<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , p mdet i gr blev der anmodet om udsttelse af forhandlingen under t under henvisning til forretningsordenens artikel 131 .
Debatten drejede sig om asylret , og anmodningen om udsttelsen blev fremsat af hr .
Schultz . Det kan naturligvis ske , at der en enkelt gang anmodes om udsttelse , men vi har indtryk af , at Den Socialdemokratiske Gruppe hver gang benytter sig af sdanne tricks .
Vi oplevede det i sidste uge p mdet i Strasbourg ved debatten om narkotika , der blev udsat p samme grundlag , og vi oplevede det i gr med hensyn til asylretten .
<P>
Vi har p fornemmelsen , at Den Socialdemokratiske Gruppe gr dette , nr den ikke kan vinde en debat .
Det var klart , at man med hensyn til narkotikapolitikken ville tabe med glans p plenarmdet .
Det var klart , at Den Socialdemokratiske Gruppes holdning til asylpolitikken ikke ville blive stttet af flertallet i Parlamentet . Hr .
Nassauer gjorde det flere gange klart for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Hvis man derefter griber til artikel 131 for at overfalde Parlamentet , s hrer det ikke til skik og brug i Parlamentet .
Jeg har efter debatten taget Den Socialdemokratiske Gruppes undskyldning til efterretning , men jeg mener , at vi fremover p et tidligere tidspunkt m n frem til en aftale .
Det er ikke som det br vre , hvis vi overfalder hinanden p denne mde .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , jeg har ladet Dem tale lngere , end De havde taletid . Men jeg vil bede de flgende talere , som har bedt om ordet nu , om at overholde taletiden .
Jeg antager , De vil udtale Dem om det samme emne , fru Fontaine .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Fru formand , jeg vil gerne komme med et indlg om samme emne , nemlig henvisningen til fornyet udvalgsbehandling vedrrende sprgsmlene om asylret , der blev besluttet i gr eftermiddags .
Naturligvis bestrider jeg ikke forslaget om henvisning , som er helt i overensstemmelse med reglerne , men derimod de betingelser , afstemningen blev foretaget under .
Kun 51 medlemmer kunne sledes deltage i afstemningen , og jeg mener ikke , fru formand , at dette antal er srlig reprsentativt for Parlamentet , isr ikke nr det drejer sig om et s flsomt emne .
<P>
Men jeg mener dog , at denne sag har frt n god ting med sig , nemlig en meget lrerig praktisk velse , det vil sige en mulighed for at vurdere den tid og afstand , der adskiller vores kontorer fra mdesalen .
Jeg nsker , at denne detalje fres til protokols .
<P>
Vi var mange , der blev fanget i elevatorerne , som stoppede p alle etagerne , hvilket er helt normalt , for at medtage kolleger , der kom styrtende , og vi var mange , der kun nede frem nogle f jeblikke fr afstemningen .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne anmode kvstorerne om at indfre en bestemmelse om , at der skal g 15 minutter fra den frste anvendelse af stemmeklokken til afstemningen foretages .
Dette forslag forekommer mig meget fornuftigt , og jeg vil alts forelgge det for kvstorerne .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg kan kun tilslutte mig det , fru Oomen-Ruijten og fru Fontaine netop har sagt .
P side 15 i protokollen kan man lse , at formanden svarede de talere , der fremfrte samme argumenter , som vi netop har hrt her , at to talere havde taget ordet , hvilket gav den forndne tid til at n frem til salen .
<P>
Jeg bestrider denne udtalelse , for rent faktisk afbrd mange kolleger deres telefonsamtale , nogen p en lidt brat mde , i rerne p modtageren , da de hrte stemmeklokken , men var alligevel ikke i stand til at vre fysisk til stede ved afstemningen .
Det er skandalst .
Jeg gr opmrksom p , at der i de nationale parlamenter ikke kun er en stemmeklokke - nogle af vores kolleger troede desuden , at der var tale om en brandalarm .
Medlemmernes kontorer burde , sledes som der blev anmodet om , udstyres med et lyssignal , som det findes i en rkke parlamenter , der indikerer , at en afstemning er annonceret , for sledes at gre det fysisk muligt for medlemmerne at indfinde sig i salen i tide .
<P>
Jeg anmoder om , at Prsidiet og kvstorkollegiet behandler dette sprgsml .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg er enig med fru Fontaine og hr . Pasty , men jeg vil gerne uddybe emnet frem for at g let hen over det .
Vi kan acceptere hndelserne i Parlamentet i gr , fordi det var i overensstemmelse med de eksisterende regler .
Men det var uheldigt , at der ikke var tid til , at medlemmerne kunne n at komme .
Vi br se nrmere p artikel 126 , 128 , 129 , 130 , 131 og 132 .
Af disse regler fremgr det tydeligt , at afstemningen straks vil finde sted .
Hvad betyder straks ?
Nr stemmeklokken ringer , betyder det normalt , at vi har ti minutter til at n salen , nr et mde starter .
Stemmeklokken ringede i gr , men som hr . Pasty helt rigtigt sagde , var der ikke andet til angivelse af , hvad der skulle foreg i Parlamentet .
<P>
Jeg ved godt , at vi netop er flyttet til en ny bygning , og at alt endnu ikke er tilgngeligt p vores TV-skrme , men det drejer sig her om et emne , som administrationen br tage op .
Mske skulle Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet se p det , s Forretningsordenen kan blive ndret efter grsdagens hndelser .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Fru formand , jeg vil ogs gerne klage over hndelserne i aftes .
Ikke nok med at jeg ikke kunne stemme , men jeg var ude af huset i et parlamentarisk rinde og kom tilbage for at tale .
Hele verden ventede spndt p at hre mine ord om SOCRATES , men mtte g glip af dem .
En ndring af dagsordenen med meget snvert flertal i sidste jeblik i aftes er stik imod det demokratiske princip .
P vegne af Gruppen De Grnne vil jeg gerne understrege , at det , der skete i gr , var fuldstndig forkasteligt .
<P>
( Blandede reaktioner )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Fru formand , for det frste afviser jeg naturligvis det , som fru Oomen-Ruijten har sagt om socialdemokraternes holdning .
Og lad mig g endnu lngere : P side 14 i protokollen str der , at fru Dez de Rivera , alts undertegnede , i gr , da jeg ankom til salen , efter at klokken havde ringet til afstemning , p dette tidspunkt fremfrte min protest , fordi vi ikke havde haft tilstrkkelig tid til at n til afstemningen , nr det var en ekstraordinr afstemning . Derfor , fru formand , er jeg af samme mening som hr .
Pasty , fru Fontaine og hr . Provan , men jeg kom for sent , selvom jeg lb ud af mit kontor .
Derfor afviser jeg endnu en gang det , som fru Oomen-Ruijten har sagt om Den Socialdemokratiske Gruppe , og her er beviset for , at vi alle forsgte at n det .
<SPEAKER ID=9 NAME="Jensen">
Fru formand , som det s tydeligt fremgr , har socialdemokraterne ogs haft deres vanskeligheder med at n frem til den afstemning , der her er tale om .
Jeg er selvflgelig ogs ked af de problemer , de andre grupper har haft , men vi forsgte at advare dem p forhnd om , at vi ville have en afstemning i henhold til artikel 131 , da vi synes , at vi , efter at Den Liberale Gruppe havde trukket sin underskrift p det flles forslag tilbage , havde brug for mere tid til at udarbejde en flles tekst om asylretten , som kan opn en bred sttte her i huset .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg tror , vi er enige om , at grundlaget for denne afstemning var forretningsordenens artikel 131 .
Dermed konstaterer jeg , at Forretningsordenen er anvendt korrekt .
Men jeg kan godt se , at de , der netop har udtalt sig om , at afstanden herhen er for lang , ikke har helt uret .
Jeg mener ikke , det er kvstorerne , men derimod Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som skal gre sig overvejelser om denne artikel og om , hvordan man kan finde en ordning , s det ikke sker mere i fremtiden .
Jeg m da ogs sige , at jeg selv har mit kontor p 12. etage og ogs blev gjort opmrksom ved , at det ringede . Jeg kom herind netop i det jeblik , der blev stemt .
Det var alts meget tt p , og sdan kan man ikke gre det mere fremover .
<P>
Jeg konstaterer for i dag , at det , der skete i gr , var korrekt .
I den nste mdeuge skal Formandskonferencen afgre , p hvilket sted i dagsordenen det skal sttes .
Men jeg videregiver gerne den kritik , der er fremsat her , til bde Prsidiet og Formandskonferencen , og s m vi se , om vi sender det videre til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , eller om vi forinden , som fru Fontaine har foreslet , finder en enkel ordning , som regulerer dette ordentligt i fremtiden .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , det er meget alvorligt , det fru Jensen siger .
Jeg kan godt lide hende , men det kan da ikke vre rigtigt , at Parlamentet s ikke mere kan stemme om en tekst , hvis en anden gruppe trkker sin underskrift p en beslutning tilbage .
Det er nu sket for anden gang .
Frst drejede det sig om narkotika , nu om asylpolitik .
Den Socialdemokratiske Gruppe kan ikke vinde , og s siger den ganske enkelt : Ja , s trkker vi det tilbage .
Det er uparlamentarisk adfrd .
Det hrer ikke til skik og brug i Parlamentet .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , det blev ogs sagt fr - jeg tror , det var hr . Provan , der sagde det - at man egentlig skulle have informeret om , at der blev stemt , og hvad der blev stemt om .
Jeg kan kun sige , at vi alle har pligt til at lse dagsordenen .
Alle havde mulighed for at vide , hvad der stod p dagsordenen , og nr vi har sdanne artikler i forretningsordenen , s m alle ogs regne med , at det til enhver tid er muligt , at en eller anden fremstter en anmodning .
Jeg mener , at man m sige det ene og ogs lgge sig det andet p sinde .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg vil gerne foresl en enkel lsning p problemet i forbindelse med afstanden mellem medlemmernes kontorer og mdesalen .
En af mine kolleger har allerede taget denne lsning til sig .
Lsningen er simpelthen , at Parlamentet skal give alle medlemmerne cykler .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Watson !
<CHAPTER ID=2>
Sfolks uddannelse
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0411 / 97 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 58 / EF om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhverv ( Ordfrer : hr . Parodi ) .
<SPEAKER ID=16 NAME="Parodi">
Fru formand , kre kolleger , ndringen af direktivet om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhvervet , som er emnet for denne indstilling , skyldes behovet for at tilpasse uddannelsen til de reelle forhold i sfartserhvervet , isr de nyeste teknologiske udviklinger om bord p skibene og de nye erhvervsuddannelsesmetoder .
Vi m nemlig ikke glemme , at godt 80 % af ulykker p havene hovedsagelig skyldes menneskelige fejl eller undladelser .
<P>
Med ndringen af STCW-konventionen og direktivndringen i denne forbindelse er det netop hensigten at dmme op for dette problem og om muligt formindske den menneskelige faktors rolle i ulykker til havs .
Dette ml kan ns ved at faststte minimumsforskrifter for uddannelse af sfolk og ved at sikre en effektiv kontrol med gennemfrelsen af de internationale regler for at undg , at uddannelsesbevisernes trovrdighed , sdan som det er sket fr , bliver draget i tvivl , fordi bestemmelserne i denne konvention ikke overholdes .
<P>
Efter min mening br denne ndring betragtes som et skridt fremad mod strre sikkerhed , en styrkelse af IMO ' s befjelser p det proceduremssige omrde og en get kontrol med oplrings- og certificeringsprocedurerne .
<P>
Under frstebehandlingen var det mit hovedrinde , og her fik jeg stor sttte af Udvalget om Transport og Turisme , s vidt det overhovedet var muligt at forbedre og konsolidere direktivforslaget ved at fjerne de tilbagevrende juridiske usikkerhedsmomenter og konfliktsituationer med hensyn til medlemsstaternes forpligtelser til at udstede og anerkende sfolks uddannelsesbeviser for dermed at undg , at rederierne anvender underkvalificerede bestninger p deres skibe .
<P>
Jeg mener sledes , at en rationalisering og en harmonisering af kriterierne for anerkendelse af kvalifikationer , sammenkoblet med overholdelse af serise kvalitetskriterier , kan medvirke til at hjne sfolkenes kompetenceniveau , forbedre fllesskabsfldens sikkerhed og konkurrencedygtighed og begrnse antallet af substandard- skibe .
Heri indgr som sagt sikkerheden . Jeg vil i vrigt i den forbindelse understrege , at Kommissionen efter frstebehandlingen har ndret sit oprindelige forslag .
Rdet har i sin flles holdning fulgt indholdet , iden og mlstningerne bag ndringerne af bestemmelserne i det oprindelige forslag .
<P>
Rdet har sledes omformuleret enkelte afsnit i det oprindelige forslag .
Det har endvidere tilfjet nye afsnit , som gr i den retning , som Parlamentet har nsket , nemlig en strre grad af sikkerhed .
De nye artikler vedrrer principper for kystfart , sanktioner og disciplinre foranstaltninger , kvalitetskriterier , helbredskrav , udstedelse og registrering af beviser , rederiernes ansvar samt havnestatskontrol .
Disse artikler betyder sammen med de vrige ndringer , at en rkke usikkerhedsmomenter er fjernet og reglerne er blevet lettere at fortolke .
<P>
Derfor finder jeg afslutningsvis , at Rdet i sin flles holdning i hj grad har fulgt den holdning , som Parlamentet gav udtryk for .
Takket vre disse ndringer og forbedringer vil det blive muligt at tage et skridt fremad i retning af strre sikkerhed til ss , som er den mlstning , som vi her i Parlamentet har strbt mod i revis og som vi fortsat vil arbejde p at opfylde .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Fru formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne starte med at udtrykke min helhjertede sttte til dette forslag til direktiv om ndring af det oprindelige direktiv om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhverv .
Det er endnu et positivt skridt i retning af forbedring af bde sikkerhed til ss og beskyttelse af vores meget betydningsfulde havmilj .
Nr man tnker p , at omkring 12.000 mennesker over hele verden har mistet livet til ss i det sidste rti - og at mere end 200 skibe forsvinder om ret i hele verden , skal vi i Den Europiske Union konstant vre p vagt for at gre opmrksom p og forbedre standarderne for sikkerhed til ss .
<P>
Det vigtigste aspekt af dette direktiv er den menneskelige faktor .
Som ordfreren , hr . Parodi , helt korrekt pointerede , skyldes 80 % af ulykker til ss menneskelige fejl , og derfor br dette sprgsml spille en vsentlig rolle i vores maritime strategi til forbedring af sikkerheden og beskyttelse af miljet .
Det er yderst vigtigt , at sfolk opnr det ndvendige hje uddannelses- og certificeringsniveau for at vre i besiddelse af det kompetence- og uddannelsesniveau , der er ndvendigt under tjeneste til ss for at kunne kommunikere effektivt med bestningen , flge instrukser og vejledning og lejlighedsvis - alt for ofte , er jeg bange for - hndtere krisesituationer .
Fartjer skal vre bemandet med sfolk , der er i besiddelse af den ndvendige teoretiske og praktiske viden .
<P>
Nrvrende forslag sger at inkorporere kravene fra konventionen fra 1995 vedrrende standarderne for uddannelse , certificering og overvgning for sfolk .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med bde at holde trit med international maritim lovgivning og omstte den til fllesskabslovgivning , s den kan fungere effektivt i alle europiske farvande .
Jeg hber , at Kommissionen fortsat vil opretholde dette niveau for forbedring af sikkerhed til ss .
Forslaget til direktivet indeholder nye krav til uddannelse og certificering , herunder overvgning , og der indfres flles kriterier til anerkendelse af sfolks certifikater udstedt i tredjelande .
<P>
Jeg kan tilslutte mig hr . Parodis glde over , at Kommissionen har inkorporeret de fleste af Europa-Parlamentets ider og mlstninger under frstebehandlingen .
Det glder mig at kunne sige , at hr . Parodi har haft held med at klarlgge og forbedre Kommissionens forslag , udrede uklarheder og forenkle teksten .
