<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg vil blot lige sige , at jeg var til stede , selvom jeg ikke er med p listen nede bagved .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , den bemrkning glder ogs for mig .
Jeg str heller ikke p listen .
Men jeg har en anden bemrkning , hr. formand , i gr forlb forhandlingen om de forskellige mundtlige foresprgsler temmelig rodet .
Vi havde en rkke forhandlinger : Nigeria , Burma og De Forenede Nationer .
Disse forhandlinger og i hvert fald talerne blev blandet fuldstndigt sammen .
Det gr ikke blot Parlamentet forvirret , men det er heller ikke srlig pnt over for Kommissionens reprsentanter og heller ikke over for formandskabet , som overhovedet intet kan forst mere af de forskellige bemrkninger , som p den mde fremsttes i n sammenblanding .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem derfor om , nr vi som gruppe har indleveret talerlisterne for de forskellige emner , fremover ogs at hndhve disse .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , jeg har hrt kritikken .
Vi vil diskutere det i den lille kreds af personer , der leder plenarmderne her , og s vil det sikkert vre muligt at afholde mdet mere struktureret nste gang .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Fru formand , referatet fra onsdag I , afsnittet med  Flgende tog ordet til de nye bestemmelser  .
Det str i det officielle referat .
Jeg har pstet , at der var tale om en ny bestemmelse , men formanden har forsikret mig om , at det ikke var nogen ny bestemmelse .
Det er noget andet end en ny bestemmelse .
Jeg har bemrket den sidste stning i nste afsnit , hvor der str  formanden svarede , at disse regler var nye  .
Hvis der findes en procedure for nye bestemmelser , bliver Parlamentet ndt til at vedtage dem .
Man bliver lidt trt af at tage sdanne punkter til forretningsordenen op om ting , der er s indlysende , men ikke desto mindre str det i protokollen , og det er ukorrekt
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Fru Ewing , logisk set har De selvflgelig ret .
Hvis det havde drejet sig om en ndring af forretningsordenen , havde det skullet vedtages af plenarforsamlingen .
Men sdan forholder det sig ikke .
Det er godt nok en ny regel , men det er ikke nogen ndring af forretningsordenen .
Det blev noteret forkert i protokollen .
Vi m undersge det .
De har ret i den kritik , De fremstter . Det skal korrigeres .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg vil gerne nvne punktet i referatet fra i gr om hr . Titleys indlg i forhandlingen om Irak .
Jeg vil gerne bede formanden trffe en afgrelse om , hvorvidt dette krver en personlig udtalelse fra min side og fra det pgldende medlem hr . Titley .
I sit indlg sagde han  Jeg har aldrig hrt en tale med s meget forvrnget , selvhvdende vrvl , som den hr . Kerr holdt for lidt siden .
 Mange medlemmer vil helt sikkert vre enige i det , og det er en redelig politisk debat .
Men han siger s videre  Nu ved jeg , at den lokale omsorg i Det Forenede Kongerige ikke fungerer  , hvilket helt klart er en hentydning til min mentale tilstand .
De vil mske ogs mene , at det er rigtigt , men i henhold til Parlamentets forretningsorden er det vist ikke tilladt af tale ondt om medlemmernes mentale tilstand Jeg vil gerne bede Dem afgre , om jeg kan bruge tre minutter p at komme med en personlig reaktion .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at p side 25 i regnbuen spurgte jeg udenrigsministeren hr . Henderson , om det var sandt , at Financial Times havde rapporteret om , at Storbritannien var ved at gre klar til at bruge atomvben mod Irak .
I sit svar til mig sagde han , at udenrigsministeren hr . Cook har bengtet dette i Underhuset .
Jeg har en udskrift af hr . Cooks tale , hvor der ikke findes nogen bengtelse .
Embedsmnd fra udenrigsministeriet fortller stadig , at Storbritannien gr klar til at bruge atomvben mod Irak .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Kerr , jeg fulgte selv med i det i gr .
Jeg var godt nok ikke formand , men jeg sad p min plads og hrte , hvad De spurgte om .
Jeg hrte ogs svarene fra reprsentanten for det britiske formandskab .
Det er rigtigt , han svarede ikke eksakt p sprgsmlet , men jeg sprger naturligvis mig selv , hvorfor De s ikke bad om ordet igen i gr , mens rdsformandskabet stadig var til stede . Jeg tager det til efterretning .
Men i sdanne tilflde ville det virkelig vre smartere at bede om ordet endnu en gang .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , hvis hr . Kerr skulle falde over Hansard fra den 10. februar , ville han kunne lse flgende :  Vil min rede ven udenrigsministeren udelukke muligheden for et atomangreb p Irak ?
Ja , det vil jeg udelukke lige med det samme . 
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , lad mig erindre om , at den tyske forfatter Ernst Jnger er get bort den 17. februar , 102 r gammel .
Han var en af de frende eksponenter for den konservative revolution i Tyskland og , som det ogs i disse dage er blevet understreget af hele den internationale presse , af stor betydning for den europiske politiske tnkning og for det 20. rhundredes litteratur .
<P>
Han blev 102 r gammel , og han har derfor vret et privilegeret vidne til det meste af det 20. rhundrede , et rhundrede , der , som vi ved , har vret fuldt af modstninger . Alligevel er Jnger som uafhngig tnker forblevet trofast mod sine principper om frihed og intellektuel konsekvens , og han har modsat sig enhver underkastelse under sin tids totalitre regimer .
Derfor , fru formand , ville det vre p sin plads , at Parlamentet rede denne mands minde .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Angelilli , vi beklager alle Ernst Jngers dd og ved , at han var en stor tnker og forfatter , men det var nu virkelig ikke en bemrkning til protokollen , De kom med dr .
Vi er stadig ved godkendelsen af protokollen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg vil gerne undskylde , at jeg styrtdykker fra hjdepunkterne i forbindelse med en Ernst Jnger til de helt sdvanlige parlamentariske problemer om grdsdagens protokol .
Her str der nemlig p side 8 under punktet  subkritiske atomprvesprngninger  , at hr .
Rbig havde fremsat en indsigelse , efter hvilken punktet  Sikkerheden i Leopold-kvarteret i Bruxelles  skulle behandles i stedet for .
Jeg kunne godt tnke mig at foretage en rettelse her .
Det hedder ikke  Sikkerheden i Leopold-kvarteret i Bruxelles  , men  Kriminalitet i Bruxelles  .
Jeg mener , at der er stor forskel , fordi vi ikke kmper for os pro domo , men derimod principielt for sikkerheden i Bruxelles .
<P>
Desuden str der , at formanden meddeler , at han har erklret denne indsigelse for ulovlig i henhold til artikel 47 , stk . 2 , og at han ville forklare hr .
Rbig det i en skrivelse . Hr .
Rbig har modtaget denne skrivelse .
Jeg har set en kopi af den . Den indeholder ikke flere forklaringer , end der str her i protokollen .
Det ville efter min mening have vret meget fint og velanbragt , og derfor vil jeg gerne anmode Dem om ogs at viderebringe denne information til Prsidiet .
Vi ville vre meget taknemmelige , hvis formanden kunne meddele os , hvilke kontakter han havde i Bruxelles , og hvilke konkrete resultater der kom ud af disse forhandlinger , og hvis han ogs ville meddele plenarforsamlingen det .
Beslutningsforslaget er immervk blevet underskrevet af nsten 50 parlamentsmedlemmer , der virkelig er bekymrede over det , der sker i Bruxelles , og som derfor meget gerne vil vide , hvad der er foreget .
Jeg mener , at plenarforsamlingen har en ret til at f det at vide .
Kunne vi ikke i det mindste f at vide i denne uge , hvornr vi bliver informeret herom ?
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Habsburg-Lothringen , svidt jeg ved , sagde formanden , at han ville tage disse kontakter .
Han har alts endnu ikke haft kontakt med nogen , og det ligger formentlig heller ikke helt fast i detaljer endnu , hvem han skal have kontakt med .
Jeg er helt sikker p , at han vil informere herom .
Jeg vil dog alligevel fremfre det for Prsidiet .
Vedrrende Deres frste bemrkning : Protokollen kan selvflgelig kun indeholde det , der er blevet sagt .
Hvis noget er beskrevet forkert , eller der er anvendt en forkert terminologi , s er det beklageligt .
Men Deres bemrkning har mske ogs indirekte korrigeret det nu .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Fru formand , jeg vil gerne henvise til sidste punkt p side 4 - udtalelsen fra fru Green , socialisternes leder - i den engelske udgave af forhandlingsreferatet .
Jeg nsker ikke at drage i krig , hverken atom- eller andre , mod fru Green .
Jeg vil gerne korrigere en udtalelse , hun fremsatte i gr om Pery-arbejdsgruppen og den nye bestemmelse , der blev indfrt i denne uge .
<P>
Hverken Nicole Pery , som har forladt Parlamentet , eller arbejdsgruppen fremsatte nogen forslag om anvendelse af denne bestemmelse .
Nicole Pery meddelte blot Prsidiet , at hun havde forskellige dokumenter fra forskellige grupper og enkeltpersoner og mange forskellige forslag i denne sag .
Hun tog ikke parti for den ene eller anden side og fremsatte ikke noget forslag .
S nu vender vi tilbage til Formandskonferencen , fordi presset for at f indfrt netop denne bestemmelse kom derfra .
<P>
Mens jeg er ved at gre rent bord i denne sag , er det kun ret og rimeligt , at Parlamentet fr at vide , at da denne anmodning frste gang kom til Kvstorkollegiet , var der i Kollegiet i dets forskellige politiske sammenstninger enighed om , at det var uigennemfrligt .
Det blev sendt tilbage til Prsidiet , og Prsidiet traf en afgrelse , formentlig p grundlag af det , Formandskonferencen havde bedt om .
S for at f skabt klarhed skal vi ikke trkke en udenforstende part , nemlig Nicole Perys ad hoc-udvalg , ind i dette her , for jeg var medlem af arbejdsgruppen , og i denne sag gjorde den ikke noget som helst af denne art .
<P>
Jeg vil hvde , at vi har brug for en reform , og det er vi alle enige om .
Parlamentets vrdighed skal prioriteres over alt andet , og Parlamentets vrdighed blev tvunget i kn i denne uge , og det er p tide at kigge p det .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hvad forretningsordenen angr , s holder vi os til den , det kan enhver jo konstatere , og hvis det ikke er tilfldet , s bliver det kritiseret og afvist .
Det , De var inde p , vedrrer ting , der gr tilbage til juli sidste r .
Her blev betnkningen nemlig forelagt .
Jeg husker udmrket , at vi talte om det p et mde i Luxembourg .
Jeg kan ikke lige undersge det s hurtigt her til morgen , men jeg vil foranledige , at det bliver undersgt , og s kan vi komme tilbage til det .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Fru formand , til samme emne : punkt 5 i referatet , det er side 9 i den engelske udgave , og Deres svar til fru Ewing .
<P>
Medlemmerne har en lang rkke navne for denne procedure for tilstedevrelseskontrol - nogle af dem er temmelig grove - men De nvnte en ny bestemmelse og en ndring af reglerne .
Nstformanden Nicole Fontaine omtaler dem som  gennemfrelsesbestemmelser  .
Hvad er det for nogle ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg har det ikke lige foran mig , men vi er jo allesammen informeret om det , og vi ved , hvad vi taler om .
Jeg mener , at det blev sagt flere gange , at Prsidiet igen vil tale om , hvordan man fremover kan konstatere , hvem der er til stede .
Lad os nu lige vente lidt og s tale om det , hvis Prsidiet foreslr andre regler , der er lettere at anvende , for plenarforsamlingen eller grupperne , hvor de s kan blive diskuteret .
Jeg synes simpelthen , det er meningslst , at vi nu for hundredetusinde gang taler om det i en eller anden form .
Det stjler den tid , vi kunne have brugt til andre og vigtigere forhandlinger .
Det str dog nu fast , at Prsidiet er besluttet p at tage det op igen , at korrigere eventuelle fejl og at bidrage til , at det fremover bliver lettere at konstatere , hvem der er til stede .
Mske kan vi vente , til der kommer nye forslag .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , med hensyn til hr . Kerrs bemrkninger vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p et bent brev , som er blevet sendt til alle socialistiske MEP ' er .
Jeg vil citere et lille afsnit fra det :  Vi vil anmode alle socialister om at sttte dette , navnlig de britiske Labour-medlemmer , som det vil glde at hre , at vi vil udsende navnene p de medlemmer , der har stemt for dette ndringsforslag og dermed imod krigen , til hele Labour-bevgelsen i Storbritannien  .
Jeg er ikke sikker p , om det er en gulerod eller en stok , men jeg m meddele de to personer , at jeg kender min samvittighed og min pligt vedrrende Irak , og jeg ved , hvordan jeg skal stemme .
Jeg behver ingen instruktioner fra et par politiske opportunister .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg deler hr . Smiths synspunkt i denne sag , men jeg vil gerne kort vende tilbage til forretningsordenen , gennemfrelsesbestemmelserne , procedurerne eller diktatet fra Prsidiet .
I gr godkendte Parlamentet , at fru Fontaine kunne vre formand og lede et mde p temmelig usdvanlig vis .
Jeg nsker blot en forsikring om , at vi vil vende tilbage til Prsidiets instruktioner , og at De ved afstemninger ved navneoprb vil acceptere mit nske om at tage ordet for at gre opmrksom p min tilstedevrelse p det pgldende tidspunkt , hvis jeg mtte nske det .
Jeg hber og tror , at De selv og fremtidige formnd i dag vil anvende denne bestemmelse uden hensyntagen til de drlige rd , der kommer fra Deres rdgivere .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , De hrte , hvad jeg sagde til det .
Jeg tror , det er tilstrkkeligt !
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Fru formand , jeg ville blot gerne minde hr . Falconer om - men jeg tror , at han allerede har set det i protokollen - at der ikke er noget at vre i tvivl om .
Som jeg sagde , s var vores fremgangsmde i gr helt og holdent en undtagelse , der skete i betragtning af den undtagelsessituation , vi befandt os i , eftersom afstemningen var delt i to for at give plads til indlgget af prsidenten for Den Portugisiske Republik .
Det frste , jeg gjorde her til morgen , var i vrigt at kontrollere , om denne undtagelsesprocedure var blevet frt til protokols . Hr .
Falconer har - ligesom jeg selv - kunnet konstatere , at dette var tilfldet .
<P>
Jeg tror derfor ikke , at der er noget at vre i tvivl om .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg hber , at vi nu er p vej vk fra det sprgsml , som vi har drftet ved de to sidste mder , og som har plettet Parlamentets ry .
Jeg vil gerne p samme mde som hr . Cot have en forsikring fra Deres side om , at nr ndringerne af forretningsordenen skal udarbejdes , vil de blive forelagt Parlamentet , s vi kan vedtage eller forkaste dem .
Det er alt , vi beder om .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , jeg har netop set , at mit navn ikke str p tilstedevrelseslisten .
Jeg kan heller ikke udelukke , at jeg har glemt at lade mig registrere .
I betragtning af , hvor mange afstemninger ved navneoprb vi har haft , tror jeg , at mit navn kan indfres efterflgende .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Fru formand , jeg har bemrket , at mit navn ikke er med p side 26 i den engelske udgave om afstemningen ved navneoprb om Lange .
Det var en betnkning , som jeg var srlig interesseret i , og jeg deltog i afstemningen .
I tirsdags sagde jeg , at med det nye navneoprbssystem og de nye forslag fra Formandskonferencen var det meget vigtigt , at medlemmerne forstr alle bestemmelserne , og at disse bestemmelser skulle uddeles til medlemmerne .
Det skal ogs gres helt klart , at medlemmerne selv skal have et vist ansvar for at sikre , at deres navne bliver registreret .
Der kan ske fejl .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet , hr . Sturdy .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , jeg havde fremsat et forslag i forbindelse med protokollen .
Jeg havde anmodet om , at man opstiller en liste over de parlamentsmedlemmer , der ikke opfylder kriterierne for at modtage diter .
<P>
Jeg har ikke fet noget svar p dette , og jeg har heller ikke set en sdan liste .
Jeg synes nu nok , at det ville vre rimeligt at oplyse parlamentsmedlemmerne om , hvad der venter dem !
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Fru Guinebertire , mirakler varer noget lngere .
Jeg sagde flere gange her til morgen , at Prsidiet vil undersge dette sprgsml igen .
Hav tlmodighed , indtil der kommer et svar , for det hrer jo alt sammen til den problemstilling , som vi egentlig slet ikke skulle tale s indgende om i forbindelse med protokollen .
Men godt , det har vi gjort .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Foderstoffer
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0020 / 98 ) af Poisson for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I.forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 74 / EF om foder med srlige ernringsforml og om ndring af direktiv 74 / 63 / EF , 79 / 373 / EF og 82 / 471 / EF ( KOM ( 97 ) 0408 - C4-0409 / 97-97 / 0208 ( COD ) ) ; II.forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 69 / EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere ( KOM ( 97 ) 0409 - C40408 / 97-97 / 0213 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Poisson">
Hr. formand , kre kolleger , de direktivforslag , der er blevet fremlagt af Kommissionen , har til forml at ndre direktiv 93 / 74 / EF om foder med srlige ernringsforml ved at integrere en ny ordning , der gr det muligt at udvide direktivets anvendelsesomrde til at omfatte en ny generation af produkter , der kaldes fodertilskud , og ogs at ndre direktiv 95 / 69 / EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere .
<P>
Der skal gres opmrksom p et vigtigt forhold .
Kommissionen , som har ptaget sig nogle forpligtelser over for Undersgelsesudvalget om BSE , foreslr for frste gang at anvende proceduren med flles beslutningstagning i henhold til artikel 100A i traktaten .
Kommissionen nsker at faststte bestemmelser for brugen af en ny generation af produkter , der markedsfres i alle medlemsstaterne , med henblik p at fastlgge en prcis ramme for disse produkters art og for deres anvendelse .
<P>
Disse nye produkter , der kaldes fodertilskud , kan ikke sidestilles med tilskudsfoder eller forblandinger af tilstningsstoffer .
De m ikke indeholde nogen lgemidler , og de skal anvendes p nje fastlagte betingelser og kun i en kort periode .
Fodertilskuddene er beregnet p at tilpasse ernringstilfrslen til dyrenes behov , nr de befinder sig i en kritisk livsfase eller i nogle kritiske opdrtsbetingelser , der medfrer en midlertidig stigning i ernringsbehovet , som f.eks. ved klvning , fravnning eller ved glgningsperiodens begyndelse .
<P>
Foder udgr et vigtigt led i menneskets fdekde .
Det er derfor ndvendigt at srge for at begrnse direktivets anvendelsesomrde rigtigt ved at definere fodertilskud , s man blandt de produkter , der anvendes til foder , undgr et juridisk tomrum mellem enkeltfoderstoffer og foderblandinger og fodertilskud .
<P>
Med hensyn til direktiv 95 / 69 / EF fastlgger Kommissionen visse forpligtelser for foderstofvirksomheder med henblik p at forbedre garantierne for kvaliteten af de produkter , der anvendes til foder .
Der skal for fodertilskud glde nogle regler , der svarer til reglerne for forblandingerne af tilstningsstoffer , eftersom indholdet af tilstningsstoffer i de to katgorier som regel er det samme .
Kommissionens holdning med hensyn til registreringspligten giver dog anledning til nogle forbehold .
Den ordning , som Kommissionen har foreslet for registreringen af dem , der anvender fodertilskud , ville nemlig i praksis svare til , at en optlling af opdrtterne skulle foreg sidelbende med den optlling , der har hjemmel i artikel 9 i direktiv 96 / 23 / EF , og som har til forml at sikre en korrekt brug af stofferne ved opdrtningen .
En sdan ordning ville bevirke en yderligere tung administrativ procedure for bde opdrtterne og kontrolinstanserne , og den ville ikke medfre nogen reelle eller praktiske fordele .
<P>
Af samme rsag , nemlig et nske om klarhed og forenkling , vil jeg ikke kunne acceptere ndringsforslag 11 og 12 af hr . Graefe zu Baringdorf om en liste over ingredienserne og mngden af disse , eftersom der allerede eksisterer nogle bestemmelser p dette omrde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg er positivt stemt over for de nye bestemmelser , der foresls af Kommissionen , og som vil gre det muligt at give forbrugerne en yderligere garanti for produkternes kvalitet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Poisson , for hendes meget klare betnkning om forslaget til ndring af Rdets direktiv om foder med srlige ernringsforml .
<P>
I lbet af de sidste to r er vi alle blevet meget mere opmrksomme p behovet for at sikre , at alt det , der kommer ind i den menneskelige fdekde via dyrefoder , kontrolleres nje og ikke udgr nogen fare , hverken for menneskers eller dyrs sundhed .
Jeg har mere end en gang henledt Parlamentets opmrksomhed p farerne ved uhmmet brug af tilstningsstoffer som antibiotika eller andre lgemidler i dyrefoder , nr det ikke er for at behandle et specifikt , midlertidigt sundhedsproblem hos et enkelt dyr , men som generel forebyggelse .
<P>
Jeg glder mig derfor over de advarende toner , der helt tydeligt fremgr af Kommissionens forslag om at regulere brugen af nye produkter med hje koncentrationer af vitaminer , sporstoffer , fedtsyrer osv. som tilstning til almindeligt dyrefoder .
P nogle tidspunkter i dyrs livscyklus kan sdanne tilstninger naturligvis vre vrdifulde , f.eks. nr en ko er med kalv .
Ordfrerens forslag om meget klare definitioner af , hvornr det er tilladt at bruge sdanne produkter , fortjener sttte .
<P>
Iflge Kommissionens forslag skal kvgavlerne registrere , at de bruger sdanne produkter .
Dette ans Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for overdrevent bureaukratisk .
Men det er ogs vigtigt at faststte klare retningslinjer for kvgavlerne for at sikre , at de forstr de parametre , inden for hvilke sdanne produkter br anvendes .
Det vigtigste er at fastsl , at tilstningerne kun skal bruges i en begrnset periode og med et helt specifikt forml for at sikre , at der ikke kan findes rester af disse produkter i kdet , nr det i sidste ende slges til menneskeligt forbrug .
<P>
Endvidere skal den njagtige sammenstning og mngderne af sdanne produkter klart fremg af mrkningen .
Landmndene m aldrig mere med sandhed kunne sige , at de ikke var helt klar over , hvad de fodrede deres dyr med .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Fru formand , dyr har ligesom mennesker ret til ordentlig og sund fde .
Vores lovgivning skal tjene hertil .
At fremme dette ml og bestemt ikke st i vejen for det , det er vi opmrksomme p i forbindelse med dette direktiv .
Direktivet vedrrer fodertilskud , som tjener et bestemt ernringsforml ; det er ditfoder . Det m ikke indeholde nogen lgemidler .
<P>
Den nationale lovgivning , som vil blive baseret p dette direktiv , skal vre tydelig .
De virksomheder , som producerer og markedsfrer disse produkter , skal p grundlag af disse regler kunne drages til ansvar for denne del af en sikker fdekde .
<P>
Imidlertid ser det ud til , at der er flere direktiver og sledes ogs mere national lovgivning i kraft med hensyn til dyrefoder , mellem hvilke det er vanskeligt fortsat at se en konstant sammenhng .
F.eks. glder der for almindelige foderblandinger eller for skaldte forblandinger for foderblandinger en registreringspligt for produktionsvirksomhederne , men ikke noget godkendelsessystem for disse virksomheder .
Det er derfor ulogisk og sledes forkert at foreskrive et godkendelsessystem for producenterne af fodertilskud , som ikke indeholder nogen lgemidler .
Det er undigt bureaukratisk , i hvert fald hvis disse fodertilskud udelukkende bruges p kvgopdrtternes egen bedrift .
<P>
Ordfrerens forslag om at slette den foreslede godkendelsesprocedure for fodertilskudsproducenterne sttter vi derfor .
Alligevel er der i betnkningen udarbejdet af fru Poisson , som jeg vil give en kompliment for den tydelige fremstilling af dette komplekse emne , t element af undig centralistisk indblanding i anvendelsen af fodertilskud . I ndringsforslag nr .
3 bemrkes det med rette i et punkt , at det er af vsentlig betydning , at begrebet " midlertidig anvendelse af fodertilskud  ikke opfattes , som om det henviser til en vilkrligt fastsat periode , men at varigheden af anvendelsen deraf skal faststtes for de enkelte tilflde .
En sdan tidsfaststtelse skal stttes af en bibliografisk sagsmappe underbygget med videnskabelige kendsgerninger , som retfrdiggr ernringsformlet og den periode , hvori det skal gives .
Idet vi gr ud fra dette , er bestemmelsen i ndringsforslag nr . 6 , som handler om lovteksten , at tilstningen af fodertilskud bestemt for landbrugshusdyr bindes til et maksimum p otte dage , fuldstndig forkert og i strid med god kvgavlkyndig anvendelse p mange typer kvgavlsbedrifter i Den Europiske Union .
Dette maksimum m kunne vre forskelligt for de enkelte bedrifter og for de enkelte dyrearter .
Derfor br denne bestemmelse om otte dage slettes .
<P>
Jeg er overbevist om , at ordningen med forsvarligt dyrefoder i alle aspekter egentlig aldrig burde vre genstand for strid mellem kvgavleres interessesammenslutninger , kvgfoderproducenter , forbrugere og organisationer til fremme af dyrevelfrd .
<P>
Kommissionen vil derfor efter min mening kunne tage fat p en kodificering af al lovgivning .
Det ville mange kunne indse betydningen af .
Denne ville s kunne blive tilvejebragt i proceduren for flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet , sledes som det ogs er tilfldet med dette direktiv .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg har i denne uge kunnet konstatere , at fru Poisson ikke kun skriver en god betnkning , men at hun ogs kan skrive et godt nyhedsbrev .
Jeg har lst begge dokumenter grundigt .
<P>
For det frste glder min gruppe sig over , at dette forslag vil falde ind under proceduren for flles beslutningstagning .
Vi synes , at det er meget vigtigt , at Parlamentet efter BSE-krisen p alle mulige omrder vil f at gre med fdevarer , som mennesker , forbrugere , i Den Europiske Union dagligt indtager .
Vi er ligesom ordfreren af den opfattelse , at brugen af lgemidler , fodertilskud osv. ikke under nogen omstndigheder m blive en vane med hensyn til kvgfoderet .
Vi ved efter BSE-krisen ogs endnu en gang , hvor forsigtige vi skal vre med dyrefoder .
Derfor sttter vi i princippet Kommissionens forslag og ligeledes ordfrerens ndringsforslag .
Vi har imidlertid ligesom Den Kristelig-Demokratiske Gruppe kraftige indvendinger imod perioden p otte dage .
Vi synes , at det er vanskeligt for al evighed at faststte , at et bestemt produkt kun m bruges i otte dage .
Hvis det bruges under sagkyndigt tilsyn , s ville det mske vre nyttigt for dyrets sundhed , at det ville blive brugt i ni dage eller mske ti .
Det m kunne lade sig gre , alts efter vores mening skal disse otte dage slettes .
<P>
Jeg vil lige fremstte en bemrkning om noget helt andet , som ikke vedrrer forslaget som sdant .
I Europa skrper vi i jeblikket vores normer .
Vi gr fdevarerne sundere , vi gr kdet , dyreprodukterne , sundere .
Men hvad sker der med importerne .
Hvilken mening har det at indfre strenge betingelser i Europa , nr vi samtidig i henhold til WTO-reglerne indfrer stadig flere produkter , som vi ikke har nogen som helst kontrol med .
Jeg ville derfor rde Kommissionen til , nr lejligheden byder sig , inden for rammerne af WTO eller ligegyldigt hvilket forum med amerikanerne , at sige , at vi europere har den fulde ret til at vide , hvad vores fdevarer indeholder , og at vi ogs kan krve dette af importer , som kommer p vores bord fra andre kontinenter i verden .
Det er et aspekt , som ikke er indeholdt i kommissionsforslaget , som heller ikke behandles i betnkningen , men som efter vores gruppes mening behver al mulig opmrksomhed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , nu er der tale om fodertilskud , som ikke er lgemidler .
Derfor udgr de ikke menneskers primre sundhedsproblem i Den Europiske Union .
De strste problemer er knyttet til brugen af hormoner og antibiotika . Til brugen af sdanne stoffer , som er forbudt .
<P>
I disse sager kan vi alligevel ikke helt og holdent stole p kemiindustrien , som i skyggen af fodertilskud kan finde p at producere sdanne stoffer , som er problematiske for menneskesundheden .
Det er nemlig sdan , at nr der er regler , gres der altid forsg p at g uden om dem .
Gode eksempler p det er astmamedicin ved de aktuelle olympiske lege , hvor sportsudverne er ualmindelig astmatiske .
P samme mde kan det vre , at nogle dyr regelmssigt har brug for sdant fodertilskud .
<P>
Derfor synes jeg , at anvendelsen af fodertilskud skal overvges , og fru Poisson foreslr en alt for ls ordning for overvgningen .
Kommissionen er i dette tilflde mere ansvarsfuld , nr den vil have opklaret , hvordan disse stoffer anvendes .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , fru Poisson , vi er enige p de vsentlige punkter .
Det er en god betnkning , og jeg vil ikke g i detaljer , men koncentrere mig om det punkt , der er uenighed om , og som begge mine ndringsforslag vedrrer .
<P>
De ved , at Kommissionen sagde til os i Udvalget , at vi refererede til et direktiv , der indeholder den bne deklaration .
Dengang betvivlede jeg det og trak mine ndringsforslag tilbage .
Nu har jeg fremsat dem igen , fordi jeg har undersgt tingene i mellemtiden og konstateret , at Kommissionens oplysninger ikke er rigtige .
Udvalget har fet det tilsvarende direktiv . Jeg hber , at mine kolleger har haft lejlighed til at gennemg det .
Der str nemlig flgende : Der er angivet en ben deklaration , men kun i rkkeflge efter vgtandele .
Ikke i procentsatser . Hvis det drejer sig om foder til selskabsdyr - til kanariefugle , katte og hunde - s - sdan str der i direktivet - skal der vre procentangivelser .
Men ikke , hvis der er tale om brugsdyr , som vores direktiv omhandler .
Derfor er det tvingende ndvendigt , fru Poisson , at vi godkender disse ndringsforslag , isr fordi der er tale om en procedure med flles beslutningstagning .
Hvis vi ikke optager dem nu , vil vi ikke kunne f dem med i nste procedure .
<P>
Hvis det , jeg siger her , ikke skulle vre i overensstemmelse med fakta , er jeg parat til at trkke det tilbage ved andenbehandlingen .
Men jeg er ret sikker p , at det , jeg meddeler Dem her , holder stik , og at vi begr en fejl , hvis vi ikke gennemfrer den bne deklaration med procentsatser i dette tilflde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , fru Poisson , nu begynder jeg endelig at vre rolig , hvad foderet angr , for nu vil man tage hjde for , at det foder , man giver til dyr , der er bestemt til menneskefde , vil ende p forbrugerens tallerken .
<P>
Man m konstatere , at Undersgelsesudvalget om BSE begynder at f nogle konkrete konsekvenser .

Det er ikke for tidligt , og man bliver sledes klar over , at de konomiske interesser altid er get forud for interessen for den menneskelige sundhed og de konomiske fordele .
Man br tage alt det , som indgr i den faste eller flydende fde til de dyr , der opdrttes eller opfedes , op til fornyet overvejelse , men ogs det , der gives i form af indsprjtninger , hvad enten det er medicin , hovedsagelig antibiotika , eller hormoner , og ogs selvom disse gives i forbindelse med sygdomsbehandling .




<P>
Man skal dog ikke betragte opdrtning som bestende af flere dele ; man skal betragte den i sin helhed .
En rkke politiske , konomiske og industrielle ledere og ansvarlige , der alene var drevet af jagten p konomisk fortjeneste , har ogs p dette omrde foretrukket det industrielle opdrt frem for det harmoniske opdrt , der bevarer dyret i dets naturlige milj , og som f.eks. gr det muligt at opdrtte drvtyggere ved at fodre dem med planter i stedet for med kdmel fra dyrekroppe , der genbruges som foder .
Alt imens man gr dette , lader man millioner af hektar god jord st ubenyttet hen , nedlgger arbejdspladser og slr landbrugets konomi ihjel .
Og hvad skal man sige til den forebyggende brug af lave doser antibiotika i de industrielle produktionsenheder for svinekd , fjerkr eller g ?
Man leger stadig troldmandens lrling .
Der er allerede nogle af de brnelger , der behandler brnene i Europas fattige omrder , som fr vanskeligere og vanskeligere ved at helbrede nogle almindelige former for dysenteri hos spdbrn .
Man har endnu ikke taget helt ved lre af kogalskabsepidemien .
<SPEAKER ID=36 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med den positive modtagelse , som Kommissionens forslag har fet .
Som ethvert andet foderstof br fodertilskud vre genstand for streng regulering i forbindelse med unge dyrs behov .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og isr ordfrer fru Poisson , som ogs er blevet behrigt rost af flere andre talere for det konstruktive beslutningsforslag og de foreslede ndringer . Kommissionen er i store trk enig i de fremlagte ndringsforslag til direktiv 93 / 74 .
ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 og 7 , hvis forml er at styrke og afklare de foreslede foranstaltninger , kan accepteres fuldstndigt . Ligeledes kan ndringsforslag 1 og 6 accepteres , forudsat at der foretages en mindre ndring med henblik p strre konsekvens med bestemmelserne i de standarder , der henvises til , og med nogle af de accepterede ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan ogs acceptere ndringsforslag 8 , 9 og 10 , som har til forml at forenkle ndringen af direktiv 95 / 69 med hensyn til godkendelse og registrering af foderstofvirksomheder og -mellemhandlere .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 11 og 12 , som indfrer kvalitativ og kvantitativ deklaration af ingredienser for bde produkter med et ditetisk ernringsforml til dyr og fodertilskud .
<P>
Og i forbindelse med hr . Graefe zu Baringdorfs indlg minder Kommissionen om , at der allerede er sat en undersgelse i gang om muligheden for at kontrollere denne deklaration ved hjlp af analyser , og at Kommissionen som lovet vil informere Parlamentet om resultaterne af denne undersgelse , s snart de modtages , samt om Kommissionens hensigter inden for dette omrde .
<P>
Endelig kan jeg i forbindelse med hr .
Mulders omtale af Verdenshandelsorganisationen meddele Dem , at Kommissionens holdning til nsket om mere fleksible standarder er , at vi gr ind for vedtagelse af strenge regler , og vi mener , at dette kriterium skal fastholdes .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , kan De sprge kommissren , om det , jeg fremfrte vedrrende Kommissionens oplysninger , er korrekt ?
S fr vi lidt mere klarhed over sagen .
Det med undersgelsen er et helt andet sprgsml .
Den vedrrer den bne deklaration i forbindelse med foderstoffer , og dr er vi blevet enige om at vente p undersgelsen .
Jeg vil gerne have at vide , om det , jeg fremfrte , er korrekt . S skal ndringsforslagene nemlig godkendes .
Dette her er baseret p forkerte oplysninger fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=38 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , jeg vil sige , at vi mener , at de oplysninger , som Kommissionen har fremlagt , er korrekte , men at vi under alle omstndigheder vil gennemfre denne undersgelse , som vil gre det muligt at afklare enhver tvivl om dette sprgsml .
Under alle omstndigheder er dette Kommissionens holdning , og dette viderebringer jeg til hr . Graefe zu Baringdorf .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr . Graefe zu Baringdorf , det kan tydeligvis ikke afklares , sdan som De nsker det .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Bioteknologiens indvirkninger p landbruget
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0037 / 98 ) af Keppelhoff-Wiechert for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om bioteknologiens indvirkning p landbruget .
<SPEAKER ID=41 NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , kre kolleger , som ordfrer for initiativbetnkningen om bioteknologiens indvirkning p landbruget vil jeg gerne starte med at takke alle , der har hjulpet mig s fremragende i mit arbejde , mange gange .
Enhver ny teknologi indeholder risici , men stiller ogs fordele i udsigt .
Jeg mener , at angreb , der kun fordmmer eller kun forherliger , er fejlanbragt .
Den moderne bioteknologi vil som det 21. rhundredes ngleteknologi komme til at yde et centralt bidrag til ernringen af verdens befolkning .
I den forbindelse spiller en sknsom og bredygtig behandling af det naturlige livsgrundlag en stor rolle .
Brugen af bio- og genteknologi giver landbruget fordele .
Med en verdensbefolkning , hvis vkst er ude af proportioner , og med nsten undrede dyrkningsarealer er vi uanset partipolitisk tilhrsforhold forpligtet til ikke at afvise brugen af nye teknologier .
Det var ogs den holdning , de fleste havde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Forskerne mener , at bioteknologien vil kunne bidrage med 20-30 % til fdevareforsyningen .
I den forbindelse skal man dog hele tiden vre opmrksom p princippet om , at sundheden og miljet aldrig m skades som flge af nogen som helst form for anvendelse af genetisk modificerede organismer .
Det giver ingen mening og er politisk uansvarligt , hvis man kun giver nring til forbrugernes angst i denne sag .
Vi br prioritere det hjt at give saglige informationer og forklaringer , nr det drejer sig om bioteknologien og anvendelsen heraf .
Jeg mener ikke , at konomiske overvejelser , hvor vigtige de end mtte vre , nogensinde m g forud for den offentlige sundhed .
Men den skepsis , der opleves i Europa , vil ikke ndre noget ved , at denne innovative teknik bliver anvendt i hele verden .
At undlade at anvende bioteknologi og genteknologi ville betyde at overlade dette vigtige omrde til konkurrenterne p verdensmarkedet .
<P>
Det europiske landbrug har brug for teknologien som et uundvrligt middel til at forbedre sine tekniske frdigheder og til at mindske miljpvirkningerne .
Vi m s hurtigt som muligt indhente det forspring , som ikke-europiske lande har med hensyn til indfrelse af bioteknologi , s landbrugsmarkederne ikke tabes til de globale konkurrenter .
Alts opfordrer jeg i min betnkning til , at der meget hurtigt - og her henvender jeg mig til Kommissionen - skabes en bindende juridisk ramme , s forbrugerne ved hjlp af informationer og mrkning kan trffe beslutninger gennem deres indkbsadfrd .
<P>
For at kunne udnytte bioteknologiens potentiale i vid udstrkning og risikofrit skal der skabes en optimal afprvningsramme .
I den forbindelse skal det sikres , at vi i Europa gr det muligt at skabe en innovativ og samtidig ansvarsbevidst udvikling af bioteknologien .
Jeg gr alts ind for en intensiv , konstruktiv og saglig dialog med befolkningen om den nye teknologi .
Bioteknologien og anvendelsen heraf vil i hj grad vre med til at bestemme udviklingen i landbruget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi p alle mulige forskellige omrder , og isr ogs p det politiske , ikke kun skal st til ansvar for det , vi gr , men ogs for det , vi ikke gr .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om , at den meddeler os i slutningen af forhandlingen , hvordan den har tnkt sig at behandle dette emne p baggrund af initiativbetnkningen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg lyknske fru Keppelhoff med det udfrte arbejde , et sammenfattende arbejde , som er meget serist og afbalanceret , og som ikke udelader nogen af de grundlggende punkter , som angr bioteknologiens pvirkning af landbruget .
Hendes betnkning tager udgangspunkt i et positivt syn p bioteknologien og dens muligheder for landbruget . Jeg tager det til efterretning og er enig heri .
Et positivt syn vil dog ikke sige et idyllisk og forsknnende syn , hvor der ses bort fra problemerne .
Tvrtimod mener jeg , at alle disse problemer indgr i denne betnkning , som vi nu skal til at godkende .
De etiske og moralske problemer springer her mest i jnene . Og de skal naturligvis behandles , s vi kan sikre forbrugerne og samtidig give gunstige rammer for udviklingen i landbrugssektoren , fordi bioteknologien giver den store muligheder .
<P>
Tre forhold er vigtige for landbruget .
Det frste er det miljmssige .
Med genteknologien kan man reducere anvendelsen af sprjtemidler og syntetiske , kemiske produkter og opn store fordele gennem et mere miljvenligt landbrug , bde hvad angr forurening af jordlagene og produkternes sikkerhed .
<P>
Det andet vigtige forhold er udviklingen af fdevareproduktionen p verdensplan for at imdeg de fdevaresikkerhedsmssige problemer , som befolkningstilvksten medfrer .
Som fru Keppelhoff s rigtigt bemrker , har man hidtil koncentreret sig om at forge vksten i opdyrkede og overrislede omrder samt om at ge produktiviteten takket vre kunstgdning .
I dag kan en ansvarlig brug af bioteknologi srge for , at man ikke er ndt til at fortstte ad denne vej .
<P>
Det tredje element er udviklingen af biomasse som kilde til vedvarende energi .
Vi ved , at Kommissionen er aktiv p dette omrde , og at der findes programmer og arbejdsforslag , som peger p denne sektor .
Alle disse muligheder udvikles dog ikke smertefrit og af sig selv , som drejede det sig bare om et lukket laboratoriearbejde , der nok skal fre til en mirakellsning for alle .
Nej , dialogen med forbrugerne er afgrende , og deres indstilling er meget vigtig .
Jeg m dog indrmme , at man ofte har leget med ilden p grund af lemfldighed eller improvisation , eller fordi , som hr . Happart mindede os om fr , man ofrede forbrugerens sundhed til fordel for konomien , og af og til har modstanderne af bioteknologien i ond tro fremkaldt ngstelse blandt forbrugerne .
<P>
Europa m ikke lukke sig inde i en steril polemik mellem modstandere og tilhngere af bioteknologi .
Der er mulighed for at gre mere !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes arbejde med denne betnkning .
Jeg vil ogs gerne nske hende tillykke med den meget klare gennemgang af dette komplicerede og meget flelsesbetonede emne , ikke kun generelt , men navnlig i forhold til miljvenlig og bredygtig produktion , verdens fdevareforsyning , de konomiske aspekter og fremtidsudsigterne for genteknologi .
<P>
Under tidligere forhandlinger her i Parlamenter har jeg sagt , at formlet med moderne planteavl er at forbedre kvaliteten og ge resistensen over for sygdom samtidig med , at man ger udbyttet .
Genteknologien gr det muligt at n disse ml mere effektivt og hurtigere end ved traditionel fordling .
Jeg er enig i synspunkterne i EU ' s hvidbog om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse , hvor man omtaler bioteknologi som en af de teknologier , der er afgrende for den europiske konkurrenceevnes fremtid .
