<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 20. februar 1998 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 20. februar 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang vende tilbage til den diskussion om kriminaliteten i Bruxelles , som vi har frt gentagne gange i lbet af hele den sidste plenarmdeuge .
Der blev dengang fra Prsidiets side givet tilsagn om , at dette ville blive drftet med de forskellige myndigheder i Bruxelles , som i praksis ville kunne gre noget ved dette problem .
Vi ville vre meget taknemmelige , hvis der eventuelt ogs i plenum kunne redegres for , hvilke drftelser der har fundet sted , og hvilke resultater der er opnet .
<P>
Det er en kendsgerning , at der i sidste uge blev overfaldet yderligere to medlemmer af Parlamentet , nemlig fru Pack og hr .
Schiedermeier . Det er de to , jeg har kendskab til , mske er det ogs sket for mange andre .
Hvis jeg nu sagde , at dette er en uholdbar tilstand , s ville selv det vre en underdrivelse.Vi har for lngst overskredet grnserne for det tlelige .
Jeg vil vre meget taknemmelig , hvis vi i plenum kunne f mere information fra Prsidiet om , hvad der sker konkret i disse tilflde , og hvad vi kan gre for i praksis at forge sikkerheden i Bruxelles .
Jeg vil ogs gerne endnu en gang gre alle kolleger opmrksomme p , at der er fremlagt et mundtligt forslag til underskrift , og jeg beder Dem skrive under p det , for at der rent faktisk gres noget aktivt mod denne kriminalitet i Bruxelles .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Mange tak .
Som De forstr , er dette ikke en sag , der er omhandlet af protokollen , og det er heller ikke en sag , som p dette tidspunkt br give anledning til forhandling i plenarforsamlingen .
Jeg skal med stor glde informere Dem skriftligt om de forhandlinger , vi har haft med de belgiske myndigheder for s vidt muligt at garantere sikkerheden i omrderne omkring Europa-Parlamentets bygninger , da Bruxelles er meget stor .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil henvise til protokollen fra fredag , hvor De skriver i et brev til mig : " De kan vre forsikret om , at jeg alligevel deler Deres bekymring og vil gre min indflydelse gldende hos de belgiske myndigheder for en tilfredsstillende lsning , hvad sikkerheden for parlamentsmedlemmerne og EU-Parlamentets personale angr .
 Jeg vil gerne udtrykkeligt sige tak for disse ord .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg har foretaget en undersgelse .
En af mine medarbejdere har vret i over 300 kontorer , nemlig i mere end halvdelen af de kontorer , som tilhrer medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Jeg har fet rapporteret , at der i prcis en tredjedel af kontorerne blev berettet om kriminelle hndelser i Bruxelles .
<P>
Jeg skal endvidere meddele , at de gerningsmnd , som overfaldt min assistent , er blevet pgrebet og skal konfronteres med ham i denne uge .
Jeg takker derfor for Deres bestrbelser p dette omrde !
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Rbig .
Jeg henviser til det svar , jeg netop gav hr . Habsburg-Lothringen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Tatarella">
Hr. formand , det forholder sig desvrre sdan , at De ved nsten hver eneste mdeperiodes begyndelse bliver opfordret til at udtrykke Parlamentets medflelse over for ofre for feje attentater .
For nylig er en katolik og en protestant for nogle dage siden blevet ofre for den fanatisme , der benytter vbnenes tale i stedet for ideernes sprog .
Og senest har den franske regering gennem en erklring af premierminister Lionel Jospin tilkendegivet sit nske om ikke at imdekomme den udleveringsanmodning , som Italien har fremsendt , ikke mindst i overensstemmelse med Schengen-aftalerne , og som vedrrer to hundrede italienske terrorister , der har sgt tilflugt i Frankrig siden terrorrene i 70 ' erne i Italien med de voldsomme kampe , der dengang herskede .
Denne afvisning kan fortolkes som en indirekte tilskyndelse til straffrihed og immunitet for fortidens , nutidens og fremtidens terrorister .
For jeblikket risikerer ogs Frankrig at blive ml for terroristernes .. .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Tatarella , Europa-Parlamentet er ikke kompetent i udleveringssprgsml mellem medlemsstaterne .
Endvidere har De overskredet det ene minut , der var tildelt til disse sager .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , I Finland skete der et katastrofalt toguheld i fredags , hvor ti mennesker dde og omtrent fyrre kom til skade .
P Det Europiske Folkepartis finske delegations vegne nsker jeg , at De , hr. formand , vil udtrykke medflelse p Parlamentets vegne og fremfre Deres kondolencer .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det vil blive gjort .
<CHAPTER ID=3>
Nedlggelse af hverv som nstformand
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg m oplyse Dem om , at hr . Capucho skriftligt har meddelt mig , at han med virkning fra den 10. marts 1998 nsker at nedlgge sit hverv som nstformand i Parlamentet .
<P>
Jeg vil takke hr . Capucho for det arbejde , han har udfrt som nstformand .
<P>
Fristen til at indgive kandidaturer til det ledige nstformandshverv udlber i dag kl . 18.00 .
<P>
Valget vil finde sted onsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt . Der er foreslet eller indfrt flgende ndringer :
<P>
Mandag : Ingen ndringer .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Med henblik p at garantere , at den ansvarlige kommissr kan deltage i forhandlingen om betnkning af Kreissl-Drfler ( A4-0073 / 98 ) for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vedrrende forhandlingerne i OECD om en multilateral investeringsaftale ( MAI ) , br dette punkt drftes kl .
16.00. PSE- og PPE-Gruppen sttter dette forslag .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Med henblik p at garantere , at den ansvarlige kommissr kan deltage i forhandlingen om betnkning af Cornelissen ( A4-0065 / 98 ) for Transportudvalget om frdselssikkerhed i Den Europiske Union , som oprindeligt var opfrt p dagsordenen for onsdag , anmoder PPE-Gruppen om , at forhandlingen genopfres om tirsdagen fr de vrige tre betnkninger fra Transportudvalget af henholdsvis Watts , Novo Belenguer og Bazin .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg minder Dem om , at betnkning af Cornelissen er opfrt p dagsordenen for tirsdag .
<P>
Torsdag : Ingen ndringer .
<P>
Fredag :
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
ARE-Gruppen anmoder om , at betnkning af Cunha for Fiskeriudvalget om rsberetning til Rdet og Europa-Parlamentet om resultaterne af de flerrige udviklingsprogrammer for fiskerflden ved udgangen af 1996 tages af dagsordenen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg tager ordet for at sttte anmodningen , ikke kun fordi emnet er vigtigt , men fordi Parlamentet er i fare for at gre sig selv til grin ved at sige , at fredagsafstemninger ikke er vigtige .
Vi har en betnkning af min gode ven hr . Cunha , som efter min mening indeholder nogle grundlggende fejl og isr stter sprgsmlstegn ved retsgrundlaget for den flles fiskeripolitik i en initiativbetnkning .
<P>
Der findes ingen andre mekanismer til at stte sprgsmlstegn ved dette , og det skal efter min mening behandles i Parlamentet som helhed .
Jeg foreslr derfor , at vi udstter betnkningen , indtil vi er sikre p fuldt hus i Parlamentet , hvilket ikke vil vre tilfldet p en fredag , som De ved .
<P>
Jeg bemrker , at fiskerikommissren er her .
Jeg hber , at hun vil tage dette til efterretning , for det er vigtigt .
Det ville da vre et dumt signal at sende til industrien og Kommissionen , hvis Parlamentet giver indtryk af at vre ligeglad med traktatgrundlaget for den flles fiskeripolitik .
Jeg anmoder om , at betnkningen tages af dagsordenen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , vi har drftet denne betnkning tilstrkkeligt i Fiskeriudvalget ; jeg er overbevist om , at Parlamentet kan udtrykke sig nu , og derfor forstr vi ikke grunden til denne udsttelse .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne tage ordet for at sttte hr . Macartney .
Parlamentet og de , der udarbejder dagsordenen , stter alt for ofte forhandlinger om fiskeri p dagsordenen for fredag .
Det er p tide at ndre det .
Dette er en meget vigtig betnkning , og fiskeri er af overordentlig stor betydning for mange regioner i Fllesskabet .
Jeg er enig med og sttter hr . Macartney heri .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget fra ARE-Gruppen til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg bad tidligere om ordet for at fremfre to punkter .
Hvad angr redegrelsen om Kosovo p dagsordenen for onsdag , s holder kontaktgruppen mde her i aften for at drfte situationen .
Jeg anmoder derfor om en forlngelse af fristen for indgivelse af beslutningsforslag til i morgen middag , s vi kan tage mdets resultat med i betragtning .
Det er min frste anmodning p vegne af min gruppe .
<P>
For det andet har min gruppe orienteret Dem om , at vi nsker en afstemning i plenarforsamlingen om at tage den mundtlige foresprgsel om Middelhavsprogrammet af dagsordenen for fredag .
Det meddelte jeg Formandskonferencen i sidste uge .
Som jeg sagde i Formandskonferencen , s arbejder Parlamentets Budgetkontroludvalg med njagtig samme emne som omhandles i den mundtlige foresprgsel .
Det er da fuldstndig selvmodsigende , at visse grupper i Parlamentet rejser sprgsmlet her i Parlamentet p njagtig samme mde , fr udvalget har afsluttet behandlingen af sagen .
<P>
Min gruppe anmoder om at f den taget af dagsordenen for denne uge .
Hvis plenarforsamlingen beslutter ikke at sttte dette synspunkt - selvom jeg virkelig hber , den vil - mener min gruppe , at det er en overordentlig flsom politisk sag , s derfor vil jeg anmode om at anvende den  gentlemen ' s agreement  , der er truffet om behandlingen af sdanne sprgsml en fredag formiddag , og at afstemningen finder sted p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Tak , fru Green .
Vedrrende Deres frste punkt , s er det iflge tjenestegrenene muligt at forlnge fristen for beslutningsforslag indtil i morgen middag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , som fru Green allerede har meddelt , forholder det sig sledes , at denne sag stadig er genstand for forhandling og ikke frdigbehandlet i Budgetkontroludvalget .
At bringe den p bane i mellemtiden som en mundtlig foresprgsel , forekommer os fuldstndig upassende .
Vi ved , at der har vret en konflikt p det sidste mde mellem fru Fabra Valls og kommissren , som ikke svarede elegant - det vil vi gerne tilfje - men det giver ikke anledning til hurtigt at drfte det her en fredag formiddag .
Vi anmoder om , at sagen frdigbehandles i Budgetkontroludvalget og ikke i hast p en fredag formiddag mellem andre ting , som intet har med sagen at gre .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig i , at der er tale om et vigtigt emne .
Men det er ogs vigtigt , at Parlamentet trffer en beslutning vedrrende de beskyldninger , vi udsttes for ...
Den dag , kommissren mdte for Budgetkontroludvalget , beskyldte han Parlamentet for at blokere MED-programmerne .
Den nste dag , den 26 . , deltog en generaldirektr i nogle MED-MEDA-dage , og over for 12 ambassadrer fra middelhavsomrdet sagde han , at EuropaParlamentet havde ansvaret for , at MED-programmerne var blevet blokeret .
Samme dags aften , hvor jeg var i Madrid , skldte den tyrkiske ambassadr mig ud , fordi jeg er medlem af Europa-Parlamentet , fordi han ans os for at vre ansvarlige for blokeringen af MED-programmerne .
<P>
Det eneste , vi forsger med dette sprgsml , og derfor mener jeg , det haster , er at gre det klart , at Parlamentet ikke er ansvarligt .
Den ansvarlige er kommissren , som siden den 17. juli har blokeret programmerne .
Derfor og for at redde Parlamentets re kan vi sledes ikke acceptere det ansvar , at det skulle vre os , som blokerer MED-programmerne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg hber , at hr . Fabra Valls fremfrte sagen over for den tyrkiske ambassadr og andre , der har rejst sprgsmlet over for ham .
Vi kan drfte sagen i Budgetkontroludvalget .
Der er ingen grund til , at vi ikke kan drfte sagen i udvalget .
Det er lige s meget e ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , vi gr med til , hvis punktet forbliver opfrt p dagsordenen , at der ikke foretages afstemning p fredag , men p et senere tidspunkt .
Jeg vil tilfje , at jeg ikke rigtig forstr , hvorfor dette ikke kan drftes i et demokratisk parlament , selvom det er et mtleligt sprgsml .
Det er kernepunktet for et demokratisk parlament , at man ogs kan tale om vanskelige og mtlelige sager .
Vi har stillet en mundtlig foresprgsel , vi nsker at afholde en debat .
Vi appellerer til Parlamentet om , at denne mulighed gives , men vi er rede til at stemme derom senere .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget fra PSE- og GUE / NGL-Gruppen til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Kvinders rettigheder
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om en redegrelse og en mundtlig foresprgsel :
<P>
Redegrelse fra Kommissionen i anledning af Den Internationale Kvindedag om krnkelse af kvinders rettigheder ; -B4-0177 / 98 - O-0044 / 98 / rev. af van Dijk for Udvalget om Kvinders Rettigheder til Kommissionen om Den Internationale Kvindedag den 8. marts 1998 - Krnkelse af kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=29 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , selvom kvinders konturer ikke m vre virkelig synlige , m kvinder i Afghanistan stadig vise sig p gaden .
Kvinder m i talibanernes Afghanistan ikke lngere ses .
Vinduerne i deres huse skal vre tildkkede , for ellers er disse kvinder jo synlige fra gaden .
Kvinder i Afghanistan m ikke lngere flge undervisning .
De har nsten ingen muligheder mere for at benytte sundhedsvsenet .
<P>
Talibanernes regime har plagt kvinder de mest absurde regler . Det frer til , at kvinder i Afghanistan praktisk taget ikke lngere kan deltage i det offentlige liv .
I offentligheden eksisterer kvinder sledes egentlig ikke lngere .
Talibanerne bruger religionen som skalkeskjul til at fratage kvinder alle deres rettigheder .
Kvinder har endog ikke lngere ret til at tjene til livets ophold .
Men de samme religise , fromme talibanere opretholder deres regime med handelen med hrde stoffer , navnlig heroin .
For talibanerne glder : Mlet helliger midlerne . Ogs hvis det betyder , at kvinders rettigheder , og sledes menneskerettighederne , krnkes .
<P>
I gr , den ottende marts , var det den otteogfirsindstyvende gang , at Den Internationale Kvindedag blev fejret , og overalt i Europa var der mder , hvor opmrksomheden blev henledt p kvinders situation i Afghanistan .
Vi vedtog i februar et meget tydeligt beslutningsforslag derom her i Parlamentet .
Det betyder derfor , at vi ikke vil gentage det i dag .
<P>
Naturligvis er Afghanistan ikke det eneste land , hvor kvinders rettigheder krnkes , men Afghanistan er dog det land , hvor disse rettigheder krnkes p den grusomste mde , som i jeblikket er tnkelig . Men jeg vil ogs nvne andre eksempler .
<P>
Jeg tnker p et land som Iran , hvor kvinders rettigheder krnkes groft .
Hvor man med Koranen i hnden bortgifter nirige piger , og hvor disse piger derefter voldtages af deres nygifte gtefller - stadig med hnden p Koranen .
<P>
Eller tnk blot p situationen i Algeriet , hvor kvinder har stadig strre besvr med at opretholde de friheder , som de i mellemtiden har opnet .
Jeg har nu nvnt tre muslimske lande , og for alle disse tre lande glder egentlig , at kvinder i disse lande tidligere har haft megen strre frihed , end de nu har .
Desuden har man i rhundreder bekendt sig til islam i disse lande .
Men undertrykkelsen af kvinder har ikke altid fundet sted i samme omfang og har ikke altid vret s kraftig som nu .
<P>
Bde for de islamiske regimer og for den vestlige verden er det sledes alt for nemt at skubbe ansvaret for undertrykkelsen af kvinder over p islam , som om vi selv havde en ren samvittighed .
Det er jo ikke blot den islamiske fundamentalisme , som fratager kvinder deres rettigheder .
Jeg kan ikke lade vre med ogs at henvise til andre end islamiske dele af denne verden , hvor religion har en indflydelse , som srger for , at kvinder ikke kan gre brug af deres rettigheder .
Jeg vil i denne forbindelse blot nvne t land , men jeg kunne nvne snesevis af lande , men jeg tnker i jeblikket p Filippinerne , hvor det f.eks. er nsten umuligt at kbe svangerskabsforebyggende midler , og alt dette sker med det argument , at den katolske kirke forbyder anvendelsen af svangerskabsforebyggende midler . Det fratager kvinder retten til at rde over deres egen krop og deres eget liv , og det tvinger samtidig kvinder til at stille deres liv til rdighed for andre .
<P>
Vi i Vesteuropa brer medansvar for denne situation .
Vi har jo alle mulige kontakter med regimer , som kvinder somme tider mere og somme tider mindre m lide under .
Netop i r fejrer vi halvtredsrsdagen for den universelle menneskerettighedserklring . Jeg vil understrege , og det har vi gjort mange gange i den forlbne tid , at kvinders rettigheder udgr en fuldstndig og ulseligt forbundet del af denne universelle menneskerettighedserklring og sledes af selve menneskerettighederne .
<P>
For mit vedkommende m denne kaukasiske hovedbekldning - jeg kan fortlle Dem , at det er overordentlig nedvrdigende at have den p - godt blive symbolet p krnkelsen af kvinders rettigheder , og s hber jeg ogs , at vi bliver af med den .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder vil gerne af kommissr Bonino have at vide , ogs i lyset af Beijing-platformen , som vi alle sammen har underskrevet og ogs i lyset af FN-konventionen med henblik p ophvelse af al diskriminering af kvinder , hvordan Kommissionen agter at arbejde p at formindske krnkelsen af kvinders rettigheder p verdensplan ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede medlemmer , som fru Van Dijk ganske rigtigt mindede om , var det i gr Kvindernes Dag .
Kommissionen tilslutter sig helt denne analyse og den opfattelse , at kvindernes rettigheder er en integreret , udelelig og afgrende del af Verdenserklringen om Menneskerettigheder .
Kvindernes rettigheder er menneskerettigheder , og det er efter min mening med dette udgangspunkt , at Kommissionen nu har taget en rkke initiativer i klvandet p Peking-konferencen ; jeg skal her p den ene eller den anden mde kort komme ind p disse initiativer .
<P>
Men fru Van Dijk vil nok tillade , at jeg indleder dette korte indlg med at takke Europa-Parlamentet for dets id , som det gav udtryk for i sin beslutning af 23. oktober , om at tilegne den 8. marts til Kabuls kvinder som et symbol p den vold og forskelsbehandling , der stadig gr sig gldende i mange dele af verden .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det samtidig er et meget specifikt tilflde , og det er det , fordi Kabuls kvinder - eller i hvert tilflde dem i byomrderne og utvivlsomt ogs dem i Kabul - selv i en situation , hvor landet havde vret i krig i 20 r og derfor var i en meget vanskelig situation , navnlig for civilbefolkningen og isr for kvinder og brn , havde forstet at opn en rkke rettigheder , herunder friheden til selv at bestemme om de ville bre slr , allerede i 1960 , ligesom de ogs havde opnet adgang til universitetet og udgjorde samfundets mest aktive del , hvor de udfyldte stillinger som lrere , lger , sygeplejersker og gynkologer , mske netop fordi den mandlige befolkning i de sidste 20 r hovedsageligt havde vret optaget af krigen .
