<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 16. januar 1998 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Bernard-Reymond">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for Deres smukke ord i forbindelse med den forfrdelige tragedie , der har hensat de franske bjerge i sorg efter et sneskred , hvor elever fra skolen SaintFranois d ' Assise i Montigny-le Bretonneux , deres lrer og en ledsagerske mistede livet .
Jeg er overbevist om , at der er fuld enighed i Parlamentet om at bede Dem viderebringe vores kondolencer til ofrenes famile og udtrykke vores dybeste medflelse og sympati over for de overlevende , deres familier og det samlede lrerkorps .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bernard-Reymond .
Jeg tror , at bifaldet taler for sig selv .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om , at Parlamentet takker paven for hans rejse til Cuba og udtrykker sin tak til denne mand , der har nsket at samle alle verdens folk og sikre dem alle deres vrdighed .
<P>
Desuden , hr. formand , vil jeg gerne have , at man holder op med at tale om Italien som en  pizza  .
Det er trods alt Italien , der har lrt resten af verden at spise godt og stte pris p det !
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Mezzaroma , som De forstr , kan Parlamentet ikke udtale sig om alle Den Hellige Faders rejser .
Det er ikke vores funktion .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres og Parlamentets opmrksomhed p en episode , der har fundet sted for nylig , og som efter min mening er meget alvorlig .
Texas ' guvernr og fngselsmyndigheder har ngtet at give en delegation af parlamentsmedlemmer , herunder undertegnede , fra forskellige politiske grupper - en ganske vist uofficiel delegation fra Parlamentet , som er blevet samlet efter den beslutning , som vi vedtog enstemmigt sidste torsdag i Strasbourg om en ddsdmt fange i Texas , Karla Tucker - adgang til den del af Gatesville-fngslet i Austin , hvor de ddsdmte opholder sig .
Dette forhindrede de alts en delegation , der ankom med et rent humanitrt forml .
Jeg vil gerne protestere mod dette , fordi det , hr. formand , vidner om foragt og ringeagt over for ikke alene de enkelte medlemmer af delegationen , men ogs over for dette Parlament , der har besluttet at sende denne humanitre delegation derover .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Caccavale , jeg tager det til efterretning og vil undersge , hvad der er sket , s de ndvendige forholdsregler kan blive truffet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , p ministeren for Nordirlands opfordring besgte jeg Nordirland den 19. og 20. januar .
Jeg havde lejlighed til med egne jne at se , hvordan Den Europiske Union bidrager til at give forfaldne omrder i Belfast nyt liv og via Den Internationale Fond for Irland at skabe arbejdspladser i nogle af byens mest udsatte omrder .
Jeg fik ogs mulighed for at mde nogle af familierne til ofrene for urolighederne , der modtager en meget ndvendig sttte i henhold til Den Europiske Unions srlige partnerskabsprogram .
<P>
Mit besg fandt sted p et tidspunkt , der var meget kritisk for fredsprocessen , og gav Europa-Parlamentet mulighed for p Europas befolknings vegne at vise sin solidaritet med alle de mennesker i Nordirland , som arbejder for fred og forsoning .
Jeg vil gerne benytte denne anledning til at fortlle Parlamentet , at Nordirland stter stor pris p Den Europiske Unions sttte , og p Deres vegne udtrykke vores sttte til den britiske og irske regering i deres fortsatte bestrbelser p at opn fred .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning til forretningsordenens artikel 127 og 52 .
Jeg erindrer om , at Parlamentet i september sidste r besluttede at henvise hele sprgsmlet om pressens krnkelser af og beskyttelsen af privatlivets fred til behandling i udvalg .
P det pgldende tidspunkt var man af den opfattelse , at sprgsmlet var for omtleligt til at blive behandlet af plenarforsamlingen .
Dette er et alvorligt europisk problem .
Der er nu get ca . 5 mneder siden prinsesse Dianas dd og nsten 5 mneder , siden sagen blev henvist til behandling i udvalg .
S vidt jeg ved , er sagen endnu ikke blevet forelagt Parlamentet af noget udvalg .
Kan De give mig tilsagn om , at dette vigtige sprgsml i strste hast vil blive behandlet af udvalgene ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Perry , jeg kan ikke give Dem tilsagn p udvalgenes vegne .
Hvad jeg kan og straks vil gre er at minde de relevante udvalgsformnd om det sprgsml , der blev henvist til dem , og anmode dem indtrngende om at trffe de ndvendige foranstaltninger og om ndvendigt fremlgge forslag for Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , De kan skrive et brev til den pgldende udvalgsformand , men betyder det ogs , at den pgldende udvalgsformand eller det pgldende udvalg ogs fr Formandskonferencens godkendelse til at fremstte forslag ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , da De var meget hurtig med at fremfre denne relevante bemrkning , hrte De ikke mine sidste ord til hr . Perry , som netop var , at man om ndvendigt ville anmode om Formandskonferencens autorisation .
Jeg bekrfter derfor det , som De netop har sagt .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 16. januar 1998 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg vil meddele , at i protokollen for mderne p fredag i Strasbourg mangler mit navn , s jeg nsker , at dette forhold bliver rettet , da jeg har skrevet mit navn p listen og ogs deltaget ved afstemningen ved navneoprb , hvorved deltagelsen kan kontrolleres .
Dette forhold har spillet en stor rolle , fordi pressen har fet denne protokol , som ikke er bekrftet , og som mangler mit navn .
Der har vret en del polemik om dette i Finland .
Jeg vil gerne sprge , hvorledes protokollen kodes med hensyn til navnelisten , og hvem der er ansvarlig for dette , og hvorledes sikres det , at alle navne , som er skrevet p listen , ogs bliver noteret i protokollen , som uddeles til offentligheden og til pressen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Fru Matikainen-Kallstrm , Deres bemrkning vil blive taget til efterretning og indfrt i protokollen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , jeg har ogs en bemrkning til protokollen , desvrre en kritisk .
Sidste mdedag , fredag i Strasbourg , henviste jeg igen til diskussionsbidragene i forbindelse med alpetrafikken , og dr sagde jeg noget , som desvrre ikke er kommet med .
Jeg vil gerne gentage det , ikke fordi min bemrkning er specielt historisk vigtig , men fordi den er i overensstemmelse med sandheden : Jeg blev desvrre tvunget til at sige efter bidragene fra to tyske PPE-medlemmer , at der blev konkurreret om at levere de dummeste stambordsparoler .
Jeg gentog ogs denne bemrkning om fredagen , fordi jeg ved , at et stort antal , mske endda flertallet af PPEmedlemmerne og de tyske medlemmer , udmrket er i stand til at se lngere end til deres egen nsetip , nr det drejer sig om trafikpolitiske sprgsml , og gr ind for en flles trafikpolitik .
Det glder mig meget at kunne sige i dag , at ogs den europiske karavane har sat sig ud over denne indholdslshed med de seneste aftaler med Schweiz .
Jeg vil gerne anmode om , at det bliver noteret i protokollen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Rehder , for det frste m jeg sige til Dem , at De ikke henviser til en aftale .
Af protokollen fremgr alle de aftaler eller hndelser , som br fremg af protokollen , og ikke parlamentsmedlemmernes erklringer .
Parlamentsmedlemmernes erklringer findes i det fuldstndige forhandlingsreferat , hvor De kan finde Deres indlg .
For det andet minder jeg Dem om , at parlamentsmedlemmerne , nr de udtaler sig i dette Parlament , br udvise den ndvendige respekt og hflighed over for de vrige medlemmer .
De kan fremkomme med de kritiske bemrkninger , som de finder hensigtsmssige , men under overholdelse af almindelig hflighed .
Derfor er nogle af de ord , som De anvendte , eller i hvert fald som de blev oversat , naturligvis ikke ord , som under nogen omstndigheder kan tillades .
Og dette nsker jeg at fremhve helt tydeligt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , det gr mig ondt , men hvis vores kollega har forsgt at latterliggre to agtvrdige kolleger fra PPE-Gruppen her og i Neue Zricher Zeitung med begrebet  stambordsparoler  , kan jeg kun sige : For det frste , det praller af , nr vores kollega siger det , og for det andet handler det ikke om sprgsmlet om stambordsparoler , men derimod om de europiske lnmodtageres og virksomheders interesser , og her reprsenterer han den forkerte holdning .
Hvis han reprsenterer Schweiz ' holdning , overser han , at ogs det nuvrende kompromis stter mange lnmodtagere , mange virksomheder i Den Europiske Union i en yderst vanskelig situation , og det skal ogs siges !
<P>
( Tilrb : Men uden stambordsparoler , hvis det kan lade sig gre !
)
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Dette er ikke noget , som br indfres i protokollen .
Det kommer til at st i det fuldstndige forhandlingsreferat .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Finanskrisen i Sydstasien
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om finanskrisen i Sydstasien og dens eventuelle flger for Den konomiske og Monetre Union efterfulgt af sprgsml .
<SPEAKER ID=21 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , De har opfordret mig til , at jeg i dag udtaler mig om finanskrisen i Asien , og det takker jeg Dem for .
Jeg vil i den forbindelse gerne fremstte tre bemrkninger . Den frste har at gre med krisens konsekvenser , den anden drejer sig om , at vi skal vre p vagt over for denne situation , og endelig vedrrer den tredje bemrkning Europas rolle .
<P>
Min frste bemrkning er , at Europa er forblevet et centrum for samhrighed og stabilitet .
Krisen vil ikke f nogen indflydelse p tidsplanen for indfrelsen af Den Monetre Union .
Euroen vil se dagens lys den 1. januar 1999 , og beslutningen om listen over de lande , der skal deltage i den frste blge , vil blive truffet den 2. maj i r .
Kapitalmarkederne har foregrebet euroens komme fuldstndigt , og resten af verden har som flge af den asiatiske krise fet jnene op for euroen .
Det europiske system er forblevet stabilt , i modstning til det , der skete som flge af den mexikanske krise i forret 1995 .
Dette beviser , at euroen , endda fr sin indfrelse , til fulde har spillet sin rolle som beskyttelsesskjold for Europa .
P samme mde burde krisen kun f en marginal indflydelse p vksten i Europa .
Jeg begrunder min antagelse med det , jeg har til min rdighed , nemlig de objektive oplysninger .
Iflge disse objektive oplysninger burde krisens indflydelse vre marginal af tre rsager .
<P>
Den frste rsag er , at den uvilkrlige indvirkning p vksten burde vre begrnset , eftersom Europas eksport til Asien kun bidrager med 2 , 2 % til Europas BNI i 1998 .
Denne rsag , nemlig den helt uvilkrlige indvirkning af den asiatiske krise p Europa via handelen , vil kun vre meget begrnset .
Desuden aflser den interne eftersprgsel i Europa gradvist eksporten som vkstfaktor , takket vre opgangen i investeringerne .
Det viser tallene : Ud af en samlet vkst p 2 , 6 % i 1997 udgjorde den interne eftersprgsel 2 , 1 % mod den eksterne eftersprgsels 0 , 5 % ; og i 1998 , hvor vksten sknnes at ligge p 3 % , er tallene 2 , 7 % for den interne eftersprgsel og 0 , 3 % for den eksterne eftersprgsel .
<P>
Den anden rsag er , at konsekvenserne af en krise aldrig njes med at g i n retning . Den asiatiske krise har faktisk medfrt en jagt p kvalitet , hvilket vil sige , at kapitalen overflyttes til mindre risikofyldte aktiver i USA og Europa .
Dette har forrsaget et bemrkelsesvrdigt fald i de lange renter : I USA har der siden juli mned sidste r vret et fald p 120 basispoints i de tirige renter , og i samme periode faldt de tyske og franske tirige renter med 80 basispoints . Dette rentefald fremmer investeringerne og sledes vksten samt jobskabelsen .
Derfor mener Kommissionen ikke , at den i dag har grund til at ndre sine vkstberegninger for 1998 , som jeg minder Dem om ligger p 3 % for de femten medlemsstater . Det sidste bevis herp er de positive oplysninger , der stammer fra vores seneste konjunkturundersgelser , og som for eksempel forudser en nominel stigning i investeringerne inden for industrien p 6 % i 1998 .
<P>

Endelig er den tredje og sidste rsag , at sttten fra det internationale finansieringsfllesskab begynder at bre frugt : De frste resultater af ivrksttelsen af de programmer , som IMF fik i stand med disse lande , er positive .
Udviklingen p de asiatiske brser og i valutakurserne siden begyndelsen af 1998 vidner om en stabilisering af kurserne p det niveau , de l p i slutningen af 1997 , undtagen i t tilflde , nemlig i Indonesien , hvor tilliden endnu ikke har net et tilstrkkeligt niveau .
Endelig er der i Japan og Kina ingen tegn p en strre ustabilitet , og de har indtil nu modstet krisen .
Min anden bemrkning er , at vi skal vre p vagt over for denne situation - det er vores pligt . Jeg ved , at nogle kommentatorer har givet udtryk for forskellige bekymringer .
Vil vi for det frste kunne f en deflation ?
Der er nogle , som nvner risikoen for deflation , det vil sige for et fald i det generelle prisniveau , men som krisen ser ud p nuvrende tidspunkt , s er der ingen deflation i ordets egentlige betydning , for vksten forbliver positiv , og der sker heller ikke noget fald i det generelle prisniveau .
Det ville sledes vre mere korrekt at tale om et muligt deflationspres .
Men det forekommer mig , at der er ringe mulighed for et sdant i Asien , for selvom visse priser er faldet - for eksempel aktierne - s er der andre priser , som stiger , ssom p de importerede varer , og desuden forbliver vksten positiv i strstedelen af de asiatiske lande .
I Europa kan man ikke tale om et deflationspres , eftersom priserne bliver ved med at stige - de steg med 1 , 8 % i 1997 - og det samme glder for lnningerne , som steg med 3 % i 1997 .
Desuden ligger strstedelen af aktiemarkederne p et niveau , der er 25 % hjere end deres niveau for et r siden , men Kommissionen flger naturligvis til stadighed alle disse oplysninger .
<P>
En anden bekymring , der undertiden gives udtryk for , er om krisen kan pvirke det europiske banksystem .
De europiske banker er naturligvis meget udsatte i Asien , eftersom det samlede belb p deres fordringer , USD 365 milliarder , er hjere end de amerikanske og japanske bankers belb tilsammen .
Lad os derfor vre forsigtige , for det er svrt at analysere alle modydelserne for de fordringer , som det europiske banksystem ligger inde med , og det er sledes meget vanskeligt at finde ud af , hvorvidt eventuelle tvivlsomme fordringer fra de asiatiske banker kunne blive frt over imod de europiske banker .
Ogs her har Kommissionen indfrt et overvgnings- og vurderingssystem .
<P>







Endelig er der en tredje bekymring , nemlig om der p grund af priserne vil finde en get konkurrence sted , som kunne svkke visse sektorer i Europa .
Ogs her er det for tidligt allerede nu at drage nogle endelige konklusioner med hensyn til konsekvenserne af denne krise .




Faktisk er konkurrencens og prisniveauets udvikling inden for de industrielle sektorer i Europa dog afhngig af to faktorer : For det frste de asiatiske landes evne til at anvende den produktionskapacitet , som er blevet i overskud p det nationale marked , til eksport ; og for det andet det spillerum , som disse lande rder over til at fastholde eller forge deres produktionskapacitet - hvor stort vil dette vre i en situation med lavere vkst og knaphed p kreditter ?



<P>
Jeg vil sledes afholde mig fra at drage nogen endelige konklusioner .
Jeg kan fortlle Dem , at vi opretholder en regelmssig kontakt med alle de europiske industrier , som er mest udsatte , samt at der i jeblikket bliver foretaget en undersgelse i den forbindelse , og hvis De nsker det , vil vi naturligvis meddele Dem resultaterne af denne undersgelse , nr den er frdig .
<P>
Endelig kommer jeg til den tredje og sidste bemrkning , som er et sprgsml .
Hvad gr Europa ?
<P>
Den Europiske Union griber ind p tre planer .
For det frste arbejder den tt sammen med de internationale finansieringsorganisationer .
Jeg minder alligevel om , at de europiske lande besidder 30 % af IMF-kvoterne , mens amerikanerne kun har 18 % .
Jeg fik endnu et eksempel p denne vedvarende flles planlgning med de internationale finansieringsinstitutter , da jeg mdte hr .
Camdessus i sidste uge .
Jeg glder mig i vrigt over , at det britiske formandskab har inviteret hr .
Camdessus , som er generaldirektr for IMF , til at deltage i Det konomiske Rds uformelle mde i York den 20. og 21. marts i r .
For det andet har Unionen en regelmssig kontakt med vores asiatiske partnere ; dette var tilfldet den 12. januar i r p topmdet mellem Den Europiske Union og Japan .
Det vil ikke skorte p lejligheder i fremtiden , navnlig ASEM ( Asia Europe Meeting ) , topmdet mellem Europa og Asien i London i begyndelsen af april , samt alle de mder mellem ministre og embedsmnd , som vil g forud for dette topmde .
<P>
Endelig kommer jeg til det tredje og sidste indgrebsomrde , nemlig at Den Europiske Union er rede til at dele ud af sin egen erfaring med hensyn til en samordning af de konomiske politikker .
Europa er med til at lede kampen mod denne krise , men man m dog konstatere , at Europa mangler overskuelighed p dette omrde , i vrigt ligesom p alle andre udenrigspolitiske omrder , desvrre .
<P>
Nr euroen er blevet til virkelighed , vil Den Europiske Union skulle tale med kun n stemme p den internationale scene .
Dette vil gre det muligt for Unionen at spille en mere aktiv rolle .
Vi har ganske vist meget at lre af de asiatiske lande med hensyn til innovation , men vi har ogs en erfaring med hensyn til det indre marked og med hensyn til samordningen af vores politikker .
Og det er den erfaring , som vi kan stille til rdighed for de asiatiske lande .
Vi skal ikke blot give dem en finansiel sttte , men ogs opmuntre dem til at gre deres konomier tilgngelige for verden , for lsningen p krisen skal ikke blot findes i den finansielle sttte fra det internationale fllesskab , men ogs i disse landes engagement i at genopbygge deres konomi , idet de overholder principperne for en fornuftig administration .
Det indebrer , at det ved hjlp af deregulering og gennemsigtighed skal vre lettere at f adgang til deres marked ; og det indebrer ligeledes en gennemgribende reform af deres finans- og banksystemer .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Kommissionen , kort sagt , opmrksomt flger denne krises udvikling dag for dag .
P grundlag af de aktuelle oplysninger kan jeg konkludere , at euroen til fulde har spillet sin rolle som beskyttelsesskjold , men at Europa fortsat skal have en fremtrdende rolle i jagten p lsninger p en sdan krise .
Det vil euroen hjlpe os med , idet den gr det muligt for os endelig at blive hrt og at f en plads p den internationale scene .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. kommissr , jeg takker Dem for Deres meddelelse , sknt jeg ikke ved , om jeg skal takke Dem eller krisen for , at den er fremkommet og har vret s positiv .
En af de bekymringer , der nemlig bliver stadig strkere i takt med , at man forbereder indfrelsen af euroen , er de asymmetriske sammenstd og landenes og sektorernes evne til at imdeg sdanne .
Den skaldte asiatiske krise har i en vis forstand foregrebet og bestyrket relevansen af denne bekymring .
P landeniveau er og vil virkningerne selvflgelig vre meget forskellige .
Og de vil illustrere de vanskeligheder , der vil flge af at gennemtvinge en kunstig finansiel stabilitet i en sammenhng af potentiel og reel ustabilitet .
P sektorniveau vil jeg meget konkret sprge kommissren : hvilke kommentarer har han til den reaktion , der er kommet offentligt til udtryk i Portugal med hensyn til de flger , som den asiatiske krise allerede har og endnu mere vil f for en afgrende sektor i landets konomi , tekstilsektoren , og de forholdsregler , der er undervejs og er blevet sat i vrk ?
<SPEAKER ID=23 NAME="de Silguy">
Hr. formand , eftersom jeg for lidt siden kun kom meget kort ind p aspekterne vedrrende sektorerne , vil jeg gerne som svar p hr .




