<CHAPTER ID=1>
bning af den rlige session
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets rlige session for ben .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til punkt 2 i protokollen fra i gr og igen komme ind p kriminaliteten i Bruxelles .
Der str her , at formanden sagde , at dette punkt ret beset ikke hrte hjemme i protokollen , selvom det vitterlig stod i protokollen for fredag i den sidste mdeperiode .
Formanden nvnte endvidere , at han skriftligt ville informere de to , der havde undertegnet anmodningen om uopsttelig forhandling .
Jeg vil gerne anmode Dem om , at det i Prsidiet drftes , om det ikke kunne ske her p plenarforsamlingen .
Vi har konstateret , at mere end en tredjedel af parlamentsmedlemmerne bliver ofre for kriminalitet i Bruxelles , hvilket betyder , at det reelt angr alle og ikke kun en eller to p denne plenarforsamling .
Jeg mener , det virkelig er p tide , at der sker noget i denne sag p plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Som det rede medlem ved , er dette sprgsml ikke p dagsordenen .
Jeg har ikke noget at tilfje ud over det , som den rede formand hr . Gil-Robles i gr kunne meddele Dem .
Prsidiet er alvorligt optaget af problemet og har truffet alle de ndvendige foranstaltninger over for de belgiske myndigheder .
S snart prsidiet har nyt at meddele i sagen , vil det med sikkerhed gre det .
<P>
Har de rede medlemmer ellers nogen bemrkninger ?
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , det drejer sig om side 15 i protokollen .
Der er en liste over sprgsmlene i sprgetiden til Kommissionen .
Mit sprgsml , som drejer sig om strukturfonde og sttteberettigelse under strukturfondene , er placeret under  Andre sprgsml  , mens fru Wulf-Mathies , kommissren for regionale anliggender , tidligere p eftermiddagen besvarer sprgsml .
Jeg vil gerne bede Deres tjenestegrene undersge sagen og se p , om det er muligt at flytte sprgsmlet om strukturfondene , sledes at det kan blive besvaret af den pgldende kommissr .
Tak .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , vi vil se , om det er muligt at imdekomme Deres begring , men som De ved , er det Kommissionens ansvarsomrde .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at kampagnen for lsladelsen af Roisn McAliskey er blevet afsluttet , takket vre det britiske formandskabs gode vilje .
Jeg vil gerne takke det britiske formandskab og navnlig Jack Straw for at have bragt denne uretfrdighedens saga over for Roisn McAliskey til en medmenneskelig og vrdig afslutning og hylde det britiske formandskab for dets storsind .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Euroen og de offentlige administrationer - Euroen og turismen - Retlig konvergens ( EMI-beretning )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om fgende betnkninger :
<P>
A4-0061 / 98 af Arroni for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om de praktiske aspekter af indfrelsen af euroen ( KOM ( 97 ) 0491 - C4-0524 / 98 ) og om Kommissionens arbejdsdokument om forberedelsen af de offentlige administrationer til omstillingen til euroen ( KOM ( 97 ) 0491 - C4-0025 / 98 ) ; -A4-0078 / 98 af Torres Marques for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om euroen og turismen ; -A4-0070 / 98 af Wolf for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om beretningen fra Det Europiske Monetre Institut om retlig konvergens i Den Europiske Unions medlemsstater ( august 1997 ) ( C4-0560 / 97 ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Arroni">
Hr. formand , 11 medlemsstater har forelagt overgangsplaner .
Euroen er nu en realitet , der bliver stadig mere konkret for hver dag , men dette betyder ikke , at vi endnu kan tillade os at betragte den som noget givet , som man ikke behver at bekymre sig for eller udvise speciel interesse for .
Forbrugerne , de sm handlende og de sm virksomheder er de afgrende faktorer , som vi har taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen og ndringsforslagene , uden at vi dog har glemt andre operatrer , der ligeledes indgr i denne vigtige overgangsproces : De store finansinstitutter eller de store virksomheder , der giver arbejde til millioner af europiske borgere , med disse er netop finansinstitutter og store virksomheder , der med lethed vil kunne klare de slag , som ikrafttrdelsen af euroen vil medfre for dem .
Alle bliver berrt af euroen , og den offentlige administration br vre den frste til at give et eksempel til efterflgelse : En dobbeltmrkning af gebyrer og priser vil medfre en sneboldseffekt , som straks vil blive efterlignet i de private virksomheder ; sammen vil de s kunne imdeg borgernes bekymringer , for de br ikke skulle betale for udgifterne til ndringerne .
<P>
Jeg glder mig over , at Kommissionen har sat sig det ml at n frem til de definitive afgrelser om de praktiske sider af euroen den 2. maj .
P det tidspunkt vil alt vre klart og gennemskueligt , ikke blot for de store operatrer , men ogs for de sm handlende .
Det vil vre op til medlemsstaterne - de offentlige administrationer , fagforeningerne og de reprsentative sammenslutninger - at srge for , at disse afgrelser bliver kendt , at f folk til at forst disse valg p en sdan mde , at overgangen til euroen sker under de bedst mulige betingelser , at srge for , at banksystemet kontrolleres for at sikre , at det overholder sine forpligtelser samt endelig at srge for , at handelen respekterer den dobbelte prismrkning , der vil vre af afgrende betydning for borgernes forstelse af dette fnomen .
I denne forbindelse forekommer det mig , at det er meget vigtigt , at vi ikke glemmer kommunikationsaspektet i forbindelse med disse afgrelser , for de skal forsts og accepteres af borgerne .
En forudstning for denne borgernes forstelse og accept er , at Parlamentet og Kommissionen sammen overvejer , hvilke midler der er de bedste for at gre euroen mere populr .
I denne forbindelse har jeg foreslet en rundbordssamtale med deltagelse af alle de store professionelle kommunikationsvirksomheder , som kan bidrage til at prcisere alle de nye aspekter ikke blot over for storindustrien , de store banker men isr og helt specifikt over for forbrugerne , de sm handlende og nrhandelen , som vi for enhver pris m beskytte og redde .
<P>
Kommissionen har i vrigt den 26. februar tilrettelagt en rundbordssamtale , der frte til vellykkede resultater og i sig selv har udgjort et delvist svar p de anmodninger , som jeg har fremsat i min betnkning .
Jeg vil dog kort redegre for nogle flere af disse bekymringer og anmodninger .
Der br tages srligt hensyn til befolkningens mest skrbelige socialgrupper , som f.eks. de ldre , lavindkomstlnmodtagere og handicappede .
Det br undgs , at de sm og mellemstore virksomheder risikerer at tabe konkurrenceevne i forhold til strre virksomheder , fordi disse har midler til at f adgang til bedre information .
Den dobbelte prismrkning br ikke vre tvungen , for sledes at give markederne en strre fleksibilitet .
Perioden med samtidig cirkulation af nationale sedler og mnter og eurosedler og -mnter br reduceres mest muligt for at undg vanskeligheder for forbrugerne og begrnse de ekstra omkostninger for det konomiske system .
Bank- og finansverdenen br vedtage en adfrdskodeks for omregningsgebyrer og respektere princippet om den gratis omregning af obligatoriske omvekslinger mellem de nationale valutaer og euroen .
<P>
Edb-sektoren vil komme til at spille en srlig rolle , fordi den udgr en hjrnesten i spredningen af kendskabet til euroen .
Overgangen til euroen er den strste udfordring , som Europa stilles over for i dette rhundrede , og europernes velfrd i det nye rtusindes frste rhundrede vil i hj grad afhnge af , at denne overgang sker p en rigtig og omhyggeligt forberedt mde .
<SPEAKER ID=10 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , denne betnkning om euroen og turismen har helt sikkert vret en af dem , som offentligheden har interesseret sig mest for .
For ud over den hring , som blev arrangeret i Underudvalget om Valutasprgsml , har jeg haft anledning til at sende hundredvis af breve og e-mails til de mest forskellige modtagere inden for turisterhvervet over hele verden .
Og jeg har haft megen gavn af dette samarbejde og af den interesse , der er blevet udvist .
<P>
Ud over den sttte , som jeg har modtaget fra mine kolleger her i Europa-Parlamentet , nsker jeg srlig at takke for de bidrag , som de vigtigste europiske og internationale aktrer inden for denne sektor har ydet .
Jeg takker i srdeleshed for samarbejdet med Kommissionen og med de myndigheder , der har med turistsektoren at gre i Portugal .
<P>
Det var min hensigt , at denne betnkning skulle vre s konkret som muligt , og at den skulle anskueliggre de konsekvenser , som indfrelsen af euroen ville f for turisterne og for turistsektorens virksomheder .
Ikke kun fordelene , men ogs de problemer , som dem , der befinder sig ude i terrnet helt realistisk vil komme til at st over for , og som i deres dagligdag skal klare de nye situationer , som indfrelsen af euroen vil skabe .
<P>
Denne betnkning er hverken udtmmende eller endegyldig .
Men der er overalt allerede annonceret s mange konferencer om euroen og turismen , at dette initiativ fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Valutasprgsml i det mindste har denne fortjeneste : At f de ansvarlige p de mest forskellige niveauer til at forst , at turistsektoren vil vre en af de frste til at tage euroen i brug , at turisterne kommer til at udgre stormtropperne i denne operations startfase , at de fra den 1. januar - hvis de nsker det - vil kunne bruge den nye valuta p deres rejser i det nye Europa uden grnser , uden pas og uden visa , og at alle m vre forberedt p dt .
<P>
Det er ogs en betnkning , der , fordi den er fremkommet p initiativ af Underudvalget om Valutasprgsml , mere vil fokusere p euroen end p turisterhvervet .
Derfor har jeg med stor glde taget imod praktisk taget alle de ndringer , som de forskellige politiske grupper har foreslet .
Det er bidrag , der p mange punkter har forbedret den endelige tekst .
<P>
Jeg har kun undladt at medtage de ndringsforslag , der hverken direkte eller indirekte kunne have forbindelse med euroen , selvom de i en anden sammenhng stemmer overens med dens indhold .
Sknt turismen stadig er den sektor , hvor Europa er mest konkurrencedygtig , med 60 % af verdensmarkedet , er dens relative position blevet stadig mere svkket inden for de sidste ti r .
Euroen kan vre et afgrende instrument til at vende denne situation .
Af de mere end tredive aktionsforslag , der sigter herp , vil jeg gerne fremhve dem , der vedrrer Kommissionen , medlemsstaternes regeringer , de regionale og lokale myndigheder og aktrerne inden for sektoren , i srdeleshed forslagene om :
<P>
At der i informationskampagnerne over for borgerne gres nje rede for euroens fordele for turister , og at det i den forbindelse understreges , at den flles valutas succes i hj grad afhnger af , om den accepteres af borgerne ; -at der lgges srlig vgt p medarbejderinformation ; njagtige oplysninger om euroen som svar p foresprgsler fra kunder vil kun kunne gives dr , hvor disse oplysninger tidligt nok er kommet medarbejderne i hnde ; -at der som flge heraf ufortvet fastlgges programmer for sttte til erhvervsuddannelse og tilpasning af de menneskelige ressourcer i branchen til de nye vilkr som flge af den flles valuta ; -at der med henblik p den skrpelse af konkurrencen , som turistvirksomhederne kommer til at mrke , fordi priserne vil blive mere gennemskuelige , nr de kan udtrykkes i euro , gres bestrbelser p for de utallige sm familievirksomheder , der reprsenterer 95 % af sektoren , mange af dem uden adgang til kapitalmarkedet , at oprette srlige finansieringsprogrammer med henblik p omstillingen til euroen og de kommende investeringer ; -at det anbefales rejsearrangrerne , at de gr brug af elektroniske betalingsmidler , hvis takster skal gres s attraktive som muligt i lyset af den udbredte benyttelse af disse betalingsmidler samt den forstrkede konkurrence ; -at den periode , hvor de to valutaer ( den nationale og euroen ) er i omlb samtidig , gres s kort som muligt , fordi virksomhederne i denne sektor er relativt sm ; .-at de offentlige myndigheder p nationalt , regionalt og lokalt plan tager hensyn til turistsektorens behov i forbindelse med tilpasningen til euroen , navnlig p det skattemssige omrde ; -at der tages skridt til en harmonisering af de skatter og afgifter , der har relevans for denne sektor , herunder navnlig mervrdiafgiften , sledes at beskatningsmssige forskelle ikke fordrejer konkurrencen , og at prismekanismerne bliver s gennemskuelige som muligt ; -at man benytter kongres- og forretningssektoren som et middel til at tiltrkke turister og investorer til eurozonen ; -at store begivenheder og foranstaltninger p europisk plan , som verdensudstillingerne i Lissabon i 1998 , i Hannover i r 2000 , verdensmesterskabet i fodbold i Frankrig , jubelret i Rom og rtusindskiftet i London i r 2000 , bliver benyttet til virkelig at give euroen offentlig omtale.Endelig , at svel Kommissionen som medlemsstaterne bruger deres eksterne reprsentationer til at fremme brugen af euroen blandt potentielle turister , rejsearrangrer , der sender turister til EU , srlig i Nord- og Sydamerika , Japan og Sydstasien samt i Australien .
At antage at den flles valuta - euroen - er en af de strste udfordringer for Den Europiske Union her sidst i dette rhundrede . Turismen kan vre det afgrende middel til , at den bliver accepteret , og for dens videre succes .
<SPEAKER ID=11 NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med retlig konvergens i de nationale centralbanker drejer det sig ikke om en teknisk detalje .
Det drejer sig mindst om en institutionel betingelse for indfrelsen af euroen .
Det er ikke lige nu det rette jeblik til at drfte problematikken i europrojektets opbygning i mere generelle vendinger .
Det vil vi f lejlighed til under drftelsen af fru Randzio-Plaths betnkning og under drftelsen af beslutningerne fra Cardiff , hvor det igen en gang vil dreje sig om , hvorvidt det vil lykkes sidelbende med den europiske flles valuta tillige at bringe en p europisk plan effektiv , koordineret beskftigelsespolitik i stand .
<P>
Nu til det konkrete problem .
Som tilhrende venstrefljen har vi i en mjsommelig proces vret ndt til at lre , at institutioner ikke er et stabilt byggeklodssystem , som man efter behag kan bygge op , om , vlte og bygge til , men at de absolut har deres eget historiske liv og er ndt til at vre forankrede i tillid hos de mennesker , der holder dem i gang .
<P>
Det siger jeg , fordi der i beretningen fra Det Europiske Monetre Institut , der korrekt som emne har de to centrale punkter hhv .
Centralbankens og Det Europiske System af Centralbankers uafhngighed samt dette systems evne til at fungere som et ensartet system , er en tendens til at skyde over mlet kompatibilitet og alligevel faststte noget i retning af ensartethed i forbindelse med alle de forskellige former for kommunikativ integrering , som de nationale centralbanker har , i strig f.eks. gennem deltagelse i de ledende forsamlinger , i Tyskland gennem tale- og hringsrettigheder , i Frankrig gennem en meget nr tilknytning til regeringen , for s vidt angr hring og tillige mlstningerne .
Der findes de mest forskelligartede former , og jeg tror , at vi skal tage fat p disse sprgsml med megen omhu .
Hvad af det er virkeligt inkompatibelt , inkompatibelt med dannelsen af en flles europisk pengepolitik ved hjlp af ESCB og inkompatibelt med den mde , hvorp Det Europiske System af Centralbanker fungerer som en helhed ?
<P>
Det drejer sig om former for hring med regering og parlamenter , om deltagelse af ledende personer fra det civile samfund og den sociale dialog .
Det drejer sig om reference til den nationale konomiske politik .
P alle disse omrder skal man anbefale en minimalstrategi , nemlig at man koncentrerer sig om at fjerne inkompatibilitet og entydigt forankre den flles europiske pengepolitiks ml .
<P>
Det glder ogs for Det Europiske System af Centralbankers forhold og de vrige funktioner , som de nationale centralbanker fortsat skal varetage , navnlig banktilsynet i nogle tilflde og under alle omstndigheder kollateralforretningerne .
Her skal kompatibilitet naturligvis vre sikret , men ensartethed , harmonisering kan ikke tilrdes .
<P>
Vi br i denne proces , som virkelig er en stor udfordring og tillige behftet med megen usikkerhed , ikke bre os letsindigt ad og benytte mangfoldigheden af de forskellige eksisterende former for integrering som en chance til at bevare en ligesom kapillr integration af de nationale banker , s at sige en jordforbindelse for Det Europiske System af Centralbanker p de enkelte medlemsstaters plan , f.eks. sledes som det historisk er sket i  Bank deutscher Lnder  .
<P>
Pengepolitikken er simpelthen for vigtigt til , at vi kan overlade den til en lille gruppe banker i et demokratisk nirvana .
Det ville kun betyde , at vi overlod den til finansmarkedernes diktat og unddrog den enhver form for politisk indflydelse p dens udformning .
De forskellige former for integrering , som vores nationalbanker historisk har udviklet , og som findes i dag , kan hjlpe til med at undg en sdan fejludvikling .
Lad os derfor lade dem vedblive med at eksistere , hvor det overhovedet er muligt , og lad os ikke omvendt sprge : Hvad kan vi s bygge sammen , hvad kan vi s gre flles ?
<P>
Hvis vi tager fat p dette sprgsml i den nd , tror jeg , at vi gr euro-projektet en stor tjeneste .
Hvis vi gr det omvendte , gr vi det en bjrnetjeneste .
<SPEAKER ID=12 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningerne af Wolf , Torres Marques og Arroni viser i lighed med betnkning af Peres Rojo , at vi ikke lngere frer teoretiske debatter om Den Monetre Union , men at vi nu skal lse de rent praktiske sprgsml .
Det er rigtigt , at den retlige konvergens i mellemtiden er s vidt fremskreden , at de nationale centralbankers uafhngighed i stadig hjere grad bliver en realitet i Den Europiske Union , og vores drftelser med cheferne for centralbankerne viser , at de nu i stadig stigende grad gr ind i en monetr dialog med de nationale parlamenter .
Det er sledes ogs et fremskridt inden for Den Monetre Unions rammer , som vi kun kan sttte .
<P>
Centralbankernes uafhngighed er sandelig et vigtigt emne i forbindelse med den retlige konvergens .
Vigtigt er dog ogs alt det , som har noget at gre med sprgsmlene om indfrelsen af euroen i praksis .
Fru Torres Marques gr helt rigtigt opmrksom p , at de borgere , der frst vil mrke , at der er noget , der ndrer sig , at de s at sige bor i Euro-land , er turisterne , og derfor er det s vigtigt - hvilket hringen af Underudvalget om Monetr Politik angende turismen ogs viste - at vi gr det klart , at der spares omkostninger , nr euroen indfres , og der dermed sledes ogs bliver tale om prisfordele for de rejsende i Den Europiske Union takket vre euroen .
Vi ved tillige fra de internationale turismebrser , at europerne er srligt rejselystne og at denne branche derfor ikke kun er en vkstbranche , men at netop rigtig mange mennesker meget hurtigt vil opleve euroen og Den Monetre Union p dette omrde .
<P>
Ganske vist er ogs alt det andet , der har relation til indfrelsen af euroen i praksis , vigtigt , og her bliver vi som EuropaParlament ndt til at konstatere , at borgerne og de sm og mellemstore virksomheder beklageligvis ikke er blevet tilstrkkelig forberedt og heller ikke tilstrkkelig informeret .
Fra Europa-Parlamentet skal den appel udg , at ikke kun de europiske institutioner skal forberede folk og de sm og mellemstore virksomheder , men at ogs de nationale regeringer og de nationale administrationer skal bidrage hertil .
Det er et centralt krav , for uden information kan jeg ikke forberede mig .
Derudover skal vi i endnu hjere grad ogs inddrage forbrugerbeskyttelsessynspunkter i forberedelsen af Den Monetre Union , og her vil jeg gerne endnu en gang udtrykkelig g ind for , at vi faststter en periode med dobbelt prismrkning og vrdiangivelse , at der ikke kommer udgifter til konvertering og at omstillingsperioden gres s kort som mulig , for at belastningen ikke bliver for stor hverken for folk eller virksomheder .
<P>
Nr netop de sm og mellemstore virksomheder frst med indfrelsen af euroen bliver i stand til at udnytte det indre marked fuldt ud , er det srlig vigtigt , at netop ogs disse sm og mellemstore virksomheder fr sttte .
Med henblik herp er det virkelig ndvendigt , at det offentlige spiller en mere konstruktiv og mere positiv rolle og ogs gr det , som EuropaParlamentet har vedtaget , nemlig gr i spidsen ved indfrelsen af euroen , selvom finansministrene er enedes om frst at foretage omstillingen af den offentlige administration pr .
1.1.2002. Vi har p kommunalt , regionalt og nationalt plan og tillige i den offentlige administration brug for partnere og navnlig for , at skatteforvaltningen omstilles til euroen !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , om njagtigt 297 dage indfres euroen i de lande , der deltager i mntunionen .
For brn varer det mske lidt for lnge , hvis man forsger at gre det klart , at omvltningen er nr , i antal ntter der endnu skal soves .
Men for voksne politikere er det p hje tid at trffe beslutninger om de praktiske aspekter ved euroen .
Det er i hvert fald det , som borgerne forventer af deres regering .
De nsker klare svar p deres sprgsml , ogs p sprgsml om den mindste detalje om hvordan , og de nsker en fremgangsmde , der virker uden undgelige byrder og uden udgifter .
<P>
Arroni-betnkningen kommer derfor ikke et jeblik for tidligt , og det er denne betnkning , som jeg p vegne af min gruppe skal behandle nrmere .
Ordfreren har gjort et godt stykke arbejde , hvilket vi gerne nsker ham tillykke med .
Betnkningen omhandler ikke kun de mest logiske aspekter som information og omkostninger , den retter ogs opmrksomheden mod de svagere befolkningsgrupper .
Det er vores opfattelse , at indfrelsen af euroen kun er en succes , hvis ogs de handicappede , de ldre og de fattige uden problemer kan omstille sig til euroen .
For enhver pris skal det forhindres , at indfrelsen af euroen ger dualiseringen i vores samfund .
<P>
Med hensyn til den dobbelte prismrkning , hr. formand , er jeg glad for at kunne fastsl , at betnkningen er p blgelngde med Kommissionen .
Kommissionen har for to uger siden p rundbordskonferencen , som ordfreren ogs henviser til , klart sagt , at den ikke p forhnd er tilhnger af , at dobbelt prismrkning plgges ved lov .
Vores gruppe tilslutter sig helt denne holdning .
Dobbelt prismrkning kan vre et nyttigt informationsinstrument , men det er kun et af mange alternativer .
Efter vores opfattelse , skal man undg , at forbrugeren drukner i information . Endvidere skal man undg , at detailhandelen og tjenestesektoren tvinges til engangsinvesteringer , der kun er nyttige i en begrnset periode .
Det er meget bedre at overlade de pr. definition midlertidige prismrkningslsninger til markedet og til de involveredes kreativitet .
Hvis detailhandelen ikke informerer kunderne tilstrkkeligt , vil den selv vre den frste til at mrke flgerne .
Som ordfrer for PPE i denne sag , mener jeg derfor ogs , at vi i den frste fase skal have tilstrkkelig tillid til markedet og konkurrencelovenes virkning , og at lovregler kun er hensigtsmssige dr hvor og p betingelse af , at det konstateres , at den fakultative dobbelte prismrkning ikke har det nskede resultat .
ndringsforslagene om at plgge den dobbelte prismrkning ved en forordning , kan vi derfor ikke sttte .
<P>
Et andet praktisk aspekt ved indfrelsen af euroen er den effektive overgang fra nationale mnter og sedler til euroen .
P dette punkt er meningerne meget delte , og der fres p ny en debat mellem tilhngere af lovgivning og tilhngere af adfrdskodekser og frivillige ordninger .
Ogs p dette punkt har Kommissionen bekendt kulr og gjort sig til tilhnger af adfrdskodekser .
P betingelse af , at den rde trd i disse kodekser er , at der ikke skal betales for en obligatorisk ombytning , er min gruppe enig .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne srligt henlede opmrksomheden p et bestemt aspekt .
Bankerne overvejer at krve betaling af de sm forrretningsdrivende for veksling af store mngder mnter .
Dette er uacceptabelt .
De sm forretningsdrivende vil blive bedt om at spille en vigtig rolle ved overgangen .
Det er allerede nok , at dette forventes af de handlende .
At bankerne vil lade de handlende betale for det arbejde , som de selv udfrer gratis for private kunder , det er virkelig for strkt for os .
<P>
Til sidst mske lige dette . En kort overgangsperiode og modregning af faldet i udgifterne p grund af vekselkursernes bortfald ved overgangen fra nationale mnter indbyrdes i overgangsperioden .
De punkter gr vores gruppe selvflgelig ogs ind for .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , som vi har forstet p ordfrernes indlg , udgr euroen en slags lille og fredelig revolution i slutningen af rhundredet , noget som i praksis naturligvis vil ndre hele vores mde at handle p , svel som virksomheder og som borgere og forbrugere .
Men som ved enhver revolution er der ogs nogle aspekter af psykologisk betydning at tage hensyn til .
<P>
Det store problem , som vi vil blive stillet over for i de kommende r , isr i det halvr , hvor de nationale valutaer og den flles mnt sameksisterer , vil vre at f svel virksomhederne som borgerne til at forst , at euroen er et middel til at opbygge Europa og et instrument af udelukkende konomisk karakter .
Vi nsker os naturligvis et Europa , der er bde konomisk og socialt , men for jeblikket er euroen det vigtigste middel til at vise , at vi kan opbygge et Europa af noget , som er materielt rrligt for borgerne , noget de kan se og finde i deres lommer .
Derfor vil det vre ndvendigt , som ordfrerne s rigtigt har sagt det , at sikre at finansverdenen str bag , og at bankerne er med , men da bankerne har brede skuldre og allerede har tilrettelagt arbejdet med henblik p fra den kommende 1. januar at kunne udsende kontoudtog med angivelse af bde national mntvrdi og den flles mntvrdi , og da de desuden arbejder med et edb-system , som de allerede i nogen tid har benyttet , s er det virkelige problem i forbindelse med euroen snarere at f borgerne og dermed forbrugerne til at gre sig dette helt klart .
<P>
Det vil derfor frst og fremmest vre handelen , der vil f denne tunge opgave at lfte .
Borgeren vil som forbruger g ind i en bar , i en butik , i et supermarked , i en restaurant eller p et rejsebureau og betale med national mnt , han vil f tilbage i euro , og det vil vre dr , at han rent fysisk mder den flles mnt .
Og i den situation br han foran sig have en handlende , en butiksejer , en kassedame eller en medarbejder , der har kendskab til det flles mntsystem , for ellers vil vi f en psykologisk afskrkkende virkning .
Forvirring og usikkerhed blandt forbrugerne og de handlende om systemets virkemde i daglighandelen vil fre til en begrnsning af kbene og en psykologisk betinget forbrugstilbagegang , som lige netop p det tidspunkt er noget , som vi bestemt ikke hber p .
Der er allerede en vis forbrugstilbagegang at spore p dette kontinent , og hvis der hertil skal fjes de psykologiske konsekvenser af en forbrugsbegrnsning p grund af usikkerhed omkring kbssituationen , risikerer vi at skabe problemer , der vil blive svre at lse .
<P>
Derfor er det ndvendigt med en aktion bde med hensyn til information og med hensyn til uddannelse .
Informationsaktionerne br naturligvis vre mlrettet mod borgerne , mens uddannelsen br vre af professionel art og vre rettet mod de forskellige personkategorier , isr inden for handelen , hvor jeg med handel forstr den egentlige butikshandel , turisme , tjenesteydelser , alts hele markedets tertire sektor , alle de , som fysisk vil blive berrt af den flles mnt .
<P>
Vores franske venner vil huske , at de ldre i Frankrig stadig 30 r efter mntndringen anvender begreberne ny og gammel franc .
For 30 r siden fjernede man ganske enkelt to nuller , men man taler stadig i dag om den gamle franc .
Man kan derfor godt forestille sig konsekvenserne af , at alle borgere i hver enkelt af de 15 medlemsstater vil blive ndt til at gange deres egen mnt med et forskelligt tal , nr den flles mnt bliver en reel mntenhed den 1. januar 2002 .
P det tidspunkt vil det vre af afgrende betydning , at vi i fllesskab har fet tilrettelagt en informations- og uddannelsesaktion og har fet de tre markedskomponenter , industrien , handelen , og isr den sektor , der ligger verst i denne trekant , nemlig forbrugerne , til at arbejde sammen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne forhandling er virkelig meget vigtig , fordi den viser os forskellige praktiske perspektiver i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Vi taler ikke lngere om muligheden for indfrelsen eller om dens mulighed for overlevelse , fordi der i maj vil vre en meget omfattende og solid udvlgelse af medlemsstater til Den Monetre Union , men vi taler i stedet om konkrete sprgsml , og i de tre betnkninger - af Arroni , Torres Marques og Wolf - behandles de specifikke aspekter af dens indfrelse .
<P>
Jeg mener , man m insistere p , at det er ndvendigt at gre en stor indsats for at oplyse borgerne , for at oplyse de sm og mellemstore virksomheder , for at bevidstgre forbrugerorganisationerne og for at opn en s struktureret forberedelse som muligt p de to omrder , der her er nvnt , nemlig det konomiske og det handelsmssige , der er ngleomrder .
Samtidig m Europa-Kommissionens mangerige sttte til de sm og mellemstore virksomheder intensiveres , og den vil blive styrket med denne konomiske og Monetre Union .
<P>
Det er mske inden for turismen , at vi hurtigst vil se denne Monetre Union , de muligheder , som den giver , og hvordan den vil styrke en sektor , hvor der ikke lngere vil vre kurs- eller valutaforskelle inden for Den Europiske Union .
Og der er et mere teknisk , men dog lige s vigtigt emne - som hr . Wolf taler om - nemlig det , som briterne kalder accountability , alts den virkelige gennemskuelighed , der skal vre i hele denne proces , bde i medlemsstaternes centralbanker , i det Det Europiske System af Centralbanker og i Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , jeg benytter lejligheden til varmt at hilse Dem .
Hr. formand , kre kolleger , disse betnkninger forbereder post-euro .
De emner , som de behandler , er af en sdan betydning , at den korte taletid gr det endnu mere pkrvet , at jeg er meget selektiv og kortfattet i mine bemrkninger .
Turistsektoren har en stor vgt i nogle af medlemsstaternes konomi .
Til sektorens kompleksitet , med indviklede forbindelser i alle retninger , kommer kompleksiteten i de forskellige forhold fra medlemsstat til medlemsstat .
Denne komplekse kompleksitet ( hvis jeg m udtrykke det sdan ) afspejler sig ikke i Torres Marques-betnkningen , som jeg mener er for optimistisk og - jeg vover at sige det - alt for ensfarvet , nemlig rosenrd , gennemtrngt af forfatterens urokkelige tro p denne europiske konstruktion , sdan som den er sat i gang .
<P>
Turismen , visse turister , vil ganske givet f diskutable fordele ved , at euroen bliver indfrt .
Men vi er heller ikke i tvivl om , at der ikke kun vil vre fordele og tilgodesete .
Visse turister , men isr visse turismeformer , vil f forgede vanskeligheder ved fremkomsten af den flles valuta , som man vil have skal vre strk , og vil undlade at bruge redskaber og fremgangsmder , som de hidtil har betjent sig af .
Rigtig nok ikke altid p en god mde .
Men hvis vi fratog mennesker de redskaber , som de har erhvervet sig , og som de mtte have brugt forkert , ville vi alle st tomhndede ... og uden penge , banksystemer og monetre politikker .
<P>
I den strke flles valutas virtuelle virkelighed , flles for lande med forskellige turistpolitikker , der kompletterer og konkurrerer med hinanden , m man ikke se bort fra eller undervurdere tendensen til flytning af turiststrmmene til ml uden for Europa , med mere konkurrencedygtige tilbud , der bunder i valutakurspolitik .
<P>
Netop derfor , men ogs af andre rsager , tager vi for vores vedkommende , samtidig med at vi dog takker Torres Marques for hendes arbejde , alvorlige forbehold over for hendes optimisme , hendes opfattelse af  turismen i euroens tjeneste  og hendes opfordring til , at der skabes en europisk politik for turisme og , som det ville vre bedre at kalde det , for de former for turisme , der sameksisterer inden for Den Europiske Unions omrde .
<P>
Som det sidste kan jeg ikke slutte uden at sige et ord om Wolf-betnkningen , men nsten kun for at give udtryk for den tilfredshed , som det giver at lse hans begrundelser , hvor der afbalanceret og velovervejet omtales virkelige problemer , og som gr imod dette klima af yderliggende og ensporet tankegang .
Da jeg ikke her kan fremstte den kommentar , som jeg synes er rimelig og ndvendig , vil jeg reservere nogle bemrkninger , som denne betnkning fortjener , til en stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , i dette forr vil Europa-Parlamentet opleve en meget betydelig deltagelse i diskussioner om det demokratiske tilsyn med Den kommende Europiske Centralbank .
Det vil sikkert blive et bemrkelsesvrdigt optrin , nr vi i nr fremtid skal behandle fru Randzio-Plaths betnkning , som stttes kraftigt af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
<P>
I dag diskuterer vi , p hvilken mde de nationale centralbanker og de nationale , politiske institutioner kan vre med i tilsynet af Den Europiske Centralbank og dens system .
Diskussionen om dette er forblevet p et beskedent niveau , men nu har hr . Wolf udarbejdet en interessant rapport om emnet .
Han konstaterer , at specielt , sfremt Unionen uheldigvis ikke har en flles konomisk politik , betydningen af centralbanken fremhves , fordi den s skal udvise en slags konomisk fornuft ved monetre beslutninger .
<P>
Det Europiske Monetre Institut har forfattet en beretning om harmonisering af de nationale finanslove med Maastricht-aftalen .
Vi synes lige som ordfreren , at Det Europiske Monetre Institut gr alt for langt , nr det ogs fremhver de nationale centralbankers uafhngighed af de nationale politiske institutioner .
Vi anser det som meget vigtigt , at de nationale parlamenter og regeringer bevarer kontakten til systemet , hvis forml er at skabe en strk valuta- og prisstabilitet i Europa .
Men som ordfreren bemrker er prisstabiliteten ikke et neutralt begreb .
Det er ikke defineret nogetsteds , hvilken inflationsprocent der er skadelig for konomien .
I den henseende kan Det Europiske Monetre Institut selvsagt ikke alene fre denne diskussion .
<P>
Det er hverken klogt eller rigtigt , at Det Europiske Monetre Institut fordmmer visse nationale love som vrende uforenelige med centralbanksystemet .
I den forbindelse nvner jeg det eksempel , som ogs ordfreren har taget frem .
Det Monetre Institut har fordmt loven om Den Finske Centralbank , hvor der er lovgivet , at landets prsident kan afskedige generaldirektren og andre bestyrelsesmedlemer , sfremt disse har vist utilbrlig optrden .
Vi synes , at dette stadig br vre muligt .
Den Europiske Union er nu ikke noget flles konomisk omrde , der er mange forskelligheder , og derfor br de nationale rster ogs hres i centralbanksystemet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil vi give udtryk for vores gruppes enighed i betnkningerne af fru Torres Marques og hr . Arroni .
Vi kan uden forbehold godkende retningslinjerne i disse betnkninger .
<P>
Betnkningen af hr . Wolf giver til gengld anledning til nogle kommentarer .
I denne betnkning giver hr . Wolf sig nemlig i kast med en kritik af EMI ' s beretning p forskellige omrder .
For det frste vil vi gerne gre opmrksom p , at EMI efter vores mening handler helt i overensstemmelse med sin rolle , nr det bestrber sig p at identificere de af bestemmelserne i de nationale lovgivninger , der synes at vre uforenelige med bestemmelserne i Traktaten om Den Europiske Union , og - medmindre dette er til skade for denne traktat eller de traktater , som er get forud for denne - sfremt der ikke er tale om , at det er Unionens politiske instansers opgave at fortolke og fastlgge kravene og mlstningerne i traktaten .
<P>
Hvad angr indholdet fremhver hr . Wolf nogle krav om gennemsigtighed og information med hensyn til den mde , hvorp ESCB fungerer , der faktisk forekommer os at vre ndvendige for unionsborgernes tillid til administrationen af deres valuta .
Vi er enige i hr . Wolfs nske om , at man skal srge for , at ESCB ikke bliver et elfenbenstrn , som er afskret fra sin institutionelle omverden eller fra offentligheden .
For at centralbankerne kan f en ordentlig information , er det navnlig ndvendigt , at de har mulighed for at hre reprsentanterne for regeringerne eller de nationale parlamenter .
Det er ligeledes ndvendigt , at ECB fremlgger og forklarer de beslutninger , den har truffet under udfrelsen af sin mission , for Unionens demokratiske institutioner og i bredere forstand ogs for borgerne .
Men efter vores mening m disse krav om gennemsigtighed og information p ingen mde g ud over ESCB ' s uafhngighed , hverken dens medlemmers uafhngighed eller uafhngigheden af dens beslutninger .
<P>
Nr vi lgger vgt p denne ndvendige uafhngighed , s er det ikke ud fra en antikeynesiansk overbevisning , men derimod ud fra en europisk overbevisning .
Det er denne overbevisning , der fr os til at vurdere enhver genoptagelse af debatten om det monetre instruments eventuelle rolle i ivrksttelsen af de nationale konomiske politikker som farlig .
Medlemsstaterne har i unionstraktaten givet afkald p at bruge et sdant instrument , hvilket nogle gjorde af konomiske grunde , og alle , mere grundlggende , af politiske grunde .
Uanset de forskellige medlemsstaters konomiske prferencer , s er det klart , at valget af en flles europisk valuta medfrer , at denne valuta undgr ethvert politisk pres eller enhver politisk manipulation fra national side , hvad enten det sker direkte eller indirekte ; medmindre den kommer til at udgre en spndingsfaktor mellem staterne , som ville vre fatal for Den Europiske Union .
Man kan ikke have en flles valuta , der ikke er uafhngig .
Det er det , som vi grundlggende skal blive enige om , hvilket hr .
Wolf i vrigt ogs nsker . Vi kan derimod ikke flge ham , nr han f.eks. bebrejder EMI , at det betragter den bestemmelse , iflge hvilken en centralbank ved ivrksttelsen af sin valutapolitik skal tage hjde for regeringens konomiske politik , som vrende uforenelig med traktaten .
<P>
ESCB ' s uafhngighed skal naturligvis ikke betyde , at Europas demokratiske institutioner bliver afmgtige p det konomiske omrde .
Vi mener derfor , at det foruden den flles valuta er ndvendigt at fastlgge andre flles konomiske virkemidler , som Unionens demokratiske institutioner s skulle tage sig af , og som skulle best i et budget for Europa , en europisk skat og en europisk strukturpolitik .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Hr. formand , kre kolleger , de konomiske aktrer bliver svel i Kommissionens meddelelse som i Arronis betnkning opfordret til at gre en indsats , men tager man hensyn til dem p andre mder end ved at bede dem om at acceptere euroen , eller med andre ord om at give euroen den bedst mulige modtagelse ?
<P>
Nr man lser denne betnkning , kan man sledes konstatere , at ordfreren og Kommissionen uafbrudt svinger mellem uvisheder og modsigelser .
Det er navnlig de fysiske personer , den er mntet p , og frst og fremmest de srligt udsatte grupper , for hvilke euroens ikrafttrdelse allerede nu giver sig udslag i , at der kommer nye problemer oven i de allerede store vanskeligheder .
Man er i betnkningen srligt opmrksom p disse grupper , men hvad er det for nogle konkrete lsninger , man vil foresl p deres praktiske problemer ?
Nr man tnker p , at udgifterne til at promovere euroen i medierne er steget stt siden 1996 , og at disse udgifter efterhnden er ekstremt store , hvor meget vil denne reklame s komme til at koste Europa , medlemsstaterne og i den sidste ende den enkelte borger ?
<P>
Selvom der bruges betydelige summer , risikerer borgeren som forbruger at blive offer for vedvarende forvirring . Hr .
Arroni gr ind for en overgangsperiode , der er s kort som mulig , i modstning til forbrugersammenslutningerne , der i en kort overgangsperiode ser en risiko for , at de mest srbare kunder bliver totalt forvirrede .
Hvilket valg skal man s foretage mellem en kort overgangsperiode , der er billigere , men som er en kilde til fejl og forvirring , og en lang overgangsperiode - som vi minder om kan vare op til seks mneder - og som giver mulighed for en bedre forstelse takket vre en blid tilvnning , men hvis store omkostninger vil smitte af p forbrugerprisen ?
<P>
Med hensyn til den anden gruppe af konomiske aktrer , der bestr af virksomhederne og de handlende , s vil jeg sige , at hvis to tegnebger endda kan vre vanskelige at administrere for husmoderen , hvad skal man s sige om de to regnskaber og de to kasser , som blandt andre de handlende bliver ndt til at fre ? De havde ikke ligefrem behov for , at deres administration blev vanskeligere .
Selvom hr . Arroni foreslr , at der skal trffes nogle foranstaltninger for at hjlpe SMV ' erne , s nsker han samtidig at gre den dobbelte prisangivelse obligatorisk , under det falske pskud , at de handlende skal have konkurrencefordele .
Og hvis det drejer sig om at ville hjlpe virksomhederne , s viser det sig , at man allerede nu ngter dem den strst mulige hjlp , nemlig en skattemssig hjlp i form af en ret til at fratrkke momsen p de omkostninger , der vedrrer overgangen til euroen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det efter min mening lader til , at Kommissionen i jeblikket sejler p jeml , og at den stttes heri af Arronis betnkning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af Arroni er ikke et udtryk for nogle originale betragtninger , men giver alligevel anledning til nogle bemrkninger .
<P>
Hvordan kan man tale om tillid , nr hele den europiske monetre konstruktion er bygget p en lgn , eller i det mindste undladelsens lgn ?
Selve navnet p valutaen er blevet ndret , hvilket er i modstrid med traktaterne , som utvetydigt kalder den ecu .
Vores kollega Berthu har med rette indgivet en klage til De Europiske Fllesskabers Domstol over denne ubelejlige ndring .
<P>
Ingen , hverken Rdet eller Kommissionen , og endnu mindre Europa-Parlamentet , har turdet forsge at ansl de praktiske omkostninger ved overgangen til euroen eller at uddrage de makrokonomiske konsekvenser heraf .
Man kan naturligvis ikke skjule , at der vil vre nogle omkostninger .
Det nvnes kun i forbifarten et enkelt sted i betnkningen , og det for at anmode om , at omkostningerne bliver minimale .
Det er faktisk borgerne , som kommer til at betale de hundreder millioner franc , mark og lire , som det dobbelte regnskab , den dobbelte prisangivelse og den stadige omregning mellem euroen og den nationale valuta vil koste , og som vil finde sted i tre r .
<P>
I mellemtiden skal man ogs nok afholde sig fra at nvne konsekvenserne for folks opsparing , navnlig i Frankrig .
Hele den opsparing , der str i banker eller sparekasser , ssom sparekassebger og boligopsparing , er dmt til at forsvinde .
Man njes sledes med utrtteligt at gentage de falske aksiomer for den europiske konstruktion , nemlig at  uden den flles valuta vil det indre marked ikke kunne fungere , og uden det indre marked vil der opst krise og krig  ; og det vigtigste aksiom i denne logiske rkkeflge er , at  uden en europisk enhedsstat og en fuldstndig harmonisering af lovgivningerne vil den flles valuta ikke kunne fungere  .
Den flles valuta er ikke en konomisk ndvendighed , men et politisk nske .
Det ved alle , men mange lader som om , at de ikke kan se det .
<P>
Vores teknokrater ikke srlig gode til at vurdere de psykologiske konsekvenser af den monetre omvltning , som de foreslr .
Man kan informere borgerne lige s meget , man vil ; en valuta medfrer nogle vrdiskalaer , som det er meget svrt at komme af med .
Sledes er der i Frankrig , nsten fyrre r efter overgangen til den nye franc , stadig nogle fjernsynsjournalister , der foretrkker at tale i milliarder centimes frem for i hundreder millioner francs , for at fremhve strrelsen af en sdan sum .
Der stadig nogle gamle mennesker , og ogs nogle knap s gamle mennesker , der fortstter med at omregne ethvert belb til gamle francs , fordi det er med denne valuta , at de bedst kan forst de relative vrdier .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg tror , at euroen vil gre Europa helt elektrisk , og disse tre betnkninger viser hvorfor .
Hvad angr Wolf-betnkningen om retlig konvergens for de nationale centralbanker og deres forhold til ECB er det vigtigste at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed for ECB og dens forbindelser til nationalbankerne .
En sdan demokratisk eksponering strider ikke mod nsket om at sikre ECB ' s operationelle selvstndighed ; sdanne tanker er komplementre .
I den sammenhng er det relevant at nvne hr . Wolfs henvisning til den britiske Bank of England , hvis uafhngighed og ansvar over for offentligheden begge er blevet styrket under den nye Labour-regering .
<P>
Med hensyn til Arroni-betnkningen om praktiske aspekter af indfrelsen af euroen er der bred enighed om de fleste sprgsml , herunder behovet for at tilskynde medlemsstaterne til at offentliggre planer for omregning og , hvilket er mere spndende , offentliggre eurotegnene p de nationale mnter .
Der , hvor min opfattelse adskiller sig fra ordfrerens , er , at vi behver en indsats fra europisk side for at sikre , at bankerne ikke skubber udgifterne til omregning i MU ' ens tredje fase over p forbrugerne .
En adfrdskodeks er mske ikke tilstrkkelig .
<P>
Endelig med hensyn til turisme vil jeg gerne lyknske alle ordfrerne og navnlig fru Torres Marques for hendes betnkning .
Turismen er den strste industri i Europa og p verdensplan , og dog har vi her i Europa mistet 10 % af vores markedsandele siden 1960 .
Turismen er traditionelt en indre-markeds-industri .
Euroens indfrelse bliver et fantastisk udbuds-incitament p dette marked og navnlig for turismen .
<P>
Jeg tror , at der bliver tre hold vindere som flge af euroens indfrelse .
For det frste alle dem , der arbejder inden for industrien .
Euroen vil ikke blot skabe flere arbejdspladser , den vil ogs gre lnninger og honorarer mere gennemsigtige , hvilket igen vil medfre en forbedring .
<P>
For det andet turisterne - forbrugerne .
I stedet for at forre deres surt tjente penge til vekselkontorer i lufthavne eller havne kan de bruge flere af deres feriepenge efter at have oset , hvilket ogs bliver lettere som flge af mere gennemskuelige priser .
Dette vil gre det lettere at sammenligne priserne i detailbutikker og dermed ge konkurrencen .
<P>
Endelig vil virksomhederne inden for rejse- og turistindustrien gre Europas strste industri mere konkurrencedygtig , idet euroens gennemsigtighed vil tvinge udgifterne nedad .
De vil desuden investere og udvide industrien , idet den lave inflation vil bevirke lavere renteudgifter .
Husk p , at European Tour Operators Association regner med , at 3 % flere amerikanske turister vil vlge Europa som ferieml p grund af euroen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at turisme og turister bliver euroens stormtropper og vil gre euroens fordele umiddelbart synlige for alle Europas borgere .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , en af dem , der havde ordet fr mig , nvnte de omkostninger , vi vil f p grund af omstillingen til euroen .
Men vi br ogs helt klart gre opmrksom p de omkostninger , vi for tiden har , fordi vi ikke har euroen .
Nr jeg f.eks. nu sammen med min familie krer til Spanien p ferie , skal jeg kre via Tyskland , Italien og Frankrig og m srge for fem valutaer i alt for at kunne betale udgifterne til mad , drikkevarer , hotel og benzin .
Det betyder , at jeg i mit hjemland skal i banken for at kbe de fem forskellige valutaer .
Ofte er det slet ikke muligt at f dem dr med det samme , de skal bestilles frst .
Det giver sledes meget arbejde i banken , mange af bankens medarbejdere skal beskftige sig med det , og valutaerne skal opbevares dr og stilles til rdighed .
<P>
Det er en enorm lavine af omkostninger , som her rammer turisten .
Man kan sige , at for turisten udgr blot gebyrerne og provisionerne 3-4 % i gennemsnit , og man kunne mske anvende disse penge - i stedet for at skulle af med dem til gebyrer og provisioner - mere fornuftigt til at forlnge ferien lidt .
Men de 3-4 % er kun et gennemsnit .
Der er naturligvis ogs ekstreme omkostningssituationer .
I fjor f.eks. puttede min datter 100 strigske schilling i en pengevekslingsautomat i Jesolo og fik 9 600 lire igen .
Da vi igen kom til strig , gav jeg hende 10 000 lire , rundede alts lidt op , og hun fik i strig 50 schilling tilbage .
Det vil sige , at hun ved at veksle en gang frem og tilbage mistede 50 % af vrdien !
Dette er sikkert et ekstremt eksempel , men nr man tnker p , at der allerede i forbindelse med n veksling frem og tilbage kan blive tale om sdanne strrelsesordener , forstr man , hvilke hjder man nr , nr millioner af turister veksler penge .
<P>
Men dertil kommer , at turisterne naturligvis ogs lber en vis kursrisiko .
I feriens lb kan valutarelationerne udmrket ndre sig , navnlig hvis man har bestilt lang tid i forvejen .
Vi ved , at selv strmmen af turister bevger sig i andre retninger p grund af de forskellige kurser , at turismen i Italien ges hurtigt , daler i strig og ligeledes daler i Frankrig .
Der opstr alts ogs usikkerhed i turismen .
Det er vanskeligheder , vi daglig sls med og som naturligvis ogs giver anledning til problemer .
<P>
Det er ndvendigt - ogs internationalt set - at gre valutasituationen mere klar for turismen .
Det skal st klart for turister , der kommer til os , hvorledes man sammenligner priserne .
Man skal vide , hvorledes man omregner .
Mange turister har naturligvis ogs store problemer med omregningen .
<P>

Det gr tit sdan for en selv , nr man regner frem og tilbage , at det ikke er s nemt straks at sl fast , hvilken vrdi en vare har .

<P>
Men det er endvidere ndvendigt at harmonisere momsbestemmelserne . Det er ofte meget vanskeligt at finde ud af , hvornr jeg fr min moms refunderet , hvor meget jeg skal betale i moms her , hvorledes det helt njagtigt fungerer .
I sidste instans er ogs duty free varer et omrde , der vil blive ramt af disse bestemmelser . Turisterne forstr klare bestemmelser , de vil rejse enkelt og uden for mange problemer .
<P>
Vi ved - og det er af ganske srlig betydning for Europa - at vi ikke kun har turismen internt i Europa , men ogs turisme fra tredjelande .
Vi har ca .
60 % af verdensmarkedsandelen inden for turismen , er sledes konkurrencedygtige i turisme som sdan , og det er en kmpechance for os .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , efter Madrid-topmdet , hvor datoen for indfrelsen af eurosedler og -mnter blev fastsat , tog Kommissionen en rkke initiativer for at fremskynde det ndvendige forberedende arbejde i svel den offentlige som den private sektor .
I dag str det klart - og jeg m tilfje , at det er noget , vi hilser velkommen - at de fleste sektorer inden for konomien er begyndt at forberede sig p overgangen til en flles valuta .
Det skal imidlertid understreges - og det er formlet med hr . Arronis fremragende betnkning - at der er behov for flere oplysninger vedrrende de praktiske foranstaltninger , der er gennemfrt inden for de forskellige sektorer af konomien .
Vi m identificere de omrder , hvor man endnu ikke har truffet en beslutning , og vre klar over , hvilket niveau af harmonisering der er nskeligt .
Frst m vi finde ud af , hvilke omrder der skal behandles p nationalt plan , og hvilke p europisk plan .
<P>
Blandt prioriteterne for medlemsstaterne var behovet for at sikre , at de indsendte deres overgangsplaner inden udgangen af 1997 .
Dette omfattede kravet om at gre opmrksom p deres holdning til erklringen om offentlige budgetter , rapportering og selvangivelser i euro .
Beslutninger om eftergivelse af eksisterende gld skulle vre truffet inden udgangen af 1997 .
Kommissionen skulle meddele os , hvorvidt de forskellige frister , der var fastsat for udgangen af 1997 , var blevet overholdt og respekteret fuldt ud .
<P>
Med hensyn til de praktiske aspekter af euroens indfrelse for dem af os , der kommer til at bruge den flles valuta dagligt , vil jeg gerne understrege behovet for , at oplysninger om overgangsperioden skal mlrettes mod alle brugere , ligesom det mlrettes mod sm og mellemstore virksomheder i jeblikket .
Dette er den strste konomiske enkeltbegivenhed i Europas historie , og det ville vre en katastrofe , hvis det slr fejl p grund af manglende information .
<P>
Med hensyn til dobbelt prismrkning i overgangsperioden m vi holde alle muligheder bne .
De sm og mellemstore virksomheder skal hjlpes i deres bestrbelser p et foretage dobbelt prismrkning .
Forslagene fra hr . Arroni vedrrende svig og tilpasning af informationsteknologisektoren til euroen er et skridt i den rigtige retning .
Dette glder ligeledes behovet for en lbende vurdering af , hvordan de sm og mellemstore virksomheder , herunder ejere af smbutikker , klarer indfrelsen af euroen .
<P>
Endelig er alle enige om , at euroen skal vre forbrugervenlig , hvis den skal blive en succes .
Som hr . Arroni siger , skal medlemsstaterne vre srligt opmrksomme p srbare grupper i samfundet som f.eks. ldre , synshandicappede , handicappede og lavindkomstgrupperne med henblik p at sikre , at mnterne og isr sedlerne er brugervenlige for dem .
Jeg siger dette i min egenskab af irsk medlem , for i Irland har vi praktisk viden og erfaring om dette p grund af overgangen til decimalsystemet , da priserne i vores land steg .
Skolerne br inddrages i pilotprojekter vedrrende euroens indfrelse , navnlig i de tidlige faser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , her str vi over for det , der er blevet beskrevet som den strste udfordring , den strste konomiske begivenhed , og her str jeg , et uvilligt medlem fra en medlemsstat ved navn Det Forenede Kongerige , der ikke kan gre andet end at kigge p i stedet for at deltage .
Jeg fler mig lidt som barnet i historien om rottefngeren fra Hameln , som udviklede sig s langsomt , som ikke kunne flge med de andre brn og ikke kom ind i det forjttede land .
<P>
Jeg ville nske , at vi havde en anden betnkning foran os i dag , som kunne vise os , hvordan forholdet mellem deltagere og ikke-deltagere bliver i praksis .
Det er umuligt at forestille sig .
Det er ironisk , at det britiske formandskab vil sidde i den varme stol , nr beslutningen om , hvem der kommer med , og hvem der ikke kommer med , skal trffes , og alligevel bliver Det Forenede Kongerige udenfor .
Jeg vil sige til den britiske regering , at det ville vre bedre at hoppe p toget ved rejsens begyndelse i stedet for at klatre p senere .
Det sidste kan godt g hen at blive meget vanskeligt .
<P>
Jeg er skuffet over , at Rdet ikke er reprsenteret her i dag til denne vigtige diskussion .
Mske er det for forlegent .
Finansministerens , Gordon Browns , indstilling til denne sag blev beskrevet som en frier , der udsatte brylluppet i fem r og sagde , at der ville blive stillet betingelser , men uden at sige , hvad de ville blive .
Det er en latterlig holdning .
Holdningen hos det andet store parti i Storbritannien er ikke stort bedre .
Dets leder har lukket dren p trods af , at mange af de konservative medlemmer her er forholdsvis pro-europiske .
<P>
Mit parti og mit land er generelt pro-europiske .
Det er sjldent af mde en euroskeptiker nord for den skotske grnse .
Nr jeg rejser rundt og fortller om euroen - desvrre som tilskuer - mder jeg en utrolig sttte fra erhvervslivet , eksportrer , industrien og potentielle turister .
Jeg glder mig over alt det , der er blevet sagt om de mindre virksomheders srbarhed , og jeg kunne godt lide at vide , om Det Forenede Kongerige vil indfre foranstaltninger for at rette op p deres situation .
<P>
Turismen er stadig en sovende kmpeindustri i Europa .
Turismen mellem landene kunne vre langt strre .
For nylig talte jeg p en konference for ledere af vandrehjemsorganisationer fra hele Europa , bde inden for og uden for Unionen .
De gr alle ind for euroen og opfatter den som en stor forbedring for deres typiske turist , som ikke er srligt velhavende .
Turisterne bliver de frste , der fr den fantastiske oplevelse , en oplevelse , som jeg tror vil svejse os sammen - i hvert fald dem , der er s heldige at vre med i systemet - og gre os til sande europere , nr pengene i vores lommer er de samme , nr vi krydser grnserne .
Jeg vil prise Irlands indsats som tigerkonomi og landets faste beslutning om at komme med i den monetre union .
Sammenfattende vil jeg sige , at det er et fantastisk stykke europisk historie .
Jeg er meget ked af at tilhre en medlemsstat , som holder mig udenfor .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , en del af Kommissionens meddelelse om de praktiske aspekter af indfrelsen af euroen omhandler forberedelsen af mnterne , men der str ikke noget om sedlerne .
Jeg m derfor vende tilbage til dette sprgsml , som institutionerne forsger at forbig i tavshed , og som jeg indtil videre ikke har fet noget svar p trods mine talrige sprgsml .
<P>
Med hensyn til de kommende mnter har Rdet nemlig besluttet , at de skal have en europisk side og en national side . Men der ikke truffet beslutning om noget sdant for sedlernes vedkommende .
En mystisk afgrelse fra Det Europiske Monetre Institut , der med urette er truffet p grundlag af artikel 109 F , har bestemt , at sedlerne ikke skal have nogen national side .
Med hensyn til et sprgsml , der p ingen mde er teknisk , men som stter sprgsmlstegn vil nogle meget vigtige principper , lader Rdet sledes til at have valgt at skille sig af med problemet ved at overlade det til embedsmndene fra Det Monetre Institut .
<P>
Kre kolleger , vores Parlament har her p det sidste vret meget bekymret for mangelen p demokratisk kontrol i Den Monetre Union . Det skal vi i vrigt tale om i lbet af den nste mdeperiode .
Vi str her over for et godt eksempel p denne mangel p demokrati .
Vi bliver ndt til at reagere med det samme , for senere vil vores protester ikke lyde oprigtige .
Sprgsmlet om , hvorvidt eurosedler skal have en national side eller ej , rejser flere principielle punkter .
Det drejer sig om at finde ud af , om man nsker en Monetr Union uden forskelle , eller en Monetr Union , der anerkender de nationale identiteter .
Det drejer sig ogs om at finde ud af , om man senere , i tilflde af en alvorlig krise , vil acceptere , at et land stille og roligt melder sig ud , eller om man vil forsge at sprre dette land inde i Den Monetre Union for altid , endda mod dets vilje og endda p trods af de konflikter , som denne indesprring uundgeligt vil fre med sig .
Vi skal ogs i den forbindelse forberede os p et alvorligt demokratisk problem .
<P>
Gruppen for Nationernes Europa mener derfor , at Rdet br ptage sig sit ansvar , tage de befjelser i brug , som det har fet i henhold til artikel 109 L4 og beslutte , at eurosedlerne skal have en national side .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Hr. formand , p vegne af Alleanza Nazionale vil jeg gerne takke alle tre ordfrere for det glimrende arbejde , de har udfrt .
Gennemfrelsen af den monetre union og af euroen som flles mnt er et af de vigtigste skridt fremad for de europiske samfund , og turismen vil utvivlsomt udgre en af de sektorer , der i allerhjeste grad bliver inddraget i de forandringer , som vi nu str over for .
<P>
Turisterne - og i denne kategori medtager jeg alle de personer , der rejser inden for det europiske territorium af den ene eller den anden grund - skal ikke lngere veksle deres egen valuta og vil derfor ikke lngere skulle betale de undvendige udgifter til denne handling .
De vil have en valuta til rdighed , som helt sikkert er stabil , og for en udlnding vil der vre strre gennemskuelighed i priserne for varer og tjenesteydelser i vrtslandet .
<P>
Til disse om jeg s m sige individuelle kundeforskelle skal fjes de fordele , som de forskellige turistoperatrer , rejsebureauer og hele turistsektoren vil f i kraft af den betydelige lettelse af sektorens finansielle administrationsbehov .
Jeg vil gerne her i mit indlg understrege , at for at kunne f gavn af disse fordele er vi ndt til i tide at udarbejde og gennemfre en forberedende strategi for at sikre , at de nskede effekter af euroen vil vre til stede fra starten .
Jeg er derfor enig med fru Torres Marques , nr hun i sin betnkning understreger behovet for , at de nationale regeringer indleder en dybtgende sensibiliseringskampagne for euroen i deres lande .
Der findes enkelte eksempler p massesensibiliseringsprocesser tidligere i Europa , men det er ndvendigt , at arbejdet hermed styrkes , og at man gennemfrer egentlige simuleringer af brugen af den nye flles mnt , bde fra forbrugernes side og fra turistvirksomhedernes side , og at man i den forbindelse srger for en passende information og undervisning af personalet , samt i tide tilpasser de edb-infrastrukturer , der skal anvendes til den nye finansielle administration .
Disse aktioner er s meget desto vigtigere i de europiske regioner , hvor udviklingen er mere tilbagestende , og hvor turistsektoren ofte udgr en konomisk lftestang af stor betydning , samt hvor ikke mindst manglen p en i tide indledt og effektiv forberedende strategi for euroen kan medfre tab af konkurrenceevne p de europiske markeder , som utvivlsomt vil pvirke de lokale konomier negativt .
<P>
Min opmrksomhed retter sig derfor ikke s meget mod de store turistml , der givetvis rder over de ndvendige infrastrukturer til at styre ndringerne , men mod de sm lande i Europa , som er s rige p kultur og p traditioner , og som udver stadig strre tiltrkningskraft p den gennemsnitlige turist .
Disse turister skal derfor kunne mde en passende sttte og opmrksomhed i form af egnede strukturer til at klare forandringen , og resultatet heraf skal vre en begrnsning af udgifterne .
<P>
Der er ingen grund til at skjule , at det i denne tid gr lidt trgt .
Der er ikke en overordnet strategi : Hvis man ikke gr frem med flles fodslag , vil udgifterne stige , og der vil vre en strre risiko for , at de vil blive lagt over p forbrugerne .
Enhver , der som jeg er beskftiget med den offentlige forvaltning , er klar over behovet for en forberedende strategi i god tid fr overgangen til euroen , for det er vigtigt , at denne nye regningsenhed for de lokale myndigheder i srdeleshed og for de offentlige myndigheder i almindelighed ses som en mulighed for vkst og udvikling .
I denne forbindelse ville det vre hensigtsmssigt med en stikprveanalyse af de europiske offentlige forvaltninger , hvor man br vre srlig opmrksom p at undg udelukkende at vlge middelstore eller store kommuner , men tvrtimod at sge at medtage ogs de sm kommuner , hvis behov er anderledes , men ikke mindre vigtige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg anfre , at gennemfrelsen af et pilotprojekt mellem europiske kommuner kunne fre til skabelsen af et egentligt samarbejdsnet med mulighed for at udvide resultaterne af analyserne til andre kommuner , der ikke i frste omgang indgr i en sdan undersgelse .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , forhandlingen under t i dag om euroen , p grundlag af betnkningerne af Torres Marques , Arroni og Wolf , er srligt vigtig her nogle uger fr den famse weekend den 1. maj .
<P>
Jeg er naturligvis helt enig i fru Torres Marques ' betnkning og i hendes konklusioner .
Jeg mener ligesom hende , at euroen vil f en gavnlig effekt for Den Europiske Union , ikke blot p grund af de turister , der kommer fra lande uden for Europa , men ogs p grund af turismen inden for Fllesskabet .
Jeg mener derfor ligesom hende , at det er ndvendigt at ivrkstte nogle programmer , der gr det muligt at fuldstndiggre informationen til virksomhederne og de ansatte inden for turistsektoren om euroen .
Jo hurtigere virksomhederne og de ansatte er klar til euroen , jo hurtigere vil de kunne nyde godt af euro-effekten .
<P>
Med hensyn til betnkningen af Arroni vil jeg gerne minde om , at vi under vores udbytterige debat i januar mned i fllesskab havde vedtaget nogle foranstaltninger , der skal gre overgangen fra de nationale valutaer til euro lettere .
Men vores kollega Arroni fremlgger i dag et forslag for os , der drejer sig om , at den dobbelte prisangivelse skal vre frivillig , hvilket efter min mening risikerer at medfre nogle problemer for de skaldte svage sociale grupper .
Med hensyn til de omkostninger , der er forbundet med ombytningen , kan jeg ogs kun konstatere et vist tilbageskridt i forhold til teksten af vores kollega Prez Royo .
I min egenskab af ordfrer om industriens konkurrenceevne forstr jeg naturligvis godt vores kollegas nske om at beskytte de sm og mellemstore virksomheder .
Vi skal derfor trffe nogle srlige foranstaltninger med hensyn til disse , s vi gr deres omkostninger ved overgangen til euro mindst mulige , men det skal ikke vre p bekostning af forbrugerne .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til vores kollega Wolfs betnkning om konvergens sige , at selvom jeg kan tilslutte mig hans betragtning om , at euroens indfrelse forudstter en konomisk konvergens , men ogs en overensstemmelse mellem lovgivningerne , centralbankerne og Den Europiske Centralbank , s m jeg endnu en gang modstte mig visse opfattelser , der lugter af yderliggende liberalisme .
<P>
Den Europiske Centralbanks og centralbankernes rolle m ikke vre enevldig , hvilket deres magt heller ikke m vre .
At skabe en dialog mellem disse konomiske organer og de politiske magthavere er det mindste , vi kan gre , fr vi meget hurtigt indfrer det politiske Europa , der er den eneste garanti for demokrati og for at borgerne kan give deres mening til kende .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage , at jeg har store forhbninger til euroen , hvad angr konomien og beskftigelsen , og at jeg frem for alt ser euroen som en fantastisk drivkraft for de europiske borgere .
Der er tre forudstninger for dette , nemlig at den ikke er endnu en drivkraft for lssluppen liberalisme , at borgerne bliver bedre og hurtigere informeret , og at forbrugerne er de frste , der fr gavn af euroen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , betnkningen af hr . Wolf om retlig konvergens har ndret sig meget p grund af afstemningerne i konomi udvalget .
Den oprindelige betnkning var uacceptabel for PPE-Gruppen , fordi den satte sprgsmlstegn ved Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Med undtagelse af et enkelt punkt kan min gruppe nu leve med betnkningen .
Betnkningen opfordrer nu p den rigtige mde medlemsstaterne til at bringe deres bankvsen i overensstemmelse med reglerne for centralbanksystemet , der vil vre gldende fra juli .
Endvidere udtales det , at de nationale centralbankdirektrer kan vlge at forklare den monetre politik i de nationale parlamenter .
Den nederlandske centralbank har allerede valgt at gre dette .
Ordfreren har til plenarmdet indgivet endnu et ndringsforslag , og det kan PPE-Gruppen leve med .
<P>
Arroni-betnkningen gengiver p en meget afbalanceret mde , hvordan vi skal forholde os til dobbelte priser . Fru Thyssen har allerede nvnt dette .
Lad de sm og mellemstore virksomheder bruge deres egen kreativitet . De vil ikke overlade deres kunder til usikkerhed .
Det koster dem omstning . De sm og mellemstore virksomheder og de job , som de skaber , beskftiger konstant Parlamentet , men p en efter min mening meget skizofren mde .
P den ene side omfavner vi dem til dde med ord . Ogs her til morgen .
Alle taler om , hvor vigtigt det er at vre opmrksom p de sm og mellemstore virksomheder . Derefter vil vi i en afstemning senere i denne uge om forbrugervarer sl dem ihjel med lovgivning i Parlamentet , der er s ensidig til fordel for forbrugerne , at det bliver meget vanskeligt for de sm og mellemstore virksomheder at overleve .
Det vil derfor vre godt , hvis vi i Parlamentet forsgte at skabe ligevgt mellem det , vi siger , og det vi gr .
Kommissren har som svar p mine skriftlige sprgsml , hvor jeg spurgte , om det virkelig var meningen , at man skulle kunne betale for en kop kaffe p en fortovsrestaurant i gylden og euro , svaret at det var et sprgsml , der henhrer under de nationale regeringer .
<P>
Det er da ikke s svrt at fremstte henstillinger til medlemsstaterne om , hvordan man kan omgs mere kreativt og lettere med den periode , hvor euroen indfres , og de sm og mellemstore virksomheder bliver stillet over for enorme problemer som de ikke selv har bedt om .
Det er da ikke s vanskeligt at lave ombytningssteder i butikscentre , s de handlende ikke konfronteres med ombytningssituationer , s forbrugerne p bestemte steder i butikscentrene kan komme af med deres gylden , pesetas og s videre , for s at besge forretningerne kun udstyret med euroer .
Det kan da ikke vre s vanskeligt . Hvis vi virkelig nsker at gre noget for de sm og mellemstore virksomheder , burde vi opfordre medlemsstaterne - og her er jeg helt enig med fru de Rose - til at give skattelettelser til de virksomheder , der ikke selv eksporterer , for at kompensere deres udgifter .
<P>
En bemrkning om turismen . Lad os ikke love hinanden guld og grnne skove med hensyn til turismen .
Fru Torres Marques har udarbejdet en god betnkning , men lovsangene om hvad euroen betyder for turismen fr mig til at tnke p det paradis p jorden , som vi blev lovet , da vi indfrte det indre marked .
Det har gjort os ngterne .
Lad os ikke belaste euroen med alt for store forventninger p turistomrdet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg vil kun beskftige mig med fru Torres Marques betnkning om virkningerne af euroen for turismen .
Jeg vil ikke nvne de forhold , som min kollega har fremhvet som positive i sin betnkning .
Jeg vil imidlertid selv fremhve to punkter , der m betragtes som negative , som efter min opfattelse ikke er analyseret tilstrkkeligt , og som man ikke har forsgt at finde passende svar p .
<P>
Det ene vedrrer behovet for at skabe programmer til at informere de mennesker , der arbejder i turisterhvervene samt behovet for programmer til at tilpasse de sm og mellemstore virksomheder i turisterhvervene til euroen .
Det sprgsml , som jeg m stille , fru kommissr og kre kolleger , er flgende : Hvor skal pengene findes ?
Jeg m minde om , at vi for kort tid siden i denne mdesal stemte om budgettet . Men det var desvrre et budget , hvor udgifterne til turisterhvervene p trods af de forsg , som nogle af os i Budgetudvalget gjorde , blev strkt beskret .
<P>
Kan De derfor fortlle mig , hvor pengene til disse s ndvendige tilpasninger skal findes ?
Ellers kunne vi blot njes med at udtrykke vores tanker og ikke forelgge forslag .
<P>
Det andet punkt vedrrer de sm og mellemstore virksomheder , der arbejder i omrder i nrheden af eurozonen , men som ikke er beliggende i selve eurozonen .
I et sprgsml til Kommissionen har jeg vurderet - ud fra oplysninger , jeg har fundet i pressen - at hver enkelt lille og mellemstor virksomhed har brug for omkring ECU 100.000 til denne tilpasningsproces .
Jeg vil gerne bede Dem fortlle mig , om INTERREG-programmet kan dkke disse udgifter .
For hvis der heller ikke i dette tilflde kan findes penge , ja s m jeg sige , at jeg langt fra er optimistisk med hensyn til , hvor positive resultaterne af euroen vil vre for turisterhvervene og isr for de sm og mellemstore virksomheder , som udgr omkring 90 % af branchen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kolleger , p vegne af min gruppe skal jeg frst og fremmest behandle Wolfbetnkningen , og det str for min gruppe helt fast , at Den Centrale Bank skal vre s uafhngig som muligt , og det vil sige total uafhngighed , bde for banken og dens prsident .
Det vil i vrigt ikke sige , at vi ikke er store tilhngere af transparente processer i beslutningstagningen , og vi gr heller ikke ud fra , at banken befinder sig i en form for laboratoriumsituation , og at den faststter sin politik som en slags  clean  mekanisme .
Vi gr ud fra , at den gr det i en dialog med den samlede samfundsramme , der er medansvarlig i denne type processer .
<P>
Hr. formand , flere medlemmer af Parlamentet vil hele tiden knytte sociale sprgsml sammen med euroen .
Efter vores opfattelse er det forhold , der skal behandles separat .
Det ndrer dog ikke noget ved , at der bde inden for medlemsstaterne som p EU-plan ligger et ansvar for at tale om den politiske konkurrence efter euroen .
Vores opfattelse p dette omrde er , at vi bde p skatteomrdet og med hensyn til beskftigelse og social sikkerhed skal tilstrbe en vis konvergens og m afgre , hvilke forhold , der skal vre nationale , og hvilke der skal underkastes en klar flles politik .
Det er meget vigtigt for , at euroen kan blive en succes p lngere sigt og for at placere Europa p verdenskortet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , nr den flles valuta kommer , vil mange ting uden tvivl blive ndret og undertiden ikke til det bedre .
Jeg mener stadig , at vi bevger os ind i det ukendte med undig hast og uden et klart overblik over virkningerne p lngere sigt .
<P>
Jeg lytter bekymret til dem , der sknselslst presser p for at f den flles valuta indfrt i deres egen medlemsstater uanset vlgernes mening .
Nogle af de lande , der strber mod at komme med i frste omgang , vil komme ud for mere end blot et mindre chok .
Jeg ville vre taknemmelig , om en eller anden ville svare mig p flgende sprgsml : Hvis lande , der opfylder Maastricht-kriterierne , bliver medlemmer i frste omgang , vil nogle af disse lande s vende omkring og bede om ml 1-status ?
Disse to situationer m da vre helt uforenelige .
<P>
Jeg vil gerne henvise til et problem , som jeg kan se true i horisonten mellem de medlemsstater , der kommer med i frste omgang , og de medlemsstater , der bliver udenfor .
Min egen del af Den Europiske Union , Nordirland , er den eneste del af Det Forenede Kongerige , der har en landegrnse med en anden medlemsstat , og udsvingene mellem det britiske pund og det irske punt har givet utrolige vanskeligheder p begge sider af grnsen i mange tilflde gennem en lang periode - nogen gange den ene vej og andre gange den anden .
Jeg vil bestemt anmode om , at dette ikke m blive ensbetydende med en katastrofe for erhvervsliv og landbrug i begge omrder .
