<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 13. marts 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , for nsten ti r siden bombede det irakiske luftvben en by i Labja i den irakiske del af Kurdistan med 50.000 indbyggere , hovedsagelig flygtninge fra omegnen og civile .
At massakrere civilbefolkningen er altid en afskyelig handling , der er i modstrid med international ret .
Men i dette specielle tilflde er den srligt forkastelig .
Dette bombardement blev nemlig udfrt med kemiske vben og resulterede i mere end 5.000 dde og titusinder af srede .
Ti r senere kan virkningerne stadig mrkes , og de brn , der fdes i dette omrde , er stadig uskyldige ofre for dette bombardement .
<P>
Vores Parlament har flere gange fordmt disse barbariske handlinger , navnlig i beslutningen fra sidste mned , der er dateret den 19. februar 1998 .
Men vi har pligt til endnu en gang og hele tiden at minde om disse kendsgerninger .
Det skylder vi ofrene , s glemselen ikke beskytter de skyldige .
Vi skal minde om og give liv til de vrdier , der er grundstenen for den europiske konstruktion , nemlig fred , respekten for ens medmennesker og en fredelig lsning p konflikter .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 13. marts er blevet omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem om endnu en gang at drfte problemerne med rejseforholdene med Air France , isr i forbindelse med rejser fra Det Forenede Kongerige til Strasbourg .
Alle direkte flyforbindelser fra London til Strasbourg er annulleret i dag , i morgen og onsdag .
Det er simpelthen uacceptabelt , for der er ingen anden mde at komme direkte hertil fra Det Forenede Kongerige - en af Unionens medlemsstater .
Jeg vil vre meget taknemmelig , hvis De vil sprge Air France , om det kun er Det Forenede Kongerige og vores flyforbindelser , der pvirkes heraf , eller om det er generelt .
Jeg mener , at det er p tide , at vi ser njere p rejser til Strasbourg i forbindelse med disse plenarmder .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Green , som De sikkert kan forestille Dem , s har formandskabet naturligvis ivrksat en undersgelse lige s snart , vi fik kendskab til denne helt uacceptable situation , og jeg kan fortlle Dem njagtigt , hvor langt vi er kommet .
Det er faktisk korrekt , at tre afgange fra London er blevet aflyst i dag . rsagen lader til at vre , at luftfartsselskaberne sprang fra i sidste jeblik .
Det beklager jeg , og vi vil protestere meget kraftigt over for det pgldende selskab .
<P>
Til gengld kan jeg fortlle Dem , at afgangene vil blive genoptaget i morgen .
Det var i det mindste det svar , vi fik p vores sprgsml .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , jeg vil gerne sttte fru Green heri .
Jeg beklager at mtte sige , at de oplysninger , De har givet , ikke er korrekte .
Det , jeg nskede at understrege over for fru Green , er , at havde vi ydmyge medlemmer p sidste rkke f.eks. ikke fulgtes med lederen af en politisk gruppe , kunne vi vre strandet .
I et r , hvor Frankrig er vrt for VM , er det dybt bekymrende , at kun n medlemsstat er blevet pvirket p denne mde .
De oplysninger , som vi har fet , og som blev bekrftet over for mig af Air France ved min ankomst , er , at alle fly er annulleret i denne uge .
Det er en meget vanskelig situation , for Air France har totalt monopol p Det Forenede Kongerige , og det ville vre meget uheldigt , hvis britiske parlamentsmedlemmer afskres fra at stemme og reprsentere deres valgkredse her p grund af et administrativt problem med en flyforbindelse .
Jeg anmoder Dem om at undersge og verificere de oplysninger , som De har fet , for jeg har fet at vide , at der ikke vil vre direkte flyforbindelser til London i denne uge .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru McIntosh , n ting er sikker , enten er det Deres information , der er korrekt , eller ogs er det vores .
Vi vil selvflgelig undersge dette s hurtigt som muligt , og hvis forstyrrelserne fortstter i lbet af denne uge , vil det vre endnu mere utilstedeligt .
Det er det allerede i dag , det er vi alle godt klar over .
Vi vil holde meget opmrksomt je med dette , hvilket jeg allerede har gjort , eftersom jeg fik nogle oplysninger for lidt siden , og eftersom jeg straks forhrte mig for at kunne informere medlemmerne af Parlamentet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg forstr , at mange af disse vanskeligheder er opstet , fordi Air France udliciterer ruten London-Strasbourg til et andet flyselskab , der nu har droppet kontrakten .
Det kan meget vel vre forklaringen p , at der ikke er direkte flyforbindelser fra London til Strasbourg i denne uge .
<P>
Transportkommissren er tilfldigvis til stede .
Jeg ved ikke , om han har kommentarer hertil , men vi kunne i hvert fald godt bruge hans sttte .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Kinnock , hvis De nsker at tage ordet for at belyse denne sag , skal De vre velkommen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , som De mske kan regne ud , har jeg nogen erfaring med parlamentsmedlemmers og andres problemer med plidelige flyforbindelser fra Det Forenede Kongerige direkte til Strasbourg og tilbage igen .
<P>
Ved tidligere lejligheder har jeg mttet korrespondere med Air France , og jeg m sige , at holdningen til at yde regelmssige plidelige flyforbindelser under Parlamentets sessioner fra og til Det Forenede Kongerige er et eksempel p europisk disintegration .
<P>
Da mange har interesse i , at Parlamentet har til huse i Strasbourg - helt korrekt i trd med parlamentarisk tradition og i integrationens nd - hber jeg virkelig , at Air France eller andre flyselskaber vil drage fordel af disse muligheder og tilbyde regelmssige og plidelige forbindelser til en rimelig pris mellem Det Forenede Kongerige og andre dele af den Europiske Union og Strasbourg .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , hr . Kinnock .
Jeg kan kun tilslutte mig Deres nske .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Jeg bifalder helhjertet Deres indlg om elendigheden i forbindelse med dette bombardement , men jeg retter p ny en indtrngende opfordring til Dem , for elendigheden i forbindelse med den anden verdenskrig var meget strre , og Rdet undlader stadig at besvare mit sprgsml om flagning den 15. august , den dag , krigen sluttede .
Og om Japans indrmmelse af skyld i forbindelse med den elendighed , der dengang blev forrsaget , med henblik p ASEM .
Jeg lader det blive ved dette for ikke at lgge beslag p Parlamentets tid , men jeg ville stte stor pris p , at Rdet nu endelig begyndte at besvare sprgsml , der blev stillet for et r siden .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Janssen van Raay , vi noterer os Deres bemrkning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Fru formand , alle i Parlamentet er klar over faren ved rygning , isr passiv rygning .
Jeg er opmrksom p , i lighed med andre , at der p nuvrende tidspunkt ikke er nogen omrder i Parlamentet - end ikke de rgfri omrder - der faktisk er rgfri .
<P>
Derfor vil jeg gerne anmode kraftigt om , at der etableres rgfri omrder her i Parlamentet .
Midt p ugen er selv det omrde , hvor vi nu befinder os , mttet af tobaksrg .
Der er nogle af os , der ikke kan tle rg .
<P>
Et andet sprgsml : Er vi forsikret mod , at eventuelle personer , der fr konstateret lungekrft , anlgger sag ?
Det er et sprgsml , som vi br have klarhed over .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Morris , jeg m under alle omstndigheder sige , at hvis der virkelig er nogen , der har rget her i salen , s er det helt uacceptabelt .
S vidt vi ved , er det aldrig sket .
Vi vil naturligvis gre betjentene opmrksomme p dette , s de kan holde srligt je med , at der selv i vores fravr ikke er nogen , der ryger , i det mindste ikke her i salen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , i den sidste protokol er det noteret , at afvisningen af uopsttelighed hvad angr kriminaliteten henvises til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Er dette i mellemtiden sket ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , jeg har allerede haft lejlighed til at svare Dem p dette meget alvorlige og s afgjort vigtige sprgsml , og De m ikke tro , at Parlamentets formandskab ikke tager sprgsmlet alvorligt .
<P>
Formanden Gil-Robles har skrevet til de belgiske myndigheder . Han er stadig i kontakt med disse myndigheder og afventer deres svar .
Vi har virkelig foretaget os det ndvendige , og vi vil fortstte , for det er helt tydeligt , at det fortsat er ndvendigt at handle .
Under alle omstndigheder kan jeg fortlle Dem , hr . Rbig , at De kan regne med , at formanden og Prsidiet vil foretage sig det ndvendige , s disse helt utilladelige hndelser ikke lngere vil forekomme .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Der er rejst sprgsml om de drlige flyforhold .
Jeg overvrede situationen , da fru Green , frk . McIntosh og to andre kolleger ikke kunne komme med flyet fra Paris til Strasbourg p grund af Air France ' s drlige ledelse .
<P>
I forbindelse med Kommissionens og Parlamentets undersgelse af dette beder jeg dem notere sig , at der ikke er direkte fly fra Sverige eller Finland .
I dag har det taget mig otte timer at n frem , s jeg har p en mde allerede haft min arbejdsdag .
Jeg var lige ved ikke at komme med flyet , fordi det var overbooket .
Vi m lse dette problem , for alle lande lider under de manglende flyforbindelser til denne ellers s smukke by .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru Thors , De har helt ret .
Vi ved godt , at mange af vores kolleger har reelle vanskeligheder med at komme til Strasbourg .
Eftersom det forholder sig sledes , offentliggjorde den franske regering i det franske Statstidende , Journal officiel , i december 1997 - hvilket De sikkert ved , men jeg benytter mig af lejligheden til at minde om det , nu hvor sprgsmlet er blevet stillet - et nyt udbud , der vil gre det muligt at f nogle regelmssige flyafgange til Strasbourg , i det mindste fra visse byer , og det i princippet allerede fra denne uge , hvis alt gr vel .
Srafgangene vil med andre ord blive erstattet af nogle regelmssige afgange til en lavere pris , og som giver mulighed for direkte flyforbindelser til en rkke hovedstder .
P nuvrende tidspunkt er der ikke kommet svar p udbuddene vedrrende Dublin og Lissabon .
Man har foretaget et nyt udbud , og vi hber , at der snarest muligt vil komme svar p dette , hvilket ville gre det muligt at dkke en rkke hovedstder .
<P>
Med hensyn til de andre hovedstder , hvor srflyvningerne gennemfres , som de skal , vil den aktuelle situation fortstte .
Vi vil se , hvordan tingene fungerer efter disse trods alt store ndringer , og hvis der stadig er forstyrrelser vedrrende den ene eller den anden destination , vil formandskabet forelgge dette for de pgldende luftfartsselskaber , s vi alle sammen kan komme til Strasbourg p den mest naturlige og mest komfortable mde .
Jeg kan ikke sige mere herom i dag , men der er i hvert fald hb om en forbedring i de kommende dage , i det mindste for nogle af vores kolleger .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , jeg har ikke fet svar p mit sprgsml om , at to nederlandske offentlige anklagere , der er involveret i den internationale arrestation af en forhenvrende diktator i Surinam , er afskediget .
Det kan ikke vre noget tilflde , men er i hvert fald et alvorligt slag for den internationale bekmpelse af kriminalitet .
Jeg hber , at De vil rykke Rdet for et svar til mig .
Indtil nu har jeg fet de bedste svar af kommissr Van den Broek .
Det er svar , som ikke er tomme , men har et nogenlunde indhold .
Jeg hber , at det ogs kan lade sig gre i dette tilflde .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Fru van Bladel , vi skal undersge sagen , og vi hber , at det forholder sig sledes .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Fortolkning af forretningsordenen
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne oplyse Dem om den fortolkning , man havde bedt Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om give med hensyn til forretningsordenens artikel 162 , stk . 3 samt stemmeforklaringerne .
Udvalget fandt , at " stemmeforklaringer er tilladt i forbindelse med den endelige afstemning om ethvert sprgsml , der forelgges for Parlamentet .
Udtrykket " endelig afstemning  betegner ikke afstemningstypen , men betyder den sidste afstemning om et hvilket som helst punkt  .
<P>
Dette er sledes fortolkningen fra Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Denne fortolkning vil blive betragtet som godkendt , hvis der ikke inden godkendelsen af protokollen fra dette mde er gjort indsigelse af en politisk gruppe eller mindst 29 medlemmer .
I modsat fald vil den naturligvis blive sat under afstemning i Parlamentet .
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 26. marts i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Der foreligger ingen forslag til ndringer med hensyn til mandag .
<P>
Med hensyn til tirsdag har jeg modtaget en anmodning fra PPE-gruppen om , at betnkningerne af Langen ( A4-0084 / 98 ) og Miller ( A4-0064 / 98 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om skatter og afgifter tages af dagsordenen .
<SPEAKER ID=24 NAME="von Wogau">
Fru formand , for kort tid siden var der yderligere forhandlinger i denne sag , bde hvad angr betnkningen af Miller og betnkningen af Langen , hvor der muligvis under forhandlinger med Rdet kan opns enighed .
For ikke at bringe dette i fare , vil jeg som formand for Udvalget og i overensstemmelse med grupperne ogs foresl , at vi udstter behandlingen af disse to betnkninger til nste mde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg er ikke sikker p , hvorvidt vi taler om n betnkning eller begge betnkninger .
Det var en forhandling under t .
Under fortolkningen fik jeg at vide , at det drejede sig om Langen-betnkningen om punktafgifter .
Faktisk handler Langen-betnkningen om mervrdiafgifter og Miller-betnkningen om punktafgifter .
Min gruppe mener , at begge betnkninger br udskydes .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Fru Green , den anmodning , som vi har modtaget , drejer sig om begge betnkninger , hvilket hr . Von Wogau i vrigt lige har bekrftet .
Der er sledes ikke noget at vre i tvivl om .
<SPEAKER ID=27 NAME="Langen">
Fru formand , jeg vil pldere for , at vi trkker begge betnkninger tilbage .
Det drejer sig her om sprgsmlet om , hvorvidt der kan oprettes et reguleringsudvalg for forbrugsafgifter - det er betnkningen af Miller - og for mervrdiafgifter - det er min betnkning .
Dette reguleringsudvalg , som skal bevirke fremskridt inden for skatteharmoniseringen , kan imidlertid kun oprettes , hvis Rdet vedtager det enstemmigt , og professor Monti har brug for mere forhandlingstid .
Han har endnu ikke dette votum fra Rdet .
Hvis vi afslutter vores drftelser , kan Rdet p det nste KOFIN-mde den 22. april afvise hele sagen .
Vi nsker at udnytte de chancer , som ville opst for os og for Kommissionen ved en udsttelse .
Det er baggrunden .
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , nu hvor betnkningerne af hr .
Langen og hr . Miller er taget af dagsordenen , forekommer det os p sin plads , at dette tomrum udfyldes .
Vi vil gerne foresl , at i hvert fald Adam-betnkningen , som nu er opfrt p dagsordenen for fredag formiddag , s kommer i stedet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet , der er her tale om en ndring , som ikke er blevet behrigt foreslet .
De foreslr den mundtligt , hvilket ikke er i overensstemmelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Aelvoet">
Fru formand , nr man nu str over for en ny situation , har man vel lov til at forsge at finde en egnet lsning ?
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Ja , det mener jeg ogs , men man kan ikke improvisere p den mde .
Det er ikke muligt .
<P>
Vi skal se , hvad vi kan gre , men jeg tror ikke , at vi kan improvisere og beslutte at erstatte en betnkning med en anden .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , hvis De gr dette , s vil jeg gerne have , at min betnkning , der kommer efter betnkningerne af Murphy , Miller og Langen , bliver rykket frem .
Det vil nemlig nsten vre midnat , og hvis betnkningerne fra konomiudvalget tager mindre tid , fordi betnkningerne af Miller og Langen bliver taget af dagsordenen , s mener jeg , at min betnkning burde opfres i stedet for disse .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Fru Lullings indlg bestyrker mig i den opfattelse , at det ikke ville vre fornuftigt at indlede en debat om dette punkt nu .
<P>
Dagsordenen for onsdag er undret .
<P>
Med hensyn til torsdag har jeg modtaget en anmodning fra Gruppen Nationernes Europa om at genopfre betnkningen af hr . Herman for Udvalget om Institutionelle Sprgsml p dens oprindelige plads , det vil sige som det frste punkt .
Det drejer sig om de forbedringer , der kunne foretages af institutionernes funktionsmde uden at ndre traktaten . Det er betnkning A40117 / 98 .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , p det endelige forslag til dagsorden savner vi Herman-betnkningen om forbedringen af EU-institutionernes demokratiske funktionsmde .
Af uklare rsager tog Formandskonferencen i torsdags denne betnkning af forslaget til dagsorden . Ordfreren , hr .
Herman , skriver i begrundelsen p side 9 , at behandlingen p plenarmdet er uopsttelig , og i hvert fald skal finde sted inden beslutningstagningen om MU ' en fra den 1. til 3. maj .
M jeg sprge ham , om han stadig er af den opfattelse ?
Og i bengtende fald , hvorfor ikke ?
<P>
Parlamentet taler meget om demokratisk kontrol med de europiske institutioner .
Det gr sig derfor utrovrdigt , nr det af hemmelighedsfulde grunde tager meget vigtige betnkninger af dagsordenen .
Er det ikke vores opgave at reprsentere medlemsstaternes borgere i stedet for at stikke dem blr i jnene .
Min gruppe foreslr nu , at Herman-betnkningen alligevel behandles i denne uge .
Vi ser ikke nogen fornuftig grund til udsttelse .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Tak , hr. van Dam . De har fremlagt anmodningen fra Deres gruppe .
Jeg kunne godt tnke mig at henvende mig til ordfreren , hr . Herman , og sprge ham , hvad han mener ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Herman">
Fru formand , hr . Herman mener overhovedet ingenting !
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
S lad os sige , at han overlader det til Parlamentet at trffe en beslutning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg vil faktisk gerne sttte anmodningen om at f genopfrt Herman-betnkningen p dagsordenen , for denne betnkning har den store fordel , at den rejser et alvorligt og presserende problem , nemlig svagheden eller endog den manglende eksistens af procedurerne for demokratisk kontrol med Den konomiske og Monetre Union i bred forstand , og ikke kun med Den Europiske Centralbank , der i vrigt er genstand for betnkningen af Randzio-Plath .
<P>
Hermans betnkning indeholder navnlig de glimrende ndringsforslag af vores kollega Hager , der er blevet vedtaget af Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som finder det uacceptabelt , at den demokratiske kontrol skal foreg uden om de nationale parlamenter uden at blive erstattet af en tilsvarende kontrol p europisk plan .
<P>
Vi drager naturligvis ikke de samme slutninger heraf som hr . Herman , eftersom vi for vores vedkommende mener , at det ikke er muligt at tilrettelgge denne europiske kontrol uden at have en europisk stat .
Jeg vil gerne gentage , at denne betnkning har den fordel , at den rejser et meget presserende problem iflge det , der stod i mdeperiodens  forpremiere  , som er et officielt dokument fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , p Formandskonferencen var der bred enighed om at behandle Randzio-Plathbetnkningen om demokratisk kontrol i MU ' ens tredje fase under denne mdeperiode .
Jeg mener , at der ogs hersker meget bred enighed herom i Parlamentet .
Vi tror , at det er bedst at drfte Herman-betnkningen om flgerne inden for Den Europiske Unions institutionelle rammer efter den historiske beslutning , som vil blive truffet den 2. maj .
Der er alts ikke tale om , at Parlamentet skulle opgive en drftelse af selve fundamenterne for den demokratiske kontrol i MU ' ens tredje fase .
Det vil sledes ske i denne uge .
Vi tror , at det er bedre at behandle Herman-betnkningen om de institutionelle flger af de beslutninger , som Det Europiske Rd vil trffe den 2. maj , efter at disse beslutninger er truffet .
At nationernes Europa vil skabe nogen ballade inden da , forekommer indlysende , efter at jeg har hrt indlggene .
Det forekommer mig at vre et argument for ikke at opfre Herman-betnkningen p dagsordenen for denne mdeperiode , men efter beslutningen den 2. maj .
Det er den grund , som vi har anfrt p Formandskonferencen til , at Herman-betnkningen sledes behandles i maj .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , i sidste uge var der en meget sen anmodning om at fjerne Herman-betnkningen fra dagsordenen , og nu er der en sen anmodning om tage den med igen .
Min gruppe er skeptisk .
Vi har ingen grund til at beholde eller fjerne betnkningen fra dagsordenen .
Det Europiske Folkepartis Gruppe nrede i sidste uge et strkt nske om at fjerne betnkningen fra dagsordenen .
For os er det vigtigste emne omhandlet i fru Randzio-Plaths betnkning .
Jeg gentager , at min gruppe er skeptisk og nsker en afstemning om sprgsmlet .
