<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Janssen van Raay">
Kun 30 sekunder og ikke lngere , fru formand , jeg kan holde mit indlg p fransk .
<P>
Rdet svarer ikke p mine sprgsml fra den 15. august og heller ikke p fru van Bladels sprgsml .
Vil De vre s venlig at hjlpe os med at f svar fra Rdet p vores sprgsml ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr .
Janssen van Raay , jeg er helt enig i Deres anmodning . Desvrre er Rdet her ikke , s det kan hre Dem .
Men vi vil naturligvis lade Deres anmodning g videre til Rdet , svel i dag som andre gange .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , jeg vil gerne bare , for at skabe lidt ligevgt , meddele , at De er min yndlingsformand .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg tror ikke helt , at det her drejer sig om et indlg til forretningsordenen .
Det drejer sig heller ikke om protokollen , men jeg er meget glad for Deres indlg .
<P>
Er der andre bemrkninger ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg tror , at det er lidt sent , men min gruppe har bedt mig om at foresl Dem og at foresl Parlamentet , at denne afstemning udskydes til nste mdeperiode .
Jeg tror , at der er mange parlamentsmedlemmer , som ikke vil vre enige , og under disse omstndigheder vil afstemningen om denne vigtige betnkning finde sted med et begrnset antal parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Rosado Fernandes , vi har allerede haft en debat om dette sprgsml .
P grund af omstndighederne er vi nu i frd med at stemme .
Det er mig i vrigt en stor glde at konstatere , at vi trods alt er ret mange til at stemme om denne betnkning , der faktisk er meget vigtig .
<P>
Om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=8 NAME="Bontempi">
Fru formand , jeg vil gerne her foresl et mundtligt ndringsforslag , hvormed der tages hensyn til forhandlingen og de bemrkninger , der er blevet fremsat .
Jeg foreslr , at vi efter ordet " figur  indstter ordene " en form for europisk anklagemyndighed  .
Dette bldgr forslaget , der som nvnt af mange mske br undersges nrmere i en periode .
Derfor foreslr jeg , at vi efter " figur  indfjer " en form for europiske anklagemyndighed  .
Det er det mundtlige ndringsforslag , der er resultatet af vores drftelser .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Er der nogen invendinger imod denne lille ndring ?
<P>
( Indgivelsen af dette ndringsforslag godkendtes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Jeg vil gerne lyknske hr . Bontempi og takke ham for hans forstelse med hensyn til denne forhandling og denne afstemning , der desvrre er blevet afbrudt flere gange .
Jeg forsikrer Dem for , at vi skal srge for , at det ikke skal gentage sig .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Fru formand , i gr eftermiddags og i morges havde vi en rkke afstemninger ved navneoprb .
Prsidiet har jo en ny regel om , at det kun er afstemninger ved navneoprb til torsdag middag , der bliver regnet med .
Kan jeg g ud fra , at de af mine kolleger , der deltog i afstemningerne ved navneoprb i gr eftermiddags og i morges , s kan f en bonus for det ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Prsidiet vil behandle Deres forslag meget serist , hr . Tillich .
Men jeg kan fortlle Dem , at de politiske grupper holder nje regnskab med tilstedevrelsen . Det vil i vrigt vre meget vigtigt at gre dette ordentligt , navnlig under de valg , der skal finde sted .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Jeg rejser mig for at fortlle hr .
Tillich , at han ikke har ret . Prsidiets instrukser var tirsdag , onsdag og torsdag uden tidsbegrnsning for torsdag .
Derfor talte stemmerne i gr aftes med .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Tillich havde udmrket forstet det .
Det er i vrigt derfor , at han fremstter dette supplerende forslag .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Blot for at gre Dem opmrksom p , at systemet ikke glder i dag .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Ja , det er helt korrekt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg overvejede blot hr . Tillichs udmrket pointe .
Prsidiet kunne evt. undersge , om de af os der er blevet her fra mandag til fredag , kan genvinde nogle af de tillg , som er blevet fratrukket dem , der ikke deltog i afstemningen tirsdag , onsdag og torsdag .
Det ville vre en fremragende mde at anspore medlemmerne til at komme her om fredagen p .
<SPEAKER ID=17 NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke ordfreren for en indsigtsfuld betnkning .
Jeg mener , at kampen mod den grnseoverskridende kriminalitet er et vigtigt omrde , som det er vrd at vise strre opmrksomhed i Den Europiske Union .
Jeg vil dog fremhve betydningen af , at overvejelser om harmoniseringer p det retlige omrde sker med stor respekt for de eksisterende forskelle , der p grund af retlige kulturer og traditioner findes mellem de forskellige medlemslande og retssystemer .
Af denne rsag har jeg svrt ved at sttte forslag om indfrelse af et europisk anklagerembede i henhold til den skaldte Corpus Juris .
<SPEAKER ID=18 NAME="Van Bladel">
Medlemsstaternes lovgivning afviger meget fra hinanden p strafferets- og retsforflgningsomrdet , og dette er den vigtigste forhindring for strafferetligt samarbejde ud over de nationale grnser .
En anden forhindring , som begrnser harmoniseringen af strafferetten og retsforflgningen , er interne fornyelser inden for medlemsstaternes justitsapparater .
I Nederlandene blev der sledes i lang tid ikke foretaget noget med en international anholdelsesbegring rettet mod den surinamske ex-hrfrer Desi Bouterse , som var mistnkt for omfattende kokainhandel .
Det er lykkedes Bouterse at opbygge et netvrk i Nederlandene , og han ved fra informanter , hvilke skridt myndighederne forbereder , og er derfor altid et skridt foran justitsmyndighederne .
Den slags kriminelle organisationer med grnseoverskridende aktiviteter er en fare for vores retsstat .
<P>
For at intensivere samarbejdet mellem medlemsstaternes retlige myndigheder finder der udvekslinger sted mellem embedsmndene .
Disse udvekslinger bidrager kun med stort besvr til fremgang i samarbejdet .
Et andet aspekt af den langsomme udvikling p samarbejdsomrdet er , at uddannelsen af justitsembedsmnd er mangelfuld i nogle medlemsstater .
<P>
Til sidst vil jeg i anledning af betnkningen ppege , at det er vigtigt for intensiveringen af forbindelserne med lande uden for EU , at der underskrives bde multi- og bilaterale konventioner , ssom WOTS-konventionen , for ogs at kunne perfektionere samarbejdet p det strafferetlige omrde med lande uden for Unionen .
<SPEAKER ID=19 NAME="Caudron">
Vi skal med jvne mellemrum tage stilling til problemer vedrrende retsvsen og politi .
Indtil videre har alle disse betnkninger vret af hj kvalitet .
Denne betnkning er ikke nogen undtagelse fra reglen , men hvordan kunne det vre anderledes , nr den er udfrdiget af vores kollega Bontempi .
<P>
Jeg er enig i de retningslinjer , der foresls os .
Jeg nsker blot at supplere tekstens indhold med den kendsgerning , at det for at tilpasse de retslige myndigheder til de nye former for kriminalitet er en absolut ndvendighed at indrette de finansielle midler efter omkostningerne ved disse instrumenter , der er ndvendige for et velfungerende retssystem .
<P>
Jeg tilslutter mig kraftigt Rinaldo Bontempis nske om at fremskynde ratificeringsprocedurerne med hensyn til aftalerne inden for Unionen .
<P>
I vrigt mener jeg , at vi skal uddybe eller pbegynde disse forbindelser med landene uden for Unionen .
Der foregr en globalisering af alle former for kriminalitet .
For at bekmpe den m retssystemet ikke sakke bagud .
<P>
Endelig er den korruption , der vedrrer udvelsen af et offentligt hverv , bde en svbe og en trussel , for den er med til at kaste en mistanke p det enorme flertal af personer , der har et sdant ansvar , og som udver det lidenskabeligt og rligt .
<P>
Kre kolleger , at bekmpe korruption , det er at smide den yderste hjreflj , der ogs str for moralsk forfald i vores samfund , ud af vores parlamenter .
<SPEAKER ID=20 NAME="Cushnahan">
Vi har i det sidste rti set en betydelig opbldning af grnserne i EU , og Schengenaftalen har bnet grnser p kontinentet .
Hertil kommer Internettets grnseoverskridende natur , og vi ser , hvor nemt personer , varer og information kan bevge sig rundt i Unionen .
Mens dette har gjort livet nemmere for borgerne i Den Europiske Union , har det ogs gjort det nemmere for kriminaliteten og de kriminelle at krydse vores grnser efter forgodtbefindende .
<P>
Desvrre har Unionens evne til at retsforflge international kriminalitet ikke fungeret p lignende mde .
Mens Amsterdamtraktaten , som hr . Bontempi ppeger i sin betnkning , giver Unionen strre hndhvelsesmuligheder , er vi ndt til at sikre , at vores retshndhvere kan holde trit med kriminaliteten .
<P>
Jeg sttter ordfrerens krav om strre interaktion mellem medlemsstaternes retshndhvere .
Jeg bifalder hans krav om at tillade , at domsmyndighederne taler sammen uden at holde sig til en streng diplomatisk protokol .
<P>
Vi har fjernet bureaukratiet fra kriminaliteten , der krydser vores grnser .
Det er p tide , at vi fjerner det bureaukrati , der binder dem , der prver at forebygge den kriminalitet .
<SPEAKER ID=21 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Sandbk (I-EDN)">
Vi vil gerne sl fast , at vi er positive over for alle former for samarbejde , ogs p det retlige omrde , hvis det sker p mellemstatsligt niveau og ikke krnker eller indskrnker den nationale suvernitet eller det nationale demokrati .
<P>
Den overordnede mlstning med betnkningen er at oprette et flles europisk retligt omrde .
Det forudstter blandt andet en harmonisering af strafferetten , hvilket ville indebre en ophvelse af det nationale selvstyre .
<P>
For at mlstningen skal virkeliggres , foresls der ogs f.eks. flles kriminalitetsdefinitioner , mulighed for avanceret teknisk overvgning , f.eks. via satellit og aflytning , anerkendelse af domstolens rolle samt overvejelse af at oprette et europisk anklagerembede , hvilket vi kraftigt modstter os .
<P>
Det primre retlige grundlag er en fortolkning af en traktat , som endnu ikke er ratificeret eller trdt i kraft , Amsterdamtraktaten , hvilket vel m anses at vre et noget mrkeligt retsgrundlag .
<P>
International organiseret kriminalitet bekmpes bedst med internationalt samarbejde p mellemstatsligt niveau og med et udviklet samarbejde i Interpol .
<P>
Med henvisning til ovenstende har vi derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en effektivisering af det strafferetlige samarbejde i EU .
Vi er ndt til at forbedre samarbejdet for at komme den grnseoverskridende og organiserede kriminalitet i EU til livs .
Vi mener dog , at man skal tage udgangspunkt i de eksisterende instrumenter , som findes i sjle 3 .
Det er et godt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde .
Med Amsterdam-traktaten har vi fet prciseret og forbedret det retlige samarbejde , og der er ikke grund til at harmonisere yderligere .
Vi er imod standardisering for standardiseringens skyld .
De enkelte landes kultur , tradition og system skal respekteres , og forskelle i straffe og bevisfrelse mellem medlemslandene er ikke ndvendigvis et onde .
<P>
Vi skal srge for , at forbryderne ikke undslipper , og det gres bedst ved at forbedre det praktiske samarbejde mellem medlemslandene .
Vi har allerede et udmrket strafferetligt samarbejde i EU , som vi kan udnytte i kampen mod den grnseoverskridende kriminalitet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Ribeiro">
Vi deler i al vsentlighed ordfrerens bekymringer ligesom hans konstatering af , at vi er vidne til en stigende kriminalitet , isr for den organiserede dels vedkommende .
<P>
Bde i Den Europiske Union og i resten af verden bliver handel med mennesker , vben og radioaktive stoffer stadig mere omfattende ligesom ogs korruption i stor mlestok , svig og konomisk og finansiel kriminalitet , der s ofte flger i klvandet p narkotikahandel .
<P>
Efter vores opfattelse er det mere ndvendigt end at indfre nye foranstaltninger , sdan som ordfreren foreslr , at gre de i lovgivningen allerede eksisterende kontrolmetoder og -mekanismer effektive og praktisable , sammen med andre foranstaltninger , som medlemsstaterne m beslutte , deriblandt nogle af dem , som forfatteren foreslr .
<P>
Gennemfrelsen af de eksisterende foranstaltninger og af andre , som mtte vise sig ndvendige for at supplere dem - som eksempelvis dem , der br flge af den eventuelt kommende indfrelse af euroen , der , som det for nylig blev understreget af en kilde ved OECD ,  vil bne dren for hvidvaskning af sorte penge  - vil vre medlemsstaternes opgave og skal foreg i samvirke med de vrige lande , for kun gennem effektive og modige tiltag vil man kunne fjerne skatteparadiser og andre fordele , som den organiserede kriminalitet nyder godt af .
<P>
Det er imidlertid , hvad angr formen og konkretiseringsomrdet for disse projekter , at vi tager afstand fra det , som betnkningen foreslr .
Den ndvendige praktiske gennemfrelse m foreg inden for et effektivt strafferetligt samarbejde mellem Den Europiske Unions medlemsstater .
Noget sdant m og skal fremmes og udvides i form af et mellemstatsligt samarbejde , navnlig gennem en procedureforenkling og sgar gennem en tilnrmelse af straffelovgivningerne , af lovgivningsbegreberne , uden at det ndvendigvis frer til en juridisk ensartetgrelse eller harmonisering .
<P>
Vi er derfor ikke enige i det vedholdende nske om at f fjernet de erklringer og forbehold , som nogle lande har fastsat for internationale konventioner , for en sdan ret sikrer , at hvert enkelt land i sidste instans kan fastholde sin sregenhed og forsvare sin suvernitet .
<P>
Betnkning af Robles Piquer ( A4-0080 / 98 )
<SPEAKER ID=24 NAME="Gillis">
Jeg sttter helt og holdent Piquer-betnkningen og srligt kravet i den om sanktioner mod de udviklingslande , der spilder fordelene ved sttten ved at bruge enorme summer p deres forsvarsbudget .
<P>
Som et frste skridt er vi ndt til at sikre , at europisk udviklingsbistand , som er den primre indtgtskilde og en stor inspirerende sttte for mange udviklingslande , ikke omdirigeres og misbruges til militre forml .
<P>
Derudover er vi ndt til at reducere eller annullere europisk bistand til de lande , der ngter at reducere udgifterne til militret og fortstter med at bruge mere end 1 % af de rlige indtgter p vben og hre .
<P>
Borgerkrige i forskellige dele af Afrika , der fr nring fra enorme udgifter til vben , delgger udviklingsbistandens virkning og blotter derved fuldstndig millioner af mennesker for eksistensmidler og skaber et massivt flygtningeproblem .
<P>
Tiden er nu kommet , mener jeg , til at informere modtagerne af vores udviklingsbistand om , at for store udgifter til militret vil blive afspejlet direkte i en reduceret udviklingsbistand .
<P>
Det siger sig selv , at fdevarehjlpen naturligvis ikke m begrnses i omrder med hungersnd eller fare herfor .
<SPEAKER ID=25 NAME="Schrling">
De grnne i Europa-Parlamentet sttter betnkningen af Robles Piquer om AVS-EUs Paritetiske Forsamlings arbejde i 1997 .
Vi har ogs stemt for forslaget om at udforme en vedtgt om , at reprsentanter for parlamenterne i ikke-europiske lande og territorier skal kunne deltage ved mderne med AVS-EUs Paritetiske Forsamling som permanente observatrer .
<P>
Vi fler stor tilfredshed med , at ikke-statslige organisationer ( NGO ) fra henholdsvis AVS og EU nu er blevet bevilget observatrstatus .
Vi tror , at specielt NGO ' er fra AVS har en vigtig rolle i bestrbelserne for get demokrati , grundlggende menneskerettigheder og borgernes deltagelse i udviklingsarbejdet .
<CHAPTER ID=3>
Satellitovervgning i NAFO-omrdet - Kontrollen med den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0086 / 98 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 3070 / 95 af 21. december 1995 om gennemfrelse af et pilotprojekt vedrrende satellitovervgning i det NAFOregulerede omrde ( KOM ( 97 ) 0671 - C4-0666 / 97-97 / 0346 ( CNS ) ) ; -A4-0019 / 98 af Teverson for Fiskeriudvalget om beretning fra Kommissionen om kontrollen med den flles fiskeripolitik 1995 ( KOM ( 97 ) 0226 - C4-0334 / 97 ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , inden for rammerne af NAFO-samarbejdet blev der i september 1995 vedtaget et pilotprojekt vedrrende satellitovervgning af fiskerfartjer i det NAFO-regulerede omrde i en periode , som oprindeligt strakte sig fra den 1. januar 1996 til den 31. december 1997 .
I december 1997 blev det dog vedtaget at forlnge pilotprojektet med endnu et r , alts til den 31. december 1998 .
<P>
Kommissionen nsker at hre Parlamentet om denne forlngelse , til hvilken der rent faktisk ikke lngere er noget alternativ , da den allerede er godkendt af NAFO , og da indsigelsesfristen er udlbet .
<P>
Vores holdning er derfor positiv .
Men vi mener , det er hensigtsmssigt at benytte denne lejlighed til at overveje , hvorvidt de forskellige nuvrende inspektions- og kontrolsystemer i NAFO-omrdet skal bibeholdes .
Mange af disse systemer er opstet som forsgsordninger , og Europa-Parlamentet br kende deres funktion til bunds i et omrde , der som bekendt har udviklet sig til det mest inspicerede og kontrollerede i verden .
<P>
Europa-Parlamentet br ligeledes vide , hvorledes de vrige NAFO-medlemmer gennemfrer de forskellige foranstaltninger , og om de gr det i samme grad som Den Europiske Union , sledes at Unionen p NAFO ' s rlige mde i september har en solid position , der stttes af Parlamentet , og som giver mulighed for at formulere et kohrent , enestende og endeligt kontrolsystem for fiskerfartjer i NAFO ' s farvande .
