SLIM-initiativ for dette omrde , et initiativ , som koncentrerer sig om de vsentlige politiske aspekter .
<P>
Vi mener , at navnlig de forslag , der vedrrer kretjernes sikkerhed og handicappedes adgang til kretjerne i bilag 7 , som gr videre end Kommissionens , er fornuftige .
Drftelsen skal imidlertid frst og fremmest finde sted dr , hvor den logisk hrer hjemme , nemlig i et teknisk udvalg .
Det er ogs grunden til , at Det Europiske Folkepartis Gruppe i morgen vil foresl henvisning til fornyet behandling i det kompetente udvalg .
Vi mener , at vi i et klart reduceret omfang , men til gengld s meget desto mere prcist skal kundgre vores ider , som fremover kan bidrage til en regelret standardisering af dette omrde .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr vi i dag taler om et nyt busdirektiv , som indeholder srlige bestemmelser for befordring af bevgelseshmmede , br vi netop p baggrund af debatten for nylig om get frdselssikkerhed - det er jo sdan , at 1 , 6 millioner mennesker rligt fr ofte varige men efter ulykker - vre os bevidst , at vi allerede i morgen kunne blive en af dem og s vre ndt til at lre at klare en tilvrelse som handicappet .
<P>
Der er for jeblikket ca . 37 millioner handicappede i Den Europiske Union .
Men ikke kun de har ofte problemer med at benytte offentlige transportmidler .
Lad os tnke p dem alle : p ldre mennesker , som har problemer med mobiliteten , p sm brn eller p mennesker i srlige situationer , f.eks. gravide kvinder , p passagerer , der skal have bagage eller barnevogne med .
Derfor er den brede fortolkning af begrebet bevgelseshmmede efter min vurdering legitim og jeg hilser den velkommen .
<P>
Derfor sttter jeg direktivets sociale ml .
Det tager et rigtigt aspekt op , nemlig sikkerhedsaspektet , men gr i sine bestemmelser om bestemte detaillsninger alt for vidt .
Vi m ikke fratage virksomhederne deres ansvar for selv at sge efter de bedste lsninger .
Sdanne lsninger kunne vre af teknisk , men ogs af logistisk art .
Busfabrikanter beviser jo allerede i dag deres store kapacitet , hvad angr sikkerheden .
<P>
Det at krve lige muligheder for bevgelseshmmede vil jeg til enhver tid meget gerne sttte .
Ufornuftige og overdrevne bestemmelser om detaljer siger jeg imidlertid nej til .
Den Europiske Standardiseringsorganisations ( CEN ) , erhvervslivets og i subsidiaritetens nd endog kommunernes opgaver m ikke af os flyttes over til Kommissionens kompetenceomrde .
Jeg anser sledes de krav , der vil have 4 m lange ramper ved bussernes ind- og udstigning , for helt uigennemtnkte .
<P>
Politiske krav og mlstninger , som opfordrer bde busfabrikanter og vognmnd til at sge efter innovative lsninger , forekommer mig bedre egnede til at gre noget for de handicappede end stive europiske standarder , der glder fra Finland til Sicilien .
Selvom de handicappede EU-borgeres problemer er sammenlignelige , skal medlemsstaterne have lov til at tage hensyn til klimatiske , territoriale , traditionelle og andre specifikke betingelser i deres bestrbelser p at skaffe de handicappede en virkelig plads i deres midte .
<SPEAKER ID=283 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil ikke beg den samme fejl som min ven , Karel van Miert , og derfor indleder jeg med at sige mange tak til hr . Murphy for hans arbejde .
Det er allerede blevet sagt under drftelsen , at dette er en vanskelig betnkning , fordi det er ndvendigt at komme ind p en hel rkke tekniske sprgsml og at forsge at indg kompromiser i flere henseender .
Derfor vil jeg isr beskftige mig med de sprgsml , der er blevet stillet til Kommissionen og hvoraf det fremgr , at der krves mere eller noget andet .
<P>
Frst vil jeg gerne gre opmrksom p , at der er to forskellige udgangspunkter for dette direktiv .
Det ene forslag er at etablere et indre marked ved hjlp af en typegodkendelsesprocedure .
