<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , der var jo temmelig megen tumult i gr p grund af den mde , Deres kollega som fungerende formand ledede mdet p .
Ogs jeg deltog i protesterne , hvilket jeg m tilst bent , sledes at jeg ikke kunne flge hndelsen helt nje .
Derfor vil jeg gerne sige , at jeg ved afstemningen om betnkningen af Cornelissen ved en fejltagelse kom til at stemme  ja  ved betragtning O , frste del . Jeg ville dog have stemt  nej  .
Jeg beder om at f det korrigeret .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , dette vedrrer protokollen .
I mit indlg i gr om ASEM bad jeg hr . Henderson om at besvare et sprgsml fra mig til Rdet , men datoen for afslutningen af den anden verdenskrig er naturligvis 15. august .
Ikke 15. maj , men 15. august .
Jeg vil gerne have den korrekte dato opfrt i protokollen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , i gr fremsatte jeg en bemrkning til forretningsordenen , som findes p side 16 i den engelske udgave af protokollen .
Jeg fremsatte to bemrkninger .
Der str , at jeg anmodede formanden om at overveje hans fortolkning af kvstorernes afgrelse .
Jeg anmodede ham om at tage denne genfortolkning op til fornyet overvejelse , og det er bekrftet i det fuldstndige forhandlingsreferat .
<P>
Den anden bemrkning , jeg fremsatte , var en anmodning om , at der ikke burde tages hensyn til de registrerede stemmer i systemet p grund af det , man kunne kalde  tumult  eller  forstyrrende uro  .
Hvis man ser p side 15 i den engelske udgave af protokollen , er det klart , at der var 30 medlemmer , som ikke stemte om punkt 5 , og 28 , som ikke stemte om ndringsforslag nr . 4 , i strid med den almindelige procedure i forhandlinger .
Det virkede som om , at man enten var optaget af noget andet eller ikke kunne hre , hvad der foregik .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , i det fuldstndige forhandlingsreferat for tirsdag aften , som jeg frst har modtaget i dag , var mit indlg om den mundtlige foresprgsel om Alzheimers sygdom bragt .
I begyndelsen af indlgget beklagede jeg , at sundhedssprgsml altid forhandles sidst p aftenen , og denne del er ikke medtaget , den er blevet censureret af forhandlingsreferatet .
Hvis dette skal forestille at vre et fuldstndigt forhandlingsreferat , s forstr jeg ikke , hvorfor der mangler en del , og hvem det er , der har ret til at censurere et medlems indlg .
<P>
Endvidere forventer jeg , hvad protokollen fra i gr angr , at Parlamentets formand giver en forklaring med hensyn til tumulterne i gr , og det vil sige , at han forklarer , hvorfor mdeformanden fandt det betimeligt at undlade at give et medlem ordet , der anmodede om det til forretningsordenen .
Dette er et meget vigtigt forhold , og den tumult , der opstod , beviser det .
Der m en officiel forklaring p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=6 NAME="Sindal">
Hr. formand , inden vi gr over til dagens arbejde , kan jeg meddele Parlamentet , at vi stadig vk har en socialdemokratisk regering i Danmark .
<P>
( Bifald fra PSE-gruppen )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det er i orden . Mange tak , hr .
Sindal .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Gutirrez Daz .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , i protokollen str der i afsnittet om sprgetid , at sprgsml nr . 2 er blevet taget tilbage , og der str , at sprgsmlet er stillet af hr .
Carlos Carnero , men hr . Carnero er ikke ophavsmand til dette sprgsml , men til sprgsml nr .
3 , og han var til stede og stillede sprgsmlet . Derfor anmoder jeg om , at dette afsnit ndres i protokollen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det vil blive ndret .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge 
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0077 / 87 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning ( C4-0007 / 98-96 / 0318 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om fastlggelse af EF-handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge  ( Ordfrer : Nicole Fontaine ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger , under regeringskonferencen p Korfu i juni 1994 fik Kommissionen tildelt en mission , nemlig at mobilisere vores borgere for Europa .
<P>
Denne mission var i virkeligheden helt i trd med de intentioner , man havde gentaget utallige gange , navnlig efter betnkningen af Adonnino , om at gre Europa mere konkret over for borgerne .
Alle Kommissionens uddannelsesprogrammer , bde SOCRATES , Leonardo , Ungdom for Europa og nu ogs den Europiske volontrtjeneste , har fet inspiration herfra .
<P>
Selvom vi nu er ved andenbehandlingen , kre kolleger , og selvom alle godt ved , hvad det drejer sig om , vil jeg med nogle f ord minde om det srlige ved programmet " Europisk volontrtjeneste for unge  .
I vrigt vil jeg ved denne lejlighed gerne endnu en gang lyknske Kommissionen , og ganske srligt kommissren fru Edith Cresson , for det arbejde , de har udfrt i den forbindelse .
<P>
Det srlige ved programmet bestr i , at man giver unge europere mellem 18 og 29 r lejlighed til at engagere sig i sociale projekter , miljbeskyttelsesprojekter , kulturelle projekter og demokratibevarelsesprojekter i nabomedlemsstater eller i tredjelande .
<P>
Jeg minder om , at der er tale om et frivilligt engagement , der vil hjlpe de unge til at f de ndvendige kvaliteter til deres egen livsbane , idet deres selvstndighed styrkes og deres horisont udvides , da de ser noget andet end deres egne vante omgivelser .
Det var afgjort interessant at konstatere , at da pilotfasen af den Europiske volontrtjeneste var til ende , havde mange unge , takket vre volontrtjenesten , enten genoptaget deres studier , fundet et arbejde eller besluttet at blive i deres vrtsland .
Vi lagde nemlig vgt p at f at vide , hvad der blev af disse unge mennesker efter programmets slutning , netop for bedre at kunne vurdere programmets effektivitet .
<P>
Det er nemlig vores nske og vores mlstning , kre kolleger , at dette foretagende skal lykkes , og for at den Europiske volontrtjeneste skal lykkes , har vi fastholdt en rkke elementer , der forekom os at vre meget vigtige . Vi mener for det frste , at man skal starte med en sproglig og kulturel forberedelse , om ikke andet s for at styrke motivationen hos det unge menneske , der beslutter at bruge denne periode p seks mneder i gennemsnit - eller p et r eller mere - i den Europiske volontrtjeneste .
Vi talte om , at det var ndvendigt med nogle egnede projekter , og jeg tror , fru kommissr , at pilotfasen har afslret en vis svaghed i den forbindelse .
Vi talte om , at man skulle flge op p dette europiske eksperiment , og vi er meget glade for at kunne konstatere , at Rdet har godkendt alle de ndringsforslag fra Europa-Parlamentet , der gik i den retning , og som vi vedtog under frstebehandlingen .
<P>
Men i samme henseende talte vi ogs om , at den Europiske volontrtjeneste skulle n sin mlstning om kvalitet .
Vi lagde vgt p tre ting , der desvrre ikke blev fastholdt af Rdet .
<P>
For det frste er der budgettet . Hvis vi nsker , at programmet skal tage sigte p et antal unge , der er tilstrkkeligt til at gre det dynamisk , s skal bevillingerne vre p hjde med det politiske ml .
Hvad foreslr Rdet ?
ECU 35 millioner fordelt p to r , hvilket er et latterligt belb , der ikke ville gre det muligt at omfatte mere end 5000 unge p to r , i betragtning af det unedsttelige belb , der er forbeholdt informationsaktionerne og de ledsagende foranstaltninger . Vi foreslr ECU 80 millioner , s vi kan f tre gange s mange unge med i programmet , og s alle vores medlemsstater ved udgangen af denne frste periode kommer til at rde over et tilstrkkeligt stort antal unge til at kunne vurdere programmets effekt og dernst - hvilket giver sig selv - planlgge programmets udvikling .
<P>
For det andet har vi lnge overvejet volontrernes situation , og det var vores nske , at medlemsstaterne srgede for en samordning af den sociale sikkerhed og skattebestemmelserne .
Nr Kommissionen s som modargument fremhver nrhedsprincippet , tror jeg , at der er tale om en misforstelse .
Vi tager dette op igen i vores ndringsforslag , for vi nsker , at Rdet skal forst , at det glder vores trovrdighed over for de unge , som vi tilbyder dette spndende eventyr i den Europiske volontrtjeneste .
<P>
For det tredje nskede vi , at volontrtjenesten skulle vre forenelig med de nationale militrtjenester .
Ogs p dette punkt skal man forst os ret .
Vi er naturligvis helt enige i Kommissionens nske om ikke at erstatte militrtjenesten i vores lande med den Europiske volontrtjeneste , men hvis der er nogle medlemsstater , der nsker at benytte volontrtjenestens strukturer i forbindelse med den nationale militrtjeneste , skal de have lov til dette . Heller ikke i dette tilflde tilsidestter vi nrhedsprincippet , eftersom det er medlemsstaten , der vlger frit .
<P>


Kre kolleger , Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har frivilligt valgt at lade sine ndringsforslag ved andenbehandlingen omhandle disse tre vsentlige problemer , til hvilke vi naturligt nok har tilfjet den ndvendige information af Europa-Parlamentet under hele programmets forlb .
<P>
Vi hber , hr. formand , at vi vil blive hrt af Rdet . Vi takker Kommissionen for dens sttte , og det er vores nske , at den Europiske volontrtjeneste , takket vre hensynet til vores og de unges legitime forventninger , uden at vente lngere vil kunne g ind i sin mest aktive fase og sledes p bedst mulige mde udnytte de muligheder og de forhbninger , som vi vil give den europiske ungdom .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , tillad mig frst og fremmest p egne vegne og p vegne af PPE-Gruppen at takke ordfreren , fru Fontaine , for det glimrende arbejde , hun har udfrt , som har vores fulde og overbeviste tilslutning .
<P>
Vi m vre klar over , at vi forhandler om et program , der allerede i sin pilotfase i de forgangne mneder har vakt en enorm interesse og store forventninger blandt millioner af unge , sammenslutninger og lokale grupper i hele Europa .
<P>
Ogs i de seneste mneder , mens forskellige regeringer inden for Rdet kraftigt har modsat sig en ordentlig finansiering af programmet , har tusindvis af unge i deres hjemlande anmodet om informationer , har udvist stor interesse og fremlagt deres anmodning om at f lov til at deltage i denne volontrtjeneste i et andet europisk land .
<P>
Den europiske volontrtjeneste er blevet strkt stttet af Europa-Parlamentet og Kommissionen , men uden forslaget herom og sttten fra de europiske foreninger ville man nppe have kunnet f iden til dette , og det ville i hvert tilflde ikke have kunnet lade sig gre i praksis .
<P>
Hvis programmet struktureres og finansieres p passende vis , vil det blive et af de vigtigste referencepunkter for den konkrete udvikling af det europiske unionsborgerskab og for fornemmelsen af at tilhre et flles europisk hus .
Gennem programmet er det muligt at udvikle de unge europeres mobilitet og uddannelse .
Takket vret programmet kan energien og intelligensen hos tusindvis af unge europere anvendes til projekter af almen interesse inden for social solidaritet , miljbeskyttelse og beskyttelse af kulturarven .
Med denne europiske volontrtjeneste kan vi styrke de unges evne til at forst nye virkeligheder og ikke mindst ge deres nske om at sge ud p arbejdsmarkedet .
<P>
Under Europa-Parlamentets frstebehandling ndrede vi det forslag , som Kommissionen havde fremlagt , selvom vi tilsluttede os selve den bagvedliggende tankegang .
<P>
Rdet accepterede en rkke af vores ndringsforslag , men nskede ikke at overtage en rkke udviklingsmuligheder og forslag af stor betydning .
<P>
Derfor har vi koncentreret ndringsforslagene til andenbehandlingen om ndringer p tre afgrende omrder , der stadig str bne , og hvor der i jeblikket er en strk kontrast til Rdets holdning .
<P>
Som ordfreren s rigtigt har ppeget , er der frst og fremmest sprgsmlet om de unge europiske volontrers status .
Rdet har desvrre valgt ikke at tage stilling til dette punkt .
De europiske borgere br vide , at nogle af deres regeringer ikke nsker at omstte princippet om borgernes fri bevgelighed internt i Unionen i praksis .
Uden en specifik og udtrykkelig juridisk status vil det vre vanskeligt for volontrerne at udve deres rettigheder , og vi risikerer dermed at skabe situationer , f.eks. p det skattemssige omrde , som vil medfre problemer .
Parlamentet anmoder derimod om , at der s hurtigt som muligt udarbejdes et specifikt forslag om dette emne .
<P>
For det andet er det ndvendigt klart at give udtryk for muligheden for at udvikle forbindelser og samarbejde samt , hvor dette er muligt , integration mellem den europiske volontrtjeneste og de nationale tjenester af tilsvarende art .
Dette afhnger naturligvis af de enkelte landes vilje , men de er alle enige om muligheden for at kunne begynde at udarbejde omridset af et " europisk system for frivillig deltagelse  , der inddrager bde den europiske dimension og den nationale dimension .
<P>
Endelig har , hvad angr budgettet til programmet , nogle regeringer inden for Rdet angivet " ideologiske grunde  for deres modstand mod at udstyre programmet med de ndvendige ressourcer til dets drift .
Endnu en gang ser vi , at ikke alle har ungdommen som den hjeste prioritet .
Hvad er sledes formlet med at faststte et loft p ECU 35 millioner over to r , nr vi allerede i 1998-budgettet har bevilget ECU 25 millioner ?
<P>
Af disse rsager tilslutter vi os Kulturudvalgets ndringsforslag , som viser den vej , som Parlamentet sandsynligvis vil flge under forligsproceduren .
<P>
Vi nrer ikke desto mindre det hb , at Rdet ikke over for de europiske borgere og unge nsker at ptage sig det ansvar at sabotere den konkrete gennemfrelse af den europiske volontrtjeneste .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker Nicole Fontaine for arbejdet , som hun har udfrt bde som betnkningsordfrer og som aktiv fortaler for europisk ungdomsarbejde .
Handlingsprogrammet er et udmrket eksempel p et praktisk projekt i opbygningen af medborgernes Europa .
<P>
Det vil nu vre frugtbart at drfte , hvordan der kan skaffes mere pondus og bredde til Unionens forskellige ungdomsprogrammer .
t alternativ er en sammenlgning af ungdomsprogrammerne planlagt for rene 2000-2006 .
Derved vil man opn fordele i en betydningsfuld strrelsesorden .
Flere af programmerne slutter ved udgangen af 1999 .
Det kan betale sig at begynde debatten om sammenlgningen hurtigst muligt .
<P>
Hensigten med volontrtjenesteprogrammet br vre at bringe unge europere tttere p hinanden gennem medborgersamarbejde .
Programmet br ikke fungere som en fortsttelse af de nationale ungdomsbeskftigelsesprogrammer p andre mder end ved opsamling af kunnen og viden , som virker som praktik for arbejdslivet .
<P>
Fordi volontrtjenesteprojekterne ligger midt imellem uddannelse og arbejdsliv , rammes deres omfangsrige gennemfrelse af problemer vedrrende beskatning og social sikkerhed i flere EU-lande .
P grund af disse problemer skal Europa-Parlamentet sttte programmernes flles finansiering .
Finansieringen efter Rdets flles holdning med ECU 35 millioner er ikke nok til at sikre programmernes funktionalitet .
<P>
Tanken om at sammenkoble volontrtjenesteprogrammer og civilservice er i og for sig interessant , men det fles usandsynligt , at det kan gennemfres specielt i de EU-lande , hvor der er et vrnepligtsystem .
I hvert fald i Finland er sammenlgningen af de to omrder udelukkende p grund af forsvarsholdninger og af historiske rsager i praksis umuligt og nppe engang nskeligt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke fru Fontaine for det glimrende arbejde , hun har udfrt som ordfrer .
En srlig tak br ogs gives til Kommissionen , fru Cresson , fordi Europa-Parlamentet og Kommissionen her arbejder sammen netop for de unge .
De unge har hrde tider her i Europa i jeblikket , de lever i en identitetskrise , og dette program kommer derfor p et vigtigt tidspunkt .
Jeg takker ogs Rdet , der har accepteret at udvide aldersgrnsen , der nu gr fra 18 til 29 r og dermed giver os mulighed for at henvende os til et bredere udsnit , eftersom de unge ndvendigvis m have en srlig interesse , hvad enten det er i den sociale , miljmssige eller kulturelle sektor .
<P>
Det er netop i disse tider vigtigt at give de unge mulighed for at udfre generelt humanitre aktiviteter , der giver dem en srlig uddannelsesmssig erfaring , som anerkendes i forbindelse med deres sociale , professionelle og arbejdsmarkedsmssige lbebane .
Programmet , der er rettet til de unge europere - bortset fra studerende , der i forvejen kan nyde godt af SOCRATES-programmet - og i srlig grad til unge uden eksamen og arbejdslse unge , har til forml at involvere dem i aktiviteter , der har nr tilknytning til det europiske arbejde og det europiske unionsborgerskab .
<P>
Vores politiske gruppe sttter med stor interesse dette program og mener sammen med resten af Parlamentet , at den finansielle ramme skal udvides til ECU 80 millioner .
Ogs Kommissionen m udvise en srlig interesse , fordi den i sin tid havde nsket at faststte den finansielle ramme til ECU 50 millioner .
Vi betragter bevillingerne til programmet som noget meget vigtigt , for ellers vil der ikke vre mulighed for at udvikle det ndvendige samarbejde .
<P>
Desuden mener vi , at medlemsstaterne br vedtage de foranstaltninger , der skal til for at sikre samordningen mellem den europiske volontrtjeneste og de eksisterende nationale ordninger , ved at lette de unge europiske volontrers adgang til de nationale infrastrukturer og dermed aktivt bidrage til den ndvendige samordning mellem de overnationale og de nationale aktiviteter inden for volontrtjenesten .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , handlingsprogrammet " Europisk volontrtjeneste for unge  har allerede i dets pilotfase vkket positiv interesse og store forventninger , som vi s skal vre i stand til at imdekomme .
Fru Fontaines betnkning koncentrerer sig p en udmrket mde om de vsentlige ulemper , som Rdet nu br rette , hvis det vil have et funktionelt og effektivt program .
Vi har sandelig ikke rd til at svigte unge i Europa ved at fremkomme med et lnge ventet program , som trods gode hensigter ikke fungerer i praksis .
Jeg vil appellere til Rdet om , at det tager betnkningsordfrerens og Kulturudvalgets centrale krav , som virkelig udgr grundlggende forudstninger for et velfungerende ungdomsprogram , alvorligt .
<P>
Den frste forudstning for , at programmet fungerer , er naturligvis et tilstrkkeligt budget .
Selvflgelig kan man sige , at midlerne ikke rkker i forhold til behovet , men det er ikke det umulige , vi beder om , nr vi holder fast i kravet om ECU 80 millioner .
Med et mindre budget end det kan man helt enkelt ikke engang imdekomme programmets basishensigter tilstrkkeligt .
<P>
Den anden forudstning vedrrer de deltagende unges sociale status , sociale sikkerhed , arbejdsretslig status , godtgrelsernes skattefrihed osv .
Det vil sige , at de unges status skal klart organiseres p en ensartet mde .
Ellers vil det udgre en forhindring for , at programmet kan blive en succes .
<P>
Volontrtjenesten er dog kun n komplementr del af Den Europiske Unions ungdomsprogram .
Jeg er overbevist om , at vi virkelig har brug for et altomfattende ungdomspolitisk rammeprogram , som forskellige gode initiativer s kan fungere koordineret under .
Derfor er det vigtigt ogs at etablere opflgningen af erfaringerne fra volontrtjenesten s godt , at den kommer til gavn ved udarbejdelsen af det kommende ungdomsprogram .
<P>
Ved udviklingen af hele Den Europiske Unions ungdomspolitik skal ungdomsorganisationernes egen sagkundskab ogs udnyttes .
Men frst og fremmest skal vi vre i stand til at hjne vrdsttelsen af foranstaltninger beregnet for de unge i Den Europiske Union , s det ogs kan ses p budgettet , for i bedste fald skaber disse programmer den reelle europiske mervrdi og ger medborgernes forstelse og sttte for den europiske integration .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Etableringen af et EF-handlingsprogram for den europiske volontrtjeneste for unge er ndvendig og br modtages som et meget relevant initiativ , men samtidig er det beklageligt , at Rdet ved frstebehandlingen kun tilsluttede sig 18 af de 40 ndringsforslag , som var stillet af Parlamentet .
<P>
De ndringsforslag , der ikke er blevet accepteret , giver programmet en mere effektiv og ben karakter , f.eks. de ndringsforslag , som ordfreren indfrer p ny med henblik p at ge bevillingerne til frste fase i udviklingen af programmet , og det ndringsforslag , hvor der foresls fritagelse for beskatning af godtgrelser til dkning af logi , kost og befordring samt social sikring .
Disse ndringsforslag har kun til forml at forbedre vilkrene for de unge , der udfrer volontrtjeneste , ikke afholde dem fra at udve volontrtjeneste .
<P>
P samme mde ville det vre nskvrdigt at sikre , at de nationale civiltjenester og den europiske volontrtjeneste kunne supplere hinanden , isr fordi det br garanteres , at unge militrngtere kan yde en tilfredsstillende social indsats i hele Europa , og at der er juridisk sikkerhed herfor .
Ellers er det ikke muligt at vlge mellem volontrtjeneste og militrtjeneste , og det , det handler om , er , at denne valgmulighed eksisterer .
<P>
Der er lande , hvor det er meget vanskeligt at vlge den ene eller den anden mulighed , og der er unge , som nsker at yde en social tjeneste i stedet for , og de afholdes fra det .
Det er ndvendigt at sttte de unges mobilitet og motivere deres solidariske indsats , altid med den strste respekt for subsidiaritetsprincippet .
<P>
Derfor lyknsker vi fru Fontaine med det fremragende arbejde , og vi sttter ndringsforslagene , fordi de styrker unge europeres solidariske arbejde og bidrager til den generelle opbygning af Europa .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , vi takker vores utrttelige kollega , fru Fontaine , og Kulturudvalget for det glimrende og hurtige arbejde , der er udfrt .
De Grnne , der kan identificere sig med dette program , sttter iden om at koncentrere Europa-Parlamentets aktion p f og vigtige ndringsforslag , isr de , der giver styrke til og udvikler dette meget vigtige program .
Jeg skal kort minde om de vigtigste : deltagernes sociale status og komplementariteten mellem den europiske volontrtjeneste og tilsvarende nationale tjenester .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at den europiske volontrtjeneste naturligvis ogs angr unge kvinder .
Det informationsmateriale , der omdeles vedrrende programmet i de forskellige lande , br i srlig grad henlede begge kns opmrksomhed p de arbejdsmssige erfaringer , de kan opn i de projekter , som er i centrum af vores prioriteringer : miljbeskyttelse og bevarelse af kulturarven .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , volontrtjenester synes at f en stadig vigtigere betydning for at fremme en flles bevidsthed og modvirke konkurrencementaliteten mellem staterne .
Lanceringen af pilotaktionen " den europiske volontrtjeneste  har udgjort et vigtigt skridt fremad for de europiske institutioner .
De unge volontrer fr en konstruktiv erfaring , der kan vre nyttig og fremme deres integrering i et aktivt og socialt liv .
Vi hber , at de unge gennem disse initiativer , der er grundlagt p et intensiveret samarbejde mellem medlemsstaterne , kan opn en godkendt uddannelsesmssig erfaring , der er baseret p svel tilegnelse af kompetence og evner som p udvelse af en srlig ansvarlighed , der kan styrke deres interesse for et borgernes Europa .
Alt dette ville imidlertid vre nytteslst , hvis vi ikke kan sikre specifikke juridiske rammer omkring deres status , der skal vre anerkendt svel i oprindelseslandet som i vrtslandet , sledes at vi kan garantere volontrerne den sikkerhed , som de har krav p med hensyn til opholdstilladelse , sociale sikringsordninger og skattemssig behandling .
<P>
Vi sttter de ndringsforslag , som fru Fontaine har genfremsat , fordi der er et presserende behov for at faststte en status for de unge europiske volontrer og for at samordne de skattemssige ordninger og situationen med hensyn til socialsikringsordningerne .
Desuden finder vi det ndvendigt at ge bevillingsrammen fra ECU 35 til 80 millioner i programmets to frste r , for ellers risikerer vi at gre hele projektet ubrugeligt p grund af manglende finansielle ressourcer .
<P>
Endvidere br Europa-Parlamentets rolle ges , hvad angr informationen , idet det br sikres indblik under hele programmets gennemfrelsesperiode , isr i vurderingen af programmet .
I denne tid , hvor afstanden mellem institutionerne og borgerne synes at blive stadig strre , er der et kraftigt behov for at anvende de lovgivningsmssige instrumenter , der er til rdighed , til det yderste og fortolke dem s bredt som muligt for at fremme deltagelsen i de politiske og institutionelle valg .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , den europiske volontrtjeneste for unge er en del af en proces til integration af unge mennesker i den endnu strre proces til integration af Europa .
Det er meget vigtigt at inddrage unge mennesker , for det er dem , der vil diktere EU ' s succes i de kommende r .
<P>
Ud fra en overfladisk betragtning forekommer udveksling af unge i en periode af op til et r let nok , men der er store praktiske vanskeligheder forbundet hermed , som er fremhvet i pilotprogrammet .
Identificeringen af projekter og sammenstningen af disse med volontrer er en kampeopgave i sig selv .
Det er yderst vigtigt med stttefaciliteter , hvis der sker noget for et ungt menneske , der er langt vk hjemmefra .
Volontrerne skal forberedes sprogligt , psykologisk og socialt for at sikre , at de ikke udnyttes , og at de ikke overtager de lokales arbejdspladser - alle disse problemer skal lses .
<P>
Men i slutningen af processen vil volontrerne have gjort nogle gode erfaringer .
De har mske fet strre kendskab til et andet europisk sprog , de har mdt en ny kultur og skabt nye kontakter .
De vil have fet et andet perspektiv , nr de vender hjem , og de vil forhbentlig dele deres nye inter-kulturelle erfaring med andre .
Det vigtigste er dog , at processen vil give volontrerne mere selvtillid og erfaring , som de kan bruge , nr de skal sge job ved hjemkomsten , og dermed bidrage til bekmpelsen af den katastrofale ungdomsarbejdslshed .
<P>
Men vi har flere problemer at lse , og jeg vil gerne koncentrere mig om finansieringen .
Hvis programmet skal blive en succes , skal vi sikre massiv deltagelse .
Det vil give stordriftsfordele og sikre endnu strre deltagelse , og derfor stiller Parlamentet ECU 18 millioner til rdighed for projektet .
<P>
Den europiske volontrtjeneste for unge har ikke vret tilstrkkelig promoveret endnu , og det gr mske ikke s meget p nuvrende tidspunkt : Det sidste , vi nsker for ungdommen i Europa , er at skabe forventninger , som vi ikke kan leve op til p grund af manglende ressourcer .
Kulturudvalget vil derfor kmpe for flere ressourcer under forliget , s vi kan opfylde det stigende behov for dette fremragende program .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke og lyknske fru Fontaine og fru Cresson med deres store indsats i forbindelse med dette program .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , udvekslingsprogrammer er det mest effektive middel til at lade unge erfare , hvor berigende deltagelsen i de andres kulturer kan vre i personlig og netop ogs politisk henseende .
Hovedvgten i dette program ligger desuden p at skole de unge i udviklingen af deres medmenneskelige egenskaber .
Derfor min tak til Dem , fru Cresson , for dette initiativ .
<P>
Dette program stder p en overordentlig stor interesse hos de unge .
Alene i Tyskland er der til kun 2.100 optagelsesmuligheder i hele EU sledes kommet 10.000 foresprgsler p anvendelsesmuligheder .
Det er pfaldende , at 90 % af de 223 tyske deltagere var kvinder .
Vi m dog vre klar over flgende : Den kapacitet , der str bag en sdan levende interesse fra de unges side , skal flges op af en infrastruktur , som opfanger denne interesse .
Det har ikke vret tilfldet hidtil .
I mange stater findes der nppe en sdan infrastruktur .
I stater som Tyskland findes den ganske vist , f.eks. ved gennemfrelsen af nationale civiltjenester , men de myndigheder , der normalt har ansvaret for de allerede etablerede sociale tjenester , holdt sig i begyndelsen meget tilbage med deres deltagelse , sledes at den eksisterende infrastruktur ikke kunne benyttes af Den Europiske Volontrtjeneste .
<P>
De hidtidige erfaringer viser klart , at hvis vi vil hjlpe Den Europiske Volontrtjeneste til fuld succes , s skal det foreg inden for en realistisk finansiel ramme .
Infrastrukturen skal fortsat udbygges eller udnyttes bedre .
En koordinering mellem volontrtjenesten og de nationale civiltjenester er ubetinget ndvendig i den forbindelse .
<P>
Parlamentets fornyede krav om at finansiere programmet i perioden fra 1998 til 1999 med ECU 80 millioner tager hjde for denne betragtning .
Jeg vil gerne sige tak til fru Fontaine for hendes store indsats .
Kun hvis det lykkes Parlamentet at stte sig igennem med disse krav , vil Den Europiske Volontrtjeneste p langt sigt yde det bidrag til den europiske integration , som vi nsker .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , det forekommer mig , at der siden 1996 , hvor Det Europiske Rd i Firenze frste gang talte om en europisk volontrtjeneste , er sket store fremskridt , og dem m vi ikke mindst takke det utrttelige arbejde , som vores kollega , fru Fontaine , og kommissr Cresson har udfrt ved at arbejde sammen for at opn s vigtige resultater .
Desvrre er der stadig mangler internt i dette program , som det da ogs fremgr af fru Fontaines betnkning og af de tidligere taleres indlg .
<P>
Vi i Gruppen Union for Europa , vil , sledes som fru Baldi sagde fr , givetvis sttte de ndringsforslag , som fru Fontaine har genfremsat , der hovedsageligt vedrrer - for nu at fremlgge dem kort endnu en gang - princippet om definition af en europisk status for volontrtjeneste og samarbejde , hvilket synes meget vigtigt for mig , de skattemssige og socialsikringsmssige ordninger , integration af de civile tjenester i volontrtjenesten - naturligvis forudsat at medlemsstaterne nsker at gre dette - og forgelsen af bevillingsrammen , der naturligvis bliver af stor betydning .
Det blev nvnt for et jeblik siden : ECU 35 millioner over to r er nsten latterligt for en rkke programmer , som vi - alle vi parlamentarikere og mange andre - jo fortstter med at sige , er ndvendige for at vise de unge opmrksomhed og tillid , og ogs fordi vi tror p de kulturelle programmer .
Dette bliver desvrre endnu et lysende eksempel p , hvor lidt opmrksomhed omkring dette problem , der rent konkret er .
<P>
Mske vil en forgelse af bevillingsrammen til dette program - der som nvnt er et alternativ til SOCRATES , et af de andre programmer , der allerede er blevet beskyldt for at vre elitrt - vre med til at svkke de anklager , der til stadighed rettes mod kulturelle programmer , nemlig at de udelukkende er elitre programmer .
Hvorfor ?
Fordi dette program er rettet til unge uden eksamen , unge arbejdslse og dermed socialt udstdte unge .
Derfor er det af afgrende betydning at flge den anmodning op , som programmet reprsenterer , for at sikre , at der er en passende information og uddannelse til stede i selve programmet , for i sidste ende ogs at vise en vej frem i udviklingen inden for Europa-Parlamentet og i alle fllesskabsinstitutionerne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Kre hr. formand , rede kolleger , selvom iden om en grnseoverskridende europisk volontrtjeneste skal hilses meget velkommen - og jeg vil gerne udtrykke min hjagtelse over for ordfreren for det arbejde , hun har ydet - m man frygte , at det nskede ml , der er defineret i betnkningen , isr ikke opfyldes p grund af de finansielle mangler .
<P>
Jeg befinder mig nu i den ejendommelige situation , at jeg har skrevet flere punkter op til min tale , som alle de foregende talere allerede har vret inde p .
Alle her er s enige , at jeg mske br koncentrere mig om det , der endnu ikke er blevet omtalt , fordi man sjldent oplever en sdan enighed og en s positiv indstilling her i Parlamentet .
<P>
Det eneste , vi mske ville foresl i den forbindelse , er , at der udarbejdes et system , som kan objektiveres ved udvlgelseskritierne , sledes at hvert ungt menneske virkelig fr den samme chance i den store mngde af tilmeldinger i hvert land , ligegyldigt i hvilket land han eller hun tilmelder sig .
Det br ikke vre sdan , at man foretrkker de unge , der allerede arbejder i eksisterende organisationer og her forberedes p udvlgelseskriterierne .
<P>
Alt i alt skal det siges , at - hvis man tager USA ' s prsidents ord alvorligt - USA forbereder sig p en uddannelseseksplosion , det vil sige , at vi - hvis de programmer , der foresles her , ikke stttes konomisk - om 10 r vil halte langt bagefter USA .
Derfor sttter vi dette forslag og appellerer til alle om at sttte det sammen med os .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Fontaine for hendes udmrkede arbejde .
At vi ikke er net lngere end vi er , kan vi virkelig ikke bebrejde hende for .
Det skyldes i stedet , at Rdet er skeptisk , som vi har hrt i tidligere indlg .
<P>
Lnge fr Cannes-topmdet sagde man , at en af EU ' s absolutte prioriteringer er at skabe gode forudstninger for hjere beskftigelse .
Men hvad bliver der gjort ?
Hver gang , vi fra Europa-Parlamentets kulturudvalg , og ogs fra Kommissionens GD X og GD XXII , kommer med innoverende forslag om sektorerne kultur og uddannelse , som er nogle af fremtidens erhvervslivs mest dynamiske omrder , s ryster herrerne i Rdet p hovedet og siger :  Ja , ja , det er jo meget godt , men I fr ingen penge !  .
<P>
Derfor stiller jeg sprgsmlet : Hvordan har Rdet tnkt sig at skabe beskftigelse uden investering ?
Hvordan har De tnkt Dem at udforme vores flles fremtid , nr De konsekvent har undervurderet det , der giver liv og sjl ?
Hvornr vil De fra Rdet indse , at penge til kultur- og uddannelsessektorerne er livsvigtige investeringer ?
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke kommissr Cresson for en udmrket sttte i dette arbejde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , med fare for , at denne forhandling bliver kedelig , vil jeg holde mig til princippet om , at , hvis man siger noget ofte og tydeligt nok , kommer budskabet igennem .
Det er klart , at hele Parlamentet , og jeg tror ogs det glder for Kommissionen og Rdet , sttter klicheen om , at vi nsker at skabe et fremtidens Europa , et Europa for unge .
Det er vores opgave at fre klicheen ud i livet .
<P>
En eller anden sagde engang til mig , at , hvis man nsker at finde ud af , hvad andres virkelige prioriteter er , skal man se deres checkhfter .
Hvis vi ser p Den Europiske Unions checkhfte , kan man se , at 40 % af vores udgifter gr til landbruget , som beskftiger under 5 % af befolkningen .
Man lber tr for decimaler i bestrbelserne p at n den 0 , 1 decimal procentdel , der er ndvendig for at regne ud , hvor meget , der gr til de unge , som udgr 40 % af befolkningen i Europa .
Vi m realisere dette .
Finansieringen er helt afgrende .
<P>
I Storbritannien plejer vi at sige :  Gr holdning til handling  .
Vi hrer en masse fine ord fra formandskabet og Rdet , men vi ser ikke noget til pengene .
Og det er det , der interesserer os .
Jeg reprsenterer Portsmouth i Det Forenede Kongerige , hjemsted for den britiske flde .
Der er et andet ordsprog i Storbritannien :  Man skal yde , fr man kan nyde  .
Det glder ogs her .
Jeg vil gerne minde kommissren og Rdet om , at Parlamentet viste sin samarbejdsvilje i forliget om SOCRATES .
Vi har i Parlamentet her til morgen kunnet konstatere samme vilje p tvrs af partierne : Jeg er ret sikker p , at vi vil vise njagtig samme vilje til at lse problemerne , nr dette gr til forlig , som jeg er sikker p , at det vil .
Der skal vre ordentlig finansiering .
Jeg er enig med fru Fontaines bemrkning om detaljeret planlgning .
Hvis det lykkes , vil vi have en ordning , der er vrd at tale hjt om .
I jeblikket er det bedst at hviske .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , kun ved hjlp af en politik , der styrker europisk uddannelse og mobilitet , kan politikerne reagere p de politiske omvltninger i Europa , den strre gennemskuelighed , som euroen vil skabe , udvidelsen af EU , et mere multikulturelt fllesskab , strre mobilitet og strkere opfattelse af hinanden som mindretal .
Interkulturel lrdom og uddannelse uden for skolen samt langvarige tjenester og undervisningsmuligheder i udlandet er ndvendige .
Dertil hrer flere muligheder for udveksling af unge , end vi har haft hidtil , og en styrkelse af infrastrukturen .
<P>
Mine kre kolleger , jeg er stolt over , at det var Parlamentet , der tog initiativet .
Det var ikke Rdet , det var ikke Kommissionen .
De har snarere taget Parlamentets initiativer op , som Alexander Lange og jeg selv bragte p bane her for fem r siden .
Jeg er meget stolt over , at det dengang lykkedes os at f Rdet og Kommissionen over p vores side .
<P>
Forudstningerne herfor er naturligvis endnu ikke helt skabt .
Jeg sttter alt , hvad Nicole Fontaine har sagt . Men jeg vil gerne tage fat i t punkt .
Vi har brug for en srlig statut for denne vigtige tjeneste , hvor flgende skal fastlgges bindende , ellers er tjenesten urimelig for de fleste : Den skal fastlgge opholdstilladelse , den skal fastlgge arbejdstilladelse , den skal fastlgge social sikring , skattemssige undtagelsesregler og den fortsatte besten af eventuelle nationale tilskud og bidrag .
Hvis det ikke sker , kan vi ikke forlange af de unge , at de skal udfre denne tjeneste .
<P>
Efter endt volontrtjeneste for unge skal der udstedes et certifikat , kre kolleger .
Samfundet m dog ogs komme til det punkt , hvor en sdan volontrtjeneste over for samfundet belnnes gennem begunstigelse ved ansttelsen , og hvor der ikke ses p , hvor hurtigt en har gjort noget , hvor lnge en har studeret , men p , om vedkommende ogs har ydet en tjeneste over for samfundet .
Vi kan tage USA som eksempel : Dr foretrkker man altid den , der har ydet volontrtjeneste , frem for den , der ikke har .
Lad os alts tage dette som forbillede , s kan det blive en god sag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg begynder med at takke ordfreren for denne betnkning , som , jeg mener , er eksemplarisk .
Nicole Fontaine er prcis og konomisk i ordvalget og modig og pragmatisk i sine forslag .
<P>
Jeg deltager i denne debat kun for at sige det indlysende .
Men det indlysende er i politik det vanskeligste at f godtaget .
Det siges der , hvor jeg kommer fra , at  hvad man i ungdommen nemmer , man ej i alderdommen glemmer  .
Derfor anser jeg det for uomgngeligt , at der som udgangspunkt sikres fire betingelser for den europiske volontrtjeneste for unge .
<P>
For det frste : et program rettet mod de unge m kunne udvides til at n alle unge .
Det m derfor rde over et generst budget .
35 millioner er hverken fugl eller fisk og kan vre det samme .
<P>
For det andet : et programs succes afhnger af , hvordan det kommer i gang .
Det m derfor fra starten , og ikke lidt efter lidt , gives alle betingelser for at f succes .
Dette forudstter en umiddelbar konsensus mellem medlemsstaterne med henblik p at skabe en flles statut for socialsikrings- og beskatningsordninger . Nu , og ikke om to r , nr forsget er blevet en fiasko .
<P>
For det tredje : et program m ikke opst isoleret fra de vrige aktioner i Fllesskabet og i medlemsstaterne .
Det skal sigte mod at udvikle og styrke de beslgtede programmer .
Det er derfor uomgngeligt , at programmet integreres med nationale volontrtjenester , fusioneres med  Ungdom for Europa  og forbindes med nye programmer , eksempelvis det , der skal skabe en europiske lrlingestatut , og som netop nu er til diskussion i Parlamentet .
<P>
Et sidste punkt for at understrege vigtigheden af , at der som centrale elementer i programmet og som betingelse for dets succes indfres fremmedsprogsindlring og sttte til de unge , nr de har afsluttet volontrtjenesten , for at de i deres normale livssituation kan viderefre de erfaringer , som de har fet .
<P>
Man kunne forestille sig at skabe et europisk volontrkort , der ville give dem en permanent srstatus og sledes p en naturlig mde skabe et netvrk - jeg havde nr sagt en mafia - af tvrnationale borgere , der er parat til at bygge de broer , som Europa har brug for .
<SPEAKER ID=27 NAME="Cresson">
- ( FR ) Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , det er faktisk takket vre Europa-Parlamentet , at de unge borgere i Den Europiske Union har kunnet nyde godt af dette nye uddannelseseksperiment , som den Europiske volontrtjeneste er .
Det er takket vre Dem , fru Fontaine , og jeg vil gerne lyknske Dem for Deres betnkning og Deres sttte , og det er ogs takket vre fru Pack , fru Morgan og mange andre .
<P>
De damer og herrer parlamentsmedlemmer , De kender borgernes nsker og forholdene i de forskellige medlemsstater .
Deres hjlp og Deres sttte vil derfor fortsat vre ndvendig for at udvikle og fremme den Europiske volontrtjeneste .
Konceptet med en europisk volontrtjeneste , som Parlamentet i lang tid har opfordret til , er nu en realitet , og det er blevet accepteret af alle medlemsstaterne .
Det var ikke let i begyndelsen .
Man var tilbageholdende , ligesom hver gang , man bliver prsenteret for en ny id .
Men i dag kan jeg sige , at der er fuldstndig enighed om projektet , og at alle glder sig over det .
<P>
Pilotaktionen har gjort det muligt for Europas unge , offentligheden og institutionerne at blive fortrolige med dette nye koncept og at deltage i det .
Denne deltagelse varierer fra medlemsstat til medlemsstat , eftersom informationsgraden varierer , og jeg kan godt se , at pressen i visse lande meget gerne viderebringer denne information , mens den i andre lande er mere tilbageholdende .
Desuden er de organisationer , der str for disse aktioner , mere eller mindre effektive .
Jeg ville gerne n frem til vis ensartethed p dette omrde , og det er , hvad jeg forsger at gre ved at forklare ungdomsministrene fordelen ved dette projekt og ved dette koncept .
<P>
Takket vre pilotaktionen er vi i dag i stand til forbedre mekanismerne for ivrksttelsen af volontrtjenesten og at gre denne tjeneste tilgngelig for flertallet .
Jeg vil i den forbindelse gerne takke de af Dem , og srligt hr . Vecchi , hvis bidrag om de forskellige aspekter har vret meget nyttige for os .
<P>
Kommissionen er glad for at kunne konstatere , at Europa-Parlamentet er enigt i vores generelle analyse af Rdets flles holdning .
Det var i den nd , at Kommissionen behandlede ndringsforslagene fra det kompetente parlamentariske udvalg , og jeg er glad for at kunne fortlle Dem , at vi i den ndrede tekst , der vil blive forelagt Rdet med henblik p den endelige vedtagelse af beslutningsforslaget , vil kunne tage hjde for nogle af deres tanker .
Nr jeg siger dette , s tnker jeg p flere njagtige punkter .