<P>
I jeblikket kan vi ikke gre noget for at forbedre situationen .
Men kan vi vre sikre p , at man vil vre opmrksom p uretfrdige handelsfordele , og at man vil sikre lighed inden for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , vi drfter i dag de praktiske foranstaltninger til indfrelsen af euroen , det vil sige , at vi ogs bliver ndt til at tale om varetagelsen af forbrugernes interesser .
Den dobbelte prismrkning i overgangsperioden er et absolut krav og ikke , som der str i meddelelsen , fakultativt .
Virksomhedsledernes interesse i s store margener som muligt i forbindelse med prismrkningen m ikke fre til , at forbrugernes interesser stilles i baggrunden .
Den dobbelte prismrkning er nemlig det instrument , som i en fase med usikkerhed blandt forbrugerne kan skabe tillid , tillid ved hjlp af gennemskuelighed .
<P>
Dermed kan den dobbelte prismrkning ogs vre en konkurrencefordel for virksomhedslederne , nemlig hvis det lykkes dem derigennem at skaffe sig forbrugerens tillid .
Selvom sammenslutningen af banker i Den europiske Union og sammenslutningen af sparekasser for kort tid siden gik ind for ikke at debitere deres kunder for de egentlige omregningsomkostninger , bliver man ndt til at vre meget opmrksom p , om dette tilsagn opfyldes .
Lser man njere efter , ser man nemlig , at bankreprsentanterne kun taler om , at omstillingen skal ske gnidningslst og gunstigt for forbrugerne .
Der er alts ikke tale om det reklamebudskab , at omstillingen skal vre gratis for forbrugeren .
<P>
Jeg hilser derfor en adfrdskodeks for bank- og finanssektoren velkommen .
Den konstatering fra ordfrerens side , at den skattemssige srbehandling , hvad angr investeringer i forbindelse med indfrelsen af euroen , muligvis kan medfre konkurrenceforvridninger inden for de enkelte sektorer og over for andre sektorer , forekommer mig vrd at bemrke , for s sent som for f dage siden lste jeg i en strigsk avis om netop et sdant krav fra en strigsk bank .
Jeg anser det derfor for vigtigt , hvis jeg m have lov til at udtrykke det s nonchalant , at krve lige ret for alle .
At srge for det vil imidlertid ogs vre en opgave for medlemsstaternes lovgivende forsamlinger .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige til lykke til ordfrerne Arroni , Torres Marques og Wolf med tre fremragende betnkninger , hvor euroen behandles meget detaljeret .
<P>
Indtil videre har vi beskftiget os meget med tekniske sprgsml som budgetter og konvergens .
Det er meget vigtigt , at vi ogs beskftiger os med de praktiske aspekter af indfrelsen .
Isr forberedelsen af borgerne og virksomhederne er vsentlig .
Hvis SMV ' er nsker fortsat at kunne handle p det indre marked , skal de foretage omstillingen meget hurtigt , sledes at deres software kan hndtere euroen .
Dette glder ogs for de lande , der har meddelt , at de ikke nsker at overg til Den konomiske og Monetre Unions tredje fase .
<P>
I Det Forenede Kongerige har tidligere konservative regeringer set megen tvivl om , hvorvidt europrojektet ville blive gennemfrt eller ej .
Mange skeptikere har sagt , at hvis euroen indfres , kan det ende med grd .
Dette har betydet , at mange sm og mellemstore virksomheder ikke har gjort de ndvendige forberedelser .
Mange af disse virksomheder handler internationalt og bliver ndt til at behandle euroen som en fremmed valuta .
<P>
Jeg er til en vis grad enig i at indfre en adfrdskodeks vedrrende vekselomkostninger .
Jeg mener ikke , at omkostningerne til omveksling m fres direkte over p forbrugeren , i hvert fald ikke for bankernes vedkommende , for fra den 1. januar 1999 vil euroen rent faktisk kun eksistere i elektronisk form .
Dette betyder , at der ikke bliver tale om nogen faktiske udgifter til omveksling af valutaer , sedler og mnter , til andre valutaer .
Det eneste , der skal ndres , er det , der alligevel sker med banker : Der skal indsttes en ekstra valuta p listen over valutaer , som banksystemet beskftiger sig med .
Samtidig vil elleve valutaer blive fjernet , s det vil sikkert forenkle sagerne i praksis .
<P>
Derfor sprger jeg : Hvilke omkostninger ?
Omkostningerne blive betydelige , nr sedlerne og mnterne skal indfres , ikke fr .
SMV ' erne fr ogs udgifter , men situationen er ens over hele Den Europiske Union .
Derfor kan jeg ikke se nogen konkurrencemssige ulemper for virksomhederne , fordi alle virksomheder skal foretage de samme ndringer .
<P>
For turismen er det utrolig vigtigt , at euroen indfres .
Det siger jeg , der kommer fra en valgkreds , der er meget afhngig af turismen .
Min valgkreds strkker sig fra kysten ved Blackpool gennem Ribble Valley ind i Pendle Hills .
Nu , hvor turismen tegner sig for omkring 20 % af den konomiske aktivitet i Den Europiske Union , enten direkte eller indirekte , er det vigtigt , at euroen bliver indfrt , og at de omrder , hvis fremgang afhnger af turismen , kan drage fordel af den .
<SPEAKER ID=34 NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , i de fleste medlemsstater synes forudstningerne for indfrelsen af den flles valuta den 1. januar 1999 i det store og hele at vre opfyldt .
Det glder navnlig inflationsraten , hvor vi i mellemtiden i EU-gennemsnit har net et historisk lavpunkt .
<P>
Der er to aspekter , der fortsat er problematiske .
For det frste glden , hvor dog alt her tyder p en gradvis forbedring af situationen , for det andet noget , som efter min mening knap nok er blevet omtalt i den offentlige debat , sikringen af centralbankernes uafhngighed i medlemslandene .
Dette aspekt er givet af afgrende betydning .
Den Europiske Centralbanks uafhngighed er kun garanteret , dersom de nationale centralbanker som en integreret bestanddel af Det Europiske System af Centralbanker er uafhngige af instrukser fra staternes side .
Styrelsesrdet fastlgger Fllesskabets monetre politik .
Det bestr af medlemmerne af Den Europiske Centralbanks direktion og cheferne for de nationale centralbanker .
Derfor er det helt afgrende , at medlemslandene srger for , at sidstnvnte virkelig er uafhngige . Jeg beklager , at hr .
Wolfs betnkning i den foreliggende form ikke gr ind p det i tilstrkkelig grad .
Her er der jo stadig visse betnkeligheder .
<P>
Jeg vil komme med de gode nyheder frst .
Vi kan konstatere , at alle de nationale centralbanker , som sagen vedrrer , i mellemtiden er uafhngige , hvad angr faststtelsen af rentesatserne .
Det er det frste og vigtigste skridt .
Men der er stadig visse problemer med den personlige uafhngighed hos cheferne for centralbankerne .
Vi har f.eks. fet at vide , at Finlands prsident fortsat har mulighed for at afskedige chefen for centralbanken . Det ville vre uforeneligt med Maastricht-traktaten .
Dernst uafhngigheden af instrukser .
I et medlemsland , som jeg kender godt , var der f.eks. mulighed for at opstte centralbankens beslutninger i 14 dage .
Heller ikke det ville vre foreneligt med Maastricht-traktaten .
Bestemmelser af denne art findes endnu , og de skal ndres .
Dernst uafhngighed i forbindelse med forvaltningen . Ogs det er et vsentligt element i centralbankernes uafhngighed .
Ogs her kunne jeg tnke mig at stte sprgsmlstegn ved et og andet .
<P>
Jeg vil gerne sige helt klart , at Det Europiske Monetre Institut vil forelgge os sin beretning den 25. marts og i den sammenhng vil det sikkert ogs komme udfrligt ind p centralbankernes uafhngighed , det vil sige , at den 24. marts vil frst Kommissionen afgive sin evaluering og den 25. marts vil hr .
Duisenberg forelgge sin beretning i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
I begge beretninger , hr. kommissr , vil vi vre srdeles opmrksomme p aspektet centralbankernes uafhngighed .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , efterhnden som indfrelsen af euroen nrmer sig , kommer de negative og positive meninger mere og mere frem , ikke kun i Unionen , men ogs i USA , iflge lederen i Herald Tribune .
Jeg citerer : Hvad der er godt for Europa , er ogs godt for USA , og opfattelsen , at euroen er en potentiel urostifter .
Der tales i dette amerikanske milj endog om muligheden for flere konflikter , gnidninger og mindre stabilitet , iflge de amerikanske konomer .
Jeg lader nu de amerikanske meninger som et jebliksbillede st for hvad de er .
Det er vigtigere at se p , hvad de europiske borgere mener .
<P>
Med alle de praktiske aspekter ved indfrelsen , som Arroni-betnkningen og Kommissionen foreslr p en meget konkret mde , er borgerne endnu ikke overbevist om nytten af euroen .
Informationen herom starter alt for sent , desvrre ofte p grund af politiske valgmotiver , ogs i mit land ; det er faktisk udemokratisk .
Intet parti og intet politisk program i mit land giver virkelig mulighed for at vre imod euroen .
Det er da meget mrkeligt i et Europa , der siger , at det vil vre transparent .
Det begynder at lugte af monetrt diktatur .
<P>
Frst og fremmest de ldre , en betydelig del af den europiske befolkning , sprger om vrdien og strrelsen af pensionen kan opretholdes under presset p euroen .
De sprgsml m vi tage alvorligt .
Hvis vi ikke gr det , bliver euroen en katastrofe og for alle flgende skridt i Unionen - og jeg tnker her p udvidelsen og p tilpasningen af landbrugspolitikken og strukturfondene - vil det vre umuligt at f sttte .
S opnr vi det stik modsatte af det , som har vret vores hensigt med euroen .
<P>
Kommissionens forslag og Arroni-betnkningen drejer sig om de praktiske aspekter ved indfrelsen , de er umrkede , men utilstrkkelige for at opn politisk sttte fra borgerne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske Winnie Ewing med hendes indlg , som jeg er fuldstndig enig i .
<P>
Turismen er en nglesektor i Europa , og euroen vil helt klart skabe en betydelig grad af yderligere gennemsigtighed .
Men den vil ogs afslre forskelle i indirekte beskatning , navnlig moms .
Derfor har jeg stillet et ndringsforslag til betnkningen om euroen og turisme for at ppege dette over for Kommissionen og Ministerrdet .
Hvis vi f.eks. tager hoteller i Luxembourg , Frankrig og Portugal , er momsen helt nede p mellem 3 og 3 , 5 % , mens den ironisk nok ligger p 17 , 5 % og 25 % i to af de lande , der vlger at st uden for euroen , henholdsvis Det Forenede Kongerige og Danmark .
Dette skaber en dobbelt hindring for disse lande og turistsektoren i disse medlemsstater : For det frste , fordi de mangler bekvemmeligheden i eurozonen , og for det andet , fordi de vil blive udkonkurreret p prisen i det indre marked .
<P>
I gr blev jeg begejstret over at hre , at finansministrene var i frd med at oprette et udvalg , der skulle se p harmonisering af den indirekte beskatning .
De skal prioritere turistsektoren .
Hvis ikke , vil det medfre tab af arbejdspladser i denne vigtige sektor .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , i erklring nr . 6 , der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , str der , at Fllesskabet forpligter sig til at lette genforhandlingerne om de eksisterende valutaordninger mellem medlemsstater i Den Europiske Union og tredjelande med et lille befolkningstal , der indfrer et nabolands valuta som national valuta .
<P>
Ved hjlp af nogle fiksfakserier , der er udfrt med den strste diskretion , mener Kommissionen , at denne bestemmelse burde gre det muligt for Republikken San Marino , Vatikanstaten og Fyrstendmmet Monaco automatisk at f euroen som officiel valuta .
Selvom der ikke er noget srligt moralsk problem i at lade Vatikanet og San Marino f euroen , s er det samme ikke tilfldet for det monegaskiske fyrstendmme , der ledes af en enevldig monark , som ikke respekterer menneskerettighederne , og som regerer over et forsvindende lille omrde , hvor der finder en gigantisk skatteflugt sted til skade for alle medlemsstaterne i Den Europiske Union , bortset fra Frankrig .
<P>
Jeg opfordrer vores Parlament til at give sin mening til kende og modstte sig Kommissionens beslutning til fordel for Monaco , da denne ville vre uretfrdig og umoralsk .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne i srlig grad komme ind p nogle praktiske aspekter ved euroen ; nogle aspekter , der bliver vigtigere og vigtigere , efterhnden som de politiske problemer lser sig , og borgerne begynder at interessere sig for euroen .
<P>
Mit frste sprgsml er flgende : Eftersom fremstillingen af valuta med nationale sider skal pbegyndes senest den 1. maj eller den 3. maj i r , alt efter den beslutning , der vil blive truffet , ville det vre interessant at vide , om de sandsynlige deltagere i euro-zonen allerede har valgt de nationale symboler , der skal afbildes .
Jeg satte stor pris p Italiens fremgangsmde , idet de forsgte at bruge valget af dette nationale symbol til at gre reklame for euroen og til at inddrage borgerne i euroen .
Jeg mener , at det burde vre sdan i alle landene , og at dette valg ikke burde vre et teknokratisk valg , der foretages af en finansminister og nogle embedsmnd .
Borgerne , parlamentsmedlemmerne og Fllesskabet burde vre sammen om dette valg .
<P>
Der er et andet sprgsml , som interesserer mig meget .
Alle lader i dag til at vre enige om at reducere den periode , hvor bde euroen og de nationale sedler og mnter er i omlb , mest muligt .
Denne periode skal , som besluttet , begynde den 1. januar 2002 .
Kan kommissren fortlle mig , om der allerede p nuvrende tidspunkt er nogle lande , som har bekendtgjort deres intentioner om at begrnse denne periode til mindre end de seks mneder , der var planlagt ?
<P>
Personligt mener jeg , at det f.eks. inden for handelen burde vre muligt at begrnse denne periode med to valutaer i omlb til den kortest mulige periode - to , tre eller mske fire uger - nr blot bankernes ombytning af national valuta til euro kan fortstte i et stykke tid , f.eks. til den 30. juni 2002 .
En del handlende kunne opn nogle store besparelser p denne mde .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om noget sdant var muligt .
<P>
Og endelig det sidste sprgsml , hr. kommissr . I lbet af rene 1999 til 2002 vil erhvervsorganisationerne , f.eks. handelssektoren , f brug for mange penge til deres kommunikations- og uddannelsesprogrammer .
Der skal udfrdiges nogle videobnd til at uddanne handelspersonalet samt noget trykt og elektronisk kommunikationsmateriale .
Vi skal rykke tttere p handelsstandens og forbrugernes udgangspunkt .
Vil de mange planlagte programmer snart blive sat i gang af partnerne i medlemslandene ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , der er i dette Parlament tradition for , at man begynder med at rose ordfreren .
Med al den hflighed , som man m vise over for en agtvrdig kollega , s vil jeg sige , at betnkningen af Wolf er en drlig betnkning .
Denne betnkning er drlig , fordi den ikke nr det ml , som den stter sig .
Nr man er s heldig at kunne fremlgge en initiativbetnkning - og guderne skal vide , at de i vores Prsidium er nrige med dem - s bruger man den til at fremhve nogle punkter over for enten offentligheden , Rdet eller Kommissionen .
<P>
I dette tilflde frygter jeg , at denne betnkning ikke fastholder nogens opmrksomhed .
I betnkningens begrundelse njes man nemlig med at trske langhalm p nogle nostalgiske teorier om nationalbankernes mistede befjelser , nr det , som vi egentlig forventede at f at vide , var hvad de enkelte lande havde gjort for at rette sig efter traktatens bestemmelser .
Her er der dog p ingen mde tale om dette , eller i s fald hjst i smug , og det for at forsvare nogle lande , som ikke har rettet sig efter normerne .

Hr .
Wolf forsvarer sledes svenskerne eller finnerne , der ikke har indordnet sig , og giver dem ret i , at de i dette jemed har pberbt sig nogle grunde , der har at gre med den demokratiske kontrol .
Jeg finder dette dumt .
Det slag , som hr .
Wolf leder p dette felt , er et slag for dem , der er bagud . Det er derfor , at denne betnkning ikke holder kursen .
I udvalget har man i vrigt bortcensureret de fleste af betnkningens fremtrdende punkter .
<P>
P dette sted vil jeg sledes njes med at minde om det vsentligste .
Hr. von Wogau sprger med rette sig selv , hvilken holdning man skal indtage , hvis der p den frste dag for centralbanksystemets ikrafttrdelse stadig er nogle lande , der ikke har tilpasset deres lovgivning .
Vil Kommissionen frst da gre denne tilpasning til en forudstning ?
Ville det ikke vre bedre at gre opmrksom p tingene allerede nu , s de berrte lande fik de seks eller otte ndvendige mneder til at bringene sagerne i orden , i stedet for p et givet tidspunkt at skulle meddele dem , at hvis de ikke har bragt sagerne i orden , kan de ikke deltage i Unionen ?
Det ville i det mindste vre et skridt , der ville virke som en politisk bombe , i hvert fald under de aktuelle omstndigheder .
Hvis man sagde , at et land kunne vre med fra den 1. eller 2. maj , men at landet ikke havde opfyldt betingelserne for dette , fordi det endnu ikke havde tilpasset sin interne situation , s ville det i det mindste vre en vigtig handling , der uden tvivl ville forpligte det pgldende land til at ndre kurs .
Det forekommer mig vanskeligt at optage nogle medlemsstater p en opsttende betingelse , og vi m derfor have en klar og tydelig beslutning .
Jeg hber , at denne situation vil blive lst .
Jeg beklager , at alle disse problemer ikke er nvnt i betnkningen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske de tre ordfrere - og isr Helena Torres Marques , hvis fremstilling jeg til fulde gr ind for - med de betnkninger , som vi drfter her til morgen , hvor der kun mangler nogle f uger til udvlgelsen af de frste eurolande og mindre end 300 dage til starten p Den Monetre Union .
Og i denne forbindelse vil jeg gerne understrege nogle ider , som er blevet nvnt af tidligere talere .
<P>
Den frste vedrrer vigtigheden af det skridt , som Den konomiske og Monetre Union er .
Dette er helt sikkert det vigtigste fremskridt i Europa siden Fllesskabets oprettelse for omkring fyrre r siden .
<P>
Den anden understreger , at denne grundlggende ndring allerede vil vre til stede i vores liv fra den 1. januar 1999 , selvom euromnterne og -sedlerne ikke kommer i omlb fr tre r senere .
Fra den 1. januar 1999 vil der kun vre n monetr politik for landene i eurozonen , fra Lapland i det hjeste nord til Lepe eller Cabo San Vicente helt i sydvest .
<P>
For det tredje vil jeg insistere p et punkt , som jeg anser for fundamentalt : De virkelige og endelige hovedpersoner i euroeventyret er borgerne , som konomiske aktrer i produktionen , som forbrugere , ja kort sagt , som brugere af den nye valuta .
<P>
Euroens succes vil ikke kun afhnge af dens anvendelse p finansmarkederne indtil opnelse af den bermte kritiske masse , men ogs - og jeg vil nsten sige isr - af borgernes accept af den som betalingsmiddel fra frste jeblik .
<P>
Og i forbindelse hermed vil jeg henlede opmrksomheden p et sprgsml , som jeg finder vigtigt - som allerede er blevet nvnt tidligere , f.eks. af vores kollega Hendrick - nemlig sprgsmlet om omregningsgebyrer ved ombytning til euro eller ombytning mellem de deltagende medlemsstaters nationale valutaer i lbet af denne lange overgangsperiode p tre r .
<P>
En borger , som igen og igen har fet at vide , at fra den 1. januar 1999 tager D-marken , franc ' en , liren , pesetaen osv. udgangspunkt i euroen og bliver ikke-decimale brkdele af euroen , kan ikke forst , at han skal betale et gebyr for at f vekslet fra en af disse brkdele - lad os f.eks. sige D-marken - til en anden - f.eks. escudoen - eller at han skal betale en omkostning eller et gebyr for at f ombyttet sin konto i D-mark til en konto i euro .
<P>
En borger , der behandles p denne mde , vil konkludere , at han er blevet snydt , da han fik at vide , at fra den 1. januar 1999 ville der vre en flles valuta .
Denne borger vil ikke opfatte euroen som en flles valuta , men som en yderligere valuta ud over de nationale valutaer .
<P>
Vi mener derfor , at det er ndvendigt med en kraftigere fokusering end den , der for nogle dage siden blev annonceret af Kommissionen , da den meddelte , at alt , hvad der er obligatorisk , ville vre gratis , men at alt , hvad der er valgfrit , ville afhnge af markedet .
Jeg mener , der er behov for en mere koncentreret fokusering , og afslutningsvis vil jeg her minde om afstemningen i forbindelse med betnkningen om euroen og forbrugerne , som jeg for nogle uger siden havde den re at fremlgge her i Parlamentet , og som direkte omhandlede dette problem med et forslag om forbud mod denne form for praksis .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg vil gerne takke vores kollega , fru Helena Torres Marques , for hendes betnkning om euroen og turismen , der kommer p det mest belejlige tidspunkt , og som gr det muligt at fremhve sektorens betydning og den yderligere vgt , som den flles valuta vil komme til at give den .
<P>
Som den tredjestrste industri i verden , efter olie- og bilindustrien , drejer det sig om en sektor , hvor Europa har en fremherskende rolle , med 60 % af verdensmarkedet .
Den relative nedgang , som man har kunnet konstatere , er et naturligt resultat af , at nye poler er dukket op p andre kontinenter , idet den europiske turisme dog ogs er vokset i absolutte tal , og hvor der kan ses frem til 1.850.000 nye arbejdspladser inden r 2007 .
Det drejer sig endvidere om en sektor med en rimelig velafbalanceret geografisk spredning , idet mange af de regioner , der er turistmssigt tiltrkkende , ikke har nogen alternativer p andre felter , herunder mange landlige regioner .
<P>
Med euroen vil der ikke mere vre de transaktions , usikkerheds- og beregningsomkostninger , der i dag udgr mrkbare begrnsninger , som det allerede er blevet fremhvet af flere kolleger , idet man sledes kan forudse en strkt stigende bevgelighed for et stort antal borgere i Europa .
Det drejer sig derudover om en fordel , der ikke vil vre begrnset til EUborgere , idet der naturligt vil komme en stigende eftersprgsel fra personer fra andre kontinenter , der lettere vil kunne bevge sig i et omrde , hvor de vil kunne foretage alle betalinger i den samme valuta .
Rejsearrangrerne har derfor ikke grund til at vre bange for euroen .
Tvrtimod vil de helt sikkert blive tilgodeset af den , idet man indlysende nok , sledes som det understreges i betnkningen , m anmode dem om ikke at runde priserne af opad eller gennemfre uberettigede prisstigninger for de produkter og tjensteydelser , som de bliver bedt om at yde .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , hr. kommissr , de tre betnkninger , som vi drfter i dag , har et grundlggende punkt til flles , som i vid udstrkning er afgrende for den flles valutas succes .
De tre betnkninger omhandler sprgsml , som er afgrende for borgernes accept af euroen .
Europas borgere er hovedpersonerne i denne kommende ndring , det er dem , som skal styre denne overgang , der er enestende i verdenshistorien .
Turismen , som i anden halvdel af det 20. rhundrede er blevet et massefnomen , br medvirke til at fremme euroen , det 21. rhundredes valuta .
Samtidig br euroen vre med til at fremme turismen i Europa og til Europa .
<P>
Jeg vil lyknske fru Torres Marques med den glimrende betnkning .
Forventningerne om vkst i turistsektoren giver et virkeligt hb om lsning af arbejdslshedsproblemet .
De fordele , som den flles valuta vil have for denne sektor , er indlysende .
Euroen vil blive accepteret af borgerne , hvis den bidrager til at lse de problemer , som optager dem : Arbejdslsheden er den vigtigste bekymring .
Turismen vil bidrage til at lse dette problem , og euroen vil hjlpe turismen .
Vi m vre i stand til formidle dette til borgerne , hvis vi nsker , at projektet skal lykkes .
<P>
Med hensyn til betnkning af Arroni vil jeg med strste oprigtighed lyknske ordfreren med det fremragende arbejde .
Vi m minimere generne ved indfrelsen af euroen , reducere omkostningerne , koncentrere os om de sektorer , som vil f strst problemer : De sm virksomheder , pensionisterne , borgerne , de handicappede .
Vi m ikke spare p midlerne til oplysning og uddannelse af borgerne .
<P>
Sluttelig vil jeg med hensyn til betnkning af Wolf , der omhandler Den Europiske Centralbanks og Det Europiske System af Centralbankers uafhngighed , gerne fremfre nogle nuancer , nogle betragtninger .
Den Europiske Centralbanks uafhngighed og de juridiske rammer med henblik p fastholdelse af prisstabilitet er en garanti for borgerne .
Den konomiske historie er spkket med episoder , hvor de monetre myndigheder har tilskyndet til inflation med henblik p at mindske tyngden fra den offentlige gld .
Dette vil ikke lngere vre muligt .
Den skjulte skat , som inflationen er , vil ikke lngere kunne anvendes i Europa .
De drligst stillede borgere er dem , der mest har vret underlagt denne form for politik .
Det fremtidige Europiske System af Centralbanker vil forhindre det .
Nr en regering , en regional eller kommunal myndighed skal betale en gld , skal det gres med front mod borgerne .
Jeg glder mig over dette , og jeg er sikker p , at borgerne ogs glder sig .
Imidlertid er det ndvendigt , at centralbankerne allerede i starten af euroens indfrelse hurtigst muligt tilpasser deres lovgivninger .
Vi kan ikke tillade , at den fremtidige Centralbank og Det Europiske System af Centralbanker ikke har alle muligheder for succes , som en konvergens mellem alle disse centralbanker uden forskelligartede regler ndvendigvis vil medfre .
Som min kollega Herman sagde det , er det ndvendigt at fremskynde fristerne og angive , hvilke regler der skal ndres med strste hast .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , i formiddagens lb er alt blevet sagt , desvrre ikke af alle og navnlig ikke af mig .
Derfor vil jeg lige understrege nogle vsentlige ting .
Arroni-betnkningen behandler jo netop det sprgsml , hvorledes omstillingen kan udformes mere optimalt , og her indeholder den vsentlige ting .
Den nvnte for det frste optimeringen af informationsstrategierne , og jeg mener , at netop i de elektroniske medier kunne og burde sprgsml fra borgerne i forbindelse med nyhedsudsendelser godt besvares mere njagtigt , og det ville vre srdeles nyttigt for de kommende mneder , og tillige for de kommende r .
<P>
For det andet kunne det efter min mening vre nyttigt - det er et separat udsagn , jeg her kommer med - om euroen i forbindelse med store arrangementer som f.eks. verdensudstillingen 2000 i Hannover , hvor der forventes 60 millioner besgende , ville blive benyttet som elektronisk betalingsmiddel .
Jeg mener , det ville vre et glimrende pilotprojekt .
For det tredje vil jeg gerne endnu en gang fremhve , at statens ansvar i forbindelse med omstillingen til euro er af srlig betydning ; det drejer sig om den dobbelte prismrkning .
Jeg mener , hvilket allerede er nvnt her nogle gange , at lige fra de sm enheder i staten som kommuner , byer og regioner og naturligvis til de store enheder i staten kunne og burde den dobbelte prismrkning gennemfres i praksis i forbindelse med faststtelse af gebyrer , men ogs udbetaling af lnninger o.l. i en periode p tre r , fordi borgeren sledes gres fortrolig med emnet frem til r 2002 og som en selvflge kan stte euroen i relation til den nationale valuta og omregne den .
Det vil endvidere medfre , at de - ikke altid velforberedte - sm og mellemstore virksomheder vnner sig til denne proces og kan forberede sig mere intensivt p omstillingen i 2002 , og det vil endvidere f organisationerne til at medvirke intensivt her , hvilket de til dels ogs allerede gr eller prver p at gre .
<P>
Jeg anser det for vigtigt , at de statslige kontorer netop inden for finansforvaltningen allerede tidligt sttes i stand til at bne sig mere over for euroen ved skatteligning o.a. De 9 eller 10 medlemslande , som s sandsynligvis vil deltage i Den Monetre Union , gr det allerede .
Jeg hber , at navnlig ogs Forbundsrepublikken Tyskland bner sig over for denne ordning . Det kunne vre srdeles nyttigt for fremtiden .
Staten burde st i spidsen for bevgelsen med en hj statskvote og ikke frst som den sidste tage fat p dette emne .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne deltage i denne forhandling og vil navnlig omtale betnkningerne af hr .
Arroni og fru Torres Marques om euroen og turismen , men jeg er klar over , at mange forhold allerede er blevet nvnt , og at der derfor kun er et begrnset rderum for yderligere bidrag .
Jeg tror imidlertid , at der er behov for , at en rkke forhold tages op i denne forbindelse .
<P>
Frst og fremmest m vi tage udgangspunkt i det forhold , at turismen er af stor betydning for en indgende overvejelse omkring betingelserne for indfrelsen af euroen .
Sektoren er sledes karakteriseret af en konomisk aktivitet , der er af srlig betydning for foreningen af Europa og fremmer et bedre indbyrdes kendskab og en strre fornemmelse for det flles unionsborgerskab .
Foruden at vre en af de vigtigste kilder til skabelse af rigdom og beskftigelse vil turismen ogs vre et af de omrder , som sammen med distributionsleddet og handelen vil f strst betydning for det heldige udfald af den kommende indfrelse af euroen , ligesom det vil kunne vise os eventuelle vanskeligheder , da det har en tt kontakt til borgerne og forbrugerne .
<P>
Endvidere vil euroen pvirke turistsektoren i betydeligt omfang , da man p den ene side vil f en begrnsning af omkostningerne ved transaktioner og p den anden side en strre gennemskuelighed i prisstningerne .
Det vil stimulere konkurrencen og vil i sidste evne forbedre konkurrencedygtigheden , ikke mindst i forhold til markederne uden for EU .
Derfor er turismen ikke alene af afgrende betydning for euroens succes , men vi str ligefrem over for en historisk mulighed for at genlancere denne vigtige sektor , selvom vi - sledes som det allerede er blevet nvnt - m beklage , at der er betydeligt frre budgetmidler til rdighed for de planlagte srprogrammer .
<P>
De praktiske aspekter af indfrelsen af euroen har derfor uden tvivl en stor betydning og br have til mlstning at gre borgerne s bekendt som muligt med denne nye virkelighed og begrnse udgifterne i samme forbindelse .
Fra dette synspunkt tilslutter jeg mig den opfattelse , som andre kolleger ligeledes har fremsat - frst og fremmest fru Thyssen - at vi m understrege betydningen af at de pgldende kategorier selv organiserer sig med hensyn til information og eliminering eller minimering af transaktionsomkostningerne .
Dette ville ikke mindst medfre en frugtbar vekselvirkning p markedet mellem udbud og eftersprgsel i forsget p at finde de bedste betingelser - for forbrugerne .
Kun hvis denne selvdisciplin ikke gennemfres , vil tvingende normer fra oven vre ndvendigt , men disse normer br begrnses til srlige tilflde , for ikke i overdreven grad at vanskeliggre overgangsprocessen med alt for indviklede foranstaltninger eller regler .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , der er gode og drlige nyheder med hensyn til turisme .
Den gode nyhed er , at det konstante besvr med at veksle penge for turisten snart er forbi .
Et besvr , der ogs koster penge .
I weekenden var jeg inde p et vekselkontor ved grnsen mellem Belgien og Holland . Her konstaterede jeg , at forskellen mellem kbs- og salgskursen for portugisiske escudos var femten procent .
Det er en hj udgiftspost .
Med indfrelsen af euroen fr ferierejsende for hver fjortende feriedag en dag gratis af EU .
Det er en gevinst , der falder p et trt sted , fordi Europas andel i verdensturismen er konstant faldende , og det er drligt nyt for beskftigelsen .
M jeg derfor sprge kommissren , hvordan det str til med planerne om at lade medlemsstaterne gennemfre eksperimenter , hvor arbejdsintensive sektorer som turisme bliver omfattet af den lave momstakst ?
<SPEAKER ID=47 NAME="de Silguy">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , da jeg lyttede til Dem , gjorde jeg mig min frste bemrkning : Hvilken forandring i forhold til debatten for atten mneder eller to r siden , hvilken enstemmighed og hvilken enighed , der nu er opstet med hensyn til overgangen til euroen og den flles valuta , og hvor er det dog gldeligt , at vi nu endelig kan interessere os for de konkrete og praktiske problemer , som vi stder p i denne proces !
<P>
Forhandlingen under t om de tre betnkninger i dag viser , hvor vidt vi er net med de ndvendige forberedelser til euroens indfrelse og i hvilken grad , de er uundvrlige for en ordentlig tilpasning samt en ordentlig accept fra offentlighedens side af den europiske valuta .
Og for at bekrfte dette for Dem vil jeg , i lyset af resultaterne fra den sidste rundbordsdiskussion , der blev afholdt af Kommissionen den 26. februar , gerne frst komme ind p de praktiske aspekter ved euroens indfrelse , som Deres ordfrer hr . Arroni behandler .
Derefter vil jeg komme ind p den konkrete anvendelse af disse vilkr inden for en bestemt sektor , nemlig turistsektoren , sdan som fru Torres Marques opfordrer os til , og endelig vil hr .
Wolfs betnkning give mig mulighed for at nvne de fremskridt , der er sket med hensyn til det , man kalder den lovgivningsmssige konvergens .
<P>
Jeg vil sledes begynde med de praktiske aspekter ved euroens indfrelse .
Kommissionens meddelelse fra den 11. februar i r samt rundbordsdiskussionen den 26. februar vidner om de betydelige fremskridt , der er sket siden maj 1997 .
Hvad enten det drejer sig om forberedelsen af de offentlige forvaltninger eller om andre praktiske aspekter , s har rundbordsdiskussionen , der blev afholdt med sttte fra Europa-Parlamentet , gjort det muligt at konstatere flere tilfredsstillende punkter , der forekommer mig at give et svar p en stor del af de sprgsml , som De stillede for lidt siden .
<P>
Hvis vi tager den offentlige sektors forberedelser frst , s har 11 medlemsstater i dag fremlagt en plan for overgangen til euro , det vil sige , at de har taget hjde for de mulige euro-forbindelser mellem privatpersoner , virksomheder og det offentlige fra 1999 .
Alle medlemsstater tilbyder i vrigt en meget stor skaldt  euro-mulighed 1999  til deres virksomheder , og mange medlemsstater tilbyder ligeledes privatpersonerne en sdan .
Desuden skrider det nationale lovgivningsmssige arbejde , der har til forml at fre disse beslutninger ud i livet , korrekt frem .
<P>
Ligesom Deres ordfrer nsker det , s overvger og fremmer Kommissionen disse tilpasninger , navnlig tilpasningerne af de nationale lovgivninger , og den vil ajourfre situationen for forberedelsen af det offentlige i lbet af forret . Hr .
Fayot spurgte mig om , hvor mange lande , der har truffet beslutning om den nationale side p mnterne .
Iflge den optlling , som jeg lige har foretaget , er der syv lande i Den Europiske Union , der allerede har vedtaget , hvordan den nationale side skal se ud : Belgien , Tyskland , strig , Frankrig , Italien , Portugal og Irland .
<P>
Med hensyn til de andre praktiske sprgsml , s har alle de vanskelige punkter siden maj sidste r vret genstand for en dybtgende undersgelse af ekspertgrupper , hvor forbrugerne var reprsenteret side om side med reprsentanter for erhvervslivet og reprsentanter for det offentlige .
Dette arbejde , hvis kvalitet man enstemmigt hilste velkommen , gjorde det muligt for deltagerne i rundbordsdiskussionen at konstatere nogle konkrete resultater p fire specifikke punkter , der kan tjene som svar p Deres sprgsml .
<P>
Det frste punkt drejer sig om den dobbelte prisangivelse , og man er i den forbindelse net til enighed .
Den dobbelte prisangivelse er et vigtigt instrument , fru Raschhofer , men det er ikke nskeligt at plgge en forpligtelse p fllesskabsplan .
De har ret , fru Thyssen , man skal ikke begynde med at diktere noget .
Det er derimod en fordel at sikre sig , at visse spilleregler overholdes , sdan som Deres ordfrer med rette foreslr .
<P>
For det andet er man ligeledes blevet enig , hvad angr bankudgifterne i forbindelse med ombytningen til euro .
Der var to principper , der gjorde sig gldende i rundbordsdiskussionen : For det frste at der ikke skal gres forskel p priserne p tjenesteydelser , hvad enten de er i euro eller i national valuta ; og for det andet den regel , at alle de obligatoriske operationer skal vre gratis .
Der er ikke nogen uklarhed p dette punkt , og jeg vil sledes svare hr . Hendrick og hr .
Amadeo . Kommissionen bemrker i vrigt med tilfredshed , at banksektoren allerede nu skriftligt har bekrftet sin forpligtelse med hensyn til disse to omrder .
<P>
I vrigt er der ligeledes sket nogle opmuntrende fremskridt p tre omrder .
For det frste er der de sm og mellemstore virksomheders srlige situation , som er blevet nvnt hyppigt her til morgen .
Der er navnlig sket en rkke fremskridt i deres forbindelser til de store koncerner , som er lngere fremme med forberedelserne til overgangen til euro .
Jeg tror , at dette - og det vil fremtiden fortlle os - burde vre et svar p fru Peijs ' eller hr . Gallaghers sprgsml .
Til hr . Fayot kan jeg sige , at informationskampagnerne rettet mod SMV ' erne er ved at blive ivrksat , og jeg kan fortlle fru Kestelijn-Sierens , at der i informationskampagnerne for 1998 er lagt srlig vgt p de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Med hensyn til uddannelse , hr . Garosci , s har De ret i , at vi ikke gr nok ud af information og uddannelse .
Jeg siger med jvne mellemrum , at man skal uddanne sit personale for at motivere det , og at man skal informere sine kunder for at gre dem trofaste .
I den forbindelse er det vigtigt med uddannelse , og jeg kan fortlle Dem , at der i en nr fremtid vil blive oprettet et srligt netvrk , der er udledt af det allerede eksisterende netvrk for de offentlige forvaltninger i de forskellige medlemsstater .
<P>
Og endelig - men der var nu ingen , der nvnte dette punkt , hvilket i vrigt undrer mig , og jeg vil nvne det alligevel - s er der ligeledes sket nogle opmuntrende fremskridt med hensyn til indfrelsen af lokale overvgningsinstanser for euroen , der har til forml at forhindre misbrug , sdan som Deres Parlament og hr .
Hoppenstedt nsker det , hvis jeg forstod ham ret for lidt siden .
<P>
Endelig nvnte vi som det fjerde specifikke punkt ved rundbordsdiskussionen problemet med varigheden af den periode , hvor bde euroen og den nationale valuta er i omlb ; et sprgsml , der er blevet gentaget flere gange her til morgen .
Iflge forslaget til forordning om euroens juridiske status kan denne periode p maksimalt seks mneder , regnet fra den 1. januar 2002 , gres kortere af de enkelte medlemsstater .
Det er et sprgsml , som hrer ind under den nationale kompetence , og som har at gre med nrhedsprincippet .
Under rundbordsdiskussionen nede vi dog frem til en bred enighed om , at en varighed p seks mneder er for lang , at det ville vre en god id at gre den kortere , og at perioden med bde euro og national valuta i omlb burde harmoniseres i alle euro-landene .
<P>
Da vi kunne konstatere , at medlemsstaterne i jeblikket er i frd med nogle overvejelser , fordi dette rejser en rkke praktiske og tekniske problemer , blev vi enige om - og Kommissionen har til hensigt at gre dette - at foretage en uformel meningsudveksling med medlemsstaterne .
Men De har ret , hr . Fayot , der skal ske noget p dette omrde .
I jeblikket bliver vi dog ndt til at vente p resultatet af de nationale undersgelser og af de kontakter , som vi skal indlede og fortstte .
Under alle omstndigheder er det vigtigt , at medlemsstaterne tydeligt viser deres intentioner angende dette sprgsml fra nu af og indtil slutningen af 1998 .
Med hensyn til alle de punkter , som jeg lige har fremlagt for Dem , opnede jeg s sent som i gr et bredt samtykke p finansministrenes mde i Bruxelles .
<P>
Nu begynder der s en ny fase for Kommissionen , stadig i den samme nd med dialog og gennemsigtighed , og dette vil om nogle uger give sig udslag i vedtagelsen af detaljerede henstillinger - og fru Peijs , jeg hber , at disse vil vre et svar p Deres sprgsml .
Disse henstillinger vil blive videresendt til Dem , og de vil ogs blive videresendt til Rdet samt til de faglige organisationer , da det er vores hensigt , at De skal kunne drfte disse konkret og njagtigt .
Desuden hber jeg , at Det Europiske Rd den 2. maj , nr det vedtager listen over de lande , der gr over til euroen , ligeledes vil kunne vedtage disse retningslinjer .
<P>
Eftersom disse retningslinjer samtidig bliver videregivet til de berrte personer fra erhvervslivet , er det vores nske , at de vil gre disse til en adfrdskodeks .
Dette er tankegangen i henstillingerne for s vidt muligt at undg at skulle g over i en mere reglementarisk og sledes mere forpligtende fase .
Jeg skal tilfje , at der vil blive lagt srlig vgt p den svage og srbare del af befolkningen , og i den forbindelse nvnte De med rette ldre og handicappede , fru Thyssen .
Det var , hvad jeg havde at sige om de praktiske aspekter .
<P>
Jeg kommer nu til den anden betnkning , nemlig den om turismen .
Fru Torres Marques , De har med rette henledt vores opmrksomhed p turistsektoren .
Denne sektor reprsenterer faktisk nogle meget forskellige , men jobskabende , aktivitetsomrder , der i hj grad vil nyde godt af euroen , sdan som jeg tror hr . Harrison og hr .
Rbig ogs understregede det .
<P>
Turistsektoren har en ganske srlig betydning for den europiske konomi . Den tegner sig for 5 , 5 % af BNP , ni millioner direkte arbejdspladser og 6 % af den samlede beskftigelse .
Det er en aktivitetssektor , hvoraf 85 % bestr af sm og mellemstore virksomheder , og som udgr en tredjedel af eksporten af tjenesteydelser i Unionen .
Derfor har udviklingen inden for denne sektor en vsentlig indflydelse p hele den lokale og regionale konomi .
Euroens indfrelse kan sledes have - og det skal vi srge for - en gavnlig indvirkning p alle aktiviteterne inden for denne sektor . Hr .
Ribeiro , der er ikke tale om , at disse fordele er begrnset til nogle f virksomheder inden for sektoren , nemlig de strste .
Og euroens indfrelse br f sin virkning hurtigst muligt , det vil sige allerede fra begyndelsen af overgangsperioden .
<P>
Hvilken effekt vil euroen f ?
Ligesom Deres ordfrer understreger det , s mener jeg , at turistsektoren vil vre en af de konomiske sektorer og et af de aktivitetsomrder , der hurtigst vil f gavn af fordelene ved euroens indfrelse .
Hvorfor det ?
Fordi afskaffelsen af kursrisikoen vil stimulere turismen inden for Fllesskabet .
Eksemplet med hr . Rbigs datter , som han nvnte for lidt siden , er ganske interessant i den forbindelse .
Men euroen vil ogs fremme turismen fra tredjelandene .
<P>
Jeg kan henvise Dem til en undersgelse , som Kommissionen offentliggjorde i gr den 9. marts om europernes ferieml , og som min kollega Papoutsis fremlagde p Den Internationale Turismekongres i Berlin . Denne undersgelse er s afgjort betydningsfuld .
Den viser , at hver anden borger i Den Europiske Union tog p ferie i 1997 . Man har i undersgelsen konstateret , at 91 % af luxembourgerne , 74 % af belgierne og 73 % af tyskerne tager p ferie i et andet land end deres eget .
Dette viser hvilken fordel , de vil f af euroen , i betragtning af at en fjerdedel af europerne - hvilket man kan synes er lidt , men som jeg dog alligevel mener er meget - rejser inden for Den Europiske Unions grnser .
Det er trods alt et marked p 75 milliarder euro .
Euroens indfrelse vil ikke blot gre det muligt for bde turisterne og de rejsende at undg at spilde penge p vekslingsgebyr , men ogs at spare penge p deres udgifter til rejser , kost og logi .
I vrigt vil indfrelsen af en stabil valuta gre det muligt at bruge euroen som faktureringsvaluta i de internationale turistkontrakter .
Det vil vre en kilde til besparelser , og sledes ogs til en forbedret konkurrenceevne for de europiske rejsevirksomheder .
<P>
Nr det er sagt , s er der visse aspekter , der fortjener at blive uddybet , og her tilslutter jeg mig visse af de sprgsml , der er blevet stillet .
Derfor vil Kommissionen i r afholde et seminar om de nrmere omstndigheder ved overgangen til euroen , hvor alle de berrte reprsentanter for erhvervslivet vil deltage , og hvor De naturligvis ogs vil deltage .
Jeg gr opmrksom p , at de skattemssige aspekter , som Deres ordfrer nvnte , naturligvis vil blive grundigt behandlet p dette seminar . Jeg vil ikke p nuvrende tidpunkt g i detaljer .
Men De skal alligevel vide , at disse aspekter ikke kan isoleres fra den generelle indfaldsvinkel , som Kommissionen gr ind for p skatteomrdet . Og jeg vil gerne gentage over for Dem , hr .
Kaklamanis , at jeg henviser Dem til den nste debat om turisme , som sandsynligvis finder sted med min kollega Papoutsis . Disse sprgsml gr nemlig langt ud over euroens omrde og drejer sig i vrigt om turismen som aktivitetssektor baseret p sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg kort komme ind p Det Europiske Monetre Instituts beretning om retlig konvergens .
Tillad mig at sige  kort  , for som reprsentant for Kommissionen er det ikke min opgave at kommentere EMI ' s arbejde , men jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at siden beretningens offentliggrelse i august sidste r har den retlige konvergens i Europa udviklet sig meget , og det i den rigtige retning . Hr .
Wolf , De har ret , nr De siger , at det ikke er et sprgsml om detaljer . Hr .
Castagnde har ogs ret i at sige , at vi skal have mere gennemsigtighed og mere information .
Og hr. von Wogau har naturligvis ogs ret , nr han siger : Ja , men alt dette skal ske med respekt for Den Europiske Centralbanks uafhngighed . Hr .
Caudron , nr man taler om Den Europiske Centralbanks uafhngighed , s betyder det ikke , at denne skal isoleres , og det er derfor ndvendigt med kommunikation samt procedure- , samstemmigheds- og forhandlingsinstrumenter .
Det var det , som Kommissionen fremlagde i sidste uge i sit forslag vedrrende sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg , der skal tilrettelgge KOFIN-Rdets arbejde .
<P>
Siden offentliggrelsen af Det Europiske Monetre Instituts beretning har staterne foretaget eller pbegyndt talrige reformer af de nationale lovgivninger og af centralbankernes status for at gre disse overensstemmende med kravene i traktaten .
Jeg kan fortlle hr . Herman og hr. von Wogau , at de vil f svar p deres sprgsml i den konvergensberetning , som Kommissionen fremlgger den 25. marts i r .
Da jeg arbejder med dette fjorten timer om dagen , kan jeg fortlle Dem , at jeg ved , hvad jeg taler om , nr jeg siger til Dem , at De vil f svarene p dette sprgsml . Som Kommission skal vi nemlig foretage vores egen evaluering af de nationale lovgivningers overensstemmelse med traktaten og ESCB ' s status .
Hr. formand for Udvalget om konomi , med hensyn til dette punkt vil jeg mdes med Dem den 25. marts .
<P>
Idet jeg beder Dem om at undskylde , at jeg har overskredet min taletid med to minutter , vil jeg til sidst gerne understrege , at De ligesom jeg kan konstatere , at det forberedende arbejde til euroens indfrelse nu er ved at vre slut , og at det vigtige nu er at udbrede kendskabet til euroen og srge for , at vores medborgere i hjere grad accepterer denne .
Det mobiliseringsog overbevisningsarbejde , vi nu skal udfre , skal vre uden fortilflde .
Hr . Arroni , Kommissionen noterer sig i den forbindelse med interesse Deres forslag om i fllesskab at organisere en rundbordsdiskussion med kendte personer fra kommunikationsverdenen , hvis Parlamentet nsker det , med henblik p at se p de psykologiske aspekter af euroens indfrelse .
<P>
De damer og herrer parlamentsmedlemmer , vi har ikke sparet p krfterne for at indfre euroen i overensstemmelse med tidsplanen og i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten .
Og lad os heller ikke slippe tjlerne nu , for vi mangler stadig at informere de europiske borgere om fordelene ved indfrelsen af den europiske valuta og at fjerne den frygt , som nogle af borgerne mske har endnu .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , og ogs tak til de tre ordfrere , og alle de kolleger , der har taget ordet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg har kun stillet t sprgsml .
Vil kommissren besvarer det nu eller senere ?
Hvordan str det til med at give medlemsstaterne tilladelse til at gennemfre pilotprojekter , hvor arbejdsintensive sektorer som turisme omfattes af den lave momssats ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , kommissren henviste til de lande , der allerede har truffet afgrelse om euroens nationale aversside .
Og jeg vil her sige , at Spanien ogs allerede har truffet afgrelse om den nationale aversside , faktisk i sidste uge .
<SPEAKER ID=51 NAME="de Silguy">
Jeg har noteret mig Deres sprgsml .
Vi vil svare Dem direkte .
Jeg rder ikke over de ndvendige oplysninger til at kunne give Dem et detaljeret svar i dag , og jeg foretrkker at undlade at fortlle Dem noget forkert .
Tak for de oplysninger , De gav mig om Spanien .
Det gr s hurtigt med euroen , at man aldrig er helt ajour .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Bedre frdselssikkerhed i EU
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0065 / 98 ) af Cornelissen for Udvalget om Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen om bedre frdselssikkerhed i EU - Program for 1997-2001 ( KOM ( 97 ) 0131 - C4-0104 / 97 ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , fredag aften var jeg sammen med min kone inviteret til en hyggelig middag .
Under middagen blev vrten kaldt til telefonen og bedt om s hurtigt som muligt at tage ind p sygehuset , fordi hans ldste sn var kommet til skade ved et frdselsuheld .
Lrdag morgen besgte vi p ny vrten og hans kone .
Deres sn var dd .
De var blevet ti r ldre .
Deres liv bliver aldrig mere det samme som fr .
<P>
Det er en af de 45.000 trafikdrbte , der hvert r finder dden i Den Europiske Union .
45.000 om ret , det er 900 om ugen .
Med andre ord , hver uge en trafikkatastrofe p strrelse med forliset af frgen Estonia .
Mere end 2 millioner europere bliver rligt skadet i trafikken , hvoraf mange fr varige men .
Sorgen og fortvivlelsen bag disse tal kan ikke mles .
Endvidere medfrer trafikusikkerheden ogs store konomiske og sociale skader .
Eksperterne anslr disse skader til ECU 150 milliarder rligt .
Denne sorg og dette spild af menneskeliv og konomiske ressourcer er uacceptabelt i et civiliseret samfund med nsten ubegrnsede tekniske muligheder .
<P>
P grundlag af undersgelser og studier tr jeg pst , at det p trods af den forventede vkst i trafikken vil vre muligt at halvere antallet af trafikofre i de kommende femten r .
Det betyder en reduktion af antallet af trafikdrbte til under 20.000 i r 2010 .
Det af Kommissionen sidste r prsenterede trafiksikkerhedsprogram er til det forml et vigtigt udgangspunkt .
Jeg ser deri kommissr Kinnocks store bekymring for trafiksikkerheden , og hans beslutsomhed med henblik p at gre hvad han kan inden for rammerne af Kommissionens kompetence .
<P>
Vi vil imidlertid skrpe politikken p en rkke punkter .
Vi mener , at en konkret politisk mlstning om i de kommende femten r mindst at halvere antallet af trafikofre er realistisk .
Det er i lyset af subsidiaritetsprincippet klart , at realiseringen af denne mlstning ikke kun er Unionens ansvar .
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at de lande i Unionen , der har fastsat deres mlstning i konkrete tal , har opnet gode resultater .
Jeg nvner Det Forenede Kongerige , de skandinaviske lande og Nederlandene .
Et konkret ml vil ogs vre et signal til borgerne og give alle involverede et ml at arbejde frem mod .
<P>
For at realisere mlstningen skal der faststtes prioriteter blandt de 65 foranstaltninger i Kommissionens program .
M jeg nvne et par stykker ?
Allerfrst lovgivning om mere sikre motorkretjer . Mere sikre for passagererne , men ogs bedre beskyttelse af forkanten og siderne for at begrnse skaderne p cyklister og fodgngerne ved sammenstd .
Ogs vejene kan og skal sikres bedre .
Vi nsker en trafiksikkerhedsrapport for veje , der anlgges med EU-sttte .
Indfrelse af 30 km / t-zoner i boligomrder og omkring skoler redder mange brn .
Uansvarlige hastigheder er livsfarlige for trafiksikkerheden .
Krsel i pvirket tilstand er ikke kun asocialt , men ogs kriminelt .
Er kommissren villig til p ny at stte Rdets forslag , der i revis har ligget p bordet , om en EU lovbestemt alkoholpromille p maksimalt en halv promille p dagsordenen ?
Nye undersgelser har vist , at brug af narkotika i trafikken ogs er medvirkende til tusindvis af trafikddsfald .
Endvidere har mange lgemidler en negativ virkning p kreegenskaberne .
Vil kommissren sammen med de involverede organisationer undersge , hvordan dette problem bedst kan lses ?
<P>
M jeg endvidere henlede opmrksomheden p nye teknologiske fremskridt , som f.eks. systemer , der blokerer bilens startmekanisme , hvis freren har drukket for meget .
Krsel med tndte lygter i dagtimerne og brug af sikkerhedsblter resulterer i frre trafikulykker .
Forbedring af frstehjlpen ved ulykker er vigtigt .
<P>
Til sidst , sikker adfrd i trafikken - mere end 90 procent af ulykkerne skyldes menneskelige fejl .
God kreuddannelse , trafikundervisning p skolerne , oplysningskampagner , kontrol af overholdelsen af trafikreglerne som f.eks. kre- og hviletider med stor chance for at blive taget ved en overtrdelse er her meget vigtigt .
Vi anser indfrelsen af et system med strafpoint for nskeligt .
M jeg sprge kommissren , hvad der nu vil ske ?
Kommer han efter denne debat med en nrmere redegrelse for sine planer , og vil han love , at der i de kommende r vil vre eller kommer tilstrkkelige midler p budgettet ?
<P>
Hr. formand , trafiksikkerhed er et flles ansvar for Unionen , medlemsstaterne , bilfabrikanterne , lrere og forldre , trafiksikkerhedsorganisationer , selvflgelig trafikanterne og mange andre .
For at f succes er det ndvendigt med en flles indsats med et tilstrkkeligt bredygtigt grundlag i samfundet .
<P>
Subsidiaritetsprincippet skal respekteres .
Unionen skal koncentrere sig om foranstaltninger , hvor en indsats p EU-plan har mervrdi .
Trafiksikkerhed er ikke noget naturfnomen , som vi str magteslse over for .
Tvrtimod er det os , der skaber trafikken , og vi kan selv gre den s sikker , som vi nsker .
Kommissr , De kan regne med os i denne kamp , men vi regner ogs med Dem .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren hr . Cornelissen , bde for hans indlg og hans betnkning .
Hr . Cornelissen taler bde med hovedet og med hjertet i kraft af sit engagement i trafiksikkerhed .
Jeg respekterer den mde , hvorp han med stor dygtighed har gelejdet denne betnkning gennem Parlamentet , hvor han har indarbejdet s mange holdninger som muligt og er net frem til en konklusion , som i morgen vil blive vedtaget af Parlamentet med overvldende flertal .
<P>
Vi br ogs takke kommissr Kinnock .
Han har med god grund frt dette sprgsml op i toppen af dagsordenen for Kommissionens arbejdsprogram .
Hvorfor har han det ?
Han er klar over , at 45.000 mennesker - som hr . Cornelissen allerede har sagt - bliver drbt hvert r , og at mere end en million kvstes .
Udgifterne for samfundet er sandsynligvis mindst ECU 100 milliarder .
De skrkkelige tal fremgr af meddelelsen .
Hver 80. af os vil omkomme i en frdelsulykke , hver tredje af os vil komme p hospitalet p grund af en frdselsulykke , den hyppigste ddsrsag blandt unge er frdselsulykker .
S jeg vil takke ham , fordi han p denne mde grafisk har argumenteret for handling p dette omrde .
<P>
Vi m ikke undervurdere omfanget af den opgave , vi str over for .
Det kommer man meget let til , fordi disse ulykker ofte er meget individuelle , men samlet set svarer de til , at passagerne i to eller tre jumbojets omkommer hver eneste uge i Europa .
Hvis det skete for en , to eller tre jumbojets hver uge , ville denne flytype simpelthen ikke komme i luften , det ville vi ikke tolerere .
Og alligevel tolererer samfundet et tilsvarende antal drbte og mange , mange flere kvstede p vejene .
Derfor har vi et kollektivt ansvar for at sikre , at dette emne fr den opmrksomhed , det fortjener , fra Parlamentet , Kommissionen , Rdet og fra samfundet som helhed .
<P>
Derfor sttter vi det ambitise , men realistiske ml , som hr . Cornelissen har opstillet - nemlig en nedbringelse med 40 % inden r 2010 .
Kommissr Kinnocks forslag giver os vrktjerne til at n dette ml .
Folk siger mske , at det er urealistisk , men vi kan ikke tolerere en situation , hvor flere tusinde af vores medborgere hvert r undvendigt sls ihjel p vejene .
Noget m der gres p et ambitist niveau .
Derfor er socialdemokraterne meget stolte over at vre tilknyttet hr . Cornelissens betnkning og hr .
Kinnocks meddelelse .
<P>
Vi vil gerne fremhve seks prioriterede aktionsomrder .
Mange af disse prioriteter afspejler ordfrerens og kommissrens synspunkter , men de fremhver meget tydeligt , hvor man kan og skal stte ind .
<P>
For det frste m vi bekmpe spirituskrsel .
Hvert r omkommer omkring 9.000 i alkoholrelaterede ulykker p vores veje .
Vi har midlerne til at tage det problem op ved at sttte kommissrens forslag om en promillegrnse p 0 , 5 - et forslag , som jeg forstr har vret p bordet i 10 r nu .
Lad os f noget handling .
Vi bifalder Kommissionens bestrbelser p at sikre enighed i Rdet s snart som muligt .
<P>
For det andet nsker vi , at det relaterede sprgsml om narkotika undersges under t EU-forskningsprogram for at sikre , at folk ikke kan tage narkotika , kre bil og forrsage ulykker , sledes som det sker i stigende omfang .
<P>
For det tredje vil vi gerne sttte ordfrerens synspunkt om , at der m offentliggres et nyt direktiv om kretjers udformning for at sikre , at de er s sknsomme over for fodgngere og cyklister som muligt .
Teknologien findes .
Det , der mangler , er den politiske vilje .
<P>
For det fjerde vil vi begrnse hastigheden og indfre hastighedsgrnser p 20 miles i timen .
For det femte nsker vi gensidig anerkendelse af fradmmelse af krekortet og endelig mere forskning i trafikadfrd .
<P>
Alle disse foranstaltninger vil bidrage til vores flles ml med at nedbringe dette uacceptable , oprrende og skndige tal p 45.000 drbte hvert r .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg ser , at De er vel ankommet , og det glder os .
Jeg vil gerne i lighed med vedkommende , der havde ordet fr mig , takke ordfreren , hr . Cornelissen , hjerteligt for hans srdeles udmrkede betnkning .
Han har lagt et meget stort arbejde i den .
Vi har i rtier sat pris p hans engagement inden for frdselssikkerheden .
Det var derfor ikke noget under , at han blev udnvnt til ordfrer og har udarbejdet en fremragende betnkning .
<P>
Frst vil jeg dog - for at alt ikke skal vre s enstemmigt - gre opmrksom p en ting : Kommissionens meddelelse om foranstaltninger til forbedring af frdselssikkerheden 1997-2001 indeholder jo 65 forslag , og for mange af forslagenes vedkommende er det obligatorisk , at de forelgges senest i 98 / 99 .
Derfor er , hr. kommissr , min frste anmodning til Dem , at alle enkeltforslagene fremskyndes .
De ved som jeg ganske udmrket , at fra forret 1999 sker der ikke mere .
Vi gr ind i valgkampen , Kommissionen gr p pension eller bliver genvalgt .
Det vil sige , at alt , hvad der haster , senest i efterret 1998 skal til frstebehandling i Parlamentet .
Ellers vil disse forslag jo blive liggende i to r , inden Parlamentet og Kommissionen igen er arbejdsdygtige .
Derfor hr. kommissr , kunne De mske endnu en gang stte Deres medarbejdere til i get tempo at forelgge Parlamentet og Rdet de enkelte forslag .
<P>
For det andet vil jeg gerne have at vide , om De vil tilslutte Dem ordfrerens prioriteringsliste og sandsynligvis ogs Parlamentets , hvis vi stemmer ja i morgen .
For hr . Cornelissen sagde jo s rigtigt , at det ikke nytter noget at fremlgge 65 forslag , hvis de alle kommer drbevis .
Vi har brug for en massiv vedtagelse af de vigtigste projekter , som kan ge frdselssikkerheden .
Derfor er vi meget interesserede i at f at vide , om De reelt er indforstet med den prioriteringsliste , som hr . Cornelissen foreslr , og som vi agter at vedtage i morgen , og om De er rede til at sttte den .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang tage nogle punkter op , som min gruppe anser for at vre hastesager , samt et par punkter i betnkningen , som vi vil forkaste .
Vi anser det ogs for vigtigt - som hr . Watts s rigtigt sagde - at gre bilen som transportmiddel mere sikker , for den er et instrument , som drber og kvster mennesker .
For det andet er et flertal i min gruppe helt klart for en europisk lovgivning , som snker promillegrnsen til 0 , 5 .
Vi bliver simpelthen ndt til at tage os sammen til det .
Vi vedtog i Maastricht-traktaten i november 1993 , at Parlament og Rd har befjelse til at vedtage foranstaltninger .
Jeg mener , at foranstaltninger imod spirituskrsel er en afgrende sag , som vi i denne tid bliver ndt til at vedtage i fllesskab .
<P>
Det tredje punkt er : Jeg anser det for vigtigt , at der opbygges et flles europisk straffepointregister , eller at det i frste omgang vedtages , at der opns enighed om det .
I nogle lande er det stadig vk sdan , at spirituskrsel er noget , der jubles over ved stambordet som en gentlemanforseelse , det vil sige , at vi bliver ndt til ikke kun at fastlgge grnsevrdien , men ogs at srge for , at folks indstilling og handlemde ndres via et europisk strafpointkatalog og hndhvelse af straffen .
<P>
Jeg vil lige nvne to punkter mere , nemlig dem , vi ikke kan stemme for .
Den bestemmelse , at ogs biler , ikke kun motorcykler skal kre med lys om dagen , er efter min mening noget , vi endnu ikke anser for pkrvet i hele Fllesskabet .
Det kan vre p sin plads i Skandinavien p grund af andre lysforhold , men hvad skal vi med lys p bilen i Spanien om sommeren ?
Vi skal tage subsidiariteten og de klimatiske forskelle i Fllesskabet i betragtning , inden vi faststter sdanne principielle bestemmelser .
<P>
Det sidste punkt er kurist .
Det ville vre ufornuftigt nu at ville krve et forbud mod salg af alkoholiske drikke p alle rastepladser .
Jeg mener , man skal ramme dem , der krer bil , men ogs at ville straffe de buspassagerer , som p en rasteplads vil drikke en l , ved at forbyde alkohol ville vre overregulering , og det vil vi ikke have !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , det er vigtigt , at der tales klart om disse problemer , ogs selvom vi allerede har konstateret , at ord i sig selv ikke er nok til at formindske antallet af ofre .
Det talte vi meget om sidste r under den europiske konference i Helsinki - jeg forelagde selv en betnkning om sikkerhed og edb-sprgsml - men vi har desvrre ikke kunnet pvirke statistikkerne , og - det er jeg helt enig i - det er meget vigtige for at vurdere problemet : 45.000 ddsfald om ret er helt klart et tal , der gr indtryk .
45 milliarder i samfundsudgifter er ogs en dimension , som ikke m glemmes .
Men statistikkerne ville vre en matematisk velse , der kun havde sig selv som ml , hvis de ikke kunne anvendes som udgangspunkt for ider og hvis de ikke kunne hjlpe os til at drage nogle konklusioner .
Selv mener jeg , at ved siden af forslagene om at katalogisere ulykkerne og vurdere deres virkninger for at hjlpe ofrene er det analysen af midlerne og initiativerne for at forsge at forhindre dem , der er det vigtigste og mest betydningsfulde .
Vi har allerede set , at de simple hjlpemidler , som vi alle har i vores biler , ikke er tilstrkkeligt : Sikkerhedsseler , airbags , hjelme og intelligente systemer til kontrol af hastigheden er kun sekundre faktorer i forhold til noget andet , som vi stadig m opfinde .
<P>
En god id , som er fremlagt i hr . Cornelissens glimrende betnkning , er at forsge at overtale bilfabrikanterne til at ndre bilernes forpartier , sledes at de p samme tid bliver mere sikre for fodgngere og cyklister og bliver i stand til bedre at modst pvirkninger .
Efter min opfattelse kan kun en sdan foranstaltning sikre , at der bliver 20.000 frre ddsfald om ret , og det er derfor vrd at forsge det .
Jeg tror endvidere p andre hjlpemidler og ogs p adfrdsndrende instrumenter , som f.eks. edb som kontrolelement og som et middel til at hjlpe i en ndsituation .
Men isr tror jeg , at uddannelse af de unge i skolerne er vigtig .
Det nytter ikke at skabe forskellige instrumenter , hvis de derefter anvendes forkert .
Vi er derfor ndt til at tage udgangspunkt i begyndelsen og allerede i skolerne give de unge en egentlig undervisning i opfrsel p vejene , som m betragtes som en form for borgeruddannelse .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , frdselssikkerheden angr os alle , og det fremgr her til morgen p ny ikke kun af kommissrens indlg , men ogs af ordfrerens indledning som vi i enhver henseende i dette tilflde og ved denne form for prsentation sttter , men vi fler ogs med ham .
Det kan vi faktisk alle sammen , fordi vi alle konstant konfronteres med de forfrdelige flger af den manglende frdselsikkerhed .
Jeg henviser til , at flgerne af en ulykke i min familie mellem en hollandsk og en fransk bilist i Belgien mere end to og et halvt r efter ulykken endnu ikke er forbi .
<P>
Hvis det viser sig , at mange uheld skyldes menneskelige fejl , kan der da trffes bedre forholdsregler end blot at sige : Folk m passe bedre p og lre mere .
Nr vi ser , at der under nsten de samme forhold og p det samme tidspunkt sker en ulykke p A 17 ved Kortrijk som ret fr under prcis de samme omstndigheder med mindst lige s mange dde , s siger jeg : Hvornr lrer vi nu virkelig noget , og hvornr gr vi noget ved det .
<P>
Jeg har p vegne af min gruppe indgivet et ndringsforslag , der gr opmrksom p , at vi ved uddannelsen af vores unge bilister ogs skal tage hensyn til , at de skal vide , hvad de skal gre , hvis der er tilskadekomne og selvflgelig ogs , hvad de ikke m gre .
Der er et ndringsforslag , der anbefales af Rde Kors , og jeg anbefaler det til forsamlingen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg sige , at vi overvejende er meget tilfredse med betnkningen af hr .
Cornelissen . Den stter fingeren p det mme punkt og meddeler endnu en gang , at 45.000 dde om ret og et stort antal tilskadekomne er uacceptabelt , og at der derfor m trffes foranstaltninger .
<P>
Der kan peges p to vigtige rsager til det enorme antal ofre , nemlig hastigheden og indtagelse af alkohol .
Netop p disse punkter vil jeg gerne skrpe betnkningen lidt .
Med hensyn til 30-km-zonerne i byerne , har vi ikke behov for flere undersgelser .
De eksisterende 30-km-zoner har i mere end tilstrkkelig grad bevist deres effektivitet . Lad os derfor g over til handling .
<P>
Med hensyn til brugen af alkohol : En halv promille synes at vre et godt kompromis , men jeg kan oplyse , at store , tykke og korpulente mennesker stadig tror , at de m drikke mere end andre .
Det er derfor meget mere klart helt at forbyde alkohol .
S behver de ikke mere at tnke over , hvor meget de kan drikke endnu , hvor meget de har drukket , og hvor meget de kan drikke .
Hvad er egentlig grunden til , at bilister absolut vil drikke , inden de stter sig ind bag rattet .
0 , 2 forekommer mig mere end tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , med jvne mellemrum viser vi vores medflelse med ofrene for ulykker .
P asfalten i Den Europiske Union dr der rligt 45.000 mennesker og mere end halvanden million kommer til skade .
Det er allerede nvnt flere gange .
Alligevel er det ikke den uundgelige pris for fremskridtet , men resultatet af vores valg af farlige transportmder .
Det klder Kommissionen , at den har sat frdselssikkerheden verst p dagsordenen . Aktionsprogrammet kan jeg fuldt ud sttte , idet jeg mener , at vgten skal lgges p beskyttelsen af de svage grupper ssom cyklister og fodgngere .
<P>
I betragtning af omkostningerne ved n dd i trafikken , finder Kommissionen , at der allerede p grundlag af konomiske overvejelser br trffes en foranstaltning , der koster ECU 1 million og sparer t menneskeliv !
En sdan konomisk fordel viser endnu en gang , hvor nonchalant man omgs menneskeliv i trafikken .
Men jeg er principielt imod at faststte vrdien af et menneskeliv til ECU 1 million .
Som kronen p Guds vrk er mennesket unikt og af uvurderlig vrdi .
<P>
Testen kan endog fre til , at man f.eks. vlger at beskytte arbejdende unge fremfor ldre !
Ordfreren gr med rette opmrksom p , at belbet p ECU 1 million kan medfre misbrug ved at vlge de billigste foranstaltninger .
Desvrre retter Kommissionen kun opmrksomheden mod at gre trafikken mere sikker .
<P>
Jeg mener , at det ogs er ndvendigt at tnke p at bremse mobiliteten .
Mindre mobilitet sparer umiddelbart menneskeliv .
Endvidere savner jeg incitamenter til at vlge mere sikre trafikmidler ssom toget og cyklen .
Ikke desto mindre har jeg respekt for aktionsprogrammet .
Jeg takker kollega Cornelissen for hans gode betnkning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , efter min mening er det alarmerende oplysninger , at 1 ud af 80 bliver ofre for frdselsulykker , og at udgifterne hertil svarer til 1 % af EU ' s BNP .
Det siges endog , at disse udgifter er undervurderede og mske i virkeligheden svarer til det dobbelte .
Jeg tror ikke , at uddannelse i frdselssikkerhed , selvom den er vigtig , i sig selv er nok til at imdeg problemerne omkring promillekrsel .
Vi br udvikle den offentlige transport langt mere og br stille offentlige transportmidler til rdighed for borgerne , sledes at de isr p de vanskelige tidspunkter , som f.eks. i ferieperioder og i weekender , har mulighed for at benytte dem .
Vi br samtidig p en meget mlrettet mde udbygge kontrolsystemerne .
<P>
Et forslag kunne vre at harmonisere salgstidspunkterne for alkoholiske drikkevarer , der i jeblikket langt fra er ens i Europa .
Det er allerede blevet nvnt , at man ogs kunne anvende nye teknologiske instrumenter .
Der er sledes ikke tvivl om , at anvendelse af edb i forbindelse med transport kan give positive virkninger , i lighed med satellitnavigation , nr de meteorologiske forhold er egnede .
Vi br endvidere arbejde p at nedbringe automobilfabrikanternes modstand , isr hvad angr sikkerhedsstandarder .
I denne forbindelse br man udnytte de pilotprojekter som GD XIII sammen med GD VII har ivrksat for at fremme direkte aktioner for at forbedre individuelle og kollektive mobilitetsfremmende instrumenter .
<P>
I denne forbindelse har jeg den opfattelse , at edb kan spille en vigtig rolle med hensyn til den visuelle svel som den mundtlige kommunikation .
Jeg mener , at det er ndvendigt at udvikle ikke alene de pilotprojekter , der involverer bymiljet , men isr at det er ndvendigt at anlgge en global synsvinkel for alle borgere og i den forbindelse gre noget for sikkerheden forstet som en aktion , der berrer livskvaliteten .
Livskvalitet er noget , der gr hnd i hnd med bevidsthed og ikke mindst med en harmonisk forstelse af mennesket og dets omgivelser , og fra dette synspunkt er det som udgangspunkt efter min mening ndvendigt at fremme en stadig mere europisk opfattelse , som stter borgernes ansvarlighed i centrum .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg glder mig meget over udvidelsen af Maastricht-traktaten , sledes at kompetencen inden for trafiksikkerhed deles af medlemsstaterne og Den Europiske Union .
Jeg hilser ligeledes Kommissionens meddelelse og hr . Cornelissens fremragende betnkning velkommen .
Den rigtige vej frem imod en forbedring af trafiksikkerheden er imidlertid at sikre overholdelsen af de eksisterende bestemmelser .
I jeblikket undlader nogle lande at anvende de gldende bestemmelser , mens andre lande som mit eget udvider bestemmelserne med yderligere krav .
<P>
Hvis man ser p eksemplet med en nedsttelse af den hjeste tilladte alkoholkoncentration i frerens blod til 0 , 5 promille , svarer det til kun at pille lidt i kanten af trafiksikkerheden .
I stedet burde vi skride hrdere ind over for hrdnakkede spritbilister , som i jeblikket overtrder loven og forrsager trafikulykker med dd og kvstelser med en promille p tre eller fire gange det tilladte .
Jeg hber , at Kommissionen vil se dette i forhold til det foreslede indgreb over for insulinafhngige , sukkersyge bilister i Det Forenede Kongerige , som faktisk er helt ude af proportioner med den fare , som disse mtte udgre p vejene .