Jeg var isr imponeret over den vgt , ordfreren tillagde behovet for at tiltrkke unge mennesker til sfartserhvervet og fremme beskftigelsen inden for sfartserhvervet .
I sin nylige meddelelse  Mod en ny sfartsstrategi  anfrte Kommissionen , at der er en verdensomspndende mangel p kvalificerede og dygtige sfolk .
Udviklingen af en europisk politik til at hverve unge mennesker til sfartserhvervet er et vsentligt middel til at skaffe hjt kvalificerede sfolk og afhjlpe arbejdslshedsproblemerne i Europa , ikke mindst inden for sfartsomrdet .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose ordfreren for den vgt , han tillagde vrdien af et flles arbejdssprog for at kunne arbejde effektivt og i srdeleshed hndtere krisesituationer .
Jeg ser frem til gennemfrelsen af dette direktiv i medlemsstaterne , som vil vre endnu et positivt skridt i vores kampagne for sikkerhed til ss .
<P>
Jeg vil slutte af med at appellere til Kommissionen om at sikre , at dette ndringsforslag til direktivet gennemfres , omsttes og hndhves af medlemsstaterne .
Vi har for nylig erfaret , at 60 % af alle direktiver om transport inden for det indre marked endnu ikke er omsat af medlemsstaterne .
Mske har kommissren en kommentar til , hvordan vi bedst kan sikre , at dette betydningsfulde direktiv ikke kun stttes i Parlamentet og gennemfres af Rdet , men at det faktisk gennemfres af medlemsstaterne og deres hndhvelsesmyndigheder .
Vi burde have en regelmssig rapporteringsmekanisme til sikring af , at sikkerhedsstandarder over hele EU ikke blot opretholdes , men gennemfres og hndhves p hjt niveau .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Fru formand , for PPE-Gruppen vil jeg gerne understrege , at ogs vi sttter den flles holdning , som den ndres med de tre ndringsforslag fra Transportudvalget , som vi ogs i dette udvalg var med til at stemme for .
<P>
Jeg vil ogs sige , at det direktiv , vi nu skal tage stilling til , er en ndring af et tidligere direktiv , 94 / 58 , som Parlamentet ogs i sin tid havde stillet sig positivt til , og som alts er et direktiv , der allerede i hj grad er omsat til national lovgivning .
Derfor er jeg optimist og overbevist om , at ogs ndringerne af dette frste direktiv , som nu er emnet for denne flles holdning , hurtigt vil indg i de nationale lovgivninger .
<P>
Dette nye , ndrede direktiv betyder helt sikkert et stort skridt fremad .
Det vigtigste omrde , hvor der er sket fremskridt , er dog de foranstaltninger , der nu indfres for at tiltrkke nye sfolk til erhvervet .
<P>
Samtidig har det nye direktiv ryddet op takket vre den klare sondring mellem uddannelse og tiltrkning af nye sfolk til erhvervet p den ene side og sprgsml som bestningens arbejde p skibene p den anden .
<P>
Selvom vi alle glder os over disse fremskridt med det nye direktiv , m jeg dog ogs anfre , at Kommissionen ikke har taget initiativer til positive foranstaltninger for den europiske sfart .
<P>
Der er fremskridt med hensyn til sikkerhedssprgsml . Vi udvider kontrollen med skibe i de europiske havne , ikke mindst hvad angr kvalifikationerne hos bestninger p skibe af enhver herkomst , der ankommer til europiske havne , men vi har endnu ikke fet forelagt positive foranstaltninger , der kunne standse udflagningen fra de europiske flder .
Her er der tale om en forsinkelse fra Kommissionens side .
Det er som om Kommissionens evne til at f ider er stivnet , og der fremlgges ingen forslag .
Der er selvflgelig et forslag om en sfartsstrategi , som imidlertid , p grund af de mange problemer i lngere tid kun har bevirket , at billedet af den europiske sfartspolitik er blevet endnu mere uklart .
<P>
Men jeg vil gerne sige , at det er p tide nu og at vi forventer en ny nd , en ny tilgang til sprgsmlet om de positive foranstaltninger for sfartserhvervet , for ellers er vi ndt til at fortstte med enten at danne de sekundre skibsregistre , s hvert land til sidst vil have sit eget sekundre skibsregister , eller at finde os i den fortsatte udflagning af den europiske flde til fordel for de mest usandsynlige flagstater , og det vil jeg gerne sl helt fast .
Der er bittesm stater , der har kmpemssige flder .
Jeg skal ikke opholde mig lngere ved farerne , men blot fra denne talerstol i Parlamentet opfordre Kommissionen til at overveje sine handlinger med hensyn til det , som vi kalder " positive foranstaltninger for sfartserhvervet  .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , ogs jeg mener , at hr . Parodis betnkning udgr et vigtigt bidrag til en forbedring af Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 58 , og vores gruppe vil sttte den .
Jeg vil imidlertid gerne nvne to forbehold , der er baseret p vores erfaring med den grske sfart , en af de strste sfartssektorer i Den Europiske Union .
<P>
Det frste forbehold vedrrer pstanden om , at 80 % af ulykkerne skyldes menneskelige fejl .
Vores erfaring i Grkenland fortller os , at den menneskelige faktor givetvis spiller en stor rolle , men en meget strre andel af ulykkerne skyldes , at der anvendes for mange gamle skibe , der kun vanskeligt modstr sen i hrdt vejr , og jeg kunne endda acceptere hr .
Parodis holdning , hvis han blandt de menneskelige fejl ogs regnede den forbryderiske accept , der ofte udvises , s sdanne skibe fr lov at sejle .
<P>
Det andet forbehold vedrrer tiltrkningen af unge til erhvervet .
Den tanke er helt rigtig , men de problemer , vi har i Grkenland , skyldes ikke , at de unge ikke tiltrkkes af uddannelsesmuligheder , der bner for et karriereforlb i sfartserhvervet . Den situation vi har i dag i Grkenland er prget af en stadig mangel , formindskelse og indskrumpning af arbejdsmarkedet i sfarten , selvom Grkenland har en meget strk flde .
Dette skyldes efter min opfattelse , at rederne ofte forsger at tiltrkke billige , uuddannede bestninger fra tredjelande , lande i Asien og sdanne steder , som s medfrer , at udbuddet p denne del af Fllesskabets arbejdsmarked formindskes , men ogs at skibene sejler sikkerhedsmssigt uforsvarligt .
<P>
De tre ndringsforslag , som hr . Parodi har fremsat , kan vi tilslutte os , bde med hensyn til sundhedsmssig egnethed , vagter p broen og hvileperiodens ophr .
Vi br imidlertid isr vre opmrksomme p sprgsmlet om kommunikationssprog .
Der forekommer meget ofte store sproglige kommunikationsproblemer mellem bestningsmedlemmer , som ofte frer til ulykker .
Og jeg vil gerne sige , at hele Grkenland er chokeret over de to store skibsulykker , der skete ved juletid og kostede mange mennesker livet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg vil ligesom mine kolleger lyknske hr . Parodi med det fremragende arbejde , og jeg hilser det konstruktive forlb , denne debat har haft , velkommen .
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig hr . Watts ' bemrkninger om faren i forbindelse med sfart .
Vi sttter i store trk hele betnkningen . Men jeg deler hr .
Sarlis ' og hr . Alavanos ' bekymring om bestninger fra tredjelande , der er et stigende fnomen p sfartsomrdet i EU .
Det har skabt en del bekymring , ikke kun i Skotland , hvor jeg er fra , men i en lang rkke europiske lande .
<P>
Havnestaterne br tildeles en rolle i dette .
Havnestaterne skal hndhve de standarder , som vi med rette forventer af de europiske lande .
Jeg vil gerne sige til kommissr Bjerregaard , at udfordringen nu - set fra den europiske befolknings synspunkt - er at opleve , at de standarder , som vi forventer , finder anvendelse p bestninger fra tredjelande .
Ellers er der stor fare for menneskeliv p grund af manglende sprogkendskab og svigtende kommunikation .
I et r , hvor det store tillbsstykke er en film om Titanics forlis , har vi ikke brug for en pmindelse om , hvor frygtelige ulykker er , og vi nsker at gre alt , hvad der er muligt , for at forhindre ulykker .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Fru formand , kre kolleger , ulykkerne inden for sfarten med alvorlige konsekvenser for menneskeliv eller for floraen eller faunaen har net et betydeligt omfang .
I alt for mange tilflde drejer det sig om fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag og med en bestning , der ikke kommer fra medlemsstaterne , og som er billig arbejdskraft for rederne .
<P>
Front National har lnge kritiseret denne form for virksomhedsflytning , som bestr i at benytte underkvalificeret ikke-europisk arbejdskraft .
Det er ikke kun drligt for beskftigelsen , men ogs farligt for sikkerheden om bord p fartjerne og ved vores kyster .
Vi skal alts modstte os denne sociale dumping , hvor en polsk eller kinesisk smand betales FRF 2.500 om mneden , mens en fransk smand fr over FRF 10.000 .
<P>
Vi kan , gennem en systematisk politik med national fortrinsret ved ansttelse af sfolk og med direkte eller indirekte statssttte til handelsflden , igen f gang i denne sektor og bevare den . Vi glder os derfor over hr .
Parodis betnkning , der har til forml at fremme et tilstrkkeligt hjt og harmoniseret uddannelsesniveau samt et professionelt kompetenceniveau til fordel for strre sikkerhed i den europiske sfart .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , kre kolleger , kre kommissr , dette er efter min mening et godt eksempel p , hvordan Ministerrdet og Parlamentet samarbejder .
P grundlag af et godt forslag fra Kommissionen er vi reelt ved to behandlinger enedes om , hvordan vi kan skrpe sfolks uddannelse med henblik p deres egen beskyttelse og beskyttelse af borgerne og miljet .
For som flere parlamentsmedlemmer allerede har sagt - jeg er ikke helt sikker p , hr. kollega fra Grkenland , om jeg ville drage gamle skibe i tvivl - , substandard -skibe er det , sagen drejer sig om .
Skibe kan vre meget gamle , men hvis de er godt vedligeholdt og har en god bestning , kan de udmrket anvendes .
Jeg tror virkelig , at den menneskelige faktor er en af hovedrsagerne til ulykker , og - p det punkt er vi her i formiddag sammen med den rigtige kommissr - ulykker til ss medfrer hyppigt en enorm havforurening , som udgr en betydelig trussel for naturen og havet .
For s vidt er sprgsmlet om uddannelse af sfolk for at forebygge ulykker ogs et indirekte bidrag til forebyggelse af havforurening og til beskyttelse af miljet .
<P>
Jeg anser det for srligt vigtigt , at man her har skrpet forskrifterne for vagthold .
Ganske vist m jeg sige til mine kolleger , at jeg ikke ved , om Titanic er et godt eksempel . Jeg tror , de vidste besked .
De skulle blot have reageret rigtigt .
Men firmaets konomiske interesse gik forud for hensynet til beskyttelsen af borgerne .
Vi skal srge for , at det aldrig sker igen . For s vidt mener jeg , at disse forskrifter om vagthold er udmrkede .
Lad mig endvidere gre opmrksom p , at vi naturligvis ikke er frdige endnu , hvad vagthold angr .
Hr . Parodi har endnu en gang fremsat et srdeles godt forslag fra frstebehandlingen .
Fru kommissr , det ville vre dejligt , hvis De ville sttte dette ekstra ndringsforslag fra Parlamentet , som tager sigte p yderligere at skrpe undtagelsesbestemmelserne for vagthold , for jeg mener , sikkerheden til ss m komme i frste rkke .
<P>
Som sidste punkt vil jeg tilslutte mig mine kolleger .
Det hjlper overhovedet ikke , at vi , Parlamentet og Rdet i overensstemmelse med Kommissionen , udarbejder den bedste lovgivning , hvis medlemsstaterne s mske nok faststter en lovgivning til omstning af forskrifterne om uddannelse , men ikke srger for , at det som led i havnestatskontrollen kontrolleres , at der ogs virkelig kun er veluddannede sfolk om bord p skibene .
Jeg mener , at vi her ogs m bede Kommissionen - subsidiaritetsprincip eller ej - om at kontrollere som led i havnestatskontrollen , om forskrifterne om uddannelse ogs overholdes .
<SPEAKER ID=23 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg er meget glad for , at ordfreren , hr . Parodi , er tilfreds med hovedlinjen i Rdets flles holdning om uddannelse af sfarende , ligesom de fleste af talerne har vret det .
Derfor hber jeg ogs , at Parlamentet godkender den p plenarmdet .
Kommissionen finder den flles holdning helt igennem acceptabel , idet den stemmer overens med principperne i det oprindelige forslag , som blev stttet af Parlamentet .
Desuden indebrer den en prcisering og isr strre konsekvens i forhold til de internationalt anerkendte krav , der findes i den reviderede STCW-konvention fra 1995 . Hertil kommer , at der , som hr .
Parodi anfrer i sin indstilling i den flles holdning , er taget hensyn til substansen i de vigtigste af de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen .
<P>
Jeg vil derfor gerne opfordre Parlamentet til ikke at insistere p de ndringsforslag , som stilles i betnkningen , da de rent faktisk er i modstrid med tre grundlggende principper i direktivet .
Den flles holdning er udformet sdan , at den i strst mulig udstrkning stemmer overens med STCW-konventionen fra 1995 .
ndringsforslag 1 rokker ved dette forhold , fordi det ndrer en ordlyd , der nje svarer til regel 1 / 9 nr . 1 i konventionen .
Jeg hber , at Parlamentet kan indse , at det ikke rigtigt giver mening at fravige dette princip .
<P>
Et andet grundprincip gr ud p , at ndringsdirektivet ikke m gre den ikke-bindende del B i den STCW-kode , der tjener som retningslinje for de nationale myndigheder , bindende .
Den tilfjelse , der foresls i ndringsforslag 2 , svarer imidlertid til ordlyden i den ikke-bindende del B , hvorimod den flles holdning stemmer helt overens med den bindende del A . Parlamentet vil under alle omstndigheder vre bekendt med , at sprgsmlet om ikkebindende retningslinjer er omhandlet i syvende betragtning i den flles holdning .
Det tredje princip gr ud p at bibeholde nden i direktiv 94 / 58 , som omhandler standarder for uddannelse af sfarende .
Det var aldrig meningen , at direktivet skulle omhandle vagthold som sdan .
<P>
Inden for direktivets rammer er det faktisk lykkedes Kommissionen og Parlamentet at overtale Rdet til at inkorporere visse bestemmelser om vagthold i artikel 5 H , som vedrrer egnethed til tjeneste , i den flles holdning , nemlig bestemmelser om forebyggelse af trthed og de dermed forbundne sikkerhedsrisici .
Det er sprgsmlet om minimumshvileperioder , som flere af talerne ogs har vret inde p .
Jeg hber , at Parlamentet p denne baggrund er enigt i , at bestemmelsen om vagthold i ndringsforslag 3 ikke passer til dette direktiv .
<P>
Fru formand , jeg har forsgt fyldestgrende og klart at redegre for , hvorfor Kommissionen ikke kan sttte de stillede ndringsforslag .
Jeg opfordrer hermed Parlamentet til at genoverveje sin forelbige indstilling til forslaget , sledes at vi kan f denne lovgivning p plads s snart som muligt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , nr kommissren efter alle disse lange drftelser opfordrer os til at overveje vores forslag en gang til , s vil jeg sige , at jeg ville finde det langt bedre , at vi vedtager de tre forslag og beder Kommissionen om at overveje sin holdning en gang til , for det , hun har fremfrt , kan ikke billiges !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Fru formand , en rkke medlemmer rejste et stort sprgsml , nemlig at det er meget godt , at Parlamentet , Kommissionen og medlemmerne kan n til enighed om lovgivningssprgsml , men hvordan sikrer vi , at lovgivningen respekteres - ikke kun af alle medlemsstaterne , men ogs i forbindelse med skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag ?
Jeg kan forst , at det er vanskeligt for kommissren at reagere umiddelbart , men i fremtiden vil vi gerne have svar fra Kommissionen om , hvordan vi kan sikre , at denne meget vsentlige lovgivning finder anvendelse p alle skibe i europiske farvande , uanset flag .