<P>
Formlet med det ndringsforslag , der er godkendt i Fiskeriudvalget , er at forbinde Parlamentet med denne strenge og gennemskuelige politik .
<P>
Det m ikke glemmes , at NAFO-aftalen regulerer fiskeriet i et internationalt havomrde , selvom det stder op til Canadas eksklusive konomiske zone , og dette naboskab har altid prget forholdene , spndingerne og konflikterne i omrdet .
<P>
Efter den skaldte  helleflynderkrig  , der opstod , da Canada ulovligt opbragte fllesskabsfartjet Estai i internationalt farvand , har Den Europiske Union og Canada ikke uden vanskeligheder indget forskellige bilaterale aftaler - senere omdannet til multilaterale i NAFO - og er endvidere efterflgende enedes om et forbud mod anvendelse af Canadas ekstraterritoriale fiskerilovgivning over for Fllesskabets fartjer .
<P>
Som flge af konflikten blev kontrolforanstaltningerne p Canadas anmodning endvidere get , og der er for jeblikket et omfattende inspektionsprogram , som indbefatter obligatorisk indsttelse af mindst t inspektionsfartj for kontraherende parter med ti eller flere fiskerfartjer i omrdet og havneinspektion i forbindelse med hvert anlb af havn .
<P>
Derudover er det obligatorisk at installere transmissionssystemet Hail , og at alle fiskerfartjer har en observatr om bord .
Der er endvidere krav om , at fartjerne skal have det ndvendige satellitovervgningsudstyr - som alts er det pilotprojekt , der nu forlnges , og som i henhold til Kommissionens beretninger har medfrt et stort arbejde for Kommissionen og for medlemsstaterne , som delvist skal afholde omkostningerne , der belber sig til ca . ECU 500.000. I alt 21 fartjer har fet installeret den ndvendige teknologi .
<P>
Som sagt er det , som om tiden er inde til at genoverveje situationen og finde et system , der ikke diskriminerer nogen flde , men som kan anvendes ligeligt p alle , som fungerer , som ikke undvendigt overlapper andre systemer , som er kohrent , og som har den ndvendige stabilitet p langt sigt .
<P>
I lyset af denne situation og af Den Europiske Unions opfyldelse af bestemmelserne m man ogs stille sprgsmlstegn ved de andre parters opfyldelse af de bilaterale , multilaterale og internationale forpligtelser , isr Canada .
Samarbejde og velvilje kan ikke forenes med bibeholdelsen af forslag til ekstraterritoriale love , som i den senere tid har givet anledning til s stor skade .
<P>
Den strste fare for fiskeriet og for freden i NAFO-omrdet kender De udmrket , fru kommissr , for det er holdninger som Canadas og lovforslag som det nuvrende C-27 , der fortsat generelt strider mod international ret og havretten i srdeleshed , isr fordi de indeholder uretfrdige fortolkninger af New York-aftalen om grnseoverskridende arter , fordi de betragter NAFO-aftalens regler og funktion som uholdbare , og fordi de p uklog vis og ganske undvendigt udfordrer den velvilje , som Den Europiske Union til enhver tid har udvist .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at tage affre .
<SPEAKER ID=28 NAME="Teverson">
Fru formand , den flles fiskeripolitik er uden tvivl det vigtigste instrument til sikring af , at vi har en bredygtig fiskebestand i farvandene i Den Europiske Union .
Som vi alle ved , er kontrollen af fiskeriet en af de mest vanskelige opgaver .
En del af problemet bestr i den dybe mistillid , der hersker mellem forskellige nationale myndigheder - endda , tror jeg nok , blandt parlamentsmedlemmerne - og ikke mindst inden for industrien , om hvilken flde der gr hvad og hvor godt , og hvordan den flles fiskeripolitik og dens kontrolmekanismer anvendes .
<P>
Disse rlige beretninger til Parlamentet - dette er den anden i rkken - er en fremragende id .
Da jeg frst hrte , at de skulle udfrdiges , hbede jeg , at vi s kunne skre igennem misforstelserne og rygterne og virkelig finde ud af , hvor godt den flles fiskeripolitik blev gennemfrt .
Vi skulle finde ud af , hvor godt kontrolforanstaltningerne fungerede , ikke kun i Unionen som helhed , men mellem medlemsstaterne .
<P>
I stedet for sidder vi for anden gang med en beretning , der er fuld af tabeller og statistikker , hvilket gr den meget tr .
Disse statistikker er ikke sammenlignelige landene imellem og er svre at tolke .
Det betyder , at tilliden og forstelsen mellem medlemsstaterne eller inden for industrien ikke ges , hvad angr , hvor god kontrol industrien er underlagt .
Faktisk er der en lang forklaring af fejl og problemer , og i de hidtidige to rlige beretninger har der kun vret ganske sm tegn p fremskridt eller forbedring i lbet af den periode .
<P>
Ikke nok med det , beretningen kommer ogs meget sent .
Dette er beretningen for 1995 , hvilket er ensbetydende med , at vi er et godt stykke bagefter .
De primre fejl ved denne beretning er , at statistikkerne ikke er sammenlignelige , der er ingen handlingsplan , der skal forsge at lse problemerne , og man prver ikke at finde rsagen til , hvorfor den flles fiskeripolitik er , som den er .
Nr den ser tilbage p det pgldende r , har der ikke vret nogen forbedring og mling af problemerne .
Vi ved alle , at illegalt fiskeri finder sted , og at der landes fisk illegalt .
Og stadig ses der ikke noget forsg p at anskueliggre problemets omfang .
Derfor sidder vi igen tilbage med en beretning uden bid i .
<P>
En stor bekymring for alle os , der beskftiger os med fiskeindustrien , specielt de tilstedevrende parlamentsmedlemmer , er endnu en gang den fuldstndige mangel p politisk vilje hos medlemsstaterne til at f denne politik til at fungere .
Hvis vi ikke fr den til at fungere , er det ingen chance for bredygtige politikker eller en bredygtig fiskerisektor i fremtiden .
Det er noget , Parlamentet burde vre meget bekymret for .
Faktisk krver forordningen , at medlemsstaterne efter en af disse beretninger skal melde tilbage om , hvad de har foretaget sig for at stte skub i sagerne .
Der foreligger intet om , at en medlemsstat har vendt tilbage efter den foregende beretning .
Det har ingen medlemsstater ulejliget sig med at gre , og det er til stor bekymring .
<P>
Jeg siger blot til Kommissionen : Vr tapper , og st navn p skyldneren .
Lad os stte navn p de medlemsstater , hvor politikken ikke fungerer .
Lad os ikke vre tilbageholdende .
Det er meningen , at denne beretning skal offentliggre problemerne ved den flles fiskeripolitik .
Vi br tale om dem .
Kommissionen har sine egne inspektrer , professionelle mennesker der forstr , hvad der foregr .
Vi burde hre fra dem , hvad det er , der virkelig foregr .
Lad os ikke lade som om , at disse statistikker siger os noget .
Sandheden er , at der er mange problemer derude .
<P>
Det er mit nske , at fremtidige beretninger kommer til tiden , at de er klar over , hvor problemerne er , og at de ser fremad .
Jeg nskede at se en handlingsplan som et resultat af dette , og det glder mig at kunne sige , at Kommissionen har lavet en sdan efter denne beretning .
Den blev udgivet i februar og vil med tiden komme til Parlamentet .
Selvom denne beretning gennemgr alle de problemer , vi kender til , men ikke angiver strrelsen af dem , hber jeg dog , at den udgr starten p et nyt kapitel .
Denne beretning var en tabt mulighed , men jeg hber , at den handlingsplan , som Parlamentet skal diskutere , vil vre starten p en virkelig reform .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Fru formand , jeg vil gerne tale om Teverson-betnkningen .
Den , der lser Kommissionens beretning , kan kun erklre sig enig med ordfreren .
Det skal da bekymre os , at kontrollen ikke er forbedret siden offentliggrelsen af den frste beretning for et r siden , og at der her benlyst mangler politisk vilje hos medlemsstaterne .
Det skal dog ogs beklages , at Kommissionens beretning er s beskeden og s lidt informativ .
Man fr nsten indtryk af , at Kommissionen her vil frigre sig fra en ubehagelig pligt .
Den er for passiv og for tvende , hvor ubetinget handling ville have vret ndvendig .
<P>
Det ville f.eks. have vret absolut ndvendigt , at Kommissionen gav medlemsstaterne klarere retningslinjer for , hvilken type informationer de skal videregive , s man fr ensartede data , for kun p den mde bliver data sammenlignelige overhovedet , og kun p den mde kan man udarbejde en beretning , der ikke efterlader flere sprgsml bne , end den giver svar .
<P>
Det ville desuden have vret absolut ndvendigt med en aktionsplan , der kunne forbedre medlemsstaternes kontrol , en aktionsplan , der omfatter alle sektorer i den flles fiskeripolitik , alts f.eks. ogs afstningskanalerne .
Det skulle vre et vsentligt ml i denne aktionsplan at fremme samarbejdet mellem ikke blot medlemsstaterne , men ogs mellem disse og Kommissionen .
<P>
Kommissionen vil dog heller ikke kunne komme uden om at skulle overveje en harmonisering af sanktionerne for alvor , for kun afskrkkelse beskytter mod overtrdelse , og kun ensartede sanktioner kan hjlpe til at gre kontrolforanstaltningerne hos fiskerne i de forskellige medlemsstater trovrdige .
<P>
Det er ogs stikordet til min sidste bemrkning .
Jeg vil gerne fremhve en stning fra betnkningen af hr . Teverson :  Kommissionens rlige beretning om kontrollen af den flles fiskeripolitik br i vsentlig grad bidrage til at bevare dens trovrdighed .
 Jeg frygter , at denne beretning fra Kommissionen ikke helt lever op til det ml .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , vi kan kun klare konflikter i fllesskab .
Det siger Varela-betnkningen ogs .
P baggrund af striden mellem EU og Canada , der , da den var p sit hjeste i marts 1995 , frte til en overtrdelse af international ret , skal den nye NAFO-beslutning hilses meget velkommen .
Forlngelsen af pilotprojektet vedrrende satellitovervgning af de fartjer , der fisker i det NAFO-regulerede omrde , fastlgger retningslinjerne for roligt hav p internationalt fiskeripolitikplan .
Det var sandsynligvis ogs grunden til , at projektet blev forlnget .
Det er fint , for den nuvrende tilstand , hvor der ikke lngere er nogen stridssprgsml , kan blive konsolideret herved .
Det kan jo kun vre vores ml at indfre bindende satellitovervgning af bestemte fartjer , der fisker i det NAFO-regulerede omrde .
Som kontrol af foranstaltninger til bevarelse af bestandene er dette jo alligevel ndvendigt .
<P>
I Udvalget om Transport og Turisme afholder vi i nste uge afstemning om den frste meddelelse fra Kommissionen om indfrelsen af et europisk satellitnavigationssystem til lufttrafikken .
Det er ikke kun mig , der mener , at denne nye teknik er ndvendig for Europa og overbevisende .
Tre r er tilstrkkeligt til , hvad NAFO-omrdet angr , at trffe en beslutning om satellitovervgning dr .
Denne beslutning haster , for der br fremlgges en flles EU-linje vedrrende kontrol- og gennemfrelsesforanstaltninger p fiskeriomrdet allerede p NAFO-rsmdet i september i r .
Fiskeriudvalget sttter derfor ndringsforslag 1 , for ensartede kontrolsystemer i NAFO-omrdet er endnu et skridt i retning mod en fremtid uden konflikter .
Kommissionens beretning om den kontrol , der er blevet gennemfrt , br ligeledes langt om lnge stte os alle i stand til at drage konklusioner .
Parlamentet og Kommissionen vil derfor blive bedt om passende foranstaltninger .
<P>
Vedrrende Teverson-betnkningen : Det er rigtigt , at det er p tide at finde frem til faste og gennemskuelige kontrolmetoder , der sikrer , at den flles fiskeripolitik overholdes .
Hvad nytter love og konventioner , hvis de ikke er socialt gyldige ?
Mange af mine besgende undrer sig over , at der bliver rget overalt her i Parlamentet , selvom der hnger mange forbudsskilte .
Og hvordan ser det ud p de europiske have ?
Skilte er der ikke nogen af , og vi er allesammen bekendt med direktiverne om den flles fiskeripolitik .
Alligevel bliver de ofte ikke overholdt , ikke gennemfrt eller kontrolleret tilstrkkeligt .
Der bliver sat sprgsmlstegn ved et helt systems trovrdighed p grund af den type adfrd .
Overfiskning vil kun kunne forhindres , hvis vi fr en finmasket kontrol med fiskeriaktiviteterne , og hvis der indfres effektive sanktioner , eller bedre endnu , som Kommissionen siger , hvis der gives sttte - ogs konomisk - til de medlemsstater , der handler ansvarligt , og antallet af dem vokser heldigvis .
<P>
Ud over dette princip om ros i stedet for afstraffelse vil ogs en udfrlig aktionsplan fra Kommissionen kunne bidrage til at forbedre situationen .
Vi forventer , at en sdan bliver udarbejdet .
<P>
Kommissionen roser i sin beretning godt nok medlemsstaternes samarbejde om at muliggre en mere effektiv kontrol .
Nogle medlemsstater har dog desvrre - og det er jo en offentlig hemmelighed - stadig ikke den rigtige indstilling til fiskeripolitikken .
Uden en sdan vil vores arbejde forblive unsket og overset , p samme mde som rygeforbudsskiltene her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , Kommissionens beretning om kontrollen med flles fiskeripolitik 1995 er ikke srlig behagelig lsning .
Anvendelsen af de flles fiskeressourcer er selvisk .
Flere lande respekterer ikke de flles godkendte regler , men tillader konstant kvoteoverskridelser og andre overtrdelser . Hr .
Teverson har i sin betnkning taget disse problemer oprigtigt frem og krvet stramme forholdsregler . Jeg vil gerne takke hr .
Teverson for en modig og upartisk betnkning samt for en fordomsfri behandling af emnet .
<P>
Fiskerierhvervet afviger fra andre erhverv p den mde , at fiskeressourcer ikke kan ges .
Foranstaltninger kan udelukkende blive rettet mod varetagelsen af de eksisterende ressourcer og kontrollen af deres udnyttelse .
Midlerne for den flles firskeripolitik kan nrmest kun blive begrnsninger , og de eksisterende ressourcer kan nsten ikke ges ved hjlp af dem .
<P>
Fordi fiskeriet oftest foregr ude p havet og i sm enheder , er kontrollen som regel meget svr at gennemfre .
Men den bliver endnu svrere , hvis medlemslandet ikke vil have den gennemfrt .
EU ' s egne muligheder er beskedne .
De eksisterende forordninger er komplicerede og teknisk svre for kontrollen .
Sknt der er blevet udviklet og udvikles forskellige metoder , er resultaterne ikke srlig gode .
<P>
Typisk for fiskeribranchen er indbyrdes mistro mellem de store fiskerinationer .
Den hidtige udvikling har allerede vist , at komplicerede regler frer til en blindvej .
Derfor skal det liberale synspunkt vre , at reglerne br vre enkle og kontrollen nem , billig og effektiv .
<P>
Den flles fiskeripolitik kan kun lykkes i fremtiden , hvis den reelt stttes af medlemslandene .
Flere regler , voksende bureaukrati og effektiviseret kontrol kan i og for sig aldrig sikre en succesfuld politik .
Derfor er fiskeripolitikken afhngig af , om vi i virkeligheden vil udvikle den eller ej .
<P>
Fiskeressourcer er en vigtig og nringsindholdsmssigt vrdifuld fdevarekilde .
Derfor skal de beskyttes mod rovfiskeri , sledes at de kan bevares strke ogs til de kommende generationer .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , det grundlggende forml for fiskeripolitikken er et system til varig varetagelse af fiskeressourcerne .
Ved Middelhavet kendes de problemer , som forrsages af tunfiskfangst med slbegarn . Det er naturbervelse .
<P>
Vi i Norden har et specielt problem , som er konomisk og kologisk , men ogs sprogpolitisk .
Jeg taler om laksefiskeri .
Skaldt naturlaks fdes i visse elvomrder , lever i stersen og i dens bugter og vender tilbage til hjemelven .
P grund af genernes egenartethed kaldes disse laks naturlaks .
De er efter EU ' s klassificering en truet art .
<P>
Ved siden af naturlaks lever i stersen avlede laks , som ikke har naturlaksens vrdifulde originalgener .
De fanges normalt med slbegarn i de sydlige sters-omrder , men som sidebytte fanges i disse net naturlaks , som er p vej til ynglepladserne og hvis andel af stersens laksepopulation er ca . 10 % .
<P>
Den finske regering krver , at EU-Kommissionen faststter et undtagelsesforbud for slbegarn i stersen .
P den mde nskes lakseudbyttet styret til tredive eller fyrre , hovedsagelig landske bdmandskaber for den pris , at p denne mde mistes naturlaksenes genbestand , og forudstningerne for et mere produktivt fiskeri i laksens hjemelve delgges .
Nr de fr lov til at komme til at yngle i hjemelvene , er deres vgt fordoblet sammenlignet med de laks , som fanges som sidebytte ved fiskeri af avlede laks i havomrderne .
<P>
Ordfrerlandet Det forenede Kongerige skal ved fiskeriministrenes mde i slutningen af mneden mlbevidst gennemfre den linje , hvor slbegarn forbydes .
Derom skal derefter rapporteres i beretninger om kontrollen af den flles fiskeripolitik .
Fordi fiskeripolitikken er en fllesskabssag , skal Kommissionen holde fast ved det flles princip , ogs nr regeringerne , i dette tilflde mit eget lands regering , tager fejl .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , vi sttter hr . Teversons betnkning og de konklusioner , han nr frem til .
