<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 29. januar 1998 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">


Mine damer og herrer , siden vores sidste mde har der vret nye terroristattentater i tre EU-medlemsstater : Den 6. februar blev Ajaccio Claude Erignac , prfekt p Korsika , statens reprsentant i regionen , drbt , den 30. januar drbte terroristgruppen ETA i Sevilla endnu et byrdsmedlem fra Partido Popular , Alberto Jimnez Becerril , og i dette tilflde ogs hans kone , Ascencin Garca , og endvidere er fredsprocessen i Nordirland p ny blevet angrebet af gentagne attentater mod borgere i Ulster .
<P>
Selv med risiko for at gentage vores holdning mener jeg , at vores institution er forpligtet til at fordmme disse gerninger endnu en gang .
Alle disse attentater br fremkalde den samme klare og tydelige modvilje i os som reprsentanter for Europas borgere svel som en fornyet interesse for at udvide samarbejdet om kampen mod terrorhandlinger i Unionens hjerte .
<P>
Uanset hvilke politiske forml terrorismen har , er den ikke andet end en meget alvorlig mde at krnke retten til livet p , som er den allervigtigste af menneskerettighederne .
<P>
Jeg har sendt kondolence- og solidaritetstelegrammer til de respektive regeringer , idet jeg har ptaget mig at vre talsmand for denne forsamling .
<P>
Jeg beder Dem sammen med mig iagttage et minuts stilhed til re for og minde om ofrene .
<P>
( Parlamentet iagttog et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=2>
Turisme
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0040 / 98 af De Luca for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 3 / 96 om politikken p turistomrdet og om foranstaltningerne til fremme af turismen ; -A4-0049 / 98 af Wemheuer for Budgetkontroludvalget om Kommissionens adfrd i forbindelse med pstande om svig og uregelmssigheder inden for turisme .
<SPEAKER ID=4 NAME="De Luca">
Hr. formand , rede kolleger , en nrmere undersgelse af de metoder , der er anvendt til forvaltning af politikken p turistomrdet har sluttelig bekrftet , hvad vi igennem nogen tid havde frygtet og anet .
Ofte , alt for ofte , har Den Europiske Union anvendt de finansielle midler , den har fet stillet til rdighed , p en mildt sagt skdesls vis ; uorden i forvaltningen , en drlig styring , korruption , ja ligefrem svindel har desvrre vret regelen , hvad angr politikken p turistomrdet .
Europa-Parlamentet har allerede igennem nogen tid med en stadig stigende bekymring haft opmrksomheden henledt p turistsektoren og har desuden slet alarm ved gentagne lejligheder .
<P>
Revisionsretten kortlgger i sin srberetning nr . 3 / 96 en rkke mangler , tilflde af drlig forvaltning og tilflde af egentligt bedrageri med srlig henvisning til det europiske turistr .
<P>
Under udvelsen af det hverv , jeg fik betroet af Budgetkontroludvalget , har jeg med undren og bestyrtelse konstateret en sdan grad af forvaltningsmssigt rod og ledelsesmssige mangler inden for Generaldirektorat XXIII , der er ansvarlig for turistsektoren , at det ikke kan overraske , at der skulle vre pvist dselhed og svig i stor stil med hensyn til de midler , der er afsat til aktioner , der i realiteten tager sigte p udvikling af turismen .
<P>
Hr. formand , alt dette er meget drligt for Den Europiske Unions image med hensyn til den mening , borgerne vil danne sig om Unionens bureaukratiske struktur , og det er skadeligt , hvad angr politikken p turistomrdet , der br betragtes som et prioriteret omrde , og som derfor har brug for budgetbevillinger , der er langt strre end de nuvrende .
<P>
Den frste passende kommentar hertil er , at Kommissionen har gjort forkert i at sge at skjule alvoren af uregelmssighederne og af meddelagtigheden samt omfanget af den korruption , der er konstateret inden for sektoren , og det i en sdan grad at der til tider er opstet veritable gnidninger mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Kommissionens adfrd har da ogs vret bestemt af et uacceptabelt forsg p fortielse , der er get ud p at forklejne sine egne embedsmnds ansvar og specielt generaldirektrens uanset dette ansvars strafferetlige eller administrative karakter .
En klar bekrftelse heraf er i vrigt , at man har undladt at ivrkstte en disciplinr forflgning inden for den frist , der er fastsat i vedtgten for tjenestemnd , .
<P>
Samtidig viser det sig , at den indsats , der er ydet af UCLAF , som p mange mder er betydningsfuld , har vret lidet effektiv , fordi der er tale om et funktionsmssigt underordnet forhold til Kommissionen , som ikke sikrer den ndvendige uafhngighed .
<P>
rede kolleger , jeg pstr ikke , at den betnkning , jeg tillader mig at forelgge , kan lse de problemer til bunds , der er bragt for dagens lys , men den udgr et frste konkret skridt i retning af at undg , at lignende episoder gentager sig , og isr at uregelmssigheder og svig kan foreg s lnge uden at komme til Revisionsrettens , Europa-Parlamentets og retsmyndighedernes kendskab .
<P>
Der er p turistomrdet pvist en rkke alvorlige uregelmssigheder , som strkker sig fra misbrug af direkte tilskud til brug af uklare procedurer for udvlgelsen af projekter i forbindelse med udbud og til en mangelfuld uddannelse af personalet , bde hvad angr forvaltning og finansiel kontrol .
Revisionsrettens og Europa-Parlamentets gentagne opfordringer har kun frt til en sendrgtig reorganisering i form af en administrativ sanering af Generaldirektorat XXIII , og der er ikke hermed skabt sikkerhed for , at de grundlggende problemer , der er ppeget i Revisionsrettens srberetning og i den grundige undersgelser , der er gennemfrt sammen med Budgetkontroludvalget , er lst .
<P>
For Europa-Parlamentet str der kun tilbage at gre meddelelsen af decharge for regnskabsret 1996 betinget af en udtmmende og isr overbevisende forsikring fra Kommissionen om , at der er vedtaget nye , effektive administrative foranstaltninger og om , at der er ivrksat en mlrettet indsats med henblik p inddrivelse af uretmssigt udbetalte belb .
<P>
Den foreliggende sag er med til atter en gang at stte fokus p sprgsmlet om tjenestemndenes immunitet og den mde - som minder om et veritabelt privilegium - hvorp Kommissionen har forvaltet sine afskedigelsesbefjelser .
<P>
Samtidig str det klart , at Kommissionen har vret sen til at meddele de kompetente retsmyndigheder - herunder EuropaParlamentet - oplysninger , og at disse har vret ufuldstndige .
Dette understreger ndvendigheden af for fremtiden at indfre en klar forpligtelse for Kommissionen til at udlevere alle de oplysninger , den ligger inde med , idet man sledes styrker EuropaParlamentets kontrol .
Hvad modforanstaltningerne angr , br man ikke njes med at afvente udfaldet af straffesagerne , som br g deres gang i et samarbejde med retsmyndighederne ; man br styrke de disciplinre procedurer ved at ivrkstte sanktioner over for den adfrd , der i kraft af skdeslshed eller inkompetence har fremmet korruption eller dselhed , uanset om sagen fr et strafferetligt efterspil .
<P>
Vi er sledes blevet overbevist om ndvendigheden af et undersgelsesudvalg , ikke s meget for at efterspore tilflde af korruption inden for turistsektoren alene , men fordi vi frygter , at situationen kan vre den samme p det langt strre omrde , der udgres af de 20 % af budgetbevillingerne , som Kommissionen forvalter direkte uden nogen form for reel institutionaliseret kontrol .
<P>
Derfor er vi - ogs i et fremtidigt perspektiv - positive over for den lsning , der er indeholdt i et ndringsforslag fra PSEGruppen , hvori det foresls at tillgge Budgetkontroludvalget permanente kontrol- og undersgelsesbefjelser , der svarer til undersgelsesudvalgets .
<P>
Hr. formand , jeg vil her til sidst rette en tak til de kolleger , der har ydet et bidrag til dette arbejde ; med henblik p en styrkelse af Europa-Parlamentets befjelser som kontrolorgan vil jeg da ogs anmode om , at man stemmer for denne betnkning .
<SPEAKER ID=5 NAME="Wemheuer">
Hr. formand , kre kolleger , kre kommissrer . Indledningsvis vil jeg endnu en gang forsge at fremfre den distinktion , som jeg forsgte at gre flere gange i lbet af debatten , men som benbart er meget svr at forst .
Min kollega De Luca talte om uregelmssighederne p turistomrdet , fordi Revisionsrettens srberetning ogs omhandler dem .
For s vidt er hans bidrag til en vis grad ogs et bidrag til Kommissionens turistpolitik .
<P>
Min betnkning omhandler Kommissionens adfrd , Kommissionens fremgangsmde , de pstede bebrejdelser , sprgsmlet om , hvorvidt Parlamentet blev tilstrkkeligt informeret , og sprgsmlet om , hvorvidt samarbejdet med medlemsstaternes justitsmyndigheder set med vores jne var tilfredsstillende .




<P>
Der er intet , der tyder p , at Kommissionens adfrd var pvirket af , at det drejede sig om turistpolitik .

For s vidt er mit bidrag ikke et bidrag til Kommissionens turistpolitik .
Jeg lgger stor vgt p at sl det fast endnu en gang .
Mske kan det lykkes mig her at gre det klart , hvad forskellen er .
Jeg tror heller ikke , at Kommissionen ville have handlet anderledes , hvis lignende hndelser havde udspillet sig p et hvilket som helst andet omrde af Kommissionspolitikken .
For s vidt er mine bemrkninger af generel karakter .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om to punkter . Det ene er sprgsmlet om , hvordan Kommissionen har forholdt sig over for Parlamentet .
Nr man ser p listen over betnkninger , der omhandler dette problem , og antallet af undersgelser , kunne man mene , at der i Kommissionens historie ikke tidligere har vret nogen sag , som er blevet undersgt s omfangsrigt og s omfattende , og at Parlamentet vel derfor m have beskftiget sig meget udfrligt med den .
Det er ikke tilfldet . Nsten alt det , der er sket , er sket efter nske fra , efter pres fra Parlamentet .
Resultaterne af undersgelserne er heller ikke p nogen mde omgende vendt tilbage , hvor de hrer til , men ofte frst indtruffet hos os efter foresprgsler , og sommetider - man kan jo kun sprge efter det , man ved eksisterer - sommetider fik vi dem slet ikke .
Jeg ved ikke , om vi i dag kender til alle undersgelserne , vi kan som sagt kun vurdere det , vi fr kendskab til .
Vi fik resultaterne s sent , at vi ikke kunne inkludere dem i de tilsvarende beslutninger , nemlig decharge-beslutningen . Derved blev Parlamentets tilsvarende , og vigtige , vsentlige ret overtrdt .
<P>
De skal ikke tro , at De gr os en tjeneste , nr De giver os informationer . Vi har en ret , ja endog en traktatmssigt fastlagt ret til informationerne !
De skal ikke omgs den ret letsindigt ! De skal ikke sige : Der kommer igen n , som sprger om det samme for 117. gang !
Nu m det vre slut ! De ved jo allerede alt !
Nej , vi har ret til at sprge , lige indtil vi accepterer og kan acceptere , at det er det endegyldige svar !
<P>
Kommissionen var mske grundig , men den mangler situationsfornemmelse .
Hvis denne srkommission , som De endnu en gang har nedsat for at kontrollere samtlige retsakter p turistomrdet , sorterede under en uafhngig virksomhed , ville resultatet mske blive det samme , men trovrdigheden ville dog vre mange gange strre .
Men sdan ser De ikke p det .
De ser kun internt p det , og det gr sagen s vanskelig .
<P>
Afslutningsvis et par ord om omgangen med medlemsstaternes justitsmyndigheder .
Jeg vil ikke vurdere det her , men det skal vre tydeligt for Kommissionen , for offentligheden , for Kommissionens ansatte og parlamentsmedlemmerne og alle , som eventuelt har med det at gre : Kommissionen og dens tjenestemnd og funktionrer er underkastet en - jeg var tt p at kalde det en  jordisk  retfrdighed - helt normal lovgivning ligesom alle andre mennesker .
Det kan godt vre , at de er beskyttet af immuniteten , men lovene glder .
Det skal fremg klart af omgangen , Deres omgang med lovene .
<P>
Kommissionen er ikke en sekstende medlemsstat i Den Europiske Union med egen lovgivning .
Den er heller ikke som Vatikanet en stat i staten , som kan fastlgge , hvornr , hvor og hvordan retfrdigheden udves .
Vr venlig at tnke p det , og det i alles interesse !
<SPEAKER ID=6 NAME="Cunningham">
Hr. formand , netop dette tilflde af bedrageri i turistsektoren har kastet mrke skygger ikke alene over turistsektoren , men over hele Den Europiske Union .
Vi m fordmme dette tilflde af bedrageri og fordmme bedrageri , uanset hvor vi finder det .
<P>
Bedrageri skader ikke kun turistsektoren , men ogs selve fundamentet for mange af vores institutioner .
Derfor vil jeg gerne gre vores fordmmelse krystalklar .
Jeg vil dog ogs gerne anerkende de fremskridt , som enheden for turisme har gjort i de sidste par r under sin nye kommissr , Christos Papoutsis .
Mange af forbedringerne skyldes ham og medarbejderne i sektoren .
<P>
Derfor skal vi afveje vores fordmmelse mod de fremskridt , der er gjort , og g videre .
Vi m huske p , at turisme er en af de vigtigste brancher i hele Den Europiske Union , og at den skaber millioner af arbejdspladser i mange , mange lande i Den Europiske Union .
<P>
Vi skal nu fordmme fortidens synder , men samtidig g videre .
Vi m samarbejde med Kommissionen for at stimulere turistindustrien , som til en vis grad har vret stedbarn i Den Europiske Union i alt for lang tid .
Derfor skal den opmuntres , s den kan skabe flere arbejdspladser , get stabilitet og mere vkst i vores landes konomi .
Det er vigtigt , at vi sammen gr videre til gavn for alle vores borgere , fordi vkst i turistsektoren skaber arbejdspladser .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kollega Wemheuer for den entusiasme , hun har lagt for dagen under udarbejdelsen af den betnkning , som hun nu forelgger os .
Jeg tager ordet for at understrege , at vi efter de indgende drftelser , vi har haft i PSE-Gruppen , har mttet konstatere , at de gamle sager om svig inden for turismen , sledes som ogs ordfreren anfrer det i sin betnkning , er blevet imdeget af Kommissionen svel med administrative ndringer som gennem indbringelser for domstolene p initiativ af Kommissionen selv og den ansvarlige kommissr , hr .
Papoutsis , men at der endnu ikke er truffet afgrelser i disse sager .
<P>
Vi fler os forpligtet til at tilkendegive denne holdning , fordi denne betnkning ikke kun vedrrer turismen , sdan som det ogs fremgr af dens titel . Den vedrrer generelt den ndvendige gennemskuelighed og kravene til en fornuftig forvaltning i Kommissionens tjenestegrene .
Vi er alle enige i disse bemrkninger om Kommissionens arbejdsmde og dens samarbejdsformer med Parlamentet , og det er klart , at vi alle vil medvirke til , at udviklingen bevger sig i den retning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Kellet-Bowman">
Hr. formand , dette emne er en gammel traver , som har vret alt for lnge om at n hertil , og uden fru Wemheuers indsats ville vi nok stadig fumle rundt i mrket .
<P>
Hr . McMillan-Scott afslrede i 1989 det , der foregik den gang , og i de fem flgende r blev hans betnkninger til en vis grad ignoreret og overset .
Den tidligere betnkning fra Budgetkontroludvalget lod mske ikke GD XXIII slippe helt , men dog slippe let .
Der er ingen grund til at genopfriske , hvad der var galt , for Kommissionen indrmmer nu alt , nemlig at selvom de fleste aktioner var afsluttet eller igangvrende fr det nuvrende kollegium tiltrdte , anerkender Kommissionen , at den som institution er ansvarlig for sdanne aktioner med hensyn til at orientere Parlamentet og indfre foranstaltninger til at afhjlpe konstaterede mangler .
Kommissionen accepterer , at flere aspekter af handlingsplanen for turisme kunne og skulle vre hndteret anderledes .
Kommissionen fortryder , at den ikke fulgte op p advarselssignalerne s hurtigt som det senere har vist sig , at den burde have gjort .
Vi har lrt noget af det .
<P>
Jeg mener , at vi nu skal lade fortiden ligge .
Selvflgelig skal vi have inddrevet nogle af de midler , som Kommissionen endnu ikke har inddrevet , og det er politimyndighederne i mindst to lande , der str for behandlingen og afslutningen af den sag .
Jeg vil gerne understrege over for Kommissionen , at vores vanskeligheder med at samarbejde med dem skyldtes misforstet loyalitet over for deres forgngere .
Den loyalitet var efter min mening misforstet og har forrsaget en stor del af forsinkelsen .
<P>
Hr . De Luca har ret i , at denne undersgelses resultat har bragt Kommissionen og Parlamentets Budgetkontroludvalg tttere p hinanden i hndteringen af de forskellige problemer .
GD XXIII er get efter i smmene , og jeg tror , at den sunde og effektive ledelse , som hr . Liikanen har indfrt , vil hindre noget tilsvarende i andre generaldirektorater , s der er sket fremskridt .
Som to andre talere allerede har sagt , s er det get ud over turistpolitikken , som skal have mulighed for at rejse sig igen .
<P>
Kort sagt , Wemheuers og De Lucas betnkninger har til fulde bevist to menneskers udtalelser .
Frst og fremmest hr . McMillanScott , hvis stdighed og udholdenhed var rsag til , at undersgelserne fortsatte , da de ellers var i fare for at bleve skrinlagt , samt den opsgende journalist , hvis arbejde i hj grad har bidraget konstruktivt til vores arbejde .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , over for det meget store problem med svindel , der er efterhnden er yderst bekymrende inden for Unionen , tager en ny strategi nu gradvist form p foranledning af Europa-Parlamentet .
<P>
Dette har i flere r gjort en stor indsats for at f flere midler af Rdet og Kommissionen .
For at kunne bekmpe denne svbe og gre det muligt for Fllesskabet at beskytte sine konomiske interesser bedre er det ndvendigt , at disse politikker ikke ledes bort fra deres forml , og at vi giver Europas borgere sikkerhed for , at de offentlige midler bliver anvendt i offentlighedens interesse .
<P>
Hr . De Lucas glimrende betnkning giver et vigtigt bidrag til forstelsen for de faktorer , der har forrsaget svindelen inden for turismesektoren , samt hvorledes disse faktorer indvirker p hinanden .
