<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , efter at have tilbragt de sidste 24 timer med at forsge at beslutte , hvordan jeg skulle stemme vedrrende Irak , blev jeg noget bekymret over at se , at min stemme om ndringsforslag nr . 12 var forkert refereret .
Faktisk stemte jeg imod ndringsforslag nr . 12 og ikke for .
Jeg vil gerne anmode om , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , det er ganske vist rigtigt , som hr .
Habsburg-Lothringen og hr .
Posselt sagde i gr , at der ikke har fundet nogen debat om kriminalitet sted i Bruxelles , men jeg vil alligevel gre parlamentsmedlemmerne opmrksom p brevet fra vores formand Gil-Robles . Heri meddeler han os , at vi kan vre forvissede om , at han deler vores bekymring , og at han vil tage den ndvendige kontakt til de belgiske myndigheder for at n frem til en tilfredsstillende lsning , hvad angr sikkerheden for medlemmerne og personalet i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , som De kan se i protokollen fra i gr , anmodede jeg formanden for Rdet om at afgre , om hr . Titleys personlige angreb p mig med negative hentydninger til min mentale tilstand var en overtrdelse af Parlamentets forretningsorden , og jeg vil gerne anmode Dem om at afgre dette .
Det kan vre , at De deler hans opfattelse , men jeg er naturligvis overbevist om , at De som vogter af Parlamentets forretningsorden kan afgre , hvorvidt jeg i henhold til artikel 108 har ret til at fremstte en personlig bemrkning i forbindelse med det pgldende svar .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr .
Kerr , det er et sprgsml om fortolkning , hvorvidt hr . Titley stillede sprgsmlstegn ved Deres mentale tilstand .
Man kan ikke afgre ud fra hans indlg , hvad der var hensigten med bemrkningerne .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , i protokollen str der , at jeg bad om en bekrftelse p , at Parlamentet ville f lejlighed til at udtale sig , nr bestemmelserne blev ndret .
Jeg tror , at der m vre redigeret lidt rigeligt , for jeg sagde faktisk , at ndringerne til forretningsordenen - for jeg mener , at det er , hvad der er tale om - br forelgges Parlamentet , fr de trder i kraft .
Det er en meget vsentlig rettelse .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , alt , hvad jeg sagde med hensyn til hr . Kerr , var , at jeg nu var overbevist om , at den psykiatriske sektor ikke lngere fungerer s godt i Det Forenede Kongerige .
Der er et ordsprog i Det Forenede Kongerige , der handler om at fle sig truffet !
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr .
Kerr , nsker De at fremstte en personlig bemrkning ? <CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , der synes at herske nogen forvirring om , hvorfor jeg ikke meddelte min tilstedevrelse ved sidste afstemning .
Det er meget enkelt .
Jeg meddeler ikke min tilstedevrelse under afstemning ved navneoprb i solidaritet med Dem og andre kolleger , der kommer her regelmssigt fra mandag til fredag .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Afstemningen har alligevel ikke s stor betydning om fredagen og slet ikke afstemning ved navneoprb .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , der har i denne uge vret en rkke tilflde , hvor mobiltelefoner har kimet inde i mdesalen . Det var isr pinligt , da Den Portugisiske Republiks prsident var p besg .
Jeg vil gerne foresl , at tjenestegrenene stter opslag op p glasdrene med en pmindelse til medlemmerne om at slukke deres telefoner , inden de gr ind i mdesalen .
Det er meget let at glemme at slukke , og det kunne afhjlpe fremtidige pinlige episoder .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Det er et glimrende forslag .
<SPEAKER ID=14 NAME="Wibe">
Ordfreren har gjort sit arbejde godt .
Med hensyn til dette har jeg intet at bemrke , men jeg mener , at betnkninger af denne type ikke skal behandles af Parlamentet .
Parlamentsmedlemmerne mangler kompetence med hensyn til ( i dette tilflde ) konjunkturstatistik , og dette er jo under alle omstndigheder et sprgsml , som br henvises til en myndighed og ikke til et parlament .
Jeg tror ikke , der er noget andet parlament i verden , der beskftiger sig med denne type af detaljesprgsml .
<P>
Betnkning af Thors ( A4-0028 / 98 )
<SPEAKER ID=15 NAME="Lindholm">
Der er mange problemer med den hastigt stigende brug af elektroniske betalingsmidler .
Den tekniske udvikling p dette omrde gr meget hurtigt , og lovgivningen kan ikke flge med .
Dette glder f.eks. bestemmelser om ansvar ved tab af kort og den stigende detailhandel p Internet .
Mennesker kan dog miste deres kort i andre lande end de 15 EU-lande , og Internet-salget er heller ikke begrnset til EU-lande .
For at opn en god forbrugerbeskyttelse krves der internationale regler .
<P>
Betnkning af Crowley ( A4-0033 / 98 )
<SPEAKER ID=16 NAME="Lindholm">
Der er behov for at forbedre EF- og EU-lovgivningens kvalitet .
Sprgsmlet er bare , om SLIM er den rigtige metode at opn dette med .
<P>
Hvis man ser bort fra brugen af et kringlet sprog , den manglende evne til at finde politiske lsninger p problemer samt drlige kompromiser , som gr lovgivningen alt for ben for fortolkning , kan SLIM granskes kritisk ud fra flgende synsvinkler :
<P>
Forenkling som sdan m ikke vre et ml i sig selv , hvis det indebrer , at retssikkerheden sttes over styr , og komplicerede sprgsml banaliseres .
<P>
Vi ved , hvad de egentlige mangler i fllesskabslovgivningen drejer sig om , nemlig :
<P>
mangel p kodificering , -henvisning i uendelighed til andre direktiver , forordninger , aftaler og forskellige slags regelsamlinger ; nr henvisningens indhold desuden ikke altid er srlig godt koordineret med det , der str i de tekster , der henvises til , frer dette , foruden at det er brugeruvenligt , ogs til anvendelses- og fortolkningsproblemer , -en utilbrlig brug af bilag , som regulerer vsentlige dele af de pgldende reguleringsomrder , men hvis indhold ofte kan besluttes af andre ekspertkomiter , hvis arbejde ingen egentlig synes at have indsigt i og ansvar for ( se BSE ) .SLIM derimod er i sig selv noget af et teknokratvlde : en gruppe  eksperter  , fem fra nationale administrationer og fem fra  reprsentanter for dem , der bruger direktiverne ( hvilke disse er , fortlles ikke !
) , stter et direktiv p slankekur . Man mener , at resultatet burde  processes  hurtigt og smertefrit gennem Parlament og Rd .
<P>
De facto lykkedes det ikke for mig og mine kolleger at finde noget andet end emballage- og emballageaffaldsdirektivet , som eventuelt kunne behve en forenkling i henhold til SLIM-modellen .
Eventuelt kan der findes flere , men det , der er behov for , er nok bedre normal lovgivning i stedet for nye specialprocedurer .
<CHAPTER ID=3>
Ordningen for egne indtgter
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0041 / 98 ) af Bardong for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning ( EF , EURATOM ) om ndring af Rdets forordning ( EF , EURATOM ) nr . 1552 / 89 , som ndret , om gennemfrelse af afgrelse 94 / 728 / EF , EURATOM om ordningen for Fllesskabernes egne indtgter ( COM ( 97 ) 0343 - C4-0395 / 97-97 / 0188 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=18 NAME="Bardong">
Hr. formand , kre kolleger , som De ved , finansieres Den Europiske Union hverken af kreditter eller europiske skatter , men af de skaldte egne indtgter , frst og fremmest told og afgifter , momsandele og BNPandele .
Det Europiske Fllesskab fastlgger Den Flles Toldtarif , men tolden opkrves dog af medlemsstaterne og deres forvaltninger .
Medlemsstaterne skal p baggrund af deres rets- og forvaltningsforskrifter sikre , at disse indtgter fastlgges , bogfres , inddrives og overdrages .
Til gengld fr medlemsstaterne et nedslag p 10 % i den toldskyld , der egentlig tilfalder Den Europiske Unions budget , for deres forvaltningsarbejde .
<P>
I lang tid er det ogs klart fremget af de rlige beretninger fra Revisionsretten , at inddrivelsen af egne indtgter er forbundet med tydelige mangler .
Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse har ligeledes opdaget betydelige tilflde af overtrdelse og misbrug i forsendelsesproceduren , som endnu ikke er afhjulpet tilfredsstillende .
Som led i SEM 2000 nsker Det Europiske Rd i Madrid at skrpe bestemmelserne om opkrvning af egne indtgter , og Kommissionen fremstter nu et forslag til en forordning om ndring af grundforordning 55 / 89 om ordningen for Fllesskabernes egne indtgter og vil dermed opfylde dette ml .
<P>
Der er i den forbindelse frst og fremmest tale om to ndringer .
For det frste : Hidtil har forordningen om Fllesskabernes egne indtgter ikke reguleret det tilflde , hvor fastlggelsen af egne indtgter er umuliggjort som flge af fejl fra toldmyndighedernes side , eller hvor debitor ikke rettidigt har fet meddelelse om afgiftsbelbets strrelse .
Medlemsstaterne skal hfte for deres egne fejl , og fra og med en bestemt volumen skal de derfor ogs anfres .
Sdanne belb kan da ogs under bestemte betingelser opkrves af medlemsstaterne .
<P>
For det andet : I medlemsstaterne sker annulleringerne af udestende belb efter meget forskellige forskrifter .
Hvorvidt medlemsstaterne er parate til at informere om sdanne annulleringer , svinger meget .
Det konstaterede Revisionsretten i 1995 .
Medlemsstaterne er jo ikke forpligtede til at overdrage Kommissionen belb , der p grund af force majeure eller andre grunde , der ikke kan tilskrives dem , ikke kan inddrives .
Men Kommissionen skal vre i stand til at kunne bedmme medlemsstaternes indsats og i givet fald at kunne opkrve belb .
<P>
Vi mener absolut , at Kommissionen godt vil kunne g noget strengere til vrks her , i henhold til vores egne beslutninger , f.eks. om decharge til Kommissionen i regnskabsret 1995 , og i henhold til Revisionsrettens udtalelse om dette ndringsforslag .
Denne foreslede ndringsforordning er netop ikke noget bidrag til den reform af det finansielle system , som forventes fra alle sider , og som anses for ndvendig .
Den er blot en betydeligt forsinket fuldstndiggrelse af det bestende finansielle system .
Hvad angr opgaven med at reformere det finansielle system , dkker Kommissionen sig fortsat ind over hele linjen .
<P>
I nogle medlemsstater trkkes fronterne imidlertid op til den skaldte nettoyderdiskussion .
Flere stater beklager sig over , at de indbetaler mere til Fllesskabernes budget , end de fr ud .
Men Kommissionen gr heller ikke noget for at rette op p det forkerte indtryk i offentligheden af , at de enkelte medlemsstater ville kunne f njagtig lige s meget ud af det , som de indbetaler .
Mange af Fllesskabernes udgifter gr netop til tredjelande eller kan ikke indordnes entydigt under en bestemt medlemsstat .
Derfor udarbejdes nettoyderregnskaberne ofte ud fra falske forudstninger .
Tolden burde overhovedet ikke inkluderes i nettoyderregnskaberne , den er nu engang ikke nogen ydelse fra det land , hvor den opkrves , hjst en ydelse fra slutbrugerne , der s mske betaler priserne i et helt andet land .
<P>
Kommissionen har hidtil over for bde Parlamentet og Rdet konstant ngtet at offentliggre egne beregninger eller vurderinger af nettoyderposter .
Kommissionen brer derfor selv en stor del af skylden for , at vi nu oplever , at diskussionen om Fllesskabernes finansielle system er get skvt .
Det er p hje tid , at offentligheden informeres bedre om det .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr . Denne betnkning af hr .
Bardong er igen et eksempel p en betnkning , der har en s afskrkkende titel , at ingen vil lse den .
Den prsenteres p en srlig attraktiv dag p et srlig attraktivt tidspunkt , og ingen vil tage notits af den , isr da vi alle er enige og nu uden tvivl vil flge forslagene fra hr .
Bardong p ethvert punkt . Og alle vil sige : Hvad er der dog sket ?
Sker der overhovedet noget , og hvorfor taler de om det ?
<P>
Men det grundlggende problem har hr . Bardong vret inde p .
Det handler om Unionens egne indtgter , om omgangen med dem , om den korrekte opkrvning af dem og om overfrslen af dem til Den Europiske Union .
Selv nr medlemsstaterne opkrver egne indtgter , er det jo vores penge og ikke deres penge .
Det kan man ikke gre opmrksom p tit nok , og baggrunden herfor har hr . Bardong ogs nvnt .
<P>
Der har fundet en lille , men interessant debat sted i Udvalget i forbindelse med denne betnkning - det er kun den , jeg vil komme ind p .
Debatten er egentlig ikke blevet frt mellem medlemmerne , men mellem medlemmerne og Kommissionen .
Der var nemlig tale om , hvorvidt man skulle vlge en bestemt belbsgrnse .
Kommissionen gik ud fra ECU 50.000 , og vi gik ud fra 10.000 , som hr . Bardong foreslog .
Argumentet ld , at man med en belbsgrnse p 50.000 i princippet registrerer det samme , som nr man er s smlig og vlger ECU 10.000 som belbsgrnse .
<P>
I vrigt skal De tnke p en ting : Det er alt for kompliceret .
Forvaltningen er for dyr .
Det er ikke lngere noget costbenefitregnskab , og man m ogs se p , hvor man ophrer med at kontrollere .
Kontrollen bliver for dyr .
<P>
Nu kan man tale om , at forvaltning skal vre effektiv , og at costbenefitregnskabet ogs br spille en stor rolle i forbindelse med forvaltningen .
Det sttter vi .
Men dermed sender man ogs et signal .
Man siger : N ja , hvad der ligger under denne grnse , det er ikke vrd at tale om .
Vi kontrollerer kun , nr kontrollen betaler sig konomisk .
<P>
Vi overser i den forbindelse , at visse af vores regler ikke er indfrt , fordi de skal kunne betale sig , men fordi andre ting skal opnes dermed .
Told er ikke kun til , for at der skal komme penge i kassen - s skulle vi have forhjet den i det uendelige - told er ogs bestemte reguleringsmekanismer .
Vi beskytter os , til dels beskytter vi vores industrier , vi beskytter vores standarder , og vi knytter betingelser til , nr vi reducerer tolden .
Det er politik .
Det er ikke bogfring .
For s vidt er det vigtigt , hvilke standarder vi faststter , nr vi kontrollerer , at disse forskrifter , f.eks. vedrrende told , overholdes .
<P>
Det er netop ikke kun et sprgsml om , hvorvidt det betaler sig , men ogs om , hvorvidt vi sender et signal : Vi tager det ikke s alvorligt .
Det er for kompliceret for os at kontrollere det hele .
Det er alt for dyrt .
Hvis det blot er et bestemt belb - glem det , vi tager det ikke s tungt .
Det koster mere , end det indbringer .
Selv ved ECU 10.000 , ECU 50.000 , hvad betyder det s ?
<P>
Er alle myndigheder , ogs alle skattemyndigheder i Fllesskaberne , s overbrende , nr der er tale om ECU 10.000 , nr det drejer sig om en lnmodtagers skat ?
