<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , goddag .
Jeg regner med Deres velvilje til at forelgge flgende :
<P>
Som vi sikkert alle husker , er det i dag en trist og skammelig dag for verdens demokratier .
General Augusto Pinochet , som er ansvarlig for et af de mest brutale diktatuer , verden har set , og for den dd og forsvinden , der har vret tilfldet for tusinder af borgere fra hans eget land og andre af europisk oprindelse , vil i dag gre krav p at indtage en stilling som ressenator p livstid .
Demokraterne i hans land protesterer voldsomt over denne beklagelige kendsgerning .
Og jeg finder , at vores Parlament burde gre det samme og huske p , hvad der stod i den beslutning , som blev vedtaget under vores sidste mdeperiode , i afsnit 1 , i forbindelse med den aktuelle og uopsttelige debat : " Det fordmmer , at general Pinochet har til hensigt at acceptere en stilling som senator p livstid . 
<P>
Hr. formand , dette ville vre en vrdig gestus , som jeg anmoder Dem om foran denne forsamling .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Carnero , Parlamentet har ved sit bifald endnu en gang vist , at det godkender denne beslutning , som ydermere er en beslutning taget af alle ordentlige mnd og kvinder .
Jeg tror , at vi hermed og uden at gre os skyldige i retorik , kan betragte denne beslutning som vedtaget .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , i protokollen p side 26 , hvor der tales om sprgetiden , str der " Parlamentet vil behandle en rkke sprgsml til Kommissionen  , uden at det fremgr , at den fungerende formand , eftersom sprgetiden blev pbegyndt 35 minutter for sent i forhold til det , vi havde vedtaget i dagsordenen , havde undskyldt dette over for medlemmerne af forsamlingen og over for reprsentanterne for Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , anmode om , at det kommer til at fremg af protokollen , at de frste ord , der blev fremfrt af ham , som ledede mdet , var en undskyldning over for forsamlingen og over for kommissrerne for forsinkelsen p de 35 minutter i forhold til det , vi havde vedtaget i dagsordenen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Gutirrez Daz , det vil blive tilfjet protokollen , at De kom med en undskyldning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Sindal">
Hr. formand , det er frste gang , jeg benytter denne mulighed for at gre opmrksom p et problem .
Jeg ved , det mske ikke er det rette sted , men jeg gr det alligevel .
Igen i gr er tusinder af fugle drevet i land p den danske kyst p grund af olieudslip i Nordsen .
Jeg ved , at der er et direktiv undervejs . Jeg ved , at vi er parat til at gre noget ved det , men vi m alts srge for at f fremskyndet denne proces .
Der skal handling til .
Tre-fire gange om ret bliver de danske kyster set til med fugle , der er smurt ind i olie , fordi vores skibe lukker olie ud i vores farvande .
Det kan ikke fortstte .
Jeg vil bede Dem om at rette henvendelse til Kommissionen og Rdet og f dem til at stte fart i denne proces .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sindal .
<P>
( Den sledes ndrede protokol godkendtes )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele , at vi har indleveret mere end 100 underskrifter om uopstteligheden af en forhandling om kriminaliteten , og at jeg har forstelse for , at der ikke vil finde nogen diskussion sted om emnet i denne uge .
Jeg vil ogs gerne takke Dem for Deres brev til de belgiske myndigheder , hvori De foreslr , at politiet i kvarteret gres mere synligt , og at der kommer en politistation i umiddelbar nrhed af institutionerne med eget ndopkaldsnummer .
Jeg vil gerne understrege , at sikkerheden i Bruxelles ikke er noget eksklusivemne for PPE-Gruppen .
Vi kan alle selv blive ramt en af de nrmeste dage !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr .
Rbig , jeg vil gerne sige noget til Dem , som jeg allerede har givet udtryk over for Dem to gange pr. brev : Det drejer sig ikke om antallet af underskrifter , det er ikke et aktuelt og uopstteligt sprgsml , for det berrer ikke menneskerettighederne uden for Unionen .
Der er meget alvorlige sager om menneskerettigheder i verden , og det er dt , vi har den aktuelle og uopsttelige debat til , men den skal ikke bruges til behandling i plenarforsamlingen af vores egne sager .
Jeg m derfor , uanset hvor mange underskrifter der er p dokumenterne , se mig ndsaget til at afvise dem .
<CHAPTER ID=2>
Bistand til ansgerlande i Central- og steuropa - Tiltrdelsespartnerskaber med ansgerlandene
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0081 / 98 af Oostlander for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , om forslag til Rdets forordning ( EC , Euratom ) om bistand som led i pr-tiltrdelsesstrategien til de lande i Central- og steuropa , der har ansgt om tiltrdelse af Den Europiske Union ; -A4-0087 / 98 af Oostlander for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets beslutning om principper , prioriteter , mellemsigtede ml og betingelser for tiltrdelsespartnerskaber med ansgerlandene .
<SPEAKER ID=11 NAME="Oostlander">
Hr. formand , bde i og uden for Parlamentet er der stor interesse for betnkningerne om udvidelsen .
Jeg vil gerne understrege , at kollegerne og jeg ogs betragter udvidelsen som en meget vigtig sag , en enorm udfordring , realiseringen af en drm kan man nsten sige , som vi ogs gerne vil sikre en god fremgang .
Det betyder , at vi i enhver henseende vil srge for , at vi i de kommende r - og det kan godt blive til mange , inden udvidelsesprocessen er afsluttet - srger for , at institutionerne i Den Europiske Union , der skal lede hele denne proces og holde den p sporet , holder sig tt op ad hinanden med hensyn til deres politik .
Vi vil srge for , at der ogs ved afslutningen af denne proces hele tiden har vret en selvflgelig koordinering mellem de politiske holdninger , der er i de forskellige institutioner , s der ved processens afslutning ikke kan ske ulykker , men at hele udvidelsen og tiltrdelsen af ansgerlandene hver for sig kan foreg p en fleksibel mde .
<P>
Hr. formand , ud fra denne intention har vi vurderet dokumenterne , bde forslaget til forordning og de separate partnerskabstraktater .
Vi har i den forbindelse nogle bemrkninger , der ligger i forlngelse af det , vi tidligere har sagt i andre beslutninger .
Det drejer sig for det frste om , at vi i betragtning af den forudgende diskussion var noget overraskede over , at de politiske kriterier , der i Kbenhavn med rette blev sat verst p dagsordenen , ikke har fet den profil , hverken i forordningen eller i de enkelte partnerskabstraktater , som vi havde kunnet nske og hbe .
Derfor har vi i et ndringsforslag srget for , at vores mening p dette punkt klart kommer til udtryk i forslaget til beslutning .
Vi nsker sledes at give de politiske kriterier tilstrkkelig profil , isr fordi der efter Amsterdam ogs glder klausuler for medlemsstaterne , hvori det hedder , at hvis medlemsstater vedvarende overtrder de retsstatslige aspekter , hvorved de er medlemmer af Den Europiske Union , kan de eventuelt blive ekskluderet .
<P>
Jeg mener sledes ogs , at vi skal gre det klart for ansgerlandene , at Den Europiske Union ikke er en forsamling af rige lande , men at vi er en forsamling af demokratiske retsstater , at det er det , det drejer sig om .
I vrigt er det et meget praktisk standpunkt , fordi et lands videre udvikling ogs er afhngig af kvaliteten af retsstaten og demokratiets funktionsdygtighed i det pgldende land .
Vi har faktisk aldrig haft behov for at drfte dette indbyrdes , fordi vi er en samling af demokratiske retsstater .
Hidtil har alle , der har tilsluttet sig Fllesskabet , allerede vret retsstater . For de tiltrdende landes vedkommende er det en proces , der ikke altid er helt afsluttet .
Jeg tror ogs , at hvis man i 50-70 r har levet under et diktatur , pvirker det menneskenes intuition . Srligt nr det drejer sig om s strenge diktaturer , som de har lidt under .
<P>
Hr. formand , dette er baggrunden for vores ndringsforslag p dette punkt i forordningen .
Samtidig har vi i forordningen sagt : Dette er en s vigtig sag , at Parlamentet skal hres ved vigtige ndringer i denne forordning , der er rammen for hele tiltrdelsen .
Det , mener jeg ogs , er et helt normalt og rimeligt nske . Det har vi gentaget ved de enkelte partnerskaber .
Vi er i vrigt ogs her blevet lidt skuffede over , at retsstaten heller ikke i partnerskaberne har en markant profil .
<P>
Vi finder , at der under de ml , der er nvnt p kort sigt , udmrket kan medtages en rkke mlstninger om genoprettelse af retsstaten , der teknisk er lette at realisere .
De behver ikke at blive udskudt p mellemlangt sigt . F.eks. respekten for grundloven , domstolenes uafhngighed , lige adgang til offentlige tjenester , oppositionens rettigheder og rolle .
Det er altsammen forhold , som man allerede havde kunnet vedtage .
De skal ikke omfattes af en mlstning p mellemlangt sigt .
Men i nogle partnerskabstraktater er disse punkter mrkeligt nok nvnt p mellemlangt sigt .
Jeg tror faktisk , at hele Parlamentet fler et strkt nske om at skubbe dette fremad .
Vi er i vrigt med hensyn til menneskerettigheder og mindretalsrettigheder ogs tilhngere af at udvikle klare strategier .
Det er forhold , som skal st p dagsordenen bde p kort , mellemlangt og langt sigt .
<P>
Hr. formand , ogs med hensyn til partnerskaberne forlanger vi , at Parlamentet hres ved vsentlige modifikationer af principper , prioriteter og almene betingelser .
Vi anmoder derfor Kommissionen og Rdet om at love , at vi ogs p dette omrde kan f indflydelse med vores rd i en procedure , der passer til Parlamentets vrdighed .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , som vores kollega Oostlander jo allerede har nvnt , har vi forskellige mlstninger , som skal gennemfres i tiltrdelsespartnerskaberne .
Der er for det frste , som hr . Oostlander sagde , mlstningen om en njere , omhyggeligere og meget mlrettet overholdelse af kriterierne fra Kbenhavn , og , vil jeg gerne tilfje , af de beslutninger og resolutioner , som vi har truffet og vedtaget her i Parlamentet ikke mindst i september .
Vi har ikke ndret kriterierne fra Kbenhavn , men vi har udvidet dem med nogle meget vigtige specifikke problemstillinger fra milj- og socialomrdet etc .
<P>
For det andet har vi overvejelsen om at gennemfre de parlamentariske rettigheder - det spillede jo en stor rolle i diskussionen i vores udvalg .
Jeg bruger ikke kun begrebet rettigheder i en rent juridisk , legal betydning , men ogs i den betydning , at vi som reprsentanter for det europiske folk har en ret til ikke kun at blande os i disse ting , men ogs til i sidste ende at afgre , hvilke lande der kan gennemfre en tiltrdelse hvornr .
<P>
For det tredje - og det har min gruppe under ledelse af Gary Titley igen og igen inddraget i debatten - handler det om at sende nogle signaler hurtigt .
Vi indtog en s uelastisk holdning i mange sprgsml , fordi det var vigtigt at vise tiltrdelseslandene nu , at vi efter afgrelsen i december forrige r ikke nsker at fre lange debatter om forretningsordensomrder , om formelle og administrative ting , men at vi derimod nsker at trffe en hurtig afgrelse .
<P>
Det var helt sikkert vanskeligt at finde en fllesnvner for disse ting , og det var ogs genstand for meget lange og udfrlige debatter .
Hvor svrt det sommetider end var med flere forslag fra vores kollega Oostlander , s forekommer det mig , at vi nu har fundet frem til noget flles og har kunnet udarbejde en fllesnvner .
Det ser desuden ud til - og jeg antager , at det bliver bekrftet i dag - at bde Rdet og Kommissionen , der forsteligt nok mske er noget tilbageholdende , hvad Parlamentets medbestemmelsesret angr , alligevel kan godkende vores fremgangsmde .
<P>
For mig er flgende punkt vigtigt set fra min gruppes synspunkt - jeg befandt mig engang p den anden side , og s ser man altid tingene p en noget anden mde : Disse tiltrdelsesstrategier skal bidrage til , at vi overvinder de spndinger , de spaltninger , der findes i Europa p det konomiske omrde .
Der sker noget i nogle lande , men vi kan p ingen mde sige , at tilnrmelsesprocessen foregr tilstrkkeligt hurtigt og overbevisende .
<P>
Nu kommer jeg til det sociale omrde , som er meget vigtigt for os , fordi vi oplever sociale spndinger , vi har en europisk socialmodel med forskellige nuancer og betoninger .
Vi nsker ikke at opgive denne europiske socialmodel .
Vi nsker at hjlpe de andre lande , s de ogs kan gennemfre de sociale standarder , de grundlggende sociale rettigheder , og kommer til at gre det .
Det glder isr , og det siger jeg bent , for grnseregionerne .
Vi har brug for et get grnseoverskridende samarbejde for at motivere isr de mennesker , der bor ved grnserne , og hvis frygt mske ikke er helt uberettiget , til at g entydigt ind for udvidelsen mod st .
<P>
Det handler ganske givet ogs om demokrati , her giver jeg min kollega Oostlander fuldkommen ret .
Det er jo netop os fra vores gruppe , der altid og overalt har forsvaret demokrati , frihed , menneskerettigheder .
Det glder ogs for Slovakiet , hvor vi p.t. oplever store problemer .
Vi er ikke blinde p det ene je , hverken hvad angr Slovakiet eller noget som helst andet land .
Vi m gre Meciar indtrngende opmrksom p , at han handler til skade for sit folk .
Og selvom han overholder forfatningen , s handler han politisk uacceptabelt .
Jeg hber , at denne modsigelse kan blive overvundet .
<P>
Det er klart , at vi ogs i dag nsker at sende et entydigt signal i forbindelse med tiltrdelsespartnerskaberne : Vores vilje til at udvide mod st , til at udvide Den Europiske Union , selvflgelig inklusive Cypern , er ikke svkket !
Den holder vi fast i !
Vi nsker ikke nogen forsinkelser , men nsker en virkelig god , meget detaljeret forberedelse , og det er der skabt grundlag for . Parlamentets udtalelser supplerer dette grundlag fint , s udvidelsen mod st kan foreg ikke alene hurtigt , men ogs velforberedt .
<SPEAKER ID=13 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg vil gerne nske rdsformanden velkommen her i Europa-Parlamentet .
Som han vil vide , er denne formiddags forhandlinger kulminationen p en tre mneder lang diskussion mellem de tre institutioner , og vi venter spndt p at hre , hvad han har at sige om , hvordan Parlamentet vil blive hrt i de sprgsml , der er rejst i Oostlander-betnkningen .
<P>
Han vil , ved jeg , have draget de samme konklusioner af den anden Oostlander-betnkning , som jeg har gjort , og det er , at Parlamentet er i stand til at fremkomme med en sammenhngende og kompleks udtalelse inden for et tidsrum af seks uger .
<P>
Hvis jeg m vre s fri over for rdsformanden , s forekommer en ufortvet hring mig ikke at vre mere end almindelig hflighed , som denne Unions udvende magt , Kommissionen og Rdet , br udvise over for denne Unions lovgivende forsamling , dette Parlament og dets ssterparlamenter i medlemsstaterne .
En lejlighed til at f en ordentlig debat er alt , hvad vi beder om , inden vores kvasikejserlige Rd trffer sin afgrelse .
S fortl mig ikke , at det ville vre nskeligt eller endog politisk muligt at ignorere dette Parlaments synspunkter i tilflde af et politisk eller konomisk sammenbrud i en af ansgerstaterne .
Og fortl mig heller ikke den gamle lgn , at det ville forskrkke ansgerstaterne , hvis sprgsmlet skulle blive henvist til et udvalg i tre uger .
Ansgerstaterne er voksne europere ligesom os andre .
De ved , hvad der foregr .
De vrdstter endog demokrati og parlamentarisk demokrati i deres institutioner mere , end vi gr .
<P>
Jeg vil gerne i rdsformandens udtalelse se et tilbud om substans i hringen , selvom han mtte vre ude af stand til at gre brug af dette vanskelige ord .
Jeg vil gerne hre om en ordentlig procedure , en ordentlig tidsplan og en ordentlig drftelse af Parlamentets synspunkter , inden Rdet trffer afgrelse .
Hvis Rdet nsker at undg besvret med en tre ugers henvisning til et udvalg , m det gre det muligt for formandskabet at engagere sig i denne alvorlige procedure og gre det her og nu .
<P>
S jeg beder Dem , hr. formand for Rdet , jeg nsker ikke at hre udtryk som " formandskabet nsker  . Formandskabet har telefoner .
De ved , hvordan de skal bruges . Brug dem , inden vi skal til at stemme .
Parlamentet vil hverken tilgive eller glemme , hvis vi blev udsat for en form for institutionelt forrderi ved indledningen til en 15-rig proces , der m og skal vre holdbar .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , ogs jeg mener , at Europa-Parlamentets stemme er af afgrende betydning i denne udvidelsesproces og i dette frtiltrdelsespartnerskab .
Det synes jeg ikke mindst , fordi vi i den senere tid har hrt megen tale om ansgerlandenes konomiske fremskridt , men - og her er jeg enig med ordfreren - nogle politiske aspekter er i et vist omfang trdt i baggrunden .
<P>
Jeg tror , at det er ndvendigt at fokusere mere p de politiske aspekter .
Det er ndvendigt at hjlpe disse lande til at blive egentlige retsstater .
Det er ndvendigt at srge for , at de respekterer mindretallene , og at der er korrekte retssystemer , som er baseret p nedfldede lovtekster og p en seris uddannelse af retsembedsmnd og advokater , som vil medvirke til at f lovene overholdt og dermed garantere retfrdigheden og sikre mindretallenes rettigheder .
Det er ndvendigt at minde om , sdan som det er sket i betnkningen af Oostlander , at vi ikke kan acceptere , at der i den nye Europiske Union , der ogs vil omfatte disse nye lande , forekommer ddsstraf : Dette er ganske simpelt ikke acceptabelt .
Vi mener ligeledes , at det er af afgrende betydning , at der ved siden af de konomiske fremskridt sker fremskridt og forbedringer p den politiske front .
<P>
Derfor er det vigtigt , at Europa-Parlamentets stemme ogs hres i forbindelse med tiltrdelsen og udvidelsen af Den Europiske Union , og det er derfor , hr. formand , at vi anmoder om , at Rdet og Kommissionen tager hensyn til de holdninger , som vi fremstter .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , det frste , jeg vil forsikre dette kammer om , er , at Europas liberale p alle mder vil lette og fremskynde den udvidelsesproces , som nu indledes , hvis ml er et samlet og helt Europa .
<P>
Vi liberale vil ogs give et klart signal om , at alle lande i Europa , store svel som sm , kristne svel som muslimske , der nsker og opfylder Kbenhavnskriterierne er velkomne i Den Europiske Union .
Vi nsker , at EU viser , hvordan modstninger kan overkomme , og hvordan demokratier i samvirke ved afstemning kan lse deres problemer og blive en kraft i verden .
<P>
Vi liberale har mere end andre partier stttet Kommissionens forslag til forhandlingsoplg .
Vi opfatter ikke , at dette forslag har til forml at forsinke medlemskab af EU for noget land , som ihrdigt anstrenger sig for at opfylde Kbenhavnskriterierne og gennemfre lovndringer , som svarer til EU ' s acquis .
Vi er derfor bekymrede over rygter , der siger , at Kommissionen nu er begyndt at grave grfter mellem de 5 + 1 og de vrige ansgerlande ; grfter , som bl.a. skulle best i , at acquis gennemgangen er forskellig for dem i den frste gruppe og for de vrige ansgerlande .
Indholdet af beslutningen i Luxembourg var jo , sdan som vi forstr det , at lande , der anstrenger sig srligt meget , skal kunne indhente de andre , det vil sige , at det skal vre muligt for dem at indhente den frste gruppe .
Mit sprgsml til kommissr Van den Broek er : Er disse rygter , som siger , at Kommissionen nu er begyndt at grave grfter for at udvide klften mellem de 5 + 1 og de vrige ansgerlande , virkelig sande ?
<P>
Jeg sagde indledningsvis , at vi ikke har til hensigt at forsinke forhandlingerne .
Det indebrer ikke , at vi synes , at Parlamentet nu skal vre koblet fra udvidelsesprocessen , indtil det jeblik , hvor vi skal tage endelig stilling til det , der er opnet ved forhandlingerne : at godkende eller ikke godkende nye medlemmer .
<P>
Ligesom vi selvflgelig anser det for at vre ndvendigt , at ansgerlandenes parlamenter er berrte af udvidelsesprocessen og deltager aktivt i den - jeg kan sige , at mine egne erfaringer fra Sverige , da vi forhandlede om medlemskab , viser betydningen af det - lige s selvflgeligt finder vi det , at Parlamentet skal deltage i de forskellige faser i forhandlingerne , ikke som forhandlende part , men som en part , som har til opgave at kontrollere og afgive synspunkter og p den mde medvirke til at skabe forstelse for denne utroligt vigtige proces .
<P>
Jeg forsikrer , at de europiske liberale p alle mder sttter den udvidelsesproces , som nu indledes , og at vi nsker at se hurtige og effektive resultater .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , udfordringen i udvidelsen af Den Europiske Union ligger i sprgsmlet : Vil det lykkes at gennemfre denne proces p partnerskabsbasis og uden spndinger ?
Det krver forandring p begge sider .
Mens man fra EU ' s side kun indleder de ndvendige reformer tvende og halvhjertet , krver EU store reformer , en kalender fuld af lovgivningsmssige og administrative tilpasninger af tiltrdelseskandidaterne .
<P>
Begge sider m imidlertid bidrage til , at der socialt og konomisk set opnes et hjt niveau for alle landene i steuropa i forbindelse med deres konomiske og politiske integration .
Her m udvidelsen ikke kun begrnse sig til en konomisk integration , men skal ogs yde et bidrag til styrkelsen af demokratiet i transformationslandene og til strre social retfrdighed for den pgldende befolkning .
<P>
Det er frst og fremmest vigtigt , at man laver sine egne lektier og virkelig fremskynder sine egne reformer .
Det frste skridt i den retning ville - det har vores kolleger allerede understreget tydeligt - vre at inddrage Parlamentet bindende i udvidelsesprocessen .
Det betyder ogs , at disse reformer skabes p partnerskabsbasis , og at byrderne fordeles p begge skuldre , for vi ved , at en mislykket udvidelse ikke kun vil undergrave den konomiske og demokratiske udvikling i steuropa , men derimod ogs vil pfre Unionen som model p en fredelig , konomisk og politisk integration enorm skade .
<P>
Det er derfor vores opgave , Rdets , Kommissionens og Parlamentets opgave , at sikre , at udvidelsesprocessen ikke kommer til at g i st i en ensrettet gade , men derimod bliver en politisk succes .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance godkender betnkningen af hr . Oostlander , hvis udmrkede arbejde jeg ogs gerne vil rose sammen med de ndringsforslag , der foresls af Udenrigsudvalget .
Vi glder os isr over valget af en fllesprocedure , der skal finde anvendelse p alle de pgldende lande .
<P>
Forskelsbehandlingen af ansgerlande , som Kommissionen havde i tankerne , og som fru Lalumire p vegne af de venstreradikale havde beklaget , er heldigvis blevet skrinlagt .
Jeg vil dog gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p et punkt , som jeg finder meget bekymrende .
Jeg mener , at de konomiske argumenter har en langt strre betydning , bde med hensyn til Unionens forslag og ansgerlandenes motiver .
<P>
Den Europiske Union er frst og fremmest et politisk projekt , en slags skbnefllesskab , der bygger p et flles fundament af humanistiske vrdier .
Dette projekt har sine rdder i historien , lige fra det store netvrk af europiske universiteter fra slutningen af middelalderen til de prvelser , der ofte og indtil for nylig har splittet vores befolkninger .
Det vil indtage sine naturlige dimensioner , nr det udvider sig til hele det europiske kontinent , men jeg vil gerne understrege , at den europiske integration frst og fremmest svarer til det fortrin , som politik og kultur har i forhold til konomi og teknik .
Jeg kan dog i dag konstatere , at Kommissionens formaninger hovedsagelig vedrrer privatiseringer , hvor man med afskaffelsen af de offentlige tjenester risikerer at rydde hele iden om almennyttig interesse af vejen , og jeg kan se , at man i ansgerlandene , der allerede har taget de mest beklagelige sider af den amerikanske livsstil til sig , stter lighedstegn mellem en eventuel tiltrdelse p den ene side og materielle fordele og et accellereret forbrug p den anden .
<P>
Hvis det store og flotte projekt omkring en Europisk Union , der langt om lnge er blevet forenet med sin historie og sin geografi , sledes skulle vre indskrnket til blot at vre en slags kontinentalt supermarked , er jeg bange for , at der i ansgerlandenes opinion , der lnge har vret undertrykt med hensyn til bl.a. deres nationale identitet , opstr tvivl om fordelene ved deres tilhrsforhold til Europa , og at denne skepsis ogs vil indtage det vestlige Europa .
<P>
Vi vil for vores vedkommende i den nrmeste fremtid uafladeligt minde om , at Den Europiske Union hovedsagelig bestr i udarbejdelsen af en civilisationsmodel , der bygger p frihed , solidaritet , retsregler og kulturel mangfoldighed til politisk udbredelse af vores ider .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vi str lige foran starten p forhandlingerne om tiltrdelse af nye stater til Den Europiske Union .
Endelig fr den politiske revolution i 1989 politiske flger , og det ser ud til , at en rkke tidligere stbloklande kommer ud af deres isolation . Det stiller bde ansgerlandene og de nuvrende medlemsstater over for en enorm udfordring .
Tankegangen om , at lande som Tjekkiet , Polen og Ungarn er de anmodende lande og derfor skal opfylde alle de krav , der formuleres af EU , tilgodeser ikke i tilstrkkelig grad iden om ligevrdighed mellem ansgerlandene og landene i Den Europiske Union .
Vi m lse dette problem i fllesskab , og det betyder , at vi ikke kun m vre den anmodende part og heller ikke m forvente , at de nye medlemsstater kun er den anmodende part .
Nej , vi skal i fllesskab i indbyrdes forhandling sge at n frem til en lsning af de konomiske problemer .
Ogs med hensyn til klargringen af de nye medlemsstater til " acquis communautaire  , til den miljpolitik , der er ved at tage form i Den Europiske Union .
Det skal der sttes tid og krfter af til , og det er ikke muligt , uden at Den Europiske Union gr alt for , at det skal lykkes . Selvflgelig har hr .
Oostlander , og det vil jeg gerne komplimentere ham for , gjort opmrksom p en rkke vigtige aspekter som f.eks. de grundlggende menneskerettigheder , og det br ogs vre sdan , at det politiske demokrati , der er under udvikling , tager videre form .
Iden om retsstaten skal ogs videreudvikles .
Der skal tages hensyn til mindretal .
Kun p den mde kan vi n til gensidig anerkendelse og n frem til en udvidelse af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , vi er alle klar over betydningen af de afgrelser , vi nu skal til at trffe for at forberede de nye medlemsstaters tiltrdelse .
Man kan kritisere den europiske dimension af dette forehavende , men bestemt ikke den politiske vrdi i denne Marshall-plan for landene i Centraleuropa .
Nr dette er sagt , s tror jeg dog , at man m tage de allerstrste forbehold over for den lovgivningsmssige strategi , som Kommissionen har foreslet , ogs selvom den risikerer at blive accepteret af Rdet .
Den forordning , som vi skal stemme om , og i endnu hjere grad forslagene til afgrelser for hver enkelt kandidatland er noget af det mest generiske , som man kan forestille sig .
Risikoen for afvigelser i forvaltningen af sttten eller for ineffektivitet er meget stor .
Den alvorlige kritik , som Udenrigsudvalget i sin tid rettede mod det ansvarlige kommissionsmedlem for sttten til Bosnien , der i dag er ansvarlig for forbindelserne med ansgerlandene , er stadig s tt p , at vi ikke kan tillade os en alt for afslappet holdning p dette omrde .
<P>
Men det mest skandalse er det forhold , at Parlamentet er blevet reduceret til en statist og bde formelt og substantielt er bervet enhver mulighed for at pvirke og kontrollere en proces , der p trods af al den gode vilje , der kan udvises , langt fra vil vre nem , hverken for ansgerlandene eller for medlemsstaterne .
Efter min opfattelse burde Unionen fra nu af arbejde med to parallelle scenarier : et scenario for den traditionelle fllesskabsregionalpolitik og et andet for en udvidet regionalpolitik for et kontinent med mere end 420 millioner indbyggere .
Tror man virkelig , at man kan etablere fornuftige rammer om det , der skal vre landbrugspolitikken eller socialpolitikken i en Union , der er udvidet med disse ansgerlande ?
<P>
Kommissionen har lovet os , at man den 18. marts vil kunne stille os teksten til de nye foranstaltninger p strukturomrdet til rdighed .
Vil vi blive stillet over for en gte reform eller vil det kun vre de sdvanlige varme omslag og de interventioner af stetisk art , som Kommissionen har vnnet os til ?
Vil man tage hensyn til virkningerne af den nste tiltrdelse af ansgerlande ?
<SPEAKER ID=20 NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne sige , at jeg er hr . Oostlander og hans kolleger taknemmelig for deres arbejde med rammeforordningen for tiltrdelsespartnerskaberne .
Jeg er meget enig i hr . Oostlanders indledende bemrkninger om , at hvad der end sker under formiddagens mde , s br udvidelsen ikke holdes tilbage af nogle beslutninger , der kunne trffes .
Fr jeg kommer ind p de nrmere detaljer , vil jeg gerne placere disse partnerskaber i deres rette sammenhng .
<P>
Sidste sommer henstillede Kommissionens i dens Agenda 2000-forslag til , at Unionen skulle etablere tiltrdelsespartnerskaber med de ti ansgerlande fra Centraleuropa .
Disse partnerskaber vil st i centrum for vore relationer til de pgldende lande .
De vil for det frste opstille en dagsorden for ansgerlandene , der skitserer , hvad de yderligere m gre for at forberede sig til tiltrdelsen .
De vil for det andet etablere en ramme , inden for hvilken de kan planlgge Unionens bistand og sikre , at denne styres derhen , hvor der er mest behov for den .
De er p mange mder nglen til en sikring af , at ansgerlandene virkelig er rede til fuldt EU-medlemskab , hvilket bde betyder forpligtelser og fordele .
<P>
Vi br igangstte partnerskaberne snarest muligt .
Hvis vi forhaler det , vil slutresultatet blive en forsinkelse af selve udvidelsesprocessen .
Jeg ved , at dette ville vre i modstrid med de nsker , som et overvldende flertal af dette Parlament nrer , og ogs , tror jeg , i modstrid med de nsker , som Europas befolkninger nrer .
Vi nsker alle at se en snarlig og vellykket udvidelse af Unionen , som kan stte en endelig stopper for den grusomme og kunstige opdeling af vores kontinent , der alt for lnge har vret en realitet .
<P>
Formandskabet , der er i tt samarbejde med Kommissionen og Parlamentet , er fast besluttet p at f sat effektiv gang i udvidelsesprocessen .
I morgen vil stats- og regeringscheferne vre i London til Europa-konferencens indledende mde .
Det er en lejlighed , der vil understrege udvidelsesprocessens altomfattende karakter .
Vi ser ikke udvidelsesprocessen som blger eller lande , der er inde og lande , som er ude .
Det er vores ml at se hver enkelt ansgerland slutte sig til Unionen , s snart det er rede og tilbyde al den hjlp , vi kan , p vejen .
Det vil vre budskabet fra begivenhederne i Bruxelles den 30. og 31. marts , der kulminerer i bningen af regeringskonferencen med seks ansgerlande .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet i lbet af denne mdeperiode vil f lejlighed til at udtale sin mening om den foreslede rammeforordning .
Det ville sende et klart og positivt signal til de centraleuropiske lande , inden de drager til London til Europa-konferencens indledende mde i morgen .
Det ville gre det muligt for os at overholde den deadline , der blev fastsat i Luxembourg i december , og ville ikke efterlade nogen tvivl i nogens sind om , at de tre EU-institutioner samarbejder for at n frem til en vellykket udvidelsesproces .
Jeg har tillid til , at dette er muligt .
<P>
Jeg forstr , at der har vret nogen bekymring her i Parlamentet om , at Europa-Parlamentet ikke ville blive inddraget tilstrkkeligt i udvidelsesprocessen .
Jeg er ogs parlamentsmedlem i et nationalt parlament , og jeg stter pris p dette Parlaments nske om at spille en fuld og passende rolle i processen .
Det er formandskabets intention , at dette skal ske .
Vi ser udvidelsen som en proces , der p EU-plan omfatter alle tre institutioner .
Under alle omstndigheder vil EuropaParlamentet f det sidste ord at skulle have sagt om enhver tiltrdelsestraktat , der mtte blive indget af de eksisterende medlemsstater .
<P>
Parlamentet br inddrages i hele processen og ikke kun til sidst , og dette glder ogs tiltrdelsespartnerskaberne .
Derfor skrev den britiske udenrigsminister og formanden for Den Europiske Union , Robin Cook , til Dem i mandags for at gre Rdets holdning klar .
Vi nsker , at Parlamentet skal inddrages fuldt ud og have lejlighed til at udtrykke dets synspunkter .
Jeg er sikker p , at de foranstaltninger , der er skitseret af Robin Cook , vil fungere godt og give alle her en flelse af egentlig deltagelse i udvidelsesprocessen .
<P>
Her til formiddag er der parlamentsmedlemmer , der nsker , at jeg skal komme nrmere ind p en rkke sprgsml , der har vret del af de drftelser , der har fundet sted p det sidste , og hvori jeg og nogle af mine kolleger har deltaget .
Jeg vil komme nrmere ind p tre sprgsml .
<P>
For det frste vil Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 235 blive hrt i tilflde af ndring af rammeforordningen for tiltrdelsespartnerskaberne .
Forslag til ndringer af principper , prioriteringer og mlstninger vedrrende disse partnerskaber vil blive sendt til Europa-Parlamentet til orientering .
For det andet forpligter formandskabet sig til at give Europa-Parlamentet passende lejlighed til at udtrykke sine synspunkter p en sdan mde , at Rdet har kendskab til dem , nr det skal trffe afgrelse .
For det tredje vil formandskabet for Rdet og Kommissionen - i betragtning af den afgrende betydning , som tillgges udvidelsesprocessen for Unionen - stille mundtlige og skriftlige oplysninger til rdighed for Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og begivenheder vedrrende partnerskaberne og tiltrdelsesforhandlingerne .
Det kan i praksis ske p to mder : for det frste ved en regelmssig underretning af Parlamentets relevante udvalg og blandede udvalg og for det andet ved regelmssigt at stille information til rdighed for et nrmere fastsat antal medlemmer af Europa-Parlamentet , som vlges og udpeges af Parlamentet selv .
<P>
Dette er en udtalelse , der burde modtage sttte fra de medlemmer af dette Parlament , der nsker at bist og hjlpe med ved udvidelsesprocessen , og som nsker at levere et positivt bidrag til denne proces .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at formandskabet er fuldt ud engageret i udvidelsesprocessen , og at formandskabet tror p en ben og altomfattende tilgang .
De forpligtelser , jeg har tilkendegivet , er fornuftige og kan srge for en effektiv mde til at indhente udtalelser , som der skal tages hensyn til , inden afgrelser trffes .
Jeg hber , at denne tilgang er acceptabel for Parlamentet .
Tak .
<SPEAKER ID=21 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg begynde med at komplimentere hr . Oostlander med hans betnkning og sige tak til alle de kolleger , der har medvirket ved forberedelsen heraf .
Kommissionen betragter ogs dagen i dag som vigtig , fordi Parlamentet i dag udtaler sig om en meget vigtig del af tiltrdelsesstrategien , en sjle p vejen mod medlemskab for disse elleve ansgerlande , der i vrigt halsende ser frem til lanceringen af udvidelsesprocessen , der vil finde sted den 30. marts i r .
Som bekendt vil disse lande allerede p torsdag samles omkring Unionen , nr den frste Europakonference afholdes .
<P>
Jeg har i fuld enighed lyttet til formandskabet , fordi Kommissionen ogs mener , at Europa-Parlamentet skal vre strkt involveret hele vejen mod tiltrdelse af nye medlemsstater .
Allerede tidligere har Kommissionen forpligtet sig til , hvor det er muligt , og ogs stttet af erfaringer fra tidligere udvidelsesprocesser , at informere Parlamentet s omhyggeligt , fuldstndigt og s tidligt som muligt om fremgangen , svel med hensyn til forberedelsesprocessen som situationen i forhandlingerne med de lande , som der faktisk forhandles med .
<P>
Jeg er meget glad for at kunne konstatere , at der efter en intensiv og vrdifuld debat synes at vre bred enighed om de procedurer , der skal flges .
I sagens natur er der ingen uenighed om Europa-Parlamentets hringsret vedrrende basisforordningen .
Men jeg er derudover , hvor det drejer sig om mulige ndringer , som Kommissionen nsker at foresl vedrrende prioriteterne , principperne og de almindelige betingelser for partnerskaberne , meget glad for , at hvis de fremlgges for Rdet , at de samtidig ogs sendes til hring i Parlamentet , og at , sledes som vi ogs har hrt det fra formandskabet , at Rdet i hvert fald mener og ogs har lovet , at Parlamentet vil f en rimelig frist til at fremstte sine standpunkter , for derefter - sdan forestiller Kommissionen sig det - i nrt samarbejde med Rdet at undersge , hvorledes disse ndringsforslag kan eller ikke kan indarbejdes i den endelige beslutning .
<P>
Jeg tror , at det klart afspejler , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet her er enige om vigtigheden af , at denne proces er gennemskuelig .
Jeg gentager gerne hr . Oostlanders ord p dette punkt : Det er en proces , der vil strkke sig over mange r , og som ikke kun dette Parlament , men ogs det flgende Parlament og en flgende Kommission og et flgende Rd gerne vil vre dybt involveret i .
Det er godt , at der ogs i dag trffes aftaler herom , der ogs glder p lngere sigt , fordi der , som hr . Oostlander rigtigt har bemrket , ogs ved afslutningen af forhandlingerne vil finde en afvejning sted om , hvorvidt tiden virkelig er moden til , at de ansgerlande , der har opfyldt kriterierne , og som med succes har afsluttet forhandlingerne , kan tilbydes fuld integration .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at knytte et par bemrkninger til Oostlander II-betnkningen , og srligt den bemrkning , han har forelagt om prioriteterne , sledes som de er medtaget i de udkast , der ogs er fremsendt til Parlamentet .
Jeg vil srligt understrege , at i sagens natur skal de politiske betingelser som sdan st i frste rkke .
Efter min beskedne mening er de betingelser bde i basisforordningens artikel 1 og i artikel 5 tilstrkkeligt klart formuleret .
Men jeg vil gerne henvise til praksis .
De drftelser , som vi har haft med hinanden om politiske , kald det , mangler i en rkke ansgerlande , og den dialog , vi har bnet herom med disse lande og ogs det , der er medtaget herom i de nuvrende prioriteter , afspejler efter min mening den essentielle vigtighed af at srge for , at de lande , der nsker at tiltrde , selvflgelig i frste instans skal kvalificere sig som demokratiske lande , lande der respekterer retsstatens principper , menneskerettighederne og srligt beskyttelsen af mindretals rettigheder .
Herom m der ikke herske tvivl .
Der , hvor basisprincipperne krnkes alvorligt , vil Kommissionen aldrig fremstte forslag om at starte forhandlinger med et sdant land .
Ogs det er allerede tidligere blevet lovet Parlamentet .
<P>
Til sidst , hr . Oostlander har fremsat en bemrkning om det korte og det mellemlange sigt .
Er det ikke sdan , at man srligt med hensyn til politiske mangler skal orientere sig p kort sigt ?
Jo , naturligvis , hr. formand , men det , der i partnerskabskontrakterne er medtaget som prioritet p kort sigt , er de forhold , som vi har tillid til , hvor vi mener , at de faktisk kan realiseres p kort sigt , det vil sige inden for et r , og som ogs virkelig vil kunne f en virkning , mens de forhold , der er nvnt p mellemlangt sigt er ting , hvor vi siger : Her er der brug for lidt mere tid til at perfektionere det .
Det er baggrunden for det skel , der er sat mellem det korte og det mellemlange sigt .
<P>
Jeg takker endnu en gang de rede medlemmer for deres indlg i denne debat og deres sttte til , at partnerskaberne nu hurtigt kan komme i stand .
Vi hber , at Rdet p grundlag af den retsakt , der vedtages i dag , vil vre i stand til i de kommende dage , dog senest i nste uge , at vedtage prioriteterne , betingelserne og principperne , s partnerskaberne kan komplementeres , inden den officielle udvidelsesproces lanceres den 30. marts i r .
<SPEAKER ID=22 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , det er med stor glde , at vi har phrt det , der er blevet sagt , og jeg hber kun - og har ikke grund til at betvivle det - at det vil blive gennemfrt p den mde , det er blevet fremlagt her .
<P>
Hr .
Oostlander anmoder i sin glimrende betnkning om , at der kom en form for deltagelse fra Europa-Parlamentets side i hele denne tiltrdelsesproces , og det er ganske berettiget .
Den modstand , der ind imellem er blevet givet udtryk for , synes at basere sig p to bekymringer : Den frste er , at de juridiske rammer , som de er udformet i retsgrundlaget for denne procedure , ikke giver mulighed for hring .
Hvis det er tilfldet , br der findes en anden mde at gre dette p .
Den anden bekymring er , at der vil opst en vis forsinkelse , idet man gr ud fra som givet , at Parlamentet har brug for et vist tidsrum til at udforme sine holdninger og analyser .
Jeg har det indtryk , som denne forhandling har bestyrket mig i , at disse to problemer kan lses - og jeg vil vende tilbage til de budgetmssige aspekter om et jeblik - hvis vi , som det fremgik af rdsformandens indrmmelse og Van den Broeks indlg for Kommissionen , fr en hring med alle kendetegnene herfor - en hring , der ikke m kaldes en hring - ja , s tror jeg ikke , at der er nogen grund til at behandle dette aspekt yderligere .
I forbifarten , hr. formand , vil jeg blot anfre , at der er en generel tendens til at udelukke Parlamentet fra procedurer af denne art , og her tnker jeg helt konkret p Colajanni- betnkningen om MEDA-sprgsmlet .
Jeg hber , at vi ogs her kan finde frem til en fremgangsmde , der gr det muligt for Parlamentet at gribe ind og deltage i hele drftelsen , s vi ogs her med udgangspunkt i en godkendelse af principperne - og vi br ogs godkende resultaterne - kan holdes underrettede , ikke mindst under selve processens forlb .
<P>
Det andet sprgsml , der var bekymring om , vedrrte en eventuel forsinkelse .
Efter min opfattelse er dette problem blevet lst .
Vi kan anvende forskellig systemer , hvoraf rdsformanden har anfrt nogle , og jeg vil selv henlede Deres opmrksomhed p et system , som vi har fulgt i Budgetudvalget .
Der er tale om systemet med en permanent ordfrer , der har stadig kontakt med de kompetente tjenestegrene i Rdet og Kommissionen , og sledes p ethvert tidspunkt kan gre det muligt for det kompetente udvalg at fremlgge en betnkning , hvorved vi kan undg forsinkelser og spildtid .
Tidsrummet p 6 uger er efter min opfattelse tilstrkkeligt til , at vi uden vanskeligheder kan klare disse problemer .
Det str derfor kun tilbage at srge for , at det , der nu er blevet sagt , antager mere konkrete former og frer til en konkret og klar forpligtelse bde fra Rdets og Kommissionens side .
Og jeg tror , hr. formand , at vi skal koncentrere vores opmrksomhed omkring denne forpligtelse , for hvis vi stiller os til tilfreds med mundtlige forsikringer , som siden p grund af pres fra andre rdsmedlemmer , eller af andre rsager , vil se helt anderledes ud , ja , s frygter jeg , at vi vil komme til at trffe en forkert afgrelse , hvis vi godkender dette .
Der skal foreligge et klart , konkret og forpligtende svar fra Rdet , som skal ptage sig dette ansvar og omstte det til praksis , for kun p denne mde vil Parlamentet kunne spille den rolle , som alle erkender , at det br spille .
<P>
Hvad nu det konkrete sprgsml vedrrende Budgetudvalget angr , har vi fremsat en rkke ndringsforslag til artikel 3 og 5 , der vedrrer Parlamentets befjelser i forbindelse med budgettet .
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke m glemme , at Parlamentet er den ene af de to budgetmyndigheder , der har srlige befjelser med hensyn til udgifter .
Det er derfor ogs i Kommissionens og Rdets interesse , at Parlamentet involveres fra et budgetmssigt synspunkt i hele proceduren .
Det er for lngst blevet vist , at mange forsinkelser og overfldige forhandlinger undgs , hvis Parlamentet i sin egenskab af budgetmyndighed involveres , via Budgetudvalget , i disse sprgsml lige fra starten .
Og jeg vil gerne anmode , hr. formand , Rdets og Kommissionens ansvarlige om at tage dette i betragtning , nr de udarbejder deres endelige forslag , der , som jeg ogs sagde fr , forhbentlig vil indeholde forpligtelser inden for de nvnte rammer . Alts en hring , der ikke blot kaldes en hring , men som i virkeligheden er en fuldstndig inddragelse af Parlamentet i lighed med Den Europiske Unions to andre institutioner .
<SPEAKER ID=23 NAME="Aelvoet">
Hr. formand , det vigtigste politiske punkt , der behandles her i dag , er den rolle som Europa-Parlamentet vil eller ikke vil kunne spille i hele denne proces .
Jeg har nje lyttet til minister Hendersons mellemkomst , og jeg m sige , at min sult ikke er stillet , fordi Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggenders eksplicitte nske var , at Parlamentet ogs officielt ville blive hrt , hvis der sker ndringer vedrrende prioriteter og mlstninger p kort og langt sigt .
Vi fr tilbudt information , ikke en officiel hringsret .
Det er det , vi har anmodet om .
<P>
Med hensyn til Bulgarien , to bemrkninger .
Det nationale program om regional udvikling er endnu ikke udarbejdet i Bulgarien . Derfor er det umuligt at krve , at de regionale strukturer , der er ndvendige til det forml , skal vre p plads inden udgangen af 1998 .
<P>
For det andet , vi henstiller udtrykkeligt til , at Bulgarien slettes af negativlisten vedrrende visumordningen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Donner">
Hr. formand , da den tid , jeg har fet tildelt , er meget kort , vil jeg blot sige flgende .
<P>
For det frste vil jeg gerne , hvad de baltiske republikker angr , erindre om , at disse tre republikker - og kun disse af alle ansgerlandene - har vret besat af Sovjetunionen og betragtet som en del heraf - i modstning til de andre central- og steuropiske lande , der i det mindste nd formel uafhngighed .
<P>
For det andet afhnger den sikkerhed og fred i Europa , der er vores primre opgave , af , at vi finder frem til en frugtbar modus vivendi med Rusland .
Denne vil blive styrket ved , at de baltiske lande slutter sig til Unionen .
Den vil efter min mening ikke blive styrket ved en udvidelse af NATO .
<P>
Og endelig hber jeg , at alle tre baltiske lande vil kunne slutte sig til Unionen samtidig .
<SPEAKER ID=25 NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det er en behagelig opgave at prsentere betnkningen om Ungarn , netop set i lyset af det , som er blevet sagt tidligere .
Gud vre lovet blev der endelig ikke talt s meget om konomi , men derimod mere om sikkerhed og politik , for i sidste ende er sikkerhed og politik det ror , der styrer skibet .
<P>
Sikkerheden er afgrende for , om der overhovedet kan blive tale om et konomisk opsving .
I den henseende er Ungarn i den lykkelige situation , at landet allerede tidligere har kunnet opn store fremskridt .
I de dokumenter , som jeg mtte gennemg under udarbejdelsen af betnkningen , kunne jeg lse , at lovgivningen i Ungarn allerede siden 1982 , det vil sige p et tidspunkt , hvor Ungarn stadig havde et etpartisystem , har vret udformet sledes , at landet faktisk kan blive medlem af Den Europiske Union .
I lang tid har vi derfor ikke haft det samme problem med fllesskabsretten , som visse andre lande desvrre stadig har .
<P>
Desuden har Ungarn en gammel demokratisk tradition .
Jeg var til stede ved det frste mde i det ungarske parlament .
Jeg studerede parlamentarikerne nje , og jeg kan kun sige Dem , at de var njagtig lige s gode eller njagtig lige s drlige , som vi er .
De havde allerede en gammel demokratisk tradition .
Der har fundet magtskifter sted i mellemtiden , uden problemer .
Vi har et parlament i Ungarn , hvor der ikke er en eneste reprsentant for de radikale partier , hverken til hjre eller venstre , og man kan derfor sige , at netop fordi der her lgges vgt p demokrati , fortjener Ungarn at blive optaget i Unionen s hurtigt som muligt , isr fordi Unionen frst og fremmest er et sikkerhedsfllesskab , der skal give alle dens befolkninger sikkerhed , for sikkerheden er ogs afgrende for den konomiske velstand .
<SPEAKER ID=26 NAME="Caccavale">
Hr. formand , det , som hr . Oostlander har sagt i almindelighed om Unionens udvidelsesproces , glder i endnu hjere grad for Letland .
Det er en stor drm , der kan blive virkelighed . Det land , hvor et ftal indtil for nylig svingede Sovjetunionens rde faner , kan nu stolt se frem til Europas bl flag med de tolv stjerner .
Det er et land , der har gjort enorme fremskridt i den sidste tid . Der er ligevgt p statsbudgettet , inflationen er blevet begrnset , og privatiseringsprocessen er nsten frdiggjort .
<P>
Der str stadig to store problemer at lse : problemet med det russisktalende mindretal , og dermed problemerne omkring erhvervelse af statsborgerskab - de skaldte ikke-statsborgere udgr 30 % af befolkningen - og problemet omkring det retlige og administrative system .
Lad mig , hr. formand , herom sige , at det , som Kommissionen har skrevet om opdelingen mellem kortsigtede og mellemsigtede ml , ikke svarer til virkeligheden . Det er et generelt problem - det har hr .
Oostlander allerede selv nvnt - for alle landene , men med hensyn til Letland svarer dette alts ikke til virkeligheden .
Vi skal passe p , at vi ikke trykker for hrdt p gaspedalen i nogle sprgsml , der fejlagtigt betragtes som kortsigtede , mens andre i stedet lige s fejlagtigt betragtes som mellemsigtede ml .
<SPEAKER ID=27 NAME="Kristoffersen">
Hr. formand , rede kolleger , nr man som dansker kaster blikket hen over stersen , s bliver man klar over , hvordan det hav i stadig hjere grad er med til at binde landene ved stersen sammen i en Baltic Area Corporation .
Det er et netvrk , som i virkeligheden garnerer og ledsager det politiske arbejde for at f bugseret ikke mindst de tre baltiske lande ind i et europisk samarbejde i Den Europiske Union .
Man lser dagligt i aviserne og hrer i radioen , at der er nye trafikprojekter med passagerer og varer , og det er et praktisk udtryk for det nrmere samkvem , som netop ogs transporterer de politiske perspektiver og ml for alle tre baltiske lande , for Litauen , for Estland og for Letland .
<P>
Som dansker ser man i reglen ogs de tre baltiske lande som en slags nordiske lande .
Vi samarbejder ogs inden for det srlige stersrd , og i Danmark ser vi frem til , at Litauen skal vre det nye formandsland .
Alt dette er i overensstemmelse med Litauens hrde og viljestrke arbejde for at placere sig konomisk og politisk og i samfundslivet i det hele taget i et integreret europisk samarbejde og dermed ogs i EU .
Det sttter vi kraftigt fra alle politiske sider i Danmark .
Uanset hvem der kommer til at danne regering i aften efter det valg , som foregr i Danmark i dag , vil man sttte disse bestrbelser .
Der er den samme klare vilje overalt .
Jeg hber ogs , at der vil komme et klart signal her fra Europa-Parlamentet i dag , sledes at befolkningerne og ikke bare eliten i de nye medlemslande virkelig forstr og fornemmer , at dette EU siger klart velkommen til dem som nye medlemmer .
Lad dem ikke vre i tvivl om det et sekund . De trster nemlig efter at f klar besked i de nye lande .
<SPEAKER ID=28 NAME="Hoff">
Hr. formand , i forbindelse med forberedelsen af tiltrdelsespartnerskabet for Polen stttede jeg Kommissionens forslag om prioriteter p kort og mellemlangt sigt .
Det vil jeg gerne knytte et par bemrkninger til : Ved omstruktureringen af stlsektoren br Kommissionen ogs vre mere opmrksom p minedriften , fordi det hnger sammen .
Kommissionen nvner forvaltningsreformen , hvor antallet af  Vojwodeskaber  skal reduceres fra 40 til ca .
10 . Det er isr vigtigt , s PHARE-midlerne kan blive anvendt , s det bliver mere gennemskueligt , hvor disse midler bliver af .
Det er klart , at der er tale om pressefrihed , om omstrukturering af de offentlige ydelser , om bekmpelse af kriminalitet og ogs korruption .
Det er vigtige opgaver , man str over for i Polen .
<P>
Der mangler et vigtigt punkt , hr. kommissr , der mangler fuldstndig en bemrkning om socialpolitikken .
Vi ved alle , at der m ske noget i Polen .
I den forbindelse henviser jeg ikke kun til sociale netvrk , men vil ogs sige , at der er brug for en indsats over for isr kvinderne og ogs over for familierne .
<P>
Tillad mig at slutte af med en generel bemrkning til fremgangsmden . Det er virkelig kritisabelt , trods de erklringer , De har afgivet .
Vi mener ikke , at man m blokere hele fremgangsmden i processen , men det ville nu have vret bedre , om De havde ladet demokratiet bestemme .
Det forventer vi jo af tiltrdelseslandene .
Vi gr det endda til et kriterium for tiltrdelsen .
Vi br selv tage fat dr i vores eget fllesskab .
<SPEAKER ID=29 NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med tre bemrkninger .
Jeg tror , som det er blevet sagt mange gange , at udvidelsesprocessen skal flges op af et tttere samarbejde , og i hele denne sag str vi beklageligvis over for en holdning fra de andre institutioners side , som ikke netop er positiv .
Dette Parlament er ikke blevet hrt formelt om indholdet i tiltrdelsespartnerskaberne , og vi er derfor i gang med at diskutere en politisk holdning uden bindende juridisk kraft .
Vi br derfor fastholde denne kritik til trods for de intentioner , som rdsformanden har givet udtryk for under dette mde .
<P>