Det er ikke tilstrkkeligt at beklage og fordmme .
Kommissionen er ganske vist blevet grebet i en fejl i administrationen af en af sine mest betydningsfulde interne politikker , men det vigtigste m vre en njagtig analyse af de mangler , der har muliggjort en sdan strm af uregelmssigheder i de operationer , der er forbundet med turismepolitikken og ivrksttelsen af de konstruktive forslag , der skulle rde bod herp .
<P>
Dette arbejde har hr . De Luca udfrt .
Br vi blive overraskede eller forargede , nr vi fr at vide , at sdan som turismepolitikken blev administreret , muliggjorde den en udbetaling af sttte til nogle organisationer , der ikke havde ret til denne ; at man tog imod og accepterede underskrifter fra personer uden befjelse til at indg kontrakter ; at det ikke var blevet klart fastlagt , hvilke udgifter der kunne godkendes ; og at den reelle modtager af sttte eller finansiering ikke ndvendigvis var den samme som den modtager , der var nvnt i kontrakterne ?
<P>
Sdanne funktionsforstyrrelser og mangler er uacceptable !
For at komme videre m vi bestrbe os p at finde ud af , hvordan de er get ud over den mde , hvorp denne politik normalt fungerer , og hvordan fejlene og uregelmssighederne har kunnet opst og forvrres for herefter at n et sdant klimaks , at medierne er rystede over det .
<P>
At indrmme fejlene , det er nemlig at kunne skimte sandheden .
Det , som p nuvrende tidspunkt er vigtigt , det er at Kommissionen selv bliver i stand til at leve op til sine ambitioner og ivrkstter de foranstaltninger , der foresls i De Lucas betnkning og af Parlamentet , og som skal rette op p fejlene .
Det er ikke nok at blive enige om en holdning ; der skal ogs handles .
Vi ser frem til nogle betydningsfulde handlinger , der viser Unionens lederes beslutsomhed .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det , som Wemheuer siger , er rigtigt : Parlamentet stiller sprgsml vedrrende denne sag , indtil vi fr svar .
Det synes jeg er et helt rigtigt udgangspunkt .
Det er p denne mde , vi skal udve vores kontrolmulighed .
Som svar er SEM 2000 ikke nok , selvom det er et godt arbejde , der er i gang , men vi m have denne sag ud af verden en gang for alle .
Jeg tror , det er vrdifuldt , hvis vi reelt forsger at koncentrere os mere om undersgelse af hele proceduren med bevilling af ansvarsfrihed end at forsge at finde enkelte skyldige i s stor udstrkning , som det er sket .
<P>
Kre kolleger , der findes alligevel ting i betnkningen , som bekymrer , nemlig at vi mske ikke tilstrkkeligt klart har set , hvad vi str for , det vil sige at fortstte med at krve mere kontrol , mere personale eller generelt at krve et mere bent og gennemskueligt forvaltningssystem .
En generel benhed er den bedste kontrol af Fllesskabernes penge .
Jeg hber , at Parlamentet vil sl ind p den vej .
<P>
I vrigt m jeg sige , at vi ikke skal drage forkerte konklusioner og strbe efter strre centralisering af procedurerne .
Det ville vre en forkert vej at sl ind p .
Jeg tror ogs , at vi skal fste stor opmrksomhed ved hvilken rolle , vi har til hensigt at give UCLAF .
Der er nemlig noget , der tyder p , at denne enhed bliver  en lille stat i staten  og at dens effektivitet mske ikke er s stor , som vi kunne nske .
<P>
Jeg hber , at vi i denne sammenhng ogs kan benytte lejligheden til at skabe tilsvarende regler generelt i Unionen for revision , mere ens regler med hensyn til regnskabslovgivningen og hvilken dokumentation , der skal bevares i fremtiden .
Ligeledes har vi i andre sammenhng berrt inddrivningsreglerne , som er for uklare , samt genkravene .
Afslutningsvis hber jeg , at vi ogs tager ved lre af denne procedure , nr vi fornyer tjenesteforskrifterne for hele Unionens personale .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , nu behandler vi sager , som har fundet sted fr Finland blev medlem af Den Europiske Union og som alts ikke vedrrer os men mere sydlige medlemslande i Den Europiske Union .
Med dette mener jeg ikke et specielt land , for alle lande ligger lngere sydp end Finland .
<P>
Undersgelserne viser , at Den Europiske Union har et kmpe kontrolproblem .
Det er kommet frem , at administrativ uorden er typisk for Den Europiske Union .
Denne uorden i administrationen glder ikke specielt turisme , men efter vores erfaring specielt administrationen af landbrug og f.eks. energipolitik .
<P>
Undersgelserne har vist , at Kommissionen har vret skyld i alvorlige forsmmelser .
Kommissionen ser ud til at have ageret som det belgiske politi .
Det er alvorligt , at Kommissionen beskyldes for at have indtaget en ngtende stilling til undersgelser , at den hemmeligholder oplysninger fra Parlamentet og at der er sket forsmmelser , som ikke forsges opklaret .
En begrundelse for , at der ikke meddeles decharge for ret 1996 , er til stede , hvis Kommissionen ikke levererer dokumenterne , som Parlamentet har bedt om .
Det undrer mig , at Kommissionen har ansat s meget inkompetent personale .
Jeg forstr , at med de lnninger Kommissionen betaler , br det vre muligt at ansatte kompetente folk .
<P>
De , som har udarbejdet betnkningen , har udfrt et udmrket arbejde , men efter min mening har de lagt for lidt mrke til de nationale kontrolorganers forsmmelser .
Der er sket forsmmelser i begge ender bde ved uddeling og ved modtagelse af midlerne . Jeg synes , at rverne skal fanges begge steder , sfremt jagten p rvere pbegyndes .
Desangende nsker jeg , at ogs de nationale myndigheder vil fle deres ansvar , og at Parlamentet vil sende pbud om effektivisering af kontrollen til de nationale myndigheder .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , Wemheuer skriver i sin betnkning , at  Siden / ...
/ 1989 har Kommissionen tilbageholdt relevante oplysninger for Parlamentet og for Revisionsretten / ...
/ forelagt oplysninger med uberettigede forsinkelser og under tiden forelagt vildledende oplysninger  .
Kan det virkelig st s galt til i Kommissionen ?
Hvad er det egentlig , Kommissionen forsger at skjule ?
Noget m der jo vre , da den ellers ikke havde ageret p denne mde , det vil sige lukke sig inde , forsge at beskytte sine egne tjenestemnd og forsge at lgge lg p offentligheden .
benheden i EU-systemerne forekommer det nemlig at st skidt til med .
benbart tr Kommissionen ikke se borgerne i jnene og forklare , at  dette er get skvt , her har vi beget en fejl , men dette har vi forsgt at opn p denne mde  .
Det er meget svrt at f sdanne erkendelser frem fra Kommissionen .
<P>
De medlemmer af Kommissionen , der er her nu , vil jeg gerne sprge : Ville det ikke have vret bedre at have en ordentlig offentlighed i Kommissionen ?
Det er , som Thors sagde , nemlig at det bedste kontrolorgan , vi har , er offentlighed og benhed , hvilket vi burde have meget af .
Denne historie har snart stet p i ti r .
Det bedste ville derfor vre , hvis man lagde papirerne p bordet nu , s vi ikke skal fortstte med at trske p denne sag om og om igen .
Vi fra Parlamentet vil nemlig ikke glemme de sprgsml , vi har stillet .
Europa-Parlamentet gr blot sin pligt og opfylder sit ansvar som EU ' s kontrolorgan .
<P>
V-gruppen vil sttte Wemheuers betnkning til punkt og prikke .
Fra Budgetkontroludvalgets side er vi dog ikke tilfredse med at kontrollere og finde fejl .
Vi fremlgger ogs mange konstruktive forslag til , hvordan man kan agere bedre i fremtiden .
Jeg hber virkelig , at Kommissionen lser vores betnkninger og forsger at gre det bedste i fremtiden .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske de to modige ordfrere , som har fremlagt alle disse ubehagelige kendsgerninger klart og tydeligt uden at liste rundt om den varme grd .
Jeg vil ogs gerne rose hr . McMillan-Scott , fordi jeg kan huske , at han i 1989 , da alt dette begyndte , var nsten alene - men jeg har nu altid stttet ham - om at finde frem til sandheden i denne ret beskidte sag , hvor midler blev kanaliseret ned i bestemte lommer , og hvor de , der berigede sig p den mde , s vidt jeg ved endnu ikke har betalt noget tilbage , og heller ikke er blevet anmodet om det .
<P>
Vi ved alle sammen , at vi nu m se at komme videre , og at den nuvrende Kommission ikke er den samme som den , der er ansvarlig for disse plyndringer .
<P>
Vi ved alle sammen , hvor vigtigt turisme er .
Turismen er stadig i hj grad en sovende kmpe i medlemsstaterne .
Vi ved , at sektoren har flere arbejdspladser at byde p - et tal p 100 millioner blev nvnt - men der kan vre tale om endnu flere med bedre mellemstatsligt samarbejde og markedsfring og lngere ssoner i visse medlemsstater .
Dette ligger mig meget p sinde , fordi jeg jo ikke altid kan byde p det bedste vejr i den del af Fllesskabet , jeg kommer fra , men det er udmrket til visse ferieformer .
Vi nsker ikke at give vores sovende kmpe et gok i ndden .
Men det er jo noget helt andet , end at forsge at lre af det , der gik galt fr i tiden og sikre , at det aldrig sker igen .
Det mener de fleste af os .
<P>
Vi mener , at der stadig er lang vej at g i oprydningen , og de sprgsml , der skal rejses , er hvorfor oplysningerne blev tilbageholdt eller var vildledende og hvorfor uregelmssighederne blev tolereret i revis , hvilket mske , som hr . Kellett-Bowman sagde , skyldtes overdreven loyalitet .
Er der tale om en kriminel eller svigagtig handling , m ingen valgte parlamentsmedlemer dog overhovedet tolerere overdreven loyalitet .
Vil der blive gjort forsg p at f pengene igen ved erstatning ?
Er der en tidsfrist for straffesagerne i de to nvnte medlemsstater ?
Jeg har hrt , at det muligvis er tilfldet , s det er endnu en lsningsmodel , som ikke virker .
Jeg har ikke hrt noget om suspensioner , fyringer eller bder .
Parlamentet er interesseret i at vide , om det vil ske .
<P>
Decharge er et meget strkt vben for Parlamentet , men det er meget svrt at afslutte arbejdet , s lnge Budgetkontroludvalget og Parlamentet ikke har oplysningerne til rdighed .
Vi m og skal sikre os , at vi har oplysningerne , fr vi kan meddele decharge i 1996 .
Den skal vre betinget , indtil vi fr svar p alle de sprgsml , der her er rejst .
<P>
Kan vi regne med Kommissionens tilslutning i fremtiden ?
I punkt 9 opfordrer hr . De Luca Kommissionen til inden for tre mneder at fremlgge en beretning om resultaterne af tilbagesgningsarbejdet .
Er Kommissionen enig i det ?
Er Kommissionen enig i , at der fra nu af skal vre fuldstndig gennemsigtighed og at sdanne fremgangsmder ikke m gentages , selv ikke nr der er loyalitet med i billedet ?
De sprgsml kan Kommissionen s tnke over .
Jeg hber , vi fr svar .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , sagen om den formodede svindel og uregelmssighederne inden for turistsektoren er en af de mest bekymrende sager , som Budgetkontroludvalget har skullet undersge , for den afslrer et afgjort nske fra Kommissionen om at flygte fra sit ansvar og skjule realiteterne og alvorligheden i GD XXIII ' s drlige mde at fungere p for Parlamentet - som vi dog m huske p er en institution , der reprsenterer borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Behver jeg at minde om , at den frste mistanke om svindel kom til udtryk i 1989 ?
Siden da har den ene betnkning , interne hring og specialrapport efter hinanden pvist , at der er alvorlige administrative mangler og benlyse uregelmssigheder .
<P>
Nu har Kommissionen dog tydeligvis frt en obstruktionspolitik for at undg , at skandalen bliver offentlig , og at Parlamentet bliver ordentligt informeret .
Hvordan skal man ellers forklare , at lederen af afdelingen for turisme frst har skullet gre rede for sine handlinger fem r efter , at Kommissionens verste ledere var blevet alarmeret ?
<P>
Desvrre viser andre af de sager , som Budgetkontroludvalget har fet kendskab til , at disse kendsgerninger p ingen mde er enkeltstende tilflde .
Det er et bekymrende tegn p , at Kommissionen alt for ofte har en mangelfuld administration , der er ramt af svindel , uregelmssigheder eller endog korruption .
<P>
Kommissionen br ikke lngere opfre sig som en stat i staten , for nu at bruge et fransk udtryk , eller som en ekstra stat i Den Europiske Union , sdan som det blev sagt for lidt siden , men som ikke er underlagt nogen politisk kontrol , hverken internt eller fra vores Parlament .
<P>
Betnkningerne af De Luca og Wemheuer reprsenterer en modig stillingtagen .
Dechargen fra 1996 er nu betinget af de svar , som Kommissionen vil give p disse to betnkninger .
<P>
Vores Parlament m minde Kommissionen om , at den holdning , der bestr i at flygte fra sandheden , ville g alvorligt ud over svel Unionens omdmme som vores Parlaments ry , da Parlamentet s ville synes ineffektivt og formlslst .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , hvis den skaldte turismesag er blevet Kommissionens rettesnor , s skal de europiske institutioner , frst og fremmest Europa-Parlamentet , nu gre alt for , at denne skandale ikke delgger den europiske turistpolitik .
Ordfrerens forslag , som vil bidrage til oplysning og forbedring , br derfor gennemfres s hurtigt som muligt .
Det tilrdes absolut , at der straks nedsttes et parlamentarisk undersgelsesudvalg .
<P>
P den ene side drejer det sig om at forbedre Kommissionens administrationskultur generelt og ikke kun turistomrdet .
P den anden side drejer det sig dog ogs om at srge for , at turismen slipper af med sit skadelige image , ja sin negative symbolik .
Turismen som sektor uden selvstndigt retsgrundlag behandles alligevel som et stedbarn af Den Europiske Union i traktaten .
En intelligent europisk turistpolitik ville kunne skabe nye arbejdspladser som nsten ingen anden erhvervssektor .
Man skal ogs tnke p , at Europa godt nok stadig indtager frstepladsen p turistomrdet , men at man i revis har tabt verdensmarkedsandele .
<P>
Derfor er det ndvendigt at udrydde disse negative aspekter radikalt , og derefter stte Kommissionen personalemssigt og budgetmssigt i stand til at yde et godt stykke arbejde for turismen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis der nogensinde er nogen , der har fet den id , at det ville vre bedre at skjule tingene i den europiske administration end at afdkke dem , s er han blevet belrt om noget andet senest ved fremlggelsen af de to betnkninger , som skal diskuteres i dag .
<P>
Vi kan ikke i dag stte tal p , hvor stor reel materiel skade turismen i Den Europiske Union har lidt p grund af disse forsmmelser - for at sige det mildt .
Men samtidig skal vi tage hjde for , at vi parlamentarikere i vid udstrkning ogs plgger os selv forpligtelser i de to betnkninger .
Ikke kun fordi vi forbinder fremlggelsen af tilfredsstillende afgrelser fra Kommissionens side med tidspunktet for dechargen for 1996 , vi udelukker heller ikke eksplicit muligheden for et undersgelsesudvalg .
Men hvad der nsten er vigtigere : Vi plgger os selv at refomere Budgetudvalgets aktiviteter tilsvarende .
<P>
Dette er vigtigt , fordi de to nrvrende betnkninger i forbindelse med andre betnkninger - f.eks. min kollega Fabra Valls ' betnkning om MED eller min kollega Kjer-Hansens betnkning om PHARE - har gjort det tydeligt for os , at vi p baggrund af den hidtidige benlyst mangelfulde informationsstrm ikke er i stand til fuldstndig at varetage vores opgave som politisk reprsentant for de europiske skatteyderes interesser .
Det vil sikkert ikke vre muligt fremover i form af et skaldt neutralt udvalg .
Stillet over for det aspekt og de beslutninger , som vi skal tage i disse betnkninger , skal vi ogs sprge os selv - i vores egenskab af Parlament , ikke af Budgetkontroludvalg - hvor det f.eks. i den nrmeste fremtid vil vre bedst at placere vores sekretariat .
Det er alt sammen praktiske ting , som vi dog skal afklare p baggrund af dagens betnkning .
<P>
Vi har stillet tilsvarende midler til rdighed for Den Europiske Revisionsret i dens egenskab af budgetkontrolmyndighed , for at den kan yde et bedre stykke arbejde fremover .
Det krver derfor ogs af os i vores egenskab af Parlament , at vi skal kunne flge arbejdet . Vi er i fuld gang med at omdefinere vores opgave som kontrolorgan for det europiske bureaukrati .
Vi skal vre klar over , at Kommissionens og dens medlemmers interesser ikke ndvendigvis er lig med vores , og jeg tror , at vi p den baggrund kan give vores fulde samtykke til de to nrvrende betnkninger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , det forekommer nsten grotesk , hvis ikke det var fordi , at det var s alvorligt .
Vi beskftiger os med hndelser , som ligger r tilbage , og hvis finansvolumen er forholdsvis lille .
Lige indtil et stykke ind i 1989 gr de talrige undersgelser p turistomrdet tilbage , der er gennemfrt af Revisionsretten , Europa-Parlamentet , domstolene og ogs af Komissionen selv , som har det fulde ansvar p dette omrde .
Har vi ikke andet at lave end at beskftige os med gamle ting ?
Jeg tror ikke , at det er det , det drejer sig om .
<P>
Turismesagen er snarere symptomatisk for Kommissionens skik og brug , som ogs kan eller kunne formodes at glde p andre omrder .
Det er Parlamentets opgave som kontrolfunktion af forflge tegn p misforhold og pvise afslrede tilflde af alt lige fra drlig administration og uregelmssigheder til bedrageri , at krve dette udbedret og overvge udbedringen .
Men i den forbindelse har Parlamentet brug for rettidige og uforbeholdne informationer , frst og fremmest fra Kommissionen , ogs hvis der er tale om , at dens egne ansatte kan have handlet forsmmeligt eller culpst .
Immunitetens beskyttende kappe kunne i vrigt ogs forhindre deres berettigede forsvar .
<P>
I denne sag har Parlamentet - isr tidligere - kun modtaget de ndvendige oplysninger forsinket og i brudstykker .
Fortjenesten for , at turistomrdets dunkle kroge er blevet oplyst , tilfalder Revisionsretten med immervk to srberetninger og Parlamentets ordfrer med tre betnkninger .
