<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0017 / 98 ) .
<SPEAKER ID=211 NAME="Monti">
Kommissionen skal minde Dem om , at borgerne i henhold til bestemmelserne i Amsterdam-traktatens nye artikel 255 vil f adgang til Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter efter principper og begrnsninger , som Rdet skal faststte regler for efter proceduren med flles beslutningstagning inden to r efter traktatens ikrafttrdelse .
<P>
P grundlag af disse generelle og flles principper for de tre institutioner , skal hver enkelt institution indarbejde specifikke regler for anvendelsen i deres forretningsorden .
Kommissionen vil derfor forelgge et forslag til retsakt , nr traktatens ikrafttrdelse er fastsat .
Indtil nu er der ikke truffet nogen afgrelse om undtagelser til den adgang , som Kommissionen skal stille forslag om .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Kommissionen finder udviklingen af benheden om og adgangen til dens dokumenter helt ndvendig , men den fremtidige lovgivning p dette omrde afhnger af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger .
<P>
Erklringen i slutakten , hvorefter en medlemsstat kan anmode Kommissionen eller Rdet om ikke uden forudgende tilladelse at afslre indholdet af et dokument fra denne stat til en tredjepart , vil naturligvis blive respekteret .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Tre korte sprgsml .
Jeg vil gerne have prciseret , om denne forordning kommer til at vedrre alle institutioner eller kun de tre vigtigste organer , som er nvnt i Amsterdam-aftalen , det vil sige Kommissionen , Parlamentet og Rdet ?
Jeg synes helt klart , at den br vedrre alle .
<P>
S vil jeg sprge om noget mere sensitivt .
Er der taget hensyn til , at ogs den kommende Europiske Centralbank br vre underlagt den offentlige lovgivning ?
Ogs Europol-samarbejdet har vist sig at vre et sdant omrde , hvor der virkelig er behov for benhed .
<P>
Til sidst vil jeg sprge : Kan Kommissionen ikke udgive en slags grnbog om benhed , s alle arbejdsorganer , ogs Parlamentet , kan komme til at diskutere bredt om , hvordan denne forordning br vre ?
Jeg synes det vil vre en god metode .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Som et generelt svar p dette tillgssprgsml m jeg sige , fru Hautala , at generalsekretrerne for de tre berrte institutioner allerede har haft konkrete mder , hvor dette punkt er blevet behandlet , og de har nedsat en interinstitutionel arbejdsgruppe under Kommissionens ledelse , som har fet mandat til at udarbejde en indledende undersgelse om problemet .
Arbejdet i denne gruppe er pbegyndt og gruppen er i jeblikket ved at drfte de sprgsml , der skal behandles i det kommende lovgivningsforslag .
<P>
De sprger , fru Hautala , om det vil glde for de tre institutioner .
Som jeg nvnte drejer det sig i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 255 om adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , og der vil vre generelle principper , der er flles for de tre institutioner , som skal tjene som grundlag for de gennemfrelsesbestemmelser , som de tre institutioner derefter udarbejder og indfjer i deres respektive forretningsordener .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om hans undersgelser ogs vedrrer Parlamentets interne arbejde , for her har vi en forsamling , Gruppeformandskonferencen , som ikke informerer parlamentsmedlemmerne , som p hemmelige mder vedtager alt muligt , som vi s ikke fr noget at vide om .
Vil der blive bragt orden i det ?
Det nste , jeg gerne vil sprge Dem om , er : Hvad er Deres holdning til den tanke , at man ogs tvinger Den Europiske Centralbank til en sdan offentlig erklring , hvilket nemlig ville betyde , at alle dre stod bne for de amerikanske spekulanter ?
S vil vi f at se , hvorledes vores penge bliver delagt !
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Med hensyn til Den Europiske Centralbank kan jeg intet tilfje , da artikel 255 ikke nvner denne institution .
Hvad Deres frste sprgsml vedrrer , forekommer det mig , at det gr p interne sprgsml i Europa-Parlamentet , hvorfor det ikke tilfalder Kommissionen at udtale sig i denne sag .
<SPEAKER ID=216 NAME="Bonde">
Jeg vil gerne sprge , om Kommissionen kan tilslutte sig det princip om at vende rundt p bevisbyrden , som er vedtaget af Parlamentets plenarforsamling med stort flertal og af Det Institutionelle Udvalg i Parlamentet med 34 stemmer mod 0 .
Herefter skulle udgangspunktet for enhver beslutning vre , at dokumenter og mder er bne , medmindre man med et kvalificeret flertal p 2 / 3 af dem , der deltager i Kommissionens mde eller dem , der deltager i Parlamentets mde eller dem , der deltager i Rdets mde , af konkrete grunde beslutter at lukke et mde eller dokument .
Man skal alts vende rundt p bevisbyrden , s der skal et kvalificeret flertal til at lukke et dokument .
Kan Kommissionen tilslutte sig dette af vores udvalg enstemmigt vedtagne princip ?
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg takke Dem for dette tillgssprgsml .
Det er et sprgsml , som jeg vil henlede arbejdsgruppens opmrksomhed p - den arbejdsgruppe , som de tre institutioners generalsekretrer har nedsat .
Jeg har ingen srlige detaljer at tilfje , og vil derfor indskrnke mig til at tage Deres sprgsml til efterretning og fremsende det til de tre generalsekretrers gruppe .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 61 af Julio Aoveros Trias de Bes ( H-0048 / 98 ) :
<P>
Om : Internet og fllesskabsret
<P>
Hvornr kommer serveren EuroLaw p Internet ?
Agter Kommissionen at stille databasen CELEX gratis til rdighed p Web ' et ?
Har institutionerne planer om at stille en side med information om lovgivningsprocessen i Fllesskabet og de ansvarlige embedsmnd til rdighed for offentligheden ?
Hvis der foreligger sdanne planer , kunne institutionerne da udforme en sdan side i fllesskab for at gre den s funktionel som muligt ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Monti">
EuroLaw-serveren , som er det midlertidige navn , som sprgeren anvender , skal anvendes til at stille den fuldstndige tekst af De Europiske Fllesskabers Officielle Tidende i svel L- som C-udgaven til rdighed p Internet , p http : \ europa.eu.int , p EU ' s 11 officielle sprog i tyve dage .
Denne hjemmeside er under opbygning . Den forventes bnet i forret 1998 og vil blive bekendtgjort officielt af Kontoret for De Europiske Fllesskabers Officielle Publikationer .
<P>
EuroLaw-serveren vil gradvis give brugerne adgang til flgende tjenester : fortegnelsen over gldende fllesskabslovgivning , ledsaget af teksterne til de akter , der kun optrder med deres titel i fortegnelsen , i den form , de har i CELEX-databasen , adgang til samlingen af Den Europiske Unions traktater , adgang til den konsoliderede tekst af fllesskabsretsakterne , adgang til Domstolen for De Europiske Fllesskabers seneste domme og adgang til KOM-dokumenterne .
Sledes vil alle de gldende lovgivningstekster blive overfrt fra CELEX og gratis vre til rdighed for EuroLaws brugere .
<P>
I jeblikket agter Kommissionen derimod ikke at bne CELEX-databasen for gratis sgning over Internet .
Der skal mindes om , at CELEX tilbyder et meget stort og avanceret antal sgemuligheder og at indtgterne fra basen anvendes til at finansiere en del af det betydelige dokumentanalysearbejde , der er en forudstning for at give CELEX dens srlige mervrdi .
<P>
Kommissionen er enig i sprgerens opfattelse med hensyn til det nyttige i , at borgerne tilvejebringes information om Unionens beslutningsprocesser og virkemde .
Det er netop med henblik herp , at den agter at prsentere de vigtigste interinstitutionelle procedurer i en grafisk form , der vil gre dem lettere forstelige .
<P>
Kommissionen vil endvidere inden for rammerne af de forhndenvrende midler og i samarbejde med Parlamentet forsge at sprede kortfattede informationer om udviklingen i igangvrende sager , hvilket navnlig vil kunne lade sig gre ved at modernisere og give adgang over internettet til APC-systemet , der i forvejen er tilgngeligt for offentligheden .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , jeg vil ikke stille noget tillgssprgsml men blot sige , at kommissrens svar har vret udtmmende , og jeg takker ham oprigtigt herfor .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Jeg takker Kommissionen for svaret .
Jeg vil gerne stille yderligere et sprgsml : Hvornr vil det blive klart , at man via denne EuroLaw-forbindelse kan se , om medlemslandene har oversat retsakterne i national lovgivning ?
I dag har vi et forsg vedrrende finsk lovgivning , men hvad mener kommissren om mulighederne for ved hjlp af samme service at f oplysningerne om situationen i alle medlemslande ?
<P>
Desuden tror jeg , at det er vigtigt , at denne server i fremtiden har en teknik , s nyhederne let kan vises , en skaldt  pushteknik  , som Deres kollega , kommissr Oreja , har lovet at overveje , og som jeg hber vil kunne realiseres meget snart .
Jeg tror , at det for anvendeligheden er vigtigt , at man ogs man ogs fr nyhederne hurtigt frem .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg vil gerne sige til fru Thors , at det i hj grad ville vre nskeligt , at EuroLaw-serveren allerede nu var tilgngelig over Internet .
Dette er imidlertid ikke muligt , for en forudstning herfor er et indledende teknisk tilpasningsarbejde , isr for Publikationskontorets vedkommende ; men det hele vil under alle omstndigheder vre klart i lbet af nogle mneder .
Vi forstr betydningen af hurtigst muligt at stille denne server til rdighed og vil forsge med alle midler at gre ventetiden s kort som muligt .
<P>
Jeg benytter lejligheden i forbindelse med fru Thors ' specifikke sprgsml om betydningen for borgerne af at vide , om medlemsstaterne har omsat fllesskabslovgivningen , til at gre opmrksom p et andet informationsinstrument .
Inden for hele den brede vifte af sager om det indre marked har Kommissionen siden november 1997 offentliggjort et scoreboard , der periodisk giver oplysninger om den aktuelle situation . Her kan man for hver medlemsstat og for hvert direktiv og s videre se situationen , og dette scoreboard er allerede nu tilgngeligt via Internet .
Som man kan se , forsger vi med alle midler at bevge os i den retning , som fru Thors med fuld ret gr opmrksom p .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 62 af Ian White ( H-0112 / 98 ) :
<P>
Om : Frste vgtsatstakster
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvilke medlemsstater der for jeblikket har samme takst for frste vgtsatspost , normalt breve p indtil 20 g , ved indenlandsk og intern ( det vil sige inden for EU ) post ?
For jeblikket er taksten den samme i Det Forenede Kongerige for frste vgtsatspost , men der er forslag fremme om at ndre dette .
Vil det britiske postvsen handle i modstrid med artikel 6 , hvis der faststtes en hjere takst for ikke-indenlandsk frste vgtsatspost ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Monti">
I omkring halvdelen af Unionens medlemsstater glder der en enhedstakst for afsendelse til indlandet og EU af forsendelser i den hurtige standardkategori i frste vgtsats .
I de vrige medlemsstater varierer taksterne i forhold til modtagerstedet , normalt efter om brevet er rettet til en indenlandsk modtager eller en modtager i EU .
<P>
Det fremgr af direktiv 97 / 67 / EU om posttjenesterne , at priserne for hver enkelt tjenesteydelse under de universelle tjenester skal vre i overensstemmelse med omkostningerne .
Denne forpligtelse vedrrer hele arbejdsgangen for de pgldende forsendelser , hvad enten den er national eller finder sted et andet sted i Fllesskabet .
Dette kunne ellers f nogle medlemsstater til at tilrette deres takstsystem til fordel for deres egne posttjenester .
<P>
Traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab faststter i artikel 6 , at der ikke er forbud mod en sdan takstmssig forskelsbehandling , hvis blot den som fastsat i ovennvnte direktiv 97 / 67 / EU er i overensstemmelse med omkostningerne .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Jeg tror , at det vil vre nyttigt at forklare baggrunden for sprgsmlet for kommissren .
Der er forslag fremme om at ndre prisstrukturen for den internationale takst i Det Forenede Kongerige fra den 6. april i r .
I jeblikket er taksten for den frste vgtsatspost den samme for indenlandsk post og EU-post .
Forslaget gr p at holde den indenlandske takst p 26p men at lade EU-posten stige til 30p .
Der er ogs et forslag om at snke ikke-EU-satsen fra 31p til 30p , hvilket i realiteten sidestiller EU med al anden udenlandsk post .
<P>
Jeg vil mene , at det er i modstrid med artikel 6 , og det er derfor Kommissionens opgave at bede om en forklaring fra det britiske postvsen .
Vil De vre venlig at give et detaljeret svar ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg vil frst gerne takke hr . White for at have redegjort for baggrunden for sit sprgsml .
<P>
Der kan ganske rigtigt vre en tilsyneladende modstrid mellem en enhedstakst og en pris , der skal st i forhold til omkostningerne , men det er kun en tilsyneladende modstrid .
I henhold til artikel 12 i postdirektivet skal det dels sikres , at priserne str i forhold omkostningerne , og dels skal medlemsstaterne gives mulighed for at anvende en enhedstakst p hele deres eget territorium .
Disse to forhold kan synes indbyrdes modstridende .
Imidlertid indebrer forpligtelsen til , at taksten skal st i forhold til omkostningerne ikke et fuldstndigt sammenfald mellem pris og omkostning og giver medlemsstaten mulighed for at anvende en takstmssig udligning for visse tjenesteydelser under de universelle tjenester .
<P>
Jeg skal tilfje , at det ikke er et brud p traktatens artikel 6 at skelne takstmssigt p grundlag af omkostninger mellem nationale forsendelser og fllesskabsforsendelser eller eventuelt mellem forsendelser til forskellige medlemsstater , da denne sondring ikke er baseret p nationalitet , men p kriteriet om reelle omkostninger , som ydelsen af denne tjeneste medfrer .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 63 af Anne Van Lancker ( H-0114 / 98 ) :
<P>
Om : Det forberedende arbejde med at integrere Schengen-regelvrket i traktaten
<P>
I henhold til traktaten henhrer Schengen-bestemmelserne om kontrol ved de ydre grnser , asyl , indvandring og retligt samarbejde i civilsager under afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , mens bestemmelserne om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager henhrer under afsnit VI i traktaten om oprettelse af Den Europiske Union , det vil sige tredje sjle .
Hvor skal SIS ( og senere EIS ) efter Kommissionens opfattelse behandles ?
Traktatens artikel 286 bestemmer , at fllesskabsretsakter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger fra den 1. januar 1999 glder for institutioner og organer , der er oprettet ved eller p grundlag af traktaten .
Hvordan vil beskyttelsen af privatlivets fred i forbindelse med SIS blive behandlet ?
Vil artikel 286 ogs finde anvendelse p personoplysninger , der indsamles i forbindelse med initiativer under tredje sjle ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Monti">
Det sprgsml , som fru Van Lancker har rejst , er af grundlggende karakter og ndvendiggr et kort , men detaljeret svar .
Princippet om integration af Schengen-reglerne i Den Europiske Union stadfstedes gennem en protokol til Amsterdam-traktaten .
Med henblik p at muliggre denne integration er der vedtaget forskellige foranstaltninger , herunder - i overensstemmelse med protokollens artikel 2 , stk . 1 - Rdets afgrelse om fastlggelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser af retsgrundlaget for hver af de bestemmelser eller afgrelser , der udgr Schengen-reglerne .
<P>
I henhold til de nugldende bestemmelser i traktaten om Den Europiske Union ville opdelingen af Schengen-reglerne mellem den frste og tredje sjle blive en srdeles vanskelig opgave i betragtning af den meget lidt klare kompetencefordeling mellem de to nvnte sjler .
Amsterdam-traktaten kaster imidlertid noget lys over situationen , sledes at fordelingen mellem sjlerne ikke burde rejse for mange problemer .
<P>
Hvad nu angr fordelingen af bestemmelserne om Schengen-informationssystemet er Kommissionen af den opfattelse , at der br faststtes et dobbelt retsgrundlag for frste og tredje sjles vedkommende .
Dette skyldes , at Schengeninformationssystemet indsamler data vedrrende bde frste og tredje sjle .
I artikel 96 i Schengen-aftalen henvises der i forbindelse med kategorier af udlndinge , som er registreret med henblik p ikke-indrejse , til de ydre grnser , visum- og indvandringspolitik og dermed til oplysninger , der vedrrer frste sjle .
<P>
Andre datakategorier , f.eks. registrering med henblik p udlevering , indgr derimod utvivlsomt i politisamarbejdet og det retlige samarbejde om kriminalsager og henhrer derfor under den tredje sjle .
<P>
Fastlggelse af et dobbelt retsgrundlag burde egentlig ikke vanskeliggre informationssystemets virke .
Et dobbelt retsgrundlag er ikke en nyskabelse .
Ogs toldinformationssystemet henter sit grundlag i den frste sjle og i en konvention under tredje sjle med samme tekst .
<P>
Der vil ogs blive fastsat et dobbelt retsgrundlag for de specifikke Schengen-bestemmelser om databeskyttelse i Schengeninformationssystemet , under frste og tredje sjle .
Der vil derfor i informationsudvekslingen gennem SIS glde samme regler for databeskyttelse for sektorer under den frste sjle som for sektorer under den tredje sjle .
Endelig er sprgsmlet , om EUtraktatens artikel 286 vil finde anvendelse p Schengen-informationssystemet stadig ulst .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
For det frste vil jeg gerne takke kommissren for hans fortolkning .
Jeg tror , at den er i overensstemmelse med min .
Det kan ikke vre sdan , at ndvendige instrumenter for at gennemfre den nye flles sjle vedrrende personernes frie bevgelighed skal falde under den tredje sjle .
Men , hr. kommissr , jeg fr stadig strkere indikationer fra Rdet og ikke fra en medlemsstat af Rdet , men fra forskellige lande i Rdet , om at Rdet har en helt anden opfattelse , at der i Rdet er mange tilhngere af at lgge hele Schengen-informationssystemet og sledes i fremtiden ogs det europiske informationssystem under den tredje sjle med alle de flger , det har for den parlamentariske og retlige kontrol og for Kommissionens initiativret i denne meget delikate sag .
Kan kommissren fortlle mig , hvilke argumenter , juridiske og politiske , som Kommissionen kan anfre for at f Rdet med og ikke begynder at pille ved det adkvate retsgrundlag , der skal anvendes i denne sag , fordi Schengen-protokollen skal hftes godt p ?
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg kan sige , at det arbejde , der er i gang , og som jeg beskrev ganske kort lige fr , er et arbejde , der skrider frem p trods af de mange vanskeligheder .
Medlemsstaterne er i erklringen til artikel 2 i Schengen-protokollen enige om , at Rdet vedtager alle de ndvendige foranstaltninger , der er nvnt i artikel 2 , senest p datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttrden , og dermed ogs sprgsmlet om den frnvnte fordeling .
Med henblik herp skal de indlede det forberedende arbejde i s god tid , at det kan afsluttes inden denne dato .
<P>
Jeg kan endvidere sige , at det luxembourgske rdsformandskab efter undertegnelsen af Amsterdam-traktaten har ivrksat arbejdet i Rdet , som straks efter viderefrtes af det nuvrende britiske formandskab .
Der er allerede fastsat flere mder , for sledes at kunne afslutte arbejdet i det fastsatte tidsrum .
Der er endvidere allerede opnet en rkke resultater , hvilket giver grund til at tro , at tidsrammerne vil blive overholdt .
Vi har med andre ord ingen grund til at vre pessimister .
<P>
Jeg forstr udmrket medlemmets bekymring , men det er indlysende , at Kommissionen deltager aktivt og konstruktivt i Rdets arbejde p dette omrde for at sikre , at integrationen af Schengen-reglerne i Den Europiske Union sker i fuld respekt for fllesskabsretten og unionsretten .
<P>
Det forekommer mig lige s indlysende , at Europa-Parlamentet inddrages i arbejdet med fordelingen af Schengen-reglerne , da denne fordeling har betydning for det fremtidige retsgrundlag for kommende forslag om ndring af Schengen-reglerne og dermed vedrrer Parlamentets rolle i forhold til disse kommende forslag .
<P>
Jeg forpligter mig derfor til at foresl Rdet til p et passende tidspunkt at forelgge Europa-Parlamentet forslaget til afgrelse om fordelingen af Schengen-reglerne .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Mit sprgsml om Schengen Information System vedrrer overvgningsfunktionen , som findes i det , der hedder JSA , Joint Supervisory Authority .
Denne myndighed skal overvge , at de regler , der findes for dette system , respekteres .
I den frste rapport , som denne overvgningsmyndighed har udgivet , ppeges store mangler i SIS-systemet , bl.a. manglende information til dem , der registreres .
Endvidere ppeger man , at der forekommer forskellige oplysninger om de samme personer i forskellige dele af SIS-registeret .
<P>
JSA fremfrer ogs , at man har helt utilstrkkelige ressourcer til at udfre den granskning , man nsker at foretage , bl.a. budgetmssigt og med hensyn til oversttelse .
Man ppeger ogs , at man er blevet ngtet adgang til SIS-computeren her i Strasbourg i mindst et tilflde , nr man med sine eksperter har forsgt at foretage inspektion p stedet .
<P>
Mit sprgsml er , om Kommissionen har til hensigt at forstrke JSAs ressourcer budgetmssigt samt dets befjelser til at udfre sit arbejde .
Er det Kommissionens opfattelse at dette br ske ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Hvad angr den flles kontrolmyndighed er man naturligvis ndt til at afvente Amsterdam-traktatens ikrafttrden , og med hensyn til de vrige aspekter af Deres sprgsml er jeg af den opfattelse , at kun Schengen-konventionens egne organer er i stand til at give Dem et mere indgende svar .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener , det er blevet klart , hvor tt afsnit IV i EF-traktaten hnger sammen med afsnit VI i EU-traktaten .