For det andet anbringer mange af tiltrdelsespartnerskaberne sprgsmlene om de demokratiske principper og menneskerettighederne p det mellemlange sigt , hvilket p ingen mde er acceptabelt for denne forsamling , som altid har understreget vigtigheden af alle disse kriterier , begyndende med det frste kriterium , som er fastsat af Det Europiske Rd i Kbenhavn , og som henviser til disse essentielle sprgml .
<P>
Og s til den tredje bemrkning , som angr Tjekkiet .
Vi ved alle , at dette land har haft en betydelig politisk krise , som p den ene side er normalt i et demokrati , men som uden tvivl kan forsinke opfyldelsen af betingelserne for tiltrdelsen til sin tid .
Jeg vil gerne understrege det tidligere fremfrte , for der er ingen tvivl om , at vi grundlggende ppeger to ting : At integrationen af mindretallet af sigjnere skal opns p kort sigt og ikke p mellemlangt sigt - der er endnu ikke tydelige foranstaltninger hertil , og vi kan og skal krve sdanne straks - og ogs pressefrihed og en reform af retssystemet .
Disse sprgsml burde medtages i aftalen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Speciale">
Hr. formand , jeg mener , at det vigtigste politiske problem , som vi str over for , er Parlamentets krav om fuldt ud at kunne spille sin rolle , samt kravet om , at ordfrerne for de enkelte lande fr lejlighed til fuldt ud at spille deres rolle under tiltrdelsesforhandlingerne .
Dette er det afgrende sprgsml , og rdsformandskabet har insisteret meget p ordet information .
Information er en forudstning for at tlle med , for at f indflydelse , men det er kun en forudstning .
Nu m vi se i praksis , hvordan Europa-Parlamentet kan f indflydelse og i hvilket omfang , man vil tage hensyn til Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
Jeg er derimod lidt forvirret over kommissr Van den Broeks svar med hensyn til hr . Oostlanders kritik af opdelingen i kortsigtede og mellemsigtede ml .
Efter min mening er denne opdeling i kortsigtede og mellemsigtede ml fortsat en lidt vag og uprcis affre .
Endelig tror jeg , at der ogs er et finansieringsproblem , et problem med at skaffe bistand til ansgerlandene , og jeg mener , at det er ndvendigt at give denne bistand under hensyn til hvert enkelt lands forskellige evne til at modtage og anvende bistanden .
<P>
Hvad nu Slovenien angr , forekommer det mig , at dette land forbereder sig serist , og at der derfor er al mulig grund til at ivrkstte afgrende og serise forhandlinger .
<SPEAKER ID=31 NAME="Wiersma">
Hr. formand , som ordfrer for Slovakiet gr jeg ind for Kommissionens holdning i den foreslede partnerskabskontrakt med Slovakiet .
Jeg finder , at Kommissionen har valgt de rigtige prioriteter p kort og langt sigt .
I morgen afholder Parlamentet en separat debat om den aktuelle situation i Slovakiet .
Den aktuelle situation mrkes naturligvis i vurderingen af forholdet til Slovakiet .
De politiske problemer i dette land er konstant i forgrunden og overskygger andre sprgsml , der spiller en rolle i tiltrdelsesprocessen for dette land .
Vi hber , at vi i r , i det mindste efter valgene i Slovakiet , kan konstatere fremgang i dette land , men vi m afvente udviklingen .
I jeblikket er landet uden prsident .
Den aktuelle situation er sledes ikke srlig opmuntrende .
Problemet Meciar gr i jeblikket sre krumspring .
Jeg mener , at der skal lgges stor vgt p dette punkt i de kommende mneder under Kommissionens forhandlinger og kontakter med Slovakiet , og vi hber , at Kommissionen vil gre dette i en atmosfre af dialog og partnerskab , fordi det i den sidste ende ikke drejer sig om den nuvrende regerings interesser , men om det slovakiske folks .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Jeg stillede et meget direkte og konkret sprgsml til kommissr Van den Broek .
Sprgsmlet gik ud p , om acquis -gennemgangen har forskellig betydning for de 5 + 1 og de vrige ansgerlande .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis De , hr. formand , ville bede kommissr Van den Broek besvare mit sprgsml .
<SPEAKER ID=33 NAME="Van den Broek">
Naturligvis vil jeg gerne svare , men mske er det bedre , hvis jeg tager det med i mit svar efter indlggene .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min sttte til Oostlanders betnkning og til vedtagelsen af samme i dag , for jeg mener , at det inden for politik er vigtigt at komme med passende budskaber og p det rigtige tidspunkt , og vi str lige foran Den Europiske Konference .
Parlamentet - og jeg ppeger , at det har vret i stand til at ndre Kommissionens frste forslag , og det gav Rdet lejlighed til at kunne tale om en flles udvidelsesproces , og ydermere om en global proces og med optagelseskriterier for alle , hvilket vil sige , at opdelingen mellem 5 + 1 og resten blev brudt - br i dag komme med et positivt budskab i forbindelse med udvidelsen og Parlamentets rolle .
<P>
I forlngelse af vores linje vil jeg gerne ppege , at jeg finder , at vi br optrde positivt i forhold til den styrkede udvidelsesproces , og jeg mener ikke , at vi br opfatte vores rolle defensivt , som strenge kritikere eller censorer ; vi skal sttte og ledsage de lande , som er ved at vinde demokratiet , konsolidere deres konomi og lre om sameksistens .
Vi skal optrde positivt .
<P>
Jeg har i dag hrt nogle indlg , hvori det fremstod , som om vi konstituerede os i en slags storjury i forhold til disse lande .
Og jeg mener , at det budskab , vi skal give , er positivt .
<P>
Og i forhold til Parlamentets rolle vil jeg gerne bede formanden for Rdet og kommissren om at prcisere den vrdi , som formanden hr . Cooks brev har , og brevet fra formanden for Kommissionen , hr .
Santer , som blev sendt til formanden for Parlamentet , som i morgen skal mde i Den Europiske Konference : jeg forstr , at disse breve og det forslag , som Rdsformanden er kommet med , har den vrdi , som angelsakserne kalder " constitutional convention  , det vil sige , et forslag om en konstitutionel aftale , som svarer til det vi i Parlamentet , i Unionen , forstr som interinstitutionelle aftaler .
Og jeg forstr , at hvis dette kompromis bliver vedtaget af Rdet og Kommissionen , skal vi acceptere det .
Det skal registreres med den formalitet , som en udtalelse fra Parlamentets plenarforsamling skal have .
Og dette br vre den adfrdsnorm , som vi alle br flge , for jeg tror ikke , at det er srlig fornuftigt , at vi p et tidspunkt , hvor Parlamentet bidrager s positivt til udvidelsesprocessen , skal begrnse vores handling til en klage .
<P>
Hvis der er kommet et svar , s lad dette svar f officiel vrdi , og lad fremover dette vre adfrdsnormen for en s tankevkkende og kompleks proces .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at Europa-Parlamentet med Oostlander-betnkningen yder et vigtigt bidrag til at fremskynde udvidelsesprocessen konstruktivt .
For os er denne udvidelse en af de vsentlige opgaver i de kommende r , og Europa-Parlamentet vil helt sikkert kunne give nogle afgrende impulser i den forbindelse .
<P>
Det er ogs vigtigt at konstatere , at vi ikke kun lgger vgt p de konomiske kriterier og heller ikke betragter udvidelsen som et rent konomisk fnomen .
Vi lgger snarere stor vgt p , at det politiske kriterium fra Kbenhavn , nemlig demokrati og menneskerettigheder , bliver gennemfrt , og at det str klart helt fra starten i denne udvidelsesrunde , at Den Europiske Union har en politisk dimension og ikke kun en konomisk .
I den forstand kan forhandlingslederne ogs regne med EuropaParlamentet .
Netop dette punkt skal spille en betydningsfuld rolle , da vi jo skal ratificere til sidst .
<P>
Jeg er kommissren og rdsformanden taknemmelig for nogle af deres prciseringer i forbindelse med Europa-Parlamentets deltagelse i processen som led i partnerskaberne , og ogs i hele udvidelsesprocessen .
Jeg gr ud fra , at formandskabets commitment er af en sdan art , at det ogs bliver gennemfrt i Rdet .
Jeg vil gerne tilslutte mig den antagelse , at det s vil blive godkendt tilsvarende af Rdet , da der ellers vil opst en trovrdighedskrise institutionerne imellem .
<P>
Jeg er ogs sikker p , hr. formand for Rdet og hr. kommissr , at Rdet og Kommissionen vil forhandle om resultaterne af parlamentsbeslutningerne i en egnet form , og mske ville det vre godt , hvis det ogs kom til udtryk her .
<P>
Derudover vil jeg gerne stille endnu et sprgsml , hr. formand for Rdet .
Hvad menes der med appropriate opportunity ?
Menes der f.eks. , at Europa-Parlamentet hjst har seks uger eller , som hr. kommissren sagde , tilstrkkelig tid til rdighed til at forhandle om disse informationer ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , mine damer og herrer , de central- og steuropiske ansgerlandes frtiltrdelse til EU ' s politiske og konomiske standarder er en absolut ndvendighed for p langt sigt at gre det muligt at optage disse lande i EU uden samtidig at tilsidestte medlemsstaternes beskyttelsesvrdige interesser .
Tiltrdelsespartnerskaberne med ansgerlandene er det vigtigste instrument til at udforme denne frtiltrdelse s effektivt som muligt i alles interesse .
<P>
Desvrre bedmmer Kommissionen og Rdet gang p gang Parlamentets argumenter i forbindelse med udformningen af tiltrdelsespartnerskaberne anderledes og vurderer dermed adskillige vigtige faktorer anderledes end Europa-Parlamentet .
Det er for mig uforsteligt , hvorfor tiltrdelsespartnerskaberne ikke blev udformet sledes , at det var muligt at komme mere specifikt ind p den enkelte stats srlige behov .
Det er jo indlysende , at f.eks. Sloveniens problemer er anderledes end Letlands p grund af de konomiske , politiske og geografiske forhold .
<P>
Jeg anser det i det hele taget for absolut ndvendigt , at Parlamentet inddrages i strre omfang .
Kriterier for tiltrdelsespartnerskaberne , som opfattes som vigtige og ufravigelige , tilsidesttes nemlig forelbigt , eller mulighederne for at gennemfre meget omfangsrige og komplicerede foranstaltninger vurderes anderledes .
At dette bliver ndret , og at der bliver taget hensyn til Parlamentets holdning , er efter min mening et flles anliggende for denne sal .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , udvidelsen af Den Europiske Union er en historisk proces .
Disse tiltrdelsespartnerskaber er selve hjrnestenen for den altomfattende udvidelsesproces , som Parlamentet har forlangt .
<P>
I betragtning af deres betydning er det meget vigtigt , at vi str sammen .
De tre institutioner m samarbejde .
Jeg er meget glad for de udtalelser , der er fremsat herom af Rdet og Kommissionen .
Vi m ogs arbejde i partnerskab med ansgerlandene . Hr .
Cars har fuldstndig ret . Vi m arbejde i partnerskab med alle 26 nationale parlamenter .
S vigtig er denne proces , at vi ikke m tillade os selv at hengive os til andre anfald af institutionel afhngighed eller bryde ud i selviske egotrip under denne forhandling .
<P>
Rent personligt har det vret mig en stor fornjelse her i de sidste uger at opdage , at de britiske konservative nu gr sig til talsmnd for Europa-Parlamentets rettigheder , selv om jeg beklager , at dette er sket p bekostning af deres tidligere engagement for udvidelsen af Den Europiske Union .
Dette er uden tvivl en del af hr . Hagues reformer .
<P>
Vi har hrt nogle tale om forsinkelse - en forsinkelse p et par uger .
Mit svar herp er at minde Parlamentet om disse ord fra William Shakespeares Julius Caesar :  Som tidevandet veksler men ' skers gerning , benyttes floden , frer det til lykken  .
Dette er sdan et tidspunkt .
Eller for at sige det , som den afdde store Elvis Presley ville have sagt det : " Det er nu eller aldrig .. .. i morgen vil det vre for sent  .
<P>
Jeg vil blot forlange en ting af Rdet og Kommissionen . Det strste problem , som de lande , der sger om tiltrdelse , str overfor , er deres civiletats , deres administrative systemers og deres retssystemers evne til at magte det skaldte acquis communautaire .
Jeg forlanger , at vi lgger strst mulig vgt p disse aspekter i tiltrdelsespartnerskaberne , sledes at de vil vre rede til at slutte sig til os snarest muligt .
<P>
Lad mig minde Dem om , hvad jeg har sagt .
Tiden er inde nu . I morgen vil det vre for sent .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , der er et klart behov for konomisk bistand til ansgerlandene for at f gang i udvidelsesprocessen .
Det er imidlertid rigtigt , at Parlamentet br lgge vgt p , at udviklingen af demokrati og respekt for retsregler er en prioritet , og at der vil blive taget skridt , hvis et ansgerland udviser tydelige mangler i denne henseende .
<P>
Det er i vrigt rigtigt , at dette Parlament m hres frst vedrrende principper og betingelser for de partnerskaber , der skal etableres af Unionen med hvert enkelt ansgerland .
For nr alt kommer til alt , har Europa-Parlamentet det sidste ord at skulle have sagt , nr det glder om at afgre , om et ansgerland kommer med eller ej .
Den bedste vej frem for alle Europas folk ligger i at gre Den Europiske Union bredere snarere fremfor at gre den dybere og i at gre den mere demokratisk og forskelligartet fremfor mere bureaukratisk og centraliseret .
Folket nsker fornuftigt samarbejde og ikke dogmatisk fderalisme .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , jeg tror , at ingen i dette Parlament hverken vil eller kan forsinke dette store stvnemde , som venter os , nemlig den kommende udvidelse .
Ingen hverken vil , kan eller skal tage denne udvidelse som gidsel i en institutionel kamp .
Det er ikke vores hensigt .
<P>
Vi glder os over den meget hurtige vedtagelse af rammeforordningen og af beslutningen , der blev truffet p dette grundlag med kvalificeret flertal om principper og prioriteter , mellemliggende ml og betingelserne for hvert individuelt partnerskab .
Vi glder os ligeledes over erklringen her til morgen fra Rdet og Kommissionen iflge den fortolkning , der blev givet af vores kollega Enrique Baron Crespo .
<P>
Vi skal dog ikke tage fejl af den politiske betydning af det , som er p spil , og af den debat , som vi har frt her i en mned .
De har en meget tung politisk betydning med hensyn til hver enkelts institutionelle rolle .
Europa-Parlamentet hverken nsker eller anmoder om at forhandle om disse udvidelser p vegne af Rdet eller Kommissionen .
Den politiske betydning af en anmodning om gennemsigtighed , lsbarhed og information , endog om eventuel vejledning , om disse sprgsml , der er fundamentale for vores Unions fremtid , er til gengld helt klar : Ja , Parlamentet agter p dette omrde at spille sin rolle og vi skal sttte initiativer i denne retning .
<P>
Jeg vil gerne henlede Rdets opmrksomhed p , at det ikke skal tage fejl af betydningen af de taler og den dialog , som det indgr med os p dette grundlag .
Det glder lsbarheden af vores europiske konstruktion for ansgerlandene .
Det glder ogs vores medborgeres forstelse for udvidelsesprocessens betydning . Hvis den proces , der er indledt , lider af manglende gennemsigtighed , vil vores medborgere ikke kunne forst det arbejde , som vi er get i gang med .
<P>
Til slut , hr. formand , tillad mig at benytte denne lejlighed til at understrege vores fulde sttte til konklusionerne - alle konklusionerne - fra Det Europiske Rds mde i Luxembourg .
I denne henseende vil jeg gerne insistere p flgende aspekter . For det frste naturligvis de institutionelle forudstninger .
Hvad angr denne forpligtelse forventer vi en rkke forslag med hensyn til metode og tidsplan , og dette haster .
For det andet tillgger vi den europiske konference stor betydning .
Vi glder os over bningen af denne konference i morgen .
Vi lgger stor vgt p dens indhold , herunder for s vidt angr udenrigspolitik , sikkerhed og forsvar .
Det haster for partnerskabet og det haster for demokratiet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , mlstningen med de talrige initiativer , der skal st centralt i udvidelsesstrategien , er at garantere , at ansgerlandene opfylder de politiske og konomiske kriterier , som Den Europiske Union fastsatte i Kbenhavn .
Dette vil gre det muligt at holde grundlaget for forhandlingerne fast p et afgrende princip for udvidelsesprocessen og at afvise enhver form for genvej eller forlngelse i forhold til de n gang fastsatte politiske mlstninger for ansgerlandene .
<P>
Vi er klar over , at tiltrdelsespartnerskaberne og planlgnings- og vurderingssystemet er et vigtigt led i forsget p at stte strre kraft bag denne tilnrmelsesfase og et afgrende element i hele tiltrdelsesstrategien samt at den sttte , som EU yder , skal bidrage til nye rammer , nemlig til et tiltrdelsespartnerskab med hvert enkelt ansgerland .
<P>
Kommissionens indfjelse af en skaldt konditionalitetsklausul i den nye tiltrdelsesstrategi forekommer fornuftig .
Tildeling af frtiltrdelsessttte br forudstte opfyldelse af mlstningerne hvert r og af de forpligtelser , man har ptaget sig , samt afhnge af fremskridtene i de nationale tiltrdelsesprogrammer .
<P>
Landene i Central- og steuropa br strengt respektere de forpligtelser , de har ptaget sig med hensyn til demokrati og menneskerettigheder , beskyttelse af mindretallene , overtagelsen af Fllesskabets regelvrk , for ellers br partnerskabet suspenderes .
Endelig vil jeg gerne henvise til ...
<P>
( Formanden afbryder taleren )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p to punkter i denne debat .
Vi str foran en vigtig udvikling i Europa , en udvidelsesproces , der - som parlamentsmedlem Spencer korrekt sagde - helt sikkert vil beskftige os de nste ti , femten r , mske endda endnu lngere , for det vil ikke vre gjort med de nuvrende elleve kandidater .
Der vil komme til at st flere og banke p Den Europiske Unions dr og vente p at f adgang .
<P>
Stillet over for denne proces er det absolut ndvendigt , at Europa-Parlamentet her involveres kontinuerligt og regelmssigt som en direkte reprsentant for Europas befolkninger , ikke kun p den mde , at det i begyndelsen nrmest udsteder en blankocheck til denne proces og s endnu en gang kan udtale sig om , hvad det mener om det , om det mener ja eller nej .
Jeg mener derfor , at det er en vigtig tanke at involvere Parlamentet , under svel frtiltrdelsesprocessen som i tiltrdelsespartnerskaberne .
Hvad jeg derimod gerne vil undg , er , at Europa-Parlamentet sender et forkert signal .
Det skal ikke vre vores opgave at smkke dren til udvidelsesprocessen i i hovedet p kandidatlandene .
Derfor hber jeg , at vi kan indg et kompromis i denne sag .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=42 NAME="Henderson">
Hr. formand , De har vret meget rundhndet med den tid , De har givet rdsformanden .
M jeg lige tage to sprgsml op , der er blevet rejst under forhandlingen ?
<P>
For det frste var der et sprgsml om statusen af brevet fra hr . Cook til Dem , hr. formand , og ogs om statusen af de bemrkninger , jeg kom med tidligere her til formiddag .
Det blev rejst af hr . Barn og ogs af hr .
Brok .
Brevet fra hr .
Cook var et baggrundspapir fra formandskabet . Den holdning , jeg skitserede her til formiddag i mit tidligere indlg , er en udtalelse fra formandskabet , der har Rdets opbakning og derfor Rdets autoritet .
Jeg hber , at det vil hjlpe kollegerne med at give nogle af de meget vsentligt sprgsml , som jeg forsgte at rejse i mit tidligere indlg , yderligere overvejelse .
<P>
Fru Bers rejste et sprgsml om tid , og det er et vigtigt sprgsml .
Hvad angr sprgsmlet om , hvor langt et tidsrum Parlamentet skal have til at komme med sin udtalelse , ville det vre forkert af os at binde os fast til et konkret tidsrum for hver gang .
Mske ville det vre nyttigt , hvis jeg forklarede , at min tolkning af et passende tidsrum ville vre den tid , der tager at sikre en normal afvikling af en procedure i institutionerne , svarende til tidsrummet fra en mdeperiode til den efterflgende og fra en samling af Rdet til den efterflgende , dvs. fire , fem eller seks uger .
Jeg kan ikke se , at det kan vre lngere end seks uger .
Det vil ofte vre kortere , og der kan vre gange , hvor der er tale om sprgsml af meget hastende karakter , der vil skulle behandles over et tidsrum , der er meget kortere end fire uger .
Under normale omstndigheder vil det vre sdan et tidsrum af op til fire , fem eller mske seks ugers varighed , og jeg hber , at dette vil vre nyttigt .
<P>
Det tredje punkt , der er rejst af flere talere her til formiddag , er det generelle sprgsml om den europiske befolknings deltagelse .
Lad mig gre det helt klart , at formandskabet og Rdet er fuldt ud engageret i udvidelsesprocessen .
Ikke alt vil vre lige ud af landevejen .
Udvidelsen har mange fordele med en mulighed for stort udbytte i relation til sikkerhed og konomiske fremtidsudsigter , men der er ting , som Unionen m se p i det tidsrum , der frer op til udvidelsen , og nogle af disse vil medfre , at der skal trffes vanskelige beslutninger .
Det er vigtigt , at vi har den offentlige mening med os , sledes at offentligheden er fuldt ud informeret og klar over de ting , der er p spil i denne proces .
Derfor mener jeg , at det er meget vigtigt , at Europa-Parlamentet fr tildelt en rolle , der gr det muligt for det at fremstte en udtalelse , g i dialog med den offentlige mening og holde offentligheden underrettet om disse sprgsml .
Det er vigtigt , at Parlamentet har denne mulighed for at udtrykke sin holdning , som br udtrykkes , inden Rdet trffer en afgrelse om de sprgsml , der ligger foran os .
<P>
Jeg takker Dem , hr. formand , for atter at have givet mig en mulighed for at forsge at afklare nogle af disse sprgsml , og jeg hber , at der vil blive givet Parlamentet garantier , der vil gre det muligt for det at fremstte en udtalelse , sledes at det bliver muligt for udvidelsesprocessen at skride frem p en hurtig og effektiv mde .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
I henhold til artikel 60 skal jeg senere her til formiddag som formand for det relevante udvalg henstille til dette Parlament , om vi skal henvise dette til udvalg eller ej .
Dette er derfor den sidste anledning , jeg har , til p Parlamentets vegne at bede formandskabet om at afklare et sidste sprgsml .
Jeg takker ham for det fremskridt , vi har gjort under denne formiddags forhandlinger , isr hvad angr tid og afklaring af Rdets holdning .
<P>
Jeg vil bede ham om at tage et sidste skridt frem imod os .
Jeg har givet ham et dokument , der blev fremsendt til ham i gr , og som prciserer holdningen : efter afstemningen p plenarmdet vil Rdet og Kommissionen benytte sig af den frstkommende lejlighed til at behandle Parlamentets udtalelse .
For jeblikket er essensen i det , De siger , at vi har en mulighed for at udtrykke Parlamentets synspunkter .
<P>
Hr. rdsformand , den mulighed har vi hele tiden .
Vi nsker en bekrftelse fra Dem om , at De og Kommissionen , som hr . Van den Broek foreslog , tager vores synspunkter i betragtning , for det er vejen til at sikre offentlighedens sttte , som De med rette henviste til , gennem en parlamentarisk kanal , for det , vi forsger at gre i relation til udvidelsen .
Hvis han kunne give mig den forsikring nu , vil vi ikke f nogen ubehageligheder p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=44 NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg er meget glad for at kunne sige , at det er formandskabets intention , at Parlamentets synspunkter bliver overvejet af Rdet , inden det trffer afgrelse .
Der ville ikke vre noget forml med at have hringer ...
<P>
...
og hre synspunkterne , medmindre der ville blive taget hensyn til dem .
Selvflgelig vil der blive taget hensyn til dem .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , Alleanza Nazionale vil stemme for denne betnkning , idet vi dog gr opmrksom p de forbehold , som vi mange gange har givet udtryk for i denne mdesal , hvad angr udvidelsen med nogle lande , der endnu ikke synes at udvise en tiltrdelsesnd , der svarer til den , der er fremherskende i Den Europiske Unions politik .
Jeg vil njes med at minde om , hvorledes den slovenske ambassadr i Rom for nogle dage siden indtog en fuldstndig utrolig holdning med hensyn til de ejendele , som blev konfiskeret fra italienerne og ofrene for fordrivelsen .
Jeg mener , at det er vigtigt og rigtigt at udvide EU til andre lande , men at denne union kun br gennemfres , nr vi har net en politisk union , der er den eneste forudstning for at kunne sikre freden og fremskridtet i alle vores medlemsstater .
Det er derfor en tilslutning med forbehold , for at man kan se , at Alleanza Nazionale gr ind for Europa og udvidelsen , men er imod en union , der kun er en konomisk union og udelukkende baseret p de store kapitalinteressers behov og p enkelte unionslandes nsker .
<SPEAKER ID=46 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg til denne feststemning fje , at Kommissionen ikke kun er villig til , men ogs vil tage de ndvendige skridt for sammen med Rdet at undersge Parlamentets standpunkter .
Hvis denne selvflgelighed i dag endnu en gang klart bekrftes , kan det kun komme klarheden til gode .
<P>
Jeg formoder , at alle procedureaspekter dermed er blevet grundigt belyst , fordi der i vidt omfang er enighed herom .
Jeg vil derfor gerne indskrnke mig til at besvare et enkelt sprgsml , der er blevet stillet specifikt , frst og fremmest af hr . Cars , der tvivler p , hvorvidt den alt omfattende udvidelsesproces lades tilstrkkeligt intakt ved den procedure , som vi har til hensigt at flge ved den skaldte screening .
Netop for at lade denne alt omfattende proces , som der i Luxembourg er brugt s megen tid p , komme til sin ret , har jeg besluttet at begynde starten af screeningen med alle elleve lande samlet , hvorefter der naturligvis fortsttes i to grupper og derefter pr. land .
Hvorfor i to grupper ?
Fordi denne undersgelse af " acquisen  for den gruppe , der skal forhandle , har til forml at finde frem til de emner , der skal forhandles om , mens evalueringen af " acquisen  , for den gruppe , der stadig forbereder sig p forhandlingerne , har til forml at fremskynde indhentningsprocessen , s de s hurtigt som muligt kan opfylde betingelserne for at deltage i forhandlinger .
Derudover vil det naturligvis ogs for hvert enkelt forhandlingsland blive undersgt , hvorvidt det stadig kan foreg med alle seks samtidig eller om det skal foreg separat .
Jeg kan forestille mig , at det meget hurtigt er ndvendigt at fortstte p bilateral basis , fordi de emner , der skal forhandles om , vil vre forskellige fra land til land .
<P>
Jeg vender alligevel tilbage til de bemrkninger , der er fremsat om kort og langt sigt , fordi jeg har p fornemmelsen , at vi ikke har gjort det helt klart .
Det viser sig nok i praksis , tror jeg , men kort og langt sigt er ikke frst og fremmest fastsat for at angive hvor hastende et problem er .
Skellet mellem kort og langt sigt faststtes srligt p grundlag af en forventning om , det der faktisk kan realiseres p kort sigt , og det som derimod vil tage lngere tid .
Det har vi forsgt at forklare i disse partnerskaber ved definitionen af prioriteterne .
<P>
Jeg vil endvidere gerne forsikre hr . Titley om - det har vi i vrigt ogs gjort ved tidligere drftelser - at hele aspektet vedrrende styrkelsen af den administrative og juridiske kapacitet ogs for myndighedsorganerne i ansgerlandene overalt har hj prioritet .
Det kan man slet ikke indpasse p kort sigt af den simple grund , at det normalt drejer sig om processer af et omfang , s man mindst taler om flere r , hvilket ikke vil sige , at man ikke skal begynde med det samme .
Det er derfor , at der ogs har fundet en omprioritering sted af PHARE , hvor alt , der drejer sig om " institution building  og styrkelse af administrationen , er omfattet af kategorien 30 % af PHARE-midlerne , der er angivet som et rt overslag over de midler , der vil blive anvendt hertil .
Det fr sledes al den opmrksomhed , det fortjener .
<P>
Det var de bemrkninger , som jeg ville gre som svar p de stillede sprgsml .
<SPEAKER ID=47 NAME="Oostlander">
Hr. formand , det er netop dette punkt om kort og mellemlangt sigt , som det drejede sig om .
Det mrkelige er , at kommissren nu siger : Det drejer sig om vores forventninger om , hvornr noget kan realiseres .
Nr vi s taler om domstolenes uafhngighed og respekten for grundloven og lige adgang til offentlige tjenester , der i nogle tilflde er nvnt under middellangt sigt , betyder det alts , at Kommissionen ikke tror p , at det pgldende land er villigt til at realisere denne uafhngighed , tilgngelighed og s videre p kort sigt .
Men s drejer det sig ikke lngere om , hvor kompliceret processen er , men om Deres vurdering af et lands villighed til at opfre sig normalt p kort sigt .
Det kan da ikke vre meningen med denne inddeling p kort og langt sigt , hr. formand ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , med p kort sigt forstr vi det , som , vi tror , kan realiseres i 1998 .
Og s siger jeg ikke , at bestemte dele af den politiske konstellation eller mangler ved demokratiet , menneskerettighederne og lignende eventuelt ikke ogs vil kunne forbedres i r .
En njagtig grnse er det naturligvis vanskeligt at trkke , men jeg hber , at der er skabt klarhed om , at der med kort og langt sigt ikke gives en vurdering af , hvor meget en sag , der skal gennemfres , haster , men en vurdering af den tid , der er ndvendig , fr disse hold i deres helhed er bragt i orden .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=3>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=51 NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke dem , der har fremsat dette forslag til beslutning i dag til denne forhandling , for de har givet dette Parlament en anledning til at udtrykke den meget store bekymring , som jeg er sikker p , at vi alle deler over for de alvorlige voldshandlinger , der har fundet sted i Kosovo i de seneste to uger .
Jeg ved , at denne bekymring deles af alle EU-medlemsstater .
<P>
Politiaktioner omkring landsbyerne Drenica og Prekaz i den seneste uge synes at have frt til mindst 80 drbte .
Myndighederne i Beograd hvder , at der var tale om en legitim antiterroraktion fra politiets side .
Men der synes ikke at have vret nogen retssag inden drabene , og tragisk nok var mange af de drbte iflge lokale pressekilder kvinder , brn og ldre .
<P>
Beograd kan ikke udgive sdanne repressive handlinger for at vre et rent internt anliggende .
Krnkelser af menneskerettighederne er en sag for os alle , og Den Europiske Union har et srligt ansvar , nr det glder om at mindske spndingerne i regionen , da de frer til ustabilitet i de omkringliggende lande .
<P>
Det er meget vigtigt , at den internationale reaktion p krisen fremstr som en forenet og sammenhngende reaktion .
Vi ved af dyrekbt erfaring fra begyndelsen af krigen i Bosnien , at international splittelse underminerer vores indsats .
<P>
Formandskabet har sgt at tale med fast og klar stemme p vegne af EU-medlemsstaterne .
Hvad har vi s gjort ?
For det frste fremsatte vi den 2. marts en aftalt udtalelse , hvori vi uforbeholdent fordmte begge parters anvendelse af vold , og hvori vi opfordrede begge parter til at lse konflikten gennem en grundig og konstruktiv dialog .
<P>
For det andet besgte Robin Cook den 5. marts Beograd p formandskabets vegne for at underrette prsident Milosevic om den uro , man flte inden for Den Europiske Union .
<P>
For det tredje var hr . Cook vrt ved et mde i Kontaktgruppen for det tidligere Jugoslavien i London den 9. marts .
Gruppen enedes om en skrap handlingsplan , der har til forml at stabilisere sikkerheden i Kosovo , herunder jeblikkelige foranstaltninger imod Den Jugoslaviske Fderale Republik ; en utvetydig liste over de skridt , som vi forventer , at prsident Milosevic tager inden ti dage for at standse volden og indlede en meningsfuld politisk dialog ; og en forpligtelse til at mdes igen den 25. marts for at vurdere situationen og om forndent vedtage yderligere foranstaltninger .
<P>
Min kollega , Tony Lloyd , er for nrvrende p besg i regionen som udsending for formandskabet .
I Beograd vil han videregive budskabet om Den Europiske Unions og kontaktgruppelandenes beslutsomhed .
Andre steder vil det primre ml med besget vre at lytte til , hvad nabolandene har at sige vedrrende Kosovo-situationens implikationer for sikkerheden i regionen og drfte , hvad der kan gres for at imdekomme disse bekymringer .
<P>
For det femte vil vi i lbet af de nste par dage fre en aktiv drftelse med vores partnere og andre om , hvad der ellers kan gres for at gre budskabet begribeligt for prsident Milosevic om , at han er ndt til at ndre kurs .
Der er en rkke lejligheder , hvor dette kan gres . Europa-konferencen med de associerede lande den 12. marts - alts i morgen - udgr en en helt benlys lejlighed .
EU-landenes udenrigsministres uformelle mde i Edinburgh den 14. og 15. marts er endnu en lejlighed , og i dag vil Parlamentets synspunkter vre srlig betimelige .
<P>
Folk sprger om , hvad Den Europiske Unions holdning er hertil .
Lad mig forsge ogs at gre dette klart .
Vi sttter ikke separatisme og uafhngighed i Kosovo , men vi insisterer p , at Beograd giver omrdet reelt selvstyre .
Det er ironisk , at Kosovo-albanerne havde mere selvstyre under tidligere regimer , end de har under prsident Milosevics styre .
<P>
Den eneste mulighed for at n frem til en fredelig lsning er at f myndighederne i Beograd og Kosovo-albanernes ledere til at indlede en meningsfuld dialog om de ting , der skiller dem ad .
Det er tragisk , at de seneste militre aktiviteter i Kosovo netop kan have tjent udelukkende til at underminere de moderate i begge lejre og ge sttten til terrorismen .
<P>
Et stop for alle politiaktioner i Kosovo er en klar forudstning for dialog .
Derfor m Den Europiske Union og resten af det internationale samfund gre alt , hvad vi kan , for at bevare presset mod prsident Milosevic og forhindre gryden i Kosovo i at koge over .
<P>
Jeg forstr fra nyhedsmedierne her til morgen , at den serbiske regering har fremsat en udtalelse som reaktion p de foranstaltninger , der blev truffet tidligere p ugen .
Jeg kan ikke her og nu reagere p denne udtalelse , da jeg endnu ikke har modtaget den fulde tekst .
Men jeg kan forpligte mig til , at vi vil se nrmere p og foretage en fuld vurdering af , i hvilket omfang denne udtalelse imdegr de bekymringer og den uro , der kom til udtryk ved Kontaktgruppens mde sidste mandag .
<P>
Jeg hber , at disse bemrkninger kan danne grundlag for en drftelse her til formiddag om denne forfrdeligt alvorlige og p mange mder forvrrede situation i Kosovo .
<SPEAKER ID=52 NAME="Van den Broek">
M jeg slutte mig til formandskabet og udtrykke vores store foruroligelse over den eksplosive situation i Kosovo .
Jeg havde den fornjelse at deltage i Kontaktgruppens mde i London , der blev meget behndigt ledet af udenrigsminister Cook , og hvor vi fler , at der er blevet givet en rkke klare signaler til prsident Milosevic for at overtale ham til at tage initiativer til en dialog og en fredelig lsning ved at stte klare parametre for , hvad vi kan sttte og hvad vi ikke kan sttte .
<P>
Det fremgik meget klart fra dette mde , at det ikke kan tages for givet , at prsident Milosevic vil handle i retning af det , der mtte vre ndvendigt for at forhindre en eksplosion i Kosovo med alle de katastrofale menneskelige flger og andre grnseoverskridende og destabiliserende flger , som kan blive resultatet af en manglende lsning af konflikten .
Derfor var det meget klogt af udenrigsminister Cook at foresl at genindkalde Kontaktgruppen - der formentlig vil mdes i Washington den 25. marts - og ogs at stte Kosovo p dagsordenen for det uformelle udenrigsministermde , der vil blive holdt nste fredag og lrdag .
<P>
Europa-Kommissionen er i frd med at udarbejde sin regelmssige rapport om regionale udviklinger p Balkan , og det er klart for enhver , at man ikke under de foreliggende omstndigheder kan forvente , at Kommissionen vil henstille til Rdet at genoptage de uafhngige handelsforanstaltninger for Den Jugoslaviske Fderale Republik eller vil g videre og henstille til , at republikken bliver omfattet af PHARE-programmet eller indlede forhandlingerne ved at bede om et forhandlingsmandat med henblik p at n frem til en handels- og samarbejdsaftale .
<P>
Vi ser ogs for nrvrende nje p de konklusioner , der blev draget af Kontaktgruppen , vedrrende andre konomiske og finansielle foranstaltninger med henblik p en forgelse af presset p republikken for at f dem til at tage konstruktive initiativer .
<P>
Jeg behver nppe gentage efter formandskabet , at Europa-Kommissionen fuldt ud deler den meget store bekymring , der hersker med hensyn til det , der foregr dr .
Vi kan ikke se p situationen i Kosovo uden at huske p , hvordan det hele startede i 1991 .
Vi m tage i betragtning , at det kan blive ndvendigt med meget mere vidtrkkende foranstaltninger , hvis vi skal forhindre en katastrofe i at ske .
<P>
Europa-Kommissionen nsker meget strkt , at Den Europiske Union og dens allierede for det frste vil have mod til at trffe de ndvendige foranstaltninger , der mtte vise sig at vre uundgelige i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hjtrede damer og herrer , hr. formand for Rdet , hr. kommissr . Det , De har sagt her , skal selvflgelig stttes fuldt ud .
Men , tillad mig dog at fremstte et par kritiske bemrkninger i starten af min korte tale .
Hr. kommissr , frst gav jeg Dem jo min fulde sttte i Deres diskussion med Oostlander - jeg ved ikke , om det fremgik klart - men jeg m dog efterflgende stille et kritisk sprgsml om , hvorvidt Den Europiske Union var forberedt p det , som nu sker i Kosovo .
<P>
Det er jo ikke frste gang , vi taler om Kosovo .
Bl.a. Sydsteuropa-delegationens besg med fru Pack som formand fik os her i Parlamentet til at gre opmrksom p den krudttnde , som Kosovo er .
Der er ikke sket meget fra Den Europiske Unions side .
Man har hverken krvet eftertrykkeligt , at Den Europiske Union bner et kontor dr , eller foreslet en reprsentant , hvilket vi ogs forlangte officielt til sidst .
<P>
For mig er det beskmmende , hr. formand for Rdet og hr. kommissr , nr jeg , som det f.eks. var tilfldet i morges , kan tnde for fjernsynet og se USA ' s reprsentant i Pristina , men ingen europisk reprsentant .
Ja , Storbritanniens udenrigsminister var i Beograd , ja , der er nu en medarbejder , men hvorfor har Den Europiske Union - velvidende , at det er Europas strste krudttnde , velvidende , at den kan udlse en steppebrand - ikke gjort sig strre anstrengelser allerede tidligere ?
<P>
Jeg ved , at det ikke er let , fordi vi ikke har nogen virkelig forhandlingspartner p den jugoslaviske eller serbiske side .
Men det er nu engang igen sdan , at amerikanerne er p stedet med en reprsentant , og at hele Europa og hele verden ser , hvem der bekymrer sig om problemerne p stedet - det er ikke Den Europiske Union , men derimod USA !
Jeg vil ikke beskylde nogen personligt nu , men vi m sl os selv for brystet .
Vi har vret forsmmelige , vi har endnu en gang forsmt en europisk region .
<P>
Hvorfor er det s vigtigt , at dette Europa bekymrer sig ?
For det frste , fordi det str klart , at det er de mest grundlggende menneskerettigheder , der str p spil dr !
Derfor m vi rbe til hr . Milosevic , at det ikke er acceptabelt , nr han pstr , at dette er et rent internt problem .
Nej , beskyttelsen af mindretallet eller i dette tilflde endda flertallet i regionen er et anliggende , som gr langt ud over nationale grnser .
<P>
Mske drejer det sig ogs om noget andet , mske har vi ikke gjort det klart nok for en Rugova og hans folk , at vi kun gr ind for n selvstndighedsordning i Jugoslavien .
Det , som nemlig sker nu , at hr . Rugova og andre rber hjere og hjere p uafhngighed , p selvstndighed , p ndring af grnserne , er for os uacceptabelt .
Det budskab skal selvflgelig ikke kun frem til Milosevic , men ogs til Rugova og albanerne .
Men det er muligt , at det er for sent i det mindste for stemningens vedkommende , fordi frustrationen nu selvflgelig munder ud i et endnu strre rb om uafhngighed .
Jeg er fuldstndig indforstet med foranstaltningerne , hr. kommissr .
Vi m srge for at berolige denne brands arnested og hjlpe dem , f.eks. isr Makedonien , som er srlig hrdt ramt .
<P>
Nu er jeg fremme ved det andet punkt , nemlig hvorfor det er s vigtigt , og det er det , fordi situationen kan udlse en steppebrand , fordi Albanien jo ikke er stabiliseret , fordi der desvrre ogs er krfter i Albanien , isr ledet af den tidligere prsident Berisha , der nu ophidser gemytterne , der nu fremmaner en stemning , der nu forsger at gyde olie p ilden og derigennem ogs drive Fatus Nano , ministerprsidenten , der frst var meget tilbageholdende , ud i en relativt ekstrem position .
<P>
For det tredje ser det selvflgelig ogs igen ud til , at vi fr en strid mellem det kristelige Europa og Islam .
Det bliver ogs inddraget i debatten igen .
Sidste fredag havde jeg en udfrlig samtale med Silajdzic , ministerprsidenten i BosnienHerzegovina , hvor det ogs allerede begyndte at fremg tydeligt igen , og derfor er det srlig farligt , og derfor m vi tage os af det i srlig grad .
<P>
Jeg giver Dem ret : Politisk pres , konomisk pres dr , hvor det forekommer ndvendigt , ogs selvom jeg ikke ser omfattende sanktioner som det strkeste instrument , men jeg er fuldt ud indforstet med det , som kontaktgruppen har gjort .
Vi br overveje , om vi kunne komme i en situation , hvor vi stter politiet ind .
Det forudstter selvflgelig tilslutning p begge sider for i det mindste at opn en rolig situation . Den kendsgerning , at albanerne jo hovedsageligt kun str over for serbisk politi , er selvflgelig et problem .
Milosevic m nu vide , at hvis han virkelig gr brutalt frem , s vil det vre muligt , at der bliver tale om en militr indsats .
Det m han vide , netop for at forhindre en militr indsats , for at drive Milosevic til det , som hr. rdsformanden har sagt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne sttte det , som er blevet sagt her , men endnu en gang gre opmrksom p , at vi desvrre har undladt at skabe forudstningerne i god tid og at g eftertrykkeligt ind for sagen .
Jeg kunne godt tnke mig , at Den Europiske Union gr ind for Kosovos selvstndighed , men at den absolut forhindrer grnser og grnsendringer i denne region .
Det ville fre til en ny steppebrand .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hjtrede kolleger . Jeg kan tilslutte mig hr .
Swobodas ord p nsten alle punkter . Jeg vil gerne indlede med at fastsl , at det internationale samfund str over for en opgave , hvis lsning det har skubbet foran sig i de sidste ni r , skubbet foran sig helt bevidst .
I januar 1991 og siden da har jeg igen og igen bragt Kosovo-problemet op i Parlamentet , igen og igen opfordret til at gre noget ved det .
Den davrende rdsformand , den nuvrende kommissr , som jeg stter meget hjt , anklagede mig dengang i denne plenarforsamling for at vre naiv , fordi jeg sagde :  Det , som er sket i Kosovo , er starten p Jugoslaviens endeligt .
 Ingen s det , ingen ville se det .
Man ville ganske enkelt ikke indrmme det og s bevidst den anden vej .
Man gjorde det heller ikke til et punkt p dagsordenen i Dayton .
Man skulle have gjort det til et punkt p dagsordenen .
Man skulle heller ikke have anerkendt Jugoslavien , uden at Milosevic havde taget et skridt til at lse problemet politisk .
<P>
Udenrigspolitikken lever bogstaveligt talt fra hnden i munden .
Den er aldrig prventiv .
Den er altid stakndet , uden en egentlig strategi eller endda en vision .
Otte rs fredelig , passiv albansk modstand har ikke frt til , at vi kom dem til hjlp .
I revis har serberne tortureret albanske mnd og kvinder , i revis har arrestationer vret p dagsordenen .
Et parallelt skoleog universitetssystem , der arbejder under jorden , giver kun de unge f perspektiver .
Men alene tv-reportagerne om blodige demonstrationer har rusket op i verdenssamfundet .
<P>
Jeg hilser Rdets erklrede enighed velkommen .
Det er ogs fint , at kontaktgruppen endelig er begyndt at beskftige sig med Kosovo , ogs selvom resultatet er beskedent og f.eks. truslen om en vbenembargo endda er latterlig .
En vbenembargo mod et militrisk veludstyret land , der selv fremstiller vben , er et stumpt svrd .
<P>
OSCE ' s tilstedevrelse i omrdet ville vre ufravigelig , finansielle og konomiske sanktioner ville vre ndvendige .
Andre midler har vi desvrre ikke til rdighed .
Serbien frabeder sig enhver indblanding i landets skaldte indre anliggende Kosovo .
Landet betegner kontaktgruppens beslutninger som ugyldige , da gruppen er selvbestaltet .
Vi oplever sledes nu hvnen for , at vesten i mange r har set den anden vej .
Hvis Milosevic ikke snart for alvor sger en politisk udvej med Rugova og andre gennem international formidling , kan det ikke forhindres , at volden eskalerer .
<P>
Albanerne er trt af det ni r lange apartheidregime .
Albanerne i Makedonien , i Albanien og ogs i Montenegro ville kunne erklre sig solidariske .
Steppebranden ville overstige omfanget af krigen i Bosnien .
Milosevic er eneansvarlig for , at denne krise har bredt sig internationalt .
Han forstr kun hrdhed , alts kan vi ogs kun mde ham med enighed og hrdhed .
Det sidste middel er , som Swoboda har vret inde p : Hvis der ikke er anden udvej , m vi ogs komme de mennesker , der tortureres og myrdes , til hjlp med militr eller politi .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , endnu en gang str Den Europiske Union over for en p forhnd bebudet krise i nrheden af det tidligere Jugoslaviens geografiske omrde , og igen er det for os en lrestreg , der ledsages af voldelige episoder , som frst alt for sent gr op for os , som det allerede er blevet nvnt .
<P>
S hvis vi nu bagefter overvejer , hvad der skulle vre sket , for at en sdan udvikling i det tidligere Jugoslavien kunne undgs og dens dramatiske konsekvenser kunne begrnses , s m vi konstatere , at vi kun i meget begrnset omfang har bidraget til lsningen . Selvom det , der sker i dag , ikke er helt uden tilknytning til det , der fr er sket .
Det er i hvert tilflde ikke helt uden tilknytning til den overraskende uvidenhed , som Vesten har udvist , med hensyn til denne usdvanligt vanskelige regions sammensatte historiske virkelighed eller med hensyn til den manglende behndighed og ensidighed , hvormed det har reageret p i hver tilflde strstedelen af den jugoslaviske tragedie .
<P>
Og nu skal vi igen til at tage stilling til for lngst afgjorte begivenheder , men denne gang er det faren for , at en ny genopblussen bliver konkret og flelig , og denne gang br vi i det mindste sge at vurdere situationen i alle dens facetter .
Kosovo er et omrde med srlig historisk vgt for bde serberne og albanerne , og de historiske minder forsvinder ikke p grund af internationale interventioner alene .
P den anden side bebos omrdet af et overvldende flertal af albanere , som ogs engang blev tvunget til at flytte p grund af andre krigsmagter , der intervenerede .
<P>
Titos Jugoslavien gav dem en selvstndighed , som desvrre fratoges dem siden .
Det er indlysende , at ingen - og det burde vi vre de frste til at vide - kan stte sprgsmlstegn ved disse menneskers ret til deres eget sprog , uddannelse og til at udtrykke sig frit , kort sagt deres menneskerettigheder .
Og de br s hurtigt som muligt genetableres via en direkte forpligtelse fra Beograds side og med inddragelse af det albanske mindretals talsmnd .
<P>
En genopblussen af krisen her vil fre til , at uroen breder sig som ringe i vandet , og der vil vre fare for , at krisen spreder sig mod syd og dermed kunne f den ambitise udvidelse mod st , som Unionen har besluttet , til at lbe af sporet .
<P>
Ethvert initiativ i retning af en undgelse af nye sammenstd og til fremme af forstelsen med Kosovoalbanernes moderate ledere er derfor mere end velkomment , og EU har pligt til at tage alle de initiativer , det overhovedet kan , som det er nvnt fr .
<P>
Vi m ogs se p de bestrbelser , som landene i regionen selv gr , nemlig Grkenland , Tyrkiet , Bulgarien , Rumnien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og ikke mindst den albanske regerings forsigtige og fornuftige holdning .
Det er presserende at tage Rugova-Milosevic-aftalen i anvendelse , men endnu mere presserende at undg at beg fortidens fejl og alts at undg endnu en gang at gribe ind uden resultater og med USA i stjernerollen .
<P>
Beograd m igen bringes til at forst , at en tilnrmelse til EU ikke kan lade sig gre ved vold , og at et indre anliggende , som stter freden i en strre region i fare , langt fra er s indre et anliggende , som det hvder .
<P>

Det er indlysende , at vi ubetinget vil fordmme anvendelse af vold og blodig undertrykkelse , men der er brug for mere , og dette mere er konkrete politiske handlinger , som de fremgr af den flles beslutning , og hvoraf mange er blevet nvnt her , men ogs et mere dybtgende forsg p at forst problematikken og dens historiske rdder , der rkker langt - flere rhundreder - bagud i tiden fr 1991 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , alle de faktorer , der i Bosnien har frt til krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og folkemord er tilstede i Kosovo .
P ny synes de vestlige regeringers hovedml at vre at holde sig uden for konflikten .
Militr indgriben kan koste stemmer .
For regeringerne i USA og Europa vejer risikoen for at blive upopulr i hjemlandet tungere end risikoen for nye massemord i Det Tidligere Jugoslavien .
Har man da ikke af Bosnien lrt , at passivitet ved et sdant blodbad automatisk frer til medansvar ?
Har man overhovedet lrt noget af begivenhederne i Bosnien ?
Afgjort , Europa har i Bosnien ikke monopol p fejlvurderinger .
Sikkerhedsrdet begik en fejl , da det under pres fra Rusland ikke forlngede den fredsbevarende styrkes mandat i Makedonien . Amerikanernes lfte om at lempe sanktionerne mod Serbien var et forkert signal .
Et andet forkert signal var den amerikanske forhandler Gelbards bemrkning om , at Milosevic i Kosovo har at gre med terrorister . Et lige s stort fejltrin som da James Baker i 1991 sagde , at Jugoslavien fremfor alt mtte forblive t land .
<P>
Kontaktgruppen traf i mandags en rkke halve og svage forholdsregler .
benbart har man stadig ikke lrt den vigtige lektie fra Bosnien .
Denne lektie var , at i Det tidligere Jugoslavien kan vold kun standses med militre midler .
Politisk pres og konomiske sanktioner virker ikke .
Det eneste sprog , som Milosevic forstr , er en trovrdig trussel om militr intervention af USA og andre NATO-stater .
En eventuel FN-vbenembargo vil Milosevic omg lige s effektivt som de eksisterende konomiske sanktioner .
Det eneste effektive middel er militrt pres . Det er ndvendigt at stationere en international fredsstyrke i regionen , her Makedonien og Nordalbanien .
Den Europiske Unions svar p krisen i Kosovo er beskmmende skinhellig .
I Amsterdam-traktaten besluttede de femten stats- og regeringschefer hjtideligt at gre opretholdelsen af fred til en opgave for Unionen .
Dette lfte var , som det nu viser sig , ikke det papir vrd , det var skrevet p .
I Europa-Parlamentet , vort Parlament , der s ofte har opfordret til en effektiv europisk sikkerhedspolitik , viser socialisterne og de kristne demokrater sig nu , hvor det ikke kommer an p ord , men p handling , at vre lige s svage i knene som Ministerrdet .
<P>
Jeg fastslr med bitterhed , hr. formand , at de to store grupper har afslet enhver henvisning i den flles beslutning til muligheden for at anvende militrt pres .
Endog min gruppes forslag om at forlnge mandatet for den fredsbevarende styrke i Makedonien blev afvist .
I stedet for indeholder beslutningen af PS og PPE et oprb til prsident Milosevic om at give journalister adgang til Kosovo .
Europa-Parlamentet truer med at indstte journalister .
Det skal nok gre indtryk i Kosovo .
<P>
Jeg konkluderer , hr. formand , at den beslutning , som i dag foresls af de to store grupper , er den svageste , som Parlamentet nogen sinde har vedtaget om situationen i Kosovo .
I denne form er den for min gruppe helt uantagelig .
Tag skyklapperne af , kolleger .
Konflikten i Kosovo er farligere for den internationale fred end konflikten i Bosnien nogensinde har vret .
Nu er tiden inde til at tage ved lre af den bosniske katastrofe .
Den , der ikke vil tage ved lre , gr sig medansvarlig for flgerne .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , udviklingerne i Kosovo i jeblikket indebrer store farer for en generel genopblussen i hele Balkanomrdet , som ikke vil lade hverken Bulgarien , Albanien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller Grkenland urrt .
<P>
Ud fra dette synspunkt er de militaristiske stemmer , der har lydt i denne mdesal , helt uacceptable .
Vi frygter i hj grad , at vi str over for endnu en opdeling af Jugoslavien .
P et tidspunkt bliver vi ndt til at lre af resultaterne af stormagternes politik i Balkan og ptage os det ansvar , der ogs tilkommer dette Parlament , for de dramatiske udviklinger , som befolkningerne i det tidligere Jugoslavien lider under .
Det albanske Kosovo-mindretals rettigheder er , ligesom alle andre mindretals rettigheder i eksisterende stater og inden for eksisterende grnser , rettigheder , der skal respekteres og sls fast .
<P>


Hvis Europa-Parlamentet virkelig nsker at vre sit gode navn bekendt , s br det over for alle parter bekende sin faste vilje til ikke at acceptere grnsendringer i Balkanomrdet og til at forpligte alle disse lande , hvad enten de er i Balkan eller ej , til at betragte grnserne som ukrnkelige og uoverskridelige , modstte sig trusler om voldsanvendelse og fordmme truslen om en ny embargo mod Serbien - befolkningerne har for lngst betalt med lidelser i rigt ml p grund af disse embargoer - samt tilkendegive sin vilje til positivt at medvirke til at starte en oprigtig dialog mellem de serbiske myndigheder og det kosovoalbanske mindretals ledere .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vi kan selvflgelig ikke pst , at voldshandlingerne i Kosovo er kommet helt uventet .
Hvis der er en konflikt og et udbrud af vold , der er blevet varslet for flere r siden , s er det vel i Kosovo , og det beviser endnu en gang , at Den Europiske Union i praksis ikke har noget ststed , nr det drejer sig om reel forebyggelse af konflikter .
<P>
For det andet kan vi selvflgelig ikke pst , at lsningen af konflikten vil blive nem .
Det er klart , og her er jeg enig med de kolleger , der har sagt , at den nuvrende status , som Kosovo er blevet ptvunget med vold , er helt uacceptabel , og derfor ogs uden omsvb br forkastes af Unionen .
P den anden side er det sdan , og her m man vre rlig , at de albanske ledere lnge fr 1989 nskede meget mere end kulturel og politisk autonomi .
De nskede uafhngighed , og det er grundlaget for konflikten .
Vedrrende dette punkt vil jeg derfor pege p , at den davrende prsident for Jugoslavien den 30. marts 1993 i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender fremlagde interessante forslag , hvor han henviste til ndvendigheden af at gennemfre en territorial afgrnsning af Kosovo med mange flere befjelser .
Han er blevet sat ud af spillet af Milosevic , men han har heller ikke fundet gehr i Parlamentet .
Derfor er en ensidig lsning af problemet af det onde .
<P>
Selvflgelig er det , der foregr her helt uacceptabelt i enhver stat , der kalder sig en retsstat .
Det er forfrdeligt at mtte konstatere , hvordan hele familier mlbevidst er blevet udryddet , herunder brn , de steder , hvor man formodede , at de havde noget at gre med den vbnede modstand .
Det er alts helt uacceptabelt .
<P>
Jeg er enig med de kolleger , der siger , at kontaktgruppens resultater er beklagelige og alt for svage .
Jeg er ogs enig med kollega De Vries om , at den flles beslutning er tandls .
Alligevel mener jeg , at den indeholder en rkke interessante ting .
<P>
For det frste , at presset p Beograd skal ges , og at hvis der ikke gres fremskridt p forhandlingsplan - for en dialog er selvflgelig ikke nok , det er ndvendigt , at der indledes forhandlinger - at der s skal ivrksttes sanktioner , og at der skal reageres meget hurtigt .
P dette punkt vil jeg gerne vide , hvordan formandskabet har tnkt sig at overvge dette med henblik p en meget adkvat intervention i begivenhederne dag for dag .
<P>
For det andet finder jeg det meget vigtigt , at FN-tropperne bliver i Makedonien .
Vi havde ogs en bestemmelse herom i vores tekst .
For det tredje , ingen udvisning af asylansgere fra dette omrde af lande i EU .
Der er steder , hvor dette foregr .
Hvis vi er serise p dette punkt , tror jeg , at vi kommer meget lngere .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg taler p egne vegne .
Sandt at sige har jeg efter gruppeformand de Vries ' indlg ikke meget at tilfje til hans glimrende analyse .
<P>
P mit eget smukke sprog , hr. formand , er det et ordsprog , der siger : " Den , der sr vind , hster storm  .
Jeg ved ikke , hvordan det skal oversttes , men det er helt sikkert , at vi har set megen vind ved at undlade at medtage Kosovo i Dayton-aftalerne , for p det tidspunkt havde vi kunnet gre det , hvis ikke den dobbeltmoral , som hersker ikke blot i kontaktgruppen , men i Den Europiske Union og selv i vores Parlament , havde forhindret det .
S hvis denne dobbeltmoral ikke havde vret s fremherskende , s var vi mske ikke net til dette punkt , for alle var jo klar over , at Kosovo er en krudttnde .
I dag er Parlamentet ikke i stand til over hele to sider bare en eneste gang at nvne ordet " sanktioner  .
Dette forekommer mig at vre et s indlysende budskab til Milosevic om , at han blot kan fortstte p denne mde , og at det derfor er det rigtige , vi gr , nr vi ngter at stemme for denne tekst .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , det europiske diplomati skal vise , at det er i stand til at reagere over for krisen i Kosovo med samme saglighed og effektivitet som i forbindelse med krisen i Irak .
Det drejer sig om en krise , der kan udvikle sig p farlig vis , men som det stadig er muligt at kontrollere , bl.a. hvis de europiske diplomatier ligesom ved den meget prcise indsats , der er gjort af Frankrig og Tyskland , kan udvise dmmekraft og beslutsomhed .
De skal vise deres evne til at tage hjde for alle faktorer , navnlig at Kosovo bde er serbernes symbolske hovedstad og i dag er befolket med 90 % albanere .
De skal huske , at nedbrydningen af Jugoslavien startede med , at der blev sat sprgsmlstegn ved den store selvstndighed , som Kosovo nd godt af inden for den gamle fderation .
<P>
Siden har konflikten bare ligget og ulmet .
Den mere og mere hrde kurs , der har udviklet sig parallelt hos de albanske separatister og de serbiske myndigheder , har bragt krisen ind i en ny fase , som er meget bekymrende .
Det internationale samfund br derfor fordoble sine aktiviteter , ogs selvom det ikke har samme udgangspunkt for at handle som i Bosnien , hvis uafhngighed det havde godkendt .
Men risikoen for internationalisering , i tilflde af en skrpelse af konflikten , er s stor , isr i Makedonien , hvor en fjerdedel af befolkningen er albansk , og selvflgelig med et mere og mere nervst Albanien , at sprgsmlet om Kosovo ikke m betragtes som et rent internt anliggende .
<P>
Selvom det internationale samfunds holdning i dag bedst kommer til udtryk gennem de seks lande i kontaktgruppen , og det er vigtigt p dette omrde at handle sammenhngende , skal de europiske diplomatiers aktivitet inden for dette forum vre afgrende for at undg , at visse lande pludselig bevger sig i modsat retning eller modstter sig en internationalisering af problemet .
Det er gldeligt , at der p kontaktgruppens mde i gr i London igen blev opfordret til en forhandlingslsning , som det blev foreslet af Paris og Bonn , og som skal munde ud i en srlig overgangsstatus mellem uafhngighed og status quo , hvoraf ingen af delene udgr en tilfredsstillende lsning .
Det drejer sig ligeledes om at finde nogle effektive pressionsmidler , samt en korrekt dosering deraf , for at overtale alle parter om ikke at give ny nring til denne onde konfliktcirkel .
<P>
Det er derfor vigtigt , hr. formand , at fordoble de positive stimulerende sanktioner , der bl.a. vedrrer de forskellige mder , hvorp Beograd p ny kan integreres i det internationale samfund .
Det er denne lsningsmodel , der blev valgt i London under europernes indflydelse , og det er europerne , der skal bevare initiativet .
Det er den rigtige fremgangsmde , og vi skal fortstte uforanderligt og beslutsomt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte forslag til beslutning , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=62 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil kun lige bemrke , at jeg er enig i meget af det , der er blevet sagt her i formiddag , hvor man presser p for en aktiv holdning i en situation , der p ingen mde kan betragtes som overraskende eller ny .
Samtidig mener jeg dog , at Den Europiske Union vil vre tjent med ikke kun og udelukkende at drukne sig i selvkritik i retning af , at vi ikke gr noget som helst .
Jeg vil til fru Pack srligt sige , at Kosovo-sprgsmlet konstant er p Rdets dagsorden , at sagen konstant drftes i OECD-regi , at den forhenvrende statsminister Gonzales er blevet bedt om at formidle , men at det ogs krver , at Beograd medvirker .
Vi gr strkt ind for , at formidling af forhenvrende statsminister Gonsales p ny bringes kraftigt frem , hvis dialogen ikke kommer i gang p kort sigt .
Personligt har jeg ikke ret stor tiltro til , at dialogen kommer i gang p s kort sigt .
Det er ndvendigt at presse mere p .
<P>
Kommissionen sendte 15. februar en " fact finding mission  til Kosovo for at undersge , hvad der kan gres .
Tony Lloyd vil om kort tid tage derned . Minister Cook var p besg i sidste uge .
Selv tager jeg til Pristina og Skopje .
Man kan sandelig ikke sige , at EU ikke er til stede .
Men det , som vil vre afgrende er , hvilket pres det internationale samfund er villig til at mobilisere i det jeblik , Milosevic ikke tager de rigtige initiativer - og det afhnger helt af ham .
Det er det , det drejer sig om .
P det punkt har man ogs en del erfaring med Irak .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Forhandlingen afbrydes her og vil blive genoptaget kl . 15.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen , og frste punkt er valget af en nstformand for Europa-Parlamentet som flge af , at hr . Capucho er trdt tilbage .
Jeg har fra Det Europiske Folkepartis gruppe modtaget en meddelelse om , at hr . Francesco Antonio Lucas Pires gerne vil stille op til denne post .
Hr . Lucas Pires er den eneste kandidat , og jeg vil gerne foresl Parlamentet , at han bliver valgt med akklamation i overensstemmelse med bestemmelserne i forretningsordenens artikel 13 , stk .
1 .
<P>
( Hr . Lucas Pires valgtes med akklamation )
<SPEAKER ID=65 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg tager ordet med henvisning til artikel 60 i forretningsordenen for at bemrke , at Kommissionen har angivet , at den ikke vil acceptere nogen af Parlamentets ndringsforslag .
Det beklager jeg .
Men det er ikke Kommissionen , der har vret problemet i denne interinstitutionelle trekant , som vi har udforsket i tre mneder .
Problemet har vret Rdets holdning .
<P>
Jeg er glad for at kunne sige , at rdsformanden under forhandlingen her til formiddag var i stand til p Rdets vegne at give os tilstrkkelige garantier for , hvad der er i alt vsentligt er strukturen i en hringsproces , som jeg ikke vil anbefale , at vi henviser til fornyet udvalgsbehandling .
Vi har modtaget garantier fra ham , og vi har noteret os hvert enkelt ord , som han har udtalt her til formiddag , og som har givet tilstrkkelige lfter om tid og Rdets overvejelse af vores synspunkter til at tilfredsstille mig som formand for Udenrigsudvalget om , at vi rent faktisk har en interinstitutionel aftale , som vi kan f til at fungere p pragmatisk vis .
<P>
Jeg vil gerne hylde rdsformanden og kommissr Van den Broek og derfor ikke anbefale Parlamentet , at dette sprgsml bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
)
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , som De ved , blev De og jeg valgt den samme dag i juni 1984 .
Jeg har altid ptaget mig at fjerne enhver byrde fra Deres mgtige skuldre .
Jeg vil derfor gerne underrette Dem om , at jeg ikke blot er til stede i Parlamentet i dag , jeg vil ogs deltage i afstemningerne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Det er meget generst af Dem , hr . Falconer .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg bad om at f ordet , inden de indledte afstemningerne , for at meddele , at jeg er til stede , og at jeg ikke ville deltage i afstemningen .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for vedtaget med ndringer )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , vi var syv politiske grupper , som var blevet enige om at fremstte en flles beslutning som afslutning p en meget interessant debat , som fandt sted her i mandags i forbindelse med den internationale kvindedag .
<P>
Min gruppe beklager , at to grupper , efter at der var opnet enighed om en flles beslutning , har fundet det ndvendigt at fremstte ndringsforslag om emner , der ikke var omfattet af den flles beslutning .
Vi kunne godt have gjort det samme , hovedsagelig fordi en lang rkke punkter i vores beslutning , som man valgte at se bort fra , vedrrte nogle problemer , der ligeledes var vigtige for kvinderne i Fllesskabet .
<P>
Jeg mener , at enhver , der ikke lngere er enig i en flles beslutning , selvom vedkommende - sammen med andre - havde accepteret ikke at fremstte ndringsforslag , skal fjerne sin underskrift p denne flles beslutning .
<P>
Min gruppe har af disse principielle rsager besluttet ikke at stemme for noget ndringsforslag , selvom indholdet i nogle af disse ndringsforslag fr vores fulde sympati .
Vi mener dog , at man skal flge reglerne , og det er i protest , at vi ikke stemmer for disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
De kan vre uenig , men det er gruppernes legitime ret at fremstte ndringsforslag selv til flles beslutningsforslag .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne i henhold til Prsidiets nye regler meddele , at jeg er til stede men ikke har i sinde at deltage i denne afstemning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne prcisere for medlemmerne , at det fremsendte notat fra kvstorerne fastslog , at  Et medlem , der ikke nsker at deltage i en afstemning ved navneoprb , kan srge for at f sin tilstedevrelse ved mdet noteret inden afstemningen .
 Det betyder ikke umiddelbart fr hver enkelt afstemning .
Det betyder ved mdets begyndelse .
De informerede mig ved mdets begyndelse , at De var til stede .
Jeg har noteret , at De er her .
Hvis De ikke deltager i afstemninger , m vi formode , at det er af principielle rsager , at De ikke deltager .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , ville det ikke vre meget enklere , hvis medlemmerne i stedet for at rejse sig og meddele Dem deres tilstedevrelse ligesom jeg ganske enkelt indgiver en skriftlig meddelelse herom til Mdetjenesten ?
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Det ville vre meget enklere og meget at foretrkke , men der er nogle medlemmer , der har deres egne sm julelege , som de nsker at lege her .
Det handler ikke om enkelthed men om at gre vanskeligheder .
<P>
( Blandet reaktion )
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 4
<P>
( Mdet udsat kl .
12.00 og genoptaget kl .
12.30 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , for en bemrkning til forretningsordenen under henvisning til artikel 127 , stk . 2 , der netop handler om bemrkninger til forretningsordenen .
<P>
Der var for lidt siden en meget alvorlig hndelse , der i et betydeligt omfang forstyrrede afstemningen om betnkningen af hr . Cornelissen .
Vores kollega hr . Crowley gav sig til kende for at anmode om ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
De ngtede udtrykkeligt at give ham ordet .
Jeg rejste mig da sammen med min kollega Claudio Azzolini , der er formand for Gruppen Union for Europa , for at anmode Dem om at flge forretningsordenen og sledes give hr . Crowley mulighed for at tale .
<P>
De nskede helt benlyst ikke at give ham ordet , hvilket er en klar overtrdelse af forretningsordenen , fordi enhver folkevalgt , der i et parlament anmoder om ordet for en bemrkning til forretningsordenen , skal kunne gre dette , og vores forretningsorden er tydelig p dette punkt , idet der str , at " en bemrkning til forretningsordenen har forrang for alle andre indlg  .
<P>
De har sledes ikke overholdt forretningsordenen .
Jeg er overbevist om , at hvis nogen havde rejst sig i denne side af salen ...
<P>
( Kraftigt bifald ) skulle De nok have givet ham ordet ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet ) .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hr .
Pasty , siden De er s forhippet p forretningsordenen , vil jeg gerne ppege , at De har ret til at f ordet i et minut . Vr venlig at stte Dem nu .
De har overskredet Deres ene minut .
Jeg vil blot gerne sige , at nr jeg sidder i formandsstolen , s glemmer jeg , hvilken politisk gruppe jeg kommer fra . Jeg behandler alle medlemmer og gruppemedlemmer ens .
<P>
( Blandet reaktion ) Jeg vil gerne gre det klart , at bestemmelserne i forretningsordenens artikel 127 fastslr , at et medlem kan f ordet for at henlede formandens opmrksomhed p en tilsidesttelse af forretningsordenen .
I artikel 19 str der , at formanden har alle de befjelser , som er ndvendige for at fre forsdet ved Parlamentets forhandlinger og sikre , at de afvikles korrekt . Det er det , jeg forsger at gre .
Jeg m sige , at jeg forventer , at gruppelederne opfrer sig med strre vrdighed og sttter formanden , nr De befinder sig i dette Parlament .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en bemrkning i henhold til artikel 127 .
Det , jeg nsker at anfre - selvom sprgsmlet ikke lngere er relevant , er , at et medlem efter Deres fortolkning af bestemmelserne blot behver at meddele sin tilstedevrelse og ikke behver at deltage ved afstemningstidens begyndelse .
Sdan som jeg lser de bestemmelser , der blev vedtaget af Prsidiet uden forudgende hring af Parlamentet , har jeg som medlem ret til at rejse mig ved hver enkelt afstemning ved navneoprb og erklre , at jeg er til stede men ikke deltager i afstemningen .
Det er bestemmelsen , som den blev vedtaget af Prsidiet uden forudgende hring af Parlamentet om disse bestemmelser .
<P>
For det andet omhandler artikel 19 opretholdelse af god orden og korrekt afvikling af Parlamentets forhandlinger .
Men artikel 127 fastslr , at formanden skal trffe afgrelse , om han vil godkende bemrkningen , og at han kan vente i helt op til 24 timer , inden han trffer denne afgrelse .
Det gjorde De ikke , da jeg fremkom med min oprindelige bemrkning til forretningsordenen .
Derfor tager De fejl med hensyn til forreningsordenen .
Og det er meget fornrmende og arrogant af Dem at behandle Parlamentet p denne mde !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Brian , vi har vret gode venner i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i fire r .
Jeg beundrer det arbejde , du gr , og jeg hber , at du mske vil reflektere over din sidste stning .
Jeg ville blot gre det klart , at den artikel , som kvstorerne har omdelt , fastslr , at " Et medlem , der ikke nsker at deltage i en afstemning ved navneoprb , kan srge for at f sin tilstedevrelse noteret inden afstemningen  .
Ikke inden hver enkelt afstemning men ved afstemningstidens begyndelse .
Jeg gav dig den fortolkning .
Jeg besvarede din bemrkning til forretningsordenen .
Jeg havde ikke i sinde at have en proceduremssig drftelse med dig midt under en afstemning .
Vi var i gang med at drfte Cornelissenbetnkningen , som er en meget vigtig betnkning .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg nsker ikke at angribe nogen med det , jeg har at sige .
Jeg mener , at Parlamentet var ude af kontrol i adskillige minutter .
Det er ikke nogen acceptabel situation .
Jeg ser gerne , at De tager Deres fortolkning af den bestemmelse , som kvstorerne har udsendt , op til fornyet overvejelse .
Det er den , der er skyld i alle vanskelighederne .
Jeg vil gerne foresl , at afstemninger , der er registreret under denne tumult , ikke tages i betragtning i Prsidiets bureaukratiske system .
For hvordan kan man vide , hvornr afstemningerne finder sted ?
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Jeg beklager .
Jeg er enig i Deres frste bemrkning .
Jeg er altid glad for at overveje ting , men hvad den anden bemrkning angr , s vil de blive taget i betragtning .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , det vi nu er vidne til - beklager at mtte sige det - er resultatet af den arrogante holdning , som De indtog for kort tid siden .
Jeg vil gerne minde Dem om , hr. formand , at der foruden alt det , der er blevet nvnt for et jeblik siden , findes en artikel 18 , som isr plgger formanden at srge for , at forretningsordenen overholdes .
Nu forholder det sig ikke sdan , at en mdeformand er over forretningsordenen . Han er netop i den rolle for at srge for , at forretningsordenen overholdes , men af forretningsordenen fremgr det faktisk , at formanden giver medlemmerne ordet for indlg til forretningsordenen , isr hvis det er formanden for en stor gruppe , der beder om ordet , men under alle omstndigheder glder dette for ethvert medlem .
De har ikke srget for , at forretningsordenen er blevet overholdt , og De indtager fortsat en holdning , der - og jeg beklager at mtte sige det - er arrogant og bestemt ikke medvirker til at skabe ro her i salen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Som De ved , kan jeg hverken tale eller lse italiensk , men Mdetjenesten har fortalt mig , at det p italiensk ogs klart er " kan  .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg er sikker p , at det er sammen med det overvldende flertal af dette Parlament , at jeg nsker at sige , at vi nrer stor respekt for den mde , hvorp De leder dette plenarmde , og den integritet , hvormed De gr det .
<P>
Ved det sidste plenarmde blev det aftalt , at hele sprgsmlet omkring disse administrative bestemmelser , der er fastsat af Prsidiet , skulle tages op til drftelse efter tre mneder .
Det er at g videre .
Prsidiet og formandskonferencen bekrftede , at der var sprgsml , som man mtte se nrmere p .
Det , vi s tidligere , var atter en gang folk , der forsger at udnytte denne beslutning politisk .
Vi s gerne , at De - og jeg er sikker p , at min gruppe vil sttte dette fuldt ud - fortstter med afstemningerne .
Prsidiet vil se p dette sprgsml , som det har besluttet .
<P>
( Bifald ) )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , min bemrkning til forretningsordenen relaterer til den mde , hvorp De bruger ordet " Rules  .
Jeg har altid ved tidligere bemrkninger til forretningsordenen , da dette sprgsml frste gang blev rejst , hvdet , at hvis der var tale om en ndring af forretningsordenen - og det m vre en bestemmelse i forretningsordenen , hvis den har politiske flger , som kontanter-for-stemmer s afgjort har - m den henvises til Udvalget om Forretningsorden , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og derefter drftes i Parlamentet .
<P>
De henviste til de bestemmelser , som kvstorerne har udsendt .
De har ladet den sag g fra dem , som jeg hele tiden har stttet .
Dette er en ndring af forretningsordenen , der har politiske flger .
Den br forelgges for Udvalget om Forretningsordenen og dette Parlament p normal vis .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Fru Ewing , jeg ved , at De er en fremragende jurist , men jeg m sige , at hvis De ser p artikel 5 , s siger den , at " Prsidiet faststter bestemmelser om omkostningsgodtgrelser og andre godtgrelser til medlemmerne .
 Der er mere end n slags bestemmelser : der er Parlamentets forretningsorden , og der er andre bestemmelser .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg forsgte at f ordet under tumulten , og det gjorde jeg , fordi jeg ikke kunne hre , hvad De sagde om , hvilke afstemninger der fandt sted , og det var en meget forvirrende situation .
Jeg vil med respekt udtale , at jeg synes , at det ville have vret bedre at afbryde afstemningen lidt tidligere i tilflde af , at kollegerne stemte forkert , fordi de ikke vidste , hvad afstemningen handlede om .
En anden gang kunne vi mske lade stemningen ebbe ud , inden vi genoptager afstemningen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Jeg kan g ind for den bemrkning .
Den eneste grund til , at jeg tver er , at jeg ikke bryder mig om at give efter for gadens parlament .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg har stor beundring for Deres talent og frdigheder .
Jeg beklager dog , at De ikke er get ind p et sprgsml fra en person , der henviser til forretningsordenen .
Men det gr ikke min respekt for Deres arbejde mindre , men jeg finder , at De for lidt siden burde have givet ordet til dem , der pberbte sig forretningsordenen .
<P>
For det andet vil jeg som fru Green appellere til alle .
Vi har vedtaget at anvende forretningsordenen i tre mneder og i mellemtiden afprve den .
Jeg henstiller til alle medlemmer af Parlamentet , at de p en korrekt mde respekterer beslutningerne i en periode p tre mneder .
Efter tre mneder m vi afgre om , der eventuelt skal finde en tilpasning sted .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Der er stadig mange medlemmer , der nsker at f ordet .
I lyset af den forudgende holdning og de kommentarer , der er blevet fremsat , vil jeg lade alle , der nsker det , f ordet .
Jeg vil blot ppege , at bestemmelsen om afstemning ved navneoprb stadig glder .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , De henviste til et eller andet stykke i en eller anden artikel og sagde , at formanden - sammen med andre ting han havde - havde befjelse til ogs at styre medlemmernes vederlag og det knyttede De til det problem , vi nu taler om .
Det var noget med , at hvis man er til stede , s stemmer man , og hvis man ikke stemmer eller hvis man ikke er med , fr man intet vederlag .
Jeg vil gerne sige , at selvom den artikel virkelig findes , s er Deres fortolkning forkert .
Formanden kan under ingen omstndigheder ved blot at fortolke en artikel forvandle parlamentsmedlemmerne til lnmodtagere .
Skulle man f et vederlag , hvis man stemmer for eller hvis man stemmer imod , men hvis man hverken gr det ene eller det andet , fr man ikke nogen ln , og alts ikke noget vederlag ?
Dette er helt uacceptabelt og jeg forstr ikke , hvordan et ungt menneske som De , oven i kbet med Deres erfaring , kan henvise til en sdan regel , der skamlst forvandler os til lnmodtagere .
Skal jeg nu til at st til regning for , om jeg stemmer eller ikke stemmer , fordi min ln kommer til at afhnge af det ?
Det er uacceptabelt , hr. formand .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Tak , men det er ikke min bestemmelse , det er Prsidiets bestemmelse .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg sttter Deres politik i denne sag , men det er min gruppe , der klart har ppeget , at systemet , sdan som det nu anvendes af Prsidiet , ikke er korrekt .
Det er min gruppe , der har ppeget , at det skal ndres .
Det undersges i jeblikket .
Det er ikke rigtigt , nr to medlemmer hele tiden for hver enkelt afstemning forsger at forsinke Parlamentet .
Det er nu p tide , at Prsidiet reviderer sine alt for bureaukratiske regler .
Men det er ogs p tide , at Parlamentet gr til arbejdet igen , og at De opretholder ordenen i denne forsamling .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
For det frste vil jeg gerne sige , at vi br udstte denne drftelse til en anden gang , for sprgsmlet br drftes .
Der er en stor mngde sager , der skal stemmes om .
Vi behver blot en garanti om , at formanden vil respektere folk , der nsker at komme med bemrkninger til forretningsordenen .
Jeg er ikke for , at folk som Alex Falconer springer op og ned hver gang , der er en afstemning ved navneoprb .
Lad os udstte denne drftelse til en anden gang , og fortstte afstemningen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Det skal vre mig en fornjelse at gre dette , men frnvnte hr . Falconer har ordet .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p to enkle punkter .
Det ene er et svar p hr . Pastys pstand om , at De behandler denne side af Parlamentet anderledes , end De behandler den anden side af Parlamentet .
Jeg er sikker p , at Deres sekretariat og andre har noteret sig , at ogs jeg bad om ordet umiddelbart efter , at Brian Crowley blev ngtet ordet .
Derfor br De , hr . Pasty , trkke denne pstand tilbage .
<P>
Det anden punkt , jeg gerne vil komme ind p , er , at vi ikke kan fortstte med n fortolkning , nr vi har n formand og en anden fortolkning , nr vi har en anden .
Vi har et enkelt notat fra kvstorerne . Kvstorerne burde egentlig f ordet og give deres fortolkning af deres notat for at afklare situationen .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , De har besluttet Dem for at fortstte afstemningen , selvom der har vret en hel del stj i salen .
Da denne afstemning , der til dels har bestet i afstemninger ved navneoprb , vedrrer et flsomt omrde , og da der tidligere har fundet mange forhandlinger sted , gjorde stjen , at man hverken kunne hre Dem som formand eller oversttelsen .
Derfor anmoder jeg Dem om at flge forslaget fra hr . Kellett-Bowman og pbegynde afstemningen igen .
Man kunne ikke hre , hvilken afstemning der var tale om , og hvad afstemningsresultatet blev .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
De har ret , og i den forbindelse vil jeg komme med en undskyldning til hr . Cornelissen .
Hans betnkning er faldet som uskyldigt offer for dette .
Men jeg er bange for , at jeg ikke kan starte afstemningen igen .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , i Deres svar til hr . Pasty sagde De , at De forventede en smule mere vrdighed fra en gruppeformand .
Det var Deres egne ord , som jeg har noteret .
<P>
Jeg vil gerne vide , hr. formand , om De mener , at en gruppeformand ikke optrder vrdigt , nr han sttter et medlem af sin gruppe , der anmoder om ordet for en bemrkning til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Blot for at vise , at formanden har en vis ydmyghed - selvom dele af Parlamentet ikke tror det - jeg svarede lidt vredt der , og jeg vil gerne komme med en undskyldning til hr . Pasty for den udtalelse .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Jeg vil indtrngende anmode Dem om flgende : Vr s venlig at forstte afstemningen .
Lad os gre denne betnkning frdig , og glem s resten .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Jeg er enig med Dem , men flere medlemmer har sagt , at nr formanden fr je p en , der nsker ordet , s m han lade denne f ordet .
Vi m have lidt klarhed omkring dette .
Medlemmerne kan ikke f det p begge mder .
Nr de nsker at fortstte , vil de ikke have , at formanden lader nogen komme med bemrkninger til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="de Vries">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Vi br alle i dette Parlament erkende , at en af de vanskeligste opgaver , nogen af os kan komme til at st over for i dette Parlament , er at skulle lede dets mder .
Vi ved alle , at der nogen gange kan vre divergerende meninger om fortolkning af bestemmelserne .
Disse divergerende meninger er legitime , og de br drftes , men der er en rette tid og et rette sted til at drfte sdanne sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne appellere til alle de kolleger , der er til stede , om ikke at misbruge deres rettigheder i henhold til forretningsordenen til at trkke dette plenarmde ind i en drftelse , der nedgr hele institutionens vrdighed .
<P>
For det andet er det rette sted til en drftelse af dette frst og fremmest Prsidiet .
Det var dr , beslutningen blev truffet .
Prsidiet har sagt , at det vil se p praksis igen tre mneder efter , at de reformer , der er vedtaget , er blevet implementeret .
Vi ved alle , at medlemmerne af Prsidiet er blandt de mest erfarne medlemmer af dette Parlament , og jeg er sikker p , at de vil tage deres ansvar meget alvorligt .
Lad mig gentage de kommentarer , der er blevet fremsat af fru Green og hr . Martens .
Lad ingen vre under nogen form for illusion .
Dette Parlament har brug for en intern reform .
Og et af elementerne i Prsident Klestils tale lige nu var at minde os om den offentlige mening .
<P>
Kolleger , vi er alle udsat for den offentlige menings sanktion , og de kolleger , der nsker at ignorere den offentlig mening , vil komme til at betale prisen , og de vil f vores Parlament til at betale prisen , og det er ikke den pris vrd .
<P>
)
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , det drejer sig om et indlg , ikke til forretningsordenen , men til den demokratisk indstilling , der burde vre i hjsdet her i Parlamentet .
Hvis kollegerne havde fet tildelt ordet fr , s havde vi sparet os selv 25 minutters debat , og vi havde givet omverdenen et bedre indtryk af vores arbejde .
Jeg vil ogs gerne sige til den engelske kollega , der fornrmede mig i korridoren , fordi jeg sammen med andre kolleger krvede , at man respekterede rettighederne for den taler , der nskede ordet , at han har opfrt sig ukorrekt over for sig selv og over for sit land , og hvis det er den mde , han vil deltage i Europa-Parlamentet , s ville det vre klogere , hvis han rejste hjem .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Jeg vil blot gre det klart , at jeg gav hr . Crowley ordet .
Jeg gjorde det ikke ved hans andet forsg p at f ordet .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg s gerne , at De stter det under afstemning , om vi nu fortstter med dagsordenen og med afstemningen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Eftersom De er den sidste taler p min liste , vil vi gre det alligevel .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg afgav mundtlig stemmeforklaring til Rdets budget , Kommissionens forslag og betnkning af Oostlander .
Disse tre tekster indeholder indviklede , mangesidede og nykolonialistiske forpligtelser for de lande , som de vedrrer , nemlig de central- og steuropiske lande .
Og dette sker udelukkende for at tilfredsstille de multinationale koncerners interesser , s de kan investere i disse omrder ved hjlp af disse nykolonialistiske pfund og udbytte omrdernes fysiske rigdomme og menneskelige ressourcer og dermed skabe endnu flere imperialistiske zoner under deres overherredmme i hele omrdet .
De skyldige , de medskyldige , for hele dette sprgsml er de politiske og konomiske mafiaer , der i jeblikket styrer disse lande , og jeg vil gerne sige , at Parlamentet ved at sige ja til denne betnkning bliver moralsk medskyldig i denne virksomhed , hvis ml det er at slavebinde og udbytte disse befolkninger .
Dette vil medfre oprr og omvltninger i et sdant omfang , at Parlamentet br indtage en vis afstand til sdanne holdninger .
<SPEAKER ID=108 NAME="Bonde og Sandbk">
JuniBevgelsen sttter optagelsen af alle de nye ansgerlande , der opfylder de grundlggende krav om demokrati , retssikkerhed , menneskerettigheder og mindretalsrettigheder og har derfor ikke stemt imod Oostlanders betnkninger .
Men vi kan heller ikke stemme for , fordi vi er uenige i den form for optagelsesprocedure , som er vedtaget .
For det frste fordi ansgerlandene er opdelt i et A- og et B-hold . For det andet fordi ansgerlandene stilles over for en rkke svre krav og betingelser for medlemskab , som de i realiteten ikke selv kan vre med til at forhandle .
De har kun valget mellem enten at vre med i EU udelukkende p vores prmisser eller fortsat st udenfor .
<P>
Med Amsterdam-traktaten opstilles der flere betingelser for medlemskab , som vil gre det endnu svrere at blive medlem af EU , og som derfor vil forsinke udvidelsesprocessen .
Vi kan ikke blive ved med at integrere i dybden , hvis vi samtidig nsker at integrere i bredden .
Hvis vi nsker et europisk samarbejde , hvor alle lande deltager p lige fod med hinanden , m grundlaget for samarbejdet sttes til forhandling .
I JuniBevgelsen mener vi , at det vil vre mere holdbart for Europas fremtid , hvis vi inviterede ansgerlandene med til en flles drftelse , hvor vi sammen kunne skabe rammerne for et europisk samarbejde .
De nuvrende forhandlinger om udvidelse bestr ikke i , at vi sprger ansgerlandene , hvordan de kunne tnke sig at arbejde sammen med os .
Forhandlingerne handler alene om at finde ud af , hvornr ansgerlandene og ikke mindst hvornr vi selv er klar til , at den fllesskabsret , som vi har vedtaget , kan optages i ansgerlandenes lovgivning .
Enhver EUlov er pr. definition den bedst mulige .
Det kan ikke diskuteres .
Undtagelser og specielle hensyn skal kun vre midlertidige , og det er mest af hensyn til os selv .
<P>
I JuniBevgelsen mener vi , at de europiske lande er for forskellige til , at man kan bruge EU ' s totalharmoniseringsmetode , hvor lovgivningen skal vre fuldstndig ens i alle lande .
Vores vision for et europisk samarbejde er ikke en europisk stat , men et fleksibelt , demokratisk og frit samarbejde , hvor alle lande er ligevrdige og har indflydelse p deres egen lovgivning .
Vi har undladt at stemme for Oostlanders betnkninger , fordi vi ikke vil bremse for udvidelsesprocessen . Men vi er dybt uenige i den form for optagelsesprocedure , som er vedtaget .
<SPEAKER ID=109 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi har stemt for disse betnkninger .
Flere af punkterne i betnkningerne drejer sig om at styrke Europa-Parlamentets ret til information om udviklingen af tiltrdelsespartnerskaberne .
Vi anser dette for at vre rigtigt .
Eftersom Europa-Parlamentet i den sidste ende trffer beslutning i sprgsmlet om godkendelse af nye medlemmer i EU , er det ogs rigtigt , at Parlamentet skal have fuldstndig information om udviklingen af tiltrdelsesprocessen .
<P>
Vi vil dog understrege , at den endelige afgrelse altid br ligge hos folket i hver nation , som vil tilslutte sig til EU .
Derfor er en folkeafstemning om medlemskabet af EU at anbefale for alle de stater , som kan blive aktuelle for medlemskab .
<SPEAKER ID=110 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Oostlander .
Dette er begrundet i , at vi sttter hele udvidelsesprojektet , hvilket vi mener er et af de vigtigste skridt , der er taget af Det Europiske Fllesskab i vores tid .
Det m vre alle europeres ml at sikre fred og stabilitet i vores verdensdel .
Vi str over for en stor udfordring , der bestr i at f de st- og centraleuropiske lande demokratiseret , hvilket muliggr en hurtig og gnidningsls udvidelse .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet sttter tiltaget med partnerskabsprincippet , der skal sttte de enkelte kandidatlandes arbejde henimod optagelse i Den Europiske Union .
Rammen , der bliver lagt for EU ' s bistand til kandidatlandenes forberedelse til EU-medlemskab , er det vigtigste instrument , vi har til at sikre de fremtidige medlemslandes tilpasning til EU .
Gennem tiltrdelsespartnerskaberne skal EU sttte udviklingen af lovgrundlaget og velfungerende administrative systemer , som er ndvendige for , at samfundene kan komme til at fungere ordentligt .
Det er vsentligt for os at pointere , at indsatsen ikke blot br koncentreres om tilpasningen til det indre marked , men at sttten til milj- og arbejdsmarkedslovgivningen fr en lige s hj prioritet .
<P>
Det er et problem , at Parlamentet kun har haft meget kort tid til at komme med en udtalelse til Rdets forordning , vi har kun haft ca . 2 mneder til at behandle dette meget vigtige emne .
Men det m vi ikke bruge som begrundelse for at forsinke processen henimod de st- og centraleuropiske landes optagelse i Den Europiske Union .
Med partnerskabsprincippet fr vi sendt et meget vigtigt budskab til kandidatlandene , nemlig at de alle er velkomne i Den Europiske Union .
Selv om ikke alle lande vil vre parate til at blive optaget p samme tid , er det vigtigt , at vi signalerer , at de alle er med i processen .
Yderligere er partnerskabet en god kontrakt mellem de enkelte kandidatlande og EU , da de st- og centraleuropiske lande kan se frem til at blive optaget i Unionen , nr de har opfyldt betingelserne i aftalerne .
<SPEAKER ID=111 NAME="Souchet">
Der er i virkeligheden meget lidt at sige om Oostlander-betnkningerne .
De begrnser sig til at krve en systematisk hring af Europa-Parlamentet i alle faser uden undtagelse af udarbejdelsen og ivrksttelsen af partnerskaberne med henblik p de st- og centraleuropiske landes tiltrdelse .
Der er sledes intet nyt under solen : Vi str igen over for den sdvanlige umttelige bulimi , der kendetegner Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigs- Sikkerhedsog Forsvarsanliggender , som ustandseligt forlanger at blive hrt og hrt igen om alle emner , der p tt eller fjernt hold berrer alle udenrigssprgsml .
<P>
Den vsentligste effekt af denne hring af Europa-Parlamentet ville i dette tilflde vre at tynge de procedurer , der allerede er utrolig komplekse , og som er fastsat i rammeforordningen , samt forlnge fristerne , hvis der skulle foreg en systematisk gennemgang af hovedlinjerne i hvert enkelt partnerskab .
<P>
Det beslutningsforslag , der fremsttes , synes desuden at indeholde en fortolkningsfejl i det omfang , hvor det i artikel 3 og 4 betragter de mellemsigtede prioriteter som udsat .
Rdet har i virkeligheden udtrykkeligt vedtaget , at de mellemsigtede prioriteter skal ivrksttes allerede fra 1998 .
Kun resultaterne kan ikke ns p mellemlangt sigt og under alle omstndigheder ikke fr tiltrdelsen .
<P>
Oostlander-betnkningerne , der er meget emsige med hensyn til den permanente hring af Europa-Parlamentet , tager dog ikke fat p de egentlige problemer , som skal behandles p den europiske konference .
Der sttes ingen sprgsmlstegn ved den splittelse , som risikerer at opst som flge af , at der fres to modsigende politikker . Hvordan skal man sledes udvide , samtidig med at man opbygger den flles mnt og bevarer de gamle institutioner med integrationistiske tilbjeligheder , hvis levetid er blevet forlnget i mangel af en gennemgribende reform ?
<P>