Det kan ikke tnkes , at Kommissionen kan lide disse betnkninger .
Med sit minutise pillearbejde har fru Wemheuer udarbejdet en kronologi for forlbet .
P eget initiativ har hun opsporet hidtil ukendte kilder og gennempljet dokumenter og , hvilket jeg beklager , ikke vgtet tingene ens og inddraget dem i sin vurdering .
Dette kunne fortolkes som ikke beviste placeringer af skyld .
<P>
Selvom turismens r str i centrum i betnkningerne , gr isr hr. de Luca opmrksom p yderligere tungtvejende misforhold p tvrs af Generaldirektoraterne , men tilfjer ogs mder at opn forbedringer p fra Kommissionens side . Disse mder , som ogs fremgr af de forskellige skriftlige og mundtlige fremstillinger fra de tre kommissrer , fru Gradin , hr .
Liikanen og hr . Papoutsis samt generalsekretren for Budgetudvalget , er dog ikke tilstrkkelige .
<P>
Vores krav er formuleret tydeligt : strre gennemsigtighed , uforbeholden information , isr nr EU-ansatte lader til at vre involveret , uafhngige undersgelsesbemyndigelser fra Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig , prvning af immunitetssprgsmlet og streng finanskontrol for blot at nvne nogle f .
Vi mener det , som sagt , alvorligt med begge beslutninger .
Alene truslen om at nedstte et undersgelsesudvalg for Europa-Parlamentet anser jeg ikke for at vre srlig fornuftig , medmindre vi vil slide det instrument ned .
Befjelserne og personressourcerne her i Parlamentet , nemlig i Budgetkontroludvalget , skal snarere styrkes .
Lad os hbe , hr. formand og Kommission , at vi i fllesskab kan st for en god begyndelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , de herrer kommissrer , hr .
De Luca og hr . Wemheuer har ud fra en ny synsvinkel behandlet det , der foregr p svindelens omrde , et emne , der altid , lige siden jeg blev medlem af dette Parlament , har optaget mig .
<P>
Denne gang er det ikke de erhvervsdrivende i de enkelte lande , denne gang er det ikke medlemsstaterne , denne gang er det dt , som en lidet elskvrdig funktionr ved Kommissionen har kaldt  the rotten heart of Europe  , som det drejer sig om .
Der er faktisk forhold , der ikke kan bagatelliseres , der er ting , der fungerer drligt , og som ikke kan ignoreres , der er juridiske aspekter , der ikke bliver behandlet , der er det , som kaldes benhed - og som jeg kalder rlighed - der ikke respekteres .
Sandheden er , at det er ndvendigt at bekmpe ondet , svindelen , ved at undg selve ondet .
Nr det foregr , m man straffe det , m man srge for at harmonisere medlemsstaternes straffelove for virkelig at finde en mde at straffe dem , der har beget svindel , strengt .
<P>
De Lucas behandling af problemet forekommer mig virkelig overordentlig positiv , og den viser os det , der er foreget i Generaldirektorat XXIII , hvad angr den vigtige kilde til rigdom , som turismen i Europa udgr .
Det er derfor ud fra et juridisk synspunkt ndvendigt at skride til handling , inden svindelen foregr , det er ndvendigt at handle p et tidligt tidspunkt , og det er ndvendigt at handle p et senere tidspunkt for at finde en mde at straffe dem , der overskrider reglerne for det , som hedder  god opfrsel  .
<P>
Jeg mener , at det faktisk er dr , hvor kampen skal sttes ind , jeg mener , at Budgetudvalget er p rette vej , og jeg synes , at det er en stor re at deltage i debatten i dag , da jeg kender dets medlemmer og det fremragende arbejde , som de indtil nu har udfrt .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , resultatet af Revisionsrettens undersgelse af den finansielle styring af turistsektoren i perioden 1990-1995 er bestyrtende .
Ved udbud manglede der en klar definition af mlstninger og acceptable budgetter samt sikring af udvlgelsesudvalgets upartiskhed .
Godkendelse af projekter fandt sted uden godkendelse af den finansielle kontrollr og subsidier udbetaltes uden bilag .
Kort sagt var der tale om et milj , hvor der var gode muligheder for uregelmssigheder og svindel .
<P>
Vi konstaterer med tilfredshed , at den nuvrende Kommission inden for rammerne af SEN-2000 arbejder p en forbedring af den finansielle styring .
Ogs det af Kommissionen oprettede Task Force til undersgelse af formodet svindel i turistsektoren fortjener respekt .
Alligevel kan Parlamentet endnu ikke afslutte denne sag om svindel .
Trods alt er en stor del af de uretmssigt udbetalte penge endnu ikke krvet tilbagebetalt .
Udvlgelsesudvalgets upartiskhed er stadigvk ikke sikret , og der er fortsat ikke truffet disciplinre forholdsregler over for de ansvarlige embedsmnd .
<P>
Nedsttelsen af en parlamentarisk kommission er et kraftigt politisk middel .
Men hvis Kommissionen ikke lytter til henstillingerne i De Luca-betnkningen , bliver Parlamentet tvunget til at tage dette instrument i anvendelse .
<P>
Jeg vil ogs henstille til Kommissionen , at den endnu en gang undersger nytten af de flles turistprogrammer .
Det er en alvorlig fejl , at programmerne hidtil ikke er blevet underkastet en effektiv evaluering .
Hvis Kommissionen ikke gr i gang med dette med stor iver , m Parlamentet ved faststtelsen af budgettet for 1999 tage konsekvenserne heraf .
Vi kan ikke i det uendelige stille midler til disposition til projekter , hvor hensigtmssigheden ikke kan pvises .
<P>
Ud over evaluering af hensigtmssigheden skal det ogs undersges , om EU-programmer faktisk har en mervrdi i forhold til den nationale indsats .
Iflge kollega De Luca skulle betydningen af turismen inden for rammerne af de flles politiske opgaver vre ubestridt . Noget er kun ubestridt , hvis alle er enige om det .
Jeg kan forsikre ham om , at det ikke er tilfldet i denne sektor .
Mig er der i hvert fald ingen , der har kunnet overbevise om ndvendigheden og nytten af en europisk turismepolitik .
Og jeg er ikke den eneste , der er af den opfattelse .
<SPEAKER ID=20 NAME="Blak">
Hr. formand , det er en gammel sag , vi debatterer i dag .
Men selvom jeg lnge har kendt til sagen , er jeg stadig vk oprrt over den mde , den er forlbet p .
Sager som denne underbygger de mange myter og usandheder , der florerer om Unionens institutioner .
Flere og flere mennesker rundt omkring i Europa tror , at Kommissionen er et lukket system , som ngter at rette sig efter omverdenen og borgernes krav . At det er et gigantisk bureaukrati , hvor den ene del af embedsmndene snyder og bedrager , medens den anden del skal forsge at dkke over ulovlighederne .
Folk bliver mistnkelige og fremmedgjorte over for det europiske samarbejde .
Som medlem af Budgetkontroludvalget ved jeg , at disse myter ikke er sande .
Jeg ved , at Kommissionen er langt bedre end sit rygte .
Det er vores job at gre borgerne opmrksomme p de mange gode sider ved det europiske samarbejde , men vi skal alts ogs tage de problemer , der er , alvorligt .
Vi skal vre bne med hensyn til problemerne og reagere hurtigt , nr de opstr .
Desvrre er der folk i Kommissionen , der ikke har gjort deres arbejde ordentligt i denne sag , og her tnker jeg ikke blot p dem , der har deltaget i selve svindlen , men ogs p dem , der siden har undersgt sagen , og hvis ansvar det har vret at informere Parlamentet .
De , der ikke har gjort deres arbejde ordentligt , brer et stort ansvar p deres skuldre .
De bidrager til at give nring til den skepsis og fremmedgjorthed over for EU , som findes i mange medlemslande .
<P>
Der er dog ogs ting at glde sig over .
Srlig fru Wemheuers arbejde i denne sag har vret forbilledligt .
Jeg vil ogs udtrykke tilfredshed med vores budgetkommissr Liikanen .
Jeg fler , at vi taler samme sprog , nr det glder forvaltning og benhed i EU ' s institutioner .
Jeg tror p , at Kommissionen har taget ved lre af denne srgelige sag om turisme , men det fr vi at se , nr den nste svindelsag dukker op .
Forhbentlig vil de samme fejl ikke blive gjort igen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , kre kolleger , den beslutning , som fru Wemheuer forelgger , er ikke i sin ndrede form et anklageskrift mod personer , men er rettet mod forldede og mistnkelige procedurer , der er resultatet af rtiers fejlforvaltning .
De er rsagerne til , at gennemfrelsen af retlige og disciplinre foranstaltninger forsinkes og at sagerne falder for forldelsesfrister .
Ofrene for alle disse forsinkelser er den europiske konomis produktive sektorer , og i det konkrete tilflde turisterhvervet , der m se sig unddraget fllesskabssttte p grund af den omsiggribende mistnksomhed hvad sttten til disse sektorer angr .
Et klassiske eksempel p dette er FILOXENIA-programmet , hvis finansiering frst sikredes i sidste jeblik i december sidste r , fordi ingen var villig til at sttte et ellers ganske velegnet program til at fremme turismen .
<P>
Et andet punkt , jeg gerne vil fremhve , kre kolleger , er , at Parlamentets Budgetkontroludvalg ikke p korrekt vis kan udfre sit arbejde med at tage stilling til , om Kommissionen skal gives decharge eller ej for budgettet , af den simple grund , at Kommissionen ikke fremsender oplysninger til Europa-Parlamentet .
Hvordan skal vi s over for plenarforsamlingen kunne forsvare en indstilling om decharge , hvis ikke Kommissionen selv giver os de ndvendige oplysninger ?
Af denne grund har vi stillet et ndringsforslag , som skal give Budgetkontroludvalget status som undersgelsesudvalg , sledes at vi kan f de oplysninger fra Kommissionen , som vi nsker .
<P>
Et andet element af stor betydning , hr. formand , og hvor vores egne beslutninger her i Parlamentet ogs har stor betydning er , at Budgetkontroludvalgets strukturer m ndres .
Dette udvalg kan ikke fortstte med at virke med de midler , det fr stillet til rdighed i dag , og heller ikke med dets nuvrende struktur , og dette har andre kolleger ogs fr nvnt .
Dette br prioriteres meget hjt af Prsidiet og af os alle , hr. formand .
<P>
Jeg vil ogs gerne opfordre til , at der bliver foretaget en rettelse , for nogle af oversttelserne af fru Wemheuers beslutning er ikke korrekte .
Jeg tnker her isr p den grske oversttelse .
Jeg vil derfor gerne bede om rettelser til isr punkt 4 i beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske de to ordfrere og er enig i det , der allerede er blevet sagt her i aften .
<P>
Mine f bemrkninger vedrrer De Luca-betnkningen om politikken p turistomrdet i Unionen .
Det gldende handlingsprogram for mit eget land , Irland , tegner sig for IEP 369 millioner eller over 8 % af de samlede strukturfondsbevillinger .
Iflge midtvejsvurderingen af , hvordan strukturfondsbevillingerne er brugt i Irland , udfrt af Det konomiske og Sociale Forskningsinstitut , vil turistsektoren tegne sig for over 30.000 nye arbejdspladser i Irland mellem 1994 og 1999 .
<P>
Et af de vigtigste sprgsml , som vi skal vre opmrksom p i forbindelse med turistsektoren i Irland , er , hvordan den vil reagere over for indfrelsen af den flles valuta i Den Europiske Union .
Der er flere forskellige aspekter af sagen .
For det frste vil indfrelsen af den flles valuta medfre lavere renter , som igen vil fre til get forbrug , det vil sige get forbrug af irske turistprodukter .
For det andet bner den flles valuta for et grnselst kapitalomrde , hvor der ikke lngere findes vekselkontorer .
<P>
Endelig er ophvelsen af transaktionsomkostninger gode nyheder for den irske turistindustri , da det indebrer langt mindre omkostninger til rejse og ferie .
<P>
Fremtiden tegner lyst , og den flles valuta vil bringe mange flere turister med sig . Derved skabes der flere arbejdspladser i den irske turistsektor , som vil blomstre ind i det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , de to udmrkede betnkninger af hr . De Luca og fru Wemheuer har tydeligt vist n ting , nemlig at selve turismen godt nok har vret et problem , men den er ogs et symptom p et meget strre problem .
Vi er ndt til at tackle begge to : bde problemet med Det Europiske Turistr og problemet med de utilstrkkelige systemer i Kommissionen - se bare p , hvor utilstrkkeligt Revisionsrettens beretning blev behandlet .
Denne historie er nsten ti r gammel .
Det skete lnge fr den nuvrende Kommission tiltrdte .
Kommissionen har dog som institution vret lnge om at erkende sin skyld som institution . Jeg er ndt til at sige , at hvis Kommissionen havde brugt principperne i retsbogfring korrekt , ville behandlingen af den lange historie om Det Europiske Turistr kun have taget et par dage frem for et par uger .
Og nu har historien alts fortsat i revis , ikke kun i mnedsvis .
Institutionerne har ogs lrt noget , det drejer sig ikke kun om erfaringerne fra selve Det Europiske Turistr .
<P>
I dette forlb m jeg sige til Kommissionen som institution - og her taler jeg til den tidligere Kommission - at der var meget alvorlige mangler i dens oplysninger til bde Parlamentet og Revisionsretten .
I enhver anden sammenhng end dette hflige forum ville jeg sige , at den med vilje vildledte . For nu at sige det lige ud : Den lj , og det skyldes de forstlige lgnagtigheder fra institutionernes side , at Parlamentet kom frem til Holzfuss-betnkningen .
Den nye Kommission har vret lnge om at anerkende dette , men det er aldrig for sent at angre sine synder . Vi erkender og anerkender derfor hr .
Liikanens angren p institutionens vegne , selvom vi jo alle sammen accepterer , at han ikke var direkte ansvarlig .
<P>
Men denne historie er en klagesang over det , der slog fejl .
Politikken slog fejl , kontrakterne blev ikke styret , finanskontrollen svigtede , fejlene blev ikke afslret , manglerne blev ikke afhjulpet , ingen ptog sig skylden , og frem for alt var der ingen , der stod frem og tilstod ved frst givne lejlighed .
I lbet af den proces har to ting lidt alvorlig skade : Selve turistpolitikken har lidt alvorlig skade , og det samme glder Den Europiske Unions ry generelt og Kommissionens ry specielt .
Mange har haft den holdning , at nr vi har gjort s meget ud af at offentliggre resultaterne af efterforskningen af en egentlig ganske lille sag , en forholdsvis enkel sag , der involverer et forholdsvis lille belb , hvordan kan offentligheden s have tillid til , at den samme institution kan hndtere meget strre summer inden for et meget mere kompliceret politisk omrde med langt mere komplicerede retsakter ?
Efter min opfattelse er den offentlige mening sdan noget som , at hvis en virksomhed beskyttede sine og sine aktionrers interesser med samme himmelrbende utilstrkkelighed som Kommissionen har behandlet skatteyderne med , s ville det eneste vkstomrde vre konkurser .
<P>
Derfor skal vi kigge nrmere p det , vi har lrt .
En ting str helt klart : Systemerne skal efterforskes , undersges og forbedres .
Hvis der overhovedet skal vre tale om undersgelsesudvalg , skal det vre p dette omrde , og de skal se nrmere p systemet for Kommissionens undersgelse af pstande om utilstrkkelighed , urlighed og uregelmssighed over for Kommissionen selv og dens personale .
<P>
Budgetkontroludvalget skal omorganiseres , ikke kun hvad angr personale , hjemsted og befjelser , selvom alt dette jo ogs er vigtigt .
Vi m igen undersge strukturer og procedurer , s Budgetkontroludvalget gr vk fra en atmosfre af en stor interinstitutionel familie og gr mere i retning af et undersgende udvalg med en skarpere profil , og udvalget skal muligvis udfre mindre arbejde , som s til gengld skal udfres mere effektivt .
<P>
Hvis det er det , vi har lrt af Wemheuers og De Lucas betnkniger , s har de to betnkninger gjort Parlamentet og de europiske skatteborgere en stor tjeneste .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , dette er en af de sager , som , blot fordi de behandles gentagne gange i Parlamentet , viser , at der er noget , der ikke fungerer .
Og det p trods af , at Parlamentet opfylder sin kontrolfunktion , at Revisionsretten har udarbejdet sine beretninger , at Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig har udfrt sine undersgelser , og endog , mine herrer kommissrer , er jeg ikke i tvivl om den store indsats , Kommissionen gr sig for at forbedre kontrollen med de kendsgerninger , vi er i gang med at drfte .
Men det vil ikke vre til megen nytte , hvis der fortsat mangler en hensigtsmssig koordination mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder .
<P>
Det er endvidere ndvendigt , at Kommissionen giver os en garanti for , at den automatisk vil henvende sig til de relevante nationale retsmyndigheder i tilflde af begrundet mistanke om svig , korruption eller en hvilken som helst anden kriminel handling , som omfatter tjenestemnd .
Hverken Kommissionen eller Parlamentet kan vre tilfredse , fr dette bliver den sdvanlige fremgangsmde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , det er vel passende , at jeg fr det sidste ord i denne debat fr Kommissionen .
Jeg vil bare lige sige , at jeg i mine frste seks r i Europa-Parlamentet prvede at f turisme hjere op p dagsordenen .
I 1990 lykkedes det i form af Det Europiske Turistr .
Kommissionen kunne slet ikke organisere det ordentligt , og da vi opdagede uregelmssigheder , kunne den heller ikke finde ud af at mrklgge sagen ordentligt .
Derfor har vi nu , otte r senere , denne debat i Europa-Parlamentet om to betnkninger om uregelmssigheder og svig .
<P>
P baggrund heraf konkluderer jeg , ( a ) at Kommissionens tjenestemnd ikke skal indrmmes immunitet , ( b ) at UCLAF br adskilles helt fra Kommissionen og gres til et selvstndigt organ , ( c ) at Revisionsretten br skamme sig over sine to beretninger om emnet .
<P>
Jeg mener ogs , at Parlamentets Budgetkontroludvalg skal styrkes .
Som de tilsynsfrende udvalg i den amerikanske kongres br det have befjelser til at ivrkstte sine egne undersgelser og derefter kontakte enten Revisionsretten eller UCLAF .
Endelig mener jeg ikke , at domstolene har vret hurtige nok i de to nvnte medlemsstater - Frankrig og Belgien .
Der er get to r siden anklagen blev fremsat .
I gr talte jeg med den belgiske dommer , som bekrfter , at retssagen skrider frem i Belgien .