<SPEAKER ID=26 NAME="Parodi">
, ordfrer .
( IT ) Fru formand , jeg vil gerne meget kort sige til Kommissionen , at jeg har bemrket en vis manglende fleksibilitet i dens holdning .
Jeg synes nemlig ikke , at man br bede netop os , der stiller os til rdighed for at lse et meget alvorligt problem , der helt sikkert krver en srlig indsats , om at slkke p kravene , tvrtimod br det vre Kommissionen , der i strre grad vender blikket mod fremtiden og trffer beslutninger , der i hjere grad er i overensstemmelse med nskerne i de femten medlemsstater .
<SPEAKER ID=27 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , det er klart , at jeg vil bringe den besked , som Parlamentet har givet i dag , videre , men som bekendt er det jo ikke Kommissionen alene , der afgr , om en lovgivning skal blive til noget .
Det , jeg udtrykte hb om i mine afsluttende bemrkninger , var , at vi snart kunne f gennemfrt den foreslede lovgivning .
Jeg fler mig helt overbevist om , at min medkommissr , Neil Kinnock , vil vre meget opmrksom p , at medlemsstaterne ogs efterlever den lovgivning , som bliver vedtaget , og ogs vil tage de midler i brug , som vi har til rdighed med hensyn til gennemfrelse af den vedtagne lovgivning .
Men anmodningen var alts , at vi meget gerne ser , at vi snart fr vedtaget en lovgivning .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Transeuropiske vandnet
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0407 / 97 ) af Izquierdo Collado for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om den teknologiske bredygtighed ved de transeuropiske vandnet .
<SPEAKER ID=30 NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , i dette Parlament har der vret fremfrt meget vigtige taler , og jeg vil endda g s langt som at sige smukke taler i forbindelse med vand , vand som ressource og som grundlggende element i kulturen , der endog adskiller de forskellige folks kultur .
Vand som grundlggende ressource fr stadig strre betydning , efterhnden som tiden gr , og det nste rhundrede kan allerede skimtes som et moment af voksende betydning netop for vandressourcerne .
Den Europiske Union br vre meget opmrksom p netop denne grundlggende egenskab ved en bredygtig udvikling og sameksistens inden for det europiske omrde , som vi arbejder for i Parlamentet .
<P>
Hvad har Den Europiske Union gjort i forbindelse med vandressourcerne ?
Den har gjort vigtige ting , primrt koncentreret omkring vandkvaliteten .
Det er indlysende , at p dette tidspunkt , hvor vi lgger afgrende vgt p luftforureningen , og hvor der afholdes topmder p verdensplan for at beskytte ozonlaget , krves der beskyttelse af vandressourcernes kvalitet , en fast og strk beskyttelse .
Og jeg tror , at Kommissionen har en klar id herom .
Den er for jeblikket ved at udarbejde et direktiv , som desvrre er et ufuldendt direktiv .
Vi har modtaget en meddelelse samt en ndring , og der er ved at blive udarbejdet en yderligere ndring , som mske ikke giver direktivet det bedste image , men der er ingen tvivl om , at Den Europiske Union tager sig af vandkvaliteten .
Det kan ikke bengtes . Og jeg tror , at beskyttelsen af vores vandressourcer er af grundlggende betydning , og at det er vejen frem .
<P>
Men alts , fru formand , ud over kvaliteten er det ogs ndvendigt at tale om vandmngden .
Da vi behandlede en undersgelse om dette emne gennem STOA og under det parlamentariske initiativ , ramte den tilstedevrende kommissr , nemlig fru Bjerregaard - som lige i jeblikket ikke hrer mit indlg , fordi hun ikke har hretelefonerne p - virkelig plet , da hun nsten for frste gang talte p Den Europiske Unions vegne om vandmngden .
Det var efter hendes besg i Andalusien , i Sevilla , hvor hun kunne se , at kun at tale om vandkvaliteten ikke lser de mange problemer , som Den Europiske Union har i denne forbindelse .
Og Den Europiske Union kan rent faktisk give dette element ekstra vrdi , for at optimeringen af vandressourcerne p unionsniveau bliver en realitet .
<P>
Det er tydeligt , at staterne arbejder med planer for vandlbssystemerne , og disse planer er ndvendige for at rationalisere vandet i de omrder , hvor det rent geografisk udgr et grundlggende element : At rationalisere de forskellige vandlbssystemer .
Men det er ndvendigt at g et skridt videre og gennemfre omledning af vand mellem vandlbssystemerne , hvis vi nsker at lse de strukturelle problemer , der opstr i Den Europiske Union , f.eks. oversvmmelser , trke og rkendannelse .
<P>
Derfor forsger mit betnkningsinitiativ i hj grad at henlede opmrksomheden p , at det er ndvendigt , og at vi har pligt til allerede nu at begynde at udtnke en europisk vandplan , en plan , som omfatter alle Den Europiske Unions samlede behov , og som derfor forvalter vandressourcerne strategisk , med stor kapacitet og permanent , naturligvis samtidig med at miljbeskyttelsen sikres , og det bliver muligt , at vandet netop bliver en ressource til reaktivering og miljforbedring .
Og inden for denne europiske vandplan kunne man gennemfre talrige aktioner , bde i omrder , hvor der kan opst oversvmmelser , og i omrder med trke .
I betnkningen foreslr jeg et eksempel , som kan anvendes p andre omrder , nemlig at vandlbssystemerne i Mellem- og Nordeuropa sammenkdes med vandlbssystemerne i Sydeuropa , hvor der er vandunderskud , uden at dette ville medfre nogen mrkbar forringelse af de mellem- og nordeuropiske vandlbssystemer , da den mervrdi , som omledningen af visse vandmngder kan have , kunne vre en lsning til at forbedre de vandplaner , der er ndvendige for de sydeuropiske stater , og som ikke sttes i gang , fordi de lange trkeperioder p op til 6-7 r forhindrer , at der kan omledes vand fra vandsystemer med vandoverskud i Sydeuropa til vandsystemer med underskud i selve de sydeuropiske stater .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at sige , at betnkningen er meget omfattende , idet emnet vand er et enormt flsomt omrde , og den viser med al tydelighed , at man ikke under nogen omstndigheder kan tage vand fra en stat uden dennes udtrykkelige samtykke .
<P>
Fru kommissr , jeg tror , at vi har mulighed for at arbejde i den retning , og der er store forhbninger til , at Kommissionen , hvis Parlamentet godkender denne betnkning , kan fortstte arbejdet med den .
<SPEAKER ID=31 NAME="Grossette">
, ordfrer for udtalelsen fra Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse . ( FR ) Som ordfrer for Miljudvalgets udtalelse , vil jeg gerne lyknske ordfreren hr .
Izquierdo Collado med kvaliteten af den betnkning , han har forelagt for os . Han har ppeget den manglende balance med hensyn til vandressourcer , som findes inden for medlemsstaterne , bl.a. mellem Nord- og Sydeuropa .
Det er vigtigt , at man ikke ser bort fra muligheden for at foretage en undersgelse af det teknologisk gennemfrlige i et givent netvrk , som effektivt kan afhjlpe vandmangelen i visse europiske regioner .
Selvflgelig br en sdan undersgelse vise os , at der findes en bredygtig lsning , og derfor vil jeg gerne ppege , at det er vigtigt , at EuropaKommissionen giver sig i kast med denne prospektive undersgelse .
<P>
Vi har ingen erfaring i Europa .
Vi kender kun det forsgsprojekt , der findes mellem den sydfranske region Languedoc-Roussillon og Barcelona-regionen i Spanien .
Det er i vrigt derfor , at jeg som franskmand er specielt optaget af dette emne .
En prospektiv undersgelse af vandoverfrsel mellem to europiske regioner skal selvflgelig definere behovene p den ene side og mulighederne p den anden , dernst de forskellige virkninger og potentialet i Europa .
Denne undersgelse m ndvendigvis have en generel karakter og tage alle aspekter vedrrende denne type vandnet i betragtning .
Ordfreren forklarede i vrigt dette glimrende .
<P>
Med hensyn til miljet er det naturligvis ndvendigt , at undersgelsen flges op af specifikke undersgelser , som tager alle de miljmssige aspekter i betragtning : indvirkning p landskabet , indvirkning p de naturlige levesteder , p kosystemerne og p den menneskelige aktivitet .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre det klart over for alle vores kolleger , som ordfreren gjorde det , for dette er vigtigt , at et sdant projekt , hvis det kan gennemfres , kun kan realiseres med samtykke fra det land , der skal omlede en del af sit vand til en region med vandmangel .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske hr . Izquierdo Collado med det store arbejde , men ogs med hans snedige valg af et emne , der er af s stor betydning , og hans videnskabelige og teknologiske indgangsvinkel .
Han har anvendt en STOA-undersgelse , og det er prcis , hvad vi skulle gre i Parlamentet for at afprve vores synspunkter .
Den pgldende STOA-undersgelse klarlagde fuldstndigt , at dette er noget , som Den Europiske Union br hndtere .
Det er naturligvis et emne af overvldende betydning , som vil dominere i det 21. rhundrede .
Det er ikke blot ndvendigt at se p vandkvaliteten , men ogs beliggenhed , tilgngelighed og forvaltning .
Vi skal have en europisk undersgelse af vandressourcerne i Fllesskabet .
<P>
Da projektgruppen blev oprettet af fru Cresson , blev vandressourcer angivet som et af hovedemnerne .
Vi har brug for undersgelser om skovrejsning .
Vi m lre af de fejl i de seneste to-tre rhundreder , som har resulteret i store rkenomrder .
Vi m se p , hvordan vandressourcerne kan bevares .
Vi skal have overblik over vandets beliggenhed og anvendelse af infrastrukturer .
Nr vi foretager alle disse undersgelser , m vi se p den virkning , infrastrukturerne vil have p miljet .
Det pilotforsg , der beskrives i hr . Izquierdo Collados betnkning , og som jeg kun har ros til overs for , vil vre en fremragende mde i praksis at erfare , hvordan det ville vre muligt .
Dette kontinent skal have overblik over vandressourcerne s hurtigt som muligt .
Lad os ikke vente , til vi har haft flere kriser .
Det er ndvendigt med meget grundige undersgelser af virkningerne , fr vi foretager et sdant forsg .
Det er n betingelse .
En anden betingelse er , som hr . Collado sagde , at vi skal have den ubetingede og indforstede accept fra alle de medlemslande , hvis vandforsyninger bliver inddraget i et sdant vandnet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne sige , at vi finder dette betnkningsinitiativ fra hr . Izquierdo Collado meget hensigtsmssigt , men at det for jeblikket ganske enkelt drejer sig om at vurdere den teknologiske bredygtighed af de transeuropiske vandnet .
Vi arbejder her i Parlamentet , i Den Europiske Union , p det femte rammeprogram for forskning og udvikling , og her lgges der stor vgt p emnet vand .
Og der lgges stor vgt p det , mine damer og herrer , fordi strstedelen af parlamentsmedlemmerne er overbevist - og de der ikke er , vil meget snart se det - om , at vand er meget vigtigere end olie , gas eller nogen anden energiform , fordi uden vand er der intet liv .
<P>
Men det er sandt , at alt , hvad der udledes af denne undersgelse , br medtages i vandforvaltningspolitikken , der , som hr . Izquierdo Collado har fremfrt det , er i sin vorden , i sin begyndelse , i Den Europiske Union .
<P>
Den , der gennemfrer denne undersgelse , br for det frste analysere alternativerne , og det frste alternativ er en bedre udnyttelse af vandet .
Vi kan spare meget vand , hvis vi udnytter det bedre .
For det andet skal andre kilder tages i betragtning , f.eks. afsaltning af havvand , som er af grundlggende betydning for Den Europiske Union , der fremstiller teknologisk udstyr , som kan eksporteres til andre lande , idet vand i det 21. rhundrede vil blive det store problem , og det er ikke umuligt , at der vil opst krig p grund af vandet , mine damer og herrer .
Vi taler alts om et teknologisk sprgsml af strste vigtighed .
For det tredje skal der udarbejdes energiregnskaber .
Efter min opfattelse bliver det store problem for disse net , netop energiregnskaberne .
Hvis vi bruger for meget energi , hvis energiresultaterne ikke er acceptable , hjlper disse net ikke meget .
Men under alle omstndigheder er der mange vandlbssystemer , som allerede er forbundet , og der er ved at blive gennemfrt omledninger mellem dem .
Men det er naturligt , at vi frst gennemfrer disse sammenkdninger og omledninger i vores egne lande .
<P>
Fru formand , det land , som hr . Izquierdo Collado og jeg tilhrer , nemlig Spanien , rder over store mngder vand , men det er drligt fordelt bde ssonmssigt og territorialt .
Vi har alt vandet nordp , i Cantabrien , og meget lidt sydp .
Vi vil derfor undersge disse handlinger behrigt i vores eget land , og sfremt det bliver hensigtsmssigt , og hvis Unionen beslutter det , vil vi tilslutte os en politik for det transeuropiske vandnet .
Naturligvis skal de konomiske forhold undersges .
Vandet bliver drligt forvaltet , det er drligt planlagt , der er ikke afsat tilstrkkelige konomiske ressourcer til det , isr ikke i kommunerne .
Og jeg mener , at den , som udfrer en teknologisk vurdering , skal tage dette i betragtning .
Det er tydeligt , at det er ndvendigt at vurdere miljpvirkningen , det krves i den europiske lovgivning . Men man burde ogs gennemfre en strategisk vurdering af selve planerne .
<P>
Jeg vil sige til ordfreren , at Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter hans betnkning , selvom nogle af medlemmerne har deres tvivl , mske fordi de ser anderledes p dette vigtige emne .
Men under alle omstndigheder lyknsker jeg Dem .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , dette kan synes at vre et lidt mrkeligt sprgsml for os i EuropaParlamentet .
Vand er imidlertid livsvigtigt for alle .
Det er en naturressource , som alle behver for at overleve . Derfor er det naturligt , at man ogs diskuterer det her .
<P>
Man m dog stille to sprgsml .
Det frste sprgsml er , om dette er et anliggende for Den Europiske Union .
Eller er det et anliggende , der naturligt falder ind under subsidiaritetsprincippet , det vil sige , er det medlemsstaternes ansvar ?
Det andet sprgsml er , om de forslag , som fremlgges i denne betnkning , er gode .
Forslagene om at i stor skala sammenkoble europiske vandnet , er de gode ?
Disse to sprgsml vil jeg forsge at besvare for Den Liberale Gruppe .
<P>
For det frste glder det i dag , at regler , der regulerer naturressourcer , er nationale , f.eks. skov , mark og vand har vi jo i alle lande nationale lovgivninger for .
Det er naturligt , da skove og marker ligger i nationalstaterne .
Ogs for vand har vi national lovgivning .
Der er imidlertid en forskel , nemlig at vandet lber mellem forskellige lande . Floderne lber gennem forskellige lande , ssystemerne er flles .
Derfor er der en flles interesse i at vrne om naturressourcen vand , bde nr det glder vandets kvalitet og at alle skal have adgang til det .
S er sprgsmlet : Er forslagene om en sammenkobling af vandsystemerne gode ?
Man m virkelig stte sprgsmlstegn ved , om det er den rigtige vej .
Er det rigtigt , at vi mennesker skal gribe ind i naturlige vandsystemer med anlg og lsninger i stor skala ?
Vi ved ingenting om , hvilke konsekvenser det kan f for grundvandet , klimaet og miljet .
Det er til og med sdan , at mange af de problemer , der skyldes vandmangel , trke eller oversvmmelser , og som vi forsger lse her , er forrsaget af vores menneskelige indgreb , f.eks. skovfldning , beplantning , tidligere vandreguleringer .
<P>
Hvis vi skal gre noget , m vi alts i frste omgang optimere de anlg , der allerede findes , for p den mde bedre at udnytte vandet i Europa .
Konklusion : Hovedsageligt et nationalt anliggende , men bestemt et flles ansvar for at udnytte vandet fornuftigt og at alle fr adgang til det .