Der gives heller ingen kommentar om de vedvarende tvetydige forbindelser med Tyrkiet , der ikke vil vre til stede p konferencen , selvom denne lsning i vid udstrkning tog hjde for dette land , som man vil give et  europisk kald  , det vil sige , iflge den ene eller den anden part , et kald til at blive eller ikke at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Der gives ikke udtryk for nogen bekymring med hensyn til Cypern , selvom tiltrdelsen af en delt  vil have som resultat at omdanne den  grnne linje  , der adskiller de to samfund , til en  udvendig grnse i Unionen  .
<P>
Der gives ikke udtryk for nogen rdvildhed med hensyn til , om en udvidet Union skal eller ikke skal have til opgave at garantere de baltiske landes sikkerhed , frst og fremmest Estland , over for et land som Rusland , der forbliver uden for Unionen .
<P>
Men lad det ligge .
Maskinen er sat i gang .
Det er nok .
Vi er tilfredse .
Den permanente arbejdsplads er en mlstning i sig selv .
Vi kan mske p et senere tidspunkt sprge os selv om denne nye europiske konstruktions karakter og forml og om dens geografiske grnser .
<P>
Betnkning af Oostlander ( A4-0087 / 98 )
<SPEAKER ID=112 NAME="Papakyriazis">
Med sin forhandling om og afstemning af initiativbetnkningen af Oostlander sender Europa-Parlamentet i dag den 11. marts 1998 , op til Europa-konferencen og isr fr den officielle indledning af tiltrdelsesforhandlingerne den 30. marts , et vigtigt politisk budskab :
<P>
Europa-Parlamentet gr ind for og sttter det politiske valg , som udvidelsen af Den Europiske Union med landene i det stlige Europa er , som en garanti for en stabil udvikling i Europa og i hele verden .
Denne historiske bestrbelses lange og vanskelige vej er pr. definition parallel og tt knyttet til fordybningen , dynamiseringen og styrkelsen af det EU , som vi kender i dag .
<P>
Tiltrdelsesprocessen er ens og begynder p samme tid og med samme udgangspunkt for alle ansgerlandene i det stlige , det centrale , det nordlige , og det sydstlige Europa .
Alle de ti ansgerlande , der har bestrbt sig vidt i deres store indsats for at tilnrme sig Unionen , har gjort det p hver sin srlige mde .
<P>
De ti lande plus et land .
Eller rettere et land plus ti lande : Cypern er nemlig et helt specielt tilflde , der har srlig prioritet i betragtning af Den Europiske Unions gld til historien .
<P>
Europa-Parlamentet kan og skal spille en betydelig , ligevgtig institutionel rolle i hele udvidelsesprocessen p en ansvarlig og gennemskuelig mde .
Europa-Parlamentets deltagelse er en garanti for respekten for og overholdelsen af Kbenhavnsafgrelserne og -kriterierne , i overensstemmelse med kravene i Amsterdam-traktaten , inden for rammerne af de afgrelser og betingelser , som blev vedtaget p topmdet i Luxembourg ( december 1997 ) .
<P>
Europa-Parlamentet , som har godkendt principperne og vilkrene for tiltrdelsen og som isr har ansvaret for den endelige godkendelse af et hvilket som helst lands tiltrdelse af Den Europiske Union , m og skal flge og udtale sig om alle faserne i triltrdelsesproceduren .
<P>
Som formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien vil jeg gerne understrege de store bestrbelser og den kreative indsats , som Bulgarien har udvist .
Der er ikke tvivl om , at dette land som de vrige lande har brug for en forstrket sttte fr tiltrdelsen , som br vre bde positiv og produktiv .
<P>
( Ved denne lejlighed vil jeg ogs gerne gentage , at jeg finder det uacceptabelt , at Bulgarien i lighed med Rumnien er omfattet af " den sorte liste  vedrrende visa - dette er en uretfrdighed , der snarest br rettes op p ) .
<SPEAKER ID=113 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Oostlander .
Dette er gjort ud fra en betragtning om , at betnkningen indeholder flere gode socialdemokratiske mrkesager .
Vi sttter ordfrerens udtalelser om , at struktursttten skal forvaltes mere decentralt , sledes at strukturforanstaltningerne bliver mere effektive , og omkostningerne reduceres .
Yderligere sttter vi nsket om , at Parlamentet for eftertiden skal hres ved ndringer i tiltrdelsespartnerskaberne , og vi deler opfattelsen af , at det er beklageligt , at Kommissionen og Rdet ikke har nsket en udtalelse fra Parlamentet om de mellemsigtede ml og betingelser for tiltrdelsespartnerskaberne .
<P>
Betnkningen af Oostlander er dog p nogle omrder problematisk , blandt andet hvad angr udtalelserne om de enkelte lande i begrundelsen .
Det er de danske socialdemokraters holdning , at betnkningen ikke er objektiv i sin behandling af de forskellige lande .
Vi henviser til , at f.eks. tilstandene i Polen kun bliver overfladisk behandlet , hvorimod der gives en grundigere behandling af f.eks. Letlands interne forhold .
Dette giver et indtryk af , at Parlamentet har en forudfattet holdning til , hvilke lande der er mest egnede til at blive medlemmer af Den Europiske Union , hvilket vi finder meget problematisk .
<P>
Vi er specielt uenige i betnkningens behandling af de baltiske lande , hvor der bliver givet en meget kritisk udtalelse om disse landes beskyttelse af mindretalsrettigheder med specielt henblik p det russisktalende mindretal .
Vi mener , at dette let kunne give indtryk af , at de baltiske lande har strre problemer med menneskerettigheder og demokrati , end tilfldet er .
I betnkningen bliver der lagt vgt p , at Parlamentet skal hres p dette omrde .
Det er derfor essentielt , at vi giver en objektiv og gennemarbejdet kritik af ansgerlandene .
Vi mener , at alle ansgerlandene er potentielle kandidatlande , og derfor skal alle behandles objektivt .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Watts ( A4-0068 / 98 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Caudron">
Som parlamentsmedlem , valgt i det nordlige Frankrig , er jeg godt klar over de problemer det vil medfre for sfarten mellem Calais og Dover at indfre et nyt europisk direktiv om registrering af personer , der rejser om bord p passagerskibe , der sejler fra eller til havne i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Havnene i Calais og Dover samt de selskaber , der sejler p denne rute , har i lbet af de seneste r get deres indsats for at nedbringe havnetransitten for at vre mere konkurrencedygtige over for tunnelen .
<P>
Eftersom de ikke er omfattet af dette direktiv , vil pendultoget ( shuttle ) , der benytter tunnelen mellem Calais og Folkestone , ikke vre udsat for en forlngelse af omladningstiden , som vil vre en naturlig konsekvens af denne foranstaltning .
Der vil sledes opst en alvorlig konkurrenceforvridning mellem disse to transportmidler .
<P>
Direktivforslaget bringer desuden de betydelige investeringer , som handels- og industrikammeret i Calais har foretaget for at modernisere sin terminal , i fare .
Alle havneinfrastrukturer , der har til forml at accellere indskibning og udskibning om bord p frgerne , er sledes i stor udstrkning blevet finansieret af Det Europiske Fllesskab ( gennem FEDER ) , hvilket bringer direktivet i strid med tidligere , men dog nylige , beslutninger , idet arbejdet endnu ikke er helt overstet .
<P>
Det er derfor , at jeg sttter og stemmer for ndringsforslagene fra min kollega , Mark Watts , der har til forml at opretholde en loyal konkurrence mellem frgerne og " shuttlen  , samtidig med , at man overholder de europiske mlstninger .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil tage disse ndringsforslag til efterretning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Van Dam">
Europa-Parlamentet har lige stemt om Watts-betnkningen .
I denne henstilling ved andenbehandlingen faststter Europa-Parlamentet i ndringsforslag 4 , 5 og 7 , at selskaber , der driver en jernbanetunnel , med hensyn til registreringen af passagererne skal opfylde de samme krav som selskaber , der driver et passagerskib .
Argumentet er , at der p den mde er lige konkurrenceforhold mellem Kanaltunnelen og frgeruterne .
<P>
Rdet har i sin flles holdning angivet , at de nvnte ndringsforslag falder uden for direktivet . Direktivet har sledes til forml at harmonisere en vigtig SOLAS-forskrift , og SOLAS-konventionen vedrrer skibe .
<P>
Ud over Rdets formelle juridiske argument har Kommissionen ogs indvendinger .
Den mener , at man ikke uden videre kan anvende sikkerhedsforskrifter , der glder for et transportmiddel p et andet .
Der glder andre sikkerhedsregler for tog end for frger .
<P>
Efter min opfattelse er Kommissionens argument overbevisende .
rlig konkurrence mellem forskellige transportsystemer betyder , at hvert enkelt system kan gre brug af sine strke sider .
Registreringen af de ombordvrende p passagerskibe er ndvendig for , at man kan yde effektiv hjlp ved katastrofer med frger .
Hvis en lignende forholdsregel ved transport gennem en togtunnel ikke ger sikkerheden for passagererne , skal den udelades .
<P>
Derfor har jeg stemt imod ndringsforslag 4 , 5 og 7 .
<P>
Darras ( PSE ) , Bernardini ( PSE ) , skriftlig .
( FR ) Denne betnkning er en lejlighed for os til at udtrykke vores enighed i en europisk politik for sikkerhed til ss : sikkerhed om bord p skibene , sikkerhed med hensyn til det sejlende personales uddannelse og endelig og isr passagernes sikkerhed .
<P>
De katastrofer til ss , der indtil videre har fundet sted , herunder Estonias forlis , har frt til dette fornuftige forslag om at registrere passagerer p frger , der sejler mindst 20 mil , for at undg , at skibets maksimale kapacitet overskrides , for at fremme rednings- og eftersgningsaktioner og for at give de ndvendige informationer s hurtigt som muligt .

<P>
Dette forslag er sledes endnu en gang prget af fornuft og hensynet til sikkerheden , dog med den undtagelse , at det vil medfre en alvorlig konkurrenceforvridning med de undersiske tunneler ( Shuttle ) , der vil blive fritaget for disse sikkerhedsforanstaltninger ( bl.a. i den engelske kanal ) .
<P>
Som folkevalgt fra et kystomrde kan jeg kun skrive under p vores ordfrers forslag om at udvide direktivets anvendelsesomrde til disse undersiske tunneler , der omfatter en togstrkning p over 20 mil .
Det glder passagerernes sikkerhed og en loyal gennemfrelse af konkurrencereglerne inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=116 NAME="Decourrire">
Jeg sttter betnkningen af hr . Watts og isr ndringsforslagene , der har til forml at udvide de skrpede sikkerhedsforanstaltninger for indskibning af personer , der rejser om bord p passagerskibe , til ogs at glde undersiske jernbanetunneler .
<P>
Europa-Parlamentet br optrde konsekvent og styrke sin afstemning fra frstebehandlingen .
Det er ndvendigt at udvide bestemmelserne i denne tekst til " shuttlen  under den engelske kanal .
Vi br g endnu lngere end Rdet og Kommissionen .
Det glder den offentlige sikkerhed og respekten for konkurrencereglerne .
Den brand , der for nylig opstod i " shuttlen  , viser , at den manglende detaljerede registrering af passagerer gjorde redningsmandskabets arbejde mere besvrligt bde under og efter branden .
<P>
Hvad angr konkurrencereglerne vil en skrpelse af reglerne for registrering af personer , der rejser om bord p passagerskibe , gennem gede formaliteter og en forlngelse af fristerne , som vil vre resultatet for denne type transport , p betydelig vis forvride konkurrencen mellem frger og " shuttle  , og de investeringer , der er foretaget af handels- og industrikammeret i Calais med en betydelig sttte fra FEDER for at modernisere havnefaciliteterne og accelerere indskibningen , vil vre forgves .
<P>
Det er store krav , men de er uundvrlige for at forbedre sikkerheden , for beskftigelsen og for den fremtid , der venter sfarten over den engelske kanal .
<SPEAKER ID=117 NAME="Rovsing">
Kommissionens direktivforslag vil gre reglerne om registrering af skibspassagerer mere ensartede i medlemsstaterne .
Det er efter min mening et helt igennem fornuftigt og ndvendigt initiativ , idet redningsopgaver , lgehjlp og retlige sprgsml derved kan klares bedre og hurtigere ved skibsulykker overalt i Unionen .
Det er forsteligt , at udvalget i sin indstilling genfremstter en del af de ndringsforslag fra frstebehandlingen , som Rdet desvrre ikke har accepteret i sin flles holdning .
<P>
Men jeg vil gerne understrege , at jeg og min gruppe ikke kan acceptere forslaget om , at forudgende passagerregistrering ogs skal gennemfres for togtransport gennem undersiske jernbanetunneler .
Den effektive , enkle og hurtige mde , hvorp man i dag kan kbe billet til togrejser indtil f minutter fr afgang , ville forsvinde med indfrelse af en sdan regel .
Gevinsten ved reglen ville vre alt for beskeden i forhold til den delggelse af togenes konkurrenceevne , den ville resultere i .
Togtrafik har fet en berettiget hj prioritet i planlgningen af EU ' s transeuropiske net og har en stigende succes p transportmarkedet .
Det vil efter min opfattelse vre uklogt at ptvinge denne sektor urimelige konkurrencevilkr .
Jeg er tilhnger af , at der vedtages et st fornuftige skibssikkerhedsregler inden for rammerne af det foreslede direktiv og stemmer derfor for indstillingen , idet jeg hber , tog vil blive holdt uden for direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Novo Belenguer ( A4-0069 / 98 )
<SPEAKER ID=118 NAME="Rovsing">
Transport af farligt gods krver en klar og ensartet regulering , for at myndigheder kan arbejde hurtigt og effektivt ved ulykker .
Dette glder ogs for stransport , og derfor er EU ' s direktiv 93 / 75 / EF et ndvendigt retsinstrument .
Det er endvidere srdeles prisvrdigt , at Kommissionen gennem den foreslede direktivndring nsker at inddrage transport af nukleart brndsel , plutonium og hjradioaktivt affald i direktivets anvendelsesomrde .
Det er naturligt , at Parlamentet har stttet dette ml i sin frstebehandling , da det vil medfre et bedre sikkerhedsniveau .
Rdet har endvidere accepteret fornuftige parlamentsforslag om udvalgsproceduren i forbindelse med tilpasning af direktivets bilag .
Mange andre ndringsforslag er imidlertid blevet forkastet i Rdets flles holdning - blandt andet under henvisning til , at Parlamentets nske om regler for transit af EU-farvande for skibe p vej til havne i tredjelande vil blive vedtaget i et selvstndigt direktiv .
Uanset hvorledes Parlamentets forslag bliver gennemfrt , er den foreslede direktivndring nskelig , og jeg sttter derfor indstillingen ved andenbehandling .
<P>
Betnkning af Trakatellis ( A4-0067 / 98 )
<SPEAKER ID=119 NAME="Bebear">
Europernes individuelle levestandard er tredoblet som flge af den konomiske vkst i de seneste tredive r .
Samtidig er antallet af selvmord ogs tredoblet for alle aldersgrupper .
50 % af de selvmordsforsg , der finder sted hvert r , gentages .
Selvmord er sledes den eneste ddsrsag , der ikke er faldet i Europa .
<P>
Det medicinske system i Europa er i dag ude af stand til at tackle det stigende antal personer med psykiske lidelser , som kan antages at forsge at beg selvmord .
Vi skal hurtigst muligt finde en lsning p dette betydelige problem for folkesundheden .
<P>
Det er ndvendigt med konkrete og originale forslag , idet kun 38 % af de unge , der har forsgt at beg selvmord , er i behandling hos en lge .
Det hrer til Den Europiske Unions kompetenceomrde at sttte programmer for anvendt forskning p dette omrde med ivrksttelse af et netvrk af personaliserede strukturer .
Der foretages en rkke forsg , f.eks. af doktor Xavier Pommereau , der p hospitalet i Bordeaux , hvor jeg ligeledes praktiserer , har oprettet en enhed til behandling af unge , der udviser selvmordstendenser .
<P>
Der findes ogs kollektive rsager til denne akkumulering af individuelle tragedier .
Vi br bidrage til at afdkke disse rsager for at finde frem til nogle forebyggende foranstaltninger .
Anvendt forskning kan sledes meget nyttigt suppleres med en undersgelse af forbindelserne mellem f.eks. arbejdslshedskurven og selvmordskurven .
<P>
Jeg sttter betnkningen af min kollega , doktor Trakatellis .
Jeg vil dog gerne henlede opmrksomheden p de beskedne budgetmssige midler , der er afsat , og som sikkert hurtigt vil vise sig at vre utilstrkkelige .
<SPEAKER ID=120 NAME="Blokland">
Blandt de fire betnkninger om folkesundheden , som vi har stemt om , indtager Trakatellis-betnkningen efter min opfattelse en srlig plads .
Forebyggelsen af personskader som mlstning i sig selv gr vores gruppe ogs varmt ind for .
Sprgsmlet er bare : P hvilket politisk plan skal dette problem behandles ?
Via Kommissionens aktionsramme er der kommet et program om forebyggelse af personskader op p EU-plan .
Jeg kan ikke indse , at det har nogen mervrdi .
<P>
Ved programmet om sjldne sygdomme er det let at se den europiske mervrdi : Udveksling af data og terapier mellem medlemsstaterne frer her direkte til resultater . Mennesker med en sjlden sygdom opdager , at de ikke er de eneste , der kan gre noget .
<P>

Ogs i betnkingen-Cabrol om forureningsrelaterede sygdomme ser jeg en beskeden rolle for EU .

<P>
For programmet om personskader i hjemmet eller i fritiden ser jeg ikke denne rolle . Det er typisk et emne , der er omfattet af subsidiaritetsprincippet .
Medlemsstaterne skal selv , tilpasset deres befolkninger og kulturer , informere befolkningen om forebyggelse af personskader .
EU-politik kan ikke udrette meget p dette omrde .
<P>
Endvidere ligger det mig meget p sinde at understrege , at jeg finder , at tilfjelsen af selvmord til listen over personskader , som programmet vedrrer , er uheldigt .
rsagerne til selvmordsforsg kan slet ikke sammenlignes med f.eks. forkert brug af produkter eller sport .
Det krver derfor en helt anden indgangsvinkel .
<SPEAKER ID=121 NAME="Holm">
Mlstningen med Kommissionens handlingsprogram er uden tvivl god , det vil sige , at man vil forhindre selvmord og ulykker .
Sprgsmlet , jeg stiller mig selv , er dog , om det virkelig er det bedste at lade EU agere p dette omrde .
Det synes jeg ikke .
Jeg mener derimod , i henhold til subsidiaritetsprincippet , at disse anliggender bedst kan lses p nationalt plan eller p lavere niveauer i samfundet .
<P>
Selvflgelig er jeg ikke imod et samarbejde mellem medlemsstater om disse sprgsml , men jeg tror , det kan varetages , njagtig som i dag , via et samarbejde mellem de erhvervsgrupper , der arbejder med sprgsmlene .
Der findes allerede et sdant samarbejde i dag , og jeg mener bestemt ikke , at EU skal forsge at overtage eller blande sig i dette arbejde .
Risikoen for dobbeltarbejde er betydelig .
<P>
Jeg savner ogs en analyse omkring , hvorfor s mange mennesker begr selvmord og kommer ud for ulykker .
At beg selvmord bliver desvrre stadig mere almindeligt blandt unge mennesker , som har mistet hbet om fremtiden .
En analyse omkring denne problematik ville have vret vrdifuld at f , fr Europa-Parlamentets beslutning om sagen .
<P>
Betnkning af Viceconte ( A4-0074 / 98 )
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg tager ordet for at sttte denne betnkning om sjldne sygdomme .
Koordinatoren af en stttegruppe for en sdan sjlden sygdom , " Action on Tracheotomies  , bor i Billericay , i min valgkreds .
Jeg vil isr gerne sttte deltagelsen af patienter og patienters familiemedlemmer , der nyder godt af programmet .
<P>
I betragtning af nedskringen af det oprindeligt foreslede budget og min egen erfaring med omkostningerne og ineffektiviteten i forbindelse med Handinets europiske handicapdatabase stter jeg sprgsmlstegn ved , om det vil vre en fornuftig anvendelse af det begrnsede budget at bruge s meget p databasen og kun ECU 0 , 2 millioner det frste r til stttegrupper .
Men jeg sttter forslaget om patienters direkte reprsentation i det rdgivende udvalg .
<P>
Endelig opfordrer jeg Kommissionen til at fremstte dets forslag til forordning om " orphan  prparater snarest muligt og samarbejde med medicinalvirksomhederne for at sikre sttte til pleje i dag svel som helbredelse i morgen for patienter , der oplever bde isolering og uvished som flge af deres sygdom .
<P>
Betnkning af Cabrol ( A4-0075 / 98 )
<SPEAKER ID=123 NAME="Dez de Rivera Icaza">
De forureningsrelaterede sygdomme kan ikke udelukkende begrnses til dem , der har med luftforurening at gre , som , endsknt de er alvorlige , ikke er de eneste .
<P>
Stj er i dag en af de strste forureningskilder og har alvorlig indvirkning p befolkningens sundhed og hvile .
Jeg erinder i dag her om min betnkning om denne kilde til forurening og ogs om de kommende mder , med deltagelse af reprsentanter fra hele Unionen , som skal afholdes i Kbenhavn til maj om dette emne .
Det er derfor , at dette " larmende  fravr som minimum m betegnes som overraskende .
<P>
Man burde ligeledes have givet strre opmrksomhed til forholdet mellem de forurenende stoffer og stigningen i de forskellige allergier , som vi bliver mere og mere berrt af i byerne .
<P>
Endelig er det ogs overraskende , at Kommissionen overhovedet ikke har nvnt de sygdomme , der er relaterede til forurening af drikkevandet ; som eksempel kan nvnes de , der skyldes nitrat , som forrsager krft i maven og i spiserret , eller de , der skyldes badevandet .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har dog heldigvis ndret forslaget p passende vis , og det kan regne med min stemme .
<SPEAKER ID=124 NAME="Holm">
Hvis EU virkelig har til hensigt at forhindre sygdomme forrsaget af miljforurening , s ville det vre bedst , hvis EU standsede en rkke af de beslutninger , som EU har truffet og som direkte vil forrsage flere sygdomme p grund af miljforurening .
S lnge man fortstter med at subventionere et miljskadeligt landbrug , hvor bekmpningsmidler hyldes , hvor man satser p den miljfjendtlige vejtrafik og sttter atomkraftproduktion , s vil sygdomme p grund af denne miljfjendtlige politik fortsat stige .
Desvrre er der ingen tillb angende denne indsigt , hverken i Kommissionens eller Europa-Parlamentets dokumenter .
<P>
I stedet nsker man , at EU skal begynde at agere p omrder , som vedrrer konsekvenserne af EU ' s politik .
Formlet med Kommissionens handlingsprogram er selvflgelig godt , men man m alligevel sprge sig , om det virkelig er det bedste at lade EU agere p dette omrde .
Det synes jeg ikke .
Jeg mener derimod , i henhold til subsidiaritetsprincippet , at disse anliggender bedst kan lses p nationalt plan eller p lavere niveauer i samfundet .
Det er ikke i frste omgang flere undersgelser og sammenligninger , der er behov for , men derimod konkrete handlinger for at forhindre , at sygdomstilfldene fortstter med at stige .
<P>
Selvflgelig er jeg ikke imod et samarbejde mellem medlemsstater om disse sprgsml , men jeg tror , det kan varetages , njagtig som i dag , via et samarbejde mellem de erhvervsgrupper , der arbejder med sprgsmlene .
Der findes allerede et sdant samarbejde i dag og jeg mener bestemt ikke , at EU skal forsge at overtage eller blande sig i dette arbejde .
Risikoen for dobbeltarbejde er betydelig .
<SPEAKER ID=125 NAME="Nicholson">
Jeg er enig i ordfrerens synspunkt , som er udtrykt i hans betnkning om , at Kommissionens forslag til en begrnsning af forureningsrelaterede sygdomme ikke gr langt nok .
Kommissionen synes at have forspildt en chance til at fremstte forslag , som behandler forureningsrelaterede sygdomme i al almindelighed frem for udelukkende luftforureningsrelaterede sygdomme .
Ordfreren har ret , nr han opfordrer til et bredere program , der ogs kunne behandle stj- , levnedsmiddel- , vand- og affaldsforureningsrelaterede sygdomme .
<P>
En ting , jeg gerne s behandlet i et bredere program end det , der er foreslet af Kommissionen , er sprgsmlet om sygdomme , som man mener er relaterede til brugen af organisk fosforholdig desinficerende middel til frevask .
Medens der har vret stor uenighed blandt videnskabsmnd om virkningerne af organisk fosforholdig desinficerende middel til frevask for de freavlere , der har anvendt det , er der gede beviser til sttte for forkmperes argumenter om , at brugen af organisk fosforholdig desinficerende middel til frevask kan fre til skader p nervesystemet .
Jeg s gerne et program fra Kommissionen om forureningsrelaterede sygdomme , der er bredt nok til at omfatte sprgsml som det , jeg har skitseret .
<P>
Betnkninger af Trakatellis , Vicceconte og Cabrol
<SPEAKER ID=126 NAME="Caudron">
Jeg vil allerfrst gerne rose de tre ordfrere for at have udfrt dette arbejde og for at have vret i stand til at forene deres synspunkter og give mulighed for en bedre indfaldsvinkel til folkesundheden p unionsplan .
Hvilket fremskridt i forhold til en ikke s fjern fortid .
<P>
Jeg deler uden forbehold hr . Antonio Trakatellis ' nsker med hensyn til forebyggelse og ivrksttelse af et informationsnet til brug for ofre for skader af enhver art .
<P>
Betnkningen af hr . Viceconte markerer en vigtig etape i behandlingen af sjldne sygdomme .
Jeg sttter forslaget om at invitere Det Europiske Fllesskab til at indg i forskningen omkring disse sygdomme .
<P>
For at gre denne forskning mere effektiv og for at forbedre spredningen af informationer derom , mener jeg sledes ogs , at det er ndvendigt at oprette en database , der er gratis og tilgngelig for alle , der kan antages at bidrage til vores viden om disse sjldne sygdomme , som rammer mange familier .
<P>
Jeg sttter ligeledes hr . Cabrol i sine anstrengelser for at udvide virkefeltet for programmet til bekmpelse af sjldne sygdomme , der skyldes forurening .
<P>
Jeg mener sledes , at det er ndvendigt med en undersgelse af forureningens langtsigtede virkninger og den mulige synergi mellem forskellige forureningsfaktorer .
<P>
Endelig , med udgangspunkt i samfundets betydelige udgifter til folkesundhed kan en investering p ECU 14 millioner p sigt kun vre til gavn for befolkningens velvre men ligeledes udmntes i en nedbringelse af de budgetter , som vi har afsat til den sociale dkning .
<SPEAKER ID=127 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi svenske venstrepartimedlemmer har stemt imod de aktuelle betnkninger .
Vi mener , at sprgsml , som vedrrer sygepleje og bekmpelse af visse sygdomme , bedst hndteres p nationalt plan .
For det internationale samarbejde , som ogs behves p omrdet , findes der allerede en rkke strukturer , deriblandt Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Vi er ogs imod Parlamentets anmodning om kraftigt at forge bevillingerne til de foreslede programmer .
<SPEAKER ID=128 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne lyknske de tre ordfrere Viceconte , Trakatellis og Cabrol for det udmrkede stykke arbejde , som de har udfrt vedrrende Den Europiske Unions handlingsprogram p sundhedsomrdet for 1999-2003 .
<P>
De tre betnkninger , som Parlamentet netop har vedtaget , og som vedrrer handlingsprogrammerne p fllesskabsplan for sjldne sygdomme , forebyggelse af skader og forureningsrelaterede sygdomme er en klar forbedring af de forslag , der er fremsat af Den Europiske Kommission .
<P>
De sjldne sygdomme , hvoraf 80 % er arveligt betingede , vil fremover vre genstand for en reel forpligtelse fra Den Europiske Union , og det glder mig .
Tidlig pvisning og flles anvendelse af de videnskabelige data p EU-plan vil ligeledes gre det muligt at opn de hurtige fremskridt , som alle forventer .
Jeg tnker f.eks. p Creutzfeldt-Jacobs sygdom , men ligeledes p andre mindre kendte men lige s alvorlige sygdomme .
<P>
Hvad angr programmet om forebyggelse af skader insisterer jeg p , at Flleskabets informationssystemer , det ene om skader , der forrsages ved uheld eller forstligt , det andet om skader , der skyldes selvmordsforsg , kan ivrksttes , lige som vores ordfrer nsker det .
Jeg er ligeledes fuldt ud enig med ham i at give hjeste prioritet til de grupper , der er mest udsat for disse skader : brn , kvinder ( vold inden for gteskabet ) og ldre mennesker .
<P>
Endelig finder jeg de forureningsrelaterede sygdomme i dag mere og mere utlelige .
Disse sygdomme , der er en konsekvens af luftforureningen , der bl.a. skyldes transport , af vandforureningen , men ogs af stjen og byggematerialerne ( f.eks. asbest ) , skal vre genstand for et ambitist program , som vores ordfrer har fremsat nske om .
<P>
Jeg nsker sledes , at Kommissionen og Rdet s vidt muligt tager hjde for Parlamentets nsker .
<P>
Betnkninger af Trakatellis , Viceconte , Cabrol og Flemming
<SPEAKER ID=129 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stemt for betnkningerne af Trakatellis , Viceconte , Cabrol og Flemming vedrrende programmer for folkesundheden i EU .
Programmerne skal dkke forskning og samarbejde mellem medlemslandene frem til r 2003 .
Vi mener , at samarbejde om sundhed og isr udveksling af erfaringer er godt .
Problemet med programmerne er , at de i deres analyse omfatter alt og dermed implicit lover en masse , men nr det kommer til stykket , er der ikke penge til ret megen yderligere sundhed for Europas borgere .
<P>
Desuden vil vi gre opmrksom p , at disse programmer henhrer under artikel 129 i traktaten , som foreskriver samarbejde mellem medlemslandene , hvilket ikke er ensbetydende med harmonisering af landenes sundhedspolitikker .
En EUsundhedspolitik er lig med en EU-milj- og forbrugerpolitik , hvor man har kompetencen .
Integrering af sundhedsprincipper , hvor det er relevant , og faktisk anvendelse af forsigtighedsprincippet er tilsammen mere vrd end disse programmer , der kan have karakter af skueret .
<P>
Betnkning af Bazin ( A4-0072 / 98 )
<SPEAKER ID=130 NAME="Bernardini">
Betnkningen af formanden for vores Udvalg for Transport og Turisme forekommer mig at vre srdeles fornuftig .
<P>
Formlet med dette forslag til retsakt er at supplere den nuvrende produktion af statistiske , harmoniserede informationer om godstransport .
Det var desuden vigtigt inden for rammerne af enhedsmarkedet at sikre en beskrivelse af de internationale transporters oprindelse og regionale bestemmelse .
<P>
Denne indsamling af statistiske oplysninger vil gre det muligt at analysere trafikkorridorerne , at analysere de skaldte flsomme ruter og at fremme overvejelserne i forbindelse med den flles transportpolitik .
<P>
Gennemfrelsen af denne mlstning krver en finansiel indsats af EU for at sttte medlemsstaternes indsats .
Vi kan kun glde os over budgetudvalgets holdning , idet de agter at forny vores deltagelse med ECU 300.000 for 1998 og 1999 .
<P>
Ud over vores store tilfredshed med dette forslag , tillad mig at tilfje den store tilfredshed hos de faglige organisationer vedrrende vejtransport , der har deltaget i arbejdet .
<P>
Kvinders rettigheder
<SPEAKER ID=131 NAME="Caudron">
Det er mske lidt paradoksalt at sige det i dag , men : Ja , jeg ville nske , at der aldrig nogen sinde blev nogen international kvindedag mere .
<P>
Det ville for mig vre beviset p , at der ikke lngere var nogen ulighed mellem mnd og kvinder , at der ikke lngere var nogen vold , under nogen som helst form , mod kvinder , og at kvinder ikke lngere var udsat for nogen som helst form for diskriminering .
Men man er godt klar over det og man kan med bitterhed konstatere det : Der er stadig lang vej igen , og kvindedagen har stadig  nogle gode dage foran sig  .
Jeg m tilfje , at man i r med anklagerne mod den middelalderlige obskurantisme i Kabul - som kommissr Bonino s godt har bidraget til at anklage - nr nye hjdepunkter i den ulykke , der stadig rammer s mange kvinder i verden .
<P>
De afghanske kvinder er blevet til  levende dde  og resten af verden synes ikke at kunne gre noget .
Det er tragisk !
Hvis man s tilfjer de algeriske kvinders smerte og de terrorhandlinger , der rammer disse kvinder , kan man se , at det mske mere end nogensinde er ndvendigt at udtrykke vores sttte til alle kvinder i verden her p denne 8. marts .
<SPEAKER ID=132 NAME="Crawley">
Jeg hilser den opfordring velkommen , som dette Parlament kommer med med henblik p at forpligte alle EU-institutioner til at forny deres indsats p at forbedre europiske kvinders liv p arbejdspladsen svel som i hjemmet .
<P>
Men p denne srlige internationale kvindedag ( 8. marts 1998 ) retter vi vor opmrksomhed p de frygtelige smerter og lidelser , som afghanske kvinder lider under under det grusomme Taliban-regime , som har bervet dem deres bevgelsesfrihed og deres frihed til at arbejde og forsrge deres familier svel som deres ret til ordentlig sundhedspleje .
Vi hylder det arbejde , som kommissr Bonino har udfrt , og den verdensomspndende opmrksomhed , hun har rettet mod de vilkr , som afghanske kvinder lever under .
Vi opfordrer FN-landene til at lgge et alvorligt og vedholdende politisk og konomisk pres p Taliban-regimet .
<P>
Kvinder br vre fri til at trffe deres eget livsvalg , og deres liv og helbred m ikke lngere bringes i fare af Taliban-regimet .
<SPEAKER ID=133 NAME="Ephremidis">
 Jubilumshjtidelighederne  og festtalerne i anledning af den 8. marts ville vre smukke , hvis de ikke var s tilstrbt afsvkkede , at de ikke opfordrer kvinderne , der fortsat er en af befolkningens allersvageste grupper , til at kmpe for deres rettigheder , som s voldsomt undertrykkes af nutidens sociale og konomiske system .
Overalt p denne klode , hvor de undertrykkes af totalitre regimer og opfattelser , kulturel og konomisk tilbagestenhed , hunger , fattigdom , hvor der er krige og oprr , og hvor konservative og tilbagestende sociale og konomiske bestemmelser flges , er kvinderne de frste til at betale prisen og drage konsekvenserne .
<P>
Kvinder overalt i verden er blevet strkt prget af de fortsatte og stadige kampe , som de har mttet udkmpe , ikke blot for kvinderne selv , men for udviklingen af hele samfund .
Det er styrken i disse kampe , som vi i dag br re , idet vi ihukommer , at kampene ndvendigvis m fortsttes , fordi grundlggende problemer stadig forbliver ulste og andre nye problemer truer kvindernes rettigheder og erobringer .
<P>
Som ofre for religis fanatisme , internationale forbrydersyndikater , arbejdslshed og social marginalisering er den kvindelige vrdighed p hrdeste vis udsat for pvirkningerne fra en verden , der som helhed misrgter den menneskelige vrdighed og dimension , som er lige s drligt stillet , selvom det er p forskellige mder , i landene i den tredje verden som her i de udviklede lande , i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Ligestilling for kvinderne kan ikke lade sig gre i et samfund uden lige sociale muligheder , i et samfund med arbejdslshed , underbeskftigelse , uden en velfrdsstat , i et samfund , hvor den menneskelige vrdighed gres til genstand for udgiftsberegninger og kommercialiseringer .
De sociale rettigheder og erobringer er ikke alene ikke udvidet , men indskrnkes stadigt mere , fordi de betragtes som alt for kostbare og belastende , og det rammer isr kvinderne , som skal bre mange byrder og spille en dobbelt eller tredobbelt social rolle .
<P>
De fleksible , tilpasningsdygtige beskftigelsesformer , der rundhndet tilbydes kvinder , er ikke et resultat af en udvikling , men et pfund fra de konomisk strke krfter for at modvirke den konomiske krise og sikre konkurrencedygtigheden til skade for lnmodtagerne , og hvor de frste ofre er kvinderne , som stadig er de lavest lnnede for samme arbejde , str over for flere problemer og ikke har de samme muligheder for adgang til arbejdsmarkedet .
De skal fortsat finde sig i at f tildelt hovedsagelig drlige og ufaglrte stillinger og have begrnset indflydelse p hjere administrative stillinger i det konomiske , sociale og politiske liv .
<P>
En lovfstet beskyttelse af kvinderne mod enhver form for forskelsbehandling og en sikring af positiv forskelsbehandling i det sociale , konomiske og politiske liv kan ikke ske og gennemfres uafhngigt af en omstrukturering og en helt grundlggende omlgning af vores samfunds udviklingsmodeller .
<P>
Over for krigs- , udbytnings- og undertrykkelsestendenserne og over for diskriminationsstrategien m kvinderne g p barrikaderne og krve deres rettigheder inden for rammerne af en bred folkelig kampfront i hvert enkelt land og p europisk og internationalt plan for i fllesskab at udtrykke deres modstand mod denne politik , indtil den bliver vltet og indtil folkets magt bliver genetableret .
<SPEAKER ID=135 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi ser positivt p de anstrengelser , Kommissionen gr sig med hensyn til strre trafiksikkerhed .
Der er behov for gennemgribende aktiviteter for at reducere antallet vejtrafikulykker i EU , hvilket Kommissionen ogs har prsenteret i sit handlingsprogram .
<P>
Mange ulykker skyldes stadig indtagelse af alkohol i forbindelse med bilkrsel .
Vi hilser derfor forslaget , som begrnser det hjeste tilladte alkoholindhold i blodet til 0 , 5 mg alkohol pr. ml blod , velkommen .
Det er et skridt i den rigtige retning .
Af principielle rsager vil vi desuden stemme for en lavere tilladt grnse , nemlig 0 , 2 mg alkohol pr. ml blod .
<SPEAKER ID=136 NAME="Caudron">
Jeg har med stor opmrksomhed lst betnkningen af vores kollega Ptrus Cornelissen , og jeg sttter fuldt ud de nsker og mlstninger , der kommer til udtryk i denne tekst .
<P>
Det kan virke absurd at forsge at reducere antallet af ofre i en tekst , men under hensyntagen til omfanget af de tal , der er fastsat p EU-niveau , er det ndvendigt straks at faststte nogle finansielle foranstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at de skbner , der rammer tusinder af familier , koster hele samfundet meget dyrt .
<P>
Hr . Cornelissens tekst indeholder nogle gode ider , bde hvad angr forebyggelse og bekmpelse , og jeg er af den opfattelse , at en sammenkdning af social lovgivning og sikkerhed inden for vejtransport er yderst hensigtsmssig .
<P>
Det srdeles tragiske uheld , der for nylig fandt sted p motorvejen mellem Lille og Gent , tvinger os til - hvilket ogs er i trd med hr . Cornelissens tekst - at trffe specifikke foranstaltninger i tilflde af ekstreme klimaforhold , der fremmer de mest morderiske sammenstd .
<P>
Tgen er statistisk set den mest graverende faktor , herunder p motorvejene .
Jeg har allerede anmodet Kommissionen om at overveje , hvilke specifikke foranstaltninger der kunne trffes i tilflde af srdeles tt tge , og jeg vil gerne benytte behandlingen af denne tekst til at opfordre alle medlemmerne af Europa-Parlamentet til at blive enige om en eventuel midlertidig lukning af motorveje i tilflde af tt tge .
<P>
Dette forslag vil helt sikkert overraske visse kolleger .
Det skal dog ses i lyset af den hje pris , som betales af tusinder af borgere , der drbes eller sres under lignende forhold .
<SPEAKER ID=137 NAME="Ephremidis">
Antallet af dde og srede hvert eneste r p Den Europiske Unions veje svarer til tabstallene i en rigtig krig .
Hvad skulle man ellers mene om 45.000 ddsfald , 500.000 hospitalsindlggelser eller 160.000 kvstelser !
Desvrre er det mit eget land , der sandsynligvis indtager vinderpladsen i denne triste konkurrence , i hvert tilflde i forhold til dets befolkningstal , med 2.000 ddsfald , 32.000 kvstede og omkring 22.000 ulykker om ret .
<P>
Uanset hvor mange planer , der udarbejdes , og programmer , der gennemfres , og uanset hvor gode viljerne er , er der desvrre ikke udsigt til , at denne situation ndrer sig afgrende , s lnge der ikke sker en radikal ndring i den almindelige transportpolitik , som vil fre til , at strstedelen af transporten fjernes fra private , individuelle transportmidler til offentlige massetransportmidler med det forml - blandt andre det forml - at formindske eller i det mindste at begrnse antallet af biler p vejene og opn en strre kontrol med disse bilers sikkerhedstilstand .

<P>
En fortsttelse af den uhmmede politiske sttte til og forgelse af profitten fra de store bilfabrikanters produktion uden indfrelse af egnede infrastrukturer , der kan modtage det stadigt strre antal kretjer , aldringen af bilparken p grund af de forvrrede levevilkr for borgerne , forvrringen af vejnettets situation og de stadig drligere infrastrukturer p grund af stramningerne af budgetterne samt den fortsatte tilsidesttelse af sikkerhedsbestemmelserne og arbejdstagernes rettigheder i transportsektoren p den uhmmede konkurrenceevnes alter og for at ge profitterne er efter vores mening alt sammen de grundlggende rsager til , at problemet i den grad er blevet skrpet og fortsat varer ved .
<P>
Foruden den voldsomme pris i menneskeliv i form af ofre for frdselsulykker m man ogs medtage de betydelige sociale og konomiske udgifter , som befolkningen som helhed skal bre , selvom de i stedet burde vltes over p de direkte ansvarlige , der burde bre udgifterne til de ndvendige investeringer og til at sikre de rigtige foranstaltninger for at undg alle disse ulykker .
<P>
Vi mener , at betnkningen indeholder positive forslag og forbedrer Kommissionens forslag ved at fremlgge forslag til forbedring af vejnettet og de vrige ndvendige infrastrukturer , til udvikling af bilernes sikkerhed og til overholdelse af sikkerhedsstandarder og adfrdsmnstre , der er betinget af den menneskelig faktor .
<P>