I Frankrig indledes retssagen den 13. marts .
Det er to r efter det frste anklageskrift .
Det gr alt for langsomt .
Dette er bestemt ikke Parlamentets sidste ord i denne sag .
<P>
I 1994 blev dren holdt ben i forbindelse med et ndringsforslag , jeg fremsatte .
Jeg beder indtrngende Parlamentet om ogs at holde dren ben ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=26 NAME="Gradin">
Hr. formand , bekmpelse af uregelmssigheder , svig og korruption har hj politisk prioritet for denne Kommission .
Budskabet skal vre krystalklart over for dem , der overvejer at svindle med skatteborgernes penge for personlig vindings skyld .
Jeg er fuldstndig enig med de to ordfrere , fru Wemheuer og hr . De Luca , med hensyn til denne overordnede mlstning .
Et effektivt system til hndtering af sdanne problemer har ogs afgrende betydning for Kommissionen som institution og for den europiske offentlige forvaltning .
<P>
Jeg vil med det samme tilbagevise iden om , at Kommissionen har afgivet vildledende oplysninger i turismesagen .
Den nuvrende Kommission har gjort alt for at kaste lys over denne komplicerede sag .
Den har bestrbt sig p den strst mulige gennemsigtighed med det forml at give et plideligt billede af de sidste fem rs begivenheder .
Mine tjenestegrene har fet instruks om at samarbejde bent og konstruktivt med Parlamentet , bde om turisme og p alle andre omrder .
Jeg har gjort det klart , at enhver mistanke om kriminel adfrd vil blive undersgt med strste ildhu .
<P>
I turismesagen har mine tjenestegrene vret involveret i efterforskningen lige fra begyndelsen .
Resultatet af disse anstrengelser har dannet grundlag for retsforflgelse af enkelte tjenestemnd .
UCLAF oprettede i juli 1994 uformelle kontakter med de strafferetlige myndigheder , og anmodede i december samme r formelt om ivrksttelse af efterforskning af sagen som straffesag .
Parlamentet er blevet orienteret regelmssigt .
<P>
Der er naturligvis grnser for , hvor mange oplysninger , der kan offenliggres under efterforskningen af en straffesag .
Kommissionen plgges normalt restriktioner , hvis en igangvrende sag falder inden for kravene om national fortrolighed i retssager .
I lyset heraf har Parlamentet s vidt jeg ved fet tilbudt bde relevante og korrekte oplysninger .
<P>
Nu vil jeg sige lidt om , hvad Kommissionen har gjort , og hvad den agter at gre , for at vre bedre udrustet til at klare svig og korruption .
Da jeg tiltrdte i 1995 , var bekmpelsen af svig fordelt p mange forskellige tjenestegrene i Kommissionen .
Min frste handling var at sikre , at alle enheder til bekmpelse af svig blev samlet under n hat i UCLAF .
Det har gjort UCLAF til en overordnet operationel tjenestegren .
I lbet af de sidste par r har UCLAF efterforsket over 150 sager i forbindelse med direkte udgifter , herunder en rkke sager vedrrende uregelmssigheder inden for Kommissionen .
<P>
Siden 1995 har Finanskontrol udfrt over 500 revisioner af stttemodtagere og 20 revisioner af finansielle systemer i Kommissionen .
Disse beretninger kan fre til finansielle afhjlpninger eller forslag til administrative forbedringer .
En rkke nye foranstaltninger til sund og effektiv ledelse er ved at blive indfrt som led i SEM 2000 .
Foranstaltningerne omfatter en styrkelse af de forebyggende aspekter og get fokus p revision og konomisk opflgning p resultater .
Jeg bifalder en rkke forslag i De Lucas betnkning , der peger i den retning .
<P>
Kommissionen har givet en detaljeret beskrivelse af regler , praksis og procedurer i et dokument , der blev videregivet til jer i november 1997 .
I dette dokument blev det desuden meddelt , at en rkke aktioner ville blive ivrksat .
Lad mig forklare , hvordan jeg har fulgt op p aktionen inden for mit eget kompetenceomrde .
For det frste er jeg ved at udarbejde en beslutning fra Kommissionen , som vil fastlgge klare og omfattende regler for UCLAF ' s interne efterforskning .
Det vil gre det muligt for UCLAF at handle hurtigere og uhindret .
For det andet vil UCLAF ' s operationelle uafhngighed blive styrket .
Det sker ved at give lederen af UCLAF samme status som den uafhngige finansinspektr .
Det betyder bl.a. , at lederen af UCLAF kan anmode mig som ansvarlig kommissr om at rejse en bestemt sag i kommissrkollegiet .
<P>
For det tredje bliver UCLAF ' s uafhngighed forbedret .
Jeg agter at omdanne det eksisterende direktorat til en arbejdsgruppe under generalsekretariatet .
Desuden vil jeg foresl en styrkelse af samarbejdet med retsmyndighederne gennem en forbindelsesenhed inden for UCLAF bestende af strafferetseksperter fra medlemsstaterne .
Det blev foreslet i Tomlinsons betnkning om transit .
Men det skal klart fremg , at enheden kun kan blive til virkelighed , hvis budgetmyndighederne sttter den .
<P>
For det fjerde agter jeg ogs at forbedre forbindelserne mellem UCLAF og medlemsstaterne .
I praksis betyder det , at UCLAF vil vre Kommissionens privilegerede samtalepartner i forbindelse med sager om svig og korruption .
En rkke af disse sprgsml vil ogs blive drftet nste mned i forbindelse med Bsch-betnkningen .
Wemheuers betnkning krver , at Kommissionen regelmssigt skal forelgge oplysninger om UCLAF ' s undersgelser og de srlige revisioner , der udfres af Finanskontrol .
Hvad angr UCLAF ' s efterforskning , agter jeg at se p , hvordan strmmen af oplysninger kan forbedres systematisk .
Samtidig vil jeg respektere den enkeltes rettigheder og kravet om fortrolighed i efterforskningen og i forbindelse med retssager .
<P>
Hvad angr en srlig liste over revisionsberetninger fra Finanskontrol , s vil jeg srge for , at Parlamentet fr en sdan med regelmssige mellemrum .
Jeg mener , at de her skitserede foranstaltninger vil gre os bedre rustet til at hndtere svig og uregelmssigheder .
Jeg er dog fast besluttet p at fortstte dialogen med Parlamentet om , hvordan vi kan forbedre vores indsats i kampen mod kriminalitet .
<SPEAKER ID=27 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil frst gerne takke medlemmerne af Budgetkontroludvalget og isr ordfrerne , hr . De Luca og fru Wemheuer , for deres indgende behandling af sprgsmlet om udvidelsen af sttten til turisterhvervene .
<P>
Jeg hber , at De vil f lejlighed til at vurdere vores bestrbelser p i samarbejde med Parlamentet at bringe denne sag til afslutning , som nu alligevel har lrt os en mngde og gjort os mange erfaringer rigere .
<P>
Jeg vil frst nvne problemet med fortidens byrder .
Som De ved besluttede vi at genbehandle alle de direkte aktioner til fordel for turismen fra 1989 til 1995 , selvom Revisionsretten kun havde krvet en genbehandling af aktionerne under Det Europiske Turistr .
Jeg kan derfor nu meddele Dem , at ved slutningen af denne mned vil vi have afsluttet det srligt vanskelige arbejde med gennemgangen af de ca . 800 aktioner , der var blevet indledt frem til 1995 .
<P>
Af betalinger i strrelsesordenen ECU 31 , 4 millioner er der indtil nu konstateret overskridelser i strrelsesordenen ECU 4 , 7 millioner .
Der er allerede udstedt tilbagefrselsanmodninger for ECU 2 millioner , mens anmodninger for yderligere ECU 2 , 3 millioner er under forberedelse , og omkring en halv million ecu er allerede frt tilbage .
Den procedure , som vi har indledt , bliver srlig vanskelig p grund af en rkke faktorer , ssom den forlbne tid , karakteren af mlene i den pgldende sektor og vanskelighederne med at vurdere resultaterne .
En stor del af disse sager kan ende ved domstolene , idet hele 40 % af modtagerne af tilbagefrselsanmodningerne har draget dem i tvivl .
Vi er imidlertid fast besluttet p at fortstte og fremlgge en fuldstndig gennemgang af resultaterne snarest muligt .
<P>
Indtil nu har jeg omtalt den logistiske side af sprgsmlet .
Der er imidlertid ogs en rkke aspekter af mere politisk karakter , som jeg gerne vil komme ind p .
Et grundlggende sprgsml , som mange medlemmer af Europa-Parlamentet har stillet , er flgende : " Hvad lrte I af denne sag , hvilke foranstaltninger har I truffet og hvorledes pvirker de turisterhvervene ?
 Der var faktisk en hel del af talerne i dag , der kom ind p alle disse tre sprgsml .
Jeg vil derfor gerne fremlgge flgende konklusioner for Dem :
<P>
Frste konklusion : Foranstaltningerne til fordel for turismen har ikke kun givet os negative reaktioner , men ogs positive erfaringer .
Sledes har vi lrt , og vi er ikke de eneste , at turisterhvervene er og forventes at fortstte med at udgre den strste europiske erhvervssektor og et af de mest lovende udklkningssteder for nye arbejdspladser i de kommende rtier .
<P>
Anden konklusion : Mlstningerne om at sikre den europiske turistsektors kvalitative sider og konkurrencedygtighed skal sges opfyldt gennem konkrete og samordnede aktioner , der udvikles i samarbejde med medlemsstaterne og med erhvervssektoren selv .
Der skal vre tale om aktioner med realistiske ml , som skal underkastes stadig vurdering og vre genstand for bde en forudgende og en efterflgende vurdering .
<P>
Tredje konklusion : Fllesskabsaktioner , der har indflydelse p turismen , skal systematisk samordnes .
Generaldirektren for Kommissionens GD XXIII er allerede nu blevet anmodet om at lede en arbejdsgruppe med deltagelse af alle de direktorater , der trffer afgrelser af betydning for turistsektoren .
<P>
Fjerde konklusion : Hvis vi nsker virkelige resultater i aktionerne for turisterhvervet , er vi ndt til at have de lovgivningsmssige rammer , der kan gre det muligt at inddrage turistaspektet bde i forbindelse med fastlggelsen og under selve udfrelsen af de vrige politikker .
<P>
Nogle af disse konklusioner har vi anvendt i forbindelse med svel vedtagelsesproceduren for som selve indholdet til Kommissionens forslag til et frste flerrigt program for turismen , FILOXENIA-programmet , som har vret sendt til hring i Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget , turisterhvervet og 13 medlemsstater .
Jeg synes imidlertid , at de europiske institutioner kommer i en vanskelig situation , nr der p den ene side stilles krav om gennemskuelighed og resultatorienteret anvendelse af budgetmidlerne og samarbejde fra medlemsstaternes side samt institutionel kontrol af aktionerne fra Parlamentets og Rdets side , samtidig med at der p den anden side kan vre nogle medlemsstater , der forsinker vedtagelsen af et program , der netop forankrer disse mlstninger , som vi alle er enige om .
Nogen kalder det dobbeltmoralsk .
Jeg vil njes med at pege p denne politiske strid , som man snart m finde en lsning p .
<P>
Det andet vi gjorde , var at reorganisere GD XXIII fuldstndigt .
Medlemmerne af Budgetkontroludvalget har allerede fet detaljerede meddelelser om alle disse ndringer .
Disse ndringer , som indledtes for 18 mneder siden i snvert samarbejde med min kollega Liikanen , omfatter blandt andet oprettelse af to nye enheder , hvoraf den frste skal tage sig af udgifter og kontrol , og den anden skal beskftige sig med kontrakterne .
<P>
De strenge procedurer , som vi har indfrt med hensyn til valg , kontrol og vurdering af aktionerne svarer til de henstillinger , som hr . De Luca kommer med i sin betnkning .
Resultatet af disse procedurer har vret , at GD XXIII i dag er blandt de bedste generaldirektorater , hvad angr anvendelse af SEM 2000-programmet .
Men jeg m til min beklagelse konstatere , hr. formand , at p trods af turismens betydning , som ogs nvnt af ordfreren , for beskftigelsen og udviklingen , har denne sag haft klart negative flger for udsigterne til at kunne gennemfre en effektiv politik for turistsektoren .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil afslutte mit indlg p dette stade af forhandlingen .
Jeg tror , at jeg har nvnt de vigtigste sprgsml i forbindelse med mit eget ansvarsomrde og de to betnkninger .
Jeg er naturligvis til Parlamentets rdighed , som De alle ved , hvis De nsker yderligere oplysninger om udviklingen i dette arbejde .
<SPEAKER ID=28 NAME="Liikanen">
Jeg vil bare lige tilfje et par bemrkninger til mine kollegers indlg .
<P>
For det frste sagde De tidligere , at der ikke blev truffet disciplinre foranstaltninger i denne sag om turisme .
Det er ikke rigtigt .
Der blev i 1995 og 1996 taget disciplinre skridt mod tjenestemnd i Kommissionen .
<P>
For det andet er det vigtigt , at Kommissionen sidste r udarbejdede en meddelelse om de finansielle og administrative foranstaltninger .
Meddelelsen blev givet til Budgetkontroludvalget .
Det vsentlige er , at vi her har skabt et etableret system , hvor hver eneste mistanke bliver efterforsket .
Det vil enten fre til en beslutning om , at der ikke er grundlag for at g videre med sagen eller om , at der skal indledes disciplinre procedurer .
Systemet har ikke altid fungeret korrekt , men med nye procedurer vil det fungere korrekt .
<P>
For det tredje skal vi ogs huske , selv i en sag af denne type , at vi skal respektere retssikkerheden .
En person betragtes altid som uskyldig , indtil det modsatte er bevist , og har ret til et forsvar .
Det vil jeg gerne sige her og nu , fordi der er mange tjenestemnd i Kommissionen , der i dag fler sig truet .
Vi skal altid kortlgge problemerne klart og tydeligt , s vi ikke skaber usikkerhed for de tjenestemnd , der udfrer deres arbejde korrekt p alle mder .
<P>
For det fjerde er det vigtigste , vi kan lre af dette , at vi skal feje for egen dr .
Nr vi trffer beslutning om at ivrkstte programmer , skal de planlgges godt . Der skal vre et begrnset antal ml , enkel administration , klare betingelser for sttteberettigelse og vigtigst er gennemsigtighed og benhed i alle procedurer .
Jeg er enig med dem , der sagde , at benhed er den billigste kontrolmetode , for s kontrollerer dem , der ikke fik penge , dem , der fik .
Denne form for enkelhed , klarhed og benhed er det bedste , vi kan f .
<P>
Naturligvis har vi brug for et godt samarbejde med alle vores kontrolinstanser .
Der er jo Revisionsretten , som vi samarbejder med .
Det er ikke altid lige nemt , men vrd at gre en indsats for .
S er der Parlamentets Budgetkontroludvalg , der er det europiske folks og deres valgte reprsentanters stemme .
Vi er parat til at fortstte samarbejdet med jer i fremtiden .
Jeg hber , vi kan koncentrere os om reformprogrammerne .
Jeg har set udkast til betnkninger om SEM 2000-programmer .
Vi str over for mange nye udfordringer med hensyn til , hvordan vi vil forvalte Fllesskabets udgifter fra r 2000 .
Dem skal vi fokusere p under hensyntagen til vores hidtidige erfaringer .
Kommissionen er klar til dette samarbejde .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , lige en oplysning . Fru Gradin sagde , at Kommissionen tilkaldte politiet i sagen om GD XXIII .
Det belgiske politi bekrfter , at det ikke var Kommissionen , men mig , der tilkaldte politiet .
Det er et grundlggende punkt , og brevene er til rdighed , hvis Parlamentet nsker at se dem .
M jeg gentage mit sprgsml til Kommissionen fra den 23. november om , hvor mange gange Kommissionen har tilkaldt politiet i tilflde af internt svig i sin 41-rige historie ?
Det er sandelig p tide , at det bliver besvaret .
<SPEAKER ID=30 NAME="De Luca">
Hr. formand , jeg nsker at f belyst et vigtigt punkt nrmere .
Hr. kommissr Liikanen nvnte for et par minutter siden , at der er truffet disciplinre foranstaltninger over for visse tjenestemnd ; der hersker imidlertid et modstningsforhold mellem denne udtalelse og det , Kommissionen indtil videre gentagne gange har hvdet over for Budgetkontroludvalget .
Jeg vil derfor bede kommissren komme med prciserende oplysninger og fortlle os , hvilke tjenestemnd , der har vret genstand for sanktioner , samt hvornr og af hvilke grunde .
I modsat fald vil den utrolige situation fortstte , hvor en person kommer og giver Europa-Parlamentet nogle oplysninger , hvorefter kommissren mder op og siger det modsatte .
Jeg hber ikke , der kun er tale om en lapsus fra hr. kommissr Liikanens side .
<SPEAKER ID=31 NAME="Gradin">
Hr. formand , s vidt jeg ved , kontaktede Kommissionen det belgiske politi i september 1994 , mens De kontaktede politiet i februar 1995 .
<SPEAKER ID=32 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i teksten , som er p fransk , str der , at ansttelsesmyndigheden ved sin beslutning af 22. juni 1995 , med virkning fra den 1. august 1995 , har plagt en embedsmand at tage sin afsked , uden at retten til pension fortabes .
Herefter har AIPN ( ansttelsesmyndigheden ) ved sin beslutning af 28. juli 1995 , med virkning fra den 1. august 1995 , ophvet en embedsmands kontrakt som midlertidigt ansat .
<P>
Jeg kan give hr . De Luca denne tekst i detaljer .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Makrofinansiel bistand til Ukraine
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0025 / 98 ) af Erika Mann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine ( KOM ( 97 ) 0588 - C4-0614 / 97-97 / 0312 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , kre kolleger , vi str igen over for en relativt teknisk betnkning .
Men det har vi klaret flere gange fr , og vi vil ogs denne gang f den godt igennem i Parlamentet .
Det , vi skal gre os klart , er , at vores makrokonomiske sttteforanstaltninger til Ukraine ogs er integreret i en samlet strategi , som skal ledsage den vanskelige tranformationsproces i Ukraine p en positiv mde .
Herunder hrer bde partnerskabs- og samarbejdsaftalen og interimsaftalen , men for jeblikket er handlingsplanen , som vi har liggende foran os , og som vores kollega Titley ogs snart vil prsentere for Parlamentet , meget vigtigere .
Han vil prsentere vigtige synergieffekter , som vil blive indledt , og som er blevet udarbejdet for ukrainerne i tilknytning til de forskellige programmer inden for rammerne af Den Europiske Union .