Med henblik herp har vi brug for njagtige bestemmelser , for kun sdanne njagtige bestemmelser kan fre til , at en type godkendes .
Man er ndt til at rydde alle uklarheder af vejen forud for en sdan typegodkendelse .
Vi har brug for en harmonisering af de tekniske bestemmelser p fllesskabsplan .
I forbindelse med et sdant forehavende kan en vis komplicerethed ikke altid undgs .
Jeg er helt sikker p , at allerede vores forslag i pressen igen opfattes som et eksempel p overdrevet bureaukrati .
Hvis vi overtog alle ndringsforslag - jeg mener , der er 120 - ville vi i endnu hjere grad udstte os for den fare .
P det punkt m jeg give nogle af talerne ret .
Man kan naturligvis ogs overdrive en sdan specialisering og detaljering og opnr s dermed ikke det , man egentlig ville .
Her er en vis vilje til at indg kompromiser ndvendig .
<P>
Men dernst vil vi ogs lse sikkerhedsproblemer .
Vi vil ikke kun have et s hjt sikkerhedsniveau som muligt for kretjet generelt , men vil endvidere srge for , at ogs handicappede - hvorledes man nu vil definere dette begreb - alts personer med nedsat mobilitet , kan benytte det p en sikker mde .
Det er mlene .
<P>
Ser man nu p ndringsforslagene , kan de groft sagt inddeles i tre grupper : Det er for det frste ndringer , der skal korrigere Kommissionens fejl eller som foreslr bedre tekniske bestemmelser .
Det ser vi som altid meget gerne og er glade for , at vi her ogs kan overtage alle disse 22 ndringsforslag uden begrnsninger .
Jeg vil ikke nu lse numrene p ndringsforslagene op .
Vi har dem her . Hvis De er interesseret , kan De se p dem bagefter .
For det andet har vi en gruppe , hvor der foretages ndringer eller supplementer til de foreslede tekniske krav og s en tredje gruppe , hvor der foresls grundlggende ndringer for nogle flsomme punkters vedkommende .
Som eksempel anfres her den af Kommissionen fastsatte undtagelsesbestemmelse vedrrende den srlige situation i Det Forenede Kongerige og i Irland .
Jeg vil gerne sige tak til de britiske kolleger , som har rost os , fordi vi har taget hensyn til denne undtagelsessituation - for vrigt stik imod de forventninger , der kom til udtryk i den s velkendte serise britiske presse , hvor der allerede har vre alarmerende meldinger fremme om , at vi efter forsget p at forbyde fish and chips nu ogs ville forbyde dobbeltdkkerbusserne .
Det gjorde vi ikke .
Jeg hber , at den samme presse nu vil rose os for det .
<P>
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at det ogs er et kompromis mellem en national tradition og sikkerhedskrav , selvom jeg naturligvis godt kan forst de britiske kollegers glde .
At en sdan dobbeltdkkerbus ikke ligefrem er den mest sikre bus , vil alle nok indrmme , og at denne bustype er meget vanskelig tilgngelig for handicappede , er ogs klart .
<P>
Heraf ses tydeligt , at man i forbindelse med alle disse problemer altid bevger sig p en linje , som er et kompromis .
Vi har hele tiden gjort det .
Vi er ikke get s vidt , som hr . Murphy krvede , at vi p en vis mde anerkender den som type .
Derfor har vi ogs fastsat den mulighed , at andre medlemslande ikke kan give tilladelse til denne form for bus p deres territorium , selvom den er tilladt i en af medlemsstaterne , da der jo ikke er tradition for den i de andre medlemslande .
Vi vil fortsat betragte det som en undtagelsesbestemmelse .
<P>
Vi har s yderligere to ndringsforslag , som vi delvis kan acceptere og to , vi kan acceptere ud fra meningen .
Hvad vi ikke kan acceptere - og det vil jeg sige helt klart her - er andre tekniske forslag eller en udvidelse til andre grupper , for vi er af den mening , at det , vi her har udarbejdet - forhbentlig - kan vedtages i Rdet .
Det er vi ikke helt sikre p , det vil sige , at vi her stadig taler i en lukket kreds .