Disse bilister vil nu f forbud mod at kre i Det Forenede Kongerige og vil miste retten til at kre lastbil op til syv et halvt tons .
De vil imidlertid fortsat have ret til at fre sdanne kretjer i alle andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige .
Jeg vil gerne sprge kommissren i dag : Er det foreneligt med trafiksikkerhed p et flles , europisk marked ?
Jeg opfordrer kommissren og Parlamentet til at skride til handling .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , denne forhandling om fremtidens frdselssikkerhed i Europa finder sted samtidig med , at brugen af mobiltelefoner bliver stadig mere udbredt i Irland og i hele Europa .
Der er behov for europisk lovgivning for brugen af mobiltelefoner i biler med henblik p at forbedre frdelssikkerheden .
Den Europiske Union br sikre , at bilfabrikanterne fremstiller alle biler til det europiske marked med alt det ndvendige udstyr til mobiltelefoner .
De europiske bilfabrikanter skal dkke udgifterne ved at udstyre alle nyproducerede biler med biltelefoner af hensyn til frdelssikkerheden for bilister og deres passagerer p mellemlangt og langt sigt .
I Irland kan bilister , der benytter mobiltelefoner under krslen , retsforflges for uagtsom krsel i overensstemmelse med frdselsloven af 1961 .
Den Europiske Union m supplere den irske lovgivning p dette omrde , navnlig i lyset af , at der vil vre en million mobiltelefoner i Irland ved udgangen af 1998 .
<P>
Endelig regner man med , at udbredelsen af mobiltelefoner i Irland , i jeblikket har 15 % af befolkningen en mobiltelefon , vil blive fordoblet inden rets udgang .
Med s mange mobiltelefoner i brug i Irland og Europa vil hndfri st til biler fremover ikke blive anset for en luksusartikel , men som en ndvendighed af hensyn til sikker krsel og frdelssikkerhed , og Den Europiske Union m jeblikkelig skride til handling p dette omrde . Jeg vil gerne komplimentere hr .
Cornelissen for hans fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Forhandlingen afbrydes her og vil blive genoptaget kl . 15.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemningstiden .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil , som forretningsordenen faststter , meddele , at der for jeblikket er to procedurer i gang mod kriminaliteten .
Den ene er uopsttelig forhandling i Parlamentet og den anden , at Rdet inddrages ; anmodningen herom kan man undertegne netop her i Palais 1155 ved siden af det kontor , der udleverer dokumenter .
<P>
For det tredje vil jeg gerne sprge , om Udvalget for Forretningsordenen allerede har beskftiget sig med afvisningen af uopsttelig forhandling p det sidste mde .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hr .
Rbig , jeg kan fortlle Dem , at man har truffet de ndvendige foranstaltninger i den retning , at formanden for Europa-Parlamentet straks vil tage kontakt til de belgiske myndigheder omkring dette alvorlige problem , og at Kvstorkollegiet , som holder mde i morgen eftermiddag , har opfrt dette punkt p dagsordenen .
Vi har sledes behandlet Deres anmodning lige s serist , som den fortjener .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , De bedes venligst bemrke , at min kollega hr . Smith er syg i dag .
Ellers ville han have vret til stede i mdesalen .
I overensstemmelse med Prsidiets instruks bedes De notere min tilstedevrelse i salen .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Jeg noterer mig , at De er til stede , hr . Falconer .
<P>
Fr afstemningen ved navneoprb om ndringsforslag 63
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , vil De notere min tilstedevrelse i salen ?
Jeg vil ikke deltage i denne afstemning .
Jeg vil ligeledes opfordre de medlemmer , der er interesserede i at beskytte deres rettigheder i forbindelse med disse afstemninger , til at gre som jeg .
Der er et overvldende flertal imod De Grnnes beslutningsforslag , og der vil ikke g nogen politiske mrkesager tabt ved at protestere .
<P>
Efter afstemningen ved navneoprb om ndringsforslag 67
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg overholder nje Prsidiets instruktioner .
Da jeg for lidt siden sagde , at De var til stede under mdet , mente jeg dermed , at det stod Dem frit for at stemme eller undlade at stemme , og at jeg havde registreret Deres tilstedevrelse .
Jeg tror , at dette er helt korrekt og i overensstemmelse med det , som vi har besluttet .
<P>
- Efter afstemningen ved navneoprb om ndringsforslag 58
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg nskede at gre opmrksom p , at jeg ville deltage i den afstemning .
Vil De vre venlig at flge Prsidiets instruktioner !
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg respekterer helt Deres frihed .
Jeg sagde for lidt siden , at De kan stemme , eller De kan lade vre med at stemme .
Det vigtigste er , at vi har noteret os Deres tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , her i Parlamentet stemmer vi om , hvorvidt tekster eller ndringsforslag skal vedtages eller ej .
Hvis man nsker en tekst eller et ndringsforslag vedtaget , stemmer man for , og hvis man nsker en tekst eller et ndringsforslag forkastet , stemmer man imod . Hvis man hverken nsker at stemme for eller imod , men alligevel vil gre opmrksom p sin tilstedevrelse , kan man altid trykke p den tredje knap - hverken for eller imod .
<P>
( Blandede reaktioner ) Jeg ved godt , at nogle vil hvde , at der er forskel p hverken at stemme for eller imod og at vre til stede i mdesalen og ikke stemme .
Personligt kan jeg ikke se forskellen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi skal ikke til at g ind i en debat .
Jeg mener personligt , at der er en vsentlig forskel mellem at undlade at stemme og ikke at deltage i afstemningen .
Det er helt klart .
<P>
Jeg tror , at hr . Falconer er enig med mig .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg havde hbet , at hr . Corbett med sin lange erfaring som ledende medarbejder i Udvalget om Institutionelle Sprgsml kunne se forskellen .
<P>
Fr afstemningen ved navneoprb om ndringsforslag 59
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EL" NAME="Argyros">
Fru formand , sprgsmlet om denne tvungne tilstedevrelse ved afstemningerne er alt for alvorligt til at ende som en duel mellem formanden og hr . Falconer .
<P>
Og s vil jeg gerne sige , at jeg har vre til stede , men ikke stemmer .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , jeg deltager ikke i afstemningen om denne betnkning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Udmrket , det noterer vi os .
<P>
( De 9 forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ved efterflgende afstemninger )
<SPEAKER ID=80 NAME="Graenitz">
Fru formand , jeg vil gerne , inden vi gr over til afstemningen , gre opmrksom p , at i afstemningslisten er to ndringsforslag ikke henfrt til de korrekte punkter og at ndringsforslag 19 fra Det Europiske Folkepartis Gruppe ikke hrer til punkt 18 , men til punkt 19 .
I s fald er jeg imod det , fordi det ville trde i stedet for punkt 19 .
Der skal ikke stemmes om ndringsforslag 28 fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe efter punkt 36 , men som tilfjelse til punkt 45 , fordi sagen behandles dr og det passer godt ind dr .
Jeg anmoder om , at der tages hensyn hertil ved afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=81 NAME="Torres Marques">
Fru formand , jeg vil ikke forsinke afstemningen .
Jeg vil gerne bede Dem om , at der foretages en generel rettelse af teksten , fordi p de sprog , som jeg behersker , er der fejl , som ikke br passere .
Jeg har fet mange foresprgsler p denne betnkning , og den skal udsendes p flere sprog , som jeg ikke behersker .
Og jeg vil gerne bede om ordet til ndringsforslag 11 e 5 .
<P>
Om ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=82 NAME="Torres Marques">
Fru formand , det drejer sig ikke om et sprogligt problem .
Jeg vil gerne sige , at dette er njagtig den tekst , som er blevet foreslet af vores kollega fra Det Europiske Folkepartis Gruppe , Paul Rbig .
Denne tekst var get til udvalgsbehandling , og jeg fik fat p den , fordi jeg synes , at det er den , der bedst forklarer det , som vi nsker at sige .
Det er alts den tekst , som hr . Paul Rbig har fremlagt .
<P>
Om ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=83 NAME="Torres Marques">
Fru formand , jeg vil blot sige , at jeg ikke kan acceptere denne ndring , fordi den ikke har noget at gre med euroen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg forsgte at fange Deres blik fr den sidste afstemning ved navneoprb .
Jeg vil gerne have min tilstedevrelse i salen noteret .
Jeg stemte ikke .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg nskede ikke at trkke mdet i langdrag tidligere , men De svarede mig , at det hverken at stemme for eller imod ikke var det samme som ikke at deltage i afstemningen .
Jeg vil gerne have det sprgsml henvist til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Den afgrelse svarer til at indfre to former for hverken at stemme for eller imod .
De fr medlemmer , som hverken nsker at stemme for eller imod en tekst , men som nsker at gre opmrksom p deres tilstedevrelse i mdesalen ved at trykke p knappen .
De vil ogs f medlemmer , der hverken nsker at stemme for eller imod en tekst ved ikke at trykke p en sdan knap og i stedet mundtligt gr opmrksom p deres tilstedevrelse , hvilket giver en rkke problemer , som vi har set i dag .
<P>
Jeg vil anmode om , at sprgsmlet henvises til Udvalget for Forretningsordenen .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , da vi befinder os i en fortrolig kreds , vil jeg fortlle Dem , hvad jeg mener .
<P>
Jeg har ofte undladt at stemme , fordi jeg hverken ville vre for eller imod et forslag , men fordi jeg accepterede , at det blev sat under afstemning .
Til gengld er det ogs sket - dog ikke s tit - at jeg ikke har deltaget i en afstemning for at give udtryk for en meget bestemt hensigt , der i hj grad var forskellig fra hensigten med at undlade at stemme .
<P>
Vi skal ikke g ind i en debat om dette nu , men sprgsmlet er s afgjort interessant bde p forfatningsmssigt plan og p institutionelt plan .
Vi kunne forelgge sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og indlede en meget interessant debat om dette emne .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , dette sprgsml er blevet drftet lnge og indgende her i Parlamentet under sidste mdeperiode og under denne mdeperiode .
Det er ogs blevet drftet i Den Socialdemokratiske Gruppe .
Holdningen internt i gruppen er helt klar .
Hvis hr . Corbett nsker at ndre dette , br han tage sagen op i Den Socialdemokratiske Gruppe igen .
Holdningen er helt klart , at nr medlemmer ikke nsker at stemme , behver de ikke stemme .
De behver ikke trykke p nogen knapper for hverken at stemme for eller imod eller noget som helst andet .
Det skal blot gre opmrksom p , at de ikke nsker at stemme .
<P>
Dette er i overensstemmelse med Prsidiets beslutning .
Sagen blev aldrig forelagt Parlamentet .
Hvis hr . Corbett nsker at udve pres for at opn noget , kan han mske sttte min opfordring - som jeg har fremsat under tidligere valgperioder - om , at Parlamentets medlemmer fr lejlighed til at stemme om denne sag en gang for alle .
Jeg vil med glde deltage i dn afstemning .
Nr vi er blevet fri for den anomali , som Prsidiet har skabt , kan vi vende tilbage til Parlamentets arbejde .
Indtil da ville det vre langt bedre , hvis hr . Corbett lagde sine institutionelle sprgsml til side og tog sin politiske kasket p .
Mske kan vi s f noget politik ind i diskussionen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Kre kolleger , selvom vi befinder os i en fortrolig kreds , og eftersom vi har lidt tid tilbage , nr vi ogs skal regne med tolkenes tid og de mundtlige stemmeforklaringer , der skal afgives , s kunne vi godt fortstte denne diskussion .
Men da den ikke er opfrt p dagsordenen , er dette ikke muligt .
De m undskylde mig , hr . Falconer , men der er nogle kolleger , som venter , som er sultne , og som har nogle aftaler , og jeg er derfor ndt til at g videre til stemmeforklaringerne .
<P>
Jeg mener i allerhjeste grad at have respekteret Deres ret til at stemme eller til at undlade at stemme , hr . Falconer .
Det er alt sammen blevet omhyggeligt noteret .
Jeg kunne virkelig ikke gre det bedre .
<P>
( Flere parlamentsmedlemmer beder om at f ordet for at henvise til forretningsordenen ) Eftersom De insisterer , vil vi frst - s det gr rigtigt til over for kollegerne - afgive stemmeforklaringerne .
Derefter bliver vi sammen for at lse dette sprgsml .
Det er s afgjort interessant .
<SPEAKER ID=90 NAME="Jensen, Lis, Sandbk og Bonde">
Vi har valgt at stemme for Mendiluces forslag til henstilling om Vestsahara , selvom vi har nogle forbehold .
Vi kan fuldt ud sttte indholdet i henstillingen , specielt da den fredsplan , der er tale om , er opstillet og vedtaget i FN ' s Sikkerhedsrd , ligesom vi ogs sttter afholdelse af en fair folkeafstemning om selvbestemmelse .
Derimod tager vi forbehold over for den mde , henstillingen skal fres ud i livet p , da den er en del af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) , som vi principielt er modstandere af .
FUSP ' en er blot et af de midler , som EU benytter sig af ved opbygningen af ny stat .
<P>
Betnkning af Kuhn ( A4-0029 / 98 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Buffetaut">
- ( FR ) Hovedformlet med enhver lovgivning m vre at udarbejde nogle retfrdige og klare tekster , som er enkle at ivrkstte , og som garanterer borgerne en stor juridisk sikkerhed .
Hverken Kommissionens oprindelige tekst om kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier eller de ndringsforslag , der foresls i Kuhns betnkning , opfylder dog disse kriterier .
Dels fordi de ikke er afbalancerede , og fordi de lgger en for stor byrde p slgeren og eventuelt p producenten .
Og dels fordi de indfrer en juridisk usikkerhed , der fremmer tvistemlssager , som , selvom de ikke er gavnlige for forbrugerne , uden tvivl vil gavne advokaterne og juristerne .
<P>
Tre eksempler illustrerer de foreslede teksters mangel p ligevgt .
For det frste er der garantiperioden , som svinger mellem to r ( i den oprindelige tekst ) og fem r ( i ndringsforslaget fra De Grnne ) , selvom en lovbestemt varighed p t r lader til at vre tilstrkkeligt , ogs fordi viften af de varer , der falder ind under garantien , er meget bred - den spnder lige fra hrtrrere til biler .
Lad os huske p , at det her drejer sig om et lovbestemt minimum , og at de kontraktmssige garantier , som er et salgsfremmende konkurrenceelement , naturligvis kan g ud over dette .
For det andet er der medtagelsen af brugte varer i dette direktiv , selvom visse bestemmelser er uegnede til den slags varer , for hvilke det er vanskeligt at definere begrebet fejl , eftersom det drejer sig om varer , der allerede har vret i brug .
For det tredje er der den omvendte bevisbyrde til skade for slgeren , selvom det er et almindeligt retsprincip , at det tilkommer den , der pberber sig et forhold , at fre bevis herfor .
De romerske jurister havde allerede kaldt denne omvendte bevisbyrde for  den djvelske bevisbyrde  , s svr var den at bevise .
<P>
Med hensyn til den juridiske usikkerhed , som er en kilde til endelse retslige tvisteml , s er den et resultat af unjagtigheden af alt for mange definitioner , der trods alt er vigtige .
<P>
Plenarforsamlingen vedtog sledes visse af Miljudvalgets ndringsforslag som tilfjelser til begrebet forbrugerforventninger og begrebet kberens alternative valgret , og den gjorde herved teksten yderst vag samt fremmede udviklingen af tvisteml .
<P>
Af disse fundamentale rsager og af rsager , der har at gre med juridisk praksis , var det ikke muligt for de franske parlamentsmedlemmer fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa at stemme for denne tekst .
Ydermere behandler den nogle grundlggende principper fra civilretten ; en ret , der ikke hrer ind under Fllesskabets kompetenceomrder .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ferrer">
Ethvert politisk eller lovgivningsmssigt initiativ , der fremmer beskyttelsen af forbrugerne , er prisvrdigt og br som sdan modtages med glde .
Men dette betyder ikke , at denne beskyttelse br betragtes som et ml i sig selv , isoleret fra en generel kontekst , hvor denne beskyttelse br opst .
<P>
Det er alment kendt , at omfanget af en rettighed slutter dr , hvor andres frihed og rettigheder begynder .
Sledes kolliderer den forbrugerbeskyttelse , som sges garanteret i betnkning af Kuhn om forslag til direktiv om kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier , p grund af karakteren af nogle af ndringsforslagene i mange tilflde og helt gratis med rettighederne for de vrige aktrer , der er omfattet af forslaget , hvilket skaber en potentiel og undvendig retsmssig forsvarslshed for slgere og producenter , samtidig med at det kan medfre en stor belastning for sm handlende og sm virksomheder p et tidspunkt , hvor der kun gres en ringe indsats for at forbedre de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne , og hvor denne konkurrenceevne giver mulighed for skabelse af nye arbejdspladser .
<P>
Derfor har jeg stemt imod betnkning af Kuhn i hbet om , at man ved andenbehandlingen vil opn den ligevgt - som i dag ikke er til stede - som kan medvirke til , at forbrugerbeskyttelsen bliver forenelig med den ligeledes lovlige beskyttelse af producenternes interesser .
<SPEAKER ID=94 NAME="Jackson">
Princippet om , at forbrugerne skulle have en klar fornemmelse af deres rettigheder i forbindelse med garantier , nr de kber varer i andre lande end deres eget , er meget vigtigt .
Hvis det flles marked skal have nogen reel betydning , skal en af fordelene vre , at folk har tillid til sdan noget som garantier , nr de kber varer i andre europiske lande .
<P>
Sprgsmlet er , hvorvidt Den Europiske Union ikke blot skal sge at sikre , at forbrugerne har en klar id om deres rettigheder , men ogs harmonisere lovgivningen , sledes at de samme rettigheder glder overalt .
<P>
Efter min mening er det en forkert fremgangsmde med denne grad af harmonisering .
Man ser bort for subsidiaritetsprincippet .
Det er et uacceptabelt indgreb i den nationale lovgivning for varesalg .
Der er tale om love , som for mit eget lands vedkommende , Det Forenede Kongerige , er blevet indfrt og opbygget p grundlag af retspraksis over en lang rrkke .
Det foreslede direktiv er virkelig en stump genstand til brug ved indfrelsen af de detaljerede bestemmelser i loven om varesalg fra 1979 .
<P>
Selve direktivet har vakt betydelig uro blandt de mennesker , der kommer til at beskftige sig mest med dets konsekvenser .
Dette skyldes , at Kommissionens tekst vil give forbrugeren ret til at bede slgeren om enten at reparere varen gratis , erstatte varen , til at bede om en prisnedsttelse eller om , at handelen gr tilbage .
Retten til reparation skulle glde i to r fra kbsdato og retten til erstatning i et r fra kbsdato .
Der er ikke noget at sige til , at de slgere , der berres af direktivet , er bekymrede .
Fru Kuhns ndringsforslag gr situationen endnu mere kompliceret .
De bidrager p ingen mde til en lsning .
<P>
Ved at udarbejde forslaget til direktiv har Kommissionen givet forbrugeren falske kort p hnden .
Det er da usandsynligt , at en forbruger , som klager over det , der beskrives som  manglende overensstemmelse  ved den vare , vedkommende har kbt , vil acceptere en reparation , hvis det er muligt at f varen erstattet .
Som en af mine vlgere i Swindon spurgte om :  Muligheden for at diskutere , hvad en  manglende overensstemmelse  er , er ubegrnset , og skruppellse forbrugere vil mske blive tilskyndet til at udnytte den usikkerhed , disse forslag medfrer , hvilket betyder , at domstolene vil skulle hndtere en kraftig stigning i antallet af sager .
Hvem betaler regningen for de sagsomkostninger ?

<P>
Svaret p det sprgsml er , at det i sidste ende er andre forbrugere .
Det er det dumme i dette forslag , en fejl , vi ser gentaget igen og igen i de halvfrdige forslag fra forbrugerdirektoratet i Kommissionen .
Forbrugerne kommer til at betale p to mder : For det frste fordi varernes pris vil stige for at tage hjde for sdanne ekstraudgifter .
For det andet fordi denne form for lovgivning fjerner de sm detailhandleres lyst til at lagerfre produkter , som kan give anledning til dyre retssager - eller det bliver drben , der fr bgeret til at flyde over , og lukker forretningen en gang for alle .
<P>
S hvilken slags lovgivning vil hjlpe i denne situation ?
Jeg tror , at det sandsynligvis bliver den slags lovgivning , som EUKommissionen med mindst sandsynlighed kan levere .
Kommissionen tror p omfattende lovgivning - store direktiver og forordninger , som medfrer store ndringer i handelskredse .
Det , der er brug for er mere afgrnset lovgivning .
Der er brug for en ordning , som sikrer , at nr en forbruger fra en medlemsstat kber varer i en anden , fr vedkommende meddelelse om forbrugerens rettigheder med hensyn til garanti , der er gldende i det land , hvor kbet er foretaget .
Det kan ogs vre nskvrdigt , at forbrugeren , hvor det er relevant , fr oplysninger om agenten for den virksomhed , der producerer varen , i forbrugernes opholdsland , s der findes en informationskanal om forbrugerens rettigheder under garantien i kbslandet .
<P>
Dette ligger et langt stykke fra at forsge at udarbejde helt ny lovgivning p EU-plan vedrrende forbrugergaranti og tvangsindfre den i de meget forskellige juridiske strukturer i medlemsstaterne .
Det ville vre en virkelig hjlp for forbrugerne , og det ville vre en lovgivning , der viser , at Kommissionen lever i virkelighedens verden .
Kommissrens spde svar under Parlamentets forhandling mandag aften viser , at det langt fra er tilfldet .
Jeg selv og mine kolleger fra de britiske konservative er imod dette direktiv og Kuhn-betnkningen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lienemann">
Jeg glder mig over , at et europisk direktiv tager fat p at forbedre forbrugerbeskyttelsen i Europa med hensyn til kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier .
<P>
Direktivforslaget , der er ndret af Parlamentet , strber efter at opn den bedste balance mellem forbrugernes interesser og slgernes og producenternes ansvar , uden at det dermed befordrer det spild , der kunne opst som flge af en systematisk ombytning af enhver vare , der udgr et problem , selv et mindre problem , og som i hvert fald kan repareres sledes , at produktets kvalitet bevares .
<P>
Selvom markedet for brugte varer fortjener at vre genstand for mere gennemsigtighed og flere garantier for kberen , s m man sprge sig selv om det berettigede i at opstille nogle regler , der i dette tilflde er beslgtede med reglerne for nye varer .
Man kan frygte , at denne lighed faktisk bliver svr at fre ud i livet .
Derfor ville jeg foretrkke , at man i et srligt direktiv for brugte varer tog hjde for dette omrdes indviklede karakter , samtidig med at forbrugerne fik en effektiv beskyttelse .
<SPEAKER ID=96 NAME="Rbig">
Jeg stemte hverken ja eller nej til ndringsforslag 24 , fordi jeg p grundlag af den strigske retsorden , som faststter en garantiperiode p blot seks mneder , er negativt indstillet over for en firedobling af tiden til 2 r .
<P>
En sdan udvidelse rammer ikke kun handelen , men navnlig og frst og fremmest forbrugerne selv .
For de vil fremover blive stillet over for prisstigninger som et resultat af den gede risiko , som slgeren m kalkulere med .
Derudover bliver retssager mere besvrlige og dyrere , jo lngere tilbage kbet af en vare ligger .
<P>
Endelig er det helt i modstrid med princippet om tro og love , dersom slgeren skal indest for uoverensstemmelser vedrrende en kontrakt , selvom kber abstrakt og konkret har erkendt manglen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet">
Man kan kun vre enig i det ml , der strbes efter i direktivforslaget om kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier , nemlig at styrke forbrugerbeskyttelsen og at fremme produkternes kvalitet .
<P>
Desvrre opfylder strstedelen af de midler , der foresls i den tekst , vi har fet til behandling , langt fra den forkyndte mlstning ; de virker tvrtimod overdrevne , uegnede og farlige .
<P>
Ved p en lang rkke omrder at opfordre forbrugeren til at give sig i kast med nogle hasarderede procedurer , vil man mske bidrage til juristernes velstand , men man vil ikke give forbrugeren en bedre beskyttelse , og man vil ikke mindst bebyrde de sm hndvrksmssige produktions- og distributionsvirksomheder , hvis driftsforpligtelser allerede er store , med nogle endnu strre forpligtelser .
Man vil ge fabrikanternes og de handlendes juridiske usikkerhed , og sledes vil de oprindelige gode intentioner faktisk give sig udslag i en negativ indvirkning p konomien og beskftigelsen .
<P>
Vi vil derfor stemme nej til en lang rkke farlige bestemmelser , der risikerer at bane vejen for nogle endelse stridigheder og at skabe et klima med en generel juridisk usikkerhed , der er drlig for alle parter .
<P>
Vi er modstandere af , at brugte varer tages med i direktivet .
Vi mener ikke , at begrebet lovbestemt garanti kan glde for en brugt vare , som f.eks. et kretj , hvis egenskaber varierer alt efter , hvordan det har vret brugt , dets alder , dets vedligeholdelse ...
Hvordan skal man under disse omstndigheder kunne tage hjde for ombytningen af en brugt vare med en tilsvarende vare ?
Det giver simpelthen ingen mening .
<P>
Vi er ligeledes imod , at man forlnger garantiens varighed til to r .
Denne varighed er alt for lang , navnlig i betragtning af den hje grad af forbrugerbeskyttelse , som direktivet tager sigte p .
En frist p et r lader til at vre rimelig og passende og er sledes helt tilstrkkelig .
<P>
Bevisbyrdens overgang til producenten og slgeren som flge af manglende overensstemmelse forekommer os ligeledes at vre uacceptabel og i modstrid med de almindelige retsprincipper .
Artikel 3 , stk . 3 , skaber en formodning om fejlens eksistens ved leveringen af en vare , hvis fejlen viser sig inden seks mneder fra den faktiske levering .
Vi vil stemme nej til denne bestemmelse , der forekommer os at vre overdreven og farlig .
<P>
Selve begrebet manglende overensstemmelse defineres p en meget subjektiv mde i forslaget til direktiv .
Miljudvalgets ndringsforslag forvrrer blot situationen ved at indfre begrebet forbrugerens forventninger , der er endnu mere vagt og sledes i endnu hjere grad i stand til at medfre talrige stridigheder .
<P>
Med hensyn til den mulighed , der tilbydes kberen til i alle tilflde at f byttet varen , nr der er manglende overensstemmelse , s bner den en farlig mulighed for at komme ud p et sidespor , navnlig ved de meget tekniske varer , ssom biler og lystbde .
Vi mener for vores del , at det er slgeren , man skal tilbyde en reparation eller en ombytning , mens kberen i stedet kan bede om et nedslag i prisen eller om at f hvet kontrakten .
<P>
En anden risiko for at komme ud p et farligt sidespor er den mulighed , som Miljudvalget baner vejen for ved at foresl , at forbrugeren kan skride direkte ind over for fabrikanten , selvom denne ikke er part i salgskontrakten .
Vi vil helt klart forkaste dette forslag .
<P>
Indfrelsen i alle de europiske lande af et kundeservice-netvrk ved direkte kb af et produkt i en anden medlemsstat rejser ligeledes nogle problemer og m tages op igen .
<P>
Selvom det er legitimt at forsge at beskytte forbrugerne p en hensigtsmssig mde , s m det ikke ske til skade for hndvrksvirksomhederne , ved at man plgger dem nogle utlelige bestemmelser , der kunne risikere at g ud over deres stadig skrbelige konomiske ligevgt .
I Frankrig er disse sm virksomheder , som der er 800.000 af i alt , i dag dem , der skaber de fleste job .
I hele Den Europiske Union skabte de i perioden 1988-1995 1.750.000 job .
Vi skal derfor vre srligt opmrksomme p ikke at bringe deres ligevgt i fare ved at plgge dem nogle urimelige bestemmelser . Dette m vre en prioritet for os .
<SPEAKER ID=98 NAME="Valverde Lpez">
Forslaget til direktiv om kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier har givet os nogle grundlggende problemer , som er forrsaget af den utilstrkkelige oplysning om den ret , der er gldende i medlemsstaterne .
<P>
Mere end n gang har jeg anmodet Europa-Kommissionen om at vedlgge forslagene en sammenlignende undersgelse af retsreglerne vedrrende den specifikke situation i de forskellige medlemsstater .
Ligeledes burde Kommissionen forsyne Parlamentet med de vsentligste dokumenter , der har udgjort grundlaget for forslaget .
Det ville naturligvis vre tilstrkkeligt , hvis denne stttedokumentation blev lagt p biblioteket eller udarbejdet p et teknisk medium , som nemt kunne mangfoldiggres .
<P>
Den anden vanskelighed er opstet p grund af den meget forskellige fortolkning af forslagets indhold .
I forslaget skelnes der ikke mellem to grundlggende aktrer , slger og producent .
Deraf er den beklagelige forvirring opstet .
Der skelnes heller ikke mellem rrlige og ikke-rrlige ting , hvilket er et meget vigtigt element , nr man skelner mellem garantier .
Producentens og slgerens ansvar er heller ikke klart afgrnset .
Sidstnvnte kan kun drages til ansvar for de krav i kontrakten , som er forskellige fra producentens ansvar .
<P>
Den manglende angivelse i forslaget af de grundlggende principper for dette omrde i de nationale lovgivninger har medfrt meget stor spredning i ndringsforslagene .
<P>
Den foreslede tekst og de fremlagte ndringsforslag kan vanskeligt give et klart resultat , som er til fordel for forbrugeren , og som ikke forstyrrer handelsforbindelserne .
<SPEAKER ID=99 NAME="Wibe">
Jeg stemmer for denne betnkning under forudstning af , at det , der str i motiveringsdelen , er rigtigt .
I denne motivering siges det klart , at det drejer sig om en minimumsharmonisering af medlemsstaternes nationale lovgivning .
At den minimumsharmonisering , der gennemfres , skal underlgges det pgldende nationale parlament er givet , det vil sige , at det er op til hvert nationalt parlament at beslutte om , hvilket niveau man vil lgge sig p .
Minimumsharmoniseringen er alts en henstilling .
<P>
Forudstningen er dermed ogs , at den svenske forbrugerbeskyttelse p ingen mde forringes med denne harmonisering .
<P>
Direktiv om prydplanter ( C4-0044 / 98 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Denne sag er yderst flsom .
At blot stemme for et rdsdirektiv uden debat er forkert , da parlamentsmedlemmerne har s sm muligheder for at stte sig ind i , hvad direktivet drejer sig om .
<P>
Fravlere , som slger grntsagssorter , der ikke er registreret af EU , trues med tiltale , hvis de ikke standser salget .
Kun planter , der er optaget p EU ' s flles sortliste m slges .
For at en sort skal havne p denne liste , krves det , at den har en ejer .
Et ejerskab koster SEK 20.000 pr. sort .
<P>
Med henvisning til ovenstende , specielt de ringe muligheder for at stte sig ind i dette direktiv , vlger vi at afholde os fra at stemme .
<P>
Betnkning af Kellett-Bowman ( A4-0035 / 98 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke Dem , fordi De har gjort det muligt at forene to grundlggende lidenskaber for den parlamentariker , der taler til Dem nu , nemlig den madglde , der fr ham til at ville g til frokost , og den dovenskab , der forbyder ham at afgive en skriftlig stemmeforklaring .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om betnkningen af Kellett-Bowman .
Jeg stemte ikke for betnkningen af hr .
Kellett-Bowman , og det af en simpel grund : Denne tilrettelgger p en smart mde decharge og og de betingelser , p hvilke der gives decharge til en rkke specialiserede organer .
Nr det drejer sig om organer , der ikke er konomisk selvstndige , er det foreslede system tilfredsstillende .
Nr det drejer sig om organer , der har selvstndige indtgter , er det af Kellett-Bowman foreslede system , der blev vedtaget enstemmigt , bortset fra n stemme , af Budgetudvalget og i meget stor udstrkning af dette Parlament , dybt utilfredsstillende , for det frer faktisk til , at man giver dechargemyndigheden til det pgldende organs bestyrelse , hvilket kunne vre berettiget nok , men kun hvis Parlamentet frst fr ret til at udtale sig .
<P>
Jeg tror , at det er alvorligt , at vi indleder os p dette , og at vi gr dette Parlament til en slags rdgivende organ , der er underlagt en hjere bedmmelse fra et teknisk organ , som er skabt ud fra nogle love og bestemmelser , vi vedtager her i Parlamentet .
Man skulle enten have givet afkald p enhver deltagelse fra Parlamentets side eller byttet om p rkkeflgen , s Parlamentet fik det sidste ord .
Jeg nskede , at dette blev sagt .
<P>
Betnkning af Graenitz ( A4-0009 / 98 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen om generelle principper for Den Europiske Unions levnedsmiddellovgivning .
Det er meget positivt , at Kommissionens grnbog anerkender , at en udvidelse af direktivet om produktsikkerhed til den primre landbrugsproduktion kan forbedre den overordnede beskyttelse af forbrugerne .
De danske socialdemokrater er af den opfattelse , at de gldende retsakter skal revideres , s det sikres , at de er baseret p forsigtighedsprincippet og princippet om hensynet til forbrugernes sundhed og sikkerhed .
Udgangspunktet for levnedsmiddellovgivningen i Europa br vre beskyttelse af miljet , og mlstningen br vre en bredygtig fdevareproduktion .
Disse forslag er alle en del af den samlede betnkning , som vi sttter .
<P>
EU skal med den nye Amsterdam-traktat sikre minimumskrav til forbrugerpolitikken , herunder tage behrigt hensyn til forbrugernes sundhed og sikkerhed , nr der lovgives p fdevareomrdet .
Det ndrer dog ikke ved , at medlemsstaterne kan beholde eller indfrer regler , som giver en bedre beskyttelse end de flles regler .
De danske socialdemokrater opfatter Europa-Parlamentets betnkning om fdevarelovgivningen som et skridt i den retning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Der er ingen tvivl om det hensigtsmssige i denne grnbog om levnedsmiddellovgivningen i lyset af den krise med hensyn til levnedsmiddelsikkerhed og forbrugerbeskyttelse , der er opstet som flge af BSE-skandalen .
<P>
I artikel 129 og 129 A i Amsterdam-traktaten udvides det juridiske grundlag for en mere effektiv beskyttelse og forebyggelse i de politikker , der er rettet mod forbrugerne , og dette forpligter til en afklaring og rationalisering af Fllesskabets levnedsmiddellovgivning samt til gennemfrelse og kontrol heraf .
<P>
Vi m ikke glemme , at mange kroniske sygdom er ernringsbetingede , og at levnedsmidler ikke blot er varer som alle andre .
Som fru Graenitz meget rigtigt anmoder om , m ansvaret alts etableres med total gennemskuelighed med henblik p at genskabe forbrugernes svkkede tillid .
<P>
Da det er vigtigt for forbrugerne , at produkterne mrkes , fordi det er deres vigtigste og nsten eneste informationskilde , er det ndvendigt , at denne mrkning er komplet , klar og sandfrdig .
Efter BSE-episoden er det min opfattelse , at man alt efter produktet ogs br oplyse om de pesticider eller foderstoffer , der er anvendt i produktionen og fremstillingen .
<SPEAKER ID=104 NAME="Ephremidis">
Fdevarer er af allerstrste vigtighed for sundheden og for forbrugernes sikkerhed og borgernes livskvalitet .
Det er imidlertid p samme tid et meget sammensat sprgsml , hvor en forbedring af den nuvrende situation forudstter en koordinering og samordning af en rkke parallelle politikker og aktioner .
<P>
Problemerne omkring BSE har igen frt til , at sprgsmlene omkring fdevaresikkerhed og forbrugernes sundhedsbeskyttelse , manglen p tilstrkkelige lovgivningsmssige rammer samt den mangelfulde kontrol med gennemfrelsen fra de ansvarlige myndigheders side , som i stedet har tjent andre interesser og ikke har taget hensyn til de forbryderiske konsekvenser for borgernes sundhed , er kommet p dagsordenen .
Der skulle benbart disse begivenheder , disse  nyopdukkede  sygdomme og deres ddelige konsekvenser til , for at vi kunne tage stilling til alvorlige sprgsml vedrrende kvaliteten af vores fdevarer og de enorme farer , som dette medfrer for borgernes sikkerhed .
<P>
Det er klart , at det er ndvendigt at udstikke klare lovgivningsmssige retningslinjer og bestemmelser for at faststte kvalitetsstandarder for fdevaresikkerhed .
Men fr et hvilket som helst lovgivningsmssigt indgreb er det ndvendigt , at vi  stter fingeren p bylden  og ser p de egentlige rsager til den forvanskning , delggelse , og fremmedgrelse , der har fundet sted af ikke alene fdevarerne , men af hele fdekden .
<P>
Det er ikke kun manglen p ajorfrte direktiver - selvom ogs de , der findes , tilsidesttes groft - som har hovedskylden for den frygtelige tilstand p fdevareomrdet .
<P>
Man kan under ingen omstndigheder forvente garantier for fdevarernes sundhed , nr fdevaresikkerhed gres til et handelsobjekt og styres totalt af profitnsker , nr markedet faststter kvaliteten af fdevarer p grundlag af en cost-benefit analyse .
<P>
Det ville vre for naivt at pst - og ville p ingen mde muliggre en seris behandling af problemet - at det er landmndene eller kvgavlerne , der udelukkende har ansvaret for forstyrrelsen af fdekden , sdan som mange hvder .
<P>
Tvrtimod br ansvaret placeres p den intensivering af produktionen , der har fundet sted , p det pres over for producenterne , som handels- og harmoniseringsinteresser i form af de store multinationale fdevarekoncerner udver for at presse produktionsomkostningerne ned og ge kvantiteten , som igen medfrer en uhmmet brug af gdning , sprjtemidler og nringsstoffer , hvis sammenstning og konsekvenser landmndene ofte ikke har kendskab til eller direkte fejlinformeres om .
<P>
Et endnu strre ansvar har imidlertid de industrier , der forarbejder og standardiserer rvareproducenternes produkter , fr disse markedsfres , for de anvender stoffer , der ikke alene nedstter kvaliteten af fdevarerne , men er direkte skadelige for forbrugernes sundhed i en sdan grad , at man fr det indtryk , at forbrugerne ofte anvendes som forsgsdyr for disse stoffer .
<P>
For at fre en fdevarepolitik og sikre kvaliteten af fdevarerne og forbedre forbrugernes sundhed er en ndring af de politikker , der glder i produktionssektoren - landbruget og kvgavlen samt fiskeriet - pkrvet , og det er ndvendigt at fre en effektiv kontrol med forarbejdning og anvendelse af kemiske og andre stoffer i produktionen , konserveringen og opbevaringen af fdevarerne , samtidig med at man frer en stadig kontrol med resultaterne af de undersgelser , der udfres i forbindelse med produktionen af disse stoffer , og endelig m der trffes forholdsregler og indfres regler , navnlig i forbindelse med de handelsmssige interesser , der gr sig gldende inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen og Codex Alimentarius , som kan stte en stopper for de internationale fdevarekoncerners uansvarlige handlemder .
<SPEAKER ID=105 NAME="Holm">
Det er godt , at ordfreren har indtaget en forbrugervenlig indstilling .
Jeg vil her blot fremhve tre vigtige omrder , som er vigtige , og som ordfreren ikke har fremhvet tilstrkkeligt .
<P>
For det frste drejer det sig om sprgsmlet om antibiotika .
Det er vigtigt , at vi reducerer brugen af antibiotika i dyrefoder , specielt fordi den undtagelse , som Sverige har fra EU ' s ringere lovgivning , med stor sikkerhed vil ophre .
EU m indse faren ved brugen af antibiotika .
Jeg sttter derfor ndringsforslag 28 .
<P>
For det andet m reglerne omkring mrkning af fdevarer forbedres betydeligt , s forbrugerne fr at vide , hvad de spiser .
EU ' s regler har i Sverige frt til store problemer for allergikere , da de i dag ikke kan fremskaffe information om , hvad produkterne indeholder .
De regler , som Sverige tidligere havde , var bedre og tydeligere end dagens EU-regler .
<P>
For det tredje har jeg ogs indvendinger mod den retlige ramme , der foresls .
Jeg ville gerne have , at EU fastlagde minimumsregler i stedet for som nu harmoniseringsregler .
Det er bedre med minimumsregler , da man s giver de enkelte medlemslande en mulighed for at indfre strengere regler end dem , EU nu fastlgger .
Med EU ' s harmoniseringsregler fastlser man niveauerne og standser dermed udviklingen af bedre og strengere regler .
Dette er mildest talt drligt og hmmer udviklingen af miljvenlige regler .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lindqvist">
Fremtidens fdevarelovgivning skal bygge p producentansvar , fordler- og leverandransvar .
Hovedmlet skal vre beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed .
Produktmrkning skal vre obligatorisk og glde for alle ingredienser i en vare .
<P>
Hver land skal have ret til at lade hensyn til milj , sundhed og sikkerhed g forud for den frie bevgelighed for varer .
EUregler om fdevare- og vrig forbrugerbeskyttelse skal vre minimumsregler , det vil sige , et medlemsland skal have ret til at vedtage egne strengere regler .
Medlemslande skal have ret til , uden begrnsninger , i internationale organer at fremlgge fdevare- og forbrugerkrav , som er mere vidtgende end EU ' s .
<SPEAKER ID=107 NAME="Rovsing">
Kommissionen har med sin grnbog taget et vigtigt skridt i retning af en ndvendig rationalisering af Fllesskabets fdevarelovgivning .
Det betyder , at den eksisterende EU-lovgivning p omrdet skal gennemgs med henblik p forenkling .
Dette har min fulde tilslutning .
Det er imidlertid klart , at ogs fremtidig lovgivning om levnedsmidler m sikre beskyttelse af forbrugerne , samtidig med at det indre marked skal kunne fungere uden hindringer .
Udvalget har i sin betnkning suppleret ovennvnte vigtige ml med krav om producent- og myndighedsansvar for sikre og sunde levnedsmidler samt grundig forbrugerinformation .
Det er efter min mening velbegrundet .
Jeg giver derfor betnkningen min fulde sttte og ser frem til de konkrete initiativer , Kommissionen vil tage p baggrund af grnbogen .
<SPEAKER ID=108 NAME="Souchet">
Vores gruppe har indgivet seks ndringsforslag , der har tre hovedforml .
<P>
Den frste gruppe ndringsforslag drejer sig om ndvendigheden af klart og lseligt at mrke de fdevarer , der slges i ls vgt , s man giver forbrugeren en gennemskuelig information om varernes betegnelse , pris og eventuelt oprindelse .
Den tekst , der foresls af ordfreren , foretager nemlig en overdreven forskelsbehandling mellem de produkter , der slges i  forbrugerenheder  , og de produkter , der slges i ls vgt .
Uanset hvordan produkterne er emballeret , s er det ndvendigt , at forbrugeren fr en klar information .
<P>
Den anden gruppe ndringsforslag definerer Fllesskabets videnskabelige udvalgs rolle .
Disse udvalg eksisterer , og de skal derfor tjene som videnskabeligt udgangspunkt for udarbejdelsen af forordninger , direktiver og henstillinger .
<P>
Og endelig for det tredje , s forkaster vores gruppe princippet om landmndenes og opdrtternes primre ansvar med hensyn til det  videnskabelige  bevis for deres produkters sundhedsmssige kvalitet .
Det er nemlig alle operatrerne i landbrugsfdevarernes og landbrugsprodukternes kanaler , der skal komme med dette videnskabelige bevis .
Man m ikke glemme , at landbrugsprodukterne kan underg nogle reelle ndringer af deres sundhedsmssige kvalitet som flge af den teknologiske proces , der anvendes til deres forarbejdning , navnlig med anvendelsen af bioteknologi .
Desuden kan landmndene ikke have et indgende kendskab til den sundhedsmssige kvalitet af alle deres input .
Her tnker jeg srligt p det kvgfoder , som de bruger , og p den sundheds- og miljmssige kvalitet af det spildevandsslam , som de kan sprede ud p deres marker .
<P>
Vores gruppe beder om , at man respekterer princippet om en srlig vertikal lovgivning med hensyn til mrkning .
Der er nemlig en rkke landbrugsprodukter , der undergr nogle srlige forarbejdningsprocesser - jeg tnker navnlig p vinsektoren - eller der slges til forbrugerne , som de er ( frugt- og grntsektoren ) , og som derfor br hre ind under en vertikal lovgivning , der er strengere end de horisontale direktiver , som glder for mrkningen af alle fdevarer .
<P>
Med hensyn til de genetisk modificerede organismer ( GMO ) minder vores gruppe om , at det er ndvendigt klart at informere forbrugeren om fdevarers eventuelle indhold af GMO ' er .
Kommissionen har stadig ikke offentliggjort gyldighedsbestemmelserne med hensyn til denne srlige mrkning , og i dag indtager forbrugeren fdevarer med GMO ' er uden at vide det .
Det er uacceptabelt .
<P>
Forbrugeren husker , hvordan det gik med kogalskaben .
En nylig undersgelse , som er blevet foretaget i Frankrig af Sofres , viser , at 69 % af franskmndene er fjendtligt indstillede over for transgene afgrder .
Det er derfor vigtigt , at vi giver den europiske forbruger mulighed for let og klart at kunne vlge frit mellem produkter med GMO ' er og produkter uden GMO ' er til samme pris .
Klart betyder i dette tilflde , at GMO ' erne skal kunne spores fra marken og lige til forbrugernes tallerken .
<P>
Princippet om mrkning blev fastholdt .
Det skal glde for alle de ingredienser , hvis DNA er blevet manipuleret , og ikke kun for nogle f ingredienser , og det hvad enten det drejer sig om importerede produkter eller produkter fra Fllesskabet .
Jeg minder om importens omfang : Alene for den franske landbrugsfdevareindustri drejer det sig om 5.000 tons soja og 8.000 tons lecitin om ret , der hovedsagelig kommer fra USA .
Omstndighederne ved hsten , lagringen og transporten frer dog til nogle blandinger , der i dag ikke giver mulighed for at identificere tilstedevrelsen af GMO ' er i denne import .
Det er dette grundlggende sprgsml , som vi skal tage fat p , for den europiske forbruger , som ikke nsker at indtage GMO ' er , skal ikke , for at kunne foretage sit frie valg , plgges en ekstraomkostning som flge af oprettelsen af srlige GMO-frie kanaler for nogle produkter , der er svre at finde og at identificere , og som derfor er dyrere .
Denne ekstraomkostning br afholdes af dem , der ndrer spillereglerne , og som nsker at diktere en ny slags levnedsmidler .
Vi m srge for , at de kan tilbyde disse , men at de ikke kan diktere disse .
Den id , at den endelige forbruger skal betale en merpris for at undg at indtage genetisk manipulerede fdevarer , er helt uacceptabel .
Dette er efter vores mening det vigtigste problem med hensyn til levnedsmiddelssikkerhed ; et problem , som fllesskabslovgiverne br tage op , hvis de vil gre et nyttigt stykke arbejde .
<P>
Med hensyn til SMV ' erne og landmndene er det ndvendigt , at Kommissionen vurderer deres evne til at integrere alle fllesskabsnormerne .
Man skal huske p , at en lovgivning kun er relevant , hvis den kan fres ud i livet af alle aktrerne .
<P>
Endelig er vores gruppe modstander af en ophobning af strukturer og sledes af oprettelsen af et Europisk Agentur for Levnedsmiddelssikkerhed . Et sdant ville nemlig overlappe Fllesskabets videnskabelige udvalg og medlemsstaternes kontrolorganer , der spiller en vsentlig rolle .
Nogle nsker Kommissionens tilstedevrelse som sdan i Codex Alimentarius , som er et videnskabeligt organ , der er anerkendt af WTO .
Vores gruppe mener , at det er en drlig id , for 15 stemmer , nemlig de 15 medlemsstaters stemmer , vil veje tungere end en enkelt stemme , nemlig Det Europiske Fllesskabs stemme .
Som vi s det under de internationale fiskerikonferencer , s svkker Kommissionen medlemsstaternes position i stedet for at styrke den , nr den trder i stedet for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=109 NAME="Wibe">
Fdevaresikkerheden er en overordentlig vigtig sag .
Jeg synes , der mangler nogle ting i denne i vrigt udmrkede betnkning .
Det er uacceptabelt , at det f.eks. i dag forekommer , at kdpartier med sundhedsattest der er importeret til Sverige , viser sig at vre salmonellainficerede .
Ligeledes br der skrides kraftigt ind for at srge for , at rutinemssig tilstning af antibiotika ophrer .
<P>
I punkt 36 i forslaget til betnkning opfordres Kommissionen til at stille Rdet for retten , fordi det ikke har overholdt den tidsfrist , som blev fastlagt til den 1. januar 1995 , for beslutning om de indgreb , der krves for at bekmpe salmonella hos liggehner .
Selvflgelig er det alvorligt , at Rdet ikke har overholdt fristen , men at gre det til en domstolssag i denne sammenhng er ikke en god id .
<P>
Betnkning af Arroni ( A4-0061 / 98 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Fourans">
Betnkningen af hr . Arroni om de praktiske aspekter af indfrelsen af euroen er i sin helhed tilfredsstillende .
Som den skal , lgger den vgt p ndvendigheden af at informere forbrugerne og at forberede dem p indfrelsen af den flles valuta .
Og den glemmer ikke at understrege , hvor vanskelig denne monetre revolution risikerer at blive for de svage befolkningsgrupper , ssom ldre eller handicappede .
<P>
Selvom man nu i stor udstrkning anerkender ndvendigheden af information med hensyn til euroen , s er det dog en fordel , at denne information bliver ivrksat hurtigt og effektivt , sdan som vores ordfrer med rette understreger .
<P>
Det er ogs en fordel at vise SMV ' erne en ganske srlig interesse , da disse er en vigtig jobskabende faktor . Jeg tilslutter mig hr .
Arronis id om at anmode medlemsstaterne om at vre srligt opmrksomme p konsekvenserne af den flles valutas indfrelse for disse virksomheder , s de fr den strst mulige fordel heraf , og sledes at konsekvenserne for beskftigelsen bliver s gode som muligt .
<P>
Jeg har dog to bemrkninger , og den frste har at gre med den dobbelte prisangivelse .
Selvom denne er en ndvendighed , navnlig i den periode , hvor euroen og de nationale valutaer er i omlb samtidig , s forekommer det mig ikke fornuftigt at gre den obligatorisk , sdan som vores ordfrer foreslr .
At foreskrive en dobbelt prisangivelse ville medfre nogle omkostninger og en strenghed , som uden tvivl ville vre skadelig for et velfungerende indre marked .
Til gengld ville det vre en god id at indfre en adfrdskodeks , i det mindste for detailhandelen .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om afholdelsen af omkostningerne ved ombytningen af national valuta til euro .
Sdan som ordfreren beder om , er det ogs her nskeligt at f bank- og finanssektoren til at indfre en adfrdskodeks , der respekterer gratisprincippet for ombytning , nr denne er obligatorisk .
Forslagene fra svel socialdemokraterne som De Grnne om at gre dette gratisprincip obligatorisk ved hjlp af en forordning forekommer mig i den forbindelse ikke at vre fornuftige .
En sund og loyal konkurrence mellem alle de aktrer , der kan foretage valutatransaktioner , forekommer mig at vre tilstrkkeligt til at lse dette sprgsml .
<P>
Min stemme for eller imod denne betnkning vil afhnge af disse forslags skbne .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Schrling (V), Bonde, Jensen, Lis og Sandbk (I-EDN)">
MU er et centralistisk hjrisikoprojekt med svag folkelig forankring .
MU prioriterer prisstabilitet og lav inflation .
Der er stor risiko for , at den allerede hje arbejdslshed vil stige yderligere .
De regionale forskelle mellem vkstregioner og affolkningsomrder vil kunne blive forstrket .
MU frer til en kraftig centralisering af penge- og valutapolitikken , som i sin forlngelse vil kunne komme til ogs at omfatte skatte- og finanspolitikken .
MU ' en er et politisk projekt , som forger de fderale indslag i EU og forstrker retningen mod en flles statsdannelse .
<P>
I et forsg p at forge MU-projektets folkelige sttte foreslr Kommissionen nu mlrettede informationskampagner over for offentligheden og virksomheder .
Blandt andet skal en opdigtet seriefigur , Captain Euro , f folk til at skifte mening om MU ' en og euroen .
Det er uacceptabelt og en provokerende mde at bruge skatteydernes penge p .
Det risikerer blot yderligere at forge afstanden mellem EU og offentligheden .
Vi har p baggrund af ovenstende stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=113 NAME="Rovsing">
Kommissionen beskriver i sin meddelelse grundlaget for en rkke initiativer , som skal fremskynde forberedelserne til euroens indfrelse i svel den private sektor som den offentlige administration .
Om ti mneder er euroen en konomisk realitet , og om knap tre r vil verdenshistoriens strste pengeombytning finde sted .
Men landene i Europa har nppe endnu et fuldkomment overblik over den enorme betydning , euroens indfrelse vil f for alle konomiske aktiviteter - ogs i de lande , som ikke deltager i den flles mnt fra frste frd .
<P>
Derfor er det gldeligt , at udvalget i sin betnkning tager hjde for , at ogs brugerne af den nye valuta naturligvis skal vre velforberedte og velinformerede .
En adfrdskodeks mellem pengeinstitutterne for at sikre en gnidningsls indfrelse af euroen er endvidere et af de helt ndvendige initiativer , som understreges i udvalgets betnkning , som jeg giver min fulde sttte .
<SPEAKER ID=114 NAME="Theonas">
Indfrelsen af euroen medfrer utvivlsomt en rkke alvorlige sprgsml , hvoraf kun nogle synes at optage Kommissionen .
Det centrale element , der efter vores mening er udeladt i Kommissionens tilgang og i forbindelse med de forberedelser , der trffes p unionsplan og i medlemsstaterne , er sprgsmlet om , hvem der direkte eller indirekte i sidste ende vil komme til at betale for tilpasningen .
Vi er af den opfattelse , at dette i et frit og ureguleret marked vil vre den endelige forbruger , det vil sige arbejdstagerne , der vil f skubbet udgifterne over p sig .
<P>
Det er ikke noget tilflde , sdan som Kommissionen ogs selv anfrer det i sin meddelelse , at netop denne trussel anvendes af kapitalinteressernes organisationer for at udvirke nye afgiftslettelser og -fritagelser og f nye udsttelser af det , der oprindeligt fremstilledes som en integreret bestanddel af overgangsperioden i forbindelse med tilpasningen til den nye valuta , nemlig den obligatoriske anvendelse af dobbelt prismrkning .
<P>
Vi mener , at dobbelt prismrkning i hvert fald i detailhandelen og i distributionsleddet er et grundlggende middel og en mindste forudstning for at begrnse de spekulative tendenser , der karakteriserer alle overgangsfaser fra en mntfod til en anden .
I forbindelse med ordfrerens holdning om behovet for  fleksibilitet  af markederne og den vejledende karakter af den dobbelte prismrkning vil vi gerne understrege , at markederne aldrig overladt til sig selv vil kunne n frem til  bedre lsninger  , samt at der ikke er nogen form for garanti for , at inflationstendenser kan undgs .
<P>
Samtidig br bestrbelserne p at sl ned p tilflde af umoralske gevinster styrkes ved hjlp af direkte administrative og strafferetlige sanktioner , og det br overvejes at indfre mulighed for , at forbrugerorganisationer kan f ret til kollektivt at fre retssager for forbrugerne .
<P>

Vi er isr bekymret for de problemer , som de sm og mellemstore virksomheder str over for , idet de allerede fra begyndelsen af overgangsperioden p grund af presset fra konkurrencen fra de store multinationale koncerner og p grund af indgelsen af kontrakter med underleverandrer vil blive tvunget til at gennemfre de ndvendige tekniske tilpasninger ( af administrativ og infrastrukturel art osv . ) , et forhold , som mange af dem muligvis kommer til at betale dyrt for , og som i visse tilflde vil medfre virksomhedslukninger .
<P>
I denne forbindelse kan vi tilslutte os en rkke srlige , positivt diskriminerende foranstaltninger til fordel for de sm og mellemstore virksomheder , isr de allermindste af disse , som beskftiger mindre end 10 personer , sledes at de kan modst de gede omkostninger i forbindelse med tilpasningen til euroen .
Disse kunne vre af enten administrativ karakter , f. eks. en hurtigere afskrivning af investeringer , eller de kunne gives i form af srlige finansieringsprogrammer eller gennem fremme af deres adgang til kreditinstitutter .
<P>
Vi er kategorisk imod ethvert forsg p at anvende den tekniske tilpasning til euroen som pskud for at ge storkapitalens profit gennem skattemssige begunstigelser af investeringsudgifter og omstruktureringsomkostninger p grund af euroen  samt gevinster , der skyldes fjernelsen af den risiko , som valutakurssvingninger er forbundet med  , som er lsninger , der rent faktisk er til behandling .
<P>
Vi vil gerne benytte lejligheden til at gentage vores nske om , at Kommissionen offentliggr en rapport om virkningerne af euroen for de lande , der ikke medvirker i eurosystemet , om usikkerheden i forbindelse med valutakurssvingninger mellem de lande , der er med i eurosystemet , og de lande , der ikke er med i eurosystemet , samt i almindelighed om de sociale omkostninger , som eurosystemet vil pfre medlemsstaterne , og som man officielt medgiver vil forekomme , men som man omhyggeligt - og det er de selv samme forkmpere for MU ' en - undgr at komme nrmere ind p .
<P>
Vi vil gerne understrege modstningen og den enorme klft mellem politikken med budgetdisciplin og sanktioner p den ene side og den dselhed , som p den anden side finder sted i forbindelse med budgetmidler til  informationskampagner  og til manipulation af arbejdstagerne for at f dem til at acceptere en politik , der ikke gavner dem p nogen mde , som det s tydeligt fremgr af den tragiske situation , som de er i i dag , og af de fremtidsudsigter , som vores arbejdstagere har .
<P>
Betnkning af Torres Marques ( A4-0078 / 98 )
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Med Torres Marques ' betnkning om euroen og turismen m man sige , at eurotilhngerne skraber bunden .
Jeg ved ikke prcist hvilken betydning , man skal tillgge dette tegn , men jeg er til gengld sikker p , at de havde gjort klogere i at lade teksten vre , hvor den var .
<P>
Den bygger nemlig p en total misforstelse .
Efter ordfrerens mening vil turisterne blive lykkelige for , at deres liv vil blive lettere som flge af den monetre harmonisering i Europa , og for at de samtidig sparer udgifterne til veksling .
Undervejs tver man ikke med at fremstte de mest overdrevne pstande i betnkningen .
Iflge betnkningen skulle euroen f.eks. indebre - jeg citerer -  en enorm fordel  for turisterne ,  nr man tnker p , at op til 2 / 3 af en valutas vrdi i dag kan g tabt ved omvekslingstransaktioner , uden at der er foretaget nogen form for indkb  .
Man finder her et spor af nogle gamle teorier , der er drligt gennemtnkt , virkelig drligt gennemtnkt .
<P>
Under alle omstndigheder er det meget sandsynligt , at det at veksle sin nationale valuta til det besgte lands valuta er en del af charmen for en turist ved at rejse udenlands , og at det overhovedet ikke opfattes som noget negativt .
Ved at henvise til det samme harmoniseringsprincip opfordrer ordfreren til en total afskaffelse af grnsekontrol , sikkert fordi turisterne ikke skal opdage , at de er i frd med at tage fra et land til et andet .
Og vil man i fremtiden ikke ogs bede os om at kunne tale esperanto for at gre det lettere for turisterne ?
Det er ikke langt fra .
Har man ikke allerede , for at smykke de kommende eurosedler , opfundet et virtuelt europisk monument , der ikke har noget srligt nationalt kendemrke ?
I sin helhed m man sledes sige , at betnkningen af Torres Marques misforstr emnet fuldstndigt .
Turister tager til et land , fordi de stter pris p dets identitet , men hvis man for at gre det lettere for turisterne slr identiteten ihjel , s er det virkelig en tbelig politik .
Og i vrigt vil jeg gerne benytte mig af denne lejlighed , eftersom hr . Corbett stadig er til stede i salen , til at takke vores britiske venner for ikke at ville deltage i euroen , for som turist m jeg sige , at jeg ville vre virkelig ked af ikke lngere at skulle se dronningen p Deres pengesedler .
<SPEAKER ID=116 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da Sverige ikke skal deltage i indfrelsen af euroen i 1999-2002 , har vi valgt at afholde os fra at stemme om denne betnkning .
Dette er et anliggende for de medlemsstater , der skal indg i eurozonen .
<P>
Betnkningen indeholder dog mske lige lovlig store gldesberegninger vedrrende turismens stigning takket vre et flles valutaomrde .
Vi skal i denne sammenhng huske , at en stor turistindustri i Europa har sit grundlag i en hj generel velfrd og har meget lidt at gre med et flles valutaomrde .
Vekslingsudgifter er trods alt marginelle i denne sammenhng .
Denne velfrd kan meget vel sttes p spil med oprettelsen af et flles valutaomrde i et omrde , som ikke er optimalt .
<SPEAKER ID=117 NAME="Holm">
Turismen er en vigtig sektor , som i stor udstrkning vil blive berrt af indfrelsen af euroen .
Teksten i denne betnkning fr mig trods alt til at blive skeptisk . Det glder specielt teksten i punkt 17 og 20 , hvor man vil blande sig i sager , som er af national betydning , og hvor EU ikke har ret til at agere .
Det drejer sig om nationale skatter og , som der str i punkt 20 , at aktiviteter ivrksttes for at harmonisere skatter , specielt mervrdiskatten .
Dette viser , at indfrelsen af MU ' en er frste skridt i opbygningen af det fderale EU , hvor ogs skatteregler vil blive harmoniseret og besluttet p EU-niveau , i stedet for at de varetages af de nationale parlamenter .
Dette kan jeg ikke g ind for og vil derfor stemme imod betnkningen .
<P>
Jeg synes heller ikke , at Kommissionen skal indfre informationskampagner forud for indfrelsen af euroen .
Men hvis det skal ske , hvilket kan vre berettiget for visse grupper i samfundet , s mener jeg , at de nationale forbrugerorganisationer skal vre ansvarlige for disse .
Der er derved en betydeligt strre chance for , at kampagnerne bliver informative i stedet for propaganda .
<SPEAKER ID=118 NAME="Sindal og Blak">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod Torres Marques ' betnkning om euroen og turisme .
Ordfreren foreslr i sin betnkning en rkke midler , som kan lette overgangen til den nye mntenhed for turismeindustrien : Ordfreren opfordrer til , at der tages skridt til harmonisering af de skatter og afgifter , der har relevans for turismesektoren , navnlig mervrdiafgiften ( momsen ) .
Ordfreren fokuserer meget p afvikling og harmonisering af nationale afgifter .
Det fremgr ikke klart , hvorvidt der er tale om en harmonisering inden for eurozonen eller i Unionen i det hele taget .
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet er principielt modstandere af afgifts- og skatteharmoniseringer , da dette vil undergrave finansieringsgrundlaget for det danske velfrdssamfund .
Derfor har delegationen valgt at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Theonas">
Vi er enige med ordfreren om turistsektorens strategiske betydning som en jobskabende sektor for tusindvis af arbejdspladser , et srligt udviklingsomrde for de sm og mellemstore virksomheder , et middel til konomisk udvikling og omstrukturering og som en mulighed for at forbedre kommunikationen mellem befolkningerne .
Vi vil imidlertid udtrykke vores bekymring over den betydelige formindskelse af den europiske turistindustris andel af verdensmarkedet i de senere r og over det forhold , at de arbejdsmarkedsmssige vilkr i sektoren kendetegnes ved tusindvis af afskedigelser , en udbredt anvendelse af deltidsbeskftigelse , sort arbejde , ssonbetingede kontrakter og af den sociale dumping .
Generelt - hvilket ikke harmonerer med den eufori , som karakteriserer ordfreren i hendes beskrivelse af situationen i sektoren - forekommer der en generaliseret anvendelse af de fleksible arbejdstidsmodeller og en reel gennemtrumfning af fleksible arbejdsmarkedsmssige vilkr i sektoren .
Med hensyn til de hundredtusinder af sm og mellemstore virksomheder , der frst og fremmest er af familiemssig karakter , kan man kun sige , at de simpelthen vegeterer i forsget p at overleve og modst de stadigt strkere multinationale kders konkurrence .
<P>
Der gres intet forsg p at behandle hele denne problematik , hvorimod der ganske enkelt ( i begrundelsen ) foresls indfrt en flles turismepolitik gennem indskrivning af et specifikt kapitel herom i EU-traktaten .
Det lader til , at fortalerne for dette forslag henter inspiration i de sektorer , der indgr i Fllesskabets ansvarsomrde , som f.eks. de hundredtusinder af delagte familiebedrifter i landbruget eller i den liberalisering med masseafskedigelser og ophvelse af muligheden for et hvilket som helst nationalt indgreb , der har fundet sted inden for sektorer som lufttransport og telekommunikation .
<P>
I denne forbindelse vil indfrelsen af euroen fre til en omstrukturering i sektoren .
Der tages heller ikke hensyn til det forhold , at problemet inden for denne sektor i modstning til andre sektorer , hvor deltagelsen eller ej i den flles mnt vedrrer en i frste fase - med hensyn til valutaveksling p tvrs af grnserne - begrnset personkategori ( nemlig forholdene mellem de handlende og et begrnset antal forbrugskontrakter ) , er af bredere karakter p grund af branchens internationale karakter og det store antal direkte involverede .
Kommissionen giver heller ikke for denne sektor den mindste oplysning om , hvorledes situationen vil udvikle sig i de lande , der str uden for euroen , samt om flgerne heraf .
<P>
Der er ikke tvivl om , at en flles mnt vil kunne medvirke til en forenkling af en rkke procedurer og til besparelser p grund af afskaffelsen af vekselgebyrer , men vi m ikke gre os falske forestillinger om resultaterne .
Hverken en forgelse af konkurrenceevnen eller en begrnsning af de indirekte omkostninger vil fre til betydelige prisnedsttelser , hvilket ogs tidligere liberaliseringer og afgiftsmssige eller andre investeringsmssige lettelser har vist .
Samtidig frer en forhjet konkurrencedygtighed til kapitalkoncentration , mindsket beskftigelse , forget udbytning og lukning af de mindste virksomheder .
<P>

I forbindelse med sidstnvnte kan vi allerede nu se , at mange af disse aldrig vil komme til at bruge den nye valuta fuldt ud , da de ikke kan klare omkostningerne i forbindelse med tilpasningen til euroen og den efterflgende konkurrence , og oven i kbet slet ikke har adgang til informationer og kapitalmarkeder , og ikke mindst nr man allerede fra 1. januar 1999 vil indfre princippet om  ingen forpligtelser , intet forbud  p anvendelsen af euroen som elektronisk betalingsmiddel .
<P>
I denne forbindelse finder vi det afgrende , at der ydes en srlig hjlp til de mindste af de sm og mellemstore virksomheder , enten ved en lettelse af adgangen til kreditsystemerne og deltagelse i finansielle programmer eller gennem en gunstig afgiftsmssig behandling .
<P>
Vi er af den opfattelse , at en grundlggende forudstning for turismens udvikling er en forbedring af lnmodtagernes konomiske situation og levevilkr , da udgifter til turisme er et af de mest undvrlige elementer p borgernes budget , hvorfor turismen er et af de frste ofre i tilflde af politisk stramninger .
Det eneste resultat af den meget omtalte gradvise nedsttelse af arbejdstiden , som skulle fre til en forget fritid , vil kun vre en forget eftersprgsel efter supplerende beskftigelse , hvis det ledsages af en begrnsning af de allerede begrnsede lnninger .
Med Maastricht-politikkerne og Den konomiske og Monetre Union og den stadigt mere tilspidsede problematik omkring konsekvenserne af indfrelsen af euroen er vi ikke i stand til at tilslutte os ordfrerens forventning om  en forbedring af forbrugernes levevilkr  .
Hvis man med euroen virkelig nsker at udvikle turismen , s m man basere sine politikker p lnmodtagerne og p en forbedring af deres levevilkr og i den forbindelse opgive de hrde monetaristiske holdninger , der ofte kun har frt ud i blindgyder .
<P>
Betnkning af Wolf ( A4-0070 / 98 )
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , min gruppe er meget bekymret for konsekvenserne af euroens indfrelse for de sm og mellemstore virksomheder .
Indtil nu er man nemlig get temmelig let hen over dette vsentlige sprgsml , som om der kun var tale om en sag , der skulle holdes under opsyn .
Dette er dog ikke tilfldet .
Euroens indfrelse kan g alvorligt ud over SMV ' ernes ligevgt , hvilket naturligvis er til stor bekymring , for denne kategori af virksomheder tegner sig for ca . 2 / 3 af arbejdspladserne i vores lande .
<P>
Fordelene og omkostningerne ved den monetre harmonisering , hvis denne bliver frt ud i livet , vil faktisk blive meget ulige fordelt mellem virksomhederne .
Fordelene vil frst og fremmest g til de strste virksomheder og de strre SMV ' er , der arbejder p europisk plan .
Men omkostningerne vil tynge dem alle , og de vil vre s meget tungere at bre , hvis virksomhederne ikke rder over en srlig kompetent regnskabsmssig bistand og IT-bistand , hvis de ikke er srlig godt organiseret , og hvis de ikke rder over reserver , der kan finansiere overgangsomkostningerne , hvilket alle er karakteristika , der kendetegner SMV ' erne .
<P>
Under disse omstndigheder risikerer de sm og mellemstore virksomheder at lide et alvorligt tab af konkurrenceevne i forhold til de store virksomheder .
Denne effekt vil blive forvrret , hvis euroen ikke medfrer alle de forventede gavnlige konsekvenser .
Hvis den stimulerende virkning af afskaffelsen af vekslingsomkostningerne og af den interne kursrisiko bliver ophvet af tilbagegangseffekten af den nye monetre strenghed og overgangsomkostningerne - sdan som vores gruppe mener , at den gr - s vil vkstens aftagen frst og fremmest ramme de mest udsatte virksomheder , som endnu en gang er SMV ' erne .
<P>
Den nye euro-zone vil i det hele taget vre god for de store virksomheder , men hrd for de sm virksomheder .
Hvordan skal man rde bod p denne situation ?
De ansvarlige for overgangen taler i jeblikket stadig om en bevidstgrelse og en bedre information af offentligheden .
Det er i hj grad utilstrkkeligt , men hvordan skal man gre det bedre ?
Staterne kan selvflgelig ikke give sttte til alle og enhver .
Det ville ruinere dem .
<P>
I virkeligheden kan vi her konstatere en praktisk ulempe , der udspringer af selve systemets indretning , nemlig alles obligatoriske overgang til euroen .
Hvis man havde valgt et system med en flles valuta , der skulle udvikle sig gradvist og fakultativt , s ville alle disse problemer ikke eksistere .
<SPEAKER ID=121 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da Sverige ikke skal deltage i indfrelsen af euroen i 1999-2002 , har vi valgt at afholde os fra at stemme om denne betnkning .
Dette er et anliggende for de medlemsstater , der skal indg i eurozonen .
<P>
Vi kan blot notere , at vi mener , at det er forkert i Sveriges tilflde , at den svenske rigsbank nu er uafhngig af politisk pvirkning .
Det mener vi ikke , at den skal vre .
<SPEAKER ID=122 NAME="Lienemann">
Hr . Wolfs betnkning om retlig konvergens i Den Europiske Unions medlemsstater med henblik p euroen rejser indirekte sprgsmlet om Den Europiske Centralbanks rolle og dens uafhngighed .
<P>
Jeg beklager , at betnkningen ikke i tilstrkkelig grad fremhver ndvendigheden af at oprette et europisk konomisk ledelsesorgan som modvgt til ECB for at undg , at den rent monetaristiske tankegang tager overhnd i visse afgrelser , selvom sttten af vksten og beskftigelsen skal sikres .
<P>
Selvom oprettelsen af Euro-Rdet giver mulighed for en meningsudveksling omkring de konomiske og monetre politikker og et positivt forsg p en samordning , s har det faktisk ingen magt .
<P>
Jeg havde gerne set , at nogle forslag til at styrke Euro-Rdets rolle blev medtaget i betnkningen .
<P>
Selvom man i betnkningen taler om ECB ' s demokratiske pligt til at aflgge rapport p fllesskabsplan , s havde det vret ndvendigt at klarlgge og styrke Europa-Parlamentets rolle og befjelser i dialogen med ECB .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ribeiro">
Hvis begrundelsen , som skal udgre grundlaget for beslutningsforslagene , var til afstemning , ville vi med entusiasme stemme for den tekst , der udgr del B. af denne betnkning .
<P>
I begrundelsen sttes der tre niveauer for konvergens mellem medlemsstaternes lovgivninger op mod hinanden . Det frste og stadig ( !
) eksisterende har at gre med selve medlemsstaterne og deres retsforskrifter , det andet med det , der allerede er fastslet i de mellemstatslige traktater , der ledsager og fremmer eller fremskynder den skaldte  europiske opbygning  , og det tredje hnger sammen med Det Europiske Monetre Instituts synspunkter , sledes som det , der er genstand for betnkningens begrundelse og Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
<P>
Og det bliver indlysende , at den vanskelige tilpasning og sammenfjning mellem de nationale og overnationale niveauer synes at vre let at lse for EMI , der bestemmer og ptvinger i langt hjere grad end det , der i en demokratisk sammenhng ville vre dets ansvarsomrde . EMI gr minsandten s vidt som at tillade sig at acceptere , at nationale sregenheder fortsat kan best ...
, sfremt de ikke er til hinder for , som det siges i traktaten , at hver medlemsstat  senest p tidspunktet for oprettelsen af ESCB srger ( ... ) for , at dens nationale lovgivning , herunder statutterne for dens nationale centralbank , er forenelig med denne traktat og ESCB-statutten  .
Portugal har i vrigt allerede straks gjort det i form af en forfatningsndring , der henviser til aftaler truffet i internationale organisationer , hvad angr de kompetencer , som tilkommer landets nationalbank .
<P>
Hr . Wolf gr det klart i sin betnkning , srlig i begrundelsen , at denne vanskelighed findes , og han kritiserer den forhastede mde , som EMI lser den p .
Og han rejser derfor nogle sprgsml , der er fundamentale i en demokratisk proces .