En hel familie kan leve af ECU 50.000 i et helt r , og af ECU 10.000 - hvem betaler ECU 10.000 i skat om ret ?
Hvordan ville det vre , hvis man sagde , at man ikke betalte skat ?
Det er for dyrt at kontrollere det .
Det koster mere , end det indbringer .
<P>
Det ville vre overbevisende .
Mske kunne man se p det p den mde - jeg ved , det er en unfair sammenligning - og ville s komme til en anden vurdering .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Fllesskabets egne midler bestr af andelen i bruttonationalproduktet og mervrdiafgiften samt af toldafgifter .
Den mest omtvistelige af disse er toldafgifterne , fordi Fllesskabet ikke har sit eget overvgningsorgan , men er fuldkommen afhngigt af de nationale overvgningsorganer .
<P>
Jeg deler ordfrer Bardongs holdning , at det ikke er begrundet at medregne toldafgifterne i de nettoydelser , som landene betaler .
F.eks. kan Holland , som opkrver et betydeligt belb i told fra transiteringer , lgge dem til i sin egen nettoydelsesandel og sige , at det er ydelsen til Den Europiske Union , sknt det i virkeligheden er Den Europiske Unions penge , som landet bare overfrer til Den Europiske Union .
Derfor vil toldafgifterne , som er meget omtvistelige med hensyn til inddrivning , ogs forvrnge betalingsituationen ved nettoydelserne .
<P>
I og for sig vil det vre radikalt og bedst set i lyset af denne sag , hvis toldafgifterne slet ikke skal betales til Den Europiske Union , men at landene fik lov til selv at beholde dem .
Et tilsvarende pengebelb kan s inddrives af Den Europiske Union som en andel af bruttonationalproduktet .
Da vil landene blive virkelig interesserede i at opkrve disse toldafgifter , fordi de vil f dem alle selv .
Herved kan der heller ikke opst misforstelser , om der skal opkrves told , og om den skal betales til Den Europiske Union eller ej .
Problemet vil derved vre lst , men det er en meget radikal lsning .
<P>
Medlemslandene drager ikke nytte af , at de ikke opkrver told i overensstemmelse med gldende flles regler .
Det er dog set i lyset af en flles fordel begrundet at faststte regler , som rammer de medlemslande , som begr forsmmelser .
Det er ved fradrag i bogfringen , at medlemslandene kan forsge at finde en mde at unddrage sig deres ansvar for fejlene .
Derfor kan disse fradragsretter vre fri og udelukkende medlemslandets eget anliggende .
Det er srdeles begrundet , at p grund af vksten i administrationsomkostninger undersges mindre fradrag ikke , og pengene for mindre forsmmelser forsges ikke inddrevet .
Det er vigtigt , at der lgges vgt p tilstrkkelig store sager .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , som et led i arbejdet med SEM 2000 glder det om at forbedre den konomiske forvaltning af EU ' s egne penge .
I denne betnkning fra Bardong om netop EU ' s egne penge , for hvilke medlemsstaterne er ansvarlige for opkrvningen af , siges , at medlemsstaterne er forpligtet til at tage et strre ansvar for det , der krves med hensyn til regnskabsfring , opkrvning m.m. af pengene , for at sikre at det fungerer .
<P>
Der er dog betydelige svagheder i systemet , hvilket blandt andet Europa-Parlamentets midlertidige undersgelseskomit for toldtransiteringer har pvist .
<P>
Kommissionens forslag om , at medlemsstaterne bliver konomisk ansvarlige for alvorlige administrative fejl , er logisk og hilses velkommen .
Alt er jo ikke EU ' s fejl , selvom det ofte er det .
<P>
Denne betnkning af teknisk natur vil ikke lse alle problemer , men den er et frste , enkelt skridt i den rigtige retning .
Det er vigtigt at notere , at samtidig med , at Kommissionen forsger at forstrke lovgivningen , s bidrager forslaget ogs til , at lovgivningen gres endnu mere kompleks , hvilket er mindre godt .
V-gruppen vil sttte betnkningen i sin helhed .
Personligt synes jeg , at Seppnens indlg om en totalreform er interessant og noget , Kommissionen br overveje i fremtiden .
<SPEAKER ID=22 NAME="Fischler">
Kre hr. formand , kre parlamentsmedlemmer . De ndringsforslag , der er indeholdt i betnkningen fra hr. parlamentsmedlem Bardong vedrrende Kommissionens forslag om skrpelse af forskrifterne om forvaltning af egne indtgter , viser , hvor interesseret Parlamentet er i ordningen om egne indtgter , og hvilken betydning det tillgger en mere gennemskuelig forvaltning af disse egne indtgter .
<P>
Kommissionen indtager flgende standpunkt til ndringsforslagene : De ndringsforslag , der sigter mod en redaktionel forenkling samt en mere gennemskuelig og retfrdig procedure , accepteres .
Det glder for det frste for den del af ndringsforslag nr . 1 , der tager sigte p at prcisere de tilflde , hvor medlemsstaterne skal drages konomisk til ansvar for de fejl , der medfrer et tab af egne indtgter .
For det andet : For den del af ndringsforslag nr . 2 , der har til forml at afklare , p hvilke betingelser belb anses for ikke-inddrivelige eller skal erklres for ikke-inddrivelige .
For det tredje : For den del af ndringsforslag nr . 4 , der fastlgger , at annullerede belb , som ikke accepteres af Kommissionen , bogfres .
Ligeledes vil Kommissionen ndre proceduren for annulleringer , den har godkendt . I dette tilflde skal denne godkendelse ikke lngere vre stiltiende , men skal meddeles skriftligt til medlemsstaterne .
<P>
P den anden side kan Kommissionen ikke flge Europa-Parlamentet i bestemte ndringsforslag eller dele deraf .
Det glder isr for det ndringsforslag , hvor det foresles , at belbsgrnsen p ECU 10.000 til meddelelse af annulleringer skal bibeholdes , alts ndringsforslag nr .
3. Hvis dette forslag blev accepteret , ville det betyde en enorm forgelse af de administrative udgifter for Kommissionen .
Den foreslede forgelse af belbet til ECU 50.000 ville p den anden side bevirke , at der ville vre ca . 69 % frre tilflde at kontrollere , men at 90 % af de indtgter , der str p spil , fortsat ville blive registreret .
Fru Wemheuer , jeg m sige til Dem , hvad dette angr , at det dog ikke betyder , at disse tilflde under ECU 50.000 overhovedet ikke er underlagt nogen kontrol .
Selvflgelig kontrolleres disse ligeledes som led i de sdvandlige kontrolforanstaltninger .
Det er kun i denne specifikke procedure , at de ikke skal inddrages .
<P>
Ogs nedsttelsen af belbsgrnsen i de tilflde , hvor de nationale forvaltninger drages konomisk til ansvar , ville fre til for store administrative udgifter og kan derfor heller ikke accepteres . Det er en del af ndringsforslag nr .
1. ndringsforslag nr .
5 forekommer derimod Kommissionen at vre overfldig , da de udbedte informationer om annulleringerne allerede er blevet udleveret til Parlamentet i firersberetningen , det vil sige i beretningen 1993 til 1996 , og for sidste r vil blive udleveret i den nste beretning , der efter den her fastlagte rytme vil udkomme i 2000 .
Men informationen om svindeltilfldene er allerede indeholdt i rsberetningen i dag og planlagt .
<P>
Kommissionen forstr Parlamentets anliggende og vil gerne vre med til ogs at underkaste Fllesskabernes egne indtgter en pinligt prcis kontrol .
Kommissionen beder dog ogs om forstelse for , at der i den forbindelse tages hjde for et fornuftigt costbenefitforhold .
Til slut takker Kommissionen endnu en gang hr . Bardong for hans betnkning .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=24 NAME="Wibe">
Jeg kan ikke sttte denne betnkning .
Ordfreren afviser Kommissionens grnse p ECU 2.000 , og vil i stedet beholde den uofficielle grnse p ECU 10 .
Dette vil imidlertid , efter min mening , medfre , at en urimelig mngde smsager ( uden konomisk betydning ) skal behandles af de nationale myndigheder .
Udgifterne til dette forgede bureaukrati opvejes p ingen mde af indtgterne .
Unionen skal ikke vre smlig i dens forhold til de nationale myndigheder .
<CHAPTER ID=4>
Udviklingsfinansiering
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0050 / 98 ) af Wynn for Budgetkontroludvalget om udkast til finansforordning vedrrende samarbejdet med henblik p udviklingsfinansiering under fjerde AVS / EF-konvention , ndret ved aftalen af 4. november 1995 ( COM ( 96 ) 0676 - C4-0101 / 97-96 / 0307 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=26 NAME="Wynn">
Hr. formand , dette er en typisk betnkning til en fredag morgen , der er ingen ndringsforslag , den gik relativt nemt gennem udvalget , og jeg tror ikke , at den vil give nogen svnlse ntter .
<P>
( Tilrb ) Det er interessant at blive afbrudt af hr . Falconer , for jeg har netop set stemmerne fra i gr .
Nogle ting ndrer sig alligevel : Jeg har bemrket , at han faktisk har stemt for atomkraft !
Det glder mig meget , Alex .
Det er godt , at du omsider er blevet omvendt .
<P>
Denne betnkning udtrykker faktisk den holdning , at der kommer et tidspunkt , hvor Parlamentet m sige , at nu er det nok (  rend og hop  i daglig tale ) , vi vil g hertil og ikke lngere .
Vi skal ikke forsge at legitimere noget , vi ikke har nogen del i . Vi behver ikke at lade som om .
Lad os ikke bilde os selv ind , at det ville ndre noget , hvis vi afgav udtalelse til denne finansforordning - for det ville det ikke .
<P>
Den ottende EUF og vores reaktion herp i betnkningen kan ikke betragtes isoleret .
Man er ndt til at kende historien bag , og det er simpelthen , at Parlamentet altid har kmpet for optagelse af EUF i budgettet .
Vi har hele tiden haft samme holdning .
Hvis vi skeler til bde fortiden og nutiden , baserer vi vores holdning p artikel 199 i traktaten , hvor der str : " Alle Fllesskabets indtgter og udgifter ...
skal optages i budgettet " .
Vi har derfor sagt , at EUF skulle optages i budgettet , og at Parlamentet skulle have nogen indflydelse i denne forbindelse .
Retfrdigvis skal jeg nvne , at Kommissionen sttter os i dette .
Da jeg frste gang kom her i 1989 , understregede Kommissionen faktisk , at den forventede , at den ottende EUF blev optaget i budgettet , og Kommissionen tog sprgsmlet op under forhandlingerne om Amsterdam-traktaten .
S vores kritik rettes ikke mod Kommissionen , men mod Rdet , der har modsat sig opfrelse af EUF p budgettet .
De forslag , der blev stillet til Rdet i forbindelse med Amsterdam , blev ignoreret .
<P>
Da den syvende EUF blev forelagt , blev Parlamentet igen hrt , og vores synspunkt var , at EUF skulle optages i budgettet p grund af artikel 199 i traktaten , og derfor tvede vi med at afgive vores udtalelse .
P grund af denne forsinkelse vedtog Rdet forordningen uden vores udtalelse .
Det var uacceptabelt , s vi gik til Domstolen og sagde , at Rdet ikke burde have handlet p denne mde , og at vi forventede Domstolens medhold .
Det centrale punkt i sagen var , om EUF reelt reprsenterede Fllesskabsudgifter .
Domstolen konkluderede , at EUF ikke var udgifter for Fllesskabet : EUF reprsenterede Fllesskabets finansielle bistand i forbindelse med Lom-konventionen .
Kommissionen var med andre ord underleverandr for medlemsstater , der indbetalte midler til Lom-konventionen , og Kommissionen administrerede disse midler .
Som nogen sagde p det tidpunkt : " Man skal aldrig forvente , at Domstolen gr imod Rdet i en disput med Parlamentet  .
Det er naturligvis Rdet , der udnvner dommerne - og endnu vigtigere - genudnvner dommerne .
Vi var derfor ikke overraskede , da vi tabte sagen , selvom vi mente at have et logisk argument .
<P>
Nr vi nr til decharge for 1996 i nste mned , vil det kunne ses , at midler fra den sjette og syvende EUF faktisk allerede anvendes til at finansiere den ottende EUF .
Vi har ingen finansforordning for den ottende EUF , men Kommissionen tager allerede midler fra den sjette og syvende EUF uden retsgrundlag .
Jeg m sige , at jeg er glad for , at vi ikke forbindes med den praksis .
Men man kan tydeligt se hovedrsagen til dette .
Allerede da vi skulle trffe afgrelse om decharge for 1994 , og vi ngtede at give decharge for EUF , bemrkede Revisionsretten , at den retlige ramme for EUF var direkte ansvarlig for mange af manglerne , for s vidt angr konomisk forsvarlig forvaltning .
<P>
Vi har et problem , et stort problem .
Men se p Kommissionens redegrelse i begrundelsen , hvor Kommissionen fastslr : " Rdet skal trffe afgrelse med kvalificeret flertal efter udtalelse fra Den Europiske Investeringsbank og Revisionsretten om udkastet  .
Kommissionen beder ikke om vores udtalelse .
Hvis det skal vre sdan , s lad os ngte at afgive udtalelse !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede hr . Wynns opmrksomhed p , at jeg deltog i afstemningen om ndringsforslag nr .
3 vedrrende topmdet i Kyoto : Hvis man stemte for ndringsforslaget fra De Grnne , stemte man for , at atomkraft ikke kan betragtes som en sikker energikilde .
Jeg stemte for det pgldende ndringsforslag sammen med hovedparten af Labour-medlemmerne og mine socialdemokratiske kolleger .
Hr . Wynn var uheldigvis i mindretal ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=28 NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Falconer , at det i protokollen blev angivet , at de personer , der havde til hensigt at stemme imod ndringsforslag nr .
3 , omfattede hr .
Falconer .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , kre kolleger , vores kollega Terence Wynn har sagt det , der skal siges , og han kan sige det meget bedre , end jeg ville kunne .
Der vil sikkert ogs blive sagt andre ting i denne sag .
Det er en lang historie .
Srligt p t punkt vil vi gerne komme tilbage til denne lange og ulykkelige historie .
Jeg taler p vegne af min gruppe for at takke Terence Wynn offentligt for hans arbejde , for kun det , der siges offentligt , bliver hrt og glemmes ikke fuldstndigt .
<P>
Terence har i lang tid og med stort engagement beskftiget sig med dette omrde , og det vil han fortsat gre .
Terence Wynn har tilbagevist den fordom , at konomer er mennesker , der beskftiger sig med tal og ellers ikke med noget andet .
Han har bearbejdet dette omrde sledes , at han altid har vret en engageret konom , men ogs en mand , der har vret personligt engageret i udviklingspolitikken , og som udmrket har kunnet kombinere begge dele .
Dette mrker man p hans taler , hans betnkning og hans engagement .
Jeg ved , at vi ikke kan sttte ham p anden mde , end at vi godkender hans betnkning enstemmigt , og at vi ogs sttter ham i fremtiden .
Men jeg vil gerne benytte lejligheden til foran salen at sige personligt tak , Terence Wynn . Fortst sdan .
Vi har brug for folk , som formr at kombinere det konomiske og det indholdsmssige s overbevisende .