Den Liberale Gruppe accepterer en undersgelse , men i frste omgang br den indrettes p eksisterende anlg .
Selv vil jeg afst fra at stemme .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , i denne betnkning af Izquierdo Collado fremhves det , at der i EU-landene findes forskellige forhold vedrrende adgang til vand .
I en region kan der vre mangel p vand , mens der i en anden i en vis situation kan vre en stor overflod af vand .
Det er simpelthen naturens love , der rder .
At foresl som ordfrer , at vi skal tage initiativ til at forsge at hmme naturlovene og omfordele vandet , s det bliver mere ligeligt fordelt i EU-landene , er for mig helt fremmed .
<P>
Sandheden er ogs den , at det ofte er mennesket , som i hj grad str bag de vandproblemer , vi har , blandt andet p grund af landbruget eller ved bygningen af diverse infrastrukturprojekter .
Et eksempel p dette er Hallandssen i Sverige , hvor grundvandsniveauet blev snket under de fastlagte kriterier , fordi der skulle bygges en tunnel genom sen .
Menneskets mde at leve p er en del af forklaringen p dagens problemer med vandmangel henholdsvis overflod af vand .
<P>
Det virker som om , man nu tror , at lsningen er at manipulere vandlbene yderligere .
Det indebrer indgreb i naturen .
Det er principielt uigenkaldeligt og br derfor ikke gennemfres under hensyn til forsigtighedsprincippet .
<P>
Selvflgelig skal vi behandle vandsprgsmlet her i Parlamentet , da det er livsvigtigt , hvilken slags vand vi har .
Det er isr vandkvaliteten , som kan vre et EU-anliggende , og hvor vi p EU-niveau skal forsge at opn noget .
Vi m ikke gre indgreb i naturen for at ndre eller manipulere vandlbene .
<P>
V-gruppen vil ikke sttte denne betnkning og stemmer derfor nej ved den endelige afstemning , som vi gjorde , da den blev behandlet i udvalget .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne fremfre vores fulde sttte til den betnkning , der er fremlagt af hr . Izquierdo Collado , og isr til det implicitte budskab , der introduceres i denne betnkning - og som jeg tror , alle har opfattet - for en effektiv gennemfrelse af de transeuropiske vandnet er et vigtigt punkt for den konomiske og sociale samhrighed .
Jeg tror ikke , at der , som det er blevet sagt her , er tale om at styre regnen , men p en eller anden mde om at genbruge eller vre forberedt p ikke at miste en eneste drbe af denne s livsvigtige vske og endvidere at forhindre de oversvmmelser , som vi s ofte har drftet her .
<P>
Jeg tror , at ogs UNESCO har udtalt sig i samme nd ved at angive , at der i dag dr 12 millioner mennesker om ret p grund af vandmangel og ved at advare om , at om 25 r vil over 50 lande lide under mangel p denne livsvigtige vske , og der vil mske endda opst alvorlige situationer som flge af dette behov .
<P>
Vi m virkelig vre bevidste om , at den internationale lovgivning p omrdet er utilstrkkelig , og at mange lande endda er uvidende om kapaciteten af deres vandressourcer .
I denne forbindelse vil vi gerne nvne det forslag , som for jeblikket studeres og drftes i UNESCO , om , at Valencias tusindrige vanddomstol i fremtiden kan anvendes som internationalt referencepunkt , hvilket kan forhindre nogle af de konflikter , som kunne opst i det 21. rhundrede .
<P>
Vandmangelen i visse regioner udgr et yderligere naturproblem , og for at lse det sammen og her fra Parlamentet m vi opfordre til solidaritet mellem alle folk i Europa og fremme en virkelig bredygtig udvikling i alle europiske regioner , en udvikling , hvor vandnettene , hr. formand , har stor betydning .
<P>
Et godt bidrag til udviklingen i disse regioner vil derfor vre at oprette et transeuropisk vandnet , hvor et flles gode , nemlig vandet , udgr et led i det flles ml , nemlig Europa .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , hr . Izquierdo Collados betnkning omhandler et emne , som man mske endnu ikke helt har erkendt vigtigheden af : Vandet vil sandsynligvis i hjere og hjere grad f geostrategisk betydning i de kommende rtier .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at nr vandressourcerne mindskes kraftigt , isr , men ikke udelukkende i det sydlige Europa , skyldes det frst og fremmest den menneskelige aktivitet , der ofte udfres uansvarligt .
Inden man ved , om det overhovedet er muligt at oprette transeuropiske vandnet , m man frst og fremmest sprge sig selv , om det er nskvrdigt .
Det er sandt , at ikke alle nationer har lige store vandressourcer .
Men det er en fejltagelse at tro , at denne ressource er ubegrnset i nogle lande .
Man vil dele rigdommen , men man risikerer at komme til at dele mangelen .
<P>
Planer om at transportere drikkevand over hundredvis , endda tusindvis af kilometer , ville mske vre til fordel for visse industrier , men det ville frst og fremmest vre en falliterklring fra modtagerregionerne , der sledes afstr fra at fre en egentlig vandpolitik .
Denne politik kan kun vre lokal , takket vre beskyttelse af vdomrder , bevarelse af flodmundinger , takket vre et landbrug og en industri , der er mere besparende , takket vre effektiv genbrug af spildevand , og om ndvendigt med en avanceret teknologi til afsaltning af havvand .
<P>
Denne ressource br forvaltes s tt som muligt p forbrugsstederne .
Regnvand skal opsamles og indvindes og tillbet til grundvandspejlet skal gres lettere .
Dette er det stik modsatte af , hvad intensive produktions- og omrdeplanlgningsmetoder gennem 50 r har frt med sig .
Vi skal holde op med at rydde hegnene , stoppe vandhullerne til og dmme op for vandlbene .
Vi skal desuden gendanne de skovarealer i middelhavsomrdet , der er delagt efter skovbrande . De spiller ogs en rolle i gendannelsen af vandreserverne .
Derimod vil et kontinentalt netvrk til vandtransport vre en spildfaktor , der kan fre til uansvarlighed og derfor , hvis vi ikke passer p , til mangel p langt sigt .
<P>
For vrigt er jeg overrasket over at konstatere , at der i denne betnkning ikke nvnes brugen af vandnet til transport af varer , nr det er en mulighed , hvis vejnettet og jernbanen er fuldt belastet , eller endda til transport af personer i forbindelse med turistaktiviteter .
<P>
Afsluttende vil jeg understrege , at hvis man skal forbedre situationen med hensyn til det reelle vandunderskud , m man frst og fremmest gribe ind over for grundene til rkendannelsen , hvilket kan lade sig gre , eftersom strstedelen af disse er menneskeskabte .
Det er ligeledes vigtigt at prioritere lokale lsninger , snarere end at kaste sig ud i storstilede byggerier .
Det er p dette niveau , at flleskabssolidariteten br komme til udtryk .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvor vigtigt vandet er , vil vi sandsynligvis frst vide , nr vi ikke har det mere .
Det er derfor ikke en tilfldighed , at det er vores spanske kollega , som har taget emnet op .
Jeg vil gerne her sttte ham kraftigt .
Der var hos os i Parlamentet ogs i dag en vis ophidselse at spore blandt kollegerne fra Norden , som frygter , at Syden vil tage deres vand fra dem .
Men det forholder sig her egentlig omvendt , for med hver tomat og hver appelsin , vi spiser i Norden , og som kommer fra Syden , tager vi egentlig vand fra dem i Syden .
<P>
Enhver turist , som rejser til Spanien eller til landene i Syden , forbruger vand .
Hvis jeg for eksempel antager , at hver turist forbruger to til tre liter vand om dagen , s betyder det alene med antallet af turister i Spanien et ekstra vandforbrug p en til tre millioner kubikmeter .
Det vil alts sige , at vi allerede i dag har en handel med vand , blot i det skjulte .
Tnk p de mange flasker mineralvand , Perrier , Apollinaris , San Pellegrino , og hvad de alle sammen hedder , som sendes ud i verden .
Det er alt sammen handel med vand , som gr via flasker , ikke via rrledninger .
<P>
Da romerne endnu regerede , havde de i Kln en vandledning , som var over 70 km lang . Det havde de ogs i andre byer .
Hvorfor skal vi ikke ogs i dag overveje grnseoverskridende vandledninger ?
Jeg anser det for en ganske normal ting .
Det , som hr . Pinel sagde tidligere , er rigtigt .
Vi skal ikke kun beskftige os med vandledninger , men ogs med en fornuftig forvaltning af det eksisterende vand , men jeg mener , at det er s selvflgeligt , at man ikke engang behver at nvne det , man skal frem for alt gre det .
<P>
I et Europa uden grnser skal ogs vandet spille en rolle , og ikke kun olie , gas eller elektricitet , de transeuropiske net , som vi allerede har .
Hvorfor skal vand ikke spille en tilsvarende rolle ?
I forvejen mener jeg , at det iflge EUtraktaten ogs er en vare eller en tjenesteydelse , som under alle omstndigheder er omfatttet af EU-traktaten og ikke er undtaget fra de normale varer .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , i Europa findes der landomrder uden vand og omrder , hvor der af og til er for meget vand .
Ogs andre naturressourcer som skov , grus , malm , olie osv. er p samme mde ujvnt fordelt .
Vil det for eksempel vre rigtigt at krve en jvn fordeling af olivenolieressourcer mod en formel erstatning ?
Der findes jo et temmelig stort landomrde uden olivenolie .
<P>
Omlgninger af vandlbene har altid forrsaget radikale ndringer i kosystemet .
Der henvises til kanaler i Provence og Californien uden begrundet og kritisk granskning .
Der er ligeledes grund til at nvne en tilsvarende omlgning af vandlb ved Aral-sen , hvilket resulterede i en kologisk katastrofe .
Fr der tages beslutninger af nogen art eller foranstaltninger pbegyndes , br der frst udarbejdes en global redegrelse om virkninger af vandlbsomlgninger , kanaler og lignende foranstaltninger p kosystemet med en samtidig vurdering af deres samfundskonomiske og konomiske flger .
<P>
Det europiske tilflde kompliceres af , at virkningerne rammer flere stater .
Der findes rigeligt med forskellige erfaringer , endda fra lange perioder , men der er nppe foretaget en mere grundig analyse af dem .
Der br laves en redegrelse af et uvildigt undersgelsesinstitut eller en konsulentvirksomhed om dette .
Desuden er der store forskelle mellem forskellige lande med hensyn til ejendomsretten til vand og landomrder .
Det findes lande , hvor grundvandet hrer til jorden og dermed totalt ejes af private .
Det er ikke passende , at Den Europiske Union blander sig i de nationale bestemmelser om ejendomsret .
<P>
I det foreliggende forslag til beslutning er det blandt andet positivt , at der nvnes oprettelse af vandmarkeder .
Denne sag er der grund til at fremhve kraftigere , da alt foregr inden for rammerne af den frie markedskonomi .
Turisterne i Spanien kber jo ogs deres vand .
Der br i hvert flad gres status over vandressourcerne , og de br beskyttes ved hlp af direktiver i Den Europiske Union og frst og fremmest under hensyntagen til den nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , en af de forrige talere , hr . Linkohr , spurgte , hvorfor man ikke skal overveje handel med vand , og tilfjede desuden den bemrkning , at vand jo til syvende og sidst ogs kun er en vare .
Han udtrykte en smule forundring over den ophidselse , som dette emne forrsager i de vandrige lande .
Jeg kommer fra strig , ophidselsen i mit land er meget stor , og derfor kan jeg mske hjlpe ham lidt med dette sprgsml .
<P>
For en del mennesker i Europa kan ethvert problem i virkeligheden lses ved , at det bare reprsenterer en vare .
Alt er en vare , hvor der er eftersprgsel .
Sdan behandles kloning , sdan omtales prisbinding for bger i Tyskland . Alt er en vare , og det kan man jo s overveje .
Mit sprgsml er : Hvordan overvejer man det ?
Hvorfor overvejer man ikke rsagerne til vandmangelen ?
Hvorfor overvejer man ikke en europisk strategi til en europisk vandlovgivning , en retlig , politisk og teknologisk startegi til sanering af de belastede vandressourcer , til besparelser , til genbrug ?
Hvorfor beskftiger man sig ikke med de forkerte udviklinger inden for landbruget og med monokulturerne , som bidrager til denne knaphed p vand ?
<P>
Reform af landbruget - jeg tror , det er vigtigt , at mennesker i de vandrige lande har tillid til , at en og anden politiker , hr .
Linkohr , forstr vrdien af denne vare og har en id om , hvordan for eksempel vandret i strig i flere rhundreder har bidraget til , at der stadig findes vandreserver i denne kvalitet .
Men det tales der overhovedet ikke om p europisk plan .
I stedet for lyder det : Der , hvor der - uanset rsagen - er vandmangel , der , hvor vandkvaliteten ikke er i orden , der m man hellere bygge en ledning fra de steder , hvor der stadig findes noget , og s mener man at have lst problemet .
Det skaber mistroen , og det er grunden til ophidselsen , og vi skal gre os helt andre overvejelser , hvis vand ikke bare skal vre en vare , men menneskene ogs fortsat skal vre bevidste om vrdien af denne vare .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , jeg kan naturligvis i princippet forst problematikken i de lande , som har forvaltet deres vand anderledes , og hvor det nu er en mangelvare .
Men hvor som helst vi stder p systematiske eller strukturelle problemer , forsger vi at korrigere ved gigantiske indgreb i naturen .
Det er helt sikkert den forkerte mde . Det kan ikke fungere p langt sigt .
Fr man gr i gang med at overveje stort anlagte ledningssystemer , br man overveje , hvordan man kan sikre vandreserverne lokalt .
Vi vil have et ganske stort behov for at undersge virkningerne p mikroklimaet og vegetationen i primre vandomrder .
Jeg mener helt klart , at vi ikke blot kan pvirke regnen , men vi pvirker den allerede ved vores handlinger .
Jeg tror , at der her findes enorme uudnyttede muligheder for at gre mange gode ting for ressourcen vand , ogs i de lande , hvor der for tiden er problemer .
Jeg mener , at vi br bruge denne diskussion som anledning til at overveje konkrete lsningsforanstaltninger .
De kan ikke best i , at vi her organiserer en yderligere sammenkobling af net og tror , at vi kan klare gte problemer ved hjlp af en skinlsning .
<P>
Vi kan derfor ikke p nuvrende tidspunkt tilslutte os denne betnkning .
Men vi vil gerne konstruktivt henvise til , at vi skal bruge denne diskussion som anledning til og chance for at overveje decentrale vandstrukturer og investere penge , for hver ecu , som gives ud her , vil kunne betale sig p mellemlangt og langt sigt , det er jeg dybt overbevist om .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , De mrker nok , at det benbart er et meget strigsk emne , som denne betnkning har bragt p bane , og jeg ville egentlig have vret meget taknemmelig , hvis den forrige taler fra Det Liberale Parti havde brugt de samme ord , som han har brugt i strig i forbindelse med denne betnkning , nemlig at der nu udkmpes et slag om vandet i EU .
Der ser det hele lidt anderledes ud , og der er man temmelig langt vk fra konstruktive tiltag , som man s her i Parlamentet bekvemmer sig til at bidrage til eller lader som om , man bidrager til .
<P>
Vi anerkender denne betnknings kvaliteter .
Vi ved , at vi her overhovedet ikke opfinder ny ret i Den Europiske Union .
Vi ved ogs , som vores ordfrer allerede har gjort opmrksom p , at der desuden findes et punkt 18 i denne betnkning , iflge hvilket vand ikke uden medlemsstaternes udtrykkelige samtykke kan overfres i Unionen .
Dermed befinder vi os p de europiske traktaters grund , og jeg mener , vi vil f relativt f problemer med dette .
<P>
Selvom jeg synes , denne betnkning er temmelig spansk , s bifalder jeg det i denne forbindelse , som det allerede er nvnt af talere , bde af kollegerne Linkohr og Voggenhuber , at vi her i Parlament endnu en gang beskftiger os med et af de vigtigste goder , nemlig med vandet .