Vi kunne citere meget fra hans overvejelser , men vi vlger sprgsmlet  Hvad skal der helt njagtigt forsts ved den uafhngighed , der krves af centralbankerne ?
 , som han straks besvarer :  De krav , der fastlgges af EMI f.eks. i den foreliggende beretning og isr i beretningen fra 1996 ( ...
) , fremhver for ensidigt  uafhngighed  p bekostning af  benhed  og demokratisk gennemsigtighed  .
<P>
Som det kunne forventes , har beslutningsforslaget ikke den samme klarhed .
Kun p den mde slap det for den vejtromle , der ikke tillader tvivl , sprgsml eller alternativer .
Trods den vsentlig mindre klare formulering , var der bemrkelsesvrdigt mange , der stemte imod , men den kom alligevel gennem udvalget .
Og den fr vores stemme p plenarmdet , sknt vi isr sttter begrundelsen .
<P>
Betnkning af Arroni , Torres Marques og Wolf
<SPEAKER ID=124 NAME="Blokland">
Jeg har ikke kunnet godkende de tre ovenfor nvnte betnkninger om forskellige aspekter ved den forestende monetre union .
<P>
Beslutningen om de praktiske aspekter ved indfrelsen af euroen har jeg ikke s store problemer med .
Det er dog meget unskeligt , at myndighedernes information om euroen udarter sig til reklame for euroen , som det foresls i punkt 10 og 17 .
Endvidere kan jeg ikke godkende standpunktet om , at de handlende forpligtes til dobbelt prismrkning i overgangsperioden til euroen .
<P>
Betnkningen af kollega Torres Marques ligner i hj grad en oppustet ballon .
Med store armbevgelser gres der opmrksom p de enorme fordele ved euroen for turismen .
Men de glder frst og fremmest for turister , der rejser rundt i flere lande i Den Europiske Union og ikke s meget for turister , der kun gster t land .
Og dem , der anvender elektroniske betalingsmidler , mrker meget lidt til euroen .
Derudover vil forskellige udgifter i forbindelse med omstillingen vre omkostningsforgende .
For en stor dels vedkommende vil den  enorme  fordel sledes blive udlignet .
Jeg har derfor svrt ved at se nytten af denne betnkning , s meget mere som turismepolitikken er et nationalt anliggende .
<P>
Det fremgr af betnkningen af kollega Wolf - der skulle behandle konvergensen af lovgivningen i medlemsstaterne - at Europa-Parlamentet ikke har en korrekt forstelse af monetr politik .
Mlstningen om prisstabilitet bliver i denne betnkning og andre steder betragtet som vrende ensidig .
Derimod viser Europa-Parlamentet sig at vre s beskftiget med velfrdsvkst og beskftigelse , at man tror , at det hele kan realiseres med monetr politik .
Min frste indvending er , at hvis prisstabiliteten opgives som den eneste mlstning , vil det pvirke den konomiske udvikling negativt .
Min anden indvending vedrrer kortsynetheden : Den tilstrbte konomiske udvikling br vre kologisk vedvarende , hvis den skal vre til gavn for kommende generationer .
Hvis der ikke tages hensyn til disse indvendinger , opnr befolkningen i EU ikke meget ved , at Den Europiske Centralbank p demokratisk vis skal st til ansvar over for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , hr . Falconer har fuldstndig ret i , at medlemmerne ikke er forpligtede til at deltage i en afstemning .
Der er ikke pligt til at stemme for eller imod en bestemt tekst , ikke en gang til at tilkendegive sin holdning til en tekst .
Men hvis medlemmerne nsker at gre opmrksom p deres tilstedevrelse i mdesalen , trods det , at de ikke nsker at give udtryk for deres holdning , s har de den mulighed - ikke pligt - at de kan trykke p knappen til at stemme hverken for eller imod , hvilket viser , at de var til stede , selvom de ikke nskede at tage stilling til teksten eller ndringsforslaget .
<P>
De siger , at der findes forskellige typer af stemmeafgivelsen hverken for eller imod .
Mske kan det at stemme hverken for eller imod betyde forskellige ting .
Det er netop formlet med sdanne stemmeforklaringer , som vi netop har lyttet til .
Hvis man nsker at gre opmrksom p , at man har stemt for eller imod eller stemt hverken for eller imod af en bestemt grund , kan man udnytte den mulighed , der findes i forretningsordenen , til at forklare denne nuance .
Men hvad der ikke brug for , er to separate og forskellige mder til ikke at gre opmrksom p sin holdning for eller imod en bestemt tekst .
<P>
Jeg vil pst over for Dem og gennem Dem over for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , at der kun er behov for en type .
Det vil betyde en kraftig forenkling af vores afstemninger .
Der kan mske ogs vre flere mder at forenkle dem p , nr vi ikke foretager elektronisk afstemning eller afstemning ved navneoprb .
Det vil mske vre nok , at formanden sprger hvem , der er for , og hvem , der er imod .
I de tilflde behver vi ikke vide , hvem der hverken er for eller imod , nr der krves simpelt flertal .
Men det er en anden snak .
<P>
Til sidst vil jeg gerne vende tilbage til en bemrkning fra hr . Falconer , som antydede , at dette var et institutionelt sprgsml og ikke et politisk eller noget i den retning .
Gad vide , om de medlemmer , der har fremsat gentagne bemrkninger ved successive afstemninger under successive mdeperioder om dette sprgsml , ikke har haft et politisk motiv til det .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Hr .
Corbett og hr . Falconer , De bad mig om ordet .
Jeg gr opmrksom p , at klokken er 13.29. Vi kan ikke tage tolkenes tid .
<P>
Jeg vil give Dem ordet i t minut .
Derefter kan De , hvis De nsker det , fortstte denne samtale over et glas brandy eller et glas vand , efter Deres valg .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg er enig med Dem .
Jeg nsker ikke at lgge beslag p tolkenes tid .
Tolkene skulle vre get for lnge siden .
Det er hr . Corbett , der tager tolkenes tid .
Eftersom han angriber noget , jeg har gjort , har jeg ret til at svare .
Jeg vil forbeholde mig den ret og forsvare den .
Alle medlemmer , som har sde i Parlamentet , og som reprsenterer formandskabet , br ogs forsvare retten til at svare .
<P>
Hr . Corbett siger , at man har ret til hverken at stemme for eller imod , hvilket er en form for deltagelse .
Muligheden med ikke at deltage i afstemningen betyder , at man ikke nsker at deltage i afstemningen , s der er ikke noget valg .
<P>
Parlamentet besluttede at beskftige sig med stemmeforklaringer for lnge siden .
Det er den mde , problemet bedst kunne lses p i jeblikket .
Jeg vil gerne have dem bragt tilbage til den form , de havde tidligere , men vi behandlede dem for lnge siden , og Parlamentet stemte om det .
<P>
Til slut vil jeg sige til hr . Corbett : Ja , jeg har en politisk interesse i denne sag .
Jeg ngter at blive behandlet som et barn .
Jeg ngter at blive behandlet p samme mde som folk , der ikke kommer her mandag og fredag .
Jeg er her normalt fra mandag og frem til fredag , og jeg er et flittigt menneske , og det samme er 99 % af Parlamentet .
Jeg ngter at blive behandlet som et barn p grund af et mindretal .
Derfor , jo hurtigere Prsidiet ndrer reglerne - hvilket jeg forstr , at de er i frd med - jo bedre .
Jeg vil gerne opfordre Dem til at se bort fra hr . Corbetts anmodning om at henvise sagen til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Prsidiet har allerede behandlet sagen .
Her br sagen hvile , indtil Prsidiet retter op p den dumhed , det har pfrt os i jeblikket .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Deres udtalelse vil omhyggeligt blive frt til protokols .
<P>
Jeg takker tolkene for deres tlmodighed .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Bedre frdselssikkerhed i EU ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0065 / 98 ) af Cornelissen for Udvalget om Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen  Bedre frdselssikkerhed i EU - Program for 1997-2001  .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , kre kolleger , nr vi taler om sikkerhed p Europas veje , bliver vi ndt til frst at tale om uvidenhed , om fortrngninger , om en i al almindelighed farlig skdeslshed samt om utilgivelig manglende indgriben .
Dermed menes bde trafikanter og politik .
Hovedhjrnestenen i enhver drftelse om get sikkerhed skal vre de data , der i dag allerede er blevet nvnt et par gange : 45.000 drbte og 1 , 6 millioner tilskadekomne om ret , det vil sige 123 dde om dagen p Europas veje .
Alene antallet af drbte sat i relation til indbyggertallet betyder , at r efter r mister indbyggerne i en middelstor europisk by i praksis livet .
Det er derfor godt , at kommissren og Kommissionen har fremlagt et program om frdselssikkerhed .
Jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse af hr . Pam Cornelissen for hans meget omfattende betnkning , der ogs kommer ind p rsagerne til ulykkerne .
Jeg havde heller ikke ventet det anderledes fra hans side .
<P>
get frdselssikkerhed betyder et helt bundt af foranstaltninger , vedvarende trafikundervisning til unge og gamle , tekniske foranstaltninger af enhver art bde p gader og veje og i forbindelse med sikre biler - airbag , sikkerhedsseler , lys er blot stikord - srlig beskyttelse af de svageste trafikanter - brn , ldre mennesker , fodgngere og cyklister .
Men for mig er der to punkter , som i den forbindelse skal sttes i centrum , to punkter , hvor der er brug for get indsigt hos borgerne og tillige en mere modig politik , og det er alkohol og hastigheder .
Den tommelfingerregel , der glder for dem , lyder : Jo mere der drikkes , og jo hurtigere der kres , desto flere drbte og tilskadekomne vil der vre .
Det omvendte er naturligvis ogs tilfldet .
Derfor har vi brug for en radikal begrnsning , hvad angr alkohol , og derfor har vi brug for hastighedsbegrnsninger gldende for hele Europa .
<P>
Det krav om en begrnsning af hastighederne , som ogs Kommissionen har rejst , er efter min mening for vagt og for bent over for fortolkninger .
Parlamentet traf allerede i 1990 en klar beslutning herom : Den maksimale tilladte hastighed for personbiler skal for de EU-medlemsstater , hvor der til dato ikke er fastsat bestemmelser herom , p motorveje begrnses til 120 km / t , p landeveje til 100 km / t og i boligomrder eller bymssig bebyggelse til hhv . 30 og 50 km / t .
Her skal vi som Parlament ogs fremover st ved den beslutning , der blev truffet i 1990 , og kmpe for den .
Hvis nogle medlemsstater faststter endnu lavere tilladte hastigheder , er det kun al re vrd , og s br man ogs sttte det .
Den , der siger , det gr ikke med generelle hastigheder , m man gre opmrksom p den hastighedsbegrnsning , der glder for lastbiler . P det punkt lykkedes det for Europa .
Der er hastighedsbegrnsning for tung trafik og for transport af tunge ting , derfor skal vi ogs have en for personbiler .
Med henblik p vores flles ml frem til r 2010 om at reducere tallene til 25.000 br intet lades uforsgt .
Hvert offer for en frdselsulykke er et offer for meget , og derfor anmoder jeg om sttte til mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Cornelissen , med det fortrffelige arbejde , han har udfrt ved udarbejdelsen af denne betnkning .
Og jeg hber og nsker , at hans arbejde vil tjene til at bevidstgre alle implicerede aktrer - institutioner , designere og fabrikanter af kretjer , brugere , sikkerhedsteknikere , trafikaktrer , transportvirksomheder , forsikringsselskaber , vedligeholdelses- og reparationsvrksteder til kretjer , undervisningsinstitutioner til chauffrer osv. om , at de skal drage objektive konklusioner om den virkelige rsag til de ulykker , der sker p vores landeveje og byveje , sledes at der kan trffes nogle forholdsregler , der forhindrer eller minimerer antallet af ulykker og ofre .
<P>
Vi er meget flsomme - og sdan br det vre - over for enhver form for katastrofe , men uforsteligt nok accepterer vi med irriterende resignation og nemhed denne store katastrofe , som uge efter uge slr til p Den Europiske Unions landeveje , og som rligt nr op p tt ved 50.000 ddsfald og over 1.650.000 kvstede , hvilket iflge betnkningen giver anledning til en halv million hospitalsindlggelser , hvoraf 25 % ender med invaliditet .
<P>
Derfor , hr. formand , er det ndvendigt at gre en strre indsats p dette omrde , bde fra Fllesskabets og fra hver enkelt medlemsstats side , da landene er forpligtet til at styrke den teknologiske udvikling inden for sikkerhedsomrdet og gre alt , hvad der str i deres magt for at udarbejde frdselssikkerhedsplaner .
Og den gamle undskyldning - at der ikke er nok midler til rdighed - m ikke lngere accepteres , for disse ulykkers konomiske og sociale omkostninger , ud over de menneskelige , som ikke kan vrdisttes , er meget store , muligvis strre end det , det ville koste af forhindre dem , hvis der var politisk vilje til det .
Af alle disse rsager , hr. formand , glder jeg mig over Kommissionens meddelelse og hr . Cornelissens fortrffelige betnkning .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Hr. formand , fordi trafikuheldene i Den Europiske Unions omrde rligt krver 45.000 menneskeliv , kan vi fra denne synsvinkel beskrive trafikken som en gigantisk katastrofe .
Det gr vi alligevel ikke , for det frste fordi et moderne samfund ikke kan eksistere uden trafik og for det andet , fordi uheldene ikke sker samtidig og p samme sted .
<P>
Trafiksikkerhed minder p en mde om miljbeskyttelse .
Alle synes , at den er vigtig , men kun f gr noget konkret for at forbedre den .
<P>
Da det er ubestridt , at en meget stor del af uheldene sker p grund af kretjernes for hje hastigheder , br der ud over stramning og justering af reglerne lgges mrke til de rsager , der gr , at frerne krer med for store hastigheder .
n af disse faktorer er sikkert , at i reklamer for biler og motorcykler henvises blandt andet til tophastigheder eller sdanne egenskaber , som det nsten intet steds er tilladt at anvende .
Det sker jvnligt , at en succes opnet af et bilmrke i en konkurrence , det vre sig rally eller banekrsel , benyttes ved reklamering af biler beregnet til normal brug .
Dette er sikkert en grundlggende rsag til , at bilfabrikanterne investerer enorme summer p konkurrencevirksomhed .
Herved opstr ogs fristelsen til at anvende en sdan krekultur , som kun er egnet til rallybaner , og heller ikke altid dertil .
<P>
Der er god grund til at bakke op om hastighedsbegrnsninger for hele EU-omrdet defineret ud fra flles principper .
Da vil en uvidenhed om trafikreglerne ikke i samme omfang kunne vre rsagen til og endnu mindre begrundelsen for en farlig krsel .
<P>
Stadig i dag sker det , at hastighedsbegrnsninger bekmpes med henvisning til personlig frihed .
Dog er der her tale om , at medborgerne har ret til at anvende trafiknetvrk s trygt som muligt .
Retten til at stte sikkerheden over styr kan ikke regnes med til personlig frihed .
P samme grundlag br det vre muligt at f udarbejdet en flles europisk lovgivning om anvendelsen af krelys ogs i den lyse tid .
Det er et sprgsml om at kunne opdage bde de modkrende og dem , som krer i samme retning , i tilstrkkelig god tid .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , frdselssikkerhed er et komplekst tvrfagligt anliggende , hvor de mest forskelligartede tekniske , men navnlig tillige menneskelige faktorer spiller en rolle .
Jeg ser p den udmrkede Cornelissen-betnkning med stor glde , som virkelig er overvejende , men samtidig med en vis bekymring .
F.eks. glder jeg mig over det store antal vigtige og fundamentale henvisninger og praktiske forslag til forbedring af frdselssikkerheden .
En sdan forbedring anser jeg personligt for srdeles pkrvet , ikke kun p grund af de store rlige udgifter , der skyldes frdselsulykker , og som kan pvises at andrage mere end ECU 100 milliarder samt p baggrund af de ikke-kvantificerbare , umdelige menneskelige lidelser , men ogs fordi jeg som enhver anden borger gerne vil fle mig sikker p nabolandenes landeveje .
<P>
Det glder for vrigt ogs i tilflde af , at redning eller hjlp skulle blive ndvendig efter et frdselsuheld .
Jeg har i en stat , der i dag til alt helt ikke findes mere , gjort gode erfaringer med , at der hrte et kursus i frstehjlp med til kretimerne forud for erhvervelsen af et krekort .
Med bekymring ser jeg tiltag til ved hjlp af det fastsatte handlingsprogram at drage lovgivningsmssige befjelser , der ikke er dkket af EF-traktaten , over p europisk plan .
Sagen ville bestemt vre lige s godt tjent med frivillige aftaler og bureaukratiet eller strmmen af bestemmelser ville blive standset .
<P>
Jeg kan kun anbefale at stemme ja til betnkningen , dersom seks af de syv ndringsforslag , der skal stemmes om i morgen , forkastes og ogs kun i forvisning om , at punkt 7b og 7e om usmidige bestemmelser om de maksimale tilladte hastigheder og indfrelse af et straffepointsystem for hele Europa ikke gr igennem .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , frst vil jeg gerne hilse betnkningen velkommen og bestemt ligeledes Kommissionens nske om at se handling i denne sag .
<P>
Jeg kan ikke tilfje meget til det , der allerede er sagt , mske bortset fra at fremhve to vigtige omrder .
Det ene er forholdet mellem alkohol og ulykker .
Mindre end 5 % af bilisterne overskrider den lovbestemte promillegrnse , men de forrsager alene 20 % af ddsulykkerne .
Jeg kan helt klart g ind for forslaget om at snke promillegrnsen til 0 , 5 sammen med forslaget om at forbyde salg af spiritus p servicestationer samt en standardisering af alkoholometre .
<P>
Mit andet punkt er flgende : Tiden er nu inde til at overveje en harmonisering af strafferammerne og disses anvendelse i hele Fllesskabet , sledes at bilister , der f.eks. straffes i England , Wales eller Frankrig ikke fortsat kan kre i Tyskland og Belgien .
Jeg hber at se forslag til en sdan lovgivning fra Kommissionen .
Jeg nsker Kommissionen al mulig succes med bestrbelserne p at gre vores veje sikrere .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtrykkelig hilse Kommissionens initiativ velkomment om at indlede et handlingsprogram til fremme af frdselssikkerheden i Unionen .
Det store antal trafikdrbte p Europas veje er foruroligende . Det skal der alts gres noget ved !
En reduktion af antallet af ulykker skal vre en sag for os alle .
Spirituskrsel er en af de hyppigste rsager til ulykker .
Derfor m grnsen p 0 , 5 promille alkohol i blodet ikke overskrides af frere af motorkretjer .
strig har allerede indfrt denne grnse .
Men det er ikke kun alkohol , der kan have indflydelse p evnen til at kre bil , men navnlig ogs medikamenter og narkotika kan virke forstyrrende .
Der br tages hensyn til den kendsgerning i de juridiske bestemmelser , og man skal kunne trffe foranstaltninger , som gr det muligt at gribe ind .
En streng og konsekvent kontrol med trafikanterne er uomgngelig ndvendig .
Som stikord skal her blot nvnes kontrollen med overholdelsen af hastighedsbegrnsningerne .
<P>
I forbindelse med frakendelse af krekortet og en anerkendelse af frakendelsen gldende i hele Europa vil jeg henlede opmrksomheden p , at der ikke findes nogen harmonisering af retssystemerne , der glder for hele Europa , hvilket imidlertid er en ndvendig forudstning derfor .
Fr der kommer forvaltnings- og strafferetsbestemmelser , der glder i hele Europa , kan der ikke blive tale om gensidig anerkendelse af frakendelse af krekortet , da forudstningerne for en sdan frakendelse er s forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
<SPEAKER ID=136 NAME="Sindal">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at det er fornuftigt , at vi gr os bestrbelser p at behandle denne sag p europisk plan .
Jeg vil sige tak til Cornelissen , tak til kommissren og tak til alle , der har bidraget til at gre denne sag europisk .
Det har vret nvnt flere gange i dag , hvor mange der omkommer p landevejene .
Det gr stort indtryk , hver gang der sker en frgeulykke .
M jeg gre opmrksom p , at der omkommer 45.000 personer om ret p landevejen , hvilket svarer til en Estonia-ulykke 45 gange .
Det , som vi i fllesskab skal se p , er bilernes konstruktion , den grnseoverskridende trafik og den stigende trafik p landevejen , s der er opgaver nok at g i gang med .
Jeg er enig med kollegerne , men jeg vil bare gre opmrksom p , at der er forskellige trafikkulturer , s vi gr os selv en tjeneste ved at lade det vokse nedefra og ikke s meget oppefra , nr vi vil lave flles regler .
Mine anbefalinger er ikke forskellige fra kollegernes .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at nr der nvnes alkohol og medicin , s br man ogs nvne trthed , alts kre- / hviletid .
<P>
Men for at n mlet m handlingsplanen alts komme fra medlemslandene og ikke kun fra Kommissionen , selvom jeg sttter Kommissionen - og Parlamentet - i udspillet .
Frdselssikkerhed er noget , der angr os alle .
Lad mig nvne sdan noget som hastigheder .
Det er vsentligt , at vi finder nogle rammer for hastigheder og ikke har for forskellige hastigheder .
Alene det at kre fra et land med hje hastigheder til et andet land med lave hastigheder giver anledning til ulykker .
<P>
S vil jeg nvne endnu en ting , som det ikke blot er Rde Kors , der har slet til lyd for .
Det er ikke kun professionel assistance , man har brug for p landevejen , nr ulykken er sket .
Vi br ogs gre noget for at sikre frstehjlp p stedet .
Om det skal vre en del af vores krebevis , er jeg ikke sikker p , men i hvert fald er det noget , der er vrd at tage med .
Til sidst vil jeg understrege vigtigheden af at have sikre rammer for samfrdsel , borgernes sikkerhed osv .
Endelig vil jeg sige , at vi alle gr rundt og er meget optaget af , at vi ikke bliver slet ihjel af en engelsk bf .
Hvis vi kunne vre lige s opmrksomme p , hvad der sker p trafikomrdet , s ville vi n langt i et Europa , hvor fremtiden baseres p samhrighed og mobilitet .
<SPEAKER ID=137 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige undskyld til Parlamentet og navnlig til hr . Cornelissen , fordi jeg kom lidt for sent i dag .
Som hr . Cornelissen ved , skyldtes dette udelukkende , at jeg blev forsinket af et skrkkeligt sammenstd mellem flere biler p en fransk motorvej .
Det er en tragisk og tydelig understregning af den store betydning af det emne , vi behandler i dag , nemlig hr . Cornelissens betnkning om Kommissionens meddelelse om frdelssikkerhed i Unionen i de kommende r .
<P>
Jeg nsker hr . Cornelissen til lykke med den grundige betnkning , som han og hans kolleger i Udvalget om Transport og Turisme har udarbejdet .
Jeg er glad for , men ikke overrasket over det strke sammenfald mellem Parlamentets og Kommissionens holdning til disse sprgsml , ikke kun nsket om en bedre frdelssikkerhed , men ligeledes med hensyn til Unionens overordnede strategi for opnelse af denne forbedring .
<P>
Jeg er isr glad for at kunne konstatere , at der er enighed om nogle af de nye elementer , vi har taget med i den seneste meddelelse , f.eks. udviklingen af et integreret informationssystem for frdelssikkerhed p EU-plan , som vil bidrage til at kunne identificere srlige problemer , og som stilles til medlemsstaternes rdighed for at tilskynde dem til yderligere foranstaltninger inden for frdselssikkerhedsstrategier .
<P>
Der er enighed om behovet for at forbedre hndhvelsen af frdselslovene , uanset hvilke andre ndringer vi foretager .
Behovet for en konsekvent hndhvelse vil vre universelt og vil vare ved .
Behovet for en styrkelse af undervisningen i frdselssikkerhed er blevet kommenteret i betnkningen og under forhandlingen .
Det sttter vi fuldt ud .
Behovet for bedre og mere udbredt brug af sikkerhedsseler , ikke kun p bilernes forsder , men ogs p bagsdet , hvor der ofte sker skrkkelige ddsulykker , selv i de lande , hvor man er bedst til at overholde lovgivningen vedrrende sikkerhedsseler .
Behovet for at begrnse hastigheden , som er blevet understreget af mange talere under denne forhandling .
Der er ingen tvivl om , at farten drber ved alle vejforhold og under alle vejrforhold , og det er vrd at understrege .
Behovet for at bekmpe spirituskrsel er indlysende , og jeg glder mig endnu en gang over Parlamentets sttte til Kommissionens forslag , som nu er ni r gammelt , om almindelig indfrelse af en lavere promillegrnse .
Der findes en get bevidsthed om behovet for at udvikle mere effektive tekniske og juridiske midler til bekmpelse af bilkrsel , hvor freren er pvirket af narkotika .
<P>
Hvad angr harmoniseringen af strafferammerne vil jeg som enkeltperson helt sikkert sttte de medlemmer , der har givet udtryk for , at de nsker en harmonisering og almindelig hndhvelse af straffe i hele Den Europiske Union .
Men som Parlamentet vil forst , er dette et sprgsml , der hrer ind under den skaldte tredje sjle og dermed i vid udstrkning er omfattet af regeringssamarbejdet .
Desvrre har Kommissionen endnu ikke mulighed for at tage et initiativ p dette omrde .
Jeg er sikker p , at den dag vil komme , hvor der vil ske en ndring , fordi det er det mest praktiske og i alles interesse .
<P>
Der er ligeledes bred enighed om bestrbelserne p at udvikle sikkerhedsvurderingssystemer for at give forbrugerne prcise oplysninger om deres kretjers sikkerhedsstandarder inden for de forskellige bilkategorier samt bred enighed om behovet for fuldt ud at tage hjde for de meget hje konomiske og finansielle omkostninger ved trafikulykker og anvende et lnsomhedsprincip i forbindelse med frdselssikkerhedsforanstaltninger .
Kommissionen vil i allernrmeste fremtid offentliggre en srlig meddelelse om dette sprgsml .
<P>
Det er uundgeligt , at en s grundig og omfattende betnkning som hr . Cornelissens i nogle henseender vil afvige fra Kommissionens synspunkter .
Jeg vil gerne ganske kort reagere p disse punkter , hvor uenigheden ofte er meget begrnset .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om , hvorvidt det p EU-plan er hensigtsmssigt at indfre et numerisk ml for nedbringelsen af antallet af trafikdrbte fra det nuvrende skrkkelige niveau med 45.000 om ret til hjst 25.000 i r 2010 .
Jeg er ikke enig i indfrelsen af et sdant ml af tre grunde .
For det frste er der stor forskel p medlemsstaternes praksis og synspunkter med hensyn til indfrelsen af ml .
Nogle faststter allerede nu ml , som de ndigt vil ndre p .
Andre gr slet ikke ind for faststtelsen af ml .
Det vil derfor ikke vre trovrdigt , hvis Kommissionen eller Parlamentet faststter ml , nr vi ikke har nogen juridisk mulighed for at tvinge medlemsstaterne til at n disse ml .
<P>
P trods af disse overvejelser kunne vi faststte vejledende ml med de bedste hensigter om at n dem .
Nr s omstndigheder uden for vores kontrol forhindrer os i at n mlene , vil det eneste man husker vre vores overdrevne optimisme .
Kritikken , som dette ville medfre , rrer mig overhovedet ikke .
Men jeg ville virkelig vre bekymret over , at opmrksomheden blev fjernet fra de serise bestrbelser p at begrnse antallet af drbte og kvstede .
Som flge af , at dele af den europiske presse , herunder den britiske presse , har en forkrlighed for at trivialisere selv sprgsmlet om trafikdrab og forfrdelige kvstelser , foretrkker jeg at undg de problemer , som ville opst , hvis man fastsatte sdanne ml , og i stedet koncentrere mig om de vigtigste sprgsml .
<P>
Under hensyntagen til ovennvnte overvejelser tror jeg ikke , at det vil vre realistisk at faststte et prcist ml p EU-plan .
Jeg vil imidlertid erindre Parlamentet om , at Kommissionen er overbevist om , at hvis de foranstaltninger , der foresls i vores meddelelse , blev indfrt , kunne Fllesskabet med rimelighed se frem til , at antallet af drbte ville falde med 7.000 i r 2000 og omkring 27.000 i r 2010 .
Jeg hber , at disse tal og begrundelserne bag dem kan anspore til en get indsats i medlemsstaterne og blandt bilisterne for at ndre forudstninger og adfrd , ndringer , der kan redde mange liv .
Den fremgangsmde giver ikke de samme problemer , som kan opst gennem faststtelse af ml .
<P>
En anden forskel i forhold til hr . Cornelissen vedrrer det budget , som Parlamentet har afsat til frdselssikkerhed , og som gennemfres af Fllesskabet .
Ligesom hr . Cornelissen beklager jeg halveringen af budgetpost B-2702 , og jeg er enig i , at man alvorligt br overveje , hvordan man anvender pengene fra budgetpost B-2704 i 1998 .
Men B-2704 dkker andre vigtige prioriteter for vores transportpolitik , som Parlamentet ogs gr ind for , og at flge forslaget i betnkningen ville svare til at rve med hjre hnd og give ud med venstre .
Jeg er sikker p , at ingen her i Parlamentet eller i Udvalget om Transport og Turisme nsker dette .
<P>
Budgetnedskringen vil uvgerligt medfre forsinkelser for nogle af de foranstaltninger , vi havde hbet at give sttte til i r .
Det er yderst beklageligt , men realistisk , fordi vores fremtidige indsats skal baseres p de penge , vi har til rdighed .
Jeg hber , at de ansvarlige for beregning og opstilling af budgettet fremover vil vre opmrksomme p , at f emner er af strre betydning for den almindelige borger i Den Europiske Union end forsget p at ge sikkerheden p vejene .
Denne prioritet br vre afspejlet i budgettet .
<P>
For det tredje , og det er mit sidste punkt , er jeg enig med hr . Cornelissen i behovet for at opstille en klar prioriteringsliste og indplacere foranstaltningerne ud fra , hvor meget de bidrager til at nedbringe antallet af ddsfald .
Men ud over det kriterium br man ogs tage hensyn til andre faktorer , ssom foranstaltningernes lnsomhed , deres mervrdi som flge af den europiske dimension eller de fremskridt , der allerede er gjort p fllesskabsplan eller i medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr resten af betnkningen kan jeg bekrfte , at vi er fuldt ud enige i de synspunkter , der gives udtryk for .
Vi vil fortsat arbejde s effektivt , vi kan , for at f nedbragt de forfrdelige tal p 45.000 drbte og 1 , 6 million kvstede hvert r , hvortil naturligvis kommer de menneskelige lidelser og konomiske udgifter , som gemmer sig bag tallene .
Vi bliver helt klart styrket i dette arbejde gennem den aktive sttte og interesse , vi mder fra Parlamentet og fra medlemmer som hr . Cornelissen og hans kolleger , som gennem mange r har vist og fortsat viser et konsekvent engagement i at sikre en forbedring af frdselssikkerheden .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , eftersom dette er en initiativbetnkning , vil jeg bede kommissren kommentere det forhold , at mens vi har et direktiv om det europiske krekort , har jeg fremsat et forslag om at tilfje undervisning i frstehjlp i vanskelige situationer , som den han befandt sig i her til morgen , det vil sige at yde frstehjlp og inkludere det i undervisningen forud for kreprven .
<SPEAKER ID=139 NAME="Neil Kinnock">
Jeg kan bestemt se det nyttige i et sdant system .
Jeg vil imidlertid advare hr . Wijsenbeek om , at mens nogle mennesker er vldig dygtige til at yde frstehjlp og kan bidrage til at redde liv og lindre smerte og undg yderligere kvstelser , er dette ikke generelt .
Vi skal derfor vre meget forsigtige med at indfre en eller anden form for uddannelse eller vejledning i krekortet eller andre dokumenter , som kan tilskynde til , at mennesker med de bedste hensigter forsger at yde frstehjlp uden den ndvendige ekspertise .
Folk med god vilje , men uden ekspertise , kan forrsage skrkkelige ekstra kvstelser .
S det m vi undersge meget nje .
<SPEAKER ID=140 NAME="Cornelissen">
Hr. formand , vi er uenige med hensyn til , om der skal faststtes en konkret politisk mlstning .
Det m vi tale nrmere om .
Jeg gr opmrksom p , at de lande , der har haft mod til at faststte et konkret ml , scorer bedre end andre lande , og det finder jeg er et meget strkt argument .
<P>
For det andet , hr. formand , budgettet .
Kommissren ved , at det ikke er ualmindeligt , at Kommissionen i rets lb fremstter et supplerende budget , og mit konkrete sprgsml p vegne af vores udvalg er , at hvis det ogs sker i r , vil kommissren s , hvis det er ndvendigt , hr. formand - og vi har anvisninger om , at det er ndvendigt - benytte lejligheden til at f stillet tilstrkkelige midler til disposition til den ndvendige undersgelse ?
<P>
Hr. formand , det er ikke nok at give udtryk for , hvor vigtig frdselssikkerhed er , vi er ogs ndt til at vre konsekvente i budgettet .
Noblesse oblige .
<P>
Tredje punkt , hr. formand , har jeg forstet det rigtigt , at kommissren kommer med en nrmere udarbejdelse af pakken med foranstaltninger ?
Det lgger vi vgt p , s vi kan holde fingeren p pulsen for at vide hvornr , hvilke foranstaltninger vil blive foreslet af Kommissionen ?
Jeg vil gerne nu eller p et senere tidspunkt have et konkret svar af kommissren p disse tre sprgsml .
<SPEAKER ID=141 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , vores meddelelse indeholder en checkliste , og vi vil meget gerne modtage sprgsml , foresprgsler , korrespondance og kontakter af forskellig art for at prve at sikre , at vi faktisk uge for uge kan udarbejde rapporter om fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af de omkring 65 forskellige foranstaltninger , der nvnes sidst i meddelelsen .
Ikke blot vil vi med glde svare p de sprgsml , vi hilser dem ogs velkommen , fordi de hjlper med til at opretholde presset og henlede offentlighedens og politikernes opmrksomhed p behovet for fremskridt p dette omrde .
<P>
Med hensyn til budgettet er det ikke s meget et sprgsml om noblesse oblige som om vitesse oblige .
Vi kan altid finde gode anvendelsesmuligheder , meget produktive anvendelsesmuligheder , for alle supplerende budgetmidler , uden at en krone gr til spilde .
Jeg vil simpelthen tilskynde dem , der allerede anmoder om yderligere ressourcer til sikkerhedsbudgettet for at fortstte deres arbejde , vel vidende at hvis Kommissionen - som har meget begrnset indflydelse og befjelse p dette omrde - fr yderligere ressourcer , s vil alt det , der er rettet mod vores sikkerhedsprogram , blive anvendt effektivt .
<P>
Frste del af sprgsmlet vedrrte mlene , og jeg vil bestemt rose de medlemsstater , der faststter ml inden for deres system .
Forskellen mellem dem og os , der arbejder p fllesskabsplan , er naturligvis , at de har direkte suvernitet over og ansvar for deres hndhvelsessystemer og et sortiment af andre midler til at sge at sikre , at mlene rent faktisk ns .
Vi ngtes disse midler af alle de indlysende grunde , og det er grunden til , at der forskel p at prve at faststte et ml p fllesskabsplan med omkring 350 millioner borgere og 45.000 trafikdrab og ml p nationalt eller lokalt plan , som er lettere at n , simpelthen fordi der er bedre muligheder for hndhvelse .
Strrelsesforskellen medfrer en forskel i strategi , og jeg hber , at det rede medlem vil erkende dette forhold .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg er yderst skuffet over , at kommissren simpelthen ignorerede mit meget enkle sprgsml .
Deler Kommissionen ikke min bekymring over , at mens mennesker , der konsekvent krer bil med en promille p to eller tre gange det tilladte og forrsager dd og kvstelse , fr lov til at kre videre efter en kort fngselsstraf , mens uskyldige , insulinafhngige bilister hindres i at kre i Det Forenede Kongerige ?
Ville det ikke vre bedre , hvis Kommissionen koncentrerede sig om at hndhve de eksisterende bestemmelser , fr man indfrer nye ?
<SPEAKER ID=143 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil blot ppege et par ting .
For det frste ignorerede jeg ikke fr . McIntosh ' sprgsml .
Hvis den normale forretningsorden skulle anvendes , overtrdte hun klart dens bestemmelser ved at introducere emnet i en forhandling om en betnkning vedrrende frdselssikkerhed .
For det andet ignorerede jeg hende p ingen mde , jeg har allerede brugt mere end ti minutter , hvor jeg havde fet tildelt fem , og jeg kunne ikke n at f alle svar med .
For det tredje har jeg langt fra ignoreret hende , for jeg ved , at jeg har skrevet et langt brev til hende , hvor jeg prcist forklarer lovens nd og bogstav , samt hvad det indebrer i Det Forenede Kongerige .
For det fjerde misinformerede hun uforstligt Parlamentet i sit frste indlg her til formiddag , for det er ikke korrekt at sige , at bestemmelserne om insulinafhngige , sukkersyge bilister kun anvendes i Det Forenede Kongerige .
De anvendes ligeledes fuldt ud andre steder .
<P>
Vi kan hver isr have vores mening om betydningen , relevansen , effektiviteten og proportionaliteten af netop denne lovgivning .
Som jeg ppegede i mit brev til hende og til mange andre rede medlemmer samt andre , der har kommunikeret med mig vedrrende bilister med sukkersyge , ligger de grundlggende befjelser til at fortolke og anvende lovgivningen hos medlemsstaterne og ikke hos Kommissionen .
Medlemsstaterne handler p grundlag af den bedst mulige ekspertrdgivning .
Deres bedmmelse gr ud p , at lovgivningen skal anvendes p den mde , det sker i jeblikket .
Det phviler ikke Kommissionen at foretage en fortolkning .
Vi har ikke befjelser til at ptage os hndhvelsen af lovgivningen .
Jeg ville stte pris p , om de rede medlemmer , fr de beskylder mig for at ignorere deres sprgsml , kastede et blik p det , jeg har talt lnge om ved tidligere lejligheder samt den tid , jeg har til rdighed til at svare p sprgsml .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Registrering af de ombordvrende p passagerskibe
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0068 / 98 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( C4-0620 / 97-96 / 0281 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om registrering af de ombordvrende p passagerskibe , som sejler til og fra havne i Fllesskabets medlemsstater ( Ordfrer : Watts ) .
<SPEAKER ID=146 NAME="Watts">
Hr. formand , fr vi gennemgr de detaljerede forslag , vi har foran os , br vi mske lige opsummere , hvorfor vi drfter registrering af passagerer , og skitsere hovedmlstningerne for forslaget .
<P>
Medlemmerne behver ikke at blive mindet om den skrkkelige Estonia-tragedie tilbage i 1994 og husker , at man p Rdets mde i december gjorde en rkke meget vigtige fremskridt vedrrende sikkerhed til ss og navnlig p passagerfrger , herunder en enstemmig beslutning om at opfordre Kommissionen til at fremstte forslag om registrering af passagerer .
Jeg selv - og jeg tror mange her i Parlamentet - glder sig over , at det er prcis , hvad kommissr Kinnock gjorde meget hurtigt og effektivt .
Derfor reagerer vi i hjeste grad over for Rdet , som helt korrekt reagerer p den skrkkelige Estonia-tragedie .
<P>
Det , som vi selv , Rdet og Kommissionen sger at gre , er at sikre , at alle passagerer , der rejser ud fra en havn i en medlemsstat p en rejse p mere en tyve smil , opgiver deres efternavn , fornavne eller initialer , kn og alderskategori og frivilligt kan afgive oplysninger om handicap over for myndighederne .
Der er overvldende sttte til en sdan foranstaltning i hele Den Europiske Union .
Nogle medlemsstater har allerede indfrt disse bestemmelser .
<P>
Det er ogs vigtigt at erindre om , hvorfor disse oplysninger er s ndvendige .
For det frste for at sikre , at skibene ikke overlsses - og det er desvrre tilfldet i nogle medlemsstater .
For det andet sledes at redningstjenesterne i tilflde af en ulykke har adgang til s mange oplysninger som muligt og kan anvende deres ressourcer effektivt .
Man behver blot at tale med redningstjenesterne selv for at f bekrftet , at dette vil vre en hjlp for dem .
Jeg kan f.eks. citere det britiske Coastguard Agency , som sttter dette initiativ .
<P>
For det tredje er det efter en ulykke naturligvis kun ret og rimeligt , at vi har mulighed for at underrette slgtningene om de aktuelle omstndigheder .
Alt taler for dette .
Vi vil sttte forslaget lige s entusiastisk ved andenbehandlingen som ved frstebehandlingen .
<P>
P en rkke vigtige punkter adskiller vores synspunkter sig imidlertid fra den flles holdning .
For det frste har vi gjort nogle fremskridt med hensyn til nsket om , at oplysningerne skal samles indtil 30 minutter efter afgang , idet tllingen skal vre afsluttet fr afgang .
Vi glder os over dette skridt i den rigtige retning .
Men vi mener , at artikel 8 stadig er tvetydig med hensyn til , at en instans i land skal have alle oplysningerne , fr skibet afgr .
Vi anbefaler derfor vores ndringsforslag 6 til kommissren , hvormed vi sikrer , at skibet ikke kan afg , fr oplysningerne er sendt i land .
<P>
Vi har ligeledes bekymringer vedrrende konkurrence og sikkerhed inden for konkurrerende transportformer .
Selvom man generelt accepterer i hele EU , at denne foranstaltning er tilstrkkelig , er jeg sikker p , at kommissren er bekendt med det centrale sprgsml , jeg vil gre opmrksom p , nemlig konkurrencen p Den Engelske Kanal .
Dette forslag er baseret p SOLAS ' krav om 30 smil .
Dette er bevidst blevet reduceret til 20 smil for at f Kanalen med .
Det accepterer jeg .
Men man skal vre opmrksom p konsekvenserne , nemlig at tunnelen vil f en klar og reel konkurrencefordel i forhold til frgeselskaberne , noget som Parlamentet br vre bekymret over set i sammenhng med det indre markeds korrekte funktion .
<P>
Vi henleder ogs kommissrens opmrksomhed p , at vi mener at finde det bevist , at indfrelsen af en tilsvarende foranstaltning for tunnelens vedkommende kan begrundes af sikkerhedshensyn .
Jeg vil navnlig henlede hans opmrksomhed p rapporten fra Fire Brigades Union om branden i Kanaltunnelen den 18. november 1996 , hvori det hedder , at slukningsholdene blev udsat for livsfare , simpelthen fordi de skulle sendes ind igen og igen for at sikre , at alle passagerer og alt redningspersonel var reddet ud .
Af sikkerheds- og konkurrencehensyn br ndringsforslag 4 , 5 og 7 f sttte fra Parlamentet , men , hber jeg , ogs fra kommissren .
<P>
Endelig vil vi gentage vores fortsatte engagement i sikkerhed p frger .
Jeg vil p ingen mde bagatellisere vores kommissrs arbejde - vi er stolte af ham , og han har sandsynligvis gjort mere end de fleste i Europa for at fremme sikkerheden om bord p frger .
Men vi mener ikke , at vi bare kan tillade os at hvile p laurbrrene .
Derfor vores ndringsforslag 1 , 2 og 3 , fordi vi m holde fast i de fremskridt , vi har gjort .
<P>
Isr vil jeg endnu en gang henlede kommissrens opmrksomhed p den ret bekymringsvkkende beretning i den nyeste udgave af Which ( forret 1998 ) , hvor man opstiller en liste over en hel rkke mangler i frgesikkerheden i hele Fllesskabet , men navnlig i Middelhavet . Jeg er sikker p , at vi vil vende tilbage til dette sprgsml .
Jeg anbefaler forslaget og ndringsforslagene for Parlamentet . Jeg ser frem til en positiv dialog med kommissren om en udvidelse af direktivets dkningsomrde til ogs at omfatte Kanaltunnelen og biltogene .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Klironomos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega for det meget serise arbejde , han har udfrt for at udvirke den ndvendige tilnrmelse mellem Rdets og Parlamentets holdninger om indfrelse af et direktiv , der vil fre til en direkte forbedring af passagerernes sikkerhed om bord p passagerfrger .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at fremlgge min personlige holdning med hensyn til den mde , hvorp Rdet forsger at styrke sikkerheden til ss .
Efter de tragiske ulykker p havet i den senere tid , og isr efter Estonias forlis , blev Rdet og til dels ogs Kommissionen helt paniske og udsendte en stadig strm af direktivforslag og henstillinger , i et forsg p at genoprette tilliden til sikkerheden til ss i Unionens offentlige mening , hvor der ganske berettiget var bekymring for sikkerhedsniveauet under srejser .
Men uanset hvor mange foranstaltninger , der trffes under t sdant pres , s frygter jeg , at de vil vre halvfrdige , strikket sammen til lejligheden og revet ud af deres sammenhng , sledes at det naturlige resultat bliver , at de ikke virker effektivt .
Jeg vil naturligvis ikke tro , at hverken Rdet eller Kommissionen , og naturligvis heller ikke Parlamentet , nsker at trffe foranstaltninger udelukkende for at tilfredsstille den offentlige mening og vise sig for verdens jne , som det hedder i Bibelen , selvom de , nr alt kommer til alt , kun vil kunne yde et begrnset bidrag til forbedringen af passagerernes sikkerhed under srejser .
<P>
Det foreslede direktiv om personoplysninger for ombordvrende p passagerskibe giver indtryk af at vre en foranstaltning , der kun virker p papiret , fordi foruden det samlede antal passagerer , der er forholdsvis let at n frem til og skaffe oplysninger om hos bestningen , vil den detaljerede indfrelse i et register af de vrige personlige oplysninger ganske enkelt ndvendiggre og indfre strengt bureaukratiske procedurer , der , nr foranstaltningerne har vre i kraft nogle mneder , vil lbe ud i sandet , blive glemt eller udvikle sig til en ren formssag , da de ansvarlige under det tidsmssige pres , som det at f passagerer til og fra borde indebrer , ikke vil kunne give njagtige data .
Der br ganske rigtigt indfres foranstaltninger , men disse foranstaltninger br vre meget nje undersgt , og s kan problemet som helhed lettere imdegs .
Men det vil primrt vre ndvendigt at srge for at ivrkstte et system , der kan fre til en strengere kontrol fra klassifikationsselskabernes og havnemyndighedernes side af de allerede eksisterende sikkerhedsregler og -forskrifter , som der ganske vist er ret mange af , men som tilsidesttes systematisk og med en procentandel , der overstiger de 60 .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig indlede med at rette en tak til ordfreren , hr . Watts , for hans ambitise arbejde i forbindelse med behandlingen af denne betnkning , et arbejde som nu frer frem til , at vi fr passagerlister i frgetrafikken i hele EU .
Jeg synes ogs , at det er p sin plads at rette en tak til kommissr Kinnock for det engagement , som han konstant viser i forbindelse med at foresl aktiviteter til forbedring af sikkerheden .
<P>
Rundt om i Europa er der sket en rkke meget alvorlige frgeulykker i de sidste rtier .
Der er efter disse ulykker opstet en indstilling om at gre alt , hvad der er menneskeligt muligt , for at forhindre , at det nogensinde skal ske igen .
Parlamentet har stillet krav om omfattende indgreb , og Kommissionen har i forskellige sammenhnge fremlagt forslag for at styrke sikkerheden .
Med en stemme leder EU i hjere og hjere grad det sikkerhedsforbedrende arbejde i FN ' s sfartsorgan IMO .
<P>
Den beslutning , vi i dag trffer , er yderligere et skridt i den retning .
P samme mde som det altid har vret en selvflge inden for flytrafikken , bliver det nu ogs naturligt for frgetrafikken .
Alle , der rejser med et fly i regulr trafik , fr , uanset hvor lang denne flyvestrkning er , et boarding pass og indfres p en liste over de passagerer , der er med p det samme fly .
Der har lnge vret internationale regler for dette , alt andet ville formentlig vre fuldstndig uacceptabelt .
<P>
Nu fr vi de samme bestemmelser for frgetrafikken .
Der skal findes en liste , der klart og tydeligt angiver , hvem der er om bord og hvor mange passagerer , der er .
Der har vret en diskussion mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om , njagtigt hvornr disse lister skal vre indleveret .
I Rdets flles holdning hedder det , at oplysningerne skal indsamles fr afgang , men ikke ndvendigvis meddeles den registreringsansvarlige fr 30 minutter efter fartjets afgang .
Transportudvalget siger , at disse oplysninger skal afgives , fr frgen forlader kajen .
Jeg tror det sidste er en ndvendighed .
Det burde heller ikke vre noget strre problem at f det til at fungere p denne mde .
Med datateknikkens hjlp sendes en registrering omgende til den ansvarlige .
Dette forhindrer ikke , at det , som jeg ser det , er ndvendigt at foretage dette tillg .
Jeg ville vre taknemmelig for en kommentar fra kommissren om dette .
<P>
Med det forslag , der nu er fremlagt , er der egentlig kun en begrnsning , nemlig rejsens lngde .
Den er begrnset til 20 smil mellem to havne , i andet fald anses passagerlister ikke at vre ndvendige .
Ogs i den henseende foretager transportudvalget en mindre tilfjelse .
Jeg vil understrege , at selvom dette er en mindre ndring , s er den ndvendig .
<P>
Det er positivt , at der nu er ved at komme en sammenhngende ramme for EU ' s politik vedrrende sikkerhed til ss .
EuropaParlamentet har lnge stillet krav om dette .
Det ville vre godt , hvis vi kunne fortstte dette arbejde for at opn en sikkerhed , som passagererne kan acceptere .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , direktivet om registrering af de ombordvrende p passagerskibe vil plgge sforbindelsen mellem Calais og Dover nogle betydelige forpligtelser , mens det ikke vil glde for jernbanetransporten i tunnellen under Kanalen .
<P>
Denne forskelsbehandling af de to former for transport er uretfrdig med hensyn til sikkerhed , lige konkurrencebetingelser , social og konomisk samhrighed og regional balance .
<P>
Jeg sttter derfor de ndringsforslag , der foresls af vores Transportudvalg og vores britiske kollega Marc Watts . Denne foreslr i ndringsforslagene at genindfre ligebehandlingen af frger og tog , p trods af at Kommissionen oprindeligt afviste dette .
<P>
Kommissionen mener , at en forbedring af sikkerheden krver nye procedurer for passagerer ombord p skibe .
Efter Kommissionens mening er der en strre risiko forbundet med at sejle p Kanalen end med at kre igennem tunnellen under Kanalen .
Dette argument modbevises dog af to forhold .
Beretningen om brandmndenes indsats under branden i tunnellen under Kanalen den 18. november 1996 understreger , at hjlpeoperationerne blev forstyrret af , at man ikke havde prcise informationer om antallet af passagerer i toget .
Ogs tunnellen indebrer sledes nogle risici .
<P>
I vrigt viser de undersgelser om gennemsnitshjden af blgerne i Kanalen , der er blevet foretaget af de franske og engelske meteorologiske institutter , et resultat , der i henhold til Kommissionens egne kriterier ikke retfrdiggr en srbehandling .
Den hypotese , at Kanalen skulle vre et vanskeligt hav , kan derfor ikke bruges som begrundelse for en udvidet kontrol .
<P>
Man kan foresl tre lsninger for at garantere de to transportformers sikkerhed og for at genskabe nogle harmoniske konkurrencebetingelser i de regioner , hvor bningen af tunnellen har svkket frgerne betydeligt .
Den frste lsning er , at Kommissionen og Rdet accepterer de ndringsforslag , som jeg hber , Parlamentet vil vedtage , og som plgger de to transportformer de samme forpligtelser .
<P>
Den anden lsning er , at Kommissionen , hvis de juridiske krav ndvendiggr dette , fremlgger et nyt direktiv , der specielt omhandler farlig jernbanetransport .
Mens vi venter p denne nye tekst , br gyldigheden af den tekst , vi diskuterer i jeblikket , og som vedrrer sforbindelsen over Kanalen , udskydes indtil dette andet direktiv bliver vedtaget .
<P>
Den tredje og mere pragmatiske lsning bestr i at fritage sforbindelsen over Kanalen for bestemmelserne i denne tekst .
<P>
Nr man ved , at 57 % af de passagerer , der tager frgen mellem Calais og Dover , tager frem og tilbage p samme dag , s er det let at forst , i hvilken grad indfrelsen af nye bestemmelser som dem , der planlgges i dag , ville g ud over denne transportform og dermed over hele regioners balance .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , baggrunden for denne betnkning er naturligvis de to skrkkelige ulykker frst med Herald of Free Enterprise og senere med Estonia samt de internationale forpligtelser , medlemsstaterne ptog sig i SOLASforordningen , som blev vedtaget i 1995 .
Frgeselskaberne i Det Forenede Kongerige registrerer allerede antallet af passagerer .
Det strste problem med forslaget i dets nuvrende form er , at det vil skabe praktiske problemer for frgedriften , navnlig over Kanalen , med behandlingen af detaljer vedrrende navne , adresser og srlige behov i tilflde af en ulykke p det , der allerede er et meget konkurrencebetonet marked .
<P>
Kommissionen har argumenteret meget overbevisende for , at baggrunden for dette forslag er at ge sikkerheden .
Hr . Watts har fremhvet , at hvis dette skal betyde get sikkerhed , skal forholdsreglerne ogs glde for passagerer , der rejser gennem Kanaltunnelen .
I tilflde af brand er det lige s vigtigt at registrere oplysninger om passagerer , der rejser gennem Kanaltunnelen for at sikre , at de kan evakueres p forsvarlig vis i tilflde af brand .
Jeg erindrer Parlamentet om , at der allerede har vret en alvorlig brand , der desvrre kunne have frt til en endnu strre katastrofe .
<P>
Noget , som er endnu mere ndvendigt , er kravet om navne , adresser og andre oplysninger om passagererne , s de efterladte kan blive underrettet i tilflde af en katastrofe i Kanaltunnelen .
<P>
Mit budskab til Kommissionen er meget enkelt : Der skal mindst vre tale om lige konkurrencevilkr for at sikre passagerernes maksimale sikkerhed , uanset om de rejser med frge eller gennem Kanaltunnelen .
Det vil vre helt uacceptabelt , hvis passagerer , der rejser gennem tunnelen , stilles drligere .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , der er altid nogen , der argumenterer for det modsatte , og i dag ser det ud til , at det er mig .
<P>
Personligt har jeg altid svrt ved , at nogen forsger at begrnse den enkeltes rettigheder .
Den foranstaltning , der foresls i dag - registrering af navne , kn , alder , brn osv. er reelt et dolkestd i ryggen p personers fri bevgelighed i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Jeg erkender behovet for sikkerhed .
Sikkerhed er naturligvis et vigtigt krav .
Det er noget , alle nsker .
Men jeg tror , at al lovgivning vedrrende sikkerhed br vre enkel , praktisk og let at gennemfre .
Denne foranstaltning vil - for Det Forenede Kongeriges vedkommende - medfre 2 , 5 millioner pund i ekstraudgifter om ret .
Ved indcheckning , bde ved tunnelen og p frger , vil det betyde mindst en times lngere transporttid , og det vil gre alle former for overfladetransport eller transport under havet mindre konkurrencedygtige i forhold til lufttransport .
S hvad er det , vi prver med det , vi foreslr ?
<P>
Jeg er bekymret over selve bureaukratiet ; jeg er bekymret over , at fordi vi har behov for strre sikkerhed til ss , inddrager vi ogs andre transportformer .
Det er ikke god lovgivning .
Jeg mener , at det er drlig lovgivning .
<P>
I en udtalelse fra Road Transport Association hedder det , at registrering af passagerer navnlig p frgerne mellem Dover og Calais vil medfre betydelige ulemper .
Det kan skade vores erhverv , nr folk forsger at overholde nogle frister .
Det vil sammen med afskaffelsen af den toldfri handel fre til nedlggelse af frgeruterne og f delggende konsekvenser for godstransporten til og fra Storbritannien .
<P>
Det er undvendigt .
Det eneste , der er brug for , er en tlling , sledes at man er klar over , hvor mange der er med p frgen , og ikke ndvendigvis hvem der er med p frgen .
<SPEAKER ID=152 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg er hr . Watts meget taknemmelig for hans karakteristisk grundige arbejde og for hans anbefaling om at sttte den flles holdning om denne foranstaltning .
Jeg er naturligvis ogs glad for , at Parlamentet fortsat sttter harmoniseringen af passagerregistrering i hele Fllesskabet , bde af sikkerhedshensyn og for at kunne handle effektivt efter en eventuel ulykke .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at selvom jeg er fuldstndig enig med hr . Klironomos i synspunktet om , at alle regler skal hndhves korrekt , er jeg grundlggende uenig i hans beskrivelse af , hvordan man har grebet dette sprgsml an .
Rdet og Kommissionen blev med hans ord beskyldt for at  g i panik  .
I sidste uge var det ti r siden den skrkkelige ulykke , hvor Herald of Free Enterprise kntrede ud for Zeebrgge , og det er tre et halvt r siden , Estonia gik ned , hvor 950 mistede livet .
Intet af det , vi har gjort , kan beskrives som panisk eller drevet af panik .
Vi har et omfattende regelst , som vi udbygger for at sikre , at sikkerheden for passagerer og bestningsmedlemmer til ss bliver s omfattende , som havet tillader , og det vil vi fortstte med .
<P>
Eftersom de fleste af ndringsforslagene er en gentagelse af forslag , som blev fremsat under frstebehandlingen , fler jeg mig forpligtet til at afklare rsagerne til Kommissionens sttte til Rdets flles holdning og ligeledes til at forsikre Parlamentet om , at vi har taget skyldigt hensyn til de specifikke nsker , der blev behandlet i den oprindelige betnkning .
<P>
ndringsforslag 1 til 3 i hr . Watts ' betnkning henviser til begrnsede fremskridt med hensyn til sikkerheden ved stransport .
Jeg har fuld forstelse for de flelser , der ligger til grund for denne holdning : De er flelser hos et nidkrt og engageret medlem af Europa-Parlamentet , og vi venter alle utlmodigt p yderligere forbedringer .
Men vi m retfrdigvis ikke se bort fra de forbedringer , der er sket inden for Den Internationale Sfartsorganisation og p fllesskabsplan , som nu befinder sig i implementeringsfasen , og som vil skabe fremskridt . Det hber jeg , ja , det er jeg faktisk sikker p .
<P>
Samtidig er jeg enig i , at det er vigtigt , at internationalt anerkendte principper finder anvendelse for alle ro-ro-frger , der anlber europiske havne .
Jeg er enig i , at dette br omfatte de ndvendige regler for stabilitet , hvor dette er relevant , og jeg er enig i , at alt dette skal kontrolleres ordentligt .
<P>
For at opn dette og for at forsikre offentligheden om , at sejlads med ro-ro-frger i Europa sker under hensyntagen til de bedst mulige sikkerhedsstandarder og for at bevare befolkningens tillid til frgesejlads , er jeg glad for at kunne meddele , at Kommissionen i sidste mned vedtog et nyt forslag om linjefart med ro-ro-frger og hurtigfrger i Fllesskabet .
Jeg hber virkelig , at dette forslag vil glde Parlamentet og nok s vigtigt betyde en yderligere styrkelse af sikkerheden til ss .
<P>
Jeg m sige til hr . Provan , at jeg har fuld forstelse for hans modstand mod undvendige bureaukratiske eller urealistiske begrnsninger af den fri bevgelighed .
I dette tilflde opstr der ingen sdanne problemer og ingen af hans bekymringer vil vre begrundede , nr systemet fungerer .
Naturligvis vil man fortsat skulle vre opmrksom p de bekymringer , han gav udtryk for , og som andre har givet udtryk for .
<P>
Artikel 8 og 9 i den flles holdning vil sikre , at oplysningerne om passagererne altid vil vre til rdighed , nr der er brug for det , samtidig med at rejser p under to timer kan afvikles korrekt , og samtidig med at man opnr den ndvendige fleksibilitet for dem , der skal oprette registreringssystemerne .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 6 og 8 .
<P>
ndringsforslag 4 , 5 og 7 drejer sig om biltoget og sikkerheden i Kanaltunnelen .
Som lovet i maj sidste r bad jeg mine tjenestegrene undersge muligheden af en fllesskabsforanstaltning , der betd , at principperne for registrering af passagerer fandt anvendelse p kretjer , der benytter jernbanetunneler under havet .
Vi er net frem til flgende konklusioner : For det frste , hvis man indfrer de bestemmelser , der i jeblikket er gldende for togdrift i forslagene til lovgivning om frger , risikerer man at forsinke gennemfrelsen , idet det ville indebre , at man skulle forsge at samordne to helt forskellige st af bestemmelser .
<P>
For det andet findes der ingen overbevisende argumenter for at indfre regler for jernbanetunneler , hvori der skelnes mellem tunneler , der gr under havet , og tunneler , der gr under land .
For det tredje er der alvorlig tvivl om , hvorvidt en registreringsordning for passagererne af den type , der foresls for frgesejlads , vil betyde en tilstrkkelig forbedring af det detaljerede sikkerhedssystem , der er udviklet specifikt til Kanaltunnelen af de franske og britiske myndigheder , og som anvendes i jeblikket .
Af disse grunde kan vi ikke acceptere ndringsforslagene vedrrende Kanaltunnelen .
Jeg vil sige til hr . Watts og fru Bers , at sikkerheden i Kanaltunnelen er et sprgsml , der er helt specifikt for dette sted , og derfor noget , som Frankrig og England skal behandle bilateralt .
Jeg mener virkelig , at dette sprgsml behandles bedst af regeringerne i de to eneste medlemsstater , der er direkte involveret , og at et indgreb fra Fllesskabets side ikke vil vre hensigtsmssigt .
<P>
Nogle medlemmer , heriblandt fr . McIntosh , har rejst sprgsmlet om en mulig konkurrenceforvridning mellem transportformerne som flge af gennemfrelsen af dette direktiv .
Kommissionen sger naturligvis at opn lige konkurrencevilkr for alle transportformer ved hjlp af en rkke forskellige metoder , men af yderst praktiske rsager kan dette ikke indebre , at man lovgiver for en sektor , blot fordi en anden transportform er blevet underlagt lovgivning , der medfrer nye krav .
<P>
Som Parlamentet vil huske , skyldes behovet for registrering af passager p skibe de tragiske erfaringer med frgekatastrofer som Estonias og Herald of Free Enterprises forlis samt forpligtelserne under IMO ' s konvention om sikkerhed for menneskeliv p sen .
Hverken disse erfaringer eller sdanne internationale regler er gldende for operationer i Kanaltunnelen .
<P>
Et sidste aspekt jeg gerne vil tilfje , vedrrer frgeselskabernes mulighed for at hndtere denne lovgivning .
Den europiske dataindustri har de tekniske muligheder for at gennemfre disse krav , og den foreslede gennemfrelsesdato giver bevidst god tid til forberedelserne .
Kommissionen er sledes overbevist om , at selskaberne p Kanalen , som lgger stor vgt p et hjt sikkerheds- og serviceniveau , vil kunne indfre funktionsdygtige lsninger baseret p disse teknologier og samtidig sikre deres konkurrenceposition .
<P>
Selvom Kommissionen ikke er i stand til at sttte ndringsforslagene i hr . Watts ' betnkning i dag , ved jeg , at bde han og Udvalget om Transport og Turisme fortsat vil give deres fulde sttte til selve forslaget om passagerlister for frger .
Det glder jeg mig naturligvis over .
Jeg har ogs tillid til , at hr . Watts ' og de vrige rede medlemmers sande engagement i at skabe fremskridt inden for sikkerhedslovgivningen vil sikre , at denne sttte fortsat vil vre til stede , nr vi skal drfte det nye forslag om tilladelser til frger og hurtigfrger , jeg nvnte lige fr .
<SPEAKER ID=153 NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Kinnock for hans erklring .
Disse meningsforskelle br ikke overskygge den generelle enighed , der hersker om , at denne foranstaltning skal glde alle farvande i Den Europiske Union .
Det vil jeg gerne understrege .
Jeg glder mig over hans initiativ vedrrende tilladelser , som vi helt sikkert alle ser frem til at drfte .
Jeg m imidlertid advare ham om , at jeg desvrre er sikker p , at vi vender tilbage til sprgsmlet om Le Shuttle .
Jeg er bange for , at vi m erklre os uenige i hans analyse af problemet .
Jeg er sikker p , at han respekterer os for det , og at vi vil hre mere fra hinanden om dette og andre emner .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Multilateral investeringsaftale ( MAI )
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0073 / 98 ) af Kreissl-Drfler for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser Betnkning med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen vedrrende forhandlingerne i om en multilateral investeringsaftale ( MAI ) .
<SPEAKER ID=156 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , det er mig en ganske srlig re at f lov til her og nu at redegre for det standpunkt , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har vedrrende forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale - kaldet MAI - navnlig fordi et parlament dermed for frste gang udfrligt og officielt beskftiger sig med den uden tvivl vigtigste multilaterale aftale efter afslutningen af GATT-runden .
<P>
Det gr vi med den klare hensigt at give Kommissionen i dens egenskab af en af de vigtigste parter en rettesnor for de forestende runder i Paris forud for indgelsen af aftalen , der er fastsat til slutningen af april .
MAI har en informativ forhistorie .
I marts 1995 forelagde bl.a. Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i EF , UNICE , et papir , hvor den foreslog en MAI og skitserede det vsentlige indhold af den .
De eksisterende bilaterale investeringsaftaler skulle erstattes af et multilateralt regelst , som efter principperne om mestbegunstigelse og behandling af egne borgere internationalt skulle fjerne hindringer for investeringer , i vidt omfang liberalisere investeringer og tillige i udstrakt grad yde dem beskyttelse .
<P>
Samtlige vsentlige foranstaltninger , der krves af UNICE , er med i det udkast fra OECD , der i dag ligger foran os .
I maj 1995 blev der p ministermdet i OECD givet tilsvarende grnt lys for forhandlinger med henblik p en MAI .
Siden da er forhandlingerne foreget i Paris bag lukkede dre og bag bde offentlighedens og parlamenternes ryg , men med deltagelse af erhvervsforbundene .
<P>
Der er planer om en skaldt free standing agreement , som ogs er ben for stater , der ikke er medlem af OECD , dog uden at de fr mulighed for at f indflydelse p aftalens ordlyd .
Netop derfor er initiativbetnkningen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser overordentlig vigtig .
Vi gr deri brug af vores ret til medindflydelse p en igangvrende procedure .
Vi gr derudover udtrykkelig ud fra , at MAI efter indgelsen af aftalen forelgges Den Europiske Domstol til bedmmelse , og at vi hres af Kommission og Rd i overensstemmelse med proceduren med samstemmende udtalelse .
Det ville glde mig meget , om De i Deres svar i dag ogs kunne bekrfte dette helt tydeligt , hr. kommissr .
<P>
Vi nsker ikke , at MAI fortsat skal vre et bestillingsarbejde fra storindustrien , for vi m ikke overlade vores ansvar for den politiske regulering af den konomiske politik til de store ledere i erhvervslivet .
Tvrtimod , hvis vi da har brug for en MAI , skal det vre en , som gr en ende p det race to the bottom i konkurrencen om de laveste sociale og kologiske standarder .
<P>
Og nu til selve aftalen : Det verste bud i den planlagte aftale er et omfattende forbud mod diskriminering af udenlandske investorer .
Men i forbindelse med fjernelsen af hindringer for investeringer m vi da ikke kaste barnet ud med badevandet !
Det gr ikke , at multilaterale miljaftaler som f.eks. Kyoto-protokollen skydes i snk .
Den bekymring kommer nemlig til udtryk i et arbejdspapir fra en kompetent kilde inden for OECD selv .
Lutter tomme ord om opretholdelse af milj- og socialstandarder i prambelet er ikke nok .
OECD-principperne for multinationale virksomheder skal indg i aftalen , vre bindende og udstyres med mulighed for sanktioner .
<P>
Udvalget har endvidere tungtvejende betnkeligheder i forbindelse med emnerne ekspropriation og skadeserstatning .
En investor skal da ikke have lov til at indgive klage over mistet fortjeneste , blot fordi milj- og sociallove i staterne videreudvikles , eller der f.eks. indfres en socialkologisk skattereform .
En region skal fortsat under demokratisk kontrol selv kunne afgre , om den vil lokke storprojekter til eller hellere fremme sm og mellemstore virksomheder med lokal tilknytning , nr det glder det lokale forbrug .
De lange lister over nsker om undtagelser , som i mellemtiden er blevet forelagt OECD ' s sekretariat , drager ikke kun retmssigheden af det verste princip om ligebehandling i tvivl .
Vi kan heller ikke acceptere standstill- og rollback- procedurerne i den foreliggende form .
<P>
Endvidere er udvalget imod den foreslede procedure til bilggelse af tvistigheder , som ligestiller investorer og stater juridisk .
For vi er af den opfattelse , at de allerede eksisterende nationale og internationale procedurer er tilstrkkelige .
Derfor br vi give os tid til nje at undersge ml og virkninger af en MAI , for socialt sammenhold , evnen til en kologisk fremtid og til demokratisk styring skal ikke underkastes begrnsninger med mange konsekvenser i en MAI , men netop omvendt vre dennes verste princip .
<P>
Samtidig retter jeg en hjertelig tak til de vrige medvirkende rdgivende udvalg samt til udvalgets sekretariat for det engagerede medarbejde og anmoder Dem , kre kolleger , om at stemme ja til denne betnkning .
Det er vores vigtigste opgave at afstikke den bane , hvor den konomiske politik kan udvikle sig .
<SPEAKER ID=157 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske EKST-Udvalget , fordi det har taget initiativ til at behandle denne betnkning .
Jeg vil ogs lyknske Udvalget med den ordfrer , som det har valgt , og hvis fremstilling jeg fuldt kan g ind for .
Endvidere , hr. formand , vil jeg gerne fremhve en af de ider , som ordfreren har understreget : Det hemmelighedskrmmeri , hvormed man forhandler denne aftale .
Jeg vil ikke her fremfre de ansvarlige nationale parlamentarikeres erklringer .
Lad det vre tilstrkkeligt , at Kommissionen er klar over , at Parlamentet ikke er tilfreds med den grad af information og deltagelse , som det har fet vedrrende behandlingen af en aftale , der er blevet betegnet som forfatning for verdenskonomien , som det vigtigste dokument , vi skal drfte i de nrmeste tider .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har udarbejdet en betnkning med udtalelse og har fremfrt nogle bemrkninger , hvoraf nogle er anbefalet af undertegnede og andre er indfrt af mit Udvalg , men som jeg vil forsvare med samme lidenskab .
<P>
For det frste understreger vi ndvendigheden af , at denne bindende aftale er gldende p alle styringsniveauer , for alle regeringer med retlig kompetence p investeringsomrdet , for forbundsstater , for regionaliserede stater - jeg tnker her grundlggende p USA og Canada .
<P>
For det andet understreges ndvendigheden af at oplyse ikke-OECD-medlemsstater , som i fremtiden vil tiltrde denne aftale , om forhandlingernes fremskriden , og at deres ret til at fremfre forbehold respekteres .
<P>
For det tredje anmoder vi naturligt nok af hensyn til samhrigheden om , at den multilaterale investeringsaftale respekterer EU-traktaten og de beslutninger , der er vedtaget af Uruguay-runden og af andre internationale traktater .
<P>
For det fjerde - og dette er muligvis den vigtigste klausul - anmoder Parlamentet om , at der indfres en skaldt klausul om  organisationer for regional og konomisk integration  , i henhold til hvilken signatarlandene - og her tnker jeg isr p Unionslandene - ikke er forpligtet til at give lande , der ikke deltager i denne organisation , den mestbegunstigelsesbehandling , der er reserveret til medlemslandene .
Hvis der ikke indfres en klausul af denne type , vil den handelsintegrationsproces , som vi europere har gennemfrt , g fljten .
<P>
For det femte anmodes der om , at der i den multilaterale aftale indfres en klausul , der forbyder de kontraherende parter at anvende midler , der fr ekstraterritoriale flger .
Det skal ikke vre nogen hemmelighed , at jeg her tnker p Helms-Burtonloven .
<P>
Endelig , og hermed slutter jeg , m det under ingen omstndigheder tillades , at arbejds- eller miljstandarderne forringes inden for rammerne af denne aftale .
<SPEAKER ID=158 NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil ogs sige til lykke til REX-Udvalget og til ordfreren , fordi de har gjort Europa-Parlamentet opmrksom p dette .
Investeringerne i henhold til bestemmelserne i MAI er utroligt omfattende og vidtrkkende , faktisk s vidtrkkende , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder kunne anse det for en tilsidesttelse af acquis communautaire .
Det skal vi passe meget p med .
Det kan tvinge medlemsstaterne til at behandle udenlandske investorer lige s favorabelt som EU-virksomheder , og det kan medfre , at miljbeskyttelse , beskyttelsen af beskftigelsen og andre fllesskabsbestemmelser bliver anset for ulovlige og derfor afskaffet .
<P>
Europa-Parlamentets rolle er meget vigtig i denne sammenhng .
Det har pligt til at pvirke indholdet af en traktat af s stor betydning som MAI , som risikerer at blive forhandlet frdig og indget uden demokratisk deltagelse .
For det andet m det beskytte sine egne befjelser og Unionens befjelser i al almindelighed , idet disse kan bringes i fare gennem indgelsen af en sdan international konvention .
<P>
I sine konklusioner opfordrer Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder Europa-Parlamentet til at erklre , at det ikke kan godkende en aftale , der vil betyde afskaffelsen af EU-lovgivning , og det insisterer derfor p brugen af undtagelsesbestemmelser samt p indfjelse af en klausul om en organisation for regional konomisk integration .
Udvalget kan ikke acceptere at godkende en aftale , som vil hindre en yderligere harmonisering af EU-lovgivningen og insisterer derfor p , at der indsttes en klausul om en organisation for regional konomisk integration , der giver mulighed for nye harmoniserede foranstaltninger , f.eks. miljlovgivning vedtaget inden for rammerne af en sdan organisation som erstatning for foranstaltninger , som de pgldende lande tidligere har anvendt .
<P>
Det krver , at forslagene skal vre forenelige med internationale konventioner , som EU allerede har ratificeret , og henleder opmrksomheden p det alvorlige problem med konsekvens og retssikkerhed , der kan opst , nr ophavsretten medtages i multilaterale aftaler om investeringer p grund af kompleksiteten af dette sprgsml , som hrer under WIPO ' s og senest Verdenshandelsorganisationens ansvarsomrde .