<P>
Hvis andre parlamentsmedlemmer ville indse , at vi ikke kun beskftiger os med tal og med pedantisk bogholderi , men at der ogs altid str et politisk aspekt bag , og at vi endda af og til kan forsvare dette aspekt med lidenskab og flelse , s ville vores arbejde , og ogs Parlamentets arbejde , mske blive accepteret bedre , end det ellers bliver .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , hvis ikke hr . Wynn bliver alt for flov , vil jeg ogs gerne rose ham .
<P>
Det er rart at se ham rdme .
<P>
Udvalget har stttet hr . Wynn i den holdning , som han har haft gennem rene vedrrende dette sprgsml .
Det er mrkeligt , at Domstolen har afgjort , at det ikke er ndvendigt at indhente vores udtalelse .
Men hvis vi ser tilbage p isoglucose-sagen , var afgrelsen dengang , at man ikke kunne vedtage lovgivning , medmindre Parlamentet havde afgivet udtalelse .
Nu foreslr hr . Wynn , at vi ikke skal afgive udtalelse .
<P>
Hvordan kan sdan en dum situation opst mellem Parlamentet og medlemsstaterne ?
Jeg tror , at der er to ret enkle rsager .
Frst og fremmest , at donorlande sger en eller anden form for taknemmelighed over , at deres nationale midler skal hjlpe en bestemt del af verden .
Mske forsvinder det argument , nr alle valutaer bliver omregnet til euro , og der ikke lngere er franc , pund , pesetas eller lire .
Vi m vente og se .
<P>
Den anden rsag er det ret interessante faktum , at medlemsstaternes embedsmnd har overbevist deres ministre om , at national sttte til udviklingslandene er mere omkostningseffektiv end sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Jeg mener , at det er forkert , men man kan jo ikke forvente andet svar fra embedsmnd , hvis arbejdspladser str p spil .
Vi str over for disse to ret enkle ting , som har resulteret i en meget kompliceret juridisk diskussion med medlemsstaterne og Rdet .
Det er p tide , at Domstolen bringer lidt fornuft ind i dette og afgr , at midler , der administreres samlet p vegne af medlemsstaterne , skal vre en del af Den Europiske Unions budget og derfor opfres p budgettet .
<P>
Jeg sttter hr . Wynns betnkning , og min gruppe sttter den ogs .
Jeg vil blive dybt forundret , hvis nogle af parlamentsmedlemmerne stemmer imod .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke modsige hr .
Kellett-Bowman .
De forhandlinger , som i dag drejer sig om behandlingen af udkastet til finansforordningen for den ottende EUF , er nemlig fuldstndig surrealistiske . Jeg forstr og jeg deler ordfrerens irritation , nr han uden omsvb foreslr vores Europa-Parlament at afholde sig fra at afgive udtalelse .
Hr .
Wynn har ret , og vi spilder vores tid .
<P>
Da jeg selv for omkring ti r siden udarbejdede en betnkning om EUF , nrede jeg den gang forhbninger om , at det ville lykkes at f optaget EUF i De Europiske Fllesskabers almindelige budget .
Forgves ! Og hvad er der sket siden da med hensyn til EUF ' s opfrelse p budgettet ?
Intet . Situationen er ikke blevet bedre , den er sgar blevet vrre .
<P>
Europa-Parlamentet har med rette altid stttet EUF ' s opfrelse p budgettet , hvilket er i overensstemmelse med tankegangen i traktaterne , og navnlig i henhold til EF-traktatens artikel 199 og bestemmelserne om , at budgettet skal omfatte alle Fllesskabets indtgter og udgifter .
Parlamentet fik sttte fra Europa-Kommissionen , men Rdet har altid stdigt gjort modstand mod selv det mindste fremskridt p dette omrde , og det af nogle selvmodsigende grunde , nemlig at visse lande frygter , at opfrelsen af EUF p budgettet gr ud over finansieringen af denne fond , og at andre lande frygter , at de bliver ndt til at betale mere til fonden .
Domstolen har selv fastslet , at udgifterne til EUF ikke hrte ind under Fllesskabets udgifter , og at hringen af Europa-Parlamentet var fakultativ .
<P>
Under disse omstndigheder kan Rdet , sdan som det ogs gjorde med forordningen for den syvende EUF , fortstte med at trffe afgrelser uden Europa-Parlamentets udtalelse for at viderefre denne kamp .
For Europa-Parlamentet svarer dette til at kmpe , ligesom Don Quijote kmpede mod vindmllerne .
<P>
S hvorfor pokker skulle Europa-Parlamentet blive ved med at deltage i dette institutionelle hykleri , der gr ud p at acceptere at afgive en ubrugelig og rent formel udtalelse og give Rdet en garanti og en falsk tilladelse med hensyn til gennemfrelsen af nogle finansieringer , som Parlamentet ikke har nogen budgetmssig befjelse til ?
<P>
Lad os rette os efter det gamle ordsprog om , at man ikke skal vre en strre royalist end kongen selv , og lad os sledes sammen med hr . Wynn overlade hele ansvaret for administrationen af EUF-udgifterne til Rdet , selvom vi dog dybt beklager den uheldige situation , der er opstet som flge af denne nye kontrovers med hensyn til budgettet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , Wynns forslag om , at Europa-Parlamentet ikke skal udtale sig om Kommissionens forslag til bugetforordning om Den Europiske Udviklingsfond vedrrende udviklingssamarbejdet med AVS-landene , er en logisk konsekvens af den absurde situation , der rder .
V-gruppen sttter naturligvis Wynns forslag .
<P>
Denne budgetforordning vil blive vedtaget , med eller uden Europa-Parlamentets udtalelse , det er helt klart .
Den Europiske Udviklingsfond ligger uden for Europa-Parlamentets mandat i budgettet , men vi forventes alligevel at bevilge ansvarsfrihed og afgive vores meninger om eventuel lovgivning vedrrende budgettet .
Dette er stadig absurd !
<P>
Den eneste grund til denne absurde situation i forordningen er , at forsge at give et demokratisk alibi til denne  story  .
Europa-Parlamentet skal ikke medvirke til at vre et demokratisk alibi .
Derimod m der ikke rde nogen tvivl om , at V-gruppen sttter , og er strkt engageret i , udviklingsarbejdet med AVS-landene .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , i sin betnkning indtager hr . Wynn en srdeles usdvanlig holdning .
Rdet anmoder Parlamentet om en udtalelse , men hvis det str til ham , ngter Parlamentet at afgive udtalelse .
Begrundelsen i den forbindelse er : " Vi vil integrere Den Europiske Udviklingsfond i fllesskabsbudgettet .
Vi er ikke tilfredse med en tynd udtalelse om finansforordningerne  !
<P>
Med denne holdning viser Parlamentet , at det er en drlig taber .
I den europiske traktat er der ikke fastsat nogen bestemmelser om optagelse af Den Europiske Udviklingsfond i fllesskabsbudgettet .
Heller ikke med Amsterdam-traktaten er der sket nogen forandring heraf .
Domstolen har med hensyn til udgifternes karakter afgjort , at Parlamentet ikke har ret .
Det drejer sig efter Domstolens opfattelse ikke om fllesskabsudgifter .
Rdet er sledes ikke engang forpligtet til at anmode Parlamentet om en udtalelse vedrrende Den Europiske Udviklingsfonds finansforordninger .
<P>
At ngte at afgive udtalelse fr mig til at tnke p et surmulende barn , som ikke fr sin vilje , og derfor vredt skubber alt til side , hvad det fr .
Ved at ngte udver Parlamentet heller ikke noget politisk pres , ellers kunne jeg godt have nogen forstelse for det .
Hvis jeg var Rdet , ville jeg ikke vre bekymret over en sdan holdning . " Vil I ikke afgive nogen udtalelse ?
Godt , s ordner vi det uden jer  .
<P>
Min kritik af betnkningen er ikke blot af proceduremssig , men ogs af indholdsmssig art .
Det er i sig selv rigtigt , at Parlamentet i revis har opfordret til at optage EUF-udgifterne i budgettet .
Men der kan fremfres temmelig mange argumenter imod det .
Sledes m vi vre helt klar over , at det i Lom-konventionen drejer sig om medlemsstaternes kontraktmssige forpligtelser over for Lom-landene .
Medlemsstaterne spiller derfor en vigtig rolle ved gennemfrelsen af denne aftale , som har en mellemstatslig karakter .
<P>
Nr man tager hensyn til dette , er der meget , der taler for , at finansieringen ikke skal ske gennem fllesskabsbudgettet .
Naturligvis er samordning mellem Fllesskabet og medlemsstaterne ndvendig .
Men den vil fortsat vre ndvendig , hvis EUF optages i Unionens budget .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer . I forbindelse med betnkninger om turisme har vi nogle gange i denne uge haft lejlighed til isr at forst , hvor alvorligt Parlamentet tager sin opgave med at varetage skatteydernes interesser i Den Europiske Union .
Vi har ogs set , hvor ndvendigt det er , at vi varetager disse interesser massivt og med al beslutsomhed .
<P>
Vi ser her - og vores ordfrer nvnte det jo allerede i slutningen af sin begrundelse - hvordan Kommissionen forholder sig til vores anliggende om en strkere integration i udviklingspolitikken , nemlig - jeg citerer :  Rdet skal trffe afgrelse med kvalificeret flertal efter udtalelse fra Den Europiske Investeringsbank og Revisionsretten om udkastet  .
<P>
I forbindelse med udviklingspolitikken taler vi teoretisk om den fjerdestrste budgetpost , om den fjerdestrste udgiftspost , som de europiske skatteydere skal prstere ; teoretisk , fordi denne post ikke eksisterer i det europiske budget .
Samtidig ser vi os konfronteret med , at Rdet - og i denne sammenhng benbart ogs Kommissionen - egentlig ikke lgger vgt p at blive tilsvarende kontrolleret af den institution , der i sidste ende er ansvarlig for kontrollen med udfrelsen af de europiske politikker .
<P>
Jeg tror overhovedet ikke , kollega van Dam , at vi vil f nogen problemer , heller ikke i offentligheden , med at flge vores ordfrer i hans konklusioner .
Som vores kollega Pasty sagde , br vi ikke lngere spilde vores tid med ting , som man benbart ikke vil have os med til .
Men her sidder skatteyderne , og til dem m vi sige det klart : Herskaberne fra Rdet - og sandsynligvis ogs fra Kommissionen , sdan forstr jeg dette dokument - bner sig kun for kontrol , hvis vi , med udgangspunkt i vores vlgeres stemmer , tvinger dem til det .
Ellers ikke .
<P>
Vi br mske ogs lade os lede af denne tanke ved de forestende betnkninger vedrrende kontrol af europiske politikker , som vi snart skal vedtage her i Parlamentet .
Vi br ikke lade os vildlede af pne ord - som jeg i egenskab af ordfrer benbart ogs fulgte i forbindelse med dechargen for regnskabsret 1995 , for i modstning til vores kollega Wynn foreslog jeg dengang decharge - men strengt efterkomme vores vlgeres nske .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg m for det frste sige , at jeg er uenig med hr . Wynn , men jeg er kun uenig med ham i det eneste , som vi i dag kan vre uenige om , nemlig om hvorvidt denne forhandling vil blive kedelig .
Jeg tror ikke , at den bliver kedelig , for det , at vi alle er enige , behver ikke at betyde , at forhandlingen bliver kedelig , og dette bevises af det faktum , at nok er det en sag , hvor der ikke er nogen ndringsforslag , hvor vi alle er enige , men hvis vi ser p talerlisten , opdager vi , at der ikke kun er talere fra alle grupperne , men endda flere fra hver gruppe .
Og dette , hr . Wynn , tror jeg viser , at vi alle er enige om , at denne sag er af strste vigtighed .
Jeg vil mene , at det er en af de vigtigste , fordi vi taler om budgettet , og budgettet er det , som giver os mulighed for at gennemfre alle Unionens politikker .
<P>
Men alts , her har vi den undtagelse - som De selv sagde - at selvom vi kan deltage i budgettet for alle politikkerne , er vi forhindret i at deltage i emner vedrrende budgetproceduren , til trods for at man dog beder om vores engagement , nr styringen heraf skal godkendes eller forkastes .
Jeg mener alts , at Parlamentet p grund af vigtigheden ikke kan acceptere denne rolle .
<P>
P den anden side kan vi heller ikke sige , at det drejer sig om en uvsentlig sag .
Vi ved udmrket , at den sjette og syvende EUF har omfattet over ECU 18 milliarder .
Dette er et meget stort belb , og Parlamentet br bekrfte , at det ikke har i sinde at spille den rolle , der er afsat til os .
Jeg mener i hvert fald , at man ogs m lade det fremst meget klart , at vi ikke er imod udviklingssamarbejde .
Naturligvis ikke .
Vi er heller ikke imod Kommissionens arbejde , det er heller ikke det .
Jeg gentager , at det , vi krver , er en mere solid basis for denne politik inden for Unionens budgetramme .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig de lyknskninger , hr . Wynn og Budgetkontroludvalget har modtaget fra omtrent alle sider angende den indsats , disse har ydet i den foreliggende sag , og det forslag , de har fremsat , som efter min mening br stttes , nemlig forslaget om at ngte at afgive udtalelse om udkast til finansforordning for ottende Europiske Udviklingsfond .
<P>
For mig , der gr strkt op i Den Europiske Unions udviklingssamarbejde , er der tale om en positiv og nyttig provokation og om en politisk og institutionel ansvarlig handling fra Europa-Parlamentets side .
Vi befinder os i jeblikket i en uforklarlig situation , i den forstand at den er vanskelig at gre rede for udadtil - en situation , som i realiteten er uholdbar svel logisk som politisk .
Det drejer sig naturligvis om Den Europiske Udviklingsfonds karakteristika og det forhold , at fonden ikke er opfrt p budgettet .
Jeg skal minde om , at med hensyn til udviklingssamarbejdet var EUF ' s opfrelse p budgettet omtrent det eneste krav , Europa-Parlamentet fremsatte p regeringskonferencen , men rent faktisk blev sprgsmlet ikke engang drftet .
Dette understreger det faktum , at i mange sager er hringen af Europa-Parlamentet rent fakultativ , og at EuropaParlamentets befjelser med hensyn til gennemfrelsesforanstaltninger og selv forhandlingerne om Lom-konventionen alene bestr i muligheden af gre en politisk indflydelse gldende , idet Europa-Parlamentet godt nok kan afgive en udtalelse , som imidlertid ikke er forpligtende .
I mange tilflde lykkes det sledes ikke for Europa-Parlamentet at f indflydelse p udformningen af nogle vigtige detaljer i selve konventionen og flgelig heller ikke p forvaltningen af denne .
<P>
Eksempelvis kan jeg nvne , at det udkast til forordning , der er forelagt for Europa-Parlamentet , og om hvilket dette ngter at afgive udtalelse , ikke tildeler Europa-Parlamentet nogen rolle , ikke engang hvad angr meddelelse af decharge for regnskabsret , selv nr dechargeproceduren vedrrer de EUF-midler , der forvaltes af Den Europiske Investeringsbank , som i vrigt udgr en stigende del af Udviklingsfondens midler .
<P>
Hvem er det , der i dag anmoder Europa-Parlamentet om ikke at afgive denne udtalelse ?