<P>
Og nu til det makrofinansielle program .
Kommissionen foreslr , at Fllesskabet stiller et tredje ln til rdighed for Ukraine til udligning af betalingsbalancen .
Denne gang drejer det sig om ECU 150 millioner med en lbetid p 10 r .
Kommissionen bekendtgjorde det allerede i december 1996 , og KOFIN-Rdet gav principielt sit samtykke hertil allerede i januar 1997 .
Med de ECU 150 millioner overtager Den Europiske Union knap en fjerdedel af det finansieringsunderskud p i alt ca . USD 765 millioner , som forventes for 1997 og 1998 .
Den Europiske Unions bidrag vil sledes holde sig inden for den hidtidige ramme .
De ln , som Kommissionen skal optage p kapitalmarkedet , videregives til Ukraine p undrede betingelser .
Lnene forbindes med de allerede nvnte konomipolitiske krav til den samlede konomiske stabilisering og fortsttelsen af strukturndringerne .
Overholdelsen af disse krav vil i vrigt blive kontrolleret regelmssigt i nrt samarbejde med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken .
<P>
Tilbagebetalingen af lnet sikres med en garanti i EU-budgettet .
I henhold til afgrelsen om at nedstte en garantifond er medlemsstaterne forpligtet til at indbetale 15 % af lnebelbet - det vil sige ECU 22 , 5 millioner - til garantifonden .
Kommissionen aflgger beretning for Rdet og Europa-Parlamentet mindst n gang om ret om viderefrelsen af denne lnemulighed .
Derudover er det vigtigt at vide , at udbetalingen denne gang foregr i to trancher - det er ikke altid tilfldet - og at der er kontrolkriterier , som Den Internationale Valutafond og ogs Verdensbanken har fastlagt .
Den Europiske Union lner sig tt op ad disse kontrolkriterier .
<P>
Det frste kriterium er , at der opns tilfredsstillende fremskridt i forbindelse med de makrokonomiske programmer .
Det makrokonomiske program er blevet udarbejdet sammen med Den Internationale Valutafond som et led i standby-arrangementet .
Det andet kriterium er , at der opns fremskridt i forbindelse med strukturreformerne .
Vi ved , at det er et meget kritisk punkt , og at vi fra Den Europiske Unions side , men naturligvis ogs isr fra Europa-Parlamentets side , altid har insisteret p , at Ukraine foretager strukturtilpasningerne hurtigere , end det hidtil har vret tilfldet .
Som tidligere nvnt er det tredje gang , at Fllesskabet yder makrofinansiel bistand til Ukraine til at affjedre de omfattende tilpasnings- og reformprocesser .
Ukrainerne besluttede i 1996 at fremlgge et stabiliserings- og reformprogram for 1997-99 sammen med Den Internationale Valutafond , som - det vil jeg gerne minde om - skulle stttes af en udvidet fondsfacilitet .
Men Parlamentet gav ikke sit samtykke til regeringens forslag , og der kunne ikke opns enighed om de vigtigste dele af programmet .
Derfor fremlagde regeringen et nyt forslag til Den Internationale Valutafond , som vi nu har liggende foran os , og iflge hvilken der kun er behov for yderligere finansiering i et kortere tidsrum , nemlig i 1997-98 .
<P>
Stabiliseringen og de makrokonomiske reformfremskridt har sagtnet farten betydeligt .
Det er vi ndt til at se i jnene .
Jeg vil gerne kort berre to ndringsforslag , som Budgetudvalget har fremsat .
Jeg har foreslet , at et af disse ndringsforslag bliver vedtaget , og det andet har jeg for mit eget vedkommende afvist .
Begge forslag omhandler , at kriteriet om lukning af Tjernobyl ogs optages i kontrollen i forbindelse med udbetalingerne , en gang for tranchen og en gang for det samlede program .
Jeg har sagt , at jeg fuldt ud kan acceptere dette .
Kommissionen har for vrigt ogs allerede sagt det samme .
Budgetudvalget har foretaget en udvidelse .
Det kan jeg acceptere inden for de generelle rammer , men jeg mener , at de nrmere omstndigheder for kontrollen af lukningen af Tjernobyl i r 2000 ikke br indfjes endnu en gang ved kontrollen af de to trancher .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil frst udtrykkeligt takke fru Mann for den betnkning , som hun har udarbejdet , og for det fremragende arbejde , som hun ogs med sin deltagelse i delegationen generelt yder for Ukraine .
I starten gjorde hun opmrksom p , at der her er tale om en teknisk betnkning .
Man kan ogs straks mrke p antallet af tilstedevrende her i salen , hvis en virkelig teknisk betnkning str p dagsordenen .
P den anden side er der i denne betnkning utvivlsomt tale om store menneskelige baggrunde , som behandles alt for lidt .
<P>
Vi skal vre opmrksomme p , i hvor stor udstrkning stabiliteten i landet , i Ukraine , er afhngig af , at det ogs fremover stttes af Den Europiske Union .
Ukraine er uden tvivl et af de lande i det tidligere Sovjetunionen , som inden for den europiske ramme har gjort de strste fremskridt til trods for alle sine konomiske vanskeligheder .
Det er er land , som har fundet sin egen relativt stabile vej ud af dette samlede omrde i den tidligere Sovjetunion , og derfor er det s vigtigt , at vi i Den Europiske Union viser , at vi sttter den selvstndige vej , og at vi sttter den , selvom der er vanskeligheder : Som fru Mann jo ikke mindst understregede , har Ukraine ptaget sig visse forpligtelser over for Verdensbanken og andre institutioner , som er villige til at yde finansiel bistand .
<P>
Efter min mening er det meget vigtigt , at begrebet Tjernobyl og kontrollen af Tjernobyl ogs inkluderes i den samlede kontekst .
Fru Mann stttede ogs til en vis grad dette .
Tidligere var der en tendens til at sige , at vi sttter Ukraine i bygningen af reaktorerne Rovno2 og Kmelnitski4 , hvis de til gengld lukker Tjernobyl .
Jeg tror ikke , og det siger jeg ogs som striger , at man mener , at denne fremgangsmde er den rigtige .
Vi skal sttte Ukraine og gre landet i stand til at opbygge sin infrastruktur sledes , at det i det hele taget kan komme vk fra de russiske reaktorer , som udgr en fare for samfundet .
Det er vigtigt at sttte Ukraine p dets selvstndige vej .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , frst vil ogs jeg gerne takke ordfreren , fru Mann .
Dernst vil jeg gerne sige , at betnkningen naturligvis er af teknisk karakter , men at denne tekniske gennemgang bde yderst og inderst er karakteriseret ved at vre ledsaget af et srdeles konkret politisk indhold .
<P>
Bde jeg selv og min gruppe sttter denne betnkning , og vi vil naturligvis stemme for forslaget om tildeling af et nyt ln til Ukraine , for der er to mlstninger med dette nye ln : For det frste skal det bidrage til landets konomiske udvikling , og for det andet skal det bidrage til landets politiske stabilitet , og dette ml er meget vigtigt .
Begge ml bidrager til at forbedre livskvaliteten for borgerne i Ukraine .
<P>
Uanset hvad jeg selv og min gruppe stemmer , vil jeg dog gerne udtrykke min uenighed i de betingelser , som Budgetudvalget har stillet , isr med hensyn til atomreaktoren i Tjernobyl . Jeg vil gerne fortlle Dem , fru Mann - og det har jeg ogs meddelt Budgetudvalget - at den ansvarlige kommissr , hr .
Van den Broek , tre gange p sprgsml fra mig om , hvorvidt de midler , som allerede var stillet til rdighed for Ukraine til lukning af Tjernobyl-atomreaktoren eller forbedring af den ydre indkapsling , virkelig anvendtes til dette forml , p en diplomatisk men dog ganske tydelig mde har svaret , at der var mistanke om , at de ikke anvendtes til dette forml .
Af denne grund burde Budgetudvalget have vret srlig streng med hensyn til forudstningerne for tildeling af denne anden tranche af det nye ln .
<P>
Af hensyn til dette lands behov vil bde jeg og min gruppe dog stemme for denne betnkning .
Men det er sidste gang , at vi godkender en sdan form for ln uden at have fet konkrete svar ikke blot p de andre sprgsml , som med rette er blevet stillet her i salen , men ogs p sprgsmlet om Tjernobyl-reaktoren .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , fru kommissr , for det frste vil jeg ogs gerne nske fru Mann tillykke med hendes udmrkede betnkning .
Lige siden uafhngigheden indtog Ukraine en strategisk position som bro mellem st og vest .
Det er derfor meget vigtigt , at EU , hvor det er muligt , sttter Ukraine p dets vej mod fri handel og demokrati .
Desvrre kommer de ndvendige konomiske og politiske reformer kun vanskeligt i stand .
<P>
For udviklingen af en stabil situation er konomisk vkst meget vigtigt .
Dette krver en plidelig energisektor .
P trods af et fald i eftersprgslen p energi har denne sektor i Ukraine store problemer .
Derfor yder EU ogs betydelig sttte inden for rammerne af TACIS .
<P>
Mange af de europiske subsidier kunne udnyttes mere effektivt .
Det vedrrer for det frste udvlgelsen af projekterne .
Srligt p energiomrdet vlger man ofte udbredelse af eksisterende ldre teknologier som f.eks. atomteknologi , hvor EU netop p dette omrde kan spille en initierende og styrende rolle ved at fremme energieffektivitet og ved at stimulere indfrelsen af miljvenlige lsninger .
<P>
For det andet br det ved tilkendelsen af ln undersges , om det projekt , som pengene skal bruges til , er den konomisk set mest rentable lsning .
Min gruppe er stadigvk ikke overbevist om , at opfrelsen af to nye atomkraftvrker i Ukraine til erstatning af kapacitetstabet ved lukningen af Tjernobyl , konomisk set er " least cost option  .
Investering og energieffektivitet og rene energikilder br foretrkkes frem for opretholdelsen af atomkraftvrker for enhver pris .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , finansiel bistand lyder godt .
Men desvrre skal vi her stemme for en procedure , som holder den internationale finanskarrusel i gang .
De penge er ikke beregnet til offentlige programmer .
Jeg er enig med Dem i , at Ukraine har et presserende behov for gavmilde sttteprogrammer til at stabilisere den demokratiske vej .
Men ved hjlp af denne finansielle bistand anvendes offentlige midler fra EU ' s skatteydere til at betale den gld , som IMF og Verdensbanken har opbygget i Ukraine .
<P>
Deres skaldte stabilitetsprogrammer tager p ingen mde hensyn til realiteterne med de sociale og konomiske vanskeligheder i transformationsprocessen , men styrter Ukraine ud i insolvens .
Den skaldte makrofinansielle hjlp fra EU er sledes en overfrselshjlp via det ukrainske budget til IMF og Verdensbanken .
<P>
Forslaget fra Budgetudvalget er en overvejelse , der er vrd at sttte , og som vi ogs gerne vil sttte .
Men i betragtning af den reelle internationale finansaftale , som udspiller sig her , kan den heller ikke fungere .
<SPEAKER ID=40 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , nrvrende forslag om bevillingen af en ekstra makrofinansiel sttte til Ukraine p maksimalt ECU 150 millioner ligger i forlngelse af den principielle aftale , der blev formuleret af KOFIN-Rdet i januar 1997 .
<P>
Fremlggelsen af Kommissionens forslag er blevet forsinket af en rkke rsager , der er som flger .
For det frste har der , p grund af juridiske problemer fra ukrainsk side , vret nogle betydelige forsinkelser i udbetalingen af den anden del af det foregende makrofinansielle ln fra Fllesskabet til Ukraine .
Endelig har der vret nogle problemer med hensyn til ivrksttelsen af det konomiske program for 1997 / 1998 , der blev stttet af et standby-arrangement fra IMF p USD 549 millioner .
Ivrksttelsen af dette program er netop blevet gennemget og betragtes nu som tilfredsstillende .
<P>
Den ukrainske konomi str i jeblikket over for nogle srligt vanskelige interne og eksterne udfordringer .
Forsinkelser i ivrksttelsen af vigtige strukturreformer risikerer at reducere de resultater , man har opnet i de seneste r med hensyn til den makrokonomiske stabilisering , til det rene ingenting , og navnlig hvad angr det drastiske fald i inflationen samt indfrelsen af en ny stabil valuta p tilfredsstillende betingelser .
Desuden er Ukraines udsigter til ekstern finansiering blevet forringet i klvandet p finanskrisen i Sydstasien .
<P>
Kommissionen mener , at beslutningen om at bevilge yderligere makrofinansiel sttte i denne sammenhng ville give Ukraine et klart signal om , at Fllesskabet er klar til at yde en vsentlig ekstra sttte , hvis de ukrainske myndigheder trffer de modige konomipolitiske foranstaltninger , der er ndvendige for at fastholde reformprocessen i dette land .
Denne sttte har til forml at styrke Ukraines stilling yderligere med hensyn til valutareserverne samt at bidrage til at lette de sociale omkostninger , der er forbundet med ivrksttelsen af de ndvendige strukturreformer .
En supplerende finansiel sttte ventes ligeledes fra andre bilaterale giveres side , navnlig fra USA og Japan .
<P>
I lighed med Parlamentet mener Kommissionen , at det er vigtigt , at de ukrainske myndigheder forpligter sig til at ivrkstte planen om at lukke atomkraftvrket Tjernobyl iflge de betingelser , der fastholdes af G7 og af Den Europiske Union .
Indledningen til forslaget om yderligere makrofinansiel bistand indeholder en passende henvisning til denne lukning .
Kommissionen kan i den forbindelse godkende Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gre opmrksom p , at Kommissionen i denne sammenhng glder sig over , at de ukrainske myndigheder har til hensigt at betragte det aktuelle konomiske program som et midlertidigt program , og at de p hjeste politiske niveau har et strkt nske om at tilrettelgge et detaljeret og komplet program for de konomiske og strukturelle reformer , der p mellemlangt sigt vil kunne hjlpe landet ind i en bane med varig vkst .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Forskning og teknologisk udvikling ( rsrapport 1997 )
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0031 / 98 ) af Bloch von Blottnitz for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om rsrapporten 1997 om Det Europiske Fllesskabs indsats for forskning og teknologisk udvikling ( KOM ( 97 ) 0373 - C4-0435 / 97 ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , nr vi i dag diskuterer rsrapporten 1997 om Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning og teknologisk udvikling , br vi ogs overveje nogle principielle sprgsml .
Er det virkelig ndvendigt med en rsrapport , nr det , som Parlamentet krvede i den tidligere rsrapport , alligevel ikke bliver gennemfrt , men man i stedet uforstyrret fortstter ad den vej , man mener er rigtig , uden at tage hensyn til kritik ?
<P>
Man m dog anerkende Kommissionens anstrengelser p visse punkter med en statistisk vurdering af den uddelte projektsttte og med en overskuelig fremstilling af det fjerde rammeprogram .
Men der mangler stadig vigtige punkter som f.eks. integrationen med andre programmer og arbejdet i FFC .
Der mangler et evalueringsskema om resultaterne af sttten til og arbejdet inden for forskningen og den teknologiske udvikling , som skulle fungere som grundlag for fremtidige rsrapporter .
Der mangler desuden et selvstndigt evalueringskapitel om stttens rolle i enkelte programmer for store industrivirksomheder , frst og fremmest en evaluering af eventuelle negative flger .
Kommissionens udtalelser om personale- og administrationsomkostninger burde ligeledes beregnes mere njagtigt og opstilles i et skema , da man ellers kunne f den mistanke , at omkostningerne er for hje i forhold til det , der blev opnet .
<P>
Sammenfattende kan man sige : rsrapporten 1997 forbliver p mange omrder en fremstilling af fakta .
Den indeholder i de frreste tilflde en velfunderet analyse , men derimod temmelig mrkvrdige vurderinger som f.eks. ved beskrivelsen af de videnskabeligt-tekniske resultater inden for det fjerde rammeprogram .
Kommissionen taler her om banebrydende successer og vsentlige resultater : om satellitovervgningen af skovbrande , oplysninger om flgerne af vulkanudbruddet p Island eller udviklingen af en robot , som kan operere p vanddybder helt ned til 6.000 m .
<P>
Det er rlig talt ikke projekter , som virkelig bidrager til opfyldelsen af de flles ml om en forbedring af befolkningens livskvalitet og den konomiske udvikling .
Omrderne globale klimandringer , informations- og kommunikationsteknologier , videreudvikling af rene og effektive energiformer er vel snarere egnet til at bidrage til en forbedring af livskvaliteten .
<P>
I det hele taget br vi i forbindelse med alt forskningsarbejde hele tiden sprge os selv , om det gavner mennesket ? Er det etisk forsvarligt ?
Dette afgrende punkt gr alt for let i glemmebogen , og forskningen selvstndiggr sig selv , tjener kun f personers specialviden og udgr i sig selv endda faren for at vre demokratifjendtlig og at bidrage til fremmedgrelse .
Det er i de frreste tilflde , at hurtigere , hjere og lngere virkelig stiller mennesket tilfreds !
<P>
Lad mig afslutningsvis kort omtale de sm og mellemstore virksomheder , vores smertensbarn .
Det er stadig meget presserende , at der findes frem til en forenklet procedure for disse virksomheder .
Ansgnings- og forslagsprocedurerne er for komplicerede og for tidrvende og nr derfor i de frreste tilflde mlgruppen .
Efter min mening vil det give meget bedre resultater , hvis man indretter en afdeling direkte i Kommissionen , som udelukkende hjlper de sm virksomheder - ikke en gang de mellemstore , som jo kan have op til 500 medarbejdere - med deres ansgninger .
Industrien har deres egne afdelinger til det .
Det ville medfre reel innovation , skabe arbejdspladser og forhindre negative flger .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , den uerfarne lser af denne rapport kunne stille sig selv sprgsmlet : Hvorfor skal vi egentlig have denne rapport ?
Man vil hurtigt sige , fordi det jo str i traktaten !
Men det er egentlig ikke forklaring nok for mig .
Jeg ville nje overveje , om det kun er en beskrivende rapport , eller om det er en vurderende rapport .
Hvis det kun er en beskrivende rapport , er det let at se , hvad resultatet af den vil blive .
Der behver man bare at have fulgt undervisningen p frste semester i organisationssociologi : Hvis man sprger en organisation , hvordan det gr , lyder svaret : Det gr godt !
<P>
Nej , det kan ikke vre formlet med denne rapport , at man kun beskriver .
Jeg vil have en vurdering , en analyse af forskningspolitikken i Den Europiske Union .
Jeg vil have et kompas , et kort over den europiske forskningspolitiks Bermudatrekant .