En konservativ kollega har da ogs med rette henvist til , at der absolut stadig , ogs i de sydlige lande , findes muligheder for at udnytte og fordele vandet mere effektivt .
Det m st os klart , at nr vi taler om rent vand , m vi i fremtiden ogs tale om ganske mange penge .
Nr vi tager fat p denne vandproblematik , skal vi tnke p at udforme nye politikker i Europa , en ny landbrugspolitik , hvor den nuvrende absolut ikke tager hensyn til vandet , eller for eksempel ogs transportpolitikker , som i realiteten heller ikke p nogen mde ser vandet som et problem .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg har stor forstelse for enhver bilateral aftale i denne forbindelse , og jeg nsker Spanien og Frankrig alt godt .
Jeg er ogs taknemmelig over for parlamentsmedlemmerne i min gruppe , frem for alt fru Grossette , fordi de har stemt for et ndringsforslag , som jeg tillgger stor betydning , og som entydigt prciserer , at adgang til en medlemsstats vand uden dennes udtrykkelige samtykke er fuldkommen udelukket .
Vi kan kun stemme for , hvis dette forslag vedtages .
<P>
Jeg mener , at der i alle stater allerede i dag findes ganske strenge og prcise nationale bestemmelser om , hvem der p hvilken mde har adgang til vandet , og hvor meget mere br dette glde for bilaterale forhold ?
Men lad mig sige en enkelt ting med adresse til de stater , som skeler grdigt til deres naboers vand . Forvalter de virkelig deres vand omhyggeligt ?
Hvad ledes der ud i vandet fra industrien , fra fabrikkerne , fra husholdningerne ?
Urenset , i gruopvkkende snavset og farlig tilstand tmmes der vand ud i vores floder og ser .
Det gr ikke p den mde !
Enhver skal frst holde sine egne grundvandsreserver rene , og frst derefter har man moralsk ret til overhovedet at skele til naboen !
Jeg mener , at frst nr hvert land forvalter sit eget vand s omhyggeligt som overhovedet muligt , kan vi overveje transeuropiske vandnet .
En ting m ogs vre klart : Kre fru kollega McNally , jeg stter stor pris p Dem , men fre krig vil vi ikke , heller ikke om vandet !
Derfor skal vi her meget nje respektere ejendomsretten .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , nu har snart alle strigere her i Parlamentet udtalt sig om dette emne , men de har dog endnu ikke sagt det hele alle sammen . Jeg vil gerne sige til hr .
Bsch , at det , jeg fremfrer her , har jeg sagt i njagtig samme form i strig , og det er ikke en skrkkampagne , det er simpelthen en bekymring p trods af al forstelse for problemerne i andre medlemsstater af Den Europiske Union .
Denne betnkning gr i sin grundlggende filosofi ud fra den farlige opfattelse , at de naturrigdomme , som er ulige fordelt i de suverne stater i Den Europiske Union , kan omfordeles overnationalt .
Vand er ikke en naturressource , som tilhrer Den Europiske Union , sledes som det fremfres i punkt D , men en naturressource , som kun befolkningerne i de lande , p hvis territorium den befinder sig , kan disponere over .
Den tanke at gre kvantitative aspekter ved den flles vandpolitik til prioriteret politik for Den Europiske Union afviser vi med strste bestemthed .
<P>
Betnkningen berrer dog nogle punkter , som kan vre det rigtige udgangspunkt for en lsning af problemerne i lande med vandunderskud , f.eks. tekniske foranstaltninger til at forbedre vandledningernes drlige tilstand , beplantning med skov eller afsaltning af havvand .
Det er frem for alt ndvendigt at optimere eksisterende lokale anlg , hvilket vil fre til en vsentlig forbedring af tilstanden i de vandfattige regioner .
Et indgreb fra Kommissionens side i de kvantitative aspekter af vandpolitikken vil derimod stride mod subsidiaritetsprincippet og skabe yderligere undvendige overnationale kompetencer , som kun kunne fre til spndinger i medlemsstaterne .
Den kvantitative vandpolitik er og bliver udelukkende de suverne staters anliggende .
<SPEAKER ID=45 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , allerfrst vil jeg sige tak for initiativet fra udvalget .
Det afspejler borgernes stadig stigende interesse for sprgsmlet om vandressourcer .
Det drejer sig ikke kun om drikkevand , men i det hele taget om vand som en knap ressource , der m gres en flles indsats for at beskytte .
Jeg kan helt bekrfte , hvad ordfreren , hr . Collado , sagde om , at det gjorde et stort indtryk p alle ministrene , da de besgte Andalusien og oplevede den store mangel p vand .
Heldigvis kan man jo sige , at der senere - jeg har netop igen besgt omrdet Doana - er kommet vand til omrdet , s situationen er ikke s desperat , som den var p davrende tidspunkt .
De vil alts vre klar over , at jeg lgger stor vgt p sprgsmlene om vandforvaltning og beskyttelse af vandressourcerne , og , som De ved , godkendte Kommissionen i februar og november 1997 et forslag til rammedirektiv om vandressourcer , der skal fungere som det centrale virkemiddel i den europiske vandpolitik .
Det var jo rent faktisk Parlamentets Miljudvalg , der sammen med andre institutioner tog initiativ til en omlgning af den europiske vandpolitik med symposiet om vand i juni 1995 .
<P>
Ganske kort et par bemrkninger om forslaget til rammedirektiv om vandressourcer , fordi det jo for tiden er til behandling bde i Parlamentet og Rdet , og fordi det indeholder en rkke vsentlige nyskabelser .
For det frste vil det udvide beskyttelsen til at glde alle vandressourcer og ogs fremme bredygtighed i forbindelse med udnyttelsen af disse ressourcer .
For det andet vil dets ml vre at opn en god status for alle vandressourcer .
Midlet er at kombinere grnsevrdier for udledning med et ml for vandkvalitet .
Hvor regioner eller medlemsstater er flles om vandlbssystemer , skal de faststte deres ml i fllesskab .
For det tredje er der sprgsmlet om vandmngder og beskyttelse af vandressourcer .
Det tages der ogs stilling til .
Vandindvinding underlgges en tilladelsesprocedure , og det opstilles som ml at sikre , at der er ligevgt mellem indvinding og naturlig nydannelse af vand .
<P>
Og sidst men ikke mindst vil det vandpolitiske rammedirektiv ge gennemskueligheden og sikre inddragelsen af alle berrte borgere og parter , nr der udarbejdes forvaltningsplaner eller vandlbssystemer .
Det vil alts sige , at vsentlige emner , som rejses i forslaget til beslutning , allerede er taget op i det foreslede rammedirektiv for vandressourcer .
Og lad mig give et par eksempler : beskyttelse af bde vandkvalitet og vandmngde , betaling for vandanvendelse med fuld omkostningsdkning , vurdering af eksisterende anlg og bedst mulig udnyttelse af dem , get gennemskuelighed og inddragelse af borgerne i vandforvaltningen .
<P>
Der er imidlertid nogle af de sprgsml , der tages op i forslaget til beslutning , som Parlamentets Miljudvalg betragter med en vis tilbageholdenhed for nu at udtrykke det p den mde .
Det glder isr sammenknytningen af Europas vandlbssystemer ved hjlp af kunstige vandlb .
I Miljudvalgets udtalelse , og jeg citerer  insisteres ( der ) p , at Den Europiske Union for jeblikket ikke rder over den knowhow og erfaring , som er ndvendig for at kunne gennemfre sdanne net  .
Jeg m indrmme , at jeg deler Miljudvalgets skepsis p dette punkt .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at problemer frst og fremmest skal tackles ved kilden .
Det er derfor , at forslaget til vandpolitisk rammedirektiv forpligter medlemsstater og regioner til i fllesskab at sge at lse deres vandproblemer inden for flles vandlbssystemer , men ikke sigter mod store omledninger af vand mellem vandlbssystemer .
For jeblikket udviser - og det har ogs flere talere vret inde p under debatten - medlemsstaterne og deres regioner helt forskellige mnstre af vandrelaterede problemer og ogs helt forskellige strategier for lsningen af dem .
Det er for mig at se en af grundene til , at bde institutioner , medlemsstater og ikkestatslige organisationer er enige i , at der er behov for en ny europisk vandpolitik , og jeg deler mange af de udtalelser , der er kommet under debatten , om , at det bliver et af de store sprgsml i fremtiden .
Hvis man i denne fase forpligtede Fllesskabet til at oprette et vandnet , s ville man efter min mening ikke flge de principper om bredygtig udvikling og om bekmpelse af miljproblemer ved kilden , som er foreskrevet i traktaten , og som ogs er en af grundpillerne i det foreslede vandpolitiske rammedirektiv .
Desuden - og her vil jeg igen pege p Miljudvalgets udtalelse - er det nok for tidligt at tage fat p en undersgelse , der dkker hele Fllesskabet .
Frst nr rammedirektivet om vandressourcer er vedtaget , og der er opstillet sammenlignelige ml , vil der foreligge de ndvendige data .
<P>
Jeg fler , at jeg har sttte til denne holdning i Miljudvalgets udtalelse og i punkt 8 i forslaget til beslutning , hvori der henvises til mulighederne for , og jeg citerer  en bedre udnyttelse af allerede eksisterende anlg  , og vigtigheden af  at forvalte bedre , inden der investeres  .
Men det foreslede rammedirektiv ville ikke p nogen mde forbyde sdanne lsninger i bestemte regioner , hvor man har klarhed over kendsgerninger og vurderinger , respekterer de miljpolitiske mlstninger og har opnet enighed mellem parterne .
<P>
Under udviklingen af en ny europisk vandpolitik har det fra starten vret min hensigt som miljkommissr at rdfre mig med alle interesserede og berrte parter .
Nr jeg nu ser tilbage p denne hringsproces , s m jeg betragte den som overordnet vellykket , bde fordi vi har fet meget vrdifulde input , og fordi der har vret almindelig tilslutning til det synspunkt , at der er behov for en ny vandpolitik , og til den struktur , den har fet i forslaget .
Og det er ogs i det lys , jeg ser den meget spndende debat , der har fundet sted i Parlamentet her til morgen .
Jeg er overbevist om , at det foreslede rammedirektiv for vandressourcer vil blive et godt grundlag for et samarbejde om bredygtig vandforvaltning mellem EU-institutionerne , medlemsstaterne og deres regioner .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen fra kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Samarbejdsaftale EF - Republikken Yemen
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-007 / 98 ) af Pettinari for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Yemen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Pettinari">
Hr. formand , hr. kommissr , Yemen er et land , som i disse r gennemfrer en rkke betydelige foranstaltninger i retning af demokrati og konomiske reformer . Det fortjener derfor sttte fra EU .
Set i lyset af den politiske situation p Den Arabiske Halv udgr Yemen et enestende eksempel - ogs selvom det ikke er uden indre modstninger - der gr det naturligt , at Den Europiske Union hjlper myndighederne i San ' a .
Af denne grund anbefaler jeg , at Parlamentet under den snarlige afstemning om den aftale om konomisk og handelsmssigt samarbejde , som er emnet for denne betnkning , udtrykker sin sttte hertil .
<P>
Der har siden 1990 vret bestrbelser i gang i Yemen for at genforene landets nordlige og sydlige del , og denne bevgelse har ndret landet svel geografisk som politisk .
Efter lsrivelsesstyrkernes nederlag i 1994 har landet vret igennem en proces , der skal fremskynde demokratiseringen gennem afholdelse af direkte , frie og demokratiske valg .
Ogs en delegation fra Europa-Parlamentet har kunnet flge afviklingen af valget for nylig og bevidne valgprocessens korrekte gennemfrelse .
Yemen har derfor i dag et parlament bestende af 301 medlemmer , hvor den normale dynamiske dialektik mellem flertallet og oppositionen er med til at modne befolkningens demokratiske bevidsthed .
<P>
Min positive holdning forsts bedre , hvis man ser p den regionale kontekst for landet : P hele Den Arabiske Halv er det yemenitiske demokrati sandsynligvis det mest udviklede og er dannet p trods af hindringer og ydre pvirkninger , isr fra Saudi-Arabien , som af indlysende politiske og konomiske rsager altid har forsgt at lgge den demokratiske udvikling i Yemen hindringer i vejen .
<P>
Hertil kommer , at Yemens udenrigspolitiske retning under Golfkrigen ikke har medvirket til at fremme landets optagelse i det internationale samfund . Frst nu er landet ved at finde sit eget ststed p det regionale og internationale politiske skakbrt .
Jeg vil gerne her understrege den stadige og stdige indsats for at opn fredelig sameksistens med nabostaterne .
Der er flere vidnesbyrd om en demokratisk holdning , som vi br sttte : Med Oman er der indget en samlet traktat om godt naboskab , som har frt til , at de relange stridigheder om omrdet st for Yemen er ophrt .
Den Internationale Domstol i Haag beskftiger sig direkte med uenigheden med Eritrea om Hanish-erne , s der er hb om , at fredelige diplomatiske kanaler kan anvendes for at bilgge en strid , der ikke br delgge forbindelserne mellem disse to vigtige lande . Endelig er der selv i forholdet til Saudi-Arabien p ny bestrbelser p at lse de territoriale konflikter nord for Yemen .
<P>
Der er efter min mening tale om vigtige og positive politiske udviklinger , som Unionen br sttte .
Vi er naturligvis alle klar over , at der stadig er mange problemer i Yemen .
Her kan nvnes de helt uacceptable bortfrelser , som ved flere lejligheder ogs har ramt turister fra mit eget land .
Men Yemen er et land i fuld udvikling og ogs dets kritikere er klar over konteksten for disse begivenheder .
I San ' a har jeg haft lejlighed til at drfte de anklager om krnkelser af menneskerettighederne , som vi ogs her i Parlamentet har rejst mod landet , direkte med landets hjeste myndighedspersoner , og jeg blev mdt med en udprget vilje til dialog og til at yde enhver ndvendig oplysning .
De yemenitiske myndigheder er ligeledes klar over , at Europa har en anden holdning til ligestillingsproblematikken , som vi imidlertid ikke fremmer med fordmmelser , men tvrtimod gennem en fordybelse af de kulturelle og sociale forbindelser , som ogs for Yemens vedkommende br fre til den ndvendige frigrelse for kvinden .
Jeg kan selv direkte bevidne de yemenitiske myndigheders serise og gentagne gange ytrede vilje til en dialog , for de har oplyst , at de nsker bistand i form af specifikke programmer til forbedring af menneskerettighedssituationen og kvindernes situation i Yemen .
<P>
Endelig mener jeg , at en godkendelse af aftalen mellem Den Europiske Union og Yemen br benyttes som lejlighed til at uddybe de europisk-arabiske politiske og konomiske forbindelser i en region , der er af afgrende betydning for den internationale sikkerhed .
Den Europiske Union har ofte overset den arabiske verden og Middelhavsomrdet , og netop p baggrund af de nuvrende vanskeligheder i fredsprocessen i Mellemsten br det st os klart , at det er meget vigtigt at opretholde nre forbindelser til netop den arabiske verden .
<P>
Yemen er et aktivt medlem af Den Arabiske Liga og den demokratiske erfaring , som landet nu hster , br sikre det en plads som en politisk partner for Den Europiske Union .
P grund af landets historie og konomiske struktur har Yemen et naturligt slgtskab med Den Europiske Union , som hidtil ikke har haft den plads det fortjener .
Den konomiske og handelsmssige samarbejdsaftale , som jeg opfordrer til at godkende , kan i denne forbindelse kun betragtes som et udgangspunkt for en fordybelse af landets bnd til Den Europiske Union , og vil efter min mening vil vre til gavn for Yemen og ikke mindst for Europa .
<SPEAKER ID=49 NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Pettinari hjerteligt for hans betnkning og gratulere ham med de konklusioner , han kommer frem til i den .
Jeg ved , at han med sit personlige kendskab til situationen i Yemen i hj grad har kunnet yde et bidrag her .