Jeg har fuld forstelse for , om Parlamentet siger : nej , vi vil frst fastsl en anden holdning , men vi vil ikke overtage denne holdning .
Om det er srlig klogt at forkaste dette forslag , overlader jeg til Parlamentets visdom , som jeg naturligvis har ubegrnset tillid til .
Men jeg vil gerne bemrke , at vi allerede er meget langt fremme , og det efter meget lang tid .
Det er ogs blevet nvnt .
Hvis f.eks. Kommissionens forslag med de ndringer , vi kan acceptere , vedtages uden alt for store yderligere tilfjelser , kommer vi ogs videre .
<P>
Om sikkerhedsaspektet : Ogs her har vi lavet et kompromis , for der skal vre forskel p busser , som overvejende sttes ind over korte afstande og hvor hurtig ud- og indstigning er ndvendig , for at bussen kan overholde en fornuftig kreplan , og andre busser .
Frstnvnte busser standser meget ofte , og derfor er tilgngeligheden naturligvis langt vigtigere end i en bus , som f.eks. krer over lange strkninger , overvejende har siddepladser og ikke standser s ofte .
Derfor m det ogs godt tage lngere tid at stige p bussen .
<P>
Men vi vil ogs undersge denne gruppe .
Jeg kan bekrfte , at vi allerede har indledt denne undersgelse , s at vi eventuelt kan g ind p disse videregende krav .
Jeg anmoder om forstelse for , at for os har den bestrbelse spillet en rolle , at vi ikke vil belaste det offentlige , der driver disse busser , konomisk gennem overdrevne krav .
Man m ikke overse , at der her i reglen ikke er tale om private virksomheder , men om byer eller regioner , som skal finansiere med offentlige midler og som derfor ikke kan slippe for omkostningspresset .
Vi er overbevist om , at vi med dette flertrinskoncept har foreslet en lsning , som er acceptabel .
<P>
Vi gr ud fra , at det er realistisk at foreskrive , at alle kretjer i gruppe I skal vre tilgngelige for bevgelseshmmede fra direktivets ikrafttrden .
Uden harmoniserede bestemmelser er der en akut fare for det indre marked , da nogle medlemslande allerede er begyndt p at lave udkast til egne regler .
<P>
Hvad de vrige klasser af kretjer angr , vil vi som allerede nvnt p grundlag af den igangvrende undersgelse s hurtigt som muligt forelgge Europa-Parlamentet og Rdet et forslag , der bygger p denne undersgelse , til ndring af direktivet med tekniske krav til kretjer af gruppe II , der anvendes som bybusser eller i intercitytrafik og over lngere afstande .
Det er vores holdning .
Jeg ved , at det ikke lever op til alle de krav , der er blevet stillet her .
<P>
Jeg ved ikke , hvad Parlamentet vil beslutte i morgen . Men vi er her i den frste fase , og vi br gre det , vi egentlig altid gr .
Hvis De mener , at De med et flertal er ndt til at indtage en mere vidtgende holdning , m De gerne gre det , men skyd ikke p pianisten . For det er nemlig Kommissionen .
Vi bliver ndt til at spille denne melodi for Rdet og s hbe p applaus .
Men jeg hber , at vi s under den videre procedure kan n frem til forbedringer , som mske ogs gr mere i Deres retning .
Det skal i hvert fald ikke komme til at strande p Kommissionen .
<SPEAKER ID=284 NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans kommentarer , og jeg noterer mig i srdeleshed hans kommentarer om , at dobbeltdkkerbusser skulle vre mindre sikre og mindre tilgngelige .
Hvis han har et par timer tilovers , kunne han komme med mig til Birmingham , der har den travleste rute for rutebusser og turistbusser i Europa og slutte sig til mig p de to eneste lavtgulvsdobbeltdkkerbusser , der faktisk er i drift i Europa , og som vil leve op til disse standarder og mere til .
S hvis De har et par timer , s vil jeg tage Dem p en rejse til West Midlands .
<SPEAKER ID=285 NAME="Bangemann">
Jeg tager naturligvis imod Deres invitation .
