<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen bemrkninger ?
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Megahy">
Hr. formand , jeg henviser til side 12 og 13 i den engelske version af protokollen og til de sprgsml , der efterflgende er blevet rejst .
Her refereres der til den bekymring , der er blevet udtrykt af medlemmer over indvirkningen i Parlamentet af den nye ordning med at knytte refusionen af medlemmernes udgifter til krav om tilstedevrelse under afstemningen .
Jeg rejser ikke tvivl om hele sprgsmlet om , hvorvidt dette er et ordentligt system eller ej .
Det mener jeg ikke , at det er , men det er ikke min hensigt med dette .
<P>
Hr . Falconer pegede p en rkke forhold , og det bekymrer mig meget , at formanden i gr syntes at give ham en eller anden form for carte blanche-dispensation fra de regler , som jeg forstod var blevet vedtaget .
Hr . Falconer bad helt korrekt om muligheden for at erklre sin hensigt fr hver enkelt afstemning , som han ikke deltog i .
Formanden erklrede , at dette ikke burde blive tilfldet .
Han gav ham en carte blanche-dispensation , der vil vende op og ned p hele systemet .
<P>
Det , jeg anmoder om , er blot , at nstformndene flger en flles linje og giver medlemmerne mulighed for p ethvert stade at rejse sprgsmlet om deres deltagelse i en given afstemning .
Hvis dette system skal virke , br det ses at fungere rigtigt og med alle formndenes fulde forstelse .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Megahy , jeg nsker ikke , at vi starter en ny debat om grsdagens debat .
De er selv tidligere nstformand i Parlamentet , s derfor ved De , at nr man indfrer nye regler , kan man ikke altid regne med p forhnd at have taget hjde for alle forhold .
Jeg kan kun forsikre Dem for , og det s jeg ogs var tilfldet i gr hos hr . Cot , der var mdeformand p det tidspunkt , at vi alle er indstillet p , at disse regler skal anvendes p den bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , efter hr. kollega Megahys intervention og episoderne i gr vil jeg gerne bede Dem om , at det ses som en lejlighed til at f drftet i Prsidiet , hvordan man fremover i hele Parlamentets interesse kan udelukke sdanne scener ved hjlp af dagsordenen .
Det ville betyde , at hele Parlamentet skal trffe beslutning om en regel , som forhindrer sdanne episoder og scener .
Jeg beder Dem inderligt om at videresende det s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Hoff , jeg er ikke i tvivl om , at Prsidiet vil behandle det problem , De nvnte .
Jeg tvivler ikke p , at det vil trffe en korrekt afgrelse .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , Formandskonferencen , og navnlig visse gruppeformnd - jeg sagde ikke alle gruppeformnd - har nsket denne reform , og Prsidiet har vedtaget den med det knappe flertal , vi er bekendt med .
Vi s i gr , hvad dette kunne fre til , og vi er alle helt klar over , at det er ndvendigt at revidere afstemningsbetingelserne . Jeg har p fornemmelsen , at den lsning , vores kollega foreslr , ikke ville vre srlig effektiv , og at den ville risikere at forsinke det hele .
<P>
Mens vi venter p Prsidiets genbehandling af sprgsmlet , ville jeg vre fristet til at foresl , at alle de kolleger , der ikke nsker at deltage i visse afstemninger ved navneoprb , giver os deres navn fr afstemningen , og at vi noterer dette ned , s vi undgr at forlnge afstemningsforlbet undigt . Vores kolleger ville sledes kunne sige , at de ikke vil deltage i alle afstemningerne , og de ville s ikke blive berrt .
Man kunne gre dette , mens vi venter p en lsning , der er tilfredsstillende .
<P>
Det er , hvad jeg foreslr , hr. formand .

<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg har et par meget enkle rettelser til protokollen .
Her refererer jeg til frste afsnit p side 12 .
Jeg sagde ikke , at jeg ikke havde til hensigt at deltage i afstemningen .
Jeg erklrede mig enig i hr . Falconers synspunkt men sagde , at jeg mske eller mske ikke ville deltage i afstemningen .
<P>
P side 22 str der , at jeg ikke deltog i afstemningen .
Rent faktisk stemte jeg hver gang , bortset fra t tilflde , hvor mit afstemningsanlg ikke virkede .
<P>
P side 11 br mit navn figurere ved siden af hr . Macartneys som havende undladt at deltage i afstemningen ved navneoprb .
Jeg gjorde formanden opmrksom p , at mit afstemningsanlg ikke virkede .
Jeg fik et nik , og troede , at det var i orden , men nikket betd benbart ikke , at det var i orden .
<P>
Endelig bliver det p side 17 - hvilket er en smule mere kompliceret - i sidste afsnit fejlagtigt beskrevet , at jeg skulle have anmodet om , at " sprgsmlet blev henvist til Udvalget for Forretningsordenen  .
Det , jeg sagde , var , at denne ndring var det samme som en ndring af forretningsordenen og derfor burde henvises til Udvalget for Forretningsordenen .
Jeg rettede ogs nstformanden , da han erklrede , at vi var forpligtede til at stemme .
Jeg sagde , at vi ikke var forpligtede til at stemme , vi var forpligtede til at forst , hvad afstemningerne handler om .
Vi har ret til ikke at stemme eller til at stemme , som vi mtte nske det .
Jeg ser gerne , at protokollen rettes i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru Ewing , jeg tager Deres bemrkninger til efterretning .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det er vigtigt , at vi prver at tydeliggre dette .
Alle tilstedevrende i Parlamentet i gr og her til formiddag har desparat forsgt at skubbe ansvaret fra sig for det , der skete her i gr .
Jeg skammer mig ikke over at st frem og sige , at jeg har vret en af gruppeformndene , og alle de gruppeformnd , der er til stede her i lokalet , burde mske rejse sig op , s De kan se , hvad vi er for nogen .
Vi har vre drivkrfterne bag reformprocessen i dette Parlament .
Det skammer vi os ikke over at sige .
<P>
Lad det st klart , hvordan denne reform er blevet til .
Iden om at kde medlemmernes tilstedevrelse sammen med deres deltagelse i afstemningerne ved navneoprb er blevet til i en arbejdsgruppe , der har vret nedsat med Nicole Pery som formand .
Det var fra denne gruppe , disse forslag kom .
Alle grupper i dette Parlament var reprsenteret i denne arbejdsgruppe .
Formandskonferencen fremsatte ikke disse forslag eller gennemfrelsesbestemmelserne .
Vi blev ved med at forflge behovet for reform og lgge pres p formanden og hans forgnger , Klaus Hnsch , der begge har stttet reformprocessen .
Det er vores rolle , og vi str her ubetinget og ptager os vores politiske ansvar for at have insisteret p , at reformen skulle gennemfres .
<P>
I gr rejste hr . Killilea sig p vegne af kvstorerne og sagde : " Det er ikke os kvstorer , men Prsidiet , der er ansvarligt  .
Og s vidt jeg forstr , forsger Prsidiet at sige , at det er formandskonferencen .
Jeg accepterer mit ansvar for reformen .
Vi fastsatte ikke de nrmere enkeltheder i disse forslag .
<P>
( Uro ) Hvis de nrmere enkeltheder er forkerte , br de justeres .
Men jeg bakker ikke ud eller trkker det den mindste smule tilbage , at der skulle vre behov for en reform .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege over for forsamlingen , at det ikke henhrer under Formandskonferencens befjelser at faststte regler om kontrol og gennemskuelighed ; vi blev indbudt til mde i Luxembourg for at tilkendegive vores mening , men vi blev ikke i salen , fordi vi blev henstillet at forlade denne , da Prsidiet skulle trffe sin afgrelse .
Jeg vil gre opmrksom p , at min gruppe ikke kan tilslutte os dette kontrolsystem , som ikke sikrer en hensigtsmssig grad af gennemskuelighed og effektivitet i Parlamentets arbejdsgang .
<P>
Vi ville vre indstillet p at undertegne morgen og aften , - det er en fornuftig kontrolmetode , som forsamlingen kan benytte .
Men vi vil ikke vre demagogiske .
Bare Prsidiet igen vil samles ; gre sig sine overvejelser og foresl nogle hensigtsmssige foranstaltninger , som et bredt flertal i Parlamentet kan tilslutte sig .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , rede kolleger , denne reform har vret under forberedelse i lang tid i den arbejdsgruppe , som fru Green omtalte .
Da Parlamentets Prsidium skulle tage en beslutning i Luxembourg anmodede det om vores hjlp .
Gruppeformndene har ganske rigtigt deltaget i Prsidiets drftelser .
Vi har arbejdet for og fremmet , at der kommer en reform under afventning af en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Det er efter grsdagens episoder klart , at den konkrete gennemfrelse af denne foranstaltning m drftes p ny .
Men ogs jeg nsker at sige , at jeg var tilhnger af en reform under afventning af en statut , og at dette ikke ndrer noget ved det ansvar , som jeg tidligere har taget og fastholder .
Men jeg er i lige s hj grad og p vegne af min gruppe af den opfattelse , at systemet efter episoderne i gr m undersges p ny , at det m tilpasses og perfektioneres uden at ndre ved det ansvar , der phviler os alle .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , det er klart , at det tekniske system , der blev sat i funktion i gr , ikke fungerer og giver anledning til debatter , der nedbryder Parlamentets vrdighed og anseelse .
Det er sledes klart , at de konkrete foranstaltninger , som er besluttet , m revideres .
Jeg minder Dem om , at nstformanden i min gruppe , hr . Haarder , har fremsat et forslag til Prsidiet , der er enkelt , transparent , klart og ubureaukratisk , nemlig en kontrol for hver afstemningstid og ikke et gennemsnit af en rkke kontroller .
Jeg anmoder Prsidiet om p ny at se p dette forslag .
Men til kollegerne siger jeg dog dette : Gennemfrelsen af denne reformforanstaltning skal revideres , men ikke princippet ved reformforanstaltningen .
<P>
Parlamentet gr mange gode ting .
Vi har stigende indflydelse p lovgivningen .
Vores delegations besg i Algeriet var en succes .
De parlamentariske udvalg , som Parlamentet har nedsat efter BSE og svindel med cigaretter , var store succeser .
Men i medierne bliver vi ikke betragtet som et vigtigt succesrigt og magtfuldt Parlament .
Hvorfor ikke ?
Fordi medierne med rette fortstter med at bebrejde de medlemmer af Parlamentet , der ikke tager det s nje med den finansielle skik og brug .
Vi m have mod til at feje for vores egen dr .
Vi m have mod til at ndre de forhold , der skader Parlamentets anseelse .
Ja , kolleger , ogs De , ogs De !
<P>
Hr. formand , ordningen m revideres i alle detaljer .
Men jeg ngter at diskutere princippet .
Parlamentet skal reformeres , s vlgerne kan have fuld tillid til , at alt , hvad der foregr i Parlamentet , er korrekt og i orden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg tror , at de hndelser , vi s i gr , var ganske forudsigelige . Det er metoden , som jeg gr indvendinger imod .
Jeg tror , at disse hndelser kunne have vret undget , hvis vi var get frem p en anden mde , det vil sige hvis vi havde forsgt at n frem til en bredere enighed i dette Parlament .
Jeg tror , at hvis vi havde indfrt systemet p forsgsbasis frst , s havde vi kunnet konstatere en rkke mangler , fr vi indfrte noget endeligt .
<P>
Jeg foreslr derfor , at Formandskonferencen og Prsidiet holder et flles mde , nr gruppeformndene har haft nogle indgende drftelser inden for deres gruppe , og at man vedtager nogle praktiske , acceptable og gennemskuelige bestemmelser , der ikke skader vores Parlaments omdmme .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Pasty , jeg vil gerne sige , at Europa-Parlamentets formand naturligvis vil blive underrettet om bde gruppeledernes og de enkelte kollegers holdninger .
Vi har alle med stor opmrksomhed fulgt med , og jeg er ikke det mindste i tvivl om , at sprgsmlet vil blive behandlet ud fra et nske om at n frem til det bedst mulige resultat .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg beundrer dette Parlaments form for elitestyre , nr nogen rejser sig for at tage ordet om et punkt , der fremgr af protokollen , og gruppeformndene s kaldes til i en form for skrifteml , hvor de bekender deres synder .
<P>
Fru Hoff havde ret , da hun sagde : " Lad os kikke p forretningsordenen for at se , om vi kan forhindre det , der skete i gr  .
Ja , lad os se nrmere p forretningsordenen for at sikre , at eventuelle ndringer , der mtte berre medlemmerne , bliver forelagt medlemmerne , og at medlemmerne fr ret til at stemme om disse ndringer .
Det vil forhindre de tossestreger , der foregik i gr .
<P>
Jeg vil vende tilbage til dagsordenen for dagen i dag - til protokollen .
Side 12 er forkert .
Hvad mig angr , anmodede jeg - som fru Ewing s rigtig sagde - om , at min tilstedevrelse blev registreret for hver enkelt afstemning ved navneoprb .
Formanden gav mig ikke mulighed for dette .
<P>
Side 22 fastslr igen , at jeg ikke stemte .
Jeg vil gerne minde formanden om , at jeg deltog i enkelte afstemninger , isr afstemningerne om menneskerettigheder .
Jeg deltog og er blevet registreret for det .
Protokollen er urigtig p begge punkter , og jeg anmoder om , at den bliver rettet .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at hvis vi skal have en regel , der kommer ned til os fra Prsidiet , s skal den gennemfres af Parlamentet .
Det var Prsidiets afgrelse , at medlemmerne forud for hver enkelt afstemning ved navneoprb skulle angive , om de nskede at deltage eller ej .
Det er det , jeg hber , at vi vil fortstte med at gre , indtil dette Parlament begynder at f et begreb om virkeligheden og vender tilbage til en normal mde at fungere p .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg forstr , at den fungerende formand i gr ikke gav Dem ordet hver gang , de anmodede om det .
Men det er noteret i protokollen , at De ikke deltog i afstemningen hver gang .
S i praksis var resultatet njagtig det samme .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil blot udtale , at jeg var her i gr men ikke deltog i afstemningen .
P side 22 ppegede hr . Cassidy , at medlemmerne af denne gruppe ikke ville stemme i den endelige afstemning .
Mit navn er ikke opfrt blandt disse medlemmer i protokollen .
Det vil jeg gerne bede Dem om at rette .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , et af problemerne ved denne procedure er , at den retter opmrksomheden p , om medlemmerne er til stede ved afstemningen , fordi de bliver betalt for det , men de er ikke til stede under forhandlingerne .
Jeg henviser her til protokollen for i gr aftes .
Hvis medlemmerne havde vret til stede under forhandlingerne i gr aftes om den sidste betnkning , som var min betnkning om deponering af affald , ville de have hrt kommissren sige , at hun var utilbjelig til fuldt ud at tilkendegive Kommissionens stilling til de ndringsforslag , der var fremsat af medlemmerne af dette Parlament , fordi det var sent , og hun var ret s trt .
<P>

Det er ikke godt nok , hr. formand , jer ser gerne , at De , hvis De kan , her til formiddag meddeler kommissren , at Kommissionen , inden vi stemmer kl . 12.00 middag , skal give mig som ordfrer , udvalgsformndene og alle medlemmerne af dette Parlament en fuldstnding underretning om Kommissionens holdning til de ndringsforslag , der er fremsat af Parlamentet .
Det er ikke nok , at kommissren fortller os , at hun er trt og derfor er ude af stand til at tale til os .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru Jackson , jeg tager deres bemrkning til efterretning .
De er naturligvis klar over - det behver jeg jo ikke fortlle Dem , som den mangerige og erfarne kollega De er - at hvis Kommissionen ikke vil fremkomme med sin holdning , s kan De jo som ordfrer reagere .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne sige et par ord om samme punkt i protokollen .
Som en , der var til stede under hele forhandlingen af fru Jacksons betnkning i gr aftes , og som var den sidste , der forlod salen , mindes jeg ikke , at kommissren skal have sagt dette .
Jeg foreslr fru Jackson , at hun , hvis hun virkelig vil gre sit arbejde som ordfrer , blot behver at bede om kommissrens talepapir .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , systemet kan siges at vre mrkeligt , nr nstformand Cot var til stede i gr og frte ordet , men han kan ikke f udbetalt sine mdedagpenge , fordi han ikke har anmeldt sin deltagelse .
Jeg foreslr , at hans navn skrives ned listen med deltagere , som ikke har stemt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , jeg vil faktisk gerne bede om , at mit navn bliver tilfjet p tilstedevrelseslisten .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Det er det mest morsomme .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , jeg ville gerne fremstte et forslag .
Det ville mske vre en god id at anbringe en liste over de medlemmer , der ikke opfylder kriterierne , bagest i protokollen , s vi allerede nste dag er forberedt p , hvad der venter os , og s vi kan gre rede for eventuelle problemer og indgive nogle rettelser .
P denne mde kunne vi undg frst at f resultaterne ved mnedens udgang eller efter flere uger .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , jeg har sovet p det , og jeg er net frem til den konklusion , at det er en aldeles udmrket bestemmelse .
S jeg foreslr , at vi ved hver pult installerer en lille automat , der virker sledes , at hver gang vi stemmer , falder der mnter ud .
Det ville vre dejligt , og det ville opmuntre os meget .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg har anmodet om ordet for tyve minutter siden , og jeg har trykket p knappen og den lyser endnu , s det kan jeg alts bevise .
Jeg s gerne , at debatten om pengene ophrer , s vi kan komme i gang med debatten om Irak !
Det er derfor vi er til stede her til morgen .
<P>
For det andet vil jeg sige , at jeg str 100 % bag kollega De Vries ' tale .
Jeg fastslr , at Parlamentet faktisk ikke har mod til at gennemfre en reform , srligt medlemmerne .
Dette konstaterer jeg med skam !
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg tror , at det er frste gang i Parlamentets historie , at et forslag , som er fremsat korrekt , allerede ved fremsttelsen - vi ville nemlig oprindelig have fremsat det som supplerende punkt under menneskerettighederne , men fremsttelsen blev afvist , og den eneste mulighed , vi fik , var at finde et alternativ ved disse atomprvesprngninger .
Jeg tror , at dette punkt handler om , at parlamentsmedlemmerne og medarbejderne er bange .
Inden for de sidste uger er tre medarbejdere blevet overfaldet i mit kontor .
Jeg har talt med mange parlamentsmedlemmer , som ogs er blevet overfaldet , og jeg tror , at vi skal diskutere emnet .
Det er ikke nok , at man breder tavshedens kappe ud over sagen , man skal i stedet bent og rligt bekmpe problemet .
Derfor har vi behov for en diskussion her i Parlamentet , og jeg tror ikke , at en afgrelse fra formanden om ikke at tillade diskussionen her , vil vre en garanti for vores medarbejderes sikkerhed .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr .
Rbig , da De er en af de yngre kolleger , er jeg ndt til at fortlle Dem , at det ikke er frste gang , at en indsigelse ikke antages til behandling : det er sket i flere tilflde .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Parlamentets formand har pr. brev meddelt , at det sprgsml , som jeg ogs p vegne af min gruppe har indgivet , ikke kan behandles i henhold til forretningsordenens artikel 47 , stk .
2. Formanden tilfjer :  Jeg deler imidlertid Deres bekymring og lover herved at tage de ndvendige skridt i retning af de belgiske myndigheder for at opn en tilfredsstillende lsning af problemet om sikkerheden for Europa-Parlamentets medlemmer og personale .  .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr .
Martens , det er rigtigt , at Europa-Parlamentets formand i sin skrivelse til hr . Rbig , hvoraf gruppeformand Martens har modtaget en kopi , nvner , at han vil tage alle de ndvendige skridt over for de belgiske myndigheder for at finde en tilfredsstillende lsning p sikkerhedsproblemet , og at han deler bekymringen hos de kolleger , der har rejst det .
<CHAPTER ID=3>
Situationen i Irak
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Irak . De efterflges af en forhandling .
<SPEAKER ID=32 NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg takker Dem for muligheden for at tale til Parlamentet om dette vigtige sprgsml .
<P>
Forhandlingen foregr p et meget vigtigt tidspunkt i krisen med Irak .
EU-medlemsstaterne str forenet i en dyb bekymring over denne krise .
Formandskabet har sikret , at Irak er blevet dkket hyppigt under mder i EU .
Senest underrettede den britiske udenrigsminister partnerne under et uformelt mde i Panama i margenerne for det egentlige EU-gruppemde den 12. februar .
Samme dag blev sprgsmlet drftet af politiske direktrer i Den Europiske Union ved et mde i det politiske udvalg .
Irak blev ogs drftet ved politiske udvalgsmder den 13. januar og den 2. februar svel som p ekspertgruppeniveau .
Formandskabet har ogs haft kontakter p hjt niveau til mange EU-partnere .
Premierministeren og udenrigsministeren har begge hyppigt vret i kontakt med deres europiske kolleger for at drfte sprgsmlet .
Jeg har vret i kontakt med mine kolleger i andre EU-stater i de sidste dage .
Vi vil fortsat virke for at fremme drftelsen af sprgsmlet og holde vores partnere underrettet om udviklingerne i FN .
<P>
EU-medlemsstaterne er enige om , at Irak skal lade FN ' s Srlige Inspektionsgruppe fortstte deres meget vigtige arbejde , som det er fastsat i sikkerhedsrdsresolution nr . 687 , som var den resolution , der udgjorde grundlaget for vbenhvilen ved afslutningen af Golfkrigen .
I medfr af denne resolution , som Irak accepterede , gives de FN-inspektrer , der udgr UNSCOM , et mandat til at fjerne alle Iraks massedelggelsesvben .
UNSCOM og Det Internationale Atomenergiagenturs tilknyttede inspektioner har haft megen stor succes med at fjerne irakiske massedelggelsesvben .
De har sat en stopper for Iraks langdistancemissilprogram , der kunne have bragt Europa inden for Saddams arsenalers rkkevidde .
De har afviklet atomprogrammet , der kunne have hjulpet Irak til at udvikle en atombombe .
Gennem en proces bestende af inspektion og kontrolleret delggelse har UNSCOM gjort en ende p flere vbenanlg , end der blev delagt af de allierede styrker under Golfkrigen .
<P>
Der er imidlertid andre omrder af Saddams massedelggelsesvben , som der er behov for at arbejde videre med , nemlig de kemiske og biologiske vben .
Saddams kemiske vben omfatter VX-nervegas .
Han har ikke over for UNSCOM gjort rede for 600 t kemiske forstadier til denne nervegas .
En drbe af gassen er tilstrkkelig til at drbe .
Ofrene dr under store lidelser ved kvlning , idet deres nervesystem ignorerer signalerne om at trkke vejret .
Saddams biologiske vben omfatter anthrax eller miltbrand .
Eksperter siger , at 100 kg anthrax smidt ud fra taget af en hj bygning vil kunne drbe op imod 3 millioner mennesker .
Saddam har ogs produceret aflatoxin , der forrsager leverkrft , og clostridium , der medfrer gasgangrn .
Alle disse vben udgr en alvorlig trussel mod den internationale fred og sikkerhed .
<P>
For tre r siden hoppede Saddam Husseins svigersnner af til Jordan .
De bragte beviser med sig om , at Saddam havde et koordineret og varigt program til skjul af sine kemiske og biologiske vben .
Siden da har UNSCOM arbejdet p at afslre nglepunkter i vbenprogrammernes forsyningskde .
Saddam har vret lige s opsat p at lgge hindringer i vejen for deres arbejde .
I de sidste 20 mneder har UNSCOM sgt at f adgang til 63 installationer , hvor man mente , at der fandtes skjulte vben .
De blev hindret og forsinket i at udfre inspektioner af 38 installationer , hvor de mente , at der fandtes skjulte vbenlagre og blev blankt ngtet adgang til yderligere 14 installationer .
P trods af Sikkerhedsrdets resolution nr . 687 tillod Irak kun jeblikkelig adgang til 20 % af de installationer , der var under mistanke .
Vi m erindre , at den eneste grund til , at UNSCOM-inspektionen og sanktionerne til at hndhve den stadig er til stede , er , at Saddam ikke vil afvikle sine massedelggelsesvben , og at han heller ikke vil lade UNSCOM gre det arbejde , som FN ' s Sikkerhedsrd har givet det mandat til at gre .
<P>
Folk stiller helt naturligt sprgsmlet : Hvorfor er dette vigtigt ?
Svaret er efter min opfattelse klart .
Saddam Hussein har brugt massedelggelsesvben fr .
Han gjorde det imod naboen , Iran , under krigen mellem Iran og Irak i 80 ' erne .
Han har brugt dem imod sit eget folk .
For ti r siden i nste mned kastede kan kemiske vben ned over en by i det nordstlige Irak .
Byen Halabjas 5000 indbyggere , herunder mange kvinder , brn og gamle mnd , blev drbt .
<P>
EU-medlemsstaterne str forenede i et hb om , at der kan findes en diplomatisk lsning p den nuvrende krise .
Vi sttter helt bestemt alle initiativer , der sigter p at n dette ml . Her til morgen , hvor De Forenede Nationers generalsekretr har fet Sikkerhedsrdets opbakning til sin mission til Bagdad , nsker vi ham alle al mulig succes .
Men vi ved , at Saddam ikke hidtil har syntes at nske en diplomatisk lsning .
Han fastholder stdigt at lgge hindringer i vejen for UNSCOM .
Han fastholder stdigt at lgge hindringer i vejen for det internationale samfunds nske .
Han krver , at inspektioner af skaldte prsidentpaladser skal vre ngangsforestillinger og ikke lbende som krvet i henhold til Sikkerhedsrdets resolution nr . 687 .
<P>
EU-medlemsstaterne mener , at enhver diplomatisk lsning skal tillade UNSCOM fuld og betingelsesls adgang til alle installationer i henhold til det mandat , det fik gennem FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Vi mener , at Saddam Hussein skal overholde de relevante Sikkerhedsrdsresolutioner .
<P>
Den nuvrende strid om prsidentpaladserne blotlgger den irakiske propaganda om , at det er sanktionerne , der er rsagen til det irakiske folks trngsler og lidelser .
Det afviser vi .
Der er ingen sanktioner , og der har heller aldrig vret nogen sanktioner imod import af fdevarer og medicin .
Disse er mangelvarer i Irak , fordi Saddam Hussein konsekvent har ngtet at bruge penge p sit eget folk og i stedet har foretrukket at bruge dem p sin egen komfort og sine vbenprogrammer .
<P>
Den Europiske Union str forenet i sin bekymring for det irakiske folks humanitre lidelser .
EU-landene i Sikkerhedsrdet i New York er get i spidsen for at forsge at mindske de vrste lidelser .
Programmet olie-for-fdevarer , hvorunder Irak har lov til at eksportere begrnsede mngder af olie til gengld for humanitre produkter , blev frste gang tilbudt Irak i sommeren 1991 , som det anfres i FN ' s Sikkerhedsrds resolution nr . 706 .
Det var ikke fr fem r senere , at Saddam Hussein beskmmet mtte acceptere FN ' s Sikkerhedsrds resolution nr . 986 , der etablerede det nuvrende olie-for-fdevareprogram .
<P>
De EU-medlemsstater , der nu sidder i Sikkerhedsrdet , er get i spidsen med at tage de seneste henstillinger fra FN ' s generalsekretr om at fordoble mngden af olie , som Irak kan slge under dette program , og gre dem til en sikkerhedsrdsresolution .
Jeg hber meget strkt , at denne resolution vil blive vedtaget i denne uge .
Den vil bringe yderligere humanitre fordele til det irakiske folk .
<P>
Men lad os ikke glemme , at det er FN og ikke Saddam , der er ansvarlig for dette .
Det er ikke overraskende .
Man behver ikke at kikke langt for at finde beviser p Saddam Husseins regimes brutaliteter .
Jeg anbefaler medlemmerne at lse en rapport af Max van der Stoel , der er FN ' s srlige menneskerettighedsudsending i Irak .
I de seneste seks mneder har han udarbejdet en forfrdende liste over krnkelser af menneskerettighederne udfrt af Saddam Hussein og hans klike .
Van der Stoels seneste rapport beskriver menneskerettighedssituationen i Irak som " forfrdelig  .
Han konkluderer : " Militrdiktatursystemet krver , at der finder menneskerettighedskrnkelser sted for at at vre i stand til at bevare magthavernes position og privilegier .
Mord er rutine .
Prisen for at kritisere regimet er henrettelse .
Saddam Hussein besluttede for nylig , at hans fngsler var overfyldte .
Hans lsning var at henrette alle dem , der havde vret fngslet i mere end femten r .
Over tusind mennesker blev myrdet . 
<P>
Lad mig gentage , at EU-medlemsstaterne str forenede i deres nske om at se den nuvrende krise lst diplomatisk .
Det er det budskab , Kofi Annan bringer med til Bagdad fra os alle .
Lad os hbe , at Saddam reagerer positivt og samarbejder fuldt ud med FN ' s Srlige Inspektionsgruppe .
<SPEAKER ID=33 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionens holdning til denne konflikt er , at verdenssamfundets frste prioritet for jeblikket er , at man en af de nrmeste dage vil n frem til en aftale med den irakiske regering , som betyder , at vi kan undg en militr indgriben , som ingen i princippet nsker .
<P>
Den mest kompetente instans til at lse konflikten er uden tvivl De Forenede Nationer .
Derfor sttter Kommissionen , som det lige er blevet bemrket af Rdets formand , ogs fuldt ud FN  s Sikkerhedsrds og isr generalsekretrens aktiviteter med henblik p at sikre , at Sikkerhedsrdets resolutioner opfyldes fuldstndigt af de irakiske myndigheder .
Vi hber og nsker , at de forhandlinger som generalsekretren frer i jeblikket kan afvrge konflikten , sledes at UNSCOM uhindret kan genoptage deres effektive inspektioner til opfyldelse af de omtalte resolutioner .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Hr .
Marn , det er lang tid siden , at jeg har vret ude for en s kort redegrelse her i salen : jeg tror , at ogs de vrige kolleger er slet af undren over denne kortfattethed fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , min gruppe er meget bevidst om det ansvar , den brer i forhandlingerne her i dag .
Inden for denne gruppe har vi parlamentsmedlemmer , der reprsenterer ni socialisk og socialdemokratisk ledede regeringer i Unionen , og disse partier deltager i regeringssamarbejde i yderligere tre af de 15 .
Vi foregiver ikke , at det er nemt at finde frem til en flles holdning i betragtning af den brede vifte af synspunkter , der er reprsenteret ikke bare i disse 12 regeringer men ogs blandt de befolkninger i Den Europiske Union , som vi reprsenterer .
Men jeg vil gerne hylde mine kolleger , der har strbt efter at finde principper , der er flles for os alle , og som forener os i denne beslutning , der er en af de vanskeligste livsvigtige beslutninger , som dette Parlament har stet over for siden 1994 .
<P>
Frst m vi huske p , at vi , i Europa-Parlamentet , ikke disponerer over hre , fly , bomber eller hangarskibe .
Lad os vre helt rlige : vi har ikke en gang en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der fortjener dette navn .
Vi har i de senere r i klare vendinger fremsat vores kritik over de manglende fremskridt , der er gjort inden for FUSP , og isr vores utilfredshed med bestemmelserne i Amsterdam-traktaten i denne henseende .
S jeg tror , vi br udvise en smule ydmyghed i vores beslutningstagning p dette omrde og sttte de af vores kolleger af alle politiske observanser , der vil komme til at st over for at skulle trffe en beslutning om dette sprgsml i de nationale parlamenter , for de vil virkelig st med det meget store ansvar for de medborgeres liv , som er i militret , og for de mange tusinde irakiske borgeres liv , som er udsat for risiko .
I erindring om alt dette har min gruppe kun tre vsentlige strategiske politiske punkter , vi nsker at fremfre i denne debat .
<P>
For det frste insisterer vi ubetinget p , at Saddam Hussein skal overholde alle FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner fuldt ud og lade FN ' s vbeninspektrhold f uhindret og ubetinget adgang til alle installationer p irakisk territorium .
Der kan ikke vre tale om noget kompromis om dette .
Disse FN-resolutioner om Irak udgjorde et sandt fremskridt ved at indlede en proces med tilsyn og kontrol med afvbningen .
FN viste , hvad fremtiden kunne byde p med hensyn til en sikrere verden .
Hvis vi dengang som nu er serise i vores arbejde , m vi ikke lade Saddam Hussein trodse det internationale samfund .
<P>
For det andet mener min gruppe , at De Forenede Nationer er det eneste organ , der er retmssigt ansvarligt for denne politik .
Vi vil gerne give vores helhjertede sttte til FN , og isr vil vi takke generalsekretren for det store arbejde og det engagement , han har lagt i sit forsg p at lse denne krise ved diplomatisk og politisk pres .
Vi nsker ham alt vel p hans mission til Bagdad , Vi mener , at det er FN ' s Sikkerhedsrds rolle at mdes p dette tidspunkt for at tage det irakiske problem op til fornyet overvejelse .
<P>
Jeg m fortlle Dem , at der er nogle folk i min gruppe , der er fuldt og helt overbeviste om , at FN og kun FN br beslutte , hvad det nste skridt skal vre .
De argumenterer imod enhver militr aktion , der ikke er godkendt af FN ' s Sikkerhedsrd .
De udgr godt nok ikke flertallet af min gruppe , men det afholder dem ikke fra at argumentere usvkket for en hndhvelse af eksisterende FN-resolutioner ; og de nrer heller ikke noget nske om at give Saddam Hussein hb om , at han vil vre i stand til at vige uden om vores beslutsomhed , nr det glder om at berve ham ethvert potentiale til at skade regionen og verden med sine massedelggelsesvben .
De argumenterer snarere for behovet for et nyt FN-mandat , fordi de er bange for at pfre den irakiske civilbefolkning , der er de egentlige tabere her , dd og delggelse ; fordi ogs de har problemer med at forst formlet med et militrangreb p Irak ; og fordi de er s inderligt bange for , at et overilet militrangreb kan starte en storbrand i Mellemsten , der vil drbe og delgge i et omfang , der ikke er set i mange r .
Der er ikke et eneste medlem af min gruppe , der ikke deler denne gru .
<P>
Strsteparten af os mener imidlertid , at det FN-ledede initiativ til en politisk og diplomatisk lsning br vre i centrum for vores parlamentariske aktion her og nu .
<P>
For det tredje er min gruppe engageret i olie-for-fdevareprogrammet og i det yderligere program , som Kofi Annan har foreslet med henblik p at sttte det irakiske folk .
<P>
Jeg ved , at Rdet ( almindelige anliggender ) har situationen i Irak p dagsordenen for sit mde nste mandag , den 23. februar .
Jeg hrer Dem sige , at de har holdt Deres partnere i Den Europiske Union informeret .
Efter vores mening er information ikke nok .
Parlamentet har brug for , at Rdet nr frem til en flles holdning for Den Europiske Union .
Vi anerkender vanskelighederne ; vi anerkender den manglende prcision og reelle kompetence i Traktaten om Den Europiske Union , men vores Union er om noget en reel model til konfliktlsning .
<P>
Jeg beder Dem om at bruge hver eneste drbe af styrke og vision , som formandskabet kan mnstre , p at give Den Europiske Union en ledende rolle i verden hvad dette sprgsml angr .
Giv os en Europisk Union , som dens folk kan vre stolte af .
Og vis os , at Den Euopiske Union er mere end blot ord i en traktat .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kolleger , varigheden af den tale , som kommissr Marn holdt , skulle mske symbolisere , at man ikke lngere har s meget tid .
Jeg tror , hr. formand for Rdet , at vi skal holde os n ting for je : Hvis Den Europiske Union var i stand til at finde frem til et flles standpunkt , s ville budskabet til Saddam Hussein mske ogs vre tydeligt , nemlig at han ikke kan lege kispus med verdenssamfundet .
<P>
Det er igen et bevis p , at vores manglende evne til at formulere en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke medfrer , at vi undgr krig , men at vi snarere lader en krig blive mere sandsynlig .
Derfor ville det gavne freden , hvis europerne blev bedre til at g aktivt ind i sdanne sprgsml .
Jeg hber , at de politiske ledere og udenrigsministerierne snart indser det , s fornuftige mekanismer for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan trde i kraft .
<P>
Vi nsker alle diplomatiske lsninger .
Et krigerisk opgr skal undgs .
Derfor er min gruppe ogs fuldt og helt af den opfattelse , at Kofi Annans mission p fredag skal have al den sttte , der er ndvendig , for at umuliggre et krigerisk opgr .
Vi nsker ham al mulig held og lykke .
Men det skal st klart , at missionen skal resultere i , at alle FN ' s resolutioner skal overholdes , og at der ikke kan blive tale om et kompromis om inspektionerne med henblik p at destruere massedelggelsesvben i Irak .
<P>
I Irak er der biologiske og kemiske massedelggelsesvben , som er forbundet med udviklingen af raketprogrammer , som ikke kun udgr en fare for de umiddelbare omgivelser i Mellemsten , men som p mellemlangt og langt sigt ogs kan udgre en stor fare for os selv og vores folkeslag .
Af den grund er der en stor interesse i , at de bliver destrueret .
<P>
Vi str i den vanskelige situation at skulle vlge mellem muligheder , hvoraf ingen er behagelige .
Men jeg mener , at hvis man intet foretager sig og lader Saddam Hussein fortstte med sine numre , sdan som han har gjort det i syv r med folkefllesskabet , vil det fre til , at massedelggelsesvbnene breder sig , og s str vi dr som en tandls tiger , der har mistet enhver form for autoritet i verden .
Derfor skal det , hvis FN ' s resolutioner ikke bliver fuldstndig anerkendt og anvendt i den nrmeste fremtid , vre muligt at tage yderligere skridt for at tvinge Saddam Hussein til at overholde resolutionerne .
Hvis det skulle fre til et militrt opgr , vil de ansvarlige ikke vre dem , der gr ind for overholdelsen af folkefllesskabets beslutninger , men dem , der ikke efterkommer FN ' s beslutninger , nemlig Saddam Hussein .
Vi br gre dette ansvar klart for alle og st bag sdanne beslutninger .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , kre kolleger , jeg tror , jeg vil foreg med et godt eksempel p konsekvens og p sammenhng ved dels at sge at overg kommissionsformanden , hr .
Marn , dels ved at bekrfte ord til bl. a. samtlige udtalelser fra fru Green , hvis beslutningsforslag vi har tilsluttet os , selvom vi har udarbejdet et beslutningsforslag vedrrende samme emne , idet alle hendes udtalelser efter vores opfattelse er helt rigtige og velbegrundede .
Men det m ogs siges , at der er visse sager , der ligefrem kalder p forsamlingens handlekraft , nrvr og ansvarlighed .
<P>
Trods meningsudvekslingerne og den enkeltes evne til at lgge oplysninger og synspunkter frem , hvilket s afgjort beriger debatten , er der i sidste ende kun n eneste lsning , nemlig at tilskynde alle parter til at respektere FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
<P>
Jeg tror , at en eventuel krnkelse fra Saddam Hussins side af en sdan resolution vil indebre en alvorlig trussel mod ligevgten i vores civilsamfund og pfre en befolkning , der allerede lider under restriktioner , yderligere skade . Dette er et andet af de aspekter , vi ikke kan se bort fra .
Disse aspekter br ogs tages op i et andet forum , men i denne forsamling br vi isr insistere p , at FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner overholdes af alle .
<P>
Denne debat giver mig ogs anledning til at fremstte en yderligere betragtning , som hverken er den frste og - frygter jeg - desvrre heller ikke den sidste ; jeg tnker p svagheden ved vores flles udenrigs- og forsvarspolitik - et forhold , fru Green ogs ppegede .
Dette er et alvorligt underskud , som Europa-Parlamentet bestemt br medvirke til at afhjlpe , navnlig i kraft af den komplementre karakter , der karakteriserer Unionen .
Vi br opfordre alle medlemsstaters regeringer til at overveje dette sprgsml og gre sig klart , at dette er en ndvendighed , som begivenhederne understreger den ene gang efter den anden .
<P>
Hvad kan vi da udrette ?
P vegne af min gruppe udtrykker jeg nsket om , at Kofi Annans mission lykkes , og navnlig at EuropaParlamentet gr sig interne overvejelser om , hvorledes et underskud af denne art kan fjernes .
Vi kan fremst som et sandfrdigt udstillingsvindue for alle de vanskeligheder , vores kontinent gennemlever , men vi kan ogs fremst som et vigtigt og udmrket eksempel p , hvad en fri meningsudveksling og specielt hvor meget politisk og social stabilitet og samhrighed betyder .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , den liberale gruppe lgger stor vgt p respekten for den internationale retsorden og Sikkerhedsrdets udtalelser og resolutioner .
Det glder ikke kun med hensyn til Irak , men ogs i alle andre tilflde , srligt i nrheden af Irak .
<P>
Det skal gres Saddam Hussein helt klart , overbevisende , at han skal give inspektionsholdene ubetinget og ubegrnset adgang .
UNSCOM ' s integritet og uafhngighed skal derfor ogs respekteres fuldt ud af Irak .
Saddam forst - men han slipper stadig fra det efter mange rs obstruktion - at der er en grnse .
<P>
Det internationale samfund skal s vidt muligt optrde i enighed for at give det diplomatiske pres maksimal virkning .
Militr indgriben br undgs , men effektivt pres p mennesker eller diktatorer som i Irak er ikke muligt uden en trovrdig militr trussel , og det er netop denne militre trussel , der muliggr diplomatisk succes .
<P>
Europa skal spille sin rolle i denne succesrige internationale indsats .
Jeg beklager at mtte sige det , men det er dog en smule beskmmende at konstatere , at Europa p ny er splittet helt ind til marven .
Med al respekt for det britiske formandskab , i jeblikket spilles denne rolle ikke sdan , som vi havde tnkt os det .
Generalforsamlingen drfter frst Irak p mandag og hidtil har formandskabet benbart ikke fundet det ndvendigt , at Unionen skulle vre forum for denne sag .
Vi har naturligvis stadig ingen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europiske enhed havde muligvis gjort forskellen .
I mellemtiden griner Irak og Saddam i det skjulte .
<P>
Lad udtalelsen i dag i Parlamentet vre den frste impuls til en flles EU-optrden , der gennemfres effektivt og trovrdigt , ogs i FN .
Frankrig og Rusland m forst , at vi ikke kan vente evigt p indrmmelser fra Irak , der aldrig kommer .
Det undergraver den internationale retsorden , skaber en farlig prcedens og giver verden et enormt arsenal af massedelggelsesvben .
Derfor m Unionen i sin helhed klart sttte USA , udve et trovrdigt pres p Irak og lave en klar strategi og " contingency planning  i tilflde af en militr intervention .
<P>
En strategi p lngere sigt krver derfor ogs interesse for de andre lande i regionen .
En sdan intervention krver ikke en ny FN-resolution .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Coates">
Hr. formand , hvis USA ' s og de allierede styrkers bombning og invasion af Irak ensidigt bliver indledt som planlagt , vil det vre en mangedobbelt uretfrdighed .
<P>
For det frste vil den drbe mange irakiske borgere , der er fuldstndig uskyldige i nogen forseelse imod USA eller imod dets reelle eller indbildte interesser .
For det andet er der , hvis det som hvdet er regimets diktatoriske karakter , der er rsagen til militraktionen , masser af andre diktaturer , som der ikke er planlagt nogen aktioner imod .
P samme mde kan man sige , at der , hvis manglende overholdelse af FN-resolutioner er et kriterium for at indlede krig imod en stat , er masser af andre stater , man kunne bebrejde for det samme .
For det tredje vil en ensidig aktion underminere og miskreditere FN , for kun en beslutning truffet af Sikkerhedsrdet kan legitimere en aktion imod en medlemsstat .
<P>
Selektive ensidige straffemissioner har intet at gre med udviklingen af folkeretten .
Nr man undlader at undersge muligheden for flles beslutningstagning i EU , svkker og miskrediterer det desuden Unionen og udstter formandskabsinstitutionen for alvorlig kritik .
I dette tilflde har formandskabet ensidigt truffet afgrelse om , hvad der skulle gres uden at tage hensyn til nogen andre meninger , der mtte findes i andre medlemsstater .
Alle disse alvorlige problemer underminerer folkerettens institutioner .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har fremsat et forslag til flles beslutning sammen med De Grnne , og vi opfordrer intrngende medlemmer af andre politiske grupper i dette Parlament svel som politiske partier , borgerlige foreninger , trosretninger og kulturelle organer over hele Europa til at opponere imod denne militre optrapning og opfordre alle EFmedlemsstater til at afvise at sttte den .
De , der mtte sttte denne appel , vil blive inviteret til at mdes for at n til enighed om deres planer med hensyn til en kampagne til fordmmelse af voldelige og illegale aktioner udfrt af enkeltstater og fastslelse af FN ' s suvernitet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , under Golfkrigen i 1991 smed USA og dets allierede p 42 dage 277 . 000 tons bomber over Irak .
Det vltede ikke Saddam Husseins totalitre voldsregime .
I de efterflgende syv r har Irak vret udsat for en massiv international blokade .
Heller ikke det har vltet Saddam Husseins militrdiktatur .
Derimod har disse handlinger , iflge Unicef , frt til , at 4.500 brn under fem r dr hver mned .
Spdbrnsddeligheden er steget fra 24 til 98 pr. tusind fdsler .
Sygdomme som kolera , polio og gulsot er mangedoblet .
I et nyligt sammendrag siger the Middle East Council of Churches : The West wants to punish the leaders of Iraq , but the ones bearing all the burden are ordinary people .
<P>
Nu vil USA ' s prsident skjule sine indenrigsproblemer med en ny bombekrig mod Irak , uden hensyn til FN , som USA jo systematisk saboterer , en krig , som vil forge civilbefolkningens lidelser , uden at lse problemet med massedelggelsesvbnene .
<P>
De Grnne sttter naturligvis Kofi Annan .
Vi mener selvflgelig , at Irak skal flge FNs resolutioner , men det glder ogs for andre stater , som er genstand for FN-beslutninger .
Vi nsker naturligvis , at massedelggelsesvbnene skal vk fra Irak ; de skal vk fra alle andre lande ogs .
Vi strber efter en retfrdig verdensorden , hvor der kan vre behov for politimssige indgreb .
Det skal imidlertid ske af FN , ikke ensidigt af USA .
<P>
Hvor ofte har ikke reprsentanter for de partigrupper , som nu str bag den udvandede og krigsfremmende flertalstekst , beklaget sig over USAs verdenshegemoni ?
Hvor stdigt har de ikke krvet et effektivt EU-alternativ ?
Men nu , hvor sandhedens time er inde , hvor den amerikanske husbond fljter , s logrer Green og Brok , Bertens og de andre lydigt med halen .
Det betyder , at EU nu medvirker i civilisationernes krig : vest mod den arabisk-muslimske verden , for sdan bliver det jo .
Hele den arabiske verden , endda rkefjenden Syrien , str nu bag Irak , ikke fordi de kan lide Saddam Hussein , men fordi de ser det , der sker , som et angreb fra vest mod hele den arabisk-muslimske kultur .
<P>
EU kunne her have spillet en strategisk fredsrolle .
EU kunne vre trdt frem med et ordentligt indholdsmssigt alternativ til USAs  kanonbdsdiplomati  .
Men nr det kommer til stykket , stikker visse EU-landes gamle koloniale " hestefod  alts frem .
Det historiske had mod arabere vlder frem .
De kvalme religise fordomme mod islam breder sig og forvandler EU ' s magtelite til lydige slaver p den amerikanske triumfvogn .
Det betyder ogs , at EU ' s gode rygte - det har nemlig haft et godt rygte i den arabiske verden - forsvinder .
EU ' s trovrdighed i Palstina , hvor man har gjort en konstruktiv indsats , ofres .
Hele Middelhavssamarbejdet kommer i risikozonen .
Det er tragisk , det er beklemmende , det er skammeligt .
En sttte til den flles resolution fra De Grnne og GUE / NGL ville kunne undg alt dette .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , vi kan alle godt mrke p alvoren af vores forhandling , at nogle politiske grupper fra vores Parlament er klar over deres ansvar , som er usdvanligt stort .
Vores Parlament har en reel magt til at f indflydelse p krig eller fred , og jeg vil nu fortlle , hvorfor Gruppen Europisk Radikal Alliance har besluttet , uden entusiasme , men fuldt ud bevidst om de forskellige konsekvenser , at slutte sig til den beslutning , der er flles for fire grupper .
<P>
Der er tre rsager til dette .
For det frste afviser vi den karikaturlignende beskrivelse , der har det irakiske diktatur p den ene side og den amerikanske imperialisme p den anden side , og som ikke holder med nogen af parterne .
For det andet mener vi , at Den Europiske Union ikke forholder sig neutralt i den konflikt , der indledtes i 1990 , og at det ogs drejer sig om vores grundlggende opfattelse af frihed .
Og for det tredje mener vi , at hvis Irak ikke under pres fra diplomatiet retter sig efter FN ' s resolutioner , s bliver vi , uanset hvad det m koste os , ndt til at tage militre midler i brug , ellers eksisterer international ret ikke lngere .
<P>
Vi er dog alligevel meget tilbageholdende , ligesom mange medlemsstater , men ogs ligesom USA ' s arabiske eller tyrkiske allierede .
Vi ved godt , at dem , der vil tage vbnene fra Irak , er de samme som dem , der har forsynet Irak med vben ; at dem , der fordmte det irakiske eventyr i Kuwait , benytter sig af det dobbelte protektorat for Libanon ; at UNSCOM ' s opgave i manges jne snarere er at tjene Amerikas interesser end at vre et redskab for De Forenede Nationer ; at den nuvrende embargo og den fremtidige krig gr ud over eller vil g ud over civilbefolkningen i meget hjere grad end de ansvarlige for svel embargoen som krigen ; og at USA ' s allierede ville blive meget hrdere ramt af en ny international krise end Amerika .
<P>
Alt dette ved vi godt , og vi beklager ogs , at det britiske formandskab troede , at det uden overhovedet at holde et formelt mde i Rdet for generelle anliggender kunne give udtryk for sin nationale mening og sledes understrege tomheden i Unionens diplomati .
Alt dette ved vi godt , men vi ptager os vores ansvar ved at stemme ja til beslutningen og ved at lgge vgt p flgende punkter .
For det frste er det kun FN , der har magt til at tvinge Irak til at overholde FN ' s resolutioner .
For det andet vil der ikke retmssigt kunne ske noget militrt indgreb , hvis ikke Sikkerhedsrdet frst har truffet beslutning herom .
For det tredje skal Unionen sttte FN ' s generalsekretrs mission fuldt ud og bekrfte den absolutte frsteprioritet , som den giver en diplomatisk lsning .
<P>
Det er p grund af fordelen ved disse tre punkter , at vores gruppe vil godkende en tekst , der tydeligt omtaler den militre lsning som den eneste , der kan gre det diplomatiske pres trovrdigt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , at nationerne skal respekteres , og at folkene ikke skal ydmyges , det er grundreglen for den internationale livsfrelse .
Denne regel br glde for alle og navnlig for de svageste nationer og de skrbeligste stater , som det internationale fllesskab ikke har til opgave at svkke eller destabilisere , men tvrtimod at styrke , og som i den arabiskmuslimske verden er den bedste modvgt mod islamismens udvikling .
<P>
Ud over Saddam Husseins person br det internationale fllesskab derfor frem for alt tage hensyn til Irak og dets integritet samt det irakiske folk og dets suvernitet .
<P>
Det internationale fllesskab skal passe p ikke at kaste sig ud i nogle uansvarlige handlinger , der ville blive opfattet som en underlig fokuseren p Irak , som en mistnkelig forflgelse og som et upassende overgreb p Iraks suvernitet .
Det ville blot i endnu hjere grad knytte den irakiske befolkning og en stor del af den arabiske offentlighed til Saddam Hussein .
Det ville fremkalde nogle meget fjendtlige reaktioner over for Vesten i den arabiske verden , og det ville risikere at fre til et oprr i de besatte omrder .
Sdanne konsekvenser ville vre ude af proportion med inspektionernes forml , der i vrigt ikke ville blive berrt af et militrt angreb .
<P>
Hvis det ml , der reelt forflges , er at de irakiske myndigheder til fulde skal overholde De Forenede Nationers resolutioner , der foreskriver en total afrustning af landet , s m man begynde med at konstatere , at Irak i dag ikke lngere udgr en trussel for sine naboers sikkerhed .
Irak har ikke lngere nogen atomvben , og mngden af deres raketter er under kontrol .
Hvis Sikkerhedsrdet mener , at det er ndvendigt med flere inspektioner og kontroller for s vidt muligt at opspore de eventuelle kemiske og biologiske vben , som Irak skulle have , s br dette resterende sprgsml kunne lses ved hjlp af en politisk dialog .
Dette forhindrer hverken det pres eller de trusler , som kan vre nyttige i forhandlingerne med en snu og foruroligende diktator , der dog blev fastholdt ved magten i 1991 .
<P>
Dette pres vil vre s meget mere effektivt som irakerne bliver positivt ansporet til at samarbejde med De Forenede Nationer , og den bedste mde , man kan gre dette p , er definitivt at bringe Iraks skadelige udelukkelse til ophr ; en udelukkelse , der er en flge af en embargo , som nu i mere end syv r har ramt civilbefolkningen meget hrdt , og hvis totale fiasko det ville vre p tide at konstatere .
Denne embargo har svkket samfundet , men ikke Saddam Hussein eller regimets politiske og militre elite .
Den har bde delagt produktionsforbindelserne og forstrket bndene mellem Saddam Hussein og hans folk .
Det er derfor absolut ndvendigt , at denne embargo ophves , og heldigvis foreslr visse europiske diplomatier dette , samtidig med at de deltager aktivt i den politiske dialog med Irak , og alt imens de minder om , at det alene er Sikkerhedsrdets opgave at bedmme , hvorvidt Irak overholder de resolutioner , det har vedtaget , samt at drage konsekvenserne heraf .
<P>
Disse diplomatier taler ganske vist ikke alle med samme stemme , men de taler meget hjt , og det er derfor , at Europa , med sin forskellighed , er en vigtig deltager i denne krise .
Europa bliver lyttet til , og det griber via sine talsmnd fra de mest aktive medlemsstater ind p en meget mere effektiv mde , end hvis det af al magt havde forsgt at fastlgge en flles holdning for alle .
En sdan flles holdning kunne have risikeret at vre temmelig ubetydelig og ret langsom om at dukke op , hvorimod en krisesituation som den , vi oplever nu , krver en rask beslutning og en hurtig reaktion .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Hr. formand , rede kolleger , det er med beklagelse , jeg konstaterer , at vi endnu en gang medvirker i et goldt ritual , der risikerer at blive bervet - hvis dette ikke allerede er tilfldet - ethvert konkret modstykke som flge af mangelen p en trovrdig udenrigspolitik , der er flles for de femten medlemsstater .
Vi er klar over , at det ikke er let at skabe overensstemmelse mellem de politiske strategier hos stater , der i tidligere rtier ofte har haft afvigende og i visse tilflde ligefrem indbyrdes fjendtlige historiske forlb og interesser , men vi beklager mangelen p ethvert initiativ i retning af at mindske modstningerne p grundlag af flles og umistelige principper .
<P>
For det frste : Overholdelsen af traktater og internationale aftaler ; man kan ikke gre brug af den amerikanske allierede , nr det er belejligt , og derefter svigte denne , nr det passer n .
I Italien er der et ordsprog , der siger : " klare aftaler er en garanti for et langt venskab  .
Lad os derfor indg klare aftaler med vores allierede .
<P>
For det andet : Overholdelse af menneskerettighederne , der er en mrkesag for Europa-Parlamentet , som br st stejlere p , at der ikke br indgs bilaterale aftaler mellem de enkelte medlemsstater og lande , der ikke kan afgive garantier i denne retning , isr nr der er tale om lande som Irak , der besidder destruktive vbenarsenaler , der udgr en fare for befolkningen i hele regionen .
<P>
For det tredje : FN , hvis prrogativ br forblive intakt , hvis resolutioner uden tven og nlen br accepteres af alle pagtens medlemmer , br spille en stadig mere fremtrdende rolle , navnlig p det diplomatiske plan .
<P>
Nr dette er sagt , str det klart , at Alleanza Nationale-delegationen kun kan hbe p et heldigt udfald af de igangvrende diplomatiske initiativer , isr det initiativ FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , der m betragtes som helt uvildig , har taget nsten uden tidsgrnse .
Dette isr for at afvrge de katastrofale virkninger af en konflikt , der ville g voldsomt ud over civilbefolkningen , isr de svageste grupper , brnene og de ldre , som stadig lider hrdt under virkningerne af den foregende krig .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. nstformand Marn , jeg tror , at Saddam Hussein og hans regime vkker afsky hos alle her i salen .
P det punkt kan der ikke vre nogen form for forstelse .
Alligevel skal vi i betragtning af det politiske klima , isr i det arabiske omrde , vre klar over , hvornr og under hvilke betingelser et militrangreb kan blive en succes .
Europa skal efter min mening isr krve tre ting , i solidaritet med den amerikanske politik uden dog p nogen mde at vre underordnet den .
<P>
For det frste : Formlet med et eventuelt militrangreb skal vre klart .
Det har hidtil ikke stet helt klart for mig .
Der skal ogs vre en s stor sandsynlighed som muligt for , at situationen efter et militrangreb nu ogs bliver bedre , bedre for freden , bedre for udviklingen i hele Mellemsten .
<P>
For det andet : Det er indiskutabelt - EU og isr kommissr Marn , og ogs rdsformanden har flere gange gjort opmrksom p det - at situationen i Mellemsten ikke forbedrer forholdet , men forvrrer det .
Indtil for nogle r siden kunne man stadig organisere s mange arabiske lande som muligt i en koalition mod Saddam Hussein , hvilket er umuligt i dag .
Det er en kendsgerning , at Netanjahus regering frer en obstruktionspolitik , det er en kendsgerning , uden i vrigt at drage paralleller , at Israel hverken anerkender eller gennemfrer en FN-resolution om Libanon .
Det giver en drlig stemning i de arabiske lande , og vi skal vre klar over , at ethvert angreb , som ikke er meget velovervejet , meget velgennemtnkt og godt stttet , vil forvrre stemningen yderligere .
Det skal Europa vre opmrksom p .
<P>
Sidste punkt : FN ' s rolle . Nu vil jeg ikke sige , at Sikkerhedsrdet absolut skal trffe en beslutning .
I den forbindelse er der flere juridiske fortolkninger .
Men n ting skal vi alle vre klar over : Jo svagere tilslutningen i Sikkerhedsrdet og i FN er , desto mere negativt vil alle flgerne blive isr med hensyn til forholdet mellem den vestlige verden og de arabiske lande .
Det skal vre Europas opgave at f USA til at sttte FN fuldt og helt , f.eks. i forbindelse med denne rejse , men ogs at srge for s bred en enighed som muligt i Sikkerhedsrdet , ellers bliver militrangrebet et slag i ansigtet p araberne og i sidste ende ogs et slag i ansigtet p europerne , som gerne vil have et godt forhold til den arabiske region .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil sige , at det har vret meget interessant at hre , hvordan Rdets formand har givet os en oplysende redegrelse om , hvad der foregr i Irak .
Det vidste vi allerede fra avisen .
Vi ville faktisk meget hellere have hrt noget andet . For det irriterende er , at jo vigtigere og mere akut temaet er , desto mindre synligt er Rdet i udenrigsanliggender .
Det er en farlig ting .
<P>
Hvis der kommer noget fra Rdet , s er det tynde kompromiser , der kan ndre sig fra den en dag til den anden , som der ikke er helt enighed om .
I betragtning af at verden forventer noget meget bedre af EU , fordi vi er en konomisk kmpe , er det srdeles farligt , at Rdet er s usynligt .
Borgerne i EU mener , i henhold til meningsmlingerne , at Den Europiske Union frst og fremmest er ansvarlig for udenrigsanliggender , og Unionen ptager sig ikke rigtigt dette ansvar .
Derfor er Rdet i almindelighed ikke en del af lsningerne , men en del af problemet .
Det britiske formandskab - vi havde forventet en ny , frisk indsats - havde kunnet gre et forsg p at undg dette : At vre en del af problemet .
<P>
Desvrre har det britiske formandskab kun handlet nationalt og faktisk glemt sin opgave som leder af Unionens udenrigspolitik .