<P>
Frst er der hindringerne for de unge volontrers bevgelighed .
Erfaringerne fra pilotaktionen bekrfter , at det ikke mangelen p interesse fra de unges side eller mangelen p mulige projekter , der forsinker gennemfrelsen af projekterne for den Europiske volontrtjeneste , men at det i mange tilflde er mangelen p foranstaltninger og ordninger internt i medlemsstaterne , der forhindrer de unge i at deltage i nogle eksisterende projekter med den ndvendige beskyttelse .
Hvorfor skulle en ung arbejdsls egentlig have svrere ved at deltage i en aktivitet under den Europiske volontrtjeneste ?
Man er dog godt klar over , at en ung arbejdsls , der skal vise sig p arbejdsformidlingen hver fjortende dag , naturligvis ikke kan befinde sig i et andet medlemsland samtidig .
Hvorfor skal den sociale beskyttelse koste mere for nogle unge ?
Problemet med hindringerne for de unge volontrers bevgelighed bliver sledes ved med at eksistere .
<P>
Medlemsstaterne har dog fundet nogle lsninger i forbindelse med pilotaktionen , ogs selvom det er i begrnset mlestok .
Man m derfor tage ved lre af dette eksperiment for at finde nogle lsninger i strre mlestok i forbindelse med det nye program .
Jeg havde i vrigt lejlighed til at gre de ansvarlige ministre opmrksom p dette under Rdets mde om ungdomsanliggender i Luxembourg den 28. oktober sidste r .
Idet jeg konstaterede , at disse sprgsml i stor udstrkning falder ind under rammerne af den enkelte medlemsstats interne politik , gjorde jeg dem ligeledes opmrksom p , at det var mit nske , at de lser de eksisterende problemer .
<P>
Respekten for medlemsstaternes kompetence gr det ikke muligt for Kommissionen at acceptere ndringsforslag 1 og 5 , og navnlig ikke indfrelsen af en europisk statut for unge volontrer .
Kommissionen kan dog godt acceptere principperne i ndringsforslag 1 , hvis blot det formuleres anderledes .
<P>
Med hensyn til forbindelsen til de nationale civiltjenester , som flere af Dem talte om , og i den aktuelle situation med udviklingen af nationale civiltjenester i de forskellige medlemsstater , s har Kommissionen p grundlag af en udtalelse fra Den Juridiske Tjeneste ikke kunnet godkende de afsnit af ndringsforslag 2 og 4 , der netop omhandler forbindelsen til de nationale civiltjenester .
Jeg vil dog understrege , at Rdets flles holdning i sin artikel 7 , afsnit 1 , overtager tankegangen i Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Med hensyn til sammenstningen af programudvalget , s kan Kommissionen godt acceptere ndringsforslag 7 , der er i overensstemmelse med komitologien .
<P>
Med hensyn til afvisninger af juridiske rsager , s har Kommissionen , foruden de frnvnte ndringsforslag , ikke kunnet godkende ndringsforslag 5 , 7 , 8 , 9 og 10 af strengt juridiske rsager .
<P>
Jeg kommer nu til et meget vigtigt punkt , nemlig budgettet .
Hvad angr budgettet for de to r , programmet varer , kan De sikkert sagtens forestille Dem , at jeg er meget modtagelig over for ndringsforslag 3 .
Kommissionen fastholder dog belbet p ECU 60 millioner , der i lyset af erfaringerne med pilotaktionen udgr det ndvendige minimum for at kunne n en kritisk masse samt programmets mlstninger .
<P>
Vi har endnu et slag , der skal udkmpes , men jeg er forhbningsfuld , for selve iden med den Europiske volontrtjeneste accepteres i dag fuldt ud af medlemsstaterne .
Det flles ml , som vi er enige om , er nemlig at muliggre udviklingen af en fllesskabsaktion , der bidrager til konstruktionen af Europa ved at begynde fra bunden og ved at bede om de unges personlige initiativ uanset deres sociale , kulturelle eller uddannelsesmssige situation .
<P>
Kommissionen hber , at dette program vil nrme sig dets forslag s meget som muligt , og at en endelig beslutning vil kunne trffes inden for en frist , der gr det muligt at sikre en hurtig og passende ivrksttelse til fordel for de unge , som er dem , der hovedsagelig nyder godt af programmet .
<P>
Vedtagelsen af dette nye program vil blot vre en etape , og jeg vil snart komme tilbage til Dem igen for at fortlle Dem om perspektiverne for et integreret program p ungdomsomrdet p den anden side af r 2000 .
De skal under alle omstndigheder vide , at jeg har noteret mig Deres bemrkninger og forslag .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om et bevis , der blev nvnt for lidt siden af fru Pack , tror jeg , s eksisterer der faktisk i dag et dokument , der udstedes ved volontrtjenestens afslutning .
I dette bevis anfrer de ansvarlige fra vrtslandet de bemrkninger , som de har om den unges opfrsel , om vedkommende har opfyldt forventningerne , og om det udbytte , som den unge har haft af sin volontrperiode i vrtslandet .
<P>
I den forbindelse ved jeg , at De jvnligt lser det " News Letter  , der udkommer hver anden mned , og som nvner en rkke prcise og konkrete eksempler .
Det drejer sig om et hfte p fire sider eller undertiden mere , som jeg m sige er yderst beskedent og ikke srlig luksusprget i forhold til de andre publikationer fra Kommissionen , men det er med vilje .
Det trykkes i et stort oplag og viser konkret , hvad volontrtjenesten gr ud p .
Jeg beder Dem om at sttte hftets udbredelse i Deres medlemsstater , s lserne bliver opmrksomme p volontrtjenesten , for der er ikke noget s sigende som eksempler .
Jeg skal tilfje , at jeg her kan stille en rkke maskinskrevne eksempler til rdighed for Dem , der er taget fra de forskellige medlemsstater , og som drejer sig om , hvordan de unge har grebet deres volontrperiode an og om det udbytte , som de har fet af denne .
De vil kunne se , at eksemplerne er yderst forskellige , og at de i hj grad overgr fantasien .
Nogle nskede at blive i vrtslandet , nogle fandt et arbejde i deres vrtsland , og nogle skabte deres egen lille virksomhed med hjlp fra vrtslandets struktur . Andre tog tilbage til deres eget land , hvor deres omgivelser fik gavn af den erfaring , som de havde opnet i vrtslandet .
Det benyttede de sig af til at tage nogle nye initiativer , f.eks. at begynde p nogle nye aktiviteter eller p et erhverv .
<P>
Det kvalitative resultat - og ikke det kvantitative resultat , for s langt er vi ikke net endnu - er sledes yderst vsentligt .
I dag er der kun 2 % ' s fiasko , det vil sige unge , der tager hjem igen , eller som ikke tilpasser sig ordentligt , og som gr en ende p dette eksperiment .
<P>
Jeg vil sledes sige , at resultatet - selv i en lille mlestok , for vi nskede at begynde ret beskedent , for derefter at arbejde serist ; vi havde i vrigt ikke midlerne til at gre det anderledes - er yderst vsentligt kvalitativt set .

Det er opmuntrende for alle dem , der ligesom jeg mener , at Europa skal skabes ud fra dets grundlag , nemlig kulturen , uddannelsen og udvekslingen borgerne imellem , det vil sige p en mde , der sandsynligvis er mere produktiv end nogle omfangsrige programmer , som koster en masse penge , og som ikke anerkendes af folk , der mener , at det er en pligt , at det giver sig selv , og som ofte ikke ved , at pengene kommer fra Den Europiske Union .
Jeg tror , at vi ved siden af disse ambitise eksperimenter og store programmer her har noget , der er meget interessant og meget lovende .
<P>
Derfor er jeg besluttet p at gre den strst mulige indsats over for Rdet , og jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for Deres hjlp og Deres sttte .
Jeg har konstateret , at Parlamentet er lydhrt over for de unges situation i dag og over for deres vanskeligheder , hvilket er helt naturligt .
De reprsenterer nemlig befolkningen i medlemsstaterne , det vil sige borgerne .
De er mere interesseret i deres daglige bekymringer , ssom den konkrete konstruktion af Europa - hvilket i vrigt er legitimt og normalt - end i store ord og gigantiske programmer med faraoniske budgetter .
Det hnder ofte , at unge mennesker i vanskeligheder - for det er ikke kun eliten , der er berrt - og som i vrtslandet mder andre unge , der str over for andre vanskeligheder , endelig forstr , at de ved at komme vk fra deres oprindelige milj kan lre noget , og deres horisont udvider sig .
<P>
Jeg er blevet klar over , at dette eksperiment , som jeg altid har syntes var glimrende , er endnu bedre , end jeg havde forestillet mig i begyndelsen .
Dette m opmuntre os til sammen at fortstte denne kamp , s vi fr overbevist Rdet om at give os midlerne til at fuldfre det .
Endnu en gang tak for Deres sttte .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Morris , har De et sprgsml eller en bemrkning til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml .
M jeg stille et meget direkte sprgsml til Kommissionen og eventuelt ogs til ordfreren ?
Har der vret foresprgsler fra medlemsstater om , hvorvidt den europiske volontrtjeneste for unge kunne betragtes som et alternativ for de unge mnd og kvinder , der har en gte og gennemtnkt modstand mod militrtjeneste ?
Jeg tror , at der er mange mennesker inden for Fllesskabet , der faktisk ville hilse sdan en mulighed velkommen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr . Morris , dette sprgsml har allerede vret fremme i forhandlingen , og det er blevet besvaret .
<P>
Hvis fru Cresson nsker at svare p ny , giver jeg hende imidlertid ordet .
<SPEAKER ID=31 NAME="Cresson">
Hr. parlamentsmedlem , jeg vil svare Dem helt enkelt , da dette er et sprgsml , som vi har haft siden begyndelsen .
<P>
Det falder ikke ind under Kommissionens opgaver , befjelser eller for den sags skyld nsker at afgive en udtalelse om , hvorvidt vi skal have en militrtjeneste eller ej .
<P>
Militrngterne hrer ind under den militre myndighed .
Hvorfor er de militrngtere ?
Af tusinde grunde , der uden tvivl er gode . Man nsker ikke at vre med , for krig " er noget skidt  .
Personligt mener jeg , at krig kun er berettiget i t tilflde , nemlig for at forsvare det nationale omrde .
S selvom det at vre militrngter er en holdning , som jeg respekterer , ville jeg ikke kunne tilslutte mig det synspunkt , der bestr i uden videre at sige : " Jeg vil ikke lre at bruge vben for at kunne forsvare mit land  .
For det andet hrer militrngtelse ind under medlemsstatens militre myndighed ; det er medlemsstaten , der accepterer eller ikke acccepterer , at den ene eller anden unge bliver militrngter .
Militrngterne udfrer en civiltjeneste , der i vrigt er lngere end militrtjenesten .
I Frankrig ryddede de f.eks. skovene i atten mneder , hvorefter de var fritaget for en pligt , som er deres borgerpligt .
Det er klart , at de lande , hvor militrtjenesten eksisterer , m plgge alle de unge denne .
Hvis den unge ikke nsker at udfre denne tjeneste , kan han nyde godt af en undtagelsesordning , der i stedet plgger ham en civiltjeneste .
Men hans motivation er ikke den samme som for den Europiske volontrtjeneste , der bestr i at tage til en anden medlemsstat for at udfre nogle opgaver af social karakter og for at lre en anderledes kultur og levevis at kende og f et personligt udbytte heraf , alt imens man helliger sig en generel sag .
<P>
Denne filosofi har sledes intet at gre med militrngterens filosofi .
Lad os derfor overlade det til de militre myndigheder at tage sig af deres militrngtere , og lad os afholde os fra at tage parti i de lande , hvor militrtjenesten eksisterer .
Dette er Kommissionens synspunkt .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Foranstaltninger til sttte for middelhavspartner
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0055 / 98 ) af Colajanni for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1488 / 96 ( MEDA ) for s vidt angr proceduren for vedtagelse af hensigtsmssige foranstaltninger i tilflde , hvor en vsentlig forudstning for viderefrelse af sttten til en Middelhavspartner ikke lngere er opfyldt ( KOM ( 97 ) 0516 - C4-0635 / 97-97 / 0298 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Colajanni">
Hr. formand , mine herrer kommissionsreprsentanter , kre kolleger , da min tekst er meget kort , s skal mit indlg i det mindste vre sammenhngende .
Der er ingen grund til at tale vidt og bredt , for der er tale om en kort tekst , men den er klar og vedrrer et for Europa-Parlamentet meget flsomt politisk og institutionelt problem : det vedrrer Parlamentets funktion og rolle samt ligevgten mellem institutionerne p omrder , hvor strukturen af de europiske institutioners virkemde er under udvikling , hvor det alts er ndvendigt at rette sig enten mod den ene eller den anden udvikling .
Det er et problem , der ikke kun findes i den sag , som jeg behandler , men ogs i andre sager , som Parlamentet , Rdet og Kommissionen behandler , som f.eks. nr Rdet vedtager sanktioner over for et tredjeland , nr resolutioner fra FN ' s Sikkerhedsrd skal efterleves , og nr aftaler skal suspenderes eller forordninger med embargoer indfres .
I disse dage drfter Parlamentet en tilsvarende problematik med hensyn til udviklingen af forbindelserne med landene i Central- og steuropa .
Der er derfor tale om en kompliceret problematik , der vedrrer Parlamentets rolle og ligevgten mellem institutionen p omrder , der er meget vigtige og flsomme punkter for Den Europiske Unions fremtidige udvikling og udseende .
<P>
I dette tilflde er der tale om artikel 3 i MEDA-forordningen , som faststter , at programmet er grundlagt p respekt for de demokratiske rettigheder , for retsstaten , menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , der udgr et helt afgrende element , hvis krnkelse berettiger vedtagelse af passende modforanstaltninger .
Forslaget til forordning indeholder fremgangsmder , der skal anvendes til at vedtage sdanne foranstaltninger .
<P>
Dette omrde vedrrer et af de mest komplekse og mest omdiskuterede emner i verden , og det er derfor , at diskussionen har raset herom i mnedsvis .
Jeg skal kort minde om , at et tidligere forslag fra Kommissionen behandledes i en betnkning af hr . Barn Crespo , hvori han fremsatte forslag til ndringer , som ikke blev accepteret og som blev udsat til efter frdiggrelsen af arbejdet p regeringskonferencen .
Nu foreligger der s et nyt forslag fra Kommissionen , som er forelagt i overensstemmelse med MEDA-forordningens artikel 16 , som indeholder bestemmelser om anvendelse af proceduren med kvalificeret flertal for vedtagelse af modforholdsregler , nr en vsentlig forudstning for viderefrsel af sttten til en partner ikke lngere er opfyldt .
Dette glder os , fordi der i den oprindelige tekst ikke var mulighed for anvendelse af kvalificeret flertal , men kun enstemmighed : dette betragter vi som et meget vigtigt skridt fremad i Kommissionens forslag .
Ikke desto mindre tages der ikke hensyn til Europa-Parlamentets rolle i forslaget , hverken som initiativtager til proceduren eller som et internt element i samme procedure .
<P>
Mit eget forslag er meget simpelt . Det gentager Kommissionens tekst og tilfjer , at Rdet kan faststte passende foranstaltninger med kvalificeret flertal p grundlag af forslag fra Kommissionen eller p grundlag af en henstilling fra Europa-Parlamentet , der er vedtaget i overensstemmelse med EU-traktatens artikel J.7 , og i alle tilflde efter udtalelse fra Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at der er tale om en formulering , der tager hensyn til Rdets ret til at trffe afgrelse og samtidig gr det muligt for Parlamentet at gribe ind p et omrde , hvor sprgsmlet om eventuelle modforholdsregler ogs er et politisk sprgsml , der vedrrer en rkke aspekter for livet i et land i en sammenhng , der , som jeg sagde i starten , er blandt de mest komplekse og vanskelige i denne verden .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , frem for alt tager jeg ordet for at fremfre Den Socialdemokratiske Gruppes sttte til hr . Colajannis betnkning .
Og jeg tager det ikke kun p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , som hr . Colajanni allerede har mindet om , men som en person , der har arbejdet meget direkte med denne betnkning , fordi jeg havde den re at vre ordfrer for betnkningen om MEDA-forordningen , hvor jeg - dengang forgves - foreslog nogle formler , som gav vores politikker en mere fllesskabsorienteret karakter .
<P>
Jeg glder mig i dag ogs over , at Kommissionen efter regeringskonferencen har taget et skridt fremad , og at vi er get fra at trffe beslutninger ved enstemmighed til at trffe dem ved flertal i sdan et vigtigt emne - der udgr en del af vores politiske filosofi om fllesskab - som sttte til konsolideringen af retsstaten og respekten for menneskerettighederne , som p nuvrende tidspunkt har afgrende betydning i vores stigende udenrigspolitiske ansvar .
Et bevis herp er , at netop her i salen havde vi i gr en forhandling om udvidelse af Unionen med de central- og steuropiske lande .
Det var en relevant forhandling , for lige nu indledes Europakonferencen i London , og kriteriet om respekt for menneskerettighederne , som blev fastsat i Kbenhavn , er netop et kriterium , der er blevet konsolideret i Amsterdam-traktaten som et af de grundlggende elementer i Den Europiske Union .
<P>
Derfor er Kommissionens skridt positivt , men det er ikke nok .
Jeg henviser endnu en gang til forhandlingen i gr , for i forbindelse med udvidelsesprocessen forpligtede Rdet og Kommissionen sig i gr hjtideligt - p baggrund af skrivelser fra begge institutioners formand - til , at Parlamentet vil blive hrt og vil kunne fremfre henstillinger i lbet af processen .
Jeg tror , det ville vre meget konsekvent - for vi er meget vedholdende , og vi er i alle tilflde parate til at kmpe for vores principper - hvis Kommissionen og Rdet p dette omrde kunne acceptere det , som de i gr formelt accepterede her i Parlamentet , nemlig at Parlamentet har ret og pligt til at ytre sin mening om emner af denne type .
Og endvidere ( det skal der tages hensyn til , og et bevis herp er de erfaringer , som vi indhster med delegationerne fra Maghreb , fra Machrak , fra Israel og fra Den Palstinensiske Myndighed ) udfylder Parlamentet en vigtig rolle i dialogen inden for Middelhavets rammer , og det er derfor hensigtsmssigt , at den rolle , som vi spiller i middelhavsomrdet , blev anerkendt af vores egne institutioner , og isr p et tidspunkt , hvor MEDA-programmet er ved at f stor succes i det omfang , hvor de belb , der til trods for store vanskeligheder er fastsat for de sidste r , er fuldt afsat .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , PPE-Gruppen sttter Colajanni-betnkningen .
Der er to grundlggende principper , der taler for , at en gennemfrelse af denne forbedring vil vre til fordel for MEDA-forordningen .
<P>
For det frste skal dette ambitise og i det kommende 21. rhundrede vitalt afgrende program bidrage til at forankre det demokratiske , retsstatslige system i alle landene omkring Middelhavet , kulturens ldgamle vugge i Europa .
Derfor kan EU heller ikke acceptere , at der i samarbejdet med det forekommer krnkelser af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , som i sig selv udgr en forngtelse af demokratiet .
<P>
For det andet m en sdan kontrol , der ikke m vre betinget af srsynspunkter eller srlige hensyn til , hvorvidt denne grundlggende forudstning for samarbejdet med dette og hint land nu ogs virkelige overholdes og stttes , frst og fremmest udves af et demokratisk valgt , overnationalt organ , som udtrykker de europiske befolkningers samlede opfattelse , nemlig Europa-Parlamentet .
<P>
Dette betyder dog ikke , at Kommissionens forpligtelse til at holde et vgent je med udviklingen og anvende sin ekspertviden til at foresl foranstaltninger , uanset hvor der forekommer fejlfunktioner , bortfalder .
Der skal heller ikke sttes sprgsmlstegn ved Rdets endelige rolle som beslutningstager ved gennemfrelsen af de faktiske foranstaltninger .
Men dette princip betyder dog en del for driften af MEDA-programmet , og det p to omrder : For det frste br afgrelserne trffes med et kvalificeret flertal , sledes at en isoleret stats politik ikke p grund af dens srinteresser kan fre til , at den pgldende flles politik ikke kan gennemfres , og for det andet br Europa-Parlamentet ikke alene obligatorisk hres , inden der trffes foranstaltninger , men br ogs have ret til at foresl , at der tages initiativer samt udtale sig om , hvilke initiativer det br vre .
Denne grundlggende forbedring i retning af en generel dynamisering af den flles udenrigs- og forsvarspolitik , som Kommissionen overser i sit forslag , indfres gennem hr .
Colajannis ndringsforslag , som Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender enstemmigt anbefaler til godkendelse .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , blokeringen af MEDA-midlerne har varet alt for lnge .
Resultaterne deraf er i modstrid med , hvad der er hensigten , og desvrre er den serise nrmere udformning af Barcelona-processen herved i sin helhed undermineret .
Colajanni-betnkningen kommer egentlig alt for sent , men hellere sent end aldrig .
Jeg m give hr . Colajanni en kompliment for den mde , hvorp han efter min opfattelse p en meget intelligent mde har benyttet de muligheder , som traktaten giver .
Han har med sit forslag ikke blot styrket Parlamentets rolle , hvor det glder om at trffe passende foranstaltninger i tilflde af , at Middelhavspartneren ikke overholder aftalerne vedrrende menneskerettighederne . Han har behandlet alle institutioner med respekt , men han har samtidig gjort Middelhavspartnerne en stor tjeneste , og dermed gjort den praktiske udformning af Barcelona-processen mulig igen .
Jeg hber , at hans forslag overtages af Rdet og Kommissionen , og at Parlamentet i eftermiddag fuldstndigt accepterer dette .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , ogs jeg skal i overensstemmelse med de tidligere talere understrege de positive punkter i det ndringsforslag , som hr . Colajanni har foreslet til dette kommissionsforslag .
<P>
Det er smnd ikke kun , fordi ndringsforslaget genetablerer eller forsger at opn en genetablering af ligevgten mellem de tre institutioner , og det til fordel for den af de tre , der ogs er den mest demokratiske , som det direkte af folket valgte , men det har ogs en srlig betydning ud over at genetablere ligevgten mellem myndighederne , nemlig ved at vedrre MEDAprogrammet , som er et vigtigt emne for Fllesskabets forbindelser til tredjelande .
Det er i virkeligheden en form for udenrigspolitik .
Der er ogs tale om at stille midler fra EU til rdighed , alts penge som den europiske skatteborger har indtjent i sit ansigts sved .
Derfor har Europa-Parlamentet i dette tilflde en helt klar ret til , men ogs forpligtelse til at f ordet under proceduren .
<P>
Jeg ville kun nske , at vi i dette ndringsforslag kunne vre hrdere og strengere med hensyn til denne hring af EuropaParlamentet , som i alle tilflde burde forpligte Rdet og Kommissionen i stedet for at vre en akademisk velse , hvor Europa-Parlamentet ganske vist siger sin mening , men s er det ogs Rdet , der sammen med Kommissionen i praksis trffer beslutninger , som de plejer , efter deres eget hovede .
<P>
Et andet problem er sprgsmlet om det forstrkede flertal .
Jeg er enig i den mde , det er fremstillet p , men man kan ogs vende det om og sige , at hvis en foranstaltning under MEDA skal afbrydes til et land med den begrundelse , at det har krnket menneskerettighederne , er det s nok med det srlige flertal for at f MEDA-hjlpen ivrksat igen , eller br der vre enstemmighed ?
Og der er ingen grund til at narre os selv , for vi ved udmrket , hvem der er tale om , da det er Tyrkiet , som er der eneste Middelhavsland , der har et s nrt forhold til MEDA .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg synes , at hr . Colajannis forslag er meget klart og tydeligt , og det har Gruppen De Grnnes fulde sttte .
Vi tror , at den eneste mde , hvorp man kan forvalte disse midler ordentligt og ligeledes have en passende procedure , bestr i , at Rdet effektivt med kvalificeret flertal skal beslutte , at Parlamentet skal hres , og ogs at Parlamentet skal have chancen for at rette en henstilling i medfr af artikel J.7 i traktaten om Den Europiske Union , og selvflgelig , at Kommissionen har den ret til at stille forslag , som den altid kan bruge .
Alts disse tre elementer er fuldstndig perfekte efter vores opfattelse .
Blot er det en realitet , at der i Rdet ikke engang var enighed om , hvorvidt der nu kunne foretages afstemning med kvalificeret flertal .
Jeg tror , at det er vigtigt , at Parlamentet her tydeligt tilkendegiver , at vi foretrkker dette , fordi man ellers altid kan manvreres ind i en situation , hvor t enkelt land , uanset om grunden er opportunistisk , fundamental eller store politiske indvendinger , kan blokere hele processen , og det er uheldigt .
<P>
For det andet vil jeg da benytte denne drftelse til at sl lidt alarm i forbindelse med forlbet af Barcelona-processen .
Hvad det angr , er det selvflgelig rigtigt , hvad fru Van Bladel har sagt , at den er krt fast p det konomiske omrde , men desuden m vi sige , og det er meget vrre , at hele den politiske betydning af Barcelona-processen er formindsket meget p grund af den kendsgerning , at fredsprocessen er krt fast , for man har ogs altid mere betragtet den som en fredsproces , men det skyldtes ogs mangel p politisk input p ministerplan .
Siden Barcelona-erklringen har der egentlig ikke vret noget afgrende politisk input mere p ministerplan , og siden Barcelona-erklringen har det vret en trist konstatering , at man , nr alt kommer til alt , lunter videre ad de eksisterende bilaterale kanaler , medens den regionale dimension , som var den ekstra tilfjelse , som man ville have , absolut ikke kom til udtryk .
Jeg tror sledes ogs , at vi i Parlamentet skal tage klar stilling hertil .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez Trivio">
Hr. formand , mine damer og herrer , medlemmer af Kommissionen , den betnkning , som vi i dag drfter og stemmer om her i plenarforsamlingen , har stor betydning , fordi den fuldender en forordning , som skal tjene det ambitise ml at fremme de demokratiske frihedsrettigheder i middelhavsomrdet og bringe Nordafrikas og Mellemstens folk tttere p Den Europiske Union .
<P>
Fr jeg fortstter , vil jeg gerne fremfre , at vores gruppe er enig i den betnkning , der er udarbejdet af hr . Colajanni , og med det ndringsforslag , der er stillet til Kommissionens tekst .
Dette ndringsforslag skal tjene til , at Europa-Parlamentets mening bliver hrt , nr dette forum mener , at en vsentlig forudstning for viderefrelse af sttten til en middelhavspartner ikke lngere er opfyldt .
<P>
MEDA-programmet , som der i denne femrige periode er afsat nsten ECU 3 , 5 milliarder til , er det mest ambitise initiativ , som Den Europiske Union indtil dato har taget med henblik p at styrke sikkerheden og den politiske stabilitet i middelhavsomrdet .
For at dette initiativ kan f den nskede virkning , er det ndvendigt , at Den Europiske Unions samarbejde med landene i MEDA-programmmet gennemfres p baggrund af fuld respekt for de demokratiske frihedsrettigheder og menneskerettighederne .
<P>
Nu om dage er landene i Den Europiske Union adskilt fra Nordafrika og Mellemsten af mere end blot Middelhavets vande .
Der er en enorm politisk , kulturel , social og konomisk afgrund mellem samfundene p hver side af Mare nostrum .
<P>
Naturligvis skal man ikke ensrette de forskellige samfunds kulturer og traditioner , men det er vigtigt og absolut ndvendigt , at respekten for de demokratiske frihedsrettigheder og menneskerettighederne bliver en permanent standard i alle lande , der nsker at have ttte forbindelser til Den Europiske Union .
<P>
Den anspndte politiske situation i Algeriet og i de israelsk besatte omrder - for ikke at tale om spndingerne i Det giske Hav - er eksempler nok p , hvor langt det er ndvendigt at g for at anspore staterne til at udvikle sig i retning af strre respekt for frihedsrettighederne .
<P>
Da forordningen om MEDA-programmet blev udarbejdet , blev det ikke i artikel 16 endeligt fastsat , hvilken procedure der ville blive fulgt til vedtagelse af foranstaltninger i tilflde af manglende opfyldelse af en vsentlig forudstning for viderefrelse af sttten til en middelhavspartner .
Denne udsttelse beviste , hvor skrbeligt og tornefuldt dette emne er for Den Europiske Unions medlemsstater .
Forsinkelsen har bl.a. medvirket til , at MEDA-programmet har udviklet sig meget langsomt .
De spirende forventninger er blevet delagt af den langsommelighed , hvormed programmet er blevet gennemfrt , i stor udstrkning p grund af blokeringsmanvrer fra nogle medlemslande , hvis navne jeg lige nu foretrkker at glemme .
<P>
Det er nskvrdigt , hvis vi med vedtagelsen af denne betnkning kunne give gennemfrelsen af programmet et nyt skub og virkeliggre mlet om , at Middelhavet bliver et omrde uden konflikter og med et harmonisk forhold mellem alle kyststaterne .
<P>
Og som afslutning p mit indlg vil jeg gerne lyknske hr . Colajanni .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , PPE-Gruppen kan p den ene side ikke undlade at erklre sig tilfreds med det forslag til ndring , som Kommissionen har foreslet til MEDA-programmet , men vil samtidig heller ikke undlade at understrege dette Parlaments ret til at formulere sin egen henstilling eller udtrykke en udtalelse i overensstemmelse med traktatens artikel J.7 , samt ikke mindst det nskelige i at gre dette .
<P>
Nr Rdet kan udtrykke sig med kvalificeret flertal , og Parlamentet kan tilkendegive sin egen holdning til manglende overholdelse af menneskerettighederne eller de demokratiske friheder og principper , s - og kun s - kan vi indlede en seris debat om lande , der - som f.eks. Syrien - gennem den europiske konomiske hjlp modtager en uhensigtsmssig sttte til et langt fra demokratisk politisk system .
<P>
Nu er der imidlertid ingen fare for , at dialogen mellem Europa og Middelhavsomrdet dr hen p grund af udelukkelse af et land , der ikke opfylder de strenge krav fra Barcelona , ligesom den heller ikke dr , fordi andre ansgerlande , ofte uden srlig grund , udelukkes .
Dialogen vil frst falde helt bort , nr dette Parlament og de vrige europiske institutioner giver deres stiltiende godkendelse til manglende respekt for de fundamentale demokratiske rettigheder .
<P>
Forhandlingen i dag om MEDA-programmet vedrrer imidlertid ogs problematikken omkring MED-programmerne , og jeg vil benytte lejligheden til her over for Parlamentet at gentage , at vi ikke gennem Budgetudvalget boykotter genoptagelsen af MED-programmerne , sledes som Kommissionen vil have os til at tro .
Det er faktisk Parlamentets srlige nske snarest at genoptage dialogen om det decentraliserede samarbejde med den sydlige del af Middelhavsomrdet .
Det , som Parlamentet imidlertid krver , er et fuldt samarbejde fra Kommissionens side .
Denne proces er heldigvis nu sat i vrk , og Kommissionen har i forbindelse med en offentlig hring for nylig givet os en helt rkke oplysninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke mit hb om , at den tvrministerielle forberedende konference i Palermo i juni og Europa-Middelhavsforummet , der snart skal mdes , kan anvendes til at genlancere en Middelhavspolitik , der fra en igangstning fuld af hb i dag har tabt terrn og politisk spnding , og det endda uden at tage det grundlggende problem i betragtning , som er blokeringen af fredsprocessen mellem Israel og Palstina .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Burtone">
Hr. formand , dette er en lejlighed til endnu en gang at vrdstte nogle af de sociale og borgerrettighedsmssige redningsklausuler , der er indlagt i MEDA-programmet , som indeholder forskellige fremgangsmder for anvendelsen af programmer og for eventuelle suspenderinger af samarbejdet med lande , der ikke overholder de retsstatslige og demokratiske principper .
Krnkelser af menneskerettighederne og demokratiet nogle steder i Middelhavsomrdet er ikke blot en bekymring , men en dramatisk virkelighed .
Globaliseringstendensen , der har medfrt betydningsfulde ndringer af markederne , fremmet mdet mellem udbud og eftersprgsel og skabt nye konomiske grnser gennem anvendelse af nye edb-teknologier , risikerer i udviklingslandene at fremme de konomiske interesser og fre til en yderligere undertrykkelse af borgerrettigheder og sociale rettigheder .
<P>
Europa-Parlamentet har ikke alene gentaget sin forpligtelse til at sttte friheds- og demokratirettighederne , men har ogs og isr bde under frste- og andenbehandlingen understreget sit nske om selv at spille en direkte rolle i sanktionsproceduren i tilflde af en eventuel manglende overholdelse af de demokratiske principper og friheder i lande i Middelhavsomrdet .
Jeg udtrykker derfor min fulde sttte til det af hr . Colajanni ndrede forslag , der gentager Europa-Parlamentets rolle som initiativtager til en sanktionsprocedure og som et afgrende element i selve proceduren .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremkomme med en bemrkning .
Ivrksttelsen af MEDA-programmet m forudstte en strk indsats fra EU ' s side til sttte for det sydlige Europa .
En kraftig udvikling af de europiske fllesskabssamfund omkring Middelhavet kan vre den ene side af et politisk partnerskab med tredjelandene omkring Middelhavet .
Derfor vil jeg gerne understrege behovet for infrastrukturelle indgreb for at skabe en ny ivrkstternd og for isr at skabe beskftigelse , sledes at de alvorlige konomiske og sociale virkninger i de europiske dele af Middelhavsomrdet , der er en af de egentlige rsager til MEDA-programmets vanskeligheder , kan undgs .
<SPEAKER ID=43 NAME="Gradin">
Hr. formand , forslaget til forordning , som Colajannis betnkning handler om , er tnkt som komplettering af MEDA-forordningen , som trdte i kraft for knap to r siden .
Denne tillgsforordning handler om , hvordan MEDA-forordningen skal anvendes p menneskerettigheder .
Det er et sprgsml , som Kommissionen ligesom Parlamentet tillgger stor betydning .
Iflge MEDA-forordningen skal Kommissionen prsentere forslag til beslutningsprocedurer , som gr det muligt at gribe ind , nr der er sket overtrdelser af menneskerettighederne eller andre grundlggende rettigheder .
Det er alts disse beslutningsprocedurer , dagens betnkning handler om .
<P>
Partnerskabet mellem EU og Middelhavslandene blev indledt ved Barcelona-mdet i november 1995 , da udenrigsministrene fra EU ' s medlemslande og fra de tolv lande i det sydlige Middelhavsomrde mdtes .
Partnerskabet bygger primrt p Middelhavsomrdets strategiske betydning .
Det afspejler ogs den gensidige afhngighed , som allerede lnge har forbundet EU og Middelhavslandene politisk , konomisk , socialt og kulturelt .
Vores forbindelser bygger alts p en partnerskabsnd i stedet for som tidligere p bistand og afhngighedsforhold .
<P>
Efter Barcelona-konferencen godkendte Parlamentet som bekendt Kommissionens forslag till MEDA-forordning .
Forslaget blev derefter vedtaget af Ministerrdet i juli 1996 .
Partnerskabet fik dermed et finansielt instrument , som var godt tilpasset de nye ml og principper for samarbejdet .
<P>
Formlet med MEDA-forordningen er at komplettere de aktiviteter , som parterne selv ivrkstter for at forbedre konkurrenceevne , velstand og social stabilitet .
Varig velstand og stabilitet kan kun opns , hvis de demokratiske principper , retssikkerhed , menneskerettigheder og grundlggende friheder respekteres fuldt ud .
Forordningen fastslr klart og tydeligt , at respekt for disse grundlggende principper skal ligge til grund for MEDA-programmet .
Forordningen indeholder imidlertid endnu ingen konkrete bestemmelser om , hvordan der skal kunne gribes ind , hvis disse grundlggende principper ikke respekteres .
<P>
Kommissionen har foreslet , at beslutninger skal trffes med kvalificeret flertal , hvilket ogs er blevet godkendt af Ministerrdet .
Tanken er p en kraftfuld mde at formidle budskabet om , at Europa , nr det glder , ikke tver med at ivrkstte indgreb for at beskytte menneskerettighederne og andre grundlggende principper .
Ved at indfre flertalsreglen sikres ogs , at ndvendige beslutninger kan trffes hurtigt og effektivt .
P den mde forstrkes Unionens trovrdighed .
Ordfreren foreslr , at disse aktiviteter ogs skal kunne ivrksttes p grundlag af en henstilling fra Europa-Parlamentet .
Desuden foresls , at samrd under alle omstndigheder br ske med Parlamentet , fr der foretages indgreb .
<P>
Kommissionen kan desvrre ikke godtage ordfrerens ndringsforslag .
MEDA-forordningen indebrer ikke , at EuropaParlamentet skal hres .
Artikel J 7 i Maastricht-traktaten handler om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den kan derfor ikke , som ordfreren foreslr , anvendes for MEDA-forordningen .
Derimod kan Parlamentet altid , p grundlag af artikel 138b i Rom-traktaten , anmode Kommissionen om at fremlgge forslag p dette omrde .
P denne baggrund hber jeg , at Parlamentet vil sttte Kommissionens oprindelige forslag .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Det strafferetlige samarbejde
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0058 / 98 ) af Bontempi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om det strafferetlige samarbejde i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=46 NAME="Bontempi">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , der forelgges her til formiddag for Parlamentet , har som en af sine hovedmlstninger at finde frem til en samlet imdegelse af et problem , der har vret kendt et stykke tid , nemlig svaghederne i det retlige samarbejde i den internationale bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Det retlige samarbejde er , om jeg s m sige , det svageste punkt , det mest tilbagestende led i samarbejdet .
Selv det politimssige samarbejde , hvor der stadig er mange tilbagevrende problemer , er mere fremskredent end det retlige samarbejde .
I denne situation , der er kendt og beklaget af alle , forsger betnkningen s at samle opfattelserne og kendsgerningerne bag denne , for at sige det mildt , arkaiske og antikverede situation , i et forsg p at n frem til en radikal fornyelse .
<P>
Vi ved alle , at det i dag er meget vanskeligt at forklare borgene p en fornuftig mde , at mens to minutter er rigelig tid til at overfre enorme summer fra en finansplads til en anden - og det kan ofte vre midler , der stammer fra hvidvaskning af diverse former for forbrydelser - s kan to dommere fra to lande i Den Europiske Union have meget svart ved at samtale , og det krver mnedsvis og atter mnedsvis af arbejde .
Denne situation m ndres , og betnkningen foreslr en konkret holdning fra Unionens side .
Jeg vil gerne understrege dette aspekt : Parlamentet deklamerer ikke kun principper , gr ikke kun opmrksom p problemer , men viser ogs hvilken vej , endda meget konkret , der kan flges gennem opfyldelsen af to mlstninger , den ene p mellemlang og lang sigt og den anden for indgreb p kort sigt og endda direkte indgreb , hvis eneste forudstning er , at den politiske vilje er til stede i regeringerne og de nationale parlamenter .
<P>
Hvad angr indgreb p mellemlang , og lang sigt vil jeg her minde om de muligheder , der ogs fremgr af den nye Amsterdamtraktat .
Vi kan konstatere , at der i traktaten er to former for interessante fremskridt , f.eks. minimumsregler , der er ens for et vist antal forbrydelser , som organiseret kriminalitet , terrorisme , narkotikahandel osv . , og p den anden side betydelige forbedringer med hensyn til ratificering og ikrafttrdelse af konventioner ; kort sagt , et styrket samarbejde .
Desvrre m vi ogs konstatere , at en effektiv og pligtopfyldende integrering af en reel demokratisk kontrol fra Parlamentets og Domstolens side fortsat synes at vre meget svag .
Vi udtrykker derfor en positiv holdning , men undlader ikke at krydre den med kritiske udtalelser , som vi gentager helt tydeligt , fordi p s flsomme omrder er de demokratiske kontrolelementer af absolut afgrende betydning .
<P>
Et andet kapitel vedrrer konventionerne .
Vi er klar over , at hele omrdet er reguleret af konventioner , og at strstedelen af konventionerne ikke trder i kraft , selvom de for lngst er blevet undertegnet .
Betnkningen foreslr derfor anvendelse af nogle andre muligheder , hvoraf en er forpligtelsen til at ratificere konventioner , der allerede er indget , og fra dette synspunkt hber vi at kunne anvende noget lignende i forbindelse med Amsterdam-traktaten .
Det understreges ogs , at et af de vanskelige omrder med hensyn til konventionerne er de mange undtagelser og forbehold fra forskellige medlemsstaters side , ligesom det klart fremhves , at reglen om dobbelt anklage , der ikke lngere anvendes og kun er at betragte som et princip , br forlades definitivt .
<P>
Endelig er der mske den mest relevante del af forslaget vedrrende konventionerne .
Vi foreslr nemlig konventioner om direkte kommunikation mellem retsembedsmnd for at n frem til tidsfrister for gennemfrelse af retsbegringer og for at sikre automatisk fremsendelse af bevisfrelse .
I virkeligheden er det her et problem , der isr har vist sig i Italien , men som ogs glder de vrige lande , i hvert tilflde at dmme efter de hje tal , der foreligger p omrdet .
Tallene omhandler retsbegringer i de forskellige medlemsstater over en lngere periode og svarer til omkring 15 % , det vil sige , at en dommer eller en gruppe retsembedsmnd anmoder om 100 og svarene udgr 15 .
Det er rlig talt alt for lidt , ogs fordi de nuvrende konventioner og forbindelserne mellem retsmyndighederne i de forskellige lande for at f tydelige resultater i bekmpelsen af en international forbrydelse ikke adskiller sig srligt meget fra det , der glder for forbindelsen mellem retsembedsmnd internt i et land .
Dette er virkelig et sprgsml om kvalitet , et kvalitetsspring .
<P>
Andre forslag vedrrer tilnrmelse og harmonisering af lovgivningerne .
Vi har allerede ved afstemningen tilsluttet os , og forventer en snarlig bekrftelse heraf fra Rdets side , forslag om strafbarhed af deltagelse i en kriminel organisation og om korruption .
Der er to punkter , som jeg vil understrege helt tydeligt : for det frste er det ndvendigt at identificere en rkke strafbare forbrydelser p omrder , der er ngleomrder med hensyn til den organiserede kriminalitet .
Vi tnker her p korruption , alvorlige skatteforbrydelser og hvidvaskning af sorte penge ; med hensyn til sidstnvnte br vi udvide antallet af omrder , hvorfra hvidvaskningen kan have oprindelse : der er alt for f forbrydelser nedfldet , og der hvidvaskes sorte penge fra snart sagt enhver form for forbrydelse , ogs sdanne , der ikke er forudset .
Direktiv 308 skal derfor ndres .
<P>
Det andet punkt af afgrende betydning er bedrageri , hvor vi m begynde at forsge med nye former for avanceret samordning .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremstte nogle betragtninger omkring bekymringer , der fremgr af nogle ndringsforslag , som i hj grad fortjener et svar .
Idet vi styrker dette samarbejde , br vi ogs bekymre os om de mange demokratiske garantier og fundamentale rettigheder , der indgr i vores forfatninger .
Men jeg vil sige , at det i dette tilflde snarere drejer sig om at tillade dommerne at samarbejde og ikke om at tillade dem at dmme .
Og jeg vil ogs gerne minde om , at der meget ofte inden for den organiserede kriminalitet ikke er tale om forsvar af en borger , men om forsvar af store konomiske interesser , der totalt kan blokere for undersgelsesarbejdet .