Mit eneste argument var , at hvis situationen er som De siger , hvorfor beder De s om , at der gres en undtagelse for disse busser ?
Hvorfor kan de ikke falde ind under de almindelige regler ?
<SPEAKER ID=286 NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg m lige korrigere i dette tilflde .
Under mine forslag vil afvigelsen rent faktisk blive fjernet , og disse kretjer vil blive behandlet fuldstndig lige som de andre , for jeg mener tilfldigvis , at de er lige s sikre for passagerne som andre typer kretjer .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Udveksling af goder
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0102 / 98 ) af Lulling for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af : I - Rdets forordning ( EF ) nr . 3330 / 91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater ( KOM ( 97 ) 0252 - C40248 / 97-97 / 1055 ( COD ) ; II - Rdets forordning ( EF ) nr .
3330 / 91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne for s vidt angr varenomenklaturen ( KOM ( 97 ) 0275 - C4-0257 / 97-97 / 0162 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=289 NAME="Lulling">
- ( FR ) Hr. formand , vi ved alle , at statistikker ikke er srlig populre , navnlig ikke blandt de mennesker , der skal levere oplysningerne .
<P>
I 1993 medfrte gennemfrelsen af det indre marked og afskaffelsen af kontrollen ved grnserne en ophvelse af de hertil knyttede momsindberetninger og statistiske indberetninger , som toldvsenerne var ansvarlige for .
<P>
Intrastat blev oprettet .
Dets primre forml var til lavest mulige omkostninger og for alle aktrer , det vil sige de nationale og fllesskabets administrative enheder , at levere plidelige og aktuelle statistikker om udvekslingen af varer inden for Fllesskabet .
Virksomhederne , isr SMV , var ikke ligefrem henrykte .
Ivrksttelsen af Intrastat har givet anledning til nogle overvejelser om , hvordan man kan forenkle leverandrernes arbejde , om en reduktion af den pris , som skatteyderne betaler for det statistiske materiale , idet de relative administrative omkostninger stiger jo mindre virksomheden er .
<P>
Hvad angr plideligheden m man desvrre konstatere , at Intrastat efter at have eksisteret i fem r endnu ikke fungerer tilfredsstillende til trods for , at de samlede rlige omkostninger , for de 450.000 virksomheder , der foretager indberetning , ansls til ECU 500 millioner , hvortil kommer 100 millioner til de nationale indsamlere .
Denne manglende plidelighed kan illustreres med det , som man inden for branchen kalder  spejlstatistikker  , der viser den manglende sammenhng mellem statistikkerne .
<P>
Denne fremgangsmde , der gr ud p at erstatte tilgangen i hver medlemsstat med summen af forsendelser fra de fjorten andre , viser f.eks. , at man for 1996 skal forhje importen til Tyskland med ECU 19 milliarder og til Frankrig med ECU 11 milliarder .
For Tyskland betyder dette , at overskuddet p handelsbalancen bliver reduceret til nul , og for Frankrig betyder det , at underskuddet forvrres fra ECU 7 milliarder til 18 milliarder .
<P>
Vi har , hr. formand , modtaget to forslag , der stammer fra SLIM-initiativet .
De reprsenterer desvrre ikke alle forslag fra SLIMarbejdsgruppen , hvilket er s meget mere overraskende , at de var blevet godt modtaget af Kommissionen og Rdet .
Desuden synes medlemsstaterne ikke engang at vre rede til at flge disse forslag , som er lempeligere i forhold resultaterne fra SLIM .
Under udarbejdelsen af min betnkning har jeg vret under konstant pres fra de store industrisammenslutningers lobbyer , idet de frygter , at de med denne mini-forenkling , der foresls med hensyn til nomenklaturen , vil miste oplysninger , som de anser for uundvrlige for deres handelspolitik , og som de kun vil kunne anskaffe sig gennem kostbare undersgelser .
<P>
Jeg har forsgt at beskrive disse forskellige interesser , endog modstningsforhold mellem de forskellige aktrer , det vil sige SMV , der har interesse i en betydelig lempelse af indberetningsbyrden , p den ene side , og brugerne , der har interesse i detaljerede oplysninger af en ordentlig kvalitet om handelen inden for Fllesskabet , p den anden side .