<P>
Desvrre viser undersgelser , at mere end halvdelen af de europiske borgere i jeblikket er imod frigivelse og markedsfring af genetisk modificerede fdevarer .
Jeg mener , at langt flertallet har denne holdning p grund af indflydelsen fra skrmmehistorier og teorier , som savner ethvert videnskabeligt grundlag .
Vi kan ikke f det fulde udbytte af bioteknologi , medmindre vi frst sikrer offentlighedens tillid og accept .
Den eneste mde at opn dette p er gennem fortsat forskning for sikre maksimal sikkerhed og maksimal gennemsigtighed i denne forskning , herunder at forklare de tekniske detaljer for forbrugerne , hvis de skulle nske det .
Levnedsmidlernes sammenstning og bakteriologiske kvalitet mles mere njagtigt i dag end nogensinde fr .
Forbrugerne kan vre trygge ved denne teknologi , som overvges nje , og med en stram regulering vil den sikre , at europerne fortsat kan f de bedste fdevarer i verden .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Martin Philippe-Armand">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke vores kollega for hendes glimrende betnkning , der bekrfter , at det bioteknologiske program br fastlgges nrmere og gres selvstndigt i forbindelse med det femte rammeprogram , som Kommissionen udarbejder .
<P>
Man skal vre klar over , at Den Europiske Union allerede har gjort en betydelig indsats med hensyn til forskning og anvendelse af bioteknologi p landbrugsomrdet og inden for landbrugsfdevarer .
Det er sledes ndvendigt at fortstte denne indsats .
<P>
Denne betnkning understreger ogs vigtigheden af , konomisk set , at man inden for landbruget begynder at fremstille produkter , der er et resultat af bioteknologisk forskning , og den gr samtidig opmrksom p , at man skal oplyse og informere forbrugerne p en effektiv mde .
Det moderne landbrug vil komme til at st over for en stor udfordring , der vil best i at brdfde en verdensbefolkning , der iflge beregningerne vil vre dobbelt s stor om tredive r , og dette i en situation , hvor der globalt set vil vre frre opdyrkelige omrder .
<P>
I lbet af de sidste tredive r har landbruget forbedret sin produktivitet , blandt andet takket vre en mrkbar stigning i brugen af input ssom pesticider og bekmpelsesmidler til plantebeskyttelse .
I de kommende r vil det moderne landbrug skulle tage en ekstra udfordring op , nemlig respekten for mennesket og for miljet .
<P>
For at bevare landbrugets konkurrenceevne , men ogs konkurrenceevnen inden for de industrier , der har tilknytning til landbruget , er det vigtigt at give landbruget mulighed for at beg sig i konkurrencen p verdensplan , og navnlig inden for den planlagte ramme med nedsttelsen af fllesskabssttte til landbruget , sdan som vi ser det i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
Bioteknologien kan give nogle lsninger , men man kan naturligvis ikke acceptere den for enhver pris .
Derfor er det ndvendigt at tilpasse bestemmelserne , som skal tage en dobbelt udfordring op : De skal vre tilstrkkeligt fleksible til ikke at bremse initiativerne p dette omrde , og de skal vre tilstrkkeligt faste til bde at respektere det vigtigste princip , som er forbrugernes sundhed , og det etiske princip .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at hvis vi lader denne teknologiske revolution foreg uden for Unionens grnser , s vil der kun vre grund til at bekymre sig for fremtiden , og ikke kun for konomien , men ogs for landbruget i Europa .
Det vigtigste ml er sledes at fremme bioteknologien for at f et effektivt og bredygtigt landbrug , der respekterer mennesket og miljet , at sttte etableringen af virksomheder inden for denne sektor p Fllesskabets omrde og at fortstte indsatsen inden for forskning og innovation .
For at n dette ml skal Europa ogs informere og oplyse forbrugerne bedre samt berolige dem med plidelige argumenter , der er videnskabeligt bevist .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , jeg gratulerer fru Keppelhoff-Wiechert for en velafbalanceret betnkning , som meget godt beskriver de ubestridte fordele , som bioteknologien har haft for fdevareproduktionen .
Betnkningen tager ogs fat i de sprgsml og mistanker , som der uden tvivl stadig findes om genteknologien blandt forbrugerne .
Genteknologien har blandt andet muliggjort at have mere prcise forml for plantefordling end fr .
Ved hjlp af fordling har genteknologien vret i stand til at udvikle mere holdbare og produktive sorter , og begge egenskaber reducerer behovet for benyttelse af kunstgdning og plantebeskyttelsesmidler og er dermed miljvenlige .
<P>
Betnkningen indrmmer , at genetisk modificerede fdevarer har indvirkning p forbrugernes kbemnster .
Derfor er der nu brug for tilstrkkelig omfattende og dkkende undersgelser om sikkerheden af produkter , som er manipuleret ved hjlp af genteknologien , fordi det kun er muligt at formindske forbrugernes angst ved forskningsresultater og en effektiv oplysning om disse .
Derfor bakker vi op om ordfrerens forslag om at tage bioteknologien med i Unionens forskningsprogram som et separat , eget arbejdsomrde .
Med sdanne foranstaltninger vil Unionen anerkende bioteknologiens vigtige betydning og vre parat til at sttte den konomisk .
I denne henseende vil jeg gerne have , at kommissren tilkendegiver sin egen holdning til , om det efter Kommissionens mening er muligt at handle p den mde .
<P>
Der foregr liberalisering af fdevarehandel hele tiden .
Men vi m ikke engang i frihandelens navn acceptere hvilke som helst metoder for at ge produktiviteten i fdevareindustrien .
Vi kommer aldrig til at kunne konkurrere med USA  s industrilignende , effektive produktion . Derfor ser jeg , at det er absolut ndvendigt , at Den Europiske Union ikke opgiver sin model for hjkvalitets landbrugsproduktion , som bygger p familiebrug , og som er resultatet af en holdbar udvikling .
Disse vores strke trk skal i forbindelse med Agenda 2000 gres endnu strkere .
Vi vil konkurrere med kvalitet , som kommissr Fischler har sagt .
<P>
Til sidst vil jeg vre tilfreds , hvis det bliver belyst fra Kommissionens side , hvordan det nu er hensigten at agere , ligesom ordfreren bad om i sit indlg .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , min gruppe deler ikke optimismen , hvad angr genteknologiens virkninger og velsignelser .
Vi har store betnkeligheder over for forbrugernes sundhed , og vi har store betnkeligheder over for pvirkningen af miljet .
Vi mener , at der , i modstning til lgemiddelomrdet , hvor der muligvis kan tolereres bivirkninger ved brugen af et produkt , ikke kan tolereres nogen bivirkninger p ernringsomrdet .
S lnge det ikke kan garanteres , m vi omgs teknologien med stor forsigtighed .
<P>
Vi kan , fru Keppelhoff-Wiechert , heller ikke tilslutte os forhbningerne om ernringen af verdens befolkning .
Man m lre folk , hvordan de skal dyrke et landbrug , der kan mtte deres munde .
Ernringen af befolkningen vil efter min mening ikke komme fra genteknologiens ngleindustrier .
<P>
Nr det handler om saglig information , s handler det om , at vi krver netop dette , og vores ndringsforslag gr i retning af , at vi fr den saglige information ikke blot fra forskerne , men ogs fra Kommissionen .
Forskerne har f.eks. altid forklaret os , at genetisk modificerede organismer ikke vil reproducere sig , ikke vil blive overfrt til andre arter .
Der er imidlertid sket det , at herbicidresistens hos raps er blevet overfrt til et ukrudt , og det modbeviser efter min mening den sandhed , man foreggler os .
Af den grund krver vi frst og fremmest , at forskerne skaber sikkerhed her , s vi kan bevge os ind p dette risikofyldte teknologiomrde .
<P>
Der er dog t lyspunkt : Kommissionen vil godkende Parlamentets forslag og fjerne bioomrdet fra genteknikken .
Vi fr en bestemmelse om , at bioprodukter ikke m komme i berring med genteknologi , og det krver uafvendeligt en nje mrkning af brugen af genteknologiske metoder i fdevarefremstillingen .
Jeg er spndt p dialogen mellem de to omrder og konkurrencen i positiv forstand .
S m vi se , hvilke fdevarer befolkningen godtager , og jeg tror , at biometoden her altid vil vre den metode , der sikrer ernringen af verdens befolkning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , kre kolleger , fru Keppelhoff-Wiecherts glimrende betnkning om bioteknologiens anvendelse i landbruget forekommer mig trods alt at vre en smule moderat i betragtning af , at der er tale om et emne , som er genstand for en lidenskabelig debat .
Man m dog indrmme , at betnkningen udgr et udmrket diskussionsgrundlag , da ordfreren har forstet at fremstille chancerne og udfordringerne ved bioteknologiens anvendelse i landbruget objektivt i sin betnkning .
<P>
Over for offentlighedens forventninger og bekymringer tilkommer det os lovgivere , og ogs forbrugerne , at ridse et billede op af det , vi forventer os af disse nye teknologier .
Der er ingen tvivl om , at bioteknologiens enorme udviklingspotentiale kan fre os i retning af en ny grn revolution .
Vi bestemmer selv hvilken .
Billedet af den globale grd , der brdfder en overbefolket planet , er nrmere et mareridt end et paradis .
Selvom koncentrationen og den overdrevne specialisering medfrer en strre produktivitet , der er fordelagtig p kort sigt , s er de dog stadigvk kilder til en svkkelse af miljet og til befolkningernes srbarhed .
Kan man forestille sig de dramatiske konsekvenser af en sygdom hos en kornsort , der var blevet den eneste standardsort i verden ?
Disse valg er i modstrid med vores overbevisning og med vores europiske mde at forestille os en bredygtig udvikling p .
<P>
Man skal beherske den grnne revolution , og ikke vre udsat for den .
Denne beherskelse sker ved en fastlggelse af landbrugspolitikkerne , der baseres p deres miljs strke sider .
Denne beherskelse skal ogs ske ved , at man p internationalt plan indfrer en sammenhngende lovgivningsmssig ramme , s man undgr en koncentration af afgrder og teknologier mellem hnderne p nogle f privilegerede .
I stedet for at forsge at brdfde verdens befolkning ud fra gigantiske og ultraspecialiserede produktionscentre br man sikre , at disse teknologier bliver s udbredte som muligt .
Grundlaget for de bestemmelser , der skal indfres p internationalt plan , skal vre den strst mulige sikkerhed for mennesket og miljet , s man undgr , at der opstr en slags frizoner , hvor der hverken hersker lov eller ret , og hvor alt er tilladt , navnlig p det genetiske omrde , for nogle f pengegriske troldmandslrlinge .
Penge lugter ikke , vel !
<P>
Det er min personlige overbevisning , at bioteknologien ikke skal gre naturen til sin slave , men gre det muligt for os varigt at benytte os af naturens mangfoldighed .
Kre kolleger , vi m indtage en strkere politisk holdning og mobilisere vores krfter , s WTO tager disse krav i betragtning .
Den Europiske Union br srge for at f tilladt en undtagelse for det europiske landbrug , til gavn for forbrugerne og den offentlige sundhed , ellers bliver man p et senere tidspunkt ndt til at have det politiske mod til at forkaste nogle uretfrdige kompromiser i fremtiden .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , frst vil jeg gerne nske ordfreren tillykke med hendes fremragende betnkning inden for et meget vanskeligt omrde .
Udviklingen inden for bioteknologien udgr helt sikkert en kolossal udfordring for fdevareindustrien og ligeledes for andre sektorer .
Sprgsmlet er , hvorvidt vi skal flge med disse nye udviklinger og nye teknologier eller trde til side og lade andre bestemme farten .
Personlig m jeg indrmme , at jeg er meget i tvivl om mange af de nye teknologier og ting , der sker i jeblikket .
Jeg vil ogs gerne sikre , at vi i Europa ikke bliver taberne , hvis vi siger nej .
Det er det vsentlige set fra vores side .
Vi m g meget forsigtigt frem .
Forbrugerne er meget bekymrede , og i lyset af tidligere begivenheder mener jeg , at man m have forstelse for deres bekymring .
De er skeptiske , og det bliver ndvendigt at overbevise dem om , at de juridiske rammer , der er opstillet med henblik p kontrol og sikkerhed , vil garantere den mest njagtige overvgning af de nye ordninger .
Uanset hvad vi indfrer , m det ikke opfattes som vagt eller som noget , der ikke vil kunne styre de skadelige aspekter , der mtte vise sig .
I den forbindelse m vi dobbeltchecke , at genmanipulerede levnedsmidler mrkes klart p en ben og gennemsigtig mde , s forbrugerne kan se , hvad de kber .
P den mde kan der ikke herske nogen tvivl eller vre nogen grund til bekymring hos forbrugeren .
<P>
I princippet har jeg ikke noget i mod fortsat forskning og udvikling p dette omrde .
Men som sagt m vi sikre maksimal gennemsigtighed , kontrol og fuld benhed om de endelige ml .
S lnge vi hjlper samfundet og forbrugeren og ikke bruger og misbruger teknologien til at ge de store multinationale selskabers profitmargen p bekostning af forbrugernes tillid , er jeg villig til forsgsvis at sttte den igangvrende udvikling .
Vi m udsende en tydelig advarsel om , at vi se meget strengt p ethvert misbrug af de nye teknologier fra de involverede parters side .
Selvom jeg ikke er glad , hber jeg , at jeg er realistisk , og det er den realisme , der tvinger mig til at udtrykke min kvalificerede sttte p nuvrende tidspunkt .
Jeg fler , at jeg taler p manges vegne , nr jeg siger , at det ikke kan tages for givet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , de forslag , der fremsttes her i Parlamentet afspejler den lektie , hele Europa har lrt af BSE-krisen .
Den krise lrte os vrdien af at vre forsigtige , nr der er tale om foderstoffer , navnlig i tilflde af dyr og kd , der spises af mennesker .
<P>
Alle , der var berrt af krisen , har lidt under den : producenter , forbrugere og hjlpeindustrierne .
De forslag , vi drfter nu , er et ndvendigt skridt , men et skridt , der - som min kollega fra Nordirland sagde - skal tages med stor forsigtighed .
Der findes et klart behov for at fastlgge gennemfrlige rammebestemmelser for arten af de produkter , vi drfter .
<P>
Dyrs ernring spiller en vsentlig rolle i den menneskelige fdekde , s dette er en vigtig betnkning .
Tillid er det vigtige .
Uden tillid til foderstoffernes standard , bringes hele grundlaget for vores fdevareindustri i fare .
Jeg vil igen understrege , at der er behov for stor forsigtighed inden for bioteknologien .
Det er et hjrisikoomrde , og der ligger ukendte risici forude .
Det er ndvendigt med stor forsigtighed .
<P>
Sammenfattende vil jeg tilfje , at det seneste udbrud af BSE i Det Forenede Kongerige ogs pvirkede Nordirland .
Nordirland er blevet uretfrdigt straffet , fordi Unionen har forbudt al eksport af oksekd .
Dette skete p trods af en meget lav BSEhyppighed i provinsen og vores fremragende sporingssystem , som er bedre end noget andet sted i hele Den Europiske Union .
Kommissionen har foreslet at ophve forbudet for Nordirland .
Det er vi glade for . Men Den Stende Veterinrkomit synes at benytte sig af en forhalingstaktik .
<P>
Jeg opfordrer de medlemsstater , der er politiske rsager fortsat blokere for en ophvelse af forbuddet , til at begynde at kigge p de objektive , videnskabelige fakta .
Oksekdsforbuddet for Nordirland er uretfrdigt og br ophves med det samme .
Enhver yderligere forsinkelse vil med rette blive anset for at vre politisk betinget .
Da vores oksekdsindustri omstter for mere end 50 millioner pund om ret , er landbruget vores strste industri .
Kommissionen har besluttet , at tiden nu er inde til at handle , og jeg sttter dette synspunkt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Keppelhoff-Wiechert , for den velovervejede og isr indholdsmssigt overbevisende betnkning .
Jeg er sikker p , at vi vil komme til at diskutere dette emne mange gange fremover .
Diskussionen om bioteknologien er jo oftest ogs meget kontrovers , og som mange andre parlamentsmedlemmer ser ogs jeg fordele og positive effekter p dette omrde .
Der vil mske oven i kbet ogs blive skabt flere arbejdspladser . Trods alt det br vi dog ikke vre s bljede , at vi kun ser fordelene .
Der er visse risici .
<P>
Jeg kan kun give ordfreren min udtrykkelige sttte , nr hun i nr . 2 krver en optimal afprvningsramme , der omfatter pvirkningen af miljet , hvert enkelt dyr , menneskets sundhed og velbefindende samt etiske aspekter .
Ved vi mske allerede alt om vekselvirkningen mellem genetisk modificerede organismer i hele kosystemet ?
Hvordan behandler vi affald og reststoffer ?
Hvor starter , og hvor slutter risikoen ?
Hvordan vil stofskiftet og andre naturlige processer i levende organismer blive pvirket p lngere sigt ?
<P>
De , der har lst artiklen om Monsanto-betnkningen ,  Grn genteknik  , 39. rgang af 9.2.98 , nr . 6 , kunne dr kun lse om de positive resultater og virkninger .
Der synes ikke at vre nogen risici , eller de bliver ikke nvnt .
Der er tydeligvis synlige fordele . Men netop derfor skal ansvarsbevidstheden hos alle involverede baseres p de ikke mindst meget profitable muligheder .
Derfor kan jeg kun give min udtrykkelige sttte til det , som Kommissionen bebudede i sit forslag om ndring af direktiv 90 / 220 / EF om at foretage en bredere anlagt vurdering af de direkte og indirekte risici for menneskets sundhed og miljet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er i de europiske landmnds og forbrugeres interesse at se kritisk p brugen af genteknologi og afveje bde fordele og risici .
Anvendelsen af genteknologi i praksis skal godt nok ikke udelukkes p forhnd , men der er behov for klare bestemmelser og en klar hndtering .
Alle landmnd har en interesse i , at forbrugernes tillid styrkes , og det kan kun sikres gennem den strst mulige gennemskuelighed og entydige mrkning af fdevarer og foderstoffer , der fremstilles genteknisk .
<P>
Det ville vre forkert at bengte den nye udvikling , da metoderne allerede anvendes professionelt i store dele af verden .
Set fra min synsvinkel er det imidlertid ndvendigt at udforme de juridiske rammebetingelser efter forbrugernes og landmndenes behov i videst mulige omfang .
Der m skabes en optimal afprvningsramme for at muliggre en ansvarsbevidst bioteknologi i Europa , det vil sige , vi har brug for en juridisk ramme , der er effektiv , hurtig og gennemskuelig og samtidig opfylder kravene om en s fuldstndig og omfattende afklaring af alle sikkerhedssprgsml som mulig .
Situationen med og hndteringen af import fra tredjelande er ogs vsentlige punkter for mig i denne forbindelse .
<P>
Jeg krver derfor , at det bliver behandlet straks .
At g frem skridt for skridt ved frigivelsen af genetisk modificerede organismer er en ndvendig betingelse , og der m ikke forekomme nogen generel frigivelse af feltforsg p sm og store arealer .
Det skal undersges i hvert enkelt tilflde , hvilke beslutninger der skal trffes .
I hvert fald skal der vre garanteret strst mulig sikkerhed , og alle sprgsml i den enkelte procedure skal vre afklaret , fr man kan fortstte med nste fase i udviklingen .
Jeg er modstander af en generel nedsttelse af vurderingsfristerne .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , hvor yderst vigtigt det er , at hverken befolkningens sundhed eller miljet pvirkes negativt eller skades som flge af anvendelsen af genetisk modificerede organismer .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg vil gerne takke fru Keppelhoff for hendes arbejde med denne betnkning , som er udtryk for en rimelig balancegang mellem bioteknologiens betydning og potentiale ved udviklingen af landbrugs- og fdevareproduktionen p den ene side og borgernes forstelige bekymring over mulige etiske konsekvenser , en bekymring , der deles af alle , som nsker at se teknologien udviklet til gavn for menneskeheden .
<P>
For landmndene , som forvalter vores jordressourcer , og som er ansvarlige for at garantere fdevaresikkerhed og -kvalitet , er det af allerstrste betydning , at resultaterne af videnskab og forskning stilles til rdighed og anvendes inden for denne sektor .
Det tjener til re for dem , som forvalter vores jordressourcer , at de er get i spidsen for anvendelsen af moderne teknologi .
Det er grunden til de bemrkelsvrdige fremskridt i landbrugsproduktionen samt inden for fdevarekvalitet og -sikkerhed .
<P>
Jeg gr ind for princippet om bredygtighed og udvikling af varige ressourcer , men jeg lever ogs i virkelighedens verden .
Jeg er realist nok til at vide , at de mennesker , der nsker at fastholde landbruget i middelalderen , har meget lidt at tilbyde i form af lsninger p truslen om sult i verden , en virkelighed , som kommende generationer af landmnd vil skulle leve med .
Man skal huske p , at omfanget af verdens produktive arealer er konstant , og store dele af disse arealer reagerer ikke p etablerede former for landbrugspraksis .
Kun gennem vedvarende forskning , anvendelse af ny teknologi , herunder sikker og afprvet bioteknologi , kan hele jordressourcens potentiale komme samfundet til gavn .
<P>
Som andre talere har vret inde p , har vi imidlertid brug for en afbalanceret og fornuftig indfaldsvinkel .
Jeg er helt enig med de talere , der har udtrykt bekymring med hensyn til anvendelsen af genteknologi p mennesker , hvilket jeg p det kraftigste modstter mig .
Man m ogs erkende , at bioteknologien har givet et vsentligt bidrag til udviklingen af moderne medicin .
<P>
Bioteknologi er ikke nogen ny opdagelse , den har , som ordfreren var inde p , vret anvendt i varierende omfang siden 1970 .
Der er nu strre forstelse for dens potentiale og fordele for menneskeheden .
Den er en af ngleteknologierne i det 21. rhundrede , og vi har pligt til at bruge den p en omhyggelig og velplanlagt mde .
Som det burde vre tilfldet for anvendelsen af al ny forskning , er gennemsigtighed og forbrugerinformation meget vigtige aspekter .
I den forbindelse sttter jeg fuldt ud de vrige taleres argumenter for , at det er vigtigt at mrke alle genetisk modificerede fdevarer , sledes at forbrugeren i sidste ende kan trffe et valg .
<P>
Endelig vil jeg sige til dem , der besidder betydningsfulde stillinger i samfundet , og som af selvvalgte , gode grunde modstter sig udviklingen af bioteknologi , at de skal passe p med ikke at overdrive deres synspunkter .
Fremtiden for verdens landbrug , landmandsfaget , vores borgeres sundhed og beskftigelsen inden for levnedsmiddelsektoren afhnger af udviklingen af et bredygtigt landbrug baseret p resultaterne af den lbende forskning og anvendelsen af omhyggeligt afprvet ny teknologi .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , af det seneste Eurobarometer vedrrende bioteknologi kan man udlede en rkke interessante ting .
Sledes viser det sig , at optimismen blandt de europiske borgere med hensyn til bioteknologi er aftaget i de seneste r , medens kendskabet til moderne bioteknologi netop er get .
<P>
De adspurgte har generelt ringe tillid til deres myndigheder , fordi disse begrnser sig til en risikoanalyse af nye produkter med henblik p menneskers og dyrs sikkerhed .
Myndighederne br lgge meget strre vgt p de moralske aspekter af bioteknologien , det er en udbredt opfattelse .
<P>
Jeg vil ikke hermed bagatellisere de positive aspekter af genteknologien . Jeg vil dog p denne mde erindre de nationale myndigheder og Kommissionen om deres ansvar .
Myndighederne skal srge for at holde styr p menneskenes udskejelser .
Lovgiveren har til opgave tydeligt at angive , hvilke grnser der skal respekteres .
I den forbindelse er det vsentligt , at der foretages grundige overvejelser af , hvilke vrdier og normer nye teknikker skal bedmmes ud fra .
<P>
Bibelen lrer os , at vi i naturen har at gre med det , som Gud har skabt .
Den bibelske forvaltning af naturen er derfor for mig en central kendsgerning .
Det betyder , at vi bde skal bygge og bevare .
Kun hvis vi bruger skabelsen , sledes som det er Guds hensigt , er den til gavn for mennesket .
Planter og dyr m ikke degraderes til produktionsfaktorer , hvormed der af hjertens lyst kan manipuleres .
Hvis der ikke kommer grundige overvejelser i gang med hensyn til bioteknologiens grnser , er jeg bange for , at vi fuldstndig overlader regiet til forskningskredsene og til vores handelspartnere .
<P>
Jeg kan derfor ikke sttte opfordringen i Keppelhoff-betnkningen til harmonisering af de europiske vurderingsregler med Japans og USA ' s vurderingsregler .
Selvflgelig kan det forventes , at teknologiske virksomheder etablerer sig i de lande , der har de mest fleksible vilkr .
Den kendsgerning , at 27 ud af de 43 registrerede produkter str i USA ' s navn , siger jo noget om , hvor let man dr omgs disse teknikker .
Men det m da ikke vre nogen grund til s ogs i Europa at vlge en mindre omhyggelig vurderingsprocedure .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Fru formand , genteknisk manipulation har p ingen mde forbindelse til hndteringen af hungersnden i verden .
Den kan kun bekmpes ved , at vi tilbyder fair sociale udviklingsmuligheder til de lande , der er ramt af den .
Der er for lngst frt sociologisk bevis for , at befolkningseksplosioner og social nd er tt forbundet med hinanden .
At bruge befolkningsvkst som argument for behovet for genetisk manipulerede levnedsmidler er simpelthen at vildlede folk .
Det samme glder for pstanden om , at man kan reducere brugen af gdning takket vre genetisk manipulation .
<P>
Jeg anser betnkningens punkt 16 , hvor tvrnationale feltforsg erklres for hensigtsmssige , for srligt betnkeligt .
En get kommunikation om genetisk manipulation ville ogs skulle betyde , at man fremmer kommunikationen om de potentielle risici ved genmanipulation .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke fru Keppelhoff-Wiechert for hendes initiativbetnkning om bioteknologiens indvirkninger p landbruget , som p en meget afbalanceret mde opstiller de muligheder og risici , der er forbundet med den hastige udvikling inden for de bioteknologiske processer .
<P>
Der findes nogle kolossale etablerede interesser her .
En rkke store multinationale selskaber investerer voldsomt i bioteknologi og udvikler produkter , der kan f stor vrdi for mennesket , navnlig ved at bidrage til strre udbytter i landbruget og dermed til at afhjlpe fdevaremangel i de dele af verden , hvor det findes .
Alt for ofte er mlet imidlertid at opn en monopolposition p vigtige markedssektorer for at maksimere overskuddet , og de fattigste landmnd i verden bliver enten endnu fattigere eller sat helt fra bestillingen .
<P>
Selvflgelig skal virksomheder have overskud for at overleve , og der er mange arbejdspladser inden for de bioteknologiske industrier .
Men som tidligere talere har vret inde p , skal disse overskud produceres inden for nogle grundlggende etiske og lovgivningsmssige rammer for at sikre , at nye bioteknologiske produkter er gavnlige snarere end skadelige for menneskers og andre levende vseners sundhed og ligeledes for miljet omkring os .
<P>
Regeringerne og EU-Kommissionen har en vigtig rolle med hensyn til at fremme den gavnlige udnyttelse af bioteknologiske produkter ved at yde sttte til forskning , grundforskning , som er uafhngig af kommercielle interesser , og hvis vigtigste forml er at finde anvendelsesomrder for bioteknologien , som reelt gavner verden snarere end virksomhedens overskud .
<P>
Det bekymrer mig meget , at forskningsorganisationer inden for landbrug og gartneri og universitetsfakulteter , som tidligere var offentligt finansierede , nu i stigende omfang er afhngige af multinationale selskaber for at skaffe sig finansiering og dermed er forhindrede i at drive bioteknologisk grundforskning uafhngigt af kravet om hurtig konomisk gevinst .
De kommercielle interesser burde ikke f lov til helt at dominere dette meget vigtige omrde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , verdens fdevareproblemer er i dag mere komplekse end for tyve eller tredive r siden , hvilket dels hnger sammen med produktionsmngden nogle steder p kloden , som det er tilfldet i Afrika og i Asien , dels med kvaliteten , som det srlig er tilfldet i Den Europiske Union .
<P>
Bioteknologien har vist sig i stand til at give lsninger p disse forskellige situationer ved at udvikle alt lige fra varianter med strre ydedygtighed til varianter , der er modstandsdygtige mod sygdomme , hvilket derfor betyder et mindre forbrug af kemiske produkter , der nsten altid er skadelige for miljet .
Sdan som ordfreren foreslr , bliver det ndvendigt at holde op med den demagogi , der udskriger bioteknologi og genteknik som djvelens vrk . Disse teknikker kan nemlig vre forbrugerne til gavn hvad angr forsyning , produktkvalitet og et bedre milj .
<P>
Hvis Den Europiske Union p den anden side ikke ogs anvender disse videnskabelige og tekniske ressourcer , vil den ikke have nogen mulighed for at imdekomme den stigende eftersprgsel efter fdevarer i verden , hvor den er i konkurrence med store eksportnationer .
Ikke at anvende disse teknikker i kampen mod sine vigtigste konkurrenter , der jo anvender den , svarer til , at det europiske landbrug deltog i et vddelb p cykel imod konkurrenter , der benytter bil .
<P>
Vi skal derfor ikke vre bange for at gribe til bioteknologien og til genteknikken . Vi skal derimod vre realistiske , disciplinerede og have omtanke .
Det er derfor afgrende , at Den Europiske Union skaber en klar og funktionel juridisk ramme omfattende s vigtige sprgsml som disse nye produkters pvirkning af miljet , deres flger for menneskets sundhed og for selve dyrevelfrden samt selvflgelig overholdelsen af de p forhnd fastlagte etiske retningslinjer .
<P>
Endelig vil jeg ydermere gerne understrege , at det er afgrende , at den kommende GATT-runde kommer til at omfatte klare regler i s henseende , s vi ikke skaber uacceptable markedsforvridninger .
Jeg vil til sidst takke fru Keppelhoff-Wiechert for det fremragende arbejde , hun har udfrt .
Det er en meget fornuftig og velafvejet betnkning , og som kan vre til megen nytte for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , med problemet og betnkningen af fru Keppelhoff-Wiechert kommer vi naturligvis til myten om Prometheus eller Demeter , og det er sandt , at bioteknologien fr os til at drmme og undertiden giver os mareridt .
<P>
Fru Keppelhoff-Wiechert fortller os med rette , at dette giver mulighed for at f en lang rkke modificerede planter ( kartofler , soja , ris , bomuld , tobak osv . ) , at 32 millioner hektar allerede er opdyrket , at man allerede har udfrt 6.000 forsg , og at der er nogle positive aspekter .
Man kan bekmpe roernes virussygdomme , majsvikleren og kartoffelskimmel , der fr udbyttet til at falde med 20 % , og man kan endda fremstille planter , der fungerer som kemiske fabrikker .
Her str vi s foran den tredje industrielle revolution med kartofler , hvis indhold af amylopektin , man kan forbedre klbeegenskaberne for ; genteknologi , der gr det muligt at ge rapsens indhold af oliesyre til fremstillingen af vaskemidler , lak og klevsker ; man kan sgar skabe transgene poppeltrer , der giver mere tr , og fisk , der er strre .
Drmmen om det jordiske paradis ville sledes blive opfyldt .
<P>
Der er dog alligevel nogle risici .
For det frste bliver man narret af ordet .
Ordet " bio  er et positivt ord , og ordet " tekno  leder tankerne hen p en slags naturlig musik , som man ndrer .
Nr blot det er tekno , og nr blot det er bio , vil de unge g ind for det .
<P>
Der er desuden en modsigelse , nemlig en modsigelse mellem braklgningen og de genmodificerede organismer .
Man kan ikke bde lgge marker brak som flge af en overproduktion p verdensplan og have GMO ' er som flge af ndvendigheden af at bekmpe sult , for hvis der eksisterer et problem med sult , s kan man lige s godt opdyrke den jord , der ligger brak !
<P>
Der er ogs en modsigelse med hensyn til GMO ' erne og de maksimale garantimngder , for man kan ikke frst ge rapsens udbytte og s f nogle maksimale garantimngder i GATT for rapsen , hvis man ikke har nok af den .
Der er trods alt en reel risiko for , at de multinationale selskaber Novartis , Cargyll og Monsanto tager monopol p forret , for disse multinationale selskaber i Arizonarkenen har mere end seks millioner planter p lager , som de har taget patent p .
<P>
Vi har naturligvis talt om resistens over for antibiotika .
Mine kolleger s ikke , at der var et element af kvantemekanik , om jeg s m sige , et meget farligere element , der vedrrer planternes molekylre sammenstning .
Alle planter og alt liv bestr af fire sukkerstave , der er sat sammen med adenin , thymin , cytosin og guamin .
Det er de grundlggende bestanddele , og disse bestanddele bevger sig ved hjlp af kvantemekanik .
Hvis man ndrer et af elementerne i denne molekylre sammenstning , s ndrer man plantens atomers bevgelse , og man kender ikke konsekvenserne heraf .
<P>
Der er sledes en risiko for , at det gr ud over den store universelle harmoni og den store universelle inddeling ; der er en risiko for , at man rammer en forkert molekylr tangent .
Med andre ord , s lader det til , at vi har glemt , hvad kogalskaben lrte os .
<P>
Jeg tror , at fru Keppelhoff-Wiechert har ret : Man skal ikke g imod fremskridtet .
Men der er dog ikke noget , der haster !
Om ikke andet kunne vi stoppe frspredningen over store omrder i den frie natur !
Mrkningen er alligevel en illusion .
Kre kolleger , vi skal finde en balance , en gammel balance , som stammer fra den grske mytologi , mellem fremskridtets ndvendighed og ndvendigheden af at respektere den naturlige harmoni , for livet er smukt , og man skal ikke lege med det !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , grundprincippet i en computer er egentlig meget enkelt .
Det drejer sig i grunden om at addere ettaller og nuller .
1800-tallets mekaniske regnemaskiner var egentlig meget mere komplicerede , men ved at computeren adderer s hurtigt , kan den udfre uendeligt mange flere opgaver , end 1800-tallets regnemaskiner kunne .
Som vi alle ved , har computeren bnet helt nye omrder for mennesket og videnskaben .
<P>
Bioteknikken er gammel i den forstand , at vi i mange hundrede r bevidst har ndret genopstningerne hos dyr og planter .
Den forholder sig imidlertid til de gamle metoder som computeren til de gamle regnemaskiner .
Bioteknikken bner helt nye muligheder , dels ved dens hurtighed til at skabe nye arter , dels ved at muliggre kombinationer , som naturen selv ikke kan skabe .
P det universitet , jeg kommer fra , arbejder man f.eks. med at bruge gener fra fisk , som man poder p trer , for at f trerne til at vokse hurtigere .
<P>
Med disse ord vil jeg , ud over at takke ordfreren for en godt arbejde , blot understrege vigtigheden af altid at stte forsigtighedsprincippet i frste rkke .
Den moderne bioteknik muliggr en manipulation af naturen , som mennesket tidligere ikke har kunnet udfre .
P disse nye omrder m vi bevge os med stor forsigtighed .
Naturen kan sl tilbage !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , man fr betnkninger p bordet , som man kan glde sig over , og fru Keppelhoff-Wiechert har udarbejdet en betnkning med fremtidsperspektiver , der behandler et meget ansvarsfuldt emne , og som er meget ambitis .
Jeg tror , at levnedsmiddelteknologien og isr bioteknologien ogs har en enorm indvirkning p de levnedsmiddelhandlende , p restauratrerne og p forbrugerne .
Fru Schierhuber har allerede gjort opmrksom p , at vi fr brug for gode juridiske rammebetingelser , der gr det muligt at producere disse produkter risikofrit .
Mrkning er et srlig vigtigt emne , og jeg tror , at vi ogs her er enige om , at der skal vre mrkning .
<P>
Principielt m man sige , at der ikke findes genfrie levnedsmidler .
Der er gener i alle de levnedsmidler , vi indtager , og nr vi i dag spiser forskellige levnedsmidler - frugt , grntsager , mlk eller kd - s bliver disse gener blandet sammen i maven og fordjet dr .
Vi ved ogs , at levnedsmidler , der p.t. fremstilles p rent biologisk basis , kan forrsage mange sygdomme .
Dr . Flande har i sin nyeste bog dokumenteret , at levnedsmiddelallergier eksempelvis kan udlse migrne , neurodermatitis , svampeinfektioner , snue , astma , kronisk trthed , overvgt , kle , hvelser , hjertebanken - og det p grund af levnedsmidler , der er fremstillet p helt naturlig basis .
Vi m srge for at finde levnedsmidler , som vi fremover har en chance for at bevare sundheden med , selv nr vi nr op i en hj alder .
Det er en vigtig opgave , som landbruget , de levnedsmiddelhandlende og endelig ogs forbrugerne m samarbejde om for at kunne bevare sundheden , selv nr vi nr op i en hj alder .
<SPEAKER ID=60 NAME="Iversen">
Fru formand , den genmodificerede mad er igen sat p dagsordenen .
Det drejer sig om mad , der fordles , ikke via gammeldags teknik , men ved at man ndrer selve arvematerialet i f.eks. en grntsag .
Resultatet kan blive bler , der ikke rdner , og kornsorter , der ikke krver s store mngder sprjtemidler .
Set ud fra et miljmssigt synspunkt er det meget vigtigt , at der forskes inden for bioteknologi , fordi det kan vre med til ogs at nedstte forbruget af sprjtemidler .
Men der er ogs grund til ikke at tro p , at denne teknik lser alle problemer .
Der er ogs grund til at standse op og tnke over , om denne teknik ikke en gang imellem gr over stregen for , hvad der etisk er korrekt .
Har vi fuldstndig styr p konsekvenserne af , hvad der sker , nr vi ndrer fdevarerne s markant ?
<P>
Mrkning af fdevarer , der indeholder genmodificerede produkter , er derfor essentielt .
Det er vigtigt , at forbrugerne selv kan bestemme , om de vil indtage disse produkter .
Forbrugerne har ret til at kende produktionsmetoden , ikke kun for firkantede bananer og bl tomater , men ogs for naturidentiske produkter og for de ingredienser , der indgr i produkterne .
Jeg hilser derfor denne initiativbetnkning velkommen .
Det anerkendes i betnkningen , at genteknologi er et redskab , der bde kan have positive og negative egenskaber . Det er derfor ndvendigt med en god lovgivning p omrdet , der kan sikre forbrugerne mod negative konsekvenser af denne nye teknologi .
<P>
Til sidst vil jeg igen understrege , at det er essentielt med mrkning af disse nye produkter , sledes at forbrugerne selv kan tage stilling til , hvilke fdevarer de nsker at indtage .
Vi har i Europa-Parlamentet vedtaget et forslag om , at kologiske produkter ikke m indeholde genetisk modificerede organismer .
Forbrugerne er derfor sikret et produkt , der er produceret p sund og miljrigtig mde .
<SPEAKER ID=61 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen bifalder Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters initiativ med at forelgge denne betnkning om bioteknologi - som Kommissionen anser for fremragende - for Europa-Parlamentet og takker isr fru Keppelhoff-Wiechert , fordi hun s klart har fremlagt de udfordringer , som denne nye teknologi medfrer for landbruget .
<P>
Uanset hvad kritikerne siger , er bioteknologien i dag en kendsgerning , som vi ikke kan komme uden om , og hvis vi giver afkald p den , ville Europa hastigt miste sin konkurrenceevne til fordel for de konomiske stormagter , som i lbet af dette sidste rti meget fint har forstet de fordele , der kan opns ved at udnytte denne nye videnskabs uanede muligheder .
<P>
Som betnkningen ganske rigtigt ppeger , m europisk landbrug vre mindre forbeholdent og drage strre fordel af denne nye teknologi , hvis talrige anvendelsesmuligheder kunne bruges til at dmme op for den konstante forarmning af Europas naturressourcerne og befolkningens stigende behov .
<P>
Lige fra begyndelsen af halvfemserne har Kommissionen klart udtrykt sin holdning for bioteknologien ved at skabe en regelramme for genteknikken .
Vedtagelsen af direktiv 90 / 219 og 90 / 220 om genmodificerede organismer afspejler institutionens konstante bekymring for at acceptere denne innovation og samtidig srge for , at den kontrolleres med henblik p beskyttelse af milj og borgere .
<P>
Jeg har med stor interesse bemrket , at Kommissionens holdning til bioteknologien deles af betnkningens forfattere , som gr ind for en landbrugsproduktion , der er ben over for denne nye teknologi , forudsat at den respekterer miljet .
Kommissionen deler ligeledes den holdning , at der over for forbrugerne skal gennemfres et stort informationsarbejde om genmodificerede fdevarer .
Den tilbageholdenhed , som et stort antal forbrugere stadig nrer over for genmodificerede landbrugsprodukter og fdevarer , kan kun ndres ved en objektiv dialog og prcis oplysning .
Efter min mening kan visse negative holdninger over for genteknikken kun ndres ved hjlp af total gennemsigtighed i mrkningen af gensplejsede produkter , som giver forbrugerne mulighed for at vlge frit .
<P>
I forbindelse med fru Keppelhoff-Wiecherts sprgsml vil jeg sige Dem , at jeg har lst henstillingerne til Kommissionen meget grundigt , og jeg kan allerede nu sige , at nogle er dem er lige p nippet til at blive gennemfrt .
Kommissionen vil snart fremlgge nye forslag til en mere velegnet regulering af genteknikken og til forbedring af produceduren for godkendelse af genmodificerede organismer i henhold til direktiv 90 / 220 .
<P>
Ligeledes med henblik p at forbedre de eksisterende regler vil Kommissionen sandsynligvis i lbet af dette frste kvartal fremlgge et forslag vedrrende genmodificerede rvarer til dyrefoder .
Jeg kan garantere Dem , at Kommissionen med strste forsigtighed vil gennemg alle henstillinger i denne betnkning og ogs dem , der er fremlagt mundtligt , med specifikke sprgsml , som er fremsat her i dag , her til morgen , og forsge at tage dem i betragtning i sine fremtidige forslag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , jeg har ikke noget sprgsml , men nsker faktisk bare at slutte af med at udtrykke min tak .
Tiden er fremskreden .