<P>
Endelig opfordrer det Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne til i overensstemmelse med proceduren i artikel 228 at indbringe hele det endelige udkast til MAI for Domstolen med henblik p at indhente en udtalelse fra denne , fr den ratificeres .
<SPEAKER ID=159 NAME="Elchlepp">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Kreissl-Drfler for hans fremragende betnkning om dette yderst vanskelige emne .
Det drejer sig her ikke kun om sikkerhed for beskftigelse og kologi , men tillige om den europiske identitet .
Selvom der med rette stadig eksisterer forbehold over for dette udkast til aftalen , og der derfor for jeblikket ikke kan udsendes signaler om accept , bengtes dermed ikke ndvendigheden af , at der skabes get gennemskuelighed og retssikkerhed for internationale investeringer p alle omrder .
Men der er stadig mange bne sprgsml , vitale sociale kologiske og tillige kulturpolitiske sprgsml .
<P>
Som medlem af Kulturudvalget vil jeg nvne den mulige trussel mod EU ' s kultur- og mediepolitik , som ligger i aftalen .
Den skal absolut indeholde en undtagelsesbestemmelse om den audiovisuelle industri og om beskyttelsen af intellektuel ejendomsret .
At skabe kultur er netop ikke en ren konomisk investering .
Hvis f.eks. national treatment- princippet i aftalen ville blive anvendt p kulturomrdet , ville ogs mediekoncerner i USA kunne f EU-sttte , midler som netop er beregnet til at skulle sttte den europiske kulturindustri .
Direktivet fjernsyn uden grnser eller MEDIA II-programmet ville s vre lige til at makulere .
Sttter EU ikke den europiske kulturpolitik gennem undtagelsesbestemmelser i investeringsaftalen , saboterer EU dermed sin egen politik til sikring af den europiske audiovisuelle produktions kvalitet og mangfoldighed og tillige bevarelsen af en europisk identitet .
Jeg opfordrer derfor plenarforsamlingen til at flge Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Kulturudvalget i afstemningen og undtage den audiovisuelle politik og den intellektuelle ejendomsret fra denne aftale .
<SPEAKER ID=160 NAME="McKenna">
Hr. formand , et af de mest alarmerende aspekter ved MAI er manglen p offentlig debat , og dette strider mod reglerne for demokratisk gennemsigtighed og offentlig deltagelse .
MAI kan meget vel f betydelige konsekvenser for fiskerisektoren set ud fra et socialt og et miljmssigt perspektiv .
Selvom den flles fiskeripolitik ikke har vret srlig vellykket , har den i det mindste betydet , at EU har ansvaret for politikkerne og det nuvrende roderi .
Fiskeriudvalget var bekymret over , at MAI kan tvinge EU til at ndre sin fremgangsmde med hensyn til forvaltning af fiskeriet for at tage hensyn til andre landes eller endda andre virksomheders nsker .
<P>
Hvis Kommissionen f.eks. besluttede at begrnse fiskeriet for at give fiskeressourcerne mulighed for at blive genopbygget , vil andre lande eller store virksomheder s kunne hvde , at dette var uretfrdigt og p den mde tilsidestte Fllesskabets beslutning ?
Vil EU miste kontrollen med sine egne ressourcer ?
Udvalget lagde stor vgt p , at EU m bevare evnen til at udforme og gennemfre politikker til bevaring af fiskeressourcerne og forvaltning af Fllesskabets fiskeri .
Kommissionen forsikrede udvalget om , at denne bekymring var ubegrundet , og at man ville tage de ndvendige forbehold for at sikre , at EU bevarer sin uafhngighed .
Men hvor sikre vil disse forbehold vre ?
Verden ndrer sig hurtigt , og man sprger sig selv , om det er muligt at forudse alle konsekvenserne af MAI og indfje forbehold , som vil sikre , at forvaltningen af fiskeriet i EU fortsat skal vre et europisk anliggende .
<P>
Vi m ikke glemme , at virkningerne af denne aftale vil vare mindst tyve r , og at der uden tvivl vil blive lagt meget pres p os for at f ophvet forbeholdene .
<P>
Selvom udtalelsen fra Fiskeriudvalget kun vedrrer fiskeriet , kan man let forestille sig , at situationen vil vre den samme for andre ressourcers vedkommende : F.eks. inden for udvindingsindustrien , skovbrug , landbrug , minedrift osv .
P samme mde svarer EU ' s bekymringer sandsynligvis til de bekymringer , man har rundt om i verden .
Endelig blev Fiskeriudvalgets udtalelse vedtaget enstemmigt , den er meget kompleks , og det er vigtigt , at konklusionerne i udtalelsen medtages i deres fulde ordlyd og ikke kun sammenfattes i et kort , nsten betydningslst ndringsforslag .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykkelig sige tak til ordfreren ogs p min gruppes vegne .
Han har her forelagt et udmrket stykke arbejde , og han har tillige taget initiativet til denne betnkning , ellers ville denne betnkning sandsynligvis , dersom vi ikke - ogs fra udvalgets side - havde handlet hurtigt , vre get uden om ikke kun Europa-Parlamentet , den ville heller ikke have haft den signalvirkning over for de nationale parlamenter , som den nu har .

<P>
Min gruppe har stillet et ndringsforslag , og jeg hber , at alle grupper har taget det til efterretning .
Vi anmoder om , at vi opfordrer de nationale regeringer og dernst ogs parlamenterne til i maj ikke at stemme for afslutningen af forhandlingerne og indgelsen af denne aftale .
Sir Leon Brittan er til stede , og jeg hber , at han vil opfatte dette som et signal ogs til Kommissionen .
<P>
Vi mener , det er ndvendigt nu at udsende et signal , som forbereder regeringerne og offentligheden og tillige de nationale parlamenter derp og gr det klart og tydeligt for dem , hvad der egentlig er genstand for denne aftale , og at det er ptrngende ndvendigt at forhandle videre for at n frem til en tilfredsstillende forhandlingspakke .
Det er helt klart for os , at det kan vre , at der s mske ikke lngere er nogen mening i at viderefre disse forhandlinger i OECD ' s regi , men at det s mske er tilrdeligt straks at viderefre forhandlingerne p WTO-plan .
<P>
Jeg ved , sir Leon Brittan , at De mske ikke er srlig glad for det , fordi De mener , at det absolut er fornuftigt at f en pakke , som giver OECD-staterne en investeringssikkerhed , navnlig investorerne .
Det bestrider vi heller ikke , men vi stiller det sprgsml , om det ikke er mere tilrdeligt at gre dette inden for rammerne af WTO som helhed .
Vi nrer en sund skepsis , som vedrrer nogle punkter , og som for vrigt deles af de fleste af de stater , der er med i forhandlingerne .
<P>
Det ene punkt vedrrer , hvis jeg m nvne det i korthed , den brede definition p , hvad investering er .
Beskyttet bliver direkte investeringer , investeringer i vrdipapirer samt alt , der vedrrer omrdet - undskyld , jeg benytter nu det engelske ord - intangible investeringer , hvorunder ogs intellektuel ejendomsret hrer .
Navnlig dette tredje omrde gr langt ud over de resultater , man forhandlede sig frem til i WTO ' s regi , og her skal der bestemt sttes kritisk sprgsmlstegn .
<P>
Det andet punkt er , at vi fr en mere vidtgende liberalisering , og at vi derudover indfrer en procedure til bilggelse af tvister , som giver investorerne mulighed for at indgive klager mod stater , men omvendt ikke dr , hvor det kan vre kritisk , giver staterne ret til ogs at indgive klager mod investorer .
Det er endnu et kritisk punkt .
<P>
Jeg har her en hel rkke kritiske punkter , som jeg desvrre ikke kan komme ind p nu .
Det ville glde mig - og jeg ved , at Kommissionen er informeret derom - dersom De ville tage dette med i Deres forhandlinger , og jeg vil gerne endnu en gang anmode om , at De ikke afslutter forhandlingerne nu til maj .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at lyknske ordfrer Kreissl-Drfler med den fremragende betnkning , som han har udarbejdet .
<P>
Indgelsen og undertegnelsen af den multilaterale investeringsaftale vil uden tvivl give signatarlandene den frste multilaterale ramme , som p bredeste vis regulerer betingelserne og behandlingen af internationale investeringer , hvor denne brede beskrivelse omfatter direkte investeringer , ln , intellektuel ejendomsret , licenser , autorisationer og hele det brede omrde med rettigheder og forpligtelser , som vi har at gre med inden for handelsverdenen .
<P>
I betragtning af den betydning , som udenlandske investeringer har i dagens konomi p grund af den stigende globalisering , som vi oplever , kan vi antage , at rammeaftalen om investeringer vil betyde det samme for investeringsomrdet , som GATT i sin tid betd for handelen , alts dannelsen af en stabil , global referenceramme , som vil erstatte de over 1.800 eksisterende bilaterale aftaler .
<P>
Lad os sl flgende fast med syvtommerssm : MAI vil ndre verden .
MAI vil blive en af OECD ' s og i fremtiden WTO ' s store bedrifter .
<P>
Denne aftale giver garantier til virksomhederne og til staterne , og det forventes , at dens regler vil blive udbredt i hele verden .
Vi m tage i betragtning , at investeringerne i de seneste r p verdensplan har belbet sig til over USD 10 billioner - alle direkte internationale investeringer - med en rlig vkst p omkring USD 500-600 milliarder - en vkst , som i vrigt er meget ujvnt fordelt , for i det skaldt  sorte  Afrika investeres der nsten ikke .
Jeg vil gerne opfordre til , at der ikke kun investeres dr , hvor vi mener , at investeringerne giver strst umiddelbart udbytte .
Vi m udvise investeringssolidaritet i hele verden .
<P>
Efter at vi med stor intensitet har gennemlevet processen med udarbejdelse af denne betnkning , p baggrund af de talrige fremlagte ndringsforslag ( der er fremlagt over 80 ndringsforslag i EKST-Udvalget ) og til trods for , at betnkningen overhovedet ikke afspejler PPE-Gruppens holdning , anmoder vi alligevel om , at der stemmes for denne betnkning , fordi vi anser , at den udgr et uundgeligt kompromis .
Og vi hber , at denne betnkning netop p grund af den tillidserklring , som den vil modtage af Parlamentet , vil blive taget i betragtning af Europa-Kommissionen her lige fr den kommende forhandling og undertegnelse af aftalen i april , da vi , som ordfreren allerede har sagt , vil se , om der bliver taget hensyn til Parlamentet .
<P>
Vi - og jeg vil mene , at Parlamentet generelt og i dette tilflde EKST-Udvalget i srdeleshed - har ofte det indtryk - jeg tror , det er en holdning , der deles af mange - at vi forsger at arbejde , vi forsger at udarbejde aftaler og betnkninger , og at Kommissionen i sidste ende negligerer det .
Jeg glder mig her over , at sir Leon Brittan er til stede , s jeg kan bede ham om at lytte til os , at vre opmrksom p os og tage os i betragtning .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , kre kolleger , vi er positivt stemt over for iden om liberalisering af investeringer , der fremmer konkurrenceevnen og den europiske konomi .
Det er klart , at en aftale herom br respektere de principper og grundlag , som Europa er opbygget p .
Offentligheden br informeres klart og gennemskueligt om forhandlingerne , isr br dette glde de nationale parlamenter , der spiller en afgrende rolle i forbindelse med anvendelsen af de internationale aftaler .
Den multilaterale investeringsaftale br ogs tage hensyn til EU ' s lovgivning og ikke hindre en yderligere harmonisering heraf , og den m ikke forvanske de aftaler og udviklingspolitikker , der er gldende i jeblikket .
Det Europiske Rd br konsulteres efter proceduren om samstemmende udtalelse om indgelsen af MAI p vegne af Den Europiske Union i overensstemmelse med traktatens artikel 228 , stk . 3 , 2. afsnit .
<P>
Jeg mener endvidere , at det under alle omstndigheder er af afgrende betydning , at de nationale regeringer og parlamenter er opmrksomme p deres kontrolfunktioner i forbindelse med forelggelsen af udkastet .
Denne opmrksomhed er absolut afgrende for den kulturelle sektor som helhed , for kulturpolitikken har brug for et eget omrde og en srlig behandling , der ikke blot kan reduceres til rent konomiske mekanismer .
Denne srbehandling er nppe mulig inden for den multilaterale investeringsaftale , i hvert tilflde ikke p det nuvrende stade af forhandlingerne , og det vil derfor vre hensigtsmssigt at udelukke den kulturelle sektor fra MAI-aftalen .
Dette skal imidlertid ikke forsts som en protektionistisk holdning : Vi br holde op med at vre bange for USA , for vi redder ikke den europiske kultur ved at lukke den inde i en niche .
Vi br i stedet forpligte os til at udpege og sttte de initiativer , der kan stimulere og styrke den europiske konkurrencedygtighed og kreativitet , og dette kan ikke mindst ns gennem en form for liberalisering , der imidlertid skal tilpasses den konkrete situation og vre skrddersyet til at beskytte de principper om sttte til forskelligartetheden og de srlige kendetegn , som styrker og udgr den europiske kulturs rigdom og identitet .
<P>
Vores gruppe sttter derfor betnkningen .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kolleger , hr. kommissr , Den Liberale Gruppe lgger stor vgt p oprettelsen af MAI .
Internationale investeringer reprsenterer belb p tusind milliarder dollar om ret .
Vokser verdenshandelen med 7-8 % rligt , vokser investeringerne dobbelt s hurtigt .
Internationale investeringer er ved at blive vigtigere end international handel .
<P>
Handelen reguleres i forskellige WTO-traktater .
Der findes imidlertid ingen pne og ensartede regler for direkte investeringer .
I jeblikket findes der mere end 1.800 bilaterale traktater .
MAI er et vellykket initiativ med henblik p at opn multilaterale aftaler om investeringer , i frste instans mellem OECD-landene , men traktaten kan udvides med andre lande .
<P>
Selvom der under forhandlingerne blev trukket mange politisk vanskelige sager inden for rammen af MAI , er der nu opnet enighed p de fleste punkter .
Men nu trkker USA i hndbremsen og pstr , at de skal have mere tid .
Er denne frihandelsnation  pur sang  get fra sin tro ?
<P>
Mit sidste punkt , kolleger , drejer sig om EU ' s kompentece ved indgelsen af internationale traktater .
Artikel 113 giver ikke Kommissionen eksplicitte befjelser til at undertegne MAI p vegne af medlemsstaterne .
Det Europiske Fllesskab deltager imidlertid i forhandlingerne som partner p vegne af medlemsstaterne .
For at undg konkurrenceforvridning inden for Unionen og for at udelukke forskelsbehandling vedrrende investeringer anmoder jeg mine kolleger om at sttte ndringsforslag 11 fra Den Liberale Gruppe .
Dette ndringsforslag tilsigter , at EU bliver fuldt medlem af MAI .
Vi henstiller derfor ogs til medlemsstaterne , at de ikke godkender slutteksten , inden EU er sikret fuldt medlemskab af MAI .
Jeg sprger sir Leon : Er dette koordineret i Rdet med medlemsstaterne ?
Hvilken procedure skal der helt njagtigt flges ?
Jeg vil meget gerne hre sir Leons svar p dette .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Fru formand , Europa-Parlamentet skal nu til at stemme om beslutningen i betnkning af hr . Kreissl-Drfler , som er af den allerstrste betydning , bde hvad formen og indholdet angr .
Vi skal n frem til retningslinjer om disse forhandlinger med enorme konsekvenser , som nu i nsten 3 r er gennemfrt under en form for halvvejs fortrolighed .
Aftalen skulle faktisk have vret indget , uden at offentligheden eller parlamenterne fik lejlighed til at stifte fuldt bekendtskab med omfanget af dens virkninger .
Ganske vist skulle aftalen , nr den frst var indget , ratificeres af parlamenterne , men dette ville vre alt for sent , og s er vi under alle omstndigheder allerede i ratificeringsfasen , hvor det kun er muligt at sige enten  ja  eller  nej  , hvor vi alts ikke lngere har mulighed for at pvirke aftalens udseende .
<P>
Jeg tror , at det er Europa-Parlamentets fortjeneste , at det i tide gjorde sig betydningen af de igangvrende forhandlinger p OECD-niveau klar og tog initiativ til - som det hidtil eneste parlament - i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 90 , stk .
5 , at vedtage en beslutning , der kan pvirke forhandlingerne , mens disse stadig str p , og det med hele en reprsentativ demokratisk institutions vgt .
Denne hurtighed er s meget vigtigere , da disse forhandlinger har voldsomme implikationer - som jeg allerede har nvnt - for man anmoder os ikke om en bedmmelse af , hvorvidt udenlandske investeringer skal gennemfres eller ej , men snarere , i hvilket omfang staterne skal have ret og magt til at regulere de direkte udenlandske investeringer og dermed tilpasse dem til deres egne prioriteringer og anvende dem efter egne fremgangsmder samt regulere deres mobilitet i lighed med gevinsterne fra disse investeringer .
<P>
MAI-aftalen vil kunne medfre en betydelig begrnsning af medlemsstaternes suvernitet , der overdrages virksomheder , der vil kunne afvise ethvert valg , der trffes for dem af et land , hvor de nsker at investere , under henvisning til , at det er et diskriminerende valg og en slags forhndsekspropriering af en fremtidig profitmulighed .
For enhver lovgivning , der skal beskytte et lands egne borgere , varetage miljet , sikre de sociale standarder for lnmodtagerne og arbejdstagerne samt endelig - et meget vigtigt forhold - sikre opretholdelsen af det pgldende lands egen identitet og kultur , vil kunne opfattes som en form for forskelsbehandling .
Dertil kommer en anden dramatisk konsekvens : Forbud mod at vedtage en hvilken som helst tilskyndelse til at begrnse de regionale uligheder og at anvende de eksisterende ressourcer efter bestemte prioriteringer , hvilket vil medfre alvorlige problemer , isr i udviklingslandene , der er mere srbare over for flygtige eller ustabile finansmarkeder og reelt ikke har indflydelse p deres egne betalingsbalancer .
<P>
Det er paradoksalt , at man , efter rtiers opslidende arbejde med at skabe et Fllesskab og harmonisere reglerne i EU og efter at have gjort sig alle disse anstrengelser for at f ansgerlandene i steuropa til at overtage EU ' s regelvrk , nu vil bringe alt dette til ophr og dermed stte sprgsmlstegn ved selve eksistensen af regionale organisationer , der skal sge at integrere konomierne , p trods af at dette forhold skal respekteres inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen gennem  RAIO  -klausulen , som imidlertid i udkastet til MAI-aftalen synes at vre helt tmt for betydning .
<P>
Endelig er der et andet foruroligende sprgsml , nemlig hvorfor er det OECD , der er valgt som sde for disse forhandlinger , selvom denne organisation har en helt anden funktion , nr nu det ville vre langt mere passende at gennemfre disse forhandlinger inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen ?
Mistanken om , at valget er truffet , fordi kun de 29 rigeste og strkeste lande har sde i OECD , er s strk og udbredt , at der er grund til at stte et stort sprgsmlstegn ved selve de institutioner , der foregiver at have ret til at regulere globaliseringen , isr Verdenshandelsorganisationen selv .
<P>
Den mobilisering , som  opdagelsen  af MAI har medfrt i de europiske samfund , isr inden for kulturens verden , og i USA , hvor de ikke-statslige organisationer har ivrksat en egentlig modkampagne , har allerede frt til , at indgelsen af aftalen er blevet udsat .
<P>
Jeg hber , at den enstemmige vedtagelse , bortset fra en enkelt hverken / eller-stemme , i Udvalget om Eksterne konomiske Anliggender og i de rdgivende udvalg , hvis ndringsforslag alle er blevet overtaget af det korresponderende udvalg , vil hjlpe de europiske forhandlere til om ikke at afvise aftalen - sdan som ikke alene vores gruppe , men ogs mange andre her i Parlamentet nsker - s til i det mindste drastisk at ndre ordlyden af det udkast , der nu forhandles .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , mangedoblingen af udenlandske investeringer i hele verden retfrdiggr s afgjort indfrelsen af en verdensomspndende lovgivningsmssig ramme , ikke for at fremhve liberaliseringen , men derimod for at lede initiativerne fra de transnationale selskaber mod en udvikling , der er bredygtig i social og miljmssig forstand .
<P>
Det aktuelle forslag lser slet ikke dette problem , og det i tre henseender .
Det forslag , som i jeblikket drftes , og som Kommissionen deltager aktivt i , tager sigte p at give investorerne en maksimal sikkerhed , mens de berrte befolkningers interesser kun kommer i anden rkke .
For det andet medfrer alle grundprincipperne og de foreslede bestemmelser , at de politiske institutioner fratages nogle normale privilegier , som de har i et demokratisk styre , og at de demokratiske institutioner og regeringerne p lovlig vis bliver underlagt de internationale selskabers strategier og interesser , med den srlige oprettelse af domsinstanser , hvor de selvsamme selskaber vil kunne f staterne dmt .
For det tredje finder forhandlingerne i OECD tydeligvis sted i de riges klub , sdan som vores kollega Castellina sagde for lidt siden . De mest srbare lande , nemlig udviklingslandene , er udelukket fra disse forhandlinger , selvom det er dem , som i den strste udstrkning er prisgivet de multinationale selskabers strategier .
Der er her tale om et forslag , som ikke kan tilrettes overfladisk eller njes med nogle undtagelser , men som i bund og grund skal ndres med hensyn til principperne i det .
<P>
Jeg vil gerne illustrere denne bemrkning med tre konkrete eksempler .
Det frste eksempel er , at en af de grundlggende bestemmelser , nemlig forbudet mod resultatforpligtelse , performance requirements , er fuldstndig i modstrid med en mlrettet og specifik politik til at bekmpe den alt for store arbejdslshed i regioner , som er ramt af denne svbe .
Den tilladelse , som en investor fr , vil nemlig ikke kunne gres betinget af en obligatorisk ansttelse af regional arbejdskraft , af prferencekontrakter med regionale virksomheder eller af nogen lignende foranstaltning .
P langt sigt vil det endda vre den europiske strukturpolitik , det gr ud over .
<P>
Det andet eksempel er ekspropriationen og den heraf flgende kompensation .
Vedtagelsen af nye love p det skattemssige , sociale eller miljmssige omrde kunne betragtes som at have en virkning svarende til en ekspropriation , hvilket UNICE kalder en skrnende ekspropriation , fordi den frer til en gradvis forsvinden af de omstndigheder , ud fra hvilke beslutningen om at investere blev truffet , og som automatisk medfrer ret til en konomisk kompensation .
<P>
Det tredje eksempel er princippet om ikke-diskrimination eller national behandling .
Hvad ville der ske , hvis de gamle stlande eller et land som Brasilien , hvor fordelingen af jord , enten som flge af en privatisering af kolkhoserne eller for at efterkomme et nske fra de indfdte eller fra bnder uden jord , ville stille de multinationale selskaber p lige fod med de pgldende befolkninger ?
<P>
Svaret giver sig selv : Det er uacceptabelt for os .
Betnkningen af hr . Kreissl-Drfler er glimrende , fordi den ppeger disse problemer , og jeg tror , at det ville tjene Parlamentet til re at stemme ja til denne med et meget stort flertal .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , der er uden tvivl tusind gode grunde til , at reprsentanterne for OECD laver denne multilaterale aftale i al uigennemskuelighed , men der er nogle grunde , og de er ikke uvsentlige , der tvinger os til at forkaste denne nye konomiske orden , som man vil ptvinge os .
Man forstr naturligvis godt de fordele , som de multinationale selskaber ville f af en sdan aftale , da dette forslag , som kunne sammenfattes til princippet om at  staterne fr forpligtelserne , og investorerne fr fordelene  , giver dem nogle solide garantier .
<P>
At fjerne hindringerne for investeringer er uden tvivl en god ting , men det er en forudstning , at princippet om ikkediskrimination , eller denne meget brede opfattelse af begrebet investering , ikke har skadelige konsekvenser for nogen af vores lande , for ved reelt at true den nationale suvernitet risikerer denne aftale p langt sigt at g ud over folkets ret og deres krav p det sociale og miljmssige omrde .
Aftalen vil plgge udviklingslandene , der ellers er udelukket fra forhandlingerne , nogle bestemmelser , som ofte er i modstrid med deres egne interesser .
Vi ved godt , at konomiens magt over politikken gr ud over demokratiet .
Som bevis behver man blot at tage den mde , som denne aftale er blevet forhandlet p .
<P>
Det er derfor vigtigt , at vi som europiske parlamentarikere gr opmrksom p denne aftale , der kunne g alvorligt ud over den europiske konstruktion netop p det tidspunkt , hvor dens udvidelse str p dagsordenen .
<P>
Hvad skulle der blive af vores flles landbrugspolitik , vores europiske socialmodel og vores kulturelle identitet , hvis MAIaftalen kom til at glde i morgen ?
Man m derfor glde sig over det initiativ , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har taget , og takke hr . Kreissl-Drfler for kvaliteten af hans arbejde .
Vores gruppe vil i vrigt uden tven stemme for hans betnkning , men det ville ligeledes vre godt , hvis Rdet tog stilling .
P samme mde forventer vi , hr. kommissr , at Kommissionen , der deltager i forhandlingerne , fortstter sin indsats , men stadig med fornuft og forstandighed , for det glder vores Europiske Fllesskab , og det er i den forbindelse ndvendigt at forsvare vores kulturelle undtagelse .
<P>
Vi har opnet denne undtagelse takket vre en indsats fra nogle kulturelle fagfolk , som for nylig p ny gjorde offentligheden opmrksom p risikoen ved MAI-aftalen .
Denne kulturelle undtagelse , der er opnet ved at kmpe hrdt for den under GATT-forhandlingerne , br udvides til at omfatte MAI-aftalen .
P samme mde br man fastholde de aftaler , der glder for ophavsret , for det er p tide , at man forstr , kre kolleger , at verden ikke er et kmpemssigt Matador-spil , og at man ikke spiller om vores kulturs skbne .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne hilse initiativet fra vores Udvalg om Eksterne konomiske Forbindelser velkomment .
Med den hemmeligholdelse , der omgrder de allerede fremskredne forhandlinger , fandt udvalget det ndvendigt at gre offentligheden opmrksom p vigtigheden af det , der str p spil i de indviedes proces for udarbejdelse af den multilaterale investeringsaftale .
Sledes afholder vi i dag her i Europa-Parlamentet , tre r efter at forhandlingerne blev indledt , den frste offentlige debat om MAI i en parlamentarisk kreds .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne lyknske ordfreren , som har forstet at bevare en vis sammenhng i sin tekst p trods af angrebene fra de store grupper , som har fet smag for kompromis for enhver pris og forfladigelse af ethvert forslag .
<P>
Hr . Kreissl-Drfler viser ganske rigtigt , at det , der er tale om i MAI-aftalen , ikke kun er at forsvare en sektor , om den s var lige s vigtig som kulturen , men derimod en metode , en tankegang og en hierarkisering af aktrerne p den internationale scene .
Sprgsmlet om investorernes beskyttelse hrer hovedsagelig under national kompetence , og det skal det blive ved med , selvom en tt samordning mellem de femten medlemsstater burde gre det muligt at forflge en rkke flles ml .
Jeg vil navnlig nvne fordmmelsen af lovgivninger med eksterritorial rkkevidde ; forbud mod enhver form for konkurrence , der tager sigte p at tiltrkke en investering ved at forringe de sociale normer eller reglerne for miljbeskyttelse ; at en domsinstans med hensyn til investeringer ikke skal have mulighed for at tilsidestte en flles politiks bestemmelser , som f.eks. landbrugs- eller fiskeribestemmelser , og heller ikke kunne lade det g ud over den kulturelle undtagelse eller stte sprgsmlstegn ved en national domstols eller fllesskabsdomstols afgrelse , der har res judicata-virkning .
<P>
Det er vigtigt , at investorens lovmssige ret til at f sin investering beskyttet ikke udarter sig til en uindskrnket ret til at investere uden nogen restriktioner , p bekostning af ansvaret og af staterne med hensyn til lovgivning og bestemmelser .
<P>
I den aktuelle MAI-tankegang begrnser staternes rolle sig til at garantere investorerne , at de kan f det fulde udbytte af deres investeringer , mens de nationale lovgivninger og den fllesskabslovgivning , der tager sigte p at beskytte miljet og de sociale levevilkr , frst og fremmest betragtes som potentielle hindringer for investeringerne .
Det er sledes denne tankegang , som MAI-forhandlingerne og deres ramme , der udelukker udviklingslandene , er baseret p , og som det forekommer os ndvendigt at stte sprgsmlstegn ved i stedet for at holde sig til en undtagelses- og forbeholdstaktik , der kun har det forml at udpege stederne for de kommende forhandlinger .
Vi burde tage ved lre af GATT- og WTO-processerne .
Betnkningen fr i den forbindelse med god grund alarmklokkerne til at ringe . Det er grunden til , at vi sttter den .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , ogs vi hilser drftelsen af denne betnkning velkommen .
Med nogle f undtagelser finder vi den ogs meget interessant , et meget intelligent stykke arbejde .
Det ville naturligvis vre at nske , om de milj- , social- og strukturpbud , der findes i Europa og den vestlige verden , blev overtaget i hele verden , og investorer var ndt til at rette sig efter dem overalt i verden .
Men det er desvrre ogs en form for overlegenhed , nr vesten mt og godt tilpas stter sig ud over nden og levevilkrene i den tredje verden og udtnker eller krver de investeringshurdler , som i sidste instans forhindrer , at det konomiske grundlag forbedres i andre dele af verden .
<P>
Det er en kendsgerning , at den globale modernisering af infrastrukturer og kommunikationssystemer i hele verden har skabt en benhrd konkurrencesituation de steder , hvor der investeres .
Investorer vil efter ordre fra deres kapitalgivere altid udvlge de steder , der giver lfte om en maksimal profit .
At protestere mod det eller hindre denne proces med love ville kunne ligestilles med maskinstormen under den industrielle revolution .
<P>
Det sprgsml , betnkningen lader st bent , er , i hvilken form Europa for fremtiden kan tage et medansvar for et konomisk opsving i den tredje verden ved hjlp af investeringer uden som en anden skolemester at foreskrive disse lande , p hvilke betingelser dette opsving skal ns .
<P>
De begrnsninger , der krves p det kulturelle omrde , er problematiske .
Jeg kan her kun henvise til den betnkning fra den nederlandske regering , hvori det hedder , at man ikke skal opbygge et panser , men styrke rygraden .
<P>
De foranstaltninger til regulering af udenlandske virksomheders investeringer , der krves i betnkningen , m ikke fre til , at der bliver mulighed for en ben konkurrencekamp p alle kulturomrder .
Nr det her for lidt siden blev kritiseret , at amerikanske virksomheder kan f penge fra EU , vil de samme mennesker sikkert ikke have noget imod , at amerikanske virksomheder deltager i europiske film med deres kapital .
<P>
Det skal navnlig hilses velkomment , at betnkningen kommer ind p truslen mod beskyttelsen af ophavsretten .
Her er der meget at indhente , og det br drftes indgende .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , det er en fornjelse at tale her i salen uden egentlig at vre til stede .
<P>
Jeg selv og min gruppe sttter hr . Kreissl-Drflers betnkning .
Vi sttter isr punkt 5 , 14 , 23 og 15 om OECDretningslinjerne .
Jeg vil gerne p dette tidspunkt sige , at uanset hvor de fremtidige diskussioner om investeringsprocedurer finder sted , det vre sig i OECD , WTO eller UNCTAD , vil vi stte pris p , om de mennesker , der har ansvaret for vores anliggender , ville hndtere dem p en lidt mere gennemsigtig mde .
Vi parlamentarikere br vre forrest i diskussionerne og ikke blive hgtet p bagefter .
Parlamentet skal nskes tillykke med udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Den strste sttte glder den frivillige kodeks .
Den kommer fra OECD-landene .
Vi kan benbart ikke blive enige om at ndre den frivillige kodeks med retningslinjer til en obligatorisk .
I en udtalelse fra Charles Bridge fra DTI om OECDretningslinjernes frivillige status hedder det , at det nye flertalssynspunkt gr ud p , at den frivillige status skal forblive undret .
Men han fortstter med at sige , at OECD-landene siden 1991 har vret underlagt en bindende forpligtelse til at oprette nationale kontaktpunkter til PR-aktiviteter , hndtering af foresprgsler og diskussioner med parterne om alle sprgsml vedrrende retningslinjerne .
Vi br derfor se meget nje p , hvad disse nationale kontaktpunkter har opnet .
<P>
I henhold til Den Rdgivende Fagforeningskomit under OECD synes resultaterne af deres undersgelser at vise , at med nogle f bemrkelsesvrdige undtagelser er de nationale kontaktpunkter reaktive snarere end proaktive og gr meget lidt for at udfylde deres kommissorium .
Nogle faglige landsorganisationer besvarede ikke undersgelsen , men sagde , at der ikke var meget at rapportere , da de nationale kontaktpunkter i deres land var stillet i bero .
<P>
Man rapporterede ligeledes , at anmodninger om oplysninger vedrrende retningslinjerne ofte blev ignoreret , og dette har frt til en hj grad af apati blandt mange medlemsorganisationer i forhold til de nationale kontaktpunkter .
<P>
I rapporten sprges der videre :  Har det nationale kontaktpunkt i Deres land hrt fagforeningerne om sit kommissorium ?
 .
Det nationale kontaktpunkt i Sverige er det eneste , der har hrt fagforeningerne proaktivt .
Det nationale kontaktpunkt i Belgien gr det p opfordring , mens alle andre medlemsorganisationer svarede negativt .
S mske kan Kommissionen fortlle os , hvilke skridt den kan tage , hvis den alts vil fortstte med den frivillige ordning , for at stte skub i de nationale kontaktpunkter med henblik p at sikre , at de bliver relevante for de mennesker , der formodes at f fordel af den multilaterale investeringsaftale .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen se p sprgsmlet om portefljeinvesteringer , for mens vi taler om direkte , udenlandske investeringer , opnr mange af disse virksomheder deres resultat gennem aktionrernes portefljeinvesteringer .
<P>
Kan Kommissionen fortlle os , om den ved disse forhandlinger vil overveje , og tilskynde medlemsstaterne til at indfre , tilsagn om , at bestyrerne i mange af disse pensions- , erhvervs- og forsikringsfonde rent faktisk bliver hrt forud for investering i de virksomheder , der fungerer under den multilaterale investeringsaftale , i mange af de lande , der i jeblikket ikke bliver betjent srlig godt under de frivillige retningslinjer .
Det ville vre et skridt i retning af demokrati , og det br Kommissionen tage op .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , stigningen i de direkte udenlandske investeringer ( med vkstrater p 11 % pr. r ) er imponerende , og den overstiger langt de vrige konomiske basisvariabler , idet den i det sidste rti er vokset dobbelt s hurtigt som handelen med varer og fire gange hurtigere end produktionen .
Det undrer derfor , at de ikke skulle underlgges nogen adfrdskodeks .
<P>
Da den frie bevgelighed for kapital betyder maksimal udnyttelse af ressourcerne , har den ikke , sledes som det kunne frygtes , og som det heller ikke ville vre nskeligt , haft negative konsekvenser for verdenshandelen med den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser .
Og den har ud fra et srligt synspunkt medvirket til ligevgt , eftersom den har frt til investeringer i mindre begunstigede omrder og opretholdelse af en arbejdsstyrke her , som ellers ville vre tvunget til at emigrere , med svre menneskelige og sociale omkostninger til flge ( hvor de multinationales strategi med produktionsenheder og underleverandrer i forskellige lande og regioner har vret af vsentlig betydning ) .
<P>
Nr mulighederne her er opregnet , m der dog etableres strenge adfrdsregler , for at de direkte udenlandske investeringer ikke skal blive til en uacceptabel form for udbytning og krnke konkurrencereglerne .
Som det korrekt er blevet ppeget af ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , som jeg gerne vil takke , m der i srdeleshed stilles strenge krav om overholdelse af socialog miljregler .
Ifald dette ikke skulle ske , har vores arbejdstagere og virksomhedsejere grund til at klage og til ikke at acceptere investeringsflytningerne .
Og sledes som vi har flere gange har fremhvet , drejer det sig om krav , hvor vi p n gang gavner arbejdstagerne og borgerne i de mere tilbagestende lande , idet vi undgr , at de bliver udbyttet , og at deres livskvalitet bliver forringet .
<P>
Endelig beklager ogs vi , at visse fremskridt med hensyn til kontrol med stttemidler ikke ogs er blevet ledsaget af fremskridt p beskatningsomrdet , idet man kan konstatere , at der konkurreres om at snke kapitalbeskatningen , hvilket ender med at forge den eksisterende uligevgt med en yderligere merbeskatning af arbejdskraften .
<P>
Som det eneste forbehold i forhold til ordfreren og nogle af de foregende talere frygter vi , at de undtagelser , som foresls p kulturomrdet , vil fre os i en protektionistisk retning , idet vi mener , at den europiske kultur br kunne hvde sig i kraft af sig selv og ikke gennem en protektionisme , der ender med at svkke den .
Jeg er i dette tilflde mere enig med det hollandske perspektiv .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at ogs jeg tilslutter mig den bevgelse og bekymring , som her har fundet udtryk over den multilaterale investeringsaftale .
Denne bekymring findes svel i Europa-Parlamentets udvalg som i de kunstneriske og akademiske miljer .
Det er ogs helt berettiget , at den europiske presse offentliggr indlg , der advarer mod situationen , nu hvor der er en sandsynlig og endog fremskyndet undertegnelse af denne aftale p vej .
I Kulturudvalget , som jeg er medlem af , har vi frt store slag mod bestrbelserne p at undervurdere og ramme Europas kulturelle industri og p at fremmedgre vores multikulturelle identitet , som denne aftale netop truer med at gre .
Det er ikke frste gang , at den europiske kulturelle identitet har stet over for en trussel : Sidst skete det under GATT-forhandlingerne , hvor det lykkedes at indfre den kulturelle undtagelse , der ikke alene br forblive i kraft , men som efter min mening ogs br styrkes .
Jeg minder om , at der ogs er andre nationale delegationer , der nsker undtagelser af lokal interesse , og dette glder ogs amerikanerne i forbindelse med en rkke sektorer , hvor de har srligt flsomme bestemmelser for borgerne inden for rammerne af OECD .
<P>
Vi br arbejde p at undg , at dette forsg p at omstyrte den europiske kultur og ramme den i dens grundvold , hvad de kulturelle produkter og tjenesteydelser angr , herunder ogs de nye teknologier , intellektuel ejendomsret og andre kunstneriske og kreative rettigheder , bliver til virkelighed , uden samtidig at glemme , at problemet ligeledes bestr i andre sektorer - de er allerede blevet nvnt - som f.eks. transport , fiskeri og landbrug .
<P>
Den europiske solidaritet br forblive fasttmret til det sidste , p trods af de alvorlige anslag , der er under forberedelse , og jeg vil gerne p dette punkt understrege , at der desvrre er medlemsstater med delegationer , der nsker at fremskynde undertegnelsen af denne aftale , uden at de problemer , som aftalen medfrer , er ordentligt undersgt .
Vi bengter ikke , at forhandlingerne br afsluttes , men under ingen omstndigheder br dette ske , fr de afgrende sprgsml for Europa har fundet en tilfredsstillende lsning .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg glder mig meget over denne aftale , idet den udgr et skridt i retning af ikkediskrimination med hensyn til investeringer samt imod anvendelsen af de undertegnende medlemsstaters lovgivning , og den har til forml at ge de internationale investeringer og dermed ligeledes den internationale handel .
Alle disse ting er fantastisk positive , og jeg glder mig over dem .
<P>
Det , der bekymrer mig , er , at nr man begynder at gennemg aftalen - jeg har forsgt at lse den ved flere lejligheder , selvom den er langt fra frdig p nuvrende tidspunkt - giver den anledning til en lang rkke sprgsml .
Eftersom international investering er et omrde , hvor konkurrencen er utrolig hrd , vil der naturligvis ofte ske det , selvom det er en OECD-aftale , at der udves kraftigt pres p andre nationer , der leder efter internationale investeringer , for at f dem til ogs at undertegne .
Det glder jeg mig ligeledes over , i princippet .
Jeg er bekymret over graden af udviklingslandenes deltagelse , navnlig i beslutningsprocessen , selvom det i jeblikket hovedsagelig er et OECD-dokument .
<P>
P samme mde som hr . Falconer vil jeg gerne pege p OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder .
Selvom OECD udarbejder meget af sit eget informationsmateriale , havde jeg gerne set , at det var mere fremtrdende i forbindelse med denne aftale .
Ogs her glder det , at hvis man lser aftalen , rejser den flere sprgsml , end den besvarer , om , hvor godt omrdet miljstandarder vil blive behandlet i den endelige udgave .
<P>
Som min anden bemrkning , som jeg fremstter med et skvt smil , vil jeg gerne sprge , om der stadig vil blive diskrimineret mod EU-virksomheder med hensyn til investeringer foretaget af visse lande , som har tendens til at diskriminere til fordel for udenlandske investeringer .
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge om , hvornr aftalen nu vil blive undertegnet - der var meningen , at det skulle ske i maj mned , og det ser nu ud til , at det bliver forsinket - og om , hvorvidt den skal igennem en godkendelsesprocedure i EuropaParlamentet .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , MAI-aftalen udgr en sand krigsmaskine mod befolkningerne , landene og staterne .
De udenlandske investorers interesser bliver privilegeret frem for alt andet , og deres rettigheder bliver udvidet til at omfatte alle omrder , eftersom de kan retsforflge regeringerne direkte for at f skadeserstatning som kompensation for enhver foranstaltning , der kan mindske deres fortjeneste .
<P>
Sledes udgr de sociale rettigheder , miljbeskyttelsen , den fysiske planlgning , bevarelsen af de naturlige ressourcer , hensynet til de kollektive interesser og fagforeningsfriheden nogle emner , der retfrdiggr sanktioner , hvilket i vrigt ogs er tilfldet med Fllesskabets prferenceordning .
<P>
I den aktuelle globaliseringsproces bliver folkets interesser trdt under fode , og med MAI-aftalen er det selve regeringerne , der forhnes , og som ikke vil f andet end forpligtelser over for de multinationale selskaber .
En sdan tankegang er fuldstndig uacceptabel , og den forkastes i vrigt i stor udstrkning .
Selvom forhandlingerne siden 1995 er blevet frt i strste hemmelighed , er MAI-aftalens realiteter nu blevet synlige og har medfrt en enorm protestbevgelse i USA , Canada , Indien og Europa .
I Frankrig har kunstnere og skuespillere , der har forstet , i hvor hj grad kulturen har alt at tabe med en sdan markedstankegang , mobiliseret deres krfter .
<P>
Den franske regering , reprsenteret af premierministeren , ppeger , at en sdan aftale under ingen omstndigheder kan stte sprgsmlstegn ved regeringernes frihed til at foretage deres egne valg .
Premierministeren siger , at Frankrig krver strenge bestemmelser , der forbyder konkurrence mellem landene for at tiltrkke investeringer ved hjlp af en forringelse af de sociale normer og miljreglerne .
<P>
Hr . Kreissl-Drfler fremstter i sin betnkning en hel del berettiget kritik og forlanger med rette en offentlig dialog samt gennemsigtighed med hensyn til OECD-forhandlingerne .
Han tager dog ikke skridtet fuldt ud , men holder sig , nr alt kommer til alt , til en simpel henstilling - jeg citerer - om ikke at undertegne MAI-aftalen fr man har foretaget  en grundig analyse  .
Efter min mening burde Europa-Parlamentet , der navnlig takket vre sit REX-udvalg er udvalgt som den frste instans , der skal drfte MAI-aftalen , forlange , at medlemsstaternes regeringer ikke undertegner MAI-aftalen , og at de udskyder forhandlingerne og frst holder en bred offentlig debat med deltagelse fra de nationale parlamenter .
<P>
Det samme krav kan fremfres med hensyn til projektet for det transatlantiske fllesmarked , der er kendt under navnet  Brittan-projektet  , og som er inspireret af njagtigt de samme ultraliberale principper som MAI-aftalen .
Vi franske parlamentsmedlemmer har til hensigt at bidrage til udviklingen af den sociale bevgelse for at forhindre disse projekter , der stjler arbejdspladser og frihed , og at gre en tankegang kendetegnet af samarbejde og bredygtig udvikling fremherskende , da dette er den virkelige udfordring for civilisationen i det tredje rtusind .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , jeg vil gerne rette en varm tak til min kollega hr . Kreissl-Drfler for virkelig at have fet det til at  summe i hovedet  , ikke bare p os , men ogs p de nationale parlamenter , s vi virkelig har fet jnene op for dette .
<P>
Det siges , at det skal blive den globale konomis grundlov .
Med det er ogs blevet sagt , at det ikke blot er konomiske interesser , der str p spil , men ogs miljinteresser , sociale interesser , nationernes ret til selvbestemmelse m.m .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen : Hvorfor har vi i Europa-Parlamentet ikke fet at vide , at der har vret en diskussion i gang ?
Hvor er dialogen med borgerne og de folkevalgte parlamenter ?
Jeg er overordentlig skuffet over den svenske handelsminister , som siden 1995 har siddet i disse forhandlinger uden at give det mindste lille tegn p , at de har vret i gang .
Han er ogs en socialdemokrat , som ved sidste valg sagde , at de ville  tjle markedskrfterne  .
Nu ser vi , hvordan det gr med den slags lfter .
S kom med noget mere demokrati !
Og som den foregende taler sagde :  Stands aftalen , til vi har fet en ordentlig dialog ! 
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Fru formand , jeg mener , at det er p tide for ansvarlige politikere som os , der er blevet lovmssigt valgt ved almindelige valg , at standse det teknokratiske sidespor , som visse internationale institutioner er kommet ud p .
<P>
Der er et sprgsml , der melder sig , og jeg vil stille det lige ud : I hvis tjeneste arbejder OECD ?
Er det for at fremme landenes og deres folks konomiske , sociale og kulturelle udvikling , eller tjener OECD nogle magtfulde multinationale selskaber ?
Den multilaterale investeringsaftale giver svaret .
Hvordan kan vi tolerere , at nogle f rige lande forhandler i al hemmelighed - tystys p gangene i Chteau de la Muette , som er OECD ' s hovedsde i Paris - om nogle aftaler , der herefter vil komme til at glde for de lande , der er mindre rige end dem selv ?
Disse aftaler bliver udarbejdet p trods af enhver demokratisk kontrol og af nogle hjtstende embedsmnd , der kun har t ml , nemlig at fjerne alle beskyttelsesindretninger p det kulturelle omrde , men ogs p det sociale og miljmssige omrde .
<P>
Med MAI-aftalen fr vi en sand anskuelsesundervisning .
Det drejer sig ikke om et uheld undervejs ; det er derimod en hel ultraliberalistisk opfattelse , der kommer til udtryk , og som har til forml at trampe p alle de sociale og demokratiske fremskridt , man ofte har opnet efter hrd kamp .
At sige nej til MAI-aftalen , det er i grunden at sige nej til OECD ' s aktuelle synspunkter , men det er mske ogs at begynde at overveje det hensigtsmssige i at beholde en sdan institution , eller i det mindste at give denne en anden rolle .
Ville det ikke vre meget mere fornuftigt og effektivt at styrke Verdenshandelsorganisationens rolle , da denne skal behandle nogle emner , som i dag bliver drftet i OECD ?
Under alle omstndigheder har vi stadig , og mere end nogensinde , problemet med demokratisk kontrol af de internationale institutioner , hvis vi vil undg nogle ubehagelige konsekvenser for folket .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , i jeblikket findes der ca . 1.800 bilaterale traktater om udenlandske direkte investeringer .
Det medfrer uoverskuelighed og modsigelser mellem traktaterne .
En multilateral traktat om investeringer i OECD-regi er derfor logisk .
OECD-landene tegner sig for de fleste udenlandske direkte investeringer , og i OECD-regi er det meget hurtigere og mere effektivt at indg en aftale end p WTO-plan .
<P>
Sammen med min kollega hr . Kreissl-Drfler stter jeg sprgsmlstegn ved en rkke ting .
Er der med sdan en international paraplytraktat ikke fare for , at de multinationale selskabers interesser kommer til at dominere over almenvellets ?
Er der overhovedet levnet ulandene forhandlingsmuligheder ved tiltrdelse af traktaten , eller bliver de stillet over for fuldbyrdede kendsgerninger ?
<P>
Ordfreren bruger med rette stor plads p dette i sin vrdifulde betnkning .
Denne aftale indskrnker den suverne kompetence meget , en udvikling , der bekymrer mig .
For vigtige politiske sprgsml som miljet , men ogs p social- og kulturomrdet kan det f negative flger .
Ved GATT-forhandlingerne har vi ofte stdt os p denne sten .
<P>
Vi m sejle videre mellem klipperne Skylla - en for liberal fremtid - og Charybdis - overregulering og protektionisme .
I Nederlandene har adfrdskodekser opstillet af virksomhederne vedrrende milj , menneskerettigheder og sociale foranstaltninger virket bedre end offentlige regler .
<P>
Betnkningen lgger for stor vgt p  overbeskyttelse  , som f.eks. ved kultur .
Kommissionen har fremsat en mngde forslag herom , men det hele behvede vel ikke at komme med i betnkningen ?
For meget skader .
Mit standpunkt vil man kunne aflse af den mde , jeg stemmer p .
<P>
P trods af en rkke sknhedsfejl giver jeg af fuld overbevisning min sttte til denne betnkning , som jeg nsker ordfreren tillykke med .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , kre kolleger , denne aftale er yderst alvorlig for Den Europiske Unions og vores folks fremtid .
<P>
Hr . Kreissl-Drflers betnkning fremhver alle risiciene og alle de betingelser , som skal vre til stede , for at en investeringsorganisation bde bliver lettere og mere gennemskuelig , men ogs tjener folket .
Vores gruppe har dog ikke desto mindre fremsat et ndringsforslag for at gre dette Parlaments budskab klarere i den sidste ende .
Vi nsker ikke , at denne aftale , sdan som den drftes p nuvrende tidspunkt , og den tankegang , der ligger til grund for denne , ratificeres af vores regeringer , og det skal Parlamentet sige hjt og tydeligt .
Denne aftale vil nemlig fratage vores medlemsstater og selve Den Europiske Union , det vil sige Fllesskabets instanser , enhver mulighed for at handle effektivt , for at fastlgge nogle sociale og miljmssige normer og for at fre nogle politikker , der er gavnlige for beskftigelsen og den lokale udvikling .
<P>
Jeg vil give Dem nogle eksempler , der vidner om dette .
Det mest skandalse punkt er uden tvivl den klausul , der bestemmer , at staterne kan dmmes , hvis de trffer nogle foranstaltninger , der kan reducere eller forhindre en multinational virksomheds eventuelle fortjeneste .
Hvilket betyder , at en multinational virksomheds fortjeneste er vigtigere end folkets interesser .
Men hvorfor er den amerikanske Kongres til dels tilbageholdende ?
Det er , fordi denne klausul eksisterer i Alena , og fordi den har fet et amerikansk selskab i Canada ,  Ethyl  , til at krve erstatning fra den canadiske regering , da denne havde fastlagt en norm , der forbd et produkt , som nedbrd en organisme , der er ndvendig for forureningsbekmpelsen .
Canada skulle sledes dmmes , fordi de bekmpede forureningen , og fordi de fratog en virksomhed deres fortjeneste .
Amerikanerne kunne godt se faren ved dette , eller det kunne i hvert fald en del af den amerikanske Kongres .
Lad os ikke vre blinde . Denne fare er betydelig , ikke kun p miljomrdet , men ogs p det sociale omrde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at man naturligvis skal indfre en mere gennemskuelig og mere rationel global investeringsorganisation , men der er flere betingelser , der skal vre opfyldt , for at dette kan ske .
For det frste skal denne organisation ikke kun omfatte de rige lande , men ogs WTO eller endog FN .
For det andet skal sociale og miljmssige bestemmelser vre mulige , ogs bestemmelser , der er opstillet p globalt plan .
Og for det tredje skal staterne og selve Den Europiske Union beholde deres suvernitet og deres handlefrihed , for selvom det er ndvendigt at sikre investorerne , s er det i endnu hjere grad ndvendigt at sikre folket .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , konomien skal jo frst og fremmest tjene menneskene .
Derfor er det efter min mening s vigtigt , at vi i dag beskftiger os med den multilaterale investeringsaftale .
I Kreissl-Drflers betnkning str der ganske vist nogle ting , som passer ind i billedet i den kampagne , som diverse grupperinger har haft krende i nogen tid , grupperinger , som benytter MAI-aftalen til at give nring til en diffus angst for den skaldte globalisering .
Jeg er ndt til at fremstte denne kritik s direkte , hr . Kreissl-Drfler , for som De jo ved , stter jeg stor pris p Deres arbejde og vil ogs gerne fremover kunne tale rligt med Dem .
<P>
Naturligvis kan vi som Parlament ikke affinde os med , at forhandlingerne foregr under strst mulig udelukkelse af offentligheden og af parlamenterne , sledes som det fremgr af betnkningen .
Ganske vist rammer denne kritik ikke OECD , men Rdet . I dag holder nemlig Rdets arbejdsgruppe mde i Bruxelles om dette emne .
De forlanger i Deres betnkning f.eks. en socialt og kologisk afbalanceret konomisk politik , og den anden flj i Parlamentet - fru Castellina er jo ogs til stede - antyder dermed , at hensigten med MAI skulle vre at sniglbe gldende miljmssige og sociale normer .
<P>
I en udtalelse fra det strigske konomiministerium hedder det herom , at MAI-aftalen lader et lands ret til selvstndige miljog arbejdstagerbeskyttelsesnormer urrt , s lnge udenlandske investorer ikke plgges skrappere pbud end indenlandske .
Der er fastlagt en bestemmelse mod social- og miljdumping , det vil sige , at det bliver forbudt at snke milj- og arbejdsnormerne med henblik p at tiltrkke udenlandske investeringer .
<P>
MAI medfrer heller ikke nogen indskrnkning af EU-retten .
Et forbehold herom er med .
Sprgsmlet om intellektuel ejendomsret ordnes sledes , at MAI ikke kan ve indflydelse p TRIPS .
Desuden er OECD-aftalen allerede gjort afhngig af en demokratisk ratificeringsproces .
Hvis vi virkelig nsker , at konomien skal gavne menneskene , m vi ikke stoppe en investeringsaftale fuld af bestemmelser , som kun forsts af en hr af advokater .
Endelig berres jo ogs sm og mellemstore virksomheder heraf , og de har ikke sdanne hre til deres rdighed .
<P>
Rdet opfordres naturligvis ogs til lbende at informere Parlamentet om drftelserne .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Fru formand , hr .
Kreissl-Drflers glimrende arbejde og betnkning har vist , at selvom en liberalisering af investeringerne er en vigtig mlstning , s er teksten , sdan som den fremstr , farlig og p visse punkter uacceptabel .
Den er farlig , fordi den ikke er afbalanceret : Investorerne fr alle rettighederne , og staterne fr alle forpligtelserne .
Nogle stater kan endda komme ud for , at de for en international pseudo-domstol skal gre rede for deres bevggrunde for at trffe en eller anden foranstaltning , f.eks. p det sociale eller miljmssige omrde .
<P>
Teksten er ogs uacceptabel med hensyn til ophavsret og kultur , og navnlig det audiovisuelle omrde .
Vi har her kmpet for at bidrage til at skabe en solid og dynamisk kulturindustri , srligt ved hjlp af direktivet  fjernsyn uden grnser  .
Men aftalens tekst risikerer at medfre , at denne indsats er spildt .
<P>
Jeg vil dog tilfje et nyt problem , fru formand .
Jeg har i dag fet at vide , at Kommissionen vil forhandle med USA i forbindelse med et transatlantisk fllesmarked , New Transatlantic Market Place , som vi aldrig er blevet informeret om , og som ogs kunne omhandle ophavs- og kunsterrettigheder .
Det begynder at tage overhnd .
Der hersker den mest totale uigennemskuelighed i disse forhandlinger .
Det er p tide , at Kommissionen giver os en klar information om svel MAI-aftalen som NTM-projektet , at den genforhandler en lang rkke punkter i MAI-aftalen , at den udelukker forfatterrettigheder og hele det audiovisuelle omrde fra sine internationale aftaler , og endelig at bde vores Parlament og de nationale parlamenter ptager sig deres ansvar i forbindelse med disse tekster .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , her plejer man at rose ordfreren , men p grund af tidsmangel udelader jeg det , sknt der er grund til det .
Ordfreren anerkender dog , at MAI-aftalen er forhandlet af EU-Kommissionen og ikke af medlemslandene .
Det betyder en magtoverfrsel til en fderalistisk centralmagt .
Den giver Kommissionen en sdan magt over mit lands sociale sikkerhed , milj , arbejdstagerbeskyttelse , sundhedspolitik og de intellektuelle ressourcer , som vi i overensstemmelse med denne betnkning ikke er parate til at overlade til multinationale selskaber .
Fra et lille lands synspunkt kan Kommissionen ogs fungere som et multinationalt selskab .
<P>
I MAI-aftalen er der tale om , at alle grnser for bervelse fjernes fra kapitalismen , ogs p nye omrder og p omrder med intellektuel virksomhed . Ogs i de lande , som ikke er omfattet eller indbudt til at komme med til forhandlingerne med OECD-landene .
MAI-aftalen stter globale standarder for staternes virksomhed , men ikke for selskabernes virksomhed .
Derfor er MAI uafbalanceret .
<P>
Hr . Kreissl-Drfler har udarbejdet en god betnkning , sknt han har en for stor tro p EU ' s magt og EU ' s godhed .
EU reprsenterer den kapitalistiske livsform i Europa .
MAI-aftalen er til gengld ved at blive en ny livsform for verdens kapitalisme .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg br fortlle min kollega hr . Seppnen , at bde min og hans regering har deltaget , endda helt selvstndigt , i forhandlingerne om denne aftale .
<P>
Men nu til sagen : Vi har vret vidner til en slags skandale .
Kommissionen har forhandlet aftalen , som udhuler en meget stor del af Den Europiske Unions samlede krfter og ider .
De mangeartede sttteformer drages i tvivl af den grund , at de nationale eventuelt favoriseres frem for de udenlandske , og der er ingen grund til at forestille sig , at undtagelserne p nogen mde vil blive langvarige .
Jeg er helt sikker p , at alt efterhnden vil blive stbt efter samme model , og derfor kan det ikke betale sig at nre forgves hb om , at problemerne kan lses med undtagelser .
De vil hjst blive midlertidige .
Der er absolut behov for klausuler om miljbeskyttelse og overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning .
<P>
Hr. kommissr , jeg er overbevist om , at hvis Europa-Parlamentet havde mulighed for at afskedige enkelte kommissrer , ville der her sikkert opst en situation , hvor Deres fortsatte virke var p vippen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , det er af stor betydning at n frem til multilaterale internationale aftaler , der fremmer udbredelsen af investeringer .
Netop mlet om at give strre sikkerhed til investorerne kan utvivlsomt vre en af de grundlggende rsager til at lgge srlig vgt p sdanne aftaler , ogs over for de stater , der ikke normalt deltager , nemlig stater , der betragtes som mindre sikre af de selv samme internationale investorer .
<P>
Men dette skal naturligvis ske p betingelser , der er fuldt ud acceptable for alle de berrte stater i overensstemmelse med mlstningerne om en ligevgtig udvikling og kan stttes af staterne og de pgldende befolkninger .
<P>
Derfor forholder vi os kritiske over for bde metoden og indholdet af den aftale , der er blevet forhandlet i OECD-regi i lbet af de seneste to r .
Dette fremgr klart og overbevisende af hr . Kreissl-Drflers betnkning , hvorfor vi sttter den .
<P>
Der er tre sprgsml , vi gerne vil understrege .
For det frste er der problemet med demokrati og gennemskuelighed .
Forhandlingerne er frt i stor hemmelighed , uden at noget parlament har modtaget den mindste information , og endda uden at de fleste regeringer har vret bemrkelsesvrdigt klar over betydningen af aftalen .
Dette er uacceptabelt , nr flgerne af en sdan aftale vil vre ganske vidtrkkende og langvarige for alle lande i verden .
<P>
For det andet bestrider vi det forhold , at OECD er de rigtige rammer for en aftale , der skal glde nsten alle lande i verden .
P denne mde tager man endnu en gang ikke det mindste hensyn til kravene og problemerne i udviklingslandene , selvom det netop er blandt de fattigste lande , at flgerne vil blive meget store .
<P>
Endelig finder vi , at indholdet af aftalen er helt uacceptabelt , da det i praksis vil forhindre , at de enkelte stater og regionale sammenslutninger - som f.eks. Den Europiske Union - fr mulighed for suvernt at udvikle deres socialpolitik , miljovervejelser , offentlige administration samt beskyttelse og styrkelse af den kulturelle forskellighed , og aftalen udgr dermed en alvorlig trussel mod de nuvrende udviklingspolitikker .
<P>
Dette er rsagen til , at vi ikke nsker , at MAI-aftalen undertegnes , i hvert tilflde ikke uden en forudgende grundig ndring af svel dens indhold som dens form .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , jeg konstaterer med glde , at det er lykkedes organisationer bedre end forhandlerne at forsge at skabe debat om denne aftale , hvilket ogs forhandlerne har forsgt at gre .
Men det , der er blevet sagt om konsekvenserne af aftalen , er vist p mange punkter meget overdrevet .
<P>
Jeg synes , at vi frst og fremmest skal fastsl , at der er behov for en regelsamling , nr globaliseringen de facto sker , og at EU og Parlamentet har en vigtig rolle at spille .
Jeg hber ogs , at Kommissionen sttter de medlemslande , som med eftertryk har krvet , at aftalen skal forbyde , at miljmssige og sociale normer svkkes for at tillokke investeringer .
Hvordan ligger det med dette , hr. kommissr ?
De facto kan MAI alts fre til oprustning af normer og ikke , som det psts , til nedrustning .
Jeg hber ogs , at vi fr en ende p den shopping i subsidier , som vi oplever mange steder .
Det kunne ogs fre til , at mindre virksomheder turde investere udenlands .
<P>
Det , der er uklart , er , hvordan voldgiftssager skal fres .
Skal de vre bne eller lukkede ?
Hvordan er reglerne for bevisfrelse ?
Jeg tror , dette er noget , vi m vre meget opmrksomme p .
P dette punkt er aftalen ikke klar til undertegnelse .
Endvidere m vi overveje OECD-forsamlingens stilling .
Jeg tror ogs , at det p lngere sigt er ndvendigt med denne aftale , s udviklingslandene frivilligt kan tiltrde , hvis de opfylder de normer , som krves .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , jeg er glad for , at sir Leon Brittan er til stede under denne debat , for der er blevet sagt mange ting om MAI-aftalen , og jeg vil kun gentage , at det ud over problemerne med kulturen er ndvendigt at vre p vagt .
Her drejer det sig ganske vist om , at der er risiko for en alvorlig krnkelse af forfatterrettighederne , men som man nvnte , kan det ogs i stor udstrkning komme til at berre landbruget , miljet og de sociale rettigheder .
Uanset hvordan det forholder sig , hvad dkker begrebet kultur s for os ?
Vi ved udmrket , bde i dette Parlament og i Kommissionen , at kulturen i hjere og hjere grad bliver reduceret til kun at omfatte de mindst strategiske sektorer , mens den audiovisuelle sektor , forlagsvirksomhed og alt det , der vedrrer informationens motorveje , bliver tilsidesat .
<P>
Nr jeg er glad for at kunne henvende mig til Dem i dag , sir Leon Brittan , er det , fordi De har brygget et projekt sammen , der skulle vedtages i morgen , og fordi jeg tror , at MAI-aftalen vil gre det muligt for Dem at se , at folket , men ogs parlamentarikerne og mange af grupperne her , ikke vil have flere hemmelige forhandlinger og ikke vil have , at der i Europa og i vores institutioner fore kommer disse neoliberalistiske angreb , som vi ofte fr inspiration til fra USA .
NTM-projektet br efter min mening revideres i betragtning af den modtagelse , som vi i dag giver MAI-aftalen .
Men det er ikke alt .
Hr .
Bangemann burde vre her i dag , eftersom grnbogen om konvergens ogs rejser den slags problemstillinger .
<P>

Afslutningsvis vil jeg blot sige , at denne aftale ikke er en aftale , men en ideologisk tekst og et sandt neoliberalistisk manifest , og at min gruppe vil fremstte et ndringsforslag , der anmoder om en udsttelse for at give plads til en sand offentlig debat , der respekterer den offentlige mening , som fr strre og strre indflydelse p de internationale politikker .
<SPEAKER ID=186 NAME="Blak">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at sige , at denne aftale ikke alene burde have vret forhandlet i OECD .
Dertil er den alt for vigtig .
Det , som jeg gerne vil opholde mig ved , er , at arbejdstagerrettighederne er henlagt til pramblen i MAI-aftalen .
Det er foruroligende , at der i OECD ' s udkast til aftale om multilaterale investeringer er en stor uligevgt mellem investorernes rettigheder og pligter .
Det er vigtigt , at investorerne er bundet til at overholde nogle forpligtelser i de lande , hvor de opererer .
Jeg vil gerne understrege , at det m give anledning til bekymring , at man i denne MAI-aftale har valgt at referere til arbejdstagerrettighederne og miljhensyn i indledningen af teksten .
Det betyder , at henvisningerne til arbejdstagerrettigheder ikke er juridisk bindende , men mere har karakter af en hensigtserklring .
<P>
Jeg mener , at det er rimeligt , at man i teksten tilfjer , at landene skal have ratificeret ILO ' s syv konventioner om grundlggende arbejdstagerrettigheder .
Landene skal anerkende ILO ' s regler om arbejdsvilkr og beskyttelse af rettigheder til at organisere sig , forbud mod brnearbejde osv . , s sdanne ting ikke kan blive et konkurrenceparameter , som staterne prver at tiltrkke investorer med .
Det er vigtigt , at man undgr , at bde staten og investorer spekulerer i social dumping .
Det er vigtigt at holde sig for je , at liberaliseringen af bestemmelserne omkring udenlandske direkte investeringer ikke kun skal vre til fordel for investorerne og oprindelseslandet .
Det skal ogs vre med til at sikre en bredygtig konomisk udvikling i vrtslandet .
Dette parlament er det eneste parlament - s vidt jeg ved - der diskuterer MAI-aftalen .
Det er vigtigt at f startet en debat i medlemslandene og i de nationale parlamenter om denne aftale .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , denne MAI-sag er kommet drligt fra start , og det er mske en skam .
Det er en skam , for det ville vre en fordel , om vi fik indfrt en international investeringsret - hvilket er hele formlet med MAI-aftalen - der kunne give investorerne tryghed , og som kunne give alle en flelse af sikkerhed .
Hvis MAI-aftalen skal fre til , at der bliver mange flere tvister , s er det klart , at den gr i den forkerte retning .
Hvis man erstatter hindringerne med stridigheder , tror jeg ikke , at man vinder noget som helst .
<P>
Selve den mde , hvorp forhandlingerne bliver frt , lider i vrigt tydeligt af manglende gennemsigtighed , og det er absolut ndvendigt , at projektet er mere i trd med det , der eksisterer , og med de demokratiske principper og principperne om , at politik er vigtigere end konomi .
Ellers vil vi se komplotmyterne bryde ud i lys lue , og MAI-aftalen risikerer at blive en fiasko og at ende blandt de projekter , som p forhnd er ddsdmt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , generaldirektren for Verdenshandelsorganisationen WTO , Ruggiero , har kaldt denne aftale for en  konstitution for en eneste , global konomi  .
Det giver en forestilling om , hvilke enorme konsekvenser MAI-aftalen kan f .
<P>
Hvem er det da , der har retten til at skrive globale konstitutioner ?
Jo , det er tydeligvis de 29 rigeste industrilande i verden .
De andre lande er i praksis udelukket , hvilket ogs er meningen , for da tilsvarende aftaler blev diskuteret i WTO , mdte man alt for stor modstand fra andre lande i verden .
Det eneste rimelige ville naturligvis vre , at denne aftale blev diskuteret i FN , eller muligvis i WTO , i stedet for i OECD .
<P>
I OECD-landene er forhandlingerne sket i tavshed og med mindst mulig parlamentarisk kontrol .
Men aftalen er ikke bare uacceptabel p grund af den mde , hvorp den forhandles , men ogs p grund af sit indhold .
I aftalen gives de multinationale virksomheder rettigheder p staternes bekostning .
Det er fuldstndig urimeligt , at virksomheder skal have mulighed for via en domstol at ophve demokratisk trufne beslutninger p vigtige omrder ssom milj , forvaltning af naturressourcer og sociale vilkr .
<P>
Jeg synes ikke om alt i denne betnkning , f.eks. ikke punkt 7 og 8 .
Men betnkningen indeholder ogs megen vigtig kritik , ikke mindst i punkt 5 , 14 og 23 , hvilket er tilstrkkeligt til , at jeg stemmer for den .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi br virkelig alle sammen give al den ros , vi kan , til vores kollega , hr . Kreissl-Drfler , der tog initiativ til denne usdvanlige betnkning .
<P>
Det forhold , at de gennemfrte forhandlinger har medfrt s voldsomme diskussioner og krydsede klinger p meningsfronten , viser behovet for , at der for et s afgrende sprgsml for verdenskonomien er tilstrkkelig tid til en udtmmende dialog under bne , gennemskuelige forhold og med en fortsat parlamentarisk kontrol .
<P>
Det er klart , at nr selv generaldirektren for Verdenshandelsorganisationen betragter MAI som grundlaget for en ny verdenskonomi , s er der grundlag for bekymringerne for , at der sttes begrnsninger for medlemsstaternes ret til selv at faststte deres politik , isr p omrder som industri- , social- , milj- og kulturpolitik samt med hensyn til intellektuel ejendomsret .
<P>
Der er selvflgelig ingen grund til at vre uenig i , at der br faststtes regler vedrrende fremme af og sikkerhed omkring udenlandske investeringer , s situationer med forvanskninger af den internationale konkurrence undgs .
<P>
Men der er god grund til at stte sprgsmlstegn ved den vigtige og presserende karakter , som hele dette sprgsml har antaget .
For andre vigtige sprgsml , som ogs har at gre med globaliseringen af konomien , har vi ikke kunnet konstatere tilsvarende hast , som f.eks. de arbejdsmarkedsmssige rettigheder , skoleundervisning , beskatning af multinationale virksomheder , beskyttelse af miljet , styrkelse af en vedvarende og regionalt ligevgtig konomisk udvikling samt bevarelse af den kulturelle forskellighed .
Tvrtimod har de multinationale selskaber og internationale virksomhedsgrupper allerede rigelig magt , og de br ikke gives nogen som helst fortrinsret i forhold til de nationale virksomheder , hverken i form af automatisk ret til international domstolsmgling eller jurisdiktionelle ndringer , som er helt i strid med princippet om lige adgang .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg mener , at Europa-Parlamentet br beskytte og forsvare svel Europa-Parlamentets egne som Unionens befjelser imod ethvert forsg p at indskrnke dem gennem denne investeringsaftale .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , Europa-Parlamentet br ganske simpelt krve jeblikkelig forkastelse af den multilaterale investeringsaftale .
Denne aftale en flikket sammen i det skjulte af de store konomiske interesser , uden hensyn til nationale interesser og Europa-Parlamentet , og selv regeringerne har ikke vret tilstrkkeligt indblandet .
Denne aftale udgr en multilateral ideologisk indsats fra den multinationale storkapital og et frste skridt mod dannelse af de multinationale selskabers verdensregering .
Konsekvenserne af dens anvendelse vil vre delggende for befolkningerne og konomierne i de mindre udviklede lande .
<P>
Dette nye manifest fra verdenskapitalismen vil fre til en total delggelse af lnmodtagernes sociale rettigheder og arbejdsmarkedsmssige landvindinger , og i forbindelse med MU ' en vil det fre til et fuldstndigt dereguleret marked , hvor medlemsstaternes rderum i forbindelse med deres nationale politikker og suvernitet indskrnkes betydeligt til fordel for de multinationale grupper , de internationale banker og den internationale kapitalisme i form af Den Internationale Valutafond , Verdensbanken og OECD .
<P>
Jeg gentager , fru formand , at det eneste krav , som Europa-Parlamentet kan stille , er en fuldstndig forkastelse af aftalen , og de ndringsforslag , der er stillet , br vi som Parlament tilslutte os .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , MAI ' s forenelighed med miljbeskyttelsesbestemmelserne er endnu ikke blevet behandlet tilstrkkeligt af forhandlingsparterne .
Det er meget foruroligende .
Efterhnden som vi bevger os i retning af mere og mere multilateralt baserede miljaftaler , mener jeg , at der er strre risiko for at lbe ind i problemer , hvis MAI bliver gennemfrt i den nuvrende udformning .
I et dokument fra OECD-sekretariatet om de juridiske aspekter hedder det :  Mangelen p tydelig juridisk uoverensstemmelse medfrer ikke ndvendigvis , at alle bekymringer vedrrende det mulige samspil mellem MAI og MEA ' erne falder bort  .
<P>
Der er navnlig en vis bekymring for , at aftalerne om overfrsel af ren teknologi , som er indeholdt i Kyoto-protokollen til bekmpelse af klimandringer , kan komme i fare .
Den rene udviklingsmekanisme er ndvendig for denne protokols succes og kan muligvis komme i direkte modstrid med MAI .
Der br medtages en bindende miljklausul , som i det mindste indebrer de samme garantier som artikel 20 i GATT , og ikke viser sig at vre en utilstrkkelig , frivillig klausul som artikel 114 i NAFTA-aftalen .
<P>
Der skal endvidere fastlgges bestemmelser om miljrevision af alle udenlandske investorer .
Uden disse garantier for bredygtig udvikling br vi vre meget bekymrede over aftalen p dette tidspunkt .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , MAI-aftalen , den multilaterale investeringsaftale , der er forhandlet i strste hemmelighed , og som er et tydeligt symbol p den lsslupne liberalismes ubetingede triumf og p nsket om at sikre de multinationale koncerners magt over staterne og nsket om at styrke de rige industrilandes overlegenhed i forhold til udviklingslandene , er helt uacceptabel , som den er i dag .