Vi br derfor sprge os selv , idet vi fastholder disse sunde principper , hvordan vi i dag kan arbejde for at sikre , at det demokratiske garantisystem foruden at respektere borgernes rettigheder ogs respekterer deres krav p retfrdighed i samfundet .
<SPEAKER ID=47 NAME="Theato">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg nske ordfreren , hr .
Bontempi , oprigtig tillykke med hans glimrende betnkning . Jeg vil gerne understrege , at jeg i mange r har haft et godt samarbejde med ham og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , hvad angr sprgsmlene om retlig beskyttelse af borgerne .
I den forbindelse er det omrde , jeg reprsenterer , begrnset til beskyttelsen af EU-budgettet og dermed af skatteyderne . Det er ogs tilfldet for min udtalelse i dag fra Budgetkontroludvalget .
<P>
Forvaltningsretligt var der imidlertid nogle beskyttelsesforanstaltninger , der kunne realiseres , men for at skabe en retlig ordning for den strafferetlige beskyttelse af Fllesskabets budget har vi stadigvk brug for udholdenhed , selvom der er et meget stort behov for handling . Undersgelser viser nemlig , at 70 % af de europiske skatteydere bedmmer den falske og ukorrekte omgang med skattemidler langt mere kritisk end skattesvig som sdan .
<P>
Blandt de mange forhindringer p vejen mod en effektiv beskyttelse af de finansielle interesser er der en , der er srlig tydelig : Den eklatante mangel p samarbejde mellem de nationale domsmyndigheder , som stadig bedre udrustede kriminelle organisationer str over for .
Hverken p procedureplan eller i det internationale samarbejde kan der noteres nvnevrdige succeser , som en hring i april , der var arrangeret af vores to udvalg , viste .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Parlamentet har allerede vedtaget forslag p nogle sagomrder under aspektet beskyttelse af de finansielle interesser - f.eks. i den endelige beretning fra Undersgelsesudvalget om Ordningen for Fllesskabsforsendelse , i sin beslutning om Middelhavsprogrammerne eller i sin beslutning om bekmpelse af svig .
I alle tre beretninger er der et klart krav om en juridisk instans p europisk plan til koordinering og samarbejde mellem de nationale retshndhvende og forundersgelses- myndigheder og -procedurer .
<P>
Om det nu kaldes en juridisk clearingcentral , et europisk anklagested for svigtilflde til skade for Fllesskabets budget eller noget andet , som anfrt i beretningerne , kommer i anden rkke .
Det frste ml m vre at definere organets nrmeste opgaver og kompetenceomrder for at udligne aktuelle mangler som f.eks. undersgelser , der har vret udsat i revis , omstndelige tekniske og diplomatiske procedureveje eller kompetencekonflikter , der blokerer samarbejdet .
<P>
For at skabe et europisk retsomrde her skal der opnes en ligevrdig beskyttelse af Fllesskabets pengemidler i alle medlemsstater .
Vejen mod dette ml skulle foreg i etaper .
Frst kunne man oprette et europisk kontaktorgan til sammenkobling af informationer , rdgivning , gennemfrelse af forundersgelser , videregivelse af resultaterne til de nationale dommere .
Den nye artikel 280 i Amsterdam-traktaten er til stor hjlp her .
P lngere sigt kunne denne instans udbygges til en grnseoverskridende retshndhvende myndighed , der skulle vre ansvarlig over for en slags europisk anklagemyndighed , der p sin side skulle overgive straffesagen til den ansvarlige nationale dommer .
<P>
Det provokerende udtryk  Europisk anklagemyndighed  , som er defineret for frste gang i den kendte ekspertundersgelse corpus juris , br dog erstattes med en benvnelse , der klart udelukker begrebsforvirring og dermed forstelige forbehold .
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker , at vi fr mere mod , s vi kan skabe perspektiver for fremtiden p dette meget flsomme og meget vigtige omrde , og jeg vil gerne takke hr . Bontempi hjerteligt endnu en gang .
<SPEAKER ID=48 NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , denne betnkning behandler en meget vigtig politisk fremtidsopgave , og jeg vil gerne sige hjertelig tak til ordfreren for hans arbejde .
Det er vellykket .
Der er naturligvis tale om et helt konkret politisk problem .
De kriminelle har hurtigst af alle draget nytte af den frie bevgelighed i Europa .
De politimssige konsekvenser har allerede krvet megen tid , men i forbindelse med de retsstatslige og demokratipolitiske ledsagende foranstaltninger er der desvrre brug for meget lngere tid .
I Udvalget om Institutionelle Sprgsml har vi derfor koncentreret os om disse retsstatsligt og demokratipolitisk vigtige princippunkter .
<P>
For det frste ville vi fremhve , at vi takket vre rammebeslutningen har en vigtig integrationspolitisk mulighed eller et instrument , der er meget bedre end hidtil , hvilket betnkningen ogs ganske klart viser .
Jeg tror , at det er vigtigt at understrege .
<P>
Det andet punkt var , at vi inden for strafferetten , hvor det handler om grundlggende rettigheder , har brug for en srlig demokratisk legitimation .
Derfor er Europa-Parlamentets rolle p dette omrde , hvis det kun har mulighed for at medvirke som rdgiver , alt for svag for os .
Det har vi kritiseret . Det er et punkt , der skal ndres .
<P>
For det tredje var der Den Europiske Domstols rolle : Retsstatsprincippet - srligt i strafferetsplejen - har brug for domstolskontrol , men ogs for en videreudvikling af domstolene .
Derfor bakker vi ogs op om en ndring i den prjudicielle afgrelsesprocedure , som nu kun kan anvendes , nr medlemsstaterne udtrykkeligt underkaster sig den .
Det er simpelthen for lidt , det m ligeledes ndres .
<P>
For det fjerde : Den samlede politiske opgave med at bekmpe kriminaliteten er noget , der naturligvis er meget strkt nationalstatsligt prget .
Derfor m vi presse p , for at det kan fortstte .
Amsterdam-traktaten gr det nu muligt . Den er det styrkede samarbejde .
Vi har ogs gjort srlig opmrksom p denne mulighed for integrationspolitisk videreudvikling .
<P>
Til slut endnu en gang hjertelig tillykke til hr . Bontempi !
Jeg tror , at det her handler om en opgave , der virkelig kan lses lidt efter lidt , det vil tage tid , men denne betnkning er et vigtigt skridt mod den rigtige udviklingstendens .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Hr . Caccavale , fru Gradin vil ikke vre til stede i eftermiddag .
Hun vil udtrykke Kommissionens opfattelse nu og i eftermiddag vil hr. de Silguy reprsentere Kommissionen .
Det kan vi ikke ndre p .
Jeg har hrt Deres bemrkninger , og De har ganske ret , men der kan der alts ikke laves om p det nu .
<SPEAKER ID=51 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil gerne frst gratulere hr . Bontempi med en fuldt ldig betnkning om det strafferetlige samarbejde i EU .
Et effektivt strafferetligt samarbejde er et ndvendigt instrument i kampen mod den organiserede kriminalitet .
I EU har vi 15 forskellige retssystemer , vi har forskellige definitioner af , hvad der en forbrydelse og forskellige straffesanktioner .
Denne splittede situation forstr den internationale kriminalitet at udnytte .
Dette stiller krav om get samarbejde og strre effektivitet i Unionens kriminalitetsbekmpelse .
Et forstrket retligt samarbejde er ogs vigtigt , for at vi skal kunne vrne om den enkeltes retssikkerhed .
<P>
Jeg mder ofte sprgsml fra mennesker om , hvorfor vi ikke gr mere for at bekmpe den internationale kriminalitet .
Borgerne krver , at EU-samarbejdet p dette omrde bliver prioriteret .
De har ringe forstelse for , at relevante konventioner endnu ikke er trdt i kraft .
Det har de naturligvis ret i , og heri ligger den politiske udfordring .
For at lykkes m vi vre enige om , hvordan vi effektivt skal handle i sprgsml om retligt samarbejde .
Jeg er overbevist om , at dette er muligt .
I grunden str vi p et flles vrdigrundlag , men at omstte vrdierne til effektivt samarbejde er ikke muligt p en dag .
<P>
Jeg er enig med hr . Bontempi i , at det drejer sig om en trinvis proces , en proces , hvor vi samtidig uddyber det konkrete samarbejde og ogs arbejder for at harmonisere vores regler .
<P>
Amsterdam-traktaten indebrer , at vi fr et nyt beslutningsinstrument for det strafferetlige og politimssige omrde .
Vi fr garantier for , at forpligtelser , som medlemslandene ptager sig i Rdet , ogs trder i kraft inden for en bestemt periode .
Jeg vil arbejde for , at der hovedsagelig vil blive brugt rammebeslutninger .
Jeg deler opfattelsen , at de skal have fortrinsret frem for andre mulige beslutningsinstrumenter .
En anden ndring er , at konventioner i fremtiden skal kunne trde i kraft , nr et flertal af medlemslandene har ratificeret dem .
Det er godt .
Dermed kommer vi vk fra den dobbelte enstemmighed , der glder i dag .
<P>
Her i Parlamentet har jeg ofte ptalt , at vedtagne konventioner ikke er blevet ratificeret .
Udleveringskonventionen , meddelelseskonventionen og protokollen til konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser er nogle eksempler herp .
Jeg hilser derfor ordfrerens opfordring til medlemslandene om at gre alt for at fremskynde ratificeringen af de konventioner , som drejer sig om det strafferetlige omrde , velkommen .
<P>
Hr . Bontempi konstaterer , at der er tvivl om Parlamentets og Domstolens rolle i det strafferetlige samarbejde ogs i Amsterdam-traktaten .
Jeg er enig i den opfattelse .
Mit udgangspunkt er , at begge institutioner skal gives s strk en stilling som muligt .
Jeg vil derfor srge for , at mine kommissionsforslag oversendes til Parlamentet umiddelbart efter , at der er truffet en beslutning .
Det er mit hb , at Domstolens kompetence p det strafferetlige omrde successivt vil blive udvidet .
<P>
Ordfreren tager ogs en rkke problemer op , som hnger sammen med udvekslingen af information i en og samme sag mellem domstole .
Nr det glder kampen mod bedragerier med EU ' s penge , har jeg selv mttet bevidne , hvordan forsinkelser i informationsudvekslingen mellem de forskellige retssystemer direkte kan vre til fordel for kriminelle .
Jeg har lnge argumenteret for at lette det direkte samarbejde mellem domstole og andre retsinstanser i medlemslandene .
Det er ikke rimeligt , at disse kontakter endnu i r 1998 skal vre henvist til diplomatiske kanaler .
Jeg er derfor enig med ordfreren om , at grundreglen skal vre , at domstole skal kommunikere direkte med hinanden .
Princippet gennemsyrer meddelelseskonventionen , som blev vedtaget i 1997 , men som endnu ikke er trdt i kraft .
Samme princip glder ogs for den konvention om bistand i straffesager , som i et par r har vret under forhandling i Rdet .
<P>
En anden begrnsning i samarbejdet mellem domstole og andre retlige instanser er kravet om dobbelt strafbarhed .
Dette krav indebrer , som De ved , at forbrydelsen ogs skal vre strafbar i det land , hvortil der rettes en anmodning om bistand , for at bistand skal gives . Hr .
Bontempi taler i sin betnkning for , at den mulighed skal afskaffes i relationerne mellem EU ' s medlemslande , og jeg er enig med ham .
<P>
Vi har hidtil talt om konkrete aktiviteter for at forbedre samarbejdet .
Ad den vej kan vi komme langt , men vi m ogs se p , hvordan vores lovgivning kan blive bedre harmoniseret .
Det drejer sig ikke om en bred harmonisering af strafferetten .
Derimod er det ndvendigt at lukke de smuthuller i Unionens retssystem , som den organiserede kriminalitet udnytter .
Vi m i fllesskab skabe et hjt beskyttelsesniveau i medlemslandene .
Mlet br vre , at forbryderne ikke skal kunne slippe vk p grund af forskelle i vores retssystemer .
Vi m kunne opn resultater , selvom medlemslandenes straffesatser for grov kriminalitet er forskellige .
Men det er ndvendigt , at vi definerer visse grove forbrydelser p samme mde , og at der er tilsvarende minimumsstraffe for disse ; typiske eksempler er korruption , pengevask og seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Der er grund til p samme mde at se p visse procedureregler . Hr .
Bontempi fremhver i betnkningen banksekretessen , som eksempel .
Hr . Bontempi tager ogs arbejdet med at beskytte Fllesskabets finansielle interesser op som eksempel p , hvad der kan opns .
Jeg er enig i , at der er en hel del erfaringer fra dette arbejde , som ogs burde kunne udnyttes til strafferetligt samarbejde i vrigt .
Det er f.eks. rigtigt , at vi i stigende omfang kan se en direkte forbindelse mellem bedragerierne i EU og anden international kriminalitet .
Vi br i frste rkke se p , i hvilket omfang erfaringerne kan udnyttes p omrder , hvor der krves et grnseoverskridende samarbejde ; jeg tnker p menneskesmugling , illegal vbenhandel og narkotikakriminalitet .
Vi br ogs undersge , om erfaringerne kan lette det strafferetlige samarbejde p omrder , som hrer under EU ' s politik .
<P>
Betnkningen fremlgger ogs et interessant forslag om at styrke UCLAFs rolle i arbejdet med at bekmpe svig over for Fllesskabets finansielle interesser .
UCLAF br iflge betnkningen have en samordnende og stttende rolle i forhold til de ansvarlige nationale retsinstanser .
Jeg hilser denne id velkommen .
Det ville betyde en konkret styrkelse af vores muligheder for effektivt at bekmpe sdan kriminalitet .
Jeg har derfor taget initiativ til inden for UCLAF at skabe en speciel enhed , som skal arbejde med disse sprgsml .
<P>
Vi kan ikke diskutere retligt samarbejde uden ogs at tage samarbejdet med udenforstende lande op .
Jeg er enig i ordfrerens opfattelse , at vi parallelt m arbejde for det strafferetlige samarbejde , for s vidt angr st- og Centraleuropa .
Det er indlysende , at kampen mod organiseret kriminalitet og korruption samt dermed ogs det strafferetlige samarbejde bliver et vigtigt indslag i de kommende medlemskabsforhandlinger .
Handlingsplanen om organiseret kriminalitet vil kunne blive et vigtigt indslag , ligesom vi naturligvis ogs skal kunne inkludere programmerne Grotius og Falcone .
Jeg er alts enig i ordfrerens opfattelse , at dette meget hurtigt skal udvides til ogs at omfatte lande uden for EU .
Amsterdam-traktaten vil indebre , at det retlige samarbejde lftes op p et nyt niveau , hvilket er positivt .
<P>
En ting , som jeg gerne vil fremhve , er , at hr . Bontempi foreslr , at Kommissionen tager initiativ til en interinstitutionel konference mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Formlet skulle vre at diskutere , hvordan det juridiske samarbejde i EU yderligere kan forbedres .
Jeg synes , dette er en id , som vi i fllesskab skal arbejde videre p og diskutere , hvordan den kan reliseres .
Der er imidlertid ogs behov for en grundig gennemgang af den nye traktats konsekvenser for hele omrdet for retlige og indre anliggender .
Jeg vil derfor stte et analysearbejde i gang , som jeg i lbet af ret vil prsentere bde her i Parlamentet og i Ministerrdet i form af en hvidbog .
Jeg hber , denne hvidbog vil kunne tjene som et vigtigt grundlag for en gennemgribende debat om , hvordan vi kan realisere visionen om EU som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil gerne protestere mod mden , hvorp denne forhandling fres .
For det frste sttter jeg hr . Caccavales indlg : Kommissren fr ordet p et tidspunkt , hvor forhandlingen endnu ikke er startet .
For det andet kan man ikke fre forhandling under disse omstndigheder , med 150 medlemmer , der kommer til mdesalen , uden en seris forhandling om et vigtigt emne .
For det tredje er Rdet ikke en gang til stede .
Kan De venligst forelgge Prsidiet dette og se , om vi kan ndre tilrettelggelsen af forhandlinger lige fr en afstemningstid ?
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Hr . Brinkhorst , De har helt ret .
Men p dette tdispunkt kan forhandlingen drligt fortsttes .
<P>
Forhandlingen afbrydes og vil blive genoptaget i aften efter kl . 18.00 .
<P>
Hvad Kommissionens indlg angr , vil jeg blot sige , at Kommissionen har sit eget program for sin tilstedevrelse .
Vi anmoder Kommissionen om at vre til stede , men kan ikke krve det .
I eftermiddag vil det vre kommissr de Silguy , som jeg sagde fr .
Dette er sket ved mange lejligheder .
Det er langt fra frste gang .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg sttter vores kollega Brinkhorsts redegrelse fuldt ud .
Det , vi diskuterer her , er ikke uvsentligt .
Jeg vil gerne p vegne af alle kolleger , der har arbejdet indgende med denne betnkning , og som har lagt stor vgt p kommissr Gradins mening , protestere mod de omstndigheder , som vi m diskutere under her .
Det er nu tredje gang - efter hvad jeg har lagt mrke til - at fru Gradin taler her omkring middag , uden at nogen faktisk hrer p hende , og at tre fjerdedele af dette Parlament underholder sig med andre ting .
Det anser jeg for uvrdigt for et parlament og som en fornrmelse mod Kommissionen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig denne protest .
Jeg synes for det frste , at det er rgerligt , nr vi splitter debatten op p denne mde . Det er faktisk sket flere gange netop p dette omrde .
Jeg appellerer til Prsidiet og til mdetjenesten om at inddele tiden bedre , s sdan noget ikke opstr igen .
Vi er dog taknemmelige over , at fru Gradin , selvom hun er under tidspres , har kunnet tale , og jeg tror , at der er nogle , der har hrt p hende , kre kollega Schulz , men det er naturligvis ikke rimeligt , nr der rundt omkring er det strste spektakel , mens kommissren taler .
Dette skal udelukkes i fremtiden , ikke kun for Deres skyld , fru Gradin , men generelt .
Vi kan ikke fortstte med at bre os sdan ad !
<P>
For det andet beklager jeg , at debatten er splittet op , fordi mange af vores kolleger mske oven i kbet slet ikke vil vre til stede i aften , nr der diskuteres videre .
Det er alts en virkelig uheldig situation , som vi m gre noget ved .
Det br ikke forekomme igen !
<P>
Desuden vil jeg gerne gre opmrksom p , hr. formand , at betnkningen allerede str til afstemning p min liste .
Det gr naturligvis ikke !
Jeg beklager , at afstemningen s frst finder sted p et uvist tidspunkt , og at den s ogs bliver splittet op , uden at vi overhovedet kan skabe en sammenhng mellem betnkning , forhandling og Kommissionens mening og i sidste ende afstemningen .
Jeg vil alts gerne tilslutte mig denne protest .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Fru Theato , Kommissionen har hrt utilfredsheden hos bde medlemmerne af Parlamentet og mdeformanden .
Jeg hber , at et lignende problem ikke opstr igen , og jeg glder mig over , at kollegernes indlg viser , at de nsker at kunne fortstte forhandlingen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg trster mig med det , som kollegerne har sagt , men det er ikke nok .
For det frste afstr jeg i protest fra at holde mit indlg her i eftermiddag , fordi det forekommer mig i den grad nyttelst nu , ligesom jeg betragter hele forhandlingen i eftermiddag som helt nyttels , eftersom den vil blive afviklet i afsnit , hvad der bestemt ikke er nogen god id .
Jeg anmoder Dem officielt , hr. formand , om p dette tidspunkt at udstte hele forhandlingen og afstemningen til nste mdeperiode .
Jeg vil bede Parlamentet om at udtale sig , sledes at forhandlingen udsttes , og vi begynder forfra p nste mdeperiode , for kun p denne mde kan vi respektere det arbejde , som hr . Bontempi og vi alle har ydet i forbindelse med denne betnkning .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Hr . Caccavale , forhandlingen er begyndt ; den vil fortstte i dag sidst p eftermiddagen kl .
18.00 , medmindre Parlamentet p det tidspunkt trffer en anden beslutning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg holder meget af det lettelsens suk , der gr gennem salen , nr jeg rejser mig .
Jeg vil gerne stille Dem et sprgsml : Har Mdetjenesten fet skriftlig meddelelse fra personer her i salen , der har nsket at f registreret , at de vil vre til stede i mdesalen under afstemninger ved navneoprb ? Grunden til mit sprgsml er , at jeg bemrkede i grsdagens protokol , at hr .
McMillan-Scott , hr . Janssen van Raay og andre skriftligt havde oplyst Mdetjenesten om , at de ville vre til stede , men ikke deltage i afstemningen .
<P>
Er dette ikke at g imod proceduren , hensigten og formlet med Prsidiets afgrelser ?
Det er et serist sprgsml , for hvis formlet med Prsidiets afgrelse har vret at skabe en vis disciplin , er det let at omg denne ved at udarbejde en skriftlig meddelelse og g .
<P>
Kvstorernes notat var klart og tydeligt : At det skal vre i forbindelse med afstemningen , og afstemningen betyder den pgldende afstemning , der skal til at finde sted , og at det ikke skal vre muligt p nogen mde at foregribe afstemningen .
Jeg stter min lid til , at De , hr. formand , vil flge kvstorernes retningslinier i overensstemmelse med Prsidiets bestemmelser for at sikre , at Parlamentsmedlemmer er til stede og enten deltager eller ikke deltager i afstemningen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , alt det , De nvner , vil blive opklaret .
P den anden side kan jeg fortlle Dem , at vi altid flger med , og at der ikke efter min opfattelse vil vre tale om nogen form for afvigelse fra de afgrelser , der er truffet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg nsker blot at g endnu lngere end vores kollega Falconer .
Jeg tror faktisk , at vi under afstemningen burde vre lnket til vores borde , og at det ville vre fornuftigt af betjentene at lse drene omhyggeligt for at vre sikre p , at ingen forlader salen !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til hr . Schfers , fru Theatos og hr .
Caccavales bemrkninger . Vi er alle enige om , at forholdene , hvorunder forhandlingen blev frt , og hvorunder fru Gradin fremlagde sit indlg , var fuldstndig uacceptable .
Hr . Caccavale har foreslet at udstte forhandlingen af denne betnkning til nste gang .
Jeg vil gerne bede om en afstemning om dette emne , for det er den eneste mde , hvorp vi kan genoptage forhandlingen om denne meget vsentlige betnkning .
<P>
S er mit sprgsml til Dem : Kan hr .
Caccavales forslag om at udstte forhandlingen af hr . Bontempis betnkning blive sat under afstemning ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr .
Brinkhorst , De har studeret forretningsordenen , og i artikel 131 hedder det helt enkelt :  Ved begyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt p dagsordenen kan en politisk gruppe eller mindst 29 medlemmer stille forslag om , at forhandlingen udsttes til et nrmere angivet tidspunkt .
Der stemmes straks herom .
 Det er ved beyndelsen af en forhandling om et emne .
Der er et andet sted i forretningsordenen , der giver mulighed for at udstte afstemningen om en betnkning , nr den skal stemmes . Hr .
Avgerinos har givet Dem et svar .
Jeg vil ikke fortstte denne debat , beklager .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , det er pfaldende , at dem , der nu rber s hjt  nej  , var de samme , som netop ikke hrte p fru Gradin , da de kom ind i salen .
Men det er det sdvanlige i dette Parlament .
<P>
( Tilrb ) Det er et held , hr. formand , at et og andet tilrb ikke kan oversttes , ellers ville det fremg af protokollen , at der er mennesker her , der har fet en drlig opdragelse .
Jeg har bestemt den samme opfattelse som De .
Hvis forslaget skal stilles , s kan det iflge forretningsordenen stilles fr afstemningen .
Men jeg tror , at vi ville vre kommet vsentligt lngere , hvis de ledsagende omstndigheder , som hr . Brinkhorst med rette har kritiseret , overhovedet ikke var indtrdt .
Bontempibetnkningen er en vigtig betnkning .
Vi har hrt Kommissionens mening .
Jeg tror , at det efter mnedlange mder i Udvalget nu er p tide , at vi vedtager det .
Det br vi ogs gre i morgen , for afstemningen er jo fastsat til i morgen .
Alle kolleger , der glder sig sdan , er jo blevet opfordret til at vre her i morgen middag og at vre med i afstemningen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Jeg tror , at Parlamentet er blevet lidt ophedet i dette sprgsml .
Jeg tror ikke , at jeg kan tilfje yderligere .
Det var uheldigt , at denne afbrydelse skulle g ud over en s vigtig betnkning som hr . Bontempis .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , da en aktuel og uopsttelig debat om kriminalitet i Bruxelles ikke er mulig og listen med 100 underskrifter foreligger her , vil jeg gerne meddele , at der p mit kontor nu ogs foreligger en underskriftsliste , som kan underskrives af alle , af alle assistenter , medarbejdere og tolke , og at jeg vil videregive denne liste til Udvalget for Andragender i det belgiske parlament .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , formanden er altid villig til at phre kollegernes indlg til forretningsordenen , men de skal tage udgangspunkt i en artikel i forretningsordenen !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , vil De venligst forklare afstemningsproceduren for Bontempi-betnkningen , for vi har en afstemning i aften , og jeg er forundret over , at De sagde , at afstemningen ville finde sted i morgen .
Jeg vil meget ndig skabe forvirring hos kolleger om , hvornr afstemningen finder sted .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr . Provan , med glde .
Hr . Avgerinos , der var formand fr mig , fremsatte en bemrkning .
Som De har set i dagsordenen , er der mulighed for at afholde flere afstemninger i eftermiddag , hvis vi ikke frdiggr afstemningerne nu , hvilket jeg hber , at Parlamentet med lidt god vilje og indsats fra alle medlemmernes side vil gre .
Hvis vi ikke fr gjort dem frdige , s vil afstemningerne fortstte kl .
18.00. Men forhandlingen om betnkningen af hr . Bontempi vil ikke vre frdig .
Der er derfor ingen mulighed for , at vi kan stemme om den i dag til eftermiddag .
Den vil under alle omstndigheder blive sat under afstemning i morgen .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=70 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg skal gre det ganske kort .
Da jeg deler Deres bekymringer med hensyn til indholdet , sdan som jeg gav udtryk for under forhandlingen i gr aftes , har Kommissionen besluttet formelt af godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 7 , 16 , 17 og frste del af ndringsforslag 14 , der omhandler varigheden af direktrens funktionsperiode .
<P>
Jeg hber , at ndringerne ikke vil medfre nogen yderligere frist med hensyn til instituttets tilgngelighed for middelhavslandene .
<SPEAKER ID=71 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , i gr aftes var der nogle misforstelser om samarbejdet med Kommissionen p dette punkt , men det er nu opklaret , og betnkningen kan sttes under afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Parlamentet om tilladelse til en meget enkel mundtlig ndring .
Der skal ndres t ord i ndringsforslag nr .
2. I ndringsforslaget er der nu tale om ordet Makedonien .
Mine kolleger i PPEGruppen har med rette gjort mig opmrksom p , at det ikke m hedde Makedonien , men FYROM , Former Yugoslav Republic of Macedonia .
M jeg bede Parlamentet om at foretage denne rettelse ?
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg fremsatte en foresprgsel til den foregende formand .
Kan De oplyse os om , hvorvidt De har fet skriftlig meddelelse fra Parlamentsmedlemmer om , at de ikke vil deltage i afstemningen ved navneoprb , selvom de er til stede i mdesalen ?
Et klart ja eller nej til sprgsmlet vil vre tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg hrte Deres sprgsml til nstformand Avgerinos , da han var mdeformand .
Min holdning er meget simpel .
Der er blevet fulgt en praksis , som fru Fontaine fulgte og som hr . Martin fulgte i gr efter en bemrkning af hr .
McMillan-Scott . Jeg har ikke noget problem med at flge denne praksis .
Hvis kollegerne mundtligt nsker at gre opmrksom p , at de er til stede , men ikke nsker at stemme , har de ret til det .
Jeg ville foretrkke , at de indgav denne meddelelse skriftligt til de medarbejdere , der sidder rundt om mig , s vi ikke spildte tiden under afstemningerne .
Vi kan se og fre kontrol med de tilstedevrende p den ene eller den anden mde og har som sdvanlig stor tillid til alle kollegernes ansvarlighed .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , De har ikke svaret helt p mit sprgsml , for De sagde  verbalt  .
Mit sprgsml lyder : Har nogle af medlemmerne skriftligt meddelt Mdetjenesten og derefter Dem , at de vil vre til stede , men ikke deltage i afstemningerne ved navneoprb ?
Et klart  ja  eller  nej  vil vre tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Undskyld , hr . Falconer , De har ret .
Jeg troede , at De stillede et sprgsml om den generelle procedure , som jeg forsgte at klarlgge .
S vidt jeg er informeret , er svaret nej .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg fandt en liste p min plads fr afstemningen .
P denne liste var alle de medlemmer , som var til stede p mdet i gr , anfrt med navn og sdenummer .
Kan De venligst forklare mig i lbet af i dag eller i morgen , hvem der har oprettet denne liste , hvad den skal bruges til , og hvorfor jeg kun har fundet den p min plads , mens alle andre kolleger i min gruppe ikke har fet nogen liste udleveret ?
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Fru Mller , jeg kan ikke p stende fod give Dem nogen forklaring p det , De nvner .
Jeg har allerede bedt mine medarbejdere om at afklare sagen sammen med Dem , s vi kan se , hvad der er tale om , og om vi skal gre noget i den anledning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bbar">
Vores mlstning er enkel og klar : At give forbrugerbeskyttelsen en europisk dimension ved at fjerne enhver risiko for isolation af de potentielle ofre .
<P>
I jeblikket stder de europiske borgere uomtvisteligt p nogle vanskeligheder p forbrugsmarkedet , og den mest komplekse vanskelighed er af juridisk karakter .
For at vre gyldige skal vores europiske direktiver nemlig omsttes til national ret . Dette ender med at ligne en skov af bestemmelser , der bliver mere og mere uigennemskuelige for hvert r .
<P>
Enhver skadelidt forbruger er sledes ikke sikker p at f erstatning . Derfor er den betnkning , som vi nu har fet til andenbehandling , s vigtig .
<P>
Jeg vil ikke argumentere mere for en tekst , der allerede er blevet drftet meget i udvalget og p mderne .
Jeg vil blot nvne et konkret eksempel p dens flgevirkninger for europernes dagligdag .
<P>
Som flge af en meget omfattende kampagne kbte mange franskmnd fast ejendom i Spanien .
Uheldigvis for dem var der tale om svindel fra udbyderens side , der i vrigt selv kom fra et andet land i Den Europiske Union .
En fransk forbrugerorganisation kunne p intet tidspunkt lgge sag an .
<P>
Takket vre de nye bestemmelser , som vi nu skal vedtage , vil et offer , der er bosiddende i et andet land , fremover kunne forsvare sine interesser via sin egen forbrugerorganisation .
<P>
Det var p tide , at man fr overgangen til euroen gjorde sdanne handlinger i modstrid med forbrugernes interesser strafbare .
<P>
Jeg godkender sledes Verde i Aldeas betnkning , der medfrer et stort fremskridt for forbrugerbeskyttelsen .
Den Europiske Union har pligt til at arbejde for mere retfrdighed og for et bedre tilgngeligt retssystem .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Fontaine ( A4-0077 / 98 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil ganske kort afgive to mundtlige forklaringer .
Den frste vedrrer fru Fontaines betnkning .
Volontrtjenesten vil kun kunne accepteres af de unge i Europa , hvis midlerne er betydelige .
Betydelige vil i denne forbindelse sige i det mindste s mange penge , at der kan deltage unge mennesker i programmet fra alle femten medlemslande og forhbentlig snart ogs fra ansgerlandene .
Med ECU 35 millioner kan hjst 5.000 unge deltage .
Det er for lidt .
ECU 80 millioner er det mindste i betragtning af de ECU 25 millioner , der allerede er stillet til rdighed for budgetret 1998 , sledes at der er ECU 55 millioner tilbage til 1999 .
Derfor appellerer jeg til Rdet og isr til den tyske minister for ungdom , fru Nolte , at hun bakker afgrende op i Rdet om det belb , som Parlamentet har krvet .
Rderummet i kategori 3 tillader denne kapitaludvidelse .
Kravet kan alts ikke afsles med henvisning til manglende midler .
<SPEAKER ID=81 NAME="Barros Moura">
Nr jeg sttter denne indstilling , nsker jeg dog ved at styrke finansieringen fra ECU 35 til 80 millioner for perioden 1998-99 ikke kun at sikre nogle minimumsbetingelser for programmets gennemfrelse og for samme muligheder for de deltagende .
<P>
Jeg nsker frem for alt at identificere mig med det strke redskab til dannelse af en europisk bevidsthed , som den europiske volontrtjeneste for unge kan vre gennem de udviklende erfaringer , som en samfundstjeneste i en tvrnational sammenhng kan give .
<P>
Ud over den fri bevgelighed for personer og den menneskelige og kulturelle udveksling , som programmet lgger op til , er det deltagelsen sammen med unge fra andre europiske lande i den frivillige gennemfrelse af en flles mlstning , der er programmets centrale element .
Den flles europiske mlstning str over de deltagendes individuelle interesse og er derfor en vsentlig drivende kraft for unionsborgerskabet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Caudron">
- ( FR ) Jeg vil gerne lyknske vores kollega Nicole Fontaine for hendes arbejde , for denne betnkning kan give et spark i den rigtige retning til det europiske borgerskab , denne vigtige id , som jeg kmper for dagligt .
<P>
Det er derfor vigtigt at fre den Europiske volontrtjeneste ud i livet , og jeg kan ikke godkende Rdets nske om minimalisme med hensyn til budgettet .


<P>
Jeg vil gerne tilfje , at vores kommissrer og vores ministre altid nsker at udrette mere med nogle midler , som dog ikke er p hjde med deres ambitioner , og det p alle omrder !
<P>
Jeg vil ligeledes understrege , at det er ndvendigt med overensstemmelse mellem de forskellige nationale tjenester .
Det er efter min mening ganske enkelt et sprgsml om sund fornuft .
<P>
Endelig lader det til , selvom vi i denne mdeperiode har forsgt at finde en lsning p problemerne med den sociale dkning af de europiske gstearbejdere , at Rdet ikke har srlig meget lyst til at komme ind p sprgsmlet om den ndvendige koordination af de sociale ordninger .
At ignorere dette forhold , det er at svkke den Europiske volontrtjeneste , og det endda fr , den er blevet ivrksat .
<P>
Denne skal vre startskuddet til det europiske borgerskab for de unge .
Det er Europa-Parlamentets opgave at bekrfte dette nske , som vi er flles om at have !
<SPEAKER ID=83 NAME="Holm">
Som Europa-Parlamentets yngste medlem vil jeg naturligvis give min fulde sttte til Fontaines betnkning om europisk volontrtjenste for unge .
Dette er vigtigt af mange rsager .
Det glder om at finde nye veje til en meningsfuld beskftigelse , som indebrer , at man kan forene det nyttige med det behagelige .
Det nyttige er , at vi ved , at unge har en stor interesse for at arbejde med de omrder , som handlingsprogrammet drejer sig om , isr milj- og sociale sprgsml , samtidig med at vi ved , at der er behov for at gre meget p disse omrder .
Det behagelige drejer sig om fordelen for unge ved at f en chance for at besge et andet land , opleve en anden kultur og et andet samfund i en periode , hvor man ogs fr en chance for at lre et nyt sprog .
Sprog er vigtige , da vi lever i en stadig mere globaliseret verden .
<P>
I gr vedtog Europa-Parlamentet en betnkning , som drejede sig om , hvordan man skal forebygge selvmord blandt Unionens borgere .
Desvrre er det almindeligt , at netop unge har selvmordstanker p grund af , at de fler usikkerhed over for fremtiden .
Det ville derfor vre godt , hvis EU gjorde en indsats for at skaffe forudstninger for en del unge for at orke at fortstte med leve .
I denne sammenhng kan volontrtjenste vre et lille , men vigtigt bidrag .
Det lser ikke problemet , men det kan opleves som noget positivt .
<P>
Rdets indstilling , nr det drejer sig om penge , er beklemmende : samtidig med at man putter milliarder i sttte til tobaksdyrkning og atomkraftforskning , er man ikke rede til at satse nogle millioner ECU p unge .
Det er mildest talt pinligt .
<P>
Rdets negative indstilling til kravet om , at der br gives flere penge , s de , der fr chancen for at blive volontrer , ogs fr tilstrkkelige forkundskaber , s de kan klare et nyt sprog , er ubegribeligt .
Jeg ser det som en selvflge , da dette vil forbedre forudstningerne bde for de unge for at f noget ud af deres volontrtjeneste og for at projektet skal lykkes .
<P>
Rdet m tnke om vedrrende disse punkter .
Som det yngste medlem af Europa-Parlamentet sttter jeg , ligesom hele Vgruppen , Fontaines betnkning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Titley">
Hr. formand , i betragtning af den britiske regerings store indsats for at hjlpe vores unge gennem New Deal-programmet i Storbritannien , glder det mig at se et lignende tiltag p europisk plan .
<P>
EU-regeringernes id om en europisk volontrtjeneste for unge mellem 18 og 25 r er prisvrdig .
Denne betnkning giver imidlertid nogle fornuftige forslag til , hvordan vi kan sikre , at sdan et program kan fungere i praksis .
<P>
Der br f.eks. trffes foranstaltninger til sikring af opholdstilladelse for volontrer , der arbejder i andre EU-lande .
Disse unge volontrer vil ogs have behov for de samme socialsikringsordninger , som de havde fr .
<P>
Vi br ogs overveje at fritage for beskatning af godtgrelser og ydelser til volontrerne - de skulle jo helst ikke straffes for at udvise samfundssind og initiativ til at indg i frivilligt arbejde til fordel for Fllesskabet , men som ogs ger volontrernes egne muligheder for beskftigelse .
<P>
Jeg kan tilslutte mig betnkningens forslag om , at alle europiske volontrprogrammer kan integreres med eksisterende nationale systemer - eventuelt med en europisk option indbygget i de forskellige landes volontrprogrammer ?
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil give bde betnkningen og vores unge den sttte , som de fortjener , hvis vi skal fremme kommende generationers initiativ og samfundssind .
<SPEAKER ID=85 NAME="Wibe">
I betnkningens ndringsforslag nr . 3 foresls , at finansieringsrammen for programmets gennemfrelse i perioden 1998-1999 skal forhjes fra Rdets forslag p ECU 35 millioner til ECU 80 millioner .
<P>
Jeg kan umuligt stemme for dette forslag , nr jeg ser , hvordan medlemsstaterne samtidig gennemfrer nedskringer , der forrsager opsigelse i den offentlige sektor i de pgldende medlemsstater .
<P>
Betnkning af Boogerd-Quaak ( A4-0032 / 98 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Ryynnen">
ndringen af forordningen om Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut er meget begrundet og ndvendig .
Der er frst og fremmest tale om en udvidelse af arbejdsomrdet til at dkke Middelhavsomrdets MEDA-lande .
Men evalueringen af instituttets tre frste funktionsr giver os ogs muligheden for en mere grundig betragtning af instituttets aktiviteter .
Mest vigtig i analysen er at finde retningslinjer for instituttets udvikling for endnu bedre at kunne imdekomme de kommende udfordringer .
<P>
Jeg er helt enig med ordfrer Boogerd-Quaak i hendes synspunkt om , at instituttets hovedopgave er forberedelse af udvidelsen .
Betydningen af undervisning og uddannelse som et middel til integration og regional udvikling er der ikke taget tilstrkkelig hjde for .
Partnerlandene har brug for Ehvervsuddannelsesinstituttets effektive sttte og sagkundskab ved planlgningen og gennemfrelsen af uddannelser , som styrker markedskonomien og demokratiet .
<P>
Personalets udviklingsprogrammer for beslutningstagerne i partnerlandene og EU etableret af instituttet udgr en vigtig del af dette arbejde .
Alt i alt har Erhvervsuddannelsesinstituttets rolle ved ivrksttelsen af Phare- og Tacis-programmerne vret betydningsfuld .
Alligevel krver de voksende udfordringer , at tyngdepunktet flyttes til udviklingsarbejdet , som animerer til reel partnerskab og deltagelse .
<P>
Landene , som ansger om medlemskab , skal fortsat gre fremskridt inden for den virksomhed , som den internationale bevgelighed sikrer dem : godkendelse af eksaminer , ny uddannelsesteknik og gennemskuelighed af standarder .
I denne forbindelse skal samarbejdet med CEDEFOP konsolideres .
<P>
Det er naturligt , at Erhvervsuddannelsesinstituttet skal have tilstrkkelige ressourcer til at udvide og forstrke sine aktiviteter .
Specielt nsker jeg en ekstra indsats til efteruddannelsen af undervisere ved uddannelserne og til fremme af kvindernes faglige uddannelse .
<P>
Forslag til beslutning om Kosovo
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg kunne alligevel godkende denne kompromisbeslutning , da den blev forbedret vsentligt med de liberale forslag .
Jeg tror faktisk , at vi er i gang med at hykle her , for det , som kontaktgruppen og andre har foreslet af foranstaltninger , ville man have kunnet bruge i de seneste r - jeg har meget ofte bragt emnet p tale her - for at forhindre voldsudbruddet .
Vi er medskyldige i , at det er kommet til et sdant voldsudbrud , fordi vi ikke har gjort noget .
Det er ikke engang lykkedes at bne et EU-kontor i Kosovo , og i dag vil man s gennemfre de politiske foranstaltninger , der ville have vret ndvendige dengang .
Man m sige , dr er man simpelthen igen for sent ude og for svag .
Iden om autonomi er sandsynligvis get til grunde i de sidste dages kugleregn , og vi har kun n eneste chance tilbage , nemlig gennem international indsats fra observatrer og tropper at sikre , at Kosovo bliver autonom under international observation og efter nogle r med rolige forhold selvstndigt kan afgre sin fremtid i dialog med Beograd .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg m takke Dem , naturligvis ikke for indholdet af Deres tale , som jeg ikke har ret til at kommentere som mdeformand , men p grund af Deres regelmssige tilstedevrelse her i mdesalen ved enhver lejlighed .
<SPEAKER ID=89 NAME="Hory">
Jeg har undladt at stemme om det flles beslutningsforslag om Kosovo .
<P>
Jeg er naturligvis enig i , at man skal fordmme al vold , og jeg vil fordmme den alt for hrde straf af demonstrationerne , nr denne er blevet bevist .
Jeg nsker dog at understrege de punkter , som vores Parlament ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til .
<P>
For det frste hrer problemerne i Kosovo til Jugoslaviens interne anliggender , hvilket ikke forbyder os at dmme disse eller at blande os i dem .
Men jeg sprger mig selv , hvor mange af vores stater , der ville have accepteret de utallige politiske angreb , som Jugoslavien , der er et de lande , som stiftede FN , har vret udsat for i syv r fra visse europiske lande og visse flje i vores Parlament .
<P>
Herefter skal det endnu en gang understreges , at det permanente fjendebillede , man giver af Serbien , ikke tjener en fredelig , retfrdig og varig lsning af problemerne i dette omrde .
Vi s i Kroatien og i Bosnien , at denne manikisme ansporede til en krig , der stadig risikerer at blusse op , s lnge vi ikke tager serberne med i beslutningsfllesskabet igen .