Vi mener imidlertid , at det vigtigste er , at disse foranstaltninger gennemfres i praksis , at de ikke strander p grund af tekniske eller kunstige forhindringer , at de gres til genstand for en grundig drftelse og forbedring , og at de isr ledsages af uddannelse af borgerne lige fra de yngste og op igennem alle uddannelsessystemets trin i frdselsreglerne samt af social kontrol med overholdelse af de forebyggende foranstaltninger , der vedrrer bde brugerne , lnmodtagerne inden for transportsektoren , samt ikke mindst overholdelsen af sikkerhedsforskrifter for biler og infrastrukturer .
<SPEAKER ID=138 NAME="Lindqvist">
Hvis lovgivning overhovedet skal komme p tale p EU-plan , m det vre i form af minimumsregler .
Hvert land skal have ret til at g foran ved at beholde eller indfre strengere regler .
<SPEAKER ID=139 NAME="Moreau">
Betnkningen af hr . Cornelissen indeholder med rette en mlstning om en kraftig og hurtig reduktion af antallet af trafikulykker , der hvert r drber 45.000 mennesker i Den Europiske Union , for ikke at tale om de srede , der belber sig til 1 , 6 million .
<P>
I betnkningen langes der ud efter den individuelle adfrd , der bringer andre menneskers liv i fare , foruden livet p den person , der opfrer sig sledes .
Der lgges ligeledes vgt p behovet for en samlet strategi for frdselssikkerhed , bde hvad angr kretjernes sikkerhed og valget af transportmiddel .
<P>
Jeg glder mig i denne henseende over , at man har taget hjde for de synspunkter , som jeg havde givet udtryk for vedrrende behovet for en genskabelse af ligevgten i forhold til jernbanetransporten , en nedbringelse af chauffrernes arbejdstid og kontrol af den eksisterende lovgivning .
Der hersker ingen tvivl om forbindelsen mellem trthed og risiko for uheld .
<P>
Hvad angr frdselssikkerheden kan hver enkelt kun gres mere ansvarlig gennem en levering af de ndvendige finansielle midler til at skabe bedre sikkerhedsforhold .
<SPEAKER ID=140 NAME="des Places">
Vi kan ikke andet end vre berrt af de tragiske trafikulykker og frdselssikkerhedens store betydning .
Vejtransporten er sledes ansvarlig for tt ved 95 % af at det samlede antal trafikofre , hvilket reprsenterer for alle medlemsstaterne i EU 900 ddsulykker om ugen og omkring 500.000 hospitalsindlggelser om ret , hvoraf 25 % bliver permanent invalide i forskelligt omfang .
<P>
Vi kan derfor ikke vre andet end enige i de forskellige mlstninger , som ordfreren fremlgger .
Det er sledes srdeles vigtigt at beskytte vores brn ved skoleudgangen , at forbedre standardiseringen af kretjernes sikkerhedssystemer , at garantere cyklisternes og fodgngernes sikkerhed , at undervise i frstehjlp p kreskolerne osv .
<P>
Ordfreren nsker dog i afsnit 7 , pkt. c , at forbyde salget af alkoholholdige drikkevarer p servicestationer p motervejene .
Det skal ppeges , at det er forbudt at indtage alkohol p motorvejsrestauranter , hvis dette ikke sker i forbindelse med et mltid .
Vi finder denne foranstaltning tilstrkkelig , idet den er forbundet med maksimumgrnsen for alkoholkoncentrationen i blod p 0 , 5 mg / ml .
<P>
Hvad angr dette salg af alkoholholdige drikkevarer p motorvejenes servicestationer vil vi gerne isr for vinsektoren ppege , at motorvejene gennemlber produktionsomrder , og at det derfor logisk her at slge regionale produkter .
Disse produkter kbes af forbrugerne og forbruges p deres bestemmelsessted .
<P>
Som konklusion ville dette forbud ikke medfre nogen forbedring i forhold til den aktuelle situation , men ville tvrtimod medfre en negativ effekt for de salgsfremmende foranstaltninger for regionale produkter og bevarelsen af de regionale kulturer i de forskellige EU-medlemsstater .
<SPEAKER ID=141 NAME="Titley">
I betragtning af , at en ud af tre indbyggere i Den Europiske Union for nrvrende kan forvente at komme under hospitalsbehandling p et eller andet tidspunkt for skader pdraget i et trafikuheld , br vi hilse Kommissionens trafiksikkerhedsprogram velkommen .
<P>
Betnkningen opfordrer med rette til en prioritering af EU-initiativer , der sikrer , at motorkretjer produceres med sikkerhed verst p alle producenters dagsorden , og som giver forbrugerne et sikkerhedsvurderingssystem , som de kan have i erindring , nr de kber et kretj .
<P>
I betragtning af det antal mennesker , der nu krer i andre EU-lande end deres eget , er det ogs en god id at overveje at indfre et krekortsystem med strafpoints p EU-plan .
P samme mde kan sikkerheden for bde erhvervschauffrer og alle andre p Europas veje ges ved en styrkelse af hvileperioder og kretidsbegrnsninger .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil tage denne betnknings sikkerhedsforslag til sig , sledes at vi alle kan bekymre os mindre i fremtiden om , hvorvidt vi vil vre den uheldige ud af tre , der har brug for hospitalsbehandling for skader pdraget i trafikken .
<SPEAKER ID=142 NAME="Schlechter">
Jeg mener , at den udmrkede betnkning af vores kollega P . Cornelissen udgr et godt diskussionsgrundlag .
P. Cornelissen stter fingeren p mange mme punkter , der vedrrer frdselssikkerheden .
Han skuffer mig dog en smule , nr han taler om behovet for en bedre skoling af bilisterne gennem bedre fungerende kreskoler .
<P>
Det er bevist - og statistikkerne er meget tydelige p dette punkt - at det bl.a. er den overdrevne hastighed , en mangelfuld skoling , fordi den er forldet , og en klar mangel p omtanke bag rattet , der ligger til grund for denne nye menneskelige svbe .
Men at ville ndre denne situation er ensbetydende med at ville revolutionere den mde , som kreskolerne fungerer p .
Man skal ikke lngere lre at kre i langsomme biler med en maksimal hastighed p 20 km / t i byerne og 80 km / t p landevejene .
<P>
Jeg m rligt sige , at det skrer mig i hjertet , nr jeg hrer eller lser , at et ungt menneske , der oftest kun har haft sit krekort i nogle dage , mske endog kun nogle timer , har mistet livet , fordi vores samfund ikke fungerer som det burde .
Jeg beklager derfor , at vores ordfrer ikke har taget hjde for det gode eksempel , som Frankrig giver med indfrelsen af den ledsagede krsel .
<P>
Vi har her et formelt bevis - og formand Jean-Pierre Bazin har p min anmodning bekrftet dette - for at tusindvis af unge franske bilister har taget deres krekort ved hjlp af krsel med ledsager .
Disse unge bilister har som regel krt mellem 3.000 og 5.000 km i lbet af deres oplring i stedet for 200 til 300 km i det traditionelle skolesystem .
Men det mest fortrffelige resultat , der er opnet ved ledsaget krsel , er , at antallet af ulykker hos disse unge bilister er langt lavere end hos de unge , der har fulgt en klassisk oplring , hvilket ogs kan bevises statistisk .
<P>
Det , som jeg dog finder endnu mere vigtigt , er , at denne nye form for oplring etablerer et nyt forhold , der er yderst nyttigt , mellem eleven og forldrene , der i bogstavelig forstand er p stedet , det vil sige ved siden af eleven , for at prdike om forsigtighed , give gode rd og udvikle elevens ansvarlighed for hans eller hendes eget liv og for andres liv .
<P>
Hvorledes fungerer den ledsagede krsel ?
Princippet med den ledsagede krsel omfatter tre etaper .
Frst en indledende oplring i en godkendt kreskole .
Denne oplring kan starte allerede i 16-rs alderen .
Derefter krsel med en eller flere ledsagere , der er udpeget til dette , er fyldt 28 r og har haft krekort i mindst tre r .
Den unge elev skal gennemfre mindst 3.000 km under disse forhold inden for en frist p 1-2 r og med indlagte pdagogiske mder .
Det er s muligt at tage krekortet efter at vre fyldt 18 r .
<P>
Jeg vil gerne komme med en anden bemrkning .
Vores ordfrer kommer kun meget kort ind p krekortsystemet med strafpoints .
Jeg er dog overbevist om , at indfrelsen af krekort med points ville have en direkte positiv effekt p frdselssikkerheden og bevidstgrelsen om denne , og det ville helt sikkert reducere antallet af ulykker i de forskellige lande .
<P>
Det er sikkert en god ting for statskasserne , fortsat at hve bderne , men nr alt kommer til alt , er det en asocial foranstaltning , idet nogle kan betale og andre ikke .
Ved at trkke points fra krekortet ville man i det mindste stille alle lige .
Jeg mener helt serist , at man ikke skal undervurdere det psykologiske chok for problembilister , der sledes har udsigt til fornyet skoling , og for de mest forhrdede en tilbagetrkning af krekortet i en periode .
<P>
En tredje bemrkning vedrrer nedsttelsen af hastigheden i byomrder .
Jeg er helt enig med ordfreren i , at der skal gres et eller andet .
Med hensyn til midlerne til at opn en reduktion af hastigheden i byomrderne , mener jeg , at man br generalisere den hjre vigepligt i alle byzoner .
Dette ville ikke vre dyrt men effektivt .
<P>
Betnkning af Kreissl-Drfler ( A4-0073 / 98 )
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa sttter fuldt ud kritikken af udkastet til en multilateral aftale om internationale investeringer , som netop er blevet vedtaget med Kreissl-Drfler-betnkningen .
Vi mener sledes , at hvis det er nyttigt at faststte nogle generelle juridiske rammer for disse investeringer , burde artikel 1 i aftalen fastsl befolkningernes uafhndelige suvernitet og deres ret til at vlge de love og den type samfund , de nsker .
<P>
Der kan for vores vedkommende ikke vre tale om at acceptere det forslag , der i jeblikket forberedes af OECD , og som synes at stille staterne p anklagebnken , som om deres aktion kun havde som resultat at forhindre de multinationale firmaer i at arbejde til flles gavn for alle .
Hvad der er endnu vrre er , at man i dette forslag begynder at kunne se omridset af en verden , hvor de multinationale er de vsentligste aktrer , og hvor staterne p en mde bliver begrnset til en rolle som underleverandrer af hensyn til den lokale sikkerhed .
Denne udvikling er i strid med vores opfattelse af staternes suvernitet og af den vigtige katalyserende rolle , som politik har .
<P>
Vi glder os derfor over denne pludselige manifestation af modstand fra Europa-Parlamentets side , idet vi bemrker , at vores protest mod GATT langsomt har fundet fodfste og mske langt om lnge har bret frugt , eftersom en rkke af de forslag , der er blevet stemt om i dag , f.eks. om behovet for en klausul om anerkendelse af de regionale prferencezoner , burde have vret omfattet af GATT , hvis man den gang havde lyttet til vores nsker .
<P>
Men denne protestmanifestation fra Parlamentet er ikke tilstrkkelig , for forslaget til den multilaterale investeringsaftale et kun et aspekt i en mere generel udvikling , der finder sted p flere niveauer , og som sigter p at fratage befolkningerne deres kontrolkompetence og forhindrer dem i at have det sidste ord med henblik p at styre deres egen skbne .
Amsterdamprojektet tvinger os sledes , p et andet niveau , i samme retning , ved at omg de nationale demokratier , ved at forringe den demokratiske kontrolmulighed i Europa og ved at fremme forekomsten af en teknokratisk , europisk magt , der vil rette sig efter pres fra de verdensomspndende finansielle interesser langt mere end fra vores befolkninger .
Derfor br man ikke alene afvise AMI , men ogs Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg har fornjelsen af at sttte denne betnkning , som rejser alvorlige , grundlggende bekymringer med hensyn til den multilaterale investeringsaftale og opfordrer de medlemsstater , der er ansvarlige for forhandlingen heraf , til at reagere .
Jeg har deltaget i mder med vores britiske regeringsreprsentanter og ved , at de lytter til bekymringerne .
De har allerede fremsat forslag til en lang rkke undtagelser , et forslag om srbehandling og differentieret behandling af udviklingslande , mlet om at overfre drftelser til WTO og om en undersgelse af aftalens indvirkning p udviklingen , som alt sammen er i overensstemmelse med vores forslag til beslutning her i dag .
<P>
Jeg vil komme med to yderligere principielle argumenter : for det frste er det op til dem , der foreslog aftalen at begrunde , hvorfor der br ydes investoren en anden standard for retlig beskyttelse som en ret i sammenligning med det ansvar , denne har med hensyn til menneskerettigheder , arbejdskraft , sociale eller miljmssige standarder ; for det andet m vi i vor sttte til indfjelsen af OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder som et bilag til MAI , anerkende , at disse kan og m gres mere effektive , og at vi , i Den Europiske Union , har et direkte ansvar , nr det glder om at tilskynde til passende adfrdskodekser .
<SPEAKER ID=145 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi er kritiske over for MAI-aftalen , som den ser ud i dag .
Den giver alt for vidtgende rettigheder for de multinationale investorer , mens de nationale regeringers politiske indflydelse alvorligt indskrnkes .
Demokratiet risikerer at blive kraftigt udhulet .
Vi stemmer for betnkningen , som tager mangler i aftalen op , og vi vil srligt understrege vgten af ndringsforslag 1 .
<P>
Vi beklager , at debatten om en sdan aftale , som alvorligt indskrnker demokratiet , er blevet frt bag lukkede dre , og at den er frt i OECD og ikke i et internationalt organ , hvor udviklingslandene har mulighed for at vre med og pvirke aftalens indhold .
<SPEAKER ID=146 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Vi vil takke ordfreren for et godt gennemfrt arbejde med en meget vigtig betnkning .
Vi mener , at den kritik af OECD-aftalen om en multilateral aftale for investeringer ( MAI ) , som fremfres i betnkningen , er hjst berettiget .
Vi mener , at de tanker om MAI , som nu foreligger , indeholder en serie uacceptable indslag , hvilket stiller store krav til , at man i Den Europiske Union sammen agerer for afgrende ndringer .
<P>
Sagen viser ogs betydningen af strke sammenslutninger af den type , som Den Europiske Union indebrer , samt behovet for , at Europa-Parlamentet fr muligheder for at udtale sig om Unionens medvirken i denne aftale .
Sprgsmlet om MAI behver yderligere og tydelige granskninger , hvorved Europa-Parlamentets rolle m ses som en vigtig del i en sdan granskning .
<SPEAKER ID=147 NAME="Dury">
Vi er det frste parlament , der diskuterer udkastet til multilateral investeringsaftale og afgiver en udtalelse derom .
Vi mener ikke , at regeringerne br acceptere aftalen i den foreliggende form .
For det frste bestrider vi selve fremgangsmden .
Ugennemsigtige og hemmelige forhandlinger inden for OECD uden egentlig debat om mlstningerne , relevansen og formlet med denne type aftale .
Vi bestrider det ideologiske grundlag .
Den verdensomspndende liberalisme vil sledes afgre , hvorledes der regeres eller ikke regeres .
<P>
Vores ordfrer sprger sig selv , om udkastet til multilateral aftale vil vre kompatibelt med de internationale aftale , herunder aftalerne fra Rio , Agenda 21 eller FN-henstillingen om forbrugerbeskyttelse ?
Som det understreges af vores ordfrer : Hvilken garanti har vi for , at de miljmssige , sociale og kulturelle politikker , der fres af Den Europiske Union og af medlemsstaterne , overholdes ?
Ordfreren sprger ogs om , hvilke mekanismer vi br ivrkstte for at beskytte kulturen mod en kritikls liberalisering ?
<P>
Der kan for socialisterne ikke vre tale om at acceptere en sdan aftale i den foreliggende form .
Vi advarer regeringerne , der ikke m afskre sig selv for deres muligheder til handling og regulering .
Borgerne har ofte et indtryk af at blive frataget deres egne skbne af en almgtig konomisk globalisering .
Regeringerne br dele denne bekymring .
<SPEAKER ID=148 NAME="Jensen, Lis">
Kreissl-Drflers betnkning indeholder en lang rkke fornuftige synspunkter , alligevel kan jeg ikke sttte den .
Pointen er , at jeg mener , at denne betnkning i bund og grund er overfldig af den simple rsag , som der str i pkt . 8 i selve betnkningen , at EU ikke er medlem af OECD .
Derfor kan jeg p ingen mde glde mig over , at Kommissionen deltager aktivt i forhandlinger om en multilateral investeringsaftale i OECD-regi .
Jeg finder , at det er en uskik , at Kommissionen - som vi i stadig stigende omfang oplever det - i internationale forhandlingssituationer bliver sidestillet med EU-medlemsstaterne .
Der er dog for mig ingen tvivl om , hvad hensigten er med dette - det er forsget p at give EU status som konomisk og politisk supermagt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ppege , at det da er udmrket , at Kreissl-Drfler-betnkningen er modstander af , at denne fremtidige OECD-aftale - muligvis - via en indskrnkning af EU-retten vil vanskeliggre muligheden for at vedtage nye EU-love p eksempelvis miljomrdet .
I den sammenhng vil jeg dog blot indskyde , at EU ' s egne medlemsstater i dag er ramt af de samme indskrnkninger i forhold til deres nationale lovgivning .
En situation forrsaget af netop EU-traktaternes i bund og grund rigide og centralistiske form .
<SPEAKER ID=149 NAME="Lienemann">
Betnkningen af hr . Kreissl-Drfler viser tydeligt de betydelige risici , som p grund af AMI truer vores sociale , kulturelle og politiske model i Europa og mere grundlggende demokratiet og befolkningernes mulighed for at styre deres egen skbne .
<P>
Jeg godkendte ndringsforslaget fra den socialistiske gruppe , der opfordrede Europa-Parlamentet til at insistere over for de nationale regeringer og parlamenter for at de ikke underskriver aftalen i den foreliggende form .
Det er i virkeligheden hele den logik , der i jeblikket gr sig gldende , der skal fordmmes , afvises og standses .
<P>
Sdan som den er lanceret , udgr AMI en ny etape , der i vrigt er af afgrende betydning , mod en frigrelse , en globalisering af konomien uden beskyttende regler , uden demokratisk regulering , der - det er tydeligt - ikke er til fordel for flertallet af befolkningerne eller jordens indbyggere , selv i de udviklede lande .
<P>
Hvis en sdan aftale kom i stand , ville vi fratage staterne , Den Europiske Union og de offentlige myndigheder de afgrende vrktjer til at handle og udve deres suvernitet , f.eks. for at udstikke sociale og miljmssige regler , forpligtelser til fremme af den regionale udvikling , beskftigelsen og for at anvende strukturfonde , tilskyndende og selektive foranstaltninger .
<P>
De multinationale firmaer , som hersker over vores verden i det frie markeds og den fri konkurrences hellige navn , har hele magten og bl.a. muligheden - hvilket er topmlet - for at bringe staterne for en domstol med en begrundelse om " tab af en mulighed for profit  , idet en virksomheds profit kommer fr en befolknings valg og interesser !
<P>
Hvad vil der vre tilbage til vores demokratier , hvis ikke bare krummerne fra magtens bord , som disse almgtige krfter har villet levne os ?
Hvis den blev til en realitet , villle AMI gre konstruktionen af et politisk og socialt Europa endnu mere vanskeligt og det ville fjerne dets indhold .
<P>
Et fllesskab , der selv bestemmer over sin egen skbne , og som er i stand til at skabe et omrde med solidaritet , frihed , kreativitet og kulturel forskelligartethed , vil kort sagt ikke lngere have nogen mening eller nogen effektiv mulighed for at realisere sig selv .
Der skal derfor sttes en stopper for denne skve udvikling .
Vi kan selvflgelig kun sttte en bedre organisation af mulighederne for investering inden for nogle gennemsigtige og korrekte rammer , og betnkningen indeholder da ogs de betingelser , der stilles , for at en sdan aftale kan accepteres .
<P>
Denne aftale skal vre verdensomspndende og kan ikke begrnses til de rige eller udviklede lande .
OECD er derfor ikke en passende instans .
WTO eller endnu bedre UNCTAD eller FN ville give et mere reprsentativt grundlag for forhandling .
<P>
Man br udelukke ethvert initiativ , s lnge der ikke er blevet fastsat nogle globale sociale og miljmssige normer .
<P>
Staterne og de mellemstatslige politiske og offentlige organisationer som Den Europiske Union skal bevare deres mulighed for at handle , for at forsvare deres befolkningers interesser , for at regulere konomien i kraft af sociale , skattemssige og miljmssige regler .
Den demokratiske suvernitet m kort sagt ikke give efter for de magtfulde konomiske interesser .
<P>
AMI-aftalen kan ikke accepteres !
<SPEAKER ID=150 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Bonde, Jensen, Lis og Sandbk (I-EDN)">
Vi nordiske EU-kritikere sttter den strke kritik af MAI-aftalen , som fremfres i betnkningen .
Vi mener , at aftalen i dens nuvrende form har s store negative konsekvenser , at den ikke br underskrives .
<P>
Det er urimeligt , at en aftale med omfattende globale konsekvenser udelukkende forhandles mellem de rige industrinationer i OECD .
Aftalen burde i stedet forhandles inden for FN ' s eller eventuelt WTO ' s rammer .
Behandlingen i OECD-landene prges desuden af stor lukkethed og mangel p parlamentarisk kontrol .
<P>
Aftalens indhold er helt uacceptabelt .
Dens forslag indebrer , at de transnationale virksomheder fr omfattende rettigheder p staternes bekostning .
Det indebrer , at virksomhederne , via domstol , kan ophve demokratisk trufne beslutninger p vigtige omrder ssom milj , forvaltning af naturressourcer og sociale vilkr .
Aftalen mangler i det hele taget formuleringer , der garanterer arbejdstagernes rettigheder , miljstandarder og nationale interesser .
<P>
Der er ogs dele i betnkningen , som vi ikke kan acceptere .
Dertil hrer det positive syn p Kommissionens rolle i forhandlingerne samt kravene om , at EU skal gives beslutningsret i sprgsml vedrrende direkte udenlandske investeringer .
<SPEAKER ID=152 NAME="Ribeiro">
Som en gruppe , der samler flere under sig , br stemmeforklaringen fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe lgge vgt p det , der har begrundet stemmeafgivningen for dens dele og for alle dens medlemmer , hvilket i dette som i andre tilflde ikke ndvendigvis har fet det samme udtryk .
<P>
I den interne diskussion om Kreissl-Drfler-betnkningen og i de indlg , som medlemmer af vores gruppe har holdt , har man vret enige om at fordmme den mde , som MAI-aftalen er blevet udarbejdet p , idet den nsten op til dens underskrivelse blev til stort set uden den offentlighed og den demokratiske diskussion , der altid er nskelig , og som aftalens vigtighed krvede , ikke kun i forhold til opinionen i Den Europiske Unions medlemsstater , men ogs i forhold til tredjelande uden for OECD .
<P>
Det skal fremhves , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , med kammerat Luciana Castellina som formand , tog initiativ til udarbejdelse af en betnkning , hvilket er dette Parlament til megen re , fordi det derved har givet en institutionel dimension til de udtryk for protest og afstandtagen , som fremkom , da aftalen blev kendt , isr p det kulturelle og det kunstneriske omrde .
Og hr . Kreissl-Drflers betnkning har , selv med de mange kompromisser , der var ndvendige for , at den kunne blive til en beslutning i dette Parlament , givet form hertil gennem dens utilslret kritiske holdning til den mde , hvorp aftalen blev til , og til dens resultat .
<P>
At Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe forskellige dele og dens medlemmer har stemt , som de har gjort , har ogs grundlag i en flles modvilje mod en situation , hvor multilaterale investeringsaftaler , udarbejdet og forhandlet mellem politiske ledere og ledere af store virksomhedgrupper , skal vre gldende frem for nationale lovgivninger , der p baggrund af demokratiske strukturer og mekanismer varetager nationale holdninger p alle omrder , hvad enten det er konomi , sociale forhold , kultur eller milj .
<SPEAKER ID=153 NAME="Theonas">
Storkapitalen har med OECD-staterne som lakajer og med USA og EU i spidsen besluttet at gre et heftigt anslag mod de nationale suverniteter og selvbestemmelsesmuligheder ved at eliminere befolkningernes basale ret til at vlge den udvikling , som de selv nsker .
<P>
Indtil i dag har der , med nogle begrnsninger som flge af stormagternes overherredmme , vret en vis mulighed for at udve en selvstndig konomisk politik , medmindre staterne er blevet trukket voldsomme stabiliseringsprogrammer ned over hovedet af de internationale finansielle organisationer eller af regionale unionsbestrbelser , ligesom der har vret mulighed for at indg bilaterale aftaler , der i et vist omfang tog de deltagende parters gensidige interesser i betragtning .
Med den aftale , der nu er under udarbejdelse , vil profithensyn og udenlandske investorers interesser bestemme enhver social , miljmssig , udviklingsmssig eller regionalpolitisk foranstaltning under trusler om srdeles strenge sanktioner i tilflde af krnkelse af bestemmelserne , der fuldstndigt og udelukkende beskytter udenlandske investeringer .
<P>
Aftalen er s provokerende , at man roligt kan tale om en slags charter for de multinationale selskabers rettigheder og befolkningernes og regeringernes forpligtelser .
Det er karakteristisk , at det kun er de udenlandske investorer , der har ret til at klage over overholdelsen af aftalen , mens staterne ikke fr en tilsvarende mulighed .
<P>
Aftalen giver alle multinationale virksomheder ret til at krve af vrtslandet , at det afholder sig fra ethvert forsg p at sttte den nationale produktion , nationale sektorer eller bestemte regioner gennem statssttte eller andre former for lettelse .
De udenlandske investeringer m ikke knyttes sammen med betingelser om sttte til lokal produktion , beskftigelse af lokal arbejdskraft eller overholdelse af lokale arbejdsmarkedsforhold .
Staterne kan ikke krve eller selv gennemfre forhandlinger med de multinationale om den mindste forpligtelse til at geninvestere en del af profitten eller til teknologioverfrsel .
Tvrtimod kan de multinationale virksomheder p ethvert tidspunkt krve ret til at eksportere hele deres profit og al deres kapital og gennemfre enhver anden omlgning , som , de mener , er gavnlig .
Endvidere vil anvendelsen af aftalen gre det muligt for de multinationale virksomheder at erklre enhver eventuel forpligtelse i forbindelse med investeringer , som de allerede har foretaget , for ugyldig .
<P>
Aftalen er en alvorlig trussel mod lnmodtagernes rettigheder og tvinger regeringerne til at sl hrdt ned p enhver form for uro p arbejdsmarkedet ved at anvende truslen om erstatningskrav fra den flygtende kapital p grund af strejker , sociale forstyrrelser eller endog , sledes som det ganske karakteristisk anfres , revolutioner .
Samtidig gr standstill-princippet alle foranstaltninger med henblik p liberalisering og deregulering permanente , da enhver ny forholdsregel til at beskytte de sociale rettigheder kan betragtes som en beskyttelsesforanstaltning og derfor kan annulleres .
<P>
Det er isr bemrkelsesvrdigt , at denne tekst , hvis ml er at gre hele verdens befolkninger til slaver af profithensynet , er blevet forhandlet i den strste hemmelighed , og at udviklingslandene p grund af undertegnelsesproceduren vil blive forpligtet til at spille spillet eller ogs st helt udenfor .
Noget helt nyt i folkeretten er ogs det forhold , at muligheden for at forlade aftalen er afskaffet , fordi staterne forpligter sig for mindst 5 r fra undertegnelsestidspunktet og op til 15 r fra det tidspunkt , hvor aftalen trder i kraft .
<P>
Det centrale sprgsml - som er den jeblikkelige standsning af enhver videre forhandling og annullering af alle bestrbelser p at omstte sdanne planer - kommer ikke tilstrkkelig frem i lyset , hvis man udelukkende retter opmrksomheden mod undtagelser for visse sektorer fra aftalens anvendelsesomrde .
Hvis denne aftale i sidste ende trder i kraft , kan vores holdning kun vre n enkel : afvisning uden betingelser .
Folkene kan ikke acceptere de multinationale koncerners forsg p at indfre et diktatur p dette omrde og vil gre alt for at undg det .
<SPEAKER ID=154 NAME="Vaz da Silva">
Der hersker en euforisk stemning omkring de internationale aftaler , hvilket har den perverse flge , at de positive virkninger , som man sger at opn med dem , ophves ved , at man gr til yderligheder .
<P>
Den Europiske Union har udvist en tilbjelighed til at undertegne stadig flere aftaler uden at standse op for , ved hver enkelt af dem , at tnke over , om de bringer noget nyt , og fremfor alt for at se , om de ikke kommer til at stride mod samfundets grundlggende interesser som helhed , ogs set i et fremadrettet perspektiv .
Jeg peger p de forhandlinger , der i jeblikket foregr med USA - med enorme konsekvenser for en europisk samfundsmodel - som et eksempel , men ikke det eneste .
<P>
I MAI-aftalen , inden for rammerne af OECD , kan Den Europiske Union f en stor vgt , hvis alle dens medlemmer str sammen om at forsvare et langsigtet perspektiv , der ikke stter det europiske milj og dets kulturelle arv p spil til fordel for markedet .
<P>
Det , der aftales inden for MAI , adskiller sig fra WTO ikke kun ved typen og antallet af involverede lande , med ved typen af forhandlinger .
I GATT / OMC var det for at forsvare de europiske audiovisuelle interesser nok , at landene ikke gjorde indrmmelse p dette omrde .
Nu , i MAI , der i maj mned nrmer sig sin afslutning , er det ndvendigt eksplicit at sikre undtagelserne p det audiovisuelle omrde .
Det vil blive Unionens ildprve .
M Gud ville , at vi ikke bliver skuffet .
<SPEAKER ID=155 NAME="Wibe">
Jeg stemmer for betnkningen - under forudstning af at ndringsforslag 1 vedtages - da den er kritisk til MAI-aftalen og i praksis krver , at den skal omforhandles .
<P>
Jeg tager dog forbehold over for visse formuleringer , f.eks. punkt 22 i forslaget til betnkningen , som vil godkende et forbud mod investeringssubventioner .
Det ville skade svensk regionalpolitik , som delvis bygger p netop investeringssubventioner .
Det er ogs en del andre punkter , som jeg stiller mig skeptisk til i betnkningen , og som jeg gerne s skrevet p en noget anden mde .
<P>
Betnkning af Flemming ( A4-0022 / 98 )
<SPEAKER ID=156 NAME="Bebear">
Som lge og ansvarlig for en hospitalsafdeling , der beskftiger sig med re- , nse- og halslidelser , ser jeg dagligt de skader , der skyldes overdreven rygning .
Dog er jeg ikke af den mening , at man for at garantere folkesundheden over en periode p ti r br afskaffe sttten til dyrkning af tobak i Europa .
<P>
Denne form for forbud mod tobak , der skader vores konomi , vil kun have en meget lille indflydelse p en reduktion af det rlige cigaretforbrug , eftersom man bare kan kbe ind hos de amerikanske eller asiatiske producenter , der i vrigt hele tiden er ude efter nye afstningsmuligheder .
<P>
Denne afskaffelse skulle vre ledsaget af konomisk sttte til tobaksbranchen med henblik p omstilling til andre landbrugsproduktioner .
Der vil automatisk opstr en belastning af budgettet , som endnu ikke er blevet vurderet .
Der vil desuden vre et reel problem med hensyn til valget af arten af omstillinger , idet der skal tages hjde for det kvotesystem og de overproduktioner , der allerede findes for en lang rkke produkter .
<P>
I hvilken situation , vil vi s bringe de producenter , der allerede bekymrer sig ?
Vil vi ikke bare afskaffe arbejdspladser uden at forbedre sundhedstilstanden ?
<P>
Forslaget om at finde tobakssorter , der kan dyrkes , og som indeholder mindre nikotin , forekommer mig derimod at vre meget mere logisk med hensyn til de medicinske og konomiske konsekvenser .
Det ville reelt forbedre forbrugernes beskyttelse .
<P>
Samtidig med at jeg sttter det princip , der danner udgangspunkt for betnkningen af Flemming , vil jeg gerne insistere p , at de fleste forslag i praksis vil vre urealistiske og utopiske .
<SPEAKER ID=157 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Som det er alle bekendt , s forstrker Amsterdam-Traktaten i dens artikel 129 Den Europiske Unions pligt til at beskytte svel folkesundheden som forbrugernes sundhed .
Det betyder , at Unionen for at klare dens nye forpligtelser inden for disse omrder og ikke mindst kravet om indarbejdelse af beskyttelsen af folkesundheden i fllesskabspolitikkerne , skal fremlgge nye forslag for at kunne opfylde Amsterdam-Traktaten ordentligt .
<P>
Den betnkning , som Kommissionen har fremlagt , er korrekt og detaljeret ; Unionen krver dog nu , med det nye skridt der er taget i Amsterdam inden for disse omrder , nye indfaldsvinkler .
Vi anmoder derfor om en grnbog for , som det er nvnt ovenfor , at f kendskab til Kommissionens nye aktioner for at kunne opfylde Unionens nye sundhedspolitik .
<SPEAKER ID=158 NAME="Holm">
Rapporten fra Kommissionen samt Europa-Parlamentets betnkning er begge velkomne dokumenter .
Jeg tror , at det er vigtigt , at folkesundhedsaspekterne tages med , nr EU udformer sin politik , bl.a. med hensyn til trafiksatsningerne og landbrugspolitikken .
<P>
Samtidig overrasker rapporterne mig , da man faktisk indirekte kritiserer de beslutninger , der trffes i EU , bl.a. sidste r .
Der kan nvnes flere omrder , f.eks. genmodificerede fdevareprodukter , sttte til miljgifte i landbruget , frit frem for salmonella og antibiotika , sttte til flere infrastruktursatsninger inden for vejtrafikken og sttte til tobaksdyrkning .
Flles for alle disse omrder er jo , at de pvirker folkesundheden og derfor ikke burde vre udformet p den mde , som det faktisk er sket .
<P>
Jeg sttter fuldt ud punkt 10 i betnkningen , hvor det fastsls , at mlet med dagens tobakssttte er , at den skal udfases for p lngere sigt fuldstndig at ophre .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet trffer denne beslutning , da flertallet s mange gange tidligere har stttet fortsat sttte til tobaksdyrkerne .
<SPEAKER ID=159 NAME="Lindqvist">
Ligesom politiske beslutninger , der pvirker miljet , br ledsages af miljkonsekvensbeskrivelser , br beslutninger , der pvirker sundheden og forbrugerbeskyttelsen , ledsages af sundhedseffektbeskrivelser .
Der mangler dog grund til at opbygge et eget kontrolapparat p EU-plan . Dette br overlades til medlemsstaterne .
<P>
Milj , sundhed og forbrugeranliggender m prioriteres hjere i det politiske arbejde p europisk niveau .
Flertalsbeslutninger kan vre berettigede , men der skal da vre tale om minimumsregler .
Hver medlemsstat skal have ret til at beholde strengere krav eller indfre strengere regler end EU .
<P>
Vedrrende tobaksdyrkning br retningen vre , at subventioner til tobaksdyrkning skal udfases inden for en fem- til tirig periode .
For at arbejdslsheden ikke skal stige , skal tobaksdyrkerne tilbydes alternative afgrder og sttte til at udvikle disse .
Jeg har stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=160 NAME="Novo">
Det er undvendigt at understrege , hvor vigtig sundhedspolitikken er i Den Europiske Union .
Derfor fortjener den i dag vedtagne betnkning sttte fra alle sider , bde fordi den nsker , at der udarbejdes en grnbog , hvor de fremtidige opgaveomrder for den europiske sundhedspolitik skal analyseres , at eksamensbeviser inden for denne sektor skal kunne anerkendes gensidigt , at patienternes rettigheder skal styrkes - herunder retten til skadeserstatning efter fejlbehandling - , at der skal indfres en hj standard for sikkerhed p veterinr-og plantesundhedsomrdet , og at der br ske en reorganisering og klargrelse af ansvaret for dette problemfelt i Kommissionen .
<P>
Men som man siger i Portugal :  Der er ingen roser uden torne  . Og hvad angr tobak , insisterer betnkningen , i vrigt i forlngelse af andre , p en partisk behandling .
<P>
Den gr nemlig let hen over det nskelige i at befordre en pdagogisk indsats og i at tage forholdsregler med henblik p at undg tobaksforbrug , der udgr en indlysende og klar sundhedsfare .
Den stiller ingen forslag om at forhindre eller forbyde tobaksreklamer , navnlig ved sportsarrangementer .
Den lgger , isr i punkt 10 , kun vgt p det nskelige i at indstille sttten til tobaksproduktionen i Den Europiske Union , idet den ligefrem stter en tidsfrist , der ikke m overstige 10 r , for at dette skal ske .
Den forbigr sledes p en mde , der nrmer sig hykleri , at en sdan politik ville kunne afstedkomme tusinder af nye arbejdslse i visse regioner , hvor der ikke findes alternativer p hverken kort eller mellemlangt sigt , og den forbigr sjovt nok , at et produktionsstop i Den Europiske Union kun ville medfre en stigning i importen og i de store multinationale tobaksproducenters profitter , hvis dominans man ikke vil rre ved , og som slet ikke omtales i betnkningen .
<P>
Vi tager afstand fra denne partiske behandling af tobaksforbrugets flger for sundheden ( og fra den tydelige varetagelse af producenternes interesser ) .
Derfor stemmer vi imod de punkter , hvor denne partiskhed er mest synlig og udprget , og for de ndringsforslag , der sgte at reducere den , og som heldigvis endte med at blive antaget .
<SPEAKER ID=161 NAME="des Places">
Som ordfreren forklarede det i sin begrundelse er min gruppe ogs meget bevidst om rygningens virkning p helbredet .
Hvis man anslr det rlige antal ddsfald p grund af rygning i Den Europiske Union til 500.000 , skal det dog samtidig prsiceres , at de seneste epidemiologiske undersgelser i USA har vist , at ddeligheden p grund af rygning ikke var faldende men konstant .
Tobaksforbruget har ellers vret stt faldende i mere end 20 r .
<P>
Vores gruppe har fremsat et ndringsforslag til afsnit 10 i beslutningsforslaget .
Ordfreren prciserer sledes , at det er ndvendigt at reducere , endog afskaffe sttten til tobaksproducenterne .
Vi har i lbet af de seneste r gentagne gange gjort opmrksom p , at Den Europiske Union importerer over 70 % af sit tobaksforbrug , og at man derfor ikke skulle sge nogen forbindelse mellem sttten til tobaksproducenternes indtgter p den ene side og rygningen og dens virkning p helbredet p den anden side .
<P>
Det er p denne mde , at min gruppe nsker , at der findes en begrnsningspolitik med hensyn til foranstaltninger til fremme af tobaksforbruget .
Man skal ikke forveksle rygningen , der skyldes tobaksforbruget , og produktionen .
<P>
Vi vil gerne gre opmrksom p , at hvis vi afskaffer sttten til tobaksproducenternes indtgt , vil den europiske produktion straks ophre med alvorlige konsekvenser for beskftigelsen .
Importen af tobak fra tredjelande ville stige kraftigt for at kompensere for faldet i den europiske produktion .
Der ville ikke vre nogen virkning p rygningen overhovedet , og EuropaKommissionen ville sledes fremprovokere en stigning i arbejdslsheden i Unionen , isr i de omrder , der allerede er drligt stillet og hrdt ramt af arbejdslshed .
<P>
Alzheimers sygdom
<SPEAKER ID=162 NAME="Caudron">
Jeg sttter uden forbehold denne rkke sprgsml vedrrende Alzheimers sygdom .
Det var p hje tid , at de blev stillet .
<P>
Jeg finder det sledes ndvendigt at ivrkstte et handlingsprogram for denne sygdom , der rammer et ikke ubetydeligt antal ldre i Den Europiske Union , og nogle gange ogs unge mennesker .
Det er altafgrende , at et program af denne type bygger dels p forskning , dels p forebyggelse og behandling .
Jeg tilfjer , at ethvert fremskridt i bekmpelsen af denne sygdom skal betragtes som en forgelse af livskvaliteten for den ldre befolkning .
<P>
Det skal desuden prciseres , at der ud over det egentlige sundhedsmssige aspekt findes en social og ganske enkelt menneskelig dimension .
Hvis et stort antal ldre mennesker allerede er afskret fra resten af samfundet , forstrker Alzheimers sygdom kun denne triste konstatering .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose det sanitre og geriatriske personale for deres kvaliteten af deres arbejde .
Man br fremme specialuddannelserne for bedre at kunne opfylde behovet hos de patienter , der rammes af denne forfrdelige sygdom , som dmmer dem til at leve i isolation .
<P>
Det er opmuntrende at se vores Parlament beskftige sig med dette .
<SPEAKER ID=163 NAME="Pradier">
Det er nu to r siden , at Parlamentet vedtog betnkningen af Poggiolini , hvormed Kommissionen blev anmodet om at fremstte et handlingsprogram til bekmpelse af Alzheimers sygdom og de neurologiske sygdomstegn , der forringer de kognitive funktioner .
<P>
Den gang blev der i teksten anmodet om , at dette program blev ivrksat " s hurtigt som muligt  .
Man m i dag konstatere , at disse frister har vret lngere end forventet .
<P>
Sagen er ganske vist kompliceret , vi har et begrnset kendskab til sygdommen , rsagerne er stadig ikke klarlagt , de epidemiologiske undersgelser er begrnset til en rkke vestlige lande og det behandlende personale er som helhed ikke forberedt p at behandle disse sygdomme .
Dette er dog kun en grund mere til at komme videre med det videnskabelige arbejde : neurobiologisk , epidemiologisk og terapeutisk .
<P>
Kommissionen skal forstrke sin indsats , sttte forskningen og trffe budgetmssige foranstaltninger for at fremskynde en forbedring af den behandling , som disse patienter fortjener .
<SPEAKER ID=164 NAME="Theonas">
Et stort antal mennesker rammes af Alzheimers sygdom , isr i de udviklede lande .
Antallet af sygdomsofre har allerede net en trskel , der svarer til andre farlige sygdomme , som f.eks. AIDS .
P trods heraf er det hverken gennem oplysning , videnskabelig forskning , forebyggelse og behandling af de syge lykkedes at gennemfre det ndvendige , systematiske , omfattende , sociale og kollektive forsg p at begrnse Alzheimers sygdom , som er s ndvendigt i betragtning af sygdommens alvor .
Monstro det er fordi , at man har den opfattelse , at denne sygdom hovedsageligt rammer ldre mennesker ?
<P>
Indtil nu har der kun vret forskningsprogrammer for et begrnset omrde , ligesom finansieringen af programmerne ikke svarer til de videnskabelige og sociale interesser , der her er p spil .
Det er fortsat udelukkende de syges familier , der med store konomiske , psykologiske og sociale tab til flge m bre de lgelige udgifter og sociale omkostninger .
<P>
Alzheimers sygdom er ikke centrum for et eneste udgiftsprogram under de sociale sikringsinstitutioner , og hverken medlemsstaterne eller Kommissionen har vret i stand til at besvare behovet for at optrappe bestrbelserne for at bekmpe en sygdom , der er p vej til at udvikle sig til en samfundsplage , hvis - som forventet - 8 millioner mennesker rammes af sygdommen op til 2000 .
Efter indskrnkningerne i pensionerne og de sociale ydelser i profittens og konkurrencedygtighedens navn opdyrker staterne og de sociale sikringsinstitutioner nu en ny form for racisme , der gr ud over den mest udsatte del af befolkningen , nr det glder denne type sygdomme .
Reglerne p det uhmmede frie marked gr ind for dden , nr den er billigere end livet .
<P>
P det socialpolitiske omrde udstter man til stadighed behandlingen af dette sprgsml til en gang i fremtiden , men det er en meget usikker fremtid for de tusindvis af lidende , som vi kunne hjlpe nu ved at trffe foranstaltninger til at sttte dem og skabe de behandlingsstrukturer , sygehuse og uddannelsesprogrammer for uddannelse af plejepersonale til de syge og personale til at sttte deres familier i disses kamp med sygdommens sociale konsekvenser , som nu en gang er ndvendige .
Det er ligeledes ndvendigt straks at finansiere forskning i rsagerne til , forebyggelse af og tidligere diagnosticering og behandling af Alzheimers sygdom , svel som andre tilsvarende syndromer .
<P>
Et samfund , der pstr , at det nsker at ge den gennemsnitlige levealder og srge for , at disse r bliver de bedst mulige , hvad levevilkr angr , kan ikke acceptere , at man giver fortabt og overgiver de gamles nd og personlighed p profittens alter til en for bde den syge og dennes omgivelser s skadelig og delggende en sygdom , som Alzheimers sygdom er .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Situationen i Kosovo ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling om Rdets erklring om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Fru formand , det er lidt trist at skulle fortstte en forhandling , der synes at vre afsluttet allerede .
<P>
Kosovoalbanerne krver noget , der efter min mening er logisk og indlysende , og har gjort det i mange r : de krver at f anerkendt deres ret til selv at bestemme deres skbne .
De krver respekt for deres menneskerettigheder , men ledergruppen i Beograd under Slobodan Milosevic vlger i stedet konfrontationspolitikken .
Det er en politik , der fremmer de ekstremistiske elementer , som ogs findes blandt den albanske befolkning .
<P>
Terroristerne i den skaldte Kosovos Befrielseshr hjlper efter min mening ikke Kosovoalbanerne gennem vold og drab .
P sin side har Slobodan Milosevic ikke givet indtryk af at have lrt meget af de stadig mme sr efter borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien .
Begivenhederne i Kosovo er til fare for hele regionen .
Det br vre helt centralt i EU ' s indsats at undg , at krisen breder sig til de omkringliggende stater , Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Efter min mening er de skridt , som rdsformandskabet har taget og isr hr . Cooks initiativer meget fornuftige .
<P>
Der er allerede nu ved at opst alvorlige problemer p grund af befolkningsbevgelserne mod syd og mod vest .
Hvis flere tusinde flygtninge tvinges til at flygte til de omkringliggende lande , fr regeringerne i Tirana og Skopje alvorlige problemer .
Dette vil ogs betyde , at alt det fornuftige arbejde , som Fatos Nano har udfrt i Albanien for at stabilisere landet , er tabt p gulvet .
En destabilisering af hele regionen vil vre konsekvensen , og dette vil f uanede flger for freden p Balkan .
<P>
EU br ikke tillade nogen form for ndringer af de eksisterede grnser .
Vi kan p den anden side heller ikke tillade et nyt blodbad i Balkan .
I denne forbindelse er udtalelserne af hr . Van den Broek og hr .
Henderson positive . Det er ndvendigt straks at indlede en dialog med henblik p at n frem til en lsning .
Og det br vre Milosevic , der tager dette skridt .
Det skylder han det serbiske folk , som har betalt meget dyrt for hans stdighed .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Fru formand , endnu en gang har vi set de frygtelige billeder af brn og kvinder , der er blevet slet til ukendelighed p grund af den serbiske politivold , og endnu en gang er vi net for sent frem , p trods af at disse episoder har vret bebudet af en hel rkke begivenheder .
Allerede i oktober mned krvede 3.000 albanere en helt elementr ret , nemlig retten til at g i skole p deres eget sprog , og de blev jaget vk under kraftig voldsanvendelse fra det serbiske regeringspolitis side , medens Den Europiske Unions diplomatiske myndigheder tav .
<P>
Den Europiske Union har vedtaget et dokument , der her til morgen er blevet nvnt af rdsformanden , og jeg tror , at det er et godt dokument , det er der ingen grund til ikke at erkende , det er en tekst med fornuftige oplysninger .
Men problemet er noget andet : vil det lykkes for Dem , hr. formand , at gennemfre det , der str i Deres erklring ?
Det er det store sprgsml !
Nr den serbiske regerings reprsentant ikke vil ivrkstte en dialog om anerkendelse af rettigheder , fr albanerne har anerkendt den serbiske forfatning , ja s stter han en objektivt set uacceptabel betingelse , fordi netop denne forfatning , som De selv nvnede , reprsenterer den strste forhindring for igangsttelsen af forhandlingerne .
<P>
Situationen bliver yderligere vanskeliggjort af det forhold , at parterne snarere end at nrme sig hinanden har fjernet sig fra hinanden .
I dag er selv de mere moderate ledere , som f.eks. Rugova , gjort til talsmnd for fljsynspunkter .
Det er derfor ndvendigt , at Rdet arbejder meget energisk for at undg blodsudgydelser og for at der ikke endnu en gang skal bryde en krig ud i dette omrde , en krig , hvis resultater er helt uoverskuelige .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , under forhandlingerne om Maastricht-traktaten begyndte krigen i Jugoslavien , og landet splittedes .
Umiddelbart fr starten p udvidelsesforhandlingerne hnger mareridtet om en Balkankrig over os .
Kollegerne de Vries , Swoboda og Pack har allerede givet en omfattende analyse af denne sag , som jeg er enig i .
Jeg begrnser mig derfor til et par sprgsml til formanden for Unionen .
<P>
Er Rdets formand med hensyn til Kosovo om ndvendigt villig til at give det samme signal som til Irak ?
Er der planer om at sende militrobservatrer til den albanske grnse ?
For som De ved , er landet fyldt til randen med vben , og man siger , at dette land forsyner den lille befrielseshr .
<P>
Kosovos autonomi synes at ligge formanden meget p sinde .
Hvordan har han tnkt sig at f Milosevic til at realisere dette ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , p trods af vanskelighederne og de mange dde , der har vret i Kosovo , mener jeg , at der er elementer , der kan give os grund til hb , i hvert tilflde hvad angr Bosnien .
I tilfldet Bosnien har vi en kroatisk befolkning i Bosnien og over for dem en nationalistisk og provokerende Tudjman .
I tilfldet Kosovo har vi den albanske befolkning , men samtidig har vi Fatos Nano , der er moderat og fornuftig .
I tilfldet Bosnien havde vi delte helheder .
I tilfldet Kosovo har vi grnser inden for rammerne af Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Derfor er forsigtighed og moderation ndvendigt .
Der er naturligvis brug for pres , men det er ogs ndvendigt at give Jugoslavien i form af Serbien den ndvendige sikkerhed , s det kan gennemfre den udvikling , det skal gennemg .
Vi m ikke glemme den frygt , som hersker i Jugoslavien for en ny deling , frygten for et Vojvodina efter Kosovo , frygten for et Montenegro efter Vojvodina , og fra dette synspunkt tror jeg , at forsikringerne om de faste grnser vil medvirke til at gre den jugoslaviske regering mere forhandlingsvenlig .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg hber ikke , at der er nogen i dette Parlament , der ikke er klar over , eller som er i tvivl om , alvoren af den krise , vi str overfor i dag .
Efter krigen i Bosnien var der mange af os , der frygtede , at der ville vre nogen , der ville benytte freden som en anledning til blot at samle krfter , inden de vendte tilbage til deres onde gerninger .
Jeg frygter , at vi for nrvrende er ved at se disse spdomme g i opfyldelse .
<P>
Prsident Tudjmans nylige tale til sin partikongres i Kroatien , situationen i stslavonien og den mde , hvorp Dayton-aftalen ikke hndhves effektivt nok antyder alt sammen , at det internationale samfund ikke m opgive sin bevogtning af regionen .
<P>
I Kosovo tror prsident Milosevic helt klart , at han er strk nok til at udfordre det internationale samfund og dets beslutsomhed .
Vi m derfor udsende et meget klart budskab om , at vi stadig er engageret i en permanent genoprettelse af fred og stabilitet i regionen .
Vi m opn en fuldstndig enighed om formlet i det internationale samfund .
Den mindste opfattede divergens vil blive blst op af Milosevic og brugt til at retfrdiggre hans brutalitet .
Vores fordmmelse af den serbiske undertrykkelses brutalitet m vre klar og tydelig , og vi m samtidig gre det klart , at vi ikke vil have noget som helst at gre med terrorisme .
<P>
Jeg lyknsker formandskabet og Kontaktgruppen med den prompte reaktion , de har udvist over for den seneste krise .
Men vi m sikre , at sanktionerne bliver hndhvet effektivt mod Serbien , og vi m sttte de bestrbelser , som den albanske , den bulgarske og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien gr for at forsge at forhindre krisen i at sprede sig og destabilisere hele regionen .
<P>
Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender foreslog for nylig , at der blev udpeget en hj reprsentant for Kosovo .
Derfor er vi meget glade for den nye mission og opgave , der er betroet Felipe Gonzlez som OSCEformandskabets personlige reprsentant for det tidligere Jugoslavien .
<P>
Hvis vi er i stand til at lse de kortsigtede problemer , m vi ge vores bestrbelser p at lse de langsigtede.Vi m isr forsge at f gennemfrt uddannelsesaftalen , og vi m gre fremskridt med civile byggeforanstaltninger inden for Kosovo .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p et aspekt , der ikke er blevet nvnt .
Fem lande med Grkenland frst , det eneste faste medlem af Den Europiske Union , og dernst Bulgarien , Rumnien , Tyrkiet og , efter forslag fra Grkenland , ogs Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , indtog i forgrs en flles holdning til det eksplosive problem i Kosovo .
Det er disse fem lande , der mere end nogle andre er klar over , at en genopblussen af krisen i denne plagede region vil sprnge freden p Balkan i luften , selvom den er ladet med s meget blod , s mange trer og voldsomme skader efter opdelingen af Jugoslavien .
Disse fem lande vil vre de frste til at lide under virkningerne af en ukontrollerbar oprrssituation .
<P>
I disse dage er Albaniens prsident , hr . Mejdani , p officielt besg i Athen , og han har ladet forlyde , at lsningen af det dramatiske problem kan findes p to fronter : for det frste udelukkelse af enhver grnsendring p Balkan og for det andet anerkendelse af bred selvbestemmelsesret , gennemfrelse af frie valg og genetablering af retsstaten i Kosovo .
Total respekt for de etniske rettigheder , fortsttelse af fredsbestrbelserne og anvendelse af aftaler p uddannelsesomrdet er den eneste vej frem til en konstruktiv dialog , der kan bryde den onde cirkel af terroristiske angreb og brutal undertrykkelse .
Alt andet er det samme som at kaste tndte fakler p Europas krudttnde .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , det er tydeligt , at Europa og dets institutioner endnu en gang er kommet for sent til et tragisk og specifikt europisk problem .
Det er imidlertid vigtigt , at kontaktgruppen klart har fastslet vilkrene for en politisk lsning af konflikten . Jeg understreger , at det skal vre en politisk og ikke en militr lsning , som det selv i denne forhandling helt absurd er blevet foreslet .
<P>
Nu m vi afvise enhver anklage om indblanding , for man kan ikke tale om indblanding , nr militret tages i brug i en politisk strid .
Samtidig m vi afvise de uafhngighedskrav , der ogs her i formiddag er fremsat netop vedrrende Kosovo .
<P>
Efter min mening br Europa udvirke et meget strkt tryk for at f Milosevic til p ny at tage den direkte dialog med det albanske samfund i brug .
Dette er et problem , som nu m lses , og der er kun n mulig vej , nemlig dialogen mellem de berrte parter .
Formlet br vre at vende tilbage til den selvbestemmelse , som Kosovo har haft , og som netop regeringen i Beograd har ngtet det .
Dette er efter min mening den mulighed , som Rdet beslutsomt m tage i anvendelse i overensstemmelse med de retningslinjer , som jeg tilslutter mig , der er fastlagt af kontaktgruppen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , vi har nu mulighed for i Kosovo gennem det forebyggende diplomati at undg det , som vi ikke kunne undg i 1991 i det tidligere Jugoslavien .
Prsident Milosevic skal derfor presses til straks at opgive repressionen , til at pbegynde en dialog med reprsentanterne for Kosovo og til at genindfre det selvstyre i omrdet , som for flere r siden blev sat ud af kraft .
<P>
Samtidig med at vi presser Milosevic p denne mde , skal vi fordmme terrorismen , som ikke dur , og som hverken kan du eller vre acceptabel til at forsvare politiske ml .
Og vi br sledes sttte den internationale politiske aktion ved hjlp af politiske skridt , baseret p to betragtninger : for det frste er det , der sker i Kosovo langt fra et internt problem - nr vi taler om demokratiske principper , menneskerettigheder og menneskeliv er der naturligvis ingen suvernitetsret - og for det andet , s skal en hvilken som helst lsning for Kosovo holde sig inden for rammerne af de nuvrende grnser , hvis vi ikke nsker at skabe yderligere problemer .
<P>
Vi vil derfor sttte de foranstaltninger , der er vedtaget af Kontaktgruppen , anmode om at Europa spiller en strre rolle og naturligvis sttte den mission , der tilsyneladende er blevet accepteret af den tidligere spanske regeringschef , Felipe Gonzlez .
<SPEAKER ID=174 NAME="Henderson">
Jeg vil gerne komme med en rkke kommentarer til de argumenter , der er blevet rejst af kolleger under forhandlingen .
<P>
Jeg afviser for det frste enhver antydning om , at formandskabet skulle have vret inaktivt , nr det glder om at forsge at gre , hvad der er praktisk og realistisk i tacklingen af problemerne i Kosovo .
Som jeg sagde i min indledning , besgte udenrigsminister Cook i sin egenskab af formand for Rdet Beograd og mdtes med hr . Milosevic sidste torsdag .
Han var ledsaget af Kommissionen .
<P>
Mandag mdtes Kontaktgruppen i London og fire aftaleomrder som del af en politisk aktion blev sat i kraft : en vbenembargo , et afslag om at levere udstyr , der kan anvendes repressivt , visarestriktioner og et moratorium for finansielle kreditter til omrdet .
Det var det grundlag , hvorp det internationale samfund har talt og taget affre .
<P>
I dag befinder min kollega , minister Lloyd , sig i omrdet som udsending for formandskabet , og det har han vret siden mandag .
Han vil besge Beograd .
Han vil ogs besge andre nabolande for at hre om deres srlige problemer og bekymringer , sledes at han kan bringe disse oplysninger tilbage til centrum .
Desuden er Europa-konferencen , der finder sted i morgen i London , en anden lejlighed til at drfte sprgsmlene , og udenrigsministrenes uformelle mde i Edinburgh p fredag og lrdag er endnu en lejlighed .
Hvis der er andre ider da , kan de drftes og bringes i anvendelse .
<P>
Der har vret megen aktivitet fra formandskabets side , hvori Rdet har vret inddraget , og det er ogs som svar p hr . Biancos sprgsml .
<P>
Som svar til fru van Bladel vil jeg sige , at det for nrvrende er mlet at forsge at n frem til en politisk lsning .
Sprgsmlet om en militraktion har ikke vret rejst .
Hvis det skulle blive rejst , ville det vre ndvendigt at overveje , om det var i overensstemmelse med international lovgivning , og om det ville vre en passende og effektiv aktion .
Hvis svaret p begge disse sprgsml var ja , ville det skulle besluttes , hvem der ville deltage i den , hvad formlet var , hvordan en eventuel militraktion ville ende , og hvilken politisk lsning der skulle til .
Der er en masse sprgsml over hele linjen til alle disse problemstillinger .
Det vigtige er at forsge at n frem til en politisk lsning af dette problem .
Som en af deltagerne i forhandlingerne sagde nr afslutningen : hvis det anerkendes , at den jugoslaviske regerings adfrd i Kosovo er uacceptabel for det internationale samfund , kan der rettes op p situationen ved at gengive Kosovos folk omfattende selvstyre , sledes at de hvad deres interne anliggender angr kan trffe afgrelse om deres egen fremtid .
<P>
Der har vret aktivitet , formandskabet har vret aktivt , Rdet har vret aktivt , og det internationale samfund har rent faktisk reageret p krisen .
Dette reflekteres ogs i , at der er en debat i Parlamentet her i dag , og at Parlamentet selv spiller sin rolle ved at tale for Den Europiske Unions folk om , hvor alvorligt de anser situationen for at vre , og hvordan vi forhbentlig vil vre i stand til at sge en lsning baseret p en politisk bilggelse af konflikten .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Swoboda">
Fru formand , rdsformanden s p mig , da han afviste beskyldningen om , at rdsformanden ikke havde vret srlig aktiv .
Mske var det , fordi jeg er en af de f , der er til stede , men jeg m klart udtale , at min kritik ikke var rettet mod den nuvrende rdsformand men mod formandskabet , Kommissionen og endog Parlamentet , som i mange r anerkendte problemet uden at gre nok ved det .
Jeg hber , at det nuvrende formandskab vil bidrage meget til at lse problemet og krisen .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
ASEM-processen
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0174 / 98 - O-0004 / 98 og B4-0175 / 98 af Swoboda og Titley for PSE-Gruppen til henholdsvis Rdet og Kommissionen om ASEM-processen ; -B4-0176 / 98 - O-0018 / 98 af Bertens for ELDR-Gruppen til Rdet om det nste mde mellem Europa og Asien ( ASEM ) ; -B4-0178 / 98 - O-0055 / 98 af Jarzembowski m.fl. for PPE-Gruppen til Rdet om ASEM-processen ; -B4-0180 / 98 - O-0058 / 98 af Telkmper m.fl. for V-Gruppen til Rdet om det andet Asien / Europa-topmde i London i april ( ASEM II ) ; -B4-0261 / 98 - O-0061 / 98 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen til Rdet om topmdet i Asien / Europa ; -B4-0264 / 98 - O-0064 / 98 af Pompidou for UPE-Gruppen til Rdet om ASEM-processen ; -B4-0268 / 98 - O-0068 / 98 af Dupuis og Vandemeulebroucke for ARE-Gruppen til Rdet om nste asiatisk-europisk topmde ( ASEM ) i London i april .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , for nylig bebudede en strre virksomhed i min valgkreds omfattende fyringer , fordi man var get glip af en ordre fra Det Fjerne sten .
Det bestyrkede mig i min tro p de farer , som den nuvrende krise udgr for Europa .
Vores banker er yderst udsatte , og vores afhngighed af handel gr os meget srbare over for denne type krise p verdensmarkederne .
Vi br derfor helt klart bruge ASEM-processen til at se , hvordan vi kan sikre , at denne krise overvindes hurtigt og sikre , at krisen ikke bliver vrre .
<P>
Isr m vi notere os , at i det mindste en del af denne krise kan tilskrives det , man kunne kalde nepotisme , og som andre ligeud ville kalde korruption i nogle af de pgldende lande .
Der er blevet gjort for mange " magelige  forretninger for andre folks penge , og folk har vret rede til at vende det blinde je til svaghederne ved disse forretninger .
Vi kan helt klart ikke udskille konomisk frihed fra politisk frihed .
De krav , som dette Parlament hyppigt stiller om overholdelse af menneskerettigheder , er en lige s vigtig del af processen som kravene om konomisk frihed .
<P>
Vi m sikre gennemsigtighed i den politiske proces i Det Fjerne sten .
Jeg vil gerne hre fra Rdet og Kommissionen , hvordan de har i sinde at bruge ASEM-topmdet til at understrege betydningen af udviklingsprojekter , der sigter mod god ledelse i Det Fjerne sten , sledes at vi kan bygge ud fra en strkere konomi i fremtiden .
Vi burde se parlamenterne f en meget strkere rolle at spille i denne proces , for ved at have en parlamentarisk dimension vil vi sikre , at ingen vender det blinde je til nepotisme og korruption .
<P>
Endelig m vi se p en reform af de finansielle institutioner .
Der er nogen af os , der har mistanke til , at de redningspakker , der for nrvrende bliver ptvunget dem , mere handler om at redde folk , der har gjort drlige forretninger , end om at genopbygge samfundene og konomierne i landene i Det Fjerne sten .
Jeg vil vre interesseret i at hre , hvad Rdet og Kommissionen har at sige om , hvordan de har i sinde at gribe ASEM-topmdet an ud fra disse synsvinkler .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , fungerende formand , ASEM-topmdet er selvflgelig af stor betydning .
Den usikre situation , der konomisk er opstet i Sydst-Asien , dr burde EU have vret med fra starten .
Det hrer ogs med til en ligevgtig og ligevrdig dialog mellem denne del af Asien og EU .
De asiatiske lande skal gennemfre store reformer , men Unionen skal sttte denne proces og samarbejde herom med IMF .
Jeg vil sprge Rdet , om det deler denne opfattelse , og endvidere vil jeg stte pris p , om Rdet kan oplyse , hvordan man kunne have undget , at Den Europiske Union har fet image af at vre den store fravrende ved den nylige finansiel-konomiske krise i Sydst-Asien .
Hvordan vil Rdet rette op p dette ?
Vi sttter ASEAN-landenes flles initiativ om at oprette en flles overvgningsmekanisme , og sammen kan de afvrge en eventuel ny krise og inddmme den kendte finansiel-konomiske dominoeffekt .
Er Rdet enig med mig i , at en stttende rolle for EU muligvis kan vre nyttig ?
Et simpelt sprgsml , mske et langt svar , men i hvert fald : Tnk p det .
<P>
Min gruppe , Den Liberale Gruppe , lgger ogs stor vgt p , at der ikke kun behandles finansielle emner p topmdet .
Politisk dialog er i et ligevgtigt og ligevrdigt forhold mindst lige s vigtigt .
I overensstemmelse med ministerrdsmdet i begyndelsen af sidste r anmoder jeg derfor Rdet om ogs at stte menneskerettighederne p ASEM-topmdets plenardagsorden .
Mske kan de behandles p de kendte sm bilaterale mder mellem forskellige lande .
Vil Rdet love , at dette ogs sker ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre hr. kommissr , ogs min gruppe er meget spndt p svaret p de fire skriftlige sprgsml , for de asiatisk-europiske forbindelser har stor betydning for bde vores udenrigspolitiske forbindelser og de konomiske og socialpolitiske forhold i de pgldende 25 stater .
Vi mener , at Asienprocessen netop ikke m overlades til udenrigsministrene og bureaukraterne , men at Europa-Parlamentet og de asiatiske parlamenter , der reprsenterer befolkningerne i denne proces , skal inddrages .
<P>
Vi sttter denne proces , der skal best i et vidtgende samarbejde lige fra politisk dialog over konomisk samarbejde til socialt og kulturelt samarbejde .
Vi vil ogs gerne vide , om Rdet vil tale med de asiatiske kolleger om en udvidelse af ASEMdeltagerstaterne .
Vi mener , det kunne vre interessant at inddrage Indien , Pakistan , Bangladesh , New Zealand og Australien .
Men jeg indrmmer , at vores asiatiske partnere selv m trffe den afgrelse , p njagtig samme mde som vi har forbehold over for Burma p grund af menneskerettighedssituationen og ikke kan acceptere Burma .
<P>
Hvis der skal opnes et godt resultat i London , s er det kun muligt , hvis de 25 stats- og regeringschefer kan dokumentere , at vi finder sammen om en metode til at afslutte finanskrisen i Asien .
Det afhnger af , om der kan skabes mere gennemskuelighed i den internationale banksektor .
Det afhnger af , om der ogs kan findes frem til en mekanisme , der bremser fremtidige valutaspekulationer .
Jeg sttter de personer i Rdet og i Kommissionen , der mener , at et land som Indonesien , der ikke alene undlader at realisere de aftaler , der er indget med Den Internationale Valutafond , men ogs afviser dem vilkrligt , bare ikke kan regne med sttte fra de asiatisk-europiske partnere , men at Fllesskabet og ogs de asiatiske partnere derimod m arbejde for at ndre de politiske og konomiske forhold i dette land .
<P>
Jeg er ogs enig med nogle af mine kolleger , der giver udtryk for , at nr vi taler om konomi , om handel , om finanser , om udenrigspolitik , s skal de grundlggende problemer , som vores europiske stater og de asiatiske partnere har til flles , nemlig bekmpelsen af fattigdom , overholdelsen af menneskerettigheder , udviklingen af demokrati og retsregler samt miljbeskyttelsen - jeg tillader mig her at minde om skovbrandene i bestemte dele af Asien , som ikke kun har lokale , men ogs globale konsekvenser - diskuteres p ASEM-topmdet .
<P>
Endelig mener jeg - som nogle af de foregende talere allerede har sagt - at det er vigtigt , at Europa-Parlamentet og de asiatiske parlamenter inddrages i processen .
Det er ogs en mulighed for at styrke demokratiseringsprocessen generelt , at ansvaret hos de delegerede for de internationale forbindelser ges .
Derfor er det meget vigtigt at inddrage de asiatiske parlamenter og Europa-Parlamentet .
<P>
Tillad mig at sige to ting til sidst .
For det frste : Det ville glde mig meget , hvis formanden for Rdet og mske ogs vores rede kommissr , Sir Leon Brittan , ville meddele , at de vil afgive en officiel erklring om resultaterne p topmdet i London p plenarmdet i Bruxelles i slutningen af april , s vi kan debattere resultaterne endnu en gang .
I dag debatterer vi forventningerne , men det vil vre vigtigt , at Parlamentet ogs kommer til at diskutere resultaterne p grundlag af en officiel erklring fra Rdet og Kommissionen .
I vrigt , mine damer og herrer , tillader jeg mig at nske Rdet og Kommissionen held og lykke med ASEM-topmdet i London .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , det andet mde mellem ASEM-statscheferne og de europiske regeringschefer 3.-4. april finder sted p baggrund af en alvorlig konomisk og finansiel krise i st- og Sydstasien , en krise , der forvrrer og i hjere grad vil forvrre de sdvanlige konsekvenser af kapitalistisk konomisk vkst i megabyer - usikre og drligt betalte arbejdspladser , hensynls og ukontrolleret udnyttelse af natur- og jordressourcerne samt af og til meget voldsomme krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
OECD-prognoser gr ud fra , at de europiske konomier ogs vil blive angrebet som flge af krisen , hvis der ikke sker noget hurtigt og holdbart i Sydstasien , og hvis der ikke sker en bedring .
Der har jo ogs vret mange kolleger her i Parlamentet , der har hyldet tigerstaterne , deres boom , de hurtige penges politik dr .
Jeg mener , at vi her har brug for nye mekanismer og isr et politisk primat , vi har her brug for en ny ramme , der br fastlgges i London .
<P>
Hvis vi holder os for je , at ASEM-staterne frembringer mere end halvdelen af hele verdens bruttonationalprodukt , s afspejler det , at der hviler et stort ansvar p dette mde i London .
I lbet af de sidste mneder har vi i dette Parlament gentagne gange krvet demokratisering i Burma , kun handelsforbindelser med Burma , hvis menneskerettighederne overholdes og forholdene udvikler sig i retning mod demokrati , med hensyn til Nordkorea , at der ikke ensidigt m gives penge ud til KEDO-projektet , men at vi bruger pengene p at lindre eller mildne hungersnden , at vi her fremmer en udvikling af hjemmemarkedet og dermed ogs et stykke fredspolitik i Korea .
Man skal komme ind p disse projekter .
Hr . Kinkel talte om en ny Timor-politik .
Mske kan Rdet og Kommissionen gre noget for denne nye politik over for repressionsstaten Indonesien .
S urskovsbrandene .
Det er ikke tilfldigt , at urskovene brnder . De bliver antndt .
Jeg mener , at vi her har brug for klimabeskyttelsesprogrammer .
<P>
Vi vil gerne vide , hvordan De har tnkt Dem at tage fat p de problemer , som vi har diskuteret mange gange , hvilke initiativer De vil tage ?
Hvad mener De f.eks. om indfrelsen af en Tobin-afgift p baggrund af den konomiske og finansielle krise ?
Hvordan vil De gre det klart for regeringerne , at der skal indledes et nyt samarbejde ?
Jeg tror , det ville vre godt , hvis De fik en pakke med fra Parlamentet til forhandlingerne og nste gang rapporterer til Parlamentet , som hr . Jarzembowski ogs sagde , om det , De har forhandlet om , hvordan De har forhandlet , og med hvilket flles perspektiv vi kan tilrettelgge en flles politik over for st- og Sydstasien under demokratisk ansvar .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , kre kolleger , det er i mine jne vigtigt med henblik p det andet ASEM-topmde at definere , hvilken rolle Den Europiske Union kan og br spille inden for rammerne af samarbejdet og udviklingen af forbindelserne med Asien , hvilke prioriteter der skal glde for Den Europiske Union , og hvilke foranstaltninger der skal trffes for at samordne og koncentrere det arbejde , der skal ivrksttes .
<P>
ASEM-topmdet , der har til forml at stimulere dialogen med vores asiatiske partnere , kan sledes bidrage til at fremme den gensidige forstelse og stramme bndene mellem vores to kontinenter .
Disse bnd , som i forbindelse med den meget vigtige globalisering , der i jeblikket finder sted , skal konkretiseres ved ivrksttelsen af et euro-asiatisk samarbejde om regionale og internationale sprgsml af strre betydning , herunder om de konomiske og finansielle , videnskabelige og teknologiske samt miljmssige , kulturelle og humanitre aspekter .
<P>
Det er derfor ndvendigt , inden for rammerne af det nye partnerskab med Asien , at EU spiller en afgrende rolle i udviklingen og ivrksttelsen af sine instrumenter , der vil gre det muligt at opn synergi og partnerskab p disse omrder .
<P>
Jeg kan derfor ikke andet end sttte alle de initiativer , der blev lagt frem p det frste ASEM-topmde , og de forslag , der er fremsat med henblik p det andet Asia-Europe Business Forum i Bangkok , der burde forbedre det generelle klima og fremme gensidige investeringer .
<P>
Hvad angr den krise , der nu i nogle mneder har ramt en stor del af Asien , hvilket sikkert vil blive et thema p topmdet i London , er det vigtigt , at Den Europiske Union deltager aktivt i ivrksttelsen af finansielle og konomiske foranstaltninger , der kan standse tilbagegangen .
<P>
EU skal dels opmuntre til de reformer , der er ndvendige i de sektorer , der er ramt af krisen , dels genskabe de udenlandske investoreres tillid .
<P>
Som konklusion og med det forml at give ASEM-processen en parlamentarisk dimension , er det ndvendigt at sttte oprettelsen af et parlamentarisk partnerskab mellem Asien og Europa , det vil sige ASEP , og at delagtiggre vores Parlament .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Fru formand , jeg havde den fornjelse at vre med i den ASEAN-delegation , der besgte Malaysia og Singapore i januar .
Vi mdte ikke Malaysias og Singapores premierministre , for de var ikke hjemme , men vi mdte udenrigsministrene og blev meget vel modtaget .
<P>
Den finansielle krise var hovedemnet for drftelserne , og i den henseende var der n ting , der kom til at fremst meget klart for delegationsmedlemmerne .
Den Europiske Union fr for lidt omtale , selvom vi til en vis del er dem , der punger ud i forbindelse med IMF .
Hvis Clinton aflgger besg , fr han en masse omtale i pressen .
Hvis EU-ministre aflgger besg , fr de kun liden omtale .
Vi m have dette i erindring , for det er ikke rigtig fair over for Den Europiske Union .
Vi har en dyb flelse af engagement over for denne del af verden og over for de lande , der har lidt under krisen .
<P>
De var ogs meget interesserede i MU ' en og mente , at den kunne vre til hjlp i den globale monetre situation , hvor de har haft et s alvorligt sammenbrud .
I dagens presse bemrker jeg , at en leder pstr , at Indonesien str over for et totalt sammenbrud , og at den genvalgte Suharto har sagt , at han ikke vil overholde de betingelser , der er stillet af IMF .
Dette er meget alvorligt for hele processen .
Vi m tilskynde til demokrati og menneskerettigheder i alle disse lande .
<P>
Vi besgte ogs Skovbrugsministeriet i Malaysia og blev meget imponerede over miljhensynene der .
Jeg mener , at vi kunne tilbyde mere hjlp til deres projekter .
Vi vil gerne se dialogen udvidet til ogs at omfatte kultur , sociale sprgsml og politik i alle landene .
Vi mdte ogs NGO ' er og s gerne mere opmuntring fra Den Europiske Union til disse hrdtarbejdende organisationer .
<SPEAKER ID=184 NAME="Henderson">
Fru formand , det andet mde mellem Asien og Europa , der vil blive afholdt i London den 3. og 4. april , vil vre en vigtig milepl i udviklingen af Europas forhold til Asien .
Rkkevidden og dybden i parlamentsmedlemmernes sprgsml understreger ASEM ' s betydning og de forventninger , det har rejst .
Siden det frste ASEM-mde i Bangkok i 1996 har vi set resultater inden for alle de tre ngledimensioner af ASEM-processen .
<P>
Nogle parlamentsmedlemmer har spurgt til resultater .
For det frste har vi p politisk plan haft en rkke ministermder : udenrigsministrene , konomiministrene og finansministrene mdtes alle hver for sig i 1997 og gede hermed forstelsen for de problemstillinger , som vi m arbejde med for at bringe de to regioner nrmere hinanden .
Der har ogs vret kontakter med en noget lavere profil , men som har vret meget nyttige , mellem embedsmnd , og som har uddybet forbindelserne p det arbejdsmssige plan .
F.eks. har arbejdsgrupper bestende af toldembedsmnd mdtes for at fremstte forslag til , hvordan man kan harmonisere procedurer og hndhve regler for at f handelen mellem de to regioner til at fungere bedre .
<P>
P det konomiske plan har der vret en erhvervsdialog mellem virksomheder og regeringer , og det er centralt for ASEMprocessen .
Asia-Europe Business Forum har allerede holdt to mder , i Paris i 1996 og i Bangkok i november sidste r .
Det tredje mde i Business Forum vil finde sted i London samtidig med ASEM II-topmdet , og det vil vre en enestende lejlighed for erhvervsfolk til at f en direkte dialog med landenes ledere om en lang rkke anliggender , herunder en yderligere liberalisering af handel og investeringer .
<P>
For det tredje har ASEM-konomiministrene udarbejdet og bifaldet en handlingsplan for investeringer .
Den omfatter en rkke fremmende aktiviteter og sikrer en yderligere dialog om regulerende sprgsml .
Gennemfrelsen er blevet betroet en investeringsekspertgruppe , der lige som planen selv vil blive lanceret ved ASEM II i april .
Vi hber , at lederne vil vedtage en ASEM-handlingsplan for handel , hvis rammer allerede er blevet bifaldet af ASEM-konomiministrene .
Planen sigter p at nedbringe non-tarifbarrierer og forretningsomkostninger og p at fremme handelsmulighederne mellem de to regioner .
<P>
Jeg ved , at der er blevet udtrykt interesse i andre forbindelser , " people-to-people  -forbindelser , om De vil , og der har vret en rkke andre udviklinger siden det sidste ASEM-mde .
Asien-Europa-Stiftelsen blev etableret i februar 1997 med det forml at fremme forbindelser mellem ASEM-medlemmerne p det civile samfundsplan .
Det har stttet en rkke foredrag og konferencer , herunder et seminar om menneskerettigheder og retssamfund , der blev afholdt i Sverige i december sidste r . Kulturelle forbindelser vil vre hjt prioriteret ved ASEM II .
Der vil vre et fuldt program af kulturelle begivenheder og kunstbegivenheder , der finder sted samtidig med topmdet . Nogle af disse vil blive besgt af topmdedeltagerne , og jeg hber , at der vil blive taget nogle ider med tilbage med inspiration heri .
Begivenhederne strkker sig fra en st-Vest filmfestival til udstillinger af asiatisk kunst og koncerter med asiatisk musik .
<P>
Mange kolleger har rejst sprgsmlet om den finansielle krise , og hvad der kan gres for at genskabe stabilitet .
Betydningen af ASEM-processen i almindelighed og ASEM II i srdeleshed bliver meget klarere p et tidspunkt , hvor der er behov for en bedre forstelse af respektive konomiske situationer og af behovet for at hjlpe med til at bringe stabilitet i situationen i Asien .
Det giver os en anledning til at gre noget ved en eventuel opfattelse i Asien , og ogs her , af , at Europa har vret lnge om at reagere p deres problemer og vise , at Europa har gjort , og stadig gr , en reel indsats for at hjlpe .
Vi hjlper bde gennem de internationale finansielle institutioner og bilateralt .
Det er ogs en anledning til at understrege behovet for , at de asiatiske lande handler i overensstemmelse med IMF ' s henstillinger .
Vi vil benytte ASEM II-lejligheden til at levere budskabet om , at protektionisme ikke er lsningen , og at markederne m blive mere , og ikke mindre , bne som en del af reaktionen herp .
<P>
Hvilke andre omrder vil s blive dkket ved ASEM II ?
Unionen vil g efter en omfattende politisk dialog ved ASEM II .
Vi hber , at drftelserne vil omfatte regionale problemstillinger i Asien og Europa svel som internationale problemstillinger og vil beskftige sig med problemstillinger i relation til grundlggende rettigheder .
Rdet er forpligtet til at give de tre dimensioner i ASEM-processen lige stor prioritet og hilser samarbejdet mellem de europiske og asiatiske lande inden for talrige omrder , ssom milj , brns velfrd og uddannelse velkommen .
Vi ser en stor mulighed for , at topmdet kan vise , at ASEM kan levere resultater p omrder , der betyder noget for folk .
<P>
Vi forventer , at miljsprgsml vil vre et af temaerne for drftelserne mellem lederne ved ASEM II .
I betragtning af sprgsmlets aktualitet og den bekymring , som deles af de asiatiske og europiske medlemmer af ASEM , vil bistand til tackling af den akutte miljforringelse , hber jeg , vre blandt de emner , der bliver rejst .
Problemet med skovbrande i Sydstasien , som der allerede er blevet henvist til under forhandlingen , vil helt klart vre et sprgsml af umiddelbar interesse .
<P>
Der er ogs blevet rejst sprgsml om fremtidigt medlemskab af ASEM .
Jeg kan bekrfte , at deltagelsen i ASEM II vil vre den samme som i ASEM I . Men Unionen forventer , at medlemskab vil blive et tema ved ASEM II .
Fremtidige udvidelser vil afhnge af enighed blandt de nuvrende medlemmer .
<P>
S hvad ligger der foran os ?
Der vil blive taget vigtige skridt ved ASEM II til at faststte prioriteter for det fremtidige samarbejde mellem de to regioner .
Unionen ser frem til vedtagelsen ved ASEM II af et rammeprogram for samarbejde mellem Asien og Europa , der skal fokusere p og styre ASEM-aktiviteterne .
Vi forventer ogs at se lanceringen af en Asien-Europavisionsgruppe , der skal se p de langfristede ml for ASEM .
Denne vil aflgge beretning til udenrigsministrene i 1999 i god tid , sledes at dens konklusioner kan blive anvendt i forbindelse med ASEM III i r 2000 .
<P>
ASEM II i april har en solid dagsorden .
Den finansielle krise i Asien vil gre Asien-Europa-dialogen vigtigere end nogensinde .
Formandskabet ser sammen med Rdet frem til et frugtbart mde i april .
<SPEAKER ID=185 NAME="Brittan, Sir Leon">
Siden det frste ASEM-mde er der gjort meget hastige fremskridt .
P det politiske omrde er der indledt en vigtig politisk dialog p bde minister- og embedsmandsplan , der bde beskftiger sig med globale og regionale sprgsml .
Selv menneskerettighedsomrdet har vret bent for drftelse med et uformelt seminar i Sverige i december , som ser ud til at vre indledningen til en rkke sdanne seminarer .
Ved det seneste mde for hjtstende embedsmnd i London oplevede man en bemrkelsesvrdigt ben udveksling af synspunkter om Cambodja , Irak , den koreanske halv og udvidelsen af EU .
<P>
P det konomiske omrde har konomiministre og embedsmnd gjort store fremskridt med at udarbejde handlingsplaner bde til fremme af investeringer og handel og med at n frem til flles synspunkter om WTO-relaterede sprgsml samt om sdanne temaer som infrastruktur og vedvarede vkst .
Finansministre og embedsmnd er blevet enige om , at der ligger et betydeligt potentiale i et strre samarbejde mellem finanstilsynfrende i vores to regioner .
De er ogs blevet enige om , at bedre ordninger til udveksling af information og deling af oplysninger om bedste praksis vil fremme en bedre finansiel stabilitet .
Et intensivt samarbejde er etableret inden for toldomrdet , og den private sektor har etableret sin egen vedvarende dialog via Asia-Europe Business Forum og andre mder .
<P>
P det kulturelle og sociale omrde srger Asien-Europa-Stiftelsen for et flagskibsinitiativ , der sger at fremme gensidig viden mellem vores to regioner .
Forskellige andre initiativer er ligeledes blevet taget eller forberedt inden for sdanne omrder som teknologi , milj , ungdomskontakter og uddannelsesudvekslinger .
Andre vigtige begivenheder ssom Manila Forum on Culture and Values in Asia and Europe har valgt retning efter det vejkort , som ASEP har tegnet .
<P>
Jeg noterer mig , at der i perioden siden topmdet i Bangkok er blevet tnkt mange tanker om sprgsml om proces , koordinering og vision .
Isr forslagene om at etablere et asiatisk-europisk rammeprogram for samarbejde og en asiatiskeuropisk visionsgruppe vil sandsynligvis blive taget frem ved London-topmdet .
<P>
Med hensyn til fremtiden s forlber topmdeforberedelserne smidigt og konstruktivt .
De kommende to r vil frst og fremmest vre en konsolideringsperiode .
Men vi m vise mere konkrete og hndgribelige resultater inden r 2000 .
ASEMprocessen har vret og br fortsat vre en uformel proces , der primrt br fungere som en politisk katalysator til opnelse af gensidig forstelse , dialog og samarbejde .
ASEM br ikke udvikle sig til en institution med sekretariat eller noget i den retning . Men vi m fokusere processen mere klart p et begrnset antal prioriterede omrder .
En indsats p at gre dette er indledt i regi af Asien-Europa rammeprogrammet for samarbejde , der skal vedtages ved London-topmdet .
<P>
Topmdet forventes at trffe nogle vigtige beslutninger om ASEM ' s fremtid , nemlig om at vedtage handlingsplanen for handel og handlingsplanen for investeringer , oprette Asiatisk-Europisk Center for Miljteknologi i Thailand , vedtage rammeprogrammet for samarbejde mellem Asien og Europa og etablere ASEM-visionsgruppen , der vil best af fremtrdende personligheder fra alle ASEM-partnerne , og som vil f mandat til at fremstte et uafhngigt synspunkt p den mellemlangog langsigtede udvikling i forbindelserne mellem Asien og Europa inden for ASEM .
Kommissionen har udpeget Percy Barnevik , tidligere administrerende direktr for ASEA Brown Boveri og for nrvrende formand for Investa Koncernen , som sin reprsentant .
Topmdet vil ligeledes lancere en rkke nye initiativer , eventuelt inden for sdanne omrder som hvidvaskning af penge , brnevelfrd , milj m.v .
<P>
Finanskrisen i Asien ger helt klart betydningen af et samarbejde mellem Asien og Europa og af ASEM .
London-topmdet vil hellige den en hel del opmrksomhed .
Vi m give strke politiske budskaber og ogs fremstte initiativer , der kan hjlpe med til at overvinde krisen .
Det britiske formandskab har lige sendt en mission p hjt plan til de sydstasiatiske lande for at rette op p eventuelle misforstelser omkring omfanget af Europas rolle i hndteringen af situationen og for at hjlpe med til at forberede topmdets budskab om dette emne .
<P>
Topmdet vil skulle levere et strkt politisk budskab med hensyn til krisen , der anerkender dens globale indvirkninger , der fremhver de bidrag , som europiske partnere har ydet , der bekrfter ASEM-partnernes forpligtelse til at gennemfre de ndvendige reformer , og som understreger behovet for at modst fristelsen til protektionisme og forflge yderligere liberalisering som den mest effektive modgift til eventuelle tilskyndelser til protektionisme i bde Asien og Europa .
Vi overvejer , hvordan vi kan yde yderligere bistand til styrkelse af den finansielle overvgning og tage hnd om krisens sociale indvirkninger .
<P>
Det er hensigten med ASEM at etablere et omfattende partnerskab , der gr videre end til regeringer og administrationer , og som omfatter en dialog mellem parlamentsmedlemmer i de to regioner .
Det var derfor hensigtsmssigt , at det frste ASEMmde fulgtes af et mde for Asien-Europa Parlamentspartnerskabet her i april 1996 .
Jeg hber , at dette kan fortstte .
<P>
Det er ogs bemrkelsesvrdigt , at Asien-Europa-Stiftelsen er i frd med at planlgge et program , der skal fre unge parlamentarikere fra begge regioner sammen .
Denne form for uformel tilgang blandt parlamentarikere skulle vre srlig nyttig .
<P>
Endelig br jeg nvne , at Kommissionen med glde vil aflgge beretning for Parlamentet om resultatet af topmdet .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , svarene fra rdsformandskabet og Kommissionen understreger chancerne for en vellykket ASEM-konference i London .
Jeg mener , det er virkelig vigtigt , at vi netop i denne tid finder frem til et budskab om , at begge verdensregioner kan finde sammen i et vellykket samarbejde .
Endelig skal ASEM-processen ikke erstatte nogen form for multilateralt samarbejde , men dog fremme partnerskabet mellem Europa og Asien i visse sprgsml .
<P>
Jeg tnker her ikke kun p mulige lsninger som svar p krisen i Asien , men ogs p , at reformen af de internationale finansinstitutioner kan opn nogle fremskridt , hvis der udvikles flles forestillinger i begge verdensregioner .
Jeg tnker ogs p , at vi faktisk har brug for andre tilsynsregler , og vi har formentlig ogs brug for andre definitioner af offentlig udlandsgld .
Det vil helt sikkert ogs blive drftet i denne forbindelse . Derfor forventer jeg , at denne ASEM-konference kommer til at betyde et fremskridt .
Det br helt sikkert ogs understreges p ASEM-konferencen , at euroen ikke kun kan bidrage til en stabilisering af monetre og konomiske forbindelser i Den Europiske Union , men ogs til en international monetr stabilisering .
Det er et vigtigt budskab , der br udg fra denne konference .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , hvor ndvendigt det er med et godt samarbejde mellem disse s vigtige verdensregioner .
Trods vores forskellige traditioner og kulturer er der mulighed for samarbejde , der ogs er ndvendigt , netop fordi vi allerede har et s veludviklet konomisk samarbejde .
Derfor har vi ogs brug for politisk stabilitet i begge verdensregioner .
Det br denne dybe politiske dialog bidrage til .
Det kan den ogs , for sikkerhedsanliggender i Asien er vores sikkerhedsanliggender , og der br fokuseres mere og mere p emnet good governments i den politiske dialog .
<P>
Men vi m ikke glemme i den forbindelse , at samarbejdet mellem Asien og Europa ikke kun er et samarbejde mellem regeringerne og parlamenterne , men ogs mellem de ikke-statslige organisationer , mellem de unge i Asien og Europa , mellem kvinderne i Asien og Europa .
Der er mange emner her , som man br komme ind p og frem for alt br gennemfre i dialogen people to people .
Jeg opfordrer rdsformandskabet og Kommissionen til at vise en klar samarbejdsprofil p alle niveauer helt konkret i projekter og programmer .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Fru formand , det beroliger mig meget at hre , at vi efter krisen er kommet i tanke om overordentligt mange ting , som vi skal gre .
Analysen af det , som var fr krisen , har vist den beroligende kendsgerning , at vi har gjort meget .
Jeg beder om , at det ikke bliver glemt p topmdet i London , hvad der tidligere blev betragtet som rsager , og hvad der ikke kunne gennemfres .
Hvis man ser nje p , hvad der var rsag til krisen , s er man relativt enig om , at det hovedsageligt drejede sig om et for hjt underskud p betalingsbalancens lbende poster i de pgldende nationalkonomier , om en stor udlandsgld , isr i den private sektor , begunstiget af faste valutakurssystemer , finansieringen af uproduktive omrder og meget andet .
<P>
Vi kan i jeblikket konstatere , at alle er forskrkkede , trkker sig tilbage , til dels trkker ln tilbage som f.eks. i Taiwan , hvor krisen i grunden ikke er s udprget , og hvor man netop skulle blive i stedet for at trkke sig tilbage .
Men i stedet flygter kapitalen ud af regionen , og politikerne giver gode rd .
De gode rd , politikerne skal give for fremtiden , interesserer os ogs som Parlament .
Derfor betragter vi forhandlingen her som en frste begyndelse .
<P>
Jeg er taknemmelig over , Sir Leon - jeg antager , at formandskabet ser det p samme mde - at vi fortstter diskussionen her i Europa-Parlamentet og kommer til at tale om resultaterne .
Men vi er selvflgelig ogs overordentligt interesserede i de politiske forhold mellem de asiatiske tigre , der jo nsten ikke har kunnet lbe i den sidste tid af bar arrogance p visse omrder , og har givet os , europerne , rd , mens de nu , efter at krisen har fundet sted , henvender sig til os for at f hjlp .
Vi m allesammen lre , at det , som skete i Asien , ogs skyldes , at mange europere ikke kunne investere dr hurtigt nok til at kunne tjene hurtige penge og heller ikke holdt sig tilbage , selvom de kendte til risikoen , men nu trkker sig tilbage og til dels efterlader asiatiske lande i bitter fattigdom .
<P>
Jeg tillader mig at minde om , at det ikke kun er konomien , der er beskadiget , men at vi ogs oplever social tilbagegang og ndsituationer , at eksistensen er delagt for hundrede tusinder eller millioner af mennesker , der har haft tillid til , at politikerne , konomerne , gr det rigtige , at der hersker sult og nd i regionen .