Det er naturligvis dem , udviklingssamarbejdet og den institutionelle og forvaltningsmssige korrekthed af de europiske institutioners indsats ligger strkest p sinde .
Problemet er sledes ikke s meget af juridisk som af politisk karakter .
Vores signal antager da ogs strre betydning , jo nrmere vi kommer debatten om , hvad der skal ske efter r 2000 , det vil sige efter udlbet af den fjerde Lomkonvention .
Det er klart , at vi str over for et problem , og at selvom Lom-konventionen har vret og stadig i dag er et enestende instrument af strste betydning , s har det faktum , at Europa-Parlamentet ikke har kunnet spille sin rolle fuldt ud , hvad angr kontrol og udformning af de forvaltningsmssige instrumenter , helt sikkert begrnset konventionens betydning og virkning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , frst vil jeg ogs gerne sige tak til vores kollega Wynn , isr for hans konklusion om , at vi her sender et tydeligt signal .
Opfrelsen af Den Europiske Udviklingsfond p budgettet er et vedvarende tema i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og vi ved , at vi ogs i denne sag har Kommissionen p vores side .
Skuffelsen over , at det ikke er get videre under forhandlingerne i Amsterdam , har vores kollega Vecchi netop givet udtryk for .
<P>
Skridt for skridt kommer vi dog mske lidt videre , for netop for nylig fastslog den tyske Forbundsdag p tvrs af alle partier , at man vel burde beskftige sig med opfrelsen af Den Europiske Udviklingsfond p budgettet , frem for alt ogs med henblik p en effektiv kontrol .
<P>
Jeg finder det efterhnden ret opmuntrende , at netop de institutioner , der ngter os optagelsen i budgettet , p den ene side klager over , at det isr ogs ville vre et sprgsml om manglende kontrol , men p den anden side ikke vger over anvendelsen af Den Europiske Udviklingsfond med den omhu , som vi egentlig nsker .
Set fra det synspunkt smuldrer denne kritik i mine jne ogs en smule , for en mere effektiv kontrol end den , vi kan tilbyde via Parlamentet , via Budgetkontroludvalget , der dkker hele omrdet og ikke kun er begrnset til det omrde , der hrer til et nationalt budget , en bedre kontrol kan man alts nppe forestille sig .
Derfor forstr jeg heller ikke , at Rdet og vores regeringer ikke bruger dette instrument mere effektivt .
<P>
Udviklingsudvalget fastslog desuden i sin udtalelse , at det foreliggende udkast egentlig ikke medfrer nogen forbedring af kontrollerne , og at de i det store og hele er utilfredsstillende .
Det blev allerede understreget her .
Jeg kan kun gentage det tydeligt endnu en gang .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand . Jeg vil frst og fremmest henvise til det , fru Wemheuer sagde i sin meget smukke tale til hr .
Wynn , hvor hun understregede , at der ogs er menneskelige aspekter i budgettet . Jeg deltager af og til som emigrant fra det politiske udvalg i mder i Budgetkontroludvalget , men desvrre alt for sjldent , fordi vores udvalg altid holder mde samtidig , hvilket jeg beklager meget .
Jeg kan kun sige , at jeg i Budgetkontroludvalget har oplevet , hvilken vrdi dette arbejde har , og at der er et menneskeligt element dr .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne modsige fru Wemheuer p t punkt .
Hun har sagt , at denne fredag er mindre vigtig .
Nej , se Dem om , fru Wemheuer , og De vil se , at kvaliteten i det mindste er der .
At der s er nogle tomme pladser indimellem , er uinteressant .
<P>
Jeg er lykkelig over , at vi endelig beslutter os for at sende et signal her .
Hvis man gr ud og taler med folk , ser man en voksende mistillid til det , vores Fllesskab , vores Union gr med pengene fra skatteyderne .
Jeg deler ogs denne mistillid , for hvorfor skulle man vgre sig mod vores kontroller , hvis man ikke havde noget at skjule ?
Det skal man ogs sige til Rdet .
Jeg takker hr . Bsch , der allerede en gang fr har bragt dette sprgsml p bane .
I denne sammenhng vil jeg sige : Denne afvisning er et klart tegn , som vi giver de herrer deroppe i Rdet , og en politik , der er rigtig . Vi br dog sikre , at den bliver alment kendt .
Der er ingen tvivl om , at dette er et tegn p , at forvaltningen af Fonden ikke fungerer sdan , som den burde .
Desuden br vi under ingen omstndigheder give disse ensidige afgrelser fra Rdets side en tvivlsom demokratisk legitimering , for Rdet er det mest udemokratiske element i vores Fllesskab .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=39 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer . Ved finansforordningen for den ottende Europiske Udviklingsfond er der tale om et dokument , hvor gennemfrelsesforskrifterne , det vil alts sige det finansielle system , ressourceforvaltningen , gennemfrelsesforanstaltningerne og de udvende organer samt kontrollen og regnskabsberetningen , er fastlagt i en intern aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Finansforordningen besluttes , som De ved , og som det ogs blev nvnt her , af Rdet med kvalificeret flertal ved aftalens ikrafttrden .
I henhold til den interne aftale afgiver Den Europiske Investeringsbank og Revisionsretten en uforpligtende udtalelse om udkastet i Kommissionens ordlyd .
Derimod er Parlamentets udtalelse fakultativ , da EUF , som det ogs er blevet understreget her flere gange , ikke er en del af budgettet , men den var dog allerede indhentet i forbindelse med udkastet til finansforordningen for den syvende EUF .
<P>
Kommissionen forstr absolut Deres store utilfredshed her i Parlamentet med den fortsat manglende optagelse af EUF i budgettet . Kommissionen har jo selv tidligere ogs taget initiativer i den forbindelse .
Men alligevel beklager Kommissionen det forslag fra hr . Wynn , som Budgetkontroludvalget sttter .
Iflge dette forslag vil Parlamentet ngte at tage stilling til det udkast til en finansforordning for den ottende EUF , som Kommissionen har fremlagt , hvilket dog ikke skal betyde , at jeg ikke ogs personligt vil udtrykke min beundring for hr .
Wynn .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=41 NAME="Lindqvist">
EUF br indlemmes i EU ' s ordinre budgetarbejde , hvori Parlamentet ogs fr indsigt og indflydelse .
Jeg har stemt ja til betnkningen , men der krves mere konstruktive indsatser end at ngte at udtale sig om EUF-lovgivningen .
<CHAPTER ID=5>
Fllesskabets kornhandel
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0021 / 98 ) af Giansily for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 5 / 97 om forvaltningen af Fllesskabets kornhandel , hvortil der ydes eksportrestitutioner , eller som er omfattet af srlige importordninger eller regionale sttteordninger , med Kommissionens svar ( C4-0351 / 97 ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Theato">
Hr. formand , da vores kollega Giansily af vgtige grunde ikke kan vre til stede , har han bedt mig om at offentliggre sin tekst her , som han har udarbejdet i egenskab af ordfrer .
Jeg takker Parlamentet for , at det accepterer denne ordning . Som formand for Udvalget reprsenterer jeg hermed ordfreren .
<P>
Revisionsrettens srberetning om forvaltningen af Fllesskabets kornhandel , hvortil der ydes eksportrestitutioner , eller som er omfattet af srlige importordninger og regionale sttteordninger , har i de sidste r vret genstand for talrige forhandlinger , hvor de tre hovedafsnit i beretningen stod i centrum .
Der er frst og fremmest Fllesskabets kornhandel , hvortil der ydes eksportrestitutioner i hele Unionen - et omrde , hvor der ved Revisionsrettens kontrol er fastslet en rkke problemer , som hindrer ordningen i at virke .
<P>
Det frste problem , som bde Revisionsretten og Kommissionen har gjort opmrksom p , vedrrer kvaliteten af de data , som Kommissionen fr stillet til rdighed .
Det har nemlig vist sig , at nogle betalingsorganer i medlemsstaterne ikke i detaljer registrerer eksportrestitutionsbelbet for hver post i den kombinerede oversigt over kornprodukter .
Det har formodentlig bidraget til , at der er opstet en ugunstig status quo for en reglementeret funktion af systemet .
Det kunne nemlig konstateres , at de faste fordlingskoefficienter var undrede i 24 r , fr de i 1991 blev nedsat til 1 , 37 % .
<P>
Efter Budgetkontroludvalgets opfattelse er det muligt , at den manglende regulering af koefficienterne har frt til betragtelige meromkostninger , hvorfor det br sikres i fremtiden , at disse koefficienter kontrolleres med regelmssige mellemrum .
Et lignende problem blev ogs konstateret ved eksportrestitutionerne til malt produceret p basis af byg .
I Frankrig og i Det Forenede Kongerige har den pgldende forordning ikke vret anvendt srlig tilfredsstillende igennem 18 r .
Budgetkontroludvalget anmoder derfor Kommissionen om en tilbagesgning af uretmssigt udbetalte belb p grund af manglende kontrol af den eksporterede malts oprindelse og om en nrmere redegrelse for bestemmelserne om , hvem der er berettiget til restitutioner til foderblandinger .
<P>
Hvad kvaliteten af den fysiske kontrol af korneksporten angr , s mangler der helt tydeligt en koordinering af kontrollen af de multinationale selskaber fra de ansvarlige nationale myndigheders side .
Kommissionen anmodes om s hurtigt som muligt at trffe foranstaltninger for at rette op p de ptalte mangler og at informere Parlamentet om de opnede resultater .
<P>
For det andet beskftiger Revisionsrettens srberetning sig med de srlige ordninger for indfrsel af majs og sorghum til Spanien og Portugal .
Man skal huske p , at der efter Spaniens og Portugals optagelse i Fllesskabet blev indget en aftale mellem Fllesskabet og USA for at garantere en rlig import p 2 millioner t majs og 300.000 t sorghum til Spanien og p 500.000 t majs til Portugal .
De spanske myndigheder hindrer - iflge ordfreren - at ordningen gennemfres korrekt ved at give Kommissionen unjagtige og tilmed forsinkede importdata , mens Portugal opkber majs direkte p verdensmarkedet og derefter slger det p det portugisiske marked til interventionspriser .
Denne praksis har frt til betydelige meromkostninger p Fllesskabets budget .
Budgetkontroludvalget krver , at det ved forvaltningen af ordningen fremover sikres , at der ikke opstr nogen meromkostninger p Den Europiske Unions budget .
<P>
Endelig vedrrer det tredje aspekt i beretningen kornforsyningen under POSEIMA-programmet .
Dette glder i frste omgang for Madeira og Azorerne , og Revisionsrettens bemrkninger hertil har vist en rkke funktionsmangler og svagheder , der burde kunne retfrdiggre en hurtig kontrol af programmet .
I dette kedelige anliggende skal det desuden understreges - det har hr . Engwirda , medlem af Revisionsretten , gjort opmrksom p i en skrivelse til mig som formand for Budgetkontroludvalget - at en tilbagesgning af de for meget udbetalte belb ikke er mulig , da de fortjenester , importrerne med urette har opnet , skyldes en fejl fra Kommissionens side .
<P>
Der krves derfor en reform af POSEIMA-programmet p grundlag af Revisionsrettens bemrkninger , hvor der selvflgelig skal tages hensyn til kravene om fordelingen mellem erne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , min mentale tilstand er benbart et problem - dette emne blev jo berrt i morges - nr jeg kan blive ophidset over Revisionsrettens srberetning nr . 5 / 97 om forvaltningen af Fllesskabets kornhandel , hvortil der ydes eksportrestitutioner , eller som er omfattet af srlige importordninger eller regionale sttteordninger , med Kommissionens svar .
Men det er en af de srberetninger , der er vrd at lse .
Den er rammende og prcis .
Det er virkelig lykkedes Revisionsretten at fremhve de problemer , vi har p dette omrde , som fru Theato har fremfrt .
<P>
Beretningen er imidlertid ikke s god som tidligere srberetninger om samme emne .
En srberetning , der virkelig fik vores opmrksomhed , var , da vi gav ekstra eksportrestitutioner til eksport fra Tyskland , og skibe bragte korn til Tyskland , af- og plssede det samme korn og tog derfra - og tjente penge p det .
Det viste med al tydelighed , hvor tbeligt systemet var , men der er stadig en rkke fejl .
Vi har eksportrestitutioner fra perioden 1991-1994 p over ECU 11 milliarder .
Belbet oversteg faktisk de samlede udgifter i forbindelse med uddannelse , socialpolitik , forskning og udvikling og programmer til bekmpelse af fattigdom .
Disse midler passerede gennem ordningen med en rkke fejl og utilfredsstillende praksiser .
<P>
Der er to punkter , jeg gerne vil fremhve .
For det frste i forbindelse med POSEIMA-programmet , hvor vi sendte midler til Azorerne .
Nr man lser srberetningen , er det simpelthen fantastisk , hvordan sdanne midler kunne bruges p den mde .
Der blev afslret en rkke misforhold og fejl , som berettiger en revision af programmet .
Jeg er sikker p , at Kommissionen er enig i det .
Man kan kun tilslutte sig Revisionsrettens konstatering af , at der i det nuvrende system vil vre faktorer , som ikke har noget at gre med de srlige betingelser , der er gldende for POSEIMA-programmet , som dikterer sttteniveauet .
<P>
Nu vil jeg gerne dvle lidt ved komitologi , et omrde , som jeg synes er meget interessant .
De ECU 11 milliarder blev faktisk forvaltet af en forvaltningskomit , hvortil Parlamentet ingen kontrol eller undersgelsesret har , og hvorom vi har meget svrt ved at f oplysninger .
For ikke s lnge siden , da kornpriserne faktisk var skyhje p verdensmarkedet , satte forvaltningskomiten en stopper for eksportrestitutioner .
Det er meget godt , men vi blev aldrig konsulteret eller spurgt , om det var det rette at gre .
Det drejer sig jo ogs kun om et par milliarder ECU !
<P>
I de par mneder , hvor eksportrestitutionerne var suspenderet , kunne disse midler have finansieret den udvikling af landdistrikter , som kommissr Fischler prver at promovere , og tilbagefre vores udgifter i forbindelse med den flles landbrugspolitik .
Da suspensionen af restitutionerne ophrte , blev Parlamentet endnu en gang ikke adspurgt .
Ingen konsultation , ingen oplysninger , bare fait accompli .
Jeg tror ikke , at det er den rigtige mde for Parlamentet at operere i forbindelse med landbruget , men jeg ved , at jeg er ved at komme bort fra emnet .
Kommissren kan meget vel sprge , om det har noget med srberetningen at gre .
Men det har meget med srberetningen at gre .
Det handler om forvaltningskomiternes funktion .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at more mig lidt over udtalelsen fra Landbrugsudvalget , hvor det blev sagt , at Parlamentet ikke kan flge forvaltningskomiternes aktiviteter .
Hvis det er tilfldet , viser det , hvor utilstrkkeligt det nuvrende system er .
Vi har 79 komiter til forvaltning af landbruget .
Det var det tal , der blev opgivet , da jeg arbejdede med budgettet .
I 1994 alene stod forvaltningskomiterne for 4.679 love .
Det er en masse lovgivning og penge .
<P>
I srberetningen anmodes om gennemsigtighed , og det br vi efterleve .
Jeg er ret sikker p , at kommissren vil sttte dette tiltag .
Vi m ndre vores metoder .