<P>
Endelig m man sige , at Kosovo rejser nogle ganske srlige problemer p grund af sin historie og sin geografi .
For det frste fordi man ikke kan bede Den Serbiske Forbundsrepublik om at give afkald p sit herredmme over Kosovo , der er dens histories og dens nationale enheds vugge ; og for det andet fordi genindfrelsen af Kosovos selvstyre - som ingen i princippet bestrider - risikerer at munde ud i et nske om uafhngighed , der p meget uheldig vis kunne g ud over de internationale forbindelser mellem Jugoslavien , Albanien og Makedonien , eller endog indirekte Grkenland og Bulgarien .
Det er en risiko , som ingen har ret til at lbe uden at have tnkt sig om .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg tror , man br have mere tillid til de politiske krfter i Serbien , hvad enten det drejer sig om myndighederne i Beograd eller Den Demokratiske Liga i Kosovo , og opfordre dem til at indlede en dialog med henblik p en institutionel lsning , der respekterer de forskellige samfunds rettigheder i Serbien .
<P>
Forslag til beslutning om ASEM-processen
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , de grnne er en internationalistisk bevgelse p globalt plan og mener derfor selvflgelig , at udviklingen i Asien angr befolkningen i EU-landene , ligesom EU ' s udvikling angr befolkningen i Asien .
Derfor er vi positivt indstillet til samarbejde inden for rammerne af ASEM , men vi vil understrege betydningen af at inkludere folkevalgte politikere , bl.a. inden for rammerne af ASEP og folkebevgelser .
<P>
Desvrre har EU ' s relationer hidtil vret prget af et betydeligt dobbeltspil .
Samtidig med at hjtidstalerne betoner respekt for demokrati og menneskerettigheder , domineres den praktiske virkelighed af kortsigtede kommercielle interesser .
Et flagrant eksempel er Indonesien , som har kunnet kbe vben i EU-lande , undertrykke sttimor og holde sin egen befolkning uden for demokratisk medindflydelse og rimelig retssikkerhed , hvilket i den sidste tid har ramt ikke mindst den kinesiske minoritet .
<P>
Ogs relationerne til andre ikke-demokratiske asiatiske lande prges af dette dobbeltspil .
Vi stter ogs sprgsmlstegn ved retningen og formerne for sttte til Nordkoreas lidende befolkning , ikke mindst satsningen p KEDO .
I stedet br Nordkorea have sttte til at sanere kulminer og kraftvrker samt have fdevarehjlp for at modvirke risikoen for akut hungersnd .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning indeholder en hel del af vores mlstninger .
Ud over en del , som jeg har nvnt oven for , er der ogs krav om registreringskode for vbensalg fra EU-landene og kriterier for holdbart skovbrug .
Jeg har alligevel afholdt mig fra at stemme ved den endelige afstemning , da punkt 6 stadig viser , at EU ' s grundlggende , ekstremt liberale frihandelsprincipper tillades at tage overhnd i forhold til andre vigtige principper for samfundsudviklingen , f.eks. demokrati , menneskerettigheder , kologisk og socialt holdbar udvikling .
S lnge EU ikke skifter til en omvendt prioritering , vil EU ' s internationale relationer , deriblandt med Asien , desvrre altid blive udsat for en berettiget mistro af befolkningerne rundt om i verden .
<P>
Forslag til beslutning om Den Internationale Straffedomstol
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne sig tak for Deres venlige ord og for den mde , som De frer forsdet p , men vil til selve emnet gerne sige , at det er meget vigtigt at oprette en sdan straffedomstol og indlede passende foranstaltninger under De Forenede Nationer .
Jeg vil her bare gerne sttte , at Nrnberg har ansgt om at blive sde for en sdan domstol , da byen er sig sin tragiske historie helt bevidst , hvor den blev misbrugt af en af de strste forbrydere i menneskehedens historie , nemlig Adolf Hitler , for her at yde et bidrag , ogs til det moralske forsg p at gre det godt igen .
Jeg gratulerer Nrnberg for at have taget initiativ til at ansge om at blive sde for en sdan institution .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne sige tak til Dem , hr . Posselt .
<P>
Betnkning af Cabezn Alonso ( A4-0056 / 98 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , vi stemte for betnkningen af Cabezn Alonso , men dens indfaldsvinkel med hensyn til de demografiske sprgsml er stadig alt for forsigtig .
Det str nemlig ingen steder tydeligt i betnkningen , og heller ikke i Kommissionens tekst , at ingen af vores europiske lande lngere er i stand til at forny deres generationer .
Har vores gamle Europa da tabt lysten til at leve og give livet videre , til at skabe , hvad enten det drejer sig om familier eller virksomheder , og til at stte brn i verden ?
Er der her tale om et definitivt fald ?
Skal vi indtage en fatalistisk holdning og njes med at administrere denne kendsgerning ?
Det tror jeg ikke .
Der eksisterer - det har jeg selv kunnet konstatere ved talrige mder fr de internationale konferencer i Cairo , Beijing og Kbenhavn - et sandt nske om at f brn hos en rkke kvinder og par .
Nr det nu forholder sig sdan , hvorfor har politikerne s ikke det ndvendige mod til at tage hjde for dette nske , der i hj grad ville give liv og konomisk liv i vores lande ?
Det er nemlig umuligt at forestille sig en konomisk vkst uden en vkst i forbruget , og navnlig i forbruget hos de unge .
Jeg tror , at det er p hje tid , at vores konomiske og politiske ledere fr jnene op for nogle selvflgeligheder , nemlig at familien og brnene , p samme mde som virksomhederne , er vsentlige for et lands konomiske livskraft - og ikke kun den konomiske .
Lad os holde op med at have en alt for abstrakt opfattelse af den typiske , individualistiske forbruger .
Lad os betragte familien som en realitet , ogs p det konomiske plan .
Hvorfor ikke se p forldrene - dem , der stter brn i verden , og som opdrager dem i mange r - som et lands vigtigste konomiske investorer ?
De skaber samtidig en uddannelsesvirksomhed , der er helt uerstattelig .
Og guderne skal vide , at man lgger vgt p uddannelse og kvalifikationer .
Brn , der er opdraget i en familie , fr selvtillid og er dynamiske her i livet .
Vi har derfor interesse i at f jnene op for disse realiteter , samt i at tage hjde for det vigtige arbejde , som husmoderen udfrer i hjemmet , sdan som det blev foreslet i Kbenhavn .
<P>
Kre venner , jeg er ikke fatalist .
Denne lyst til at f brn eksisterer , og det er sandt , at med hensyn til det meget alvorlige sprgsml , som jeg rejste for lidt siden , s giver det , der skete i Paris sidste sommer under de internationale ungdomsdage , i sandhed os alle og alle de europiske lande nogle forhbninger , og dette glder ikke kun for Europa , men ogs for resten af verden .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Seillier .
Jeg har ladet Dem overskride Deres taletid , men jeg synes , at De fortjener det .
Jeg konstaterede i gr , da vi var sammen p natmdet , at De er lidenskabeligt optaget af dette emne , og det glder jeg mig over .
<SPEAKER ID=95 NAME="Angelilli">
Oplysningerne om den demografiske tilbagegang og den europiske befolknings aldring har vret kendt i to r nu .
I denne forbindelse reprsenterer den demografiske rapport for 1997 en vigtig lejlighed til en mere dybtgende analyse af statistikkerne for at finde frem til mere hensigtsmssige lsninger for at imdeg de kommende sociale udviklinger .
<P>
Det br frst og fremmest prioriteres at undg , at de ldres rettigheder , svel hvad angr social forsorg som bistand , frer til , at unge og kvinder diskrimineres : de frstnvnte , fordi de - som det kommende aktive befolkningsmindretal - skal bre udgifterne til det ldre befolkningsflertals pleje , og de sidstnvnte , fordi de allerede i forvejen str for strstedelen af plejen af de ldre , som ogs ofte er syge eller p den ene eller anden mde handicappede .
<P>
Idet jeg glder mig over den vurdering , som ordfreren udtrykker i forbindelse med den overfladiske behandling i Agenda 2000 af de sociale og demografiske aspekter af Unionens kommende udvikling , vil jeg ogs gerne understrege min enighed i behovet for at vedtage en flles indvandringspolitik , og isr behovet for nye forsorgsbestemmelser , hvori der tages hensyn til den nuvrende og kommende demografiske situation .
For Alleanza Nazionale erklrer jeg hermed , at jeg vil stemme for betnkningen af Cabezon Alonso .
<SPEAKER ID=96 NAME="Lindqvist">
Befolkningsudviklingen i flere lande indgyder uro med store befolkningsomflytninger fra landomrder til storbyer .
I Sverige falder befolkningstallet i alle amter undtagen fire , hvilket indebrer , at risikoen for affolkning er stor i en stor del af landet .
<P>
Jeg har stemt ja til betnkningen . Men EU ' s regional- og strukturpolitik m udformes , s denne uheldige udvikling standses .
<SPEAKER ID=97 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en betnkning om den demografiske udvikling i EU .
Vi mener , det er nogle meget vigtige problemer , der rejses i Kommissionens rapport .
Hvis de nuvrende tendenser i befolkningsudviklingen fortstter , vil aldersgruppen over 60 r blive forget med 50 % over de kommende 30 r .
Det vil f store konsekvenser for de europiske velfrdsstater og for sammenstningen p arbejdsmarkedet .
Med andre ord vil der blive frre erhvervsaktive til at finansiere de voksende udgifter til blandt andet pensioner og sundhedssektoren .
<P>
Vi er glade for , at problemet bliver sat p dagsordenen .
Vi har simpelthen behov for flere erhvervsaktive i fremtiden .
Denne erkendelse kan forhbentlig vre med til at stte skub i nogle konstruktive diskussioner om behovet for famlievenlige virksomheder , der kan holde p kvinderne , og et nyt syn p flygtninge og indvandrere som en ressource for de europiske velfrdsstater .
<SPEAKER ID=98 NAME="Wolf">
Det ville vre absurd at sige , at der ikke er nogen demografisk udvikling : lngere levetid , lavere brnetal , ndrede talforhold mellem knnene - alt dette har ubestrideligt vidtrkkende samfundsmssige konsekvenser .
Alligevel pstr jeg , at en samfundspolitisk debat , der er koncentreret om den  demografiske situation  , springer de virkelige problemer over .
<P>
Disse problemer skyldes strukturen i en konomi , som ved tvang  kobler  stadig flere mennesker fra deres udvikling , gr dem arbejdslse eller underbeskftigede og dermed udelukker dem socialt .
Problemerne skyldes ogs , at denne konomi med sin stigende tendens til social polarisering og udelukkelse oven i kbet ogs er baseret p en  uigennemskuelig konomi  , der fordeler byrden af det ulnnede arbejde hierarkisk efter kn - med en stivnet kvinde- og brnefjendtlighed til flge .
Last but not least handler det om den fuldstndig kontrafaktiske racisme , som ligger til grund for den grasserende angst for indvandring i hurtigt udviklende og tvrnationalt forbundne nationalkonomier .
Det er derfor ikke noget tilflde , at alle disse emner faktisk altid drftes ved diskussionen om  demografi  .
Men kunne vi ikke gre dette meget mere direkte uden den  demografiske illusion  ?
<P>
Betnkning af Titley ( A4-0059 / 98 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Cushnahan">
Det er stadig ikke klart , hvor store konsekvenser Chernobyl-katastrofen vil have for det ukrainske folk og for Europa som helhed .
Det er vigtigt , at vi lrer af fortidens fejltagelser og ikke oplever en gentagelse af katastrofen .
Derfor sttter jeg fuldt og helt fru Hoffs betnkning om TACIS-sttte til Ukraine .
Det er uacceptabelt , at kun 37 , 5 % af den budgetterede TACIS-sttte er fulgt op af betalinger , og foruroligende , at kun 25 , 5 % af sttten til nukleare sikkerhedsprogrammer er udbetalt .
<P>
Jeg er enig i fru Hoffs vurdering af , at der er behov for strukturndringer inden for Kommissionens DG 1A .
Den overvldende arbejdsbyrde hos de implicerede afdelinger betyder , at der ikke flges ordentligt op p EU ' s midler .
Det er helt klart medvirkende til TACIS-programmets manglende succes i Ukraine .
<P>
Kommissionen bedes huske , at :  Det er bedre at forebygge end at helbrede  .
Ved at sikre , at Unionens midler bruges effektivt p rekonstruktion og nuklear sikkerhed i Ukraine , kan Europa undg problemer i fremtiden .
<P>
Mdet udsat kl . 13.05 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0319 / 98 af Martens , Perry , Rbig og Schwaiger for PPE-Gruppen om foranstaltninger , der for nylig er ivrksat af den slovakiske regering ; -B4-0328 / 98 af Blokland og van Dam for I-EDN-Gruppen om Slovakiet ; -B4-0341 / 98 af Thors , Frischenschlager og Bertens for ELDR-Gruppen om situationen i Slovakiet ; -B4-0342 / 98 af Wiersma , Bsch og Swoboda for PSE-Gruppen om situationen i Slovakiet ; -B4-0362 / 98 af Hory for ARE-Gruppen om den politiske situation i Slovakiet ; -B4-0366 / 98 af Marset Campos , Ojala og Carnero Gonzlez for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Slovakiet ; -B4-0375 / 98 af Schroedter , Van Dijk og Aelvoet for V-Gruppen om den politiske situation i Slovakiet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i begyndelsen af marts gik Michael Kovacs af som prsident .
Med hans afgang blev der dog ogs p ny truffet politiske beslutninger i Slovakiet , der giver os anledning til bekymring .
For kun f timer efter , at embedsforretningerne var overdraget forelbigt og provisorisk til regeringslederen Meciar , lod han to hjtstende embedsmnd afstte , lod han mere end halvdelen af alle slovakiske ambassadrer kalde hjem - eller bekendtgjorde det i det mindste - og lod han retssagen mod de formodede bortfrere af den tidligere prsidents sn udstte .
Sdanne afgrelser er foruroligende under regulre omstndigheder . Men de bliver dramatiske , nr de trffes af personer , der blot er midlertidigt ansvarlige .
Slovakiet befinder sig i en forfatningsmssig undtagelsestilstand .
Alligevel og netop da m der fortsat tages hensyn til principper som retsregler og demokrati , der frem for alt skal tages alvorligt .
<P>
Vi oplever endnu en gang den situation , at nogle f personer i den slovakiske regering stter tilstandene i landet i et betnkeligt lys og udlgger det slovakiske folks vilje , den politiske kultur , de politiske spilleregler meget ensidigt og mske forhaler tiltrdelsen af Den Europiske Union .
Det handler i sidste ende ogs om at udtrykke vores solidaritet med det slovakiske folk og at sige til det , at vi holder nje je med de aktuelle forlb i landets politiske system .
Men i den forbindelse er vi ogs opmrksomme p den offentlige mening i landet og hos os .
Vi sttter isr bestrbelserne p at gennemfre folkeafstemningen om det nye prsidentskab som planlagt , en folkeafstemning , hvor plideligheden og forfatningskonformiteten blev bekrftet ikke mindst ved hjlp af den slovakiske forfatningsdomstol .
Vi nsker udelukkende , at Slovakiet optages s hurtigt som muligt i kredsen af ansgerlande , s snart den demokratiske situation i landet har udviklet sig tilfredsstillende .
Slovakiet har altid vret en del af Centraleuropa , og vi nsker , at vores sttte ogs i fremtiden er strk her , s vi kan sttte dette partnerskab .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i begrundelsen i ordfreren hr .
Oostlanders betnkning , som blev vedtaget i gr , tales der bl.a. om de kriterier , som Slovakiet skal opfylde for at deltage i drftelserne om Slovakiets eventuelle tiltrdelse af Den Europiske Union .

Landet opfordres i den nvnte betnkning til at srge for , at de politiske kriterier ikke lngere vil udgre en hindring for at kunne lade tiltrdelsesforhandlingerne begynde .
Desvrre m vi imidlertid konstatere , at de seneste begivenheder i Slovakiet yderligere vanskeliggr denne nye stats tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Det frste og mest fundamentale krav , som vi m stille til nye medlemsstaters tiltrdelse af Den Europiske Union , er , at der er tale om en regering og et parlament , som overholder de demokratiske spilleregler . Disse spilleregler er bl.a. baseret p gensidig og indbyrdes respekt .
Der synes imidlertid ikke at vre tale om nogen forbedring af de demokratiske principper i Slovakiet . Prsident Kovacs tilbagetrden i sidste uge og parlamentets manglende evne til at n til overensstemmelse om hans efterflger skaber en foruroligende situation .
Dertil kommer aflysningen af folkeafstemningen om tiltrdelse af NATO , som var bebudet i april , og muligheden for et direkte valg af prsidenten . Parlamentsvalget , som er planlagt i september i r , ville vre en god mulighed for ogs at lade folket vlge en ny prsident direkte .
<P>
Hensigten med de fremsatte forslag til beslutning er at opfordre den slovakiske premierminister Meciar , men ogs hele det slovakiske parlament , til serist at begynde at gre en indsats for at lse de politiske problemer , som i jeblikket deler landet .
Det drejer sig nemlig ikke blot om et internt politisk problem , sledes som det siges fra slovakisk side . Udviklingerne i Slovakiet foruroliger medlemmerne af Europa-Parlamentet , fordi de krav , som stilles til en retsstat , ikke opfyldes i jeblikket , hvorved Slovakiet i stadig hjere grad isolerer sig .
<P>
Det er et af de demokratiske principper , at oppositionens mindretal i et land behandles p en respektfuld mde .
Imidlertid bliver den politiske opposition i parlamentet - og indtil for nylig ogs Slovakiets prsident - systematisk marginaliseret i deres arbejde .
Denne polarisering pvirker ogs befolkningen og frer til en splittelse , til en dyb klft mellem Meciar-tilhngere og den vrige befolkning .
<P>
Vi ser i Slovakiet tydeligt , hvad et flertals diktatur kan fre til : drlig kontrol med regeringens politik , ringe kvalitet af lovgivningen , favorisering af grupper , som sttter regeringen , og chikane over for visse etniske mindretal osv .
Da jeg for nogen tid siden forsigtigt advarede om , at Slovakiet skulle tage kommissr Van den Broeks kommentar til den interne politiske situation alvorligt , fik jeg en kraftig irettesttelse af den slovakiske regering . Man stter tydeligvis ikke pris p kritik .
benbart vil den slovakiske regering ikke hre tale om kritik og betegner alle kritikere som fjender af den slovakiske stat .
<P>
Derfor tror jeg , at det er en berettiget konklusion , at vi skal vente p politisk bedre tider , inden drftelserne om Slovakiets tiltrdelse af Unionen fortsttes .
Desuden er det imidlertid ndvendigt , at vi ikke vender os bort fra Slovakiet , men tilbyder vores hjlp og sttte ved lsningen af de nvnte problemer .
Fra begge sider m der i den forbindelse forventes en samarbejdsvillig og konstruktiv holdning .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , det er fjerde gang , siden jeg blev formand for Det Blandede Udvalg EU-Slovakiet , at vi rejser eller skal behandle en sdan aktuel og uopsttelig sag i forbindelse med udviklingen i Den Slovakiske Republik . Det er derfor ikke srligt originalt .
Netop i dag , hvor man med Europa-konferencen i London tager et nyt skridt mod integrationen og overvindelsen af de sidste forhindringer i Europa , br vi netop minde Den Slovakiske Republik om , at Parlamentet i hj grad var ansvarligt for , at Den Slovakiske Republik , det vil sige republikkens fungerende statsprsident p.t. , overhovedet kan sidde med ved bordet i London .
Vi gjorde det ud fra ansvarlighed , fordi vi mente , at vi mske bedre kunne forst , hvilke objektivt svre ting en ny suvern stat skal klare .
Vi forventede dog ogs , at den slovakiske ledelse forstod , hvad det betyder , nr Kommissionen forud for denne konference betegner Slovakiet som det eneste land , der er politisk umodent og et demokrati , som ikke er sin opgave voksent .
<P>
I dag oplever vi prcis det modsatte .
Den slovakiske ledelse har benbart ikke sigtet mod konsensus , men derimod forsgt - sandsynligvis op til forestende nationale valgafgrelser - at n frem til mlet med polarisering .
Og jeg hrer allerede reaktionerne fra den slovakiske offentlighed , fra den slovakiske regering , som vil lyde , at vi har gjort det hele i harmoni med vores forfatning .
Men det handler i dag heller ikke for os om at vre bedre jurister end slovakerne selv , men derimod handler det for os om at sige , at vi helt klart vil have at vide af Dem , hr. statsprsident , hr. ministerprsident Meciar , om De nu vil fre dette land ind i Den Europiske Union , eller om De vil forhindre Slovakiets optagelse endegyldigt i mange r frem ?
Det har den nuvrende ledelse , der kan samle endnu mere magt p grund af de forfatningsmssige omstndigheder i Slovakiet , det har kun n mand ansvaret for , og det er hr .
Meciar . Det vil vi gerne minde ledelsen om ved denne lejlighed .
EuropaParlamentet og srligt den europiske integration generelt egner sig ikke til eventuelle indenrigspolitiske julelege , som man kan redde sig igennem med fra valgdag til valgdag .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , hr . Bsch ' s bemrkninger var meget prisvrdige .
Han har vret i Slovakiet og ledet en delegation under sommetider vanskelige forhold og nyder stor respekt bde i Bratislava og her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang fremhve en del af hans argumenter .
Det slovakiske folk er en nation , der for nylig har opnet uafhngighed , de fungerer i overenstemmelse med forfatningen , og nu bliver de tilsyneladende kritiseret for at fungere i overensstemmelse med forfatningen .
Man m sige til deres forsvar , at hvis de har handlet i overensstemmelse med forfatningen , har de handlet korrekt .
Det er imidlertid ikke enden p historien , for vi m vurdere bde forfatningens love - og holdningen .
<P>
Vi oplever nogle ret mrkelige bemrkninger , nr hr . Blokland taler om  mindretalsregering  .
Det glder mske den britiske regering eller mange andre regeringer under det system , men det kan ikke glde , nr HZDS er del af en koalition , der har et flertal .
Problemet er , at der ikke er 3 / 5 flertal i Den Slovakiske Republiks parlament for , at regeringen skal vlge en prsident , s vi m vre meget forsigtige med hensyn til specifik kritik af Slovakiet .
<P>
Jeg vil gerne undertegne de positive budskaber , som Parlamentet br sende til Slovakiet .
Et budskab er : Ja , Slovakiet er en europisk nation .
Vi nsker , at Slovakiet bliver medlem af Den Europiske Union , vi nsker , at de skal gre alt , hvad der er muligt , for at blive medlem af Parlamentet og fremtidens Europiske Union .
<P>
Samtidig m vi have en garanti for goodwill , s Vladimir Meciar retmssigt kan udve prsidentembedet .
Det er , hvad forfatningen siger , at premierministeren skal , hvis alt andet slr fejl .
Det ville vre et meget positivt signal , hvis han erklrede , at han var parat til at udskrive en folkeafstemning om prsidentembedet og lade befolkningen vlge prsidenten direkte .
Det krver en forfatningsmssig ndring , og jeg ville med glde undertegne et sdant forslag .
<P>
For at opsummere er dette en af de situationer , hvor Parlamentet kan pvirke begivenhederne .
Vi kan pvirke dem ved at vise vores fordmmelse i relevante tilflde , men ogs vise , at vi ikke nsker at afskrive dem - og derfor stillede jeg sprgsmlstegn ved Kommissionens holdning om , at Slovakiet ikke kunne komme i betragtning .
Det glder mig , at Parlamentet har en anden holdning .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , i forhold til alt postyret omkring Tyrkiet slap Slovakiet faktisk ndigt fra det i december i Luxembourg .
Landet har ganske vist mistet sin plads i fortroppen af ansgerlande , men m gerne vre med til Europakonferencen .
Meciar har siden da rligt talt gjort sit bedste for ogs at gre den sidste rest af tillid til skamme .
Aflysningen af folkeafstemningerne , afskedigelse af halvdelen af ambassadrerne , suspenderingen af retssagen mod de mistnkte for bortfrelsen af Kovacs sn . Denne opfrsel fra Meciars side kan godt betegnes som i stigende grad totalitr .
Det er rgerligt , at denne passage fra det grnne forslag til beslutning ikke er optaget i det flles beslutningsforslag .
Lad mig derfor lige gentage det endnu en gang .
Slovakiet er under Meciar ved at glide ned mod , eller skal jeg sige glide tilbage til , et totalitrt regime .
<P>
Hr. formand , to beslutningsforslag med kritik af Slovakiet var benbart for meget af det gode .
Desvrre er forslaget til beslutning om Gabcikovo-Nagymaros-anlggene ikke opfrt p dagsordenen .
Heldigvis har den ungarske befolknings massive protest mod denne dmning haft resultat ogs uden Europa-Parlamentets sttte .
Premierminister Horn vil ikke underskrive den med Slovakiet indgede aftale .
Det blev i denne uge bekendtgjort . Med rette , for disse anlg ville p ny kraftigt antaste kosystemet i Donau og omrdet deromkring .
Af hele aftalen mellem Ungarn og Slovakiet fremgr det , at Slovakiet ikke er rede til at gre , hvad Den Internationale Domstol ogs havde plagt ungarerne og slovakkerne , nemlig respektere de moderne miljnormer i forbindelse med bilggelsen af deres tvist om Donau-anlggene .
Et land som Slovakiet , som stadig nsker at komme i betragtning - det siger det i hvert fald officielt - som medlem af Den Europiske Union , m da efterhnden ogs lige kaste et serist blik p den europiske miljlovgivning .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , ministerprsident Meciar leger med ilden .
Annulleringen af folkeafstemningen , der allerede var fastsat , og den brutale omrokering af over halvdelen af hans ambassadrer er et tegn p det .
Hvad enten han bliver i kraft af sine formelle befjelser eller ej , s afslrer han dog dermed et problematisk forhold til kulturen i retsstaten og til demokratiet i det hele taget .
Vi krver , at valgene fra nu af forberedes korrekt , at de gennemfres retfrdigt , og at medierne har al den frihed , som de kan tillade sig at krve i en s vigtig situation .
Ellers m vi tilslutte os de andre grupper og krve en fuldstndig udsttelse af hjlpen fra Den Europiske Union til Slovakiet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , Den Slovakiske Republiks ansgning om optagelse i Den Europiske Union tillader os hver gang , det er ndvendigt , at minde vores slovakiske venner om de politiske og konomiske kriterier , der blev fastlagt p topmdet i Kbenhavn som optagelsesbetingelser for alle de st- og centraleuropiske lande .
Men jeg mener ikke , at dette giver os lov til at blande os i Slovakiets interne politiske debat .
Det forekommer mig , at vi i dag ved at foranledige denne forhandling om den politiske situation i Slovakiet er get over stregen med hensyn til at blande sig i de interne anliggender i en uafhngig og selvstndig stat .
<P>
Hvad bebrejder man den slovakiske regering og det slovakiske parlament ?
Man bebrejder det slovakiske parlament , at det ikke har vret i stand til at f samlet et flertal , der gjorde det muligt at udnvne en ny prsident for Republikken , hvilket iflge dette lands forfatning medfrer , at regeringen m udfre en del af statsoverhovedets opgaver .
Behver jeg at minde om , at det i mit land Frankrig var ndvendigt med tretten valgrunder i 1954 for at kunne udpege den sidste prsident for den fjerde Republik - nemlig prsident Coty - og at nr Frankrig herefter , p general De Gaulles initiativ , vedtog en ny forfatning , s gjorde de det af sig selv og uden nogen udefrakommende indblanding ?
<P>
At magten er koncentreret mellem hnderne p n enkelt person er naturligvis en potentielt farlig situation , men det tilkommer de slovakiske borgere , og kun dem , at finde en lsning , der gr det muligt for dem at komme ud af denne politiske og forfatningsmssige krise .
At bede dem om - sdan som det foresls i stykket om kompromisbeslutningen - at afholde en folkeafstemning for at vlge prsidenten for Republikken er faktisk en indblanding fra Parlamentets side i Slovakiets interne anliggender .
<P>
Man bebrejder ligeledes den slovakiske regeringschef , at han har foretaget en vigtig diplomatisk udnvnelse , men man glemmer at fortlle , at udpegelsen af ambassadrer er en opgave , der normalt varetages af enhver regering , og at det vanskelige samarbejde mellem premierminister Meciar og prsident Kovac havde blokeret for alle udnvnelser af ambassadrer i to r , p nr nogle f undtagelser , ssom ambassadren i Paris .
<P>
Man bebrejder ogs regeringschefen , at han har benyttet sig af sine nye befjelser med hensyn til bendning til fordel for de statstjenester , der er mistnkt for at have deltaget i den bizarre bortfrelse af den tidligere prsident Kovacs sn .
Man glemmer dog at fortlle , at inden Kovac gik af , havde han selv bendet den selvsamme sn , der var involveret i en kriminalsag i Tyskland , med den eneste begrundelse , at han skulle have mulighed for at hente sit pas og at melde sig til politiet i det pgldende land , hvilket han ogs gjorde , men han blev med det samme lsladt p prve .
<P>
Det forekommer mig under disse omstndigheder , at fremlggelsen af de forhold , der ligger til grund for EuropaParlamentets beslutningsforslag , kun er partielle , eller endog partiske .
Jeg frygter i vrigt , at denne utidige indblanding fra Europa-Parlamentets side i det slovakiske liv bidrager til at skrpe konflikten mellem regeringen og oppositionen i stedet for at blde p denne , sdan som det ville vre nskeligt .
<P>
Under disse omstndigheder vil UPE-Gruppen hverken sttte de kompromisbeslutninger eller de beslutningsforslag , der er indgivet af de forskellige grupper .
UPE-Gruppen holder sig for sit vedkommende til de henstillinger , der blev enstemmigt vedtaget af medlemmerne i det blandede parlamentariske udvalg p deres sidste mde .
Vi nsker brndende , at disse henstillinger vil blive fulgt , s Den Slovakiske Republik s hurtigt som muligt kan komme med i Den Europiske Union , sdan som dens folk nsker det , og sdan som alle lederne nsker det , hvad enten de tilhrer regeringen eller oppositionen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg m sige , at denne diskussion endnu en gang viser , at vi har et stort ansvar over for situationen i Slovakiet .
Jeg vil gerne minde om forhandlingen i december , hvor et flertal i Parlamentet stemte imod et forslag om beskatning af aviser .
Vi ved , at sprgsmlet om beskatning af aviser ikke er lst .
Vi har hrt s ofte , at nu ville der ske noget , men der er intet sket .
Det samme glder henstillingen fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Slovakiet .
<P>
Det sprgsml , jeg gerne vil stille , og det budskab , jeg gerne vil overbringe den slovakiske befolkning , er , at de m forst , at Unionen er en politisk union , hvor man skal respektere bestemte regler : Regler for lovgivning , domstolenes uafhngighed og regler for frie og retfrdige valg .
Slovakiets skbne og medlemskab af Den Europiske Union afhnger af de beslutninger , befolkningen trffer .
Vores ansvar er at srge for , at afholdelsen af valg foregr under frie og retfrdige forhold , og vores strste bekymring er , at Meciar nu prver p at manipulere adgangen til medierne p alle mulige mder for at beholde magten .
<P>
Det er ikke kun et sprgsml om n person .
Vi ved ogs , at mange mennesker i Det Slovakiske Nationalistparti har samme opfattelse som Me & # x010D ; iar . Vi ved , at medlemmer af regeringspartierne har udtrykt antisemitiske holdninger , og det kan vi ikke acceptere .
Jeg kan heller ikke acceptere denne situation , nr Den Europiske Union har opfordret kraftigt til etablering af lovgivning om mindretallets rettigheder , og der intet er sket .
I denne forbindelse , hr. kommissr , har Kommissionens standpunkt vret mere rligt under hele processen end Parlamentets , som gr ind for vage lfter og ikke bringer klare budskaber om , at vi sttter Slovakiets medlemskab i Den Europiske Union p rimelige vilkr .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , som nstformand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Slovakiet betragter jeg mig selv som en ven af Slovakiet og den slovakiske befolkning .
Med hensyn til drftelserne inden for Det Blandede Parlamentariske Udvalg , hvortil hr . Bsch henviste , havde jeg hbet , at vi p tvrs af vores politiske forskelle kunne lempe lidt p EU ' s krav til Slovakiet .
Det glder mig i dag at kunne gentage , at jeg stadig ser frem til Slovakiets medlemskab af EU s hurtigt som muligt .
<P>
Den slovakiske regering m vise , at den gr ind for pluralistisk demokrati .
Ved ikke at vlge en prsident efter hr . Kov & # x010D ; signalerer den slovakiske regering , at den er fast besluttet p at ignorere vores oprigtige bekymring .
Befolkningen i Slovakiet har ret til at vlge deres egen regering .
Der skal vre valg i efterret , og jeg tror , at den kritiske faktor er hastvrket forbundet med de parlamentariske valg .
Disse valg skal vre frie og retfrdige .
Hvis der er tvivl , m vi gre klart , at Slovakiet endnu ikke er blandt de demokratiske nationer .
De personer , som jeg kender i Slovakiet - ogs i hr . Me & # x010D ; iars parti - fortjener ikke denne dom .
Hr . Me & # x010D ; iar m vise , at ogs han tager vores holdning til efterretning .
<SPEAKER ID=112 NAME="de Silguy">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , Kommissionen deler de bekymringer , der er blevet givet udtryk for i dette Parlament , navnlig via de talere , der har taget ordet , med hensyn til udviklingen i den politiske situation i Slovakiet .
<P>
Premierministeren hr . Meciar , der midlertidigt udver prsidentens hverv , har besluttet at standse de procedurer , der blev indledt som flge af de problemer , der opstod under forberedelsen og afholdelsen af folkeafstemningen den 23. og 24. maj sidste r .
Som visse af Dem mindede om , bendede han ligeledes bortfrerne af prsident Kovacs sn .
Disse beslutninger er bekymrende .
<P>
Formandskabet for Den Europiske Union sendte i vrigt s sent som for 48 timer siden , nemlig den 10. marts , en erklring til de slovakiske myndigheder for at insistere p ndvendigheden af at respektere de regler , der er vsentlige for at en retsstat kan fungere , og det gjorde formandskabet naturligvis uden at blande sig i de interne anliggender .
<P>
Disse beslutninger skal fjes til den vedvarende krnkelse af Forfatningsdomstolens afgrelse om at genintegrere hr . Gaulieder som parlamentsmedlem ; en krnkelse , der blev fordmt af Deres Parlament under en tidligere debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Disse beslutninger vidner om , at Slovakiet ikke overholder kriterierne fra Kbenhavn , der blev opstillet som forudstning for at blive optaget i Den Europiske Union .
<P>
Kommissionen sttter det slovakiske folks nske om at gre fremskridt for at blive integreret i Fllesskabet , men Kommissionen vil stadig vre srligt p vagt med hensyn til den ndvendige overholdelse af de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0320 / 98 af Goerens og Bertens for ELDR-Gruppen om Cambodja ; -B4-0333 / 98 af Habsburg-Lothringen , Rinsche og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om Cambodja ; -B4-0343 / 98 af Swoboda , Titley , Harrison og Pollack for PSE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0351 / 98 af Pasty og Azzolini for UPE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0364 / 98 af Hory for ARE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0367 / 98 af Pettinari og Sierra Gonzlez for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0376 / 98 af Telkmper og McKenna for V-Gruppen om Cambodja .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , Kommissionen har meddelt , at den vil bevilge ECU 9 , 5 millioner til at fremme afviklingen af valget i Cambodja .
Vi skal ikke undlade at gre opmrksom p , at der er tale om skatteborgernes penge , og at vi derfor som reprsentanter for skatteborgerne har ikke alene ret til , men ogs pligt til at srge for , at disse penge anvendes p bedst mulig vis .
<P>
Disse midler br derfor anvendes under streng respekt for de talrige betingelser , der er nvnt i det flles beslutningsforslags punkt 3 .
I modsat fald vil det vre meningslst at anvende midler til sdanne forml som f.eks. uddannelse af lokale journalister og virkelig uafhngige observatrer , som i betragtning af den nuvrende situation i Cambodja nppe vil kunne lade sig gre .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , den 11. februar i r sagde viceprsidenten for det cambodjanske parlament , hr . Son Soubert , under en privat samtale , at han ans den nuvrende premierministers magtovertagelse sidste r for et kup .
Resultatet var straks givet : Han blev sagsgt herfor , hans immunitet blev ophvet , sagen krer , og han er p vej i fngsel .
I dag har vi mttet erfare , at den cambodjanske regering under ledelse af Hun Sen har besluttet at udelukke nogle af de mindre partier endnu mere fra valget .
<P>
Det er den situation , vi har i Cambodja for jeblikket , hvilket gud bedre det er en meget , meget trist tradition i dette land .
Hvis vi imidlertid lber den risiko i dag at sige , at Kommissionen og dermed Den Europiske Union er villig til at give et belb p ECU 10 , 5 millioner i sttte til valgkampen i Cambodja , s er det meget betnkeligt , p den ene side fordi vi naturligvis i praksis ikke lngere overholder solidariteten med mange andre stater , der siger , at vi ikke m give sdan et diktatorisk system nogen penge - de fleste andre stater giver netop ingen penge - og for det andet fordi vi dermed kommer meget p glatis , da det jo kunne have en afsmittende virkning p andre stater , men isr fordi det fra Kommissionens side forld , at pengene i hvert tilflde udbetales , ogs selvom visse partier - blandt dem den demokratisk valgte prins Ranariddhs parti - ikke kan deltage i valget .
Vi ville her kunne give et meget drligt eksempel og br vre forsigtige .
Vi br forsge at opfordre Kommissionen til at overveje udbetalingen af pengene endnu en gang eller i lbet af de nste en til to mneder udarbejde en rapport om Cambodja for at se , om det virkelig giver mening at investere .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , det er nu to r siden , at Parlamentets delegation besgte Phnom Penh under en af de sjldne perioder med politisk stabilitet i Cambodja .
Der har siden vret en stigning i militr magtanvendelse og politisk vold , herunder ca . 65.000 civilpersoners flugt til sikkerhed i Thailand .
Nu bner Japan op for nye muligheder med en fredsplan undertegnet i Manila .
Vi m hbe , at dette initiativ lykkes , isr fordi EU vil stille ECU 9 , 5 millioner til rdighed til valgforberedelserne i Cambodja senere p ret .
Vi m vre sikre p , at vi ikke tages ved nsen af den nye premierminister Hun Sen , hvis tilhngere har bret en stor del af skylden for den seneste vold og politiske ustabilitet .
I denne forbindelse er det magtpliggende , at EU sttter valgprocessen : Der skal etableres frie og demokratiske valg , hvor oppositionspolitikere kan vende tilbage og deltage med lige adgang til medierne for alle partier , der nsker at deltage . Det berygtede mediedekret , der definerer enhver kritik af regeringen som forrderi , skal ophves , og de fortrngte flygtninge skal frit kunne vende tilbage til Cambodja fra Thailand , og prins Norodom Ranariddh skal kunne vende hjem i henhold til Manila-fredsplanen .
<P>
Hvis disse betingelser ikke opfyldes , skal vi vre parate til at anmode om endnu en udsttelse af valget .
Det er vigtigere at sikre , at disse valg er reelle end at afholde udemokratiske valg , der ratificerer Hun Sen-kuppet .
Freden er lnge om at indfinde sig i Cambodja .
Vi kan kun hbe , at Manila-fredsplanen kan fres ud i livet .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , lige inden forhandlingerne med henblik p en samarbejdsaftale med Cambodja for to r siden udtrykte jeg her hb om , at vores sttte kunne vre en slags konfliktforebyggelse i dette land .
Men , hr. formand , De ved det , ingen internationale bestrbelser har hjulpet .
Situationen eskalerer med summariske henrettelser og flygtninge .
<P>
Udvelse af indflydelse udefra p et land , som stadig kmper for at komme over et folkemord og lider under de indbyrdes styrkeprver mellem medlemmer af den kongelige familie og folk , der har en anden politisk orientering , virker benbart ikke .
Derfor er det ikke srlig fornuftigt under de nuvrende omstndigheder at afstte ECU 9 , 5 millioner til valget .
Det forekommer mig p forhnd spildte penge .
Det er bedre , at lederne fra ASEAN sammen med EU afgiver et signal p det kommende topmde i London .
Det hindrer for vrigt ikke , at menneskerettighedsorganisationerne og flygtningene fortsat i allerhjeste grad fortjener vores sttte .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , hvis Cambodjas nyere historie ikke havde vret s forfrdeligt tragisk , ville man vre fristet til at sige , at Cambodjas politiske liv virkelig er helt ude p overdrevet .

En tidligere diktator , der forsvinder og dukker op igen ; en landflygtig monark , der ngter at bende sin sn ; en nabo , der for kort tid siden gav udtryk for at vre offer for imperialismen , og som i dag opretter et protektorat over Cambodja ; en premierminister , der fordriver den anden premierminister med trolddom , giver pressen mundkurv p , fngsler sine modstandere og alligevel foregiver at ville afholde et demokratisk valg .
Hvis man ser bort fra det , der kan synes anekdoteagtigt , s har vi stadig minderne om De Rde Khmerers overgreb , der hvert eneste jeblik skal minde os om , at Cambodja igen kan blive udsat for de vrste grusomheder .
<P>
Efter vores gruppes mening br Den Europiske Union i dag krve modstandernes tilbagevenden eller ubetingede lsladelse , afholdelsen af gennemsigtige valg , der er tilgngelige for alle , og en nje overholdelse af de aftaler , der blev indget i Paris i 1991 .
Vi vil navnlig sige til Kommissionen , at uden en utvetydig aftale om disse tre punkter , vil enhver sttte til afholdelsen af et valg kun vre en sttte til Hun Sens diktatur .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , som det er blevet sagt , er Cambodja inde i et srdeles vanskeligt udviklingstrin i dets historie .
Efter voldshandlingerne i de foregende mneder , som har frt til , at prins Ranariddh er blevet erstattet i regeringen i Phnom Penh , er landet i jeblikket optaget af en valgproces , som det internationale samfund imdeser med store forhbninger .
<P>
Valget den 26. juli br vre den virkelige prve for Hu Sens reelle politiske vilje til at give plads til demokratiet i sit land .
Derfor vil jeg gerne udtrykke min bekymring for det politiske klima , hvori man forbereder dette valg .
Der forekommer intimideringer og krnkelserne af menneskerettighederne , der langt fra er den bedste forudstning for afviklingen af et retfrdigt og frit valg , og eventuelle udsttelser kan kun forvrre situationen .
<P>
Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde i Cambodja , og sttteplanen til valget er ogs positiv .
Men dette er nppe nok . Nu m Kommissionen forsge at bidrage til , at valget fra et teknisk og politisk synspunkt virkelig bliver gennemskueligt og demokratisk , og at det garanterer en ligevrdig adgang for alle de cambodjanske politiske krfter til de nationale massemedier og propagandamuligheder .
<P>
Vi br minde myndighederne i Phnom Penh om , at Cambodjas fulde genindsttelse i det internationale samfund samt godkendelsen af samarbejdsaftalen mellem Den Europiske Union og Cambodja , som jeg er ordfrer for , der netop er blevet , og helt med rette , udsat i afventning af den videre udvikling af situationen , fuldt ud afhnger af valghandlingerne den 26. juli .