Jeg vil gerne sprge Dem om sammenhngen mellem sprgsmlet om de ydre grnser , som der p den ene side er fastsat bestemmelser om , og sprgsmlet om bekmpelse af den organiserede kriminalitet , som der p den anden side er fastsat bestemmelser om .
Jeg mener , at det her alligevel bliver ndvendigt som et sidestykke dertil at bne Schengen-informationssystemet og se de to ting i sammenhng .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Deres bemrkning , hr . Posselt , understreger selve formlet med disse konstruktioner , nemlig p samme tid at sikre et frit omrde hvad bevgeligheden angr og et sikkert omrde .
Schengen-reglerne er opstet p denne baggrund og udvikler sig i dette perspektiv ; og ogs deres integration i Amsterdam-traktaten bevger sig klart inden for disse rammer .
Informationsstrukturerne br derfor afspejle dette grundlggende , dobbelte forml .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 64 af Graham Watson ( H-0147 / 98 ) :
<P>
Om : Billettildelingsystemet for slutrunden om verdensmesterskabet i fodbold i 1998
<P>
De franske myndigheder har foreslet et billettildelingssystem for slutrunden om verdensmesterskabet i fodbold i 1998 , hvorved kun 40 % af det samlede antal billetter til kampene vil blive udbudt til salg p verdensplan . 60 % af billetterne vil blive forbeholdt det franske marked .
<P>
Deler Kommissionen i lyset af  Cassis de Dijon  -sagens prcedensdannende virkning den opfattelse , at det foreslede billettildelingssystem er et fundamentalt brud p lovgivningen for det indre marked ?
Har Kommissionen planer om at undersge virkemden af det foreslede billetsalgssystem nrmere ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , den franske organisationskomit for verdensmesterskaberne i fodbold foreslog oprindelig et system til fordeling af billetterne p grundlag af nationalt tilhrsforhold , som ganske rigtigt ikke muliggjorde salg af billetter i andre medlemsstater i Den Europiske Union .
Den foreslog ligeledes , at salget af billetter skulle knyttes til andre tjenester som ophold og rejser .
Efter indgreb fra Kommissionen accepterede organisationskomiten ndringer , der skulle gre det muligt for det frste at give svel de deltagende rejsearrangrer som rejsebureauerne lejlighed til at slge enten isolerede billetter eller billetter i kombination med andre tjenester og for det andet at slge disse i de vrige medlemsstater , sledes at konkurrencen mellem forskellige distributionskanaler i Den Europiske Union kunne sikres .
<P>
Efter oplysninger i pressen om tilsidesttelse af de europiske konkurrenceregler i forbindelse med salg af billetter til VM i fodbold i 1998 henvendte Kommissionen sig til den franske organisationskomit og de 5 rejsearrangrer , der var blevet udvalgt til at slge billetter p UEFA ' s omrde .
Svarene p disse skrivelser afventes og vi mener , at Kommissionen p denne mde vil kunne f et klart billede af , hvorledes den franske organisationskomit har fordelt billetterne , og den vil dermed kunne konstatere , om og i hvilket omfang konkurrencereglerne er overtrdt .
Hvis der konstateres en overtrdelse af fllesskabslovgivningen , vil dette snarere vre i form af tilsidesttelse af konkurrencereglerne , nrmere bestemt traktatens artikel 85 og 86 end i form af manglende overholdelse af retspraksis som det ses i den Cassis de Dijon-dom , som det rede parlamentsmedlem formoder , og som omfatter ophvelse af de kvantitative indfrselsrestriktioner mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med traktatens artikel 30 .
Under alle omstndigheder er der for jeblikket ikke konstateret en sdan overtrdelse i forbindelse med fordelingen af billetterne til verdensmesterskaberne i fodbold i 1998 .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papoutsis .
<P>
Hr . Watson , der er ikke nogen regel i forretningsordenen , som forbyder medlemmerne at komme ind i salen med en bold , men jeg gr ud fra , at der ikke er noget mrke p den , og at der ikke er lovprisende reklame p denne smukke bold , som jeg kan se herfra .
De har nu under alle omstndigheder ordet i et minut til at stille et sprgsml til kommissren .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg kan forsikre jer om , at jeg ikke har til hensigt at sparke til denne fodbold her i mdesalen , men den er et glimrende eksempel p en souvenirfodbold fra verdensmesterskabet .
<P>
Jeg er kommissren taknemmelig for hans svar .
I henhold til artikel 7a og artikel 85 i den Europiske Fllesakt kan man ikke forbyde import af et produkt , der lovligt er sat til salg i en del af Unionen , til en anden del af Unionen .
Kommissionen har netop idmt Volkswagen en bde p ca . GBP 68 millioner for at bryde dette princip .
<P>
Jeg har hrt , at de franske myndigheder forhindrer billetbureauer og rejsearrangrer i at slge billetter uden for Frankrig .
F.eks. er en billet til kampen mellem Brasilien og Skotland , der koster GBP 50 i Frankrig , sat til salg p det sorte marked i Det Forenede Kongerige til nsten GBP 800 .
Kontaktede de franske myndigheder Kommissionen , inden de udarbejdede dette billettildelingssystem ?
<P>
Vil kommissren ikke give mig ret i , at dette er oprrende , og at det er i modstrid med EU ' s principper ?
Vil han lgge sag an mod Frankrig , hvis der er tale om traktatbrud ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , tillad mig frst at sige , at den bold , som jeg ser ovre p hr . Watsons bord minder mig om mine barner , da jeg selv havde lejlighed til at spille den vidunderlige sport , som fodbold er .
Men jeg vil gerne kommentere hr . Watsons bemrkninger .
Som jeg ogs fr sagde , s afventer vi svarene p de skrivelser , vi har sendt til rejsearrangrerne og de franske myndigheder .
Indtil nu har vi intet bevis for anklagerne , om at der skulle vre sket konkrete overtrdelser .
Det , jeg kan sige som et generelt princip , er imidlertid , at Kommissionen er af den opfattelse , at konkurrence mellem de forskellige leverandrer og varer under alle omstndigheder er gavnlig for forbrugerne i forhold til et system med eneret til distribution og krav om salg af tilknyttede tjenester sammen med billetterne .
Vi vil st fast p anvendelse af konkurrencereglerne og jeg er overbevist om , at vores bestrbelser vil blive kronet med succes .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om luftforurening fra motorkretjer .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg m frem for alt sige , at kommissrernes indlg gav mig det indtryk , at det for disse direktivers vedkommende desvrre skorter p vilje til dialog mellem Kommissionen og Rdet p den side og EuropaParlamentet p den anden , og at vi derfor desvrre ikke har fundet de bninger , vi forventede .
P den anden side tror jeg , som det allerede er sagt , at det store antal dde og de alvorlige skader som flge af luftforureningen , der i vid udstrkning stammer fra biltrafikken - tnk p syreregnen , for s vidt angr skader - krver faste og hurtige beslutninger , ogs selvom vi er klar over , at det ikke er foranstaltninger p benzin- og biltrafikomrdet alene , der vil kunne lse problemet .
<P>

Det vil nemlig vre ndvendigt med andre initiativer , f.eks. indfrelse af nye brndstoffer og innovative transportsystemer , men ogs og isr f.eks. fremme af den kollektive trafik og overflytning af passagerer og gods til mindre forurenende transportmidler , alt sammen tiltag , der ikke er omfattet af den foreliggende foranstaltning ; hvis disse tiltag ikke ivrksttes , bliver det imidlertid vanskeligt at n mlet .
<P>
Hvad angr de to omhandlede direktiver , er De Grnne helt enige med hensyn til den problemstilling , ordfrerne har opridset , og de lsninger , de har foreslet i betnkningerne .
Vi mener isr , at man br snke svovlindholdet i benzinen , nedbringe indholdet af aromater og polycykliske aromastoffer til ufarlige vrdier , helt fjerne indholdet af bly og med hensyn til automobilsystemer indfre et egendiagnosesystem for alle kretjer .
<P>
Der er afgjort ikke tale om , at tidshorizonten for de foranstaltninger , der br trffes inden r 2000 , er for kort , sledes at den br forlnges til r 2005 , og foranstaltningerne tilmed gres ikke-obligatoriske ; enten er de obligatoriske , eller ogs er de meningslse !
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , i eftermiddags talte vi om Kyoto-topmdet og om CO2-udslippene .
Den debat , vi skal have nu , har meget til flles med det , vi talte om i eftermiddags .
I meddelelsen fra Kommissionen fra slutningen af 1997 om Kyoto-topmdet henvises der faktisk til de sektorer , som producerer mest CO2 - en af de farligste drivhusgasser - og det siges klart , at hvis vi ikke trffer foranstaltninger , s vil transportens andel i CO2-udslippene vokse med 31 % i r 2010 .
Lad os derfor tale om dette nu .
<P>
Jeg synes , at ordfrerens indfaldsvinkel rammer plet .
Den forudser globalt integrerede foranstaltninger , det vil sige , der tages ikke kun skridt vedrrende anvendelsen af mere avancerede teknikker ved produktionen af motorer , men der tages skridt for at f en bedre brndstofkvalitet , der tages skridt inden for omrder som trafikkontrol , udbygning af den offentlige transport - der gres ikke for meget p dette omrde - og man skal tage de transeuropiske transportnet og alternative brndstoffer i betragtning .
Det vil sige , han foreslr en rkke integrerede foranstaltninger , som det er meget vigtigt at vre opmrksom p .
<P>
Det nvnes ogs i betnkningen , at brndstoffernes kvalitet ville have umiddelbar effekt , hvis det blev ivrksat - strre end den effekt , som opns ved fremskridtene inden for produktionen af motorer - for det ville omfatte hele den europiske bilpark , for , som ordfreren s rigtigt sagde det , s er der lande - som mit eget , Spanien - som har en meget gammel bilpark , som det vil vre meget bekosteligt at forny .
<P>
Kort sagt , hr. formand , s synes jeg , at dette Parlament i morgen behver et klart flertal for at vedtage disse betnkninger , og Parlamentet vil kunne st strkere i diskusssion i den flles beslutningstagningsproces , hvis den indtager en fast og tydelig holdning , som den der blev vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , auto-olie-programmet er nsten frdigt .
Hvis vrdierne for 2005 nu faststtes bindende , fr industrien klarhed .
Jeg er p det punkt helt enig med begge ordfrere .
Bindende vrdier for kretjer og brndstoffer er absolut ndvendigt .
Ganske vist er det ndvendigt med store investeringer , men teknisk er det muligt , og for luftkvaliteten er det en ndvendighed .
<P>
Kun med hensyn til Nox -katalysatoren m man fortsat have en smule tlmodighed .
ndringsforslag 28 , der nedstter svovlindholdet i r 2000 til 100 ppm , finder jeg helt reelt .
Nr den nye katalysator til sin tid er i produktion , br det svovlfattige brndstof i det mindste ogs vre til disposition .
<P>
Jeg sttter helt ndringsforslagene om " On-Board-Diagnostics  og koldstart .
Endvidere er jeg tilhnger af en varighedstest efter 10 r .
<P>
Der er bevgelse p fronten for CO2 -krav , har jeg lst , selvom forlydenderne ikke er s positive .
Nu hvor emissionen fra strkt forurenende brndstoffer nedsttes , er det p hje tid at gre mere ved brndstofforbruget i almindelighed . Srligt nu , hvor det har vist sig , at der kan opns store brndstofbesparelser med sm teknologiske forbedringer .
Jeg tnker her p svinghjulsbilen , hvormed der kan opns en reduktion p 20 % . Endvidere henviser jeg til udviklingen af 5-liter bilen .
Overvejer kommissren bindende love p EU-plan ?
Vi mener , at tiden nu er moden til dette .
P den mde vil Kyoto-aftalerne komme inden for rkkevidde .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , vi vil i starten af det nye rtusinde endelig opleve ivrksttelsen af en europisk vejtransportpolitik centreret om kampen mod de luftforureningsproblemer , der skyldes vejtransport , og hvis vi skulle mle effektiviteten af denne politik p grundlag af det store antal planlagte foranstaltninger , m vi bestemt sige , at vi er mere end optimistiske .
<P>
Der er i auto-olie-programmet , som Kommissionen har udarbejdet sammen med Unionens automobil- og olieindustrier , opstillet en strategi , der sigter mod en nedbringelse af emissionerne fra kretjer med det ml at forbedre luftkvaliteten , idet der opstilles to frister , nemlig r 2000 og r 2005 , inden for hvilke der br faststtes prcise regler for brndstofkvaliteten og emissionsgrnsevrdierne .
Med hensyn til de to betnkninger af Hautala og Lange , som er p dagsordenen , ser vi blandt de vigtige punkter i hele auto-olie-programmet et mindre modstningsforhold mellem den kendsgerning , at en forbedring af brndstofkvaliteten vil have umiddelbare konsekvenser for svel nye som gamle biler og den kendsgerning , at faststtelsen af grnsevrdier og en forbedring af motorerne til gengld kun vedrrer nye biler .
<P>
Vi finder det hensigtsmssigt at opstille tre punkter : 1 ) forene respekten for miljet med respekten for arbejdet og den industrielle forskning ; 2 ) opstille som en absolut betingelse , at den endelige ordning fuldfres inden r 2005 ; 3 ) st fast p princippet om at " forureneren betaler  , idet man indfrer skatte- og afgiftslettelser for de virksomheder , der investerer med henblik p at forbedre kvaliteten ; det er rimeligt , at de virksomheder , der forsker og gennemfrer store investeringer for at levere et produkt , der er i overensstemmelse med bestemmelserne og mindre forurenende , bliver belnnet .
<P>
Vi mener ogs , man br forbyde salg af blyholdig benzin i alle medlemsstater allerede fra r 2000 , idet et sdant forbud dog vil kunne skabe konomiske problemer , som imidlertid vil kunne undgs , hvis man allerede griber ind nu .
Under alle omstndigheder br man holde fast ved Rdets beslutning om at faststte obligatoriske vrdier inden r 2000 og vejledende vrdier inden r 2005 .
<P>
Hvad dieselbrndstof angr , kan vi tilslutte os forslaget fra direktren for PSA Citron-Peugeot , der for nylig gav udtryk for muligheden af at anvende biobrndstoffer uden ekstraomkostninger for automobilindustrien , isr dieselbrndstoffet dister , som er srdeles miljvenligt .
<P>
En bedre udformning af motorerne , en bedre teknisk kontrol , hyppigere kontrol og anvendelse af nye brndstoftyper kombineret med en mere effektiv styring af trafikken og af den offentlige transport er ogs vigtige elementer i bestrbelserne p at nedbringe emissionerne .
Vi mener ogs , at der kunne tages en rkke nye teknologiske landvindinger i brug med henblik p en effektiv forureningsbekmpelsen ; jeg tnker f.eks. p egendiagnosesystemerne .
Vi mener derfor , det er vigtigt ogs at forbedre direktivet vedrrende en begrnsning af CO2 -emissioner fra motorkretjer , som i jeblikket befinder sig i et ddvande samt forslaget om at ivrkstte en rkke skatte- og afgiftsmssige initiativer , som imidlertid ikke br betyde nye skatter og afgifter , men en kontrol , som er mere effektiv end den eksisterende .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , alle borgere - og ikke kun nogle - har ret til at indnde ren luft og beskytte deres sundhed .
Dette kriterium og den forgede luftforurening p grund af systemet med de to slags brndstof , der anvendes i trafikken , frte til , at Europa-Parlamentet ved frste behandlingen og med absolut flertal stemte for ndringen af dette direktiv for at forbedre kvaliteten af den luft , vi indnder .
Der er ikke tvivl om , at retten til sundhed , som omhandles i Amsterdam-traktaten , og Europa-Parlamentets holdning vandt genlyd i Rdet , selvom denne genlyd stadig er utilstrkkelig , da det udelukkende drejer sig om nogle vejledende grnsevrdier .
<P>
Vi tvivler derfor ikke p , at nogle petrokemiske virksomheder , til trods for den ubarmhjertelige pression , som de har udsat os for , vil foretage de ndvendige investeringer , sdan som bilsektoren allerede har gjort det , for at kunne tilbyde brndstof af bedre kvalitet , nr deres aktionrers og kunders sundhed krver det . For resten ogs borgernes .
<P>
Det ville vre slemt , hvis de private interesser skulle f fortrinsret fremfor kvaliteten af den luft , vi indnder , isr efter Kyototopmdet .
Vi er alle bevidste om den alarmerende forgelse af luftforureningen i bykernerne : selv i byer som Paris , Athen eller Bologne , hvor man nogle gange har vret ndt til at forbyde bilkrsel for at lse dette alvorlige helbredsproblem , og nogle byer - og det er vigtigt for mig at understrege dette - ligger i den sydlige del af Unionen .
<P>
Jeg vil p baggrund af mit ansvar og et nske om at opfylde artikel 2 i vores forretningsorden , som lyder sledes : " Medlemmerne af Europa-Parlamentet udver deres mandat frit .
De er ikke bundet af plg og kan ikke modtage bundet mandat  , stemme for fru Hautalas betnkning , det vil sige for sundheden og miljet .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , kommissr Bangemann er desvrre get allerede , men han skulle ikke s gerne blive alt for overrasket under forligsproceduren .
Vi kommer ikke med de gamle ndringsforslag , for ogs vi har bevget os , ligesom Rdet har fjernet sig fra Kommissionen .
Jeg tror , det er et godt tegn for forliget .
<P>
Bestrbelser p at reducere emissioner af skadelige stoffer fra motorkretjer er ikke noget nyt .
Der har her i de sidste r kunnet noteres mange fremskridt , men de er ikke tilstrkkelige .
For ogs for fremtiden at sikre ubegrnset mobilitet - og det vil jeg henholde mig til nu - borgerens mobilitet er der brug for komplekse foranstaltninger .
Derfor skal tiltaget i form af det foreliggende auto-olie-program hilses velkomment .
Det drejer sig om p den ene side at optimere kretjets teknik med henblik p at nedbringe de skadelige stoffer og p den anden side at forbedre brndstoffernes kvalitet p en sdan mde , at skadelige stoffer slet ikke opstr eller nedbringes og at der ikke lgges hindringer i vejen for indfrelsen af den moderne motorteknik .
<P>
I auto-olie-programmet er det sket for frste gang , og det er beklageligt , at det oprindelige samarbejde mellem olieindustrie og bilindustri afsluttedes med Kommissionens oplg , for det ville ret beset vre af stor betydning , at de to europiske industrigrene arbejder sammen i en sag , hvor det drejer sig om skabelsen eller bevarelsen af den europiske industris konkurrenceevne .
Vi kan sledes kun igen sl fast , at der er brug for lovgivningsmssige foranstaltninger for at opn fremskridt .
<P>
Det er egentlig en selvindlysende sandhed - forbedrede brndstoffer er ndvendige for at reducere emissionerne fra den eksisterende bilpark og muliggre anvendelsen af kommende brndstofbesparende motorteknologier .
Europa-Parlamentet tog under frstebehandlingen entydigt stilling i overensstemmelse hermed .
Helt uforstelig er derimod holdningen i en del af den europiske olieindustri , som med hnder og fdder vrger sig mod vsentlige forbedringer af brndstofferne .
Den henviser til for hje omkostninger i forbindelse med meget sm fordele for miljet .
Begge dele er forkert !
Omkostningerne til at fjerne svovl fra brndstoffer og andre foranstaltninger er iflge nyere beregninger langt fra s store som oprindelig antaget . Desuden vil de jo ogs blive vltet over p forbrugeren .
<P>
Jeg vil lige sige , hvad det er , vi taler om .
Vi taler om njagtig ECU 0 , 004 pr. liter brndstof til firetaktsmotorer og ECU 0 , 009 pr. liter diesel , nr vi gr ud fra de skrappe vrdier fra frstebehandlingen .
Og fordelen for miljet ?
Den er i hvert fald meget stor .
En europisk bilproducent har testet sine kretjer i Californien , hvor der allerede er brndstoffer p markedet , som lever op til dem med grnsevrdier .
Der blev ved den lejlighed konstateret en reduktion af kulbrinteemissioner p ca . 40 % og af kvlstofoxider p ca .
30 % . Dt kalder jeg en afgrende fordel for miljet .
<P>
Det er heller ikke fair , nr der i forbindelse med auto-olie-programmet trues med lukning af raffinaderier .
En ny undersgelse fra Kommissionen viser endnu en gang , hvad der i forvejen var kendt i fagkredse . Vi har overkapacitet i Europa , hvad angr raffinaderiproduktioner .
Der er her et strukturproblem . For tiden investerer olieindustrien uden for Europa .
Kravet om rent brndstof ville ogs kun hente disse investeringer tilbage igen og sikre branchens konkurrenceevne i Europa , og ret beset er det jo endelig det , vi nsker at n frem til !
<P>
Alligevel stemmer jeg for det foreliggende kompromis , der er langt bagud i forhold til det , der blev vedtaget under frstebehandlingen . Det angr navnlig vrdierne for 2005 og hvor bindende de skal vre .
Hr . Florenz har allerede sagt det en gang i dag : Det er industrien , der skal investere .
Det ved vi .
Det er den , der skal stte penge ind .
S giver vi dem jo sikkerhed for , at disse penge er investeret rigtigt i stedet for at lade dem investere med henblik p 2000 , og s kommer vi pludselig med helt andre vrdier og investeringen var forgves .
Sdan noget kan vi ikke vre med til . Som Parlament har vi i hvert fald ingen planer derom .