Jeg beder om , at man i London ogs tnker p , hvordan vi kan hjlpe disse mennesker med hjlpeprogrammer , for Indonesien viser jo som landet med den fjerdestrste befolkning i jeblikket , at det i denne vanskelige situation ikke er s demokratisk orienteret , men har sine egne forestillinger om , hvordan tingene skal gennemfres , og jeg er spndt p , hvordan man reagerer p , at det ikke opfylder kravene fra Den Internationale Valutafond og gr enegang .
<P>
Asien var en lreproces , allerede da det var en succes .
Nu er det en bitter lreproces .
Jeg er spndt p , hvad der sker i Asien , og p resultaterne , som vi vil diskutere videre her .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Fru formand , naturligvis kommer krisen p tale i London , som bl.a. hr . Pompidou har anmodet om , men vores anmodning drejer sig om at give befolkningerne i , m jeg sige , vores tidligere kolonier srlig opmrksomhed .
Japan har en enestende chance for at gre den skade , som det under besttelsen af disse omrder har forrsaget over for befolkningen , god igen .
Jeg anmoder Dem specielt om at tnke p - nu hvor De er blevet udpeget som formand - at disse omrder blev besat af Japan og befriet af britiske tropper , det m De ikke glemme , fru formand , i Burmakampagnen .
I " War Chapel  i Rangon str hndskrevet de britiske ofre , der faldt efter 5. maj og fr 15. august .
Jeg har anmodet Rdet - og jeg udbeder mig svar - om at flage europisk 15. august .
Det var ogs for Nederlandene afslutningen p den anden verdenskrig .
Glem ikke disse folk .
Japan er allerede begyndt at betale skadeserstatning til Indonesien .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , som Storbritanniens udenrigsminister , Robin Cook , udtalte her i januar , er nationerne i dag lige s indbyrdes afhngige , som de en gang var uafhngige .
Det samme glder forbindelserne mellem Europa og Asien og mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union .
ASEM II-topmdet vil forsamle stats- og regeringscheferne fra ti asiatiske lande og fra de femten EU-medlemsstater .
<P>
Mdet i London vil vre en lejlighed , et middel til at knytte strkere konomiske , politiske og kulturelle bnd mellem to konomiske magtfaktorer , som sidder p over 50 % af verdenshandelen .
Det frste topmde i Bangkok i marts 1996 , ASEM I , fastsatte rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Asien . Det igangsatte en rkke parallelle dialoger , der sigtede p at finde et flles fundament for et samarbejde om fred og stabilitet , skabte betingelser , der bidrog til at skabe konomisk og social udvikling , politisk dialog baseret p gensidig respekt , lighed og fremme af grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Sidelbende hermed har vi den parlamentariske dialog , og i 1996 mdtes parlamentsdelegationer fra de asiatiske lande med relevante medlemmer af Europa-Parlamentet her i Strasbourg .
Vi er nu i frd med at forberede ASSEP II i regi af AsienEuropa-Stiftelsen , der blev etableret efter det frste Asien-topmde , og jeg hber , at det vil finde sted i Kuala Lumpur midt i august-mned efter generalforsamlingen i ASEM ' s tvrparlamentariske organisation , hvor Europa atter vil mdes med ASEAN uden hr . Myanmar .
<P>
Det er i bde Asiens og Europas interesse at samarbejde til vores flles bedste .
Der er mange omrder , hvor vi allerede samarbejder .
Der er omrder , hvor Asiens lande bistr i Europa .
F.eks. kan jeg som nstformand for Europa-Parlamentets Japan-delegation berette , at Japan bidrager med ca . ECU 500 millioner til Bosniens genopbygning .
Det har et sttte- og bistandsprogram til palstinenserne til at hjlpe med at n frem til en lsning af det palstinensiske problem .
Det bistr i oprensningen efter Tjernobyl-ulykken , og til gengld deltager vi i det meget vigtige Kedo-projekt .
<P>
Krisen i Asien har en indvirkning p Europa .
Det er ikke noget , vi blot kan overlade til dem selv .
Jeg vil slutte af med at sige , at april-mneds Asien-Europa-topmde og august-mneds parlamentsmde er to yderligere skridt henimod et nyt verdensomspndende partnerskab .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at jeg har modtaget syv beslutningsforslag i henhold til artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
International kriminaldomstol
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0179 / 98 - O-0056 / 98 af De Vries for ELDR-Gruppen til Rdet om oprettelse af en international domstol til behandling af straffesager ; -B4-0262 / 98 - O-0062 / 98 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen til Rdet om den mellemfolkelige straffedomstol ; -B4-0263 / 98 - O-0063 / 98 af Van Bladel for UPE-Gruppen til Rdet om oprettelse af en international krigsforbryderdomstol ; -B4-0265 / 98 - O-0065 / 98 af Aglietta m.fl. V-Gruppen til Rdet om oprettelse af en international kriminaldomstol ; -B4-0267 / 98 - O-0067 / 98 af Swoboda for PSE-Gruppen til Rdet om oprettelse af en international straffedomstol ; -B4-0269 / 98 - O-0069 / 98 af Dell ' Alba for ARE-Gruppen til Rdet om oprettelse af en international kriminaldomstol ; -B4-0270 / 98 - O-0070 / 98 af Oostlander m.fl. for PPE-Gruppen til Rdet om den internationale strafferetlige domstol .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , det er i sandhed et meget belejligt tidspunkt til at drfte sprgsmlet om den internationale kriminaldomstol .
Vi str p trskelen til det sidste forberedende mde inden Rom-konferencen .
I juni skulle vi endelig have etableret de grundlggende principper .
<P>
I s mange r efter anden verdenskrig troede Europa , at det var sikkert hvad angr beskyttelsen af menneskerettighederne .
Vi oprettede Europardet , Konventionen om menneskerettigheder og hele det minutise system , men det er blevet meget klart i de sidste par r , at Europa ikke er sikkert , nr det glder menneskerettighedssprgsmlet .
Bortset fra resten af verden foregik 250 krnkelser af menneskerettighederne blot 1500 km fra denne by .
I Bosnien blev kvinder voldtaget , brn blev bortfrt , og mennesker blev slagtet .
Der er ingen grund til forstillelse i dette Parlament , for menneskerettighederne kan rent faktisk krnkes hvor som helst , selv i Europa .
Vi hrte i gr og i dag rdsformanden tale om Kosovo-problematikken .
Det er meget klart , at der ogs dr kan ske nye krnkelser .
<P>
P denne baggrund er det meget vigtigt , at Den Europiske Union og nu Europa-Parlamentet br udve nyt lederskab .
Hvis vi virkelig nsker at fremst med et klart budskab , kan vi give et signal om , at vi nsker at f en international kriminaldomstol , med en rigtig uafhngig offentlig anklager .
Som forslaget til beslutning fremfrer , har vi et sprgsml om kerneforbrydelser , hvor alle kerneforbrydelser mod menneskeheden er omfattet .
Vi m vre uafhngige af Sikkerhedsrdet .
<P>
De fleste EU-medlemsstater sttter disse grundlggende principper .
Der er et par stykker , der er tvende , og det er p denne baggrund , at det er yderst vigtigt , at dette Parlament giver et klart og samstemmigt signal .
Jeg hber , at bde Kommissionen og Rdet vil sttte de linjer , der er forelagt af dem , der fremsatte dette forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , processen med oprettelse af en international domstol br stttes , og det er ikke frste gang , at jeg selv tager ordet i denne mdesal for at sttte dette forslag .
Der er tale om et vigtigt instrument for at garantere , at retfrdigheden sker fyldest , og for at sikre , at forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab kan bringes for en domstol .
Det er vigtigt , at den diplomatiske konference i Rom i juli definitivt faststter en statut for domstolen .
I denne forbindelse hber jeg , at mit lands regering , den italienske regering , vil udfre et effektivt forarbejde for at sikre mdets forlb , naturligvis i samarbejde med Unionens vrige medlemmer .
<P>
Det ville vre nyttigt , hvis Rdet op til den diplomatiske konference i overensstemmelse med traktaten vedtog en flles holdning , hvori det sttter domstolen .
Tillad mig endvidere at sige , at Rdet efter min opfattelse br afvise enhver tanke om at lade domstolen vre underlagt FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at vetoretten i Sikkerhedsrdet , der er en ren og skr historisk efterladenskab , blokerer domstolens retlige greml og dermed forhindrer , at de forbrydelser , der begs , bliver bragt for domstolen .
Jeg tillader mig derfor at anmode rdsformanden om s vidt muligt at forpligte sig vedrrende dette sprgsml , der er af afgrende betydning : det er meget vigtigt , at domstolen ikke har nogen forbindelse til FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Endelig henvender jeg mig til Kommissionen og Rdet for at bede dem om at sikre en passende finansiering af domstolen , idet der br oprettes en post hertil p fllesskabsbudgettet , der kan sikre en vellykket afvikling af arbejdet i den internationale straffedomstol .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , for tre mneder siden forhandlede vi i Parlamentet en beslutning , der gik ind for oprettelsen af en permanent international kriminaldomstol . Siden da er de sprgsml , som jeg stillede den gang , ikke blevet besvaret .
Ad hoc-domstolene i Arusha og Haag om Rwanda og Jugoslavien har desvrre ikke kunnet f tag i de mest ansvarlige anstiftere af massemordene .
I Haag er der endvidere , det m erkendes , desvrre ikke kommet ret meget konkret materiale p bordet .
Undersgelsen har ogs koncentreret sig for meget om krigens frste del .
For nylig er der kommet en rkke tilflde frem om EU-soldater fra ESFOR , der i en cafe hyggeligt tager en drink med n af de sm krigsforbrydere .
<P>
Fru formand , kan Rdet sige mig : Bliver det en krigsforbryderdomstol eller er det indirekte meningen , at bekmpelsen af den internationale terrorisme og narkotikahandel institutionaliseres ?
Hvad kan Rdet oplyse herom ?
Der gr ogs rygter om , at USA ikke vil anerkende en sdan domstols jurisdiktion .
Hvad ved Rdet herom ?
Hvilke nationaliteter med hvilken retsflelse skal bemande den offentlige anklagers kontor ?
<P>
Fru formand , i betragtning af den enorme mngde skrivelser til mit kontor i Bruxelles om ndvendigheden af en domstol , og her er jeg blevet noget mistroisk med hensyn til , hvem det er , der for enhver pris vil gennemfre denne sag .
Halvtreds r efter menneskerettighedserklringen br den international domstol bruges mere .
Jeg tnker her p Saddam Hussein og Milosevic .
Men til det forml skal strukturen for en sdan domstol vre klar og gennemfrlig .
S lnge det ikke er tilfldet , og der ikke har fundet en grundig evaluering sted af ad-hoc-domstolene , bliver jeg ved med at stte sprgsmlstegn ved dem .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg tror , at nr vi taler om princippet om en international domstol , kan man nsten ikke undervurdere , hvilke vidtrkkende flger det ville kunne f .
Men jeg er enig med fru Van Bladel om , at man her m sige : " Ville kunne f  , fordi der desvrre er mere end nok beviser p , at domstolen i bde Arusha og i Haag om Det Tidligere Jugoslavien absolut ikke har haft det resultat , som man forventede .
Men efter min mening siger det mere om manglen p midler , manglen p klarhed og p frihed til at gribe ind end om princippet om en sdan domstol .
<P>
Jeg vil derfor p vegne af Den Grnne Gruppe udtale min sttte til en velfungerende international domstol i straffesager , men vel vidende , at den s m udstyres med tilstrkkelige midler .
Og hvor fr man dem fra ?
Endvidere skal frst og fremmest anklagemyndigheden have frihed til at gribe ind uden forudgende godkendelse af Sikkerhedsrdet eller af en hvilken som helst anden instans .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg har allerede forsgt at gre opmrksom p i dag , hvad en borger bliver udsat for , nr han tnder for fjernsynet , og har gjort opmrksom p , hvor negativt indtrykket egentlig m vre , nr vi som Europisk Union ikke har nogen reprsentant i Kosovo og amerikanerne meget vel er reprsenteret .
<P>
Det , som ogs m vre pfaldende for en gennemsnitlig , retskaffen borger , der er interesseret i lov og orden , er hele skuespillet omkring hr . Pinochet , et menneske , der har ledet et regime af bdler og mordere , og som , efter at han i mange r havde vret chef for militret , nu indtager en helt sikkert velbetalt senatorpost med mange goder .
Jeg ved godt , hvilken politisk kalkyle der ligger bag , men det kan ikke stille nogen af os tilfreds , at der findes folk , der myrder , drber og torturerer andre , hvorefter man smigrer dem og overdrager dem statslige funktioner .
<P>
Hvad Bosnien angr , s er vi p ingen mde tilfredse , selvom der er opnet nogle fremskridt .
Men de skrivebordsforbrydere , der igennem historien altid har kunnet unddrage sig forflgelse , har ogs i stort omfang unddraget sig ansvaret .
Derfor er Den Internationale Straffedomstols anliggende s vigtigt og s svrt at gennemfre .
Jeg ved , hvilken politisk kalkyle der spiller en rolle her , hvor man mener , at det ikke er vigtigt , hvor man nogle gange hellere slutter fred end udleverer nogen .
Men krigen og striden fortstter .
Vi burde forflge en politik , der sigter mod begge ting , nemlig at kunne slutte fred og alligevel virkelig drage de ansvarlige for massemord , for de alvorlige forbrydelser , til ansvar .
<P>
Jeg prdiker ikke moral , og jeg ved ogs , at politik ikke altid har noget med moral at gre , men det glder mig meget , at det britiske formandskab med hr . Cook i spidsen , og ogs Dem , hr .
Henderson , altid har gjort opmrksom p , at der ogs skal vre plads til et vist minimum af moralitet og moral i udenrigspolitikken , uanset om det drejer sig om vben og vbenoverfrsel , eller om det drejer sig om en international domstol .
En moralsk dimension i udenrigspolitikken er absolut pkrvet , og borgerne vil ogs kun acceptere denne form for politik , hvis den er forbundet med en smule moral .
P vegne af min gruppe giver jeg derfor min fulde sttte til dette vores flles forslag .
Det indeholder prcis vores mlstninger , nemlig en uafhngig domstol .
Politikken har andre opgaver end en domstol , men denne domstol skal kunne agere uafhngigt .
Der skal kunne indkaldes vidner , der ogs skal mde op , og som ikke , som det var tilfldet med en kroatisk politiker , kan unddrage sig at afgive forklaring .
Domstolens uafhngighed skal vre sikret , og i den forstand vil vi ogs give vores fulde tilslutning til det flles forslag i morgen .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. rdsformand , det er ikke frste gang , at Parlamentet udtaler sig om den internationale straffedomstol .
Jeg tror , at det vil tage stilling med et stort flertal , mske endda med enstemmighed , sledes som det ogs har gjort det fr .
Min holdning er den , at dette kan vre det bedste budskab til Rdet , nemlig at Den Europiske Unions valgte reprsentanter sttter en tekst , der , som De har set , hr. rdsformand , er en meget prcis tekst , som er i overensstemmelse med og lgger sig tt op af holdningen i de skaldte like-minded countries i en mere forsigtig udgave , en udgave , der lader muligheden st ben for , at alle kan blive enige om denne klare holdning , som tillige udviser forstelse for de rsager , som endnu af nogle lande ses som en bremse for domstolens virkemde , men ikke for selve oprettelsen af domstolen .
Jeg mener endvidere , at dette kan hjlpe det britiske formandskab til at opn den samhrighed , som synes at mangle i jeblikket , isr fordi en af medlemsstaterne , der ogs er medlem af Sikkerhedsrdet , fortsat stter sprgsmlstegn ved den linje , som vi i morgen vil vedtage og godkende med et stort flertal .
<P>
Den 16. marts begynder det sidste mde som led i forberedelsesforhandlingerne , hvorefter konferencen i Rom begynder den 15. juni , alts i en af Den Europiske Unions medlemsstater , hvorved Unionen fr tildelt en nglerolle .
Jeg hber , hr. rdsformand , at De i Deres svar vil berolige os med hensyn til de forsg , som De i jeblikket utvivlsomt gr for at n frem til en ensartet holdning , og at De isr er enig med os i den afgrende betydning , som oprettelsen af domstolen kan f for udviklingen af den internationale ret og endda for den rolle , som EU kan spille for et sdant initiativ p borgerrettighedsomrdet , der skal medvirke til at bringe den straffrihed , som mange kriminelle overalt i verden endnu i dag nyder , til ophr .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , det , der engang begyndte som et plaster p sret i stedet for en kraftig politik vedrrende Jugoslavien , nemlig krigsforbryderdomstolen om Jugoslavien , er i frd med at blive et initiativ af permanent og almen karakter .
Jeg m erkende , at det er meget meget mere , end vi nogensinde havde turdet hbe .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , fordi vi ogs ser , at domstolen for Jugoslavien og domstolen for Rwanda faktisk kan pvirke udviklingen .
Efterhnden som disse domstole fr strre succes med deres arbejde vil der ogs udg en strre forebyggende virkning mod personer , der tenderer i retning af folkemord og massemord , men eventuelt ogs i forhold til stater , fordi det ikke er utnkeligt , at fnomenet kriminelle stater vil optrde stadigt oftere i denne verden .
Ogs da tror jeg , at vi har brug for en sdan international domstol .
<P>
Domstolen for Jugoslavien og for Rwanda havde imidlertid et klart ml .
Vi vidste , hvad der skulle undersges , og hvad der skulle indbringes for retten .
Ved den permanente domstol er det faktisk ikke s klart .
Jeg sprger mig selv : Hvem starter en undersgelse ?
De vil mske sige : Den offentlige anklager . Men i en normal retsstat har anklageren ogs et eller andet sted over sig i hierarkiet en justitsminister , der ogs kan prioritere , hvilke sager der skal undersges og indbringes for retten , og hvilke der skal prioriteres lavere .
<P>
I nrvrende tilflde m der da ogs vre en instans , der har en relation til den offentlige anklager .
Hvem udnvner ham , hvem udnvner dommerne ?
Det er altsammen forhold , som , jeg formoder , vil blive behandlet i FN-udvalget , og som vil vre lkkerbiskner for juridiske specialister .
Under alle omstndigheder skal det undgs , at en sdan domstol bliver afhngig af vetoer fra bestemte lande , der derved forsger at beskytte deres venner .
<P>
Jeg tror , at hele vores gruppe gr strkt ind for den foreliggende beslutning .
Men jeg vil gerne understrege , at jeg finder , at det er meget vigtigt , at det politiske og diplomatiske ansvar adskilles skarpt fra f.eks. NGO-ernes .
Heldigvis str det nu korrekt i den nederlandske oversttelse .
NGO ' erne deltager ikke i diplomatkonferencen , men de bliver bedt om at yde et bidrag , der kan anvendes af konferencen .
Vi skal passe p , ogs med de bedste hensigter , at vi ikke forfalder i organisk tankegang og kooperatisme p disse omrder .
Jeg hber , at det er muligt under ordnede forhold , at samfundet og de specialiserede organisationer kan bidrage til , at denne internationale domstol bliver en succes .
<SPEAKER ID=199 NAME="Henderson">
Fru formand , Rdet sttter fuldt ud etableringen af den internationale kriminaldomstol , der skal tage sig af retsforflgningen af de mest alvorlige forbrydelser og krnkelser af international lovgivning , som optager det internationale samfund , herunder folkemord , forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
Forhandlingerne om et udkast til statutten for domstolen er af historisk betydning , og verdenssamfundet har et srligt ansvar for at benytte sig af den fremdrift , der er skabt i lbet af de sidste par r .
Domstolen vil sikre , at de , der begr de groveste forbrydelser af international interesse , ikke vil vre i stand til at gre dette ustraffet , og det vil sledes have en afskrkkende virkning .
Man hber , at bevidstheden om , at de , der har beget uhyrlige handlinger , bliver retsforfulgt , kan hjlpe ofrene til at deltage i en forsoningsproces .
<P>
Den Europiske Union fler sig opmuntret af det stadig stigende antal lande , der sttter etableringen af denne domstol .
Det ses af den brede internationale deltagelse og en generel samarbejdsnd ved mderne i det forberedende udvalg , der har vret afholdt i New York .
Unionens medlemsstater har selv spillet en aktiv rolle i mderne i det forberedende udvalg , og vi nsker at hylde den uvurderlige rolle , som formanden for det forberedende udvalg , Adriaan Bos , har spillet .
Unionen ser frem til den diplomatiske konference , der vil blive holdt i juni og juli i r .
Vi er den italienske regering taknemmelig for , at den har tilbudt at vre vrt for konferencen .
Det er vigtigt , at det strst mulige antal stater deltager i konferencen .
Adskillige medlemsstater og Europa-Kommissionen har derfor bidraget til et FN-legat til sttte for de mindst udviklede landes deltagelse i konferencen .
Vi er ogs meget glade for den rolle , som NGO ' er spiller i processen med at etablere domstolen .
Mange af disse har ved deres engagement og ekspertise bidraget betydeligt og positivt til dette arbejde .
<P>
Unionens koordineringsmder er blevet holdt regelmssigt forud for og under mder i det forberedende udvalg .
Formandskabet vil p Unionens vegne fremstte en udtalelse ved bningen af konferencen i Rom .
Det britiske formandskab indkaldte til et to dages ekspertmde i London i sidste mned .
Ved mdet fandt der en nyttig meningsudveksling sted om forskellige vsentlige sprgsml svel som en drftelse af , hvordan forhandlingerne ved domstolen bedst kan foreg .
Unionen sger ikke at n frem til flles holdninger p forhnd om de nrmere bestemmelser i domstolens statut .
Men der er en betydelig grad af enighed om mange sprgsml .
Vi er isr enige om en rkke vsentlige principper , herunder flgende : domstolen br vre effektiv , den br st sin prve , og den br komplettere de nationale kriminalretssystemer .
Domstolen br trkke p erfaringen fra de to ad hoc-domstole for det tidligere Jugoslavien og for Rwanda , hvis arbejde vi ogs sttter .
<P>
Unionen udtrykker sit hb og sin tillid til , at det vil vre muligt at n et vellykket resultat af den diplomatiske konference , der skal lgge en sidste hnd p og vedtage en omfattende og verdensomspndende konvention om etablering af den internationale kriminaldomstol .
Vi opfordrer alle stater til at udvise den samarbejdsnd , der er ndvendig for at udfre denne opgave .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Fru formand , ogs jeg mener , at blandt de mange gode rsager til et afstemningsresultat , der vil vise en bred , hvis ikke ligefrem enstemmig , enighed fra Parlamentets side , er der nogle , der i srlig grad br fremhves .
Den frste vedrrer den store symbolske betydning af et strkt initiativ fra EU ' s side .
Fra dette synspunkt er jeg tilfreds med det , som ministeren har sagt med den forpligtelse , som det forekommer mig , at formandskabet har ptaget sig , og jeg vil gerne understrege vigtigheden af et strkt og klart budskab fra EU til fordel for oprettelsen af en domstol , der reprsenterer et klart " nej  til straffrihed og ogs reprsenterer en slags svar p et udbredt nske blandt borgerne , som gamle og utilpassede instrumenter og stive systemer ofte ikke er i stand til at imdekomme fuldstndigt .
<P>
Den anden grund er , at der i denne globale verden er behov for mange regler , men en af de vsentligste regler er det grundlggende kriterium om retfrdighed og muligheden for , at alle de demokratiske lande og hele det internationale civile samfund finder og straffer de , der er skyldige i alvorlige forbrydelser mod menneskeheden .
Dette er - som vi alle ved - en af forudstningerne for , at demokratier kan overleve , og derfor er de regler , som denne domstol skal beskytte , vigtige regler for at garantere de demokratiske systemers overlevelse .
Denne domstol br selvflgelig have de kendetegn , som vi kender fra vores egne modeller : uafhngighed og retsstatslige , proceduremssige garantier for de anklagede .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand for Rdet , et samfund , som kalder sig civiliseret , br gre respekten af menneskets ypperste vrdi og dets vrdighed , og som flge heraf forsvaret af de rettigheder , som udspringer af denne vrdighed , til de grundlggende principper , som det skal bygge sin politiske handling p .
<P>

Men mennesket er desvrre i for mange tilflde stadigvk en ulv for mennesket - bevis herp er krigsforbrydelser , forbrydelser ne mod menneskeheden , folkedrab , som stadig begs fuldstndigt straffrit , uden at der er noget , som kan retfrdiggre disse forbrydelsers meningslshed , og som derfor br dmmes og fordmmes .
<P>
Det er derfor , at der er et uopstteligt behov for en uafhngig international kriminaldomstol , som er i stand til at dmme og fordmme de skyldige i sdanne grusomheder .
<P>
Men vi kan derfor ogs kun glde os over indkaldelsen til den diplomatiske konference , som begynder i Rom til juni for at afslutte den statut , som skal styre denne domstols funktion : denne konference er en milepl , som kan blive afgrende for at vinde kampen for oprettelsen af en international justits - en milepl - og det skal retfrdigvis indrmmes - , som i meget stort omfang har vret mulig takket vre den utrttelige og beslutsomme sttte fra s mange ikke-statslige organisationer , som har flt sig forpligtet i denne sag .

<P>
Det kan afhnge af Rom-konferencens succes , om verden gr ind i vores civilisations tredje rtusinde med nyt hb .
Mlet med den beslutning , som Europa-Parlamentet har udarbejdet , er netop at foranledige , at dette hb kan blive til virkelighed .
Nu har Rdet og Kommissionen og med dem medlemsstaterne ordet .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , det er en fantastisk nyhed , at der nste sommer vil blive oprettet en International Kriminaldomstol .
Oprettelsen af denne domstol vil uden tvivl vre den bedste forebyggende diplomatiske foranstaltning , der kan ivrksttes for at undg konflikter , og naturligvis den bedste foranstaltning , der kan ivrksttes for at tage modet fra de kriminelle , som i den sidste tid har gjort , hvad der passede dem .
Der er ingen tvivl om , at erfaringen med ad hoc domstolene for det tidligere Jugoslavien og Rwanda med al tydelighed har demonstreret behovet for at oprette denne Internationale Kriminaldomstol .
<P>
Men det er ikke nok at oprette den .
Det skal vre en International Kriminaldomstol , som er uafhngig af Sikkerhedsrdet , som har sin egen kompetence til at ivrkstte initiativer , som har en bred jurisdiktion , som omfatter forbrydelser mod menneskeheden , folkedrab , krigsforbrydelser og derfor alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne , og som ikke er underlagt den nationale ret .
Ved alle mderne i det forberedende udvalg for den diplomatiske konference er det uomgngeligt ndvendigt , at Den Europiske Union har en flles holdning til sagen .
En holdning , som forpligter medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af en virkelig uafhngig International Kriminaldomstol , som ikke er underlagt gamle fossiler i den internationale ret som f.eks. muligheden for veto i FN ' s Sikkerhedsrd .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Konkurrenceevnen
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Rdet om problemer med hensyn til konkurrenceevnen .
<SPEAKER ID=207 NAME="Beckett">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for , at det i dag giver mig lejlighed til at tale om konkurrenceevnen .
Det er en stor fornjelse for mig at vre her som formand for Rdet .
Den nye Labour-regering i Det Forenede Kongerige hilser den fantastiske lejlighed velkommen , som disse seks mneder tilbyder , og jeg glder mig personligt til udsigten til et tt samarbejde med mine kolleger p tvrs af Europa for at sikre , at den europiske industrisektor er tilstrkkelig konkurrencedygtig til at klare de udfordringer , vi alle str over for i dag .
<P>
Problemer med konkurrenceevnen er ikke unikke for t land alene : alle medlemsstater str over for de samme udfordringer .
Europa m leve op til kravene fra en verden i hurtig bevgelse med konstant nyskabelse og tekniske forandringer .
Vi m ruste os til en mere konkurrenceminded verden , hvor virksomhederne er ndt til at tilpasse sig markeder i forandring , og arbejdstagerne m have de kvalifikationer , der er behov for og mulighederne for at bruge dem .
Udfordringen er nu at f en positiv tilgang til reformen af vores konomier , nemlig en forbedring af livskvaliteten og respekt for og tilskyndelse til de nationale , regionale og lokale forskelligartetheder , der er en vigtig del af Europas styrke .
<P>
Der er behov for en tredje vej , der skaber en balance mellem virksomhedernes , arbejdstagernes og husholdningernes interesser , der bruger markedskrfterne til at forbedre konkurrenceevnen samtidig med , at den tilskynder til solide grundlggende standarder for social beskyttelse .
Som handlingsplanen for det indre marked udtrykker det : Europa har behov for et marked , der er et dynamisk , vidensbaseret marked , der er socialt ansvarligt og flsomt over for de bekymringer , der nres af alle , der er berrt af det .
Der hersker enighed i Rdet , Kommissionen og Parlamentet om , at vi i det nuvrende globale milj ikke kun skal forbedre Europas industrielle konkurrenceevne , sledes at den kan st ml med verdens bedste , vi m ogs til stadighed bevare den position , vi har net .
<P>
Amsterdam-topmdet sidste r konkluderede , at Europas industris konkurrenceevne skaber grundlaget for vkst , job og get levestandard .
<P>
Tre hovedelementer er ndvendige for at imdekomme de udfordringer , vi str over for : vi m sikre , at vores markeder er strke , at vores virksomheder er moderne , og at vi fremmer ivrkstteri for at lgge grundstenen for vores fremtid .
<P>
Strke markeder er af en lang rkke rsager af vital betydning - ikke mindst fordi de udstter vores virksomheder for deres konkurrenters bedste praksis .
Europas indre marked siges at have gjort mere til at forbedre EU ' s konkurrenceevne end nogen anden flles politik .
Det indre marked har allerede get EU ' s BNP med mellem 1 , 1 og 1 , 5 % , skabt op mod 900 , 000 flere arbejdspladser og holdt inflationen omkring 1 % lavere , end den ville have vret uden det indre marked .
Men der skal gres mere .
Det , at alle EU-institutionerne er fast besluttede p at gennemfre handlingsplanen for det indre marked , er et vsentligt skridt .
Jeg hber , at Parlamentet ligesom Kommissionen og Rdet vil strbe efter at sikre , at vi overholder handlingsplanen inden for den fastsatte tidsfrist .
<P>
Konkurrenceevne og liberalisering er nglekomponenter for et strkt marked .
Vi gr ikke de europiske virksomheder nogen tjeneste ved at tillade monopolerne at fortstte eller udvikle sig .
I Det Forenede Kongerige forsger jeg at styrke konkurrencelovgivningen p tvrs af konomien og bringe den mere i overensstemmelse med EU-lovgivningen .
P EU-plan er en srlig illustration af dette liberaliseringen af telesektoren , der allerede giver fordele bde til forbrugere og virksomheder .
Kommissionens rapport i sidste mned viser , at telemarkederne er i meget strk vkst .
Priserne er i nogle medlemsstater faldet med op til 40 % siden 1990 , og de liberaliseringsforanstaltninger , man er enedes om for energisektoren , skulle snart have en lignende effekt p disse markeder .
Det forventes rent faktisk , at mere end 50 % af elektricitetsmarkedet vil vre bent til nste r .
<P>
For at det indre marked skal blive en succes - bde for virksomheder og forbrugere - er det ndvendigt , at forbrugerne fr en " fair deal  , det vil sige valgmuligheder og beskyttelse .
Velinformerede og krvende forbrugere vil fremme nyskabelse , konkurrenceevne og vkst , og de m have den ndvendige beskyttelse for at gre dem trygge ved at handle p tvrs af grnserne .
Liberaliseringen m ogs respektere de offentlige servicevirksomheders rolle og p passende vis beskytte samfundets srbare og miljet .
<P>
Der er naturligvis nye markeder - fremtidens markeder .
Udvidelsen vil bringe yderligere 100 millioner forbrugere med sig med hurtigt stigende indkomster ind i det indre marked .
Eftersprgsel og vkst vil blive stimuleret , og handelen med varer og tjenesteydelser vil blive bnet yderligere mellem Nord og Syd , st og Vest .
Forbrugerne vil f flere valgmuligheder og virksomhederne flere muligheder .
<P>
Udvidelsen betyder ogs store udfordringer .
Fordelene ved at udvide det indre marked vil kun kunne realiseres , hvis ansgerlandene er ordentligt forberedt til deres deltagelse .
Men jeg har tillid til , at Den Europiske Union etablerer de rigtige frtiltrdelsesstrukturer .
<P>
De europiske strukturfonde kan yde et vsentligt bidrag til den regionale konkurrenceevne og nyskabelse , men ogs de vil fre til nye udfordringer , hvis der skal vre rd til dem , og hvis de skal kunne fortstte i en udvidet Europiske Union .
Hvis de reformerede fonde skal vre relevante for de problemer , der gr sig gldende i Europas mindre udviklede regioner , m de tage sig af nyskabelse , beskftigelsesevne og konkurrenceevne , og vi m , hvilket er vigtigt , finde en retfrdig lsning .
Hvis det ikke lykkes for os , vil det underminere meget af det , vi forsger at gre inden for andre omrder .
<P>
Og til det andet element , jeg nvnte : moderne , dynamiske virksomheder ; virksomheder , der kan f succes i en global konomi .
Vi m hjlpe Europas virksomheder ved at forbedre infrastrukturerne , ge adgangen til risikovillig kapital og sikre en bedre regulering af produktmarkederne .
Vi m sikre , at Den Europiske Union skaber moderne fremadsynede lovgivningsmssige rammer , der er klare , let tilgngelige og fremmer virksomhedernes konkurrenceevne .
<P>
I det indre marked br europiske virksomheder have muligheden for en flles lovgivningsmssig ramme , hvis de skulle nske det .
Det britiske formandskab arbejder hrdt p , at vi skal komme ud af ddvandet med den europiske virksomhedsstatut , der har forhalet fremskridtet i over 20 r .
<P>
Det er ogs vigtigt at fremme fairness p arbejdspladsen , herunder moderne partnerskaber mellem arbejdsgivere og arbejdsstyrke .
I sin rapport , " Konkurrenceevne for beskftigelse  , fremkommer EU ' s Rdgivende Gruppe om Konkurrenceevne med det budskab , at skabelsen af nye jobs og lavere arbejdslshed er et biprodukt af globalt konkurrencedygtige virksomheder .
<P>
Modstand mod industrielle forandringer er et drligt valg for beskftigelsen .
Men vi m forberede os p sdanne forandringer ved at udstyre vores befolkninger som individder med de kvalifikationer , der er ndvendige for med held at kunne omstille sig .
Vi br fremme arbejdsmarkeder , der kan omstille sig tilstrkkeligt til at kunne omstte konomisk succes til nye arbejdspladser .
Dette er de vsentligste temaer i EU ' s beskftigelsesretningslinjer , der blev vedtaget i november .
Medlemsstaterne har forpligtet sig til at levere handlingsplaner , der pviser fremskridt , inden midten af april-mned .
Formandskabet mener , at det haster med at udarbejde handlingsplaner for beskftigelsen og srge for , at de gennemfres .
<P>
I Det Forenede Kongerige er vi ved at indfre en national mindsteln , fremme investeringer i kvalificerede job og bekmpe lnnernes nedadgende spiral , hvilket kun frer til udbytning af arbejderne og en konomi med lav vrditilvkst .
Herudover har vi kastet os over ungdomsarbejdslshedsproblemet gennem en ny ordning for unge , der giver folk de kvalifikationer og den erfaring , de har behov for for at komme ind p arbejdsmarkedet .
<P>
Regeringer kan gre meget for at tilskynde til udveksling af bedste praksis .
Moderne virksomheder br tilskyndes til at konkurrere p kvalitet og ikke kun p pris .
Kommissionen , Rdet og Parlamentet har alle understreget betydningen af benchmarking i denne sammenhng , og medlemsstaterne samarbejder med henblik p at tilskynde virksomhederne til at sammenligne sig selv med de bedste i EU og de bedste i verden , for i sidste ende m vi tilskynde til ivrkstternd i Europa .
<P>
De beskftigelsesretningslinjer , der blev vedtaget i Luxembourg , pegede p ivrkstteri som et af fire ngleomrder til forbedring af beskftigelsen .
Selvom tilgangene varierer fra medlemsstat til medlemsstat , kan man trygt sige , at Europa sammenlignet med USA er langt bagud , nr det glder om at forst eller srge for det milj , der skal til for at sttte ivrksttere og hjlpe sm og meget sm virksomheder til at vokse sig store og blive fremtidens arbejdsgivere .
<P>
Der er mange mder , hvorp vi kan forbedre vores situation .
Reglerne m vre enkle .
De m vre s gennemskuelige som muligt og undg at lgge byrder p virksomhederne , og de m udformes p en sdan mde , at de tilskynder til investering og nyskabelse frem for at risikere at kvle den .
Vi m sikre , at vores virksomheder er nyskabende og str rustet over for kravene om konkurrenceevne , eftersom de vil fortstte med at udvikle sig i fremtiden ; krav , som ndrer sig med en forblffende fart , efterhnden som informationsteknologien forbedres , elektronisk handel bliver mere udbredt , og miljudfordringerne bliver taget op .
<P>
Som formand for industriministerrdet hilser jeg det velkommen , at vi skal have den frste drftelse om finansiering af innovation ved industriministerrdsmdet i maj , og vores budskab kan ikke udelukkende fokusere p store virksomheder .
Jeg vil om nogen vre en strk fortaler for de mindre virksomheder i denne debat .
De er en betydelig drivkraft i jobskabelsen .
Der ligger andre vsentlige nye udfordringer foran os i de nste par r , som vil f en vsentlig indvirkning p EU ' s konkurrenceevne , herunder indfrelsen af den flles valuta i nogle medlemsstater .
Dette vil sikkert f en vsentlig indvirkning p EU ' s konkurrenceevne .
Som De ved , blev der p grund af splittelserne i den davrende britiske regering gjort s f forberedelser i Det Forenede Kongerige , at vores erhvervsliv simpelthen ikke vil vre rede til , at vi kan overveje medlemskab af MU ' en fr om adskillige r .
Men jeg er meget glad for , at Det Forenede Kongerige har formandskabet p et tidspunkt , hvor der bliver truffet meget vigtige beslutninger om medlemskab .
Vi er fast besluttede p at spille en fuld og konstruktiv rolle , nr det glder om at gre sstningen af Den konomiske og Monetre Union til en succes .
<P>
Herudover er det ndvendigt , for at Den konomiske og Monetre Union skal blive en succes , at vi bygger p et solidt grundlag af makrokonomisk stabilitet , at vi reformerer vores arbejdsmarkeder , produktmarkeder og kapitalmarkeder , og at vi tackler arbejdslshedssvben p mder , der sikrer , at den sociale retfrdighed bevares .
Hvis vi ikke gennemfrer reformerne , vil vi forsmme den rige lejlighed , som MU ' en tilbyder .
Jeg hber , at handlingsplanerne for beskftigelse vil give os en praktisk og politisk betydningsfuld start p denne proces .
<P>
Sidste r under det nederlandske formandskab konkluderede industriministerrdet , at medlemsstaterne og Kommissionen skulle ge deres bevidsthed om den indvirkning , som deres aktioner kan have p konkurrenceevnen , og under det luxembourgske formandskab vedtog Rdet et arbejdsprogram til viderefrelse af dette .
Vi anerkendte alle , at benchmarking er et vrdifuldt vrktj .
Det hjlper ogs bde erhvervsliv og lovgivere med at srge for en bedre forstelse af de processer , der frer til konkurrencefordele .
<P>
Rdet sttter fuldt ud Kommissionens arbejde med at tilskynde erhvervslivet til at gre brug af benchmarking p sektor- og virksomhedsniveau .
Vi m ogs gre brug af det til at sammenligne vores politikker , hvilket jeg argumenterede for ved det OECD-industriministerrdsmde , der blev afholdt for nylig , og som jeg ledede .
Kommissionen og Rdet samarbejder om en rkke pilotprojekter til undersgelse af en rkke nglefaktorer , der understreger konkurrenceevnen : finansiering af innovation , som jeg allerede har nvnt , kvalifikationer , transport og organisatorisk forandring .
<P>
Formandskabet bringer bde ansvar og muligheder med sig .
Jeg er fast besluttet p at bygge videre p den fremdrift , der allerede er skabt af Kommissionen og de forudgende formandskaber , og styre de igangvrende sager i industriministerrdet .
Men jeg vil ogs benytte mig af denne lejlighed til at understrege min tro p , at vi br samarbejde i partnerskab med erhvervslivet .
Jeg hber , at jeg kan hjlpe med til at udvikle dette partnerskab ved at bringe ministre og reprsentanter for erhvervslivet sammen om aftenen fr rdsmdet for at drfte , hvad vi skal gre for at forbedre konkurrenceevnen .
<P>
Nr Rdet mdes den 7. maj , vil vi fortstte drftelsen om nglefaktorer , der har indvirkning p EU ' s konkurrenceevne .
Vi vil ikke finde alle lsningerne p n gang , men vi m i det mindste identificere problemerne og se p , hvordan vi bedst kan tackle dem enten p EU- eller p nationalt plan , ja eller begge dele .
Alle medlemsstater str over for lignende udfordringer .
<P>
Jeg hber , at vi kan samarbejde for at styrke Europa og Europas erhvervsliv .
Der kan ns meget p medlemsstatsplan , hvor nationale sregenheder kan ordinere forskellige lsninger , og meget m gres af erhvervslivet selv , som har hovedansvaret for dets egen konkurrenceevne .
Men p EU-plan kan vi udveksle bedste praksis og sge veje , nr det glder sprgsml , der er flles for alle befolkningerne i Europa .
Jeg hber , at den tilgang , jeg har skitseret her , vil nyde Parlamentets sttte , og jeg glder mig meget til at hre Parlamentets synspunkter .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe rette en varm tak til ministeren for hendes deltagelse i denne debat .
De skal vide , fru minister , at vi er srdeles glade for at tage imod Dem for en diskussion , der er i centrum for vores arbejde og vores prioriteter .
Det drejer sig sledes for os om , at finde nogle mder , hvorp vi kan forbedre vores europiske industris konkurrenceevne for at opn strre vkst , flere arbejdspladser og selvflgelig mindre arbejdslshed .
<P>
Fru minister , jeg har lyttet til Deres indlg og m sige , at jeg er fuldt ud enig med Dem .
Der er ingen tvivl om , at sprgsmlene fra vores kolleger , og isr Deres svar , vil gre det muligt at komme videre ad den vej , der blev bnet i Amsterdam og afmrket i Luxembourg .
<P>
Jeg vil ogs gerne , fru minister , idet jeg nu i nogle mneder har vret ordfrer i denne sag , nogle uger fr sagen gr videre til det konomiske udvalg og inden den sandsynligvis positive afstemning under mdeperioden i maj , gentage min personlige vilje til et konkret arbejde , i direkte kontakt med de konomiske og sociale operatrer p terrnet , for at n frem til konkrete ider , forslag og initiativer , der gr det muligt for os at gre fremskridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg gr ind for en ben fremgangsmde - og jeg mener at have vist dette - for at forsge at drage fordel af vores strke sider , for at reducere stivheden og finde frem til de faktorer , der reelt skal forbedre vores konkurrenceevne .
Der er ingen visheder p dette omrde , men jeg har dog n .
Der findes ingen mirakellsning og der findes heller ingen generel lsning .
Man skal forsge altid at kombinere og tilpasse flere , hvis ikke mange lsninger .
Jeg er overbevist om , at vores debat vil hjlpe mig til at fuldende min betnkning , og jeg takker p forhnd alle mine kolleger og Dem , fru minister .
<P>
Tillad mig at afslutte med to sprgsml , hr. formand .
For det frste , alle er enige om , at forskning er en grundlggende faktor til at forbedre konkurrenceevnen .
Jeg ville derfor gerne , fru minister , hre Deres mening om beslutningen fra Rdet ( forskning ) af 12. februar , hvormed det femte ramme-program reduceres til ECU 14 milliarder .
Mit andet sprgsml vedrrer det europiske observationsorgan for tekstilbranchen , som skulle vre p plads i slutningen af 1998 .
Jeg vil gerne sprge , om dette observationsorgans fremtid str p dagsordenen for den nste samling af Rdet ( industri ) .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Tak , hr. formand , og jeg hber , at De vil vre lige s tolerant over for mig , hvis jeg ved et uheld skulle komme til at overskride min taletid .
Jeg vil gre mit bedste for ikke at gre det .

<P>
Jeg vil gerne lyknske rdsformanden med hendes tale , der kunne have vret skrevet , ja eller fremsat af hendes forgnger , s lig var dens budskaber dem , vi hrte fra den tidligere regering .
M jeg udtrykke nsket om , at det vil vare ved lnge , selvom jeg selvflgelig erkender , at hun var ndt til at komme med bestemte rituelle reverenser i bestemte retninger , isr den med mindstelnnen .
Men jeg havde den fornjelse - og jeg kan forsikre rdsformanden , at det var en fornjelse - at se ansigtsudtrykkene hos nogle af kollegerne p bnkene bag hende .
Det var et syn for guder ! Mske vil deres stab kunne lade Dem f en kopi af disse ansigter og de dystre udtryk i dem , nr de atter drager hjem til London .