Vi m ndre mden at fordele vores midler p inden for landbruget - vi m vk fra eksportrestitutioner og den komitologistruktur , der styrer disse store summer .
Vi har brug for et system , der er mere gennemsigtigt , med frre smuthuller , frre skavanker .
<P>
Jeg mener virkelig , at den nste srberetning br vre langt bedre end de tidligere .
Kommissr Fischler vil naturligvis have meget at skulle sige om dette og om , hvordan det skal gribes an .
Han ved , at han har Parlamentets sttte , nr han forsger at f disse ndringer igennem , for de er meget vsentlige .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , generelt sttter jeg den flles landbrugspolitik , s det er svrt for mig at indrmme det over for Terry Wynn , men jeg er enig i nogle af hans argumenter om komplikationerne i forbindelse med denne politik , som har givet s mange muligheder for svindel .
<P>
Jeg mener , at forslagene om reform er vigtige .
Den sttte , som vi giver , vil vre mere mlrettet , vil lettere n de landmnd , landbrug og landdistrikter , hvortil de er beregnet , og der vil vre frre muligheder for misbrug , og der vil g mindre til mellemhandlere og forhandlere , der sammenlignet med de landmnd , som vi hber at sttte , har mulighed for store indtjeninger i nogle af disse omrder .
Den direkte sttte vil lse mange af de problemer , som vi omtaler her .
<P>
Hvad angr POSEIMA-programmet , m vi indrmme , at det vil vre umuligt at finde en mere kompliceret , indirekte eller ineffektiv mde til sttte af er eller fjerne regioner , for der er overhovedet ingen garanti for , at disse midler vil gavne de mennesker , der har behov for dem , eller hvortil midlerne var beregnet .
Og endnu en gang giver det mulighed for store indtjeninger for mellemhandlere og skaber store muligheder for svindel .
<P>
Det eneste sprgsml , jeg har vedrrende Giansily-betnkningen , er til punkt 5 , der omhandler import af produkter uden gede udgifter for Den Europiske Unions budget og uden at skade de europiske markeder .
S lnge disse produkter er billigere p verdensmarkedet , end de er i Den Europiske Union , og s lnge vi har overskud , er der naturligvis ingen mulighed for , at nogen kan opfylde kravene i forordningen , for det vil jo betyde billigere kornprodukter udefra .
<P>
Der er et punkt , hvor jeg er lidt uenig med Terry Wynn , og det er vedrrende sprgsmlet om eksportrestitutioner , hvor jeg mener , at han er lidt p vildspor .
For der er jo tale om en automatisk mekanisme , og hvis vi har et overskud inden for Fllesskabet og en politik , der er udarbejdet til at f dette overskud ud af Fllesskabet for at slge til markeder , hvor priserne er lavere , s vil det vre klart fra dag til dag og mned til mned , som verdensmarkeder ndrer sig , at vi har behov for en forordning til at f dette overskud ud af Unionen .
Vi skal have et fleksibelt system , og den sttte , vi giver , vil g op og ned .
Nr priserne p verdensmarkederne er hjere end i Den Europiske Union , som de heldigvis er blevet for nylig , sparer vi tilsvarende den omkostning , og pengene bliver i budgettet , og vi kan anvende dem til noget andet .
Jeg tror , at s lnge vi har overskud , vil dette system vre ndvendigt .
<P>
Jeg er enig i , at jo hurtigere vi kan f et system , der ikke har alle disse komplicerede foranstaltninger i forbindelse med sttte af regionerne , jo bedre , lige som det er tilfldet med strukturfondene .
Vi har udarbejdet s komplicerede bestemmelser , at jeg ikke tror , at regionerne fr den tilsigtede hjlp , og de skaber store muligheder for den slags misbrug , der er beskrevet her , og som vi hber at f afhjulpet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , det er rgerligt , at hr .
Giansily ikke kan vre til stede her .
Ellers havde jeg givet ham en kompliment , men jeg vil s give en kompliment til hr . Fischler , som - formoder jeg - med henblik p denne betnkning specielt har stillet sin fredag formiddag til rdighed for at hre p dette .
<P>
Jeg er ogs tilhnger af den flles landbrugspolitik , men jeg er strkt overbevist om , at nr der er regler , skal disse overholdes ordentligt .
Jeg tror , at Parlamentet spiller en srlig rolle p dette omrde , og det er egentlig det eneste parlament , som kan gre dette .
<P>
Det mest overraskende ved denne betnkning synes jeg er , at medens alt forandres i verden , medens alt i renes lb er forandret p det landbrugspolitiske omrde , er der en rkke ting , som er forblevet konstante .
For mel , som fremstilles af korn , er koefficienten ikke tilpasset de sidste 24 r , og for malt , som er fremstillet af byg , er koefficienten ikke tilpasset de sidste 18 r !
Hvordan kan det lade sig gre ?
Hvordan kan en komit , som trffer beslutning derom , og hvordan kan reprsentanterne for de medlemsstater , som deltager i komiten , s lnge drage deres egen fordel deraf ?
Hvilke konsekvenser drager Kommissionen heraf ?
<P>
En af de srlige ting i Revisionsrettens beretning var efter min mening ogs , at det tydeligt siges , at ingen som helst medlemsstat formr at udve den ndvendige fysiske kontrol med eksportrestitutioner .
Det forekommer mig at vre en overordentlig alvorlig konstatering .
Milliarder af ECU anvendes dertil , og s er der Revisionsrettens konstatering af , at ingen som helst medlemsstat er i stand til at kontrollere det .
Hvad gr Kommissionen med denne kendsgerning ?
<P>
Det sidste punkt er , at ved Spaniens og Portugals tiltrdelse blev der skabt srlige ordninger .
Jeg formoder for at gre overgangen nemmere . Det har nu vist sig , at disse ordninger er en stor ulempe for det europiske budget .
Jeg sprger mig selv , om de er til fordel for Spanien og Portugal .
Kunne det undersges endnu en gang ?
<P>
Endelig , hr. formand , hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe p grundlag af disse konklusioner ?
Hvilken restitution vil der foretages af de uberettiget udbetalte belb ?
Vi vil i disse dage igen behandle dechargen for budgettet for 1993 .
Dette her lber til og med 1994 , hvis jeg har forstet det ret .
Hvorvidt giver Kommissionen medlemsstaterne skylden for deres fejl ?
Bruges de ekstra takster , som er indfrt p kraftig opfordring af Parlamentet ?
F.eks. 25 % , hvis det er sket i s mange r .
Agter Kommissionen at gre dette ?
Og jeg gentager , hvad er rsagen til de srlige ordninger for Spanien og Portugal , nr disse , hvis jeg har forstet det ret , ikke tjener noget som helst godt forml , i hvert fald har de ikke gjort det i de forlbne ti r ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , nogle aspekter ved den politiske beslutning i hr . Giansilys betnkning mangler efter vores opfattelse balance .
<P>
Hvad angr Portugals og Spaniens muligheder for at importere visse mngder majs p verdensmarkedet , fremfres der i begrundelsen nogle overvejelser , som derefter fremfres p en tilsvarende eller dkkende mde i den politiske beslutning .
P den ene side er det forhold , at den ene af de to medlemsstater fremlgger forsinkede og unjagtige data , ikke genstand for nogen som helst omtale i beslutningen .
P den anden side krves det , at den anden medlemsstat udver sin ret til import , uden at det fr indvirkninger for Fllesskabets budget , og eventuelt uden at skade EU ' s produktion , nr et sdant krav ikke engang er begrundet , eftersom det drejer sig om en ret , der blev indfrt netop for at sttte denne medlemsstats forarbejdningsindustri .
<P>
Denne omtale i den politiske beslutning er s meget desto mere ubegrundet , som den fremfres i en situation , hvor det oven i kbet er kendt , at den portugisiske regering har besluttet at erstatte den direkte import , som den imidlertid stadig har ret til , med gennemfrelse af et offentligt udbud .
<P>
Derimod er der meget vigtige henvisninger , hvad angr kornforsyningen under POSEIMA-programmet .
Som vi gentagne gange har sagt det , og ikke kun med hensyn til korn , s bekrfter Revisionsrettens srberetning , at stttens indvirkninger indtil den endelige bruger mangler klarhed ( for det defineres ikke tydeligt , hvem der er bruger , eller hvad der er bruger ) , at det er ikke let at fastsl omfanget af denne indvirkning indtil den endelige bruger ( blot p grundlag af regninger fra importvirksomheder ) , og , endelig , at det kontrolsystem , som de regionale myndigheder gennemfrer , ikke er tilfredsstillende .
Vi afventer de foranstaltninger , som disse regionale myndigheder vil gennemfre for at ndre denne situation og gre stttesystemet gennemskueligt og den fulde gennemfrelse af midlerne kontrollerbar for de modtagere , som systemet blev udtnkt for .
<P>
Betnkningen berrer ogs det forhold , at ernes spredte beliggenhed medfrer en betydelig forhjelse af leveringsudgifterne , betinget ogs af mangel p havnefaciliteter , ud over at konstatere - og rigtigt - at sttteniveauet m afhnge af POSEIprogrammernes specifikke dispositioner , der skal tage hensyn til regionernes vanskelige forhold og ikke til de skiftende niveauer for verdensprisen p korn ( der , i og med at de er get ned , har fet sttteniveauet til at g ned , uden at disse regioners vanskelige forhold har ndret sig ) .
<P>
I denne sammenhng sttter vi naturligvis nsket om en reform af POSEIMA-programmet , hvad angr kornforsyningen , med henblik p , at en sdan gennemfres p grundlag af rimelige beregningsmetoder for importsttten til korn , og at omkostningerne til transport mellem erne kommer til at indg heri i tilstrkkelig tydeliggjort og kvantificeret form , i en helhed af justeringer , der br ledsages af den ndvendige angivelse af de respektive tillgsbevillinger .
<P>
Kun sdan vil vi kunne give indhold til den formelle anerkendelse af den status af fjerntliggende region , som for nylig er blevet indeholdt i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , der er flere interessante og samtidig opsigtsvkkende iagttagelser i Revisionsrettens srrapport .
En af disse er , som flere talere allerede har nvnt , de faste bearbejdningskoefficienter , som ikke er blevet ndret i hele 24 r .
Hvordan er dette muligt ?
Kommissionens svar lader dette sprgsml ubesvaret og pviser en alvorlig forsmmelse fra Kommissionens side .
Denne forsmmelse har uden tvivl frt til betydelige merudgifter for EU gennem rene , hvilket er mere end beklageligt .
<P>
I rene 1991-1994 androg eksportsttten til korn hele ECU 11 milliarder , alts et betydeligt belb .
Revisionsrettens kontroller har pvist flere alvorlige mangler , som gr , at systemet ikke fungerer tilfredsstillende .
Det samme glder p omrdet for eksporteret korn .
Disse mangler - der kan til og med vre tale om rene bedragerier i sektoren - fremmes , s udbetalinger af denne eksportsttte bliver forkerte , hvilket s frer til forgede udgifter for EU .
Dette faktum m Kommissionen gre noget srdeles alvorligt ved .
<P>
Fejlbehftede kontrolsystemer findes ogs p andre omrder , f.eks. det kritiserede Poseima-program .
Nr det glder maltsektoren , hvor Revisionsretten har taget den mangelfulde anvendelse af reglerne i Frankrig og Storbritannien op , sttter V-gruppen ordfrerens krav om , at Kommissionen skal krve de forkert udbetalte belb tilbage .
Desuden forudstter jeg , at Kommissionen vil ndre reglerne for at forhindre , at et lignende problem opstr i fremtiden .
<P>
Endelig vil jeg blot gre mine svenske kolleger opmrksom p , at der er en fejl i betnkningen under punkt 1 , hvor der i den svenske version str , at Parlamentet beklager de faste bearbejdningskofficienter ; der skal i virkeligheden st , at Parlamentet dybt beklager , hvilket er en yderligere skrpelse af teksten .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , Revisionsretten analyserer i sin beretning en rkke aspekter vedrrende import og eksport af korn og navnlig vedrrende anvendelsen af eksportrestitutionsmekanismen med hensyn til den administrative forvaltning og med hensyn til svindel .
<P>
Hvad angr de europiske landbrugsproducenter , s understreger de med rette de problemer , der opstr som flge af srordningerne for import af majs og sorghum i Spanien og Portugal .
Disse ordninger , der blev indfrt ved disse landes optagelse i Den Europiske Union , er nemlig stadig gldende , og de er endda blevet konsolideret i forbindelse med GATTaftalerne .
Det drejer sig for Spaniens vedkommende om 2 millioner t majs og 300.000 t sorghum og for Portugals vedkommende om 500.000 t majs . Denne majs og sorghum kommer navnlig fra USA .
<P>
Som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter minder om , er det ndvendigt at undg , at denne import skaber alvorlige forstyrrelser p fllesskabsmarkedet p grund af den ikke helt regulre markedsfring .
F.eks. har man for ikke s lnge siden kunnet konstatere , at salget af den majs , som Portugal importerede i den forbindelse , skete til en pris , der var lavere end prisen for fllesskabsmajs .
Disse forvridninger medfrer forskelle i produktionsomkostningerne for fabrikanterne af forarbejdede landbrugsprodukter , og de kan sledes fre til visse virksomhedsflytninger inden for forarbejdningsindustrien .
Disse importkvoter p nul , der er forbundet med Spaniens og Portugals optagelse , og som Kommissionen har accepteret blev stadfstet i forbindelse med GATT , er sledes ikke alene til fordel for USA og til skade for de europiske producenter , men forrsager desuden nogle alvorlige forvridninger som flge af den manglende overholdelse af konkurrencereglerne inden for det indre marked .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege et andet reelt problem , nemlig visse operatrers vanskeligheder , nr de skal eksportere korn .
Paradoksalt nok har Kommissionen i de seneste r lagt europiske afgifter p korneksport , selvom vi giver landmndene tilskud til den obligatoriske braklgning .
I begyndelsen af driftsret i r , da verdenskurserne p korn var gode , bevilgede Kommissionen kun eksportkontrakter i nje doser .
Siden hen er markedet faldet , og Den Europiske Union vil miste nogle markedsandele p grund af begrnsningen af restitutionsmngderne .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hverken landmndene eller fabrikanterne forstr denne tankegang , og jeg m indrmme , at jeg selv har svrt ved at forst den .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , for skatteyderne i EU m meget af det , der str i denne betnkning , virkelig vre meget svrt at fordje .
Alene den kendsgerning , at kvaliteten af de formidlede data lader meget tilbage at nske i forbindelse med astronomiske restitutionsbelb , som f.eks. ECU 11 milliarder fra 1991 til 1994 , er en konstatering , som man egentlig ikke skal betegne som et problem , men snarere som en skandale .
<P>
Problematikken vedrrende den flles landbrugspolitik med alle dens svagheder og tilbjelighed til ukorrekthed af enhver art understreges endnu en gang .
Meromkostninger p ECU 9 , 3 millioner , som er opstet ved , at Portugal opkber majs p verdensmarkedet i stort omfang og slger det p det portugisiske marked til interventionspris og dermed opnr en betydeligt bedre pris for importmajs end for majs af fllesskabsproduktion , det er chokerende .