Vi bifalder beslutningen , isr kommentarerne om mangelen p generel analyse og Kommissionens kritik af medlemsstaterne samt mangelen p fremskridt inden for overvgningen af afstningskanaler .
Som jeg fandt ud af , da jeg var ordfrer for betnkningen om samme emne i 1994 , varierer niveauet for overvgning og kontrol af EU-fartjer meget fra et land til et andet , men ingen steder er det tilfredsstillende .
Medlemsstaterne mangler tilsyneladende den politiske vilje til at opfylde deres forpligtelser .
Det er et stort problem .
Hvis medlemsstaterne ikke kan gre det , de burde , br Kommissionen lgge en stram kurs over for dem og overveje retslige mder for at f dem til at gre noget .
Nr det kommer til stykket , burde vi mske overveje , om overvgningen burde vre et ansvar p flleskabsplan , fordi medlemsstaterne for jeblikket ikke opfylder deres forpligtelse .
Det er ret tydeligt , at der mangler politisk vilje , og at der m gres noget ved det .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Fru formand , igen i dag behandler vi det alvorlige emne om forvaltningen af naturressourcer .
Tvisten mellem Canada og EU opstod i 1995 , da fiskebestande vandrede ud over den canadiske eksklusive zone p 200 smil , og canadierne besluttede at beskytte de fiskebestande i ekstraterritorialt farvand .
I modstning til strstedelen af mine kolleger i Parlamentet p det tidspunkt var jeg helt enig i de foranstaltniger , der blev truffet af canadierne .
Jeg mener stadig , at canadierne havde ret , fordi fiskene ikke er klar over , hvor den 200 smils zone slutter og internationalt farvand begynder .
<P>
I dag er jeg glad for , at den konflikt blev lst ved forhandling .
Canada og EU enedes om et forbud mod anvendelsen af ekstraterritorial fiskerilovgivning i internationalt farvand omfattet af NAFO .
Desuden enedes man om forskellige kontrolforanstaltninger , heriblandt en aftale om at hvert fiskerfartj skal have satellitovervgningsudstyr om bord .
Det er det , vi diskuterer i dag .
<P>
Min gruppe sttter fuldt ud pilotprojektet vedrrende satellitovervgning .
Vi mener , at satellitovervgning er en vigtig kontrolforanstaltning , der skal hindre overfiskeri . Vi bifalder derfor hr .
Varela Suanzes-Carpegnas og hr . Teversons anbefalinger og nsker dem til lykke med at have opnet enstemmighed i Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , trovrdigheden af den europiske fiskeripolitik str eller falder med en god kontrolpolitik i alle medlemsstaterne .
Kommissionens rsberetning om kontrolaktiviteterne i medlemsstaterne har derfor ogs en nyttig funktion .
Men for at f et godt billede af kontrolintensiteten i alle medlemsstaterne skal rapporteringen bedres betydeligt .
rsberetningen 1995 kommer faktisk ikke videre end til at give en interessant oversigt over diverse inspektionsaktiviteter i medlemsstaterne .
<P>
En sammenligning af effektiviteten mellem medlemsstaterne er ikke mulig p grundlag af denne rapport .
Det er kontrolordningerne for forskellige til , og fastlggelsen af resultaterne heraf i Kommissionens rapport for begrnset .
<P>
Omtalen af de konstaterede overtrdelser er endog yderst kortfattet .
Sdanne oplysninger er srdeles vigtige for at kunne give et godt billede af dette problems omfang .
Nogle medlemsstater giver overhovedet ingen information om overtrdelserne , mens andre njes med at nvne antal overtrdelser uden at angive arten af overtrdelserne .
De fleste medlemsstater undlader helt at give information om idmte straffe og bder .
<P>
Uden at ville pldere for europisk strafferet vil jeg ppege ndvendigheden af , at sanktionerne s vidt muligt tilpasses hinanden i medlemsstaterne .
Den afskrkkende virkning br vre den samme i hele Unionen .
<P>
Til sidst problematikken med de illegale landinger .
Disse skal kortlgges bedre .
Der bestr en alvorlig formodning om , at store mngder illegal fisk landes i et antal medlemslande , hvormed kvoterne omgs .
Iflge BBC var en fjerdedel af fisken , der blev landet i Det Forenede Kongerige , illegal .
Hidtil har Kommissionen hverken bekrftet eller afkrftet dette .
Men i mange andre lande er det ogs ndvendigt med systematisk overvgning af landinger af fangst i kombination med en meldingspligt .
I medlemsstater med mange havne giver dette givetvis anledning til organisatoriske problemer .
Problematikken er imidlertid alvorlig nok til at intensivere kontrollen betydeligt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , i forbindelse med hr . Teversons betnkning om Kommissionens beretning om kontrollen med den flles fiskeripolitik vil jeg gerne fremhve fem punkter for kommissren .
<P>
For det frste tidsrammen .
Beretningen er nemlig for 1995 , og vi skriver nu marts 1998 .
Mit sprgsml til Kommissionen er sledes , om det ikke ville vre muligt at tage beretningen for 1999 og samle den med beretningen for 1996 , 1997 og 1998 i en enkelt beretning , s vi kan behandle sagerne hurtigere .
<P>
For det andet , fru kommissr , ser vi beretningen som en tynd kop te , for det , som Kommissionen egentlig har gjort , eller som Kommissionens tjenestegrene har gjort - og som nu str p side 10-59 - er at samle de nationale beretninger , lgge dem i en mappe og medbringe dem .
Kommissionen har kun udarbejdet side 3-8 - alts 5 sider - og s nogle meget elementre tabeller .
Og tabellerne er s elementre , at der i en af dem , hvis jeg m give et eksempel - og jeg siger det ikke for at vre plagsom - str , at antallet af inspektrer i Spanien er 30 .
Og i en fodnote til siden - nr . 4 - tilfjes det , at man til dette tal , der omfatter de nationale inspektrer i Madrid , br lgge 232 inspektrer , der er underlagt myndighederne i de selvstyrende regioner .
Det vil alts sige , at der ikke er 30 , men 252 inspektrer .
Endvidere str der , at der i Italien teoretisk er ca . 5.200 personer beskftiget med en eller anden form for fiskeriinspektion .
Hvis man tager i betragtning , at det italienske fiskeri ikke er srligt omfattende , fr man indtryk af , at hver eneste fisk inspiceres af en eller anden italiener - hvilket nppe er tilfldet .
Jeg beder derfor Kommissionen om , at den nste beretning bliver mere ensartet , og at oplysningerne i det mindste gennemarbejdes lidt mere .
<P>
For det tredje mangelen p fllesskabskontroller .
Og det , der bekymrer mig , er ikke kun , at der ikke er nogen fllesskabskontrol , men at alle konklusioner p sidste side i beretningen drejer sig om samarbejde mellem staterne .
Alt er alts baseret p staternes egen kontrol .
Og at lade fiskeristaterne om at kontrollere deres egne fiskere er som at lade jagtforeningerne kontrollere deres egne jgere .
Det kan ikke lade sig gre . Det er noget , som vi absolut insisterer p .
<P>
For det fjerde en for ringe finansiering .
Og dette anerkendes ogs modigt i Kommissionens beretning , hvor der str , at der som flge af svindel mistes ECU 7-8 milliarder rligt .
Eftersom vi bruger 300 millioner p kontrol , betyder dette , at hvis vi brugte flere penge , ville vi ogs spare flere penge .
Sprgsmlet er , om det ikke er muligt at ge bevillingerne til bibeholdelse af denne kontrol - jeg ved udmrket , at kommissren vil gre mig opmrksom p , at det er Parlamentet , der er budgetmyndighed .
<P>
Og for nu at slutte med noget positivt , fru kommissr , s er det positive de nye systemer , satellitovervgningssystemerne og ogs NAFO ' s kontrolsystem , som hr .
Varela talte om . Jeg er dog uenig med hr .
Varela p et enkelt punkt , og det er , at hr . Varela anmoder om en ny beretning vedrrende NAFO .
Sprgsmlet er , om det ikke ville vre muligt , at vi snart kunne f forelagt en samlet beretning , sledes at vi i stedet for flere forskellige beretninger kunne have n , der omfattede bde NAFO og de nye systemer .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg accepterer hr . Teversons betnkning som en meget oprigtig bestrbelse p tydeligt at angive Fiskeriudvalgets holdning .
Jeg lyttede meget omhyggeligt til fru McKenna .
Det var interessant at bemrke , at hvorom hun bestandigt er imod eksistensen af Den Europiske Union , nsker hun her til morgen at tildele den strre kompetence inden for kontrollen af farvandene .
Jeg er absolut enig .
<P>
I kraft af at jeg er interesseret i Den Europiske Unions image , ville jeg til tider nske , at vi ikke havde ansvaret for den flles fiskeripolitik .
Vi kunne have gjort den til noget brugbart for Den Europiske Union .
Den kunne have vret et lille pragtstykke af en prstation .
Jeg gr ud fra , at vi kan ikke sige andet end , at europiske fiskere i det mindste ikke har sunket hinandens fartjer eller slet hinanden ihjel over fisk , som det er sket i andre dele af verden .
Bortset fra det har den stort set vret en fiasko .
<P>
Der er to overvejelser at gre .
Den ene er af miljmssig art : Farvandenes sundhedstilstand .
Den anden er af konomisk art .
Vi kunne have forbedret havmiljet betydeligt og p samme tid srge for , i det mindste fremover , en bedre levevej og strre udbytte for fiskerne .
Men det ser ud til , at vi har overhrt alle advarsler .
Nr vi kommer her og klager over svig i forbindelse med fllesskabsudgifterne , ser vi tilfredsstillelse , tal og handling , men aldrig inden for fiskeriet .
Jeg bebrejder ikke Kommissionen .
Det skyldes ene og alene mangel p politisk vilje hos medlemsstaterne og mangel p tillid mellem fiskere og regeringer .
Vi er ndt til at gre en langt strre indsats p EU-niveau , hvis vi skal overbevise alle .
Hvis man finder en dd fisk i et vandlb , en s eller indre vandvej i Den Europiske Union , erklres der krig . En eller anden trkkes i retten , og folk retsforflges .
Tusindvis af tons sm fisk kasseres hvert r i farvandene .
Det er der ingen , der hfter sig ved .
<P>
Jeg har en srlig klage .
Jeg skal beskftige mig med disse ting i min egen valgkreds . Fiskere p den irske vestkyst klager over groft overfiskeri af hollandsk-registrerede fiskerfartjer .
De hvder , at disse fisk landes i Las Palmas , og at der ikke fres nogen kontrol .
Jeg nsker ikke at vre nationalistisk .
Jeg mener , at alle fiskere brer en del af skylden .
Men jeg vil i det mindste gerne have , at srlige klager rapporteres og kommenteres .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfrerne med deres betnkninger .
Den flles bekymring i bde Varela Suanzes-Carpegna-betnkningen og Teverson-betnkningen er behovet for effektiv overvgning og hndhvelse af internationale aftaler og fiskeriaftaler i Fllesskabet .
Som det er blevet sagt tidligere , er vi ndt til at sikre , at samtlige foranstaltninger i disse aftaler gennemfres , for at fiskebestandene skal kunne forblive p et bredygtigt niveau .
<P>
Som vi alle ved , er der stor mistanke blandt Europas fiskerisamfund , om at fiskere i andre lande slipper af sted med at lade hnt om reglerne , og de kan derfor ikke se nogen grund til , at de skulle overholde dem .
Det er hovedrsagen til vreden og uviljen mod den flles fiskeripolitik .
Det , at vi i marts 1998 diskuterer Kommissionens beretning for 1995 om overvgning af den flles fiskeripolitik , viser , hvor langsomt det gr med hndhvelsen .
<P>
Jeg bifalder derfor Kommissionens forslag om at udvide pilotprojektet vedrrende satellitovervgning af fartjer i det NAFOregulerede omrde til 31. december 1998 .
Faktisk hber jeg , at det ikke blot forbliver et pilotprojekt , som afsluttes med udgangen af dette r , men at det vil danne grundlag for et omfattende satellitovervgningssystem , der med tiden anvendes inden for et meget strre omrde , herunder Middelhavet , hvor fllesskabsfartjer er underlagt kvoter og kontrol .
<P>
Vi er ndt til at melde tilbage om pilotprojektets effektivitet inden udgangen af dette r , sledes at der kan blive foretaget de ndvendige ndringer og udvidelser af ordningen , hvis den viser sig at vre det vrdifulde bidrag til bevarelsen af fiskebestande , som vi alle nsker at opn .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , jeg vil begynde med at lyknske ordfrerne , hr . Varela og hr .
Teverson .
<P>
Sandheden er , at fiskerikontrollen , hvilket vi alle er enige i , har mange fejl - og det str der ogs i denne betnkning . P den ene side , som hr .
Medina allerede har sagt det , p grund af Kommissionens manglende foranstaltninger p omrdet , hvor vi som Parlament og som budgetmyndighed ogs brer en del af ansvaret , og p den anden side p grund af flere medlemsstaters manglende politiske vilje .
Og det er en fejl , for hvis fiskeriet ikke kontrolleres ordentligt , skaber vi en svag politik , fordi vi forgriber os p de ressourcer , som fiskeriets fremtidige overlevelse afhnger af .
<P>
Men der findes dog ogs lovlige flder .
Der findes flder , som opfylder alle tekniske foranstaltninger .
S i betragtning af at kontrollen er utilstrkkelig , er vi rsag til , at den , der overholder reglerne , mister konkurrenceevne .
Og nr vi ger kravene til de tekniske foranstaltninger , ger vi ogs tabet af konkurrenceevne for de flder , der opfylder alle de tekniske foranstaltninger .
Dette er derfor et problem , som m lses .
Og i denne forbindelse angives der nogle foranstaltninger i betnkningen , og med dette lyknsker jeg ordfrerne .
<P>
Men betnkningen anfrer ogs en anden ret vsentlig ting , nemlig at kontrollen ikke kun br koncentrere sig om fangsten , men ogs br gennemfres p markederne og ved markedsfringen .
Og Kommissionen anmodes ogs om at undersge eventuel svindel . Svindel f.eks. i forbindelse med import af tunfiskefileter under den generelle prferenceordning med narkolandene .
<P>
Fru kommissr , De skrev i gr en meget fin artikel om emnet narkotika og om de uhyrligheder , der finder sted ved visse lejligheder .
Jeg tror , at fiskeriet ogs er en kilde til svindel , og endvidere ...
er det ikke mangel p solidaritet p dette omrde , men mangel p solidaritet fra Den Europiske Union , som m sttte alle sine konomiske sektorer og ikke grundlggende fiskerisektoren .
<P>
Og der er et andet afspekt af svindelen , som jeg ogs gerne vil understrege , og som der tages afstand fra i betnkningen .
Det er den mulige svindel med torsk , der importeres via Norge , men som stammer fra andre landes kvoter .
Af de 800.000 t arktisk torsk , hvoraf Rusland har nsten 50 % af kvoten , er der begrundet mistanke om , at en del importeres til Fllesskabets markeder via Norge .
Derfor understreger betnkningen , at kontrolforanstaltningerne m styrkes , og jeg opfordrer kommissren til med sit sdvanlige mod og p baggrund af betnkningens konklusioner og naturligvis de politikker , der fres af Kommissionen , at styrke kontrollen med fiskeripolitikken , for dette vil uden tvivl blive vigtigt for et fremtidigt bredygtigt fiskeri .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , Teverson-betnkningen , som jeg gerne vil tale om , er en af de mest deprimerende , man nogen sinde har kunnet lse .
For den lser , der som jeg kan huske , at man har sagt til os , at havet er fremtiden , det gemmer p fdevarer i ubegrnsede mngder , vi har fet stillet det hele til vores rdighed , vil , nr han eller hun relativt f r senere m lse hr . Teversons ord , konkludere , at der formidles et srgeligt billede .
P den anden side m vi sige til os selv , at der jo er mange grunde til at vre optimistisk , ikke mindst fordi vi ogs har fet en udmrket fiskerikommissr , der har gennemfrt mange ting energisk .
Det er imidlertid ogs et faktum , at vi i dag i endnu hjere grad er afhngige af de nationale regeringer , hos hvem man ikke finder nogen vilje .
De er alt for svage , og det uanset om det nu drejer sig om politikken eller om sikkerheden .
Svagheden hos vores regeringer er Europas svaghed , derfor berres vi af den srgelige rolle , som vores del af verden spiller i hele dette omrde , bortset fra , at man hele tiden kun diskuterer om europerne .
De virkelige forbrydere p havet er russerne , amerikanerne og japanerne med deres store industrier , der faktisk udrydder hele omrder dr .
Man behver kun at se p Sydamerikas kyster for at vide , hvad der sker dr .
<P>
Jeg mener , at Teverson-betnkningen er et signal til os om , at vi s hurtigt som muligt igen br krve af vores regeringer , at de snart begynder at beskftige sig energisk med emnet , for ellers vil Europa forsnkes yderligere .
<SPEAKER ID=41 NAME="Bonino">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg glder mig over disse to betnkninger , fordi de ikke alene giver nogle meget prcise svar p forskellige sprgsml , men fordi de ogs giver lejlighed til at indlede en meget vigtig debat om kontrolforanstaltningerne og fordelingen af ansvaret .
Det er sledes en god id at fastlgge de forskelliges ansvar med hensyn til den flles politik , og det hvad enten det drejer sig om fiskeri eller landbrug , for set ud fra et juridisk synspunkt befinder vi os i samme system .
<P>
Frst vil jeg gerne fremstte to bemrkninger .
Som De ved , er jeg meget pro-europisk , og jeg forventer mig meget af flere af de indlg , som jeg har hrt i dag , for selv blandt de medlemmer , hvis holdning er mere forbeholden , har de fleste bedt om mere magt til Kommissionen med hensyn til kontrollen med fiskeriet .