<P>
( Parlamentet forkastede anmodningen )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg har fet en anmodning til fra PPE-gruppen , der drejer sig om at opfre den mundtlige foresprgsel til Kommissionen om de sociale og regionale flger af afskaffelsen af afgiftsfrit salg , det skaldte duty free , som det sidste punkt p dagsordenen for torsdag . Det er betnkning A4-0073 / 98 .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Fru formand , jeg skal p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe prcisere , at det ikke ved denne mundtlige foresprgsel glder om at genbne hele  duty free  -sagen .
Men vi vil gerne gre opmrksom p , at der findes randregioner , hvor afskaffelsen af afgiftsfrit salg vil f betydelige virkninger for beskftigelsen , og at disse regioner ligeledes kunne vre berrt af bortfaldet af sttteordninger i den kommende Strukturfond .
Derfor nsker vi med denne mundtlige foresprgsel at srge for , at de konomiske og sociale flger af afskaffelsen af afgiftsfrit salg i randregioner diskuteres , og at denne diskussion forbindes med et krav til Kommissionen om at ivrkstte den undersgelse heraf , som for lngst burde vre foretaget .
<P>
Jeg vil ogs gerne prcisere , at vi dermed ikke vil g betnkningen af hr . Garosci i bedene , men at Garosci-betnkningen , som jo kommer p dagsordenen i maj eller juni , vil kunne diskuteres langt bedre , hvis vi fra Kommissionen fr mere objektive data , hvilket vi i ganske lang tid har krvet af Kommissionen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Fru formand , jeg kan kun tilslutte mig kollega Bge .
Vi har absolut behov for data , for at der kan finde en fornuftig diskussion sted , og for at vi i dette sprgsml ikke kun skal vre henvist til organisationernes data .
Derfor har vi brug for en fornuftig diskussion og en undersgelse af de sociale virkninger . Det m Parlamentet vel kunne sige ja til .
Ellers mener jeg ikke , det vil leve op til den situation , der forestr i 1999 .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Fru formand , embedet vejer tungt !
Jeg vil gerne anmode om , at Parlamentet gr imod Det Europiske Folkepartis Gruppes anmodning p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil gerne understrege , at min gruppe ikke er imod undersgelsen af de samfundsmssige virkninger af afskaffelsen af det toldfrie salg .
Faktisk gr vi ind for sdanne undersgelser , men jeg mener ikke , at det er det rette tidspunkt .
Der er ogs en fejl i den mundtlige foresprgsel , nemlig at undersgelsen skal vre udfrt i juni i r .
Det vil ikke vre muligt .
<P>
Jeg vil gerne foresl , at vi gr tilbage til vores respektive grupper og vender tilbage med en samlet holdning p et senere tidspunkt .
S kan vi n de fremskridt , alle nsker med hensyn til den samfundsmssige undersgelse , i stedet for at trffe en forhastet beslutning om noget , vi umuligt kan n .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , det er god sdvane her i Parlamentet ikke at stille sprgsml p et tidspunkt , hvor en betnkning er under forberedelse .
Garosci-betnkningen er i jeblikket under forberedelse .
Fru formand , vi kan ikke samtidig forberede en betnkning i et udvalg og tage dette sprgsml op p plenarmdet .
Det ville vre imod al skik og brug , sledes som det er forklaret i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Wijsenbeek . Deres indlg var p grnsen til at vre et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , jeg beder kun om ordet for at sttte de tanker , som kollegerne Simpson og Wijsenbeek har givet udtryk for .
Jeg kan i vrigt berolige med hensyn til sprgsmlet om en undersgelse , for jeg har selv i min betnkning indsat en anmodning om , at der gennemfres en indgende undersgelse .
Derfor kan jeg ikke se nogen som helst grund til , at vi skal foregribe Parlamentets normale praksis .
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg nsker ganske enkelt at g  re opmrksom p en fejl i den italienske udgave : uden at ville stte mit venskab med og min respekt for kollega Crowley over styr , vil jeg understrege , at den anden betnkning , den om ndringerne af artikel 141 , er en betnkning , som jeg har udarbejdet , og ikke hr .
Crowley . Jeg tror i vrigt , at denne lille trykfejl kun vedrrer den italienske udgave .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Vi skal srge for at tillgge Dem forfatterskabet p alle sprog .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , jeg bad om ordet , da vi skulle tale om torsdagens program .
P torsdag skal vi diskutere og ogs stemme om noget , som jeg tror , vi alle synes , er meget vigtigt , det vil sige den frie bevgelighed i Unionen .
Det drejer sig om fru Schaffners betnkning om rapporten fra hjniveaugruppen om fri bevgelighed for personer .
Jeg vil pointere , at jeg synes , at dette er meget vigtigt , og jeg hber , at alle andre ogs synes det .
<P>
Problemet er bare , at rapporten , som betnkningen omhandler , iflge oplysningerne kun findes p fransk .
Nr jeg forsger at lse den , hvilket jeg faktisk vil gre og hber , at mange andre ogs vil gre , er dette umuligt .
Jeg mener , vi m vide , hvad vi mener , og hvad vi stemmer om , i et s vigtigt anliggende .
I den aktuelle situation tror jeg ikke , vi kan stemme om fru Schaffners betnkning , hvis vi ikke fr dokumenterne p alle sprog .
Nu findes de alts kun p fransk .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Fru Lindholm , frst vil jeg sige til Dem , at jeg er ked af , at jeg ikke s Dem lige fr .
Jeg s i vrigt heller ikke hr . Evans , og det beder jeg Dem undskylde mig .
<P>
Nr det forholder sig sdan , s er Deres indlg fuldt ud gyldigt selv p dette tidspunkt , for hvis det viser sig , at betnkningen af fru Schaffner ikke findes p alle sprog , vil vi ikke kunne stemme om den .
Vi vil undersge sagen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , det drejer sig ikke om fru Schaffners betnkning .
Betnkningen tror jeg findes p alle sprog , men det , som betnkningen handler om , det vil sige rapporten fra gruppen p hjt niveau , som Parlamentet skal udtale sig om , findes kun p fransk .
Det er det , der er problemet .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nu forstr jeg bedre , hvad problemet er , for jeg m indrmme , at jeg var forblffet over , at betnkningen af en kollega kun skulle eksistere p t sprog .
Jeg kan godt se , hvad De mener .
<P>
Vi vil undersge situationen og srge for , at den rapport , som danner grundlag for betnkningen , fremstr p andre sprog .
<CHAPTER ID=6>
Turisme
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0071 / 98 ) af Aparicio Snchez for Udvalget om Transport og Turisme om forbedring af sikkerhed , forbrugerrettigheder og handelsnormer inden for turistsektoren .
<SPEAKER ID=55 NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , hr. kommissr , denne betnkning , som fremlgges efter initiativ fra Parlamentet , anmoder de vrige institutioner , og grundlggende Kommissionen , om at udfylde det tomrum , der eksisterer p vores indre marked - bde hvad angr politikken om brugerbeskyttelse og om turistbeskyttelse - et klarere , mere udviklet og mere udbredt regelst vedrrende turistbeskyttelse og beskyttelse af turister som forbrugere end det eksisterende .
<P>
Jeg vil skynde mig at sige her , at tilhngerne af subsidaritetsprincippet , som altid frygter , at de nationale politikker vil blive  europiseret  , ikke br vre nervse , eftersom vi , bde jeg og medlemmerne af Udvalget om Transport og Turisme , virkelig har taget hjde for , at vores anmodninger ikke griber ind i nogen national kompetence .
P den anden side er der mske nogen , der savner , at der anmodes om en harmonisering af standarderne for modtagelsesstrukturen .
Kan det f.eks. accepteres - som det jo er tilfldet i jeblikket - at tidspunkterne for check-in og check-ud p hoteller m vre forskellige inden for Den Europiske Union , alt efter hvilken medlemsstat man befinder sig i ?
Men , og jeg gentager , vi har ofret mange anmodninger til fordel for absolut respekt for subsidaritetsprincippet .
<P>
Hvorfor bekrftede jeg , at der er et tomrum i dette emne ?
Ud fra et synspunkt om forbrugerbeskyttelse er det ikke nemt at forklare , at selvom der findes s mange bestemmelser med henblik p beskyttelse af kbere af levnedsmidler , medicinalprodukter eller biler osv .
, er de bestemmelser , der skal beskytte turister , derimod f og for hovedpartens vedkommende ikke obligatoriske .
Turister er ellers prototypen p grnseoverskridende forbrugere og endvidere de mest srbare , ligesom de er mest udsat for kommercielle risici , eftersom de sandsynligvis hverken kender lovene , sproget eller forbrugerorganisationerne i vrtslandet .
<P>
S vidt s godt , hverken de vigtigste emner for forbrugerpolitikken 1996-1998 eller Kommissionens arbejdsprogram for 1998 nvner emnet beskyttelse af turister som forbrugere overhovedet .
Trods det br jeg erkende - og det erkendes ogs i betnkningen - at Kommissionen har indfrt foranstaltninger til beskyttelse af turister .
Det er blevet sagt , at p dette omrde er problemet for Den Europiske Union ikke mangelen p lovgivning , men mangelen p oplysning , og det er i denne retning - alts forbedring af oplysningen - nogle af anmodningerne i betnkningen gr .
<P>
Men betnkningen er ikke kun rettet mod kberbeskyttelse , men ogs en styrkelse af europisk turisme .
Efter vores mening medfrer alt , som forbedrer sikkerheden for ferie- eller turistrejser generelt , get kvalitet i udbuddet af turisme . Dette vil ogs gre Den Europiske Union mere konkurrencedygtig som turistml over for kbere fra tredjelande .
<P>
Det br ogs nvnes , at turismen i landene i Den Europiske Union i dag har en hj grad af sikkerhed , men den ekstraordinre forgelse , som forudses for de kommende r , kan betyde en stigning i mngden af transportfejl og -ulykker .
Dette mde begyndte p sin vis meget belejligt med en uventet aflysning af et fly .
Alt hvad der sledes foretages p fllesskabsniveau for at hjne turistsikkerheden , vil gre os mere konkurrencedygtige i de kommende r , og vi er derfor sikre p , at de mest dynamiske arbejdsgivere i sektoren ud fra det , vi gr i denne sammenhng , kan se en faktor , der forbedrer turismens kvalitet i Den Europiske Union .
<P>
En anden faktor , der er vigtig ved valget af turistml , er prisen . Den vil mere og mere vige for vigtigheden af denne anden faktor , som bestr af sikkerheden under en ferie .
Dette har affdt en rkke anmodninger vedrrende overbooking inden for luftfartssektoren , hoteloverbooking , de krav , som rejsebureauerne br opfylde , flybilletter , tildelingen af afgangs- og ankomsttider ( slots ) , Fllesskabets lsninger for turister med juridiske problemer osv .
Det siges , at den specifikke vgt , turismen har for De Femten , er strre end den vgt , kul og stl havde for De Seks .
P trods heraf har Rdet ikke vist sig villigt til at fastlgge en turistpolitik .
Lad os hbe , et der er bedre tider i vente , men det er dermed ikke sagt , at beskyttelsen af turister som forbrugere kan vente .
<SPEAKER ID=56 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Fru formand , frst vil jeg gerne generelt sige , at hr . Aparicios betnkning skal have den ros , at den skaber rre i vande , der alt for lnge har ligget stille .
Men eftersom jeg vil tilvejebringe lsninger og ikke kun lovprisninger , konstaterer jeg , at denne betnkning , som er njagtig og klar i sine grundlggende prmisser , sandsynligvis ikke er srlig dristig i sine konklusioner .
<P>
For det frste har ordfreren ved gennemgangen af emnet turisme understreget den sociale , politiske og konomiske vigtighed , turismen har , og dermed afslutter han sin analyse .
Han erklrer dernst , at Fllesskabets institutioner ikke har foretaget sig ret meget p dette omrde , men i konklusionen mangler han dristigheden til at rejse sprgsmlet , om vi vil vre en Europisk Union , der er kompetent p turistomrdet .
Jeg taler ikke om hvordan eller hvornr , men om princippet ; om vi nsker princippet om , at Unionen skal gribe ind .
<P>
For det andet bekrfter ordfreren med rette , at beskyttelsen af turismen er et centralt element i enhver politik af denne type , hvis vi ovenikbet nsker at konkurrere p kvalitet og sikkerhed med andre turistpolitikker .
Han erklrer herefter som en mindre vsentlig betingelse , at politikken om forbrugerbeskyttelse for perioden 1996-98 ikke en gang omfatter turisme , p trods af at aspektet om beskyttelse sandsynligvis er den svageste del af det juridiske omrde , hvor fnomenet turisme udspiller sig .
<P>
Konklusionen ville vre at sprge sig selv , hvorvidt vi nsker en generel , njagtig , konkret og obligatorisk ramme for beskyttelse af turismen , hvorvidt vi nkser en klar oplysningspolitik herom , en god adfrdskodeks for alle aktrer i turistpolitikken , oplysning til turisterne om operatrer eller udbydere af turistservice .
<P>
Hvad angr beskatning - for nu at tilfje noget , som ikke optrder i betnkningen - anmodes der ikke om , at den service , der ydes til udenlandske turister - jeg henviser her til turister fra lande uden for Unionen - betragtes som eksportydelse og skal give ret til tilbagebetaling af afgiften .
Og , fru formand , der siges intet om noget , som vi har diskuteret fr , nemlig hvorvidt nedlggelse af den toldfrie handel er kdet sammen med omlgning af momsen fra destinationsafgift til kildeafgift , hvilket er blevet foreslet i en lang uendelighed . Hvorfor snakke om nedlggelse af den toldfrie handel , nr det fnomen , der kunne retfrdiggre en sdan nedlggelse , ikke findes ?
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Aparicio Sanchz , med en velskrevet betnkning om beskyttelse af turister .
Betnkningen cementerer nemlig , at turisme er en industri i det indre marked , selvom Ministerrdet ikke vil erkende det .
Uden at vre forudindtaget over for subsidiaritetsprincippet er der tidspunkter , hvor vi har brug for handling p Unionsplan - hvor handling p medlemsstatsplan ikke er nok til at beskytte turisterne .
I et af mine ndringsforslag til betnkningen , der blev accepteret af Udvalget , erkender jeg , at en konomisk og monetr union kan skabe visse problemer for turisterne .
Jeg kunne nvne mange fordele ved MU ' en , men vi m erkende nogle af problemerne : F.eks. bedrag af ldre , der ikke er fortrolige med euroen , nr den trder i kraft .
Kommissionen br ogs tage fat i de entreprenrer , der kunne vre fristede til at snyde turister og forbrugere ved at runde urimeligt op i forhold til euro-kursen .
<P>
Jeg beklager , at et af mine andre ndringsforslag ikke blev accepteret .
Det vedrrer enlige rejsende , som ofte er kvinder .
Disse kvinder pvirkes p to mder .
For det frste skal de betale mere for hotelvrelser end turister , der rejser parvis .
For det andet er der sprgsmlet om deres personlige beskyttelse .
F.eks. tilbyder nogle hoteller , der er srlig initiativrige , hotelvrelser nr elevatoren for at undg , at enlige kvinder skal g gennem lange gange , hvor de kan risikere unskede tilnrmelser - en meget god id , som vi mske burde kopiere andre steder .
<P>
Jeg sttter ogs ordfrerens fremragende id med et enkelt nummer til ndopkald - 112 - i hele Europa .
Det vil vre en klar fordel .
Han nvnte ogs problemet med overbookede hoteller og fly , der er blevet understreget i aften i forbindelse med parlamentsmedlemmers problemer med at komme til Strasbourg .
Vi m finde en lsning p dette problem , der pvirker 0 , 04 % af turisterne .
Rejsende , der ikke dukker op , og sene afbestillinger , som hoteller og flyselskaber oplever , br tages i betragtning , nr vi skal lse dette problem .
<P>
Med hensyn til brn og sikkerhed br vi f.eks. gre noget for at indfre de hje standarder for sikkerhed og beskyttelse , der krves i forbindelse med svmmebassiner , for at undg de tragiske drukneulykker , der involverer brn , og som alt for ofte delgger familieferier .
<P>
I min egen valgkreds var der en femrig , der var s uheldig at skre sig voldsomt p en ferie i et fremmed land inden for Den Europiske Union .
Han gled p et tppe p et klinkegulv og rg igennem en terassedr , der ikke havde forstrket glas .
<P>
( Formanden opfordrede taleren til at afslutte sit indlg ) Fru formand , De gav 45 sekunder ekstra til den sidste taler .
Jeg har fet tre minutter .
Jeg vil gerne have lov at afslutte .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Hr . Harrison , jeg skal forklare Dem hvorfor .
Jeg er ked af det , men De havde kun to minutter .
Eftersom De var i god tro , da De mente at have tre minutter , gav jeg Dem tre minutter , for nr man har forberedt en tekst p tre minutter , er det meget svrt at korte den ned til to minutter .
Til gengld er det et problem , hvis De overskrider de tre minutter .
<P>
Vi har sledes undersgt det , og Deres gruppe havde desvrre kun givet Dem to minutter .
Jeg m bede Dem om at komme med en afsluttende bemrkning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Fru formand , indbyggerne i Europa har ret til sikkerhed , ogs nr de er turister .
Dette er noget , vi br kmpe for .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans gode betnkning , der vil medvirke til at opn dette ml .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Fru formand , mine damer og herrer , turisme er erhvervsmssig virksomhed .
Men ud over den konomiske dimension m vi her aldrig glemme den menneskelige dimension og derved tilsidestte borgernes behov og nsker .
Nr vi i den forbindelse taler om forbrugerrettigheder , br vi ikke glemme at nvne , at der til rettigheder ogs altid hrer pligter .
Dette aspekt er tilsidesat i forslaget til beslutning .
Derudover vil jeg ogs p et par punkter give udtryk for mine betnkeligheder , hvad angr respekten for subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det store antal forslag fremkalder en fornemmelse af , at turismen i dag skulle vre noget usikkert , som om hverken medlemsstaterne eller EU havde gjort noget essentielt , noget effektivt .
Men sdan er det ikke .
<P>
Det tilsyneladende bedste er ogs for os som forbrugere det godes fjende .
For s vidt ser jeg store paralleller med direktivforslaget om forbrugsvaregarantierne .
Her svel som der skal vi vogte os for at delgge balancen mellem ligemageri , retfrdighed og frihed - og dermed mellem forbrugernes og virksomhedernes berettigede interesser , rettigheder og pligter .
<P>
Inddragelse og overbetoning af ubestridt positivt ladede begreber som miljbeskyttelse , forbrugerrettigheder og menneskerettigheder m heller ikke i turistbranchen fre til blind overregulering og dermed til hmning af det selvstndige initiativ og til , at sm og mellemstore virksomheders selvstndighed trues !
<P>
Det strategiske ml om strre konkurrence og bedre kvalitet opnr vi ikke ved at frembringe en kunstigt stimuleret fuld tryghedsgaranti-mentalitet , men kun ved ngleordet partnerskab .
<P>
Lad os bevise over for medlemsstaterne , at kompetence vedrrende turisme p fllesskabsplan ikke betyder get bureaukrati , men tvrtimod vil bidrage til deregulering og afskaffelse af bureaukrati .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , det er meget foruroligende , at vi er i frd med at forhandle om turismen , uden at der er den mindste lovgivning herom fra Den Europiske Unions side - og det glder ikke blot lovgivning , men ogs opmrksomhed og lovgivningsmssig og finansiel aktivitet .
Det er lidt , som hvis vi var i frd med at sl med pisken uden at lgge mrke til , at der ikke er nogen hest foran os .
Ogs ordfreren har beget den helt forstelige , men betydningsfulde fejl , at han i punkt 2 i beslutningsforslaget har anfrt , at Parlamentet  beklager , at Kommissionen ikke har noget handlingsprogram for turismen  . I virkeligheden var der et program , der hed PHILOXENIA .
Det blev fdt og siden dde det , det aborterede , ja det blev nrmest myrdet ; vi nede ikke engang at lgge mrke til dets eksistens .
Det blev derefter indfrt p ny af Kommissionen , og fik tilmed en budgetforhjelse , men alt tyder p , at det nu igen er forsvundet .
<P>
Det er imidlertid rigtigt at understrege betydningen af turismen som en egentlig konomisk aktivitet , og at betragte turisterne som forbrugere i lighed med alle andre forbrugere .
Det skal siges , at der mellem 1995 og 1996 forekom en lovende udfoldelse af initiativer og ider fra ikke mindst dette Parlamentets side .
Derefter forsvandt alting , som offer for et ord , nemlig subsidaritetsprincippet . Det er helt klart et fejlfortolket og fejlanvendt ord .
Man henviser til subsidaritetsprincippet , nr man siger at fremme af turismen i Europa ikke kan generaliseres . I visse tilflde er det rigtigt , men i andre tilflde er det forkert .