Nu lber Storbritannien som en stolt terrier ved siden af den amerikanske elefant og siger : Hr hvor vi sammen gr rundt og stamper .
Hvis der er noget , der kan bidrage til at undg krig , s er det en solid EU-optrden .
Den kan udrette noget .
En solid optrden af Den Europiske Union , der ikke giver plads til falske forhbninger eller manipulation af tyranner .
Denne klarhed manglede i tilfldet Bosnien .
Det britiske standpunkt er nu mere klart . Der er olie p spil .
I Bosnien , har britiske officerer dengang fortalt mig , var der ikke olie p spil .
Dengang en ringe holdning , nu et klart standpunkt .
Heldigvis .
Men kun som land .
Der ikke noget standpunkt fra Den Europiske Union , fra Rdet vedrrende Irak og ikke om Algeriet .
Parlamentets beslutning skal nu bde p denne unormale situation for i nogen grad at udfylde dette vakuum .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , jeg mener , det er en eufemisme at pst , at Bagdad-regimets legitimitet mildest talt er tvivlsom , nr man tnker p , at dette regime er mistnkt for forbrydelser mod menneskeheden , krigsforbrydelser og folkedrab .
I en bredere sammenhng forsger Saddam Hussein at legitimere sig i verdensoffentlighedens jne - det glder isr udviklingslandene - som frontkmper i kampen mod den amerikanske imperialisme - og mere generelt den vestlige imperialisme - iflge en dualistisk anskuelse , de tilhrer en anden tid .
<P>
Det br kraftigt understreges , at ingen i Europa nsker eller kan nske sig krig mod Irak .
En diplomatisk lsning p krisen m s absolut foretrkkes , men netop derfor er det af den allerstrste betydning - sledes som det allerede er understreget fra flere sider - at Den Europiske Union og de enkelte medlemsstater med al styrke kompenserer for en vis forkastelig og interesseret trghed , som udvises af visse indflydelsesrige medlemmer af det internationale samfund .
<P>
Samtidig er det ndvendigt , at Den Europiske Union ikke overlader styringen af krisen fra vestlig side til USA og Det Forenede Kongerige alene .
Derfor er jeg noget overrasket over den undvigende holdning , Rdet " almindelige anliggender  har udvist , og den - tillad mig - lakoniske form , erklringen fra Kommissionens reprsentant har antaget .
<P>
Et politisk tomrum - specielt p det internationale plan - er af det onde ; vi br for vores vedkommende undlade at bidrage til , at et sdant tomrum opstr ; i givet fald har vi kun os selv at takke , hvis et sdant tomrum udfyldes af andre .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , vi er alle enige om , at Irak skal opfylde de internationale resolutioner .
Jeg vil gerne vide , om vi ogs deler det synspunkt , at det ene og alene skal vre De Forenede Nationer , som skal opn denne aftale , og om vi ogs er enige i , at det skal ske p en fredelig mde ved hjlp af politiske og diplomatiske metoder .
<P>
Vi sttter naturligvis FN  s generalsekretr hr . Kofi Annans forhandlinger , men jeg hber , at de ikke ender med at blive offer for vores egne vben .
Alts at generalsekretr Annan tager til Baghdad og ender med at tjene som undskyldning for en amerikansk militr aktion , som fra alle synsvinkler er uacceptabel , bde p grund af dens konsekvenser for civilbefolkningen og naturligvis for dens virkninger p stabiliteten i Mellemsten .
<P>
I den forbindelse er Unionens rolle helt klart beklagelig .
Formanden for Rdet er ved at ivrkstte en afledningsmanvre for at sikre sin nationale politik , som klart og tydeligt flger diktaterne fra Det Hvide Hus .
Hvad skal man sige om andre medlemsstater i Den Europiske Union , for at begynde med mit eget land , Spanien , hvis ministerprsident har set , hvordan befolkningen fik forklaret Madrids deltagelse i en hypotetisk amerikansk operation via Tony Blair p CNN ?
<P>
I dette tilflde burde Unionen naturligvis have en flles holdning , som indeholdt modstand mod enhver unilateral amerikansk aktion og naturligvis mod oprettelse af et embargo , som vil medfre ubeskrivelige lidelser for den almindelige irakiske borger , som flgelig vil lide dobbelt tort ved at mtte leve under et brutalt diktatorisk regime og undvre fdevarer og medicin samt klare hverdagen i det hele taget .
<P>
Selvflgelig br vi sttte den demokratiske opposition i Irak .
Parlamentet br undg , at Clinton , hvis han ivrkstter en militr aktion uden sttte fra en resolution fra FN  s Sikkerhedsrd , ender med at kunne sttte sig p en beslutning fra dette Parlament .
Hvor ville det vre trist !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , p vegne af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet vil jeg frst gerne gre det klart , at vi ikke har noget tilovers for Saddam Hussein .
Nogle af os opponerede imod ham dengang , Storbritannien og USA forsynede ham med vben .
Dette omfatter ogs de kemiske og biologiske vben , som Dough Henderson talte om her til formiddag .
Vi ved , at de har disse vben , for vi solgte dem til dem .
<P>
Lad os stte en stopper for al kemisk og biologisk krigsfrelse og delgge alle vben over hele verden .
Lad os fre tilsyn med alle installationer over hele verden , herunder med installationerne i USA og i Storbritannien , som stadig eksisterer i bedste velgende .
Lad os gre os klart , hvad denne krise handler om .
Den handler ikke om truslen fra Irak .
Den handler om hr . Clintons hjemlige problemer .
Det er hr . Clintons penis ' krig , der skal stive hans image af over for de hjemlige beskyldninger om hans karakter .
<P>
Hvor er det ironisk , at hr .
Clintons vsentligste sttte er hr .
Blair , hr .
Ren , den kristelige socialist , og hvor er det skandalst , at hr . Blair , formanden for Den Europiske Union , ikke har gjort nogen forsg p at reprsentere Europas synspunkter , men derimod sger at pdutte Europa hr .
Clintons synspunkter . Hvor er det trist og ynkvrdigt at se Robin Cook , den britiske udenrigsminister , rejse rundt i Golfstaterne for at forsge at overbevise dem om at lade USA og Storbritannien bombe Bagdad i stedet for at rejse rundt i Europa for at hjlpe med at standse krigen .
Sikken en skbne for en mand , der skabte sig et navn som forkmper for atomnedrustning og fred !
<P>
Financial Times skrev her til morgen , at embedsmnd i det britiske udenrigsministerium udtaler , at Storbritannien er rede til at bruge atomvben mod Irak , hvis Saddam svarer igen .
Lad dette Parlament tale klart imod denne undvendige krig .
Det forslag til flles beslutning , der er fremsat af Det Europiske Folkepartis Gruppe og De Europiske Socialdemokraters Gruppe , gr ikke vidt nok .
Jeg forstr , at Pauline Green privat har vret kritisk over for hr . Blairs aggressivitet imod Irak .
Lad os vre bent kritiske over for , at Storbritannien har undladt at agere som formand for Europa men snarere har ageret som USA ' s tohalvtredsindstyvende stat .
Lad os sige , at en bombning af Bagdad ikke vil virke og er moralsk uansvarligt .
<P>
De Grnnes ndringsforslag til forslaget til flles beslutning vil omfatte alle disse ting . Jeg appellerer til De Europiske Socialdemokraters Gruppe og isr til de britiske Labour-medlemmer .
Glem Deres frygt med hensyn til genudnvnelse , lyt til Deres samvittighed . Flg det eksempel , der er blevet givet af de britiske parlamentsmedlemmer , der i gr aftes stemte imod krigen i Westminster .
Husk p , at ikke kun Deres Labour-partimedlemmer vil dmme Dem , men ogs historien vil dmme Dem for , hvordan De stemmer i denne sag .
Jeg appellerer til Dem om at stemme for fred , for en diplomatisk lsning og imod krig .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , Amerikas Forenede Stater belaver sig sledes stt og roligt p at fre en ny krig i Golfen og p at angribe Irak i modstrid med international ret , i modstrid med FN ' s charter og i modstrid med Sikkerhedsrdets resolutioner , navnlig resolution 687 , der ikke giver dem nogen befjelse hertil .
<P>
Hvad retfrdiggr en s pludselig , s unilateral , s arrogant og s kynisk politik ?
Hvorfor netop nu , hvor situationen ellers s ud til at blive bedre ?
Drejer det sig for hr . Clinton om at f folk til at glemme sagerne med Paula Jones og Monica Lewinsky , hvor uanstndigheden og foragteligheden strides om frstepladsen ?
Drejer det sig om en ordre fra hr . Netanyahu , hvis foragt for Sikkerhedsrdets resolutioner virkelig ikke fremkalder nogen reaktion fra Dem , hr. formand for Rdet ?
Drejer det sig om at bevare de amerikanske oliebrndes rentabilitet , da halvdelen af disse ellers mtte lukke , hvis den irakiske olie som planlagt skulle komme tilbage p verdensmarkedet ?
n ting er i hvert fald sikker : I modstning til det , som de officielle lgne giver udtryk for , s retfrdiggres disse trusler ikke af den fare , som Irak skulle udgre .
<P>
Man har ikke fremlagt den mindste smule bevis herfor .
Dette land med 20 millioner indbyggere er systematisk blevet udsultet i syv r .
De har ikke lngere nogen reservedele .
Der er ikke noget fly eller nogen helikopter , der er lettet i syv r .
Industrien er lammet .
For at n frem til hovedstaden m man tilbagelgge en rkenstrkning p 900 kilometer , og det p nogle forfrdelige betingelser .
Der er ikke flere elektriske prer , der er ikke mere brd , der er ikke mere mlk .
<P>
Man gik s vidt , at man konfiskerede skolernes blyanter , fordi man mente , at Saddam Hussein kunne fremstille atombomber med grafitstifterne !
<P>
Det mest srgelige ved alt dette er ikke de amerikanske lgne , men Deres underdanighed , hr. formand for Rdet .
Spar os i det mindste for Deres modbydelige moralprdiken .
Spar os for Deres alibi .
Spar os for de politiske montager i medierne , der fandt sted under golfkrigen .
Hvis de nsker at fre denne krig sammen med Deres amerikanske venner , s gr det , men gr det uden os !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Fru formand , hr. rdsformand , jeg beklager , at den britiske regering ensidigt og umiddelbart - og uden at konsultere de europiske regeringer og sge en flles holdning - har erklret sig rede til at deltage i en militraktion .
P et tidspunkt , hvor den bestrider formandskabet for Den Europiske Union , er dette et voldsomt anslag imod Unionens rolle og trovrdighed .
<P>
I det flles beslutningsforslag fra en rkke politiske grupper opfordres i dag til , at man ptager sig et sdant ansvar ; der opfordres til , at man fastlgger en flles holdning og til , at man sttter ethvert diplomatisk initiativ , navnlig FN-missioner og missioner gennemfrt af FN ' s generalsekretr og FN-forslaget om olie-for-fdevarer til befolkningen .
<P>
Endelig - og det er det centrale punkt - krves der i beslutningsforslaget , at enhver yderligere aktion , der ikke er diplomatisk , forudstter en formel beslutning fra FN ' s Sikkerhedsrd , som alene har ret til at fortolke sine egne beslutninger .
Dette er et vsentligt punkt .
Vi er overbeviste om Saddam Husseins ekstreme farlighed og om ndvendigheden af at tvinge ham til at respektere FN ' s resolutioner ; det br imidlertid vre Sikkerhedsrdet , der beslutter hvorledes og hvornr p baggrund af en vurdering af situationen , der i dag militrt og politisk er en anden end den , der herskede p tidspunktet for Golfkrigen .
<P>
Jeg gentager , at situationen i dag er en anden p det militre plan .
Lad mig give to eksempler : Hvilke indvirkninger vil det have , hvis man rammer kemiske vbenlagre ?
Ministeren , Primakov , taler om delggende virkninger i hele regionen .
Dette er et punkt , som br tages med i overvejelserne .
For det andet afslrer FN-kilder , at Saddam har skjult missiler og kemiske vben i Algeriet , Libyen og Sudan .
Hvis dette er sandt , hvordan vil man da forholde sig over for disse lande , og hvilket forml tjener det at bombardere Irak ?
<P>
Situationen er ogs en anden p det politiske plan .
Alle de arabiske lande - i frste rkke vores allierede - er imod .
Hvorfor ?
Kan vi handle imod sidstnvntes vilje og med hvilke konsekvenser i hele Mellemsten ?
Lad Sikkerhedsrdet tage stilling til alt dette , og dets beslutninger vil efterflgende blive ivrksat .
Vi vil da hver isr gre vores pligt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Fru formand , Kofi Annans rejse til Bagdad giver et glimt af hb om , at fornuften vil sejre i sidste ende , fordi krig i de seneste uger er blevet betragtet af alle parter som uundgelig over for Saddam Husseins enestende frkhed .
<P>
Som Clinton sagde i gr , er krig ikke den frste lsning , ogs selvom den i visse situationer kan vre den eneste lsning .
Takket vre en rkke landes stdighed , den amerikanske offentligheds holdning , en indtrngende appel fra Paven i Rom , som den unikke moralske myndighed han legemliggr , den foruroligende og forudsigelige forstelse , der har vist sig mellem Rusland og Kina , samt modstanden fra de arabiske lande , lader det til , at de politiske kredse i ellevte time har levet op til deres ansvar .
<P>
Desvrre kan vi ikke sige tak til Europa , fordi Europa , der nok en gang belaver sig p at blive en monetr magt , ikke har held med at blive en politisk magt , ikke engang i forhold til en krise , der kunne skade Europa mere , end man i dag forestiller sig .
Derfor tilslutter jeg mig alle dem , der har kritiseret det britiske formandskabs uforklarlige og uacceptable adfrd i denne sag .
<P>
Lad det st klart , at ingen tvivler p ndvendigheden af , at diktatoren i Bagdad tilskyndes til at respektere alle FN ' s resolutioner ; imidlertid m der altid kunne rejses tvivl om nytten og effektiviteten af midlerne til at opn resultatet , listen over de forventede menneskelige omkostninger og simuleringen af de efterflgende politiske scenarier .
Nr alternativet er krig , kan man ikke stte grnser for diplomatiets og politikernes tlmodighed , som der ikke kan rokkes ved .
Dette er ikke svaghed , men en styrke inspireret af dette gamle kontinents ldgamle moralske og politiske visdom og den eneste lre , som det rhundrede , der nu gr p hld , efterlader os .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , vi kan kun udtrykke forblffelse og forfrdelse over det , vi har hrt i dag , isr fra den herre fra det britiske udenrigsministerium .
Vi lser de samme aviser , som han lser om massedelggelsesvbnene , britisk udviklet anthrax og de overdrevne trusler imod menneskeheden .
<P>
Vi kender ogs til den rolle , som hans regering har spillet , frst da det gjaldt om at forhindre generalsekretr Kofi Annans mission til Irak .
Vi fr at vide , at anvendelsen af utrolig styrke for at n frem til en diplomatisk lsning for lnge siden er ophrt med at vre en trussel for at opn noget som helst , samtidig med at mastodonten af amerikansk militrstyrke bevger sig ubnhrligt og med delggende kraft imod det irakiske folk . Der er halvanden million ofre for embargoen - en embargo , som der er nogen i dette Parlament , der nsker at forlnge til evig tid .
<P>
I denne side af Parlamentet nrer vi ingen sympati for diktatoren i Bagdad .
Vi hber stadig , at hr . Annan kan udfre et mirakel .
Vi beklager p strkeste vis det slr af hykleri og mystifikation , der er trukket ned over denne forudplanlagte massakre , over denne tragedie af store proportioner og mere end noget over forsget p at bruge denne Union til at sttte blinde instrumenter for engelsk-amerikanske militr- og udenrigspolitikker , som de er , nr de er vrst .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , det er virkelig at gre grin med folk at pst , at Irak virkelig skulle kunne true sine naboer med det , de har tilbage af et vbenarsenal , der forstligt er overvurderet som flge af den israelske og amerikanske misinformation .
Der er faktisk ingen tvivl om , at hvis dette land startede en krig , ville det som skrkindjagende modtrk straks blive tilintetgjort af Israel og USA .
<P>
Efter at have fet Saddam Hussein til at g i flden med generobringen af Kuwait knuste USA den latterlige irakiske hr med deres gigantiske hammer .
Siden da har de udsultet det irakiske folk og ladet hundrede tusinder af brn , snart to millioner brn , d efter en fremgangsmde , der er en forbrydelse mod menneskeheden , og som er s meget mere afskyelig , fordi den begs koldt , roligt og klinisk , og fordi den efterhnden som rene gr finder sted under dkke af moralske og pacifistiske motiver , der hvdes at vre inspireret af menneskerettighederne .
<P>
Som vi godt ved , er situationen i virkeligheden den , at hr . Clinton kynisk og skjulende sin kynisme under et enormt lag af hykleri , for slet ikke at tale om hans frastdende personlige motiver , frst og fremmest tjener oliehandelens kolde interesser ; oliehandelen , der ikke m trues af den irakiske produktion .
<P>
Endelig og frem for alt vil jeg sige , at hvis Saddam Hussein ikke eksisterede , blev man ndt til at opfinde ham .
Svel Israel som USA mener , at de har brug for en konstant potentiel fjende og for en krig , der hele tiden er mulig .
I dag er det Saddam , i morgen er det en anden .
At kunne forst dette , det er at have nglen til situationen , men det er ogs at forst faren for verdensfreden .
Hvem kan nemlig mene , at Palstinas forbitrelse og den stigende vrede hos de mest moderate og de mest ansvarlige arabere er uberettiget ?
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Fru formand , kolleger , med mit bidrag vil jeg gerne sige noget om Den Europiske Unions rolle og Parlamentets rolle i denne konflikt .
Sprgsmlet er , om vi overhovedet spiller en rolle , eller om vi lever op til den ?
Det er en kendsgerning , at vi ikke spiller nogen aktiv rolle , men alligevel tror jeg , at vores debat og den konsoliderende resolution , som vi fremlgger her i dag , er et vigtigt bidrag , for vi i Europa-Parlamentet vil trffe en beslutning , fr Rdet og Kommissionen har vret i stand til at finde frem til en flles holdning .
Vi kan endnu en gang konstatere , at Rdet og Kommissionen ikke er i stand til at finde frem til en flles holdning , og nr Kommissionen , som vi hrte her til morgen , begrnser sig til nsker og hb , som hr. kommissr Marn sagde , s lader det ikke til at st for godt til med Kommissionen .
<P>
I vores beslutning krver vi ikke kun en flles holdning til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men vi siger ogs i beslutningen , hvordan vi forestiller os det .
Det drejer sig immervk om en beslutning , der fremlgges af flertallet i Parlamentet , og som , som sagt , vedtages , fr Rdet og Kommissionen er i stand til at lgge noget flles p bordet .
<P>
Og nu til FN-resolutionen : Amerikanerne er af den opfattelse , at der skal gribes ind , hvis alle diplomatiske anstrengelser mislykkes , og at der ogs vil blive grebet ind .
Her i Parlamentet , det er blevet nvnt , er der nogle , som afviser det .
Det ville vre nskvrdigt , hvis hele det internationale samfund bidrager til yderligere foranstaltninger mod diktatoren .
Derfor ville det ogs vre nskvrdigt , hvis FN ' s Sikkerhedsrd bekrfter en sdan foranstaltning .
Men bestrbelserne m ikke fre til , at visse lande i det internationale samfund ssom Rusland og Kina stter Sikkerhedsrdet i en position , hvor presset p Saddam kan mindskes , for s har statsterrorismen i Irak vundet .
Det nsker vi ikke .
Vi nsker , hvis det er muligt , en fredelig lsning , men vi nsker under alle omstndigheder en lsning , og forhbentlig en flles lsning , som resulterer i , at de kendsgerninger , som det britiske rdsformandskab fremlagde tidligere , bringes ud af verden .
Kemiske og biologiske vben m ikke accepteres , ikke nogen steder p jorden og slet ikke i et land , hvor der er statsterrorisme .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Bernard-Reymond">
Hr. minister , fru formand , kre kolleger , Iraks afvisning af at overholde FN ' s beslutninger kan kun medfre en skarp og utvetydig fordmmelse fra enhver stat og ethvert Parlament .
Respekten for den internationale lov er betingelsen for fred , og det s meget mere af den grund , at det i dette tilflde drejer sig om forfrdeligt farlige vben .
<P>
Men hvem kunne afvise eller beklage , at man udtmmer enhver diplomatisk og politisk mulighed fr styrkerne uskadeliggr disse vben i tilflde af , at forhandlingerne skulle vre en fiasko ?
Jeg vil her gerne hilse velkommen og samtykke i indsatsen fra dem , der gr til forhandlingernes yderste grnser , navnlig den franske regering og FN ' s generalsekretr .
Man kan allerede nu fremstte nogle bemrkninger med hensyn til denne krise .
<P>
Har Irak for det frste selv vret i stand til at fremstille disse forfrdelige vben , eller har de fet hjlp fra andre af FN ' s medlemmer ?
For det andet , s er Europa endnu en gang ude af stand til at indtage en europisk holdning .
Europa er ikkeeksisterende i international politik , og det er medlemsstaterne , som m rette op p denne mangel .
Det gr de ud fra deres respektive historie og tilbjeligheder , som ikke er identiske .
De ser sig sledes ndsaget til at udvikle nogle politikker ud fra USA ' s politik i stedet for at gre dette p grundlag af deres flles analyse .
<P>
Hr. minister , Deres og Deres regerings holdning har vret srlig betydningsfuld i den forbindelse , og jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad De har gjort i Deres egenskab af formand for Det Europiske Rd , og ikke kun som reprsentant for den britiske regering , med hensyn til de arabiske lande , Sovjetunionen , Kina , FN og inden for selve Den Europiske Union i almindelighed .
<P>
Vil man for det tredje vre ndt til at fre krig mod Irak hvert tiende r , eller vil man tage ved lre af den frste Golfkrig og den nuvrende situation med hensyn til at overveje sprgsmlene om magtbalancen i omrdet , hver stats ret til sin egen sikkerhed , oliens rolle i denne krise , den indflydelse , som blokeringen af fredsprocessen vil have p Mellemstens generelle tilstand , fordelen ved en embargo mod Irak og situationen for den irakiske befolkning , som bde er deres diktators gidsler og Vestens gidsler ?
<P>
Hvis Europa havde eksisteret , havde det sikkert kunne vende situationen i lbet i de sidste ti r , s man kunne have undget det nuvrende tragiske dilemma .
Men vi bliver stdigt ved med at beklage vores afmagt uden at trffe de beslutninger , der er p hjde med det , der str p spil .
Mener De f.eks. ikke , at valget af en formand for Det Europiske Rd for en periode af fire r ville vre det frste nyttige skridt p vejen til at udvikle en sand flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , Clinton har tndt krigspiben akkompagneret af krigsindustriens trommer og de multinationale oliekoncerners fanfarer , han gr kort sagt sit arbejde .
Jeg er bange for , at vi her kun taler og krver forslag , hvor der ikke engang er en flles udenrigspolitik , og derfor er Europa enten fravrende eller lber med i Clintons krigsleg sammen med dette halvrs rdsformandskab .
<P>
Efter min mening , fru formand , s kan vores Parlament uanset og uafhngigt af dette forhold vedtage en beslutning , som for det frste fordmmer enhver militr indgriben i Irak - uanset regimet og om det skal fordmmes eller ej - og for det andet integralt forsvarer og gr ind for en politisk og diplomatisk lsning .
I stedet for dette har de fire politiske grupper udarbejdet en beslutning , som p en eller anden snu mde skaber indtryk af at kunne anvendes som et figenblad for amerikansk militr indgriben , mens De Grnnes og min gruppes beslutning netop indeholder denne klare fordmmelse af militr indgriben og sttte til en politisk og diplomatisk lsning , der ogs er den bedste sttte til Kofi Annan i den opgave , han nu skal til at udfre i Bagdad .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Fru formand , det hb , der er tndt i ellevte time , gr ikke alvoren af den irakiske krise mindre , og jeg mener , det er Europa-Parlamentets pligt at afspejle de krav og behov , der kommer til udtryk i vores befolkninger , som nsker forsikringer p en lang rkke punkter .
Dette er en krise , der kan give anledning til en strk , ja meget strk bekymring !
Tnk blot p , at Saddam Hussein for syv r siden uden videre kunne vre blevet vltet , men at den magt , der var i stand til det , undlod at gre det ; siden da er situationen blevet forvrret r for r , og i dag befinder vi os i denne situation .
<P>
Vi har pligt til at forsikre vores befolkninger om , at der ikke bliver nogen kologisk katastrofe ; man ved godt , hvordan bombardementerne starter : Man nsker , de tager form af kirurgiske indgreb , men de ender alligevel med at blive delggende .
Vi kan heller ikke holde et folk som gidsel i hb om , at dette folk omstyrter diktatoren , for dette er ikke den rette mde at anskue tingene p .
Desvrre er der i dag i verden alt for mange , der forsger at overg Saddam Hussein , og alt for mange diktatorer , der krnker deres folks rettigheder .
I det pgldende tilflde brer Saddam - ud over risikoen for bakteriologiske krige og andre typer krige - ogs det tunge ansvar for en umenneskelig undertrykkelse af kurderne , der udgr en femtedel af Iraks befolkning .
<P>
Jeg anmoder om , at Europa-Parlamentet giver udtryk for dette , og til de borgere , jeg selv reprsenterer , nemlig befolkningen i Padania , vil jeg sige , at vi er imod anvendelsen af alle de baser , der befinder sig p vores omrde .
Fra denne talerstol advarer jeg den italienske regering mod at anvende baserne i Padania til angreb , vi ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Det er godt , at Europa-Parlamentet i dag faststter sin holdning til krisen om Irak .
Det ser ud til , at Rdet endnu ikke har vret i stand til dette .
Udgangssituationen med hensyn til Irak er temmelig klar .
En pariastat , der ikke tager hensyn til det internationale samfund , ngter at opfylde FN ' s udtalelser , der krver inspektion og destruktion af massedelggelsesvben .
Det er ganske enkelt uacceptabelt .
Det krver international handling . Det er det , vi drfter her .
<P>
Hvad gr verden for at fratage Saddam Hussein hans ddbringende arsenal ?
Dette sprgsml vedrrer alle , ikke kun amerikanerne .
Den foreliggende kompromisbeslutning behandler en rkke principielle sprgsml .
M man i en sdan situation true med vold ?
Som yderste middel , hvis diplomatiet forsager ?
Ja .
Skal man benytte alle fredelige muligheder for en lsning ?
Det mener jeg ogs , og jeg er glad for , at der er enighed om et sidste forsg af Kofi Annan , FN ' s generalsekretr .
Skal man vre villig til at anvende vold , hvis den diplomatiske vej ikke frer til de krvede indrmmelser fra Saddam Hussein ?
Mit svar er , men med modvilje , ja .
Skal Sikkerhedsrdet godkende en sdan aktion ?
Det er nskeligt , men ikke en absolut betingelse .
Sikkerhedsrdet skal spille en rolle , men der er uenighed om fortolkningen af FN-resolutionerne om Irak .
Saddam Hussein m ikke profitere af denne forvirring .
Den foreliggende kompromisbeslutning giver perfekt udtryk for denne id .
Vi er ikke ude p krig , men der er grnser for det internationale samfunds tlmodighed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige , at jeg synes , at det er yderst beklageligt , at hr. kommissr Marn allerede har forladt salen .
Han var jo immervk til stede ved udtalelsen .
Han kunne da roligt vre blevet og have ytret sig noget udfrligere i en afsluttende bemrkning om visse humanitre foranstaltninger og lignende . Jeg beklager meget , at han ikke ans det for at vre ndvendigt .
P den anden side er jeg naturligvis glad for , at diskussionen finder sted her i dag , fordi det simpelthen er p tide , at vi europere taler med n stemme - jeg er meget glad for , at De er hos os igen , hr. kommissr Marn - at vi taler med n stemme om et emne , som CNN allerede betegner som show down i Golfen .
Indimellem ville jeg nske , at denne ene stemme var noget mere harmonisk og noget hjere .
Men alligevel er det godt , at det overhovedet sker .
<P>
Jeg er ogs sikker p , at mange af de tilstedevrende kolleger fulgte to interessante ting i fjernsynet i gr . P den ene side de stende medlemmer af Sikkerhedsrdets godkendelse af generalsekretr Kofi Annan og de gode rd , som han fik med p vejen .
P den anden side den tale , som prsident Bill Clinton holdt for officerer i Pentagon , hvor han helt klart satte Saddam Hussein stolen for dren . Vi skal vre klar over n ting : Generalsekretrens rejse m absolut ikke igen blive sdan et flop , sdan som det var tilfldet i 1991 , hvilket reelt var optakten til den davrende Golfkrig .
Jeg kan kun hbe , at man har lrt af disse fejl .
Vi br ogs gre vores mening klar med hensyn til , at det kun er muligt virkelig at udnytte alle diplomatiske muligheder for at forhindre denne krig , nr der er givet klare indrmmelser .
<P>
P den anden side skal vi dog ogs gre vores mening helt klar over for de stater , som har mulighed for at anvende biologiske vben .
I den forbindelse gr jeg opmrksom p , at netop Irak bl.a. rder over Anthrax som hovedvben .
Den , som p vores eget kontinent har set , hvordan flgerne af Anthrax har vret synlige i 50 r p Anthrax-Island i Skotland , kan forst , at det virkelig er ndvendigt , at vi taler med n stemme her , fordi vi hverken kan eller vil forudse flgerne .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , nr man kommer fra Nordirland , som jeg gr , m man sige , at der er noget hykleri i bde prsident Clinton og premierminister Blair .
De siger til IRA-terroristerne i mit land , at de kan beholde deres vben , som de har brugt til at myrde mine , bde katolske og protestantiske , vlgere og vre velkomne bde i Det Hvide Hus og i Downing Street .
Og dog fortller de os her i dag , at Iraks vben skal destrueres .
<P>
Jeg nsker det frt til protokols , at ingen af os vover at glemme , at Saddam ved sin morderiske nedslagtning af sit eget folk har vist , at han vil bruge sine massedelggelsesvben , hvis han skulle f mulighed for at gre det .
Jeg ved ikke , om et luftangreb kan ramme alle disse vben , men det ville vre katastrofalt for os at begynde igen uden at fuldende , hvad vi har begyndt .
Det var , hvad der skete sidste gang .
Det m ikke ske igen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , efter " Operation rkenstorm  str vi s igen p trskelen til et nyt indgreb i Irak , der ledes af Amerikas Forenede Stater .
Den irakiske diktator trodser endnu en gang det internationale fllesskab .
Han ngter at overholde FN ' s resolutioner .
Han lader en frygtelig trussel hnge over hovedet p indbyggerne i omrdet .
Men dr hrer min sammenligning ogs op .
<P>
I 1990 havde FN givet tilladelse til , at man satte styrkerne ind inden for rammerne af kapitel 7 .
Indgrebet blev ivrksat af en bred koalition , der srligt omfattede de arabiske nabostater og herudover en lang rkke stater , der ikke var udrustet til at kmpe .
Endelig var vores Europa til stede som sdan og var navnlig aktiv via formandskabets stemme og via den trojka , som ikke havde sparet p krfterne , og som var taget til Bagdad p trods af visse forbehold , der navnlig blev givet udtryk for i dette Parlament .
I dag kan jeg konstatere , at Europa er forsvundet , hvilket blev srlig tydeligt efter Deres lakoniske bemrkninger for lidt siden , hr .
Marn . Jeg kan navnlig konstatere , at det britiske formandskab er forsvundet , hr. minister .
Premierministeren Blair er uden tvivl strkt aktiv og allestedsnrvrende , men formanden Blair er vk .
Man lader til at mene , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke lngere eksisterer , lige s snart sagerne bliver alvorlige .
<P>
Jeg vil tilfje , at koalitionen er rent vestlig , og endelig at USA synes at vre fast besluttede p at handle uden nogen befjelse fra FN , selvom de modstrbende gav deres velsignelse til en sidste chance for FN ' s generalsekretr hr . Kofi Annan , hvis mission vi naturligvis hber m lykkes .
<P>
Et indgreb ville under sdanne omstndigheder vidne om en alvorlig svkkelse af FN-organisationens autoritet og af tilstedevrelsen af Den Europiske Union , der er blevet en ubetydelig strrelse p verdensplan .
Visse af os er under disse omstndigheder ikke rede til at give USA en blankofuldmagt til denne operation .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , det er ret s klart , at der er ved at opst samstemmighed her i Parlamentet , og det gr mig ikke spor glad , for den glder kritikken af formandskabet .
Vi har lige fra en ledende fransk socialist hrt den slags ord , som jeg selv godt kunne finde p at bruge .
<P>
Der er forvirring .
Jeg husker sidste gang , vi havde en tilbundsgende drftelse af Irak under Golfkrigen .
Dengang underskrev alle med undtagelse af seks Labour-medlemmer et forslag til beslutning om fordmmelse af en eventuel militraktion i Golfen .
Denne gang var der kun seks , der ville tilslutte sig et forslag til beslutning .
S dette er den slags ndring i mnstret , man oplever i den socialistiske side af dette Parlament .
<P>
Det er beklageligt og srgeligt , at formandskabet hidtil ikke har haft held til at n frem til en flles holdning .
Men det afspejler den manglende sikkerhed i udenrigspolitikken , bde i Washington og London , og beklageligvis ogs andetsteds i Europa .
Den form for sikkerhed , der var s benbar i fru Thathers og prsident Bush ' s dage ; den form for sikkerhed , som Douglas Hurd bibragte Den Europiske Union , da han var udenrigsminister ; den form for sikkerhed , som vi rent faktisk har brug for i dag .
Jeg beklager derfor , at Robin Cook ikke har fundet det muligt at komme her , selvom han tilbragte hele eftermiddagen i gr i Underhuset .
<P>
Dette er usikre tider .
Vi ved ikke , hvad de nste f dage vil bringe .
Vi ved , at der i den del af verden kun er lidt at vlge imellem to despotiske systemer , et i Iran og et i Irak .
<P>
Der har vret fremfrt kritik imod leveringen af materiale til irakerne .
I Det Forenede Kongeriges tilflde stoppede det i 1988 .
Men det , vi her har at gre med , er en diktator , der har vben til rdighed , hvoraf nogle blev opfundet s langt tilbage som under frste verdenskrig .
Det er frste verdenskrigsteknologi med en barbarisk mentalitet , og det br det internationale samfund gre noget ved .
<P>
Derfor mener vi , at Kofi Annans aktuelle diplomatiske mission br gives al mulig sttte . Vi kan forst den holdning , der er blevet reflekteret her fra vores egne rkker af hr .
Castagnetti og hr . Bernard-Reymond fra Italien og Frankrig , og andre Middelhavslande isr er meget bekymrede over farerne i forbindelse med den aktuelle situation .
Men vi kan ikke tillade , at Saddam Hussein fortsat har evnen til at true ikke kun sit eget folk men ogs nabolandenes folk og endog meget lngere vk med den teknologi , han har forsgt at udvikle .
<P>
Vi sympatiserer fuldt ud med Iraks befolkning .
Vi hber , at de humanitre foranstaltninger vil fortstte , og hvis det er ndvendigt i de kommende dage at trffe yderligere foranstaltninger , som pbudt af det forslag til beslutning , som vi er ved at vedtage , s tror jeg , at Parlamentet her og Europas folk br st bag disse krfter , som jeg gr , hvad enten de mtte vre amerikanske , britiske eller andre , hvis tiden kommer - og den tid kommer - hvor vi kan fuldende det arbejde , vi pbegyndte i 1991 .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , i mine ni r i dette Parlament har jeg aldrig hrt et indlg , der var s fuldt af forvrnget og selvglad sludder som det , hr . Kerr kom med for lidt siden .
Jeg ved nu , at pleje i samfundet ikke virker i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg anmoder dette Parlament om bare i et jeblik at overveje effekten af et enkelt Scud-missil med kemiske vben rettet mod Israel .
Den storbrand i Mellemsten , der kunne blive resultatet af dette Scud-missil , er ikke til at forestille sig .
Vi m i dette Parlament gre det klart , at folkeretten skal overholdes .
Der br ikke vre nogen trst at hente for Saddam Hussein i vores debat .
Han er den , der ikke overholder FN-resolutionerne .
Det er ikke til nogen verdens nytte at hvde , at FN har vret mindre streng p andre omrder .
Man gr ikke en uret god igen ved at beg en ny .
<P>
Jeg er ogs bestyrtet over visse parlamentsmedlemmers grd og tnders gnidsel over FUSP .
FUSP betyder ikke , som hr . Bertens siger , at vi skal st sammen om alle ting .
Den betyder , at vi br have en flles strategi over for flles trusler imod Den Europiske Union .
Det er klart , at Den Europiske Union har bevget sig i den retning .
I den flles tekst , vi har liggende foran os , er vi forenet i et nske om at sikre , at Saddam Hussein klart identificeres som vrende den , der har uretten p sin side ; at der skal ske en implementering af FN-resolutionerne .
Man br gre alt for at n frem til en diplomatisk lsning .
Vi m sttte FN ' s generalsekretr i hans opgave .
<P>
Kan hr . Henderson bekrfte , at dette rent faktisk ogs er Rdets flles holdning ?
Kan han ogs bekrfte , at formandskabet har handlet fuldt ud i overensstemmelse med artikel J5 i Traktaten om Den Europiske Union , og at den britiske regering herudover har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel J5 , stk . 4 , som medlem af Sikkerhedsrdet ?
<P>
Vi m gre det klart , at Saddam Hussein skal stoppes .
Vi m have en diplomatisk lsning p problemet .
Men i sidste ende m den militre option overvejes som en allersidste udvej , hvis det ikke er muligt at n frem til en diplomatisk lsning .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , Saddam Hussein har pfrt masser af mennesker frygtelige lidelser .
Det fulde pres p ham br bevares for at berve ham alle hans massedelggelsesvben .
Det ville imidlertid vre en kmpemssig fejltagelse af USA at bombe Irak .
Det er ikke sikkert , at det ville udslette vbenarsenalet ; det kunne fre til tab og endnu flere lidelser for uskyldige civile ; det kunne stemme tilhngerne ugunstigt , dele Den Europiske Union og stte den arabiske opinion i brand ; og den er allerede brstholden over de anderledes standarder , der glder for Israel ; fundamentalisme og terrorisme vil vinde terrn og kunne eskalere .
<P>
Ingen militr aktion br ivrigt indledes , uden at man frst har opnet FN ' s Sikkerhedsrds udtrykkelige og fuldstndige enighed heri , og det m mdes igen om dette sprgsml .
Vi m ogs ge levnedsmiddel- og medicinforsyningerne til det irakiske folk ved at udvide olie-for-fdevareprogrammet .
Den Europiske Union m formulere sin egen udenrigspolitik og ikke dvask flge USA , og isr ikke nr USA har uret .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , jeg er meget glad for FN ' s generalsekretrs mandat til at forsge at finde en fredelig lsning p den farlige konflikt .
Ethvert forsg p at begrnse dette mandat , sdan som USA gr i jeblikket , skal afvises .
Det bliver Den Europiske Unions og isr det britiske formandskabs opgave og forpligtelse at stive generalsekretren af og vise ham , at vi har tillid til hans forhandlingsevner .
<P>
En militr lsning skal absolut vre det unskede ultima ratio og br frst vlges , nr flgende forudstninger er til stede : For det frste m et militrt angreb ikke vre en straffehandling , og det skal garantere , at samtlige massedelggelsesvben bliver delagt under dette angreb .
<P>
For det andet skal de formelle forhandlinger i Sikkerhedsrdet fre til en tilsvarende resolution . Hr. formand for Rdet , jeg har i de sidste uger beundret den bestemthed , hvormed Deres regering bekendtgjorde sin solidaritet og loyalitet over for USA .
Det bestyrker mig i mit hb og mit nske om , at de vrige 14 medlemmer af Den Europiske Union ogs snart kan regne med den samme solidaritet og loyalitet .
<P>
Fru formand , tillad mig at komme med endnu en bemrkning til dagsordenen .
Jeg beklager meget , at jeg her til morgen ikke fik lejlighed til at tale om afstemningen ved navneoprb og dens konomiske konsekvenser .
I s fald ville jeg nemlig ogs have haft halvandet minut ligesom mine 15 kolleger , som her til morgen afkortede den vigtige debat om Irak med en halv time for at tale om den nye regel og afstemningerne ved navneoprb .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , jeg er meget glad for det forslag til flles beslutning , der stttes af min gruppe , og som er forelagt Parlamentet i dag .
Det giver et klart signal til Saddam Hussein om , at Europa er forenet i dets fordmmelse af Iraks manglende overholdelse af FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Dette Parlament sger en diplomatisk lsning p Irak-krisen og er yderst tilfreds med det arbejde , som Kofi Annan har ptaget sig for at lse den .
Men Irak br vide , at hvis det ikke lader UNSCOM fortstte sit meget vigtige arbejde , vil der fortsat vre en reel trussel om militr aktion .
<P>
Saddam skal delgge alle de resterende lagre af kemiske og biologiske vben og potentialet til at udvikle andre massedelggelsesvben , herunder atomvben .
Dette omfatter omkring 31 , 000 kemiske vben og 45 missiler , der ikke er gjort rede for .
Saddam har , som vi har hrt , anvendt disse vben fr , bde imod sit eget folk og imod Iran .
Han m aldrig f lov til at bruge massedelggelsesvben igen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , med lov skal land bygges .
Det glder ogs det internationale samfund .
Folkeretten skal respekteres af alle , ikke kun af nogle .
Selvflgelig skal Saddam Hussein flge sikkerhedsrdets beslutninger .
<P>
I FN-vedtgterne er det tilladt at bruge vold som en sidste udvej , men frst efter beslutning i FNs sikkerhedsrd .
Derfor er det vigtigt , at der ikke gives klarsignal til nogen militr bombning fra USAs side .
Enhver klog general m stille sig sprgsmlet : Hvad er mlet ?
Er det at fjerne vbnene , at fjerne Saddam Hussein ?
Opnr man det med bomber ?
Svaret bliver sikkert nej .
Hvad sker der efter bombningerne ?
Hvad sker der med Iraks befolkning ?
Vil Saddam Husseins position ikke i virkeligheden vre strkere efter en bombning ?
<P>
Det er udmrket , at alle de fem permanente medlemmer af sikkerhedsrdet str bag Kofi Annans rejse til Irak og diplomatiske lsninger .
Diplomatiet arbejder langsomt .
FN har fjernet mange vben og vil kunne gre det ogs fremover .
Vi m , som den forhenvrende prsident Carter sagde , have tlmodighed , tlmodighed , tlmodighed !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. nstformand i Kommissionen , kolleger , det srgelige emne vi beskftiger os med br f os til at tnke os om , og det er sikkert , at ingen tanke er srlig brugbar , nr det drejer sig om kendsgerninger , for det er ikke vores opgave at tage beslutninger herom og nsten heller ikke at fremstte kommentarer .
<P>
Men , hr. formand for Rdet , jeg mener , der er et emne , der burde bekymre os mere , og det er den ineffektivitet , Europa har udvist i denne alvorlige situation .
Hr. formand , De har flere gange i Deres tale talt om et forenet Europa .
Der er ingen tvivl om , at dette har vret det uforenede Europa .
Jeg har det indtryk , at Rdet ved Deres velfortjente formandspost ikke har taget de ndvendige skridt med henblik p at fastlgge en bestemt flles holdning og endnu mindre en flles aktion .
Det forekommer mig og mange andre europere , at vi i den henseende har forspildt chancen .
<P>
Det kunne sagtens have vret muligt at udforme et flles kriterium , for bortset fra de eventyr , som virksomhederne naturligvis af og til begiver sig ud i , og som f.eks. er forrsaget af griskhed over for Iraks olie , er europernes interesser i bund og grund de samme .
Jeg mener , at Rdet , dets formand , br benytte sig af muligheden for at analysere , hvorfor det stillet over for s dramatiske og voldsomme omstndigheder ikke har vret muligt at udforme et forelbigt udkast , som det virkeligt forenede Europa , som De har nvnt s mange gange , hr. formand , kunne have benyttet som en reaktion p den krisesituation , som foruroliger og skrmmer os alle .
<SPEAKER ID=69 NAME="Henderson">
Fru formand , jeg takker Dem for at f lov til at svare under denne meget vigtige forhandling .
Jeg vil frst gerne bekrfte , at vores formandskab har opfyldt sine forpligtelser i medfr af artikel JF , stk . 4 i Maastricht-traktaten , idet vi har holdt andre medlemmer af Unionen fuldt ud underrettet om de holdninger , som vi har udtrykt , og nr det har vret muligt at identificere EU-holdninger , har vi forsvaret disse holdninger dr , hvor vi har reprsenteret Unionen .
<P>
For det andet kan jeg bekrfte , at der er blevet gjort mange bestrbelser af formandskabet for at forsge at opbygge en flles holdning inden for Den Europiske Union .
I mit indledende indlg skitserede jeg en rkke initiativer , der er blevet taget , herunder de initiativer , der er taget af premierministeren , udenrigsministeren , mig selv og mange af vores embedsmnd .
Denne proces har fundet sted over en periode i forberedelserne op til denne uge .
I Panama i sidste uge afholdt udenrigsministeren i sin egenskab af formand for Rdet et mde med andre medlemsstater , der var reprsenteret dr .
Dette uformelle mde skulle behandle de omrder , hvor der kunne ns frem til en flles holdning .
Da det ikke var noget formelt rdsmde , var det ikke muligt at n frem til formelle konklusioner , men formandskabet har , hvor det har reprsenteret Den Europiske Union i de forskellige fora , hvor Irak-problemet er blevet drftet , holdt sig til den tekst , man blev enige om ved afslutningen af dette mde som en , som formandskabet kunne udtrykke et flles syn p .
<P>
Hvis man havde lyttet til denne debat udefra , kunne man f det indtryk , at der hersker en meget stor splittelse mellem medlemsstaterne med hensyn til , hvordan man skal tackle Irak .
Man kunne ogs f det indtryk , at der hersker en betydelig splittelse i Parlamentet .
Men det er vrd at pege p de meget store omrder , hvorom der er enighed blandt medlemsstaterne og i dette Parlament , som det fremgr af forslaget til flles beslutning , der vil blive fremsat for Parlamentet p et senere tidspunkt under disse forhandlinger .
<P>
Dette forslag til beslutning dkker de samme punkter , som EU-medlemmerne af Rdet har identificeret som vigtige punkter , som man kunne enes om , ssom behovet for , at folkeretten overholdes .
Ellers vil hele ordenen i den internationale verden styrte sammen .
Det er et yderst vigtigt ml , som vi alle kan blive enige om .
I den henseende er Sikkerhedsrdets resolution nr . 687 ikke blevet overholdt , og det er en klar krnkelse af folkeretten .
Desuden er vi enige om , at Saddam Hussein har rigtig mange farlige vben af biologisk og kemisk art , og at disse farlige vben udgr en fare ikke kun for nabolandene i Mellemsten og det internationale samfund men ogs for det irakiske folk .
Enhver bilggelse af striden m omfatte ubetinget og ubegrnset adgang for FN ' s reprsentanter gennem UNSCOM .
Og - hvilket er meget vigtigt - at alle forsg m gres for at n frem til en diplomatisk lsning af de problemer , vi str over for .
<P>
Dette er et meget stort omrde , hvorom der hersker enighed , og som vil blive delt ikke blot af Den Europiske Unions medlemmer af Rdet og medlemmerne af dette Parlament , men det vil ogs udefra blive betragtet af Europas folk som en meget vigtig og fornuftig stillingtagen , nr det glder om at forsge at se farerne i Irak i jnene .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at nvne den anden meget vigtige flles holdning , nemlig at vi alle anerkender den meget vigtige rolle , som Kofi Annan vil spille p vores alles vegne ved at tage Sikkerhedsrdets opbakning med sig til Bagdad for at fastsl alle disse flles holdninger og sige til Saddam Hussein , at vi nsker at forhandle os frem til en diplomatisk lsning .
Ingen nsker krig , men hvis der skal ns frem til en lsning , skal der ske en bevgelse fra den irakiske regerings side henimod en garanti af de vigtige punkter , som jeg har peget p her , og som jeg ved er med i den opbakning , som Kofi Annan har med fra Sikkerhedsrdet .
Jeg hber , at vi , nr Rdet ( almindelige anliggender ) mdes nste mandag , vil vre i stand til at se , at der er gjort reelle fremskridt .
Vi vil s vre i stand til at forst , hvor vigtige disse flles holdninger var , nr det gjaldt om at n det , jeg hber vil blive en bilggelse af striden .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at jeg har modtaget syv beslutningsforslag i henhold til artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Oostlander">
Fru formand , hvis rdsformanden har et strkt standpunkt som reprsentant for Rdet , hvorfor offentliggr han det s ikke ?
Alle beder om et strkt standpunkt , men det er aldrig set .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg bad hr . Henderson om at komme med en udtalelse om , hvorvidt Storbritannien , som embedsmnd fra det britiske udenrigsministerium i dag rapporteres for at sige i Financial Times , er rede til at anvende atomvben i Irak .
Vil han give en bekrftelse p dette ?
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , hr. formand for Rdet , jeg vil ogs gerne hre , hvilke konkrete forslag det britiske formandskab har fremlagt inden for rammerne af Den Europiske Union for at sttte og ikke underminere Kofi Annans mission .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , der er alligevel en rkke sprgsml , som vi gerne ville have haft , at formanden for Rdet eller formanden for Kommissionen udtalte sig om .
<P>
Hvorfor opstr denne konflikt f.eks. lige nu , nr man fortller os , at det praktisk taget er tre r siden , at en af den irakiske prsidents svigersnner afslrede disse vbens eksistens ?
Hvorfor kom en amerikansk minister i amerikansk fjernsyn med en pakke sukker for at sige , at en sdan pakke indeholdt tilstrkkeligt med bakterier til at delgge en hel by ?
Betyder dette , at man bliver ndt til at inspicere alle skabe i Irak i al evighed ?
Hvilket bevis , eller hvilken antydning af et bevis , har De for eksistensen af de vben , man lader som om , man frst opdager nu ?
<P>
Dette er nogle sprgsml , som er interessante , og som vi godt ville have haft nogle forklaringer p fra svel Kommissionens som Rdets side .
<SPEAKER ID=75 NAME="Henderson">
Jeg er meget glad for at besvare de fire sprgsml , der er blevet rejst .
<P>
Hvad det sidste sprgsml angr , som blev rejst af medlemmet overfor - hvorfor nu ?
- er svaret , at det er , fordi der nu er get syv r , siden Saddam Hussein i 1991 forpligtede sig til at ville overholde vilkrene i FN-resolutionen , der afsluttede de militre aktiviteter .
UNSCOM har forsgt at gre deres arbejde .
Der er blevet lagt hindringer i vejen for dem .
Der er alle de beviser , som jeg refererede til i mit indledende indlg , og andre beviser p , at der er en stor fare for , at disse store lagre af meget farlige vben kan antnde et problem Derfor m der skrides til handling .
Jeg hber , at der kan findes en diplomatisk lsning p problemet .
<P>
Hvad angr det sprgsml , der blev rejst af hr . Kerr , s fremkom udenrigsministeren - i sin britiske egenskab - med en udtalelse til Underhuset , hvori han udelukkede enhver form for anvendelse af atomvben i den kontekst , der var tale om .
Jeg ville have troet , at hr . Kerr ville have vret klar over dette .
<P>
Hvad angr hr . Oostlanders meget relevante indlg , ville det have vret at foretrkke at have haft en tekst efter Panama-mdet , men p grund af arten af det uformelle mde var det ikke muligt at have en bindende tekst .
Det vil vre muligt at f en fra mandagens mde i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Jeg hber , at det grundlag , der blev forstet og anerkendt i Panama , kan indg som noget af indholdet i det , man kan blive enige om p mandag .
Alt gr meget strkt .
P mandag vil mange af os koncentrere vores tanker om Kofi Annans mission , og hvad der er kommet ud af den .
<P>
Hvad angr det sprgsml , der blev stillet af hr . Wolf om , hvor mange af de srlige punkter , der kom ud af Panama-mdet , der er blevet rejst af det britiske formandskab i FN , er svaret , at alle de punkter der blev drftet , er en del af den britiske holdning i FN .
Som jeg sagde indledningsvis , mener jeg , at vi har opfyldt vores forpligtelser i henhold til Maastricht-traktaten i denne henseende .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Kre kolleger , m jeg bede om Deres fulde opmrksomhed .
Som De ved , har vi her til morgen en afstemning , der er ret vanskelig at administrere , eftersom vi bliver ndt til at afbryde den prcis klokken 12.00 , sdan som det allerede er blevet meddelt , for at modtage prsidenten for Den Portugisiske Republik , hvorefter vi genoptager afstemningen .
Dette vil vre s meget svrere , fordi vi , som De ved , skal foretage en rkke afstemninger om nogle meget flsomme emner .
<P>
S for at vi kan administrere situationen s godt som muligt , vil jeg gerne gentage det forslag , jeg fremsatte i morges , og som p en yderst hensigtsmssig mde er blevet ndret som flge af de overvejelser , visse kolleger har ladet g videre til mig .
<P>
Her til morgen , og jeg gr opmrksom p , at det kun er her til morgen , og mens vi endnu en gang venter p , at vi fr ndret bestemmelserne - jeg er sikker p , at alle er helt klar over , at dette er ndvendigt , og i vrigt mener jeg , at det forslag , som en kollega kom med i morges om , at gruppeformndene og Prsidiets medlemmer skulle mdes for at se p hele situationen igen , er et glimrende forslag - s fr vi fr bestemmelserne ndret , foreslr jeg Dem , at vi kun her til morgen efter afstemningen - ja , De hrer rigtigt - giver de af Dem , der af samvittighedsgrunde ikke mener at kunne deltage i visse af disse afstemninger , lov til ganske enkelt at meddele dette til mdetjenesten i lbet af dagen .
<P>
Dette ville gre det muligt for os at stemme om de meget vigtige betnkninger , som vi skal stemme om her til morgen , p en vrdig mde .
Det siger naturligvis sig selv , at hvis nogle af vores kolleger foretrkker at give udtryk for deres hensigter ved hver afstemning ved navneoprb , s er det deres ufravigelige ret , og dette vil jeg respektere .
Jeg vil gerne gentage , at det eneste forml med mit forslag er at gre det muligt for os at arbejde s effektivt som muligt her til morgen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg kan godt forst Deres nske om at ville komme videre med dagsordenen , men mit problem er , at hvis vi accepterer det , som De foreslr , s vil der vre dannet prcedens for fremtiden .
Jeg tror faktisk , at Prsidiet i dets visdom efter at have hrt denne bekendelse her til formiddag vil nske at overveje disse sprgsml igen .
Vi vil gerne have en forsikring om , at dette kun glder for denne mdeperiode , og at vi vil have ret til at vende tilbage til Prsidiets tidligere retningslinjer .
For det andet vil vi gerne have en forsikring om , at Prsidiet ikke venter tre mneder med at genbehandle disse sprgsml , men at det vil se p dem inden for de nste tre dage .
Det ville vre endnu en forsikring , som jeg tror ville n langt med at pacificere dette Parlament og gre det muligt for os at komme videre .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg mente , at jeg havde udtrykt mig meget klart , men jeg vil gerne takke Dem for at have givet mig lejlighed til endnu en gang at gre opmrksom p dette .
Jeg er helt klar over , at det forslag , som jeg stillede Dem , ikke er perfekt , men der findes ikke noget perfekt system . Forslaget glder kun her til morgen , og det i betragtning af vores morgenmdes usdvanlige situation , som byder os at afbryde vores afstemning i en halv time af de rsager , alle kender .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , De har s ganske ret , der er ikke nogen grund til at fortstte debatten , men der er en meget enkel lsning p dette problem .
De kan minde de medlemmer , der ikke kan stemme for eller imod et givet forslag , om , at vi rent faktisk har en tredje knap p vores afstemningsanlg , som de kan trykke p , nemlig hverken / eller-knappen .
Det er meget enkelt at rkke ud og trykke p denne knap . Det burde ikke vre vanskeligt for noget medlem .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Nej , hr . Corbett , det at undlade at stemme og det ikke at deltage i afstemningen har ikke den samme betydning .
Jeg tror , at det er meget klart , og alle skal vre bevidst herom .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil gerne vende tilbage til episoden i morges , hvor vores uopsttelige beslutning om kriminaliteten i Bruxelles blev forkastet .
Parlamentsmedlemmernes , medarbejdernes og befolkningens angst br tages alvorligt .
Ca . 50 parlamentsmedlemmer har skrevet under p at behandle forslaget her i Parlamentet .
Det blev afvist .
Derfor anmoder jeg om , at sagen overlades til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , s det kan undersge , hvordan denne fremgangsmde skal vurderes .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rbig .
Jeg noterer mig gerne Deres forslag .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var nogen indsigelser imod hendes forslag )
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , vi indgav i gr en anmodning om frst at stemme om Hautala-betnkningen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg er blevet anmodet om at ndre stemmerkkeflgen for betnkningerne af Lange og Hautala .
Jeg vil stte denne anmodning under afstemning .
Parlamentet skal afgre dette .
<P>
( ndringen af stemmerkkeflgen godkendtes )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg ville sprge Dem , om ikke der kunne tages hjde for at have lyttet til den glimrende tale af Portugals prsident ved udregningen af mdediterne , og om hvordan formandskabet regner med at tage sig af dette .
Man kunne f.eks. opfre dem , der klappede , p tilstedevrelseslisten , og undlade at opfre dem , der ikke klappede .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Jeg er ked af det , hr . Dell ' Alba , men vi har prcis tyve minutter til at foretage nogle meget vigtige afstemninger i .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , under indlgget af Portugals prsident , kunne man mindst to gange hre telefoner , der ringede i mdesalen .
n ringede op til ni gange .
Jeg synes , det er meget forstyrrende og mangel p respekt for denne forsamling , at man tillader telefoni under forhandlingerne .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg giver Dem helt ret , og jeg kan fortlle Dem , at kvstorerne allerede har givet alle parlamentsmedlemmerne en henstilling i den forbindelse .
Nu , hvor de har hrt Dem sige dette , vil de uden tvivl genkalde sig denne henstilling i endnu hjere grad .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Fru formand , jeg undskylder , at jeg spilder Deres tid , men eftersom en af de to telefoner tilhrte mig , og jeg derfor er en af de skyldige , nsker jeg at give forsamlingen en undskyldning .
Jeg havde forladt salen et jeblik , da jeg var blevet kaldt udenfor i et hasterinde og havde efterladt min taske ; jeg var derfor ikke til stede , da telefonen ringede .
Ellers plejer jeg normalt at sl den fra , nr jeg befinder mig i salen , men den morgen havde jeg desvrre glemt at slukke for den .
Undskyld mig endnu en gang .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega .
Jeg vil tillade mig at sige , at De skal vre tilgivet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , de havde formodentlig ikke ventet andet , end at jeg nu p dette sted m protestere p det kraftigste , ikke imod Dem , kre fru formand , men imod vores formand , fordi jeg anser denne fremgangsmde for absolut utilladelig . Jeg vil ogs forklare hvorfor .
Jeg citerer artikel 72 , stk .
2 , litra c : Et ndringsforslag til den flles holdning , som der er tale om her , kan kun behandles , sfremt det deri tilstrbes at ndre en tekstdel i den flles holdning , som ikke indgik i det forslag , der forel ved frstebehandlingen , eller som indgik heri med et andet indhold , og som ikke i vsentlig grad ndrer forslaget , jf. artikel 62 .
<P>
Tillad mig at gre opmrksom p , at vi for det frste godt nok er net til andenbehandlingen af rammedirektivet , men at der aldrig har vret nogen frstebehandling , fordi der slet ikke forel et rammedirektiv dengang . Det er det ene .
Det andet er , at hvis vi dengang havde fremsat ndringsforslag til gennemfrelsesdirektivet om krydderier om , at bestrlingen skulle vre analytisk pviselig , eller at vi skulle have standardiserede metoder , s havde alle med rette troet , at vi var idioter , og De ville alle sammen have sagt til mig - dengang var jeg jo ogs ordfrer - at Blottnitz er blevet tosset , for p det tidspunkt - nogle tnker det ogs i dag - for otteogethalvt r siden , fandtes disse metoder slet ikke .
Ergo kunne vi ikke krve dem .