Det glder jeg mig over , for det er netop en af de ting , der gr , at situationen ikke er tilfredsstillende med hensyn til kontrol p fiskeriomrdet eller p andre politiske omrder .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om de to betnkninger , vi forhandler om sammen . Den frste af disse , nemlig hr .
Varelas betnkning , antyder i store trk - hvis hr . Varela tillader mig at sige det - at Kommissionen accepterer en kontrol , der er lidt for streng .
Det var sdan , jeg forstod det .
Jeg understreger i vrigt , at Kommissionen ville acceptere at tage hjde for , og at den endda godt kunne tnke sig sammen med Parlamentet at tage hjde for , sdan som hr .
Varela foreslog det , en mere kompleks analyse af alle kontrolsystemerne og -foranstaltningerne .
Vi er derimod mindre tilbjelige til at nedflde dette skriftligt af hensyn til fortroligheden , ikke blot over for de kontraherende parter , men ogs over for tredjemand , hvilket hr .
Varela vil forst . Jeg mener , at vi skal holde os til en ret pragmatisk indfaldsvinkel .
<P>
Den anden betnkning , nemlig betnkningen af Teverson , antyder klart , at Kommissionen ikke er streng nok med hensyn til kontrollen .
Det kan godt vre , men jeg mener , at det er vigtigt at pointere forskellige aspekter .
I den forbindelse vil jeg mske sttte mig til den ramme , hr . Medina ridsede op , da han stillede mig sine fem sprgsml .
<P>
Frst er der fristerne .
Vi er nu i marts 1998 , og vi behandler en betnkning , der drejer sig om 1995 .
De ved , hvordan disse rapporter bliver udarbejdet , og De kender udmrket proceduren .
Det er medlemsstaterne , der udarbejder nogle nationale og midlertidige rapporter . Herefter njes Kommissionen ikke med at stte nogle ord sammen , hr .
Medina . Den er forpligtet til at afholde nogle bilaterale debatter om de midlertidige rapporter , for medlemsstaterne har naturligvis ret til at drfte disse med Kommissionens tjenestegrene , fr der offentliggres noget som helst , og til at svare p alle sprgsmlene .
Kommissionen rder derfor over toogtyve inspektrer .
Mske skulle man fre til protokols , at Kommissionen med hensyn til den flles fiskeripolitik rder over " toogtyve inspektrer  , og at kontrollen faktisk er medlemsstaternes hovedansvar .
Det er , hvad der str i traktaten og i forordningen .
Finder De ikke ligesom jeg , at denne mde at opbygge Europa p er utilfredsstillende ? I jeblikket er det dog stadig sdan , at kontrollen er medlemsstaternes hovedansvar .
Dette er rsagen til visse svagheder p juridisk plan og med hensyn til de menneskelige ressourcer og de finansielle midler .
Derfor er det endda svrt at vide , hr .
Medina , hvor mange inspektrer vi rder over .
Vi overtager nemlig de oplysninger , som vi fr fra medlemsstaterne .
<P>
Og mske er dette det rette sted og det rette tidspunkt til at lse indholdet af kontrolforordningens artikel 32 , stk .
3 , for Dem .
Der str i denne artikel , at " nr Kommissionens funktionrer  - det vil sige toogtyve funktionrer for femten medlemsstater , for det bne hav , markederne og havnene - " deltager i en undersgelse , skal denne altid ledes af medlemsstatens egne inspektrer ; Kommissionens inspektrer m ikke p eget initiativ bruge de inspektionsbefjelser , der er tillagt de nationale inspektrer  .
Sdan kunne jeg fortstte .
Enhver inspektion skal overlades til nationale inspektrer , der , f.eks. i Italien , i teorien er et antal af x pr. fisk ; men det ville vre interessant at vide , hvor mange de f.eks. er i Spanien , hvis denne medlemsstat , i lighed med andre medlemsstater , kunne meddele os ikke blot antallet af inspektrer i hovedstaden , men ogs antallet af inspektrer i de selvstndige provinser .

<P>
Kommissionen har sledes ikke noget hemmeligt politi .
Dens rolle er blot at samordne den kontrol , som netop hrer ind under medlemsstaternes prioriteringer .
Nr det er sagt , s m man beklage mangelen p ensartethed i oplysningerne . Det er der ingen tvivl om , og ved hvert rdsmde minder Kommissionen medlemsstaterne om deres forsinkelser og de forpligtelser , de har ptaget sig .
Sdan ser situationen ud .
Mske kunne man , som fru McCartin sagde , gre noget , men man skal jo frst finde ud af , hvad man skal gre .
Hvad er problemet s i dette tilflde ? Siden 1995 har Kommissionen og Parlamentet vedtaget nogle nye kontrolbestemmelser , der snart vil trde i kraft , navnlig om satellitovervgning .
Jeg tror , at de nye lovgivningsmssige bestemmelser vil hjlpe os med at sikre en mere tilfredsstillende kontrol , men mske skal man ogs sikre et samspil mellem Kommissionen , Parlamentet og om muligt de nationale parlamenter for at udve det nskede pres netop dr , hvor det er ndvendigt .
Dette er en vanskelig opgave .
Afslutningsvis vil jeg sige , hr .
Teverson , at De havde opfordret Kommissionen til at " be brave , don ' t be shy , name the Member States  .
Jeg beklager , men det er ikke muligt .
<P>
Den Juridiske Tjeneste accepterer nemlig med rette ikke , at man udpeger staterne , nr der ikke foreligger nogen juridisk gyldige beviser .
I betragtning af den manglende autonomi med hensyn til undersgelserne er det umuligt at f nogle juridisk gyldige beviser .
<P>
Det er derfor , at det ganske enkelt er umuligt at fremskaffe nogle juridisk gyldige beviser om det , som alle ved , ssom black landing osv .
, sdan som situationen er i jeblikket med hensyn til fordelingen af ansvaret mellem kontrollen og en hvilken som helst flles politik . Det er praktisk taget umuligt .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen vil uden tvivl kunne drage fordel af det engelske formandskabs nske om at forbedre kontrolsystemet .
Vi tnker navnlig p en ndring af kontrolforordningen fra 1993 , og vi hber , at vi med indfrelsen af de nye teknikker , som f.eks. satellitter , vil vre i stand til at forbedre situationen .
Men der er ingen tvivl om , at vi alle , bde Kommissionen og Dem selv , uden pression og velvilje fra medlemsstaternes side vil komme i nogle ret frustrerende situationer med hensyn til fristerne , harmoniseringen af oplysningerne , monitoring og den direkte anvendelse .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Frst afstemningen om betnkningen af Varela Suansez-Carpegna ( A4-0086 / 98 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Vi gr nu over til afstemningen om betnkningen af Teverson ( A4-0019 / 98 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Udviklingsprogrammer for fiskerflden
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0046 / 98 ) af Cunha for Fiskeriudvalget om rsberetning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om resultaterne af de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden ved udgangen af 1996 ( KOM ( 97 ) 0352 - C4-0393 / 97 ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Cunha">
Fru formand , i begyndelsen af 80 ' erne begyndte overfiskningen af ressourcerne ved en meget overdimensioneret fllesskabsflde at antage et foruroligende omfang .
I betragtning af situationens alvor fremlagde Kommissionen i 1983 et flerrigt udviklingsprogram - FUP - som skulle fre til en begrnsning af fiskeriindsatsen med fartjernes tonnage og maskineffekt som parametre .
<P>
Efter FUP I fulgte FUP II og FUP III , der omfatter perioden 1992-96 , og som endte med at faststte differentierede ml for en reduktion af fiskeriindsatsen , p 20 % for demersale arter og 15 % for de bentiske arter .
Fiskerfldernes globale reduktion blev sledes afhngig af deres struktur , de arter , der fiskes , og de anvendte fangstredskaber .
Det resultat , der blev net gennem FUP III , og som vi her analyserer , blev en reduktion af fiskerfldens kapacitet p 15 % , hvis vi mler i tonnage , og p 9 , 25 % , hvis vi mler i maskineffekt .
<P>
Som man kan se ud af betnkningen , er gennemfrelsen af de fastsatte mlstninger p globalt plan ikke homogen for alle landene .
Sledes har lande som Danmark , Tyskland og isr Spanien og Portugal reduceret deres flders kapacitet og maskineffekt , og Portugal og Spanien er oven i kbet get lngere end programmlstningerne .
I andre tilflde er mlstningerne imidlertid ikke blevet opfyldt , og visse medlemsstater har endog get den kapacitet , som de allerede havde .
<P>
P baggrund af denne situation er nogle kommentarer ndvendige .
Af oplysningerne i Kommissionens beretning fremgr det , at der i nsten alle medlemsstater har vret tekniske vanskeligheder ved at opfylde de fastsatte frister for en harmonisering af mleenhederne for fartjernes tonnage .
Det forventes , at disse tekniske problemer lses i lbet af det frste programmeringsr for FUP IV .
<P>
Hvad angr maskineffekten , er situationen mere foruroligende , idet hver medlemsstat har et forskelligt beregningssystem .
Kommissionen br ufortvet fremstte forslag til fremme af en ensretning af kriterierne for dens beregning .
Det er den eneste mde , hvorp der kan gennemfres sammenlignende analyser mellem de forskellige medlemsstater og foretages en evaluering af opfyldelsen af programmlstningerne .
<P>
Langt vrre er det indtryk , som Kommissionens beretning giver af , at en rkke af medlemsstaternes administrationer kun modvilligt fremsender plidelige data til Kommissionen om deres fiskerflder og deres tilsyneladende manglende interesse i at ivrkstte hensigtsmssige foranstaltninger til en begrnsning af kapaciteten i overensstemmelse med programmlstningerne i FUP .
<P>
Sledes indvirker tidligere rs mangler p de efterflgende programmer , der p sin side glemmer det , der er blevet lagt bag .
Det er foruroligende , at de flerrige udviklingsprogrammers mlstninger reelt overlades til medlemsstaternes velvilje .
De midler , Kommissionen har til at gennemtvinge opfyldelsen af mlstningerne , forekommer at vre lidet effektive og tilskynder ikke medlemsstaterne til at trffe passende forholdsregler med henblik p en reduktion af fiskerfldens fiskeriindsats til de fastsatte grnser .
<P>
P baggrund heraf og i lyset af , at den ensartede omstrukturering af de nationale fiskerflder er en forudstning for at sikre en bevarelse af ressourcerne og fremtiden for en rentabelt og konkurrencedygtigt fiskeri p fllesskabsplan , er det af afgrende betydning , at Rdet og dermed medlemsstaterne ptager sig deres ansvar og til dette forml ivrkstter effektive sanktioner , hvis mlstningerne i de flerrige programmer ikke opfyldes .
<P>
I den nuvrende situation ville det som en mulig sanktion vre hensigtsmssigt at overveje en eventuelt automatisk nedskring af medlemsstaternes kvoter , nr de flerrige udviklingsprogrammers mlstninger ikke opfyldes , og nr der klart er tale om ond vilje .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne rose Kommissionen for kvaliteten af dens beretning og opfordre Rdet til , at det ptager sig sit ansvar og vedtager en sanktionsordning , der omfatter effektive foranstaltninger i tilflde af svigagtig tilsidesttelse af programmlstningerne .
Hvis dette ikke sker , gr vi rundt og snyder hinanden , og i s fald er det bedre at slippe af med den facade , som de flerrige udviklingsprogrammer s vil blive lavet om til .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Fru formand , fru kommissr , de flerrige udviklingsprogrammer I , II , og III fra 1983 til slutningen af 1996 har ikke formet at afhjlpe misforholdet mellem EU ' s overdimensionerede fiskerflder og fiskebestandenes kritiske tilstand .
Det er der forskellige grunde til .
For det frste skyldtes det efter ordfrerens mening medlemsstaternes forskellige mling af fiskerflderne ved indfrelsen af de flerrige udviklingsprogrammer og for det andet medlemsstaternes tilbageholdenhed i gennemfrelsen af retningslinjerne .
<P>
Det er benlyst , at der var meget store forskelle netop i medlemsstaternes gennemfrelse .
Med Kommissionens bedste vilje - og den regner jeg ogs med hos medlemsstaterne - er der stadig et meget stort behov for at indhente det forsmte i gennemfrelsen af retningslinjerne .
Det er godt nok gldeligt , at man kunne notere sig en fremgang fra 1992 til 1996 .
Vi var i stand til at reducere EU-fiskerflden , hvad angr tonnagen og maskineffekten .
Men dette har ikke ndret meget ved den kritiske tilstand for de bestande , der fiskes .
Det er derfor tvivlsomt , om FUP IV vil forbedre noget grundlggende .
<P>
Det s vi allerede med nogle medlemsstaters modstand mod de frste retningslinjer i FUP IV .
De retningslinjer , der s blev besluttet i sidste ende , er efter min mening ogs kun halvhjertede .
Hvis FUP IV skal have den nskede effekt , s m Kommissionen - her er jeg enig med ordfreren - give os nogle instrumenter , der ogs har en effekt og ikke afhnger af medlemsstaternes gode vilje .
<P>
Der er t vigtigt punkt , som jeg ikke vil lade ude af betragtning : Den sociokonomiske virkning ikke blot hos fiskerne selv , men ogs p hele kystregionen .
Jeg forudser de allerstrste problemer for medlemsstaterne fremover og hber , at fiskeriproblematikken ikke kun vil blive diskuteret som noget perifert i strukturfondsdebatten .
<SPEAKER ID=46 NAME="Fraga Estvez">
Fru formand , det mest interessante ved betnkning af Cunha - som jeg lyknsker - er , at selvom vi har afsluttet tre flerrige programmer , skal vi stadig vre opmrksomme p , at visse medlemsstater ikke overholder dem , en egoistisk holdning , der er den vsentligste rsag til , at mlstningerne om bevarelse ikke kan opfyldes , og som endvidere giver anledning til konkurrenceforvridning over for de medlemsstater , som opfylder de fastsatte mlstninger .
<P>
Som hr . Cunha siger i henvisning C i betnkningen , er opfyldelsen af de flerrige udviklingsprogrammers mlstninger en forudstning for at sikre en bredygtig udvikling inden for sektoren .
Hvis man deler denne holdning - sledes som jeg gr - er det ensbetydende med , at man med frustration m erkende , at nogle staters manglende opfyldelse forhindrer hele fllesskabsfldens bredygtige udvikling .
Og dette er et bevis p en uacceptabel mangel p solidaritet .
<P>
Med vedtagelsen af FUP IV har vi lejlighed til at bevise , at der er sket visse fremskridt .
Isr synes der fra Kommissionens side at vre et strre nske om at forpligte sig til , at denne nye generation af flerrige udviklingsprogrammer gennemfres p ligelige og ikke-diskriminerende betingelser for de forskellige medlemsstaters flde .
<P>
Men jeg ville gerne g videre og anmode om beslutsomme handlinger .
Derfor finder vi hr . Cunhas henstilling om at indfre effektive sanktionsordninger , som endda kan indebre reduktion af fiskekvoterne , passende , og det er en af grundene til , at vi sttter hans betnkning .
<P>
Betnkningen henleder ogs opmrksomheden p mangelen p ensartede mleenheder , hvorfor jeg gerne vil fremhve ndvendigheden af at koncentrere indsatsen om at finde et ensartet system med sammenlignelige data og en metode , der forpligter alle medlemsstater til at indberette data , alts plidelige data .
<P>
Kun p denne mde , fru formand , vil vi virkelig vide , hvilke foranstaltninger der skal tages for at opn den nvnte bredygtige udvikling af Fllesskabets flder eller , som jeg foretrkker at sige , fllesskabsflden .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Jeg har den re , fru formand .
<P>
I sin evaluering af resultaterne af det tredje udviklingsprogram er ordfreren bekymret over , at visse stater viser ringe interesse for de foranstaltninger , der kunne gre det muligt at reducere deres fiskerflde .
Man kan beklage , at staterne ikke har travlt med dette , men man kan nppe undre sig over det .
Man skal vide , at visse havne bogstaveligt talt er faldefrdige .
Nr balancepunktet overskrides , er det et helt sociokonomisk netvrk , der er truet , det vil sige auktionerne , skibsvrfterne , havbrugene , proviantforsynerne osv .
Man skal heller ikke undervurdere de uendeligt meget strre vanskeligheder med den reducerede kapacitet , som man er stdt p i visse lande , hvor man hellere bruger trkkegarn end sttegarn .
<P>
Endelig burde man i beregningerne kunne tage hjde for de skibe , der p en mde ikke har nogen nationalitet , eller som har en lnt nationalitet , og som sejler under et bestemt flag , nr de i virkeligheden burde bogfres under et andet flag , bde med hensyn til kvoterne og med hensyn til kilowatt .
<P>
Ordfreren understreger , at kun indfrelsen af et effektivt sanktionssystem vil kunne tvinge de nationale instanser til at respektere de fastlagte ml .
Som en af disse foranstaltninger foreslr han en automatisk nedsttelse af kvoterne .
Personligt mener jeg ikke , at det er nogen god lsning , for denne id ville kun kunne anvendes , hvis en bestemt flde kun fiskede en bestemt slags fisk .
Hvad skal man s gre i tilflde af polyvalens , og hvad skal man gre med de skibe , hvor mere end 50 % af deres fangst udgres af fisk , der ikke falder ind under kvotesystemet ?
<P>
Jeg mener i vrigt , at indstillingen af sttte til bygning er en yderst streng foranstaltning , og at den undertiden er alt for streng , eftersom den kan g ud over sikkerheden eller forbedringen af arbejdsbetingelserne .
Jeg takker i vrigt ordfreren for at have taget hensyn til denne betragtning ved at medtage den i sine henvisninger i betnkningen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , kre kolleger , fru kommissr , Kommissionens rlige beretning om slutresultaterne af FUP III er et dokument , der p afgrende mde bidrager til at afklare , hvorledes fllesskabsflden har udviklet sig , og hvilken rolle de forskellige nationale regeringer har spillet i denne udvikling .