Hvad nu end rsagerne har vret , s udgjorde Kabuls kvinder og kvinderne i mange andre byomrder samfundets mest aktive del .
Pludselig og fra den ene dag til den anden tabtes disse rettigheder p gulvet og blev dem ngtet , og det tror jeg ikke var i en religions navn .
Jeg vil gerne understrege , at religionen intet har at gre med denne situation , fordi der i virkeligheden snarere var tale om , at nogle forsgte at gre deres fanatisme til lov .
Men som netop de islamiske kvinder , der har deltaget i denne kampagne , hele tiden har understreget , var det hverken religionen eller Islam eller Pashto-traditionen - der var grundlggende for disse kvinder - som stod til diskussion .
<P>
Jeg synes det er et positivt element , at kvinder af alle religioner , kulturer , tendenser og meninger - ud fra en id fra EuropaParlamentet , som Kommissionen , isr kontoret for ndhjlp , stttede , - er get ud i gaderne i hele Europa , og ogs i Sarajevo , i de afrikanske lande , i De Forenede Stater og i Japan for at sige " nej  til det skridt tilbage , som vi har vret vidne til .
<P>
Jeg tror , at der er grund til at glde sig over , at de for en gangs skyld er get p gaden til fordel for en id , som EuropaParlamentet har fremsat , hvilket jo er lidt omvendt i forhold til de demonstrationer , som vi normalt hrer om , hvor den offentlige mening gr p gaderne for at protestere mod en europisk institutions politik , hvad enten det er Kommissionen , Rdet eller Parlamentet .
Det forekommer lidt for ofte , at vores borgere gr p gaderne for at protestere mod europiske initiativer , og jeg tror , at det for en gangs skyld er ndvendigt at understrege , at der er borgere , og isr mange kvinder , der er get p gaderne for at demonstrere til fordel for en id , der stammer fra Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til Deres sprgsml , vil jeg understrege en rkke forhold : det skal siges ganske klart , at krnkelserne kan antage forskellige former , at udelukkelse fra politisk deltagelse , uddannelse og beskftigelse er en krnkelse af menneskerettighederne , at fysisk og praktisk vold er en krnkelse af menneskerettighederne , fordi de krnker de mest grundlggende menneskerettigheder , og jeg vil gerne ligeledes gentage , at respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder er en af Kommissionens hovedmlstninger svel i dens interne politikker som i dens politikker over for tredjelande , ikke mindst inden for udviklings- og bistandsarbejdet .
<P>
En rkke initiativer er taget eller stttet af Kommissionen som led i den handlingsramme , der vedtoges efter Pekingkonferencen og i forbindelse med Rdets resolution af 20. december 1995 .
For at opfylde disse forpligtelser udver Kommissionen sin politiske indflydelse , hvor det er ndvendigt for at f respekteret menneskerettighederne , den henviser til og forbeholder sig ret til at henvise til menneskerettighedsklausulerne i samarbejdsaftalerne , som gr det muligt at lade samarbejdet p officielt niveau afhnge af respekten for kvinders grundlggende rettigheder , den bestrber sig p at indfre ligestillingsdimensionen i sine politikker , isr inden for udviklingsbistanden med hensyn til strategier , programmer og ogs projekter , den forsger at f vedtaget lovgivningsmssige bestemmelser , som f.eks. den foreslede rdsforordning om integration af tematikken mand / kvinde , og den forsger endelig at gennemfre egnede administrative procedurer .
<P>
Kommissionen gennemfrer ligeledes en rkke positive aktioner ved f.eks. at bist partnerlandene med at forberede og gennemfre deres nationale planer , som de har vedtaget efter Peking-konferencen - dette gres gennem UNIFEM i Middelhavslandene - samt ved at forberede et overvgningscenter om ligestillingspolitikken for Afrika , der forventes at f hjemsted i Etiopien .
<P>
Kommissionen medvirker til at forbedre kvindernes situation ved at sttte ikke-statslige organisationer og grupper i det civile samfund , som arbejder for at fremme kvinders rettigheder og give dem mulighed for fuld deltagelse i den politiske , konomiske og sociale udvikling i deres lande samt pvirker kvindernes levevilkr inden for en rkke sektorer , og den forsger at integrere denne politik i sine projekter i AVS-landene .
Kommissionen finansierer endvidere mikroln til kvinder , sensibiliseringskampagner om kvinders rolle og mand / kvindeforholdet samt Peking-konferencens handlingsramme .
<P>
Det ville bestemt vre nyttigt med en detaljeret , eventuelt skriftlig , liste over programmer , finansieringer og deres aktuelle situation , som det vil tage al for lang tid at gennemg detaljeret ved denne lejlighed , men jeg tror isr , at denne ligestillingspolitik br vre en gennemgende politik , der er til stede i alle Unionens interne og eksterne politikker .
Kvindepolitikken er ikke en srskilt ghetto , den er ikke et lsrevet element , men br efter Kommissionens opfattelse vre en komponent i og et inspirerende princip for alle de politikker , som Kommissionen foreslr .
<P>
Jeg vil endelig gerne minde om , at Kommissionen vil tage udgangspunkt i konklusionerne fra den komit , der holder mde p FN-plan og som skal overvge aktionerne efter Peking-konferencen ; den forventes at have afsluttet sit arbejde om en uge .
Kommissionen forbeholder sig derfor mulighed for at tage udgangspunkt i konklusionerne fra denne rdgivende komit og at kunne gennemfre forslag og konkrete aktionsider , som den kan f herfra .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , fru Bonino , mange tak for Deres kampagne , som De har startet for kvinderne i Kabul .
I 1911 blev der i Kbenhavn af den socialistiske kvindedag proklameret den frste internationale kvindedag som kampdag for kvindernes rettigheder .
De frste resultater var allerede blevet opnet . Kvinderne havde fet stemmeret i Skandinavien , i andre lande var den p vej .
Vi brd ind i et mandsdomne , nemlig politikken .
Skridt for skridt tilkmpede vi kvinder os derefter adgang til universiteter og til parlamenter .
De ledende stillinger derimod , i erhvevsliv , medier og samfundets ledelsesfunktioner , var vi stort set udelukket fra .
<P>
Trods fire verdenskonferencer om kvinders rettigheder er listen over uligheder og diskrimination mod kvinder lang .
Hvert r den 8. marts bringer vi dette frem i verdens sgelys .
I r var hovedemnet for Den Internationale Kvindedag fundamentalistiske regimers og bevgelsers eklatante krnkelser af kvinders rettigheder , og i mange tusinde arrangementer blev der gjort opmrksom p disse krnkelser .
Netop Afghanistan og Algeriet blev nvnt .
Vi har diskuteret dette i de seneste debatter i plenum , har forfattet en beslutning , og Deres kampagne er nu sat i gang .
Men overalt registreres der krnkelser af kvinder .
Vi vil som socialdemokratiske kvinder lade vores stemme hre overalt , f.eks. imod , at de kvinder , der i gr demonstrerede i Istanbul , blev hindret i at komme til orde og blev drevet fra hinanden med tregas .
<P>
I vores kompromisbeslutning har vi endnu en gang sammenfattet de mest presserende krav angende kvinder , og jeg bliver aldrig trt af at krve , at kvinders rettigheder er en udelelig , integreret bestanddel af de universelle menneskerettigheder , og dette medfrer forpligtelser for EU og for vores medlemsstater .
<P>
Det , der blev forhandlet p aktionsplatformen i Peking , skal nu fres ud i virkeligheden , og jeg siger p min gruppes vegne , at vi vil insistere p , at kvinders frie selvbestemmelsesret over deres egen krop sttes helt i forgrunden .
Vi skal krve kvindens seksuelle selvbestemmelsesret og selvstndige afgrelse af , hvornr og hvor mange brn hun vil have .
Det er ene og alene kvindens afgrelse .
<P>
Lemlstelse af knsorganer er en af de afskyeligste krnkelser af denne selvbestemmelsesret , og vi skal gre alt for , at det for det frste ikke sker i Den Europiske Union , og at vi s vidt muligt bringer denne inhumane praksis til ophr overalt i verden .
En gang imellem kan det godt se ud , som om vi i Europa er kommet et stykke lngere i udviklingen med hensyn til kvinders rettigheder end andre regioner .
Vi har mttet kmpe for alle disse fremskridt , men der er stadig meget at gre .
<P>
Hvor i Unionen har vi opnet , at vi fr samme ln for samme eller tilsvarende arbejde ?
Ingen steder i Europa !
Og hvor i Europa har man udryddet mnds vold mod kvinder ?
Ingen steder !
Mnds vold mod kvinder - et fnomen , som iflge uafhngige undersgelser p unionsplan rammer hver tredje til fjerde kvinde en gang i livet .
<P>
Derfor henvender jeg mig endnu en gang indtrngende til Kommissionen og Rdet og opfordrer dem til at handle .
1999 skal udnvnes til europisk r for bekmpelse af vold mod kvinder , og der skal , som fru Bonino her har fremfrt , startes en kampagne p unionsplan for fordmmelse af volden ogs inden for Unionen .
Inden den 30. juni skal vi have anmodet om og fet vedtaget denne beslutning i Ministerrdet , ellers er fristen overskredet .
Budgettekniske eller andre rsager m ikke skydes i forgrunden her , hvor det drejer sig om vores kvindelige medborgeres og brns vel .
<P>
Europa-Parlamentet har stillet sig p de undertryktes side .
Vi m ikke tie stille .
S lnge ligestillingen mellem mnd og kvinder ikke er gennemfrt overalt , er demokratiet ikke virkeligt trdt i kraft .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , i lbet af mdeperioden i februar vedtog vi en beslutning for at understrege vores solidaritet med kvinderne i Kabul , disse afghanske kvinder som , af dette afskyelige Taliban-styre , af disse gale mnd , frarves deres mest grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Jeg takker fru Bonino for aktionen " En blomst til kvinderne i Kabul  , som gav genlyd bde i og uden for Den Europiske Union , og som forhbentlig gjorde det forsteligt for Taliban-styret , at de skal genindfre kvindernes grundlggende rettigheder og tillade befordringen af humanitr bistand uden diskrimination .
De afghanske kvinder skal vide , at vi lider med dem , men ogs at vi kmper for , at de genfinder deres ret til til at leve et vrdigt liv .
<P>
Vores aktion , der skal gre offentligheden opmrksom p de afghanske kvinders nd , m dog ikke f os til at glemme , at kvinder i tusindvis verden over er ofre for diskrimination og lemlestelse , specielt i de regioner , hvor fundamentalistiske regimer hersker .
Og vi m ikke glemme , hvad der foregr hos os selv .
Fllesskabets ligestillingspolitik , der er udarbejdet siden 1975 , har helt sikkert vret en stor hjlp til udryddelsen af den mest ijnefaldende diskrimination med hensyn til lnninger , social sikkerhed og adgang til beskftigelse .
Men ikke desto mindre er vi skuffede over den ringe opmrksomhed , som Kommissionen giver de initiativbetnkninger , der er udarbejdet af Udvalget for Kvinders Rettigheder og vedtaget af Parlamentet , og som indeholder krav og forslag , der vil gre en ende p den diskrimination , som tusinde af kvinder i Unionen er udsat for , heraf isr kvinder , der udfrer ubetalt arbejde .
<P>
Vi har f.eks. krvet et fllesskabsinitiativ , der sigter mod indfrelsen i alle medlemsstater af en bestemmelse om adskillelse af pensionsrettigheder i tilflde af skilsmisse , sledes at kvinder , som gennem tyve , tredive eller fyrre r har ofret sig for familiepligter og brnenes uddannelse , og som alt for ofte str uden midler i tilflde af skilsmisse , ikke er uden egen social sikkerhed . Inden for rammerne af en ndring af direktivet fra 1986 har vi krvet en retsstilling for samlevende til selvstndige erhvervsdrivende .
Vi er skuffede over , at disse mangerige forslag ignoreres i Kommissionens program , og vi minder i dag herom .
<P>
Den internationale Kvindedag m ikke vre et pskud til at komme med smukke erklringer .
Vi forventer en vedvarende aktion og handlinger , der , isr gennem positive aktioner , skal fremme kvinders vilkr i vores samfund .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , hvert eneste r fejrer vi Kvindens Dag og nr hvert r frem til samme triste resultat , nemlig at den lighed , der overhovedet eksisterer , vedrrer et mindretal overalt i verden .
For de fleste kvinder er selv de mest grundlggende menneskerettigheder et uopneligt ml , ene og alene af den grund , at de fdtes som kvinder .
<P>
I r besluttede vi at tilegne Kvindens Dag de kvinder , der undertrykkes af religis fundamentalisme .
Det er derfor ikke noget tilflde , at vi er srligt opmrksom p den alvorlige undertrykkelse i Afghanistan , hvor kvinderne er i den vrst tnkelige situation som gidsler og fanger af Talibanstyret .
Derfor skal Kommissionens initiativ hilses velkomment .
Ogs kommissr Bonino skal have en tak for den meget smukke plakat , som hun lod fremstille til lejligheden .
<P>
Vi talte imidlertid vidt og bredt om disse kvinders situation under foregende mdeperiode .
Vi m srge for hele tiden at vre opmrksomme p deres hrde skbne , og ikke et eneste jeblik at standse vores bestrbelser p at hjlpe dem , men samtidig m vi ikke glemme , at der stadig str meget tilbage at gre for de kvinder , der lever i mere udviklede samfund , hvor den religise fanatisme - og ikke kun den , uanset om den er importeret eller ej - forekommer i rigt ml .
Ud over denne fanatisme m vi ogs tnke p de internationale forbrydernets udnyttelse af kvinderne og den overtrdelse af de mest elementre menneskerettigheder , som kvinder bliver ofre for af en lang rkke grunde , fordi de er mere udsatte og mindre beskyttede end andre ; sdanne situationer bestr fortsat overalt i verden , og vi br heller ikke glemme de omrder , hvor man , for at imdeg overbefolkningsproblemer , ikke lader kvinder overleve .
<P>
Der er rigtig mange kvinders situation , vi m tnke p i dag .
Vi m tnke p de kvindelige flygtninge i de nyeste krige .
Vi m tnke p de kvinder , der trues af marginalisering , af arbejdslshed , af fattigdom og alle de kvinder , overalt i verden , der har vanskeligheder og er i fare .
Og vi m igen og igen gentage os selv og ikke opgive vores bestrbelser for at krve det indlysende for alle disse kvinder : at de grundlggende menneskerettigheder overholdes , for disse menneskerettigheder er ogs kvindens rettigheder .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , kvinders rettigheder er menneskerettigheder og sledes universelle rettigheder , og alle kvinder baserer deres rettigheder herp , hvad enten de nu bor inden for Den Europiske Unions omrde eller ej , og hvad enten de er statsborgere i medlemsstaterne eller ej .
Det internationale samfund , ogs Den Europiske Union , har afgivet rrende erklringer herom .
Men hvad kan og skal vi , Den Europiske Union , Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne , gre for virkelig at f disse papirtigre , disse rettigheder p papiret , disse principerklringer og s videre frt ud i livet ?
I den forbindelse lgger min gruppe , Den Liberale Gruppe , nu hovedvgten p mennesker , der ikke er statsborgere i Den Europiske Union .
<P>
For det frste de ikke-europiske kvinder inden for Den Europiske Union . Jeg tror , at det er vsentligt , at Kommissionen og medlemsstaterne frer en meget mere aktiv og meget mere tilgngelig informationspolitik vedrrende deres rettigheder .
Disse ikke-europiske kvinder , som bor inden for Den Europiske Union , skal bists aktivt , nr deres rettigheder fres ud i livet .
Det betyder ogs et forbud mod seksuel lemlstelse inden for det europiske omrde og hndhvelse af dette forbud , men det betyder ogs samme behandling , som medlemsstaternes kvinder har ret til , p alle omrder samt hndhvelse af disse rettigheder .
<P>
For det andet de mange millioner kvinder uden for Den Europiske Union , hvis menneskerettigheder krnkes . Fru Bonino , hvad skulle Kommissionen gre uden Dem ?
Mere behver jeg ikke sige , vi sttter Deres initiativ hundrede procent , og kvinderne i Kabul er billedet p alle lande , hvor menneskerettighederne krnkes .
Internationalt politisk pres er ndvendigt , navnlig over for de fundamentalistiske regimer , og her drejer det sig ikke udelukkende om bekldning , fru Van Dijk , det er for simpelt sagt , og heller ikke om Koranen , det drejer sig om fortolkningen deraf .
<P>
Kommissionen br bruge sine befjelser meget mere konsekvent , siger fru Bonino .
Det vil De have , men vi vil have , at hele Kommissionen permanent bakker dette op .
Det betyder , at man bevidst og kritisk skal undersge , om menneskerettighedsklausulen overholdes som en fuldstndig del af associeringsaftalerne , og at man skal drage konsekvenserne deraf .
Det betyder det samme i forbindelse med udviklingssamarbejdet .
Fru Bonino vil have det , men jeg vil have , at hele Kommissionen vil have det sdan .
Jeg tror , at fru Bonino kan bruge temmelig megen sttte fra Parlamentet til at omstte de smukke ord til praksis , sledes at menneskerettighederne ogs virkelig hndhves , bde i forbindelse med associeringsaftalerne og i forbindelse med udviklingssamarbejdet , for ellers kan vi blive ved med at tale , og s blser alle p , hvad vi siger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , fru Bonino , det glder mig virkelig , at De er til stede her i dag , for vi har meget at takke Dem for , da Deres arbejde har bidraget til , at alle europiske institutioner her den 8. marts havde en meget positiv og aktiv holdning , og til at hele offentligheden fik jnene op for , at de manglende rettigheder for kvinder i Afghanistan er ensbetydende med manglende rettigheder for kvinder i hele verden .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne sige , at vi her i de europiske institutioner stadig har vanskeligheder , og vi konstaterer ogs i r , at kvindernes problemer p arbejdsmarkedet stadig er manglende rettigheder , og at vold i hjemmet stadig er et problem i dette samfund , hvorfor vi ogs m udve selvkritik .
<P>
Da jeg ikke engang har et minut til dette indlg , vil jeg gerne frem for alt sige til Dem , til Udvalget om Kvinders Rettigheder , til alle mandlige og kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet , at vi m arbejde for , at 1999 bliver ret til bekmpelse af vold mod kvinder .
For hvis vi i de europiske institutioner ved at fejre blot en enkelt dag har opnet , at hele samfundet er blevet opmrksomt p dette , og at samfundet er p vores side i kampen for kvinders rettigheder , tror jeg , at store dele af offentligheden vil vre med os , hvis vi opnr , at 1999 bliver ret til bekmpelse af vold mod kvinder .
Og eftersom vi fortstter kampen , er dette et godt ml .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne udtrykke min glde over , at Kvindedagen , i lbet af rene , har opnet en reel betydning , der i forhold til tidligere er anselig .
Kan De huske de slet skjulte smil , skepticismen , den hn , den dengang var udsat for .