Hvis jeg sammenligner denne forskningsrapport med den foregende , kan man ane en svag udvikling .
Der er blevet udarbejdet en masse nye oversigter .
Den regionale opdeling af forskningsmidlerne er ogs blevet inddelt efter adressater .
<P>
Efter min mening str tre centrale sprgsml dog stadig bne .
For det frste : Nr man taler med ansgere inden for den europiske forskning , er der mere frustration end glde , fordi mange godkendelsesprocedurer ikke er gennemsigtige , afslag er ikke gennemsigtige .
Der kan ikke konstateres nogen understregning af europisk forskning .
Jeg vil gerne have analyseret rsagen til det .
Jeg vil ikke kun forsikres om , at man vil skabe strre gennemsigtighed og forenkle procedurerne .
<P>
For det andet : EU ' s forskningspolitik er jo en ret broget lyskde med 20 specifikke programmer .
Jeg vil ogs gerne vide , hvilket program der lyser bedst op , hvor de bedste effekter ses , hvor man kan fylde mere p .
Og ikke bare en beskrivelse , ja , der eksisterer det og det program , og vi giver s og s mange penge til det .
Nej , vi skal vurdere , hvad de enkelte programmer formr , og det helst i et standardiseret skema , s det er muligt at sammenligne .
<P>
Et tredje punkt : Det drejer sig om de ekspertgrupper for forskningen , som blev nedsat , og det med vsentlige konomiske udgifter , hvad angr arbejdskraft i Kommissionen , men ogs hvad angr offentlige publikationer , det innovative element i EU ' s forskningspolitik .
Nr jeg ser p denne forskningsrapport , str der kun meget lidt om disse ekspertgruppers eksistens .
Jeg tror , at man ikke engang begraver ekspertgrupperne p frste klasse , men p tredje klasse .
<P>
Jeg mener , at man burde analysere netop denne fremgangsmde , som Parlamentet jo sttter .
Det er jo ikke negativt , hvis forskellige generaldirektioner og afdelinger i Kommissionen taler sammen , tvrtimod , det og et samarbejde mellem frnvnte burde da stttes !
Man kan sikkert ogs kritisere ekspertgrupperne . Men fremgangsmden burde virkelig analyseres , for at man kan finde nogle punkter at orientere sig efter .
<P>
Endnu en gang : Hvorfor formulerer vi denne rapport ?
Hvorfor ofrer vi uskyldige trer p denne rapport ?
Jeg mener ikke , at det kan vre meningen , at vi udvikler en Titanic-mentalitet : Det hele gr godt , skodderne holder tt , nitterne er i orden , og vi er glade for , at det hele gr s godt !
Nej , jeg vil netop have vanskelighederne , de mulige risici , for at kunne analysere og udvikle , hvad vi kan gre bedre , og hvilke nye ting vi kan gre .
For som man siger : Intet er s godt , at man ikke kan gre det endnu bedre .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , fru kommissr , vi mener ogs , ligesom de to parlamentsmedlemmer , der har haft ordet tidligere , at denne betnkning burde have vret fokuseret helt anderledes for at vre brugbar for Kommissionen , for medlemsstaterne , for forskningscentrene , for Parlamentet og generelt for alle .
<P>
Vi vil sttte fru Bloch von Blottnitz ' betnkning i sin helhed , bortset fra henvisning A , fordi den ikke er i overensstemmelse med virkeligheden - det er en subjektiv vurdering - og afsnit 16 , fordi det ikke er realistisk .
Det bliver svrt for Dem at fremlgge betnkningen den 31. marts , fordi mange sager ikke er afsluttet .
<P>
Vi synes , at det ville vre godt , hvis De i betnkningen indfrer eller inkorporerer en benchmark , en sammenligning , af de resultater , vi opnr , i forhold til hvad Japan eller USA laver .
Jeg vil ogs gerne nvne afsnit 10 i fru Bloch von Blottnitz ' betnkning : Hvilke overlapninger er der mellem de forskellige landes programmer og Unionens program , og hvordan kan de blive mere effektive .
Der findes hundreder eller tusinder af projekter , hundreder og tusinder af administrative sager med en meget hj administrativ omkostning , som vi forstr skal vre sdan , fordi der findes mange projekter , men det br reduceres .
<P>
Vi har tillid til , at det 5. rammeinstrument vil koncentrere sig om vigtigere , strre , mindre spredte projekter .
Vi er ikke srlig glade - ingen er - for budgettildelingen , og i morgen og de flgende dage skal vi tale om finansieringen af det 5. rammeinstrument .
Men det vil forpligte os alle til at vre meget mere effektive og at anvende ressourcerne meget bedre .
<P>
Fllesforskningcenteret med sine syv centre krver ligeledes nogle andre direktiver , fru kommissr .
For det frste tror jeg , at vi skal give forskerne frihed , men ikke s meget , at alle kan gre , hvad de vil , og der br ogs findes et program , der indikerer , hvad Instituto de Prospectiva de Sevilla mske kan gre .
<P>
Det 5. rammeinstrument giver os mange muligheder , og jeg hber , at vi alle udnytter dem .
I hvert tilflde vil vi sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Bloch von Blottnitz med betnkningen og kommentere nogle af punkterne .
I punkt G er der en vis uoverensstemmelse med hensyn til bemrkningerne om profit og konkurrrenceevne .
Desvrre gr ordfreren tilsyneladende ikke ind for , at private virksomheder skal ge deres profit , men samtidig vil hun have , at de skal forbedre deres konkurrenceevne .
S vidt jeg kan se , er profit det bedste udtryk for konkurrenceevne .
<P>
Jeg bifalder hendes udsagn i punkt I om , at SMV ' er er de vigtigste innovationsfaktorer p det teknologiske omrde , men vi m huske p , som andre kolleger har nvnt , at det er svrere for SMV ' er at deltage , og at vi ikke skal forvente for meget af dem .
Jeg deler ordfrerens synspunkt i punkt 6 om manglende evaluering af de bermte arbejdsgrupper , som vi bruger s meget tid p i udvalgene .
Kommissren vil mske kommentere dette en gang i den nrmeste fremtid .
<P>
I punkt 12 angiver ordfreren en lang liste over ekstra administrative opgaver for Kommissionens udarbejdelse af rsrapporter . M jeg foresl , at vi afholder os fra at kritisere procedurer for at vre komplicerede og bureaukratiske for derefter i samme ndedrag selv at krve mere af samme skuffe .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne kommentere et punkt i begrundelsen . Jeg kan ikke se noget til hinder for , at forskning og udvikling skal dreje sig om konomisk vkst , for det er p den mde , vi kan forbedre livskvaliteten for vores borgere .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru kommissr , for Europa er konkurrencedygtighed inden for videnskab og forskning fundamental .
Unionen m bevare sin position p de omrder , hvor den er i spidsen , og den skal genvinde den p de omrder , hvor den med rasende hast er ved at miste terrn i forhold til sine samhandelspartnere p verdensplan .
Men dette ml om at gre forsknings- og teknologiomrdet konkurrencedygtigt m ikke betyde , at man glemmer tre andre ml , der udgr selve grundlaget for dens politik ; at fremskynde den konomiske og sociale samhrighed mellem dens medlemsstater og mellem de europiske regioner p dette omrde , at srge for at rette forskningen og den srlige indsats inden for denne mod at skabe en bedre livskvalitet , at bne sig over for et samarbejde med udviklingslande med strategier afpasset efter de forhold , der glder dr .
<P>
I Kommissionens rsrapport omtaler man optimistisk ml 1 medlemsstaternes stigende procentuelle deltagelse i de europiske projekter , men man forbigr i tavshed kvaliteten af denne deltagelse og evalueringen af resultaterne .
Af de 25.000 forskningsdeltagere og af de tre tusind publikationer og patenter , der var resultatet af Fllesskabets forskning i 1996 , hvor mange er egentlig blevet omsat til faktiske resultater for Unionens svageste ?
<P>
Den store vanskelighed for de sm og mellemstore virksomheder bestr i at omstte forskningsresultaterne til anvendt innovation .
I de mindre udviklede lande er den vanskelighed endnu strre .
Arbejdet i de seks task-forcer , der vedrrer de store projekter , som udvikles af virksomheder og institutioner i teknologisk strke medlemsstater , vil kun give de forventede resultater for Unionen , hvis Unionens svage led samtidig styrkes .
P den anden side s jeg gerne , at Kommissionen i sin nste rsrapport fremlagde en veritabel Unionens tilstand , hvad angr den samlede politik for forskning og teknologisk udvikling , i stedet for som indtil nu at begrnse sig til de projekter , der stttes af midler fra Fllesskabet .
Dette portrt af Europas videnskabelige og teknologiske kapacitet er ptrngende ndvendigt som grundlag for den fremtidige planlgning .
<P>
Og jeg slutter med at takke ordfreren for hendes betnkning og med at udpege to strategiske prioriteringer for fremtiden : en omformulering af strukturpolitikkerne , s de indeholder en prioritering af SMV ' ernes forskning og en indsats for at sttte medlemsstaterne i at forbedre effektiviteten i styringen af deres forskningspolitikker .
<SPEAKER ID=48 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke fru Bloch von Blottnitz for den opmrksomhed , hun har givet rsrapporten 1997 om Unionens indsats inden for forskning og teknologisk udvikling , og for den omhyggelighed , med hvilken hun har foretaget sin undersgelse af dette dokument .
<P>
Hendes betnkning indeholder nogle forslag , der vil vise sig at vre meget nyttige i fremtiden .
Men fr jeg gr mere i detaljer med denne betnkning , vil jeg gerne fortlle Dem om den udvikling , der er sket for nylig med hensyn til det femte rammeprogram , der i jeblikket behandles i Europa-Parlamentet og Rdet .
Dette giver anledning til nogle synspunkter , som man m sige er delte .
<P>
Det positive aspekt er at Rdet , under sit mde om forskning torsdag den 12. februar , nede frem til en politisk enighed om en flles holdning til det femte rammeprogram .
Det gav ikke sig selv p forhnd , tvrtimod .
Risikoen for at Unionens fortsatte forskningsindsats bliver afbrudt , hvis denne da stadig eksisterer , lader til at vre under kontrol , nr blot det vil lykkes os at bevare vores tydelige iver .
Desvrre - og det er det punkt , som giver anledning til bekymring - ligger den pgldende flles holdning meget fjernt fra det , der blev foreslet af Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Reglen om enstemmighed har endnu en gang - for sidste gang , hber jeg - vist sine negative virkninger , eftersom hovedsageligt to medlemsstater har tvunget de andre til at g lngere ned med hensyn til budgetsprgsmlet .
Den vedtagne beslutning vanskeliggr Kommissionens formelle stillingtagen .
Kommissionen har vret ndt til at tage afstand fra de holdninger , der blev vedtaget under Rdets mde , og til at udtrykke sin uenighed og sin bekymring med hensyn til flere punkter .
Det frste punkt drejer sig om det samlede belb .
Rdet blev enige om et belb p ECU 14 milliarder , hvilket er meget under det belb p ECU 16 , 3 milliarder , der blev foreslet af Kommissionen , som stadig er overbevist om dette belbs berettigelse , og endnu lavere end de ECU 16 , 7 milliarder , som Parlamentet gik ind for i sin udtalelse ved frstebehandlingen .
Et sdant belb er ECU 500 millioner lavere end det , som den simple viderefrelse af det fjerde rammeprogram reelt ville have kostet .
Hvis det bliver vedtaget til sidst , vil vi for frste gang i Unionens historie opleve en nedgang i forskningsindsatsen .
<P>
P et tidspunkt , hvor prsidenten for De Forenede Stater i sin tale om Unionens tilstand bekendtgr en forgelse uden fortilflde af den offentlige forskningsindsats i Amerika , vil de europiske borgere have svrt ved at forst , hvorfor Unionen tver med at mobilisere en af sine strkeste sider fuldt ud , nemlig sit intellektuelle potentiale og sine menneskelige ressourcer , med henblik p at styrke sin konkurrenceevne og skabe nye arbejdspladser .
Den nedskring af midlerne , der ville finde sted i et sdant scenario , ville f flgevirkninger for alle aktiviteterne .
Den ville dog i ganske srlig grad g ud over Det Flles Forskningscenter , der s ville blive frataget midlerne til at udfre sin opgave i unionspolitikkernes tjeneste . Der er dog opstet enighed om denne opgave .
Kommissionen ville s blive ndt til alvorligt at overveje at standse af visse aktiviteter , der trods alt betragtes som vsentlige .
<P>
Rdets flles holdning indeholder i vrigt nogle undigt forpligtende bestemmelser med hensyn til komitologi . Visse af Dem understregede for lidt siden , at procedurerne er komplicerede .
Det , som Rdet har fundet p , vil forvrre denne komplicerede karakter , hvis vi slutter os til dette .
Ved at oprette nogle srskilte udvalg for energi og milj samt for sociokonomisk forskning vil der ske det , at der nsten med sikkerhed vil blive skabt nogle srprogrammer p disse omrder .
<P>
Endelig indfrer Rdet , mellem vedtagelsen af det femte rammeprogram og af dets srprogrammer , dels Unionens fremtidige finansielle perspektiver og dels nogle betingelser , der stter sprgsmlstegn ved princippet om flerrighed og forudberegning af midlerne , som er selve essensen i og fordelen ved rammeprogrammet .
Parlamentet og Kommissionen befinder sig endnu en gang p samme side , idet de deler nsket om at opbygge Fllesskabets forskning og give den de ndvendige midler .
Kommissionen ved , at Parlamentet vil kmpe for i tide at stille et rammeprogram p benene , der svarer til Unionens behov .
Kommissionen regner med Parlamentets hjlp til at rette roret op og srge for den endelige indfrelse af et femte rammeprogram , der svarer mere til det , som vores to institutioner havde foreslet .
<P>
Jeg kommer nu til det , som optager os i dag , nemlig udkastet til betnkning og forslaget til beslutning om rsrapporten 1997 om Unionens indsats inden for forskning .
Deres ordfrer fremhver denne betnknings meget informative karakter p mange punkter .
Hun gr opmrksom p de forbedringer , der er sket i forhold til de tidligere udgaver , idet hun srligt konstaterer , at en rkke henstillinger fra Europa-Parlamentet er blevet taget til efterretning .
Kommissionen glder sig over , at indsatsen for at gre dette dokument til et nyttigt instrument og for til stadighed at forbedre det er blevet taget i betragtning .
<P>
Forslaget til beslutning indeholder dog en rkke kritikpunkter og henstillinger , der vidner om en misforstelse med hensyn til selve rsrapportens karakter .
Denne hverken kan eller skal opfattes som en vurderingsrapport .
Det drejer sig grundlggende om et informationsdokument .
Det har til forml , ved hjlp af s mange og s prcise facts som muligt , at give et samlet overblik over Unionens aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling i den periode , rapporten dkker : pbegyndte projekter , opnede resultater og forberedte udviklinger .
<P>
rsrapporten 1997 giver sledes efter min mening et ret detaljeret og fuldstndigt billede af forskningspolitikken i lbet af 1996 , med ivrksttelsen af det fjerde rammeprograms srprogrammer og de frste etaper af forberedelsen til det femte rammeprogram .
Man skal holde sig flgende punkt for je : Denne rapport er en del af en strre ordning , som ligeledes indbefatter alle de opflgningsrapporter , der udarbejdes for hvert srprogram og for rammeprogrammet i sin helhed samt de femrige vurderingsrapporter .
To rkker af opflgningsrapporter for 1996 og 1997 er sledes blevet udfrdiget og offentliggjort .
Man er get i gang med forberedelserne til rapporterne for 1997 .
I forbindelse med tilrettelggelsen af det femte rammeprogram er de femrige vurderingsrapporter for rammeprogrammet og alle srprogrammerne ligeledes blevet udfrdiget .
Den sidste vurderingsrapport blev redigeret af et panel under ledelse af en virkelig fagmand inden for fllesskabsforskningen , nemlig den tidligere kommissr tienne Davignon .
Jeg er enig med ordfreren i , at det er absolut ndvendigt med en streng vurdering af programmernes indhold og af den mde , hvorp disse har bidraget til virkeliggrelsen af Unionens store politiske ml .
Denne vurdering vil man dog finde i vurderingsrapporterne .
<P>
Selvom det forholder sig sdan , vil Kommissionen dog notere sig de talrige forslag , der er nvnt i forslaget til beslutning .
Kommissionen vil kunne tage hjde for disse ved ivrksttelsen af hele ordningen .
Denne kan uden tvivl forbedres .
Man skal styrke den mde , hvorp de tre dele , rsrapporten , opflgningsrapporten og vurderingsrapporten , supplerer hinanden .
De informationer , der er indeholdt i alle disse dokumenter , samt konklusionerne p disse forskellige opgaver skal i vrigt udbredes p en mde , der gr det muligt for alle potentielle brugere , frst og fremmest Europa-Parlamentet , at f kendskab til disse i rette tid og p de bedste betingelser .
<P>
Kommissionen agter at bestrbe sig p at forbedre systemet i denne retning , og den modtager gerne ethvert forslag , der kan hjlpe den med dette .
Mlstningen er den samme som med det femte rammeprogram .
Unionens forskningspolitik fres pr. definition i de europiske borgeres tjeneste .
Den skal ivrksttes svel i deres interesse som i al gennemsigtighed bde for dem og for den institution , som reprsenterer dem , nemlig Europa-Parlamentet .
Da Kommissionen og Parlamentet ofte deler de samme synspunkter , m de kmpe sammen for at give denne politik midlerne til at virkeliggre sine ambitioner .
Jeg er sikker p , at jeg kan regne med Dem i den forbindelse , og jeg vil gerne takke Dem for Deres indsats .
<P>
De har med rette henledt vores opmrksomhed p flere punkter ; f.eks. p procedurens indviklethed .
Det femte rammeprogram er blevet tilrettelagt for at koncentrere antallet af aktioner .
For at forbedre administrationen er det vigtigt med en koncentration .
Vi er get fra 22 programmer til 4 programmer ; 4 vigtige programmer , som herefter bliver til ngleaktioner .
Men der er en tydelig koncentrationsindsats , der peger i den retning , som De nsker .
<P>
Med hensyn til de etiske problemer , som De med rette understregede , s er de i sandhed bekymrende .
Man har pbegyndt nogle foranstaltninger for at mobilisere de nationale etiske udvalg - nr sdanne ellers eksisterer , for som De ved , findes de ikke i alle medlemsstaterne - med henblik p at f disse udvalg til at forlange , at de grundlggende etiske principper bliver overholdt .
I Kommissionens forslag med hensyn til indfrelsen af det femte rammeprogram gentages dette krav .