<P>
Jeg er enig i store dele af den analyse , som rdsformanden fremsatte .
Jeg ville mske have udtrykt det noget mere brutalt , end hun gjorde .
Problemet med Europa for jeblikket er , at selvom vi oplever en begyndende vkst , s ligner det indtil nu meget en vkst uden jobskabelse .
Vi oplever en rkke problemer .
Rdsformanden talte med rette om betydningen af innovation .
For innovation var faktisk en af de ting , Kommissionen producerede en fremragende grnbog om sidste r . Men en af de ting , som Kommissionen i sin grnbog identificerede som en hindring for innovation - i relation til at skabe virksomheder - var bureaukrati , det vre sig fra Kommissionens , nationale regeringers og temmelig ofte lokale myndigheders side .
Jeg s gerne et ord eller to fra rdsformanden om dette .
<P>
Mine to sidste sprgsml er : for det frste tror rdsformanden , at 35 timers ugen vil hjlpe Europas konkurrenceevne ?
Og for det andet , hvordan tror rdsformanden , at den nationale mindsteln vil hjlpe Europas konkurrenceevne ?
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , fru minister , mine damer og herrer , denne forhandling om konkurrenceevnen p Unions-niveau er virkelig meget belejlig .
De har korrekt henvist til et engelsk udtryk , som ikke kan oversttes direkte til spansk , benchmarking .
Det vil sige anvendte og fastsatte niveauer for konkurrenceevnen inden for de forskellige industrier , og det har tydeligvis vret et fremskridt , som har tjent til at fastsl de omrder , hvor Den Europiske Union virkelig er konkurrencedygtig , og dem hvor den er knapt s langt fremme som vores vigtigste internationale konkurrenter .
Blandt disse finder vi netop de sektorer , som i dag stadigvk er for beskyttede : telekommunikation , den audiovisuelle sektor , energi , lufttransport .. .. , og hvor dette Parlament har gjort en indsats for at forsge at f forget liberaliseringen lidt , sdan som det blev fastlagt ved virkeliggrelsen af det indre markedet , og Den Liberale Gruppe har vret frende i dette forsg .
<P>
Dette Parlament har desvrre ikke altid stttet denne liberaliseringsproces , som det burde vre tilfldet , f.eks. p energiomrdet .
Ministeren har vedholdende henvist til det indre marked , men hun er ikke kommet s meget ind p sprgsmlet om behovet for at ge konkurrenceevnen , nr vi har fet Den Monetre Union og euroen .
Og dette er et sprgml , som ndrer den europiske konomis dimension , ikke kun kvantitativt men ogs kvalitativt .
<P>
Til slut vil jeg gerne som et resultat af disse overvejelser over for ministeren rejse sprgsmlet om Europa-Kommissionens bidrag , under iagttagelse af Rdets anvisninger , isr efter Cardiff-aftalen , for at lave gennemfrlige niveauer for konkurrenceevnen og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru minister , hr. formand , mlstningen om at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne , som fremlgges af ministeren , har i virkeligheden som logisk konsekvens en reduktion af prisen p arbejde og en deregulering af samhandelen , hvilket kun kan have alvorlige konsekvenser for beskftigelsen i EU-medlemsstaterne .
<P>
Jeg kan som bevis bare henvise til det , der skete her til morgen med Kommissionens vedtagelse af udkastet til transatlantisk aftale , kaldet NTM , som er brygget sammen af kommissr Brittan .
Denne aftale , der blev vedtaget uden afstemning og forhandlet i strste hemmelighed , favoriserer helt klart forretningslivet .
Den sigter p at fjerne enhver hindring for samhandelen , at afskaffe alle toldafgifter p industrielle produkter inden 2010 og at oprette et frihandelsomrde for tjenesteydelser , herunder posttjenester .
Til trods for den stigende modstand mod den multilaterale investeringsaftale , som med et stort flertal blev afvist af Europa-Parlamentet her til morgen , fastholder Kommissionen sin kurs .
<P>
NTM-udkastet er uacceptabelt , fordi det forskertser de strke konomiske , sociale og kulturelle sider i vores lande , og jeg kunne godt tnke mig , fru minister , eftersom De berer os med Deres tilstedevrelse , at hre Deres mening om dette .
<P>
Min gruppe er af den opfattelse , at dette udkast skal afvises af alle stater , fordi det ikke svarer til EU-medlemsstaternes interesser .
Det burde affde en bred mobilisering blandt befolkningerne for at standse disse ultraliberale ider og for at fremme et internationalt samarbejde , der respekterer befolkningernes rettigheder .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , vi havde her en meget imponerende velse i politisk semantik .
Jeg vil heller ikke sige , at vi allerede har fundet nglen til , hvad denne politiske semantik betyder .
Talen om en tredje vej skal virkelig tages alvorligt .
Men en tredje vej mellem hvad ?
Det kan vel ikke vre rigtigt , at den tredje vej findes mellem efterkrigstidens kontinentaleuropiske velfrdskapitalisme og USA ' s nuvrende deregulerede kapitalisme , det vil alts sige et pnt ord for yderligere deregulering , privatisering og mikrokonomisering af vores samfund .
Det har jeg virkelig nogle sprgsml til .
<P>
Det undrer mig noget , at det indre marked her i den grad behandles som en succeshistorie .
Selvflgelig har der vret succeser , men massearbejdslshed og polarisering af regionerne , den nye fattigdom , udelukkelse , disinfranchisement , som jeg slet ikke kan gengive lige s plastisk p tysk , og som har ramt store dele af vores befolkning , er dog symptomer p en strukturel krise , som vi er langt fra at have overvundet .
<P>
Jeg har med interesse ladet mig fortlle , at der her var tale om en fair deal , endda om en new deal .
Vi har som grnne politikere i revis talt om en kologisk-social new deal , der skulle indges .
Det ville imidlertid bne en tredje vej , ikke mellem de to former for klassisk-kapitalistisk konomi , men derimod mellem en fortsat form for kapitalakkumulation og et demokratisk ansvar for en videreudvikling af de europiske samfund , der er kologisk bredygtig og baseret p muligheden for socialt sammenhold .
Dette skal ogs vre en model og et tilbud for resten af verden og ikke en slags - sagt p newspeak - neoimperialisme .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , m jeg sige , hvor glad jeg er for at se rdsformanden her .
Hun har tilfjet et temmelig kedeligt Parlament noget farve og charme , mens alle mndene er i mrkt tj .
Jeg tror , at jeg taler for alle kvinder her , nr jeg siger dette .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg er glad for omtalen af sm virksomheder .
Vi i Skotland har en hel masse af disse , og vi har en hj eksportprocent og succes med kvalitetsvarer , men jeg vil gerne sprge hende , om hun igen vil se p Den Europiske Investeringsbanks ordning med ln til lav rente , som omfattede banker over hele Den Europiske Union , og som var frygtelig effektiv , men som synes at vre get lidt i st .
Jeg var ogs glad for , at strukturfondene blev nvnt , for her str jeg med hjertet i halsen og bliver belrt af kommissren i forbindelse med beslutningen om , hvorvidt det skotske hjland og erne fortstter som ml 1-omrde om , at der ikke er nogen enestende steder i Europa .
Jeg hber , at rdsformanden snarere sttter det synspunkt , der er blevet fremsat af ministeren for Skotland , Donald Dewar , der argumenterer for en fortsttelse af den simple grund , at vi er enestende .
Konkurrenceevne afhnger isr af omkostninger i forbindelse med afstande , klima , sm lokalsamfund og tyndt befolkede omrder - de tyndest befolkede i Fllesskabet , som ofte er blevet kaldt den sidste demark , selvom det er en menneskabt demark .
<P>
Vi har ikke i vores anvendelse af ml 1-midler til det skotske hjland og erne at gre med en industrigrens hedengang , vi har at gre med et folks hedengang .
Vi har i rtier mistet vores unge generation , og frst nu begynder ml 1 at f den rigtige virkning og holde vores unge hjemme for frste gang i generationer .
Jeg hber derfor , at De vil sttte ministeren for Skotland i hans kamp for ml 1 .
<SPEAKER ID=214 NAME="Beckett">
Jeg takker hr . Caudron for hans venlige og stttende bemrkninger .
Vi glder os meget til hans gruppes betnkning .
Jeg er fuldt ud enig med ham i , at det er vigtigt for Den Europiske Union at spille p vores styrke .
Det er dr , vi vil finde konkurrencefordele .
Jeg er ogs fuldt ud enig med ham i , at der ikke findes et enkelt vidundermiddel , ikke findes et enkelt apokalyptisk skridt , som vi kan tage , og som p en eller anden mde vil lse alle disse problemer og skabe velstand helt af sig selv .
Vi m sge at tackle en lang rkke problemer .
Det kan vre mindre dramatisk , men det vil sikkert vre mere effektivt .
<P>
Han stillede mig to konkrete sprgsml om forsknings- og udvilingsprogrammet og om tekstilobservationsorganet .
Beslutningen om det femte rammeprogram er blevet enstemmigt vedtaget af Rdet .
Det var noget af en kompromisholdning , da der var medlemsstater - som han mske ved - der ikke nskede at se s meget som den mindste forgelse i den kontantsum , der var til rdighed fra det foregende program .
Men man blev i sidste ende enige , og medlemmerne af Rdet har enstemmigt vedtaget at fremstte de forslag , som vi har fremsat .
<P>
Hvad tekstilobservationsorganet angr , er jeg bange for , at det ikke er p dagsordenen for det nste mde i industriministerrdet , for vi har ikke noget forslag fremsat af Kommissionen .
Det ville have sat det p dagsordenen .
Jeg er bange for , at det ikke vil blive drftet ved det kommende rdsmde .
<P>
Jeg nd hr . Cassidys indlg .
Skgt nok kunne jeg have forudset det uden noget besvr overhovedet .
Han nvnte rituel reverens .
Jeg troede netop , at det var det , han udviste , nemlig rituel reverens over for det , som Det Konservative Parti i Det Forenede Kongerige nskede , at han skulle sige .
Nr de er blevet enige med sig selv , om vi er fuldstndig forskellige fra dem og derfor katastrofale , eller fuldstndig magen til , vil det blive meget nemmere at kende til debattens vilkr .
<P>
Han talte om innovation og bureaukrati , der kvler innovation , og spurgte om , hvad der blev gjort .
P europisk plan foreligger der et forslag , som jeg hilser meget velkommen , om at nedstte en gruppe bestende af erhvervsfolk til p et meget tidligt stadium at undersge fremsatte forslag , for at se , om de er praktiske og konstruktive .
P samme mde har vi p nationalt plan afhjulpet en mangel - som jeg ser det - der blev efterladt af den regering , som han stttede .
F.eks. var de sm virksomheder s godt som ikke reprsenteret i det udvalg , der s p regulering .
Vi har nu srget for , at halvdelen af medlemmerne i det udvalg , kommer fra sm virksomheder , der er srligt mtfindtlige over for problemerne med bureaukrati .
Selv inden det sidste valg havde vi etableret pilotprojekter med lokale myndigheder for at forsge at stte nogle praktiske ting i gang med henblik p at tackle sdanne programmer p lokalt plan .
Vi krer pilotprojekter og arbejder med denne tilgang .
<P>
Han spurgte i denne sammenhng til en 35 timers uge og ogs til en national mindsteln .
Medlemsstaterne m tage sig af deres egne anliggender og vilkr hvad angr sprgsml om sdanne ting som en 35 timers uge .
Sprgsmlet om en national mindsteln berrer kun Det Forenede Kongerige .
Vi var det eneste udviklede land uden nogen form for lnsikkerhed .
Jeg tror , at det vil bidrage bde til nyskabelse og til konkurrenceevne , eftersom det er en vsentlig komponent i en strben efter kvalitet og en konkurrenceevne p grundlag af kvalitet og ikke kun p grundlag af den laveste pris at have grundlggende og fair minimumsstandarder p arbejdspladsen , hvor en national mindsteln s ubetinget udgr en sdan .
<P>
( Bifald fra venstre ) Jeg var ikke klar over , at ordet  benchmarking  ikke var til at overstte .
Jeg er spndt p at hre , hvordan medlemmet klarede at beskrive det .
Mske er tiden inden til , at vi opfandt et nyt ord , som kan oversttes for at lette alles besvr .
Jeg kan imidlertid fuldt ud sttte hans kommentarer om processens vrdi , uanset hvad den kaldes .
<P>
Det blev s forelagt for mig , at en frigrelse af handelen og en liberalisering var egentlig skadelige for beskftigelsen , og et sprgsml blev rejst om mulighederne for en eller anden form for aftale mellem Den Europiske Union og USA .
Jeg er bange for , at jeg ikke er enig heri .
Hele historien om f.eks. Det Forenede Kongerige er baseret p frihandelens udvikling og p velstand gennem gensidig udveksling eller multilateral handel .
Det har rent faktisk vret en kilde til beskftigelse og konomiske resultater igennem mange rhundreder i vores del af verden .
S opfattelsen af , at det automatisk frer til problemer , er ikke en , som jeg kan bifalde .
<P>
Hvad angr de forslag , der er blevet fremsat af kommissr Brittan , s tror jeg ikke , at der endnu er tale om at underskrive en traktat .
Jeg forstr , at han vil fremstte nogle forslag om initiativer til en mere liberaliseret handel mellem Den Europiske Union og USA .
Det blev , s vidt jeg forstr , bifaldet af Kommissionen som helhed .
Det vil helt klart skulle drftes i Rdet .
Hvis medlemmet sprger mig om mit synspunkt , s tror jeg , at dette har betydelige potentielle fordele .
Vi befinder os p det tidligst mulige stadium .
Det vil vre meget vigtigt at se p de nrmere enkeltheder i det , der drftes og foresls , og p , hvad dets virkninger vil kunne blive .
Men i princippet er iden om et strre samarbejde mellem Den Europiske Union og USA velkommen .
<P>
Vores kollega p de bagestee bnke spurgte , hvad middelvejen var , og om det var en middelvej mellem en amerikansk model og velstand .
Jeg hber ikke , at jeg misforstod , hvad han sagde .
For det frste tror jeg ikke , at man , uanset hvilken kritik man mtte have tilovers for USA , kan pst , at det ikke generelt set er velstende .
Jeg er enig i det , jeg tror er hans bekymring om , at denne velstand ikke altid er s ligeligt fordelt , som vi gerne ser det i Den Europiske Union og dens medlemsstater .
Han beskyldte mig for simpelt ordvalg .
Med stor respekt for ham kunne jeg returnere beskyldningen .
<P>
Jeg er ikke helt sikker p , at jeg ved , hvad demokratisk ansvar for konomisk effektiv social udvikling som en model for styringen af en konomi helt betyder .
Men jeg tror , at han og jeg , hvis vi arbejdede p det , ville kunne n til enighed om , at vi begge nsker , at vores konomier , vores lande og Den Europiske Union som helhed skal trives ; at vi begge nsker , at der skal vre hje beskftigelsesniveauer , sledes at folk er tilfredse i deres arbejdsliv og er i stand til at tjene nok til at give dem velvre i deres personlige liv .
Jeg tror , at vi begge mener , at konomisk effektivitet skal og br g hnd i hnd med social retfrdighed .
Mske burde vi arbejde mere p de ting , som vi kan enes om .
<P>
Fru Ewing udtrykte tilfredshed med den vgt , der bliver lagt p de sm og mellemstore virksomheder .
Det er jeg hende meget taknemmelig for , og jeg er meget interesseret i de ider , hun fremfrte .
Der ligger nu et forslag i Rdet om at se p ordninger , skaffe finansiering til sm og mellemstore virksomheder , herunder en lnegarantiordning , der opbakkes af Den Europiske Investeringsbank .
Vi i Det Forenede Kongerige , ja og i alle medlemsstater , lgger get vgt p de sm og mellemstore virksomheders rolle og betydning , isr deres rolle i jobskabelsen , der er s vigtig for hele Europa .
Vi undersger ivrigt alle disse valgmuligheder .
Vi hber , at dette forslag vil blive vel modtaget .
<P>
Hun spurgte mig ogs om strukturfondene og rejste det srlige sprgsml om hndteringen af det skotske hjland og erne .
Vi har endnu ikke set kommissrens forslag .
Jeg kan kun sige , at jeg forstr hendes argument , og det var ikke et tilflde , at jeg beskrev mit nske om , at disse forslag skulle handle om en ordning , der er retfrdig .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Tak , fru Beckett .
<P>
Da vi kun har femten minutters taletid til rdighed , vil jeg kun give ordet til nogle af talerne .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg vil benytte lejligheden til virkelig at takke Dem , fru minister , fordi De valgte at tale om udvidelse med s positive ord og som en mulighed .
<P>
Jeg vil gerne sprge , hvordan De ser p de tendenser , som bl.a. jeg kan komme ud for i dette Parlament , hvor man er bange for social dumping .
Hvordan vil De i Rdet imdeg denne type af argumentation , som er bde ikke-solidarisk , kortsigtet og protektionistisk ?
<P>
Jeg vil samtidig bede om undskyldning for , at jeg nu gr og ikke bliver og hrer svaret .
Det skyldes , at jeg i dag skal mde en rkke forretningsfolk , som har valgt at komme netop for at deltage i den meget vigtige debat , som vi nu frer .
Jeg lover dog , at jeg vil vise stor interesse for svaret i protokollen og for videre diskussioner .
<SPEAKER ID=217 NAME="Beckett">
Jeg forstr det faktisk godt . Vi str alle over for de samme problemer med sammenfaldende mder .
<P>
Jeg takker hende for den velkomst , hun gav mine bemrkninger om udvidelsen .
Vi kan alle forst den angst og frygt , der er tilkendegivet .
Det er et sprgsml om at tilskynde til tillid hos medlemsstaterne og hos alle deltagerne i denne drftelse og forhandling om , at dette rent faktisk er vejen frem for Europa .
Vi har enhver ret til at lade tankerne g tilbage til de principper , der inspirerede de folk , der frst begyndte at skabe det , der dengang var Den Europiske Union .
Dengang var der argumenter og diskussion om , hvorvidt en gruppe af lande , der gik sammen , var Europa eller ej .
<P>
Efterhnden som Europa er vokset , er det blevet mere og mere vanskeligt at hvde , at dette virkelig ikke er Europa .
Det forekommer mig , at det bde i henseende til politikken og filosofien omkring Den Europiske Unions udvikling og fremtid ville vre kriminelt uansvarligt - og ogs utroligt kortsigtet - ikke at gre brug af den fantastiske lejlighed , der bner sig for hele Europa , hvis vi er i stand til at udvide og bne vores arme for de lande i st , der ansger om medlemskab .
Det er en lejlighed til udvikling for hele Europa af en art , som vores forgngere ikke ville have kunnet forestille sig .
Jeg kan ikke tro , at vi vil svigte fremtidige generationer ved at ignorere eller lade den lejlighed g til spilde .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan John">
Mon jeg kunne sprge rdsformanden om sprgsmlet om investering .
Et af de problemer , vi str over for i Den Europiske Union , er , at vi i lbet af konsolideringsperioden under forberedelserne til den flles valuta har haft nulvkst i investeringerne over hele Unionen , bde i den private og i den offentlige sektor .
Investeringerne udgr nu kun omkring 18 % af Europas bruttonationalprodukt .
<P>
Ministeren nvnte USA . De har oplevet betydelige og stabile stigninger i investeringerne i de senere r .
Helt rligt m vi , hvis vi er interesserede i Den Europiske Unions konkurrenceevne , og hvis vi er srlig interesserede i jobskabelse , sikre , at vores konomis vkstkapacitet udvides .
Kunne hun mon skitsere for os , hvordan vi kan samarbejde bde i den offentlige sektor og i den private sektor p at ge investeringsniveauerne i Den Europiske Union i hbet om , at dette herefter vil fre til jobskabelse ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Beckett">
Jeg deler medlemmets store bekymring bde hvad angr de nuvrende investeringsniveauer og behovet for at forbedre disse investeringsniveauer som basis for fremtidig vkst og fremtidig velstand .
<P>
Svaret ligger i en kombineret anvendelse af to vrktjer .
Det frste er anvendelsen af benchmarking , hvilket betyder , at vi ser os om for at se , hvad andre gr , og s ser p , hvilken succes det har frt til .
Det vil isr vre vrdifuldt blandt lande , men ogs blandt virksomheder .
<P>
Det andet vrktj , vi kan bruge ud over det tekniske skridt , som benchmarking i sig selv er , er at gre brug af , hvad der burde vre tttere forbindelser og partnerskaber og en tovejsstrm af informationer med erhvervslivet .
En vigtig lektie , vi alle kan lre ved at se p , hvad der sker i praksis , er , at de mest fremgangsrige virksomheder har en kombination af investering i fremtiden , en langsigtet vkst- og beskftigelsesstrategi , hvor de udnytter deres arbejdsstyrkes kreativitet og kvalifikationer og med hold-nd samarbejder med arbejdsstyrken . Alt dette er lrdom , som vil blive overtaget af virksomheder og lande , efterhnden som de ser , at de giver succes .
Det er en rolle , som politikere isr kan spille men ved at trkke p erhvervslivets praktiske erfaringer .
<P>
Jeg har altid ment , at medens politik til dels er en proces , hvor man nogen gange har lejlighed til at trffe beslutninger , s br det ogs vre en uddannelsesproces - og vi har ogs behov for at uddanne os .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , der er to punkter , der forekommer mig at vre ret vigtige : Det ene punkt er SLIMinitiativet .
SLIM skal fre til , at virksomhederne bliver aflastet .
Tror De , at det ville vre muligt , at SLIM-programmet ogs inddrager Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik eller Regionsudvalget , sledes at det frst og fremmest er disse udvalg , der koncentrerer sig om SLIM-projekter ?
Det andet punkt er fiche d ' impact .
Jeg har dokumenterne til dagens mde her .
Europa-Parlamentet har i dag en yderst omfattende pakke af dokumenter liggende foran sig , som det skal arbejde sig igennem .
Jeg mener , det ville vre hensigtsmssigt at overveje , hvordan lovgivningsomrdet kunne forenkles .
Fiche d ' impact er sledes et fremragende arbejdsgrundlag .
Ptnker formandskabet at tage flere initiativer p det omrde fremover ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Beckett">
Hr. formand , medlemmet spurgte mig , hvad jeg mener om SLIM-initiativet .
Jeg mener , at det er et vrdifuldt initiativ , som er vrd at tage med .
Jeg er ikke helt sikker , men mske antydede han over for mig , at det er en praksis , der i pkommende tilflde kunne tiltale nogle af de organer , som vi deltager i .
Hvis det var det , han mente , s tver jeg med at trnge mig p privat sorg .
Det er klart , at hvis det , han rent faktisk siger , er , at vi alle i de forskellige roller , vi spiller , m vre klar over indvirkningerne og rkkevidden af de forslag , vi stiller , s er dette fuldstndig rigtigt .
Vi vil helt bestemt bestrbe os p at have dette for je i formandskabets arbejde .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Fru formand for Rdet , det er en fornjelse at lytte til Dem .
Det er ret morsomt !
Den politiske elokvens , som De lgger for dagen , er virkelig meget imponerende .
<P>
Jeg har to korte sprgsml : De har her gjort stort indtryk med Deres skildring af den model , som De har betegnet som en ny konkurrencemodel , som fair konkurrence .
Indbefatter det efter Deres mening ogs et forslag p internationalt plan , som Sir Leon Brittan allerede har strbt efter lnge , og vil De sttte det ?
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om et andet kompleks , nemlig det , som vi kalder elektronisk handel .
De ved , at der er fremsat et forslag p europisk og amerikansk plan .
I hvor hj grad mener De , at man skal tage flere initiativer p europisk plan ?
I hvor hj grad skal vi adskille os fra det , som sker p amerikansk eller internationalt plan , og hvor ligger succesmodellen for fremtiden ?
<P>
Mit tredje punkt er en ganske kort bemrkning - min hjtrede kollega Moreau , jeg vil kun minde Dem om , at det forslag , som Sir Leon Brittan fremsatte i morges , har vret nsket af dette Parlament .
Vi havde en kommentar til det . Det blev vedtaget i mit udvalg , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Parlamentet godkendte det med overvldende flertal .
<SPEAKER ID=223 NAME="Beckett">
Hr. formand , jeg sttter initiativer til en fortsat udvikling af den internationale handel .
Jeg er medlemmet taknemmelig bde for hendes venlige bemrkninger og ogs for den afklaring , hun har givet den nrmere sammenhng for denne drftelse .
<P>
Hvad elektronisk handel angr , s er det uden tvivl et omrde , der vil ndre det klima , hvori vi forsger at gre Europa konkurrencedygtigt ; det klima , hvori vores virksomheder arbejder , ja og baggrunden og rammerne .
Det er kun en del af de mange , mange udviklinger , der foregr i informationssamfundet , og som jeg tror vil ndre vores liv og arbejdsmetoder grundlggende .
<P>
Det rede medlem henviste med rette til de initiativer , der finder sted i Japan og USA .
Bde inden for medlemsstaterne og i EU som helhed br vi overveje , hvordan vi anvender dette vrktj - for det er , hvad det er - til at forme vores liv p en mde , som vi vlger , frem for at lade det forme vores liv for os .
Hvis jeg med respekt for vores kollega p den bagestee bnk tr sige det , s er det et sprgsml om at forsge at finde den tredje vej og se , hvordan vi kan vende sdanne muligheder til vor fordel i stedet for at lade dem opstille dagsordenen for os .
Dette er et yderst kompliceret sprgsml , hvor vi m vurdere , hvilke lovgivningsrammer , der skal til , og den forskel den vil udgre for beskftigelsesmnsteret , for de mder hvorp virksomheder ledes , for udvekslinger mellem individder m.v .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg ikke indtager den holdning , som undertiden bliver fremsat om , at denne hele informationssamfundspakke betyder , at folk aldrig mere vil komme sammen i sociale grupper .
For det tror jeg ganske simpelthen ikke p .
Men det er muligt , at det kan drives blot p basis af lejligheder for handel uden vores forsg p at bedmme , hvordan vi kan bruge det til vores fordel .
Det ville vre en alvorlig fejltagelse .
Dette er et sprgsml , som vi vil komme tilbage til igen og igen i mange forskellige forhandlinger .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hendes kommentarer , isr om den enkle forordning - SLIM-initiativet .
Det har vret et godt eksempel p partnerskab mellem skiftende formandskaber .
Luxembourg indledte det , det britiske formandskab bringer det videre i tt samarbejde med det strigske formandskab , og jeg forstr , at det strigske formandskab nu taler med tyskerne , som vil overtage formandskabet til sin tid .
<P>
Men der er en ting , som vi finder frustrerende i dette Parlament , og som underminerer den enklere lovgivning for enhedsmarkedsinitiativet , og det er noget , som vi kalder " guldbelgning  , hvor nationale myndigheder tilfjer til den lovgivning , vi producerer i dette Parlament .
Mon rdsformanden ville kommentere , hvad der kan gres p rdsplan for at sikre , at de bureaukratiske bestemmelser , som vi udsteder herfra , afhjlper situationen og ikke bliver obstrueret ved , at de nationale offentlige myndigheder ger " guldbelgningen  uden nogen god grund ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Beckett">
Jeg forstr fuldt ud hr . Murphys argument .
Frst vil jeg gerne kort bemrke , at vi ikke kun i denne men ogs i andre henseender har samarbejdet med det luxembourgske formandskab for at forsge at sikre , at vi fremmer de samme sager i den samme retning ved samarbejde .
Vi samarbejder nu , som han sagde , med det nste , strigske , formandskab , og det samarbejder med tyskerne .
Det er del af en voksende erkendelse blandt medlemsstaterne af , at vi vil n mere inden for Den Europiske Union som helhed , hvis de skiftende formandskaber arbejder efter samme dagsorden og forsger at bygge videre p og med succes fremme Rdets og Parlamentets arbejdsprogram .
<P>
Han stillede mig endvidere sprgsmlet om  guldbelgning  .
Da hr . Cassidy spurgte mig om bureaukrati , var jeg lige ved at komme ind p det , men jeg nskede ikke at bruge for lang tid i forbindelse med det svar .
Jeg er meget bevidst om , hvor flsom kommissr Bangemann er over for pstanden om , at der kommer for meget bureaukrati fra EU-institutionerne , og om det dokument , han udarbejdede for temmelig lnge siden , og som viste , at det meste bureaukrati rent faktisk stammer fra medlemsstaterne .
Jeg accepterer fuldt ud dette argument .
<P>
Jeg har en mistanke om , og jeg hber ikke , at jeg fornrmer alt for mange medlemmer ved at sige dette , at en af grundene til dette er , at disse sager alt for ofte falder i hnderne p jurister p nationalt plan .
Han spurgte mig , hvad vi kunne gre for at rette op p dette p rdsplan .
Bortset fra et konstant pres om at reducere bureaukratiet s meget som muligt og se p , hvad andre gr , og indse , at " guldbelgning  af direktiver kan vre et konkurrenceminus , s er det sdan , at jo mere vi er i stand til at udvikle vores dialog med de andre arbejdsmarkedsparter og erhvervslivet , jo mere sandsynligt er det , at vi vil f en klar og prcis identifikation af virkningerne af " guldbelgninger  af den art , som han peger p .
Jeg hilser principielt initiativer til at ge denne dialog velkommen , fordi jeg har en strk tiltro til et get partnerskab .
Dette er et godt praktisk eksempel p nogle af de andre fordele , det kan have .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem igen , fru Beckett .
Det har vret en interessant meningsudveksling .
Jeg undskylder mig over for de kolleger , som jeg ikke har kunnet give ordet , men man siger jo , at tiden ikke passer den , som ikke passer tiden !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0260 / 98 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0164 / 98 ) :
<P>
Om : Ny flles markedsordning for rtobak og beskftigelsesfremme i ugunstigt stillede omrder
<P>
Rdet bedes i forbindelse med de data , som det behandler fr vedtagelsen af en reform af forordning 2075 / 92 om den flles markedsordning for rtobak , oplyse , hvilke virkninger denne reform vil f for beskftigelsen .
Er det forslag , som Kommissionen har forelagt Rdet , i modstrid med de nye politikker til fremme af beskftigelsen i de mest ugunstigt stillede omrder ?
Hvilken sociokonomisk virkning vil forslaget f for Granada , Extremadura og de mest ugunstigt stillede omrder i Middelhavsregionen ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Henderson">
Hr. formand , tak for Deres hjlpsomme forslag , der vil gre det muligt for mig at tage de gode nyheder med mig fra Parlamentet i dag til Europa-konferencen i morgen formiddag .
Som svar p det rede medlems sprgsml kan jeg udtale , at Kommissionens forslag om en revision af den flles markedsordning for rtobak frst er blevet fremsat for ganske nylig .
Det flger op p de omfattende drftelser , der har vret bde i Rdet og Europa-Parlamentet om Kommissionens optionsdokumenter om reformer af tobaksordningen .
<P>
Rdets arbejde med Kommissionens forslag befinder sig p et tidligt stadium , men nr vi behandler forslaget , vil vi helt bestemt overveje , om ndringerne til den nuvrende tobaksordning vil f en ugunstig virkning p beskftigelsen i Fllesskabet eller p visse Middelhavsomrders konomiske velbefindende .
Vi vil ogs overveje , om ndringer af ordningen kan skabe fordele ssom en mindskelse af omkostningerne eller svindelen , en forbedring af folkesundheden eller en forgelse af effektiviteten og konkurrenceevnen .
Eftersom Kommissionens forslag om tobak har hjemmel i artikel 43 , er EuropaParlamentet blevet opfordret til at afgive en udtalelse herom .
Jeg er sikker p , at Parlamentet i forbindelse med forberedelsen af dets udtalelse vil nske at overveje de beskftigelsessprgsml , som det rede medlem har rejst i sit sprgsml .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand for Rdet , landbefolkningen i Granada , mnd og kvinder , er bange for , at efter det brutale angreb p olivenolien , som de fremstiller , s kan den nste markedsordning for oliven og ogs for tobak - for jeblikket isr den for tobak - betyde et tilbageskridt i forhold til den nuvrende situation .
<P>
Sig mig hr . Rdsformand , om De vil vre i stand til at reducere arbejdspladserne i de ugunstigt stillede omrder , som behver dem , nr tobaksproduktionen i Den Europiske Union udgr 25 % af forbruget , og p et tidspunkt hvor beskftigelen , iflge Dem , har frsteprioritet .
<P>
Vil De vre i stand til at beg en s stor fejl .
Jeg beder Dem sige noget , som beroliger mine vlgere , tobaksarbejderne i Granada , for de har kun dette , mere end 2000 familier , for fortsat at kunne eksistere .
Hvad er det , De siger til mig , at vi skal undersge ?
<P>
De er formand for Rdet .
Sig , hvad De skal sige : at der ikke vil blive en eneste arbejdsplads mindre til tobaksarbejderne i de mest ugunstigt stillede omrder , fordi vi er bevidste om Den Europiske Unions frsteprioritet , beskftigelsen .
<P>
Jeg beder Dem om en udtalelse .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Tak fru Izquierdo .
Jeg forstr den heftighed og iver , som De lgger i forsvaret af interesserne i et omrde , som er s smukt som Granada , men jeg m endnu en gang bede Dem om , at De gr det inden for den tid , jeg har tildelt Dem .
<P>
Hr .
Henderson , jeg opfordrer Dem til at svare p fru Izquierdo Rojos bekymringer for denne s smukke provins , som jeg formoder , De kender , men i modsat fald er jeg sikker p , at fru Izquierdo vil invitere Dem , s De kan lre den at kende .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr.formand for Rdet , det som parlamentsmedlem fru Izquierdo Rojo har sagt om Granada er ogs fuldstndigt dkkende for det spanske omrde kaldet Extremadura , inklusive invitationen , s De virkeligt kan lre det sociale problem , der kan opst i disse omrder , at kende .
<P>
I en nylig beslutning fra denne forsamling om markedsordningen for tobak vedtog denne plenarforsamling sprgsml som de flgende : i en ny markedsordning for tobakssektoren har de beskftigelsesfremmende politikker og kampen mod nedlggelsen af arbejdspladser frsteprioritet i Den Europiske Union , eller ydelsen af sttte til tobaksdyrkningen lser de strukturelle vanskeligheder i de ugunstigt stillede omrder .
<P>
Kan Rdet over for os komme med en virkelig afklaring af Rdets holdning til arbejdskraftens betydning ved tobaksdyrkningen i disse omrder i Middelhavsregionen , eftersom dette overhovedet ikke er blevet klart for os i den forrige forklaring ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m sige til det rede medlem , at jeg ikke kan g videre , end jeg allerede er get i mit indledende svar og i det tillgssvar , jeg gav den frste sprger .
Stillingen er den , at der foreligger et kommissionsforslag , Rdet ser p det , og en af de faktorer , der vil blive taget hensyn til , er beskftigelsesfaktoren .
Det glder for alle tobaksdyrkningsomrderne .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand for Rdet , dette kan synes en debat mellem spaniere og Dem , som det i dag phviler at svare p vegne af Rdet .
<P>
Nr man tager i betragtning , at arbejdslsheden i Spanien er dobbelt s hj som gennemsnittet i Den Europiske Union ( De har netop sagt til os , at en af de grundlggende faktorer , man skal tage hensyn til i denne markedsordning , vil blive arbejdslsheden ) , kan De s fortlle mig , hvad der bliver de andre faktorer , som Rdet vil tage hensyn til , nr den skal vurdere Kommissionens forslag ?
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m sige til det rede medlem , at det ikke kun er et initiativ , der berrer Spanien , det berrer en rkke af vores partneres landbrugsomrder .
Jeg m virkelig henvise til mit oprindelige svar , som var , at beskftigelse er en vigtig faktor , som der br tages hensyn til , men der er ogs andre faktorer .
Vi vil nske at overveje , om ndringer i ordningen kan bibringe fordele ssom en mindskelse af omkostningerne eller en forbedring i bekmpelsen af svindel , om der vil vre nogen virkninger p folkesundheden og hvilke indvirkninger , et eventuelt forslag kan f p effektiviteten og konkurrenceevnen .
S der vil blive taget hensyn til en lang rkke kriterier .
Rdet vil se p alle disse aspekter , nr den overvejer sit syn p Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 er trukket tilbage af sprgeren .
<P>
Sprgsml nr . 3 af Carlos Carnero Gonzlez ( H-0170 / 98 ) :
<P>
Om : Fredsprocessen i Mellemsten og eventuel suspension af aftalerne mellem EU og Israel
<P>
Stagnationen i fredsprocessen i Mellemsten - der frst og fremmest skyldes den israelske regerings manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til Oslo-aftalen og andre aftaler , der er indget med Den Palstinensiske Myndighed , og som garanteres af det internationale samfund - er ved at n et ekstraordinrt farligt punkt , som alvorligt truer stabiliteten i omrdet og de hidtil opnede resultater .
Mener Rdet ikke p baggrund af de drftelser , der har vret frt i de seneste mneder om den af kommissr Manuel Marn forelagte meddelelse om Unionens rolle i Mellemsten , at det ville vre hensigtsmssigt at lgge et effektivt politisk pres p myndighederne i Tel Aviv for at f dem til at gre en positiv indsats for freden og opfylde deres forpligtelser over for den palstinensiske part ? Et sdant pres kunne best i en midlertidig suspension af de gldende aftaler mellem EU og Israel , indtil premierminister Netanyahu accepterer at g med til en sdan indsats .
<SPEAKER ID=237 NAME="Henderson">
Den 23. februar drftede Rdet ( almindelige anliggender ) udfrligt kommissr Marns meddelelse og foreslog en rkke mder , hvorp tilvejebringelsen af EU-bistand til palstinenserne kan gres mere effektiv .
Ved denne lejlighed gentog Rdet Unionens beslutsomhed , nr det glder om at yde et konstruktivt og effektivt bidrag til de internationale bestrbelser p at genskabe tilliden til fredsprocessen og etablere et fast grundlag for en genoptagelse af forhandlingerne .
<P>
Det vedtog , at Unionen skulle demonstrere sit fortsatte engagement i fredsprocessen gennem en fornyelse af dens finansielle bidrag til den palstinensiske myndighed efter udlbet af den nuvrende femrs periode , som den har forpligtet sig til .
Rdet understregede ogs Unionens beslutsomhed om at intensivere dens dialog med Israel om fjernelsen af hindringer for Palstinas konomiske udvikling .
Vi tror p , at de nuvrende forhandlingsrammer giver det bedste hb om en retfrdig og vedvarende fred mellem Israel og palstinenserne .
En suspension af de konomiske aftaler mellem Unionen og Israel p nuvrende tidspunkt ville ikke bryde det nuvrende ddvande .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand for Rdet , den foranstaltning , som jeg foreslr i mit sprgsml , ville nppe p afgrende vis , siger De , medvirke til at f genoptaget den afbrudte fredsproces .
Men sprgsmlet er , om processen er afbrudt .
Jeg ved ikke , om De ved , at den israelske premierminister i et interview med avisen El Pas , som blev bragt sidste sndag , forsikrede , i en stning , som er s god for Den Europiske Union og dens handlinger , som den flgende , at europerne ikke ved noget om Mellemsten ( jeg formoder , at De fler Dem truffet , for det gr jeg selvflgelig ) .
Dette er en stning udtalt af hr .
Netanyahou .
<P>
Sprgmlet er flgende , hr. formand for Rdet : enhver aftale , der underskrives af Fllesskabet og et tredjeland indeholder en klausul om demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Her til morgen , med forbehold af de mulige forskelle , fremlagde vi foranstaltninger til at presse den jugoslaviske prsident Milosevic i forbindelse med det , der sker i Kosovo .
Nyder hr . Netanyahou mon en srlig gunst , siden han ikke bliver genstand for denne type diskusssioner ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Unionens stilling er den , at der er ved at blive taget en lang rkke initiativer til at bryde ddvandet i den mellemstlige fredsproces .
Vi har opfordret den israelske regering til at vre mere modtagelig over for behovet for at bryde ddvandet og tage mere hensyn til en rkke faktorer , som vil bidrage til at opbygge en fredsproces .
<P>
Der er ingen srbehandling for hr . Netanyahu .
Unionen forventer , at hr . Netanyahu og hans regering rer de samme principper , som er indbygget i andre handelsaftaler med tredjelande .
Det er vigtigt , at handelsaftalen med Israel er succesrig , eftersom en del af denne aftale gr det muligt for produkter fra den palstinensiske sektor af deres konomi at blive eksporteret gennem Israel , og hvis der blev taget initiativ til at indskrnke handelen , ville det have en skadelig virkning for det palstinensiske folk , uden at det ndvendigvis ville ve nogen vsentlig indflydelse p den israelske regerings holdning .
Det er en bevgelse i denne holdning , som verdenssamfundet nu forsger at overtale hr . Netanyahu til , og det er det , vi vil lgge hovedvgten p .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne sprge Dem , om De ikke ogs mener , at vi i Israels tilflde har at gre med et stabilt demokrati , der har afsvrget terrorisme , mens vi ikke finder samme erklringer hos palstinenserne i samme omfang , og om De ikke ogs mener , at vi ikke ubetinget skal give Israels regering formaninger .
Jeg har ikke indtryk af , at Israel p sin side har ophvet Oslo-konventionen , eller ser De en anden politik her ?
Jeg vil ogs gerne understrege , at jeg meget gerne s , at formaningerne til Israel rettes til palstinenserne p samme mde .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Selvom jeg godt forstr , hvor det rede medlem vil hen med sit sprgsml , vil jeg stadig hvde , at der er behov for en ny holdning fra den israelske regerings side . Der br vre en strre bevidsthed om , at ddvandet skal brydes .
Det betyder , at den m vre mere modtagelig over for nogle af de ider , der er udget fra Oslo-processen - f.eks. om havnen og lufthavnen i Palstina - for at vre i stand til at sttte de dele af befolkningen , der nsker at f et stabilt samfund , hvilket betyder , at de m have mere konomisk stabilitet .
Det er et grundlag , eller mere af et grundlag , for politisk stabilitet .
Det br anerkendes af hr . Netanyahu , og han m tage initiativ til at skabe strre forandring i henhold til tankerne i Oslo-processen .
Dr , hvor terrorisme er en trussel i et hvilket som helst tredjepartsland , vil Unionen naturligvis gre alt , hvad den kan for at hjlpe med til at imdeg en sdan trussel .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Jeg vil gerne rose rdsformandens sttte til Oslo-fredsprocessen som vejen frem .
Er rdformanden enig med mig i , at konomiske sanktioner mod Israel rent faktisk ville oppiske situationen ?
Det ville vre en politisk gestus , der virkede imod hensigten , og som ville fre til strre konomisk skade for Europa end for Israel p grund af den handelsbalance , vi har .
<P>
Er han enig i , at det ikke hjlper at oppiske situationen med latterlige sammenligninger mellem Israel og Serbien ?
Er han enig i , at den finansielle bistand til den palstinensiske myndighed i stedet burde optrappes , og at en dialog med en demokratisk valgt regering i Israel og en demokratisk valgt palstinensisk myndighed er den bedste mde , hvorp man kan f sat skub i fredsprocessen i Mellemsten ved at understrege de gode punkter i Oslo-fredsprocessen for alle parter i denne triste konflikt ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan sige til det rede medlem , at der ikke er tale om at bringe en handelsaftale med Israel til ophr .
Det , vi nsker at se , er , at denne handelsaftale udgr grundlaget for en strre bevgelse fra den israelske regerings side og en strre anerkendelse af , hvad den m gre for at f sat gang i Oslo-fredsprocessen .
Konsekvensen af et afbrydelse af handelen kunne vre , at Den Europiske Union ville lide konomisk snarere end Israel , men det er ren spekulation .
Det ville ikke ndvendigvis vre en faktor , hvis det var politisk ndvendigt med en afbrydelse af handelen .
<P>
En af mine strste bekymringer er , at den palstinensiske konomi ville komme til at lide uvurderlig skade ved en sdan afbrydelse af handelen .
Det ville ogs p en mde virke dobbelt skadeligt for hbene for fredsprocessen .
Jeg er ogs enig i , at der er behov for at fortstte med at yde finansiel bistand til den palstinensiske konomi for at hjlpe den med at begynde at opbygge styrke , som er vigtig , hvis eventuelle politiske initiativer skal understttes af konomisk stabilitet .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Christoph Konrad ( H-0175 / 98 ) :
<P>
Om : Kommissionens reformforslag vedrrende EU ' s markedsordning for bananer ( angives njagtigt )
<P>
Kommissionens planer om reform af den siden 1993 eksisterende EU-markedsordning for bananer , som den for kort tid siden har forelagt , er meget omstridte , da de p mange punkter giver udtryk for protektionisme og hindrer den frie konkurrence .
<P>
Hvad agter Rdet at gre for at opfylde WTO ' s bestemmelse om , at reformen indtil senest udgangen af 1998 afsluttes p en sdan mde , at EU ' s markedsordning for bananer kan anses for at vre forenelig med den frie verdenshandels bestemmelser ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Henderson">
Rdet er enigt om , at forordningen om markedsordningen for bananer efter Verdenshandelsorganisationens kendelse imod visse aspekter af EU ' s markedsordning for bananer m gres forenelig med WTO .
Vi m prioritere det hjt at n frem til en aftale inden udgangen af juni , for at der kan blive tid til at implementere forordningerne , s de kan trde i kraft fra 1. januar 1999 .
<P>
Kommissionen fremsatte sine forslag til en revision af forordningen for Rdet ( landbrug ) den 20. januar .
Forslaget er stadig under behandling i Rdet , og det er derfor for tidligt for mig at gtte p Rdets endelige holdning .
I forbindelse med , at Rdet skal trffe endelig afgrelse om dets holdning , vil det nske at kende til bde Europa-Parlamentets og Det konomiske og Sociale Udvalgs synspunkter , s snart disse er modtaget .
<P>
Jeg br ogs nvne , at konsolideringen og styrkelsen af det multilaterale handelssystem forbliver en af Rdets hjest prioriterede sager inden for omrdet eksterne konomiske forbindelser .
Unionen tror p retsregler for den internationale handel , og det er Verdenshandelsorganisationen , vi m vende os til for at etablere sdanne retsregler .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mange tak for foresprgslen og svaret .
Mit sprgsml gr i retning af , om De ikke deler min opfattelse af , at Kommissionens svar , at dens forslag som fr er prget af protektionisme .
Med en straftold p DEM 150 , DEM 600 og DEM 1.500 pr. ton bananer kan man vel vre af den opfattelse .
Deler De ikke min opfattelse af , at vi med dommen fra De Europiske Fllesskabers Domstols i gr har en fuldstndig ny situation ?
De ved , at EU ' s rammeaftale med de fire centralamerikanske produktionslande blev erklret ugyldig .
Derfor str vi i en fuldstndig ny situation , det vil sige , at markedsordningen skal korrigeres efter dommen , og derfor er sprgsmlet her , om De ikke vil lukke denne afdeling af galehuset med et initiativ , der afviger virkelig meget fra det , som Kommissionen har tilbudt her , i den allernrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker hr . Konrad for hans tillgssprgsml .
Jeg kender ikke til Domstolens kendelse , men vil se p den , s snart mine embedsmnd har forelagt den for mig .
Jeg vil gerne gentage det argument , jeg fremsatte i min indledning .
Den almindelige holdning er , at kommissionsforslag skal vre i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens bestemmelser .
Vi vil se p kommissionsforslaget .
Vi vil se p , om det er en type forslag , der er fair og afbalanceret i forhold til Rdets interesser .
Nr vi er kommet frem til en beslutning om dette , m vi ogs vre fuldstndig p det rene med , om den er i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
S vidt jeg ved , har Kommissionen foretaget den forndne vurdering og vil vre i stand til at give os dens synspunkt i forbindelse med enhver fortsat dialog mellem Rdet og Kommissionen .
Det er vigtigt , at en eventuel endelig konklusion er i overensstemmelse med det , der ville have vret ndvendigt i henhold til WTO-bestemmelserne .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Tak hr . Henderson .
De to tillgssprgsml , jeg har , er fra hr. von Habsburg og hr . Medina .
Fru Redondo beder mig vedholdende om et tillgssprgsml , men jeg er ndt til at gre hende opmrksom p , at i henhold til Forretningsordenen om sprgsml til Rdet er det kun tilladt hvert parlamentsmedlem at stille t tillgssprgsml .
Det er korrekt , at Prsidiet takket vre hr. von Habsburgs forslag har besluttet at anmode Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om , at det snarest muligt ndrer forretningsordenen , s at man ogs kan stille to tillgssprgsml , men for nrvrende er det mig ikke muligt at give hende ordet , sdan som jeg kunne have nsket det , og jeg giver det med stor fornjelse til hr. von Habsburg , s han kan stille sit tillgssprgsml .

<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Er rdsformanden ikke klar over , at bningen af bananmarkedet i Europa vil betyde en meget tung byrde for de mindre producenter p Kanarieerne og andre europiske territorier ?
Er det ikke vigtigt , at vi giver dem s meget beskyttelse , som vi kan imod de kolossale amerikanske interesser , som med deres enorme kapital og enorme propagandapotentiale , som vi har flt , forsger at invadere vores marked for at delgge de bananer , der bliver fremstillet p europisk territorium ?
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til hr. von Habsburg , som jeg sagde til hr . Konrad , at det er ndvendigt for Rdet at vurdere de forskellige indvirkninger p medlemsstaterne .
Kanarieernes producenter er en af disse faktorer , og de caribiske producenter er et andet omrde , der skal tages hensyn til .
Rdet er ogs ndt til at afveje disse interesser mod behovet for overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
Hemmeligheden bag en succesrig konklusion p dette vil vre at opn den type resultat , der opfylder disse kriterier .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres svar .
<P>
De har henvist til det faktum , at der tages hensyn til Parlamentets synspunkt .
Jeg vil gerne sprge Dem , om De er klar over , at dette Parlament gentagne gange med stort flertal har udtalt sig til fordel for en beskyttelse af de sm producenter i Unionen og for de sm producenter p Antillerne og i andre udviklingslande over for de multinationale selskabers nske om at dominere verdensmarkedet for bananer .
<P>
Og for at berolige Dem og hr . Konrak vil jeg sige til Dem , at afgrelserne i gr ikke ndrer noget med hensyn til Verdenshandelsorganisationens beslutning og ej heller p nogen mde bringer den beskyttelse , som vi br give disse producenter , i fare .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan sige til hr . Medina Ortega , at jeg forstr det argument , han fremstter .
For de eksakt samme lobbyister har vret i kontakt med mig i min nationale kapacitet , og jeg vil tage disse sprgsml i betragtning .
<P>
Jeg kan forst , at Parlamentet nsker at beskytte de omrder af Unionen og dens territorier , hvor der er en vigtig interesse .
Jeg vil ogs forvente , at Parlamentet nsker at sttte WTO ' s bestemmelser som vrende vsentlige for et handelsflleskab som Den Europiske Union .
Det er ndvendigt at opfylde begge kriterier .
Som jeg sagde til hr. von Habsburg , er det ikke kun et sprgsml om at vre i stand til at imdekomme de caribiske producenters eller de kanariske producenters eller andres interesser , vi m opfylde begge kriterier .
Hvis vi ikke gr det , vil vi ikke f held til at n frem til nogen aftale , for de aftaler , vi har indget i vor midte , vil ikke vre i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne , og vi vil f problemer i fremtiden .
Derfor er det vigtigt , at vi alle bruger tid p de ndvendige overvejelser og granskninger af disse sprgsml og forsger at n frem til noget , der er acceptabelt .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Jos Valverde Lpez ( H-0188 / 98 ) :
<P>
Om : Rdsformandskabet
<P>
Rdets formand henviste under sit indlg i plenarforsamlingen i Strasbourg gentagne gange til  unionsformandskabet  , hvilket ogs blev gengivet i medierne .
<P>
Da udtrykket  unionsformandskabet  er utilbrligt , ikke er i overensstemmelse med traktaterne og fejlinformerer offentligheden , bedes Rdet oplyse , hvilke skridt det agter at tage for at sikre , at der ikke i formandskabets indlg , erklringer og officielle dokumenter forekommer udtrykket  unionsformandskabet  , men altid udtrykket  rdsformandskabet  .
Det er vigtigt , at der ikke skabes forvirring i offentligheden om EF-institutionernes karakter .
<P>
Der findes ikke noget  unionsformandskab  .
Hver institution har sin egen formand .
<SPEAKER ID=254 NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til hr . Valverde Lpez , at det er almindelig praksis at referere til rdsformandskabet som unionsformandskabet .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand for Rdet , De har netop sagt til os , at vi i dette Parlament og i alle institutionerne skal henholde os til vores forpligtelser .
Jeg erindrer Dem om , at traktaten ingen steder taler om noget unionsformandskab , kun om rdsformandskabet .
<P>
Nr jeg har fremfrt dette sprgsml , er det ikke sket som en kritik , langt fra .
Det er tvrtimod sket i en positiv forstand , fordi vi netop nsker at udnytte de halvrsperioder , som et land har rdsformandskabet , nr det har lettere ved at n ud til den offentlige mening , til at forklare dels , hvad der er de forskellige institutioners egenart , og dels at bringe dem nrmere p borgerne .
Hvis vi anvender et sprog , som ikke henholder sig til traktaterne , s giver vi anledning til forvirring .
Det har ikke vret en kritik , tvrtimod , for her i dette Parlament tager vi altid godt imod formanden for Rdet , og endnu mere hvis han er britisk , for det skyldes netop den parlamentariske tradition i Storbritannien , at vi har sprgetiden .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr . Valverde Lpez er helt klart en erfaren mand , nr det glder parlamentariske procedurer .
Nr han s at sige sludrer med den forreste bnk , begynder han med at rose dem , hvilket gr det uhyre vanskeligt at give et negativt svar .
<P>
Det britiske formandskab har fulgt de tidligere formandskabers terminologi .
Det franske og irske formandskab indarbejdede f.eks. termen " formandskab  i deres logo .
Vi anvender en kommunikationsstil , der er forstelig for befolkningen .
Hvis sprgmlet blev stillet i det britiske parlament , ville svaret vre , at medlemmer af min valgkreds ikke ville forst , hvad Rdet , Parlamentet , Kommissionen og andre institutioner var for nogen , men de ville nske at vide , at Den Europiske Union gjorde et godt stykke arbejde og gjorde deres liv bedre , og hvis formandskabet havde en rolle at spille heri , ville det vre en positiv rolle .
Det er de sprgsml , vi behandler , og de vrdier , vi kmper for , som vi m kommunikere ud til Europas folk .
Jeg siger p intet tidspunkt , at vi ikke skal vre prcise i vores beskrivelser .
Som rdsformand vil jeg vre glad for at gre dette .
Men jeg tror , at det mske br prioriteres hjere at forme den offentlige mening og stlstte en offentlig forstelse omkring Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Andr Sainjon ( H-0189 / 98 ) :
<P>
Om : Situationen med hensyn til brnearbejde i Det Forenede Kongerige
<P>
Situationen i Det Forenede Kongerige med hensyn til udbredelsen af brnearbejde er uacceptabel .
I betragtning af de flere hundrede tusinder af brn under 13 r , som udfrer brnefjendtligt arbejde uden nogen form for social beskyttelse , er vi sat over hundrede r tilbage i tiden .
Hvorledes skal vi kunne forlange , at udviklingslandene overholder diverse mindstenormer , hvis Den Europiske Union ikke selv giver et godt eksempel ?
<P>
Der er tale om en klar overtrdelse af ILO-konvention nr . 29 om afskaffelse af tvangsarbejde .
Hvilke foranstaltninger agter den regering , som for jeblikket har formandskabet for Rdet , at ivrkstte for at bringe denne situation til ophr , og er den rede til at ratificere konvention nr . 138 om brnearbejde ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Henderson">
Rdets direktiv nr . 94 / 33 / EF om beskyttelse af unge i arbejde omfatter bestemmelser , der klart begrnser det antal timer , som brn under 16 m arbejde i , og de typer arbejde , som de m varetage .
Disse bestemmelser vil blive implementeret i Det Forenede Kongerige gennem forordninger , der vil trde i kraft i august .
De vil yderligere forstrke den allerede vidtrkkende lovgivningsmssige beskyttelse , der glder for arbejdende brn i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , det siger sig selv , at svaret fra Rdets formand ikke er fuldt ud tilfredsstillende , fordi det , som bekymrer mig , er at vide , hvorledes Den Europiske Union kan overbevise udviklingslandene , nr den bl.a. inden for rammerne af WTO og ILO tager fat p problemerne omkring respekten for sociale normer inden for verdenshandelen .