<P>
Beretningen gr det tydeligt , at f.eks. mit land har vret det , der er get lngst med at gennemfre FUP III , hvad angr det centrale sprgsml om at reducere fldens kapacitet i dens forskellige dele og kategorier , og er endog - p en mde , som jeg ud fra de data , der fremgr af beretningen , ikke kan lade vre med at se som uforstelig - get lngere end de foreslede vrdier .
Og jeg kan ikke afst fra her at udtrykke min mangel p forstelse for denne  flinke elev  -holdning , for medens det skete , styrkede andre medlemsstater p kynisk facon - m jeg sige - deres flders kapacitet i tonnage og / eller i maskineffekt .
<P>
Det detaljerede kendskab til data i denne beretning burde have haft mere afgrende indflydelse p de vrdier og strategier , som er blevet besluttet for den igangvrende FUP IV , der er i kraft mellem 1997 og 2001 .
Sdanne data burde have vret taget mere i betragtning , bde af Kommissionen , da den udarbejdede forslagene til FUP IV , og af Rdet ved ikke at insistere p nye kapacitetsreduktioner for de medlemsstater , der har opfyldt og sgar i en vis forstand er get ud over mlstningerne i FUP III .
<P>
Kommissionen har ogs et vist ansvar i denne sag , eftersom den ikke har vist sig i stand til at fre beslutningerne om at harmonisere tonnageberegningen for de forskellige flder ud i livet , ligesom den ogs har vist sig ude af stand til komme videre med den ndvendige standardiseringsramme til harmonisering af maskineffektberegningerne og de forskellige flders produktivitet .
<P>
Uden disse grundlggende forudstninger for trovrdig sammenligning og kontrol , og uden at FUP opfyldes af mange af dem , der rder over de flder , der har den hjeste kapacitet og produktivitet i Den Europiske Union , er det vanskeligt at overbevise mange fiskere om den korrekthed , gennemsigtighed og rimelighed , med hvilken Kommissionen og visse medlemsstater plderer for og foreslr fllesskabsstrategier , der i teorien naturligvis er indlysende ndvendige for at bringe fllesskabsfldens kapacitet i samklang med de eksisterende ressourcer .
<P>

Den fuldstndige mangel p forholdsregler over for dem , der ikke opfylder mlstningerne , og som derfor , sledes som ordfreren - som jeg benytter lejligheden til at takke - s udmrket foreslr det , f.eks. burde have frataget eller formindsket deres kvoter , og mangelen p hensyn til dem , der ptaget sig ansvaret og sgar har overdrevet det , kan ikke fortstte i den nrmeste fremtid .

<P>
Tillad mig , kre kolleger , at jeg p vegne af de portugisiske fiskere og producentorganisationer , der har lidt meget i de seneste r , her fremstter denne appel , der ogs er et krav til den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Kommissionen og hr . Cunha har begge udfrt et udmrket stykke arbejde med hensyn til analysen af resultaterne for det sidste r af det tredje flerrige udviklingsprogram .
Teverson-betnkningen og Cunha-betnkningen omhandler begge sprgsml , der hovedsageligt er medlemsstaternes ansvar , det vil sige kontrol og overvgning p den ene side og strrelsen af de nationale fiskerflder p den anden .
Begge betnkninger viser tydeligt , at medlemsstaterne ikke tager deres ansvar alvorligt .
Kun fire ud af femten lande har opfyldt alle deres mlstninger under FUP III .
Alle de andre ligger over grnsen , i form af enten tonnage eller kapacitet , i mindst en af kategorierne .
De fire lande , der har opfyldt mlstningerne , er Spanien , Portugal , Danmark og Finland .
<P>
Kommissionens beretning er ret omfattende med hensyn til oplysninger om , i hvilken grad de forskellige medlemsstater har opfyldt deres forpligtelser , men for at forbedre kvaliteten af beretningen ville jeg foresl , at der blev nvnt noget om , hvordan f.eks. Spanien og Portugal har opfyldt deres mlstninger , hvad skete der med de fartjer , som blevet fjernet fra fortegnelsen , hvor mange blev taget ud af drift , hvor mange blev hugget op , hvor mange blev sunket osv .
Desuden , hvor mange blev simpelthen overfrt til et andet flag , hvor mange fartjer fortstter med at fiske enten her i Fllesskabet eller andetsteds under det , der i visse tilflde blot er et bekvemmelighedsflag .
<P>
Fiskeriaftalen med Argentina yder tilskud til overfrsel til argentinsk flag .
Hvor stor en del af reduktionen af kapaciteten fra medlemsstaterne er rget derover , og hvilken indflydelse har det p ressourcerne i det omrde ?
Vi kan ikke bare tale om at justere tallene og fjerne fartjer fra den nationale fortegnelse og placere dem andetsteds , vi er ndt til at se , hvor de kommer hen , hvad der sker med dem .
Ingen medlemsstat kan rose sig selv , hvis vi ikke njagtigt kender slutresultatet af , hvad de laver .
Vi har brug for disse oplysninger for fuldt ud at kunne analysere det , der sker .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , dette er en meget nyttig debat , og der er kommet mange ting frem i lbet af den , hvilket ikke altid er tilfldet .
<P>
Der er , selvflgelig , historiske grunde til , ikke mindst holdningen hos den sidste konservative regering i Det Forenede Kongerige , hvorfor den ikke kom med midler til at tage fartjerne ud af drift , men anvendte nrhedsprincippet og antallet af havdage .
Vi stder derfor straks p et stort problem rent historisk , der gr ud p , at visse regeringer helt lovligt anvendte en anden mlestok , som jeg er uenig i , men som de ikke desto mindre anvendte .
Det kan man ikke feje ind under gulvtppet og ignorere fuldstndig .
Det er et af de grundlggende problemer .
Der er andre , som fru McKenna henviste til , vedrrende hvad det er njagtigt , der mles , nr man taler om en reduktion i flderne .
<P>
Jeg vil blot sige til ordfreren og andre , der rask vk taler om afskaffelse af kvoter , at de virkelig leger med ilden .
Det bekymrer mig at finde ud af , at sttten fra Den Europiske Folkepartis Gruppe og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre synes at vre betinget af den automatiske reduktion af kvoter .
Den form for snak alarmerer fiskerne og burde alarmere regeringerne i Europa , hvis folk mener , at de blot kan anvende en sdan foranstaltning og sige , at Europa-Parlamentet gr ind for det .
Vi er ndt til at opfre os lidt mere statsmandsagtigt og ansvarligt .
Jeg er meget glad for at se , at kommissren er til stede for at lytte til debatten .
<P>
Da jeg i mandags foreslog , at vi ikke skulle stemme om dette meget vigtige og flsomme emne p en fredag , blev jeg overrasket over at konstatere , at jeg var i undertal .
De store grupper sagde , at det ikke var kontroversielt .
Jeg kan ikke komme i tanke om mange andre ting , der er mere kontroversielle end at true den flles fiskeripolitiks fundamentale princip om relativ stabilitet .
<P>
Vi er ndt til at se p dette p en meget anderledes mde , og jeg fastholder min opfordring om , at vi br forholde os mere rationelt til det .
Jeg er lettet over , at dette er en initiativbetnkning , som ikke har lovgivende kraft , fordi indebar den det , ville den lave ravage i hele industrien .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , det siger sig selv , at alle medlemsstater skal overholde forskrifterne for den flles fiskeripolitik .
Hvis medlemsstaterne lader hnt om disse forskrifter , skal der plgges effektive sanktioner .
P dette punkt kan jeg tilslutte mig ordfreren .
Men jeg mener ikke , at det er den rette handlemde udelukkende at koble ivrksttelsen af sanktioner sammen med fldens strrelse .
Oplysninger om antal skibe og motoreffekt giver meget ufuldstndig information om det faktiske fiskeritryk og s meget desto mere , hvis disse oplysninger er baseret p uplidelige og ikke harmoniserede mlinger i medlemsstaterne , som tilfldet er i rsberetning 1996 .
For at f et korrekt billede af i hvor hj grad medlemsstaterne har efterlevet den flles fiskeripolitiks mlstninger , skal der ogs lgges vgt p flere ting .
Jeg tnker her p Unionens kvotepolitik , som i realiteten er rygraden i den europiske politik til bevarelse af fiskebestandene .
De flerrige orienteringsprogrammer er nrt knyttet hertil .
Med dette instrument stimuleres medlemsstaterne til at tilpasse deres fldekapacitet til den disponible kvote .
Det ville i den forbindelse have vret tjenligt , hvis ordfreren ud over en oversigt over tonnage og motoreffekt i de forskellige medlemsstater ogs havde givet en oversigt over , i hvilken grad kvoterne efterleves .
De rede kolleger og ogs ordfreren ville i s fald kunne se , at kvoterne fuldstndigt respekteres i Nederlandene p trods af , at flden ikke eller s godt som ikke er reduceret .
<P>
Dermed vil jeg angive , hr. kollega Cunha , at indskrnkning af fiskeriflden ikke er den eneste mulighed for at mindske fiskeritrykket .
Kongeriget Nederlandene har kunnet holde kvoterne ved at begrnse brugen af flden , af de dage flden fisker .
Sdanne ordninger for styringen af fiskeriet skal inkalkuleres i resultaterne af de flerrige orienteringsprogrammer .
<P>
Ogs fiskerimetoderne pvirker fiskeritrykket .
Sledes er lngden af bomslbegarnet reduceret i Nederlandene fra 14 til 12 m .
Iflge sagkyndige er fiskeritrykket dermed reduceret med 10 % .
I rsberetningen over 1996 er der endnu ikke taget hensyn hertil .
<P>
Sammenfattende kan jeg underskrive ordfrerens forsvar for skrpelse af sanktionerne , som f.eks. lavere kvoter i tilflde af overtrdelse .
Men s skal medlemsstaterne ikke kun bedmmes p et aspekt af den flles fiskeripolitik , men p politikken som helhed .
Det betyder , at der ogs skal tages hensyn til indsttelsen af flden , og om kvoterne efterleves .
Jeg har indgivet to ndringsforslag , 7 og 8 , herom , og hber , at ordfreren er enig heri .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg beklager , at kommissren ikke er til stede , for uden hende mister denne forhandling noget af interessen , for jeg ville for det frste lyknske Kommissionen med den beretning , som den har udarbejdet , og nr kommissren ikke er til stede , fr jeg ikke opfyldt dette nske .
Men vi har dog ordfreren , som har udarbejdet en fremragende betnkning , og som jeg ogs gerne vil lyknske .
Ordfreren er en person , som kender situationen meget godt , og jeg vil gerne fremhve , at hr .
Cunhas betnkning er seris og korrekt , og at det ud over de ndringsforslag , der er vedtaget af Fiskeriudvalget , synes vanskeligt at acceptere andre ndringsforslag , som kan delgge indholdet af dette ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne fremhve det , som fru McKenna fremhvede tidligere , men med en lille rettelse .
Fru McKenna sagde , at der kun var fire lande , som opfyldte FUP III ' s mlstninger . Det er dog ikke fire , men tre , for hvis De lser side 49 i Kommissionens beretning opmrksomt , vil De se , at Kommissionen har nogle indsigelser med hensyn til Finland .
Det er alts kun Spanien , Portugal og Danmark , der fuldt ud opfylder FUP III ' s mlstninger .
Det betyder , at det er de lande , som forholdsmssigt er mest afhngige af fiskeriet , som er mest interesseret i at opfylde mlstningerne .
<P>
Hr . Cunhas betnkning angiver en rkke punkter , hvor vi er enige : Ndvendigheden af at fastlgge harmoniserede kriterier , fldens kapacitet , fartjernes maskineffekt osv. og isr ndvendigheden af at indfre en sanktionsordning .
Fllesskabet er begyndt at indfre sanktioner i forbindelse med kompetence og for nylig ogs konvergenssprgsml .
<P>
Det , som hr . Cunha foreslr , er helt igennem fornuftigt : At fangstkapaciteten reduceres for de stater , som ikke opfylder Fllesskabets krav .
<P>
Men det , som hr . Cunha bemrker i henvisning B , er ogs vigtigt : At den flles fiskeripolitiks ml ikke ndvendigvis er at reducere fiskeriet .
Den flles fiskeripolitiks ml er at skabe balance i fiskeriet , for p havet er den generelle regel den , at den store fisk der den lille , og der eksisterer en vis biologisk balance , som den menneskelige faktor ( fiskeriet ) udgr en del af .
Ivrksttelsen af foranstaltninger , som udelukkende har til forml at reducere fiskeriindsatsen uden hensyntagen til denne biologiske balance , kan pudsigt nok f negative flger , for hvis vi f.eks. ikke fortstter med at fiske rovfiskearterne , vil de fiskearter , som des af rovfiskene , blive reduceret i antal .
<P>
Alt i alt mener jeg , at Kommissionen har valgt den rette vej , at betnkningen af Cunha er ganske fremragende , og at vi kan lyknske Kommissionen med dens beretning og hr . Cunha med betnkningen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , siden begyndelsen af firserne har vi kendt til de skadelige virkninger af overfiskning i EU ' s have .
Som modforanstaltning indfrte man de flerrige programmer , som vi har diskuteret i dag , de skaldte FUP ' er . I r handler det f.eks. om FUP IV , den fjerde generation .
Det er absurd , at der mangler ensartede bedmmelseskriterier .
Bliver standardiseringen bremset bevidst , eller hvorfor kan vi ikke n frem til brugbare resultater p europisk plan med hverken tonnagen eller maskineffekten ?
Denne opgave skulle have vret lst for lnge siden .
Fllesskabets fortegnelse over fiskerfartjer har ogs mangler , der svkker effektiviteten .
Dette problem burde virkelig ogs kunne lses .
En strre vilje til at gennemfre direktiverne er alts en forudstning .
De nationale interesser m ikke veje tungere end den overordnede fiskeripolitik .
Men den manglende overholdelse af mlene vil uvgerligt fre til , at mange fiskerivirksomheder p land bliver delagt , allersenest nr fiskeribestandene er for degenererede .
<P>
De meget pligtopfyldende landes udligning af den samlede kapacitet m ikke f os til at glemme manglerne hos de andre lande p dette omrde .
Vi kan ikke tillade , at det fr de lande , der opfylder kravene , til at resignere .
De skal snarere vre en ansporing for efternlerne , ellers vil vi ikke kunne notere nogen fremskridt fremover .
<P>
Det ser ud , som om der ikke er tilstrkkeligt incitament til at opn mlene .
Den store mngde fra de hidtidige FUP ' er virker jo i sandhed ikke motiverende .
Det skal vre obligatorisk at overholde grnsevrdierne , ogs selvom der p.t. ikke findes nogen effektive sanktioner som middel til at gennemfre tingene , sdan som jeg har beskrevet det .
<P>
En reduktion af kvoterne kunne ogs vre effektiv , sdan som det er tiltnkt af ordfreren .
Det ville dog vre vigtigere - hvilket jeg gerne vil understrege endnu en gang - at medlemsstaterne fr indsigt .
For de , medlemsstaterne , brer ansvaret .
I den forbindelse vil jeg gerne takke Dem , fru Bonino , og GD XIV for de vigtige forhandlinger i denne uge om Agenda 2000 og om de efterflgende lovgivningsprojekter p fiskeriomrdet .
Det var gode forhandlinger , og jeg glder mig til det videre samarbejde .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Tak , fru Langenhagen .
<P>
Mine damer og herrer , fru Langenhagens indlg var det sidste af parlamentsmedlemmernes indlg . Fr jeg giver ordet til fru Bonino , vil jeg gerne fortlle hende , at i hendes korte og berettigede fravr nskede hr .
Medina Ortega at lyknske hende med Kommissionens fine arbejde .
Derfor vil jeg som formand gerne viderebringe hr .
Medina Ortegas ord , samtidig med at jeg naturligvis udmrket forstr , at kommissren kort mtte forlade salen . Som altid giver jeg med stor glde kommissren ordet .
<P>
Vrsgo , De har ordet fru Bonino .
<SPEAKER ID=56 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest takke hr . Cunha for hans betnkning , som jeg synes giver en god analyse af de behandlede sprgsml .
Kommissionen mener , at de flerrige udviklingsprogrammer rent faktisk er effektive instrumenter , og derfor er overholdelsen af deres mlstninger vigtigt for sektorens fremtid .
I denne forbindelse vil jeg gerne minde Parlamentet om , at Kommissionens tjenestegrene er ved at undersge muligheden for at ivrkstte retlige sanktioner over for medlemsstater , der ikke har opfyldt deres forpligtelser over for FUP III , som alts ikke har opfyldt programmernes mlstninger eller ikke har opdateret oplysningerne om deres flde i EU ' s fiskeriregistre - dette som svar p nogle bemrkninger af fru McKenna - eller har undladt at genopmle deres fldes tonnage i bruttotonnage .
Med hensyn til disse aspekter er Kommissionens embedsmnd i frd med at analysere muligheden for at ivrkstte retslige udspil over for de medlemsstater , som ikke har anvendt bestemmelserne .
<P>
Og nu vil jeg blot fremstte et par enkelte bemrkninger om nogle af de foreslede ndringsforslag og en prcisering med hensyn til genopmlingen af fldernes tonnage .
I dette sidste tilflde er der , som Parlamentet er klar over , tale om Kommissionens anmodning om at anvende en ensartet mleenhed til opmling af fldekapaciteten .
Dette har vret et stort problem .
Kommissionen har plagt eksterne eksperter at undersge den mde , hvorp hver enkelt medlemsstats fldes tonnage opmles , og disse eksperter vil vurdere kvaliteten af medlemsstaternes informationer og siden fremlgge henstillinger til Kommissionen om , hvordan denne genopmlingsproces kan fremskyndes .