Nr vi krver dem i dag , er det tvingende ndvendigt , det er et rammedirektiv .
Vi kan ikke tillade , at der bestrles , uden at der foreskrives analytiske kontrolprocedurer i forbindelse hermed , for hvad skal vi bruge en mrkning til , hvis vi ikke kontrollerer , om der bestrles eller ej ?
<P>
Det er netop ekstremt vigtigt .
Det er ikke vigtigt for krydderier , men det er vigtigt for positivlisten , som s bliver udarbejdet efter udstedelsen af rammedirektivet , som s glder .
Det kan aldrig indhentes , ligegyldigt om De protesterer nu eller ej .
Det drejer sig om ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz , vi har hrt , hvad De mener . Alle har forstet det problem , som vi str over for , og som skyldes , at Rdet har vret flere r om at fremsende den flles holdning efter vores frstebehandling .
Jeg tror , at dette er ondets rod . Alle er godt klar over dette .
<P>
Jeg ville gerne hre formanden for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , hr . Kenneth Collins , naturligvis hvis han accepterer dette .
<SPEAKER ID=94 NAME="Collins, Kenneth">
Fru formand , jeg m sige , at man ikke kan andet end beundre fru Bloch von Blottnitz for hendes ihrdighed .
Uden at komme nrmere ind p detaljerne i sagen kan man sige , at problemet ligger i forretningsordenens artikel 72 og 62 .
Den relevante del af artikel 62 fastslr , at " hvis den problemstilling , som forslaget vedrrer , i vsentlig grad ndres som flge af tidens gang eller indtrufne omstndigheder  , s m man gre brug af en bestemt fremgangsmde .
<P>
Det var min vurdering i udvalget , at problemstillingen ikke havde ndret sig mellem frstebehandling og nu . Vi har stadig problemer med strling .
Vi ved , hvad disse problemer potentielt gr ud p , og vi har behov for et direktiv til at kunne kontrollere det . S problemstillingen er ikke ndret .
<P>
S kommer vi til artikel 72 , der omhandler ndringsforslag til Rdets flles holdning .
Vi m ikke behandle ndringsforslag , der ikke har opnet flertal ved frstebehandling , medmindre det er nye ting , der rejses af Rdet med henblik p at n dets flles holdning .
Det var min opfattelse i udvalget , at , hvor trist det end mtte vre for fru Bloch von Blottnitz , s havde de ndringsforslag , som hun sgte at fremstte , ikke opnet flertal ved frstebehandling ; de blev ikke genfremsat , de var ikke nye forslag fremsat af Rdet , og de relaterede ikke til indtrufne omstndigheder eller ndrede problemstillinger som flge af tidens gang , og derfor var de uantagelige .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Parlamentets og Deres opmrksomhed p en af de mest vidunderlige stninger i forretningsordenen .
Til allersidst i artikel 72 , stk . 2 str der : " Der kan ikke gres indsigelse mod formandens afgrelse om , hvorvidt et ndringsforslag kan behandles  .
Jeg anbefaler den stning til Parlamentet og til Dem .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg nsker ikke at sinke forhandlingerne , men efter at have hrt de to foregende talere med hensyn til problemerne vedrrende ndringsforslagene m.v. vil jeg foresl Parlamentet , at vi henviser betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , indtil de fremkommer med en ordentlig tekst , som vi alle kan acceptere .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , jeg har ikke modtaget nogen anmodning herom .
<P>
( Formanden erklrede de to ndrede flles holdninger for godkendt )
<SPEAKER ID=97 NAME="Bonde, Sandbk, Jensen, Lis og Krarup">
Vi kan sttte initiativet om at ge kontrollen med fdevarer i produktionen og p bestemmelsesstedet .
Forbrugernes sikkerhed br her sttes i fokus . Det er dog vigtigt , at denne kontrol ikke sker i stedet for en kontrol ved grnserne .
Grnsekontrollen er vigtig , som blandt andet BSE-sagen har vist , den kan ikke erstattes af en kontrol i produktionsled eller p bestemmelsesstedet .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Hautala ( A4-0038 / 98 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi svenske socialdemokrater hilser det initiativ til at reducere luftforureninger fra motorkretjer som hele auto-olie-pakken udgr , velkommen .
Resultatet er af den strste betydning for bde menneskers sundhed og for miljet .
<P>
Bde Kommissionens og Rdets beslutning vedrrende grnsevrdierne for svovlindhold i benzin og diesel er dog langtfra det , der er muligt og nskeligt .
Det er derfor med skuffelse , at vi konstaterer , at Parlamentets ordfrer , Hautala , har set sig tvunget til at indg kompromis om de vrdier , som Rdet har foreslet .
Vi havde hellere set , at Parlamentet havde holdt fast ved de beslutninger , som blev truffet ved frstebehandlingen .
<P>
Desuden mener vi , at de meget strenge forslag om aromater , som trods kompromiset om svovlindhold er undrede , er vildledende .
Vi mener , at grnsevrdierne for svovl er meget vigtigere og frygter , at Parlamentets beslutning giver et forkert signal til olieindustrien , som ikke er den rigtige prioritering , nr det glder sundhed og milj .
<SPEAKER ID=99 NAME="Caudron">
Jeg har studeret betnkningen af vores kollega Heidi Hautala opmrksomt .
Jeg vil gerne lyknske hende for omfanget af hendes arbejde .
Jeg er dog tilbjelig til at tage en vis afstand til nogle bestemmelser , som jeg finder en smule maksimalistiske , og det p trods af den vigtighed , jeg tillgger miljbeskyttelsen .
Jeg er sledes ikke enig i de specifikationer , som ordfreren foreslr , for fabrikanternes udgifter ville vre alt for hje i forhold til den gavn , miljet ville f af specifikationerne .
Jeg er overbevist om , at der m vre andre lsninger .
<P>
Vi skal sledes beholde de forslag , der fremsttes i auto-olie-programmet , nemlig dem , der fastlgger nogle bestemmelser p kort sigt .
Og det er vigtigt at fre disse forslag ud i livet .
<P>
Vi m tage hjde for disse foranstaltningers konsekvenser for olieindustrien . Selvom denne er i stand til at tilpasse sig de oprindelige krav , s kunne den f visse vanskeligheder , hvis Europa-Parlamentet gjorde programmets bestemmelser strengere .
Efter min mening drejer det sig ikke om at acceptere , at man truer med at nedlgge arbejdspladser , men blot om at bekrfte nsket om at bevare industriens konkurrenceeevne inden for en sektor , der er udsat for skarp konkurrence p verdensplan .
<P>
Jeg mener , at man br tage tre parametre i betragtning , nemlig omkostningerne , effektiviteten og konkurrenceevnen , og s anvende disse bedst muligt inden for de fastsatte frister .
Desuden skal man holde sig for je , at resultatet er strkt afhngigt af den europiske bilparks tilstand , og hvis der skal vre nogle yderligere udgifter , s skal det frst og fremmest vre for at forynge bilparken .
<SPEAKER ID=100 NAME="Cushnahan">
Beklageligvis kan jeg ikke sttte alle henstillingerne i denne betnkning p grund af de underforstede omkostninger for de irske forbrugere .
Kommissionens oprindelige forslag , der var stttet af Rdet , var acceptabelt , men med de ndringsforslag , der er kommet til fra denne betnkning , vil de ge omkostningerne med en faktor p seks .
<P>
Jeg vil ogs gerne pege p , at Irland allerede opererer inden for de gldende grnsevrdier , selvom jeg er sikker p , at vi stadig nsker at forbedre dette , hvis den konomiske byrde ikke bliver for stor .
<SPEAKER ID=101 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Stemmeafgivningen fra en part fra Unionens sydlige del overrasker mig , fordi ingen fremkom med et eneste argument til sttte for denne negative holdning under forhandlingerne i aftes .
Denne holdning brillerede ved sit fravr .
Hvorfor ?
<P>
Jeg holder fast ved argumenterne til fordel for min stemme .
<SPEAKER ID=102 NAME="Elmalan">
P anmodning af Europa-Parlamentet og Rdet vedtog Kommissionen det skaldte " autoolie-program  for at forbedre luftkvaliteten ved at gre vejtransporten mindre forurenende i de kommende r .
Kommissionen har til dette forml fremlagt to direktiver , der tager sigte p dels at mindske bilernes emissioner og dels at forbedre kvaliteten af motorbrndstofferne .
<P>
Under frstebehandlingen vedtog Europa-Parlamentet en lang rkke ndringer , der tager sigte p at styrke de normer , som blev foreslet af Kommissionen .
Rdet fastholdt en del af disse , uden dog at g s vidt som til at overtage de forpligtende bestemmelser , som Europa-Parlamentet forlangte for r 2005 .
<P>
Vi befinder os i jeblikket p andenbehandlingens stadium for at n frem til en enighed om Rdets flles holdning .
Miljudvalget , der mener , at Rdets tiltag stadig er utilstrkkelige , har overtaget nsten alle de ndringer , som blev vedtaget af EuropaParlamentet ved frstebehandlingen .
<P>
Jeg gr ind for at styrke de foranstaltninger , der gr det muligt at mindske forureningen og forbedre luftkvaliteten . Men jeg mener , at visse af Miljudvalgets ndringsforslag ikke tager tilstrkkeligt hjde for de konomiske og sociale aspekter .
Anvendelsen af disse forslag risikerer at medfre store omkostninger og nedlggelse af arbejdspladser .
<P>
Efter min mening reprsenterer Rdets flles holdning en passende balance mellem behovet for en bedre miljbeskyttelse og bevarelsen af arbejdspladserne , som nogle alt for strenge og alt for dyre foranstaltninger risikerer at bringe i fare .
Jeg foreslr ligeledes , at der trffes nogle foranstaltninger for at fremskynde udskiftningen af de ldste biler og for at fremme forskningen , navnlig med hensyn til motorernes konstruktion , en forbedring af motorernes vedligeholdelse og anvendelsen af nye brndstoffer .
<SPEAKER ID=103 NAME="Gahrton, Holm og Lindholm">
Det bedste for miljet og for indbyggerne i EU-landene og i verden havde naturligvis vret , at Europa-Parlamentets forslag ved frstebehandlingen var blevet vedtaget .
Desvrre har dog bde Rdet og Kommissionen givet efter for olieindustriens pres og sledes ikke accepteret disse ndvendige krav .
<P>
Ved denne andenbehandling er ordfreren ogs blevet tvunget til at ndre en del af kravene , specielt efter pres fra de konservative partigrupper i Europa-Parlamentet , for at kunne opn det ndvendige flertal i plenum .
Forslaget er derfor ikke det absolut optimale ud fra vores udgangspunkt , men alligevel klart acceptabelt .
<P>
Dagens afstemning viste tydeligt , at kompromiset i Europa-Parlamentet har en meget stor sttte .
Forhbentlig pvirker resultatet ogs Rdet og Kommissionen til at opgive deres modstand mod Europa-Parlamentets forslag .
Vi forudstter , at den svenske regering i Ministerrdet stiller sig bag og stemmer for Europa-Parlamentets krav .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lienemann">
Forbedringen af benzinkvaliteten vil straks f en stor indflydelse p miljet .
Fru Hautalas forslag vil reducere forureningen fra biler med mere end 20 % .
<P>
Vi kan ikke acceptere udtalelserne fra de store oliefirmaer , der vil bilde deres ansatte ind , at de m lukke nogle raffinaderier , fordi vores instanser vil forlange at f nogle strenge normer .
De beregninger , som disse virksomheder har foretaget , er tydeligvis sat for hjt .
Alle berrte planlgningsafdelinger og ministerier stter de medfrte omkostninger betydeligt lavere .
Men en ting er sikker : De store virksomheder har haft en vsentlig fortjeneste , der gr det muligt for dem at investere med henblik p at modernisere raffinaderierne , som de i vrigt undertiden har ladet blive mere eller mindre forldede , for at opfylde miljets behov .
De ved ogs godt , at verdensmarkedet for benzin ikke lngere vil kunne undg denne udvikling ( som allerede er i gang i De Forenede Stater ) .
<P>
Vores medborgere oplever alt for ofte Europa som fjern eller bureaukratisk .
I dag kan Europa , med hensyn til et fremtidsemne , der vedrrer os alle i dagligdagen , give folket forhbninger og flertallet velfrd og fremskridt .
Vi m stemme ja til betnkningerne af Lange og Hautala .
Dette vil vre et historisk skridt for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lindqvist">
Samme politiske situation som i sprgsmlet om udslip fra motorkretjer foreligger i denne sag : Kommissionen bremser og Parlamentet vil arbejde for mere langsigtet holdbare miljkrav til benzin og dieselbrndstoffer .
Samme situation glder ogs her for industrien : Nr kravene er blevet strammet for at reducere udslip og tilstningsstoffer , f.eks. bly i benzinen , har disse hurtigt kunnet opfyldes af benzin- og olieindustrien .
<P>
Kommissionens forslag er ikke tilstrkkeligt vidtgende og m skrpes .
Der krves bedre kvalitetsnormer for brndstoffer , strenge krav i bytrafik og differentierede skattesatser , som stimulerer brugen af elbiler og nye , miljvenlige brndstoffer som etanol .
Ligesom i Langes betnkning skal grnsevrdier og tider vre obligatoriske for rene 2000 og 2005 , og undtagelserne skal vre meget strenge .
<P>
Kravene til grnsevrdierne br vre s strenge som muligt .
For svovl br det vre 30 mg / kg for bde benzin og diesel .
<P>
Jeg opfatter ordfrerens forslag som realistisk og fuldt gennemfrligt , hvorfor det kan f stor miljpolitisk betydning .
<SPEAKER ID=106 NAME="des Places">
I den offentlige mening i Frankrig og Europa er man opmrksom p de konsekvenser , som de forurenende emissioner fra biler har for helbredet .
For at mindske denne forurening skal man bde forbedre motorernes teknik og styrke normerne for brndstoffer .
<P>
Den reelle reduktion af det tilladte indhold af svovl og aromater skal fremmes ved hjlp af indfrslen af oxygenater , der blandt andet stammer fra biobrndstoffer .
<P>
Tilfjelsen af biobrndstoffer gr det nemlig muligt straks at mindske forureningen , da de ikke indeholder noget svovl , og da de er i stand til at forbedre forbrndingen .
<P>
For landbrugssektoren udgr produktionen af vedvarende rstoffer beregnet til fremstilling af biobrndstoffer en vigtig mulighed for diversificering , der gr det muligt at udnytte landomrderne .
<P>
Af disse forskellige rsager har jeg , ligesom strstedelen af mine kolleger , stemt ja til at styrke normerne for brndstoffer , hvilket sledes vil muliggre en udvikling af biobrndstofferne , men naturligvis kun sfremt Den Europiske Union vil acceptere , at medlemsstaterne kan tilpasse deres indirekte beskatning med henblik p at fremme en renere energi .
<SPEAKER ID=107 NAME="Souchet">
For at bekmpe bilernes forurening af luften skal man bde gre noget ved kretjernes tekniske normer og brndstoffernes sammenstning .
Anvendelsen af kretjer , der opfylder nogle nye tekniske normer , vil kun kunne have en gradvis effekt p mellemlangt sigt , som vil svare til den gradvise udskiftning af bilparken i medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Brugen af brndstoffer , der opfylder nogle mere miljvenlige normer , vil til gengld have en omgende virkning .
<P>
I den forbindelse skal man srligt tilstrbe en reel reduktion af det tilladte indhold af svovl og aromater ( navnlig benzen ) i forhold til det indhold , man ser i dag .
Man skal ligeledes opfordre til anvendelsen af oxygenater af fossil eller vegetabilsk oprindelse , i betragtning af deres positive og jeblikkelige indvirkning p luftkvaliteten .
<P>
Da de er vedvarende energikilder , kan oxygenater af vegetabilsk oprindelse eller biobrndstoffer ( ester fra vegetabilsk olie , der blandes i diesel , eller ethanolderivat , der blandes i benzin ) med det samme lse forureningsproblemerne , navnlig i de flsomme byomrder , og de bidrager samtidig til at begrnse drivhuseffekten , hvis konsekvenser der blev gjort opmrksom p under Kyoto-konferencen i december 1997 .
<P>
Endelig udgr denne produktion af vedvarende rstoffer beregnet til fremstilling af biobrndstoffer en vsentlig mulighed for diversificering , hvilket kan bidrage til at bevare en fornuftig udnyttelse af landbrugsomrderne .
Denne produktion af vedvarende rstoffer skal betragtes som en aktivitet , der er konomisk indbringende for landbruget , og som kan bidrage til at ndre det drlige image , som landbrugsvirksomhed stadig har i nogles jnes med hensyn til respekten for miljet .
Udbredelsen af biobrndstoffer vil gre det muligt at opfylde byboernes behov , samtidig med at den fremmer udviklingen af et miljvenligt landbrug .
<SPEAKER ID=108 NAME="Vaz da Silva">
Jeg har ikke stemt imod Hautalas betnkning , fordi jeg ikke er enig i de ml , som man nsker at n , men fordi jeg betragter dens forslag som uigennemfrlige .
<P>
Hvis en forbedret miljkvalitet og dennes virkning p folkesundheden er vsentlig , m den vre forenelig med tidsrammer , der er teknisk mulige - aldrig under 3 til 4 r for udfrelsen af arbejderne .
P den anden side skal man vre opmrksom p den forskel i investering , som anvendelsen af forskellige  crudes  krver .
Sydeuropa bruger en  hard crude  , der indebrer meget mere omkostningstunge raffineringsprocesser og meget hjere investeringer end i resten af Europa , der bruger  soft crude  .
Dette betyder , at de fattigere sydeuropiske lande vil skulle st for mindst 60 % af de samlede investeringer .
<P>

Hvad srligt angr Portugal , rder vi over en virksomhed , som er en af de strste i landet , bde med hensyn til omstning , antal medarbejdere , nettoudbytte og eksport .
<P>
Det skal tilfjes , at denne virksomhed - PETROGAL - benytter de mest moderne og avancerede produktionsmetoder , og den kan derfor udmrket inden r 2003 n at opfylde de krav , der stilles i den aftale , der er opnet med Rdet efter frstebehandlingen . Afslutningsvist er det vigtigt at understrege , at denne virksomhed er en af de virksomheder med flest ansatte i alle de portugisisktalende lande , og at dens aktiviteter er vsentlige for disse landes konomi , et forhold , som Den Europiske Union ikke kan vre fremmed over for .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Lange ( A4-0044 / 98 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , det er vsentligt at have strenge ml , nr det glder reduktion af bilers udstdning .
Der br gres et hurtigt og reelt fremskridt for at beskytte miljet .
Selvom den moderne bil er 40 gange renere end dens sidestykke i 80 ' erne , vil luftkvaliteten blive get vsentligt ved gennemfrelsen af de forslag , der er forelagt Parlamentet .
Forbedrede bilstandarder og renere brndstof er en ndvendighed .
<P>
Sammen med mine to kolleger fra Nordirland tog jeg en reprsentant fra en virksomhed i Nordirland med for at mde nogle embedsmnd i Kommissionen om et nyt produkt , som nu reducerer emissionsniveauerne vsentligt med det yderligere udbytte , at det reducerer det generelle brndstofsforbrug .
Det viser den interesse , vi i Nordirland fler , nr det glder om at sikre , at der gres noget ved dette problem s hurtigt som muligt .
Jeg er glad for det initiativ , der er taget af nogle personer i min valgkreds , som arbejder proaktivt p at udvikle et produkt , der opfylder de strenge krav , der stilles i den europiske lovgivning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Caudron">
Betnkningen af vores kollega Lange er interessant af mere end en rsag .
<P>
Disse overvejelser har nemlig gjort det muligt at belyse de tekniske fremskridt inden for den europiske bilindustri , og navnlig med hensyn til motorernes ydeevne .
Denne udvikling , svel med hensyn til dieselmotorerne som de atmosfriske motorer , har ungtelig haft en indflydelse p reduktionen af skadelige emissioner .
Vores nske om at lovgive p dette omrde er rimeligt .
Men man skal dog passe p ikke at falde i den flde , der bestr i at ville gre det alt for godt .
<P>
Hvad angr luftkvaliteten for emissionerne fra nye kretjer , s har man allerede gjort det strste stykke arbejde .
Der er en risiko for , at man p langt sigt bevger sig mod en forringelse af luftkvaliteten , hvis man nsker at diktere nogle emissionsnormer , der er alt for strenge .
Nogle strengere normer ville nemlig medfre , at forbrugernes omkostninger stiger , hvilket ville bringe udskiftningen af den eksisterende bilpark i fare ; en bilpark , der overordnet set allerede er for gammel .
Denne yderligere forldelse ville give sig udslag i en negativ indvirkning p miljet og ville vre i modstrid med de fastsatte ml , som vi alle er enige om .
Efter at have sat sig nogle nye normer , m man derfor frst opfylde disse , fr man foreslr nogle nye .
<P>
Det er ndvendigt at opfinde nogle konomiske ordninger for at forynge den europiske bilpark . Det vil vre godt for beskftigelsen , og det vil ogs vre godt for miljet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Fayot">
Med disse to betnkninger tager Europa-Parlamentet stilling til auto-olie-programmet , som industrien og Kommissionen har udarbejdet .
Formlet med programmet er jo at finde frem til den brndstofblanding , som er bedst egnet til renholdelse af luften og tekniske foranstaltninger i forbindelse med fremstilling og vedligeholdelse af bilmotorer .
<P>
I EU er der for tiden ca . 200 millioner meget forskelligartede biler .
De udgr en enorm belastning af miljet , i dag og i morgen , og det viser de store konomiske interesser , der er fulgt i klvandet p motorkretjerne .
<P>
Derfor har der i forbindelse med hr . Langes betnkninger vret en intensiv lobbyvirksomhed isr fra bilindustriens og brndstofproducenternes side .
Efter min mening er betnkningerne et acceptabelt kompromis mellem de miljpolitiske og de konomiske interesser .
<P>
Hr .
Lange fremhver retfrdigvis ndvendigheden af en sammenhngende lovgivning om udstdningsgas , Euro III , med r 2000 som tidshorisont for trin A og r 2005 for trin B . Industrien beklager sig over de angiveligt for hje omkostninger i forbindelse med omstillingen til nye , hjere vrdier .
De omfattende nationalkonomiske omkostninger og de emissioner af skadelige stoffer , som er skadelige for menneskenes sundhed , medtages dog ikke i beregningen .
<P>
Jeg er ogs af den overbevisning , at strengere miljstandarder er en teknisk og konomisk udfordring for industrien .
Eftersom bilparken hvert r fornyes med 8 % , tager det dog lang tid , fr en teknisk fornyelse af motorerne og bortskaffelse af udstdningsgasserne virkelig kan mrkes . Derfor er det ndvendigt at forbedre brndstofkvaliteten straks , hvilket bliver umiddelbart mrkbart for hele bilparken .
<P>
Hvad angr det specifikke problem med egendiagnosesystemerne , er man bange for , at bilproducenterne vil kunne anvende sdanne systemer til ved hjlp af hemmelige koder kun at give dem , som har adgang til koden , mulighed for vedligeholdelse og reparationer af personbiler .
Dermed ville vedligeholdelses- og reparationsmarkedet vre snvert afgrnset , hvilket har fet servicevirksomheder som f.eks. den luxembourgske automobilklubs servicevirksomhed til at protestere .
Ogs her vil EuropaParlamentet g ind for en standardiseret og fri adgang til egendiagnosesystemerne , hvilket jeg giver min fulde sttte til .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lindqvist">
Behandlingen af denne betnkning viser en strk politisk opinion for en skrpelse af udslippene fra nye personbiler .
Kommissionen reprsenterer her den gamle verden , som str bag bil- og olieindustrien , mens Parlamentet stiller milj- og holdbarhedskrav til fremtidens virksomheder og industriprodukter .
<P>
Tidligere krav til industrien , f.eks. vedrrende indfrelse af katalysatorer , viste tydeligt , at hvis kravene bare er tydelige , s tilpasser industrien sig til virkeligheden og omstiller sin produktion for at opfylde kravene .
Det vil ogs vre tilfldet for udslipskrav til nye biler .
Det er derfor meget vigtigt , at kravene er tydeligt angivet i cifre og rstal .
I dette tilflde er krav om bindende lovbestemmelser berettiget .
konomiske styringsmidler som skattelettelser for at sttte kretjsproduktion med lave udslip er positivt . Kontrol og opflgning i medlemsstaterne er afgrende for , at reglerne skal f den tiltnkte effekt .
Dette er et af de omrder inden for miljpolitikken , hvor EU ' s beslutninger kan f stor effekt .
<SPEAKER ID=113 NAME="Nicholson">
Jeg glder mig meget over denne betnkning , der understreger vores bestrbelser p at reducere forureningen .
En begrnsning af miljdelggelsen er en af de ting , der er hjest prioriteret af det britiske formandskab , s det er p tide , vi drfter denne betnkning nu .
<P>
I Parlamentet er der en bred enighed , der er reprsentativ for offentlighedens synspunkter , om , at skader p miljet forrsaget af udstdningsgasser fra biler , br reduceres voldsomt .
Bilindustrien accepterer selv , at der skal ske forbedringer , og det er et velkomment tegn , at deres argumenter har bevget sig over i detaljer vedrrende tidsplaner for reducering af forureningen .
<P>
Unionen br vre s proaktiv som muligt , nr det glder om at tilskynde til en udvikling af midler til at reducere den forurening , der er forrsaget af udstdningsgasser .
En mde at gre dette p ville vre at gre Kommissionen mere brugervenlig over for organisationer og enkeltpersoner , der mener , at de kan bidrage til bekmpelse af forureningen .
Jeg har for nylig vret beskftiget med at hjlpe en nordirsk organisation , der forsger at udvikle et europisk marked for et tilstningsstof , der reducerer emissionen , med at finde vej rundt i Kommissionsbureaukratiets labyrint .
Tilstningsstoffet anvendes meget andre steder og er for nylig blevet positivt vurderet af eksperter ved Queen ' s University i Belfast .
Vi er godt klar over , at Kommissionen ikke kan godkende eller sttte enkeltprodukter , men jeg mener , at man br forsge at finde midler , hvormed det kan blive gjort nemmere for dem , der arbejder inden for dette omrde , at f deres produkter vurderet med et minimum af bureaukrati .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Hautala ( A4-0038 / 98 ) og Lange ( A4-0043 / 98 )
<SPEAKER ID=114 NAME="Darras">
Disse to betnkninger er absolut uadskillelige , eftersom der er en snver teknisk forbindelse mellem motorer og brndstof , hvilket er grunden til min flles stemmeforklaring .
Hvordan kunne man nemlig forestille sig at konstruere nogle kretjer med en " ren  motor , som skulle kre p forurenende brndstof ?
Det er utnkeligt .
<P>
Europa-Parlamentet br vre konsekvent over for sig selv og styrke sin stemme fra frstebehandlingen .
Det er ndvendigt , at brndstofferne bliver mindre forurenende , og at deres svovlindhold sledes bliver reduceret .
Vi skal g lngere end Rdets flles holdning , og vi skal forlange nogle grnsevrdier for emissionerne i r 2005 , der er obligatoriske og ikke vejledende .
Det er p den mde , at man forbedrer luftkvaliteten .
<P>
Samtidig skal man krve en tilsvarende indsats af bilfabrikanterne .
Fra r 2000 skal alle biler udstyres med egendiagnosesystemer , og der skal ogs vre en overvgning af kretjer i brug .
<P>
Det er nogle store krav , og vi er godt klar over den indsats , der forlanges , men vi har kun ventet alt for lnge , og det er vores brns og vores planets fremtid , det glder !
<SPEAKER ID=115 NAME="Lienemann">
Jeg godkender de to betnkninger af fru Hautala og hr . Lange , for de giver et sammenhngende og ambitist svar p problemet med bilforurening .
<P>
Bekmpelsen af drivhuseffekten og af luftforureningen i vores byer er absolut ndvendig .
Det glder vores planets fremtid og millioner af europeres sundhed og livskvalitet .
Vores udviklede samfund m i denne sags tjeneste gre brug af alle deres videnskabelige og teknologiske talenter , og de m anvende de ndvendige finansielle midler .
<P>
Under frstebehandlingen havde Parlamentet med rette givet udtryk for sine intentioner om at gre normerne for r 2000 strengere , svel med hensyn til benzin som med hensyn til emissionerne af udstdningsgas , og det var interesseret i at fastlgge nogle forpligtende bestemmelser for r 2005 .
<P>
Denne stillingtagen fra vores Parlaments side gjorde det muligt for Rdet at forbedre den oprindelige tekst fra Kommissionen .
Men den tekniske kunnen samt den sociale og miljmssige ndvendighed gr det muligt at g endnu lngere , og det er EuropaParlamentets ansvar , i forbindelse med den flles beslutningstagning , at man gr et skridt videre .
<P>
Som det sker alt for ofte , er der nogle , der i beskftigelsens og konkurrenceevnens navn gr indsigelse imod , at disse normer gr s vidt som muligt .
I dette tilflde er disse argumenter ikke holdbare .
<P>
Med hensyn til bilindustrien , som er meget vigtig for beskftigelsen og for vores konomier , s er teknologisk innovation en ndvendighed og en chance .
I vrigt m man glde sig over den indsats og de prstationer , som bilfabrikanterne har ydet i et stykke tid .
De ved godt , at miljkvaliteten vil vre afgrende bde for konkurrencen p verdensplan og for at leve op til kbernes forventninger .
<P>
Den europiske bilindustri str over for en relativ mtning af det europiske marked .
Den har derfor behov for , at udskiftningen af bilparken fremskyndes .
Denne vil dog kun have en reel berettigelse , hvis det drejer sig om et betydeligt teknologisk skridt for at f nogle mere miljvenlige og sikre biler .
<P>
De krvende og forpligtende normer for nye kretjer , der foresls for r 2005 i Langes betnkning , er et konkret udtryk for denne holdning , og de gr det muligt straks at ivrkstte de ndvendige forsknings- og udviklingsforanstaltninger med fuld bevidsthed om , hvad man gr .
Gennemskueligheden af den lovgivningsmssige ramme og af det ml , der skal ns , er en garanti for bilfabrikanterne .
<P>
Forureningen fra den gamle bilpark br i get udstrkning f de europiske instansers bevgenhed .
En betydelig forbedring af benzinkvaliteten er et vsentligt punkt i den forbindelse , og alene forslagene i fru Hautalas betnkning vil medfre , at bilforureningen falder med mere end 20 % .
Forbedringen af benzinen vedrrer bde de nye og de gamle kretjer .
<P>
Men jeg mener , at Den Europiske Union ogs burde beskftige sig med den sttte , som medlemsstaterne kunne yde for at f den gamle bilpark , der er meget forurenende , til at forsvinde .
Ejerne af disse ldgamle kretjer har ofte en beskeden indkomst , og derfor skal man finde nogle effektive lsninger , der ikke straffer dem ( f.eks. en skrotprmie eller en anden slags prmie ) .
Jeg ville brndende nske , at vores Europa-Parlament gik i gang med at fremme sdanne forslag .
<P>
Under det forlig , som vil kunne finde sted efter vores afstemning , vil det i vrigt vre en god id med en meget grundig behandling af de to sprgsml om de foreskrevne normer og om overvgningen in use , idet man tager hjde for udsigten til en fremskyndet udskiftning af bilerne .
De nye fremgangsmder , man tager i brug , vil ogs give mulighed for jobskabelse inden for sektorer som kemi og katalyse ...
Dette fnomen s man allerede med normerne for blyfri benzin og indfrelsen af det katalytiske udstdningsrr .
<P>
Jeg godkender Langes betnkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Reding">
Med et stigende antal biler i Europa og en stigende luftforurening er reduktionen af udstdningsgasserne helt sikkert i forbrugernes interesse .
De to betnkninger forsger at berre to aspekter af dette mangeartede problem : brndstofkvaliteten og reduktionen af udstdningsgasserne .
<P>
Olieindustrien afviser at forbedre brndstoffet p grund af hje omkostninger .
Det kan man stille over for det faktum , at industrien for nogle r siden ogs strittede imod katalysatoren , men at den alligevel er at finde i alle nye biler i dag .
<P>
Reduktionen af udstdningsgasserne afhnger i hj grad af de teknologiske anordninger i lastvognene .
I den forbindelse vil egendiagnosesystemer ( OBD ) spille en vigtig rolle , idet de kontrollerer emissionen af udstdningsgas og gr freren opmrksom p defekter .
<P>
Det kan ikke vre nok at betale sig fra alle miljbekymringer flere r frem ved at anskaffe sig en ny bil med katalysator .
Egendiagnosesystemerne krver en strre disciplin af forbrugerne , som hele tiden skal holde deres kretj i s god stand som muligt .
Hvis egendiagnosesystemet opdager en defekt i udstdningen , skal skaden udbedres .
<P>
Til gengld skal markedsfringen af dette teknologiske fremskridt reguleres sledes , at der ikke opstr skjulte monopoler , som skader forbrugerne : Man skal undg , at kodningen af diagnosticeringssystemerne forhindrer uafhngige vrksteder i at foretage vedligeholdelse og reparationer .
Desuden skal systemerne tillade montage af reservedele , som ikke stammer fra producenten af kretjet , men som er i overensstemmelse med dennes kvalitetsstandarder .
<P>
P den mde garanteres det , at forbrugerne kan vlge en prisbillig vedligeholdelse af hj kvalitet til deres kretj , i miljets interesse .
<SPEAKER ID=117 NAME="Sainjon">
Luftforureningen er ganske enkelt blevet en politisk sag , fordi de store byer , de europiske storbyer , har eller har haft den slags problemer .
Den mest synlige fjende , den fjende , som man straks peger p , er naturligvis bilen , samtidig med at man glemmer fabriksrgen , udstdningen fra fly og hvad ved jeg . Jeg forsger ikke at komme uden om problemet .
Det eksisterer , og hr . Lange og fru Hautala har gjort ret i at indtage en fast holdning med hensyn til bil- og olieindustrien , svel under frstebehandlingen som under andenbehandlingen .
<P>
Bilfabrikanterne og olieindustrien henledte meget hurtigt vores opmrksomhed p de konsekvenser , som disse beslutninger kunne f for beskftigelsen .
Men de m forst , at det at opfylde folks forventninger med hensyn til forurening gr , at de fr et bedre image , der ogs kan medfre , at de vinder nye markedsandele .
Det er derfor , at vi forsvarer de grnsevrdier for emissioner , der foresls af hr .
Lange . Og det er derfor , at vi ogs sttter de normer , der foresls af fru Hautala .
<P>
Med hensyn til diesel , s er det klart , at dens handelsmssige succes i visse af Unionens lande medfrer , at dette brndstof er dmt til at nedstte sin forureningsgrad , simpelthen for at bevare sit image og sit salg .
F.eks. burde den skaldte indsprjtningsteknik kunne lse et sdant problem .
Den vsentlige rolle , som dieselolie spiller for reduktionen af emissioner fra dieselmoterer , er ligeledes blevet fremhvet .
<P>
Bilfabrikanterne , som ikke var srligt positivt stemt i begyndelsen , er nu besluttede p at gre en ikke ubetydelig indsats med hensyn til overholdelsen af emissionsnormerne .
Jeg ved , at der stadig er nogle punkter , hvor man er uenige , navnlig med hensyn til varigheden . At stte kretjernes varighed op fra 80.000 til 160.000 km er urealistisk , og det modstter jeg mig p det kraftigste .
Der er her tale om et alt for stort krav , der kommer oven i indfrelsen af de ndvendige grnsevrdier , og som medfrer nogle ekstraomkostninger .
Andre stridssprgsml er egendiagnosesystemet og overvgningen af kretjer i brug .
Jeg tror , at der vil kunne findes en lsning p sdanne sprgsml i Forligsudvalget .
<P>
Med hensyn til olieindustrien , s ved jeg godt , at de er strkt utilfredse med den enstemmige vedtagelse i Miljudvalget i sidste uge .
Det er sandt , at denne sektor lider af overkapacitet p raffineringsomrdet og af en vis forldelse af produktionsapparatet .
Men denne vanskelige situation skyldes p ingen mde miljnormerne .
Man m konstatere , at truslen om at nedlgge arbejdspladser ikke har virket , simpelthen fordi parlamentarikerne , i lighed med den offentlige mening , er yderst motiverede .
<P>
Vi skal ikke vifte med det rde trklde , men frst og fremmest informere folk om konsekvenserne af de foranstaltninger , som vi gr ind for , og navnlig om flgende emne . I folks bevidsthed og i pressen har det i et stykke tid vret sdan , at diesel er lig med forurening , som igen er lig med astma eller krft .
Denne ligning var gyldig , da man talte om den gamle slags diesel . Med disse nye tiltag vil diesel vre mindre forurenende end blyfri benzin , hvilket ndrer situationen totalt .
<P>
Endelig , og det skal vre min sidste bemrkning , er det vsentligste punkt , der skal behandles af Parlamentet , punktet om foryngelsen af bilparken .
Det er den mest effektive lsning med henblik p at reducere forureningsgraden i Europa meget kraftigt .
Det ansls , at 20 % af bilparken er ansvarlig for 80 % af forureningen fra biler .
Enhver foranstaltning , der har til hensigt at fremskynde udskiftningen af bilparken , vil f en jeblikkelig virkning .
<P>
Det glder om at tnke over nogle nye og originale foranstaltninger , der ikke indgr i fortegnelsen over de fejl , man har beget i Frankrig .
Det glder om ikke at gre en sttte betinget af , at man kber et nyt kretj , men af at man afleverer det gamle , og det skal altsammen finansieres p nationalt og europisk plan .
Dette vil vre genstand for kommende drftelser .
<SPEAKER ID=118 NAME="Schlechter">
Europa-Parlamentet , der har en tendens til altid at g lngere end de andre europiske institutioner , overdriver efter min mening en smule med de foranstaltninger , der har til hensigt at gre vejtransport mindre forurenende .
<P>
Bde i betnkningen af Lange og i den af fru Hautala forlanges der nogle strengere bestemmelser med hensyn til miljbeskyttelse .
Der , hvor jeg har svrt ved at flge med , det er , nr vores Parlaments Miljudvalg gr lngere , og endda meget lngere , end Rdets flles holdning .
<P>
Jeg er naturligvis ogs overbevist om , at det vigtigste for Europa er at n frem til en balance mellem de forskellige forslag om at gre luften renere og disse forslags reelle indflydelse p miljet , og i den forbindelse m jeg konstatere , at den europiske olieindustri indtil nu har gjort meget for at forbedre luftkvaliteten .
<P>
Men man m indrmme , at for at n de ml , man har sat sig med hensyn til en forbedring af luftkvaliteten , foreslr EuropaParlamentets Miljudvalg nogle normer , der uden tvivl er blandt de mest ambitise i verden .
Nr man kender omkostningerne for de forskellige forslag - ECU 11 , 5 milliarder for Kommissionens forslag , ECU 20 milliarder for Rdets forslag og ECU 60 milliarder for Europa-Parlamentets - s mener jeg dog , at det som tingene ser ud nu ville vre ufornuftigt at g ud over foranstaltningerne i Rdets flles holdning .
<P>
Selvom jeg er enig i at sttte Kommissionens andet auto-olie-program , der skal tjene som grundlag for faststtelsen af grnsevrdier for emissioner fra brndstoffer i r 2000 , s mener jeg , at bilisterne i de fleste europiske lande allerede i meget stor udstrkning yder deres bidrag via nogle meget hje afgifter p brugen af deres kretjer , og at man n gang for alle br hre op med at forhje afgifterne eller med uafladeligt at finde p nogle nye skaldte miljskatter for bilerne .
<SPEAKER ID=119 NAME="Valverde Lpez">
Parlamentet har altid udvist stor forstelse for problematikken omkring klimandringen , ndvendigheden af at begrnse emissionsniveauet og bestrbelserne p at opn en bedre luftkvalitet for borgerne .
I det jeblik der skal ivrksttes konkrete foranstaltninger , har Den Europiske Union imidlertid vist sig at vre mindre beslutsom .
<P>
Det er ikke let for Parlamentets medlemmer at indtage en holdning .
Den virkelighed vi lever i er kompleks og ikke srligt opmuntrende .
Alle vores byer store som sm er lammet af kretjer .
Nogle dage overskrider visse europiske byer alle grnsevrdierne for den sundhedsmssige sikkerhed .
P den anden side er brndstofkvaliteten vsentlig for motorers ydeevne og begrnsningen af emission fra biler .
<P>
Parlamentet har altid forsvaret , at konomisk udvikling og beskyttelse af miljet ikke er to modstningsfyldte ml , men at de supplerer hinanden .
Det ser ud til , at bil- og olieindustrien ikke bidrager meget til at opn disse ml .
<P>
Det er ndvendigt at krve den strst muligt tekniske indsats med henblik p at forsvare folkesundheden .
I modsat fald vil der opst en klar konfrontation mellem borgernes interesser .
<P>
Stillet over for denne situation er regeringerne net frem til en vanskelig flles holdning , som viser , at ndringer ikke er lette i disse tider . Det har hr .
Lange bekrftet . Der er ikke mange alternativer tilbage for Europa-Parlamentet .
Kun hbet om at Rdet denne gang er p rette vej og anser denne flles holdning for en overgangsfase til strammere foranstaltninger .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Bloch von Blottnitz ( A4-0042 / 98 )
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , jeg m sige , at vi i dag har gjort forbrugerbeskyttelsen en bjrnetjeneste .
Det er virkelig utroligt , hvad der sker her i Parlamentet .
<P>
Jeg nsker blot at lse noget op , som den ene del af Parlamentet har forkastet .
Jeg ved ikke , hvordan vi i tilslutning hertil skal kunne g i gang med at fre en rlig valgkamp , hvor vi altid siger : Europa er p forbrugernes side .
Jeg vil blot fortlle Dem , hvad der blev slettet : Anvendelsen af ioniserende strling til behandling af levnedsmidler , sagde vi , skal i fuldt omfang tage hensyn til menneskets sundhed .
Anvendelsen m ikke indebre nogen sundhedsmssig risiko og m ikke trde i stedet for hygiejnisk sundhedsmssig praksis eller god fremstillingsmssig eller landbrugsmssig praksis .
Det er vel det mindste og det mest logiske .
Vi har jo ikke engang skrevet , at der ikke m optrde nringsvrditab , at der ikke m optrde vitamintab .
Det er slemt nok , at det sker . Men det har vi jo ikke engang sagt .
Vi har krvet det mest enkle , og det blev ikke vedtaget .
Det er heller ikke blevet vedtaget , at der skal gennemfres analytiske kontrolmetoder .
<P>
Jeg sprger mig selv , hvorfor vi overhovedet udarbejder en mrkningspligt ?
Det er jo uhyrligt , hvad skal vi sige til vores folk ?
Det er jo ikke engang sledes , at Den Stende Levnedsmiddelkomit holder offentlige mder , den holder stadig mder for lukkede dre .
Jeg sprger Dem , hvad foregr der hos Dem ?
Vi siger altid , at vi vil have det bedste , vi vil frst og fremmest beskytte sundheden .
Vi giver en masse penge ud til en bedre hygiejne , og s efterkommer vi ikke de mest primitive ting !
<P>
Frst rykkes normale forslag ned i anden rkke ved hjlp af juridiske spidsfindigheder , det vil sige , at de ikke er tilladt , og s har man noget her , som er det mest logiske , og det vil De ogs forkaste .
Alts , jeg forstr virkelig ikke , hvordan det kan ske !
Jeg ved ikke , hvor pinligt det er , og hvordan vi skal hndtere valgkampen over for offentligheden .
Man siger altid alle vegne , at Europa gr alting vrre , det gr vores ernring drligere osv .
Jeg m indrmme , at nr jeg ser sdan noget nu , er jeg desvrre ndt til at give de mennesker ret !
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , selvom jeg mener , at man principielt skal undg at behandle levnedsmidler med strling , har jeg sat mig for at stemme for fru Bloch von Blottnitz ' betnkning , for at vi kan f bedre information , bedre kontrol og dermed ogs bedre beskyttelse af forbrugernes sundhed p det indre marked .
Jeg beklager overordentligt meget , at ikke alle kolleger fulgte denne vej , og at det ndvendige flertal ikke blev opnet .
Jeg er bange for , at vi dermed har gjort de europiske forbrugere en bjrnetjeneste .
<SPEAKER ID=122 NAME="Fayot">
Jeg er enig i betnkningens meget restriktive konklusioner , som udelukkende vil tillade behandling af levnedsmidler med strling som konserveringsmetode for krydderier .
<P>
I Luxembourg er behandlingen af levnedsmidler med strling med henblik p konservering i det hele taget forbudt .
Det er kun tilladt at slge levnedsmidler , som er behandlet med strling , i tre lande ( Belgien , Nederlandene , Frankrig ) .
<P>
Hvor Europa-Parlamentet , slnge det har beskftiget sig med problemet , det vil sige siden 1987 , forsgte at opn et fuldstndigt forbud mod behandlingen af levnedsmidler med strling lidt efter lidt , forsgte Kommissionen at fastlgge flles regler for denne type konservering .
Kompromiset blev derfor en bning henimod , at flere levnedsmidler m behandles med strling .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i Europa-Parlamentet har fastlagt ovennvnte konklusion p nrvrende flles holdning , som stemmer overens med svenskernes holdning i Rdet , iflge hvilken levnedsmidler undtagen krydderier principielt ikke m behandles med strling .
<P>
Jeg deler denne opfattelse , som jeg allerede reprsenterede her i Parlamentet i oktober 1989 og i december 1993 .
<P>
Den metode , som er indeholdt i Rdets og Kommissionens flles holdning , som gr ud p at vedtage et rammedirektiv og ogs et gennemfrelsesdirektiv , der indeholder en positivliste ( for tiden kun de omtalte aromatiske krydderurter og krydderier ) , som suppleres lidt efter lidt , foruroliger mig meget .
Under pskud af at regulere noget positivt skaber man samtidig mulighed for at udvide behandling af levnedsmidler med strling til at omfatte s mange levnedsmidler som muligt .
Indvendingen om , at ingen regulering er vrre end en minimumsregulering , glder efter min mening ikke , for den nrvrende regulering vil lidt efter lidt medfre , at alle lande i EU skal finde sig i , at der er levnedsmidler p deres markeder , som er behandlet med strling .
<SPEAKER ID=123 NAME="Lindqvist">
I betnkningen af Bloch von Blottnitz accepteres en begrnset anvendelse af bestrling af visse fdevarer , bl.a. trrede urter og visse krydderier , med antydning af en yderligere udvidelse af produkter , som det er tilladt at bestrle .
Det er ganske vist godt , at det understreges at bestrling ikke m udgre et substitut for en god , hygiejnisk behandling af produkter , men bestrling af fdevarer kan generelt ikke accepteres .
<SPEAKER ID=124 NAME="Sandbk">
Som udgangspunkt er jeg imod behandlingen af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser med ioniserende strling .
Derfor er det ogs positivt , at Parlamentets krav til godkendelse er s stramme , samt at positivlisten skal begrnses til krydderier og krydderurter , hvor der ikke eksisterer andre konserveringsmetoder .
Vi m holde fast i , at friske fdevarer er at foretrkke og derfor begrnse bestrlingen til et absolut minimum .
Fordi Europa-Parlamentet har den samme skeptiske holdning til ioniserende strling , stemmer jeg for , at Parlamentet fr kompetence til at vurdere en eventuel udvidelse af positivlisten over levnedsmidler , der m bestrles .
Det burde dog ogs vre muligt for de enkelte medlemsstater at lave skrappere regler .
<P>
Jeg kan ikke sttte Miljudvalgets ndringsforslag om kun at godkende n analytisk kontrolmetode .
Der findes flere forskellige brugbare metoder , og det er vsentligt , at vurderingen af , hvilken metode man skal anvende , afhnger af , hvad man skal undersge .
Til gengld vil det vre en fordel at begrnse antallet af forskellige bestrlingsmetoder mest muligt .
Dermed vil kontrollen blive lettere .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at mrkningen af de levnedsmidler , som bestrles , skal vre gennemskuelig .
Kan vi ikke forbyde bestrling helt , kan vi i det mindste sikre forbrugerne en reel mulighed for at vlge disse produkter fra .
<SPEAKER ID=125 NAME="Souchet">
Frst vil jeg gerne hilse Europa-Parlamentets formands ansvarlige holdning velkommen , idet formanden afviste , hvilket vores forretningsorden i vrigt ogs foreskriver , at tilfje nogen nye ndringsforslag til Rdets direktivforslag under andenbehandlingen af dette .
Visse parlamentsmedlemmer , der nskede at gre lovgivningsprocessen og de administrative regler langsommere , har ved hjlp af hjrstet agitation forgves forsgt at " forplumre sagen  og at lade det g ud over ioniseringsteknologien .
<P>
Det er dog vigtigt , at denne forhandling om behandling af fdevarer med ioniserende bestrling finder sted p en klar og rolig mde .
Vi m srge for , at der ikke opstr nogen uklarhed omkring denne fremgangsmde , der ikke har til opgave at forbedre landbrugsprodukternes oprindelige kvalitet , men som er en konserveringsteknologi ligesom andre konserveringsteknologier , der gr det muligt at konservere letfordrvelige fdevarer .
Fordelene ved denne er , at den gr fdevarerne mere sikre , og at den muliggr en bredere og mere varig anvendelse af de afgrder , der er beregnet til menneskefde .
Brugen af denne fremgangsmde giver nemlig mulighed for at delgge sygdomsfremkaldende mikroorganismer , fjerne insekter og snyltere , f lg og knolde til at holde op med at spire og f frugter til at holde sig lngere .
<P>
Verdenssundhedsorganisationen , Den Internationale Atomenergiorganisation og FN ' s Organisation for Ernring og Landbrug opfordrer derfor til , at man udvikler denne teknik .
Men visse af vores parlamentsmedlemmer lader ikke til at vre srlig bekendt med de videnskabelige analyser , som disse internationale organisationers bedmmelse bygger p , og de har en tendens til at behandle sprgsmlet om bestrling af levnedsmidler p en flelsesladet mde , selvom politiske beslutninger br trffes p grundlag af plidelige videnskabelige oplysninger .
<P>
De retningslinjer , der foresls af Kommissionen , tager sigte p at oprette et srligt , uafhngigt udvalg , som den kan sttte sig til , nr den skal fremlgge nogle ndringsforslag til nrvrende direktiv om bestrling af levnedsmidler for Rdet .
<P>
Personligt mener jeg , at denne procedure i hj grad er tilstrkkelig , og at den giver alle de ndvendige garantier , men naturligvis kun under forudstning af , at dette udvalg reelt er uafhngigt .
Vi har haft alt for mange problemer med BSE til at vi ikke skulle vre srligt opmrksomme p disse vsentlige sprgsml i forbindelse med den drlige mde , Kommissionen fungerede p .
Jeg minder om , at Kommissionen i sagen om kogalskab ikke traf de ndvendige og tilstrkkelige foranstaltninger , fordi den ikke nskede at trffe disse , samt at den ikke srgede for , at de videnskabelige ad hoc-udvalg fungerede ordentligt .
<P>
Den foreslede procedure , der overlader den endelige afgrelse til Rdet , forekommer mig derfor at vre fuldt ud tilfredsstillende , da regeringerne i de forskellige medlemsstater er dem , der bedst er i stand til at beskytte deres egne forbrugere .
<P>
Vedtagelsesproceduren for nrvrende direktiv har vret ualmindeligt lang - der er get otte r mellem frstebehandlingen og andenbehandlingen - og den viser , at Rdet har nsket at prioritere princippet om forsigtighed .
Det var derfor srligt ubelejligt at benytte sig af denne andenbehandling til at gre den administrative og lovgivningsmssige proces endnu langsommere .
<P>
Visse parlamentsmedlemmer nskede at integrere hele anvendelsesproceduren ved at indfje listen over de produkter , der m behandles med ioniserende strling , i selve direktivets ordlyd .
I forbindelse med den flles beslutningstagning ville EuropaParlamentet sledes selv have skullet tage stilling til denne liste .
Er der her ikke tale om en rolleforvirring og et forsg fra Parlamentets side p at ge sin magt ved at prve p at trde i stedet for videnskabsmndene ?
Denne holdning var farlig .
Parlamentsmedlemmerne har nemlig ikke et tilstrkkeligt videnskabeligt kendskab til at kunne tillade eller ndre nogle teknologiske normer og procedurer .
Det er derfor godt , at forslaget om oprettelsen af et srligt , uafhngigt udvalg er blevet fastholdt af flertallet i vores Parlament . Med udgangspunkt i videnskabsmndenes dokumenterede udtalelser vil de politisk ansvarlige sledes i fremtiden kunne udtale sig om dette vigtige sprgsml om behandlingen af levnedsmidler med ioniserende strling .
<P>
Betnkning af Collins ( A4-0030 / 98 )
<SPEAKER ID=126 NAME="Carlotti">
Efterhnden som konstruktionen af Den Europiske Union skrider frem fr miljet en mere og mere fremtrdende rolle .
<P>
Forordning 1210 / 90 / EF , som vi med udgangspunkt i denne rapport nu skal ndre , gav i sin tid mulighed for at flge op p Jacques Delors ' initiativ fra 1989 om at oprette et Europisk Miljagentur .
<P>
Rapporten , som vi i dag fr forelagt , er en anledning til at drfte selve grundlaget for enhver udvikling af den europiske lovgivning p miljomrdet , nemlig indsamlingen og formidlingen af objektive og plidelige oplysninger fra samtlige EU-lande .
<P>
Det Europiske Miljagentur , der blev oprettet i 1995 , har indtil videre udfrt et uundvrligt stykke arbejde ved at indsamle og formidle objektive oplysninger samt udvikle teknikker med hensyn til prognoser og forebyggelse p miljomrdet i EU .
<P>
Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at rose Agenturet for , hvorledes det har formet at forvalte sit mandat .
Agenturet har bl.a. udarbejdet en rkke rapporter om forskellige problemer , herunder klimandringerne og miljafgifterne , og oprettet flere netvrk til indsamling og formidling af oplysninger p dette omrde .
Agenturet kan dog ikke arbejde isoleret !
<P>
Som fremhvet af ordfreren skal Agenturet fremover samarbejde tttere med alle Fllesskabets institutioner , isr EuropaParlamentet , med henblik p at forbedre gennemsigtigheden i oplysningerne mellem de forskellige EU-lande og p denne mde at fremst som et vigtigt hjlpemiddel i den politiske beslutningsproces .
<P>
Desuden br Kommissionen fremover p systematisk vis anmode Agenturet om at udarbejde rapporter forud for ivrksttelsen af den mindste nye fllesskabspolitik .
<P>
Jeg sttter i denne henseende min kollega Collins , som undrer sig over , at der i denne rapport fra Kommissionen ikke str noget om Parlaments betydelige rolle i lovgivningsprocessen , og som anmoder om , at man i ndringsforslaget indfjer et krav om , at Agenturet skal aflgge rapport til Parlamentet .
<P>
Det Europiske Miljagentur skal ligeledes i forbindelse med sine opgaver tage hjde for de supplerende opgaver , for eksempel skovene , affaldet og de kemiske produkter , samt Unionens kommende projekter , herunder isr udvidelsen og de miljproblemer , der uundgeligt vil opst i klvandet heraf .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne understrege , at mens man i forbindelse med forslaget til en multilateral investeringsaftale taler om at afskaffe de miljmssige standarder og klausuler p verdensplan til fordel for de multinationale virksomheder , argumenterer jeg derimod for en styrkelse af det miljmssige samarbejde med tredjelandene .
<SPEAKER ID=127 NAME="Cushnahan">
Jeg hilser forhandlingen om denne betnkning velkommen .
Udvalget tilslutter sig benbart Kommissionens vurdering af , at det er urealisitsk at give Det Europiske Miljagentur flere store opgaver p nuvrende tidspunkt .
<P>
Kommissionen foreslr ikke desto mindre at udvide Miljagenturets aktiviteter med sigte p at oprette et Europisk Miljoplysningscenter .
Det er ogs vigtigt at fremme samarbejdet mellem Miljagenturet og medlemsstaterne og natuligvis med ansgerlandene .
<P>
Jeg hber p en positiv reaktion p ordfrerens forslag om et tttere samarbejde mellem Miljagenturet og Kommissionen samt om oprettelse af et dataregister hos Miljagenturet , som omfatter retsakter og oplysninger til forbedring af hndhvelsen af EU ' s miljpolitik , herunder en cost / benefit-analyse .
<P>
Endelig er det vigtigt , at Miljagenturets flerrige arbejdsprogram suppleres med et flerrigt budget , s Miljagenturet kan planlgge sit arbejde mere effektivt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , jeg bad om ordet til proceduren for at sige , at jeg i gr , p netop det samme tidspunkt havde indgivet en skriftlig stemmeforklaring til Blak-betnkningen .
Fru formand , til min store forbavselse s jeg i dag i protokollen , at min skriftlige stemmeforklaring ikke var nvnt .
Jeg vil gerne bede Dem om at rejse dette sprgsml , for denne stemmeforklaring er af srlig stor betydning .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Hr . Papakyriazis , vi vil selvflgelig undersge dette , og hvis det ikke er sket , sdan som De siger , vil vi indfje Deres skriftlige stemmeforklaring .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , inden forhandlingerne begynder , vil jeg gerne fre et temmelig banalt sprgsml til protokols , nemlig at jeg overhovedet ikke var i stand til at deltage i afstemningen her til formiddag - og den nye forretningsorden glder formentlig allerede - rsagen hertil var , at mit fly efter planen skulle have forladt London Lufthavn kl . 7.55 , og at det frst afgik kl .
10.30 , s jeg ankom , da afstemningen var ved at vre slut .
Men jeg er sikker p , at De , hr . , som et fremtrdende medlem af Prsidiet , der har taget en meget klog beslutning , vil finde det muligt at tilpasse situationen , s den tager hjde for sdanne tilflde , og det er grunden , til at jeg talte s udfrligt om dette punkt .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Moorhouse .
De kan vre sikker p , at prsidiet har taget Deres indlg til efterretning , og at det vil tage sdanne skridt , at De ikke vil lide skade .
<CHAPTER ID=5>
Situationen i Nigeria og i Burma - FN ' s Menneskerettighedskommission
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0012 / 98 - O-0009 / 98 og B4-0013 / 98 - O-0010 / 98 af Maij-Weggen med flere for Det Europiske Folkepartis gruppe til Rdet og Kommissionen om EU ' s holdning til Nigeria ; -B4-0020 / 98 - O-0028 / 98 og B4-0122 / 98 - O-0029 / 98 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Rdet og Kommissionen om EU ' s holdning til Nigeria ; -B4-0123 / 98 - O-0030 / 98 og B4-0124 / 98 - O-0031 / 98 af Mller med flere for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions holdning til Nigeria ; -B4-0127 / 98 - O-0035 / 98 af Carnero Gonzlez og Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre om relationerne mellem Den Europiske Union og Nigeria ; -B4-0128 / 98 - O-0036 / 98 og B4-0129 / 98 - O-0037 / 98 af Macartney e Hory til Rdet og Kommissionen om Den Europiske Unions holdning til Nigeria ; -B4-0134 / 98 - O-0042 / 98 og B4-0135 / 98 - O-0043 / 98 af Andrews og Giro Pereira for Gruppen Union for Europa til Rdet og Kommissionen om Den Europiske Unions holdning til Nigeria ; -B4-0137 / 98 - O-0046 / 98 og B4-0169 / 98 - O-0051 / 98 af Kinnock og Vecchi for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Rdet og Kommissionen om situationen i Nigeria ; -B4-0014 / 98 - O-0011 / 98 og B4-0015 / 98 - O-0012 / 98 af Maij-Weggen og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis gruppe til Rdet og Kommissionen om menneskerettighedskrnkelser i Burma ; -B4-0018 / 98 - O-0026 / 98 og B4-0019 / 98 - O-0027 / 98 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Rdet og Kommissionen om menneskerettighedskrnkelser i Burma ; -B4-0126 / 98 - O-0034 / 98 af Pettinari og Vinci for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre til Rdet om relationerne mellem Den Europiske Union og Burma ; -B4-0131 / 98 - O-0039 / 98 af Dupuis for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen om menneskerettighedskrnkelser i Burma ; -B4-0133 / 98 - O-0041 / 98 af Telkmper med flere for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om menneskerettighedskrnkelser i Burma ; -B4-0136 / 98 - O-0045 / 98 og B4-0141 / 98 - O-0050 / 98 af Kinnock og Vecchi for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Rdet og Kommissionen om situationen i Burma ; -B4-0139 / 98 - O-0048 / 98 af van Bladel for Gruppen Union for Europa til Rdet om situationen for menneskerettighederne i Burma ; -B4-0011 / 98 - O-0182 / 98 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Rdet om EU ' s standpunkt p De Forenede Nationers 54. menneskerettighedsmde i Genve ; -B4-0125 / 98 - O-0033 / 98 af Carnero Gonzlez med flere for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre til Rdet om De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission ; -B4-0130 / 98 - O-0038 / 98 af Dupuis for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Rdet om EU ' s standpunkt p De Forenede Nationers 54. menneskerettighedsmde i Genve ; -B4-0132 / 98 - O-0040 / 98 af Aglietta med flere for Gruppen De grnne i Europa-Parlamentet til Rdet om EU ' s standpunkt p De Forenede Nationers 54. menneskerettighedsmde i Genve ; -B4-0138 / 98 - O-0047 / 98 af van Bladel for Gruppen Union for Europa til Rdet om De Forenede Nationers 54. menneskerettighedsmde ; -B4-0140 / 98 - O-0049 / 98 af Barros Moura for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Rdet om Den Europiske Unions standpunkt p De Forenede Nationers 54. menneskerettighedsmde i Genve .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , stadigt oftere optrder Den Europiske Union udadtil splittet i vigtige udenrigspolitiske sprgsml .