Har de kvindelige arbejdere , der en vis 8. maj med deres blod og sved indskrev den daglige kvindekamp i historien , endelig sejret ?
<P>
Desvrre kan vi , efter s mange r , p trods af klare fremskridt og en betydelig indsats , blot konstatere en utilstrkkelighed i de opnede resultater , der nogle gange endda gr i den stik modsatte retning af , hvad vi havde nsket .
Listen over de mishandlinger , kvinder i dag udsttes for over hele jorden , er lang og desvrre velkendt .
Den Europiske Union m alts fortstte den daglige kamp for at lige rettigheder ogs respekteres p dens eget territorium , og det er af denne grund , at min gruppe meget ivrigt gr ind for den kompromisbeslutning , der er fremsat her i dag .
<P>
Men jeg mener , at vi br benytte Kvindedagen til at fremhve de kvinders kamp , der har specielt brug for vores hjlp .
Jeg tnker her isr p kvindernes situation i Afghanistan , og i denne henseende vil jeg gerne lyknske Dem , fru kommissr , for det bemrkelsesvrdige arbejde , De har udfrt for kvinderne i disse lande med henblik p at genindfre deres fundamentale rettigheder .
Jeg tnker ogs p de algeriske kvinder , hvis kamp er eksemplarisk , og glemmer heller ikke kvinderne i Kosovo , der i gr gik p gaderne for at protestere mod den undertrykkelse , de i dag udsttes for .
Tillad mig desuden at vre lidt chauvinistisk og hdre de korsikanske kvinder , der med mod og vrdighed har vret i stand til at rejse sig mod den terrorisme , der stadig hrger regionen .
Endnu en gang har kvinder formet at give udtryk for behov som klarhed , fred og frihed , som er lige s universelle som menneskerettighederne , der , som bekendt , jo ogs er kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget 6 forslag til beslutning i henhold til forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Fru formand , den vold , som kvinder er ofre for , kan antage mange former , usynlige og indirekte , som afpresning , trusler og afhngighed , eller direkte voldshandlinger som voldtgt , aggression og fuldstndig undertrykkelse .
Og den konstante frygt , som kvinder kan fle ved at se vold blive udvet mod dem selv , mod deres brn eller mod de ldre , ofte uden at de overhovedet ved hvorfor !
Deres liv og deres kres liv er konstant i fare , uden at de har gjort noget for at fortjene det , uden at de kan gre noget for at undg det .
Vi m fordmme disse forhold med alle vores krfter . Isr det , der foregr med kvinderne i Algeriet , i Afghanistan , ja ogs i Timor , s langt vk , men altid s nr vores hjerter .
Vi m vre de kvinders stemme , der er blevet ngtet retten til at have en stemme .
<P>
Jeg har bedt fru kommissr Emma Bonino om at lne mig det trklde , som de afghanske kvinder er tvunget til at bruge i deres dagligdag . For at alle de tilstedevrende kan se med deres egne jne , hvad det er for et fngsel , som enhver kvinde er tvunget til at vre sprret inde i .
For mig har det at bre denne pkldning vret mere vrd end alverdens taler .
Jeg har flt mig som en fange , isoleret midt mellem andre mennesker , der ser verden gennem tremmer , uden at kunne se lngere end mine egne fdder , nsten uden at kunne trkke vejret , uden engang at kunne bevge armene s meget , at jeg kunne skrive de ord , som jeg her lser op , uden engang at kunne udfre den handling , der er s naturlig for en kvinde som at tage et barn op i sine arme .
<P>
Vi m rbe meget hjt : befri disse kvinder fra deres fngsel , fra den tortur , fra den vold !
Det er bydende ndvendigt at vores rb , vores solidaritet og vores venskab nr ud til disse kvinder .
At de mrker , at de ikke er alene .
Alt er blevet taget fra dem : retten til uddannelse og til at undervise andre , retten til lgebehandling , retten til et frit og ansvarligt arbejde , retten til selvrespekt , retten til at leve i frihed og i fred , selve retten til at se og nde frit .
Ingen mennesker kan tie stille over for denne uhrte vold .
Vi vil helt sikkert ikke gre det , og vi vil kmpe for , at 1999 bliver ret mod vold mod kvinder .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , menneskerettigheder er grundlaget for enhver statsforfatning og et vigtigt gode for hver kvinde og hver mand .
Men her ved udgangen af det 20. rhundrede er afstanden mellem hensigtserklring og realitet stadigvk stor , trods alle resultater .
Den internationale kvindedag , i hvis anledning ikke kun kvinder var p gaden i gr , men ogs en del mnd , deriblandt ogs jeg , kaster et skarpt lys p den islamiske fundamentalisme .
<P>
Europa-Parlamentets og Kommissionens flles kampagne " En blomst til kvinderne i Kabul  fordmmer terrorstaten Afghanistan , hvor kvinder - vi har ogs set det i dag - fratages deres selvbevidsthed og betydning .
De skal vre tilhyllet .
Synet er begrnset af et gitter af stof , svarende til et bur .
De er gjort til andenklasses mennesker , som ikke mere kan ytre sig i offentligheden , og Afghanistan var endda engang et fremskridtsvenligt land .
<P>
Deres hidtidige virksomhed som lger , lrere , parlamentsmedlemmer m de ikke mere udve .
Det islamiske regime har degraderet kvinder til andenklasses mennesker .
De , kommissr Bonino , har fet det at mrke p selve stedet .
De har vores respekt og vores fulde sympati .
Vi vil stte alt ind p at mobilisere den internationale offentlighed imod Taliban-regimet og f gennemfrt effektive aktioner .
<P>
Men lad os p denne dag heller ikke glemme , at ligestillingstanken skal fres ud i livet hos os i Europa .
Der er gjort en begyndelse med direktivet om regulering af bevisbyrden ved diskrimination , den nye ligestillingsartikel i Amsterdamtraktaten , Marshall-dommen til sttte for kvinder ved forfremmelser .
Selvbevidste kvinders fremmarch kan ikke standses .
Sttten til kvinder ved beskftigelsestopmdet i Luxembourg er et godt grundlag for en yderligere integration i erhvervslivet , men tilbagevendingen til arbejdsmarkedet efter brneperioden er et vitalt problem .
Karrierer p direktionsgangene er undtagelsen , og vi er milevidt fra lige ln for lige arbejde .
<P>
Derfor er den 8. maj en ansporing til at gennemfre princippet om " main-streaming  inden for alle samfundslivets omrder .
Hvis jeg frit kunne vlge et nske , skulle det vre : Gid blomsterne til kvinderne i Kabul mtte blomstre , s langt jet rkker , i alle dele af verden , p den vestlige og den stlige halvkugle .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Fru formand , i gr var der tusindvis af kvinder og nogle hundrede mnd , tror jeg i hvert fald , der var ude rundt om i Sveriges byer for at sttte kampagnen  En blomst til Kabuls kvinder  p flere forskellige mder .
Samme dag var der nsten lige s mange , der tndte lys for de kvinder , der i lbet af ret er dde p grund af deres skader , forrsaget af , eller direkte er blevet drbt af , den mand , der pstod at have elsket hende mest i hele verden .
Derfor er jeg virkelig enig med Grner og andre , der har sagt , at vi vil f EU ' s kvinder med os , og mange , mange mnd ogs , hvis vi kan f organiseret en kampagne mod vold mod kvinder ogs i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , ogs jeg vil gerne takke kommissr Bonino mange gange for hendes aktion for kvinderne i Kabul .
Jeg tror ikke blot , at hun har kastet lys over disse kvinder i Afghanistan , omsider , men at hun desuden ogs har givet Den Internationale Kvindedag en ny dynamik og har gjort kvindebevgelsen strkere end fr .
De har selv sagt , fru kommissr , at Afghanistan var et symbol p kvindeundertrykkelse overalt i verden .
De vil derfor ikke tage mig det ilde op , nr vi ogs ganske srligt vil give udtryk for vores solidaritet med disse tusinder af kvinder i Algeriet , som i revis har vret ofre for barbariske voldtgter og massakrer foretaget af GIA ' s fundamentalistiske terrorgrupper .
Det er religise fanatikere , ikke almindelige muslimer , som med deres massakrer p allerede nu mere end 80.000 mennesker , herunder temmelig mange kvinder , brn og ldre mennesker , vil have freden og demokratiet i Algeriet til at forsvinde for evigt .
<P>
Vold er faktisk fanatikeres , terroristers instrument , men lad os dog heller ikke glemme , at denne vold frem for alt trives i et land , hvor demokratiet meget lnge har vret undertrykt , som lider under frygtelig stor arbejdslshed , meget stor fattigdom , hvor en stor del af befolkningen endda ingen menneskerettigheder fr , og her mener jeg ganske srligt kvinderne , hvis rettigheder jo i revis er blevet undertrykt der .
For Algeriet har siden 1984 haft en familieret , som hrer til de mest forldede . En familie , som degraderer kvinder til retslse vsener , som fuldstndigt er underkastet deres mnd og vrger , hvilket for vrigt er i strid med internationale konventioner , som Algeriet har underskrevet , men ikke frt ud i livet .
<P>
Der findes i Algeriet en meget bred bevgelse af kvindeorganisationer af alle mulige slags , som med ganske usdvanligt mod frer en ikke-voldelig kamp for fred , for demokrati , for menneskerettigheder og sledes ogs for kvinders rettigheder og imod denne familieret .
Jeg hber , at vi ogs kan regne med Dem , fru kommissr , i denne kamp , hvor det glder Algeriet , de algeriske kvinder og udholdenheden .
Barbarisk vold kan man kun bekmpe , hvis man sttter demokratiet .
Men et demokrati kan ikke eksistere , hvor menneskerettigheder og kvinders rettigheder ikke respekteres .
Jeg mener derfor , at vi meget kraftigt skal sttte disse kvindebevgelser i Algeriet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , fru kommissr , vi fejrer i dag her i Parlamentet den internationale kvindedag , og vi nsker at gre det ved at give srlig opmrksomhed til en bestemt sag : de afghanske kvinders situation .
Vi bekrfter vores solidaritet med ofrene for den srlige og ekstreme form for diskrimination , der viser , hvor vigtig denne dag er , og den kamp , som giver den mening .
<P>
Men selvom intet br formindske denne solidaritet , s m den heller ikke hindre , at vi er klart bevidste om , at oprindelsen til den internationale kvindedag ligger i sprgsmlet om tekstilarbejderskernes arbejdstid i New York , og at solidaritet ogs er uundvrlig hos os selv , som i Portugal , hvor man til skade for kvindernes rettigheder gr den frivillige afbrydelse af svangerskabet til genstand for partipolitisk strid , idet man ud fra moralske principper , der hvdes at vre urrlige , hyklerisk vil opretholde en juridisk , sundhedsmssig og moralsk uacceptabel situation .
<P>
Kampen for kvinders rettigheder er alles kamp , kvinders og mnds , og overalt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Fru formand , 50 r efter Verdenserklringen om Menneskerettigheder forekommer det stadig alt for ofte , at kvindernes rettigheder ikke understreges , ikke anvendes og ligefrem krnkes .
Kan vi , nu mere end 3 r efter godkendelsen af handlingsrammen p Peking-konferencen , vre tilfredse med de aktioner , som Den Europiske Union og dens medlemsstater har vedtaget til fordel for de kvindelige europiske borgere og for kvinder i hele verden ?
Desvrre ikke !
<P>
Det er ikke Parlamentets skyld , og egentlig heller ikke Kommissionens , at det fjerde handlingsprogram - der skulle omstte indikationerne fra Peking-konferencen - ikke har modtaget tilstrkkelige budgetbevillinger til at finansiere de mange ndvendige initiativer , som kvindeorganisationerne i vores lande har foreslet , desvrre ofte forgves .
I mange lande er de nationale handlingsplaner , der skulle omstte Peking-planen til virkelighed p nationalt plan , enten endnu ikke forelagt eller ogs er deres forelggelse ikke blevet efterfulgt af handling .
<P>
rene gr og kvinderne fortstter med at blive udsat for forskellige former for vold , der gr fra fysisk til seksuel vold , herunder chikane p arbejdspladsen .
Voldelige handlinger , der er knyttet til kulturelle og patriarkalske traditioner , fortstter .
Forskelsbehandlingen , hvad angr adgangen til uddannelse , videreuddannelse og arbejdsmarkedet , karriereforlbet , adgangen til domstolene , sundhedssystemet og deltagelse i beslutningstagningsprocesserne fortstter .
Man kunne tro , at nogle af disse forskelsbehandlinger vedrrer kvinder i udviklede lande , mens andre vedrrer kvinder i udviklingslande , men det er ikke tilfldet , fordi de vedrrer alle sammen alle kvinder overalt p jorden , ogs selvom det desvrre m medgives , at de hrdest ramte er kvinder i de fattige lande , i lande med voldelige diktaturer eller i krig .
<P>
Til dette hblse oversigtsbillede skal fjes de fnomener , som allerede er kendte , men som har fet voldsom kvantitativ og social betydning , ssom handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse og problemernes problem : arbejdslsheden .
Der mangler ikke initiativer og det er i denne forbindelse rimeligt - som mange fr mig har gjort det - at minde om den store indsats , som fru Bonino som kommissionsmedlem har gjort , og som Europa-Parlamentet og nationale og internationale organisationer sammen med kvindeorganisationer i mange lande , ogs uden for Unionen , har givet deres sttte til , til fordel for de afghanske kvinder ; i samme forbindelse br nvnes den indsats , som kommissr Gradin har gjort for at komme handelen med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse til livs , for dette er et problem , der rammer mange kvinder i den sydlige del af verden , men ogs i europiske lande og i de lande , der fr var undertrykt af Sovjetunionen .
<P>
Men p denne dag , der ligger meget tt p 80-rsdagen for den 8. marts , m vi sige til os selv , til Kommissionen og til Rdet , at vi skal gre mere for at understrege og gennemfre princippet om , at menneskerettigheder er det samme som kvinders rettigheder , og at menneskerettighederne virkelig skal forsts p denne mde , anerkendes p denne mde og for enhver pris gennemfres p denne mde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , selvom der i dette rhundrede er sket betydelige fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder , er der endnu et stykke vej til fuldstndig ligestilling og anerkendelse af kvinders plads i samfundet .
<P>
I adskillige lande i Unionen m kvinderne sledes kmpe mod diskrimination p arbejdspladsen , lnforskelle samt arbejdslshed og usikkerhed i jobbet , der isr rammer dem .
De m ligeledes modst regelmssige angreb p deres grundlggende ret til fdselskontrol .
<P>
Jeg glder mig over , at kravet om ligestilling er p dagsordenen i Frankrig .
Dette kunne vre en drivkraft til at virkeliggre nsket om et helt og fuldstndigt statsborgerskab for kvinder , deres adgang til politisk ansvar , til alle politiske ansvar .
<P>
Vi er alle bestyrtede over kvindernes skbne i Kabul , og jeg glder mig i denne forbindelse over Kommissionens initiativ .
Kvindernes skbne udtrykker i al sin grusomhed fundamentalisternes kvindesyn .
Det er ogs fundamentalismen , der voldtager og drber de modige algeriske kvinder .
Listen over lande , hvor kvinder ringeagtes og mishandles , er desvrre meget lngere .
<P>
Det siges , at man kan mle graden af civilisation p kvindernes vilkr .
Dette giver os en id om omfanget af den kamp , vi har foran os , en kamp , der gr lagt ud over den symbolske 8. marts .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , igen synes alt at vre forberedt til magteslshed .
For hver dag , der gr , ligner Den Europiske Unions institutioner mere og mere et stort maskineri , der er grundigt forberedt til magteslshed , og vi , der sidder i dem , udfolder os hyklerisk mellem vores egne nsker og kendsgerningerne .
<P>
Fru formand , til minde om Ana Orantes , en kvinde fra Granada , som p tragisk vis blev myrdet , brndt levende af sin eksmand , og ligeledes p baggrund af de skandalse tal fra mit eget land , Spanien , med hensyn til den mandschauvinistiske vold - sidste r var der 91 tilflde , hvilket er meget hjere end tallene for ETA ' s terrorvold - sprger jeg mig selv , om nutidens forskelsbehandling , om denne hykleriske ikke-forskelsbehandling er bedre end tidligere tiders forskelsbehandling .
Det er ogs hyklerisk og endda latterligt , at vi p dette niveau ikke kan se , at vi ikke er i stand til at se lndiskriminationen .
Hvordan er det muligt , at vi kan se vand p mnen , og at vi ikke kan se , at forskelsbehandlingen p arbejdsmarkedet er accepteret , tilladt , i dette hykleriske Europa , uden at vi erkender det ?
Vi accepterer den .
Den er forbudt , men vi vil ikke se den .
<P>
Fru formand , i gr sagde millioner af kvinder til os , at vi for en gangs skyld skal vre konsekvente , at vi skal se kendsgerningerne i jnene .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , fr vi afslutter forhandlingen vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at der er mange kvinder , hvis brn er blevet bortfrt til lande , hvor kvinder slet ikke har nogen rettigheder for domstolene .
Mange af dem har mistet deres brn for altid .
Det er et aktuelt menneskerettighedssprgsml , og jeg er enig med fru Larive i , at vi i vores forbindelser med mange af de lande , hvortil disse brn er blevet bortfrt , skal betragte det som en af de grundlggende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=6>
Kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0029 / 98 ) af Kuhn for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier ( KOM ( 95 ) 0520 - C4-0455 / 96-96 / 0161 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Kuhn">
Fru formand , kre kolleger , vi har et flles indre marked for forbrugsvarer .
I r 2002 vil euroen vre indfrt i de fleste EU-lande .
Det bliver dermed langt lettere for forbrugerne at sammenligne priserne .
Teleshopping , grnseoverskridende postordrehandel , Internet-udbuddet ville kunne profitere heraf .
Iflge et rundsprge nrer den overvejende del af forbrugerne dog forbehold mod at kbe forbrugsvarer uden for deres eget land , fordi de frygter for vanskeligheder , hvis en vare har en mangel .
Denne frygt er p nuvrende tidspunkt fuldt berettiget .
Inden for Den Europiske Union har ikke kun den lovbestemte garantiperiode forskellig lngde , ogs begrebet en mangelfuld vare defineres forskelligt .
Retskravene for afhjlpning af en mangel og betingelserne for at pberbe sig garantien er ikke ensartede .
<P>
Kommissionen har i sin grnbog " Forbrugsvaregarantier og eftersalgsservice  ppeget forskellene mellem medlemsstaterne .
I en beslutning om grnbogen har Europa-Parlamentet opfordret Kommissionen til at forelgge et direktivforslag om et mindsteml af harmonisering af den lovbestemte garanti og en retlig ramme for den kommercielle garanti .
Fru Oomen-Ruijten var dengang ordfrer .
<P>
Det forslag , der er forelagt af Kommissionen , m hilses meget velkomment fra forbrugernes synspunkt .
Det forudser et mindsteml af harmonisering mellem de nationale retsforskrifter om den lovbestemte garanti og mere gennemsigtighed ved den kommercielle garanti .
Denne lovbestemte garanti skal udgre to r .
I det frste r kan forbrugeren vlge mellem fire afhjlpningsmuligheder , som vedkommende kan pberbe sig over for slgeren , nemlig gratis reparation , ombytning af varen , prisnedslag eller ophvelse af aftalen .