Kommissionen er endvidere i frd med at finde egnede fremgangsmder til at harmonisere definitionen og opmlingen af fldestyrken i hele Fllesskabet og indsamler de ndvendige oplysninger for at behandle sprgsmlet p en dybtgende mde .
<P>
Hvad angr afgrelserne under FUP IV , der vedtoges i december 1997 , er Kommissionen ved at undersge , hvorledes den skal bidrage til omstruktureringen af flden ved hjlp af finansielle bestemmelser eller tilskyndelser , som fru Langenhagen kaldte det , og disse bestemmelser vil blive anvendt sammen med den procentuelle andel af fiskerfartjer bde fr og efter reglernes ikrafttrden .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om , at der i udarbejdelsen af FUP IV er taget hensyn til det efterslb , der findes for de medlemsstater , der ikke har opfyldt mlstningen i FUP III , som Parlamentet er klar over , hvilket vil sige , at Kommissionen ikke har accepteret , at man gjorde rent bord .
For de stater , der ikke har opfyldt mlene , har man - ud over eventuelle retlige skridt - taget hensyn til vgten af fortidens byrder i udarbejdelsen af FUP IV .
<P>
Jeg skal tilfje to yderligere betragtninger .
Med hensyn til sanktionerne , som de er blevet foreslet i et ndringsforslag , m jeg sige , at Kommissionen ikke er enig i dette forslag , og hertil er der en helt rkke rsager : For det frste mener vi , at en automatisk reduktion af kvoterne for lande , der ikke har opfyldt mlene , stter et alvorligt sprgsmlstegn ved det grundlggende princip bag den flles fiskeripolitik , som er princippet om den relative stabilitet ; for det andet er det indlysende , at hvis vi indleder denne type procedurer , vil der vre andre medlemsstater , der vil anmode om samme type sanktion , eventuelt for at f lov til at overskride kvoterne , p grund af utilstrkkelig kontrol , for landing af for sm fisk osv .
Derfor vil jeg anmode Parlamentet om at vre lidt mere forsigtig i dets nsker om at anvende en reduktion af kvoterne som en sanktionsmulighed , fordi det jo kunne have disse konsekvenser .
<P>
Med hensyn til tilbagetagelsen af finansiel sttte til modernisering og bygning af fiskerfartjer kan jeg sige , at dette allerede er en igangvrende foranstaltning .
Med hensyn til indfjelse af produktivitet i mlingen af kapaciteten , s tillad mig at sige , at dette ganske enkelt ikke er realistisk .
Hvordan i alverden man skal n frem til at mle produktiviteten er noget , som vi helt rligt ikke er klar over , og vi synes , det er en helt uacceptabel foranstaltning .
<P>
Med hensyn til opmlingen af tonnagen og kapaciteten har jeg allerede talt lnge .
Jeg vil blot tilfje som en yderligere information , at Kommissionen er i frd med at indg en kontrakt med Det Forende Kongeriges Seafish Industry Authority , p grundlag af hvilken en ekstern ekspertgruppe som nvnt vil f plagt at gennemg de anvendte procedurer og metoder i medlemsstaterne for at opmle tonnagen .
Hvad kapaciteten derimod angr , er der tale om noget mere komplekse situationer .
Kommissionen anerkender imidlertid absolut kravet om en yderligere harmonisering af opmlingen af kapaciteten , for dette er et element af grundlggende betydning for at oprette FUP IV .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Afsnit 3
<SPEAKER ID=58 NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl en mundtlig ndring , hvis de rede medlemmer er indforstet , til punkt 3 , sidste linje .
Der tales om  en eventuelt automatisk reduktion af kvoter  .
Mit mundtlige ndringsforslag gr ud p at slette ordet  automatisk  .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Er der nogen indsigelser mod hr . Cunhas mundtlige forslag om at slette ordet  automatisk  ?
<P>
Jeg giver ordet til hr . Macartney .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Det glder mig , at der er en forbedring , men det lser ikke problemet , s nej , vi er ndt til at insistere p afstemning ved navneoprb vedrrende det afsnit .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Vi lyknsker hr . Cunha .
<SPEAKER ID=62 NAME="Andersson">
Det er en vigtig betnkning om et vigtigt omrde for bevarelse af fiskeressourcerne .
FUP er , trods dets afstumpethed , det vigtigste instrument til at opn en konsekvent bevarelse af fiskeressourcerne .
Samtidig er det vsentligt at understrege , at bevarelsen af fiskeressourcerne skal gennemgs for hele fiskeripolitikkens omrde .
<P>
Bevarelsen af fiskeressourcerne skal ogs se p den faktiske fangstkapacitet i de nationale fiskerflder , behovet for seris handling vedrrende de trusler , der findes mod bestandene af visse arter , samt effekterne af de aftaler med tredjelande , som Unionen underskriver med lande uden for Fllesskabet .
Vedrrende aftaler med tredjelande er der grund til at se meget kritisk p Unionens politik .
Som situationen ser ud nu , tager Unionen ikke tilstrkkeligt hensyn til behovet for at udvikle fiskeriets betydning for den globale fdevareforsyning , at styrke isr udviklingslandenes egen konomiske kapacitet p omrdet samt det faktum , at EU-sttten til aftaler med tredjelande for visse medlemslandes fiskerivirksomhed indebrer en opretholdelse af en national fiskerikapacitet i en situation , hvor hele det europiske fiskeri har behov for at blive begrnset betydeligt .
Evalueringen af FUP III viser , at der er god grund til at revidere den flles fiskeripolitiske linje grundigt .
<SPEAKER ID=63 NAME="Macartney">
Jeg bifalder kommissr Boninos forsikring om , at Europa-Kommissionen ikke sttter iden om sanktioner i forbindelse med kvoter , der er knyttet til opfyldelsen af udviklingsprogrammernes mlstninger .
<P>
Jeg opmuntres ogs i hj grad af kommissrens gentagelse af den fundamentale vigtighed af den flles fiskeripolitiks grundlggende princip om relativ stabilitet .
<CHAPTER ID=5>
Bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0045 / 98 ) af McMahon for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1626 / 94 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet ( KOM ( 97 ) 0459 - C4-0510 / 97-97 / 0237 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . McMahon i 6 minutter .
<SPEAKER ID=65 NAME="McMahon">
Hr. formand , det glder mig meget at kunne prsentere denne betnkning om bevarelse i Middelhavet p vegne af Fiskeriudvalget .
<P>
Der er et meget alvorligt problem i Middelhavet .
Det vedrrer ikke blot tunfisk , som denne betnkning omhandler .
Betnkningen handler om , hvordan vi indarbejder fllesskabsforordningen i ICCAT , den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet .
Problemet er de andre fiskearter i Middelhavet .
Da der anvendes drivgarn i Middelhavet , bliver helt op til 8.000 hvaler og delfiner slet ihjel om ret som flge af de aktiviteter , der udfres af fiskere fra forskellige nationer i Middelhavsomrdet .
<P>
Forslaget foran os bringer os nrmere en behandling af dette meget alvorlige problem for havmiljet i Middelhavet .
Forslaget krver et forbud mod brug af helikoptere samt mod fiskeri i juni og august , specielt i lbet af tunfiskens ynglesson .
<P>
Der er ligeledes tredjelandes aktiviteter .
Vi er i Fiskeriudvalget meget bekymrede over de aktiviteter , som fartjer fra lande som Guatemala og Honduras udfrer , der bruger drivgarn i Middelhavet og fanger tun , marsvin , delfiner og hvaler .
De delgger havmiljet i Middelhavet .
Hvad angr traditionelt fiskeri og den italienske svrdfiskebestand , blev vi enige om under forhandlingen om Baldarelli-betnkningen gradvist at afskaffe brugen af drivgarn .
Kommissionen enedes da om , i 1994 , at give de italienske fiskere ECU 100 millioner som en form for omstrukturering til at afslutte deres fiskeri .
Ca . 2.700 italienske fiskere blev tilbudt kompensation .
Jeg m beklageligvis fortlle Parlamentet , at kun 42 har benyttet sig af tilbuddet om at slge deres licenser og g over til andre aktiviteter .
<P>
Det er tydeligt , at den aktuelle politik med opstilling af en grnse p 2 , 5 km for drivgarn ikke fungerer .
Det er vigtigt at vende sig mod en gradvis afskaffelse af drivgarn i Middelhavet over en periode .
Det glder mig at kunne sige , at det britiske formandskab , specielt fiskeriministeren , hr . Elliott , er meget interesseret i denne porteflje .
Hr . Elliott og jeg har haft adskillige dybtgende diskussioner om , hvordan det kan gribes an .
Han ptog sig at medtage det p dagsordenen ved Rdets nste samling ( fiskeri ) .
<P>
Som parlamentsmedlemmer nsker vi at bevare og beskytte erhvervsfiskeriet .
Vi nsker at vrne om samfund , der er afhngige af fiskeriet som levevej .
Men samtidig er vi ndt til at forsge at beskytte havmiljet .
Vi er ndt til at beskytte , vrne om og bevare delfiner , hvaler og sler .
Hvis livet i havet delgges , vil det have en effekt p fdekden .
Det vil betyde , at fremtidige generationer m konstatere , at ikke blot vil der hverken vre delfiner eller hvaler , der vil heller ikke vre nogen tun og kun meget f fisk i det hele taget .
Problemet er , at vi opbruger hele verdens ressourcer .
Som Parlament , som europere i Den Europiske Union , ligger byrden p vores skuldre , nr vi trder ind i det nye rtusinde , til at trffe foranstaltninger , sledes at vi rammer en ordentlig balance mellem den kommercielle udnyttelse af fiskeriet , bevarelsen af bestande samt bevarelse af livet i havet .
<P>
Det er det , denne betnkning handler om .
Det er en meget begrnset betnkning .
Den omhandler kun foranstaltninger i Middelhavet .
Men som Parlament er vi ndt til at vedtage den som vores generelle fremtidige princip .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , dette er en meget teknisk betnkning , og det er ikke ndvendigt at g i detaljer , eftersom det blot er et sprgsml om , at Parlamentet godkender noget , sledes at Kommissionen kan trffe visse foranstaltninger , som jeg og min politiske gruppe bifalder fuldt ud .
<P>
Som Hugh McMahon , ordfreren , ppegede , er dette en bevarelsesforanstaltning , og Parlamentet nsker at sttte hvad som helst , Kommissionen kommer frem med af bevarelsesforanstaltninger .
<P>
Hvad angr Middelhavet som sdan , er der et par problemer .
Vi er ndt til at anerkende den kendsgerning , at fiskeressourcerne i Middelhavet nok ikke helt er , som de burde vre .
P nuvrende tidspunkt drives der rovdrift p dem , nrmest som det er sket i Nordsen og Atlanterhavsomrdet .
<P>
Nr det er sagt , nsker jeg blot at rejse sprgsmlet om ndringsforslag 1 med hr . McMahon og muligvis Kommissionen , da det for mig virker som om , at ordfreren forsger at komplimentere sin egen regering i Det Forenede Kongerige .
Det er ikke det , der ndvendigvis skal ske i en betnkning i Europa-Parlamentet .
Jeg accepterer fuldt ud , at den britiske regering sttter dette og har gjort det til en prioritet at forsge gradvist at afskaffe drivgarn , men det sprgsml , jeg nsker at stille Kommissionen , er , om kommissren ser Rdets holdning som vrende den samme , fordi der er stor opdeling i Ministerrdet vedrrende den gradvise afskaffelse af drivgarn , som ikke ndvendigvis afspejler den britiske regerings holdning .
Det er mit indtryk , at ndringsforslag 1 forsger at lyknske en regering i Rdet , mens vi burde se p Rdets generelle holdning snarere end en enkelt regering .
<P>
Hr. formand , jeg har net afslutningen p mine bemrkninger , men vil blot sige , at vi fuldt ud sttter Kommissionens bestrbelser inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i Middelhavsomrdet beskyttes tunfisken med specielle forbud og bestemmelser .
Det tyder p , at Kommissionen er i besiddelse af administrative midler til beskyttelse af fiskebestande .
Men , netop som kommissr Bonino sagde , har medlemslandene et stort ansvar for kontrollen .
<P>
De administrative midler , som Kommissionen rder over , omfatter ogs muligheden for sammen med landenes regeringer at forbyde rovfiskeri med slbegarn .
Det var dette , ordfrer McMahon ogs refererede til .
P den mde kan der tages stilling til det faktum , at den moderne fiskeriteknik udgr en trussel mod bevaring af fiskebestande i alle have .
<P>
Ved Middelhavet hedder problemet tunfisk .
I Norden hedder det konomiske og kologiske problem norsk laks .
Ud over Middelhavet br EU ogs lgge mrke til fiskeriproblemerne i de nordlige regioner .
<P>
Nordmndene dyrker laks ved udmundinger af de elve , som har naturlaksebestande .
P den mde forurener de havet og kan eventuelt sprede fiskesygdomme specielt ved udmundingen af Tanaelven .
Den norske laks ' dumpingpriser tvinger ogs de andre landes fiskere til at effektivisere deres fiskeri ved hjlp af rovmetoder .
Vi har brug for rapporter , som den vi behandler , ogs fra de nordlige regioner .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , det er langt fra nok , sdan som Kommissionen foreslr , at vedtage ICCAThenstillingerne om forvaltningen af tunen i Middelhavet .
Fangsterne er i lbet af kun 3 r blevet fordoblet fra 20.000 t i 1992 til 40.000 t i 1995 , og vi ved alle , at disse officielle oplysninger er langt lavere end de virkelige tal .
Hvis denne udvikling fortstter , vil Middelhavet i lbet af kort tid blive tmt for tun .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om mere strikse regler .
Vi m stille krav om , at ICCAT forelgger en plan for virkelig genlancering og beskyttelse af tunen ved i overfrt forstand at stte skilte op med pskriften " fiskeri strengt forbudt  , uden at der er nogen undtagelser , for alle eksemplarer under 7 kg og ved samme lejlighed forbyde alle de teknikker , der udelukkende er beregnet p de unge eksemplarer af tunen .
<P>
Kommissionen burde efter vores opfattelse nu foresl en embargo mod import af tun fra Panama , Honduras og Belize , der er lande , under hvis bekvemmelighedsflag EU ' s fiskerflde har skjult sig for at undg enhver regel , eftersom disse lande ikke indgr i ICCAT .
I mange tilflde er der imidlertid bag disse bekvemmelighedsflag tale om ejere , redere og konomiske operatrer , der stammer fra Europa .
Denne omgelse af bestemmelserne , dette pirateri i fiskerisektoren , gr sammen med den desvrre fortsat udbredte anvendelse af flydenet eller drivnet , isr fra italienske fiskerfartjer , det ndvendigt , at vi gr os vores ansvar klart og plgger Den Europiske Union en meget strengere politik og nye restriktive forholdsregler .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg lyknsker hr . McMahon med hans betnkning , for den sttter Kommissionens forslag om at f foranstaltningerne vedrrende tunfiskeri indarbejdet i fllesskabsreglerne .
Dette blev allerede anbefalet af ICCAT i 1996 , og p baggrund af denne ressources aktuelle tilstand er det meget vigtigt - og jeg ville nske , at diskussionen ville koncentrere sig mere om disse foranstaltninger i stedet for andre , som ikke direkte vedrrer denne forhandling .
<P>
Men betnkningen fortjener ogs vores sttte , fordi den henleder opmrksomheden p andre beslutninger , der blev taget p nvnte mde , og som Kommissionen endnu ikke har indarbejdet i fllesskabsreglerne .
Jeg henviser her til forbuddet mod import af tun fra Honduras og Belize , fordi disse landes flder totalt ngter at respektere selv de mindste krav om ansvarligt fiskeri .
<P>
Fru kommissr , vi ved , at udvalg 113 har indledt en skriftlig procedure til undersgelse heraf , men vi frygter , at denne diskussion vil trkke alt for lnge ud , fr den nr til Rdet , og da denne embargo i henhold til de forskellige indhentede udtalelser ikke ville vre i modstrid med hverken GATT ' s eller WTO ' s regler , beder vi indtrngende Kommissionen om at bidrage til , at dette udvalg afgiver sin udtalelse hurtigst muligt , sledes at embargoen kan gennemfres .
<P>
Endvidere har ICCAT , som De udmrket ved , ogs anbefalet en lignende embargo for skibe under panamansk flag fra den 1. januar i r .
Kommissionen er ikke i frd med at udarbejde noget forslag og dkker sig ind med , at hverken Japan eller USA gennemfrer en sdan embargo - hvilket i vrigt ikke er et eksempel til efterflgelse .
<P>
Kommissionen er medlem af ICCAT . Vi i Den Europiske Unions lande nsker at opfylde alle de henstillinger , som dette organ plgger os .
Derfor beder jeg endnu en gang Kommissionen om at stte skub i disse embargoforanstaltninger , som er meget vigtige , hvis det skal forhindres , at de kontraherende parter undlader at opfylde ICCAT ' s henstillinger .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , fangtsmngderne af tunfisk er i de senere r steget gevaldigt .
Derfor er der grund til umiddelbart at foretage begrnsninger af fangsten , hvis man nsker at bevare tunfiskens chancer for at overleve i fremtiden .
<P>
P det internationale plan findes der henstillinger om varetagelse af og beskyttelsesforholdsregler for tunfiskressourcer ved Middelhavet godkendt af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet ( ICCAT ) .
Fejlen har nu heller ikke ligget i forholdsreglerne , men i forsmmelsen af dem .
Fiskeri med slbegarn forrsager ogs konstant en unsket situation for kosystemet , blandt andet for delfiner og sler .
<P>
Kommissionens forslag svarer til ICCAT ' s forslag , og Parlamentet br godkende dem .
Det er dog ndvendigt , at alle lande , som fanger tunfisk i det pgldende omrde , drages med i foranstaltningerne , og at kontrollen virker effektivt .
Hvis fangstbegrnsninger kun glder for skibe , som fisker under Fllesskabets flag , opns der ikke noget reelt resultat , og situationen bliver unfair for fiskerne .