Det er uheldigt .
Det har vi set i sprgsmlet om Irak , der er blevet drftet indgende i dag , og vi oplever det ogs hele tiden ved en rkke sprgsml om menneskerettigheder .
<P>
Sidste r oplevede vi ved det rlige mde i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve en meget drlig opvisning af 15 EUlande i forhold til Kina .
Mens Nederlandene som formand med rette forsgte at f EU-sttte til en kritisk holdning , sprang fire EU-medlemsstater fra .
Det var en trist demonstration af splittelse , og det gjorde EU til grin .
<P>
Derfor anmoder vi nu indtrngende Det Forenede Kongerige om at optrde meget aktivt i de kommende uger , s EUmedlemsstaternes geledder vil vre sluttede i marts i Genve , s alvorlige krnkelser af menneskerettighederne ikke ofres til de konomiske interessers guldkalv .
Vi vil srligt henlede opmrksomheden p to lande , Nigeria og Burma .
<P>
Med hensyn til Nigeria er den valgte prsident afsat og fngslet ved et militrkup .
Derefter fulgte en lang rkke intimideringer og voldshandlinger , hvor tilhngere af Abiola , involverede politikere , militrfolk , embedsmnd og andre borgere ofte via hemmelige tribunaler blev dmt og drbt eller sat i fngsel og behandlet s drligt , at de alligevel dde . Vi kender alle beretningen om Ken Saro-Wiwa , og vi ved ogs , at Adua er omkommet p lignende p mde .
Nu er der p ny en general , der er stillet for et hemmeligt tribunal , og vi ved , hvad resultatet bliver .
I mellemtiden beriger magthaverne sig p den almindelige befolknings bekostning . Antallet af mennesker , der lever i absolut fattigdom , er imidlertid steget fra 35 til 44 millioner .
Der er 50 millioner analfabeter og 70 millioner mennesker er uden drikkevand .
Den gennemsnitlige levealder for nigerianere er faldet fra 54 til 47 r .
<P>
Hr. formand , vi finder , at Nigeria skal behandles hrdt , og p trods af alle tidligere erklringer anmoder vi om at styre frem mod en konomisk boykot .
Det er vores gruppes nske - og vi er ikke venstre radikale - og det er en stor del af Parlamentets nske .
<P>
S til Burma , hr. formand . Ogs der er en af 80 % af befolkningen valgt leder afsat af en militrregering .
Ogs her er oppositionen fngslet og drbt .
Ogs her terroriseres befolkningen og - hvad der er vrre - en del af mindretalsgrupperne anvendes til slavearbejde .
<P>
Hr. formand , USA har allerede indledt en investeringsstandsning .
Ogs nederlandske virksomheder , som f.eks. Heineken , har trukket sig tilbage , men vi oplever med rgrelse , at andre virksomheder , som Total , netop slr sig ned i Nigeria for at udfylde dette tomrum p markedet .
Ogs her anmoder vi om hrde aktioner og for vores vedkommende om konomisk boykot og bestemt en investeringsstandsning .
<P>
Hr. formand , jeg slutter af . Vi finder , at Den Europiske Union i menneskerettighedssprgsml skal tale med n stemme .
Vi finder , at formandskabet m gre sit yderste for at f medlemsstaterne p samme linje .
Vi finder endvidere , at der m finde en hrd ptale sted af de lande , der ikke vil medvirke .
P det kommende mde i Genve nsker vi ikke en gentagelse af sidste r , og vi hber , at det vil lykkes for det engelske formandskab at srge for en flles linje og for hrde aktioner , srligt over for de to nvnte lande .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , ofte , meget ofte bliver Den Europiske Union - og det bestemt ikke med urette - beskyldt for at spille strk over for de svage og optrde svagt over for de strke , idet den med store fagter gr opmrksom p krnkelserne af menneskerettighederne i lande af ringe geopolitisk betydning og til gengld lukker jnene over for de krnkelser , der udves af de mgtigere lande .
Men dette er helt klart ikke tilfldet med Nigeria .
<P>
Der er her tale om en stor regional magt , som er indflydelsesrig bde konomisk og militrt ; s meget desto strre er derfor om muligt denne magts ansvar over for de andre stater i regionen .
Det br ikke glemmes , at Nigeria til stadighed forsger at gre sin politiske indflydelse gldende over for de andre lande i omrdet og over for udviklingslandene i almindelighed , idet landet modstter sig de fortsatte opfordringer fra det internationale samfund med hensyn til genindfrelse af demokratiet , af et uafhngigt retssystem og af retsstaten samt overholdelsen af menneskerettighederne .
<P>
Det er derfor ikke muligt at forholde sig tavs over for arrestationen af modstanderne af det nuvrende regime og af de mest respekterede medlemmer af det nigerianske civilsamfund ; og vi kan ikke med sindsro acceptere , at flere internationale olieselskaber fortstter med at arbejde i Ogoni-regionen p trods af krnkelserne af menneskerettighederne og miljforureningen .
<P>
Som jeg havde lejlighed til at bemrke i formiddag , er et politisk tomrum - specielt p det internationale plan - af det onde .
Den Europiske Union og de enkelte medlemslande br ikke undlade at udve et kraftigt pres p Abacha-regimet , sledes at dette lgger kursen helt om , og br om ndvendigt ikke tve med at berve militrjuntaen dens vigtigste indtgter gennem ivrksttelse af en total embargo p handelen med olie fra Nigeria .
Ekstreme situationer som den nigerianske krver ekstreme modforanstaltninger .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage de argumenter , som mine kolleger har fremfrt , og det er dejligt at se Parlamentet vre enigt .
Fru Maij-Weggen sagde , at hendes gruppe ikke var radikal . Min gruppe brer navnet Europisk Radikal Alliance , og naturligvis tilslutter vi os radikale politikker .
Jeg mener , at det er vigtigt , at vi er kommet frem til et kompromis om at udarbejde et forslag til flles beslutningstagning , som jeg hber , at Parlamentet vil vedtage med et overvldende flertal .
Jeg er ogs fuldt ud enig i de bemrkninger , der er blevet fremsat af min kollega , hr . Fassa .
<P>
Vi m undertiden huske p , hvor stor en skat Nigeria er eller hvor stor en udfordring , det er .
Det er Afrikas kmpe , landet med ethundrede millioner indbyggere , der dominerer kontinentet .
Som min kollega , hr . Fassa , lige har sagt , s vil folk , hvis vi ignorerer kmperne og slr ned p pygmerne , konkludere , at Den Europiske Union ikke er seris i sin udenrigspolitik .
Vi har alle vret bekymrede over Iraks problemer og diktaturet dr , men det ville vre meget nemmere at udvirke Abacha-diktaturets fald end Saddam Husseins .
<P>
Sanni Abacha vltede den valgte regering .
Han hersker med en ring af stl omkring sig , men han stttes ikke af Nigerias folk .
De kikker i vores retning for at f et vink om , hvorvidt Den Europiske Union er rede til at stte demokratiet frst og dens egne kortsigtede konomiske interesser p anden pladsen .
P langt sigt tror jeg , at vi har en interesse i et frit demokratisk Nigeria , som vi kan handle med som et fuldt medlem af AVS-Lom-Konventionen .
<P>
I mellemtiden har vi i dette forslag til beslutning fremsat en rkke praktiske skridt , som Den Europiske Union kan tage , og jeg hber , at Ministerrdet vil reagere over for dette og se , om de vil flge dem alle .
Dette er en meget omhyggeligt kalibreret rkke forslag fra dette Parlament , og jeg tror , at de er en meget passende reaktion p udfordringen .
Men nr alt kommer til alt , s er den endelige sanktion , som m overvejes , og dette Parlament har allerede stttet den tidligere , en olieembargo .
Det er en ting , som Nigeria frygter mere end noget andet .
Det er den ene ting , der ville kunne vlte regimet , s vi br beholde denne trumf i rmet som den sidste udvej og i mellemtiden lgge pres p regimet for at f det til at g over til demokratisk styre , som er det , det nigerianske folk fortjener .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min kollega Andrews , der i sidste jeblik blev forhindret , men som dog lgger vgt p , at hans standpunkt vedrrende Nigeria bliver gjort bekendt .
<P>
Mange fordmmelser af det nigerianske regime er udget fra dette Parlament og fra Commonwealth , og isr siden den dag i november 1995 , hvor Ogoni-aktivister blev hngt p trods af gentagne opfordringer fra det internationale samfund om ikke at eksekvere dommen .



<P>
I klvandet p denne dramatiske begivenhed vedtog Unionen sanktioner , og de er regelmssigt blevet udvidet siden dengang .
Ikke mindre end 11 beslutningsforslag er blevet vedtaget af dette Parlament siden 1993 , da den demokratiske proces i Nigeria blev brutalt afbrudt ved annulleringen af prsidentvalget og etableringen af et militrregime under general Abachas ledelse . Vi mener , at det diplomatiske pres mod militre herskere m ges , og at der m sendes dem et klart signal .
Unionen og det internationale samfund br tage dem p ordet .
<P>
General Abacha afgav et lfte om , at han ville overlade magten til en demokratisk valgt civil prsident inden udgangen af dette r .
Lad os tage ham p ordet , og som dette forslag til beslutning s rigtigt siger , m vi klart fremstte en rkke forudstninger , som vi finder vsentlige for at garantere trovrdigheden og levedygtigheden ved den lovede overgang til civilt styre .
<P>
Den Europiske Union m gre alt , hvad den kan for at f de nigerianske ledere til at opfylde disse forudstninger for en smidig valgproces og overbevise dem om , at det er selve trovrdigheden ved overgangsprocessen , der str p spil .
I denne sammenhng tror vi , at Unionen m handle i tt samarbejde med Organisationen for Afrikansk Enhed , sledes at der gres en flles indsats for at overbevise Nigerias ledere om behovet for en nd af gte benhed over for demokratiet .
Hvis dette lykkes , s m Den Europiske Union og det internationale samfund drage de behrige konklusioner .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , Burma og Nigeria befinder sig geografisk set helt klart tusinder af mil fra hinanden .
Men befolkningerne i disse to lande djer begge under de mest tyranniske militre juntaer og lider under systematiske krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Som andre allerede har sagt , opfattes Europas reaktion herp uheldigvis ofte som vrende alt for meget styret af vores egne handelsmssige interesser snarere end af behovet for at reagere p befolkningens elendige forhold i disse lande , hvor vi risikerer at underminere selve trovrdigheden ved enhver pstand om , at Europa rent faktisk er gte engageret i menneskerettighedssprgsml .
Demokrati og god styring og vores engagement i disse to sprgsml drages ogs i tvivl af befolkningerne i Burma og Nigeria , der siger , at flotte ord ikke i sig selv kan hjlpe dem i deres kamp .
<P>
Br vi ikke reagere p de opfordringer , som Aung San Suukyi gentagne gange er fremkommet med , om politisk og konomisk isolering af SPDC ?
Er det ikke p tide , at andre medlemsstater flger Storbritanniens eksempel , der i det mindste har erklret handelsfremstd i Burma for ulovlige ?
<P>
Vil rdsformanden mon vre s venlig at give mig nogle oplysninger om , hvorvidt Rdet har gjort nogen fremskridt i denne sag ?
Og vil han oplyse mig om , hvorvidt Den Europiske Union gr noget ved det store antal burmesere , der bliver tvangsforflyttet til Burma fra Thailand p grund af den konomiske krise ?
<P>
Og ligeledes hvad Nigeria angr , vil Rdet give os et tilsagn om , at det vil gennemfre de foranstaltninger , der allerede er vedtaget i den flles holdning , herunder om visa , som generalerne regelmssigt har trodset ?
Sportsboykotten er blevet trodset p grund af pres fra den franske regering om at lade det nigerianske fodboldhold deltage i verdensmesterskabet i juni .
Det er et yderst beklageligt initiativ .
<P>
Rdsformanden vil vide , at udenrigsministrene p Commonwealth-konferencen enedes om , at man , hvis den lovede overgang til civilt styre i Nigeria ikke var trovrdig , ville skride til en obligatorisk olieembargo , et flyveforbud , en vbenembargo og en fastfrysning af de konomiske aktiver .
Vil rdsformanden bekrfte , at Rdet vil trffe lignende foranstaltninger , hvis det skulle blive tilfldet ?
Vil han tydeligt forklare betingelser og tidsplan , hvorunder den foreslede overgang vil vre acceptabel , herunder den uhindrede anmeldelse af gte politiske partier , lsladelsen af hvding Abiola og andre politiske fanger og international kontrol med valgene ?
<P>
Er rdsformanden enig med mig i , at vi , hvis Rdet fastsatte disse klare kriterier , som vi har fremsat i vores forslag til beslutning , ville undg at risikere indvilgelse i processen , som Abacha s klart er engageret i , og at det ville resultere i en civil handske omkring den militre knytnve , som Abacha har anvendt s lnge ?
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , regimet i Burma har ganske vist ndret sit navn , men politikken er stadig njagtig den samme .
" State Peace and Development Council  , som det nu hedder , forstter med undertrykkelse .
Beretningen er kendt .
<P>
Jeg indbyder det britiske formandskab til at gre det klart , at menneskerettighedspolitikken er en flles politik og et vigtigt element i deres politik .
Hvordan vil Rdets formand gre dette ? Omfatter det sanktioner ?
Hvordan vil Rdets formand reagere p Premier Oils beslutning om at investere i Burma ?
<P>
Hvilke instrumenter har ASEM i den forbindelse ?
Den liberale gruppe hber , at Rdets formand fastholder unionspolitikken om ikke at indbyde Burma til London .
Kun , hvad jeg vil kalde en pariabehandling , vil have virkning .
Hvordan reagerer ASEMpartnerne ?
Hvordan vil Rdets formand overbevise ASEM-partnerne om ndvendigheden af en politik , der i hjere grad er baseret p respekt for menneskerettighederne .
<P>
Til sidst , har dialogen med ASEM-landene hidtil givet resultat , og kommer det ogs p tale under det forestende ministermde ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , vi har anmodet om denne debat med Kommissionen og Rdet om sprgsml af stor betydning vedrrende den principielle og konkrete holdning , fllesskabsinstitutionerne og landene i Den Europiske Union br indtage over for lande , der groft krnker de mest elementre menneskerettigheder og deres borgeres demokratiske rettigheder .
<P>
Tilfldet Burma er i dag helt sikkert et af de alvorligste eksempler i verden .
Den kedelige " liste  over problemer er velbekendt og strkker sig fra generel politisk og social undertrykkelse til udnyttelse af tvungent arbejde og brnearbejde , fra narkotikahandel til krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
Situationen er konstant blevet forvrret , og regimet viser intet tegn p endelig at ville ivrkstte en demokratiseringsproces i landet .
P det burmesiske statsbudget for 1997-1998 udgr forsvarsudgifterne officielt 43 % af de samlede udgifter .
Disse midler bruges til intern undertrykkelse og til at pleje de militre magthaveres interesser .
<P>
Det burmesiske civilsamfunds demokratiske vilje er kommet til udtryk ved talrige lejligheder og har altid nydt godt af vores klare sttte ; som eksempel kan jeg nvne tildelingen af Sakharov-prisen til Aung San Suu Kyi allerede for nogle r siden .
<P>
Det bliver imidlertid afgrende , hvad de internationale samfund - i frste rkke Den Europiske Union og dens medlemsstater - vi vre i stand til at udrette .
<P>
Derfor krver vi , at man - samtidig med at man sttter de foranstaltninger , Kommissionen og Rdet allerede har truffet - anmoder om , at man forstrker presset p det burmesiske regime , idet man ger den politiske og konomiske isolering af dette regime .
<P>
Det er indefra , fra Burma selv , at der rettes en appel til Den Europiske Union om at afbryde alle konomiske forbindelser med regimer , idet man standser investeringer , handel og turiststrmme og indfrer restriktioner med hensyn til indrejsevisa samt en streng kontrol af embargoen mod vbensalg .
<P>
Holdningen hos de store private selskaber , som har talrige direkte eller indirekte interesser i Burma , er af afgrende betydning .
Der br lgges pres p disse selskaber , for at de fastfryser deres aktiviteter i landet - aktiviteter , der alene gavner regimet .
<P>
Holdningen hos de europiske borgere og befolkningen i resten af verden til den europiske opbygning afhnger ogs af den faste og ansvarlige mde , hvorp vi forsger at lse det burmesiske sprgsml og andre anslag mod demokratiet i hele verden .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Vecchi .
Formanskabet har i mellemtiden taget til efterretning , at hr . Telkmper , som jeg havde erklret for fravrende , netop var kommet til stede , og det er derfor med stor glde , at jeg giver ham ordet , hvis der ikke fra Forsamlingens side er nogen indvendinger herimod .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , mine sprgsml drejer sig om Burma .
Her i Parlamentet har vi fremlagt forskellige beslutninger om Burma , diskuteret dem , og som regel var vi enige med Kommissionen og Rdet om , at vi skal gre alt , hvad vi kan , for at demokratiseringsprocessen bliver fremskyndet .
Det er dog stadig ikke sket .
Mit sprgsml lyder derfor , hvordan det britiske formandskab har tnkt sig at fremlgge en flles udenrigspolitisk holdning over for Burma og mske stte gang i denne proces .
<P>
Sprgsmlet gr isr p , hvordan formandskabet har tnkt sig at omgs overholdelsen af ILO-konventionen med hensyn til tvangsarbejde .
Vi ved , at tvangsarbejde dominerer i Burma .
Hvordan kan vi opn , at direktivet bliver overholdt ?
<P>
Desuden har jeg et konkret sprgsml om olieselskabet Premier Oil , som i september 1997 bekendtgjorde , at det havde til hensigt at kbe det amerikanske firma Texacos andele i et naturgasprojekt .
Vil det britiske formandskab g ind for det , eller rder De selskabet til at tage afstand fra det p baggrund af de beslutninger , som hidtil er blevet vedtaget her ?
<P>
Det trejde punkt er , at vi har sagt , at slnge forholdene i Burma er sdan , er vi p baggrund af den aftalemssige situation mellem Den Europiske Union og ASEAN-staterne imod , at Burma bliver inkluderet her , fordi vi jo igen og igen understreger , at menneskerettighederne skal overholdes , og at det ogs er en betingelse for eller en del af aftalerne .
Hvordan vil det britiske formandskab forholde sig til viderefrelsen af forholdet mellem EU og ASEAN-staterne ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder m jeg er kende , at jeg har mere forstand p krnkelsen af menneskerettighederne , af de grundlggende menneskerettigheder i Den Europiske Union , der , som De ved , er underlagt Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , end p krnkelsen af menneskerettighederne uden for Den Europiske Union , som mine kolleger ved meget mere om end jeg .
Men p grund af den tilfldighed , at jeg har et rimeligt kendskab til regionen , inklusive Burma , har man pludselig bedt mig om at fre ordet .
Jeg har forsgt hurtigt at indhente min mangel p viden vedrrende krnkelsen af menneskerettighederne uden for Den Europiske Union . Fordi mit eget land tvinger mig til en vis grad af beskedenhed i den henseende .
Nr man ptnker , at Nederlandene allerede er dmt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg , fordi vores domstole ikke var uafhngige , fordi vores forsvar ikke var perfekt organiseret , fordi ytringsfriheden ikke var sikret , s siger jeg : Jeg vil gerne betragte menneskerettighederne som et problem , men hellere som et vi-problem end et I-problem .
Det er mit udgangspunkt .
<P>
Da Burma blev medlem af ASEAN , aflagde jeg af helt personlige grunde straks et besg i Rangoon og benyttede lejligheden til at lgge en krans p den britiske krigskirkegrd for dem , der dde p Burmas " railroad  under den japanske besttelse .
Jeg var s imponeret af befolkningens civilisation i dette land - jeg forstr godt , at briterne altid har anset det for en af deres mest avancerede kolonier , da de endnu udvede kolonimagten - at jeg ved juletid tog tilbage , ogs til den anglikanske kirke - det kan jeg anbefale mine britiske kolleger - hvor det i " the war chapel  i hndskrift nje er protokolleret , hvilke briter , der har givet deres liv for befrielsen af dette land og min egen kirke , den anglikanske kirke .
Og jeg overbringer nu en anmodning fra begge biskopper i den anglikanske og den lutherske kirke , om at man ikke m glemme , at alle konomiske foranstaltninger altid rammer den fattige del af befolkningen frst .
Det ville jeg gerne videregive .
<P>
Hertil kommer naturligvis , at det i gr ved mine intensive undersgelser af krnkelser af menneskerettighederne , er faldet mig i jnene , at vi anvender en form for udvlgelse - det m jeg sprge mine ekspertkolleger nrmere om - fordi et land som Brunei , som slet ikke har noget parlament , t af de ni medlemmer af ASEAN , aldrig har vret p vores hitliste .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand , den tro , der findes i Burma , sdan som jeg selv har oplevet det , behandles altid stedmoderligt af Parlamentet .
Det er mine sidste ord , mske kan vi fra kristent hold i fremtiden gre noget ved dette .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil kun fremfre , at den af 80 % af befolkningen valgte prsident for Burma har anmodet om konomiske forholdsregler .
Jeg mener det er tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Maij-Weggen , for den opklarende bemrkning .
Jeg giver igen ordet til hr . Bertens og jeg vil gerne erindre Forsamlingen om , at vi jo er i gang med en forhandling under t om forskellige mundtlige foresprgsler .
Det er grunden til , at hr . Bertens str p talerlisten til at tale for anden gang og igen vil komme til at tale en tredje gang .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , fru Maij-Weggen nvnte det allerede ved begyndelsen af denne debat : FN ' s Menneskerettighedskommission var sidste r en sort side i Unionens historie om menneskerettigheder , under det nederlandske formandskab .
Desvrre kom dette i det internationale rampelys , at vi var meget splittede , og at splittelsen overvejende skyldtes konomiske fordele .
<P>
Rdet har lovet at forbedre sig og hvorfor egentlig ikke .
Unionen kan , ved en flles optrden p FN-plan , sikkert udrette noget .
Det glder srligt i forhold til de strre lande , jeg nvner Kina . Der er i vrigt taget vigtige skridt i Kina i det forlbne r .
Der er en god balance mellem bent og stille diplomati , men giver det resultater ?
Jeg tror ikke vi m stirre os blinde p Kina .
Vi har Nigeria , Burma , Cambodja , Sudan , Afghanistan og Algeriet . Mske Cuba , for paven gr ikke alt helligt .
<P>
FN-resolutioner skal flges .
Mit sprgsml til Rdet : Ser det muligheder for at n frem til et bedre system for at overvge FN ' s resolutioner og at styrke opflgningsstrukturen ?
I r m vi gribe chancen og styrke FN ' s stilling . For 50 r siden blev De Forenende Nationer stiftet i Lake Success .
<P>
Forsg p at bevirke , at FN ' s resolutioner ikke tages helt alvorligt , br naturligvis opn det modsatte .
Hvordan forestiller Rdets formand sig , at man kan give et afgrende skub for at opn en strk " UN-declaration on the protection of human rights defenders  ?
Efter alle disse r m der nu komme en strk aftale herom .
Menneskerettighedsbeskytterne fortjener en erklring som psknnelse for alt deres arbejde , og medlemsstaterne af FN har moralsk pligt til at bevirke dette i det for FN s vigtige r .
Jeg hber i det mindste , at dette formandskab giver dette et godt indhold .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , som formand for Kina-delegationen er jeg den frste til at erkende , at det ikke er let at vide , hvordan man skal pvirke dette kmpestore land .
Vi diskuterer det ofte i Kina-delegationen ; vi skal til og med have et srligt seminar om det .
<P>
Det er klart , at vi ikke skal afbryde forbindelserne , det er klart , at vi skal fortstte med at uddybe kontakterne og fortstte med dialog .
Men skal vi virkelig helt holde op med at kritisere Kina ?
Det synes at vre Rdets opfattelse , da man nu helt vil afst fra at fremlgge en resolution i Genve .
<P>


Vist er der sket ting i Kina , vist har man ndret visse love , vist har man vedtaget , eller i hvert fald underskrevet , en konvention om sociale rettigheder , vist har man indbudt Mary Robinson og vist har man lsladt Sacharov-prismodtageren Wei Jingsheng .
Men er det virkelig tilstrkkeligt til at give Kina karakteren bestet ?
Det mener Human Rights Watch ikke ; det gr Wei Jingsheng , som jeg havde lejlighed til at trffe i Bruxelles for en tid siden , heller ikke .
De mener , at man ogs skal opretholde et pres .
<P>
Jeg vil gerne sprge : Er det virkelig sdan , at Rdet har en strategi for menneskerettigheder i Kina ?
Eller er det blot kommercielle hensyn , som har frt til denne nye passivitet ?
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , denne beslutning af Parlamentet er vigtig .
Jeg har de samme betnkeligheder som hr . Gahrton med hensyn til Rdets nske om at vedtage en holdning , som jeg hber vil vre magen til Parlamentets holdning i morgen .
Der har vret nogle fortilflde , navnlig dem fra sidste r .
Jeg har ogs nogle betnkeligheder med hensyn til Kommissionen .
I forbindelse med Kina er der en rkke detaljer , som er ret bekymrende .
Visse projekter har stet stille i to r , og jeg har lige fet at vide , at som flge af en omlgning af Kommissionens tjenestegrene er nogle projekter , der var blevet behandlet og tilrettelagt af GD VIII , blevet overfrt til GD IB , hvilket vil gre det ndvendigt at begynde forfra p hele processen og sledes miste endnu nogle lange mneder .
Der er nogle projekter , som har stet stille i to r .
Rdet er sledes tilbageholdende , men det lader ogs til , at Kommissionen er det .
<P>
Hvad angr De Forenede Nationers resolution er der et punkt , som jeg absolut ikke er enig i , og det er punktet om Algeriet .
Her til morgen lykkedes det vores Parlament at vedtage en vrdig holdning med hensyn til Irak , hvilket ikke er tilfldet med de andre institutioner . Med hensyn til Algeriet , s er Parlamentet takket vre det underudvalg , der ledes af hr .
Soulier , i frd med at udvikle sig i den rigtige retning og vedtage en vrdig holdning . Parlamentet vil derfor ikke modsige sig selv ved i morgen at vedtage en bestemmelse , hvori der anmodes om oprettelsen af et internationalt undersgelsesudvalg om Algeriet .
Det har vret et meget stort stykke arbejde at f sat gang i Parlamentet ; jeg hber , og jeg er temmelig overbevist om , at det er lykkedes .
Vi skal nu srge for at pvirke Rdet og Kommissionen .
Parlamentet vil ikke tage sine ord i sig igen i morgen ved at anmode om en international konference , da dette ville vre absurd .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , de mig tilmlte minutter kan jeg desvrre fylde med en liste over lande , der groft krnker menneskerettighederne , men jeg vil nu nvne et par , der ikke s ofte er i rampelyset .
<P>
Angola .
Regeringen har nu magten i det meste af landet og desvrre stiger antallet af mord p oppositionslederne ogs i Cabindaregionen .
Det internationale samfund foretager sig intet , bldgjorte af olien og det enorme vbensalg til dette land .
<P>
Cuba .
Der er ganske vist lsladt 7 fanger , der i vrigt straks blev tvunget til at forlade landet , men ikke desto mindre resterer der endnu 500 politiske fanger .
P grund af intern splittelse i Parlamentet udtaler Parlamentet sig sjldent herom .
Ingen af de cubanske systemkritikere har nogensinde for Parlamentet vret vrd at tilkende Sakharov-prisen .
Ubegribeligt og selektivt , hr. formand .
<P>
Ud over at se kritisk p Parlamentet vil jeg ogs se kritisk p Rdet .
F.eks. , hvilke konsekvenser har Rdet knyttet til de menneskerettighedsresolutioner , der blev vedtaget i FN sidste r ?
Hvad er der gjort for at fremme og sikre de srlige indberetteres arbejde ?
Hvordan vil Rdet organisere en strk og sammenhngende EU-position ved FN ' s 54. samling ?
Er Rdet villigt til under denne samling at afgive klare signaler i retning af Kina , Mexico , Nigeria , Syrien og Cuba , der under forhandlings- og resolutionsprocessen frer en klar obstruktionspolitik .
Vil Rdet ikke lade sig pvirke af Kinas et kridt frem og to skridt tilbagepolitik ?
Anser Rdet virkelig udelukkelsen af Burma p det kommende ASEM-topmde som et hensigtsmssigt bidrag til overholdelsen af menneskerettighederne ?
<P>
Til sidst , i mere end et r opfordres der i flere af Parlamentets resolutioner og af forskellige politiske strmninger til en olieboykot af Nigeria .
Er Rdet virkelig villigt til at fremstte en plan herom i Sikkerhedsrdet ?
I modsat fald sidder vi her og producerer tomme fraser , og det er ikke meningen med Parlamentet .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , at fremme menneskerettighederne udgr og br udgre et centralt aspekt af Den Europiske Unions udenrigspolitik , og efter Amsterdam-traktaten er menneskerettighederne i vrigt blevet erklret for selve det etisk-juridiske grundlag for enhver handling fra Unionens side .
<P>
Det er srligt derfor , at den her fremsatte mundtlige foresprgsel er vigtig .
Det drejer sig om , at Parlamentet udver sin indflydelse p en sdan mde , at Rdet formr at n frem til flles holdninger , der kan bekrfte den europiske identitets vrdier og bevare Unionens selvstndighed p det 54. samling i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission .
<P>
Som vi alle husker , var Den Europiske Union p det sidste mde i omtalte kommission ikke i stand til at n frem til flles holdninger vedrrernde et sprgsml af s stor vigtighed som Kina , hvad der betd et utilladeligt tab af selvstndighed i forhold til USA og satte nogle medlemsstater i den vanskelige situation , at de alene skulle forsvare hele Den Europiske Unions principper , medens andre byttede disse principper ud med umiddelbare konomiske interesser .

<P>
I det indevrende r , hvor vi fejrer 50-rsdagen for Verdenserklringen om Menneskerettighederne , burde vi handle i enighed for at gre De Forenede Nationer til et effektivt redskab til at sikre respekten for menneskerettighederne .
Med henvisning til menneskerettighedernes universalitet , udelelighed og uadskillelighed anmoder vi om srlig opmrksomhed om situationen i Kina , Nigeria , Burma , Sudan , Iran , Irak , Afghanistan , Cambodja og sttimor . Blandt alle disse tilflde fremstr Algeriet alvorligt og grusomt nrvrende og i srlig grad komplekst , fordi det ikke kun drejer sig om ansvaret hos en stat , undtagen dog dens manglende evne til at sikre den offentlige orden og respekten for de grundlggende rettigheder , som bliver udfordret af den fundamentalistiske terrorisme .
<P>
Kina , der ogs har prioritet , har ikke vist nogen mrkbar forbedring trods denne stats erklringer om at ville ratificere FN ' s internationale konventioner om menneskerettigheder .
Og jeg tror , at vi br lgge passende vgt herp .
<P>
Vi anmoder Rdet og Kommissionen om at forelgge Parlamentet betnkninger om den nyligt genoptagne dialog vedrrende menneskerettighederne . En anden prioritet for os alle er situationen p sttimor , der fortsat er underkastet ulovlig besttelse og undertrykkelse fra Indonesiens side .
Vi beder Rdet om at gennemfre den flles holdning og fre de utallige resolutioner , der er blevet vedtaget her i Parlamentet , ud i livet .
<P>
I vores forslag fremstter vi en rkke nsker , srlig med henblik p , at der bliver vedtaget en erklring om forsvarerne for menneskerettighederne , at der bliver lagt ekstra anstrengelser i at fre resolutionen om afskaffelse af ddsstraffen ud i livet , at der bliver taget initiativer mod den drlige behandling af fngslede , at behandlingen af flygtninge bliver forbedret , at bestemmelserne for beskyttelse af brn og mod handel med kvinder bliver forbedret .
<P>
Vi nsker sledes , at FUSP kommer til at fungere p et afgrende omrde , hvor Den Europiske Union burde undg to forskellige mlestokke og gre det effektive forsvar af menneskerettighederne til fundamentet for dets positive bidrag til international politik .
<P>
Hr. formand , hvis De tillader , at jeg her misbruger en smule af Deres velvilje , vil jeg gerne gre opmrksom p tilstedevrelsen her i salen af et tidligere medlem af dette Parlament , hr. van Outrive , der meget har arbejdet sammen med os p menneskerettighedsomrderne , og som jeg her , med Deres tilladelse , meget gerne vil give min hilsen .
<SPEAKER ID=150 NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at takke de rede medlemmer for deres sprgsml og deres indlg .
Det er mig en fornjelse at give mig i kast med de sprgsml , de har rejst .
Jeg vil gerne behandle dette i tre dele og et tillg .
Den frste del vil handle om Nigeria , den anden om Burma , den tredje om menneskerettigheder , og s vil jeg slutte af med at fremstte en meddelelse i relation til Azerbajdjan om menneskerettigheder .
<P>
Hvad Nigeria angr , s har Rdet for det frste fulgt situationen i landet med bekymring siden annulleringen af prsidentvalget den 12. juni 1993 .
Det har haft foranstaltninger p plads imod det nigerianske regime siden dengang som et tegn p dets bekymring over den manglende respekt for menneskerettigheder og demokratisk styre .
Denne bekymring gedes i lbet af 1995 , hvor man oplevede processen og den barske domfldelse over 43 pstede komplotdeltagere , og herunder den tidligere statschef , general Obasanjo , og en rkke andre hjtstende civile , Abachas meddelelse om en trerig overgangsperiode til civilt styre og endelig henrettelsen af Ken Saro-Wiwa og hans otte medtiltalte efter en anlben retsproces .
<P>
De to flles holdninger , der blev vedtaget den 20. november 1995 og den 4. december 1995 , styrkede EU-foranstaltningerne , idet de ogs kom til at omfatte visarestriktioner for medlemmer af det nigerianske regime og deres familiemedlemmer , og herunder personer i besiddelse af lngerevarende visa , en omfattende vbenembargo og en sportsboykot .
Som de rede medlemmer har noteret , forlngede Rdet for Den Europiske Union den 28. november 1997 den flles holdning til Nigeria af 4. december 1995 indtil den 1. november 1998 .
<P>
Samtidig gentog Rdet dets bekymring over krnkelserne af menneskerettighederne i Nigeria , herunder interneringen af politiske fanger svel som den langsomme demokratiseringsproces .
Det understregede ogs dets vilje til at sttte overgangsprocessen .
Siden da har Rdet fulgt udviklingen i Nigeria med betydelig bekymring , herunder Shehu Yar ' Aduas tragiske dd i fangenskab , den yderligere anholdelse og fngsling uden sigtelse af journalister og pro-demokratiaktivister , plus anholdelsen den 21. december 1997 af general Diya og en rkke andre i forbindelse med et pstet kupforsg .
<P>
Den 26. december 1997 udstedte det luxembourgske formandskab en erklring p vegne af Den Europiske Union , hvori det i bydende vendinger appellerede til de nigerianske myndigheder om at behandle de arresterede i overensstemmelse med retsprincipper , der svarer til internationale standarder .
Denne erklring gjorde det ogs klart , at Den Europiske Union ikke kunne acceptere en gentagelse af begivenhederne i 1995 .
Rdet har noteret sig , at der er blevet nedsat en syvmandsmilitrdomstol under ledelse af generalmajor Malu til at dmme 26 personer , der er mistnkt for at deltage i et komplot .
Den 14. februar fik pressen lov til at vre vidne til indledningen og se de anklagede , men vi forstr , at processen vil foreg for lukkede dre .
<P>
Den Europiske Union var med held medforfatter til yderligere kritiske resolutioner mod Nigeria ved FN ' s Menneskerettighedskommissions og FN ' s Generalforsamlings mder i 1997 .
UNCHR-resolutionen frte den 16. oktober til udpegelsen af en srlig udsending for Nigeria med det mandat at skabe kontakt til de nigerianske myndigheder og folk og aflgge beretning om menneskerettighedssituationen i dette land .
Hans frste beretning vil blive aflagt ved dette rs mde i Menneskerettighedskommissionen .
Vi vil presse p for at f endnu en streng resolution p basis af hans beretning .
<P>
Jeg vil nu bevge mig over til Burma .
Jeg vil rose den vedvarende interesse , som medlemmerne af Europa-Parlamentet fortsat udviser over for den forfrdende menneskerettighedssituation i Burma .
Rdet deler fuldt ud medlemmernes bekymring .
Dets arbejdsgrupper p alle niveauer drfter regelmssigt , hvordan man kan tilskynde til forandring i dette land .
Rdets budskab om Burma er enkelt .
Burmas folk har p demokratisk vis udtrykt deres nske om at f en mere reel behandling , og deres stemme br hres af deres regering .
Den Europiske Union har - for at styrke dette budskab og tilskynde til reform - introduceret en pakke med skrappe foranstaltninger imod det burmesiske regime .
<P>
Den flles holdning om Burma , der frste gang blev vedtaget i oktober 1996 , omfatter en omfattende vbenembargo , et forbud mod at udstede visa til medlemmer af regimet og deres familiemedlemmer , et forbud mod forsvarsforbindelser og bistand , med undtagelse af humanitr bistand , og et forbud mod officielle besg p hjt niveau .
Den Europiske Union har ogs midlertidigt indstillet handelsprferencevilkrene for den burmesiske eksport af landbrugs- og industrivarer til Unionen .
Nogle medlemsstater har p national basis indfrt yderligere foranstaltninger .
<P>
Rdet undersger med jvne mellemrum , om der er enighed om at vedtage dem i alle medlemsstater .
Der er ikke tale om nogen lemplelse af disse foranstaltninger uden en vsentlig forbedring af menneskerettighedssituationen i Burma .
Vi er bevidste om , at sdanne sanktioner under nogle omstndigheder kan skade netop de mennesker , de har til forml at hjlpe .
For at hjlpe med at lindre de lidelser , som den burmesiske regerings politikker tilfjer almindelige burmesere , overvejer EU-partnerne en pakke med positive foranstaltninger til styrkelse af det civile samfund i Burma og til en styrkelse af det fremragende humanitre arbejde , der allerede bliver gjort der .
<P>
Jeg vil gerne hylde de mange europiske og andre NGO ' er , der arbejder utrtteligt for at forbedre vilkrene p stedet .
Rdet samarbejder med NGO ' er for at tackle problemet med Burmas flygtninge fra begge sider af grnsen .
EU-ambassadrer i Bangkok er i forbindelse med regeringen i Thailand om behovet for at skaffe husly og beskyttelse til flygtningene .
Vi forsger at flge situationen p nrt hold og str rede til at gre en hurtig ekstraindsats , hvis det skulle blive ndvendigt .
Vi arbejder ogs p at tilskynde til forbedringer i Burma gennem et tt politisk samrd med vores internationale partnere .
Rdet bevarer Burma hjt p sin dagsorden for regeringsdrftelser .
Vi er fast overbeviste om , at regeringerne i Asien har en srlig vigtig rolle at spille , nr det glder om at gre brug af deres indflydelse over for regimet og presse p for at f en reform i Burma , og vi slr fortsat kraftigt til lyd for at f dem til at gre det .
<P>
Vores internationale partnere samarbejder tt i FN .
F.eks. vedtog FN ' s Generalforsamling i december samstemmigt en skrap resolution om menneskerettigheder i Burma .
Flere EU-medlemsstater var medforfattere af denne , og teksten er strkere end sidste rs resolution inden for vsentlige omrder .
Vi forventer , at de burmesiske myndigheder overholder deres forpligtelser som medlem af FN og straks udmnter resolutionen .
Unionen vil ogs fremstte en resolution om Burma ved FN ' s Menneskerettighedskommissions mde i Genve i nste mned .
<P>
Rdet har truffet konkrete foranstaltninger til at tage fat p krnkelserne af menneskerettighederne i Burma .
Det holder meget regelmssigt je med situationen og str rede til at overveje yderligere foranstaltninger , positive som negative , afhngig af , hvad situationen p stedet mtte krve .
<P>
Jeg vil nu gerne vende mig mere generelt imod menneskerettighederne .
Fra midten af marts- og indtil slutningen af april-mned vil formandskabet vre ordfrer for Den Europiske Union ved FN ' s Menneskerettighedskommissions 54. mde i Genve .
Disse rettigheder er et helrsemne og ikke kun et emne for Kommissionens rlige mder .
Men Kommissionens mde er helt bestemt den vigtigste enkeltstende begivenhed i den internationale kalender , hvor vi kan vise vores engagement i menneskerettighederne og arbejde for deres gennemfrelse over hele verden .
Vi er imidlertid bevidste om , at Kommissionen ikke altid er noget nemt milj at arbejde i , for mange synspunkter er reprsenteret dr .
Der vil vre nogen til stede , der vil sge at hmme det internationale samfunds arbejde p at fremme menneskerettighederne .
Mange lande vil automatisk vre imod forstyrrende mekanismer , og at deres borgere erkender deres umistelige rettigheder .
Vi vil gre vores yderste , sammen med andre ligesindede lande , for at sikre , at en sdan delggende og uforsvarlig modstand ikke vinder hvd .
<P>
Dette rs mde i Menneskerettighedskommissionen vil isr fokusere p 50 rs dagen for FN ' s menneskerettighedserklring .
Denne erklring fastsatte almene standarder for menneskerettighederne .
Halvtreds r senere er disse standarder stadig lige s relevante , som de var , da erklringen blev vedtaget .
Men vi befinder os stadig langt fra deres fulde gennemfrelse .
Halvtredsrsdagen er tidspunktet for en gennemfrelse af disse standarder .
Det er ikke tidspunktet til at trvle eksisterende tekster op , og vi vil fast modstte os ethvert forsg p at gre dette .
<P>
Ved mdet vil vi isr fste os ved at sikre , at Kommissionen gr en effektiv indsats for at fremme brns rettigheder .
Alt for ofte glemmes eller overses brns rettigheder .
Brns rettigheder br vre et tvrgende element i hele Kommissionens arbejde .
Nsten alle lande har ratificeret konventionen om barnets rettigheder , og nu er tiden inde til dens gennemfrelse .
<P>
Et andet vsentligt tvrgende emne for Rdet er kvinders rettigheder .
Vi vil sikre , at kvinders rettigheder fr deres behrige plads i Kommissionens arbejde , ikke kun i de resolutioner , der konkret omhandler kvinders rettigheder , men ogs i andre dele af Kommissionens indsats .
<P>
EU vil spille en fuld rolle i hele Kommissionens arbejde .
Isr er der allerede enighed inden for Unionen om , at formandskabet p vegne af Unionen vil fremstte resolutioner om Nigeria , Burma , Den Demokratiske Republik Congo , israelske bosttelser , Iran , sttimor og Irak .
Vi vil ogs tage initiativ vedrrende Colombia , hvor den gldelige beslutning om at bne et menneskerettighedskontor i Bogota har sin oprindelse i et unionsinitiativ .
Unionen vil herudover komme med et indlg , hvori vi fremstter vores holdning om andre lande , hvor vi er alvorligt bekymrede for menneskerettighedssituationen .
<P>
Rdet overvejer stadig , hvordan det skal tage menneskerettighedssituationen i andre lande op ved Kommissionens mde , herunder menneskerettighedssituationen i Kina .
Vi beklager sammenbruddet i EU-samstemmigheden om en menneskerettighedsresolution i 1997 .
Vi overvejer stadig en aktion ved Menneskerettighedskommissionen .
Men den vil afhnge af udviklingerne og de fremskridt , der gres i de bilaterale og i EU ' s menneskerettighedsdialoger .
Vi forventer at trffe en beslutning snarest .
<P>
Vi er bekymrede over menneskerettighedssituationen i Kina og vil i en samarbejdsvillig nd tage dette op over for den kinesiske regering .
Kina har udvist en vilje til at drfte menneskerettighedssprgsml med os og Den Europiske Union som helhed .
Kina er ogs indget i en dialog med andre .
Disse drftelser har givet resultater , oplysninger om enkeltsager og en aftale om tekniske samarbejdsprogrammer .
Formandskabet vil ogs komme med indlg om racisme , demokrati og udvikling , internering og sprgsml om retsstninger , kvinders rettigheder , barnets rettigheder , menneskerettighedsforkmpere samt israelske bosttelser .
<P>
Vi vil sttte Menneskerettighedskommissionens forskellige uafhngige mekanismer , herunder de srlige udsendinge og arbejdsgrupper .
De spiller en meget vigtig rolle i overvgningen af krnkelser og rdgivningen af regeringer om forbedringer i menneskerettighederne .
<P>
Som De sikkert kan forestille Dem , forventer Rdet ikke nogen srlig nem session .
Men vi ved , hvad vi nsker at n frem til , nemlig reelle fremskridt henimod gennemfrelsen af alle menneskerettigheder for alle mennesker , og vi vil arbejde hrdt for at sikre , at vi nr dette ml .
<P>
Som jeg angav i begyndelsen af mit indlg , kan jeg i dag meddele , at Azerbajdjan har afskaffet ddsstraffen som flge af et pres vet af Unionen .
Jeg mener , at det er et skridt i den rigtige retning til fremme af menneskerettighederne , og vi opfordrer andre lande til at flge dette eksempel .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
rede medlemmer , prsidiet har modtaget flere nsker om at f ordet fra medlemmer , der allerede har deltaget i forhandlingen .
Prsidiet mener , at vi , eftersom der stadig er mere end ca. ti talere , der str indskrevet til denne forhandling under t , ikke br ndre forhandlingens sdvanlige rkkeflge .
De medlemmer , der nu har bedt om ordet p baggrund af indlgget fra formanden for Rdet , vil kunne fremstte deres sprgsml til sidst , for jeg tror heller ikke , at dette er det sidste indlg fra Rdets formand .
Og han vil derfor have endnu en lejlighed til at svare dem .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , kan De forsikre mig om , at rdsformanden vil vre til stede her , hvis vi skulle nske at stille ham sprgsml , for jeg nskede konkret at stille ham et sprgsml om et meget konkret sprgsml , som jeg stillede .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Fru Kinnock , jeg tror ikke , at De havde lejlighed til at hre det , som jeg lige har sagt .
Ud over Deres nske om f ordet , er der andre , der har nsket f ordet efter den tale , som formanden for Rdet har holdt .
Men derudover er der en indskrivningsrkkeflge og en rkke talere , der endnu ikke har haft lejlighed til at tale , og som har lige s stor ret til at f et svar fra Rdets formand og fra hr. kommissr Marn som dem , der har talt indtil nu .
Og det , som jeg alts bad Dem om , samtidig med , at jeg anmodede om Deres forstelse , var , at De fremfrte Deres sprgsml til formanden for Rdet , nr den egentlige forhandling er slut , fordi vi endnu har yderligere ti indskrevne talere . Og vi kan ikke give noget medlem srrettigheder frem for de vrige .
Jeg hber , at de forstr mig : jeg kan ikke gre andet .
<SPEAKER ID=154 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen accepterer fuldstndigt den linje , som formanden for Rdet har fremlagt angende Nigeria og Burma .
Jeg vil begrnse mig til at fremstte nogle flere forklaringer .
<P>
Det er rigtigt , at Nigeria befinder sig midt i en kritisk periode , fordi der inden for seks mneder skal afholdes prsidentvalg , som vi hber vil fre til en civil regering under en civil prsident i landet .
Der er derfor meget , der str p spil .
Hvis den demokratiske overgangsproces af en eller anden grund lber af sporet , vil volden og blodsudgydelserne mske genopst , og det vil muligvis brede sig til andre lande med meget alvorlige menneskelige og konomiske konsekvenser .
Vi er overbeviste om , at Nigerias befolkning ikke vil se passivt til , at rkken af militrstyrer bliver lngere .
<P>
De mange sprgsml der er blevet stillet til problematikken omkring Nigeria er et udtryk for Den Europiske Unions bekymring for , om demokratiseringen har fet fodfste i landet , og om det konomiske overskud som flge af dens finansielle bistand bliver retfrdigt fordelt i befolkningen , som stiger i antal og i fattigdomsniveau .
<P>
Som det er blevet ppeget , er Nigeria for stort og for vigtigt et land i Afrika og i hele verden , til at man kan se bort fra det .
<P>
Jeg vil ubetinget forsikre om , at Kommissionen inden for dens befjelser , vil gre hvad der str i dens magt med henblik p at hjlpe og mobilisere de ndvendige midler til styrkelse af det nigerianske civilsamfund og specielt de mest srbare grupper .
<P>
27 r med skiftende militrstyrer har efterladt et uudsletteligt indtryk i det nigerianske civilsamfund , som vil tage lang tid om at forsvinde .
Den apati og fatalisme , som karakteriserer flertallet i civilsamfundet br p en eller anden mde vendes , og vi er overbeviste om , at Nigerias velkendte initiativrigdom og dynamik kan animeres til dette forml .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at Kommissionen har intentioner om at fortstte sine bestrbelser for en dialog med Nigerias myndigheder , og tillgger srlig prioritet til de foranstaltninger , der omhandler bekmpelse af menneskerettighedskrnkelser , styrkelse af uafhngighed og uddannelse af dommerstanden , af juristuddannelsen , forbedring af regeringsudvelsen og sttte til demokratiets opretholdelse .
<P>
Hvad angr Burma - og det er ikke frste gang vi behandler disse sprgsml i Parlamentet - vil Kommissionen ppege flgende : vi har i det omfang det har vret os muligt og i henhold til den flles holdning , Rdet har accepteret , forsgt at indlede en skaldt kritisk dialog med militrstyrets myndigheder .
Vores forsg med en kritisk dialog i De Forenede Nationer i New York uden for ASEAN  s mder har hidtil ikke fungeret , og fungerer stadig ikke , simpelthen fordi det er blevet afvist .
For tiden er der ikke nogen nvnevrdig kontakt mellem Kommissionen og militrstyret .
Det er sandt , at flles holdningen plgger os at indlede denne politiske dialog , men jeg holder fast ved , at det ikke har vret muligt med militrstyret .
<P>
Det forholder sig anderledes med de demokratiske krfter , som har ivrksat en rkke af vores beslutninger .
Jeg forstr ikke hr . Dupuis , nr han siger , der har vret forsinkelser .
Det er ikke sandt .
Kommissionen har ivrksat et program til sttte for oppositionen , for den burmesiske splid , der er blevet fastslet i Europa , og i den henseende har vi fremsat et projekt , som skal styrke demokratiske aktiviteter og uddannelse af oppositionens medlemmer og de fremtidige ledere .
I Bruxelles har vi bnet et Europa-Burma hus .
Det vil sige , at vi alts har sat os i forbindelse med oppositionen og med de af oppositionens systemkritikere , som bor i Europa , og vi er i gang med at hjlpe dem . Hvad angr militrstyret kan jeg ikke fortlle dem noget af den simple grund , at vi ikke har nogen form for kontakt .
Den eneste mulighed er det besg , som Kofi Annans srligt udsendte hr . lvarez Soto snart vil aflgge .
Han har p hr . Kofi Annans vegne det klare ml at forsge at indlede denne kritiske dialog .
<P>
Sluttelig er Unionens holdning til sprgsmlet om ASEAN helt tydelig .
For det frste ligger ansvaret for ASEAN  s beslutning om at udvide dens regionaluddannelse til at omfatte Burma hos ASEAN selv .
Begrundelsen for denne beslutning ligger i , at de ved hjlp af det skaldte  constructive engagement  , som er oversttelsen af den kritiske dialog fra asiatisk til engelsk , kan vise , at de faktisk har tillagt dialogen betydning .
Hvad angr Kommissionen , vil jeg igen ppege over for Parlamentet , at Burma for det frste ikke er omfattet af samarbejdsaftalen fra 1980 , som blev udvidet med Brunei og Vietnam .
Kommissionen har ikke intentioner om at foresl Rdet en udvidelse af protokollen om samarbejde p regionalomrdet fra 1980 mellem ASEAN og Den Europiske Union .
I den henseende fastholder vi vores holdning , bortset fra godkendelserne i Rdets flles holdning .
Desuden er Burma ogs udelukket fra alle ASEAN  s samarbejdsprogrammer .
<P>
Derfor er der ingen grund til bekymring over dette tema , for i jeblikket og s lnge flles holdningen ikke ndres , flges bde Rdets flles holdning og Parlamentets gentagne anmodninger stramt .
Det var de seneste nyheder i disse to sager .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 modtaget tyve forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , mere end to r efter Ken Sara-Wiwas henrettelse , hvor hans sn , Ken , kom til Bruxelles tre dage senere og fremkaldte en fuldstndig og absolut sttte fra alle dele af dette Parlamentet for en tilbagevenden til demokrati og menneskerettigheder i Nigeria , er vi atter igen tvunget til at anmode Europa-Parlamentet om at fordmme Abacha-regimets fortsatte tilsidesttelse af disse principper .
<P>
Abachas prsidentkandidatur for fire ud af fem partier og den fortsatte husarrest af hvding Abiola udgr ikke nogen overgang til civilt styre , kommissr Marin .
Anholdelsen af pstede komplotdeltagere i december sidste r , trusler mod journalister , der beretter om disse , og anholdelsen af 30 personer , der opfattes som vrende aktivister , forud for festligholdelsen af Ogoni-dagen i sidste mned er alt sammen vidnesbyrd om , at den nigerianske regering har opgivet endog symbolske bestrbelser henimod en overgang til demokrati .
<P>
Jeg vil bede Kommissionen og Rdet om at svare p fru Kinnocks argumenter vedrrende klare kriterier for denne overgangsproces .
<P>
Igen i dag siger vi , at oliesanktioner er og bliver det eneste virkemiddel , som det internationale samfund rder over , og som garanterer forandring . Olieindtgter , der belber sig til 96 % af Nigerias samlede eksportindtgter , med 40 % af den fderale regerings samlede indkomst leveret af t europisk selskab , nemlig Shell .
Europa-Parlamentet br fordmme den nigerianske regering for dens erklring i denne mned om , at den vil sge at genoptage olieudvindingen i Ogoniland med magt .
Vi br samstemmende opfordre Shell indtrngende til at fordmme dette offentligt .
<P>
Sidste r havde vi drftelser med Shell her i Parlamentet om deres forretningsprincipper .
Vi accepterer , at de har potentialet til at vre det godes magt i Nigeria , men de m acceptere et strre ansvar som reaktion p den seneste krise .
Batom Mitee , der er broder til den fungerende formand for Bevgelsen til Ogoni-folkets Overlevelse ( Movement for the Survival of the Ogoni People - Mosop ) udtalte flgende til The Times :  Landmndene kmper om jord og arealer med olieboringen .
De ser ikke regeringen .
De ser Shell .
De vil gerne have , at Shell udviser interesse .
 Den 3. januar i r blev Batomis bil forfulgt og gennemsgt af medlemmer af den samme interne sikkerhedsstyrke , som blev nedsat for at undertrykke protesterne imod Shell .
En rapport om kampen imod Shell blev fundet p bagsdet .
Batom blev slbt ud af sin bil og gennembanket alvorligt .
Han blev tilbageholdt og udsat for alvorlig tortur , ngtet mad , lgehjlp og adgang til en advokat .
<P>
Ken Saro-Wiwa var overbevist om , at han ville d " for Shells skyld  .
Lad os , lad Shell , lad enhver medlemsstat , der handler med olie , handle nu for at redde Batom Mitees liv svel som livet for de tredive andre , der blev arresteret sammen med ham , og livet for alle de undertrykte nigerianere , som de reprsenterer .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , som en af medforfatterne til forslagene til beslutning om Nigeria og Burma er jeg srlig tilfreds med , at vi har denne debat her i eftermiddag og gr brug af den mundtlige foresprgsel med forhandling frem for den normale uopsttelige debat .
Jeg er rdsformanden og hr . Marin taknemmelig for deres respektive udtalelser , som jeg tror formentlig tager sagen s langt , det er muligt isr i bestragtning af , at rdsformanden s at sige skal reprsentere de fjorten andre medlemsstater .
<P>
Hvad Nigeria angr , refererede han til sportsboykotten .
Jeg mener , at dette br betragtes som vrende noget ironisk , idet Nigeria har fet grnt lys til at deltage i VM i fodbold .
Det slr skr i hele systemet og tillader en flok nigerianere at komme til Paris og andre steder for at deltage i fodbold-VM .
Jeg ved ikke , om han er i stand til at give os en forklaring , men jeg mener , at det er en illustration af , hvordan n medlemsstat kan stikke en kp i hjulet p hele systemet .
<P>
Hvad Burma angr , er det eneste , jeg kan n at fremfre noget om p et minut , eftersom jeg ikke var i stand til at vre her til formiddag af grunde , som jeg ikke selv var herre over , det omfang , hvori der stadig investeres dr .
Et selskab som Total foretager f.eks. omfattende investeringer , vi korresponderer med dem , og de sender os et arrogant svar om , at de intet vil have med os at gre og giver os i vrigt ingen oplysninger overhovedet .
Jeg ville nske , at rdsformanden kunne stille nogle meget utilslrede sprgsml til visse medlemsstater og visse selskaber .
Der er ogs mange andre involverede .
Jeg har nu fremsat mine to punkter om fodbold-VM og omfanget af investeringer i Burma .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , rede kolleger , jeg har opmrksomt lyttet til hr. kommissr Marn , meget opmrksomt , netop fordi hans udtalelser endnu en gang viser , hvor magteslst Europa er vedrrende to modsatte sprgsml , nemlig Nigeria og Burma .
<P>
Hvad foregr der i Nigeria ?
Denne blodige junta - junta , som hr. kommissr Marn kaldte det for ikke at anvende termen diktatorer - med en valgt prsident , hvis skbne er uvis , med henrettelsen af Ken Saro-Wiwa og andre reprsentanter for Ogoniregionen - forsger nu at udbrede sin militre indflydelse til andre afrikanske lande .
Vi erfarer i disse timer , at det nigerianske militr har invaderet Sierra Leone ; folk flygter allerede fra deres hjem som flge af denne militre intervention , der gennemfres under dkke af en fredsstiftende mission .
Ikke et eneste ord lod De falde om dette , hr. kommissr .
Imidlertid kunne jeg godt tnke mig at vide , om man under den kritiske dialog , Kommissionen agter at fre med Nigeria , ogs kalkulerer med Nigeria i rollen som en magt , der skal skabe fred p det afrikanske kontinent ved hjlp af krudt og kanoner .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer Burma .
Det er rigtigt , at vi ikke anerkender dette lands optagelse i ASEAN , og dermed eksisterer der ingen dialog mellem Europa og Burma , men det er ogs sandt , at der foregr en snigende legitimering af det burmesiske diktatur , iflge hvilket oppositionen er ryddet af vejen , ogs hr ved hjlp af tortur , fngsling , summariske henrettelser , husarrest for en nobelpristager m.m. Hr. kommissr , heller ikke i denne sag har vi fet en ordentlig forsikring fra Deres og fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , jeg er kommet tilbage fra Algeriet , hvor jeg har vret for at tale om menneskerettighederne i dette land , der er prisgivet terrorismen , og jeg vil gerne udtrykke min dybeste respekt for alle ofrene for disse barbariske handlinger .