De fleste talere har jo udtalt sig i meget positive vendinger .
Jeg hber , at det ogs vil komme til udtryk kl . 12.00 ved afstemningen .
Jeg ville bare gerne endnu en gang strkke hnden ud imod dem , der altid siger , at det ikke hjlper folk i de underudviklede lande .
S sent som i gr eftermiddags havde vi en bred diskussion her i salen , hvor forskeren dr . Klaus Amann modbeviste netop det .
Forskningsvirksomheder i Europa og virksomheder p f.eks. Filippinerne samarbejder sledes om at udvikle rissorter , der er med til at stille befolkningen dr en bedre fremtid i udsigt .
For s vidt m jeg tilbagevise det konsekvent endnu en gang .
Jeg m ogs sige , at kologisk landbrug og genteknologi ikke er modstninger for mig .
Mange tak for hele arbejdet !
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mange tak , fru ordfrer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Tillid til elektroniske betalingsmidler
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0028 / 98 ) af Thors for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , Rdet , Det Europiske Monetre Institut og Det konomiske og Sociale Udvalg om fremme af forbrugernes tillid til elektroniske betalingsmidler inden for det indre marked ( KOM ( 97 ) 0353 - C4-0486 / 97 ) .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , det glder mig at se , at De , fru formand , er en sand ven af finske smykker .
<P>
Dette er en betnkning , som indgr i en lang rkke af initiativer , som Kommissionen har taget og vil tage , for at vi skal f en fungerende regelsamling med hensyn til nye betalingsmidler og betalingsmder , som kommer med stormskridt .
Vi har ogs under leverandrstrejken i Bruxelles mrket , hvordan det i virkeligheden er at leve i et seddel- og mntfrit samfund , det vil sige , vi har prvet , hvordan det er i praksis .
Euroen str for dren , og vi har disse nye betalingsmidler , som heller ikke vi kender grnserne for .
Centralbankerne vil ikke lngere regulere pengemngden .
Jeg tror , at det er tid til at forberede os p , at dette vender mange ting og sager p hovedet .
Vi behver beredskab i en regelsamling , men vi skal ikke lovgive undigt .
<P>
Den meddelelse , vi nu diskuterer , og den anbefaling , som indgr i den , er jo ikke specielt dramatiske .
Det er en mindre modernisering af en ti r gammel anbefaling , som egentlig indeholder minimumskrav til aftalevilkr og til lovgivningen i medlemslandene .
Det bliver mere spndende til forret , hber jeg , og vi hber , at vi snart fr et forslag fra Kommissionen vedrrende , hvornr , hvor , hvordan og om man skal overvge dem , der har ret til at udstede betalingsmidler .
<P>
P trods af at jeg er temmelig vant til at bruge de nye betalingsmidler , og p trods af at jeg temmelig ofte foretager mine betalinger pr . Internet , er det for mig stadig uklart , om denne anbefaling drejer sig om dette .
Vi har ogs mrket , at Den konomiske og Sociale Komite har vret meget kritisk over for definitionerne i anbefalingerne .
Er anbefalingen , som skal forge forbrugernes tillid , uklar , s er det bekymrende .
Hvilken nytte har vi af den sorte tale i dette ?
<P>
P den anden side vil jeg udtrykke , at jeg stter pris p , at Kommissionen i anbefalingen taler om , at netop aftalereglerne skal have et klarere sprog .
Desvrre har anbefalingen alligevel ikke bemrket , at flere af medlemslandene er tosprogede , da man kun taler om det officielle sprog i medlemsstaterne .
<P>
Noget , jeg desuden mener er vigtigt , og som vi ogs fremhver i betnkningen , er , at alle kunder har adgang til de vilkr , der glder for de betalingsmidler , man kommer til at bruge .
Det er alt for almindeligt , at man bare har rammevilkr , at det med smt str et andet sted , og at det i virkeligheden ikke forelgges for forbrugeren , som skal indg aftalen .
Jeg hber , at Kommissionen er strikt og flger med i , hvordan anbefalingen fungerer .
<P>
Endvidere ved vi , at mangler p dette omrde er , at der til tider mangler effektive procedurer til at godtgre forbrugerne , at der er uklarheder med hensyn til ansvaret for tyveri , at det er uklart , hvad der glder for bevisbyrden , det vil sige , hvem der skal bevise hvad , og at kundernes stilling ved konkurser kan vre uklar .
<P>
Vi skal ogs vre bevidste om , at nr der kommer nye betalingsmidler , kan det ske , at der gr en lngere tid , fr forbrugeren bliver bevidst om de nye problemer , der da kan opst .
I stedet for at nogen stjler et kort , kan det ske , at nogen bryder din kode eller udspionerer dig , nr du bruger den .
Det tager de facto lngere tid , fr man opdager dette tab .
Dette problem , mener jeg , krver nye overvejelser af os alle .
<P>
Jeg m ogs sige , at vi for nogle uger siden fik et kedeligt eksempel p , hvordan det gr , nr der rder uklarheder med hensyn til betalingsmidler .
Jeg vil her henvise til betalingskortet VISA Electron .
Det virker ikke , som om udstederne af dette kort har fulgt de principper , der findes i anbefalingen , og isr ikke artikel 8.1 b .
<P>
Til den fremtidige tidstabel : Kommissionen skal i 1998 flge med i , hvad der sker .
Jeg hber , at man gr det p en mere levende mde , end man gjorde med den forrige anbefaling , hvor man foretog en helt mekanistisk undersgelse .
Jeg hber , at Kommissionen indbyder forbrugere og udstedere af kort til rundbordssamtaler , s man kan gennemg problemerne og se , hvordan det fungerer i virkeligheden , samt at Kommissionen ogs er klar til hele tiden at have en linje ben for feedback fra forbrugerne .
P den mde fr vi hurtigere og bedre en reel opfattelse af , hvordan anbefalingen fungerer .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning , som hun har udarbejdet med sdvanlig grundighed og fingerspidsfornemmelse .
Som ordfreren sagde , forventer man , at ved udgangen af dette rhundrede vil en stor del af detailhandelen foreg p Internet , en udvikling , som forventes at blive fremskyndet af den flles valutas komme .
Men hvis den elektroniske handel skal kunne udvikle sig , har vi brug for et sundt , forbrugervenligt og sikkert betalingssystem .
Ved reguleringen p dette omrde skal man derfor tage hensyn til en rkke forskellige faktorer .
<P>
Frem for alt m vi sikre , at forbrugeren beskyttes .
Hvis der ikke findes nogen sikkerhedsmekanismer over for svindel , eller hvis forbrugerne ikke tror p , at der findes tydelige og retfrdige bestemmelser , der kan sikre dem i tilflde af tab eller tyveri , vil det bestemt udgre en hindring for udvikling og brug af elektroniske betalingsmidler .
Hvis vi undergraver forbrugernes tillid , vil hele systemet vre truet .
<P>
For det andet m vi sikre fri konkurrence inden for dette omrde , navnlig ved at garantere interoperabilitet og ufortvet anvendelse af Fllesskabets konkurrencebestemmelser , hvor det er ndvendigt .
<P>
For det tredje m lovgivningen ikke stille den europiske industri drligere eller hindre udviklingen p dette omrde . Europa skal fortsat vre konkurrencedygtig p verdensplan .
Det bliver ikke nemt at afveje disse tre interesser , som ikke altid er forenelige , og det er ogs grunden til , at jeg ligesom ordfreren p nuvrende tidspunkt gr ind for en henstilling frem for et direktiv p dette omrde . Nr det er sagt , skal det ogs siges , at henstillingen p et beslgtet omrde , nemlig betalingssystemer , som blev vedtaget i 1988 , overtrdes i praktisk taget alle Det Europiske Fllesskabs medlemsstater , og det indgyder os ikke srlig stor tillid .
<P>
Hvis henstilling 97 / 489 / EF , som vi drfter nu , lider samme skbne , vil Den Socialdemokratiske Gruppe uden tven krve at f et direktiv p dette omrde . Vi vil holde Kommissionen fast p dens lfte p side 5 i meddelelsen , hvor det hedder , at hvis den nye henstilling ikke gennemfres p tilfredsstillende vis inden udgangen af 1998 , vil Kommissionen fremstte forslag til et direktiv p omrdet .
Vi hber , at det ved hjlp af henstillingen bliver muligt at skabe balance mellem forbrugernes og industriens interesser . Vi mener , at en mild form for lovgivning er vejen frem , men jeg vil gerne gentage , at hvis der ikke sker tilfredsstillende fremskridt ad den vej , vil vi krve et direktiv og stille krav om lovindgreb p dette omrde .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig bemrkningerne fra hr . Martin , som talte p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne , og lyknske ordfreren for en meget grundig og generelt set ukontroversiel betnkning om et meget vigtigt emne .
Som ordfreren selv og hr . Martin allerede har vret inde p , er dette et sprgsml om forbrugerbeskyttelse , et omrde , hvor vi alle br beskytte vores vlgeres og borgernes interesser .
<P>
Min gruppe har kun fremsat et enkelt ndringsforslag til fru Thors ' betnkning .
Det var et ndringsforslag , som jeg fremsatte i udvalget .
Fordi fru Thors i sin egenskab af ordfrer ikke brd sig om det - hun mente , at det ikke var srlig relevant i den pgldende sammenhng - trak jeg det tilbage , fr vi skulle stemme om det , hovedsagelig fordi jeg sidder forrest i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Interesser og ikke kunne se , hvad der foregik bag mig .
Jeg kan forst , at mit ndringsforslag ville vre blevet vedtaget , hvis det var blevet sat til afstemning .
<P>
I dag vil jeg gerne bede alle de vrige grupper i Parlamentet om at sttte det ndringsforslag , som skal sikre , at nr en part i en konomisk transaktion gr fallit , lider forbrugeren ikke noget tab som flge heraf .
Jeg kan forst p ordfreren , at hun er villig til at overlade beslutningen til Parlamentet i al sin visdom .
Hun nikker , s jeg gr ud fra , at det er tilfldet .
Jeg hber , at alle de vrige grupper i dag vil vre villige til at sttte ndringsforslaget fra PPE .
<P>
Det er alt , jeg behver at sige lige nu p PPE ' s vegne .
Vi giver vores helhjertede sttte til dette forslag .
Endnu en gang mange gange tillykke til ordfreren .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Vi vil nu afbryde forhandlingen , s afstemningen kan starte til tiden .
<P>
Forhandlingen om dette punkt p dagsordenen vil blive fortsat i aften kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , hr. kommissr , det er mig en stor glde i dag at byde velkommen til en delegation p syv medlemmer fra Den Schweiziske Forbundsforsamling under ledelse af Peter Bieri , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Delegationen er kommet til Strasbourg for at mdes med medlemmerne af Europa-Parlamentets delegation i forbindelse med det 17. interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Den Schweiziske Forbundsforsamling .
Der er afholdt forskellige mder i gr og i dag , hvor man bl.a. har drftet emner som udvidelsen af Den Europiske Union , fremtidsudsigterne for Den Europiske Monetre Union , de bilaterale forhandlinger mellem Den Europiske Union og Schweiz , fremtidsudsigterne for en flles ekstern politik og sikkerhedspolitik og de fremtidige forbindelser .
Jeg hber , at delegationen har haft nogle frugtbare drftelser og nsker Dem et behageligt ophold i Strasbourg .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Kerr , som har et ordenssprgsml .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , til forretningsordenen . Ved mdets begyndelse i morges rejste hr .
Alex Smith sprgsmlet om et brev , som jeg og hr . Coates havde udsendt vedrrende afstemningen om dagens forhandling .
Meningen med brevet var at henlede opmrksomheden p ndringsforslag 12 fra Gruppen De Grnne og opfordre ham til at stemme imod krigen . Men hr .
Smith var s fortrnet over brevet , at jeg trkker det tilbage og giver hr . Smith min undskyldning .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , i overensstemmelse med skrivelsen , gennemfrelsesforanstaltningerne og bestemmelserne , som vi har modtaget fra Prsidiet , vil jeg bede Dem notere min tilstedevrelse i mdesalen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , vi har netop afsluttet et meget vigtigt mde om vrdipapirer i Forligsudvalget . Jeg vil derfor anmode Dem om at gre en undtagelse med hensyn til hr .
Cassidy , hr .
Wijsenbeek , hr .
De Giovanni , hr .
Bourlanges , hr .
Corbett , fru Gebhardt og fru Oddy , i tilflde af at disse endnu ikke skulle have net at indfinde sig i salen .
<P>
Efter afstemning om ndringsforslag 33
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , i medfr af Prsidiets nye bestemmelser vil jeg gerne have frt til protokols , at jeg er til stede , men ikke deltog i afstemningen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , dette var ikke en afstemning ved navneoprb , det var en simpel elektronisk tilkendegivelse .
Nr vi kommer til en afstemning ved navneoprb , kan De fremfre Deres bemrkning , eller De kan fremfre den direkte for Prsidiet .
<P>
Efter afstemning ved navneoprb om ndringsforslag 22
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne igen bede Dem notere min tilstedevrelse i mdesalen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Det er i orden , hr . Falconer .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=77 NAME="Marn">
Hr. formand , i forbindelse med ndringsforslag 11 og 12 vil Kommissionen gerne fremfre flgende erklring : Hvad angr sammenstningen af foder med srlige ernringsforml vil Kommissionen gerne prcisere , at den nuvrende lovgivning omfatter deklaration af alle tilstedevrende ingredienser i rkkeflge efter indholdsmngde , men uden angivelse af de respektive mngder .
I denne forbindelse er Kommissionen ved at foretage en undersgelse for at se , om det er teknisk muligt at angive ingredienserne ikke kun i rkkeflge efter indholdsmngden , men ogs med angivelse af de respektive indholdsmngder .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , efter denne forklaring fra Kommissionen m vi sprge ordfreren , om hun holder fast ved sin afvisende holdning .
Nu giver begge vores ndringsforslag nemlig mening , fordi de krver , at procentandelen skal anfres .
Det har Kommissionen hidtil bestridt .
Efter denne forklaring str det klart , at vi har ret med vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Fru Poisson , vil De meddele os , om de godkender ndringsforslagene ?
<SPEAKER ID=80 NAME="Poisson">
Hr. formand , jeg vil gerne svare hr . Graefe zu Baringdorf .
Jeg er ikke sikker p , at de ndringer , han foreslr , gr i retning af en strre klarhed .
Jeg er derfor stadig skeptisk med hensyn til disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Poisson .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=82 NAME="Berend">
Hr. formand , i punkt 11 bliver vi ndt til at foretage flgende tekniske ndring : Der blev indfjet et nyt korrekt tal , der er gldende . Men det gamle tal , ECU 3 , 3 milliarder , blev ved en fejltagelse ikke slettet .
Det skal det nu , da der jo str 2 , 5 milliarder bagefter .
Jeg anmoder desuden om , at der efter  ved udgangen af 1996  indfjes  som led i EFRU  , sledes at denne stning kommer til at lyde  kritiserer p det kraftigste , at der ved udgangen af 1996 som led i EFRU stadig var tale om uindfriede forpligtelser indget fr 1994 p ECU 2 , 5 milliarder .  osv .
Det er ikke nogen indholdsmssig , men derimod en rent teknisk ndring .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , vil De igen notere min tilstedevrelse i mdesalen ?
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg fortller Dem bare , at Prsidiet , nr et parlamentsmedlem har erklret ikke at ville deltage i en afstemning , men det bekrftes , at vedkommende er til stede i salen , naturligvis tager det i betragtning med henblik p de efterflgende afstemninger ved navneoprb .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , det var en meget vigtig erklring .
Iflge tolken sagde De , at min tilstedevrelse ville blive noteret ved alle fremtidige navneoprb .
Det er ikke korrekt .
Jeg deltog i afstemningerne ved navneoprb om Irak og i afstemningerne ved navneoprb om menneskerettigheder .
Forhbentlig vil De kun notere min tilstedevrelse i mdesalen , nr jeg gr opmrksom p , at jeg nsker den noteret .
I nogle tilflde nsker jeg mske at udve min ret til at f min stemme registreret .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Meget vel , hr . Falconer .
De fleste parlamentsmedlemmer foretrkker ikke at skulle rejse sig hver gang .
Det er derfor naturligt , at der bliver taget hensyn til dette under resten af afstemningen , hvis de markerer .
Men hvis De foretrkker at rejse Dem , vil vi bemrke det , hver gang De rejser Dem , og s er den ikke lngere .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=87 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Vi , som beskftiger os med miljsprgsml , ved , at lossepladser er en lidet acceptabel metode til bortskaffelse af affald , isr hvis vi nsker bredygtighed .
Derfor afviste dette Parlament i 1996 den flles holdning .
<P>
Det nye forslag indeholder p n gang klarere og strengere kriterier , samtidig med at det indfrer nogle nye elementer i processen med bortskaffelse af affald , nemlig reduktion , forbehandling , kontrol med metangasemissionen , genbrug og udnyttelse osv .
<P>
Disse nye regler vil betyde lukning af ulovlige lossepladser og forbedring af de eksisterende uden anvendelse af forbrnding .
Dette vil forpligte medlemsstaterne til at udarbejde en national strategi med henblik p at reducere det bionedbrydelige affald med 50 % i r 2005 og til , at der p lossepladser kun deponeres affald , som har vret genstand for behandling , undtagen inert affald .
<P>
Der er ikke tvivl om , at opfyldelsen af disse krav har en omkostning og om , at der skal indfres en afgift p affald til deponering p lossepladser .
Det naturlige ville have vret , at Kommissionen ved fremlggelsen af dette direktiv havde vedlagt en konomisk vurdering af omkostningerne ved gennemfrelsen .
Under alle omstndigheder er det et skridt fremad , som kan regne med min stemme .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ephremidis">
Jeg vil gerne understrege den store forsinkelse , hvormed Kommissionen p ny har forelagt sit forslag om en fllesskabslovgivning om de sundhedsmssige aspekter af bortskaffelse af affald , for det er et meget alvorligt problem svel for miljet og opretholdelsen og respekten for kosystemerne som for beskyttelsen af borgernes sundhed og livskvalitet .
<P>
Kommissionens nye forslag bevger sig imidlertid - efter de ndringer , som Europa-Parlamentets afgrende indgriben og tilfjelse af nye elementer har betydet - i en langt mere positiv retning end det oprindelige forslag .
Antallet af undtagelser , der frst var fastlagt for forslagets anvendelsesomrde , er blevet begrnset , og det store antal fravigelser fra bestemmelserne , der i frste omgang gjorde det stort set helt uanvendeligt , eller ligefrem belastende , for netop de regioner , der formodedes at have de mest tilspidsede problemer , er blevet nedskret .
<P>
Det er positivt , at det alligevel er kommet med i forslaget , at man ved siden af faststtelse af hje standarder for korrekt bortskaffelse af affald ogs skal lgge klar vgt p forebyggelse af affaldsproduktion og p alternative affaldsforvaltningsmetoder som genvinding og andre former for genbrug af materialer frem for forbrnding og andre energifrembringelsesmetoder , der skader miljet .
Der er tale om en betydelig forbedring , fordi det afklarer genvindings og komposterings hje prioritering i forhold til forbrnding , afbrnding eller forgasning .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p behovet for at trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at forlngelsen af overgangsperioden for tilpasning og modernisering af de eksisterende affaldsbehandlingsfaciliteter kommer til at fungere konstruktivt , at der ikke tillades forsinkelser og huller , som gr ud over miljet og borgernes sundhed , samt at der skaffes de ndvendige forudstninger for den bedst mulige drift af og sttte til programmet .
For at n dette ml skal der i s vid udstrkning som muligt tages hensyn til lokale miljmssige behov , geologiske og hydrogeologiske forhold og sikres den strst mulige specialisering og tilpasning af de valgte lsninger , sledes at der i et givet omrde opns det bedst mulige samlede resultat .
<SPEAKER ID=89 NAME="Holm">
Affaldsproblemet er en flge af den livsstil , den skaldte kb-og-smid-vk-mentalitet , som de fleste indbyggere i den industrielle verden har i dag .
Derfor er affaldssprgsmlet ogs blevet mere og mere alarmerende .
Jeg har derfor meget stor sympati for de forslag , miljudvalget har fremlagt , og som krver strke indgreb for dels at reducere affaldsbjerget ved mere genindvinding , dels at srge for , at det , der deponeres , giver en minimal miljpvirkning .
<P>
Jeg er dog ikke sikker p , at sprgsmlet er egnet til at blive afgjort p EU-niveau .
Da sprgsmlet ikke drejer sig om skaldt miljfarligt affald , men kun om affald , br det nok vre en sag for de nationale medlemsstater at afgre .
Samtidig er jeg dog bevidst om , at de regler , der allerede i dag findes p EU-niveau , ikke er fulgt i nsket udstrkning , hvilket er meget beklageligt .
Derfor ville det vre bedst at have minimumsregler p affaldsomrdet , s enkelte lande kan indfre strengere regler , hvis de nsker det .
<P>
Jeg mener selvflgelig , at EU skal gre alt , hvad der str i dens magt for at opmuntre medlemsstaterne til at gre noget ved sagen .
Forslagene fra miljudvalget br uden tvivl ligge til grund for gennemfrelsen p medlemsstatsniveau .
Ved aktiviteter , der opmuntrer til genindvinding og minimering af skabelsen af affald , kan affaldsbjerget formindskes , hvilket er ndvendigt .
Givetvis mener jeg , at sprgsmlet om miljfarligt affald ogs fremover skal vre underkastet internationale regler .
<SPEAKER ID=90 NAME="Lis Jensen og Krarup">
Vi vlger at sttte betnkningen af Jackson , da vi finder , at dens grundlggende synspunkter er velovervejede og fornuftige .
Dog vil vi gre opmrksom p , at der er en vsentlig svaghed ved Jacksonbetnkningen . Svagheden er , at betnkningen i sine ndringsforslag til forslaget til Rdets direktiv ( KOM ( 97 ) 105 ) ikke rummer mulighed for , at medlemsstaterne kan bremse affaldstransporter p tvrs af de nationale grnser .
Det vil stadig vre lovligt at betragte affald som en vare , der frit kan omsttes inden for EU ' s indre marked .
Derved umuliggres det i realiteten , at medlemsstaternes parlamenter kan vedtage strengere nationale regler for behandling af affald .
De , der producerer affald , vil fortsat have mulighed for at vlge den  billigste  lsning , hvis deres nationale parlament beslutter at g videre end EU ' s minimumsregler og sende deres affaldsprodukter til et EU-land , der kun opfylder EU ' s regler .
Derfor vil direktivet p trods af , at det formelt er et minimumsdirektiv , i realiteten vre at betragte som et maksimumsdirektiv .
<SPEAKER ID=91 NAME="Nicholson">
Denne betnkning indeholder konstruktive forslag til regulering af lossepladser .
Lossepladser kan vre et nyttig metode til bortskaffelse af affald , men der skal vre ordentlig regulering for at undg forurening af vand , jord og luft .
<P>
I Nordirland har vi oplevet problemet for nylig .
Man havde planlagt at anbringe en losseplads ved siden af en s af videnskabelig interesse , selvom man mente , at stoffer , der er opfrt i gldende EU-lovgivning , ville slippe ud i sen .
Heldigvis kom sagen igennem en offentlig hring , hvor afgrelsen gik imod oprettelsen af lossepladsen .
Men der blev sat fokus p problemet med utilfredsstillende lovgivning .
En del af problemet syntes at ligge i drlig gennemfrelse af lovgivningen p nationalt plan .
Jeg hber p , at de nationale regeringer fremover vil gre mere for at gennemfre EUlovgivningen i denne henseende .
Jeg vil endda hvde , at de nationale regeringer skal tage initiativet .
<P>
Med hensyn til bortskaffelse af dk p lossepladser br der indfres en undtagelse for store dk som f.eks. traktordk .
Disse kan faktisk gre nytte p lossepladser og er vanskelige at bortskaffe med andre miljvenlige metoder .
<SPEAKER ID=92 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne lyknske vores kollega fru Jackson for hendes betnkning om EuropaKommissionens forslag om " deponering af affald  , som vi har fet til frstebehandling .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at nrvrende direktivforslag er det andet forsg fra Europa-Kommissionens side .
Eftersom vores Parlament fandt Rdets flles holdning alt for slap , navnlig p grund af de talrige undtagelser , den tog hjde for , havde Parlamentet nemlig forkastet forslaget ved andenbehandlingen under et plenarmde i maj 1996 .
<P>
Jeg glder mig over , at det nye forslag indeholder nogle meget mere prcise og meget strengere kriterier med hensyn til undtagelserne fra direktivets anvendelsesomrde , samt at det indeholder nogle nye elementer , ssom en behandling af affaldet fr det deponeres , et forbud mod en samlet deponering af farligt og ufarligt affald osv ...
Disse nye elementer vil uden tvivl bidrage til anvendelsen af hje standarder for affaldsfjernelsen i hele Den Europiske Union .
<P>
Det stykke arbejde , som ordfreren for Miljudvalget har udfrt , er ikke desto mindre vigtigt .
Visse ndringsforslag tilfrer teksten nogle uundvrlige angivelser , navnlig med hensyn til ansvaret under og efter brugen af deponeringsstederne .
Jeg sttter derfor denne tekst , og jeg nsker brndende , at Europa-Kommissionen vil vre positivt stemt over for de ndringsforslag , som vores Parlament lige har vedtaget .
<P>
Betnkning af Grosch ( A4-0018 / 98 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Ephremidis">
Kommissionen vil med dette forslag til direktiv indfre ensartede forskrifter for uddannelses- og sikkerhedskravene til kabinepersonale i civile passagerfly .
<P>
Dette emne er imidlertid kun n side af det mere generelle sikkerhedsproblem for luftfarten , som ogs bestr af et tilstrkkeligt antal medlemmer af kabinebestningerne , de tekniske forskrifter og krav til vedligeholdelse af flyene , luftfartsselskabernes sikkerheds- og prioriteringspolitik , redningsmidler , arbejdsregler og politikken over for de ansatte ( som der ingen henvisning forekommer til hverken i forslaget eller i betnkningen ) samt mange andre forhold .
Og fra dette synspunkt underminerer Den Europiske Union - gennem sin politik for liberalisering og bevarelse af frie konkurrenceforhold i lufttransporten i forbindelse med bningen af verdensmarkederne , som ikke mindst GATT-aftalerne medvirker til at sttte - i praksis flysikkerheden , eftersom det rasende kaplb for at mangedoble profitten og presse driftsomkostningerne ned medfrer hje omkostninger hvad menneskeliv angr , som man ogs ser det i den foruroligende stigning i antallet af flyulykker .
<P>
En grundlggende forudstning for sikkerhed er , at der er ansat et fast kabinepersonale .
Med de specielle arbejdsopgaver , der skal udfres , br det vre udelukket at benytte ssonansatte eller deltidsansatte , da personale ansat under sdanne vilkr i praksis ikke har den ndvendige uddannelse og erfaring .
Dette sprgsml er vi bekymrede for , for vi har set forsg p at ndre de kollektive overenskomster og indfre fleksible arbejdsformer som f.eks. den grske regerings nylige ndring af reglerne for de offentlige virksomheder ( DEKO ) samt forsgene p at  udrense  i Olympic Airways .
<P>
Vi er enige i bestrbelserne p at indfre et minimumsuddannelsesniveau . Vi mener , at det er ndvendigt at give personalet uddannelse i de forskellige flytyper ( denne uddannelse skal betragtes som arbejdstid ) , som br afsluttes med en prve , der giver ret til tildeling af eller fornyelse af et bevis .
Det br imidlertid vre hver enkelt medlemsstats luftfartsmyndigheder , der har ansvaret for tilrettelggelsen , vurderingen og tildelingen af uddannelsesbeviserne .
Vi er modstandere at en overdragelse af en principiel offentlig opgave til private eller  anerkendte  organisationer , som er vanskelige at kontrollere i praksis , og som let kan blive involveret i forskellige former for konkurrencespil .
P denne betingelse betragter vi den gensidige anerkendelse af et uddannelsesbevis , der skal bevidne , at den ndvendige uddannelse er gennemget , og at de stillede krav er opfyldt , som et positivt tiltag .
<P>
P grund af de hje krav til kabinepersonale br de underkastes jvnlige , rlige prver efter faste forskrifter p EU-niveau , ligesom de br gennemg lgeundersgelser , der afsluttes med en lgeattest , sledes at det sikres , at de fuldt ud er i stand til at udfre deres opgaver .
I tilflde af helbredsmssige problemer ( fastlagt ensartet for hele EU ) skal den pgldende kunne overfres til beskftigelse blandt jordpersonalet .
<P>
Der er ikke fastsat bestemmelser om kontrol med anvendelsen af direktivet .
Efter vores mening br det sikres , at en uafhngig , samlet myndighed frer kontrol med opfyldelsen af kravene til alt flyledsagepersonale , der er aktivt i EU uanset luftfartsselskab .
Overtrdelse br medfre sanktioner , der i alvorligste fald kan betyde suspendering fra ansttelsen eller bortfald af tilladelsen .
De samme krav br glde for tredjelandes luftfartsselskaber , der foretager flyvninger inden for EU .
<P>
Betnkning af Le Rachinel ( A4-0014 / 98 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Bbar">
De dagligdags hndelser , som vi med beklagelse ser i alle Den Europiske Unions femten lande , viser os i stadig strre grad , at det er ndvendigt at styrke direktiv 70 / 156 om normerne for ca. atten millioner motordrevne kretjer og deres phngskretjer , som eventuelt transporterer farligt gods .
<P>
Den indtil nu rent nationale godkendelse af kretjerne er ikke nskelig .
Nr vi nu harmoniserer p alle omrder , bliver det absolut ndvendigt at gre det samme inden for denne sektor , der er forbundet med sikkerheden for de personer , der transporterer farligt gods , og de desvrre talrige ofre for ulykkerne p landevejen .
Den retssag , der lige er begyndt i Andorra ( som ikke er med i Den Europiske Union ) , er en trist pmindelse om , at der i Den Europiske Union er nr ved to millioner personer om ret , der bliver drbt eller sret .
<P>
Der er allerede sket store fremskridt , navnlig med hensyn til de mere standardiserede ml og den maksimale plsning af kretjer og deres phngskretjer .
Man har ligeledes taget hjde for de konomiske konsekvenser .
<P>
I dag m bremsesystemet , hastighedsbegrnsningerne og forebyggelsen af risikoen for brand ikke lngere vre genstand for den mindste slaphed . Derfor er den harmonisering , der foresls i dag , fordelagtig .
Jeg sttter sledes hr .
Rachinels betnkning.Denne harmonisering , hvor man inddeler kretjerne i fem klasser , flger en fornuftig logik . For at sikre nogle tilfredsstillende indbyrdes forbindelser mellem de eksisterende vejnet og for p langt sigt at muliggre en bedre anvendelse af hovedvejene , er det ndvendigt at forbedre sikkerheden ved alle kretjer , og frst ved de kretjer , der transporterer farligt gods .
<P>
Betnkning af Le Rachinel ( A4-0024 / 98 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Gahrton, Holm og Lindholm">
Vi har afholdt os fra at stemme , da vi er modstandere af centralt ptvungne EU-symboler og opfatter dette som et skridt i den retning .
Vi mener , at motiveringen , hvor der henvises til en resolution fra Europa-Parlamentet fra 1988 , i hvilken man krver , at det europiske flag findes p nummerpladen  for at ge borgernes bevidsthed om Europa  , dels bekrfter dette , dels er bde absurd og latterlig .
<SPEAKER ID=96 NAME="Schlechter">
- ( FR ) Jeg glder mig over , at de europiske institutioner for en gangs skyld overtager en id , der kommer fra det mindste land i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Storhertug Jean foreslog nemlig i 1985 sin davrende transportminister , at der skulle udvikles en europisk nummerplade for de biler , der var indregistreret i Storhertugdmmet Luxembourg .
Efter denne henvendelse blev to forslag forelagt for regeringsrdet . Det frste forslag svarede til Kommissionens forslag , og det andet forslag tog af europiske hensyn ikke hjde for noget nationalt kendingsmrke .
Det var sidstnvnte forslag , der blev vedtaget af den luxembourgske regering , og som efter en ndring af frdselsloven blev indfrt som officiel nummerplade for de luxembourgske biler .
<P>
Eftersom nogle af de europiske lande ikke vil give afkald p deres nationale kendingsmrke , kan jeg ikke se , hvorfor Storhertugdmmet Luxembourg ikke skulle kunne acceptere Kommissionens forslag og i en nr fremtid ogs udstyre de luxembourgske biler med en nummerplade , hvor der er et L i midten af 12 stjerner p bl baggrund .
<P>
Herefter skal Kommissionen srge for , at dette europiske initiativ bliver anerkendt i de andre lande , der i dag stadig krver et hvidt , ovalt kendingsmrke for de forskellige lande .
<P>
Jeg mener ogs , at man nu , hvor man giver det europiske tilhrsforhold til kende over for omverdenen , burde afskaffe andre nummerplader ssom de grnne eller bl nummerplader , man undertiden ser , og hvorfor ikke ogs de nummerplader , der viser , at man er embedsmand ved de europiske institutioner .
<P>
Betnkning af Poisson ( A4-0020 / 98 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Iversen">
Jeg har p de danske socialdemokraters vegne fremsat et ndringsforslag til betnkningen om foder med srlig ernringsforml .
ndringsforslaget , der blev vedtaget i udvalget , handler om , at denne type foder , der gives midlertidigt for at opfylde specifikke behov hos dyr , under ingen omstndigheder m indeholde antibiotiske vkstfremmere .
Dette ndringsforslag er et vigtigt skridt i retning af at sikre forbrugerne sundere fdevarer .
EU br i sager som disse g forrest p globalt plan , sledes at forbrugerne kan fle sig trygge ved de fdevarer , de indtager .
<P>
De gentagne rapporter om de mulige konsekvenser for sundheden er alt for alvorlige til at blive ignoreret .
Mennesker kan risikere at udvikle resistens over for vigtige lgemidler , hvis de indtager produkter , der er behandlet med vkstfremmere .
Yderligere er det et anerkendt faktum , at hvis landmanden srger for en god staldhygiejne , er brugen af vkstfremmere totalt undvendig .
Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning at f et forbud p plads mod anvendelse af antibiotiske vkstfremmere i forbindelse med foder med srlig ernringsforml .
Det skal ikke vre muligt for producenter at skjule anvendelsen af sdanne stoffer i forbindelse med midlertidige tilskud til dyrefoder .
<P>
WTO anbefaler , at alle vkstfremmere forbydes .
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at sttte dette ndringsforslag og samtidig opfordre Kommissionen til at foretage en risikoanalyse af alle antibiotiske vkstfremmere .
Et nej til anvendelse af antibiotiske vkstfremmere i denne forbindelse vil forhbentlig bane vejen for , at vi i sidste instans kan f et generelt forbud i EU mod anvendelse af disse sundhedsskadelige stoffer .
<P>
Betnkning af Berend ( A4-0016 / 98 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen , selvom de dele , der omhandler evalueringen af sttten , forekommer mig at vre prioriteret for lavt .
Alligevel betragter jeg betnkningen som berettiget og stemte positivt .
<SPEAKER ID=99 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
Betnkningen understreger , at underudnyttelsen af strukturfondene isr skyldes manglende planlgning og den administrative opsplitning , de er udsat for .
Vi sttter ordfreren , nr han hilser den koncentration , forenkling og reducering af antallet sttteformer , som Kommissionen foreslr i Agenda 2000 , velkommen .
Denne forenkling m dog ikke fre til en reducering af den regionale sttte til Sverige ( ogs med tanke p , at Sverige er en af de strste nettobidragsydere til EU ' s budget ) , ikke mindst til ml 6-omrdet .
Derimod kan vi ikke sttte indholdet i punkterne 32 og 38 , som indebrer , at man forsger at undg al tilbagebetaling til medlemslandene .
<SPEAKER ID=100 NAME="Caudron">
- ( FR ) Man drfter i jeblikket en reform af strukturfondene i forbindelse med en tidsplan , i hvilken man tager hjde for en ny plan fra r 2000 .
<P>
I betragtning af erfaringen med planerne for 89 / 94 og 94 / 99 er det naturligt og normalt , at man tager kriterierne og anvendelsesvilkrene for disse strukturfonde op til fornyet overvejelse , og jeg er enig i de krav , der har til hensigt at sikre mere gennemsigtighed , sammenhng , decentralisering og stringens .
<P>
Min bekymring gr p riskoen for en reform , der faktisk ville vre beregnet p at imdeg konsekvenserne af Unionens udvidelse og staternes stramme budgetter , og sledes p at hjlpe de nye medlemsstater fra st , uden at stte de europiske budgetter tilstrkkeligt op .
<P>
Da jeg er valgt i en region , der har haft gavn af ml 1 siden 1994 og af ml 2 siden 1989 , er jeg klar over betydningen af denne sttte og over de dramatiske konsekvenser , hvis denne sttte brutalt skulle forsvinde .
Vi skal naturligvis have nogle nye kriterier , men under forudstning af , at de tager sigte p at forbedre det nye system og ikke p at vende op og ned p det .
<P>
Under alle omstndigheder bliver det , sfremt der er nogle ndringer for visse zoner , ndvendigt med nogle overgangsforanstaltninger for at undg " guillotineeffekten  og grnsevirkningerne .
<P>
Det sidste punkt , der foruroliger mig , er flgende . Den europiske konstruktion er altid sket p et grundlag af solidaritet og ligevgt .
Den dominerende liberale ideologi m ikke delgge vores ordninger ved at pberbe sig nogle principper og en lov , der altid har eksisteret , og som simpelthen er " den strkeres lov  og konsekvenserne heraf .
<SPEAKER ID=101 NAME="Cushnahan">
Jeg hilser hr . Berends betnkning velkommen .
Det fremgr klart , at man er kommet ud over de brnesygdomme , der betd , at kun 75 % af midlerne blev brugt i 1994 , idet tallet er steget til 95 % i 1996 .
En del af problemet skyldes det undvendige bureaukrati , der findes , og jeg er glad for , at man ved reformen af de kommende strukturfondforordninger lgger stor vgt p at begrnse bureaukratiet yderligere .
<P>
Jeg sttter ogs hr . Berends synspunkt om , at en decentralisering ud til regionerne vil medfre yderligere forbedringer .
<P>
Set fra et irsk synspunkt har vi altid vret effektive med hensyn til at anvende strukturfondmidlerne .
Vores EU-partneres genersitet i denne henseende har spillet en vigtig rolle for resultaterne i det , der nu kaldes den  keltiske tigerkonomi  .
Selvom vi hverken kan eller skal forvente samme niveau af strukturfondsttte fremover , er det ikke desto mindre vigtigt med en rimelig overgangsperiode .
Hvis  EU-hanen  drejes om alt for pludseligt , kan de meget positive resultater i den irske konomi bringes i fare .
<SPEAKER ID=102 NAME="Darras">
Det er fordi , vi str foran en ny strukturplanlgningsperiode , nemlig perioden 2000-2006 , at denne betnkning er s vigtig .
Vi m bruge den til at tage ved lre af tidligere fejl .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Berend for hans omhyggelige arbejde , der giver os en klar og prcis analyse af de funktionsforstyrrelser , der opstod i lbet af perioden 1994-1999 , samt en beskrivelse af de forbedringer , der er sket .
Disse funktionsforstyrrelser har mange og forskellige rsager , alt efter den enkelte medlemsstats administrative organisation .
Med hensyn til mit land - og det p trods af at min region , Nord-Pas-de-Calais , er en af hovedmodtagerne af EF-sttten - s m man indrmme , at forsinkelserne for en stor dels vedkommende skyldes Frankrig og Kommissionen . Det glder forsinkelsen af medlemsstatens prsentation af DOCUP ' erne , forsinkelsen af den medfinansiering , der skulle afholdes af medlemsstaten , forsinkelsen af bevillingernes overfrsel til de endelige modtagere ...
<P>
Kommissionen er dog heller ikke helt uskyldig i denne proces !
Man kan bebrejde den , at bestemmelserne og fondene er for talrige og for uigennemskuelige , at procedurerne er indviklede , og at det er vanskeligt at tage stilling til de fastholdte kriterier .
<P>
Lad os derfor udnytte disse fejl til at udarbejde nogle nye bestemmelser , i hvilke decentraliseringen vil vre dominerende , hvilket ogs partnerskabet mellem Kommissionen og medlemsstaterne vil vre , men navnlig det interne partnerskab i medlemsstaten med deltagelse af alle de sociale , konomiske og miljmssige partnere , sledes at alle aktrerne gres ansvarlige .
Lad os benytte os heraf til at udarbejde nogle nye bestemmelser med nogle klart fastlagte medfinansieringsregler , hvis anvendelse vil vre medlemsstaternes ansvar .
<P>
Det er , hvad betnkningen af Berend opfordrer os til .
Lad os nske , at Rdet og Kommissionen forstr os !
<SPEAKER ID=103 NAME="Gallagher">
Vi er alle klar over , at man er langt fremme med forhandlingerne om fordelingen under nste runde af EU ' s strukturfonde for 2000-2006 .
Man har indfrt nogle overordnede ml i form af dokumentet  Agenda 2000  , som Europa-Kommissionen udsendte sidste r , men der mangler stadig en omfattende finjustering af de specifikke tildelinger af strukturfondmidler til de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg glder mig meget over erklringen fra kommissren for regionale anliggender Monika Wulf-Mathies , som sagde , at de lande , der i jeblikket modtager penge fra EU ' s strukturfonde , fortsat vil modtage disse tilskud under nste runde af EU ' s strukturfonde .
<P>
Set fra et irsk synspunkt fortjener grnseomrdet og Connaught-provinsen at f status som ml 1-omrder i perioden 20002006 .
Dette vil give disse regioner ret til de maksimale belb fra de europiske regional , social- , landbrugs- og fiskerifonde .
Connaught-provinsen og grnseomrdet er ikke s velhavende som Irlands stkyst og br ikke anbringes i samme kategori med hensyn til udbetaling af strukturfondmidler fra EU .
<P>
Jeg glder mig ligeledes over Jacques Santers udtalelser , hvor han sagde , at han sttter viderefrelsen af Leader IIprogrammet for udvikling af landdistrikter og det grnseoverskridende Interreg II-program for perioden 2000 / 2006 .
<P>
Leader II-programmet er et meget vellykket program , som ved denne skillevej er 100 millioner pund vrd for Irland , beregnet p grundlag af de arbejdspladser , som det hjlper med til at skabe i de irske landdistriker .