<P>
Jeg bliver ganske vist ndt til ogs sige , at teknisk kunne man naturligvis forestille sig endnu mere end det , vi her foreslr .
Om de lovmssige rammevilkr er tilstrkkelige til at realisere det , der er ndvendigt og kan lade sig gre , vil fremtiden vise .
Hvis ikke , lader den foreliggende betnkning ogs muligheden for en senere forbedring ben .
Mske opfatter De det som en advarsel .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Tak , hr. formand , og velkommen til kommissren .
Jeg vil gerne takke begge ordfrerne for deres bidrag inden for dette meget vigtige omrde .
Jeg m ogs gre opmrksom p , at jeg har en personlig interesse i denne sag , idet Irlands eneste olieraffinaderi ligger i min valgkreds Munster , i mit hjem-county Cork , og de har henvendt sig til mig og er meget bekymrede over nogle af de fremsatte forslag .
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p et par ting .
<P>
For det frste skal vi selvflgelig - og det tror jeg , at alle Parlamentets medlemmer er enige om - give de enkelte borgere de bedst mulige omgivelser , s de frit kan nyde den bedst mulige sikkerhed og sundhed .
Alle de foranstaltninger , vi indfrer her , skal sigte mod indfrelse af den bedste praksis og de bedste ider .
<P>
For det andet er det vores pligt at sikre , at arbejdsmarkedet er s bent og lettilgngeligt som muligt , og at der er mulighed for at konkurrere og f et arbejde inden for Fllesskabet .
Nr man ser p nogle af forslagene til de tilladte overgrnser i betnkningerne , og hvis man bruger Irland som eksempel , opfylder luftkvaliteten i hovedstaden Dublin allerede de krav , der faststtes i denne betnkning .
Byen Cork , hvor jeg kommer fra , ligger 50 % bedre end Dublin , og resten af Irland , det landlige Irland kalder vi det , ligger s igen 10 % bedre .
<P>
Indfrelsen af et EU-direktiv og EU-lovgivning vil f alvorlige konsekvenser for disse omrder , for , som medlemmerne allerede har indrmmet , rummer dette ogs et omkostningsaspekt : udgifterne vil blive frt direkte over p forbrugeren , og det er udgifter , der vil pvirke vores industrielle kapacitet svel som vores konkurrenceevne .
For at lse dette problem har medlemmerne foreslet , at vi indfrer differentierede skatte- og afgiftsmssige incitamenter og s videre .
Hvordan kan dette forenes med princippet om det indre marked ?
Frem for at bruge mere tid vil jeg gerne sige , at jeg vil stemme imod betnkningerne i morgen , og jeg hber , at vi kan n frem til et mere rimeligt forslag gennem forligsproceduren .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , vores leveform i dag med engangsprodukter er en trussel for de kommende generationer , og den konstant voksende bilisme udgr en af de strste trusler for klimaet .
Emissionerne fra trafikken skal bekmpes med alle mulige midler .
Emissionskilder skal reduceres , det vil sige bilmotorerne skal udvikles .
Brndstof til biler skal forbedres .
Det er vigtigt , at der nu ogs udvikles velfungerende katalysatorer til diesel , og dieselbrndstoffets kvalitet forbedres .
<P>
Den europiske olieindustri reprsenterer den gamle skorstenskapitalisme , som ud over at berve mennesker bygger p at berve naturen og delgge miljet .
Olieindustrien , bortset fra nogle selskaber , er imod begrnsning af emissioner og siger , at det krver nye investeringer .
Industrien agerer , som om de selv skal betale de nye investeringer .
Dog ved vi alle , at investeringerne altid bliver betalt af forbrugerne .
Det er forureneren , som br betale .
I dette tilflde kan det ske som en ganske ubetydelig stigning i brndstofsprisen .
Hvis forureneren ikke betaler , betales gildet af de syge mennesker .
Kun hvis den europiske olieindustri ikke er konkurrencedygtig , er den ikke i stand til at overfre investeringsomkostninger til priser .
Det er ikke Europa-Parlamentets opgave at sige ja til at opretholde olieindustrien ved hjlp af kvalitative subventioner til brndstof .
En sdan olieindustri , som ikke kan slge sine produkter p anden mde end ved at forurene naturen , er bedst egnet til en konkurs .
<P>
Hr. formand , jeg ser det som meget vigtigt , at bde Langes og Hautalas betnkninger godkendes .
Det er vigtigt set ud fra en synsvinkel om at ville forbedre luftkvaliteten .
<SPEAKER ID=289 NAME="Sandbk">
Hr. formand , det er meget vigtigt at holde sig for je , at auto-olie-programmet dybest set handler om at forbedre miljet og menneskers sundhed .
Flere undersgelser har vist , at luftforureningen indvirker p menneskers helbred .
Der er alts en direkte forbindelse mellem stigende ddelighed og luftforurening forrsaget af biltrafik .
Disse undersgelser viser med al tydelighed , at der m sttes klare grnser for motorkretjers emission , og at der m sttes klare normer for benzinens kvalitet .
Derfor er det vigtigt , at vrdierne skal vre bindende og ikke indikative .
Kun gennem faste normer er det realistisk at opn den nskede luftkvalitet .
Af samme grund er det vigtigt at begrnse undtagelsesbestemmelserne fra normerne til de absolut ndvendige tilflde .
Det betyder naturligvis ikke , at de konomiske aspekter skal ignoreres .
Ny teknologi og hjere standarder er forbundet med strre omkostninger , men for det frste er det vigtigt at se p alle relevante strrelser .
Omkostningseffektivitet alene kan ikke virke som bedmmelsesgrundlag for de enkelte foranstaltninger .
Vi m vurdere omkostningerne i forhold til de forbedringer og besparelser , der er for samfundet som helhed .
Derfor er jeg meget enig i , at direktivforslagene skal indeholde de lsninger , der er bedst for borgerne og borgernes sundhedstilstand svel som for konomien .
<P>
I vrigt viser erfaringer fra Californien , at Kommissionens beregninger overvurderer de omkostninger , der vil vre forbundet med de nye krav til benzinens kvalitet og emissionsgrnserne .
Jeg mener , at det virker befordrende for innovation , nr der stilles krav til industrien .
Forhbentlig vil det aktuelle direktiv virke stimulerende p industriens interesse i at videreudvikle kretjer , der krer p vedvarende energikilder .
Jeg sttter derfor varmt Rdets flles holdning med alle de ndringer , Miljudvalget har vedtaget .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , Hautala- og Lange-betnkningerne udgr sikkert en kologisk stjernestund i EuropaParlamentet .
Det , der ved frste jekast ser ud til at vre en begrnsning for bilindustrien , er faktisk en stor chance .
Det viste sig ogs i forbindelse med katalysatoren , hvor man oprindelig sagde , at det ville betyde tilbagegang for bilindustrien . I virkeligheden var det et teknisk fremskridt .
<P>
Kommissionen hindrer ved sin stdige fastholden af sine gamle holdninger en konstruktiv dialog . Denne chance ville vre vigtig .
Dermed bliver bilen ved med at vre miljsynder nr .
1. Drftelsen af de sande omkostninger i biltrafikken skal ndvendigvis fres mere intensivt .
Parlamentet har tilbudt en udvej . Den er desvrre ikke blevet accepteret .
Ved en konfrontation vil der ikke vre nogen sejrherrer , hverken miljet eller bilindustrien og heller ikke olieindustrien .
Der vil vre lutter tabere . Det er en stor skam .
Medens Parlamentet sikkert bestr sin elgtest i morgen , er Kommissionen efter min mening allerede dumpet nu .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , Parlamentet traf det rigtige valg ved frstebehandlingen .
Dette har muliggjort at pvirke Kommissionens holdning , eftersom Rdet nu fremstter forslag , der allerede er mere fordelagtige .
Det er dog muligt at komme endnu lngere , og vores medborgere forventer dette .
Vi kan hver dag lse i aviserne , at forureningen i byerne stiger , og at vi trues af drivhuseffekten .
Fremover er det en del af den kollektive bevidsthed , at det teknologiske fremskridt kan anvendes til at lse problemerne i vores civilisation og med hensyn til vores medborgeres livskvalitet og sundhed .
<P>
Det er alts afgrende , at der faststtes bindende normer for r 2005 , og strenge normer , da dette vil vre en fordel for bilindustrien .
Det er sandt , at fabrikanterne tver en smule , men de m forst , at bilindustriens trovrdighed netop afhnger af denne mulighed for at opn normer , der er helt i overensstemmelse med vores forhbninger .
Dette er s meget mere vigtigt , fordi det europiske bilmarked str over for en udfordring , nemlig en fornyelse af bilparken .
Kun rene biler , kun sikre biler vil kunne retfrdiggre en fornyelse af bilparken , og dermed en stigning i beskftigelsen inden for denne sektor .
<P>
Vi ved ogs , at sprgsmlet om den gamle park , som adskillige kolleger allerede har rejst , er afgrende .
Set fra dette synspunkt er den indsats , der forlanges af benzinindustrien , fuldkommen uundvrlig , for den gamle park er fortsat stor , men jeg nsker ogs , at Europa overvejer , hvordan man kan fremskynde udskiftningen af gamle biler , som i vrigt ofte ejes af folk med en svag konomi .
Det er ndvendigt med en fllesskabsstrategi , hvis vi skal fremme udskiftningen af den gamle bilpark .
<P>
Endelig br miljet ikke anses som en fjende af beskftigelsen : Denne udvikling af bilerne er en chance for bilindustrien !
Med hensyn til benzinproducenterne , der afpresser os med raffinaderierne , har de i revis sikret sig betydelige overskud , der br geninvesteres med henblik p at modernisere denne industri , s den lever op til den flles interesse .
Lad dem ikke bruge miljsprgsmlet til at retfrdiggre de lukninger , de , desvrre , allerede havde planlagt , uanset hvilket valg , vi trffer i dag .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , vi i Parlamentet kan med glde konstatere , at Rdet p vsentlige punkter har skrpet Kommissionens oprindelige forslag og har bevget sig i retning mod Parlamentets position .
Miljudvalgets flertal har til gengld stttet ordfrer Hautalas ndringer p brndstofsiden .
Disse ndringer har vret kloge i betragtning af den korte tid , der er tilbage fr gennemfrelsen i r 2000 .
<P>
Det er vigtigt at stimulere den tekniske udvikling mod mere avanceret udstdningsrensningsteknik og mod brndstofbesparende motorer med meget lave svovlvrdier frem til r 2005 .
I overgangsperioden fr vi da desuden en vsentlig forbedring med hensyn til udslippene fra de ldre kretjer .
Det er simpelthen en genvej til bedre luftkvalitet .
P den anden side synes jeg , at miljudvalget er get for langt , nr det glder aromater i benzin i r 2000 .
Her synes jeg , at Rdet indtager en mere realistisk holdning .
<P>
I et stort antal moderne raffinaderier rder der en konflikt mellem svovlkrav og aromatkrav .
Ud fra et miljsynspunkt er svovlkravet meget vigtigere og br derfor prioriteres .
Desuden er det jo sdan , at moderne katalysatorteknik tager sig af aromaterne .
<P>
Det er ogs vigtigt , at medlemslande fr lov til at g foran og fr ret til at bruge konomiske styringsmidler for at forbedre miljet .
I store dele af Sverige bruges et brndstof , der opfylder de krav , der stilles for r 2005 ; jeg kan garantere , at miljet er blevet mrkbart forbedret , der , hvor dette brndstof er blevet brugt .
Det er desuden let at bruge konomiske styringsmidler og forhindre , at de bruges p en sdan mde , at konkurrencen kommer i klemme .
<P>
Afslutningsvis er det gldeligt at konstatere , at udviklingen mod biler med nuludslip gr s hurtigt .
Vi kan skimte dem , ikke blot som en vision , men faktisk som en realitet .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , i morgen vil Europa-Parlamentet udtale sig om to direktivforslag , og meget str p spil , svel for miljet og industrien som for beskftigelsen .
<P>
Med vores holdning skal vi alts skabe ligevgt mellem nsket om at forbedre luftkvaliteten , at fremme nye teknologier og nsket om at bevare konkurrenceevnen og beskftigelsen inden for den europiske bil- og benzinindustri .
<P>

De vil nok mene , at dette ikke kan lade sig gre , og jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger : For det frste skal man give virksomhederne rimelige frister til at tilpasse sig de nye normer , dernst skal man gre sig klart , om en get byrde , som overstiger det mest ndvendige , ikke vil virke stik modsat hensigten , f.eks. medfre prisstigninger p biler , hvilket vil resultere i en ldre bilpark , der vil betyde get forurening samt en get risiko for sikkerheden og for at fabrikanterne fr konomiske vanskeligheder .
<P>
Rdets holdning forekom at vre et fremskridt i forhold til Kommissionens .
Parlamentet nsker strengere normer . Det ser ud til , at nogle af disse kan accepteres af Rdet .
Det er alts muligt at finde en tilfredsstillende ligevgt , som ikke er maksimalistisk , og som viser , at vores Parlament lever op til sit ansvar , bde p det miljmssige og p det industielle plan .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , den igangvrende debat har meget lnge vret prget af industriens argumenter .
Olieindustrien p den ene side , med tekniske og konomiske forhold , der er meget forskellige i landene i syd og i nord , og bilindustrien p den anden har gjort sig stor umage med at gre os bekendt med deres synspunkter .
<P>
Vi foretrkker at koncentrere os om milj- og folkesundhedsperspektivet .
Luftkvaliteten er uundvrlig for folkesundheden : 7 til 10 % af luftvejssygdommene hos brn , 19 % af lungelidelserne , blandt flere andre data , kan tilskrives luftforureningen .
Det er pvist , at det hje niveau af blypartikler i atmosfren pvirker brns intelligenskvotient .
<P>
P baggrund af luftforureningen har man begrnset hastigheden i visse europiske hovedstder , eller man har ligefrem lukket af for trafik .
Vi giver her vores tilslutning til Miljudvalgets opfattelse , fordi dette problem ogs gr sig gldende i Sydeuropa .
Men vi vil isr koncentrere os om tre punkter :
<P>
For det frste om kampen mod blyholdig benzin . Det er overordentlig vigtigt at holde op med at bruge blyholdig benzin .
Unionen og medlemsstaterne br ivrkstte en stor informationskampagne over for borgerne om miljfordelene ved blyfri benzin .
<P>
For det andet , fordi vi , til forskel fra Rdet og olieindustrien , gr ind for indfrelsen af obligatoriske udledningsvrdier til r 2005 , fordi det er den eneste mde til for alvor at f industrien til at indg en miljkontrakt med hele samfundet .
<P>

Slutteligt er Europa-Parlamentets rolle nu , ligesom ved frstebehandlingen , at drage svrdet over for det oprindelige forslag , idet det overlades til forhandlinger med Rdet , med henblik p et kompromis , at fastlgge grnser for svovludledningen , thi vi medgiver , at der er tilflde som Portugal , hvor manglende miljinvesteringer i sektoren har udskudt reformer , der i dag viser sig uomgngelige .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , vi str i dag over for en udfordring .
Enten er Parlamentet i stand til at ptage sig et sammenhngende forsvar for milj og folkesundhed og fastholde grnsevrdierne for brndstofkvaliteten og kravet til bedre teknologi i bilerne , sledes som det blev vedtaget i Hautalas og Langes betnkninger i Miljudvalget , eller ogs viger vi over for de mangfoldige former for pression fra de konomiske sektorer , som det her drejer sig om .
<P>
Jeg stter ikke sprgsmlstegn ved , at det , som vi i dag beder om , krver en konomisk og forskningsmssig indsats fra olieog bilindustriens side .
<P>
Det , der jo ikke kan bengtes , er , at forureningen af luften i vores byer , herunder Lissabon og Porto , ofte nr farlige hjder for folkesundheden , og at nyere undersgelser har vist , at indholdet af bly i brnenes blod i srligt udsatte omrder og i byerne er over det tilladelige .
Der er ingen tvivl om , at partiklerne , benzen , andre forurenende stoffer fra bilernes udstdning. er srdeles krftfremkaldende .
<P>
Vi har derfor brug for bedre biler og bedre brndstoffer , netop fordi det med det nuvrende indhold af svovl i benzin og diesel ikke er muligt at komme afgrende videre teknologisk , bde med hensyn til indfrelsen af en ny generation katalysatorer og med hensyn til en ny generation motorer med direkte indsprjtning for benzinens vedkommende , f.eks. med et signifikant mindre brndstofforbrug , der kan n ned under 25 % i bytrafik .
Et mindre brndstofforbrug vil betyde frre udgifter for forbrugerne , mindre forurening og et mindre udslip af CO2 , den luftart , der frst og fremmest ndrer klimaet .
Derfor kan de omkostninger , der sttes til 1000 $ pr. r pr. personbil og til 1800 $ pr. dieselkretj , vise sig ikke at blive tilfldet takket vre den teknologiske udvikling af bedre biler med mindre brndstofforbrug .
<P>
Det skal dertil fjes , at bedre brndstoffer straks betyder mindre forurening , thi selv de nuvrende biler vil fungere bedre , med frre udledninger .
<P>
De srlige forhold for CEPSA , REPSOL og PETROGAL br ikke tvinge hele Europa , og srlig ikke spaniere og portugisere til at skulle blive ved med at indnde forurenet luft , der bringer alles helbred i fare .
Hvis disse selskaber har srlige problemer , er det de respektive regeringers opgave at forhandle rammeaftaler -  convenants  - med dem , der kan faststte tidsfrister og fremgangsmder .
Som parlamentsmedlem er jeg rede til med bent sind at se p eventuelle nsker om udsttelse .
Jeg kan imidlertid ikke tve med at sttte Hautalas og Langes betnkninger , der er den eneste mulige mde at opn et kompromis med henblik p , at dette Parlament p demokratisk vis kan forsvare de europiske borgeres rettigheder .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , sknt der findes gode og begrundede bestrbelser p at reducere trafik og ikke mindst behovet for biltrafik svel ved trafik- som regionsplanlgning , er det en bitter sandhed , at antallet af biler i Europa og specielt globalt set kommer til at vokse .
Det vil betyde en voksende risiko for den i forvejen srede natur og for menneskers sundhed .
Set p denne baggrund er Auto Oil-programmet velkomment .
<P>
Europa-Parlamentet indtog ved frstebehandlingen klart en mere fremskridtsvenlig holdning end Kommissionen til , hvilke forml der med hensyn til udstdningsgasser skal opns inden rene 2000 og 2005 .
Kun bindende emissionsforml har betydning .
Rdets indstillinger skaber ikke tilstrkkeligt pres p den europiske olieindustri til at udvikle bedre og renere produkter , som den tekniske udvikling muliggr .
Rdet har endnu ikke forstet kraften af en skattestyring eller den skaldte skattedifferentiering , hvorved forbrugerne styres til at vlge brndstoffer med bedre kvalitet .
Ikke desto mindre findes der gode erfaringer med denne model . Man har opnet gode resultater der , hvor modellen er taget i brug .
<P>
Beskftigelse har en ngleposition i Europa .
Beskftigelsen opretholdes ikke ved at bremse ibrugtagningen af en renere teknologi .
Det kan blive lige det modsatte .
Forbrugerne foretrkker raffinaderier med miljvenlige produkter .
Findes der ikke udbud af disse produkter i Europa , kan ikke-europiske foretagender og produkter overtage de europiske markeder .
Beskftigelsespvirkningerne fra dette kan vre uanede .
Vi skal vrne om vores egen konkurrenceevne og srge for , at olieprodukterne i Europa har et tilstrkkelig hjt niveau .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , luftkvaliteten optager os alle .
I dag krver vi , at bil- og benzinfabrikanterne gr en indsats .
<P>
Lad os frst se p bilfabrikanterne .
Gennem de sidste 30 r har man krvet betydelige anstrengelser fra dem , eftersom de str for 90 % af forbedringen af luftkvaliteten med hensyn til emissionerne fra deres kretjer .
I dag krver man endnu strengere foranstaltninger .
Jeg er isr tilhnger af den flles holdning , der angiver , at forpligtelserne inden for rammerne af den flles holdning allerede er betydelige .
De vrdier , der skal vre vejledende for r 2005 , br efter min mening gres obligatoriske , s vores industrier har mulighed for njagtigt at faststte og definere deres udviklingsstrategier .
Jeg mener alts , at det er specielt vigtigt , at foranstaltningerne gres obligatoriske indtil r 2005 .
<P>
Men vi kan frst hste det fulde udbytte af teknologiudviklingen inden for bilproduktionen , nr der sker en benbar forbedring af brndstofskvaliteten .
I denne henseende er det ndvendigt , at benzinproducenterne gr en indsats .
Indtil videre har de ikke taget meget del i forbedringen af luftkvaliteten .
Det er alts ndvendigt , at benzinproducenterne gr en indsats , blandt andet med hensyn til svovlreduktion .
Man ved , at det er af afgrende betydning for NOX-katalysatoren . Jeg mener , at dette er specielt vigtigt .
Jeg sttter derfor fuldt ud Hautala-betnkningen , da det forekommer mig komplet formlslst at bede bilfabrikanterne om at gre en indsats , hvis man ikke samtidig beder benzinproducenterne om at gre sig de anstrengelser , der er ndvendige , hvis de nye teknologier skal vre helt effektive .
<P>
Dette var , hvad jeg havde at sige .
Jeg tilfjer , at hvis brndstoffet forbedres , vil vi jeblikkeligt p kort sigt se en virkning , da det vil berre alle kretjer , og vi vil hurtigt kunne konstatere en forbedring af luftkvaliteten .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , bilen er en del af vores frihed .