I det andet r er der kun ret til gratis reparation eller prisnedslag .
<P>
Som ordfrer har jeg fra begyndelsen sagt , at forbrugernes valgfrihed er for forbrugervenlig og urimelig over for slgeren og producenten .
Mange forbrugere ville i givet fald ikke lade varer med mangler reparere , men vlge ombytning af varen eller endda ophvelse af aftalen .
Forhandleren ville s sidde tilbage med nsten nye brugte varer , som efter reparation mtte slges som second hand-varer .
De rdgivende udvalg foreslr derfor ligesom det korresponderende udvalg et hierarki for den torige garanti , nemlig gratis reparation uden vrditab , hvis dette er rimeligt og muligt , ombytning af varen , hvis en reparation enten ikke er rimelig eller ikke mulig , og hvis ingen af delene er mulige , ophvelse af aftalen eller prisnedslag .
<P>
Ved dette forslag skulle ogs de betnkeligheder , som for det meste er fremfrt massivt fra detailhandelens side , vre ryddet af vejen .
Derfor br de urigtige omkostningsberegninger ikke mere havne hos parlamentsmedlemmerne , sledes som det er sket igen i dag .
Trods al forstelse for visse af industriens reprsentanter , hvoraf nogle endda har forsynet os med en komplet afstemningsliste - i vrigt et nyt fnomen , da man tilsyneladende ikke mener , parlamentsmedlemmerne kan tnke selv - , s har forbrugeren ret til en mangelfri vare .
Man kunne nsten f det indtryk , at mangelfulde varer efterhnden er regelen .
<P>
Direktivforslaget glder ogs for brugte varer .
Bilejerorganisationer har hilst dette velkomment .
Udvalget foreslr dog , at kber og slger kontraktmssigt kan foretage begrnsninger ved brugte varer .
Endnu en bemrkning : De fleste medlemsstater nsker , at brugte varer er omfattet af dette direktiv , fordi dette allerede nu er tilfldet i de nationale lovgivninger .
Fra berrte kredse er det ogs blevet kritiseret , at producentens offentlige erklringer inddrages i mangelbegrebet .
Efter min mening er dette kun ret og rimeligt , for meget ofte er det reklamens udsagn , som fr forbrugeren til at kbe en bestemt vare .
<P>
Iflge Kommissionens forslag skal man g ud fra , at en mangel , som optrder i de frste seks mneder efter varens udlevering , allerede forel ved kbet .
Det glder ganske vist med begrnsninger , og slger har mulighed for at bevise det modsatte .
Sledes kan kber f.eks. ikke , som det af og til antages , reklamere over sine espadriller fem mneder efter , de er kbt , fordi de i mellemtiden har en mangel som flge af , at de er blevet brugt .
Heller ikke en tydeligt synlig revne i en ny , nok s dyr vase kan jeg seks mneder efter kbet betegne som en mangel , der allerede forel ved udleveringen .
<P>
Jeg beder kritikere af direktivet huske p , at i modstning til den kommercielle garanti kan der kun krves afhjlpning iflge den lovbestemte garanti , hvis der forel et kontraktstridigt forhold ved varens udlevering .
De samme kritikere br venligst ogs gre sig klart , at det indre marked har givet udbyderne store fordele , hvorimod forbrugerne stadig har noget at indhente .
Jeg er af den opfattelse , at det er en ret for forbrugerne , at de lovbestemte garantikrav ikke skal afhnge af indkbslandet , men at der tilkommer dem de samme minimumsrettigheder i hele EU .
Direktivet vil bevirke et mere afbalanceret forhold mellem udbydere og kbere , for forbrugere stilles bedre i mange medlemsstater , ogs i min egen , og forbrugernes tillid styrkes ved grnseoverskridende kb .
I den henseende er det foreslede direktiv et vigtigt skridt til at hjne niveuet for forbrugerbeskyttelse i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=50 NAME="Lehne">
Fru formand , kre kolleger , jeg deler , hvad det principielle angr , ordfrerens opfattelse , nr hun siger , at dette direktiv alt taget i betragtning gr i den rigtige retning .
Det bevirker , at vi inden for Den Europiske Union harmoniserer et vigtigt omrde , som ogs har afgrende betydning for , at det indre marked fungerer .
Jeg tnker blot p problemerne p omrdet grnseoverskridende kb , hvor det i dag er sdan , at en kunde , der f.eks. bor i Tyskland , men vil foretage indkb i Holland eller Belgien , ikke rigtigt ved , hvilke rettigheder vedkommende egentlig har som kber i dette land .
Dette er for s vidt et gte bidrag til at opn en harmonisering .
<P>
Jeg vil heller ikke bengte , at jeg betragter det med en vis sympati , at nr vi nu fr denne europiske lovgivning , kan det mske ogs i mit hjemland , Tyskland , sparke nyt liv i en obligationsretsdebat , som allerede for nogen tid siden er get i st .
Alligevel er jeg af den opfattelse , at det forslag , som Kommissionen har fremsat , p en rkke punkter er uafbalanceret .
Der er derfor behov for ndvendige ndringer fra Parlamentets side .
Det angr isr , som fru Kuhn har berrt , sprgsmlet om muligheden for at begrnse valgmuligheden .
<P>
Efter Kommissionens forslag ville det teoretisk set vre muligt , at en kber f.eks. kber en personbil , krer i den i flere mneder , mske 50.000 km , og derefter , efter at der er opstet en skade i motoren , kommer og siger , at han gerne vil have en ny bil .
Det ville vre urimeligt , ingen tvivl om det , fordi en s vrdifuld vare naturligvis frst skal repareres .
<P>
Et andet og omvendt problematisk tilflde : I et billigt supermarked kber jeg en fntrrer til 30 DM .
Iflge direktivets ordlyd ville forbrugeren teoretisk set efter elleve mneder kunne insistere p , at fntrreren skal repareres .
Det ville naturligvis ogs vre urimeligt , for man reparerer ikke varer af s lav vrdi , dem bytter man .
Derfor mener jeg , at denne ndring af retten til at vlge virkelig er et afgrende punkt .
<P>
Men jeg tror ogs , og det er et forslag fra min gruppe , at vi ikke kun skal faststte undtagelsesbestemmelser for brugte varer , men ogs for omrdet varer af ringe vrdi .
Jeg synes ikke , det er klogt , at vi vedtager et direktiv , som muligvis i sidste ende bevirker , at prisen p visse varer af ringe vrdi skal forhjes s meget , at den dkker den risiko , der opstr p grund af garantien .
I sidste ende ville det vre til skade for forbrugerne .
Derfor vil vi med et ndringsforslag anmode om , at varer af ringe vrdi ogs optages i de undtagelsesbestemmelser , hvor der er mulighed for afvigelser .
<P>
Vi har problemer med det producentansvar , som er besluttet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Det kan vi ikke tilslutte os i Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Det har i vrigt heller ikke fundet sttte i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
For omrdet omvendt bevisbyrde har vi i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fundet en lsning , som er bedre , fordi den ikke opererer med denne drastiske regulering i direktivet , som ikke levner nogen mulighed for afvigelser , heller ikke i de tilflde , hvor der er tale om urimeligheder .
<P>
P baggrund af de ndringer , som jeg til dels har berrt - der er flere ndringsforslag , som fremgr af forslagsmappen - , er vi alligevel , hvad det principielle angr , af den opfattelse , at dette direktiv frer i den rigtige retning , og sttter derfor , hvad det principielle angr , Kommissionens forslag , dog med de korrekturer , som jeg har anfrt , og som fremgr af vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , min gruppe bemrker til sin store glde , at dette direktiv nu endelig fremlgges for Parlamentet , og vi lyknsker vores kollega , fru Kuhn , med hendes ihrdige indsats for at n til et nskeligt resultat .
<P>
Dette forslag vil indfre en minimumsstandard for kb af forbrugsvarer i hele det indre marked .
Med lidt medvind vil det trde i kraft omkring det tidspunkt , hvor det indre marked kulminerer med valutareformerne i slutningen af dette rhundrede .
Hvis det sker , vil forbrugerne for frste gang i alle medlemsstater have mulighed for afhjlpning og genoprettelse af det , der retmssigt tilhrer dem , og som de alt for ofte ngtes .
<P>
I grnbogen af 1993 om garanti og eftersalgsservice opfordrede Parlamentet Kommissionen til at fremlgge et direktivforslag .
Vi er meget glade for , at forslaget nu ligger p bordet .
I mit hjemland er lovgivningen allerede strkt p vej i den retning , s under det britiske formandskab vil der vre en strk tilskyndelse til hurtigt at omstte det i lov .
Vi har konstateret , at i de sidste seks r har 70 % af sagerne i forbindelse med grnseoverskridende handler , som er en stadig voksende del af vores handel som enkeltpersoner inden for Fllesskabet , drejet sig om mangelfulde varer .
52 % af forbrugerne anfrer problemer med at bytte varer eller f udfrt reparationer som den strste barriere for grnseoverskridende kb .
Det blev angivet som grund langt hyppigere end sprogvanskeligheder .
Der er jo noget galt her .
<P>
Fru Kuhn har i dette sprgsml gjort et fantastisk arbejde sammen med Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for at finde kompromiser .
Vi har nu net et rimeligt kompromis om garantiperioder .
Et r er for lidt , og forslagene om seks eller syv r er urealistiske .
De blev nedstemt , og fru Bonino vil utvivlsomt begrunde det igen .
<P>
Vi tror p et rationelt hierarki af afhjlpningsmuligheder .
Et nationalt hierarki af afhjlpningsmuligheder forsger naturligvis at bevare og beskytte forbrugerens rettigheder uden samtidig at plgge slgeren urealistiske byrder , f.eks. en forpligtelse til at bytte en bil , der returneres med et par skrammer efter et par mneders brug .
<P>
Formuleringen af ndringsforslag 45 er faktisk bedre end EMAC 9 - det ndringsforslag , der blev vedtaget i Miljudvalget - fordi det af ordvalget tydeligt fremgr , hvor kberens og slgerens naturlige konomiske interesse er sammenfaldende , hvis hierarkiet af afhjlpningsmuligheder indebrer reparation frem for ombytning .
Sprgsmlet om en tidsfrist for ophvelse af aftalen eller prisnedsttelse behandles ogs igen .
<P>
Der er et eller to sprgsml , som efter min mening krver mere tid og mske ogs yderligere overvejelse .
Dette er jo kun en frstebehandling .
Det ene er brugte varer .
P visse omrder burde dette direktiv glde brugte varer , mens vi allesamen p andre omrder , til trods for alle klagerne , kan se , at det ikke ville vre hensigtsmssigt at lade direktivet glde i fuldt omfang , som om det drejede sig om nye varer .
<P>
Mit sidste punkt er , at det er lykkedes os at finde frem til et hensigtsmssigt ndringsforslag vedrrende forbrugeroplysning - det omrde , hvor industrien har klaget vidt og bredt over , at der skulle oprettes kontorer i hver medlemsstat . ndringsforslaget angiver prcis det rigtige niveau af forbrugeroplysning land for land .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med allerfrst at takke fru Kuhn mange gange for den fortrffelige mde , hvorp vi har kunnet samarbejde med hinanden for at n frem til et godt resultat for dette direktiv .
Jeg hber ogs , at samarbejdet vil vare til og med den afstemning , som vi har i morgen i forbindelse med frstebehandlingen , fordi man i vores gruppe ser store fordele ved dette direktiv .
Vi er i stand til at gre forbrugerne til fuldgyldige markedsaktrer .
Det er ogs ndvendigt , nr vi synes , at der skal vre et indre marked , som skal srge for , at disse forbrugere kan kbe i hele Europa , og at der er knyttet en service til de produkter , som de kber .
<P>
Det erkender vores gruppe , men nr jeg samtidig siger , at forbrugerne m kunne vre fuldgyldige markedsaktrer , betyder det ikke , at vi kan begynde at lgge byrderne uforholdsmssigt over p de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor har vi forsgt at forbedre en rkke elementer , og navnlig gennem ndringsforslaget til artikel 3 , stk . 4 , hvor vi gr den mde , hvorp forbrugerne kan f deres ret eller f afhjulpet manglen , hvis kontrakterne ikke overholdes , hierarkisk .
Jeg tror , at vi med dette hierarki allerede har lst en hel masse af problemerne i de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det betyder , og en journalist spurgte ogs derom , at vi i forhold til Kommissionens oprindelige forslag med hensyn til hierarkiet har frataget forbrugerne nogle rettigheder .
Men jeg kan forsvare det , fordi det ogs betyder , at vi for forbrugerne har srget for , at den - i kologisk og energimssig henseende - " engangskonomi  , som vi ville f , hvis alt bare kunne bringes tilbage , forsvinder fra forslaget med ndringsforslag nr . 45 .
Jeg tror sledes , at vi , ud fra et energimssigt og miljmssigt synspunkt , har opnet noget med ndringsforslag nr . 45 , men at det samtidig ogs er godt for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
For de sm og mellemstore virksomheder er det en stor byrde , at man ved salg af varer til en forbruger , som kommer fra udlandet , skal begynde at udarbejde hele lister over , hvor denne forbruger kan f afhjulpet en mangel .
Jeg beder derfor fru Kuhn om , at vi p dette punkt alligevel ser grundigt p ndringsforslagene endnu en gang .
Vi vil i hvert fald gerne rde Dem til at stemme imod .
<P>
Der er et problem : detailhandleren , der er i klemme .
Detailhandleren , der er i klemme , og som kunne vre afhngig af det , som producenten enten leverer drligt , eller hvorom han giver urigtige oplysninger , skal hjlpes .
Jeg tror , at vi , hvis ndringsforslaget til dette stykke , nr . 31 , kunne blive stttet af hele Parlamentet , har en lsning p disse problemer .
<P>
Omvendt bevisbyrde .
Den tekst , som nu foreligger , kan fremme misbrug , og jeg tror derfor , at de ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender har stillet , er meget bedre .
Hr . Lehne sagde det ogs for lidt siden .
<P>
S er der markedet for brugte varer .
Hvad vi vil have er , at vores ndringsforslag vedtages .
Vi vil lade de brugte varer falde ind under direktivets anvendelsesomrde , men s skal det vre i et omfang , der er rimeligt .
Det betyder , at nr man kber en god bil for et hjt belb , skal der ogs vre mulighed for garanti p den .
En organisation som Bovag i Nederlandene ville kunne sttte dette synspunkt .
Dyre ting skal alts falde ind under direktivets anvendelsesomrde , men der skal vre mulighed for afvigelser .
<P>
Jeg har endnu en rkke ndringsforslag , hvorom jeg vil sige : Kommission , Parlament , andre grupper , se lige endnu en gang p dem . Jeg nvner ndringsforslag nr .
6 , 8 og 9 , jeg nvner den nederlandske tekst til nr .
22 , 25 , 28 , 29 og 34 , det talte jeg netop om , nr . 35 , 36 og 37 og s det nye ndringsforslag til erstatning af ndringsforslag nr .
41 . Hvis det kunne ordnes , s tror jeg , at vi har en god sag , som vi godt kan vre bekendt bde over for de sm og mellemstore virksomheder , men bestemt ogs - for det er hensigten med det - over for forbrugerne .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Fru formand , loven om forbrugerkredit ( 1995 ) indeholder bestemmelser , som sikrer , at forbrugerne gres bekendt med typen af og indholdet i alle lneaftaler og finansydelser , som bankerne tilbyder .
<P>
Desuden skal reklame for forbrugerkredit indeholde : detaljerede oplysninger om gebyrer ud over rente og afdrag ; en angivelse af eventuel sikkerhedsstillelse ; en klar angivelse af eventuelle begrnsninger af kreditformidlingen og kontantprisen p varer og tjenesteydelser i forhold til hinanden ; de samlede lneomkostninger ; detaljerede oplysninger om antal , strrelse og tidspunkt for ydelser ; strrelsen af et eventuelt depositum og hvor mange ydelser der forfalder fr levering af varerne .
Lovgivningen definerer og foreskriver indhold og krav i forbindelse med lneaftaler .
Forbrugerne har mulighed for at vurdere alle aftaler , fr de indgs , og forbrugerne oplyses om , hvilken type aftale det drejer sig om , f.eks. kb p afbetaling , lejeaftaler , etc .
<P>
P baggrund af , at vores konomiske og monetre union snart trder i kraft , skal alle disse bestemmelser analyseres , revideres og opdateres for at tage hjde for bankforretninger i fremtiden for irske og europiske forbrugere .
Fra den 1. januar 1999 kan alle transaktioner , der ikke krver kontanter , udfres i euro .
Lntagere inden for realkredit og forbrugere , der vil ansge om realkreditln i fremtiden , skal kunne have tillid til de lnebetingelser , de tilbydes i den nye euro af nationale og europiske kreditinstitutter .
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Kuhn med hendes betnkning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , kre kolleger , Den Liberale Gruppe er ganske vist tilhnger af harmoniserede regler for garantier efter salg , men er lidt skuffet over Kommissionens forslag af flgende grunde : For det frste er problemet med det indre marked for forbrugerne stadig ikke klaret fuldstndigt .
<P>
For det andet frer forslaget til ekstra udgifter for detailhandlerne . Udgifter , som ikke str i forhold til beskyttelsen af forbrugerne .
Samtidig kan det resultere i tab af arbejdspladser for de arbejdsintensive reparationsvrksteder .
<P>
Endelig vil det give anledning til mere affald , og det selvom Kommissionen arbejder p et notat om genbrugssektorernes konkurrenceevne , hvori den benbart er bekymret over skrotningen af elektronisk apparatur .
<P>
For at n frem til et gennemsigtigt og afbalanceret stykke lovgivning har jeg sammen med mine liberale kolleger udformet en rkke forslag , frst og fremmest vedrrende afhjlpningsmulighederne .
Min gruppe kan ikke g med til , at forbrugerne i tilflde af en mangel p den kbte vare fr fire afhjlpningsmuligheder , og den foreslr derfor et hierarki .
I tilflde af en mangel er slgeren forpligtet til at reparere varen fuldstndigt inden for en rimelig frist .
Hvordan dette sker er hans sag , s lnge han garanterer , at det er den hurtigste og mest effektive mde , og s lnge kunden er tilfreds .
Hvis dette ikke lykkes , har forbrugeren al mulig ret til at krve et prisnedslag eller en ophvelse af aftalen .
<P>
For det andet m forbrugeren i tre tilflde kunne henvende sig direkte til producenten , nemlig hvis slgeren bor i udlandet , hvis han har indstillet sine aktiviteter , eller hvis han ikke kan kontaktes .
Jeg henviser her til vores ndringsforslag nr . 25 , som blev vedtaget med stort flertal i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Endelig skal brugte varer efter vores opfattelse udelukkes .
De hrer ikke hjemme i dette direktiv .
Vi vil have en tydelig og udtrykkelig undtagelse for disse varer , men udelukker ikke , at de p et senere tidspunkt underkastes srlige regler .
<P>
Fru formand , kre kolleger , vores gruppe vil strbe efter en klar og afbalanceret tekst , som ikke blot er til gavn for forbrugerne , men ogs for beskftigelsen , erhvervslivet og miljet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , kre kolleger , vi hilser Kommissionens direktivforslag velkomment , for s vidt det i det mindste faststter en torig garantiperiode .