Det grnseoverskridende Interreg II-program er et tilsvarende vigtigt initiativ i kraft af de arbejdspladser , der skabes i grnseomrderne .
<SPEAKER ID=104 NAME="Hyland">
Europa-Kommissionen vil snart fremstte forslag til strukturfondenes fremtidige funktion .
<P>
Der er sandsynligt , at Kommissionen vil foresl en nedsttelse af sttten til nogle dele af Unionen p grund af de fremskridt , der er sket gennem de senere r med hensyn til skabelse af konomiske vkst og udvikling , navnlig i Irland .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen br sikre , at dens forslag til overgangsordninger for lande som Irland ikke undergraver de fremskridt , der er sket i de seneste par r .
Afviklingen af den maksimale sttte br ske over den lngst mulige periode for at minimere denne nedsttelses indvirkning p den irske konomi .
<P>
For det andet , p trods af , at den irske konomi i sin helhed er kommet over grnsen for ml 1-status , ligger mange dele af landet stadig et godt stykke under denne grnse og br derfor fortsat vre berettiget til maksimal sttte .
EuropaKommissionen br tage hensyn til de forskellige situationer i forskellige dele af landet , nr den udformer sine forslag .
De regioner i landet , som endnu ikke er kommet over grnsen med hensyn til konomisk vkst , br ikke straffes p grund af den kraftige vkst i andre dele af landet .
<P>
Kommissionen br anerkende betydningen af hensigtsmssige overgangsordninger og behovet for at sondre mellem regioner med kraftige vkstrater og regioner med lave vkstrater inden for de enkelte lande , fr den fremstter sine forslag .
<SPEAKER ID=105 NAME="Kla">
Kre hr. formand , kre fru kommissr , mine damer og herrer . Berend-betnkningen om strukturmidlerne kommer lige p det rigtige tidspunkt .
Netop nu , hvor vi diskuterer fortsttelsen og den fremtidige udformning af strukturfondene , danner betnkningen et godt grundlag for det videre arbejde .
<P>
Europisk strukturpolitik skal vre virkningsfuld og effektiv i sin sttte af de bestrbelser , man gr sig i de pgldende medlemsstater , regionerne og hos andre parter , for p den mde at bidrage til at reducere udviklingsefterslbet i de konomisk svageste omrder .
Strukturpolitikken er imidlertid kun et supplement til egne initiativer i forbindelse med de ndvendige innovative strukturelle forandringer .
Denne supplerende faktor ses tydeligt i de pgldende medlemsstaters medfinansiering .
Vi ved , at netop overdragelsen af egne indtgter ofte hmmer brugen af EU-bevillinger .
Alligevel skal vi ogs holde fast ved dette kriterium fremover .
For projektet er kun noget vrd for dem , der ogs yder deres del , og ting , man fr gratis , er som bekendt ikke noget vrd .
<P>
Nr vi betragter tabellerne over brugen af bevillingerne , kan vi konstatere , at bevillingerne til ml 5b i 1996 blev anvendt fuldstndigt .
Ml 5b er et af de ml , som isr koncentrerer sig om landdistrikterne .
Landdistriktet tillgges alts , det kan jeg konstatere , ogs stor betydning i medlemsstaterne , i regionerne .
Derfor m vi planlgge et specifikt og omfattende arbejde for landdistrikternes fremtid med henblik p at fremme en positiv udvikling dr .
Det vil sige skabe infrastruktur og arbejdspladser .
<P>
Jeg kommer fra et landdistrikt .
Vi uddanner vores brn p bedste vis , sender dem i skoler og p universiteter .
Men nr vi uddanner dem , sender vi dem ogs vk , fordi de med deres gode uddannelse ikke kan finde arbejde i landdistrikterne .
<P>
Lad os i hjere grad overlade det til regionerne at trffe beslutning om brugen af bevillinger , og lad os give de regionale opflgningsudvalg strre medbestemmelse .
Folk p stedet ved , hvor skoen trykker , og hvordan den kan tilpasses .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lindholm">
Betnkningen giver et klart og tydeligt billede af , hvordan strukturfondenes penge er blevet forvaltet .
Den redegr ogs for de indledende problemer , medlemslandene har haft , og som har resulteret i en underudnyttelse af pengene .
Forslaget om at indlede nste programperiode p en anden mde hilses derfor velkommen .
<P>
Hvad jeg savner , ud over en kvantitativ analyse af de konomiske midler , er en kvalitativ analyse af , hvordan pengene er blevet brugt .
I en sdan burde ogs eventuelle dynamiske effekter og bieffekter p forskellige omrder undersges - bde negative og positive .
<SPEAKER ID=107 NAME="McCarthy">
Jeg har stemt for Berend-betnkningen , fordi den udgr en omfattende analyse af rsagerne til underforbruget af ressourcer .
Strukturfondforanstaltningerne er Europas vigtigste budgetvrktj til lsning af arbejdslshedsproblemet , sttte til jobskabelse og til at underbygge traktatens mlstning om konomisk og social samhrighed .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag til punkt 32 blev fremsat for ikke at give Kommissionen carte blanche til at straffe eller sanktionere medlemsstater for manglende anvendelse af ressourcer .
Hovedmlstningen br vre at forbedre ressourcestrmmen til de endelige modtagere og sttte de regioner , der har mest behov .
<P>
En arbitrr fratagelse af ressourcer uden et veldefineret st at kriterier kan undergrave vores foranstaltninger , der sigter p at opn konomisk og social samhrighed og lse arbejdslshedsproblemet .
En styrkelse af Kommissionens sanktionsmuligheder , s den arbitrrt kan omfordele ressourcer , er ikke i decentraliseringens og subsidiaritetens nd .
<P>
Enhver konomisk straf eller sanktion med konsekvenser for programmer i regioner og lokalomrder skal derfor overvejes nje af alle parter .
<P>
Jeg glder mig over , at ordfreren og PPE-Gruppen til sidst valgte at sttte PSE ' s ndringsforslag 8 ved afstemningen i plenum .
<SPEAKER ID=108 NAME="Nicholson">
Dette er en velskrevet betnkning , som drejer sig om det presserende behov for en bedre udnyttelse af strukturfondbevillingerne .
De af os , der reprsenterer regioner , hvor strukturfondene spiller en vigtig rolle for den konomiske og sociale udvikling , har lnge opfordret til forbedringer af gennemfrelsen af hele programmet .
Hvis sttten skal gre virkelig nytte , skal den gennemfres p en effektiv og gennemsigtig mde .
<P>
Jeg sttter argumentet om , at beslutningerne i videst muligt omfang skal trffes i regionerne .
Jo tttere p befolkningen beslutningerne trffes , jo mere effektivt og gennemsigtigt vil programmet vre .
Jeg fremfre det samme argument vedrrende strukturfondene som inden for sociale sprgsml , nemlig , at den nationale og lokale ekspertise skal bruges mest muligt .
<P>
Min strste bekymring vedrrende fondene er underudnyttelse .
Ved at undlade at udnytte alle de ressourcer , der er til rdighed , svigter vi vores regioner .
Men vi skal notere , at Kommissionen med en vis succes har arbejdet for at rette op p dette problem .
<SPEAKER ID=109 NAME="des Places">
Fremlggelsen af denne betnkning om gennemfrelsen af strukturfondsbevillingerne er for vores gruppe en lejlighed til at gre os nogle overvejelser om selve fremtiden for strukturfondene .
<P>
Den Europiske Union skal nemlig i forbindelse med Agenda 2000 gre plads til en rkke st- og centraleuropiske lande samt Cypern , som jeg minder om alle vil falde ind under ml 1 , alt imens de overholder den uomgelige finansielle ramme p 0 , 46 % af BNP for medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
De forslag , som Kommissionen fremstter i meddelelsen Agenda 2000 er vildledende , da de undervurderer de konomiske konsekvenser af udvidelsen .
Strukturpolitikkens fremtid ser sledes ud til at vre usikker , og den vil blive genstand for en strre reform .
<P>
For at give strukturfondene den effektivitet , de mangler , er det ndvendigt at forenkle de administrative procedurer , at holde op med at str om sig med fonde og at koncentrere indsatsen om de eneste fllesskabspolitikker , der er integrerede , nemlig den flles landbrugpolitik og den flles fiskeripolitik .
Der er dog god grund til at frygte , at landomrderne , som samtidig i forskellig grad er genstand for konsekvenserne af den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik , bliver de strste ofre for denne ufordjelige menu .
<P>
Iflge Kommissionen vil det nye ml 2 kun komme 18 % af indbyggerne i Fllesskabet til gavn .
I dag er det alle landomrderne i Den Europiske Union , der nyder godt af ml 5a .
I fremtiden vil den del af landomrderne , der modtager sttte , blive reduceret mest muligt .
<P>
Vi m huske , at struktursttten til landbruget blev udviklet i 1992 / 1993 for at kompensere for reformen af den flles landbrugspolitik og for at modvirke globaliseringens og GATT ' s delggende virkninger .
Det er derfor , at vi endnu en gang forlanger , at der oprettes srlige delml inden for det kommende ml 2 : Et for landomrderne og et for hav- og kystomrderne .
<P>
Udfordringen er strre end udfordringen for landbruget . Vi skal fastholde en model for den konomiske udvikling i Europa , der fremmer en harmonisk fysisk planlgning , s vi kan bevare en naturlig kulturarv , der er rig og skrbelig p samme tid .
<SPEAKER ID=110 NAME="Souchet">
Vores kollega Berend foretager i sin betnkning en detaljeret analyse af gennemfrelsen af strukturfondsbevillingerne . Der er dog flere af hans konklusioner samt visse underliggende postulater , som vi ikke kan tilslutte os .
<P>
F.eks. forsger ordfreren at belyse rsagerne til , at visse bevillinger stadig ikke bliver anvendt i tilstrkkelig grad .
I virkeligheden er der to ting , der bremser anvendelsen af alle strukturfondsbevillingerne .
Den frste stammer fra de administrative regler , som Kommissionen foreskriver .
Den administrative procedure krver nemlig som regel , at der gr et eller to r , fr bevillingerne bliver anvendt .
Mange af dem , der har nogle projekter , bliver sledes afskrkket af denne procedure , som bde medfrer interne administrative ekstraomkostninger og nogle konomiske udgifter , der er forbundet med frigivelsen af bevillingerne .
<P>
Den anden bremseklods er af meget mere politisk karakter .
Da det giver en bedre udnyttelse af fondene , forlanger EuropaKommissionen nemlig en medfinansiering fra medlemsstaterne og / eller de lokale eller regionale myndigheder .
Men p grund af de konvergenskriterier , der krves for at kunne gennemfre Den konomiske og Monetre Union ( den flles valuta ) , er disse medlemsstater ndt til at begrnse deres underskud p budgettet .
De foretrkker derfor at undlade at anvende et program , s de ikke bliver ndt til at stille med en medfinansiering .
<P>
Endelig skal man huske , at den del af det europiske budget , som ikke bliver brugt , tilfalder medlemsstaterne som flge af deres deltagelse i budgettet , hvilket giver mulighed for nogle " lommepenge  , der ogs er med til at muliggre en vis beherskelse af medlemsstaternes underskud .
<P>
Som konklusion herp vil jeg sige , at hvis strukturfondene ikke har et acceptabelt gennemfrelsesniveau , s skulle man mske prve at se lidt lngere end til sin egen nsetip og analysere de reelle konsekvenser , som indfrelsen af den flles valuta har p de beslutninger , der trffes af finansministrene fra de forskellige medlemsstater .
<P>
Flles beslutningsforslag om Kyoto-topmdet
<SPEAKER ID=111 NAME="Ephremidis">
Kun f mneder efter Kyoto-konferencen kommer nu de frste beviser p konferencens utilstrkkelige resultater i imdegelsen af de alvorlige miljproblemer , som vores klode og hele menneskeheden er stillet over for .
Man har ikke lyttet til de desperate rb om de katastrofale konsekvenser , som vi med de hidtil fulgte konomiske politikker med matematisk sikkerhed bevger os hurtigt frem imod .
<P>
De multinationale virksomheder og generelt de multinationale kapitalinteresser vil ikke tillade nogen form for ndringer , der kan begrnse deres profitter og kontrol med markederne .
Derfor har de f , halvhjertede forsg p at gennemfre foranstaltninger da ogs fortrinsvis taget udgangspunkt i de muligheder , som virksomhederne dermed fr stillet til rdighed for at ge deres profitter og forankre deres frerstilling .
<P>
Disse elementer kendetegner ligeledes forsget p at kommercialisere forureningsrettigheder , som yderligere vil forsinke forsgene p at begrnse luftforureningen i de fleste industrialiserede lande og direkte vil pvirke de mindre udviklede landes udviklingsmuligheder .
<P>
Her op til det fjerde mde blandt de deltagende lande i rammeaftalen om klimandringer m vi ikke glemme , at Den Europiske Union med 6 % af verdens befolkning producerer mere end 14 % af CO2-udslippet og af de vrige drivhusgasser .
<P>
En formindskelse af disse udslip med 15 % i Den Europiske Union m betragtes som et mindsteml , som endda med anvendelse af egnede politikker og teknologier kun vil medfre begrnsede udgifter .
Det br vre hjt prioriteret i EU og i medlemsstaterne at styrke programmerne til fremme af de vedvarende energikilder og n frem til egnede regler for en gradvis nedsttelse af sektorbetinget udslip , f.eks. inden for transporten , industrien og energien og s videre .
<P>
Den Europiske Union br anvende mulighederne i Kyoto-protokollen til at fjerne sig fra de ml , som den selv har fastsat , og undlade at medvirke til aftaler om salg af forureningsrettigheder .
<P>
Behovet for at formindske de udslip , der betinger drivhuseffekten , betragtes i dag som helt benlyst .
De fleste industrielt udviklede lande , som i hovedsagen har ansvaret for drivhuseffekten , m ptage sig deres ansvar og ikke anvende det til at forlnge deres konomiske overherredmme .
I dag er det ndvendigt , inden for rammerne af en anden politik til gavn for menneskeheden , at sttte udviklingen af tredjelande og overfre midler og teknologi , der gr det muligt for dem at bidrage med at formindske forureningen samtidig med , at de udvikler sig .
En sdan handlemde br vre et vigtigt element i forberedelserne op til den fjerde miljkonference i Buenos Aires .
<SPEAKER ID=112 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har stemt for beslutningsforslaget , der lgger pres p EU-Kommissionen og Rdet for at f dem til at g forrest og vise et godt eksempel under klimaforhandlingerne .
EU ' s oprindelige udspil indeholdt en 15 % reduktion af drivhusgasser inden r 2010 af tre udvalgte drivhusgasser .
I Kyoto blev det besluttet at reducere seks forskellige gasser i vores del af verden med 8 % i perioden 2008 til 2012 .
Det mener de danske socialdemokrater er positivt . Men det er ogs ndvendigt at understrege to ting .
<P>
For det frste er det ndvendigt , at EU presser p USA , andre OECD-lande og Rusland for at undg forsinkelser i ratificeringen af Kyoto-protokollen .
For det andet er det vigtigt , at EU gr forrest - vi har rd til det , og vi har mulighederne .
Der er mange omrder , hvor EU kan stte ind - transport , energiforsyning og lignende i EU , men ogs gennem EU ' s sttteprogrammer i steuropa , med henblik p mere energieffektivitet og renere teknologiudvikling .
<P>
Flles beslutningsforslag om Irak
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , efter vbenhvilen under De Olympiske Lege vil Irak blive bombet , og man hrer ikke andet end den redvende tavshed fra det Europa , der reprsenteres af Tony Blairs venner .
<P>
Tavshed frst og fremmest fra menneskerettighedernes Europa .
Man slr mnd ihjel , man sulter en million brn , man plager kvinderne , man snderriver et folk ; og de store personligheder , de retfrdiges stemmer , hr . Faure og de andre , er tavse .
Sikringerne er sprunget i Lysets Europa .
<P>
Tavshed fra rettens Europa .
Krigen er blevet lovls siden Briand-Kellog-pagten .
FN ' s charter har bekrftet forbudet mod at tage militre midler i brug .
Men hvilken ret skrider USA s ind ? Jo , de skrider ind i Helms-Burton-lovens navn , i big stick lovens navn , i Franklin Delano Roosevelt-lovens navn og i den strkes lovs navn .
Og Europa tier .
<P>
Og endelig tavshed fra civilisationens Europa .
Man vil bombe Mesopotamien , dette landomrde mellem Eufrat og Tigris , der opfandt den sumeriske skrift , landbruget , kulturen og civilisationen i Ninive og Babylon ; og man tier .
Mske kunne de multinationale olieselskaber stifte en Judaspris for menneskerettigheder .
Den kunne Tony Blair f .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , jeg kan ikke med god samvittighed stemme for den beslutning , vi stttede her i dag , hovedsagelig p grund af punkt 4 og 5 , som jeg finder yderst stdende og frastdende i den mde , hvorp hensigten med dem sges skjult .
Disse forblommede ord er beregnet p at dkke over legitim brug af militrmagt og fjer kun yderligere til det skammelige i at ivrkstte et angreb , hvormed man langt fra vil n det militre ml , men tilmed vil forrsage dden for andre mennesker , som allerede lider under Saddam Husseins g og de konomiske sanktioner .
<P>
Jeg vil selvflgelig insistere p , at Irak skal overholde FN-resolutionerne , men hvorfor er vi s selektive ?
Hvad med andre nationer som Israel og Amerikas Forenede Stater , som tilsidestter FN-resolutioner efter forgodtbefindende ?
Hvorfor fler vi , at vi kan anlgge et moralsk tonefald ?
Besiddelse af og truslen om brug af atomvben og massedelggelsesvben er moralsk forkasteligt , uanset hvem der rder over vbnene eller fremstter truslen .
<P>
Efter 2000 rs kristendom tyr vi stadig til bombning , lemlstelse og drab .
De sm brn lider i sandhed !
<SPEAKER ID=115 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
) Vi kan ikke sttte et militrt indgreb over for Irak .
FNs vedtgter giver imidlertid mulighed for at bruge militre midler som en sidste udvej , nr freden er truet .
En sdan beslutning m dog trffes af FNs sikkerhedsrd .
Derfor har vi stemt for ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=116 NAME="Bbar">
Ligesom alle min kolleger nsker jeg naturligvis , at der bliver fundet en diplomatisk lsning p den irakiske krise .
<P>
Jeg tvivler dog p , at Saddam Husseins nylige optrden gr i den retning .
<P>
FN ' s eksperter skal kunne gre deres arbejde i overensstemmelse med Sikkerhedsrdets resolution 687 .
S lnge Saddam Hussein ikke vil acceptere dette , vil der ikke kunne indgs noget kompromis .
Han skal frst give afkald p sit forehavende om at udvikle kemiske og biologiske vben .
<P>
Det er en tjeneste , man gr det irakiske folk , der lider under den mere end kritiske konomiske situation , eftersom strstedelen af statsbudgettet bliver brugt til vben .
Deres kummerlige leveforhold skyldes alene Saddam Husseins adfrd , og vi br ikke betragte dem som direkte flgevirkninger af den internationale embargo .
<P>
Hvis Saddam Hussein stdigt holder fast ved sin adfrd , har man sledes ikke andre muligheder end nogle ubehagelige tvangslsninger , der naturligvis ikke er helt tilfredsstillende .
<P>
Jeg godkender derfor den fuldstndige sttte til FN ' s generalsekretr i den mission , han har foretaget i Irak .
<P>
Sfremt man skulle indlede en militr aktion , ville det moralske ansvar for en sdan dog udelukkende vre Saddam Husseins .
<SPEAKER ID=117 NAME="Bers">
Vi glder os over FN ' s generalsekretrs besg i Bagdad i morgen , og vi hber strkt , at besget vil vre en succes for det multilaterale diplomati .
<P>
Men uanset udfaldet af denne forhandling , s vil vi ikke acceptere , at der indledes en aktion mod Irak uden at FN ' s Sikkerhedsrd har givet befjelse hertil .
Enhver anden lsning ville bde g ud over princippet for international ret og ikke mindst trovrdigheden af de argumenter , som de vestlige magter gr gldende over for Irak .
<P>
Den militre lsning , hvis effektivitet der er stor usikkerhed omkring , br kun tages i betragtning , sfremt alle diplomatiske metoder skulle mislykkes .
Vi er overbevist om , at en unilateral og eventuelt militr aktion hverken er effektiv eller berettiget .
<P>
I denne sag kan vi desvrre kun beklage , at der ikke eksisterer nogen sand flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Europa risikerer at fortstte med at vre en konomisk gigant , som blot er en politisk dvrg .
<SPEAKER ID=118 NAME="Caudron">
Under den frste Golfkrise og efter invasionen i Kuwait stttede jeg det militre indgreb mod Irak .
Vi havde da fet tilladelse fra FN , og vi fik en bred international sttte , ogs fra arabisk side .
Europa var aktivt til stede .
<P>
Vi vandt " den krig  , men vi s krigens konsekvenser og dens begrnsninger .
Der var talrige ofre i begge lejre , og Saddam Hussein blev siddende ved magten .
<P>
Det er rsagen til , at selvom vi i dag skal srge for , at FN ' s resolutioner bliver overholdt , s skal vi for enhver pris undg et militrt eventyr , som ville opildne omrdet .
<P>
Vi krver derfor en klar tilladelse fra FN .
Det er ogs ndvendigt at undersge alle de diplomatiske muligheder , og vi skal i alt fald undg et sammenstd mellem Vesten og de arabiske lande .
<P>
Indtil da skal vi ikke flge Clintons strategi , hvis hjemlige rsager er alt for tydelige .
Europa skal vre fremtrdende , og Tony Blair skal ogs eksistere uafhngigt af sin indgroede atlantisme , idet han husker , at han str i spidsen for Unionen .
Frankrig skal fortstte med at spille sin rolle , hvilket det gr p en samvittighedsfuld mde .
<P>
Selvom man undertiden bliver ndt til at fre krig for fredens skyld , s skal det dog altid vre den sidste udvej .
<SPEAKER ID=119 NAME="Darras">
Denne beslutning om situationen i Irak kan kun f os til at beklage , at vi ikke har en flles forsvars- og sikkerhedspolitik i Den Europiske Union .
Hver gang situationen er alvorlig , synes Europa at vres fravrende .
Det beklager vi .
<P>
Nr det nu forholder sig sledes , s kan jeg som fransk socialdemokrat kun g ind for den diplomatiske lsning og sttte FN ' s generalsekretrs mission fuldstndigt .
Vi stter al vores lid til hans besg .
<P>
For os kan den militre lsning kun vre den absolut sidste udvej , der tages i brug , sfremt alle de diplomatiske aktioner skulle vre en fiasko .
Den kan kun komme i betragtning , hvis der foreligger en formel og skriftlig tilladelse fra FN .
Og hvis man valgte den militre lsning , hvilken nytte ville den s vre til ? Hvor effektiv ville den vre ?
Jeg tvivler p , at Saddam Hussein ville blive offeret for denne .
<SPEAKER ID=120 NAME="Fret">
For syv r siden gjorde amerikanerne sig under prsident Bush skyldige i en forfrdelig massakre af det irakiske folk ; ja , i en sand nedslagtning , en nedslagtning , der blev prsenteret for offentligheden af nogle enstemmige medier - og dette er en perle af angelsaksisk humor - som en ren , kirurgisk krig .
<P>
I dag er den amerikanske arrogance intakt , og det irakiske folk , der netop har oplevet syv rs elendighed , hvor de hverken har haft medicin , elektricitet eller mad , og hvor de har set deres brn d af sult eller af sygdom , str nu over for en ny tragedie .
<P>
Intet , absolut intet , gr det muligt at pst , at Irak udgr en militr trussel for sine naboer og for hele verden .
Men det er tvingende ndvendigt for hr . William Clinton at f folk til at glemme hans ynkelige macho-optrden ved at lege fascist og ved nogle f mneder fr det nste prsidentvalg at imdekomme kravene fra det yderste hjre i Israel og fra den krigslystne Netanyahu .
<P>
Vi europere har pligt til at standse Israel og USA i deres morderiske galskab .
Det er p tide , at vi fr midlerne til dette .
<SPEAKER ID=121 NAME="Lienemann">
Forslaget til beslutningen om situationen i Irak fastlgger rammerne for et positivt kompromis om den holdning , som europerne skal forsvare i de internationale instanser , og navnlig den opfattelse , at der ikke kan indledes noget militrt indgreb for at f Irak til at respektere international ret , sfremt alle diplomatiske muligheder ikke er blevet undersgt og taget i brug .
Det var dog ndvendigt at fremhve dette absolutte krav : At den eneste instans , der er kompetent til at trffe beslutning om de aktioner , der skal ivrksttes med henblik p at lse denne konflikt , er FN , nemlig FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Derfor ville jeg gerne have , at man vedtog det ndringsforslag , der har til hensigt at erstatte ordet Sikkerhedsrdets formelle " vedtagelse  med Sikkerhedsrdets formelle " afgrelse  , idet jeg minder om , at det er udelukket , at USA kan gribe ind eller beslutte at handle , ogs selvom Sikkerhedsrdet stiller sig tilfreds med en meningsudveksling eller med at give udtryk for forbehold .
Den Europiske Union skal beslutsomt anerkende FN som det organ , hvor afgrelserne trffes , idet den afviser det faktiske leadership fra et enkelt land , i dette tilflde USA .
<P>
Den Europiske Union burde have udvist et strre sammenhold i denne krise , og man m beklage , at visse statschefer skyndte sig hen ved siden af den amerikanske prsident for at sttte hans planer om et militrt indgreb .
Her kan man desvrre konstatere de forfrdelige og skadelige konsekvenser af , at institutionerne ikke har gjort noget fremskridt med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik : Europa er magtesls p den internationale scene !
<P>
Ud over de katastrofale menneskelige konsekvenser , som et militrt indgreb i Irak ville f , s kan man med rette sprge sig selv om effektiviteten af en sdan beslutning , hvis de forfulgte ml ellers er de samme som dem , man har bekendtgjort , nemlig overholdelsen af de internationale regler og afvisningen af at se Irak forsyne sig med et arsenal af atomvben eller kemiske vben .
<P>
Man kan frygte , at det irakiske regime efter et sdant indgreb stadig vil vre udemokratisk , at inspektionerne bliver vanskeligere , og at landet vil fortstte sin oprustning enten p sit eget omrde eller andetsteds .
De eneste , der vil blive straffet , vil vre dem , der ikke kan gre for det , nemlig indbyggerne og befolkningen .
Derfor skal man med overbevisning undersge mulighederne for en diplomatisk lsning , og det lige til det sidste .
<P>
Endelig kan man i forbindelse med international ret og overholdelsen af de indgede aftaler ikke fre en politik , hvor der er to forskellige autoriteter og to forskellige foranstaltninger .
<P>
Vores Parlament og Europa skal gre en indsats for at fredsprocessen i Mellemsten forlber som planlagt , og vi skal sammen med FN tage de ndvendige skridt for at de indgede forpligtelser bliver overholdt .
<P>
Lad os ikke vre blinde med hensyn til den pstede uopsttelighed af et massivt angreb i Irak .
USA fik pludselig travlt med at sl alarm kort tid efter FN ' s beslutning om at ivrkstte " oil-for-food  -programmet , der ville have haft flgevirkninger for oliepriserne , og det skete ogs p et tidpunkt , hvor indenrigspolitiske betragtninger s ud til at tilskynde prsident Clinton til et opsigtsvkkende udenrigspolitisk initiativ .
Europa skal under alle omstndigheder bevare sin selvstndige dmmekraft og sin uafhngighed .
Hvis fredsprocessen i Irak og Mellemsten skal lykkes , er det ndvendigt med en afbalanceret og vedholdende aktion , hvis eneste interesse er overholdelsen af reglerne .
<P>
Den lsning , som USA har valgt , er ikke den rigtige .
Et militrt indgreb er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=122 NAME="Macartney">
P min kollega fru Ewings og egne vegne erklrer jeg , at Scottish National Party fordmmer Saddam Husseins handlinger , hvor han trodser det internationale samfunds vilje og konstant sger at undg gennemfrelsen af FN ' s vbeninspektioner .
Irak skal overholde de betingelser , FN har opstillet , og SNP accepterer FN ' s ret til i sidste instans at bruge magt for at sikre overholdelsen , hvis alt andet er slet fejl .
<P>
Men SNP stter sprgsmlstegn ved klarheden af de nuvrende krigsml , som nvnes af bde den amerikanske og britiske regering .
SNP erklrer sin fulde sttte til FN ' s Generalsekretr Kofi Annan p hans mission til Bagdad .
SNP anbefaler , at man overvejer forslagene om at etablere zoner med krselsforbud ud over de eksisterende zoner med flyveforbud og opretter en provisorisk regering i disse omrder som et frste skridt henimod en pluralistisk og demokratisk regering for hele Irak .
Disse forslag vil ogs lette situationen for kurderne og marskaraberne , som er blevet forfulgt af Baath-styret i rtier .
<P>
SNP mener , at sdanne forslag vil svkke Saddam Husseins diktaturstat , s man ikke lber risikoen for at styrke den , og man ville undg civile tab , som f.eks. ville blive resultatet af luftangreb mod militre ml tt p civil beboelse .
<P>
Flles beslutningsforslag om De Forenede Nationers 54. mdeperiode
<SPEAKER ID=123 NAME="Cushnahan">
Det er meget skuffende , at selvom EU vil trffe effektive foranstaltninger over for Nigeria , Burma og kvinders og brns rettigheder , vil der ikke blive taget tilsvarende initiativer om brud p menneskerettighederne i Kina .
Det er oprrende , at der ikke er enighed om denne sag i Rdet .
<P>
Den benlyse grund til denne situation er , at for mange medlemsstater mener , at kommercielle interesser og handelsinteresser br g forud for menneskerettigheder .
Hvordan kan vi tale med moralsk autoritet om menneskerettighedssprgsml andre steder i verden , hvis vi vlger at ignorere situationen i Kina ?
De medlemsstater , der prostituerer sig selv for tredive slvstykker , skulle skamme sig .
Deres manglende handling i denne sag gr Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik indholdsls .
<SPEAKER ID=124 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for alle dele af resolutionen .
Vi vil dog gerne give nogle kommentarer .
<P>
I punkt 1 nvnes en hel rkke lande , hvor der sker overtrdelser af menneskerettighederne , og som man srlig nsker at ppege .
Vi er helt enige i , at alle disse lande skal kritiseres for disse overtrdelser , men mener samtidig , at mange andre lande kunne have vret med p denne liste .
Et eksempel er , at Cuba nvnes i udtalelsen .
Vi er enige i , at der sker overtrdelser af menneskerettighederne p Cuba , men der er i Latinamerika ogs en lang rkke andre lande , hvor disse overtrdelser er betydeligt grovere , end det er tilfldet p Cuba .
Mexico , Brasilien og Peru er eksempler p stater , hvor vrgelse arbejderog bondefaglige aktivister og andre civile er blevet myrdet af forskellige paramilitre grupper .
Valget af stater , som angives , bliver lidt misvisende bl.a. p grund af dette .
<P>
I punkt 2 gives en srlig prioritet til Algeriet .
Vi er enige i , at dette er ndvendigt p grund af den alvorlige situation i landet , men ogs her ville yderligere nogle stater kunne nvnes , f.eks. Columbia , hvor den statsstttede terror mod store dele af landets befolkning bliver stadig vrre .
<P>
Til sidst vil vi sttte udtalelsens skarpe kritik af situationen i Kina .
Vi mener , at det er rigtigt at sige , at der ikke er sket fremskridt i Kina med hensyn til menneskerettigheder .
<P>
Betnkning af Seal ( A4-0015 / 98 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Cushnahan">
Jeg vil gerne have min sttte til GUE / NGL-Gruppens ndringsforslag frt til protokols .
I dette ndringsforslag udtrykkes der sttte til de Ryanair-ansattes ret til at blive medlemmer af en fagforening og f en fagforeningsreprsentant med ved forhandlinger med arbejdsgiverne .
<P>
Som en strk fortaler for kapitlet om social- og arbejdsmarkedspolitikken er jeg skuffet over , at den EU-lovgivning , der udspringer heraf , ikke holder denne ret i hvd , og det er noget , vi br rette op p hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=126 NAME="Ephremidis">
Den nedadgende spiral med uhmmet konkurrence og deregulering synes ikke at tage nogen ende . Endnu inden dens tredje liberaliseringspakke er fuldt gennemfrt , bebuder Kommissionen som led i sin  evaluering  en yderligere skrpelse af sin holdning med en provokerende mangel p hensyntagen til alle sociale parametre og betydningen af offentlige tjenester og interesser , og den fremtrder nu mere end nogen sinde som de strke multinationale interessers officielle udvende myndighed .
<P>
Tusindvis af fyringer , forsg p ndringer af kollektive overenskomster i konkurrencedygtighedens navn , anvendelsen af det damoklessvrd , som virksomhedslukninger er , lukningen af ruter og overgivelsen af andre ruter til den private kapital , de fremskyndede privatiseringer , tilsynekomsten af virksomheder med tvivlsomme garantier , der kan pvirke kvaliteten af tjenesteydelserne , flysikkerheden og arbejdsvilkrene , alt dette udgr resultaterne af liberaliseringen af markederne for lufttransport , selvom operationen endnu ikke er fuldfrt .
<P>
For Kommissionen er alt dette naturligvis ikke  eksplosive  ndringer .
Den tager simpelthen de  eventuelle virkninger  for beskftigelsen til efterretning og  udarbejder undersgelser  .
Til det kendte argument om , at konkurrence frer til lavere priser , indrmmer den ganske vist , at noget sdant ikke har kunnet konstateres , og bengter derefter den kendsgerning , at der nsten ingen procentuel forskel ses p markeder med nytilkomne konkurrenter med den begrundelse , at der var tale om i forvejen lave priser , som er til skade for arbejdstagere , der sikkerhedsmssigt er beskftiget under tredjeverdenslignende forhold , og for kvaliteten af de leverede tjenesteydelser .
I sin evaluering ignorerer den konsekvenserne for lufthavnene og de ansatte af direktivet om liberaliseringen af ground handling services samt af forordningen om liberalisering af cabotagetrafikken .
Den opfordrer til yderligere privatiseringer og omstruktureringer i sektoren , krver en  streng  anvendelse af konkurrencereglerne , bebuder yderligere begrnsninger af statssttten samt betvivler bent princippet om universelle tjenesteydelser under henvisning til  overdreven anvendelse af kriterierne for offentlige tjenesteydelser  og behovet for at sikre sig , at  trafikbetjeningspligten ikke bliver et skjult middel til at lukke markedet  .
Den gr sig naturligvis ikke den ulejlighed at forklare , hvorledes kravene til forvaltning p grundlag af princippet om privat investering skal forliges med de nationale luftfartsselskabers forgede og specifikke forpligtelser til at sikre trafik , forbindelser og udvikling i og af fjerntliggende regioner .
Den lader sig heller ikke anfgte af sin konstatering af , at disse linjer normalt ikke er rentable og derfor uden interesse for en virksomhed , der kun handler ud fra markedsmssige motiver .
<P>
Ordfreren accepterer helt og fuldstndigt EU ' s hele politik og logik .
Han opfordrer endda Kommissionen og Rdet til  beslutsomt  at lse de tilbagevrende problemer , krver en endnu strengere anvendelse af retningslinjerne for statssttte og afskaffelse af enhver form for  srbehandling  af nationale luftfartsselskaber , krver en styrkelse af de  strke  selskaber i Europa - til skade , m man formode , for de svagere af disse selskaber , som er i fare for at g fallit p grund af de trafikbetjeningsforpligtelser , som de skal opfylde - og nsker en liberalisering af cabotagetrafikken , selvom han m konstatere , at de fleste indenrigsforbindelser ikke er rentable .
<P>
Vi kan ikke acceptere modstningen mellem fuld frigivelse af den uhmmede konkurrence og tilkendegivelse af simpel  bekymring  over den mde , den gennemfres til skade for sikkerhed og beskftigelse , det som vi ville kalde social dumping .
<P>
Vi ngter at stille os tilfredse med at  konstatere  eller  udtrykke vores bekymring  over de tilbageskridt , som nogle nsker at ptvinge os .
Vi mener , at folkenes , arbejdstagernes og de indenlandske transportbrugeres interesser vejer tungere end en forgelse af de strke luftfartsselskabsgrupperingers markedsandel .
Derfor vil vi stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Holm">
Liberaliseringen af luftfarten har sikkert haft en vis positiv effekt p markedet .
Samtidig har den dog , p trods af , at den er skaldt  kontrolleret  , frt til flere negative effekter , som jeg mener , man gr alt for let hen over i denne betnkning .
<P>
Ordfreren skriver tydeligt , at liberaliseringen har frt til , at det samlede flyrejsemarked er vokset , og at prognoserne for det kommende rti er en rlig stigning p 6-7 procent ( henholdsvis afsnit J og L ) .
Personligt ser jeg dette som urovkkende , dels fordi det indebrer en yderligere belastning af miljet , da fly ikke er et srlig miljvenligt transportmiddel , dels fordi luftrummet over Europa allerede i dag er strkt trafikeret , hvilket kan fre til , at flyvesikkerheden falder , hvis / nr trafikken stiger .
<P>
De sociale sprgsml berres ikke srlig meget , heller ikke i Kommissionens dokument , hvilket er beklageligt .
Det er benlyst , at liberaliseringen i visse tilflde har frt til en mindre indflydelse for de faglige organer og dermed for de ansatte .
<P>
Betnkning af Keppelhoff-Wiechert ( A4-0037 / 98 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Anttila, Lindqvist og Vyrynen (ELDR), Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Lindholm (V), Bonde, Sandbk, Lis Jensen og Krarup (I-EDN)">
Vi kender i dag konsekvenserne af at bruge genteknologi i landbruget .
Udsttelse af genmodificerede planter i bne naturlige systemer kan alts f skadelige virkninger , som vi ingen mulighed har for at vurdere i dag .
Med denne betnkning opfordrer ordfreren til , at denne praksis bliver styrket .
Det kan vi ikke sttte .
<P>
Det har flere gange vist sig , at brugen af planter , som er blevet gjort resistente over for sygdomme eller gjort giftige for skadedyr , har haft direkte modsat virkende konsekvenser .
F.eks. har brugen af majsplanter , som var giftige for insektlarver , faktisk frt til , at disse skadedyr har udviklet resistens over for planten .
Sprjtning har i dette konkrete tilflde den fordel , at det kun er en kort periode , skadedyrene pvirkes i , og at de derfor ikke bliver resistente .
Uden at vi p nogen mde skal forsvare den form for skadedyrsbekmpelse , har det alts vist sig , at en genetisk bekmpelse har gjort skadedyrsproblemet svrere at tackle .
<P>
Denne betnkning vil fremme forskningen i genteknologi i landbruget , og det ligger i betnkningen , at man gr det for at fremme anvendelsen .
Det er p ingen mde uproblematisk .
Ud over de nvnte miljmssige konsekvenser og risici ved genteknologi kan vi ikke vre sikre p , at genetisk modificerede organismer ikke kan have en negativ indvirkning p menneskers sundhed , selvom man ikke i dag kan pvise sdanne sundhedsmssige problemer i forbindelse med genteknologiske organismer .
Det , vi ved , er , at den biologiske diversitet kan blive truet , hvis man anvender genteknologi , og at anvendelsen vil medfre en monopolisering af markedet for afgrder .
Vi skal ikke lade dette hensyn til profit inden for landbruget g forud for menneskers sundhed og miljet .
<P>
I stedet for at bruge forskningsmidler p metoder , som er s usikre som genteknologien , burde vi fokusere p et i stort omfang uudforsket omrde . Vi burde nemlig bruge langt flere ressourcer p at finde ud af , hvordan naturens egne mekanismer bekmper skadedyr og planter .
<SPEAKER ID=129 NAME="des Places">
Landbruget str i det kommende rtusinde over for en vigtig dobbelt udfordring , nemlig at brdfde en verdensbefolkning , der vil blive fordoblet i lbet af de nste tredive r , og samtidig respektere mennesket og miljet .
<P>
For at bevare det europiske landbrugs konkurrenceevne , men ogs konkurrenceevnen hos de virksomheder , der er tilknyttet landbruget , s er det ndvendigt , at landbruget kan f gavn af de teknologier , som er tilpasset den verdensomspndende konkurrence .
<P>
I Kommissionens forslag om Agenda 2000 kan vi tydeligt se et nske om at udvikle det europiske landbrugs globalisering ved hjlp af et fald i de fastsatte priser og en reduktion af sttten .
Det er ndvendigt at have en holdning , der hnger logisk sammen .
Det er faktisk de samme , der bde nsker at nedstte landbrugssttten og bremse udviklingen af et teknologisk landbrug .
<P>
Personligt mener jeg ikke , at en globalisering af det europiske landbrug er den rigtige lsning .
Men i betragtning af den situation , som Kommissionen og et vist antal medlemmer af dette Parlament nsker at udvikle , s kan jeg ikke se , hvordan vi skulle kunne komme uden om den bioteknologiske udvikling .
<P>
At lade denne teknologiske revolution foreg uden for Europas grnser , samtidig med at vi afskaffer Fllesskabets prferenceordning , ville fre til en total delggelse af vores landbrug .
<P>
P det lovgivningsmssige plan skal Den Europiske Union og medlemsstaterne bde srge for forbrugernes sundhedsmssige sikkerhed og for en vis fleksibilitet , der levner plads til private og offentlige initiativer .
Forsigtighedsprincippet skal vre den drivende kraft for lovgivningen , og vurderingerne skal ske p et strengt videnskabeligt grundlag .
<SPEAKER ID=130 NAME="Spiers">
Jeg stemte imod Keppelhoff-Wiechert-betnkningen .
Jeg er bange for , at den er for blodfattig med hensyn til muligheden for at kontrollere bioteknologien og bioteknologiens rolle i fremskaffelsen af mad til verden .
Bioteknologien promoveres af mgtige konomiske interesser uden tilstrkkelig kontrol .
Sandsynligheden taler i jeblikket for , at en udvidelse af bioteknologien vil tjene deres interesser og ikke miljets og menneskehedens .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , i mdesalen her i dag kan vi se , at det p et tidspunkt var meget vigtigt for den enkelte at forklare resten af Parlamentet , hvorfor man stemmer p en bestemt mde .
Denne ret er blevet fjernet .