<P>
Endvidere mener jeg , at den japanske fredsplan for Cambodja - den , der vedtoges i Manila - br stttes , isr hvad angr vbenstilstanden , som kan forlnge freden lidt i landet og dermed fremme afviklingen af valget .
Det er derfor mit hb , at Kommissionen fortsat vil kunne arbejde i denne retning , og med hensyn til midlerne , som i den grad bekymrer kollegerne i denne forhandling , er det min opfattelse , at de er godt givet ud , hvis det lykkes at afholde et demokratisk valg .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , den 26. juli 1998 br der afholdes valg i Cambodja , mske skal det ogs afholdes .
Kommissionen har stillet ECU 9 , 5 millioner til rdighed i sttte .
Cambodja underskrev fredsaftalen i 1991 .
Jeg tror , at vi alle har hbet p , at dette valg vil blive et demokratisk valg .
I de seneste mneder har vi ofte diskuteret Cambodja , fordmt den stigende vold dr , fordmt , at den anden ministerprsident , Hun Sen , har overtaget magten .
Jeg tror , at han frer landet ind i et nyt diktatur , sdan som det ser ud i jeblikket .
<P>
For s vidt m vi sprge Kommissionen , hvordan den fremover vil forholde sig til valgsttten , til disse ECU 9 , 5 millioner , der vel er skattepenge .
Vi som budgetmyndighed havde hbet p , at disse penge - hvilket Kommissionen ogs havde hbet - netop skulle stilles til rdighed til retfrdige og frie valg .
Vil disse penge fortsat blive udbetalt , hr. kommissr ?
Jeg mener , vi br stille politiske betingelser , betinge , at de politiske ledere af alle partier kan vende tilbage , at de fr tilladelse til at vende tilbage , at der skal afholdes frie valg , at der skal vre offentlig forsamlingsfrihed , at der skal vre et uafhngigt retsvsen , og at der p ASEM-topmdet skal finde en debat sted blandt ASEAN-landene , blandt ASEM-medlemmerne med regeringerne i Den Europiske Union om Cambodjas fremtid og dette valg eller den demokratiske udvikling .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage , hvad mine kolleger har sagt . Det fr De heller ikke meget ud af , men jeg er alvorligt bekymret over , at Den Europiske Union har afsat ECU 9 , 5 millioner til valg , hvorom man endnu ikke ved , om den politiske vilje overhovedet findes hos myndighederne til at afholde valg , sledes som vi nsker disse .
Hvad skal de ECU 9 , 5 millioner bruges til ?
Til at uddanne mennesker , til at indfre apparatur , hvormed valget skulle kunne forlbe ordentligt .
Jeg tror , at det kommer en postgang for sent .
Under den gigantiske operation for fire r siden , hvor jeg var observatr sammen med forhenvrende kommissr og medlem af Parlamentet , Cheysson , opfordrede navnlig Cheysson indtrngende til , at vi i Europa fortsat skal overvge situationen og ikke tro , at nr valget er afholdt , gr det derefter alt sammen automatisk godt .
Jeg tror , at vi har svigtet her .
Og vi svigter i hvert fald , hvis vi et par mneder inden valget , som vi stiller betingelser til , tror , at dette kan afholdes , fordi vi giver penge .
Normalt er jeg optimistisk af natur og af indstilling , men jeg tror , at det er et meget vanskeligt job , og jeg giver hr . Telkmper fuldstndig ret i , at vi m srge for , at der i kredsen af nabolande tales om , hvad vi vil gre med dette land .
<SPEAKER ID=123 NAME="de Silguy">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , Den Europiske Union fordmmer skarpt fordrivelsen af premierministeren prins Ranariddh samt den vold , der fandt sted i juli 1997 .
<P>
Kommissionen har taget konsekvenserne heraf ved at beslutte , som jeg minder Dem om , at indstille alle sine sttteprogrammer , naturligvis med undtagelse af de aktioner , der direkte kommer befolkningen til gode .
<P>
Men for at gre den politiske situation stabil er det ndvendigt med nogle frie , gennemsigtige og demokratiske valg , sdan som hr . Pettinari sagde .
Derfor har Kommissionen og medlemsstaterne planlagt en ekstraordinr sttteaktion i den forbindelse , der belber sig til ECU 9 , 5 millioner .
Disse midler skal gre det muligt for de cambodjanske myndigheder at gennemfre det valg , der skal afholdes den 26. juli i r .
<P>
Hvis valgbetingelserne ikke overholder principperne om frihed og retfrdighed , vil Europa-Kommissionen i samrd med medlemsstaterne kunne indstille denne sttte .
De klausuler , som jeg lige har nvnt , er en udtrykkelig del af finansieringsaftalen for valgene , sdan som denne aftale blev underskrevet og ratificeret af de cambodjanske myndigheder i januar i r ved den officielle underskrivning i Phnom Penh .
<P>
I vrigt gr jeg Dem opmrksom p , hr . Telkmper , at Den Europiske Union allerede samarbejder med den gruppe lande , der er Cambodjas venner , samt med ASEAN-trojkaen og FN med henblik p at indfre en ordning , der skal overvge dette valgs pluralistiske karakter .
<P>
Endelig vil vi vre srligt opmrksomme p prins Ranariddhs anden retssag , der skal indledes den 17. marts i r , s vi kan bedmme udviklingen i den politiske situation og om ndvendigt ndre de retningslinjer , vi har fastlagt for afholdelsen af valget til den lovgivende forsamling .
<P>
Under alle omstndigheder kan jeg forsikre Dem om Kommissionens velvilje og nske om at vre yderst p vagt med hensyn til overholdelsen af de betingelser , der er knyttet til udbetalingen af sttten .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Colombia -B4-0325 / 98 af Lenz og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om drabet p Jess Mara Valle Jaramillo i Colombia ; -B4-0335 / 98 af Bertens for ELDR-Gruppen om Colombia ; -B4-0350 / 98 af Howitt for PSE-Gruppen om menneskerettigheder i Colombia ; -B4-0354 / 98 af Kreissl-Drfler , Aelvoet , McKenna , Telkmper og Mller for V-Gruppen om Colombia ; -B4-0368 / 98 af Puerta , Sornosa Martnez , Manisco , Novo , Vinci , Ainardi , Alavanos , Ephremidis og Svensson for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettigheder i Colombia ;
<P>
Nicaragua -B4-0349 / 98 af Cabezn Alonso , Newens og Sauquillo Prez del Arco for PSE-Gruppen om Nicaraguas udlandsgld ; -B4-0369 / 98 af Gonzlez lvarez , Novo , Vinci , Sjstedt , Seppnen og Mohamed Al for GUE / NGL-Gruppen om Nicaragua ; -B4-0374 / 98 af Kreissl-Drfler og Telkmper for V-Gruppen om Nicaraguas udlandsgld ;
<P>
Nordkorea -B4-0332 / 98 af Tindemans for PPE-Gruppen om fdevarekrisen i Nordkorea ; -B4-0337 / 98 af Cars for ELDR-Gruppen om situationen i Nordkorea ; -B4-0346 / 98 af Ford for PSE-Gruppen om fdevarekrisen i Nordkorea ; -B4-0356 / 98 af Holm , Mller og Bloch von Blottnitz for V-Gruppen om hungersnden i Nordkorea ; -B4-0363 / 98 af Dupuis for ARE-Gruppen om hungersnden i Nordkorea ;
<P>
Congo -B4-0321 / 98 af Andr-Lonard , Bertens og Fassa for ELDR-Gruppen om situationen i Congo ; -B4-0359 / 98 af Aelvoet og Telkmper for V-Gruppen om situationen i Congo ;
<P>
Jamaica -B4-0340 / 98 af Cars og Bertens for ELDR-Gruppen om Jamaicas udtrden af ICCPR ;
<P>
Syrien -B4-0324 / 98 af Moorhouse for PPE-Gruppen om libanesiske fanger i Syrien .
<P>
Colombia
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , kre kolleger , igen str Colombia p dagsordenen , og det gr endnu en gang Parlamentet meget ondt med dets gode forbindelser til Latinamerika og til Latinamerikas - og ogs Colombias - politikere .
Lad mig komme med to korte bemrkninger til dette tragiske mord p en menneskeretsforkmper , og denne gang oven i kbet p hans eget kontor .
Dette er virkelig en af de mest dramatiske krnkelser af menneskerettigheder .
<P>
For ganske kort tid siden blev parlamentet i Colombia - senat og parlament - valgt p ny .
Jeg kender ikke alle enkeltresultaterne , men jeg tror ikke , at det vil give store forandringer .
Vi vil fra Parlamentets side gerne sige tydeligt til de nyvalgte politikere , at vi fortsat vil flge med i , hvordan de vil sttte et uafhngigt retsvsen i deres land , der kan forflge disse forbrydelser , for det afhnger ikke kun af regeringen , men ogs af et parlament .
De skal vide , at vi meget nje observerer det !
<P>
Jeg lste i gr i en artikel fra et serist tysk dagblad , at emnet Colombia ogs str p dagsordenen i Menneskerettighedskommissionen i Genve .
Mandatet for den dervrende observatrmission under De Forenede Nationer , som EU sttter , skal forlnges og antallet af personer fordobles .
Ogs dette er en positiv prstation fra vores side , men den forstrker desvrre de negative resultater .
<P>
Man kan blot sige , at regeringen igen og igen skal opfordres til at skride ind over for disse mord , for uanset hvem der begr dem , s skal de vide , at vold avler vold , og det i et land , hvor vold desvrre str p dagsordenen .
<P>
Forsvarerne af menneskerettighederne skal have mere beskyttelse , hvis det p et eller andet tidspunkt virkelig skal lykkes at give menneskerettighederne i Colombia den rang , som de fortjener .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , det er mig bekendt , at regeringer som den i Colombia med stor interesse flger den slags debatter , med strre interesse end i mit eget land .
For s vidt angr Colombia , har vi det store problem med , hvem der nu egentlig gr hvad ?
Vi har en situation i et land , som egentlig regeres af narkomafiaen , som militrt kontrolleres af paramilitre styrker , og som styres , hvordan det end gr , af regeringen .
Mordet p formanden for den stende menneskerettighedskomit , Valle Jaramillo , som jeg for vrigt kender personligt , er naturligvis frygteligt .
Det gr for vidt for mig at sige : Regeringen er skyldig . Regeringen er i virkeligheden skyldig i alt , hvad den ikke har kunnet kontrollere , hvad den skulle have forhindret .
Men lad os i hvert fald her fra Parlamentet sige til colombianerne , den colombianske regering og frem for alt vores kolleger i parlamentet , sledes som fru Lenz sagde , vi gr her opmrksom p det , vi forsger at hjlpe jer og lad os hjlpe jer .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , den 27. februar brd tre personer , der hvdede at vre medlemmer af Brigaden , ind i menneskerettighedsadvokaten Jess Mara Valle Jaramillos Medelln-kontor .
Gerningsmndene bandt ham og hans kone til en stol , og da hun bad for deres liv , sagde Brigade-medlemmet til hende :  Hans tid er kommet  . Dr .
Jaramillo blev derefter skudt i hovedet og drbt .
<P>
Lokale menneskerettighedsgrupper tror , at Dr . Jaramillo dde , fordi han havde bevis for , at militret og toppolitikere sponsorerer ddspatruljer i Colombia , en tro , der underbygges af beviser fra Colombias egen Fiscala eller statsadvokaturet , og at der var tale om en udenretlig ordre fra disse personer for at lukke munden p ham .
<P>
Vi hilser den colombianske regerings fordmmelse velkommen .
Men vi beder regeringen notere sig , at guvernren af Antioquia fordmte Dr . Jaramillo for hans kritik af militret , at ingen lokale politikere offentligt har beklaget hans dd , at menneskerettighedsgrupperne registrerede 796 tilflde af udenretlige henrettelser p kun 9 mneder sidste r , og at militre domstole trods det velkomne lovforslag om en reform af militre regler og etableringen af Bloque de Bsqueda til bekmpelse af paramilitre grupper fortsat frifinder medlemmer af sikkerhedsstyrkerne , der er impliceret i overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Ud over vores fordmmelse af overtrdelse af menneskerettigheder og vold er der to omrder , hvor vi i Europa m handle .
Frst og fremmest m vi presse p for at sttte arbejdet i FN ' s hjkommisariat for menneskerettigheder i Bogot , vurdere deres rapporter , ge sttten og anmode om udpegelse af en srrapportr til at arbejde med kontoret i Colombia .
Derudover udtalte kommissr Marn som svar p mit parlamentariske sprgsml sidste r , at menneskerettighedsgrupper ikke kunne bidrage til at stoppe volden i Colombia , og jeg hber , at han og hans kolleger har reflekteret over dette sprgsml .
<P>
Kun ved streng , fri og uafhngig overvgning af alle sider i Colombia , hvortil menneskerettighedsgrupper yder et modigt og enestende bidrag , kan vi udfordre denne straffrihed og skabe et klima med respekt for fred og menneskerettigheder .
Den Europiske Union m og skal yde mere konomisk sttte til dette arbejde , og gennem dette vil vi vise vores respekt for Dr . Jaramillos arbejde og sikre , at hans dd ikke har vret forgves .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , som den sidste taler sagde , er det brutale mord p denne menneskerettighedsaktivist uacceptabelt , og det er rystende , at regeringen synes at vre fuldstndig uvillig til at gre noget for at beskytte borgerne .
De paramilitre grupper skal oplses , overtrdelserne skal undersges , og de skyldige skal holdes ansvarlige .
<P>
Der bliver i gennemsnit drbt 10 personer om dagen i Colombia p grund af socio-politisk vold .
Regeringens strategi , som gr ud p , at der ikke kan tages hensyn til menneskerettigheder , s lnge der er vbnet konflikt , er fuldstndig uacceptabel .
De to processer kan ikke forbindes - det er uacceptabelt .
De paramilitre styrker er opstet p grund af hemmelige militre strategier , og det skal man vre opmrksom p .
<P>
Parlamentet m ogs insistere p , at Rdet og Kommissionen skal gre mere end blot at rette henstillinger : De skal gre klart , at den colombianske regering bringer forholdet mellem EU og Colombia i fare .
I samarbejdsaftalerne findes der en bestemmelse om overtrdelse af menneskerettigheder , og vi br overveje sanktioner .
Det er vigtigt .
De EU-medlemsstater , der vil vre til stede ved Menneskerettighedskommissionen i Genve i denne mned , skal vise en klar holdning for at underminere fordelene for dem , der medvirker til at underminere de personer , der arbejder for beskyttelse af menneskerettigheder , fagforeningsgrupper og miljaktivister .
Vi m gre mere end bare at vedtage beslutninger .
Sprgsmlet dukker op igen og igen , og det er p tide , at vi tager affre .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi modtager andragender fra ikke-statslige organisationer , der arbejder i Colombia , og som fortller os , at fra oktober 1996 til marts 1997 blev der drbt 1.900 personer .
Ofrene er som regel landmnd , fagforeningsfolk og menneskerettighedsforkmpere .
Vi taler i dag om Jess Mara Valle Jaramillo , og vi m ikke glemme , at Jess Mara Valle Jaramillo og Josu Girardo har besgt Parlamentet , hvor de fortalte om menneskerettighedssituationen i Colombia , og i dag er de begge dde .
<P>
Jeg m erkende , at jeg er meget frustreret , for her fordmmer vi hele tiden det , der sker , men er ude af stand til at forhindre , at der dr flere menneskerettighedsforkmpere .
Endvidere er der - iflge de NGO-folk , der arbejder i landbrugsorganisationer , i menneskerettighedsorganisationer p stedet - ingen tvivl om , at der hersker total straffrihed , og endvidere at de paramilitre grupper er ansvarlige for 76 % af drabene . Hr .
Samper havde rent faktisk sagt , at han ville afvbne de paramilitre grupper , og vi har ogs fra den colombianske ambassade modtaget en skrivelse om , at der var blevet oprettet et fredsrd i Colombia .
Men hvis vi ikke er i stand til at forhindre , hvis Den Europiske Union ikke er i stand til at forhindre , at menneskerettighedsforkmperne fortsat bliver drbt , vil situationen udvikle sig til en ren jungle .
<P>
I den sidste beslutning , vi vedtog , mindedes vi drabet p gteparret Mario Caldern og Elsa Alvarado - sidstnvntes far blev ogs drbt - unge universitetsstuderende og menneskerettighedsforkmpere fra CINEP , som er et meget prestigefyldt undervisnings- og forskningscenter i Colombia .
Med alle disse mord ved jeg ikke , hvem der vil turde kmpe for menneskerettighederne i Colombia .
Jeg mener , at Den Europiske Union har pressionsmidler til rdighed , og at den , som hr . Howitt og andre kolleger sagde , m ge bevillingerne til det kontor , som vi har derovre , og udnvne en srlige ordfrer til at fremme menneskerettighederne .
Og Europa-Kommissionen br i den udstrkning , det er muligt , lgge pres gennem aftalerne med Colombia , for at dette ikke gentager sig . For hver gang en person kommer her og fortller os , hvad der sker , bliver vedkommende straks myrdet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , vi har alle fulgt de voldelige hndelser , der i den sidste tid har fundet sted i Colombia , og jeg mener alle .
Naturligvis m vi beklage drabet p hr . Valle Jaramillo , men i gr blev 90 soldater begravet med skamferede ansigter , og vi m ogs beklage de voldshandlinger , som er udfrt af militre og paramilitre elementer .
Jeg husker , at Colombias udenrigsminister for dette Parlament bekrftede regeringens faste vilje til at bekmpe straffriheden og retsforflge alle , som opmuntrer og sttter de paramilitre grupper .
<P>
Denne vilje er blevet bekrftet ved en rkke kendsgerninger , hr. formand : Man har oprettet et hjkommissariat for menneskerettighedssprgsml i Colombia , der er indget aftaler med Internationalt Rde Kors , der er oprettet en srlig afdeling af statsadvokaturen til bekmpelse af fnomenet med de paramilitre grupper , og endelig er der oprettet en national komit for menneskerettigheder .
<P>
Det er indlysende , hr. formand , at alt dette ikke er tilstrkkeligt , at Den Europiske Union m flge denne proces p meget tt hold , og at vi m srge for , at et af de ldste demokratier i Sydamerika fr afsluttet en 40-rig konflikt .
Vi m naturligvis beklage denne hndelse og bekrfte vores solidaritet og sttte til ofrene og deres prrende , i dette tilflde til hr . Valle Jaramillo .
<P>
Nicaragua
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , selvom en stor del af befokningen i Nicaragua er utrolig fattig , har Nicaragua den strste gld pr. indbygger i verden .
Sidste r var 38 % af de rlige eksportindtgter p USD 700 millioner forudset til betaling af gld .
Nicaraguas regering brugte USD 17 p sundhed og USD 16 p uddannelse pr. indbygger , men ca. halvanden gang det samlede tal , det vil sige USD 47 , 40 , blev brugt til betaling af gld sidste r .
Samtidig medfrer skattestigninger p grund af gennemfrelsen af IMF-strukturtilpasningspakken en forgelse af fattigdommen , og for at spare penge er de meget pkrvede kreditaftaler for fattige landmnd blevet skret ned .
Det er en skandale , at mennesker , der knap kan skrabe nok sammen til at overleve , skal presses til at betale ln tilbage til rige lande .
Nicaragua kan ikke klare renterne p glden p langt sigt , og landets forpligtelser er nsten dobbelt s store som de 20 % af eksportindtgterne , som Verdensbanken har fastsat som loft i initiativet for strkt gldstyngede lande .
<P>
Jeg skrev tidligere p ret til det britiske udenrigsministerium for at anmode om , at Nicaragua blev omfattet i initiativet for strkt gldstyngede lande , isr p grund af Nicaraguas opfyldelse af mlene for strukturtilpasning , og for at anmode om , at dette skulle prioriteres p den rdgivende gruppes mde i april i r .
Denne beslutning flger op p dette initiativ , og der skal lgges pres p alle partier p den rdgivende gruppes mde for at hjlpe dette ndlidende land .
<P>
Der er mange andre behov , isr i den sociale sektor , og der m fortsat gives sttte .
Men det frste skridt er at lse problemet med glden , og der skal trffes foranstaltninger om dette s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , for tre r siden besgte vi Den Europiske Unions projekter i Nicaragua .
Det drejede sig om et sundhedscenter i en by med folk , der var demobiliseret p grund af krigen , og en skole , og bde de nicaraguanske myndigheder - p dette tidspunkt var fru Violeta Chamorro regeringsleder - og oppositionslederne bemrkede over for os det frygtelige problem med glden .
I vores beslutning str der , at 38 % af udviklingssttten bruges til betaling af udlandsglden .
De sagde dengang til os , at det var 40 % .
Endvidere ved man ikke hvorfor , men der er nogle lande , som i en periode er p mode , og bagefter gr de af mode .
Den generelle sttte , som Nicaragua modtager fra verden , er blevet reduceret til under halvdelen .
Nicaragua er et af de fattigste lande og det land i verden med den hjeste gld pr. indbygger .
<P>
Vi mener , at Den Europiske Union allerede gr en indsats . Vi ved udmrket , at udviklingssttten fra USA og Japan - for nu at tale om to stormagter - er meget mindre end fra Den Europiske Union .
Imidlertid mener vi , at nr vi s energisk taler om demokratier og isr de sydamerikanske demokratier , vil demokratiet ikke vre muligt , hvis , som s mange bde regeringsog oppositionsledere sagde til os , 70 % af den nicaraguanske befolkning lever i absolut fattigdom , og arbejdslsheden er p 50 % , uden hjlp og uden sttte .
S lnge disse 50 % af befolkningen , som ikke har nogen beskftigelse , ikke modtager nogen bistand , og s lnge 70 % af befolkningen lider under denne enorme fattigdom , og landet har den kolossale udlandsgld , kan demokratiet kun blive et formelt demokrati .
Det virkelige demokrati er det , som kan og br lse befolkningens problemer .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , som fru lvarez netop sagde , er Nicaragua et af de fattigste lande .
Det har 60 % arbejdslse i den erhvervsaktive del af befolkningen , overordentlig mange mennesker er ikke lngere i stand til at betale en lge , til at tage p hospitalet osv .
Desuden lider landet under en enorm hj udlandsgld , sledes at nr der kommer nye penge til landet , skal de fleste med det samme igen bruges til at betale af p renterne .
<P>
Nu er der p kort sigt planlagt et mde i Genve , hvor der normalt kan forhandles om eftergivelse af denne gld .
Alt afhnger nu af , i hvilken nd dette vil ske .
Hvis det kun bliver ved et klassisk tilbud , hvor man siger : Okay , den og den gld eftergives , men til gengld fr I plagt vanskelige tilpasningsprogrammer , som bl.a. frer til , at man igen kan bruge mindre p skoler , hospitaler osv . , s kommer man ikke et skridt videre .
Derfor opfordrer vi sledes klart til en kombination af eftergivelse af gld og sociale hjlpeprogrammer , sledes at der samtidig kan arbejdes videre p de virkelige problemer .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , blandt landene i Mellemamerika har Nicaragua i lang tid uden tvivl vret et af de mest sympatiske og et af de mest tragiske lande .
Jeg har selv vret i Nicaragua , jeg har oplevet situationen dr personligt .
Der var nu engang en frygtelig borgerkrig i Nicaragua , som man her meget ofte har vist forfalskede billeder af .
Det nicaraguanske folk har alligevel vret i stand til at bringe et ansvarligt demokratisk-liberalt parti til magten med den nuvrende regering og specielt med den nuvrende prsident Alamn .
<P>
Desuden er det relativt revolutionre sandinistparti i mellemtiden ogs slet ind p demokratiets og frihedens vej , hvilket isr er blevet tydeligt med den nuvrende krise omkring Ortega .
Man kan fra vores side og set i dette perspektiv derfor sige flgende : Det er simpelthen ikke logisk , at Nicaragua er et af de fattigste lande .
Den , som har vret der , ved , at der er et enormt potentiale dr , den , som har vret der , ved , at der er et vrdifuldt folk dr , og vi br gre alt for at hjlpe nicaraguanerne ud af denne situation - specielt under den nuvrende prsident .
<P>
Det kan vi kun opn ved at lette gldstrykket .
Jeg vil ikke sige , at det skal afskaffes helt , for det ville vre forkert , men vi br gre alt for at give nicaraguanerne mulighed for reelt at opbygge deres land , at udvikle de mange ressourcer , som forefindes dr - og det er i frste omgang menneskelige ressourcer - og isr at fre en politik , der er i overensstemmelse med den store spanske kulturelle tradition i landet .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , kapitalistiske , oligarkiske familier og romantiske , revolutionre , marxistiske eliter har gjort Nicaragua fattigt .
Landet har kun kaffe , og det kommer man ikke langt med p verdensmarkedet .
Jeg hber inderligt , at donatorerne redder Nicaragua .
Men det er ikke det emne , som vi br prioritere hjest i eftermiddag under menneskerettighedsforhandlingen .
Efter min opfattelse br der tales om de klassiske menneskerettigheder .
Derfor ville min gruppe i dag have talt om Cuba .
Mere end 500 politiske fanger , og Parlamentet fortstter blot med at flirte med " el lder maximo  ud fra en fuldstndigt malplaceret solidaritetsflelse .
Hvis Havanna fortstter lidt endnu , lykkes det ogs at deltage i Lom-konventionen , uden at disse 500 fanger er lsladt .
Det er ikke underligt , at vlgerne ikke har tillid til Parlamentet , som er yderst selektivt ved bedmmelsen af krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Nordkorea
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi ganske enkelt m erkende , at der er tale om en enorm menneskelig tragedie i Nordkorea .
Det er uansvarligt , at den nordkoreanske regering i betragtning af den fdevaremangel , der har vret synlig lnge , stadigvk forsger at forhindre verdens befolkning i at f kendskab til den nd , landets befolkning er i .
Det er simpelthen en uforstelig tragedie , at der i en tid med fdevareoverskud i hele verden her er et folk og isr sm brn og ldre mennesker , der lider under fdevaremangel , som der slet ikke behvede at vre , hvis regimet blot ville vedkende sig sine interne problemer bent .
Den nordkoreanske regering skal endelig tillade , at en delegation kan rejse ind i landet for uhindret at undersge omfanget af fdevaremangelen og finde de bedste lsninger p , hvordan folk i dette land kan hjlpes , og det ikke kun i de store byer , men ogs ude p landet og i de fjerntliggende omrder , da nden dr muligvis er meget vrre end i mnsterregionerne , som den nordkoreanske regering hele tiden tilbyder os at rejse til .
<P>
Jeg tror ogs , at Kommissionen - og jeg hber , hr. kommissr , at Kommissionen ser p det p samme mde som vi - og medlemsstaterne br forberede en ekstra fdevareforsyning til Nordkorea og ogs ge hjlpen til lgelig behandling af brn og ldre mennesker .
Jeg er ikke helt sikker p , om vi kan pvirke Nordkorea med trusler om at leve op til vores forestillinger om menneskerettigheder og acceptere vores normale tilbud om humanitr hjlp .
Det er dog afgrende , at vi gr det klart over for nordkoreanerne , at dette land er et land , der kan f og skal have hjlp fra hele verden , og at vi ikke vil acceptere deres lidelser .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , vi vil hjlpe Nordkorea .
Lad os fastsl , at katastroferne , naturligvis bortset fra de naturkatastrofer , som har fundet sted der , bl.a. skyldes den mde , hvorp de nordkoreanske diktatorer regerer landet .
Den Liberale Gruppe gr selvflgelig ind for humanitr hjlp til Nordkorea .
Denne skal ges - fdevarer , primr lgehjlp - og jeg hber ogs , at Kommissionen p en eller anden mde kan give mig et svar p , hvordan og hvorledes dette vil blive overvget , ikke som indblanding , men simpelthen som omsorg for , at den nordkoreanske befolkning - og som Jarzembowski ogs sagde : brn og dem , der har behov for hjlp - virkelig fr adgang til disse varer .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om kraftigt at opfordre til , at der i fremtiden tilvejebringes en slags samarbejde med regeringen i Nordkorea .
I den sammenhng vil jeg gre Dem opmrksom p tre ndringsforslag , som Den Liberale Gruppe , hr . Cars , har stillet .
<P>
Med henblik p fremtiden m Kommissionen lgge grundlaget for mere strukturel sttte .
F.eks. er styrkelse af landbrugssektoren af stor betydning i denne forbindelse , og en stabil udvikling af Nordkorea vil medvirke hertil .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , en af grundene til , at dette emne er p dagsordenen igen - vi drftede sprgsmlet s sent som i oktober - er , at der er sket to ting : For det frste er det tydeligt , at hsten i 1997 var lige s drlig som i 1996 , og for det andet har Nordkorea for frste gang indrmmet det fulde omfang af fdevarekrisen .
<P>
I slutningen af februar bekendtgjorde den nordkoreanske nyhedstjeneste , at kornlagrene ville vre opbrugt i midten af denne mned , selv hvis den daglige kornration blev skret ned til en sulteration p 100 g pr. person .
<P>
Allerede inden dette viste FN-tal , at 17 % af brn i Nordkorea lider af underernring .
Det er rigtigt , at Nordkorea har oplevet usdvanlig mange naturkatastrofer - oversvmmelser , tidevandsblger og trke - men vi ved alle , at et af problemerne er den systematiske nedbrydning af konomien .
Uden Sovjetunionens sttte og Kinas modhandel er konomien i store vanskeligheder .
konomien nedbrydes - mangel p brndsel giver energimangel med det resultat , at industriproduktionen falder .
Gdningsindustrien er faldet med 60 % med det resultat , at der produceres frre levnedsmidler , og sdan fortstter den onde cirkel .
<P>
Hvis vi skal afvrge en naturkatastrofe , skal der yderligere bistand til .
Der skal flere ndforsyninger af fdevarer til Nordkorea , ikke kun fra Den Europiske Union - vi var de strste donorer sidste r - men ogs fra Sydkorea , Japan og USA .
<P>
Et af problemerne er , at Nordkorea stadig er et lukket land .
Vi m sikre adgang for en delegation fra Parlamentet , s vi kan f overblik over behovene , bde hvad angr fdevarer , medicin og energi .
Udenrigs- , Energi- og Budgetkontroludvalget er i jeblikket i gang med at udarbejde en flles betnkning om KEDO-projektet , som Den Europiske Union sammen med Japan , Sydkorea og USA deltager i for at kunne levere to atomreaktorer til energiudvikling i Nordkorea .
<P>
Med Kim Dae Jung som leder i Sydkorea og med en ny leder i Nordkorea er der store muligheder for at lse de konomiske problemer , der har plaget Nordkorea i et halvt rhundrede .
Vi m udnytte disse muligheder .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , endnu en gang diskuterer vi Nordkorea her i Europa-Parlamentet .
Desvrre er det nok ikke sidste gang , da rapporten , som for nylig kom fra det tyske Rde Kors er skrmmende .
Organisationen har nemlig anslet , at hele 10.000 brn under 7 r dr af sult hver mned . Yderligere titusindvis lider af kraftig underernring .
Tilstanden er alts mere end alvorlig .
<P>
Den nordkoreanske komit for genoprettelse af fdevaretab har sagt , at det nuvrende kornlager vil vre tmt midt i marts , det vil sige nu i weekenden .
Der krves uden tvivl strre humanitre indsatser i form af fdevarer , men ogs sygeplejehjlp , for at klare grundniveauet for det eksisterende behov .
Samtidig er realiteten om EU ' s aktiviteter i Nordkorea , at samtidig med at alle disse mennesker , isr brn , lider af underernring , vil EU via Euroatom sammen med andre lande bygge to nye atomkraftvrker i Nordkorea til et betydeligt belb .
Hvordan skal vi kunne tage ansvar for dette over for de brn , der lider af underernring og som til og med dr af sult og som behver en akut indsats ?
Hvor er det sociale , humane aspekt i dette dobbeltspil fra EU ' s side ?
<P>
V-gruppen nsker , at opfrelsen af nye atomkraftvrker via KEDO skal stoppes , eller i det mindst midlertidigt afbrydes , indtil den akutte menneskelige katastrofesituation i Nordkorea er blevet afhjulpet .
<P>
V-gruppen sttter den flles beslutningstekst .
Vi nsker dog ikke , at denne tekst skal sige , at vi nu sttter KEDO - det str nemlig ikke i teksten .
Vi accepterer blot og indser , at der er et energiproblem i Nordkorea , som , vi imidlertid ikke synes , man kan lse med atomkraftvrker .
I stedet er der behov for andre energikilder , som er holdbare p langt sigt .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , vores gruppe har ved at tage initiativ til dette beslutningsforslag nsket at stille flgende sprgsml : Skal hundrede tusinder koreanere d af sult , fr det internationale samfund dmmer det nordkoreanske regime for , hvad det er , det vil sige et af de vrste diktaturer , som verden nogensinde har kendt ?
<P>
Det er i dag ingen hemmelighed - og det bekrftes selv af myndighederne i Pyongyang - at befolkningen i dette land er ramt af en forfrdelig hungersnd , der tvinger koreanerne til at spise bark eller vegetabilske restprodukter , og endog - iflge visse rygter - at spise menneskekd i de mest ekstreme tilflde .
<P>
Denne menneskekatastrofe undskyldes med de metereologiske forhold .
Oversvmmelserne i 1995 og 1996 har uden tvivl forvrret den strukturelle knaphed , som det politiske , konomiske og sociale regime i Nordkorea havde forrsaget .
I samme periode fortsatte magthaverne dog ogs med at spendere enorme belb til det militre budget eller til pomp og pragt .
<P>
Det er i dag kun de nordkoreanske lederes umedgrlighed , der nrmer sig det autistiske , der forhindrer det internationale samfund i hurtigt og effektivt at komme den civile befolkning , der i bogstaveligste forstand er taget til gidsel , til undstning .
<P>
Kommunismen eller beton-socialismen er p alle breddegrader blevet definitivt og kategorisk dmt af historien , der fastslr disse regimers store ansvar for den ruin , der nu kendetegner de pgldende lande .
Nordkorea fastholder dog sin linje med international isolation , nationalisering af konomien og krigsfanatisme over for Sydkorea .
<P>
Det internationale samfund br i koreanernes egen interesse ikke lngere tolerere dette .
Jeg nsker , at Kommissionen underretter os om de initiativer , den trffer , dels for at hjlpe FN med hurtigt at gribe ind for at hjlpe de berrte civile befolkninger , dels for at afvrge denne flles selvmordskurs , som det gruopvkkende nordkoreanske regime har fet befolkningen ind p .
<P>
Congo
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , det skaldte Congo-Brazzaville risikerer ikke lngere at vre en stat , faktisk har det p nogle mder egentlig aldrig vret det .
Efter Sassou-N ' guessos vbnede overtagelse af magten befinder landet sig nu i en , for at sige det mildt , paradoksal situation .
P den ene side har vi et styre , der i bund og grund af blevet et tpartistyre og p den anden side har vi mange private militser - der oven i kbet er sammensat p etnisk grundlag - der er spredt ud over territoriet og uophrligt bekmper hinanden : det er en situation , som med franskmndenes effektive komitologiske sprogbrug betegnes som et begrnset kaos (  un chaos born  ) .
<P>
Kommissionen br derfor blokere enhver hjlp til Congo , bortset fra humanitr hjlp og hjlp til de svageste dele af samfundet , indtil situationen i dette land ndrer sig .
Jeg appellerer til Deres fornuft , mine herrer kommissrer , for at f vedtaget de ndvendige bestemmelser til at n dette ml .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , sidste r overtog hr .
Sassou-N ' guesso p ny magten , efter hrde kampe .
Han blev kraftigt stttet heri af Angola , og i mellemtiden ser vi , at forfatningen er ophvet , parlamentet er oplst , hjesteret er oplst , forfatningsrdet eksisterer ikke lngere , og sledes kunne vi fortstte nogen tid endnu .
Det er tydeligt , at vi gr i retning af mere diktatur og mindre demokrati .
Her vil jeg gerne gre opmrksom p , at en af de store forandringer p det konomiske omrde , som den nye prsident i mellemtiden har gennemfrt , er nedsttelsen af afgifterne p olie , som skal betales af Elf Acquitaine .
De har alts fordel af det .
Det kan derfor ikke undre srlig meget , at prsidenten i dette land , Congo-Brazzaville , som har udviklet sig fuldstndig diktatorisk , i mellemtiden har fet en fin modtagelse p Elyse .
Men faktisk er det indlysende , at Den Europiske Union , hvis den vil tage sig selv lidt alvorligt , her br tage stilling , og det er pfaldende , at der ogs p dette omrde er kommet usdvanlig f reaktioner p magtovertagelsen , som fandt sted sidste r .
Derfor betoner de forslag til beslutning , som nu foreligger , strkt , at der skal organiseres frie valg , at Rdet br kunne tale med n stemme - men vi er jo allerede vant til , at det ofte er en kakofoni - og at i hvert fald den konomiske sttte fra Unionen til Congo-Brazzaville fortsat skal blokeres , dog skal der , for s vidt som det drejer sig om den del af sttten , der direkte berrer menneskene , den humanitre del , de fattigste befolkningslag , naturligvis stadig ydes noget .
Jeg hber , at det vil lykkes os her at f et klart standpunkt fra Parlamentets side , og at Kommissionen og Rdet ogs vil handle med henblik herp .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , m jeg minde fru Aelvoet om , at hr . Hory og jeg sidste r under den uopsttelige debat faktisk henledte opmrksomheden p Congo-Brazzaville , men resten af vores kolleger fandt det benbart ikke i tilstrkkelig grad umagen vrd p det tidspunkt .
<P>
Det er tragisk , at der findes s megen olie i jorden omkring kvator .
Udenlandske firmaer er hurtigt til stede for at udnytte den , og de gr det frem for alt gerne sammen med diktatorerne .
Sledes er det i Congo-Brazzaville , sledes var og er det ogs i Luanda , i Angola , og sledes er det i det tidligere autonome omrde Kabinda .
Forslaget til beslutning om Congo-Brazzaville ville have vret formlstjenligt som signal i oktober sidste r .
Nu har regeringsskiftet fundet sted , den gamle diktator er ved magten , og de angolanske styrker og lejesoldaterne er der stadig .
<P>
Min gruppe lgger vgt p , at bistanden til befolkningen i Congo-Brazzaville intensiveres og har stillet et ndringsforslag med henblik herp .
Siden Kabila erobrede Afrikas hjerte , er forskellige ting forandret i omrdet , men ikke til gavn for demokratiet og borgerne .
Selvom der for omverdenen finder en fredsproces sted i Angola , ved insidere - og min portugisiske kollega fra en anden politisk gruppe forsikrede mig herom for to timer siden - at regeringshren gr sig klar til en storstilet offensiv for at nedkmpe den officielle opposition for altid .
<P>
Angolas olieindtgter er og vil i de kommende r blive brugt til vbenindkb .
Iflge mine oplysninger kan et Lom-land kun komme i betragtning til EU-bistand , hvis vbenindkbene ikke overstiger 2 % af budgettet .
Hr. kommissr , vil De serist undersge , om et land som Angola , som kber s mange vben , overholder Lom-konventionen , og vil De frem for alt undersge , om EU-pengene kommer alle Angolas borgere til gode og ikke kun eliten .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Det er en meget interessant sag , hr. formand .
De Liberale har fremsat et forslag til beslutning . Det drejede sig nemlig om Jamaicas udtrdelse af den frivillige protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder .
Hvis en protokol er frivillig , tnkte den jamaicanske regering , s kan vi ogs frivilligt udtrde .
Mske forholder det sig ogs sdan . Men det vigtigste i denne sag er , at dette er et forkert signal .
Det har allerede vist sig , at regeringerne i Barbados , Trinidad og Tobago vil gre det samme , som Jamaica har gjort .
Et pnt notat fra Jamaicas udenrigsminister eller premierminister er nemlig kommet mig i hnde , og jeg kan ikke konkludere andet , end at denne udtrdelse af den frivillige protokol til den internationale konvention om borgerlige rettigheder har noget at gre med den lethed , hvormed Jamaica vil forsvare sig mod opretholdelsen af ddsstraffen .
Jeg hber da , at det mske ogs kan tages op under det kommende AVS-mde i Mauritius .
Med andre ord , vi fordmmer ikke Jamaica , men vi sprger , i form af et rd , var dette nu virkelig ndvendigt ?
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , Parlamentet diskuterer gudskelov atter og atter ddsstraf , i de fleste tilflde endda enstemmigt , men ikke altid , hvilket jeg desvrre m sige .
Det gode ved dette tilflde er , at vi her taler om et teoretisk og ikke om et praktisk tilflde , som vi umiddelbart skal forhindre .
<P>
I forbindelse med diskussionen om Jamaicas tilbagetrden fra tillgsprotokollen br vi dog ikke glemme , at vi kaster med sten her , selvom vi selv bor i glashus , at nogle medlemsstater i Den Europiske Union ikke har underskrevet den samme tillgsprotokol , som vi nu krver , at Jamaica underskriver , med den samme begrundelse , som Jamaica anvender for at trkke sig tilbage fra den .
Det glder f.eks. Storbritannien , men ogs andre store stater som USA , Japan og - s vidt jeg ved - atten andre store stater .
<P>
Jeg er af den overbevisning , at vi br vre konsekvente her i Parlamentet med vores indsats mod ddsstraf , men vi br heller ikke vre overilede i vores fordmmelser , nr vi egentlig burde begynde hos os selv .
<P>
Syrien
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , for ca. en mned siden modtog jeg en delegation af tydeligt oprrte libanesiske mnd og kvinder i mit kontor i Bruxelles .
Det var mnd og kvinder med prrende , der var bortfrt fra deres hjem eller kontorer og tilsyneladende frt til Syrien , hvor de var sporlst forsvundet .
I et eller to tilflde havde familierne en id om , hvor de bortfrte var .
Jeg husker et srligt tilflde med en kvinde i gruppen , der sagde , at hun ikke havde hrt fra sin sn i seks r , indtil en person var mdt op i hendes hjem med den besked , at den pgldende person havde vret i et bestemt fngsel , muligvis i Damaskus .
Det er jo en frygtelig situation , og sprgsmlet er , hvad vi kan gre ved det .
En af Parlamentets styrker er , at vi kan stte fokus p sager af denne slags , og det er hovedformlet med denne beslutning , som er fremlagt i mit navn og p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<P>
Der er sket det fantastiske , at vi for f dage siden modtog nyheden om , at et stort antal tilbageholdte personer er lsladt .
Jeg har for resten ikke henvist til antallet af tilbageholdte . Der er nok tale om mindst 200 , og 121 heraf er lsladt .
Jeg vil gerne tro , at vores beslutning mske har spillet en rolle , men det fr vi aldrig at vide .
Men der er andre , der venter p at blive lsladt , s vi m hbe , at den syriske regering vil tage dette i betragtning og trffe foranstaltninger til at lslade mennesker i de tilflde , hvor der ikke er rejst tiltale , ikke mindst fordi der i den nrmeste fremtid startes forhandlinger om en eventuel yderligere associeringsaftale inden for Europa-Middelhavsprogrammet .
<SPEAKER ID=149 NAME="de Silguy">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne starte med Colombia .
<P>
Kommissionen modtog med stor bedrvelse meddelelsen om mordet p Jess Mara Valle Jaramillo , der var formand for det stende udvalg for menneskerettigheder i Colombia , og , som fru Alvarez sagde for lidt siden , besgte dette Parlament for nogen tid siden .