Den vil vi ikke give afkald p , og erhvervslivet kan slet ikke undvre bilen .
Men det er et meget ungt transportmiddel , som frst str ved begyndelsen af sin udvikling .
Jeg synes , det er fascinerende at se , hvad bilindustrien allerede kan i dag .
Konkurrencen om , hvem der frst bringer den bedste , den mest miljvenlige og den mest fremtidsorienterede bil p markedet , er sikkert stor .
Men det er bestemt ikke vores opgave , ikke parlamentsmedlemmers opgave , at stille sig beskyttende foran de industrier , som mener , at de skal producere uden hensyn til markedet og til befolkningens sundhed .
<P>
Jeg synes , det er fascinerende , at netop den mand hos Renault , der har ansvaret for emissionsteknikken , hr . Hublain , opfordrer Europa-Parlamentets medlemmer til at vedtage hjere krav til benzin og diesel .
Bedre brndstof er nglen til frre emissioner , og vi kan kun erklre os helt enige med ham .
<P>
Oliekoncernerne er bekymrede for de store investeringer .
For det frste : Det brndstof , Parlamentet nsker , findes allerede i flere lande .
At det krver store investeringer , er der jo ingen , der bestrider . De forskellige balancer i olieindustriens virksomheder er beroligende positive .
Den profit , de opnr , er enorm . De kan helt sikkert klare disse investeringer .
<P>
For at undg misforstelser : jeg gr absolut ind for , at der opns store profitter , ogs af de store internationale koncerner , men det er vores opgave at beskytte befolkningens sundhed , og det er tillige Fllesskabets erklrede ml at beskytte den .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentets medlemmer har pligt til at udfre Fllesskabets i traktaten fastlagte opgaver .
Ved afstemningen i morgen vil vi f lejlighed til at vise det .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , denne forhandling har vret lidt af en kamp mellem automobilindustrien og olieindustrien , som hver isr prver at lokke Europa-Parlamentet over p deres side .
Det beklager jeg , for situationen bliver noget mere kompliceret som flge af selve Parlamentets sammenstning .
Man m erkende , at Europa-Parlamentet har opbygget en vis ekspertise inden for dette omrde , som er reprsenteret ved vores ordfrere .
Parlamentet er tilbageholdende med hensyn til at afgive sin rolle i forligsproceduren , hvilket vi ville gre ved blot at sige  fint  til den flles holdning .
Jeg beder Dem huske p , at dette er den sidste bne forhandling om disse sprgsml , fr de forsvinder ind i Forligsudvalget .
<P>
Jeg selv og mine kolleger fra de britiske konservative vil sandsynligvis sttte Hautala-ndringsforslagene , men vi har vores tvivl med hensyn til nogle af Langes ndringsforslag .
Vi mener , at nogle af Langes ndringsforslag vil krve ndringer i automobilproduktionen , der vil blive meget vanskelige om ikke umulige at gennemfre inden for den korte tidsramme , der foresls .
P den anden side mener vi , at Hautala-ndringsforslagene sandsynligvis vil medfre forbedringer ganske hurtigt , som vil pvirke alle kretjer p vejene og ikke kun de helt nye .
<P>
Jeg m imidlertid rbe vagt i gevr med hensyn til sprgsmlet om blyholdig benzin .
Vi m ikke se med milde jne p en lovgivning , som p den ene side siger , at blyholdig benzin vil blive forbudt fra 1. januar 2000 , og s samtidig siger , at hvor et land kan pberbe sig socio-konomiske problemer , vil forbuddet ikke skulle indfres fr 2005 .
Sdan noget gr det meget svrt at hvde , at vi alle sammen passer lige meget p Europas milj .
I nogle af vores mere folkerige , gamle byer medfrer emissionerne fra forbrnding af blyholdig benzin i motorerne enorme skader p folks sundhed .
En undtagelsesbestemmelse for sdanne lande vil give dette mulighed for at fortstte i endnu syv r .
<P>
Vi hilser forbuddet fra januar 2000 velkommen , men vi skylder de millioner af mennesker med biler , der krer p blyholdig benzin , at vi fortller dem , hvad der s skal ske .
I Storbritannien vil der i r 2000 vre mindst 1 , 3 millioner biler p vejene , der er beregnet til at kre p blyholdig benzin .
Forestil Dem overskrifterne :  Bruxelles tvinger os af vejen  .
<P>
Nu er det op til olieindustrien og regeringerne i de lande , der ikke har nogen ndplaner , at finde en udvej for ejerne af disse biler , enten gennem markedsfring af blyadditiver eller af reformuleret benzin .
Det skylder vi disse mennesker , og Kommissionen , de nationale regeringer og Europa-Parlamentet br finde frem til en lsning for dem .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , hr. kommissrer , de europiske borgere krver med rette mulighed for at kunne indnde en ren luft i byerne , og auto-olie-programmet , som Europa-Parlamentet belaver sig p at godkende under andenbehandlingen , indeholder en global strategi vedrrende gennemfrelsen af en rkke prcise mlstninger for luftkvaliteten i overensstemmelse med anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Vi str over for to meget vigtige foranstaltninger , som helt klart vil have en indvirkning p miljet og p de industrielle strategier i vores lande ; foranstaltningerne gr netop ud p - dels med Hautala-betnkningen - at faststte nye regler for benzin i tidsrummet r 2000 til r 2005 , specielt procentvise nedbringelser af indholdet af benzen , aromater og svovl i brndstofferne , som er ansvarlige for alvorlige sygdomme ssom krft ; dels med Lange-betnkningen at gennemfre bestemte ndringer p motorerne inden for samme tidsramme , idet man f.eks. indfrer et srligt egendiagnosesystem - ODBsystemet - med henblik p at kontrollere emissionsgrnsevrdierne .
<P>
Iflge Lange-betnkningen er automobilindustrien sledes forpligtet til inden for en realistisk tidsramme og p betingelser , der gr det teknisk muligt , at tilpasse sig prcise grnser , som er opstillet i direktivet , medens man med hensyn til Hautalabetnkningen kan g langt videre end den flles holdning og sttte ndringsforslagene fra Miljudvalget , der i frste rkke tager sigte p at faststte strengere grnser for benzin og diesel .
<P>
Italien har foregrebet fllesskabsdirektivet og har allerede for nogen tid siden indfrt strenge grnser for benzen ( 1 % ) , aromater ( 35 % ) , oxider ( 2 , 7 % ) og har bortset fra enkelte problemer , for s vidt angr svovl og bly - hvor de strengere grnser under alle omstndigheder br ns inden r 2005 - i jeblikket helt afgjort den bedste benzin i Europa .
<P>
Jeg hber , disse direktivforslag - med de forbedringer , Europa-Parlamentet fr gennemfrt under forligsproceduren - godkendes , og at direktiverne ivrksttes hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , nu skal jeg i slutningen af en lang talerliste , ogs af en lang liste over talere fra min gruppe , fje noget nyt til .
Det er ikke srlig nemt , men jeg tror , jeg kan .
Frst en tydeliggrelse . Hvad er s egentlig holdningen i Det Europiske Folkepartis Gruppe nu ?
Her har der jo bestemt vret forskelle , det kunne ogs mrkes under debatten .
Vi har kmpet meget , men jeg kan meddele Dem , at Det Europiske Folkepartis gruppe gr ind for Langebetnkningen og for Hautala-betnkningen .
<P>
Vi har nogle steder ikke kunnet g ind for alle detaljer .
Men vi er i begge betnkninger navnlig for , at vrdierne skal vre bindende i 2005 , og jeg mener , det er det afgrende punkt .
Jeg er glad for , at vi er net frem til dette resultat og at vi derfor ogs i morgen p plenarforsamlingen vil vedtage det med 314 stemmer .
<P>
Lige en bemrkning om emnet konkurrence .
Det er efter min mening rigtigt at drfte den tyske industris konkurrenceevne og ogs konkurrenceevnen hos industrien i andre medlemslande og at disse industrier drager disse problemer frem og at vi tillige ser det som en helhed i relation til Europa .
Men der er her en afgrende forskel i forhold til det , vi ellers drfter .
Vi belaster ofte vores industri med krav , som andre p verdensmarkedet ikke behver at opfylde og som derfor udgr en konkurrencehindring .
I dette tilflde er det helt anderledes , for nr et firma , et raffinaderi uden for EU vil slge benzin i EU , skal det opfylde vores krav .
Der er derfor her ikke tale om en konkurrenceforvridning , som driver vores produktionsomkostninger i vejret , men om en fornuftig foranstaltning til beskyttelse af miljet og til forbedring af innovationsevnen .
<P>
Til slut en bemrkning til Kommissionen . Jeg beklager , at hr .
Bangemann ikke er til stede .
Jeg ville gerne tale med ham personlig , men De kan jo give ham beskeden , fru kommissr Bjerregaard . Vi har en ny sundhedspolitik i Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet har srget for , at vi har fet en ny sundhedspolitik .
Endog hr . Bangemann har ndret sig .
Han fremstter gode forslag vedrrende babymad , han fremstter gode forslag vedrrende mrkning af majs og soja .
Sig til ham , at hvis han ogs her gr ind for Parlamentets linje , vil vi vre begejstrede .
Mske vil det bibringe ham den ndvendige forstelse , s at vi virkelig nr frem til et godt resultat i Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=302 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt vil jeg blot takke for debatten .
Jeg synes , det har vret spndende at lytte til de mange indlg , der har vret om de problemer , der rejses i disse betnkninger .
Det har ogs vret tydeligt for Kommissionen , at der har vret en meget stor opbakning til betnkningerne af bde hr . Lange og fru Hautala .
Vi kan nu ikke gre andet end at afvente afstemningen i morgen og s belave os p , at vi skal i gang med en forligsprocedure .
Jeg skal blot udtrykke nske om , at vi kommer i gang med det hurtigt .
Jeg synes , at forslagene fortjener , at vi nr til enighed , sdan at de kan fres ud i livet .
Som jeg har opfattet debatten i dag , er vi i alle tilflde enige om mlene , og s burde det ogs vre muligt inden for en rimelig tid at n til et resultat .
S tak for debatten .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Det Europiske Miljagentur og Det Europiske Miljoplysnings- og Miljovervgningsnet
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0030 / 98 ) af Kenneth Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1210 / 90 af 7. maj 1990 om oprettelse af Det Europiske Miljagentur og Det Europiske Miljoplysnings- og Miljovervgningsnet ( KOM ( 97 ) 0282 - C4-0363 / 97-97 / 0168 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=305 NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , forordningen om Agenturet , som vi forhbentlig kan afslutte behandlingen af i aften , trdte i kraft i oktober 1993 .
Vi behver ikke gennemg baggrunden for den .
Det var en ret kedelig historie dengang .
Det blev fastsat , at forordningen skulle revideres efter to r .
Men selve revisionen blev s udsat i yderligere to r , s man fik mulighed for at revidere et fuldt funktionsdygtigt agentur .
Hvis det var sket tidligere , ville det ikke have vret funktionsdygtigt .
<P>
Da Kommissionens forslag kom , var det temmelig ukontroversielt , og formlet med ndringsforslagene til forslaget er at styrke eksisterende bestemmelser og dermed give Agenturet mulighed for at konsolidere sit hidtidige arbejde .
Jeg tror imidlertid , at mange stadig ikke forstr , hvilke funktioner Agenturet har .
Det fremgik meget klart , da vi drftede det i udvalget .
Derfor vil jeg gerne her i aften beskrive Agenturets mlstninger og dernst , hvordan mine ndringsforslag vil fremme dem .
<P>
Hovedformlet med at oprette Miljagenturet i frste omgang var at lette indsamlingen af sammenlignelige miljdata over hele Fllesskabet , ja over hele Europa .
Indtil Agenturet blev oprettet , havde vi ingen mulighed for at sammenligne de enkelte landes miljsituation , og det til trods for , at sammenlignelige data er en klar forudstning for en effektiv miljpolitik .
Sagt helt enkelt indsamlede alle medlemsstaterne miljdata , men man kunne ikke sammenligne Spanien og Portugal ; man kunne ikke sammenligne Portugal med Grkenland eller Grkenland med Tyskland eller Tyskland med Det Forenede Kongerige .
S vi kunne ikke danne os et overblik over miljsituationen i Fllesskabet .
Det var grunden til , at Agenturet blev oprettet i frste omgang .
P lngere sigt er det meningen , at Kommissionen skal bruge de data , der kommer fra Agenturet , til at hjlpe med til at overvge miljsituationen i Den Europiske Union og ligeledes til at sikre en mere effektiv gennemfrelse af miljpolitikkerne .
<P>
Kommissionen reviderer Agenturets hidtidige resultater .
Grundlggende er revisionen ret positiv .
Man foreslr nogle nye omrder , som Agenturet kan tage op , og gr generelt ind for en intensivering af samarbejdet mellem Agenturet og tredjelande , navnlig i Central- og steuropa .
Det glder vi os meget over i lyset af den forestende udvidelse .
<P>
Der er imidlertid nogle huller i revisionen .
Dem har jeg forsgt at udfylde med ndringsforslagene til betnkningen .
F.eks. overser man i Kommissionens forslag Parlamentets meget vigtige rolle .
Den siger man ikke ret meget om .
Der er tendens til at lgge for megen vgt p Kommissionens og Rdets rolle .
Jeg kan godt forst , hvorfor det sker , men jeg mener , at vi br rette op p det .
<P>
Jeg mener ligeledes , at Agenturet og Kommissionen skal etablere nogle rammer for at fremme et get indbyrdes samarbejde og undg at gentage hinandens arbejde .
Kommissionen br ikke lave det arbejde , Agenturet udfrer , og Agenturet br ikke lave det arbejde , Kommissionen udfrer .
Det har vi forsgt at afklare .
Eftersom Agenturet spiller en vigtig rolle som indsamler af information i Fllesskabet for at bist Kommissionen med gennemfrelse og hndhvelse af lovgivning , br det opfordres til at samarbejde mere med organer som IMPEL , eftersom hndhvelse og gennemfrelse er vigtige aspekter ved udviklingen af miljpolitikken i Fllesskabet .
Det er klart , at for at kunne formidle oplysninger til den brede offentlighed skal Agenturet offentliggre dokumenter p flere sprog , hvor det er muligt .
Det er en af grundene til , at jeg f.eks. sttter fru Dez de Rivera Icazas ndringsforslag .
<P>
Jeg mener , at oprettelsen af en informationsfortegnelse og et dataregister vil give Agenturet bedre mulighed for at formidle information til den brede offentlighed .
Dette er et meget vigtigt aspekt af Fllesskabets miljpolitik .
<P>
Endelig vil jeg sige , at hvis vi krver , at Agenturet udarbejder et flerrigt arbejdsprogram , og det gr vi , skal det ledsages af et flerrigt budget .
At gre det ene uden det andet , mener bde jeg og udvalget , er helt inkonsekvent .
Det sidste punkt er meget vigtigt , for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse mener , at budgettet bliver den strste udfordring for Agenturet i de kommende r .
<P>
Kre kolleger , vi br bemrke , at blot fordi Agenturet ikke har fet udvidet sine funktioner i betydelig grad , skal det ikke have sit budget fastfrosset eller beskret .
Vi m konsolidere dets arbejde .
Der er trods alt tale om et Agentur , der yder et vsentligt bidrag til Den Europiske Unions politik , og det kan komme til at bidrage endnu mere fremover .
Derfor har det brug for en vis grad af selvstndighed .
Dette forudstter Parlamentets sttte .
<P>
Agenturet har brug for at konsolidere sit hidtidige arbejde og derefter f lov til at udvide , hvis og nr det bliver ndvendigt .
Men det kan kun lade sig gre med det rette budget .
Helt rligt virkede nogle af de ndringsforslag , vi havde modtaget fra et vigtigt udvalg her i Parlamentet , som om man ikke havde forstet dette .
Det er et praktisk anlagt Agentur .
Det er ikke nogen tnketank .
Fllesskabet har brug for det .
Det er en funktionel del af Fllesskabet og skal behandles som sdan .
<SPEAKER ID=306 NAME="Tappin">
Hr. formand , denne betnkning er et led i en femrig revision af Det Europiske Miljagentur , som har hjemme i Kbenhavn .
Formlet med Kommissionens revision er at fastsl , hvorvidt Agenturets status og opgaver skal ajourfres .
Det er klart , at arten og indholdet af Agenturets aktiviteter mere er et anliggende for Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse end for Budgetudvalget .
<P>
I lyset af de finansielle krav , der glder over hele Den Europiske Union , er de budgetmssige konsekvenser for Agenturet af afgrende betydning for dets fremtid .
Fr jeg gr videre , vil jeg gerne lyknske Miljagenturets direktr og personale med den mde , hvorp det er lykkedes dem med held at gennemfre mlstningerne i forordningen om Agenturets oprettelse og udtrykke min tilfredshed med , hvordan Agenturet har stttet Parlamentets foranstaltninger i retning af gennemsigtighed og oplysningspligt og harmonisering af forordninger .
<P>
I sin betnkning har hr . Collins overtaget et af de tre ndringsforslag fra Budgetudvalget , nemlig det om artikel 1 , stk .
6. Initiativet , der anbefales i dette ndringsforslag , vil give Parlamentet i sin egenskab af politisk myndighed og budgetmyndighed ret til for frste gang at vurdere lnsomheden af Unionens miljpolitik .
Det er ndvendigt , at de opgaver , der udfres decentralt af et satellitorgan , og de aktiviteter , der udfres p centralt niveau af Kommissionen , skal defineres klart for at sikre komplementaritet og undg dobbeltarbejde .
<P>
P den anden side har Parlamentet fastlagt klare principper for alle agenturer inden for 1998-proceduren .
Eftersom budgettet og stillingsfortegnelsen offentliggres i budgettet og dermed er en del af anmrkningerne til budgettet , skal enhver ndring af disse meddeles budgetmyndigheden .
Budgetudvalget har handlet i overensstemmelse med Parlamentets beslutning og har derfor fremsat sit ndringsforslag 1 .
Det skete for at give Miljagenturet mulighed for at hente ressourcer til alternative budgetposter , og det kunne have hjulpet Agenturet med at f ekstra udbetalinger til leje af tjenester i henhold til grundforordningen , forudsat at gennemsigtighedsprincippet overholdes .
<P>
Hvis Miljudvalget havde fastholdt dette ndringsforslag , ville det have betydet , at der var juridisk dkning for denne budgetsitutation .
Vi beklager , at man ikke overtog ndringsforslaget .
Budgetudvalget er ligeledes bekymret over , at budgetproceduren i Miljudvalgets ndringsforslag 8 skal foreg p rsbasis .
P samme mde er der nu en sammenhng mellem arbejdsprogrammet og det godkendte budget p grundlag af et horisontalt princip , som Parlamentet har vedtaget , som glder for alle agenturer , og som giver dem et vist spillerum med hensyn til udvlgelsen af prioriteter .
Derfor har Budgetudvalget indfrt dette princip i lovgivningsproceduren .
<SPEAKER ID=307 NAME="Holm">
Hr. formand , der rder vel ingen tvivl om , at vi mener , at miljkontoret i Kbenhavn har haft en godt start p sin virksomhed .
Vi hber nu , at vi med disse synspunkter kan gre miljkontoret endnu bedre .
<P>
Udgangspunktet for forskningsudvalget har delvis vret ikke at krve for mange ndringer , da miljkontoret netop er get i gang med dets nye opgaver .
Nogle mindre ndringer har vi dog foreslet .
<P>
Kontorets opgave er jo at forsyne os med oplysninger om miljpolitikken , s vi kan fre en god miljpolitik .
Vi synes fra forskningsudvalgets side , at man br have en enhed i miljkontoret til at kvalitetskontrollere data og til bedmmelse af den usikkerhed , der findes i det materiale , som indsamles fra de forskellige lande .
Hovedopgaven for denne enhed ville vre at kontinuerligt overvge kvaliteten af de data , som indleveres , og udtrykkelig tage ansvaret for identificering og beskrivelse af den usikkerhed , der faktisk findes i mange af de data , der indsamles .
Desuden burde enheden ogs have befjelse til at betvivle de nationale data , der er indsamlet , nr der rder tvivl om disses kvalitet , samt ogs gives tilstrkkelige ressourcer til , hvis det er relevant , at sge efter og skaffe alternativ information .
Det er kun med relevant information , vi kan trffe de rigtige og ndvendige beslutninger p miljomrdet .
<P>
I miljkontoret har man ogs opbygget en stor kompetence p miljomrdet .
Det ville derfor vre en stor fejl , hvis denne miljkompetence ikke blev udnyttet .
Forskningsudvalget foreslr derfor , at miljkontoret ikke kun skal arbejde med opgaver vedrrende f.eks. rdgivning og sagkyndige udtalelser , men at miljkontoret ogs p egen hnd skal kunne ivrkstte forskellige projekter .
<P>
Endvidere glder det naturligvis , at vi skal kunne udgive den information , miljkontoret indsamler , s alle kan udnytte den , ikke mindst offentligheden og ikke-statslige organisationer , forskningsverdenen , studenterverdenen m.fl. alt sammen for at gre materialet og dermed EU ' s miljpolitik s god som muligt i fremtiden .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , der er intet , der er mere tilfredsstillende for os parlamentarikere , som kmpede for at f skabt og placeret sdet for Det Europiske Miljagentur , end Collins ' betnkning om evaluering og revision af nvnte agenturs kompetencer .
I lbet af disse r har agenturet , til trods for den korte tid det har eksisteret , til fulde opfyldt de mlstninger , som blev fastsat af den davrende formand Jacques Delors , sledes som hr .