Det er et skridt i den rigtige retning , men det er ikke nok .
Det ville vre en forbedring for de lande i EU , der er lngst tilbage , ssom Forbundsrepublikken , som har en ekstrem kort garantiperiode p kun seks mneder .
Men det vi nsker , er egentlig et gennembrud i retning af at producere varer med en lngere levetid , og derfor ville fem r i vores jne vre ndvendigt .
Vi m fjerne os fra smid vk-mentaliteten og varernes korte levetid og n frem til en produktion med strre holdbarhed .
<P>
Producenter og forhandlere m heller ikke fritages for deres ansvar .
Jeg har overhovedet ingen forstelse for de jamrende og klynkende breve , vi har fet fra industrien .
Industrien siger jo altid , at den er parat til at ptage sig et ansvar .
Jeg synes , at producenter og forhandlere s endelig br plgges et ansvar .
<P>
Vi skal alts dmme op for strmmen af affald og fremme en lang levetid for varerne .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag , som faststter en garantiperiode p fem r for endelig at n til dette gennembrud i retning af lang holdbarhed .
Det stttes i vrigt ogs af Finland . Dermed str det ogs klart , at der selv i Ministerrdet findes sttte for at producere varer med lngere holdbarhed .
<P>
Vi gr derfor ogs ind for , at bde den gennemsnitlige levetid for varerne og forbruget af produkter ved varens fremstilling og drift lgges bent frem .
Det er for os helt klart , at reparation skal komme i frste rkke .
Vi nsker , at der sttes en stopper for ressourcespildet og skabes en tilskyndelse til ikke at producere engangsprodukter .
Derfor mener vi , at Europa-Parlamentet i morgen ved afstemningen om dette direktiv m bekende kulr om , hvor alvorligt det mener det med produktion at varer med lang levetid .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i de fleste medlemsstater findes der allerede lovgivning om garantifrister og forbrugerrettigheder . Denne lovgivning er imidlertid temmelig forskellig i de forskellige lande .
Med den stigende internationalisering af forbrug og produktion er tiden inde til harmonisering af forbrugerbeskyttelsen .
Vi sttter sledes , at man har valgt at udarbejde et europisk direktiv om garantier ved salg .
Ved enhver konstatering af en mangel ved et produkt rejser sprgsmlet sig : Var det allerede i stykker , eller har brugeren delagt det ?
I praksis viser det sig , at dette skyldssprgsml somme tider slet ikke kan besvares .
Somme tider vil forbrugeren lyve .
Han ved , at han selv har forrsaget defekten , men han lader , som om det ikke er tilfldet .
Skal der i dette tilflde indledes en omfattende bevisprocedure ?
En virksomhed vil ikke have megen lyst til det , hvis det ikke drejer sig om en srlig stor udgiftspost .
Somme tider vil der dog vre tale om en defekt i forbindelse med kbet eller kort derefter , som forbrugeren ikke kan gre for .
S er det jo tydeligt , og s skal der trffes en ordning , som holder forbrugeren skadesls .
<P>
Men det frste tilflde er naturligvis det vanskeligste .
Betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vlger klart forbrugernes side , nr det glder bevisbyrden .
De gr fri .
Det har at gre med en magtforskel mellem kbere og slgere .
Vi kan sttte dette valg .
Her og der vil det faktisk fre til udgiftsforhjelse for producenten .
Men denne har p den anden side fordel af et godt navn , bde for produktet og for hans service .
Intet er s god en reklame som en hurtig ombytning af varen .
Jeg er derfor ikke srlig pvirket af de mange lobbybreve fra erhvervslivet om , at det alt sammen er s dyrt og i sidste instans koster forbrugerne ekstra penge .
For detailhandleren er der dog behov for en regresret , hvorved han kan f sine udgifter dkket af producenten .
Hvis krav om den lovbestemte garanti virkelig for ofte gres gldende , s er der noget galt med produktet .
Vi kan sledes sttte mange af ndringsforslagene i Kuhn-betnkningen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , det foreliggende direktivforsalg er et eksempel p , hvordan man med harmoniserede reguleringer p europisk plan kan skabe vrede hos borgerne og ogs ryste tilliden til Unionen .
bne grnser og et bent marked krver ensartede retningslinjer for forbrugerbeskyttelsen .
Det glder ogs for kberens lovbestemte retsbeskyttelse mod mangler ved indkbte varer , alts en harmonisering af garantilovgivningen .
<P>
Men nr der - som i det foreliggende tilflde - forelggges et direktivforsalg , hvori der - i forhold til f.eks. strig - sker en firedobling af de perioder , hvori slgeren hfter for mangler ved sin vare , s viser dette blot , at man har meget lidt fingerspidsfornemmelse .
Heller ikke den planlagte ordning med forbrugerens frie valg det frste r mellem gratis reparation , prisnedslag , ophvelse af aftalen og ombytning af varen er et bevis p stor indflingsevne .
<P>
Det er nrliggende , at kberen i de fleste tilflde vil foretrkke en ombytning af den gamle vare frem for en udbedring , hvilket efter vores mening hverken konomisk eller kologisk er en fornuftig lsning .
Inddrager man endvidere den foreslede omvendte bevisbyrde i kalkulationen , alts den antagelse , at mangelen forel allerede ved kbet , s ville denne samlede ordning betyde en merbelastning for netop sm og mellemstore virksomheder , som ikke ville st i et afbalanceret forhold til den derved opnede forbedring af forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Men netop i den nuvrende vanskelige beskftigelsessituation er denne ekstra belastning ikke forsvarlig og vil p langt sigt reducere antallet af de forbrugere , der skal beskyttes .
Vi gr derfor i lighed med udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ogs ind for at afvente den undersgelse af dette direktivs virkninger , som er bestilt p grund af den omstridte problemstilling .
Vi ser ingen grund til at handle overilet i denne sag .
Det ville skade sagen mere , end det ville gavne den .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Fru formand , jeg har ikke noget manuskript , blot to bemrkninger .
Det Europiske Fllesskab har ingen kompetence til at harmonisere civilretten .
I vrigt sker der desuden slet ingen harmonisering .
Der faststtes mindstenormer , det vil sige , vi vil muligvis bagefter have et lovgivningsmssigt kludetppe .
Hvor er s den harmonisering , som mske alligevel kunne have haft sin berettigelse ?
I vrigt tror jeg ikke , at der i Den Europiske Union , hvad det indre marked angr , nogensinde er foretaget eller ikke foretaget et grnseoverskridende kb , bare fordi der i et andet land glder en anden garantilovgivning .
Det er fuldkommen latterligt .
<P>
Endnu en bemrkning om den omvendte bevisbyrde , mere kan jeg ikke sige om indholdet .
Det er blevet en magisk formel : omvending af bevisbyrden .
Det str fuldkommen klart , at der er t forhold , vi ikke kan ndre p , nemlig at den , der pberber sig et krav , skal bevise de kendsgerninger , som begrunder vedkommendes krav , og en omvending af bevisbyrden kan kun komme i betragtning , hvis den , der fremstter kravet , simpelthen ikke kan rde over de informationer , som begrunder vedkommendes krav .
Kun i dette tilflde kan man overhovedet forestille sig en omvending af bevisbyrden .
Det er her benlyst ikke tilfldet .
Denne omvending af bevisbyrden bevirker , at slgeren i virkeligheden aldrig kan tilvejebringe dette bevis .
Han har taget sit strygejern , som var pakket ind , ned fra hylden , har givet det til kunden - og s skal han tre mneder efter dokumentere , at dette strygejern var i orden .
Det er i hvert fald juridisk set temmelig mrkvrdigt .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , forbrugerne har p det indre marked frihed til at kbe produkter og tjenesteydelser fra en anden medlemsstat , og de vrdstter dette som en af de strste fordele ved dette indre marked .
Men der er naturligvis en betydelig hindring for den fulde udvelse af denne frihed , og det er faktisk usikkerheden om garantien efter salg og om de aktionsmuligheder , der er , hvis en indkbt vare udviser skjulte mangler .
<P>
Et forslag til et direktiv med henblik p at harmonisere forskellige ting p dette omrde er sledes udmrket .
At dette direktiv giver forbrugerne en hj grad af beskyttelse , er ligeledes positivt .
Men hj beskyttelse er ikke det samme som absolut sikring mod alt muligt og p bekostning af alt .
Ogs forbrugerret skal vre konomisk og juridisk forsvarlig .
Denne ligevgt mangler desvrre flere steder .
Den mangler der , hvor Kommissionen systematisk giver forbrugerne fuld ret til frit valg mellem midlerne til afhjlpning af mangelen .
Den mangler ligeledes der , hvor bevisbyrden resolut vendes om . Jeg er fuldstndig enig i hr .
Rothleys bemrkning herom . P begge omrder skal der bestemt justeres grundigt .
<P>
Men desvrre styrkes manglen p ligevgt ogs af nogle ndringsforslag fra Miljudvalget . Jeg nvner blot ndringsforslag nr .
6 og nr . 34 om kontaktadresser i de andre medlemsstater .
Vi er i vores gruppe virkelig forbavset over den underkendelse af den konomiske og juridiske realitet , som fremgr heraf , for s vidt angr tilrettelggelsen af distributionen p det indre marked .
Men nr det er godt , siger vi det ogs : ndringsforslag nr . 31 roser vi .
Dette ndringsforslag skal forhindre , at en slger , for det meste fra en lille eller mellemstor virksomhed , bliver knust mellem hammer og ambolt , mellem et erstatningsansvar , som ikke kan reduceres , over for forbrugerne p den ene side og et erstatningsansvar , som skubbes over p ham af leverandren , p den anden side .
Vi insisterer p , at slgerens regresret kan udves effektivt , og vi gr endda dette til en af de vsentlige betingelser for , at vi i sidste instans godkender beslutningsforslaget .
Ligevgt str ikke i vejen for en hj grad af forbrugerbeskyttelse .
Lad os ud fra denne erkendelse indlede drftelser mellem grupperne for at n til enighed .
<SPEAKER ID=60 NAME="Sandbk">
Fru formand , lad mig frst sl fast , at jeg ikke er begejstret for dette direktivforslag , hverken som det er forelagt af Kommissionen eller med Miljudvalgets ndringsforslag .
Selvom Miljudvalgets betnkning virker forbedrende og prciserende p nogle punkter , er der stadig mange usikkerheder og mange problemer , bde i forhold til forbrugeren , slgeren og den danske retstradition p kbelovsomrdet .
Det er bekymrende , at man selv som ikke-jurist kan finde flere sproglige uklarheder og andre problematiske forhold i teksten .
Hvad er f.eks. en  passende eftersalgsservice  ?
Men vigtigere er det , at direktivforslagene virker meget indgribende p kbelovsomrdet , som er det mest centrale omrde i forbindelse med handel .
Vi har vidt forskellige handelskulturer i de forskellige europiske lande , og derfor mener jeg ikke , at dette er et omrde , der kan eller skal reguleres .
I vrigt lser direktivforslagene ikke forbrugernes problemer med handel over grnserne .
Der er store afstande mellem forbrugere og slgere i forskellige lande , bde geografisk og sprogligt .
Derfor kan man sprge sig selv , om harmonisering overhovedet har noget forml og nogen virkning p dette omrde .
Jeg nsker nemlig ikke harmonisering for harmoniseringens skyld .
<P>
Jeg kan her kun n at fremdrage et enkelt af betnkningens konkrete problemer , nemlig forbrugernes rettigheder i tilflde af mangler .
Kommissionens forslag p dette punkt er uacceptabelt .
Det vil have enorme omkostninger , hvis mange forbrugere krver ophvelse af aftalen , hvor det egentlig ikke er ndvendigt .
Og disse omkostninger vil i sidste ende blive vltet over p forbrugeren selv .
Ogs ud fra et miljmssigt perspektiv er dette aldeles uholdbart .
Omvendt er Miljudvalgets forslag heller ikke acceptabelt ud fra et forbrugersynspunkt .
I realiteten er der tale om en afhjlpnings- og omleveringsret for slger uden hensyn til , om det er til vsentlig gene for forbrugeren .
Der br som minimum vre fri valgmulighed for forbrugeren , hvis der opstr gentagne mangler , og forbrugeren br altid have ret til at vlge omlevering frem for afhjlpning .
Dette forslag br derfor forkastes , sledes at vi kan opn en rimelig byrdefordeling mellem forbruger og slger .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bonino">
rede medlemmer , som bekendt har Kommissionen efter grnbogen , der offentliggjordes i november 1993 , den 18. juli 1996 godkendt direktivforslaget om kb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier .
<P>
Direktivforslaget skal sikre forbrugerne en rkke minimumsrettigheder , der kan udves p ens betingelser uanset kbssted i EU .
Formlet er ganske enkelt at gre det muligt for forbrugerne og handelen i fuldt omfang at benytte sig af fordelene ved det indre marked og garantere et hjt beskyttelsesniveau for forbrugernes konomiske interesser .
Det er i vrigt noget overraskende , i hvert tilflde for mig , at se hvordan man i denne forhandling synes at betragte forbrugerne som uansvarlige eller uegnede til at forst en ganske vigtig og simpel ting , nemlig deres rolle som forbrugere eller borgere , som , efter de beskrivelser , vi her har hrt , kun er interesserede i at udnytte eller finde fordelene ved forskellige kbsordninger .
<P>
Hvis man nsker at tale om en ligevgt mellem industrien og forbrugerne , s synes jeg helt rligt , at det er undvendigt at spilde flere ord p at forklare for denne forsamling , hvor ligevgten mellem producenten eller slgeren og forbrugeren er .
Her forsger vi ikke at ville regulere alting , men vi er blot i frd med at tale om at faststte minimumsrettigheder for de europiske forbrugere og borgere , der er ens for alle uanset det sted , hvor den forbrugsvare , der er tale om , er kbt .
<P>
Det konomiske og Sociale Udvalg afgav i november 1996 en positiv udtalelse om dette forslag .
Her i salen har jeg hrt nogle hentydninger til hje priser .
De rede parlamentsmedlemmer kender og har til rdighed den endelige rapport over den undersgelse , som Kommissionen har indledt om den konomiske virkning af dette forslag , og denne rapport er sendt til Parlamentet bde i sin interimsudgave og i sin endelige udgave : alle parlamentsmedlemmerne er derfor i stand til at se , at disse udgifter ikke er s hje .
Kommissionen vil endvidere understrege , at forbrugerens tillid er en vrdi for slgeren , og det er netop i et konkurrenceprget marked en stor vrdi , som sandsynligvis i nogle tilflde fortjener , at der sttes en pris p den .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der er genstand for forhandlingen og afstemningen , vil jeg frst takke ordfreren , fru Kuhn , for det arbejde hun har udfrt , for jeg tror , at det er takket vret hendes indsats , at Kommissionen vil kunne acceptere en betydelig del af de ndringsforslag , hun har udarbejdet .
For at vre mere prcis kan jeg oplyse , at Kommissionen kan overtage ndringsforslag 7 , 8 , 9 , 11 , 14 , 15 , 17 , 19 , 20 , 21 , 23 og 29 , hvis ndringsforslag 46 ikke vedtages ; det accepterer endvidere ndringsforslag 30 , 32 , 35 , 36 , 37 , 38 , 42 , 45 og 46 , hvis 29 ikke vedtages , som jeg nvnte fr .
<P>
ndringsforslag 12 , 16 og 40 kan accepteres med forbehold for redaktionelle ndringer , mens ndringsforslag 33 efter Kommissionens opfattelse ndvendiggr en mere grundlggende ndring .
Med hensyn til ndringsforslag 41 og 54 kan Kommissionen acceptere indholdet og overtage dem med forbehold for enkelte redaktionelle ndringer .
<P>
Endelig kan ndringsforslag 2 , 13 , 24 , 26 , 31 og 41 til dels accepteres .
<P>
Jeg har til slut nogle bemrkninger om ndringsforslag 45 , der forekommer mig at st helt centralt i denne forhandling . Jeg vil gerne p den ene side understrege den betydning , som Kommissionen tillgger forbrugerens mulighed for at gre brug af sine rettigheder p to forskellig hierarkiske trin : for os forekommer det af afgrende betydning , at dette valg ikke trffes af slgeren , der ikke har efterlevet en kbekontrakts bestemmelser om at levere en vare i overensstemmelse med kontrakten , men at det trffes af forbrugeren .
Hvis jeg f.eks. har kbt et fotoapparat til en rejse og opdager en fejl tre dage fr rejsen , s hjlper det intet , at slgeren vil reparere varen , hvis denne reparation skal tage tre uger ; i dette tilflde synes det helt logisk at krve en erstatningsvare fr rejsen .
Det samme glder for en hel rkke tilsvarende eksempler , som jeg kunne komme med .
<P>
Det britiske formandskab agter at n frem til en politisk aftale som afslutning p samlingen i Rdet ( forbrugerbeskyttelse ) den 23. april .
P sin side vil Kommissionen bestrbe sig p at fremlgge et ndret forslag til Europa-Parlamentet og Rdet i overensstemmelse med Parlamentets ndringsforslag og efter de retningslinjer , som jeg lige har nvnt .
Afslutningsvis hber jeg , at denne sag , som jeg finder af stor betydning , kan frdiggres snarest , sledes at Det Europiske Fllesskab fr mulighed for at ivrkstte dette element , som er vigtigt for det indre marked og for forbrugernes beskyttelse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Grnbog om levnedsmiddellovgivningen
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0009 / 98 ) af Graenitz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens grnbog om generelle principper for Den Europiske Unions levnedsmiddellovgivning ( KOM ( 97 ) 0176-C4-0213 / 97 ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Graenitz">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr , kre kollger , grnbogen om de generelle principper for Den Europiske Unions levnedsmiddellovgivning er efter lang diskussion blevet forelagt p et tidspunkt , der var prget af en ndring af kommissionstjenestegrenenes organisationsstruktur og af den videnskabelige rdgivning .
Dette har vret tydeligt , ikke kun p grund af den frnvnte lange diskussion i de involverede generaldirektorater , men ogs ved den kendsgerning , at i de oprindelige udgaver af grnbogen blev der , som lovgivningens verste ml , formuleret den frie bevgelighed for varer i det indre marked , hvorimod der , efter forelggelsen af beretningen fra BSE-Undersgelsesidvalget og de i forbindelse hermed afgivne lfter fra kommissionsformand Santer , er sket en prioritering af beskyttelsen af sundhed og levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
Prioriteringen af sundhedsbeskyttelsen er et emne , som siden dette tidspunkt har prget vores debatter om levnedsmiddellovgivningen strkt .
Princippet er selvflgelig - dels for Europa-Parlamentet , dels for de andre parlamenter og i grunden for hver enkelt person - , at enhver levnedsmiddellovgivning skal garantere , at de godkendte nringsmidler inklusive alle tilstningsstoffer og produktionsmetoder er forenelige med sundheden .
Dette er en selvflgelighed , og det synes mske ikke ndvendigt at fremhve dette gang p gang .