Lige s chokerende er det , at fordlingskoefficienterne , der er udslagsgivende for strrelsen af eksportrestitutionerne , ikke blev ndret i perioden fra 1967 til 1991 , og at eksportrestitutionerne til korn betales , selvom medlemsstaterne ikke er i stand til at gennemfre den fysiske kontrol .
Dette er i strid med de gldende forordninger og forslag fra Den Europiske Union .
<P>
Med denne betnkning understreges det endnu en gang , hvor ndvendigt det er at reformere den flles landbrugspolitik med henblik p kologi og renationalisering , og isr at disse drastiske misforhold skal afhjlpes .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , der er ingen diskussion om , at der inden for Unionen er forekommet misbrug af eksportbidraget til korn .
Det er n af landbrugpolitikkens skndsler for ikke at glemme misbrugstilflde ved kdhandelen .
Det er f.eks. helt utroligt , at det har kunnet lade sig gre at opmagasinere korn fra frie markeder og korn finansieret med interventioner i samme lagre .
<P>
Jeg fstner mig i henhold til Giansilys betnkning ved Spaniens og Portugals majskvoter .
Det er indlysende , at importmajsen i hvert fald i Portugal med en betydelig profit er blevet blandet med majsen fra Den Europiske Union .
Misforholdet forbliver ikke ved dette , men det kommer ogs frem ved Agenda 2000-forhandlingerne .
Det eventuelle misbrug forsges fjernet ved at forklare , at majsdyrkning p Den Europiske Unions omrde er mere fordelagtig .
<P>
Nr der tales om Den Europiske Unions nulsumsspil i landbruget eller ligefrem en forringelse af det for at finansiere udvidelsen , er problemet fra majskvoterne i Agenda 2000-forhandlingerne ved at blive sat til betaling hos de finske mlkeproducenter .
Det gr ikke .
De andres misbrug skal ikke inddrives hos vores landmnd , kommissr Fischler .
<SPEAKER ID=52 NAME="Fischler">
Hr. formand , hjtrede damer og herrer . I Den Europiske Revisionsrets srberetning nr .
5 fra 1997 er der isr tale om tre problemer . Det handler for det frste om kornhandel og isr om ydede eksportrestitutioner , for det andet om indfrsel af majs og sorghum til Spanien og Portugal , for det tredje om kornforsyning under POSEIMA-programmet .
<P>
Kommissionen ser positivt p Revisionsrettens beretning og ogs p ordfrerens beslutningsforslag , som De skal stemme om i dag .
Selvom Kommissionen ikke er enig med Revisionsretten p alle punkter , vil beretningen i hvert fald vre en meget vrdifuld hjlp for os i forbindelse med vores bestrbelser p at forbedre ordningerne til forvaltning af kornmarkedet og ikke mindst p at forbedre kontrollen .
<P>
Parlamentet klager efter min mening med rette over , at de faste koefficienter til tilpasning af eksportrestitutionerne til fordlingsprodukter ikke er blevet ndret i 24 r .
Men Kommissionen lgger ogs vgt p det forhold , at den i lbet af denne periode flere gange har forlangt og foreslet en ndring , men at dette hver gang er blevet afvist af medlemsstaterne .
Frst da vi ajourfrte koefficienterne i 1991 , blev det bedre .
I hvert fald kan man for Den Europiske Union anfre som argument , at vores koefficienter er strengere end vores vigtigste handelspartneres og konkurrenters .
<P>
I forbindelse med eksportrestitutionerne til malt og foderblandinger har Revisionsretten gjort opmrksom p nogle differencer og vanskeligheder ved udlgningen af forordningerne .
Efter Kommissionens opfattelse er disse bestemmelser dog i sig selv temmelig entydige .
De problemer , der har vret i to medlemsstater med hensyn til den eksporterede malts oprindelse , er blevet lst i mellemtiden .
Som Kommissionen fastslr i sit svar p srberetningen , vil man som led i proceduren for regnskabsafslutningen drage de konomiske konsekvenser , som er ndvendige p grund af den manglende kontrol af ansgningerne om eksportrestitutioner .
<P>
Vanskelighederne ved at fortolke den kombinerede nomenklatur for foderblandinger undersges p.t. af Kommissionens kontorer .
Vi regner med , at der snart vil kunne findes en tilfredsstillende lsning .
Revisionsrettens konklusion vedrrende fysisk kontrol af eksporteret korn er i stor udstrkning i overensstemmelse med Kommissionens .
Det glder mig at kunne meddele Parlamentet i dag , at Udvalget om Handelsmekanismer p.t. arbejder p en konsolidering af restitutionsgrundforordningen , alts forordning 3665 / 87 .
<P>
Som foreslet af Revisionsretten skal bestemmelserne om ydelse af eksportrestitutioner i den forbindelse udformes vsentligt strengere .
Eksportanmeldelsen skal fremover indleveres til det sted , hvor varen rent faktisk lastes .
Til kontrol af internationale virksomheders eksport har Kommissionen efter min mening allerede givet medlemsstaterne meget klare anvisninger .
Vi vil dog fortsat flge op p denne sag .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at nr vi engang har fremlagt alle forslagene til en reform af kornsektoren , vil de fleste af disse bestemmelser egentlig vre forldede , fordi vi s de facto nppe lngere skulle gre krav p eksportrestitutioner til korneksporten .
<P>
Revisionsretten kritiserer dog ogs den srlige ordning om direkte opkb af majs p verdensmarkedet til import til Portugal .
Den kendsgerning , at en del af denne import blev afviklet af det portugisiske interventionsorgan , er resultatet af et kompromis , som blev indget i Rdet i december 1993 .
Jeg vil ikke lgge skjul p , at Kommissionen fra starten vidste , at det ville fre til forvridninger p grund af denne ordning .
Derfor og p grund af Revisionsrettens bemrkninger blev denne ordning heller ikke fornyet i 1997 .
<P>
Ordningerne om forsyning af fjerntliggende regioner under POSEIMA-programmet er i sig selv svre at gennemfre .
Men Kommissionen anser dem alligevel for ndvendige .
Den har derfor med opmrksomhed noteret Revisionsrettens bemrkninger og anbefalinger i forbindelse med sttteprogrammet til forsyning af Azorerne og Madeira med korn .
Kommissionens ml vil vre at videreudvikle programmet og at afstemme det langt mere prcist efter disse konkrete regioners behov .
Kommissionen bestrber sig p at opn fremskridt p dette omrde inden for de grnser , der er fastlagt i de pgldende rdsforordninger .
<P>
Kommissionen overholder naturligvis det forlig om komitologiproceduren , som er indget mellem Parlamentet og Kommissionen i september 1996 , og som omtales under punkt 7 i beslutningen .
Forvaltningskomiterne arbejder dog af og til med meget korte frister .
Men dagsordenerne og referaterne fra komitmderne fremsendes automatisk til Parlamentet hver gang , og i mellemtiden kan mdereferaterne desuden hentes p Internet og er sledes gjort tilgngelige over for en meget bred offentligthed .
<P>
Til slut kan jeg meddele , at den rapport , som Parlamentet har anmodet om , vedrrende de foranstaltninger , der er truffet p baggrund af Revisionsrettens konklusioner , vil blive fremsendt til Dem inden lnge , sledes at den kan indg i Parlamentets beslutning om decharge i forbindelse med regnskabsafslutningen .
Tillad mig til sidst at konkludere , at denne srberetning og arbejdet med den i mine jne er et godt eksempel p , hvordan Fllesskabets organer , nemlig Revisionsretten , Parlamentet og Kommissionen , kan samarbejde her for at kunne forbedre gennemfrelsen af forskellige EU-politikker afgrende .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Inden afstemning om ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand . Jeg har stemt , men en eller anden har taget mit kort ud .
Jeg har ikke set derhen og har ingen anelse om , hvor mit kort er blevet af .
Min kollega kan bekrfte det .
Jeg sidder altid her .
Jeg har deltaget i afstemningen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Fru Mann , for det frste m jeg endnu en gang minde Dem om , at afstemningerne om fredagen er gratis .
Der er derfor intet at bekymre sig om , kre frue .
<P>
For det andet vil Parlamentets tjenestegrene notere , at De har stemt , og for det tredje vil jeg gerne vide , hvad De har stemt .
Kre frue , vil De venligst meddele , hvad De har stemt .
De har stemt for ?
Mange tak .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand . Jeg vil for det frste blot sige , at vores kollega Mann nu oplever noget , som ogs er sket for mig , nemlig at kortet blev stjlet om fredagen .
For det andet vil jeg gerne sige til Deres bemrkning , at vores kollega Mann sikkert ikke sidder her p grund af pengene .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , De har gentaget det mange gange her i Parlamentet , og derfor ved vi , at De har vret udsat for et ulovligt tyveri .
Vi hber , at De har fet Deres stemmekort tilbage , for jeg kan se , at De er i stand til at stemme .
Men De m alts vre forsigtig og passe meget p , for nu har De sikkert opdaget , at Deres kort har en srlig vrdi .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , det drejer sig helt specifikt om det , De har sagt , for De er den anden nstformand her til morgen , som har henvist til det andet system . Hr .
Martin sagde , at afstemning ved navneoprb om fredagen ikke havde s stor betydning , og De har ogs foretaget en skelnen .
Jeg vil gerne anmode om , at De forklarer formanden og nstformndene , at disse afstemninger har betydning : De er endog meget vigtige .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Tak , hr . McGowan , men hvis De havde lyttet til mig , ville De have hrt , at jeg ikke har sagt , at disse afstemninger ikke har s stor betydning .
Tvrtimod , og De ved , at jeg altid er her om fredagen og tillgger dem den vrdi , som de fortjener .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , i trd hermed skulle jeg netop til at sige , at vi alle her forstr den mde , De taler p , men der er en gruppe europere deroppe , som i vrigt er ret unge , og over for dem tror jeg , man burde prcisere , hvad De egentlig nskede at sige .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , lad mig fastsl , at om fredagen har afstemningerne njagtig samme vrdi som p enhver anden ugedag , og jeg takker hr .
Fabra for hans anmodning om prcisering , hvilket jeg gr med stor tilfredshed .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=62 NAME="Wibe">
Ordfreren tager meget af den kritik , som Revisionsretten har rettet mod forvaltningen i ovennvnte emne , op .
Jeg mener dog , at man ogs kunne have taget kritikken mod de spanske myndigheder ( angende den sendrgtige rapportering af importen af majs og sorghum ) og mod forvaltningskomiten ( vedrrende manglen p information om virksomheden ) op .
Jeg erkender dog villigt , at dette er en randbemrkning og ikke nogen kritik af strre betydning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand . Vi har nu en enstemmig godkendelse af en betnkning , som der ikke har foreligget nogen ndringsforslag til .
Vi har brugt syv minutter p at stemme om s lidt - dette vedrrer ikke indholdet , men antallet af ndringsforslag .
Jeg m sige , at det har vret uudholdeligt i denne uge , sdan som vi har mttet g frem ved afstemningerne , hele tiden afbrudt af forslag til forretningsordenen .
Jeg har med vilje ikke bedt om ordet under disse indlg vedrrende forretningsordenen for ikke at forsinke processen endnu en gang .
Jeg m dog - ogs fra udvalgsformndenes side , der jo er ansvarlige for , at disse beslutninger kommer prcist igennem plenarforsamlingen - indtrngende bede om , at der i Prsidiet hurtigst muligt , og det vil sige inden nste plenarmde , findes en holdbar lsning , sledes at disse uudholdelige forsinkelser under afstemningerne kan undgs .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage den bemrkning , som jeg fremsatte i gr .
Som De s rigtigt sagde , har fredagsafstemningen den samme vrdi som torsdagsafstemningen .
Jeg lagde i gr aftes mrke til , at stemmeklokken ikke fungerede .
Det samme var tilfldet her til morgen .
Situationen er s meget alvorligere , fordi afstemningen fredag morgen afbrydes flere gange .
<P>
Jeg vil gerne anmode Dem om , hr. formand , at trffe de ndvendige foranstaltninger , s parlamentsmedlemmernes stemmeklokke fungerer , da det ellers risikerer at medfre alvorlige forstyrrelser for stemmeafgivningen .
Det ville jo vre temmelig beklageligt , hvis den eneste ringen , der lyder ved afstemningen , skulle vre den ringen , der kommer fra mobiltelefonerne .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Jeg vil for det frste gerne sige til fru Theato , at fredag formiddag heldigvis forlber roligt og afslappet .
Derfor kan vi endda nogen gange forlnge afstemningerne , fordi det som sagt er rolige og afslappede dage med en god stemning .
Samtidig beder jeg Dem overbringe hr . Giansily vores lyknskninger i anledning af den gunstige afstemning om hans betnkning , som blev vedtaget enstemmigt af hele Parlamentet .
<CHAPTER ID=6>
Polens og Slovakiets deltagelse i erhvervs- , ungdoms- og uddannelsesprogrammer
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Leperre-Verrier for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om flgende :
<P>
forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets holdning i associeringsrdet vedrrende Polens deltagelse i Fllesskabets programmer p omrderne erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse ( KOM ( 97 ) 0422 - C4-0628 / 97-97 / 0224 ( CNS ) ; -Fllesskabets holdning i associeringsrdet vedrrende Den Slovakiske Republiks deltagelse i Fllesskabets programmer p omrderne for erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse ( KOM ( 97 ) 0422 - C4-0629 / 97-97 / 0225 ( CNS ) ) ( A4-0057 / 98 ) .
<SPEAKER ID=67 NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , kre kolleger , de st- og centraleuropiske landes deltagelse i ungdoms- og uddannelsesprogrammet er p rette kurs .
Det forslag , som Kommissionen forelgger for os i dag , er et glimrende eksempel herp , og vi m glde os over at se Polen og Slovakiet komme med i gruppen af de lande , der deltager i programmerne SOCRATES , LEONARDO og Ungdom for Europa .
<P>
Vi gav i juli sidste r grnt lys for Ungarns , Rumniens og Den Tjekkiske Republiks deltagelse .
De har fra budgetret 1997 kunnet nyde godt af disse programmer .
I dag er det s Polens og Slovakiets tur .
<P>
Jeg vil gerne kort komme tilbage til denne beslutnings tilblivelse .
Efter at der i lbet af 1996 var blevet underskrevet nogle tillgsprotokoller med et antal st- og centraleuropiske lande , fastlagde associeringsrdene vilkrene for disse landes deltagelse i fllesskabsprogrammerne .
De besluttede at gre uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender til det frste led i de ivrksatte foranstaltninger .
Der skulle s senere hen flge andre aftaler for kultur , milj og sundhed .
<P>
Denne politik , der blev fastlagt p topmdet i Dublin , havde navnlig til forml at gre ansgerlandene fortrolige med Fllesskabets politikker og procedurer .
Vi kan derfor kun glde os over at konstatere , at man har prioriteret samarbejdet inden for uddannelse og ungdomsanliggender .
Det er sandt , at det er nogle vsentlige faktorer i tilnrmelsen mellem befolkningerne og i oprettelsen af et europisk borgerskab .
I vrigt har der eksisteret en udveksling p dette omrde i mange r , og de tre omtalte programmer kunne allerede understtte nogle aktioner , hvori de st- og centraleuropiske lande deltog .
TEMPUS-programmet , der blev indfrt i 1990 i forbindelse med PHARE og TACIS , lagde desuden grunden til et samarbejde p universitetsomrdet .