<P>
Jeg er naturligvis ikke enig med vores kollega Dupuis , for jeg er p ingen mde tryg med hensyn til de mange forsvundnes skbne , udvelsen af tortur og de hemmelige fngslingssteder .
Jeg beder derfor Rdet og medlemsstaterne om at lade Algeriet vre iblandt prioriteringerne for FN ' s Menneskerettighedskommissions nste mde , og jeg er overbevist om , at det at sende en srlig udsending ikke vil blive opfattet som en straf eller en fordmmelse af dette land .
Dette system , der er udtnkt af FN , og som anvendes for nogle lande , hvor situationen er mindre bekymrende end i Algeriet , vil tvrtimod bidrage til at kaste lys over sagen og komme ud af krisen .
<P>
Det er sandt , at Algeriet er p vej mod et demokrati ; det har vi konstateret .
Algeriet m derfor kunne acceptere , at de omrder , der stadig er uklare - i det mindste i jeblikket - bliver gennemskuelige .
Og det er ogs op til os at opfordre dette land til at acceptere , at man fremmer respekten for de universelle vrdier og respekten for det enkelte menneske .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at i modstning til , hvad hr . Dupuis siger , s nvner den flles beslutning ikke noget krav om et internationalt undersgelsesudvalg .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Nigeria er virkelig et meget rddent ble i kurven med ikke alt for frisk afrikansk frugt .
Demokratisk valgte prsidenter afsttes , politiske modstandere fngsles eller hnges .
Ogs uden for landets grnser er det nigerianske regime aktivt .
Under ECOMOG ' s flag kmper nigerianske soldater mod militrjuntaen i Sierra Leone , skaldt for at genindstte prsident Kabbah i hans embede , men det drejer sig frst og fremmest om Sierra Leones diamantminer .
<P>
Sprgsmlet er , hvad EU kan gre mod styret i Nigeria .
I november 1995 blev det militre samarbejde og ulandshjlpen udsat af Rdet .
I december samme r blev forholdsreglerne skrpet lidt .
Efter at disse forholdsregler i tre r ikke har haft nogen virkning , gr nogle i Parlamentet ind for en olieboykot .
Det vil ramme regimet hrdt , fordi det for 90 % er afhngig af indtgterne fra olieeksporten .
<P>
Erfaringerne med lignende boykotaktioner har imidlertid vist , at det frst og fremmest er befolkningen , det gr ud over , mens den regering , som man vil ramme med boykotten , ofte er i stand til at holde sig ved magten i mange r derefter .
P grund af det store flertal af fattige i Nigeria , tvivler jeg p nytten af en olieboykot .
Derfor sttter jeg en undersgelse af gennemfrligheden og flgerne af en olie-embargo .
Derefter kan det overvejes , om der skal ivrksttes en sdan embargo .
Jeg mener dog , at de eksisterende sanktioner , som Rdet har ivrksat mod Nigeria , ogs skal overholdes af Rdet .
<SPEAKER ID=161 NAME="Blak">
Hr. formand , det burmesiske folk fortjener , at vi i dag stemmer ja til den udtalelse , vi har til debat .
Regimet i Burma er blandt de mest usympatiske diktaturer i verden .
Befolkningen undertrykkes brutalt , og militrdiktaturet respekterer nppe en eneste menneskerettighed .
Burma er centrum for Asiens narkohandel . Der produceres rligt over 2.000 t opiummasse i Burma , nok til 250 t heroin , som eksporteres til Vesten .
Indtgterne bruges af diktaturet til at fastholde grebet om magten .
Den udtalelse , vi har foran os i dag , krver i klare vendinger , at udenlandske virksomheder jeblikkeligt stopper deres investeringer i Burma , og at EU snarest indfrer konomiske sanktioner over for Burma .
Modtageren af Europa-Parlamentets Sakharov-pris , Aung San Suu Kyi , har opfordret EU til at tage sdanne skridt .
I perioden med apartheid i Sydafrika var det ogs de undertryktes talsmnd , der anmodede omverdenen om at lgge konomisk pres p regeringen , mens virksomhederne i Vesten kmpede inddt imod .
Nu lukrerer virksomhederne i de lande , der gik forrest med antiapartheid , p den nye situation .
Man m forst , at investeringer i Burma er en direkte sttte til militrdiktaturet .
Burmeserne ville vre bedre tjent med , om dette regime blev vltet , og konomiske sanktioner har tidligere vist sig som et mere effektivt middel end kritisk dialog med en partner , der ikke forstr begreberne .
<P>
Jeg hrte hr . Marin udtale , at man havde spillet fallit med den kritiske dialog , s jeg forventer , at der kommer en udtalelse fra Kommissionen om , at man i betragtning af , at man har spillet totalt fallit p dette omrde , vil ivrkstte de konomiske sanktioner .
Det ville klde bde Kommissionen , men isr ogs Rdet , for jeg synes , at det var et noget indholdslst svar , der kom fra hr . Henderson om Burma .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , en indledende bemrkning .
Jeg vil meget gerne bede Prsidiet om , at ogs forhandlingen under t s vidt muligt ordnes efter emner . For det er ret kompliceret at holde styr p Burma , Nigeria , det 54. mde i Menneskerettighedskommissionen i Genve .
Jeg siger det ogs , fordi vi har tilhrere .
<P>
Men lad mig sige noget vedrrende det 54. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve .
FN ' s menneskerettighedskommission holder mde hvert r .
Den er et hb for mange , men den skuffer ogs mange . Men for os , for Den Europiske Union - derfor vil jeg ogs gerne understrege det meget tydeligt her - er den en test , der skal vise os , hvorvidt den gr alvor af sin egen menneskerettighedspolitik , og i hvor hj grad den omstter sine egne teser .
Desto mere bestyrtet var mange lande sidste r , frst og fremmest Danmark , da visse stater i Den Europiske Union ikke lngere stttede den beslutning om Kina , som var blevet fremlagt et r tidligere med stort mje og besvr .
<P>
Nu er der naturligvis ikke noget land , der er forhindret i at forbedre menneskerettighederne hos sig selv .
Hvis det virkelig er tilfldet , vil vi ikke vre de sidste , der konstaterer det .
<P>
Der er igen i r fremlagt et beslutningsforslag for Europa-Parlamentet , der opfordrer Rdet til at finde frem til flles prioriteter i Genve .
Listen over lande , som bliver kritiseret p grund af deres menneskerettighedspolitik , er stadig vk meget lang , alt for lang . Her er blot nogle f eksempler : Algeriet , Irak , Iran , Nigeria , Congo .
Desuden er der problemer ssom den internationale handel med mennesker , isr med kvinder og brn .
<P>
Men alligevel opgiver vi ikke hbet om , at Den Europiske Union viser sig fra en strk flles side , for kun p den mde kan vi udrette noget .
Dette er ligeledes rettet mod rdsformanden og reprsentanterne for Kommissionen .
Netop i betragtning af udvidelsen af Den Europiske Union mod st burde vi tage disse sprgsml meget alvorligt og mle vores egen holdning efter de kriterier , som vi opstiller for andre stater .
Det glder frst og fremmest i r , hvor vi kan fejre 50-ret for menneskerettighedskonventionen , som vi jo nsker udvidet med en international domstol for menneskerettigheder .
Jeg mener , at det frst og fremmest er en pmindelse til os selv .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , Parlamentet , som mange gange har behandlet sprgsmlet om de overtrdelser af menneskerettighederne , som militrjuntaen i Burma gr sig skyldig i , m tages op igen .
Vi er ikke alene i vores kritik .
Bde De Forenede Nationer og USA og mange andre lande har i den sidste tid reageret p ny .
<P>
Aung San Suu Kyi er demokratisk valgt med et overvldende flertal , over 80 % , men ngtes at overtage ansvaret og sidder stadig i husarrest .
Mange politikere sidder fngslet af politiske rsager og ngtes deres demokratiske rettigheder .
Politiske mder forbydes , og der sker fortsat overgreb mod etniske minoriteter , bl.a. blev 400 landsbyindbyggere drbt i maj og juni sidste r .
Der er desuden en strk tilknytning mellem militrregimet og narkotikaproducenterne ; det meste af verdens heroin kommer jo fra Burma .
<P>
Aung San Suu Kyi har flere gange bedt om , at det internationale samfund indfrer politiske og konomiske sanktioner mod Burma , noget som prsident Clinton besluttede i maj sidste r , da nyinvesteringer i Burma blev forbudt .
Men multinationale olieselskaber , ogs europiske , f.eks. Total , fortstter med at sttte militrregimet .
Olieselskabernes investeringer udgr den strste fremmedvaluta i landet .
Derfor er det vigtigt , at Parlamentet med kraft p ny fordmmer diktaturet i Burma og krver , at menneskerettighederne garanteres , s Aung San Suu Kyi lslades fra husarresten og FN ' s rapportr uden betingelser fr lov til at gennemfre sin opgave .
<P>
Det er godt , at Rdet har besluttet ikke at acceptere Burmas deltagelse i mderne mellem EU og ASEAN , fr situationen for menneskerettighederne er blevet bedre i Burma .
Men Parlamentet krver nu , at Rdet besvarer Aung San Suu Kyis krav om konomiske sanktioner mod militrjuntaen ved at afbryde alle handels- og turistforbindelser mellem EU og Burma , og ved at stoppe investeringer i Burma af europiske virksomheder .
<P>
Rdets reprsentant , Henderson , sagde tidligere , at De fra Rdets side var rede til at foretage yderligere indgreb .
Hvilke initiativer er formandskabet rede til at tage for at opn effektive konomiske sanktioner og for at fremme demokratiet i Burma ?
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Hr. formand , kre kolleger , vi er ikke verdens regering , ej heller er vi , i Den Europiske Union , verdens politi .
I den historiske fase , som vi befinder os i , er det en anden union , der regerer og virker som politi .
Men inden for vores begrnsede rammer har vi , Den Europiske Union og isr Europa-Parlament , gjort meget politisk til forsvar for menneskerettighederne .
Denne politik er imidlertid ikke blevet koordineret , s den kan fremst som en konsensus mellem de parter , der udgr Den Europiske Union i forhandlingerne om dette sprgsml i De Forenede Nationer .
Summen af sm stemmer har mange gange mindre virkning end en flles og kraftigere stemme .
Det er ikke dt eksempel , som Den Europiske Union har leveret .
<P>
P den anden side er der stor mangel p respekt for De Forenede Nationers resolutioner , hvilket mange gange gr denne organisations beslutninger lidet trovrdige .
Det aktuelle tilflde med Irak og vores historiske tilflde med sttimor er eksempler , der bekrfter denne mangel p respekt .
Jeg kunne opregne utallige af dem , men de rede medlemmer kender til sagen bedre end jeg .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union har ret og frem for alt pligt til at kmpe for De Forenede Nationers prestige ved at gre opmrksom p disse forhold .
Det er den positive betydning af de foresprgsler , som nogle af mine kolleger her har rettet til Rdet og til Kommissionen .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre hr. kommissr , hvilken effekt har menneskerettighedsdebatterne i Europa-Parlamentet ?
Gr de kun opmrksom p problemer , som derefter forsvinder i arkiverne , eller sger de med eftertryk at opn lsningsmuligheder langt ud over Europas grnser ?
Har de gjort overholdelsen af menneskerettighederne gldende ad rettens vej , bidrager de til at rydde misforhold af vejen , indgyder de mske endda mod hos de krfter , hvis humanitre , kologiske eller konomiske arbejde skal stttes ?
Krnkelserne af menneskerettighederne fortstter med uformindsket styrke i Burma .
Der foregr mishandlinger , arrestationer , tvangsarbejde og slavehandel .
Vinderen af det demokratiske valg , som blev afholdt for over 9 r siden , fru Sun Kyi , som har modtaget Nobels fredspris , sidder stadig de facto i husarrest .
<P>
Burma er i dag formodentlig den strste opiumproducent i verden og milevidt fra at samarbejde med andre stater for at bekmpe narkotika .
Jeg kan alts kun gentage mit krav i min tale fra marts sidste r : Suspension af toldprferencerne for Myanmar .
Selvom denne foranstaltning konomisk set er meget lille , skal den forlnges for fjerde gang , men den alene er ikke nok .
Den Europiske Union er og bliver et vrdisamfund .
Overholdelse af demokrati og menneskerettigheder hrer til vores ypperste principper .
Vi er ingen manvrerbar masse , som lader sig misbruge til taktiske spil .
Den , som gr ind for overtrdelser af menneskerettighederne , falder p ingen mde ind under buddet om ikke at blande sig i skaldte indre anliggender .
Ved at udve konomisk pres skal vi udve politisk pres p militrregimet .
Vi skal opn sanktioner , som gr lngere endnu .
Ligesom amerikanerne skal europerne ogs snart f industrilederne til ikke at investere i Burma fremover .
I den forbindelse har jeg tre sprgsml til Europa-Kommissionen .
<P>
Hr. kommissr Marn : For det frste , hvilke chancer mener De , at en sdan investeringsembargo vil have ?
For det andet , er virksomhederne i Europa efter Deres mening parat til sdanne foranstaltninger ?
For det tredje , hvilke muligheder ser De for at forhindre europiske virksomheder i at udfylde det tomrum , der opstr , nr de amerikanske virksomheder trkker sig ud ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Thomas Mann .
Sledes som det er blevet aftalt med de rede medlemmer , er der en rkke nsker om at f ordet , som jeg straks vil imdekomme , idet jeg dog beder om , at man har den venlighed - ogs fordi vi her har at gre med en temmelig original fremgangsmde - at stille enkle , korte og klare sprgsml , og som frst og fremmest vedrrer emner , som Rdet endnu ikke har berrt i sine svar .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg vil blot gerne sprge rdsformanden , om han vil vre s venlig at besvare mit sprgsml om betydningen af de kriterier , som han vil bruge til at bedmme overgangsprocessen i Nigeria .
<P>
Jeg nd historien om , hvad der er sket , men kunne virkelig godt tnke mig at vide , hvad Rdet har i sinde at gre nu .
Jeg ved , at Kommissionen er meget interesseret i , at vi fr disse kriterier , og jeg kunne godt lide at vide , om Rdet sttter dette synspunkt .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen , om den forstr , hvad det betyder at sige , at vi skal have en stor del nye NGO-aktiviteter i Burma .
Jeg finder dette dybt foruroligende , og jeg vil gerne have , at kommissren nje forklarer , hvad det betyder .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Rdets formand har flotte oversigter , kendsgerninger og tal om de lande , som vi her behandler , men har ikke givet noget svar .
Jeg hber han vil lse hele betnkningen godt igennem og s mske vil svare p en anden mde .
Jeg beklager , at det p denne mde faktisk er get lidt skvt .
Mit specifikke sprgsml , som jeg ikke har fet svar p med hensyn til Burma , er : Hvad gr formandskabet med indbydelsen til ASEM-landene til ASEM " ministerial meeting  ?
Mere konkret , hvad gr det med Burma i den forbindelse ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Mit supplerende sprgsml drejer sig ogs om Burma .
USA har sledes besluttet sig til en investeringsstandsning , alts et tillb til en konomisk boykot .
Resultatet er , at europiske virksomheder er i frd med at overtage de amerikanske virksomheders opgaver .
Hvor amerikanske virksomheder trkker sig ud , trder nogle europiske virksomheder til .
Hvad vil ministeren gre , sammen med ministrene i Ministerrdet , for at standse dette og for sammen med USA at indtage en flles holdning i Burma ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg er ogs ndt til at gentage en del af mit sprgsml , fordi Rdet ikke har besvaret det .
Jeg spurgte , om det britiske olieselskab Premier Oil i september 1997 erklrede , at det havde til hensigt at kbe andele af det amerikanske selskab Texaco i et naturgasprojekt i Yetagun , efter at Texaco havde besluttet at trkke sig ud af Burma .
Nu er det jo generelt blevet slet fast endnu en gang : Vi fordmmer regimet .
Men hvordan forholder det britiske rdsformandskab sig - det var mit sprgsml fr - til dette mulige kb ?
Det ville vi egentlig meget gerne have svar p .
Vi ville egentlig ogs meget gerne have svar - dette som et tillgssprgsml til Kommissionen - p sprgsmlet om tvangstilbagesendelse af flygtninge fra Thailand til Burma . Er der stadig humanitr hjlp fra EU dr ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , for blot at vende tilbage til nogle bemrkninger , jeg kom med tidligere , vil jeg sprge , hvordan rdsformanden forener en sportsboykot mod Nigeria med det grnne lys til fodbold-VM , der har bnet op for en overvldende mngde kontakter med Nigeria ?
Det m vre meget gldeligt for Abacha !
<P>
Hvad Burma angr , s jeg gerne , at han uopfordret giver en forklaring om de europiske virksomheder , der med brndende iver investerer i Burma ?
Jeg nvnte Total som et eksempel .
Hvordan stemmer det overens med Robin Cooks udtalelse om nye etiske spilleregler og menneskerettigheder ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte de sprgsml , der er blevet rejst af fru Kinnock om kriterier .
Der var ogs i det forslag til beslutning , som vi enedes om i grupperne , en rkke foranstaltninger , som vi nsker , at Det Europiske Rd skal blive enige om at trffe .
Her henviser jeg isr til artikel 9 i forslaget til beslutning , som jeg er sikker p , at rdsformanden har liggende foran sig .
Jeg vil gerne vide , om vi skal have en eller anden aktion eller om vi blot skal tale om at forlnge den nuvrende situation
<SPEAKER ID=173 NAME="Henderson">
Jeg vil gerne komme ind p et punkt vedrrende forretningsordenen .
Jeg havde fet at vide , at Parlamentet gerne ville have , at jeg besvarede de skriftlige sprgsml , og at der var en mulighed for en drftelse af disse sprgsml .
Jeg besvarede de skriftlige sprgsml , men s blev der rejst tillgssprgsml af de oprindelige sprgere .
Jeg var ikke blevet varskoet om , at man forventede , at jeg besvarede dem .
Jeg beklager mig ikke over det , men jeg foreslr , at jeg tager sprgsmlene , ligesom vi gr under sprgetiden og besvarer dem p den mde , da jeg ikke ptnker at give nogen skriftlige svar i fremtiden - under resten af formandskabet .
<P>
Jeg nsker ikke at forpligte fremtidige formandskaber til denne fremgangsmde , men jeg vil ikke gre begge dele .
Enten besvarer jeg sprgsmlene , efterhnden som de bliver stillet eller ogs besvarer jeg de skriftlige sprgsml , for det man beder mig om , er at gennemg de samme sprgsml igen .
Jeg gr det gerne i dag , men jeg vil ikke gre det igen i fremtiden - med Deres tilslutning , hr. formand .
Jeg vil enten gre det ene eller det andet .
Det er en udvidelse af sprgetiden .
Hvis Parlamentet nsker en lngere sprgetid og mindre tid til forhandlingerne , er det fint med mig .
Men vi br virkelig rydde op i forretningsgangen .
<P>
Jeg vil nu tage de forskellige sprgsml op , som er blevet rejst , og der er ret s mange af dem .
Jeg vil forsge at sammenkde dem , hvor det er muligt .
<P>
For det frste er der hvad sportsboykotten mod Nigeria angr blevet gjort en undtagelse for Nigeria ved fodboldverdensmesterskabet , eftersom den franske regering havde en forudgende aftale med FIFA , der bandt dem kontraktmssigt .
De stttede en sportsboykot p grundlag af , at den forudgende aftale med FIFA fortsat blev opretholdt .
Det var man enedes om i Rdet .
<P>
Det nste sprgsml om Nigeria blev rejst af fru Andr-Lonard og ld som flger : vil Nigeria st verst p menneskerettighedsdagsordenen ?
Svaret er , at det burde det , og jeg hber , at det vil gre det .
Vi vil bestrbe os p at f det placeret verst p dagsordenen for drftelserne i Genve senere i r .
<P>
Hvad angr fru Lenz ' sprgsml om udvidelsen , s gr de kriterier , der blev fastsat i Kbenhavn , det ret s klart , at opfyldelsen af demokratiske mlstninger og menneskerettighedsforpligtelser udgr en del af udvidelsesprocessen .
Amsterdam-traktaten frer hele sprgsmlet om menneskerettigheder videre i pramblen og forstrker behovet for at opretholde de hjste menneskerettighedsstandarder i alle EU-landene .
Det er en del af udvidelsesdialogen .
Alle de lande , der nsker at slutte sig til Den Europiske Union , er klar over denne procedure .
Da jeg under forberedelserne af det britiske formandskab aflagde besg i nogle af de lande , som nsker at tiltrde Unionen , rejste jeg disse sprgsml over for dem .
Hvis de ikke var klar over dem fr , s er de det i hvert fald nu .
<P>
Hvad sprgsmlet om Burma angr , s er der ikke nogen investeringsboykot .
Der er en rkke politikker , der er p plads .
I mit indledende indlg refererede jeg til , at handelsprferencerne for Burmas eksport af landbrugs- og industriprodukter til Den Europiske Union var blevet suspenderet .
For s vidt som det er en boykot , er det ligeledes en tilskyndelse til Burma til at forbedre sig moralsk .
Der er ikke andre boykotter p banen , selvom jeg kan nvne , at vi fra britisk side bestemt ville vre modtagelige for en skrpelse af vores holdning til Burma .
Hvis andre kolleger nsker at slutte sig til os i Rdet i den henseende , s kunne vi komme videre med det .
Forsg p at holde turisterne borte og stte en stopper for handelsfremstdene er et udgangspunkt her .
Vi ville helt bestemt nske at tilskynde denne dagsorden i Rdet og hbe p at opn sttte fra vores andre kolleger i fremtiden .
<P>
Og igen vil vi med hensyn til relationerne til USA gerne samarbejde med dem , sledes at ethvert initiativ , der tages af Den Europiske Union , ikke bliver undermineret af USA .
Det er vigtigt at have den dialog .
<P>
Jeg kommer nu til sprgsmlet om kriterier , som blev rejst af fru Kinnock , hr . Macartney og hr .
Howitt . Det er et meget fornuftigt forslag .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at dette punkt vil vre p dagsordenen for det nste EU-Nigeria-ekspertmde , som Kommissionen vil indkalde til i marts i Bruxelles .
Resultatet af dette mde vil danne grundlag for Rdets beslutningstagning i dette sprgsml ved et senere mde i Rdet .
<P>
Men hensyn til det sprgsml , der blev stillet af hr . Bertens om ASEAN , s tror jeg ikke , at Burma vil deltage i ASEANkonferencen , s der vil ikke blive nogen anledning .
Fru Maij-Weggen rejste sprgsmlet om forbindelsen til USA .
Jeg har allerede dkket dette punkt .
<P>
Med hensyn til det sprgsml , der blev rejst af hr . Telkmper om , hvorvidt bistand ville blive ydet , s er svaret " nej  , men jeg vil gerne rdfre mig med embedsmndene , og s kan jeg senere give ham et endeligt skriftligt svar .
For Kommissionen vil mske kunne give yderligere oplysninger herom .
<SPEAKER ID=174 NAME="Marn">
Hr. formand , nogle medlemmer har anmodet Kommissionen om nrmere oplysninger i sagen om Burma , hvortil kan siges , at der ikke er noget problem i forhold til NGO  erne .
Man vil fortstte samarbejdet .
Jeg vil ogs oplyse , at vi i forgrs pbegyndte en undersgelse af , hvordan vi kan gribe ind over for problemet med burmesiske flygtninge , som udvises af Thailand , da det er et nyt problem i omrdet .
Den manglende kritiske dialog med militrstyret i Burma vil naturligvis ikke forhindre Kommissionen i at fortstte sin udvikling af programmer i landet , undtagen hvis militrstyret ganske enkelt beslutter at afskaffe dem ; i s fald ville der vre tale om en helt anden konflikt .
<P>
Vedrrende menneskerettighederne er jeg blevet spurgt , om Kommissionen kunne undersge mulighederne for konomiske sanktioner eller embargoer .
Hvad angr Burma foreslog Kommissionen , som hr . Henderson sagde , at udelukke landet fra fordelene ved den generelle prferenceordning .
Det er det hele ; man m tage i betragtning , at samarbejdsaftalen med Burma ogs er blevet ophvet , og at muligheden , for at Burma gennem ASEAN kunne f gavn af et fllesskabsprogram , er blevet afvist af Kommissionen , samt at Kommissionen ikke vil tage initiativ til at udvide aftalen fra 1980 til fordel for Burma .
Det vil vi selvflgelig ikke gre , fr Rdet henstiller os til det modsatte . I det tilflde vil det ikke vre Kommissionens initiativ .
<P>
Hr. formand , helt generelt vil jeg gerne komme med en kommentar , som jeg er lidt bange for at knytte af frygt for at blive misforstet .
Politikken p menneskerettighedsomrdet skal forbedres vsentligt , fordi der i fjor opstod en situation , der helt tydeligt var svr at forklare over for offentligheden - de ved , hvad jeg henviser til.Man tog en rkke beslutninger i forhold til et stort land , hvormed ensstemmigheden og sammenhngen i Den Europiske Union blev brudt . Offentligheden mener , at menneskerettigheder og andre fllesskabspolitikker fortolkes eller br fortolkes ud fra strrelsen af medlemsstaternes investeringer og handelsbalancer .
Sdan er medlemsstaternes investeringer og handelsbalancer , og sdan skal demokratiklausulen fortolkes . Det jeg taler om , er noget vi skal ndre fremover , for det er den negative form for fortolkning , der finder sted for tiden .
Hvad angr disse diskussioner er jeg enig med hr . Henderson : Europa-Parlamentet m heller ikke gentage denne fejl - jeg refererer til hans indlg - for , og det er dette jeg frygtede at sige , men som jeg nu siger med refrygt , som led i Deres overvejelser har en stor del af Dem anmodet om forklaringer p , hvorfor en virksomhed i et andet land , af en anden nationalitet , har investeret i et land med problemer .
Hvis spillet om menneskerettigheder fortstter over i Europa-Parlamentet - og jeg siger det med respekt - med at et parlamentsmedlem siger : " en virksomhed i dit land har investeret i dette land  . og at et andet medlem siger " jamen , virksomheden i dit land har investeret i et andet land  , tror jeg , at vi alle , Rdet , Kommissionen og Parlamentet vil gre menneskerettighederne en bjrnetjeneste .
Eftersom problemstillingen lige nu er meget vanskelig , fordi man i visse jeblikke sandt nok anvender dobbeltstandarder , en dobbelt foranstaltning , et dobbelt sprog , tror jeg , at vi sammen skal f spillet til at falde til roog forsge hurtigst muligt at genoprette en sammenhng p menneskerettighedsomrdet .
<P>

Tilgiv mig formuleringen , men jeg tror , det er noget , Kommissionen br ppege , eftersom vi naturligvis ikke kan ivrkstte aktive politikker , som sanktionerer over for den ene eller den anden virksomhed , for i sidste ende vil dette , som De kan forst , blive vendt til en sag , som ikke kan behandles politisk .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Situationen i Albanien
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Albanien og resultaterne af trepartsdelegationens besg .
<SPEAKER ID=177 NAME="Henderson">
Hr. formand , Den Europiske Union nsker fuldt ud at hjlpe Albanien med at n frem til forsoning og en tilbagevenden til normale tilstande .
Unionens politiske dialogmde med Albanien i sidste mned er et vigtigt tegn p dette .
Men det primre ansvar for denne restitution ligger hos albanerne selv , hos regeringen , oppositionen svel som hos Albaniens befolkning .
<P>
Unionen glder sig meget over de positive skridt , der indtil nu er taget af regeringen , svel som over dens engagement i at genoprette lov og orden og politisk og konomisk reform .
Aftalen med IMF er et vigtigt skridt fremad .
Unionen opmuntrer til en fortsttelse af den demokratiske reformproces , herunder en reform af retssystemet .
Det er vigtigt , at der efter en vidtrkkende drftelse vedtages en ny forfatning , og Unionen er meget glad for den konstruktive tilgang , Albanien har til regionale sprgsml , og her isr i Kosovo .
<P>
Det er vigtigt , at regeringen arbejder p at opbygge en gte upolitisk statsforvaltning .
De ndvendige nedskringer af den offentlige sektor , der blev aftalt med IMF , br vre upartisk og sigte p at tilskynde til en hj grad af professionalisme og upartiskhed .
Men Den Europiske Union er bekymret over den fortsatte afvisning af at lade vigtige grupper inden for den albanske opposition deltage i den demokratiske proces og bidrage til en flles tilgang til genopbygningen af deres land .
<P>
Unionen opfordrer Det Demokratiske Parti og dets allierede til at deltage fuldt ud i parlamentet , herunder i vedtagelsen af en ny albansk forfatning .
Unionen hilser besget i Tirana af parlamentarikere fra trojkalandene i sidste mned velkommen og opfordrer regeringen og oppositionen til at leve op til dens henstillinger .
Det er vigtigt , at det samarbejde , som Berisha tilbyder , bliver imdekommet .
De albanske myndigheder br arbejde tt sammen med Den Europiske Union om at sikre den mest effektive levering af bistanden .
<P>
EF-bistanden til Albanien belb sig i perioden mellem 1991 og 1996 til ECU 557 millioner .
Det Europiske Fllesskab afgav tilsagn om yderligere omkring ECU 100 millioner ved den internationale donorkonference i oktober 1997 .
PHARE-programmet for 1998 vil stille yderligere ECU 42 millioner til rdighed .
Den Europiske Unions Humanitre Kontor har bidraget med betydelige mngder humanitr bistand til Albanien .
I december sidste r kundgjorde det projekter for mere end ECU 10 millioner til hjlp af srbare dele af befolkningen .
Og det er oveni de hundreder af millioner af amerikanske dollar , som EUmedlemsstaterne individuelt gav tilsagn om ved donorkonferencen i Bruxelles .
<SPEAKER ID=178 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen deler fuldt ud Deres synspunkt vedrrende situationen i Albanien .
Der hersker ingen tvivl om , at anden halvdel af 1997 har bragt store fremskridt hvad angr den konomiske stabilisering og den offentlige sikkerhed .
Sikkerhedssituationen er dog stadig betnkelig , og vbenindsamlingen har indtil nu ikke vret videre effektiv .
Frem for alt er der fortsat alvorlige politiske gnidninger blandt de strste partier , og det m ppeges , at Albanien p.t. stadig er langt fra et egentligt demokrati .
<P>
Imidlertid er det af afgrende betydning , at det strste oppositionsparti , Det Demokratiske Parti , deltager i parlamentet og i udarbejdelsen af forfatningen .
Uden den ndvendige politiske stabilitet ville alle de krfter , som bde den albanske befolkning og de internationale bidragydere har lagt i arbejdet med genoprettelse og reformering af landet , vre i alvorlig fare .
I den forbindelse er Kommissionen tilfreds med det seneste delegationsbesg bestende af reprsentanter fra Europa-Parlamentet , Europardets Parlamentariske Forsamlinger og OSCE .
Besget var efter Kommissionens opfattelse vigtigt , fordi det blev bekrftet , at valget i juni-juli 1997 er blevet godkendt , og at det nuvrende Parlament er legitimt , og endelig fordi det har betydet en solid opbakning af regeringens udarbejdelse af forfatningen .
<P>
Som et resultat af besget undersger Det Demokratiske Parti nu serist at indtrde i parlamentet igen , og regeringen synes at vre fast besluttet p at bidrage til en politisk normalisering , men der er ingen tvivl om , at vi m fastholde presset p alle parterne for at fremskynde det politiske og parlamentariske samarbejde .
<P>
Kommissionen sttter fuldt ud de forslag , den parlamentariske trepartsdelegation har fremsat .
Kommissionen nsker at sttte Venedig-udvalget i udarbejdelsen af den albanske forfatning med et belb p ECU 1 , 5 millioner inden for rammerne af det tredje fllesprogram mellem De Europiske Fllesskaber og Europardet .
Programmet omfatter desuden hjlp til uddannelse af dommerstanden , udvikling af lovgivningsomrdet , opretholdelse af lov og orden , udvikling p menneskerettighedsomrdet samt reformer af retssystemet og lokalforvaltningen .
<P>
Sammenhngen mellem alt dette og programmet vedrrende reformering af administrationen , som er et andet af PHARE  s hovedpunkter , er benlys .
Det frste gldelige resultat inden for de vedtagne foranstaltninger er regeringens godkendelse af en lov , der omdanner den statslige tjenestegren til et overordnet revisionsorgan .
Endvidere er der taget to vsentlige skridt mod en reform af den offentlige sektor ( retspraksis og budget ) , idet en basislov , der gr det muligt at omstrukturere Justitsministeriet og en organisk finanslov er under udarbejdelse .
<P>
P den anden side er det vigtigt at gennemfre de personalenedskringer inden for den offentlige sektor under hensyntagen til det erhvervskriterium , som allerede er aftalt med Bretton Woods institutionerne .
I denne forbindelse er man ved at godkende et dekret om midlertidige foranstaltninger i forbindelse med ansttelseskontrakter og afskedigelser , som skal revideres af eksperter .
<P>
Alle disse lovgivningstiltag , som jeg nvner punktvis , fordi de udgr en del af de betingelser , der opstilles for at modtage konomisk bistand inden for rammerne af PHARE-programmet , ville under forudstning af at blive gennemfrt frigre et startbelb p ECU 9 millioner .
S sent som i sidste uge var reprsentanter for Kommissionen p besg for at undersge , hvor langt man er kommet med den politiske standardisering i landet .
<P>
For at imdeg et meget alvorligt problem , der opstod som flge af pyramidespillet og underslb i bankverdenen i Albanien , er der for de konkursramte virksomheder nu udnvnt administratorer og revisorer fra Den Internationale Monetre Fond og Verdensbanken , som allerede har pbegyndt deres arbejde .
<P>
Imidlertid m det understreges , at der er store problemer forbundet med at implementere de foranstaltninger , der er blevet truffet for at afhjlpe den situation , der blev skabt af pyramidespillet .
Kontrollen og revisionen bliver vanskeliggjort pga. manglende samarbejde mellem virksomhederne og administratorerne og revisorerne .
Dette emne , som er meget prekrt og har stor social betydning , vil blive behandlet grundigt p det kommende koordineringsmde den 23. februar under ledelse af Verdensbanken og i samarbejde med Den International Monetre Fond .
Kommissionen lgger i jeblikket pres p Albaniens regering , for at den skal gre det muligt for de internationale administratorer at gennemfre deres arbejde , hvilket er afgrende for at revisionerne kan give resultater .
Dette vil kunne fre til , at Den Internationale Monetre Fonds ndhjlpsprogram og forhandlingerne med Fonden kan blive en realitet , hvilket naturligvis vil bevirke , at i det mindste Albaniens internationale konomiske forhold bliver standardiseret .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg har haft ren af at deltage i denne mission sammen med fru Pack ; jeg mener , der for frste gang i Europa-Parlamentets historie har vret tale om en mission med deltagelse af tre parlamentariske institutioner .
Dette er enestende , og vi kan helt afgjort vre tilfredse hermed , men tilfredsheden med resultatet af denne mission br ikke forveksles med sindsro , nr det glder den interne situation i Albanien , for - som hr. kommissr Marn nvnte for et jeblik siden - giver situationen p det konomiske og sikkerhedsmssige plan fortsat anledning til bekymring .
Man br vre klar over flgende : der foregr i jeblikket en magtkamp i Albanien , hvor det er uvist hvem , der gr af med sejren .
P den ene side er der dem , der gr ind for en national forsoningsproces og en reel demokratisk normalisering ; og p den anden side er der dem , der stadig nsker at revanchere sig efter valget .
<P>
I forhold til for et r siden , da der herskede en slags borgerkrig i Albanien , findes der godt nok i dag et parlament og en regering , og man sger med mje at genskabe ro og orden ; situationen er godt nok blevet forbedret , men hvis der i lbet af kort tid ikke etableres et reelt samspil i parlamentet mellem regeringen og oppositionen i forbindelse med udarbejdelsen af den nye forfatning , hvis der ikke foregr et samarbejde i parlamentet , betyder det , at der opstr udenparlamentariske konflikter , og de vben , der tages i anvendelse , bestr ikke i en dialog og i demokratiske spilleregler .
Hver dag indeholder pressen meddelelser , der heldigvis ikke ender p siderne med internationalt stof , fordi der er tale om lokale episoder med dde og srede og om sammenstd , hvor det ofte er svrt at pege p de ansvarlige .
<P>
Det forfatningsmssige ddvande i Albanien har vret den egentlige baggrund for vores mission .
For at udarbejde en forfatning er det ndvendigt , at alle de politiske krfter samarbejder .
Imidlertid har oppositionen indtil nu ikke deltaget i forfatningskommissionens arbejde med den begrundelse - og det giver anledning til bekymring - at parlamentet ikke er i besiddelse af den moralske myndighed , der skal til for at udarbejde den nye forfatning .
Den flles delegation har da forsgt at overbevise alle samtalepartnerne om , at et parlament , der er udsprunget af et valg - der godt nok har vret besvrligt , men som ogs i almindelighed betragtes som acceptabelt - er et parlament , der ogs har kompetence til at udarbejde den nye forfatning .
<P>
Vi har derfor sagt , at det er ndvendigt at komme ud af dette ddvande ; det lod til , at man lyttede opmrksomt til vores udtalelser , og vi havde indtrykket af - sledes som hr. kommissr Marn nvnte for et jeblik siden - at der i dagene umiddelbart efter vores besg var en vis bevgelse p den politiske front .
Ikke desto mindre er de erklringer , der blev fremsat umiddelbart efter vores besg endnu ikke blevet fulgt op af reelle og konkrete tiltag , og ved vores hjemkomst havde man endnu ikke ivrksat et samarbejde i Parlamentet og i forfatningskommissionen omkring udarbejdelsen af den nye forfatning .
Det drejer sig sledes om enkle erklringer ; og det er ndvendigt at insistere p , at Rdet og Kommissionen flger trepartsmissionen op med nye initiativer .
Jeg har i denne forbindelse noteret mig positive kommentarer .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet br vi udfre to opgaver , vi har ptaget os i dette forum : for det frste , oprettelsen af en international rdgivende gruppe , der skal bidrage til udformningen af den nye forfatnings form og indhold ; for det andet - der er her tale om en opgave , som er lidt usdvanlig , men hvis man tnker p situationen , forstr man let begrundelsen - overvgningen af den parlamentariske praksis i Albanien .
I den - jeg gentager - temmelig vanskelige situation , der hersker , har vi nsket at stille krav om , at de tre parlamentariske organisationer med det albanske parlaments samtykke ivrkstter en overvgning af den parlamentariske praksis .
<P>
Nr dette er sagt , br det tilfjes , at der ogs er andre ting , der kan bidrage til en lsning af krisen .
F.eks. og hr henvender jeg mig isr til hr. kommissr Marn og rdsformanden - mener jeg , at man m ud og bearbejde lokalsamfundene ; selvom den nationale regerings hensigter er gode , er det ikke givet , at hele landet deler de gode hensigter om at arbejde for en national forsoning .
For at anvende et billede : under den gr aske ligger ofte gloende kul !
Det er derfor ndvendigt at sikre sig , at demokratiet slr rod i nrsamfundene , p det lokale plan !
Jeg har hrt tale om initiativer , som Kommissionen ville sttte konomisk ; i denne forbindelse vil jeg foresl en finansiering af et srligt projekt til etablering af venskabsforbindelser mellem alle albanske kommuner og kommuner i medlemsstaterne , for at der herigennem skabes et netvrk af forbindelser , som vil give nring til nrdemokratiet i hele Albanien , og for at man overvinder fristelsen til at gribe til vben og for at styrke den flles vilje til forsoning .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan tilslutte mig 98 % af dine udtalelser fuldt ud , Renzo .
Det sker ikke s tit , at vores to sider er s enige , men det , du sagde om Albanien , er jeg stort set fuldstndig enig med dig i .
<P>
Det er en kendsgerning - Renzo og jeg var de to deltagere fra Europa-Parlamentet i treparts-forsoningsforsget - det er dog en kendsgerning , at der er endnu ikke er opnet forsoning i landet mellem de stridende parter , og at det heller ikke vil blive opnet forelbig .
Begge sider underminerer konstant en forsoning .
<P>
Alene sproget er afslrende .
Oppositionslederen kalder parlamentet for et Kalasjnikov-parlament .
Ministerprsidenten kalder offentligt oppositionen en politisk terrorgruppe og dens anfrer en kriminel med immunitet .
Det giver et frugtbart fllesskab svre vilkr .
Ligesom den davrende socialistiske opposition for to r siden boykottede parlamentet , er det nu den konservative opposition , der boykotter parlamentet .
Vi har altid gjort det fuldstndig klart , at en tilbagevenden til parlamentet er ufravigelig og ogs vigtig for oppositionspartiet , for kun dr kan det blive hrt af os .
<P>
Den flles aktion var vigtig , hvilket hr . Imbeni allerede har sagt .
Den var enestende i sit samarbejde , og derfor var den ogs af meget stor betydning for den albanske offentlighed og for de politiske reprsentanter .
Vi lyttede til alle , og vores konklusioner tog hensyn til alle synspunkterne i indenrigspolitikken .
<P>
Resultatet var for det frste , at parlamentet er det demokratiske sted for beslutninger , og derfor br det demokratiske parti snart vende tilbage .
<P>
For det andet : Parlamentet skal dog tilgodese de enkelte parlamentsmedlemmers vrdighed og overholde de demokratiske spilleregler , og det skal overvgningen ved hjlp af reprsentanter for OSCE eller Europardet hjlpe med til .
<P>
For det tredje : Vi forventer naturligvis ogs , at personalet p mellemlederniveauet , frst og fremmest p det juridiske omrde - De kom ind p det fr , hr. kommissr - som er blevet uddannet i de seneste r med vores penge , nu ikke vilkrligt bliver sat p gaden , men at man benytter sig af dets erfaringer .
<P>
For det fjerde : Albanien har brug for en forfatning , isr for vigtige investeringsprojekter .
I henhold til den eksisterende lovgivning skal parlamentsudvalget udarbejde udkastet til forfatningen , som skal vedtages med to tredjedeles flertal i parlamentet , og s - hvilket man har forpligtet sig til - skal befolkningen stemme om den ved en folkeafstemning .
Jeg tror , at den kommission , som skal gre dette , ogs skal forbedres en smule i sin sammenstning .
<P>
De seneste dages nyhedsudsendelser berettter p den ene side om politiets illegale overgreb p tilhngere af det demokratiske parti , p den anden side fremstilles den samme episode som mlrettet provokation fra det demokratiske partis side mod politiet .
Jeg kan ikke afgre , hvad der er rigtigt ?
Det er meget vanskeligt at vurdere det herfra , men det beviser , at fronterne mellem de politiske lejre er trukket hrdt op og nsten synes uovervindelige , og at volden er politikernes stemme .
En flles aktion , sdan som den , vi har foretaget , kan man foretage n gang .
Dem fremstiller vi ikke p samlebnd .
Som De s rigtigt sagde , hr. kommissr , er det en opgave for de ansvarlige politikere i Albanien snart at tage skbnen i egen hnd , og hvis det p nogen mde er muligt , dette er henvendt til bde Rdet og Kommissionen , beder jeg inderligt om et ikke blot bldt , men virkelig energisk pres fra begge sider , s man endelig stter sig ned med henblik p forsoning af hensyn til det mishandlede albanske folk .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , situationen i Albanien har ofte vret genstand for debatter i denne mdesal og de har ofte vret af voldsom karakter . I dag fremstr vi med flles , afbalancerede og konstruktive udtalelser .
Dette skyldes hovedsagelig den vellykkede mission , som udfrtes af det ad-hoc-udvalg , der under ledelse af hr .
Imbeni og fru Pack for nylig besgte Tirana . De gjorde forsg p at f oppositionen tilbage til parlamentet og det lykkedes dem at arrangere en frste tilnrmelse omkring srligt flsomme omrder , som f.eks. udarbejdelsen af den nye forfatning .
De br begge have en srlig tak .
Den tak bragte vi dem i vrigt , vi der sidder i Udenrigsudvalget , og den kom virkelig fra vores hjerter .
<P>
Situationen i Albanien - og det er blevet sagt mange gange fr - er fortsat skrbelig og spndingsfyldt , selvom der her og der er sket nogle fremskridt .
Episoder er der hele tiden forekommet , det nvnte fru Pack ogs fr .
En demokratisk bevidsthed efter vesteuropisk forbillede er endnu ikke noget fremtrdende element i det offentlige liv og har heller aldrig vret det hidtil .
<P>
Hvad nu Europa-Parlamentet angr , s m vi undg at vise enhver form for sympati for den ene eller den anden side og fortsat sttte gte demokratiske bestrbelser i Albanien , stille vores erfaring og bistand til rdighed i det omfang , det er muligt , samt hjlpe dette land med s hurtigt som muligt at finde tilbage til sin europiske orientering .
<P>
I denne forbindelse udtrykker den flles beslutning ogs vores tilslutning til og nske om de ml , der br vre de afgrende .
<P>
Jeg vil gerne til sidst , hr. kommissr , sprge , om Europa-Parlamentet vil blive underrettet om det mde , som De sagde Verdensbanken havde arrangeret om Albanien p mandag .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 modtaget seks forslag til beslutning
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at den flles beslutning , som vi har set , er en tekst , som br f Parlamentets helhjertede sttte , for det er en afbalanceret tekst , der afspejler ikke blot de flles holdninger , men ogs den flles bekymring for det , der sker i Albanien .
Problemet er efter min opfattelse i al sin enkelthed centreret omkring genopretningen af normale forbindelser mellem de politiske krfter i Albanien .
Min egen holdning er den , at dette kun vil kunne gennemfres med et albansk parlament , der er fuldt funktionsdygtigt .
Begivenheder eller undersgelser i straffesager om forhold , der fandt sted fr hndelserne sidste r , anvendes i mange tilflde for at forflge politiske modstandere , og dette br undgs .
<P>
Jeg m ogs sige , at det forslag , som er indeholdt i aftalen , som trepartsdelegationen bestende af fru Pack og hr . Imbeni sammen med parlamentskolleger fra Europardet og Organisationen for Samarbejde og Sikkerhed i Europa nede frem til , er meget vigtigt , nemlig at der skal oprettes en rdgivende gruppe .
Jeg vil gerne g lidt videre endnu og foresl , at medlemmerne af denne rdgivende gruppe ikke bliver akademikere og universitetsspecialister , men parlamentsmedlemmer , som kan aflse hinanden og p denne mde mske endda p en slags daglig basis kan udveksle synspunkter om , hvorledes det albanske parlament br fungere .
Albanien skal man have stor respekt for , isr p grund af de religise forskelle .
Men folket har uanset de religise stridigheder levet sammen som en enhed i rhundreder i dette omrde .
Med mit kendskab til omrdet , hvor jeg selv har boet , tror jeg , at dannelsen af denne rdgivende gruppe vil kunne vre til stor gavn i det konkrete arbejde ved f. eks. at rdgive om de parlamentariske udvalg , hvilke sprgsml der br behandles i plenarforsamlingen og meget andet .
Den ville ogs give mulighed for at indlede kontakter og isr at f udarbejdet en forfatning , som den nuvrende regering jo har tnkt sig at lgge ud til folkeafstemning blandt det albanske folk .
<P>
Jeg hber , at det hele vil g godt .
Det er virkelig mit hb , for jeg er optimist .
Dette folk fortjener en bedre skbne og en helhjertet og umiddelbar sttte fra de europiske folk og regeringer .
Det er ikke nok , at Rdet eller Kommissionen fortller os , hvor mange penge de yder , de m sttte Europa-Parlamentets initiativer .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , jeg tror , alle er enige p t punkt , nemlig at Albanien stadig befinder sig i en undtagelsestilstand : problemerne er fortsat alvorlige , der er et stort antal vben p private hnder - ca . 1 , 5 millioner - mafiaen fortstter sine indbringende aktiviteter - det sknnes , at den albanske mafia rder over USD 6 milliarder - og situationen er stadig usikker , hvad angr genetableringen af demokratiet .
<P>
Jeg tror , der er en udvej , nemlig den , der er anvist af hr . Imbeni , og som ogs anbefales varmt af fru Pack ; den bestr i at insistere p , at man fortstter ad den demokratiske vej , hvor man kun lige har taget de frste spde skridt , og det p et parlamentarisk grundlag ; derfor br man insistere p , at det br tilstrbes , at parlamentet lader alle politiske flje f indflydelse .
Og jeg tillader mig at sige til rdsformanden , at en tilbagevenden til en normal situaiton ogs forudstter en mere sammenhngende og velstruktureret strategi .
<P>
Det albanske sprgsml kan ikke anskues isoleret fra andre sprgsml i en region , hvor situationen er meget spndt .
Da man p det nyligt afholdte topmde i Madrid s at sige holdt balkanlandene og Albanien uden for sikkerhedspolitikken , som ellers burde have et globalt tilsnit , begik man en fejl .
Vi mangler dog ikke selv de instrumenter , der skal til : NATO bistr i jeblikket med genopbygningen af den albanske hr , WEU og OSCE hjlper politiet med at genvinde den professionalisme , det har mistet , og der findes instrumenter til at skabe de upartiske forhold , hr. kommissr Marn henviste til .
<P>
De vrige konomiske og finansielle sprgsml br centreres om gennemfrelsen af det program , regeringen har fremlagt .
Der er tale om den ndvendige etablering af sociale strukturer , og jeg tror , at vi netop med de instrumenter , vi har til rdighed , kan udve en pression p alle parter , som vil kunne fre til en mere normal situation i Albanien .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , som kollegerne har ppeget , er der desvrre ingen tvivl om , at undtagelsessituationen endnu ikke er slut i Albanien .
Situationen er alt andet end lst , og derfor m vi sige , at den indsats , der er ydet af vores reprsentanter , hr . Imbeni og fru Pack i samarbejde med OSCE og Europardet , har vret en mission , et initiativ af allerstrste betydning , og den aftale , der er undertegnet af alle parter , det vil sige regerings- og oppositionsgrupperingerne , er et vigtigt udgangspunkt .
<P>
Men desvrre br vi ikke lulle os ind i den tro , at dette betyder lsningen p problemerne .
Jeg skal gentage , at dette er et ndvendigt udgangspunkt for udarbejdelsen af en ny konstitution , der er en ndvendighed i dette jeblik ; men en ny konstitution kan ikke blive til uden oppositionens medvirken , og i dette jeblik er signalerne desvrre alt andet end gunstige .
En del af oppositionen hvder i jeblikket , at denne aftale er partisk , og at den kun vil overholde den , sfremt Fatos Nanos regering annullerer alle de foranstaltninger , der er truffet , medens han var ved magten .
<P>
Der er naturligvis tale om en betingelse , der er umulig at acceptere for regeringen , i og med at regeringen har erklret sig rede til at sikre en hj grad af gennemsigtighed , hvad angr den parlamentariske praksis , sledes at der sikres oppositionen fulde rettigheder - en opposition , som under alle omstndigheder har ret til en tredjedel af formandsposterne og til to tredjedele af nstformandsposterne i parlamentsudvalgene .
<P>
I jeblikket er signalerne ikke opmuntrende : i den nordlige del af landet har der vret episoder og p ny anvendelse af vben ; den sydlige del af landet er stadig uden for politiets kontrol ; i omrdet omkring Tirana er der begyndende tegn p utlmodighed over mangelen p forbrugsgoder og over den manglende lsning af de konomiske problemer , som man hbede , ville blive lst med den nye regering .
<P>
Over for alt dette tror jeg , Den Europiske Union br stte meget mere ind p at tilbyde en konomisk hjlp og en hjlp til at genetablere demokratiet og kontrollen over territoriet .
I modsat fald er der fornyet risiko for , at borgerkrigen vil blusse op igen .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Tamino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.15 indtil sprgetiden , der er fastsat til kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0017 / 98 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Jens-Peter Bonde ( H-0001 / 98 ) :
<P>
Om : Ratificeringen af Amsterdam-traktaten
<P>
Vil Ministerrdet bekrfte , at Amsterdam-traktaten kun kan trde i kraft , hvis samtlige medlemslande ratificerer aftalen , og vil Ministerrdet respektere flere folkeafstemninger i medlemslandene ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Henderson">
I overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaten om Den Europiske Union , og isr artikel N , vil Amsterdam-traktaten trde i kraft efter at vre blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmssige bestemmelser .
I visse stater vil dette ganske rigtigt indebre en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=189 NAME="Bonde">
Jeg vil gerne takke Doug Henderson for et meget klart svar , som jeg kan genkende som en gentagelse af det svar , hr . Henderson har givet p et tilsvarende sprgsml i det britiske underhus .
Det er naturligvis indlysende , at traktaten krver alle landes accept for at kunne trde i kraft , og hvis et land ikke godkender traktaten , s m de lande , der er interesserede i at f noget nyt , indkalde til en ny regeringskonference , og der skal 15 underskrifter til for at gennemfre noget nyt , ligesom dengang man ikke kunne blive enig om at lave en social protokol for alle lande , men s med 12 underskrifter etablerede et tttere samarbejde for 11 lande .
Men der skal alts samtlige underskrifter til for at lave en traktatndring .
Jeg vil gerne takke for , at hr . Henderson i dag har givet et s klart svar .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
De siger , at traktaten skal ratificeres i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmssige bestemmelser .
Jeg vil gerne have , at folk skal vide , at vi i Irland skal have en folkeafstemning om Amsterdam-traktaten , og Kommissionen blander sig allerede ved at udsende propaganda til medlemmer af offentligheden .
Jeg vil gerne have en form for forsikring fra Rdet om , at dette ikke vil ske , da det er en indblanding i en medlemsstats demokratiske proces .
Der br ikke ske nogen undig pvirkning , hvor man bruger europiske skatteyderes penge til at tilskynde til propaganda , der tvinger folk til at stemme for traktaten .
Jeg mener , at det er op til det irske folk selv , om de vil stemme for eller imod .
Jeg vil gerne have en forsikring fra Rdet om , at EU-Kommissionen rent faktisk vil trde til side fra processen og lade folket trffe deres egen beslutning , og at det vil vre i overensstemmelse med Irlands forfatning , der faktisk forbyder anvendelsen af offentlige midler p at fremme den ene side af meningsudvekslingerne i forbindelse med en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
M jeg sige til fru McKenna , at dette ikke er en sag for Rdet . Det er en sag , som personer i Irland , og herunder regeringen eller de politiske partier , der fler sig berrte af det , br rejse over for Kommissionen .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 2 og 3 .
<P>
Sprgsml nr . 2 af Mihail Papayannakis ( H-0004 / 98 ) :
<P>
Om : Indsamling af oplysninger i medlemsstaterne
<P>
Iflge oplysninger , som er offentliggjort i serise europiske aviser , indsamler britiske hemmelige efterretningstjenester oplysninger af diplomatisk , konomisk , teknologisk og handelsmssig art fra andre EU-medlemslande ; disse oplysninger bruges bl.a. til bedre udformning af forhandlingspositioner og regeringsstandpunkter i forbindelse med mderne i fllesskabsinstitutionerne .
<P>
Kan Rdet vurdere , hvorvidt og hvordan de endelige resultater og afgrelser , der trffes i fllesskabsinstitutionerne og af Rdet selv , fordrejes som flge af en sdan praksis , som gr det muligt for nogle medlemmer at vre forhndsinformerede om deres partneres holdninger under forhandlinger ?
Kan Rdet garantere , at sdanne flsomme  informationer  ikke siver ud til tredjelande , isr hvad angr internationale forhandlinger om handelssprgsml eller andre anliggender eller mske endog om de afsluttende forberedelser af  euroen  ( f.eks. ider og forslag til de endelige kurser for de europiske valutaer i forhold til  euroen  ) , idet der her er tale om oplysninger , der i tilflde af offentliggrelse kan f afgrende konsekvenser for den internationale valutahandel ?
Kan Rdet udtale sig om , hvor mange og hvilke andre medlemslande der giver sig af med lignende indsamlinger af informationer ?
Sprgsml nr . 3 af Nel van Dijk ( H-0035 / 98 ) :
<P>
Om : MI6-spionage mod europiske partnere
<P>
Udspionerer den britiske efterretningstjeneste MI6 EU-partnerne for at samle information , som den britiske regering kan drage fordel af under internationale forhandlinger ?
Optager MI6 i den forbindelse fortrolige samtaler og aflytter den telefonsamtaler ?
<P>
Hvordan rimer eventuelle MI6-spionageaktiviteter mod funktionrer i andre EU-stater med den britiske regerings strben efter  etisk lederskab  i Europa ?
<P>
Er Rdet ikke enigt med mig i , at en regering , der gennem efterretningstjenesten indsamler fortrolig information om EUpartnerne og disses forhandlingsaktiviteter , svigter den tillid , medlemsstaterne br have til hinanden , og handler i strid med den solidaritet , medlemsstaterne kan forvente af hinanden i  en stadig snvrere sammenslutning  ?
<P>
Er der andre medlemsstater , der giver deres efterretningstjenester til opgave eller tillader dem at udspionere EU-partnerne ?
<P>
Kan Rdet garantere , at Europa-Parlamentet og Kommissionen ikke er genstand for aktiviteter fra MI6 eller fra nogen som helst anden efterretningstjeneste i en medlemsstat ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Henderson">
Jeg er glad for at sammenkde sprgsmlene .
I min egenskab af formand for Rdet m jeg sige , at efterretningssprgsml udelukkende henhrer under de nationale myndigheders kompetenceomrde .
Rdet har ingen oplysninger om sdanne sprgsml og er ikke i stand til at svare .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , i mit land var det fr i tiden spartanerne , der var i stand til at give s korte svar , som det rdsformanden prsterede .
Spartanerne betragtedes ikke som forbilleder for civilisation , ejheller var de begejstrede for dialog og samtale .
<P>
Jeg beder Rdets formand og naturligvis ikke den britiske minister om at redegre for Rdets vurdering af denne form for fremgangsmde , og om han selv nogen sinde fr har hrt om noget lignende .
Hvorledes vil han betegne sdanne skridt , og hvordan kan jeg som medlem af Europa-Parlamentet have tillid til grundigheden , serisiteten og uforudindtagetheden af Rdets forhandlinger ?
Jeg er ikke selv spartaner , nok snarere athener !
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan kun sige , at dette ikke er et sprgsml for Rdet , hvad enten det er fra spartanerne , athenerne , de nye spartanere eller de nye athener .
Det er ikke noget sprgsml for Rdet , og jeg vil blot gentage mit tidligere svar .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
De vil forst , at jeg kun kan fortolke minister Hendersons udtalelser sdan , at han hverken nsker at beeller afkrfte .
Mske skal jeg fortolke det som en stiltiende bekrftelse af , hvad der foregr .
Men det kan da ikke vre rigtigt , og det vil jeg bestemt hre hr . Hendersons mening om , at formandskabet for Den Europiske Union ikke har noget at sige , ikke har en vurdering af , at en af medlemsstaterne udspionerer andre medlemsstater for at faststte sin strategi ved forhandlingerne .
Det vil jeg bestemt have et klar svar p . Mener hr .
Henderson , at formandskabet ikke br have nogen mening herom , i s fald vil jeg gerne vide , hvad de vrige ministre i Rdet mener om dette .
<P>
For det andet , der er meget uro om den , hvor USA og Det Forenede Kongerige sammen gr sig strke for at aflytte hele verden .
Har det noget at gre med dette , hr. formand ?
Eksisterer denne alliance ?
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det er ikke op til Rdet at spekulere over , om der en ny alliance mellem Det Forenede Kongerige og USA .
Jeg kan blot sige , at det rejste sprgsml ikke er et sprgsml for Rdet , og at parlamentsmedlemmerne ikke af mit tidligere svar br tro , at der var tale om en bekrftelse eller et dementi .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Angela Kokkola ( H-0008 / 98 ) :
<P>
Om : Kloning af mennesker
<P>
Den amerikanske videnskabsmand , Richard Seed , har skabt rre i offentligheden ved sin beslutning om at udfre eksperimenter med kloning af mennesker , hvilket er etisk og videnskabeligt uacceptabelt .
<P>
Kan Rdet oplyse , om der p EU-plan findes en lovgivning , der forbyder kloning af mennesker ?
Selvom dette er tilfldet , er det ikke tilstrkkeligt .