S meget mere vil jeg dog straks indledningsvis bemrke , at p en eller anden mde bliver jeg ked af det , nr jeg ser , at aftalen allerede er underskrevet i september , og at det , vi gr i dag , egentlig kun er at udfre en slags pligtarbejde , idet vi giver vores samtykke til aftalen , uden at det , som er sagt af hr . Pettinari og de andre personer , som har deltaget i arbejdet med betnkningen og har leveret deres bidrag til dette aftalekompleks , har blot den ringeste indflydelse p aftalen .
<P>
Jeg anser det i den forbindelse for meget vigtigt , at aftalen er srligt karakteriseret ved en udviklingsklausul .
Det vil sige , at aftalen kun udgr et grundlag ; et grundlag , som der skal bygges videre p i fremtiden .
Selvom aftalen naturligvis allerede indebrer en srdeles stor udvidelse i forhold til aftalen fra 1984 , er det alligevel vigtigt , at den netop kun udgr et grundlag .
Det er godt , at der her tales om udbygning af turismen , om modernisering og omstrukturering af landbrug og fiskeri , fordi dette ogs alt sammen er tegn p , at der er enormt meget , der har ndret sig i Yemen i lbet af de sidste r .
<P>
Lad os se p , hvad der er sket der i lbet af f r : Et land , som tidligere var en trningsbase for terrorister , som tidligere var en sluse for penge , som fld til den internationale terrorisme , har p f r gennemget en utrolig indre forvandling og omstrukturering , som naturligvis ogs hnger sammen med genforeningen af landets to dele .
Det er vel logisk , at Yemens befolkning i den forbindelse ogs fra os venter helt klare signaler og symbolske tegn p , at vi vil hjlpe , at vi vil levere impulser til , hvordan forholdet mellem Den Europiske Union og Yemen kan udvikle sig positivt videre i fremtiden
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Pettinari med hans betnkning .
Mine kolleger fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og jeg selv hilste aftalen med Yemen i december velkommen .
Vi ved alle , og det er ogs sagt tidligere , at Yemen har opnet store fremskridt inden for demokratisering og respekt for grundlggende menneskerettigheder .
Den sttte , vi tilbyder i dag , er altafgrende .
Selvom det er lidt sent , er det vigtigt , at Parlamentet yder denne sttte , hvis Unionen skal se sig selv som det forbillede i forbindelse med menneskerettigheder og frihed , som vi viser verden .
Med sttten statuerer vi et eksempel og viser vores holdning over for andre lande i regionen , der er kendt for at overtrde menneskerettighederne og udvise manglende respekt for demokratiske metoder .
<P>
Yemens parlament vlges ved almindelig valgret , og det er srlig prisvrdigt i betragtning af , at alle nabostaterne i regionen udelukkende har valgret for mnd .
Jeg var en af Parlamentets observatrer ved valget dr sidste r .
Der var mangler , men vi observerede , at parlamentsvalgene var frie og retfrdige til trods for , at der var adskilte afstemningssteder . Jeg var dog rystet over at se , at der blev foretaget separat optlling af de kvindelige stemmer .
Det var ogs et problem , at vi ikke kunne besge visse omrder af sikkerhedshensyn .
<P>
Der er stadig en rkke problemer , og nogle af dem er allerede blevet omtalt .
Ddsstraffen , f.eks. Selvom ddsstraffen ikke har vret hndhvet i flere r , indgr den stadig i de yemenitiske straffelove .
Eksisterende bestemmelser om minimumsln og brnearbejde skal hndhves og forbedres .
Antallet af analfabeter skal nedbringes , isr i forbindelse med valg , hvor analfabetisme var et kolossalt problem .
Der skal ogs gribes ind over for den fortsatte praksis med skamfering af kvinders knsorganer .
<P>
Forskellige ikke-statslige organisationer inden for og uden for Republikken Yemen har henvendt sig til mig og mine kolleger med kritik af korruption og ineffektivitet inden for det juridiske system , individuelle menneskerettigheder , der nogle gange overtrdes af sikkerhedsstyrkerne , og fngsling af tusinder af mennesker uden rettergang og dom .
Disse mennesker fngsles uden dokumentation eller ordentlige sigtelser .
S disse problemer er fremherskende , men ved at indfje en menneskerettighedsklausul og en ikke-gennemfrelsesklausul har vi bedre grundlag for at presse Yemen til at overholde disse rettigheder .
<P>
Endelig hilser jeg trods problemerne ordfrerens positive indgangsvinkel velkommen .
Jeg er sikker p , at fordelene ved samarbejdet vil fremme yderligere samarbejde og demokratisering .
Jeg mener , at Parlamentet fortsat skal presse p med henblik p Yemens ratifikation af internationale menneskerettighedskonventioner og fortsat rejse sprgsml om individuelle sager vedrrende menneskerettighedskrnkelser , nr vi bliver informeret herom .
Yemens regering lytter til os og tager Parlamentets mening til efterretning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske kollega Pettinari med hans betnkning og beklager lige som kollega Habsburg-Lothringen , at vi debatterer den nu , hvor det hele i realiteten allerede er bragt p plads .
Yemen er jo et interessant land , for s vidt som det hrer til de delte lande p denne jord og er et af de lande , som nu forsger at overvinde flgerne af en sdan deling .
Genforeningsprocessen er jo netop i Yemen ikke get for sig uden tilbageslag og uden problemer .
<P>
Den aftale , vi taler om i dag , er egentlig kronen p et godt samarbejde mellem EU og dette land , og faktisk gr det helt tilbage til 1979 , for hjlpen til Yemen med konomiske projekter og udviklingsprojekter i en strrelsesorden p i alt ECU 58 millioner har bevirket , at landet efterhnden befinder sig i en konomisk og strategisk situation , som absolut indikerer , at der er sikret en fortsat positiv udvikling .
Til denne positive udvikling vil jeg ogs regne det , som kollega Malone allerede har anfrt , nemlig det pluralistiske demokrati , som her trods de nvnte kritikpunkter ser ud til at befinde sig p en god kurs , og den forsigtige konomiske politik , som undgr at afstedkomme sociale konflikter .
Men det er alt sammen med sikkerhed kun stabilt , hvis sidste rs donorkonference indfrier sine lfter om knap ECU 2 milliarder i investeringer i dette land de nste to r , og hvis dette gennemfres hurtigt .
I s fald har vi med denne aftale opnet en vis afrunding af aftalerne i Middlhavsomrdet .
Desuden tror jeg , at Yemen vil benytte lejligheden til at vise , at det absolut er muligt at bringe religise traditioner og respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med hinanden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand , kre kolleger , i afstemningen om Pettinari-betnkningen om samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Yemen fremdrages motiver , der generelt kan opdeles i tre grupper , nemlig en politisk , en konomisk og en menneskelig gruppe .
<P>
Hvad angr de politiske motiver , skal man lgge mrke til tre vigtige elementer .
For det frste Yemens forening og forsgene p at reducere de interne konflikter mellem nord og syd .
For det andet - og inden for samme gruppe - styrets demokratiske karakter , der blev fastslet ved valget den 27. april 1997 , og som fortstter bagefter . Endelig det tredje politiske motiv : Den Europiske Unions ndvendige tilskyndelse til personligt og kollektivt ansvar inden for dette omrde .
<P>
Med hensyn til de konomiske motiver kan vi konstatere ivrksttelsen af progressive reformer , hvormed man forsger at undg interne sammenstd i en stadig vanskeligere konomisk kontekst .
Desuden forsger man ogs her at ivrkstte samordnede konomiske politikker .
Og endelig er et sidste konomisk motiv forsget p at skabe balance i handelen , en balance , der i jeblikket er i Unionens favr , og som vil gre det nemmere for Yemen at afstte landets egne produkter .
<P>
Endelig skal vi p det menneskelige plan huske p den ndvendige hensyntagen til det yemenitiske folks behov , den ekstreme fattigdom i forhold til os , den vgt , der lgges p uddannelse og teknisk assistance , og ikke mindst det uundvrlige i at opretholde bistanden med henblik p at bidrage til udviklingen af landomrder og af levestandarden hos de drligst stillede befolkningsgrupper .
<P>
Disse motiver viser , at samarbejdet br vre fuldstndigt , og Gruppen Union for Europa vil stemme for hr . Pettinaris betnkning om samarbejdsaftalen mellem Unionen og Republikken Yemen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Republikken Yemen fortjener en opmuntringsprmie .
Den Liberale Gruppe sttter derfor ogs helt samarbejdsaftalen mellem Yemen og Unionen .
<P>
Den nye aftale er en vigtig tilpasning af aftalen fra 1984 .
Denne tilpasning afspejler den ndrede virkelighed i Yemen .
Hvor aftalen af 1984 var indget med Nord-Yemen glder den nye aftale for det genforenede land .
Genforeningen i 1990 har lagt grunden til en harmonisk udvikling i landet .
Truslen om uroligheder i 1994 har , Gud vre lovet , styrket landet .
<P>
Af betnkningen fremgr det klart , at politikerne endelig er overbevist om ndvendigheden af demokrati og menneskerettigheder .
Yemen er et eksempel for regionen .
Det glemmes ind i mellem , fordi regionen overvejende domineres af Saudi-Arabien i positiv henseende , siger man , og af Irak i negativ henseende .
Udenrigspolitikken er rettet mod at lse alle problemer med nabolandene .
Flerpartisystemet virker , og parlamentet vlges ved almindeligt flertal .
Parlamentsvalgene i april fortjener derfor ogs mere , end at tvivlen skal komme den anklagede til gode .
Ogs p det konomiske omrde bliver der sammen med IMF skabt orden i sagerne .
Men vi skal selvflgelig vre vgne med hensyn til fremtiden .
<P>
Yemen er et meget fattigt land , hvor demokratiet har betydelige mangler .
Derfor sttter vi af hele vores hjerte indgelsen af denne aftale , der skal bidrage til at intensivere kontakterne med Yemen .
Aftalen skal p den ene side anvendes til at udvikle konomien og handelen mellem Unionen og Yemen .
<P>
Fra vores side skal der ogs rettes stor opmrksomhed mod en forbedring af retssystemet , valgsystemet og forvaltningen .
Yderligere styrkelse af demokratiet skal fortsat vre et vigtigt punkt .
Respekt for menneskerettighederne , bekmpelse af korruption og yderligere garantier af pressefriheden krver en indsats af Yemens regering .
Denne samarbejdsaftale er som sagt en opmuntringsprmie , og Yemens regering fortjener sttte til reformerne og fortjener ogs et skub i ryggen mod yderligere aktiviteter i denne retning .
Unionen m benytte denne aftale til at intensivere og diversificere sin indsats i denne region .
Vi m ikke kun fokusere p SaudiArabien , men ogs p andre lande , srligt Yemen .
<P>
M jeg have lov til at takke hr . Pettinari og give udtryk for min respekt for hans udmrkede betnkning .
Jeg har ikke vret vant til andet fra hans side .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , i mange r fr genforeningen af Nord- og Sydyemen i 1990 blev udviklingen bremset af grnsekrige mellem de to stater og bitre interne kampe , der ind imellem resulterede i borgerkrig .
Desvrre har Yemen selv efter genforeningen vret offer for borgerkrig fra april til juni 1994 .
Det vil forhbentlig vre muligt at undg en gentagelse af disse hndelser , og landet kan forhbentlig opn bedre konomisk vkst i fremtiden , hvilket kan medfre hjere levestandarder for hele den yemenitiske befolkning , men isr for dem , der lever i fattigdom , begrnset frihed og elendighed under forudstning af , at det ikke kun er de frie markedskrfter , der glder .
<P>
Med dette som ml br vi hilse samarbejdsaftalen , som vi str med i dag , velkommen .
Aftalen vil vre et vigtigt bidrag til Yemens udvikling .
Det vil ogs krve stor forbedring inden for omrdet menneskerettigheder .
Sidste r godkendte Parlamentet en beslutning , der omhandlede alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , til trods for at Yemen har accepteret nogle menneskerettighedskonventioner og inkorporeret dem i sine love .
Der har siden april vret mange arrestationer , selvom mange af dem , der blev arresteret uretmssigt , er lsladt igen .
Et af problemerne er , at de politiske sikkerhedsstyrker handler helt tilfldigt og kun str til ansvar over for prsidenten .
<P>
Der er ogs meget strenge bestemmelser i straffeloven af 1994 .
Kvindernes rettigheder er begrnsede , selvom situationen er meget bedre end i andre arabiske stater .
Parlamentet br sttte aftalen , men krve , at menneskerettighedsomrdet overvges nje .
Forhbentlig bendes de mennesker , der er anklaget for at have deltaget i borgerkrigen i 1994 , for det ville vre et meget vigtigt skridt mod national forsoning .
P denne baggrund sttter jeg betnkningen og aftalen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Marn">
Hr. formand , den nye samarbejdsaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Yemen br analyseres i sin historiske kontekst .
Genforeningen af Yemen blev stttet af et flertal af befolkningen i begge stater , men den nye regering stod over for hindringer i form af national forsoning og en betydelig konomisk svkkelse forrsaget af borgerkrigen .
Som De ved , har Yemen haft held til at tackle disse udfordringer .
Yemen er i dag t land , et forenet land , og regeringen gr alt , hvad der str i dens magt , for at forsone den offentlige mening i syd , selvom visse elementer , bde i og uden for landet , fortsat er imod .
Et forenet Yemen reprsenterer en meget vigtig hjrnesten , og Den Europiske Union sttter det fuldt ud .
<P>
Vi mener , at demokratiseringsprocessen i Yemen er uigenkaldelig .
Yemen afholdt demokratiske valg i 1993 , efterfulgt af endnu et valg sidste r .
Begge valg blev generelt , som fru Malone anfrte , betragtet som retfrdige og frie af de internationale observatrer , selvom der blev registreret visse mangler .
<P>
Den demokratiske proces er stadig ung og vil krve sttte , og jeg vil fremhve , at Europa-Kommissionen har ydet sttte til statslige og ikke-statslige organisationer ved begge valg og er ved at planlgge yderligere sttte til at styrke dette unge demokrati .
Yemens regering har ikke kun indledt en proces , der skal omdanne en strkt statskontrolleret konomi til en fri markedskonomi , men er ogs ved at gennemfre store reformer inden for en ramme , som er aftalt med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken .
Netop under et mde i Bruxelles i juni 1997 blev der afsat ECU 1 , 3 milliarder p tre r til dette projekt , og de internationale donorer bekrftede dr deres sttte til og beundring for regeringens indsats .
<P>
Parallelt med denne positive udvikling har Yemens regering i de sidste ti r undersgt mulighederne for at etablere nye , udvidede og ajourfrte samarbejdsforbindelser med Den Europiske Union .
Den nye aftale er udarbejdet i henhold til modellen for Fllesskabets samarbejdsaftaler med udviklingslande , og Rdet godkendte i februar 1997 de forhandlingsdirektiver , der var foreslet af Kommissionen , og den 25. november blev aftalen underskrevet .
Jeg mener , at denne aftale kan bidrage vsentligt til moderniseringen og den konomiske udvikling , som Yemen har forpligtet sig til .
<P>
Aftalen omfatter styrkelse af den private sektor og etablering af en permanent konomisk dialog i flere sektorer .
Og som visse tidligere talere allerede har nvnt , omfatter aftalen den sdvanlige klausul om respekt for demokrati og menneskerettigheder som et fundamentalt princip i samarbejdet .
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve , hr. formand , at Yemens regering har accepteret denne forpligtelse fuldt ud og uden forbehold .
<P>
Jeg takker bde Udvalget om Udvikling og Samarbejde , Udenrigsudvalget og EKST-udvalget , der som EuropaKommissionen har vurderet denne aftales betydning og har stttet og vil sttte den ved at stemme for aftalen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , i gr under debatten om dette emne viste det sig , at et stort flertal af grupperne var enige .
Det viste sig i vrigt ogs gennem de forskellige beslutninger , der oprindeligt blev indgivet af forskellige grupper .
Desvrre har et flertal af grupperne besluttet at trkke deres beslutninger tilbage , og vi ved , at det p grund af manglende fleksibilitet ikke mere var muligt for grupperne at sttte vores beslutning p trods af , at de overvejende var enige med indholdet .
Vi finder det for galt , at et flertal i Parlamentet stemmer imod noget , som de faktisk er enige i .