<P>
Uden at dette gr ud over min endelige mening om indholdet , tilslutter jeg mig derfor helt anmodningen fra ordfreren , hr . Kreissl-Drfler , som jeg gerne vil lyknske for hans arbejde .
Ja , kre kolleger , jeg tilslutter mig ordfrerens anmodning over for Den Europiske Unions medlemsstater om ikke at undertegne MAI-aftalen uden en bred offentlig debat , der alene vil kunne sikre den fuldstndige gennemsigtighed , som er absolut ndvendig for denne sag .
<P>
Hvad resten angr , og uden at g i detaljer , s tilslutter jeg mig i hj grad de af ordfreren stillede sprgsml og fremsatte bemrkninger , der alle beviser ndvendigheden af svel en indgende analyse som af fuldstndig gennemsigtighed .
<P>
Hvis MAI-aftalen beklageligvis skulle blive undertegnet , sdan som den foreligger , vil vi ikke lngere have nogen midler til at standse en negativ form for globalisering , hvor det er den strkes lov , der glder .
Jeg tror og hber , at alle vores regeringer i Den Europiske Union vil blive klar over dette .
<P>
Til sidst et par ord om sprgsmlet om den europiske kultur og det audiovisuelle omrde .
Jeg gr ind for , at ordfreren p ny krver en undtagelse , og jeg insisterer p , at dette ikke kun bliver i forbindelse med MAI-aftalen , men ogs med hensyn til GATT-aftalen .
Dette sprgsml er alt for alvorligt til , at man p den ene eller den anden mde m give indtryk af en tilbagegang , hvor lille den end mtte vre .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at med hensyn til denne sag har vores Europa-Parlament endnu en gang vist , at dets rolle er at g foran .
Jeg tror , at vi i aften er i frd med at gre dette .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Fru formand , i forbindelse med MAI-aftalen vil jeg gerne tage en rkke bekymringer vedrrende udviklingslandene op , navnlig , som andre talere har ppeget , at de er blevet udelukket fra forhandlingerne , selvom disse forhandlinger har meget betydelige konsekvenser for dem .
De m ogs rejse sprgsmlet om liberaliseringens indvirkning p udviklingslandenes evne til at gennemfre de fattigdomsorienterede programmer , der er vsentlige for deres fremskridt .
Det forholder sig ligeledes sdan , som andre talere har vret inde p , at beskftigelsen , miljet og arbejdstagernes rettigheder skal vre en integreret del af processen og ikke hftet p som et slags appendiks .
Jeg er ogs bekymret over de gede befjelser , som MAI vil give de multinationale virksomheder i udviklingslandene , hvor de nrmest vil f status af nationalstater inden for udviklingslandene .
Der lgges alt for stor vgt p deres rettigheder frem for p deres pligter og ansvar .
Der findes ingen bindende forpligtelser for virksomhedernes adfrd , og den ndvendige grad af liberalisering vil vre uhensigtsmssig for udviklingslandene .
<P>
Reglerne om investering br dreje sig om mere end konomisk liberalisering og br indeholde en meget tydelig forpligtelse til bredygtig udvikling og kvalitet i investeringerne p langt sigt .
Jeg nsker en grundig revision af de nuvrende forslag samt en udsttelse , mens vi venter p en langt mere omfattende proces .
Jeg nsker et legitimt internationalt forum , hvor udviklingslandene kan deltage , og hvor internationale institutioner som UNCTAD kan inddrages .
Frst da vil vi vre overbevist om , at vi har en retfrdig procedure for multilaterale investeringer .
<SPEAKER ID=194 NAME="Sir Leon Brittan">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og ordfreren hr . Kreissl-Drfler for en fremragende betnkning om MAIforhandlingerne .
Jeg vil ogs gerne takke de vrige udvalg og deres ordfrere for deres indsats ved udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Det er en relevant diskussion .
Forhandlingerne er ikke afsluttet .
Europa-Parlamentets beslutning om at gennemfre denne debat er lige s betydningsfuld , som fru Castellina beskrev .
Jeg deler dette synspunkt , og jeg kan forsikre fru Schrling om , at vi har haft en reel diskussion , og at dette vil spille en aktiv rolle i forhandlingerne .
Det Europiske Fllesskab er den strste eksterne investor i verden , og vi sender halvdelen af vores investeringer til OECD-lande og den anden halvdel til ikkeOECD-lande .
Samtidig er vi de mest bne for udefra kommende investeringer i verden .
Fllesskabet har derfor stor interesse i indfrelsen af gennemsigtige , ikke-diskriminerende og gennemfrlige regler for direkte investeringer i udlandet p bde plurilateralt og multilateralt plan . Derfor er jeg meget enig med hr .
Valdivielso de Cu , fru Baldi , fru Plooij-van Gorsel og hr . Teverson , som alle understregede betydningen af denne debat og dens mulige fordele .
<P>
Der er ndt til at vre balance mellem mulighederne for investering og ndvendigheden af nationale muligheder for at regulere og kontrollere bestemte sprgsml .
Det er det , forhandlingerne har drejet sig om , og denne forhandling har bidraget til denne balance .
Jeg kan forsikre fru Plooij-van Gorsel om , at denne forhandling vil ende med , at EF bliver medlem .
I en meddelelse fra Kommissionen om lige vilkr for direkte investeringer i hele verden gik vi ind for at indlede forhandlinger med OECD og diskussioner i WTO .
Lad mig erindre om , at Rdet og Europa-Parlamentet i beslutningen af december 1995 stttede denne metode .
Jeg mener stadig , at en vellykket afslutning p MAI-forhandlingerne vil vre det bedst mulige udgangspunkt for multilateral regeludformning i WTO med henblik p at skabe lige vilkr for direkte investeringer i udlandet p verdensplan .
<P>
Vi m ikke glemme , at langt de fleste udviklingslande mener , at det er i deres interesse , at der tilskyndes til direkte investeringer i udlandet , og ikke det modsatte .
Derfor vil en god aftale hjlpe dem lige s meget som de lande , der investerer .
Forholdet mellem det , vi gr i forbindelse med MAI-forhandlingerne , og det , vi nsker at gre inden for WTO , er afgrende , som fru Mann ganske rigtigt sagde .
Det forhold var meget relevant i bemrkningerne fra hr . Lannoye , fru Leperre-Verrier og fru Kinnock .
<P>
Vi m vre meget bevidste om betydningen af dette samspil .
MAI-forhandlingerne foregr hovedsagelig mellem de industrialiserede lande .
Det er en forhandling , som ingen behver at deltage i , og ingen behver at tilslutte sig , og ingen , der ikke har deltaget i forhandlingen , behver at acceptere resultaterne , selvom muligheden foreligger .
P grundlag heraf , og p grundlag af mit eget synspunkt , som jeg lgger meget stor vgt p , nemlig at vi fr en aftale , der p en passende mde afspejler svel de industrialiserede landes som udviklingslandenes interesser , br der gennemfres drftelser i WTO , der frer til en forhandling i WTO , hvor man tager hensyn til MAI-forhandlingen , men som ikke ndvendigvis behver vre identisk hermed .
<P>
P denne mde sikrer man bedst , at MAI-aftalen ikke medfrer et urimeligt pres for at f udviklingslandene til at overholde den .
Men der findes nogle hindringer , der skal overvindes .
Indtil videre har vi kun net en aftale om diskussioner i WTO , og hindringen for at komme videre endnu og n frem til en forhandling i WTO bestr i , at nogle udviklingslande har modsat sig dette .
Derfor hber jeg virkelig , at de mennesker - og der er mange her i Parlamentet - der har indflydelse p udviklingslandene , vil opfordre dem til at indtage en holdning , hvor de accepterer en forhandling i WTO samt en forhandling i OECD , netop for , at den aftale , som p et tidspunkt vil trde i kraft , og som de kan deltage i , fuldt ud afspejler deres interesser , og at de ikke blot vil st over for alternativet med enten at tilslutte sig en MAI-forhandling eller slet ingenting .
<P>
Nu mener jeg tilfldigvis ikke , at MAI-forhandlingerne behver at fre til et resultat , der skader udviklingslandenes interesser .
Jeg forstr imidlertid deres flelse af ikke at have vret inddraget i forhandlingerne .
Det bedste , de kan gre , er at supplere forhandlingerne i OECD med forhandlinger inden for WTO snarest muligt .
Hvis OECD-forhandlingerne slr fejl , vil det ikke hjlpe dem , da de mennesker , der er ndt til at sige  hvis de industrialiserede lande ikke en gang kan n til enighed om dette , hvordan kan man s forvente en aftale p verdensplan ?  , vil bruge dette som argument for at modstte sig forhandlinger inden for WTO .
Hvis der ikke ns en aftale p verdensplan om dette , vil man ikke opn den balance , som trkker de investeringer til udviklingslandene , som de har s hrdt brug for , og det vil vre kontraproduktivt for dem , der for at beskytte deres egne interesser har modsat sig en forhandling inden for OECD .
<P>
Det var med disse overvejelser i tankerne , at man i maj 1995 gik i gang med forhandlinger i OECD-sammenhng , og p ministerkonferencen i Singapore i december 1996 lykkedes det os at oprette en investeringsarbejdsgruppe under WTO .
Forhandlingerne i OECD-regi skal vre afsluttet ved udgangen af april 1998 .
Enhver , som har deltaget i forhandlinger af denne art , er klar over , at halvanden mned hen mod slutningen af forhandlingsfasen er en meget vigtig og central periode , hvor meget kan ns .
<P>
Jeg kan ikke sige , om vi vil n frem til en afslutning .
Hvis det lykkes , vil den tage udgangspunkt i meget af det , der er blevet sagt i dag .
Men jeg kan fortlle Dem , at vi kun vil n frem til en afslutning , hvis vi kan imdekomme Den Europiske Unions legitime interesser .
Vi er enige om behovet for at sikre , at de kontraherende parter i MAI har ret til at gribe ind for at beskytte miljet , ikke blot nu , men ogs i fremtiden .
Derfor har jeg overhovedet ingen problemer med det , fru Pollack har sagt . Med hensyn til arbejdsmarkedet mener vi , at det er meget vigtigt , at normerne p arbejdsmarkedet beskyttes i disse forhandlinger .
S her er jeg enig med hr . Kreissl-Drfler og ligeledes med hr .
Habsburg-Lothringen . Vi m ogs insistere p en bestemmelse , der kan dkke nuvrende og kommende politikker vedrrende den europiske integration .
Derfor glder jeg mig ogs over udtalelserne fra hr .
Garca-Margallo y Marfil , fru Ahern og fru Castellina om betydningen af konomisk integration p regionalt plan , som bde giver mulighed for yderligere harmonisering blandt eksisterende medlemmer af Den Europiske Union samt en gradvis tilpasning af EU ' s politik vedrrende lovgivning og praksis hos vores aftalepartnere i Europa .
<P>
Til hr . Falconer vil jeg sige , at denne aftale - hvis den kommer igennem - vil styrke de nationale kontaktpunkters status , og at de retningslinjer , som han henviste til som utilstrkkelige , skal tages op til revision .
<P>
I beslutningsforslaget behandler man ligeledes aspekterne ved kulturelle og intellektuelle ophavsrettigheder under MAI meget grundigt , og det med rette .
Jeg vil gerne knytte en kommentar til dette .
Bevarelse af Europas kulturelle identitet gennem srlige politiske foranstaltninger og aktioner , navnlig inden for den audiovisuelle sektor , er et ml , der deles fuldt ud af Kommissionen .
Jeg deler den bekymring , som mange , navnlig hr . Elchlepp og fru Daskalaki , var inde p .
Blandt forhandlerne er der nu enighed om , at MAI ikke m undergrave GATT-resultaterne , med undtagelse af audiovisuelle tjenester , det vil sige konklusionen p Uruguay-runden .
Det er kun et sprgsml om , hvordan det skal gennemfres .
Vores synspunkt er , at en generel undtagelse , som mske overfladisk set virker tiltrkkende , ikke er den bedste lsning .
Et Europa-specifikt , detaljeret forbehold giver rent faktisk strre juridisk sikkerhed for nuvrende og fremtidige politikker end en generel undtagelse formuleret i en enkelt stning .
<P>
Der er en ting , som jeg gerne vil forsikre Parlamentet om , s der ikke hersker nogen tvivl . Jeg havde det privilegium og den re at lede forhandlingerne i Uruguay-runden for Den Europiske Union .
P forhandlingernes sidste dag , da hele verden ventede p en afslutning af forhandlingerne , var vi under kraftigt pres fra USA for at tiltrde bestemmelser vedrrende audiovisuelle og kulturelle sprgsml , som ville have svkket og truet vores politik p det audiovisuelle og kulturelle omrde .
Jeg tvede p ingen mde med at modst dette pres og sagde , at vi ville forkaste hele den aftale , der var resultatet af Uruguayrunden , hvis vi blev tvunget til at give efter for et sdant pres for at n frem til en aftale .
Og det lykkedes .
Det var USA , der gav sig .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at nr Den Europiske Union i en sdan situation gennem sin forhandler , Kommissionen , var parat til at modst dette pres , tror jeg ikke , at vi vil vre s naive at forre alt det vk i MAIforhandlingerne , som vil stod fast p med succes under forhandlingerne i Uruguay-runden .
Det kan der p ingen mde blive tale om , og der kan kun vre uenighed om , hvordan vi beskytter os selv mest effektivt .
<P>
Med hensyn til intellektuel ejendomsret sger vi stadig en lsning , hvor der tages hensyn til de europiske regler og WIPOreglerne p dette omrde , samtidig med at vi p den anden side skaber en vrditilvkst navnlig inden for lsning af konflikter .
Jeg kan forsikre fru McKenna om , at forbeholdene p fiskeriomrdet fortsat vil vre gldende , men der forhandles stadig om alle disse emner .
Med politisk vilje og under hensyntagen til de punkter , som Parlamentet med god grund har taget op , kan vi n frem til en afslutning , som vil vre til fordel for Den Europiske Union i sin rolle som vigtig investor uden for Unionen , i udviklingslandenes interesse og til gavn for alle de politikker , som vi lgger stor vgt p .
Vi vil kun undertegne en aftale , hvis det bliver resultatet .
<P>
Selv tror jeg ikke , at det bliver ndvendigt eller vil vre gavnligt med en udtalelse fra EF-Domstolen .
Vi forhandler normalt om sprgsml af stor betydning , vi har vores juridiske rdgivere , og hvis vi skulle rende EF-Domstolen p drene , hver gang vi forhandlede , ville vi undergrave den institutionelle balance .
<P>
Naturligvis kan jeg med glde bekrfte , sdan som hr . Kreissl-Drfler opfordrede mig til , at Kommissionen vil anbefale Rdet , at vi , hvis vi nr frem til en aftale , som medlemsstaterne og Kommissionen sttter , vil anmode om Europa-Parlamentets tilslutning , fr den undertegnes .
<P>
Nr Kommissionen skal prsentere MAI for Rdet , kan jeg forsikre hr . Garca-Margallo y Marfil for , at vi vil analysere aftalens forenelighed med de vigtige internationale aftaler , som vi har undertegnet , herunder multilaterale aftaler , miljaftaler og social- og arbejdsmarkedsaftaler samt vores egen lovgivning og politikker p omrder som fiskeri , transport og udvikling samt med selve Traktaten for Det Europiske Fllesskab .
Men p nuvrende tidspunkt ser jeg ikke nogen uoverensstemmelser , og ved de fortsatte forhandlinger vil vi sikre , at det fortsat forholder sig sledes .
<P>
I jeblikket befinder forhandlingerne sig i en vanskelig fase .
Vores amerikanske partnere har gjort opmrksom p , at de i lyset af behovet for fortsatte forhandlinger om en rkke vsentlige emner ikke mener , at det er muligt at overholde fristen i april .
De fortller os , at de ikke er i stand til at foresl en alternativ dato for afslutningen af MAI-forhandlingerne .
Derved sender man et uheldigt signal om vores beslutning om at fastholde OECD-landene p deres nuvrende konomipolitiske kurs p trods af de seneste kriser , navnlig i Asien , og om at reagere p udfordringerne fra globaliseringen ved at styrke det nuvrende bne system for handel og investering .
Vi kan ikke acceptere den amerikanske udmelding som et fait accompli .
<P>
I den kommende tid kan vi gre store fremskridt , hvis den politiske vilje er til stede .
Dernst er det op til ministrene at trffe beslutning om MAI ' s skbne i henhold til nskerne hos demokratisk valgte regeringer .
Nu er det op til os i de kommende uger at finde ud af , om den politiske vilje er til stede .
Vi er fast besluttede p at gre alt , hvad vi kan , for at n frem til en vellykket afslutning p forhandlingerne , men vi nsker ikke at opn en aftale for enhver pris .
<P>
Det er vigtigt at understrege behovet for at finde frem til en passende ordning med USA inden for og uden for MAI for at lse problemet med eksterritorial lovgivning , som hr . Souchet henviste til , i almindelighed og Helms-Burton-loven og ILSA i srdeleshed .
<P>
P OECD-ministermdet , som finder sted sidst i april mned , skal kursen lgges fast .
Vi vil sge at gre betydelige fremskridt indtil da .
I mellemtiden er det helt klart i Fllesskabets og medlemsstaternes interesse at f en MAI-aftale , der beskytter vores egne interesser , beskytter udviklingslandenes interesser og sikrer vores evne til at fortstte med de politikker , som vi lgger vgt p .
Det vil vi forsge at n frem til , vi vil ikke give efter for nogen forsg p at delgge vores interesser .
<P>
Hvis vi arbejder kkt , holder hovedet koldt og er klar til at forsvare vores interesser , men ligeledes anerkender , at den rigtige slags MAI p de rette betingelser er i Den Europiske Unions interesse , vil vi handle p en mde , der afspejler den europiske befolknings nsker .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Plooij-van Gorsel">
Jeg stillede et helt specifikt sprgsml .
Jeg bad sir Leon Brittan kaste lys over proceduren , fordi der kan vre tale om en mulig interessekonflikt mellem Fllesskabet og de medlemsstater , der nsker at blive partnere .
Jeg vil gerne vide noget om beslutningsproceduren .
Krves der enstemmighed i Rdet , fr man skriver under , eller er det muligt , at der ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=196 NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg troede , at jeg havde besvaret sprgsmlet .
Der krves enstemmig sttte fra medlemsstaterne , og Parlamentet skal ogs godkende aftalen , som jeg sagde i min tale .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , med 35 minutters forsinkelse i forhold til den tidsplan , som vi har godkendt p vores dagsorden , gr vi nu til sprgetid til Kommissionen .
Jeg beder Dem undskylde denne forsinkelse , som jeg ikke er ansvarlig for , og som jeg har drftet med formanden .
Jeg hber , at vi i fremtiden kan tage de ndvendige forholdsregler for at sikre opfyldelse af de tidsplaner , som vi fastlgger p dagsordenerne .
<P>
Jeg giver ordet til hr . McMahon , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
I morges rejste jeg et sprgsml vedrrende mit eget sprgsml om NUTS-nomenklaturen og sttteberettigelse under de forskellige fonde .
<P>
Som De ved , tager jeg sprgetiden meget alvorligt .
Jeg s , at kommissr Wulf-Mathies ville komme ned for at besvare sprgsml om regionale anliggender og strukturfonde i denne uge , s jeg besluttede at indgive sprgsmlet .
Desvrre ser det ud til , at det er kommet med i slutningen under  Andre sprgsml  .
Det br st p det rigtige sted .
Den davrende formand lovede at finde ud af , hvad der var sket .
Kan De give mig et svar ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , jeg var selv til stede i morges , da De fremsatte dette sprgsml , og vi har efter aftale med Parlamentets tjenestegrene taget kontakt til Kommissionen .
Kommissionen har forklaret - og jeg m minde Dem om , at det er Kommissionen , som har kompetence til at afgre , hvilken kommissr der skal svare p hvilke sprgsml - at med hensyn til Deres sprgsml nr .
102 var det hr. de Silguy , som skulle besvare det , fordi det vedrrer tal fra Eurostat .
Derfor faldt det ikke ind under fru Wulf-Mathies ' omrde .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er sledes sprgetid til Kommissionen ( B4-0260 / 98 ) .
<SPEAKER ID=201 NAME="Flynn">
Ved reformen af strukturfondene i 1993 blev lige muligheder for mnd og kvinder p arbejdsmarkedet medtaget som et politisk ml , og lige muligheder i Socialfonden defineres i artikel 1 , stk .
1 , litra d , som en specifik prioritet .
Medlemsstaterne har valgt at gennemfre denne prioritet i den nuvrende ESF-forordning ved hjlp af to forskellige fremgangsmder .
Flertallet har vedtaget specifikke programmer for lige muligheder , mens de nordiske lande og Det Forenede Kongerige medtager sprgsmlet om lige muligheder i de generelle politikker .
Selvom metoderne er forskellige , er der store ligheder mellem de gennemfrte foranstaltninger : Fremme af kvinders deltagelse p de omrder , hvor de er underreprsenterede , erhvervsuddannelse af arbejdslse kvinder og kvinder , der vender tilbage til arbejdsmarkedet , samt sttte til kvindelige ivrksttere og andre tilhrende foranstaltninger .
<P>
Ved udarbejdelsen af det nye udkast til generelle strukturfondsforordninger er et af mlene at mindske de nuvrende forskelle og fremme mnds og kvinders ligelige deltagelse i konomiske og arbejdsmarkedsmssige aktiviteter gennem indarbejdelse af lige muligheder i de generelle politikker .
Hensigten er , at denne mainstreaming-strategi skal gennemsyre hele gennemfrelsesprocessen lige fra planlgningsfasen til rapporteringen .
I alle faser og p alle niveauer af beslutningstagningen er mlet a ) en ligelig deltagelse af mnd og kvinder og b ) et partnerskab , som omfatter reprsentanter for kompetente myndigheder og instanser p omrdet lige muligheder for mnd og kvinder .
Det er planen , at Den Europiske Socialfonds aktiviteter skal vre baseret p fem politiske omrder : En aktiv arbejdsmarkedspolitik , bekmpelse af social udstdelse , livslang uddannelse , foregribelse af og sttte til konomiske og arbejdsmarkedsmssige ndringer samt lige muligheder for mnd og kvinder .
Ud over den specifikke prioritet med lige muligheder i forordningen om Socialfonden er det hensigten at gennemfre mainstreaming-princippet inden for alle politiske omrder og bygge videre p de nuvrende erfaringer i forbindelse med udvikling p regionalt og lokalt plan , herunder lokale beskftigelsesinitiativer og lokale beskftigelsespagter .
Jeg hber , at man gennem den nye forordning vil sende et klart signal til fordel for positive foranstaltninger .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde det rede medlem om , at de retningslinjer for beskftigelsen , der blev vedtaget p det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg i november sidste r , er baseret p fire sjler , hvoraf den ene er en styrkelse af politikkerne for lige muligheder .
I den forbindelse krves det , at medlemsstaterne trffer foranstaltninger , som vil mindske forskellene mellem de to kn i forbindelse med arbejdslshed og den erhvervsmssige opdeling , at der sker en hjnelse af niveauet for omsorgstjenester , som ofte er en stor hindring for kvinder , der nsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet , og som vil lette denne tilbagevenden .
Kommissionen forventer , at man vil vre srlig opmrksom p disse retningslinjer i de handlingsplaner , som medlemsstaterne netop nu er i frd med at udarbejde , og som skal fremlgges p Det Europiske Rds mde i Cardiff i juni mned .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , dette sprgsml svarer njagtigt til mit nske om , at kvinder skal vre genstanden for og hovedmlet med de nye beskftigelsespolitikker .
Jeg takker Dem derfor for Deres glimrende og meget omfattende og opmuntrende svar , og jeg vil blot sprge Dem , om De virkelig tror , at disse fordele vil n ud til alle kvinder i Europa , herunder i Granada , og rent konomisk hvor store belb der njagtigt er tale om .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , om disse fordele vil n ud til de omrder , hvor kvinder har mest behov for dem .
Og endelig om der vil blive sikret flere programmer , og om disse vil blive rettet mod de omrder , hvor mandschauvinismen er strst .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Tak , fru Izquierdo Rojo , for Deres sprgsml , og fordi De overholdt taletiden .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Flynn , som vil besvare dette tillgssprgsml , der - som De har bemrket - ogs vedrrer kvinderne i Granada .
Jeg ved ikke , om De kender Granada , hr . Flynn , men hvis De ikke gr , vil jeg anbefale Dem at lre denne pragtfulde by at kende .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg takker for Deres invitation , hr. formand , og ser virkelig frem til dette besg .
Jeg har vret der nogle f gange p privat besg , men mske kan jeg komme der p officielt besg , og jeg er glad for Deres interesse .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige til det rede medlem , at jeg ikke blot er fuld af forhbning , men ogs af forventning , og De er naturligvis klar over , at alle disse ndringer vil afhnge af de programmer , som medlemsstaterne indsender , nr de nsker bistand med hensyn til fremme af lige muligheder .
Husk p en ting : Det er en forpligtelse , der er nedfldet i traktaten , og siden beskftigelsestopmdet har alle stats- og regeringschefer fra de 15 medlemsstater underskrevet en personlig forpligtelse til at fremme lige muligheder og gennemfre srlige aktiviteter , der bidrager til dette .
Jeg er srlig interesseret i , hvad Socialfonden skal gre , fordi jeg planlgger rammer , hvorunder der kan ydes sttte til fremme af beskftigelsen og til de selvstndige .
Der vil blive udviklet nye beskftigelseskilder , og der vil blive ydet sttte til levering af tjenester til modtagerne .
Her taler jeg om omsorgstjenester , og jeg tror , at De er enig med mig i , at de ofte er af grundlggende betydning for kvinder , der nsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet .
Jeg skuer fremad med ret store forhbninger som flge af de forpligtelser , man indgik p beskftigelsestopmdet .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. kommissr , den selvstyrende region Valencia er omfattet af ml 1 , men det er endnu ikke afgjort , om Valencia fortsat vil vre omfattet heraf , fordi regionen befinder sig nogle brkdele over eller under disse 75 % af fllesskabsindkomsten .
<P>
Arbejdslsheden er ganske vist over gennemsnittet , ikke kun i Fllesskabet , men i hele Spanien .
Og sidstnvnte er dobbelt s hj som den gennemsnitlige europiske arbejdslshed , og for kvindernes vedkommende tre gange s hj .
<P>
Mener Kommissionen , at den selvstyrende region Valencia fortsat skal hre under ml 1 , eftersom beskftigelsen er et hovedml i alle europiske regioner , og eftersom skabelse af nye arbejdspladser endvidere er absolut ndvendig , isr for kvinder , som udgr 30 % af de arbejdslse i den selvstyrende region Valencia ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg vil gerne sige ganske kort til det rede medlem , at Valencia lider under srlige problemer .
Der er endnu ikke taget nogen beslutning om , hvilke omrder der kommer ind under ml 1 i den nye tranche i perioden 2000-2006 .
Det skal der forhandles om fra nu af og frem til begyndelsen af det nye r .
Jeg vil gerne ppege , at forordningerne for strukturfondene skal godkendes af Kommissionen den 18. marts , og derefter m vi s se , hvordan tingene skrider frem .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Tak , hr . Flynn , for Deres tilstedevrelse , for Deres svar , og fordi De har taget imod disse invitationer til at besge to smukke spanske byer - Granada og Valencia - af forskellige rsager , men de er begge meget interessante .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af John McCartin ( H-0176 / 98 ) :
<P>
Om : Oksekdsmarkedet
<P>
De fem strste supermarkeder i Det Forenede Kongerige har monopol p salget af kd og tegner sig for 80 % af det samlede kdmarked .
<P>
Kan Kommissionen forhindre disse detailhandlere i at bruge deres dominerende stilling p markedet p konkurrencebegrnsende vis ved at udelukke irsk oksekd fra deres butikker ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Sir Leon Brittan">
Detailmarkedet for kd i Storbritannien omfatter en rkke supermarkeder med betydelige markedsandele , men Kommissionen har ingen oplysninger om , at de kollektivt eller enkeltvis kan dominere markedet .
I jeblikket har vi ikke tilstrkkeligt med konkrete oplysninger til at foretage en vurdering af situationen p markedet .
Kommissionens tjenestegrene forsger i jeblikket at verificere rapporter om , at irsk oksekd er blevet udelukket fra supermarkederne , og , hvis dette er tilfldet , finde ud af , om det skyldes restriktiv praksis eller andre grunde ; hvis det rede medlem eller andre har relevante oplysninger , vil Kommissionen vre interesseret i at modtage dem .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg har forstet , at der findes massevis af oplysninger om , at nogle supermarkedskder i Det Forenede Kongerige offentligt har erklret , at de i jeblikket har udelukket irsk oksekd fra deres butikker .
Under disse omstndigheder kan jeg forst , eftersom dette er et marked , som traditionelt er blevet forsynet med irsk oksekd , at der er tale om bevidst diskrimination , som de pgldende har givet udtryk for og indrmmet offentligt .
Jeg vil gerne sprge kommissren - idet jeg gr ud fra , at han kan verificere dette - om han har befjelser til at retsforflge de pgldende for denne diskrimination , som de har indrmmet .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Vi m se p sagen .
Meget afhnger af , om udelukkelsen skyldes restriktiv praksis , eller om der er tale om en ensidig udelukkelse .
S jeg kan faktisk ikke sige , om der kan gres noget , og om der br gres noget , fr vi har modtaget yderligere oplysninger og analyseret dem .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Simon Murphy ( H-0192 / 98 ) :
<P>
Om : Sport og alkoholsponsorering
<P>
Kan Kommissionen p baggrund af de seneste forlydender i den britiske presse bekrfte , at grnbogen om kommerciel kommunikation i det indre marked i nr fremtid vil blive fulgt op af en beslutning om sport og alkoholsponsorering i EU ?
<P>
Hvilke planer har Kommissionen for fremtidige alkoholreklamer i EU , isr med henvisning til den franske Evin-lov , der begrnser alkoholsponsorering og har bevirket , at det rent faktisk er forbudt i Frankrig at tv-transmittere sportsbegivenheder i andre lande , hvor der har vret gjort brug af alkoholreklamer / -sponsorering ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Sir Leon Brittan">
Det rede medlem henviser til artikler i pressen for nylig , hvor man mente at vide , at grnbogen om kommerciel kommunikation i det indre marked vil fre til en snarlig beslutning om sport og alkoholsponsorering i EU .
Det er ikke tilfldet : I grnbogen , hvis forslag blev vedtaget den 4. marts , opstilles der en metodologi til vurdering af , hvorvidt virkningerne af restriktioner p grnseoverskridende kommerciel kommunikation str i forhold til de ml i offentlighedens interesse , som er hensigten med sdanne foranstaltninger .
<P>
I meddelelsen blev der ligeledes nedsat en ekspertgruppe bestende af medlemsstaternes reprsentanter , som skal undersge forskellene i den nationale lovgivning med henblik p at undersge muligheden for en aftale om gensidig anerkendelse p dette omrde .
I meddelelsen oprettes der en ramme , hvor det sprgsml , som det rede medlem har rejst , kan drftes bent med henblik p at lse eventuelle problemer , som mtte opst i forbindelse med det indre marked .
<P>
Pressen forveksler hringsprocessen med en overtrdelsessag , som det rede medlem har henvist til , vedrrende en bestemmelse i den franske Evin-lov .
I henhold til denne bestemmelse forbydes det franske tv-selskaber at transmittere bestemte sportsbegivenheder , der afholdes uden for Frankrig , men som har srlig interesse for det franske publikum , og som sponsoreres af producenter af alkoholiske drikke .
Denne restriktion p transmissioner har frt til , at sportsorganisationer i andre medlemsstater opsiger deres sponsoraftaler med alkoholproducenter , idet de frygter ikke at f deres begivenhed transmitteret i Frankrig og dermed miste deres tv-rettigheder .
Kommissionen udsendte en begrundet udtalelse i 1996 , hvor den understregede sine tvivl med hensyn til proportionaliteten af denne restriktion , og sagen drftes i jeblikket med de franske myndigheder .
Jeg skal understrege , at Kommissionen i denne sag ikke anfgter Evin-loven som sdan , men lovens konsekvenser for tv-transmitterede begivenheder uden for Frankrig .
Kommissionen sger at sikre den bedst mulige beskyttelse af folkesundheden , og i den forbindelse er man yderst opmrksom p at vurdere proportionaliteten af denne restriktion .
<P>
Med hensyn til vores vilje til at gennemfre harmoniseringsforanstaltninger p dette omrde vil det afhnge af resultaterne af disse undersgelser .
Vi vil have befjelser til at foresl sdanne foranstaltninger , men i jeblikket har vi ingen hensigter herom .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Jeg har ikke flere sprgsml , jeg vil blot takke kommissren for hans klare og ligefremme svar .
Vi ser frem til den fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Jeg vil gerne sprge , om De ikke er enig med mig i , at det , der er tale om med hensyn til Evinloven i Frankrig , er et europisk eksempel p det , vi protesterer over vedrrende de love , der blokerer handelen med Cuba .
Med andre ord er der tale om et internationalt indgreb , der savner enhver begrundelse , og vi ville svkke vores egen stilling , hvis vi virkelig gennemfrer dette i Europa .
Vi ville ikke lngere kunne kmpe mod den amerikanske lovgivning om international handel .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg er bestemt enig i , at vi , nr vi overvejer , hvad vi selv siger om det , som andre uden for Den Europiske Union foretager sig , skal vre meget omhyggelige med at vre konsekvente og ikke vre imod noget , der foregr uden for Den Europiske Union , nr vi ikke samtidig er imod noget tilsvarende inden for Den Europiske Union .
Jeg har allerede nvnt , at Kommissionen i 1996 udsendte en begrundet udtalelse , hvori den understregede sine tvivl vedrrende proportionaliteten af restriktionen i Evin-loven , og jeg er fristet til at g lngere endnu , men det ville nok vre uklogt .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Som ordfrer for kommerciel kommunikation , sir Leon Brittan , er jeg glad for meddelelsen i sidste uge , selvom den naturligvis er genstand for stor kritik .
Mit sprgsml er i betragtning af de mange klager i den forlbne periode , srligt vedrrende Evin-loven , der faktisk ikke er blevet serist behandlet , om kommissionsformand Santers kabinet eller kommissionsformanden selv fandt det ndvendigt at vente , til meddelelsen var sendt ud , og vil klagerne p kort sigt blive undersgt grundigt i det internationale ekspertudvalg , der vil blive nedsat ?
Kan De give mig og Parlamentet lidt flere oplysninger om de forskellige standpunkter i Kommissionen om behandlingen af de foreliggende klager ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Det ville vre usdvanligt at komme med detaljerede oplysninger om drftelser , der finder sted inden for Kommissionen , bortset fra , at jeg slet ikke er bekendt med dem .
Men den normale holdning er flgende : Man udsender en begrundet udtalelse , hvori man udtrykker tvivl med hensyn til det lovlige i det , der foregr , og s indleder man drftelser med de franske myndigheder , hvis disse er indstillet p dette , hvilket er tilfldet , og det er den fase , vi befinder os i for jeblikket .
Mere kan jeg ikke sige .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Graham Watson ( H-0257 / 98 ) :
<P>
Om : Tildelingen af billetter til VM i fodbold i 1998
<P>
Vil Kommissionen efter sin henvendelse til den franske VM-organisationskomit om at ndre systemet for tildeling af billetter til VM-kampene i fodbold fremstte en erklring om , hvilke skridt den franske organisationskomit har taget ?
<P>
Mener Kommissionen , at disse skridt bringer systemet for tildeling af billetter i overensstemmelse med EU ' s konkurrencebestemmelser ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Sir Leon Brittan">
Kommissionen skrev til VM-organisationskomiten den 20. februar og anfrte sine indsigelser mod den nuvrende billetpolitik og bad komiten inden to uger fra modtagelsen af skrivelsen meddele Kommissionen , hvilke skridt den havde til hensigt at tage for at sikre , at systemet for tildeling af billetter ikke diskriminerede fodboldtilhngere med bopl uden for Frankrig .
Denne anmodning kom efter en frste vurdering af den nuvrende billetordning , som fik Kommissionen til at formode , at organisationskomiten misbrugte en dominerende stilling p markedet for VM-billetter i strid med EF-traktatens artikel 86 .
<P>
Kommissionen mdtes med organisationskomiten torsdag den 5. marts for at drfte vores bekymring over den nuvrende billetordning og navnlig CFO-reglen om , at alle , der nsker at kbe billetter direkte fra CFO , skal opgive en adresse i Frankrig , som billetterne kan sendes til .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Betyder dette , at Kommissionen ikke vil gribe ind og forbyde udstedelsen af billetter , som allerede er solgt , selvom mange af disse billetter endnu ikke er udstedt , men blot reserveret ?
Kan kommissren garantere , at man , hvis traktaternes bestemmelser er blevet overtrdt , vil indlede de normale overtrdelsesprocedurer ?
Eller sger Kommissionen blot en lappelsning for fodboldtilhngerne , der strikkes sammen i samarbejde med CFO i et hyggeligt hjrne af omkldningsrummene ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg forestiller mig ikke en hyggelig situation i stil med det , som det rede medlem beskriver .
Hvis der er sket brud p loven , vil vi g i aktion , medmindre det pgldende brud gres godt igen p en helt bestemt mde .
Det vil vre Kommissionens holdning .
Som sagt havde vi diskussioner s sent som sidste torsdag .
Jeg kan ikke give noget specifikt svar p det rede medlems sprgsml , fordi man er i frd med at overveje resultatet af disse diskussioner , og min kollega vil fremstte en erklring under forhandlingen p torsdag , hvor han uden tvivl vil overbringe Dem resultatet af mdet , Kommissionens konklusioner og de foranstaltninger , der er truffet .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
I lyset af den situation , kommissren har beskrevet , og restriktionerne p tildelingen af billetter vil der utvivlsomt vre nogle , der sger efter en anden udvej .
Har Kommissionen talt med de franske myndigheder om risikoen for problemer i forbindelse med videresalg af billetter ?
Der vil altid vre lovlydige rejsebureauer , der p den ene eller anden mde fr fat p billetter og begynder at tilbyde alternative frdiglsninger , men der vil ogs vre sortbrshajer , der fr fat p billetter og begynder at slge dem til opskruede priser .
Det vil kunne skabe store problemer med hensyn til kontrol , balance og potentielle problemer med tilskuerne .
Det kan delgge hele systemet .
Det skaber mske et meget frit marked , hvilket jeg er sikker p , at kommissren gr ind for , men det bliver et frit marked , der kan skabe problemer .
Har man vret i forbindelse med de franske myndigheder vedrrende disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg beklager , at jeg ikke kan give noget endeligt svar p , prcis hvad der sker .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at vi som flge af de drftelser , der fandt sted sidste torsdag , er ved at undersge hele dette sprgsml .
Kommissionen vil bestemt ikke g med til en lsning , der muliggr et helt benlyst misbrug , og som meget let kan omgs .
De folk , der undersger sagen , har tilstrkkelig erfaring med , hvad folk kan finde p , til ikke at blive spist af med en lsning , der har tydelige mangler .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Gary Titley ( H-0229 / 98 ) :
<P>
Om : Anti-dumpingafgifter
<P>
Agter Kommissionen i lyset af de gentagne anti-dumpingklager fremsat af EUROCOTON at revidere sine procedurer , sledes at det ikke lngere er muligt at indgive serieklager ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Sir Leon Brittan">
Den aktuelle EUROCOTON-klage flger efter , at Rdet forkastede Kommissionens forslag til endelige anti-dumping-afgifter p ubleget bomuldsgarn i maj 1997 .
<P>
Denne klage vedrrte ogs ubleget bomuldsgarn , men til forskel fra den tidligere sag var den baseret p beviser for dumping og skader fra en anden periode .
Efter modtagelsen af den nye klage undersgte Kommissionen , om den var indgivet af et tilstrkkeligt reprsentativt udsnit af Fllesskabets producenter , og hvorvidt den indeholdt prima facie-beviser p dumping og deraf flgende skadevirkninger .
<P>
Eftersom disse krav var opfyldt , besluttede Kommissionen at indlede en ny undersgelse den 11. juli 1997 i henhold til sine forpligtelser iflge EU ' s anti-dumping-lovgivning , som er i overensstemmelse med WTO ' s regler .
Det er utrolig sjldent med flere anti-dumping-klager i trk .
Grt bomuldsgarn er det eneste tilflde i EU ' s anti-dumping-lovgivnings historie , hvor der er indgivet en ny klage efter Rdets afvisning af Kommissionens forslag .
Under disse omstndigheder har Kommissionen endnu ikke besluttet , hvorvidt der er behov for en lovgivningsndring , der kan forhindre flere klager i trk .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Med henblik p at undersge klager over anti-dumping har Kommissionen lagt sig fast p et synspunkt , hvor man undersger , om Fllesskabets principper har lidt skade .
Forholder det sig ikke sledes , at flere p hinanden flgende anti-dumping-klager skader Fllesskabets interesser som flge af udgifterne til undersgelser og p grund af usikkerheden for virksomhederne , som gr det vanskeligt at planlgge ud i fremtiden ?
Erkender Kommissionen , at flere p hinanden flgende klager i sig selv skader Fllesskabets interesser ?
<P>
Har kommissren en mening om , hvorvidt flere p hinanden flgende klager principielt undergraver EU ' s forpligtelser over for Verdenshandelsorganisationen , idet de kan anses for at vre handelschikane over for importlandene ?
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg erkender bestemt , at enhver klage udgr en byrde for de implicerede parter , men jeg vil ikke erkende , at modtagelsen af en anden eller en tredje klage er i strid med WTO ' s regler .
Jeg stiller mig lidt afvisende med hensyn til at betragte indgivelsen af en klage som noget , der i sig selv skal ses i sammenhng med Fllesskabets interesser .
Men jeg kan forsikre det rede medlem om , at i forbindelse med denne klage er hele sprgsmlet om Fllesskabets interesser og ligevgten i Fllesskabets interesser - i modstning til synspunktet om skadevirkningerne for de producenter , der har indgivet klagen - noget , som vil blive undersgt , og som er blevet undersgt til bunds .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg havde indgivet et sprgsml herom , men det kom ikke med i sprgetiden i dag .
<P>
Jeg vil gerne flge op p hr . Titleys sprgsml .
I lyset af forhandlingen i morgen om EU ' s industrielle konkurrenceevne generelt og kommissr Bangemanns handlingsplan om den europiske tekstilindustris konkurrenceevne , er De da ikke enig i , at EUROCOTONs klage hrer fortiden til for vores industrier ?
Erkender kommissren ikke , at det ikke tjener Fllesskabets interesser og heller ikke er til gavn for EU ' s tekstilindustris konkurrenceevne at indfre sdanne afgifter ?
Vi har jo allerede beviser for , at det ikke blot vil fre til tab af arbejdspladser inden for frdigvaresektoren , men i sidste ende ogs til get import af frdigvarer .
<P>
Derfor sprger jeg Dem , hr. kommissr , hvilke forslag De vil fremstte over for Ministerrdet og ekspertgrupperne for at forbedre og styrke Fllesskabets interesser p dette omrde ?
Vil De fremfre strke argumenter for Fllesskabets interesser ?
Er De parat til at fremstte forslag p dette omrde i fremtiden ?
Med hensyn til reprsentativitet er 30 bomuldsproducerende virksomheder ikke reprsentative for hele EU ' s tekstilindustri .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Der er faktisk ikke noget mystisk ved det .
Vi har undersgt sagen for at se , om der har vret tale om dumping eller skadevirkninger - og vi ved alle , hvem der psts at have lidt skade .
Over for det har vi s opstillet alle de argumenter , der fremfres af en anden del af den europiske industri , som hvder , at de ville have lidt skade , hvis der var blevet truffet anti-dumping-foranstaltninger .
Man har fremfrt , at nettovirkningen af foranstaltningerne ville vre gavnlig for den europiske konomi som helhed .
Det er et legitimt argument .
Der findes en procedure for bedmmelse af dette .
Det er vigtigt , at sprgsmlet om Fllesskabets interesser overvejes p korrekt vis .
Det har vi gjort i dette tilflde .
Jeg kan endnu ikke meddele Dem det endelige resultat , men jeg kan forsikre det rede medlem om , at alle de punkter , hun har rejst , er blevet overvejet grundigt .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg har modtaget klager over anti-dumping-foranstaltningerne .
De kommer fra mindre virksomheder , som fler , at de vil blive stillet meget drligt , hvis de ikke lngere kan importere bomuld .
Jeg vil gerne sprge : Er det ikke til betydelig ulempe for svel udviklingslandene som nogle mindre virksomheder , som er afhngige af importeret bomuld ?
Nr man ser p afvejningen af de forskellige interesser , m man ogs tage hensyn til disse punkter .
Det har De antydet i de svar , De allerede har afgivet .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg er meget glad for det , det rede medlem har sagt om mine hidtidige svar .
Det er meget vanskeligt .
Der er overhovedet ingen tvivl om , at der findes mennesker i Den Europiske Union , der klager over , at de lider p grund af dumping , og andre , der klager over , at de ville lide endnu mere , hvis der indfrtes anti-dumping-foranstaltninger .
Hvis vi ikke tnker p nogen uden for Den Europiske Union , skal vi derfor skabe balance mellem disse interesser .
Af denne grund har det vist sig at vre en af de vanskeligste og mest kontroversielle sager , vi nogensinde har haft .
Jeg beklager , at jeg ikke i jeblikket kan sige , hvor det hele vil ende , men jeg kan fortlle , at jeg personligt har foranstaltet og selv deltaget i en grundig gennemgang af de forskellige parters argumenter - producenterne uden for Europa og de mennesker , som det rede medlem reprsenterer .
Det er umuligt at gre alle tilpas .
Det eneste , man kan gre , er at vre retfrdig , og det er det , vi vil forsge .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Inger Schrling ( H-0007 / 98 ) :
<P>
Om : Salmonellasmitte
<P>
Salmonellainficerede varer kan sendes retur til afsenderlandet , men der skal frst indhentes tilladelse fra den kompetente myndighed i afsenderlandet .
Det forekommer ejendommeligt , at afsenderlandets kompetente myndighed skal give sin tilladelse til returnering af det inficerede kd . Det burde snarere vre leverandrens pligt at tage disse partier tilbage , samtidig med at den kompetente myndighed blev informeret .
<P>
Anledningen til mit sprgsml er , at kontrol af importeret kd til Sverige i alt for mange tilflde har afslret salmonellasmitte , til trods for at alle attester fra afsenderlandet har vret i orden .
<P>
Det giver anledning til komplikationer , ikke bare for de personer , der spiser det inficerede kd , men ogs for importrer og forhandlere , som ud over de konomiske konsekvenser , dette medfrer , ogs rammes af det bureaukratiske besvr .
<P>
I denne procedure er der ogs opstet et fortolkningssprgsml om , hvem der skal anses for at have hndteret varen frst .
Er det importren , distributren eller en anden ?
<P>
Er det muligt for afsenderlandenes kompetente myndigheder ikke at tillade returnering af inficeret kd ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , de af fru Schrling anfrte sprgsml vedrrer artikel 7 i Rdets direktiv 89 / 662 af 11. december 1989 om bestemmelser vedrrende veterinrkontrol af samhandelen mellem medlemsstaterne , herunder navnlig den kontrol , der skal foretages p varens bestemmelsessted .
I den sammenhng skal der skelnes mellem to hypoteser : I de mere alvorlige tilflde skal det parti , der leveres , destrueres , s det ikke kan forvolde skader , eller i overensstemmelse med Fllesskabets bestemmelser behandles p en sdan mde , at det ikke mere kan udgre nogen risiko .
I andre tilflde - alts i de mindre alvorlige tilflde - kan de kompetente myndigheder i modtagerlandet under forudstning af , at betingelserne for , at varen er egnet til konsum , eller de af sundhedsmyndighederne opstillede betingelser er opfyldt , lade afsenderen eller en af afsenderen befuldmgtiget person vlge , om varerne skal destrueres , s de ikke kan forvolde skader , eller om varerne skal overg til andet forml , herunder muligheden for at returnere dem med tilladelse fra den kompetente myndighed i det land , hvor oprindelsesvirksomheden er beliggende .
<P>
Denne tilladelse fra myndighederne i afsenderlandet blev anset for absolut ndvendig med henblik p , at de pgldende myndigheder kan sikre sig , hvor det inficerede parti befinder sig , og i sidste instans forhindre , at det kommer p markedet .
Gennemfres kontrollen med negativt resultat p et senere tidspunkt i markedsfringskden , glder de enkelte staters bestemmelser .
For produkter med oprindelse i en anden medlemsstat glder de samme bestemmelser som for produkter fra den pgldende medlemsstat .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Da Sverige blev medlem af EU , fik vi indrmmet en unik undtagelse , da vi ikke har salmonella i Sverige .
Den gik ud p , at al kdimport fra andre EU-lande skulle ledsages af en attest om , at kdpartiet var frit for salmonella .
Nu har det vist sig , at dette blev meget mere kompliceret , end vores myndigheder nogensinde havde troet , bl.a. fordi det viser sig , at mange af attesterne er falske eller ukorrekte .
<P>
Ikke mindre end 25 % af alle okse- , svine- og fjerkrpartier har ufuldstndige attester , og 20 % af de kdpartier , der har korrekte attester , viser sig at vre salmonellasmittede .
Ikke mindre end 85 % af prverne p fjerkrkd fra Frankrig viste , at kdet var smittet .
S forstr man , at der ikke er tale om nogle sm partier , der skal hndteres .
<P>
Det er yderligere et problem , at man ikke ved eller kan tolke , hvem det er , der har ansvaret .
Jeg synes , at Kommissionen har ansvaret for , at den undtagelse , som Sverige har fet , skal fungere .
Jeg synes ikke , at det svar , som kommissr Fischler gav , og som jeg takker for , skabte nogen klarhed .
Jeg ville derfor gerne hre lidt mere om , hvordan kommissren har tnkt sig , at det skal fungere .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Schrling , i frste omgang m det her fastholdes , at det er korrekt , at der blev fastsat undtagelsesbestemmelser for Sverige i forbindelse med , at Sverige blev medlem af Det Europiske Fllesskab .
I henhold til disse bestemmelser kan Sverige - og det glder for vrigt ogs Finland - anvende srlige garantier p forskellige produkter - det drejer sig her om fersk kd , g og fjerkrkd - efter at Kommissionen havde godkendt de operationelle programmer til bekmpelse af salmonella , som Sverige fremlagde .
Kommissionen godkendte disse programmer i en afgrelse fra 1995 .
Hvad kontrollen angr , vil vi i forbindelse med det nste sprgsml komme tilbage til dette emne , men det vsentlige er , at der her virkelig er fastsat en procedure og at ansvaret i den sammenhng naturligvis ogs phviler afsenderlandene , da Kommissionen jo ikke p stedet kan kontrollere hvert enkelt parti , som afsendes fra en eller anden medlemsstat .
Kommissionen kan kun srge for , at der findes relevante bestemmelser .
Det er naturligvis s op til hver enkelt medlemsstat at srge for , at disse bestemmelser ogs overholdes .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. kommissr , i dag har Kommissionen besvaret sprgsml om forurening , kdhygiejne , BSE , monilia osv .
<P>
Jeg vil gerne gre kommissren opmrksom p FAO ' s opfordring til Den Europiske Union om at ge og styrke systemerne vedrrende forebyggelse , kontrol med forarbejdning og overfrsel af sygdomme i forbindelse med sundhed p landbrugsomrdet .
Endvidere banker elleve central- og steuropiske lande , hvis garantier p disse omrder p nuvrende tidspunkt er meget tvivlsomme , p vores dr .
<P>
Med henblik p at garantere forbrugernes sundhed og vores landbrugsproducenter i denne s foruroligende situation vil jeg gerne sprge Kommissren , hvilke forholdsregler Kommissionen tager for at garantere , at medlemsstaterne overholder denne lovgivning - for lovgivning er der nok af - bde inden for veterinrsundhed og inden for plantebeskyttelse , og endvidere om man vil krve samme forholdsregler for tredjelande og vrige lande .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne besvare det sprgsml , da det ret beset leder hen til sprgsmlet om , hvilken generel politik Kommissionen flger p det omrde .
Som det sandsynligvis vil vre Dem bekendt , har vi indledt en revision af hele kdhygiejnen og af den samlede lovgivning p dette omrde , hvor vi hovedsagelig tager sigte p flgende : P den ene side vil vi opstille klare fllesskabsbestemmelser , som faststter de ndvendige kontrolforanstaltninger , og dt fra starten af den kde , produktionen af et nringsmiddel foregr i , og s at sige helt frem til forbrugerens bord .
Men vi vil i den sammenhng ogs g nye veje med det skaldte HACCP-system .
Det er et system , hvor ogs de private forarbejdningsfirmaer inddrages i det faktiske kontrolarbejde . I den forbindelse er de dog p deres side igen underkastet kontrol fra en myndigheds side , s der alts ogs fres tilsyn med den ndvendige udfrelse af kontrolopgaverne .
<P>
Det er et tiltag , som ogs FAO har erklret sig indforstet med .
Det er et tiltag , som stttes af Verdenssundhedsorganisationen , og jeg mener , at vi her virkelig er p rette vej .
Det er selvflgelig ndvendigt , at de krav , som vi stiller til vores egne virksomheder , ogs glder over for tredjelande , det vil sige , at der i forbindelse med import anlgges njagtig de samme kriterier .
For at nvne et eksempel : I den bilaterale aftale med USA , som for jeblikket drftes , vil der for fremtiden blive stillet krav om dette system i forbindelse med import .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg vil gerne sprge kommissr Fischler , hvilket rd han vil give et medlemsland , hvis attesterne ogs i fremtiden er fejlbehftede , og hvis der ogs i fremtiden indfres salmonellasmittet kd , i dette tilflde i Sverige .
Er det ikke sdan , at det br vre hvert lands selvflgelige ret at kunne beskytte sig mod sundhedsfarlige produkter ?
Hvilket rd har kommissren alts at give vores land , hvis disse fejlbehftede attester og smittede produkter fortsat indfres i landet ?
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Om beskyttelse mod forsendelser af kd , som ikke lever op til de normer , der glder specielt for Sverige og Finland , glder der - som nvnt - et srligt regelst .
Det drejer sig i forbindelse med den praktiske gennemfrelse deraf om , at hvis der er tale om uregelmssigheder i den betydning , at det ved en kontrol konstateres , at de leverede partier ikke lever op til direktivernes krav , str det modtagerlandet frit for enten - hvis det drejer sig om alvorlige tilflde - at destruere det leverede parti eller i andre tilflde at tage kontakt til leverandrlandet for at trffe aftale om enten destruktion eller alternativt returnering .
<P>
I forbindelse med de uregelmssigheder , der er forekommet navnlig i leverancer af fjerkr fra overvejende n medlemsstat , er der for jeblikket drftelser i gang mellem denne medlemsstat og den svenske regering , og under disse drftelser skal det i fllesskab afklares , hvorledes man for fremtiden kan forhindre sdanne uregelmssigheder .
Det vil sandsynligvis blive afklaret definitivt inden lnge mellem de involverede parter .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Sren Wibe ( H-0210 / 98 ) :
<P>
Om : Salmonellakontrol
<P>
Sverige har flere gange siden EU-tiltrdelsen opdaget , at importeret kd fra andre EU-lande har vret inficeret med salmonella , til trods for erklringer fra eksportlandet om , at det aktuelle parti var frit for smitte .
<P>
P en skriftlig foresprgsel , jeg stillede Kommissionen ( P-3933 / 97 ) , svarede denne ( 19.1.1998 ) , at dette bl.a. kunne skyldes manipulation eller manglende overensstemmelse mellem forskellige kontrolmetoder .
Vil Kommissionen hermed antyde , at der findes mangler i den svenske kontrol , eller stoler Kommissionen p , at de svenske tester er helt korrekte ?
Har Kommissionen i vrigt analyseret dette sprgsml ( det vil sige problemerne med salmonellasmitte i kd , der er importeret til Sverige ) , og er den i givet fald kommet frem til et resultat ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , sprgeren har nsket , at jeg i mit svar endnu en gang uddyber nogle aspekter af den skriftlige foresprgsel nr .
3933 . De sprgsml , det her drejer sig om , hrer i lighed med det sprgsml , fru Schrling stillede for lidt siden , ind under emnet overholdelse af de supplerende garantier i forbindelse med salmonella , som Sverige og Finland fik ved tiltrdelsen .
<P>
Frst vil jeg her kort redegre for det regelst om kontrol , som de svenske myndigheder har fastsat for importeret kd .
Iflge de os foreliggende oplysninger kontrolleres kd , som importeres til Sverige fra en anden medlemsstat , af modtagervirksomheden inden for rammerne af et svensk regelst om kontrol .
Uregelmssigheder i forbindelse med attesterne meldes til den kompetente myndighed .
De pgldende leverancer undersges dernst officielt af et laboratorium , der har autorisation til at kontrollere , om der er salmonella i leverancerne .
Disse undersgelser har intet at gre med de rutineundersgelser , som virksomhederne og de kompetente lokale myndigheder selv foretager .
Ved alle disse undersgelser anvendes EU-bestemmelserne for udtagelse af prver .
De svenske myndigheder anvender deres egen metode til selve analyserne - man kalder den den nordiske metode . I modstning hertil anvender de vrige medlemsstater til kontrol i oprindelseslandet den skaldte ISO-metode , sledes som det er fastsat i EU-bestemmelserne .
<P>
Derudover har de svenske myndigheder i perioden fra 1. marts til 1. september 1997 forsgsvis fastsat en anden overvgning for at kontrollere , om bestemmelserne om de supplerende garantier anvendes korrekt .
I alt blev 569 partier kontrolleret , og blandt dem blev der konstateret salmonella i de 12 .
Derudover har der iflge de her foreliggende oplysninger hovedsagelig vret problemer med fjerkrkd og her igen med fjerkrkd med oprindelse i n bestemt medlemsstat , det vil sige , at der her blev fundet salmonella .
<P>
I disse tilflde bringes artikel 8 i direktivet fra 1989 i anvendelse , hvor der som frste skridt er fastsat bilaterale drftelser - sledes som jeg allerede har anfrt for et jeblik siden - mellem de implicerede medlemsstater , og disse drftelser foregr for jeblikket .
Som ogs fastsat i direktivet afventer Kommissionen i frste omgang resultatet af disse samtaler , fr vi foretager os yderligere .
Hvad angr sprgsmlet om analysemetoderne , drftes det for jeblikket i Rdets kompetente organer , om den skaldt nordiske metode kan anerkendes som referencemetode p linje med ISO-metoden , det vil sige , at mlet generelt er at tillade den nordiske metode som rutinemetode nr. to i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Vi diskuterede jo ogs dette under det foregende sprgsml , s der behves mske ikke s mange kommentarer .
<P>
Det er jo benlyst , hr. kommissr , at vi p dette omrde har to forskellige metoder .
I samme parti finder man med den svenske metode salmonellabakterier , mens man med den anden metode ikke finder salmonellabakterier .
Nu er det jo sdan , at der er hundrede forskellige mder at beg fejl p , det vil sige ikke at finde bakterier , hvor der findes bakterier , men der er ingen mde at finde bakterier p , hvis der ikke er nogen .
I dette tilflde m disse resultater vel alligevel klart og tydeligt ppege , at den nordiske metode er den overlegne af disse to metoder , nr man med den benbart finder bakterier , som ikke pvises med den anden metode .
<P>
Jeg fortolker slutningen af Deres svar som , at De ogs vil anvende den nordiske metode som rutinehandling , og at den i det mindste vil blive ligestillet med den nuvrende metode , som anvendes i henhold til det gldende EU-direktiv .
Er dette en korrekt opfattelse af Deres svar ?
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
For nu endnu en gang at gre det helt klart , hvad vi agter at gre , og hvad der for jeblikket foregr i det kompetente organ i Rdet : For det frste er referencemetoden for Den Europiske Union i henhold til de gldende bestemmelser den skaldte ISO-metode .
For det andet er den nordiske metode hidtil blevet anvendt i Sverige , og Sverige har krvet , at denne metode ligeledes anerkendes som referencemetode .
Der er uden tvivl visse forskelle mellem de to metoder , og mlet er netop at tage hensyn hertil , s ogs den nordiske metode for fremtiden glder som referencemetode .
Det er det ml , der skal ns .
<P>
Men efter at det er medtaget i rdskravet eller planlagt i Rdets regelst , skal Rdet afgre , om den vil acceptere det .
S lnge det ikke er accepteret , glder i et sgsml , hvis det virkelig skulle komme til en retssag , det nuvrende direktiv , det vil sige ISO-referencemetoden .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Mark Watts ( H-0032 / 98 ) :
<P>
Om : Reform af den flles landbrugspolitik og husdyrs velfrd
<P>
Gr Kommissionen ind for at gre sikringen af et hjt sundheds- og velfrdsniveau for husdyr til en af hovedmlstningerne for den ndrede flles landbrugspolitik ?
Gr den ligeledes ind for reformer , som vil fremme det blandede landbrug , hvorved flere dyr vil blive holdt udendrs eller i velstrede bokse eller stalde , da bedrifterne vil f strelse fra kornafgrderne , og reformer af oksekds- og mlkeordningerne , som dels skal modvirke overproduktion af kvg , s EU kan afskaffe de ordninger , hvis forml er at skaffe sig af med overskydende kvg som f.eks. sttte til forarbejdning af kalvekd og eksportrestitutioner i forbindelse med eksport af levende kvg til tredjelande , og som bde er dyre og pfrer dyrene omfattende lidelser , dels modvirke forsgene p at opn yderligere stigninger i mlkeydelserne fra de enkelte ker , da det ogs har alvorlige konsekvenser for dyrenes velfrd .
<SPEAKER ID=246 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne fremhve , at Kommissionen virkelig agter at tage protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfrd i bilaget til Amsterdam-traktaten alvorligt .
Det fremgr af denne protokol , at  nr Fllesskabets politikker inden for landbrug , transport , det indre marked og forskning fastlgges og gennemfres , tager Fllesskabet og medlemsstaterne fuldt hensyn til dyrs velfrd ---  .
<P>
Denne protokol fr naturligvis ogs konsekvenser for den fremtidige udvikling af den flles landbrugspolitik .
De vigtigste ml i landbrugspolitikken er : For det frste at n en situation , hvor landbrugsprodukter fremstilles i overensstemmelse med forbrugerens nsker og krav , og for det andet at sikre , at de europiske producenter bliver endnu mere konkurrencedygtige p de internationale markeder .
<P>
Med det tiltag , Kommissionen redegjorde for i Agenda 2000 i juli i fjor , agter den at ge europisk landbrugs konkurrenceevne p det indre marked og p det internationale marked samt forhindre , at der opstr nye overskud - smr- og kornbjerge eller andre bjerge , som vi har haft tidligere .
Til sit forslag om en fortsat omlgning bort fra prissttte hen imod direkte indkomststtte knytter Kommissionen den forventning , at produktionen for fremtiden i hjere grad vil vre styret af forbrugernes behov , hvad angr mngde og kvalitet .
<P>
P denne mde forhindres nye overskud , og det vil s p denne mde heller ikke lngere vre ndvendigt at eksportere overskydende oksekd .
Orienteringen mod markedet er imidlertid ikke kun et sprgsml om priser .
Lige s vigtig for forbrugeren er fdevarernes sikkerhed og kvalitet og frst og fremmest garanti for oprindelsen .
Til disse aspekter hrer naturligvis sprgsml vedrrende bde dyrenes sundhed og deres velfrd .
<P>
I Agenda 2000 har vi derfor foreslet , at der inden for rammerne af en ny politik for landdistrikterne som en sjle to i landbrugspolitikken stilles flere midler til rdighed til miljforanstaltninger inden for landbruget og tillige flere midler , som i sidste instans kommer dyrevelfrden til gode .
Ogs denne politik vil forhbentlig f en gunstig virkning i den nskede retning .
Jeg anmoder Dem imidlertid om at lgge mrke til , at Fllesskabet allerede har fastlagt et omfangsrigt regelvrk med henblik p foranstaltninger til dyrebeskyttelse og husdyrs velfrd , og efter international mlestok , det skal ogs lige nvnes her , er Den Europiske Union godt med .
<P>
Disse regler kontrolleres til stadighed og videreudvikles om ndvendigt i takt med tidens krav .
Hvad angr dyretransporter drejer det sig i forbindelse med disse foranstaltninger frst og fremmest om en forbedring af transportvilkrene og i mindre grad om et fuldstndigt forbud mod transporter , for visse former for transport vil under alle omstndigheder vre ndvendige .
<P>
Med henblik p at forbedre dyrebeskyttelsen ved eksport af kvg har Rdet for nylig vedtaget et forslag , som gr udbetalingen af eksportrestitutioner afhngig af , at de regler om dyrebeskyttelse og dyretransporter , som EU har fastlagt , overholdes .
Forvaltningskomiten for handelsmekanismer har ogs for nylig godkendt den tilsvarende gennemfrelsesforordning , s vi nu ogs kan udstede den .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Frst vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med kommissrens klare nske om at tage protokollen alvorligt .
Det takker jeg ham virkelig for .
<P>
For det andet kan han mske som et eksempel tilkendegive , hvorvidt han vil overveje ordninger , der skal hjlpe intensive svine- eller fjerkrproducenter med at skifte fra de nuvrende intensive metoder til ekstensive metoder fremover .
Vil han overveje en sdan ordning i sine forslag til en reform af den flles landbrugspolitik ?
<P>
Endelig vil jeg sige , at jeg forstr , hvad han siger , om , at EU-lovgivningen allerede indeholder hje standarder for dyrs velfrd , men de bliver ikke altid hndhvet , hvilket han ogs er klar over .
Jeg skal nvne et eksempel : Den 7. april i r frygter vi , at de franske myndigheder ved Eid-ul-Kebir-festivalen ikke vil hndhve de bestemmelser for dyrevelfrd , som han med rette henviser til .
Det er meget godt at have disse bestemmelser , men vi m alle samarbejde for at srge for , at de ogs overholdes .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Jeg er af den opfattelse , at hr . Watts ' sprgsml navnlig vedrrer to aspekter , sledes som han selv fremhvede .
For det frste vil det ogs vre en del af den nye pakke om politikken til udvikling af landdistrikter , at den investeringssttte , som landbrugsbedrifterne fr , vil blive givet p visse betingelser .
Netop i de to eksempler , De anfrte , vil det under alle omstndigheder vre ndvendigt , at de ndvendige mindstekrav om dyrevelfrd overholdes , nr der bygges nyt eller bygges om til hnse- eller svinehold .
For det andet : Hvis landmnd er rede til at om- eller nybygge deres stalde sledes , at der dermed opns en srlig ekstra nyttevrdi med henblik p dyrebeskyttelse , vil sdanne investeringer f mere sttte end andre .
<P>
Hvad sprgsmlet om hnsehold som helhed angr , vil Kommissionen i morgen f forelagt et forslag , hvor vi aflgger beretning om de hidtidige erfaringer med burhns , og som vil faststte en hel rkke foranstaltninger til forbedring af hnsehold , som s ganske vist ogs skal finde anvendelse p tredjelande , da vi jo ikke kan acceptere , at vi artigt overholder gode regler og skaber gode vilkr , men dernst s at sige kommer i en situation , hvor vores producenter konkurrerer med importrer , hvis leverandrer producerer p helt andre og vsentlig ringere vilkr .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. kommissr , inden for rammerne af Deres svar vedrrende dyrevelfrd , som De selv finder meget forbundet med dyresundhed , vil jeg gerne sprge Dem , om Kommissionen ikke mener , at det vil vre hensigtsmssigt og ndvendigt ogs at udvide foranstaltningerne til beskyttelse af dyrenes velfrd og dermed til beskyttelse af dyrenes sundhed til ogs at omfatte den ndvendige hygiejne , hvormed dyrene br ankomme til slagteriet .
For dette vil i stor udstrkning bidrage til at forbedre dyresundheden og samtidig til at forbedre kvaliteten af huderne og sledes efter min opfattelse det frste led i den kde , som De omtalte i svaret til fru Redondo .
Huderne er det frste led i kden , og det er endvidere ndvendigt for garverierne , at huderne er af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Tak , fru Ferrer .
Lad mig lyknske fru Ferrer med den behndighed , hvormed hun fik stillet sit sprgsml .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fischler , som kan besvare dette spidsfindige tillgssprgsml fra fru Ferrer .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Fru Ferrer , dette sprgsml inkluderer naturligvis det sprgsml , De oprindelig stillede , men gr egentlig endnu videre .
For det frste vil jeg sige til Dem , at vi med hensyn til udviklingen navnlig gennem vores reformforslag kan opn , at den bebrejdelse , der gentagne gange er blevet rettet imod os , for at yde sttte til eksport af levende kvg til udenlandske slagterier , slet ikke passer . Det er allerede nu sdan , at der ikke ydes sttte til transporten .
Det er allerede nu sdan , at levende kvg omregnet pr. dyr fr mindre sttte end eksport af kd , og det har immervk medfrt , at kun ca . 10 % af den samlede eksport udgres af levende dyr .
<P>
Det glder imidlertid endnu mere for fremtiden , og netop gennem snkningen af prisgarantierne vil det komme dertil , at vi i meget vidt omfang kan undg at yde eksportsttte til levende dyr .
Men hvad det andet sprgsml om dyrenes tilstand ved ankomsten til slagterierne angr , m jeg sige Dem n ting : Det passer ikke i al almindelighed , at alle dyr ankommer til slagterierne i drlig stand .
Det er frst og fremmest af interesse for den , der skal kbe kvget og videreslge kdet , for De har helt ret i , at kvaliteten lider under det , dersom dyrene ankommer i drlig stand .
Hvorledes kan det da vre i opkberens interesse at betale en hjere pris for en drligere kvalitet p ankomsttidspunktet ?
<P>
Men det er p den anden side ogs rigtigt , at der for nylig indlb meddelelser om nogle tilflde af overfrsel af sygdomme , hvor der var formodninger om , at det hang sammen med utilstrkkelig hygiejne .
For at lse det problem har Kommissionen efter at have hrt de kompetente videnskabelige udvalg bestemt , at der skal foretages en ndring af direktiv 433 for s vidt muligt at forhindre smitte af dyr ved ankomsten til slagterierne .
Et forslag herom drftes netop i jeblikket p kommissionsplan .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til hr . Fischler er udlbet , besvares sprgsml nr .
49-61 skriftligt .
<SPEAKER ID=253 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , fru McIntosh , i Agenda 2000 har Kommissionen foreslet , at antallet af ml for fllesskabsinitiativerne reduceres , og at deres foranstaltninger koncentreres om tvrnationale omrder af fllesskabsinteresse , i hvilken forbindelse den innovative karakter , vrditilvksten for Fllesskabet og omfanget af partnerskaber skal bibeholdes eller ges .
Tre emner blev valgt ud : Det grnseoverskridende , tvrnationale og tvrregionale samarbejde , udviklingen af landdistrikter samt de menneskelige ressourcer med srlig vgt p lige muligheder for mnd og kvinder .
<P>
Den omstndighed , at Kommissionen ikke har foreslet nye initiativer til fordel for de omrder , der isr er ramt af nedgangen i rustningsindustrien og fjernelse af militrbaser , betyder ikke , at disse omrder principielt ikke kan f sttte lngere .
Den mulighed er fortsat til stede inden for rammerne af ml 1 , 2 og 3 samt inden for rammerne af de nvnte nye forslag til fllesskabsinitiativer .
<P>
Uden for mlomrderne kan foranstaltninger til justering og modernisering af skole- , uddannelses- og beskftigelsesordninger med henblik p en forbedring af konkurrenceevnen og en mildnelse af de socio-konomiske ndringer fortsat f sttte .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Idet jeg takker kommissren for det svar , m jeg sige , at jeg er dybt skuffet .
I omrder som Essex , Suffolk , Yorkshire og Cumbria er der forsvundet mange arbejdspladser i forsvarsrelaterede virksomheder p grund af afviklingen af forsvarsindustrien .
Isr hvis man kigger p to byer - Witham og Chelmsford - hvor de to virksomheder Marconi og EEV ligger , er den store nedskring af arbejdsstyrken temmelig foruroligende .
Hvilket tilsagn kan kommissren give mig her i aften om , at omrder som disse , hvor man har nydt godt af et program , der har vret skrddersyet til afskedigelser inden for forsvarsindustrien , og uddannelsesordninger til sttte for de mennesker , der har mistet deres arbejde p grund af nedskringer i forsvarsindustrien , fortsat vil have samme fordele som i jeblikket ?
Det er sprgsmlet .
De skal konkurrere om en mindre pose penge under tre brede mlstninger uden direkte midler til afhjlpning af flgerne af nedskringer inden for forsvaret .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Jeg er ikke i stand til at komme med blot noget i retning af et svar p et sprgsml om en konkret region og dens fremtidige sttte , da vi til dato end ikke har vedtaget forslagene til de nye strukturfondsforordninger i Kommissionen , og selv da vil vores sttteordning jo i langt hjere grad bygge p partnerskab , det vil sige , at den omfatter bde europiske og nationale kriterier .
Jeg er ikke i stand til allerede i dag at sige Dem , hvilke forslag den britiske regering konkret vil fremstte .
Derfor bliver jeg desvrre ndt til at skuffe Dem p dette punkt .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Min valgkreds har nydt godt af KONVER-programmet .
London-kommunerne Hounslow , Ealing og Richmond har alle modtaget sttte p et eller andet tidspunkt , og det er jeg meget glad for .
Men der er opstet flgende problem , og jeg vil gerne bede kommissren tage hensyn til dette i forbindelse med eventuelle fremtidige ndringer og tilpasninger : I omrder som mit , hvor befolkningen er utrolig mobil , har det vret meget vanskeligt under KONVERbestemmelserne at mlrette sttten prcis mod de mennesker , der har mistet deres arbejde , fordi mange af dem har skyndt sig vk til andre dele af landet eller endda til udlandet for at finde et andet arbejde .
De lokale myndigheder har prvet at fremstte forslag om at puste nyt liv i omrdet ved at bruge KONVER-midler til at skabe strre beskftigelse , men de er lbet ind i vanskeligheder med de eksisterende regler for programmet .