Collins selv har givet udtryk for , da det p seris og kompetent vis har fremlagt objektiv og sammenlignelig information om situationen for det europiske milj , sledes at svel Parlamentet , Kommissionen som medlemsstaterne kan handle i konsekvens heraf .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne opholde mig ved et enkelt aspekt omkring de nye kompetencer med hensyn til en styrkelse af dets informative funktion .
Og det er , at agenturet , sfremt det er muligt , burde srge for , at dets publikationer blev udgivet p alle Unionens officielle sprog , som hr . Collins allerede har sagt det .
Sker dette ikke , vil agenturets vrdifulde informationsarbejde blive reduceret og vil ikke kunne opfylde dets hovedmlstning .
<P>
Jeg ved godt , hr. formand , at det ville betyde en ekstra omkostning .
Men omkostningen ved en nedbrydning af miljet er strre , og en af Det Europiske Miljagenturs mlstninger er netop , som jeg sagde for et jeblik siden , at forebygge dette .
Det er i denne forbindelse , at der er blevet fremsat et ndringsforslag , og jeg har tiltro til , at Kommissionen og Rdet kan ptage sig det .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Miljagenturet mistede naturligvis megen tid i begyndelsen , fordi det varede tre r , inden dets hjemsted blev fastlagt .
Den tid mangler vi naturligvis nu bagefter .
Men man m sige , at Agenturet i betragtning af alle de dermed forbundne problemer har ydet et udmrket stykke sagligt arbejde . Det vil jeg gerne fremhve srligt .
<P>
Men det er ogs realistisk , at de nu fastsatte ndringer af fordningen om oprettelse af Det Europiske Miljagentur hovedsagelig tager hensyn til de i mellemtiden indtrdte saglige behov og at en ndring af opgaverne kun sker i moderat omfang .
En udvidelse af Agenturets opgaver er fastlagt , for s vidt som Agenturet skal bist Kommissionen p omrderne miljrisikovurdering og rapportering , udbrede informationer om miljforskning og opbygge et miljarkiv .
<P>
Vi sttter navnlig det forslag , at Agenturet skal bist Kommissionen med rapportering .
Men formlet med at inddrage Agenturet i rapporteringen skal vre at undg dobbeltarbejde i forbindelse med anmodning fra Kommissionen p den ene side og fra Agenturet p den anden side om data og rapporter fra medlemsstaterne og samtidig sikre , at Kommissionen og Agenturet handler p basis af de samme data .
<P>
I forbindelse med kontrollen med Miljagenturets arbejde br vi lgge srlig vgt p , at der som et langsigtet ml opns en harmonisering af de enkelte staters miljinformationssystemer med det europiske miljinformations- og overvgningsnet , at der er et tt samarbejde mellem Agenturet og medlemsstaterne om emne , metoder og dataregistrering samt at der ikke oprettes datakirkegrde , ved at der indsamles og arkiveres data , som ingen sprger efter og ingen kan bruge til noget .
<P>
Hvad formen angr , m jeg naturligvis igen kritisere , at Kommissionen ikke forelgger os et konsolideret forslag og dermed i hj grad har vanskeliggjort drftelsen under hr . Collins ledelse .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med den velfunderede og afslappede analyse af Agenturets funktionsmde .
Det er virkelig godt , og det nsker jeg ogs Kommissionen tillykke med .
Jeg er ndt til at sige , at indtil vi fr fat i nogle helikoptere til Agenturet og indfrer et system med folk , der rejser ud fra Kbenhavn for at rette op p tingene , og helikoptere , der lander i omrder med alvorlige miljskader , er der ingen , der vil tage det alvorligt .
Men det ville det blive , hvis de fik en helikopter , og det her er ikke det rene pjat , for selvom jeg har drftet det her med mine kolleger i Miljudvalget , er jeg klar over , at vores forhbninger til Agenturet er helt anderledes end det , der findes .
<P>
Som fru Schleicher sagde , er det en tandls datakirkegrd , det er simpelthen ikke godt nok .
Det , vi burde tilstrbe , og det vil ndvendigvis betyde en ndring af Agenturets vedtgter , er et Agentur , der er i stand til at udfre international inspektion .
Det betyder , at man skal vre meget opmrksom p sprgsmlet om hndhvelse , som man desvrre overser i jeblikket .
Vi har ikke en mekanisme , der gr det muligt at hndhve miljlovgivning og -politik over hele Unionen , dels fordi dette stadig udfres af nationalstaterne .
<P>
Ingen vil respektere agenturer fra nationalstaterne ; men efter min mening vil man respektere et Agentur med en international sammenstning , som var inspektoraternes inspektorat .
Det er noget , der ligger langt ude i fremtiden , og mske br vi ikke foretage den slags vurderinger af Agenturets hidtidige arbejde , men medmindre nogen fra tid til anden siger , at det skal vre Agenturets mlstning , var det helt klart ikke umagen vrd , at Kbenhavn forsteligt nok kmpede for at f institutionen placeret der .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , fru kommissr , beslutningen i 1990 om at oprette et videnskabeligt uafhngigt europisk miljagentur til indsamling , bearbejdning og analyse af miljdata p europisk plan var en vigtig milepl i bestrbelserne p at fre en trovrdig og sammenhngende miljpolitik i Den Europiske Union .
<P>
Fire r efter at dette agentur har indledt sit arbejde , skal vi nu ud fra de indhstede erfaringer og vurderinger godkende ndringer til agenturets oprettelsesforordning , som skal fre til en forbedring af dets arbejde .
Hovedformlet med ndringen af forordningen br vre en styrkelse og udvidelse af indsamlingen og bearbejdningen af trovrdige data , og isr at stille oplysninger til rdighed , som svel institutionerne som medlemsstaterne kan anvende til at udforme deres foranstaltninger og politikker .
Vi er med andre ord for en styrkelse af oplysningsfunktionen og af den indbyrdes sammenhng mellem Agenturets arbejde og fllesskabinstitutionernes arbejde , og isr af Agenturets forbindelser til Europa-Parlamentet .
Dette er ndvendigt , fordi Parlamentets betydning i det forberedende arbejde med udstikning af politiske retningslinjer og dets deltagelse i lovgivningsprocessen er af afgrende og stadig stigende betydning for den endelige udformning af Den Europiske Unions miljpolitik .
Dette forhold m ikke overses af Kommissionen .
Endvidere vil vi understrege , at en bred spredning af informationer ved hjlp af net og edb-applikationer til alle beslutningscentre og ikke mindst til offentligheden i almindelighed er et positivt element bde for vurderingen af lsninger og for bestrbelserne p at ge bevidstgrelsen om udnyttelse og anvendelse af miljvenlige teknologier .
<P>
Det er en kendt sag , at en korrekt anvendelse af fllesskabsretten i dag udgr akilleshlen i Den Europiske Unions miljpolitik .
Agenturet kan spille en betydelig rolle for indsamlingen af data og i overvgningen af anvendelsen af fllesskabsretten efter en styrkelse og en udvidelse af brugen af IMPER-nettet .
Vi er for en forankring i Agenturets opgaver af dets sttte til Kommissionen i forbindelse med informationsudveksling og udvikling af kriterier til vurdering af den miljmssige indvirkning , fordi der i alle medlemsstater er opstet store problemer som flge af en ukorrekt anvendelse af dette direktiv .
De forslede ndringer er efter vores mening ndvendige for at kunne fortstte Agenturets vigtige indsats p europisk plan , og isr for at tage de udfordringer op , som Unionen vil blive stillet over for p grund af udvidelsen .
<SPEAKER ID=312 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for at have sat denne ndring af forordningen om Miljagenturet p dagsordenen .
Jeg finder det vigtigt , at vi fr vedtaget dette forslag s hurtigt som muligt , s Agenturet kan komme til at fungere med sit reviderede arbejdsgrundlag .
Jeg vil ogs gerne rette en stor tak til ordfreren , Ken Collins , for det arbejde , der er lagt i betnkningen .
<P>
Agenturet er kommet godt fra start , og dets arbejde er skredet godt frem , som det ogs har vret understreget her i debatten .
Det er gldeligt , og jeg ved , at Parlamentet har tillagt Agenturet stor betydning .
Vi har ogs i den offentlige debat haft stor glde af de rapporter , som Agenturet har offentliggjort , s det glder om at komme videre .
Og lad mig derfor starte med at pege p en vigtig udviklingsmulighed .
Det vil vre af stor betydning , at Agenturet kommer til at spille en rolle ved udvidelsen mod st- og Centraleuropa .
Vi m srge for , at de lande , der nsker det , ogs kan deltage i Agenturets arbejde , sdan som ogs ordfreren , hr . Collins , understregede det .
<P>
Jeg finder ordfrerens ndringsforslag meget positive , og jeg er meget glad for de konstruktive bemrkninger til Kommissionens forslag .
ndringsforslag 1 vedrrer Agenturets sttte til udarbejdelse og gennemfrelse af miljpolitikken .
Kommissionen accepterer bde forslaget om at vende tilbage til forordningens oprindelige ordlyd og henvisningen til andre EU-institutioner .
Henvisningen til arbejdsprogrammet er der heller ingen problemer med .
Vi er ogs enige om , at der skal vre et tt samarbejde , og det arbejder vi henimod .
<P>
ndringsforslag 2 siger , at den foreslede informationsfortegnelse skal omfatte et dataregister .
Kommissionen kan tilslutte sig dette , men jeg har fet at vide , at der kan vre nogle juridiske hindringer for den efterflgende tekst om rapportering om Fllesskabets og om national miljlovgivning , og det m vi s have kigget nrmere p .
ndringsforslaget henviser ligeledes til hndhvelse , og her er vi jo i virkeligheden tilbage i en gammel diskussion .
Agenturets hovedrolle er at skaffe Fllesskabets institutioner og medlemsstaterne oplysninger om , hvad der sker med vores milj .
Det kan lade sig gre gennem et tt samarbejde med medlemsstaterne .
Hvis vi begynder at blande oplysningsrollen sammen med en hndhvelsesrolle og befster dette i forordningen , risikerer vi at underminere samarbejdet og dermed Agenturets effektivitet .
Vi risikerer simpelt hen , at vi ikke fr de oplysninger , vi har brug for , og dermed skulle det ogs fremg , at jeg ikke deler den opfattelse , som Ian White gav udtryk for i sit indlg .
Jeg synes ikke , vi skal blande hndhvelse ind i Agenturets opgaver , idet det er underforstet , at de konklusioner , Agenturet nr frem til om miljsituationen , vil hjlpe os med bedre at forst , om vores lovgivning og foranstaltninger er effektive .
Og som Parlamentet ved , har jeg ikke ligget p den lade side , nr det drejer sig om hndhvelse .
<P>
ndringsforslag 3 og 6 er nyttige forslag , som accepteres af Kommissionen .
Med hensyn til ndringsforslag 4 vil vi kunne acceptere formuleringen , at Agenturet skal sikre bred formidling af miljoplysninger , hvis vi tilfjer ptegning om , at dette isr omfatter oplysninger om miljsituationen .
Dette ville hjlpe med til at fokusere opgaven p Agenturets kompetence og viden uden at forhindre arbejdet p andre omrder .
Vi accepterer kravet om formidling p s vidt muligt alle officielle sprog , som bde hr . Collins og fru Dez de Rivera var inde p .
Henvisningen til en ny artikel 2.14 forekommer os imidlertid overfldig .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 5 fik vi den besked fra den juridiske tjeneste , at Parlamentets udtalelse ikke burde foresl ndringer til artikler , der ikke allerede er ndret i Kommissionens forslag .
Nr det er sagt , kan vi dog g ind for punktet om IMPEL , som ogs hr . Collins nvnte i sin tale i dag , og jeg kan informere Dem om , at samarbejdet allerede foregr , hvilket blev bekrftet p sidste IMPEL-plenarmde .
Jeg kan ogs fortlle , at Rdets miljarbejdsgruppe ligeledes overvejer , hvordan denne specifikke henvisning kan indfres i forordningen .
<P>
ndringsforslag 7 og 8 er forstelige nok , men vi synes , de er undvendige .
Og endelig ndringsforslag 9 . Vi kan tilslutte os anmrkningen om , at nste revision af Agenturets opgaver foretages i forbindelse med udviklingen af EU ' s generelle miljpolitik .
Agenturet kan vre til stor hjlp for os alle ved at befste sig som en uafhngig og objektiv leverandr af plidelige oplysninger . Det kunne vre om drivhusgasemissionerne , kulstofreservoirer osv .
Jeg afviser sdan set ikke begrebet evaluering af lnsomhed , og derfor indeholder Kommissionens forslag et krav om en evaluering af resultater og effektivitet i 1999 .
Lnsomhed skal imidlertid undersges i forbindelse med Agenturets egne mlstninger og rolle og resultater og ikke i en bredere sammenhng som Kommissionens mlstninger .
<P>
Til slut skal nvnes , at vi ogs kan acceptere bemrkningen i ndringsforslag 9 om , at ogs Parlamentet skal modtage rapporten om resultater og effektivitet inden den 15. september 1999 . Som afslutning vil jeg endnu en gang takke for den debat , vi har haft i dag , og takke ordfreren , hr .
Collins , for det store arbejde med forslaget . Arbejdet har endnu en gang sat fokus p Agenturets arbejde , og det p en god mde .
<SPEAKER ID=313 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Levnedsmidler behandlet med ioniserende strling
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0042 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdninger ( C4-0562 / 97-00 / 0169 - COD ) og ( C4-0561 / 97-00 / 0169 - COD ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiver om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , som er behandlet med ioniserinde strling , og om opstilling af en fllesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , som er behandlet med ioniserende strling ( Ordfrer : Bloch von Blottnitz ) .
<SPEAKER ID=315 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , for otte et halvt r siden drftede Parlamentet gennemfrelsesdirektivet om bestrling af levnedsmidler .
Vi kom dengang af gode grunde til det resultat kun at tillade bestrling af krydderier .
Dernst har Rdet brugt otte et halvt r p en flles holdning .
Resultatet er ganske vist gennemfrelsesdirektivet om krydderier , men dertil et rammedirketiv .
Nu er vi i den absurde situation , at vi har et rammedirektiv til andenbehandling uden at have haft en frstebehandling deraf , hvilket igen betyder , at vi iflge formandens beslutning ikke m stille nye ndringsforslag , fordi vi ikke stillede nogen under frstebehandlingen .
Nu bliver det helt kafkask .
Vi stillede dengang ikke nogen ndringsforslag til kontrolmetoderne og de normerede analysemetoder . Men det kunne vi jo heller ikke , da vi for det frste slet ikke havde det rammedirektiv , hvori det kunne have stet .
Endnu langt vrre er det , at det p det tidspunkt slet ikke fandtes !
Hvorledes skulle Parlamentet kunne krve noget , som dengang ikke fandtes ? Det var bare indledningen .
<P>
Det er naturligvis ubestrideligt , at vi har brug for et flles regelst , for i nogle medlemslande er bestrling tilladt , i andre er det forbudt .
Vi har ikke noget regelst , ergo er der ikke nogen pligt til at mrke , hvilket betyder , at forbrugeren overhovedet ikke ved , om varen er bestrlet eller ej .
Men han skal have et valg , en mulighed for at vlge , fordi en del af vitaminerne helt entydigt gr tabt ved bestrling .
Han tror , han kber frisk frugt , men det er slet ikke frisk frugt , men frugt , der har samme nringsvrdi som dybfrosset eller syltet frugt .
<P>
Det er endvidere ubestrideligt , at f.eks. nringsvrdien gr tabt .
Det er ubestrideligt , at der indtrffer toksikologiske ndringer , hvis virkning vi ret beset ikke ved noget som helst om .
Nu kan man naturligvis sprge : hvorfor har vi overhovedet brug for det ?
S anfres sulten i verden . Det er jo rigtigt .
Men jeg bliver nu ndt til at sl fast , at vi p den ene side tager tonsvis af frugt og grntsager ud af markedet for at aflaste det , og s vil vi p den anden side bestrle grntsager og frugt for at forlnge holdbarheden .
Der er alts noget galt her !
<P>
Endelig formindsker det jo ikke sulten i verden , at vi vil bestrle frlr , store rejer , krabber , muslinger etc . , for det gavner heller ikke dem i verden , der sulter .
Jeg mener , og det vil De jo nok give mig ret i , at bestrling af levnedsmidler i konserveringsjemed kun skal vre tilladt , hvis det er uden sundhedsfare og uundvrligt for forbrugeren og hvis vi kan pvise , at der er sket en bestrling , for ellers har vi overhovedet ikke brug for nogen form for mrkning .
Hvis jeg ikke kan pvise bestrlingen , vil ingen stte et mrke p varen om , at den er bestrlet , for hjst sandsyligt vil forbrugerne jo s ikke s gerne kbe den .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at f.eks. Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har srget for , at Parlamentet i det mindste i forbindelse med den positivliste , der nu kommer , generelt inddrages i henhold til artikel 100 A . Tidligere var det Den Stende Levnedsmiddelkomit .
Men den holder , som vi alle ved , mder p udemokratisk vis bag lukkede dre .
Dr ville vi jo aldrig nogensinde have fet noget at vide . Af alle de grunde , jeg netop har lagt frem for Dem , anmoder jeg Dem indtrngende om at vedtage ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
En ting , vi naturligvis vil drfte srskilt i morgen i forbindelse med afstemningen , er , hvad jeg ogs allerede sagde i indledningen og som for mig er helt absurd , at de ndringsforslag ikke accepteres , som beskftiger sig med en analyse- og kontrolmetode , fordi man siger , det er andenbehandling og ved frstebehandlingen forel der heller ingen . Men der kunne ikke stilles nogen til frstebehandlingen , nr det for det frste ikke forel og teknologien for det andet slet ikke eksisterede .
<P>
Jeg er nu net til det sidste punkt , og det er det logo , vi nu vil have p .
Det logo , der nu er planer om , er lige til at grine ad !
Jeg har testet det p forskellige personer .
Jeg malede det og skrev ved siden af : hvad tror De , det er ?
Er det biologisk dyrkede grntsager , er det brnevenligt legetj , eller hvad tror De ? Jeg siger Dem , ikke n eneste kom p den id , at det skulle vre bestrling af levnedsmidler !
Det er en fordummelse af folk , der ikke kunne vre vrre ! Hvad nytter det , at der str " behandlet med ioniserende strling  skrevet med bittesm bogstaver ?
Hvem ved , hvad det virkelig betyder ?
Vi ved det mske , men ved manden p gaden det ?
Og skal han lse alting under lup ? Efter min opfattelse kan vi ret beset ikke lade dette logo passere i den form , der nu er foreslet - jeg har et ndringsforslag dertil - for jeg mener , det frer til en fordummelse af folk !
<P>
Hvorledes det nu end er , s er denne sag forlbet uheldigt .
Der er noget absurd over , at noget ikke bliver tilladt , som jo er tvingende ndvendigt .

Vi bliver derudover ndt til at overveje , hvorledes vi fr sat en stopper for , at Rdet har brug for r til en flles holdning !
I mellemtiden har verden ti gange vendt sig om p den anden side , der hersker andre politiske forhold , der er for lngst udviklet andre teknologier og s overses vi med andenbehandlinger , hvilket i den forstand slet ikke kan forekomme !
Jeg anmoder Dem om at f ndret vores forretningsorden sledes , at vi virkelig nr frem til en forbrugerbeskyttelse og ikke med juridiske spidsfindigheder s at sige skubber forbrugerbeskyttelsen i anden rkke .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne nske fru Bloch von Blottnitz tillykke med hendes langvarige engagement i dette sprgsml , som gr tilbage til lnge fr , jeg kom ind i Parlamentet , og som udmrket kan fortstte lnge efter , at jeg har forladt det .
<P>
Tilsyneladende har det internationale symbol for bestrlede levnedsmidler forblndet fru Bloch von Blottnitz .
Der er mange ting , der kan gre en blind , men jeg ville ikke have troet , at dette uskyldige mrke var en af dem .
Det er et af de omrder , hvor Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse anlagde en anden holdning end den , ordfreren har fremfrt i dag .
<P>
Meningerne er stadig delte med hensyn til , hvornr og hvordan bestrling kan bruges til konservering af levnedsmidler .
Det , der har ndret sig i lbet af de otte r - og gr det umuligt for os at vende tilbage til en fornyet frstebehandling - er , at det indre marked er blevet oprettet .
I mange medlemsstater , som har taget stilling imod bestrling , er det nu sandsynligt , at man bliver ndt til at tillade bestrlede levnedsmidler , uanset om de kan lide det eller ej .
I mit land har Tesco vist , at en ikke ubetydelig del af de levnedsmidler , der ikke er deklareret som bestrlet , alligevel er blevet bestrlet .
S jeg mener , at et af de vigtigste principper , som findes i de forslag , vi har fet prsenteret i denne meget forsinkede flles holdning , er , at forbrugerbeskyttelsen - og frst og fremmest information - skal placeres verst p vores dagsorden .
<P>
De principper , som skal lede os i dag , har ligget fast siden frstebehandlingen .
De er : kun bestrling , nr det er til gavn for folkesundheden og til fordel for forbrugerne ; njagtig , men ikke hysterisk mrkning ; og en klar begrnsning af mngden af produkter , der behandles p denne mde , idet tilfjelser til listen skal fastlgges gennem proceduren med flles beslutningstagning .
Frlr , som fru Bloch von Blottnitz nvnte , er nu blevet fjernet fra listen , og det med rette .
Vi er nu nede p tre produkter .
Vi nsker ikke flere tilfjelser uden en helt specifik procedure i henhold til proceduren med flles beslutningstagning , fr der gives tilladelse .
<P>
Det er det , vi har forsgt gennem Miljudvalgets egne ndringsforslag .