Ribeiros sprgsml forklare , at der bde er positive og negative konsekvenser .
Der er for det frste negative konsekvenser med hensyn til forholdet mellem pris og konkurrenceevne , og med hensyn til faldet i eftersprgslen i disse asiatiske lande .
Vi vil p vores egne og p tredjelandenes markeder st over for en eksport fra disse lande til en lavere pris .
Vi vil derfor blive berrt heraf .
<P>
For det andet vil vi ligeledes blive berrt af , at disse asiatiske lande vender sig mod visse eksportmarkeder ; markeder , hvor vi sdvanligvis var til stede .
Ogs dr str vi over for en get konkurrence .
<P>
Jeg tror ogs , at vi vil kunne mrke disse konsekvenser , idet de direkte udenlandske investeringer i Europa vil blive mindre , selvom jeg ikke tror , at dette vil berre tekstilsektoren .
Efter min mening vil det i hjere grad berre sektorerne for elektronik og elektroniske komponenter .
<P>
Hvis man ser p de positive konsekvenser , m man til gengld konstatere , at eftersom disse lande eksporterer til en lavere pris , s vil vores import vre billigere .
Med andre ord vil de af vores virksomheder , som forarbejder en rkke produkter , herunder produkter importeret fra disse lande , f en strre konkurrenceevne .
For det andet - og det er vigtigt for tekstilsektoren - s vil vi skulle betale mindre for arbejdskraften .
Og endelig for det tredje , s skal man ikke glemme , at denne krise giver os lejlighed til at opleve disse markeder bne sig og til at kunne foretage en rkke investeringer p disse .
Disse landes konomier vil sledes blive genopbygget , og p langt sigt vil de sandsynligvis ogs blive mere konkurrencedygtige , men de vil dog uden tvivl miste noget af deres overkapacitet , og dette kan isr f betydning i tekstilsektoren .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. kommissr , som De sagde for lidt siden , s bliver alle europiske lande ikke berrt p samme mde af den asiatiske krise , det vil sige hverken inden for de samme sektorer eller i det samme omfang .
Det asiatiske chok stiller de ansvarlige for Unionens konomiske politik over for et valg med hensyn til de to mulige konsekvenser af den indbyrdes afhngighed mellem fleksibilitet og vkst : En negativ konsekvens , der forbinder eurosclerosen med en ringe vkst , og en positiv konsekvens , der forbinder liberaliseringen af konomien med en stabil vkst .
Under disse omstndigheder mener De s ikke , at tiden er inde til at overveje muligheden af at se nrmere p de kriterier , der blev fastlagt i Maastricht , og som var genstand for konsolideringen i Amsterdam , gennem et overordnet indeks , der ville give hver national politik en hurtigere tilpasningsevne i tilflde af en ny krise efter den 1. januar 1999 ?
<SPEAKER ID=25 NAME="de Silguy">
Man skal holde problemerne adskilt fra hinanden .
For det frste er det ikke den asiatiske krise , der vil give anledning til at ndre kriterierne , sdan som disse er fastlagt i Maastrichttraktaten ; og eftersom jeg fortalte Dem , at den asiatiske krise havde lftet slret for euroens betydning , s mener jeg tvrtimod , at vores kriterier er gode , da vi i dag er en stabil zone p verdensplan .
Budgetsaneringen og den kontrollerede inflation eksisterer skam ikke for ingenting , tvrtimod . For det andet tror jeg ikke , at man kan sige , at de europiske lande globalt set vil blive berrt p srlig forskellig vis .
Inden for den ene eller den anden sektor har nogle lande uden tvivl mere at gre med Asien end andre . P telekommunikationsomrdet tnker jeg navnlig p den store tyske operatr , som har investeret meget i de asiatiske lande .
Denne operatr vil mske rent faktisk i hjere grad blive berrt end en italiensk eller spansk operatr , som mske ikke har investeret i den samme sektor i Asien . Inddragelsen i krisen vil sledes afhnge af de forskellige sektorer , men den kan ikke vre global .
Man skal faktisk overbevise sig selvom , at denne krise br vre en chance for at fortstte den igangvrende indsats i vores lande , men ogs for at se , i hvilket omfang vi har nogle nye muligheder for en bning af disse markeder . I alle igangvrende forhandlinger med disse lande lgger vi nemlig p alle planer - Den Internationale Valutafond , kontakterne med Kommissionen og de bilaterale kontakter - vgt p ndvendigheden af mere gennemsigtighed , mere benhed og mindre regulering - og dette er meget vigtigt - s det bliver muligt for vores operatrer og for vores virksomheder at interessere sig for og f adgang til disse markeder , hvad enten det drejer sig om kapitalmarkeder eller markeder for varer og tjenesteydelser .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , som De ved styrkes forbindelserne mellem Den Europiske Union og Rusland hastigt .
Den Russiske Fderation er en srdeles vigtig partner for Den Europiske Union og endnu mere nu , hvor associerings- og samarbejdsaftalen er trdt i kraft .
I dag har vi den glde at kunne byde velkommen her i Parlamentet til Gennadi Sjuganov , formand for Den Russiske Fderations Kommunistiske Parti , som for frste gang besger Europa-Parlamentet og Den Europiske Unions vrige institutioner , og som nu har taget plads i den officielle loge .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Finanskrisen i Sydstasien ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg taler som medlem af Parlamentets ASEAN- og Korea-delegation , der vendte hjem fra Malaysia og Singapore i sidste uge .
Er vi her i Europa klar over , at vi er ndt til at vgne op og forst , at det kaos , som man taler om i Sydstasien , og som hurtigt spreder sig , nemt kan brede sig til Europa og andre steder i verden ?
Jeg mener , at Kommissionen er for efterladende p dette omrde .
For det andet mener jeg ikke , at vores handlinger har den vgt , som Den Europiske Unions handlinger burde have .
Lad mig meget hurtigt give to eksempler : Jacques Santers besg i Singapore efterlod ingen spor i sammenligning med de amerikanske besg i den del af verden i anledning af finanskrisen .
Som hr. de Silguy har ppeget , er det ikke srlig kendt , at 30 % af IMF-sttten kommer fra Den Europiske Union og kun 18 % fra USA .
Nr man er i USA , fr man indtryk af , at det er USA , som hjlper den pgldende del af verden med at lse denne globale krise , og ikke Europa .
Hvornr kommer vi ud af starthullerne og gr noget ved det ?
<SPEAKER ID=28 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg er enig i halvdelen af hr . Harrisons udsagn .
Jeg er enig , nr han siger , at Den Europiske Union ikke har en s fremtrdende rolle , som den burde have .
Derimod er jeg ikke enig , nr han siger , at Kommissionen tager for let p det .
Jeg kunne selvflgelig godt more mig med at prsentere Dem for alle mulige og tnkelige katastrofeforlb .
Da jeg var ung , sagde man til mig : Med hvis ' er og men ' en kan man komme Paris p en flaske .
Hvis nu Paris var mindre , men flasken var strre , s kunne man komme Paris p en flaske .
Jeg ngter derfor at give mig af med den slags katastrofeforlb .
Jeg foretrkker at reagere , handle og analysere p grundlag af nogle facts .
P handelsomrdet vil krisen f konsekvenser for nogle sektorer , men som tingene ser ud nu , kan dette ikke betragtes som havende en strre indflydelse p den europiske konomi med hensyn til alle industriens flsomme sektorer .
Nr man lgger disse sektorers eksport til Asien sammen , s udgr den mindre end 1 % af Fllesskabets BNI .
Den anden forplantningskilde er den finansielle sektor .
For lidt siden omtalte jeg faktisk de europiske bankers engagement i Asien .
Det er klart , at disse banker i dag er get i gang med en genforhandling om disse landes gld og om et ratesystem for indfrielsen af denne ; og det er i hvert fald de fleste af bankerne , eller endda langt strstedelen af disse , hvis finansielle situation gr det muligt for dem at tle nogle chok .
Nr jeg tnker p , at strsteparten af vores bankforpligtelser er i Hong Kong , i Singapore og i Kina , det vil sige i de lande , der er mindst ramt af krisen , og som administreres bedst og har den bedste konomi , og at de andre lande , nemlig Thailand , Indonesien og Sydkorea netop er de lande , der har modtaget betinget sttte fra Den Internationale Valutafond , s mener jeg derfor i dag , at krisen er til at " manage  , som De ville udtrykke det p Deres modersml , men jeg vil ikke bygge nogen luftkasteller .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , ogs jeg er helt enig med kommissrens bemrkninger om omfanget af krisens konsekvenser for Den Europiske Union .
Der er ingen grund til at overdrive med hensyn til disse forhold , og hans fremlggelse og analyse er fuldstndig korrekt .
Jeg vil gerne sprge ham om noget andet : her taler vi om den sydstasiatiske krise .
Hvordan er situationen med hensyn til Japan ?
For p dette omrde er der nogle udviklingsmuligheder , der kan komme til at berede os overraskelser .
Jeg vil gerne sprge kommissren : er man begyndt at undersge - hvad samordningen mellem de europiske og amerikanske finansieringsinstitutter og centralbanker angr - muligheden for en koordineret holdning til faren for , at Japan nsker at frigre de investeringsmidler , som det har bundet i statslige eller andre gldsbeviser , isr p det amerikanske marked ?
Er dette noget , som Kommissionen drfter i jeblikket ?
Er der taget initiativer p dette omrde for det tilflde , at udviklingen forlber sledes , at der opstr problemer ?
<SPEAKER ID=30 NAME="de Silguy">
Jeg vil gerne takke Dem , hr . Christodoulou , for at have stillet mig et sprgsml om Japan , for det er , som situationen ser ud i dag , det land , der skal flges med den strste opmrksomhed .
Jeg kan konstatere , at Japan beslutsomt fortstter med at spille sin rolle i den asiatiske krise , eftersom Japan bevarer sin eksisterende kredit i det land , hvor den er bnet , og eftersom Japan fastholder kreditlinjen over for sine vigtigste handelspartnere og ligeledes sikrer en bilateral sttte samt deltager i den multilaterale sttteindsats .
Japan er derfor ikke tilbagetrukket eller har trukket sig ind i sig selv , hvilket er et positivt element .
<P>
For det andet , og det lgger vi stor vgt p i vores kontakt med dem omkring dette punkt , s har japanerne pbegyndt en rkke foranstaltninger ; foranstaltninger til deregulering af deres markeder , foranstaltninger med henblik p omstrukturering og skattelettelser samt foranstaltninger , der ved hjlp af forskellige midler skal give sikkerhed til banksystemet , s dette ikke gr fallit .
I slutningen af sidste r forkyndte man endda en nedsttelse af indkomstskatten , der skulle vre gyldig indtil marts 1998 .
Jeg tror , at vi i dag forventer af japanerne , at de beslutsomt ivrkstter de foranstaltninger , som de lovede . Jeg mener , at dette for det frste forudstter , at de p det strukturelle plan giver sig i kast med at lse deres finans- og banksystemers problemer ; i vrigt med vores hjlp , hvis de skulle have brug for denne .
Og for det andet skal de om ndvendigt ikke tve med at trffe de foranstaltninger , der kunne vre ndvendige for at genskabe vksten ved hjlp af den interne eftersprgsel - og jeg lgger vgt p dette punkt .
Vi skal stadig vre meget opmrksomme p , at de ikke forsger at gre de amerikanske og europiske lande til deres redningsplanke , det vil sige , at de lader deres manglende evne til at lse deres egne problemer g ud over Europa .
Vi m vre opmrksomme med de midler , vi har til rdighed , ellers vil vi ikke kunne eksistere eller blive hrt p den internationale scene .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere kommissrens sidste bemrkning p baggrund af hans indledende analyse .
Han analyserede virkningerne af krisen i Asien p den europiske konomi ved at stte den europiske eksport til Asien i forhold til vores BNI .
Jeg vil gerne bede ham rette sin opmrksomhed mod importsiden .
Der er sprgsmlet om Asiens eksport til Europa og Asiens konkurrence med Europa i tredjelande med devaluerede valutakurser .
Hans makrokonomiske analyse er for ensidig , hvis han kun holder sig til eksporten eller visse dele af importen .
Dette er et vsentligt sprgsml med hensyn til indvirkningen p den europiske konomi .
Jeg deler desvrre ikke optimismen i kommissrens svar p det sidste sprgsml .
Han sagde , at han hber , at de asiatiske konomier ikke vil forsge at handle sig ud af denne krise p vores markeder , men at de i stedet vil skabe en intern eftersprgsml .
Den hurtigste lsning er at udnytte de lave valutakurser til at oversvmme vores markeder .
Det har han ikke med i regnestykket , men det br han have . Hr .
Harrison fremfrte , at vores handlinger ikke har den vgt , som de burde have .
Hr. formand , vi har 30 % af IMF , men 0 % profil .
<SPEAKER ID=32 NAME="de Silguy">
Hr. formand , med hensyn til tallene , s nvnte jeg kun dem , der vedrrer eksporten , eftersom jeg fortalte Dem , at den europiske eksport til Asien udgr 2 , 2 % af Fllesskabets BNP og 21 % af eksporten til lande uden for Den Europiske Union .
Hvad importen angr , s ligger det njagtige tal for importen fra lande uden for Den Europiske Union p 26 , 2 % .
De kan sledes se at med hensyn til tallene , s er de af nsten samme strrelsesorden .
Jeg vil ikke beskyldes for optimisme .