Hvis De ser Dem omkring , kan De se , at der kun er to eller tre medlemmer til stede , fire , hvis vi tller Dem med .
Er det ikke en skndsel , at medlemmernes ret er blevet frataget dem p denne mde ?
De eneste mennesker , der lider under det , er tolkene , som loyalt bliver siddende for at lytte til en enkelt stemmeforklaring .
Det er en skndsel at se , hvordan formanden og Prsidiet hndterer disse sager .
Det er p tide , at De , som blev valgt til at varetage medlemmernes rettigheder , begynder at udve Deres myndighed i Prsidiet og give medlemmerne deres rettigheder tilbage .
Ellers vil Parlamentet falde yderligere i miskredit .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Meget vel , hr . Falconer , jeg vil viderebringe Deres ord til Prsidiet .
De vil endvidere fremg af det fuldstndige forhandlingsreferat .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0189 / 98 af Dell ' Alba m.fl. for ARE-Gruppen om situationen i Afghanistan ; -B4-0191 / 98 af Roth m.fl. for V-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0211 / 98 af Lulling og Ooomen-Ruijten for PPE-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0220 / 98 af Andr-Lonard m.fl. for ELDR-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0228 / 98 af Pasty m.fl. for UPE-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0233 / 98 af Sornosa Martnez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Afghanistan ; -B4-0253 / 98 af Hoff for PSE-Gruppen om situationen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. nstformand i Kommissionen , jeg er meget glad for , at vores gruppe bare n gang fr lov til som den frste at udtrykke sig om situationen i Afghanistan .
<P>
Foran os har vi de f , tragiske billeder fra jordsklvet , som har ramt mange tusinde personer. og de besvrligheder , som de humanitre organisationer , f. eks . ECHO , som netop nu er i gang med at undstte befolkninger der , mder .
For os har vi ogs de dramatiske og lige s f billeder af det , som sker under Talibans middelalderstyre , frst og fremmest det , der sker kvinderne .
<P>
At have insisteret p afholdelsen af denne debat m ogs forsts som en hyldest fra Parlamentet til indsatsen for de afghanske kvinders sag , en sag , som Kommissionen s smukt har villet tage op ved at starte kampagnen " En blomst til Kabuls kvinder  .
Vi mener , at denne kampagne er det mest betydningsfulde , som kan gres for ikke at ignorere og se igennem fingre med de mange onder , som piner denne verden : en veritabel racemssig adskillelse og , iflge nogen , ligefrem seksuel apartheid , som krnker ikke blot den vestlige verdens samvittighed , men ogs den muslimske .
<P>
Det eneste rigtige er at stemme for en beslutning , som ikke bare strkt fordmmer Talibanstyret og alle dem , som sttter det , deriblandt uangribelige vestlige krfter , men ogs kraftigt beder om at sttte Kommissionen i at gre alt , hvad der er muligt , for at bekmpe Talibanstyret , modsat af , hvad nogle organisationer gr , f.eks. UNCDP , der tvrtimod forsger at alliere sig med styret .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , Taliban-regimet i Afghanistan bruger religise argumenter til at undertrykke kvinders rettigheder , oven i kbet forsger de at gre det umuligt for kvinder at deltage i det offentlige liv i Afghanistan .
Undervisning og sundhedsvsen er p denne mde blevet tabu for kvinder , og p gaden m kvinder kun vise sig ledsaget af deres bror , gteflle eller far . For slet ikke at tale om , at kvinder skulle have lov at eller skulle kunne give udtryk for deres mening i det offentlige liv .
Dette er en grov krnkelse af menneskerettighederne og sledes ogs af kvinders rettigheder , som er blevet dagligdags praksis i det omrde af Afghanistan , som er under Talibans kontrol .
Der er ikke noget andet land i verden , hvor denne form for krnkelse af menneskerettighederne er s omfangsrig som i Afghanistan .
Men Taliban er i virkeligheden en samling frkke banditter , magtsyge personer , som er ude p at f fuldstndig kontrol over samfundet , og de holder regimet gende ved hjlp af den internationale handel med heroin .
Alt dette har sledes intet , overhovedet intet , med religion at gre .
<P>
Vi m vre klar over , at kvinder i Afghanistan indtil for nylig har haft meget strre frihed , og at alle kvinder i alle befolkningslag rammes heraf .
Hvordan ville det internationale samfund reagere , hvis der et eller andet sted i verden var et land , hvor kvinder undertrykte mnd sdan , som Taliban gr det med kvinder i Afghanistan ?
Det er utnkeligt , at det blot p nogen mde ville blive tolereret .
<P>
Hr. formand , jeg vil navnlig endnu en gang henvise til artikel 11 i beslutningsforslaget , for Taliban-regimet opretholdes bl.a. , fordi en rkke lande anerkender det .
Med disse lande har vi , Den Europiske Union , uden srlig mange indvendinger , politiske og konomiske forbindelser .
Det m der gres en ende p .
Humanitr hjlp skal fortstte , i hvert fald nu , hvor flgerne af jordsklvet er s tydelige . Men regimet skal isoleres .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , som De ved , har vi kvinder i flere rhundreder vret vant til diskriminationer af enhver art .
<P>
Den opfindsomhed , som visse mnd , visse ideologier og visse regimer har udviklet i tusinder af r for at tyrannisere kvinder , enten individuelt eller kollektivt , fortjener nsten at st i rekordbogen .
Men den mde , som det forhadte Taliban-regime i Afghanistan - dette land , der er blevet mishandlet i rtier som flge af den sovjetiske besttelse - behandler kvinder p , overgr fantasien her i slutningen af det 20. rhundrede .
<P>
Vi gr os desvrre ikke nogen srlige forhbninger med hensyn til de direkte konsekvenser af det initiativ , som vi har sat i gang i Udvalget om Kvinders Rettigheder i fllesskab med Kommissionen og i forbindelse med Den Internationale Kvindedag .
Vi vil benytte os af denne dag , som er den 8. marts , til at gre offentligheden opmrksom p de kummerlige forhold for de afghanske kvinder , som Taliban-regimet fratager de mest elementre menneskerettigheder .
Ved at fratage kvinderne bevgelsesfriheden , ytringsfriheden samt adgangen til undervisning og den mest fundamentale lgehjlp gr Taliban-regimet de afghanske kvinder til de mest hjlpelse , de ynkeligste og de ulykkeligste mennesker p denne jord , og der er ved Gud tusindvis af andre kvinder i denne verden , som er ofre for diskrimination , men trods alt ikke i den grad .
<P>
Vi kan ikke forholde os tavse over for s meget elendighed .
Vi m gre opmrksom p dette forhadte regime , og vi m forsge at finde en mde , hvorp vi kan ivrkstte en humanitr sttte , navnlig til de afghanske kvinder , uden at dette kan blive opfattet som en anerkendelse af Taliban-regimet .
<P>
Vi nsker , at de skal vide , at de ikke er alene i deres modstand , der er s vanskelig og farlig .
Da jeg har oplevet grufuldhederne ved nazisternes besttelse under 2. verdenskrig , ved jeg , hvor vigtig moralsk sttte er for modstanderne af et sdant regime .
De afghanske kvinder skal vide , at vi lider med dem , at vi kmper med dem , og at vi sammen vil kunne befri dem fra et regime , hvis ansvarlige ikke fortjener at blive kaldt mennesker .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , kan man forestille sig , at en kvinde ikke m arbejde , fordi det er ulovligt at tjene til livets ophold ?
Forestil Dem , at De blev ndt til at fortlle Deres datter , at hun ikke lngere mtte g i skole .
Forestil Dem , at De blev ndt til at bo i et hus , hvor vinduerne og skodderne hele tiden skulle vre lukkede .
Forestil Dem , at De ikke lngere havde ret til lgehjlp .
Forestil Dem , at kvinderne ikke skulle bruges til andet end at fde brn .
<P>
Jeg ville gerne kunne henvende mig til de afghanske kvinder , der er ofre for et apartheidsregime uden fortilflde i menneskehedens historie , og som i dag ikke har de mest grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Mens det internationale fllesskab gr sig klar til at fejre halvtredsrsdagen for verdenserklringen om menneskerettighederne , er det at tale om disse kvinder bde at betragte de andre og sig selv .
Hvis vi nsker at n lngere end til et klassisk samarbejde , s skal det lykkes os at gre sprgsmlet om kvinderne uomgeligt .
De sprgsml , som denne diskrimination rejser , er i centrum for debatten om vores opfattelse af ret og af retsstaten .
<P>
Jeg vil her gerne give udtryk for min solidaritet med de afghanske kvinder , der p trods af den undertrykkelse , de er udsat for , og p trods af Taliban-regimets gemene trusler , ikke hrer op med at demonstrere mod krnkelsen af deres fundamentale rettigheder og ganske enkelt for retten til at eksistere .
<SPEAKER ID=139 NAME="Daskalaki">
Hr. formand , vi har allerede hrt mange ubehagelige ting .
Vi ved nu , hvordan de kvinder i dag er stillet , som har vret s uheldige at vre blevet fdt i og leve i Afghanistan .
<P>
Denne forhandling finder sted kort tid fr kvindedagen .
I Udvalget om Kvinders Rettigheder har vi besluttet at tage et initiativ til fordel for Afghanistans kvinder , men den mobilisering , som denne forhandling er udtryk for , er ogs meget vigtig .
Kvindedagen str for dren , og vi ved alle , hvordan vi hvert r fejrer denne dag , vi holder fornuftige eller ufornuftige demonstrationer og vi siger mange forskellige ting , som de fleste gange ikke fr praktiske flger .
Det er klart , at nr noget vkker den offentlige mening , har det betydning , hvis det kan fre til en get bevidstgrelse om de enorme problemer .
I denne del af verden foregr der lige nu de frygteligste ting , som vi benytter lejligheden til at diskutere , bagefter glemmer vi det , og det kommer mske op igen , men faktum er , at kvindernes skbne i Afghanistan som de mske mest undertrykte kvinder i hele verden ikke ndrer sig .
<P>
Udvalgets initiativ er glimrende og gr under parolen " En blomst til Kabuls kvinder  - en meget smuk og lidt romantisk parole .
Men vi br sprge os selv , hvad vores - og det mener jeg i den bredest mulige forstand - ansvar er i denne sag .
Vi taler nemlig ofte om ufrie regimer , om skbnen for de mennesker , der lever under de ufrie regimer , og sjldent gr vi os det klart , at mange af disse regimer aldrig ville have set dagens lys , og at mange af de martyrier , der udleves i disse lande , ikke ville have fundet sted , hvis den skaldt frie og civiliserede verden ikke havde haft sin andel af ansvaret for disse ulykker .
<P>
Det er en velkendt hemmelighed , som har vret fremme over alt i pressen , og der har ikke vret udformet nogen teori til at skjule det forhold , at USA har spillet en meget " klar  og ganske konkret rolle for , at Talibanstyret fik magten .
Kvindesagsforkmpere i USA har p det seneste forsgt at blokere investeringer i dette land .
Mske skulle vi lytte til disse kvindesagsforkmpere for at finde en lsning , for mange gange taler man om menneskerettigheder p den ene side , og samtidig gr vi i den frie verden , hvad vi kan , for at menneskerettighederne ikke skal f lejlighed til at blomstre .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , Afghanistan er blevet et strategisk sted p den internationale scene , navnlig fordi det ligger i nrheden af Centralasiens oliekilder .
Det er grunden til USA ' s tolerance , for ikke at sige medskyldighed , idet de med sttte fra Pakistan har ladet Taliban-regimet komme til magten i Afghanistan .
<P>
Ved at pberbe sig en obskurantistisk og totalt forfejlet fortolkning af Islam , plgger Taliban-regimet de afghanske kvinder diskriminationer af enhver art og ngter dem retten til at leve et normalt liv .
De har ikke nogen borgerlige rettigheder , og de har hverken adgang til undervisning eller til lgehjlp .
De rder ikke over nogen som helst bevgelsesfrihed eller ytringsfrihed .
Nr de skal ud , bliver de tvunget til at bre et slr , der minder om et fngselsgitter - deres bekldning er ikke andet end et straffeinstrument .
Det er et had uden fortilflde , som vi ser her .
<P>
Denne situation kan ikke tolereres .
Vi m ivrkstte nogle aktioner , der kan lfte tavshedens slr .
Jeg glder mig derfor over , at Den Internationale Kvindedag den 8. marts tilegnes de afghanske kvinder , s vi kan vise vores solidaritet og gre den internationale offentlighed opmrksom p problemet .
Dagen den 8. marts skal ikke vre en kamp alene for rens skyld , men derimod udgangspunktet for en kampagne , der skal give udtryk for vores sttte til de afghanske kvinder , som kmper for deres frihed og deres vrdighed , idet de p deres egen mde anvender denne stning af den algeriske digter Jean Senac : " Det forfulgte liv opfinder et andet liv  .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Jeg vil gerne bede Dem , mine damer og herrer , om at forestille sig et kort jeblik - isr herrerne - at De ikke lngere m vise Deres ansigt offentligt , at drenge ikke lngere m deltage i skoleundervisningen , at der ikke lngere m benyttes offentlige busser , at der kun m gs p gaden med de nrmeste kvindelige slgtninge , og at De ikke lngere m benytte Dem af hospitalerne .
Det er netop dt , der sker for afghanske kvinder - et rdselsscenario , der tvinges ned over hovedet p dem af Taleban-militsen i Kabul .
Med religist slret fanatisme fratages kvinderne deres mest grundlggende menneskerettigheder , og Taleban-militsen kvier sig ikke det fjerneste ved at ignorere alle internationale konventioner og humanitre aftaler med uanet brutalitet , finansieret og stttet af den internationale heroinhandel .
Afghanistans kvinder er blevet frarvet deres stemme .
De har brug for vores solidaritet .
Hvis de prver at offentliggre krnkelsen af deres mest grundlggende rettigheder i udlandet , gr de det med livet som indsats .
Afghanistans modige roser , sdan vil jeg gerne benvne disse kvinder , har brug for vores solidaritet , og Europa-Parlamentet , isr kvinderne , sttter alle organisationer , alle projekter , der kan forbedre situationen for kvinderne i Afghanistan .
<P>
Parlamentet , Rdet og Kommissionen m forene deres krfter og fordoble den netop vedtagne humanitre hjlp p DEM 34 millioner for kvinder , der belastes dobbelt , og som har dobbelte behov .
Taleban-militsen har forbudt udenlandsk hjlp til kvinder .
Det br vi ikke acceptere !
<P>
Et hovedpunkt p dette rs Internationale Kvindedag den 8. marts bliver at gre opmrksom p de eklatante krnkelser af kvindernes rettigheder i Afghanistan og at udve internationalt pres p regeringen i Kabul .
Der skal sttes en stopper for Mullah-diktaturet .
Knsapartheid som et midlertidigt mareridt skal vk fra verdensscenen !
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , et liv i ruiner , det var titlen p en fjernsynsreportage efter jordsklvet i Afghanistan .
Et liv bag slr - det er allerede blevet sagt - det er situationen for Afghanistans kvinder .
Det er ikke blot det , at dette slr er yderst usdvanligt selv for islamiske forhold , det er et forvandlende fngsel , de kvinder , der brer det , kan kun se verden udenfor gennem et dobbelt gitter .
De m ikke g ud alene , m ikke g i skole , adgangen til hospitalerne er praktisk talt undertrykt .
Det sker , fordi - og jeg er ikke meget for at sige det - et fanatisk mandsdomineret folk gr sine egne mennesker , mdrene til deres egne brn , til slaver .
Et folk , der kendte til uddannelse , og hvis kvinder udvede akademiske erhverv , fratager sig selv sin vrdighed , sit velbefindende og opdragelsen af sine egne brn til frie mennesker .
Hvad skal der dog blive af disse brn ?
<P>
Hvis Den Internationale Kvindedag den 8. marts virkelig skal f betydning , s skal det vre for disse kvinder , der ikke kan kmpe mod deres undertrykkelse .
Blomster til Kabul skal betyde : Mange stemmer til Afghanistans kvinder .
Det er rigtigt , at man kan vre uenig om forskellene mellem kulturerne , men ikke om en kultur , der sender halvdelen af en befolkning i fngsel , fordi den tilhrer et bestemt kn , kun fordi fanatismen , det vil sige mndene ser sig selv som ansvarlige for deres kultur og samtidig tjener deres penge p narko og vben .
Hvilken resforstelse er det egentlig ?
Ikke kun alle kvinder i denne verden , men ogs alle mnd br kmpe mod det af hensyn til hvert enkelt menneskes vrdighed .
Vi appellerer til Kommissionen om at sikre , at den humanitre hjlp til Afghanistan ogs nr frem til kvinderne .
For menneskerettigheder , der ogs er kvinderettigheder , forbliver , som vi ved , tomme og indholdslse , hvis dette ikke sker , og mister deres virkning , og det i 50-ret for FN ' s menneskerettighedserklring .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , den afghanske sag indbyder til flere overvejelser .
Mange gange , nr vi str over for udviklingslandes problemer , gr vi uforvarende en perspektivmssig fejl : vi bevger os fra en overvurdering af den vestlige verden og dens vrdier til en lige s stor ukritisk accept af alt , hvad der sker uden for Europa , og dette p grund af en misforstet respekt for andres kultur .
Nu er der vestlige vrdier , som tilhrer hele menneskeheden : retsstaten , demokratiet , respekten for menneskerettighederne og i denne sag isr respekten for kvinden .
<P>
Alts kan Kabulstyrets mangel p respekt for disse principper , isr respekten for kvindernes rettigheder , ikke accepteres af os .
Tolerance og anerkendelsen af nsten er , lad os ikke glemme dette , de tre store monoteistiske religioners og dermed ogs islams flles ejendom . Fordrejede fortolkninger kan ikke bruges til at retfrdiggre nogen anden politisk eller anden handling , der er i strid med disse principper .
<SPEAKER ID=144 NAME="Marn">
Fru formand , mine damer og herrer , som De ved er Den Europiske Union bekymret for den langvarige krig i Afghanistan og har for nylig udsendt en flles holdning , der afspejler Unionens bekymringer i forbindelse med den vedvarende kamp , den konstante mangel p stabilitet i regionen , menneskerettighedernes stilling i dette land , narkotika og terrorisme fra Afghanistan .
<P>
Det fremgr af den flles holdning , at Den Europiske Union nsker at garantere , at der ikke finder forskelsbehandling sted p grund af kn , og at der ydes hjlp i overensstemmelse med den mest srbare befolkningsdels behov .
I lyset af en eventuel forskelsbehandling ved nye eller igangvrende projekter vil Kommissionen foretrkke at standse de pgldende projekter .
<P>
Hvad angr kvindernes situation , gr Kommissionen fast ind for en koordineret indsats sammen med de vrige donorer med henblik p at skabe tilstrkkeligt incitament .
I denne forbindelse er Europa-Kommissionens holdning flgende : Angela King , vicegeneralsekretr for De Forenede Nationer og srlig rdgiver for kvinder , har for nylig besgt Afghanistan , og hendes rapport er netop blevet offentliggjort .
Kommissionen foreslr , at enhver holdning til dette flsomme emne tilpasses til retningslinjerne i denne rapport .
Det er ikke , fordi vi som Kommission giver afkald p at have vores eget syn p det afghanske problem og isr problemet med kvindernes situation , men vi mener , at under hensyntagen til situationen i landet - krigen - er det meget bedre , at alt baseres p de retningslinjer , som netop er blevet fremlagt af De Forenede Nationer .
<P>
Europa-Kommissionen hilser Parlamentets solidaritet velkommen i forbindelse med kvindernes situation i Afghanistan og kampagnen den 8. marts ,  En blomst til Kabuls kvinder  , som organiseres i forbindelse med Den Internationale Kvindedag .
<P>
Narkotikaomrdet er et meget flsomt problem . Heroin og opiumsvalmuen giver for jeblikket anledning til stor bekymring i hele samfundet , for det er sandt , at i Afghanistan er dyrkning af opiumsvalmuen i kraftig stigning netop til fremstilling af heroin .
Vi er dog ligesom Parlamentet i tvivl om muligheden for gennemfrelse af programmet med erstatning af afgrder i stort omfang , som er foreslet af UNIDCP ( De Forenede Nationers Program for International Narkotikakontrol ) .
Og det er ikke , fordi Europa-Kommissionen er imod en alternativ udvikling , for det gennemfrer vi jo andre steder i verden - i middelhavsomrdet med Marokko , f.eks. , i Sydamerika , i Bolivia , i Colombia , i Peru .
Vi er enige i de alternative udviklinger , men vi synes ikke , at situationen i Afghanistan for jeblikket , sledes som landet er , i krig , er modtagelig for et alternativt udviklingsprogram til bekmpelse af dyrkningen af opiumsvalmuen , medmindre situationen i landet ndres drastisk .
<P>
Med hensyn til jordsklvet i Tajar-provinsen arbejdes der via ECHO og via ndhjlpsaktioner med Rde Kors og Lger uden Grnser ( Belgien ) , og nr der er lidt strre overblik og klarhed over situationen , vil Kommissionen ikke have nogen problemer med at gennemfre genopbygningsarbejder .
<P>
Med hensyn til nogle af de sager , De har fremlagt , mine damer og herrer , belber den globale humanitre ndhjlp til Afghanistan sig p nuvrende tidspunkt for 1998 til ECU 17 millioner .
Dette vil vre udgangspunktet for Kommissionens arbejde , og for at besvare nogle af de fremsatte sprgsml er vi naturligvis klar over , at situationen i Afghanistan er meget vanskelig . Og endelig , hvorfor narre os selv ?
Det , der sker i Afghanistan , skyldes , som med andre konflikter en ny geopolitisk situation , en rkke sammenfaldende interesser , som vedrrer narkotika , terrorisme og forskelsbehandling , men det skyldes ogs Afghanistans geopolitiske placering , som har afgrende betydning for eventuelle gas- og olieprojekter .
De forstr udmrket , hvad jeg forsger at sige : I denne del af verden er den kolde krig blevet erstattet af en interessekrig .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling undet t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0184 / 98 af Bertinotti m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om tragedien p Monte Cermis ; -B4-0187 / 98 af Dell ' Alba for ARE-Gruppen om tragedien p Monte Cermis ; -B4-0209 / 98 af Bianco m.fl. for PPE-Gruppen om ulykken p Monte Cermis ; -B4-0210 / 98 af Azzolini og Santini for UPE-Gruppen om ulykken i Italien forrsaget af et amerikansk militrfly ; -B4-0221 / 98 af Bertens for ELDR-Gruppen om katastrofen i Cavalese ; -B4-0243 / 98 af Aglietta m.fl. for V-Gruppen om tragedien p Monte Cermis ; -B4-0250 / 98 af Colajanni m.fl. for PSE-Gruppen om 20 omkomne ved nedstyrtningen af et amerikansk fly i Cavalese ( Italien ) .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , hr. kommissr , der har vret kraftige advarsler forud for tragedien p Monte Cermis .
Muligheden har vret forudset i de lokale myndigheders gentagne advarsler . De havde gentagne gange gjort opmrksom p farligheden af de luftlege , som udgik fra Aviano-basen og skulle vise de amerikanske basers piloters dygtighed over Trentino-dalen , nr de i deres fly forsgte at flyve under broer , under elektriske ledninger og , ak , under skiliftens stlwirer .
Fr eller siden mtte der ske en ulykke , og det gjorde der .
<P>
Det grundlggende problem er nu , om der er fornuft i at have fremmede magters baser p en medlemsstats territorium .
Efter min mening er det ndvendigt at diskutere det .
Der er dog ogs et jeblikkeligt problem : det er ndvendigt straks at forbyde lavtgende militre flyvninger , og en revision af reglerne for militre flyvninger er ogs ndvendig . Disse flyvninger skal efter min mening kun foretages i prcist afgrnsede , meget begrnsede og i det mindste i ubeboede landomrder .
<P>
Et sidste punkt , som jeg vil gre kommissren opmrksom p , er et punkt , hvorom Kommissionen burde udtale sig eller tage et initiativ .
Jeg tror , det er ndvendigt at srge for , at USA afgiver retten til at fre retssagen om ulykken og indvilger i , at sagen kan fres hurtigst muligt i Italien .
<P>
Jeg tillader mig at minde om , at ofrene for denne ulykke tilhrer seks europiske stater , deraf fem medlemsstater .
Denne gang ville det virkelig ville vre for meget , hvis man ikke tilbundsgende fik placeret ansvaret for ulykken . Jeg tror ikke p hvn eller straf , men ansvaret skal placeres for at undg lignende ulykker i fremtiden .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg vil gerne sige til hr . Pettinari , at jeg netop for f minutter siden via et nyhedsbureau har erfaret , at de italienske domsmyndigheder her til morgen formelt skulle have bedt om at f overdraget jurisdiktionen i sagen og dermed har bedt om , at amerikanerne skal afst fra at benytte sig af Londonkonventionen .
Hvis det forholder sig sdan , er det min hensigt klokken 17.30 i gensidig forstelse med de andre stillere af beslutningsforslagene at forelgge et mundtligt ndringsforslag for at tage denne vigtige udvikling til efterretning .
<P>
I forbindelse med min kollega , der talte fr mig , vil jeg sige , - jeg ved ikke , hvor meget Kommissionen kan hjlpe os i dette synspunkt - at det er klart , at man kunne retfrdiggre sdanne foranstaltninger , en slags ekstraterritorialitet , som den , kirken nd godt af i middelalderen og i andre epoker , som i denne konvention , der stammer fra 1951 , midt under den kolde krig - men i dag forekommer de forldede og er ligefrem en fornrmelse mod ofrene og domstolene , som har alle muligheder for at undersge og dmme i en sag som denne , hvor det netop drejer sig om luftakrobatik og ikke om egentlige militre krav .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Burtone">
Fru formand , det er allerede blevet sagt , men jeg nsker at gentage det : tyve uskyldige tyske , belgiske , italienske , polske , strigske og hollandske statsborgere , som befandt sig p et italiensk turistml , Cavalese , for at f nogle dages hvile og morskab , mistede den 3. februar livet ved en ulykke , der skyldtes et amerikansk fly fra Aviano-basen p militr velse . Flyet rev Monte Cermis ' svvebanes stlwirer over og forrsagede tragedien .
<P>
Det forelagte beslutningsforslag skal ikke kun bruges til at kondolere ofrenes familier , men det skal ogs gre Parlamentet opmrksom p disse sprgsml , som gr fra fastlggelse af rsagerne og etablering af sandheden til respekt for de internationale regler for militre og civile flyveres trning .
Ved at gentage dette , som flere gange er blevet understreget af Trentino-Alto Adiges lokale myndigheder , alts farligheden af de militre flys velser i lav hjde i dalene i Trentino og Alto Adige og ndvendigheden af at suspendere disse velser , nsker vi i beslutningsforslaget de civile og militre amerikanske myndigheders fulde samarbejde gennem ben tilgngelighed af alle kilder til belysning af sagen og til bevisfrelse ved de undersgelser , der skal fastlgge rsager og ansvar .
<P>
Vi nsker ligeledes en ny aftale mellem USA og de af EU ' s medlemsstater , der ogs er medlemmer af NATO , om sikkerhedsprocedurer og totalt forbud mod militre flyvninger i lav hjde i omrder med stor risiko for civilbefolkningens sikkerhed .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Fru formand , nr der sker en tragedie , hvor mange mennesker mister livet , bliver det internationale samfund lamslet , det fyldes af medflelse , og ofte prver det at hjlpe .
Nr tragedien s oven i kbet er absurd som den i Cermis , er den frste reaktion vrede og manglende forstelse for , at noget sdant kan ske .
Der er intet , der kan retfrdiggre det , som er sket den 3. februar i Cavalese i Trentino-Alto Adige , hvor man desvrre har fet en yderligere demonstration af de forfrdelige konsekvenser , menneskers dumhed kan f , nr den er bundet til meget strke krfter , som oven i kbet er bygget til vores forsvar , men er i stand til at ndre sig til delggelsesinstrumenter , hvis de bliver brugt forkert .
<P>
I Cavalese har et amerikansk militrfly , formentlig p grund dets piloters tbelige leg , med vanvittig fart fljet f meter over jorden i et turist- og sportsomrde . Herved har det revet wiren over p en svvebane , hvis kabine med samt dens ulykkelige passagerer er styrtet til jorden .
Det skal siges klart , at mit indlg ikke skal vre en anklage mod Atlantpagtens styrker , som tvrtimod skal anerkendes for den historiske bedrift at have forsvaret den frie del af verden , dengang hele verden var delt i blokke , og i dag fortsat forsvarer den .
Men det kan ikke tolereres , at der sker absurde og tragiske ulykker som den i Cermis , ulykker , som i bedste fald skyldes vild letsindighed og i vrste fald , som jeg allerede har sagt , smertelig dumhed .
<P>
Derfor sttter Gruppen Union for Europa det flles beslutningsforslag , som i dag er blevet forelagt Parlamentet , og hber , at dets vedtagelse vil medfre konkrete handlinger til udmntning af de nsker , vi fremstter i forslaget .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , en episode som tragedien i Monte Cermis br fordmmes strkt .
Ingen politisk overvejelse kan vre vigtigere end omsorgen for menneskelivet , som enhver politisk handlen og endog enhver vbnet styrke har som specifik opgave at tjene .
Derfor skal de amerikanske myndigheder med ethvert middel samarbejde med maksimal udadvendt kraft med de italienske myndigheder , indtil der er skabt klarhed . Jeg vil understrege , at dette krav er yderligere forstrket af USA ' s stormagtsstatus .
Den sande storhed mles faktisk ikke med militr mlestok , men frst og fremmest med moralsk . Denne moral , som det s ofte har gjort sig til talsmand for , skal USA nu vre den frste til at vise !
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg tror , at alle , som kollegerne fr mig har understreget , er klar over , at den manglende respekt for de foreskrevne regler og aftaler angende militre luftvelser har medfrt en usdvanlig tragedie .
Denne tragedie gr imidlertid ogs andre aspekter tydelige , f. eks. det faktum at , trods det , at de sydtyrolske og trentinske myndigheder ofte har meldt , at flyvere overflyver beboet omrde i uhyre lav hjde grnsende til selvmord og mord - som vi nu desvrre endelig har konstateret - har disse flyvninger i meget , meget lang tid fortsat uanfgtet .
Det , som forvirrer os , er det faktum , at der ikke , trods det , at velser af denne type i lang tid er blevet anmeldt som farlige , ikke er blevet fundet en lsning .
Og dog findes der lsninger , fordi trning kan ske i omrder , der netop er valgt til dette forml , i omrder , hvor der hverken er fare for mennesker eller for ejendele , og som er defineret som sikre trningsomrder .
Intet af alt dette er dog sket .
<P>
Det er sledes benlyst , at det af hensyn til menneskers og ejendeles sikkerhed er ndvendigt , at der laves faste regler p europisk plan for brug af fly under trning , eller at man beder USA om at lave dem .
Denne ulykke gr ogs et andet aspekt klart , og det er problemet med den begrnsede suvernitet for de europiske stater , hvor der ligger NATO-baser eller amerikanske baser .
Faktisk hrer disse baser ikke ind under vrtsstaternes jurisdiktion , det gr de forbrydelser , der eventuelt er blevet beget af disse basers amerikanske personel , heller ikke . De hrer under de amerikanske domstoles kompetenceomrde og ligger sledes langt fra det lovmssige milj i det land , hvor de er blevet beget .
Vi foreslr alts kraftigt en revision af Londonkonventionens artikel 7 , som regulerer og styrer den jurisdiktionelle kompetence .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , svvebanetragedien i Cermis har frst og fremmest ramt ofrenes familier , og smerten vil ikke blive lindret af vores ord .
Men vores nske er naturligvis at give udtryk for vores medflelse .
<P>
Tragedien har ramt Trentino og Alto Adige , som er de provinser , hvor militre velser i lang tid havde medfrt protester , som der desvrre ikke var blevet lyttet til .
Borgere , borgmestre , rdmnd og nationale parlamentsmedlemmer havde desvrre nytteslst gjort opmrksom p risiciene .
Det er klart , at vi alle ved , at en stor del af disse velser havde sammenhng med fredsmissionen i Bosnien , hvorfor vores forstelse i de forlbne r er get til piloter og soldater , som p en mde var garanter for denne opgaves succes .
Protesterne var dog berettigede , nr man s p de overdrevne risici . Nye regler for disse velser var derfor presserende ndvendige .
De frste , som ikke lyttede , har som et minimum syndet med hovmod og forfngelighed , en opfrsel , som kun drligt hnger sammen med respekt for borgernes liv , for alle indbyggerne i Bosnien , for flyenes piloter og for beboere og turister i Trentino-Alto Adiges dale .
<P>
Fru formand , tragedien har p en speciel mde ogs ramt befolkningen i min provins , Bologna , fordi et havareret militrfly , som var forladt af piloten , for syv r siden faldt ned i en skole , hvor det forrsagede 12 unge mennerskers dd og kvstelser hos tres andre .
Det var den 6. december 1990 , fru Fontaine .
De husker det nok ikke , men vi var sammen i Israel .
Vi havde netop besgt Yad Vashem-museet , da mit lands ambassadr ringede til mig for at give mig nyheden .
Netop f dage fr tragedien i Cermis var anklagerne mod de tre anklagede i Bologna-ulykken definitivt blevet trukket tilbage , da dommerne faktisk var kommet frem til , at der ikke var tale om en forbrydelse .
Kre kolleger , det er flovt at skulle mde de forldre , der har mistet deres brn , hvis eneste skyld var , at de var i skole , og fortlle dem , at retfrdigheden er sket fyldest .
<P>
Forslagene i beslutningen , som vi som gruppe kan tilslutte os , har ogs til forml at undg , at man gentager det ritual , som ender med , at ingen findes skyldig .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er godt , at Europa-Parlamentet indtager en holdning i anledning af ulykken i Cavalese , for der skal ikke blot komme nye strengere regler , men de nuvrende regler er heller ikke blevet fulgt , hvilket fremgr af en undersgelse , som i dag er kommet et skridt videre .
Bestningen kan ganske vist sige , at den har medflelse med de efterladte , og erklre , jeg citerer , at den aldrig ville gre noget for forstligt at bringe andres liv i fare , men det er i dag uomstdeligt bevist , at flyet ikke har overholdt grundlggende regler .
Det flj i en hjde af nppe mere end 150 meter der , hvor den tilladte minimumshjde er 300 meter , iflge de italienske normer endda 600 meter .
<P>
Desuden har jenvidner erklret , at dette fly egentlig var ved at foretage en " joy riding  , og den lokale befolkning har i revis klaget voldsomt over de virkelige gener , som den slags flyvninger forrsager .
Det har ogs vist sig , at piloten flj med amerikanske topografiske kort , hvorp denne skilift ikke engang er angivet , i stedet for at bruge de italienske topografiske kort , hvorp denne skilift er angivet .
Nu vi taler om prtention .
<P>
Af alt dette , kre kolleger , kan vi kun drage flgende konklusioner .
De amerikanske myndigheder skal fra nu af samarbejde meget nje med det italienske retsvsen , og det skal ske i en atmosfre af stor benhed , ellers kan undersgelsen ikke skride frem .
Militre velsesflyvninger i lav hjde skal forbydes , hvis der er risiko for borgerne .
Der m komme strengere regler med kontrol og strengere regler for alle flyvevbenenheder , uanset hvor i Europa .
<P>
Endelig skal det lokale italienske retsvsen i dette tilflde have befjelser til at foretage fuldstndige undersgelser og desuden til at afsige de ndvendige domme . Ulykken er i sig selv allerede dramatisk nok .
Det ville vre endnu mere dramatisk , hvis vi ikke kunne drage passende konklusioner af det skete .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , jeg udtrykker min dybe medflelse med ofrene for Cermis-tragedien p Alleanza Nazionales vegne , og jeg fordmmer de sjakaler og betalte intellektuelle , som spreder antimilitarisme ved at udnytte enhver lejlighed til at diske op med deres holdninger og deres gardinprdikener mod de vbnede styrker , som , hvis de ikke bliver fornyet , og hvis de fortstter med at fungere , som de gr nu i Italien - det er vi ogs overbeviste om - er nytteslse og forldede .
<P>
Vi sprger dog os selv , hvorfor i alverden dalene i Trentino-Alto Adige er blevet udstillingsteater for militre overlydsfly , som flyver ekstremt lavt , uden at vores myndigheder griber ind , ja , ligefrem med forsvarsministeriets autorisation , trods protesterne fra befolkningen og de lokale myndigheder .
<P>
Vi beder naturligvis om , at de amerikanske myndigheder vil samarbejde med de italienske domstole for at fastsl ansvaret og sl ned p den manglende respekt for de sikkerhedsbestemmelser , som ellers kunne have afvrget tragedien .
Vi er af den opfattelse , at der skal en indsats til fra Rdet for at give medlemsstaternes regeringer strre mulighed for at f respekteret de gldende regler , indtil de militre velser ikke lngere bringer borgernes liv i fare .
<SPEAKER ID=156 NAME="Marn">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg befinder mig i en vanskelig situation , for Europa-Kommissionen har naturligvis som Parlamentet medflelse med ofrene og forstr ogs , at denne irrationelle ulykke ikke m gentages .
Men , som De ved , har Kommissionen ingen kompetence inden for dette omrde og kan derfor ikke gennemfre de fleste af de foranstaltninger , som De anmoder om i Deres beslutning .
Vi vil dog s vidt muligt viderebringe dem til de to parter - USA ' s regering og den italienske regering - sledes at de i det mindste giver ofrene den berettigede erstatning , og sledes at man med hensyn til brugen af basen i Aviano , som er en NATO-base , og som derfor ogs str uden for Fllesskabets kompetenceomrde , reviderer alle planer om flyvning i lav hjde .
<P>
Nr dette er sagt , mener vi , at den bedste lsning er , at de italienske myndigheder fastslr kendsgerningerne , ansvaret for hndelserne og bestemmer , hvilken type handling der skal gennemfres med henblik p fremtiden .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Iran -B4-0196 / 98 af Roth og Gahrton for V-Gruppen om Iran ; -B4-0213 / 98 af Friedrich og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om en ophvelse af ddsdommen i Iran mod tyskeren Helmut Hofer ; -B4-0222 / 98 af Bertens for ELDR-Gruppen om situationen for menneskerettighederne i Iran ; -B4-0229 / 98 af Pasty og van Bladel for UPE-Gruppen om at redde en tysk forretningsmand , Helmut Hofer , fra dden ; -B4-0234 / 98 af Pettinari m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne i Iran ; -B4-0242 / 98 af Hory for ARE-Gruppen om menneskerettighedskrnkelser i Iran ; -B4-0244 / 98 af Garcia Arias for PSE-Gruppen om situationen for menneskerettighederne i Iran .
<P>
Mauretanien -B4-0188 / 98 af Pradier m.fl. for ARE-Gruppen om domfldelse over menneskerettighedsforkmpere i Mauretanien ; -B4-0193 / 98 af Aelvoet og Telkmper for V-Gruppen om Mauretanien ; -B4-0212 / 98 af Stasi og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om fngslingen af menneskerettighedsforkmpere i Mauretanien ; -B4-0224 / 98 af Fassa m.fl. for ELDR-Gruppen om om fngslingen af menneskerettighedsforkmpere i Mauretanien ; -B4-0232 / 98 af Pasty m.fl. for UPE-Gruppen om fngslingen af menneskerettighedsforkmpere i Mauretanien ; -B4-0236 / 98 af Pettinari og Carnero Gonzlez for GUE / NGL-Gruppen om respekten for menneskerettighederne i Mauretanien ; -B4-0255 / 98 af Vecchi for PSE-Gruppen om fngslingen af menneskerettighedsforkmpere i Mauretanien .
<P>
Chile -B4-0194 / 98 af Kreissl-Drfler m.fl. for V-Gruppen om situationen i Chile i betragtning af den snarlige udnvnelse af den tidligere diktator , Augusto Pinochet , til senator for livstid ; -B4-0214 / 98 af De Esteban Martin og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om udnvnelsen af general Pinochet til senator for livstid i Chile ; -B4-0235 / 98 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne i Chile ; -B4-0246 / 98 af Pons Grau og Howitt for PSE-Gruppen om den forestende udnvnelse af den tidligere diktator Pinochet til senator for livstid .
<P>
Hviderusland -B4-0239 / 98 af Schroedter og Gahrton for V-Gruppen om vilkrlige fngslinger i Hviderusland ; -B4-0256 / 98 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-Gruppen om fngslingen af en skoledreng , studerende og andre menneskerettighedsforkmpere i Hviderusland .
<P>
Congo -B4-0231 / 98 af Pasty m.fl. for UPE-Gruppen om arrestationen af tienne Tshisekedi i Den Demokratiske Republik Congo .
<P>
Iran
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , jeg tilslutter mig det britiske formandskabs udtalelse om , at fatwaen mod Salman Rushdie er utilladelig , fordi den er en krnkelse af den universelle menneskerettighedserklring , og illegal , fordi den er et forsg p at gribe ind i national suvernitet .
Jeg vil gerne tilfje : P vegne af min gruppe anmoder jeg om , at den kritiske dialog med Iran udsttes .
En dialog forudstter et flles grundlag hos de parter , der taler med hinanden .
Der kan ikke blive tale om nogen dialog , men udelukkende betingelsesls fordmmelse mellem dem , der fler sig forpligtet af en tradition med menneskerettigheder og en religis tradition med det centrale bud  Du m ikke sl ihjel !
 , og dem , der opfordrer til mord p forfattere eller ved hjlp af ddstrusler vil tvinge en tilfangetagen til at anerkende en religion .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , strafferetsplejen i Iran gr vi til stadighed modstand mod .
Vi har som europere , med rette mener jeg , respekt for islam og for den muslimske kultur , men den politiske islam , sledes som denne til stadighed kommer til os fra Iran , skader denne muslimske kulturs omdmme og skader efter min opfattelse ogs muslimers respektable stilling inden for Den Europiske Union .
<P>
Af denne grund vil jeg gerne sige , at jeg har al mulig forstelse for , at mennesker rgrer sig over personer , som overskrider grnserne for velopdragenhed , eller som med vilje krnker en andens religion , men den straf , som s gives fra myndighedernes side , overgr da egentlig alt .
Vi tnker naturligvis p Salman Rushdie , det blev ogs sagt for lidt siden , som endda i udlandet forflges alvorligt .
Det overskrider bogstaveligt talt grnserne .