<P>
Flere af Dem har fremhvet betydningen af de sm og mellemstore virksomheder , og det er et problem , som jeg er meget lydhr over for .
Som De ved , er de sm og mellemstore virksomheders i starten meget ringe deltagelse i Unionens forskningsprogrammer hele tiden blevet strre .
En vigtig etape var medtagelsen i det fjerde rammeprogram af det , man kalder foranstaltninger til teknologistimulering specielt beregnet p sm og mellemstore virksomheder .
Disse aktioner vil naturligvis fortsttes og styrkes vsentligt i forbindelse med programmet " Innovation og SMV-deltagelse  , der navnlig tager hjde for et hjlpesystem med hensyn til ophavsret og finansiering af innovationen ; mekanismer , der skal virke stimulerende for oprettelsen og udviklingen af innoverende virksomheder ; nye indfaldsvinkler p omrdet for teknologioverfrsel ; og endelig informationsnet og -tjenester .
<P>
Med henblik p at lette SMV ' ernes deltagelse i rammeprogrammet , hjne effektiviteten af de aktioner , der vedrrer dem , samt gre fristerne kortere , vil man udvikle nogle betydningsfulde hjlpe- og informationsnet , der dog ikke vil vre de eneste , ved at styrke og rationalisere de eksisterede strukturer .
Som De kan se , har vi allerede gjort fremskridt med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder , men det er naturligvis stadig ikke nok , og der vil blive ivrksat nogle strukturelle og administrative foranstaltninger inden for det femte rammeprogram for bedre at kunne opfylde de sm og mellemstore virksomheders forventninger .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru kommissr , tillad mig at komme med en foresprgsel .
Min kollega Chichester og jeg talte jo om taskforcerne , som ikke optrder i rapporten respektive kun omtales f steder .
I sin udtalelse nvner Kommissionen heller ikke noget om vurderingen af task-forcernes arbejde .
I svaret p udtalelsen om forskningsrapporten fra sidste gang udtaler Kommissionen , at rsrapporten tjener til at forelgge de aspekter for Parlamentet , som anses for at vre de vigtigste .
Har jeg mon ret i at antage , at task-forcerne ikke hrer til blandt de aspekter , som anses for at vre de vigtigste ?
<SPEAKER ID=50 NAME="Cresson">
Jeg minder Dem om , at task-forcerne ikke var planlagt i forbindelse med det fjerde rammeprogram , eftersom det fjerde rammeprogram allerede var blevet vedtaget , da jeg begyndte i Kommissionen , og det var mig , der indfrte dem sammen med nogle af mine kolleger fra Kommissionen , srligt Martin Bangemann og Neil Kinnock .
<P>
Disse task-forcer har taget sig af en rkke problemer , der forekommer os vsentlige , navnlig for de europiske virksomheders konkurreceevne inden for nogle sektorer , hvor Europa er srligt konkurrencedygtig , men hvor der samtidig er skarp konkurrence ; og vi fastlagde en rkke temaer .
Det var vores nske at samle forskerne , fabrikanterne og brugerne omkring disse temaer , s vi fik et samlet overblik .
Dette frte os i vrigt til det flerdisciplinre tiltag med hensyn til det femte rammeprogram , hvis filosofi er en smule forskellig fra det fjerde rammeprograms .
<P>
Det arbejde , som er blevet udfrt i task-forcerne , er sledes ikke spildt .
Det har tvrtimod vret yderst nyttigt , og det har gjort det muligt for partnere med forskellige horisonter fra alle medlemsstaterne at samles og drfte de forskellige aspekter af et tema .
Det var det , som vejledte os med hensyn til det fjerde rammeprogram .
<P>
Hvad angr det femte rammeprogram , s har vi ikke lngere nogen task-forcer , men derimod nogle ngleaktioner .
Disse ngleaktioner vil fungere p samme mde og efter den samme flerdisciplinre indfaldsvinkel .
Som eksempel kan jeg nvne en ngleaktion inden for det femte rammeprogram , der hedder " fremtidens by  .
I " fremtidens by  finder man f.eks. problemerne med transport , forurening , boliger og distancearbejde , men ogs med byplanlgningen , det vil sige med de sociokonomiske problemer , og navnlig med dem , der opstr i bymidterne eller i forstderne .
Vi har sledes valgt en indfaldsvinkel omkring nogle temaer , der vil f nogle forskellige discipliner til at mdes .
Task-forcerne bliver med andre ord til ngleaktioner , og indfaldsvinklen er multidisciplinr .
Indfaldsvinklen er inspireret af erfaringen med task-forcerne , og den vil blive udviklet inden for det femte rammeprogram .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Risici forbundet med kemiske agenser
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0051 / 98 ) af Blak for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser ( fjortende srdirektiv i henhold til direktiv 89 / 391 / EF , artikel 16 , stk . 1 ) ( C4-0531 / 97-00 / 0459 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg er glad og stolt over at kunne st her i dag som ordfrer ved andenbehandlingen af direktivforslaget om kemiske agenser .
Jeg er glad for , at vi har fet brudt tre rs blokade i Rdet .
Jeg er glad for , at vi nu kan komme videre med at skabe strre sikkerhed og bedre arbejdsforhold for arbejdstagerne i Europa .
Og jeg er stolt over , at vi i Socialudvalget er blevet enige om en rkke ndringsforslag , der p vigtige omrder vil gre Rdets udspil endnu bedre .
Nsten fire r er get , siden vi sidst havde dette forslag til debat .
Det er srgeligt , at vi har mttet vente s lnge , for direktivet om kemiske agenser er en vigtig brik i et stort lovkompleks .
Det er en del af den proces , der startede i 1989 med rammedirektivet om forbedringer af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet .
Det puslespil af direktiver , der her er tale om , vil gre Europa til et endnu bedre sted at vre , isr for de ansatte .
Frst og fremmest bliver det sikrere og sundere at arbejde i EU ' s medlemslande , og bde virksomheder og arbejdstagere kan glde sig over gennemskuelige og ensartede regler p arbejdsmiljomrdet i hele EU .
Men derudover opnr man ogs en meget vigtig sidegevinst ved at skabe flles regler p omrdet . Det er nemlig en effektiv mde at bekmpe social dumping p .
Det er det , der sker , nr virksomhederne flytter over landegrnser for at slippe for at give medarbejderne ordentlige arbejdsforhold .
Ikke mindst set i lyset af den forestende udvidelse er det vigtigt at tage problemet med social dumping alvorligt .
<P>
Direktivforslaget har for mig at se to vigtige bestanddele .
P den ene side indeholder det en klar faststtelse af , hvilke forpligtelser der phviler arbejdsgiverne i forbindelse med kemiske stoffer , der kan vre skadelige for arbejdernes sikkerhed og sundhed .
P den anden side fastlgger direktivforslaget procedurer for fllesskabsinitiativer med det forml at begrnse kemiske stoffer i arbejdsmiljet .
Et af de vigtigste instrumenter p dette omrde er muligheden for at faststte grnsevrdier .
Lad mig vre rlig og sige , at jeg slet ikke bryder mig om grnsevrdier .
Principielt br man bestrbe sig p at gre et arbejdsmilj s rent , at det slet ikke er ndvendigt med grnsevrdier .
Desvrre er virkeligheden noget anderledes .
Det er ofte meget vanskeligt at bestemme prcist , hvor farligt et givet stof er , og der kan vre brug for at lgge pres p folk , der ikke nsker at lade tvivlen komme arbejdstagerne til gode .
Der er derfor tilflde , hvor faststtelse af grnsevrdier kan vre ndvendig .
<P>
Den strste mangel i Rdets flles holdning er for mig at se , at der ikke er tilstrkkelig kontrol med implementeringen af vejledende grnsevrdier .
Der mangler en mekanisme , der kan sikre , at denne implementering evalueres , og at der eventuelt stilles forslag om at faststte bindende grnsevrdier .
Vores ndringsforslag 4 tager netop sigte p at lse dette problem .
Det vil vre et stort fremskridt , hvis det bliver vedtaget her i salen i morgen og senere accepteret i Rdet .
<P>
Jeg vil ikke gennemg alle ndringsforslagene i min indstilling i detaljer .
De forklares alligevel i begrundelsen til indstillingen . Vi har jo allerede diskuteret dem grundigt i udvalget .
Der er dog to emner , jeg bliver ndt til at komme ind p . Der er nemlig to ndringsforslag i min indstilling , som jeg bliver ndt til at ndre her under debatten .
For det frste er der ndringsforslag 10 , som har til hensigt at styrke uddannelsen som et middel til minimere risici p arbejdspladsen . ndringsforslaget er et kompromis , hvor vi ved en fejltagelse er kommet til at slette en stning , selvom den faktisk styrker kravet om uddannelse og information .
Derfor vil jeg gerne opfordre alle til at stemme for vores ndringsforslag fra PSE-gruppen , der genindstter denne bestemmelse .
<P>
For det andet er der problemer med ndringsforslag 11 .
I den engelske oversttelse hedder det , at helbredskontrol skal aftales med The workforce .
Dette betyder faktisk , at alle arbejdstagerne p en given arbejdsplads skal sige god for det , fr en enkelt af dem kan underkaste sig helbredskontrol .
Det er vi naturligvis ikke interesseret i , og vi vil derfor gerne stille et mundtligt ndringsforslag , som erstatter ordet workforce med workers ' concern .
<P>
Jeg vil til sidst gerne benytte lejligheden til at udtrykke min store glde over det britiske formandskabs arbejde med denne sag .
Det har vret meget gldeligt at se , hvordan man aktivt og konstruktivt har arbejdet med at f direktivet igennem .
Det er , som om man nu tr vedkende sig et socialt og et internationalt ansvar .
Jeg ved ikke hvorfor , men man kan jo prve at gtte .
Hvis direktivet om de kemiske agenser bliver vedtaget i Rdet p det kommende rdsmde , vil det ikke kun vre en sejr for det britiske formandskab , men det vil vre en sejr , som alle kan glde sig over .
P langt sigt er der ingen tabere , nr det glder om at skabe et mere humant og et mere socialt Europa , der vil kun vre vindere .
<SPEAKER ID=54 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne give Freddy Blak mine varmeste lyknskninger med det enorme arbejde med at udarbejde denne betnkning for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Han har anerkendt , at den flles holdning , som det tog meget lang tid at n frem til i Rdet , kan vre skrbelig , og frem for at ndre alt , hvad han kunne f je p , har han gjort det fornuftige og koncentreret sig om en liste over forhold , der virkelig betyder noget .
<P>
Efter min mening er et af de vigtigste forhold ndringsforslag 4 .
Jeg forstr logikken i , at Fllesskabet skal fastlgge vejledende grnsevrdier og krve , at medlemsstaterne desuden tager hensyn til disse , nr de fastlgger de tilsvarende nationale grnsevrdier for erhvervsmssig eksponering .
Men det er ikke det samme som at krve samordning af medlemsstaternes vrdier med de vejledende vrdier fastsat p fllesskabsplan , eller at medlemsstaterne skal justere deres vrdier i retning af dem .
Jeg er derfor betnkelig ved , om dette kan fre til fortsat uoverenstemmelse , og det glder mig , at det kan afhjlpes gennem ndringsforslag 4 , som giver mulighed for regelmssig evaluering , baseret p rapporter , der forelgges af medlemsstaterne i henhold til artikel 15 , s Kommissionen om ndvendigt kan trffe passende foranstaltninger med henblik p en snvrere samordning .
S vidt jeg forstr , er Kommissionen parat til at acceptere ndringsforslaget eller en lignende formulering .
<P>
Endnu et vigtigt punkt p baggrund af sager , jeg for nylig har beskftiget mig med omkring trichlorethylen og vores nylige drftelser i udvalget med Kommissionens reprsentanter , er ndringsforslag 7 om erstatningsstoffer .
Det er efter min opfattelse ret tydeligt , at nogle af de problemer , vi str over for , skyldes at bestemmelserne om risikovurdering og andre beslgtede bestemmelser i rammedirektivet ikke er blevet gennemfrt korrekt .
Resultatet er f.eks. , at trichlorethylen , et farligt oplsningsmiddel , er forbudt i visse medlemsstater , mens andre medlemsstater har eksponeringsgrnser for stoffet , der gr langt ud over atter andre medlemsstaters .
Vi m arbejde for fuldstndig og korrekt gennemfrelse af rammedirektivet , men i mellemtiden skal vigtigheden af erstatningsstoffer understreges i direktivet , og det har Freddy Blak ganske rigtigt gjort i ndringsforslag 7 .
<P>
Det glder mig meget at se , at dette direktiv er blevet genoplivet efter s lang tid .
Hvordan mon det gr med en rkke andre direktiver , der stadig er blokeret i Rdet , f.eks. direktivet om forskellige transportformer og direktivet om fysiske agenser , der omfatter stj , optisk strling og felter og blger .
<P>
Mine betnkeligheder gr isr p stjproblemet .
Eksponerings- og aktionsniveauerne i det oprindelige direktiv fra 1986 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at vre udsat for stj under arbejdet er hblst forldede .
Den davrende britiske regering var meget stolt over at have presset en grnsevrdi p 90 dB igennem for pbud af hrevrn p arbejdspladsen .
Regeringen fremhvede det som en besparelsesforanstaltning .
Men mange tusinde arbejdstagere har betalt prisen i form af nedsat hrelse og hretab som flge af arbejdsskade .
<P>
Det var meningen , at direktivet fra 1986 skulle revideres i Rdet p grundlag af Kommissionens forslag fr januar 1994 .
Nu skriver vi februar 1998 , og medmindre direktivet om fysiske agenser kan blive genoplivet , skal vi under alle omstndigheder revidere det tidligere direktiv om stj .
Jeg hber , at Kommissionen kan bekrfte det .
Det er ikke fair at forvente , at fru Cresson skal besvare det , men jeg hber , at sprgsmlet bliver fremfrt over for kommissr Flynn .
<P>
Jeg ser frem til Kommissionens deltagelse i udvalgsarbejde under en hring , der vil finde sted inden for de nste par uger , om nye sundhedsrisici .
Vi har nu klaret nogle af de udestende risici - de gamle - og s er der nogle nye tilbage , som vi sammen skal tackle .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , rede medlemmer , den betnkning , som vi har til forhandling , om den flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af et direktiv , der kan udgre en lovramme for beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed , er af strste vigtighed og anvendelighed for de arbejdstagere , der i en hvilken som helst medlemsstat mtte blive udsat for kemiske agenser .
Dette direktiv hverken br eller kan udskydes lngere .
Dets mlstning fortjener den hurtigst mulige behandling og interesse hos alle parter , medlemsstaterne , arbejdsmarkedets parter og Den Europiske Unions institutioner .
<P>
Den tekst til Rdets flles holdning , der nu er til diskussion , er klarere , mere eksplicit , mindre fortolkningskrvende og med mindre risiko for at lgge op til ansvarsforflygtigelse .
Dokumentets struktur er mere i overensstemmelse med en bedre afgrnsning og systematisering af direktivets ml og gyldighedsomrde .
<P>
Det indfrte begreb farlig kemisk agens , mekanismen til faststtelse af grnsevrdier , svel grnsevrdien for erhvervsmssig eksponering som den biologiske grnsevrdi , har i denne tekst fet en bedre definition og en mere fremtrdende position .
Arbejdsgivernes pligter , den ndvendige overvgning af arbejdstagernes sundhed og disses hring , oplysning og deltagelse er blevet defineret bedre .
<P>
Der er blevet lagt vgt p den forpligtelse , som medlemsstaterne har til at indfre love , bekendtgrelser og cirkulrer , der kan udfylde direktivet .
Betnkningen udtrykker nogle bekymringer , som den flles holdning stadig giver anledning til og formodentlig vil blive ved med at give anledning til .
Men de ndringsforslag , der nu lgges frem af Europa-Parlamentet , kompletterer , forbedrer og klargr dokumentet .
Mange af de ndringsforslag , der blev foreslet af Parlamentet under frstebehandlingen , er blevet indfrt i den tekst , der nu er til forhandling , og har bidraget til en klar forbedring af den .
<P>
Jeg har kun to bemrkninger til de foreslede ndringer .
ndringsforslag 1 lgger vgt p de srlige forholdsregler , som skal glde for gravide og unge . I dette som i andre tilflde er det afgrende at beskytte arbejdstagerne nu , men vi m stadig ogs tnke p fremtiden .
ndringsforslag 10 fremhver vigtigheden af arbejdstagernes uddannelse , der ikke kun bestr i oplysning .
Af disse og andre grunde , der ikke kan rummes i disse bemrkninger , er den her diskuterede betnkning god og fortjener vores sttte .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , fru kommissr , kolleger , det har faktisk taget lang tid inden Rdets flles holdning kom frem .
Men i jeblikket er den bedre end Kommissionens forslag .
Jeg er ogs meget tilfreds med det samarbejde , der kunne finde sted med ordfreren , hr . Blak .
Derfor har jeg ikke haft brug for at fremstte ndringsforslag , selvom jeg har til hensigt at sttte de kristne demokraters ndringsforslag 16 .
<P>
Hvilken betydning har dette direktiv ?
Forskellige normer er skadelige for lovgivningen i medlemsstaterne .
I s fald vil konkurrenceargumenterne altid spille en dominerende rolle .
Det er skidt for arbejdstagerne , og det er drligt for ofrene .
Og disse ofre har det ofte meget drligt .
En flles EU-politik med bindende normer er derfor det bedste , og Kommissionen og Parlamentet henstiller herom i ndringsforslag 4 .
<P>
Faktisk burde vi ogs vre villige til at forbyde en rkke oplsningsmidler som f.eks. xylen , toluen , trichlorethylen , og her angiver ndringsforslag 7 den retning , vi br vlge . Det er jo sdan , at industrien skal stimuleres til at finde erstatningsprodukter , og erstatning finder man blandt andet ved at anvende reaktive oplsningsmidler .
Jeg vil i den forbindelse nvne et eksempel p oplsningsmidler , der kan findes i morgenfrue .
Hermed er der gennemfrt et eksperiment , der er finansieret af Kommissionen , og som har meget gode chancer .
<P>
Derfor , hr. formand , fru kommissr , vil jeg foresl , at Parlamentet modtager en periodisk rapport om fremskridtene . For jeg er ikke helt rolig med hensyn til implementeringen .
<P>
Til sidst vil jeg sige et par ord om uddannelse , efteruddannelse og bevidstgrelse af arbejdstagerne .
Ogs herom har vi fremsat et ndringsforslag .
Det drejer sig sledes ikke kun om at forbyde stofferne , men ogs om omgangen med stofferne .