Jeg vil blot afvise at blive trukket ind i en debat , som efter min mening er meningsls , da den gr ud p at opstille nogle katastrofeteorier for teoriernes egen skyld , i stedet for at rsonnere ud fra de konkrete oplysninger , vi rder over .
<P>
Siden vi taler om handel , s vil jeg dog gerne - inden for den taletid , jeg har fet tildelt - minde Dem om , at i de lande , som er ramt af krisen , udgr Hong Kong og Taiwan 25 % , det vil sige strstedelen , af vores tredjelandehandel med disse asiatiske lande , og at Thailand , Indonesien og Korea , som er de tre lande , der er hrdest ramt , kun udgr 5 % af vores udenrigshandel .
Hvis De lgger Japan til disse 5 % , udgr dette i alt 15 % , og disse 15 % ud af vores samlede handel , de udgr kun 1 , 5 % af BNI .
Men der vil ganske rigtigt vre nogle flgevirkninger for nogle sektorer , det har jeg ikke lagt skjul p .
Hvilke flgevirkninger og i hvilket omfang ?
Det er der ingen , der i dag kan vide njagtigt , da det afhnger af krisens varighed og af det tidspunkt , hvor disse valutaer igen vil stige , for jeg er overbevist om , at de kommer til at stige igen .
Men jeg tror , at vi skal vre p vagt , s vi undgr at komme ind i det forlb , som De beskrev .
I dag kan jeg dog hverken se rsagerne eller symptomerne herp .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hr. kommissr . P misvisende vis er tigerkonomierne jo altid blevet fremstillet som neoliberalismens hellige ko .
Nu viser de sig at vre spekulative casinokonomier , der heller ikke har kunnet overvinde deflationsspgelset definitivt .
Det leder os videre til problemet med banktilsynet som et offentligt ansvar .
Hidtil har man jo kun talt om det offentliges gld .
Denne krise handler imidlertid om den private gldstning .
Skal det ikke bekymre os , at kompetenceomrderne mellem pengepolitik og banktilsynspolitik vil vre opsplittet i det kommende enhedsvalutaomrde ?
Den Europiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken .
De nationale centralbanker er , om overhovedet , stadig ansvarlige for banktilsynet .
Er det ikke et svagt led i konstruktionen , som vi br begynde at udbedre frem for alt ?
Br vi ikke koordinere banktilsynet og i det hele taget koordinere vores konomipolitik bedre , s den opgave , enhedsvalutaen stiller os over for , overhovedet kan blive lst ?
<SPEAKER ID=34 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg er ked af at mtte svare p hr . Wolfs sprgsml .
Man vil igen fortlle mig , at jeg bruger min krfter p andet end mit arbejde .
Det drejer sig nemlig om et sprgsml for Den Europiske Centralbank og Det Europiske Monetre Institut .
Jeg vil helst ikke gre andet end det , man beder mig om i min egenskab af kommissr for euroens indfrelse .
Deres sprgsml rejser faktisk et meget mere omfattende problem .
For hvad enten kontrollen og overvgningen i Europa udves af Centralbanken eller af de nationale banker , s sker den iflge nogle kriterier , standarder og normer , som er tilfredsstillende og meget beskyttende .
Problemet er at finde ud af , hvordan vi kan f disse normer og standarder til ogs at glde for de sydstasiatiske lande , og hvordan organer som Den Internationale Betalingsbank eller andre mekanismer kan tages i brug for at f sikkerhed for , at den aktuelle krise vil blive afviklet ved at disse lande indfrer nogle overvgnings- og reguleringsregler , der er tilstrkkelige til at garantere alles sikkerhed .
<SPEAKER ID=35 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. kommissr .
Krisen i Asien vedrrer os i Europa , og nr vi betragter udviklingen i valutakursturbulenserne og spekulationerne som flge af liberalisering af kapitalbevgelserne , m vi s ikke netop som Europisk Union foresl i denne situation , at Den Internationale Valutafond snart begynder at overveje , hvordan der kan skabes en get kreditgennemsigtighed i verden , og om det ikke er ndvendigt at danne et internationalt kreditforsikringssystem , s makrokonomisk sunde nationalkonomier som f.eks. tigerstaternes ikke kommer til at opleve den slags udviklinger , som nu har fundet sted ?
Er virkelig hver eneste del af verden beskyttet mod den slags udviklinger ?
Det er da et sprgsml , som vi forventer , at Kommissionen svarer p .
Her forventer jeg egentlig ogs af Kommissionen , at den tager et strre initiativ for at tage denne del af verden alvorligt .
Hvorfor har vi ikke nogen EU-delegation i Singapore og Malaysia ?
Det ville sikkert ogs medvirke til at styrke Den Europiske Unions drlige profil i denne region .
Ville det ikke ogs medvirke til at styrke trovrdigheden , hvis denne Europiske Union sendte en reprsentant til Sydstasien p samme mde , som USA ' s prsident har gjort det ?
<SPEAKER ID=36 NAME="de Silguy">
Fru Randzio-Plath , jeg noterer mig Deres forslag angende Singapore og Malaysia .
Jeg skal lade det g videre til mine kommissrkolleger , der tager sig direkte af dette sprgsml .
Jeg vil gerne svare p Deres sprgsml om IMF : Skal man indfre et internationalt sikringssystem ?
Jeg mener dog , at dette m vre Den Internationale Valutafonds rolle .
De kan vre af den opfattelse , at det ikke gr hurtigt nok , at det er get for hurtigt , at der ikke er lnebetingelser nok , eller at der er for mange lnebetingelser .
Det er et helt andet sprgsml .
Og denne rolle , som IMF i vrigt opfylder , svarer til hjlperens rolle , jeg havde nr sagt brandmandens rolle , i tilflde af ulykke og brand .
Jeg tror , at den rigtige lsning i disse lande for det frste bestr i at bryde det alt for snvre bnd , der eksisterer mellem regeringerne og bankerne .
Og for det andet , at lsningen er baseret p en fastlggelse af standarder for finansiel og institutionel ad hoc-overvgning , som i disse lande br vre de samme som hos os .
For det tredje , at lsningen ligger i en genkapitalisering af disse banker ; en operation , der samtidig skal suppleres med en udrensning i deres aktiver .
For det fjerde , at det for at lse sprgsmlet , uafhngigt af sikringerne , er ndvendigt at gre systemet og disse bankers regnskab mere gennemsigtigt .
Og endelig er det en god id - det er i vrigt det , man begynder p , for godt nok taler man meget om krisen , men man taler ikke s tit om de planer , der ivrksttes i jeblikket - endelig er det en god id at liberalisere finanssektorerne i disse lande , s man giver de udenlandske institutter mulighed for at operere der .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Fru formand , Kommissionens redegrelse om finanskrisen i Sydstasien var meget interessant , og det har tilbagemeldingerne ogs vret , men den er efter min mening for optimistisk i den del , som handler om afspejlingspvirkninger .
Hvorfor ?
For det frste vokser den internationale konkurrenceevne i de srede tigerstater kraftigt , hvis deres valuta devalueres eller fres til devaluering .
Dette glder ogs for andre lande i sten .
For det andet har sten allerede afbestilt sine ordrer i europiske lande , blandt andet i Finland , hvilket kan pvirke landenes konomier kraftigt .
For det tredje siksakker brskurserne op og ned og afslrer dermed nervsitet .
Alle disse pvirkninger kan fles ganske anderledes og usymmetriske i de forskellige lande i Den Europiske Union .
Derfor sprger jeg , agter Kommissionen , if the worst comes to the worst , at planlgge en strre finanspolitisk bevgelsesfrihed for de lande , som eventuelt bliver ualmindelig hrdt ramt af krisen .
<SPEAKER ID=38 NAME="de Silguy">
Jeg vil gerne udtrykke mig helt tydeligt med hensyn til dette punkt , hr .
Ilaskivi . Jeg vil endnu en gang sige , at jeg ikke negligerer de konsekvenser , som den billige import fra disse lande - forenklet sagt - vil f for vores konomi .
Men i modstning til , hvad man tror , s er nedskrivningen af deres valuta ikke kun en fordel for dem , tvrtimod .
For det frste vil de skulle betale mere for de varer , de importerer , og for eksempel koreanerne har , indtil andet er bevist , behov for gammelt jern eller jernmalm til deres stlfremstilling .
Det bliver de ndt til at importere .
Og hvis man har devalueret , kommer man til at betale mere for det .
Man vil sledes miste noget af sin konkurrenceevne .
For det andet vil det vre en ulempe med hensyn til inflationen , idet deres inflationsrate vil stige .
For det tredje vil de mske blive ndt til at producere mindre .
I dag har vi nemlig ingen garanti for , at de vil kunne fortstte med at eksportere lige s meget , hvis de finansielle forbindelser og den kredit , som de har hos deres egne banker , forsvinder af nogle rsager , der er forbundet med situationen for deres finansielle system , og hvis kreditmulighederne forsvinder og trrer ud . Jeg kunne nvne mange flere eksempler .
Derfor skal man ikke dramatisere , men vre forhbningsfuld .
Vi er i frd med at foretage en undersgelse sektor for sektor .
Jeg kan ikke inden for min taletid opremse de otte eller ti sektorer i detaljer , men nr denne undersgelse er frdig , er jeg naturligvis rede til at anmode om , at den bliver videresendt til Dem .
De vil s i detaljer kunne se , sektor for sektor , at der faktisk er nogle omrder , som vil blive mere berrt end andre .
Jeg kan dog allerede nu konstatere , navnlig med hensyn til det finansielle omrde og med hensyn til etableringen af visse store europiske virksomheder , at de allerede har hensat et belb svarende til det , de regner med at tabe .
Mske vil dette sledes g en smule ud over deres rentabilitet , men det vil ikke bringe deres eksistens i Europa i fare .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , vi konstaterer med tilfredshed , at Kommissionen p nrt hold flger udviklingen , men vi kan ikke frigre os fra det indtryk , at den store fravrende i Asien er Europa , mere specifikt Den Europiske Union .
Dette er i strk kontrast til USAs engagement i denne del af verden .
Vi holder os pfaldende p sidelinjen , men jeg har ogs indtryk af , at de enkelte medlemsstater , nogle af dem , selvflgelig de strste , forsger at beskytte deres egne interesser i den asiatiske krise .
Ikke desto mindre str der for Europa som sdan store finansielle og konomiske interesser p spil uden at glemme de politiske aspekter , for ingen vil bestride , at de europiske landes individuelle optrden og Den Europiske Unions fravr som sdan bestemt ikke styrker Asiens indtryk af , at Europa er en strk enhed , at Europa er en homogen entitet .
Den fornemmelse findes bestemt ikke , og det beklager vi .
<SPEAKER ID=40 NAME="de Silguy">
Fru formand , jeg er helt enig med hr . De Clercq .
Jeg deler helt og holdent hans analyse , og jeg vil endda g i samme retning som ham ved at give Dem et andet eksempel , som jeg mener er meget karakteristisk for den situation , De beskrev .
Julenat i december sidste r , i timerne fr Kristi fdsel , da Korea skulle have en ndhjlpspakke , tog fire af Unionens medlemsstater , fire af G7-gruppens medlemmer , affre for at yde en bilateral sttte til Korea , der var ndvendig for at dette land kunne afslutte ret .
Dette bidrag s ud til at vre lige s stort som amerikanernes bidrag .
Alligevel fik man det indtryk , at det var amerikanerne , der lste krisen .
Det var derfor , fru formand , at jeg sagde til hr . De Clercq for lidt siden , at lige s vel som euroen endda fr sin eksistens havde givet os beskyttelse , s skal vi ogs , nr euroen kommer til at eksistere , vre tilstrkkeligt strke og i stand til at tale med kun n stemme , s vi ikke blot kommer til at spille en konstruktiv rolle - og ikke kun er pengeudlnere - men ogs en rolle med reel indflydelse ; en rolle , der for det frste er p hjde med vores konomiske indsats , som er betydelig , og som vil fortstte ; og en rolle , der for det andet er p hjde med vores konomiske , finansielle og handelsmssige betydning p verdensplan .
Jeg tror , at dette fra nste r vil vre den strste udfordring ved euroen for Europa og europerne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , jeg vil gerne stille to sprgsml .
Hr. kommissr , De sagde lige , at det vil vre absolut ndvendigt kun at tale med n stemme , nr euroen bliver indfrt .
Vil det sige , at de medlemsstater , der bliver knyttet til euroen , vil skulle opgive deres reprsentation i IMF til fordel for en reprsentation for Den Europiske Union eller en reprsentation for euro-landene ?
Mit andet sprgsml er som flger : I Udvalget om Udvikling og Samarbejde hrte vi i sidste uge udtalelserne fra generaldirektren for IMF og prsidenten for Verdensbanken . Generaldirektren for IMF talte om sin terapi , der set ud fra et makrokonomisk synspunkt sandsynligvis vil fre til nogle mrkbare resultater .
Men prsidenten for Verdensbanken fortalte os , at set ud fra et menneskeligt synspunkt og med hensyn til arbejdslsheden og den tiltagende fattigdom , vil der ogs opst nogle katastrofale situationer .
Jeg vil gerne sprge , om Kommissionen vil undersge dette problem , og om vi er rede til at deltage i Verdensbankens sociale og menneskelige programmer .
<SPEAKER ID=42 NAME="de Silguy">
Jeg vil ikke p dette sted g i detaljer med hensyn til Den Europiske Unions reprsentation i de forskellige internationale instanser .
Der er ingen grund til at ndre Den Internationale Valutafonds bestemmelser for at bortjage alle medlemsstaterne , om jeg s m sige , og forlange , at der gives plads til Den Europiske Union .
Jeg tror , at vi kan gre det p en anden mde uden at g s vidt , og alligevel sikre os , at Den Europiske Union taler med kun n stemme .
Problemet eksisterer i vrigt ikke s meget i Den Internationale Valutafond som i andre kredse , som mske er mere uformelle , men hvor jeg faktisk efter tre rs erfaring kan konstatere , at det er dr , de virkelige beslutninger bliver taget .
Jeg nsker ikke , at disse virkelige beslutninger monopoliseres af et begrnset antal medlemsstater , der s skulle trffe beslutninger ikke blot for Den Europiske Union , men for alle de femten medlemsstater .
Jeg mener personligt , at det er uacceptabelt .
<P>
Med hensyn til Deres analyse af situationen , s er det klart , at Kommissionen er rede til at deltage i alle opgaver .
Jeg kan navnlig fortlle Dem , at der i marts mned vil blive afholdt en konference i Verdensbanken med henblik p at undersge alle programmerne for teknisk bistand for netop at forbedre og flge de igangvrende saneringsopgaver i de lande , man betegner som ndstedte .
Vi skal nemlig yde den indsats , der er ndvendig , og vi skal srge for , at man med hensyn til fastlggelsen af IMF ' s programmer tager mest muligt hjde for denne menneskelige dimension .
Jeg mener , at dette var tilfldet med Korea , hvor programmet blev revideret for at integrere denne yderligere .
Dette skal i endnu hjere grad vre tilfldet i fremtiden , og de andre internationale institutioner skal naturligvis i lighed med Fllesskabet integrere denne dimension i forbindelse med disse programmer .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. kommissr , jeg har lyttet til den relative optimisme , som De giver udtryk for med hensyn til Asien-krisens konsekvenser for den europiske konomi .
Dem har De allerede gjort rede for flere gange .
Jeg mrker derfor nogle variationer , som gr mig en lille smule opmrksom p den del , der ligger mellem selvsuggestion og dyb overbevisning .
Mit sprgsml er dog af mere industriel karakter og har mere at gre med den internationale konkurrence .
Vi nvnte for lidt siden konkurrencen inden for tekstilsektoren .
Jeg vil gerne rejse sprgsmlet om skibsvrfterne .
Som De ved , er vi i jeblikket inde i en forlngelsesperiode af et europisk direktiv om sttte til skibsvrfter , eftersom en international aftale ikke blev ratificeret .
Mener De ikke , at den aktuelle krise ogs vil f nogle betydelige konsekvenser for dette problem med de ratificerede eller ikke-ratificerede aftaler , og at man burde beskytte sig mod disse med hensyn til vores egne tekster og vores egne beslutninger om sttte til vores europiske industrier ?
<SPEAKER ID=44 NAME="de Silguy">
Jeg vil gerne sige endnu en gang , at det ville vre helt uacceptabelt at handle sledes , at situationen i Korea ikke blot ville blive forvrret , men at vores skibsvrfter ogs ville blive udsat for de direkte konsekvenser heraf .
Nr det er sagt , s er det i dag sandsynligt , srligt med hensyn til skibsvrfterne , at den koreanske industri vil blive ndt til at skre ned p sin kapacitet , om ikke andet s fordi visse skibsvrfter kan komme i en vanskelig finansiel situation , hvis de ikke lngere har den nskede finansiering .
I aftalen med IMF eksisterer der nemlig nogle forudgende betingelser , der ganske vist er mere eller mindre vage , men iflge hvilke der ikke er mulighed for nogen aftale mellem regeringerne og sektorerne om en pengeoverfrsel til den ene eller den anden industrielle sektor .
Aftalen foreskriver desuden tydeligt , at der navnlig for Chaebol er nogle minimumskrav for dette selskabs standarder , regnskab , normer og regnskabsr .
Der er sledes taget hjde for en rkke forudgende betingelser , der mske ikke er tilstrkkelige i Deres jne , men som bde gr i retning af en strre liberalisering af det finansielle marked i disse lande og en afskaffelse af de srlige fordele , som de koreanske skibsvrfter har i forhold til andre skibsvrfter .
Det er nemlig sdan , at en af konsekvenserne ved krisen i Korea netop vil vre , at de personlige , finansielle , strukturelle og endog politiske forbindelser , der eksisterer mellem banken og den industrielle sektor , vil blive taget op til revidering .
Det vil vre enden p disse store konglomerater , som faktisk m vre get i gang med en nedrivningsproces , der vil komme os til gavn .
Jeg vil i vrigt tilfje , at der i dag er mange skibsejere og skibsredere , som af naturlige rsager synes at vre ret tilbageholdende med at afgive nye ordrer til Korea .
Men ogs her flger vi situationen p tt hold , og det er srligt en af de flsomme sektorer , som vi koncentrerer vores undersgelser om i jeblikket .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly A.">
Fru formand , det , der fremgr tydeligst her i eftermiddag , er , at Kommissionen i det store og hele er en uengageret observatr .
Kommissr de Silguys bidrag har vret meget overfladisk . Jeg vil gerne stille ham en rkke sprgsml .
Er der risiko for dumping i den europiske konomi som flge af devalueringen af disse valutaer i Det Fjerne sten ?
Er bestemte industrier , f.eks. mikroelektronikindustrien eller mikrochipindustrien , truet ?
Har bestemte industrier henvendt sig til Kommissionen angende devalueringen ?
Har Europa-Kommissionen henvendt sig til kineserne angende devalueringen af deres valuta , som startede denne krise ?
Er der risiko for yderligere devaluering ?
Njagtigt hvilke srlige forholdsregler trffer Europa-Kommissionen og Den Europiske Union med henblik p at kunne reagere hurtigt , hvis der skulle opst en dominoeffekt p de amerikanske markeder og isr p de europiske markeder ?
<SPEAKER ID=46 NAME="de Silguy">
Frst vil jeg gerne sige til hr .

Donnelly , at for det frste har jeg ikke indtrykket af at vre en observatr , og for det andet kan man heller ikke forlange at f indflydelse p tingenes gang , nr man ikke har de institutionelle instrumenter , der er ndvendige til dette forml .





For at svare prcist p Deres sprgsml , s lader det dog ved frste jekast til , at der er otte sektorer , som bliver mere berrt end de andre , eftersom de har forelagt dette for os .


Det er de sektorer , som vores analyser har identificeret , og som vi flger med srlig opmrksomhed .
Det drejer sig om bekldning , ldervarer , sko , radio og tv , kommunikationsudstyr , ssom GSM , ure , mbler , vrkstjsmaskiner , edb-udstyr og elektrisk udstyr .


Hertil kunne man lgge teknisk udstyr , som for eksempel skibsvrfterne , stlindustrien , den kemiske industri og bilindustrien .
Det bliver alligevel til mange sektorer , som kunne blive berrt p det ene eller det andet plan .
<P>
Kina befinder sig i en srlig situation .
Jeg minder om , at Kina har en yderst streng valutakontrol og en kontrol af sin valutas paritet .
For det andet har de kinesiske myndigheder altid sagt , at de ikke ville devaluere .
Og nr man kigger nrmere efter , har de faktisk ikke interesse heri .
En devaluering er ingen fordel for Kina , idet hovedparten af den kinesiske vkst skyldes investeringerne og ikke den interne eftersprgsel .
Det er sledes i den kinesiske regerings interesse at styrke bde sine egne investorers tillid , det vil sige sine egne borgeres tillid , og de udenlandske investorers tillid .
Og det er ikke ved at devaluere , at man vinder deres tillid .
Dernst er der det politiske problem med Kinas placering i forhold til Japan i en geopolitisk sammenhng , der tager sig sdan ud , at jeg ikke kan se , hvilken interesse Japan p kort eller mellemlangt sigt skulle have i at devaluere .
Der er ikke nogen srlig risiko for dette , men ogs her flger vi situationen p nrt hold .
Med hensyn til en dominoeffekt , s vil jeg ikke fremstte nogen katastrofeteorier , da dette er meningslst .
Det , som forekommer mig meget vigtigere i dag , det er at se , hvordan krisen udvikler sig , og at se , hvordan programmerne bliver ivrksat .
IMF-programmerne bliver grundigt ivrksat .
Forhandlingerne med bankerne om en ratevis indfrielse af den private gld er i gang .
Jeg fortalte Dem i mit indledende indlg , at det forekom mig , at der var et land , som endnu ikke havde fet tilliden igen , nemlig Indonesien .
Hvad resten angr , s kiggede jeg p markederne igen her til morgen , og en stor del af sidste rs fald er nu aftaget eller har stabiliseret sig .
De oplysninger , som vi har om de sidste 48 timer med hensyn til brserne og valutamarkedet , er ret opmuntrende , og de peger nrmest i samme retning som dem , der mener , at vi i dag til en vis grad er i stand til at styre krisen .
Jeg vil dog ikke af den grund bygge luftkasteller .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , vi takker Dem for de svar , som De har givet p kollegernes sprgsml .
Forhandlingen om dette punkt er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Forenelighed mellem et politisk mandat og hvervet som kommissr
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra Kommissionen om forenelighed mellem udvelse af et politisk mandat og hvervet som medlem at Kommissionen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Santer">
Fru formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg havde lovet at give Dem en redegrelse for Kommissionens synspunkt med hensyn til foreneligheden af hvervet som kommissr og et lokalpolitisk eller regionalpolitisk mandat i en af vores medlemsstater .
Dette sprgsml blev rejst i anledning af en kommissrs interesse for at blive opstillet ved det nste regionalvalg i Bretagne .