Derfor trkker vi vores beslutning tilbage .
Men vi bemrker klart og tydeligt , at selvom det er menneskeligt , s mangler det format , hr. formand .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Forslaget er hermed trukket tilbage .
<SPEAKER ID=59 NAME="Wolf">
- ( EN ) Forliget , som danner grundlag for nrvrende betnkning , indeholder en rkke acceptable kompromiser i forbindelse med Europa-Parlamentets krav vedrrende begrebet overkommelige priser , omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtsydelser , beskyttelse af forbrugerne og kvaliteten af tjenester , beskyttelse af handicappede brugere og nummerportabilitet .
<P>
Vi kan derfor sttte betnkningen .
Det skal dog understreges , at et tilfredsstillende niveau for ONP-vilkrene er en ndvendig betingelse for frigrelsen af telemarkederne , og at disse uden strk intervention fra Parlamentet fortsat ville vre under de ndvendige standarder for lovgivning .
Det ville vre nyttigt , hvis Kommissionen og Rdet ved udarbejdelsen af yderligere tiltag inden for beslgtede omrder ville vre mere opmrksomme p den efterflgende lovgivning .
<P>
Betnkning af Pack ( A4-0012 / 98 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Bbar">
I 1994-1995 var det ndvendigt med langvarige og vanskelige forhandlinger for at faststte det finansielle grundlag for SOCRATES-programmet .
<P>
Europa-Parlamentet spillede en afgrende rolle ved faststtelsen af den finansielle ramme til et rimeligt niveau p ECU 850 millioner og ved tilfjelsen af en revisionsklausul for bevillingerne halvvejs gennem programmet .
<P>
I dag har SOCRATES-programmet vist sin berettigelse .
Tilskyndelsen til livslang uddannelse er opbygget omkring dette enestende program , der strkker sig fra frskoleundervisningen til tredie studietrin p universitet .
<P>
Takket vre de vidtrkkende aktiviteter , har man tidoblet de muligheder , der tilbydes de unge og underviserne , hvilket har medfrt udviklingen af en gte europisk identitet .
<P>
Det anerkendes enstemmigt , at en stor del af de 119 millioner personer under 25 r og de 4 millioner undervisere har opnet positive resultater .
Denne store popularitet i det europiske uddannelsesmilj m ikke sttes p spil to r fr programmets udlb , p et tidspunkt , hvor 11 nye lande banker p Den Europiske Unions dr for at bidrage til vores gensidige rigdom .
<P>
Det er alts ndvendigt med tilpasset finansiering og en strst mulig bning , der tager hensyn til den seneste teknologiske udvikling , isr inden for informationsomrdet .
<P>
Jeg gr derfor ind for Pack-betnkningen og den gede finansiering p ECU 70 millioner for 1998 og 1999 til SOCRATES-programmet .
Som flertallet af mine kolleger er jeg bare ked af , at det endelige kompromis ikke blev indget p grundlag af de supplerende 100 millioner , som Europa-Parlamentet foreslog i juni .
<P>
Undervisning og uddannelse er blevet det vigtigste punkt for den europiske konomiske og sociale fremtid .
Ved at fremme udvekslingen af studerende og ider arbejder vi samtidig for Europa , den flles mnt og Den konomiske og Monetre Union .
Lad os ikke glemme dette , nr vi skal vedtage budgetterne .
<SPEAKER ID=61 NAME="Darras">
Hvis der er t omrde , som Parlamentet kan enes om at understrege vigtigheden af , s er det uddannelsesomrdet , nrmere bestemt bevgeligheden inden for uddannelserne .
<P>
Fru Pack med flere har meget prcist understreget , at SOCRATES-programmet er et afgrende instrument for de unge europere , for deres uddannelse , for det " europiske aspekt  i studierne , og generelt for en mere ben tilnrmelse over for andre .
<P>
Programmet udgr endda et " kendetegn  for de borgere , der meget ofte ikke har kendskab til Fllesskabets aktioner , undtagen nr der er tale om aktioner , der berrer dem eller deres brn direkte .
<P>
Derfor stemmer jeg for betnkningen og forhjelsen af budgetrammen , der endelig blev besluttet af Rdet , ikke for uddannelse men for budget !
! !
Lg mrke til , hvor ironisk det egentlig er , fordi uddannelses- og kulturomrdet som regel er det frste omrde , der rammes af Rdets nedskringer .
<P>
Lad os sledes nske , at denne  historiske  beslutning gentager sig inden for andre omrder , og at den vil gre en ende p det konstante hykleri i drftelserne .
<SPEAKER ID=62 NAME="Rovsing">
Rdet og Parlamentet er blevet enige om at afstte et supplerende belb p 70 mio ecu til SOCRATES-uddannelsesprogrammet , s det kommer op p 920 mio ecu .
I dagens Europa er det vigtigt at satse p udveksling af unge , hvorfor SOCRATES-uddannelsesprogrammet er en fornuftig foranstaltning .
Det giver en mulighed for , at unge fra hele Europa kan uddanne sig i andre lande og mde andre unge fra resten af Europa .
Jeg giver derfor betnkningen min fulde sttte .
<SPEAKER ID=63 NAME="Vaz da Silva">
SOCRATES er et godt eksempel p udbytte af et fllesskabsinitiativ .
En begavet politisk beslutning kan kun g ud p at styrke dette udvekslingsprogram for studerende og lrere p alle uddannelsesniveauer .
<P>
Hvor indlysende dette end mtte vre , tvede medlemsstaterne imidlertid meget , fr de bevilgede de ndvendige midler til at gre det muligt , som de selv havde besluttet : At udvide programmerne til de lande , der sger om optagelse i Unionen .
Kommissionen foreslog en forgelse p 50 % , Parlamentet bad om 100 % , og Rdet besluttede 25 % .
Forligsresultatet var derfor overraskende , eftersom Rdet ved at lgge sig p 70 % endte med at beslutte en forgelse , der sgar oversteg det , som Kommissionen foreslog .
<P>
Hvad var rsagen til denne usdvanlige udgang p sagen ?
To meget vigtige ting : Samstemmigheden mellem Kultur- og Budgetudvalget , der gjorde flles sag og fik den omsat i budgettet for 1998 ; et engageret og velinformeret medlems indsats , der ikke veg tilbage fra at ve direkte pres p regeringer og rejse den offentlige stemning .
At lave politik krver lidenskab og veltilrettelagt diplomatisk aktivitet .
<P>
Derfor stemmer jeg med stor tilfredshed for denne forbilledlige betnkning .
<P>
Betnkning af Read ( A4-0023 / 98 ) og betnkning af Camison Asensio ( A4-0027 / 98 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Rovsing">
Kommissionen har udarbejdet et direktivforslag om telekommunikationsudstyr , som skal erstatte to rdsdirektiver om teleterminaludstyr og jordstationsudstyr i forbindelse med satellitter .
Endvidere foreslr Kommissionen at udvide anvendelsesomrdet for direktivet , s ogs radiokommunikationsudstyr kommer med i reglerne .
Imidlertid er det afgrende at tage hjde for , at radioamatrer , der selv bygger sendeudstyr , ikke har nogen chance for at leve op til de hje krav om tekniske standarder , direktivet stiller .
Dette er imidlertid heller ikke ndvendigt , idet amatrudstyr ikke er beregnet til salg .
I lyset af at jeg som protektor for de danske radioamatrer har fet garanti fra Kommissionen om , at radioamatrernes udstyr ikke er omfattet af direktivet , giver jeg betnkningen min fulde sttte .
<P>
Indstilling ved andenbehandling Lehne ( A4-0005 / 98 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Wolf">
I al korthed skal jeg henvise til , at denne betnkning - netop p baggrund af den aktuelle asiatiske finanskrise , som i det vsentlige skyldes privat gldstning - har sin plads i den generelle sammenhng vedrrende banktilsyn , hvis koordinering eller harmonisering med det indre marked og den flles valuta for je er ptrngende ndvendigt at g i gang med .
<P>
Dette angr betnkningen af Lehne , for s vidt der uomgngeligt isr i forbindelse med ndringsforslag 2 vil rejse sig det sprgsml , hvorvidt denne " tilsyns- og godkendelsespligt  , som skal indfres af medlemsstaterne , p sin side har behov for en europisk rammeordning .
Dette er dog ingen grund til ikke at stemme for betnkningen , som ikke bestrides .
<P>
Indstilling ved andenbehandling Parodi ( A4-0411 / 97 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Bernardini">
Kommissionen foreslr os at ajourfre direktiv 94 / 58 p grundlag af den internationale STCW-konvention om uddannelseskrav til sfolk .
Under frstebehandlingen i maj anmodede vi Rdet om at behandle 35 ndringsforslag , der skulle styrke det oprindelige forslag .
<P>
Ud af dette antal har Rdet accepteret 20 , og det kan vi glde os over .
<P>
Vores arbejde bestod i at stille forslag om sfolks uddannelse .
<P>
Hvordan kan man sledes se bort fra den menneskelige faktor i forbindelse med ulykker p havet ( 80 % af ulykkerne skyldes menneskelige fejl ) .
<P>
Jeg glder mig over forslaget fra min kollega , som anmoder om , at der oprettes et Europisk Uddannelsesinstitut .
De europiske sfolk er yderst veluddannede . Denne viden skal udvides , bevares og videregives .
Hermed kan sfartssektoren , der benytter sig af denne arbejdskraft , kun forbedre sin konkurrenceevne .
<P>
Endelig tnker jeg p de tusinder af unge , der strber efter beskftigelse inden for dette dle erhverv .
Vi skal tilbyde dem serise uddannelsesperspektiver .
Vores kollegas forslag frer i den rigtige retning .
<P>
Betnkning af White ( A4-0010 / 98 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
- ( NL ) Vi m vk fra iden om , at hvis noget gr forkert i medlemsstaterne er det p tide , at EU griber ind .
Selvflgelig erkender jeg , at det str drligt til med mange dyrs velfrd i zoologiske haver .
Jeg deler det standpunkt som fru McKenna sidst indtog :  For mange dyr er en zoologisk have slet ikke egnet .
 Men det er en anden diskussion .
I betnkningen af kollega White drejer det sig om , hvorvidt der skal laves regler for zoologiske haver p EU-plan .
Det mener jeg absolut ikke , der skal , og derfor har jeg stemt imod betnkningen .
<P>
Argumenterne for at lave EU-love for zoologiske haver er nemlig ikke strke .
Det er et af de emner , hvor Kommissionen er get for hurtigt fra start .
Rdet har i Edinburgh med rette kaldt Kommissionen til orden , men kollega White vil i sin betnkning tilbage til fr-Edinburgh-stadiet : Han nsker et direktiv , ingen henstilling , og s ogs et direktiv p retsgrundlag 100A og 130S .
For nylig forelagde jeg dette eksempel for en gruppe besgende bestende af nederlandske kommunalbestyrelsesmedlemmer .
Man var meget hurtige enige om : " At det vedrrer ikke Bruxelles  .
Og det var ikke engang en gruppe fra mit eget parti !
<P>
Juridisk str Parlamentet heller ikke strkt .
Iflge subsidiaritetsprincippet er Unionen ikke kompetent p dette omrde , og den br derfor ikke blande sig i dette konkrete tilflde .
Diskussionen om lovgivningsinstrumentet er sledes helt overfldig .
Vi kan hjst overveje , om vi skal lave en henstilling eller ej .
I betragtning af den alvorlige situation i mange zoologiske haver finder jeg en henstilling p sin plads .
<P>
Kommissionens udfrlige forslag til henstilling ( nsten et direktiv ) er mere end tilstrkkeligt .
Med den har medlemsstaterne og de zoologiske haver hnderne fulde for slet ikke at tale om udgiftsoverslaget .
Jeg tvivler ikke p de gode hensigter fra manges side , men et direktiv herom er virkelig for meget af det gode .
<SPEAKER ID=68 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Amsterdam-traktatens nye protokol om dyrevelfrd forpligter Fllesskabet og medlemsstaterne til at tage dette krav i betragtning , samtidig med at det ugyldiggr beslutningen om ukorrekt anvendelse af subsidiaritetsprincippot p dette omrde .
<P>
Alle ved , at forholdene for dyr i fangenskab i zoologiske haver langt fra er de bedste , og disse forhold er heller ikke tilstrkkeligt garanteret i staternes egen lovgivning .
<P>
Det er heller ikke s enkelt at forbedre forholdene for en rkke dyr som spkhuggere , delfiner , bjrne osv. for slet ikke at tale om den lidelse og ndring af vaner , som pfres arter , der er i fangenskab af rent kommercielle rsager .
<P>
Jeg har allerede udtalt mig om dette emne i forbindelse med betnkning af Scott-Hopkins , som jeg havde den re at ledsage p et besg i Madrids zoologiske have , og naturligvis sttter jeg igen i dag det , som hr .
White siger , for en henstilling i sig selv lser , som Kommissionen udmrket er klar over , ikke noget , og det , det handler om , er at lse dette problem .
<P>
Da tiden er knap , er jeg enig med ordfreren i , at kun et direktiv kan give dyr i fangenskab i zoologiske haver i Unionen den beskyttelse , som de fortjener , hvormed Kommissionen endvidere vil gre ord til handling og sledes opfylde Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=69 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har valgt at afholde os fra at stemme ved den endelige afstemning om betnkningen .
Vi mener ikke , at EU br udforme detaljeret lovgivning p alle omrder .
Derfor afviser vi udvalgets forslag til ndring af det retlige grundlag og udformningen som direktiv .
Derimod mener vi , at det er vrdifuldt , at der sker et omfattende samarbejde i dyrevrnssprgsml .
Det bedste ville dog vre , hvis dette samarbejde blev udformet som anbefalinger og konventioner p paneuropisk niveau .
<SPEAKER ID=70 NAME="Jensen og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for , at der kommer et direktiv om hold af vilde dyr i zoologiske haver i stedet for den henstilling , der er foreslet af Kommissionen , idet vi mener , det er vigtigt at f ordentlige regler i hele EU .
Zoologiske haver er enten privat eller offentligt ejede , og standarden kan svinge meget .
Ordentligt drevne haver udfylder mange funktioner , ssom videnskabelig forskning , uddannelse , arternes bevarelse .
Haver , der alene drives for pengenes skyld , skal der holdes je med .
Der er alt for mange eksempler p haver , hvor dyrene lider , og der er i hj grad grund til at holde je med , at de internationale konventioner om bevarelse af og handel med vilde dyr , som EU er part i , fuldt ud respekteres .
Derfor gr vi ind for regler og sttter betnkningen , selv om vi godt ved , at der er mange , der vil forfgte hensynet til nrhedsprincippet og siger , at EU er magtesls i denne sag .
Vi vil i hvert fald gerne have det afprvet .
Handel og bytte med truede eller udsatte dyrearter er underlagt konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter .
De zoologiske haver har lov til at importere , eksportere eller bytte ethvert dyr i forbindelse med arbejdet med arternes bevarelse .
EU-regler p omrdet kan vre med til at kontrollere , at de internationale aftaler overholdes .
<SPEAKER ID=71 NAME="Lindholm">
At forholdene i zoologiske haver rundt om i EU ofte lader meget tilbage at nske , er desvrre sandt .
Kommissionen fremlgger derfor et forslag til anbefaling for at forbedre kvaliteten i Unionens zoologiske haver , hvilket er meget positivt .
<P>
I White-betnkningen nskes et juridisk bindende direktiv i stedet for en ikke-bindende henstilling , hvilket jeg ikke kan sttte .
<P>
At gre opmrksom p misforhold ved at udarbejde henstillinger er meget positivt .
Det burde ske meget oftere og ville sttte den store mngde love og direktiver , som EU udarbejder , hvilket jeg tror , borgerne ville stte pris p .
<SPEAKER ID=72 NAME="Novo">
En samling retningslinjer , der skal systematisere og harmonisere de forskellige medlemsstaters lovgivning for hold af vilde dyr i zoologiske haver , udgr naturligvis et positivt skridt fremad .