Den enighed , vi har opbygget her , og som forhbentlig i aften vil blive suppleret med enighed om bestrlingsmrket - jeg ser frem til at hre , hvad talsmanden for PPE siger om dette , for de har vret meget tvende over for at indfre en egentlig advarselsmrkning - er den bedste fremgangsmde frem for den ddningeflags-metode , ordfreren har foreslet .
Jeg ved ikke , hvilke ndringsforslag der vil blive vedtaget , idet en rkke blev forkastet i Miljudvalget .
S det er vanskeligt at fremfre en hypotese .
Vi ved ikke , hvad De vil acceptere p nuvrende tidspunkt .
<P>
Vi kan ikke sttte ndringsforslag 29 , 31 , 32 og 33 , fordi de vigtigste advarsler der - det , som ordfreren nsker at sige - er blevet indarbejdet i de vrige ndringsforslag fra udvalget eller ved hjlp af alternative symboler eller den velovervejede formulering i vores ndringsforslag 30 .
<P>
Sammenfattende kan vi sige , at det , vi nsker , er nogle forebyggende rammer og ikke et skarpt formuleret forbud .
Jeg opfordrer kollegerne til at sttte Miljudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg forstr godt ordfreren , nr hun giver udtryk for utilfredshed med den manglende accept af ndringsforslag , som ret beset kun er blevet os plagt p grundlag af den nye flles holdning fra Rdet .
Jeg vil gerne indstndigt anmode formandskabet om at overveje det endnu en gang . For vi var ndt til at stille dem .
Der er tale om noget nyt og s bliver vi ogs ndt til at stemme om det .
Det er mit synspunkt . Derfor er jeg ogs af den mening , at det er p tide , at der omsider sker fremskridt med direktivet om behandling af levnedsmidler .
Der var jo allerede nogle tillb for r tilbage .
De , der har haft ordet fr mig , har allerede nvnt , at der er get otte r , inden Rdet traf en afgrelse derom .
Det er jo sdan , at bestemmelserne i de enkelte stater gr lige fra totalt forbud mod behandlingen til fri anvendelse .
S har man naturligvis problemer med at n til enighed , men otte r , dt forekommer mig trods alt at vre lidt for lnge .
<P>
I centrum skal i denne sammenhng den st , som i sidste instans konsumerer levnedsmidlerne , nemlig forbrugeren .
Forbrugeren skal - det er min mening - kunne se , om der er tale om et bestrlet produkt eller ej .
Mrkningspligten tager hensyn hertil og er dermed en vsentlig bestanddel af dette direktiv . Her br vi , hr .
Whitehead , helt klart og tydeligt flge mrkningsdirektivet , for det fortller os , hvorledes det skal ske .
Fru Bloch von Blottnitz , De kan jo se , hvorledes det gr med nye tegn , med nye symboler .
Det kommer der ikke noget ud af .
Lad os blive ved det , som forbrugeren er vant til , lad os skrive det p varen .
For min skyld kan vi ogs godt faststte skriftstrrelsen eller alle mulige andre detaljer .
Men han er vant til , at det str p produktet , hvorledes det er behandlet .
Jeg gr alts ind for en fremgangsmde i overensstemmelse med mrkningsdirektivet . Det forekommer mig vsentlig bedre .
<P>
Et andet tiltag , som er uhyre vigtigt i denne sammenhng , er , at bestrlingen skal kunne pvises .
Hvorledes skal eventuelle forkerte udsagn p etiketten ellers kunne spores ?
Tillader man bestrling af levnedsmidler , skal det af hensyn til forbrugerne vre sikret , at der kan fres kontrol dermed .
Det garanteres med forslaget .
<P>
Desuden skal vi naturligvis fastholde , at hygiejne- og sundhedsforanstaltninger , en ordentlig bearbejdning samt dyrkningsmetoder , der garanteret lever op til den europiske standard , under alle omstndigheder skal foretrkkes frem for bestrling af levnedsmidler .
Forsg p at ty til bestrling , som muligvis er forbundet med frre omkostninger , skal der absolut sttes en stopper for .
<P>
Ansvaret for forbrugeren og hans sundhed ligger i dag i vores hnder .
Lad os leve op til dette ansvar , ved at vi gr ind for mrkningspligt , for kontrol med de bestrlede produkter og dermed for beskyttelsen af den europiske forbruger .
<P>
Naturligvis vil vi som Parlament deltage i de vsentlige afgrelser , der forestr .
Intet kan vkke mere tillid hos forbrugeren end det , at behandlingen i Parlamentet er offentlig .
Vi fr sikkert nok at drfte i forbindelse med den liste , der skal opstilles over de enkelte levnedsmidler .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dette forslag om behandling af levnedsmidler med ioniserende strling blev fremlagt til frstebehandling i 1989 .
Det frte s mange problemer og s meget frygt med sig i offentligheden , i Parlamentet og i Rdet , at Rdet frst vedtog en flles holdning den 27. oktober 1997 , det vil sige otte r efter !
<P>
For at kaste lys over debatten er der forslet to dele , der er omhyggeligt adskilt : P den ene side et rammedirektiv , som omhandler de generelle betingelser for behandling af levnedsmidler med ioniserende strling , og p den anden side et anvendelsesdirektiv , hvoraf fremgr en liste over levnedsmidler , der m behandles , en liste , der i jeblikket kun indeholder n kategori af produkter : krydderier og aromastoffer ( alle er enige , ingen beklager sig herover , men den skal fuldfres etapevis frem til den 31. december 2000 , efter hring af Den videnskabelige Komit for Levnedsmidler ) .
<P>
Vi kan glde os over vedtagelsen af dette direktiv , hvis mlstning frst og fremmest er respekt for sundhed men ogs en korrekt information af forbrugeren .
Alle hidtil udfrte undersgelser har sledes utvetydigt vist , at ioniserende strling af levnedsmidler ikke udgr nogen risiko for forbrugerens sundhed og sikkerhed .
Behandling med ioniserende strling af levnedsmidler , der f.eks. kunne vre smittet , kan endda anses som gavnlig for forbrugeren , da dette medfrer en sundhedssikkerhed og fordi produktets nringsmssige vrdi i hjere grad end ved andre teknologier bevares .
Metoden m dog ikke anvendes som kompensation for mangelfuld behandling af en fdevare eller benyttes uden grund .
<P>
Konkluderende giver direktivet fuld garanti for klar information og kontrol p forskellige stadier af behandlingen med ioniserende strling .
Det kan vedtages uden ordfrerens ndringsforslag , som ikke tilfjer nogen forbedringer , men som tvrtimod kan resultere i en uheldig forvirring p grund af indfrelsen af symbolet  radura  , som uden grund vil vre kilde til bekymring , sknt en utvetydig mrkning allerede er planlagt .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg vil frst gerne lyknske ordfreren med hendes arbejde med denne betnkning .
<P>
I det flles standpunkt godkendes bestrling som en mulig konserveringsmetode for fdevarer .
Selvom der nu kun findes en kategori , hvilket tidligere er blevet nvnt , nemlig krydderier og urter , s er tanken jo alligevel , at det skal kunne anvendes for betydeligt flere fdevarer .
Jeg tror , det er det , man skal have med i bedmmelsen , nr man tager stilling til dette sprgsml .
<P>
Miljudvalget har sat fingeren p sundhedsaspekterne .
Jeg synes , det er vigtigt , og vil appellere til Kammerets medlemmer om at sttte ndringsforslagene fra miljudvalget .
S er der en mulighed for yderligere at skrpe synspunkterne i det flles standpunkt noget .
<P>
Vi ved , at det i dagens EU er sdan , at det i visse lande er tilladt at bestrle fdevarer , mens det i andre lande ikke er tilladt , f.eks. i Sverige og Tyskland .
Personligt har jeg den opfattelse , at radioaktiv bestrling ikke hrer sammen med mad og fdevarer .
Det burde derfor ikke f lov til at forekomme .
I og for sig er det mske rigtigt , som det er blevet sagt her , at det ikke indebrer nogen risiko for menneskets sundhed .
Der findes ogs strenge krav om , at det ikke fr lov til at indebre nogen risiko .
Der er imidlertid et andet aspekt , nemlig den falske friskhed , som bestrlede fdevarer kan give indtryk af .
En fdevare kan alts se ud , som om den var helt frisk , selvom den i grund og bund er gammel og temmelig drlig .
Dette er en mde at vildlede forbrugere p .
Det hjlper ikke i denne sammenhng at stte aldrig s mange mrker p fdevaren , da udseendet direkte vildleder forbrugeren .
<P>
Jeg vil for eget vedkommende sttte ordfrerens ndringsforslag her i Kammeret , selvom min gruppe indskrnker sig til i hovedsagen at sttte de forslag , der er fremlagt af miljudvalget .
Jeg ser det som to trin : frst og fremmest at vi sttter miljudvalget , samtidig ville det dog ikke vre s tosset at skabe et yderligere pres og sttte de forslag , der er fremlagt af De Grnne til parlamentsdebatten .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det faktum , at flere medlemslande allerede har praktiseret et forbud mod bestrling af fdevarer i mange r , og at det har fungeret udmrket , viser , at bestrling i grunden er undvendig som konserveringsmetode .
Den har ogs benlyse bagdele med tab i nringsvrdier , nr man forlnger fdevarernes levetid .
<P>
Det bedste ville vre , hvis man i denne situation kunne trffe beslutning om et forbud , med undtagelse for krydderier , mod bestrling af fdevarer , men den mulighed findes jo ikke her .
I valget mellem Rdets standpunkt og miljudvalgets forslag er valget enkelt .
Miljudvalget skrper p en rkke punkter den regelsamling , der findes p omrdet , ikke mindst vedrrende mrkning , syn p hygiejne og sundhedsforholdsregler , som man ikke m erstatte med bestrling , samt p analysemetoder .
Derfor vil min gruppe stemme for , ikke blot miljudvalgets ndringsforslag , men ogs de fleste af de ndringsforslag , der er fremlagt af V-gruppen .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , i oktober 1989 var jeg blandt dem , der stemte for fru Bloch von Blottnitz ' betnkning , min kollega , som i vrigt ikke var her lngere , idet hun blev aflst af fru Quistoudt-Rowohl , men det var i virkeligheden hende , der udarbejdede betnkningen .
Denne betnkning , der blev vedtaget med et meget stort flertal , foreslog et forbud mod bestling af levnedsmidler med undtagelse af krydderier og aromaurter .
Men i Rdets holdning , som i vrigt er dobbelt , og som kommer otte r for sent , benyttes den omvendte logik .
Nu indfres metoden som konserveringsmetode med mulighed for i begyndelsen at bestrle krydderier og aromaurter .
<P>
Jeg mener alts , i betragtning af den tid , der er get , at det mest logiske ville vre at vedtage alle ndringsforslag , der gr i retning af holdningen fra frstebehandlingen .
Jeg kan konstatere , at visse ndringsforslag ikke sttes til afstemmning , medmindre formandskabet ndrer mening inden i morgen , f.eks. ndringsforslag 27 , men ogs to ndringsforslag , som er blevet vedtaget i miljudvalget , nemlig nr . 10 og nr .
13 . Dette er trods alt et problem .
Formanden for miljudvalget har afvist visse ndringsforslag og accepteret andre , og Parlamentets formand indtager en anden holdning .
De m indrmme , at dette er forvirrende .
Under disse betingelser ville det klogeste vre at acceptere alle ndringsforslag og stte dem til afstemmning , vel vidende , at nogle af dem ikke vil blive vedtaget .
<P>
Jeg vil alligevel tale for to typer ndringsforslag . For det frste de ndringsforslag , hvori et logo anbefales .
Jeg har i vrigt allerede sammen med min kollega von Blottnitz underskrevet et ndringsforslag , der krver et meget klart logo .
I virkeligheden er mrkningen , som den er vedtaget , utilstrkkelig , det ved vi alle , og den gr det ikke muligt for forbrugeren at f en seris information .
For det andet tror jeg , at det er ndvendigt , at man systematisk rder over en analysemetode .
Hvordan kan det accepteres , at man markedsfrer bestrlede produkter , nr der ikke eksisterer en standardiseret og effektiv analysemetode ?
Dette er uacceptabelt .
Man kan ikke have regler , hvis der ikke findes en metode til at kontrollere , om disse regler overholdes eller ej .
Dette er uholdbart .
Derfor foreslr jeg , at vi vedtager ndringsforslagene , og isr ndringsforslag 27 , af hensyn til sammenhngen .
<SPEAKER ID=322 NAME="Jensen">
Hr. formand , flles forbrugerregler i EU er principielt af det gode , fordi varecirkulationen er stor .
Nr varer bevger sig over grnser , risikerer man i praksis at mtte acceptere bestrlede varer , medmindre omrdet bliver reguleret .
Bestrlede fdevarer m ikke blive lsningen p problemer med lang transport og drlig opbevaring .
Et bestrlet ble kan se frisk ud , men i virkeligheden vre en gammel sag .
Kassable fdevarer kan fortsat slges i butikkerne , hvis man tillader bestrling .
Rdet foreslr , at meget f fdevarer m bestrles - kun krydderier .
Det er jeg tilfreds med .
Men sagen er , at en gradvis udbygning af en positivliste kan ndre denne situation .
Kravene er skrappe , det skal medgives , men det er vigtigt , at tingene sker i benhed med fuld offentlighed og Parlamentets medvirken og med overholdelse af vigtige sundheds- og forbrugerprincipper .
<P>
Et vigtigt princip i EU ' s forbrugerlovgivning er , at forbrugerne ikke m vildledes .
Det vil de i vid udstrkning blive , hvis vi tillader bestrling , fordi fdevaren giver sig ud for at vre anderledes , end den er .
Behovet for bestrling som konservering er da ogs svrt at f je p .
Europa har masser af mad .
Tilladte bestrlede fdevarer skal i givet fald mrkes .
Forbrugerne skal have et valg , selv i de tilflde , hvor sundhedstesten kan passeres . Jeg sttter studier af sundhedsrisici ved bestrling .
Bestrling uskadeliggr ikke alle toksiner i fdevarer .
Tvrtimod fr nogle af dem bedre plads .
Det er ogs vigtigt at tage stilling til , med hvilke metoder der m bestrles .
Det er et aspekt , som Rdet overser , men som Miljudvalget i EuropaParlamentet tager med .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg kan indstemme fuldstndig med min partikollega Bloch von Blottnitz .
Bestrling af fdevarer er risikabel og undvendig , i hvert fald for alle fdevarer undtagen muligvis visse krydderier .
<P>
Dette er ogs den officielle opfattelse , den svenske regering har .
I henhold til de gldende svenske bestemmelser er det forbudt med bestrling undtagen netop for visse krydderier .
Det gr , at dette er en meget speciel sag for Sverige .
Et af de vigtigste lfter , der blev givet fr Sveriges medlemskab af EU , var nemlig , at ingen bestemmelser til beskyttelse af milj og sundhed ville behve at blive forringet .
Jeg betoner : ingen sdanne bestemmelser ville behve at blive forringet .
<P>
Hvis Parlamentet nu ikke flger Bloch von Blottnitz ndringsforslag , ville Sverige blive tvunget til forringelser .
Det ville yderligere skrpe den krise , der faktisk rder mellem Sverige og EU af mange rsager .
Dette ville i s fald blive den alvorligste forringelse af de svenske sundhedsbestemmelser , s jeg hber virkelig , at Parlamentet sttter Bloch von Blottnitz ' ndringsforslag .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg skal her under en andenbehandling drfte et forslag og stemme om det , selvom frstebehandlingen fandt sted p et tidspunkt , da mit land endnu ikke var medlem af Den Europiske Union og jeg eller nogen anden fra mit land derfor ikke under den behandling havde nogen mulighed for at indbringe ider og ndringer , som nu i bedste fald ville kunne indbringes endnu en gang som ndringsforslag .
Jeg mener , at det ogs , fordi der er s mange forandringer og udvidelser i Det Europiske Fllesskab , er ndvendigt at tage de bestemmelser , i henhold til hvilke frsteog andenbehandling og samrd afvikles , op til fornyet overvejelse , for at man kan vre retfrdig over for alle medlemsstater .
<P>
Om selve sagen vil jeg gerne sige , at bestrling af levnedsmidler br undgs , da jeg er bange for , at der med den foreggles en friskhed og at den vil erstatte andre ndvendige hygiejniske foranstaltninger , hvorved forbrugerne vildledes .
Alligevel mener jeg , det er ndvendigt , at vi gennemfrer denne andenbehandling og ogs her p plenarforsamlingen stemmer om dette direktiv , ligesom der er blevet stemt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , for information , mrkning og navnlig kontrolforanstaltninger samt foranstaltninger til undersgelse af bestrlede produkter er ndvendige og skal ogs af hensyn til forbrugerne foreskrives p hele det indre marked , fordi kun det sikrer forbrugerne frit valg af levnedsmidler .
<P>
Det er efter min mening srlig vigtigt , at vi ogs offentligt kan kontrollere afgrelserne i Den Stende Levnedsmiddelkomit , at vi kan tale med , at det ikke kun drejer sig om i bedste fald at vre medbestemmende med hensyn til , hvilke levnedsmidler der skal fjes til p den liste , der allerede omfatter krydderurter og krydderier , men ogs om , at vi er informerede om varighed og styrke af bestrlingen af de enkelte levnedsmidler , fordi ogs det er vigtigt .
Kun benhed og mrkning kan f forbrugerne til at forst , at Europa-Parlamentet og Den Europiske Union er interesseret i en forebyggende sundhedsbeskyttelse og arbejder derp .
<SPEAKER ID=325 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionens forslag i 1989 gik ud p at oprette et system med nje kontrol med bestrlede levnedsmidler lige fra producentens brug af processen til salget af varen til den endelige forbruger .
For at gre det lettere at f vedtaget lovgivningen i denne sag har Rdet delt forslaget op i to , nemlig et rammedirektiv og et gennemfrelsesdirektiv med en liste over de levnedsmidler , der kan behandles med strling .
De otte levnedsmiddelkategorier i Kommissionens ndrede forslag er i den flles holdning reduceret til n , nemlig trrede og aromatiske krydderier , herunder krydderurter .
Med hensyn til udkastets indstilling om , at det er ndvendigt at bruge standardiserede kontrolmetoder for at finde bestrling af levnedsmidler , m jeg ppege , at kontrol med mange andre konserveringsprocesser bestr i administrativ og ikke i laboratoriekontrol .
Standardiseringsarbejdet udfres som bekendt af et uafhngigt organ , CEN .
<P>
Ligesom andre levnedsmidler er bestrlede levnedsmidler omfattet af kontroldirektiverne , nemlig direktiv 89 / 397 og direktiv 93 / 99 .
Derfor kan ndringsforslag 9 , 11 , anden del , 13 , 27 og 32 til rammedirektivet ikke accepteres , og det kan de tilsvarende ndringsforslag til gennemfrelsesdirektivet , nemlig 2 , 3 og anden del af 1 , heller ikke .
Hvad angr udvalgsproceduren skal der erindres om , at alle ndringer med politisk indhold skal godkendes i denne forsamling .
Derfor er den kritik i udkastet til indstilling , som gr ud p , at forskriftsudvalget har for stor indflydelse i dette direktiv , ikke berettiget .
Den Stende Komit har kun mulighed for at trffe en politisk beslutning i det tilflde , hvor en medlemsstat har vedtaget beskyttelsesforanstaltninger .
Derfor m Kommissionen holde fast ved Rdets tekst og forkaste ndringsforslag 8 og 19 .
<P>
Til hndtering af tekniske sprgsml krves det i indstillingen , at Den Stende Komit skal have rdgivende kompetence , ligesom Kommissionen oprindelig havde foreslet .
For at vedtagelsen af direktivet , som allerede skulle vre sket iflge hvidbogen , ikke skal blive blokeret , har Kommissionen mttet acceptere et forskriftsudvalg .
Det er derfor ikke muligt at acceptere ndringsforslag 14 , 16 og 17 , som omhandler udvalgsproceduren , og heller ikke nr . 15 om komitens interne regler , som den selv vedtager .
<P>
Hvad angr pligten til at hre Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler i artikel 13 m den ikke forveksles med den procedure med flles beslutningstagning , som direktivet faststter for vedtagelse af yderligere bestemmelser , der indvirker p folkesundheden .
Derfor er ndringsforslag 6 og 18 undvendige , og de m forkastes .
<P>
Da mrkning nu er obligatorisk i alle tilflde , vil forbrugerne altid kunne trffe et kvalificeret valg mellem produkter , der indeholder eller ikke indeholder bestrlede ingredienser .
ndringsforslag 5 , 26 og 29 , som indfrer et symbol til angivelse af den handling , der har fundet sted , er derfor overfldige og kan ikke accepteres .
<P>
Flere af ndringsforslagene supplerer og tydeliggr teksten . Der er tale om nr .
1 , 2 , den frste del af nr . 3 , 4 , 7 og 12 til rammedirektivet og den frste del af ndringsforslag 1 til gennemfrelsesdirektivet .
ndringsforslag 30 , 31 og 33 kan ikke accepteres , da der ikke kan rejses tvivl om , at processen er sikker .
ndringsforslag 10 knytter betingelserne for tilladelse til bestrling af levnedsmidler til medlemsstaternes forpligtelse til at indgive oplysninger til Kommissionen .
Da der ikke er nogen sammenhng mellem de to emner , kan forslaget ikke accepteres .
Ogs frste del af ndringsforslag 11 er uacceptabelt , da sprgsmlet er omfattet af artikel 1 , stk . 1 .
<P>
Det tidsrum , der er til rdighed til at trkke bestrlede produkter , der ikke opfylder direktivet , tilbage , sttes i ndringsforslag 20 ned fra 24 mneder til 12 mneder .