<P>
Men , nr nu tingene er , som de er , og efter inden for rammerne af udvalget at have organiseret en hring om disse modstningsforhold , har jeg fremsat en rkke ndringsforslag , der har til forml at forene disse interesser , idet konomiudvalget , hr. kommissr , har accepteret disse forslag samlet og ensstemmigt .
<P>
Vi nsker ubetinget at undg , at disse forordninger frer til en begrnset forenkling i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen .
Vi har derimod forstelse for de sammenslutninger og industrisektorer , der frygter , at en forenkling af nomenklaturen frer til en forringelse af statistikkerne , sledes at det ikke lngere er muligt at foretage markedsanalyser .
<P>
Som De sikkert ved , interesserer jeg mig meget for vindyrkning , hr .
Martin . En reduktion fra en ottecifret kode til en sekscifret ville sledes ikke lngere give de ndvendige detaljerede oplysninger , herunder vintypen , rd eller hvid , og den regionale oprindelse .
Det , som er vigtigt for dette produkt , er det ikke for andre .
Nr det f.eks. drejer sig om centrifugalpumper , er det ikke absolut ndvendigt at vide , om de er beregnet til flyvemaskiner , om det drejer sig om dykpumper , ttrins- eller flertrinspumper osv .
<P>
Vi foreslr derfor at begrnse indberetningsbyrden ved at fjerne de oplysninger , der ikke er ndvendige , f.eks. transportmetode og valgfrie oplysninger , at begrnse antallet af SMV , der er underlagt kravet om levering af detaljeret statistisk materiale , at forenkle anvendelsen af den kombinerede nomenklatur , samtidig med , at man fastholder en flles nomenklatur for handel inden for Fllesskabet og handel med tredjelande , at man indfrer et partnerskab med de nationale myndigheder og europiske reprsentanter for leverandrer og brugere af statistisk materiale , og at man , inden for rammerne af dette partnerskab , bevarer en tilstrkkelig indberetningsfrist , der opfylder de srlige behov i visse sektorer , f.eks. vinsektoren , som jeg beskrev tidligere .
<P>
P denne mde anerkender vi sledes behovet for at bevare niveauet af den viden , der findes om handelen inden for Fllesskabet , og vi opfylder nsket fra Udvalget om Regionalpolitik .
Vi er godt klar over , det dette ikke udgr en egentlig reform af systemet .
Det er det frste skridt p vejen , hr. formand , den frste pakke af foranstaltninger , der skal ivrksttes , indtil der foretages en mere radikal forenkling .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Martin Philippe-Armand">
Hr. formand , kre kolleger , ikrafttrdelsen af det indre marked har for samtlige virksomheder og administrationer i EU-medlemsstaterne vendt op og ned p den administrative praksis vedrrende udvekslingen af goder mellem medlemsstaterne .
Momsindberetningerne og de statistiske indberetninger , der tidligere var underlagt toldmyndighederne , er blevet ndret , men behovet for oplysninger findes stadig .
<P>
Vores kollega , Astrid Lulling , fastslr i denne betnkning , at det er ndvendigt , at disse oplysninger er plidelige .
Tallene for eksporten for en medlemsstat burde sledes svare til den samlede eksport fra de vrige medlemsstater til den pgldende medlemsstat .
Det viser sig dog , at den samlede afvigelse udgr 4 , 6 % .
Ved at anvende et tal frem for et andet , ville underskuddet p den franske handelsbalance , p ECU 6 , 4 milliarder , sledes vre fordoblet .
Da det er ndvendigt at forenkle virksomhedernes administrative byrde , fremstter Kommissionen imidlertid to forslag , der gr det muligt at forenkle disse indberetninger .
<P>
Hvad angr denne mlstning , kan vi kun hilse Kommissionens initiativ velkommen .
Ordfrerens ndringsforslag gr alle i denne retning , og jeg kan ikke andet end tilslutte mig disse .
Jeg har dog nsket , sammen med flere af mine kolleger , at fremstte endnu et ndringsforslag .
En ndring af nomenklaturen m sledes ikke reducere de oplysninger , der er ndvendige bde for virksomhederne og de faglige organisationer .