<P>
Men netop de sidste to rs hndelser har vist , i hvor hj grad markedet er afhngigt af forbrugernes tillid , og hvor farligt og i sidste ende dyrt for alle involverede det er at acceptere slappe standarder p levnedsmiddelsikkerhedens omrde .
kvivalens mellem fremgangsmder er jo lettere at kontrollere og beregne p det mekanisk-tekniske omrde end ved omgangen med organiske materialer .
I den forbindelse mener jeg , at Parlamentet - vi skal i morgen have en yderligere debat p dette omrde - ogs hilser de traktatsndringer af artikel 129 og 129a velkomne , som er besluttet p regeringskonferencen i Amsterdam , og jeg hber , at ratificeringen i de nationale parlamenter vil finde sted i lbet af kort tid .
<P>
Vi ved alle , at fuldfrelsen af det indre marked krver en klar , overskuelig lovgivning , hvis overholdelse ogs p passende mde kan overvges .
Ikke kun ordfreren , men derudover de fleste medlemsstater og ganske mange af dem , der har kommenteret Kommissionens grnbog , er af den opfattelse , at et rammedirektiv om levnedsmiddellovgivningen netop ville vre den rigtige fremgangsmde til at tilvejebringe en koncis lovgivning og en klar ramme og dermed at kunne indpasse de allerede eksisterende love , om ndvendigt afskaffe eller indbyrdes afstemme overlapninger og dele , som modsiger hinanden , samt tilrettelgge lovgivningen sdan , at forbrugere og producenter har samme grad af retssikkerhed og ved , hvordan de i hvert enkelt tilflde skal bre sig ad .
<P>
Et sdant levnedsmiddelrammedirektiv mtte naturlivis njagtigt afspejle lovgivningen om hygiejne , sledes at man prcist ved , hvilken hygiejne der p et bestemt omrde hrer til hvilken levnedsmiddellovgivning .
Jeg forestiller mig , at netop forelggelsen af et rammedirektiv kan vre en ting , som Kommissionen vil kunne ivrkstte inden for en overskuelig tid .
S vidt jeg ved , findes der ogs allerede forarbejder , og jeg forestiller mig , at man her ikke skal vente p yderligere erkendelser og drftelser eller forelggelsen af yderligere meddelelser fra Kommissionen .
<P>
Jeg anser det i den forbindelse ogs for ndvendigt at finde en ordning p , hvordan vitaminer tilsttes nringsmidler , og hvordan noget sdant derefter skal mrkes , og - som man foreslr i Kommissionen , og Parlamentet derefter kan vedtage - hvordan man skal behandle skaldte " healthclaims  , det vil sige pstande om levnedsmidlers sundhedsmssige virkninger .
<P>
Et meget vigtigt omrde er ogs HACCP-omrdet .
Jeg mener , at man yderligere skal undersge dette omrde , hvis betydning og effektivitet endnu ikke er fuldt ud erkendt overalt , og at det her er ndvendigt med srdeles megen hjlp , frem for alt til sm og mellemstore virksomheder og frem for alt ogs til landbrugsbedrifter .
Jeg mener , at dette vil g lettere , hvis forbrugerne inddrages .
<P>
For forbrugerne er information det allervigtigste .
Her drejer det sig om at give forbrugerne en klar og letforstelig mrkning og informationer om levnedsmidlerne .
Ud over mrkningen kan der gives yderligere informationer gennem andre medier , mske ogs p grundlag af frivillige aftaler , fordi det er klart for enhver , at mrkningen har sine begrnsninger .
<P>
Omrdet er meget omfattende , og mine seks minutter giver mig ikke tid nok til at gre opmrksom p hele omrdets betydning i detaljer , hvilken konomisk betydning det har , og hvor vigtigt sprgsmlet i forbindelse med WTO og Codex Alimentarius er .
Jeg anser det endvidere for ndvendigt yderligere at diskutere , eventuelt med en yderligere meddelelse , hvordan en levnedsmiddel- og sundhedspolitik forstet som ernringspolitik og sundhedsopdragelse kan fremmes af Kommissionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne give udtryk for den overbevisning , at lovgivningen skal indeholde en klar bekendelse til forebyggende forbrugerbeskyttelse , at dette ville vre den politiske dimension med henblik p at styrke forbrugernes tillid til det indre marked for levnedsmidler , og at levnedsmiddelsikkerhed ogs som modvgt til det indre markeds konomiske dimension og egendynamik er absolut ndvendig p levnedsmiddelomrdet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Hardstaff">
Hr. formand , p Landbrugsudvalgets vegne vil jeg gerne lyknske ordfreren med den fremragende betnkning og takke hende for godkendelsen af de fleste punkter i udtalelsen fra Landbrugsudvalget .
Den udbredte enighed mellem Miljudvalget og Landbrugsudvalget om de principper , der skal danne grundlag for europisk levnedsmiddellovgivning , viser , hvor langt vi egentlig er net i lbet af de sidste to-tre r .
<P>
Der er nu udbredt anerkendelse af , at der er behov for at tage visse aspekter af moderne landbrugsmetoder op til fornyet overvejelse , isr hjteknologisk intensiv produktion , som bl. a. kan medfre tab af mange arbejdspladser i landdistrikter .
Hvad skal der egentlig i proteinrigt dyrefoder ?
Indholdet skal deklareres tydeligt , og det skal ogs vre egnet til de dyr , der fr det .
Hvor tt skal dyr og fjerkr g sammen - hvilket kan medfre hurtig spredning af sygdomme ?
Lsningen skal ikke vre rutinemssig indgift af antibiotika , som finder vej til den menneskelige fdekde , men at sikre , at dyr og fjerkr holdes under humane fohold , hvor de ikke er stuvet for meget sammen .
Der skal vre strenge regler for slagterier , s de overholder de strengeste hygiejnestandarder .
<P>
Desuden skal reglerne om indsamling og sammenligning af oplysninger om zoonose hos dyr forbedres for at sikre den bedste praksis i hele Den Europiske Union med hensyn til bekmpelse af dyresygdomme , der kan vre til risiko for menneskers sundhed .
Udbredt brug af kunstgdning , pesticider og herbicider kan efterlade skadelige rester i frugt og grntsager og andre planteprodukter og skal omhyggeligt kontrolleres og overvges .
God landbrugspraksis og dyrevelfrd kan kun overvejes sammen med levnedsmiddellovgivningen som helhed .
Sunde rvarer fra landbrugsbedriften er grundlag for sikre kvalitetslevnedsmidler .
<P>
Jeg bifalder strkt Miljudvalgets godkendelse af Landbrugsudvalgets henstilling om , at produktansvar kun skal g tilbage til det sted i fdekden , hvor ansvaret for mangler ligger .
Det vil berolige mange landbrugere .
P samme mde bifalder Landbrugsudvalget forslagene om HACCP ( hazard analysis and critical control point ) , men opfordrer til at udfre en vurdering af virkningerne heraf for sm landbrugsbedrifter og levnedsmiddelvirksomheder , som stadig skal vre underlagt tydelige regler .
Det vigtige for forbrugerne er at vide , at deres mad kommer fra sunde planter og dyr , og at der hele vejen op gennem fdekden p hvert eneste stadium er fornuftig , omfattende lovgivning med effektiv overvgning , og at de levnedsmidler , der slges i butikkerne , har en tydelig , oplysende mrkning for at sikre sunde kvalitetsprodukter .
Vi er alle blevet alt for vant til skrmmehistorier om levnedsmidler , f.eks. salmonella i g , risikoen ved BSE og for e-coli i oksekd og pesticidrester i gulerdder .
Jeg hber , at revideringen af EU ' s levnedsmiddellovgivning med inkorporering af EuropaParlamentets forslag vil bidrage til at gre sdanne skrmmehistorier til fortidshistorie .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , netop i dag indledes Phillips-undersgelsen af BSE og sammenhngen med Creutzfeldt-Jakobs sygdom i London i mit hjemland .
Det tjener bestemt fru Graenitz til re , at hun har fremlagt disse klare og tydelige forslag for Parlamentet p et tidspunkt , hvor vi med BSE-tragedien bliver mindet om bagsiden af medaljen ved levnedsmiddelproduktion og ogs om de store forhbninger , vi havde efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten om , at vi ville se med helt nye jne p vores ansvar inden for levnedsmidlers sikkerhed og sundhed .
Det er i Amsterdam-traktatens nd , at vi her i dag henvender os til Dem , hr. kommissr .
<P>
Grnbogens vej gennem Europa-Parlamentet var forbundet med detaljerede mder og omfattende debatter .
Nu er det vist p tide , at vi hrer Kommissionens mening .
<P>
Jeg vil gerne lige kort rejse to eller tre sprgsml ud fra forbrugernes synspunkt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskytttelse .
<P>
For det frste vil vi gerne have Kommissionen til at sige her , at der vil blive et rammedirektiv om levnedsmidler og stte en tidshorisont for direktivet .
Vi sttter - og hber at hre en holdbar mening om det fra Kommissionen - iden om , at primre producenter skal medtages i et eventuelt direktiv om produktansvar .
Jeg har lyttet til min kollega , fru Hardstaffs indlg , men vi hber , at vores kolleger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil lytte til os med hensyn til behovet for at fremme forbrugernes tillid til levnedsmidler , hvilket jo ogs er i de primre producenters interesse .
<P>
Vi s ogs gerne have , at forbrugernes stemme bliver integreret i udarbejdelsen af Den Europiske Unions politik .
I klvandet p BSE fik GD XXIV en vsentlig rolle at spille inden for hele levnedsmiddelpolitikken .
Men landbrugs- og industridirektoratet dominerer stadig .
Vi tvivler slet ikke p , at alle disse direktorater har deres egne ansvarsomrder , men vi vil gerne bede kommissr Bangemann og hans kolleger om at fortlle os , at forbrugernes stemme og forbrugernes interesse altid tages i betragtnig - formelt - nr forslag til lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelsikkerhed fremlgges for Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer mrkning .
I London var der en stor demonstration af landbrugere for et par uger siden .
Men det dokument med en million underskifter , der blev afleveret til Downing Street i denne uge , vedrrte korrekt mrkning af levnedsmidler , hvilket kan tilbagevise de misvisende pstande , der ofte fremsttes .
Vi mener , at bestemmelserne om mrkning , der i jeblikket er begravet i en bunke forskellige direktiver , skal udskilles og samles med henblik p hensigtsmssig og effektiv kontrol af dette omrde .
Vi skal fortsat sttte Den Europiske Union som storproducent og - eksportr af levnedsmidler .
Den bedste metode er at stte standarder , der vkker beundring verden over .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi glder os alle over grnbogen , og alle vi , som sidder her , nsker os et rammedirektiv - og det samme ville vi ogs gerne hre fra kommissren .
Men lad mig ogs sige , at den foreliggende betnkning fortjener en meget positiv bedmmelse .
Ogs jeg vil gerne lyknske fru Graenitz med den , men jeg vil dog gerne foretage en prcisering vedrrende t punkt i hendes betnkning , nemlig punkt 59 , hvori direktiv 79 / 112 / EF omtales .
<P>
EU-Kommissionen forudser i sit forslag til ndring af dette direktiv , at EU-Kommissionens Forvaltningskomit for Vin er det kompetente organ for udstedelsen af de pgldende mrkningsbestemmelser for vin , og ikke det stende levnedsmiddeludvalg , der er nedsat efter dette direktiv .
I sit frste udkast foruds Det konomiske og Sociale Udvalg stadigvk , at det stende levnedsmiddeludvalg skal vre ansvarligt for mrkningen .
I sin endelige udtalelse udtaler Det konomiske og Sociale Udvalg sig til fordel for kommissionsforslaget .
Ogs Parlamentet udtaler sig i udkastet til en udtalelse til fordel for kommissionsforslaget .
<P>
Lad mig her sl fast , at ud over de praktiske grunde til en srlig behandling af mrkningen af vin og vinprodukter - det er vel alle vinproducenter og vinproducerende lande temmelig enige om - taler ganske mange juridiske argumenter for kommissionsforslaget .
Jeg nsker ikke , at der p grund af en misforstelse i den foreliggende betnkning skulle kunne opst en anden opfattelse .
<P>
I marts 1997 udarbejdede Den Juridiske Tjeneste til forslaget om en forordning om indfrelse af et system til mrkning og registrering af kvg og til mrkning af oksekd en rapport om retsgrundlaget .
Det drejede sig om , hvorvidt EF-traktatens artikel 43 ( landbrugspolitik ) eller artikel 100 a ( EF ' s indre marked ) kommer p tale som retsgrundlag .
I denne rapport blev det under henvisning til talrige domme i EF-Domstolen fastslet , at EF-traktatens artikel 43 er det rigtige retsgrundlag .
<P>
Retsakter om produktion og markedsfring af de landbrugsprodukter , som er anfrt i bilag II til traktaten , kan indeholde bestemmelser om harmonisering af de nationale retsforskrifter , uden at EF-traktatens artikel 100 eller artikel 100 a inddrages .
Ved forflgelsen af mlene for den flles landbrugspolitik m der ikke ses bort fra ndvendige krav , der angr almene hensyn , ssom f.eks. forbrugerbeskyttelse eller beskyttelse af menneskers og dyrs liv .
I forbindelse med en landbrugsforanstaltning skal sundhedsbeskyttelsen tillgges primr betydning .
Sledes senest EF-Domstolen om embargoen mod det britiske oksekd .
<P>
I henhold til de ovennvnte betnkeligheder skal man ved den nrmere udformning af mrkningsbestemmelserne for tilstninger til vin derfor overholde de respektive markedsordningsbestemmelser og de deri fastsatte procedurer .
Jeg kan kun hbe , at et flertal i Parlamentet deler min opfattelse , og det er mit nske , at der ikke som led i denne betnkning udsendes et forkert signal .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , efter omkring tredive rs harmonisering af levnedsmiddelretten vil Kommissionen ved hjlp af grnbogen med rette stte en debat i gang om , hvordan vi nu skal komme videre .
Er den nuvrende juridiske situation omkring levnedsmiddelretten stadig tilstrkkelig ?
I betragtning af BSE-krisen i Det Forenede Kongerige og svinepesten i mit eget land , Nederlandene , er det bestemt et relevant sprgsml .
Graenitz-betnkningen er et godt forsg p at give debatten mere indhold .
Det er ndvendigt at lgge strre vgt p mrkning , selvom forbrugerne skal have strre tillid gennem det skaldte " farm to table  -koncept , hvor fuldstndig information om produktionsmetoder er ndvendig .
Ligeledes er det vigtigt , at sprgsmlet om erstatningsansvar videreudvikles ; et forslag herom ligger allerede klar i Kommissionen .
Det er berettiget , at der gres opmrksom p Verdenshandelsorganisationens bestemmelser , den skaldte " Codex Alimentarius  , uden at dette m fre til fdevarebeskyttelse p et lavere niveau .
<P>
Betnkningen vedrrer ogs gennemsigtighed .
Naturligvis er det ndvendigt , at resultater og forslag fra srlige fora og videnskabelige komiter kan kontrolleres , men ELDR-Gruppen er imod forslaget om et forum , som Europa-Parlamentets medlemmer er medlemmer af for at kunne overvge omstningen til og gennemfrelsen af kommunautre forskrifter .
EuropaParlamentet har et andet ansvar og m ikke blande sig i et sdant forum .
Det garanterer jo Europa-Parlamentets uafhngige stilling , hvis vi ikke er reprsenteret i et sdant forum .
Derfor er vi imod den sidste stning i punkt 18 i betnkningen , sledes som vi ogs har givet udtryk for under forberedelsen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Til sidst , hr. formand , udtrykker jeg til trods for den nvnte indvending fra vores gruppes side vores sttte til fru Graenitz ' betnkning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , med telegrafisk korthed vil jeg gerne for det frste takke ordfreren og for det andet hilse dette forslag til grnbog velkomment , fordi det giver anledning til en debat , der er ndvendig af to rsager : For det frste p grund af Undersgelsesudvalgets og ogs Opflgningsudvalgets resultat vedrrende BSE , men isr p grund af Agenda 2000 og reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Det er sledes ndvendigt at kende resultaterne af denne debat og omstte dem i praksis . Jeg tror imidlertid , at der er nogle ider , som str klart , og som er til stede i fru Graenitz ' betnkning .
Dette glder f.eks. behovet for en klar og gennemskuelig mrkning , isr hvad angr nye produkter , nye levnedsmidler . For det andet ogs forbrugerorganisationernes klare deltagelse i denne debat .
For det tredje en helt klar opfattelse af , hvordan fllesskabsretten skal vre inden for levnedsmidler , da der i dag er mange regler , ofte modsigende , ligesom i andre sektorer , som det er ndvendigt at forenkle og tydeliggre . Og til sidst m man glde sig over den relative hurtighed , hvormed Kommissionen har oprettet nye videnskabelige udvalg og den nye kontrolform .
<P>
Kun i praksis fr man at se , om dette arbejde er effektivt , men det er ndvendigt , at arbejdet i de videnskabelige udvalg er klart og gennemskueligt , og at de har en ligeledes klar dagsorden for hvert eneste mde .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , fru Graenitz ' betnkning er god .
I det store hele sttter Gruppen De Grnne forslagene i betnkningen , og fru Graenitz gr det isr klart , hvor meget der str p spil inden for det omrde , hun berrer .
<P>
For mit vedkommende vil jeg gerne gre kommissren og Parlamentet opmrksomme p et vigtigt punkt , nemlig relationerne mellem EF-lovgivningen og Verdenshandelsorganisationens bestemmelser .
Sledes blev vi for nogle dage siden klar over , at vksthormoner til kvg - som er forbudt i Den Europiske Union - netop har modtaget en positiv udtalelse fra FAO og WHO , som konkluderer , at disse vksthormoner er uskadelige , nr de hndteres korrekt .
Vi kan alts vente os en ny offensiv fra USA mod det forbud , Den Europiske Union har indfrt .
<P>
Det forholder sig dog sledes , at aftalen om sanitre og fytosanitre foranstaltninger , som har vret i kraft i nogle r , ikke er til vores fordel .
Aftalen er p ingen mde baseret p forsigtighedsprincippet , og vi m alts fremkomme med relevante elementer og informationer , der kan pvise en risiko for helbredet , informationer , der gr lngere end til blot at fremvise de videnskabelige usikkerheder , som endnu hersker p omrdet .
<P>
Dette er alts et yderst vigtigt problem , isr hvad angr de genetisk modificerede fdevarer og bestrling af fdevarer .
For at vende tilbage til kogalskaben vil jeg gerne minde om , at det isr var usikkerheden , der gav problemer .
Hvis disse regler ikke ndres , tror jeg , at hele den europiske lovgivning fr eller siden vil trues af Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg er aflser for fru Barthet-Mayer , der skulle komme med dette indlg , men er forhindret af helbredsmssige grunde .
Tillad mig , hr. kommissr , kre kolleger , at lse hendes indlg op for Dem .
<P>
Fru Graenitz har udfrt et betragteligt stykke arbejde , som vi alle kan vre glade for .
Med udgivelsen af grnbogen har Kommissionen sledes officielt gjort status over de store mangler i fllesskabssystemet med hensyn til fdevarer .
Mens Unionen har udstyret sig selv med f.eks. en strk landbrugspolitik , mangler man endnu at faststte fdevarepolitikken .
Ud over det mere anekdotiske , er der her reelle konomiske , politiske og folkesundhedsmssige interesser p spil .