Det drejer sig om hr .





Yves Thibault de Silguy , som De kender , og som lige har forladt Dem .
<P>
Hr .
Yves Thibault de Silguy har derefter offentliggjort sin beslutning om ikke at stille op til dette valg .

Denne beslutning tjener ham til re .
Han vil nemlig sledes kunne hellige al sin energi og alle sine krfter de sidste etaper af euroens indfrelse .
<P>
Vi kan s undersge problemet uden at skulle tage hensyn til nogen individuelle sprgsml .
Det var i vrigt , hvad Deres Formandskonference nskede , og jeg vil sledes tale om problematikken i sin helhed .
Er der uforenelighed mellem hvervet som medlem af Kommissionen og udvelsen af et politisk mandat i en medlemsstat ?
Jeg vil gerne fjerne al uklarhed med det samme : Kommissrerne har fet et politisk mandat , og i den forbindelse forekommer det mig at vre vigtigt , at de ikke afskrer sig fra den politiske virkelighed , hvad enten denne er europisk , national eller lokal .
Det er sledes helt naturligt , at kommissrerne bevarer ikke blot deres tilknytning til de politiske partier , men ligeledes tilknytningen til deres lokale rdder .
Jeg mener , at der er en dobbelt fordel ved dette , bde for Kommissionen - som p denne mde bliver mere opmrksom p den ene eller den anden udvikling i den offentlige mening med hensyn til de politikker , Kommissionen frer - og for den europiske id , som kommissren kan bidrage til at forklare og forsvare dr , hvor han har en naturlig tilhrerkreds .
Sprgsmlet er s , om denne politiske tilknytning kan tage form af et valgmandat .
Situationen er klar med hensyn til nationalt ansvar og nationale mandater .
Det ville vre i modstrid med traktaten bde at vre medlem af Kommissionen og medlem af en national regering eller et nationalt parlament .
I artikel 157 i traktaten str der , at medlemmerne af Kommissionen udver deres hverv i fuldkommen uafhngighed og i Fllesskabets almene interesse , og udvelsen af et politisk hverv p nationalt plan ville helt klart g ud over denne uafhngighed og give anledning til situationer med interessekonflikter .
Med hensyn til de lokale mandater har Kommissionen traditionelt vret mere nuanceret .
I mit svar af 1. februar 1995 p et sprgsml , der blev stillet af det rede parlamentsmedlem hr .
Fernand Herman , mindede jeg om Kommissionens sdvanlige holdning , iflge hvilken der i princippet ikke er uforenelighed mellem hvervet som medlem af Kommissionen og hvervet som byrdsmedlem .
Nr det er sagt , s mener vi , at der er to parametre , som man skal tage hensyn til for at kunne afgre en sdan situation in concreto .
Frst er der uafhngigheden , som har hjemmel i artikel 157 , og hvortil jeg ville tilfje parameteret om at st til rdighed .
Med hensyn til uafhngigheden , s er Kommissionens aktivitetsomrder s varierede , at risikoen for en interessekonflikt fr eller senere i tilflde af flere mandater p samme tid nsten forekommer mig at vre ulseligt forbundet med opgaven - det er svrt at forestille sig en fiskerikommissr , der samtidig er borgmester for en strre eller mindre havneby .
Realiteterne med hensyn til Kollegiets funktion krver sledes , at man fortolker denne risiko for en konflikt bredere , for Kommissionen er et kollegialt organ , og i den forbindelse deltager alle kommissrerne i forhandlingerne og i beslutningstagningen , og det p alle omrder .
Med hensyn til deres sten til rdighed , s er min opfattelse af kommissrhvervet , at der er tale om et hverv p fuld tid .
Jeg har tilstrkkeligt med ambitioner p institutionens vegne til at nske , at dens medlemmer udnytter deres mandat fuldt ud , svel i forbindelserne med Parlamentet og Rdet som i deres kontakter med vores medlemsstater , herunder naturligvis ogs med ansgerlandene , og ikke kun med det medlemsland , som de kommer fra .
Man kunne i vrigt forestille sig , at kommissrernes arbejdsbyrde ville vre endnu strre i et Fllesskab , der er udvidet til at omfatte 21 medlemmer eller endda flere , uafhngigt af Kollegiets strrelse .
Desuden er der i alle medlemsstaterne ved at blive en overvejende tendens til , at man ikke har flere mandater samtidig .
Som konklusion herp , fru formand , er jeg af den opfattelse , at udvelsen af et valgmandat , selv p lokalt plan , risikerer at g ud over kommissrernes uafhngighed og mulighed for at st til rdighed .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne komme med en meget konkret politisk erklring , nemlig at det efter vores mening er komplet uforeneligt at vre medlem af Kommissionen og samtidig beklde en partipolitisk post , uanset hvilken del af det politiske spektrum den pgldende kommissr kommer fra .
Det er vores holdning .
Hr . Santer fremfrte i sin redegrelse , at kommissrerne har en politisk funktion , og heri er vi enige med ham .
Vi bengter ikke og forstr fuldt ud , at Kommissionen spiller en yderst politisk rolle .
Vi mener imidlertid , at det vil vre fuldstndig uforeneligt med den upartiskhed , hvormed vi forventer , at kommissrerne udfrer deres hverv , hvis de deltager i personlige , partipolitiske valgkampagner .
Siden vi anmodede om denne redegrelse , er det specifikke problem , der gav anledning til stor bekymring for alle her i Parlamentet , blevet lst .
Vi glder os over , at kommissr de Silguy har trukket sig som mulig kandidat i det franske regionalvalg .
Vi mener , at det var den helt rigtige beslutning , og vi hber , at han med denne beslutning har givet Kommissionen mulighed for n gang for alle at behandle dette meget omtlelige og vigtige sprgsml .
I den forbindelse glder jeg mig meget over kommissionsformand Santers redegrelse p vegne af Kommissionen i dag .
Han udtrykker med hensyn til den uafhngighed , som vi alle forventer af Kommissionen , i det mindste en vis tvivl om , hvorvidt en kommissr burde have anset det for muligt at opstille til et valg p denne mde .
Jeg hber , at De , hr . Santer , vil benytte denne anledning til at opn fuld enighed i Kommissrkollegiet .
Vi efterlyser en adfrdskodeks i trd med Deres fortolkning .
Den fortolkning , som De har fremfrt her i dag , er helt sikkert i fuld overensstemmelse med flertallets holdning her i Parlamentet .
Jeg m sige , at vi her i Parlamentet har gjort en vigtig erfaring , som vi mske kunne have brugt under den offentlige hring , fr vi godkendte denne Kommission .
Vi har bestemt gjort vigtige erfaringer , som vi kan bruge i forbindelse med den offentlige hring fr godkendelsen af den nste Kommission .
Vi vil alle stille meget vigtige sprgsml til alle kommissrerne , nr de mder for os i forbindelse med nste godkendelse .
Vi m vre helt sikre p , at de forpligter sig til uafhngighed og upartiskhed i udfrelsen af deres hverv p vegne af Europas borgere .
I lyset af , at hr. de Silguy har trukket sig som mulig kandidat i det franske regionalvalg , og af hr . Santers redegrelse her i eftermiddag var min gruppe af den opfattelse , at det var vigtigt klart at give udtryk for , at vi har trukket vores beslutningsforslag tilbage , og vi meddeler hermed , at vi ikke vil sttte nogen af de beslutningsforslag , der forelgges i morgen .
Vi stter stor pris p Deres redegrelse , hr . Santer , og vi hber , at hele Kommissrkollegiet vil tilslutte sig den fortolkning , som De har prsenteret her i dag .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand for Kommissionen , i den traktatartikel , som De henviser til , tales der om  fuldkommen uafhngighed og i Fllesskabets almene interesse  , og dette finder jeg centralt . I Det Europiske Folkepartis Gruppe , som jeg tilhrer , er ingen i tvivl om hr. de Silguys professionelle og politiske kompetence eller hans hderlighed , ligesom vi heller ikke er tvivl om fru Cressons politiske og professionelle kompetence eller hderlighed , da hun indtil videre har bestridt et valgmandat .
Men man m kunne sige om en kommissr , som man sagde om Csars kone , nemlig at hun ikke kun br vre rlig , men ogs give udseende af at vre det . Og derfor er uafhngighed og frihed for interessekonflikter absolut altafgrende , nr Kommissionens uafhngighed skal sikres .
Og vi finder det yderst skadeligt , hvis nogen kunne drage en kommissionsbeslutning i tvivl , fordi en bestemt kommissr havde srlige interesser . Lad mig give Dem et eksempel fra mit eget land : I denne tid har et pstet udkast fra landbrugskommissr Fischler om den flles markedsordning for olivenolie skabt virkelig social alarm , bl.a. fordi den ikke p nogen mde flger Parlamentets teser .
Kan De forestille Dem , hvad der ville ske , hvis hr .
Fischler ud over at vre kommissr ogs var prsident for en olieproducerende region ?
Revolution !
Men det er alts det , som br undgs .
Derfor glder Det Europiske Folkepartis Gruppe sig over Deres erklring , hr .
Santer , fordi den gr i den rigtige retning .
Den gr i den rigtige retning for Den Europiske Union , fordi Kommissionen fortsat vil vre traktaternes vogter og definere Fllesskabets interesser . For os , der tror og nsker , at Kommissionen bliver stadigt strkere , er den beslutning , som De i dag har meddelt os , ogs i Kommissionens egen interesse , for i kraft af princippet om Kommissionens kollektive ansvar kan tvivl om en enkelt kommissrs handlinger smitte af p hele Kommissionen .
Med denne afstelse og Deres s prcise og afgrende erklring eksisterer disse tvivlssprgsml ikke lngere .
Fru formand , hvis jeg blev spurgt om , hvad der er det vigtigste element , det oprindelige element , Fllesskabet hjerte , ville jeg ikke vre i tvivl om svaret : Kommissionen . For mange af os og i hvert fald for Det Europiske Folkepartis Gruppe er Kommissionen ikke et hold af hjtstende embedsmnd , Kommissionen er et politisk organ , som frer og br fre politik , men ikke partipolitik .
Og derfor er Deres erklring i dag , hr . Santer , om , at kommissr de Silguy har givet afkald p at stille op til de regionale franske valg , en god nyhed for alle os , som nsker , at Kommissionen konsolideres som Europas fremtidige regering .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , kre kolleger , jeg er helt enig i ordene i den redegrelse , som formanden for Kommissionen lige har aflagt .
Jeg vil derfor begrnse mig til tre korte bemrkninger og kommentarer .
Min frste bemrkning er , at jeg gerne vil lyknske hr. de Silguy for hans fornuftige beslutning om ikke at opstille ved regionalvalgene , selvom der faktisk , som hr . Santer mindede om , ikke formelt eksisterer nogen tekst , der tvinger ham til at give afkald p dette valg .
Hr. de Silguy satte sit europiske ansvar , og navnlig den vsentlige rolle , som han i jeblikket spiller med hensyn til euroens indfrelse , hjere end sine politiske ambitioner .
Jeg synes , at vi skal rette en srlig tak til ham for denne optrden .
<P>
Og det s meget mere af den grund , at visse andre fr ham , der stod foran de samme valg , hverken havde den samme holdning eller den samme elegante mde at gre det p .
Vi talte for lidt siden om situationen for den anden franske kommissr , som er forblevet borgmester i Chtellerault og departementsrdsmedlem i Vienne , hvilket er en situation , der helt kan sammenlignes med et mandat som regionalrdsmedlem ; et mandat , som denne kommisr frst har nedlagt for kort tid siden .
Der er et andet tilflde , som mske er mindre kendt , men som er endnu mere bekymrende , nemlig Deres forgngers tilflde , hr. formand for Kommissionen .
Da han udvede det hjtstende hverv , som i dag er Deres , tvede han ikke med at stille op til kommunalvalget i Clichy , der er en ikke ubetydelig by nr Paris , og med at lade sig vlge til borgmester , for derefter naturligvis at fratrde .
Men han havde vret kandidat , og han havde kastet sig ud i valgkampen med al den vgt , som hans hverv som formand for Kommissionen gav ham .
Jeg vil bemrke , at jeg p dette punkt er enig med fru Green , der mener , at selvom kommissrerne har ret til at fortstte med en politisk aktivitet , og selvom de havde en sdan , fr de blev kommissrer , s br de ikke g alt for bent ind i de nationale kampagner og valgkampagnerne .
Jeg kan faktisk konstatere , at denne adfrd , som jeg lige har omtalt , ikke var i overensstemmelse med det , som vi kunne forvente .
Min tredje bemrkning er , at jeg virkeligt glder mig over , at vi som flge af hr. de Silguys handling og af denne debat kan opstille en klar regel - men jeg havde gerne set , at denne debat fandt sted om de tidligere tilflde .
De har formuleret en sdan regel , hr. formand , og jeg vil nske , at denne klare regel fra nu af vil glde for alle og ikke kun for den kommissr , der er rsag til denne nye deontologiske regel , men at det vil vre en regel , der er ens for alle , og som herefter vil blive fulgt af alle kommissrerne .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , ved denne forhandling skabes et vigtigt forfatningsmssigt prcedens .
Som kommissionsformand Santer mindede om , opfylder kommissrerne en politisk funktion og er ikke teknokrater , da de er politisk ansvarlige over for vores folkevalgte Parlament .
Derfor er det ogs vigtigt , at der i stigende grad indstilles politikere og ikke teknokrater .
Denne Kommission indeholder kun to kommissrer , der aldrig har bekldt et politisk embede , og en af dem var hr. de Silguy .
I traktatens artikel 157 hedder det - og det anerkender vi nu alle - at vi skal vre helt uafhngige , og at kommissrer ikke m modtage og medlemsstater eller deres statschefer ikke give instruktioner til denne institution .
Alt dette er yderst vigtigt , for det er den eneste garanti for , at de i deres embedsperiode er uafhngige .
For min gruppe er traktatens tekst tydelig nok .
Et politisk hverv , der udves i den almene interesse , er uforeneligt med nogen form for partipolitisk hverv p bde nationalt , regionalt eller lokalt plan , og jeg er meget glad for , at formanden har bekrftet dette med s stor tydelighed .
Det eneste sprgsml , man kunne stille , er : Kunne Kommissionen ikke have gjort dette tidligere ?
Det er meget tydeligt , at det var Parlamentet , og presset fra Parlamentet , der var hovedrsagen til , at kommissr de Silguy mtte trkke sig og afst fra at g videre med sagen , og ikke s meget debatten i Kommissionen .
Men lad os ikke komme ind p det .
Jeg vil nu kaste et blik p fremtiden , og som kommissionsformand Santer sagde , er det vigtigt , at ogs de fremtidige Kommissioner indtager denne holdning .
Man m sige , at fru Cresson tilsluttede sig dette princip temmelig sent , og det kan vi beklage .
Men nu er det vigtigere , at vi her i Parlamentet etablerer det som en fast regel for fremtiden , med kommissionsformandens samtykke .
<P>
Hr . Santer , kunne De ikke med henblik p den nste Kommission udarbejde den foreslede adfrdskodeks , s der i fremtiden ikke hersker nogen tvivl om institutionens sammenstning ?
S ville der vre skabt klarhed , og dette ville igen styrke Kommissionen .
Til slut en enkelt bemrkning : Det ville vre en god id , hvis Parlamentet p et tidspunkt undersgte sine egne forhold .
Vi br ogs undersge de forskellige aspekter af dobbeltmandater her i Parlamentet med henblik p fremtiden .
Efterhnden som Den Europiske Union bliver strkere , efterhnden som Fllesskabets reprsentative funktion bliver strkere , skal ikke blot Kommissionen , men ogs Parlamentet , p visse omrder afklare sin stilling med henblik p fremtiden .
Vi br sledes ikke vre alt for hykleriske med hensyn til denne Kommissions fortid , og jeg hber , at denne forhandling har skabt et vigtigt prcedens ogs for os .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , kolleger , for os drejer det sig her klart om et principielt sprgsml , absolut ikke om personer .
I den nd er vi ogs tilfredse med den forklaring , kommissr Santer har afgivet , og som vi i store trk er enige i .
Det er ret klart , at man ikke kan forbinde mandatet som EU-kommissr med nationale , regionale og med lokale mandater , fordi man s skaber typer af loyaliteter , der kan stde sammen med den europiske opgave , som man har fet tildelt .
Dog m jeg helt i trd med det , som hr . Brinkhorst lige har sagt , sige , at vi ogs er sprgende part , s Kommissionen kan give sig selv en adfrdskodeks , der er tilstrkkelig specifik .
Fordi hr .
Santer var meget eksplicit med hensyn til de nationale og regionale mandater , meget mindre med de lokale . Imidlertid , eksemplet er givet .
Ogs et mandat som borgmester for en vigtig by er efter vores mening uforeneligt med stillingen som EUkommissr .
Hvad det angr , er vi sprgende part . Til sidst , kolleger .
Jeg beklager meget , at alle grupper , undtagen vores , har besluttet at trkke deres beslutninger tilbage .
Det er da ikke fordi , at personsprgsmlet er taget af dagsordenen , at en principiel udtalelse af Parlamentet ikke er vigtig .
Alle de krav , der er blevet fremsat af de forskellige talere , som jeg har hrt , er perfekt gengivet i vores forslag til beslutning .
Vi anmoder derfor indtrngende om sttte , og vi str bne for mundtlige ndringsforslag , hvis en eller anden detalje ikke skulle stemme .
For det er vigtigt , at Parlamentet ikke altid taler , men ogs trffer beslutning p grundlag af en tekst .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">

Fru formand , kre kolleger , jeg vil udtrykke min personlige mening .