Kommissionen fordmmer p det kraftigste denne handling og tager beslutningen om at oprette et srligt udvalg inden for Fiscalia general de la Nacin for at undersge dette mord til efterretning .
Den anmoder desuden p det kraftigste den colombianske regering om at ivrkstte ALLE ndvendige foranstaltinger for at identificere de ansvarlige for denne utlelige kriminelle handling og for at bringe dem for en domstol .
<P>
Kommissionen deler fuldt ud Parlamentets bekymring , fru Lenz , med hensyn til den indre udvikling i Colombia , der , som De siger , kun er blevet forvrret de seneste mneder .
Vi skal bekymre os om menneskerettighederne i Colombia , fru Alvarez , ikke bare med ord , men med handling .
<P>
Kommissionen er ligeledes overbevist om , at et initiativ med henblik p at isolere landet kun ville medfre en stigning i volden .
Kommissionen yder derfor et betydeligt bidrag til at styrke retsstaten , og disse anstrengelser finder sted i tre retninger .
For det frste sttter Kommissionen den aktion , der udfres af FN ' s lokale menneskerettighedskontor - dette som svar til hr . Howitt - idet den i r har truffet alle de ndvendige foranstaltninger for at sikre dette kontors fortsatte aktiviteter et r mere .
Jeg skal erindre Dem om , at Kommissionen finansierer fem internationale observatrer , der stilles til rdighed , og som i vrigt udgr hovedvgten af dette kontors personale .
<P>
For det andet sttter Kommissionen NGO ' ernes aktion .
Colombia har prioritet ved tildelingen af ressourcer af budgetposten " Demokratisering og menneskerettigheder i Sydamerika  .
Talrige initiativer er ved at blive gennemfrt i samarbejde med de lokale NGO ' er .
<P>
Endelig for det tredje , undersger Kommissionen ligeledes i jeblikket muligheden for at give en srlig sttte til den colombianske regering med henblik p at forbedre de retslige institutioners virkemde .
<P>
Jeg kommer nu til Nicaragua , hvis problemer mere er af konomisk art end med hensyn til menneskerettighederne i egentlig forstand .
Problemerne i Nicaragua hrer derfor nok mere til mit kompetenceomrde .
<P>
Nicaraguas gld til udlandet er p tre r faldet fra ECU 10 milliarder til 5 , 5 milliarder , hvilket er en stor succes , som vi br hylde .
Til trods for denne betydelige reduktion er gldens strrelse og Nicaraguas situation fortsat meget bekymrende , idet glden stadig udgr - hvilket jeg prciserer henvendt til hr . Newens - over 250 % af PNI , og renterne p glden absorberer et belb , der svarer til 30 % , det vil sige nsten en tredjedel , af indtgterne af Nicaraguas eksport , hvilket i henhold til internationale forhold er betydeligt .
<P>
Nicaraguas regering vil anmode om en omprogrammering , en omlgning af glden inden for Parisklubben .
<P>
Kommissionen deler Parlamentets bekymring med hensyn til effekten af en gld af denne strrelse p den konomiske aktivitet .
Der skal findes en lsning .
Kommissionen gr derfor ind for , at Nicaragua kan blive omfattet af det initiativ , der er blevet ivrksat af Verdensbanken med henblik p at forbedre renterne og afdragene p glden i de lande , der er strkt forgldet .
Nicaragua vil sledes kunne fortstte med den vksttendens , som landet genfandt for kun tre r siden , efter 15 rs tilbagegang p grund af vbnede konflikter .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne ppege , at eventuelle beslutninger om omlgning af glden eller om en nedbringelse af de gldende satser , skal trffes af lnerlandene .
I Nicaraguas tilflde kommer omkring 4 milliarder af glden p USD 5 , 5 milliarder fra andre lande , det vil sige helt konkret for halvdelens vedkommende fra Mexiko og Rusland .
Strstedelen af denne gld skal derfor omlgges inden for rammerne af Parisklubben , der omfatter de vigtigste kreditorlande , og som , hvilket jeg prciserer henvendt til fru Alvoet , vil samles i lbet af frste halvr .
<P>
Jeg kan forsikre hr. de Habsbourg om , at finansministrene ikke har for vane at give afkald p gld .
Den omlgges , det vil sige at tilbagebetalingen spredes ud .
Resten kommer naturligvis fra multinationale organisationer , frst og fremmest fra den Interamerikanske Udviklingsbank .
<P>
Hvad angr Nordkorea , deler Kommissionen Parlamentets bekymring med hensyn til den alvorlige humanitre og fdevaremssige situation i Nordkorea , og dette , hr . Hory , uden naturligvis at gre sig til dommer for , hvorledes dette land er blevet og bliver regeret .
<P>
Siden 1995 , hvor de frste alvorlige oversvmmelser fandt sted , har Den Europiske Union ydet sttte til de kategorier af befolkningen , der var hrdest ramt : brn , ldre eller gravide kvinder .
I 1997 bidrog EU med ECU 48 millioner i fdevarebistand og med ECU 20 millioner i bistand til folkesundheden , og blev sledes den strste bidragsyder til Nordkorea .
Som sammenligning , hr . Ford og hr .
Holm , er dette langt mere end bidraget i forbindelse med KEDO , der reprsenterer ECU 15 millioner over fem r .
Som De jo ved , er dette desuden en mde , hvorp man kan udg nuklear spredning i omrdet .
<P>
Stttens omfang - fdevarebistand og humanitr bistand - for 1998 er ved at blive undersgt .
Medlemsstaterne vil i den kommende tid trffe en afgrelse , og jeg kan forsikre hr . Jarzembowski om , at der bde vil vre fdevarebistand og sttte til landbruget .
Kommissionen deler sledes , og i vrigt , det nske , som Parlamentet har givet udtryk for , og som jeg hrte her for lidt siden om behovet for bedre information om situationens udvikling .
<P>
Dette forudstter desuden , at NGO ' erne og de internationale organisationer fr gunstige vilkr . Under alle omstndigheder , og hr .
Bertens har ret , er sttten ikke tilstrkkelig til at erstatte vedtagelsen af strukturelle foranstaltninger , foranstaltninger til liberalisering af konomien , som er de eneste , der kan garantere en varig forbedring af den konomiske , sundhedsmssige og sociale situation i landet .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen bestrber sig p at opfordre de nordkoreanske myndigheder til at handle i denne retning .
<P>
For det femte vil jeg nu tale om situationen i Congo Brazzaville .
Der blev i en erklring fra formandskabet for Den Europiske Union af 3. november 1997 givet udtryk for EU ' s holdning vedrrende den vbnede konflikt , der lagde Congo i ruiner , og vedrrende det nye politiske regime , som var et resultat deraf .
Kommissionen placerer sin aktion inden for disse rammer og den flger situationens udvikling med stor opmrksomhed , idet den isr er opmrksom p respekten for de retningslinjer , der blev fastsat af det nationale forum for enhed , demokrati og genopbygning .
En varig fred og en national forsoning forudstter , fru Aelvoet , et regime , der udspringer af et frit , gennemsigtigt og retfrdigt valg .
<P>
Kommissionen har til dette forml , hr . Fassa , indledt en dialog med de congolesiske myndigheder og de vigtigste reprsentanter for de politiske bevgelser med henblik p at fremme deres deltagelse i landets genopbygning og at bidrage til demokratiseringsprocessens succes .
Den Europiske Union har siden konflikten brd ud ydet en humanitr bistand - hvilket jeg siger henvendt til flere parlamentsmedlemmer - rettet til befolkningerne og de mest fattige befolkningsgrupper .
Denne sttte ansls til i alt ECU 11 , 5 millioner , idet en supplerende sttte vil blive ivrksat i den nrmeste fremtid i samarbejde med NGO ' er .
<P>
Desuden er Den Europiske Union ved at udarbejde et genopbygningsprogram til fordel for den civile befolkning , der er ramt af den vbnede konflikt .
Hvad angr genoptagelsen af samarbejdet , vil dette afhnge af de fremskridt , der er opnet med hensyn til national forsoning og myndighedernes politiske retsgyldighed .
Som svar til fru van Bladel , der spurgte mig om Angola , vil jeg gerne , selvom det egentlig ikke hrer under dette sprgsml , prcisere , at den sttte , der ydes , er afhngig af de strenge betingelser , som er fastsat i Lom-konventionen , og at det ogs her drejer sig om humanitr bistand og bistand til genopbygning , der gavner de mest fattige befolkninger og befolkningerne i landbrugsomrderne .
<P>
Endelig , for det sjette , kommer jeg til Jamaica .
Kommissionen beklager de jamaicanske myndigheders beslutning om at afvise den frste frivillige , valgfri protokol til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlggende Frihedsrettigheder .
Denne beslutning vil sledes have som konsekvens , ud over en desvrre hyppig anvendelse af ddsstraffen , en afskaffelsen af befolkningens ret til at henvende sig direkte til FN ' s udvalg for menneskerettigheder .
Ved sledes at skabe prcedens , kunne det anspore til lignende foranstaltninger i andre lande i omrdet , der i jeblikket har underskrevet den pgldende protokol .
Kommissionen tilslutter sig derfor erklringen fra formandskabet for Den Europiske Union , der anmoder de jamaicanske myndigheder om at tage deres beslutning op til fornyet overvejelse .
<P>
Jeg vil afslutte med Syrien som svar til hr . Moorhouse vedrrende menneskerettigheder .
Man kan for en gangs skyld give meddelelse om visse resultater og bringe nogle gode nyheder i denne henseende , selvom de stadig er spredte .
Den Europiske Union har fulgt sagen om de libanesiske fanger , der tilbageholdes i Syrien , p tt hold .
Den kompetente arbejdsgruppe under Rdet anmodede allerede i 1997 chefen for EU ' s mission i Beirut om en rapport om sagen .
De diplomatiske initiativer , der er truffet p grundlag af dette arbejde , begynder at bre frugt .
<P>
En lsning p sprgsmlet om de libanesiske fanger fandt sledes sted den 3. marts i r med en meddelelse , der frst var uofficiel , fra avisen El Naha i Beirut , om den nrt forestende frigrelse af fangerne .
Denne information blev gentaget allerede dagen efter af den samlede presse , og den blev officielt bekrftet af de libanesiske myndigheder .
Den 5. marts , efter en telefonsamtale mellem prsident Hraoui og Hafez el Assad , blev 121 personer krt til Masnaha ved grnsen mellem Syrien og Libanon .
De blev af det libanesiske militr bragt til nogle fangelejre , og efter verifikation af deres identitet og strafferegister blev 86 personer ud af de 121 lsladt af statsadvokaten ved kassationsretten .
15 personer er stadig tilbageholdt for civilretlige forhold , herunder smugling af narkotika , terrorisme , og de vil blive stillet for en libanesisk domstol .
<P>
Der skulle iflge kilderne restere 25-33 personer , der er mistnkt for krnkelse af statens sikkerhed .
Selvom major Ketel Hayck er anklaget for at kollaborere med Israel , er han ogs blevet frigivet , men er fortsat sigtet i Libanon i forbindelse med retssagen om mordet p premierminister Rachid Karam .
<P>
Kommissionen vil fortsat flge denne sag med den strste opmrksomhed , og den vil naturligvis i strst muligt omfang tage hjde for dette i forbindelse med den samarbejds- og associeringsaftale , som De omtalte tidligere p dagen , og hvortil forhandlingerne snart starter .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0322 / 98 af Bertens og Fassa for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Sierra Leone ; -B4-0334 / 98 af Robles Piquer og Maij-Weggen for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i Sierra Leone ; -B4-0344 / 98 af Vecchi for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Sierra Leone ; -B4-0358 / 98 af Aelvoet med flere for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Sierra Leone ; -B4-0360 / 98 af Hory og Macartney for Gruppen Europisk Radikal Alliance om situationen i Sierra Leone ; -B4-0371 / 98 af Pettinari og Jov Peres for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Sierra Leone ; -B4-0381 / 98 af Pasty og Azzolini for Gruppen Union for Europa om situationen i Sierra Leone .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , prsident Kabbah , den demokratisk valgte prsident i Sierra Leone , er tilbage .
En succes , kunne man sige , for De Forenede Nationers og Den Afrikanske Enhedsorganisations militre indgriben .
Dermed har Den Afrikanske Enhedsorganisation for vrigt for frste gang officielt fraveget politikken med hensyn til at afvise militr indblanding i nabolandes anliggender .
<P>
Situationen er nu flgende .
Prsidenten sidder p sit embede , p sit sde .
I mellemtiden har vi set , at navnlig en rkke nabolandes militre indgriben , i srdeleshed Nigerias , ikke er sket uden blodsudgydelser .
Det kan der sttes sprgsmlstegn ved .
Vigtigere er det nu med henblik p fremtiden , hr. kommissr , hr. formand , at Unionen hurtigt skal yde hjlp til det , som er get galt i Sierra Leone , ikke i de forlbne r , men i de forlbne rtier .
Jeg takker Dem p forhnd for Deres velvilje og Deres fornuft .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , det beslutningsforslag , som vi fremlgger , har til forml at henlede opmrksomheden p et fjernt og lille land , Sierra Leone , hvor alt synes skrkkeligt , mske alt undtagen landskabets sknhed , jordens rigdom , selvom denne rigdom gemmer p diamanter , der af og til forrsager tragedier , og endvidere mange indbyggeres venlighed .
Det er denne venlighed , der f.eks. har fet mange af mine landsmnd til for nogle dage side at fremfre et nske om hurtigst muligt at vende tilbage til Sierra Leone for at arbejde som missionrer - efter at de i vrigt havde vret bortfrt og anvendt som menneskeskjolde i to uger af de besejrede styrker fra den militrjunta , som havde styrtet den demokratisk valgte prsident .
<P>
Disse missionrers erklringer har vret meget enkel : Vi , sagde de , har lidt i nogle dage . Sierra Leones indbyggere lider altid , og de lider meget mere .
Og nr man som i gr lser s uhyrlige fortllinger om sm brn , som er i stand til at hugge hoved og arme af civile landsmnd med macheteknive , lber det n koldt ned ad ryggen ved tanken om det had , som de har fet indpodet .
<P>
Derfor , hr. formand , kre kolleger , er vores beslutningsforslag , vores anmodning til Kommissionen , at der ydes en omfattende humanitr hjlp , og at denne kommer til at omfatte en srlig hjlp til rehabilitering af disse kriminelle brn , sledes at de kan genfinde den uskyldsrene barndom , som de har ret til .
<P>
Prsident Kabbah str over for en ekstremt vanskelig opgave .
Ogs her m vi hjlpe ham , endda med hans egen selvransagelse , for han m fortlle , hvad der var rsagen til hans nederlag .
<P>
At rejse et demokrati i Afrika er uden tvivl ikke let . Det synes indlysende , at i Sierra Leone er det endnu vanskeligere .
Det er vores pligt at hjlpe dem og ikke kun med ord .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg er sikker p , at jeg er det eneste medlem af Parlamentet , der engang var officer i Sierra Leones vbnede styrker .
Jeg har prrende , der stadig er aktive i landets humanitre organisationer .
Jeg giver min helhjertede sttte til beslutningsforslaget fra alle syv politiske grupper .
<P>
Sierra Leone er opbygget i frihed .
Hovedstaden hedder Freetown .
De militrbarakker , hvor jeg engang tjente , er opkaldt efter Wilberforce , forkmperen for ophvelse af slaveriet .
Det er tragisk , at Sierra Leone med rene er blevet korrumperet og skmmet af en rkke militre kup , det seneste beget af major Johnny Paul Koroma .
<P>
Sierra Leone er et delagt land med den laveste forventede levetid i Afrika . Udvindingsindustrien er udpint .
Befolkningen lever i ussel fattigdom .
S vi hilser prsident Ahmed Tejan Kabbahs tilbagevenden velkommen .
Vi nsker demokratiet styrket . Men vi kan ikke lukke jnene for , at general Sani Abacha af Nigeria har spillet en strre rolle i dette foretagende , og at det , der er sket , ikke er i overensstemmelse med Conakry-aftalen .
<P>
General Abacha holdt en tale i Freetown i denne uge .
Han sagde , at det var frste gang i regionens historie , at en regering , som kom til magten ved anvendelse af vold , var blevet styrtet .
Vi er nogle , der godt kan komme i tanke om en anden regering i den pgldende region , der er kommet til magten ved anvendelse af vold .
Hvad mener han mon om sin egen regering , der hnger modstandere og fngsler vindere af valget ?
Europa-Parlamentet br gre alt , hvad vi kan for at medvirke til , at Abachas tropper trkkes tilbage , og at der ydes bde humanitr og militr hjlp , s prsident Kabbah kan genindfre uafhngighed .
Europa-Parlamentet skal ogs via justitsministeren , som er vendt tilbage med prsident Kabbah , srge for , at de mindst tusind personer , der er blevet arresteret i Freetown , fr forsvarlig rettergang for at undg hvnakter over for de personer , der ikke gik ind for Koromas militrjunta .
Europa br sttte den humanitre hjlp , der bevger sig mod Bo og Kenema og mod hovedstaden .
<P>
Jeg har stor sympati for dette smukke land .
Vi lnges efter at se gte uafhngighed , s Freetown endnu en gang vil vre hovedstad i et frit land .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , hvis der er et land , som tydeliggr , hvor dramatiske flgerne kan vre for en befolkning , nr der raser en borgerkrig , nr der ikke lngere er nogen stat , s er det da Sierra Leone .
Heldigvis er der nu nogen forbedring i jeblikket , men hele sprgsmlet er , hvor lnge dette jeblik vil vare , for man kan ikke sige , at stabiliteten virkelig er sikret .
I landets stlige del fortstter striden , og vi ved , at oprrerne ikke blot overfalder befolkningen , men ogs udviklingsarbejdere , som er p stedet .
En stor bekymring er det naturligvis , om hungerproblemet kan gribes an p kort sigt , for der er temmelig mange mennesker , der er kommet i vanskeligheder , fordi s mange afgrder i trk er get til grunde .
Hvad det angr , appellerer Parlamentet i dag kraftigt til , at ECHO ' s medarbejdere vil vre meget aktive og frem for alt vil kunne srge for , i samarbejde med FN , at fdevarerne ogs nr de mest trngende .
Alene af den grund er det nyttigt , at vi her i dag behandler problemet , men det er dog tydeligt , at vi med henblik p fremtiden skal holde je med den videre udvikling og stabiliteten i landet , for ellers begynder det hele forfra igen .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg er enig i hr . Whiteheads bemrkninger .
Jeg var ikke klar over , at han havde s refuld en fortid .
Men det m have vret en spndende position - Vestafrika grnsetjeneste i Sierra Leone .
<P>
Jeg vil gerne gentage nogle af bemrkningerne om Sierra Leones gamle traditioner .
Det er et land med en lang og sofistikeret politisk tradition , der er brutalt afbrudt af magtovertagelsen af soldater .
Det er desvrre et velkendt mnster , der tegner sig i mange afrikanske regioner .
<P>
Det , vi ser nu , er et andet eksempel p den nye blge af genoprettelse af demokratiet , der ligger Parlamentet meget p sinde .
Min bn til Parlamentet og Kommissionen er flgende : Vi kritiserer ofte forskellige regimer og situationer , og vi tver ikke med at komme med kritik .
Det er rigtigt .
Men nu , hvor vi ser en vellykket genoprettelse af demokratiet i Sierra Leone , m vi gre noget konkret for at hjlpe .
Lad os give yderligere sttte til dette smukke land , s demokratiet kan genoprettes p et solidt grundlag .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , den valgte prsident Kabbahs tilbagekomst til Sierra Leone er en positiv begivenhed af stor betydning .
Et uacceptabelt statskup havde bragt et frste gte demokratisk regime i landet til ophr , og denne heldige udvikling m vi takke De Forenede Nationer og alle de lande , som har arbejdet for genetablering af den forfatningsmssige orden og tilbagekomsten af en civil regering , for at have gennemtvunget .
Men det vil vre for tidligt at mene , at problemerne er lst , der er stadig meget at gre , og de europiske institutioner br spille deres rolle .
<P>
For det frste er det ndvendigt at genlancere de politiske forsg p at n en national mgling , som blev pludseligt afbrudt af general Koromas militre kup , og det br ske p grundlag af Conakry- og Abidjan-aftalerne , for den militre spnding i disse dage kan bestemt ikke anvendes som grundlag for en politisk genopbygning af landet .
<P>
Endelig vil jeg gerne udtrykke min bekymring over den rolle , som Nigeria har spillet i Sierra Leone ved p den ene side at have medvirket til Kabbahs tilbagekomst og p den anden side have givet indtryk af at vre interesseret i militrt og politisk overherredmme i regionen , hvilket understreger den antidemokratiske karakter af general Abachas totalitre styre .
I denne forbindelse forventer vi en strk og klar holdning fra Den Europiske Unions side .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , kre kolleger , mit indlg minder meget om indlgget lige fr mig - faktisk udgr det nsten en tro kopi af hr . Pettinaris indlg , selvom vi ikke p forhnd har sammenlignet dem - for vi kan ikke undlade at tage stilling til det forhold , at en af de vigtigste anklagede i dette forslag til beslutning , som vi skal godkende her i Parlamentet vedrrende Sierra Leone , er - p mere end en mde - den nuvrende nigerianske regering , der p trods af de igangvrende aftaler om at udelukke enhver voldsanvendelse har foretrukket at erobre Sierra Leones hovedstad og risikere endnu en gang at ndre de flsomme politiske forhold i denne region , som det nsker at dominere .
<P>
Jeg tror derfor ikke , at vi kan tale om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU , hvis vi ikke har som en primr mlstning ogs at sikre stabiliteten i dette geopolitisk flsomme omrde , og jeg vil gerne i den forbindelse kende Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=159 NAME="de Silguy">
Hr. formand , den politiske situation i Sierra Leone udvikler sig positivt med prsident Kabbahs tilbagevenden , men den humanitre situation er fortsat dramatisk .
Med undtagelse af hovedstaden , Freetown , lider landet af en mangel p fdevarer og lgemidler , der overstiger tolerancetrsklen .
<P>
Kommissionen har under hele konflikten fortsat finansieret humanitre hjlpeprogrammer inden for sundhed og ernring gennem dens partnere p stedet , idet disse aktioner har vret mlrettet p de mest srbare grupper .
Omfanget af sttte til ECHO belber sig i jeblikket til ECU 3 , 8 millioner om ret .
Det har ikke vret fysisk muligt at gre mere , fordi det ogs var ndvendigt at vre til stede og fordele hjlpen , hvilket under de forhold , som blev beskrevet i visse indlg for lidt siden , var fysisk umuligt .
<P>
Kommissionen og dens partnere p det humanitre omrde har nu omlagt en del af de igangvrende aktioner for at dkke de behov , der haster mest .
Med andre ord , hr . Whitehead , foretages der en revision af programmerne til genopbygning , som flge af den militre intervention , der fandt sted den 8. februar i r , og som satte en stopper for embargoen for adgang til Sierra Leone , hvilket gav mulighed for en genoptagelse af den kommercielle udveksling af materialer , livsndvendige levnedsmidler og medicin .
Den 10. februar afsatte Kommissionen ECU 1.900.000 til finansiering af programmerne " sd og vrktj  for at give den lokale befolkning mulighed for at opn en tilstrkkelig hst i lbet af de kommende mneder .
<P>
Kommissionen afventer i jeblikket konklusionerne p de evalueringer , der er foretaget af de humanitre bistandsagenturer p stedet , fr der trffes beslutning om en eventuel tildeling af supplerende ndhjlp til levnedsmidler , der hjst sandsynligt vil vre ganske betydelig , og som , hr .
Robles Piquer , vil gre det muligt at forbedre den dramatiske situation , som brnene befinder sig i , og som De henviste til for lidt siden .
<P>
De eksisterende programmer har i vrigt gjort det muligt uden alt for meget besvr at absorbere strmmen af flygtninge i nabolandene .
Kommissionen agter dog at give prioritet til de foranstaltninger , der skal medvirke til , at flygtningene vender tilbage til og blive integreret i deres oprindelige landsbyer .
Til dette forml vil et hjlpeprogram inden lnge blive godkendt for omkring 10.000 flygtninge , der befinder sig i Guinea .
<P>
Endelig , hr . Pettinari , vil jeg gerne prcisere , at samarbejdet med Nigeria har vret indstillet siden 1995 , og De ved ligesom jeg , at mange har givet udtryk for , at Nigeria havde overskredet sin rolle , og at landet ikke burde gribe militrt ind i denne konflikt .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0329 / 98 af Herman med flere for Det Europiske Folkepartis Gruppe om forskelsbehandling med hensyn til salg af billetter til VM-fodbold i Frankrig ; -B4-0338 / 98 af Bertens med flere for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om overtrdelse af konkurrencereglerne ved organisationskomiten for VM-fodbold i Frankrig ; -B4-0345 / 98 af De Coene for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om forskelsbehandling med hensyn til salg af billetter til VM-fodbold i Frankrig ; -B4-0365 / 98 af Hory for Gruppen Europisk Radikal Alliance om fordelingssystemet for billetter til VM-fodbold i Frankrig ; -B4-0372 / 98 af Castellina med flere for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om fordelingen af billetter til VM-fodbold i Frankrig ; -B4-0373 / 98 af Roth med flere for Gruppen De Grnne i Europa-Parlament om VM-fodbold i Frankrig .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , vi ved , at kommissren har haft mder med det franske fodboldforbund .
Det kan vre nyttigt for os at have disse oplysninger , fr vi indleder debatten , frem for til slut at blive overrasket over det faktiske forlb .
Jeg vil gerne bede Dem anmode kommissren om at komme med en redegrelse i starten af denne debat .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , jeg ville fremstte en lignende anmodning i betragtning af den kendsgerning , at kommissren fandt det vigtigt , at han selv var til stede under forhandlingen .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
De rede medlemmers anmodning og de bemrkninger til forretningsordenen , som De har fremfrt , har mere at gre med en redegrelse fra Kommissionen .
Det er ikke den procedure , som vi flger .
Jeg kan dog sprge kommissren , om han er villig til at pbegynde forhandlingen .
Hvis han er - men jeg understreger , at dette ikke er den normale procedure ved hastebehandling - , vil jeg selvflgelig give ham ordet .
<SPEAKER ID=165 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne rose Parlamentet for dette initiativ , og jeg stter stor pris p at kunne bne denne debat .
Jeg kan i vrigt fortlle Dem , at jeg har bestrbt mig p , at I blev de frste , der blev informeret om sagens tilstand , efter de mder og diskussioner , som endnu fandt sted i lbet af de sidste par dage . Jeg er ligeledes i stand til , p dette sted og p dette tidspunkt , at fortlle , hvor langt vi er net .
<P>
Men inden jeg indlader mig p at prcisere en rkke forskellige ting , vil jeg gerne ppege , at det problem , som vi beskftiger os med , er relativt nyt .
Det er rigtigt , at der allerede har vret nogle problemer i forbindelse med visse sportslige begivenheder , men generelt var det med hensyn til den mde , hvorp arrangrerne havde valgt de rejsearrangrer , der skulle slge billetter , eller tildelingen af et monopol til visse forhandlere , som i Italien i 1990 .
Kommissionen greb sledes ind vedrrende det aspekt af salget , der omfattede valget af forhandlere , det vil sige rejsearrangrerne .
Vi har i dette tilflde ndret systemet .
I stedet for at give arrangrerne fuldstndig frie hnder til at tildele monopol eller til at vlge de virksomheder , som de var gode venner eller andet med , har vi plagt en procedure til udvlgelse af billetforhandlere i de pgldende lande , og vi har ligeledes indfrt princippet om ubegrnset salg af billetter til et bestemt omrde .
Kberne br sledes kunne henvende sig til rejsearrangrer p den anden side af grnsen for at kbe billetter .
Der var ligeledes et problem med hensyn til sammenkdningen af salget af billetter og andre tjenester , f.eks. kb af flybillet eller leje af hotelvrelse , eller hvad ved jeg ?
<P>
Det var sledes disse problemer , som vi stdte p , og som vi har behandlet .
Arrangrerne spurgte os i vrigt sidste r , hvilken holdning Kommissionen havde p disse punkter , og vi bekrftede den holdning , som vi forud havde indtaget .
Men i dag er problemet anerledes .
Det vedrrer selve distributionssystemet samt en retfrdig distribution uden forskelsbehandling .
Problemet er derfor meget bredere , idet vi har konstateret - det er i hvert fald Kommissionens holdning - at systemet ikke er retfrdigt , og at det medfrer forskelsbehandling .
<P>
Inden jeg tager fat p situationen i dag , kan jeg mske sige endnu et par ord om Kommissionens reaktion .
Problemerne begyndte i virkeligheden for alvor at manifestere sig i lbet af december mned i forbindelse med lodtrkningen om , hvem der skulle spille mod hvem .
Det blev hurtigt klart , hvilket de nationale forbund ogs hurtigt fandt ud af , at antallet af billetter var meget begrnset .
Det blev ogs hurtigt klart , at man for at kbe billetter i Frankring skulle have en adresse i landet .
Det var sledes fra december mned , at vi begyndte at modtage klager , talrige klager , der nogle gange var lidt selvmodsigende .
Som flge af dette henvendte Kommissionen sig i januar mned til arrangrerne for at f en forklaring .
Som det er regelen , nr der foreligger prcise klager eller forhold - fordi et klagebrev bygger ikke altid p et prcist forhold - henvender Kommissionen sig til arrangrerne , den pgldende virksomhed , for at f en forklaring .
<P>
Vi modtog efter nogle uger oplysninger fra arrangrerne , og det var sledes ndvendigt at konstatere , at der var et problem , bl.a. et problem med hensyn til forskelsbehandling .
Vi sendte s hurtigt som muligt en skriftlig advarsel .
Proceduren var sat i gang , og det er p denne mde , at man normalt handler i forbindelse med sager , der har med konkurrencereglerne at gre .
Kommissionen har sledes , efter at have konstateret , at der fandtes et problem , handlet hurtigt .
<P>
Hvor er vi s henne i dag ?
For det frste tror jeg , at det er ndvendigt at beskrive fordelingen af billetter til verdensmesterskaberne , sledes som det var ptnkt af arrangrerne .
Jeg vil give Dem bde tal og procenter .
For at vre helt njagtig er det samlede antal disponible billetter p 2.559.241 , det vil sige lidt over 2 , 5 millioner billetter , hvoraf 4 , 8 % er forbeholdt skaldte resloger og -pladser .
Der er sledes tilsyneladende ikke s f lykkelige udvalgte , der vil kunne drage fordel af disse prestigepladser , nemlig 200.000 .
<P>
De m meget undskylde , men jeg giver de tal , som jeg har modtaget fra arrangrerne .
<P>
Hvad angr arrangrernes direkte salg fordeles billetterne med 22 , 3 % til det brede publikum , 14 , 2 % til de franske fodboldsfamilier og 1 , 1 % til de handikappede .
Det udgr omkring 37 % , der slges direkte til det franske publikum .
Herefter er der de nationale forbund og rejsearrangrerne , som modtager henholdsvis 21 % og 5 , 4 % .
Det vil alts sige , at rejsearrangrerne kun slger 1 / 20-del af billetterne .
Hertil kommer s partnere eller sponsorer , der har modtaget 14 , 2 % af billetterne , og de offentlige myndigheder , der har deltaget i investeringerne - stadioner osv. som har modtaget 2 , 8 % af billetterne .
Desuden skal man regne med forskellige aktiviteter - f.eks. tilrettelggelse af sportslige begivenheder , organisation af unge og andre , der deltager i arrangementet - der udgr 4 , 3 % .
Der er sledes kun 6 , 3 % af billetterne tilbage til det brede publikum .
Det er alt , hvad der er tilbage .
Dette er sledes et indblik i den samlede fordeling af billetterne .
<P>
Vi har i forbindelse med Kommissionens tiltag drftet med arrangrerne , i hvilken udstrkning de billetter , der stadig er disponible , lad os sige omtrent 160.000 , kunne stilles til rdighed for de kbere , der indtil videre ikke har haft adgang til salget p grund af de fastsatte grnser - besiddelse af et telefonnummer eller en adresse i Frankrig - for at give dem en smule kompensation .
Vi har sledes anmodet om , at disse 160.000 billetter kunne bruges som kompensation .
<P>
Det skal siges , at ud af disse 160.000 billetter vil ca. en tredjedel blive stillet til rdighed for de nationale forbund eller fderationer .
Denne tredjedel , det vil sige ca . 50.000 billetter , vil kunne blive solgt af de nationale forbund til de tilhngere , der nsker at overvre en kamp , som deres hold skal spille .
De nationale forbund vil sledes have en smule flere billetter til deres rdighed .
Der er dermed stadig 110.000 billetter tilbage , og som jeg sagde tidligere , har vi insisteret p , at de uden forskelsbehandling blev stillet til rdighed for kbere i resten af EU uden for Frankrig , og det er her , at hunden ligger begravet .
<P>
Fordi der er sket udprget forskelsbehandling , hvilket jeg mener ikke kan bestrides , skal man s vidt muligt , og det mulige er desvrre allerede meget begrnset , forsge at rode bod p denne forskelsbehandling .
Vi har sledes insisteret p , at disse billetter uden forskelsbehandling blev stillet til rdighed for kbere ikke alene uden for Frankrig , men i hele Det konomiske Samarbejdsomrde .
Det er p dette punkt , at parterne i jeblikket ikke er enige , idet man fra fransk side nsker at tilbyde disse billetter til alle , og hvor vi gr gldende , at man , siden der er blevet beget forskelsbehandling , s vidt muligt skal forsge at rette op p situationen , selvom mulighederne er begrnsede .
<P>
Hvad angr sikkerhedsforanstaltningerne , som der ofte er blevet henvist til for at forklare det , som er sket , accepterer Kommissionen naturligvis de argumenter , der er holdbare .
Nr vi fr at vide , at  man stiller yderligere 50.000 billetter til rdighed for de nationale forbund under hensyntagen til de blokke , der er dannet for klubtilhngerne  , accepterer vi argumentet . Det er klart .
Men det er ogs klart , hvad angr de neutrale tilskuere , som man kalder dem , der ikke tilhrer et af de lande , der spiller , at der ikke skal vre nogen forskelsbehandling mellem EU-borgere , medmindre det drejer sig om en kompensation til fordel for statsborgere uden for Frankrig .
S langt er vi net .
<P>
Tillad mig nu at komme med flgende konklusioner og bemrkninger .
For det frste nrer jeg det hb , at arrangrer af denne type sportsbegivenheder accepterer fremover og sammen med Kommissionen , og lang tid inden der slges nogen billetter , at undersge ikke alene de udelukkende handelsmssige aspekter , som det jo var tilfldet hidtil , f.eks. sprgsmlet om rejsearrangrer , men ogs de aspekter , der er forbundet med en retfrdig fordeling uden forskelsbehandling .
<P>
Der synes i vrigt at vre tegn p , at det gr i den rigtige retning .
Jeg har forstet , at kandidaten til formandsposten for FIFA skulle have udtalt :  Hvis jeg bliver valgt , vil jeg tage hnd om dette problem  .
Vi er allerede blevet kontaktet af arrangrerne af europamesterskaberne , der finder sted om to r , som sagde :  Vrsgo ! Vi stiller os til jeres disposition for at drfte vores system for fordeling af billetter , fordi vi gerne vil undg de problemer , man er vidne til i jeblikket  .
Der er sledes tegn p god vilje i denne henseende .
Det er selvflgelig noget , der glder mig , fordi en anden konklusion er , at man br forsge at undg denne type problemer i fremtiden , i stedet for at rette op p situationen , nr det er get skvt .
<P>
Min anden bemrkning er , at jeg hber , at arrangrerne og de sportslige organisationer vil vre mere villige end hidtil til at drfte disse problemer med de kompetente fllesskabsmyndigheder , i stedet for hele tiden at drage Kommissionens kompetence i tvivl og fortstte med , som vi har set s mange gange , at ville pberbe sig en eller anden regering eller en eller anden minister for at undg problemerne om konkurrence .
De m forst , at vi under alle omstndigheder ikke har til hensigt at se igennem fingre med det .
De skal lige som alle andre acceptere de retlige spilleregler i et retligt EU .
Men endnu en gang , nr frst der udvises samarbejdsvijle , er vi naturligvis til deres disposition for at forsge at finde passende og holdbare lsninger under hensyntagen til de sportslige interesser .
Vi er fuldt ud rede til at tage hjde for sportens srlige beskaffenhed og krav , herunder med hensyn til sikkerhed , der hnger tt sammen med denne type arrangement .
<P>
Tredje konklusion . Jeg mener at have forstet , at der ikke er s f nationale forbund , der nu giver udtryk for deres utilfredshed , der er sure , og som klager over ikke at have modtaget billetter nok .
Det overrasker mig , for de nationale forbund er en del af FIFA , og de har accepteret systemet , sledes som det blev udarbejdet .
S de m have mig meget undskyldt , men de m srge for i fremtiden at passe mere p og bidrage til at udvikle et godt system , i stedet for efterflgende at kritiserede det og anmode Kommissionen om at rede situationen .
<P>
En anden bemrkning falder mig ind .
Jeg tror , at man br forst , bde p nationalt plan og i de sportslige organisationer , at der er borgere i Den Europiske Union og at der ogs findes et EU-borgerskab .
Det er stadfstet i Traktaten .
Der er sledes et princip om ikke at forskelsbehandle .
Jeg tror , at nogle har svrt ved at acceptere dette princip og at drage konsekvenserne .
Nr det drejer sig om sportslige begivenheder , skal borgerne i EU sledes ikke fremover vre genstand for forskelsbehandling .
<P>
Tillad mig en sidste bemrkning , som str for egen regning .
Da jeg for lidt siden beskrev fordelingen af billetter til verdensmesterskaberne , mtte jeg konstatere , at det var blevet meget svrt for en EU-borger , der ikke har nogen forbindelser til en sponsor , der ikke tilhrer en eller anden organisation , at opn en billet , idet hovedparten af disse billetter benbart er beregnet til de mennesker , der tilhrer disse organisationer eller har forbindelserne i orden .
Jeg spekulerer p , om dette nu ogs er klogt af arrangrerne .
Der findes selvflgelig en rkke kommercielle forpligtelser , det forstr jeg godt .
Der er behov for sponsorer .
Men behver man g s langt som det har vret tilfldet denne gang , hvor den mindst mulige andel blev forbeholdt de borgere , der ikke har de ndvendige forbindelser ?
Jeg sprger bare !
<P>
For mit vedkommende er svaret klart .
Jeg tror , at man i strre grad br tnke p borgerne .
Jeg har selv ingen problemer med at f billetter .
Overhovedet ikke .
Der er mange sponsorer , der gerne vil invitere mig !
Men den almindelige borger har til gengld problemer !
<P>
( Bifald ) S p dette grundlag m sandheden frem ! Indrm , at det ogs er vores ansvar at forsge at forbedre situationen .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , det er virkelig en srgelig historie , men jeg vil gerne takke Dem og kommissren for i det mindste at lade os f en redegrelse , fr vi indledte debatten .
Nu ved vi da lidt om , hvad det drejer sig om .
Jeg har noteret mig kommissrens ord om , at dette system er uretfrdigt og diskriminerende .
Og hvad har Kommissionen gjort ved det ?
De har tilsyneladende sendt en advarsel i december , men vi er nu i marts .
Kommissionen har ladet tre mneder g , hvor situationen har udviklet sig , og nu har vi tilsyneladende en situation , hvor der stort set ikke kan gres noget .
<P>
Jeg beklager at mtte sige til kommissren , at jeg ikke mener , at Kommissionen er helt uden ansvar for udviklingen af denne situation .
Det er interessant at vide , at vi hber at undg sdanne situationer i fremtiden .
Vi m sprge Kommissionen om , hvilke juridiske foranstaltninger , der er truffet mod arrangrerne , s de bliver holdt ansvarlige og ikke blot kan njes med at udtrykke deres beklagelse ?
Kommissionen har ansvaret for at udve disse befjelser , som de indtil nu helt klart har undladt at udve .
<P>
Verdensmesterskabet er af interesse for mennesker over hele verden og helt klart i Europa , og det antal billetter , der er stillet til rdighed for europiske fodboldfans , er latterligt .
Nr man hrer forslaget om , at man for at f billetter skal opgive en adresse i Frankrig , sprger man helt alvorligt sig selv om , hvem der mon var til stede , da dette forslag blev fremlagt ?
Nr vi nu hrer , at andre nationale sammenslutninger udtrykte bekymring , sprger jeg : Fik de alle oplysninger p det pgldende tidspunkt ?
Kommissionen kan simpelthen ikke komme her i eftermiddag og sige , at det er en srgelig historie , men at der ikke vil blive foretaget yderligere .
Kommissionen m gre noget .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til kommissren , at Liberale her i Parlamentet er dybt skuffede over hans redegrelse .
Det er det frste VM , der involverer milliarder af dollars .
Arrangrerne har plagt nationale begrnsninger p billetsalget i modstrid med traktatens artikel 85 .
Der er tale om misbrug af en dominerende stilling p markedet , som er forbudt i henhold til artikel 86 .
<P>
Kommissionen blev advaret om dette i juni sidste r i et brev fra professor Weatherill fra universitet i Oxford .
Jeg har fet at vide , at Kommissionen har haft drftelser med den franske organisationskomit , som mske ikke har vret helt rlig over for Kommissionen .
<P>
Kun f fodboldfans uden for Frankrig vil kunne f billetter til kampene .
De fleste skal betale en vanvittig pris for billetterne .
De Liberale i Parlamentet anmoder Kommissionen som vogter af traktaten om at give arrangrerne det rde kort .
Til dem , der siger , at man ikke kan stoppe et billetsystem fire mneder fr VM , vil jeg gerne sige : Hvis et system er ulovligt , m det stoppes .
Hvis Kommissionen beslutter , at der er gode grunde til , at systemet skal fortstte , m Kommissionen i det mindste sagsge og idmme den franske organisationskomit bder .
<P>
Det er ikke nok at finde en ny metode til fordeling af de blot 5 % .
Det er en lyssky aftale indget med den franske organisationskomit og en narresut for fodboldfans .
Vi krver frispark , og hvis vi ikke fr lov til at komme med p stadion , m vi g rettens vej .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , hr. kommissr , frst og fremmest takker vi for , at De ville vre til stede her under denne debat , og for , at vi er de frste , som fr informationen af Dem , og den lre , den konklusion , som vi kan drage af , det De har erklret , er , at disse fodboldforbund og organisatorerne af VM i Frankrig dribler rundt med Dem og med os , men frem for alt med alle europiske borgere , og at der kun kan drages n konklusion deraf : Vi m virkelig gribe ind .
De har selv som kommissr , som europisk ansvarlig , ofte sammenlignet Deres rolle med en dommer , som skal trffe beslutninger , ofte p vanskelige omrder , og sledes alt efter som beslutningen er sympatisk eller antipatisk i de enkelte tilflde .
Vi tager Dem p Deres ord , og De kunne kun gre n ting her , og det er : Over for dem , der overtrder de europiske regler , over for dem , der tror , at de er hvet over al lovgivning , over for dem , som handler med den strste ringeagt med hensyn til det europiske , kan De blot gre n ting , og det er at give dem det rde kort .
<P>
Men vi kan naturligvis sige : Ja , for disse 100.000 billetter , som er tilbage , flger vi lige reglerne p et tidspunkt , hvor der angiveligt allerede er solgt mere end 2 , 4 millioner .
Det er sledes egentlig at spise os af med krummer , og det kan man alts ikke .