En overgang fra 8 til 6 cifre i nomenklaturen kan medfre tab af et vigtigt element .
Hvad angr vin , som fru Lulling omtalte tidligere , ville det ikke lngere vre muligt at skelne mellem handelen med Bordeaux , Bourgogne , champagne eller landvin inden for Fllesskabet .
Hensigten med mit ndringsforlslag er sledes at anmode Kommissionen om at srge for , at disse ndringer ikke medfrer dette tab af information .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste vil jeg p vegne af Den Liberale Gruppe lyknske fru Lulling med det fortsatte arbejde inden for statistikomrdet , der som bekendt er et lidet vrdsat arbejde .
Men vi , som flger hendes anstrengelser , m anerkende dem , fordi de tilfredsstiller det indlysende behov i forbindelse med den nye konomiske og monetre dimension , som Den Europiske Union er ved at gennemfre .
<P>
For at mlrette aktiviteten , den konomiske politik og den monetre politik er det naturligvis , som vi allerede har drftet i forbindelse med andre betnkninger vedrrende statistiske emner , ndvendigt at rde over plidelige oplysninger .
<P>
Fru Lullings betnkning , der stttes enstemmigt af konomiudvalget med de ndringsforslag , som udvalget fremstter til Kommissionens forslag , lser en situation , som hun fuldstndigt forstr at afbalancere , nemlig ved at fjerne en for stor byrde fra de sm og mellemstore virksomheder , fastholde de ndvendige tals plidelighed , s den ndvendige information ikke gr tabt og fastholde andre oplysninger , der eksisterer nu , og som ogs nvnes i betnkningen , nemlig statistikkernes regionale dimension .
Det vil alts sige , at nr vi f.eks. taler om vinindustrien , m der tages hensyn til de forskellige vinproducerende regioner i Den Europiske Union - jeg kunne til de allerede nvnte f.eks. tilfje regionerne i Peneds - og til at disse regioners kendskab til udvekslingen inden for markederne i Den Europiske Union naturligvis er af stor vrdi , ikke kun for faststtelse af passende handelspolitikker i Unionen , men ogs for faststtelse af virksomhedernes handelsstrategier .
<P>
Derfor gentager jeg vores sttte til de ndringsforslag , der er fremsat af fru Lulling , og jeg vil endnu en gang lyknske hende med arbejdet .
<SPEAKER ID=292 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at hylde medlemmernes tilstedevrelse p dette sene tidspunkt , og jeg lyknsker fru Lulling for hendes udmrkede betnkning , der flger op p SLIMinitiativet , der har til forml at forenkle den gldende lovgivning for det indre marked .
<P>
Kommissionen har i juni 1997 og inden for rammerne af dette initiativ fremsat to forslag til forordning for Europa-Parlamentet og Rdet for at forenkle de grundlggende regler for det statistiske system for samhandelen inden for Fllesskabet , Intrastat .
Jeg er enig med fru Lulling , nr hun taler for en forbedring .
Jeg er ogs enig med hr .
Martin .
Man m desvrre bare ofte konstatere , at statistikkerne ikke svarer til hinanden , nr de sammenlignes .
Formlet med dette forslag er dog ikke at rette op p denne mangel .
Vi tilstrber i jeblikket at forbedre vores systemer , men for at kunne udbedre den mangel , som de gr opmrksom p , har vi brug for nogle svar .
Medlemsstaterne giver os imidlertid ikke nogen svar .
Desuden skal disse svar vre plidelige og ikke kun delvise .
<P>
Vi m sledes ikke blande tingene sammen .
Det drejer sig her om at forenkle systemet . Bestrbelserne p at forbedre systemet er ikke dkket af nrvrende forordningsforslag .
Det er desuden opdelt i to dele , nemlig et frste forslag , der sigter p at reducere antallet af oplysninger , der indsamles , og et andet forslag , der indfrer en forenklet anvendelse af nomenklaturen for goder , der anvendes til at klassificere de goder , der udveksles .
De m huske p , at denne nomenklatur i jeblikket indeholder over 10.000 koder .