<P>
Den straf , som truer med at blive plagt Helmut Hofer , som overtrder hflighedsreglerne i Iran , er naturligvis ogs srdeles overdreven .
Straffen for et forlag , som offentliggr ting , som regeringen ikke bryder sig om , er igen et sdant fnomen , hvorom man kan sige , at et land , som har undertegnet De Forenede Nationers Pagt , ikke kan anvende en sdan straf .
<P>
Jeg tnker ogs p de 99 piskeslag til den kvinde , som var involveret i episoden med Helmut Hofer .
Det er da virkelig srdeles overdrevent , at en civiliseret stat foretager sig noget sdant .
At Iran for vrigt er modtagelig for civiliseret kritik og for en indtrngende opfordring til at ndre kurs fremgr af lsladelsen af redaktren Faraj Sarkouhi .
Jeg synes , at vi fra Parlamentets side igen skal rette en indtrngende og civiliseret appel til den iranske regering om at forlade den vej , som efter vores opfattelse kun er skadelig for den muslimske kultur og dens omdmme i Europa .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , valget af Khatami til prsident var i princippet meget lovende .
Han udtalte sig i det mindste bent om ndvendigheden af reformer og demokratisering .
Men nr man intet har , s er det meget vanskeligt at vurdere , hvor langt en sdan reform eller demokratisering skal g .
Han blev , ikke uden grund , af Unionen opfordret til at gennemfre sin id i praksis .
Det iranske regimes handlinger viser sig i jeblikket alligevel at g i en anden retning .
Den officielle bekrftelse , det sagde hr . Oostlander med rette , af fatwaen mod Salman Rushdie og forslagene om forhjelsen af prisen p hans hoved notabene er tydelige antydninger heraf .
Agtpgivenhed er pkrvet , og de indenrigspolitiske forhold skal flges nje .
<P>
Unionen m selvflgelig vende sig kraftigt imod krnkelser af menneskerettigheder i Iran , det ved vi i mellemtiden , og det er en hndsrkning for de reformvenlige krfter i landet .
International opmrksomhed er ogs ndvendig for de individuelle tilflde , sledes som det nvnes i vores beslutningsforslag , for at disse mske kan redde borgeres liv .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , redaktren af Iran News , en tysk statsborger , en iransk kvinde og en forfatter trues med ddsstraf i et land med en ldgammel civilisation , hvor det religise diktatur foreskriver loven .
Jeg har nogle overvejelser i den forbindelse , fru formand .
<P>
Redaktren af Iran News har ikke fet nogen offentlig retssag .
Hvordan kan man true et menneske , tilfldigvis en europisk statsborger , med henrettelse , fordi han har forelsket sig i en kvinde ?
I den afsluttende fase af den forrige regering i Iran blev det med hensyn til Rushdie erklret , at der ikke fra regeringens side ville blive givet nogen ordre til henrettelse .
I lang tid forsgte man at propagere dette som et positivt skridt i den skaldte " kritiske dialog  , som aldrig har haft nogen betydning .
Men nu er det jo ganske tydeligt sagt , at fatwaen mod Rushdie er uigenkaldelig , og der er endog forlydender om , at prisen p hans hoved er forhjet .
<P>
Nr det ogs er Dem bekendt , fru formand , at den nuvrende prsident Khatami for ni r siden netop var kulturminister , under hvis ansvar beslutningen om fatwaen mod Rushdie henhrte , s m man da stille alvorlige sprgsmlstegn ved den opfordring , som den samme mand , Kathami , nu som prsident retter med hensyn til dialog og afspnding p kulturomrdet .
<P>
Nr officielle regeringsfunktionrer oven i kbet sammenligner Rushdies sag med udtalelserne fremsat af Roger Garaudy , som bengter folkemordet p seks millioner jder , s kan vi konstatere , at vi stadig er meget langt vk fra nogen som helst afspnding med og inden for det iranske styre .
<P>
Alle disse grusomme ting finder sted i et land , som kan byde p gigantiske konomiske perspektiver .
Bortset fra d ' Amatoloven , absolut bortset fra den , som gr , at EU fler sig srdeles frustreret og voldsomt generet , bortset fra denne lov , kan man da sprge sig selv , om man skal investere i et sdant diktatur .
Man gr os opmrksom p , at den historie , som regeringen fortller , er beregnet til indenlandsk brug , og at den fortller en anden historie til udlandet .
Men hvad er s Irans sande ansigt ?
Med s megen olie i jorden , produktion af langdistanceraketter , eksport af terrorisme og religis totalitarisme , fru formand , er jeg absolut ikke rolig ved Irans sande ansigt .
Hvis Iran virkelig har gode hensigter , og hvis det gode tegn med hensyn til lsladelsen af denne forlgger virkelig betyder noget , s indleder Iran en konkret dialog skridt for skridt med os , og beslutningsforslaget i dag , hvori vi anmoder om , at henrettelsen af disse mennesker ikke fuldbyrdes , ville allerede kunne vre et godt eksempel derp .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , hr. kommissr , for jeg ved ikke hvilken gang skal vi nu vende tilbage til de meget alvorlige tilflde af brud p menneskerettighederne i Iran .
Vi havde alle s smt forestillet os , at Khatamis nye linje ville have sknet os for dette , men det var sandelig en illusion !
Virkeligheden er dramatisk anderledes .
Bare i lbet af de sidste mneder er der blevet eksekveret dusinvis af ddsdomme ved stening .
Stening er ikke kun en ddsdom , men noget mere , en barbarisk metode , som er utilladelig for ethvert civiliseret samfund .
En af disse steninger er get ud over en ung pige , som en time efter steningen endnu trak vejret og frst senere dde p hospitalet .
<P>
Som det er blevet nvnt , er Morteza Firouzi , Iran News ' udgiver , blevet dmt til dden inden for de sidste dage .
Desuden er EU-borgeren Helmut Hofer blevet dmt til dden med en dom ved hjeste instans .
Et andet barbari er det allerede nvnte om de 99 piskeslag til en ung kvinde , anklaget for at have haft et seksuelt forhold til en tysker .
<P>
Desuden er ddsdommen over Rushdie blevet gentaget , og dusren for at myrde ham er endog blevet hvet .
Jeg mener , at disse episoder viser , at det iranske styre i dag ikke p nogen mde , hverken hvad angr demokrati eller minimumskrav , kan betegnes som et civiliseret , menneskeligt samfund .
Jeg mener , at Rdet og Kommissionen skal lgge strst muligt pres , og det p alle niveauer , for i det mindste at f garanteret et minimum af civiliseret adfrd .
<P>
Hr. kommissr Marn , mener De ikke , at en forudstning for at fre den kritiske dialog , som Kommissionen retteligt har pbegyndt , er overholdelse af et minimum af civiliseret adfrd , og at man derfr br overveje , om denne dialog skal fortsttes ?
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , mine kolleger fra de forskellige grupper har gentagne gang omtalt den bekymring , vi alle nrer .
Menneskerettighedssituationen er langt fra blevet bedre i Iran . Tvrtimod har vi alle indtryk af , at den bliver drligere , og at det iranske styre har besvaret selv nogle meget imdekommende erklringer fra landene i Den Europiske Union med provokationer vedrrende de to europiske borgere , der er blevet nvnt her .
Selv i sagen om hr . Rushdie optrder de truende ved at ge belnningen til den , der henretter ham i det iranske styres navn .
<P>
Her er nvnt enkelttilflde , men hvor mange tilflde og hvor mange situationer er vi uvidende om netop p grund af et styre , der ikke tillader selv de mindste regler for demokrati og benhed .
Vores solidaritet og bekymring br rettes mod dem , og jeg tilslutter mig ogs de holdninger , der er blevet givet udtryk for her .
Jeg mener , at menneskerettighedssituationen er blevet forvrret og ikke forbedret , og jeg mener derfor , at Fllesskabets institutioner alvorligt br overveje og give udtryk for , hvorfor situationen efter deres mening er blevet forvrret .
<P>
Det er mit indtryk , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , at situationen er forvrret , og jeg mener , at overvejelsen af vores politiske forbindelser , hvad enten vi kalder det kritisk dialog eller noget andet , ogs m revideres .
<P>
Jeg vil gerne referere til noget af det , fru van Bladel sagde , for jeg mener , at en sammenblanding af menneskerettigheder og konomiske interesser eller konomiske forbindelser er et udtryk for stor kynisme , og her i Parlamentet har vi indtryk af , at denne overvejelse - om at situationen ikke er blevet forbedret - br fre til en kritisk overvejelse af den politik , som Rdet og Kommissionen frer .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , da Dr . Mohamed Khatami sidste r blev valgt til prsident i Iran , ventede man fra flere sider en betydelig forbedring af landets holdning i menneskerettighedssprgsml .
Desvrre er disse forhbninger blevet gjort til skamme , og det bliver stadig tydeligere , at indflydelsen fra Ayatollah Ali Khamenei og de mest fanatiske grupper i den revolutionre garde fortsat former regimets politik p menneskerettighedsomrdet , og at den nye prsident tilsyneladende er helt indforstet med dette .
<P>
Dette blev demonstreret p tydeligste vis gennem bekrftelsen af fatwa ' en mod Salman Rushdie og ddsdommen ved stening over den tyske forretningsmand Helmut Hofer , som mange medlemmer her i Parlamentet har henvist til .
<P>
I de sidste seks mneder har der tilsyneladende fundet syv officielle henrettelser sted , hvor mennesker , der er dmt af en iransk domstol , er blevet stenet til dde .
Inden for de seneste 12 mneder sknner man , at der i alt har fundet 200 henrettelser sted , 9 offentlige henrettelser alene i sidste uge .
Samtidig er der ikke sket nogen lempelse af den politik , der har frt til andre brud p menneskerettighederne og kvinders rettigheder fra regimets side , og der henvises til tilfldet Morteza Firouzi i vores beslutning i dag .
<P>
Konklusionen m derfor vre , at der ikke er sket nogen forbedring af menneskerettighedssituationen i Iran .
I nogle henseender er der rent faktisk tale om en forvrring af situationen .
Under disse omstndigheder er det vigtigt , at Parlamentet gentager sin opfordring til Rdet og Den Europiske Unions medlemsstater om at opretholde og ge presset p det iranske regime med hensyn til menneskerettighedssprgsml .
Det har man opfordret til fra alle sider her i Parlamentet , og jeg hber , at Kommissionen vil reagere positivt p vores appel her i dag .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , det virkelig alvorlige med det , der sker i Iran , med de tilbagevendende overgreb mod menneskerettighederne , er , at de sker i islams navn og med pkaldelse af Koranen .
Derved skaber man nemlig et forkert indtryk hos mennesker .
Respekten for denne store verdensreligion undergraves , ikke blot blandt europere og amerikanere , men i hele verden .
<P>
Selvflgelig er det Parlamentets sag at protestere mod det , der sker i Iran , og ikke kun der , men ogs bl.a. i Algeriet .
Men det er endnu vigtigere , at de muslimer , der fler p samme mde , som vi gr , det vil sige , at dette ikke kan vre rigtigt , og at det m ndres , at de nu tr tage bladet fra munden og tr forene sig med os i en klar afstandtagen til overgrebene mod menneskerettighederne i den muslimske verden , uanset hvor de sker .
<P>
Mauretanien
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de forskellige grupper , der har vret s venlige at sttte Europisk Radikal Alliances initiativ om Mauretanien , og jeg vil nu komme nrmere ind p denne beslutning .
<P>
De mauretanske myndigheder blev opbragte over , at vores tekst efter deres mening gr opmrksom p , at der praktiseres slaveri i Mauretanien .
Der str ikke noget sdant i vores tekst .
Den fordmmer slaveri i almindelighed , og den bemrker tvrtimod , at slaveriet iflge den mauretanske regering ikke lngere eksisterer i dette land .
Vi hber , at disse erklringer stemmer overens med virkeligheden . Og vi kan i hvert fald konstatere , at hverken den mauretanske offentlighed eller de udenlandske observatrer er enige om dette punkt .
Men hvis slaveriet ellers er forsvundet , hvorfor s ngte de organisationer , der har til hensigt at sikre dets reelle og endelige forsvinden , at eksistere lovligt og at have ytringsfrihed ?
<P>
Formlet med vores beslutning var netop at forsvare denne ytringsfrihed samt retten til en retfrdig proces i tilflde af retsforflgelse .
Det er klart , at de mauretanske myndigheder i denne sag , hvor de forfulgte nogle personer , som havde udtalt sig i forbindelse med en udsendelse i fransk fjernsyn , har nsket og opnet , at retssystemet skulle straffe politiske modstandere og menneskerettighedsforkmpere , hvilket afslres fuldstndigt af anklagernes indhold , nemlig tilhrsforhold til ulovlige organisationer og udbredelse af forkerte oplysninger i udlandet med skjult politisk forml .
Det er lidt for smart .
<P>
Jeg mener personligt , at vores Parlament ved hjlp af sin afstemning br gre kraftigt opmrksom p , at enhver stat , der har underskrevet Lom-konventionen , skal overholde de demokratiske regler , som udgr grundstenen for vores partnerskab ; at det ville vre en fordel for den mauretanske regering at give afkald p de forflgelser , den har indledt , og p de domme , den har opnet ; og at slaveri af enhver art og p ethvert sted skal afskaffes totalt .
I dag tilkommer det blot de mauretanske myndigheder at vise , med en liberal holdning , at deres bekendtgrelser med hensyn til det sidste punkt er sandfrdige .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , den 12. februar blev fire mauretanske personligheder dmt .
Personligheder , som alle sammen er aktive inden for menneskerettighedsorganisationer eller i en organisation , som hedder SOS Slaveri .
Men det mrkelige i den forbindelse er , og det vil jeg trods alt henlede mine kollegers opmrksomhed p , at disse to organisationer er anerkendt og har observatrstatus i Den Afrikanske Menneskerettighedskommission under Den Afrikanske Enhedsorganisation .
Nr de anerkendes p dette niveau , betyder det dog , at disse organisationer spiller en rolle .
<P>
Det eneste , som jeg vil henlede opmrksomheden p under denne forhandling , er strrelsen , vgten af den straf , som er idmt , i forhold til kendsgerningerne .
For kun n af de fire har udtalt sig i den pgldende udsendelse .
Det har de andre ikke engang .
Alligevel idmmes de tretten mneders ubetinget fngsel og meget hje bder .
Det vkker faktisk mistanke .
<P>
Jeg tror p de mauretanske myndigheder , nr de siger , at de har afskaffet slaveriet ved lov , men s skal de netop vre interesserede i at samarbejde med alle dem , som ogs vil have det fjernet i praksis i de sidste afkroge .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Kre hr. kommissr , det er allerede et stykke tid siden , vi talte om Mauretanien her i Parlamentet , og det skyldes Gud bedre det ogs , at dette land ndeligt set ligger s langt fra os , og at vi desvrre ogs til dels har fortrngt det fra vores forestillingsverden .
Jeg er fuldt og helt overbevist om , at vi , ogs som europere , for en stor dels vedkommende brer en vsentlig del af skylden for den nuvrende situation i Mauretanien .
Selvflgelig skal det , som bliver fordmt under behandlingen af de aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , absolut fordmmes .
Men vi br ogs overveje , hvad vi kan gre bedre .
<P>
Nr man betragter situationen og tnker p , at Mauretanien - p et meget lavt plan - var en relativt velfungerende nomadestat i 1960 ' erne , og at det egentlig var den store hungersnd og vores fuldstndig forkert anvendte udviklingshjlp , der skabte den situation , som vi til dels ser dr , nemlig at alle nomaderne har samlet sig omkring hovedstaden Nouakchott og kun venter p fly , der kommer med hjlp , venter , hvilket har frt til , at de p ingen mde viderefrer deres normale livsform , deres normale sociale struktur , s br det virkelig f os til at tnke , og vi br overveje , hvordan vi kan gre det bedre fremover .
<P>
Det er en kendsgerning - og det er ogs lige blevet dokumenteret i fjernsynet - at der stadig forekommer s afskyelige ting som slaveri dr .
Men ogs her m vi overveje det og sige , at det internationale statssamfund virkelig opfordres til at gre alt , hvad der str i dets magt - dette glder ikke kun for Mauretanien , men ogs for andre stater , hvor der stadig forekommer slaveri - for at bringe denne situation til ophr . Den gamle slavevej fungerer jo Gud bedre det stadig i Afrika .
Der findes jo ogs andre stater - her tnker jeg f.eks. p Mali - der befinder sig i en lignende situation , og som vi m beskftige os med , men s skal det vre i samarbejde med Den Arabiske Liga .
For vi klarer det ikke alene , vi bliver ogs ndt til at samarbejde med vores partnere p stedet .
Hvis et land som Mauretanien vil leve op til sit krav om at blive optaget i Lom-aftalen og indfre de tilsvarende normer , s m landet ogs tage visse af vores normer til sig og flge dem .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , de chokerende billeder i fjernsynet har afslret , at der faktisk findes slaveri i Mauretanien .
Det er i modstrid med de officielle erklringer om , at dette slaveri skulle vre afskaffet i 1981 .
Reaktionen fra regeringen dr lader der ikke herske nogen tvivl .
I stedet for at gre noget ved de utilfredsstillende tilstande , pgriber man budbringerne .
Unionens nuvrende reaktion er berettiget .
De ved , at Mauretanien deltager i Lomkonventionen , alts br menneskerettighederne overholdes , og slaveri br selvflgelig forbydes .
<P>
Aktivisterne inden for slaveribekmpelsen skal jeblikkeligt lslades .
Denne kommissr ved , hvad jeg taler om .
Han har s ofte oplevet det i AVS-sammenhng .
Mauretanien skal ogs p det flgende mde i AVS-Forsamlingen tydeligt gres opmrksom p dets pligter med hensyn til det , som der str i Lom-konventionen .
Hurtige forandringer er ndvendige , og selvflgelig opfordrer jeg Rdet , men ogs Kommissionen til at flge udviklingerne i Mauretanien nje og fremkomme med forslag , hvis problemerne i Mauretanien viser sig at vre strukturelle .
Jeg hber for dem , at dette ikke er tilfldet .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , Mauretanien er i jeblikket , som for vrigt andre afrikanske stater , i gang med en institutionel reformproces .
I forhold til for nogle r siden er der sket nogle vigtige fremskridt , sknt de endnu er alt andet end perfekte , bde hvad angr valg og organisering af det institutionelle og politiske system .
<P>
Vores forslag skal imidlertid gre opmrksom p og fordmme en rkke hndelser og situationer , som har givet kraftig genlyd i den internationale presse i de sidste uger , og som risikerer at bringe denne proces i alvorlige vanskeligheder , fordi de viser nogle af dens mest rystende aspekter .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om konstateringen af , at slaveriet trods dets lovmssige ophvelse fortstter med at eksistere i nogle omrder af landet .
Det , vi beder om , er , at de mauretanske myndigheder , ud over de eksisterende love , skal arbejde kraftigt for at fjerne enhver form for uacceptabel begrnsning og tilsidesttelse af menneskelig vrdighed og af individuelle rettigheder , som slaveri medfrer .
<P>
Til det forml er den rolle , foreninger og organisationer fra det civile samfund kan spille , vigtig , bde hvad angr fordmmelse af eksisterende situationer og ved den konkrete og moralske sttte , som de kan yde tidligere og nuvrende ofre for slaveriets nedvrdigelse .
<P>
Ud fra denne synsvinkel forekommer de mauretanske myndigheders holdning os overraskende . De har ivrksat en undertrykkelseskampagne over for reprsentanter for foreninger , som beskftiger sig med forsvar af menneskerettighederne .
<P>
Reprsentanterne for disse foreninger - de , som er blevet arresteret og i visse tilflde allerede dmt til lange frihedsbervende straffe - anklages udelukkende for ytringsforbrydelser .
Det , at aktivt humanitrt arbejde anses for at vre en strafbar handling , kaster mrke skygger over karakteren af den institutionelle reformproces og over de mauretanske myndigheders vilje til at udvikle sig .
<P>
Vi ved udmrket , at det mauretanske samfund er baseret p en spinkel etnisk ligevgt mellem forskellige befolkningsgrupper .
Netop af denne grund beder vi indstndigt om , at hjrnestenene i enhver demokratisk forfatning - forsamlingsfrihed , ytringsfrihed og naturligvis ophvelse af enhver rest af slaveriet - overholdes .
<P>
Den frste gestus , som vi imidlertid vil bede Mauretaniens myndigheder om , er jeblikkelig og ubetinget lsladelse af de fngslede reprsentanter for de humanitre organisationer og ophr af enhver forflgelse af dem .
<P>
Chile
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , det er med stor beklagelse , at hele verden har modtaget nyheden om , at den chilenske diktator Pinochet vil kunne blive senator p livstid i marts mned .
Det er rigtigt , som det ogs bekrftes i PPE-Gruppens beslutning , at der endnu i Chile eksisterer en forfatning , iflge hvilken alle forhenvrende prsidenter bliver senatorer p livstid . Det undrer imidlertid , at den hervrende politiske gruppe intet har at sige , hverken om hvorvidt Pinochet kan anses for at vre en forhenvrende prsident , som er blevet demokratisk valgt , eller om de blodbade , han har ansvaret for .
I dette jeblik er Pinochet under anklage for folkemord ikke kun i sit eget land , men ogs i et EU-land , Spanien , fordi folkemordet er blevet forvet imod oprindeligt spanske befolkninger , sledes som en spansk domstol netop hvder .
<P>
Derfor kan vi ikke acceptere denne form for logik , og vi mener , det er ndvendigt at hjlpe den chilenske befolkning og de chilenske parlamentsmedlemmer , som protesterer imod dette initiativ .
Vi mener frst og fremmest , at en ndring af den chilenske forfatning er ndvendig , og det gr vi ikke for at blande os i landets indre anliggender , men for at yde en politisk sttte til de , som har lidt under konsekvenserne af et kriminelt diktatur .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det gr mig ondt at skulle dryppe lidt malurt i bgeret i den nuvrende begejstring over sprgsmlene om vores forbindelser med Chile , og det af en ganske enkel grund .
Vi br sprge os selv : Hvad nytter det alt sammen ?
Ser De , Pinochet er ikke lngere helt ung i dag .
Jeg indrmmer , at han er yngre end jeg , men han vil immervk skulle anstrenge sig for at indhente mig , og derfor vil han ikke udgre nogen fare meget lngere .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege et faktum , og det er , at erfaringen igen og igen har vist , at stolte folkeslag , og chilenerne er et stolt folkeslag , altid besvarer indblanding udefra , fordi en indblanding frer til en slags forening mod den part , der blander sig . Derfor vil jeg gerne bede indtrngende om , at De overvejer nje , om denne beslutning virkelig er hensigtsmssig .
Den er forstelig , men jeg kan kun sige n ting : Jeg har oplevet meget i mit liv , og jeg har altid kunnet drage to konklusioner . Den frste gr ud p , at man ikke skal hvne sig , nr man har sejret , for det fr altid negative flger .
Den anden gr ud p , at vi ikke br blande og i sager , hvor vi ligefrem gr os selv til de andres fjender .
Jeg kan nvne et praktisk eksempel .
Jeg har lige fra begyndelsen deltaget i dette Parlaments dyrebeskyttelsesgruppe og er ved Gud ikke tilhnger af tyrefgtning , men jeg har altid vret imod , at man blander sig i det . Det skal vre spanierne selv , der stter en stopper for tyrefgtningen .
Det er ikke os , der skal blande os i diskussionen .
Det br efter min mening ogs glde i dette tilflde .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , vi ved alle , at Chile har gennemget en vanskelig overgangsproces , og at overgangen fra et afskyeligt diktatur til demokrati ikke ligefrem har vret let , og desuden har den skabt tydelige mangler .
Jeg vil gerne nvne to af dem : Nogle afsnit i den gldende forfatning og det faktum , at general Pinochet har fungeret aktivt som chef for de vbnede styrker og fortsat vil vre aktiv som livsvarigt medlem af Senatet .
<P>
Pinochet er i dag det bedste eksempel p straffrihed i Latinamerika , ja i hele verden .
Kan De forestille Dem , hr. von Habsburg , at skulle sidde som livsvarigt medlem af dette Parlament sammen med hr .
Karadzic ? Jeg tror , at mange af chilenernes retmssige reprsentanter fler ikke kun personlig , men ogs politisk afsky over for denne mulighed .
<P>
En stor del af det civile chilenske samfund er imod denne situation .
Man har her den politiske holdning , der er fremfrt af kristelig-demokratiske parlamentsmedlemmer med sttte fra socialisterne og af folk af anden politisk observans .
Og s har man den sag om folkemord , som det kommunistiske parti har anlagt mod Pinochet ved domstolene .
<P>
Herfra nsker vi ikke at blande os , men vi vil gerne hjlpe de chilenske demokrater med at gennemfre overgangen og anbringe Pinochet p rette sted , for menneskerettighederne er ukrnkelige , udelelige , og desuden kender de ikke til grnser .
Hvorfor skulle dette Parlament ikke hjlpe f.eks. Carmelo Sorias familie , der krver retfrdighed med hensyn til de mordere , som stadig er frie , efter at man har fundet ud af , at de begik denne afskyelige forbrydelse mod en international embedsmand af spansk herkomst ?
Hvorfor ikke stille sig solidarisk med initiativerne fra dommer Garca Castelln , som forsger at opn retfrdighed for s mange myrdede og forsvundne , der ogs stammer fra mit land ?
I Den Europiske Union er der desvrre stadig nogle - som f.eks. generaladvokat Cardenal eller den offentlige anklager ved Centraldomstolen , hr . Fungairio - der ikke forstr , at der var et diktatur i Chile , og at nogle af de ansvarlige for dette dikatatur stadig er aktive .
Dette er faktisk ikke indblanding , men sttte til demokraterne . Og jeg hber , at alle i dette Parlament forstr det , for det er faktisk sdan , at trovrdighed i alle sager vindes dag for dag .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Pons Grau">
Hr. formand , det er klart , at dette er et demokratisk Parlament , som gr demokratiet til centrum og ml for vores handlinger , og at dette Parlament altid har vist stor interesse og bekymring for udviklingen i lande , der er get bort fra et diktatur , i dette tilflde Chile .
Vores interesse for dette land har vret sdan , at vi under diktaturet og i rene efter har vret i stand til at have en budgetpost , der udelukkende har vret brugt til Chiles demokratiseringsproces .
Og samtidig har vi givet vores sttte til og billiget demokratiseringsprocessen , og i dag kan vi med glde erklre , at Chile er et demokrati .
<P>
Jeg er helt uenig med dem , der siger , at denne type handlinger er indblanding i et andet lands eksterne anliggender .
Jeg mener , at vi i denne globale landsby alle har ret og pligt til at give udtryk for vores holdninger , isr nr der er tale om krnkelse af menneskerettighederne .
I denne beslutning viser vi vores sttte til den chilenske regering , til de politiske partier , til institutionerne og til de almindelige borgere , der nsker retfrdighed .
Vi ved , hvor svrt det ofte har vret , og hvordan de har vret ndt til at klare vanskeligheder .
Men vi mener , at det er en selvmodsigelse , at det er uforsteligt , og at det giver et drligt billede af landet i udlandet , at hovedreprsentanten for diktaturet , for angrebet p Parlamentet og p folket , uden afstemning udnvnes til livsvarigt medlem af Senatet . Isr nr han ogs er involveret i uafsluttede retssager , som det netop er blevet udtrykt her .
<P>
Uanset resultatet af denne afstemning , som jeg hber bliver positivt , vil det ikke forplumre Europa-Parlamentets forhold til folket og den demokratiske regering i Chile .
<P>
Jeg mener , som det er blevet sagt her , at det er en direkte aktion imod straffriheden , at det er den bedste vaccine imod fremtidige diktaturer .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har en god tradition for at fordmme brud p menneskerettighederne i Chile under general Pinochets tidligere militrdiktatur , og vi glder os over denne tilbagevenden til civilt styre og de gte fremskridt med hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne i landet .
Derfor kan vi ikke tillade , at Pinochet udnvnes til medlem af Chiles senat , hvilket skal den 11. i nste mned , og hvilket har medfrt protester fra alle de strste politiske partier i Chile , uden internationale protester fra vores side .
Vi glemmer ikke de 3.000 mennesker , der blev drbt af de militre despoter .
Vi ved , at der stadig er 542 uafsluttede sager om personer , der er forsvundet sporlst .
Vi var vidne til , at den politiske aktivist Gladys Marin s sent som i september sidste r blev fngslet i fem uger blot for at tale om Pinochets brud p menneskerettighederne .
<P>
S da Parlamentet stemte om at drfte dette sprgsml i gr , hvorfor stemte de kristelige demokrater da imod ?
Det var kun med en snver margen p 206 stemmer mod 200 , at vi fik mulighed for overhovedet at f denne forhandling .
Det kan ikke skyldes det , hr. von Habsburg er inde p , at det i Chile opfattes som international indblanding , nr de strste politiske partier og det civile samfund p forhnd har meddelt os , at de sttter indholdet i dette beslutningsforslag .
Det kan ikke vre , fordi det vil skade den nationale forsoningsproces i Chile .
Hvad kan gre mere skade , end at en af mndene med den blodigste fortid i Latinamerikas blodige historie fortsat beklder et offentligt hverv ?
Og det kan ikke vre p grund af en eller anden misforstet sttte til de forfatningsmssige principper i Chile , som Pinochet sger at udnytte , for kritikerne har lnge vret klar over , at militret udformede overgangsordningen netop for at beskytte Pinochet mod at blive fjernet som hrchef og give ham mulighed for at fungere som ikke-valgt senator .
<P>
Europa forstr kun alt for godt , hvordan diktatorer kan tiltvinge sig demokratiets vrktjer for at undergrave selve demokratiet .
Vi br fordmme Pinochet med n stemme , og jeg hber , at de konservative og de kristelige demokrater vil ransage deres samvittighed , fr de beslutter sig for noget andet .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , nr De i Nederlandene sprger manden p gaden : Hvem er prsident i Chile ? S er der en pinlig tavshed .
Det ved man ikke . Nr man s siger : Ja , er det ikke Pinochet ?
Ja , det siger dem noget , fordi Pinochet er ensbetydende med det , som vi har erfaret , i hvert fald som chilenerne har erfaret som en af de mrkeste perioder i deres for vrigt bermte og demokratiske historie .
Derfor er vi solidariske med aktionerne , forblffelsen og protesterne mod udnvnelsen til livsvarig prsident eller livsvarigt medlem af senatet .
Det er godt , at vi ikke har det i Nederlandene .
Det er nok sdan , fordi vi er meget beskedne , som De ved .
<P>
Til sagen , jeg synes ikke , at det er rigtigt over for det chilenske folk , den chilenske regering , som selv nu i revis har vret p rette vej mod demokratiet , at vise denne mand , som jo var billedet , det negative billede p disse rdsler dengang , denne re .
<P>
Hviderusland
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , vi skulle have haft denne beslutning for lnge siden .
Den har vret aftalt lnge og er et kompromis . Der er indarbejdet mange forslag og ndringer fra forskellige grupper i dette Parlament , fr den blev forelagt .
Jeg pstr alts ikke , at det er en grn beslutning , men mener derimod , at det er dette Parlaments beslutning .
<P>
Meldinger om vilkrlige fngslinger og frihedsbervelser , om intimidering af den frie presse - f.eks. blev filminstruktren Khashchevatsky overfaldet i sin bolig , fordi han havde vist en kritisk film p tysk fjernsyn - krver et svar fra EuropaParlamentet .
Vi har lnge vret udsat for sprgsml om , hvorfor Europa-Parlamentet forholder sig tavst , i betragtning af , at der praktisk talt foregr en krig mod medierne i Hviderusland ?
Er vi mske ligeglade med folks skbne ?
Er der mske en snigende accept af Lukashenkas politik ?
Jeg hber , at vi giver et klart svar med denne beslutning .
Lukashenka har nemlig for lngst indset , i hvilken grad han har isoleret sit land og sit folk , og han er meget interesseret i international anerkendelse .
Men han er ikke parat til at gre indrmmelser i form af en demokratiseringsproces .
Derfor er ethvert krav om internationale menneskerettigheder en forudstning for anerkendelse .
Jeg hber , at vi ikke skuffer den hviderussiske befolknings tillid , og at beslutningsforslaget finder bred tilslutning i dette Parlament .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , mange tak , fru Schroedter .
Jeg m nu sige , at De har gjort opmrksom p , at vi har udarbejdet det sammen .
De har ret .
Vi har diskuteret det , men vi har dog ikke diskuteret beslutningsforslaget p dette konkrete tidspunkt .
Men det vil vi ikke debattere nu , det er heller ikke vigtigt .
Det er dog vigtigt at nvne , at EuropaParlamentet ikke forholder sig tavst .
Europa-Parlamentet har udtalt sig om Hviderusland flere gange .
I vrigt har det altid vret Dem , der bl.a. har gjort udtrykkeligt opmrksom p , at vi m gre noget , og det er vi Dem selvflgelig taknemmelig for .
<P>
Lad mig kort gre opmrksom p et par punkter .
Europa-Parlamentet forholder sig ikke tavst , og der sker ogs noget i Hviderusland .
Ikke tilskyndet af regeringen , det er vel sandt nok , men vi kan dog med glde konstatere , at vi i mellemtiden har fet en opposition , der udbygges , der igen fr fast grund under fdderne , og som jensynlig ogs fr en chance for rent faktisk virkelig at udrette noget politisk med hjlp fra det internationale samfund , med hjlp fra Den Europiske Union .
Vi kan konstatere , at det er lykkedes os at skabe en OSCE-mission , der har betydet , at regeringen har givet efter , det er et skridt i retning mod en positiv fremtid , og vi vil og skal sammen med Kommissionen gre alt for at sikre , at landet overlever , og vi hber , at vi hurtigt opnr nogle positive resultater .
<P>
Vi kan konstatere , at vi dog forhbentlig - Kommissionen vil mske kunne udtale sig om det - har stablet TACISdemokratiprogrammet p benene igen .
Fru Schroedter har med rette gjort opmrksom p det i sin beslutning : Vi m udvide programmet til ogs at omfatte udveksling af unge studerende , der ogs kan komme til os for at hste erfaringer .
Det program , vi har nu , er for snvert , men vi er taknemmelige for , at vi overhovedet har stablet det p benene .
<P>
Der sker noget , og vi m gre alt for igen at gre Lukashenka opmrksom p , at der skal skabes demokratisk stabile og sunde forhold , s det langt om lnge kan lykkes at integrere Hviderusland i den europiske kontekst .
Europa-Parlamentet har i vrigt altid sagt :  Dren er ben , dren skal blive ved med at vre ben !  , men selvflgelig kun p den betingelse , at de generelle universelle menneskerettigheder anerkendes , og jeg hber , at vi i Europa-Parlamentet ogs fremover vil kunne g ind for det .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil gerne igen takke fru Schroedter for , at hun her i den grad arbejder for Hviderusland .
Jeg tror , at det , simpelthen fordi landet er et af de sidste store diktaturer p europisk jord , er ndvendigt at sende nogle tilsvarende signaler og sige , at netop vi i Europa-Parlamentet ikke finder os i sdan et regime som en af vores nre naboer .
<P>
Jeg vil dog gerne erklre mig enig med fru Mann og sige : Der er uden tvivl sket noget i Hviderusland , der er sket forandringer til det bedre .
I dag kan der operere organisationer , omend i begrnset omfang , som det indtil for ikke ret lang tid siden egentlig ikke fr havde vret tilfldet , og det br vi ogs indrmme her i Parlamentet .
<P>
Det er selvflgelig klart , at disse skridt langt fra er nok .
Jeg tror imidlertid , at vi ogs skal kaste et blik p de omstndigheder , der gr sig gldende i Hviderusland .
Det er en kendsgerning , at landet str i et meget tt afhngighedsforhold til Rusland , at ogs samarbejdet mellem Hviderusland og Rusland er meget tt .
Jeg tillod mig under sprgetiden for - hvis jeg husker rigtigt - to mneder siden at sprge den ansvarlige reprsentant for Rdet , om der ved de nste forhandlinger ikke var mulighed for at tilskynde den russiske regering til at gre sin indflydelse gldende over for hr . Lukashenka med henblik p at ndre disse omstndigheder til det bedre .
Det blev modtaget meget positivt dengang .
Jeg ville ogs vre meget taknemmelig , hvis hr. kommissr Marn ville fremme denne id og sige : Vi m ikke kun tage fat i Hviderusland .
Vi m uden tvivl ogs tage fat i Rusland for at opn et bedre resultat her .
<P>
Ikke desto mindre , beslutningen er ndvendig , og det er vigtigt , at vi fremlgger vores holdning .
Men vi m ogs vre klar over , at vi i det jeblik , der virkelig sker forandringer til det bedre , ogs m honorere det tilsvarende .
<P>
Congo
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da Mobutos diktatoriske regime faldt i maj 1997 , skabte det internationale samfund en forventning og et hb om , at Congo ( ex-Zaire ) endelig skulle g ind i en periode med fred og demokrati .
<P>
Nsten et r senere synes virkeligheden ret s anderledes .
Som FN ' s srlige udsending til Den Demokratiske Republik Congo i gr sagde det i Genve , s opfrer hr . Kabila sig ikke bedre end sin forgnger Mobutu .
Nogle kendsgerninger understtter denne udtalelse , idet man kan pege p hyppige henrettelser p offentligt sted efter summarisk rettergang ved militrdomstol , sledes som det for nyligt er sket i forskellige byer som Goma , Kizangani eller Kinshasa , forbud mod al form for politisk aktivitet og alle partier ( iflge indenrigsministeren vil de blive straffet strengt ) , gennemfrelse af pryglestraf og andre former for korporlig afstraffelse , blokeringen af den FN-mission , der skulle undersge de massakrer p hutu-flygtninge , som Kabilas tropper deltog i , en mission , der i december blev tvunget til at forlade landet over hals og hoved , fngslingen og deportationen af de frende oppositionspolitikere .
Til disse forhold kommer fngslingen for f dage siden af oppositionslederen Tshisekedi og hans deportation til en uvis skbne , sledes som det er blevet meddelt af nogle nyhedsbureauer , hvad der skaber frygt for hans personlige sikkerhed , hvilket er endnu et utvetydigt bevis p den nye regerings hensigter .
<P>
Dette voldsklima synes at vre ved at fremprovokere en guerillakrig , der kan brede sig til andre lande i Centralafrika som Rwanda , Burundi eller Uganda , og endnu en massiv blge af flygtninge .
P den anden side kan den lange og smertefulde angolanske freds- og demokratiseringsproces komme til at lide nye tilbageslag p grund af nabolandets ustabile situation , der kan bringe hele regionens stabilitet i fare .
<P>
Det er derfor , at Rdet og medlemsstaterne i det beslutningsforslag , som denne gruppe fremlgger , anmodes om at stte alt ind p , at Congo igen slr ind p demokratiseringens vej , og Kommissionen anmodes om at overveje former og betingelser for sttten fra Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg havde hbet , at jeg aldrig mere her i EuropaParlamentet skulle tale om , hvad vi nu kalder Den Demokratiske Republik Congo . Landet , som indtil for nylig i nogen tid blev kaldt Zaire .
Efter at regimet var forandret og Mobutu vk , var der en stor chance for , at dette potentielt s rige land endelig ville blive styret p en intelligent , rlig og kyndig mde , og at man ville n frem til et nyt og bedre system og et bedre styre .
Med henblik herp var det naturligvis ndvendigt , at man havde trovrdige , plidelige og dygtige mennesker til at hjlpe med at styre landet .
Hvad der br gres er ikke vanskeligt at beskrive .
Det er tydeligt , at man for det frste skal tnke p folkesundheden , fdevareforsyningerne , alts p landbruget , trafiksystemet i dette land , som oplever kaos , og p forbedring af undervisningen , hvis man vil opn en konomisk udvikling .
Foruden de politiske aspekter , retsstaten , menneskerettighederne og forsoningen i befolkningen .
Det krver samarbejde at opn denne fred og dette samarbejde .
<P>
Under Mobutu-regimet var der et samarbejde mellem de dygtige oppositionsfolk .
De kaldte den forening , hvori de selv samarbejdede , " l ' Union sacre  : Den Hellige Union .
Denne hellige union har udarbejdet bemrkelsesvrdige tekster , et grundlovsudkast , en plan for et overgangsstyre osv .
Hvis man havde fulgt denne , s kunne man uden blodsudgydelser vre net frem til et andet styre i det tidligere Zaire .
Men Mobutu har aldrig forstet det , og nu konstaterer vi til vores store skuffelse , at heller ikke hr . Kabila har forstet det , og at han sledes ikke benytter mulighederne for at samarbejde med disse positive oppositionskrfter fra fr i tiden .
Hr . Tshisekedi har erklret sig rede til at medvirke , og det afviser Kabila .
Hvad der er endnu vrre , det ikke blot afvises , men Tshisekedi arresteres , nogle unge ledere liges , og de er nu politiske fanger , dette frygtelige begreb er der igen .
Parlamentet skulle ikke have lov at lade noget sdant passere , men br i alle sine forbindelser gre opmrksom p , at vi kmper for udviklingen , men ogs for menneskerettighederne , demokratiet og retsstaten i dette store land i Afrika .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , kre kolleger , Den Demokratiske Republik Congo , som mange ved dens oprettelse satte deres lid til , er i frd med dybt at skuffe og lade hnt om det internationale samfunds legitime forventninger .
Den brutale arrestation og ulovlige tilbageholdelse af Etienne Fishekedi den 12. februar i Kinshasa er kun den seneste episode i en hel rkke , som landets myndigheder forstligt ivrkstter for at sl enhver opposition ned .
<P>
Genindfrelsen af retsstaten og den reelle igangsttelse af en gte demokratiseringsproces er det minimum , som EU skal krve for at fortstte sin sttte til landet .
EU og alle medlemsstaterne skal kraftigt minde regeringen i Kinshasa om dette , fr det , som s ofte fr , er for sent for Congo .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
For noget mere end ti r siden blev Tshisekedi ogs fngslet adskillige gange .
Han blev ligeledes en gang forvist til det indre af landet , ogs til det sted , han kom fra .
Det er sledes scenarier , som gentager sig .
Jeg m rligt sige , at jeg ikke er overrasket over den kendsgerning , at det her drejer sig om en gentagelse af scenariet , for den mde , hvorp Kabila kom til magten , havde ikke ret meget eller intet at gre med en virkelig opstand indefra , men snarere med forskellige lande omkring det davrende Zaire , som havde et regnskab , der skulle gres op .