Hormoner i kdet , fedtindholdet i chokolade , indtagelse af ost fremstillet af ubehandlet mlk og anvendelse af transgen sd er ikke ligegyldige sprgsml hverken for borgeren , den folkevalgte , producenten og slet ikke for lovgiverne .
<P>
Den strste vanskelighed ligger i selve definitionen af sikkerhed og kvalitet , for uden en flles definition er en harmonisering ikke mulig .
Hvilke kriterier skal anvendes , og hvilke videnskabelige grundlag skal man arbejde ud fra ?
Hvordan frasortere det irrationnelle og det flelsesmssige ?
Hvor gr grnsen mellem kulturelle forskelle , protektionistiske manvrer og kommerciel opportunisme ?
<P>
Kommissionen foreslr at rydde op i de mange forordninger og direktiver , der direkte eller indirekte har forbindelse til fdevareomrdet .
Dette er absolut ndvendigt , for i dag har Unionen tilsyneladende , uden at det er lykkedes at faststte en veritabel fdevarepolitik , udarbejdet for mange love , hvilket paradoksalt nok ikke giver sig udslag i strre harmonisering .
Vi kan alts kun glde os over dette initiativ , der skal ses i sammenhng med de mere generelle antrengelser , der er gjort for at garantere fdevaresikkerheden .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , Kommissionens grnbog burde have indeholdt en tilbundsgende kritisk analyse af situationen , men indeholder i stedet en enkelt beskrivelse af problemerne .
De er alle blevet en smule udvandet , og ingen af dem er vurderet grundigt .
Dette kolliderer frontalt med den virkelighed , som vi lever med hver dag .
<P>
Offentligheden har stadig ikke tillid til den kontrol , som Kommissionen kan gennemfre .
Europa-Parlamentet har ikke modtaget trovrdige svar p de talrige kritikpunkter , der er fremfrt i de seneste mneder , og selv internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen har ytret stor bekymring og ngstelse over for faren for en spredning af epizooti i Den Europiske Union , fordi der mangler et effektivt koordinationssystem p lokalt , regionalt og nationalt niveau og i Den Europiske Union .
<P>

Over for denne ngstelse hos samfundets borgere yder Europa-Kommissionen ingen garanti for levnedsmiddelsikkerhed og har endda trukket sit forslag tilbage om oprettelse af et agentur for levnedsmiddelsikkerhed - hvilket har forbavset alle - og Kommissionen har i stedet begrnset sig til en administrativ omstrukturering - der ikke frer til noget - og har forget antallet af videnskabelige udvalg , hvilket uden en struktur til koordination , styrkelse og mgling heller ikke vil have nogen effekt .
<P>
Vi er fortsat af den mening , at det er ndvendigt at oprette et europisk agentur for levnedsmiddelsikkerhed , at det er ndvendigt at koordinere og styrke medlemsstaternes store potentiale - videnskabelig kapacitet og naturligvis kontrolkapacitet ( vi m ikke glemme , at over 45.000 kontrollrer i hele omrdet er meget mere end den hndfuld nye kontrollrer , der kan skabes , og det ville vre meget mere effektivt ) .
Og det , man m oprette , er en omfattende kontrol , og s m medlemsstaternes kapacitet styrkes , for p denne mde skaber vi tillid hos forbrugerne .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , den europiske forbruger behver en strre tillid til fdevarerne , ikke mindst efter BSEkrisen .
I den forbindelse vil jeg lyknske Graenitz med en god betnkning , i hvilken der virkelig tages mange ting op , mske til og med lidt for mange af og til .
<P>
Der er dog en ting , der ikke er med . Jeg henviser til ndringsforslag nr .
28 . Vi skal have en fdevareproduktion , som indebrer , at der ikke er nogen restsubstanser af f.eks. kemikalier og medicin i vores mad .
Vi m imidlertid ogs have en produktion og et produktionssystem , som gr , at vi ikke hndterer fdevarerne p en forkert mde under produktionen .
I forbindelse med dette har vi en fejl , nemlig vedrrende brugen af antibiotika som vkstfremmer i vores fdevarer . Ikke fordi , der er noget problem med maden , men fordi det indebrer , at antibiotikaresistente bakteriestammer bliver et problem ogs for menneskets sundhed .
Dette burde derfor tilfjes til teksten .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Jeg sprger retorisk : Hvordan kan det forklares , at der i Den Europiske Unions omrde slges dyrehormoner for ECU 1 , 5 million hvert r , selvom brugen af dem er forbudt .
Jeg svarer lige s retorisk , at der ligger en syg profitjagt bagved .
<P>
Fr var vi ved hjlp af grnsekontrollen i stand til at bekmpe plante- og dyresygdomme samt forhindre adgangen af unskede skadedyr til landet .
Under fllesmarkedet er vi overladt til de andres nde , og derfor er de fleste af fru Graenitz iagttagelser begrundede .
Jeg undrer mig en smule over Det Europiske Folkepartis holdning , nr det med sine inspektioner vil gre dem svagere .
I Holland og andre lande ofres originalbefolkningens natur til foderproduktion for hns og svin .
Der er eventuelt behov for antibiotika for at forebygge salmonella og andre sygdomme .
<P>
Og hvordan forklares det , at det er muligt uden oplysning til forbrugere at anvende genetisk manipulerede majs- , soja- og andre rvarer til madlavning .
Det samme glder for strlebehandlede levnedsmidler .
At have alternativer betyder at vi kan foretage bevidste valg .
En grnbog er ikke nok .
Der skal vre mod til at gribe fat i virkeligheden .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , et stort problem med EU ' s fdevarelovgivning er , at den jo egentlig fra starten af ikke strber efter at skabe bedre fdevarer , men efter at garantere fri bevgelighed for fdevareprodukter .
Graenitz har et helt andet syn , hvilket er ganske udmrket , et forbrugervenligt syn , men hun har ikke behandlet sprgsmlet om , hvorvidt harmonisering med formlet at sikre det indre marked mske ikke altid er s god en metode til at opn den hjest mulige fdevarestandard .
<P>
Som striger ved hun jo , at dette har skabt problemer for de nyeste medlemslande .
Sverige er f.eks. p grund af EU-regler allerede blevet tvunget til at tillade forbudte fodertilstningsstoffer , svkke kontrollen for salmonella og forringe mrkningskravene , isr nr det glder allergirisici , og vi risikerer nu at blive tvunget til at tillade bestrling af fdevarer og brug af antibiotika .
<P>
Hvis man i stedet havde benyttet minimumsnormer , med fuld frihed for medlemsstaterne til at g foran , s ville udviklingen mere entydigt have kunnet strbe efter at fremme en god fdevarekvalitet .
Jeg vil derfor gerne stille flgende sprgsml til kommissr Bonino : Ville det ikke vre godt , hvis Kommissionen i stedet satsede mere p minimumsnormer , som tvinger niveauet op overalt , men som ikke forhindrer nogen lande i at g foran ?
Ville det ikke vre bedre end en totalharmonisering , som jo i bund og grund er en kommerciel regel , som sigter til at fremme det kommercielle , ikke fdevarekvaliteten ?
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst en hjertelig lyknskning til fru Graenitz .
Hun har bearbejdet et meget omfattende omrde srdeles godt , for det er klart , at Den Europiske Unions levnedsmiddellovgivning har fet en vsentlig strre betydning med gennemfrelsen af det indre marked og bestrbelserne for en aktiv forbrugerbeskyttelsespolitik .
I betragtning af det store antal reguleringer og ndrede betingelser , f.eks. ogs p grund af BSE , samt ndrede forventninger kommer vi ikke uden om at overveje en forenkling og rationalisering af levnedsmiddellovgivningen og at foretage en gennemgang af de eksisterende bestemmelser .
<P>
Jeg mener , at nogle f grundlggende ml skal vre udgangspunktet for diskussionen .
For alle levnedsmidler skal der vre garanteret sikkerhed og sundhedsmssig ufarlighed .
Forbrugerne skal kunne have tillid til denne sikkerhed og ufarlighed , og samtidig skal mangfoldigheden og kvaliteten af levnedsmidlerne i de europiske regioner bevares .
Hertil hrer et sundt og konkurrrencedygtigt landbrug og en tilsvarende fdevareindustri .
<P>
Til stikordene forenkling og rationalisering blot nogle f bemrkninger .
Dette br vre det selvflgelige ml for europisk politik , og vi har i lngere tid kmpet for at gre den europiske lovgivning mere klar og overskuelig .
Selvmodsigelser skal fjernes , og isr skal lovtekstens forstelighed forbedres frem for alt af hensyn til forbrugerne .
<P>
Det drejer sig her om strre gennemsigtighed for borgerne .
Det er ikke nyt , men p levnedsmiddellovgivningens omrde drejer det sig om at skabe tillid hos forbrugerne .
Forbrugeren skal kunne forst det , han eller hun lser .
Hertil er det ndvendigt med et levnedsmiddelrammedirektiv , som i en rammetekst indeholder en flles definition af centrale begreber og en regulering af generelle principper for levnedsmiddellovgivningen .
<P>
Lad mig ogs nvne et andet eksempel . Direktivet om mrkning af levnedsmidler har eksisteret siden 1979 og er siden ndret seks gange .
Desuden findes der et stort antal specielle forskrifter , som med henblik p mrkningen relaterer til enkelte levnedsmidler , ssom vin , frisk frugt eller chokolade .
Vinen er allerede omtalt i dag , og jeg m sige Dem ganske klart , hr. kommissr , at vi her tilstrber et andet standpunkt end fru Flemming , som imidlertid ikke er til stede mere .
Jeg synes ikke , det er rigtigt , at et medlem af Parlamentet ikke gr brug af sin dokumenterede ret til medbestemmelse i denne sag .
Jeg mener , vi m komme til enighed om , at medbestemmelsen ogs glder for vin ligesom for chokolade og frugt .
Det vil vi arbejde for .
<SPEAKER ID=77 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg m frst takke ordfreren varmt , men ogs alle , som har deltaget i debatten , fordi det af den generelle holdning klart fremgr , at Parlamentet tnker i de samme baner som Kommissionen .
<P>
Vi har indtil nu 150 udtalelser om grnbogen liggende .
Vi vil fr sommeren sammenfatte vores egen mening herom i en meddelelse .
S meget til sprgsmlet om mdekalenderen .
Vi er enige med Parlamentet om , at vi br forelgge et rammedirektiv , men jeg kan endnu ikke sige , prcist hvornr .
For det lyder jo meget flot , at sdan et rammedirektiv skal indeholde en generel definition af de forskellige begreber og s videre , men det er netop det , der er det vanskelige .
Vi skal naturligvis g meget omhyggeligt til vrks , nr vi laver sdan noget .
Vi skal vre opmrksomme p , at vi samtidig gr det klart , hvor de enkelte bestemmelser skal ndres .
Det betyder , at jeg endnu ikke kan sige , prcist hvornr vi laver det . Men vi laver det s hurtigt , det kan lade sig gre .
<P>
I hvert fald vil vi gennemfre et klart samlet koncept inden for levnedsmiddellovgivningen .
Hertil hrer ogs rammedirektivet .
Vi er fuldstndig klar over , at det vildnis , som er opstet her , skal fjernes , og at der bedre end i fortiden skal tages hensyn ogs til de nye overvejelser om forbruger- og sundhedsbeskyttelse .
<P>
Vi har dog ikke til hensigt at opgive vores succesrige horisontale reguleringer , for de er gode med henblik p innovationer og gavner ogs udvalget til forbrugerne .
Men der er ikke her nogen modstning til kvalitetskrav .
Her ligger der ogs , hber jeg , en flles interesse for forbrugere og producenter , isr for producenter af landbrugsvarer .
Vi har jo ved forskellige lejligheder fremhvet , at den europiske industri i det vsentlige klarer sig i konkurrencen p grund af sine produkters kvalitet , og landbruget br gre det samme .
Her behver der ikke at vre undvendige modstninger .
Hvem der s i sidste ende skal regulere dette retligt , det vil vi sikkert stadig skulle diskutere .
Det er faktisk ganske morsomt gang p gang at iagttage , hvordan n , der vil forsvare sin lille srinteresse , hurtigt nedstter et udvalg herom , som ingen kan f indblik i .
Sdan br det bestemt ikke vre .
<P>
Forenklingen er et ganske vigtigt ml , som vi tilstrber , ligesom gennemsigtigheden .
Her vil vi muligvis ved hjlp af en rkke moderne informationsmuligheder kunne redde os ud af et dilemma , som har eksisteret indtil nu .
Jo mere gennemsigtigt og omfattende man nemlig vil informere frem for alt en forbruger , desto mere rammer mrkningen forbi forbrugerens nske om enkle , klare og for ham overskuelige regler .
Det er s at sige det dilemma , som vi befinder os i .
<P>
Da vi jo i dag i informationssamfundets tidsalder rder over srdeles lettilgngelige informationsmuligheder , kunne man forestille sig , at mrkningen indeholder de vigtigste oplysninger og ogs kan g i detaljer , hvis srlige forbrugerinteresser skal tilgodeses , men at den store mngde af informationer skal st til rdighed p anden mde , da vi i modsat fald risikerer , at mrkningen overhovedet ikke bliver registreret .
<P>
Jeg har jo allerede for mneder siden i forbindelse med de genteknisk modificerede organismer sagt , at hvis vi driver det s vidt , som ogs dele af Parlamentet har i tankerne , vil i praksis 90 % af alle levnedsmidler skulle forsynes med en sdan oplysning .
Jeg har for nylig til min forblffelse og ogs til min glde hrt njagtig samme opfattelse udtrykt af et tysk medlem af De Grnne , hvis jeg ikke tager fejl . Han sagde nemlig : Ja , hvis 90 % er mrket , hvilken betydning har det s overhovedet for forbrugeren ?
<P>
Jeg har altid sagt det meget tydeligt , ogs ved de konferencer , vi har afholdt , og jeg hber , at vi kan blive enige om noget , som virkelig er i forbrugernes interesse , og som ikke blot betyder en gennemfrelse af halvreligise overbevisninger .
Om levnedsmiddelkontrollen vil jeg bemrke , at vi opbygger vores eget hold af inspektrer og vil begynde med at uddanne europiske veterinr- og levnedsmiddelkontrollrer .
Naturligvis kan ogs inspektrer fra medlemslandene inddrages .
<P>
Jeg tror , det er de vsentligste punkter .
Kun endnu ganske kort om det udenrigskonomiske aspekt .
Vi er af to grunde ligesom Parlamentet af den opfattelse , at vi her skal passe meget p .
For det frste skal forslagene til retsforskrifterne helt sikkert tage hensyn til de internationale forpligtelser .
Det kan ikke vre anderledes .
Nr vi er medlem af et internationalt retssamfund , skal vi ogs rette os efter det .
Vi kan ikke trde ud , nr det lige netop passer os .
<P>
Men for det andet br vi gennemfre det , vi anser for rigtigt , p internationalt plan og deltage aktivt i udformningen af arbejdsprogrammerne inden for Codex Alimentarius og Word Trade Organisation og ikke bare reagere defensivt .
Vi er i den henseende udtrykkeligt get ind for , at der ved udarbejdelsen af levnedsmiddelstandarder inden for Codex ' ens rammer ud over videnskabelige erkendelser ogs inddrages andre legitime faktorer i overvejelserne , for som vi alle smerteligt har erfaret , er videnskabelige erkendelser sammenfatningen af et erkendelsesniveau p et bestemt tidspunkt og er p et eller andet tidspunkt forldede .
Det vil sige , at man med henblik p forebyggelse ogs her kan gre mere for forbrugerne .
Det vil vi gre !
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Fllesskabets decentrale organer
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">


Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0035 / 98 ) af Kellett-Bowman for Budgetkontroludvalget om forslag til ndring af Rdets forordninger : 40 / 94 / EF om EF-varemrker ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0601 / 97-97 / 0253 ( CNS ) ) ; 2100 / 94 / EF om EF-sortsbeskyttelse ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0602 / 97-97 / 0254 ( CNS ) ) ; 2309 / 93 / EF om fastlggelse af fllesskabsprocedurer for godkendelse og overvgning af human- og veterinrmedicinske lgemidler og om oprettelse af et europisk agentur for lgemiddelvurdering ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0603 / 97-97 / 0255 ( CNS ) ) ; 1210 / 90 / EF om oprettelse af Det Europiske Miljagentur og Det Europiske Miljoplysnings- og Miljovervgningsnet ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0604 / 97-97 / 0256 ( CNS ) ) ; 2062 / 94 / EF om oprettelse af et europisk arbejdsmiljagentur ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0605 / 97-97 / 0258 ( CNS ) ) ; 302 / 93 / EF om oprettelse af et europisk overvgningscenter for narkotika og narkotikamisbrug ( KOM ( 97 ) 0489 - C40606 / 97-97 / 0259 ( CNS ) ) ; 1360 / 90 / EF om oprettelse af et europisk erhvervsuddannelsesinstitut ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0607 / 97-97 / 0260 ( CNS ) ) ; 2965 / 94 / EF om oprettelse af et oversttelsescenter for Den Europiske Unions organer ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0608 / 97-97 / 0261 ( CNS ) ) ; 1035 / 97 / EF om oprettelse af et europisk observatorium for racisme og fremmedhad ( KOM ( 97 ) 0489 - C4-0609 / 97-97 / 0262 ( CNS ) ) .




<SPEAKER ID=80 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , i denne betnkning foresls reviderede finansregler for grundforordningerne for de ni decentrale organer eller agenturer .
Betnkningen er kompliceret , fordi den behandler de ni hver for sig , og derfor skal ndringsforslagene fremlgges i ni portioner .
Den blev vedtaget i Budgetkontroludvalget med n stemme imod .
Det begrundes i minoritetsudtalelsen , som antyder , at Parlamentet ikke selv tager s meget magt , som det burde .
<P>
Budgetudvalgets ndringsforslag er indeholdt i hr . Tappins udmrkede udtalelse , der blev enstemmigt vedtaget i udvalget , og Budgetkontroludvalget tog alle ndringsforslagene til sig .
Der var s stor enighed , hr. formand , at det er blevet kritiseret .
<P>
Mske er det en hjlp , hvis jeg forklarer , hvad betnkningen ikke er .
Den er ikke et forsg fra Budgetudvalgets og Budgetkontroludvalgets side p at gre udgiftsudvalgenes arbejde . Den er ikke et projekt , der udfres uden samrd med de berrte agenturer .
Den er ikke et forsg p at gre agenturerne til malkeker for EF ' s budget .
<P>
Andengenerationsagenturerne blev oprettet af Kommissionen med grundforordninger , som ikke indeholdt det samme finansielle sikkerhedsnet som de to frstegenerationsagenturer .
Hvad er det s for et finansielt sikkerhedsnet , vi efterlyser ?
For det frste skal europiske midler kun bevilges med godkendelse fra Kommissionens finansinspektr .
Med deres finansinspektrs hjlp vil passende foranstaltninger nu blive udmntet i retsakter .
<P>
For det andet var der ingen bestemmelse om , at Parlamentet kunne meddele decharge .