Unionen br ogs anvende pressionsmidler for at opn resultater .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bonino">
Hr. formand , Parlamentet husker sikkert , at Fllesskabet blev medlem af ICCAT ' s Internationale Kommission i november sidste r , ligesom det nu indgr i Det Almindelige Rd for Fiskeri i Middelhavet .
Fllesskabet var i forvejen i medfr af international ret forpligtet til at samarbejde med disse organisationer , men nu , da det er blevet medlem , er det naturligvis ndt til hurtigst muligt at omstte alle henstillinger med hensyn til forvaltning af ressourcerne , som disse organisationer har udsendt .
<P>
Jeg vil gerne forklare over for Parlamentet , at det forslag , som i dag behandles , udgr et skridt i denne retning for to henstillingers vedkommende , mens de vrige ICCAT-henstillinger allerede er under omstning i de egnede lovgivningsmssige fora , hvilket vil sige , at de vil indg i andre lovgivningsmssige forslag , som vil blive forelagt Parlamentet .
Jeg ser f.eks. , at Fiskeriudvalget foreslr at medtage forbudet mod omladning fra eller til skibe tilhrende ikkesamarbejdende lande i dette forslag .
Jeg mener helt rligt ikke , at forordning 1626 , som vi nu taler om , er den egnede ramme for denne type ndringsforslag og forslag , fordi det nsten udelukkende vedrrer tekniske bevarelsesforanstaltninger for fiskeressourcerne .
Kommissionen vil derimod foresl en forordning fra Rdet vedrrende kontrol af landinger og omladninger : Dette forslag er allerede under udarbejdelse og vil efter Kommissionens opfattelse udgre mere egnede rammer for denne type forslag .
<P>
De samme betragtninger kan jeg stille med hensyn til ndringsforslag 3 og 5 .
Jeg skal gre Parlamentet opmrksom p , at Kommissionen allerede den 30. januar har fremsendt forslaget om forbud mod import af tun fra Belize og Honduras til Rdet .
Kommissionen har derfor allerede afgivet dette forslag om forbud den 30. januar , og det ligger nu p Rdets bord .
Med hensyn til Panama , der fra et juridisk synspunkt er lidt mere vanskeligt , er Kommissionens tjenestegrene i frd med at undersge sprgsmlet og er ved at udarbejde et forslag i denne forbindelse .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremstte to meget korte bemrkninger om ndringsforslagene om drivgarn .
Vi kender situationen samt Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens forslag .
Drivgarn indgr i anvendelsesomrdet for forordningen om de tekniske foranstaltninger i en bredere sammenhng og ikke kun for Middelhavsomrdet , som alle ved .
Derfor vil jeg ikke her g i detaljer i forbindelse med de foreslede ndringer , men jeg mener , at ndringsforslagene om drivgarn ikke hrer hjemme i retsgrundlaget for dette forslag , og derfor kan Kommissionen ikke acceptere dem , da problemet med drivgarn ikke vedrrer Middelhavsomrdet alene .
Desuden , som det allerede er nvnt fr , vil Rdet behandle sprgsmlet om drivgarn den 24. marts p grundlag af et kompromisforslag fra rdsformandskabet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg mener nok , at jeg er i stand til at acceptere det ndringsforslag , men mener , at det br omformuleres lidt , sledes at der str :  Rdets prioritering br vre en gradvis afskaffelse  .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . McMahon .
<SPEAKER ID=75 NAME="McMahon">
Hr. formand , som ordfrer m jeg forsvare udvalgets holdning , men jeg vil overlade det til Parlamentet at afgre , hvad der skal ske .
Jeg ved , at hr . Provan talte om dette under debatten , og at hans gruppe faktisk stemte for det ndringsforslag i udvalget , da vi lavede henvisningen .
Mske vil en henvisning til Rdet vre mere velvalgt end det engelske formandskab .
Jeg skal overlade det til Parlamentet at afgre dette , snarere end at nvne en medlemsstat i Rdet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nu giver jeg ordet til hr . Medina Ortega .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , da De kender det spanske sprog , vil De , hvis De lser den spanske tekst , se , at det sprgsml , som hr . Provan nvner , slet ikke opstr , for i den spanske tekst str der  teniendo en cuenta las prioridades del Consejo con miras a la supresin progresiva de las redes de enmalle a la deriva  (  der henviser til Rdets prioritering af en gradvis afskaffelse af drivgarn  ) .
Der str hverken  is  eller  should  .
<P>
Jeg foreslr , at vi stemmer om den spanske udgave af teksten , hvor ordene  de la Presidencia britnica  (  engelske formandskabs  ) ikke optrder , sledes at der str :  teniendo en cuenta las prioridades del Consejo con miras a la supresin progresiva de las redes de enmalle a la deriva  (  der henviser til Rdets prioritering af en gradvis afskaffelse af drivgarn  ) .
Dermed undgr vi problemet med , om det skal vre  is  eller  should  .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Det vil vi gre .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=79 NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke ordfreren for et vel udfrt arbejde med betnkningen .
Sprgsmlet om bevarelse af fiskeressourcer er af strste betydning .
Derfor er det vigtigt at sttte de aktiviteter , som Kommissionen foreslr vedrrende fiskeriet af tunfisk .
Jeg vil dog understrege , at sprgsmlet om en eventuel embargo mod Honduras , Belize og Panama br ses i en bredere sammenhng om bevarelsen af de globale fiskeressourcer .
Man kan ikke udelukkende overveje importembargo over for disse lande som en ensidig konkurrencebeskyttelse for visse fiskere i Den Europiske Union .
<CHAPTER ID=6>
Fornyet gennemgang af direktiv 85 / 384 / EF ( arkitekters eksamensbeviser )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0079 / 98 ) af Berger for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om beretning fra Kommissionen om fornyet gennemgang p grundlag af den opnede erfaring med Rdets direktiv 85 / 384 / EF af 10. juni 1985 i henhold til dettes artikel 30 ( KOM ( 97 ) 0350 - C4-0487 / 97 ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , fru Berger .
<SPEAKER ID=81 NAME="Berger">
Hr. formand , rede kolleger , direktivet om den gensidige anerkendelse af arkitekters eksamensbeviser hrer vel nok til de f EU-direktiver , som alle parter er nsten fuldstndig tilfredse med .
Bde den berrte erhvervsgruppe selv og ogs de ansvarlige nationale myndigheder og Kommissionen har konstateret i anledning af den nu foreliggende revisionsberetning , at direktivet har vist sig meget egnet i praksis .
Den store tilfredshed og den dermed forbundne mangel p ndringsforslag - Kommissionen foreslr kun to minimale ndringer - skal i hvert fald fremhves og stttes , ogs selvom det mske ikke er nogen taknemmelig eller prestigefyldt opgave for en ordfrer i Europa-Parlamentet .
<P>
En af de vigtigste grunde til , at dette sektorbestemte direktiv fungerer s godt i praksis , er , at det til forskel fra det frste system til anerkendelse af eksamensbeviser indeholder en automatisk anerkendelse og dermed muliggr en hurtig og ubureaukratisk udvelse af etableringsretten og de frie tjenesteydelser .
Dette afgrende fortrin br ogs bevares i fremtiden og ikke blive offer for en forkert standardiserings- og forenklingsopfattelse .
<P>
Det glder mig derfor , at bde Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og det rdgivende Kulturudvalg har vret imod , at arkitektdirektivet som led i SLIM-initiativet integreres i det frste generelle system , som ikke kender til denne automatiske anerkendelse og derfor i sidste ende heller ikke fungerer s godt i praksis .
<P>
De to nvnte parlamentsudvalg var dog uenige p et andet punkt .
Det er sprgsmlet om den foreskrevne mindstestudietid .
Direktivet angiver p.t. fire r for et fuldtidsstudium .
Kulturudvalget har foreslet en forhjelse til fem r .
Det korresponderende Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har p min anbefaling undladt at flge dette forslag , og jeg anbefaler derfor ogs denne plenarforsamling at forkaste ndringsforslag 1 , sdan som det foreligger , da det peger i samme retning .
<P>
Jeg ved , at arkitektstudiet i mange medlemslande i gennemsnit varer meget lngere end den foreskrevne mindstetid p fire r i dag .
Det har imidlertid ikke noget med at gre , at de ndvendige kundskaber ikke kan lres eller erhverves p kortere tid , men derimod isr med de ofte drligt udstyrede universiteter , mangelen p universitetslrere og en drlig studieorganisation .
Vi br ikke legitimere og flge disse misforhold i anerkendelsesdirektivet .
Desuden ville en forlngelse til fem r automatisk berve dimittenderne p de hjere lreanstalter muligheden for at f deres eksamensbeviser anerkendt .
<P>
Den ofte alt for lange studietid og den sene start i erhvervslivet hrer i dag helt sikkert til de graverende problemer for europiske arkitekter .
Det er dog ogs problematisk , at flere og flere offentlige ordregivende myndigheder gr uden om europiske licitationer og benytter sig af de mere restriktive udbudsprocedurer , der kun akkurat er tilladt i henhold til udbudsdirektiverne .
<P>
Dette er oftest til ulempe for de yngre arkitektkontorer i forhold til de etablerede og kan ogs f konsekvenser for kvaliteten af arkitekturen i Europa .
Lsningen kan dog ikke , som det er blevet diskuteret af mange arkitektkamre , best i en regional konkurrencebegrnsning .
Det skulle snarere overlades til en reformering af udbudsdirektiverne , hvordan konkurrencerne godt nok fortsat kan tilrettelgges p europisk plan , men ogs tilrettelgges enklere .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at bede denne sal om at sttte min betnkning og undskylde , at jeg muligvis bliver ndt til at forlade salen fr afstemningen .
Mit tog afgr kl.12.00. Nste tog mod strig afgr frst ti timer senere , hvorfor jeg beder om Deres forstelse .
I dette tilflde vil min kollega Evelyne Gebhardt fra Retsudvalget reprsentere mig .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Tak , fru Berger .
Vi forstr udmrket , at man aldrig i livet br komme for sent til toget , og isr ikke nr man skal til s smuk en by som Wien .
Vi nsker Dem derfor en god rejse , hvis De forlader os fr afstemningen .
<P>
Nu giver jeg ordet i 5 minutter til fru Baldi som ordfrer for udtalelsen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , arkitektdirektivet giver os virkelig anledning til bekymring , ikke mindst p grund af nogle medlemsstaters holdning .
Jeg vil gerne minde om holdningen i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , som har vret temmelig klart formuleret .
Men frst vil jeg gerne takke ordfreren , fordi hun har taget hensyn til flgende punkter , som blev rejst af vores udvalg : For det frste behovet for , at Kommissionen benytter lejligheden til p ny at gennemg direktivet om anerkendelse af eksamensbeviser , der giver adgang til erhvervet som arkitekt , for netop at lgge vgt p den direkte anerkendelse af eksamensbeviser fra de erhvervsmssige organisationers side og dermed fremskynde de bureaukratiske formaliteter ; for det andet det forhold , at det krves , at de kompetente myndigheder i vrtslandet fremgr helt klart og meddeles systematisk til Kommissionen ; for det tredje det forhold , at ogs Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har undret sig over , at Kommissionen kan foresl en eventuel integrering af arkitekterhvervet i den generelle opstilling i direktiv 89 / 48 / EF , i betragtning af at den selv erkender , at direktiv 85 / 384 / EF , i modstning til det generelle system , faststter en specifik ordning for simple tjenesteydelser , der er mere gunstig over for arkitekter , og hvis resultater med hensyn til arkitekters mobilitet , der er gennemfrlige takket vret den automatiske anerkendelse , kan drages i tvivl .
<P>
Der er ikke tvivl om , at vi er lidt bekymrede over , at de konklusioner , som vi finder er meget vigtige , ikke er taget i betragtning , og her tnker jeg f.eks. p en styrkelse af det rdgivende udvalg , der ikke kan reduceres til en komitologiprocedure .
Det forholder sig faktisk sdan , at dette udvalg takket vret sin sammenstning - tre eksperter fra hver medlemsstat , samt en arkitekt , en underviser og en reprsentant for de kompetente myndigheder - og dets rolle i vurderingen af kvalifikationsbeviserne viser , hvor stort behovet er for en hjere grad af konvergens .
Udvalgets rolle br derfor udvides i form af tildeling af befjelser til at udarbejde henstillinger og undersgelser med hensyn til vurdering af nye uddannelser , og ikke kun vre begrnset til rollen som hringsorgan .
<P>
Og her er s det vanskelige punkt : Varigheden af studierne .
Vi er virkeligt overraskede over det , der er ved at foreg p dette omrde .
Det forholder sig sdan , at det rdgivende udvalg i 1992 klart udtalte , at varigheden af studierne burde g i retning af 5 r samt 2 rs praktikeruddannelse .
Som bekendt har dette emne nu vret diskuteret i mere end 18 r .
Efter vores opfattelse br erhvervet p europisk niveau fastlgge en uddannelse af denne type , ellers kan vi ikke tale om et erhverv , men om teknikere , og i Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har vi understreget dette i rigt ml .
For os er uddannelsen af allerstrste vigtighed , isr nr der er tale om de erhverv , der giver os mulighed for at f betydning i resten af verden .
<P>
Vi har mske en tendens til at glemme vores kulturarv og vores arkitektoniske arv , som er af s stor betydning , og vi glemmer mske ogs , at for at beholde professionelle udvere af arkitekturfaget , der virkelig str ml med situationen , m de have en tilstrkkelig uddannelse , og det er efter vores opfattelse grunden til , at studievarigheden ikke kan begrnses til ganske f r .
En universitetsuddannelse kan ikke i lbet af f r give os mulighed for at udve et erhverv p en konkurrencedygtig mde , nr det tilstrkkelige grundlag ikke erhverves under uddannelsen .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har udtalt sig klart i denne forbindelse .
Vi forstr ikke , hvordan Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i modstning hertil kan insistere p en uddannelse , der hjst kan tjene til at identificere en anden type erhverv end arkitekterne .
<P>
Vi er bekymrede , for hvis denne holdning vinder frem , vil vi udelukkende kunne tale om teknikere , landmlere , bevares , hvor andre medlemsstater i EU , som Grkenland , Frankrig og Italien , allerede har uddannelser med en lngere varighed .
Vi nsker ved denne lejlighed at fastsl den korrekte holdning , og vi vil ikke lse os fast p en enkelt medlemsstats holdning , som er prget at helt andre ndvendigheder .
<P>
Derfor finder vi det af afgrende betydning , at arkitekterhvervet fr en virkelig anerkendelse p tvrs af grnserne , og at arkitekten som professionel fagmand dermed fr mulighed for at spille en rolle internt i Unionen .
Nr der tales om mobilitet , tales der ogs om muligheden for at fremlgge nogle mlstninger , men under uddannelserne tales der ogs om klart definerede regler , om en passende forberedelse til erhvervet .
Det undrer mig lidt , og her vil jeg gerne udtale mig som arkitekt , at man ikke , nr man p udvalgsplan omtaler enkelte specifikke sektorer , stiller krav om den ndvendige uddannelse .
Nr man taler om byplanlgning , restaureringsarbejde , sektorer , der principielt ligger inden for arkitekturen , s er der ingen tvivl om , at de f r er tilstrkkelige , som Udvalget om Retslige Anliggender og Borgernes Rettigheder tvrtimod peger p .
<P>
Jeg anmoder om , at man tnker nrmere over dette , og anmoder endvidere Kommissionen om at vre opmrksom p det tidspunkt , hvor en sdan udtalelse fremkommer .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , Retsudvalget har overvejet meget nje , hvad det gr .
Kre kolleger , Maria Berger har udarbejdet en omfattende betnkning om erfaringerne med det skaldte arkitektdirektiv fra 1985 og sagt det ndvendige i den forbindelse .
Jeg behver faktisk ikke at tilfje noget til dette grundige arbejde .
Vi har al mulig grund til at billige betnkningen og dens konklusioner .
<P>
Men vi m ogs sprge os selv , hvorfor vi frst har fet dette emne p dagsordenen med otte rs forsinkelse ?
Nr vi skal svare p det sprgsml , stder vi p et mrkt kapitel i Europas historie , som vores borgere derhjemme ofte og med rette smider lige op i ansigtet p os med n eneste stning : Jeg er trt af dette Europa .
Det er et Europa prget af ulyst og omstndeligt bureaukrati .
Det anerkendelsesdirektiv , som skal give arkitekterne fri bevgelighed p arbejdsmarkedet i Unionen , er et eksempel p hrrejsende ulyst og omstndelighed , som nppe kan overgs .
De medvirkende i denne tragedie er Rdet , regeringerne og ogs Kommissionen .
<P>
Frste akt i afventningstragedien : 18 r skulle der g , fr direktivet endelig blev til virkelighed i juni 1985 .
I lbet af den tid havde fire arkitektgenerationer , mlt efter uddannelsens varighed , vret afskret fra den borgerret , der sikrer dem fri erhvervsmssig bevgelighed i Europa .
Samtidig voksede Det Europiske Fllesskab hurtigere end arkitektdirektivet .
Derfor mtte der tages hensyn til fire nye lovgivningsmssige rammer med udvidelserne i 1973 og 1981 , sledes at loven nu kom til at omfatte ti sider .
<P>
Anden akt : I stedet for de 24 mneder , man forhandlede sig frem til , kom den fuldstndige gennemfrelse af direktivet til at tage ti stive r !
I mellemtiden voksede Europas Forenede Stater som flge af den tyske genforening og endnu en gang med tre nye medlemmer .
I denne vanskelige tid kunne man kun takke den tyske forbundsregerings hsblsende arbejdstempo for , at et simpelt brev fra Kommissionen allerede blev besvaret efter to r .
<P>
Tredje , men endnu ikke sidste akt : I stedet for senest i 1990 fremlgger Kommissionen med medlemslandenes billigelse erfaringsberetningen ca. otte r senere .