Derfor bedes Rdet endvidere besvare flgende : Agter Rdet at tage initiativ til , at der indgs en international aftale , der forbyder kloning af mennesker og derved beskytter borgerne imod de  geniale opdagelser  fra videnskabsfolk , der ofrer de etiske principper forbundet med dette sprgsml p videnskabens , forskningens og bermmelsens alter ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Henderson">
Jeg er glad for i relation til sprgsml nr . 3 at kunne vedkende mig Rdets store indflydelse og ansvar inden for dette omrde .
<P>
Sprgsmlet om bioetik , og isr om beskyttelse af menneskets og individets vrdighed , er et vsentligt hensyn i Fllesskabets forskningspolitik .
Forskning i ndringer af menneskets gener hrer til blandt de mest flsomme etiske sprgsml inden for videnskaben og krver derfor konstant ransagelse og klare begrnsninger .
Dette har man i mange r haft en klar forstelse af i Den Europiske Union og i dens medlemsstater , og det har givet anledning til ordninger til etisk overvgning af forskningen i menneskegener svel som til retlige beskyttelsesforanstaltninger og begrnsninger .
<P>
Fllesskabets fjerde rammeprogram for forskning indeholder en udtrykkelig bestemmelse om , at der ikke vil blive ydet sttte til projekter , der mtte stride mod Den Europiske Menneskerettighedskonvention , De Forenede Nationers Pagt eller Europardets Konvention om menneskerettigheder og biomedicin .
Bestemmelserne om biomedicinsk etik fastslr , at der ikke m udfres forskning i ndringer af den menneskelige gensammenstning eller i kloning af mennesker .
<P>
Kommissionens forslag om det femte rammeprogram for forskning vil udvide rkkevidden af denne udelukkelse .
Forslaget er stadig under overvejelse i Rdet , men det rede medlem kan forblive forvisset om , at menneskets rettigheder og vrdighed fortsat vil vre ledetrden bag alle beslutninger .
<P>
Hvad internationale initiativer angr , vil Rdet med stor interesse overveje ethvert forslag , som Kommissionen mtte fremstte herom .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Tak , hr. rdsreprsentant , for Deres svar .
Tillad mig med al respekt at betragte det som en smule uprcist .
De henviste et sted til fremtidige planer .
Men jeg ser dagligt i pressen , hvor hurtigt disse forsg udvikler sig .
Og selv med al min agtelse for forskningen og biologien og videnskabens udvikling , s vil jeg ikke skjule for Dem , at nr det bliver til et sprgsml om etik og vi dermed nr frem til kloningen af mennesker , ja s bliver jeg , og mange med mig , bange .
Mange mennesker og mange videnskabsfolk har udtrykt deres modstand mod noget sdant .
<P>
Jeg vil derfor gerne bede Dem om s vidt muligt under Deres formandskab at f anvendt de muligheder , som De har til rdighed , for ellers frygter jeg , at det er ved at vre for sent .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er klar over de bekymringer , som det rede medlem , ja og s mange andre i dette Parlament og andetsteds nrer over for dette sprgsml .
Jeg kan kun pege p en stning i mit tidligere svar , hvor jeg sagde , at bestemmelserne om biomedicinsk etik fastslr , at der ikke m udfres forskning i ndringer af den menneskelige gensammenstning eller i kloning af mennesker .
Jeg hber , at dette giver den forsikring , som det rede medlem var ude efter .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Jeg vil gerne have , at formanden for Rdet meddeler os Rdets holdning til den eksisterende kommissionsdisposition , hvorved der er blevet nedsat en rdgivende gruppe , der skal rdgive om bioteknologisk etik , og som allerede har antaget en holdning til kloning .
Sttter Rdet princippet om , at der med tiden nedsttes et etisk udvalg for hele Europa ?
Jeg siger " med tiden  snarere end " jeblikkelig  , hvilket giver ministeren et spillerum for at svare p en positiv mde .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan sige til det rede medlem , at jeg ikke udelukker dette .
Det kan vre , at det er n mde , hvorp vi kan komme videre i denne sag .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 5 og 6 .
<P>
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 7 , 8 og 9 .
<P>
Sprgsml nr . 7 af Glenys Kinnock ( H-0017 / 98 ) :
<P>
Om : Vbenhandel i Burundi
<P>
Hvad gr Rdet for at standse vbenstrmmen fra Den Europiske Union til Burundi , hvor vbnene sandsynligvis vil blive brugt til at viderefre broderkrigen mellem vbnede grupper og gennemfre yderligere massakrer p civile ?
Sprgsml nr . 8 af Tony Cunningham ( H-0018 / 98 ) :
<P>
Om : Vbeneksport til Burundi
<P>
Har Rdet kendskab til oplysningerne i en rapport fra Human Rights Watch om militr bistand og ulovligt vbensalg til Burundi , hvori det hvdes , at vben og krigsmateriel i mange tilflde kommer fra steuropa og det tidligere Sovjetunionen og sendes til de krigsfrende parter i Burundi via Vesteuropa , og vil det i givet fald fremstte en erklring ?
Sprgsml nr . 9 af Arthur Newens ( H-0019 / 98 ) :
<P>
Om : Ulovlig vbenhandel i Burundi
<P>
Vil Rdet undersge forlydender om , at vbenfabrikanter i EU har forsynet hutu- eller tutsi-grupper i Burundi med vben , og at ammunitionsfabrikken i Eldoret ( Kenya ) , som oprindelig blev opfrt af Fabrique d ' Armes de Guerre , et selskab i den franske GIAT-koncern , leverede ammunition til hutu-militsen i det stlige Zaire ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Henderson">
Rdet deler det rede medlems bekymring over den virkning , som indstrmningen af vben fra tredjelande mtte f p situationen i Burundi , og har noteret sig det forslag til beslutning om Burundi , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet under dets mdeperiode fra den 15. til den 19. december 1997 .
Rdet har udstedt lignende udtalelser og erklringer om situationen i Burundi , senest den 7. januar 1998 .
Rdet har ogs noteret sig forslaget til beslutning om et adfrdskodeks vedrrende vbeneksport , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet under dets mdeperiode fra den 12. til den 16. januar 1998 .
<P>
Det Europiske Rd understregede ved dets mde i Amsterdam den 16 . / 17. juni 1997 den vitale rolle , som en flles international indsats vil spille for en ordentlig regulering af vbeneksporten , og opfordrede til en udvikling af en sammenhngende vbeneksportkontrolpolitik over hele Unionen p basis af de flles kriterier , der er fastsat i konklusionerne fra Det Europiske Rds mder den 29. juni 1991 og den 26 .
/ 27. juni 1992 . Disse kriterier omfatter isr overholdelse af menneskerettighederne i det land , der er bestemmelsesstedet for eksporten .
<P>
Med dette for je har Det Forenede Kongerige , sammen med Frankrig , forelagt et forslag om en EU-adfrdskodeks , der faststter hje fllesstandarder for medlemsstaternes vbeneksport .
Forslaget er i to dele .
For det frste er der en opregning af de otte flles kriterier , der blev vedtaget i 1991 og 1992 , og som er i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges nationale kriterier , der blev meddelt af den britiske udenrigsminister den 28. juli 1997 .
<P>
For det andet er der en hringsmekanisme , der fastslr , at partnerne skal sprede oplysninger om de afslag , der er givet p ansgninger om eksporttilladelser , og fordrer , at en partner rdfrer sig med den partner , der har tildelt afslag , inden han selv trffer beslutning , om der skal udstedes en eksporttilladelse for stort set de samme varer til den samme kunde .
<P>
De frste reaktioner har vret meget stttende , og det er mlet , at kodeksen skal vedtages ved en rdserklring under dette formandskab .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg takker rdsformanden for det fremragende arbejde , han har gjort hele dagen her i Parlamentet .
Jeg er ikke helt sikker p , at det har vret helt nemt eller behageligt hele tiden .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om Burundi , som mit sprgsml gik p .
Det er en kendsgerning , at 36 % af Burundis budget for nrvrende bruges p forsvar , og det er meget mere , end landet bruger p sundhed og uddannelse til sammen .
Kan rdsformanden bekrfte , at en medlemsstat , der har koloniforbindelser til denne Afrikas Great Lakes-region , stadig ikke vil g ind for hverken en international eller en europisk vbensalgsembargo mod Burundi ?
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge rdsformanden , om det ikke ville vre en god id at reaktivere UNICOI , der var en undersgelseskommission , der blev nedsat , da vi have krisen i Rwanda ?
Ville det ikke vre passende , hvis vi udvidede dens mandat til ogs at omfatte Burundi ?
Efter min mening - og jeg hber ogs , at det vil vre Rdets mening - ville den bist os i vores bestrbelser p at stte en stopper for vbensmuglingen ind i Burundi , ja og inden for hele Great Lakes-omrdet .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for hendes venlige hyldest .
Det er altid srligt behageligt at forsge at besvare hendes sprgsml .
<P>
Hvad angr det srlige sprgsml , som hun har rejst , s har jeg ikke kendskab til nogen EU-stat , der bevidst eksporterer vben til Burundi , og som vil blokere en eventuel foranstaltning med henblik p at forhindre et sdant salg .
Hvis fru Kinnock har oplysninger , der kan bekrfte det , hun lod os forst , ville jeg med glde se nrmere p disse oplysninger med henblik p at tage sagen op til yderligere overvejelse .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg vil ogs gerne takke rdsformanden for hans svar .
Jeg vil gerne sprge ham , om han har set de oplysninger , der er tilvejebragt af Human Rights Watch , og som viser , at der er foreget ret s mange aktiviteter med base i Oostende ?
Finder han ikke , at det er vigtigt , at der jeblikkelig bliver taget drastiske initiativer til at forhindre flere vben i at blive leveret fra Europa og til , at de mennesker , der er involveret i denne ddbringende handel , omgende bliver bragt for retten ?
Vi har tidligt i dag talt om vanskelighederne i relation til vbenleverandrer til Irak .
De er lige s slemme i dette tilflde .
<P>
Vil rdsformanden forflge denne sag direkte ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for hans sprgsml .
Jeg kan kun henvise ham til mit tidligere svar til den tidligere sprger .
Vi er ikke bekendt med , at der finder nogen vbenhandel sted p den mde , som han lader forst .
Hvis han har oplysninger herom , vil jeg gerne se p dem og vurdere dem med henblik p yderligere overvejelser .
<P>
Jeg ved , at der er andre sprgsml p dagsordenen i dag om det generelle sprgsml om vbenkontrol , og jeg forvilder mig mske ind p dette omrde , men rsagen til , at formandskabet finder indgelsen af en EU-aftale om vben s vigtig , er blandt andet et nske om at forsge at gre noget ved den situation , som det rede medlem har hentydet til .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml 10 , 11 , 12 og 13 .
<P>
Sprgsml nr . 10 af Patricia McKenna ( H-0020 / 98 ) :
<P>
Om : Forslag til en EU-adfrdskodeks for vbenhandel
<P>
Den britiske regering har lovet i lbet af sit EU-formandskab at arbejde for en europisk adfrdskodeks med hje flles standarder for vbeneksport .
<P>
Fire ikke-statslige organisationer ( NGO ' er ) - Oxfam , Amnesty International , Saferworld og Basic - har for nylig offentliggjort et dokument med orientering om de vigtigste standarder , der burde opstilles i en sdan adfrdskodeks .
<P>
I dokumentet anfres det , at eksport af krigsmateriel ikke burde finde sted til lande , der er kendt for manglende respekt for menneskerettighederne , eller som bruger en strre del af deres BNP til dkning af militrudgifter end til sundhed og uddannelse .
<P>
Kan Rdet give nrmere oplysninger om de fremskridt , der er sket med hensyn til udarbejdelsen af en adfrdskodeks om vbenhandel ?
Hvornr forventer det at afslutte arbejdet med udarbejdelsen af en sdan adfrdskodeks ?
Sprgsml nr . 11 af Elisabeth Schroedter ( H-0116 / 98 ) :
<P>
Om : Indfrelse af en EU-adfrdskodeks om vbenhandel under det britiske formandskab
<P>
Det Forenede Kongerige og Frankrig har i fllesskab udarbejdet et forslag til adfrdskodeks , som man nu er blevet enig om .
Bestemmelserne i adfrdskodeksen om konsultationer er meget svage , da der kun opfordres til konsultationer mellem de lande , som direkte er indblandet i konkret vbeneksport , og ikke mellem de 15 medlemsstater .
<P>
Hvilken virkning vil adfrdskodeksen efter Rdet opfattelse f for vbeneksporten fra EU ?
Vil det f.eks. bringe eksporten af lette vben og pansrede mandskabskretjer til Indonesien eller angrebshelikoptere til Tyrkiet til ophr ?
<P>
Medmindre der gennemfres en omhyggelig kontrol med den endelige bruger af vben og militrt udstyr , vil legitime eksportforsendelser kunne omledes til undertrykkende regimer og lande i ustabile omrder .
Aftaler om den endelige bruger br vre juridisk bindende aftaler , og der br indfres en ordning for kontrol med overholdelsen af endelig brugerklausuler .
<P>
Hvilke bestemmelser vil adfrdskodeksen indeholde om kontrol med den endelige bruger af vben og militrt udstyr ?
Sprgsml nr . 12 af Karin Riis-Jrgensen ( H-0153 / 98 ) :
<P>
Om : Flles EU-kodeks for vbeneksport
<P>
Formandskabet bedes redegre for , hvilke initiativer formandskabet i indevrende halvr har i sinde at tage til sikring af , at der skabes en flles EU-kodeks for vbeneksport .
Herunder bedes formandskabet redegre for formlet med og indholdet af en sdan flles EU-kodeks for vbenkodeks .
<P>
Ligeledes bedes formandskabet redegre for , hvornr en eventuel flles EU-kodeks kan ventes implementeret.Sprgsml nr .
13 af Jan Bertens ( H-0161 / 98 ) :
<P>
Om : Den europiske politik med hensyn til vbeneksportkontrol
<P>
Jeg nsker her at give udtryk for min tilfredshed med det initiativ , det britiske formandskab har taget med henblik p at skrpe bestemmelserne vedrrende vbeneksportkontrol .
De eksisterende kriterier , der stammer fra 1991 og 1992 , er blevet fortolket meget bredt og forskelligt , hvorfor der ikke har vret mulighed for en koordineret europisk vbeneksportpolitik .
<P>
Deler Rdet min opfattelse , nemlig at kriterierne br vre mere konkrete eller mindre bne for fortolkning , og at deres gennemfrelse br vre bindende for at afhjlpe manglerne i de eksisterende kriterier ?
Mener Rdet ogs ligesom jeg , at det er ndvendig med en multilateral hring af medlemsstaterne med henblik p at n frem til en effektiv hndhvelse af de europiske eksportkriterier ?
<P>
Hvilken rolle har Rdet givet Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af den nye eksportkontrolpolitik og den praktiske hndhvelse af de gldende regler ?
<P>
Hvilke skridt vil Rdet tage for at opmuntre medlemsstaterne til at indg aftaler om fremme af gennemskueligheden af og den parlamentariske kontrol med vbeneksportpolitikken ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Henderson">
Behovet for en yderligere harmonisering af de nationale vbeneksportpolitikker er blevet rejst p forskellige niveauer inden for Rdet . Det Europiske Rd understregede ved dets mde i Amsterdam den 16 .
/ 17. juni 1997 den store betydning af flles internationale bestrbelser p at n frem til en ordentlig regulering af vbeneksporten .
Det opfordrede derfor til fornyet og vedvarende opmrksomhed inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nr det gjaldt om at udvikle ansvarlige og sammenhngende vbeneksportkontrolpolitikker over hele Unionen p grundlag af de flles kriterier , der er fastsat i konklusionerne fra Det Europiske Rds mder den 29. juni 1991 og den 26 .
/ 27. juni 1992 .
Disse kriterier omfatter isr overholdelse af menneskerettighederne i det land , der er bestemmelsesstedet for eksporten .
<P>
I denne sammenhng har Det Forenede Kongerige , som jeg tidligere nvnte , sammen med Frankrig , forelagt et forslag om en EU-adfrdskodeks , der faststter hje fllesstandarder for medlemsstaternes vbeneksport .
Forslaget er i to dele : en opregning af de otte flles kriterier , der blev vedtaget i 1991 og 1992 , og som er i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges nationale kriterier , der blev meddelt af den britiske udenrigsminister den 28. juli 1997 . De fastslr blandt andet , at en tilladelse br afvises i de tilflde , hvor der er en klart identificerbar risiko for , at den foreslede eksport kan anvendes til intern undertrykkelse eller international aggression .
De srger endvidere for en hringsmekanisme , der fastslr , at partnerne skal sprede oplysninger om de afslag , der er givet p ansgninger om eksporttilladelser , og fordrer , at en partner rdfrer sig med den partner , der har tildelt afslag , inden han selv trffer beslutning , om der skal udstedes en eksporttilladelse for stort set de samme varer til den samme kunde .
<P>
De frste reaktioner har vret meget stttende , og det er mlet , at kodeksen skal vedtages ved en rdserklring under dette formandskab .
Det rede medlem ved mske ogs , at den italienske delegation forelagde Rdet et forslag om gennemfrelse af de otte flles kriterier ved dets mde den 10. november 1997 .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hvad den foreslede adfrdskodeks angr , er der ret s mange mangelfuldheder forbundet med den . F.eks. det , at kun vbeneksporterende lande vil vre i stand til at bestemme , hvem der kber deres vben , hvis adfrdskodeksen vedtages .
Det betyder , at lande som Irland , der ikke har nogen strre vbenindustri , kun vil f meget lidt at skulle have sagt med hensyn til , hvordan EU-vbenpolitikken bliver gennemfrt .
Dette synes at vre en version af " selv blandt tyvekngte er der en vis resflelse  , idet det er de lande , der er involveret i vbenindustrien , der vil trffe beslutningerne , og de lande , som har en etisk holdning til vbeneksport , der ikke vil f noget at skulle have sagt .
Desuden er der behov for gennemsigtighed , eftersom kommerciel fortrolighed betyder , at dette emne vil forblive hemmeligt .
<P>
Hvad leveringen af vben angr , s vil de blive ladt ind i lande , der ikke har underskrevet nogen internationale menneskerettighedskonventioner .
Eksporten til regimer med kedelige menneskerettighedsrekorder vil vre tilladt , hvis vbnene skal bruges til at beskytte politiet .
Der er mange tyranniske regimer , ssom Tyrkiet og Indonesien , der vil kunne benytte sig af dette .
Jeg ser gerne , at rdsformanden siger , at Rdet vil tage sig af disse sprgsml og indfje disse punkter , der giver anledning til bekymring , i en adfrdskodeks , for ellers er det hele kun et paradenummer .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Der er rejst mange punkter i den rede dames sprgsml .
Jeg kan ikke acceptere , at der skulle vre nogen strre mangelfuldheder i den kodeks , der er foreslet .
Denne kodeks er et vsentligt fremskridt , der samler EU-landene omkring , hvad der er deres ansvar i relation til vbensalg .
Den srger for gennemsigtighed , sledes at disse lande ved , hvad der sker i relation til de andre EU-landes vbensalg .
Den srger ogs for en mekanisme , der forhindrer et land i at slge vben til et tredjeland , nr dette tredjeland allerede er blevet ngtet importadgang af et andet EU-land .
Med andre ord beskytter den politikkens integritet .
<P>
Folk vil altid forsge at finde mder , hvorp de kan omg forordninger , kodekser m.v. Det vil altid vre sdan .
Der er nu et enormt moralsk pres p alle EU-landene under forudstning af , at der faststtes en tilfredsstillende kodeks , om at gre noget ved dette sprgsml p en helt ny mde .
<P>
Sprgsmlet om de kriterier , der afgr , om et vbensalg skal finde sted eller ej , er i alt vsentligt et srligt sprgsml .
Dr , hvor vbnene sandsynligvis vil blive brugt til f.eks. intern undertrykkelse eller ekstern aggression , br vbensalget ikke finde sted .
Problemet for jeblikket er , at det ikke forhindrer et andet land i at slge , hvis et land beslutter , at den potentielle importr ikke opfylder disse kriterier .
<P>
Der er nu en hringsperiode inden for Unionen .
Det er en mulighed for enhver medlemsstat eller lobby inden for en medlemsstat til at se p mder , hvorp kodeksen kan blive mere effektiv , og hvorp de kan gre deres holdninger kendte .
Jeg tror , at Rdet vil vre lydhr over for , hvordan kodeksen kan forbedres .
Jeg opfordrer alle Parlamentets medlemmer til , hvis de skulle have meninger herom , at fremstte dem via de rigtige kanaler , sledes at de kan blive gjort kendte .
Mlet er at sikre , at vi har et system med en intern integritet , og jeg er overbevist om , at det , der nu foresls , udgr et meget stort fremskridt .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg er ret skuffet over Rdets svar , fordi vi indleverede vores svar skriftligt og i god tid .
Sprgsmlene var meget mere konkrete end Deres svar , som De nu har gentaget tre gange .
Det drejer sig nemlig om , hvorvidt det fremover f.eks. vil vre muligt , at den tyrkiske regering fr vben som hidtil for at bekmpe den kurdiske befolkning og bombardere den kurdiske befolkning .
Er det stadig muligt ?
Vi stillede dette konkrete sprgsml , og vi vil gerne have et konkret svar .
Vi spurgte Dem ogs , og det endda skriftligt , om De har planlagt en kontrol af metoden og ogs en kontrol af den endelige forbruger , og hvordan det konkret ser ud .
Jeg beder Dem om , at De besvarer disse sprgsml , som De fik forelagt rettidigt , lige s konkret , som de blev stillet .
<P>
Sidste sprgsml : De sagde , at der er positive reaktioner .
Hvor kom disse positive reaktioner dog fra ?
Mske fra vbenindustrien ?
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker den rede dame for hendes sprgsml .
Formlet med at have en politik p EU-plan er at forsge at n frem til en overensstemmelse over hele Unionen med henblik p med tiden at n frem til en strre overensstemmelse uden for Den Europiske Union , som er lige s vigtig .
<P>
Jeg forstr , at der for jeblikket er nogle EU-lande , der har besluttet , at dr hvor det er sandsynligt , at vbensalg til Tyrkiet vil blive brugt til intern undertrykkelse , vil disse salg ikke blive foretaget .
Som nvnt tidligere er det formlet med kodeksen at forsge at n frem til en overensstemmelse p hele det europiske plan .
Der vil blive diskussioner om , hvad der er intern undertrykkelse , og i hvilken grad der foreligger intern undertrykkelse .
<P>
Det vil vre umuligt at komme uden om sdanne diskussioner blandt EU-medlemsstater i et sprgsml som dette .
Der vil altid vre beslutninger , som ligger lige p grnsen , og som der altid vil vre diskussioner om .
Det vsentlige ved kodeksen er , at den faststter flles kriterier og en mde , hvorp man kan sikre , at disse flles kriterier finder anvendelse , selvom der altid m vre et element af skn .
Jeg tror , at de , som er involveret p detailplanet i disse beslutninger , vil anerkende behovet for dette skn .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Jeg takker Rdets formand for hans svar .
Jeg lyknsker ham ogs med , at det britiske formandskab nu endelig helt sttter det , som vi s lnge har anmodet om .
Et sprgsml har De ikke besvaret : Hvilken rolle har De tiltnkt Europa-Parlamentet ved udarbejdelsen af en ny eksportkontrolpolitik ?
I den forbindelse vil jeg sprge - for det er mig bekendt , at italienerne har lavet et forslag om en rlig vbeneksportrapport - om den overtages af det britiske formandskab ?
Hvis nej , hvorfor ikke ?
Hvis ja , finder jeg det godt .
<P>
Endvidere vil jeg til sidst bemrke , at jeg finder det bedre , nr det drejer sig om konsultationer om , hvad et land gr med et andet land , at det ikke s meget er bilaterale konsultationer men multilaterale konsultationer , der er behov for . Frst da tror jeg , at adfrdskodeksen bliver en rigtig kodeks for alle lande .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan sige til den rede herre , at jeg er enig med ham i , at det er vigtigt at have en multilateral tilgang , og det er da ogs grunden til , at formandskabet overhovedet har taget initiativ til denne kodeks .
Jeg har ogs anfrt , at den med tiden m have en bredere anvendelse end udelukkende inden for Den Europiske Union .
Ellers ville den stadig kunne blive undermineret .
<P>
Det er vigtigt som et frste trin , at de , der har strke meninger om disse sprgsml , herunder den rede herre , som klart har det , br koncentrere deres indsats om at overbevise regeringerne inden for Den Europiske Union om at sttte en strk kodeks .
Nr dette er sket , kan man se p , hvor der ellers kunne vre overvejelser af nogle af disse sprgsml inden for EU-institutionerne , herunder Parlamentet .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand for Rdet , frst og fremmest vil jeg gerne takke Dem for Deres klare og prcise svar , som viser , hvor god en lremester Westminster er for alle parlamentarikere , isr nr de har en af de bedste formnd af de siddende rdsformnd .
Derfor vil jeg gerne sige - tilgiv mig , at jeg ogs kommer med denne bemrkning - at vi reelt , hvis det fortstter sdan , snart kan standse denne virkelig dumme ordning hos os , nemlig at man kun kan stille et enkelt sprgsml pr. mde .
<P>
Mit sprgsml lyder som flger : Ville det ikke vre fornuftigt , nr man ser , at strstedelen af vbeneksporten igen og igen gr til udviklingslandene , hvis man snart ville forbinde udviklingsbistanden med vbenhandelen og oplyse udviklingslandene om , at udviklingsbistanden bliver reduceret , hvis de bruger den til indkb af vben ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. von Habsburg .
Jeg vil sige Dem , at jeg tager Deres bekymring over de to sprgsml meget alvorlig .
Bestemmelserne vil blive behandlet i Prsidiet under dets nste mde i marts .
<P>
Under alle omstndigheder takker jeg Dem for Deres altid gode samarbejdsvilje , i dag til forbedring af sprgetiden , og beder hr .
Henderson om at svare hr. von Habsburg .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg forstr det argument , der er blevet fremsat om udviklingslande .
Det ville helt klart vre misbrug af bistand , hvis bistand ydet til andre forml blev brugt til at kbe militrudstyr for .
Det kan ikke undgs , at der er et element af militrudstyr i et udviklingslands indkbsporteflje .
De har behov for lov og orden internt og et behov for forsvar udadtil .
Der m foretages et skn herom .
Men det er klart , at hvis et udviklingsland bruger alle sine ressourcer p at kbe militrudstyr og derefter er afhngig af et vist stttebelb til sociale udgifter , s er der noget galt ved balancen i dette lands ressourceanvendelse .
<P>
Jeg tror , at det vil vre rigtigt at have en dialog med dette land for at gre det klart , at en fornuftig balance i ressourcerne til legitim lov og orden eller forsvar udadtil er noget , der anerkendes .
Bistand til dette land br ikke under normale omstndigheder anvendes til dette forml .
I nogle udviklingslande , hvor der har vret en periode med krise og anarki , kan en af de frste ting , der skal til for at etablere konomisk genrejsning , vre etableringen af en grad af lov og orden , og det kan vre hensigtsmssigt , at man med bistanden hjlper med til at etablere denne proces .
Det kan vre , at noget isenkram br vre en del af denne , og jeg kender rent faktisk til nogle tilflde , hvor dette er tilfldet , og hvor jeg vil sige , at det var legitimt .
Men det vil vre undtagelsen snarere end reglen .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg sprger helt generelt , om dette virkelig er en opgave for EU .
Er der ikke en stor risiko for , at dette kan indebre en militarisering af EU-samarbejdet .
Jeg tror ikke , at det er p linje med , hvad de fleste borgere mener , er vores opgave .
<P>
Jeg vil ogs sprge , hvad dette betyder for militrt alliancefrie stater , f.eks. Sverige , som har strenge regler for vbeneksport .
I EU vil der komme andre regler end dem , vi har , ikke ndvendigvis drligere , men naturligvis anderledes .
<P>
Jeg har yderligere nogle tillgssprgsml : Hvilke regler kommer til at glde ?
Bliver det flertalsbeslutninger eller enstemmighed ?
Hvem skal trffe beslutningerne ?
Endelig : Er det hensigten , at EU-reglerne skal erstatte nationale regler for vbeneksport til andre lande , eller skal de nationale regler til og med overtages ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan sige til hr . Lindqvist , at der rent faktisk var en diskussion af nogle af disse sprgsml ved det arbejdsgruppemde , der fandt sted i gr .
Det er klart , at der , hvis man skal n frem til en rammeaftale , m vre enstemmighed blandt medlemsstaterne om , hvordan kodeksen skal fungere .
Hvis de nuvrende bestemmelser endelig vedtages , og dette er til en vis grad en gentagelse , s vil et land , som fler , at vbeneksporten sandsynligvis vil blive brugt til intern undertrykkelse eller ekstern aggression , og som derfor blokerer salget af disse vben , vre i stand til at sige til andre lande , at " dette er en holdning , som vi har antaget  .
<P>
Hvis et andet land s beslutter , at det nsker at overtage disse eksportordrer , vil det vre bundet af Domstolen til at g tilbage til det oprindelige land , der s vil indlede en dialog om ret og uret ved , at vbensalget finder sted .
Kriteriet br vre formlet med vbnene , ikke den nationale vbenindustris situation , og det er et meget vigtigt kriterium , der er indbygget i kodeksen .
Problemet ved den nuvrende situation , hvor der ikke er nogen effektiv kodeks , opstr , nr et land siger : " vi mener godt nok ikke , at vben br slges til et tredjeland p grund af sandsynligheden for intern undertrykkelse eller ekstern aggression , men hvis vi ikke slger dem vbnene , vil andre gre det , og det vil vre ensbetydende med at slge ud af vores arbejdspladser til fordel for andre , og derfor br vi ikke indledningsvis beslutte at blokere salget  .
<P>
Formlet med kodeksen er at komme over dette meget vigtige sprgsml , for vbenindustrien er en stor industri i en rkke EUlande .
De , der arbejder i denne industri , siger : " hvorfor skal det vre vores arbejdspladser , der ofres , hvis en anden springer til og overtager ordren i et andet land ?
 .
Det er hensigten med denne kodeks at besvare dette sprgsml .
Det betyder ikke , at dette er enden p sagen .
Der m vre andre industripolitikker , som medlemsstaterne vedtager , eller som kan vre del af en beskftigelsesstrategi for Unionen selv , og som ogs tager sig af de arbejderes behov , som ikke lngere kan opn beskftigelse med at hndtere sdanne eksportordrer , og som er ndt til at sge omplacering , omstilling eller lignende .
Det er et vigtigt udgangspunkt , men det er ikke enden p sagen .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne sige til rdsformanden , at jeg glder mig over adfrdskodeksen for vbenhandel , som har til hensigt at forhindre vben i at blive brugt enten til intern undertrykkelse eller ekstern aggression .
Formandet for Rdet har besvaret mit sprgsml om , hvordan man kan undg underbydning i Europa mellem EU-medlemsstater , nr de slger vben til et tredjeland , men mske vil rdsformanden se p sprgsmlet om slutbrugen , der ofte har skabt problemer tidligere , nr det gjaldt om at opspore det endelige modtagerland .
Mon han vil give et svar p sprgsmlet om slutbrugen ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er det rede medlem taknemmelig for dette sprgsml , fordi det kaster lys over et andet meget reelt problem , som der m tages fat p i kodeksen .
Min frste tanke , selvom jeg endnu ikke har tnkt den helt til ende , er , at der br vre et element af sknsomhed .
Der br ikke blot trffes skn om sandsynligheden for , at disse vben bliver brugt til intern undertrykkelse eller ekstern aggression men ogs om sandsynligheden for , hvor det vil ske .
Med andre ord vil vbnene blive solgt igen til en anden part , og nr de bliver solgt igen , vil der s vre en stor sandsynlighed for intern undertrykkelse eller ekstern aggression ?
<P>
Det er sikkert yderst vanskeligt at behandle dette p anden mde end ved at lade det vre op til et skn for det land , som i frste instans skal udfre eksportordren .
Det kan imidlertid vre , at der kan vre adgang til udveksling af synspunkter om dette sprgsml , sledes at en s fuldstndig information som mulig altid er tilgngelig for alle EU-medlemsstater .
Mske br der indfjes en forpligtelse i kodeksen til , at information br vre tilgngelig for EU-medlemsstaterne i de tilflde , hvor en medlemsstat mener , at der er sket et yderligere gennembrud i et vbensalg .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Ogs jeg er meget glad for det britiske formandskabs forslag om at etablere en EU-adfrdskodeks om vbenhandel .
Det er den logiske udvikling og konsekvens af Det Forenede Kongeriges nye etiske udenrigspolitik , og selvom der aldrig er noget , der er godt nok for De Grnne , ville jeg gerne have , at det britiske formandskab var klar over , at flertallet af medlemmerne af dette Parlament er af den opfattelse , at dette er et meget serist og historisk frste skridt .
<P>
Jeg vil gerne vide , om formandskabet vil delagtiggre trojkaen i dette Parlaments iver efter at blive hrt , efter at vre i stand til at flge retningslinjerne , efter at vre i stand til at se , hvor den bedste praksis udvikler sig , efterhnden som kodeksen skrider frem i lbet af ret .
Dette Parlament nsker p et eller andet tidspunkt at etablere en rlig debat om kodeksen .
Vil rdsformanden forsikre os om , at trojkaen vil blive delagtiggjort i vores iver efter at blive inddraget ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er den rede dame meget taknemmelig for hendes anerkendelse af , at den overordnede id i den foreslede kodeks vil nyde bred sttte p tvrs af de politiske skel i Parlamentet .
Det reflekterer en meget praktisk forstelse af nogle af de meget vanskelige sprgsml .
Jeg er selv meget bevidst om dem , eftersom der er en stor kampvognsfabrik i udkanten af min gamle valgkreds i Newcastle-upon-Tyne i Nordengland .
De mennesker , der arbejder p den fabrik , og underleverandrerne , er meget bevidste om dette vanskelige problem .
De har et lige s etisk syn p udenrigspolitikken som nogen andre , men det er deres arbejde , der str p spil .
<P>
Jeg har altid ment , at mennesker som disse og mennesker i andre lignende situationer vil vre rede til at bringe et offer , til at sge noget nyt , hvis de ved , at deres bestrbelser ikke bliver undermineret af andre .
Det er i sdanne tilflde , at kodeksen p en meget praktisk mde er yderst nskelig .
Jeg vil nske , at de medlemmer af Parlamentet , der er i tvivl , vil anerkende betydningen af dette .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at jeg vil vende tilbage til det sprgsml , hun har rejst , for jeg mener , at det er et vigtigt sprgsml , som br overvejes meget nje .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af Mark Watts ( H-0022 / 98 ) :
<P>
Om : Slagtning af fr i Frankrig forud for Eid-El-Kabir-festen
<P>
Vil Rdet - i lyset af tidligere overtrdelser af fllesskabslovgivningen i forbindelse med Eid-El-Kabir-festen og navnlig den rituelle masseslagtning af fr , som i 1997 gav anledning til et ramaskrig i Frankrig - oplyse om de foranstaltninger , som det agter at trffe for at sikre , at der ikke tillades lignende overtrdelser i r eller for fremtiden ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Henderson">
Rdet har intet kendskab til de begivenheder , der refereres til i det rede medlems sprgsml .
Jeg vil imidlertid gerne benytte mig af lejligheden til at ppege , at det frst og fremmest er op til den pgldende medlemsstat at sikre overholdelsen af fllesskabslovgivningen inden for dets omrde , og om forndent er det op til Kommissionen i henhold til artikel 155 i traktaten at trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at eventuelle overtrdelser af denne lovgivning straffes behrigt .
<P>
Som det rede medlem sikkert vil udlede af disse bemrkninger , er dette et sprgsml , der helt klart henhrer under Kommissionens og ikke primrt Rdets kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg takker rdsformanden for hans meget behjlpelige svar .
Jeg ved , at formandskabet deler min bekymring hvad angr dyrevelfrd , men jeg erkender dets dilemma , som er , at det fungerer som Rdet , medens Kommissionen er traktaternes vogter .
Ikke desto mindre vil jeg opfordre Rdet til at stte sig ind i de ugerninger , der fandt sted sidste r .
Vi er bange for , at de vil finde sted igen den 7. april , selvom kommissren selv informerede Parlamentet om , at de overtrdelser , der fandt sted sidste r , var et lovbrud og lovede at tage affre .
Hidtil har han ikke gjort noget .
Jeg opfordrer indtrngende rdsformanden til at gre sit bedste for at f kommissren til at gre sin pligt .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , efter Deres venlige bemrkninger og yderligere venlige bemrkninger fra det rede medlem bliver jeg ndt til at g ud og finde et ret s stort bord nste gang , jeg er i Strasbourg .
Men s meget desto bedre , antager jeg , for restaurantbranchen i denne udmrkede by og de udmrkede restauranter her .
<P>
Jeg tror , at der allerede er en bevidsthed omkring det sprgsml , han rejste over for mig her til eftermiddag , og p grundlag af de oplysninger skulle det vre muligt at skride til handling .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Det skulle vre mig en fornjelse at spise middag med hr . Henderson .
Men jeg er ikke sikker p , at hr . Watts vil spise middag sammen med mig efter mit tillgssprgsml .
<P>
Samtidig med , at vi naturligvis fuldt ud er imod enhver form for undvendig grusomhed mod dyr , hilser jeg rdsformandens forsigtighed i dette sprgsml velkommen .
Ministeren er ganske klar over , at en stor del af det ramaskrig , der har vret i Det Forenede Kongerige over denne slags sprgsml , er en kunstig harme , der er oppisket af en gruppe p den yderste hjreflj .
<P>
Sidste r var der problemer i Frankrig omkring denne festival , men de blev overdrevet voldsomt af folk som Jean-Marie Le Pens Front national , en mand , der bekymrer sig mere om dyrevelfrd end om 6.000.000 jders dd under anden verdenskrig .
S jeg opfordrer ham til at skride forsigtigt frem .
Ja , vi m sikre , at der gres noget ved disse ting , men lad os ikke tillade , at de bliver brugt af politiske partier , der er blottet for demokratisk sindelag , som en undskyldning for at skyde p indvandrerbefolkningen .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for hans bidrag .
Jeg kan blot sige til ham , at jeg ved , at der er n ting , vi ikke vil diskutere nste gang , vi spiser middag sammen , hvis det kan forrsage en s voldsom splid blandt gode kolleger .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Dette er et meget vanskeligt sprgsml , fordi det bringer interessen for dyrevelfrd i konflikt med behovet for at respektere etniske minoriteters religise holdninger .
Men grnsen m sttes et sted .
Jeg vil gerne bede rdsformanden om at forsikre os om , at Rdet - under hensyntagen til det , der blev vedtaget i en ny artikel i Amsterdam-traktaten om respekt for dyrenes velfrd - vil gre det klart , at hvis minoritetsgrupperne forventer , at vi skal respektere deres religise rettigheder - og det skal vi naturligvis - s skal de synspunkter , der antages af dem , der mener , at forstlig grusomhed mod dyr er moralsk anstdeligt og uacceptabelt ogs respekteres .
<P>
Det var meget opmuntrende at have den britiske minister , der er ansvarlig for dyrevelfrd , Elliot Morley , p besg her i sidste mned ved mdet i den tvrpolitiske gruppe for dyrevelfrd og hre den positive holdning , han udtrykte om de initiativer , der vil blive taget under det britiske formandskab .
S jeg hber p et positivt svar .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Jaime Valdivielso de Cu ( H-0026 / 98 ) :
<P>
Om : Forbrugerbeskyttelse
<P>
I forbindelse med meddelelsen om , at det britiske formandskab vil gre sprgsmlet om forbrugerbeskyttelse til et af sine primre anliggender , bedes Rdet konkretisere , hvilke foranstaltninger der vil blive foreslet , og i hvilken retning de gr .
<SPEAKER ID=236 NAME="Henderson">
Formandskabet har tre vsentlige prioriteter for rdsmdet om forbrugersprgsml . Forbrugergarantidirektivet , en mere effektiv hndhvelse af den eksisterende forbrugerbeskyttelse og forbedringer af det europiske hjem- og fritidsulykkeovervgningssystem .
Fremskridt inden for disse omrder vil hjlpe forbrugere i alle lande .
<P>
For det frste vil forbrugergarantidirektivet give grundlggende rettigheder til forbrugere , der str over for utilfredsstillende varer .
Direktivets midler til afhjlpning - reparation , erstatningsvare , prisnedslag , pengene tilbage - er nemme nok at forst .
Folk har behov for at kunne forst deres rettigheder , hvis de skal gre brug af dem .
Forbrugerne br sledes kunne drage fuld nytte af det indre marked p samme mde , som virksomhederne kan det .
I nogle lande vil forbrugerrettighederne blive forbedret ved hjlp af direktivet .
I de resterende lande vil de eksisterende hje beskyttelsesniveauer fortsat eksistere .
Vi afventer Europa-Parlamentets frstebehandling af direktivet og sigter mod en flles holdning ved rdsmdet om forbrugersprgsml i april .
<P>
Der er ikke nogen grund til at have forbrugerbeskyttelsesregler , hvis de ikke gennemfres og hndhves ordentligt .
Vi nsker rdsmdet om forbrugersprgsml i april til at se nrmere p dette p grundlag af en rapport fra Kommissionen .
For at nvne et eksempel skulle mekanismer , hvormed medlemsstaterne kan udveksle oplysninger om bedste praksis , gre det nemmere at tage skridt til bekmpelse af handelsfiduser og identificere usikre produkter .
<P>
Vores tredje ml er at forbedre det europiske hjem- og fritidsulykkeovervgningssystem .
Det anvendes til at indsamle data , som man kan lgge til grund for en sundheds- og sikkerhedspolitik .
Ved at gre dette p EU-plan fr man et strre befolkningsunderlag og mere brugbare data .
Vi er forpligtede til at sikre systemets fortsttelse og forbedre det p basis af den for nrvrende bedste praksis .
Jeg hber p , at vi kan regne med Europa-Parlamentets sttte til at n disse ml .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand for Rdet , den ramme der har vret for udviklingen af de mulige rettigheder eller foranstaltninger i forhold til forbrugerne p omrderne : garantier , grundlggende rettigheder , lovgivning , forbedring af systemet og forbrugerrdgivning , forekommer mig interessant .
Kan De konkretisere hvilke specifikke foranstaltninger det britiske formandskab ptnker at trffe til fordel for forbrugerne ?
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er taknemmelig for sprgsmlet fra den rede herre , men jeg m sige , at jeg ikke kan erklre mig skyldig i hans beskyldning .
Der er en meget positiv dagsorden .
Der er i sandhed en meget omfattende dagsorden for rdsmdet om forbrugersprgsml i april .
<P>
Den overordnede id bag alle forslagene er , at der br vre minimumsstandarder .
Det forhindrer ikke medlemsstaterne i at beslutte , at de nsker at have bedre standarder .
Der br vre sknsomhed omkring nogle af disse sprgsml .
Det vigtige her er at gre fremskridt og indfre forbedrede minimumsstandarder , sledes at alle europiske borgere over hele Den Europiske Union kan nyde godt af det indre marked p lige fod med virksomhederne .
Det er et meget vigtigt princip , og jeg mener , at det er et princip , der vil blive stttet bredt af forbrugere og borgere over hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 16 , 17 og 18 .
<P>
Sprgsml nr . 16 af Sren Wibe ( H-0029 / 98 ) :
<P>
Om : Ophr med salg af afgiftsfrie varer og beskftigelsen
<P>
Salg af afgiftsfrie varer i forbindelse med rejser mellem EU ' s medlemsstater skal ophre i 1999 .
En analyse har vist , at dette resulterer i et stort bortfald af arbejdspladser i en samlet strrelsesorden p 50.000 i hele EU .
<P>
Har Rdet drftet dette , og agter Rdet at tage initiativer vedrrende dette sprgsml ?
Kan Rdet f.eks. gre en indsats for , at salg af afgiftsfrie varer p frger fr dispensation , eller hvad der er endnu bedre , kan Rdet gre en indsats for , at hele beslutningen tages op til fornyet overvejelse ?
Sprgsml nr . 17 af Jan Andersson ( H-0062 / 98 ) :
<P>
Om : Afgiftsfrit salg
<P>
Rdet har besluttet , at afgiftsfrit salg skal ophre i 1999 .
I forbindelse med denne beslutning blev der givet tilsagn om , at der ville blive gennemfrt en konsekvensanalyse over blandt andet indvirkningerne p beskftigelsen .
Der er dog ikke blevet gennemfrt nogen konsekvensanalyse .
<P>
Agter Rdet at srge for , at den lovede konsekvensanalyse bliver gennemfrt , inden afgrelsen om det afgiftsfrie salgs ophr trder i kraft ?
Sprgsml nr . 18 af Pat Gallagher ( H-0157 / 98 ) :
<P>
Om : Tab af arbejdspladser p grund af stigende indirekte skatter
<P>
Reprsentanter for arbejdstagerne inden for den afgifts- og skattefrie handel pstr , at et betragteligt antal arbejdspladser , ca . 140.000 , er i fare , hvis den i jeblikket planlagte afskaffelse af denne handel bliver en realitet , og de gjorde medlemmerne af Europa-Parlamentet opmrksomme p deres foruroligelse under en demonstration i Bruxelles i december 1997 .
<P>
Kan Rdet , i lyset af at Kommissionen fortsat beskftiger sig med holdbarheden af disse pstande , og da arbejdslshedsproblemet er topprioriteret i hele EU , derfor oplyse , hvad det vil gre for at fastsl det prcise antal udsatte arbejdspladser , og hvilke hjlpeforanstaltninger det eventuelt vil ivrkstte ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Henderson">
Som det rede medlem vil vide , besluttede Rdet , da det vedtog direktiver , der skulle ophve de fiskale grnser fra 1. januar 1993 , at stte en stopper for det afgifts- og toldfri salg for passagerer , der rejser inden for Det Europiske Fllesskab , idet en bevarelse af et sdant salg ville vre uforeneligt med et indre marked uden grnser .
Velvidende , at denne beslutning ville krve vidtgende ndringer i de berrte sektorer , fastsatte Rdet en lngerevarende tilpasningsperiode fra den 1. januar 1993 til den 30. juni 1999 , hvor det afgifts- og toldfri salg for rejsende inden for EF kunne bibeholdes .
Rdet har ikke for nrvrende nogen planer om at revidere sin beslutning .
<P>
Det er vanskeligt at vurdere den indvirkning , som en ophvelse af det toldfri salg inden for Det Europiske Fllesskab vil f p beskftigelsen , da det til dels afhnger af arten af den efterflgende ordning .
Nogle skn overdriver formentlig virkningen .
Hvad arten end m blive af den efterflgende ordning , vil operatrerne stadig vre i stand til at slge varer , hvor told og afgifter er betalt .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker hr . Henderson for svaret .
Det er jo helt rigtigt , at afskaffelsen af taxfree-salget er et led i oprettelsen af det indre marked , men det indre marked oprettes jo for at opn konomiske fordele .
Hvad vi end siger , er det alligevel sdan , at dette med taxfree-salgets vre eller ikke vre har utrolig lidt med konomiske fordele at gre .
<P>
Hvis vi afskaffer taxfree-salget , fr vi for det frste omkostninger i form af 50.000 til 100.000 tabte arbejdspladser .
For det andet vil en rkke frgelinjer blive nedlagt , bl.a. en , der gr mellem Finland og Sverige og som berrer min hjemkommune , og som p sin side har konsekvenser for turismen i begge lande .
P indtgtssiden har vi s nogle abstrakte konomiske gevinster , som mske belber sig til en hundrededel eller en tusindedel procent af bruttonationalproduktet .
<P>
Jeg ville gerne sprge hr . Henderson om flgende : Er det virkelig det vrd , for denne lille gevinsts skyld , dels at srge for at s mange mennesker bliver arbejdslse , dels genere en stor del af Unionens befolkning ?
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker hr . Wibe for hans sprgsml , men der er egentligt ikke noget nyt i det , han har at anfre .
Disse sprgsml blev drftet tilbundsgende i begyndelsen af 90 ' erne , da debatten fandt sted .
Jeg kan egentlig ikke tilfje mere til debatten , end jeg erindrer at have hrt dengang , og som den rede herre sikkert ogs hrte dengang .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak , hr. rdsformand .
Da det er sdan , at de forskellige lande i EU har forskellige satser for punktskatter p alkohol , tobak og parfumer , ville jeg bede Dem om at forklare mig , hvor punktskatten skal betales , nr et fartj gr mellem to eller tre lande .
Skal det gres i det land , der har hjest skat eller i det land , der har lavest skat ?
Eller kan man til og med kbe varer i et tredje land i EU og betale skat i det land , der har den laveste skat ?
Hvis det er tilfldet , er der s ikke en risiko for skattemssig dumping , og er det i s fald en nskelig udvikling ?
<P>
Jeg lyttede til John Prescott i gr .
Han sagde , at han i egenskab af forhenvrende smand var urolig for konsekvenserne , nr taxfree-salget skal afskaffes .
I den anledning vil jeg gerne stille flgende sprgsml : Er det ikke rimeligt , at man undersger konsekvenserne p beskftigelsesomrdet og p skatteomrdet , s man faktisk ved , hvad der sker , fr beslutningen trder i kraft ?
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr .
Andersson beder mig , ligesom hr . Wibe , om at revurdere de sprgsml , der alle blev vendt grundigt , da de blev drftet frste gang i begyndelsen af 90 ' erne .
Rdet har ikke for nrvrende til hensigt at tage disse sprgsml op igen .
<P>
Hvad beskatningssprgsmlet angr , s er der ganske rigtigt , som det rede medlem vil vide , forskellige niveauer af forbrugsafgifter i de forskellige lande i Den Europiske Union .
Svaret er teoretisk set , at den afgift , der var passende , skulle lgges p salget af produktet .
Der findes uden tvivl bger og atter bger inden for finans- og erhvervsretten , der behandler disse definitioner .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg er yderst skuffet over rdsformandens svar , nr han gr videre til at sige , at sagen ikke vil blive taget op igen .
Efter min mening br et nyt formandskab - en ny regering - ved sin tiltrden - i det mindste se p dette .
Han talte om strre forandringer og den lange delvise ophvelsesperiode som flge af forandringerne .
Han m ogs huske p , at der er blevet givet tilsagn i renes lb om , at der ville blive gennemfrt en undersgelse .
Det er ret s foruroligende , at rdsformanden ikke er i stand til at give os en klar opfattelse af , hvad virkningerne mtte blive .
Det forbavser mig ikke .
For jeg tror ikke , at nogen politiker eller rdsformand vil vre i stand til at gre dette uden en undersgelse .
Vi er blevet givet det tilsagn , og vi er forpligtede over for de europiske borgere til at give dem den undersgelse .
<P>
Men det er nu ved at blive meget klart , at der vil opst betydelige vanskeligheder , hvis ophvelsen af det toldfrie salg inden for EU skulle ske som planlagt midt i 1999 .
Reglerne for at anvende og opkrve moms , forbrugsafgifter p solgte og konsumerede produkter , told og afgifter betalt om bord p de f frger , der er tilbage inden for EU - som han refererede til - er uklare .
Nye ordninger vil vre ndvendige .
Lad rdsformanden fortlle os , hvilke ordninger der er ndvendige , og hvilke ordninger , der vil blive indfrt med henblik p disse forandringer .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan godt forst medlemmernes strke flelser i relation til dette sprgsml .
Men p det tekniske plan , hvad angr den mde , hvorp forordningen vil blive indfrt , og som medlemsstaterne allerede har modtaget meddelelse om , vil det vre muligt at f oplysninger om de nrmere enkeltheder fra dem snarere end fra mig .
<P>
Formandskabet har ingen intentioner om at tage dette sprgsml op igen .
Der er i de seneste mneder blevet valgt en rkke nye regeringer over hele Den Europiske Union .
Det vil vre muligt for enhver af disse nye regeringer at rejse dette sprgsml i Ministerrdet .
Det vil i s fald vre op til Rdet at afgre , hvilket svar der skal gives herp .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
For frgetrafikken mellem Sverige og Finland i stersen er taxfree-indtgterne af meget stor betydning .
Nord for Stockholmsomrdet - Stockholm ligger i det sydlige Sverige , kan man sige - er der kun en regulr frgeforbindelse .
Den gr mellem den smukke by Ume i Sverige og Vasa i Finland .
Det er meget usikkert , om denne frgetrafik vil overleve en fjernelse af taxfree-salget .
Det ville da indebre , at den tunge lastbilstrafik , som gr denne vej m kre hundredvis af kilometer ekstra med store konomiske og kologiske omkostninger for dette omrde i det nordlige Sverige og Finland .
Desuden ville man bryde gamle historiske bnd mellem disse omrder .
Endvidere er det sdan , at man fr Interreg-sttte til samarbejde mellem disse omrder i Sverige og Finland .
<P>
Mit sprgsml er : Har Rdet noget at indvende mod , at den svenske og den finske stat gr ind og giver direkte statssttte for at bevare denne trafik , hvis den ikke kan overleve , nr taxfree-salget afskaffes ?
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan sige til det rede medlem , at det vil vre op til operatrerne at afgre , om de mener , at det vil vre ndvendigt med statssttte .
Det vil derefter vre op til de finske og svenske regeringer at afgre , om de skal have statssttte , og endelig vil det vre op til Kommissionen af afgre , om denne statssttte er i overensstemmelse med Den Europiske Unions regler .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Dette var rigtig sjovt !
Hjemme i Sverige elsker socialdemokraterne at forhje skatten p bde arbejde og alkohol .
Derfor er jeg lidt forbavset over den argumentation , som vi fr at hre her .
Jeg vil bare sige : St fast fra Rdets side .
Visse sektorer skal ikke have skattemssige fordele , vi skal have konkurrence p lige vilkr .
Det kan ikke vre sdan , at Europa forsger at skabe nye jobs ved at folk skal drikke sig fulde p en masse frger .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg har tolket dette som vrende en kommentar snarere end et sprgsml .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg vil gerne lyknske rdsformanden med den kortfattethed , hvormed han besvarer sprgsmlene .
Hvis bare kollegerne var lige s kortfattede , nr de stillede deres sprgsml .
Mit sprgsml er kort .
<P>
Han vil vre klar over rdsformandens status .
Han har jo anvendt de samme ord , som Gordon Brown anvendte , da han deltog i Det konomiske Udvalgs mde : " ingen planer om at tage sprgsmlet op igen  , sagde han , og jeg hber , at formandskabet lnge vil holde fast ved dette .
<P>
Mit sprgsml gr imidlertid p den udtalelse , som hr . Prescott , som ogs er formand for Rdet , kom med i gr , om , at han er bekymret med hensyn til det toldfri salg og flgevirkningerne af dets afskaffelse .
Hvem taler p vegne af det britiske formandskab , hr . Prescott , den rdsformand , der er til stede her i dag eller formanden for kofinrdet ?
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg er ikke sikker p , at korte svar vil hjlpe mig i fremtiden , hvis det betyder , at jeg fr denne type sprgsml .
Jeg taler p vegne af formandskabet i dag , og ved enhver lejlighed , hvor der er en officiel begivenhed , taler den ansvarlige minister p vegne af det britiske formandskab .
Det britiske formandskabs holdning er fastsat af den britiske regering via dets relationer til andre europiske partnere p alle niveauer .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Vores kollega Sjstedt tog en af de mest truede frgelinjer op og talte om den smukke by Ume - jeg hber , du synes , at byen Vasa er lige s smuk .
<P>
Jeg vil gerne sprge Rdet , om det stemmer , at der i Kommissionen findes en liste over de srlig ramte frgelinjer .
Er det blevet diskuteret , om Rdet vil kunne tage disse sprgsml op ?
Desuden vil jeg sprge rdsformanden , hvordan formandskabet stiller sig til at medvirke til en forlngelse , hvis det er sdan , at andre lande tager dette sprgsml op i KOFIN-rdet ?
F.eks. har den irske regering udtrykt nske om at tage et sdant initiativ .
Jeg hber , at De bemrker , at situationen jo har ndret sig i forhold til situationen i 1991 , srlig nr det glder arbejdslsheden , hvilket Wibe ogs tog op .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg kan sige til fru Thors , at jeg ikke kender til nogen liste , men vi har et gennemskueligt formandskab , og hvis der er en liste , vil jeg vre glad for at se den .
Vi stter altid pris p at drfte de sprgsm , som ansvarlige medlemmer mtte nske at rejse .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Med henblik p det , formanden sagde tidligere , m jeg tilkendegive en interesse , idet jeg spiste middag med rdsformanden i gr aftes .
Jeg hber , at det betyder , at jeg fr et endnu mere detaljeret svar .
<P>
Rdsformanden nvnte , at beslutningen blev truffet for nogle r siden og gav operatrerne seks til syv r til gradvist at afvikle det toldfrie salg .
Er han s ikke enig i , at det er yderst uansvarligt af tobaks- og spiritusindustrien at udfre lobbyvirksomhed p den mde , de har gjort det , og bruge millioner p at forsge at f denne beslutning ndret ?
De forsger ogs at opildne forbrugerne til at tage del i deres kampagne .
<P>
Er han enig i , at regeringerne , hvis de har penge tilovers , ikke br bruge dem som en skattefritagelsesmulighed for tobaks- og spiritusindustrien , og isr en latterlig skattefritagelsesmulighed , som kun er tilgngelig for folk med hyppige internationale rejser som jeg selv , der nyder uforholdsmssig stor gavn af den ?
Er han ikke enig i , at det vil vre en fuldstndig forkert anvendelse af offentlige midler ?
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Min klare konklusion m vre at spise middag med folk , efter at de har stillet sprgsmlet og ikke fr .
Jeg m sige til det rede medlem , at han - som kolleger , der rejste sprgsml i begyndelsen af denne diskussion , omend fra et andet synspunkt - tager sprgsml op igen , som blev drftet i begyndelsen af 90 ' erne .
Rdet har ingen yderligere kommentarer p dette tidspunkt .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Jeg vil forsge at vre rdsformanden behjlpelig ved at give ham nogle grunde til , at dette sprgsml br tages op igen .
For det frste er forbrugs- og toldafgifterne ikke blevet harmoniseret , som det blev lovet .
For det andet viser uafhngige undersgelser nu , at tusinder af arbejdspladser vil blive tabt over hele Fllesskabet .
For det tredje er arbejdslsheden nu vores topprioritet ; det var den ikke tilbage i 1991 .
Jeg accepterer , at han ikke kan ndre Rdets holdning i aften , men kunne han ikke i aften indvilge i at finde plads i en rdsdagsorden til at give vores irske venner en mulighed for at forelgge dette sprgsml for Rdet med disse nye oplysninger , sledes at det kan blive behandlet igen i lyset af disse oplysninger ?
<P>
Hvis man gr videre med afskaffelsen , hvilket rd vil han s give de frgeselskaber , der opererer i min valgkreds mellem Dover og Calais ?
Hvilke afgiftssatser skal de anvende ?
Franske satser , britiske satser eller internationale satser ?
Rdet mangler stadig at tnke situationen efter 1999 ordentligt igennem .
Jeg vil opfordre rdsformanden til at gre dette , hvis han kan .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det rede medlem rejste en rkke sprgsml , hvoraf de fleste drejede sig om de drftelser , der fandt sted i begyndelsen af 90 ' erne , og som tidligere er blevet behandlet af formandskabet , og hvor der er vedtaget holdninger .
<P>
S vidt jeg ved , var der ikke i afgrelsen nogen forbindelse mellem ndringerne i forordningerne om toldfri handel og beskatningshensyn .
Det er to adskilte sprgsml uden nogen forbindelse .
S jeg mener ikke , at man kan angive dette som grund .
Det betyder ikke , at man ikke br undersge sprgsmlet om forskellige beskatningsniveauer som et sprgsml , det er vrd at se nrmere p - men det er ikke forbundet med dette srlige sprgsml .
Forskellige medlemsstater i Den Europiske Union vil have forskellige syn p disse beskatningssprgsml .
<P>
Enhver regering i Den Europiske Union vil frit kunne rejse dette sprgsml i KOFIN-Rdet eller i Rdet ( almindelige anliggender ) , hvis den skulle nske det .
Det vil vre op til de andre medlemsstater i det pgldende Rd at afgive det svar , de mtte finde passende p det givne tidspunkt og under de omstndigheder , sprgsmlet var rejst .