Generaldirektren for EF ' s budget har samarbejdet , sledes at Europa-Parlamentet kan meddele decharge for seks af agenturerne , men tre af dem , som lever af indtgterne fra deres egne aktiviteter , fr mulighed for at meddele sig selv decharge efter Parlamentets henstilling .
<P>
For det tredje skal de samme tre agenturer , der kan finansieres ved gebyrer , kontrolleres af de regler , der siger , at indtgterne hrer til Fllesskabets egne indtgter . Hr .
Tappin vil forklare , hvordan man ptnker at hndtere eventuelle problemer p dette omrde .
Over for en forenet front af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget har Kommissionen vret til stor hjlp for Parlamentet med at genvinde kontrollen med agenturerne .
Parlamentet har uden at vide det rottet sig sammen om at hjlpe Kommissionen i de oprindelige forslag .
Grundforordningerne blev overgivet til udgiftsudvalgene , men Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget blev ikke anmodet om en udtalelse .
Meget ekstra arbejde kunne vre undget , hvis tjenestemnd i Europa-Parlamentet ikke havde vret blinde over for de finansielle aspekter i Kommissionens forslag .
Hr. formand , der krves mere omhu i fordelingen af betnkninger til udvalgene .
Drligt arbejde svkker helt klart Parlamentets position .
<P>
Alle agenturer , undtagen t , er tilsyneladende tilfredse med vores forslag , og deres modvilje drejer sig i hj grad om noget af det , hr . Tappin sagde i sin udtalelse .
Men i det store og hele gr det bestemte agenturs modvilje p , at Parlamentet betragter sig selv - sammen med Rdet - som ansvarlig for finansieringen .
Parlamentets egen dechargebefjelse har givet anledning til en hel del korrespondance - ofte p grundlag af utilstrkkelige oplysninger , og hver gang , jeg har haft kontakt med afsenderne , er jeg startet med at sprge dem  har du lst betnkningen ?
 Og det har de selvflgelig ikke .
Det er problemet . Man kan ikke kommentere noget , man ikke har lst .
<P>
Hr. formand , jeg opfordrer Parlamentet til at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til ikke kun at takke min ven hr . Kellett-Bowman , som er ordfrer for Budgetkontroludvalget , for hans udmrkede betnkning og gode sttte til mig som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget , men ogs hr .
Mingasson og hans medarbejdere for deres meget positive holdning i denne sag .
<P>
Baggrunden for denne betnkning gr flere r tilbage , da bde Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget var betnkelige ved den manglende overskuelighed i grundforordningerne for de ni satellitagenturer , hvad angr egne indtgter , finanskontrol og decharge .
Den betnkning , der nu er fremlagt , er resultatet af to-tre rs arbejde bag kulisserne af hr . Kellett-Bowman , mig selv og Kommissionen for at udarbejde et dokument , der harmoniserer forordningerne for satellitagenturerne .
<P>
Vi har undertiden vret uenige i sagen , men nr alt kommer til alt - mens jeg dog efterlyser en vis stramning af forslagene p visse punkter - fler jeg alt i alt , at vi er net frem til et holdbart kompromis .
Det arbejde , der udfres i Den Europiske Unions agenturer , er vigtigt , og de beskftiger i jeblikket over 1.000 medarbejdere .
De er oprettet af Den Europiske Union med et specifikt forml .
Faktisk fremgr det klart , at selvom disse organer er juridiske personer , ville de ikke eksistere , hvis de ikke skulle arbejde for EU og Unionens borgere .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at de fr mulighed for at udfre deres arbejde effektivt og med al den handlefrihed , der er ndvendig for at trffe de operationelle beslutninger , der krves for at opfylde deres tildelte arbejdsprogram .
P samme mde , i kraft af , at de ikke er selvstndige kommercielle virksomheder , men en del af et offentligt system , skal de st til regnskab og ansvar over for offentligheden via demokratiske og gennemsigtige processer .
Det er baggrunden for denne betnkning .
Den skal ge gennemsigtigheden , oplysningspligten og effektiviteten i de decentrale satellitorganer .
<P>
Det er ikke srlig effektivt at have et miskmask af forskellige organisationer , og det er ikke ansvarligt at have 5-6 forskellige regnskabs- , rapporterings- og dechargesystemer .
Vi har ogs nsket at forbedre partnerskabet mellem EU ' s decentrale organer og de centrale .
Vores undersgelser viser , at disse agenturer ikke har brug for flere kontrolforanstaltninger .
De har faktisk behov for frre , men mere effektive foranstaltninger .
Jeg vil koncentrere mig om den del af betnkningen , der vedrrer egne indtgter , da emnerne decharge og finanskontrol er dkket s udmrket af hr . Kellett-Bowman , bde i hans indlg og i Budgetkontroludvalget .
<P>
Trods skrmmeeksemplerne fra t agentur , foreslr vi , at selvgenererede indtgter - det , der vedrrer egne indtgter - i overskud i forhold til det pgldende rs budget , efter at der er taget hjde for behovet for at dkke det kommende rs forpligtelser af reserven , og med fuld hensyntagen til , at gebyrer naturligvis skal genforhandles , skal tilbagefres til Den Europiske Unions budget .
Det skal ske i overensstemmelse med finansforordningerne , der glder alle indtgter fra andre kilder .
Det betyder ikke , at Parlamentet vil gre f.eks. Varemrkeagenturet eller andre agenturer til malkeker for Den Europiske Union , som hr . Kellett-Bowman sagde .
Hensigten er heller ikke , at de almindelige forretninger med dem , der nsker at registrere EU-varemrker , alene skal finansiere den flles landbrugspolitik eller udvidelsen af Unionen .
Det ville vre uansvarligt .
<P>
Men det er ogs uansvarligt af et agentur i Alicante at kbe en ejendom til ECU 24 millioner uden behrig orientering af hverken budgetmyndigheden eller Kommissionen , som er ansvarlige for agenturet , og uden overhovedet at nvne projektet i de budgetudkast , der blev vedtaget af Kommissionen og Parlamentet .
Jeg m sige , at direktren og ledelsen , herunder Kommissionens reprsentanter , af agenturet i Alicante s glimrende har leveret et strkt argument for obligatorisk gennemsigtighed og oplysningspligt .
<P>
Hvis dette eller ethvert andet EU-agentur ikke lngere er i stand til at finansiere sig selv , er der ingen tvivl om , at EU iflge de nuvrende forordninger har ansvar for de organer , vi opretter , lige som de har et ansvar over for Unionens institutioner .
<P>
Vi opretter ikke monopolvirksomheder , som s m sejle deres egen s .
Denne betnkning handler om at beskytte disse ansvarsforpligtelser .
Jeg opfordrer indtrngende Parlamentet til at sttte den .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , agenturet er en sag , der kun er for de indviede . Derfor vil jeg isr lyknske hr .
KelletBowman og ogs hr . Tappin med deres betnkning , for agenturerne er frem for alt i budgetpolitisk henseende virkelig en sag for specialister .
Som samlet ordfrer for budgettet for 1998 har jeg ogs haft den fornjelse at f indblik i agenturernes virksomhed .
<P>
Jeg vil derfor endnu en gang aflgge rapport : Vi havde et mde med direktrerne for agenturerne i marts sidste r .
Vi har indget aftaler om disse agenturers behov med henblik p budgetproceduren 1997 og budgetproceduren 1998 , og vi diskuterede de problemer , der allerede er nvnt her .
Vi aftalte et samarbejde og strst mulig gennemsigtighed for at skabe tillid mellem agenturerne og den del af budgetmyndigheden , som Parlamentet udgr .
<P>
I dag m jeg konstatere , at de fleste har holdt sig til dette , men nogle har ikke .
Oversttelsescenteret besluttede f.eks. at udvide personalet fra 68 til 115 stillinger , Alicante at kbe bygningen - hr . Tappin har netop talt om det - , og London uddelte fr udgangen af regnskabsret hurtigt endnu en gang ECU 300.000 fra overskydende indtgter , i princippet for ikke at skulle begrunde dette over for budgetmyndigheden .
<P>
Det er i sig selv handlinger , som der mske er en begrundelse for , men at handle uden at informere budgetmyndigheden er det bedste udgangspunkt for mistillid .
I Kellert-Bowman-betnkningen anser jeg ndringsforslag nr . 1 for ngleelementet for agenturerne i London , Alicante og for Sortsmyndigheden .
Her br Kommissionen , men ogs Rdet tage EuropaParlamentets holdning meget alvorligt .
<P>
I tre r har vi i budgetproceduren konstant vedtaget nulvkst p personaleomrdet for Kommissionen , men ogs for de andre europiske institutioner .
For agenturerne har der rligt vret en gennemsnitlig vkst i personalet p 17 % .
Jeg sprger mig selv , om det nu er rligt eller urligt spil fra Kommissionens og de ansvarlige kommissrers side , eller er agenturerne mon her gledet kontrollen af hnde , nr sdanne misforhold kan finde sted ?
<P>
PPE-gruppen vil ikke finde sig i , at Europa-Parlamentet gres retslst ved oprettelsen af agenturerne og det , som flger heraf .
Her drejer det sig for mig ikke om agenturernes arbejde , nej , det drejer sig om at overholde regnskabsregulativet og om respekt for budgetmyndigheden .
Vi kan ikke p den ene side kmpe for fuld demokratisk kontrol med alle udgifter i Den Europiske Unions budget , hvis vi p den anden side holder agenturerne uden for Den Europiske Unions regnskabsregulativ .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , da der endnu kun var f decentrale fllesskabsorganer , og disse forvaltede begrnsede aktioner med ubetydelige bevillinger , var den finansielle kontrol af dem enkel .
I dag er situationen en helt anden .
De decentrale organer er mangedoblet og skal lse mere og mere vidtrkkende opgaver .
I forbindelse med finansiel kontrol bestr det vanskelige i at organisere denne mangfoldighed med henblik p at n frem til en kontrol , der p en gang er enkel , effektiv og ensartet .
<P>
Hr . Kellett-Bowman foreslr at samle de elleve decharge-procedurer , bde for de tre organer , som ikke er finansieret af Den Europiske Unions budget , men af finansielle ressourcer fra egne aktiviteter , og for de otte andre organer , der ikke er selvfinansierende , i en og samme betnkning .
Det er sledes nskvrdigt at gre de flles normer med hensyn til finansiel kontrol gldende for alle flleskabets organer og tilbyde ens garantier med hensyn til juridisk og administrativ forvaltning af midlerne .
<P>
Kommissionens forslag tager hjde for dette .
Ikke desto mindre foreslr ordfreren en mere pragmatisk og effektiv fremgangsmde for at undg forsinkelser i frigrelsen af investerings- og betalingsbevillinger p grund af manglende tilladelse fra GD XX i Bruxelles .
Fordelen ved ordfrerens forslag er , at man herved bde undgr ulempen ved en alt for centralistisk finansiel forvaltning , som vil fastlse eller endog blokere for flleskabsorganernes aktiviteter , og en spredning af den finansielle kontrol med risiko for en afsporing af anvendelsen af offentlige midler under dkke af selvstyre .
<P>
Lovgivningen skal tilpasses virkeligheden , og man m sledes give de organer , der er i fuld ekspansion , midlerne til at udvikle sig .
Jeg vil kun nvne et enkelt eksempel , nemlig fra Harmoniseringskontoret for det Indre Marked i Alicante , som har stor succes , og som er net betydeligt lngere end de fastsatte ml .
Eksperterne forventede et rlig omfang p 15.000 ansgninger om registrering af varemrker i 1996 .
Der kom 40.000. Og i jeblikket offentliggr kontoret 1.000 registrerede varemrker om ugen , alts det dobbelte af , hvad man forventede .
Som det er tilfldet for andre organer , fortjener en sdan fremgang opmuntring og kontrollen af deres aktiviteter m ikke vre til hinder for deres udvikling .
Det er ud fra denne betragtning , at min gruppe og jeg selv med tilfredshed modtager hr . Kellett-Bowmans forslag , som vi stemmer for .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , flere af disse decentraliserede EU-organer , som betnkningen vedrrer , har vi fra V-gruppen kmpet for og stttet i flere forskellige sammenhng , f.eks. Miljkontoret i Kbenhavn og Centret for overvgning af racisme og fremmedhad i Wien .
<P>
Da disse organer delvis finansieres af EU ' s budget , er det bde logisk og nskeligt , at Europa-Parlamentet involveres i bevillingen af ansvarsfrihed gennem vores rolle som kontrolorgan .
Det er ogs ndvendigt og logisk , at disse organers eventuelle indtgter specificeres i EU-budgettet , s vi kan f et helhedsbillede af den konomiske situation .
Disse forslag til ndringer er et skridt i den rigtige retning , da det forger indsigten og benheden omkring EU-organerne .
Det er et ml for alle institutioner og organer i EU , at de skal have get offentlighed , ikke mindst for at forhindre uregelmssigheder .
Det bedste kontrolsystem er nemlig netop benhed og offentlighed .
V-gruppen vil derfor helhjertet sttte Kellett-Bowmans betnkning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Sarlis">
( EL ) Hr. formand , jeg vil gerne sige , at den betnkning , der nu forelgges plenarmdet , er resultatet af et indgende arbejde og dybtgende drftelser i Budgetkontroludvalget og formentlig ogs i Budgetudvalget , og derfor br vi sttte den .
Som et generelt princip mener jeg - og det foreslr Kommissionen da ogs - at der br vre mulighed for at give decharge til de uafhngige organer , der udelukkende finansieres over Kommissionens budget , sledes som det foresls for de to ldre uafhngige organer , hvoraf CEDEFOP er det ene .
<P>
Der er imidlertid et problem for de uafhngige organer , der har indtgter og kun til dels finansieres af midler over fllesskabsbudgettet .
Her foreslr Kommissionen , at der kun skal foreligge en indstilling fra Europa-Parlamentet .
I dette tilflde mener jeg , at den mindretalsudtalelse , som er vedfjet betnkningen , er berettiget .
Grundlaget for mindretalsudtalelsen er korrekt , men det br ikke forlede os til at trffe andre lsninger end de , der foresls af ordfreren , Kellett-Bowman .
<P>
Det er under alle omstndigheder et sprgsml , som vi m vre klar over og forsge at finde en lsning p .
Det er ikke nogen undskyldning , at et uafhngigt organ kan have indtgter , og derfor ikke kontrolleres hvad dets udgifter angr , for det br underkastes kontrol i det jeblik , det modtager en del af sin finansiering af Kommissionen , og fordi det hovedsageligt er oprettet for at betjene Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil afslutte med en sidebemrkning og en pmindelse , som jeg gentager ved enhver lejlighed , nemlig at EuropaParlamentet , Prsidiet og de politiske grupper m forsge at finde en lsning p problemerne omkring omstruktureringen af Budgetkontroludvalget .
Dette udvalg er ved at udvikle sig til et af Parlamentets vigtigste udvalg og kan ikke fortstte med at fungere optimalt med dets nuvrende sammenstning .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans udmrkede betnkning .
Han har samlet trdene og derved levet op til Kommissionens forslag , som jeg ogs hilser varmt velkommen .
Jeg sad i Parlamentet for to r siden , da kommissren gav sit lfte om - s vidt jeg husker - at han ville fremlgge dette , fordi dette element var blevet glemt i de indledende stadier af etablereringen af disse agenturer .
<P>
Vores ordfrer har helt ret i , at der er brug for et finansielt sikkerhedsnet for andengenerationsagenturerne , men selv er jeg ikke overbevist om , at vi ville vre net s langt i sagen om disse agenturer , hvis vi som parlament ikke havde benyttet vores befjelse til at henstte midler til reserven , for at tvinge agenturerne til at gre som vi ville , hvad angr parlamentarisk oplysningspligt .
<P>
Overordnet set har ordfreren derfor ret , hvad angr forslagene om decharge .
Det er ikke blot nskeligt . Jeg mener , at det skal vre en forudstning , som han siger .
For det andet , hvad angr finanskontrol , s skal vi s vidt muligt bestrbe os p at indfre en finansinspektr i hvert eneste agentur .
Lad os derfor hbe , at Kommissionens forslag er nok til at sikre , at dette sker p en effektiv mde .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer det isolerede tilflde , nemlig agenturet i Alicante , som s gerne vil behandles anderledes , fordi det jo er anderledes end alle de andre agenturer .
Nr en del af et agentur frst er underlagt europisk lovgivning , nr dets personale indgr i de europiske institutioner , s kan de ikke komme her og krve srbehandling .
Agenturet skal behandles som alle andre .
<P>
Jeg konkluderer , at vores ordfrer har vist os vejen , men at vi som parlament fortsat skal vre p terne og holde je med agenturerne .
Det er et helt nyt omrde .
Vi vil derfor holde jnene bne fremover .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bangemann">
Jeg vil gerne takke hr . Elles for at minde mig om , at jeg allerede for to r siden havde travlt med dette forslag .
Tilfldigvis er jeg her i dag for at besvare henvendelser om Kellett-Bowmanbetnkningen .
<P>
Til dels minder det mig naturligvis ogs igen om mit gamle virke i Budgetudvalget og i Budgetkontroludvalget .
Vi har ingen indvendinger mod de forslag , der er stillet om decharge og om finanskontrol .

Det synes jeg allerede er en ganske vigtig enighed .
Det eneste punkt , hvor vi ikke er enige , er de ndringsforslag , som angr opfrelse af samtlige indtgter for de decentrale organer p budgettet og dermed ogs retten til tilsyn med gebyrernes strrelse .


<P>
Alle her ved , hvorfor det er sdan .
Kommissionen er af den opfattelse , at det , i hvert fald for s vidt det drejer sig om disse agenturers egne , oprindelige rettigheder , og at de naturligvis ogs kontrolleres af de respektive forvaltningsorganer - de arbejder jo ikke hinsides enhver kontrol - , at det alts ville vre et indgreb i disse organers forvaltningsautonomi .
Derfor nsker vi trods al anerkendelse af et maksimum af offentlig kontrol og gennemsigtighed ved forvaltningen af bevillingerne at anerkende denne selvstndige retssubjektivitet for agenturerne . Vi ser heller ingen grund til at gribe ind i hverken ordningen for gebyrer og afgifter , som betales af virksomheder for ydelser , eller ordningen for ndring af takstregulativet .
Vi er enige med Parlamentet , nr der drejer sig om en forbedret kontrol med de overskydende indtgter , som i givet fald indtjenes af de selvfinansierende organer , s det kan forhindres , at nogle af disse organer eventuelt betragter sig selv som rene erhvervsvirksomheder , hvad de ikke er . For s vidt der alts opstr sdanne overskydende indtgter , skal der vre sikret en kontrol .
<P>
Jeg m endnu en gang p min kollega Liikanens vegne udtrykke beklagelse over proceduren i forbindelse med hjemstedet i Alicante , som endnu en gang er blevet nvnt her .
Vi beklager det , og vi bekrfter endnu en gang tilsagnet om at underrette Parlamentet om alle de vigtige beslutninger i organerne , som er forbundet med finansielle virkninger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 i morgen .
<CHAPTER ID=9>
Afslutning af sessionen
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 1997-1998 for afsluttet og meddeler , at Parlamentet i overensstemmelse med traktatens bestemmelser vil trde sammen igen kl . 9.00 i morgen , tirsdag , den 9. marts 1998 .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.10 )