Hvis vi har en god pakke med forslag herom , s tror jeg , at vi med dette direktiv kan gre et stort skridt fremad for at bekmpe det store problem , der ligger bag dette for blandt andet malere og andre arbejdstagere .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , frst vil jeg takke hr . Blak for det arbejde han har udfrt omkring denne vigtige , men meget svre og komplicerede sag .
Arbejderbeskyttelse er t af de sprgsml , hvor Den Europiske Unions lovgivning kommer virkelig tt p menneskers hverdag .
I arbejderbeskyttelse er der tale om det menneskelige liv , helbred og arbejdsevne .
Det findes knap noget mere vigtigt end dette .
<P>
Den Europiske Union skal kunne stte et hjt minimumsniveau for arbejderbeskyttelsen , s at en drlig arbejderbeskyttelse ikke kan benyttes som konkurrencemiddel .
Ved arbejderbeskyttelse er der ikke kun tale om fordele for medarbejdere men ogs for arbejdsgivere og hele samfundet .
Derfor er det uhyre forkasteligt , at anliggender om arbejderbeskyttelse s lnge har siddet fuldstndig fast i Rdet , som det ofte er konstateret ogs her .
Dette direktiv var til frstebehandling hos Parlamentet allerede for fire r siden .
Forhbentlig vil opnelsen af en flles holdning i Rdet betyde , at papirstoppet ved arbejderbeskyttelse nu endelig er ved at lsne sig og mske netop under den britiske periode .
<P>
Hr . Blak har stillet nogle forslag til ndringer af Rdets flles holdning , og jeg er enig med ham i de fleste punkter .
Jeg spekulerer dog over den negative indstilling til at stte biologiske grnsevrdier .
Dog konstateres det ogs i betnkningen , at biologiske grnsevrdier udelukkende kan bestemmes under afvigende forhold , da andre midler ikke er tilstrkkelige .
Hos os i Finland forholder vi ikke os s forbeholdent til biomonitering af kemiske stoffer .
Tvrtimod ser vi , at det p mange mder er et effektivt middel , hvorved det er muligt at registrere , hvor meget medarbejderne bliver udsat , og dermed beskytte deres helbred .
Det er naturligt , at der i forvejen br laves aftaler med medarbejdernes reprsentanter om den biologiske monitering .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg synes , at argumentet skal indskrpes endnu en gang .
Stephen Hughes brugte det her .
Der tales meget om reduktion af omkostninger i forbindelse med arbejdsbeskyttelse og -sikkerhed . Der tales dog ikke om , hvilke omkostninger de pgldende kunne reducere , og hvilke omkostninger vores erhvervsliv kunne reducere , hvis man virkelig reelt beskytter .
Det vil sige , at vi endnu en gang har med en vedvarende skandale at gre .
Arbejdsbeskyttelse og -sikkerhed i Unionen holder ikke trit med det indre markeds udvikling og med det teknologiske fremskridts udvikling .
<P>
Stephen Hughes har allerede gjort opmrksom p to udestende direktiver .
I forbindelse med dette direktiv skal det diskuteres , hvilke fordele og ulemper der er forbundet med den strategi , som Kommissionen har valgt for at hndtere problemet : en vis elegance i formuleringen af principperne , fremskridt uden princippet om ledsagende beskyttelse .
Man kan have et efterslb med hensyn til de enkelte direktiver og komme videre med et direktiv , men prisen er ogs hj .
Det vanskelige bestr i , hvad der str i rammedirektivet .
Man skal passe p , at man i de enkelte direktiver ikke kommer bagud i forhold til rammedirektivet , og vi har problemet med den samordnede procedure mellem de enkelte rammedirektiver , eksplosive atmosfrer - det dukker jo op her konkret - som kompliceres i alle enkelttilflde , og som hele tiden gr fremskridtene vanskelige .
<P>
Jeg vil blot endnu en gang understrege , at min kollega Blak har ydet et fremragende stykke arbejde .
Jeg kan ikke se , at ndringsforslag 16 er bedre end ndringsforslag 3 , og i forbindelse med ndringsforslag 18 vil jeg gerne sprge Freddy Blak , hvorfor man dog skal gre risikovurderingen til udgangspunkt for meddelelsesformen .
Det er da til en vis grad i modstrid med det , som han siger i sit ndringsforslag 6 .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil gerne rose Freddy Blak for hans arbejde med denne betnkning .
Han har mttet kmpe hrdt for betnkningen , og hele bestyrelsen i udvalget stter stor pris p hans indsats .
Godt nok er den teknisk , men den er ogs i kontakt med virkeligheden .
Faktisk er der ti millioner arbejdstagere over hele Den Europiske Union , som kommer ud for en ulykke eller sygdom p arbejdspladsen .
Det er en udbredt kendsgerning , og desvrre dr 8.000 af disse mennesker hvert r inden for Den Europiske Union .
Naturligvis fr bestyrelsen kendskab til mange andre uregistrerede ulykker .
<P>
Mange af disse ddsfald og sygdomstilflde skyldes uvidenhed og at der tages uacceptable risici .
S lnge disse risici er drligt defineret , er det kun en god ting , at Kommissionen indfrer lovgivning for at definere disse risici hensigtsmssigt .
<P>
Hvorfor tager mennesker undvendige risici ?
Det gr vi alle en gang i mellem .
Vi gr alle sammen over gaden uden at se os for , og vi passer ikke nok p .
Det er en drlig holdning til livet , og bestemt en drlig holdning p arbejdspladsen , men disse holdninger kan blive pillet fra hinanden og sat sammen igen p en progressiv og positiv mde , for at gre en ende p de problemer , vi har p arbejdspladsen .
<P>
Sledes sigter betnkningen , der som Freddy sagde blev frigjort p det britiske formandskabs initiativ , mod at stte en stopper for den uhensigtsmssige brug af farlige kemiske agenser , som er nogle af de vrste kemiske agenser , man kan bruge p arbejdspladsen .
Faren ved at bruge kemiske agenser skal vurderes i forhold til risikoen for arbejdstagerne , ikke kun i forbindelse med de umiddelbare virkninger , men ogs virkningerne p lngere sigt .
Underretning i uddannelsesjemed skal have en betydelig gennemslagskraft , og det glder ogs selve uddannelsen .
Derfor er der i betnkningen lagt s stor vgt p uddannelse , hvilket mske endda gr videre end fortolkningen af uddannelse i rammedirektivet , og det er et skridt i den rigtige retning .. I sm virksomheder er der f.eks. 50 % strre risiko for , at de ansatte kommer ud for en arbejdsulykke .
Hvorfor er det sdan ?
Det er fordi de ansatte i strre virksomheder har gennemget mere uddannelse og er bedre underrettet , hvilket ikke er givet i mindre virksomheder .
I de strre virksomheder tager man ogs risikoen alvorligt , fordi sundhed og sikkerhed betragtes som et produktivt og lnsomt element for enhver virksomhedsstrukturs fremtid .
Derfor ville projektet  Safe Action for Europe  , der desvrre aldrig er kommet videre end sprgsmlet om retsgrundlag , have vret hensigtsmssigt for sm virksomheder .
<P>
Freddy nvnte ogs flytning af kemisk produktion og kemiske virksomheder .
Det minder mig om sagen i Bhopal , Indien .
Den blev begrundet med lave sociale omkostninger .
Det har betydet , at Bhopal huskes som en stor katastrofe og som et tilflde af total udnyttelse af arbejdstagerne i landet .
Vi m ikke glemme , at dette direktiv giver de europiske arbejdstagere endnu flere rettigheder , mske kan vi eksportere denne model til andre dele af verden .
Vi m i hvert fald ikke lade kapitalen slippe afsted med bare at eksportere de farer og katastrofer , som vi ved lurer overalt i dette minefelt i Europa .
Det er progressivt nok til at vi fler , at det kan spille en vsentlig rolle for beskyttelse af arbejdstagerne og samtidig realistisk nok til at give resultater .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , kre kolleger , fagligt set er min kollega Mendona allerede kommet med en fremragende redegrelse om emnet for min gruppe .
Lad mig derfor berre nogle generelle forhold .
Tre r og seks mneder lod Rdet g , inden det fremlagde en flles holdning for Parlamentet efter frstebehandlingen .
Det viser , hvem der forsinker lovgivningen p europisk plan .
<P>
Ordfreren bestrbte sig p ikke at lade resultatet i Parlamentet drive for langt vk fra den flles holdning , s direktivet om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser ikke skulle forsinkes yderligere eller bringes i fare .
Min kollega Blak er helt uden skyld i denne situation .
Han har gjort et godt stykke arbejde .
Jeg forventer dog , at han her i Parlamentet accepterer det ndringsforslag , som jeg har fremsat igen .
<P>
Lad mig komme ind p en vigtig sag .
Sdanne tekniske direktiver er virkelig meget vigtige for arbejdstagerne og deres sundhed , men der mangler stadig en rkke langt vigtigere direktiver ssom distancearbejde og store dele af omrdet for deltidsarbejde .
Hvornr har Kommissionen tnkt sig endelig at gre noget , eller vil den bortlede vores opmrksomhed fra de virkelig vigtige emner med tekniske sprgsml ?
Vil Rdet blive ved med at ruge over de direktiver , som min kollega Hughes nvnte ?
Alle disse forsinkelser gr ud over vores arbejdstagere i Europa , og som ansvarlige politikere i Europa-Parlamentet vil vi ikke lngere finde os i det .
Vi forventer , at der endelig bliver gjort nogle fremskridt i den retning , og at Kommissionen og Rdet ogs virkelig tager de ndvendige skridt hertil .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , mlstningen m vre , at ingen mennesker skal komme til skade i erhvervslivet .
Sprgsmlet i denne indstilling ved andenbehandling blev taget op for frste gang for fire r siden .
Minimumsregler er et krav for at man skal kunne opn nogenlunde lige vilkr i EU p dette omrde .
<P>
Jeg vil srlig lgge vgt p forsigtighedsprincippet , det vil side , at der skal vre en god margen til at arbejdstagerne udsttes for risici .
Det er bedre at forebygge end at opdage risici bagefter .
Der er en strk politisk opinion bag denne betnkning ; det s man ved frstebehandlingen , og det ser man nu .
Der er et enigt udvalg bag disse omkring femten ndringer .
Det er alts forbedringer af Rdets standpunkt , vi foreslr .
De tre vigtigste , jeg vil fremhve , er evaluering af medlemsstaternes implementeringer , information til arbejdstagerne om risici og stoffers farlighed , og uddannelse i sikkerhedsaktiviteter .
Desuden m man srge for , at der sker en samordning af disse aktiviteter .
<P>
Den liberale gruppe str bag denne indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , antikkens filosoffer har sagt , at man altid starter med en definition for s at give den et indhold i praksis .
Jeg tror , at det er dette , som vi i dag er vidner til for et srligt vigtigt problem , der nu ser ud til at finde en slags midlertidig og god lsning .
Men der er alts videre udviklinger forude .
<P>
Nogen har talt om sabotage , i hvert fald er der tale om en forsinkelse , der nu har medfrt , at der er get nogle r fra frstebehandlingen til denne andenbehandling .
Det var sledes under det foregende Parlament , at frstebehandlingen fandt sted , og vi skal nu i dag tage stilling til andenbehandlingen .
<P>
Jeg forklarer dette , fordi netop denne omstndighed viser , at det var ndvendigt at foretage gennemgende ndringer .
Direktivet selv og dets ledsagende , begrundende tekst og erklringer er af s stor betydning , at jeg vil tillade mig at betegne det som et historisk dokument .
Det interessante er den mde , hvorp de konkrete artikler afspejler denne hensigt .
Jeg mener , at der med hele denne procedure omkring den flles holdning er forekommet sdanne tilnrmelser mellem parterne , at der er hb forude og virkelige fremtidsperspektiver for dette direktiv .
<P>
Jeg deler ordfrerens , hr . Blaks , tilbageholdte tilfredshed .
Jeg mener , at vi med de ndringsforslag , som vi stdigt og beslutsomt har forelagt helt frem til behandlingen p plenarmdet ud fra en forventning om , at de nu vil blive vedtaget , har taget et betydeligt og vsentligt skridt i form af en mrkbar ndring i forhold til den situation og de opfattelser , der var fremherskende her i Parlamentet for fire r siden .
<P>
Jeg tilslutter mig opfordringen til det britiske formandskab om beslutsomt at fremskynde , fremme og frdiggre denne flles holdning , for p denne mde kan vi indhente forsinkelserne .
Det er blevet sagt og understreget , og det skal jeg ikke undlade at gentage , at de vrdier , der indfres , er fornuftige , for s vidt som de ikke er fuldstndigt bindende .
Jeg tror faktisk ikke , at vi i dag er i stand til at sige hvilke stoffer , der er farlige , for der vil vise sig nogle nye , som vi ikke kendte til , eller der vil vre nogle kendte , som viser sig at vre farligere end frst antaget .
Denne dynamiske holdning til udviklingen , der indebrer , at der ikke i direktivet tages stilling til fremtidens problemer med nutidens kriterier , er efter min mening et af dets strkeste sider .
Det er derfor et rammedirektiv , der skal gennemfre bestemmelser i det store direktiv 391 , men det har som alle rammer flere sider , og er et godt udgangspunkt for at komme videre til nste fase .
<SPEAKER ID=63 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke hr . Blak for kvaliteten af det arbejde , han har udfrt om dette forslag , ligesom jeg gerne vil takke hele Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for sin vedvarende indsats for at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed .
Kommissionen er meget glad for den konstruktive indfaldsvinkel , man har vedtaget med hensyn til den flles holdning .
<P>
Frst vil jeg gerne understrege den politiske betydning af Rdets flles holdning .
Kommissionen er overbevist om , at principperne for beskyttelsen af sundheden og sikkerheden fortsat br uddybes p fllesskabsplan .
Det har Rdet erkendt i denne flles holdning , og selvom teksten uden tvivl ikke er perfekt , s udgr den dog et betydeligt fremskridt p det sundheds- og sikkerhedsmssige omrde .
Strstedelen af Europa-Parlamentets ndringsforslag til teksten for den flles holdning medfrer nogle faktiske forbedringer og kan sledes godkendes af Kommissionen .
Jeg taler her om ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 og frste del af 5 , samt ndringsforslag 6 , 9 , 11 , 12 , 13 og 18 .
<P>
Jeg vil nu gerne kommentere de f ndringsforslag , der giver visse problemer for Kommissionen , og som derfor ikke kan godtages .
Anden del af ndringsforslag 5 plgger arbejdsgiverne at registrere risikovurderingen p passende mde under hensyntagen til national lovgivning og praksis .
Denne bestemmelse ville uden tvivl svkke den flles holdning , i hvilken der str , at dokumenterne skal udfrdiges i overensstemmelse med national lovgivning og praksis .
Jeg er overbevist om , at det ikke er Europa-Parlamentets hensigt at tillade en sknsmssig vurdering af overholdelsen af loven .
Vi kan derfor ikke g ind for denne id .
<P>
I ndringsforslag 7 lgges der vgt p substitutionsprincippet med henblik p at fjerne risikoen .
Kommissionen er naturligvis enig i dette princip , der tager sigte p at erstatte farlige kemiske agenser med andre agenser , der ikke er farlige , eller som er mindre farlige for arbejdstagerne .
For at opfordre arbejdsgiverne til en optimal forebyggelse br den mere praktiske forpligtelse til at reducere risikoen til et minimum dog fastholdes , nr det er umuligt at fjerne enhver risiko totalt .
<P>
ndringsforslag 8 er politisk mtleligt .
Det var frst efter nogle vanskelige forhandlinger , at medlemsstaterne og Kommissionen blev enige om denne tekst .
Eftersom den foreslede tilfjelse gr ud over kompromiset , og selvom Kommissionen forstr EuropaParlamentets holdning , s foretrkker den at beholde den eksisterende tekst , idet den mener , at vi p grundlag af ndringsforslag 4 , der godt kan godkendes , kan komme tilbage til dette sprgsml i forbindelse med den femrige evaluering .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 10 mener Kommissionen , at udeladelsen af afsnittet om underrretningens karakter ikke ville lette arbejdsgiverens opgave p dette meget vigtige punkt .
<P>
Lige en sidste bemrkning med hensyn til ndringsforslag 14 .
Kommissionen kan ikke acceptere udeladelsen af ordene " og ny viden  blandt de tilflde , der krver , at tilfjelserne tilpasses de tekniske fremskridt .
Ny viden er nemlig hovedrsagen til tekniske ndringer .
Dette princip er i vrigt blevet godkendt af Rdet i dets flles holdning samt talrige andre gange .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet ikke p denne mde forsger at begrnse Kommissionens initiativret .
Der er ikke tale om , at Kommissionen benytter tilpasningerne til de tekniske fremskridt som pskud for at kortslutte Parlamentet , sdan som ordfreren synes at antyde .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 16 og 17 er Kommissionen ikke i stand til at godkende disse , da den er af den opfattelse , at ndringsforslag 3 , som den godkender , er bedre end ndringsforslag 16 , og at ndringsforslag 17 ikke tilfjer nogen yderligere oplysninger til den flles holdnings artikel 8 .
<SPEAKER ID=64 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg hrte , at fru kommissr Cresson ikke havde medtaget ndringsforslag 11 blandt de ndringsforslag , Kommissionen kunne godtage .
Men jeg har jo stillet et mundtligt ndringsforslag , faktisk i samarbejde med Kommissionen , s jeg hber da , at Kommissionen nu ikke springer fra i sidste jeblik .
Denne ndring kom noget sent , s jeg hber , at det bare er en forglemmelse .
Jeg er meget enig med Dem i - dette er egentlig ogs et lille hip til mine kolleger - at der ikke er nogen grund til at stemme om ndringsforslag 16 , nr Kommissionen og Rdet accepterer ndringsforslag 3 .
Vi skal passe p , at vi ikke holder fanen s hjt , at vi mister jordforbindelsen , s jeg er faktisk meget glad for de kommentarer , De kom med .
Men jeg hber alligevel , fru Cresson , at De i nat drmmer om , at De gerne vil vre med til endnu en gang at kigge p disse ting , for s kan vi nemlig f et direktiv igennem , der har ligget stille i fire r .
Jeg har bjet mig langt , Rdet har bjet sig langt , og s mener jeg ogs , at Kommissionen kan komme os lidt i mde .
Jeg er helt sikker p , at det vil De drmme om i nat , s vi kan n et godt resultat i morgen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Cresson">
Hr. parlamentsmedlem , jeg skal gre det kort .
Kommissionen godkender ndringsforslag 11 , og det mener jeg i vrigt ogs , at jeg sagde for lidt siden . Men mske har der blot vret et problem med oversttelsen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl .
20.00 )