Tnk p , at Europa i forhold til USA og Japan efter de 3 % , som det mistede i 1996 har tabt yderligere 5 % i 1997 . Man har p fornemmelsen , at vores kunder er get over p den anden side af gaden , hvor de er i frd med at give os en lrestreg og stjle en sektor af meget stor betydning , sledes som det er blevet nvnt .
<P>
Jeg er ogs helt enig i , at kun en flles aktion vil kunne fre til , at vi kan indhente den tabte tid .
I mange omrder er turismen ikke en hobby , men en supplerende aktivitet , som i visse tilflde er af vital betydning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , hvad vi mangler , er en srskilt artikel om turisme i traktaten .
Ikke fordi vi med hensyn til turisme absolut skal have en ny europisk politik som sdan , men for at skabe mulighed for strre sammenhng inden for politikken p turistomrdet .
For nu tales der om turisme i forbindelse med dels forbrugerbeskyttelse , dels transport eller en anden slags politik , og det har bl.a. den ulempe , at turisme har vret lidt af et stedbarn i GD XXIII , og at dette har haft alle mulige andre ubehagelige konsekvenser .
<P>
Det ville vre godt , hvis der virkelig kunne fres en sammenhngende politik inden for Den Europiske Union med hensyn til turisme . Det betyder sledes ogs , at vi skal begynde med harmonisering .
For det er beskyttelsen af forbrugerne , nr de ved , hvad de kan forvente , og hvad de har lov at forvente i hver af medlemsstaterne ; det giver en sikkerhed for turisterne , som jeg mener kan fremmes .
<P>
Hr . Harrisons klage over MU ' en og den deri anvendte euro er naturligvis fuldstndig uberettiget .
Det Forenede Kongerige vil ikke vre med til euroen , men nr denne euro er der , er turisterne naturligvis dobbelt beskyttede , for s fr de tilbudt tjenesteydelser i njagtig samme valuta , som de er vant til hjemmefra .
Det betyder , at de udmrket kan sammenligne .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil flge betnkningen og i fremtiden vil kunne begynde p en frisk i GD XXIII og fre en sammenhngende og god turistpolitik .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke ordfreren og Transportudvalget for det initiativ , som de har taget for at f Europa-Parlamentet til at beskftige sig med turismesektoren , hvilket er helt i modstning til Rdets taktik , som med sin stadige undervurdering af denne meget vigtige sektor endog ikke nskede at beskftige sig med et handlingsprogram , som det i virkeligheden afviste , nemlig PHILOXENIA-handlingsprogrammet .
<P>
En forudstning , hr. formand , for en effektiv beskyttelse af forbrugernes sikkerhed og rettigheder i turismesektoren er en omlgning af hele Den Europiske Unions og medlemsstaternes turismepolitik , samt at det monopol , som ganske f store rejsearrangrer har skabt ved at stte sig p hele markedet , nedbrydes , da de kun nsker at pvirke turismen i den udstrkning , at de kan ge deres profitter .
Herved udver de et voldsomt pres p de helt sm virksomheder og bemgtiger sig fuldstndigt de infrastrukturer , der findes p omrdet .
<P>
Slutforbrugerne er sjldent orienterede om deres rettigheder og ledes i de fleste tilflde direkte bag lyset med hensyn til de ydede tjenester p grund af unjagtige reklamebrochurer og oplysninger om vilkrene for deltagelse i organiserede rejser .
<P>

Denne uacceptable tilstand rammer et stort udsnit af europiske borgere , der rejser inden for Den Europiske Union , men ogs de selv samme sm og mellemstore virksomheder , der er ved at kvles under presset fra de store rejsearrangrer , som gennem skjulte karteller med store hotelkder , luftfartsselskaber og andre turistvirksomheder i profittens navn barberer de ydede tjenester ned til det mindst mulige og isr pvirker deres kvalitet negativt , hvilket igen skader svel slutforbrugerne som arbejdstagerne i sektoren , der beskftiges under ofte elendige vilkr uden nogen form for organisering af arbejdsmarkedet og kollektive overenskomster .
<P>
Den foreslede gennemskuelighed af de ydede tjenester og deres priser over for de rejsende er naturligvis af afgrende betydning , i lighed med en fuldstndig dkning af udgifter i tilflde af betalingsstandsning eller fallit af rejsearrangren .
Denne garanti m imidlertid ikke g ud over de rejsende og fre til , at priserne ges , og at de ganske f tjenesteydelser , der endnu er tilbage , indskrnkes yderligere , og den m heller ikke vre til gavn for store rejsearrangrer , som i denne garanti jner en ny profitmulighed .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , ja , naturligvis skal vi tilbyde turister beskyttelse og sikkerhed , og naturligvis skal der vre hjlp i ndstilflde .
Men turisme er ogs lidt eventyrlyst , og derfor rejser turister nu om dage ogs til Tyrkiet , steuropa og Californien , og hvor ved jeg i verden .
Jeg vil fremstte et par bemrkninger .
<P>
Den frste om subsidiaritet .
Se lige p punkt 13 og 31 .
I punkt 13 anmoder vi om en garantifond p europisk plan .
Er vi nu blevet fuldstndigt vanvittige ?
Vi bestiller rejsen i vores by eller landsby , og hvis disse garantifonde fungerer p nationalt plan , er det udmrket .
I forbindelse med punkt 31 beder vi om harmonisering af erstatning ved voldsforbrydelser .
Det overstiger da virkelig i allerhjeste grad subsidiariteten .
Jeg krver ikke s hurtigt subsidiaritet , men dette gr da virkelig for vidt .
<P>
Den anden bemrkning .
Denne betnkning vil frst og fremmest forkle de turister , som flyver .
Det er jeg ikke rigtig tilhnger af .
Se p punkt 8 .
Der str , at turister skal holdes skadeslse i forbindelse med forsinkelse eller forstyrrelse .
Jeg kan allerede se det for mig .
Turister , som fr en lille times forsinkelse , fr en gave p hundrede gylden !
I punkt 10 str der , at afgangs- og ankomsttiderne skal forbedres for turisterne .
Jeg har her hrt europarlamentarikere klage over , at de ikke kunne komme til Strasbourg .
Hvis vi forbedrer afgangs- og ankomsttiderne for turisterne , s m vi regne med , at Deres afgangs- og ankomsttider ville blive kl. fem om morgenen .
<P>
Endelig behver jeg egentlig ikke gentage , hvad hr . Wijsenbeek allerede har sagt om euroen .
Det er fuldstndig vanvittigt , hvad der str i punkt 33 , og med hensyn til en rkke af disse punkter har jeg derfor anmodet om delt afstemning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil gerne p det varmeste takke hr . Aparicio Snchez for hans betnkning .
Det er ikke ment som en retorisk figur : Det er virkelig en udtmmende og godt udarbejdet betnkning , hvor der ud over unionsborgerskabsbegrebet opstilles retten til en sikker og kvalitetsbetonet turisme inden for og uden for Unionen .
<P>
Der anlgges et nyt perspektiv p kvaliteten af den europiske turisme : at turistserviceydelserne skal svare til de forpligtelser , som de udbydende virksomheder ptager sig over for turisten som forbruger .
Men , pas p !
Hvis det er en forholdsmssig fordel , der kommer til udtryk i en get trovrdighed og kvalitet , forpligter den de europiske turistvirksomheder og myndigheder til at ptage sig yderligere ansvar .
<P>
Der er s mange og s righoldige forslag , at de allerede har givet anledning til to bevgelser , som jeg hber vil stte sig strkt igennem i fremtiden .
<P>
For det frste har den gjort det klart , at det manglende retsgrundlag i traktaten ( og i dens reviderede udgave fra Amsterdam ) , hvad angr turistindustrien , gr det umuligt eller enormt besvrligt overhovedet at udvikle noget program til at fremme den og til at styrke dens konkurrencedygtighed .
Det er tvrtimod turisten , der skal beskyttes og hjlpes gennem fllesskabets forbrugerbeskyttelsespolitik .
<P>
Hvis der , som det siges i betnkningen , er noget , der skal kontrolleres , er det blot , som det siges i betnkningen , at kontrollere , om den gldende lovgivning bliver korrekt overholdt samt om at ajourfre og uddybe den .
rsagen til denne situation skal findes hos de sammenslutninger i sektoren , der mod Europa-Parlamentets holdning fik pvirket regeringerne til ikke at inkludere turistindustrien i revisionen af EU ' s traktater .
<P>
Det andet aspekt , der er srlig interessant i denne betnkning , er , at jeg som formand for den Tvrpolitiske Gruppe om Turisme , straks efter dens vedtagelse i Udvalget om Transport og Turisme , af netop disse industrisammenslutninger blev opfordret til at gennemfre en debat om dette emne med hr . Aparicio Snchez den 2. april .
Jeg opfordrer med det samme det nvnte udvalg og de parlamentsmedlemmer , der mtte nske at uddybe denne debat , til at vre til stede , og jeg takker hr . Aparicio Snchez for med hans betnkning at have skabt forventning herom .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i strig har turismen en lang tradition og er i mange regioner blevet et brende konomisk grundlag .
Af den grund hilser jeg det srdeles velkomment , at ogs EuropaParlamentet i stigende grad beskftiger sig med dette emne .
Nr jeg taler om , hvilken betydelig indflydelse turismen har p den strigske konomi , vil jeg i den forbindelse ogs gerne gre opmrksom p dens betydning for landdistrikterne .
Landdistrikter omfatter mere end landbruget , hertil hrer i hj grad ogs erhvervsvirksomheder , nrforsyning , servicevirksomheder og frem for alt ogs turismen .
Der opstr ekstra indtgtsmuligheder , forbedring af infrastrukturen , og affolkningen af disse landdistrikter forebygges .
<P>
For mindre udviklede omrder kan turismen betyde et opsving .
Men ogs i grnseoverskridede regioner kan der profiteres heraf .
strig har for lang tid siden pbegyndt en nytnkningsproces , frst og fremmest p omrdet miljbevidsthed og hensyn til miljet .
Jeg mener , at en sknsom omgang med de naturlige ressourcer er vigtig .
Jeg vil gerne afslutningsvis gre udtrykkeligt opmrksom p , at vi i fllesskab br bekmpe sexturismen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , dette er den anden plenarforsamling i trk , hvor turismen er et vigtigt emne . I den foregende var det  Turismen og euroen  eller omvendt .
I denne er det  beskyttelse af turister som forbrugere  i den interessante betnkning af hr . Aparicio Snchez , som jeg takker for hans arbejde .
<P>
Fremfor alt mener jeg , at det er vigtigt at understrege , at denne beskyttelse afhnger af , hvorvidt de aftaler , som turisterne trffer med rejsebureauer og med hotel- og transportvirksomheder , overholdes og respekteres .
Hvad dette angr , er der uacceptable forhold - og som skal ndres - med hensyn til udfrlige oplysninger om priser , gyldighed , ndringer og tilbagebetaling , den tilladte bagagevgt osv .
Og med hensyn til luftfartsselskaberne sprgsmlet om brugen af fly , der tilhrer andre selskaber . I den transportform , hvor sikkerhed er afgrende , fortjener disse ndringer srlig opmrksomhed , og jeg har forsgt at understrege det i en udtalelse om lufttransport og selskabsaftaler .
Ogs praksis med overbooking krver , at der trffes forholdsregler , sdan som ordfreren gr opmrksom p , ikke kun , hvad angr transporten , men ogs med hensyn til hotellerne .
<P>
I dette korte indlg ville jeg endvidere gerne fremhve to aspekter , som ordfreren ogs omtaler , og som jeg ser som vigtige : det ene har at gre med den opmrksomhed , som turismen i landdistrikterne fortjener , srligt p grund af den betydning , som den kan f i yderomrderne .
Hvad dette angr , tror jeg , at det er af strste vigtighed at henlede opmrksomheden p den komponent af kulturel oplysning , der br vre en del af denne form for turisme .
Det andet aspekt har at gre med den type turisme , der medfrer en stor sson- og / eller periodemssig tilstrmning , langt strre end den , som de almindelige turiststrmme giver , der jo i sagens natur er uregelmssige . Jeg hentyder til den religise turisme , der kan betyde , at en bebyggelse , der er dimensioneret til f tusind indbyggere , fr en rlig befolkning p over fem millioner .
Det er tilfldet i Ftima , med alt hvad det har af konsekvenser for planlgning og renovation .
Det er en form for turisme , der krver srlig opmrksomhed og beskyttelse .
<P>
Til sidst et ord om emnet  beskyttelse af turister  , som det er ndvendigt at fremfre nu . Man m rense turismen for dens meget negative aspekter , og som fr samfundet til at forsvare sig mod en srlig form for turister .
Jeg hentyder til den turisme , der er forbundet med pdofili , og som intet kan retfrdiggre eller f n til at tolerere ved ikke at gribe ind , nr blot det betyder fremmed valuta .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , til sommer er det to r siden , at der skete en katastrofe p campingpladsen i den spanske by Biescas , hvor seksogfirs mennesker omkom , og hvor mange blev srede .
I sidste uge forelagde formanden for Den Internationale Turistalliance en rapport for Kommissionen med henstillinger med henblik p at forbedre sikkerheden p campingpladser ved at udvikle flles sikkerhedsnormer for bl.a. campingpladsers placering og inddeling , deres advarselssystemer , ndbelysning og evakueringsplaner .
Mit sprgsml lyder : Hvornr kommer Kommissionen med en reaktion og med forslag med henblik p at garantere et passende sikkerhedsniveau p de europiske campingpladser ?
<P>
Mit andet sprgsml lyder : Hvornr fr vi resultaterne af den undersgelse , der er foretaget af overbooking p hoteller ?
Kan Kommissionen i den forbindelse ogs give en vurdering af den adfrdskodeks med hensyn til overbooking , som blev aftalt for nogle r siden mellem en gruppe rejseorganisationer og den europiske hotel- og restaurationssammenslutning ?
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , turismen er en af Unionens konomisk tungeste industrier .
Selvom jeg gr ind for de forskellige erhvervsektorers selvregulering , ved jeg , at man ikke kan sikre den europiske turistsektors konkurrenceevne uden en indgriben fra Unionen i specifikke tilflde .
<P>
Den eksplosive udvikling , som man kan forudse i denne sektor for de nrmeste r , vil medfre en mangedobling af problemerne . Dette krver , at Unionen griber ind p forskellige omrder .
For at vurdere opfyldelsen af de gldende direktiver og forordninger . For at gennemfre forholdsregler p turistomrdet som dem , der sigter mod forbrugerbeskyttelse ved at fremme samarbejdet mellem GD XXIII og GD XXIV .
For at sikre en hurtig adgang til retsvsenet for turister og turisterhvervet og skabe former for voldgift ved konflikter inden for Fllesskabets rammer . For at samle hele Fllesskabets gldende lovgivning og gre den alment kendt hos de potentielle brugere .
For at sttte uddannelsen af personale , ogs ud fra et turistsikkerhedssynspunkt , og sikre disse ansattes mobilitet og hje kvalifikationsniveau . For at sttte og give styrke til en  europisk turistprmie  , der kan opvurdere den bredygtige turisme .
For at tilskynde til en undersgelse af , hvilke forholdsregler der kan fremme turismen inden for Fllesskabet . For at skabe midler til at fremme turismen i de indre og i de fjerntliggende omrder af Unionen , som erne i Atlanterhavet , hvor turismen udgr 75 % af konomien .
<SPEAKER ID=70 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , min kollega , hr .
Christos Papoutsis , udtrykker sin rgrelse over ikke at kunne vre til stede og kommentere denne betnkning p grund af presserende arbejdsopgaver andetsteds . Han vil dog uden tvivl flge sin sdvanlige procedure og skrive til f.eks. hr .
Cornelissen som svar p de tre sprgsml , som det rede medlem rejste i sit indlg . Jeg er imidlertid glad for , at jeg har mulighed for at vre stedfortrder for hr .
Papoutsis i dag , da hr . Aparicio Sanchz ' betnkning om forbedring af sikkerheden , forbrugerrettighederne og handelsnormerne inden for turistsektoren naturligvis er af stor interesse for mig som transportkommissr og for unionsborgere .
<P>
Over halvdelen af alle mennesker i Unionens medlemsstater tog p ferie sidste r - og dette tal stiger - s turisters forbrugerrettigheder er naturligvis meget vigtigt .
Der er naturligvis bred og begrundet bekymring , nr turister udsttes for kriminelle handlinger , og nr de oplever forsinkelser , undig ulejlighed og rgrelse over afbrudte rejser , kommerciel ineffektivitet eller urlighed .
Ved alle disse lejligheder fortjener offentligheden lovgivningens beskyttelse og mulighed for hurtig hjlp , og virksomheder og administrationer , der viser deres villighed til at levere dette , fr naturligvis et bedre omdmme .
Heldigvis oplever strstedelen af feriefolket ikke tragedier eller besvrligheder , og industriens professionelle og de offentlige myndigheder bestrber sig p at forbedre kvaliteten af tjenesteydelserne og opn hjere standarder .
Som hr . Sanchz ' betnkning viser , er kvalitet og konkurrencedygtighed indbyrdes afhngige , og sikkerhed er et vigtigt element af begge .
P mange feriedestinationer er man meget bevidst om , at integreret kvalitetsstyring er afgrende for succes , og at mangler i ethvert led i forbindelse med rejser og behandling af turister vil pvirke turisternes holdning .
Det er en af de faktorer , der sidste r motiverede Kommissionen til at foretage tre omfattende undersgelser af integreret kvalitetsstyring med fokus p destinationer til kyster , byer og landdistrikter , med en efterflgende konference om dette emne med det strigske formandskab .
Vi vil se resultaterne af disse aktiviteter som grundlag for udviklingen af bedste praksis og formidling af information .
<P>
Nr jeg lser hr . Sanchz ' betnkning og lytter til hans indlg , noterer jeg mig isr hans observation af , at turisterne i Den Europiske Union i de fleste tilflde ikke mangler lovgivning , men information , og jeg er enig i , at kvaliteten af informationen til turisterne skal forbedres .
Det vil naturligvis ikke komme som en overraskelse , nr jeg siger , at Kommissionen p dette omrde svel som p andre omrder ikke vil fremstte lovforslag om forbrugersprgsml , hvis problemerne kan lses effektivt p medlemsstatsplan eller industrielt plan .
Samtidig vil vi imidlertid fremstte forslag om lovgivningsmssige ndringer , hvor det kan medfre forbedringer , og vi vil naturligvis fortsat overvge anvendelsen af de eksisterende regler og formidlingen af bedste praksis .
<P>
Som det s venligt anerkendes i betnkningen har Kommissionen vret aktiv p adskillige vigtige omrder med hensyn til turister og forbrugere , og , selvom jeg gerne ville undersge nogle af de vsentlige initiativer , er der ikke tid til omfattende undersgelser .
Det m vre nok at sige , at vi fortsat vil sttte udviklingen af det indre marked , og at vi inden for hele transportomrdet fortsat vil lgge meget stor vgt p sikkerhed , gennemskuelighed , tydelig information og rimelige valgmuligheder .
Vi vil endvidere forsge at sikre , at den ineffektivitet , som rejsende udsttes for , vil blive straffet .
Kommissionens forslag til ndring af lovgivningen om f.eks. kompensation for ikke at kunne komme med et fly , er beregnet til at styrke rettighederne for flyrejsende ved at ge kompensationen , der skal betales straks ved check-in-skranken , og ved at ge flyselskabernes forpligtelse til at informere passagerer om deres rettigheder .
Endvidere vil det glde hr .
Sanchz at hre , at , mens pakketurspassagerer allerede er beskyttet mod rejsearrangrerne i henhold til direktivet om pakkerejser , undersger Kommissionen i jeblikket muligheden for at oprette et system til beskyttelse af turister , der blot har bestilt et flysde , mod flyselskabers konkurs .
<P>
Vi lgger stor vgt p bedre information i forbindelse med disse og andre anvendelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen , men da jeg kan se , at jeg ikke har mere tid , vil jeg ikke g nrmere ind p det .
Jeg vil blot sige , at vi , som hr . Sanchz har anerkendt , ogs har bestrbt os p at hjlpe handicappede turister , isr i forbindelse med tilvejebringelse af information , der kan forbedre forholdene for handicappede rejsende , og et godt eksempel herp er hndbogen fra 1997 om mere handicapvenlige turistforhold i Europa .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at udtrykke min taknemmelighed over for hr .
Sanchz , fordi han har rejst sprgsmlet om et vigtigt emne og effektivt viderebragt tre budskaber , som Kommissionen isr vil lgge mrke til . For det frste skal vi vre parate til at fremstte lovforslag om de sprgsml , hvor det er helt tydeligt , at den eneste effektive lsning af problemet vil vre p Fllesskabsplan .