Hr. formand , kre kolleger , jeg er overbevist om , at borgerne ikke er i stand til at udvise den mindste smule forstelse for s megen sendrgtighed .
<P>
Fjerde akt og det forelbige hjdepunkt i det skrkkelige skuespil : Endnu fr vi kunne udtale os om erfaringerne med det gamle direktiv , fremlagde Kommissionen en revideret udgave .
Den respekterede sledes ikke det frie og direkte valgte Europa-Parlament og trdte dets demokratiske rettigheder under fode .
<P>
Tillad mig at slutte af med at sige flgende : Grundstningen om , at Den Europiske Union er til for borgerne og ikke omvendt , br virkelig iagttages bedre .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger , det drejer sig her om et af de direktiver , der tager sigte p at sikre de erhvervsdrivendes etableringsfrihed , og som sledes vedrrer borgernes Europa og det konkrete Europa , og det erhverv , som det handler om i dag , nemlig arkitekternes , er uden tvivl det erhverv , der rejser de vanskeligste problemer .
<P>
I fire medlemsstater er der nemlig ikke nogen lovgivning p arkitektomrdet , og i de andre medlemsstater er uddannelsen meget forskellig . Endelig havde visse medlemsstater i 1985 ikke bedt om de undtagelser , som de kunne nyde godt af .
Det var navnlig tilfldet med Irland og Nederlandene , selvom der i disse lande eksisterer en rkke uddannelser , der er srligt gamle .
<P>
Hertil kom en betydelig forsinkelse med hensyn til direktivets omsttelse til national ret , og mske er det af alle disse grunde , at vi kan konstatere , at det faktisk er meget f arkitekter , der indtil i dag har nydt godt af direktivet . Kun 1500 p otte r .
Som De kan se , kre kolleger , s er det ikke ret mange .
<P>
Vi skal derfor genbehandle direktivet i lyset af den opnede erfaring , og jeg vil gerne lyknske fru Berger meget varmt for hendes glimrende betnkning .
Vi beklager ligesom vores ordfrer , at Europa-Parlamentet ikke er blevet bedt om at udtale sig om de forslag til justeringer , som Kommissionen planlgger , og vi godkender i den forbindelse alle vores ordfrers forslag , navnlig med hensyn til ndvendigheden af at udbrede retspraksis fra " Vlassopoulou  -sagen , s eksamensbeviserne automatisk anerkendes .
<P>
Hvad angr de lande , der ikke har bedt om undtagelserne , s har Kommissionen vret s venlig at fortlle os , at problemet vil blive lst i forbindelse med direktivforslaget af 2. december , der vil ndre det generelle direktiv , og det glder os at hre dette , fru kommissr .
<P>
Endelig er vi meget forbeholdne med hensyn til Kommissionens plan om at knytte arkitekthvervet til den generelle ordning .
Vi har nemlig altid vret af den opfattelse , kre kolleger , at det hovedsagelig tilkom de berrte erhvervsdrivende at trffe disse valg , og vi har i dag absolut ikke indtrykket af , at en sdan tilknytning svarer til de europiske arkitekters nske .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , kre kolleger , nr vi i dette Parlament hele tiden bekender os til den frie bevgeligheds Europa og samtidig til mangfoldighedernes Europa , s betyder det i praksis ofte cirklens kvadratur , eller i det mindste et kunststykke , som undertiden er en yderst svr opgave at lse .
En tilnrmelse til de to idealer kunne vel kun best i , at det indre markeds Europa , enhedens Europa , tager de bedste kulturelle resultater , det hjeste kulturelle og sociale udviklingsstade i et land som grundlag for den flles lovgivning .
P den mde ville Europas rigdom nemlig blive til en flles rigdom .
<P>
Opgaven bliver umulig at lse , nr den misbruges til deregulering , og det er tilfldet her .
Der tales slet ikke om arkitektursituationen .
Opfordringerne fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier bliver ikke taget til efterretning .
Det er ikke et sprgsml om uddannelse og drligt udstyrede universiteterer , det er et sprgsml om , hvorvidt vi anerkender arkitektur som kunst , som kultur , som videnskab , eller om vi giver efter for genanvendelsespresset fra byggeindustrien , fra ejendomsmarkedet .
Derfor beder jeg dette Parlament om at godkende det meget omhyggeligt udarbejdede kompromisforslag fra vores italienske kolleger , der i det mindste tager sigte p at bevare noget af arkitekturens kulturelle og sociale vrdier .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , fordi hun i sin betnkning kommer med en lsning p et problem , som Kommissionen har skabt for sig selv .
<P>
Kommissionens beretning var oprindeligt fastlagt til 1990 , men blev af forskellige rsager forsinket til sommeren sidste r .
Uanset rsagerne til denne forsinkelse er det sikkert , at Kommissionen i sin beretning for 1997 angav den som rsag til ikke at behandle de problemer , som Irland havde med direktivet fra 1985 til trods for den kendsgerning , som jeg sagde , at forsinkelsen alene skyldtes Kommissionen .
<P>
Det lykkedes ikke den irske regering i 1985 at opn dispensation , som fru Fontaine sagde , fra de strengeste bestemmelser i direktivet vedrrende anerkendelse af arkitekters kvalifikationer .
Denne dispensation ville have gjaldt erfarne , dygtige arkitekter med  opnede rettigheder  til at praktisere .
Andre lande , f.eks. Nederlandene , har opnet en sdan dispensation for arkitekter med lignende status .
<P>
Slutresultatet har vret , at en gruppe yderst velkvalificerede irske arkitekter blev diskrimineret , og deres frden i det indre marked indskrnket .
Kommissionen er nu ndt til at anerkende , at disse arkitekter skal behandles som deres europiske sidestykke samt dem , der arbejder inden for andre professioner med  opnede rettigheder  til at praktisere .
Kompetente myndigheder , f.eks. det irske undervisningsministerium , har anerkendt disse arkitekters kvalifikationer .
<P>
Jeg vil gerne nske ordfreren til lykke med , at hun tvinger Kommissionen til p ny at gennemg sin holdning .
Jeg hber , at disse arkitekter nu lidt sent bliver givet de rettigheder , de har krav p .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , direktivet om gensidig anerkendelse af arkitekters eksamensbeviser hrer til rkken af ndvendige bestemmelser til gennemfrelse af vores flles europiske marked .
Udvelsen af etableringsretten og de frie tjenesteydelser er forudstninger for et flles marked , der selvflgelig kun kan gennemfres , hvis eksamener , der tages i et medlemsland , ogs bliver anerkendt i et andet .
Gennem mit arbejde i Udvalget for Andragender beskftiger jeg mig hele tiden med forslag fra EU-borgere , der krver anerkendelse af eksamensbeviser .
Her taler jeg som medlem af Kulturudvalget , og vi har virkelig tnkt tingene godt igennem p dette punkt .
Vi har alle for je , at der krves meget af os , nr det handler om at udarbejde bestemmelser om en gensidig anerkendelse af eksamensbeviser .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at vi i vores bestrbelser husker p de enkelte medlemslandes kultursuvernitet og p , at bestemmelser om en gensidig anerkendelse af eksamensbeviser ikke m fre til en ensrettelse af uddannelsesindhold .
<P>
I f.eks. Tyskland har man ud over det klassiske arkitektstudium , der foregr p universiteter , ogs studier p hjere lreanstalter .
Trods den kortere studietid kan der dog ikke vre tale om , at dimittenderne her har drligere kvalifikationer .
Ved tilrettelggelsen af uddannelsen blev der netop ikke alene lagt stor vgt p effektivitet og stor erhvervsrelevans , men ogs p kulturelle vrdier .
Ved at bevare medlemslandenes kultursuvernitet skal mangfoldigheden i den europiske kultur bevares .
Dette indbefatter ogs at sikre mangfoldigheden i EU-landenes uddannelsessystemer .
<P>
Vi skal isr koncentrere os om at opn sammenlignelighed i vores uddannelsessystemer .
Hvis det lykkes os at g denne kongevej , vil vi ogs finde frem til flere hensigtsmssige bestemmelser om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , der hjlper os p vej mod en europisk enhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan tilslutte mig fru Bergers redegrelse og nsker hende tillykke med betnkningen .
Jeg vil gerne knytte et par korte bemrkninger hertil .
Vi kan takke alle anerkendelsesdirektiver for at gre Europa mere tilgngeligt for den enkelte - det krver vi jo hele tiden - og for rent faktisk at gennemfre etableringsretten og isr ogs at bne for nye beskftigelsesmuligheder .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at den gensidige anerkendelse af eksamener i EU ogs er den logiske konsekvens af EU-uddannelsesprogrammerne , der sttter foranstaltningerne til beregning af studietid tilbragt i andre lande konomisk , og alene af den grund plderer jeg for , at bevillingerne til ERASMUS og ECTS forhjes betydeligt fremover .
<P>
Desuden br vi modst enhver fristelse til at udhule anerkendelsesdirektiverne , sdan som det f.eks. undertiden sker hos lrerne af nationalegoistiske grunde .
Det skader i hj grad Europa-tanken p stedet og forstrker det negative billede af EU i pressen .
Arkitektdirektivet har generelt vist sig egnet i praksis , ogs selvom ldre uddannelser , der er forbundet med lange praksisfaser , skulle sidestilles med de aktuelle eksamener . Det br ogs understreges her .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme ind p et vigtigt punkt : Fru Baldis krav , der i vrigt kom i stand mod min gruppes stemmer i Kulturudvalget , om at forlnge mindstestudietiden til fem r som en forudstning for den gensidige anerkendelse er hjst betnkeligt set ud fra et europapolitisk synspunkt , fordi man dermed , som det allerede er blevet sagt , ville delgge mobiliteten for tusinder af arkitektstuderende p hjere lreanstalter med t slag .
Det ville vre et stort europapolitisk tilbageskridt , som vi ikke ville kunne forsvare her .
<P>
Forslaget er ogs forhastet og ikke retfrdigt i sig selv , for det er ikke de formelle mindstestudietider alene , der siger noget om uddannelsens kvalitet , men derimod landenes forskellige og faktiske studietider og det gennemsnitlige antal semestertimer .
Jeg vil ikke uddybe det yderligere , men blot sige , at ndringsforslag 1 om at indfre udligningsforanstaltninger for forskellige studietider er betnkeligt og derfor br forkastes .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bonino">
Hr. formand , Kommissionen er positiv over for det fornuftige forslag til beslutning , som Retsudvalget har fremlagt , og jeg vil derfor takke ordfreren , fru Berger , for hendes arbejde .
Kommissionen mener , at direktivet har vist sin nyttevirkning og fortjener at bevare sin stilling blandt sektorens direktiver .
Med hensyn til forsinkelserne og de tidsmssige problemer , der er blevet nvnt , tror jeg , at en del af forklaringerne fremgr af starten af betnkningen ; frustrationerne kan vi p den anden side helt tilslutte os .
<P>
Derfor har vi kun taget hensyn til enkelte mindre ndringer , som vil efterlade selve essensen af direktivet uberrt .
Kommissionen kan konstatere , at forslaget til beslutning muliggr at fastholde direktivets substans .
Med hensyn til det fremtidige arbejde , s str alle muligheder bne , og jeg tror , at der fra dette synspunkt er mulighed for yderligere overvejelser .
<P>
Af disse indledninger vil man kunne forst , at Kommissionen ikke vil kunne acceptere det foreslede ndringsforslag , fordi det vil kunne stte sprgsmlstegn ved den ligevgt , der er af stor betydning for direktivet .
P den anden side vil Kommissionen vre opmrksom p Parlamentets afstemning , men vi m for jeblikket konstatere , at Parlamentets Retsudvalg efter grundige overvejelser synes at vre kommet frem til den konklusion , at en ndring af uddannelsens varighed ikke er berettiget .
Foruden disse meget korte kommentarer , kre parlamentsmedlemmer , kan jeg kun sige , at Kommissionen naturligvis vil vre opmrksom p Parlamentets holdning , men vi vil ikke tage stilling , fr denne er udtrykt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg forkastede punkt 8 , fordi kvaliteten af uddannelsen for mig har absolut frsteprioritet .
Livslange uddannelses- og videreuddannelsesforanstaltninger danner grundlaget for et vellykket arbejdsliv .
Disse kvalificerede forudstninger for adgangen til erhvervet stemmer ogs overens med den tendens , som USA har propaganderet for i hele verden , om at skabe et hjt niveau for adgangen til erhvervet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne give min fulde tilslutning til indholdet af det , min kollega Rbig lige sagde , men vil ogs gerne tilfje , at jeg forkastede ndringsforslaget , fordi jeg mener , at det er i modstrid med Den Europiske Unions subsidiaritetsprincip , og da dette princip for mig egentlig er vigtigere end alt andet , mtte jeg forkaste forslaget .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Hallam , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Det har vret en fascinerende debat i dag , som har vret yderst interessant .
Problemet er , at fredag morgen er den del af vores arbejde som plenarforsamling , der ikke udsendes i fjernsynet , hverken til vores rum eller arkiverne .
Det er p tide , at vi siger , at hvis vi skal tage fredag morgen alvorligt - og det har vret en alvorlig debat i dag - da skal de ogs udsendes p fjernsyn .
Det vil jeg gerne bede Dem om at tage op p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Hallam .
Jeg vil videregive Deres ord til Prsidiet .
<P>
Jeg giver nu ordet til hr . Ford .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg har stor sympati for hr . Hallams intervention , selvom jeg m sige , at man ville konkludere , at vi ikke tager fredag morgen alvorligt .
I gr stemte flere end 500 mennesker , her til morgen er der ca . 60 .
Det ville vre svrt at argumentere for , at Parlamentet tager fredagen alvorligt , men den holdning ville mske ndre sig , hvis den blev udsendt p fjernsyn .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Hr . Ford , jeg m gre Dem opmrksom p , at vi parlamentsmedlemmer , der er til stede , naturligvis tager fredag formiddag alvorligt .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Habsburg-Lothringen , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg m rligt sige , at det selvflgelig er hr . Fords problem , om han tager det alvorligt eller ej .
Det er en kendsgerning , at forhandlingerne fredag morgen oftest ikke vedrrer hele den europiske befolkning , men derimod en vis mlgruppe .
Men de er njagtig lige s vigtige som enhver anden diskussion .
Derfor vil jeg gerne give min tilslutning til hr . Hallams konstatering af , at det uden tvivl er p tide , at der ogs finder en transmission sted her .
Lige s vigtigt ville det vre at diskutere natmderne bedre .
De referater , vi fr af natmderne , svarer ikke til de referater , vi fr af de normale dagsmder .
Det er ogs en utlelig tilstand !
Da jeg ved , at De tager bde fredagen og samtlige natmder meget alvorligt , vil jeg gerne anmode Dem indtrngende om at tage et initiativ i Prsidiet og srge for , at disse bliver behandlet p lige fod .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet vedrrende samme punkt og vil gerne sige flgende : I 18 r - siden det frste europavalg - har det vret sdan i dette Parlament , at vores informationstjenester har taget referat af natmderne og fredagsmderne p samme mde som af alle andre mder .
Der har i nogen tid vret en systematisk tilbagegang i referaterne .
Her ville det vre hensigtsmssigt at referere fra netop de tidspunkter , hvor der mske var frre ordfrere til stede og alts p en eller anden mde udligne dette med passende foranstaltninger fra informationstjenestens side .
Vi br lgge stor vgt p en absolut ligeberettigelse af alle debatter i dette Parlament , uanset hvornr de finder sted !
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p et forretningsordensproblem .
Jeg bad ikke om ordet i morges ved godkendelsen af protokollen , fordi det forekom mig , at grsdagens mde var gengivet korrekt .
I gr stemte vi om Fontaine-betnkningen , ved navneoprb en bloc om ti forslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
I protokollen str der ganske korrekt , at der var flest afstemninger ved navneoprb .
Jeg har i mellemtiden haft lejlighed til at gennemg resultaterne af afstemningerne ved navneoprb . Her er denne blok af ti forslag opfrt som en eneste afstemning ved navneoprb .
P baggrund af beslutningerne p Formandskonferencen er der efter min mening behov for en afklaring af , om afstemningen i gr glder som ti afstemninger ved navneoprb eller kun som n .
Efter min mening er det frstnvnte , der glder .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wieland .
Jeg noterer Deres bemrkning og vil bede Prsidiet overveje denne sag .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , s nede vi til vejs ende med vores arbejde .
Jeg minder Dem om , at protokollen for dette mde vil blive fremlagt til Parlamentets godkendelse i begyndelsen af nste mdeperiode .
Hvis der ikke er nogen indsigelser , pbegyndes behandlingen af de beslutninger , der netop er vedtaget , straks .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har endnu en gang fet den behagelige opgave , som jeg har alle fredage , fr lyset slukkes , nemlig at takke Parlamentets tjenestegrene for deres samarbejde .
Som De alle ved , mine damer og herrer , ville det uden disse tjenestegrenes indsats vre umuligt for os at arbejde .
Lad mig denne uge isr fremhve det store arbejde , som udfres af de medlemmer af tjenestegrenene , som udarbejder det fuldstndige forhandlingsreferat , for jeg har personligt haft lejlighed til at bekrfte deres flid og fortrffelige opmrksomhed .
<P>
Da vi indledte arbejdet i morges , var der et parlamentsmedlem , der i henhold til artikel 126 , som vi ivrigt gr brug af , omtalte fru Fontaine i rosende vendinger .
Mine damer og herrer , jeg tror , vi er mange - og heriblandt jeg selv - der misunder fru Fontaine hendes store arbejdsindsats og evner , men lad ogs mig i henhold til artikel 19 sige , at takket vre Dem er fredag formiddag rent arbejdsmssigt srdeles frugtbar , rolig , fredsommelig og positiv .
De skal derfor vide , at De for mig er de bedste parlamentsmedlemmer .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.00 )