<P>
For det andet kunne vi sige : Vi vil idmme bder .
Det er mske ikke drligt , at hr . Platini eller andre solkonger i Frankrig rammes konomisk , for i sidste instans - og det har De selv sagt - er dette i frste rkke et sprgsml om penge og om mange penge .
Lad dem s betale disse bder , men naturligvis er det da en ulempe , at de almindelige borgere ikke fr noget ud af det , og sledes m ogs vi parlamentsmedlemmer se p , hvilke befjelser vi har , hvilke midler vi har til i sidste instans at gennemtvinge fllesskabsretten .
<P>
Jeg vil ogs lige henvende mig til mine franske kolleger .
Lad os vre rlige , franske venner , og lad os vre kammeratlige : Dette er ikke nogen kamp mod Frankrig .
Dette er ikke Tyskland , Belgien , Nederlandene , Det Forenede Kongerige eller Italien mod Frankrig .
Dette er et sprgsml om elementr respekt for europiske regler .
Nr vi i dag tager dette sprgsml op , s er det ikke uden konsekvenser for fremtiden .
Hvad er fremtiden , hr. kommissr , rede kolleger ?
Fremtiden er bl.a. EM i r 2000 , arrangeret af Belgien og Nederlandene .
Ogs der skal vi n frem til en passende overholdelse af reglerne , selvom det ikke er sympatisk for nederlandske eller belgiske fodboldfans .
I dag er det mske noget antipatisk for franskmndene , men i morgen er det , hvis vi er resolutte , hvis vi er konsekvente , mindre ubehageligt for belgierne eller nederlnderne , men det vigtigste er , at vi ikke tillader diskriminering .
Jeg vil gerne sttte hr . Watson : Hvis vi ikke m komme til banen , s m vi g til Domstolen .
Jeg kan meddele Dem , hr. kommissr , at jeg sammen med en rkke parlamentsmedlemmer i mellemtiden har rdfrt mig med en anset advokat .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , her i Europa-Parlamentet bliver vi ret smigrede , nr der ind imellem er nogen , der beder om hjlp og faktisk tager os alvorligt .
Jeg vil gerne gengive et dybflt brev , som jeg modtog fra en fodboldfan fra Aberdeen i min valgkreds .
Han sagde :  Jeg skriver til Dem i hb om , at Europa-Parlamentet kan gre noget ved den tbelige fordeling af billetter til VM i Frankrig .
Jeg har vret medlem af Scotland Travel Club i otte r .
Jeg har tidligere vret med til to verdensmesterskaber og to Europa-mesterskaber , og alligevel regner jeg ikke med at f billetter til kampene  .
<P>
Fordi VM bliver afholdt i Europa havde denne mand hbet , at han kunne overvre den frste kamp .
Som De ved , er bningskampen Skotland mod Brasilien , og man skulle have troet , at de fleste tilskuere til denne kamp ville vre skotter og brasilienere .
I stedet finder han ud af , at han er unsket .
Fordelingen af billetter til Skotland er for lille , og han kan ikke komme med .
Han kan naturligvis beslutte sig for at tage dertil alligevel og forsge at kbe billetter p det sorte marked .
Jeg mener , at det er en meget alvorlig situation , som burde vre undget for enhver pris .
Jeg noterer mig Kommissionens bemrkninger om de franske myndigheder , der flger samme procedurer som tidligere .
Hvis procedurerne har vre uhensigtsmssige tidligere , er der ingen undskyldning for ikke at ndre dem .
Jeg hilser de sm skridt , der er taget til afhjlpning af situationen , velkommen .
<P>
Vi taler om ca.160.000 billetter , og selvom det lyder af meget , er det et meget lille antal billetter .
Jeg vil gerne anmode om fortrinsret til fans , der gerne vil se deres eget hold spille .
Hvis Frankrig spiller , vil det vre oplagt , at de fr det strste antal billetter .
Men nr man har to sm lande som f.eks. Skotland og Marokko , m det da vre ganske let at udarbejde et system , der giver mulighed for , at disse landes fans kan overvre kampene .
Hvis der er noget , der gr en kamp underholdende , er det at lytte til fans p begge sider , der hepper p deres hold .
Jeg synes , at det er p tide , at hele denne proces gribes fornuftigt an .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , der har utvivlsomt vret nogle forsinkelser i Kommissionens initiativ om dette problem .
Ikke desto mindre vil jeg gerne fuldt ud tilslutte mig den aktion , som Kommissionen og kommissren gennemfrer i denne fase , fordi de rent faktisk forsger i dette tilflde at afhjlpe en uacceptabel situation .
Det siger jeg , selvom jeg konkret mener , at antallet af billetter , som angives at kunne fordeles , stadig er alt for lavt .
Der er naturligvis tale om et meget begrnset antal i forhold til den samlede mngde billetter , der oprindelig var til rdighed .
<P>
Kommissionens aktion er fornuftig , og jeg tror , at det er fornuftigt og vigtigt , at Parlamentet tager stilling for , at man kan se , at det , der her er tale om , er , at der bag alle de store sportsbegivenheder findes konomiske interesser og ofte finder regulrt misbrug sted med det eneste forml at spekulere i store profitter .
<P>
Dette er tilfldet for den sag , vi her behandler , for det er uacceptabelt , at man skal kbe en hel pakke , der omfatter rejse , hotel og turistydelser , bare fordi man vil have en billet .
<P>
Hvis vi kan tilslutte os den opfattelse , at de store sportsbegivenheder - som kommissren sagde - br vedrre de europiske borgere og - det er min tilfjelse - isr de unge europiske borgere , er det indlysende , at disse forskelsbehandlinger ikke er acceptable .
Fra dette synspunkt er det min opfattelse , ogs p grundlag af den holdning , som Parlamentet i dag indtager , at det er ndvendigt at give kommissren et nyt mandat , sledes at han ikke blot kan fortstte det arbejde , han indtil nu har gjort , men at han ogs kan udvide sin indsats fra et kvantitativt synspunkt med hensyn til billetterne og isr , at der bliver gjort noget ved reglerne .
Jeg vrdstter meget , at kommissren har vret hel klar om dette sprgsml : det er ndvendigt , at FIFA ' s regler ndres , fordi de indtil nu har tvunget myndighederne i form af Kommissionen og nu i dag Parlamentet til at gribe ind for at regulere disse sprgsml .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , vi er alle enige om problemet : manglende pladser p grund af objektive begrnsninger i forholdet mellem eftersprgsel og udbud , alt for hje billetpriser i det indirekte salg , der er overladt til rejsearrangrerne , behovet for at bekmpe handelen p det sorte marked .
Derimod har vi forskellige opfattelser om , hvordan vi skal imdeg dette problem .
<P>
Kan vi betragte salg af billetter til en sports- eller kulturbegivenhed som en udelukkende konomisk aktivitet ?
Ved lsning af teksten til kompromisforslaget synes dette at vre den fremherskende mening , idet man henviser til konkurrencereglerne i traktaten , artikel 85 og 86 .
Men hvis man anvender denne logik , s lber man en risiko for at g fra en anklage om misbrug af dominerende national stilling til en anklage om misbrug af EU & # x02BC ; s dominerende stilling , da der er tale om en pr. definition international begivenhed : fodbold-VM .
<P>
Men hvis man i stedet tager hensyn til fodboldfans ' legitime forventninger overalt i verden , s synes den mest rimelige og praktiske holdning at vre den at sikre , at der udover det direkte salg gives kvoter til de nationale sportsforbund og de uegennyttige ungdomssportsforbund .
Det er formlet med vores ndringsforslag og holdningen til dem vil bestemme vores holdning til den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke kommissren for hans indsats .
Jeg troede , at vi var ved at n frem til en lsning efter mit mde med kommissren i gr .
Men der er tilsyneladende ingen lsning , og de franske myndigheder er benbart ikke lngere villige til at tilbyde ekstra billetter som kompensation til de mennesker , der helt klart er uretfrdigt behandlet i strid med europisk Fllesskabslovgivning - artikel 85 og 86 i traktaten ..
<P>
Det bekymrer mig , at Kommissionen ikke understreger sin vilje til at forflge sagen .
Vi kan ikke tillade , at disse mennesker slipper afsted med det .
Der er billetter til rdighed .
Enhver af os kan rekvirere en billet til VM uden problemer .
Man skal bare betale GBP 600 gennem en af disse rejsepakker med alt inklusive , prcis sdan noget , som vi har forsgt at stoppe .
<P>
Der er 2 , 5 millioner billetter til rdighed .
Jeg tror ikke , at de franske myndigheder har solgt de 22 , 3 % billetter til direkte salg .
Jeg vil gerne se nogle tal .
Som vi har hrt fra andre , er der tilsyneladende kun krummerne tilbage .
Der er tale om en kynisk kommerciel organisation - ikke den franske befolkning og ikke det franske fodboldforbund - som prver at udnytte sporten konomisk p bekostning af almindelige mennesker i Europa . Jeg hber , at dette bliver taget alvorligt , og , som andre talere har sagt , herunder hr .
Watson og hr . Cunha , m vi g rettens vej og f en hurtig afgrelse , hvis Kommissionen og forbundet ikke kan komme med bedre bud .
VM starter om mindre end 85 dage .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Fru formand , det er tydeligt , at Europa-Kommissionen ikke har udvist tilstrkkelig opmrksomhed i denne sag .
<P>
Det er tre r siden , at reglerne blev udarbejdet af FIFA , og man var bekendt med dem .
De burde have grebet ind .
De burde ogs have grebet ind , da man udleverede 500.000 billetter til sponsorer , som fordelte dem gennem konkurrencer og turneringer , hvor det gjaldt om at vre i besiddelse af et bestemt mrke mineralvand eller en dse rter .
<P>
Alt dette var velkendt og man foretog sig absolut ingenting .
Turneringen er nu lige ved at starte , og slaget er nu nsten tabt .
Men de 50.000 billetter , som de taler om , hr. kommisr , er en drbe i havet .
Der findes 166 forbund , hvilket kun svarer til ca. ti pladser pr. forbund .
Det lykkedes Dem ikke engang at f fat i de resterende 100.000 billetter .
<P>
Dette er en meget alvorlig sag .
Under alle omstndigheder vil jeg , som konklusion p mit indlg , bede Dem gre alt for frst og fremmest at forhindre sortbrshandelen , for De vil opdage , at franskmndene vil slge deres billetter , f.eks. til kampene mellem Belgien og Nederlandene , til en pris , der er 20 gange hjere end kbsprisen , hvilket er uacceptabelt .
Jeg vil ogs bede Dem om at spille spillet til ende .
De kan endnu n at gribe ind , De kan stadig forsge at hapse de sidste billetter , De kan sledes ogs bruge al deres indflydelse og gribe ind ad rettens vej og med erstatningskrav .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , nsket om at sikre principperne , der efterhnden betragtes som hellige , om den frie konkurrence og respektere initiativernes forligelighed med det indre marked er efter vores mening hovedrsagen til den svimlende forhjelse af priserne og pakkerejserne i forbindelse med salg af billetter til den kommende VM-fodboldturnering i Frankrig i 1998 .
<P>
Kommissionen har jo selv flt sig kaldet til at afvise anklagerne om , at det skulle vre konkurrencepolitikken , der har medfrt den svimlende forhjelse af billetpriserne til fodboldkampene , i form af en skrivelse til FIFA , hvori den afviser de astronomiske priser , som nogle nyhedsbureauer har meddelt , og understreger , at disse forhjelser vedrrer ikke alene adgang til fodboldstadierne , men ogs priserne for transport og udgifterne til ophold .
<P>
Efter vores opfattelse er det imidlertid - uanset om der er tale om virkelige eller blot formodede prisforhjelser - den forgelse med op til 15 gange af rejsebureauernes priser , der som de eneste har fet tilladelse til at slge billetter til VM-kampene , der er den direkte flge af Kommissionens stdige modstand mod en enkelt videreslgende myndighed i hver medlemsstat .
<P>
At sikre principperne om fri konkurrence sammen med muligheden for at kunne tilsidestte anklagen om misbrug af dominerende stilling br imidlertid ikke vre til hindring for tildeling af tilladelse til en enkelt salgsmyndighed i hver medlemsstat , for netop derved at standse en sortbrshandel i oplbet og isr at sikre , at rejsearrangrerne ikke monopoliserer salget - herved fr alle fllesskabsborgerne mulighed for at f gavn af en sportsbegivenhed , der bliver stadig mere populr .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , kommissren har foretaget en halvhjertet tackling af FIFA .
Hvad nytter en glidende tackling fra kommissr van Miert , nr man er oppe mod mennesker som Havelange og Lennart Johansen ?
Det samme skete i forbindelse med fri bevgelighed : Kommissionens hndtering af dette sprgsml var ogs meget halvhjertet .
De m virkelig arbejde p deres tackling - de m tage ordentligt fat p problemet .
<P>
Vi bekymrer os lige s meget for den europiske befolkning som Kommissionen .
Vi er isr bekymrede , og jeg er isr bekymret , for de skotske fans , der hber at kunne overvre kampen mellem Skotland og Brasilien - almindelige fans fr slet ikke denne mulighed .
I denne uge blev to billetter til VM solgt for GBP 19.000 i Glasgow .
Det er nsten mere , end en almindelig borger kan tjene p to r .
Hvordan skal almindelige mennesker f mulighed for at deltage , hvis arrangrerne af VM tager den slags forhjede priser .
Som andre har sagt i denne forbindelse , er det op til Kommissionen at tage affre .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , den kulturelle , den sociale , og ogs den kommercielle betydning af sport er , tror jeg , uomtvistelig .
Et verdensmesterskab i fodbold knytter befolkninger sammen , hvilket har en ganske srlig vrdi .
Det , man oplever dr , mindes man , og det endda for resten af livet .
Det er derfor fuldstndig uforsteligt for mig , at organisationskomiten for et sdant arrangement anvender et diskriminerende billetfordelingssystem , der begunstiger statsborgerne i komitens eget land .
Europa-Parlamentet beskftiger sig p.t. , hvilket kommissren ogs har bemrket , med den anden betnkning om unionsborgerskab og forsger at finde midler og veje til at vkke en Europaflelse i menneskene .
P samme tid gr man sporten , der i forvejen frister en nrmest beskeden tilvrelse i sammenligning med sin betydning i Den Europiske Union , sdan en bjrnetjeneste og skaber splid mellem unionsborgerne .
<P>
Sammenfattende kan jeg kun beklage , at det tydeligvis , hvis jeg har forstet kommissren rigtigt , ikke lngere er muligt at ordne situationen pro prterito .
Jeg vil dog tilslutte mig de foregende talere og bede om at blive informeret om , hvad der er planlagt for fremtiden for at undg sdanne ting .
<SPEAKER ID=177 NAME="Van Miert">
Fru formand , jeg mener , at man frst og fremmest m huske p , at Kommissionen , inden for rammerne af konkurrencereglerne , er forpligtet til at flge procedurereglerne .
<P>
Da problemet rent faktisk opstod , det vil sige i lbet af december mned , indledte mine tjenestegrene jeblikkeligt en procedure , idet de i frste omgang rettede henvendelse sig til " den anklagede  p grundlag af breve , de havde modtaget , og nogle reaktioner fra parlamentsmedlemmer .
Men det drejede sig kun om nogle f medlemmer , s vidt jeg ved , var der to , sknt De nu pstr , at De siden december mned har bnfaldet os om at gre noget .
Under alle omstndigheder reagerede vi uden tven , som jeg sagde , ved at henvende os til " den anklagede  for at bede ham forklare sig og fortlle os , om det , vi netop havde fet oplyst , var sandt .
<P>
Men eftersom de forklaringer , vi fik , ikke stillede os tilfredse - vi skrev p det tidspunkt januar mned - besluttede vi meget hurtigt at g videre til anden fase af proceduren og sende en pmindelse til de pgldende .
Det er ekstremt sjldent , at en pmindelse afsendes s hurtigt , og jeg hber ikke , at de personer , der plejer at kritisere Kommissionen for at reagere for hurtigt og for ikke at overveje sagen tilstrkkeligt , inden den afsender pmindelser , nu vil bebrejde os for det modsatte .
Jeg beklager , men vi har gjort , hvad vi skulle , hurtigt og i overensstemmelse med spillets regler .
I vrigt har den anklagede ogs rettigheder .
Dette er min holdning , og den holder jeg fast i .
De skal vide , at der er blevet sagt visse ting her , som jeg ikke kan acceptere .
<P>
P den anden side har vi , som De ved , allerede lnge haft store problemer med sportsorganisationerne .
Nr jeg siger vi , mener jeg isr Kommissionen .
Sledes er det min opfattelse , at nr disse organisationer mener , at Kommissionen er en smule i vejen , siger de til sig selv :  vi vil prve at f sttte fra politisk side  .
Politikerene i Tyskland er sledes get sammen , efter en dom afsagt af Domstolen , for at undtage sporten fra konkurrencereglerne og for at sige til os : " Det vedkommer ikke lngere jer , bland jer udenom . De , hr .
Van Miert , og de myndigheder , der er ansvarlige for den nationale konkurrence , fortjener et rdt kort , st Dem ud p sidelinjen , og s skal vi nok tage os af det hele  .
Dette er virkeligheden .
<P>
Men lad os lige betragte omstndighederne .
Jeg har gentagne gange , p vegne af Kommissionen , mindet om , at konkurrencereglerne fandt anvendelse , og dette glder ogs for FIFA ' s opfrsel .
Men for en mned siden kunne De lse om , hvordan en ansvarlig fra FIFA i Singapore erklrede , s vidt jeg husker , at han ville henvende sig til flere europiske premierministre for at f lst dette problem , eller sagt p en anden mde , for at blive fri for Kommissionen , fordi alle disse folk fra Kommissionen , der tog sig af den slags problemer , var irriterende .
Tror De ikke , at det er virkeligheden .
<P>
Jeg har modtaget mere end en delegation af parlamentsmedlemmer , der er kommet for at tale sportsmyndighedernes sag .
Jeg lste endda i gr i pressen , at en minister - ligeledes med ansvar for sport - ville opsge Kommissionens formand , hr . Santer , min kollega Pdraig Flynn og mig selv for at bevise for os , at Kommissionen ikke lngere respekterer Bosman-dommen , der blev afsagt af Domstolen .
Sdan er den reelle situation .
Men Kommissionen holder stand , den holder kursen og agter at kmpe .
<P>
Desuden glder dette ogs for  Formel 1  , lg vel mrke til det .
<P>
Jeg gentager alts , at jeg ikke acceptere visse kritikpunkter .
Derimod beder jeg om Deres sttte .
Vil jeg kunne regne med bred opbakning fra Europa-Parlamentet , nr vi skal bekendtgre over for FIFA , at de ikke bare skal forhandle med Kommissionen , hvilket de generelt har ngtet indtil nu , men ogs ndre deres system ?
<P>
( Bifald ) Mange tak , det vrdstter jeg , men vil jeg ogs kunne regne med Deres opbakning , nr vi skal forhandle med visse nationale sportsmyndigheder ?
<P>
( Bifald ) Jeg tager dette ad notam .
Nr det kommer til at bekmpe sortbrshandelen , hr . Monfils , kan De vre overbevist om , at vi vil gre alt , der str i vores magt !
Vi vil gre alt det , vi kan , men der er trods alt n ting , De ikke kan bede Kommissionen om , og det er , at vi arrangerer verdensmesterskaberne .
Det er virkelig ikke vores opgave .
Vores opgave , i medfr af reglerne om konkurrence , er at kontrollere , om der er beget ulovligheder og at skride ind , hvis dette er tilfldet .
Som De ved , er dette inden for mit omrde , og jeg tror , at man fremover vil vre klar over det , ikke kun her i Parlamentet men ogs uden for .
<P>
Med hensyn til en anden ting .
Folk har sagt " og hvad med rejsebureauerne  !
Ja , jeg minder om , at der her rent faktisk er et problem , for rejsebureauerne skal betale afgifter , de skal betale dyrt for at f lov til at slge billetter .
Men det drejer sig ikke om mere end 5 , 4 % af billetterne .
I princippet kan man ogs henvende sig til de nationale organisationer .
I princippet , og dette er ligeledes et problem , kunne man have henvendt sig til arrangrerne , som uden forskelsbehandling skulle have sat billetterne til rdighed for kberne .
Vores aktion skal dreje sig om dette .
<P>
Som jeg sagde tidligere , er der stadig intet forlig , fordi vi ikke , i jeblikket i hvert fald , er tilfredse med de forslag , arrangrerne hidtil har fremsat .
Vi nsker ligeledes at kontrollere visse oplysninger , vi har fet .
Det forekommer mig sledes , at visse af de kategorier , jeg har nvnt for Dem , er uprcise , og vi vil gerne vide prcist , hvad de dkker over .
<P>
Dette er , hvad vi vil foretage os , og bagefter m vi se tingene an .
De m ikke i dag sprge mig om , hvad vores konklusion bliver !
Vr en smule tlmodig .
Enten opfylder arrangrudvalget i alle henseender vores krav i s stor en udstrkning , det er muligt i overenstemmelse med fllesskabslovgivningen . Eller ogs gr det ikke , og s vil Kommissionen tage overtrdelsesproceduren i anvendelse .
<P>
Dette er situationen , som den foreligger .
Hvis De vil have yderligere forklaringer , er jeg som altid til deres rdighed .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Hr. kommissr van Miert , vi ved alle , at De har et svrt embede .
De har sagt til os , at De ikke kunne overtage det internationale sportsforbund , men De har ikke sagt , om De ville overtage det , hvis De mtte !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Fr vi gr over til afstemningen , har hr . Killilea bedt om ordet i forbindelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Fru formand , jeg hber , at det er en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne komplimentere kommissren , og et jeblik troede jeg , at han personligt ville hjlpe Skotland med at vinde en kamp eller to .
Det ville have vret passende , efter at have lyttet til Hughie McMahon .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Hr . Killilea , forhandlingen er allerede afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Fr afstemningen om Nicaragua :
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , for en bemrkning til forretningsordenen .
Det overrasker mig , at dette hrer ind under " menneskerettigheder  , eftersom beslutningen om Nicaragua omhandler udlandsglden .
<P>
Jeg vil gerne have , at man forklarer mig , hvorledes Nicaraguas udlandsgld er en overtrdelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
I gr stemte vi om sammenstningen af forhandlingen .
Parlamentet stemte sdan .
Derfor er denne tekst kommet ind under det punkt .
Det er forklaringen p det .
<CHAPTER ID=7>
Det strafferetlige samarbejde ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling om betnkning ( A4-0058 / 98 ) af Bontempi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om det strafferetlige samarbejde i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , det glder mig , at vores kollega Posselt allerede klapper , nr blot han hrer mit navn , hvilket viser , at han mod al forventning er et klogt parlamentsmedlem .
<P>
Jeg kommer tilbage til forlbet fra i middags , der har frt til , at vi nu m fortstte forhandlingen .
Vi mtte omkring middag beklage det noget uheldige forlb i debatten , og det er sikkert forsteligt , hvis jeg opholder mig et jeblik ved proceduresprgsmlene .
Jeg har forstelse for , at det er meget svrt at organisere en kompliceret dagsorden i den meget stressede Strasbourg-uge .
Det er dog meget svrt for Parlamentet at fre en debat sledes , at forhandlingen afbrydes midt i Parlamentets udtalelse , hvor de enkelte grupper skal begynde at afgive deres mening om ordfrerens fremstilling , og at kommissren , der egentlig er kommet for at hre Parlamentet i sin helhed , derefter fr ordet , og at den egentlige mening dermed bliver omvendt , da det nemlig ikke er Kommissionen , der hrer debatten , men derimod Parlamentet , der hrer en udtalelse fra Kommissionen , hvorefter Kommissionen gr og slet ikke lngere deltager i den egentlige debat .
<P>
Det hele er forlbet en smule uheldigt .
Jeg vil nu heller ikke give nogen skylden for det her .
Det hele blev s suppleret af - det m vi tnke over generelt i plenarforsamlingen - at fru kommissr Gradin mtte afgive sin udtalelse i en atmosfre , der - tilgiv mig fru formand - minder mig mere om et omrejsende tivoli end om Europa-Parlamentets vrdighed .
Mske formr vi p et eller andet tidspunkt at disciplinere os selv sledes , at vi lgger et minimum af hflighed for dagen , idet talerne i Parlamentet , hvad enten de er parlamentsmedlemmer eller reprsentanter for Rdet eller Kommissionen , vises opmrksomhed i rimelig grad .
Det er det mindste , man kan forvente i et parlament , som vil gre sig fortjent til sit navn .
S vidt til proceduren .
<P>
Til betnkningen af vores kollega Bontempi har jeg tre grundlggende bemrkninger .
For det frste : Vi ved fra udviklingen , der logisk nok udspringer af den stadig mere omfattende konomiske integration af Den Europiske Union , at den grnseoverskridende kriminalitet , der opererer over hele Europa , kan vokse , fordi operationsmulighederne udbredes .
Der , hvor ubegrnset aktivitet er mulig , er en ubegrnset illegal aktivitet ogs mulig , det vil sige , at markedet for organiseret kriminalitet vokser , sdan som det indre marked vokser .
Nu kontrollerer og organiserer vi de legale rammebetingelser for markedet , men instrumenterne , som vi bruger til at bekmpe den illegale udvikling , organiserer vi ikke i den ndvendige form .
Samarbejdet , det strafferetlige samarbejde , forsmmes skammeligt i Den Europiske Union .
<P>
Det er der for det andet en grund til .
Grunden er , at den nationalstatslige karakter hos politi og retsvsen stadigvk str i centrum .
Det er politisk ogs forsteligt .
Vi har p den ene side at gre med en omsiggribende overnational instans , Den Europiske Union , p den anden side erkender nationalstaterne , at deres nationalstatslige suvernitet taber i vrdi i det omfang , Den Europiske Union vokser i betydning .
Det er der i de nationale regeringer en bestemt afvrgemekanisme imod , der udtrykker sig mest prcist dr , hvor nationalstaterne kan vise deres suvernitet strkest , nemlig ved magtmonopolet , isr ved politiet og ved retsvsenet .
Derfor er nationalstaterne ikke parate i det ndvendige omfang til p europisk plan at opn fllesskabsretlige bestemmelser gennem mellemstatsligt samarbejde .
Men det ville vre politisk uomgngeligt .
<P>
Dermed er jeg ved mit tredje punkt .
Hvis vi erkender , at de forbrydelser , om hvilke vores kollega Bontempi har sagt , at vi er ndt til at udkrystallisere dem prcist , alts de forbrydelser , der specielt vedrrer Den Europiske Union , og som p svigomrdet isr er til ulempe for de finansielle interesser i Unionen , ogs skal kunne forflges af Unionen selv , skal kunne sanktioneres af Unionen selv , s kan vi ikke komme udenom s hurtigt som muligt at finde frem til et system , hvor vi skaber operationelle forudstninger for , at vi p fllesskabsretligt plan opnr en kvalificeret retsforflgning , som s supplerer politisamarbejdet .
I den forstand er betnkningen af vores kollega Bontempi et stort fremskridt i debatten .
Jeg hber ikke , at det kun bliver ved debatten , men at vi snart finder frem til egnede former for samarbejde med den ndvendige effektivitet , der skal til for at bekmpe kriminalitet .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , sign against crime str der hos os p gangene , vote against crime - det vil ske i morgen middag , og fight against crime - det er vores opgave i Det Europiske Fllesskab . Ogs hr .
Pirker er af denne opfattelse .
Han er undskyldt i dag , da han mtte til strig af vgtige grunde .
Men jeg tror , det simpelthen er vigtigt , at den organiserede kriminalitet bekmpes endnu mere mlrettet .
Den pvirker det legale konomiske kredslb og den offentlige forvaltning .
Den skader ogs Unionens finansielle interesser .
Et politisamarbejde er ganske vist under opbygning - Europols Narkotikaenhed , som blev grundlagt i 1997 , har immervk bekmpet 2608 tilflde af organiseret kriminalitet med succes , Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig , UCLAF , der beskytter Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser , arbejder ogs allerede med stor succes - men justitssamarbejdet er endnu p begynderstadiet , forskellige retssystemer i medlemsstaterne forhindrer et optimalt samarbejde .
<P>
Af hensyn til det forbedrede samarbejde , af hensyn til en effektiv bekmpelse af den organiserede kriminalitet skal vi fre diskussionen , hvor den nationale suvernitet m trde i baggrunden .
Vi m i hvert fald opgive den dr , hvor instrumenterne mod den organiserede kriminalitet svigter , hvor borgerne - og det vil ikke kun sige i Bruxelles - ikke lngere er beskyttede , og hvor Unionens interesser skades .
<P>
Det langsigtede ml er flles retsregler .
Bontempi-betnkningen - den er i vrigt glimrende - presser p for at g hurtigere frem .
<P>
Fire punkter anser jeg for uomgngelige .
For det frste : Hndteringen af retshjlpsaftalen skal forbedres radikalt .
For det andet : Bestemmelserne skal tilpasses i det mindste p de nye forbrydelsesomrder .
For det tredje : Samarbejdet med tredjelandene skal forbedres gennem programmer som GROTIUS og FALCONE . Dermed kan EU drive sikkerhedseksport og eksport af retssystemer .
For det fjerde : Samarbejdet til beskyttelse af Unionens flles interesser skal forbedres afgrende .
Vi har brug for en fast kerne af materielle og strafferetlige bestemmelser .
UCLAF skal udstyres med de ndvendige ressourcer , skal p langt sigt udvikle sig til en flles retshndhvende myndighed til beskyttelse af de finansielle interesser .
<P>
Den Europiske Union m tage strre skridt end hidtil i retssamarbejdet , ikke kun for at beskytte Uniones finansielle interesser , men isr ogs for at garantere borgernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , hr . Schulz har allerede pointeret , at vi naturligvis m forbedre Parlamentets procedurer .
Jeg vil ikke vende tilbage til det , men bare tilfje et punkt .
Hvorfor kan vi ikke afbryde forhandlingerne fem minutter inden afstemningen kl . 12 , s alle kan n at komme ind i mdesalen ?
S kan vi f en ordentlig forhandling .
Det , vi lige har oplevet , var pinligt , og jeg vil gerne anmode Prsidiet og Formandskonferencen om at undersge dette .
<P>
Hr . Bontempis betnkning er karakteriseret af en pragmatisk holdning .
Det er fint med principper , men meget vigtigt med konkrete fremskridt .
Man kan sige , at vi her str over for den positive side af negativ integration .
Vi har her en af de kommissrer , der arbejder meget med bivirkningerne af det indre marked .
Snart kan alle bevge sig frit i Europa , undtagen embedsmnd fra politi og retsmyndigheder .
Det er sagens kerne .
Det er meget vigtigt , at medlemsstaterne endelig begynder at forst , at det mellemstatslige samarbejde ikke blot er til for at beskytte nationale interesser , men at dette samarbejde faktisk str i vejen for national retfrdighed .
Det mellemstatslige samarbejde har de sidste 50 r omfattet Europa-Rdet .
Det er en vigtig organisation , men vi ved alle , at samarbejde om retlige anliggender og politianliggender i et Europa med 15 medlemsstater uden grnser ikke lngere kan opns ved at ratificere nationale konventioner , der kommer p et alt for sent tidspunkt og ikke har nok og kun delvis effekt .
Det er dette punkt , som hr . Bontempi s rigtigt fremhver i sin betnkning .
<P>
Det er ikke et sprgsml om at ville ophve demokrati og nationale forfatningsmssige garantier .
Den Europiske Union er med sin store vgt p menneskerettigheder og beskyttelse af demokratiet klar til fremskridt .
<P>
Hr . Bontempi gr det helt klart , at Amsterdam-traktaten viser vejen frem .
Vi kan ikke lngere arbejde inden for de nationale konventioner , som om Den Europiske Union bare var en mellemstatslig konstruktion .
Det er sagens kerne .
Fru Gradin gjorde det helt klart i sit indledende svar her til morgen , at instrumentet rammeafgrelser skulle prioriteres i fremtiden for at opn fremskridt .
<P>
Jeg vil gerne understrege dette , for det er den eneste mde endelig at involvere landene i Central- og steuropa .
Vi m opn strre fremskridt p hele dette omrde , hvis vi skal kunne modtage Central- og steuropa i den nuvrende europiske form .
Hvis dette Europa , som vi har opbygget gennem 40 r , ikke kan gre strre fremskridt inden for retlige anliggender og politianliggender , hvordan kan vi s forvente , at lande , der i 40 r har vret underlagt diktatur , ikke har kendt til beskyttelse af menneskerettigheder eller institutionsbygning , skal medvirke til de fremskridt , vi nsker ?
<P>
Det er yderst vigtigt , og jeg vil gerne anmode kommissr Monti , der er stedfortrder for fru Gradin , om at kommentere , om PHARE-programmet ikke burde bruges langt mere til at fremme politisamarbejde og retligt samarbejde .
Det er ogs hr . Bontempis holdning .
<P>
Det er stadig pinligt , at hverken de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet er helt involverede .
Det er bemrket fr . Vi burde ikke vre defensive .
Der er ingen anden vej frem end for de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet at arbejde bedre sammen p dette omrde .
Der br vre en klar politisk vilje , som desvrre ofte mangler , til fremskridt , bde fra de nationale parlamenters side , men ogs fra Europa-Parlamentets side .
De Europiske Fllesskabers Domstol , som har vret den bedste af institutioner , spiller stadig en utilstrkkelig rolle i denne proces .
Domstolen kan kun afsige prjudicielle afgrelser , hvis medlemmerne nsker det , og selv da kan Domstolen ikke give en fortolkning af traktaten .
Domstolen er begrnset til rammeafgrelser og afgrelser om de forskellige konventioner .
Hr . Bontempi gjorde det i denne forbindelse ogs helt klart , at det er vigtigt med fremskridt p dette omrde .
<P>
Kort sagt kan vi sammen opn langt mere , men det vigtigste punkt er stadig , at medlemsstaternes politiske vilje sommetider bruges som alibi .
Beskyttelsen af nationale interesser er et alibi for at opn fremskridt p europisk plan .
Det br vi protestere kraftigt imod , og det er det underbyggende punkt i hr . Bontempis betnkning .
Vi hilser det velkomment . Jeg hber ogs , at Kommissionen vil tage det alvorligt i nrvrende periode .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , lad mig frst sige , at et flertal i V-gruppen sttter hr . Bontempis betnkning med tre undtagelser .
Den ene gr ud p , at harmoniseringen af strafferetten ikke br tvinges frem .
Den er og br forblive et nationalt anliggende i meget lang tid frem .
<P>
Det andet punkt vedrrer opfordringen til medlemslandenes regeringer til at afst fra undtagelser og forbehold for konventionerne .
En sdan generel opfordring er efter V-gruppens mening ikke acceptabel .
<P>
Det tredje punkt vedrrer forslaget om at afskaffe princippet , at en forbrydelse skal kunne tiltales i to lande .
At afskaffe det princip i den aktuelle situation ville kunne fre til store menneskelige tragedier , ikke mindst blandt flygtninge .
Det er flertallets syn i V-gruppen .
<P>
Som svensk EU-kritiker reprsenterer jeg imidlertid selv et helt andet syn end hr . Bontempi og vil derfor stemme nej til betnkningen .
Jeg er positiv over for alle former for samarbejde , ogs p det retlige omrde , hvis det sker p mellemstatsligt plan og ikke krnker eller indskrnker den nationale suvernitet eller det nationale demokrati .
<P>
Den overordnede mlstning med betnkningen er at oprette et flles europisk retligt omrde .
Det forudstter blandt andet en harmonisering af strafferetten , hvilket ville indebre en ophvelse af det nationale selvstyre .
Det vigtigste retlige grundlag er en fortolkning af en traktat , som endnu ikke er ratificeret eller trdt i kraft , Amsterdam-traktaten .
Det er efter min mening mrkvrdigt .
<P>
International organiseret kriminalitet bekmpes bedst med internationalt , globalt samarbejde p mellemstatsligt plan og med et udviklet samarbejde inden for blandt andet Interpol .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , frst og fremmest tilslutter jeg mig fuldt ud min ven Schulz ' indledende bemrkninger .
<P>
Nr dette er sagt , og hvad angr denne betnknigs substans , er det klart , at det europiske samarbejde isr er berettiget , nr det viser sig at vre mere effektivt end staternes egen aktion .
Og det er netop det , der er tilfldet , nr det drejer sig om det retlige samarbejde .
<P>
For at bekmpe den grnseoverskridende kriminalitet er det benbart , at vi har brug for et styrket samarbejde , om end forenklet , inden for det retlige omrde , f.eks. for at lette arbejdet for domstolene i de forskellige medlemsstater i Den Europiske Union .
Det er meget vigtigt , at der gives mulighed for direkte forbindelse mellem domstolene , og at der sker en forenkling af procedurereglerne for udveksling af informationer , aktstykker osv .
<P>
Dette skal selvflgelig ske i overensstemmelse med de forfatningsmssige regler og de generelle retsprincipper .
I Den Europiske Union respekterer alle medlemsstaterne , Gud vre lovet , retsstaten , som p sin side respekterer personretten .
I den henseende er det p tide , at medlemsstaterne udviser mindre tilbageholdenhed over for de respektive retlige ordninger i Unionen .
<P>
Vores kollega Bontempis betnkning udmrker sig ved , at den ikke indlader sig p de store filosofiske betragtninger , men tvrtimod er meget konkret , meget realistisk og pragmatisk .
Dette forekommer mig at vre den bedste indfaldsvinkel p et meget flsomt omrde , bde hvad angr suvernitet , men ogs personretten og naturligvis retten til at forsvare sig .
<P>
Selvflgelig sttter vores gruppe betnkningen .
Til gengld kan vi ikke flge ordfreren i problemet med den europiske anklager , som forekommer os at komplicere procedurerne og gre dem endnu tungere snarere end at forenkle dem .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , den voksende internationale kriminalitet gr det naturligvis ndvendigt at tnke over , hvordan man kan stte en stopper for denne udvikling .
Man anser de forskellige materielle og processuelle regler , de komplicerede bestemmelser om retshjlp og kravet om gensidig strafbarhed som rsager til problemerne i forbindelse med straffeprocesser af grnseoverskridende karakter .
<P>
Personligt gr jeg , der har mange rs praktisk erfaring , ind for enhver forenkling i den mellemstatslige udveksling af retshjlp , jeg venter mig dog overhovedet intet af en standardisering af den materielle strafferet p grund af de historiske og kulturelle forskelle .
I modstning til vores kollega Pirker og vores kollega Rbig , der reprsenterer ham i dag , vil vi ikke forlange af strigerne , der i forvejen blev skuffet , hvad angr deres yndlingslegetj  anonyme sparekassebger  i forbindelse med regeringspartiernes bekmpelse af hvidvaskning , at de skal afgive suvernitet inden for den materielle strafferet eller p ny definere begrebet suvernitet .
<P>
Det krav , der fremgr af betnkningen , om afkald p dobbelt anklage og om bortfald af dobbelt sigtelse tyder p en misforstelse og en tvetydig sammenblanding af de to begreber og en forfejlet vurdering af princippet om stedfortrdende international strafferetspleje .
Sammenfattende ser jeg hverken anledning til en standardisering af den materielle strafferet eller til en anklagemyndighed med kompetence i hele Europa , men vel til enhver form for forbedret samarbejde mellem de retshndhvende myndigheder .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske min kollega hr . Bontempi med hans betnkning om retligt samarbejde vedrrende kriminalitet .
EU har oplevet dannelsen af det indre marked . Fri bevgelighed af varer , tjenesteydelser , kapital og mennesker .
Med en afdd kinesisk filosofs ord :  Vi har set 100 blomster blomstre  .
Desvrre har der vret meget ukrudt .
Der er et voksende indre marked for den frie bevgelighed af tyvegods : F.eks. biler , ulovlige tjenesteydelser - prostitution , kapital , der skal hvidvaskes i andre medlemsstater , illegale indvandrere , der smugles ind af kriminelle organisationer .
Vi har et Europa , der krer med to hastigheder .
Mens EU har skubbet p inden for mange omrder - socialpolitik , miljpolitik , konomisk og monetr union - har EU vret overraskende tilbageholdende med harmonisering af lovgivning og praksis i forbindelse med retlige anliggender og politianliggender .
<P>
Europol har vret en succes , men i lille mlestok .
Det har fungeret meget effektivt i forbindelse med udveksling af information p tvrs af hele Den Europiske Union om narkohandelen , men det har ikke fungeret godt p andre omrder : Terrorisme , racisme , organiseret kriminalitet .
Vi har brug for fremskridt .
Det , der bekymrer os i Den Europiske Union , er , at kriminalitet og kriminelle p tvrs af grnserne ikke straffes til trods for det indre marked og til trods for Den Europiske Union .
Mordere , tyve og bedragere benytter sig af hullerne i europisk lovgivning .
<P>
Flles retsstandarder er ikke nok .
Vi skal have flles standarder for retfrdighed .
Sager som den om Keith Cottingham i Det Forenede Kongerige - mistnkt for et brevbombemord mod en hjemmegende husmor , Barbara Holmes - men med bopl i Spanien de sidste 14 r , de seneste 4 r uden pas - det er udlbet !
Alligevel har det britiske politi ikke haft held med at f ham udleveret til Det Forenede Kongerige og stille ham for en domstol .
Det er svrt for borgerne i Den Europiske Union at tage et indre marked eller et flles retligt omrde alvorligt , nr den slags fortsat kan ske .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Bontempi med hans betnkning .
I forbindelse med denne forhandling vil jeg gerne rejse et sprgsml om et omrde , der heldigvis stadig er relativt begrnset , men som i de senere r er blevet kriminaliseret .
Jeg henviser i denne forbindelse til den tvrnationale bortfrelse af brn af deres forldre og det stigende problem med tvrnational bortfrelse af brn ved hjlp af kriminalitet .
<P>
At det ofte drejer sig om mtlelige familieforhold , bruges ofte af det lokale politi som en undskyldning for ikke at blive involveret i disse sager - det drejer sig om familieforhold og er en sag for advokater .
Men bag politiets modvillighed , nr det drejer sig om at udstede retskendelser om forldremyndigheden i t land , nr de er bortfrt til en anden medlemsstat , ligger der ofte stor risiko for tragedie .
<P>
For to uger siden tilbragte jeg hele weekenden og det meste af ugen med at forsge at forhandle frigivelse af nogle brn , der var ulovligt bortfrt fra Det Forenede Kongerige til Italien .
Hvis politiet havde taget affre , som de skulle have gjort for fire mneder siden , ville denne situation ikke have udviklet sig til , at brnenes liv var i fare , og at forlderen truede med at brnde huset ned .
<P>
Desvrre er vi ndt til at betragte dette som en kriminel handling , fordi mange ikke adlyder retskendelserne i forbindelse med brn og forldremyndighed .
Derfor vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at nvne det , selvom jeg godt ved , at sprgsmlet mske omhandles mere udfrligt i betnkningen om samarbejde i forbindelse med gteskaber , som vi skal behandle i nste mdeperiode .
Det drejer sig imidlertid om en kriminel handling , og jeg vil gerne se langt mere samarbejde mellem vores landes politistyrker .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , med globaliseringen og bningen af grnserne i Den Europiske Union er vi stdt p et problem .
Oprettelsen af et bent omrde for fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser , kapital og personer viste sig at have en skyggeside : stigende , grnseoverskridende kriminalitet .