For det andet skal vi stte mere fokus p forbrugersprgsml ved at identificere anvendelige initiativer i medlemsstaterne , enten gennem offentlige eller private initiativer eller gennem en kombination af offentlige / private partnerskaber , og for det tredje skal vi se nrmere p informationskampagner til forbrugere stttet af Kommissionen for at undersge , hvordan de foranstaltninger , der allerede er til rdighed under de forskellige Fllesskabspolitikker og -programmer , kan ses som sammenhngende aktioner til fordel for forbrugeren som turist .
<P>
Kommissionen vil med glde samarbejde med Parlamentet i behandlingen af disse sprgsml og forhbentlig gre store fremskridt .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Lufthavnsafgifter
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0088 / 98 ) af Vyrynen for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om lufthavnsafgifter ( KOM ( 97 ) 0154 - C4-0362 / 97-97 / 0127 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Vyrynen">
Hr. formand , forslaget til Rdets direktiv om lufthavnsafgifter er ikke et forsg p at harmonisere afgifterne .
Dets hensigt er ved faststtelse af afgifter at gennemfre tre principper : gennemskuelighed , relation til omkostninger og ikke-forskelsbehandling .
Direktivet er et forsg p at skabe et system , som udgr rammerne for , at lufthavnsmyndigheder og lufthavnsbrugere i samrd kan drfte bde afgiftsniveauet og ydelsestilbuddene .
<P>
Ved udarbejdelsen af betnkningen har jeg spekuleret over , hvorvidt direktivforslaget er hensigtsmssigt og ndvendigt .
Jeg synes , at Europa-Parlamentet altid br forholde sig kritisk over for behovet for ny fllesskabslovgivning .
Jeg er kommet til det resultat , at direktivet om lufthavnsafgifter ikke er ndvendigt , men det kan blive hensigtsmssigt , hvis dets indhold nje overvejes .
<P>
Kommissionens ndringsforslag er baseret p et kompromis mellem lufthavnenes og flyselskabernes synspunkter p den ene side og mellem medlemslandenes synspunkter p den anden side .
Der kan kun opns enighed om direktivet , hvis denne ligevgt kan opretholdes .
Dette har vret udgangspunktet for mine ndringsforslag og kompromiser .
<P>
Ved de foretagne voteringer forkastede udvalget kompromisforslaget , behandlet med ordfreren som dirigent , med en beskeden majoritet .
Som resultat af disse voteringer fik betnkningen en form , som jeg ikke anser som vrende acceptabel .
Ved den endelige afstemning var der kun et beskedent flertal for betnkningen .
Nsten halvdelen af udvalgets medlemmer undlod at stemme .
<P>
Som det vrste anser jeg forkastelsen af forliget vedrrende de nationale lufhavnsnet og de lokale lufhavnssystemer , det vil sige artikel 4 , ved afstemningen , som endte uafgjort mellem ja- og nej-stemmerne .
I stedet blev der med n stemmes majoritet godkendt et forslag om , at i perifere lande kan man i store lufthavne faststte hjere afgifter ved indlandstrafikken , og ved hjlp af disse afgifter vil de mindre lufthavne stttes konomisk .
Dette strider mod t af betnkningens centrale principper , undgelse af forskelsbehandlingen , hvorefter afgifterne br vre p samme niveau ved indenrigsflyvninger og ved flyvninger inden for EU .
<P>
Efter min mening er det ndvendigt , at der i direktivet godkendes et system , hvor landets lufthavne udgr et nationalt lufthavnsnet , som udgr rammerne for , at der kan ses bort fra en lufthavnsspecifik omkostningseffektivitet og faststtes rimelige afgifter af regionalpolitiske grunde ogs i de mindre lufthavne . Systemet anvendes blandt andet i Spanien , Portugal , Grkenland , Irland , Finland og Sverige .
<P>
Jeg synes ogs , at det er beklageligt , at udvalget forsger at inkludere sanktioner i direktivet , hvis det ikke efterleves .
Det er heller ikke godt efter min mening , at der i direktivet forsges inkluderet et system , hvorefter afgifterne ved uenighed kan faststtes ved en bindende forligsmetode eller endda ved en domstol eller en administrationsretlig proces .
Disse detaljer passer efter min mening ikke sammen med direktivforslagets nd , og de bakkes nppe samstemmigt op i Ministerrdet .
<P>
Jeg appellerer til Dem , mine kolleger , om , at betnkningen forbedres ved plenarmdet .
Fordi flere af afstemningerne blev afgjort enten ved lighed eller med en meget beskeden majoritet , er det muligt , at betnkningen efter afstemningen i plenarmdet fr en acceptabel form .
Til sidst vil jeg takke Trafikudvalgets ledelse og medlemmer for et konstruktivt arbejde ved behandlingen af denne betnkning , men som sagt hber jeg , at indholdet i betnkningen endnu p nogle punkter ndres og forbedres .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Megahy">
Hr. formand , udkastet til direktivet om lufthavnsafgifter har vist sig at vre en vanskelig og kompliceret betnkning for Udvalget om Transport og Turisme , hvor ordfreren har forsgt at inkorporere de forskellige behov og systemer , der eksistererer inden for de 15 medlemsstater .
Ordfrerens lsning , som den blev prsenteret for udvalget , er god .
Desvrre , som han sagde , har vi mistet flere hovedelementer i afstemninger i udvalget , hvor stemmerne stod nsten lige .
Den endelige kompromisbetnkning er ikke tilfredsstillende .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil derfor sge at genskabe mange af ordfrerens ider i originalteksten .
<P>
Der er en rkke hovedsprgsml , jeg gerne vil kommentere .
I artikel 1 tages minimumsstrrelsen af lufthavne , der pvirkes , i betragtning .
Der har vret forslag om mange tal , lige fra 5 millioner passagerbevgelser til Kommissionens 25.000. Inden for udvalget sttter De Europiske Socialdemokraters Gruppe de mindst 2 millioner passagerbevgelser eller 50.000 t fragt .
Da dette direktiv er en del af en lovgivning rettet mod forskellige lufthavnsaspekter , mener vi , at der br vre nogen overensstemmelse , og det tal , vi har valgt , er fastsat i henhold til groundhandling-direktivet .
<P>
I samme artikel sttter vi ordfrerens beslutning om at indfre nationale lufthavnsnet .
Jeg kan godt forst dem , der er imod indfrelsen af sdanne net .
Men som ordfreren har understreget , m vi acceptere , at sttte af mindre lufthavne til fremme af social samhrighed , er fremherskende bde i Unionens nordligste og sydligste del .
<P>
Ved at sttte nationale lufthavnsnet kan vi n til enighed samtidig med , at vi opbygger og styrker betingelserne for deres anvendelse .
Finansiel sttte br tillades under omstndigheder , hvor hovedlufthavnen er overbelastet , og staten nsker at etablere en alternativ regional lufthavn , eller hvor strstedelen af den regionale lufthavns omstning indhentes ved at fde hovedlufthavnen .
Jeg er dog imod PPE-gruppens forsg p at begrnse nationale lufthavnssystemer til perifere omrder eller indenrigsruter .
<P>
Jeg sttter kompromisndringsforslag 3 , der omhandler ndringer til artikel 4 ( 1 ) .
I lufthavne , der drives som erhverv , er det vigtigt , at de er fleksible med hensyn til at anvende indtgter , der ikke kommer fra lufthavnsafgifter , til sttte af lufthavnsafgifter efter eget skn .
Derfor br artikel 4 ( 1 ) ogs indeholde ordene :  Lufthavnens forvaltningsorgan skal tage hjde for alle eller en del af lufthavnens indtgter , der ikke kommer fra lufthavnsafgifter , ved faststtelse af det samlede afgiftsniveau  .
<P>
Det er endnu vigtigere at genetablere de vrige ndringsforslag mellem kompromisndringsforslag 3 og 9 , isr det forslag , der tager hjde for omkostningerne til finansiering , og som strstedelen af brugerne og deres forvaltningsorganer gr ind for i henhold til artikel 7 .
Den oprindelige ordlyd , som er udarbejdet af Kommissionen , er flertydig og kan fre til en forhaling af udviklingen .
I Det Forenede Kongerige , f.eks. , er British Airways ndt til at finansiere det indledende arbejde i forbindelse med etableringeen af Terminal 5 .
Brugerne accepterer , at dette kan indhentes via afgifter , uanset hvordan projektet skrider frem , da de sttter projektet .
Hvis sdanne omkostninger ikke kan indhentes , vil lufthavnene ikke have noget incitament til at investere i udvikling .
<P>
Endelig sttter jeg forslagene til samrd som forelagt af ordfreren .
Jeg er imod bder , og vores gruppe stemmer imod bder , som alligevel skulle betales af lufthavnen , og vi sttter det oprindelige Kommissionsforslag vedrrende datoerne for gennemfrelse .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig indlede med at rette en tak til ordfreren , hr . Vyrynen , for det meget konstruktive arbejde , han har lagt i denne betnkning .
<P>
Lufthavne spiller en stadig strre rolle i en verden , hvor antallet af rejser hele tiden stiger .
Dette er en udvikling , som simpelthen vil fortstte .
Vi ser i dag en udvikling , som indebrer , at antallet af flyrejsende stiger i strrelsesordenen 4-5 % om ret .
Det indebrer en fordobling fra det aktuelle niveau frem til rene umiddelbart efter r 2010 .
<P>
Lufthavnsafgifter spiller i denne sammenhng en vigtig rolle .
En lufthavn stiller lufthavnsanlg og lufthavnstjenester til rdighed .
I den afgift , som flyselskaberne betaler , indgr udgifter , som er forbundet med de anlg og tjenester , som lufthavnen stiller til rdighed .
Der findes i det foreliggende direktivforslag en ambition fra Kommissionens side om at finde flles lsninger for hele Unionen , hvilket selvflgelig er positivt .
<P>
Der findes i dag store forskelle mellem de forskellige afgiftssystemer i Unionen .
Der er forskelle bde mellem medlemslandene og i visse tilflde ogs mellem lufthavnene i samme land .
Da en meget stor del af flytrafikken sker mellem medlemslandene , bliver det naturligt s vidt som muligt at strbe efter et flles og sammenhngende system .
<P>
Der findes en del i denne betnkning , som jeg synes er meget vsentligt .
Forskellige lande kan i forskellige sammenhnge have meget forskellige forudstninger .
Der er f.eks. forskel p forudstningerne i et tt bebygget land og et land , som i stor udstrkning bestr af tyndt befolkede omrder .
Der er ogs en afgrende forskel mellem et land , der ligger i midten af EU og et land i EU ' s periferi .
Disse to forskellige forudstninger er der faktisk grund til at tage hensyn til .
Finland og Sverige er to af de lande , som i denne henseende har andre forudstninger end de fleste andre medlemslande .
Kommissionen har ogs i en vis udstrkning tilgodeset dette , men som jeg og PPE-gruppen ser det , sker det p en undvendig mde : Det br nemlig kun glde for de perifere medlemsstater og kun for indenrigstrafik .
Ssidstnvnte er principielt meget vsentligt .
Det , der vedrrer indenrigstrafikken , br rimeligvis vre noget , som hvert land selv kan afgre .
For mit vedkommende bliver det noget helt andet , nr en person f.eks. starter sin flyrejse i Heathrow i London og flyver til Arlanda i Stockholm .
Hvis den person aldrig nogensinde stter sin fod i en anden svensk lufthavn , hvorfor skal han s vre med til at finansiere den ?
Det gr , at den begrnsning , vi har foreslet med hensyn til artikel 4 , forekommer meget vigtig .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , de principper , der glder for Kommissionens direktivforslag , er ikkeforskelsbehandling , forholdet til omkostningerne og gennemskuelighed .
Vi mangler dog stadig at blive enige om indholdet af disse bestemmelser og om deres anvendelse .
<P>
Gennemskueligheden skal ikke kun g n vej .
Udvekslingen af informationer mellem luftfartsselskaberne og lufthavnens ledelse skal vre baseret p en reel gensidighed .
Den kan ikke kun ang lufthavnens ledelse .
Luftfartsselskaber og lufthavnenes ledelse har alt at vinde ved at forsge at supplere hinanden .
P dette punkt indebrer hr . Vyrynens betnkning nogle risici , idet den nsker at g lngere end Kommissionens forslag , navnlig med hensyn til artikel 6 og 7 , der giver luftfartsselskaberne mulighed for at udve et strkt pres p lufthavnenes ledelse og investeringer .
Lufthavnene skal kunne bevare kontrollen over afgifterne , da disse udgr en stor del af omstningen for mange lufthavne .
<P>
Afskaffelsen af det toldfrie salg ville i den forbindelse fratage lufthavnene en vsentlig indtgtskilde , for slet ikke at tale om de alvorlige konsekvenser , som det ville f for beskftigelsen .
Det toldfrie salg skal bevares , og jeg glder mig over , at transportministrene har bedt om en undersgelse af de konomiske og sociale konsekvenser af en sdan foranstaltning .
Lufthavnene skal ogs foretage nogle betydelige investeringer , der skal ske gradvist over flere r . En sammenhngende indfaldsvinkel krver en strre fleksibilitet samt respekt for subsidaritetsprincippet .
Det er medlemsstaternes ansvar at bidrage til en fysisk planlgning , der er solidarisk , og til at miljet respekteres .
De skal i den forbindelse have en reel indflydelse med hensyn til fastlggelsen af afgifterne , s det vigtige reguleringsprincip sikres .
Samme fremgangsmde skal glde for alle transportinfrastrukturerne , nemlig tog , havne og motorveje .
Det samme er tilfldet med samrd . Det er ndvendigt med samrd , men i tilflde af at der skulle opst uenighed mellem brugerne og lufthavnens ledelse , er det den nationale offentlige myndighed , der skal tage sig af denne .
Vi er derfor modstandere af ndringsforslaget til artikel 7 , der fratager myndigheden denne rolle .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte to bemrkninger .
Den frste vedrrer artikel 1 , hvori Udvalget om Transport og Turisme begrnser direktivets anvendelsesomrde temmelig meget ved at forhje antallet af passagerbevgelser fra 250.000 til en million .
Jeg m sige , at jeg ikke kan se meningen med dette .
Jeg synes endda , at det virker stik modsat .
<P>
Den anden er , at det ikke lykkedes i Udvalget om Transport og Turisme at inddrage miljkomponenten strkere i disse lufthavnsafgifter , selvom der sledes findes en lille mulighed i artikel 5 om alligevel at gre det .
Jeg har med henblik herp p ny stillet et ndringsforslag , fordi jeg alligevel synes , at gener faktisk skal spille en rolle i forbindelse med lufthavnsafgifter .
Endelig forholder det sig jo sledes , at n lufthavn volder mange flere gener end en anden , fordi den nu engang ligger i et omrde , hvor mange flere mennesker er koncentreret . Det m alts spille en rolle .
Derfor hber jer , at dette ndringsforslag alligevel bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg hber at trnge igennem til kommissr Kinnock .
Under denne slags forhandlinger kommer der ofte en flelse af uvirkelighed over mig .
Hvor mange har vret i lufthavne som Campbeltown , Islay , Tiree , Wick , Lerwick , Kirkwall , Inverness , Barra , Benbecula , Stornoway , for ikke at glemme de ruter , der flyver til Shetland fra mange er , med ruter til Lerwick , samt ruterne p Orkney til Kirkwall ?
Meget f af disse ruter gr til en strre lufthavn som Glasgow , men derimod gr mange af dem til Inverness .
<P>
Nr jeg s lser om krydssubsidiering , forundres jeg over artikel 4 ( 2 ) , der omhandler perifert beliggende stater .
Jeg gr ikke ud fra , at der er nogen , der vil hvde , at Det Forenede Kongerige er en perifert beliggende stat , men der er vel ingen , der vil vre uenige i , at den nordlige del af Skotland er et perifert beliggende omrde i stat .
Jeg vil gerne anmode om , at vi ser p problemet med disse meget sm luftfartsselskaber .
Jeg vil gerne lyknske Frankrig , Spanien , Portugal og andre lande , der accepterer behovet for social samhrighed og har lufthavnsnet .
Jeg er enig i hr . Megahys bemrkninger i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne anmode kommissren om at fortlle os , hvad han mener om Det Forenede Kongeriges undvigelsesmanvre i forbindelse med forsget p at indfre social samhrighed .
Jeg sttter ndringsforslag 20 , der genindstter kommissrens ordvalg , til dels fordi ndringsforslaget henstiller til brug af mindre lufthavne , der ikke er s belastede .
Jeg tilfjer hermed en ny dimension til problemet .
Der findes ikke kun regionale lufthavne , som har ruter til strre lufthavne , men ogs regionale lufthavne , som har ruter til andre regionale lufthavne , og det giver kolossale vanskeligheder .
Jeg vil derfor gerne sprge kommissr Kinnock om sttteforanstaltningerne .
Har en lokal myndighed ret til at hjlpe med sttte i srlige tilflde ?
<P>
Jeg kan forst , at en analyse af lufthavnsafgiftssystemer inden for EU afslrer , at lufthavnsafgifter ofte ikke afspejler de reelle omkostninger ved faciliteter .
Lad mig give kommissren flgende eksempel .
I Inverness opkrves der tilsyneladende samme afgifter som i Aberdeen , men Inverness kan p ingen mde tilbyde de samme faciliteter til brugerne som Aberdeen .
I starten af mdet , da hr . Kinnock var til stede , hrte vi mange eksempler p politikernes vanskeligheder her .
Men deres vanskeligheder - med undtagelse af det finske medlems - var intet mod mine vanskeligheder .
British Airways aflyste flyforbindelser fra Inverness til Heathrow og Stansted .
Det sidste fly fra Inverness til Amsterdam var om lrdagen .
Det var overbooket .
Mit sidste forsg p at n Aberdeen - jeg kunne nemlig ikke komme til Inverness - gav samme resultat , flyet var overbooket .
Faktisk forklarede personalet helt uanfgtet omkring ti af os , som alle havde betalt fuld billetpris , at det er flyselskabets politik at overbooke , det gr alle flyselskaber .
Personalet sagde det klart og tydeligt foran disse meget vrede og forsinkede passagerer .
Mske kan hr . Kinnock fortlle os , om der kan gres mere i forbindelse med dette problem , som de fleste flyselskaber ikke undskylder - men nrmest praler med .
<P>
Det tager mig to dage at n frem til Parlamentet .
Nr jeg hrer om alle disse direkte flyforbindelser fra London hos Air France , der bliver aflyst , har det ingen betydning for en person , der vover at bo i det nordlige Skotland , og som samtidig er politiker i Parlamentet .
Jeg anmoder hr . Kinnock om at forsge at lse dette problem .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , af en undersgelse foretaget af Kommissionen fremgr det , at lufthavnsafgifterne i Fllesskabet er for hje i forhold til udgifterne i forbindelse med de ydede tjenester .
De er endda diskriminerende og uigennemsigtige .
Denne undersgelse foretaget af Kommissionen bekrfter den uafhngige undersgelse foretaget af Cranfield University med den konklusion , at lufthavnsafgifterne er 40 % hjere i Unionen end i USA .
<P>
Der er derfor bestemt anledning til forslaget om at basere lufthavnsafgifterne i Unionen p samme behandling for samme service , knytte afgifterne til de afholdte udgifter og gre dem gennemsigtige .
Jeg har dog indvendinger imod den mde , hvorp Kommissionen udformer disse principper .
Sledes er formuleringen  i rimeligt forhold til omkostningerne  for vag . Desuden er det medlemsstaterne selv , som bestemmer , hvad et rimeligt forhold er .
P denne mde vil lufthavnsafgifterne ikke hurtigt afspejle de virkelige omkostninger .
<P>
Jeg er heller ikke glad for den af Kommissionen tilladte differentiering p grundlag af eksterne omkostninger .
Jeg tilslutter mig helhjertet princippet med at vlte miljudgifterne over p brugeren . Men s br Kommissionen jo frst angive rammer for beregningsmden for at undg vilkrlighed .
Jeg ser derfor frem til en grnbog med titlen  Mod rlige og hensigtsmssige priser inden for lufttransporten  .
<P>
Kommissionen kan sledes i nogen grad bebrejdes udformningen af principperne , men Udvalget om Transport og Turisme synes slet ikke at tage dem alvorligt .
Det nationale lufthavnsnet , som Transportudvalget anmoder om , gr det umuligt , at brugerne betaler for benyttelsen af installationer og tjenesteydelser .
Det foreslede system betyder krydssubsidier mellem lufthavnene .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik skriver med rette i sin udtalelse , at dette ville forstyrre konkurrencen mellem lufthavnene endnu mere .
<P>
Transportudvalget krnker ogs princippet om samme behandling for samme tjenesteydelser , hvis det i ndringsforslag nr . 10 tillader perifere medlemsstater at skelne mellem indenrigs- og udenrigsflyvninger .