<P>
Det er naturligvis klart , at disse tiltag er blevet styrket som flge af vedtagelsen af Agenda 2000 og beslutningerne fra topmdet i Luxembourg , der fik disse froptagelsesprocedurer til at trde ind i en operativ fase .
Man skal i den forbindelse lgge mrke til , at der er et samspil og ikke et modstningsforhold mellem de aktioner , der omtales i Agenda 2000 , og denne procedure , som er blevet indledt af associeringsrdene .
Valget af deltagerlande er i vrigt helt i trd med vores Parlaments nske om at undg en forskelsbehandling af ansgerlandene .
Sledes vil Rumnien og Slovakiet , selvom de ikke er blandt de frste lande , kunne optrde imellem deltagerlandene .
<P>
Iflge denne aftale vil Polen og Den Slovakiske Republik kunne deltage i alle de aktioner , der falder inden for rammerne af disse tre programmer .
Disse to lande vil i vrigt blive tilknyttet opflgningen p deres deltagelse i disse programmer , idet de vil blive inviteret til koordineringsmderne .
Det er dog deres egen opgave at oprette de nationale strukturer og de mekanismer , der er ndvendige for deres deltagelse .
<P>
Med hensyn til konomien , s er det tilskud , som Unionen skal give til disse landes bidrag , blevet opfrt p budgettet for 1997 . Det er absolut ndvendigt , at denne udgift bliver anvendt inden den 31. marts , hvilket forklarer , hvorfor denne debat haster .
Desuden har man givet Polen mulighed for at anvende maksimalt 10 % af sin PHARE-bevilling .
Hvad angr Slovakiet , har de opfrt 50 % af udgifterne til deres deltagelse p det nationale budget , mens de resterende 50 % ogs her skal dkkes via PHARE-bevillingerne .
Det skal bemrkes , at staternes finansielle bidrag skal dkke de tilskud og den sttte , der ydes til deres deltagere , og at det samlede modtagne tilskuds- og stttebelb naturligvis ikke m overstige det betalte finansielle bidrag .
<P>
Det drejer sig sledes , kre kolleger , om en aftale om deltagelse , der er indget mellem partnere , og ikke om en kontrakt om bistand .
Dette er en yderst vsentlig faktor , for de st- og centraleuropiske lande har undertiden flt sig som bistandsmodtagere i deres forhold til Den Europiske Union - det er i hvert fald det , der fremgr af evalueringen af TEMPUSprogrammet .
Derfor var det godt , at vi i dag kunne undg at stde p denne vanskelighed .
Men selvom der sledes ikke er nogen strre hindringer for Polens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i disse programmer , og selvom dette tiltag er et positivt politisk skridt , sdan som vi understregede det , s er der dog stadig visse sprgsml .
<P>
Programmerne LEONARDO , SOCRATES og Ungdom for Europa , der blev vedtaget i henhold til proceduren for den flles beslutningstagning , blev indfrt i lbet af 1995 .
Programmerne er nu nsten net til vejs ende , og de skal derfor evalueres og omlgges .
Man skal vre klar over , at disse tre programmer er koordineret med andre aktioner , som Den Europiske Union ivrkstter p uddannelses- , erhvervsuddannelses- og ungdomsomrdet .
Artikel 126 i Maastricht-traktaten har givet Unionen befjelser p dette omrde , og selvom de er begrnsede , s vidner de dog om et reelt nske om at handle .
Man kan sledes sige , at de unges situation og deres integration p arbejdsmarkedet er blevet et af de vigtige anliggender for Den Europiske Union , og med hensyn til de underskrivende lande kan man kun beklage mangelen p ledsagende foranstaltninger .
<P>
I vrigt er der ligeledes sprgsmlet om midlerne .
Budgettet for SOCRATES-programmet er ganske vist blevet sat vsentligt op takket vre vores kollega Doris Packs vedholdenhed og effektivitet - og vi m endnu en gang lyknske hende for hendes foretagende - men ungdoms- og uddannelsesprogrammerne giver i jeblikket anledning til en sand eftersprgsel , som det ville vre en skam ikke at efterkomme .
<P>
For det andet m man tage de st- og centraleuropiske landes behov med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse i betragtning .
Svel Polen som Slovakiet vil ikke kunne undg at skulle tilpasse deres uddannelsessystem , ikke blot i forhold til Den Europiske Union , men ogs i en situation med globalisering og udvikling af de nye teknologier , som vi kender i dag .
<P>
Disse tre programmer kan vre et svar og en ikke ubetydelig hjlp , men da foranstaltningerne spreder sig over mange omrder , vil de ikke ndvendigvis opfylde disse ml .
Udvidelsesproceduren , der er forbundet med princippet om fri bevgelighed og den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser , forudstter dog nogle reelle fremskridt p uddannelsesomrdet .
I vrigt understreger Kommissionen selv dette i de udtalelser , den har afgivet angende disse to landes ansgning om optagelse .
<P>
Med hensyn til Polen , s understreger Kommissionen dette lands bemrkelsesvrdige fremskridt p uddannelsesomrdet , samtidig med at den bemrker , at der stadig skal gres en stor indsats .
Man skal nemlig vre klar over , at Polen anvender 16 % af sit budget , eller 6 , 2 % af sit BNP , p uddannelse , og at Polen har sat sig det ml kraftigt at forge antallet af unge , der fr undervisning p gymnasieniveau og p universitetsniveau , navnlig med det forml , at 20 % af de 20-24 rige skal kunne f en hjere uddannelse .
<P>
Slovakiet gr mindre offensivt til vrks med sin strategi , eftersom blot 3 , 2 % af budgettet anvendes p uddannelse , hvilket svarer til omtrent 1 , 5 % af Slovakiets BNP .
Foruden ndvendigheden af ogs her at ge antallet af elever og studerende skal der stadig gres en betydelig indsats for at give mindretallene de samme muligheder for at f adgang til uddannelse , og her tnker jeg srligt p det ungarnske mindretal .
<P>
For at kunne vurdere hvordan deltagelsen i vores uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer kan hjlpe disse lande p vej mod en modernisering af deres uddannelsessystem , har jeg derfor foreslet oprettelsen af et srligt forretningsudvalg .
Jeg ved , at Kommissionen ikke er srligt positivt stemt over for et sdant tiltag .
Men jeg m indrmme , hr. kommissr , at jeg ikke blev helt overbevist af de svar , jeg fik med hensyn til afvisningen af at oprette et sdant evalueringsudvalg , og jeg m sige , at det beklager jeg .
Udvidelsesprocessen forudstter nemlig , at man tilbagelgger adskillige etaper .
SOCRATES , LEONARDO og Ungdom for Europa udgr naturligvis nogle platforme , men vi mangler stadig at bygge broer , kre kolleger .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis vi beslutter at inddrage Polen og Den Slovakiske Republik i Den Europiske Unions ungdoms- og uddannelsesprogrammer , er det et vigtigt skridt .
Det er dog ogs et skridt , der viser sig at vre logisk , hvis vi vil fortstte ad den vej , som vi er slet ind p med beslutningen om en udvidelse af Den Europiske Union mod st .
Hvorfor ?
Et politisk stabilt og fredeligt Europa er det ml , vi har for je , nr vi bner vores Fllesskab for staterne fra den tidligere stblok .
Dette ml hber vi at n ved at sttte de fremtidige medlemsstater i at konsolidere demokratiet og styrke deres konomiske kraft .
Men hvordan kan vi gre det ?
Kun ved at vi lrer af hinanden , ved at vi udveksler erfaringer , viden , ider og tanker , ved at vi bliver fortrolige med hinanden .
Jo flere unionsborgere der er integreret i denne sammenvoksningsproces , desto mere vellykket vil den vre .
Jo yngre de mennesker , der deltager i processen , er , desto dybere kan en flelse af samhrighed rodfste sig i deres hjerter , desto mindre modtagelig vil det fremtidige Fllesskab vre over for skrammer .
<P>
Programmerne LEONARDO , SOKRATES og Ungdom for Europa vil skabe grobund for en sdan udvikling .
De bidrager til at overvinde sproglige grnser , fremmer overfrslen af uddannelser og udvekslingen af studerende , erhvervsaktive og unge i Europa .
I programmerne lgges der vgt p , at unge i bde gamle og fremtidige medlemsstater lrer at betragte demokratiske vrdier som beskyttelsesvrdige .
<P>
I den kreds af lande , der vil indlede udvidelsen mod st med deres tiltrdelse , er Den Slovakiske Republik ikke reprsenteret .
Vurderingen af , at den demokratiske kultur frst skal trives i dette land , har medfrt , at optagelsen i Fllesskabet er blevet udskudt .
Men vurderingen af , at den slovakiske befolkning er ben for en demokratisk videreudvikling af det politiske system , har medfrt , at vi nsker , at befolkningen i Den Slovakiske Republik deltager i vores programmer .
<P>
Allerede i juli sidste r besluttede Europa-Parlamentet sig for at optage Tjekkiet , Ungarn og Rumnien i programmerne .
Den Slovakiske Republik og Polen mtte vente , da vi frst skulle se , om vi fik get SOKRATES-midlerne .
Det har vi opnet , og derfor glder jeg mig i dag over , at Den Slovakiske Republik og Polen vil komme med i vores programmer efter Ungarn , Tjekkiet og Rumnien .
Tak , fru Leperre-Verrier , for Deres gode bidrag .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , at inddrage Polen og Slovakiet i en fllesskabsaktion med hensyn til erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse , sledes som det er foreslet i fru Leperre-Verriers betnkning , er udmrket .
Det er igen et lille skridt p den historiske vej , som vi i slutningen af marts definitivt slr ind p med Europakonferencen for at gre landene i Central- og steuropa til fuldstndige partnere .
<P>
I praksis er dette desuden en fornuftig metode til at gre ansgerlandene fortrolige med de forskellige politiske omrder og procedurer inden for Unionen .
Valget af undervisning , uddannelse og ungdomsanliggender er et godt valg at begynde med og gre erfaringer med , og kommissr Van den Broeks rolle i dette valg kan roses , fordi den , som har ungdommen med sig , nu engang ogs har fremtiden med sig .
<P>
Et godt grundlag for det fremtidige samarbejde med disse lande ligger ogs i den delte finansielle sttte af de pgldende programmer samt PHARE-programmet .
Jeg kan derfor vre tilfreds med den kendsgerning , at det samlede belb til subsidier og anden finansiel sttte ikke vil andrage mere end det betalte finansielle bidrag .
Det holder tingene overskuelige , skaber ikke nogen overdrevne forventninger og kan desuden kontrolleres .
Men det er tydeligt , at indholdet af dette initiativ efter min opfattelse langt overskrider de finansielle begrnsninger , for s vidt angr initiativets betydning .
<P>
Polen og Slovakiet vil for vrigt ligesom andre lande i Central- og steuropa f problemer med tilpasningen af deres undervisningssystemer , ikke blot med hensyn til Unionen , men ogs inden for rammerne af de nye informationsteknologier .
Der m medlemsstaterne for vrigt ogs selv ofte forcere en barriere .
<P>
Som medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender har jeg villet udtrykke min anerkendelse af dette initiativ , fordi det i behandlingen af programmerne , sledes som de er beskrevet af ordfreren , drejer sig om et bidrag til tilnrmelse mellem medlemsstaterne og landene i Central- og steuropa .
Det er et politisk strategisk ml , som stabilitet og fred i Europa er tjent med .
Det er jo i sidste instans meningen med vores arbejde her .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , jeg synes , at dette er en af Europa-Parlamentets allervigtigste opgaver , det vil sige , at styrke samarbejdet mellem erhverv , unge , lande og folk .
Dette er alts godt .
Sproguddannelsen er en del af denne proces .
Det er vigtigt , at der tages hensyn til de sprog , der findes i EU i dag , men samtidig br man srge for , at dialogen udvikles med de st- og centraleuropiske sprog , og at de fr samme muligheder for at blive udviklet som de nuvrende EU-sprog .
<P>
Med hensyn til indflydelsen synes jeg , at bde Polen og Slovakiet skal have lov til at vre med fra starten og bestemme udformningen af programmerne .
Det er vigtigt , da det faktisk er en aftale , der indgs mellem EU og landene , og som indebrer , at disse aftaler finansieres med ca. en lige stor andel af begge lande og EU .
Vi br se dette inden for rammen for partnerskabet mellem Kommissionen , Slovakiet og Polen .
<P>
De programmer , det drejer sig om , er isr LEONARDO , SOKRATES , Ungdom for Europa , TEMPUS og PHARE .
De br gennemfres , uanset hvad der sker med forhandlingerne , det vil sige , hvor langsomt eller hurtigt de gr .
<P>
Jeg har dog et vigtigt tillg , nemlig at jeg synes , det meget tydeligt skal fremg , at programmerne ikke kun m dreje sig om en ensidig EU-tilpasning til EU ' s institutioner , til vores synsmde , vores uddannelsesniveau og vores uddannelseskrav , men derimod skal vre en mangesidet og gensidig udveksling mellem EU og de lande , der nu har ansgt om medlemskab .
Frst da vil disse programmer blive gode .
EU m sledes ikke fremst som nogen form for storebror , men skal derimod hele tiden srge for , at dette er en dialog mellem selvstndige lande , som har indget aftalen .
Under disse forudstninger bliver dette godt , og ELDR-gruppen str bag dette forslag .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , flles uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer er af strste betydning .
Derfor hilser jeg denne betnkning om Polen og Slovakiet velkommen .
Vil man bidrage til en strre ungdomsudveksling over nationsgrnser og bidrage til , at unge lrer mere om andre kulturer , traditioner og lande , s er disse programmer en god start .
V-gruppen vil derfor sttte denne betnkning .
<P>
Personligt har jeg dog to bemrkninger .
For det frste mener jeg ikke , at Ungdom for Europa skal indg i denne aftale .
Det er nemlig ikke et uddannelses- eller erhvervsuddannelsesprogram , men snarere en ensidig propagandaorganisation .
Sdan er det i Sverige .
Jeg synes derfor ikke , at dette br indg som en del af aftalen .
<P>
For det andet mener jeg , at EU i en solidarisk nd br st for strstedelen af udgifterne til disse aftaler , da den del af Europa , vi befinder os i , er meget velstillet i sammenligning med forholdene i bde Polen og Slovakiet , hvor der er mangel p mange ting .
Hvis vi mener det alvorligt med sttte til st- og Centraleuropa , s burde vi ogs st for den absolut strste udgift i dette politisk vigtige omrde .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand . Vi godkender denne betnkning , selvom jeg anser det for undvendigt automatisk at stte en etikette med ordene udvidelse mod st p alle fornuftige foranstaltninger , der vedrrer vores naboer mod st .
Jeg synes , at det er vigtigt at understrege , at det drejer sig om en aftale om deltagelse , som er indget mellem partnere , og ikke om en aftale om bistand .
Af egen erfaring ved jeg , at isr strigs naboland , Den Slovakiske Republik , meget ndigt vil fle sig som bistandsmodtager .
<P>
Det glder mig oprigtigt , at ordfreren i sin begrundelse ogs kommer ind p den meget foruroligende situation for brnene i disse lande .
Netop brnene udgr dr en yderst srbar befolkningsgruppe .