Alts har vi i hvert fald nu det udgangspunkt , at det er n med vben , der er kommet til magten , og som ganske vist har stillet valg i udsigt i en fjern fremtid , men som i mellemtiden forbyder politiske aktiviteter , skaber problemer med hensyn til frie medier og omgs politiske modstandere p en fuldstndig umulig mde .
Jeg tror , at det nu frst og fremmest glder om at trffe foranstaltninger , foretage aktioner og ikke blot tage til efterretning , hvad der sker , men forsge at f indflydelse , bl.a. gennem det pres , som Den Europiske Union og medlemsstaterne kan udve .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance tilslutter sig naturligvis alle de anmodninger og alle de tiltag , der tager sigte p en generel forbedring af menneskerettighederne i Den Demokratiske Republik Congo , og navnlig en hurtig lsladelse af de fngslede politiske modstandere .
<P>
Dette lands specielle situation giver dog anledning til tre bemrkninger mere .
For det frste kan man beklage , at vores Parlament og visse af Unionens medlemsstater ikke tidligere har givet udtryk for den samme demokratiske agtpgivenhed med hensyn til hr . Mobutu eller hans nabo hr .
Habyarimana . P den mde kunne man have undget meget dramatik .
Man skal ogs huske , at i et land , der er lagt i ruiner af tredive rs diktatur , udplyndret som flge af nepotisme og korruption og endelig desorganiseret p grund af flygtningestrmmen og borgerkrigen , kan det demokrati , som vi nsker , ikke genskabes med det samme p alle omrder .
<P>
Man kan derfor nske , at vores Parlament ikke vil flge dem , der foreslr at indstille den europiske sttte , og at Parlamentet vil give myndighederne i Kinshasa tid til at genindfre alle formerne for frihed i deres mishandlede land .
<SPEAKER ID=186 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil fremstte nogle prciseringer vedrrende de forskellige punkter inden for menneskerettigheder , der er blevet fremlagt af de forskellige talere .
<P>
Med hensyn til Iran er Kommissionen strkt bekymret over krnkelserne af menneskerettighederne , der er tydeligt dokumenteret i rapporterne fra De Forenede Nationers srlige talsmand for menneskerettigheder med ansvar for Iran , hr .
Garretn . Kommissionen ville vre rede til at opfordre den iranske regering til at give den srlige talsmand indrejsetilladelse hurtigst muligt med henblik p udarbejdelse af en rapport om menneskerettighedssituationen i Iran .
<P>
Som Unionen ofte har gentaget , beklager Kommissionen stadig dybt eksistensen af den nu ni r gamle fatwa mod den engelske forfatter Salman Rushdie .
Jeg kan bekrfte , at denne situation er i modstrid med international ret og bringer ikke alene hr . Rushdie , men ogs de personer , der er knyttet til ham , i fare .
<P>
Kommissionen er strkt bekymret over de iranske myndigheders seneste skridt mod en tysk statsborger , hr . Helmut Hofer , og en iransk avisredaktr , hr .
Mortesa Firuzi , som uberettiget er blevet idmt ddsstraf for forbrydelser , der hvdes at vre beget i Iran . Kommissionen har allerede meddelt det og har tiltro til , at de iranske myndigheder vil genoverveje disse sager .
<P>
Vi hilser den nylige lsladelse af hr . Faraj Sahouhi velkommen , og vi hber , at hans tilflde netop vil skabe prcedens for mere liberale politikker for individuelle menneskerettigheder fra den iranske regerings side .
<P>
Kommissionen ser ogs positivt p Rdets ( almindelige anliggender ) beslutning af 26. januar med hensyn til at genoverveje Den Europiske Unions forbindelser med Iran under de nuvrende omstndigheder , og netop dette sprgsml - forbindelserne med Iran - vil vre et af de centrale punkter p Rdets ( almindelige anliggender ) mde , der finder sted p mandag .
<P>
Med hensyn til Mauretanien har Kommissionen gennem de sdvanlige kanaler med stor urolighed fulgt anholdelsen og domsfldelsen af mauretanere , der aktionerede til fordel for menneskerettighederne , og den mauretanske ambassadr i Bruxelles er blevet gjort bekendt ikke blot med vores bekymringer , men ogs med at vi nsker at blive holdt orienteret om situationen .
I store trk har samarbejdet mellem Mauretanien og Europa-Kommissionen haft til forml at konsolidere demokratiet og retsstaten samt respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , og det skal anerkendes , at der i det mindste i Mauretaniens tilflde i de senere r er gjort en meget positiv indsats med hensyn til dette lands situation , og en vigtig demokratisk bevgelse er sat i gang .
Hvad angr lovene og forfatningen , ved vi naturligvis alle , at slaveri er forbudt , men det m erkendes , at der stadig eksisterer sdvaneforhold - hvilket det kritiserede forhold er - hvor man i visse omrder fortsat praktiserer mske ikke slaveri , men s i hvert fald en form for arbejdsforhold , der ligner det meget .
<P>
Vi er sledes i stand til at signalere , at vi er i frd med at tage de politiske skridt , der skal til for at anskueliggre situationen over for de mauretanske myndigheder med henblik p at lse problemerne ad de sdvanlige diplomatiske kanaler .
Nr dette er sagt , finansierer Kommissionen , som De ved , inden for indikativprogrammet for Mauretanien en rkke aktiviteter , der netop har til forml at fremme retsstaten .
<P>
Med hensyn til Chile er demokratiseringsprocessen , som de fleste parlamentsmedlemmer har givet udtryk for , en af dette Parlaments bekymringer - eller har vret det - og jeg mener , at det var hr . Pons Grau , der sagde , at det er ved hjlp af de sjldne budgetposter i Fllesskabets budget , at man i de seneste r lbende finansielt har kunnet sttte politiske partier , fagforeninger og borgerforeninger i landet .
<P>
Alligevel m Kommissionen erkende , at denne proces er kompleks , og at den , fordi den er kompleks , uundgeligt indeholder modsigelser , som mske er vanskelige at forst set ud fra en europisk synsvinkel , for der var objektivt set et diktatur - hvem kan bengte det ?
- men i Chiles tilflde flger man en intern proces , som skal forsts i hele sin kompleksitet , og her undskylder jeg p ingen mder hverken forbrydelserne eller misbruget fra diktaturets side .
De ved , at den chilenske regering faktisk har meddelt , at den ikke vil anerkende denne beslutning .
Det er et emne , som naturligvis skal behandles med stor finflelse og megen forsigtighed .
Nr dette er sagt , er jeg her for at reprsentere Kommissionens institutionelle holdning .
Jeg har min egen . Og ligesom jeg ikke , hvis hr .
Otto var til stede , ville have noget imod - fordi han sagde , at han var ldre end general Ponochet - at sige  lnge leve hr . Otto  , ville jeg ikke turde sige  lnge leve den anden yngre veteran  .
Det ville jeg aldrig sige .
<P>
Med hensyn til Hviderusland er krnkelserne af menneskerettighederne mod enkeltpersoner eller grupper , der er i opposition til det hviderussiske styre , desvrre en kendsgerning .
Alligevel afhnger Den Europiske Unions forbindelser med Hviderusland af to flsomme sprgsml : Jeg anerkender det , som en taler udtrykte ved at sige , at en del af det at arbejde i Hviderusland ogs er at samarbejde med Rusland .
Alligevel skal jeg ogs give udtryk for Kommissionens institutionelle holdning .
Disse to sprgsml - oprettelsen af en rdgivnings- og kontrolgruppe fra OSCE i Minsk p stedet , som i princippet er planlagt til slutningen af februar , og opfyldelsen af dens mandat . For det andet de hviderussiske myndigheders mulige vedtagelse af TACIS-programmet til udvikling af det civile samfund , som i princippet er planlagt til marts .
Hvis Hviderusland - eller regeringen eller prsidenten - samarbejder konstruktivt med OSCE og accepterer Den Europiske Unions program , vil man p ny kunne evaluere vores forbindelser med Hviderusland , fordi Rdets beslutninger tillader det .
I februar og marts vil disse to forhold alts foreligge .
Hvis der i stedet for et positivt svar foreligger et negativt svar p dette - hvis OSCE ikke etableres i Minsk , hvis der lgges hindringer i vejen for udviklingen af programmet til sttte for det civile samfund - vil Den Europiske Union flgelig gre brug af Rdets beslutning , og vi vil vre ndt til at konstatere , at det ikke er muligt at samarbejde med den hviderussiske regering .
De vil alts f svar p sprgsmlet om OSCE i Minsk efter februar og efter marts om forhandlingen med regeringen , og Kommissionen vil udfre sin evaluering med Rdet og Parlamentet i april .
<P>
Med hensyn til Congo m jeg sige , at alle - isr fordi de kender de bekymringer for dette land , som veteranen fra Lomkonventionen , hr .
Tindemans , udtrykker - er ndt til at erklre , at vi alle faktisk troede , at tingene ville ndre sig med Mobutus fald , og der foregr fngslinger , der foregr tilfldige anholdelser og visse ansvarlige for den congolesiske opposition bliver flyttet uden for byen , og derfor er Kommissionen sammen med medlemsstaterne og isr visse medlemsstater i kontakt med de nye myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo for at give udtryk for vores synspunkt p dette omrde .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Fohandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0185 / 98 af Bertens for Den Europiske Liberale og Demokratiske Gruppe om subkritiske atomprvesprngninger ; -B4-0195 / 98 af McKenna og Schroedter for Gruppen De Grnne i Europa-Parlament om subkritiske atomprvesprngninger ; -B4-0237 / 98 af Manisco med flere for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre om subkritiske atomprvesprngninger ; -B4-0245 / 98 af Theorin for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om ikke-spredning af kernevben .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , det glder mig , at det , som vi i Underudvalget om Sikkerhed og Nedrustning har sat i gang , en behandling af de skaldte subkritiske atomprvesprngninger , nu er fulgt op i en uopsttelig forhandling .
Det er af strste betydning , at Den Europiske Union bestrber sig p at overbevise den amerikanske regering om , at den skal opgive disse atomprvesprngninger .
Disse subkritiske atomprvesprngninger - det vil jeg lige forklare Dem , det er prvesprngninger for at se , om det , som man stadig har af nukleart materiale , stadig er i god stand - er ikke i strid med ordlyden i traktaten om fuldstndigt forbud mod atomprvesprngninger , CTBT , men de krnker dog i hj grad nden i denne traktat .
Ikrafttrdelsen af traktaten vanskeliggres derved betydeligt , fordi ratificering i lande ssom Indien og Pakistan er ndvendig for ikrafttrdelsen af denne traktat .
Netop disse lande benytter igen deres modstand mod de amerikanske prvesprngninger til ikke at ratificere CTBT .
<P>
Disse udviklinger ville kunne f hele den internationale nedrustnings korthus til at styrte sammen .
Den nukleare ikkespredningstraktat er knyttet til CTBT og kommer sledes under pres .
De chancer , som afslutningen af den kolde krig gav for at komme af med de store mngder af massedelggelsesvben , gr sledes tabt .
Det er da bittert og meget usdvanligt , at dette nu sker p grund af amerikanske handlinger p et tidspunkt , hvor det samme store Amerika s kraftigt gr ind for at kaste sig over irakiske massedelggelsesvben , hvilket for vrigt er berettiget .
<P>
Unionens medlemsstater er med urette meget tavse .
EU-medlemsstaterne skal i stedet protestere over for USA og opfordre landet til at bringe disse prvesprngninger til ophr .
Desuden skal Unionen gre sig flles bestrbelser for at overbevise andre lande om , at de skal ratificere CTBT-traktaten .
Europiske bestrbelser er ndvendige for at redde denne traktat .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , rede kolleger , det er et klassisk tilflde for EU til at bevise , at den mener det alvorligt med en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , for det omfattende forbud mod disse prvesprngninger er underskrevet af alle EU-medlemsstater .
Dermed overtager medlemsstaterne ansvaret for , at denne aftale ogs virkelig bliver overholdt .
Faren for en snigende undergravning - det har hr . Bertens allerede vret inde p - er meget stor , nr USA fortstter sine prvesprngninger , og isr tilliden til denne aftale bliver udhulet i et massivt omfang .
Derfor m det st klart : Denne aftale er gldende , og den m ikke nedbrydes i hemmelighed p grund af USA ' s prvesprngninger , for der eksisterer ikke noget internationalt verificeringssystem , med hvilket det kan fastsls , om prvesprngningerne er subkritiske eller ej .
<P>
Atomvben er massedelggelsesvben , og USA demonstrerer jo netop nu , med hvilke midler landet nsker at g frem mod massedelggelsesvbnene .
Jeg mener i hvert fald , at det er absurd at anvende militriske midler , og foretrkker en diplomatisk lsning .
EU m i dette tilflde bevise , hvor kvalificeret den er p det diplomatiske omrde .
Jeg hber , at EU gr massivt ind for gennemfrelsen af konventionen .
Jeg mener , at hr . Marn skylder os et svar p , hvordan det helt konkret skal foreg .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , efter mange rs forhandlinger og kraftig modstand fra bde atomvbenmagter og trskelstater blev der endelig besluttet om et fuldstndigt stop for alle atomvbenprver .
I september 1996 blev aftalen bnet for underskrivelse , og alle EU ' s lande har underskrevet aftalen .
<P>
Hensigten med en aftale om fuldstndigt prvestop var at standse videre udvikling af atomvben .
Efter den kolde krigs afslutning var dette en selvflge , selvom Frankrig , mod en stor verdensopinion , frst forbeholdt sig retten til at gennemfre en serie atomvbenprver for at forbedre sine atomvben .
Mange borgere flte sig ikke overbeviste om atomvbenmagternes gode vilje og advarede om , at udvikling af nye atomvben kunne ske via laboratorietests .
<P>
I aftalen binder underskriverne sig til at afholde sig fra enhver handling , som ville defeat its object and purpose .
Desvrre tvinges vi nu til at konstatere , at USA har ivrksat en serie skaldte subcritical nuclear tests , og har til hensigt at gennemfre fire til fr september i r .
Der er fra nogle af verdens frende atomvbenforskere rejst tvivl om , hvorvidt disse prver er subcritical , ikke mindst da de sker under jorden og ikke verificeres .
At disse prver skal gennemfres , fordi man skal forvisse sig om sikkerheden og plideligheden for de eksisterende atomvbenarsenaler , er argumenter , der falder p grund af deres egen urimelighed .
Ganske vist svkkes tritium langsomt i lbet af mange r , men ikke sdan , at der ikke lngere er nogen risiko for , at atomvben skal eksplodere og skabe netop den delggelse , de er beregnet til .
<P>
Mange lande og et stort antal reprsentanter i den amerikanske kongres har udtrykt deres uro over disse tests .
Det afgrende er dog , at disse tests og en ny atomvbenudvikling alvorligt stter den internationale prvestopaftale p spil .
Selvom de mod forventning ikke skulle overtrde prvestopaftalens bogstav , s er det benlyst , at de overtrder selve aftalens nd .
Det er en af de vigtigste internationale aftaler , og det er uacceptabelt , at USA via disse tests kraftigt underminerer aftalen .
Vores resolution krver derfor som flge heraf , at den amerikanske regering stopper disse tests , at den erklrer i en officiel erklring , at disse tests ikke er en del af et nyt vbenudviklingsprogram , og at udvikling af nye atomvben ikke er en del af USAs politik .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , vi kender alle Det Europiske Folkepartis Gruppes holdning til beslutningerne i traktaten om ikke-spredning af kernevben .
Dette er den frste beslutning , der drejer sig om atomprvesprngninger , om subkritiske prvesprngninger .
<P>
Vi har ikke fremsat nogen beslutningsforslag , vi vil ikke fremstte ndringsforslag . Det , som Det Europiske Folkepartis Gruppe vil gre , er at stemme imod alle disse beslutninger .
Og det vil vi gre af en eneste grund , nemlig fordi vi mener , at det ikke er det rette jeblik , de fremsttes p .
For jeblikket har vi den alvorlige situation i Golfen p et tidspunkt , hvor vi taler om et vben med stor overtalelsesevne , og i betragtning af at det eneste , der kan ndre situationen i Golfen , er overtalelse , mener vi , at det netop er det vrste tidspunkt at tale om dette p .
Dette er rsagen til , at Det Europiske Folkepartis Gruppe vil stemme imod alle beslutningerne .
Endvidere ville det vre godt at se tiden an , s USA ' s Senat kan ratificere CTBT-traktaten .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg kan helt og holdent tilslutte mig den foregende talers ord og deler ogs hans vurdering af valget af tidspunktet og giver ham ret i , at der ikke ubetinget er tale om et emne , som er ekstraordinrt uopstteligt og af vsentlig betydning .
Jeg tvivler undertiden p , om forfatterne til disse beslutninger egentlig har gjort sig den umage at undersge nje , hvad subkritiske prvesprngninger er , for det er prvesprngninger , hvor der ikke foregr nogen kdereaktioner , hvor der ikke frigres nogen radioaktive substanser over tolerancegrnsen .
Her kan man sprge sig selv , hvorfor man ikke kan flge USA ' s begrundelser om , at dette bl.a. ogs finder sted for at kontrollere de eksisterende arsenalers sikkerhed .
<P>
Vi ville alle helst have , at man kunne undlade at foretage disse ting , men eftersom denne verden stadig har typer som Saddam Hussein og lignende , kan vi efter min mening ikke tillade os at afskre os selv fra enhver forsvarsmulighed og s at sige blotte os fuldstndigt , mens Saddam Hussein p sin side ikke tnker p at foreg med et godt eksempel , som det ville vre muligt under disse omstndigheder .
Jeg har ikke lst noget sted , at et hvilket som helst land , der i dag stadig producerer massedelggelsesvben inklusive personelminer , overvejer at tiltrde Stopaftalerne og destruere sine massedelggelsesvben , hvis disse subkritiske prvesprngninger nu ville blive standset .
Det vil jeg gerne have bevist igen .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Det er mske p sin plads at fortlle Gnther , at grunden til vores kritik netop er , at det ikke har vret muligt at kontrollere , at disse prver virkelig er subkritiske .
Det baserer vi p oplysninger fra de mest fremtrdende atomvbenforskere i verden .
Det er det , vi krver , det vil sige , at disse prver skal stoppes , indtil det kan bevises , at de er subkritiske .
Der er al mulig grund til at stte sprgsmlstegn ved disse prver .
Amerikanerne har stadig atomvben , alle atomvbenmagterne har stadig atomvben , men vi skal ikke udvikle nye atomvben !
<SPEAKER ID=195 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen sttter det arbejde , der er udfrt af Den Europiske Union , og deltager heri med henblik p at overbevise de tredjelande , som endnu ikke har underskrevet eller ratificeret traktaten om totalt forbud mod atomprvesprngninger , om at underskrive og ratificere den .
<P>
I denne forbindelse har alle medlemsstater inden for Unionen indledt nationale procedurer med henblik p hurtig ratifikation af traktaten .
<P>
Traktatens ikrafttrdelse vil uden tvivl udgre en altafgrende fase i nedrustningen og ikke-spredningen af kernevben p verdensplan .
Og ethvert element , som blokerer for denne ratifikation , eller enhver forsinkelse af enhver ratifikation vil , som hr . Fabra Valls angav , give anledning til stor bekymring .
<P>
Dette er Kommissionens synspunkt i denne sag .
Vi nsker alles hurtige ratifikation af denne traktat .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg bad kommissren om at sige os , hvad Kommissionen helt konkret ptnker at gre .
Vil Kommissionen stille Rdet ( udenrigsministrene ) et forslag til , hvordan dette test ban - under forudstning af , at alle er parat til at ratificere , ogs p verdensplan - virkelig kan gennemfres effektivt i fllesskab ?
Foreligger der et konkret forslag her , har man et projekt ?
Og hvornr vil Kommissionen foresl Rdet det ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Marn">
Fru parlamentsmedlem , jeg gr lige s meget som De selv ind for , at atomprvesprngningerne skal standses . Problemet er , at Kommissionen ikke kan stille et forslag , for , som De ved , har den ingen kompetence hertil .
Det var derfor , at jeg ikke svarede Dem . Hvis jeg kunne , ville jeg gre det , men , som De ved , har vi ingen kompetence p dette omrde .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Oversvmmelser i Grkenland -B4-0216 / 98 af Trakatellis med flere for Det Europiske Folkepartis Gruppe om de katastrofale oversvmmelser , der for nylig har ramt flere omrder i det nordlige Grkenland og er i Det giske Hav ; -B4-0226 / 98 af Daskalaki og Kaklamanis for Gruppen Union for Europa om de oversvmmelser , der har ramt flere omrder i det nordlige Grkenland og er i Det giske Hav ; -B4-0238 / 98 af Alavanos for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre om den katastrofe , der er skabt af oversvmmelser i Grkenland ; -B4-0251 / 98 af Avgerinos med flere for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om oversvmmelserne i det nordlige Grkenland og er i Det giske Hav .
<P>
Uvejr i Malaga -B4-0257 / 98 af Galeote Quecedo og Hernndez Mollar for Det Europiske Folkepartis Gruppe om det uvejr , der har ramt provinsen Mlaga .
<P>
Oversvmmelser i Grkenland
<SPEAKER ID=200 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , den 2. og 5. februar ramte voldsomt og uhrt kraftige oversvmmelser mange omrder i det stlige Makedonien og Thrakien samt en rkke er i det stlige og nordlige giske Hav .
4 mennesker dde , og mange flere sredes , voldsomme skader opstod p huse , kretjer , afgrder og omrdernes infrastrukturer , ssom veje og broer .
Formlet med beslutningen er at udtrykke solidaritet og medflelse med ofrenes familier og med indbyggerne i de ramte omrder .
Vi anmoder ogs Kommissionen og Rdet om at bidrage til at rette op p skaderne i form af ndhjlp .
Jeg tror , at de naturkatastrofer , der desvrre hvert r rammer forskellige egne af Den Europiske Union , kan give os alle , og ogs Kommissionen , mulighed for at vise , at vi str de borgere bi , som udsttes for disse skader og prvelser , som disse voldsomme oversvmmelser for nylig i Grkenland .
<SPEAKER ID=201 NAME="Daskalaki">
Hr. formand , naturkatastroferne er et emne , der gentagne gange kommer op i EuropaParlamentet og vi har mange diskussioner , hver gang en medlemsstat eller et tredjeland rammes af uvejr , brand , jordsklv eller andet .
Denne gang er det omrder i Grkenland , der er blevet ramt , og det er kun naturligt , at vi anmoder Kommissionen og Parlamentet om at udtrykke medflelse med de ramte , og her er problemet : for hver gang vi enstemmigt beslutter , at de ramte befolkninger skal stttes - og Kommissionen er enig med os i denne sttte - og vi nsker , at de skal have skadeserstatning for de ofte voldsomme skader , bliver det ofte ved lfterne , for s overdrages sagen de pgldende regeringer og slutter naturligvis der .
<P>
Ud over at vedtage sdanne konkrete beslutninger - og det er der jensynlig ikke nogen modstand mod , og derfor har vi jo ogs denne forhandling - burde vi mske ogs undersge , om der i fremtiden kan findes andre , mere effektive mder for ikke blot at udtrykke vores medflelse , men ogs at vre mere effektive , hvad selve det konkrete problem angr .
For i det konkrete tilflde , i det stlige Makedonien og Thrakien og erne i Det giske Hav og andre steder , hvor hele regioner oversvmmedes , delagdes der ikke blot ejendele , men der var ogs tab i form af menneskeliv og meget voldsomme skader , og derfor er der brug for noget andet og mere end en beslutning i den aktuelle og uopsttelige debat , der er brug for , at det vi beslutter , ogs bliver gennemfrt .
Mske er dette , ud over det berettigede krav om sttte , og at Kommissionen godkender dette , ogs en lejlighed til at gennemtnke hele denne fremgangsmde og se , hvordan vi kan sikre , at vores handlinger giver et mere effektivt resultat .
<SPEAKER ID=202 NAME="Ephremidis">
Hr. formand , hvad der skete under disse oversvmmelser er blevet nvnt af kollegerne og fremgr af beslutningen , s derfor vil jeg ikke bruge tid p det .
Jeg vil njes med at henlede Parlamentets og den tilstedevrende kommissr Marns opmrksomhed p stttens art , omfang og tidspunkt .
Den br nemlig vre direkte og af en sdan strrelse , at skaderne kan blive erstattet , og at der gres noget for de mennesker , der ikke lngere har indkomster , efter at deres afgrder er blevet delagt , ikke har tag over huset , ikke har rindende vand , er frataget kommunikationsmidler og andre infrastrukturer .
Disse skader br straks afhjlpes .
<P>
Men dette er ikke nok , hr . Marn .
Disse naturkatastrofer gentager sig med mellemrum . Der er tale om nogle af Fllesskabets fattigste grnseregioner , og de br gives srbehandling .
Det er ndvendigt med en graduering af hjlpen gennem strukturfondene , sledes at disse naturkatastrofer fremkalder mindre skade .
Der er brug for en srlig beskyttelse .
Og hvad gr De i stedet ?
De undtager erne i det nordlige og stlige giske Hav fra programmerne under strukturpolitikken .
Energi , transport og andre sdanne programmer .
Og dermed lader De dem vre ubeskyttede , selvom de er omrder , der er srligt udsatte for naturkatastrofer .
<P>
Og fordi de ogs er grnseregioner , i Det giske Hav , ved Evros-floden , mod Tyrkiet , s har de ogs det tvivlsomme privilegium , at der ikke tilflyder dem investeringer , for alle frygter for stabiliteten i sdanne omrder p grund af den velkendte politik , som den tyrkiske ledelse flger .
Derfor beder jeg Dem , hr . Marn , om at vise Deres sttte i to faser , i form af direkte hjlp og i form af en get beskyttelse af disse omrder gennem strukturprogrammerne , sdan at naturkatastroferne ikke fremkalder s voldsomme skader .
<SPEAKER ID=203 NAME="Kokkola">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , det skrkkelige uvejr , som i den seneste tid har ramt mange lande i Europa og i hele verden , er et resultat af menneskets hovedlse indgriben i miljet .
Kmpemssige skovomrder er blevet delagt , ser er blevet udtrret , floder er blevet opdmmet .
Naturen advarer os , men den tager samtidig hvn .
Dette er nu ogs sket i Grkenland . Sidste uge i Grkenland var prget af store delggelser som flge af heftige regnskyl .
Mennesker har mistet livet , afgrder er blevet delagt , og det liv , som folk med en stor indsats havde bygget op , er blevet vasket vk .
Vi udtrykker vores medflelse med ofrene og alle de mennesker , der er blevet ramt , og vi nsker , hr. kommissr , at Kommissionen giver udtryk for sin medflelse indirekte ved at stille konomisk hjlp til rdighed s hurtigt som muligt .
<P>
Uvejr i Mlaga
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg antager , at De som nabo til dette omrde , om end i et andet land , kender til de kraftige regnskyl og orkanvinde , der hrgede provinsen Mlaga mellem den 31. januar og den 5. februar i r .
Dette medfrte store skader for land- og kvgbrug , land- og skovomrdernes infrastruktur og fast ejendom af enhver art .
<P>
Skaderne belber sig til over ESP 21 milliarder .
Jeg vil , og lad mig sige p nsten hele den spanske delegations vegne uanset gruppetilhrsforhold , bede Kommissionen om via denne beslutning at standse blokeringen af ndhjlpen til afhjlpning af skaderne i provinsen Mlaga .
Jeg er sikker p , at hr. nstformand Marn vil se med samme interesse p Grkenlands problem som Spaniens , men sandheden er , hr . Marn , at i denne sag har vi vores egen forsvarsadvokat .
<SPEAKER ID=205 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen fler med ofrenes familier i deres smerte , bde i Grkenland og i Mlaga , og beklager de materielle skader , men jeg kan forsikre Dem om , at De har stillet mig i en meget vanskelig situation , fordi problemet er , at budgetposten for ndhjlp til befolkningsgrupper i Fllesskabet , som er ofre for katastrofer , er blevet fjernet fra fllesskabsbudgettet netop efter Europa-Parlamentets initiativ .
Det synes derfor en smule dramatisk , at Kommissionen skal minde Dem om det og muligvis endda bede Dem om igen at indfre denne post i budgettet for nste r .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlinge er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat 15 minutter indtil afstemningstidspunktet )
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Under afstemningen om ulykken i Italien forrsaget af et militrfly :
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , eftersom nyheden om , at den italienske regering har bedt USA ' s regering om , at retssagen p grund af ulykken i Cavalese finder sted i Italien , netop er blevet bekendtgjort i dag , vil vi indstte dette i beslutningen , og jeg vil derfor i enighed med mange kolleger foresl flgende mundtlige ndringsforslag : " tager den italienske regerings officielle anmodning til den amerikanske regering om at give tilladelse til gennemfrelse af retssagen i Italien til efterretning  .
<P>
Hvis alle kolleger er enige , kan vi vedtage det .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges , og forslaget til lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<P>
Efter afstemningen om oversvmmelserne i Grkenland :
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , for tre kvarter siden i forbindelse med forhandlingen om de netop afstemte fire beslutninger om oversvmmelser udspandt der sig en komedie , der ikke er dette Parlament vrdig . Efter at Parlamentet med stort besvr og under store anstrengelser havde udarbejdet og derefter forhandlet mere end en halv time , rejste den ansvarlige kommissr , hr .
Marn , sig og meddelte os , uden at vre kynisk , men alligevel p den mest kyniske mde , at alt dette ikke gjorde den mindste forskel . Eftersom den linje p budgettet , der var afsat til skadeserstatninger og hjlp , var udget , og Parlamentet var medansvarlig herfor .
<P>
Jeg bringer denne sag op som et sprgsml .
Hvorfor har tjenestegrenene erklret en beslutning , som var uden mening , for antagelig ?
Hvorfor ?
Fr i tiden , fr denne budgetpost udgik , var denne form for sttte s at sige ikke-eksisterende , meget begrnset og var langt fra tilstrkkelig til at dkke skaderne .
Nu fr vi helt kynisk at vide , at det kan der ikke vre tale om .
Hvad skal vi s med denne forhandling ?
Hvad skal denne komedie her i Parlamentet til for ?
<P>
Hr. formand , jeg stiller ikke dette sprgsml af personlige rsager eller af national egoisme .
I dag er der tale om Grkenland .
Nste gang vil det vre andre lande .
Skal vi hver gang spille denne komedie ?
Og hvis denne linje nu ogs er udget , s kan vi ikke tolerere det og m som medansvarlig i budgettet srge for at genopfre den , for det er uacceptabelt , at vores medmennesker skal lide p grund af oversvmmelser og naturkatastrofer , medens Parlamentet blot ser til .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , Parlamentet br vide , at hr . Marin har fuldstndig ret : vi var med til at afskaffe den budgetpost .
Det er en af grundene til , at hr . Avgerinos , Deres kollega i Prsidiet , er i gang med igen at undersge systemet for uopsttelige sprgsml .
S det er ikke en nyhed for de fleste af os .
Det , der er latterligt , er , at vi bliver ved med at fremstte beslutningsforslag , hvor vi beder om , at der bruges penge , nr der ikke findes nogen budgetpost , og det skal medlemmerne vre klar over , nr de fremstter beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , vores grske kollega har delvis ret .
Fru Green har ogs kun delvis ret .
Vi anmoder nemlig i beslutningsforslaget om Grkenland ikke om penge fra katastrofefonden , men fra strukturfondene og sledes ikke disse tidligere ECU 5 millioner .
Det var frste punkt .
<P>
For det andet , tirsdag eftermiddag , men mske er den betnkning , som fru Green har fet , ikke vel ankommet , aftalte det medlem , som sidder bag ved Dem , undertegnede og en rkke andre medlemmer med hinanden , at vi ville bede formandskabet om endnu en gang at se p , om vi fremover skal behandle disse beslutningsforslag om katastrofer , og at vi ved den frstkommende revision af alt , hvad der har at gre med uopsttelige sprgsml , ogs vil komme tilbage til dette punkt .
De grske muligheder fortstter dog med at eksistere .
<SPEAKER ID=212 NAME="Marn">
Faktisk mtte jeg fr afstemningen forklare isr hr . Ephremidis - og jeg mener , at jeg gjorde det meget roligt - at jeg beklagede at skulle meddele Dem - jeg var ikke kynisk , men sagde blot sandheden - at vi ikke kan igangstte ndhjlp i forbindelse med naturkatastrofer , fordi budgetpost B4-3400 er blevet fjernet .
<P>
Dernst er der i forbindelse med strukturfondene et andet problem , nemlig at forordningen om strukturfondene ikke tillader udbetaling i tilflde af naturkatastrofer .
Og som flge heraf er der intet juridisk grundlag for at gre det .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg havde allerede bedt om ordet .
Jeg vil gerne sttte vores kollega Ephremidis i hans indsats for ofrene for oversvmmelsen , men ikke i hans krav til formanden om at erklre sdanne beslutninger for ikke tilladte .
Jeg mener , det er bedre at diskutere den reelt eksisterende kriminalitet rundt om vores bygning i Bruxelles - det blev afvist at diskutere det - i stedet for at diskutere en reelt ikke-eksisterende budgetpost .
Jeg mener ikke , at det er formanden , men derimod dette Parlament , der br trffe den slags beslutninger .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , der m vre sket en misforstelse i tolkningen .
Jeg sagde tvrtimod , at hr . Marn , uden at vre kynisk ...
Jeg sagde ikke , at han var kynisk , tvrtimod sagde jeg " uden at vre kynisk  , men at han havde sagt p den mest kyniske mde , det vil sige ganske koldblodigt , at der ikke var denne budgetlinje .
Det vil jeg gerne sl fast , hr. formand , for nu har jeg vret i dette Parlament omkring tyve r , og jeg har aldrig nogen sinde krnket kolleger med mine bemrkninger og slet ikke de rede medlemmer af Rdet eller Kommissionen .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil blot gre Dem opmrksom p , at s vidt jeg ved , ringede stemmeklokken ikke . Jeg kom ti minutter for sent .
Eller ogs ringede den ikke alle steder .
Jeg havde et mde , og jeg var meget opmrksom p at lytte efter klokken .
Jeg mtte se p mit ur , men i betragtning af , hvor vigtig vores afstemning er , s mener jeg , at det ville vre en god id at srge for , at klokken ringer .
Tak .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Vi kontrollerer det , men Deres tilstedevrelse vil blive registreret .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.50 og genoptaget kl .
18.00 ) <CHAPTER ID=8>
Tillid til elektroniske betalingsmidler ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Vi fortstter nu forhandlingen om tillid til elektroniske betalingsmidler .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , det er muligt at holde sig forbrugernes interesser for je og samtidig vre helt ben over for mulighederne med de nye teknologiske udviklinger .
Det har ordfreren bevist p en overbevisende mde , idet hun med sin betnkning har belyst de retsproblemer , som Kommissionen har gjort opmrksom p med sin meddelelse . Det drejer sig f.eks. om det endnu ikke tilstrkkeligt afklarede sprgsml om definitionen af de betalingsinstrumener , der indgr i meddelelsen respektive et direktiv , der skal udarbejdes .
Skal det nu kun omhandle fysisk eller ogs rent elektroniske betalingsmidler - f.eks. via Internet ?
<P>
De for forbrugerne s presserende ansvarsproblemer , som ordfreren har behandlet udfrligt , er ikke mindre vigtige .
Hvad begge sprgsml angr , anser jeg det for absolut ndvendigt , at vi fr et svar fra Kommissionen , ogs med henblik p et evt. kommende direktiv .
Retsudvalget har vedtaget betnkningen af vores kollega Thors enstemmigt .
Det ville vre nskeligt , om dette Parlament kunne gre det samme - af hensyn til forbrugerne og af hensyn til en modernisering af vores betalingsmidler .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus Saint Genis">
Hr. formand , kre kolleger , fru Thors kommer i sin glimrende betnkning beslutsomt ind p et meget nyt og komplekst omrde , hvor den traditionelle forbrugerpsykologi har stor betydning .
Den aktuelle markedskonomi er stadig i hj grad baseret p den fysiske opfattelse , som forbrugeren har af valutaens hndgribelighed og af den handlendes person .
Denne opfattelse fortstter i stor udstrkning med at vre afgrende for forbrugerens tillid , og her eksisterer nogle holdninger , som i vrigt varierer meget fra den ene del af Unionen til den anden .
<P>
Vi er i jeblikket vidner til en revolution , som vender op og ned p vores traditionelle holdninger ; en revolution , der er af samme omfang som den , der i sin tid erstattede byttehandelskonomien med markedskonomien , da pengene blev indfrt .
I dag er det tydeligt , at de fysiske penge er ved at forsvinde til fordel for en simpel elektronisk registrering . Det er navnlig den skaldte cyberkonomi , der udvikler sig , og den handlende forsvinder til fordel for et elektronisk handelsnetvrk , der ikke lngere reprsenteres af millioner af slgeres ansigter , men af nogle f multinationale selskaber , der str over for forbrugeren , og som er uden for dennes rkkevidde .
<P>
Det er denne ndring , som vkker forbrugerens mistillid .
Det er derfor forbrugeren , man skal tage hensyn til , hvis man nsker at skabe en ny tillid til de moderne teknologiske procedurer .
Som prsident Clinton sagde i en meddelelse den 1. juli 1997 , vil det om nogle r vre flere hundreder milliarder dollars , der vil skifte hnder p denne mde .
Det er sledes ikke tilstrkkeligt , at vi srger for at organisere en forbrugerbeskyttelse med hensyn til elektroniske betalingskort , vi skal frst og fremmest skabe betingelserne for en juridisk ramme , der kan muliggre konkurrence i leveringen af udvekslingsprocedurer . Dette skal vi gre ved at opstille nogle regler , der forhindrer monopoldannelse for leveringen af software og servere ved hjlp af nogle diskriminerende procedurer .
<P>
Visse selskaber forsger faktisk allerede at kontrollere denne spirende cyberkonomi .
Mange mennesker er i vrigt naive med hensyn til f.eks. Bill Gates ' succes .
Disse selskabers magt er allerede nu uden for de fleste af vores regeringers rkkevidde .
USA lader til at kun at ville faststte de regler , der efterhnden er blevet ndvendige , s de samtidig kan tjene de amerikanske selskabers interesser bedst muligt .
<P>
Den Europiske Union skal ptage sig sit ansvar som konomisk stormagt p verdensplan .
Efter vores mening skal den sledes udarbejde et direktiv , der fastlgger , inddeler , standardiserer og hierarkiserer udvekslingsprocedurerne .
Det vil vre det frste , afgrende skridt for indfrelsen af en konkurrencelovgivning p dette nye omrde og for at give forbrugeren tillid til de nye teknologier .
Det er i denne nd , at Gruppen Europisk Radikal Alliance vil sttte fru Thors ' betnkning .
<SPEAKER ID=221 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med betnkningen og fremhve nogle af dens talrige positive elementer .
<P>
For det frste er betnkningen sammenfaldende med Kommissionens politik p omrdet nye betalingsmidler , herunder de elektroniske .
Kommissionen anser det sledes ogs for ndvendigt at undg , at der stilles undige administrative krav , som forhindrer fornyelse , vkst og konkurrence i sektoren .
Fr introduktionen af denne nye generation af produkter - isr e-penge - som stadig befinder sig i en relativt tidlig fase , besluttede Kommissionen at foresl en ikke-bindende henstilling .
<P>
Fr udgangen af 1998 vil Kommissionen gennemfre en undersgelse , som skal analysere anvendelsesgraden af de principper , der er omfattet af henstillingen .
Hvis det viser sig , at denne anvendelse ikke er tilfredsstillende , vil Kommissionen foresl et direktiv .
Det er undvendigt at nvne , at Kommissionen vil holde Parlamentet orienteret om udviklingen af denne sag .
<P>
For det andet er Kommissionen enig i princippet om , at sektoren skal have et frit og bent marked som vedtaget i traktaten , og at den derfor principielt ikke br reguleres undigt .
<P>
For det tredje anser Kommissionen , at hovedformlene skal vre at ge forbrugernes tillid og accept af de elektroniske betalingsmidler samt at fremme det indre marked og styrke det elektroniske salg p dette omrde .
<P>
Kommissionen anser for det fjerde , at for at det indre marked kan fungere fuldt ud , og for at den elektroniske handel og informationssamfundet kan udvikles , er det ndvendigt , at e-pengeprodukterne og de elektroniske betalinger er solvente , brugervenlige , effektive og sikre , sledes som Kommissionen har fremhvet i sin meddelelse om et europisk initiativ vedrrende elektronisk handel .
<P>
Endelig mener Kommissionen , at gennemskuelige og sikre e-pengeprodukter vil lette overgangen til den flles mnt , isr i overgangsperioden .
<P>
Hr. formand , herefter vil jeg gerne fremfre nogle bemrkninger om den opflgning , der er planlagt for meddelelsen og Parlamentets betnkning .
Som anfrt i meddelelsen er Kommissionen villig til at forberede initiativer inden for omrdet nye betalingsmidler med henblik p at fremme den elektroniske handel og informationssamfundet .
I denne forbindelse udsendte Kommissionen i juli 1997 en henstilling , hvori den gjorde opmrksom p , at gennemskuelighed , ansvarlighed og skadeserstatning er de principper , som br danne baggrund for forholdet mellem udsteder og bruger af et betalingsinstrument .
Og Kommissionen har til hensigt i fremtiden at klarlgge standarderne for Fllesskabets kompetence p disse markeder med henblik p at opn balance mellem et passende interaktionsniveau og en sund og kraftig konkurrence og fremstte et direktivforeslag om udstedelse af e-penge , hvis forml skal vre at garantere udstederens stabilitet og solvens , fordi vi mener , at dette ogs vil styrke forbrugernes tillid .
<P>
For endvidere at besvare en specifik lsning fra Det Europiske Rd i Amsterdam undersger Kommissionen nu ogs forskellige muligheder i forbindelse med svig og forfalskning af betalingsmidlerne , herunder naturligvis e-penge .
<P>
Endelig har Kommissionen som fremhvet i betnkningen til hensigt at undersge specifikke initiativer inden for den digitale elektroniksektor , hvis forml vil vre at faststte en fllesskabsramme for dette omrde og sledes fjerne hindringerne inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Enklere lovgivning for det indre marked ( SLIM )
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0033 / 98 ) af Crowley for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om rapport fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om resultaterne af anden fase af SLIM ( enklere lovgivning for det indre marked ) og status over gennemfrelsen af henstillingerne fra frste fase ( KOM ( 97 ) 0618 - C4-0660 / 97 ) .