Men medmindre dette sker , kan jeg sige , at formandskabet ikke har til hensigt at tage dette sprgsml op igen , som vi mener er blevet lst .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Dette er noget , som ikke kan vente .
Jeg er blevet inviteret til Aberdeen Lufthavn p mandag og spekulerer p , om rdsformanden kan give mig et rd om , hvad jeg skal sige til de fremmdte dr eller vil han mske tage med mig og forklare , hvad der skal ske med deres takststruktur og med de arbejdspladser , som de er bange for at miste ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg m henstille Dem til , at personlige invitationer sker uden for mdesalen , da det ellers tager af vores tid .
Der er kun fire minutter tilbage , og jeg hber , at vi kan n at behandle endnu et sprgsml , uden at formanden kommer for sent til sit fly .
<P>
Sprgsml nr . 19 af Ulla Sandbk ( H-0030 / 98 ) :
<P>
Om : Miljkvaliteten af EU ' s oversiske bistand
<P>
Hvilke planer har det britiske formandskab for Rdet ( udvikling og samarbejde ) med hensyn til at lse behovet for at forbedre miljkvaliteten af EU ' s oversiske bistand , navnlig i forbindelse med projekter p omrderne energi , minedrift og transport samt inden for den private sektor ?
Hvilke midler vil det i lyset af den eksisterende fundamentale kapacitetsmangel i Kommissionen foresl anvendt for at forbedre miljkvaliteten ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Henderson">
Formandskabet er af den opfattelse , at miljbeskyttelse er en integreret del af udviklingsprocessen .
En varig afskaffelse af fattigdom krver miljmssigt bredygtige lsninger .
Fattige mennesker er mest afhngige af naturrigdomme og mest srbare over for miljforringelser og fejlagtige dispositioner .
Hvis der ikke disponeres over naturrigdommene p bredygtig vis , vil fortsat konomisk vkst ikke vre mulig .
<P>
Vi m hjlpe udviklingslandene med at gre miljhensyn til en integreret del af deres beslutningstagning .
Vi vil isr sttte deres bestrbelser p at udarbejde planer og politikker for en fornuftig disponering over naturrigdommene og nationale strategier for en bredygtig udvikling .
<P>
Mlene p mellemlangt sigt for en bredygtig udvikling , der er baseret p FN-konventioner og -resolutioner , imdeser en gennemfrelse af disse nationale strategier i alle lande inden r 2005 for at sikre , at de nuvrende tendenser til tab af miljressourcer bliver effektivt vendt bde p globalt og nationalt plan inden r 2005 .
<P>
Relevante aktioner planlagt under EU-formandskabet omfatter bestrbelser p at sikre forpligtelser fra Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme nationale strategier for bredygtig udvikling i udviklingslandene og til at indfre mlelige ml isr inden for bredygtig udvikling og fattigdomsreduktion og til at bist med at ge disse disse midlers effektivitet .
<P>
Der blev for nylig vedtaget en rdsforordning om miljforanstaltninger i udviklingslandene inden for omrdet bredygtig udvikling samt et forslag til beslutning om miljvurdering i udviklingssamarbejdet .
Dette srger for en mainstreaming af miljhensynene i projekt- og programforberedelsen svel som p strategi- og policyplan .
<SPEAKER ID=262 NAME="Sandbk">
Jeg vil da godt gentage den sidste del af mit sprgsml :  Hvilke midler vil det i lyset af den eksisterende fundamentale kapacitetsmangel i Kommissionen foresl anvendt for at forbedre miljkvaliteten ?
 Der er jo ingen af os , som er uenige om , at programmerne skal udformes sdan , at miljet indgr som en integreret del af dem - og mange andre smukke ord .
Men jeg synes ikke , at jeg fik nogen som helst konkret anvisning p , hvordan man med den kapacitetsmangel , der er i Kommissionen i dag , skal afhjlpe den situation .
Kort sagt : Hvordan sikrer man , at der bliver givet prioritet til integrationen af miljet i implementeringen af EU ' s oversiske hjlpeprogrammer , og vil man i denne sammenhng fremme skabelsen af incitamenter , der er tilstrkkeligt effektive til , at integrationen ogs finder sted i praksis ?
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for hendes sprgsml , men jeg kan kun henvise hende til mit tidligere svar , som er , at der er flere forskellige mder , hvorp der kan tilvejebringes en forbedring .
<P>
Kommissionen har en vigtig rolle at spille med at finde frem til , hvordan man kan overvge ordninger med et milljaspekt i dem , og hvordan man kan sikre , at det er den bedste miljpraksis , der finder anvendelse .
<P>
Vi har alle en mulighed , nr vi begynder genforhandlingerne af Lom-mandatet , for at indfje et hensyn til de vsentlige sprgsml , som hun rejser .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Rdet er get , vil sprgsml nr . 20-59 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Liberaliseringen af lufttransporten
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning af Seal ( A4-0015 / 98 ) for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om virkningerne af den tredje liberaliseringspakke inden for lufttransporten ( KOM ( 96 ) 0514 - C4-0602 / 96 ) .
<SPEAKER ID=266 NAME="Seal">
Hr. formand , som ordfrer for denne betnkning m jeg sige , at den er skuffende . Ikke med hensyn til mden den er skrevet p - for den er udmrket - men fordi jeg som ordfrer ikke kan undersge det vellykkede eller mislykkede resultat af liberaliseringen af luftfarten fuldt ud uden ogs at undersge de sociale virkninger .
Kommissionen lovede at offentliggre resultaterne af en undersgelse , som de bestilte i oktober sidste r .
Jeg kan forst , at den netop er blevet udgivet i denne uge .
Jeg nsker derfor at bede Parlamentet om at gennemg resultaterne i denne betnkning , at gennemg de synlige resultater af liberaliseringen og samtidig huske p , at de sociale virkninger af liberaliseringen stadig skal tages med i betragtning .
<P>
Den vrige liberalisering af luftfartsbranchen minder lidt om noget , der bde er godt og skidt .
Visse billetpriser er faldet , mens andre er steget .
Konkurrencen er blevet skrpet , nye luftfartsselskaber kommer p banen , men sikkerheden er faldet , og vi ser nogle skrmmende alliancer i horisonten .
<P>
Hvis vi ser p de lavere billetpriser , er der adskillige luftfartsselskaber , der tilbyder et produkt uden srlige goder samt lavere billetpriser , f.eks. Easyjet , Debonair og Virgin Express .
Selv British Airways har etableret et srskilt selskab , der skal tilbyde sdanne produkter .
De findes dog hovedsageligt i Det Forenede Kongerige .
Vi er ndt til at f nogle af disse selskaber til resten af Den Europiske Union .
Jeg nsker dem held og lykke og bifalder det , de tilbyder .
De lavere priser m dog ikke vre p bekostning af sikkerheden og beskftigelsen .
Derfor er vi ndt til at undersge liberaliseringens sociale virkninger .
<P>
Selv hos de strre luftfartsselskaber er billetpriserne faldet i pris p ruter med konkurrence .
Men nr man ser p disse priser , er de , selvom de er faldet , stadig for hje .
Prisstrukturerne er stadig uhyre uklare .
Vi har PEX , Super PEX , Euro-priser , Economy , Full Economy , Business Class og sdan fortstter det .
Det burde vre enkelt at kbe en flybillet , det burde vre ligetil .
Det er ikke tilfldet .
Passagerer burde nemt vre i stand til at f fat i oplysninger om de forskellige tjenester , der tilbydes i forbindelse med forskellige prisklasser .
Det kan de ikke .
Selvom luftfartstrafikken stiger globalt med 7 , 9 % om ret , har de fleste mennesker i stigende grad vanskeligt ved at f de rigtige priser .
<P>
Sikkerheden m sttes i hjsdet .
Lad os se p nogle eksempler : Hos British Airways fjernede man ndudgange i nogle af flyene for at f plads til flere sder .
Det var ikke et klogt trk med henblik p sikkerheden , og det var et katastrofalt trk , hvad angr PR .
Som landet ligger , flyver piloter i lngere og lngere tid ad gangen .
Nogle af dem flyver 17 timer om dagen .
Det m indvirke p sikkerheden .
Kabinepersonalet arbejder flere timer for en lavere ln , og det m bringe sikkerheden i fare .
Det er ulempen ved liberaliseringen .
<P>
Liberaliseringen har nok fordele , men den er ikke uden mangler .
Vi har brug for kontrolleret liberalisering .
Med det mener jeg , at vi er ndt til at opstille forebyggende foranstaltninger for at undg hensynsls konkurrence , der ville fre til oprettelse af monopoler p samme mde , som det skete i USA og Australien .
Som flge heraf forvrredes deres tjenester .
Vi har brug for en afbalanceret liberalisering , der er til fordel for passagerer , aktionrer og de ansatte .
Vi m tilskynde til nye operatrer og sikre , at de ikke tilintetgres af de strre selskaber , fr de kommer i gang .
Til dette forml er vi ndt til at lse problemet med de skaldte slots ( tildelingen af ankomst- og afgangstidspunkter ) - problemerne i lufthavne , hvor der er for meget trafik .
Det er emnet for en srskilt betnkning , der m forelgges Parlamentet , men det m lses , hvis liberaliseringen skal fortstte .
<P>
Vi er ndt til at sikre , at de nystartede luftfartsselskaber samt dem der tilbyder nedsatte priser kan f tildelt slots , sledes at de kan fortstte og ogs flyve mellem nogle af de regionale lufthavne .
Vi er ogs ndt til at se p de alliancer , der er foreslet og p plads mellem amerikanske og europiske luftfartsselskaber .
Vi m sikre , at disse alliancer ikke delgger vores europiske luftfartsselskaber .
Globale aftaler m give europiske luftfartsselskaber mulighed for at konkurrere og dernst give passagerer mulighed for at drage nytte af denne konkurrence , men det m ikke ske p bekostning af arbejdspladser .
<P>
Liberaliseringen har ikke vret s effektiv som lovet .
Men den langsommere , kontrollerede fremgangsmde er at foretrkke og skal n ud i samtlige dele af Den Europiske Union .
Hvis den skal fortstte , er vi ndt til at lse problemerne med tildelingen af slots og beskytte nye operatrer .
Men vi kan ikke - og jeg som ordfrer kan ikke - vurdere virkningen af den tredje liberaliseringspakke , fr vi kender de sociale virkninger af liberaliseringen p dette stadium .
<SPEAKER ID=267 NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som ordfrer for udtalelsen fra konomiudvalget kan jeg tilslutte mig de principielle udsagn i betnkningen af vores kollega Seal , som jeg gerne vil takke mange gange for betnkningen .
I vrigt , ogs selvom Kommissionen , som han med rette bemrkede , med eller uden vilje , bevidst eller ubevidst har stukket noget under stolen med sin beretning om de sociale konsekvenser , er hans betnkning alligevel en vrdifuld betnkning , og jeg vrdstter vores kollega Seal meget .
<P>
Vi kan konstatere , at liberaliseringen af lufttransporten , som blev afsluttet sidste r , har bnet det indre marked fuldstndigt for dette omrde , og at fordelene lidt efter lidt bliver mrkbare for os alle , isr for forbrugerne .
Man ser , at de nationale luftfartsmarkeder er blevet bnet , at konkurrence tillades , ogs selvom det nogle gange er lidt komisk , at et flyselskab i flere r flyver cabotage fra et land til et andet uden at f dkket sine egne omkostninger , uden at tjene p det , og at det holder .
N , vi fr se , om det overhovedet er muligt p langt sigt .
<P>
Antallet af betjente flyruter er ogs steget , antallet af opererende flyselskaber er steget , og alligevel er belgningen af flyene stadig hj .
For s vidt er liberaliseringen efter min mening lykkedes .
Kre Barry Seal , jeg tror ikke , at passagerernes sikkerhed p nogen mde er bragt i fare som flge af liberaliseringen af lufttransportmarkedet .
De ulykker , der har vret , har alle vret uden for EU og ikke inden for .
<P>
Selvflgelig fr vi med Kommissionens beretning absolut ogs indblik i de omrder , der endnu ikke er reguleret , i priserne , kapacitetsbegrnsningen , luftfartens omkostninger og markedsadgangen .
Det er sikkert rigtigt , nr Kommissionen siger , at der stadig er mange flyruter inden for Fllesskabet , isr indenrigsruter , hvor der ikke er nogen konkurrence .
Men , hr. kommissr , jeg tror , at der er flere flyruter , hvor man ikke kan forvente nogen konkurrence , fordi ruterne i dag ikke engang er profitable for et eneste flyselskab - og det er netop dem , der udgr fra de perifere regioner - og det skyldes , at ingen vil miste penge to gange s at sige .
Det m man bare indse .
For s vidt mener jeg , at Kommissionen har draget den forkerte konklusion .
Jeg tror , at mange indenrigsruter simpelthen ikke er profitable p grund af en for lav belgningsgrad og ikke vil kunne tiltrkke nogen konkurrence .
<P>
Hvad jeg ogs er enig med Barry Seal i , er , at prisstrukturen ikke lngere er overskuelig for de normale forbrugere .
Flyselskabernes forskellige billige og billigste tilbud og specialtilbud er ganske enkelt ikke lngere gennemskuelige .
For dygtige forretningsfolk og folk , der bruger et godt rejsebureau , er de det mske , men ikke for de normale borgere .
Det m der efter min mening ndres p .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget vedrrende konkurrencen og alliancerne .
Jeg deler ikke helt min kollega Barry Seals opfattelse .
Jeg mener , at de europiske luftfartsselskaber kun har en chance , hvis de indgr i alliancer med andre partnere p andre kontinenter .
Jeg deler hans opfattelse af , at vi skal passe p , at amerikanske partnere ikke skubber vores europiske selskaber i baggrunden i alliancerne , men det gr heller ikke , at Generaldirektorat IV ser det indre marked som et totalt omrde , som den vil bedmme konkurrencesituationen p .
Man m se sprgsmlet om markedsbegrnsningen , om konkurrencen og anti-trust-lovgivning p globalt plan , for lufttransport foregr globalt i alliancerne .
De ved alle , at flyselskaberne tjener mest p den nordatlantiske rute og ikke p de europiske ruter .
For s vidt m man bede Kommissionen - og Karel Van Miert vil vel ogs tage hensyn til det - om ikke kun at se alliancerne - jeg hber , at Neil Kinnock ogs vil sige noget om , hvordan han betragter alliancerne - som en fare , men ogs som de europiske flyselskabers chance for at deltage i en global konkurrence .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sprge Kommissionen : Hvornr fr vi nu de udestende forslag , s vi kan forhandle om dem og trffe afgrelser ?
Det handler om sprgsmlet om ankomst- og afgangstidspunkter , eller som man udtrykker det s godt p engelsk - slots .
Jeg er stadig ikke sikker p , hvornr vi fr forelagt den for lnge siden bebudede pakke om disse slots , hr. kommissr .
Det m vi tale om .
Vi burde dog ogs , hr. formand , tale om sprgsmlet om lufttrafikstyringssystemerne .
Der er nemlig stadig for mange problemer for passagererne og flyselskaberne , fordi luftkontrollen i Europa simpelthen er organiseret preuropisk .
Det m der ndres p .
Mske kan De ogs udtale Dem om det , hr. kommissr , for det liberale marked kan kun udnyttes effektivt for miljet og borgerne , hvis luftrummet udnyttes effektivt .
<SPEAKER ID=268 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg skal p gruppens vegne takke ordfreren , Barry Seal , for et godt stykke arbejde og en god betnkning , selvom den har vret lang tid undervejs .
Betnkningen kommer rundt om alle vsentlige problemstillinger i forbindelse med liberaliseringen .
Liberalisering har en del r vret mlstningen , bde p globalt , nationalt og europisk plan . Man er optaget af det .
Det foregr inden for en lang rkke sektorer , men overalt opdager man , at problemstillingen egentlig er den samme .
Hvordan gennemfrer man bedst muligt liberalisering og serviceforbedringer , uden at arbejdsforholdene og sikkerheden for arbejdstagerne sttes over styr , og uden at man forringer adgangen til offentlig service , herunder trafik ?
<P>
Ikke mindst p omrdet for lufttransport er denne problemstilling relevant .
Det ppeges i betnkningens pkt . 1 og 6 .
De sociale og beskftigelsesmssige konsekvenser af liberaliseringen er lige s vigtige at kende som de konomiske mlstninger i en ny konkurrencesituation .
Jeg kan forst , at den i betnkningen efterlyste undersgelse nu er p vej .
Vi m s vurdere disse resultater om de sociale konsekvenser , og jeg hber , at det bliver en fornuftig diskussion og ikke en skinger diskussion .
Det er meget vsentligt , at man forholder sig fornuftigt til denne nye situation .
<P>
Hr. formand , nogle m vre utrygge her i Europa , nr jeg fra pressen erfarer , at kabinepersonalet fra SAS ptnker at etablere en strejkefond i Panama .
Man m ryste p hovedet . Jeg forstr ikke rsagen .
Mske er det forskellige vilkr i et multinationalt selskab , eller hvad er det ?
Hvis vi ser nrmere p konkurrencesituationen i Europa , s er det et broget billede , der tegner sig , selvom vi siger , at liberaliseringen er i gang .
P nogle ruter er prisen lav og servicen hj .
P andre ruter er det lige modsat .
Nogle ruter er rene buslinjer med k ved stoppestedet .
Det overordnede jebliksbillede over , hvordan liberaliseringen skrider frem , eksisterer ikke .
<P>
Et af de store problemer er - som nvnt - at prissystemet er uigennemskueligt .
Man skal vre rejsevant for at finde rundt i junglen af muligheder . Dog kan jeg konstatere , at n ting virker p nogle ruter , nemlig markedsmekanismen .
Jo flere passagerer , jo dyrere billetter .
Det skulle jo vre omvendt .
Jeg har indtryk af , at det at flyve stadig opfattes som noget eksklusivt i Europa .
Mske derfor kan det lade sig gre at tage en hjere pris pr. km end i USA . Hvis det virkelig er rigtigt , at luftfartens omkostninger er 40 % hjere i Europa end i USA , s er det tid til politisk indgriben .
Hvorfor er det dyrere ?
Er det statssttten ?
Er det ineffektive lufthavne ?
Er det mangel p air traffic control ?
Er det ground handling ?
Eller er det profitjagt ?
Nu kan man jo flge de forskellige selskabers overskud p brsen og selv vurdere .
Det er en ganske profitabel forretning at drive luftfart i Europa . En revurdering af luftfartens omkostninger vil kunne give plads til bde prisreduktioner og serviceforbedringer .
Tnk sig , hvis vi en dag kan rejse pr. kilometerpris .
Tnk , hvis man bare kan sige , at man skal rejse s og s mange kilometer .
Det koster x gange det antal kilometer , man rejser .
Ja , s ville det vre fair .
<P>
Vi ser oftere og oftere , at nye selskaber slr sig op , kmper et par r for senere at bukke under .
Ikke p ret mange markeder er det s kapitalkrvende at vinde markedsandele som inden for luftfart .




Men ofte er selv en kortvarig tilstedevrelse af nye selskaber med til at drille de etablerede .
Nr blot nogle f af dem overlever , er det beviset p , at markedet ikke er helt lukket .
Der er dog stadig behov for overvgning .
Prisaftaler og alliancer er meget almindelige fnomener , som skal flges meget nje .
<P>
Og s , hr. kommissr , tildelingen af slots . Jeg skal vre ordfrer for betnkningen herom .
For os spiller det alts en rolle , hvordan markedet vil udforme sig i fremtiden , nr vi taler om slots .
Kommissionens udspil lader vente p sig . Men er det ikke mest , nr det drejer sig om de store lufthavne , at problemet opstr ?
Problemer med air traffic control og luftkorridorer m vel vre lige s interessante .
Jeg glder mig til at se Kommissionens udspil , og jeg skal gre mit bedste .
<P>
Da indenrigsflyvning i Danmark blev liberaliseret , kvitterede selskaberne med at hve priserne .
Frst da Storebltstunnelen , som kommissren kender , blev bnet , og jernbanetrafikken i Danmark blev effektiv , frst da snkede flyselskaberne priserne .
Det er det , vi i Danmark kalder en mestergris eller en prisaftale .
Hr. kommissr , hr. ordfrer , vi skal overvge udviklingen og liberaliseringen , vi har sammen med Kommissionen en vigtig opgave , der gr ud p at sikre en god flyrejse for passagererne og ordnede forhold for de ansatte .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , vi hilser denne mulighed for at diskutere virkningen af den tredje liberaliseringspakke inden for lufttransporten velkommen , og jeg nsker srligt at takke hr . Seal , for det arbejde han har udfrt i forbindelse med denne meddelelse .
<P>
Jeg accepterer , at der er sket fremskridt , men jeg vil gerne understrege over for kommissren , at der stadig hersker store forskelle , og at markedet stadig er forvrnget .
Det britiske formandskab for Transportrdet taler om et Borgernes Europa .
Det var mske muligt inden for dette Borgernes Europa , at vi kunne blive vidne til et stop for statssttte nu for at sikre afbalancerede forhold og retfrdig konkurrence mellem luftfartsselskaberne .
<P>
Bde hr .
Seal og hr . Sindal har i deres betnkninger henvist til problemerne med slots , og det erkendes , at der generelt er et problem med slotkapaciteten i lufthavnene .
Jeg vil gerne komme med en indtrngende opfordring til kommissren her til aften vedrrende sprgsmlet om nye operatrer .
Hvorom jeg personligt accepterer , at nye operatrer p eksisterende ruter br prioriteres , mener jeg , at et eksisterende luftfartsselskab br have ret til at betjene en ny flyrute , sfremt der ikke et nyt luftfartsselskab , der nsker at g ind og konkurrere .
Det kunne kommissren evt. overveje set i lyset af hans forslag om slottildeling .
<P>
Som medlemmet der reprsenterer Stansted lufthavn i North Essex og South Suffolk , bifalder jeg srligt den nye British Airways operatr , der skal hedde  Go  og have base i Stansted lufthavn .
Vi er endnu ikke sikre p destinationerne , men jeg er sikker p , at det vil vre ensbetydende med strre valgfrihed , lavere billetpriser og vre det luftfartsselskab , som vi alle vil hilse velkommen .
<P>
Vi nsker alle at se et Borgernes Europa og gte liberalisering inden for lufttransporten , og jeg hber , at bde kommissren og det britiske formandskab vil gennemfre det indre marked i juni , hvilket vil resultere i et strre valg mellem ruter og operatrer samt lavere priser for de rejsende .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg hilser kommissren velkommen og takker ordfreren for hans betnkning .
Jeg nsker ligeledes at gre opmrksom p , at jeg i aften taler p vegne af hr . Niall Andrews , der nskede at udtale sig i forbindelse med dette emne , men som pludseligt var ndt til at vende tilbage til Dublin .
<P>
Arbejdskraftens fri bevgelighed er et af grundprincipperne , som Den Europiske Union er afhngig af , og det er derfor op til os , de valgte reprsentanter for Den Europiske Union , at sikre , at alle borgere har rd og adgang til hurtig transport mellem medlemsstaterne .
Lufthavnsafgifter spiller en afgrende rolle , nr det handler om at give luftfartsselskaber konomisk mulighed for at tilbyde kunderne rejser til lav pris .
Det sprgsml er isr vigtigt for Irland , da landet er den eneste stat i Unionen og meget afhngig af muligheden for billige billetter .
<P>
Gennem liberaliseringspakken inden for lufttransporten har Den Europiske Union taget skridt til at skabe det klima , der er ndvendigt for , at luftfartsselskaber kan tilbyde borgerne i Europa prismssigt konkurrencedygtige billetpriser .
Liberaliseringspakken inden for lufttransporten , der kulminerede med fuld liberalisering af markedet i 1997 , har utvivlsomt medfrt mange fordele for forbrugerne med hensyn til bde adgang og udgift .
Et konomisk succesrigt irsk luftfartsselskab , der konkurrerer p det europiske marked , Ryanair , er dog p nuvrende tidspunkt optaget af en langvarig arbejdskonflikt med de ansatte , der er opstet som flge af , at selskabet afslr at anerkende eller forhandle med den fagforening visse af de ansatte har valgt til at reprsentere dem eller at medvirke til de nationale erhvervsmssige forligsprocedurer , der er blevet fastlagt med henblik p at lse sdanne arbejdskonflikter .
<P>
Ryanair , hvis ejere og verste ledelse i hj grad konomisk ville have nydt godt af liberaliseringen inden for lufttransporten , m straks g i dialog med de ansatte , der nsker af vre reprsenteret af en fagforening af deres valg , og som udnytter de ressourcer , der eksisterer i forbindelse med de nationale procedurer .
Jeg er bekymret for , om denne arbejdsgivers opfrsel er symptomatisk for et strre problem , hvorved srbare arbejdstagergruppers rettigheder misbruges under eftervirkningerne af liberaliseringen af markedet og mangelen p tilstrkkelig , modsvarende social beskyttelse , der kan hndhves .
Kunne jeg anmode Kommissionen om hurtigst muligt at afslutte og offentliggre dens lovede vurdering af de sociale virkninger af liberaliseringen af lufttransportsektoren , herunder forhandlingsretten , organisationsretten og retten til kollektiv forhandling .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , det er en skam , at ordfreren allerede har rost sig selv til skyerne , da jeg ellers ville have gjort det , hvilket ville have vret endnu mere enestende i betragtning af , at det kommer fra mig .
Jeg m dog sige , at det er en fremragende betnkning , selvom han dog i sit bidrag her til aften muligvis fokuserer lidt for meget p de sociale konsekvenser , idet flypersonale og piloter er blandt de bedst lnnede i verden .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne henlede kommissrens opmrksomhed p et par ting , der efter min opfattelse br forbedres i denne branche .
For det frste er der sprgsmlet om statssttten .
Jeg husker den tiltrdelsessamtale , som hr . Kinnock frte med os i Udvalget om Transport og Turisme , hvor han kraftigt understregede - og jeg vil nsten sige med hnden p hjertet - lovede at gre en ende p statssttten .
Ak ja , hr. formand , statssttten fortstter stadigvk , og det vil jeg kraftigt fastsl her , srligt foregr der en urlig konkurrence fra f.eks. selskaber som Iberia , der lader sit datterselskab Viva Air arbejde under kostprisen , og derved gr markedet for alle andre kommercielt arbejdende selskaber og selskaber , som opererer uden statssttte , nsten umuligt .
<P>
Endvidere m det siges , at Air France igen og igen ikke undlader at gre livet surt for nye tiltrdere .
Men der har Kommissionen i det mindste grebet ind .
<P>
For det andet - og jeg vil her srligt anmode om Kommissionens i vrigt s udmrkede stabs opmrksomhed , fordi jeg om ikke umiddelbart s dog en af de kommende dage , om ndvendigt skriftligt , nsker svar - har jeg fet meddelelse om , at anvendelsen af den syvende frihed , det vil sige - jeg taler ikke om cabotage , det gr rimeligt - men om transport af et af Fllesskabets selskaber p et tredjeland , er umuligt , fordi italienerne krver , at det udelukkende er tilladt , hvis man formelt og juridisk har hjemsted i Italien , og der ikke kun har et selskab , men ogs permanent materiel , det vil sige flyvemaskiner og personale .
Det er i strid med det , der krves i den syvende frihed .
Hvis vi skal opfylde den slags krav , under vi hellere tredjelande transporten . Jeg tnker f.eks. p gypten og Senegal .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs fremfre et tredje punkt , og det drejer sig om lufthavnene .
Jeg mener , at hvis der konkurreres p de forhold , hvorunder der flyves i Europa , og her srligt miljforholdene , og hvis der ikke kommer flles normer om stjniveauer omkring lufthavne , at man s konkurrerer med hinanden p bekostning af borgerne . Konkurrencen bestr i , at bestemte lufthavne gerne m modtage flere passagerer og flyvninger , fordi de ikke hindres af milj- og stjnormer , mens andre ikke kan gre det .
Jeg s gerne , at der ogs p dette omrde blev gennemfrt en strre harmonisering i EU .
<P>
Hr. formand , en sidste bemrkning .
Jeg anmoder Kommissionen om , at den i sin konkurrencepolitik er mere opmrksom p netvrk end p specifikke ruter .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , betnkningen af hr . Seal giver et nuanceret billede af liberaliseringen inden for lufttransporten , der har givet sig udslag i omlgninger , fusioner og privatiseringer , uden at brugerne har fet nogen srlige fordele heraf .
Dereguleringen har til gengld haft nogle alvorlige sociale flgevirkninger , med nedlggelsen af tusindvis af arbejdspladser , get fattigdom , lnnedgang og ndringer i personalets arbejdsvilkr .
Jeg kan derfor kun skrive under p den anmodning i hr . Seals betnkning , hvor Kommissionen opfordres til at offentliggre undersgelsen om liberaliseringens sociale og beskftigelsesmssige konsekvenser .
<P>
Det er uanstndigt kun at bruge ni linjer p dette emne , sdan som Kommissionen gr det .
Det glder svel for lufttransporten som andre steder , at kriterierne for konomisk rentabilitet , der hnger sammen med en reduktion af omkostningerne , frer til nogle lsninger , som ofte er begrnsede , og som ikke sikrer de bedste betingelser hverken for den lige ret for alle til at f adgang til sikkerhed , hvilket er et vigtigt sprgsml , eller for den fysiske planlgning .
Derfor skal man passe p , at misforholdet med hensyn til Fllesskabets - og randomrder ikke ges .
<P>
I en situation med meget skarp konkurrence , navnlig fra USA , burde Den Europiske Union have ambitioner om at give samarbejdet om samudvikling frsteprioritet snarere end om konomisk krig .
Jeg glder mig i den forbindelse over , at man har taget to ndringsforslag fra min gruppe i betragtning : I det ene ndringsforslag forlanges det , at de bilaterale aftaler baseres p en reel gensidighed , og det andet ndringsforslag henleder opmrksomheden p virksomhedsflytninger og social dumping .
<P>
Mere grundlggende mener jeg , at det er ndvendigt med et andet system for lufttransport , der bygger p en offentlig kontrol med denne sektor for at fremme et samarbejde , der er fordelagtigt for alle parter , for at gavne en harmonisk fysisk planlgning , for at udvikle de sociale rettigheder og beskftigelsen samt for at fjerne restriktionerne for fagforeningsfrihed ; kort sagt , for at sikre alles ret til transport p ordentlige betingelser .
<P>
Med henblik p at skabe demokrati og gennemsigtighed ville en offentlig samrdsinstans gre det muligt for alle de sociale aktrer at tage del i de retningslinjer og beslutninger , der vedrrer denne sektor .
Det er det synspunkt , der kommer til udtryk i de ndringsforslag , vi har indgivet .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , vi vil anbringe miljovervejelser i hjertet af Den Europiske Unions beslutningsproces .
Integrering af miljtemaer i alle Unionens politikker vil blive en stor opgave , men den m vi se i jnene .
Vi tror p , at der kan udarbejdes en varig transportpolitik , og vi er alle enige om , at det er essentielt at reducere CO2 -udslippet fra trafikken , der vokser hurtigere end i nogen anden sektor .
Det er naturligvis igen den grnne gruppe med dens vl om miljet , ikke sandt ?
<P>
Udvalget om Transport og Turisme vil gerne integrere miljet i transportpolitikken ligesom ordfrer Seal .
Men lad mig s fortlle Dem , kollega Seal , at jeg ikke selv har opfundet mine frste fire stninger , men at de i gr blev udtalt i denne sal af Deres partiflle Prescott , der var til stede som formand for Rdet , og han nvnte transport og milj som det britiske formandskabs frste miljprioritet .
Derimod , hr . Seal , er det lykkedes for Dem ikke at nvne ordet milj en eneste gang i Deres betnkning .
De , der bebrejder Kommissionen , at den kun anvender ni linjer p beskftigelsen , har selv en meget stor , blind plet , nr det drejer sig om miljet .
Og kom nu ikke og pst , at liberaliseringen af lufttransporten og den stigende miljforurening fra fly ikke har noget at gre med hinanden .
<P>
Konkurrence har gjort flyvning billigere , og det skriver Seal ogs i sine bemrkninger .
Det er godt for de rejsende , men drligt for deres efterkommere . For billige billetter frer til flere passagerkilometer og dermed til mere forurening .
<P>
Beslutningen spr en rlig stigning i lufttrafikken p 6-7 % .
Hvis vi optimistisk gr ud fra , at halvdelen af denne stigning kan afhjlpes gennem teknologisk fornyelse , s er der stadig en stigning af CO2 -udslippet fra fly p mindst 3 % rligt .
Har vi ikke netop i Kyoto aftalt , at CO2 -udslippet skal reduceres , og at ogs luftfarten skal bidrage hertil ?
benbart er det altsammen stadig japansk for hr . Seal og mine kolleger i Udvalget om Transport og Turisme .
Jeg hber , at Kommissionen vil oplyse , om den har forslag til reduktion af CO2 -udslippet fra luftfarten , og hvordan str det egentlig til med undersgelserne af afgifter p flybrndstof og andre afgifter ?
Hvordan forholder videregende liberalisering og endnu lavere priser sig til ndvendigheden af at reducere CO2 -udslippet ?
Hrer der til de supplerende foranstaltninger , som iflge side 22 i Kommissionens meddelelse mangler i den nuvrende luftfartsaftale mellem medlemsstaterne og USA , ogs miljaftaler ?
Vil Kommissionen anmode Rdet om mandat til ikke kun at forhandle om " open skys  , men ogs om " cleaner skys  med USA ?
Jeg vil endvidere gerne vide , om emnet luftfart og milj str p dagsordenen p de to kommende Rdsmder for milj- og trafikministre .
Hvis ikke , m jeg konkludere , at mens vi forsger at tmme bilen , er flyet blevet Europas hellige ko .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , 1. april 1997 blev , i det mindste p papiret , liberaliseringen af det indre marked for luftfart gennemfrt .
Det gik s stille for sig , at den nederlandske presse talte om et " hvisket Big Bang  .
Der er da heller ikke udbrudt drnhrd konkurrence mellem de store " carriers  , og billetpriserne er ikke faldet drastisk .
Alligevel er strukturen i det europiske luftfartsmarked fundamentalt ndret inden for de sidste ti r .
P markedet i Den Europiske Union er de store luftfartsselskaber ved at omgruppere sig .
I mellemtiden er der sket en beskeden stigning i antallet af ruter , og markedet er blevet mere dynamisk .
Det fremgr blandt andet af " low-budget  -selskabernes fremkomst .
Endvidere er priserne faldet p de ruter , hvor der er opstet konkurrence .
<P>
At liberaliseringen er foreget roligt , er ogs en flge af den enorme vkst , som luftfarten har gennemget i de seneste r .
Herved er masseafskedigelser udeblevet p trods af den vedvarende strben mod strre effektivitet .
<P>
Udvalgets betnkning behandler frst og fremmest effektiviteten og konkurrencen i luftfarten .
Udvalget nvner med rette afhandlingen p jorden og trafikledelsen , omrder hvor der stadigvk kan opns vigtige besparelser .
Men jeg mener , at der i fremtiden ogs m ses p rlig konkurrence mellem de forskellige transportmuligheder .
Sammenlignet med persontransporten med tog eller bus subsidieres lufttrafikken altid skjult . Jeg tnker her blandt andet p skattefrit salg og billigt flybrndstof .
Med rette afskaffes det skattefri salg i lufthavnene for flyvninger inden for Den Europiske Union . Men for at opn rlig konkurrence mellem de forskellige transportmuligheder skal der mere til .
Derfor er indfrelsen af en afgift p flybrndstof i Unionen meget nskeligt .
Skattefrit flybrndstof i det indre marked er , og tolkene m undskylde mig , virkelig " svanetosset  ( KLM ordspil ) .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , ogs jeg takker ordfreren for det udfrte arbejde .
Jeg er af den opfattelse , at betnkningen giver os mulighed for at give en seris bedmmelse af liberaliseringsaspekterne og derfor bedre mulighed for at behandle de problematikker , der er p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne fremhve enkelte aspekter , som jeg finder vigtige .
Det er blevet nvnt , at mange virksomheder har forsgt at kaste sig ud p markedet , men ikke vret konkurrencedygtige nok .
Det er rigtigt , at der har vret mange virksomhedslukninger .
Selvom dette fra et konomisk synspunkt m betragtes som et negativt aspekt , kan man dog ogs fra et sikkerhedsmssigt synspunkt se positivt p det .
Liberaliseringen har med andre ord ikke fuldstndig nedbrudt grnserne for sikkerheden og den sociale garanti .
<P>
Der er imidlertid fortsat uklarheder og problemer , isr problemerne omkring arbejdstid , virksomhedsflytninger , der pvirker arbejdskraften fra tredjelande i negativ retning , samt udlgning af tjenester til virksomheder uden for EU , hvilket vi alt sammen m lgge meget strenge rammer omkring .
<P>
Men som helhed har systemet virket godt .
Jeg er overbevist om , at det er ndvendigt at tage hensyn til de omstruktureringsprocesser , som de nationale selskaber har indledt , for disse processer har vret positive og har gjort det muligt at pvirke konkurrencedygtigheden p prcise omrder og til en vis grad afsat tydelige spor hvad innovation angr .
Jeg tnker f.eks. p luftfartsselskabet Alitalia , hvis ansatte og arbejdstagere selv medvirker i forvaltningen af virksomheden og deltager i dens aktiviteter .
Dette er meget vigtige og betydningsfulde aspekter .
Hvis statssttten har muliggjort denne omstruktureringsproces , s tror jeg , at der har vret tale om en rigtig form for sttte , der frer til en bning af markedet og en forgelse af konkurrenceevnen .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs nvne et andet aspekt .
Konkurrencen har i et vist omfang snarere udfoldet sig i ground handling-tjenesterne og i lufthavnene og omkring den konkrete liberalisering af ruterne .
Det m indrmmes , at der stadig er store problemer p ruterne , og jeg er faktisk ikke sikker p , at vi br fortstte med denne situation , f.eks. i forbindelserne til USA .
Open sky-aftalerne br fortstte p mere prcise omrder , ikke mindst fordi de europiske luftfartsselskaber m gres konkurrencedygtige p verdensplan og dermed ogs i en konkurrencesituation p det amerikanske indenrigsmarked , hvilket vi i jeblikket ikke har mulighed for .
Jeg mener , at dette er en strk begrnsning p de mekanismer , der styrer den internationale konkurrence .
<P>
Derfor er liberaliseringen af open sky-systemet vigtigt i lighed med mulighederne for at liberalisere luftrummet .
Luftrummet er stadig i dag strkt styret af militre systemer .
Desvrre taler vi netop i disse dage om krig og de modstninger , der hermed opstr - jeg tnker naturligvis p Irak ; og desvrre er det ogs i netop disse dage , at vi ser en fuldstndig opdeling af det luftrum , der er til rdighed .
Dette er en voldsom udvikling , hvor det burde vre mere logisk at afstte stadig strre dele af luftrummet til civile forml .
<P>
Aspektet om trafikkontrollen er ogs blevet fremhvet .
Vi kan alts ikke fortstte p denne mde !
Inden for lufttrafikkontrollen kan vi opn store besparelser og har mulighed for en meget strre grad af samordning .
<P>
Afslutningsvis , hr. kommissr , vil jeg sige , at jeg finder foranstaltningerne fornuftige , og at det kommende forslag om lufthavnsrettigheder vil give os flere kort p hnden til at g ud p markedet og samtidig leve op til arbejdstagernes nsker om sociale mekanismer og garantier .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , liberaliseringen af luftfartsbranchen har stet p i nogle rtier .
Det er en positiv og en ndvendig udvikling for at tilgodese de stadig flere rejsendes nsker .
Ved den evaluering , som nu foretages , ser Kommissionen ingen dramatiske ndringer i udviklingen efter liberaliseringen .
Det indebrer , at de store flyselskaber stadig er der , og at udenlandske konkurrenter ikke i nogen strre udstrkning har trngt de indenrigs operatrer vk . Der er heller ikke kommet nogen dramatiske prisfald .
<P>
Det er klart , at hvis det er det , vi vil opn med en liberalisering , s kan vi nok sige , at vi er lykkedes .
Men nr priserne ikke er faldet og tilgngeligheden for de rejsende ikke er steget , s frer det mig frem til konklusionen , at liberaliseringen m fres videre .
Der er behov for mere konkurrence og flere operatrer p det europiske flyrejsemarked , ikke frre .
I dag er der alt for f flyselskaber , der dominerer alt for mange linjer , og disse flyselskaber indgr hele tiden stadig mere sofistikerede samarbejdsaftaler .
Dermed sttes konkurrencen p flyrejsemarkedet i praksis stadig ud af spil .
<P>
Jeg er overbevist om , at den ndvendige udvikling kun er begyndt .
For at opfylde de rejsendes krav drejer det sig om get tilgngelighed og om lavere priser .
Det drejer sig om at bne for konkurrence og skabe forudstninger for betydeligt flere aktrer end i dag i flysektoren .
Samlet muliggr dette den udvikling , som kan tilgodese de rejsendes krav forud for 2000-tallet .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , til forskel fra Stenmarck har jeg ikke samme tro p liberaliseringens muligheder med hensyn til flyselskaberne og flytrafikken .
Jeg tror , at der er en betydelig overtro p , hvad man kan opn med en deregulering af flytrafikken .
<P>
Den svenske indenrigsflyvning har haft en situation med fri konkurrence i en del r .
I begyndelsen frte det til en hel del priskonkurrence .
I dag er vi imidlertid havnet i en helt anden situation , som indebrer , at der til tider er to selskaber p de mest attraktive linjer , men oftest konkurrerer disse med samme tider , samme priser og ogs ca. samme service .
P de mindre attraktive linjer er det i stedet blevet sdan , at man har hjere priser og drligere service , hvilket forstrker de regionale forskelle , som allerede i forvejen var store .
Dette sker alts i et land , som er meget afhngigt af indenrigsflyvning , og hvor der ofte ikke er nogen alternativer .
<P>
Jeg synes ogs , det er vigtigt at sl fast , at det ikke i sig selv er noget ml , at flytrafikken skal stige .
Den er egentlig kologisk uholdbar , hvis man holder den stigningstakt , vi har i dag .
<P>
Jeg har fremlagt et specielt ndringsforslag , nr . 3 , som gr ud p , at konkurrencen skal ske med socialt acceptable metoder .
Jeg har isr fremhvet det irske flyselskab Ryan Air , som har vret kendetegnet ved en antifaglig politik .
Selskabet ngter at indg overenskomster med fagforeninger , hvilket har frt til en konflikt , som nu er i gang med bagagehnteringspersonalet i Dublins lufthavn .
De har ngtet at samarbejde med den irske arbejdsdomstol , Labour Court .
Jeg synes , det er helt uacceptabelt , at man bruger sdanne metoder i konkurrencen mellem flyselskaberne .
Vi m vise , at vi ikke accepterer en antifaglig attitude eller social dumping som et konkurrencemiddel .
Det ville vre interessant at hre , om kommissren har noget synspunkt p Ryan Airs ageren .
<P>
P baggrund af dette vil jeg gerne tale for GUE / NGL-gruppens ndringsforslag og ogs for V-gruppens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , dette er tydeligvis ikke Ryanairs aften .
Jeg vil ogs gerne henlede opmrksomheden p den beklagelige situation , der har udviklet sig .
Hr . Seals betnkning anbefaler varmt mange af de positive ting ved luftfartsbranchen i de senere r .
Blandt de heldige nvner han Ryanair , det mest overskudsgivende luftfartsselskab i Europa , mere overskudsgivende mlt i procent af omstningen end giganten British Airways .
<P>
Som nvnt af adskillige talere , har Ryanair vret lst fast i en konflikt om , hvad mange af os ville anse for at vre en af de grundlggende menneskerettigheder , nemlig arbejderes ret til at melde sig ind i en fagforening og vre reprsenteret af en sdan .
Disse arbejdere var villige til at arbejde til en ln , der l betydeligt under markedsprisen , da luftfartsselskabet s dagens lys , idet man anerkendte , at selskabet ikke p davrende tidspunkt havde rd til de hjere lnninger .
Dette er et luftfartsselskab , der havde et overskud p IEP 35 millioner sidste r .
Selskabets administrerende direktr fik for nylig en personlig bonus p IEP 17 millioner .
Et andet meget mindre , meget strre selskab betaler betydeligt hjere lnninger end Ryanair .
Lad os ikke give resbevisninger til et selskab , hvis fremgangsmder i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstagere er uretfrdige , og hvis overskud er baseret p de ansattes genersitet .
<SPEAKER ID=279 NAME="Kinnock, Neil">
Dette har vret en meget interessant debat .
Frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Seal , for hans redegrelse for udviklingen inden for liberaliseringen af lufttransporten i Den Europiske Union .
Fremstillingen af en rimelig vurdering af en ny og vedvarende proces synes altid at vre en prvelse .
Jeg gratulerer ham for den mde , han har grebet tingene an p .
<P>
Som Parlamentet vil vide , har liberaliseringen af den civile luftfartstrafik i Unionen vret en bevidst progressiv proces dels for at tage hensyn til de vilkr , den blev startet under i midten af firserne , dels for at undg lignende sammenbrud og tab som liberaliseringen forrsagede i USA .
Med andre ord har det vret og er det , hr . Seal sger : en afbalanceret liberalisering , hvor man har gjort sig umage for at forsge at sikre , at der tages hensyn til alle rimelige interesser .
<P>
Det er uundgeligt , at mens nogle af de vigtigste virkninger af liberaliseringen blev identificeret i vores meddelelse fra 1996 , er andre frst blevet helt tydelige sidenhen , eftersom luftfartsselskaber i stigende grad har draget nytte af mulighederne .
Som vi erkendte i 1996 , skulle der stadig gres meget for at sikre , at de muligheder der blev skabt som flge af liberaliseringen blev opfyldt , og at man opnede fair konkurrencebetingelser .
Det er s absolut tilfldet med statssttte .
Som Parlamentet vil vide , kan sttte til luftfartsselskaber , i Kommissionens jne , kun retfrdiggres , og m kun tillades , som en integreret del af et konsekvent og tidsbegrnset program , der har til forml at genoprette konomisk levedygtighed og konkurrenceevne hos de selskaber , der modtager sttten .
<P>
Jeg er sikker p , at denne fremgangsmde direkte har bidraget til at gre omstruktureringsprogrammerne trovrdige og vellykkede .
Jeg bed mrke i Iberias resultater i The Financial Times her til morgen og oplevede i den forbindelse en vis tilfredshed .
Vores omhyggelige overvgning af gennemfrelsen af omstruktureringsplanerne og mden , hvorp de opfylder de fastsatte betingelser , viser de produktive resultater , der opns .
Det var p den baggrund , at vi var i stand til at autorisere den franske og portugisiske regerings endelige betaling til Air France og TAP .
Det var desvrre ogs p den baggrund , at vi mtte konkludere , at Olympic Airways ikke opfyldte de grundlggende betingelser , der blev opstillet p tidspunktet for aftalen med den grske regering i 1994 .
Vi blev derfor ndt til at genoptage proceduren i den sag .
<P>
I de senere par uger har vi ogs vret ndsaget til at fre en meget streng linje over for den italienske regering og Alitalia , som brd de grundlggende betingelser , der blev inkluderet i Kommissionens beslutning om statssttte i juli sidste r .
Det glder mig at kunne sige , at vi hurtigt fik effektiv respons fra det italienske kabinet , og at der inden for f dage blev givet yderligere bindende lfter , der lste problemerne .
<P>
Hvad angr de andre sprgsml , jeg har lyttet til , i de krav , der er blevet fremsat i lbet af debatten , og vedrrende statssttte under konkurrencebetingelser , m jeg sige , at hvis de rede medlemmer ligger inde med beviser i henhold til hvilke , der officielt kan fremsttes klager , hjlper det ikke sagsgerne , hvis de ikke opfordrer dem til at klage til Europa-Kommissionen .
Jeg kan sige s meget , at vi hurtigt reagerer p alle vsentlige klager .
Den nylige sag i forbindelse med Alitalia demonstrerer dette yderligere .
Hvis der derfor er medlemmer , der mener , at de har hrt om klager , vi ikke er blevet underrettet om , burde de gre opmrksom p dette , ikke over for os , men over for dem , der har givet udtryk for dem .
<P>
Vedrrende globalisering vender vi nu krfterne mod at sikre , at konsolideringen af markedet ikke frembringer utilsigtede virkninger og virker mod hensigten .
Ordfreren identificerer det stigende antal sammenslutninger som vrende en del af tendensen til globalisering .
Det er dog vrd at bide mrke i , at sammenslutninger praktisk talt er umulige p grund af de restriktive klausuler vedrrende ejerforhold i de fleste eksisterende bilaterale aftaler , og derfor ser vi i stedet en opblomstring af alliancer mellem luftfartsselskaber .
<P>
Mangfoldigheden og uligheden mellem regeringsformer lgger en tydelig dmper p markedets effektive funktion , og det er naturligvis en afgrende rsag til Kommissionens bestrbelser p at opn forhandlingsmandat vedrrende aftaler med tredjelande om markedsadgang , srligt USA .
Det er tydeligt , at hvis Fllesskabet ikke udnytter muligheden til at forhandle om en omfattende aftale om luftfartstjenester med USA , vil United States Airlines bevidst eller tilfldigt nyde uforholdsmssigt godt af vores indre marked , af vores liberalisering , samtidig med at vores luftfartsselskaber ikke har den samme effektive ret til adgang til og drift p det amerikanske marked .
Jeg hber derfor , at samtlige medlemsstater vil agte p virkeligheden og reagere beredvilligt over for udfordringen , s vi kan komme videre som et Fllesskab med at forhandle en retfrdig og afbalanceret aftale om en " ben himmel  p plads p tvrs og p begge sider af Atlanten .
Det ville vre uhyre alarmerende , hvis United States Airlines , som flge af de nuvrende samt fremtidige bilaterale aftalers akkumulede virkning , ville vre i stand til at operere efter behag p vores indre marked , mens der ikke var tale om nogen form for tilsvarende muligheder p det amerikanske marked .
<P>
Som Parlamentet vil vide , pbegyndte vi imidlertid i 1996 undersgelser af tre eksisterende transatlantiske alliancer mellem flyselskaber og en foreslet alliance .
Snarere end have forhalet tingene , som ordfreren syntes at antyde i sin betnkning , har Kommissionen vret yderst rvgen med hensyn til udviklingen p et marked , der , ved at blive globalt , kunne skabe nye begrnsninger for fordelene ved liberaliseringen .
Anerkendelse heraf har f.eks. fet Kommissionen til at tage initiativer til lufttrafikstyringssystemer , som nvnt af visse rede medlemmer , til ground handling , som nvnt af andre rede medlemmer , og til udfordringer i lufthavnene , som nvnt af igen andre deltagere i denne debat .
Vores forslag til gennemgangen af den nuvrende forordning om slots vil blive offentliggjort inden for de nste par mneder .
<P>
Hr . Seal pointerer med rette , at vores meddelelse ikke giver meget plads til den sociale side af liberaliseringen .
Dog har Kommissionen i andre sammenhnge vret srdeles opmrksom p den sociale virkning i forbindelse med liberalisering .
Parlamentet er klar over , og der er blevet henvist til dette , at vi foranstaltede en undersgelse af sagen , og efter vi modtog resultatet af den undersgelse i sidste uge , kan jeg absolut give udtryk for mit hb om , at den endelige rapport vil vre tilgngelig for Parlamentet og offentligheden i april .
<P>
Det str naturligvis allerede p nuvrende tidspunkt klart , at den civile luftfartstrafik har vret den eneste transportmde , hvor beskftigelsen steg mellem 1990 og 1995 , og selvom den samlede vkst var beskeden , ca . 4 % p.a. i lbet af den periode , er det vrd at bemrke , at vksten blev opnet til trods for en generel konomisk konjunkturnedgang og omfattende omstruktureringer inden for lufttransportsektoren , som i visse tilflde har forrsaget en midlertidig personalenedskring .
Luftfartsselskabernes get effektivitet og konkurrencedygtighed stimulerer naturligvis s igen eftersprgslen p beskftigelse , og det er gode nyheder for alle .
<P>
Som Parlamentet mtte forvente , er jeg fuldstndig enig med hr . Seal om , at liberaliseringen ikke br , og ikke m , gennemfres p bekostning af sikkerheden , og vi vil derfor fortsat vre aktive og rvgne i forbindelse med sikkerhedssprgsml , ikke kun i Kommissionen , men globalt .
Et praktisk bevis herp er , at vi i de seneste mneder er kommet med forslag til et direktiv med henblik p at ivrkstte en sikkerhedsvurdering af fly fra tredjelande , der opererer i Den Europiske Union , og vi har offentliggjort vores forslag om oprettelsen af et europisk udvalg for flyvesikkerhed .
Derudover gr Kommissionen uden for Fllesskabet ihrdige bestrbelser p at sikre og fastholde den effektive gennemfrelse af ICAO-standarder .
I mellemtiden tager vi ogs fat p miljmssige sprgsml inden for luftfart , som nogle af medlemmerne henviste til , igennem meddelelsen om emission og transport af carbondioxid , som bliver offentliggjort til forret , og derudover mere specifikt i vores undersgelse af konsekvensen af plgget af en afgift p petroleum i forbindelse med civil luftfart og miljet .
Parlamentet er muligvis klar over , at vi for frste gang samler milj- og transportrd under det britiske formandskab , et uformelt og et formelt , og vi imdeser meget positive resultater for transport og milj via disse initiativer .
<P>
Hvad angr beskyttelsen af forbrugere , har Kommissionen for nylig fremlagt et forslag vedrrende erstatning til afviste passagerer , selvom den nuvrende adfrdskodeks p edb-reservationssystemer samt ndringsforslagene , der er kommet i den forbindelse , allerede srger for , at operatren kan identificeres tydeligt og passagererne blive ordentligt informeret .
Vi har haft en del klager fra passagerer vedrrende dette sprgsml , og jeg hber , at de rede medlemmer , som ofte selv er p vingerne , og som brugere af den liberaliserede luftfart , vil vre omhyggelige med at sikre , at hvis de oplever problemer i denne forbindelse , viderebringer de disse problemer til det pgldende selskab og sender en kopi til mig .
Det ville glde mig at f sdanne oplysninger direkte fra kilden .
Jeg vil absolut reagere p det .
<P>
Disse handlinger , hvad angr forbrugerne , br forstrke kravene om information og gennemsigtighed , som hr . Seals betnkning s rigtigt tragter efter .
Listen over forskellige handlinger , som jeg har givet her til aften , er ikke udtmmende , men den viser tydeligt , at Kommissionen ikke ans dens arbejde for overstet , da vi fremlagde vores meddelelse i oktober 1996 , eller da det indre marked inden for civil luftfart formelt og juridisk blev afsluttet den 1. april sidste r .
Tvrtimod erkendte vi , at der var behov for yderligere en indsats , og vi har siden da aktivt strbt efter yderligere ndvendige fremskridt .
P den baggrund er hr . Seals betnkning til stor hjlp med hensyn til at understrege prioriteter og fremhve den sociale dimensions betydning .
Jeg hber derfor , at han bliver glad for at hre , at vi , for at give den sociale virkning fuld opmrksomhed og ogs for at tage nye fremskridt og det skiftende milj , som flyselskaber opererer i efter fuldstndig gennemfrelse af det indre marked inden for luftfart , med i betragtning , vil offentliggre den rapport , jeg henviste til tidligere , som dermed burde kunne debateres i Parlamentet inden for nr fremtid .
Jeg hber , at jeg helt trygt kan sige , at rapporten fuldt ud vil give svar p de aspekter i hr . Seals betnkning , som omhandler de emner , der ikke blev behandlet i vores tidligere meddelelse .
Jeg ser frem til at overveje det og s sandelig andre sprgsml i samrd med Parlamentet , men forhbentlig ikke lige s udfrligt fremtiden .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Kabinepersonalet i civil luftfart
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning af Grosch ( A4-0018 / 98 ) for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om kabinebestninger inden for civil luftfart : sikkerhedskrav og bevis for faglige kvalifikationer ( KOM ( 97 ) 0382 - C4-0460 / 97-97 / 0212 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=282 NAME="Grosch">
Hr. formand , kre hr. kommissr , rede kolleger , sikkerhedsudddannelsen af kabinepersonale i civil luftfart er nsten en fast bestanddel af det emne , som vi netop har talt om , eller en konsekvens deraf .
Kommissionen havde her kunnet overtage JAA ' s bestemmelser i fllesskabslovgivningen i ndret eller undret form - ganske enkelt i henhold til forordning 3922 / 91 .
Men den valgte en anden metode , nemlig direktivmetoden .
<P>
Det er selvflgelig klart , at vi som parlamentarikere i hj grad hilser denne afgrelse velkommen .
Det samme glder for det faktum , at vi som Parlament inddrages i lovgivningsprocessen .
Men det er efter min mening ikke den vigtigste grund , for Kommissionens forslag - og det er det vsentligste - stter kabinepersonalets arbejde i det rette lys , det vil sige , det handler om deres sikkerhedsopgaver .
Det er derfor meget vigtigt at gennemfre basisuddannelsen , den generelle videreuddannelse og ogs videreuddannelsen efter forskellige flytyper mere gennemskueligt .
Det er efter vores mening en vigtig bestanddel af dette arbejde .
Man risikerer nemlig , som det netop blev omtalt , at flyselskaberne , udsat for den hrde konkurrence , kunne betragte netop disse uddannelsesomkostninger som variable omkostninger og som flge heraf mske begynde at reducere omkostningerne p dette omrde , hvilket jeg mener ville vre en stor ulykke .
<P>
Derfor betragter vi ogs de programmer , der foresles i bilaget , som mindstekrav .
Bde grunduddannelsen og typeuddannelsen , som nvnes dr , er og bliver efter vores mening grunduddannelser , som man virkelig ikke m forringe .
Det betyder ogs , at kabinepersonalet som flge deraf nyder godt af en social sikring , som man har i ethvert lignende erhverv , og at det som flge deraf ikke lngere er muligt at blive ansat inden for dette erhverv eller at yde et stykke arbejde inden for dette erhverv uden uddannelse .
<P>
Hvis man sammenligner programmerne hos to flyselskaber , s kan man hurtigt fastsl , at dette direktiv virkelig er ndvendigt . Selvom de fleste flyselskaber tager uddannelse meget alvorligt , bliver videreuddannelsen , isr typevidereuddannelsen , p en eller anden mde ladt i stikken .
Kommissionens forslag respekterer ogs subsidiaritetsprincippet og tager dermed hensyn til nsket om , at medlemsstaterne ogs fremover selv skal kunne definere deres uddannelser . Men der skal vre en forpligtelse til at informere Kommissionen .
<P>
Kort sagt : Forslaget er et ideelt svar p teknisk-administrative sprgsml , p sociale udfordringer p det frie marked og p sikkerhedskrav , der er forbundet med kabinepersonalets erhverv .
I forbindelse med denne beskrivelse m vi heller ikke glemme , men det er efter min mening ikke s vsentligt , at man med en form for anerkendelse , her benvnes den bevis , ogs kan ge mobiliteten inden for dette erhverv .
ndringsforslagene fra Udvalget om Transport og Turisme skal derfor kun forstes som prciseringer .
De regulerer bl.a. overgangsbestemmelserne , de regulerer og konsoliderer medlemsstaternes informationspligt , og de regulerer den medicinske kontrol noget mere klart .
Kommissionen foreslr kun regelmssig kontrol , vi foreslr derimod en nje tidsramme .
<P>
Vi skal efter min mening ogs g ind for de ndringer , som vores kollega Simpson har fremsat efterflgende .
Selvom Kommissionens tekst , mine ndringer og de ndringer , som Udvalget har foreslet , opretholder forskellen mellem kabinepersonale med og uden sikkerhedsopgaver , tager vores kollega Simpsons ndringer sigte p at se bort fra denne forskel , sledes at alle medlemmer af kabinepersonalet alts skal opfylde de samme uddannelseskrav .
Det har efter min mening den fordel , og det er meget vigtigt , at der ikke vil vre medlemmer af kabinepersonalet med forskellige kvalifikationer , og at alle vil vre i stand til at varetage deres opgaver fuldt ud i en akut situation .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne minde om - og det havde man mske kunnet sige indledningsvis , for indtil nu har det hele lydt ret enstemmigt - at dette direktiv selvflgelig ikke hilses velkomment af JAA og heller ikke af flyselskaberne .