UNICEF-beretningen , som blev behandlet forrige r af Europa-Parlamentet , dokumenterede dette meget eftertrykkeligt .
SOKRATES og Ungdom for Europa br derfor anvendes meget mlrettet til at forbedre livsudsigterne og livskvaliteten for brn .
<P>
Uddannelsesinstitutionernes mere intensive samarbejde og forbedringen af uddannelsessystemerne vil ganske givet bidrage til , at Polens og Den Slovakiske Republiks enorme intellektuelle og pdagogiske potentiale i sidste ende ogs kommer borgerne i Den Europiske Union til gode .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Leperre-Verrier for hendes glimrende betnkning .
Min gruppe ser positivt p denne betnkning og p den gradvise bning af programmerne med landene i Central- og steuropa fr deres tiltrdelse .
Her bnes der isr for de unges vedkommende en gte mulighed for at hste nye erfaringer .
Programmerne giver dog ogs en chance for at udveksle erfaringer med hensyn til uddannelse og erhverv og at stte en innovativ dialog i gang , for disse lande har jo ogs noget at tilbyde os .
<P>
Derfor skal princippet  Lr naboens sprog  ikke kun glde for de vesteuropiske stater , men ogs for vores naboer mod st .
Pengene er givet virkelig godt ud : Opnelsen af viden og erfaring sker ingen andre steder mere effektivt end gennem personlig erfaring og ophold i et andet land , og jeg hber meget , at det gennem det personlige mde er muligt at nedbryde fordomme , som i dag desvrre genoplives eller bevares som i gamle dage .
Jeg kan forestille mig , at det pdagogiske samarbejde en dag frer til flles undervisningsmaterialer , mske endda til en flles europisk historiebog .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand . Jeg vil gerne tilslutte mig rkken af dem , der takker fru Leperre-Verrier for betnkningen og for det arbejde , hun har prsteret her .
Man skal jo gre opmrksom p , at denne betnkning skal ses i en strre sammenhng .
Det hele startede med en betnkning fra hr . Posselt , der dengang sagde , at betnkningerne mtte udvides til at glde alle de central- og steuropiske stater .
Det er ogs noget , der er vrd at nvne , og som er meget vigtigt .
Man m forestille sig , p hvilken uhyggelig kort tid staterne i Central- og steuropa , der jo har vret under kommunistisk g igennem s mange rtier , m indhente det forsmte , og de gr det p en ganske storartet mde , der virkelig begejstrer n .
<P>
En af de store filosoffer i vores rhundrede , Dalai Lama , svarede engang p sprgsmlet om , hvordan han fandt sig til rette med , at der stadigvk er s meget delggelse og tilintetgrelse i verden - isr ogs i hans eget land - at man ikke kan gre noget i jeblikket .
Egentlig er han jo et meget positivt menneske , alle tilhrere var forbavsede .
Han kiggede derp op og sagde :  Ja , men der en mulighed , man er nemlig ndt til at vinde ungdommen , for den , der vinder ungdommen , ham eller hende tilhrer fremtiden ogs .
 Det samme glder ogs for denne betnkning , der henvender sig til ungdommen - i dette tilflde i de to lande Polen og Den Slovakiske Republik , tidligere , sidste r , var det aktuelt i Rumnien , Ungarn og Tjekkiet .
Hvis man vinder ungdommen i disse lande , s tilhrer den europiske fremtid netop ogs dem , sdan som vi nsker det for dem .
<P>
Det er vores opgave at vise og foresl denne ungdom vores europiske vrdiforestillinger - der har givet os 50 rs fred , som har givet os en enorm velstand , en stor periode - sledes at de af egen fri vilje kan acceptere dem .
Det bidrager denne betnkning til .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , jeg vil ogs takke Leperre-Verrier for et godt arbejde ved udarbejdelsen af en velafbalanceret betnkning .
Uddannelses- og ungdomsprogrammerne i Den Europiske Union er eminent vigtige kanaler ved uddybningen af den europiske integration p det nationale plan og ved reduceringen af grften mellem det tidligere st- og Vesteuropa .
Erfaringer , som enkelte medborgere , studerende og forskere hster p de multikulturelle lreanstalter overalt i Europa , er meget mere vrd end nogle flerfarvede brochurer om et projekt ved navn Medborgernes Europa uddelt af Kommissionen .
<P>
Det er vigtigt at fremhve , at problemerne ved uddannelsessamarbejdet mellem de nuvrende medlemslande og ansgerlandene ikke udelukkende bliver lst ved at ge finansieringen .
Sknt SOKRATES-programmets finansiering er forhjet for den kommende finansieringsperiode , dkker midlerne ikke engang behovet i Unionens interne programmer i dag .
Den strste udfordring ligger alts hos ansgerlandene selv .
De skal selv vre i stand til at modernisere og harmonisere deres uddannelsessystemer og lreanstalter , s de kan garantere udvekslingsprogrammernes niveau vedrrende sprgsml omkring studieindhold og -administration samt eksterne forhold .
<P>
Det har vist sig i praksis , at i flere steuropiske lande er udenlandske studenters uddannelsesmuligheder meget begrnsede .
Som et eksempel fra det virkelig liv kan jeg , desvrre , nvne Tartos universitet i Estland , hvor de finske studerende allerede midt i semesteret egenmgtigt har stvnet universitetets administration p grund af flerdoblede semesterafgifter .
<P>
At finansiere udenlandske studenter er ikke karakteristisk for udvekslingsprogrammerne .
At indfre dette princip er vigtigt for de lande , som forbereder sig til medlemskabet i Den Europiske Union .
Udvekslingsprogrammerne er baseret p gensidighed , som efter al fornuft ikke br bygge p afgrelser ved en domstol .
Der er alts meget at forbedre endnu .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Karl Habsburg-Lothringen har vret s venlig at nvne det : Jeg er s at sige bedstefar til denne betnkning , fordi jeg dengang havde den re at forelgge tillgsprotokollerne til associeringsaftalerne for plenarforsamlingen .
Jeg tror , at den betnkning , vi stemmer om i dag , er et vsentligt fremskridt .
For det frste beskftiger den sig med den kulturelle og sproglige mangfoldighed i det nuvrende Europa og i det fremtidige EU .
Derfor er jeg meget taknemmelig for , at regional- og mindretalssprogene samt de slaviske sprog og ungarnsk ogs psknnes tilbrligt i betnkningen .
<P>
For det andet er jeg glad for , at denne betnkning er et skridt hen imod mere partnerskab .
Man har vnnet sig til en vis arrogant paternalisme over for ansgerlandene i Central- og steuropa , og netop de ndringsforslag , der blev forelagt i dag , vidner om en udprget partnerskabsnd .
Vi ser simpelthen allerede de fremtidige medlemsstater her .
I den forbindelse vil jeg modsige hr . Lukas , for jeg mener , han br arbejde energisk p udvidelsen mod st i sit land .
<P>
For det tredje vil jeg gerne sige , at vi med denne betnkning tilgodeser to lande , der er srligt vigtige for os : Polen med sin historie og kultur og Slovakiet med sin historie og kultur , der ogs knytter de to lande meget tt sammen .
Netop Slovakiet er i fare for at blive isoleret .
Jeg har talt med formanden for den slovakiske rektorkonference , professor Stern , der er bange for , at selve befolkningen vil blive isoleret , at uddannelsesinstitutionerne vil blive isoleret , at de studerende , de unge videnskabsmnd , fagfolkene vil blive isoleret p grund af hans lands politik , som vi kritiserer med rette .
Det m vi modarbejde .
konomisk br vi lgge vgt p netop Slovakiet , for der er intet land blandt de associerede stater , der i den grad har brug for vores sttte som Slovakiet , der helt igennem er et centraleuropisk land .
Af den grund hilser jeg denne betnkning og de centrale punkter heri vedrrende Polen og Slovakiet velkommen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , mine damer og herrer . Forskning , infrastruktur og uddannelse , det er succesgrundlaget for en kosocial markedskonomi , for et godt resultat , for beskftigelse .
Derfor hilser jeg disse programmer velkommen .
Vi , medlemmerne af delegationerne for udvidelsen mod st , har jo i den sidste Strasbourg-uge diskuteret meget indgende med kommissr van den Broek og understreget , at vi ser srligt positivt p vigtigheden af denne Europaaftale for frtiltrdelsen af de central- og steuropiske stater .
<P>
Dette glder naturligvis isr for samarbejdet p uddannelsesomrdet .
Jeg vil ogs gerne , som den foregende taler , hr . Posselt , fremhve , at dette er af ganske srlig betydning for integrationsaspektet , nemlig fra det tidspunkt , hvor den politiske situation i Slovakiet gr en tiltrdelse mulig .
I dag kl . 16.00 udlber fristen for ansgning om prsidentembedet som bekendt , og den 5. marts forventes det , at prsidenten bliver valgt .
Det er interessant , at prsident Kovc har meddelt , at han ogs vil ivrkstte den folkeafstemning , som Forfatningsdomstolen har besluttet .
Der er alts en meget interessant udvikling i gang i Slovakiet for tiden .
Netop derfor m vi gre alt for at yde en vrdifuld indsats ved denne frtiltrdelsesproces .
<P>
I den forbindelse kan der naturligvis foretages mange tilpasninger p forhnd .
Den jeblikkelige integration i Fllesskabets programmer skal ogs vre et udtryk for en styrket frtiltrdelsesstrategi .
Associeringsaftalerne med ansgerlandene skal intensiveres straks , netop med Slovakiet .
At vi i den forbindelse begynder med samarbejdet p omrderne uddannelse og ungdom , er ikke blot gldeligt , men ogs velgennemtnkt .
Jeg er enig med ordfreren : En flles fremtid i et flles hus Europa kan kun opbygges i fllesskab med ungdommen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Fischler">
Hr. formand , hjtrede damer og herrer . Frst mange tak til ordfreren , fru Leperre-Verrier , og ogs mange tak til Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier for den kooperative holdning og overordentligt hurtige fremgangsmde i denne sag .
<P>
Umiddelbart fr starten af optagelsesforhandlingerne kunne man mrke en strre grad af flsomhed og benhed over for dette sprgsml hos regeringerne og i befolkningen i de central- og steuropiske stater samt i medlemsstaterne .
Som det p ny fremgr af Luxembourg-konklusionerne , byder der sig for de central- og steuropiske stater en mulighed for at gre sig fortrolig med Fllesskabernes politikker og instrumenter takket vre deltagelsen i disse programmer , og det ikke kun p politisk og administrativt plan , men netop ogs p det meget omtalte grundlag .
Mange studerende , lrere , unge , professorer og selvstndige vil sledes f mulighed for at komme i forbindelse med deres kolleger i medlemsstaterne via diverse net .
En sdan udveksling er utrolig vigtig for konsolideringen af demokratiet , hvilket er af srlig betydning netop for Den Slovakiske Republik .
<P>
Den konkrete indfrielse af det lfte om deltagelse i programmerne , som er afgivet for snart lnge siden , spiller en stor rolle for regeringerne og de fremtidige projektansvarlige .
Desuden vil deltagelsen i Fllesskabets programmer generelt , men isr p omrderne uddannelse og erhvervsuddannelse , bidrage vsentligt til den institutionelle opbygning i ansgerlandene .
De central- og steuropiske lande prioriterer deltagelsen i programmerne hjt og stiller midler i passende strrelse til rdighed p deres uddannelsesbudgetter .
Ogs i de styrkede frtiltrdelsesstrategier fremhves isr bningen af Fllesskabets programmer .
Europa-Parlamentet har tilskyndet til bning af Fllesskabets programmer for disse lande , og vel at mrke fr Det Europiske Rd besluttede det i 1993 .
Parlamentet har ogs godkendt vedtagelsen af tillgsprotokollerne til Europaaftalerne .
<P>
Nu opfordres der til at godkende en hurtig vedtagelse af associeringsrdets beslutninger og p denne mde at gre det muligt at udvlge de frste projekter , som partnere fra de to ansgerlande medvirker til , fr denne sommer .
<P>
Hvad angr det sidste ndringsforslag , s vil jeg gerne sige , at vi er absolut enige i , at det er ndvendigt at flge op p deltagelsen i programmerne .
Men dette skal ske inden for de eksisterende strukturer , isr ogs fordi vi kun p denne mde kan garantere , at vi fortstter med at vre en sammenhngende enhed , og at vi behandler alle central- og steuropiske stater lige .
<P>
Jeg vil endnu en gang sige mange tak til Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og til ordfreren for hendes arbejde og for fleksibiliteten , og isr fordi det er get s strkt med at n frem til frstebehandlingen af denne betnkning , og at dette ogs har fungeret s gnidningslst .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand .
Jeg vil gerne undskylde . Jeg vil ikke forsinke sagen , men jeg har ved en ekstra gennemlsning set , at der i ndringsforslag 3 og 8 - de er jo enslydende for begge lande - har indsneget sig en lille fejl .
Her hedder det , at nogle af disse sprog allerede har status som officielt sprog i EU , og f.eks. nvnes slovensk i Krnten , Steiermark og Italien .
Det passer desvrre ikke .
Som mundtligt ndringsforslag vil jeg derfor i stedet for bede Dem skrive  ogs har status som officielt anerkendt regionalsprog i EU , f.eks. slovensk i strig og Italien .
 Alts ikke Krnten og Steiermark , men strig og Italien , fordi det slovenske mindretal ikke er anerkendt i Steiermark , men derimod i Krnten .
Formuleringen  officielt anerkendt regionalsprog  er korrekt , hvilket  officielt sprog  ikke er .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Posselt .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne kende fru Leperre-Verriers mening .
Vil De give os Deres mening om dette mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er helt enig i det forslag , der lige er blevet fremsat . Det skal naturligvis vre i form af et mundligt ndringsforslag , eftersom fristen for at indgive ndringsforslag nu er udlbet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Er nogen imod dette mundtlige ndringsforslag ?
Nej .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=84 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi mener , at budskabet i betnkningen er meget positivt .
Vi beklager dog , at Rdet ikke afstter tilstrkkelige ressourcer .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , lad mig sige , at Parlamentet har afsluttet dagsordenen , og at jeg ikke af hflighed , men retfrdighed takker Parlamentets tjenestegrene , drvogterne , tolketjenesterne og Prsidiet .
Idet jeg tager afsked med Dem , mine damer og herrer , lad mig s sige , at jeg er sikker p , at selvom De ikke har haft meget tid til en spadseretur i den smukke by , som vi gster , og p trods af vores store arbejdsbyrde har De nok bemrket forrstegnene , lidt tidlige , men dog tegn p nyt liv , trerne har hundredvis af knopper , som blot venter p at springe ud i en farverig eksplosion .
Jeg hber , mine damer og herrer , at dette bliver de eneste eksplosioner , som vi vil opleve i de nrmeste uger .
Alts at De Forenede Nationers generalsekretrs rejse vil bre frugt , at rationaliteten vil sejre over irrationaliteten , at sameksistensen vil sejre over konfrontationen . Med andre ord at freden vil sejre over krigen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg nsker Dem en god rejse , og nr vi mdes nste mned , hber jeg , at medlemmerne fra de nordligste egne vil kunne fortlle os , at tbruddet er begyndt , og at vi alle til den tid har set en eksplosion af tusinder og atter tusinder af fredens og sameksistensens blomster .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.35 )