Hvordan rimer det med det indre marked ?
<P>
Ogs p dette punkt kan jeg udmrket tilslutte mig konomiudvalgets udtalelse . Dette udvalg skriver , at det ved faststtelsen af lufthavnsafgifterne ikke m spille nogen rolle , om det drejer sig om en indenrigsflyvning , en flyvning inden for Unionen eller en flyvning fra et tredjeland .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , lufthavne er meget vigtige for Unionens konomi , og regionale lufthavne er yderst vigtige .
I mit eget land , Skotland , viste en ret vigtig statistik i en undersgelse om beskftigelse , velstand og konomiske aktiviteter , der er genereret af lufthavne , hovedsageligt inden for turisme , at GBP 1 , 4 milliarder kom fra aktiviteter i lufthavnene Glasgow , Edinburgh og Aberdeen .
20.000 lufthavns- og turistrelaterede arbejdspladser er involverede .
<P>
Regionale lufthavne er derfor af stor betydning inden for Unionen .
Betnkningen , som vi drfter her , omhandler sprgsmlet om afgifter , og jeg er enig med hr . Megahy om , at betnkningen har mange fejl .
Kommissionens oprindelige forslag er helt klart bedre , og den endelige betnkning er noget rod og br ndres .
<P>
Det vigtigste er sprgsmlet om perifert beliggende nationer , som nogle af mine kolleger har nvnt .
Ligesom fru Ewing mener jeg , at det burde vre perifert beliggende lufthavne , for hvis vi ser p sprgsmlet om den nedre grnse , som PPE stemte for i udvalget , ville dette betyde , at mindre lufthavne , som hr . Hume , fru Ewing og hr .
Gerry Collins bruger , ville vre dkket af lovgivningen .
Disse er alle mindre lufthavne , men meget vigtige for deres regioners konomi . Det er vigtigt , at vi gr ind for den hjere grnse , som De Europiske Socialdemokraters Gruppe foreslr .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne sige , at jeg sttter hr . Vyrynens betnkning og Kommissionens forslag .
Det er helt klart , at sdan et direktiv er pkrvet , men direktivet br ikke plgge begrnsninger p kommerciel drift af lufthavne eller undvendige administrative byrder p lufthavne eller p dem , der forvalter disse .
<P>
Det er meget vigtigt at hve servicestandarderne , men at lade lufthavnene tage beslutning om erhvervsmssige sprgsml i samrd med bde flyselskaberne og andre relevante forbrugerorganisationer .
Det vsentligste sprgsml , som jeg gerne vil understrege over for bde Kommissionen og ordfreren , er , at grnsen for gennemfrelse i direktivet , isr i forbindelse med passagerer , er for lav .
Grnsen for passagerer br mindst ligge p 1 million passagerer .
I direktivudkastet er der efter Parlamentets opfattelse ikke taget tilstrkkelig hjde for gennemskuelighed af forvaltningen i lufthavne og samrd med brugerne .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med hans arbejde , som jeg ved har vret vanskeligt og teknisk .
<P>
Vi har et stort problem , nr vi taler om luftfart , isr nr det drejer sig om lufthavnsafgifter , for flyselskaberne mener altid , at lufthavnene plgger for store afgifter , og lufthavnene mener , at flyselskaberne altid vil have alting billigt .
Sdan er det inden for luftfartsindustrien .
<P>
Jeg vil gerne sige til de medlemmer , der har udtalt sig , at det altid er let at se p de nationale situationer , men i hele dette sprgsml m vi se p den europiske situation , og se , hvad vi kan gre for at forsge at udjvne de store forskelle i lufthavnsafgifter .
Husk p , at det er en betnkning om lufthavnsafgifter og ikke en betnkning om de problemer , som medlemmer oplever i forbindelse med at n fra punkt A til punkt B til et mandagsmde i Strasbourg .
Det er vigtigt at have gennemskuelighed i forbindelse med lufthavnsafgifter , men vi skal sikre , at lufthavnene ikke udnytter deres position , og at flyselskaberne - isr de store nationale flyselskaber - ikke misbruger deres position .
<P>
Regionale lufthavne er vigtige , isr i perifert beliggende omrder , og derfor tror jeg , at krydssubsidiering , hvis denne er gennemskuelig , er acceptabel inden for en national lufthavns net .
<P>
Jeg er enig med min kollega hr . Megahys analyse af , at det , der er kommet fra udvalget , ikke blot er uacceptabelt , men efter min opfattelse ubrugeligt .
Derfor har PSE-gruppen fremsat ndringsforslag til afhjlpning af denne situation .
<SPEAKER ID=83 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er ordfreren , hr.Vyrynen , meget taknemmelig for hans grundige arbejde og samarbejdsvillige holdning .
Jeg ville nske , at jeg kunne vre lige s samarbejdsvillig , nr jeg skal besvare de forskellige interessante sprgsml , der er fremkommet i lbet af forhandlingen , isr fra fru Ewing .
Hvis jeg ikke svarer , er det ikke , fordi hun ikke er trngt igennem - det gjorde hun for lnge siden - men simpelthen p grund af tidsmangel .
Jeg vil derfor skrive til hende vedrrende alle de sprgsml , hun rejste .
<P>
Dette forslag skal faststte de tre internationalt anerkendte principper for relation til omkostninger , gennemskuelighed og ikkeforskelsbehandling som basis for opkrvning af afgifter for anvendelse af lufthavne i Unionen , og jeg er naturligvis glad for , at Udvalget om Transport og Turisme deler disse ml .
<P>
For tydelighedens skyld tager jeg hvert ndringsforslag efter tur .
Under forudstning af nogen omformulering kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 og 6 .
ndringsforslag 5 henviser til konceptet om net , men den strste begrundelse for disse net - sammenhng - mangler i ndringsforslaget , og jeg m derfor forkaste det .
Det glder mig , at der er konsensus - selvom man kunne forledes til at tro , at der ikke er , nr man lytter til forhandlingen om faststtelse af antallet 1 million passagerbevgelser som en generel grnse for anvendelse af hovedprincipperne , og jeg kan acceptere dette som en del af ndringsforslag 8 .
<P>
Den nye henvisning til net i artikel 1 er imidlertid malplaceret , som udvalget selv har erkendt i senere ndringsforslag ved at behandle sprgsml om krydssubsidiering og net hver for sig .
S den del af ndringsforslag 8 samt ndringsforslag 18 m forkastes .
<P>
Under forudstning af nogen omformulering , men med undtagelse af henvisningen til fragtfaciliteter i definitionen af lufthavnsafgifter , kan ndringsforslag 9 og 21 accepteres .
<P>
Et af de vanskeligste sprgsml i dette forslag omhandler naturligvis betingelserne for krydssubsidiering mellem strre og mindre lufthavne inden for samme net som omhandlet i artikel 4 i udkastet til direktivet og i ndringsforslag 10 , 20 og 26 .
Kommissionen accepterer naturligvis iden om at definere net .
Med hensyn til disse ndringsforslag kan Kommissionen dog ikke acceptere iden om , at mulighederne for subsidiering - det vil sige opkrvning af afgifter , der er hjere end normalt , i strre lufthavne - skal vre bne uden sikkerhed eller betingelser for krydssubsidiering .
Sdan en praksis kan naturligvis fre til misbrug .
<P>
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere iden om helt at udelukke disse praksisser eller at begrnse dem til indenrigsruter .
Praksisser med tydelig og gennemskuelig krydssubsidiering kan vre vigtige og i nogle tilflde gavnlige for de fleste flyselskaber i alle strre lufthavne , da alle flyselskaber modtager passagerer fra flyruter , der ganske enkelt ikke ville eksistere , hvis ikke der var mindre lufthavne .
Endvidere ville en begrnsning af krydssubsidiering modsige selve princippet om ikke-forskelsbehandling .
<P>
Med hensyn til graduering af afgifter kan jeg acceptere iden om , at miljafgifter kun lser lokale problemer - og det er jo kernen i vores forslag - men jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 11 , da det kun vedrrer specifikke og hndgribelige miljmssige omkostninger .
Som Parlamentet ved , anvendes graduering af afgifter i mange lufthavne som styreinstrumenter i forbindelse med mindskelse af stj , forurening eller overbelastning , og det er en praktisk mde at sikre , at brugere betaler for de belastninger , de plgger , og det udstyr , de har valgt at anvende .
I henhold til forslaget skal disse varierende afgifter vre indtgtsneutrale og ikke en kilde til yderligere indkomst for lufthavne , s brugernes interesse beskyttes via et gennemskueligt og retfrdigt system .
Principielt kan jeg imidlertid acceptere klarlggelsen af rabatter .
<P>
Med hensyn til artikel 6 i vores forslag , der omhandles i ndringsforslag 12 , kan jeg acceptere nogle tekstmssige klarlggelser , men ikke sttte bestemmelserne om , at alle lufthavne skal afgive oplysninger i et standardformat .
Som Parlamentet ved , er vores forslag ikke udarbejdet for at harmonisere lufthavnssektoren i Europa , men for at sikre klarhed og gennemskuelighed i forbindelse med faststtelse af afgifter .
<P>
Med hensyn til artikel 7 om samrdsprocedurer anmodes der om en uafhngig voldgiftsret .
Der er imidlertid et lovmssigt problem med denne type myndighed , da den kunne trde i stedet for et nationalt retssystem og vre den endelige fortolker af Fllesskabsret .
Kommissionen kan ikke acceptere dette , selvom jeg m sige , at vores strste bekymring i forbindelse med denne artikel er voldgiftsret , og strstedelen af ndringsforslaget er en absolut ndvendig klarlggelse af vores oprindelige tekst .
<P>
ndringsforslag 14 , 15 og 24 omhandler timing med henblik p en reduktion af tidsplanen for gennemfrelse af direktivet med to r .
Jeg kan kun sige , at vi har fastlagt datoerne , s de ikke falder sammen med gennemfrelsen af groundhandling-direktivet .
Ved nrmere eftertanke er jeg sikker p , at Parlamentet kan se , at det er den mest praktiske lsning .
<P>
Jeg kan hurtigt gennemg de resterende ndringsforslag .
Jeg kan acceptere ndringsforslag 16 , 17 , 22 og 23 , men ndringsforslag 19 m jeg forkaste , da formuleringen af ikke-forskelsprincippet er uacceptabel .
Endelig m jeg forkaste ndringsforslag 25 , da formlet med direktivet ikke er at straffe transportsektoren , men at etablere en ramme , der garanterer visse grundprincipper .
<P>
De foreslede ndringsforslag har generelt vret meget konstruktive , selv i sager , hvor jeg ikke har kunnet acceptere dem .
De fokuserer isr p resultater , som vi vil opn med direktivet , og jeg er taknemmelig for de udtrykte holdninger .
Jeg kan kun hbe , at Rdet vil have samme positive og konstruktive holdning som Parlamentet .
Jeg er ordfreren og dennes kolleger taknemmelig og beklager ventetiden i forbindelse med svaret , men det er vel uundgeligt , nr det drejer sig om detaljerede ndringsforslag om et teknisk emne .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Parkeringskort for handicappede
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0098 / 98 ) af Megahy om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets henstilling om parkeringskort for mennesker med handicap , samt Rdets begrundelse herfor ( C4-0033 / 98-95 / 0353 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=86 NAME="Megahy">
Hr. formand , der er millioner af handicappede mennesker i hele Den Europiske Union , og mange af dem er afhngige af transport med bil .
Alle medlemsstater har parkeringsfaciliteter til sdanne personer i form af parkeringskort til handicappede .
Reglerne for anvendelse af disse kort faststtes af medlemsstaterne .
I denne henstilling respekteres helt korrekt retten hertil .
<P>
I en Europisk Union under udvikling skal handicappede have samme muligheder som andre europiske borgere for at rejse frit omkring i hele Unionen .
Denne henstilling gr det muligt for handicappede med parkeringskort .
I jeblikket er det f.eks. ikke sikkert , at et tysk eller britisk kretj , der viser sit nationale kort og parkerer p de gule striber i Strasbourg eller Bruxelles , ville undg at f en bde eller blive slbt vk .
Nr dette forslag trder i kraft , br det ikke lngere kunne ske .
Jeg siger  br  , for vi kender alle til nidkre parkeringsvagter .
Men nu vil der vre et europisk kort , som kan anvendes sammen med regionale eller nationale kort i en overgangsperiode fastsat af medlemsstaten .
<P>
Transportudvalget accepterer enstemmigt dette forslag og alle tilhrende detaljer .
Jeg kan ogs sige , at den flles holdning er en stor forbedring af den oprindelige henstilling , som blev forelagt fr frstebehandlingen .
De fleste af Parlamentets ndringsforslag er accepteret , enten ord for ord eller indholdsmssigt .
Vi har nu en henstilling , der understreger , at definitionen af handicap overlades til den enkelte medlemsstats kompetence .
Henstillingen giver imidlertid ogs en bredere definition end fr , s personer , hvis handicap kan fre til nedsat bevgelsesfrihed , omfattes .
<P>
Endvidere kan det nye europiske kort iflge henstillingen benyttes parallelt med eksisterende kort i en overgangsperiode .
Dette er vigtigt for handicapgrupper i medlemsstaterne , der har arbejdet hrdt for anerkendelse af de eksisterende kort , og ogs for lokale myndigheder og andre organer , der bliver plagt omkostninger , hvis kortene ndres for hurtigt .
<P>
Iflge henstillingen skal der ved udstedelse af kortet gives oplysninger om anvendelsesbetingelser i de forskellige medlemsstater .
Jeg mener , at det er vigtigt .
Men allervigtigst er det , at den flles holdning omfatter vores ndringsforslag til kortets format .
Det oprindelige indregistreringsnummer er fjernet , s kortet nu henviser til en person og ikke blot et kretj .
Endvidere er adresse og fdselsdato fjernet fra bagsiden af kortet .
Bde Parlamentet og diverse handicapgrupper har foreslet dette af sikkerhedshensyn .
<P>
I Parlamentet er det min erfaring , at Rdets flles holdning ikke altid er bedre end det oprindelige forslag , men i dette tilflde forholder det sig sdan .
Transportudvalget har stttet den flles holdning enstemmigt .
Da det er en henstilling og ikke et direktiv , har den naturligvis en svagere juridisk form .
Jeg tror imidlertid ikke , at der er noget til hinder for , at en sag af denne type kan gennemfres hurtigt .
Jeg ser det som et lille , men betydningsfuldt skridt i retning af anerkendelse af lige rettigheder for handicappede p unionsplan .
Jeg ser frem til en hurtig gennemfrelse af de forskellige medlemsstater i overensstemmelse med direktivet , s handicappede kan bruge deres standardkort i alle lande i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne som det frste takke kollega Megahy for hans udmrkede arbejde , for det er jo ikke s tit , vi har opnet det resultat , at Rdet overtager nsten alle Parlamentets ndringsforslag - i det mindste hvad indholdet angr .
Det er vel et tegn p , at der er ydet et godt stykke arbejde .
<P>
Vi kan nu som modydelse vedtage Rdets flles holdning ved andenbehandlingen og har s forhbentlig omsider det europiske parkeringskort for mennesker med handicap , som har vret lovet i 20 r .
Rdet har i sin udtalelse overtaget , at kortet kan benyttes uafhngigt af kretjet , alts knyttet til personen og ikke til kretjet , at adressen af sikkerhedshensyn ikke skal anfres p kortet , og at der samtidig med kortets udstedelse ogs udleveres information om brugen .
Rdet foreslr ogs , at det europiske kort kan anvendes parallelt med de nationale kort . Det er der mening i , i det mindste i en overgangsperiode .
<P>
Vi skal i denne uge ogs diskutere rapporten fra gruppen p hjt niveau om den frie bevgelighed for personer .
For de handicappede borgere er fri bevgelighed i grunden kun en drm .
Virkeligheden volder dem endnu strre problemer , og der er for dem et endnu strre antal forhindringer end for de skaldte normale borgere .
Mske giver dette europiske kort en mulighed for at rydde de frste sm forhindringer af vejen .
<P>
I min tale i december 1996 under frstebehandlingen af betnkningen kritiserede jeg , at dette kort egentlig er at stikke folk blr i jnene , og det er jeg ndt til at bekrfte igen i dag .
For det er stillet de enkelte stater frit , om de vil indfre det , og det glder stadigvk kun i henhold til de pgldende staters respektive bestemmelser , og disse er ikke harmoniseret .
Alligevel er kortet et frste skridt i den rigtige retning , og jeg hber , det vil blive til fordel for alle .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , mine damer og herrer , for kun f dage siden foranstaltede jeg en kongres om emnet  for at handicappede mennesker kan f plads i vores midte  .
Det var ganske interessant at se , hvor stor betydning der blev tillagt det synspunkt , at handicappede mennesker rent faktisk diskrimineres i forbindelse med rejser i EU p grund af , at der ikke findes et europisk parkeringskort .
Emnet forgelse af mobiliteten ved stadig bedre tekniske foranstaltninger p den ene side og en vis usikkerhed angende rettigheder og pligter som trafikant EU p den anden side blev hurtigt et centralt punkt i diskussionen .
Der blev her ogs givet udtryk for de berrte personers bekymring for overregulering , men ogs frygt for , hvorvidt deres nsker og forhbninger , som jeg som deres talsmand i Bruxelles fremfrer , overhovedet bliver set og hrt p fllesskabsplan .
<P>
Jeg anbefaler at vedtage den nu foreliggende flles holdning uden forbehold .
De af Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen , som er vigtige for mig , er overtaget enten ordret eller indholdsmssigt .
Af srlig vigtighed er her efter min opfattelse flgende : For det frste afgrelsen til fordel for en personrelateret og imod en kretjsrelateret lsning . For det andet den srlige hensyntagen til sikkerhedsaspekter med henblik p beskyttelse af indehaverens personlige data og for det tredje , at vores krav om subsidiaritet , tthed ved borgerne og gennemsigtighed udgr et reelt grundlag , idet p den ene side fllesskabsmodellen kan benyttes som supplement til allerede eksisterende regionale eller nationale kort , og p den anden side udstedelsen af denne nye model er sammenkoblet med en pligt til at informere om betingelserne for anvendelse af parkeringskortet i de enkelte medlemsstater .
Betingelserne for adgang til et sdant parkeringskort er desvrre ikke harmoniseret i henstillingen .
<P>
Desuden og netop fordi jeg kommer fra en by , som i 1999 skal vre Europisk Kulturhovedstad , nemlig Weimar , anbefaler jeg medlemsstaterne at gennemfre dette direktiv hurtigt , for at handicappede mennesker ogs reelt snart fr adgang til pladsen i vores midte .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , det ville have tjent til Den Europiske Unions re , hvis den kunne have truffet beslutning om et parkeringskort til handicappede p mindre end 20 r . Og s taler vi ikke engang om et stykke lovgivning , som foreskriver noget , men om en henstilling .
Hr. formand , Den Europiske Union har overordentlig stor brug for , at almindelige mennesker , som kmper med alle mulige problemer , kan have tillid til denne Union .
Vi m virkelig sprge os selv , om det , hvis det bliver ved henstillingen , og hvis det ikke vil fre til harmonisering af dette parkeringskort , vil fremme Unionens trovrdighed .
Jeg synes egentlig , at det er uforsteligt , at medlemsstaterne ikke har vret i stand til sammen med Parlamentet og Kommissionen hurtigt og ordentligt at klare denne simple , nemme sag med hensyn til harmoniseringen af parkeringskortene for handicappede .
Jeg synes rligt talt , at det er en skndsel .
Jeg hber , at vi fr dette kort , og selvflgelig er ogs min gruppe enig i hr . Megahys betnkning .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at dette er et vsentligt emne , netop p grund af den sociale dybde i det forslag , der er forelagt her i dag .
Jeg glder mig derfor over , at Rdet i sin flles holdning har indtaget den ikke s sdvanlige holdning at acceptere strstedelen af Parlamentets ndringsforslag og isr dem , der drejer sig om , at kortet br tilhre indehaveren og ikke det konkrete kretj , eller det andet ndringsforslag , der fjerner adresse og fdselsdato , tydeligvis af sikkerhedsgrunde .
<P>
Det er ogs meget positivt at konstatere , at det accepteres , at definitionen af kapacitet br udvides , at brugen br vre parallel med andre kort , der allerede er i brug i nogle stater , og tilgngeligheden til information , som br gives i det jeblik , kortet udstedes .
<P>
Som andre talere ogs har sagt , beklager vi ogs og p trods af den sociale dybde i forslaget det , som ordfreren kalder juridisk svaghed , nemlig at det kun drejer sig om en henstilling .
Vi tror , at det ville have kunnet betale sig at lgge en mere vgtig juridisk grund i betragtning af - og jeg insisterer - den store sociale betydning .