Efter denne handling , der , nr alt kommer til alt , er gavnlig for os , eftersom hr. de Silguy har trukket sin kandidatur tilbage , var det faktisk en meget god id at indlede denne debat , men det forekommer mig ikke retfrdigt , at vi afslutter den p n time , eller ved at vi i morgen vedtager en hurtig tekst .
<P>
Problemet er rejst , og sprgsmlet eksisterer .
Det mere overordnede sprgsml om de valgtes og de europiske politiske mandaters status er ligeledes blevet rejst .
Vores Udvalg om Institutionelle Sprgsml arbejder med parlamentarikernes status og med en ens valgprocedure , men jeg vil for mit vedkommende nske , at dette vigtige emne , som traktaten dog er tavs omkring , bliver indbragt for vores Udvalg om Institutionelle Sprgsml , s det kan undersge det .
Hvis Kommissionen for sin del vil overveje det og spekulere over en adfrdskodeks , s er det en god ting , men jeg vil sige , at det i vores egen interesse er godt at skaffe klarhed .
Jeg nsker heller ikke at falde i den flde at betragte kommissrerne , ud over ethvert politisk engagement , som nogle teknokrater , der er lst fast i deres Breydel-palads eller andre steder , og som p en mde absolut ikke skal tage hensyn til deres nsker , deres politiske overbevisning eller deres engagement , som i vrigt har givet dem posten som kommissr .
Man skal naturligvis fastlgge , hvad der er uforeneligt , men man skal heller ikke forfalde til denne mulige dogmatisme , der nsten kunne f n til at glemme , at hvad vi har brug for i spidsen af Kommissionen , det er mandlige og kvindelige politikere og ikke et organ bestende af teknokrater og bureaukrater .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , sprgsmlet er rejst som flge af en kommissrs udvelse af et politisk mandat , eller rettere som flge af en af kommissrernes nske om at opn et politisk mandat .
Hr. de Silguy gav afkald p at strbe efter det pgldende mandat , af nogle grunde , som han loyalt og rligt har gjort rede for .
Man kunne s tro , at sprgsmlet ikke lngere er aktuelt .
Men i virkeligheden drejer det stillede sprgsml sig om kommissrernes udvelse af andre hverv end dem , som de er blevet udnvnt til , hvad enten der er tale om politiske mandater eller erhvervsaktivitet .
I den forbindelse rejser de tidligere eller nuvrende aktiviteter for de andre kommissrer end hr. de Silguy dog efter min mening et alvorligt problem .
Kommissrerne er nemlig embedsmnd , der har til opgave at srge for traktatens anvendelse , og som vlges under hensyn til deres almindelige duelighed , og hvis uafhngighed er uomtvistelig .
Det er , hvad der str i artikel 157 , stk . 1 , i traktaten .
Stk . 2 fastlgger , at Kommissionens medlemmer udfrer deres hverv i fuldkommen uafhngighed og i Fllesskabets almene interesse , og at de ved udfrelsen af deres pligter hverken m sge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ , samt at de skal afholde sig fra enhver handling , som er uforenelig med karakteren af deres hverv .
Mener De , hr. formand , at disse bestemmelser virkelig bliver overholdt ?
Deres forgnger , hr . Delors , var byrdsmedlem .
Det talte hr . Pasty om .
Under sit mandat som formand for Kommissionen deltog han aktivt i det politiske liv i Frankrig , og det i en sdan grad , at det var sprgsmlet , om han strbte efter at blive prsident for Republikken i 1995 .
Fru Cresson var i 1995 kandidat til en tredje borgmesterpost .
Hun er stadig meget aktiv inden for Det Socialistiske Parti .
Det siges , at en af Deres kommissrer deltager i visse af sin regerings mder , og at mange kommissrer deltager i Det Europiske Folkepartis mder og De Europiske Socialdemokraters mder , foruden de mder , som finder sted i Europa-Parlamentet , samt at en anden kommissr str i spidsen for et universitet i sit hjemland , hvilket medfrer , at han flere gange om mneden m tage tilbage til sit hjemland .
For nylig blev jeg forarget over , at fru Bonino kunne deltage i et Forum for Stillehavsomrdet , hvor det drejede sig om Ny Caledoniens uafhngighed ; Ny Caledonien , der er en integreret del af en af medlemsstaterne , nemlig Frankrig .
Jeg beder Dem derfor , hr. formand , om at foretage en grundig undersgelse af hver af kommissrernes personlige situation , s de overholder traktaten til fulde .
Da de betales ud af Fllesskabets budget , og sledes af skatteyderne i alle medlemsstaterne , br kommissrerne udve deres hverv p fuld tid , som De ogs sagde , uden at have andre politiske aktiviteter end dem , som almindelige borgere har , og uden at vre erhvervsaktive .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg glder mig ogs over hr . Santers redegrelse .
Han har klarlagt sagen p den rette mde , og ikke p den mde , som hr . Fabre-Aubrespy lige har hvdet .
Han tager fejl , nr han siger , at kommissionsmedlemmerne blot er embedsmnd .
Hr . Fabre-Aubrespy br lse traktaten og statutterne .
Heri skelnes der klart mellem institutionernes embedsmnd og deres medlemmer .
De 20 kommissionsmedlemmer udgr et politisk udvende organ .
De er politikere , og titlen p forhandlingerne og redegrelsen om dette emne i dag er yderst misvisende .
Der str , at det er en redegrelse om foreneligheden mellem udvelse af et politisk mandat og hvervet som medlem af Kommissionen .
Men som medlem af Kommissionen udver man et politisk mandat .
Ligesom ministre udpeges de af regeringschefer .
For at de kan tiltrde deres embede , krves Parlamentets tillid i form af et tillidsvotum .
Nr de udver deres hverv , skal de besvare sprgsml fra Parlamentet , og de kan afsttes ved et mistillidsvotum fra Parlamentet - og alene ved et mistillidsvotum fra Europa-Parlamentet .
Kommissionen udgr sledes et politisk udvende organ , der str til ansvar over for Parlamentet , og det er vigtigt for Parlamentet , at dette anerkendes .
De er ikke embedsmnd , der arbejder for Rdet , som visse euroskeptikere gerne vil have os til at tro .
De har deres eget politiske ansvar .
Sprgsmlet er sledes ikke , hvorvidt de er politikere , men hvilke andre politiske hverv de m bestride .
Det er et sprgsml om dobbeltmandater .
Det er et sprgsml om kumulation af mandater .
Det er det , som vi skal se nje p , som vi ogs har gjort under forhandlingen .
Ingen hnger sig i , at kommissrer er medlemmer af politiske partier .
De deltager i partipolitisk arbejde og kommer til vores gruppemder .
Det er der ingen , der har noget imod .
Der er en vis diskussion om , hvorvidt de m vre borgmestre i mindre byer .
Det er der prcedens for .
Det kan diskuteres , og jeg tror , at holdningen til dette sprgsml efterhnden er ved at vende .
Men der er sandelig stor tvivl , nr det drejer sig om bekldningen af den verste post i en vigtig europisk region , der modtager sttte fra Den Europiske Union .
Og jeg er overrasket over , at hr. de Silguy s meget som overvejede dette .
Jeg lyknsker hr . Santer for at have bragt orden i sine rkker i Kommissionen og for hans meget klare redegrelse i dag .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for mit personlige synspunkt .
S vidt jeg kan se , skyldes problemet til dels , at hvert enkelt kommissionsmedlem har sin egen personlige holdning , og nu behver vi et regelst .
Man kan stille kommissionsformand Santers glde over hr. de Silguys beslutning om at trkke sig som kandidat til Bretagnes regionalrd - en beslutning , som han sagde  tjente ham til re  - over for f.eks. sir Leon Brittans holdning ; sir Leon Brittan henvendte sig pr. brev til alle britiske statsborgere i Bruxelles fr det sidste valg og bad dem stemme konservativt og yde bidrag til Det Konservative Parti .
Man br mske tage hatten af for , at han forsger det umulige , men ikke desto mindre skaber det tvivl om hans dmmekraft .
Vi kan ikke lade det vre op til kommissionsmedlemmerne selv at tage stilling til , hvad de gr , og hvad der er acceptabelt .
Vi har hrt udtalelser fra en rkke politiske grupper .
Socialdemokraterne siger , at det er uforeneligt med hvervet som kommissr at beklde nogen form for partipolitisk post eller deltage i partipolitiske kampagner , men det er tilsyneladende - iflge hr . Corbett - i orden at deltage i gruppemder .
Hr . Mndez de Vigo sagde , at Kommissionen er politisk , men at kommissrerne ikke er partipolitiske .
Hr . Brinkhorst sagde p vegne af De Liberale , at ingen form for partipolitisk funktion er tilladt .
Vi har sledes en hel rkke muligheder , og det er p tide , at Kommissionen fr bragt orden i sagen .
Den Kommission , som vi indvlger , skal have Parlamentets tillid , men det er endnu vigtigere , at Europa har tillid til , at der ikke er tale om deltidspolitikere , som er kommissrer i nogle f r , men om folk , der stter Europa i hjsdet og er villige til at tilsidestte alt andet i den periode .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Fru Macartney var vores sidste taler under denne forhandling , og jeg giver nu ordet til formanden hr . Santer , s han kan afslutte forhandlingen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Santer">
Fru formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil blot gerne takke parlamentsmedlemmerne og glde mig over den ro , med hvilken denne redegrelse er blevet drftet .
Man kan faktisk stille sig selv en rkke sprgsml , men jeg mener , at medlemmerne af Kommissionen br vre uafhngige .
Dr , hvor jeg er uenig , det er med hensyn til den opfattelse , at medlemmerne af Kommissionen skal vre hjtstende embedsmnd .
Nej , det er politikere , som har et politisk mandat , som str til ansvar over for Europa-Parlamentet , ...
<P>
...
og som netop derved ptager sig et politisk ansvar .
Dernst vil jeg sige , at jeg aldrig ville have fundet p at acceptere selve hvervet som formand for Kommissionen , hvis man efter at jeg havde vret regeringsmedlem i 25 r og premierminister i 11 r havde fortalt mig , at jeg derefter ville blive en hjtstende embedsmand .
Nej , det ville jeg aldrig have accepteret .
Det er derfor , at jeg efter Det Europiske Rds enstemmige nske , idet det udnvnte mig til formand for Kommissionen , udver mit hverv som politisk befuldmgtiget over for et ansvarligt parlament , nemlig Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at dette er vigtigt .
Jeg er i vrigt ogs klart uenig i de tendenser , der sgar vil ngte medlemmerne af Kommissionen de elementre rettigheder , som borgerne har .
Borgerne har selv ret til at have en politisk overbevisning , til at tilhre et politisk parti og til at stille op ved valg .
Hvorfor skulle embedsmnd , politikere eller medlemmerne af Kommissionen s ikke kunne have disse rettigheder p samme mde som borgerne ?
Vi befinder os ikke i et elfenbenstrn .
Jeg har aldrig betragtet Breydel som et palads , sdan som nogle kaldte det .
Jeg har altid snarere betragtet det som et hospital .
P den anden side nsker jeg heller ikke , at det bliver til et elfenbenstrn , hvor kommissrerne isolerer sig , fjernt fra enhver kontakt med den politiske virkelighed .
Jeg mener , at vi har et politisk mandat , og vi br udve dette politiske mandat i overensstemmelse med vores overbevisning og med udvelsen af de grundlggende rettigheder , som vores borgere har .
Jeg tror , at det er i den nd , man skal se min redegrelse .
P den ene side er der kommissrens og formanden for Kommissionens uafhngighedspligt , som stadfstes i artikel 157 i traktaten , men p den anden side er der ogs svel kommissrens som formanden for Kommissionens mulighed for at give udtryk for deres politiske holdninger og for at st inde for deres politiske holdninger over for Dem .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag , der er indgivet i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk .
2 .