<P>
Jeg tror virkelig , at vores lande giver et drligt eksempel ved stadig at anvende metoder fra en anden tid og ved stadig at benytte brnearbejde .
Rdets formandskab burde vre mere mlrettet og bekrfte sin politiske vilje til at forbyde brnearbejde inden for EU .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det er Unionens politik i Rdet , at der br vre beskyttelse imod brnearbejde i alle medlemsstater .
Rdet er bevidst om , at den er blevet implementeret .
Dr , hvor der finder ndringer til lovgivningen sted , bliver de implementeret .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Maj Theorin ( H-0191 / 98 ) :
<P>
Om : Sttte til kampen mod narkotika
<P>
Organisationen Cities on Drug Policy arbejder for legalisering af narkotika .
Det oplyses , at den i 1996 fik tildelt godt 6 millioner svenske kroner og et tilsvarende belb i 1997 .
European Cities Against Drugs arbejder , som det fremgr af navnet , for et narkotikafrit samfund .
180 byer er medlemmer af organisationen , som modtager medlemsbidrag fra kommunerne .
ECAD har sgt om 1 , 5 millioner svenske kroner fra EU til information , uddannelse og trykning af materiale p flere sprog , men fik ikke bevilget nogen midler .
<P>
Der ydes ikke tilskud til den eneste store internationale organisation , som arbejder for en restriktiv narkotikapolitik , men derimod gives der rundhndede bidrag til de organisationer og lande , som vil legalisere narkotika .
Kan borgerne i EU opfatte denne afgrelse p anden mde , end at EU har opgivet kampen mod narkotika ?
Glder dette ogs Rdet ?
Eller er Rdet indstillet p at tage kampen mod narkotika op ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Henderson">
Rdet har altid vret fuldt ud engageret i at bekmpe narkotikatruslen i vores gader .
Men foranstaltninger i forbindelse med den nvnte organisation hrer ikke ind under Rdets kompetence .
Det Europiske Rd vedtog ved dets mde i Cannes en femrig handlingsplan for narkotikabekmpelse .
En supplerende strategi , der fokuserer p foranstaltninger til bekmpelse af illegal narkotikahandel , blev derefter stttet af Det Europiske Rd ved dets mde i Madrid .
<P>
I forbindelse med implementeringen af disse har Rdet igangsat projekter bde inden for Unionen og inden for det bredere globale samfund .
Aktiviteterne er for talrige til at nvne dem her men omfatter bl.a. et rdsinitiativ , der har til forml at dmme op for strmmen af narkotika via Det Caribiske Hav og Latinamerika til Europa ; et initiativ , der har til forml at skabe et sikkerhedsblte omkring Afghanistan ved at samarbejde med de centralasiatiske stater for at hjlpe dem med en forbedring af deres narkotikabekmpelseskapacitet ; etableringen af Det Europiske Overvgningscenter i Lissabon , der har til forml at give et klart og objektivt billede af narkotikaproblemet p tvrs af Europa ; etableringen af Europol , kort sagt at blive fuldt ud operationel med henblik p at sikre , at alle vores lovhndhvende organer har hurtig adgang til de informationer , som de har brug for p tvrs af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Jeg takker mange gange for svaret .
Det er naturligvis sdan , at Den Europiske Unions handlingsplan til bekmpelse af narkotika udgr en ramme for EU ' s og medlemsstaternes virksomhed for at forebygge risici forbundet med narkotikaafhngighed .
En sdan handlingsplan kan , s vidt jeg kan se , nppe vre forenelig med sttte til narkotikaliberale projekter .
<P>
Mit sprgsml , som jeg indirekte har stillet tidligere , er , om det ogs er Rdets mening , at en sdan handlingsplan mod narkotika ikke kan vre forenelig med sttte til narkotikaliberale projekter .
Trods denne handlingsplan , sttter EU alts European Cities on Drug Policy , som arbejder for en legalisering af narkotika .
Hvordan skal EU ' s medlemmer egentlig fortolke dette ?
P den ene side har vi en handlingsplan til bekmpelse af narkotika , p den anden side sttte til legalisering af narkotika .
Mit hovedsprgsml er alts : Udsendes der ikke et dobbelt budskab fra EU ?
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg har en hel del sympati for det , som fru Theorin har sagt .
Hvis der p n gang fandt finansiering sted af bde narkotikabekmpelse og legalisering af narkotika , s ville der rent faktisk vre tale om finansiering af to processer , der modarbejder hinanden .
Det ville helt bestemt blive opfattet sdan af befolkningen i Den Europiske Union .
<P>
Sprgsmlet om finansiering af den organisation , der nvnes i sprgsmlet , er en sag for Kommissionen og ikke for Rdet .
Det ville vre bedre , hvis det rede medlem tog sagen op med dem .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Som bekendt har vi jo to forskellige politiske standpunkter , nr det glder narkotika : et , som reprsenterer de konventioner , som medlemslandene har underskrevet , og et , som reprsenterer et mere liberalt syn .
Som svensker er det klart , at jeg helst ser , at sttten gik til projekter og lignende , der reprsenterer det syn , som FN-konventionerne har .
Men kunne Rdet tnke sig at sttte og mene , at det er rimeligt , at bidragene i det mindste fordeles fifty-fifty mellem disse to forskellige politiske standpunkter ?
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det kan vre et sprgsml om rent teoretiske spekulationer lige nu om , hvilken mde der er bedst til at forsge at f folk fra at tage illegale stoffer og forhindre den elendighed , der dermed forrsages , men Rdets holdning er ret klar .
Der er en rkke initiativer , som vi mener br tages , og som jeg specificerede i mit indledende indlg .
Det er at forsge at standse strmmen af illegale stoffer til mennesker inden for Den Europiske Union og isr vores unge ; at overvge , hvad der sker i de samfund , hvor der er mange stofmisbrugssager ; at styrke organer som Europol , der kan komme til at spille en potentielt vigtig rolle i bekmpelsen af denne illegale handel .
<P>
Derfor mener jeg , at det er rigtigt for Rdet at bygge videre p disse initiativer .
Jeg forventer , at Kommissionen i forbindelse med dens tildeling af midler lader sig lede af de politikker , der er vedtaget om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg vil gerne flge op med information , som vi helt for nylig fik af kommissr Gradin p et mde med den svenske gruppe .
<P>
Der beslaglgges store mngder narkotika i EU , som er kommet ind fra lande uden for EU .
Snakken om legalisering gr , at offentligheden fr et helt forkert indtryk , et indtryk , som vi ikke vil formidle fra EU .
Derimod vil vi gerne formidle , at vi stiller strengere krav ogs over for omverdenen .
<P>
Mit sprgsml er : Hvilke krav stiller EU internationalt set i relationer med andre lande , det vil sige , de gange vi har lejlighed til at sprge andre lande , hvilken narkotikapolitik de frer og kan beskrive hvilken narkotikapolitik vi vil fre , f.eks. i de aftaler , vi indgr med USA eller Latinamerika , eller i de relationer , vi har via Europol , som Rdet nvner , men ogs med Interpol ?
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker hr.Lindqvist. Han hrte det svar , jeg allerede har givet til de to tidligere sprgere for s vidt angr Rdets holdning .
Han rejser et interessant sprgsml om aktiviteter , der kan gennemfres i samarbejde med andre lovhndhvelsesorganer uden for Den Europiske Union .
Overvejelser omkring dette sprgsml er rent faktisk et af de vigtige punkter , som Europa-Konferencen vil se p i morgen i London .
Det angiver den alvor , hvormed Rdet ser p behovet for en aktion til bekmpelse af denne illegale handel med narkotika .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Richard Corbett ( H-0195 / 98 ) :
<P>
Om : Finansielle overslag
<P>
I henhold til de finansielle overslag , som Kommissionen fremlgger i Agenda 2000 for perioden 2000-2006 , vil to store udgiftsomrder dominere budgettet : nemlig landbrug og strukturfondene .
I betragtning af , at visse medlemsstater for begge disse omrders vedkommende nyder langt strre fordele end andre , vil der vre risiko for , at nogle medlemsstater ikke vil vre srlig interesserede i gede EU-udgifter og vil vre tilbjelige til at modstte sig enhver forhjelse af EU-budgettet .
Er Rdet enig i , at det er vigtigt ogs at udvikle de udgiftsomrder , som samtlige medlemsstater har gavn af , navnlig i de tilflde , hvor flles udgifter via EU-budgettet i kraft af strre effektivitet og stordriftsfordele medfrer besparelser for de nationale budgetter ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Henderson">
Rdet kan ikke acceptere , at landbrugs- og strukturudgifterne kun er af interesse for nogen medlemsstater , medens andre udgifter er af interesse for alle medlemsstater .
Alle de finansielle overslags kategorier er af interesse for alle medlemsstater og for Fllesskabet .
<P>
Kommissionens detaljerede forslag om opdeling af udgifterne mellem de finansielle overslags kategorier forventes om meget kort tid og vil da blive drftet i Rdet .
Det ville vre forhastet af Rdet at indtage en holdning nu om de sprgsml , der er rejst af det rede medlem .
<P>
Rdet minder om , at budgetdisciplin og effektivt udgiftsforbrug er vsentligt p unionsplan ligesom det er det p medlemsstatsplan .
Sprgsmlet om fremtidige udgiftsstrmme i Unionen som et resultat af reformen af Unionens vsentligste politikker , som understreget af det rede medlem , er et sprgsml , der helt bestemt vil blive behandlet grundigt i de kommende mneder i lbet af Rdets overvejelser af Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Jeg takker rdsformanden for dette svar .
Sprgsmlet havde ikke til hensigt at lade forst , at der var medlemsstater , der ikke var interesseret i emner som strukturfondsfinansiering .
Alle medlemsstater nyder helt klart gavn af en god og afbalanceret regional udvikling i Den Europiske Union , og det er noget , som jeg helt bestemt vil sttte strkt .
Men der er en opfattelse blandt nogle medlemsstater - eller der er en fare for en sdan opfattelse - af , at de er til mindre gavn end andre .
<P>
Nr vi i lbet af de nste f r bevger os henimod en udvidet Union med nsten 30 medlemsstater , er vi i fare for at indg i forhandlinger om de fremtidige finansielle overslag i en situation , hvor der er en voldsom ubalance i det , medlemsstater opfatter som vrende deres relative fordel .
Ville det ikke vre en fordel p langt sigt for Den Europiske Union at udvikle yderligere udgiftsomrder ud over disse to , sledes at vi kan n en bedre interessebalance for alle ?
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m sige til det rede medlem , at det er en interessant tese , at Unionen skulle overveje nye udgiftsomrder .
Jeg vil gerne minde ham om , at der i de fleste medlemsstater bliver lagt betydeligt pres p regeringerne om at reducere udgiftsniveauerne , og der er ofte tale om snvre dkningsomrder .
Jeg kan ikke helt udelukke iden om nye omrder inden for Den Europiske Union , men det ville vre p denne politiske baggrund , at beslutningerne skulle trffes .
<P>
Hvad angr de nuvrende forhandlinger , som Unionen str over for , glder Rdet sig til at modtage Kommissionens forslag , som jeg forstr vil blive offentliggjort den 18. marts .
Det vil s vre op til Rdet at forsge at gre fremskridt med disse sprgsml s hurtigt som muligt i erkendelse af , at nogle af dem er meget komplicerede , og at det vil vre ndvendigt at bruge nogen tid herp .
Medlemsstaternes forskellige synspunkter vil blive fremsat ved Rdsmdet .
<P>
Det er vigtigt for Unionen , at prioriteten for Unionen og for dens sammenhng ved afslutningen af processen er en faktor , som alle medlemsstater vil tage hensyn til , nr de fremstter deres synspunkter til Rdet for at gre det muligt for det at trffe afgrelse om disse vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil isr gerne komme ind p grnseomrdeproblematikken .
Halvdelen af strigs grnser lber langs de nye tiltrdelseslande .
Jeg vil gerne sprge , hvad man ptnker at gre p dette omrde .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Geografisk set vil grnselande have srlige sprgsml at se p i forbindelse med udvidelsen af Unionen , hvoraf mange vil vre forbundet med nrheden til grnser og menneskers og varers bevgelse p tvrs af disse grnser .
Det anerkendes af Rdet .
Et andet vsentligt sprgsml , som Rdet er ndt til at overveje i forbindelse med Kommissionens forslag , er , i hvilken grad der skal ydes sttte til disse lande i Central- og steuropa , der sger om at tiltrde Den Europiske Union , som en del af de samlede ressourcer , der er til rdighed til udgifter inden for den eksisterende Union .
<P>
Der er mange stridssprgsml om , hvordan denne udgift vil blive bevilget inden for den eksisterende Union .
Den frste beslutning , som m trffes af Rdet , er sprgsmlet om , hvor langt Kommissionen vil kunne hjlpe disse nye lande , der sger om tiltrdelse af Unionen .
Det kan meget vel have afledte konsekvenser for grnsestater .
Jeg ved , at stater som strig vil gre forestillinger om disse sprgsml ad de normale kanaler .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 9 .
<P>
Sprgsml nr . 10 af Brian Crowley ( H-0199 / 98 ) :
<P>
Om : Salg af afgiftspligtige varer i internationalt farvand
<P>
Har Rdet anmodet Kommissionen om at redegre for de ordninger , som fra den 1. juli 1999 vil glde for salg af afgiftspligtige varer p mobile transportmidler , som f.eks. frger og krydstogtskibe , under passage af internationalt farvand og / eller forskellige medlemsstaters territorialfarvand under en rejse inden for EU , og , hvis det ikke er tilfldet , vil Rdet s foretage dette ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Henderson">
Dette er helt klart et sprgsml , som medlemmerne fler er af vsentlig betydning .
Jeg ved , at vi drftede nogle andre indvirkninger af dette under sidste sprgetid .
<P>
Som svar p det konkrete sprgsml , der er blevet rejst ved denne lejlighed , har Rdet ikke fremsat sdan en anmodning .
Rdets direktiv nr . 92 / 12 / EF om ordningerne for forbrugsafgifter fastslr det generelle princip om , at afgifter betales i forbrugslandet .
Hvis dette sprgsml rejses af en medlemsstat , og der er enighed herom i Rdet , vil Kommissionen helt bestemt blive bedt om rd med hensyn til , hvilke prcise ordninger der skal glde efter 1. juli 1999 .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg ved , at rdsformanden brugte lidt tid i sidste mned p at drfte dette sprgsml meget indgende .
Men det sprgsml , jeg har rejst , er et meget exceptionelt sprgsml .
Hvis en frge f.eks. sejler fra Irland til Frankrig , s bevger den sig p et tidspunkt under dens rejse ud af EU eller nationale territorialfarvande og over i internationale farvande .
Ved en strikt fortolkning af den afgrelse , som ministeren refererede til , ville de vre berettiget til at slge toldfrie varer p bden p dette srlige tidspunkt .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil pege p her , er den manglende dialog mellem de forskellige institutioner og operatrerne selv .
Jeg ved , at Kommissionen og medlemmer af Rdet har rdfrt sig med Association of Scheduled Airlines , der reprsenterer de strre flyselskaber i Europa , men man har ikke rdfrt sig med charterselskaber og heller ikke med lufthavnsdirektrer eller frgeselskaber .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om rdsformanden kan give os et tilsagn om , at der vil blive foretaget bredere hringer i fremtiden ?
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hvad sprgsmlet om indholdet angr , s har Kommissionen et ansvar , nr det glder om at forklare de nye arbejdsgange .
I denne henseende er der allerede bestemmelser i international ret , og Kommissionens rd skal vre i overensstemmelse med den eksisterende internationale lovgivning p omrdet .
Det vil derfor vre et sprgsml om frgeselskabernes og andres fortolkning af , hvad der er deres ansvar med hensyn til , hvad de kan slge , til hvilken afgiftssats og hvor .
<P>
P sprgsmlet om hring , s er jeg ikke klar over nogen klager over manglende adgang til at gre forestillinger over for Kommissionen .
Hvis man henviser srlige eksempler herp til mig , vil jeg med fornjelse se p disse og se , om jeg kan f en drftelse med Kommissionen om dem , men jeg har aldrig fundet , at Kommissionen har vret vanskelig , nr det gjaldt om at modtage forestillinger .
Det kunne vre , at hvis de , som fler , at deres synspunkter ikke er blevet luftet ordentligt , henvendte sig til Kommissionen igen , s ville de finde ud af , at det var muligt for dem at fremstte deres sag .
Men det er ikke rigtig nogen sag for Rdet .
Rdet vil se p de indholdsmssige sprgsml og nske at hre Kommissionens rd , og s vil det vre op til operatrerne at indfre den nye ordning .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Kan rdsformanden bekrfte for Parlamentet her i dag , at formandskabet er indstillet p at give Kommissionen mandat til at foretage en undersgelse af den konomiske indvirkning og de eventuelle potentielle tab af arbejdspladser som flge af den eksisterende beslutning om , at den toldfrie handel vil ophre , og at der vil glde normale forbrugsafgifter efter 1. juli 1999 .
Hvis han er i stand til at bekrfte dette , er det i sandhed meget gldelige nyheder i betragtning af , at vi i North Essex- og South Suffolk-valgkredsen bde har havnen Harwich og lufthavnen Stansted .
Mske er formandskabet ikke klar over det , men KLM , som nu opererer fra denne lufthavn , har allerede bebudet nedlggelse af arbejdspladser som flge af denne beslutning , der vil trde i kraft om ca . 15 mneder .
Jeg hber , at han er i stand til at bekrfte dette for Parlamentet her i eftermiddag .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m forklare fru McIntosh , at det efter almindelige konomiske teorier er sdan , at hvis der er en detailforretning , og en arbejdsplads gr tabt , fordi denne detailforretning ikke lngere eksisterer , og der stadig er et offentligt nske om at konsumere produkterne via en anden detailforretning , s kan det betyde , at der skabes en ekstra arbejdsplads et andet sted .
Jeg siger ikke , at der ndvendigvis vil blive ligelighed herved , idet virksomheder nogen gange , nr der sker ndringer , beslutter at benytte sig af det produktivitetspotentiale , der er bent for dem .
Men dette generelle sprgsml m man have i baghovedet .
<P>
Kommissionen har allerede dette mandat , og den har fremsat sine forslag .
Rdet har vedtaget en holdning i bevidstheden om , at mandatet var til stede .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Som De vil vide , er mange af os bekymrede for , at der vil blive kaos i de europiske farvande , nr den toldfri handel afskaffes .
<P>
Jeg vil give Dem et eksempel - en rute , som De sikkert kender mellem Det Forenede Kongerige og Nederlandene , hvor man skal betale britisk forbrugsafgift i britiske territorialfarvande , ingen afgifter overhovedet i internationalt farvand og nederlandsk afgift p sidste del af rejsen .
P vejen tilbage vil det vende , sledes at de frger , der opererer mellem Det Forenede Kongerige og Nederlandene , skal opkrve seks forskellige priser for varer p en enkelt rejse frem og tilbage .
Hvordan mener ministeren , at dette bidrager til gennemfrelsen af det indre marked ?
Hvordan vil han slge dette til Europas folk ?
Der er helt klart ingen mening i det , og Rdet br bede Kommissionen om at se p dette meget alvorlige sprgsml , for der kunne meget vel komme kaos ud af det , som vil underminere netop det princip , som vi alle forsger at bidrage til , nemlig gennemfrelsen af det indre marked .
En afskaffelse af den toldfri handel vil ikke bidrage det mindste hertil .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det er anerkendt vidt og bredt , at initiativet til et indre marked er noget , som ikke br kunne stoppes , og som bestemt er nskvrdigt inden for Unionen .
Vi er alle forpligtede til at forsge at gre , hvad vi kan , for at fjerne hindringer .
Men beskatningssystemerne varierer ret meget fra medlemsstat til medlemsstat .
I overvejelsen af , hvilke initiativer der kan tages henimod et indre marked , er disse ordninger ikke p nuvrende tidspunkt med .
Det er en politisk realitet .
Jeg er sikker p , at det rede medlem vil anerkende , at der ikke er udsigt til strre ndringer i den jeblikkelige politiske fremtid .
Man kan aldrig tale om den meget fjerne fremtid .
Det ville vre meget dumt af mig at forsge at sp om , hvilken vej opinionen vil g .
<P>
Hvis min mor var ombord p den bd , ville hun vide , hvornr hun skulle kbe tingene .
Jeg tror , at forbrugerne i stor udstrkning vil indtage dette synspunkt over hele Unionen .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Liam Hyland ( H-0202 / 98 ) :
<P>
Om : Uld
<P>
I april 1996 vedtog Europa-Parlamentet enstemmigt en beslutning med en opfordring til udvikling af en europisk uldindustri .
Har Rdet haft lejlighed til at behandle forslagne i beslutningen , og vil det i givet fald nu vre rede til at indlede forhandlinger med Kommissionen om gennemfrelse af praktiske skridt i retning af en realisering af de muligheder , der findes for udviklingen af en europisk uldindustri ?
<SPEAKER ID=284 NAME="Henderson">
Allerfrst vil jeg sige , at svaret er nej .
Men det rede medlem vil vre klar over , at uld ikke er nvnt i bilag II til Romtraktaten og derfor ikke bliver anset som et landbrugsprodukt .
Derfor er der ingen direkte EU-stttesystemer for uld og ingen flles markedsordning .
Det vil vre meget vanskeligt at opn en ndring til traktaten med henblik p at benvne uld som et landbrugsprodukt , og det vil krve enighed blandt alle medlemsstater .
<P>
Der er allerede bistandsmuligheder til rdighed for uldproducenter fra Unionens strukturfondsprogrammer .
Denne bistand er betinget af , at projektet opfylder de ml , der glder for det pgldende program , at den ikke overlapper finansiering , der allerede er til rdighed fra EU-kilder , og at den er i overensstemmelse med statslige bestemmelser om bistand .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Dette er ikke p Rdets dagsorden for jeblikket .
Enhver ndring heraf ville krve enstemmighed .
Et medlem af Rdet skulle i s fald gre forestillinger over for formandskabet og anmode om , at et sprgsml som dette blev sat p dagsordenen , sledes at der kunne finde en drftelse sted om vejen frem og om , hvorvidt der burde indfres nogen ndringer .
For nrvrende har jeg ikke fet nogen sdan henvendelse .
Hvis jeg fik en sdan henvendelse , s ville sprgsmlet blive overvejet .
Men for nrvrende er der ingen planer om ndringer i den gldende lovgivning .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg er opmrksom p , hvad ministeren har sagt og ogs p , hvad hr . Hyland har sagt , men hr .
Cunningham har givet et tilsagn om , at denne sag ville blive drftet nrmere ved landbrugsministerrdsmdet . Jeg vil gerne sprge Dem , om De via Deres gode kontorer ikke kan srge for at f den sat p dagsordenen , for dette kunne blive en meget vigtig sektor , som vil skabe vkst bde i beskftigelsen og i konomisk henseende , og det ville rent faktisk betyde , at Den Europiske Union ikke mister arbejdspladser .
P nuvrende tidspunkt eksporteres ubehandlet uld ud af Unionen .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m minde hr . Crowley om , at jeg ikke er her som reprsentant for den britiske regering .
Jeg er her som reprsentant for Rdet , som formand for Rdet .
Jeg har ikke modtaget nogen henvendelse fra den britiske regering i denne henseende .
Hvis den britiske regerings medlemmer i Ministerrdet fik en henvendelse fra deres kolleger i Landbrugsministeriet , s kunne det vre , at de ville overveje sprgsmlet .
Men nu m jeg som formand for Rdet gentage mit oprindelige svar til det rede medlems rede ven .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg tager ordet for at komme med en politisk anklage om , at der ikke synes at finde noget som helst samarbejde sted mellem de britiske ministre , statssekretrer og udenrigsministeren .
Hr . Hendersom kom her i sidste mned og besvarede sprgsml i relation til den toldfri handel , og han var ikke klar over , hvad vice-premierminister John Prescott havde udtalt i dette Parlament nogen tid forinden .
Mske rder embedsmndene ham til ikke at besvare mine sprgsml .
Jeg fremkommer med en politisk anklage , og jeg forventer , at en politiker vil svare p det .
<P>
Jeg foreslr , at der burde finde et strre samarbejde sted .
Landbrugs- , Fiskeri- og Fdevareminister Jack Cunningham kom her og gav nogle garantier , og Europaministeren er ikke en gang klar over det !
Jeg vil gerne via formanden sige , hr. minister , at Parlamentet har anmodet om , at der fremsttes forslag .
Har det britiske formandskab nu besluttet sig til at ignorere Parlamentets enstemmige synspunkter ?
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er blevet opdraget i forfatningsskolen og i regelbger og anerkendelse af ens ansvar i denne henseende , og mit ansvar denne eftermiddag er ganske klart . Det er mit ansvar her at berette og rapportere p vegne af Rdet og ikke p vegne af den britiske regering .
Det er i denne funktion , at jeg fremstter mine svar .
<P>
Jeg sagde ikke , at jeg ikke kendte til et synspunkt , som min kollega er fremkommet med i Rdet ( landbrug ) .
Det , jeg sagde , var , at jeg ikke havde fet nogen henvendelse som national reprsentant , og at udenrigsministeren ikke havde modtaget nogen srlig henvendelse om at rejse dette sprgsml i Rdet p nuvrende tidspunkt .
Det er en anden sag .
<P>
En passant m jeg sige , at jeg heller ikke har fet nogen henvendelse fra den irske regering i Rdet , der lod mig forst , at den irske regering nskede dette sprgsml rejst .
Det kan da godt vre , at den irske regering gerne vil have sprgsmlet rejst .
Og hvis det er tilfldet , er jeg sikker p , at den vil henvende sig til mig for at f sprgsmlet drftet i Rdet .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Robin Teverson ( H-0203 / 98 ) :
<P>
Om : Valg til Europa-Parlamentet i 1999
<P>
Rdet bedes oplyse , hvad den gr for at sikre , at ALLE borgere i Den Europiske Union , herunder borgerne i Gibraltar , bliver reprsenteret p demokratisk vis i Europa-Parlamentet efter det nste valg i juni 1999 ?
<SPEAKER ID=292 NAME="Henderson">
Det rede medlem er sikkert klar over , at bilag 2 til lov af september 1976 om valg af reprsentanter til Europa-Parlamentet ved direkte valg fastslr , at Det Forenede Kongerige kun anvender lovens bestemmelser over for Det Forenede Kongerige , det vil sige foruden Gibraltar .
<P>
En ndring heraf ville krve enighed blandt alle medlemsstater og alle medlemsstaters ratificering .
1976-loven blev vedtaget med hjemmel i artikel 138 ( 3 ) i EF-Traktaten p grundlag af et udkast udarbejdet af Europa-Parlamentet , som overhovedet ikke kom ind p Gibraltars srlige tilflde .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg takker rdsformanden for hans svar .
Jeg beklager , at dette sprgsml ikke blev fremsat i sidste mned .
Jeg forstr godt retsgrundlaget for dette , men det er et grundlggende princip , at Den Europiske Unions borgere br vre demokratisk reprsenteret inden for deres institutioner .
Det tror jeg ikke , at der er nogen , der vil vre uenig i .
Og dog har vi en skvhed , som jeg ikke tror forekommer i andre medlemsstater .
Deres territorier , som er del af Den Europiske Union , selvom de ikke er del af deres hovedlandmasse , er alle reprsenterede her .
Det er meget beklageligt , at dette ikke er tilfldet for Gibraltars indbyggere .
<P>
Eftersom rdsformanden holder sin stilling i den britiske regering og som reprsentant for Rdet adskilt , kunne jeg s ikke opfordre ham som rdsformand til at invitere den behrige medlemsstat til at begynde at udarbejde behrige ndringsforslag for at sikre , at alle borgere er demokratisk reprsenteret i Parlamentet ?
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , at vi med hensyn til dette sprgsml alle er tynget af historien .
Hvis Rdet skulle invitere den medlemsstat , hvortil der hentydes , til at gre forestillinger i denne sag , ville medlemsstatens vurdering vre , at det ville vre meget vanskeligt at gre de ndvendige fremskridt for at opn nogen reelle forandringer .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr .
Henderson , jeg vil gerne takke Dem for Deres klare svar og understrege , at De naturligvis , som formand for Rdet , udmrket ved , at dette er et problem , som stder ind i historiske og politiske hindringer , som hidrrer fra den kendsgerning , at Gibraltar ikke , i egentlig og fuld forstand , hrer til Den Europiske Union , fordi det er en koloni , som er anerkendt som en sdan af den britiske regering , som understregede dette i en officiel meddelelse , som blev sendt til FN for mange r siden , og som aldrig er blevet ndret .
<P>
Jeg formoder derfor , at formanden for Rdet udmrket ved , at slnge der ikke ndres p denne situation , s vil det vre umuligt at opn det , som hr . Henderson - uden tvivl med den bedste vilje - sger at opn .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Gibraltar er rent faktisk et oversisk territorium og ikke en britisk koloni .
Det ndrer ikke konteksten for det svar , jeg oprindelig gav Parlamentet .
Jeg fremlagde den juridiske stilling og noget af historien .
Jeg har ikke yderligere at tilfje .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , i juli 1997 fremsatte de to store partier i det engelske Underhus en indsigelse , der netop vedrrte valgretten til nationale valg og ogs europavalg i Gibraltar .
Mit sprgsml , som jeg stillede for en mned siden , blev besvaret med , at denne procedure som hidtil i grunden er svvende .
Jeg er ikke sikker p , om det er rigtigt , eller hvad den nuvrende situation er .
<P>
Har jeg ret , nr jeg antager , idet jeg tager Deres kommentar og det retsgrundlag , som De netop nvnte , i betragtning , at indsigelsen i det engelske Underhus dermed sandsynligvis bliver uaktuel , fordi det , det drejer sig om , ikke kan gennemfres retligt i praksis ?
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil tilfje , vedrrer Gibraltar , der - som De jo ved efter Utrecht-aftalen - i grunden er todelt , nemlig i sprgsmlet om the rock og sprgsmlet om istmen .
Det frembringer sprgsmlet om , hvordan De bedmmer de to dele .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan ikke se , at dette skulle vre en sag for Rdet .
Sprgsmlet om Gibraltars retlige status er noget , der er klart benvnt og nedfldet i lovgivningen .
Hvis det rede medlem nsker at rette en henvendelse til den britiske regering , er jeg sikker p , at man der med glde vil tage nogle af de sprgsml op , der er rejst om proceduren inden for Det Forenede Kongerige , men det er ikke en sag for Rdet .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Sren Wibe ( H-0204 / 98 ) :
<P>
Om : Situationen i Algeriet
<P>
Dagligt berettes der i medierne om nye massakrer i Algeriet .
Det er endnu uklart , hvem der str bag alle disse vanvittige gerninger .
Der er i dag formodninger om , at der findes flere forskellige politiske aktrer , som terroriserer befolkningen .
Der er ogs mistanke om , at der findes lyssky elementer internt blandt de algeriske myndigheder , som udver terror for at opretholde et ustabilt samfund af egne magtpolitiske hensyn .
Europa-Parlamentets delegation besgte Algeriet i februar 1998 og dens konklusion gik mere i retning af , at myndighederne ikke er skyld i massakrerne .
<P>
Hvad er Rdets opfattelse af denne mistanke ?
<SPEAKER ID=300 NAME="Henderson">
Rdet har gentagne gange udtrykt dets direkte fordmmelse af disse afskyelige terrorhandlinger og vilkrlige voldshandlinger .
Som det rede medlem vil vide , besgte en ministeriel trojkamission Algeriet den 19. og 20. januar 1998 .
Rdet hilste dette besg velkomment som et effektivt udtryk ikke kun for den dybe bekymring , som Den Europiske Union nrer over for situationen i Algeriet men ogs som et udtryk for den strke sympati , som Den Europiske Unions folk fler for det algeriske folks lidelser .
<P>
Rdet mener ikke , at der er nogen trovrdige beviser , som kan understtte pstandene om de algeriske myndigheders deltagelse i disse massakrer .
Rdet fortstter med at presse p for at opn strre benhed , medieadgang og gennemsigtighed fra den algeriske regerings side .
Dette ville forbedre den internationale forstelse for situationen .
Med dette for je har Rdet ogs tilskyndet til parlamentsudvekslinger .
Jeg hber , at sdanne kontakter vil bidrage til at styrke demokratiet og retsstaten i Algeriet .
Det seneste besg af europiske parlamentarikere er et vigtigt skridt i den fortsatte dialog mellem Den Europiske Union og Algeriet .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg skal forsge at fatte mig meget kort .
Det er rigtigt , at der ikke findes nogle trovrdige beviser egentlig i nogen retning , hverken mod myndighederne eller mod de muslimske grupper , ikke mindst fordi den algeriske regering ngter at g med til en international undersgelseskommission .
Men er det ikke sdan , hr . Henderson , at der alligevel er ganske trovrdige indikationer fra bl.a. den forhenvrende premirminister i Algeriet og fra Amnesty International , som peger p , at der kan findes grupper inden for de algeriske myndigheder , som str bag disse , som De siger , frygtelige massakrer , der sker dagligt ?
Man skal derfor mske ikke vre s sikker p , hvem der er skyldig .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg erkender , at situationen ikke er fuldstndig klar , hvilket i vrigt var grunden til overhovedet at sende missionen afsted .
Der er hb om , at der vil blive tale om et yderligere mde mellem den algeriske udenrigsminister og formandskabet for at forsge at behandle de sager , som det rede medlem har rejst .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Tak for Deres svar , hr . Henderson .
Vi nsker Dem en god rejse .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Posselt , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det gr mig ondt .
De har sandsynligvis allerede besvaret sprgsmlet .
Jeg mtte deltage i mdet i Det Blandede Udvalg EF-Den Tjekkiske Republik .
Derfor kommer jeg for sent .
Jeg ville blot sprge , hvorfor sprgetiden sluttede allerede fr kl .
19.00 i dag . Sprgetiden i sig selv skal jo vare til kl .
19.00. Jeg ville ogs sprge , om den startede til tiden .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
For det frste vil jeg gerne sige til Dem , at sprgetiden er begyndt njagtigt til tiden .
Klokken var 17.30 , et meget kendt tidspunkt inden for tyrefgtning for resten , da jeg indtog forsdet , og vi pbegyndte sprgetiden til Rdet .
Forud herfor havde jeg en samtale med hr . Henderson , som havde foreslet mig , at vi begyndte ti minutter tidligere , for at han kunne n en flyver , da tiden var meget presset .
Jeg har ikke fundet , at det var muligt at starte ti minutter tidligere , og jeg har derfor foreslet ham , at vi tog det sidste sprgsml klokken ti minutter i syv . S det har ikke forholdt sig sledes .
Jeg er get for vidt , jeg har ikke til fulde holdt mit lfte , og vi er blevet frdige fire minutter senere , end det jeg havde lovet hr . Henderson .
Jeg hber ikke , at disse fire minutter gr , at han kommer for sent til flyveren , og jeg hber , at hr . Posselt forstr , at vi p visse tidspunkter m vre fleksible p grund at de vanskeligheder med flyforbindelserne , som vi alle kommer ud for , nr vi kommer til Strasbourg , denne smukke og hyggelige by .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , vil sprgsml nr . 14 til 40 blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl .
18.55 og genoptaget kl .
21.00 )
<CHAPTER ID=10> Demografisk rapport 1997
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0056 / 98 ) af Cabezn Alonso for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens demografiske rapport 1997 ( KOM ( 97 ) 0361 - C4-0505 / 97 ) .
<SPEAKER ID=307 NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , sdan som det kom til udtryk i Kommissionens betnkning om demografi , s er befolkningspyramiden i Den Europiske Union under forandring , og man m vre opmrksom p de konsekvenser , det kan f .
<P>
Der har siden 1975 vret et fald i befolkningstilvksten , og samtidig er befolkningen i Den Europiske Union blevet ldre .
Og til disse objektive realiteter skal lgges nogle tendenser : den tid vores unge bruger til studier og uddannelse bliver lngere , og pensionsalderen falder , i generelle tal .
<P>
Hvis de aktuelle tendenser fortstter undret , vil Den Europiske Unions befolkning udvikle sig p flgende mde i de nste 30 r : befolkningen over 60 r vil vokse med 50 % , antallet af voksne mellem 20 og 59 r vil falde med 6 % , og antallet af unge op til 19 r vil falde med omkring 11 % .
Disse tendenser er ogs blevet prsenteret i andre betnkninger om demografi , som er blevet vedtaget af Parlamentet i tidligere r .
<P>
Disse data tvinger os til at tnke over bestemte konsekvenser , som vi allerede kan se i dag , og det er dt denne betnkning , som vi forhandler i dag , handler om .
<P>
De aktuelle demografiske tendenser har og vil f konsekvenser for finansieringen og organiseringen af den sociale beskyttelse .
Antallet af pensionister vokser , den andel af budgetterne , der anvendes til pensioner , vokser , udgifterne til sundhedsbistand vokser - p grund af vksten i den del af befolkningen , der skal sikres , og p grund af en hjere forventet levealder - og de sociale udgifter til ldre med plejebehov vokser .
<P>
Det er ndvendigt med udgangspunkt i den sociale beskyttelses nuvrende niveau at modernisere forvaltningssystemerne , s at de gavner konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Og det er ligeledes vigtigt at sondre mellem kilderne til finansiering af de offentlige beskyttelsesordninger , uanset om det er ydelser af universel karakter eller ydelser , som finansieres af arbejdsgivernes og arbejdstagernes direkte bidrag .
Den demografiske udvikling vil ikke lse beskftigelsesproblemet , men den vil helt sikkert f indvirkning p arbejdsmarkedet .
<P>
Forudstningen for at forsvare og bevare velfrdssamfundet , den skaldte europiske sociale model , er at bevare en sund konomisk vkst , forge produktiviteten og forbedre beskftigelsen .
Den balance , der har vret i den arbejdsdygtige del af befolkningen i de sidste to rtier , vil forsvinde i fremtiden , og det vil blive ndvendigt at ge kvindernes andel p arbejdsmarkedet , idet der stadig er behov for at f kvinderne ud p arbejdsmarkedet .
<P>
Den forventede aldring af den disponible arbejdskraft , gruppen af personer mellem 50 og 64 r , som vil stige med 25 % , vil krve ndringer i organiseringen af arbejdet , af erhvervsuddannelsernes indhold og form , og i al almindelighed , af en tilpasning af skatte- og arbejdslovgivningen til den nye virkelighed .
For det er en ny virkelighed , som forhandlingen i dag bygger p , og som vi skal finde svar p , hvor fordelingen af forpligtelserne og den indbyrdes balance samt foreningen af det familie- , erhvervs- og uddannelsesmssige ansvar vil blive fundamentale elementer .
<P>
Den nye virkelighed , hr. formand , de nye behov m ikke udgre hindringer eller forhindringer for det lnnede arbejde og betyde drlig social sikring for de personer , som ptager sig denne nye virkelighed , disse nye familiemssige og sociale behov .
Tendenserne i befolkningen kan resultere i forskelle mellem regionerne , som vil f flger for arbejdsmarkedet , bolig- , sundheds- og omsorgspolitikken samt for miljet som flge af en mindre landbefolkning .
Disse tendenser i befolkningen p regionalt plan er hypoteser , som skal verificeres , men det er uden tvivl tendenser , som vi kan se allerede i dag .
<P>
Man skal ogs vre opmrksom p de demografiske data i de ansgerlande , som sger om optagelse i Den Europiske Union .
Og disse data , disse nye tendenser , skal ogs bruges som reference i forhandlingen med disse lande , nr man ser p data som den erhvervsaktive del af befolkningen , arbejdslsheden , niveauerne for social beskyttelse , bevgeligheden p tvrs af grnserne osv .
<P>
Hypotesen om en mulig vkst i udvandringen fra ansgerlandene til de nuvrende medlemsstater i Den Europiske Union vil forge , eller kan forge , presset p de sociale sikringssystemer svel i de nuvrende medlemsstater som i ansgerlandene .
<P>
De aktuelle demografiske tendenser i Den Europiske Union vil ogs f flger for definitionen af de nye aktive beskftigespolitikker - hvad skal der forsts ved dem og mod hvilken befolkning skal disse nye aktive beskftigelsespolitikker vre rettet - for de offentlige udgifter til social sikring , for selve forvaltningen af beskftigelsen og uddannelsen , for ydelserne til familierne og for den interne samhrighed og for balancen i vores samfund .
<P>
Ved forhandlingen af denne betnkning i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender accepterede jeg villigt de ndringsforslag , som kolleger fra andre politiske grupper havde fremlagt - fra Det Europiske Folkepartis Gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe osv. og jeg medtog ogs indstillingerne fra Udvalget om Kvinders rettigheder .
Jeg ville under alle omstndigheder gerne have , at denne betnkning omfattede meninger og forslag fra det strst mulige antal af medlemmer fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og betnkningen blev faktisk vedtaget i udvalget , hvor kun t medlem undlod at stemme .
<P>
Ved afstemningen om betnkningen br man efter min mening ikke vedtage ndringsforslagene fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa ( Koordinationsgruppen ) , for alle de ndringsforslag , som denne gruppe har fremlagt , drejer sig om et sprgsml , som ingen har bragt p banen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og man kunne derfor ikke lgge sig fast p en holdning .
Min personlige mening som ordfrer er , at denne plenarforsamling ikke skal vedtage disse ndringsforslag .
<P>
Endelig vil jeg , hr. formand , gerne takke for alle medlemmerne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for samarbejdet ved udarbejdelsen af denne betnkning , og jeg hber , at den opnr denne plenarforsamlings fulde sttte .
<SPEAKER ID=308 NAME="Daskalakis">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke hr . Cabezn Alonso for hans glimrende betnkning og ogs takke Socialudvalget for det forhold , at det i den endelig tekst medtog hovedpunkterne i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Der er vist ingen grund til at understrege , hvor vigtigt det demografiske problem i Europa er .
Mit udvalg har fremhvet de problemer , der opstr , nr befolkningen bliver stadig ldre , og kvinderne fr en stadig strre andel i plejen af disse plejeafhngige mennesker , ofte uden ln eller social sikring og altid med en samtidig opgivelse af deres adgangsmuligheder til arbejdsmarkedet .
Vi har anmodet Kommissionen og medlemsstaterne om i lige hj grad at rette deres bestrbelser mod mnd og kvinder , nr de tager initiativer til at forlige familielivet med arbejdslivet og til at srge for , at der er muligheder for videreuddannelse og reintegrering p arbejdsmarkedet for de , der af ovenstende rsager bliver ndt til at afbryde deres arbejde , og de er som oftest kvinder .
<P>
Hertil kommer , at der er fare for , at der opstr mere specialiserede pensionssystemer , hvilket ikke i sig selv er forkasteligt , og at der vil opst en yderligere forskelsbehandling af kvinder , hvis der ikke trffes konkrete foranstaltninger .
<P>
Den Europiske Union g  r sig klar til en ny og vigtig udvidelse med landene i Central- og steuropa , som vil f betydning ogs for vores demografiske sammenstning .
Det er derfor ikke uden grund , at der i den endelige betnkning henvises til brneddeligheden , og at Kommissionen anmodes om at stille oplysninger til rdighed fordelt p kn , om den demografiske udvikling i ansgerlandene .
Det nste rhundrede vil vise et Europa , hvor forgelsen af den gennemsnitlige levealder , der vil vre hjere hos kvinderne end hos mndene , foruden en positiv side ogs vil medfre problemer .
En fjerde generation af ldre og mere plejeafhngige mennesker vil prge samfundet , og et flertal af denne generations medlemmer vil vre kvinder .
Derfor m de aktive kvinders fremtidige rolle i det europiske samfund beskyttes og styrkes med ligestillingsforpligtelser- og rettigheder , bde p arbejdsmarkedet og i familielivet .
Kun p denne mde kan det demografiske problem imdegs effektivt , og kun i denne nd kan svel Kommissionen som vi selv arbejde for at sttte vores egne holdninger p en fornuftig mde .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med en udmrket betnkning og henvise til et voksende problem i Den Europiske Union , nemlig de demografiske tendenser og den kendsgerning , at folk lever lngere .
Disse tendenser udgr en meget stor udfordring for Den Europiske Union , specielt nu hvor vi nrmer os rtusindeskiftet .
<P>
Som hr . Cabezn fremhver i sin betnkning , har den forlngede levetid , forbundet med yngre generationers faldende fertilitet , resulteret i et stigende antal ldre i vores samfund sammenlignet med dem , der stadig arbejder eller er erhvervsaktive .
Der er p nuvrende tidspunkt i Den Europiske Union 48 millioner mennesker over 65 r , hvoraf 20 millioner er over 75 , hvilket giver et fingerpeg om problemet .
Ved rhundredeskiftet vil den gruppe udgre en femtedel af befolkningen i Den Europiske Union , og i r 2020 vil den udgre en fjerdedel .
<P>
Hvis vi vender blikket mod mit eget land , Skotland , viser tallene en lignende tendens .
I 1996 var 20 , 18 % af befolkningen over 58 r .
I r 2006 , ti r senere , vil dette tal vre steget til 24 , 6 % , og i r 2036 vil det vre steget til 31 % - nsten en tredjedel .
S det er en indikation af tendenserne . Disse tal er ikke blot statistiske , kolleger , de reprsenterer store udfordringer for os som politikere .
Vi er ndt til at tilpasse os disse omstndigheder .
Vi m forberede det europiske samfund p det .
Vi er ndt til at sikre konomisk sikkerhed for de ldre trods stigende sociale omkostninger .
Vi er ndt til at sikre , at de ldre forbliver integreret i samfundet , at solidariteten mellem generationerne fremmes , og at ldre mennesker er sikret vrdighed og ikke- forskelsbehandling i alderdommen .
<P>
I Skotland og i det meste af EU str de ldre over for en alvorlig trussel om konomisk usikkerhed og stigende ulighed .
Indtil for f r siden var det dog kun Det Forenede Kongeriges forhenvrende regering der , af samtlige europiske regeringer , havde besluttet at skre ned p ldreforsorgen .
Det er mig en glde at kunne sige , at den britiske konservative regering var undtagelsen i Den Europiske Union .
Ikke desto mindre er der siden valget i maj sidste r sket en klimandring , en miljndring , og vi har set foranstaltninger , der hjlper de ldre .
F.eks. er momsen p brndstof blevet halveret .
Der har vret yderligere hjlp og praktiske foranstaltninger , der skal hjlpe de ldre .
<P>
I hele Europa , ikke kun i Det Forenede Kongerige og ikke kun i Skotland , str regeringer over for en udfordring .
Vi er ndt til at indfre politikker for at anerkende den kendsgerning , at vores befolkninger bliver ldre .
De demografiske tendenser er sledes , at der er frre mennesker i den lavere aldersgruppe og flere i den ldre aldersgruppe , og vi er ndt til at se p disse ndringer .
Det glder mig at kunne fortlle medlemmerne , der er til stede her til aften , at vi har forslagene om en pensionistforsamling .
I oktober i r fremlgger vi Socialudvalgets synspunkter , Parlamentets synspunkter vedrrende denne tendens , for at komme med anbefalinger til FN ' s ldrer .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , allerfrst vil jeg takke ordfreren hr . Cabezn , for samarbejdet og lyknske ham med den betnkning , som han i dag forelgger for os .
Nr vi ser p den demografiske rapport fra Kommissionen , m vi konstatere , at Kommissionen i modstning til de to forrige rapporter ikke begrnser sig til Den Europiske Union , men ogs retter blikket mod Central- og steuropa . Med rette , fordi en stor del af de mennesker i disse lande , som inden for en overskuelig fremtid vil vre borgere i Den Europiske Union , allerede er fdt .
<P>
Det er klart , at Polen og Slovakiet , bde hvad angr hele befolkningen og befolkningen i den arbejdsdygtige alder , vil vise en beskeden vkst indtil 2015 , men vksten vil dog vre lavere end for Unionen .
Mens bde de baltiske lande og Tjekkiet , Ungarn , Rumnien og Bulgarien vil vise et fald .
Den lave fertilitet og hje ddelighed i kombination med en betydelig migration er ansvarlig for denne befolkningsstilstand eller -tilbagegang .
Der mangler forklaringer p en rkke dermed sammenhngende fnomener , ssom brneddeligheden i Rumnien , klften mellem by og land , forskellen mellem knnene og andre fnomener .
Disse fnomener vil vre af afgrende betydning for , om udvidelsen vil f succes .
PPE-Gruppen er derfor glad for , at mange af de ndringsforslag , vi har foreslet , er medtaget i kollega Cabezns forslag til beslutning .
<P>
En anden innovation i betnkningen vedrrer interessen for den interregionale dimension .
Det drejer sig om socialt og konomisk relevante tegn p en bemrkelsesvrdig differentiering mellem delomrder eller forskelle inden for medlemsstaterne .
I lande som Belgien , Tyskland , Italien og Spanien er de intranationale forskelle ikke uden betydning .
Befolkningstilvksten forlber uregelmssigt , men synes helt at ophre i nogle omrder hen mod 2015 .
Stigningen i de ldre aldersgrupper vil omkring 2015 fre til en get divergens i aldersopbygningen .
Faldet i den erhvervsaktive befolkning vil finde sted i bestemte omrder omkring r 2000 , og i andre frst efter 2010 .
Dette vil medfre et fald i arbejdskraften og et stigende behov for geografisk mobilitet .
Aldringen af den erhvervsaktive del af befolkningen optrder nsten overalt , men ikke samtidig og ikke jvnt .
Dette vil i alle tilflde resultere i et udtalt behov for permanent formning af og en kontinuerlig lreproces for hovedsageligt ldre arbejdstagere .
Jeg kan konstatere , at mine forslag om arbejdsmarkedsundersgelse , mobilitetsfremme , grnseoverskridende erhvervsoplring og lignende alle er accepteret .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , der er ogs andre temaer , der vil kunne fremdrages her , men tiden mangler .
Jeg anmoder ordfreren om at henlede opmrksomheden p t ndringsforslag , som jeg har indgivet med hensyn til punkt U . Men globalt set kan vi give vores sttte til denne betnkning , og jeg lyknsker endnu en gang ordfreren med denne betnkning .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for en glimrende betnkning og ligeledes ordfreren for Udvalget om Kvinders Rettigheder for hendes bidrag .
<P>
Sprgsmlet om de ndringer , der vil finde sted i lbet af de nste par r vedrrende alderspyramiden i Den Europiske Union , og den virkning den vil have , er noget , der ligger os alle strkt p sinde , ikke blot som flge af de rent konomiske aspekter - hvordan kan vi betale alderspension til personer over 65 , hvordan kan vi f et nyt kuld arbejdere p arbejdsmarkedet for at sikre , at de betaler tilstrkkeligt meget i sociale ydelser osv. der er ogs det store sprgsml om , hvordan vi tager os af de ldre .
Min kollega , hr . McMahon , har allerede ppeget , at som flge af den forbedrede sundhed og gede levetid er antallet af mennesker over 75 i Den Europiske Union , der krver strre personlig omsorg og opmrksomhed , steget .
<P>
Jeg vil gerne bede ordfreren , om muligt , at medtage en id , jeg fremlagde her i Parlamentet for to r siden , og som jeg stadig forsger at opn sttte til , hvilket er et charter om plejeres rettigheder .
De vedrrer et nyt  folkefrd  primrt bestende af kvinder , der lbende yder omsorg over for de ldre og handicappede slgtninge uden anerkendelse af det arbejde , de prsterer , uden anerkendelse af det , de sparer samfundet for , uden anerkendelse af det bidrag , de leverer til social solidaritet ved at holde folk i hjemmet s lnge som muligt .
<P>
Desuden er der sprgsmlet om , hvordan de politikker vi har i dag vil klare sig om 10 til 15 r , nr denne befolkning bliver ldre .
Vil vi vre ndt til at ndre vores beslutning om en kortere arbejdsuge ?
Vil vi vre ndt til at ndre vores beslutninger vedrrende det at f folk til at g p pension tidligere ?
Disse er sprgsml , som visse medlemmer allerede har vret inde p .
<P>
Afslutningsvis er der sprgsmlet om afvandringen fra landomrderne .
Vi har nu fet et scenario , hvor der i store dele af Den Europiske Union er befolkninger , hvor gennemsnitsalderen er 50-56 r , fordi de yngre er rejst , de er flyttet til strre byomrder .
Det har en uhyre stor knock-out-effekt .
Medlemmerne br huske p dette , nr vi stemmer om budgettet i r til Cork-erklringen for at sikre , at vi tilskynder industrien og menneskene til at vende tilbage til landomrderne .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , fru kommissr , ordfreren har arbejdet godt sammen med Parlamentet og overtaget det bedste fra alle grupper , og der foreligger nu en omfattende betnkning , som jeg hber , serist vil blive taget til efterretning af Kommissionen .
Sidste r havde jeg selv den fornjelse at vre ordfrer for det samme emne , og jeg tror , at det er srdeles vigtigt , at vi fortsat har opmrksomheden henledt p dette emne .
<P>
Befolkningen i verden aftager ikke som sdan , men vi kan konstatere , at den rolle , Europa spiller demografisk set i forhold til verdensbefolkningen , er aftagende .
Dernst , som allerede ppeget af nogle ordfrere , ges den ldre del af befolkningen , og antallet af unge isr i Vesteuropa er i aftagende .
Hvordan tackler vi dette ?
Jeg tror ikke , at vi bare skal afvente tingenes skve gang , men vi skal frst og fremmest sl ind p fornyelsens vej .
Jeg nvner et par eksempler .
Med fornyelse p omrdet for ldreforsorgen kan der forebygges store omkostninger .
De demografiske oplysninger og undersgelsesdata viser , at omkostningerne forbundet med aldersforskydningen ogs forrykkes .
Det forholder sig ikke sdan , at alle mennesker , der bliver ldre , har brug for mere social forsorg .
Der er ogs et enormt potentiale blandt de ldre , som vi kan gre brug af p mange mder .
<P>
Dermed er jeg net til et andet punkt . Nemlig arbejdsmarkedet .
Vi har en lang tradition for , at pensionsalderen indtrder p et stadig tidligere tidspunkt , og det kan diskuteres , om vi ikke nu , hvor vi lever lngere , skal have en slags fleksibel pensionsalder og f.eks. medtage den i vores rlige beskftigelsesrapport .
Det samme glder for pensionerne .
Hvis vi i fllesskab er rede til at sge efter kreative lsninger , er det ganske givet muligt at holde pensionerne p et acceptabelt niveau , i hele Europa .
Men det hjlper ikke at stikke hovedet i busken , vi skal gre noget ved problemerne .
Derfor synes jeg , at de demografiske oplysninger egentlig burde vre en del af den rlige beskftigelsesrapport , og at de lsninger , som skabes pr. medlemsstat i form af benchmarking burde komme p tale .
I vrigt indeholder denne betnkning en rkke gode anbefalinger .
Jeg tror ogs , at vi kan flge ordfrerens anbefalinger med hensyn til afstemningen .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , fru kommissr , Europa er ved at blive gr i en gevaldig fart , det ved vi alle .
Hr . Cabezn Alonso har helt rigtigt i sin fortrffelige betnkning fremhvet , at den demografiske aldersstigning i Europa ogs krver ndringer p arbejdsmarkedet , s det bedre svarer til de ldres behov .
<P>
I de kommende r vil de europiske arbejdsgivere blive ndt til at ndre deres holdning til ldre og aldrende arbejdstagere radikalt .
Nr der ikke kommer unge p arbejdsmarkedet i samme omfang som fr , bliver arbejdsgiverne ndt til p en helt ny mde at srge for arbejdsevnen og kunnen hos de arbejdsaktive , aldrende arbejdstagere .
Det er srlig vigtigt at forsge forebyggende at opretholde arbejdstagernes arbejdsevne , og ikke frst at tage fat i sagen , nr sygdomme og skader er dukket op .
<P>
Der br tages hjde for forskellige strke og svage sider hos mennesker i forskellige aldre allerede ved planlgningen af arbejdet .
En god planlgning betyder ikke kun ergonomiske hensyn , men ogs planlgningen af arbejdet , f.eks. planlgning af arbejdstider , sledes at de aldrende arbejdstageres behov imdekommes .
I Finland har man udviklet et begreb " aldersstyring  , som netop betyder hensyntagen til arbejdstagere i forskellige aldre ved arbejdsplanlgningen .
<P>
I det moderne arbejdsliv betyder arbejdsevnen i tiltagende grad ogs den ndelige arbejdsevne og trivsel p arbejdet .
For at opretholde dette skal arbejdspladserne udvikles , sledes at de aldrende arbejdstagere kan fle , at deres frdigheder bliver vrdsat , der satses p efteruddannelse af dem , og at de ogs selv har en mulighed for at pvirke udviklingen af arbejdsmiljet .
Det er meget vigtigt for de aldrende arbejdstagere , at de i god tid informeres om ndringer p arbejdspladsen , og at deres mening ogs bliver hrt .
<P>
Det er naturligt , at ogs de aldrende medarbejdere har brug for uddannelse .
Der skal specielt srges for , at indfrelse af nye teknikker p arbejdspladsen ikke betyder forbigelse af de ldre medarbejdere .
Ogs de ldre arbejdstagere er i stand til at lre ny teknologi , nr uddannelsen tilrettelgges p deres egne prmisser .
De unge er vokset op med computere , men de ldre kan ofte have fordomme over for dem og undervurderer ogs ofte deres egne evner .
<P>
De ldre arbejdstageres viden og erfaring kan vre en uerstattelig ressource for en virksomhed , nr de udnyttes p en rigtig mde .
En virksomhed , der anvender denne aldersstyring , hvorved der tages hensyn til de individuelle forudstninger hos alle medarbejdere , er en god arbejdsplads for alle , og ikke kun for de ldre arbejdstagere .
P en sdan arbejdsplads trives produktivitet og effektivitet ogs bedst .
<P>
Desvrre er hr . Crowley ikke til stede , men jeg hber , at jeg i anden sammenhng kan fortlle ham om den finske godtgrelse for pasning af prrende , som muliggr opnelsen af en godtgrelse for , at nogen passer deres prrende derhjemme .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske ordfreren med betnkningen , som behandler mange vigtige aspekter om , hvad vi m tnke p og hvordan vi m agere , nr vi analyserer befolkningsudviklingen i perioden frem til r 2015 .
<P>
Vi ved jo , at antallet af ldre vil stige og at antallet af erhvervsaktive i befolkningen vil falde , hvilket gr , at vores sociale velfrdssystemer vil blive meget belastede .
Vi m naturligvis vre meget kreative , nr vi skal forsge at reducere omkostningerne ; jeg er enig i meget af det , som min finske kollega sagde om dette .
<P>
Jeg vil gerne pege p nogle punkter , som vi helt specielt m tnke p , nr vi skal udforme disse nye systemer , bl.a. social tryghed .
De , der har bret ansvaret for familien , de , der har passet brn og ldre , m nemlig ikke blive straffet i form af ringere sociale ydelser .
Man skal derimod , som man har gjort i en del lande , huske p ogs at medregne husligt som pensionsberettigende arbejde .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , strstedelen af de europiske lande er i frd med at beg demografisk selvmord uden selv at vre bevidst derom .
Dette er en strk udtalelse , et udsagn , der stammer fra vores tidligere premierminister , hr . Michel Rocard , fra den frste konference om familien i Frankrig i 1981 .
<P>
Bevidstgrelsen er p vej . Dette ses i Kommissionens og mine forskellige kollegers arbejde gennem rene , og ogs i r med de betnkninger , vi har her .
Jeg vil tillade mig at g lidt videre for at fremme denne bevidstgrelse .
Jeg tror f.eks. ikke p , at der uundgeligt vil ske en demografisk nedgang og en deraf flgende aldring i alle de europiske lande .
Dette siger jeg ikke p grundlag af ubegrundede forventninger , men fordi jeg har mdt utrolig mange kvinder , par og unge inden konferencerne i Kairo og Beijing .
I Fru Gisserots meget veldokumenterede betnkning , som De kender , fru kommissr , om kvindernes situation i Frankrig inden Beijing-konferencen , bemrker hun med videnskablig hderlighed , at kvinderne , de franske par , giver udtryk for - og jeg vil tro , at det samme er gldende i de andre lande - en lyst til at f brn , en lyst , der er strre end virkeligheden afspejler , og isr et nske om barn nr. tre .
Det lader til , at det er et gte nske , mske i vrigt et nyt , der opstr .
<P>
Selvflgelig er det ikke politikernes opgave at tvinge nogen til at f brn eller til at lade vre , dette er overhovedet ikke mit rinde , men jeg mener p den anden side , at vi har et stort ansvar for at gre det muligt for vores medborgere at trffe et valg , isr nr det drejer sig om et valg som dette .
<P>
I visse udtalelser fra mine kolleger , mske lidt spagfrdigt i Deres betnkning , hr . Cabezon Alonso , og ligeledes i Deres tekst , fru Daskalaki , samt i det forrige indlg , gentages det , som et antal eksperter , endda konomiske eksperter , utvetydigt slog fast allerede p den internationale konference i Beijing og isr p det sociale topmde i Kbenhavn .
Vi m genfinde den store betydning af brn og familie , ogs p konomisk niveau .
Selvflgelig er brnene frst og fremmest en nations rigdom med hensyn til landets vrdier , livsglde , kultur , idealer , men brn er ogs en rigdom for en nation rent konomisk .
Det har vi mske glemt i forbifarten .
Som Jean Bodin sagde , findes der ingen anden rigdom end mennesket .
<P>
Vi er af gode grunde knyttet til en europisk social model , selvom de sociale politikker i vores lande er meget dyre .
Men er det ikke p hje tid , at man , samtidig med at man respekterer de enkelte pars og familiers totale frihed til at vlge - igen gr jeg overhovedet ikke ind for nogen form for tvang - gr sig bevidst om , at en familiepolitik ud fra alle synspunkter vil vre uendelig mere konomisk , og at vi sledes ville kunne undg mange sociale udgifter i det efterflgende forlb .
<P>
Det ulnnede arbejde , som familiemoderen udfrer , br nyde behrig anseelse .
Familiemdre har altid arbejdet .
Man m ikke modstille de kvinder , der arbejder , og de , der ikke arbejder - jeg bryder mig ikke om disse udtryk .
Indtil urbaniseringsperioden har kvinder altid arbejdet i landbruget eller inden for hndvrk , men opdragede samtidig deres brn .
Dette skete p samme sted og samme tid .
<P>

Vi str over for andre udfordringer , og vi m trffe de ndvendige konsekvenser , men jeg tror , at vi skal vre kreative , hvis Europa skal genfinde sin vitalitet p alle niveauer , men ogs hvis det skal blive et mere generst Europa , der er i stand til - og hvorfor ikke - at stte ikke bare materiel bistand , men ogs unge mennesker til rdighed for udviklingslandene , drenge og piger , der , for en periode af deres liv , vil vre glade for at tilbyde udviklingslandene den kompetence , som de har fet i deres eget land .
Jeg tror , at det er muligt p ny at genfinde betydningen af et generst Europa .
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden">
Fru Seillier , jeg var lidt bange for , at der ville opst flere problemer , da jeg tillod hr .
McMahon at overskride sin tid en smule .
Nu ser vi det jo tydeligt !
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , hvert r fr Parlamentet forelagt rapporten om den demografiske situation i Unionen .
Den vedvarende observation af befolkningsudviklingen er ogs god nok og rigtig nok , for det at kunne se tendenser er en forudstning for fremtidsorienterede ndringer i politikken .
<P>
Det er ikke frste gang , at rapporten gr opmrksom p den snigende samfundsaldring , de foreslede foranstaltninger til kontrastyring er gammelkendte .
Vi ved ogs , at folkepensionssystemet og sundhedsvsenet skal tilpasses .
Samtidig ved vi dog ogs , at det er vanskeligt at f frre bidragydere , gede omkostninger i det offentlige sundhedsvsen og de stramme budgetter , som fastlgges ud fra konvergenskriterierne , til at g op i en hjere enhed .
<P>
Men jo lngere disse problemer forbliver ulst , desto vanskeligere bliver det at lse dem og frst og fremmest at finansiere dem .
Her melder sig naturligvis sprgsmlet om , hvorvidt det er den rigtige lsning , hvis uligevgten mellem udbud og eftersprgsel p de regionale arbejdsmarkeder skal udlignes ved hjlp af migrationsforenklende initiativer .
Jeg forestiller mig en samfundsmodel , som stter familien i centrum for overvejelserne og dermed ikke anser en get tilgang af immigranter for at vre lsningen p de faldende fdselstal .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til ordfreren for denne rapport om den demografiske situation 1997 , frst og fremmest for , at han bekender sig til den sociale markedskonomi , hvilket jo ikke er en selvflge .
Hr. formand , med Deres samtykke vil jeg gerne benytte lejligheden til at nske min kollega ordfreren hjerteligt til lykke med fdselsdagen i mandags .
<P>
Rapporten fr uvgerligt n til at tnke p , at det forholder sig med pensionisterne som med de sm og mellemstore virksomheder i Europa .
I den forbindelse er der allerede blevet erkendt , sagt og krvet meget , og alligevel er der f konkrete resultater .
Det forekommer mig , at det ogs forholder sig sdan med pensionisterne .
Det er rigtigt , at den arbejdsdygtige andel af befolkningen fortsat vil falde p grund af den aftagende befolkningsvkst .
Det vil fre store sociale omkostninger med sig og har ogs allerede gjort det .
<P>
Det er svrt at besvare sprgsmlet om finansieringen .
Man overvejer forskellige muligheder , ingen af dem er ideelle .
Flgerne for arbejdsmarkedet er der stadig .
Hverken pensionisterne eller virksomhederne er srlig interesserede i at gre brug af muligheden for en glidende overgang til pensionisttilvrelsen .
Overtagelsen af frivilligt og ulnnet arbejde alene er heller ikke lsningen .
Videregivelse af erfaringer til yngre mennesker er i dag af og til slet ikke efterspurgt - desvrre er det sdan .
<P>
Kvinderne er i en situation - det har Kvindeudvalget desvrre kun alt for ret i - hvor de udsttes for pres fra to sider : Frst er de erhversaktive , derefter kommer nsket om brn .
Det udskydes p grund af erhvervsaktiviteten , og s skal brnepasningsfasen klares samtidig med omsorgsfasen , og sdan fortstter det .
Her melder sprgsmlet sig om , hvorvidt de huslige og erhvervsmssige pligter for mnd og kvinder kan forenes .
I den forbindelse burde man simpelthen srge for , at arbejdet i familien i hjere grad anerkendes fremover , for hidtil har vi egentlig kun taget to skridt i den retning i forskellige lande : Det ene er omsorgen , og det andet er forldreorloven , og fr eller senere skal vi fortstte ad den vej , hvis vi vil undg at lide samfundspolitisk skibbrud med den sociale markedskonomi i Europa .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke hr .
Cabezn Alonso , som har accepteret nsten alle vores ndringsforslag i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ; jeg tror , at det vil betyde , at han i morgen ikke vil f nogen problemer med at f vedtaget betnkningen .
Som han selv s udmrket sagde i begyndelsen af sit indlg , s vil der om 30 r vre mere end 50 % flere ldre over 60 r , mens de yngres andel af befolkningen vil falde , og det vil f bekymrende flger for de sociale udgifter til de ldre , men ogs for den rolle som disse ldre skal spille .
<P>
Efter pensioneringen skal de ldres rolle i samfundet vre meget betydningsfuld .
I et " De ldres Parlament  , som blev afholdt i Luxembourg , var en af de strste bekymringer netop at ppege , at man spildte deres kundskaber og erfaring , og at samfundet burde opfange disse kundskaber og denne erfaring , eftersom det er godt for selve samfundet . Denne ndring i befolkningen vil ogs f flger for kvinderne , og det p to omrder :
<P>
For det frste fordi der er en tendens til at tnke - og noget hres der ogs her i forsamlingen - at kvinderne skal blive ved med at tage sig af de ldre , afhngige eller mindre afhngige , og af brnene i hjemmet .
Alternativet er naturligvis , som det s ofte bliver sagt i dette Parlament , og ikke mindst i Udvalget om Kvinders Rettigheder , at forene arbejdet uden for hjemmet med arbejdet i hjemmet .
Det vil vre det bedste for hele samfundet .
Kvinder kan forvente at leve lngere , og det er dem , der har de laveste indtgter , enker modtager kun en lille del af pensionen , ldre kvinder plejer at f en lavere pension , og der vil derfor vre et yderligere problem her .
Kre formand , jeg er enig i nogle af betragtningerne - og som afslutning vil jeg nvne tre af disse - i Cabezn Alonsos betnkning .
<P>
For det frste at en virkelig social samhrighed ogs br vre en konvergens ; vi er meget optaget af de konomiske konvergenstal , mens vi er mindre optaget af de sociale konvergenstal .
Og det omhandler ordfreren i et af sine afsnit .
<P>
For det andet deler jeg ordfrerens bekymring , for i Europa er der mange frtidspensioneringer , som ikke er betinget af en nyansttelse , og jeg siger det , fordi jeg bor i en region , Asturien , hvor man har mistet mere end 12.000 egentlige arbejdspladser , og der er ikke blevet ansat unge i stedet .
<P>
Og for det tredje , at et af de grundlggende forhold for at kunne klare de demografiske ndringer er en fortsat nettoskabelse af nye job ; hvis der ikke er tilstrkkelige job , uden bidrag , vil der kun vre f muligheder for at klare de sociale udgifter , som denne ndring i befolkningen vil medfre .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , det er allerede blevet nvnt , at der sker en betydelig forgelse af de ldre generationer i Den Europiske Union , samtidig med at den konomiske aktive del af befolkningen formindskes , og antallet af unge under 20 r bliver stadig lavere .
<P>
Alt dette betyder blandt andet , at der er lagt en tidsindstillet bombe under det sociale sikringssystem .
Frre og frre arbejdstagere skal sttte flere og flere pensionister .
Hvad skal vi gre ?
Jeg vil omtale tre aspekter :
<P>
Jeg vil frst gerne sige , at vi br gennemfre en liberalisering af det sociale sikringssystem .
Der m ske en forgelse af den private sektors deltagelse , en forgelse af den forsikredes personlige ansvar for strrelsen af hans pension , en kraftig styrkelse af det kapitaldannende system i stedet for det nuvrende distributive system , som lgger vgt p solidaritet mellem generationerne , hvilket under de nuvrende betingelser ikke synes at vre den mest effektive lsning .
<P>
For det andet br vi trffe koordinerede foranstaltninger til bekmpelse af de unges arbejdslshed , for kun p den mde vil vi f flere sikrede ind i systemet .
Hvordan kan dette nu ske ?
Ved hjlp af foranstaltninger , der fremmer fleksibiliteten p arbejdsmarkedet , erhvervsuddannelse og - efteruddannelsen samt de unges foretagsomhed .
<P>