Vi sttter imidlertid forslaget som fremlagt for denne forsamling og lyknsker naturligvis ordfreren .
<SPEAKER ID=91 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Megahy og alle de personer , der har bidraget til forhandlingen .
Som medlemmerne ved , har alle medlemsstater srlige parkeringsfaciliteter til personer med nedsat bevgelsesfrihed , der p grund af deres tilstand ikke kan anvende offentlige transportmidler og er afhngige af muligheden for personlig individuel parkering .
Retten til disse srlige parkeringsfaciliteter demonstreres ved fremvisning af et parkeringskort for handicappede i kretjet .
Udformningen af disse parkeringskort varierer dog meget i medlemsstaterne , og det kan skabe problemer , nr brugerne af kortet befinder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat , hvor kortet er udstedt .
<P>
Variationerne af kortet gr det vanskeligt for parkeringsvagterne at vide , om en person har ret til de srlige parkeringsfaciliteter eller ej .
Derfor forpligtede Kommissionen sig i sit sociale handlingsprogram p mellemlangt sigt at fremsende et udkast til henstilling til medlemsstaters gensidige anerkendelse af parkeringskort for mennesker med handicap .
Ud over den gensidige anerkendelse af kort , der er udstedt i individuelle medlemsstater , foreslog Kommissionen , at der skulle vre et standardiseret parkeringskort inden for Fllesskabet , og detaljerne for udformningen af et sdant kort er beskrevet i henstillingen .
Henstillingen er behandlet af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , Udvalget om Regionalpolitik og Parlamentet .
Under frstebehandlingen den 13. december 1996 forelagde Parlamentet adskillige ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Kommissionen accepterede med glde de fleste forslag og vedtog p min anbefaling et ndret forslag den 4. marts 1997 .
Rdet tog endvidere hjde for Parlamentets ndringsforslag ved vedtagelse af den flles holdning om henstillingen den 18. marts 1997 .
Siden da har Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme p mdet den 17. marts enstemmigt accepteret vedtagelse af den flles holdning .
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet og isr ordfreren , hr . Tom Megahy , for den positive reaktion og strke sttte til forslaget .
<P>
Rdets endelige vedtagelse af henstillingen vil naturligvis sikre , at mennesker med handicap kan drage fordel af parkeringsfaciliteter overalt i Europa .
Dette vil give disse mennesker strre bevgelsesfrihed og dermed bedre muligheder for beskftigelse , indkb og fritidsaktiviteter .
Et lille , men efter min opfattelse vigtigt skridt i retning af fjernelse af forhindringer , der str i vejen for fuld deltagelse i det europiske samfund .
Det har taget lang tid , men nu kan vi endelig lade emnet hvile , og jeg vil gerne takke alle , der har gjort dette muligt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Kontrolapparatet inden for vejtransport
<SPEAKER ID=93 NAME="Fomanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0119 / 98 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) 3821 / 85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og direktiv 88 / 599 / EF om gennemfrelse af forordningerne ( EF ) 3820 / 85 og 3821 / 85 ( Ordfrer : Wijsenbeek ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , Transportudvalget har sendt mig haltende ind p plenarmdet som ordfrer .
Jeg ved godt , at det somme tider er svrt med alt det rejseri , som vi skal foretage , og flyene eller togene , som ikke er der , men det er alligevel i det mindste mrkvrdigt , at den forsinkede ankomst af tre medlemmer , to fra UPE og et fra PSE , medens afstemningen fandt sted , ndrede flertallet for denne betnkning .
Det viser alts ogs , at betnkningen er overordentlig kontroversiel , og at der er mulighed for forskellige meninger om den , for der var nsten stemmelighed .
<P>
Hvad drejer det sig om ?
I virkeligheden er der endda tale om noget nyt .
I hvert fald har jeg endnu aldrig oplevet noget lignende .
Kommissionen havde fremsat et forslag , der sigtede mod en forbedring af det eksisterende kontrolinstrument , den klassiske fartskriver , med tilfjelse af ekstra apparatur , hvori et frerkort blev anbragt .
<P>
Parlamentet var derefter under frstebehandlingen med det strst mulige flertal af den opfattelse , at ogs bordcomputeren eller den digitale fartskriver indebar en forbedring af det klassiske instrument og simpelthen skal kunne bruges i stedet for dette klassiske instrument .
Jeg m sige Dem , at jeg syntes , at det var et ganske acceptabelt forslag .
Jeg syntes , at det var en pn tilfjelse fra Parlamentets side , og selv Kommissionen var enig heri .
<P>
Derefter bestemmer Rdet i den flles holdning , at udelukkende bordcomputeren m bruges i nye biler .
Rdet gjorde dette med fjorten stemmer for og en , der hverken stemte for eller imod .
Egentlig kan Parlamentet godt tilslutte sig denne flles holdning , det er den hidtil mest moderne teknik , som nu anvendes .
Alligevel rejser der sig i denne forbindelse to problemer .
<P>
For det frste vedrrer det tilpasningen og kontrollen i de vrige AETR-lande , som endnu ikke er medlem eller ikke vil blive medlem af EU .
Med hensyn til AETR har Transportudvalget stillet et ndringsforslag , og det kunne godt tnkes , at det resulterer i , men det fr jeg nok at hre om lidt af kommissren , at vi alligevel bliver ndt til at acceptere noget af det gamle apparat .
<P>
Det andet problem vedrrer  retrofit  .
Jeg synes personligt , at det er uacceptabelt , at netop de gamle lastbiler , som jo iflge erfaringerne overtrder kre- og hviletiderne mest , i al evighed fr lov at kre videre med det gamle apparat , som er srbart over for svig .
Og s siger mange , at problemet er lst om fem eller syv r , men det er jo stadig fem til syv r , og s genbruges disse biler for det meste ogs , ofte i medlemsstater omkring Middelhavet .
<P>
Nu kommer jeg alligevel lige tilbage til det , der halter ved mit forslag .
I de frste tre ndringsforslag samt i fru Langenhagens ndringsforslag , 19 til og med 22 , forekommer ogs 1A-forslaget og henvisningen til det dertil hrende bilag , de er i vrigt ikke optaget , lige s lidt som bilaget er optaget .
Det siger sig selv , at jeg overlader det til Parlamentets kloge vurdering , om man vil acceptere fru Langenhagens forslag , men jeg vil i hvert fald selv som ordfrer efter afstemningen om forslag 2 og 4 rejse mig op og sige , hvordan den videre logiske rkkeflge s br vre i afstemningens videre forlb .
<P>
Jeg vil gerne af kommissren hre noget om  retrofit  og AETR , men jeg synes ogs , at kommissren i hvert fald skylder os nogle mere indgende oplysninger om hele artiklens oprindelse og grundlag , nemlig en ny ordning for kre- og hviletider .
For vi taler nu kun om kontrolinstrumentet , og i virkeligheden skal ordningen for kre- og hviletider kontrolleres ved hjlp af dette , som skal ndres .
Kommissionen er i frd med at overveje det , men jeg synes , at de to skal g hnd i hnd .
<P>
Jeg kommer nu til mine konklusioner .
Vi er overraskede , ikke engang ubehageligt , over den fremadstrbende flles holdning .
Vi m se p , om vi nu fortstter med at overveje begge muligheder , 1 A og 1 B , eller om Parlamentet udelukkende fortstter med 1 B .
Men hvad der end sker : Transporten vil i hvert fald blive og skal blive mere sikker og mere social som flge af dette forslag , uanset hvordan det ender .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke kommissren mange gange for hans samarbejdsvilje , men i srdeleshed dem i GD VII , som har hjulpet den simple jurist , som jeg jo er , med at beherske dette vanskelige , tekniske emne .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Hr. formand , nu hvor hr . Wijsenbeek har skitseret den tekniske baggrund s fortrffeligt , kan jeg njes med en mere politisk betragtning .
Det synes s enkelt .
Lastbiler over en bestemt vgt og busser med et bestemt antal siddepladser har i revis skullet vre udstyret med et apparat , som registrerer kre- og hviletiderne .
Det er et flot stykke teknik , som i lbet af de foregende rtier hele tiden er blevet forbedret af dygtige mennesker , dog frst og fremmest i deres egne jne dygtige virksomhedsledere .
Chauffrer , for vrigt med undtagelse af de gode - det understreger jeg - styrer ofte bogstaveligt talt teknikken .
Myndigheder , som tager sig selv alvorligt , forsger at gre noget ved det .
Det synes enkelt , men De forstr nok , at hver har sin mening , og at det er svrt at rede trdene ud .
<P>
Ordfreren , hr . Wijsenbeek , har mere eller mindre peget i retning af den digitale tidsalder .
Det roser vi ham for .
14 medlemsstater kunne derefter vlge et entydigt fremskridt , kommissren og Udvalget om Transport og Turisme tilsluttede sig dette , selvom vi er ndt til at afvente afstemningerne for at se , om det ogs sker p dette plenarmde .
Men det har hr . Wijsenbeek allerede sagt noget om .
<P>
Hr. formand , avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev allerede i sidste mned nostalgisk om det gode gamle diagramark , som vil blive skiftet ud med et digitalt system i r 2000 , og nvner ogs , at den tyske industri er parat til det .
Kinsel havde netop som den frste foreslet en 1 B-lsning .
Hvis det er ndvendigt , stod der i samme artikel , kan man ogs stadig hente 1A-lsningen ud af skabet .
<P>
Det er p denne baggrund ogs beroligende , at teknikken for den digitale fartskriver benbart ikke lngere er noget problem .
Det fremgr ikke blot af denne artikel , men jeg siger det ogs , fordi jeg gr ud fra , at Kommissionen og Rdet er kloge kolleger , der er omgivet af overordentlig megen ekspertise , som selvflgelig ikke kan tillade sig nogen fejltagelser p dette punkt , den tekniske gennemfrlighed af det forslag , som nu foreligger .
Efter at alt dette er sagt , vil jeg ikke glemme , at der ogs i vores kreds hersker tvivl om det valg , der er foretaget , navnlig ogs p de punkter , som ordfreren netop nvnte .
Jeg hber helhjertet , at denne tvivl i de kommende r vil blive fjernet gennem praksis .
Den brede sttte , som der synes at vre til stede til overgangen til den digitale tidsalder , br ikke lngere bringes i fare .
<P>
I stedet for at undersge tidspunktet , hvor den nye digitale fartskriver vil og kan blive indfrt , br vi snarere undersge nye forslag med hensyn til en effektiv og mere harmoniseret kontrol .
Inden det seneste nederlandske formandskab blev hndhvelsessystemet inden for Unionen kortlagt p initiativ af det nederlandske kontrolorgan , den nationale trafikinspektion .
Hvad vi allerede vidste fra de ofte strkt forsinkede rapporter fra Kommissionen , blev bekrftet .
P papiret er reglerne de samme , men det er ogs det hele .
Man er i for ringe grad klar over , hvor meget tanken om det indre markeds samlede Europa herved udhules .
Hvordan rlige virksomhedsledere og de chauffrer , der overholder reglerne , hver dag kan fle sig krnket , ogs af myndigheder , som ikke er i stand til eller har viljen til at skille frene fra bukkene .
<P>
Hr. formand , under rdsmdet , hvor den flles holdning blev vedtaget , anmodede Rdet Kommissionen om at forelgge en beretning , om ndvendigt ledsaget af passende forslag , om effektiviteten og ensartetheden af den kontrol , som medlemsstaterne foretager .
Dette  om ndvendigt  havde efter min mening ikke behvet st der .
Jeg gr derfor ud fra , at Kommissionen hurtigt vil fremstte forslag .
Oven i kbet er det i hj grad et sprgsml om , hvilken mening der er med en ny fartskriver , hvis alt bliver ved det gamle med hensyn til hndhvelse i praksis .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hvad ligger der bag ?
Kommissionen forelagde i 1994 , alts for fire r siden , et forslag , som i get grad tager hensyn til frdselssikkerheden generelt og de sociale forskrifter for langturschauffrer i srdeleshed , nrmere bestemt ved at indfre en ny fartskriver , fordi den hidtil gldende anses for alt for nem at manipulere med .
Egentlig er det ganske enkelt .
Alle implicerede , hvad enten det drejer sig om chauffrer , fagforeninger , vognmandsfirmaer og trafikanter , som jeg har udspurgt , gr ind for en forbedring .
Denne forbedring forelagde Kommissionen os ogs i sit srdeles fornuftige forslag fra juli 1994 , men s ville Parlamentet have mere .
Ved frstebehandlingen i sommeren 1995 stemte Parlamentet ikke kun for et mindre manipulerbart apparat , men samtidig for , at der skulle udvikles en super-blackbox med omfattende infrastruktur hos virksomhederne og hos kontrolmyndighederne .
<P>
En global styring af vognparken burde ikke lngere vre en vision .
To r senere - s sent som 1997 - fik vi s forelagt Rdets flles holdning .
Denne er i mange henseender utilstrkkelig .
Jeg sprger Dem og Rdet , hvordan det er kommet dertil , at dette , Rdet , i sidste ende kun har stemt om super-blackbox ' en og ikke samtidig ogs om vores tilstrkkelige , omkostningseffektive , solide , gennemfrlige og acceptable lsning , som er foreslet af Parlamentet .
Hvem har her fejet noget ind under gulvtppet , og hvorfor ?
<P>
Da jeg hrte om Rdets beslutning , troede jeg , jeg drmte , og jeg hber stadigvk , at det hele kun er en fejltagelse , og at denne fejl ikke ogs yderligere flges op af Parlamentet i morgen .
Jeg gr ind for en moderne frdselssikkerhed stttet p teknologi , men hver virksomhedsejer skal p vores frie marked selv afgre , om han vil have en superbox eller den lige s attraktive skaldte forbedrede lsning .
<P>
Virksomhedsejeren ved dog til syvende og sidst bedst selv , hvor mange omkostninger han kan byde sig selv og sin virksomhed .
Hvis Rdets flles standpunkt bliver til virkelighed i morgen , vil den hidtidige manipulerbare fartskriver og den nye superbox , som indtil i dag ikke er klart defineret , og hvis lovkraft heller ikke er efterprvet , det vil sige det gamle og det nye apparat , alts eksistere side om side i ti r eller lngere .
De to apparater har intet til flles .
Tvrtimod tilskyndes der til , at en chauffr stiger fra et gammelt kretj over i et nyt , fordi han ved , at de to kontrolapparater ikke kan sammenlignes med hinanden , og at han ikke kan drages til ansvar for manglende overholdelse af kre- og hviletiderne .
<P>
Nr Rdet med 14 stemmer mod 1 har udtalt sig imod den fornuftigste lsning men til fordel for superbox ' en , s betyder det , at man overhovedet ikke nsker en get kontrol og dermed heller ikke en forbedret frdselssikkerhed .
Eller hvordan ser De p det , mine damer og herrer ?
Jeg hber , at vores afstemning i morgen ikke bliver til et mareridt , og at vi stemmer som ved frstebehandlingen , for jeg mener som De , hr . Wijsenbeck , at den rigtige lsning hedder 1A og 1B .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg troede , at jeg ville vre den eneste , der ikke sang med i koret , men fru Langenhagen foregreb min holdning ved at indfje visse elementer af forsigtighed i forbindelse med denne stimulerende teknologiske nyskabelse .
Som alle de teknologiske nyskabelser medfrer ogs denne visse konsekvenser af konomisk art , og derfor br vi vre forsigtige .
Der er sledes fare for , at vi i dette tilflde kan komme til at favorisere en part , nemlig fabrikanterne af disse nye apparater , og samtidig ogs en bekymring hos den anden part , nemlig dem , der skal kbe apparaterne , selvom de endnu ikke har fuld sikkerhed for ikke alene , om de fungerer , men ogs om trovrdigheden af de kontroller , som man kan udfre med disse apparater .
<P>
Transporterhvervene , og ikke kun de italienske , har allerede udtrykt alvorlig bekymring over en investering , der kan fre til en underskudsforretning , for s vidt som den skal fornyes , endda med korte mellemrum .
Vi er ikke modstandere - jeg personligt og til dels ogs min gruppe - af indfrelsen af 1B-apparatet , men vi nsker en form for gradvis indfrelse , ogs fordi ikke alle er enige om resultaterne af de hidtil gennemfrte prver .
Derfor foreslr vi , at man indfrer en overgangsperiode , en slags frit valg , frst til medlemsstaterne og siden ogs til virksomhederne i disse medlemsstater , om , hvorvidt de nsker at anvende dette nye apparat eller foretrkker at beholde 1A-apparaterne , der s vil blive tilfjet en digital lsningsenhed , i det mindste for en nrmere fastsat periode .
<P>
Der er jensynligt nogenlunde samme udgifter forbundet med begge muligheder , men den frste - tilfjelse af en digital lsningsenhed til det gamle system - giver i jeblikket strre sikkerhed , indtil vi venter p den officielle indfrelse af 1Bapparatet .
<P>
Det er klart , at dette vil kunne komplicere kontrolsystemerne , og derved arbejdet for dem , der p vejene skal kontrollere ikke blot , om disse apparater virker , men ogs om dem , der anvender apparaterne , er rlige .
I dette tilflde vil vi - i modstrid med hvad vi slog til lyd for i forbindelse med et tidligere indlg om turismen - g ind for subsidaritetsprincippet , der ikke alene m forsvares , men i dette tilflde ogs anvendes , fordi der er tale om forsvar af princippet om retten til frit at vlge .
<P>
P et s flsomt omrde , som rammer inden for en sektor , der allerede er belastet af andre elementer , som f.eks. forhjelsen af motorvejsgebyrerne , br der vre mulighed for , at dem , betaler udgifterne til denne reform , frit kan vlge .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , sagkyndige anser manglende overholdelse af reglerne for at vre et af transportsektorens alvorligste problemer .
Jeg deler den opfattelse , at dette problem ikke i frste rkke forrsages af et mangelfuldt kontrolapparat , fartskriveren .
Efterforskningsinstansernes mangelfulde funktion betragter jeg som hovedrsagen .
Desuden er reglerne med hensyn til kretider utilstrkkeligt afpasset efter landevejstransportens kendetegn , og det fremmer overtrdelser .
<P>
Jeg er ikke desto mindre ligesom Rdet af den opfattelse , at fartskriveren som kontrolinstrument skal erstattes af n bordcomputer eller sort kasse .
Fartskriverens teknik er forldet .
Instrumentet er srbart over for svig og kan i modstning til bordcomputeren ikke bruges til at forbedre ledelsen af virksomheden .
Hvis prisen p bordcomputeren desuden er den samme som prisen p fartskriveren , med eller uden chipkort , s er det nrliggende at vlge bordcomputeren .
<P>
Nu hvor Rdet ogs har valgt den , vil jeg ikke holde fast ved Parlamentets oprindelige valg , som under frstebehandlingen ville overlade det til transportvirksomhederne at vlge mellem en forbedret fartskriver eller en bordcomputer .
Sidelbende anvendelse af tre systemer , traditionel fartskriver , digital fartskriver og bordcomputer , kan kun vanskeliggre kontrollen .
<P>
Jeg beklager , at Rdet ikke har truffet beslutning om en  retrofit  .
Ved indfrelse af et nyt apparat er det uundgeligt , at det gamle og det nye bruges sidelbende i nogen tid .
Men Rdet skulle have fastsat en frist for brugen af fartskriveren .
Nu vil vi i lang tid blive konfronteret med fartskivere i gamle lastbiler , som snart ingen mere kan lse , og iflge ordfreren er det navnlig de gamle lastbiler , som overtrder kre- og hviletider .
Et ndringsforslag fra mig om efter nogle r at gre bordcomputeren obligatorisk , fik imidlertid utilstrkkelig sttte i Transportudvalget .
Jeg vil hellere undvre en  retrofit  end have en  retrofit  , som betyder en opvurdering af den gamle fartskriver .
Hvis Rdet allerede nu i 1998 med stort flertal foretrkker en bordcomputer , forekommer det mig tbeligt i nste rhundrede at udstyre gamle lastbiler med en teknologi , som faktisk allerede nu er forldet .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Lttge">
Hr. formand , hvem i dette Parlament tror egentlig stadig , at de krav , der er formuleret af kollega van Dam om forbedring og harmonisering af kre- og hviletiderne og forbedring af kontrolsystemerne , kan gennemfres ?
Jeg har vret medlem af dette Parlament siden 1989 , og siden da er dette krav blevet rejst gentagne gange .
Vi ved , at kontrollen udfres ganske forskelligt i Den Europiske Union .
Jeg kan , set fra et tysk perspektiv , bestemt ogs bedmme dette ganske godt .
Fordi det ikke fungerer og ikke vil komme til at fungere , skal vi have et forbedret kontrolsystem i kretjerne .
<P>
Det digitale system er et rigtigt skridt , men det m ikke indfres , uden at de brugte kretjer samtidig udrustes med chipkortet til chauffren .