En s kort periode vil gre gennemfrelsen af direktivet srdeles vanskelig , og ndringsforslaget m derfor forkastes .
ndringsforslag 21 , 22 og 28 begrnser mulighederne for at bruge og udnytte bestrling af levnedsmidler .
Det er imidlertid vanskeligt at begrunde , hvorfor forbrugerne , som i sidste ende skal vurdere , hvad der er fordelagtigt eller ndvendigt for dem , ikke skal have lov til at trffe deres egen beslutning , men ptvinges bestemte kriterier .
Disse ndringsforslag kan derfor ikke accepteres .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Jeg har bemrket udtalelserne fra forskellige kolleger vedrrende de ndringsforslag , formanden har erklret for uantagelige .
<P>
Da jeg forestiller mig , at sprgsmlet ogs bliver taget op i morgen , skal jeg minde kollegerne om , hvad det drejer sig om .
<P>
Det hedder netop i artikel 125 , at " formanden afgr  ; hr . Lannoye , ikke formandskabet , men formanden , det vil sige ikke den , der p det givne tidspunkt beklder formandsposten .
Det hedder nrmere i slutningen af artikel 125 : " Formandens afgrelse om , hvorvidt ndringsforslag kan behandles , trffes ikke udelukkende p grundlag af bestemmelserne i stk .
1 og 2 i denne artikel , men p grundlag af forretningsordenens bestemmelser i almindelighed  .
<P>
I artikel 72 hedder det endvidere : " Der kan ikke gres indsigelse mod formandens afgrelse om , hvorvidt et ndringsforslag kan behandles  . Det lader sledes til , at dren i realiteten er lukket .
<P>
Jeg vil imidlertid - blot til oplysning - ogs citere artikel 70 , stk . 2 , hvori det hedder : " P baggrund af Forligsudvalgets konklusioner kan Parlamentets delegation indstille , at behandlingen af den flles holdning og eventuelle ndringsforslag hertil genoptages , eller det kan i samrd med det kompetente udvalg stille nye ndringsforslag dertil til behandling p plenarmdet , jf. artikel 72  .
<P>
Bag denne bestemmelse gemmer der sig naturligvis et politisk og institutionelt sprgsml omkring forligsproceduren og betydningen af forligsresultatet , men jeg kan se , at der byder sig en senere mulighed - i det mindste i henhold til forretningsordenen .
<P>
Jeg har citeret disse artikler , ogs fordi jeg mener , at det br vre mig , der leder forligsproceduren , fru Bloch von Blottnitz ; vi vil sledes f en ny lejlighed til at drfte dette problem .
<SPEAKER ID=327 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , det glder mig , at vi kommer til at sidde i Forligsudvalget sammen . Det giver mig anledning til hb .
Men det , Kommissionen netop har ladet mig vide , finder jeg - det m jeg helt rligt sige - skandalst !
De accepterer jo ikke et eneste ndringsforslag !
De siger : kan vi ikke , kan vi ikke .
Det , jeg finder s uforsteligt , det , jeg finder skandalst , det , jeg finder frkt , er , at De rent faktisk siger op i vores bne ansigt , at vi i henhold til artikel 100 A ikke mere deltager i den fortsatte procedure .
Men det er jo netop dt , vi vil med ndringsforslag nr . 19 , nemlig at Parlamentet stadig skal deltage i henhold til artikel 100 A efter modtagelsen af positivlisten .
Dt har De , fru kommissr , netop sagt nej til her !
Det vil sige , at vi i det fortsatte spil igen en gang kun er tilskuere , men at vi ude p gader og strder i valgkampen skal lgge ryg til ting , der er blevet lusket igennem bag lukkede dre . Det spil , vil jeg ikke vre med til !
Det kan jeg forsikre Dem om !
Dt gr ikke igennem !
Jeg synes simpelthen , det er en uforskammethed !
<P>
Det hedder sig , at vi skal deltage .
Det hedder sig , at Parlamentet har sine befjelser , og igen og igen tages disse befjelser p lumsk vis fra os .
Hele denne bestrling af levnedsmidler gavner jo i sidste instans ogs kun dem , der drikker whisky , fordi whiskyens lagringstid reduceres !
Og det skal vi s nu forsvare ?
Hidtil har jeg spillet med i dette spil om denne sag , fordi jeg sagde , det kan jo vre , at der er gode grunde til at bestrle .
Men nu , efter at De fra Kommissionen siger , kan jeg ikke acceptere , kan jeg ikke acceptere , kan jeg ikke acceptere , er det forbi !

Mske kan De jo korrigere mig , mske har jeg her blot misforstet noget .
Vi er her igen bare den dumme dreng , den , der klarer ting , vi ingen medindflydelse har p .
Den gr ikke !
Det har ikke noget med demokrati at gre , ikke noget med medbestemmelse at gre og da slet ikke noget med det indre marked at gre !
Det vil altid vre os , der fr pryglene for det , De laver !
Dr siger jeg fra !
Eller De fortller mig , at jeg har misforstet Dem .
<P>
Og til Dem , hr. formand : De har jo allerede givet os gode tips , men jeg vil i morgen fr afstemningen tillade mig at anfre artikel 62 , andet led .
Jeg vil ikke citere den nu , fordi det er blevet sent , men jeg vil tillade mig at anfre den i morgen .
Deri str der nemlig , at der udmrket kan stilles ndringsforslag om emner , som ikke tidligere har vret behandlet under frstebehandlingen .
Det kan man , det vil vi gre .
Jeg ved , at De slet ikke kan bestemme det , De kan slet ikke gre noget .
De sidder bare desvrre sikkert her !
Mange tak for Deres tlmodighed . Farvel !
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , for lige at tage det med whiskyen op endnu en gang : Det finder jeg ogs meget interessant .
Ved hjlp af denne bestrling kan whiskys lagringstid reduceres kunstigt , det har jeg lrt i aften .
Det er ganske vist ikke Deres skyld , men jeg vil alligevel anmode Dem om s at sige at fungere som den , der bringer bud til den siddende formand om stemningen i Europa-Parlamentet .
Jeg henviser til artikel 72 , dog ikke til den passus , De henviser til , men jeg henviser til artikel 72 , stk .
2 , litra c . Deri hedder det , at ndringsforslag kun kan behandles , dersom det deri tilstrbes at ndre en tekstdel , som ikke indgik i det forslag , der forel ved frstebehandlingen etc .
<P>
Nu har flere kolleger her p tvrs af partiskel bekrftet , at der rent faktisk indgr nye dele , fordi der har vret en udvikling p dette omrde i de sidste r .
Det , der eksisterer i dag , fandtes ikke dengang , sandsynligvis ikke engang i de dristigste drmme .
Derfor er det ikke kun logisk , alts muligt , men tvingende ndvendigt at f tilladelse til at stille ndringsforslag .
Det siger nu alle , der er overhovedet ingen uenighed .
Jeg anmoder Dem om at viderebringe det til formanden .
<P>
For det andet anmoder jeg Dem om at kaste lys over , hvad der egentlig sker i en situation , hvor formanden for miljudvalget i kraft af sit hje embede og sin personlighed beslutter ikke at tillade ndringsforslag , og formanden for Parlamentet s i kraft af sine muligheder ikke tillader helt andre ndringsforslag ?
Her er der en forelbig mngde , der ikke er kohrent .
Hvad sker der her ?
Der hersker benbart et vist virvar de to herrer imellem .
Jeg anmoder Dem om at kaste lys over det .
Hvad er det i dette tilflde fornuftigt at gre , eller bliver man ikke ndt til at tage sagen op til fornyet overvejelse ?
<P>
For det tredje : Nu henviser jeg til artikel 125 . Deri str , at formanden afgr , om ndringsforslag kan behandles og at hans afgrelse ikke kan anfgtes .
Jeg sprger Dem serist : Er der en grnse for uangribelighed ?
Er der en grnse som logik , intelligens eller selvflgelighed , hvis man tnker efter ?
Findes de , eller er vi her midt i et eventyr af Brdrene Grimm , Kejserens Nye Klder ?
Alle siger , Gud hvor formandens nye klder er magelse ! Indtil der kommer en - et lille barn - og siger , men han har jo ikke noget p !
<P>
Findes der et eller andet sted en grnse for , at formandens afgrelser ikke kan anfgtes ?
Det sprger jeg Dem om , fordi jeg ved , at De er meget demokratisk , hr. mdeformand !
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil ikke trkke yderligere veksler p Deres overbrenhed - nr De lytter , men ikke nr De hndhver forretningsordenen .
Jeg vil gerne sige til Kommissionens reprsentant og til Dem som vores reprsentant her , at hvis dette forslag ikke skal behandles ved forligsproceduren , hvor Parlamentets holdning kan blive hrt , herunder ogs holdningen hos de medlemsstater , der ikke var medlemmer af Unionen , da forslaget blev fremsat frste gang , gr vi nar af vores ret til at blive hrt og til at deltage i diskussionen .
Vi har konsekvent rdgivet imod ndringsforslag , der blot giver Parlamentet mulighed for at blande sig .
Det vil vre fuldstndig absurd , hvis Parlamentet ikke bliver hrt eller ikke fr lov til at fremfre sin holdning p passende vis i nste trin af proceduren , og jeg hber , at De vil tage hensyn til dette , nr De overvejer de afgrelser , De skal trffe i morgen , og nr Kommissionen overvejer det , den sagde om at forkaste nsten alle de fremsatte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=330 NAME="Formanden">
Som afslutning p denne uventede debat m jeg tilfje , at jeg forstr den sindstilstand fru Bloch von Blottnitz befinder sig i , ogs fordi der til hendes foregende bemrkninger har knyttet sig et svar fra Kommissionen , som helt sikkert ikke er faldet i god jord .
Vi ved alle , hvad det indebrer , nr Kommissionen ikke kan overtage et ndringsforslag ; det betyder nemlig , at Europa-Parlamentets forligsfase bliver mere kompliceret .
<P>
Hvad angr forretningsordenen i snver forstand , vil jeg sige hr og nu til fru Roth , at formanden , hr . Gil-Robles , ikke er mindre demokratisk end jeg selv , og at han naturligvis bliver informeret om aftenens debat .
Det er mig alligevel magtpliggende at sige , at det sprgsml , der nu rejses af fru Graenitz og hr . Whitehead , ikke fortjener at blive fremdraget gentagne gange , eftersom det ikke har nogen relevans - det skulle da lige vre p det generelle plan - men helt afgjort ikke , hvad forretningsordenen angr .
Fra dengang og til i dag er der kommet nye medlemsstater til , og det har ingen relevans i forhold til den debat , vi frer vedrrende forretningsordenen , idet denne ikke ndres i forbindelse med nye staters tiltrdelse .
<P>
Eller snarere - dette glder ikke i jeblikket , men p et senere tidspunkt - da der foregr en ben diskussion om efterAmsterdam , det vil sige Udvalget for Forretningsorden er allerede i gang med at drfte ndringer til forretningsordenen som flge af Amsterdam-traktaten .
Dette er allerede antydet af fru Bloch von Blottnitz , der henviser til artikel 62 , og det lader ikke til , at der er meget spillerum ; hun er alligevel i sin gode ret til at rejse dette sprgsml i morgen med formanden i forbindelse med afstemningen .
Jeg skal under alle omstndigheder gentage , at formanden vil blive informeret om denne debat , sledes at han kan trffe de forndne beslutninger , for hvilke kun forretningsordenen - og intet andet af nogen art afstikker grnser - fru Roth !
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Deponering af affald
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0026 / 98 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om deponering af affald ( KOM ( 97 ) 0105 - C4-0160 / 97-97 / 0085 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=333 NAME="Jackson">
Hr. formand , Den Europiske Unions affaldspolitik befinder sig p et tidligere udviklingstrin end den europiske politik for luft- og vandkvalitet .
Vi kan se tegnene p noget , der stadig minder om en eksperimentel politik i lossepladsdirektivet .
Jeg bliver ndt til at stille nogle ret principielle sprgsml om dette direktiv i hb om at f nogle svar fra Kommissionen .
<P>
For det frste er det vigtigt at erkende , at hvis direktivet gennemfres fuldt ud - og det er et stort  hvis  - vil det betyde , at fokus flyttes vk fra brugen af lossepladser bortskaffelse af affald .
Det skyldes , at direktivets artikel 5 vil betyde en gradvis indfrelse af grnser for mngden af biologisk nedbrydeligt affald , som m deponeres p lossepladser .
Det er et nyt afsnit i direktivet , som er kommet til , siden vi forkastede det gamle i 1996 .
I mange lande vil grnserne medfre , at man gr over til forbrnding .
Mit principielle sprgsml her er , om et direktiv , der medfrer en sdan universel flytning af fokus , er i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
Det mener jeg ikke , det er .
<P>
Mlstningerne i artikel 5 er meget njagtige , selvom de glder for et helt land og ikke er beregnet p bestemte pladser .
En af konsekvenserne ved at ignorere subsidiariteten er , at den samme lsning foresls for de meget forskellige situationer i medlemsstaterne .
Nogle lande har nu avancerede lossepladssystemer og geologiske strukturer , der gr brugen af lossepladser til en acceptabel og mske den miljmssigt mest forsvarlige lsning .
I andre lande udgr uregulerede lossepladser p uhensigtsmssige placeringer en sundhedsrisiko .
<P>
I lyset af alle protesterne i direktivet mod lokale lsninger flytter det alt for mange vigtige beslutninger fra nationalt og lokalt plan til europisk plan .
For det andet er det vigtigt at erkende , at direktivet , hvis det gennemfres fuldt ud , vil betyde , at adskillige medlemsstater vil skulle bruge betydelige belb p at finde alternative metoder til bortskaffelse af affald og indfrelse af et kontrolsystem , der giver dem mulighed for at bevise , at de overholder direktivet .
<P>
Mit principielle sprgsml her er , om der er noget som helst hb om , at medlemsstaterne vil kunne overholde direktivet i dets nuvrende udformning inden for de fastsatte tidsfrister .
Det klare svar er nej .
99 % af Irlands affald havner p lossepladser .
Der er ingen udsigter til en hurtig overgang til en anden lsning der .
54 % af Portugals affald anbringes p  et ukendt sted  .
I Grkenland findes der iflge Kommissionen mellem 3.000 og 6.500 ulovlige lossepladser .
Ingen af disse lande vil kunne overholde direktivet i dets nuvrende udformning .
Hvis det vedtages i denne udformning , vil Kommissionen retsforflge dem ved EF-Domstolen i revis .
<P>
I mit eget land , Det Forenede Kongerige , har miljministeriet , hr . Prescotts ministerium , sknnet , at det vil vre ndvendigt at bygge op til 70 forbrndingsanlg til en mulig pris p helt op til 7 milliarder pund .
Hvor vil hr . Blair finde de penge ?
Som ordfrer m jeg meddele , at mit udvalg har stttet direktivet og p et punkt styrket dets detaljerede bestemmelser ved at gre grnserne for 2002 obligatoriske snarere end frivillige .
Hvis det var alt , ville jeg mske have svrt ved fortsat at reprsentere mit udvalgs synspunkt , men udvalget gjorde ogs noget andet .
For frste gang har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse i alle faser vedtaget ndringsforslag for at holde medlemsstaterne fast p de forpligtelser , de vil f ved at vedtage et sdant direktiv .
<P>
Vi vil have , at de sender penge efter de smukke ord .
Gennem vores ndringsforslag nsker vi , at direktivet frst bruges til at f medlemsstaterne til at anvende den eksisterende lovgivning ved at lukke ulovlige lossepladser , der ikke overholder eksisterende direktiver .
Vi vil bruge direktivet til at sikre , at medlemsstaterne ofte aflgger rapport om gennemfrelsen af lovgivningen , navnlig under den gradvise indfrelse af mlstningerne for begrnsning af mngden af biologisk nedbrydeligt affald , der anbringes p lossepladser .
<P>
Vi vil ogs sikre , at vi ikke glemmer de pladser , der er omfattet af undtagelser , og hvor direktivet ikke finder anvendelse .
Der skal ogs indsendes oplysninger om disse til Kommissionen , og oplysningerne skal dermed stilles til rdighed for Parlamentet .
<P>
Endelig m vi ikke glemme , at medlemsstaterne enstemmigt vedtog den tidligere udgave af direktivet , som i praksis udelod 50 % af EU ' s omrde .
Hvis det var acceptabelt for dem dengang , hvordan kan vi s realistisk set hbe , at de vil gennemfre dette langt strengere direktiv fuldt ud .
Jeg mener ikke , at Parlamentet skal se igennem fingre med vedtagelsen af lovgivning , der blot er en smule mere end miljministrenes vage nsker .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil fre meget nje kontrol med , hvad der sker med dette direktiv , og jeg ser frem til at vre med .
Jeg hber ligeledes , at fru Bjerregaard p et eller andet tidspunkt vil g ind i en diskussion om dette direktiv , mske med os her i aften .
Det giver ikke meget mening at komme hele vejen her til Strasbourg for at fungere som en slags avanceret talende vgt , hvilket er , hvad vi fr ud af fru Bjerregaard , nr hun blot lser lister op over de ndringsforslag , Kommissionen kan acceptere .
Dette er et parlament , og et parlament forventer en debat .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , vi ved alle , hvilken betydning dette forslag fr for mange industrisektorer i Unionens medlemsstater , og det er mske en af grundene til , at det allerede har taget os s lnge at n til en aftale om bestemmelserne i forslaget og til , at vi befinder os p dette punkt i lovgivningsprocessen .
Jeg mener imidlertid , at vi nrmer os begyndelsen p enden snarere end enden p begyndelsen .
<P>
I Kommissionens nye forslag imdekommer man mange af de nsker , Parlamentet udtrykte , sidste gang forslaget blev forelagt Parlamentet .
Det har rejst sig af asken som fugl Fniks , og Parlamentet m til dels nske Kommissionen tillykke med forslaget .
Samtidig vil jeg ogs takke ordfreren , fru Jackson , for det arbejde , hun har gjort .
<P>
Som reaktion p nogle af de punkter , hun var inde p , vil jeg frst og fremmest sige , at det er absolut ndvendigt med europiske standarder , der kan hndhves , for at regulere det , der i sandhed er en europadkkende forretning i mange tilflde .
Forbrnding er ikke noget uundgeligt .
Der findes mange andre teknologier , og navnlig udviklingen i retning af kompostering i stor skala som en alternativ behandlingsmetode for organisk affald har inden for de seneste r betydet , at dette er et reelt alternativ , hvis der lgges energi og krfter - og andre ressourcer - i at gre dette til almindelig praksis over hele Unionen .
<P>
Jeg bliver ndt til at korrigere hende ved at fortlle , at sidste gang forslaget blev behandlet i Ministerrdet , blev det ikke vedtaget enstemmigt , og derfor kunne de ikke tage det op igen , da vi forkastede det her i Parlamentet .
Det blev vedtaget med flertal .
Nr man denne gang ser p den politiske aftale , de er net frem til - som allerede minder forblffende meget om en flles holdning - vil vi muligvis f svrere ved at ndre det .
<P>
Ikke desto mindre mener jeg selv og socialisterne , at vi har brug for et st praktisk anvendelige og fornuftige standarder p fllesskabsplan , som det er muligt at hndhve , og som vil give os en lossepladssektor , der kan slippe af med mange af fortidens synder .
Vi m ogs erkende , at dette ikke blot er et vigtigt konomisk direktiv , men ligeledes et direktiv , der er vigtigt for beskyttelsen af miljet og folkesundheden .
Navnlig er de skadelige konsekvenser af drlig lossepladspraksis p grundvandsressourcerne og drivhuseffekten , som skyldes metanemissioner fra lossepladserne , i sig selv en god og tungtvejende grund til at gennemfre de foranstaltninger , vi foreslr her .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte Miljudvalgets ndringsforslag , som vi vil f forelagt i morgen .
Det er et skridt fremad i det , der allerede har vret en meget lang proces , men det er et skridt fremad i retning af det , jeg hber vil blive til et frdigt forslag inden rets udgang .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , behandlingen af affald skal frst og fremmest hvile p en form for hierarki . " The ladder of Lansink as we call it in the Netherlands  , fordi hr .
Lansink , der er medlem af Nederlandenes andetkammer , har udtnkt , at dette hierarki skal anvendes . Dette hierarki bestr for det frste af forebyggelse , derefter genbrug og til sidst forarbejdning , og deponering af affald er den absolut sidste option i forarbejdningsfasen .
<P>
For at opn dette og faktisk nedbringe deponeringen af bionedbrydelige affaldsstoffer s meget som muligt indeholder betnkningen af kollega Jackson vigtige mlstninger .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har udtalt sin tillid til Kommissionens oprindelige normer .
Kun p den mde kan der opns ensartede EU-foranstaltninger .
<P>
Men ikke alle medlemsstater er s langt med lovgivningen , at de kan opfylde den sidste option , nemlig deponering af affald .
Nogle medlemsstater bliver ndt til at foretage en rkke indhentningsmanvrer for at kunne opfylde mlstningerne . Kun p den mde kan vi sikre den hje miljbeskyttelse , som EU prtenderer at tilstrbe .
Herunder hrer ogs konomiske incitamenter .
Dette betyder naturligvis ikke , at der ikke kan gres undtagelser .
Ufarligt uddybningsslam er et godt eksempel herp .
Bestemte lande , som f.eks. mit eget land , Nederlandene , har meget miljvenlige forarbejdningsmetoder , der gr undtagelser muligt .
<P>
Til sidst , hr. formand , udtaler vi vores sttte til forslaget .