<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Racisme
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den mundtlige foresprgsel af Mohamed Al for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender til Rdet , B4-1010 / 97-0-0112 / 97 , og Kommissionen , B41011 / 97-0-0113 / 97 , om racisme ( rlig drftelse ) .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , Europa er rigt p tragedier , og man behver blot at kaste et blik p historien for at bekrfte denne udtalelse .
I dag fler Europa sig p ny som verdens navle .
Filosofien om Europa som verdens centrum genfdes p en mde som et restegn .
Den europiske racisme er et sygeligt og latent fnomen i mange hjerter .
At tilhre en anden religion , at have en anden hudfarve og at have en anden kulturel baggrund , som forkastes , fordi den ikke kendes eller ikke forsts , er motiver til at forankre sig i den mest absolutte intolerance .
Og historien viser os ogs , at af alle fortidens spgelser er antisemitismen det mest foruroligende og grufulde .
At mennesker mtte lide og blev udslettet , udelukkende fordi de var jder , hverken m eller skal glemmes nogensinde , og ethvert lovligt middel til forebyggelse og bekmpelse af denne srlige racistiske egenskab forekommer utilstrkkeligt i lyset af kendsgerningerne .
Europa har i mange r forngtet sin nste , bde jder og arabere .
Den islamiske antisemitisme er ogs rodfstet i den europiske underbevidsthed .
At vre tyrker er ogs en skbne , som medfrer forngtelse i Den Europiske Union .
Antisemitismen kommer til udtryk ved forflgelse af ikke-europere med tydeligt afvigende trk .
Det , der er blevet kaldt  islams genfdsel  , har frt til konsolidering af en variant af antisemitismen , som har rod i vores dybeste indre .
Men det er dobbeltmoralsk , for selvom det at vre araber eller maurer betyder , at man er farlig , ekstremist , fanatisk , er de p den anden side gode pakdyr , som udfrer de job , der anses for uvrdige , ud over at de er billig arbejdskraft .
Faktisk er det ikke nemt at anerkende sin nste , isr nr selverkendelsen er en flge af forngtelsen .
Mine damer og herrer , man plejer at sige som undskyldning , at arbejdslshed og konomisk krise er den bedste grobund for racisme og fremmedhad .
Og selvom dette til en vis grad er sandt , er sandheden ogs , at den sociale udstdelse har et kraftigt kulturelt element .
Den ansete spanske antropolog Josep Llovera bekrfter i sin bog La identidad de la antropologa ( Antropologiens identitet ) , at den vestlige verden er programmeret til at reagere racistisk under bestemte omstndigheder . Llovera bekrfter endeligt i en velformuleret overvejelse , at det er ndvendigt at styrke uddannelsen i tolerance , fordi de racistiske fordomme er s rodfstede , og fordi de mentalitetsndringer , der er p vej , er relativt nye .
Folk skal stadig lre ikke at vre racistiske , mener forfatteren .
Racismen og fremmedhadet udgr ikke kun en del af holdningen i det ekstreme hjre og de ultrakonservative kredse .
Desvrre er bde hjres og venstres programmer i visse tilflde ens , nr det drejer sig om at vre imod en bestemt etnisk oprindelse , kultur eller religion .
Derfor er det mest afskrkkende , at selv de , som kmper mod racisme , fremmedhad og antisemitisme , nr det kommer til stykket internt flger racisternes politik .
Man tror , at den bedste mde at undg racistiske holdninger og fremmedhad p er at fjerne rsagerne hertil .
Hvis der ikke er udlndinge til stede eller deres antal minimeres , er der ingen problemer , ingen protester .
De lsninger , vi ser , gr derfor hovedsagelig ud p at reducere , begrnse og endog forhindre adgangen for nye indvandrerstrmme , hvad enten de har konomisk eller politisk rsag .
Dette er desvrre den filosofi , der som bekendt for jeblikket inspirerer de lovgivningsreformer , som gennemfres i vores politiske omgivelser i forbindelse med asyl- og flygtningesprgsml .
Fru formand , det er vigtigt og ndvendigt , at der indfres flere europiske r mod racisme , mod ethvert tegn p uforsonlighed , som henleder opmrksomheden p dette fnomen , at der gennemfres kampagner om dette emne . Men det er efterhnden p tide , at alle linjerne i vores handlinger objektivt mlrettes p en passende og sammenhngende mde , sledes at vi kan gre fremskridt i denne kamp , der efter sigende optager os alle .
Et r med kampagner , aktiviteter af enhver art og propaganda hjlper kun lidt , hvis vores politikker bagefter indtager modstridende holdninger .
Gid det alt sammen ikke blot er retorik , at det ikke kun gr ud p at gre noget , for at det kan se ud , som om vi gr noget ved noget , som vi i virkeligheden slet ikke er interesseret i at gre noget ved , for at bruge Javier de Lucas ord , en ekspert , som har udfrt enkelte arbejder for Europa-Kommissionen .
Man m g til problemets kerne , mine damer og herrer .
Det er den eneste mde , hvorp man kan opn objektivt positive resultater .
Man m nedbryde , hvad nogen kalder  det institutionelle fremmedhad  .
Skrpelsen af lovgivningerne inden for asyl- og flygtningesprgsml er ikke just den mest egnede vej , snarere tvrtimod .
Sagens kerne er at vide , hvor langt man vil g i anerkendelsen af sin nste , af de etniske , kulturelle og religise mindretal .
Med andre ord om retten til rettigheder er en forudstning for vores ml om bekmpelse af intolerance , udstdelse , diskrimination .
For at tolerancen ikke blot skal blive et semantisk middel , m den naturligvis medfre effektiv anerkendelse af ligeret p alle fronter .
Hvilket forml tjener propaganda , kampagner og andre midler , hvis vi ikke ndrer lovene ?
Hvis vi vil bekmpe racismen , m vi begynde med at bekmpe forngtelsen af de udstdtes grundlggende behov .
Integration og tolerance krver en virkelig social og konomisk integration samt anerkendelse af den kulturelle , etniske og religise rigdom og forskellighed . Fru formand , at mlrette vores politikker og gennemfre dem aktivt inden for uddannelsen , i skolerne , p gaderne og i institutionerne vil ud over at forebygge ogs hjlpe os til at lre at leve sammen med eksponenter for en anden kulturel baggrund , hvilket i vrigt er uundgeligt .
Endnu en gang at gre opmrksom p ndvendigheden af , at Den Europiske Union bidrager til , at det bliver muligt at uddanne ndelige ledere for de forskellige minoriteter i Europa , som f.eks. muslimerne , ville i hj grad vre med til at ge forstelsen . Uddannelse af imamer i Europa ville vre et positivt signal til , at de islamiske samfund i Unionen ville fle , at der blev taget hensyn til dem , ogs hvad angr deres ndelige behov ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=64 NAME="Quin">
Fru formand , tak for den venlige prsentation .
Det er mig en stor fornjelse at have lejlighed til at tale til Parlamentet i dag om netop dette emne .
Jeg har selv vret medlem af Parlamentet i ti r og sttter kraftigt Parlamentets arbejde , og jeg er i srdeleshed klar over Parlamentets langvarige interesse i at bekmpe problemerne racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Ja , jeg vil gerne benytte lejligheden til at komplimentere medlemmerne for alt , hvad de har gjort f at f dette sprgsml slet fast p den europiske dagsorden .
Foruden den vsentlige rolle , som de nationale regeringer spiller i forbindelse med bekmpelsen af racisme , fremmedhad og antisemitisme inden for deres egne grnser , tvivler jeg ikke p , at ogs handling p europisk plan spiller en afgrende rolle .
Rdet - og sandelig ogs formandskabet - vil fortsat samarbejde energisk og entusiastisk med Dem for at opn en positiv politik p europisk plan inden for dette omrde .
En af de frste opgaver er at vurdere virkningen af den flles aktion af 15. juli 1996 vedrrende bekmpelse af racisme og fremmedhad .
Ved udgangen af juni i r skal Rdet vurdere medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til den flles aktion .
Som De vil huske , har medlemsstaterne forpligtet sig til at sikre et effektivt retligt samarbejde vedrrende lovovertrdelser , der bygger p racistisk adfrd .
Rdet vil sledes p sin samling den 28.29. maj behandle en rapport om de foranstaltninger , som medlemsstaterne har truffet eller planlagt i kampen mod racisme .
Som De ved , benyttede vores to institutioner lejligheden til at bekrfte vores flles bekymring over racismen p konferencerne ved bningen og afslutningen af Det Europiske r mod Racisme i henholdsvis Haag og Luxembourg .
Vi mener , at Det Europiske r betd et stort skridt fremad .
Det bidrog vsentligt til at ge opmrksomheden om problemerne i forbindelse med racisme i hele Unionen , til at fremme arbejdet for at bekmpe disse problemer og til at fremhve fortrinene ved vores forskelligartede samfund .
Jeg ved , at der i mit eget land , Det Forenede Kongerige , nsten dagligt blev afholdt foranstaltninger arrangeret af en lang rkke organisationer over hele landet .
Da vi tilbd statssttte til projekter , der markerede Det Europiske r , modtog vi et stort antal ansgninger .
Den britiske Commission for Racial Equalitys enhed for offentlig oplysning var ved at drukne i foresprgsler .
Dette var et tydeligt bevis p interessen , entusiasmen og engagementet p grsrodsniveau .
Jeg ved , at det samme var tilfldet i andre medlemsstater .
Regeringerne m tage de strke flelser , som Det Europiske r fremkaldte , til efterretning .
ret m ikke ses som en enkeltstende begivenhed .
Vi m ikke miste handlekraften .
Jeg er enig i , hvad hr . Mohamed Al lige har sagt om , at vi ikke blot nsker tom retorik .
Vi m sikre , at handlekraften bevares i de kommende mneder og r .
Rdet og Det Europiske Rd har omhyggeligt skabt grundlaget for kontinuitet i lbet af 1997 .
Rdet har fremsat to erklringer om bekmpelse af racisme p de omrder , der vedrrer de unge og uddannelse .
Ved Rdets forordning af 2. juni oprettedes et europisk observatorium for racisme og fremmedhad , og Amsterdam-traktaten indeholder foranstaltninger , der er vigtige i denne henseende .
Det er alt sammen vigtige skridt , som skaber grundlag for yderligere initiativer til bekmpelse af de forskellige former for forskelsbehandling .
De to erklringer , som blev vedtaget af Rdet og reprsentanter for medlemsstaternes regeringer , omhandlede betydningen af foranstaltninger p omrder , der vedrrer de unge og uddannelse .
I erklringerne blev ogs behovet for at bygge videre p Det Europiske rs resultater fremhvet .
Vi er alle enige om , at et af Det Europiske rs vsentligste resultater var beslutningen om at oprette Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad i Wien .
Jeg ved , at Parlamentet lnge har get ind for iden om et sdant observatorium , og at Deres reprsentant Glyn Ford var en ngleperson i Den Rdgivende Kommission for Bekmpelse af Racisme og Fremmedhad , som gjorde s stor en del af forarbejdet .
Jeg ved ogs , og glder mig over , at Parlamentet fortsat vil vre involveret i observatoriets arbejde .
Observatoriet kan f reel praktisk betydning .
Det kommer til at samarbejde tt med Europardet og vil bidrage til den ndvendige udveksling af oplysninger og erfaringer .
Jeg er sikker p , at det vil vise sig at vre af uvurderlig betydning for medlemsstaterne og Fllesskabets institutioner .
Observatoriet har nu pbegyndt sit arbejde .
Bestyrelsen mdtes i sidste uge og valgte Jean Kahn til formand .
Det er meget passende i betragtning af Jean Kahns kolossale indsats for at f observatoriet op at st , og jeg er sikker p , at medlemmerne af dette Parlament ligesom jeg lyknsker Jean Kahn med hans udnvnelse og nsker ham god og hurtig bedring .
Nr vi kaster et blik p fremtiden , m vi tnke p Amsterdam-traktatens virkning .
Traktaten indeholder to hovedelementer , der er srlig vsentlige i denne debat .
Ved traktatens nye artikel 29 indfjes forebyggelse og bekmpelse af racisme og fremmedhad i traktaten om Den Europiske Union .
Den nye artikel 13 skaber et lovgrundlag for Fllesskabets foranstaltninger til bekmpelse af forskelsbehandling p grundlag af race .
Disse nye bestemmelser vil lette vores indsats for at optrappe kampen mod forskelsbehandling p grundlag af race eller etnisk oprindelse .
Nr ratifikationen af Amsterdam-traktaten er afsluttet , vil Rdet prioritere hurtig gennemfrelse af traktaten .
Jeg ved , at kommissr Flynn allerede har meddelt , at Kommissionen er ved at udarbejde en handlingsplan for bekmpelse af racisme og fremmedhad .
Rdet ser frem til Kommissionens forslag til viderefrelse af de fremskridt , som Det Europiske r har bragt , og vi ser frem til at samarbejde med Kommissionen om dem .
Det britiske formandskab nsker i srdeleshed at bevare handlekraften p dette omrde .
Vi m bygge videre p de hidtidige resultater og rette blikket fremad mod potentialet i traktatens nye bestemmelser .
Vi m i den forbindelse overveje bde lovgivningsmssige og ikkelovgivningsmssige muligheder .
Hen imod slutningen af det britiske formandskab vil Det Forenede Kongerige afholde et seminar , som vil give mulighed for at fokusere p disse vigtige sprgsml og se p , hvordan vi kommer videre .
Vi er net et godt stykke vej allerede , men der er stadig meget , som skal gres .
Rdet er fast besluttet p ikke at lbe fra sit ansvar og ser frem til at samarbejde med Dem og med Kommissionen , ikke blot om at bekmpe de onder , der stadig plager vores lande , men ogs om at finde mder , hvorp vi kan hylde de forskelle mellem mennesker , som er s berigende for os alle .
<SPEAKER ID=65 NAME="Flynn">
Hr. formand , det rede medlem henviser til Kommissionens bestrbelser p at bekmpe racismen i 1997 og til det , som er blevet gjort for at efterkomme henstillingerne i EuropaParlamentets beslutning af 30. januar 1997 .
Kommissionen arbejdede i 1997 intensivt p at gennemfre Det Europiske r mod Racisme og for at fremme ikke-forskelsbehandling .
P den officielle konference i forbindelse med afslutningen af Det Europiske r i Luxembourg i december fremhvede man Det Europiske rs succes i form af dets politiske virkning , den mde , hvorp det fik sat skub i tingene , og dets resultater med hensyn til oplysningsarbejde og oprettelse af nye partnerskaber og net over hele Unionen .
Et af de vsentligste politiske resultater i 1997 var indfjelsen af Amsterdam-traktatens overordnede bestemmelse om ikke-forskelsbehandling i artikel 13 .
Efter ratifikationen af Amsterdam-traktaten , og p grundlag af de resultater , der blev opnet i Det Europiske r og derefter , kan jeg i dag sige Dem , at det er mit faste forst at fremstte forslag til retsakter om ikke-forskelsbehandling inden udgangen af denne Kommissions embedsperiode .
Et andet varigt resultat af 1997 var vedtagelsen af forordningen om oprettelse af Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad , som fr . Quin omtalte .
Bestyrelsen holdt sit frste mde i Wien den 20.-21. januar , og det forventes , at observatoriet vil vre helt driftsklart til efterret .
Endelig blev et af de vigtigste resultater af Det Europiske r fremhvet p afslutningskonferencen , nemlig de europiske institutioners flles indsats og samarbejde .
Dette blev understreget af , at Rdets formand , Kommissionens formand og Europa-Parlamentets nstformand alle var til stede og talte p konferencen .
I den forbindelse glder Kommissionen sig over , at Europa-Parlamentet fortsat anerkender betydningen af kampen mod racisme , herunder den rlige drftelse som led i denne minisession .
Det Europiske r mod Racisme fokuserede p to hovedomrder : For det frste information og kommunikation og for det andet udveksling af erfaringer .
P denne mde fremmede man en omfattende rkke aktiviteter som anbefalet af EuropaParlamentet , lige fra primrt lokale og regionale projekter til hjt profilerede arrangementer med TV-dkning over hele verden .
I alt modtog ca . 177 projekter sttte .
Alle forholdsregler blev taget for at sikre , at de projekter , som nede ud til borgerne p grsrodsniveau og inddrog etniske mindretal og indvandrergrupper i definition af behov og udvikling af hensigtsmssige foranstaltninger , modtog sttte .
Efter Det Europiske r mod Racisme vil Kommissionen bygge videre p de partnerskaber , der blev oprettet eller styrket i rets lb , f.eks. partnerskaber med ikke-statslige organisationer til bekmpelse af racisme , arbejdsmarkedets parter , medierne , sportsorganisationer og politiske partier .
I 1997 opstod der et europisk forum af ikke-statslige organisationer til bekmpelse af racisme .
Jeg vil gerne tro p , at vi kan samarbejde om denne vigtige udvikling i de kommende r .
Det Europiske r var kun en begyndelse - en god begyndelse , men dog kun en begyndelse .
Det har ikke blot vist , hvad der skal gres , men ogs , hvad der kan gres .
Det er mit faste forst at viderefre den europiske kamp mod racisme .
Jeg agter om ganske kort tid at forelgge en handlingsplan mod racisme , som bygger p resultaterne og erfaringerne fra Det Europiske r 1997 og baner vejen for forslag til retsakter efter Amsterdam-traktatens ratifikation .
Jeg ser frem til Deres fortsatte sttte i forbindelse med dette sprgsml , som er af s stor betydning for alle Europas borgere .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Mohamed Al , med hans arbejde .
For det andet vil jeg lyknske Kommissionen med Det Europiske r mod Racisme , som efter vores mening var en enestende succes .
Fra Madrid til Manchester og fra Barcelona til Berlin var der tusindvis af forskellige arrangementer , hvoraf nogle modtog sttte fra Kommissionen , andre fra medlemsstaterne , og atter andre slet ikke fra nogen .
Nogle var s ivrige efter at deltage , at de selv fandt pengene og arrangerede foranstaltninger .
Jeg vil ogs gerne isr takke kommissr Flynn for hans engagement og indsats for at bringe dette emne i fokus .
Jeg glder mig meget over det lfte , som han frste gang gav i Marseilles og nu i dag har gentaget , om at fremstte forslag til retsakter om ikke-forskelsbehandling inden udgangen af 1999 .
For det tredje vil jeg lyknske Rdet , fordi det i Amsterdam godkendte de ndringsforslag , som uden nogen form for tvivl slr fast , at Den Europiske Union har en rolle at spille i kampen mod racisme .
Jeg vil ogs lyknske Rdet med beslutningen om at oprette Det Europiske Observatorium , der , som kommissr Flynn sagde , blev oprettet i Wien for otte dage siden og vil vre helt driftsklart i august i r .
Jeg glder mig meget over udnvnelsen af Jean Kahn til formand for bestyrelsen p grund af hans indsats i Den Rdgivende Kommission for Bekmpelse af Racisme og Fremmedhad .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil sende de bedste nsker til Jean Kahn om , at han hurtigt m komme sig efter sit slagtilflde .
Den Socialdemokratiske Gruppe har udvist et stort engagement i forbindelse med ret mod Racisme .
Vi frer rent faktisk ret lidt videre - i vores tilflde kan man kalde det Det Europiske r og Lidt Mere mod Racisme .
P fredag holder vi en europisk konference om fodbold og racisme p Old Traffordstadionet i Manchester . Konferencen sponsoreres bl.a. af fodboldholdet .
Den Socialdemokratiske Gruppe holder afslutningskonference den 2.-3. marts her i Bruxelles .
Vores r mod Racisme fortstter alts .
Vi vil sttte hr . Mohamed Als forslag .
Vi sttter iden om , at der br vre en adfrdskodeks .
Vi mener , at de demokratiske partier her i Parlamentet br underskrive den .
Vi beder om , at Kommissionen , som kommissren selv udtrykte det , ser ret mod Racisme som et handlingsgrundlag og ikke et monument .
Vi ser derfor frem til rets budget for kampen mod racisme og den foreslede handlingsplan .
Vi mener dog , at det er endnu vigtigere at undg en afbrydelse mellem det allerede udfrte arbejde og det , som flger . Som fr .
Quin siger , m vi ikke miste handlekraften , isr ikke i betragtning af , at problemet bliver vrre og vrre , og Front National ribber bibliotekerne , diskriminerer mindretallene og udver konomisk eugenik i det sydlige Frankrig , mens vi taler .
Vi ved , at det vil vare lidt tid , inden Amsterdam-traktaten bliver ratificeret .
Vi hber imidlertid , at Kommissionen vil benytte ventetiden til at ruste sig til hurtig handling .
Dagens udtalelser tyder p , at det vil vre tilfldet .
Rdets formandskab kan gre Europas folk en tjeneste ved at sttte og hjlpe Kommissionen med denne opgave .
Jeg takker dem for alt det , vi har fet , men - med en lettere omskrivning af Oliver Twist - jeg m desvrre sige , at vi vil have mere !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil begynde med at nske den , der har taget initiativet til den rlige debat , hr . Al , hjerteligt tillykke med den mde , hvorp han har arbejdet for denne sag .
Jeg vil ogs gerne lyknske kommissren og hele hans stab , der i den forlbne tid har gjort en stor indsats for virkelig at opn resultater p omrdet antiracisme og bekmpelsen af xenofobi og antisemitisme .
Jeg er meget glad for tilstedevrelsen af Rdets reprsentant , fordi der her naturligvis srligt er tale om en politik , der stadig i frste instans sorterer under Rdet .
Den beslutning , som vi har udarbejdet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , har vret genstand for voldsomme diskussioner .
Jeg tror , at vi nu er kommet meget langt i retning af et flles standpunkt .
Der er dog stadig nogle f punkter tilbage .
Hr . Ford har nvnt t af dem vedrrende adfrdskodeksen for partierne .
Jeg er faktisk allerede glad for den mde , han har formuleret sit eget ndringsforslag p .
ndringsforslaget drejer sig ikke om jeg s m sige om en skrpelse af Parlamentets forretningsorden , fordi enhver m kunne sige sin politiske mening , uanset hvor afskyelig den er , men det drejer sig helt klart om partierne .
Vi fr i fremtiden partier , der underskriver denne adfrdskodeks og partier , der ikke gr det .
Vi fr politikere , som er ansvarlige , og s ved man det ogs , og s kan man ogs holde dem fast p det .
Det er derfor ogs min opfattelse , at dette netop er t af de vigtigste resultater for os i dette r mod racisme .
Det har haft en udmrket virkning p politikerne .
Politikere , srligt i Nederlandene , har for eksempel udtalt , at de ved , de kommende valg ikke vil spille xenofobe spil med emner som flygtningepolitik og lignende . Det er en vigtig ting , fordi det forekom fr i tiden .
Jeg mener , det er meget godt , at politikken p denne mde bliver lutret .
Jeg har selv to ptrngende nsker .
Srligt det punkt , der oprindeligt ogs var med i hr . Ali ' s beslutningsforslag , henvisningen til betnkningen om de etniske udrensninger .
Det er , mener jeg , af stor betydning .
Det er et stykke selvkritik med hensyn til den politik , der udarbejdes i vores egne indenrigsministerier .
Jeg har i den forbindelse ogs for nylig lst , at en hjtstende politikker iflge den franske presse har udtalt sig om folkemordet i Rwanda som vrende mindre vigtigt i Afrika , end hvis det var foreget i Europa .
Det er faktisk typisk racistiske bemrkninger , selvom man ikke er sig dette bevidst .
Derfor er det meget vigtigt , at dette punkt p ny medtages i beslutningen , sdan som det oprindeligt var hr . Ali ' s hensigt .
Med hensyn til sprgsmlet " sans papiers  . Det vil jeg gerne knytte en bemrkning til .
Der er en tekst i beslutningen , sdan som den nu foreligger , som jeg m sige er sjusket .
Heri roses NGO ' er for deres indsats for immigranter uden papirer .
Det nvnes generelt .
Nu er det sdan i Nederlandene , at srligt de , der viser sig at vre illegale , eller som ikke har en god flugtberetning , at mange af dem har smidt deres papirer vk .
Jeg kender ingen NGO ' er , der virkelig gr en indsats for dem . Jeg kender imidlertid NGO ' er , der gr noget for den srlige kategori , der kaldes " sans papiers  .
Jeg har ogs selv mdt delegationer af " sans papiers  .
Det er en srlig situation i det land , de opholder sig i .
Jeg er rigtignok glad for , at NGO ' erne har gjort en indsats for denne gruppe . For det er ofte et hul i lovgivningen , som skal ppeges .
I almindelighed kan vi naturligvis ikke sige , at et lovgivende organ skal vre glad for at blive " overruled  af en NGO .
Det kan man ikke sige generelt .
Men for gruppen " sans papiers  har jeg derfor ogs indgivet et ndringsforslag , som jeg finder mere klart end det andet fremsatte ndringsforslag .
Jeg mener , at det er rigtigt specifikt at udtale sig om denne gruppe , og jeg hber derfor , det vedtages .
I vrigt hber jeg , at srligt ogs Rdet i fremtiden vil vises sig villigt til underkaste emnet racisme- , xenofobi- og antisemitismebekmpelse en demokratisk kontrol , s det ikke kun er i hnderne p et enigt Rd , for det er faktisk en svag basis for politik .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , jeg vil gerne hilse kommissrens forslag om en opflgningsaktion p Det Europiske r mod Racisme velkomment .
M jeg foresl ham , at han ser p racisme- og fremmedhadssituationen i mit eget land .
Isr i min egen by , Dublin , hersker der en usdvanlig stor , udtalt frygt for sigjnere og andre mennesker fra steuropa og andre steder , f.eks. Nordafrika .
Vi har et meget lille antal flygtninge sammenlignet med Tyskland eller Storbritannien og andre lande .
Helt rligt har det irske folk ikke grund til at vre stolt af den mde , hvorp vi behandler disse flygtninge .
Det vil jeg gerne gre helt klart .
Jeg takker kommissren for hans glimrende indsats p dette omrde .
Han har gjort et vldig stort stykke usdvanlig godt arbejde .
Han har i stigende grad gjort folk opmrksomme p behovet for kulturelle forskelle og p de store kulturelle forskelle i vores land .
Efter min mening er hr . Mohamed Al en af de mest bemrkelsesvrdige personer her i Parlamentet .
Han har vret med helt fremme i bestrbelserne p at skabe strre respekt og forstelse for Islam i Den Europiske Union .
Det er af afgrende betydning , at vi ikke sidestiller Islam med Taliban og andre fundamentalister .
Nr det kommer til stykket , har alle religise sekter og alle officielle religioner deres fundamentalister .
Tolerance over for forskellene mellem mennesker beriger de enkelte samfund .
Hr . Mohamed Al fortjener at blive lyknsket med sit forslag , som jeg sttter i sin helhed .
Amsterdam-traktaten er den frste traktat p EU-plan , som udtrykkeligt definerer forebyggelse og bekmpelse af racisme og fremmedhad som et ml for Den Europiske Union .
Dette er ikke et underordnet ml , men et vsentligt t .
Det markerer helt klart et betydeligt fremskridt .
Det er ikke kun vigtigt , at Den Europiske Union og medlemsstaterne er forpligtet til at give Europas borgere et hjt tryghedsniveau i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er vigtigt , at denne forpligtelse nje knyttes sammen med mlet om at forebygge og bekmpe racisme og fremmedhad .
Det er et ml , der skal bakkes op af landenes handlinger .
Historien er fyldt med skrkeksempler p racismens sande natur .
Hvis vi har lrt noget af dem , m det vre , at vi skal stte al vores magt og styrke ind p at standse racistiske angreb og overgreb .
Amsterdamtraktaten har mange andre gode kvaliteter , men indfrelsen af dette ml m vre den , som alle borgere kan slutte op om .
Jeg kunne godt tnke mig , at hr . Mohamed Als arbejde blev sendt til alle skoler og lreanstalter i Den Europiske Union , for det er her , vi gennem uddannelse skal bekmpe fremmedfjendske og racistiske holdninger i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">