Fartskriveren skal moderniseres , vi har de teknologiske muligheder herfor .
De frister , der er nvnt her , nemlig indtil r 2003 , er alt for lange .
Desuden er begrnsningen for de kretjer , der er indregistreret fra og med 1996 , fuldkommen vanvittig , fordi vi helt prcist ved , at der i Central- og steuropa kres med 10 og 15 r gamle kretjer , og de vil ogs kre en del r endnu .
<P>
Jeg skal endvidere gre opmrksom p en anden ting , netop hvad situationen i de central- og steuropiske lande angr . I 1995 blev fartskriveren indfrt .
Jeg mener , at det nsten er en overbebyrdning nu i t skridt at foreskrive det digitale system for efter fem r at skifte til et nyt omkostningseffektivt system .
Her ville mellemlsningen sikkert vre mere acceptabel .
Der opstr - eller kunne opst - flgende paradoks : Eksempelvis ville nye kretjer , som fra r 2000 er udstyret med det digitale system , eventuelt ikke mere kunne kre ind i de central- og steuropiske lande , fordi man dr ikke har de rigtige lseapparater , og politiet dr ikke er udrustet med de ndvendige instrumenter .
Man er jo ndt til at forestille sig , hvilke udviklinger vi eventuelt str over for !
<P>
Den chance for at komme frem til en omfattende lsning , f.eks. med mellemtrin , hvad angr en bedre overvgning af kre- og hviletider og indfrelse og gennemfrelse af bedre sociale forskrifter , er ikke blevet udnyttet .
Afslutningsvis , kollega Frits Castricum , flgende : Det er ikke kun den tyske industri , der er parat , men vi ved , at ogs virksomheder i Storbritannien , Holland , Italien og Frankrig er parate og har den tekniske og teknologiske know-how !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig starte med at rette en tak til ordfreren , hr . Wijsenbeek , for det mangerige arbejde , han har lagt i denne sag .
<P>
Sprgsmlet om fartskrivere gr hnd i hnd med det ulste sprgsml om kre- og hviletider .
Med hensyn til det sidstnvnte venter Europa-Parlamentet stadig p Kommissionens forslag om , hvilke ndringer man anser for ndvendige .
Det ville have vret positivt , hvis vi havde fet mulighed for at behandle disse sprgsml i en sammenhng .
<P>
Det er ndvendigt at stille krav til fungerende udstyr i lastbilerne .
Samtidig er det ogs vigtigt , at den teknik og de systemer , man har investeret i mske samtlige virksomheder i et land , ogs kan bruges i dets levetid .
Alt andet ville vre slseri med ressourcer .
Det ville vre direkte urimeligt at krve nysatsninger og nyinvesteringer i andre systemer for allerede hrdt belastede virksomheder .
Det er en helt anden sag , at nr der skal ske nyinvesteringer , s skal det ske i den bedste tilgngelige teknik og med systemer , som bliver ens for samtlige medlemslande .
<P>
Til det mere langsigtede arbejde hrer ogs lovgivningen p dette omrde , nr det glder de medlemskabsforhandlinger , som nu skal startes , men ogs vedrrende bilaterale forhandlinger med tredjelande i st- og Centraleuropa .
Det er i hjeste grad vrd at strbe efter , at vi s smt fr flles regler bde med hensyn til kre- og hviletider og med hensyn til tekniske systemer for fartskrivere .
I et indre marked og i et i praksis grnselst Europa samt set i et noget lngere tidsperspektiv bliver dette ndvendigt .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">






Hr. formand , det forslag , som vi har fet forelagt , tager sigte p at indfre et nyt mleapparat inden for vejtransport for at kontrollere frerens kre- og hviletid , sdan som ordfreren mindede om .
Hvad forlanger man af denne nye fartskriver ?
Man forlanger , at den er fuldstndig plidelig , at den ikke kan forfalskes , og at den er teknologisk udviklet , s man ikke stter sprgsmlstegn ved den i de kommende r .
<P>
Det apparat , der foresls i bilag Ib ) , opfylder disse krav til fulde .
Det er nemlig et helt elektronisk apparat , hvis numeriske princip garanterer en total sikkerhed .
Ydermere gr den det muligt at lagre information for en periode p 365 dage .
Disse data er yderst vrdifulde for virksomhedernes administration .
Bde de serise transportfirmaer og de ansvarlige chauffrer er sledes tilfredse med dette apparat .
<P>
Der er dog nogle , der foretrkker en mellemlsning , nemlig den skaldte 1A ) , der bestr i at tilslutte en enkel elektronisk kasse til de nuvrende kontrolapparater , der , som alle ved , er nemme at manipulere med .
Et af deres argumenter er de lavere omkostninger .
<P>
Jeg mener ikke , at de har ret .
Faktisk ville omkostningerne ikke alene blive de samme , hvilket Kommissionens sagkyndige undersgelser har fastslet , men det ville ogs kun dreje sig om et overgangssystem , der p lngere sigt skal erstattes af en helt elektronisk enhed .
Endelig ville vi navnlig ikke n vores vsentlige ml , nemlig uforfalskeligheden , eftersom selve apparatets centrale del , fartskriveren , ville vre den samme som den , vi kender i dag , og som netop ikke giver en tilstrkkelig sikkerhed p dette punkt .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , p det sidste mde gik Parlamentet ind for at tage kraftigt fat p den manglende trafiksikkerhed .
En del af de af os foreslede foranstaltninger er bedre overholdelse af kre- og hviletiderne inden for lastbil- og bustrafikken .
Dertil er der behov for bedre kontrol , idet apparatur , der ikke kan svindles med , kan hjlpe .
Jeg har seks ganske korte sprgsml til kommissren .
<P>
For det frste , er det rigtigt , at den digitale fartskriver , 1B i dokumenterne , i denne henseende er klart bedre end den forbedrede konventionelle fartskriver 1A .
For det andet , er det rigtigt , at udviklingen af de to fartskrivertyper er sledes , at det ikke vil fre til forsinkelser , hvis type 1B gres obligatorisk fra r 2000 .
For det tredje , hvad er sandt af nogle kollegers udtalelser om , at landene i Centraleuropa er rede til at medvirke til installeringen af 1A og ikke af 1B .
For det fjerde , hvad er kommissrens mening om , at der ikke er nogen som helst bestemmelse med hensyn til eksisterende kretjer ?
Hvor stor er risikoen for , at rlige transportvirksomheder snart fr konkurrence af transportvirksomheder , som krer med gammelt materiale uden en forbedret fartskriver .
For det femte , har jeg forstet det ret , at chancen for nu p kort sigt endelig at n frem til en beslutning er strst , hvis vi vlger 1 B , i betragtning af opfattelserne i Ministerrdet .
For det sjette , det centrale sprgsml til kommissren , under henvisning til hr . Langenhagens indlg , hvad er trafiksikkerheden og den ansvarlige sociale adfrd bedst tjent med ?
<P>
Endelig afhnger resultatet , uanset hvad der vlges , af en ordentlig kontrol i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne hilse hr .
Wijsenbeeks betnkning velkommen og lyknske ham med det store arbejde . Jeg hilser isr forslagets mlstning velkommen - den flles holdning - nemlig at forbedre hndhvelsen af bestemmelserne om kontrolapparater .
Vi er alle enige om , at den sociale lovgivning omkring erhvervschauffrers arbejdstider misbruges i hj grad under det nuvrende system . Min bekymring er imidlertid , at der er for mange tvivlssprgsml vedrrende 1B .
Jeg tror , at det vil vre bedst at lade 1A og 1B fortstte i mellemtiden .
<P>
Det er f.eks. ikke sikkert , at det tekniske udvalg nr at frdiggre den tekniske specifikation for digitale kontrolapparater i r .
Jeg kan forst , at Kommissionen mske kan blive ndt til at ansge om en udskydelse af tidsfristen - medmindre Kommissionen her i aften kan modsige mig p dette punkt .
Jeg mener , at Kommissionen og Rdet ligesom Parlamentet br anerkende dette .
<P>
De tekniske krav i 1B er strenge . Kretjets registreringsudstyr skal kunne oplagre data for et rs kretid , og frerkortet skal kunne oplagre mindst 28 dages data .
Desvrre deler jeg ikke hr .
Castricums tillid til , at ministrene vil lse dette i tide - det vil sige sprgsmlet om den tekniske specifikation . Vi er alle enige om , at det nuvrende system baseret p kontrolapparater har fejl , der forhindrer effektiv hndhvelse af den eksisterende Fllesskabslovgivning vedrrende kretid .
Den fornuftigste vej frem er at foresl en overgangsperiode , hvor 1A og 1B fortstter parallelt , indtil den nye teknologi - som vi alle er enige om skal vre sikker og ikke kunne misbruges - er p plads .
<P>



Jeg hber meget , at Kommissionen og Rdet kan acceptere dette forslag .
<SPEAKER ID=104 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , indfrelsen af en ny generation af kontrolapparater er naturligvis en hndgribelig forbedring af vejsikkerheden , som flere medlemmer har nvnt i lbet af forhandlingen .
Det er en forbedring af frernes sociale forhold og helt klart af konkurrencen inden for bde vejtransport og mellem de forskellige former for vejtransport .
Jeg er meget taknemmelig for Parlamentets store interesse og isr for den enorme indsats , som ordfreren , hr . Wijsenbeek , har ydet .
<P>
Alle kan sikkert huske , at Parlamentet nskede en ndring af Kommissionens oprindelige forslag i 1995 ved at tilfje muligheden for at indfre fuldt digitaliseret udstyr , det skaldte 1B-forslag .
Siden den frste undersgelse af teknisk formen er der gjort et stort arbejde inden for de involverede sektorer , herunder hndhvelsesmyndighederne , arbejdsmarkedets parter og industrien , med det resultat , at Kommissionen og Rdet nu er overbevist om , at anvendelse af 1B alene er den rigtige fremgangsmde .
Vi lrer af vores erfaringer , og mange af Parlamentets indledende argumenter har vret lrerige .
Det vil ikke komme som en overraskelse , at jeg allerede var ben over for disse argumenter .
<P>
Kommissionen vil sledes ikke sttte ndringsforslagene til genindfrelse af 1A .
Selvom vi er enige om , at det ville vre bedre end de nuvrende kontrolapparater , er det en sammenstrikket lsning , der ikke udnytter den bedste teknologi og ikke giver samme fordele som 1B med hensyn til sikkerhed og fleksibilitet for brugerne .
ndringsforslag 1 , 2 4 og 19-22 kan derfor ikke accepteres .
<P>
Jeg vil gerne svare de rede medlemmer , der rejste sprgsmlet om efterflgende tilpasning , ved at understrege , at et godt kontrolsystem er meget afhngigt af det antal kretjer , der er udstyret hermed .
Jeg har derfor argumenteret vedvarende i Rdet for en form for efterflgende tilpasning , som kunne have givet den rette balance mellem bedre hndhvelse og rimelige omkostninger for operatrerne .
Jeg m imidlertid beklage , at en stor sprreminoritet ikke har kunnet acceptere et sdant kompromis .
Diskussioner om efterflgende tilpasning br naturligvis ikke give anledning til indfrelse af de nye kontrolapparater i nye kretjer .
<P>
I betragtning af , at den fremherskende holdning til sprgsmlet om efterflgende tilpasning er , at vi endnu ikke er enige - hvis jeg skal udtrykke det p en pn mde - br det fortsat ligge hos Rdet .
S vil det i det midste vre muligt for Kommissionen at vende tilbage til sprgsmlet senere , og det vil Kommissionen helt sikkert , eventuelt p baggrund af et modificeret forslag .
Med hensyn til efterflgende tilpasning har vi derfor mttet arbejde ud fra det , vi hjst sandsynligt kan opn , og ikke det , vi gerne ville opn .
Jeg hber , at Parlamentet deler vores synspunkt om , at det er bedre at fortstte ud fra det .
<P>
ndringsforslag 3 forkastes , da det allerede i store trk er dkket af den flles erklring i forbindelse med den flles holdning , som faststter , at Rdet og Kommissionen vil tage skridt til at gennemfre ndringsforslag 3 om AETR , som er ndvendigt set i lyset af de nye kontrolapparater .
<P>
Som svar til andre rede medlemmer vedrrende AETR-sprgsmlet , har Kommissionen og Rdet gjort klart , at der ikke er nogen grund til , at kretjer i Den Europiske Union , der er udstyret med nye digitale kontrolapparater , skulle have problemer i AETR-lande .
Kretjer , der er udstyret med bedre midler til hndhvelse , br accepteres , fordi de naturligvis skal flge samme regler som de eksisterende kontrolapparater .
Udbyttet af det nye system , det vil sige udskrifterne , vil desuden vre meget lettere at fortolke end de eksisterende udskrifter .
De samme piktogrammer anvendes til at vise de samme oplysninger .
Det vil vre mere end tilstrkkeligt , isr nr vi tager i betragtning , at skulle de nuvrende kontrolaparater ikke fungere , krver AETR-aftalen blot en hndskrevet logbog fra frerne , og det er vrre end ingenting .
<P>
Den strste udfordring vil vre at bede tredjelandene om at indfre det nye system for deres egne kretjer .
Det vil krve en overgangsperiode , som det er foreslet i dagens forhandling . Men bde Rdet og Kommissionen har forpligtet sig til at tage alle ndvendige skridt til at opn dette .
P den baggrund hilser jeg erklringen til den flles holdning velkommen , og jeg hber , at den vil bidrage til at berolige de rede medlemmer , der har udtrykt tvivl og bekymring i forbindelse med dette .
<P>
Jeg vil gerne svare p mindst t af hr . Cornelissens andre sprgsml , og det vedrrer sprgsmlet om , hvorvidt 1B vil fungere .
Svaret er helt klart Ja , og der er foretaget afprvning og demonstration gentagne gange i funktion og under meget realistisk simulering .
S det kan han vre sikker p , men jeg er glad for , at han rejste sprgsmlet blandt adskillige andre sprgsml .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at det glder mig at kunne informere Parlamentet om , at jeg kan acceptere ndringsforslag 5-17 , og det m vist vre en slags verdensrekord !
ndringsforslagene klarlgger eller styrker driftsmssige eller sikkerhedsmssige bestemmelser i den flles holdning .
Jeg vil gerne takke Udvalget om Transport og Turisme og isr ordfreren , hr . Wijsenbeek , for arbejdet med dette forslag , der vil vre et betydningsfuldt bidrag til yderligere og fordelagtig udvikling , ikke blot af den flles transportpolitik , men ogs af standarder for konkurrence , sikkerhed og rlighed i forbindelse med godstransport ad landeveje i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Social sikkerhed for arbejdstagere , der flytter inden for Fllesskabet
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0052 / 98 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger p arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , og Rdets forordning ( EF ) nr .
574 / 72 om regler til gennemfrelse af forordning ( EF ) nr .
1408 / 71 ( KOM ( 97 ) 0378 - C4-0450 / 97-97 / 0201 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , rsberetningen og ogs en debat om forordning nr . 1408 / 71 , koordineringen af social sikkerhed for arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , generer mig egentlig .
Som ordfrer , men endnu mere som valgt parlamentsmedlem , der bor i et grnseomrde , kender jeg problemerne for de mange , som bor p den ene side af grnsen og arbejder p den anden side .
For vrigt problemer , som kun bliver strre , nr man holder op med at arbejde , hvad enten det er ndtvungent p grund af sygdom , eller mske endda ogs p grund af gldelig pension .
Hr. formand , jeg kan ikke lngere forklare det derhjemme .
Man konstaterer med rette , at Europa udbygges , vi fr en euro , prima .
Men hvordan str det nu til med lsningen af mine dagligdags problemer ?
Jeg konstaterer , at grnsearbejderne p grund af den voksende beskatning af de sociale sikringsordninger , en forordning , som kun koordinerer den sociale sikring , somme tider har fordele , men for det meste har mange ulemper deraf .
I den rsberetning , som vi fremlgger , gr jeg da ogs igen et forsg p at foresl nogle ndringer .
Dem kommer jeg til nu .
<P>
Iflge den nuvrende ret glder forordningen ikke for EU-statsborgere , som ikke er erhvervsaktive , og som ikke er et familiemedlem til en erhvervsaktiv .
Ogs srordningerne for tjenestemnd falder uden for anvendelsesomrdet .
Desuden er heller ikke statsborgere fra tredjelande , som opholder sig lovligt i en medlemsstat og jo opfylder forpligtelserne med hensyn til den sociale sikring og skattepolitik , omfattet af nr .
1408 . Med hensyn til statsborgere fra tredjelande er der nu en diskussion i Rdet .
Med hensyn til tjenestemndene vil jeg gerne have at vide af Kommissionen : Hvad er nu den prcise situation .
Vi har allerede talt om Deres forslag fra 1991 .
I denne betnkning bliver dette sprgsml besvaret .
I denne betnkning anmoder jeg udtrykkeligt om en ndring af udvidelsen af nr . 1408 for studerende og andre personer , som har opholdsret i Unionen , og som , hvis de i det mindste rder over tilstrkkelige midler til livets ophold , alligevel ikke falder ind under samordningen med alle de problemer , som dette medfrer .
ndringsforslag 1 og 2 .
<P>
Det er egentlig en historie uden ende , hvor jeg som ordfrer , men ligeledes mange kolleger , til stadighed ikke bliver hrt .
Det drejer sig her om en grnsearbejderes ret til at kunne benytte grnseoverskridende sundhedspleje for de pgldende , men hvor afhngige familiemedlemmer stadig er undtaget .
Jeg foreslr , at pensionister og dem , der er afhngige af dem , beholder denne valgmulighed .
For s vidt angr ndringsforslag 3 og 4 , som forsger at lse dette problem , vil jeg af Kommissionen nu virkelig klart have at vide , hvorfor direktivforslaget , som man jo havde lovet os tidligere , stadig ikke er helt klart formuleret .
<P>
Jeg konstaterer - det har jeg ofte gjort - at samarbejdet med Kommissionens tjenestegrene er overordentligt godt . Ogs Deres tjenestegrenes lydhrhed over for sprgsml fra de pgldende og deres organisationer , er virkelig udmrket , hr. kommissr .
Europa-Parlamentet og Kommissionen er for det meste enige om den tekniske sag nr . 1408 .
Alle forslag er imidlertid blokeret af Rdet .
Jeg sprger derfor : Kan kommissren mske skaffe os en oversigt over , hvorfor nogle medlemsstater netop nu blokerer nogle direktiver . Jeg tror , at en sdan oversigt godt kan anvendes nyttigt i de forskellige valgkampagner.Hr. formand , jeg har til sidst to bemrkninger .
Ordfreren fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , Wolfgang Ullmann - jeg takker ham - konstaterer , at den flles beslutningstagning , som i Amsterdam-traktaten finder anvendelse p denne forordning , ikke vil betyde noget virkeligt fremskridt , fordi beslutningerne i Rdet jo skal vre enstemmige . Jeg er mere optimistisk , mske er det min natur .
Der vil jo komme en ende p de lukkede mder , og vi vil i Europa-Parlamentet med al mulig magt srge for , at man ikke lngere kan gemme sig i skyttegraven uden at fremkomme med rimelige argumenter for , hvorfor man er imod en ordning om efterln , imod udvidelse af retten til sundhedspleje i det land , hvor man er beskftiget , og ordninger om bibeholdelse af arbejdslshedsydelser for arbejdende studerende , pensionister og tjenestemnd . Hr. formand , hvis sorteper skal sges andre steder , m vi gre det sammen , men jeg forventer derfor , at Kommissionen ogs helt klart vil oplyse , ogs over for Parlamentet , hvorfor noget er blokeret , og ogs med Parlamentet vil begynde at sge mulige lsninger .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , frst mange tak , fru Oomen-Ruijten , De har jo her allerede flere gange udtalt Dem om dette emne , forordning nr .
1408 . Jeg takker Dem ogs for Deres stdighed og udholdenhed , hvad dette emne angr .
De ved jo , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe - og jeg tror , hele Parlamentet - sttter Dem i denne sag .
De tekniske ndringer i det foreliggende direktiv er i princippet alle rigtige og burde for lngst have vret gennemfrt .
Desvrre har Kommissionen endnu en gang udvist ringe mod .
Derfor har vi stttet nogle af Deres ndringsforslag .
Jeg mener ogs , at disse var ndvendige for at signalere og tilkendegive over for srlige grupper ssom studerende , pensionister eller arbejdslse , hvor alvorligt vi mener det med den frie bevgelighed .
<P>
Retten til fri bevgelighed er allerede fastlagt i Rom-traktaten .
Men det er til stadighed overraskende at konstatere , hvilke hindringer og barrierer medlemsstaterne bygger op mod denne , og hvor nlende de gennemfrer den sociale ligestilling .