<P>
Ivrksttelsen af Intrastat-systemet i 1993 gjorde det allerede muligt at fritage nsten 60 % af alle erhvervsdrivende i Fllesskabet takket vre anvendelsen af statistiske trskler .
De m sledes tnke p , at enhver bevgelse inden for Fllesskabet , fr 1993 , det vil sige fr det indre marked , var underlagt administrative formaliteter , herunder en moms-indberetning .
Det statistiske system byggede p disse momsindberetninger , hvilket er ekstremt tungt , blandt andet for de sm og mellemstore virksomheder og selv for mikrovirksomheder .
<P>
Formlet med disse to forslag , som De behandler her i dag , er at indfre nye lempelser af disse administrative byrder , for sledes n frem til en yderligere reduktion af virksomhedernes indberetningsbyrde .
Disse forenklinger indgr i en kortsigtet proces , der ligeledes er genstand for to andre forordninger fra Kommissionen . Disse forordninger er allerede vedtaget og sigter mod ivrksttelse af en forenklet indberetning om varernes nettomasse og deres statistiske vrdi .
<P>
For at svare p nogle af jeres bekymringer , kan jeg sige , at forslagene er et resultat af det , som Kommissionen havde forpligtet sig til inden for rammerne af SLIM-projektet , og udgr de frste konkrete lovgivningsmssige foranstaltninger med henblik p at forenkle lovgivningen vedrrende det indre marked .
Men de er ogs et svar p de talrige klager fra virksomhederne vedrrende den alt for store indberetningsbyrde , herunder problemerne i forbindelse med klassifikationen af produkter i forhold til nomenklaturen for goder .
<P>
Jeg kan sige , at s sent som i aften , inden jeg kom til mdet , og selvom dette ikke har noget at gre med det emne , som vi taler om her , blev jeg ringet op af en industrimand , der var meget utilfreds med dette statistiksystem , fordi det medfrer et , iflge ham , uforholdsmssig stort arbejde . Kommissionen var sledes i forbindelse med disse forslag ndt til at finde balancen mellem p den ene side de interesser , som leverandrerne af statistisk materiale om handelen har , og brugernes interesser .
Som fru Lulling sagde , str disse interesser ofte i modstning til hinanden , og de blev helt tydelige i forbindelse med de hringer , som vi foretog , herunder med reprsentanter for europiske sammenslutninger og nationale administrationer .
<P>

Kommissionen lgger stor vgt p at opn konkrete lovgivningsmssige resultater inden for rammerne af SLIM .



Den glder sig derfor over Parlamentets sttte til de to forslag .
<P>
Kommissionen er i stand til at acceptere alle ndringsforslag fra Deres ordfrer , men den kan ikke acceptere ndringsforslag 9 fra hr .
Martin , ikke p grund af selve substansen , men fordi det overskrider problemet med nomenklaturen i forslaget til forordning .
nden i ndringsforslaget er i vrigt gengivet i andre tidligere ndringsforslag , som Kommissionen kan acceptere .
Der er dog t ndringsforslag fra Deres ordfrer , som Kommissionen ikke kan acceptere .
Det drejer sig om ndringsforslag 2 , afsnit 4.b i del A.1. Kommissionen gr , som De selv , ind for en afskaffelse af oplysningen om  leveringsbetingelser  , men denne afskaffelse kan ikke ske straks . Denne oplysning anvendes i jeblikket af de nationale statistiske institutter til at beregne den statistiske vrdi af handelen , som fru Lulling henviste til for lidt siden .
Inden denne oplysning afskaffes , skal der indfres en ny beregningsmetode for at undg problemer med tallene , herunder med hensyn til betalingsbalancen .
<P>
Det drejer sig derfor om at indfre en overgangsperiode , sledes at vi og medlemsstaterne har mulighed for at tilpasse de statistiske systemer .
<P>
Under alle omstndigheder , og som konklusion , hr. formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , deler Kommissionen Deres synspunkt . Vi br koncentrere os om at foretage forenklinger , for de sm og mellemstore virksomheder , ved at indfre trskler for indsamlingen af visse oplysninger .
<P>
Jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden">
Tak hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.00 )