Lige s positivt , som det er sikkert , at man ogs allerede for r tilbage forventede , at der for denne lovgivning skulle gennemfres en konkret normgivning , der dog af forskellige rsager blev udsat hele tiden .
<P>
Betnkningen sger hovedsagelig at ndre Kommissionens vejledende bestemmelser til at f karakter af et egentligt direktiv , hvilket er i overensstemmelse med den opfattelse , som deles af hovedparten af de mange foreninger og organisationer , der i Den Europiske Union er aktive inden for bevaring og beskyttelse af dyrearter .
<P>
Betnkningen fortjener vores sttte , selvom den kunne vre get lngere .
Faktisk kunne og burde den ogs have omfattet de permanente private samlinger , selv uden adgang for offentligheden , eftersom betingelserne for dyrehold br vre ensartede og alment gldende .
<P>
P samme mde kunne den have berrt de uddannelsesmssige og pdagogiske forhold med henblik p at begrnse hold af vilde dyr uden for deres levested , forhold , der ogs burde vre taget i betragtning i selve godkendelsen af offentlige og private udstillingsanlg .
<P>
Jeg hber , at det , at vi stemmer for , kan bidrage til , at det bliver muligt at udbedre mangler og forbedre teksten , s snart der bliver lejlighed til en revision heraf .
<SPEAKER ID=73 NAME="Pimenta">
Jeg stemmer for White-betnkningen om hold af vilde dyr i fangenskab , da det er p tide at gre en ende p manglende kontrol , lidelse og uigennemskuelighed .
<P>
Uden at man skal betvivle den krlighed til dyr , som ejerne og bestyrerne af mange mindre zoologiske haver viser , er det indlysende , at mange af disse anlg ikke opfylder de ndvendige minimumsbetingelser , og at den lgelige og veterinre behandling ikke har den karakter af teknisk specialisering , der er pkrvet for  eksotiske  dyrearter .
<P>
Det , som Europa-Parlamentet har krvet , og som det nu forstrker gennem sin afstemning om denne betnkning , er kravet om en samling forpligtende standarder i hele Unionens territorium - heriblandt under transport - og styrkelsen af mekanismer til kontrol , gennemskuelighed og dyrevelfrd .
<SPEAKER ID=74 NAME="Virgin">
Alle forslag , der forbedrer dyrenes livssituation i almindelighed og i zoologiske haver i srdeleshed , er vrd at sttte .
Vi er i grunden positivt indstillet til de forslag , White-betnkningen indeholder .
Vi mener dog , at det er et anliggende , som p grund af subsidiaritetsprincippet br reguleres af de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=75 NAME="Wibe">
Denne betnknings hensigt er meget prisvrdig .
Jeg mener dog , at dette er et anliggende for medlemsstaterne .
Demokratiet og den nationale selvbestemmelse er en overordnet ideologi .
Man kan ikke motivere indskrnkninger i demokratiet med , at man tjener en god sag .
Derfor har jeg stemt nej til betnkningens forslag ( ndringsforslag 1 ) om , at der skal vre et direktiv p dette omrde .
<P>
Henstilling om racisme ( B4-0108 / 98 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har stemt for beslutningen for at vise vores afsky over for racisme , men kan ikke sttte formuleringen til fordel for Mere Union .
<SPEAKER ID=77 NAME="Buffetaut">
Beslutningsforslaget fra hr . Mohamed-Al omhandler alvorlige emner , nemlig racisme , fremmedhad , antisemitisme .
Hertil er tilfjet resultaterne af Det Europiske r mod Racisme , hvilket er et sekundrt emne , der selvflgelig ikke hrer hjemme p samme niveau .
<P>
Et sdant tema fortjener klare og omhyggelige moralske valg samt en stor alvor i fremstillingen af sagen og iderne .
Men den tekst , der er foreslet , lever nppe op til disse krav .
<P>
Der mindes ikke p nogen mde om det moralske og ndelige grundlag for den fuldstndige fordmmelse , der br rettes mod racisme : Lige vrdighed for alle mennesker fra fdsel til dd uanset race og sociale vilkr , hje eller beskedne , religion , sundhedstilstand , alder .
I og med disse grundlggende principper ikke nvnes , svkkes beslutningens virkning .
<P>
I teksten blandes desuden forslag , man ikke kan tilslutte sig , som f.eks. at krve en eksemplarisk opfrsel af undervisere , med ideologiske forslag , der er forkastelige , som iden om " positiv diskrimination  , der tydeligvis er i modstrid med bekmpelse af diskrimination .
<P>
Desuden forveksler ordfreren begreber , som ikke har noget med hinanden at gre , nemlig racisme og nationalisme .
<P>
Han beskftiger sig med farlige begreber som opsporing af eventuelle racistiske , fremmedhadske og nationalistiske tendenser , som kan resultere i en uhyrlig tankeinkvisition .
<P>
Visse punkter er uklare , som punkt H , der enten giver udtryk for en selvflgelighed eller indeholder uforstelige bagtanker .
<P>
Endelig henvises der til Amsterdam-traktaten , som , indtil andet er bevist , ikke er en del af fllesskabsretten , eftersom den endnu ikke er ratificeret af medlemsstaterne .
<P>
Af disse grunde har vi ikke kunnet stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=78 NAME="Caudron">
Det kommer ikke som nogen overraskelse , at jeg som socialist og franskmand uden forbehold stemmer for vores kollega Als sprgsml og forslag .
Jeg vil gerne lyknske ham hermed !
<P>
Jeg tilslutter mig sledes hans sprgsml om Kommissionens intentioner med hensyn til eventuelle demonstrationer i forbindelse med Det Europiske r mod Racisme p den ene side og oprettelsen af et Europisk Overvgningscenter vedrrende racisme p den anden side .
Disse sprgsml er fundamentale .
Jeg tilfjer , at de ikke er politisk neutrale , de er i hj grad forbundet med den elendighed , der rammer flere og flere af vores medborgere , men som intet retfrdiggr .
<P>
Sledes mener jeg ikke , at man under nogen omstndigheder kan undskylde denne minoritet af europere , som skilter med deres sympati for en ekstrem hjreflj , der er gennemtret af fremmedhad og den mest reaktionre form for nationalisme . Det er alt for alvorligt .
<P>
Jeg vil ogs gerne advare visse reprsentanter for den konservative hjreflj , der tror , at de kan bevare deres holdning ved at alliere sig med disse ekstreme partier , eller nrme sig deres holdninger .
Jeg hber , at de for altid vil huske , at de spiller det ekstreme hjres spil , uden at de af den grund genvinder de vlgere , der har vendt dem ryggen .
<P>
Historien har vist os , at alle partierne p den ekstreme hjreflj brer volden i sig , og at denne vold altid medfrer tragedier .
<P>
Optrapningen af hadet i strstedelen af medlemsstaterne afslrer , at dette  udyr  , som vores fdre og visse blandt os bekmpede , endnu ikke er helt dd , og at den bedste mde , hvorp vi kan re dem , vi skylder vores frihed , er at fortstte deres kamp .
<SPEAKER ID=79 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for den aktuelle beslutning om racisme .
Vi sttter fuldt ud beslutningens grundlggende antiracistiske og humanistiske nd .
P trods af dette har vi indvendinger p tre punkter :
<P>
1.Vi mener ikke , at medlemsstaternes indvandringspolitik skal harmoniseres.2.Vi mener ikke , at strafferetlige anliggender , for eksempel om kriminalisering af racistiske organisationer , skal afgres p EU-niveau.3.Vi vil betone , at arbejdet for menneskerettigheder primrt i Europardets regi og at EU ikke skal strbe efter at overtage disse forhold fra denne paneuropiske institution .
<SPEAKER ID=80 NAME="Raschhofer">
De liberale parlamentsmedlemmer stemmer ganske vist for beslutningsforslaget ved den afsluttende afstemning , men det betyder ikke en tilslutning til indholdet p alle punkter .
<P>
Et Europisk Charter for Indvandreres Rettigheder afvises af os ligesom en europisk harmonisering af strafferetten eller afskaffelse af princippet om strafbarhed p begge sider for visse strafbare handlinger .
<P>
Betnkning af Thors ( A4-0008 / 98 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindqvist">
- ( SV ) I betnkningen belyses en del mangler vedrrende efterlevelsen af fllesskabsreglerne i enkelte medlemslande .
Den beskriver ogs enkelte medlemslandes efterlevelse af internationale aftaler indget af EU .
<P>
Mngden af EU-regler stiger konstant .
De tidligere budskaber om frre , men bedre , regler er blevet ved ordene .
Mngden af EU-regler gr regelsystemet svrt at overskue og er en grund til problemerne med at omstte og anvende reglerne i medlemslandene .
En anden rsag kan vre , at regler , der ikke opleves om vigtige , ndvendige eller som pilfingrede , ikke indfres , eller indfres sidst .
Forslagene i betnkningen er alligevel hovedsagelig gode , hvorfor jeg har stemt ja til den .
<P>
Betnkning af Izquierdo Collado ( A4-0407 / 97 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Apolinrio">
Jeg har stemt imod Izquierdo Collado-betnkningen om de transeuropiske vandnet , fordi den ved at g ind for en vandpolitik baseret p omledninger , gr p tvrs af indholdet i og rkkevidden af de igangvrende diskussioner om rammedirektivet for vandlb samt de gldende bestemmelser i international ret vedrrende vand , sledes som de srlig fremgr af Helsinki- og Espoo-konventionen , hvad angr kyststaternes rettigheder .
Herudover sr et sdant system , der ensidigt baserer sig p omledninger , tvivl om selve den europiske lovgivning om miljpvirkninger .
En politik vedrrende vandmngden , meget vigtig i det sydlige Europa , kan ikke adskilles fra et kvalitets- og solidaritetsperspektiv . Fremfor alt i vandlbssystemer , der omfatter forskellige medlemsstater , er foreneligheden af interesser hjrnestenen i den politik , der skal fres .
<P>
Vi har at gre med en initiativbetnkning .
Snart vil Europa-Parlamentet f lejlighed til at udtale sig om rammedirektivet som lovgivningsprocedure .
Jeg vil dog ikke afholde mig fra denne principielle advarsel , for allerede nu at markere meningsforskellene .
<SPEAKER ID=83 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hvordan er det muligt at stemme imod hr . Izquierdos betnkning om de transeuropiske vandnet ?
<P>
Vi , der i lang tid har arbejdet med miljemner , ved , at alle store opgaver krver behrig vurdering af miljpvirkningen , og at dette ikke lngere m overses .
At anvende dette argument til at stemme imod denne betnkning giver derfor ingen mening .
Virkeligheden er , at de store fllesskabsregioner har perioder med tyngende trke , og at uden vand er der intet liv , intet fremskridt og ingen solidaritet .
<P>
Problemet med vandet vedrrer ikke kun kvaliteten , men ogs mngden , og netop dette problem har kun n lsning , nemlig de transeuropiske vandnet .
<P>
Min stemme for er derfor solidaritetens stemme .
<SPEAKER ID=84 NAME="Jensen og Iversen">
De danske socialdemokrater flger PSE-gruppens stemmeliste for betnkningen af hr . Izquierdo Collado om de transeuropiske vandnets teknologiske bredygtighed .
Men vi vil gerne understrege , at man skal vre yderst varsom med at kaste sig ud i projekter , som har til forml at udbygge disse vandnet .
Det vil altid vre ndvendigt frst at foretage tilbundsgende undersgelser af de konkrete tilflde , hvor et sdant projekt kunne vre relevant .
Frst og fremmest br man sikre sig , at problemet ikke kan lses ved , at allerede tilstedevrende ressourcer forvaltes mere hensigtsmssigt .
Dette skal forsts bredt og br derfor inkludere overvejelser om muligheden for omlgning af landbrug og industriel produktion .
Omlgning af landbruget er blandt andet ndvendigt i de tilflde , hvor der dyrkes bestemte vandkrvende afgrder i omrder , der er plaget af trke , og hvor man ydermere dyrker disse afgrder langt ud over deres naturlige sson .
Det er udtryk for en gal tankegang , og det br ndres , fr man giver sig i kast med alternative lsninger p problemet med manglende vand .
<SPEAKER ID=85 NAME="Lindholm">
Det er ganske vist sandt , at vandressourcerne er ulige fordelt i Den Europiske Union . Det glder ogs frugtbar landbrugsjord , jern- og kulforekomster , antallet af soltimer samt kulde og sne .
Ved skabelsen af Europas klima og naturressourcer blev der ikke tnkt p Den Europiske Union - og det var mske meget godt .
Tnk hvor ensformigt Europa ville have set ud , hvis det havde vret ens overalt .
<P>
Medlemslandene , deres regeringer og skatteydere har ved strre eller mindre satsninger taget vare p ressourcer og udjvnet forskelle i bevidstheden om , at langsigtede , kologisk holdbare investeringer kan betale sig .
<P>
I betnkningen foresls oprettelse af en institutionel ramme for transeuropiske vandnet , hvis ml skal vre en mere ligelig fordeling af vandressourcerne inden for Unionen .
Bare tanken er absurd .
Et lands naturressourcer er og br forblive et nationalt anliggende .
<P>
Fordeling og konomiske satsninger i et medlemsland eller en region br besluttes af landets parlament og bekostes af skatteyderne .
Naturligvis er , som altid , samarbejde , aftaler og konomiske satsninger mellem to eller flere lande , positivt .
Men beslutninger og forpligtelser skal ske , som de plejer , ved mellemstatslige aftaler .
Hndteringen af medlemslandenes naturressourcer er ikke noget kompetenceomrde for EU - hvis EU ikke har til hensigt at blive en stat .
<SPEAKER ID=86 NAME="Martinez">
Vi beskftiger os med et af de strste strategiske emner i Europa .
Vand vil sledes vre den grundlggende ressource i det 21. rhundrede .
Det vil vre kernen i konflikter mellem de lande , der oplever trke , og de lande , der fortsat kan benytte kunstig vanding i landbruget .
Med andre ord str vi her foran kilden til livet .
<P>
Hvorledes kan man s ngte vores naboer , og isr Spanien , der er mrket af en voksende rkendannelse i omrdet omkring Murcie og selv i Catalonien , denne kilde til rigdom .
Spaniens historie , lige fra Huerta de Valencia , " vanddomstolen  til den geniale beherskelse af Sierra Nevadas vand , der ledes helt til perlen  Granada  , vidner om kampen om vandet .
<P>
Derfor nsker naboen , Frankrig , eller mere prcist regionen Languedoc-Roussillon , naturligvis at komme til undstning , at hjlpe , dele og tilbyde .
Her findes Rhne-flodens vandressourcer , og det er fristende at omlede en del mod Ebre-bassinet .
<P>
Dette er tanken bag projektet om transeuropiske vandnet , som ogs omfatter Languedoc-Roussillon-vandnettet , der transporterer vand over en afstand p mere end 320 km fra Rhne til Pyrenerne , inden det udledes ved byporten til Barcelona .
<P>
Dette er af astronomiske dimensioner . Der er tale om investeringer p mere end FRF 7 milliarder .
Det er stort , flot , forfrende og dog er det yderst farligt .
<P>
Det udgr en kologisk fare for miraklet i Camargue , fordi man ikke ved , om omrdet vil lide under en stigning i saltindholdet , nr presset fra Rhnes vandmasser aftager .
<P>
Men der er isr fare for , at det kan give anledning til en krigserklring , den dag det er Frankrig , der rammes af trke og derfor lukker for vandforsyningen .
Vi er desuden blevet oplyst om , at de foretagne vandudledninger vil vre  uigenkaldelige " .
Man vil ikke kunne genoptage emnet p kort eller mellemlangt sigt !
<P>
I fremtiden vil Frankrig alts have valget mellem en vandkrig med Spanien eller at ngte vores gartnerier , vores travlere , vores bnder og indbyggerne i Languedoc det livsndvendige vand , der er givet bort til andre .
<P>
For fremtidens skyld og af hensyn til de gode relationer med vores nabo foretrkker vi at sige nej med det samme .
Vi er tvunget til at tnke p vores egne fr de andre , selvom disse str os nr .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hermed afsluttes afstemningstiden .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.10 )