For mig at se skal det ikke give anledning til srlig stor bekymring .
Jeg er meget mere bekymret over Rdets skepsis - for nu at udtrykke det diplomatisk - over for dette emne .
Jeg hber , at alene de ulykker , der vil kunne undges , for ikke at tale om den tragiske virkelighed med de flyulykker , der rent faktisk forekommer , vil overbevise Rdet , s dette papir ikke ender et eller andet sted i en skuffe , men derimod bliver behandlet effektivt og ogs finder tilslutning .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , vil jeg gerne lige have noget p det rene . Vi diskuterer her til aften sikkerhedskrav i forbindelse med kabinebestninger og ikke flyveledere .
Det hber jeg da i det mindste .
Jeg ved , det er meget sent , men jeg mener , at det er det direktiv , vi diskutterer , ellers er jeg da get forkert .
Jeg tror , med al respekt for hr . Grosch , at vi har et problem med tolkningen .
<P>
Jeg vil gerne takke ham for hans bestrbelser p at f denne betnkning igennem Parlamentet og for at gre s omfattende en indsats samt lyknske Kommissionen med dens fremsynethed med hensyn til at bringe dette op , srligt i lyset af hvad vi netop har sagt om liberalisering , og de meget vigtige bemrkninger kommissren kom med vedrrende behovet for at sttte liberaliseringen med et meget strkt socialt grundlag .
Der er tydeligt bevis for , at dette faktisk sker , og dette er en foranstaltning , der krver de Europiske Socialdemokraters Gruppes fulde sttte .
<P>
Et punkt vi er ndt til at understrege , er behovet for gre Rdet og i hj grad samfundet opmrksom p , hvorfor denne foranstaltning er s vigtig .
Vi er ndt til at gre n ting helt klart , og det er , i modstning til almindelig overbevisning , at det ikke er sandsynligt , at man dr , hvis man er indblandet i et flystyrt .
Faktisk kan mange flyulykker overleves .
Ca . 75 % fly har uheld under indflyvningen , landingen eller starten .
Forskning angiver , at ca . 90 % af alle flyulykker kan overleves .
Det vurderes , at af de 1.500 der i gennemsnit dr hvert r , ville ca . 300 overleve , hvis evakueringsforanstaltningerne i fly blev forbedret .
Hvis vi havde bedre , hurtigere og mere effektiv evakuering , er jeg sikker p , at vi kunne redde liv , hele 300 om ret .
<P>
Hvordan gr vi s det ?
Der en rkke mder , vi kan forbedre evakueringsforanstaltningerne p .
For det frste gennem kabinebestningens optrden og crowd control-teknikker under evakueringer og for det andet gennem passagerernes kendskab til sikkerhedsprocedurer og deres indstilling til at blive gjort bekendt med dem .
Vi ved alle af erfaring , at der ikke er nogen , der tager notits af kabinebestningen , nr de demonstrerer sikkerhedsforanstaltningerne for os , og dog tyder alle beviser p , at den information de kommer med kunne udgre forskellen mellem liv og dd .
Der er en rkke rsager til , at evakuering er et centralt sprgsml , og uddannelse er s afgjort et middel , hvormed vi kan motivere og stte kabinebestningen i stand til at give passagererne effektiv information fr , under og efter en ulykke .
Derfor mener vi , at denne foranstaltning er s vigtig .
<P>
Teknisk set kan man overleve langt de fleste flystyrt , og effektiv evakuering er utroligt vigtigt .
Nuvrende bestemmelser angiver f.eks. , at et fly skal vre evakueret inden for 90 sekunder med kun halvdelen af udgangene bne .
Bde CAA og FAA foretog i 1994 undersgelser , der tydeligt angav , at forskellen mellem at komme ud af flyet eller ej afhang af en selvsikker , veluddannet og yderst effektiv kabinebestning . Det br vi i aften huske p .
Det understtter det arbejde , som hr .
Grosch har udfrt samt Kommissionens forslag .
Resultaterne viser med al tydelighed , at en veluddannet kabinebestning udgr forskellen .
Derfor er vi meget glade for at kunne sttte dette forslag til et direktiv om uddannelse af kabinebestninger .
<P>
Der er en del ting , der bekymrer os , som vi har sat ord p via vores ndringsforslag .
Vi mener , at man i tilflde af en ulykke ikke kan skelne mellem medlemmer af kabinebestningen , der mtte have en sikkerhedsuddannelse og andre , der ikke har .
Al personale skal vre i besiddelse af de ndvendige frdigheder til at sikre , at flyet f.eks. evakueres s hurtigt og effektivt som muligt .
Derfor har vi fremlagt ndringsforslag 9 , 10 , 11 , 12 , 14 , 15 , 16 og 17 for at sikre , at denne foranstaltning kommer til at glde for hele kabinebestningen .
Sprger man kabinebestningen , nsker de ikke at skabe en situation , hvor nogle luftfartsselskaber kunne skelne mellem medlemmer af kabinebestninger og dermed skabe et todelt system .
<P>
I ndringsforslag 13 foreslr vi , at kabinebestningsmedlemmer gennemgr en rlig lgeundersgelse .
Igen mener vi , at det yderst fornuftigt , da ens liv ikke blot er i pilotens hnder , men ogs i kabinebestningens .
En rlig lgeundersgelse er den bedste vej fremad .
Det er ikke tilstrkkeligt at lade det vre ved ordlyden  regelmssigt  .
<P>
Endelig omhandler ndringsforslag 18 rlig uddannelse af kabinebestningsmedlemmer , herunder i emner som brandslukning og brug af redningsbde .
Igen er det ekstraordinrt , at et grundlggende krav som brug af brandslukningsudstyr eller redningsbde ikke kontrolleres rligt .
Derfor fremlgger vi dette ndringsforslag for at sikre , at der finder uddannelse sted rligt .
<P>
Afslutningsvis , efterhnden som trafikeftersprgselen stiger , antallet af fly ges og mngden af risici stiger , er det af afgrende betydning , at sikkerhedsstandarderne inden for Fllesskabet harmoniseres .
Vi mener , at dette direktiv vil sikre dette og kunne udgre forskellen mellem liv og dd .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig f lov til at starte med at rette en tak , ikke mindst fra PPE-gruppen , til ordfreren , Grosch , for et vel udfrt arbejde .
Dette er en betnkning , der fortjener at blive kaldt vigtig .
At stille krav til sikkerhed er en af de absolut vigtigste opgaver for alle os , der beskftiger os med transportsprgsml p europisk niveau .
Deregulering og liberalisering af luftfarten stiller srlig store krav for at sikkerheden ikke skal forringes .
<P>
Vi ved i dag , at de sikkerhedsmssige regler varierer meget kraftigt fra et EU-land til et andet .
JAA , som er den flles europiske luftfartsmyndighed , har vret opmrksom p dette , og har godkendt flles krav til bde grunduddannelse og videreuddannelse .
Alt dette er af allerstrste betydning og bliver stadig vigtigere jo flere aktrer , der i fremtiden vil operere p et stadig mere liberaliseret flyrejsemarked .
Jeg er helt overbevist om , at der virkelig vil blive flere , der vil agere p dette marked .
At i den sammenhng medvirke til , at sikkerhedskravene strammes og ikke slkkes , er en af vores virkelig store og vigtige opgaver .
Det er en betingelse for , at liberaliseringen skal f et reelt og bestende gennembrud .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng ikke gre nogen strre sag ud af sprgsmlet om en licens p europisk niveau .
Men det er vrd at opfordre til at kabinepersonale , som er en personalegruppe , som i meget stor udstrkning arbejder grnseoverskridende , ogs har gode muligheder for at skifte job til et andet flyselskab i EU .
Det kan muligvis ske p forskellige mder , f.eks. ved en licens af denne type eller p en anden mde , men at opfordre til dette , synes jeg fles overordentlig vigtigt .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , gennemfrelsen af det indre marked for den civile luftfart ger ndvendigheden af internationale aftaler om sikkerhedsnormer for landene i Den Europiske Union .
Den stigende konkurrence ger desvrre kun fristelsen til at spare p sikkerheden .
Forslaget om sikkerhedskravene for kabinepersonalet er forberedt og vedtaget af " Joint Aviation Authorities  , hvor 18 europiske lande er tilsluttet .
<P>
Kommissionen har ment , at JAA ' s forslag skal suppleres med et uddannelsesbevis for kabinepersonalet .
Anerkendelse af uddannelsen i en medlemsstat af luftfartsmyndighederne i de andre medlemsstater i Unionen vil forbedre cockpitpersonalets mobilitet .
Disse indrmmelser over for fagbevgelsen overser , at alle luftfartsselskaber har forskellige sikkerhedsprocedurer , der i alle selskaber kan vre forskellige for de enkelte flytyper .
Derfor vil sdan et bevis efter min mening ikke ge personalets mobilitet , men medlemsstaterne fr plagt en ekstra administrationsforpligtelse .
<P>
Tilfjelsen af beviset har i vrigt medfrt , at forslaget er blevet kontroversielt i Rdet .
Det ser ikke ud til , at det vil behandlet inden for en overskuelig periode .
Det havde derfor vret bedre , om Kommissionen havde holdt sig til JAA ' s forslag .
<P>
En lignende indvending glder for PSE-gruppens ndringsforslag .
Heri fastsls det , at alle bestningsmedlemmer har sikkerhedsopgaver og derfor skal flge en uddannelse .
Jeg mener , at det er muligt at opretholde et godt sikkerhedsniveau , uden at alle bestningsmedlemmer skal betragtes som sikkerhedspersonale .
Jeg vil derfor ikke sttte PSE ' s ndringsforslag . Jeg sttter hr .
Groschs ndringsforslag , der gr forslaget mere klart , der hvor Kommissionens tekst er vag .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , for det frste ved vi alle , at nationale bestemmelser vedrrende sikkerhedsuddannelse af kabinebestninger i hj grad varierer p tvrs af Den Europiske Union .
Med liberaliseringen af hele lufttransportsektoren er det af afgrende betydning , at vi har flles standarder vedrrende uddannelse og godkendelse af kabinebestninger i hele Unionen .
Som De hrte tidligere , er situationen i Irland , at personalet i bagagehndteringen hos Ryanair strejker , alene fordi de nsker at vre reprsenteret af en fagforening .
De er lavtlnnede , har drlige arbejdsbetingelser og deres berettigede krav er , at de er fagligt reprsenteret med hensyn til ln , sundhed og sikkerhedsforhold .
<P>
Det er ndvendigt at stille stort sprgsmlstegn ved lavprisflyselskabernes driftsmder , f.eks. Ryanair , Translift m.fl. , og s sandelig ved den uddannelse de tilbyder .
Jeg er ogs meget foruroliget over rapporterne om , hvor lnge disses kabinebestninger arbejder , og den deraf flgende trthed de oplever som flge af , at de ikke m holde pause mellem skift og i de 25 minutter , de har mellem hen- og tilbageflyvning , hvor de skal gre rent .
Den skrappe konkurrence i luften synes at fre til en snkning af sikkerhedsstandarderne , og vi har for nylig vret vidne til mange ulykker , som jeg ved vil blive undersgt , men lad os se , hvad der dukker op .
<P>
De seneste rapporter fra pressen om at flyselskaber reducerer udgifterne til brndstof ved at genanvende ikke-filtreret luft i kabinerne er lige s alarmerende for alle os der rejser ofte og , i endnu hjere grad , for kabinepersonalet og piloterne .
Kabinepersonalet er de eneste sikkerhedskyndige med dobbelt ansvar .
Samtidig med at sikkerheden er deres primre ansvar , er de hovedsageligt beskftiget med andre opgaver .
Det er ndvendigt , at genopfriskningskurser i sikkerhed finder sted rligt .
<P>
Afslutningsvis nsker jeg at stille flgende sprgsml : er det fordi , at langt strstedelen af kabinebestningsmedlemmernene er kvinder , at man ikke indfrte godkendelse for lang tid siden ?
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , dette forslag er tydeligvis forbundet med foranstaltningerne til sttte for liberaliseringsprocessen inden for lufttransportsektoren med det ml at sikre hje sikkerhedsstandarder .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans fortrinlige arbejde og Kommissionen med dens fremragende forslag .
<P>
Min bekymring i forbindelse med det foreslede direktiv er : vil det rent faktisk ge sikkerheden inden for lufttransport ?
Vores ml burde bestemt vre at opstille de bedste sikkerhedsprocedurer i Europa .
Som det er nu , sger de Flles Luftfartsmyndigheder at opn sikkerhed for kabinebestningen ved at placere ansvaret for sikkerheden i et flyselskab hos operatren .
P nuvrende tidspunkt skal operatren dels sikre den samlede sikkerhed i hele selskabet , dels at kabinebestningen er uddannet til det pgldende selskabs system .
Direktivet udvander dette ansvar og kunne derfor underminere sikkerheden for kabinebestningen .
<P>
Her til aften henviste kommissren til et antal forslag , herunder det at oprette et europisk udvalg for flyvesikkerhed samt bestrbelser p at forbedre gennemfrelsen af ICAO-standarder i hele Den Europiske Union .
Jeg vil gerne her til aften opfordre kommissren til hurtigt at opn aftale med Rdet om oprettelse af dette europiske udvalg for flyvesikkerhed for at sikre , at der opns sikkerhed i bde Europa og verden som helhed .
<P>
Tallene viser - og blev diskuteret p en konference i Maastricht i dag - at 70 % af alle ulykker i lbet af de sidste ti r har involveret flyselskaber , der kun udgr 16 % af den samlede flytrafik .
Flyselskaberne fra udviklingslandene synes at vre i strst fare .
Uden denne europiske handling , som er s hastigt pkrvet , forudsiger eksperter , at der meget vel kunne ske en flyulykke om ugen .
<P>
Derfor , hr. kommissr , og det britiske formandskab for Transportrdet , m I gre noget nu .
Vi er ndt til at oprette denne europiske organisation for lufttransportsikkerhed med ordentlig sikkerhedskontrol i samtlige europiske lufthavne for at garantere sikkerheden for de europiske passagerer , der bruger de pgldende flyselskaber og de europiske borgere , der bor i nrheden af de lufthavne i Fllesskabet , der modtager dem .
<P>
Det er mig en glde at sttte denne betnkning .
Men jeg hber , at kommissren kan overbevise mig om , at der hurtigt vil ske noget via Ministerrdet og med kommissrens mellemkomst .
<SPEAKER ID=288 NAME="Kinnock, Neil">
For det frste vil jeg gerne takke hr . Grosch og Udvalget om Transport og Turisme for det arbejde , de har lagt i overvejelsen af dette forslag og for den generelle sttte , de har udvist .
<P>
Inden for et voksende og skiftende milj som civil luftfart er det tydeligvis af afgrende betydning at opretholde hjest mulige sikkerhedsstandarder .
Det er ligeledes tydeligt , at de ansvarlige for opfyldelsen af sdanne sikkerhedsstandarder skal vre veluddannet og yderst motiveret .
Formlet med dette forslag for Parlamentet er at opn sdanne resultater .
Jeg ved , at de rede medlemmer deler den mlstning , da de har demonstreret det p ny i lbet af denne debat .
<P>
Som introduktion vil jeg gerne have lov at understrege to yderligere ting .
For det frste foreskriver dette forslag til direktiv minimums- og ikke maksimumsstandarder .
Vores konstante nske er , at medlemsstaterne vil forsge at overg disse minimumsstandarder , selvom de ligger p et tilfredsstillende niveau for de generelle forml med at opretholde sikkerheden for fly og passagerer .
<P>
For det andet , blot som beroligelse , men bestemt ikke med en attitude af laden st til , ser denne del af verden 30 % af lufttrafikken i verden , men oplever kun 10 % af flyulykkerne .
Samtlige ansvarlige arbejder p at forsge at sikre , at der sker endnu frre ulykker end det .
Vi strber naturligvis efter ingen ulykker .
Men det er vigtigt at stte sagen i perspektiv , s det indtryk ikke spredes , at standarden forringes , det vre sig utilsigtet eller bevidst .
<P>
Jeg vil f.eks. gerne sige til fru McIntosh , at dette forslag til direktiv ikke p nogen som helst mde , hverken utilsigtet eller bevidst , kan fre til en udvanding af standarderne inden for lufttransportsikkerheden .
Jeg skal senere g i dybden med det punkt .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige til fru Malone , selvom hun desvrre har forladt mdesalen , formodentlig p grund af en hastesag , at hvis hun ligger inde med beviser p en stigning i antallet af ulykker , som hun siger , hun gr , vil jeg gerne se dem hurtigst muligt .
For det andet , hvis der findes beviser p , at fly der opererer i luftrummet over Den Europiske Union har genanvendt ikke-filtreret luft i kabinen , vil jeg ogs gerne have bevis p det , da vi s afgjort vil reagere p det .
<P>
Som svar p ndringsforslagene fremlagt af hr . Grosch , gr ndringsforslag 4 og 5 teksten mere klar .
Kommissionen accepterer dem derfor .
Jeg er ogs glad for at kunne sige , at Kommissionen deler ordfrerens nske om at opretholde erfarne kabinebestningers etablerede rettigheder .
Vi accepterer derfor ndringsforslag 8 .
<P>
Jeg kan forst motivationen bag ndringsforslag 1 , men det forekommer mig noget overfldigt , da indholdet af uddannelsesprogrammerne er fastlagt i bilagene til direktivet og finder universel anvendelse .
At centralisere samtlige programmer p EU-plan forekommer mig undvendigt .
<P>
Problemet med overfldigt bureaukrati glder ogs for ndringsforslag 6 .
Hvad angr ndringsforslag 7 kan jeg ikke se , hvilken yderligere vrdi , det giver .
Kabinebestninger modtager i praksis automatisk omskoling , nr de skifter fra en flytype til en anden , og forpligtelserne til og bestemmelserne for lbende uddannelse er fastlagt i artikel 5 samt i bilagene til dette direktiv .
<P>
Mens jeg fuldt ud ligeledes vrdstter fornuftsgrundlaget bag ndringsforslag 2 , ville det i praksis udvide bestemmelserne i direktivet til ogs at omfatte personale som kosmetologer , sekretrer og sygeledsagere , der er ombord p flyet alene af forretningsmssige rsager og hverken har uddannelsen , eller generelt , frdighederne til at yde brugbar assistance i tilflde af en ndsituation i luften .
I realiteten er de er p mange mder selv passagerer .
<P>
Jeg tror ikke , at det var ordfrerens mening , at det skulle vre tilfldet - at personer skulle tildeles ansvar , som de ikke er fagligt uddannet til at ptage sig .
Det punkt glder ligeledes den rkke ndringsforslag , som hr . Simpson har fremsat : ndringsforslag 9-12 og 14-17 , som har det samme ml .
Jeg opfatter det som vrende prisvrdigt , men jeg kan ikke se , hvordan det skulle kunne lade sig gre .
Jeg kan derfor ikke acceptere nogle af de ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan ikke sttte ndringsforslag 3 , ej heller det nye ndringsforslag 13 , som angiver regelmssigheden for lgeundersgelser .
Nr der lovgives , er man ndt til at have omkostningerne in mente samt anerkende , hvem der betaler regningen .
Hvis resultatet for gennemfrelsen af bestemmelsen om lgeundersgelser viste sig at vre meget dyr , ville der vre modstand , og det ville underminere selve grundlaget for forslaget .
Det vil derfor vre klogest at overlade beslutninger om den njagtige regelmssighed for undersgelser til de nationale myndigheder , der efter min bedste overbevisning ikke vil lade for lange perioder opst mellem lgeundersgelserne af et givent bestningsmedlem .
<P>
Nu resterer kun ndringsforslag 18 , som jeg desvrre heller ikke kan acceptere .
Dette ndringsforslag sger at ge omskolingshyppigheden og det til langt over de krav fra JAR OPS , som vores forslag stammer fra .
Jeg ville sige til fru McIntosh , nr hun overvejer , at der er mulighed for at reducere kravene til under JAA ' s niveau , at hun skulle se p side 2 i forslaget .
De flles standarder for sikkerhedsuddannelse , som fastlagt i JAR OPS sammenlignes favorabelt med internationale anbefalede standarder og branchens overordnede uddannelsespraksis .
De er tilstrkkelige til at sikre et hjt sikkerhedsniveau .
Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med det .
At foretage yderligere ndringer vil tilfje en undig byrde for operatrer uden at medfre strre sikkerhedsgarantier .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang gerne takke Parlamentet for dets arbejde .
Vedtagelsen af Kommissionens forslag , med de ndringsforslag jeg har angivet , vil , er jeg sikker p , bidrage direkte til opretholdelsen af motivationen blandt personalet og fastholde et hjt niveau af sikkerhedsstandarder inden for civil luftfart .
Jeg ved , at de rede medlemmer , sammen med Kommissionen , massivt sttter begge mlstninger .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , hvis jeg m forsge at vre kommissren behjlpelig , accepterer jeg hans punkt om andre hjlpeansatte i kabinen , kosmetologer mv . Men hans eget forslag , hans egen artikel 2 ( b ) i direktivet , med dens definition af kabinebestning omhandler allerede dette punkt .
Den specificerer faktisk , at det ikke glder medlemmer af bestningen , der alene er plagt opgaver , der ikke er forbundet med sikkerhed .
Svaret findes derfor i Deres egen tekst , hr. kommissr , jeg hber vi kan gennemg det i den sammenhng .
<P>
For det andet , vedrrende rlige lgeundersgelser kan jeg forst , at det krves , at al personale i Den Europiske Union gennemgr en rlig lgeundersgelse .
Hvis det er godt nok til os og vores institutioner , m det da ogs vre godt nok til kabinebestninger .
<SPEAKER ID=290 NAME="Kinnock">
Hr. formand , hvis alle flyselskaber var lige s villige som de europiske institutioner til at dkke omkostningerne i forbindelse med sikringen af , at deres ansatte gennemgik en rlig lgeundersgelse p lige fod med mange andre ansatte i den offentlige og private sektor , kunne jeg dele det rede medlems tillid .
Men det er ikke tilfldet .
Som jeg har sagt , hvis der var modstand baseret p en id om , at det var en undvendig omkostning , ville konsekvensen vre , at vi ville f endnu mindre tilstrkkelige standarder end dem , der er foreskrevet i dette forslag .
<P>
Jeg forstr , hvad det rede medlem sagde om andet personale , som der henvises til i dette forslag .
Det tror jeg , er et udmrket diskussionsemne .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Transport af farligt gods ad vej - Anerkendelse af registreringslandets kendingsbogstaverfor motorkretjer - Transportabelt trykbrende udstyr
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger for Udvalget om Transport og Turisme :
<P>
A4-0014 / 98 af Le Rachinel om forslag til direktiv om motordrevne kretjer og phngskretjer dertil vedrrende transport af farligt gods ad vej og om ndring af direktiv 70 / 0156 / EF om godkendelse af motordrevne kretjer og phngskretjer dertil ( KOM ( 96 ) 0555 - C4-0665 / 96-96 / 0267 ( COD ) ) ; -A4-0024 / 98 af Le Rachinel om forslag til Rdets forordning om gensidig anerkendelse af registreringslandets kendingsbogstaver for motorkretjer og phngskretjer dertil , ved krsel inden for Fllesskabet ( KOM ( 97 ) 0366 - C4-0419 / 97-97 / 0199 ( SYN ) ) ; -A4-0039 / 98 af Camisn Asensio om forslag til Rdets direktiv om transportabelt , trykbrende udstyr ( KOM ( 96 ) 0674 - C4-0068 / 97-97 / 2011 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=293 NAME="Le Rachinel">
- ( FR ) Hr. formand , kre kolleger , jeg vil nu tale om min frste betnkning .
Det direktivforslag og den betnkning , som jeg har fet forelagt , har til forml at fastlgge de tekniske krav , der skal glde for motordrevne kretjer og phngskretjer til vejtransport .
<P>
Med hensyn til konstruktionen af kretjer , der transporterer farligt gods p vejene , er visse krav allerede blevet fastlagt i direktivet fra 1994 .
Der gives dog ingen garanti for , at alle medlemsstaterne anerkender og accepterer konstruktionsspecifikationerne for disse typer kretjer .
<P>
I dette nye direktiv tages der hjde for nogle srlige bestemmelser med hensyn til kretjernes konstruktion .
Der tages ligeledes hjde for nogle tekniske specifikationer for det elektriske udstyr , bremsesystemet , brandrisikoen og hastighedsbegrnsningerne .
Denne harmonisering har den fordel , at den forhindrer en medlemsstat i at forbyde salget , registreringen eller brugen af motordrevne kretjer , der allerede har fet tilladelse til at kre i andre medlemsstater .
<P>
Udvalget om Transport og Turisme har kun indgivet et enkelt ndringsforslag til dette forslag .
Det har at gre med faststtelsen af ikrafttrdelsesdatoen for de ndvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv .
Denne dato er blevet fastsat til 12 mneder efter offentliggrelsen af direktivet .
<P>
Der er ikke indgivet nogen andre ndringsforslag , og jeg mener , at denne betnkning faktisk ikke giver anledning til nogen srlige problemer , og at den er genstand for en bred enighed , hr. formand .
<SPEAKER ID=294 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , det er klart , at det foreliggende forslag til direktiv primrt har til forml at afhjlpe de to mest ijnefaldende mangler ved lovgivningen vedrrende fremstilling , transport , markedsfring , anvendelse og vedligeholdelse af alt transportabelt , trykbrende udstyr , som opfylder kravene i ADR- og RED-konventionerne .
<P>
Som De ved , mine damer og herrer , har disse aftaler til hensigt dels at styrke sikkerheden i forbindelse med transport af sdant udstyr og dels at sikre udstyret fri bevgelighed i Fllesskabet .
Indtil videre er der behov for at regulere overgangen fra eksisterende til nyt transportabelt , trykbrende udstyr , der br ledsages af regelmssige inspektioner og modulopdelte overensstemmelsesvurderinger . Det er imidlertid en forudstning for denne procedure , at inspektionsorganerne opfylder en rkke kvalitetskriterier , som f.eks. kan baseres p CEN-standarden serie EN 45000 , der stort set kun omhandler transportforhold og p nogle punkter ikke er srlig konkret , hvorfor den formodentlig ikke vil vre tilstrkkelig som grundlag for definitionen af kvalitetskriterierne .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , de seneste erfaringer synes at vise , at den gensidige anerkendelse af inspektioner , som er vsentlig for gennemfrelsen af det indre marked , nppe vil kunne opns fuldt ud ved hjlp af bilag A og B til ADR-direktivet . ADR-direktivet sikrer ganske vist gnidningsls transport , men det omhandler ikke anvendelsen af farligt udstyr i modtagerlandene , hvilket i vrigt ogs fremgr af , at der ikke blev lanceret et identifikationsmrke i forbindelse med dette direktiv .
Det er jo denne mangel , der er rsag til behovet for det foreslede direktiv .
<P>
Et af de positive aspekter ved forslaget er , at produkterne vil f mulighed for at opn strre markedsandele og dermed vil kunne nyde godt af stordriftsfordele og lavere udgifter til godkendelser og lavere administrationsomkostninger .
Det berrte udstyr skal vre let genkendeligt og br derfor udstyres med et mrke , som er forskelligt fra de mrker , der allerede er indfrt for henholdsvis trykbrende udstyr og gasflasker med mrke .
<P>
Det store dilemma i forslaget ligger imidlertid i modstningen mellem erfaring og frihed .
Jeg henviser naturligvis til inspektionsorganerne .
Det er velkendt , at den europiske industri i mange r har vret i stand til at gennemfre korrekte inspektioner af det omhandlede udstyr , ogs ADR klasse 2 , gennem organer af type B og type C fra brugersektoren .
Dette har vret muligt , fordi de pgldende organer har kunnet indsamle viden fra deres daglige kontakt med problemet .
Derfor har de gjort en stor indsat i de forlbne r .
<P>
Derimod kan det tnkes , at organer af type A , fordi de normalt er centraliserede , kun har erfaring med produkter , der markedsfres for frste gang , hvorfor erfaringen og kompetencen mske vil vre meget generel .
<P>
Jeg slutter med at sige , at som flge af ovennvnte godkendte Udvalget om Transport og Turisme denne betnkning og det tilsvarende beslutningsforslag enstemmigt .
<SPEAKER ID=295 NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , filosofien i denne anden betnkning bestr i at anerkende to nummerplader for kretjer og deres phngskretjer .

<P>
Der eksisterer et sandt juridisk tomrum med hensyn til Den Europiske Unions medlemsstaters anerkendelse af nummerplader .
Dette forordningsforslag fra Kommissionen har til hensigt at udfylde dette tomrum .
<P>
I jeblikket er situationen som flger .
Flere medlemsstater har tiltrdt Wien-konventionen af 1968 , der foreskriver anvendelsen af et ovalt kendingsmrke med sorte bogstaver p hvid baggrund for at angive det land , hvor bilen er indregistreret .
Dette kendingsmrke kan ikke indeholde mere end tre bogstaver p hvid baggrund og er ikke en del af nummerpladen .
<P>
I vrigt har man i samarbejde med nationale specialister udviklet et kendingsmrke for Fllesskabet , hvilket skete som flge af en beslutning fra Europa-Parlamentet i 1988 , der tog sigte p , at det europiske flag skulle optrde p nummerpladerne .
Flaget bestr af tolv stjerner , der omgiver det pgldende lands kendingsbogstaver . Flere lande har placeret dette emblem yderst til venstre p nummerpladen .
Til gengld er der visse af de lande , som har ratificeret Wien-konventionen , der ikke anerkender dette kendingsmrke for Fllesskabet , og som via deres politi noterer frerne af udenlandske kretjer , der er kun er udstyret med Fllesskabets kendingsmrke .
Takket vre anerkendelsen af to forskellige typer af kendingsmrker vil ingen kretjer sledes blive noteret i fremtiden .
<P>
Jeg er helt enig i dette forslag om anerkendelse af europiske nummerplader , men jeg vil gerne formelt give udtryk for et forbehold .
Det er nemlig absolut ndvendigt , og det p grund af den nationale bevidsthed , at indregistreringslandet optrder p nummerpladen . Borgerne har brug for faste holdepunkter , de har brug for at identificere sig med et land , med en nation .
Alle hrer til et land , til en kultur og til nogle traditioner , hvilket gr forud for det at vre europer . Det er derfor ndvendigt , at tilhrsforholdet til et land , nemlig nationaliteten , str opfrt p nummerpladen , hvilket ogs vil blive tilfldet .
<P>
Hr. formand , der er blevet indgivet otte ndringsforslag til denne betnkning .
Tre af dem kommer fra Udvalget om Transport og Turisme , og de medfrer ikke nogen problemer for mig .
Det drejer sig nemlig om at gre de originale tekster enklere og mere gennemskuelige ved at tilfje nogle nyttige forklaringer .
<P>
Derimod forholder det sig anderledes med ndringsforslagene fra min udmrkede kollega Brian Simpson , for de vil efter min mening tvrtimod vanskeliggre og besvre forordningsforslaget og min betnkning undigt . I denne betnkning er der nemlig ikke tale om , at alle de srlige kendingsmrker officielt skal anerkendes , men kun den europiske nummerplade .
Alle kretjer , der krer i et andet land , skal enten vre udstyret med oprindelseslandets nummerplade eller med den europiske nummerplade .
Der er naturligvis ikke noget til hinder for , at man anbringer andre lokale eller regionale kendingsmrker p sit kretj .
De vil dog ikke have nogen juridisk gyldighed .
<P>
Med hensyn til ndringsforslaget fra mine kolleger Cornelissen og Pronk vil jeg heller ikke kunne acceptere dette , da jeg mener , at det er for vidtrkkende i forhold til rammerne for denne betnkning og de juridiske rammer for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr.formand , jeg sttter Rachinel-betnkningen , og jeg m sige , at en af de ting , der har kendetegnet Kommissionen , har vret dens altoverskyggende bekymring for sikkerheden , specielt p vores veje .
Dette direktiv er udtnkt med henblik p at forstrke den eksisterende lovgivning inden for motorkretjer ved at sikre , at konstruktionskendetegnene ved kretjer , der transporterer farligt gods harmoniseres i hele Fllesskabet .
<P>
Det vil efter min mening blive hilst velkommen af branchen , at der vil glde et st regler i hele EU vedrrende designet og konstruktionen af kretjer , der transporterer farligt gods .
Det er et ndvendigt skridt med henblik p at udvikle og styrke sikkerheden p vores veje .
Vi har brug for tekniske bestemmelser til at sikre , at farligt gods er sikret under transporten .
Det er muligvis ensbetydende med vedtagelsen af standarder for elektrisk udstyr , bremsesystemer , sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med brandrisiko osv. for blot at nvne et par stykker .
<P>
Hvad som helst vil bidrage til at skabe , hvad jeg anser for at vre et mere sikkert milj p vores veje .
Der er sket uheld , og der vil naturligvis stadig ske uheld .
Lad os ikke tillade , at farligt gods , som kunne forurene og vre skadeligt for sundheden , bliver transporteret i kretjer , der ikke lever op til , hvad Kommissionen , og vi , anser for at vre de hjest mulige standarder .
Lad os minimere risikoen for frygtelige ulykker p vejene , hvor farlige materialer er involveret .
Lad os gre dette gldende i hele EU .
<P>
Afslutningsvis , blot en sidste appel vedrrende kendningsbogstaver .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage de symboler , der kunne rette lyset mod mindre nationer som Wales , med i betragtning .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da vi jo alle er eksperter her i denne sal , vil jeg , eftersom det er meget sent , kun komme med to principielle bemrkninger til betnkningen af Le Rachinel om godkendelse af motordrevne kretjer og betnkningen af min kollega Camisn Asensio om transportabelt trykbrende udstyr .
<P>
For det frste : Det er tilsyneladende et afsindigt mjsommeligt forehavende , nr man virkelig skal gennemfre det indre marked .
Det er teknisk , og det bliver mere og mere teknisk , men vi kommer ikke uden om arbejdet .
Mske lykkes det os alligevel en dag at afslutte behandlingen af sdanne betnkninger , der ikke ubetinget er af stor politisk betydning , i Udvalget , hvis Kommissionen forelgger velforberedte beretninger for os , s vi ikke lngere behver at diskutere slots p dette tidspunkt .
<P>
For det andet : Det er alligevel altid vigtigt for vores kolleger i Udvalget at gennemg disse betnkninger grundigt .
Vores kollega Le Rachinel var s at sige i den lykkelige situation , at han efter at have undersgt sagen grundigt kunne sige : Jeg har kun brug for t ndringsforslag .
Og alle tilsluttede sig ham .
Vores kollega Camisn havde strre problemer .
Han mtte udarbejde 28 ndringsforslag , fordi han ndrede holdning p et vigtigt punkt om inspektion efter at have talt med de berrte parter i industrien .
Jeg er meget taknemmelig for , at han har fet s fint et resultat ud af dette komplicerede punkt .
Men det er vigtigt at holde sig for je , at begge betnkninger ikke kun er betnkninger for det indre marked , for mere industri , for mere handel .
Begge betnkninger er snarere , som den forudgende taler ogs sagde , meget vigtige for folks sikkerhed p gaden og dermed ogs for beskyttelsen af det naturlige milj . For ulykker kan ikke kun drbe og sre folk , netop ulykker med farligt gods kan ogs forrsage uoverskuelige skader for naturen , for vandet og for jorden .
<P>
Derfor min inderlige tak for disse gode betnkninger .
Vi bestrber os ogs p at diskutere betnkningerne omhyggeligt .
Mange tak til de to ordfrere . Nu venter vi p Kommissionens udtalelse .
Jeg hber , at Kommissionen ikke igen forkaster 20 af de 28 ndringsforslag fra hr . Camisn .
Men det fr vi at se .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , fortjenesten ved forordningen om kendingsbogstaver p kretjer er , at den gr en ende p den praksis , hvor bilisterne fr bder , fordi den ene medlemsstat ikke anerkender den anden medlemsstats nationale kendetegn .
Anerkendelsen af nummerplader med integreret angivelse af landet og EU-flaget fr naturligvis strre betydning efterhnden som flere medlemsstater indfrer , hvad jeg vil kalde , den flles nummerplade .
<P>
Den nederlandske regering har f.eks. til hensigt omkring r 2000 at stte EU-flaget og bogstaverne NL p nummerpladen .
Det er naturligvis muligt , at det flag i Nederlandene ved et udbrud af euroskepsis bliver fatalt .
Europa-Parlamentets og dermed Unionens popularitet bliver bestemt ikke fremmet ved episoder som dem , der fandt sted i gr og i dag ved afstemningerne , hvor medlemmer af Parlamentet erklrer , at de ikke bliver betalt for at stemme .
Jeg sprger s mig selv , hvorfor de s bliver betalt .
<P>
Det irriterer mig i vrigt , at vores EU-flag ogs m sidde p kretjer , der faktisk ikke burde kre rundt p de europiske veje .
Biler uden katalysator f.eks. Og jeg s derfor gerne , at medlemsstaterne med subsidiaritetsprincippet i mente fr ret til at fratage de mest forurenende biler og motorcykler retten til at fre EU-flaget . De kan udskifte dette med et flag , der betyder noget i retning af : Pas p , miljpirat !
Desvrre ser det ikke ud til , at Parlamentets tjenester forstr mit grafiske ndringsforslag , og derfor har jeg ikke kunnet fremstte det .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil her til aften begrnse mig til hr . Le Rachinels betnkning om kendingsbogstaver for motorkretjer , og jeg lyknsker ham naturligvis med hans bestrbelser i udarbejdelsen af betnkningen .
Der er tydeligvis et behov i Europa for at f afklaret denne situation , der er utroligt kompliceret for den almindelige bilist , der rejser rundt p kontinentet og s sandelig ogs i Det Forenede Kongerige og Irland .
De kendingsbogstaver , hr. van Dijk henviser til , som hollnderne mske vedtager i r 2000 , er p nuvrende tidspunkt obligatoriske i Irland og Portugal , valgfrie i Frankrig og Tyskland , hvor de muligvis bliver gjort obligatoriske , mens alle andre lande har den hvide elipse , der blev indfrt med Wienkonventionen med undtagelse af Det Forenede Kongerige , Spanien og Portugal , der ikke har noget .
<P>
Der er behov for at gre livet nemmere for bilisten .
Det er netop , hvad Kommissionens forslag gr , og jeg anbefaler det .
Ikke desto mindre , som Kommissionen mske er klar over , er bilisterne i Europa langt mere europiske , end vi mske tror .
De gr naturligvis oprr mod Wien-konventionen og Genve-konventionen , og s sandelig mod hans eget forslag , ved at vedtage deres eget symbol for europisk sammenhold .
Jeg vil derfor gerne henlede kommissrens og medlemmernes opmrksomhed p vores ndringsforslag 4 , 5 , 6 og 7 , der anerkender , at mange bilister i realiteten ikke bryder sig om Wien-konventionens kendingsmrke , de noget kedelige sorte bogstaver p hvid baggrund , men snarere foretrkker det europiske kendingsmrke med de hvide og gule bogstaver med guldstjerner p en bl baggrund i overensstemmelse med den pgldende nationale registrering .
Jeg hber , at kommissren vil vre enig i vores argumentation om at give bilisterne et valg .
<P>
Hvordan kan det vre , at bilister i Grkenland og Det Forenede Kongerige - det kunne vre min bil , hr. kommissr - skal fjerne deres europiske kendingsmrke og erstatte det med et hvidt klistermrke med sorte bogstaver , nr de krer til Frankrig .
Det forekommer mig at vre et skridt tilbage .
Vores ndringsforslag forsger at hjlpe ved at give bilisterne et valg , den yderligere ret til at have et europisk kendingsmrke , hvis de mtte nske det , snarere end den hvide elipse .
Det anbefaler jeg Dem , hr. kommissr , og det anbefaler jeg Parlamentet .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne sige noget vedrrende Le Rachinelbetnkning nr .
2. Dette forslag til en forordning skal rde bod p den manglende harmonisering mellem medlemsstaternes lovgivninger .
Vi skulle have haft fllesskabsmodellen om registreringslandets kendingsbogstaver for motorkretjer og phngskretjer ved krsel inden for Fllesskabet , lad os dog bare kalde det europisk nationalitetskendingsmrke , for lnge siden .
En sdan foranstaltning tjener umiddelbart bde til at sensibilisere og inddrage unionsborgerne i skabelsen af et omrde uden indre grnser og til at skabe og styrke en europisk identitetsflelse , og den bidrager indirekte til at ge trafiksikkerheden .
Det vil isr vre en fordel for politiet og andre forvaltnings- og domstolsorganer , at det foreslede fllesskabssymbol skal befinde sig bde foran og bagved i nummerpladens venstre side .
<P>
Selvom jeg p vegne af PPE-Gruppen giver min udtrykkelige tilslutning til betnkningen af hr . Le Rachinel og takker ordfreren for hans arbejde , forekommer det mig personligt , at Kommissionens forslag til en forordning ikke er helt konsekvent .
Vi m tnke p , at tredje fase i Den konomiske og Monetre Union , der frer til et hjemmemarked , hvis formelle kendetegn udadtil er flles og ens udseende penge , begynder om nogle f uger .
Hvilken fremragende og forudseende prstation !
Med disse kendingsbogstaver for motorkretjer og phngskretjer vil det ikke lykkes for europerne at gennemfre en konsekvent standardisering i form af et flles ensartet udformningsprincip.EU-medlemsstaterne forpligtes , under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet , godt nok til at anerkende den foreslede fllesskabsmodel , men gyldigheden af eksisterende nationalitetskendingsmrker forbliver fuldstndig uindskrnket , og de vil fortsat blive anvendt uafhngigt af fllesskabsmodellen .
<P>
Der skrives ikke engang noget om , at medlemslandene frst og fremmest br anvende fllesskabsmodellen .
Stillet over for denne kendsgerning vil jeg sgar kunne forst , hvis borgere i tredjelande begynder at tvivle p EU ' s evner til og alvoren i EU ' s bestrbelser p at opbygge en politisk union .
<P>
For de bilejere i medlemsstater , der allerede tidligere har tilladt brugen af fllesskabsmodellen - den er jo ikke nogen ny opfindelse - p bindende eller frivillig basis , bidrager dette forslag til en forordning til den retssikkerhed , som vi lnge har hbet p , og til en - lad os kalde den personlig - bekrftelse p deres ofte frivillige merudgifter i forbindelse med kbet af dette kombinerede nationalitetskendingsmrke .
<P>
Jeg kunne ogs godt tnke mig , at tredjelande , isr lande i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , men ogs i de associerede lande i Central- og steuropa , anerkender fllesskabsmodellen sledes , at den fr retsvirkning .
Jeg anbefaler , at betnkningen vedtages .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne for et kort jeblik tage stilling til betnkningen af hr . Le Rachinel om transport af farligt gods ad vej .
Et af de ml , som Unionen har sat sig , er gennemfrelsen af det indre marked .
Vi br derfor trffe alle egnede foranstaltninger for at sikre dets funktion .
I den forstand br den frie bevgelighed for kretjer beregnet til transport af farligt gods ogs vre mulig .
Jeg mener , at isr en tilnrmelse af konstruktionsspecifikationerne og de tekniske specifikationer vedrrende f.eks. bremsesystemer , hastighedsbegrnsning eller elektrisk udstyr vil vre virkelig egnet til at sikre den frie bevgelighed inden for EU .
<P>
Skabelsen af et europisk godkendelsessystem vil bidrage til , at intet medlemsland fremover vil kunne forbyde en bilfabrikant at udbyde sine biler til salg eller ngte registreringen eller ibrugtagningen af dem af grunde , der vedrrer konstruktionspecifikationerne .
Medlemsstaterne br i den forbindelse forpligtes til at efterkomme de ndvendige love og administrative bestemmelser senest 12 mneder efter offentliggrelsen af dette direktiv .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang diskuterer vi trafikpolitiske sprgsml p et sent tidspunkt .
Tillad mig at fremstte to korte bemrkninger .
For det frste vedrrende transportabelt trykbrende udstyr , som nu desvrre er kommet lidt til kort i denne flles diskussion .
Det handler om et meget vigtigt anliggende , ikke kun set ud fra en teknisk synsvinkel - selvom jeg som ingenir synes , det er uhyre interessant - det handler selvflgelig ogs om sikkerheden med alt det , som krer rundt p vores gader og veje .
Det handler om regelmssig kontrol og om kvalifikationerne til at foretage denne kontrol , og jeg mener , at det her er lykkedes for ordfreren , som jeg gerne vil takke mange gange , at forelgge en velovervejet betnkning .
Jeg kan kun anmode Kommissionen om at lytte meget nje til Parlamentet .
<P>
Det andet emne er registreringsmedlemslandets kendingsbogstav , det vil sige landebogstavet .
Det er efter min mening ogs et vigtigt forslag , og vores kollega Koch har gjort opmrksom p alle de problemer , som vi stadig str over for her .
Efter det flles krekort , som vi jo allerede har vedtaget , har vi hermed endelig fet en ordning , som gr , at Europa kan mrkes og opleves , endnu et symbol , som gr , at Europa kan mrkes og opleves .
Det er en borgervenlig beslutning , som forenkler forvaltningen .
Jeg vil blot bede Dem om , hr. kommissr , mske ogs at diskutere under forhandlingerne med Schweiz , om landemrket ogs bliver anerkendt i Schweiz . Jeg mener nemlig ikke , det er fornuftigt og forklarligt , at vi indfrer det i hele Europa , at det bliver anerkendt i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , at det bliver anerkendt i de associerede stater , og at vi s midt i Europa har de lyksaliges  , hvor vi stadig skal have vores mrkat .
Jeg anmoder om , at dette ogs medtages i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=303 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med takke hr . Le Rachinel for hans to betnkninger , for det frste i forbindelse med forslaget om typegodkendelse af motorkretjer og phngskretjer dertil vedrrende transport af farligt gods ad vej og for det andet i forbindelse med kendingsbogstaver for motorkretjer .
<P>
Vedrrende den frste betnkning er jeg glad for at kunne sige , at Kommissionen accepterer hr . Le Rachinels eneste ndringsforslag , eftersom den yderligere ordlyd han foreslr til artikel 6 giver det korrekte juridiske udtryk for datoen for gennemfrelsen og ikke p nogen mde modsiger eller ndrer hensigten med Kommissionens forslag .
<P>
Denne lovgivning er , som Parlamentet vil vide , et vigtigt skridt henimod en harmonisering af lovene i medlemsstaterne vedrrende procedurer for typegodkendelse i forbindelse med motorkretjer , der transporterer farligt gods .
Jeg er derfor taknemmelig for ordfrerens og hans kollegers konstruktive mde at gribe tingene an p .
Kolleger , ganske rigtigt , som hr . Morris , der i en lrd og overbevisende tale , ikke alene ville have udryddet enhver tvivl om transporten af farligt gods , men sandsynligvis vil have overbevist enhver om , at Wales burde have sin helt egen kendetegnende nummerplade .
Det ville naturligvis vre tilladeligt , da man i Irland allerede angiver navnet p regionen p nummerpladen p ersisk , og man ligeledes i Tyskland sdvanemssigt angiver navnet p delstaten p nummerpladen .
Jeg ser derfor frem til at se en draig goch , den rde drage , p hr . Morris ' nummerplade .
Jeg er sikker p , at det ville vre et meget populrt skridt .
Ikke sdan at forst , at jeg ville drmme om at gribe ind i nrhedsprincippet for at sl til lyd for det offentligt .
<P>
Hr . Le Rachinels anden betnkning omhandler nummerplader .
Som flge af misledende presseomtale , som lejlighedsvis har misinformeret offentligheden vedrrende nummerplader og kendingsbogstaver p kretjer , mener jeg , det vil vre klogt at starte mit korte svar p denne meget konstruktive betnkning med at fortlle , hvad forslaget ikke betyder .
For det frste indeholder det ikke nogen forslag om , at medlemsstater skal have nummerplader , der inkorporerer symbolet for Den Europiske Union .
For det andet indeholder det ikke nogen forslag om , at alle kretjer skal vise kendingsmrket for registreringslandet .
<P>
Jeg angiver specielt dette , fordi jeg ved , at hr . Jarzembowski vil vre interesseret i at f at vide , at Daily Mail - ikke en avis jeg sdvanligvis kber - for et par r siden utroligt nok trykte en forsidehistorie om , at jeg ville plgge alle godtroende borgere i Unionen EU-nummerplader .
Historien var s unjagtig , misledende og ondsindet , at jeg lagde sag an mod Daily Mail og , er jeg glad for at kunne sige , vandt den .
Jeg hber , at de nje noterer sig , hvad dette forslag gr og ikke gr .
<P>
Mlet med forslaget er ene og alene at sikre , at hvor den bageste nummerplade p et kretj viser kendingsbogstaverne for registreringslandet , p baggrund af symbolet for Fllesskabet , anerkendes kendingsbogstaverne af de andre medlemsstater som gyldig identifikation for registreringslandet uden yderligere behov for , at kretjet viser andre kendingsmrker .
Det inkluderer det elipseformede klistermrke , klistermrket der er formet som en rugbybold , som angivet i Wien-konventionen .
Det kan naturligvis vre , hvad angr hr . Morris , at den form p klistermrket ville vre god nok til Wales , men det kan jeg ogs godt forst .
<P>
Jeg ved , at medlemmerne af Parlamentet forstr dette , og jeg vil derfor gerne svare p de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Transport og Turisme .
For det frste bifalder vi ndringsforslag 2 samt frste del af ndringsforslag 3 , der udvider forordningens anvendelsesomrde til ogs at inkludere phngskretjer .
Vi kan ogs acceptere anden del af ndringsforslag 3 , der henviser til placeringen af kendingsbogstaverne i venstre side af nummerpladen .
Derudover kan vi i princippet acceptere den sidste del af ndringsforslag 3 , der henviser til andre kendingsbogstaver , der anerkendes officielt .
Men vi mener , at ordlyden og formlet med anerkendelsen , som er at identificere den medlemsstat , kretjet er registreret i , kunne vre mere specifik .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , der har til hensigt at introducere et krav om , at kendingsbogstaverne , der angiver hvilken medlemsstat kretjet er registreret i , anbringes i venstre side af nummerpladen .
ndringsforslaget ndrer dog faktisk det juridiske udtryk kendingsbogstaver , der simpelthen er den officielle forkortelse , der bruges til at betegne medlemsstaterne .
Udtrykket i sig selv samt definitionen er i overensstemmelse med Wien-konventionen , som er , som den skal vre .
<P>
Som det er tilfldet med Konventionen , er strrelsen , formen og anbringelsen af kendingsbogstaverne angivet i bilaget , selvom dette nu ogs er dkket af den anden del i ndringsforslag 3 , som , hvilket jeg har sagt til Parlamentet , vi har accepteret .
<P>
ndringsforslag 4 og 7 er blevet fremlagt af hr . Simpson med det forml at godkende eller legitimere fremgangsmden med brugen af klistermrker i form af symbolet for Europa indeholdende forkortelsen for hjemlandet .
Jeg m sige , at hr . Watts i lbet af aftenens debat har udfrt et stykke arbejde , som enhver slger ville vre uhyre stolt af .
Som flge heraf , fler jeg en vis sympati for iden .
<P>
Jeg m dog sige til Parlamentet , at disse ndringsforslag ikke opfylder behovet for at fastlgge de tekniske specifikationer tilstrkkeligt detaljeret til at opn gensidig anerkendelse .
Jeg kan dog altid gensidigt anerkende hr . Jarzembowski , selvom jeg ikke prcist kan hre , hvad han siger !
Vores forslag gr netop gensidig anerkendelse mulig , fordi kendingsbogstaverne udstedes under de nationale myndigheders kontrol som del af en officiel nummerplade , og det ville tydeligvis ikke vre tilfldet for klistermrket .
<P>
Det ottende og sidste ndringsforslag af hr . Cornelissen er undvendigt , eftersom forordningen , nr den er vedtaget , automatisk vil vre gldende i det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
For vrigt mener jeg , at vi er i frd med at skabe historie .
Den er ti minutter over elleve p en aften i Strasbourg .
Vi diskuterer transport , og hr . Cornelissen er ikke til stede .
Det m vre frste gang i historien , og jeg er sikker p , at der er en god grund til det .
<P>
Jeg vil nu vende mig mod den tredje betnkning , og jeg vil gerne takke hr . Camison , for den tid og det arbejde han har lagt i dette komplekse tekniske forslag , der vedrrer sikkerheden i forbindelse med transport af transportabelt , trykbrende udstyr .
Som Parlamentet vil vide , i kraft af vedtagelsen af direktiv 94 / 55 og 96 / 49 , har Rdet allerede sikret et hjt sikkerhedsniveau for transporten af transportabelt udstyr ved at definere flles regler vedrrende konstruktion , materialer , pfyldning og regelmssig afprvning af sdant udstyr .
<P>
Situationen er den , at transportabelt , trykbrende udstyr , f.eks. gasflasker , der flyttes fra en medlemsstat til en anden og derefter bruges , ikke kan fyldes i modtagerlandet og derefter transporteres tilbage til den frste medlemsstat uden at blive genafprvet , inspiceret og godkendt i modtagerlandet .
Dette truer selve eksistensen af det indre marked og m derfor tydeligvis ndres .
I tilflde af manglende gensidig anerkendelse af overensstemmelsesprocedurerne og inspektionsorganernes mrkninger i de forskellige medlemsstater , vil disse forhold forstte .
Forslaget , der her er for Parlamentet , forsger derfor at rette op p dette .
Forslaget har yderligere den virkning at sikre den frie bevgelighed for transportabelt , trykbrende udstyr p det indre marked , hvilket ikke er muligt p nuvrende tidspunkt , fordi direktiv 97 / 23 om trykbrende udstyr udelukker transportabelt , trykbrende udstyr fra direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Da ndringsforslag 4 , 6 , 7 , 11 , 12 og 19 er i overensstemmelse med mlene i forslaget , kan Kommissionen acceptere dem , og som flge af accepten af ndringsforslag 6 og 19 , accepterer Kommissionen ndringsforslag 10 og 20 i det omfang , de angr datoen .
<P>
Nr jeg afslutter min tid i Kommissionen , kan jeg vel altid f et job som den person , der rber lottoresultaterne op p BBC lrdag aften .
Jeg har vet mig p det i nogen tid nu .
Hr . Camisons betnkning giver mig rig lejlighed til at trne denne evne .
<P>
ndringsforslag 9 lader type C-inspektionsorganerne udg , og der er lignende redaktionelle ndringer i ndringsforslag 5 , 8 , 10 , 11 , 13 , 15 , 17 , 18 , 20 , 23 , 24 , 25 , 26 , 27 og 28 .
De kan alle accepteres af Kommissionen , sfremt definitionen p type Binspektionsorganer modificeres .
Vi vil derfor forme vores reviderede forslag i henhold hertil .
Og der er dem , der siger , at tjenestemndene i GD VII ikke arbejder for fden !
De andre ndringsforslag er dog ikke acceptable .
ndringsforslag 1 afvises , eftersom den klausul er begrnset til den primre mlstning med forslaget : transportsikkerhed .
ndringsforslag 2 og 3 er primrt redaktionelle ndringer , men de afvises , da den oprindelige tekst er mere prcis .
ndringsforslag 14 afvises , fordi begrnsningen til kun at omfatte type B-inspektionsorganer er for restriktiv og ville forhindre nye type B-inspektionsorganer i at komme ind p markedet .
ndringsforslag 16 og 20 afvises , fordi Kommissionen er af den opfattelse , at hyppigheden af kontroller af de relevante organer og enkeltheder med rette falder ind under medlemsstaterne .
ndringsforslag 22 afvises ligeledes , da det ikke ville give den samme virksomhed mulighed for at beskftige sig med vedligeholdelse og regelmssig inspektion , hvorfor det , i Kommissionens jne , er for restriktivt .
<P>
Som jeg sagde i starten , er dette et teknisk forslag , der ikke desto mindre bidrager yderligere til sikkerheden inden for transport , og jeg er taknemmelig for ordfrerens , hr . Camison , og Parlamentets sttte .
Jeg er naturligvis glad for at kunne bemrke , at de mange ndringsforslag demonstrerer stor bevgenhed fra Transportudvalget over for detaljer snarere end egentlige indholdsforskelle mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen angende dette sprgsml .
Det er tydeligvis ikke nemt at behandle tre forskellige forslag under n forhandling , og det gr sig endnu mere gldende , nr forslagene og diskussionen i hj grad er af teknisk karakter .
Jeg ved dog , at Parlamentet udmrket er i stand til at klare sdanne situationer , tilsyneladende bedre end Kommissionen , og jeg ser frem til fremskridt inden for alle tre foranstaltninger , der nu er for Parlamentet .
Jeg m sige , at der for anden gang i lbet af denne forhandling skabes historie . Ikke blot er hr .
Cornelissen ikke til stede , det er ogs lykkedes mig , efter at vre blevet givet 15 minutter af Parlamentets dyrebare tid , at afslutte mit indlg i lbet af 13 minutter og 58 sekunder .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg nsker ikke at stille mig i vejen for Deres fremtid som Lotto-vrt ved BBC , men De har jo ogs en fortid som parlamentariker , og jeg stillede et sprgsml , som vel ikke er dukket op i Deres talemanuskript , nemlig sprgsmlet om , hvordan dette nationalitskendingsmrke bliver behandlet i Schweiz .
Jeg mener , at det er et vigtigt punkt , hvis vi anvender det i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , men s ikke i Schweiz .
Har Kommissionen overvejet at finde frem til et flles ordning midt i Europa ogs med de schweiziske myndigheder ?
<SPEAKER ID=305 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig .
Jeg m sige , at nogle af mine venner siger , at jeg p visse omrder har et srligt talent , men mine evner rkker dog endnu ikke s langt , at jeg kan lse noget , der ikke er skrevet ned .
Jeg er derfor sikker p , eftersom den schweiziske henvisning ikke er en del af denne betnkning , at det rede medlem , der er meget forstende , vil forst , hvorfor jeg ikke har svaret .
<P>
Derudover , mens jeg fuldt ud tager hensyn til de problemer , der kan opst , fordi Schweiz har en anden synsvinkel , er jeg ikke ivrig efter at lade nyt materiale indg i forhandlingerne vedrrende transport ad vej med Schweiz , som vi netop har afsluttet med et meget positivt resultat for Unionen .
Jeg skal gerne diskutere det med ham under andre omstndigheder .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Det undrer mig , hr. kommissr , at De ikke har noget enkelt svar p et helt enkelt sprgsml , for normalt har De svar p alt , uanset om De er forberedt eller ej .
Jeg gr ud fra , at De vil behandle sprgsmlet fra vores kollega Ferber .
Jeg mener , at vi som en ansporing kunne sige , at vi mske ville vre parat til at faststte gebyret for transit gennem Schweiz til CHF 236 mod , at kendingsbogstaverne bliver anerkendt .
Men det skal vi mske hellere tale om ved lejlighed over en whisky !
<SPEAKER ID=307 NAME="Kinnock, Neil">
For det frste er jeg udmrket klar over , at Schweiz har tiltrdt Genvekonventionen og Wien-konventionen , s der er der en vis beroligelse . Jeg er ogs indstillet p , som en speciel indrmmelse over for hr .
Jarzembowski , at ringe til den schweiziske transportminister og anbefale denne , at for at hr . Jarzembowski kan anvende de nummerplader , han mtte lide , kan han gre det mod det lille vederlag af dobbelt betaling i schweiziske vignetter for at kre gennem landet .
Det er mske et privilegium , han ikke vil udnytte .
Jeg vil bestemt gerne se hr . Ferber vedrrende det sprgsml , han rejste .
<SPEAKER ID=308 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , jeg nsker ikke at afslutte denne forhandling uden at lyknske kommissren med hans enorme evne til at pjatte med dette emne .
Jeg er virkelig ndt til at fastsl , at hans pjatteri str i skrende kontrast til den alvor og den bekymring , som mange sektorer inden for europisk industri viser . Jeg nsker indfrt i protokollen , at denne strke kontrast har pdraget sig min opmrksomhed .
<SPEAKER ID=309 NAME="Kinnock, Neil">
Hvis det rede medlem ikke kan se forskel p forbigende morskab ved en del af den tekst , jeg skal lse op for Parlamentet og forfladigelse af et forslag , s er han ikke s klog , som han ser ud til .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.20 )