Dette erkendes bde af tilhngere og modstandere af en fderal union .
Men hvor sger man derefter lsningen p problemet ?
<P>
Det er behageligt at mrke , at sagen gribes an p en realistisk , tydelig mde i hr .
Bontempis betnkning . Selvom vi har forskellige opfattelser med hensyn til Den Europiske Unions videre udvikling , vedrrende det strafferetlige samarbejde , er vi p temmelig god blgelngde .
<P>
Det retlige omrde berrer kernen i medlemsstaternes suvernitet .
Deres egne strafferetssystemer , idmmelsen og afsoningen af straffe , har i lbet af nogle rhundreder udviklet sig p forskellige mder i medlemsstaterne .
De er nrt knyttet til medlemsstaternes statsopfattelser og de kulturelle ting , der er opnet .
<P>
Dette kan - og m - efter min opfattelse ikke uden videre kastes over bord med henblik p en strre og strre harmonisering i Den Europiske Union .
Almindeligt , praktisk samarbejde , som frer til hurtige resultater , skal prioriteres .
<P>
Det gr denne betnkning med rette opmrksom p .
Direkte initiativer er ndvendige for at bekmpe den nuvrende stigning i den organiserede kriminalitet .
Harmonisering af visse begreber som " svig  gr jeg ikke uden om i den forbindelse .
<P>
Hr . Bontempis betnkning giver et grundlag for at g videre med praktisk , retligt samarbejde vedrrende straffesager , idet medlemsstaternes suvernitet opretholdes p dette flsomme omrde .
Jeg kan derfor tilslutte mig denne betnkning .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 1997
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om den rlige betnkning ( A4-0080 / 98 ) af Robles Piquer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om resultaterne af arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 1997 .
<SPEAKER ID=195 NAME="Robles Piquer">
Fru formand , hr. kommissr , Den Paritetiske Forsamling mdtes som sdvanlig to gange i 1997 - i Bruxelles og Lom - ved den 25. og 26. samling .
Den betnkning , som jeg har ren af at fremlgge , resumerer disse mder .
Jeg gr det naturligvis for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og jeg vil kun resumere de ti punkter , som jeg finder mest relevante .
<P>
For det frste fremhver vi Den Paritetiske Forsamlings bidrag til Lom-konventionen , som er rsag til , at vi i betnkningen anmoder om , at denne forsamling betragtes som en uafhngig institution .
<P>
For det andet anmoder vi om , at Den Europiske Udviklingsfond , som alle vi europere betaler til , opfres p Den Europiske Unions budget .
Jeg synes ikke , at nogen anmodning kan vre mere naturlig end denne .
<P>
For det tredje henviser vi til behovet for solidarisk optrden mellem nord og syd p vores planet i lyset af en globalisering , som vi betragter som uundgelig .
<P>
For det fjerde anmoder vi om , at Den Paritetiske Forsamling , hvilket ogs er naturligt , kan udtale sig om de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og AVS-landene , isr om den femte Lom-konvention .
<P>
For det femte anmoder vi i punkt 8 om , at medlemmerne af Den Paritetiske Forsamlings Prsidium undersger muligheden for et nyt afstemningssystem . Jeg mener , at denne anmodning er specielt vigtig .
Vi tror , at jeblikket er inde til at forlade den noget absurde situation , vi befinder os i - nemlig med to delte valgkollegier , et for europerne og et for AVS-landene - og i stedet indfre et virkeligt valgkollegium , t eneste valgkollegium , hvis medlemmer ikke stemmer efter deres territoriale tilknytning , men efter deres individuelle og personlige holdning .
Naturligvis kan man alt efter den pgldende sag bibeholde den hemmelige eller bne afstemning , men vi mener , at de reprsentanter for Europa-Parlamentet , som vi her henvender os til , br opfordre deres kolleger i AVS-landene til at gennemfre denne procedurendring .
<P>
For det sjette vil vi sttte , og vi sttter alt , hvad der er blevet sagt p De Forenede Nationers konferencer , som vedrrer os - og her henviser jeg til fru Junkers fremragende hovedbetnkning .
<P>
For det syvende understreger vi kraftigt kvinders rettigheder og fremhver eksempler som uddannelse , sundhed og kvinders deltagelse i beslutningstagningerne .
<P>
For det ottende mener vi , at det er ndvendigt at vre meget opmrksom p udviklingen af byomrderne .
Ogs i AVSlandene - ikke kun i den industrialiserede verden - bliver byerne , byomrderne , hele tiden vigtigere og strre .
I forbindelse med de nye fokuseringsomrder mener vi ogs , at der m tages strst muligt hensyn til miljproblemerne , f.eks. bortskaffelse af affald og fremme af vedvarende energikilder .
<P>
For det niende er vi af den opfattelse - og det anmoder vi om - at AVS-landene m vise forstelse for , at Europa-Parlamentet lgger srlig vgt p bevarelse af de demokratiske vrdier og retsstaten , og at vi anser denne bevarelse og denne aktive accept som en forudstning for fredelig sameksistens og ogs for varige fremskridt p det konomiske omrde , og at det derfor skal bemrkes , at en oplysning som f.eks. stedet for afholdelse af samlingen i sig selv har en politisk vrdi .
Debatten fr Lom-samlingen var meget intens p grund af de unormale forhold - for at sige det mildt - der hersker i dette lands interne politik , det land , hvor Lom-konventionerne blev til .
Og der er ingen som helst tvivl om , at f.eks. den kendsgerning , at vores AVS-venner ikke stemte for en meget moderat beslutning , der kun drejede sig om at bede om frie valg i dette land , skabte en vis frustration hos os europere , og denne holdning var uden tvivl betinget af det sted , hvor samlingen rent geografisk blev afholdt .
<P>
Og for det tiende foreslr vi , at Kommissionen grundigt undersger muligheden for , at bistand til tredjelande , hvoriblandt AVS-landene er meget relevante , fordi de er mange , og fordi de modtager meget bistand , mske kan styres via en koordineret tjeneste til forvaltning af udviklingssttten .
Alts - hvis jeg m forklare det med et billede - en form for ECHOudviklingskontor .
<P>
Dette er de vsentligste punkter i det forslag til beslutning , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har vedtaget , og som jeg her har den re at fremlgge for Parlamentet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Fru formand , kre kolleger , jeg mener , at Den Paritetiske Forsamling er et organ , som er et meget intensivt diskussionsforum , og det skal fremhves srligt , for det er den eneste model , hvor et udviklingssamarbejde , der er knyttet til princippet om paritet , flges parlamentarisk .
Det giver os mulighed for ogs at diskutere vores viden her i Parlamentet og at drage de tilsvarende konklusioner heraf .
<P>
Jeg vil gerne henvise til hovedbetnkningen , der har beskftiget os p to mder i det forlbne r .
Jeg havde den store glde og re at vre hovedordfrer og en gang at finde ud af og kontrollere , hvordan resultaterne fra den store FN-konference ser ud - fra uddannelseskongressen , der i sin tid fandt sted i Thailand , til de sidste konferencer i Rom om ernringssikkerhed - og at kontrollere , hvad der er sket , og hvad der endnu str bent .
<P>
Det hele skal ogs ses i sammenhng med det emne , som ligeledes har beskftiget os indgende i det forlbne r , og som fortsat vil beskftige os meget , nemlig fremtiden for Lom-konventionen .
Der har vret en kontinuerlig indholdsmssig videreudvikling af Lom-konventionen frem til den aftale , vi har nu , men som ogs udviser svagheder .
Disse svagheder skal afhjlpes .
Der er jo ogs forslag i betnkningen fra hr . Robles Piquer , som vi skal tage til os for at opn et konstruktivt arbejde .
<P>
I de seneste r er det heldigvis lykkedes - vi kunne intensivere det p de sidste forsamlinger , dette strkker sig gennem hele AVS-samarbejdet - at definere kvindens rolle som en central rolle for udviklingen .
Der skal lgges endnu strre vgt p dette .
Det hersker der imidlertid stor enighed om , men gennemfrelsen i praksis lader endnu meget tilbage at nske .
Det kan vi med regelmssige mellemrum overbevise os selv om , nr vi holder mder i AVS-lande og ser os omkring dr .
<P>
Der er meget at gre endnu for netop at inddrage civilsamfundet som sdant , og det betyder isr , at ogs kvinderne fr en rolle , og at de - fra planlgningen over udfrelsen til evalueringen - fr mulighed for at deltage i udviklingsprocesserne i AVS-samarbejdet .
<P>
Kvinder har en afgrende rolle i alle sprgsml , der bidrager til sikring af det daglige liv - dertil hrer isr ernringssikkerhed , men ogs sundhedssikring .
I det praktiske arbejde - det forberedes gennem alle de diskussioner , som vi frer , gennem arbejdskredse , gennem alle de aktiviteter , som partnerlandene i Den Europiske Union og i AVS-fllesskabet deltager i - m det gres klart , at der ikke er nogen foranstaltninger , der m fremskyndes , sledes at de frer til isolation af andre .
<P>
Det sker meget let .
Sledes indebrer f.eks. ndringer af handelen ogs en risiko for , at isr kvinder udelukkes fra detailhandelen , og at deres erhvervsmuligheder gres vanskeligere .
De har drligere adgang til den formelle sektor , de kastes ofte tilbage til den informelle sektor .
Problemet er det samme som i Europa . De har i sidste ende ogs ansvaret for hjem og familie og er derfor erhvervsmssigt begrnsede .
Her skal der trffes udligningsforanstaltninger , og de bedste rdgivere til at finde ud af , hvordan det kan ske , er i sidste ende kvinderne selv i disse lande .
<P>
Vi er godt p vej .
Vi har inddraget dette p alle de omrder , der er blevet diskuteret , fra miljsprgsml over sprgsml om sundhedspleje , konomisk udvikling til menneskerettigheder .
Imidlertid drftes det meget indgende , hvordan menneskerettigheder ogs kan anvendes som kvinderettigheder , hvordan demokratiske rettigheder p dette omrde ogs kan forstes sdan , at en ligeberettiget deltagelse fra kvindernes side i alle samfundsmssige beslutningsprocesser - ogs i vores AVS-partnerlande - gennemfres .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Fru formand , til trods for mange fejl og kritik fra forskellige sider har f konventioner holdt s lnge og vret s vellykkede som Lom-aftalen mellem Den Europiske Union og AVS-landene .
<P>
Vi nrmer os r 2000 og strukturndringerne til Lom-konventionen , og vi kan se tilbage p Loms styrker og svagheder og opbygge et strkere og mere effektivt partnerskab for fremtiden .
Jeg vil gerne sttte hele hr . Robles Piquers betnkning om resultaterne af arbejdet i Den Paritetiske Forsamling .
Den eneste fysiske forbindelse , som vi Parlamentsmedlemmer har med AVS-medlemmerne , er mderne i Den Paritetiske Forsamling og de efterflgende informationsbesg .
<P>
Vi bliver ofte kritiseret af medierne for Den Paritetiske Forsamlings mder i udviklingslande , men jeg vil pst , at man kan lre mere p en uge p stedet , hvor man kan flge projekterne , end p et r i et udvalg i Bruxelles .
I denne betnkning beskrives arbejdet i Den Paritetiske Forsamling i lbet af det seneste r , og lseren fr indblik i det enorme arbejde , der udfres af medlemmerne .
I betnkningen understreges vigtigheden af et partnerskab p lige vilkr og vigtigheden af , at vores AVS-partnere fr input om en eventuel fremtidig organisation efter r 2000 .
I betnkningen anmodes om , at Den Europiske Udviklingsfond opfres p budgettet , sledes at der kan udves reel parlamentarisk kontrol med svel bevillingernes strrelse som deres anvendelse .
<P>
Det er et kedeligt faktum , at der efter de frste tre mneder af 1998 stadig er to lande , som ikke har ratificeret aftalen om Lom IV ( 2 ) 1995 .
Det har indtil nu ikke vret muligt at pbegynde nationale vejledende programmer .
Det er jo vanvittigt .
Jeg m anmode Kommissionen om at overvinde denne forsinkelse .
Vi m af med al den administration .
<P>
Betnkningen fremhver et omrde af Den Paritetiske Forsamlings mder , der kan forbedres , og det er sprgetiden til Rdet og Kommissionen .
Som vores sprgetid er den kedelig og langtrukken .
Det br der gres noget ved i forbindelse med fremtidige mder .
<P>
Betnkningen omhandler ogs mdestedet for vores seneste samling .
Jeg hber , at vores besg til Lom bidrager til genoprettelsen af demokrati og respekt for menneskerettigheder , da jeg havde store betnkeligheder ved at afholde samlingen i Lom .
Fremtiden for Den Paritetiske Forsamling er yderst vigtig for forbindelsen mellem EU og AVS-landene .
Hvis vi flytter til en regionaltbaseret organisation , skal reprsentanter fra disse regionale organisationer vre en del af Den Paritetiske Forsamling , og vi m undersge muligheden for regionale konferencer .
Det er en fremragende betnkning , som fortjener enstemmig sttte .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , jeg takker ordfreren , hr Robles Piquer , for det glimrende arbejde , han har udfrt , ogs fordi han har udviklet interessante tanker om de fremtidige forbindelser mellem landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet p den ene side og Den Europiske Union p den anden side .
Jeg vil gerne understrege enkelte punkter i betnkningen , isr det forhold , at den nvner styrkelsen af kvinders rettigheder og deltagelse i passende omfang i alle beslutningsprocesser og politiske beslutninger , hvilket er en vsentlig forudstning for at opn fremskridt p udviklingsfronten , og hvilket ligeledes indebrer gennemfrelse af foranstaltninger til alfabetisering , adgang til uddannelse og basale sundhedstjenester .
<P>
Jeg vil endvidere udtrykke tilfredshed med det forhold , at betydningen af undertegnelsen af en international konvention for at forhindre landminer er blevet understreget , sledes som det blev krvet af Den Paritetiske Forsamling p dennes 24. mde .
Henstillingen til Kommissionen om ufortvet at fortstte dens projekt om oprettelse af en tjenestegren til koordineret forvaltning af bistand til tredjelande , hvoriblandt AVS-landene er de fleste , er ligeledes af stor betydning .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne understrege den aktivitet , der har vret i den arbejdsgruppe , som jeg selv er formand for , om flgerne af klimandringerne for de sm stater .
Jeg minder om , at der i jeblikket er en overgang fra en voldsom varme til en voldsom kulde , at der ikke lngere er rstider mellem vinter og sommer , og at der er skiftevis meget hje temperaturer , som midt i juli mned , og om forret og efterret meget lave temperaturer , som var det i januar , samt at der forekommer voldsomme og til tider delggende storme .
Jeg minder endvidere om , at El Nio vil sl til med stor styrke og at videnskaben forventer store katastrofer .
Hele den sydlige halvdel af jordkuglen har vre voldsomt ramt af oversvmmelser og trke , der hovedsageligt har vret koncentreret omkring Sydafrika , Borneo og Sumatra , hvor gigantiske brande har udviklet sig , der har fjernet store dele af det grnne lungevv , som skovene udgr for vores planet .
Kraftige oversvmmelser har ramt det sydstlige Kina og Mexicos kyster samt lngere mod nord i Californien .
I Afrikas stlige og centrale regioner har vanskelighederne p grund af regnskyllene medfrt et forget antal sygdomme i form af malaria og kolera . Der tales om 4.000 ddsfald .
<P>
Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til beslutning - der enstemmigt vedtoges af Den Paritetiske Forsamling i Lom den 30. oktober 1997 - om samarbejdet mellem AVS og EU op til partskonferencen for De Forenede Nationers rammekonvention , som fandt sted i Kyoto i december 1997 .
Formlet var netop , at ogs Den Paritetiske Forsamling skulle gres opmrksom p forhold , som EU gjorde sig til talsmand for .
Selvom der p Kyoto-konferencen blev gjort fremskridt p miljomrdet i form af anerkendelsen af et globalt indgreb , indeholder protokollen imidlertid resultater , der kan betragtes som tilstrkkelige , men ikke som tilfredsstillende , hvilket vi naturligvis ogs understreger .
<P>
Arbejdsgruppen er ved at vurdere virkningerne og de sociokonomiske flger af klimandringerne og forgelsen af havniveauet for de sm stater i AVS-landene og vil forelgge en strategi for at ge den internationale bevidsthed om farerne ved disse ndringer .
Klimandringerne og forgelsen af havniveauet frer til nedbrydning af de sm AVS-staters kyster , og dette er srligt foruroligende , fordi de er langt mere srbare end mange andre stater p grund af deres konomiske , sociale og kulturelle system .
Det er grundene til , at denne arbejdsgruppe har udvist en srlig opmrksomhed over for dette fnomen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg vil begynde med at give hr . Robles Piquer en kompliment for hans betnkning .
Hvad der i revis har vret en noget kedelig og ikke srlig spndende oplevelse , er gud ske lov nu anderledes .
Der er gjort et tydeligt forsg og et vellykket forsg p at opn en ndring af praksis i Den Paritetiske Forsamling , hvor vi , hr . Robles Piquer og jeg og mange andre , i revis har forsgt at holde hovedet oven vande .
<P>
Naturligvis lgger jeg , sledes som hr . Corrie siger , vgt p det vrdifulde i Forsamlingens eksistens .
Derfor psknner jeg ogs ordfrerens dristighed og mod til at fremstte kritik , fremstte vanskelig kritik i Den Paritetiske Forsamling .
Vi m f.eks. vk fra blokafstemningerne i Den Paritetiske Forsamling .
Mske kan et valgregister vre en lsning .
De delte afstemninger deler AVS-landene og de europiske lande i to lejre .
Det er netop det modsatte af , hvad vi har til hensigt med en Paritetisk Forsamling .
Denne praksis har frt til , at vi ikke kunne vedtage til en vis grad skarpe og berettigede forslag til beslutninger om Nigeria , Congo og Togo .
Forsamlingen m og skal ikke fortstte med at tnke i to fronter .
Hensigten med hele AVS-samarbejdet er netop en bredygtig udvikling .
Det betyder gode regeringer , demokrati , respekt for menneskerettighederne og ogs hjlp i forbindelse med respekten for menneskerettigheder , gensidigt .
AVS-samarbejdet kan derfor standses , hvis det ikke sker .
Praktiske retningslinjer skal udformes med henblik herp .
<P>
Jeg hber , fru formand , at Den Paritetiske Forsamling kan styrkes gennem proceduremssige ndringer , og med den voksende interesse , som den politiske dialog i AVS vil f i de kommende r , ser jeg , at det ogs vil dreje sig om en styrkelse af Den Paritetiske Forsamling , og det vil lykkes .
Mske har vi om et par uger lejlighed til at drfte Deres betnkning , hr . Robles Piquer , mske i en mindre kreds med , som det hedder , den anden side , men det er ogs vores side .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Robles Piquer med en meget god betnkning .
Jeg glder mig over hans engagement , som deles af en rkke kolleger i mdesalen i dag .
For alle os , der er involveret i Den Paritetiske Forsamling , har det vret en inspirerende og oplftende oplevelse .
Den Paritetiske Forsamling er en institution , der har meget at tilbyde .
Vi hber , at flere af vores kolleger kan opleve det selv .
Den strste vrdi er paritetsaspektet mellem de to sider .
<P>
Jeg vil imidlertid mane til forsigtighed i forbindelse med iden om at ophve retten til separate afstemninger mellem AVS og EU .
Det er den eneste grund til , at nogle af AVS-landene fortsat deltager i Forsamlingen , og ophvelsen heraf kunne blive en trussel mod deres fortsatte deltagelse .
Det forekommer sjldent , mske skulle vi lade det ligge , nu hvor vi ogs har indfrt hemmelig afstemning .
Jeg nvner det blot som en lille advarsel .
Jeg har erfaret , at der i Den Paritetiske Forsamling er gte respekt for synspunkter , og vi skal passe p ikke at delgge dette .
<P>
Jeg sttter hr . Robles Piquers anmodning om hjlp til at genskabe og styrke demokratiet og at se det som en forudstning for konomisk vkst .
Han og jeg var med i delegationen til Ghana umiddelbart efter den sidste samling i Lom , der blev ledet af et distingveret medlem for Leeds , hr .
McGowan . Vi havde et meget konstruktivt mde i Ghana med parlamentets formand og sekretr .
De fortalte om de problemer , der er forbundet med at genskabe demokratiet .
For mig var det en inspirerende side af vores besg , at de bad os om hjlp .
De spurgte , hvad Europa-Parlamentet kunne gre for at gre sekretren , Parlamentets generalsekretr og medlemmerne fortrolige med de procedurer , der nsten var forsvundet .
<P>
Jeg hber , at vi kan gre noget i den forbindelse og gre noget prventivt , ikke kun reaktivt , i Den Paritetiske Forsamling fremover .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det mest ijnefaldende punkt ved forslaget til beslutning er meningsforskellen i Den Paritetiske Forsamling mellem medlemmerne af Den Europiske Union og AVS om menneskerettighederne .
Hvis man ikke har forskellige opfattelser af indholdet af selve menneskerettighederne , s har man det i hvert fald af , hvordan og om krnkelser af menneskerettighederne skal fordmmes .
<P>
For at undg , at et lille flertal i AVS-gruppen kan forhindre fordmmelsen af et land , anmoder ordfreren om en undersgelse af tilpasningen af afstemningsproceduren i Den Paritetiske Forsamling .
Jeg vil i denne forbindelse fremstte to kommentarer .
<P>
For det frste , hvis afstemningsproceduren tilpasses i den foreslede retning , s truer effekten af Den Paritetiske Forsamling som organ , hvor Den Europiske Unions parlamentarikere og AVS-parlamentarikere mder hinanden , med at formindskes , fordi store grupper kan nedstemmes ved et overordentlig vigtigt emne som menneskerettighederne .
Hvad er Den Paritetiske Forsamlings fordmmelse af Nigeria vrd , hvis det sker mod flertallet af AVS-landenes vilje ?
Dette sprgsml m veje tungt ved en revidering af afstemningsproceduren .
<P>
For det andet er beslutningsforslaget ensidigt , nr det glder menneskerettighederne . For der var ikke blot en meningsforskel om nogle landes krnkelse af menneskerettighederne .
De delegerede kunne , iflge begrundelsen i Robles Piquerbetnkningen , heller ikke opn overensstemmelse om det ufdte barns ret til at leve .
Med rette gr AVS-landene opmrksom p det ufdte barns ret til at leve .
Den abortpraksis , som forekommer i mange af Unionens medlemsstater , er en grov krnkelse heraf .
Men dette punkt forekommer ikke i selve beslutningsforslaget , og i begrundelsen bliver det nuanceret ved at tale om " de kendte modstninger baseret p livsanskuelser  .
<P>
Med rette udtrykkes det i beslutningsforslaget , at demokrati og retsnormer er en absolut forudstning for fortsttelsen af udviklingssamarbejdet .
Lad os derfor lytte til AVS-landene , nr de gr os opmrksom p vores krnkelser af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , vi vil allerfrst gerne hilse det initiativ , som blev taget i februar , hvormed Rdet besluttede at ndre de eksisterende regler for tilbagebetaling af AVS-landenes gld , velkommen . Dette er en afgrelse , som efter Alleanza Nazionales mening er truffet p et fornuftigt tidspunkt , fordi den gr det muligt for en stor del af disse lande , der er i alvorlige vanskeligheder , ikke alene fordi de skal tilbagebetale en gld , men for nogles vedkommende udelukkende p grund af de passive renter til glden , at f et friskt pust og uden yderligere forsinkelser og med strre ro kunne imdese de reformer , som , de fleste af dem er enige om , er ndvendige .
<P>
Rdets afgrelse , som sttter de initiativer , som Valutafonden og Den Europiske Investeringsbanks udviklings-og samarbejdskomiter er blevet enige om , viser klart det internationale finansielle samfunds vilje til at nedbringe AVS-landenes gld til et konomisk mere acceptabelt niveau .
<P>
Mderne i Den Paritetiske Forsamling i Bruxelles og Lom har understreget , at man kun ved at konsolidere demokratiet , retsstaten , respekten for menneskerettighederne og en ansvarlig anvendelse af ressourcerne vil det vre muligt at krone den udviklingspolitik , der er fulgt inden for rammerne af samarbejdet mellem AVS og Den Europiske Union , med held .
<P>
Fra et miljbeskyttelsesmssigt synspunkt er vi af den opfattelse , at man br foregribe flgerne af klimandringerne , i form af rkendannelse og trke , og at man effektivt br bekmpe den alt for hje vkst i de afrikanske byer , der er kendetegnet ved vkst uden byplanmssig kontrol , isr hvad angr de sundhedsmssige aspekter , men ogs med hensyn til fdevarer og uddannelse .
<P>
De kriterier , der er fastlagt p Kyoto-konferencen , er efter vores mening , selvom de ikke fjer meget nyt til de generelle krav om nedsttelse af emissionerne og isr ligger for tt op ad de amerikanske diktater , en anvendelig tilgang til at lse forureningsproblemerne og klimandringerne , som de store lande forrsager , og som rammer de sm lande og isr udviklingslandene .
<P>
Med hensyn til menneskerettighederne har Great Lakes-regionen , men generelt hele Centralafrika , et problem i form af den dominoeffekt , der kun kan standses , hvis det lykkes at gribe ind i konflikternes rdder , som altid kan findes bag de konomiske kriser , bag krnkelserne af menneskerettighederne og de etniske problemer .
Kun og isr ved at n frem til flles holdninger , der undertegnes og overholdes i alle AVS-landene , vil Den Paritetiske Forsamling f den ndvendige trovrdighed , som vil fre til , at det forsts , at EU betragter demokratiet og retsstaten som en uerstattelig og ndvendig forudstning for at konsolidere et fredeligt samfund og gennemfre en bredygtig udviklingspolitik .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Robles Piquer for endnu en gang at understrege iden om partnerskab , og hvor vigtigt dette er for vores arbejde i Den Paritetiske Forsamling , og isr for at henlede opmrksomheden p afstemningssystemet .
Jeg er helt enig med ham i , at det ikke fremmer partnerskabet .
<P>
Det er op til os i Den Paritetiske Forsamling at finde en samlet holdning for hele Den Paritetiske Forsamling vedrrende de vigtige sprgsml , som vi str over for .
Vi ved , at det i denne Forsamling ville vre helt umuligt for den spanske delegation , den tyske eller den britiske delegation at have en form for vetoret i forbindelse med Forsamlingens beslutninger p grund af systemet med adskilt afstemning .
Det er meget vigtigt at understrege dette .
<P>
Der er ogs meget rigtigt i hr . Macartneys bemrkninger om forsigtighed .
Jeg mener ikke , at vi som europere kan forklare vores AVS-kolleger om demokrati , menneskerettigheder og selvbestemmelse , nr der anmodes om indfrelse af t eneste valgkollegium .
I denne Forsamling og Den Paritetiske Forsamling ser vi ofte stor europisk arrogance .
Til trods for mine rosende bemrkninger er jeg ikke tilfreds med ordlyden i punkt 17 og 18 i beslutningsforslaget , hvor udtryk som  AVSpartens medlemmer br i langt hjere grad vise forstelse for  Europas holdninger til demokrati .
Hr . Blokland har meget rigtigt sagt , at vi ikke br give indtryk af , at vi vil plgge nogen vores meget europiske holdninger .
Jeg har fr mindet denne forsamling om , at vi sender delegationer til mange dele af verden .
Vi sender dem til AVS-lande for at sikre , at principper om f.eks. t medlem n stemme overholdes under afstemninger .
<P>
Hr . Robles Piquer ved , at der for nylig var en leder af en politisk gruppe i denne forsamling og for ikke s lnge siden en formand for Det Europiske Folkepartis Gruppe , der var involveret i misbrug af vores afstemningssystem - et system , der undertiden kaldes  klaverspil  i Europa-Parlamentet , hvor vi har medlemmer , der trykker p mere end n knap og trykker p knapperne for medlemmer , der ikke er til stede .
Eller f.eks. nr vi understreger behovet for vlgeroplysning .
Jeg var i Namibia til uafhngighedsvalgene .
Der var en stemmeprocent p 97 % .
Stemmeprocenten ligger som regel p over 80 % i Sydafrika .
Jeg vendte tilbage til min egen by , hvor der var en stemmeprocent p 30 % .
<P>
I forbindelse med bevarelsen af dette partnerskab skal vi vre helt klare og tydelige , nr vi taler om menneskerettigheder , demokrati og selvbestemmelse .
Det er ikke europiske vrdier , det er universelle vrdier .
Jo tydeligere vi gr det klart i vores arbejde i Forsamlingen , jo strre er muligheden for at opn et rigtigt partnerskab .
<SPEAKER ID=204 NAME="de Silguy">
Fru formand , tillad mig at starte med at lyknske hr . Robles Piquer for kvaliteten af hans betnkning om resultaterne af arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS / EU i 1997 .
Jeg vil begynde med at omtale de vsentligste elementer i betnkningen og i Deres diskussion .
<P>
Hr. ordfrer , i lighed med et vist antal talere - jeg tnker p hr . Amadeo - berrer De frst og fremmest indvirkningen af FN ' s konferencer p forbindelsen mellem Den Europiske Union og AVS-landene .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen har taget dette aspekt i betragtning i dens retningslinjer for de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og AVS-landene .
Jeg tnker selvflgelig p Junker-betnkningen .
Desuden understreger hr . Robles Piquer betydningen af respekten for demokrati og menneskerettigheder i forbindelserne mellem Den Europiske Union og AVS-landene p et tidspunkt , hvor det fremtidige samarbejde mellem Den Europiske Union og AVS-landene diskuteres .
Vi m med rette pminde om og sttte dette krav .
<P>
Med hensyn til retningslinjerne for de fremtidige forbindelser mellem AVS-landene og Den Europiske Union ved De , at Kommissionen lgger vgt p det ndvendige i at styrke det politiske aspekt i dette partnerskab ved at understrege betydningen af at udvikle en veritabel politisk dialog mellem de to parter .
Denne politiske dialog skal ge respekten for menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstatens .
For Kommissionen skal den primre ramme om denne dialog vre mderne i Den Paritetiske Forsamling mellem Den Europiske Union og AVS-landene .
Denne institution har vist , at den er blevet et gunstigt forum til forsvar af menneskerettighederne .
<P>
Dette bevises gennem den aktive deltagelse af reprsentanter fra AVS-landene under forhandlingerne i den sidste Paritetiske Forsamling i Lom i oktober 1997 om situationen i de forskellige lande .
Meget apropos bemrker hr . Robles Piquer desuden , at 99 % af reprsentanterne fra AVS-landene p dette mde var parlamentarikere .
Indholdet af forhandlingerne blev styrket , bde med hensyn til Togo og Nigeria .
Og i lighed med Deres ordfrer , har Kommissionen lagt mrke til kvaliteten i adskillige indlg fra AVS-lande , der p rlig vis omhandlede situationen i nabolandene eller p konstrutiv mde bidrog til forhandlingerne .
Den omtale , disse diskussioner har fet , har ligeledes bidraget til at forstrke den demokratiske karakter .
<P>
Hvordan styrker man denne Forsamlings rolle yderligere .
I denne forbindelse foreslr Kommissionen benvnelsen " Parlamentarisk Forsamling  .
Det glder om at stadfste , at denne institution , der er enestende i sin slags , reprsenterer befolkningerne i Den Europiske Union og AVS-landene .
Kommissionen er enig med Deres ordfrer i denne ndvendighed .
Ligeledes tilslutter Kommissionen sig Europa-Parlamentets forbehold , som Deres ordfrer , i vrigt i lighed med hr . Bertens og hr .
McGowan , har understreget , vedrrende stemmesystemet med to adskilte kollegier , som Den Paritetiske Forsamling anvender i forbindelse med flsomme sprgsml , .
Kommissionen vil alts sttte enhver anstrengelse , der skal fre til , at resultaterne af Parlamentets afstemninger afspejles i en flles diskussion , der er ben og og konstruktiv , mellem Uniones medlemslande og AVS-landene .
<P>
Men en styrkelse af Den Paritetiske Forsamling sker ogs gennem udvikling af eksterne kontakter , og vi m sledes stimulere mderne med partnerne i det civile samfund .
At fremme mderne mellem NGO ' er i nord og syd , som Parlamentet i vrigt har taget initiativ til , er en faktor , der forstrker demokratiet .
Mderne mellem de konomiske og sociale miljer skal ligeledes stimuleres .
konomiudvalget overvejer i jeblikket mulighederne for at ge kontakten mellem Den Paritetiske Forsamling og reprsentanterne for de konomiske , sociale og kulturelle aktrer i AVS-landene .
Ogs her skal forbindelsen til det civile samfund stimuleres .
<P>
Og lad os dernst tnke p parlamentarikerne p regionalt niveau .
Der har allerede fundet regionale mder sted mellem parlamentarikere fra det sydlige Afrika og Den Europiske Union .
Den slags mder skal mangedobles .
Det er ikke et sprgsml om at tilsidestte princippet om afholdelse af to rlige plenarmder , men det er nskvrdigt at styrke de nationale parlamenters rolle i deres egen offentlighed .
Min kollega Joo de Deus Pinheiro siger ofte , at demokratiet er en proces .
Jeg tror , at Den Paritetiske Forsamling , som fremover skal benvnes Parlamentarisk , er et af de bedste instrumenter , vi har til vores rdighed , for at fremskynde og styrke denne proces .
<P>
I vrigt har de , hr. ordfrer , og ligeledes fru Baldi , omtalt koordineringen af bistand til tredjelande .
Derfor har Kommissionen , der hermed flger Deres nske , besluttet at oprette en fllestjeneste til ivrksttelse af bistand til tredjelande .
Jeg kan ogs forsikre Dem om , hr. ordfrer , at et dokument fra Kommissionen om byudvikling vil ligge klart ved udgangen af ret .
<P>
Med hensyn til budgettering af EUF vil Kommissionen selvflgelig flge Parlamentet . De lovede at give mig Deres holdning vedrrende de fremtidige forbindelser mellem AVS og EU .
Vi afventer den utlmodigt . Fru Junker talte lnge om kvinders og brns rettigheder p en mde , som Kommissionen er enig i .
Endelig vil jeg svare hr . Corrie angende Lom IV , at der i dag mangler to ratificeringer , nemlig Belgiens og Nederlandenes .
S vidt jeg har forstet , er dette undervejs , og Kommissionens formand og hr . Pinheiro har i vrigt oplyst regeringerne herom .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Europaaftale med Den Tjekkiske Republik
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0394 / 97 / rev ) af Schwaiger for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om , hvilket standpunkt Fllesskabet skal indtage i det Associeringsrd , der blev oprettet ved Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Tjekkiske Republik p den anden side , for s vidt angr vedtagelsen af gennemfrelsesbestemmelserne til Europaaftalens artikel 64 , stk . 1 , tredje afsnit , og stk .
2 , samt artikel 8 , stk .
1 , tredje afsnit , og stk .
2 i samme aftales protokol 2 om EKSF-produkter ( SEK ( 96 ) 1568-8846 / 97 - C4-0383 / 97-96 / 0237 ( ACC ) ) .
<SPEAKER ID=207 NAME="Schwaiger">
Fru formand , med hinanden er bedre end mod hinanden . Eller samarbejde som led i associeringsaftalen er bedre end uenig kontrovers i internationale organisationer .
Det kunne vre ledemotivet for behandlingen af forslaget til den flles holdning , som De netop har citeret , og som behandler den nationale sttte , som ansgerlandet , Den Tjekkiske Republik , har ydet til stlindustrien og vrige industrier .
<P>
Lad mig forklare det problem , som vi skal diskutere nu med denne betnkning , ved hjlp af den tjekkiske stlindustri .
Ca . 12 % af al stlimport til Den Europiske Union kommer fra Den Tjekkiske Republik .
I dette land er produktionsapparatet srligt forldet og har srligt brug for modernisering .
Miljbeskyttelsesforanstaltninger eksisterer nppe p.t. , og energiforbruget i produktionen er nsten tre gange s hjt som i Den Europiske Union .
<P>
Omfattende miljskader i grnseomrderne i Den Tjekkiske Republik , i Polen og i Tyskland er flgerne .
P den anden side krver Den Europiske Unions rammebetingelser for Unionens egen stlproduktion , at strenge emissionsgrnsevrdier overholdes .
Anlg til afsvovling af rggas og rggasfiltre er tvingende pbudt ved bygning eller modernisering af stlvrker .
<P>
Disse forskelle i miljrammelovgivningen i Den Europiske Union p den ene side og i Den Tjekkiske Republik og de andre central- og steuropiske stater p den anden side samt national sttte kan alts fre til , at de eksisterende priser p stlprodukter i Den Europiske Union underbydes i vid udstrkning , og at det giver en konkurrencefordel for den tjekkiske stl , der ikke er berettiget , og som dernst igen ndvendigvis m fre til antidumping-foranstaltninger fra Den Europiske Unions side .
<P>
P topmdet i Essen i december 1994 og ogs p Det Europiske Rd i Cannes i juni 1995 blev det ved hjlp af hvidbogen til forberedelse af de central- og steuropiske lande p deres integration i det indre marked derfor foreslet at gre en ende p denne konfrontation , simpelthen ved at dele af Fllesskabets lovgivning p omrdet koncentration , kartelret , statsmonopoler og statslig sttte , som vi netop taler om nu , allerede skulle sttes i kraft i disse lande i fasen for tilnrmelsen til Den Europiske Union .
Med ensartede regler , der derefter ogs skal glde for ansgerlandene , ville antidumping-metoder vre overfldige og undvendige og skulle erstattes af gennemfrelsesbestemmelser i associeringsaftalerne .
<P>
Iflge Kommissionens forslag til en forordning , der beskftiger os i dag , er offentlig sttte , da resttoldsatser over for Den Tjekkiske Republik praktisk talt ikke lngere eksisterer , kun acceptabel for Den Europiske Union , hvis de overholder Unionens egne spilleregler i artikel 92 til 94 i EF-traktaten om sttteforbud .
Med andre ord : Den tjekkiske rammelovgivning p dette omrde skal tilpasses til Den Europiske Unions og ogs gennemfres i praksis .
Den Europiske Unions overvgningsmyndigheder for offentlig sttte , Kommissionen og Den Tjekkiske Republiks overvgningsmyndigheder , det tjekkiske finansministerium , skal arbejde tt sammen i den forbindelse .
<P>
Tilpasningen af den tjekkiske sttteret til Den Europiske Unions sttteret kan dog ogs samtidig bruges som model for de andre associerede stater i Central- og steuropa , alts Ungarn , Polen , Slovenien og andre lande , hvor flgende grundprincipper br vre nedfldet klart og utvetydigt i de enkelte artikler .
<P>
For det frste : EU-Kommissionen og de pgldende overvgningsmyndigheder i de associerede lande er garanter for , at forskrifterne vedrrende statslig sttte garanteres i henhold til gennemfrelsesbestemmelserne i Europaaftalen .
For det andet : Befjelserne og ansvarsomrderne br vre klare og kohrente mellem de to parter .
For det tredje : Kommissionen br bist disse myndigheder i de associerede lande med at kontrollere den statslige sttte i betydningen succes-monitoring , alts at yde hjlp til selvhjlp og etablere samme retsforhold p dette omrde , men ikke fastsl disse organers fejltrin .
<P>
I en begrnset periode br der i den forbindelse tages hjde for de specifikke vanskeligheder ved en overgangskonomi , men der br ved lovgivningstilpasningen altid tages hensyn til , at det frer til en tilnrmelse til de hjere miljstandarder i Den Europiske Union .
<P>
Vi er Rdet taknemmelige for , at det har gjort vores standpunkt i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser til sit eget , at retsgrundlaget for disse gennemfrelsesbestemmelser er artikel 92 til 94 , hvor vi skal hres obligatorisk .
Jeg vil udtrykkeligt bede hr. kommissr de Silguy om at g bort fra det forkerte retsgrundlag i artikel 113 og sammen med Parlamentet og Rdet at anvende de eneste rigtige bestemmelser i artikel 92 til 94 ved de andre ansgerlande .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Min familie stammer fra den nordbhmiske by Gablonz an der Neie , hvis symbol er et bletr .
blet str for det frste for den handelskrig , som Den Tjekkiske Republik i jeblikket frer mod EU-bleeksport , og for det andet for det syndefald , som gik forud for fordrivelsen fra Paradis , og overtrdelsen af konkurrencereglerne og overtrdelsen af tanken om retsfllesskabet er for os et syndefald . Jeg er dog hr .
Schwaiger meget taknemmelig for , at han i forbindelse med sttten i stl- og kulsektoren ikke satser p paternalisme , men p partnerskab , p partnerskab med Den Tjekkiske Republik , og at han isr er imdekommende , hvad angr miljsektoren i Den Tjekkiske Republik .
Her har totalitarismen raset i rtier , og det er ndvendigt at udbedre miljskaderne i Iser- og Riesengebirge , i Erzgebirge , i Beskiderne og i Bhmerwald .
Jeg er ham meget taknemmelig for , at han her nsker at vre imdekommende over for Den Tjekkiske Republik , og jeg vil gerne appellere til den tjekkiske side om , at de ogs er imdekommende over for Den Europiske Union , nr det handler om at overholde konkurrenceregler og undg konkurrenceforvridninger p grund af sttte , der er i strid med Fllesskabsrettens nd og ogs associeringsaftalens nd .
<SPEAKER ID=209 NAME="de Silguy">
Fru formand , Kommissionen vil gerne takke ordfreren for at anmode Parlamentet om at afgive en positiv udtalelse om de tjekkiske anvendelsesregler om statssttte .
<P>
Parlamentets godkendelse vil bne vejen for en endelig vedtagelse af de tjekkiske anvendelsesregler af associeringsrdet mellem Den Europiske Union og Republikken Tjekkiet , og jeg glder mig over Deres betnkning .
Ikke desto mindre m jeg dog sl fast , at for Kommissionens vedkommende forbliver artikel 113 af rent juridiske rsager det passende grundlag .
<P>
Disse anvendelsesregler er en ndvendig betingelse for en harmonisk udvikling i samhandelen mellem den Tjekkiske Republik og Fllesskabet .
Derfor understreger Kommissionen betydningen af associeringsrdets hurtige vedtagelse af reglerne .
<P>
Som det fremgr af Kommissionens udtalelse om de st- og centraleuropiske landes ansgninger om tiltrdelse , er der endnu meget at gre i disse associerede lande med hensyn til en forbedring af overvgningen af statsttte .
Deres indlg , hr. ordfrer , og hr . Posselts indlg , viser sledes , at der skal gres et stort stykke arbejde inden for industrien for at f den op p samme niveau som i Fllesskabet , sledes at vores miljmssige normer samt konkurrenceregler overholdes .
I Agenda 2000 understreger Kommissionen ligeledes konkurrencepolitikkens betydning for de associerede lande i frtiltrdelsesperioden .
<P>
Gennem den endelige vedtagelse af disse regler om statssttte vil Unionen og den Tjekkiske Republik fuldende ivrksttelsen af bestemmelserne i den europiske aftale inden for dette omrde .
Kommissionen vil srge for , at der i PHARE-programmet for 1998 og 1999 gives assistance til de tjekkiske myndigheder , der er ansvarlige for overvgning af statssttte , sledes at de har mulighed for fuldt ud at tilpasse sig de europiske normer inden for nogle r .
Endelig hber Kommissionen , at anvendelsesreglerne om statshjlp ligeledes vil kunne vedtages hurtigt af de andre associerede lande .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.30 )