Hr. formand , hr .
Mohamed Al opfordrer os i sin betnkning til at tage stilling til en rkke konstateringer , forslag og foranstaltninger i kampen mod racisme , fremmedhad og antisemitisme .

<P>
Min gruppe sttter hans beslutningsforslag , der opfordrer os til at vre p vagt , vedholdende og aktive p dette omrde .
Vi skal vre p vagt , fordi der i vores samfund bliver ved med at vre et stort antal barrierer , der medfrer forskellige vanskeligheder , krnkelser af menneskerettighederne , udnyttelse af forskellen til tvivlsomme forml eller endog udstdelse .
Vi skal vre vedholdende , fordi vi m srge for , at kampen mod racisme , fremmedhad og antisemitisme varer ved , det vil sige , at den ledsages af en strategi , der bygger p en systematisk overvgning , forebyggelse , lovgivning og politiske aktioner i ordets brede betydning , og som p nyttig vis bliver suppleret heri af det bemrkelsesvrdige arbejde , som NGO ' erne udfrer .
<P>
Man kan vre p vagt , vedholdende og utroligt rvgen i analysen af de racistiske , fremmedfjendske og antisemitiske fnomener , men man skal ogs vre aktiv , for der er stadig mange initiativer , der skal tages p dette omrde , navnlig p uddannelses- og undervisningsomrdet .
Der er stadig mange foranstaltninger , der skal trffes med henblik p at modvirke , at de mest modtagelige og sledes mest srbare individer i vores samfund bliver forgiftet af henholdsvis den politiske propaganda og medierne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sprge Rdet og Kommissionen , hvilken opflgning de agter at give det gentagne sprgsml fra vores Parlament om at indfre en mindedag for holocaustens ofre .
Dette ville gre det muligt for os at g et skridt fremad i den retning , jeg lige har talt om .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , rede medlemmer , den rlige racismedebat br vre en anledning til at gre konkrete fremskridt i kampen mod racismen , fremmedhadet , mod enhver slags diskrimination , sledes som hr .
Mohamed Al , som jeg takker for hans arbejde , nsker , at hans betnkning skal vre .
Nr denne betnkning ogs omtaler resultaterne af Det Europiske r mod Racisme , som var 1997 , er det vigtigt at fremhve den plads , som den nye traktat om Den Europiske Union , der blev forhandlet og vedtaget samme r , skal indtage i denne kamp .
Ligesom ordfreren gr det i punkt 4 , beklager vi ogs , at forbud mod forskelsbehandling , trods udtryk for gode hensigter , ikke er blevet optaget som et grundlggende princip blandt de umiddelbare virkninger af den skaldte fllesskabsret .
Som det fremgr af artikel 13 , er de ndvendige foranstaltninger til bekmpelse af forskelsbehandling p grundlag af kn , race og etnisk oprindelse , religion eller overbevisning , handicap , alder eller seksuel orientering , som Rdet med enstemmighed p forslag af Kommissionen og efter hring af Parlamentet kan trffe , smukke ord og kan udgre et skridt fremad .
Men dette skridt kan ogs ses som et skridt ind i et minefelt , for det skorter ikke p dem , der har lagt miner ud , og den sociale situation er et veritabelt vksthus for racisme .
Og det vil ikke vre med smukke ord og frygtsomme skridt , at der vil blive skabt det rum af frihed , sikkerhed og retfrdighed , som kampen mod racisme er en uundvrlig del af , sledes som det fremgr af artikel 29 .
Der er ikke mere tid , men jeg vil alligevel ikke undlade at fremhve forslaget om at udarbejde en europisk pagt om indvandreres rettigheder i forbindelse med en integrationspolitik , der sigter mod at fremme gensidig interetnisk anerkendelse .
Alene titlen er tiltrkkende .
Og srlig opmuntrende for den , der stammer fra og lever i et land af udvandrere og indvandrere .
Det er et af de gode forslag i denne betnkning , som vi fuldt ud kan g ind f .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , hjtrede Patrick Flynn . Racisme betyder isolation .
Kampen mod racisme er alts kampen mod og overvindelsen af isolation .
Det har kommissr Flynn understreget gang p gang , og det fr han vores udelte bifald for .
Det betyder integration i stedet for tvangsassimilation , lige rettigheder i stedet for retlige uligheder , lige rettigheder i stedet for at holde fast i en forkert juridisk opdeling af vores samfund i indlandsborgere , unionsborgere og udlndinge .
Nr vi skaber dette hierarki af mennesker i frste , anden og tredje klasse , s skaber vi ogs grundlaget for racistisk vold i Den Europiske Union , der mere og mere bliver det normale , og som har manifesteret sig i afskrkkende grad i Eurostats rundsprger i dette r mod racisme , iflge hvilke 30 % af unionsborgerne anser sig selv for at vre racister og antisemitter .
Demokrati er baseret p deltagelse , p alles ligeberettigede deltagelse .
Demokratiske rettigheder kan ikke gres betinget af etnisk oprindelse , hudfarve , religion eller alder .
Det str skidt til med demokratiet i Den Europiske Union , nr jeg betragter omfanget af hverdagsracisme , hverdagsisolation .
Behandlingen af minoriteter og ngtelsen af integration er en skndsel !
Her hjlper det ikke meget med alle de hjtidelige erklringer i ret mod racisme , de nytter ikke noget , nr man politisk set gr njagtig det modsatte !
Det m handle om at eliminere fremmedgrelsen i lovgivningen og f.eks. at bringe nationalitetslovgivningen overalt i Den Europiske Union op p et niveau , der hrer til et demokratisk samfund .
Til sdan et samfund hrer de nye minoriteter , de , der er hentet hertil som arbejdskraft , og som imidlertid er mennesker .
Menneskerettighederne er umistelige rettigheder for disse mennesker !
Det hjlper ikke noget , nr lovgivning og politik ikke vil tage hjde for disse minoriteter . De er her , de bliver her , og de skal venligst blive her !
Lad mig citere noget fra en fin sang her til sidst . Mske kan den vre vores ledetrd .
 Min mor er sort , min far er hvid , min sster er gul , mine brdre er rde , og jeg , jeg er over ti tusind r gammel , og mit navn er menneske . 
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , at Det europiske r mod Racisme nsten er forbi m efter min mening ikke betyde , at kampen mod racisme er slut .
Jeg har for nylig set den europiske meningsmling , der blev prsenteret ved afslutningen af Det europiske r mod Racisme , hr. kommissr , og jeg m sige , at jeg finder resultaterne uhyggelige .
Ikke mindre end en tredjedel af de interviewede erklrer sig selv for meget eller temmelig racistiske .
I Belgien var det endog mere end halvdelen af de adspurgte .
Denne meningsmling har ogs meget tydeligt vist , at xenofobi gror bedst p en personlig fornemmelse af usikkerhed , men frst og fremmest , og det er vigtigt , p angst for fremtiden og mangel p tillid til de demokratiske institutioner .
Jeg vil allerede nu drage n konklusion heraf , kolleger , og det er , at denne nye undersgelse m anspore alle demokratiske partier i Europa til gre en dobbelt indsats for en trovrdig og rlig politik , om tillid til institutionerne , der ogs giver menneskene tillid til fremtiden .
Men der er ogs politiske partier , der har gjort skabelsen af angst , af xenofobi , af racisme til en rigtig rugemaskine , der misbruger deres mandat til p alle fronter samtidigt frit at udspy deres hadefulde tanker om  fremmed pak og eget folk frst  , og hvis det er muligt p alle sprog samtidigt .
I Bruxelles stikkes der racistiske pamfletter i alle indbyggernes dre , ogs i italienernes og tyrkernes , men ogs Parlamentets medarbejderes og kollegernes . Hr .
Oostlander ville jeg have givet et budskab med hjem .
En ting m st os klart .
Alibiet om den politiske frihed , ytringsfriheden m aldrig bruges eller misbruges til at fde racistiske ml eller diskriminering p basis af hudfarve og herkomst , hverken i eller uden for Parlamentet .
For det er klart i strid med menneskerettighederne .
Der er lige henvist til det charter , der er udarbejdet i forbindelse med de politiske partier , hvori de engagerer sig i bekmpelsen af racisme i og uden for egne rkker , hvori de erklrer ikke at ville samarbejde med grupper , der anstifter racistiske handlinger .
Jeg hber , at alle demokratiske partier meget hurtigt vil underskrive dette charter , og at de ogs gennemfrer det .
Men det er fortsat min opfattelse kollega Oostlander , at Europa-Parlamentet skal optage dette charter som t af dets funktionsprincipper som demokratisk institution for borgerne i EU .
Det m ikke vre sdan , at man under dkke af ytringsfriheden kan anvende racistisk sprogbrug her i salen .
Det er upassende , at Europa-Parlamentet giver subsidier til dem , der sr had til udlndinge .
Det som har kunnet lade sig gre i det belgiske parlament , og som viser sig ikke at vre i strid med de grundlggende frihedsrettigheder , mener jeg ogs m kunne lade sig gre i Europa-Parlamentet .
Jeg anmoder Prsidiet om at fremstte forslag til Parlamentet om forretningsordenen eller til funktionsmden , s vi ikke lngere bidrager til hadefyldte budskaber fra nogle af vores kolleger .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , for det frste vil jeg lyknske min landsmand , hr .
Mohamed Al , for det udfrte arbejde .
Jeg m begynde med at sige , at racisme og fremmedhad str i diametral modstning til de principper , der danner udgangspunkt for den europiske integration . Inden for Unionen m vi forsvare principperne om gensidig respekt og solidaritet , forhold , som ikke m vre bestemt af race , tro , hudfarve eller oprindelse .
Dette skal vre Unionens grundlggende ml , og vi m st frem og sige det tydeligt til Europas borgere .
Vi m lyknske os selv , som det allerede er blevet sagt her , med fremskridtene i Amsterdam-traktaten , som indfrer muligheden for at gennemfre passende aktioner til bekmpelse af forskelsbehandling motiveret med racemssig eller etnisk baggrund , og som samtidig for frste gang faststter det som Unionens forml at forebygge og bekmpe racisme og fremmedhad med henblik p at give borgerne en hj grad af sikkerhed inden for et omrde med frihed og retfrdighed .
Vi m dog ikke glemme , at det vigtigste redskab til beskyttelse af dem , der er truet af racisme , naturligvis er loven , og at denne beskyttelse primrt falder ind under medlemsstaternes kompetence . Unionen br dog bidrage til denne kamp ved hjlp af de midler , som dens kompetenceomrder stiller til rdighed , og som er blevet konstateret i Det Europiske r mod Racisme med finansiering af projekter , der havde til forml at informere og oplyse .
Disse foranstaltninger mod racismen skal stadig gennemfres og endog udvides til ogs at omfatte de steuropiske ansgerlande med henblik p positive virkninger med udgangspunkt i Det Europiske r mod Racisme . Racismen er en trussel mod samfundet .
Derfor krver den al vores opmrksomhed .
Som politikere og som reprsentanter for de europiske borgere m vi tage os af dette problem med ansvarlighed .
I kampen mod racismen er det grundlggende at lgge vgt p undervisningen , hvilket indebrer , at de nye generationer skal oplyses godt om , hvad der sker , nr man taler om racisme og diskrimination . Det er de nye generationer af unge , som skal opbygge morgendagens Europa , og det er mod dem , alle vores anstrengelser br rettes .
Det er grundlggende ndvendigt og et ufravigeligt krav , at der gennemfres en passende uddannelses- og undervisningspolitik rettet mod tjenestemnd , politi , retsmyndigheder samt lrere for hele livet og for arbejdet i et multietnisk samfund , og undervisningen skal ogs omfatte lsning af vanskelige situationer .
En passende uddannelse , som fremmer tolerance , ikke-forskelsbehandling og sameksistens mellem kulturer , som giver mulighed for at udnytte den berigelse , som dette medfrer . Den flles forstelse har udgangspunkt i udveksling og mde mellem kulturer .
Viden frer os til positiv accept af den kulturelle forskellighed og mangfoldighed .
Og dette er det ml , som vi br forflge i alle Unionens medlemsstater . Vi hber , at vi i de nste forhandlinger her i Parlamentet kan lyknske os med at have net vsentlige fremskridt inden for dette emne , og at racismeproblemet forsvinder for altid fra vores dagsorden , fordi det samtidig er forsvundet fra vores samfund .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , sidste sndag , den 25. januar , stod der i Finlands strste avis Helsingin Sanomat et langt indlg af vores kollega Raimo Ilaskivi , en artikel , som efter min opfattelse afspejler racisme og fremmedhad , netop det , vi vil fordmme i beslutningen , specielt i punkt M og punkt 14 .
Lad mig nvne nogle eksempler p , hvad Ilaskivi siger .
Han siger , at vi , det vil sige finnerne , selv skal kunne vlge , hvilken sammenstning af befolkningen vi vil have .
En sdan udtalelse giver mig kuldegys og frer tankerne 50 r eller mere tilbage . Han siger videre , at sammenstd mellem kulturer forrsager problemer , at strstedelen af de somaliske flygtninge , som i begyndelsen af 1990 ' erne kom til vores land , Finland , ikke arbejdede , men derimod levede af socialhjlp .
Dette trods bedre vidende , da de ikke kunne tage imod arbejde .
Det tillader vores lovgivning nemlig ikke .
Vi siger i beslutningsforslaget , at Parlamentet skal forpligte sig til kamp mod racisme og fremmedhad .
Det er benbart ikke tilstrkkeligt , at Parlamentet forpligter sig .
Vi som individuelle parlamentsmedlemmer m ogs forpligte os .
Det frste , vi kan gre , er at stemme ved navneoprb i morgen , s vi kan se , hvem der stiller sig bag beslutningen , og hvem der ikke gr det .
Eller er det sdan , at man taler med klvet tunge , en her i Parlamentet og en anden i Helsingfors - en , der sttter fremmedfjendtlige strmninger ?
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">


Hr. formand , vores tekniske og avancerede samfund har behov for ceremonier og ritualer , og meget ofte trder den rationelle tankegang i skyggen af den magiske tankegang .


Den Europiske Union undslipper ikke .






Og her er vi s i dag , alle institutioner blandet sammen , Kommissionen , Bruxelles , Ministerrdet og Parlamentet , for i fllesskab at g op i antiracismens ritual med dets store prster , dets ekskommunikatorer , dets eksorcister og , det m man indrmme , dets hyklere .