Sprgsmlet er , om man ikke i fremtiden kan lse dette problem , uanset hvilke ndringer der sker .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Ja , mske er det , Kommissionen agter at foresl , virkelig egnet til lsning af Deres problemer , da det faktisk er vores erfaring , at isolerede programmer inden for strukturpolitiske aktiviteter har haft langt mindre succes end dem , der vedrrte regioner i en noget strre sammenhng ; af den grund vil vi ogs for fremtiden , hvad ml 2-omrder angr , snarere g ud fra strre regioner , som programmerne vil vre tilrettelagt efter for s vidt muligt at sikre , at der lokalt ogs skabes en skrddersyet mulighed for dem , der bliver arbejdslse , hvor infrastruktur og investeringer p den ene side og kvalificeringsforanstaltninger for arbejdslse p den anden side er tilpasset hinanden .
Jeg tager under alle omstndigheder gerne denne oplysning fra Dem med i mine overvejelser .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg bemrker , at kommissren smiler , men det er ikke frste gang , at vi drfter disse sprgsml , og jeg vil ikke sprge hende om en bestemt region .
Jeg vil imidlertid sprge hende om KONVER-programmets fremtid : Hvis Kommissionens svar er , at omrderne vil blive sttteberettigede under det nye ml 2 , m vi forsge at forst den mekanisme , der gr , at de er berettiget til at modtage sttte .
Det lader ikke til , at Kommissionen er indstillet p at indfre en srlig ordning , sdan som det er tilfldet med ml 6 .
Hvis jeg tager fejl , vil jeg gerne vide det .
Hvis det ikke er hensigten , forstr jeg stadig ikke , hvorfor der ikke bliver tale om gradvise overgangsordninger for KONVER-omrder og andre omrder under fllesskabsinitiativer p samme mde som for ml 2-omrder , der falder igennem nettet .
Hvis der findes det samme behov for strukturndringer p grund af arbejdslshed og lav vkst for ml 2-omrder , hvorfor s ikke for KONVER-omrder ?
<P>
Endelig er 50 % af KONVER-omrderne p europisk plan ikke samtidig sttteberettigede under ml 2 eller andre regionalfonde .
Er kommissren ikke enig i , at dette er et omrde , som hun br undersge grundigt ?
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Jeg ved godt , at Den Europiske Union ikke kan udrydde og fjerne alle de problemer , der er i Fllesskabet , med midlerne fra strukturfondene .
Jeg er udmrket klar over , at den ene eller den anden ndring i regionerne ogs vil medfre problemer .
Men jeg anmoder p den anden side ogs om forstelse for , at vi , nr vi for omrderne under ml 1 , 2 og 5b faststter generse bestemmelser for udfasning af de regioner , som for fremtiden ikke lngere vil kunne f sttte , samtidig virkelig ogs efter min mening tager hensyn til det , der er ndvendigt , for fortsat at sikre , at de opnede resultater ikke delgges .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkelig gre opmrksom p , at der for KONVER-omrder i lighed med alle vrige initiativer naturligvis ogs for fremtiden er mulighed for at gre brug af stttemidler fra ml 3 , det vil sige til kvalificering af arbejdslse og af mennesker , der er truet af arbejdslshed .
Jeg gr ud fra , at dette netop ogs p dette omrde for fremtiden kan vre en effektiv hjlp .
<P>
Til sidst vil jeg blot lige sige , at fllesskabsinitiativerne som helhed - det kan De ogs se af absorptionsraterne - ikke har givet s godt et resultat , som vi hbede , og at vi derfor ogs bliver ndt til at koncentrere os om at integrere sdanne foranstaltninger .
Naturligvis er forsvarsindustri ogs industri .
Er de relevante kriterier opfyldt , kan der udmrket blive tale om sttte fra ml 2 .
Passer kriterierne ikke , fr det blive ved de horisontale muligheder under ml 3 .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 63 af Ian White ( H-0172 / 98 ) :
<P>
Om : Urban II
<P>
Hvilke regler flger Kommissionen ved nedsttelse af tilsynsudvalg for de enkelte programmer , og hvor findes sdanne regler offentliggjort ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , de generelle bestemmelser om de ledsagende udvalg inden for rammerne af strukturfondenes deltagelse str i artikel 25 i Rdets ndrede forordning 4253 / 88 .
Gennemfrelsesbestemmelserne for nedsttelsen af de ledsagende udvalg med henblik p kontrol med de programmer , der gennemfres i forbindelse med fllesskabsinitiativet URBAN , faststtes af Kommissionen sammen med de pgldende medlemsstater .
De str i Kommissionens afgrelser om godkendelse af de enkelte URBAN-programmer .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Jeg skulle have lyttet til svaret p originalsproget frem for oversttelsen , men jeg forstod ikke , hvor man kan finde dokumentationen for reglerne vedrrende URBAN-programmet .
Jeg skal fortlle Dem , hvorfor jeg tager det op .
P baggrund af rapporter , som jeg har modtaget fra interesserede organisationer , lader det til , at der hersker et vist anarki blandt de mennesker , der nsker at sge om URBAN-midler .
Jeg gik naturligvis ud fra , at der findes regler og forordninger for dette .
Det , kommissren lige har sagt , synes ikke at lede mig i retning af en kilde , som jeg kan stole p .
Jeg vil gerne kunne kigge i en brochure eller i selve forordningen , s jeg selv kan tage stilling til , hvorvidt medlemsstaten er omfattet , og hvorvidt Kommissionen og Det Forenede Kongerige arbejder ud fra de samme regler , som jeg selv kan kontrollere .
Findes der sdanne regler ?
Findes der en sdan forordning , bortset fra artikel 25 , stk . 2 , som De allerede har henvist til ?
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
I Kommissionens afgrelse om godkendelse af de enkelte URBAN-programmer str tillige de faste punkter for de forskellige programmer .
Jeg vil kort nvne dem her , fordi jeg tror , det er bedre , at vi taler om det , der findes , og ikke om numre p forordninger .
For URBAN ' s vedkommende er der ledsagende udvalg i ml 1 og ml 2 , som er de almindelige ledsagende udvalg for ml 1 og ml 2 .
Uden for de omrder , der fr sttte , og det vedrrer jo Bristol , hvis jeg har forstet det rigtigt , er der et selvstndigt ledsagende udvalg .
Jeg kan desvrre ikke sige Dem imod , proceduren er kompliceret , fordi dette ledsagende udvalg rdgives af en forvaltningskomit , URBAN management committee , som er et underudvalg , der skal fre kontrol med forvaltningen i de omrder , der ikke er mlomrder , og fordi der findes en URBAN partnership-group , hvor de lokale parter og de ikke-statslige organisationer samarbejder .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Jeg bemrkede , at kommissren i et tidligere svar sagde , at fllesskabsinitiativerne ikke var blevet den nskede succes .
Men jeg hber , at hun erkender , at URBAN har udgjort en ideel mulighed for at udvikle den slags decentraliserede fllesskabsinitiativer , som Kommissionen har slet til lyd for i sine konomiske udviklingsplaner , og som har vret en god mulighed for at skabe PR for Fllesskabet p grund af det meget lokale fokus .
Jeg hber , at det lokale aspekt ikke gr tabt i URBAN II og vil blive anerkendt i tilsynsudvalgene , uanset hvordan disse sammensttes .
Jeg hber , at hun kan give os et tilsagn om dette .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Jeg kan kun give Dem ret .
URBAN hrer - selvom man ikke over alt kan vre tilfreds med absorptionsraterne - til de fllesskabsinitiativer , som har vist sig at have srlig succes , fordi de er tt p den lokale befolkning , og fordi de navnlig takket vre medvirken af forskellige grupper af lokale borgere ogs har muliggjort en positiv mobilisering .
P det punkt er der intet ndret i forvaltningsprocedurerne sammenlignet med URBAN 1 , man kan tvrtimod generelt g ud fra , at med URBAN 2 er erfaringerne fra URBAN 1 allerede blevet indarbejdet i en positiv betydning .
Fordi URBAN var s stor en succes , agter vi jo ogs for fremtiden at medtage sttte til sociale brndpunkter i byerne , the most deprived areas , i mainstream-sttten , det vil sige det nye ml 2 .
Det viser , at dette reelt var en forberedelse til ogs i strre udstrkning at inddrage byproblemer i fllesskabssttten .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 64 af Jos Apolinrio ( H-0173 / 98 ) :
<P>
Om : Anvendelse af Interreg II C
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvor stort et belb fllesskabsfondene har ydet til de uvejrsramte regioner p Azorerne , samt i Algarve og Alentejo i slutningen af 1997 ?
Og hvorledes forklarer Kommissionen forslaget om konomisk sttte via Interreg II C til en rkke medlemsstater , samtidig med at Portugal ngtes en sdan sttte ?
<SPEAKER ID=267 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Apolinrio , Kommissionen er dybt berrt af stormskaderne i Portugal , navnlig p Azorerne , i Algarve og Alentejo .
Den erklrede sig derfor umiddelbart efter , at katastroferne var indtruffet , af egen vilje rede til en omlgning af midlerne .
I forbindelse med midtvejsrapporten om Fllesskabets stttekoncept for Portugal , som blev afsluttet i februar , er der i de ramte regioner blevet bevilget yderligere endnu ikke bundne midler samt midler fra den rlige indeksering , frst og fremmest til foranstaltninger til en forbedring af miljet .
Kommissionen har arbejdet p og ogs opnet , at midlerne til en styrkelse af programmerne for de tre regioner , De nvnte , bliver strre end oprindelig foreslet af de portugisiske myndigheder , det vil sige , at disse regioner fr ECU 73 millioner ekstra i stedet for de 44 millioner , Portugal foreslog i frste omgang .
<P>
Hvad angr fllesskabsinitiativet INTERREG II C , gr Kommissionen opmrksom p , at midlerne bl.a. er bestemt til foranstaltninger til forebyggelse af oversvmmelser samt til bekmpelse af trke ved hjlp af foranstaltninger inden for fysisk planlgning .
I perioden 1997 / 98 er der ikke fastsat en fllesskabsfinansiering til Portugal til forebyggelse af oversvmmelser , fordi den portugisiske regering ikke har indgivet nogen ansgning derom .
Kommissionen godkendte derimod den 29. september 1997 et program til bekmpelse af trke i Portugal .
Indirekte bidrager ogs dette program til den strukturelle forebyggelse af oversvmmelser , idet det bidrager til en forbedring af forvaltningen af vandet , til hydrologisk prospektering , til fremme af sgning efter vandressourcer og til forbedring af den kologiske balance .
Kommissionen er rede til at tage en ansgning fra de portugiske myndigheder i forbindelse med programmet INTERREG II C oversvmmelser op til overvejelse inden for rammerne af de generelle retningslinjer og under overholdelse af de budgetmidler , der allerede er afsat til Portugal .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for kommissrens svar .
Jeg sttter kommissren i det , der vedrrer forrang for miljforbedringer og fysisk planlgning .
Jeg vil imidlertid med hensyn til den del af svaret , der angr den portugisiske regering , gerne understrege , at kommissren ikke har sandheden p sin side , eftersom fordelingen af bevillingerne under INTERREG II C klart siger , at ansgninger fra Portugal , Spanien , Grkenland og Italien kun skal vedrre trke , mens de fra Belgien , Tyskland , Det Forenede Kongerige , Frankrig , Italien og Holland skal vedrre oversvmmelser .
Og det er dette punkt , som jeg ikke kan forst , fordi jeg mener , at det er en alt for teknisk tolkning fra den forvaltning , som kommissren er den politiske leder af .
<P>
Men lad nu dette vre .
Jeg vil i stedet stille et andet sprgsml : Med hensyn til de fjerntliggende regioner , navnlig med hensyn til Azorerne , hvordan vil Kommissionen , nr der fremover ikke vil vre et REGIS-initiativ , gribe ind i situationer , der ulykkeligvis har gentaget sig ? For mens Kommissionen svmmer over med tekniske begrundelser , har den amerikanske hr tilbudt sin bistand til den tekniske genopbygning af omrdet omkring Ribeira Quente .
Det er en noget anden behandling .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
For det frste vil Azorerne som yderst fjerntliggende omrde ogs i fremtiden hre til den gruppe af regioner , der fr mest sttte .
For det andet gr jeg ud fra , at ogs de vrige omrder , De nvnte , fortsat fr sttte fra Den Europiske Union .
Problemet med strukturfondene er , at de ikke er nogen katastrofehjlpsmekanisme , og at EuropaParlamentet har afskaffet katastrofehjlpen inden for Europa .
Derfor har vi ikke nogen mulighed for at yde specifik katastrofehjlp .
<P>
Men det , vi kan gre , er , at vi , nr der indtrder katastrofer , og sledes har vi ogs gjort i Portugals tilflde , bestrber os p at omdirigere midler , der str til rdighed inden for stttekoncepternes rammer , og anvende dem til at f gang i konomien og til at bekmpe miljskader , som er opstet p grund af sdanne katastrofer .
Det er det , vi har gjort her .
Hvorvidt f.eks. instrumentet INTERREG II C for fremtiden s ogs i get omfang vil blive anvendt i de sydlige lande til bekmpelse af oversvmmelser , er nok noget , der skal tages op til drftelse .
Men jeg anmoder Dem inderligt om at huske p , at vi her meget lnge har talt om , hvorledes vi effektivt kan bekmpe trken , og at derfor bde Kommissionens og mske ogs den portugisiske regerings forudseenhed ikke har vret tilstrkkelig til at inddrage dette i deres planer for INTERREG II C i forebyggende jemed .
Jeg hber imidlertid , at det heller ikke i fremtiden vil blive ndvendigt , og vi br vre fleksible nok til i pkommende tilflde at tage sdanne programmer op til revision .
<P>
Men jeg tror , at de midler , vi nu stiller til rdighed , virkelig giver regionerne en enorm ekstra sttte til bedre at klare flgerne af katastroferne .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Kommissren har ret i , at problemerne med trke og med oversvmmelser i Portugal og Spanien er forbundne .
Som bekendt har alle de store portugisiske floder deres kilder i Spanien , og halvdelen af alt det vand , der kommer til Portugal , kommer fra Spanien .
Som kommissren ogs ved , opfres alle de vandkraftvrker , der er under bygning i Portugal og Spanien , for penge fra Fllesskabet .
Og som kommissren ogs ved , har der vret en tvist , en konflikt , p grund af den spanske vandplan , mellem Portugal og Spanien .
Jeg tror , at dette kan klares , hvis der udvises fornuft , og en indgriben fra Bruxelles og fra Kommissionen er afgrende , eftersom finansieringen af vandkraftvrkerne i Portugal og i Spanien delvis kommer fra Bruxelles .
Nu , hvor forhandlingerne er blevet genoptaget , hvad er s den rolle , som kommissren og Kommissionen agter at spille ?
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Ved bilaterale forhandlinger har Kommissionen normalt ikke nogen befjelse til at vre med , og det skyldes ikke alene subsidiariteten , men ogs af hensyn til suverniteten er medlemsstaterne normalt meget interesserede i , at Kommissionen ikke blander sig i sager , som medlemsstaterne kan klare bedre selv .
<P>
Vi har alligevel gjort lidt mere end bare at se til .
Vi har nemlig f.eks. finansieret en flles undersgelse foretaget af Spanien og Portugal for at skaffe os klarhed over de flles vandressourcer .
Vi hrer ogs til dem , som f.eks. i forbindelse med proceduren til godkendelse af dmningen har srget for , at der i de planer , som jo skal sikre , at vandet ogs lber ind i den opstemmede s i tilstrkkelig mngde , og at det er af god kvalitet , tilskyndes til en flles forvaltning af vandet .
Jeg gr endvidere ud fra , at godkendelsen og de foranstaltninger , der blev truffet , er nyttige i den henseende .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 65-109 skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.45 og genoptaget kl .
21.00 )
<CHAPTER ID=11>
Skibe med farligt gods
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0069 / 98 ) af Novo Belenguer for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( C4-0621 / 97-96 / 0231 ( SYN ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 75 / EF om mindstekrav til skibe , som er p vej til eller fra Fllesskabets shavne med farligt eller forurenende gods .
<SPEAKER ID=274 NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , den betnkning , som vi skal drfte her i aften , er andenbehandling af samarbejdsproceduren , og den vedrrer forslaget til ndring af direktivet om mindstekrav til skibe , som er p vej til eller fra Fllesskabets shavne med farligt eller forurenende gods .
<P>
Hvis vi kort gennemgr den proces , der flges i betnkningen , m vi for det frste nvne , at i april 1997 vedtog Parlamentet ved frstebehandlingen elleve ndringsforslag , som kan klassificeres i tre store grupper .
Den frste gruppe har til forml at styrke indberetningskravene for skibsoperatrer af skibe , der transporterer radioaktivt materiale .
Den anden gruppe vedrrer foranstaltninger , der har til forml at udvide kravene i direktiv 93 / 75 / EF til ogs at omfatte skibe i transitfart i Fllesskabets farvande .
Og endelig den tredje gruppe til ndring af bilagene til nvnte direktiv .
<P>
Kommissionen og Rdet accepterede ndringsforslagene vedrrende muligheden for at lade direktivet omfatte fremtidige ndringer af den internationale kode for bestrlet nukleart brndsel samt ndringer vedrrende pligten til at udlevere en liste over bestningsmedlemmer til havnemyndighederne inden afrejsen for det tilflde , at der skulle ske en ulykke .
<P>
Den betnkning , som vi drfter nu , og som vi skal stemme om i morgen , har tre forml . For det frste at ajourfre direktiv 93 / 75 / EF ved at anmode om , at visse krav til sikker transport ad svejen indfres , isr vedrrende bestrlet nukleart brndsel , plutonium og hjradioaktivt affald , for det andet at udvide de oplysninger , der skal gives i tilflde af transport af denne godstype , og for det tredje at faststte et system til ndring af fremtidige bilag til direktivet via det rdgivende udvalg med henblik p at tilpasse de nationale regler til de regler , der er fastsat p internationalt plan for sfartssikkerhed .
<P>
I denne forbindelse foreslr vi i betnkningen fire ndringsforslag , som nsten blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Transport og Turisme .
<P>

I det frste ndringsforslag , som vedrrer betragtning 5 i direktivet , foreslr vi en ndring af formuleringen af Rdets tekst , og den nye tekst , som er meget bredere og mere generel - sledes fortolker vi det i hvert fald - udtrykker vores forbehold over for , at det rdgivende udvalg kan gennemfre betydningsfulde eller vsentlige ndringer i direktivet .
<P>
ndringsforslag 4 , der vedrrer artikel 1 , stk . 2 , er direkte forbundet med det forrige og har til forml at forhindre , at efterflgende ndringer af dette direktiv medfrer en svkkelse af de eksisterende bestemmelser om sikkerhed og beskyttelse af havmiljet .
Vi stter alts et minimum for at undg , at garantierne i samme direktiv p nogen mde svkkes .
<P>
Vores andet ndringsforslag vedrrer artikel 1 , hvor vi foreslr , at indsttelsen af CNI-koden ajourfres til den 1. januar , ganske som det str i direktivet , men at det bliver i 1998 .
Og vi foreslr dette , fordi det er meget nyere og aktuelt , men isr fordi IMO i november sidste r vedtog nogle ndringsforslag , som styrker koden , og hvis de ikke inkluderes fra denne dato , ville vi give det rdgivende udvalg anledning til at trde ind og ndre direktivet .
<P>
I det tredje ndringsforslag insisterer vi p et forslag , som vi allerede stillede ved frstebehandling af betnkningen .
Rent konkret anmoder vi om , at det bliver obligatorisk at oplyse om indholdet i bilag 1 til medlemsstaternes myndigheder , igennem hvilke farvande der sejler skibe , som er omfattet af denne betnkning .
<P>
Endvidere , fru formand , og hvad angr indholdet af betnkningen , mener jeg , at dette forslag er hensigtsmssigt og egnet , selvom vi hber , at bestemmelserne ogs kan anvendes p skibe i transitfart .
Man m huske , at dette system rent faktisk er omfattet af Eurorep-forslaget fra 1993 , men at der i praksis ikke har vret nogen fremskridt .
Da vi erkender , at det er vanskeligt at ndre direktivets fokus , foreslr vi derfor Kommissionen , at den , hvis den anser det for hensigtsmssigt , trkker dette oprindelige Eurorep-forslag tilbage og stiller et nyt , som omfatter de lovgivningsmssige ndringer , der er udfrt og vedtaget af IMO .
<P>
Nu slutter jeg , fru formand , med at nske , at parlamentsmedlemmerne vil tage hensyn til de foreslede ndringer , nr vi i morgen skal stemme om min betnkning , hvor vi anmoder om gennemfrelse af en rkke fllesskabsregler med henblik p bl.a. at forsge at forbedre sikkerheden til ss og bevare havmiljet for kommende generationer .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , under andenbehandlingen beskftiger vi os i dag med mindstekrav til skibe , som er p vej til eller fra Fllesskabets shavne med farligt eller forurenende gods .
Jeg tror , at vi her beskftiger os med et meget vigtigt emne , som berrer borgerne , hvis der sker noget .
Formlet med vores lovgivning er , at der slet ikke sker nogen katastrofal ulykke , eller hvis der sker en ulykke , at den eventuelle skade mindskes s meget som muligt , for at dette emne ikke optager borgerne .
Jeg synes ikke , man kan tnke sig et bedre udgangspunkt for europisk lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkelig sige tak til ordfreren , fordi han har beskftiget sig s serist med dette emne bde under frstebehandlingen og nu under andenbehandlingen .
Det Europiske Folkepartis Gruppe er enig i ordfrerens opfattelse .
Vi sttter samtlige ndringsforslag , navnlig det punkt , at der ogs skal stilles relevante oplysninger til rdighed om skibe , som transporterer farligt gods og ikke anlber nogen af Fllesskabets shavne , men alligevel sejler gennem Den Europiske Unions territorialfarvand .
Det drejer sig ikke kun om ulykker i forbindelse med ind- eller udsejling , det drejer sig ogs om i videst muligt omfang at afvrge farer , selvom territorialfarvandet kun lige tangeres , fordi de sidste rs erfaringer viser , at der her udmrket kan opst problemer p europisk grund , uden at det oprindelig var planen at anlbe europisk havn .
<P>
Jeg vil derfor indtrngende anmode Kommissionen om ogs at acceptere dette punkt .
Vi samarbejder jo desvrre kun .
Amsterdam-traktaten er endnu ikke trdt i kraft , ellers ville vi i hjere grad have deltaget i lovgivningsproceduren .
Jeg anmoder om , at De virkelig tager Dem af dette punkt , for at vi kan n frem til en god lsning for alle borgere i Europa .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fordi han har beskftiget sig med et s flsomt og meget vanskeligt emne .
<P>
Jeg vil isr gerne takke ham , fordi han har modstet Rdet og Kommissionen , der ganske vist , hr. ordfrer , godkendte nogle ndringsforslag , men kun overtog de mest uskadelige ndringsforslag .
De vigtigste ndringsforslag , som De selv har indgivet , og som vi har tilsluttet os her i salen under frstebehandlingen , blev ikke overtaget .
<P>
Jeg glder mig over , at De har stillet dem p ny , og vi vil sttte disse ndringsforslag , fordi Rdet og Kommissionen benbart glemmer eller mske ikke vil huske , at atomaffald ikke kun er et miljproblem , det er ogs et sprgsml om hvidvaskning af sorte penge , og der er farer for , at noget atomaffald under visse forudstninger efter en berigelsesproces med plutonium kan anvendes til andre forml , fru kommissr , til krigsmssige forml .
Derfor burde Kommissionen og Rdet ikke blot have overtaget de frste ndringsforslag fra ordfreren , som indeholdt strenge kontrol- og sikkerhedsbestemmelser for denne form for last , men Kommissionen burde selv have foreslet endnu strengere bestemmelser .
For vi ved jo alle udmrket , hvad der sker med denne form for handel med atomaffald .
Jeg taler her om handel med krigsaffald fra landene i det tidligere Sovjetunionen , hvorfra - som det er bekendt - atomaffald gr til visse konkrete lande , som vi p et tidspunkt opdager udgr en fare , hvorefter vi vedtager at skride ind gennem NATO eller gennem andre instanser .
Nr vi nu er bekendt med , at de fr leveret dette atomaffald , hvorfor stter vi s ikke i det mindste betingelser med hensyn til kontrol og sikkerhed ?
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest gerne minde om , at V-Gruppen finder det meget positivt , at dette forslag til direktiv , som ndrer det tidligere direktiv nr . 75 fra 1993 , er blevet fremsat ; hovedformlet er at inddrage betingelserne for transport af nukleart brndstof - plutonium og strkt radioaktivt affald - om bord p skibe i det gamle direktivs anvendelsesomrde .
Dette er utvivlsomt et positivt forhold , og vi finder ogs , at resten af direktivet er positivt .
Vi mener endvidere , at Parlamentet har fremsat nogle serise og trovrdige forslag , hvorfor vi ikke er enige i Rdets ndringer de steder , hvor det ikke har overtaget Parlamentets ndringsforslag .
Derfor vil vi helt og fuldt sttte alle ordfrerens ndringsforslag , isr nr . 3 , fordi vi mener , at det er af afgrende betydning , at skibe i transit p vores have , ogs selvom de ikke lber ind til en havn i Fllesskabet , skal underrette os om en eventuel last med giftige eller radioaktive stoffer .
<P>
Dette er af stor betydning for vores haves fremtid og for befolkningens sundhed og miljet generelt .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , i denne henstilling , som vi drfter , og som sger at faststte nogle mindstekrav for skibe , der transporterer farligt gods , og som anlber havne i Den Europiske Union , er der et forhold , som desvrre gentages meget ofte , nemlig at Kommissionen anstrenger sig for , at fllesskabslovgivningen skal opfyldes , i dette tilflde sfartssikkerheden og beskyttelsen af havmiljet , mens der er medlemsstater , som gr , hvad der passer dem - og sledes sker det , at der stadig i dette tilflde er fire medlemsstater , der ikke engang har overfrt det oprindelige direktiv til deres nationale lovgivning .

<P>
P denne baggrund , hr. kommissr , sttter vi Kommissionen .
Vi str virkelig , som det blev sagt , over for ekstremt vigtige sprgsml .
Der er f.eks. det faktum , at passagertransport ikke br kunne forenes med transport af farligt gods og forpligtelsen om sikkerhedscertifikater for passagerskibe .
Mine damer og herrer , vi m ikke glemme , at vi str over for meget farlige stoffer , f.eks. bestrlet nukleart brndsel , plutonium og hjradioaktivt affald , hvis levetid i mange tilflde - og jeg overdriver ikke - er lngere end 30.000 r , hvilket m siges at vre meget .
<P>
Derfor er ansvaret for fremtiden kolossalt .
Og hvis man i sprgsml vedrrende risikoen ved disse stoffer tager det behrige hensyn til landevejstransporten - en anden form for overfladetransport - m man gre det samme med stransporten .
<P>
Af disse grunde vil vi sttte hr. ordfrer Novo Belenguers ndringsforslag , som vi lyknsker ham med .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Fru formand , jeg vil ogs gerne for mit vedkommende sige , at jeg er enig med ordfrerens ndringsforslag , men jeg vil gerne fremhve en anden side af problemet , nemlig at Rdet udsteder direktiver og forordninger , der ikke finder anvendelse i medlemsstaterne .
Den betnkning , vi forhandler i dag , er et klassisk eksempel herp .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , at direktiv 93 / 75 , der ndredes med dette nye forslag fra Kommissionen , endnu ikke indgr i de nationale lovgivninger i 4 medlemsstater , hvoriblandt er Det Forenede Kongerige , som i dag har formandskabet i Rdet .
<P>
Det samme glder p internationalt plan , hvor IMO ' s afgrelser ikke omsttes til national ret af det store flertal af medlemsstaterne .
Vi har derfor al mulig grund til at beklage denne situation , i det mindste inden for Den Europiske Union , og det br af denne forhandling og af afstemningen i morgen , hvor vi skal stemme om ordfrerens ndringsforslag , blive klart , at Rdet - medlemsstaterne selv udgr jo Rdet - ikke kan acceptere at udstede direktiver , som ikke p nationalt plan indgr i lovgivningerne .
<P>

Der er tale om et meget alvorligt sprgsml , der ikke har betydning for den maritime sikkerhed i sig selv , men er af stor betydning for sikkerheden for alle verdens befolkninger , og derfor br vi udvise interesse for dette problem , der vedrrer os alle .
<SPEAKER ID=280 NAME="Flynn">
Fru formand , Parlamentet overvejer at vedtage en betydningsfuld lov om stransport af farligt gods .
Jeg vil gerne starte med at sige , at det naturligvis glder mig meget , at Rdet i sin flles holdning tilsluttede sig de af Parlamentets ndringsforslag , som Kommissionen accepterede under frstebehandlingen .
<P>
Jeg m ogs sige , at Kommissionen deler den bekymring , der ligger bag de ndringsforslag , der blev vedtaget af Udvalget om Transport og Turisme under andenbehandlingen .
ndringsforslag 2 indeholder f.eks. et forslag om en henvisning til den version af INF-koden , der blev udformet pr . 1. januar 1998 i stedet for den version , der blev udformet pr .
1. januar 1996 . Kommissionen glder sig over dette nyttige forslag , der omfatter de ndringer i koden , som blev vedtaget af IMOforsamlingen i november 1997 .
<P>
Kommissionen kan ogs acceptere ndringsforslag 4 , iflge hvilket de ndringer i bilagene , der er vedtaget i udvalgsproceduren , skal udgre en styrkelse af sikkerheds- og havbeskyttelsesbestemmelserne i den oprindelige lovgivning .
Jeg kan forsikre medlemmerne af Parlamentet om , at Kommissionen , der har initiativretten under udvalgsproceduren , ikke vil fremstte et forslag , der svkker dens egen oprindelige lovgivning .
<P>
Kommissionen forstr i princippet godt bekymringerne bag ndringsforslag 1 , hvor man sger at prcisere omfanget af komitologiproceduren , specielt i lyset af ndringsforslag 4 .
Der er imidlertid to grunde til , at Kommissionen ikke kan acceptere dette ndringsforslag .
For det frste afviser man i dette ndringsforslag den udtrykkelige bestemmelse om , at skibe i transitfart falder uden for anvendelsesomrdet for dette direktiv .
Teksten blev tilfjet i forbindelse med Rdets flles holdning og i lyset af det uafklarede Eurorep-forslag , der er accepteret af Kommissionen .
For det andet er dette ndringsforslag under alle omstndigheder undvendigt , fordi ndringsforslag , der er vedtaget under komitologiproceduren , iflge den eksisterende flles holdning ikke skal kunne ndre direktivets mindstekrav .
Det glder bde for en svkkelse og en udvidelse af direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 3 , der introducerer indberetningskrav vedrrende skibe i transit ud for medlemsstaternes kyster .
<P>
Som jeg sagde under frstebehandlingen , s gr bestemmelserne i Eurorep-direktivforslaget ndringsforslaget overfldigt , og Kommissionen fastholder derfor sin holdning af hensyn til konsistens og kohrens .
<P>
Jeg ved , at ordfreren fuldt ud forstr denne holdning , da han anfrte det i sin egen betnkning .
Jeg vil derfor bede ham om at genoverveje en tilbagetrkning af sin sttte til ndringsforslaget , da jeg kan forsikre ham om , at Kommissionen deler hans synspunkter .
Vi undersger derfor mulighederne for om ndvendigt at genoptage diskussionen i Rdet p baggrund af en ndret version af Eurorep-forslaget . Hr .
Ferber og hr . Kaklamanis deler dette synspunkt .
Vi deler det synspunkt , som de har givet udtryk for i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Hvis jeg kort skal opsummere , s kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 og 4 , men ikke ndringsforslag 1 og 3 .
Jeg vil gerne takke Parlamentet , specielt hr . Novo Belenguer og Udvalget om Transport og Turisme , for deres vedholdende sttte til dette forslag .
Til hr .
Camisn Asensio og hr . Sarlis vil jeg sige , at der har vret store forsinkelser i overfrslen af det oprindelige originale direktiv til de nationale lovgivninger , men at man er i frd med at indlede overtrdelsesprocedurer : Der er i jeblikket tale om fire overtrdelsesprocedurer vedrrende de nationale foranstaltningers manglende overensstemmelse med fllesskabsbestemmelserne , og vi ser frem til en hurtig juridisk lsning p disse problemer .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Statistisk registrering af vejgodstrafikken
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0072 / 98 ) af Bazin for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning om statistisk registrering af vejgodstrafikken ( KOM ( 97 ) 0443 - C4-0514 / 97-97 / 0233 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg hber , at De vil undskylde hr . Bazin , at han ikke er til stede , da han er opholdt af regionalvalgene hos Dem i Frankrig , og jeg hber , at De vil forst , at man har givet hr .
Bazin lov til det , som man ngtede hr. de Silguy , nemlig at stille op til regionalvalgene i den smukke region Bretagne . Vi nsker ham held og lykke .
<P>
Statistik er vigtig for transporten .
Derfor skal vi ikke blot indsamle statistiske oplysninger , men ogs behandle dem ensartet i hele EU .
For at vre mere prcis , s udarbejdede Kommissionen et forslag , der gr de statistiske oplysninger om vejtransport mere ensartede i de forskellige medlemslande .
Udvalget om Transport og Turisme har fremsat to ndringsforslag .
Det vil sige , at hr . Bazin gjorde det med vores fulde opbakning .
Derfor er det ikke srlig vanskeligt for mig at trde i stedet for ham her i aften .
Bazin-betnkningen er ikke blot en teknisk betnkning .
Da vi i Den Europiske Union bevger os hen imod en mere varig mobilitet , har vi brug for en prcis viden om vores transportvirksomheder samt deres destinationer i EU .
Denne opgave bliver vanskeligere med rivaliseringen p det frie indre marked , specielt nr den frie cabotagekrsel bliver mulig .
Nr vi ser p statistikken for vejtransport , s bliver det stadig mere vanskeligt at se , om lastbiler med udenlandske nummerplader - fra et andet land end det , hvortil der transporteres gods - beskftiger sig med lokal eller international transport .
<P>
Det er uundgeligt , at den lokale transport primrt vil foreg som vejtransport .
I dag foregr mere end tre fjerdedele af transporten mellem medlemsstaterne som vejtransport .
Transporten vokser med ca . 7-10 % om ret .
Det betyder , at hvis vi nsker at g over til andre transportformer - hvilket medlemmerne fra alle grupperne nsker - herunder jernbanetransport , indenrigssejlads eller short-sea skibsfart , s skal vi stadig tage hjde for , at den lokale transport foregr som vejtransport .
Hvis vi derfor nsker at flytte fra n transportform til en anden , s skal vi vide , prcist , hvad der er kombineret transport , og hvad der udelukkende er vejtransport .
Der er brug for et mere prcist system .
<P>
Kommissr , da De ogs arbejder med transportens sociale aspekt , ved De bedre end nogen anden , at de beretninger , vi fr fra Kommissionen om kre- og hviletid , er vrre end forventet .
Vi har netop modtaget beretningerne fra 1993 / 94 , af hvilke det fremgr , at medlemsstaterne ikke engang har sdanne statistikker .
Det er en stor fejl .
En af de medlemsstater , der ikke har indsendt statistiske oplysninger , er et af de lande , der var med til at grundlgge Det Europiske Fllesskab .
Halvtreds r skulle vre tilstrkkeligt til at finde fodfste .
Vi stoler p , at Kommissionen vil gre sit yderste for at bringe disse forhold i orden .
I erkendelse af , at det meste af arbejdet skal gres af medlemsstaternes statistiske kontorer , har vi imidlertid takket vre Budgetudvalget fremsat et ndringsforslag , der snker de rlige disponible bevillinger en smule .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Fru formand , lad mig indlede med at takke Bazin , som i og for sig er fravrende , for det arbejde , han har lagt i denne betnkning .
Hensigten med forslaget er at komplettere den rlige harmoniserede statistikinformation for varetransporter p landevej , s der er information tilgngelig for kontrol og evaluering af den flles politik .
Oprindelsesog destinationsregion skal registreres p samme mde for transporter mellem medlemsstaterne som internt i dem .
Lovteksten omfatter ogs cabotage , som nu bliver mulig inden for Unionen .
For dette skal der findes en kodning af oprindelses- og destinationsregion samt af den strkning , som tilbagelgges .
<P>
Der skal naturligvis altid findes statistik i en vis udstrkning .
Alligevel synes jeg , at hver gang denne type forslag og denne type sprgsml kommer op , s er der grund til at stte sprgsmlstegn ved , om dette virkelig er noget , der behves , da det indebrer nye oplysninger , der skal indleveres , og dermed yderligere bureaukrati .
Det er altid virksomheder , ofte sm virksomheder , der skal indlevere disse oplysninger .
Alt for meget af dette er allerede i dag undvendige arbejdsbyrder , som lgges p virksomhederne rundt om i Unionen , og som har frt til den besvrlige situation , som virksomheder i dag befinder sig i .
<P>
Der er trods alt to ting , som i denne sammenhng er positive .
Den ene er , at der ikke skal opbygges noget srligt europisk statistikkontor for netop denne virksomhed ; ansvaret for denne ekstra arbejdsbyrde vil blive lagt p medlemslandenes statistikkontorer .
Den anden er , at forordningen udtrykkeligt undtager sm kretjer .
Det indebrer , at kretjer med en last p hjst 3 , 5 t eller en totalvgt p maks . 6 t undtages .
rsagen til dette er , at sdanne transporter ofte er lokale transporter for egen regning .
<P>
Disse to undtagelser er positive .
Alligevel er der grund til at stille sprgsmlet , hvad der egentlig ville vre sket , hvis vi ikke havde fet en forordning som denne .
Der er en konstant kritik , som stadig tydeligere rettes mod EU , en kritik , der drejer sig om bureaukrati , en kritik , der drejer sig om alt for mange krav om indlevering af oplysninger fra virksomhederne .
Jeg tror , vi m gre det klart for os , at hver gang der fremlgges et nyt forslag , i lighed med det , vi nu skal tage stilling til her , uanset hvor prisvrdigt formlet er , s forges bureaukratiet og papirnusseriet i et Europa , hvis virksomheder allerede i dag har alt for meget af dette .
<SPEAKER ID=285 NAME="Flynn">
Fru formand , som Parlamentet vil vide , s gjorde de relevante direktiver fra 1978 og 1989 det muligt for Fllesskabet at foretage en grundlggende statistisk registrering af vejgodstrafikken , og disse direktiver har vret meget nyttige til udarbejdelse og udvikling af den flles transportpolitik .
<P>
Der har vret en betydelig udvikling i fllesskabspolitikkerne , hvilket imidlertid har ndvendiggjort en forbedring af systemet til indsamling af statistiske oplysninger om vejtransport .
Det glder specielt ndringer vedrrende liberalisering af cabotagekrsel fra 1. juli 1998 , udvikling af transeuropiske net samt udvikling af miljpolitikken .
<P>
Som Parlamentet ved , vil denne nye forordning danne grundlaget for et mere tidssvarende statistisk system , der bygger p en liste over variable strrelser , som er afpasset efter eksisterende informationsbehov , specielt vedrrende regionalpolitik og miljpolitik , om indsamling og overfrsel af data om de enkelte kretjer og deres rejser .
<P>
Det vil gre det muligt at f en langt mere detaljeret analyse end tidligere , og det vil lette den afgrende overvgning , finjustering og forstelse af forholdet mellem forskellige politiske resultater .
Den nye forordning kan naturligvis betyde ekstra statistiske rapporteringsforpligtelser for nogle transportvirksomheder .
Jeg vil gerne understrege , at man hos Eurostat har gjort , hvad man kan for at besvre vognmndene mindst muligt ved at lade de statistiske oplysninger blive opsamlet som stikprveundersgelser fra et beskedent antal lastvogne samt ved at bruge moderne computerteknik til overfrsel af data , hvor det kan mindske administrationen .
<P>
Da hr . Bazin , Udvalget om Transport og Turisme og Kommissionen har omtrent den samme holdning , kan jeg nemt acceptere begge ndringsforslag .
Jeg takker derfor hr . Bazin og hans kolleger for deres sttte og deres store hjlp i bestrbelserne p at udvikle ndringer , der betyder strre gennemsigtighed i og mere effektiv drift af det statistiske system .
Jeg kan tilslutte mig hr . Wijsenbeeks udtalelse om , at statistik er vigtig for transporten , og at den br vre ensartet .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , desvrre er kommissren , der egentlig ikke er ansvarlig for transport , men for transportens sociale aspekter , ikke kommet med nogle brugbare udtalelser vedrrende min anmodning om bedre beretninger om kre- og hviletid - hvilket jeg mener er et supplement til den egentlige statistik om vejtransport eller mske snarere en integrerende del heraf - specielt for s vidt angr de medlemsstater , der slet ikke indsender sdanne beretninger .
<SPEAKER ID=287 NAME="Flynn">
Fru formand , som et ganske kort svar til det rede medlem , s er netop dette punkt ikke relevant for Eurostat-situationen , det er snarere et GD VII-sprgsml .
Mske kan han rejse sagen der og forhbentlig f et brugbart svar .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Forebyggelse af personskader - Sjldne sygdomme - Forureningsrelaterede sygdomme - Sundhedsbeskyttelse - Alzheimers sygdom
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger og mundtlige foresprgsler :
<P>
betnkning ( A4-0067 / 98 ) af Trakatellis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et handlingsprogram 1999-2003 p fllesskabsplan om forebyggelse af personskader som led i indsatsen p folkesundhedsomrdet ( KOM ( 97 ) 0178 - C4-0229 / 77-97 / 0132 ( COD ) ) ; -betnkning ( A4-0074 / 98 ) af Viceconte for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et handlingsprogram 1999-2003 p fllesskabsplan om sjldne sygdomme som led i indsatsen p folkesundhedsomrdet ( KOM ( 97 ) 0225 - C4-0236 / 97-97 / 0146 ( COD ) ) ; -betnkning ( A4-0075 / 98 ) af Cabrol for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et handlingsprogram 1999-2003 p fllesskabsplan om forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen p folkesundhedsomrdet ( KOM ( 97 ) 0266 - C4-0276 / 97-97 / 0153 ( COD ) ) ; -betnkning ( A4-0022 / 98 ) af Flemming for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om anden beretning fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om indfrelse af krav om sundhedsbeskyttelse i Fllesskabets politikker ( KOM ( 96 ) 0407 - C4-0663 / 96 ) ; -mundtlig foresprgsel af Poggiolini for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen ( B4-0170 / 98-0-0018 / 97 ) om fllesskabsprogrammet til bekmpelse af Alzheimers sygdom og dermed forbundne syndromer ; -mundtlig foresprgsel af Gutirrez Daz , Gonzlez lvarez , Papayannakis og Ojala for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre til Kommissionen ( B4-0171 / 98-0-0027 / 97 ) om fllesskabsprogrammer om forskning , forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom ; -mundtlig foresprgsel af Kouchner og Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen ( B4-0172 / 98-0-0040 / 97 ) om bekmpelse af Alzheimers sygdom ; -mundtlig foresprgsel af Cabrol for Gruppen Union for Europa til Kommissionen ( B4-0173 / 98-0-0050 / 97 ) om Alzheimers sygdom ; -mundtlig foresprgsel af McKenna , Lannoye , Breyer og Tamino for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Kommissionen ( B4-0266 / 98-0-0066 / 98 ) om bekmpelse af Alzheimers sygdom .
<SPEAKER ID=290 NAME="Trakatellis">
Fru formand , de fleste af os har vret tt p at blive skadet eller blive ramt af ulykker under vores arbejde eller i vores fritid .
S det er alts et emne , vi alle har erfaringer om .
<P>
Disse personskader forekommer desvrre meget ofte .
Sammen med selvmord og selvpfrte kvstelser udgr de en vsentlig del af de rlige skader i vores samfund .
Det er derfor p tide , at dette forslag fremkommer , og programmet for forebyggelse og formindskelse af disse personskader br derfor vedtages .
<P>
Personskaderne i det program , som er genstand for denne betnkning , er en af de hyppigste rsager til dd , varige sundhedsmssige skader og invaliditet i Den Europiske Union .
Disse kvstelser skyldes hovedsageligt ulykker i hjemmet eller i fritiden .
De ramte er hyppigst i alderen fra 1-34 r og over 75 r .
Behovet for at imdeg dette problem frte Fllesskabet til at oprette et flles informations- og underretningssystem , EHLASS-systemet .
I henhold til de seneste tal fra dette system kan 83.000 ddsfald hvert r og 22 millioner kvstelser , hvoraf 20 millioner ndvendiggr lgelig bistand og 2 millioner frer til hospitalsindlggelse , tilskrives disse personskader .
<P>
Det br ogs tilfjes , at 300.000 af det samlede antal skadede vil f mn i resten af deres liv eller m forventes at have sundhedsmssige problemer over en lngere periode .
<P>
Den anden type personskader skyldes selvmord , som ikke br overses , fordi de frer til 43.000 ddsfald og kvstelse af mere end 700.000 mennesker hvert r .
Den direkte konomiske omkostning p grund af hospitalsindlggelser er ECU 7 , 7 milliarder , mens den samlede udgift til kvstelserne beregnes til ECU 23 milliarder , idet udgifterne til ddsfaldene ikke er medregnet her .
Det er derfor tydeligt , at der er et behov for forebyggelse og epidemiologisk opflgning af kvstelserne p unionsniveau i form af et program .
Det str stadig tilbage at afgre , om det program , vi nu har fet forelagt , er effektivt nok .
<P>
Kommissionen har fastsat konkrete sektorer som aktionsomrder i programmet , og der er tale om ulykker for brn i skolen og selvmord , der indeholder en underafdeling i form af selvpfrte kvstelser .
Der er imidlertid ingen grund til , at vi udelukker andre alderskategorier , f.eks. ldre , der skades i hjemmet eller i fritiden .
Endelig br ogs personskader , der skyldes tredjeparts handlinger eller forstlige eller uoverlagte handlinger af personer , der nsker at pfre sig selv kvstelser , inddrages .
Af denne grund foresls det , at kvstelserne inddeles i a ) selvpfrte og ikke-selvpfrte , med srlig henvisning til de svagere personkategorier , og b ) selvmord og selvpfrte kvstelser .
Endvidere br kvinder , der eventuelt sammen med deres brn udsttes for vold , indg i de svagere grupper .
<P>
Samtidig skal der tages skridt til at begrnse skader p grund af vold i forbindelse med sport .
Ved hjlp af en undersgelse af kvstelser og selvmord kunne der udfres en statistisk undersgelse efter tid , sted , aldersgruppe og kategori af kvstelser og selvmord , og dette materiale kunne anvendes til at finde frem til rsagerne og dermed til bedre at forberede de aktioner , der skal tages .
<P>
Det er derfor centralt i programmet , at der er mulighed for at samle og bearbejde alle de relevante data .
Et sdant system , EHLASS-systemet , findes allerede , og det har vist sig at vre effektivt ved dels at pvise en rkke produkter , der ofte optrder i forbindelse med ulykker , og dels ved at kunne anvendes ved informations- og sensibiliseringskampagner .
Desvrre lod Kommissionen ikke dette system indg i sit forslag , hvilket ellers ville have vret til stor gavn for programmet .
Af denne grund mener jeg , at EHLASS-systemet br indarbejdes i forslaget og br udgre grundlaget for udvikling af aktionerne inden for den del , der vedrrer de selvpfrte og ikke-selvpfrte kvstelser , og at det endvidere br styrkes med henblik p at samordne det med andre net .
<P>
Med hensyn til selvmord og selvpfrte kvstelser er der ogs her behov for et andet system til indsamling og bearbejdning af oplysninger og interventionsmuligheder , som forudstter en anden tilgang .
Dette skyldes , at rsagerne til selvmord er nogle helt andre end de , der ligger bag tilfldige personskader , og at dette arbejde derfor ogs vil vre anderledes .
Det eneste flles mellem de to grupper er skaderne , hospitalsindlggelserne og den konomiske belastning .
<P>
Dette program br st ml med den udfordring , som problemet i sig selv udgr .
Kommissionen foreslr kun ECU 1 , 3 millioner for 1999 , og jeg finder , at dette budget er fuldstndigt utilstrkkeligt i forhold til programmets ml og dynamik .
Af denne rsag foresls budgetrammerne for rene 1999-2003 forhjet til ECU 14 millioner .
<P>
Fru formand , vi mener , at programmet med de ndringer , som er indeholdt i vores ndringsforslag , vil bidrage vsentligt til beskyttelsen af den europiske borgers sundhed og vil kunne fre til en betydelig nedsttelse af de menneskelige og konomiske tab som flge af personskader .
<SPEAKER ID=291 NAME="Viceconte">
Fru formand , kre kolleger , det program om de sjldne sygdomme , som vi nu skal drfte , indgr i Fllesskabets rammeplan for indsatsen til fremme af folkesundheden , en sektor hvor EU har pligt til at trffe forebyggende og beskyttende foranstaltninger til fordel for alle borgerne , ikke blot hvad angr bekmpelsen af de store sygdomme , men ogs hvad angr antallet af personer med drligt kendte eller ligefrem sjldne sygdomme .
Det er faktisk netop i en sammenhng som denne , at en fllesskabsaktion mere end nogen sinde er ndvendig .
<P>
I flertallet af medlemsstaterne er antallet af sjldne sygdomme som regel s f , at de ikke tildeles en hj prioritet fra et sundhedsmssigt synspunkt og derfor ofte overses .
Begrebet  sjldne sygdomme  omfatter mere end 5.000 lidelser eller sygdomme , der ikke har en flles definition .
Klassifikationsproblemerne medfrer vanskeligheder i forbindelse med diagnosticering , behandling og forebyggelse af disse sjldne sygdomme .
<P>
Femrsprogrammet fra 1999-2003 indeholder en rkke aktioner inden for tre hovedomrder : viden om sjldne sygdomme , og herunder fremme af oprettelse af en europisk database , fremme og styrke patientstttegrupper , sttte til oprettelse af organer , der kan behandle ophobninger af disse sygdomme .
Kommissionen har foreslet budgetmidler p ECU 1 , 3 millioner for 1999 , mens finansieringerne for de vrige 4 r vil blive fastlagt i lyset af de pgldende rs budgetmssige overslag .
Netop dette punkt vil jeg gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p , fr jeg forttter med forelggelsen af dette program .
Der er faktisk grund til tvivl om , hvorvidt Kommissionen overhovedet har til hensigt at vedtage et handlingsprogram om sjldne sygdomme , der virkeligt er effektivt .
Hvordan kan man foresl aktioner og gennemfre projekter , hvis der ikke er de helt ndvendige minimumsressourcer til rdighed ?
S er det bedre at bruge pengene et andet sted for at f en bedre udnyttelse .
Men hvis der virkelig er nske om at gre noget konkret for at forsge at hjlpe en del af befolkningen i Unionen , hvis lidelser betinger en begrnsning af deres livskvalitet - hvad enten der er tale om patienter eller deres familier - s m man ogs tage udgangspunkt i serise budgetbevillinger .
Jeg gentager : de foreslede budgetmidler er helt ude af proportioner .
<P>
Til orientering minder jeg om , at USA til sin database om sjldne sygdomme i de seneste 3 r har bevilget hele 3 , 2 millioner dollars , og at Frankrig alene for det frste driftsr i sit program om manglende lgemidler vil anvende 3 millioner francs .
Af alle disse rsager har Sundhedsudvalget stemt for en bevillingsramme p ECU 14 millioner til ivrksttelsen af programmet om sjldne sygdomme ; dette belb skal fordeles over 5 r med henblik p at sikre , at programmet ikke ender med blot at f symbolsk vrdi .
<P>
Hvis man skal foretage en mere indgende vurdering af programmet , er der et element af allerstrste vigtighed , som man er ndt til at tage hensyn til , nemlig det internationale samarbejde : koordineringen af fllesskabsaktiviteterne og de nationale og internationale ansvarlige organisationers aktiviteter muliggr nemlig en rationalisering af arbejdet , og at overlapning undgs , samtidig med at mlstningerne kan opfyldes p et tidligere tidspunkt .
<P>
Et andet vigtigt punkt i programmet vedrrer informationen .
Det er af grundlggende betydning at oprette en fllesskabsdatabase over sygdomme , symptomer , rsager og mulige behandlinger .
<P>
Endnu et aspekt , som jeg gerne vil omtale , vedrrer definitionen af ophobninger , clusters , som Kommissionen fremlgger i sit forslag .
Definitionen er langt fra noget , der er enighed om , og jeg br mske prcisere , at denne skaldte ophobning kan betragtes som en hvilken som helst unormal forgelse af prvalensen af sjldne sygdomme , der som sdan ndvendiggr en hurtig kontrolindsats .
Med henblik herp er det derfor ndvendigt at fremme oprettelsen af et overvgnings- og kontrolsystem af sjldne sygdomme , der muliggr hurtig og effektiv handling og som kan sikre identificering , vurdering og behandling af sjldne sygdomme .
<P>
Jeg vil gerne tilfje to ord om komitologien .
Af hensyn til de srlige kendetegn for dette omrde foresls det , at det rdgivende udvalg kan rde over to reprsentanter fra hver medlemsstat , hvis en af de to kommer fra en patientstttegruppe .
<P>
Kre kolleger , tillad mig til sidst en bemrkning om behovet for at samordne og rationalisere situationen p Fllesskabsplan .
Kommissionen br forpligte sig til at samordne arbejdet med sjldne sygdomme , der i jeblikket er spredt ud over hele tre generaldirektorater : GD V , GD III og GD XII .
Handlingsprogrammet om sjldne sygdomme , forordningen om  orphan  lgemidler og forskningsprogrammer om sjldne sygdomme er tre snvert knyttede initiativer , der ndvendiggr en samlet og sammenhngende tilgang .
<P>
Vedtagelsen af dette program reprsenterer et skridt fremad mod en strre bevidsthed om og forstelse for de sjldne sygdomme og gr det muligt for de mennesker , der lider af disse sygdomme at komme ud af deres marginalisering og isolering ved at tilbyde dem en terapeutisk , moralsk og psykologisk sttte .
Endvidere kan indsatsen for forskning i sjldne sygdomme fre til , at der gres afgrende opdagelser af betydning for behandlinger af langt mere hyppigt forekommende sygdomme , der rammer store lag i befolkningen , og som endnu ikke er blevet udryddet .
I et sdant tilflde ville der nppe vre tvivl om den gavn , som hele samfundet vil kunne f af indsatsen .
<SPEAKER ID=292 NAME="Cabrol">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne meddelelse fra Kommissionen er et vigtigt dokument .
Den er veludfrt , seris , klar og prcis , og den lgger vgt p nogle prioriteringer , som vi i vrigt har understreget i ndringsforslag 1 og 2 .
<P>
Men dens omfang er desvrre begrnset , for den kommer kun ind p problemet med luftvejssygdomme , der er forbundet med luftforurening .
Kommissionen har naturligvis , ud fra visse kriterier , som vi udmrket forstr , valgt nogle sygdomme , der uden diskussion er forbundet med nogle identificerede forurenende stoffer ; med de forurenende stoffer , der har de strste skadevirkninger og som lettest kan forebygges ; og med de former for forurening , hvor fllesskabsaktionen vil kunne fuldstndiggre en utilstrkkelig aktion fra medlemsstaternes side .
<P>
Denne meddelelse giver dog anledning til tre hovedbemrkninger .
Den frste af disse er , at det forekommer os vigtigt at udvide denne meddelelses virkefelt , hvilket vores ndringsforslag 4 , 11 og 12 drejer sig om .
Med hensyn til luftforurening m man , uden dog at se bort fra de forurenende stoffer fra biltrafikken , understrege tobakkens meget skadelige virkninger svel for rygeren som for dennes omgivelser - passiv rygning - der ikke tages tilstrkkeligt hjtideligt af en meget stor del af befolkningen .
<P>
Til denne luftforurening skal man tilfje stjforureningen , der stammer fra meget larmende virksomheder og drligt lydisolerede boliger , men ogs fra den alt for hje musik , der spilles p visse diskoteker , eller fra de walk-men , som de unge ofte skruer alt for hjt op for ; vandforureningen , der medfrer infektioner og forgiftninger ; fdevareforureningen , der , som vi gr opmrksom p i ndringsforslag 16 , ligeledes er rsag til infektioner og forgiftninger ; forurening i boligen , der skyldes asbest eller maling , og srligt indholdet af bly , der kan vre meget giftigt , p samme mde som dampene fra visse former for maling eller lim ; og endelig forureningen af de verste lag af atmosfren , der delgger det beskyttende ozonlag , og som risikerer at medfre en stor hyppighed af hudkrft , hvilket man srligt har observeret hos australierne af nordeuropisk afstamning .

<P>
Den anden bemrkning vedrrer de tiltag , som Kommissionen har planlagt for at mindske omfanget af disse sygdomme , der er forrsaget af forureningen .
Kommissionen planlgger naturligvis ikke at bekmpe emissionerne af disse forurenende stoffer direkte , eftersom dette allerede har vret genstand for andre direktiver om luftforurening , vandforurening , jordforurening osv .
I dette tilflde har Kommissionen til hensigt at handle meget anderledes og ud fra fire hovedpunkter : At f medlemsstaterne til at skaffe sig oplysninger om de forurenende stoffers art , og vi lgger her vgt p ndringsforslag 7 , 8 og 13 , der drejer sig om dette ; og at foretage en optlling af disse forurenende stoffer og at identificere dem og blive klar over deres konsekvenser , der ofte er meget alvorlige for helbredet ( som sygdomme og allergi ) , ved at indsamle nogle sammenlignelige og forenelige informationer , s man undgr forvirring med hensyn til de ofte forskellige termer , som medlemsstaterne anvender for at betegne det samme produkt eller den samme sygdom . Dette er formlet med ndringsforslag 3 .
<P>
Endelig nsker Kommissionen , at hver medlemsstat informerer sine borgere om farerne ved denne forurening , s befolkningen er klar over disse .
Vi behandler dette emne i ndringsforslag 9 og 10 , men man skal dog ogs gre befolkningen opmrksom p , at der ikke er nogen nulrisiko , og at farerne ikke altid svarer til de farer , der velvilligt fremstilles i medierne , men at visse personlige vaner - og her tnker jeg igen p tobakken - kan vre meget farligere .
<P>
Endelige planlgger Kommissionen en evaluering og en kontrol af de tiltag , den gr ind for .
Vi er helt enige i dette forslag , og vi henviser i den forbindelse til ndringsforslag 6 .
<P>
Vores tredje og sidste bemrkning har at gre med det budgetre grundlag .
Den pgldende meddelelse tager kun hjde for et budget p ECU 1.300.000 for 1999 , uden at nvne noget om , hvordan det vil komme til at se ud senere , selvom Kommissionen mundtligt har lovet at bevilge ECU 1.300.000 i alle de fem r , programmet varer , hvilket udgr en samlet sum p ECU 6.500.000 .
<P>
Vi er sledes imod de ndringsforslag , der ville begrnse denne periode , for man skal ikke tro , at Kommissionen vil give os det samme belb for tre r , som den vil give os for fem r .
Dette belb forekommer os under alle omstndigheder at vre meget utilstrkkeligt , og vi lgger derfor vgt p ndringsforslag 5 , i hvilket vi gr ind for , at der bevilges et strre belb .
Det siger sig selv , at det vil vre ndvendigt med et meget strre belb , hvis man virkelig nsker at bekmpe disse forureningssygdomme , endda med de tiltag , som Kommissionen forelgger for os i denne meddelelse .
<P>
Fru formand , vi anmoder derfor alle Europa-Parlamentets medlemmer om at stemme ja til disse ndringsforslag , der er blevet godkendt af vores Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=293 NAME="Flemming">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentet har allerede tidligere fet forelagt en beretning om integrationen af kravene om sundhedsbeskyttelse , og Parlamentet afgav en glimrende udtalelse derom .
Ogs den foreliggende anden beretning fra Kommissionen forekommer mig at vre udmrket , s at jeg allerede af den grund opfattede den opgave , der blev mig stillet , som meget vanskelig .
Dertil kommer , at netop p sundhedsomrdet svver risikoen for en overtrdelse af subsidiaritetsprincippet jo til stadighed over ens hoved .
<P>
Trods disse korte bemrkninger vil jeg kritisere den foreliggende beretning fra Kommissionen p nogle punkter .
At landbruget yder et helt afgrende bidrag til befolkningens sundhed er uomtvisteligt .
Alligevel holder Kommissionens udtalelser sig her p det generelle plan og er efter min mening utilstrkkelige .
<P>
Ernringen str naturligvis i forbindelse hermed .
Kommissionens redegrelser herom er nu da slet ikke i overensstemmelse med den sundhedspolitiske betydning , som dette omrde har .
Jeg vil gerne indtrngende anmode Kommissionen om at vie dette omrde srlig opmrksomhed i den nste beretning , som jo kommer meget snart .
Ligeledes forventer jeg fra Kommissionen en meddelelse om situationen for vitaminer og mineralprodukter i EU , inden der her foresls lovgivningsmssige foranstaltninger .
<P>
S lnge man udtrykker sig s generelt om sundhedsomrdet , fr man tilslutning fra alle sider .
Men dr , hvor man gr over til at blive konkret , ryger harmonien sig hurtigt en tur .
Det vil jeg illustrere ved hjlp af min betnknings punkt 10 om tobak .
Vi ved alle , at tobak er skadeligt for sundheden : lungekrft , kredslbs- og hjertesygdomme , krft i strubehovedet , krft i tungen , mavekrft og tarmkrft er ofte de videnskabeligt pviste flger .
<P>
Vi ved alle , at nikotin er vanedannende , og vi vil alle beskytte de unge mod at blive afhngige af dette narkotikum tobak .
Vi har hver vores ider om , hvorledes man s bedst kan opn det .
Vi er blot ikke helt enige om vejen til dette flles ml .
Mange mener , at problemet kan lses med et forbud mod tobaksreklamer .
Men jeg er nu enig med dem , som synes , at nr et produkt er s farligt , at man ikke br reklamere for det , ville det vel vre mere rigtigt slet ikke at fremstille det , ikke kbe det og heller ikke slge det .
Man br under ingen omstndigheder oven i kbet sttte dette produkt konomisk og fremme det r efter r , sledes som det er tilfldet med dyrkningen af tobak .
<P>
Jeg anser det derfor for mlrettet , sledes som det ogs er indledt af landbrugsministrene , for det frste at fremlgge en plan til en reform af den eksisterende sttteordning .
Jeg anser det for ndvendigt at undersge , om en omstilling til andre landbrugsprodukter er mulig , og for det tredje endvidere at undersge , hvorledes og om mange landmnds og mange tusinde familiers eksistens alligevel kan sikres .
<P>
Jeg mener , at vi skal bekmpe ondet ved roden , og det skal i dette tilflde tages helt bogstaveligt .
<P>
Der er endnu en rkke andre punkter , der forekommer mig meget vigtige , f.eks. punkt 22 , 24 og 25 .
Jeg anser det for vigtigt , at Kommissionen fortsat gr ind for et forbud mod vkstfremmende hormoner i dyrefoder .
Jeg ville vre meget taknemmelig , om Kommissionen til alle importerede levnedsmidler ville stille de samme sundhedskrav som til Fllesskabets produktion .
Jeg mener endvidere , at Kommissionen br g ind for en meget streng atomansvarslov , ogs af hensyn til befolkningens sundhed .
<P>
Hvis vi mener det alvorligt med overholdelsen af traktaterne , er det vores pligt at srge for , at der sikres et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i Fllesskabets politikker , som det s smukt hedder .
En stor , en helt bestemt vanskelig opgave , som vi br se som en udfordring !
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Fru formand , hr. kommissr , de f , ja yderst f , men ganske udmrkede kolleger , der er til stede , er klar over , at der nu er get nsten to r , siden Parlamentet enstemmigt vedtog beslutningen om Alzheimer og de teknisk dertil knyttede symptomer , hvori Kommissionen opfordredes til snarest at forelgge et specifikt handlingsprogram for bekmpelse af denne frygtelige sygdom .
Der har desvrre ikke vret nogen opflgning p denne beslutning .
Det er derfor overfldigt endnu en gang at prsentere det , som er en egentlig pest i vores tid , og som vil ges i forhold til forgelsen af levealderen , som heldigvis er karakteristisk for vor tids samfund , hvilket da ogs klart fremgr af Kommissionens demografiske rapport for 1997 .
<P>
Hvis de nuvrende tendenser fortstter , vil den europiske befolkning i de kommende 30 r udvikle sig p en sdan mde , at antallet af mennesker over 60 r vil blive forget med 50 % .
I betragtning af at Alzheimers sygdom er en uafvendelig og uhelbredelig degenerering af hjernen , der isr rammer efter de 65 r og frer til et progressivt psykisk forfald , indtil patienten er fuldstndig ude af stand til at klare sig selv , og at den i sidste instans er ddelig , s forstr man , hvorfor der er grund til at blive alarmeret over denne sygdom , der er blevet et stort menneskeligt , socialt og konomisk problem uden undtagelse .
<P>
Tallene er dramatiske : der er i jeblikket omkring 5 millioner , der er ramt af denne frygtelige sygdom .
Hvis man s tnker p , at i 80 % af tilfldene plejes de syge hjemme , og at denne plejebyrde i langt de fleste af tilfldene tilfalder familien og dermed kvinderne , s kan vi se , at et imponerende antal medborgere i Unionen lider under uanede , daglige lidelser af flelsesmssig , psykologisk og finansiel art .
Vi her i PPE-Gruppen har hele tiden nsket at gre en indsats for de , der er i frste linje , og vi gentager derfor indtrngende anmodningen til Kommissionen om ikke lngere at udstte muligheden for endelig at udstyre Fllesskabet med et srprogram til bekmpelse af Alzheimers sygdom .
<P>
Vi beder derfor den institution , der har initiativretten , om at fremstte et specifikt program mod Alzheimer , et program , der ikke indgr i folkesundhedsprogrammet og budgetmidlerne herunder , og som indeholder objektive , prcise og specifikke mlstninger : et middel , der kan sikre overlevelsen af de talrige projekter , som de mange ikke-statslige organisationer rligt str for , for det er dem , der reprsenterer de Alzheimerramte og deres familier i Kommissionens programmer .
<P>
Med ratificeringen af Amsterdam-traktaten vil Unionen have givet folkesundhedsaspekterne en hjere placering med den nye formulering af artikel 129 .
I det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for 1998-2002 findes der inden for rammerne af den tematiske prioritering af livskvalitet i forbindelse med forvaltning af levende ressourcer en eksplicit henvisning til Alzheimers sygdom inden for ngleaktionen om aldringen af befolkningen , der har til forml at fremme ldre menneskers helbred og autonomi .
<P>
For virkelig at kunne imdeg en udfordring som denne er det ndvendigt at foresl flere forskellige typer bekmpelsesmetoder .
Og her er forskningen meget velkommen !
Det er af afgrende betydning , at vi fortstter inden for forskningen , men vi m heller ikke glemme det sociale aspekt af problemet , det meget konkrete aspekt , som tusindvis af familier er stillet over for i deres daglige kamp .
Vi har en forpligtelse til at hjlpe de , der lider , og de , der desvrre skal lide i morgen .
Jeg er sikker p , at mange i denne mdesal desvrre har kendt familier , der har vret ramt af denne frygtelige sygdom .
<P>
Jeg vil gerne lige sige to ord om betnkningen af hr . Viceconte .
Som ordfrer for PPE-Gruppen vil jeg gerne udtrykke min fulde sttte til hr . Vicecontes betnkning om Fllesskabets handlingsprogram for 1999-2003 om sjldne sygdomme .
Jeg er helt enig i behovet for , at Fllesskabet udstyres med et sdant instrument for at imdeg disse frygtelige sygdomme , som , netop fordi de forekommer s sjldent , kun pvirker samfundet i begrnset omfang og dermed ogs statistisk medfrer en lavere ddelighed , ikke desto mindre er af betydeligt omfang fra et konomisk og isr fra et menneskeligt synspunkt .
Det er ndvendigt at have effektive midler til rdighed til diagnoser og behandling .
Desvrre er der kun begrnset interesse , f.eks. fra lgemiddelindustrien , inden for denne sektor , som industrien finder er alt for konomisk begrnset .
Fra et rent konomisk synspunkt har lgemiddelindustrien nemlig p grund af det lave antal borgere , der rammes af disse sjldne sygdomme , ingen interesse i at ptage sig forskningsudgifter .
De er af den opfattelse , af der ikke vil vre et marked for lgemidler til sjldne sygdomme , og derfor begrnser de forskningen .
S meget desto mere ndvendigt er Kommissionens indgreb , et indgreb med stor moralsk , social og menneskelig betydning .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg synes , vi br glde os over , at en s vigtig pakke , der omhandler folkesundheden , drftes her i Parlamentet i dag . Mske er det drligt , at det sker p aftenmdet , for der er frre deltagere og tilhrere , men det er vigtigt .
Hvis vi begynder , hvor hr .
Poggiolini sluttede , m man lyknske hr . Viceconte med betnkningen og takke ham , fordi han har medtaget strstedelen af de ndringsforslag , der blev stillet af de vrige grupper .
Min kollega Pedro Marset vil senere tale om de forslag , som vi stillede i de ndringsforslag , som ordfreren s venligt har medtaget .
<P>
Under alle omstndigheder har jeg p s kort tid ikke meget mere at sige om Alzheimers sygdom , end hvad hr . Poggiolini allerede har sagt .
Imidlertid ved vi , der p tt hold har fulgt en sygdom som denne , hvilken katastrofe den betyder for den sygdomsramte selv , der mske ikke er s opmrksom p det , og hvilken tragedie det er for familien og for dem , der nsker at hjlpe eller passe den sygdomsramte .
I trd med , hvad der allerede er blevet sagt her , str det derfor meget klart for os , at der br vre et handlingsprogram , sledes som der er det for andre omrder som cancer og andre , da vi allerede i betnkning af Viceconte talte om sjldne sygdomme .
Desvrre vil Alzheimers sygdom med 8 millioner mulige ofre i r 2000 vre en almindelig sygdom .
<P>
Det vil vre meget vigtigt at udveksle erfaringer mellem de forskellige lande i Den Europiske Union , det vil vre meget vigtigt at uddanne specialiseret personale , det vil ogs vre meget vigtigt at forske i rsagerne til sygdommen , forske i risikofaktorer og lgge stor vgt p forebyggelse .
<P>
Hvis Den Europiske Unions arbejde inden for folkesundhed har nogen fordele , er det , at nsten alle Unionens handlingsprogrammer er rettet mod forebyggelse , alts at forhindre , at sygdommen opstr .
Vi hfter os derfor ved dette og ogs ved sttten til de ikke-statslige organisationer og foreninger af prrende , der arbejder tt p personer med disse sygdomme .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , Alzheimers sygdom udgr en alvorlig trussel for befolkningen i Den Europiske Union , da antallet af ldre mennesker , der er hrdest ramt af denne sygdom , hele tiden stiger .
Iflge statistikken vil der i r 2000 vre 8 millioner mennesker med Alzheimers sygdom i Den Europiske Union , hvilket svarer til omkring 2 % af den del af befolkningen , der er over 65 r .
<P>
Ud over disse tal skal sygdommens omfang mles p den store smerte og de svre konsekvenser , som den medfrer for familierne , der er ndt til at srge for , at de syge hele tiden bliver hjulpet .
Denne sygdom er ogs bekymrende p grund af det manglende medicinske kendskab til dens rsager og dens behandling .
Derfor har Parlamentets frste skridt vret at vedtage en budgetpost for den srlige finansiering af bekmpelsen af Alzheimers sygdom .
<P>
Men vi skal g lngere endnu , og Kommissionen br benytte sig af vores beslutning til i forbindelse med den kommende meddelelse om den offentlige sundhed at fremlgge et srligt program til bekmpelse af Alzheimers sygdom og at sttte de sammenslutninger , der deltager i denne bekmpelse .
Disse initiativer kan sidestilles med dem fra Verdenssundhedsorganisationen og alle de organisationer , der er aktive p dette omrde .
Bekmpelsen af denne sygdom sker ogs ved en udveksling af informationer inden for Den Europiske Union og ved en samordning p fllesskabsplan .
<P>
Vi skal ligeledes benytte os heraf til endelig at oprette dette uundvrlige europiske center for epidemiologi , som vi forlanger ved hver betnkning om den offentlige sundhed , og som hver gang afvises af Rdet og Europa-Kommissionen .
<P>
Jeg kan se , at hr . Flynn smiler , men det er nu rigtigt nok !
<P>
Det er derfor mit nske , at Parlamentet sttter denne anmodning , der er s vigtig for at f de resultater , som vi alle forventer af fllesskabsaktionerne p sundhedsomrdet .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg synes ikke , at EU har taget Alzheimers sygdom alvorligt .
I 1997 blev der tildelt mindre end ECU 2 millioner til forskning i denne sygdom .
8 millioner mennesker er ramt af Alzheimers sygdom i EU , hvilket betyder , at EU har brugt mindre end 13 belgiske franc p hver af disse .
Der er brug for et EU-handlingsprogram med de ndvendige midler , i lighed med programmerne Europa mod krft og Europa mod AIDS , for at gre opmrksom p sygdommen og yde en koordineret indsats til bekmpelse af den .
<P>
Endvidere br de nationale myndigheder undersge muligheden for at forbedre deres ydelser , og der skal gres en indsats for at forbedre en tidlig detektion , s ofrene hurtigt kan f at vide , at de er ramt af Alzheimers sygdom og beslutte , om de vil have behandling i hjemmet , eller om de vil p en institution , inden de rammes af akut demens .
Regeringerne m ogs forst , at de personer , der passer de syge , har brug for mere hjlp , og at sundhedsmyndighederne i de enkelte medlemsstater skal anstte mere personale , der kan bist med sundhedspleje , dagpleje med videre .
Med mere hjlp af denne type skulle det vre muligt for folk at beholde deres nrmeste i hjemmet i lngere tid , hvis de vil .
<P>
Europa-Parlamentet br srge for en rkke ting : anerkendelse af , at Alzheimers sygdom er en alvorlig sundhedsplage i henhold til Maastricht-traktatens artikel 129 ; oprettelse af et handlingsprogram til bekmpelse af Alzheimers sygdom og beslgtede lidelser i overensstemmelse med EU ' s nye folkesundhedsprogram ; anerkendelse af , at familiemedlemmernes pleje , den europiske Alzheimer-forening Alzheimer Europe og dennes lokale medlemsorganisationer spiller en vigtig rolle ; og endelig br Parlamentet srge for etablering af et europisk net og skaffe sttte til eksisterende net , der arbejder med folk , der er ramt af Alzheimers sygdom .