<SPEAKER ID=224 NAME="Hyland">
Hr. formand , som stedfortrder for min kollega hr . Crowley vil jeg frst gerne have frt til protokols her i Parlamentet , at han er meget taknemmelig over for sekretariatet i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for al dets bistand og rdgivning i forbindelse med udarbejdelsen af denne anden SLIM-betnkning og ligeledes hans tak til de vrige forslagsstillere for deres tilfjelser til teksten .
Han beder mig ogs takke Kommissionen , fordi den har taget hensyn til nogle af udvalgets nsker med hensyn til forudgende hring .
<P>
Jeg er sikker p , at alle Parlamentets medlemmer er klar over , at jo nemmere og mere lettilgngelig vi laver lovgivningen , jo bedre mulighed fr det rigtige erhvervsliv og handelen for at ekspandere , hvilket vil fre til strre vkst og get beskftigelse .
Vi m tage vores ansvar i henhold til traktaterne alvorligt og ikke lgge undvendige administrative eller konomiske byrder p de sm og mellemstore virksomheder , der er anerkendt som den bedste drivkraft til at skabe get beskftigelse .
<P>
I rapporten nvnes specifikt en rkke omrder : udvidelsen af SLIM-foranstaltninger til landbrugsomrdet , brug af et enklere og mere almindeligt sprog ; man ppeger ogs , at kodificering er et nyttigt vrktj til at forbedre situationen - f.eks. 16 gdningsdirektiver , der reduceres til et enkelt .
I rapporten anbefales det ligeledes , at medlemsstaternes regeringer br oprette SLIM-grupper , da der findes visse tegn p , at nogle af hindringerne for det indre marked skyldes manglende gennemfrelse eller manglende omstning af EU-lovgivningen .
<P>
Det anfres , at disse SLIM-grupper br have en levetid p mindst seks mneder , og at tredje fase af SLIM br dreje sig om fri bevgelighed og social sikring for vandrende arbejdstagere .
Tredje fase br ligeledes dreje sig om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , offentlige indkb og direktiver om hndtering af farlige stoffer .
<P>
Med hensyn til fjerde fase foreslr ordfreren , at SLIM kommer til at omfatte maskindirektivet , direktivet om forvaltning af miljaffald , direktivet om telekommunikationsudstyr og direktivet om elektromagnetisk forenelighed samt gennemfrelse af forureningskontrol .
<P>
Som alle medlemmer vil vide , bruger medlemsstaterne ofte Den Europiske Union som syndebuk for upopulre nationale bestemmelser .
Denne praksis m ikke fortstte , og Europa-Parlamentets kontorer i de enkelte medlemsstaterne m reagere kraftigt p denne praksis .
<P>
Efter ordfrerens nske anbefaler jeg denne betnkning over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=225 NAME="Hendrick">
Hr. formand , frst vil jeg gerne undskylde p vegne af ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik . Lige som hr .
Hyland er jeg blevet bedt om at trde til , og det lader til , at hr . Hyland og jeg selv er gudforldre til denne betnkning i Europa-Parlamentet , mens de rigtige forldre er andetsteds .
<P>
Jeg vil ogs gerne bemrke , at det luxembourgske formandskab havde succes med ivrksttelsen af SLIM-programmet .
Som britisk medlem er jeg optimistisk med hensyn til , at det britiske formandskab kan fastholde den fart , som man nede op p under det luxembourgske formandskab , og at den vil blive opretholdt under det strigske og tyske formandskab , for der er meget at lave inden for dette omrde .
<P>
Det drejer sig om at forbedre erhvervslivets betingelser .
Det er en vigtig bestanddel , som det blev ppeget i handlingsplanen for det indre marked , af gennemfrelsen af dette program .
Nr bureaukratiet reduceres , og reglerne forenkles , vil situationen blive meget enklere for erhvervslivet , og det bliver meget lettere at operere p det indre marked .
Det vil isr gavne de sm og mellemstore virksomheder , som m bruge forholdsvis flere penge p at overholde EU-lovgivningen og den nationale lovgivning efter omsttelsen af EU-lovgivningen .
Der skal navnlig bruges flere penge p at afkode nogle af de komplicerede tekster , nr de ankommer p de respektive medlemsstaters sprog .
<P>
Det vil ogs betyde get konomisk aktivitet , hvilket kun kan vre til gavn for det indre marked , fordi resultatet vil vre flere arbejdspladser .
Nogle af de bedste eksempler p , hvilke omrder der er tale om , er navnlig direktiver , der kan kodificeres til et enkelt direktiv - f.eks. i tilfldet med gdning eller naturligvis maskiner , miljaffald , telekommunikationsudstyr og elektromagnetisk forenelighed p tvrs af elektrisk udstyr og ligeledes forureningskontrol .
<P>
Det andet sprgsml er omstningen , som skal hndteres p en effektiv mde .
Medlemsstaterne omstter ofte EUlovgivningen til en meget tung national lovgivning .
Dette skyldes til dels kompleksiteten af den oprindelige tekst , men jeg mener , at det i hovedsagen skyldes bureaukratisk indgriben p nationalt plan , nr embedsmndene nsker at f noget af deres egen fortolkning af lovgivningen og deres egne yndlingsprojekter med i den nationale lovgivning .
SLIM er en plan , der skal mindske bureaukraternes appetit p lovgivning og medfre forslag om sund lovgivning , der kan udfre nogle fornuftige rammer for det indre markeds funktion .
Et sundt indre marked vil betyde flere arbejdspladser , og jeg anbefaler derfor hr . Crowleys betnkning for Parlamentet .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne takke ordfreren , ogs selvom han er fravrende , for sin betnkning og sit vedvarende engagement for SLIM-initiativet mange , mange gange .
SLIM-initiativet stttes af dette Parlaments Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder p tvrs af grupperne og er med sm undtagelser nsten ikke omstridt .
Hvor tekniske og detaljerede arbejderne som led i SLIM-initiativet end mtte virke , s skal vi dog hele tiden vre opmrksom p , at der her er tale om et centralt projekt om EU-borgernes accept af Den Europiske Union .
Begejstringen for Europa kan vre nok s stor , men nr hverdagen , isr for virksomhederne , bestemmes af uforstelige bestemmelser , utallige statistiske formularer og komplicerede momsprocedurer , s vil selv den strste begejstring blive forvandlet til mismod og lede .
<P>
Bortset fra disse problemer med accepten og de omkostninger , der er forbundet med gennemfrelsen af mange bestemmelser - og ofte er det ikke EU ' s bestemmelser , men derimod netop de nationale bestemmelser - skal det ogs vre vores opgave at garantere retssikkerheden i Europa og hjne den yderligere . Som noget helt centralt betyder retssikkerhed ogs , at lovgivningen er forstelig og kan fuldbyrdes .
<P>
Kommissionens hidtidige initiativer skal ganske vist hilses velkommen , men de er stadig ikke vidtrkkende nok , og det gr for langsomt .
Jeg kan derfor kun sttte ordfreren i hans krav om , at processen til forenkling af lovgivningen fremskyndes og udvides , og at SLIM-holdets forslag gennemfres hurtigere .
Et omrde , der ville kunne f stor succes p dette omrde , ville sikkert vre landbruget .
<P>
Men hvis vi svrger til en alt for kompliceret lovgivning , m vi ikke lade de mere grundlggende rsager hertil ude af betragtning .
Noget af det skyldes sikkert , at der p mange omrder stadig er brug for enstemmighed i Det Europiske Rd , eller at der selv dr , hvor det ikke er formelt ndvendigt , at der tilstrbes en s bred tilslutning som muligt .
For s at stille alle eller s mange som muligt tilfreds skal der forankres undtagelser fra undtagelserne og meget , meget kasuistiske bestemmelser .
<P>
Jeg mener ogs , at vi som Europa-Parlament og som medlovgiver m feje for egen dr og oftere holde os til princippet  mindre kan ogs gre det  .
<P>
Afslutningsvis vil jeg derfor gerne foresl , at Parlamentet srger for at skabe et instrument , s vi kan undersge , om vi ikke kan gre vores legislative forslag enklere og mere forstelige .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg hilser Kommissionens aktiviteter som led i SLIMprogrammet , der blev indledt allerede i 1996 , overordentligt velkommen .
Den nu forelagte betnkning er endnu et skridt i retning mod en forbedring og en forenkling af fllesskabslovgivningen , ogs selvom der kun er tale om et lille skridt i betragtning af , hvor stort og presserende behovet for at skabe enklere bestemmelser for det indre marked er .
Selvflgelig kunne jeg ogs godt tnke mig , at SLIM-programmet meget hurtigere og tydeligere kommer til udtryk i i hndfaste resultater , som kan ses og mles af enhver .
S spiller rkkeflgen af projekterne under SLIM-proceduren i vrigt en underordnet rolle .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at dette program frer til mrkbare lettelser for de mellemstore , sm og meget sm , og ogs for de store virksomheder og p den mde styrker deres konkurrenceevne og bidrager til en get beskftigelse .
Intrastatkontrollen og momsomrdet er virkelig lnsomme objekter i den forbindelse .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at SLIM-programmet virkelig bliver opfattet som et velsignet projekt , og at det smitter af p medlemslandene , s de ogs tynder ud i antallet af love p lignende mde , frivilligt og evt. endda med en fastlagt tidsfrist .
Vores love m ikke lngere blive opfattet som et udtryk for blind lovgivningsmani hos bureaukrater i Bruxelles eller i medlemslandene .
Lovgivningen m ikke overskride den grnse , der stadig opfattes som fornuftig , med den automatiske belastning , den ofte betyder for borgerne og virksomhederne .
<P>
Disse nsker og krav kan dog ikke kun adresseres til Kommissionen .
Der blev stillet og stilles ogs krav til lovgiveren , Rdet og Europa-Parlamentet , i denne sag .
Vi , Europa-Parlamentet , m vre selvkritiske , nr vi sprger os selv : Hvordan kan vi bidrage til at opn mlet ?
Nr jeg mler vores beslutningsforslag , som er sat til afstemning , med samme mlestok , hvad angr klarhed , lsbarhed , stramhed og koncentration , bliver jeg skuffet .
Det er p ingen mde en anklage mod ordfreren , slet ikke .
Det er isr resultatet af vores egne afstemningsprocedurer her i Parlamentet , hvor vi tit ender med en rkke punkter , der er stillet op efter hinanden uden at have noget med hinanden at gre .
Det er en helt generel konstatering .
<P>
Uanset dette kan jeg ikke forst , hvad f.eks. punkt 10 og 11 har at gre i denne beslutning .
Jeg sttter naturligvis kravet om en europisk virksomhedsform uden forbehold .
SLIM-programmets mlstning om at forbedre og forenkle den eksisterende lovgivning har dog efter min mening forsvindende lidt at gre med punkt 10 og 11 .
Hvis Parlamentet tilstrber aktivitet med SLIM , kan jeg heller ikke helt forst , hvorfor det i punkt 15 og 16 allerede vil inddrages i Kommissionens enkelte kontroller som led i SLIM .
Som medlovgiver br det koncentrere sig om at medvirke ved konklusionerne og ikke p forhnd trkke proceduren i langdrag .
<P>
SLIM er et lnsomt projekt .
Jeg vil gerne takke ordfreren , Kommissionen og isr kommissr Monti for hans vedholdenhed og udtrykke min glde over , at det nuvrende rdsformandskab tildeler SLIM-programmet en helt srlig betydning .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , " slim  p nederlandsk betyder p engelsk " clever  .
" Slim  p engelsk betyder p nederlandsk tynd .
Ingen af de to betegnelser kan anvendes om det program , som Kommissionen har forelagt os .
For Kommissionen har ikke opfyldt sit lfte .
Jeg synes egentlig , at det er rgerligt , at kommissr Monti ikke er til stede her i aften , for jeg ville da egentlig have haft et noget fastere tilsagn fra Kommissionen om , at den nu virkelig gr alvor af bde dereguleringen , forenklingen og konsolideringen af den europiske lovgivning .
Vi har t virkeligt eksempel p konsolidering .
Det er den kommunautre toldlovgivning .
Den , som ser de tykke bind , som den konsoliderede lovgivning fylder , og som ved , at det jo for det meste er lavtuddannede mennesker i hele Fllesskabet , der skal arbejde med den , ved , at vi har svigtet med hensyn til forenklingen og hndterligheden af fllesskabslovgivningen .
Nr vi ser de opgaver , som vi stiller til os selv i fllesskabslovgivningen , f.eks. tilbagesendelsen af T-dokumenter inden 14 dage , og vi ved , at mere end 85 % af disse dokumenter ikke er tilbage til tiden , hvad er det s for en lovgivning , vi beskftiger os med , nr vi ved , at man ikke kan overholde den ?
Nr vi ved , at vi , nr det f.eks. drejer sig om kontrol med kre- og hviletider , frst nu , i begyndelsen af 1998 , har tallene fra 1993 og 1994 , idet fire medlemsstater prsterer simpelthen ikke at indlevere nogen tal , og Kommissionen bare sidder her og siger : ja , vi vil forenkle , deregulere og forbedre lovgivningen , s vil jeg da endelig se nogle virkelige resultater !
Det m Kommissionen garantere .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , hr . Wijsenbeek , jeg tnkte p , at SLIM betyder slank p tysk - det ser jeg i hvert fald , at der str p de skjorter , jeg ikke lngere kan passe - ogs slank i betydningen slankning af lovene og de administrative bestemmelser , sdan som det m vre et must i hele Europa .
Den strigske konomiminister har sammen med den britiske reprsentant for Rdet ogs betegnet denne opgave som et hovedemne i det strigske formandskab .
Vi vil holde nje je med , om og hvordan det strigske rdsformandskab vil overvinde Parkinsons lov i andet halvr af 1998 , og vi glder os allerede nu til de positive virkninger af den strigske konomiministers bebudede initiativ  Bedre bestemmelser giver bedre beskftigelse  .
<P>
SLIM er et af de initiativer , der kan vre med til at fortstte den vej , vi har valgt , og som kan fremskynde forenklingen . Den finansielle belastning i form af bureaukratiske omkostninger er ekstremt hj netop for sm og mellemstore virksomheder og begrnsningen heraf gennem en enklere lovgivning derfor en ndvendighed .
Vi mener dog , at Kommissionens generalmandat i henhold til betnkningens punkt 21 er det samme som at overdrage et kompetenceomrde , hvilket vi afviser .
Vi gr dog ind for betnkningen , som vi mener er udmrket .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil selvflgelig ogs gerne vre med til at lyknske hr . Crowley for det virkelig store stykke arbejde , han har ydet for at forenkle forvaltningen inden for det indre marked .
Nr man ser p , hvad der til dels forlanges af sm og mellemstore virksomheder inden for konjunkturstatistikken , fr man en flelse af , at de virkelighedsfjerne opfindere af denne statistik tilsyneladende tror , at kunder primrt betaler deres priser for at udfylde formularer og ikke for et produkt .
Her forlanger man alts noget af en virksomhed , som den ikke kan give .
Det logiske facit er : tab af arbejdspladser .
Ville det ikke vre meget bedre , hvis staten i stedet for som sdvanlig at true med straf , hvis firmaerne ikke efterkommer deres statistikforpligtelser , ville motivere firmaerne , f.eks. med visse prmier , og derudover lade det vre op til dem selv , om de vil udarbejde konjunkturstatistikker eller ej .
<P>
Som historisk bevidst menneske fr dette system mig uvrgerligt ogs til at tnke p middelalderens hoveri , der dengang havde den fordel , at man kun skulle aflevere en tiende , mens statens andel i dag jo oftest ligger vsentligt over 10 % af indtgten eller arbejdstiden .
Nr vi s hrer , at , som det f.eks. er tilfldet i dag i strig , finansministeren giver udtryk for , at han nsker at indfre princippet om omvendt bevisbyrde ved mistanke om skattesvig , s kan man nppe forestille sig , hvad dette vil medfre i form af get belastning for vores sm og mellemstore virksomheder , og hvilke astronomiske arbejdslshedstal det vil munde ud i i Europa .
De sm og mellemstore virksomheder er jo netop de steder , hvor der skabes og bevares arbejdspladser .
<P>
I den forstand kan SLIM-programmet virkelig blive banebrydende for den enkelte europer , og jeg hber meget , at de forskellige forldre til SLIM-programmet fortstter deres bestrbelser p at fremskynde dette program og holde det i live .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg kunne godt tnke mig at vide , hvor lnge vi skal blive ved med at tale rosende om SLIM-programmet .
Nu er det r 1998 .
Programmet blev lanceret i 1996 , men vi har , som min kollega Wijsenbeek sagde , endnu ikke set et eneste forslag .
Det er den frste alvorlige indvending .
Jeg vil gerne komme med en sidste advarsel : Kom ikke en gang til for at tale om SLIM-programmet , hvis vi ikke har fet nogen konkrete forslag !
Jeg begynder at blive trt af denne  SLIM-liturgi  !
<P>
For det andet hber jeg virkelig , at signalerne nr frem til hele Kommissionen , det vil sige , at vi nsker , at disse principper skal udvides til at omfatte al lovgivning i Kommissionen , da der ogs er behov for det der .
<P>
Endvidere vil jeg betone det , som Murphy konstaterede ved det juridiske udvalgs udsprgning , nemlig at et af SLIM-forslagene , som er fremlagt vedrrende statistikfringen , ikke er gennemfrligt .
Jeg hber , at Kommissionen tager dette alvorligt , og at man der reviderer , da dette forslag ville fre til dobbelt bureaukrati , dobbelte nomenklaturer for virksomhederne og g i njagtig den modsatte retning af det , som alle kolleger her har efterlyst .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , SLIM-initiativet er et ret vigtigt initiativ , fordi det gr Europa sympatisk .
Sympatisk , fordi man gr sig nogle tanker om , hvordan man kan forenkle de eksisterende bestemmelser , og hvordan man kan udforme dem , s de bliver mere brugbare .
Nr man tnker p , at vi har ca . 50.000 bestemmelser inden for det indre marked , s ved man , hvilket arbejde vi str over for .
Nr man taler om new public management , s ved man , at SLIM her tildeles stor betydning .
Ud over FICHE-IMPACT , som skal prve at forenkle de nye bestemmelser og gre dem klare og tydelige for borgerne , skal SLIM-programmet netop forenkle den eksisterende lovgivning .
Til det forml har vi stadig brug for bench marking -systemet , s vi kan se , hvordan antallet , hvordan kvaliteten , hvordan de forskellige omrder udvikler sig , s vi alts fr sammenlignelige mlestokke for , hvor effektivt vi arbejder .
<P>
Vi har brug for SLIM-programmerne , s det indre marked ikke kun er noget , der str p papiret , men ogs er noget , der kan opleves i praksis .
En enklere og flles lovgivning inden for det indre marked er ikke kun til gavn for virksomhederne , men ogs isr for forbrugerne , fordi det kan betyde , at produkterne bliver billigere .
Virksomhederne kan s i hjere grad beskftige sig med deres service og produktion i stedet for at udfylde statistikker .
Det er nemlig muligt at rekvirere materiale og ndvendige data til statistikken fra andre omrder .
Vi videregiver tilstrkkelige data til skatteforvaltningen , bankerne kan mle omstningerne , socialforsikringsinstitutterne fr dataene .
Jeg mener , at meget er tilgngeligt for os p dette omrde .
Jeg vil ogs foresl , at f.eks. konomi- og Socialudvalget beskftiger sig mere med disse problemer , for en aflastning af erhvervslivet vil betyde flere arbejdspladser .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , man kan vel synes , at dette er et skridt i den rigtige retning , men jeg tror , man m se det i en bredere sammenhng .
Det er godt , at man behandler lovgivningsomrde for lovgivningsomrde og kan udvide det til at omfatte flere omrder , hvis det skulle vre af betydning .
Det er ogs godt , at detaljeringsgraden gennemgs ordentligt , s der lgges mere vgt p principper i EU-regler og EU-love , samt at detaljer lgges mere ud til de enkelte medlemslande om , hvad det nu kan dreje sig om i landbruget , f.eks. agurker , bananer eller jordbr , s man slipper for denne debat .
<P>
Jeg har en alvorlig indvending , nemlig at man begynder med en sdan regel om SLIM , som i og for sig er god , men som ikke tager fat p det store problem : det stadig stigende antal EU-regler .
r 1992 , da subsidiaritetsprincippet blev indfrt , fandtes der ca . 8.050 EU-regler , som pvirkede medlemslandene .
I 1996 var det 14.000 , og antallet stiger for hvert r , der gr .
Det er en mngde nye regler og detaljer , som gr , at problemet er stort .
Det er der , man skal begynde ved at lgge mere om principper p EU og mere om detaljer ud til nationalstaterne .
<SPEAKER ID=234 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang p Kommissionens vegne at takke Parlamentet for dets sttte til dette intiativ og isr for den hurtighed , hvormed det har udstedt sin udtalelse , som vil gre det muligt at igangstte den nste fase af SLIM-programmet i lbet af de nste uger .
<P>
De ved , at en af Kommissionens prioriteter netop er at forenkle lovgivningen med den betnkning , der blev udarbejdet om handlingsplanen for det indre marked under mottoet  Bedre lovgivning  .
Dette er en flelse , som deles af alle .
<P>
SLIM-initiativet har ikke uden vanskeligheder allerede fungeret i nsten to r .
Kommissionen erkender dette , selvom der generelt er gjort et stort arbejde , hvoraf man nu begynder at kunne se de frste hndgribelige resultater .
<P>
Efter med held at have gennemfrt to faser og i lyset af , at en tredje snart skal ivrksttes , har vi fire forslag til lovgivningsmssige beslutninger p bordet .
Med hensyn til nste fase i SLIM , p baggrund af anmodningerne fra dette Parlament , efter at have hrt medlemsstaternes mening og under hensyntagen til omrderne i handlingsplanen for det indre marked har Kommissionen udvalgt flgende sektorer , som skal undersges i tredje fase , der begynder nu : Direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet , forsikringer og nogle omrder af fllesskabslovgivningen om social sikkerhed .
Den endelige udvlgelse til fjerde fase er endnu ikke gennemfrt , men p nuvrende tidspunkt mener vi , at den br omfatte selskabsret , en del af miljlovgivningen og en tredje sektor , muligvis produktlovgivningen .
I de nste dage vil Kommissionens tjenestegrene fremlgge et arbejdsdokument , hvori de beskriver omfanget og formlene med det arbejde , som skal gennemfres .
<P>
En af Kommissionens strste bekymringer har fra begyndelsen inden for SLIM-programmet vret at forbedre og forge arbejdets gennemskuelighed for alle interesserede parter , og vi forstr nogle af de fremsatte kritikpunkter , men man m tnke p , at der m findes en balance , sledes at SLIM-grupperne kan opn det primre ml , som er en uformel diskussion mellem de interesserede parter om den aktuelle lovgivnings alt for store kompleksitet og forberedelse af henstillinger til forenkling inden for en kort periode .
Dette forhindrer , at alle berrte parter kan deltage direkte , selvom vi forsger at garantere , at de indbyrdes foresprgsler parterne imellem bliver s omfattende som muligt .
<P>
Hvad angr Parlamentets ansgning om deltagelse foreslr Kommissionen , at formndene for SLIM-grupperne lbende holder Dem orienteret om arbejdets fremadskriden i lbet af fasen , og at den tilgngelige information fremsendes til et kontaktpunkt , som udpeges af Parlamentet .
<P>
En anden bekymring , der er ppeget , er ndvendigheden af at forenkle den nationale lovgivning vedrrende det indre marked .
Kommissionen s meget gerne , at ogs den nationale lovgivning kunne forenkles , til hvilket forml det naturligvis er ndvendigt , at medlemsstaterne - fordi De har angivet , at det skal bestemmes ved enstemmighed - ogs er enige i at forenkle fllesskabslovgivningen og den nationale lovgivning , men jeg vil ikke skjule for Dem , at dette er et ekstraordinrt arbejde , og at arbejdet allerede er pbegyndt , men dette skal naturligvis ses p langt sigt .
<P>
Arbejdsgruppen vedrrende arbejdsmiljet er ogs ved at analysere medlemsstaternes fremskridt med hensyn til forenkling af den nationale lovgivning , og jeg m oplyse , at Europa-Kommissionen for jeblikket ikke er i stand til og ikke rder over midler til ikke blot at udfre arbejdet med forenkling af fllesskabslovgivningen , som allerede er rigeligt , men til at udfre dette kmpearbejde , sfremt medlemsstaterne bemyndiger Kommissionen til at revidere hele den nationale lovgivning .
<P>
Og en sidste kommentar vedrrende nogle af de modtagne kritikpunkter .
Jeg tror , at dette er et sprgsml om balance , for i den lovgivende procedure er Kommissionen ansvarlig , naturligvis er den det , Rdet er ansvarligt , naturligvis er det det , men Europa-Parlamentet er ogs ansvarligt .
Jeg er her hele ugen , og jeg vil ikke fortlle Dem , hvilke tre dage vi modtager tonsvis af ndringsforslag .
<P>
Hvis vi gennemfrer SLIM-programmet , hvor  slim  p engelsk betyder  fin og tynd  og p hollandsk  klog og snedig  , tror jeg derfor , at vi alle vil blive fine , vi vil blive kloge , og vi vil blive snedige .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Konjunkturstatistik
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0047 / 98 ) af Gasoliba I Bhm for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning om konjunkturstatistik ( KOM ( 97 ) 0313 - C4-0417 / 97-97 / 0171 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=237 NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , det emne , vi behandler , og som er denne lovgivningsmssige beslutning om et forslag til Rdets forordning om konjunkturstatistik , har en teknisk dimension , men ogs en dimension i forhold til gennemfrelsen af det indre europiske marked og den kommende Monetre Union med euroen .
<P>
Endnu en gang overgr vores konomiske virkelighed p unionsplan , hvad der kunne vre medlemsstaternes enkle funktion , fordi det er indlysende , at det med det indre marked og isr med Den Monetre Union vil vre ndvendigt med en politisk orientering af Unionens konomiske og monetre politik , og derfor skal denne orientering baseres p nogle plidelige statistikker .
<P>
Dette forslag til forordning har til forml at sikre disse statistikkers plidelighed , hvilket betyder , at de aspekter og konomiske strrelser , med hvilke der skal arbejdes p konomisk og monetrt plan i Unionen , skal vre sammenlignelige og plidelige . Og dette er iden og formlet med denne forordning .
<P>
I denne forbindelse er det vsentligt , at der har vret to former for hring fr udarbejdelse af forordningen : Hring af Det Europiske Monetre Institut om , hvilke statistiktyper det har brug for - idet Det Europiske Monetre Institut udgr kimen til det , der bliver Den Europiske Centralbank - for at orientere Unionens monetre politik korrekt , og en hring af Kommissionen for at se , hvilke konjunkturstatistiktyper den har brug for til sine konomiske orienteringer , og derfor hvilke krav der skal faststtes .
<P>
Dette medfrer en rkke forslag , som er indeholdt i begrundelsen .
Elleve forskellige egenskaber , mnedlige produktionsindikatorer , information om virksomhedernes ordreindgang , mnedlige oplysninger om lagerbeholdninger , producentpriser efter aktivitet , efter beskftigelse og udfrte arbejdstimer og for Kommissionens vedkommende en rkke indikatorer , som vedrrer sm og mellemstore virksomheder og visse specifikke sektortyper som byggeri og tjenesteydelser .
Disse indikatorer faststtes for nogle modultyper , som giver mulighed for sammenligning .
<P>
I Udvalget har vi diskuteret dette sprgsml , og der har vret stor enighed .
Jeg fremlagde som ordfrer to forslag : Det frste var , at man bl.a. skulle tage meget hensyn til indikatorerne p regionalt plan , fordi der er regioner , som har samme eller strre vgt end visse stater , og hvis den regionale dimension forlades , mistes en indikatortype , som endvidere er meget ndvendig for orientering af en rkke politikker i selve Europa-Kommissionen , f.eks. grnseoverskridende samarbejde , i nogle forhold vedrrende anvendelsen af strukturfondene , i opflgningen af udviklingen i den konomiske aktivitet og i beskftigelseskampen .
Det andet var meget mere teknisk , nemlig prcisionen af nogle referencemoduler til beregning af f.eks. antallet af udfrte arbejdstimer for deltidsbeskftigede , der er en af de sager , som nu undersges grundigere .
<P>
I dette andet afsnit var der en rkke bemrkninger fra nogle kolleger i PPE-Gruppen , som henviste til SLIM-programmet , alts om ikke at overbebyrde virksomhederne undigt med udfyldelse af statistiske sprgeskemaer , og i bestrbelserne p at opn enighed droppede vi dette andet forhold .
Der var enighed om resten , og dette giver mig lejlighed til som ordfrer at udtrykke min tilfredshed , fordi de ndringsforslag , som jeg stiller til betnkningen - samtidig med at jeg accepterer Kommissionens oprindelige forslag - er forslag eller ndringsforslag , som efter min opfattelse medfrer forbedring , og som fik enstemmig sttte fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , hvorfor jeg fremlgger en betnkning uden afvigelser p udvalgsniveau .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , en mand eller en kvinde , der er forkert informeret , en leder , der er forkert informeret eller et folk , der er forkert informeret , reagerer forkert og tager forkerte beslutninger .
Denne almengyldige sandhed glder navnlig for beslutningstagerne i vores Europiske Union . Hvis de er forkert informeret , ellers hvis informationerne er fejlagtige og ikke mindst usammenlignelige , risikerer de at trffe de forkerte beslutninger , hvilket i den sidste ende gr ud over borgerne i vores Union .
<P>
Det er derfor , at en forordning om konjunkturstatistik ikke kun er en sag for statistikere eller teknikere , men ogs har stor politisk betydning .
Det er ogs derfor , at vores Parlament tager sig af dette .
Det er nemlig af betydelig politisk vigtighed , at man flger virksomhedernes udvikling for at kunne bedmme det indre markeds udvikling korrekt og for at kunne fastlgge valuta- , konomi- , social- og industripolitikkerne , navnlig i den forberedende overgangsfase til den flles valuta , som vi befinder os i nu .
<P>
Jeg lrte p universitetet , at statistik kan vre den mest sofistikerede mde at lyve p , og at man i grunden ikke skal have tillid til andre statistikker end dem , man selv har forfalsket .
Men eftersom vi i Den Europiske Union skal have tillid til de statistikker , der opstilles af de femten medlemsstater , som selv er ansvarlige for indsamlingen af oplysningerne , er det ndvendigt at fastlgge nogle standarder , bestemmelser og definitioner , hvilket er en forudstning for , at man kan udfrdige nogle sammenlignelige statistikker .
<P>
Vi er sledes enige i forordningens mlstning og i den fremgangsmde , som Kommissionen foreslr .
Vi tilslutter os isr Kommissionens nske om at forene virksomhedernes byrde , idet de skal levere oplysningerne , og den forgelse af informationer , der er ndvendig for bde at tilfredsstille f.eks. Det Europiske Monetre Institut og virksomhederne .
<P>

Eftersom jeg er ordfrer for et aspekt af SLIM-programmet , der vedrrer statistikkerne for vareudveksling i det indre marked , er jeg klar over , at vi er splittet mellem nsket om at lette virksomhedernes byrde - og navnlig SMV ' ernes - da det er disse , der skal levere oplysningerne , og brugernes behov , idet virksomhederne selv er iblandt de brugere , der har behov for informationer . Visse virksomheder nsker nemlig , at disse oplysninger er meget detaljerede , da de er vigtige for handels- og investeringspolitikkerne .
<P>
Vi har stor forstelse for visse ndringsforslag til Kommissionens tekst , navnlig med hensyn til sammenlignelige statistikker ikke blot p nationalt plan , men ogs p regionalt plan , idet konjunkturstatistikkerne nu naturligvis ikke kun skal dkke den industrielle sektor , men ogs servicesektoren .
<P>
Man skal dog ikke overdrive ved at garantere , at de oplysninger , der er indhentet p regionalt plan , ikke kan identificeres med hensyn til deres oprindelse .
Man skal heller ikke overdrive i en anden retning , sdan som det sker i de ndringsforslag , der er indgivet af De Grnne , og som med hensyn til variablerne gr ud over det , som er ndvendigt og nyttigt .
<P>
Lad os ikke glemme , at det her drejer sig om konjunkturstatistik , der ikke skal erstatte den sociale statistik eller statistikken om arbejdsmarkedet .
Man skal ikke have for mange jern i ilden .
Vi skal sikre , at der str kortsigtede , sammenlignelige indikatorer til rdighed i Den Europiske Union , hverken mere eller mindre .
<P>
Det overfldige kan vre meget ndvendigt , men det er ikke den opskrift , vi skal flge p dette omrde , og ordfreren , som jeg lyknsker , har heller ikke gjort dette .
Vi vil rette os efter ham .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , statistiske datas tilgngelighed er af srlig betydning netop i tider som disse .
Indfrelsen af euron skal ogs give os lejlighed til at se nje p , hvordan den konomiske situation , og isr konjunkturen , udvikler sig .
Derfor glder jeg mig meget over betnkningen og lyknsker ogs ordfreren - det er et fremragende stykke arbejde - og det glder mig ogs isr , at han har gjort opmrksom p , at de sm og mellemstore virksomheder ikke skal bebyrdes yderligere , men at vi tvrtimod fremover skal strbe efter en aflastning .
Aflastning betyder , at vi ikke begynder en papirkrig som i middelalderen - sdan som vi allerede kalder det i dag - men at vi br forsge at indsamle data s automatiseret som muligt .
Det br vre vores ml , at vi edb-teknisk stiller software til rdighed , s dataene kan indsluses s hurtigt og direkte i vores systemer som muligt .
Nr man besger virksomhederne i dag - og jeg er selv smed og meget ude hos mine kunder , der ofte viser mig statistiske erklringer p 20 sider , som de skal udfylde - s forstr man godt disse menneskers vrede over for statistikerne og dette Europa , som kun besvrer dem med papirnusseri , og som de ikke umiddelbart kan se fordelen af .
<P>
Jeg mener , at vi virkelig br forsge at skabe et motivationssystem , der gr det muligt at gre dataene tilgngelige automatisk og hurtigt , om muligt med modem , s det alts ikke er forbundet med mekanisk arbejde og papir , der sendes frem og tilbage - det er nemlig ogs en kmpe belastning for det Statistiske Hovedkontor , nr det bliver konfronteret med papir i tonsvis .
I stedet for br vi finde en intelligent , sober lsning , som simpelthen gr det muligt for vores virksomheder at stille disse data til rdighed s nemt som muligt , mens vi samtidig fr eksakte og gode data til vores virkelig gode fremtid i Europa .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , vi kan kun p det varmeste sttte det initiativ , som Kommissionen har taget med henblik p at opn bedre og sammenlignelige statistikker over virksomhedernes konjunkturudvikling .
<P>
Det drejer sig om en mlstning , der er s meget desto mere vigtig med ibrugtagningen af den flles mnt og med udvidelsen af markedet som flge af den aktuelle aktionsplan .
Kun sdan kan man f et korrekt og hele tiden aktualiseret indtryk af den igangvrende udvikling , s man kan foretage de ndvendige justeringer .
<P>
Det drejer sig om et omrde , hvor vi ikke kan begrnse os til nrhedsprincippet , eftersom der med den konomisk-monetre union er tale om , at man skal ptage sig et ansvar for Unionen som helhed . Hvad angr hr .
Carlos Gasliba I Bhms betnkning , som jeg takker for , synes jeg , at den fortjener al vores sttte , ikke mindst med hensyn til nsket om en klarere distinktion mellem interne og eksterne bevgelser og om fremlggelse af regionale statistiske oplysninger .
<P>
Det drejer sig i vrigt om forbundne problemer , idet det er vigtigt at kende bevgelserne extra-EU , eller extra-Monetr Union , mellem medlemsstaterne og ydermere mellem regionerne .
Ud over disse bevgelser vil kun det korrekte og aktualiserede kendskab til alle konjunkturindikatorer p regionalt niveau gre det muligt at gribe korrekt ind over for en virkelighed , der er s forskellig fra omrde til omrde , idet forskellene ofte er strre inden for landene end mellem landene .
<P>
For ikke nu at tale om graden af forskelle af strukturel karakter mellem regionerne , som ikke er emnet for denne forordning , men hvor der ogs er meget at gre med Unionens ansvar og sttte med henblik p at sikre fastheden i en politik , der skal have en stadig stigende betydning i et strkere og mere samhrigt Europa .
<SPEAKER ID=241 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , den forordning , som vi i dag fremlgger til Deres gennemgang , har til forml at harmonisere Fllesskabets konjunkturstatistik for samtlige konomiske sektorer .
Den nationale statistikpraksis p dette omrde er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat , sledes at de tilgngelige oplysninger ofte enten er ufuldstndige eller usammenlignelige .
I beslutning af 18. juni 1992 vedtog Rdet et program til udvikling af statistikker for tjenesteydelser og isr handelssektoren .
Definitionen af nye politikker i forbindelse med konomi , konkurrence , sociale forhold og selskaber krver initiativer og beslutninger , der - som hr .
Gasliba sagde - er baseret p statistikker . Endvidere er der behov for fuldstndige og plidelige statistikker med henblik p maksimal njagtighed i kvartalsregnskaberne .
<P>
Endvidere nrmer vi os med hastige skridt den nste fase i Den Monetre Union , og traktaten for Den Europiske Union har skabt en ny og meget vigtig bruger af konjunkturstatistikkerne , nemlig den fremtidige Europiske Centralbank .
Og for at gennemfre en effektiv og objektiv monetr politik skal Den Europiske Centralbank rde over komplette konjunkturstatistikker , som er fuldstndigt sammenlignelige medlemsstaterne imellem , og som endvidere hurtigt er tilgngelige .
<P>
Det forslag til forordning om konjunkturstatistik , som vi drfter , forsger at opfylde alle disse krav .
De tidligere direktiver omfattede imidlertid kun forarbejdnings- og byggerisektorerne , hvorimod den foreslede forordning retter op p denne situation , fordi anvendelsesomrdet omfatter alle sektorer , herunder tjenesteydelser og handel .
Jeg m meddele , at den foreslede forordning ikke tilfredsstiller alle Kommissionens og Det Europiske Monetre Instituts behov - da dette ville betyde en kraftig overbebyrdelse af virksomhederne - men forordningen forsger at dkke de mest indlysende smuthuller , f.eks. i forbindelse med det centrale sprgsml omkring forbrugerprisindekset .
<P>
Hvad angr en strre harmonisering af resultaterne , faststter forslaget til forordning for frste gang et niveau for udspecificering af resultaterne og fristen for fremsendelse af oplysninger .
Fremskridtene inden for dataindsamlingsteknikken fr os til at tro , at det nu er undvendigt at udarbejde store og omfattende optllinger , og forslaget til forordning giver medlemsstaterne mulighed for at anvende teknikker til prveudtagning og dataadministration og giver dem sledes mulighed for at begrnse belastningen af virksomhederne .
Kommissionen anser ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 og 7 for acceptable .
Derimod har vi vanskeligt ved at godkende ndringsforslag 8 , fordi det efter vores mening er overfldigt p baggrund af vedtagelsen af Rdets forordning nr . 322 om EF-statistikker , hvor de gldende regler om fortrolighed for alle fllesskabsstatistikker fremhves , den skaldte statistiske fortrolighed .
Hvad angr de vrige ndringsforslag , 9-26 , anser Kommissionen , at de udgr strengt tekniske prciseringer , og da vi ikke nsker at gre tingene alt for omstndelige , vil ndringsforslagene mske betyde , at virksomhederne ville blive belastet i deres normale arbejde .
<P>
Derfor accepterer vi strstedelen af de ndringsforslag , der er fremsat af det parlamentariske udvalg og af hr. ordfrer Gasliba , med den forskel , at vi anser , at sprgsmlet om statistisk fortrolighed allerede er lst i den forrige forordning , og de vrige , isr om Eurostat og Unionens statistiktjenester , er efter vores mening alt for tekniske prciseringer , som skaber flere problemer end fordele . Tak alts til hr .
Gasliba og de vrige medlemmer af det parlamentariske udvalg for den positive vision , de har om noget , som er ndvendigt , nemlig at skabe sikkerhed , harmonisere og gre konjunkturstatistikkerne plidelige .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , er Kommissionen parat til at tilbyde en softwarepakke , som giver alle deltagerlande den samme standard og den samme indsamlingsmulighed , og som gr en fuldautomatisk registrering mulig ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Marn">
De ansvarlige for Eurostat fortller mig , at der ingen ulemper vil vre .
Og rent faktisk vil der den dag , hvor denne forordning trder i kraft , som for alle foranstaltninger i det indre marked opns en nsten uundgelig harmonisering .
Og jeg tror ikke , at der er nogen vanskeligheder med de tekniske fremskridt , for det vil vre muligt at f realtime-adgang til enhver type konjunkturstatistik , som kan vre registreret i Eurostat .
<SPEAKER ID=244 NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis De tillader mig en kort kommentar til hr .
Marns fremlggelse af Kommissionens holdning , vil jeg naturligvis udtrykke min tilfredshed med den fremfrte holdning og accept af ndringsforslagene .
ndringsforslag 8 vedrrte ikke den nvnte forordning , men overfldiggr sikkert dette ndringsforslag , og hvad angr de vrige , er jeg som ordfrer ogs imod , at de accepteres .
Ved afstemningen i morgen vil min anbefaling alts vre ikke at stemme for dem .
<P>
Jeg vil gerne nvne et omrde , hvor vi har samme mening som kommissren , og som det efter min mening er meget vigtigt at tage i betragtning , nemlig at Den Europiske Centralbank vil fre en politik og en monetr styring , og dette forpligter os til at revidere og analysere konjunkturstatistikkernes njagtighed .
Der er alts en monetr politik , som i konomernes sprogbrug kaldes en finjustering - alts en nsten omgende og meget njagtig justering - og denne finjustering kan naturligvis ikke gennemfres , hvis statistikkerne ikke er meget njagtige .
Dette vil alts forpligte os til at finde en balance mellem ikke at overbebyrde virksomhederne med hensyn til de ndvendige oplysninger , men uden at glemme , at Den Europiske Centralbank krver strre njagtighed , og vi m derfor vende tilbage til dette emne .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.05 )