En rkke kommissionsforslag og parlamentsudtalelser ligger og samler stv i Rdet .
De bliver ikke gennemfrt , formodentlig fordi den politiske vilje mangler .
Jeg hilser Deres krav velkomment , fru Oomen-Ruitjen , om , at vi nu endelig fr en oversigt over , hvilke medlemsstater der her blokerer s kraftigt .
Jeg hilser det velkomment , ligegyldigt hvem forbryderne er !
<P>
Ogs Kommissionen er p nogle punkter en smule for sendrgtig og forsigtig .
Det viser ogs det nye handlingsprogram for fri bevgelighed , som ikke arbejder for den sociale sikkerhed med samme engagement som for den frie bevgelighed for kapital , varer og tjenesteydelser .
Vores ml som Parlament , som parlamentsmedlemmer , er at garantere arbejdstagernes ret til fri bevgelighed , fjerne diskriminationer og derudover forberede og foretage et modigt skridt i retning af yderligere integration og ikke , som det s ofte er sket , frst vente , til Den Europisk Domstol har taget et skridt fremad .
Jeg mener , det er en falliterklring for parlamentarikere , hvis det er Den Europiske Domstol eller nationale domstole , som skal bringe os videre i den europiske integration .
Det er en politisk opgave og egentlig ikke nogen opgave for retsvsenet .
<P>
Jeg hber , vi kommer de ml , jeg netop har nvnt , et lille stykke nrmere med denne forordning .
Men jeg hber ogs , at vi omsider kan notere en sejr , og at en ndring til en forordning , som er forelagt af Kommissionen , og som vi har vedtaget enstemmigt i Parlamentet , derefter ogs gennemfres af Ministerrdet .
Hvis det er tilfldet , s er jeg sikker p , at ogs en del af den skepsis , der findes hos arbejdstagerne i Europa og hos borgerne , vil blive nedbrudt .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , frst vil jeg takke fru Oomen-Ruijten for hendes fremragende betnkning , hvor hun endnu en gang her i Parlamentet forsvarer vandrende arbejdstagere , herunder grnsearbejdere , for der findes ikke noget reelt Europa , fr vi afskaffer de praktiske forhindringer , som dem , der skal over grnsen hver morgen for at komme p arbejde i en anden medlemsstat , djer med .
<P>
Betnkningen godkender de tekniske ndringer , der blev foreslet af Kommissionen som forbedring af forordningerne om koordinering af den sociale sikkerhed for vandrende arbejdstagere , men foruden disse tekniske tilpasninger fremlgger fru Oomen-Ruijten ndringsforslag af mere politisk dybde .
Grundlggende drejer det sig om dem , der krver konkrete handlinger for at afhjlpe de eksisterende mangler i den grnseoverskridende sygesikring .
<P>
Kommissionen br fremlgge et serist forslag og lade det omfatte det , som Parlamentet vil godkende i ndringsforslagene til denne betnkning .
Det drejer sig grundlggende om , at grnsearbejdere , deres familier eller deres efterladte skal kunne nyde disse sygesikringsydelser i deres boplsstat i samme udstrkning som i de lande , hvor de arbejder .
Endvidere br denne rettighed udvides til arbejdslse eller pensionerede grnsearbejdere , dog altid p baggrund af de pgldendes faglige aktiviteter i arbejdslandet , for kun sledes kan vi opn et forskelligartet , men forenet Europa , hvor grnserne ikke begrnser borgernes rettigheder .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , Kommissionen anmoder os i overensstemmelse med sdvanlig praksis om at tage stilling til opdateringen af forordningerne om social sikring for arbejdstagere , der flytter mellem to fllesskabsmedlemsstater .
Det er nu 25 r siden , at forordningen udarbejdedes , og der er sket en nsten total omlgning af forholdene i mellemtiden .
Vi nsker sledes alle , at de europiske arbejdstagere frit kan bevge sig mellem medlemsstaterne , som om de var i deres egen medlemsstat , og ved samme lejlighed opretholde og endog forbedre deres sociale rettigheder .
<P>
Vi er derfor enige med ordfreren - og takker hende for det arbejde , hun har udfrt - med hensyn til at anmode om en strre beskyttelse af de vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer .
Vi sttter derfor de to ndringsforslag , som er fremsat ud over de ndringer , som ogs er fornuftige , som Kommissionen selv har foretaget , navnlig med hensyn til godtgrelser i forbindelse med sygesikring og barsel.Den frste ndvendige ndring er indfjelse af studenter blandt de personkategorier , der kan modtage social sikring .
<P>
Den anden ndring vedrrer svel grnsearbejdere og deres ret til pension p grundlag af lovgivningen i den medlemsstat , hvor de har arbejdet som grnsearbejdere , som deres familiemedlemmers og arvingers sociale rettigheder .
<P>
Afslutningsvis er det vores opgave at sikre , at den fri bevgelighed og respekten for de sociale rettigheder bliver omsat til konkret praksis .
<P>
Grnsearbejderne og studenterne udgr nutidens og fremtidens arbejdsmarked inden for det indre fllesskabsmarked , som vi foretrkker at kalde det indre marked .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , hr. kommissr , hvert r holder vi her i Parlamentet en debat om tekniske ndringer i forordning nr . 1408 / 71 .
Det er godt , at vi gr dette , men jeg tror , at disse debatter frem for alt har en funktion med hensyn til at tydeliggre en rkke vanskelige flaskehalse , som ikke lngere blot kan lses med tekniske ndringer og lovgivning .
Jeg takker derfor ordfreren , som har stillet en rkke ndringsforslag , hvormed diskussionen om fundamentale problemer med hensyn til grnseoverskridende social sikring muliggres .
Alligevel tror jeg , at Rdet p ny ikke vil overtage disse ndringer .
Der ligger egentlig det springende punkt i denne debat .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet bliver konstant gjort opmrksom p problemerne , og det er frem for alt medlemsstaterne , som ogs bilateralt kunne gre meget .
<P>
Inden for disse rammer vil jeg sige noget om grnseoverskridende sundhedspleje .
Jeg sttter ndringsforslag 3 af fru OomenRuijten om at give grnsearbejdere mulighed for ogs at f sundhedspleje p den anden kompetente stats omrde .
Det samme glder for ndringsforslag 4 , hvori der garanteres ret til sundhedspleje i den medlemsstat , hvor pensionister har arbejdet .
Det glder dog her igen for pensionister .
Problemet med de selvstndige , som arbejder meget i andre lande , er s igen ikke lst .
<P>
Medlemsstaterne i Den Europiske Union tnker stadig i for hj grad ud fra regionale sundhedsomrder , som er fastsat p grundlag af nationale kriterier .
Forandringer er imidlertid uundgelige i forbindelse med udviklingen af et indre marked .
Sundhedsomrder behver ikke pr. definition at stoppe ved landegrnserne .
Lad mig nvne min egen region som eksempel .
Jeg bor i Zeeland , dette omrde gennemskres af en stor flod , og faciliteterne i Belgien er meget nrmere end i Nederlandene .
Jeg mener sledes , at der m kunne sges lsninger , f.eks. inden for allerede eksisterende euroregioner .
Jeg tror , at kommissren endnu en gang kunne stte ogs dette punkt hjt p Ministerrdets dagsorden .
<P>
I denne tid , hvor teknologisk fornyelse er nrt forbundet med get mobilitet , og hvor afstand spiller en stadig mindre rolle , m vi have politisk mod og dristighed til at betragte grnseoverskridende samarbejde ogs p sundhedsomrdet som en chance og ikke som en trussel .
Indfrelsen af euroen vil fremskynde denne proces , idet priserne i medlemsstaterne nemmere kan sammenlignes med hinanden .
De forskellige medlemsstater bliver ndt til at give flere muligheder for grnseoverskridende sundhedspleje . Herunder falder ogs indkb af medicin i udlandet .
<P>
At jeg ikke str alene her , fremgr af mine kollegers indlg , men ogs af , hvad der er nvnt over for Domstolen i sagerne Becker og Kohll .
Jeg er absolut overbevist om , at vi ikke hele tiden skal vente , til der igen kommer en afgrelse fra Domstolen , men at politikerne m foregribe tingene i den slags sager .
Netop p grund af indfrelsen af euroen m vi politikere g i spidsen .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg kan her nu kun kort give udtryk for min lidenskabelige sttte . Dog m jeg sige , at den er blandet med en god portion vrede .
Realismen slr her virkelig om i minimalisme .
Det er jo klart , at studerende , flygtninge , ikke-erhvervsaktive pensionister og efterlnsmodtagere skal vre omfattet .
Egentlig er det ogs klart , at tjenestemnd , tredjelandsstatsborgere og selvstndige , som ikke ligefrem har store kapitalkrfter i ryggen , br vre omfattet .
Men , hr. kommissr , hvad mon der skal ske , for at Rdet omsider gr i gang med at lse disse problemer ?
Det er jo ikke frste gang , vi diskuterer dette .
<P>
Det indre marked , kre kolleger , befinder sig her umiddelbart fr euroen i en drlig tilstand .
Jeg ved ikke , om De en gang har haft en hundehvalp , som tumler sig p grnsvren - p fire ben .
Det indre marked halter ganske forfrdeligt - og det gr ondt at vre tilskuer til det - , fordi det fjerde ben , den frie bevgelighed for arbejdstagere , er halt .
Ganske vist vlter det indre marked ikke , det kan strengt taget godt g p tre ben , men det er en ynk .
Vi m omsider vnne det indre marked af med denne gangart , for det sker frst og fremmest p bekostning af det afhngige arbejde i alle dets former .
Atypiske arbejdsformer , som breder sig , har vi slet ikke talt om endnu .
Og det kan vi ikke forsvare i en situation , hvor det indre marked skal udvides med euroen .
Jeg mener , at det her virkelig er i allersidste jeblik , og hvis der ikke snart sker noget , s sker der noget .. ..
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Tatarella">
Hr. formand , det forslag til Rdets forordning , som denne betnkning behandler , er fornuftigt og vinder grundlggende sttte fra medlemmerne af Alleanza Nazionale .
Vi er enige om behovet for at tilpasse de pgldende fllesskabsforordninger for at tage hjde for de forandringer , der er sket i de nationale lovgivninger samt inden for en rkke bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne p det pgldende omrde .
<P>
En effektiv fri bevgelighed for personer internt i Den Europiske Union er en af hovedmlstningerne for Fllesskabets indsats og er forankret i unionstraktaterne : Det er en mlstning , som imidlertid endnu ikke helt er net , navnlig med hensyn til lnmodtagernes og de selvstndiges frie bevgelighed .
Med henblik herp er en klar og enkel lovgivningsmssig referenceramme et sikkert udgangspunkt for at fjerne hindringer og vanskeligheder p vejen for arbejdstagernes mobilitet inden for Den Europiske Union .
<P>
Medlemmerne af Alleanza Nazionale er endvidere enige i de ndringsforslag , der er indfjet i betnkningen .
Det er rigtigt , at ogs de studerende br indg i de sociale sikringsordninger i lighed med pensionister og andre persongrupper , idet der naturligvis skal vre tilstrkkelige ressourcer til rdighed med hensyn til sygesikring og barsel .
<P>
De primre betingelser er , at disse personer er undergivet lovgivningen i en eller flere medlemsstater , og at de er borgere i en af medlemsstaterne , idet denne betingelser ogs glder for deres familiemedlemmer .
Det er ligeledes rimeligt , at grnsearbejderne fr ret til pension p grundlag af lovgivningen i den medlemsstat , hvor de har ydes deres arbejdsindsats .
<P>
Det er endvidere ndvendigt at faststte samlede regler for overfrsel af pensionsrettigheder , hvad enten der er tale om obligatoriske ordninger eller supplerende , frivillige pensionsordninger .
Sidstnvnte type bliver stadig mere almindelig , isr blandt hjt uddannede lnmodtagergrupper , der isr er interesseret i disse mobilitetsmuligheder .
<P>
Medlemmerne af Alleanza Nazionale vil imidlertid gerne gre opmrksom p , at industrierne , s lnge der ikke findes en europisk aftale om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder , tvinges til at flytte til omrder , hvor arbejdskraften er billigere og mindre beskyttet , hvilket indebrer en risiko for , at de nationale systemer harmoniseres p det laveste niveau med hensyn til sikkerhed og social beskyttelse .
<P>
Vi er bekymrede for , at man i kampen for at styrke de nationale industriers fortrinsstilling p markederne ender med at overse de sociale sprgsml .
Der er sledes en tendens blandt de nationale regeringer til at skre ned p disse udgifter i et forsg p at forblive konkurrencedygtige .
Hvis vi vil undg en sdan udvikling , er det ndvendigt , at Den Europiske Union spiller en ganske konsekvent rolle p omrdet sikkerhed og social beskyttelse .
Nr vi har opbygget et konomisk og monetrt Europa er der s meget desto mere grund til at faststte sociale standarder , der kan forsvares overalt p europisk plan .
Kun p denne mde kan vi virkelig fastholde Den Europiske Unions konomiske og sociale samhrighed .
<SPEAKER ID=114 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke alle , der har bidraget til dette .
Jeg ved , hvor frustrerende , det sommetider kan vre for dem , der konstant har henvist til emner , som de har taget op igen i aften .
Jeg vil isr gerne takke fru Oomen-Ruijten i forbindelse med dette emne .
Jeg forstr prcis , hvad hun mener , nr hun siger , at hun har problemer i forbindelse med grnsearbejdere .
Vi prver at lse disse problemer , og dette er mit forslag .
<P>
Vi hilser Parlamentets positive holdning vedrrende dette forslag velkommen , for Parlamentet deler Kommissionens opfattelse af , at forordning 1408 / 71 og isr forordning 574 / 72 om koordination af sociale sikringsordninger skal opdateres p grund af ndringer i national lovgivning .
<P>
Der er ogs enighed om forenklingen af refusion af syge- og moderskabsforsikring som en konsekvens af modifikationen af gennemfrelsesforordningen nr . 574 / 72 , 1995 .
<P>
Kommissionen noterer sig endvidere , at Parlamentet mener , at der er behov for en tydelig og omfattende angivelse af begrundelserne for fremtidige forslag for at kunne identificere deres forml .
<P>
Fru Oomen-Ruijten foreslr fire ndringsforslag .
Jeg vil gerne gennemg dem .
Frste og andet ndringsforslag omhandler udvidelsen af forordningen til at omfatte andre kategorier af personer , der ikke er i aktiv beskftigelse .
Kommissionen har allerede forelagt et forslag til Rdet den 13. december 1991 til udvidelsen af forordning 1408 / 71 og 574 / 42 , sledes at alle forsikrede personer omfattes .
Da dette forslag i jeblikket drftes i Rdet , vil det ikke vre hensigtsmssigt at forelgge et nyt forslag med samme ml p dette tidspunkt .
<P>
Med hensyn til tredje og fjerde ndringsforslag er formlet med disse at udvide retten til sociale ydelser , s de ogs omfatter grnsearbejderes familiemedlemmer og tidligere grnsearbejdere , der har bopl eller opholder sig i en medlemsstat , der ikke er den kompetente medlemsstat .
Kommissionen er helt klar over Parlamentets synspunkter og deler Parlamentets holdning i dette sprgsml .
I 1995 forelagde Kommissionen et lignende forslag til Rdet , som desvrre blev forkastet .
Det vil imidlertid vre meget vanskeligt for Kommissionen at medtage disse ndringsforslag i forslaget , da punkterne vil g ud over anvendelsesomrdet for Kommissionens forslag , der naturligvis er begrnset til en ajourfring af den gldende tekst i forordningerne .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege flgende : Kommissionen sttter Parlamentets ider i betnkningen .
Det er Kommissionens hensigt at omfatte dem alle i et forslag til en grundlggende revidering af forordningerne , som vi prsenterede i slutningen af ret .
Det er vigtigt at huske , at dette forslag udelukkende er teknisk .
Vi taler her om en ajourfring af de eksisterende forordninger .
ndringerne er ndvendige p grund af medlemsstaternes modifikationer af egen lovgivning .
Vi taler ikke om nye punkter i dette forslag , men det vil vi som sagt gre senere p ret .
<P>
Som svar til fru Oomen-Ruijten vil jeg gerne sige , at der er forsinkelser , som til tider kan vre frustrerende , men hun m huske , at der skal vre enighed i Rdet vedrrende disse emner , og at det er meget vanskeligt at opn enighed om sprgsml , som vedrrer sociale sikringsordninger .
Fru Oomen-Ruijten spurgte om historien bag nogle af forslagene .
Visse medlemsstater blokerer , og det forhindrer enstemmighed .
<P>
Der skal nvnes fire ndringsforslag her .
Jeg taler om arbejdslshedsbidrag , det vil sige eksporten heraf .
Der er to medlemsstater , der blokerer for det .
Dernst er der sprgsmlet om beregning og eksport af frtidspensionsbidrag .
De nordiske lande plus et andet land er imod dette .
Vedrrende sprgsmlet om tjenestemnd vil jeg gerne sige , at der sker store fremskridt i forbindelse med dette forslag - det er et forslag til indfrelse af disse kategorier i 1408 / 71 .
Med hensyn til ndringsforslaget om studerende og arbejdslse blokerer nogle af de nordiske lande og et andet strre land for dette .
<P>
Til fru Weiler vil jeg gerne sige , at jeg forstr , hvor vigtigt dette er i forbindelse med fri bevgelighed for personer .
Men som svar til fru Boogerd-Quaak , der foreslog , at vi gik forud for Domstolen , vil jeg sige , at vi afventer Domstolens afgrelse om de to verserende sager fr sommer .
Det giver os mulighed for at holde , hvad jeg her lover , nemlig at udarbejde et forslag , der dkker alle disse sprgsml .
Men jeg m sige , at Domstolen er vigtig i denne forbindelse .
Domstolen faststter grnserne med hensyn til fortolkning af traktaten .
S hvis jeg fremlagde et forslag for kollegiet forud for hndelserne i de nste par mneder , og hvis det var forkert , kunne jeg risikere at skulle udarbejde hele forslaget p ny , nr Domstolens fortolkning forel .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige til ordfreren og medlemmerne , at jeg personligt vil tage mig af disse sprgsml .
Vi gr fremskridt i forbindelse med nogle af dem .
Kravet om enighed str i vejen for fremskridt , men nr vi lser det problem , vil vi kunne udarbejde et omfattende forslag - langt mere omfattende end det rent tekniske forslag , som er drftet her i aften .
<SPEAKER ID=115 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg kan altid sige til min landsmand , at Kommissionen har forstelse for de problemer , som vi har .
Men jeg tror , at jeg m vre lidt mere tilbageholdende , nr jeg hrer det svar , som De netop har givet : Jeg er enig i de frste to ndringsforslag , men det str allerede i vores forslag .
Parlamentet fremstter dette forslag , fordi en del af Deres sidste forslag muligvis frer til endnu strre problemer og mske ikke vil blive accepteret ; kan den mulighed , som nu tilbydes , ikke hjlpe Dem med at udvide ordningen til ogs at omfatte studerende ?
Derfor siger jeg alts : Tnk alligevel endnu en gang over det og se , om De har et bedre svar i morgen inden afstemningen .
<P>
For det andet adgangen til sundhedspleje .
Jeg tror , at fru Boogerd-Quaak ved det endnu bedre end jeg fra Limburg , fordi hun bor p en  .
Det er absolut ndvendigt , at De opfylder det lfte , som De har afgivet p dette punkt .
<P>
For det tredje : Tjenestemnd - fremskridt ?
Det er da ganske simpelt , for der verserer en retssag ved Domstolen , eller der foreligger en afgrelse fra Domstolen .
Det er ikke et rigtigt fremskridt .
Hvad jeg gerne ville have , og det gentager jeg , er den skriftlige information om alle disse emner , og fortl os venligst , hvilke lande der blokerer hvad og hvilken del af dette forslag ..
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke forestille mig , at kommissren ikke har hrt Deres sprgsml .
Han vil formodentlig ikke svare p det !
<SPEAKER ID=117 NAME="Flynn">
rsagen til , at jeg gerne vil svare fru Oomen-Ruijten , er flgende : Jeg vil gerne have , at hun er helt sikker p flgende to ting .
For det frste sttter kommissren og Kommissionen Deres holdning .
Det er vigtigt , at dette fres til protokols .
For det andet vil vi udarbejde et forslag .
Men det pgldende forslag her er et teknisk ndringsforslag - en justering i overensstemmelse med lbende ndringer , der er ndvendige p rlig basis .
S det er ikke det rette tidspunkt .
<P>
Med hensyn til medlemsstater , der blokerer for visse af disse forslag , vil jeg med glde oplyse fru Oomen-Ruijten herom .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<P>
( Mdet hvet kl . 20.30 )