<SPEAKER ID=298 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg finder det meget opmuntrende at se s mange sundhedssprgsml p dagsordenen her i aften .
Det er en stor personlig tilfredsstillelse , at mit lfte til Parlamentet om at prsentere otte forslag til sundhedsprogrammer nu er blevet indfriet , og Parlamentet har hjulpet mig med at leve op til mit lfte .
<P>
De tre forslag til en indsats , som I har foran jer i dag , er en afslutning p rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden fra 1993 .
Alle otte programmer vedrrende en indsats til fremme af folkesundheden er godkendt af Parlamentet som prioriteter under hensyntagen til den sundhedspolitik , som EU skal fre under Maastricht-traktaten .
Jeg hber , at de vil f jeres sttte .
Takket vre ordfrernes og udvalgets store arbejdsindsats , skulle det vre muligt at vedtage flles holdninger p rdsmdet for sundhed den 30. april .
<P>
Jeg vil gerne fremlgge Kommissionens svar og starte med programmet om forebyggelse af personskader .
At hr . Trakatellis og udvalget har gjort et glimrende stykke arbejde fremgr af den meget hje kvalitet og det fornuftige indhold i ndringsforslagene , der vil give programmet et betydeligt strre potentiale .
Kommissionen kan acceptere i alt 23 ndringsforslag , enten helt eller delvist .
<P>
De fem ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere drejer sig om komitologi - det vil sige : ndringsforslag 21 , der ikke er i overensstemmelse med ordlyden i afgrelsen om komitologi ; om sammenhng og komplementaritet mellem handlingsprogrammerne p fllesskabsplan - ndringsforslag 10 , 14 og 20 , der ikke er i overensstemmelse med ordlyden i tidligere afgrelser om de vrige afgrelser om folkesundhedsprogrammer ; og om en aktion , der ikke falder ind under anvendelsesomrdet for artikel 129 - nemlig ndringsforslag 27 .
<P>
Nu vil jeg tale om forslaget om sjldne sygdomme .
Jeg er specielt glad for , at der er gjort fremskridt inden for et temmelig forsmt og glemt omrde vedrrende menneskelige lidelser .
Der er en stadig stigende opbakning til dette handlingsprogram .
Hr . Vicecontes betnkning viser , at mange parlamentsmedlemmer er overbevist om programmets berettigelse og gavnlige effekt .
Med henblik p dette program er sjldne sygdomme defineret som livstruende eller kronisk invaliderende sygdomme , der har s lav prvalens , at det krver en srlig flles indsats at bekmpe dem .
EU kan tilbyde meget p dette omrde .
For overskuelighedens skyld m man dog samle individuelle sygdomme i en strre gruppe med flles karakteristika .
Det giver mulighed for at foretage et strre antal indgreb og ivrkstte samordnede aktioner over for patienter , som ellers kan blive isoleret .
<P>
Kommissionen kan acceptere 16 af de 29 ndringsforslag , enten helt - ndringsforslag 3 , 5 og 22 - eller delvist - ndringsforslag 1 , 2 , 7 , 8 , 9 , 12 , 16 , 17 , 23 , 25 , 26 , 27 og 28 .
<P>
Der er flgende grunde til , at vi ikke kan acceptere de resterende 13 ndringsforslag : 4 ndringsforslag er ikke acceptable af juridiske rsager , og det drejer sig om ndringsforslag 6 , 10 , 20 og 21 .
Tre ndringsforslag er uacceptabelt begrnsende , nemlig nummer 4 , 15 og 24 .
Tre ndringsforslag dkkes andetsteds : ndringsforslag 11 , 13 og 29 .
Et ndringsforslag - nummer 18 - falder uden for programmets anvendelsesomrde .
To ndringsforslag er uacceptable p grund af budgetmssige begrnsninger : nummer 14 og 19 .
<P>
Jeg vil lige sige et par ord om det budgetmssige problem , som jeg ved , at Parlamentet er meget optaget af , og som praktisk taget alle parlamentsmedlemmer har talt om i aften .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse stemte for en finansiel ramme p ECU 14 millioner for perioden 1999-2003 .
Iflge det aktuelle finansielle overslag er der imidlertid ikke plads til en sdan sum .
Sknt man endnu ikke har klarlagt den prcise situation - og jeg hber , at budgetmyndigheden vil n frem til et endeligt standpunkt i denne sag - s kan den finansielle ramme ikke overstige ECU 1 , 3 millioner pr. r .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at jeg er ulykkelig over usikkerheden vedrrende det fremtidige finansielle overslag og dets betydning for programmet .
Jeg kan kun hbe , at situationen bliver lettere at overskue , inden der trffes en endelig afgrelse vedrrende programmet .
<P>
Jeg vil nu g videre med programmet om forureningsrelaterede sygdomme .
Den utrttelige ordfrer hr . Cabrol , har udarbejdet en vrdifuld betnkning om dette emne , der sammenfatter udvalgets vigtigste kompetenceomrder .
Som han siger , s hnger milj og sundhed ulseligt sammen , og EU burde for lngst have gjort en indsats p dette omrde .
<P>
Hvad angr de 16 ndringsforslag , s kan Kommissionen acceptere fem af dem .
Vi kan fuldt ud acceptere ndringsforslag 7 og delvist acceptere ndringsforslag 3 , 8 , 9 og 10 .
Kommissionen kan ikke acceptere flgende ndringsforslag .
ndringsforslag 5 , der berrer budgettet , af de grunde , jeg netop har nvnt i forbindelse med programmet om sjldne sygdomme .
ndringsforslag 4 , 11 , 12 og 13 : de udvider anvendelsesomrdet for det foreslede handlingsprogram i uacceptabel grad .
ndringsforslag 1 og 2 kan ikke accepteres , da de henviser til Amsterdam-traktaten , der endnu ikke er ratificeret , hvorimod ndringsforslag 6 ikke er i overensstemmelse med den tilsvarende ordlyd i tidligere afgrelser om folkesundhedsprogrammer .
<P>
Endelig m vi afvise ndringsforslag 14 , 15 og 16 , fordi de i for hj grad begrnser programmets anvendelsesomrde til forberedende arbejde .
De vil skre programmets varighed ned til tre r , hvilket ville hindre os i at f en ordentlig gennemfrelse og evaluering af den foreslede indsats .
Parlamentet kan imidlertid vre overbevist om , at en indsats , der er startet under et femrigt handlingsprogram vil blive fornyet p en passende mde i forbindelse med en ny indsats p folkesundhedsomrdet .
Det var noget , som hr . Cabrol specielt nvnte .
<P>
Jeg vil gerne forklare , hvorfor vi er srligt opmrksomme p luftvejssygdomme og allergier .
For det frste har der vret en mrkbar stigning i disse sygdomme i de seneste r .
Nogle medlemsstater har fet stor erfaring med forebyggende foranstaltninger p disse omrder .
Vi foreslr , at denne erfaring gres bredt tilgngelig .
Vi foreslr ogs en sammenkobling af de mest effektive foranstaltninger i de forskellige medlemsstater , specielt gennem selvhjlps- eller stttegrupper for personer , der lider af astma eller allergi .
Dermed ikke vre sagt , at andre forureningsrelaterede sygdomme ikke skal omhandles af dette program .
Del I og II i dette handlingsprogram skal omhandle alle forureningsrelaterede sygdomme uden undtagelse .
Specifikke foranstaltninger vedrrende krft , hjerte-kar-sygdomme og smitsomme sygdomme , der pvirkes af miljmssige faktorer , dkkes imidlertid allerede af andre programmer .
Det ville have vret en gentagelse at behandle dem under specifikke foranstaltninger .
<P>
Jeg vil nu g videre med fru Flemmings betnkning om indfrelse af krav om sundhedsbeskyttelse i Fllesskabets politikker .
Jeg vil gerne takke Dem , fru Flemming , for Deres udmrkede og meget omfattende betnkning og Deres ledsagende bemrkninger .
<P>
Maastricht-traktaten forpligter Fllesskabet til at sikre , at krav om sundhedsbeskyttelse er en integrerende del af Fllesskabets politikker .
Kommissionen har ivrksat en rkke procedurer for at gennemfre dette krav .
rsberetningen om krav vedrrende sundhedsbeskyttelse viser de mange politikker , der er relevante for sundhed , og Deres betnkning omhandler primrt den anden beretning - rsberetningen for 1995 .
Den tredje rsberetning for 1996 er netop blevet offentliggjort .
<P>
Det er ikke altid indlysende , hvordan man bedst kan integrere sundhedsmssige krav i Fllesskabets politikker eller vurdere , hvordan en bestemt politik eller foranstaltning fra medlemsstaterne indvirker p EU-borgernes sundhed .
Parlamentets betnkning peger p en rkke retninger , som det fremtidige arbejde kan g i - dem nvnte De i Deres bidrag - og den indeholder en rkke forslag om tiltag , som Kommissionen er villig til at trffe p dette omrde .
Jeg forpligter jer nu til at overveje sdanne tiltag nje inden vores nste rsberetning .
<P>
Da Amsterdam-traktaten vil udvide anvendelsesomrdet for bestemmelserne om politikkernes indvirkning p sundheden , vil jeg glde mig over en mulighed for at fortstte dialogen med Parlamentet om , hvordan man bedst sikrer , at de sundhedsmssige overvejelser integreres i alle omrder af Fllesskabets politikker .
Det bliver utvivlsomt et centralt sprgsml under vores diskussioner om den fremtidige sundhedspolitik .
Jeg fandt det opmuntrende , at Parlamentet ligesom jeg har til hensigt at starte en debat om Fllesskabets fremtidige folkesundhedspolitik .
Jeg hber meget snart at kunne offentliggre en meddelelse om netop dette emne .
Jeg er overbevist om , at den vil danne grundlaget for en ordentlig udveksling af synspunkter mellem institutionerne og alle interesserede parter p omrdet .
<P>
Jeg vil gerne sige nogle f ord om Alzheimers sygdom , da mange parlamentsmedlemmer har talt herom .
Mange politikere forstr endnu ikke alvoren i denne frygtelige sygdom og dens voksende betydning .
Parlamentet er imidlertid en undtagelse .
Gennem de seneste rs initiativer til fremme af foranstaltninger vedrrende Alzheimers sygdom har I vist , at I har forstelse for EU-borgernes alvorlige bekymring p dette omrde .
<P>
Den ene undersgelse efter den anden har vist , at vi br forberede os p en betydelig stigning i antallet af personer , der lider af denne sygdom .
Det blev sagt meget prcist af hr . Poggiolini i dag .
Vi skal handle nu for at foregribe flgerne for vores sundhedssystemer .
Takket vre de midler , Parlamentet har stillet til rdighed for en indsats mod Alzheimers sygdom , kan Kommissionen yde en mlrettet sttte til medlemsstaterne og hjlpe med at koordinere deres aktiviteter p omrdet .
Det blev taget op af fr . McKenna , da hun pegede p et behov for en bedre koordinering p dette omrde .
<P>
Hvad angr kravene om en get forskning p dette omrde , s danner den politiske enighed om en flles holdning vedrrende det femte rammeprogram for FTU , som man nede frem til p rdsmdet for forskning den 12. februar 1998 , grundlaget for prcise og klart definerede ml , og det frste temaprogram om forbedring af livskvalitet og forvaltning af levende ressourcer indeholder en ngleaktion om den aldrende befolkning , herunder patienter med kronisk nervebetndelse .
Man m forst , at der kun er begrnsede muligheder for en indsats , da det ikke er muligt at forebygge Alzheimers sygdom , og da der p fllesskabsplan ikke findes noget egentligt retsgrundlag i Traktaten for at g ud over forebyggelse og forskning .
Det giver en masse problemer i forbindelse med planlgning af et eventuelt handlingsprogram .
<P>
Men Kommissionen har finansieret eller samfinansieret 58 forskellige projekter siden 1995 .
Disse projekter har udbygget videnbasen og informationsudvekslingen , forbedret livskvaliteten for personer , der lider af Alzheimers sygdom , og givet sttte til de frivillige plejere .
Jeg lgger srlig vgt p , hvad vi kan gre i form af bedre hjlp til og uddannelse af plejerne af de folk , der er s uheldige at lide af denne sygdom .
<P>
Der er udviklet modeller for god praksis p baggrund af disse projekter .
Jeg fik den meget strke besked - ordfreren understregede dette kraftigt - at en deling af denne gode praksis skal vre en integrerende del af alt , hvad vi foretager os .
Det er det , vi hber p at n frem til .
<P>
Til sidst , hvad angr et specifikt handlingsprogram vedrrende Alzheimers sygdom , hvilket flere medlemmer har nvnt - specielt fr . McKenna - s vil den kommende meddelelse om udviklingen af sundhedspolitikken i Det Europiske Fllesskab give os en glimrende mulighed for at diskutere den fremtidige plads for et sdant handlingsprogram .
Jeg vil kunne prsentere denne meddelelse i den nrmeste fremtid .
S vi vil alle snart f lejlighed - og jeg mener , at vi br udnytte den fuldt ud - til at arbejde videre med det sprgsml , som har ligget s mange medlemmer strkt p sinde i aften .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Som flge af denne forhandling har jeg modtaget syv forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen om disse forslag til beslutning finder sted i morgen onsdag .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Tak , fru formand , kommissr og kolleger .
Vi har netop hrt et meget nyttigt bidrag , som vi alle kan glde os over og bygge videre p .
I aften vil jeg gerne starte med at sige , at jeg fler mig fristet til at foresl , at vi ivrkstter en undersgelse af , hvordan det indvirker p sundheden altid at arbejde i mrke .
Set i lyset af hr . Poggiolinis tidligere bemrkninger kan vi mske opfordre Parlamentets tjenestegrene til ved lejlighed at arrangere en forhandling om sundhedsmssige sprgsml , der finder sted om dagen i stedet for sent om aftenen .
Ikke desto mindre br vi glde os over , at der er en sdan forhandling under t , som sammen med de efterflgende forhandlinger om blodsikkerhed og tobaksreklamer p de nste to plenarmder vil skrpe Den Europiske Unions sundhedsprofil betydeligt .
Jeg ved , at der i denne uge har vret betydelig medieinteresse i disse srlige programmer .
Professor Trakatellis har f.eks. udtalt sig om globale tv-net , og det bliver meget vigtigt for offentligheden at vide , hvad der foregr , til trods for den tomme mdesal i aften .
<P>
Det er ogs det rette tidspunkt for en forhandling under t af denne type af de grunde , som kommissren gav udtryk for med sine bemrkninger , og jeg vil gerne dvle en smule ved , hvorfor det er det rette tidspunkt for en sdan forhandling .
Vi er netop i stand til at udvikle disse temaer , fordi Kommissionen skal til at udarbejde en meddelelse om de fremtidige rammer for den type foranstaltninger , som kommissren omtalte , nr Amsterdam-traktaten forhbentlig bliver ratificeret .
Parlamentet spiller sin rolle - p en udvalgshring i oktober vil man forsge at foretage en forelbig evaluering af programmet , og derefter vil Parlamentet spille sin rolle ved at se frem til en konstruktiv fortolkning af det , der bliver den nye artikel 152 .
<P>
Ironien i aften bestr selvflgelig i , at uanset hvor hurtigt Parlamentet arbejder , s vil implementeringen af programmerne om sjldne sygdomme , forureningsrelaterede sygdomme , ulykker og personskader ikke kunne starte , fr evalueringen har fundet sted , hvilket viser den langsomme udvikling af programmer siden Maastricht-traktaten .
Mange af de pressionsgrupper , der arbejder med dette omrde , vil hvde , at deres prioriteter endnu ikke er blevet ordentligt behandlet eller evalueret .
En begivenhed som denne giver mulighed for at sige , at folkesundheden fortjener at blive prioriteret langt hjere i EU , bde af Kommissionen , medlemsstaternes regeringer og Parlamentet .
Jeg ved , at kommissren og hans hold nsker dette , men vi m hjlpe ham med at overbevise sine mindre velinformerede kolleger om dette behov , ikke mindst med henblik p budgettet .
<P>
Jeg ved ogs , at Luxembourg er en glimrende stat , men nr strstedelen af de tjenestemnd , der arbejder med folkesundhed fysisk befinder sig langt fra Bruxelles , s er det et konkret problem .
Jeg hber , at Kommissionen atter vil sge at lse de interne strukturproblemer .
Beslutningen om flere arbejdspladser blev naturligvis truffet af medlemsstaternes regeringer , og jeg foreslr blot , at man anfrer konsekvenserne af disse handlinger .
Regeringerne er tilbjelige til at indtage en minimalistisk holdning til EU ' s rolle vedrrende folkesundheden , og den har i det hele taget vret alt for negativ og enjet .
Langt de flest af de tilstedevrende parlamentsmedlemmer nsker at udvikle denne rolle , og jeg hylder den rkke af ordfrere , der har forsgt at yde et progressivt bidrag til debatten , inklusive dem der er til stede i aften .
<P>
Det er ikke ideologisk .
Det er et udtryk for mange ansatte i sundhedssektoren og mange ikke-statslige organisationer , der nsker fornuftige lsninger p problemer , der er flles for hele kontinentet .
Mange af de tilstedevrende medlemmer bliver ligesom jeg inviteret til konferencer , hvoraf nogle er organiseret af formnd , fyldt med erfarne og rationelle eksperter , der nsker et europisk bidrag til lsningen af internationale problemer , der ikke kan lses tilfredsstillende p lokalt eller nationalt plan .
Medlemsstaterne nvner ofte verdenssundhedsorganisationen som det rette organ til at behandle sdanne sprgsml , og den spiller da selvflgelig en vigtig rolle , hvor man ogs br opfordre til et get samarbejde med Kommissionen , hvilket parlamentsmedlemmerne ofte har gjort .
Men det tilsidestter Den Europiske Unions voksende konomiske og sociale vgt , den enestende mulighed det giver for at gennemfre relevante foranstaltninger om sundhedsbeskyttelse og sundhedsfremme for borgerne .
Dette er ikke kun et marked : det er et fllesskab .
Borgerne har ansvar og rettigheder .
Der er en moralsk , social , juridisk , konomisk og fornuftsmssig rsag til , at folkesundheden er en hjertesag for Unionen .
<P>
Jeg tror , at Kommissionen er klar over dette og snart vil fremstte ambitise og praktiske forslag om nye rammebestemmelser .
De vil vre mere tvrgende i deres angrebsmde og tilfre strre mervrdi , og de vil give strre mulighed for , at EU og medlemsstaterne kan have et langt bredere og mere effektivt samarbejde om sundhedssprgsml inden for Traktatens rammer .
<P>
Med konkret henvisning til aftenens forslag , s har for det frste hr . Viceconte ydet et krkomment bidrag til den voksende debat om behovene hos de folk , der lider af sjldne sygdomme , set i sammenhng med en rkke andre tiltag , f.eks. en europisk politik om  orphan  -prparater samt en udvikling af forskningsprincipper og -prioriteter .
Min kollega fru Marinucci vil komme med en mere detaljeret gennemgang af de enkelte bestemmelser i betnkningen .
Men i tre af programmerne i aften skal vi kmpe med behovet for en tilstrkkelig og holdbar finansiering .
<P>
Jeg hrer , hvad kommissren siger .
Vi skal vre realistiske , pengene skal skaffes et sted , de skal tilfre de nationale aktioner en nyttig mervrdi , og de skal anvendes forsvarligt .
P den anden side m vi vre klar over , at hvis vi fr endnu et lille handlingsprogram p fllesskabsplan , hvor der lgges for stor vgt p administrationsvurdering , og hvor de folk , der skal hjlpes , ikke nsker at deltage p grund af ineffektive invitationer eller en drlig opbygning af netvrk , s kan mange frivillige organisationer ikke afstte tid eller ressourcer til at udarbejde disse forslag , og de vil simpelthen melde fra .
<P>
Handlingsprogrammet om sjldne sygdomme sigter pr. definition mod mindre grupper , selv p familieplan , der ofte str over for store bureaukratiske foretagender , for hvem udgifter af denne strrelsesorden ofte afsttes til en bedre frokost .
Derfor er det vrd at kmpe for mere gennem Europa-Parlamentet , og det er ogs vigtigt at medtage forbrugernes eller patienternes ekspertviden i de udvalg , der skal vurdere programmets udvikling .
<P>
Disse ndringsforslag glder ogs for de udmrkede betnkninger fra professor Cabrol og professor Trakatellis , og jeg nsker ikke at kommentere de efterflgende bemrkninger til budgetterne .
Cabrol-betnkningen identificerer ogs prcist andre sygdomme ud over luftvejslidelser , der kan falde ind under programmets opgave med at bekmpe forureningsrelaterede sygdomme .
Sammen med Parlamentets vrige miljmssige aktioner , s er denne betnkning bogstaveligt talt en mundfuld frisk luft for EU ' s sundhedspolitik , og den fortjener vores fulde sttte .
<P>
Nu vil jeg gerne se nrmere p forslagene om ulykker og personskader , som jeg mener kan f den strste betydning for de almindelige borgere .
Uanset om vi taler om sport eller hverdagsliv , s er der et overvldende stort antal europiske borgere , der kommer til skade , invalideres eller bliver drbt i ulykker , hvilket nje fremgr af betnkningen .
Set i lyset heraf er Kommissionens forslag fuldt forsteligt , og de forbedringer , som hr . Trakatellis har fremlagt , er et udmrket bidrag , der fortjener fuld sttte .
Der er specielt et grundlggende behov for at styrke forsknings- og informationsdelingssystemet EHLASS , og det er et eksempel p behovet for en intern sammenhng i Kommissionen , hvilket jeg omtalte tidligere .
I fjor oplevede jeg selv , hvordan dette system fungerede , da jeg kom til skade med min hnd i Bruxelles .
Mske burde jeg med min alder have vidst bedre og have undget at tage en risiko ved at spille cricket .
Mske udgjorde jeg en mrkelig statistisk anomali i den undersgelse , der blev foretaget p mit lokale hospital , men mange lger henvendte sig senere til mig og sagde , at de fandt oplysningerne fra disse undersgelser srdeles nyttige .
Jeg har modtaget andre informationer om resultaterne af offentliggrelsen af dette forslag , der tyder p , at der kan vre mange uventede fordele ved dette program i arbejdsmssig sammenhng .
Jeg kan godt lide programmets og betnkningens muligheder og potentielle daglige virkninger , og jeg anbefaler dem p det varmeste , med den forudsigelige advarsel med hensyn til budgetterne .
<P>
P grund af medlemsstaternes ofte uregelmssige pleje og behandling i forbindelse med Alzheimers sygdom , det stigende antal og den stigende andel af ldre borgere i Europa samt det faktum , at lang levetid ikke altid er ensbetydende med strre livskvalitet , er det ganske forsteligt , at vi br foresl og krve en ndaktion vedrrende Alzheimers sygdom .
Vi m ogs sge en aftalt prioritering af de aktiviteter , der nyder genklang i de faglige , videnskabelige og sociale samfund .
Vi trffer alle folk , der er varme fortalere for forskellige prioriteter , og som banker p dre med srlige behov .
Vi og Kommissionen m kunne begrunde en bredygtig udvikling af folkesundhedsprioriteter inden for meget klare rammer for at undg beskyldninger om flelsesmssigt engagement og kapitalinteresser .
En sdan begrundelse er indlysende for Alzheimers sygdom , og nu , hvor de otte indledende programmer er sat i gang , er det p sin plads at se fremad .
<P>
Der er store udfordringer forude .
I denne uge udtrykkes der p en stor konference i USA bekymring over , at man hverken i industrilandene eller udviklingslandene er i stand til at bekmpe og forhindre en genopblomstring af sygdomme , som man troede , man havde bekmpet .
Der opstr nsten dagligt frygt for sikkerheden i forbindelse med blod og fdevarer .
Sprgsml om kost , livsstil , milj og selve lgevidenskaben vil krve en betydelig reaktion fra EU ' s side . Det er grunden til , at det er vigtigt at skabe en sammenhngende og konsekvent udvikling , ligesom det er grunden til , at de grundige undersgelser i form af f.eks. betnkningen fra fru Flemming om indfrelsen af sundhedspolitikker under hele EU ' s virksomhedsomrde er s vigtige og s afslrende .
Dens vgt p en sammenhngende udvikling og integration er af afgrende betydning , hvilket kommer til udtryk i min afgrende appel om sttte her i aften .
Dens henstillinger om den langsigtede reform af landbrugspolitikken , der omfatter nsten halvdelen af budgettet , og specielt nsket om at fjerne sttten til tobaksproduktion i lbet af de nste ti r , br opn stor sttte her i Parlamentet .
<P>
Dette er ikke det rette tidspunkt for en tale om rygningens onder .
Der vil blive tid til det senere , ligesom der vil komme vigtige forhandlinger om en reform af vores landbrugsstrukturer .
Verden vil krve det , og vores borgere vil forvente , at vi lever op til vores rolle som deres beskyttere og sger at fjerne trusler mod sundheden og sundhedsmssige risici .
Ved at forkaste alle fire ndringsforslag til fru Flemmings nyttige betnkning , som blev vedtaget i udvalget , kan Parlamentet tage et lille skridt fremad i morgen og foregribe langt strre stridigheder i de kommende mneder og r .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , mine damer og herrer , sundhedspolitikkens betydning i Europa vokser .
Det er fastsat i Amsterdam-traktaten , og det er kun godt , for Det Europiske Fllesskab har i for lang tid kun bekymret sig om varernes fri bevgelighed p det indre marked og dermed bekymret sig for lidt om andre aspekter , som nu engang hnger sammen hermed .
<P>
Sprgsmlet om subsidiaritet stilles ofte , navnlig nr Den Europiske Union selv vil vre aktiv og ikke kun tage hensyn til sundhedspolitikken p andre omrder .
Efter min mening er der i de tre foreliggende programmer , vi drfter i dag , i det mindste i de to af dem slet ikke tale om subsidiaritet , for ved sjldne sygdomme er det klart , at hvis der i en medlemsstat kun er ti , der er ramt af den , kan man dr ikke gre en fornuftig indsats .
Men hvis der i hele EU er langt over hundrede , der er ramt af den samme sygdom , kan det betale sig at stte ind dr , og jeg mener , at en europisk mervrdi er benlys her .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om de forureningsrelaterede sygdomme .
Vi ved alle , at det er et alvorligt problem og at mange sygdomme netop hnger samme med for hje emissioner af skadelige stoffer .
Jeg har nogle kritiske sprgsml om , hvorvidt det foreliggende program i tilstrkkelig grad lever op til dette problem .
Jeg mener , og derfor har PPE-gruppen ogs stillet ndringsforslag , at vi bliver ndt til at gre de forureningsrelaterede sygdomme til et centralt punkt i en ny sundhedspolitik for Den Europiske Union og at vi ikke kan tillade os blot at behandle dem i sdan et lille program .
Derfor mener vi , at vi nu bliver ndt til at gre det forberedende arbejde til et virkelig stort anlagt centralt program .
P den mde kan der laves et virkelig solidt stykke arbejde , hvor alle forureningsrelaterede sygdomme registreres under t .
P den mde kan der ikke lngere vre forskel p f.eks. forureningsrelaterede sygdomme i luftvejene og miljbetingede tilflde af krft .
Det skal alt sammen sammenfattes .
Derfor anmoder jeg om et ja til PPE-gruppens ndringsforslag herom .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at vi ikke kun forsker og indsamler data , men at konsekvenserne s ogs drages .
Det har vi som Parlament f.eks. gjort i auto-olie-programmet , og vi anmoder Kommissionen om at overtage vores ndringsforslag desangende .
Ogs rygning er et miljproblem , i det mindste passiv rygning , og derfor vil jeg endnu en gang sttte fru Flemmings betnkning .
Det m gre ondt i Deres sjl , hr. kommissr Flynn : Fru Flemming fremstter et vidunderligt forslag i punkt 10 , nemlig at vi omsider hrer op med at yde sttte til tobakken , at vi p det punkt har brug for en reform , og De kan ikke sige noget derom , fordi Deres kolleger ikke vil lade Dem sige noget !
Vr rar at kmpe videre for , at sttten til tobak bortfalder ; vores sttte har De !
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="IT" NAME="Parodi">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte nogle tanker om den institutionelle udvikling i fremtiden .
I 1984 , da jeg indledte mit arbejde i denne forsamling , anmodede jeg om , at der oprettedes et underudvalg om sundhedsbeskyttelse .
Jeg tror , at dette mere end nogen sinde er ndvendigt at gre nu .
P den anden side vil jeg ogs gerne - lidt humoristisk - sige , at uden et godt helbred kan man ikke en gang ikke bygge selv Parlamentets kmpepaladser : derfor m vi jo ogs tnke lidt p os selv .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige - og her er jeg enig med fru Flemming - at direktivet om lgers fri bevgelighed og gensidig anerkendelse , som blandt andre jeg selv stttede , har vret en fiasko .
Det er ndvendigt at genbehandle dette direktiv .
ldre lger flytter kun modvilligt , og derfor br man snarere , som ordfreren siger , forsge at investere i lger under uddannelse og forsge at f dem til at rejse rundt i de forskellige lande .
Desuden vil jeg opfordre til at vre opmrksom p antallet af lger : der er i jeblikket i EU et stort antal lger og en stor bevgelighed , der ofte snarere skyldes ledige akademiske pladser frem for patienternes behov .
Jeg mener endvidere , at det er ndvendigt at undersge denne problematik , fordi vi ikke s meget har behov for medicinske kandidater som medicinske praktikere , og jeg tror , at et bedre kendskab til situationen i de 15 medlemslande kunne fre til hjere konkurrence .
<P>
Til slut vil jeg gerne anbefale lsning af denne grnbog om sundhedssituationen .
Jeg beder Dem ogs vre opmrksom p , at de ldres problem p et tidspunkt m forelgges helt klart for Parlamentet i form af en undersgelse af svel forhjelsen af den forventede levealder som af den formindskede befolkningstilvkst .
Om ti r vil det vre Den Europiske Unions vigtigste problem .
Derfor er det bedre at imdeg det i dag !
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , mine kolleger Cars og Lindqvist vil kommentere Alzheimers sygdom , og jeg vil knytte et par bemrkninger til Cabrol-betnkningen .
<P>
Jeg er enig med ordfreren Cabrol i , at aktionsprogrammet om forureningsrelaterede sygdomme er for begrnset .
Vi finder ogs , at opmrksomheden i hjere grad skal rettes mod sygdomme som flge af stjgener , forurenet fde , tobak og forurenet vand .
Vi kan helt flge fru Flemming i hendes tekst , nr hun omtaler tobaksproduktionen .
<P>
Vi hber , at de ECU 1 , 3 millioner til dette program i perioden 1999-2003 i det frste r kan forhjes af kommissren til ECU 14 millioner .
Jeg har bemrket , at kommissren ikke er helt uvillig , s vi afventer udviklingen .
<P>
Til sidst , vi har indgivet et ndringsforslag , der omhandler et meldepunkt for registrering af sundhedsproblemer , der skyldes miljet .
Nederlandene og Belgien har allerede et sdant meldepunkt .
Fordelen ved et sdant meldepunkt er , at sundhedsproblemer hurtigere bemrkes .
Vi tilstrber ikke oprettelsen af en ny institution , men vi vil tilskynde til oprettelsen af et registreringsnetvrk p nationalt plan .
Det koster ikke noget , og derfor forstr vi ikke , hvorfor kommissren er imod ndringsforslag 13 fra Den Liberale Gruppe .
Vi hber , at kollegerne i morgen vil stemme for ndringsforslag 13 , fordi det er et godt supplement til aktionsprogrammet .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil for det frste fremfre vores dybeste overbevisning om egnetheden af de betnkninger , der er fremlagt af hr . Trakatellis , hr .
Viceconte , hr . Cabrol og ogs fru Flemming , som vi i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre vil sttte .
<P>
Min kollega Laura Gonzlez sagde netop lige fr , at vores ndringsforslag er medtaget i disse betnkninger .
Jeg vil gerne fremfre nogle eksempler for derefter at drage nogle generelle konklusioner .
Vi har set , at det er vigtigt at fremhve ndvendigheden af en infrastruktur til videnskabelig information , en databank , et overvgningssystem , et informationsnetvrk ( som er uundvrligt til bekmpelse af disse sjldne sygdomme ) , deltagelse heri fra prrende og ikke-statslige organisationer , der hjlper de sygdomsramte til at opn bedre samarbejde fra samfundets side .
Ligeledes er forskning , undervisning og uddannelse i disse emner vigtig , og dette krver i sidste ende , at budgettet ges for at opfylde disse behov .
<P>
Netop her begynder overvejelserne : Det er ikke muligt at imdeg disse sprgsml med tuberkulse budgetter som det nuvrende , og dette stter sprgsmlstegn ved den konomiske model , som vi er ved at opbygge i Europa .
Der er behov for en anden model , en mere solidarisk vision .
Vi kan ikke bde blse og have mel i munden .
Vi m ndre den model , som vi har for jeblikket .
<P>
For det andet mangler der flles redskaber .
Det er uforsteligt , at der ikke igangsttes et overvgningsnet , et solidt epidemiologisk system og endvidere de flles redskaber , der er ndvendige for at gre aktionen effektiv .
<P>
Og endelig vil jeg fremhve ndvendigheden af , at sundhedstjenesterne har flles trk .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg tror , at betydningen af denne forhandling - p trods af det begrnsede antal tilstedevrende medlemmer og det sene tidspunkt - p grund af det forhold , at sundhedspolitikken fr stadig strre betydning , ogs som EU- politik , selvom den stadig ikke har de ndvendige muligheder for at imdeg de problemer , som vi nu rejser , er klar for enhver .
Fra et kompetencemssigt synspunkt burde EU utvivlsomt forsge at samordne politikkerne og gennem ivrksttelse af initiativer forsge at fremme systemer , der kan sikre isr forebyggelsesaspektet , og de betnkninger , som vi behandler i dag , gr da ogs i denne retning .
<P>
Sammenhngen mellem de forskellige sprgsml inden for sundhedssystemet blive tydelig , nr man ser , hvorledes vi i denne forhandling som led i en generel sundhedsmssig debat behandler bde et program om forureningsrelaterede sygdomme og sjldne sygdomme .
Jeg vil isr tale om sidstnvnte for at understrege - efter forinden at have tilfjet , at vi som grnne er positivt indstillet over for alle de foreslede forslag - behovet for et hjt beskyttelsesniveau for de sjldne sygdomme og for et strre kendskab til disse sygdomme , da definitionen , som ordfreren ogs fremhver det , varierer en hel del .
<P>
Vi har nogle eksempler herp , hvoraf Alzheimers sygdom er en : indtil for kort tid siden betragtedes den som en sjlden sygdom , mens den i dag , ikke mindst p grund af den forhjede levealder , desvrre er ved at blive en hyppigt forekommende sygdom .
I jeblikket betragtes Creutzfeld-Jacob-syndromet , der har tilknytning til BSE , som en sjlden sygdom , men desvrre vil den kunne g hen og blive mere hyppigt forekommende i fremtiden , p grund af de forkerte valg , man har truffet med hensyn til forebyggelse .
<P>
Det er derfor vigtigt , at der er en politik til forebyggelse af sjldne sygdomme og til flles undersgelser , bde fordi de sm stater ikke vil vre i stand til selv at skaffe sig tilstrkkeligt kendskab til disse sygdomme og ikke mindst , fordi vi mener , at det er ndvendigt , at der er offentlige indgreb og offentlig forskning , ikke mindst med hensyn til de lgemidler , der er ndvendige for at bekmpe disse sygdomme .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , man siger i folkemunde , at  det er bedre sent end aldrig  .
Europa-Kommissionen , der fra 1986 til 1996 lod smittet kvg og smittet mel cirkulere frit , bekymrer sig nu for europernes helbred .
Selv de vrste mennesker kan altid blive bendet .
<P>
Vi har i dag fet forelagt nogle tekster om forureningsfremkaldte sygdomme , legemsbeskadigelser , Alzheimer og sjldne sygdomme .
Her kunne man i vrigt have tilfjet de sygdomme , der opstr eller genopstr med den frie bevgelighed , der gr det muligt at f tuberkulose , malaria eller andre virussygdomme som Ebola-syge til at komme igen .
<P>
Og Kommissionen griber ind , fordi artikel 129 i de europiske traktater giver den til opgave at sikre et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau .
De tredive personer , der lider af en atypisk form for Creutzfeld-Jacob , m uden tvivl opfatte artikel 129 som en smule ironisk .
<P>
Netop med hensyn til Creutzfeld-Jacobs sygdom - som min kollega talte om for lidt siden - drejer det sig om en sygdom , der i jeblikket er sjlden , men som i lighed med andre sygdomme risikerer at blive mindre og mindre sjlden .
Spedalskhed er stadig en sjldenhed hos os , men den frie bevgelighed vil mske gre den mere almindelig .
I vrigt risikerer den forlngede levetid at gre sygdomme som Alzheimers sygdom hyppigere .
<P>
Man har fortalt os , at det ikke var muligt at ge de finansielle midler , og i betragtning af den budgetre rationeringspolitik foreslr vores udvalg at stte midlerne op til 14 millioner .
Det er alle enige om , selv ordfreren for udtalelsen fra Budgetudvalget , der i vrigt har lavet den samme betnkning to gange om to forskellige emner , hvilket vidner om visse forstyrrelser med hensyn til redigeringen .
<P>
Angende forureningsfremkaldte sygdomme , s har hr . Cabrol ret i at bemrke , at man ikke interesserer sig for andet end luftforureningen .
Det er den grnne nevrose og optagetheden af nitrogenoxid , svovldioxid og drivhuseffekten .
Da Haroun Tazieff dde , havde han viet en del af sin karriere til at bevise , at alt dette videnskabeligt set var noget hekseri .
<P>
Men med fdevareallergierne er det meget mere alvorligt .
Og i den forbindelse taler man ikke om retten til information , som hr . Trakatellis nvnte , for man ved ikke , om den soja , der er i yoghurt , er naturlig soja eller soja fra gnmanipulerede planter .
Dette kan ikke spores , ellers bliver prisen i hvert fald meget hjere , og i den henseende har ogs Europa-Kommissionen sin del af ansvaret .
Det samme glder for vandforureningen og forureningen med BSE . Hr .
Trakatellis talte for lidt siden om selvmord , men hvem er ansvarlig for landmndenes , kul- , stl- og tekstilarbejdernes selvmord , hr. kommissr Flynn ?
Mske bestr forebyggelsen snarere i at beskytte sig mod ultraliberalismen .
<P>
Og nr medicinalforskningen ikke gr fremskridt med hensyn til de sygdomme , der opstr , s er det mske p grund af det sparsomme budget eller p grund af tbeligheden med den almindelige medicin , der reducerer laboratoriernes fortjeneste .
Eftersom laboratorierne ikke kan opdage nogle nye molekyler i dag , og eftersom der gr ti r , fr et opdaget molekyle ender p apotekets hylder , s fr vi mske i r 2010 den ndvendige medicin til at bekmpe de sjldne sygdomme , der vil vre udbredt i mellemtiden .
<P>
Fru formand , jeg skal nu afslutte mit indlg .
Med 40 millioner fattige i Europa , der ikke har rd til pleje , ser vi mske her det kliniske tegn p en meget alvorlig sygdom , der hedder eurofderalisme .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Fru formand , Den Europiske Union spiller en stadig strre rolle i forhold til borgernes helbred , efter at dens befjelser p sundhedsomrdet er blevet forget p vejen mellem Maastricht og Amsterdam , selvom der stadig er og vil vedblive at vre mange medlemsstater , der ngter at overfre sundhedsmssige befjelser til Unionen .
<P>
Derfor er vi for jeblikket fortsat ndt til at tale om forebyggelse , men det er heller ikke s lidt .
Det er sledes bevarelsen af en god fysisk og psykisk tilstand vi skal stte som vores ml for at spare lidelser og udgifter - ikke alene i form af menneskeliv - og der er ikke tvivl om , at forebyggelse udfrt af 15 medlemsstater i sig selv vil komme til at udgre en mervrdi .
Hvis dette er sandt i almindelighed , s er det desto sandere i forbindelse med de srlige emner , som vi berrer i forbindelse med denne sundhedsforhandling , nemlig nr vi taler om sjldne sygdomme - der pr. definition omfatter en kritisk masse af patienter , der er lettere at analysere , netop hvis overvgnings- og kontrolfunktionerne og analyse- og forskningsarbejdet udfres i et strre milj end i de enkelte medlemsstater - eller om forureningsrelaterede sygdomme , et fnomen , der ingen grnser kender , og som kun kan bekmpes med flles og samordnede foranstaltninger p overnationalt plan .
<P>
Det er virkelig trist at skulle sige det igen , men det er desvrre sandt , at Europa er strkt forsinket hvad angr de sjldne sygdomme .
Nogle siger , at vi ikke hele tiden skal sammenligne os med De Forenede Stater , der netop er forenede stater og dermed styret af forbundslove , med forbundsinstitutioner osv .
Faktum er , at verdens strste konomiske magt endnu ikke har stttet og fremmet medlemsstaternes aktioner p et omrde , hvor man ikke kan forestille sig , at den private sektor kan gribe ind i stedet , og det selvom det bliver stadigt mere indlysende , at netop sjldenheden af disse sygdomme - sjldne ja , men ikke desto mindre alvorligt invaliderende og ofte ddelige - ikke gr det muligt at mobilisere den viden , de informationer og de videnskabelige og konomiske midler , der er ndvendige for at imdeg dem p rette vis .
<P>
De sjldne sygdomme omfatter mere end 5.000 lidelser , der rammer 10 ud af 5.000 i fllesskabsbefolkningen som helhed .
Sjldenheden medfrer en forsinket diagnosticering , som kan vare fra 1-5 og endog 6 r .
Tnk p de syge , de syge brn og deres familier , familier , der har mttet udfylde tomrummet og p egen hnd tage institutionernes forsinkelser op og ivrkstte et net af stttegrupper , der netop er startet p initiativ af forldre og familie til ofre for disse sygdomme , og som netop ofte har indsamlet en stor mngde viden p grund af deres erfaringer og udveksling af informationer .
<P>
Kommissionens forslag om vedtagelse af et fllesskabsprogram for 1999-2003 m derfor modtages med stor tilfredsstillelse , og jeg hber og beder kommissren om at bekrfte dette , at der vil komme et supplerende forslag indeholdende bestemmelser om lgemidler til sjldne sygdomme .
<P>
Men for at programmet ikke kun skal vre de gode viljers program , er en passende finansieringsramme ndvendig , som ordfreren , hr . Viceconte , med rette har anfrt , og lad mig i den forbindelse takke ham for det glimrende arbejde , han har udfrt .
At spare p helbredet er altid en drlig ting , og i dette tilflde - p et tidspunkt , hvor Den Europiske Union med sit initiativ vil fremme , samordne og sttte bekmpelsen i medlemsstaterne - er det at bevilge en symbolsk sum , og dermed en latterlig sum , at fje spot til skade .
<P>
Kommissren har allerede givet udtryk for sin beklagelse og har fortalt om de objektive vanskeligheder , der foreligger , men jeg hber , at han vil modtage Parlamentets sttte som budgetmyndighed , for vi har p dette omrde mulighed for og ret til at sikre , at de programmer , som vi fremmer , virkelig kan opn de nskede resultater .
<P>
Tillad mig , fru formand , at tale ganske kort om betnkningen af fru Flemming .
Jeg m udtrykke min utilfredshed med det flere gange nvnte punkt 10 .
Jeg er helt enig i behovet for at begrnse anvendelsen af tobak , at begrnse og dermed eliminere skaderne ved rygning , men jeg er ikke enig i , at man i en betnkning om helbredet indfjer en bestemmelser , der vedrrer andre programmer inden for landbruget .
<P>
Jeg mener f.eks. , og det har jeg ogs sagt ved andre lejligheder , at det vil vre ndvendigt at analysere de meget alvorlige flger p grund af det overdrevne lforbrug , der hrger visse lande i EU , pvirker helbredet ganske alvorligt og er til stor fare for de borgere , der ikke drikker , og som p trods heraf overfaldes og m finde sig i farerne p grund af denne lalkoholisme .
Men ikke desto mindre vil jeg finde det helt forkert at indfje en bestemmelse om begrnsning af sttte til humleproduktion i et lovforslag om sundhedssprgsml .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , det er fire vigtige betnkninger , der er oppe til diskussion .
Tre af dem handler om programmer for at forebygge ulykker , ualmindelige sygdomme og miljrelaterede sygdomme samt den fjerde om sundhedsaspekter p EU ' s politik .
De to sidstnvnte betnkninger ser jeg som de vigtigste .
Alle miljrelaterede sygdomme skal indfanges , s man fr klarlagt rsag og sammenhng .
Astma og allergier stiger , isr blandt de unge .
Det er vigtigt at forhindre og forebygge sygdom .
<P>
Jeg har to sprgsml : Det ene er , om man virkelig skal behandle sprgsml om early warning systems p EU-plan .
Det andet sprgsml er , om man virkelig skal oprette informationsdatabaser p europisk plan .
Nej , det tror jeg ikke , jeg tror , det er bedre at gre det p nationalt plan .
<P>
Det vigtigste er at beskrive sundhedseffekter af EU ' s egne programmer og aktiviteter , samt at man lader medlemsstater , som nsker dette , beholde strengere miljkrav , ogs selvom de er strengere end EU ' s .
Jeg tror , det er godt for mangfoldigheden i de forskellige systemer .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , i betragtning af den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg lade mit indlg dreje sig om hr . Cabrols betnkning .
<P>
Vi ved nemlig fra mange nye videnskabelige publikationer , at omfanget af de forureningsfremkaldte sygdomme hele tiden tager til .
En rapport , der blev offentliggjort for mindre end to r siden af Det Europiske Miljagentur og WHO i Europa , slog fast , at en lang rkke sygdomme er i fremgang , og det er ikke kun luftvejssygdommene .
Jeg tnker srligt p de sygdomme , der er forbundet med fdevareforurening , og navnlig zoonose sygdomme som salmonella og tyfus .
Disse sygdomme ges konstant , hvilket s afgjort er bekymrende .
<P>
Derfor beklager jeg ligesom Miljudvalget en smule , at Kommissionen ngter at udvide programmets anvendelsesomrde til at omfatte andet end allergier og luftvejssygdomme , for der er mange sygdomme forbundet med miljet , der fortjener en lige s stor opmrksomhed .
Selvom rsagforbindelsen synes mindre tydelig , s mener jeg ikke , at man kan forholde sig passiv over for nogle s alvorlige fnomener som den tiltagende sterilitet , der er offentligt kendt i visse lande , herunder mit eget .
Undersgelser bekrfter , at steriliteten ges hos de unge , hvilket tynger alvorligt p de vigtige sundhedsudgifter , eftersom denne sterilitet gr reagensglasbefrugtninger ndvendige .
Vi er sledes ved at komme ud i en alt for hurtig teknologisk udvikling , der for enhver pris m bekmpes .
Det ville klart vre at foretrkke , om man kunne handle forebyggende .
Jeg tror , at Den Europiske Union , takket vre sin strrelse og i betragtning af de midler , som medlemsstaterne normalt har til rdighed , uden tvivl er bedre rustet end disse til at give sig i kast med denne opgave .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , hr. kommissr , lad mig begynde med en generel betragtning .
Hvis vi nsker , at vores Union bliver en politisk union , og jeg er sikker p , at det er det , europerne nsker , m vi styrke de interne politikker .
For at opn denne nskede Europiske Union m vi overvinde den svaghed , der for jeblikket hersker i alle fllesskabspolitikker , undtagen Den konomiske og Monetre Union og den flles landbrugspolitik .
Overvinde den , hr. kommissr , ved hjlp af budgetterne , ved hjlp af Rdets politiske vilje , ved hjlp af forhandlinger som denne i aften og ved hjlp af Kommissionens sttte , hvilket er , hvad jeg i al respekt , men med fasthed anmoder Dem om , hr. kommissr .
<P>
Der er intet bedre eksempel p de interne politikkers svaghed end sundhedspolitikkerne .
Derfor og fordi sundheden fra og med traktaten om Den Europiske Union falder ind under Den Europiske Unions officielle kompetenceomrde - uanset subsidiaritetsprincippet - glder vi os over Kommissionens glimrende initiativer , der fuldender de otte handlingsomrder , som Kommissionen selv definerede i 1983 , og vi betrager de betnkninger , som vi har drftet her i aften , og hvis ndringsforslag efter vores mening forbedrer Kommissionens initiativer , som meget vellykkede .

I nogle tilflde p grund af den hje prvalens af ulykker , forureningsbetingede sygdomme eller Alzheimers sygdom , i andre tilflde p grund af det modsatte , fordi de er sjldne , hvilket gr , at det ikke er rentabelt for samfundet at forske i dem , at udarbejde statistikker osv .
<P>
Disse er alts eksempler p , hvad Kommissionen og Parlamentet i fllesskab br arbejde for i bestrbelserne p at n det endelige ml .
Der er alvorlige forskelle .
For det frste den kronologiske forskel .
Vi tillader os at sige , at relativt beskedne programmer med disse egenskaber br finansieres over fem r , aldrig over t r .
Skal de konomiske perspektiver starte fra nul ?
Vil de ikke blive belnt fra starten ?
Lad os derfor oprette femrige programmer .
Dernst er der de kvantitative forskelle i budgetterne .
Jeg tror , at Kommissionen reducerer de generelle budgetter til under halvdelen og projekterer med budgetter for t r p baggrund af en reduktion af mlene .
Jeg vil kun sige , at enhver kommune i enhver europisk storby afstter strre budgetter til den slags programmer end Kommissionen .
<P>
Idet vi sledes accepterer og gr ind for nogle passende budgetter til disse vrdige og hensigtsmssige programmer , styrker vi sundhedspolitikkerne og dermed ogs de interne politikker , hvorved vi opfylder denne historiske mission , som vi i Kommissionen og Parlamentet bliver bedt om , nemlig at opbygge den politiske union , Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">

Fru formand , jeg vil gerne understrege et problem , som der allerede er blevet henvist til , nemlig behovet for - nr der tales om beskyttelse af folkesundheden med srlig hensyntagen til fdevarekvalitet og landbruget i almindelighed - at komme lidt ud over den skizofrene tilstand , som ofte hersker inden for fllesskabsinstitutionerne mellem p den ene side de konomiske udvalgs handlinger og p den anden side Landbrugsudvalgets nsker , fordi et bedre samarbejde og en strre samordning af forhandlingerne p disse forskellige niveauer vil kunne fre til en bedre beskyttelse af ikke alene afgrderne , men ogs af sundheden .
<P>
I denne forbindelse m jeg sige , at betnkningen af fru Flemming synes at forsge at finde en sdan ligevgt .
Jeg har phrt andre indlg her , som ikke synes at vre opmrksomme p dette problem .
Jeg tnker her isr p indlgget fra ordfreren for PSE-Gruppen , der for en mned siden p vegne af sin gruppe foreslog at liberalisere de lette narkotiske stoffer , og nu i aften har foreslet at ophve sttten til tobaksproducenter .
Dette er et af de mest typiske eksempler p den frnvnte form for skizofreni .
<P>
Efter min opfattelse vil en vedtagelse af ndringsforslaget til punkt 10 , som jeg har stillet sammen med andre kolleger fra PPE-Gruppen , medvirke til at opn en sdan ligevgt , og jeg er sikker p , at ordfreren vil acceptere dette ndringsforslag som et positivt bidrag til en tilgang , der allerede findes i forvejen i hendes betnkning .
Jeg m sige , at jeg personligt ville have foretrukket , at punkt 2 toges tilbage , fordi det er i fuldstndig strid med det , der er vedtaget af Landbrugsudvalget .
Vi vil f lejlighed til at vende tilbage til disse sprgsml om kort tid .
Jeg havde f.eks. ogs foretrukket , at reklamer blev forbudt , men at man i det mindste overlod til medlemsstaterne at trffe bestemmelser om sponsorering for strre sportsbegivenheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at vi br finde en bedre mde at arbejde sammen p af hensyn til svel producenternes interesser som forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , med hensyn til Alzheimers sygdom , s er jeg specielt glad for , at Parlamentet har kunnet spille en lille rolle med hensyn til denne betydelige sundhedsmssige plage .
Vedtagelsen af en ny budgetpost betd , at der blev givet srlige midler til bekmpelse af denne sygdom .
Men det kan kun ses som et frste skridt i kampen mod sygdommen .
<P>
Forpligtelsen i Amsterdam-traktaten om at forebygge menneskelige sygdomme rkker videre end den aktuelle Traktat , og den skal derfor hilses velkommen .
EU ' s hndtering af Alzheimers sygdom vil vre endnu en prve p denne forpligtelse .
Jeg opfordrer Ministerrdet og Kommissionen til ikke at svigte os p dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen om prcist at sige , hvilken foranstaltning man eventuelt vil trffe for forskningen under det femte rammeprogram for at bekmpe Alzheimers sygdom .
<P>
Jeg har to afsluttende punkter .
For det frste , s nsker vi i UPE-gruppen et konkret femrigt EU-handlingsprogram med de forndne midler til at bekmpe denne sygdom .
For det andet , s skal Kommissionen koordinere fremtidige og tidligere forskningsresultater vedrrende sygdommen og vre klar til at koordinere indsatsen med verdenssundhedsorganisationens aktive foreninger og organisationer p dette omrde , herunder familier og dem , der passer de syge .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , hvad Parlamentet vil opn med sin demensbeslutning er at engagere Den Europiske Union mere , ogs konomisk , i kampen mod Alzheimers syge og andre demenssygdomme .
Som Parlamentet fremfrer , er det vigtigt , at EU ' s indsatser dkker alle former for demens , f.eks. ogs vaskulr demens og pandelapsdemens .
<P>
At finde en kur mod demenssygdommene er forskningens hovedopgave , men indtil det sker , m forskningen ogs sge at udvikle metoder , som gr , at de demenssyge s lnge som muligt kan bevare s meget som muligt af deres normale funktioner .
Til opgaven hrer ogs at udvikle metoder for , hvordan prrende og plejere skal forholde sig til den demenssyge , s tilvrelsen for alle berrte gives liv og mening .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg vil fremstte fire bemrkninger i mit minuts taletid .
For det frste : Af eksemplet BSE ser man , hvor hurtigt sjldne sygdomme kan udvikle sig til en katastrofe .
For det andet : Ud fra de administrative myndigheders arrogance kan man konstatere , hvor hurtigt en sdan udvikling via de administrative myndigheder endog kan fremmes , fordi vi fik at vide , at BSE-forskningen var ndt til at vente , indtil der var opstillet et program for sjldne sygdomme .
For det tredje : Nr det drejer sig om sjldne sygdomme , er industrien ikke interesseret , fordi 1 : 1 000 000 ikke er lnsomt med henblik p et medikament .
For det fjerde : Som en konsekvens heraf har vi p europisk plan hrdt brug for et program , som forsker i de sjldne sygdomme , s vi kan blive herre over dem og begrnse de mulige virkninger , nemlig en epidemi , sledes som vi oplevede det med BSE .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , jeg koncentrerer mig mest om betnkningen om indfrelse af krav om sundhedsbeskyttelse i Fllesskabets politikker udarbejdet af parlamentsmedlem Flemming .
Betnkningen har principielt en helt rigtig retning , nr den krver en forbedring af den nuvrende koordinering og sammenkobling af sundhedspolitikken med EU ' s andre politikker .
<P>
Amsterdam-aftalen , som det her er konstateret , tillader mere tyngde p de folkesundhedsmssige sprgsml .
Dette aftalepunkt br anvendes , sledes at det bliver muligt virkeligt at pvirke forbedringen af medborgernes sundhed p hele det europiske omrde .
Derfor br vi forsge at opn en strategi , som er mere principiel og mere altomfattende end den nuvrende , og hvis kendetegn skal vre omfangsrighed og totalitet .
Sundhedssprgsmlene br vre grundlggende for alle Fllesskabets politikker .
<P>
Der er en klar forbindelse mellem lighed og sundhed .
Vi er godt klar over , at mennesker , som er forbiget eller har ringere konomiske vilkr , er mere syge end dem med bedre vilkr og bedre uddannelse .
Dette er selvklart ogs et oplysningssprgsml , som knytter sig til ernring og levevaner , men i voksende grad bliver det ogs et konomisk sprgsml .
<P>
Europa bliver ldre .
Hvilken indflydelse det har p forskellige niveauer i politikker , og p hvilken mde man vil dele de konomiske ressourcer inden for sundhedsplejen , er meget betydningsfulde sprgsml i fremtiden . Ikke s meget p det europiske plan , men srligt p medlemslandenes plan .
<P>
P det europiske plan skal vi vre i stand til at prioritere de sager , som srligt udgr europiske sprgsml .
Hvordan opns der bedst mervrdi for de nationale anstrengelser ? Dette burde vre politik p fllesskabsplan .
Der skal vre forstelse for , hvilke sager der i denne henseende er vigtige , og hvilke der er mindre vigtige .
<P>
Selvom jeg forstr betydningen af handlingsprogrammer , som vedrrer specielle sygdomme , vil jeg alligevel fremhve , at udgangspunktet for Kommissionens fremtidige arbejde ved udarbejdelsen af EU ' s handlingsprogram om folkesundhed br vre en forbedring af sundheden ved hjlp af en konstruktiv sundhedspolitik . Det vil sige , at de sprgsml , der skal pvirkes , er sdanne samfundspolitiske sprgsml som landbrug , hvor effektivt det er , og hvordan det anvender forskellige plantebeskyttelsesmidler , med andre ord her br man strbe efter en kologisk fornuftig virksomhed .
Og hvorledes forholder vi os til sprgsml om trafikpolitik , beskftigelse , forbigelse og den slags sager ?
Disse , synes jeg , er vigtige konstruktive sprgsml , nr der tales om sundhedspolitik .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg har nogle f bemrkninger og sprgsml til kommissren angende Trakatellisbetnkningen . Min skyldflelse over ikke at have hrt hr .
Trakatellis dmpes en smule af det faktum , at han ikke er til stede for at hre p mig .
Jeg vil g direkte til kernen i mine sprgsml .
<P>
Sdan som jeg forstr det , s har vi et forslag , der bde kan redde og forlnge EHLASS-projektet og indarbejde det i handlingsprogrammet om forebyggelse af personskader .
Det vil betyde en ende p en vis overlapning af midler fra to direktorater , og det vil i hjere grad forpligte medlemsstaterne til at bidrage med 50 % i stedet for 20 % af udgifterne til dette projekt .
Mit sprgsml til Kommissionen - og jeg ved , at der som sdvanlig vil komme et genialt svar - drejer sig i virkeligheden om , hvordan denne finansieringspakke skal fungere .
Jeg hilser forslaget meget velkomment , for det er yderst positivt , hvis vi kan holde EHLASS i live i endnu fem r , hvilket vil sige liges lnge som handlingsprogrammet om forebyggelse af personskader .
Jeg tror , at vi til den tid vil have den ndvendige database til at kunne rapportere om ulykker i hjemmet og i fritiden .
<P>
Problemet er , at der ikke er nogen prcis angivelse af , hvor de ECU 7 millioner skal komme fra .
Skal de komme fra de to direktorater ?
Skal de komme fra det ene frem for det andet ?
Er medlemsstaterne blevet prpareret i en sdan grad , at de er villige til at bidrage med de ndvendige 50 % ?
Det ville vre rart at f besvaret disse sprgsml , fordi et af problemerne bestr i , at da den aktuelle basis for EHLASS allerede er afsluttet , vil hverken handlingsprogrammet om forebyggelse af personskader eller de lovgivningsmssige rammer for forbrugerpolitik , som jeg gerne s dette baseret p , starte fr 1999 .
Under disse omstndigheder kan man undre sig over , hvordan vi kan ivrkstte denne integrerede ordning i 1998 .
<P>
Der var nogen modstand fra nogle af medlemsstaterne , specielt Tyskland og i mindre grad Frankrig , mod indfrelsen af EHLASS-ordningen i frste omgang .
Det var mit arbejde for to r siden at overvge , hvordan ordningen forlb , for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og jeg nede frem til den konklusion , at ordningen var umagen vrd , og at den burde fortstte .
Vi kan kun fortstte denne ordning p baggrund af en sund beregning af finansiering og en klar tilkendegivelse af ansvarsomrderne .
Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre til at varetage denne opgave end hr . Flynn , men jeg vil gerne have svar p mine sprgsml .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg vil gerne njes med at kommentere Alzheimers sygdom .
Vi ved , og vi har hrt her i aften , at tusindvis af borgere lider af denne sygdom og beslgtede syndromer over alt i Den Europiske Union .
Nu br Kommissionen komme frem med et europisk handlingsprogram om Alzheimers sygdom .
Kommissionen har allerede udarbejdet hrdt tiltrngte initiativer vedrrende krft , forureningsrelaterede sygdomme , sjldne sygdomme , AIDS og rygning p baggrund af den eksisterende kompetence inden for folkesundheden .
<P>
Desvrre rkker det for Alzheimers vedkommende kun til en finansiering af forskning , og det er simpelthen ikke godt nok .
Forskningen er ndvendig , men De m g videre , hr. kommissr .
Der br udarbejdes et europisk handlingsprogram om bekmpelse af Alzheimers sygdom .
Et sdant program br indeholde strategier for en intensiveret forskning i rsagerne til sygdommen , for identificering af risikofaktorer , for forebyggelse og behandling samt for fremme af en srlig uddannelse af sundhedspersonale og personale til at pleje geriatriske patienter .
Programmet br ogs sge at ndre offentlighedens negative opfattelse af sygdommen .
De br srge for at bruge alle de midler , der allerede tildeles hvert r under det eksisterende program .
<P>
Et handlingsprogram om Alzheimers sygdom vil vre til enorm gavn for mange tusinde europere , der lider af denne sygdom .
Der er alt for lidt fokus , ikke blot p patienternes interesser , men ogs p de mange personer , der passer sdanne patienter .
Min egen erfaring fra Irland viser , at man forsmmer behovene hos de mange tusinde mennesker , specielt kvinder , der passer vores ca . 25.000 personer , der lider af Alzheimers sygdom .
Det er f.eks. skandalst , at der er behovsprver i forbindelse med deres godtgrelse .
Jeg vil gerne have en jeblikkelig bedring i denne situation , og jeg har forelagt sagen for ministeren med ansvaret for dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at sm programmer og sm initiativer kan vre meget nyttige .
For nylig s jeg et program p et hospital i Dublin , Blanchardstown , hvor patienterne fr lov at mde selskabshunde , hvilket har en fantastisk terapeutisk virkning .
Vi br fremme denne form for terapi i hele EU .
<SPEAKER ID=318 NAME="Flynn">
Tak , fru formand .
Jeg vil gerne komme med en kort opsummering , fordi jeg kom med en detaljeret gennemgang af mange af de sprgsml , der er taget op , i forbindelse med mit frste bidrag .
Jeg ved , at jeg brugte lang tid p det , men det var med det hb , at jeg kunne give et generelt overblik over Kommissionens holdning til de tre programmer samt fru Flemmings betnkning og sprgsmlet om Alzheimers sygdom .
<P>
Jeg m sige , at jeg er meget opmuntret over kvaliteten af aftenens forhandling her i Parlamentet om dette meget vigtige sprgsml om folkesundhed .
Sknt mange har nvnt det sene tidspunkt og det beskedne fremmde i Parlamentet , s har det bestemt ikke mindsket kvaliteten af bidragene og den alvor , hvormed de er blevet fremsat .
De tilstedevrende parlamentsmedlemmer har vret meget strkt engageret i de emner , der er blevet diskuteret .
<P>
Jeg har ikke meget at tilfje vedrrende de forskellige betnkninger og de mundtlige sprgsml , men jeg har mrket mig de forskellige sager og de bagved liggende budskaber , der kom til udtryk i de forskellige indlg .
De har haft mange lighedspunkter , men det er vrd at tage dem ad notam , fordi vi skal overveje dem meget nje i den nste vigtige periode , hvor vi skal overveje de nste rammer for den offentlige sundhed .
<P>
I mange indlg fokuserede man p et meget alvorligt synspunkt og gav hj prioritet til de bestemmelser om folkesundheden , der findes i bde Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten , og jeg vil gerne tro , at vi mske under udarbejdelsen af de nste rammer kan foretage en ret bred fortolkning af Amsterdam-traktaten .
Jeg er srlig opmrksom p hr . Needles bemrkninger om , at der er brug for nye rammer , men at det kommer til at koste penge .
<P>
Nr der blev givet en kuvert med penge til de otte programmer , s var alle pengene vk .
De frste tre eller fire programmer opsugede alle pengene og efterlod nsten intet til de tre enormt vigtige programmer , vi her taler om .
Men det afskrkker mig ikke , for selvom der kun er f midler til rdighed , og selvom de kun gives for et r ad gangen , s br vi komme i gang og fortstte , s vi , nr de finansielle overslag tages op til revurdering , kan vise , at vi havde den rette indstilling , at programmerne var virkelige , og at vi med de ndvendige midler kan trffe de foranstaltninger , vi har talt om .
Jeg vil vende tilbage hertil om et jeblik .
<P>
I godkendte synspunktet om , at Det Europiske Fllesskab og institutionerne kan forge vrdien af indsatsen p medlemsstatsniveau , og det er faktisk det , vi her taler om .
Vi ved , at medlemsstaterne har det primre ansvar for sundhedsanliggender og sundhedspleje , men vi br fokusere p sprgsml , der glder hele Fllesskabet , og som ligger borgerne srlig meget p sinde , s vi kan koordinere den bedst mulige indsats og den bedste hndtering af problemerne i medlemsstaterne og tage en frende stilling p det omrde .
Det kan vre den ekstra vrdi , vi kan f ud af disse programmer , selvom de for jeblikket ikke tildeles de store midler .
Det kan vi mske lave om p med god vilje og god praksis vedrrende disse rammer .
<P>
Parlamentet har tilkendegivet en gte og opmuntrende sttte til de otte programmer til fremme af folkesundheden .
De blev udviklet i henhold til Maastricht-traktatens artikel 128 .
Alle aftenens talere - inklusive mig selv - er af den opfattelse , at de aktuelle budgetmssige begrnsninger ikke giver EU mulighed for at yde den ndvendige indsats .
Lad os gre det klart .
I nsker en strre indsats .
Det gr Kommissionen ogs .
Der er meget , som man kan og br prve at gre .
Vi br mske opstille mulighederne for en indsats i det nste rammeprogram , forelgge det for medlemsstaterne - anfre , hvad Parlamentet og Kommissionen er enige om , at der skal gives midler til i borgernes interesse , og derefter sge at f pengene fra budgetmyndigheden .
Lad os hbe , at det budgetmssige perspektiv p den anden side af r 2000 er sammenfaldende med vores synspunkter , for vi er enige i jeres synspunkter , og det vil klart komme til at fremg af den meddelelse , jeg har lovet Parlamentet om de nste rammer .
Jeg vil anfre det , som jeg synes , der skal gres med jeres samarbejde p de omrder , der er blevet fremhvet i aften .
S fr vi se , hvad der sker .
<P>
De fleste medlemmer peger p vigtigheden af den nste indsats p folkesundhedsomrdet og p det eksisterende behov for at udvide horisonten betydeligt ud over den aktuelle programpakke .
Jeg vil gerne flge denne vej med jeres opbakning .
<P>
I har gjort det helt klart for mig , at I forventer en del af Kommissionen .
Det tager jeg ad notam .
Nr vi vender tilbage for at diskutere de elementer , vi gerne vil have medtaget , og ser , hvor store belb det drejer sig om , s vil der ogs vre opbakning til det .
Vi bruger en masse penge p en masse ting her i EU .
Nr man taler om markedsfring af et vist produkt af nyere dato , s kan der fra den ene dag til den anden findes flere penge til et salgsfremstd for et enkelt produkt , end der bevilges til alle disse programmer i fem r .
Det giver ingen mening .
<P>
Jeg har stor forstelse for fru Flemming , nr hun fremstter det synspunkt , som hun ogs gav udtryk for i sin betnkning , at hun har svrt ved at se behovet for at sttte farlige produkter og give tilskud til disse .
Vi taler her om den tobak , der dyrkes i EU .
Jeg har altid ment , at der her er tale om en indre uoverensstemmelse , hvilket jeg har givet udtryk for ved flere lejligheder .
Unionen kan skaffe nsten ECU 800 millioner rligt i sttte til et produkt , der i praksis ikke reprsenterer nogen markedsmssig vrdi , samtidig med at det forvolder enorm skade p folkesundheden .
Her beder vi blot om et beskedent belb , der kan hjlpe os med at fremme projekter og programmer , der vil styrke og udbygge folks mulighed for at forbedre deres eget helbred .
Jeg mener , at forsigtighedsprincippet er et sprgsml om folkesundhed , og at vi br viderefre det p den mde .
<P>
Jeg har lagt mrke til , at der er blevet talt meget om hele sprgsmlet om Alzheimers sygdom .
Alle har sagt , hvor vigtigt det er .
Jeg m sige , at det synspunkt fr opbakning bde fra kommissren og fra Kommissionen .
Befolkningsaldringen medfrer store ndringer , fordi det endnu ikke er muligt at kurere denne sygdom .
Nr jeg besger USA , hrer jeg tale om muligheden for en gang i fremtiden at udvikle en medicinsk behandling .
Men som tingene ser ud i jeblikket , findes der ingen behandling .
Som tidligere nvnt giver Traktaten kun retsgrundlag for at arbejde med forebyggelse af sygdommen .
Jeg har specielt lagt mrke til , at I er meget ivrige for at f viderefrt den handlingsplan , som jeg talte om her i Parlamentet for et par r siden .
Mske kan vi se lidt mere positivt p hele sprgsmlet om uddannelse af de personer , der passer de syge , og som fru Malone s klogt sagde , f ndret den negative holdning , der findes i mange medlemsstater over for netop denne sygdom .
<P>
Jeg har fremsat det synspunkt , at jeg vil fremfre dette i meddelelsen i forbindelse med de nye rammer .
Jeg er glad for , at Parlamentet er villig til at give mig de ndvendige midler hertil .
Poggiolini ramte hovedet p smmet , da han sagde , at de demografiske tendenser er der , vi ved , at den forventede levetid ges , og at folk str over for den trussel - og det er en voksende trussel - at flere og flere kommer til at lide af Alzheimers sygdom .
Indtil man finder et middel . Og s skulle vi kunne koncentrere os om en bestemt sygdom og tage et initiativ .
Vi kan dele den bedste praksis og mske hjlpe dem , der passer de syge , samt de ansvarlige organisationer .
Jeg vil fremstte dette synspunkt , og det vil s vre op til de to institutioner at blive enige om , hvad vi skal gre med det nye program .
<P>
Hr . Whitehead stillede nogle konkrete sprgsml om EHLASS , og som han har for vane at gre , s koncentrerer han sig altid om et bestemt punkt , som har stor betydning , og det gjorde han ogs ved denne lejlighed .
Hans vsentligste punkt vedrrende finansieringen var : vil det fungere , og er der enighed om at f det til at fungere ?
Mit direktorat , GD V , vil overtage ECU 7 , 5 millioner fra GD XXIV for at dkke medtagelsen af EHLASS i de nste programmer om folkesundhed .
S det er dr , pengene skal komme fra , og den ordning skal nok komme p plads .
Pengene er sikre set fra vores synspunkt .
<P>
Hvad angr bidraget , s lagde min kollega fru Bonino p Rdsmdet for forbrugersprgsml op til en reduktion p 65 % i r og 50 % efterflgende for at forsge at sprede udbetalingerne under denne ordning .
Jeg vil gerne sige , at strstedelen af medlemsstaterne har givet udtryk for , at de gerne vil fortstte driften af systemet i en mere udvidet form , og at de ogs har udvist stor velvilje til at ptage sig en strre andel af udgifterne .
Denne forpligtelse findes og bekrftes af en lang rkke medlemsstater , nr de bliver spurgt .
S der vil sandsynligvis ikke blive protesteret over en sdan lsning .
Jeg er optimistisk p dette omrde .
Jeg tror , at bde hr . Whitehead og jeg selv gerne s udviklingen g i den retning .
<P>
Der har vret fremsat mange nyttige kommentarer .
Jeg er enig med fru Myller i , at man br have en mere holistisk tilgang til hele sprgsmlet om folkesundhed .
Det er det , vi forsger at f med i de nye rammer , og vi ser frem til at kunne diskutere det med Parlamentet .
<P>
Hr . Hyland var bekymret over det femte rammeprogram .
Ja , der er tale om en generel reference til det femte forskningsprogram .
Mange af de andre punkter fortjener ogs en kommentar , men jeg vil sammenfatte det hele ved at sige , at folkesundheden , sdan som den er indarbejdet i Traktaten og udvidet i Amsterdam-traktaten med hensyn til anvendelsesomrdet , ligger Parlamentet meget p sinde .
Det har ogs stor betydning for mig og Kommissionen .
Vi br nu prve at komme videre med vores otte programmer , til trods for at vi kun har et beskedent belb at starte dem med , og faststte vores ml og s sge at finansiere dem i forbindelse med de nye finansielle overslag og gre noget positivt for folkesundheden i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Jeg synes , at vi har haft en debat af meget hj kvalitet .
Men hvis De tillader det , s har jeg et sidste indlg .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , et sprgsml til hr. kommissr Flynn : Dersom han havde lagt den konsekvens for dagen , som han nu lod skinne igennem i sit indlg , og som navnlig blev tydelig i den sidste stning , dengang det gjaldt behandlingen af BSE og det , der var hans ansvarsomrde , ville vi s ikke vre blevet forsknet for meget af det , som BSE medfrte af skandaler ?
<SPEAKER ID=321 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg vil gerne sige som svar p denne inderlige bemrkning , at fr problemet opstod , var det blevet planlagt i et af vores forslag , selv inden BSE-problemet opstod .
Hvis vi kunne have haft det fllesskabsnet for overvgning og kontrol , som er foreslet , men som man ikke er frdige med at forhandle om , s kunne vi vre kommet et stykke lngere .
Jeg hber stadig , at der kan blive enighed om at oprette et fllesskabsnet for overvgning og kontrol for at lse de omtalte problemer .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.28 )