Miljpolitik indtager en central plads i EU-lovgivningen .
Dette direktiv om deponering af affald br bestemt udgre en del heraf .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , dette forslag om deponering af affald har vret lnge undervejs , men nu kan vi forhbentligt se enden p det .
Det har dog vret ventetiden vrd . Fordi det , som Kommissionen nu har lagt p bordet , er en stor forbedring i forhold til den forkastede flles holdning af 1995 .
<P>
Der er nu p alle mulige mder taget hensyn til nye udviklinger .
Adskillelsen af biologisk nedbrydeligt affald har nu fet en plads , og det omrde , som direktivet dkker , omfatter nu nsten hele Unionen .
Det er store forbedringer .
Ogs introduktionen af omkostningsaspektet og efterbehandlingen af lossepladserne er et pluspunkt .
<P>
Og s til praksis .
Hvordan vil det altsammen komme til at g ?
Emballagedirektivet og dette direktiv indeholder stimulanser for at holde sig s hjt oppe i affaldshierarkiet som muligt , men livet er ofte mere stridbart end lren .
Kort sagt , det vil afhnge af , om de nationale og lokale myndigheders indsats om forebyggelse og genbrug virkelig fr hjeste prioritet .
<P>
Vi gr os srligt bekymringer om transporten af affald til de billige forbrndingsanstalter og de alt for billige lossepladser .
Indfrelsen af den nye omkostningsberegning for deponering m nu hurtigst muligt ivrksttes i medlemsstaterne .
Selvom dette direktiv ser meget bedre ud end tidligere versioner , skal vi vre klar over , at milliarder af tons affald fortsat deponeres p en utilladelig mde eller forbrndes med alt for forurenede emissioner .
<P>
Det haster sledes med implementeringen , men derudover er der endnu en mangel i affaldsforarbejdningskden .
Der m p kort sigt gennemfres en revision af direktivet om affaldsforbrndingsovne med nye normer for udslippet .
Mit sprgsml til kommissren er : Hvornr er forslaget herom klar ?
Der er nemlig stadigvk alt for store forskelle mellem forbrndingsovnene .
<SPEAKER ID=337 NAME="Jensen, Kirsten">
Det er gldeligt at se Ministerrdet tage Europa-Parlamentets ndringer til efterretning i sin ellers lidt dubise politiske aftale .
Det oprindelige forslag fra Kommissionen undtog stort set halvdelen af Europa fra direktivets mlstninger , hvilket var temmelig absurd .
Lossepladser kommer langt nede i affaldshierarkiet , og ensartede regler handler om at begrnse deponeringen , begrnse affaldsturismen og sikre miljrigtig deponering , nr der ikke er andre udveje end deponering .
Miljudvalget foreslr , at der frst skal tages hensyn til grundvandet , nr man finder nye steder til lossepladser .
Da grundvandsressourcerne er nogle landes drikkevandsforsyning er det vigtigt , at disse sikres mest muligt .
I Danmark kommer ca . 90 % af drikkevandet fra grundvand .
<P>
Det er gldeligt , at forslaget indeholder krav om behandling af bionedbrydeligt affald .
P lossepladser kan det udvikle gasser , og i virkeligheden br den slags affald sorteres og noget af det komposteres .
Det er ogs gldeligt , at forslaget nu er p vej gennem beslutningsprocessen , da affald er et af de omrder , hvor beskyttelsen via lovgivning endnu ikke er helt tilendebragt .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe gr ind for en reduktion af affaldsmngden og for at gre affaldsbehandlingen sikrere .
Der findes to fremgangsmder til bortskaffelse af affald : forbrnding , hvor de geografiske forhold og befolkningsttheden medfrer , at lossepladser er uhensigtsmssige , og s selve lossepladserne .
Der er problemer forbundet med begge lsninger .
Forbrnding kan medfre luftforurening , lossepladser kan medfre grundvandsforurening og produktion af drivhusgassen metan .
<P>
Men disse problemer minimeres ved hjlp af teknologien .
Efter min mening hlder direktivet mest i retning af forbrnding , men det giver mulighed for at fortstte med begge metoder .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har gjort det noget mere ensidigt , og nogle af ndringsforslagene vil i praksis ndre politikken til udelukkende at sigte p forbrnding .
Min gruppe gr ind for en gradvis overgang til forbrnding , navnlig af affald , der ikke er biologisk nedbrydeligt .
Men vi vil heller ikke se bort fra den nye , grnne vkstindustri , der omfatter metanopsamling og energiproduktion p grundlag af affald .
I Kommissionens nyligt offentliggjorte dokument om metangas anerkender man betydningen af dette .
<P>
Den Liberale Gruppe vil stemme imod nogle af ndringsforslagene fra Miljudvalget : forslag , som i praksis vil gre lossepladser ulovlige , forslag , som vi anser for overformynderiske , og forslag , som vi anser for uigennemfrlige .
Ikke desto mindre sttter vi direktivets mlstning og det arbejde , kommissren har udfrt .
Vi beklager ordfrerens holdning og noget fordmmende bemrkninger under aftenens forhandling .
Vi mener , at dette direktiv udgr et fremskridt for Unionen i dens strben efter at bortskaffe affald p en mere effektiv mde og under strre hensyntagen til miljet .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , dette direktiv er et godt eksempel p Europa-Parlamentets indflydelse p miljlovgivningen , eftersom forkastelsen af det oprindelige forslag s udmrket har frt til en ndring fra Kommissionens side og en ny tilgang , en ny strategi fra Ministerrdets side .
<P>
En strategi , der er s mere ndvendig , nr , som det her er blevet sagt , 54 % af affaldet i medlemsstater som Portugal indtil for nylig endte p lossepladser uden kontrol , ca . 10 % p kontrollerede lossepladser , og kun 36 % blev deponeret .
Nu er der imidlertid kommet en ny regering , et nyt flertal i den lovgivende forsamling , og der er en ny strategisk orientering , som Kommissionen udmrket ved , der har fremlagt en national handlingsplan for behandling af affald , en plan , der er under udfrelse , og som vil gre , at nogle regioner i landet , herunder srlig den vigtigste turistregion Algarve , allerede til sommer vil have en deponeringsordning for alt affald .
<P>
Men vedrrende det forslag , der nu er til diskussion , ville jeg gerne fremhve de ml , der omhandler mindskelse af methanemissioner , forbud mod samdeponering af farligt og ufarligt affald samt kravet om forbehandling af affald , der indeholder positive elementer , der skal fremhves .
<P>
Jeg ville ogs gerne fremhve den forskel , der er mellem det , der er Europa-Parlamentets holdning , der nsker en reduktion p 25 % til r 2002 , og Rdets holdning , der peger p r 2006 .
<P>
Slutteligt vil jeg understrege den overgangsordning , som erne har fet .
F.eks. for Portugals vedkommende , Azorerne og Madeira , med dispensation for forbehandling af affald i den frste deponering p hver  indtil en grnse p 15 millioner t - og jeg vil gerne understreg , at det er en overgangsordning , for eftersom erne udgr en enorm naturvrdi af stor turist- og miljmssig betydning , kan de kun vinde , hvis der implementeresen miljpolitik , der ikke er baseret p undtagelser .
<P>
Ansgningen til Samhrighedsfonden fra den frste deponeringsplads i Den Autonome Region Azorerne er et godt eksempel p den politik , der br flges .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg troede , at jeg ville lyknske alle her i aften .
Frst vil jeg gerne lyknske den smilende hr . Bowe , hvis mod ved afvisningen af det tidligere lossepladsdirektiv i sidste valgperiode man skulle opleve for at tro p det .
Han gjorde et godt stykke arbejde dengang ved at sige , at vi ikke ville acceptere et defekt direktiv .
Det gjorde han ret i .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske Kommissionen .
Den har fremlagt noget , som ndvendigvis mtte vre bedre end sidste gang .
<P>
Jeg lyknsker fru Jackson .
Jeg ved ikke , om hun nsker at blive lyknsket af mig .
At dmme efter tonen i hendes indlg i begyndelsen troede jeg , at der var tale om en vis afvisning fra hendes side ved fremlggelsen af betnkningen .
Men hun skal imidlertid lyknskes med , at hun nu fuldt ud har accepteret princippet om afskaffelse af samdeponering .
Det er noget , som er blevet fremfrt og accepteret bde i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og af Parlamentet som helhed .
I Det Forenede Kongerige vil det imidlertid betyde en massiv ndring af lossepladspraksis .
En af grundene til , at det er vigtigt at understrege er , at Europa-Parlamentet , nr dette endelig bliver til et direktiv , vil blive anset for at st bag en ndring i national praksis i Det Forenede Kongerige , som ganske f mennesker endnu har kendskab til .
<P>
Derfor er det vigtigt , nr fru Jackson i begrundelsen beder os i Parlamentet udarbejde et udgiftsskn , som skal sendes til lossepladsejere og lokale myndigheder i Det Forenede Kongerige , som bliver ndt til at se dette som et progressivt forslag .
<P>
Fru Jackson fortller med rette , at i udvalget mdes vi altid med det svar , at det medfrer strre udgifter , hvis vi ingenting gr , end hvis vi gr noget .
P trods af de fordmmende bemrkninger , som hr . Watson var inde p , om , at kommissren var en talende vgt , vil jeg bede kommissren vre mere imdekommende selv og fortlle os , hvor mange penge der str i lossepladsbanken , og hvilke udgifter dette forslag vil medfre .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , generelt set kan det konstateres , at direktivet om deponering af affald i den nuvrende form er tilfredsstillende .
Midler til at gennemfre formlene findes der dog for f af p Den Europiske Unions plan .
<P>
En separat affaldskat eller -afgift er et ndvendigt middel , hvorved det er muligt at f forbrugerne , svel de sm som store affaldsproducenter , til at reducere mngden af affaldet , som samles p affaldspladserne .
En skat eller afgift br bestemmes , sdeles at deponering af ren , sorteret affald bliver billigst for forbrugeren og deponering af blandingsaffald dyrest .
Dette forudstter naturligvis , at kommunerne eller andre ansvarlige myndigheder har organiseret tilstrkkelige muligheder for affaldssortering .
<P>
Den Europiske Union skal gre fremskridt p dette omrde og tage de mest fremskredne medlemslande som eksempel .
Benyttelsen af deponeringsaffald blandt andet som energikilde eller som materiale til jordforbedring skal stttes , men samtidig skal der udvikles ny teknologi for at sikre , at processen ikke indebrer milj- og sundhedsrisici .
Ved vedligehold af bde gamle og nye affaldspladser skal det sikres , at nedsivningsvand behandles , sledes at det ikke udgr nogen risiko for omrdets grund- eller overfladevand .
<P>
Jeg anser det som vrende srdeles vigtigt , at de i miljudvalget godkendte ndringsforslag om beskyttelse af vandmilj vedtages ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=342 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det er en stor glde , at Europa-Parlamentet har sat affaldsdeponering p dagsordenen for dagens mde .
Fllesskabet burde forlngst have vedtaget et direktiv , der sikrer , at deponering af affald sker p miljforsvarlig vis .
Det er , som det ogs er blevet nvnt , anden gang , vi behandler et forslag til direktiv om deponering af affald .
Kommissionen fremsatte sit frste forslag i juli 1991 , og som vi kan huske , og som vi ogs er blevet mindet om under debatten , afviste Europa-Parlamentet dette forslag i maj 1996 med den begrundelse , at niveauet for miljbeskyttelse ikke var hjt nok , og at der var for mange undtagelser .
<P>
Det forslag , vi str med i dag , er totalt ndret .
Det var ikke nogen helt nem opgave , men jeg synes godt , at vi kan vre tilfredse med resultatet .
Det nye forslag indeholder mange nye elementer , som afspejler den udvikling , der har fundet sted siden Kommissionens forrige forslag .
Der er i flere af medlemsstaterne sket store ndringer i procedurerne , metoderne og strategierne for affaldshndtering .
P linje med Fllesskabets strategi for affaldshndtering mener mange medlemsstater nu , at deponering br vre den sidste udvej for affaldsbortskaffelse .
<P>
De vigtigste nye elementer i Kommissionens forslag er flgende : Reduktionsml for deponering af bionedbrydeligt byaffald med henblik p at mindske den globale drivhuseffekt , forbehandling , men alts ikke forbrnding , men forbehandling af alt affald inden deponering , forbud mod deponering af brugte dk , og endelig skal - og det var fru Myller inde p til sidst - deponering koste mere , forbud mod samdeponering af farligt og ufarligt affald , som jo var en del af det tidligere forslag , der blev kritiseret af Parlamentet , og endelig strengere bestemmelser for bestende deponeringsanlg .
<P>
Jeg er overbevist om , at det nye forslag vil gre det lettere for os at forebygge og mindske miljbelastningen fra affaldsdeponering .
Og der m hurtigst muligt sttes ind p dette omrde .
De mange klager , Kommissionen modtager vedrrende affaldsdeponering , understreger , at der er behov for handling fra Fllesskabets side .
<P>
Jeg har selvflgelig med stor interesse kigget p det udkast til betnkning , Miljudvalget har vedtaget .
Der er mange vigtige og nyttige ndringsforslag , som vil skrpe Kommissionens forslag yderligere og gre procedurerne klarere .
Det er derfor en glde at kunne sige , at Kommissionen kan acceptere 16 af ndringsforslagene .
Men jeg m ogs tilst , at jeg er betnkelig ved visse dele af betnkningen , og det bliver jeg ndt til at bruge en lille smule tid p .
Jeg ser med tilfredshed , at EuropaParlamentet kan sttte vores bestrbelser p at mindske deponering af bionedbrydeligt affald .
Vi har opstillet langsigtede reduktionsml for medlemsstaterne . Disse ml br imidlertid forblive undrede for at sikre , at medlemsstaterne har de bedst mulige betingelser for at planlgge og indfre alternative hndteringsmetoder for dette affald .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 16 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 12 og 31 vil jeg gerne understrege , at Kommissionen ikke synes , det er rigtigt at give tilslutning til flere undtagelser end dem , der allerede er i forslaget .
Jeg er navnlig betnkelig ved at undtage underjordisk deponering .
Der er ingen miljforsvarlige grunde til at undtage denne form for deponering .
Alle deponeringsanlg - det vre sig over eller under jorden - br opfylde direktivets bestemmelser og skal derfor vre sikre og kontrollerede .
Jeg kan ikke forlige mig med den gngse fremgangsmde i Tyskland , hvor 1 , 7 mio tons affald , hvoraf 350.000 tons var farligt affald , i 1994 blev oplagret i gamle miner .
I Tyskland defineres dette som en genanvendelsesoperation og ikke som en bortskaffelsesoperation , og lovgivningen om affaldsdeponering glder sledes ikke i dette tilflde .
Denne praksis er ikke miljforsvarlig .
<P>
Generelt er jeg ikke modstander af oplagring af affald under jorden , men jeg synes , vi skal vre sikre p , at de pgldende underjordiske oplagringsanlg er omfattet af bestemmelserne i forslaget om deponeringsanlg .
Og derfor kan jeg ikke acceptere , at der indfres undtagelsesbestemmelser for underjordisk deponering .
Rdets tidligere flles holdning blev netop afvist af Europa-Parlamentet p grund af de mange undtagelser , og derfor har jeg oprigtigt talt svrt ved at forst , hvorfor Parlamentet nu skulle nske at indfre yderligere undtagelser .
Med ndringsforslag 13 nsker Parlamentet at indfre endnu en undtagelse .
Jeg kan ikke p dette stadium acceptere , at spredning af gips og kalk undtages , men jeg vil da godt love Parlamentet , at Kommissionen vil se nrmere p dette ndringsforslag og undersge mulighederne i det .
<P>
Fllesskabet har i dag et alvorligt problem med ukontrollerede deponeringspladser . Det fremgr klart af det store antal klager og andragender , Kommissionen modtager .
Denne situation m derfor ndres .
Bestende deponeringsanlg skal opfylde de nye krav i Kommissionens forslag og sledes indhente en ny tilladelse for at kunne fortstte driften .
Godkendelseskravene i det gamle rammedirektiv om affald er ikke i overensstemmelse med udviklingen p dette omrde og kan ikke sikre , at affaldsdeponering finder sted p sikre og kontrollerede betingelser .
Og derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 25 .
<P>
S er der endelig 27 , 30 , 33 og 36 , hvor Kommissionen mener , at bestemmelserne i bilagene br faststtes af det tekniske udvalg , der er omhandlet i artikel 16 i Kommissionens forslag . S er der ndringsforslag 7 .
Kommissionen kan ikke forpligtes til at videresende medlemsstaternes rapporter , men den vil kunne udarbejde rapporter p grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og videresende dem til Europa-Parlamentet .
Det er muligt , at der er nogle , der vil synes , at det her virker lidt vel semantisk , men p den mde mener vi alts , at vi kan klare et problem .
<P>
S er der ndringsforslag 2 og 3 vedrrende ndringer i betragtningerne , der gr ud p , at Kommissionen skal fremstte nye forslag inden for en nrmere bestemt frist . Vi har allerede planer om at fremstte et forslag om forbrnding af ufarligt affald og vil i henhold til arbejdsprogrammet fremstte et forslag om kompostering .
Jeg kan imidlertid ikke godtage den mde , Kommissionens forpligtelse er formuleret p i disse ndringsforslag .
<P>
Der er en lang rkke yderligere ndringsforslag , som der godt kunne vre grund til at kommentere , men det er sent p aftenen , s jeg skal lade det blive ved det , hvis ikke der er specielle ndringsforslag , som andre af de tilstedevrende parlamentarikere nsker en srlig kommentar til .
Ian White stillede mig det sprgsml , om jeg kunne give nogle oplysninger om de samlede omkostninger , men det er jeg desvrre ikke i stand til at gre .
Det hnger selvflgelig sammen med , at udviklingen i de forskellige medlemsstater er , som den nu engang er .
<P>
Og s m jeg sige til fru Jackson , at jeg synes , at det var nogle srdeles uvenlige bemrkninger , hun kom med i slutningen af sit indlg .
Efter at have vret her i Parlamentet siden kl . 15 i eftermiddag , hvor jeg ikke har bestilt andet end at debattere med Parlamentets medlemmer , s str jeg ganske uforstende over for hendes betragtninger .
<SPEAKER ID=343 NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om hjlp med hensyn til ndringsforslag 16 .
ndringsforslag 16 var et af dem , fru Bjerregaard sagde , hun ikke kunne acceptere .
ndringsforslag 16 rummer faktisk to aspekter : det ene er sprgsmlet om mlene for 2002 , og Parlamentet og udvalget nsker at fjerne ordene  s vidt muligt  , sledes at mlene for 2002 bliver obligatoriske og ikke valgfri , om jeg s m sige .
Den anden del af det ndringsforslag drejer sig om rapportering .
<P>
ndringsforslaget rummer to separate dele . Mske fru Bjerregaard klart vil fortlle , hvilken del hun ikke kan acceptere .
Jeg mener , at det er meget trist , hvis Kommissionen ikke accepterer ndringsforslag - ikke en gang p dette tidlige tidspunkt - om rapporteringskrav , hvor jeg for en gangs skyld principielt er enig med hendes rdgiver , nemlig i , at Parlamentet br styrke rapporteringen .
Jeg vil trygle Kommissionen om at acceptere det , men hvis hun ikke vil acceptere det , hber jeg , at Parlamentet vil st fast og g i gang med en forligsprocedure om de punkter .
Jeg vil gerne have dette afklaret .
<SPEAKER ID=344 NAME="Formanden">
Jeg vil bede fru kommissr Bjerregaard komme med en prcisering .
Bde ndringsforslag 16 og ndringsforslag 23 indeholder nemlig dele , der vedrrer de ndrede tekster .
Jeg vil bede Kommissren prcisere , om hun refererer til samtlige ndringsforslag eller kun til en del , nr hun siger , at Kommissionen ikke accepterer ndringsforslag 16 og 23 .
<SPEAKER ID=345 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg skelnede faktisk , for i mit svar refererede jeg i to omgange til ndringsforslag 16 .
Hvad angr rapporteringen , sagde jeg , at vi var bekymrede over den formulering , som sprgsmlet om rapportering havde fet .
Men jeg skal gerne se p , om vi i fllesskab kan finde nogle andre formuleringer .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om at gre det obligatorisk i r 2002 , mener vi ikke , at vi er i stand til at beslutte det p nuvrende tidspunkt .
Vi mener , at vi derved kommer til at tvinge medlemsstaterne ind i en politik - det er sdan set p linje med den argumentation , som fru Jackson selv anvendte - og derfor sttter vi ikke , at vi gr det obligatorisk i 2002 .
Hvad angr rapportering , er vi som sagt positive over for iden .
<SPEAKER ID=346 NAME="Jackson">
Hvad var Kommissionens holdning til ndringsforslag 23 .
Det er vsentligt , for det er de pladser , der ikke behver overholde direktivet .
Det er meget enkelt .
Kan kommissren acceptere ndringsforslag 23 eller ej ?
Jeg hber , at hun kan .
Jeg er lige ved at trkke min bemrkning fra tidligere tilbage , men det tror jeg ikke , jeg vil .
<SPEAKER ID=347 NAME="Formanden">
Jeg har allerede n gang bedt kommissren prcisere sin holdning til ndringsforslag 23 , men hun havde ikke hretelefonen p - hvilket heller ikke er tilfldet nu i vrigt - og hun kunne derfor ikke hre mig .
<SPEAKER ID=348 NAME="Bjerregaard">
Det var et af de ndringsforslag , jeg sprang over , fordi jeg synes , tiden efterhnden var lidt fremskreden .
Vi kan godt acceptere ndringsforslag 23 .
<SPEAKER ID=349 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