Den tredje og sidste bemrkning , som jeg gerne vil fremkomme med , er at vi formentlig samtidig m indfre en fdselsfremmende politik , og det kan ske p to niveauer : med hensyn til den generelle indstilling , og her er en stor sensibiliseringskampagne i alle Unionens medlemsstater nok hensigtsmssig , og med hensyn til en vsentlig konomisk sttte .
Dette problem er meget alvorligt , og her er der virkelig brug for en national indsats i alle medlemsstaterne .
<P>
P min side skal jeg nok love at gre , hvad jeg kan , for i fremtiden personligt at hjlpe med til lsningen af det demografiske problem .
<SPEAKER ID=321 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over , at De har taget dette vigtige problem op .
Jeg takker isr ordfreren , hr . Cabezn Alonzo , for det glimrende arbejde , han har udfrt .
<P>
Dette rs betnkning om den demografiske situation i Unionen koncentreres om tre specifikke aktionsomrder : arbejdsmarkedet , de regionale skvheder og de udfordringer , som ansgerlandene str over for .
<P>
Tillad mig frst og fremmest at omtale det , der str i betnkningen med hensyn til arbejdsmarkedet .
Om ca . 10 r vil babyboom-generationen n pensionsalderen .
Fra dette tidspunkt vil vi kunne se en klar nedgang i den aktive befolkning , og vi vil vre vidner til en hurtig vkst i antallet af ldre arbejdstagere .
Vi er i stand til at forberede os p dette , og det br vi gre .
Vi br isr antage nye indfaldsvinkler til alle de sprgsml , der vedrrer forbindelsen mellem alder og arbejdsmarked .
Vi br bekmpe enhver diskriminerende praksis , der skyldes alder , og opfordre virksomhederne til i hjere grad at tage hensyn til konsekvenserne af disse demografiske tendenser .
Vi br vedtage nye foranstaltninger til organisering af arbejdet , som skal sigte mod at forbedre anvendeligheden , produktiviteten og motivationen hos de ldste arbejdstagere .
Det er netop vores manglende evne til at tage hensyn til aldersaspektet ved tilrettelggelsen af beskftigelsen og arbejdspladserne , der de seneste r har medfrt en stigende tendens til at afskedige de ldste medarbejdere .
<P>
Definitionen af en aktiv strategi med hensyn til alderdom forudstter frst og fremmest en voksende bevidstgrelse og en udbredelse af den bedste praksis inden for omrdet .
De politikker , som sigter mod at holde ldre arbejdstagere aktive , kan dog ikke opn den forventede succes , s lnge kvalifikationerne og kompetencen hos de berrte ikke tilpasses behovet p arbejdsmarkedet .
Vi m ivrkstte hensigtsmssige politikker til forbedring af den aldrende arbejdsstyrkes anvendelighed .
For at opn dette m man planlgge oplringsstrukturer gennem hele livet , der skal sikre enhver arbejdstager tilpasningsmuligheder og ajourfring af kompetencer i overensstemmelse med udviklingen p arbejdsmarkedet .
<P>
Knsaspektet , hvis betydning man kender fra de demografiske tendenser , fortjener ligeledes srlig opmrksomhed .
I betnkningen ppeges det , at kvinderne i lbet af de nste 15 r vil komme til at udgre den vigtigste kilde til arbejdsstyrkens vkst .
Dette aspekt skal i hjere grad integreres bde i de generelle og de specifikke politikker .
<P>
Udsigten til kvindernes voksende deltagelse p arbejdsmarkedet rejser ligeledes sprgsmlet om familielivets forening med det professionelle liv .
P trods af de senere rs fremskridt , er et barns fdsel ofte ensbetydende med , at kvindens professionelle liv ophrer , eller at hun skifter til deltidsarbejde .
Af flere grunde , der skyldes svel manglende mulighed for brnepasning som kulturelle faktorer , er de ndringer , et barns fdsel medfrer , sommetider permanente .
<P>
Overalt i Europa er kvinderne i hjere og hjere grad ansvarlige for at tjene penge til hjemmet .
Dog ser man sjldent tegn p fremskridt i mandens deltagelse i de huslige pligter .
Derfor er der en risiko for , at aldringen i samfundet vil medfre et strre ansvar for kvinderne med hensyn til at hjlpe afhngige personer , som vil begrnse deres stigende deltagelse i det konomiske og sociale liv .
<P>
Betnkningens 2. del omhandler det regionale aspekt .
Det pvises , at effekten af de demografiske ndringer varierer betydeligt fra n region til en anden .
Risikoen for en regional polarisering er en vigtig udfordring for de politiske beslutningstagere .
Det regionale aspekt af disse ndringer kan bringe den samlede prstation p national eller endog europisk niveau i fare .
<P>
Endelig skildres situationen i de 12 ansgerlande i betnkningen .
Disse lande har ligeledes en aldrende befolkning , og dette skal ses sammen med omfattende konomiske og sociale ndringer .
De skal lse en rkke komplekse problemer , som f.eks. skvheden mellem by- og landzoner , som gr situationen endnu mere vanskelig .
<P>
Bde for Kommissionen og Parlamentet er de demografiske ndringer en vigtig udfordring .
I Deres beslutningsforslag fremhves et vist antal strategiske temaer , heraf deltagelse p arbejdsmarkedet , de regionale skvheder og udviklingen i familiestrukturen .
Kommissionen vil behandle Deres beslutningsforslag yderligere , men jeg kan godt sige Dem , at vi allerede nu arbejder p et nogle af de punkter , der nvnes .
<P>
Jeg takker Deres ordfrer og Parlamentet for denne betnkning .
Det forekommer mig , at vi vil i samme retning .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Europisk erhvervsuddannelsesinstitut
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0032 / 98 ) af Boogerd-Quaak for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om anden ndring af forordning ( EF ) nr . 1360 / 90 om oprettelse af et europisk erhvervsuddannelsesinstitut ( KOM ( 97 ) 0177 - C4-0261 / 97-97 / 0126 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=324 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , fru kommissr , kolleger , betnkningen om det europiske erhvervsuddannelsesinstitut , som vi behandler i aften , passer som fod i hose til det problem , som blev behandlet i formiddags p grundlag af Oostlander-betnkningen om hjlp til ansgerlandene i Central- og steuropa .
I den forbindelse er jeg overbevist om , at instituttet kan bidrage i ikke ubetydelig grad til udviklingen af undervisnings- og uddannelsesprogrammer i de nye medlemsstater .
Dette er da ogs det vigtigste politiske budskab , som findes i min betnkning , som behandles i aften .
<P>
Instituttet udgr efter min mening et af de ideelle instrumenter inden for Den Europiske Unions tiltrdelsesstrategi , som skal anvendes meget mere .
Samarbejde inden for erhvervsuddannelsesomrdet er af strategisk betydning .
Undervisning og uddannelse udgr grundlaget for social integration , varig regional udvikling og succesrige konomiske omstillingsprocesser i de central- og steuropiske lande . P denne mde kan disse lande hurtigt opfylde acquis communautaire .
Uddannelsesinstituttets rolle er dog stadig underbenyttet ved nye medlemsstaters tiltrden fra Central- og steuropa .
Af den eksterne evaluering over de frste tre r , som er foretaget for Kommissionen , fremgr det , at instituttet i for hj grad har koncentreret sig om styringen af programmer og for lidt om adviseringen med hensyn til retningslinjer .
Dette skal ndres p kort sigt .
Instituttet skal have en mere klart defineret rolle inden for tiltrdelsesstrategien for partnerlande fra Central- og steuropa .
I den anledning skal instituttets rolle som forbindelsescenter styrkes ved at intensivere kontakterne med partnerlandene .
I praksis betyder det , at instituttet skal inddrages ved gennemfrelsen af tiltrdelsespartnerskaber .
Til sttte for dette standpunkt har jeg indgivet ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 6 , 7 og 8 , og jeg hber , at Kommissionen vil gennemfre disse ndringsforslag i samme nd .
Samtidig forventer jeg af Kommissionen , at den forbedrer den uklare situation med hensyn til rollefordelingen mellem instituttet og de pgldende Kommissionstjenester , isr DG XII og DG IA .
<P>
Stadigvk er det uklart , hvad der er instituttets rolle ved forberedelsen af PHARE-TACIS-foranstaltninger p erhvervsuddannelsesomrdet .
Som jeg skrev i min betnkning , mener jeg , at de skriftlige bidrag , som instituttet forelgger p anmodning af Kommissionen , ikke er en tilfredsstillende procedure .
Instituttet og Kommissionen br i fllesskab afstikke arbejdsopgaven .
Generelle rettesnore for strategien , som foreslet af Kommissionen , er udmrket , s lnge de ikke plgges ensidigt .
Et ndringsforslag fra mig forsger at genoprette ligevgten p dette punkt mellem de to parter .
<P>
Kolleger , fru kommissr , et stort antal nye ansgninger om partnerskab inden for sektorer som milj , sundhedsvsen , telekommunikation for ikke at glemme vrigheden venter p at blive gennemfrt .
Dette kan imidlertid kun lade sig gre , hvis vi omgs instituttet serist og ogs lader det spille den rolle , det skal udfylde .
Derfor anmoder jeg i min betnkning Kommissionen om inden 1. juli 1998 at rapportere om de finansielle flger af den ndrede forordning for instituttets arbejde .
Dette er s meget desto vigtigere , eftersom instituttets aktiviteter udvides til MEDA-landene .
Oplring og uddannelse spiller ogs en vigtig rolle for disse lande p omrder som konomi , milj og styrkelse af demokratiet .
<P>
Kolleger , hvis vi tager hinanden alvorligt , og hvis vi tager instituttet alvorligt , m vi se nrmere og med kritiske jne p de finansielle flger deraf .
Jeg sprger imidlertid mig selv om , hvorvidt Kommissionen agter at overtage Europa-Parlamentets syn p instituttet , da Rdet allerede har truffet en beslutning om instituttet .
Dette glder ikke kun for de ndringsforslag , jeg allerede har nvnt , men ogs de ndringsforslag , jeg har indgivet med hensyn til instituttets interne organisation , herunder forbedring af det adviserende organs reprsentativitet og sikringen af instituttets uafhngighed .
Jeg hber , at De , fru kommissr , kan give mig et hbefuldt svar i aften , idet Rdets beslutninger ikke i sig selv afviger meget fra det , som Parlamentet vil , og det som Parlamentet nsker kan ogs udmrket bevirkes af Kommissionen .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre medlemsstaterne til at spille en aktiv rolle i instituttets arbejde .
I fremtiden vil de nationale observationsposter efter min mening kunne udfyldes af partnerlandenes ministerier , sledes at der str et bredere budget til rdighed for investeringer og kvalifikationsforanstaltninger inden for erhvervsuddannelsesomrdet .
Det kan ikke vre meningen , at Europa qua udfrelse og finansiering skal trkke dette ls alene .
Jeg troede , at dette var en sag , som det mske ikke var muligt at tage op , men p et minisymposium , som jeg havde organiseret i Nederlandene , viste det sig , at det nederlandske undervisningsministerium i alle tilflde ikke str afvisende over for en drftelse heraf .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg kan helt tilslutte mig lyknskningerne til fru Boogerd-Quaak .
Hun har arbejdet sig godt ind i dette vigtige , men ogs tekniske emne .
Jeg deler hendes nysgerrighed med hensyn til Kommissionens reaktion p ndringsforslagene , for det er egentlig altid p dette punkt , vi skal finde den vigtigste vurdering i den forbindelse .
<P>
Jeg tror , vi kan konstatere , at det europiske erhvervsuddannelsesinstitut har haft en kort , men succesrig historie .
Formlet med instituttet var at hjlpe lande fra Central- og steuropa i deres bestrbelser p at omstrukturere deres erhvervsuddannelser .
Frst var det lande , som faldt ind under PHARE-programmet , derefter kom TACIS-landene , og nu bnes der for MEDA-landene .
Dette program er s vigtigt , fordi det netop er disse mennesker , der frst fr med markedsvirkningen at gre .
Denne type samarbejdsforbindelser er derfor meget vigtige .
Det er en kendt sag , at mennesker ogs gennem undervisning pvirkes i deres mde at tnke p .
Nr man forsyner dem med basiselementerne , kan man vise dem , at markedskonomien ikke er et lsrevet faktum , men kan samtidig give dem indsigt i , at markedskonomien ogs kender til randbetingelser .
Herved kan ungdommen i Central- og steuropa og nu ogs i MEDA-landene lre den sociale markedskonomi at kende , som er opbygget i Vesteuropa .
Overgangen fra en centralstyret konomi til en markedskonomi er et sprgsml om udbud og eftersprgsel .
Indretningen af et nyt samfund stilles ogs over for et valg . Valget mellem den angelsaksiske model eller den model , der hndteres i USA og EU .
For et stabilt demokrati er det ndvendigt , at den sociale dimension , som er helt rodfstet i den europiske tankegang , ogs finder et ststed .
Derfor skal det ogs indrmme instituttet i Turin en vigtig plads .
Netop for managers , som skal gres fortrolige med den sociale dimension , vil denne sttte vre vigtig i et nyt konomisk system .
Dette er grunden til ndringsforslaget , hvori der ud over menneskerettighederne og lige muligheder ogs skal nvnes den sociale dimension som en integral del af pakken , som skal fremme instituttet i Turin .
Instituttet har udviklet sig med succes inden for de store problemer , som nu engang hnger sammen med et instituts eksistens og nu engang er karakteristisk for dette fllesskab .
<P>
Som budgetordfrer har jeg kunnet konstatere , at de finansielle midler er anvendt hensigtsmssigt .
At MEDA-landene nu ogs inddrages i dette institut , er i den forbindelse srdeles fornuftigt .
Godt nok kan problematikken i MEDA-landene ikke prcist sammenlignes med TACIS-landene , men den ekspertise , der er bygget op , m ikke g tabt , og m ikke begrnses til disse lande .
Derfor , hr. formand , dette institut er en virkelig god ting , og derfor mener jeg , at vi egentlig kan fortstte med ndringsforslagene p den allerede valgte vej .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut , som er hjemmehrende i Torino , hvor det oprettedes i 1995 , er et af de bedste eksempler p , hvordan fllesskabsinstitutionerne kan bidrage til vkst p arbejdsmarkedet gennem deres mlstninger , der p samme tid er af konomisk og social art .
<P>
Instituttets hovedml her tre r efter dets ivrksttelse - som ikke fandt sted p et nemt tidspunkt i Fllesskabets udvikling - synes at ville kunne ns og er allerede til dels net : at yde bistand til modtagerlandene , kontrollere effektiviteten af sttten til erhvervsuddannelsen , sprede information og fremme udveksling af erfaringer samt endelig at fremme joint ventures med det ml at sttte informationsindsatsen .
<P>
Der foresls nu enkelte korrektioner - efter at de frste analyser af instituttets aktiviteter er gennemfrt - som blandt andet gr ud p at udvide instituttets mandat , sledes at det i hjere grad kan inddrage de nye fllesskabspartnere , isr i Middelhavsomrdet .
Vi tilslutter os derfor ordfrerens forslag og takker hende for det udfrte arbejde , som er rettet mod at knytte instituttet nrmere til Unionens politiske prioriteringer , og dermed ogs opn et bredere samarbejde med CEDEFOP ( Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ) og en styrkelse af de finansielle instrumenter , der - ikke mindst i betragtning af instituttet i Torinos fremtidige rolle - er ndvendig .
<P>
Til slut vil vi opfordre Kommissionen , der har vret s forudseende i tide at oprette dette institut , til at tage hensyn til erhvervsuddannelsens betydning for MEDA-landene i Middelhavsomrdet og derigennem forbedre instituttets aktiviteter og ml .
Dette er et naturligt valg og gr hnd i hnd med fornyelsen af tilliden til instituttet , dets uafhngighed , dets direktr og udlbet af arbejdsprogrammerne over en femrig periode .
Erhvervsuddannelsen er et afgrende instrument til at forbedre og revitalisere hele arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske Johanna med hendes betnkning , som jeg mener er meget god .
Det er yderst passende , at vi diskuterer dette i aften , eftersom konferencen om udvidelsen af Den Europiske Union begynder i morgen i London , og jeg mener , at den centrale rolle , som uddannelse spiller med henblik p udvidelsen , er meget vigtig .
<P>
Jeg er til tider en smule skeptisk med hensyn til europiske institutter inden for andre europiske institutter , og jeg har besgt en del i min tid .
Jeg ser dem altid gerne ordentligt overvget og evalueret , og det glder mig , at det gres i dette tilflde , og jeg hber , at de reagerer p nogle af de eksterne evalueringer samt Kommissionens evaluering .
Idet jeg srligt taler p vegne af De Grnne , nsker jeg naturligvis at understrege vigtigheden af uddannelse inden for miljstyring og -overvgning som flge af de central- og steuropiske landes miljproblemer .
For det andet er sprgsmlet om udvikling af en borgerkultur til ikke-statslige organisationer meget vigtigt .
Specielle uddannelsesprogrammer og ekspertise inden for det omrde ville ligeledes vre til gavn i betnkningen .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , heller ikke jeg vil undlade frst at takke ordfreren , for det er lykkedes hende , p sin egen facon , at behandle et sprgsml , der er vanskeligere , end det ser ud til .
<P>
Det har vret en betnkning , der i sidste ende fik enstemmig tilslutning fra Socialudvalget , og en betnkning , som efter min mening udmrker sig ved at vre ledsaget af en srdeles indgende begrundelse , der virkelig belyser problemet fra alle sider .
<P>
Ogs jeg vil gerne henvise til det sammenfald - som jeg egentlig ikke ved , om er et sammenfald - at vi forhandler denne betnkning efter formiddagsforhandlingen om perspektiverne , gennemfrelsen og mlene for udvidelsen , og dagen fr , ja faktisk kun f timer fr Europakonferencen bnes officielt .
Og tillad mig , fru Cresson , at nvne endnu en forudstning , en ramme i disse dage , hvor vi forhandler om Kundskabernes Europa , en ramme , hvor dagens emne efter min mening hrer hjemme , nr vi taler om partnerne i Den Europiske Union og om aktionerne rundt omkring i Den Europiske Union .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at betnkningens ndringsforslag vil forbedre et skaldt andengenerationsorgan , som frst blev skabt i 1995 , og i lbet af ganske kort tid har vist sin vrdi , og at betnkningen derfor netop vil forbedre , tilpasse og skabe bedre rammer for driften af dette organ .
<P>
Og i denne forbindelse vil jeg gerne opholde mig lidt ved den tendens , der fremgr af ndringsforslag 2 , som ordfreren selv foreslr , et ndringsforslag som virkelig giver en ny dynamik til dette organ , fordi det skaber en tt og klar forbindelse mellem driften af organet - ud over dets betydning for videreuddannelsen i praksis - og dets betydning for styrkelsen af de demokratiske bnd . Jeg lser op : " styrke den sociale dimension , respekten for menneskerettighederne og lige muligheder  .
<P>
Jeg vil ikke undlade at nvne et srligt punkt , som ogs ordfreren kort kommer ind p , og som vi har drftet en del i Socialudvalget : behovet for et samarbejde med CEDEFOP , den institution , der skal fremme videreuddannelsen , jeg mener , at dette er et vigtigt aspekt , og at dette samarbejde kan blive endnu mere positivt end det allerede positive samarbejde mellem organet i Torino og det tilsvarende i Tessaloniki .
Det er et samarbejde , der pr. definition er institutionelt og strkt .
Jeg mener endvidere , at i vore dages Kundskabernes Europa , er der behov for , at CEDEFOP fr en get betydning , og at det ogs er klar hertil .
Torino-organet skal simpelthen blot have et endnu snvrere samarbejde med CEDEFOP .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , centerets rolle er at srge for uddannelse og efteruddannelse som grundlag for social integration , en vedvarende regional udvikling og en vellykket konomisk reformproces .
Jeg hilser fru Boogerd-Quaaks betnkning velkommen og takker hende herfor .
Den understreger behovet for at forge Instituttets bidrag til EU ' s forberedelser til udvidelsen .
Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut kan vise sig brugbart som et vrktj til hjlp med gennemfrelsen af vsentlige partnerskaber og vil st for de nye programmer og de formelle rammer i forbindelse med EUsttte til fordel for ansgerlande .
<P>
Bde uafhngige evalueringer og Kommissionen understreger behovet for at forstrke Instituttets rolle med hensyn til erhvervsuddannelsesbistand til partnerlande .
Instituttets policy-rdgivning br forstrkes .
Vi er ndt til at understrege det srlige punkt .
<P>
Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut skal forberedes tilstrkkeligt til at dkke MEDA-lande .
Jeg sttter udvalgets standpunkt om klarhed i strukturerne inden for Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut , med tre specifikke arbejdsgrupper om henholdsvis ansgerlandene , PHARE- og TACIS-landene samt MEDA-landene .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at vedtage det standpunkt , der er blevet enstemmigt godkendt af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke ordfreren hjerteligt for hendes gode betnkning og for , at der i vid udstrkning er taget hensyn til forslagene fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om instituttets indholdsmssige og organisatoriske opgaver og dets rolle i opbygningen af en praksisorienteret erhvervsuddannelse i tredjelande .
<P>
Jeg vil gerne sige klart og tydeligt , at instituttet har gjort et godt stykke arbejde .
Jeg hilser den nylige udvidelse af opgaverne for erhvervsuddannelse velkommen .
Evalueringen af dets hidtidige arbejde vil fre til den ndvendige afklaring af instituttets status og dets forhold til Kommissionen , hvilket er meget vigtigt for de engagerede medarbejdere , som jeg har set med egne jne .
<P>
Her til aften understregedes med rette den rolle , som en moderne erhvervsuddannelse spiller i disse lande for nye konomiske og beskftigelsesmssige strukturer , for bedre udenrigshandelsforbindelser mellem disse lande .
Det er ikke blot ndvendigt med konomisk hjlp , men isr ogs med en modernisering af systemerne for erhvervsmssig uddannelse og videreuddannelse , og det p alle niveauer i virksomheden , ikke kun i ledelsen .
<P>
Kommission opfordres nu til fuldt ud at benytte sig af instituttets faglige viden i forbindelse med forberedelsen af de centralog steuropiske lande , som kandiderer til at tiltrde Unionen , for at fremme tilnrmelsesprocessen s hurtigt som muligt , og jeg hber ogs , at der her ydes et bidrag til at fremskynde udstrmningen af midler fra PHARE .
De erfaringer , som instituttet hidtil har gjort , kan hurtigt bringes med ind i Middelhavssamarbejdet , og instituttet skal ogs i den forbindelse have overdraget selvstndigt ansvar p synlige omrder .
<P>
Det forekommer mig dog , at der hidtil ikke er sket meget med hensyn til ledsagende foranstaltninger til MEDA-programmet .
Det ville vre godt , fru kommissr , hvis Kommissionen s hurtigt som muligt fremlgger en beretning herom for Parlamentet .
Bruxelles skal ikke afgrnse instituttets handlingsmuligheder for meget .
Instituttets projektorienterede samarbejde med partnerstaterne skal intensiveres .
<SPEAKER ID=332 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne takke Parlamentet og isr fru Boogerd-Quaak fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for kvaliteten af hendes betnkning , hvori hun fremhver de vigtigste retningslinjer for Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstituts arbejde .
<P>
Som De ved , opstod Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut af en politisk vilje fra stats- og regeringscheferne p et mde her i Strasbourg i december 1989 .
Disse lagde vgt p uddannelse , som er en vsentlig faktor for udviklingen af de central- og steuropiske lande og for deres overgang til markedskonomi .
Det blev senere Det Europiske Rd i Bruxelles , der i oktober 1993 besluttede at vlge Torino som hjemsted for instituttet .
<P>
I forbindelse med frtiltrdelsesstrategien , der er bekrftet af Det Europiske Rd i Luxembourg , skal vores naboer i Central- og steuropa i hjere og hjere grad integreres i det vidende Europa , som fremhves i Agenda 2000 .
Det er dette europiske uddannelsesrum , vi ptnker at skabe i fllesskab med ansgerlandene .
Instituttets resultater indtil nu har bevist dets evne til at bidrage til erhvervsuddannelsesreformen hos vores partnere i de steuropiske og nye uafhngige stater .
<P>
I sin rapport af 18. juli 1997 til Parlamentet , Rdet og konomiudvalget har Kommissionen beskrevet Erhvervsuddannelsesinstituttets fremskridt og de stort set positive resultater .
Kommissionens forslag sigter mod at udvide Erhvervsuddannelsesinstituttets aktionsomrde til Middelhavslandene , og dermed leve op til konklusionerne fra Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona i november 1995 , der blev bekrftet af Det Europiske Rd i Madrid i december samme r .
<P>
P grundlag af en status over Erhvervsuddannelsesinstituttets tre frste aktivitetsr mener Kommissionen , at instituttet udgr en privilegeret institutionel ramme , der gr det muligt at stille fllesskabserfaringen til rdighed for vores partnere omkring Middelhavet .
Den kan sledes levere en fleksibel lsning p de forskellige udviklingsbehov inden for erhvervsuddannelse , en lsning , der udgr en solid base for de sociale og konomiske reformer , som MEDA-programmet sigter imod .
<P>
Kommissionens forslag indeholder ligeledes visse flgeforanstaltninger , som er inspireret af den erfaring , der er opnet gennem Erhvervsuddannelsesinstituttets arbejde indtil nu .
Rdet vedtog allerede den 7. oktober 1997 en politisk aftale . Denne politiske aftale indeholder i store trk Kommissionens forslag .
Udvalget om konomi og Sociale Anliggender afgav ligeledes den 29. oktober 1997 en positiv udtalelse , og Rdet skulle tage endelig stilling inden udgangen af frste halvr 1998 under det britiske formandskab .
<P>
Jeg takker de forskellige parlamentariske udvalg , som har undersgt forslaget til forordning , og for den gode modtagelse , som de gav Kommissionens tekst .
Jeg vil gerne understrege betydningen , herunder den politiske betydning af disse retningslinjer , som Kommissionen vil tage strre hensyn til ved ivrksttelsen af den ndrede forordning , samtidig med , at vi ikke nsker at anvende dem i form af ndringer til forordningen .
Kommissionen vil gre Erhvervsuddannelsesinstituttets bestyrelse og direktr opmrksom p de retningslinjer , Parlamentet har foreslet , og vil forsge at sikre , at de flges op i praksis .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 1 til 9 om Erhvervsuddannelsesinstituttets politiske orientering , dets mission og dets driftsform , vil jeg gerne understrege , at de punkter , der er fremhvet i disse ndringsforslag , allerede i hj grad er taget i betragtning i udviklingen af den mde , hvorp instituttet fungerer , og dette inden for rammerne af den forordning , der er gldende i jeblikket .
<P>
For at flge konkret op p de prioriteter , Parlamentet har givet udtryk for , bde i de steuropiske lande og i Middelhavslandene , har Kommissionen og Erhvervsuddannelsesinstituttet til hensigt at fremhve disse i en mlstningserklring .
Denne erklring skal fremlgges til godkendelse hos instituttets bestyrelse i oktober 1998 og derefter videresendes til Parlamentet med henblik p en diskussion i det kompetente udvalg .
<P>
I denne forbindelse vil instituttet i sit arbejde lade sig inspirere af Fllesskabets erhvervsuddannelsespolitikker og i srdeleshed af de politikker , der vedrrer adgang til uddannelse og lige muligheder .
Instituttet vil prioritere fornyende aktioner og udveksling af erfaringer og god praksis og isr pilotprojekter , der er ivrksat i samarbejde mellem medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 10 og 16 om instituttets budgetmssige procedurer , er der allerede truffet konkrete foranstaltninger for at leve op til Parlamentets krav .
Der vil isr blive lagt vgt p oprettelsen af ttte forbindelser mellem instituttets arbejdsprogram og dets budget .
Indtil efterret vil instituttet i detaljer analysere omkostningerne af sine aktiviteter .
Arbejdsprogrammet for 1999 vil tage resultaterne af analysen og de budgetmssige krav i betragning .
I instituttets budget faststtes allerede antallet af ansatte .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 14 , 15 og 17 , som berrer den mde , hvorp instituttet fungerer , mener vi , at Kommissionens forslag allerede i hj grad tager hensyn til de ndringer , Parlamentet foreslr .
ndringsforlag 14 om proceduren for direktrens udnvnelse og definitionen af hans mandat svarer til den eksisterende praksis .
Der er blevet taget hensyn til ndringsforslag 15 om komplementaritet med andre af Fllesskabets aktioner i den styrkede samarbejdsstrategi mellem instituttet og Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse .
ndringsforslag 17 om retningslinjerne for evaluering af instituttet svarer ligeledes til den nuvrende praksis .
Kommissionen har til hensigt at tage Parlamentets bemrkninger til efterretning og aflgge rapport om resultaterne af enhver evaluering af instituttet .
<P>
Kommissionen er ikke fuldt ud overbevist om det hensigtsmssige i ndringsforslag 11 til 13 om en ndring og en reduktion af instituttets rdgivende organs sammenstning og en opdeling i regionale grupper .
Derimod har Kommissionen foreslet at styrke dette organs rolle med deltagelse af eksperter , der er udpeget af Kommissionen for at tydeliggre de relevante fllesskabsaktioner .
Selvom Kommissionen deler Parlamentets nske om at f det rdgivende organ til at fungere effektivt p trods af dets strrelse , mener vi , at dette organ allerede nu har udfrt et betydningsfuldt arbejde .
Desuden har udvekslingen af synspunkter og den dialog , der er indledt mellem eksperterne i de forskellige regioner , vist sig at vre et vrdifuldt element .
<P>
Jeg hber at have bevist for Dem , at Kommissionen er meget opmrksom p Parlamentets henstillinger , hvorfra den vil hente inspiration til den mlstningserklring , De vil modtage i oktober 1998 .
Jeg er overbevist om , at den nye forordning vil gre det muligt for Erhvervsuddannelsesinstituttet at ptage sig de nye opgaver i Middelhavsregionen .
<SPEAKER ID=333 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hendes svar , men jeg forbeholder mig retten til grundigt at undersge , hvad hun nu egentlig har lovet .
Fordi vi sidder nemlig med det problem , at det ser ud til , at der er tilsagt meget , men at en rkke sager ikke er overtaget , og jeg sprger mig selv om det alligevel ikke er muligt at f overtaget nogle punkter , nr Rdet skal trffe den endelige beslutning .
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden">
Fru Boogerd-Quaak , jeg tror , at fru Cresson har taget Deres bemrkninger til efterretning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Handlingsplan for og sttte til Ukraine
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0059 / 98 af Titley for Udvalget om Udenrigs- Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet vedrrende en handlingsplan for Ukraine ( KOM ( 96 ) 0593 - C4-0103 / 97 ) ; -A4-0063 / 98 af Hoff for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr 6 / 96 om TACIS-sttte til Ukraine ( C40350 / 97 ) .
<SPEAKER ID=336 NAME="Titley">
Hr. formand , den engelske historiker , C.V. Wedgwood , skrev i sin endelige redegrelse om Trediverskrigen , at Tyskland i det 17. rhundrede var grundstenen i europisk politik .
Jeg vil tillade mig at mene , at det i det nye Europa , der er ved at udvikle sig , nu er Ukraine , der er grundstenen i europisk politik .
Og det budskab jeg mere end noget andet nsker at komme med i aften er , at Ukraine er vigtig for det europiske kontinent , og at det er et omrde , som vi m tage meget alvorligt .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union vil give os en flles grnse med Ukraine .
Befolkningen i Ukraine er p 52 millioner mennesker .
Det er en stor stat i befolkningssammenhng .
Det er ogs en stor stat geografisk .
Den udgr bl.a. derfor et meget stort marked .
Dens landbrug gjorde den engang til spisekammeret for Sovjetunionen , og den er derfor den potentielle kilde til fremtidig rigdom .
Geografisk er den placeret p grnsen mellem Sortehavet , Belarus og Rusland , og den er derfor strategisk yderst vigtig .
Gas- og olieledninger til vesten lber gennem Ukraines territorium .
<P>
Sprgsmlene i lbet af historien har vret flgende : Hvor hrer Ukraine til ?
Hvad er landets identitet ?
Det har i nyere historie kun flygtigt vret uafhngigt .
Det har haft to perioder med uafhngighed . For det frste , ironisk nok , efter Trediverskrigen og for det andet i 1918 .
Begge disse perioder mislykkedes , fordi Ukraine ikke var i stand til at f fodfste uden for den polske og russiske sfre .
<P>
Denne gang sger regeringen en europisk identitet , et europisk referencepunkt .
Det gr den til trods for , at mindst halvdelen af befolkningen mener , at landets fremtid er knyttet til Rusland .
Deri ligger udfordringen for Europa .
Vi m give Ukraine mulighed for at bygge bro til vesten , sfremt Ukraine mtte nske en sdan bro .
Det m vi gre uden ndvendigvis at stde Rusland fra os og uden at forrsage en reaktion hos den ukrainske befolkning .
<P>
Derfor slr Kommissionen fast i sin handlingsplan , at en af mlstningerne er at give signal om styrke og politisk sttte til Ukraine , og det gr den p opfordring af den ukrainske regering .
Det m dertil siges , at den resterende del af handlingsplanen ikke indeholder noget nyt .
Den er snarere koncentreret om en uddybning og udvidelse af eksisterende kontakter med Ukraine og om at udvikle strre synergi mellem EU og dets medlemsstater i Ukraine .
<P>
Det er tydeligt , at Den Europiske Union allerede har gjort meget inden for dette omrde .
Siden uafhngigheden er den tekniske og konomiske hjlp belbet til noget , der ligner USD 4 , 6 milliarder , og det sammenlignet med USA ' s hjlp p ca . USD 2 , 18 milliarder .
Vi har nu en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Ukraine , der blev ratificeret for nylig .
Som en sidebemrkning , er Den Europiske Union ndt til at komme ind p livet af sprgsmlet om ratificering af disse vigtige aftaler .
Medlemsstaterne er alt for langsomme i optrkket i den henseende .
<P>
Vi har ogs for nylig angivet en overordnet strategi for sttte til reformprocessen i Ukraine .
Som Kommissionen ppeger i sin handlingsplan , har Ukraine gjort store fremskridt siden uafhngigheden .
Politisk set har udviklingen mod demokrati vret til at fle , som vi har set via Ukraines optagelse i Europardet .
konomisk set , efter en meget slv start , er vi nu ved at kunne se fremskridt med en makrokonomisk stabiliseringspolitik , fremskridt med en administrativ reform , skattereform og privatisering .
<P>
Vi har i Ukraine set konsolideringen af uafhngighed og dens evne til at modst det brudstykkeagtige pres , som vi har set andre steder , men som ikke desto mindre , som nylige begivenheder viser , forbliver meget virkeligt .
Inden for udenrigspolitikken har Ukraine vist sig , som kommissren siger , som en stabiliserende faktor i regionen .
Landet har fulgt en atomnedrustningspolitik .
De har holdt fast i en politik om forebyggende diplomati ved at deltage i I-FOR og S-FOR , en international politistyrke .
De deltager ogs i FN-styrken i det stlige Slavonien .
De har holdt fast i en forsoningspolitik over for Rusland og en tilnrmelsespolitik over for vesten ved at underskrive charteret om et markant partnerskab mellem NATO og Ukraine samt ved for nylig at ngte at levere turbiner til Irans atomkraftprojekt .
<P>
Men der er dog stadig uden tvivl svagheder .
Som Kommissionen har angivet , befinder Ukraine sig ved flodbredden og vil gerne krydse den , men afstanden til den anden bred er i lbet af udarbejdelsen af denne betnkning blevet strre .
Yderligere arbejde vedrrende konsolideringen af demokratiet er ndvendigt .
Vi ser frem til valgene i slutningen af denne mned med henblik p at forstrke konsolideringen af demokratiet i Ukraine .
<P>
Men den store udfordring bestr i den konomiske omstruktureringsproces , hvor udviklingen rlig talt har vret al for langsom .
For at Ukraine skal kunne tage et afgrende skridt fremad , er landet ndt til at tilbyde et mere imdekommende milj for udenlandske investorer , og manglende herredmme over den konomiske reformproces underminerer det forlb , som vi har set det i nylige udtalelser fra amerikanerne .
<P>
Vi er ndt til at fremskynde reformprocessen inden for landbruget .
Kun 7 % af jorden i Ukraine er privatejet , ikke mindst p grund af at salget af land teknisk set forbliver ulovligt i Ukraine .
Det betyder , at landmnd ofte er underlagt private handelsfirmaer , der tager urimelige priser for sine ydelser .
Vi har stadig statsmonopolkontrol af oplagring og distribution , hvor der opretholdes meget hje priser .
<P>
Der er enorme problemer i energisektoren , der er forstrket af den kendsgerning , at Gasprom for nylig prsenterede Ukraine for en regning p USD 900 millioner , hvilket udgr mere end 40 % af Ukraines udenlandske ressourcer .
EU m derfor fortsat sttte den konomiske reformproces .
Vi m fortsat sttte omstruktureringen af samfundet , srligt de lovgivningsmssige og administrative reformer .
Vi m fortsat knytte Ukraine sammen med den europiske sikkerhedsstruktur .
Morgendagens start p den Europiske Konference giver os yderligere en mulighed for at tilbyde Ukraine vores venskab , fordi vi kan tilbyde dem en fremtidig rolle som observatr eller associerede partnere i den Europiske Konference .
Vi kunne rent faktisk tilbyde dem en rolle i den skaldte Petersburg Task , der skal fres af den Vesteuropiske Union efter ratificeringen af Amsterdamtraktaten .
Vi er ndt til at uddybe vores eksisterende overenskomster .
<P>
Ukraine er vigtig for kontinentet .
Den Europiske Union skal spille en stor rolle i forbindelse med stabiliteten i Ukraine og landets fremtid .
Lad os ikke g glip af den mulighed .
Lad os uddybe vores forhold .
Lad os bevge os hen imod en ny fremtid , et nyt forhold mellem Den Europiske Union og Ukraine .
<SPEAKER ID=337 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne tale p vegne af fru Magdalene Hoff , som desvrre ikke kunne vre til stede i aften .
Hun er i London og beder mig undskylde , men jeg ved , at De vil have forstelse for det .
<P>
Den 15. maj 1997 forelagde Revisionsretten en srberetning om TACIS-sttten til Ukraine for Europa-Parlamentet .
Hvis man ser p Ukraine i rene fra 1991 til 1996 med hensyn til anvendelsen af programmet , kan man konstatere , at der kun er udbetalt 37 , 5 % af de i alt ECU 342 , 62 millioner bundne budgetmidler .
Hvis man ser p programmerne inden for rammerne af den nukleare sikkerhed , s ligger procentdelen af midler , som gives ud , kun p 25 % .
Det ser dog ud til , at udstrmningen af midler er blevet vsentligt forbedret i 1997 .
<P>
Ukraine er til dels selv skyld i , at programmerne er blevet implementeret s drligt , men Kommissionen har ogs noget af skylden .
Revisionsretten kommer bl.a. med den bebrejdelse , at der er utilstrkkelige og ustabile personaleressourcer i alle de implicerede afdelinger i Kommissionen og p nationalt plan , navnlig i Kommissionens Kiev-delegation .
Man kritiserer ogs opsplitningen af midlerne p mange relativt sm projekter , hvilket medfrer en stor administrativ belastning .
Man beklager ligeledes , at strategierne og prioriteterne ikke opfattes ens af Kommissionen og modtagerne i Ukraine .
<P>
Koordineringen og fordelingen af ansvaret mellem Kommissionen p den ene side og udenlandske hjlpeorganisationer og ukrainske partnerorganisationer p den anden side lader ligeledes noget tilbage at nske .
Kun f af Revisionsrettens seneste beretninger efterlader et s vedholdende indtryk som srberetningen om TACIS-sttten til Ukraine .
<P>
Hvis jeg ganske kort m sige noget p vegne af fru Magdalene Hoff , ogs til de afsnit , som omhandler den nukleare sikkerhed : Det fremgr af Revisionsrettens beretning , at det strste svage punkt i TACIS-programmet til Ukraine er den nukleare sikkerhed .
Bebrejdelserne er til dels chokerende : ubetalte lnninger , fravr uden grund , mangel p reservedele og forsmmelse af den daglige vedligeholdelse .
<P>
Situationen bliver farlig , hvis man p grund af emnets politisk flsomme natur tilbageholder informationer om Ukraines atomenergikonomi og energipolitik og dette s frer til afvigende ekspertudtalelser .
Kommissionen forklarer , at den ikke er i stand til i praksis at styre den tekniske udvikling i landet bare nogenlunde .
De konklusioner , som man m drage af denne situation , er entydige .
Kommissionen har brug for en klar strategisk forestilling om , hvad den vil opn .
Derfor har den ogs brug for de ndvendige tekniske , konomiske og administrative forudstninger og et program , som kan gennemfres af en hertil egnet projektleder p baggrund af tekniske og ikke politiske kriterier .
<P>
Efter ordfrer fru Magdalene Hoffs opfattelse er den nukleare situation og sikkerhed s vigtig , at Unionen ogs fremover skal bevilge betragtelige budgetmidler til dette omrde .
Generelt tillader Revisionsrettens beretning , at man konkluderer , at den konstaterede forhaling og ineffektivitet i forbindelse med hyppige meningsforskelle om metoder og prioriteter frer til udgifter , som ikke svarer til de reelle behov , og til projekter , som ikke kunne opn en maksimal effekt .
Hertil skal dog ogs siges , at Kommissionen heller ikke kan unddrage sig kritikken .
Dens Kiev-delegation er hblst underbemandet og derfor ikke i stand til at spille nogen nvnevrdig rolle i gennemfrelsen af programmerne eller afviklingen af projekterne .
<P>
Alt dette fr vidtrkkende politiske konsekvenser .
I det mindste med hensyn til Ukraine yder TACIS ikke den hjlp til overgangsprocessen , som budgetmyndigheden oprindelig havde forestillet sig , og netop i Ukraine , hvor der stadig skal ydes s meget p den vanskelige vej mod de ndvendige politiske og konomiske reformer , burde Den Europiske Union srge for strst mulig effektivitet med sin hjlp .
<SPEAKER ID=338 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , til at begynde med vil jeg gerne p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser komme ind p hr . Gary Titleys betnkning og derefter g over til fru Madgalene Hoffs betnkning .
<P>
De afgrende ting , som vi har liggende foran os i jeblikket - og hr . Gary Titley har forelagt en fremragende betnkning for os , som vi ogs kan referere til fremover - er tre elementer , som berres i handlingsplanen .
For det frste : Handlingsplanen er et tegn p bekrftelsen af Det Europiske Fllesskabs sttte .
Det andet , som handlingsplanen viser , er en videreudvikling af de eksisterende former for fllesskabssttte .
For det tredje - og det er det vsentligste - viser de synergieffekter , som findes mellem bde de enkelte programmer og aftaler , men ogs i hjere og hjere grad i Den Europiske Unions foranstaltninger , i de foranstaltninger , som medlemsstaterne lader tilg Ukraine , og i de foranstaltninger , som tredjestaterne lader tilg Ukraine .
Det vil sige , at vi br samarbejde meget mere p dette omrde , og det bde i Den Europiske Union i forhold til medlemsstaterne og i Den Europiske Union i forhold til tredjestaterne .
<P>
Hr .
Gary Titley har gjort opmrksom p , at handlingsplanen ikke er et nyt instrument , den er ikke et nyt program , men bestr derimod af en samling , og den reprsenterer i sig selv et sammenhngende instrument og et sammenhngende koncept i Den Europiske Union .
Alligevel har den visse mangler .
Manglerne bestr i , at den ikke har en vision .
Den har ingen strategi , den har intet koncept , som gr ud over en opremsning af forskellige programmer og forskellige handlinger , som vi allerede har foretaget .
Den viser ikke logikken i en samlet europisk politik over for de central- og steuropiske stater .
Den gr ikke ud over det udvidelseskoncept , som vi har haft indtil nu .
Den siger ikke noget om , hvad der flger efter , hvad der flger efter det frste skridt i udvidelsesprocessen , hvad der flger efter det andet skridt i udvidelsesprocessen , hvad der sker , hvis vi vi fr nye grnser , og Ukraine og Polen pludselig stder sammen , og Ukraine pludselig sttes i en situation , hvor der er tale om en helt anden grnsesituation , og hvor vi overfrer vores grnsepolitik til Polen ?
Vi str allerede i denne situation .
<P>
Hvad sker der , hvis de steuropiske og centraleuropiske magtcentre pludselig forskubber sig ?
Det har vi hidtil ikke fundet noget svar p .
Vi har ingen skitse til en flles europisk konomi- og handelspolitik .
Vi har vink om , at vi vil udarbejde et koncept for frihandelszoner .
Hvornr gr vi i gang med forhandlingerne ?
Er der i mellemtiden blevet udarbejdet et koncept for det ?
Vi gr ind for , at Ukraine optages i WTO .
Hvad gr vi for at trffe forberedelser ?
Hvad gr vi derudover for at lade Ukraine deltage i Europakonferencen ?
Vi ved , at Ukraine har bedt om observatrstatus .
Hvordan forholder Kommissionen sig til det , hvilken mening har den om det ?
<P>
Det , vi har brug for , er en realistisk og effektiv energipolitik , et koncept , som gr ud over lukningen af Tjernobyl .
Jeg har netop lst det nye aide memoire , som blev fremlagt af kabinettet Van den Broek . Det er fremragende .
Der er ikke noget i vejen med det . Men det siger ingenting om en energipolitik og heller ikke noget om en energipolitik for den nukleare sikkerhed i Ukraine .
Det siger kun noget om det , som vi allerede foretager os .
Det siger ikke noget om , hvad der skal ske bagefter , hvordan de nye strategier , de nye udviklingslinjer ser ud .
Alt det mangler vi .
<P>
Jeg vil virkelig nske , at vi kan finde frem til en ny vurdering her , som gr langt ud over det , som foreligger indtil videre .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="DE" NAME="Botz">
Hr. formand , som medlem af Ukraine-delegationen vil jeg ogs gerne takke ordfreren for hans fremragende betnkning og isr berre t punkt , punkt 23 , hvori han udtrykkeligt gr opmrksom p , at vi skal tillgge de srlige betingelser i den konomiske transformationsproces i Ukraine strre betydning .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , kre kommissr , som vesteuropere skal vi igen og igen huske p , at vi her har med en virkelig enestende transformationsproces - den er i hvert fald enkeltstende , mske endda enestende - at gre , som har en anden dimension , end vi hidtil har kendt til i Vesteuropa .
Sdan en proces har vi endnu ikke oplevet , og derfor er der naturligvis heller ikke nogen , som med sikkerhed kan bestemme og definere den , fordi vi stifter bekendtskab med den for frste gang .
<P>
Nr fagfolk vurderer , at 30 % , formodentlig endda allerede 40 % , af Ukraines nationalkonomi imidlertid er prget af mneskinsarbejde , s dukker der et sprgsml op : Hvordan kan og naturligvis skal det fremover lykkes p fredelig og fornuftig vis at ndre sdan en konomi til en retsstatsligt fungerende social markedskonomi .
Vi ved heller ikke , hvordan det helt njagtigt skal foreg .
Jeg tillader mig at komme med en vurdering p baggrund af flere besg . Det kan i hvert fald ikke g srlig hurtigt .
Vi skal vre tlmodige , og vi skal frst og fremmest srge for , at udviklingen munder ud i en vedvarende stabil udvikling .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget om problemet i fru Hoffs betnkning , alts om TACIS .
Her drejer det sig ogs om landbrugssektoren .
Jeg havde sammen med nogle kolleger lejlighed til at se p nogle TACIS-projekter inden for landbruget i Ukraine .
Det er rigtigt - og det vil jeg gerne gre udtrykkeligt opmrksom p her ogs af hensyn til dem , som er de endeligt begunstigede i Ukraine - at tillbsfasen var s lang af de nvnte rsager , at der nu simpelthen ikke er tid til en fornuftig , vedvarende gennemfrelse af isr landbrugsmssige projekter .
I den forbindelse vil jeg gerne komme med en pmindelse om i det mindste at forlnge landbrugsmssige projekter , sttte dem fremover , ellers er de ikke til megen nytte .
<P>
Jeg vil endvidere ogs gerne komme ind p den mde , som visse projekter er opbygget p - det glder naturligvis ikke dem alle .
Det fremmedgjorde os dog noget , at man i en region som Ukraine , som har vret prget s anderledes de sidste 75 r med hensyn til strrelsen p virksomhederne , udtrykkeligt og nsten udelukkende forsger at opbygge enkeltmandsvirksomheder med plads til tyve svin .
<P>
Mine damer og herrer , kre hr. formand , fru kommissr , jeg tror ikke , at vi gr klogt i kun at holde os til sdanne projekter .
Det er sikkert fornuftigt ogs at sttte andre projekter , som er bedre tilpasset til de faktiske forhold .
Jeg nskede blot at sige det indtrngende her endnu en gang .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , kre fru kommissr , mine damer og herrer . Den , der nsker en prventiv og stabilitetsorienteret politik i og for Europa , kan kun eftertrykkeligt give sit samtykke til handlingsplanen for Ukraine , den klare og forstandige betnkning fra min kollega Titley og udtalelserne fra udvalgene .
Den nuvrende situation i Ukraine er stadig kompliceret .
Det er et imponerende politisk resultat , at det ved hjlp af Ruslands og Ukraines indgelse af venskabs- og samarbejdsaftalen i maj 1997 lykkedes at standse eller nedbryde de spndinger , som har varet ved i revis .
Dermed er der strre forudstninger for , at Ukraine kan varetage sin funktion med i hjere grad at bidrage til stabilisering i en ret flsom storregion .
<P>
Over for dette str stadig vedvarende indenrigspolitiske problemer .
Spndinger p grund af den etniske sammenstning af befolkningen er dog aftaget , men er stadig latent til stede .
Der er stadig massive lsrivelsesbestrbelser p Krim .
I den vestlige del af landet er der et selvflgeligt nske om at samarbejde med den Europiske Union , i den stlige del af landet er det en meget usdvanlig udtalelse .
De konomiske reformer skal gennemfres mere konsekvent end hidtil .
Reformernes hastighed skal ges ikke blot i erhvervslivet , men ogs i forvaltningen , i lovgivningen og i retspraksis .
<P>
Det er sikkert ogs prsident Kutjmas fortjeneste p grund af hans velafbalancerede og konsekvente politik , at det lykkedes at holde denne problematiske situation i balance , og at det endda lykkedes at opn et udenrigspolitisk spillerum .
Det er dog lige s meget det arbejde , som borgerne har gjort , et arbejde , som viser noget om evnen til at improvisere , men ogs , lad mig sige det helt klart og tydeligt , om menneskets evne til at lide .
<P>
Om nogle dage , den 29. marts , kan borgerne i Ukraine igen g til valg .
Derved bliver vores udtalelse mere aktuel og vgtig .
Hjlp er og bliver tvingende ndvendig . Der skal ydes ukompliceret hjlp .
Hjlpen gennem handlingsplanen kan effektiviseres .
Hjlpen skal dog ogs ydes hurtigt .
I den henseende melder der sig nogle sprgsml i forbindelse med den hidtidige procedure .
Det varede kun to dage , inden Kommissionen ikke blot fremlagde planen for Rdet , men ogs informerede Parlamentet .
Rdet brugte kun ca. to uger p at bekrfte planen , men der gik nsten fire mneder fra fremsendelsen af planen til Parlamentet til formandens meddelelse om , at udvalgene beskftiger sig med den .
Her er der stadig reserver til overs . Et langt stykke hen ad vejen har vi ikke udnyttet dem .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfreren hjerteligt , ikke blot for hele hans betnkning , men ogs for hans redegrelse i dag , hvor han understregede Ukraines virkelig store betydning for den konomiske og politiske stabilitet i hele Europa .
Derfor er det ogs vigtigt , at vi helt klart vedkender os hjlpen til Ukraine , selvom der naturligvis er store vanskeligheder i Ukraine , hvilket Hoffs betnkning viste , og vi p den anden side ogs har vanskeligheder i Den Europiske Union .
<P>
I den forbindelse er det dog meget vigtigt for mig , at vi her kommer ind p to punkter , som ogs omtales i betnkningen .
Det ene er ddsstraffen , som praktiseres i Ukraine .
Jeg synes , at det er utleligt , at Ukraine er tiltrdt Menneskerettighedskonventionen og ogs har lovet at standse fuldbyrdelsen af ddsstraffe , og alligevel , hvilket ogs fremgr meget tydeligt af betnkningen , har fuldbyrdet 13 ddsdomme i det forgangne r .
<P>
Det er simpelthen en tilstand , som vi ikke br acceptere .
Vi mler jo ogs Ukraine med en anden mlestok , fordi landet nsker en europisk identitet .
Jeg anser ogs dette punkt for at vre s vigtigt , fordi vi oplever , at ddsstraffen nrmest har fet en renssance i mange steuropiske lande . Der er politisk pres for enten at bibeholde ddsstraffen eller delvis at genindfre den .
Det er vigtigt , at vi lgger Den Europiske Unions funktion som forbillede med p vgten , nr vi forhandler med Ukraine .
<P>
Det andet punkt vedrrer energipolitikken .
Jeg er fuldt og helt af den mening , som kommer til udtryk i punkt 18 i Titleys betnkning , nemlig at vi skal vre med til at sikre Tjernobyl til en vis grad .
Men jeg er helt klart imod punkt 19 , fordi man her forsger at drive dmonerne ud ved Beelzebul , det vil sige , at man godt nok vil lukke Tjernobyl , men at man samtidig vil bygge nye atomkraftvrker .
Det er lige netop den forkerte vej at g , og jeg holder for meget af hver eneste ecu til at lade den blive brugt til sdan en forkert energipolitik .
Jeg hber , at de ndringsforslag , som blev fremsat herom , vil blive vedtaget i morgen ved afstemningen .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , det er beroligende at konstatere , at Kommissionen og ordfreren udtrykker deres vilje til at stte en stopper for opdelingen af vores kontinent i st og vest , idet de passer p ikke bare at flytte det gamle jerntppe lidt lngere mod st .
<P>
Betnkningen af vores kollega Titley afstedkommer dog nogle bemrkninger .
For det frste beklager jeg , at de fleste vesteuropiske politikere stdigt hilser det nske , der udtrykkes af flere central- og steuropiske lande om at blive tilsluttet NATO , velkommen .
Hvornr vil vi forst , at det ikke er i europernes interesse at gre vores militre forsvar afhngigt af USA ' s prsident .
<P>
Man kan heller ikke andet end undre sig over kravet om , at Ukraine afskaffer ddsstraffen , nr man ved , at den i Belgien f.eks. , hvor den for nylig blev slettet fra straffeloven , stadig bliver anvendt p uskyldige brn af monstre som Dutroux .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme med flgende bemrkning .
Ukraine er medlem af Samfundet af Uafhngige Stater , som sidste uge i Minsk , hovedstaden i Hviderusland , fejrede sin 6-rs fdselsdag . Jeg havde den re at vre inviteret til at deltage i dets arbejde .
Siden oprettelsen af Samfundet af Uafhngige Stater har de tolv medlemsstater nsten kun begrnset sig til at afgive hensigtserklringer til trods for de konstruktive forslag fra den hviderussiske prsident Alexander Loubachenko og medlemsstaternes benlyse gode vilje .
<P>
Ukraine har givet udtryk for sin hensigt om at stte Tjernobyl-centralen ude at stand til at gre skade , hvilket er meget prisvrdigt og helt klart fortjener en international og isr europisk hjlp , men det skal ikke f os til at glemme det hviderussiske folks lidelser siden den forfrdelige ulykke p den ukrainske central .
<P>
Det er efter min mening af allerstrste betydning , at den interparlamentariske dialog , der uden nogen gyldig begrundelse blev afbrudt med Hviderusland , hurtigst muligt genoptages , og dette parallelt og i harmoni med de gode forbindelser , som vi heldigvis har med Ukraine .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne med kvaliteten i deres betnkninger .
Ud fra egen viden om Ukraine , er jeg sikker p , at begge betnkninger rammer de centrale emner , som vi er ndt til at tage fat p .
Men her til aften nsker jeg at kommentere den energimssige side af sagen .
<P>
Vi burde vre enige .
konomien i Ukraine vil ikke vokse , og demokratiet vil ikke blomstre op , medmindre vi fr den energimssige faktor p plads , specielt p elektricitetsmarkedet .
Det er overraskende , at kun 20 % af den elektricitet , der leveres i Ukraine , rent faktisk betales kontant .
Det er over vores fatteevne , hvordan systemet kan fungere s godt , som det gr for jeblikket .
<P>


Hoff-betnkningen krver med rette en hjere grad af koordinering mellem finansieringsorganisationerne .

Dette glder i allerhjeste grad for energisektoren .
Jeg er klar over , at direktoraterne i Kommissionen nu har et mere effektivt samarbejde med henblik p at opn dette .
Men et af de store problemer er , at vi i Den Europiske Union har et ambivalent forhold til sprgsmlet om atomkraft .
Det indvirker p arbejdet i sektoren for atomkraftsikkerhed .
<P>
Vi har aftalememorandummet vedrrende lukningen af Tjernobyl . Men vi er ndt til at implementere atom- svel som fossile energikilder i den aftale .
Vi er alt for lang tid om at beslutte , hvorvidt vi skal sttte frdiggrelsen af atomreaktorerne Rovno og Khmelnitsky . Jeg kan fortlle Parlamentet , at antallet af russiske videnskabsfolk og ingenirer i Khmelnitsky-omrdet er steget kraftigt i de sidste par uger .
Vi er ndt til at beslutte os . Skal vi frdiggre de atomreaktorer i overensstemmelse med vestlig standard , eller skal vi lade det vre op til russerne og lade aftalememorandummet falde tungt til jorden ?
Det er det valg , vi skal trffe . Jeg hber , at Kommissionen vil presse EBRD til at beslutte sig p et meget tidligt tidspunkt .
<P>
Vi er ndt til at have frre projekter og mere klare prioriteter .
Det seneste TACIS-dokument , der opstiller energiprojekterne for 1998 , der belber sig til ECU 7 millioner , er opdelt i fire projekter .
Jeg tror ikke , at de vil gre den store forskel .
Vi er virkelig ndt til at koncentrere os om el-vrkerne og f dem til at operere effektivt , fr vi kan gre os hb om at behandle energisituationen som helhed .
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , nr europisk sttte anvendes drligt , skader det hele to grupper , modtagerne og betalerne .
Nr der er tale om flere hundrede millioner ecu , hvilket er tilfldet i Hoffs betnkning om anvendelse af TACIS-midler til Ukraine , er skaderne betragtelige .
I Ukraine nr man ikke det ml , som man vil n med europiske midler .
Meget af det , der er planlagt , og som er ndvendigt , bliver ikke til noget .
For en vsentlig del af TACIS-programmet til Ukraine , nemlig den nukleare sikkerhed , er vejen fra en situation , hvor der nsten er ddvande inden for den nukleare sikkerhed , som betnkningen taler om , til en situation , hvor der nsten er katastrofetilstand , ikke s lang .
<P>
De europiske borgere , hvis penge bliver anvendt s drligt her , er med rette utilfredse .
Europa mister sin trovrdighed p den mde .
Hvad er det for mangler , som Hoff opremser meget klart og , desvrre i ordets negative forstand , meget virkningsfuldt i sin betnkning ?
Hvad kan og skal man gre , for at tingene kan ndres hurtigt ?
Ud over de mangler , som har med modtagerlandet at gre , ligner kataloget over mangler det katalog over mangler , som man i revis igen og igen og ogs i andre sammenhnge desvrre ogs har bebrejdet de europiske institutioner og frst og fremmest Kommissionen selv , nr der er tale om sttte : ingen entydig beslutningstagningsprocedure , for stor spredning af de konomiske midler p mange sm projekter , for store og ud fra et teknisk synspunkt kontraproduktive bestrbelser p at inkludere lokale partnere , mangel p fagteknisk viden i Kommissionen med undtagelse af procedurerne , administrativ overbelastning af projektlederne , tidsrvende bureaukratiske procedurer og , vi har hrt det en gang tidligere i dag , intet reelt europisk koncept for en politik om den nukleare sikkerhed .
<P>
Hvad skal vi gre for at finde en udvej ?
SEM 2000 hedder et af de nye slagord , sound and effective management .
Mindre er mere : nogle klare ml med korte gennemfrelsesfrister , en fornuftig personalestruktur , god ledelse af velmotiverede medarbejdere , god koordination mellem alle involverede parter .
SEM - sound and effective management - men helst ikke frst fra r 2000 , men nu med det samme , s begge de programmer , som Den Europiske Union stiller til rdighed for vores naboer i steuropa og derudover , ud over TACIS netop ogs PHARE , kan bidrage til en positiv udvikling i vores nrmeste og fjernere omgivelser , og den europiske integrationsproces bliver til en proces , som man i de kommende r kan imdese fortrstningsfuldt , og som man ikke p forhnd skal forvente skader af .
<SPEAKER ID=346 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , hr . Titleys betnkning belyser meget godt forholdet mellem Ukraine og EU .
Det siger jeg tusinde tak for til ordfreren . Kommissionen udarbejdede en meddelelse om emnet allerede for halvandet r siden , s det var p hje tid at tage sagen op til behandling i Parlamentet .
Tusind tak ogs for fru Hoffs betnkning .
<P>
Ukraine er et stort land , som for EU er en vigtig samarbejdspartner og p grund af landets geografiske beliggenhed ogs et vigtigt trafikalt knudepunkt .
Ukraines srlige problem er kernekraftvrker , som er i drlig stand .
Uheldet i Tjernobyl var i sin tid verdens strste enkelte katastrofe .
<P>
Det store problem er forbedring af kernekraftsikkerheden .
Et ensidigt krav om , at Ukraine bare skal lukke sine kernekraftvrker , kan ikke blive den eneste politiske linje .
Ukraine har hrdt brug for al den energi , det er i stand til at producere .
Derfor er formlet at gre energiproduktionen mere alsidig , som gentaget flere gange i betnkningen , vigtig og hensigtsmssig .
Men som et midlertidigt forml br accepteres , at to nsten frdige kernekraftvrker , Hmelnitski 2 og Rovne 4 , frdiggres , hvorved ophret af de svageste kernekraftvrker i Tjernobyl muliggres .
Dette arbejde , som bde er nvnt i Kommissionens meddelelse og i Titleys betnkning , m frdiggres .
Med denne bemrkning er jeg parat til at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , kre fru kommissr Cresson , vil De vre venlig at meddele Deres kolleger i Kommissionen og isr Deres vrdsatte kollega , hr . Van den Broek , at der ikke vil blive meddelt decharge til Kommissionen til april , og at en af grundene hertil er fru Hoffs betnkning , som vi diskuterer i dag .
Jeg vil gerne sige klart og tydeligt , at jeg personligt er mere engageret i Bosnien .
Der er ikke kun et problem TACIS / Ukraine .
Der er ikke kun et problem med genopbygningen i Bosnien .
Der er ikke kun et problem med den manglende udstrmning af PHARE-midler , men hvad der frst og fremmest er et problem , der hedder GD I a og Kommissionens fuldstndig manglende evne til at reagere p tidens udfordringer .
<P>
Jeg citerer fra fru Hoffs betnkning : Demotiveringen i GD I a er stor .
Det samme kunne jeg sige om Bosnien , nr jeg ser , hvordan kollegerne i Sarajevo arbejder .
Der er ingen strategi .
Det samme glder for Bosnien !
Kommissionen hndterer problematikken i Ukraine p en hbls mde , som er virkelighedsfjern .
Jeg kan kun give min tilslutning hertil og ikke blot dr , men ogs p mange andre omrder i udenrigspolitikken , som hr . Van den Broek er ansvarlig for .
<P>
Jeg vil gerne fortlle Dem , hvilke konsekvenser det fr : Det skader ikke kun Den Europiske Unions anseelse .
Det skader sagen , bde den nukleare sikkerhed i Ukraine og genopbygningen af Bosnien .
Men hvad der er meget vrre , er , at det helt konkret skader menneskene p stedet , som hber p vores hjlp , og som ogs forventer prcis og effektiv hjlp !
Hvis De vil vre s venlig , fru Cresson , at meddele hr . Van den Broek , at han skal sige til Parlamentet , hvornr og p hvilken mde han er parat til at tage ansvaret for det uden dermed at snakke sig fra det ved at sige , at ogs Ministerrdet og naturligvis ogs andre projektpartnere andre steder i verden har et vist ansvar !
Det er sikkert rigtigt , men det er frst og fremmest hans ansvar !
<SPEAKER ID=348 NAME="Formanden">
Fru Mller , jeg har sagt , at jeg ville have forstelse for overskridelser af taletiden , men nu har De talt mere end det dobbelte af Deres taletid .
Jeg kan ikke give Dem mere , desvrre .
Jeg har sagt fr , at de politiske grupper ikke br give en taletid p t minut .
Og de bliver alligevel ved med at give en taletid p t minut !
Jeg indrmmer , at jeg skammer mig over at mtte afbryde en taler , der kun har et minut til rdighed .
Men jeg kan alts ikke g s vidt som til at fordoble taletiden .
Vr venlig at bede Deres grupper om at srge for , at talsmndene fr tilstrkkelig tid til rdighed .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , mske kan jeg fortstte dr , hvor min kollega Mller slap .
Det er virkelig en meget interessant historie , at vi i dag har hrt en meget lidenskabelig ordfrer Titley med en god betnkning om handlingsplanen for Ukraine og samtidig diskuterer , hvad der reelt sker med vores gode forst , som vi har formuleret i forbindelse med Ukraine .
Det er sledes , som min kollega Mller sagde : De udenrigspolitiske beretninger , som vi fr fra Revisionsretten , kan udskiftes med hinanden .
Det er fuldstndig ligemeget , om det hedder PHARE , TACIS , humanitarian aid eller det tidligere Jugoslavien , mottoet er hver gang : Stor sthej for ingenting !
<P>
Der gr drligt en uge uden indbildske meddelelser fra Kommissionen om , hvilket omrde den netop er i gang med at tildele midler .
Nr vi s noget tid senere som budgetmyndighed ser p , hvad der er blevet af disse meddelelser og af disse penge , s kan vi konstatere , at det egentlig - hvilket ogs er tilfldet her - kun er en lille del og endda en meget lille del , der i sidste ende blev givet ud til det , som vi havde budgetteret midlerne til .
<P>
Det er srlig frustrerende , at det ikke kun er modtagerlandenes skyld - det gjorde min kollega Mller absolut med rette opmrksom p - men at det frst og fremmest er Kommissionen , der i vid udstrkning glimrer ved sine manglende evner . Jeg vil gerne give Dem blot t eksempel fra Revisionsrettens beretning , for at De kan danne Dem et billede af de manglende evner i denne sammenhng .
<P>
Jeg citerer fra punkt 2.12 :  I delegationen - alts i Ukraine - er en lokalt ansat alene om ansvaret for at fre tilsyn med de nukleare sikkerhedsprojekter . Det drejer sig om mere end hundrede projekter , som tegner sig for nsten halvdelen af TACIS-midlerne til Ukraine ,  osv .
Fru kommissr , er det sdan vi omgs de europiske skatteyderes penge ?
Det kan man i sidste ende ikke forsvare over for nogen , heller ikke over for vores vlgere .
Og hvad angr medarbejdernes motivation : De europiske politikere kan ikke vre afhngige af , om det snart lykkes kommissr Van den Broek at motivere sine medarbejdere i generaldirektorat IA eller ej !
Vr venlig at tage det til efterretning .
I den nrmeste fremtid skal vi igen debattere sdanne udenrigspolitiske programmer .
Det er ikke Rdet , det er ikke medlemsstaterne , det er ikke Parlamentet , det er udelukkende en hjemmeopgave , som De forhbentlig snart lser tilfredsstillende i unionsskatteydernes interesse !
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke hr . Titley og fru Hoff og fru Mann for deres glimrende arbejde , og begrnse mig til nogle ganske f bemrkninger .
<P>
Frste bemrkning : fru Manns omtale af Ukraines manglende deltagelse i Europakonferencen , der begynder i morgen .
Det mener jeg er en stor fejltagelse , fordi Ukraine p grund af landets geografiske beliggenhed , hvor det danner en bro til Rusland , Kaukasus og Centralasien , og dermed er nglen til denne geopolitiske sektor , burde deltage , isr i betragtning af , at denne Europakonference drfter sprgsmlet om udvidelsen , der ikke vil kunne gennemfres tilfredsstillende , hvis den ikke ledsages af en EU-politik over for tredjelandene .
<P>
Anden bemrkning : det brndende emne om nuklear sikkerhed .
Mens der stadig foregr drftelser omkring Tjernobyl , selvom Ukraine allerede har taget en rkke skridt hvad den militre side af atomudstyret angr , rejser der sig , netop med udgangspunkt i Ukraine , et nyt og bredere sprgsml om atomenergiens fremtid , for vi m ikke glemme , at Tjernobyl var en katastrofe , der involverede den fredelige anvendelse af atomenergien .
<P>
Tredje bemrkning : Ukraines skridt p lufttransportomrdet for at styrke Petersberg-opgaverne . Det er en sektor og en aktivitet som EU lgger meget stor vgt p .
Og da netop Ukraine har spillet sin rolle br det hjlpes srligt p dette omrde .
<P>
Fjerde bemrkning : EU ' s reprsentation i Ukraine . Ogs jeg tilslutter mig , at Den Europiske Unions reprsentation i Ukraine styrkes , og der br samtidig sikres en mere korrekt anvendelse af de midler , der stilles til rdighed til Ukraine under TACIS-programmet .
<P>
Af denne grund , hr. formand , mener jeg , at punkterne i Kommissionens handlingsprogram udgr et grundlag , men at de kun udgr et grundlag for en begyndelse .
Vi har brug for et forbedret forslag , et globalt forslag , et forslag med mlstninger for de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og Ukraine .
<SPEAKER ID=351 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst gerne takke EuropaParlamentet for den store interesse , som det har vist forholdet mellem EU og Ukraine .
Vi br glde os over de betnkninger , som vi diskuterer i dag , og over de to ordfreres arbejde .
<P>
Jeg vil frst sige et par ord om betnkningen af hr . Titley om handlingsplanen for Ukraine .
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Ukraine , der trdte i kraft 1. marts 1998 , har bnet et nyt kapitel i forbindelserne mellem EU og dette land .
Den skulle give mulighed for en udvidelse af samarbejdet p de politiske , konomiske og andre omrder .
<P>
Aftalen om partnerskab og samarbejde er et instrument til tilnrmelse mellem Den Europiske Union og Ukraine , der fra dette land krver en betydelig indsats med henblik p at harmonisere sin lovgivning og administrative praksis p mange omrder .
En tttere associering med Ukraine kunne tage form som et frihandelsomrde , som fastsat i partnerskabs- og samarbejdsaftalen , den dag , hvor Ukraine er tilstrkkelig omstruktureret .
<P>
Det frste samarbejdsrd mellem EU og Ukraine vil holde mde i juni mned , og det frste interparlamentariske udvalg vil mdes s hurtigt som muligt .
Det selvstndige Ukraine str over for tre store udfordringer : at grundfste demokratiet , at styrke sin selvstndighed og enhed og at indfre markedskonomi .
Resultaterne er opmuntrende med hensyn til de to frste aspekter , men bekymrende med hensyn til det sidste .
Ukraine har lagt fundamentet for et demokrati og styrket sin internationale stilling .
Dets underskrivelse i maj 1997 af venskabsaftalen med Rusland har bidraget til at stabilisere forholdet mellem disse to lande , og dets underskrivelse i juli 1997 af NATO-Ukraine-charteret baner vejen for Ukraines integration i et euro-atlantisk sikkerhedsomrde .
Ukraine befinder sig dog i en kritisk fase af den konomiske omstilling .
Den Europiske Union og samtlige internationale bidragsydere er bekymrede over blokeringen af de konomiske reformer og hber , at udfaldet af valget den 29. marts i r vil give mulighed for igen at stte det ndvendige skub i de konomiske reformer .
<P>
De talrige handelsmssige problemer mellem EU og Ukraine illustrerer den manglende frdiggrelse af den konomiske omstrukturering .
Et udvalg fra Kommissionen befinder sig i denne uge i Kiev for at diskutere disse sprgsml , herunder situationen p bilmarkedet , der risikerer at blive lukket for udenlandske producenter .
<P>
Handlingsplanen for Ukraine var frst og fremmest et politisk dokument som svar p et ukrainsk nske . Ivrksttelsen skrider frem p tilfredsstillende vis .
De aktioner , der ivrksttes af Kommissionen , er stort set i overensstemmelse med anbefalingerne i Titley-betnkningen .
Kommissionen er isr fuldt ud enig i , at udviklingen af det civile samfund i Ukraine har stor betydning , hvilket er den anden anbefaling .
En flles delegation med USA er i jeblikket i frd med at forberede et sttteprogram til fordel for det civile samfund i Ukraine takket vre ndringsforslaget fra Europa-Parlamentet , hvormed der afsttes ECU 2 , 5 millioner til flles aktioner med USA i det tidligere Sovjetunionen .
<P>
Det er ud fra et politisk synspunkt srdeles vigtigt at gre fremskridt med hensyn til Tjernobyl .
Som De ved , omfatter aftalen med Ukraine lukningen af Tjernobyl i r 2000 .
Ivrksttelsen af denne aftale skrider frem .
Kommissionen foreslog sidste r en supplerende finansiering p ECU 100 millioner til indkapsling af centralen , og vi hber , at Europa-Parlamentet vil sttte os i forbindelse med nste plenarmde ved at godkende forslaget .
Samtidig fortstter Kommisisonen med at sttte omstruktureringen af energisektoren i Ukraine , der lige fra starten har vret en prioritet for Fllesskabets sttte .
Denne holdning er i overensstemmelse med G7-gruppens holdning , iflge hvilken der er en klar sammenhng mellem sttten til lukningen af Tjernobyl og den langtsigtede reform af energisektoren i Ukraine .
<P>
Jeg vil nu gerne give udtryk for vores opfattelse af betnkningen af fru Hoff , der blev fremlagt af fru Mann , og som hovedsagelig vedrrer den nukleare sikkerhed i Ukraine .
Jeg vil frst og fremmest takke fru Mann for den store interesse , som hun - og fru Hoff - har vist for TACIS-programmets situation i Ukraine .
Jeg kan forsikre Dem for , at denne betnkning har medfrt interne overvejelser om vores programmer , isr om nukleare forhold , bde hvad angr substans og forvaltningsprocedurer .
<P>

Vi er efter vores overvejelser net frem til flgende konklusioner .
Frst , hvad angr substansen , skal der foretages mere mlrettede aktioner p centralerne , idet der gives prioritet til de nukleare installationer , der giver flest problemer , der skal lgges strre vgt p forvaltningen af radioaktivt affald - Kommissionen er sledes i frd med sammen med sine partnere i Barentshavets euro-arktiske rd at udvikle et specifikt program for radioaktivt affald i det nordvestlige Rusland - og der skal ydes sttte til overfrelsen af knowhow og teknologi ved en forstrket tilskyndelse til industrielt samarbejde .
Jeg kan p nuvrende tidspunkt allerede sige , at Kommissionens bidrag til lukningen af Tjernobyl inden r 2000 , i overensstemmelse med G7 ' s hensigtserklring , fortstter inden for rammerne af denne omlgning .
<P>
Hvad angr procedurerne , herunder procedurerne for forvaltning , har betnkningen af fru Hoff , der blev fremlagt af fru Mann , givet inspiration til en rkke foranstaltninger , der skal gre det muligt at forbedre koordinationen af programmet .
Kommissionen vil i strre grad end hidtil gre brug af rammekontrakter for at begrnse opdelingen af programmerne .
Denne fremgangsmde har ligeledes den fordel at nedbringe de forsinkelser , der skyldes Kommissionens tjenestegrene med hensyn til ivrksttelse af projekterne , men ogs antallet af kontrakter , der skal styres .
<P>
Kommissionen har ligeledes truffet andre ledsagende foranstaltninger .
Den har oprettet en ekspertgruppe , der vil have til opgave i fuld uafhngighed at rdgive om programmernes orientering og ivrksttelse samt om de nukleare risici i partnerlandene , og den har truffet foranstaltninger til at styrke den interne koordinering p det nukleare omrde .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne understrege , at der med hensyn til Titley-betnkningen er overensstemmelse mellem Kommissionen og ordfreren om de store retningslinjer i vores strategi over for Ukraine , og at Kommissionen med hensyn til Hoff-betnkningen tager ordfrerens bemrkninger nje til efterretning med henblik p at forbedre vores bistand .
<SPEAKER ID=352 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Forbrugerbeskyttelse
<SPEAKER ID=353 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om indstilling ved andenbehandling ( A4-0062 / 98 ) af Verde I Aldea for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om sgsml med pstand om forbud inden for omrdet beskyttelse af forbrugernes interesser ( C4-0585 / 97-96 / 0025 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=354 NAME="Verde i Aldea">
Hr. formand , vi str nu foran andenbehandlingen af et direktiv , hvis betydning fortjener at blive fremhvet til trods for dets beskedne titel .
<P>
Forbrugerne har faktisk fet srlig opmrksomhed i Den Europiske Union , og der er mange direktiver , som giver forbrugerne rettigheder .
Det har dog altid drejet sig om rettigheder , som burde vre grundlggende , men forbundet med den vanskelighed , at man i Den Europiske Union ikke kan ensrette retsforflgelserne , idet man i de forskellige medlemslande str over for meget forskellige rets- og processystemer .
<P>
Dette direktiv regulerer for frste gang procesretten og giver habilitet til forbrugerorganisationer i et hvilket som helst land i Unionen .
Det er tilstrkkeligt , at de i et land er anerkendt som sdanne , for at de kan anlgge sag mod overtrdelse af direktiver om grundlggende rettigheder for forbrugerne i et hvilket som helst land .
Det synes jeg er et virkelig betydningsfuldt fremskridt , og p en vis mde - jeg finder , at det er en stor nyhed - br det fremhves .
<P>
Det andet forhold , jeg gerne vil ppege , er , at dette direktiv , p dets forskellige niveauer , har betydet et stort samarbejde mellem Kommissionen - som udarbejdede det frste udkast - Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen - i meget tt samarbejde med Kommissionen - og endelige Rdets flles holdning , som har inddraget den arbejdsnd , som EuropaParlamentet havde udvist , og som , hr. formand - og det er jeg ikke ked af at skulle sige - har forbedret dette direktiv teknisk set .
Rdet har gjort et serist arbejde , og nr det gr det , s skal det anerkendes , ligesom vi nogle gange plejer at kritiserer dets manglende effektivitet p andre omrder .
<P>
P grund af Rdets serise arbejde har undertegnede foreslet og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder derfor vedtaget ved en flertalsbeslutning ikke at fremlgge ndringsforslag ved andenbehandlingen samt godkende direktivet ved andenbehandlingen , som det blev fremlagt af Rdet . Formlet hermed er at fremskynde direktivets ikrafttrden mest muligt og sledes tilgodese , at det er et godt direktiv .
<P>
Nogle af de ndringsforslag , som trods alt er blevet fremlagt , henviser til den kendsgerning , at man i direktivet har udeladt organisationer af handlende , erhvervsdrivende etc .
, hvis interesser uden tvivl kan forsvares p samme mde , som man har gjort for forbrugerne , men som i virkeligheden ikke er en del af den gruppe , vi kender som forbrugere , og som er genstand for de direktiver , som er anfrt i bilaget .
Jeg vil derfor , hr. formand , anbefale plenarforsamlingen , at den vedtager dette direktiv og forkaster de fremlagte ndringsforslag , for jeg mener , at det er et godt direktiv , og at Parlamentet kan fle sig tilfreds med det arbejde , det har udfrt , og med det samarbejde , der har frt til , at dette direktiv er blevet fremmet .
<SPEAKER ID=355 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans udmrkede arbejde p et vigtigt forslag fra Kommissionen .
Det er et vigtigt punkt i beskyttelsen af forbrugere og forbrugerrelationer .
Det er et meget vigtigt projekt for den tredje sjle vedrrende samarbejdet om retslige anliggender .
Indtil nu har vi haft meget f forslag p dette omrde , og jeg hilser derfor dette srligt velkommen .
<P>
Det giver forbrugere mulighed for f nedlagt forbud mod overtrdelse af visse fllesskabsdirektiver .
Det glder mig , at Kommissionen anerkender skarpsindigheden i Parlamentets arbejde og accepterer 17 af 20 ndringsforslag fremlagt af Parlamentet ved frstebehandlingen og dermed undgr behovet for forlig .
Jeg er enig med hr . Verde i , at jo fr dette direktiv implementeres , jo bedre .
<P>
Med den gede turisme , rejser i uddannelsesjemed samt forretningsrejser er behovet for forbrugerrettigheder p tvrs af grnserne blevet strre .
Der er blot et srligt punkt , som jeg nsker at fremhve .
Jeg ved , at Gruppen Forbrugere i Europa er skuffet over , at t ndringsforslag ikke blev fremlagt p ny .
Jeg er dog enig med hr . Verde i , at det var bedre at komme igennem med dette direktiv s hurtigt som muligt .
Som det ser ud nu , glder dette direktiv dog kun de direktiver , der er opstillet i bilag 1 , og der er et antal direktiver , som de gerne havde set inden for dette direktivs anvendelsesomrde , f.eks. sikkerhed i forbindelse med legetj , lavspndingsgasapparater og personligt beskyttelsesudstyr .
<P>
Jeg vil derfor hfligst foresl Kommissionen , nr dette direktiv er fuldt implementeret , at den gennemgr direktivets virkning og ser p muligheden for at udvide det i fremtiden til omrder som garantier og fjernsalg af finansielle tjenesteydelser , sledes at der kan opns strst mulig fordel for forbrugerne .
<SPEAKER ID=356 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tager her til aften ordet p vegne af min kollega Aoveros Trias de Bes og p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Og som sdan vil jeg gerne frst fremhve Rdets arbejde , som det blev gjort af ordfreren .
P mange omrder forbedrer den flles holdning faktisk de ider , der blev bragt frem af dette Parlament ved frstebehandlingen .
Sdan forholder det sig , og det m vi erkende .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe har dog fremlagt fire ndringsforslag , som grundlggende omhandler ider , som blev vedtaget ved frstebehandlingen , og som blev medtaget af Kommissionen i dens ndrede forslag .
Det Europiske Folkepartis Gruppe fremlgger dem endnu en gang af flgende rsager :
<P>
For det frste , med hensyn til anvendelsesomrdet , og uden at ville begynde at kommentere det - selvom vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe er enige med det fru Oddy sagde om det betimelige i at have inkluderet andre direktiver , som f.eks. det om sikkert legetj , s br jeg anfre , at i artikel 1 fastlgges der et anvendelsesomrde med en slags - tillad mig udtrykket - sektorafgrnsning .
Der omhandles kun forbrugernes interesser , og man har udeladt virksomhedernes , hndvrkernes og de erhvervsdrivendes interesser , det vil sige kollektive interesser , som er omhandlet i de direktiver , der str i bilaget .
Hr. formand , enhver der ved , hvad der er retsanvendelse i de forskellige medlemsstater , vil forst , at det til en begyndelse vil skabe en benbar juridisk usikkerhed .
For fortolkning af , hvad der er forbrugernes kollektive interesse og virksomhedernes interesse , vil ikke vre den samme i Spanien og i Tyskland , hvorfor vi er ved at lave et direktiv , som i stedet for at koordinere og harmonisere , vil skabe usikkerhed , og Det Europiske Folkepartis Gruppe vil fastholde dette ndringsforslag , selvom det ikke vedtages , p grund af dets karakter af en slags vidnesbyrd og for at denne kendsgerning skal vre frt frem .
<P>
For det andet , og ogs med hensyn til anvendelsesomrdet , s br jeg sige , at det ikke giver nogen mening at skelne mellem forbrugernes interesser og andre kollektivers interesser , som er omhandlet i disse direktiver , for nr alt kommer til alt , s er formlet at sikre , at det indre marked fungerer tilfredsstillende .
Der sker ogs en anden uforstelig forskelsbehandling , og det er , at det er underforstet , at forbrugernes interesser kun kan forsvares af forbrugerorganisationerne , hvilket er helt forkert , ukorrekt .
<P>
I artikel 3 og med en ordlyd , der i det mindste p spansk er juridisk forkert , taler man om " finalidad  .
Der br st " objeto  .
Ordet " finalidad  eksisterer ikke i spansk ret .
" Finalidad  omfatter det indre omrde .
Det , der tller ved grundlggelsen af en forening eller hvilket som helst foretagende , er dets " objeto  ( forml ) .
<P>
Lad os tage eksemplet med det frste direktiv p listen , det om vildledende reklame .
Betyder det , at en organisation af erhvervsdrivende i et land - lad os antage , at det er Spanien - ikke retmssigt kan forsvare tyske forbrugeres interesser over for en praksis , der udves af en virksomhed i et hvilket som helst land - lad os igen sige i Spanien - eller at en organisation af tyske erhvervsdrivende ikke kan forsvare forbrugernes kollektive interesser i et andet land ?
Jeg tror , at vi i dette tilflde er ved at f skabt en falsk legitimering , som ogs vil give anledning til juridisk usikkerhed , nr den skal anvendes .
For eftersom interessen ad causam - ikke interessen for ad processem - eftersom legitimering af en sag vil vre op til medlemsstaternes forgodtbefindende , s vil det heller ikke blive fortolket p samme mde , hvad der er en bestemt organisations interesse .
<P>
Det tredje ndringsforslag findes i punkt 1 , og det fjerde ndringsforslag findes i artikel 6 og hnger sammen med de to forrige .
<P>
Hr. formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe er positiv over for dette direktiv , det underskriver betnkningen , men vi vil gerne gre det helt klart , at det skaber problemer , og at vi vil se det om fem r .
<SPEAKER ID=357 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , ogs vi i vores gruppe hilser dette direktiv velkommen .
Som Oddy og ordfreren sagde , er det en stor nyhed , at vi fr dette direktiv , som vedrrer det retlige samarbejde .
Personligt er jeg blevet stadig mere frustreret over , at vi fr et hurtigt samarbejde inden for den frste sjle for at beskytte konomiske interesser , men nr vi s behver beskyttelse i form af retligt samarbejde , ofte netop udtrykkeligt for at beskytte borgerne , er dette svrt at f i stand , hvilket af og til bidrager til , at der skabes et forkert billede af Unionen og dens forml .
<P>
Jeg tror , at det er vigtigt , som ordfreren sagde , at direktivet hurtigt kan trde i kraft .
Ud over de situationer , som Oddy nvnte , er nemlig ogs hele sprgsmlet om f.eks. telemarkedsfring aktuelt .
<P>
De f gange , jeg har mulighed for at se TV , bliver jeg i dag stadig mere forbavset over hvordan jeg , ogs i Skandinavien , i Finland , hvor vildledende reklame er forbudt , kan se f.eks. reklame for tingester , som kan forvandle en hvilken som helst klumpedumpe til en sylfide med de mest fantastiske fitnessprparater .
Jeg tror , det er vigtigt , at f.eks. forbrugerorganisationer og myndigheder har mulighed for at gribe ind i dette .
Det er ogs vigtigt , at vi fr ansgerlandene med i denne proces , da jeg ogs ser , at markedsfring af denne art gr via disse lande .
<P>
Jeg beklager derimod , at de europiske forbrugerorganisationer ikke fr ret til at reprsentere forbrugerne p den mde , vi havde foreslet , og at anvendelsesomrdet blev begrnset .
For hurtigt at f dette direktiv igennem , sttter vi ordfreren .
Vores gruppe sttter dog ikke ndringsforslagene fra PPE-gruppen .
Jeg tror ogs , at vi ville f lige s store retlige vanskeligheder ved at definere hvilken type af organisationer , som man tager hensyn til i det forslag .
Vi vil derfor sttte ordfrerens betnkning .
<SPEAKER ID=358 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , ud fra et forbrugerbeskyttelsesmssigt synspunkt og de retlige muligheder vil jeg gerne berre et videregende perspektiv , nemlig den situation , som vi oplever p kd- og benmelsomrdet .
Siden den 1.4.1997 skal man overholde en bestemt standard , nr man fodrer med kd- og benmel .
Medlemsstaterne bruger imidlertid ikke denne standard , selvom der er tale om fllesskabsret .
Vores overvejelser - og dem vil jeg gerne diskutere for frste gang i aften - gr ud p , at Kommissionen skal have mulighed for , hvis der er fare for , at formlet forspildes , at tage en produktion ud af handelen , hvis den kan vre til fare for forbrugerne .
<P>
Med hensyn til BSE er det tydeligt , at den stammer fra smittet kd- og benmel .
Men Kommissionen har ikke mulighed for at gribe ind .
Vi har plagt Europa-Parlamentets juridiske tjeneste og Kommissionen snart at g aktivt ind p dette omrde , s vi kan tage et politisk initiativ , s Kommissionen ogs kan gribe ind over for Rdet , som ikke overholder sine egne love i medlemsstaterne , og det som led i et fogedforbud for at f gennemfrt forbrugerbeskyttelsen p de pgldende omrder .
<SPEAKER ID=359 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , kre kolleger , i gr mtte jeg i forbindelse med den multilaterale investeringsaftale understrege , at konomien frst og fremmest skal tjene menneskene .
Det glder naturligvis ligeledes de direktiver , som vi har udstedt .
Allerede under frstebehandlingen vedtog Europa-Parlamentet ndringsforslag til det konkrete direktiv , som ud over begrebet forbrugerinteresser inkluderer offentlighedens interesse og interessen hos dem , der arbejder i handels- , hndvrks- og industrisektoren .
Det kan da ikke vre rigtigt , at det kun er forbrugerinteresserne der tller , nr der er mulighed for at indbringe klager fra forbundene , hvis en negativ adfrd medfrer ulemper for en anden medlemsstat .
Negativ adfrd er , hvilket Kommissionen allerede konstaterede for to r siden , skadelig for det indre markeds funktion og medfrer en konkurrenceforvridning til skade for strstedelen af de virksomheder , der overholder de nationale love .
Disse forvridninger svkker igen forbrugernes tillid og er alts ogs i modstrid med offentlighedens interesse .
<P>
I de forskellige betnkninger fastholder vi igen og igen , at det er i Unionens interesse , alts i offentlighedens interesse , at lovbestemmelserne formuleres , s de gavner alle .
Alligevel er vi dog afgjort imod , at forbrugerbeskyttelsespolitikken bruges som pskud for at gribe grundlggende ind i de nationale retsplejelove .
Diverse stater , og ikke mindst Tyskland , var jo imod forbundsklagen .
Derfor vil vi netop forankre , at mlet med dette direktiv er en tilnrmelse af forskrifterne , hvilket er i forbrugernes interesse , af interesse for dem , der arbejder i handels- , hndvrks- og industrisektoren samt for offentligheden .
For at sikre denne tidligere omtalte tillid er det ndvendigt , at man inkluderer de urimelige flger for konkurrenterne i definitionen p en overtrdelse af direktivet .
<P>
Det drejer sig ikke , for at udtrykke det i henhold til de politiske modstninger , om forbrugerinteresser i klassekampteoriens nd , men om en kundedefinition , sdan som den anvendes i erhvervslivet , hvor man beskftiger sig indgende med kvalitetsledelse , alts med total quality management .
Og i den forbindelse er der alts ikke kun tale om en ensrettet vej , her inkluderes alle involverede .
<SPEAKER ID=360 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , for det frste glder Kommissionen sig over de fremskridt , der er opnet med hensyn til direktivforslaget om sgsml med pstand om forbud inden for omrdet beskyttelse af forbrugernes interesser , der kun to r efter at vre blevet fremlagt , er net frem til andenbehandling p Europa-Parlamentets plenarmde .
Herefter glder Kommissionen sig over det interinstitutionelle samarbejdes meget flotte resultater , der har gjort det muligt at opn en flles holdning fra Rdet og en godkendelse fra Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hvilket er tegn p en hj grad af enighed om beskyttelse af forbrugernes flles interesser .
<P>
Fordi den mekanisme , som direktivet sigter p at indfre , er nyskabende , skal der foretages en frste evaluering af dens effekt to og et halvt r efter ivrksttelsen p medlemsstatsplan .
Det vil i denne kontekst vre muligt at overveje at foretage de ndvendige justeringer i lyset af de konkrete erfaringer .
<P>
Hvad angr de otte sidste ndringsforslag m jeg konstatere , at de er en gentagelse af visse ndringsforslag , der blev diskuteret i Parlamentets Retsudvalg .
Visse af disse ndringsforslag , bl.a. 1 , 3 og 5 , genoptager den debat , der allerede har fundet sted i Parlamentets Retsudvalg .
Disse ndringsforslag stter sprgsmlstegn ved de konklusioner , som Retsudvalget var net frem til , og som i vrigt var ganske realistiske .
Som Retsudvalget konkluderede , er den mekanisme i to etaper , der findes i den flles holdning , sledes bde afbalanceret og realistisk .
Denne mekanisme gr ud p at overveje muligheden for at lade sgsmlene med pstand om forbud omfatte andre kollektive interesser end forbrugernes interesser , f.eks. industriens , de handlendes og hndvrkernes interesser , to og et halvt r efter direktivets ivrksttelse og p grundlag af en rapport fra Kommissionen , for sledes at tage hjde for visse medlemsstaters nuvrende tilbageholdenhed og den erfaring , der er opnet i lbet af den frste fase af direktivets gennemfrelse .
<P>
Jeg mener derfor p vegne af Kommissionen , at man br holde sig til konklusionerne fra Parlamentets Retsudvalg , der allerede har afvist disse ndringsforslag , og sledes vise forstelse for betydningen af en hurtig vedtagelse af dette forslag til direktiv .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 2 , 4 , 6 og 7 , i det omfang , hvor de sigter p at etablere en forbindelse mellem national lovgivning og de kompetente organers handleevne , samt for at forebygge overtrdelser , er disse ndringsforslag lidt tilbageholdende i forhold til den flles holdning .
Jeg har p den ene side svrt ved at forst , at Parlamentet er mindre positivt indstillet over for beskyttelsen af forbrugernes interesser end Rdet .
P den anden side ville disse ndringsforslag bringe selve formlet med direktivforslaget i fare , nemlig den gensidige anerkendelse af de organer , der har kompetence til at foretage sgsml .
<P>
Begrebet om overtrdelse af de europiske direktivers gennemfrelsesbestemmelser kan desuden ikke overlades alene til den nationale lovgivning .
Kommissionen anmoder Dem derfor om at tage hjde for teksten i den flles holdning , sledes som den er blevet godkendt af Parlamentets Retsudvalg , og afvise de pgldende ndringsforslag .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne dels lyknske hr . Verde I Aldea for sit udmrkede arbejde samt for sit bidrag til en hurtig behandling af dette forslag , dels invitere Dem til at flge den bevgelse , som Retsudvalgets arbejde har udlst , ved at godkende den flles holdning .
Dette vil gre det muligt bde at tage et betydeligt skridt inden for beskyttelsen af den europiske forbruger og at give et fyldestgrende svar p beskyttelsen af de flles interesser , der er omfattet af den europiske lovgivning .