<P>
Tillad en agnostiker og skeptiker , som ikke tror p Deres dogmer , og som finder Deres ritualer morsomme , at fremstte et par ikonoklastiske bemrkninger .
<P>
Min frste bemrkning er , at hvordan kan man tale om racisme , nr man hvder , at racerne ikke eksisterer - er der s ikke noget galt med sammenhngen ?
I vrigt afskaffede Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , der altid er politisk korrekt , p sit sidste mde ordene " race  og " race-  fra sine drftelser , som om man ved at afskaffe ordet kunne afskaffe kendsgerningerne .
<P>
Min anden bemrkning er , at hvis antiracismen og kampen mod racisme var effektive , ville det helt sikkert ikke vre ndvendigt at komme tilbage hertil r efter r , og efter et r med antiracisme sandsynligvis at planlgge et rtusinde med antiracisme .
<P>
Hvis De beklager Dem over situationens forvrring , s er det mske fordi , Deres lsninger ikke er de rigtige .
Og det vil s vre min tredje bemrkning .
Det er sandt , at situationen i forstderne til vores byer , navnlig i Frankrig , Belgien og andre europiske lande , bliver vanskeligere og vanskeligere , og at kriminaliteten og de etniske uroligheder tager til i disse forstder .
Dette glder navnlig for Frankrig , hvor etniske bander , bander af unge indvandrere , angriber alt , hvad der reprsenterer Staten og nationen .
Naturligvis politiet , men ogs borgmestrene , uanset disses politiske tilhrsforhold , endda nr de er socialister eller kommunister , og ogs brandmndene , som der i stadig strre grad bliver skudt p , nr de kommer for at slukke brande eller redde menneskeliv ved ulykker .
<P>
Der er , og det vil vre min fjerde bemrkning , mange forklaringer p dette : Naturligvis den alt for store indvandring , invandrernes ulykkelige rodlshed og at skolen har spillet fallit , men ogs , hvis jeg m have lov til at sige dette , den antiracistiske ideologi og de antiracistiske politikker .
Jeg vil nu forklare , hvad jeg mener hermed .
Nr en ung statsborger udviser en aggressiv , voldelig eller endog kriminel adfrd , s bliver han straffet og forfulgt , og det er helt i orden .
Nr en ung udlnding udviser den samme aggressive , voldelige eller endog kriminelle adfrd , s anklager han lreren , politibetjenten og dommeren , som vil straffe ham , for racisme , og herefter er den kriminelle ikke lngere anklaget , men anklager .
Han fler sig ikke svagere , men tvrtimod strkere .
Jo , det er antiracismen , som ansporer til de etniske banders vold , og som netop derved forrsager det , De kalder racisme .
Man siger , at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner .
I dag er den ptvungne og obligatoriske antiracisme , som De nsker at diktere , en af rsagerne til racismen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , hele Den Europiske Union str i jeblikket over for fnomenet racisme og xenofobi , som vi vel alle nsker at bekmpe .
De forbedrede muligheder for at beskytte mod diskriminering af racemssige , etniske og religise grunde , som Amsterdam-traktaten har givet os , skal derfor hilses velkomne .
Alligevel mener jeg , at det mest effektive arbejde stadig foregr hos den enkelte .
Jeg tror , at det bliver forsteligt med det samme , hvis man ikke , som det dog desvrre meget ofte er tilfldet , ogs i dag , overstter begrebet xenofobi ukorrekt med ordene fremmedfjendtlighed og fremmedhad , men i stedet for korrekt med  angst for fremmede  .
Denne angst hos isr ldre mennesker kan kun blive nedbrudt personligt af hver af os i det daglige p stedet .
Her er det ogs ndvendigt , at man giver borgerne sikkerhedsflelsen af , at det er muligt at overvinde angsten .
Resultaterne i ret mod racisme - i udvalget betegnede ordfreren det selv som en alibiaktion - skulle ikke vre tilstrkkelige til at opn dette ml .
Det vil krve de videregende foranstaltninger , som kommissren har bebudet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige til de to sidste talere , at de br vre lidt forsigtige .
Vi er alle potentielle ofre for andres racistiske holdninger .
Hvis vi ikke er parat til at forsvare andres rettigheder , kan der komme en dag , hvor vores rettigheder trues , og der ikke er nogen , som vil forsvare dem .
S vr forsigtige .
Jeg vil gerne lyknske hr . Mohamed Al med hans fremragende arbejde og kommentere nogle enkelte punkter .
Punkt 6 er meget vigtigt , og jeg er meget glad for at kunne sige , at Storbritanniens nye regering vil gennemfre retsakter , som giver mulighed for at idmme hrdere straffe for lovovertrdelser , som er begrundet i racisme .
Dette er helt retfrdigt .
Det er ogs vigtigt , at vi i punkt 14 fordmmer de ukloge og opildnende erklringer , der undertiden fremsttes af visse politikere , som burde vide bedre , for at fremprovokere modvilje og racefjendskab .
Vi har hrt bemrkninger om , at samfundet oversvmmes , og den slags bemrkninger gavner ingen steder .
Folk med indflydelse i samfundet br ikke anspore til racistiske holdninger .
Vedrrende punkt 15 er det vigtigt , at vi under de igangvrende tiltrdelsesforhandlinger med de central- og steuropiske lande gr det helt klart - og jeg fordmmer eller kritiserer ikke noget bestemt land - at respekten for menneskerettighederne og hele ikkeforskelsbehandlingsbegrebet i Amsterdam-traktatens artikel 13 er en vsentlig del af det , som de tiltrder , nr de bliver medlem af Den Europiske Union .
Den mde , hvorp visse mindretalsgrupper , isr de omrejsende befolkningsgrupper , traditionelt er blevet behandlet i nogle af disse lande , er chokerende og skandals , og der m sttes en stopper for det . Jeg gr meget strkt ind for indfrelsen af en adfrdskodeks .
Jeg hber , at den vil vre p plads inden det nste Europa-valg , s den - som det var tilfldet ved det seneste parlamentsvalg i Storbritannien - kan sikre , at ingen af de store politiske partier fler sig fristet til at udnytte racesprgsmlet til deres egen fordel , og at de partier , som ikke er parat til at underskrive en adfrdskodeks , der forbyder racistiske og fremmedfjendske synspunkter , mister enhver betydning .
Endelig skal vi ikke alene fordmme racismen i alle dens former , vi skal ogs hylde de positive sider af et pluralistisk , multiracialt samfund .
Jeg er stolt over at reprsentere et sdant samfund i Vestlondon , hvor en tredjedel af befolkningen eller deres forldre er af ikke-engelsk , etnisk oprindelse , og som i det store og hele lever fredeligt og harmonisk sammen og gavner samfundet .
Disse multiraciale samfund er ikke kun kulturelt berigende , men ogs konomisk stimulerende .
Jeg afslutter med denne bemrkning .
De 1 , 5 millioner mennesker af asiatisk oprindelse i Storbritannien bidrog via asiatisk ejede virksomheder sidste r med GBP 5 milliarder til mit lands konomiske levedygtighed .
Det er et positivt aspekt , som alt for ofte ignoreres .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , for netop et r siden afholdt Europa-Parlamentets Udvalg om Kultur en offentlig hring over emnet " Konvergenspunkter mellem Europa og Islam  , i lbet af hvilken en af gsterne , Jean YayaMichot , der er direktr for Centret for arabisk filosofi ved det katolske universitet i Louvain , morede sig med at tage monopol p debatten for at henvende sig til mig i fornrmende vendinger af racistisk karakter .
Et par mneder senere udgav samme Jean Yaya-Michot i Beirut et lille skrift , der p grundlag af teologisk arbejde forsvarede mordet p syv munke fra Tibhirine .
Jeg tillader mig at turde hbe , at Europa-Parlamentet i forbindelse med et nyt r mod racismen vil srge for at spare sine medlemmer for verbale angreb fra udenlandske reprsentanter , der slr til lyd for den mest barbariske udslettelse af de indfdte europere , bare fordi de tilhrer den hvide race og ofte er kristne .
Med hensyn til professor Yaya-Michot , s vil vi ikke lngere skulle finde os i hans fornrmelser , men jeg var ndt til at henvende mig til Vatikanet for at f denne belgier , der frst for nylig har fet indfdsret , til at tie stille eller forlade mit land .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Flynn for sin sttte og sit arbejde og isr ogs Kommissionens medarbejdere for det , man har opnet i 1997 i ret mod racisme og fremmedhad .
Jeg vil gerne lyknske hr . Mohamed Al med hans udmrkede betnkning .
Alligevel vil jeg gerne fremhve tre punkter i slutningen af dette r mod racisme og fremmedhad , som vi fortsat skal arbejde p .
For det frste : De anstrengelser for bekmpelse af racisme og fremmedhad , der blev indledt i 1997 , skal fortsttes .
Ud fra de udtalelser , vi netop har hrt fra tre af vores kolleger i hjre side af salen , kan man konstatere , at vi stadig er langt fra at kunne behandle det p anden mde i dette Parlament .
For det andet - her er jeg fremme ved denne persongruppe : Politikere , medier og uddannelsesinstitutioner skal i hjere grad end hidtil bevidstgres om deres funktion som forbillede og indtage en antiracistisk og -fremmedhadsk holdning .
For det tredje : Den Europiske Union er og bliver et omrde , som altid har vret udsat for store migrationsbevgelser .
De indvandrere , der er blevet tilbage i vores omrder , har vret med til at prge vores samfund og har som regel ogs vret gode til at integrere sig .
Nr denne integration ikke har fungeret i de sidste r , s skyldes det ikke indvandrerne , men snarere manglende politisk strategi .
Det m vi arbejde p , s disse mennesker fr mulighed for at integrere sig bedre i Europa , for rent faktisk at opn et fllesskab .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at de kvindelige indvandrere er srligt srbare .
Det er netop dem , der ofte udsttes for diskrimination , ikke kun p grund af deres anderledes nationalitet , deres anderledes udseende , men fordi de er kvinder .
De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge har udviklet strategier til , hvordan kvindelige flygtninge kan blive beskyttet mod overgreb .
Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til ogs at anvende dem .
For mig at se er der et punkt , som vi ogs har diskuteret i udvalget , og som vi i grunden ogs er enige om , der er srligt vigtigt : Jeg mener , det er forkert , og det har vi ogs fet bekrftet igen og igen i mange diskussioner med organisationerne , nr der tales om diskrimination p grundlag af race .
Der findes , som fru Roth ogs har sagt , kun n race , den menneskelige race .
Der er ikke nogen forskelle .
For at fremhve det br vi selv undg at tale om racediskrimination i positive sammenhnge .
Jeg foreslr derfor , at vi fremover tnker over ordvalget og mske trffer et andet valg , f.eks. ved at afstemme sprogbrugen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil gerne bruge mit eget omrde , Essex i Det Forenede Kongerige , som eksempel p Det Europiske rs succes .
I lbet af de sidste 12 mneder har jeg personligt deltaget i en 200mands forretningskonference om racelighed , et seminar for personalechefer om racediskrimination i ansttelsen , en srkonference for amtets syv raceurolighedspaneler og som dommer i en digtekonkurrence mod racisme med deltagelse af over 300 lokale skolebrn .
Alligevel har antallet af racistisk begrundede lovovertrdelser i Essex vret konstant p over 100 i r .
Undersgelser fra Essex politis afdeling for samfundssikkerhed bekrfter , at de racistiske holdninger , der hersker i Fllesskabet , generelt hjlper gerningsmndene med at legitimere deres racistiske lovovertrdelser .
Jeg beder derfor kommissren om at samarbejde med os for at sikre , at hvert r er et r mod Racisme .
Af denne rsag vil Essex Race Equality Council i r starte et nyt projekt mod racisme for unge i Thurrock , arrangere en national udstilling om raceforskelle og i denne uge holde det frste mde for lokale kvindegrupper om sprgsml , som er relevante for kvinder fra etniske mindretal .
Af denne rsag har Essex Returners ' Unit sammen med Essex TEC ivrksat en handlingsplan , der flger op p ret mod Racisme , og som omfatter nye ansttelsesprocedurer for det lokale politi , oplysningskampagner for lokale uddannelsesorganisationer og fornyet sttte til lokale foreninger for etniske mindretal .
Jeg lyknsker dem alle .
Lad dette ene lokale eksempel vre et eksempel for os alle her i Europa-Parlamentet , og lad os huske , at Europas kamp mod racisme skal n ud til de lokale samfund i Essex og alle egne af Europa .
Hvis den ikke gr det , er den ikke noget vrd .
<SPEAKER ID=81 NAME="Quin">
Hr. formand , jeg har et par ganske korte bemrkninger i forbindelse med denne forhandling .
Jeg er meget glad for den positive tone , der generelt har prget forhandlingen , og den modtagelse , som ordfrerens indsats p dette omrde har fet .
Jeg vil kort kommentere et par punkter .
Et par af talerne nvnte uddannelse , og jeg vil gerne sige , at Rdet fuldt ud anerkender betydningen af uddannelse og arbejdet med de unge , nr det drejer sig om at skabe et samfund med lige muligheder .
Som Parlamentet ved , er den 21. marts blevet udnvnt til den dag , hvor de kulturelle forskelle vil blive hyldet og tolerancen fremmet blandt de unge og i uddannelsesinstitutionerne .
Jeg ved , at hr . Goerens , som talte tidligere , har gjort et stort arbejde for at minde de unge af i dag om fortidens nazistiske og antisemitiske farer .
Jeg er enig med ham i , at det fortsat er meget vigtigt at huske ofrene for Holocaust . Bde hr .
Mohamed Al og hr . Andrews nvnte specielt farerne ved islamofobi .
Jeg er helt enig i det , som de sagde .
Det er vores alle sammens ansvar at bekmpe disse tankelse fordomme mod en enkelt gruppe .
P Rdets vegne vil jeg derfor gerne sige , at jeg omhyggeligt har taget de forskellige bemrkninger under denne forhandling til efterretning .
For mig at se er dette helt tydeligt et omrde , hvor de tre institutioner - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - kan samarbejde tt om at fremme konkrete og effektive foranstaltninger i fremtiden .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Mange tak , fru minister Quin .
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 modtaget et beslutningsforslag .
Forhandlingen af afsluttet . Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 . <CHAPTER ID=8>
Asylpolitik og asylret
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-1012 / 97 - O-0136 / 97 , til Rdet , og B4-1013 / 97 - O-0137 / 97 , til Kommissionen , af Lindeperg , for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , om asylret ; -B4-1017 / 97 - O-0166 / 97 af Vinci med flere , for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , til Kommissionen , om anerkendelsen af asylretten ; -B4-1018 / 97 - O-0174 / 97 , til Rdet , og B4-1019 / 97- O-0175 / 97 , til Kommissionen , af Nassauer og Oomen-Ruijten , for Det Europiske Folkepartis Gruppe , om Dublin-konventionen om asylprocedurer ; -B4-1020 / 97 - O-0176 / 97 , af Schaffner og Caccavale , for Gruppen Union for Europa , til Rdet , om asylpolitikken ; -B4-1021 / 97 - O-0178 / 97 , til Kommissionen , og B4-1104 / 97 - O-0179 / 97 , til Rdet , af Wiebenga , for Det Europiske Liberale og Demokratiske Gruppe , om asylret ; -B4-0002 / 98 - O-0162 / 97 ) , til Rdet , og B4-0003 / 98 - O-0163 / 97 , til Kommissionen , af Roth , for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , om beskyttelse af personer , som forflges af ikke-statslige agenter ; -B4-0004 / 98 - O-0167 / 97 , til Rdet , og B4-0005 / 98 - O-0168 / 97 , til Kommissionen , af Pradier , for Gruppen Europisk Radikal Alliance , om retlige og indre anliggender .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg vil gerne takke for , at jeg har fet taletid med s kort frist .
Jeg bad om ordet igen , fordi jeg mener , at der skal vre mulighed for at svare p nogle udtalelser fra det ekstreme hjre i denne sal .
Nr vi frer en debat om racisme i Europa og om det faktum , at denne racisme griber om sig i ekstrem grad i Europa , og vi s oplever , at der her i ekstrem grad .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , De havde bedt mig om ordet til et indlg til forretningsordenen .
Den forhandling , som De nsker genoptaget , er blevet afsluttet .
Jeg kan ikke bne den igen .
Hvis De beder om ordet til et indlg til forretningsordenen , kan De f det , men ikke til at fortstte forhandlingen .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for , at De har gennemskuet mine rvestreger !
Alligevel vil jeg gribe chancen for at fuldende min stning .
Det er en skandale , at de , der pberber sig en antiracismedebat , i virkeligheden er dem , der reprsenterer racismen i Europa !
Hr. formand , under henvisning til artikel 131 i forretningsordenen vil jeg gerne anmode Dem om at udskyde den forestende debat om de mundtlige foresprgsler , der er fremsat af de forskelligste grupper , til det nste plenarmde i Strasbourg , mandag kl . 17.00. S sent som f minutter fr denne debat forsgte vi som socialdemokratisk gruppe sammen med en rkke andre grupper i dette Parlament at forhandle os frem til en kompromistekst , der s vidt muligt skulle omfatte de forskellige politiske holdninger .
Den liberale gruppe trak sin underskrift p denne kompromistekst tilbage fem minutter fr dette plenarmde af grunde , som jeg ikke skal kommentere .
Resultatet er , at der med sikkerhed ikke lngere vil vre flertal for vores kompromistekst i morgen .
Der findes imidlertid heller ikke nogen alternativ kompromistekst , som vi tror vil finde flertal her .
Resultatet ville vre , at vi diskuterer her i dag uden at opn et hndgribeligt resultat i morgen .
Som socialdemokratisk gruppe nsker vi dog , fordi asyl er sdan et vigtigt emne , at forsge at udarbejde en bred beslutning , og derfor vil vi forsge at indg et kompromis med de andre grupper igen .
Vi anmoder derfor om udskydelse til det anfrte tidspunkt .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hr . Schulz fra Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om , at forhandlingen om mundtlige foresprgsler angende asylret bliver udsat .
Jeg skal derfor sprge medlemmerne , om der er nogen , der nsker at udtale sig for eller imod .
Er der nogen for ?
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale mig om betnkningen , ligesom hr . Schulz lige bad om .
Asylproblemet er nemlig et meget vigtigt emne , og den flles beslutning , sdan som den fremgik af grsdagens debat , drejede sig om et s begrnset punkt , om et s njagtigt punkt - om et punkt , der i vrigt indgik i Rdets program , og som der sledes ikke var noget revolutionerende i - at det ville vre en skam at gre dette til genstand for en ideologisk uenighed .
Ligesom Martin Schulz sagde , ville jeg derfor foretrkke , at man gav sig selv tid til at finde ud af , hvordan man kunne n frem til en aftale om dette emne .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer .
Jeg er mod anmodningen om at udskyde denne debat .
Der har fundet forhandlinger sted p grundlag af mange enkelte gruppeforslag .
Svidt jeg ved , er der ikke nogen gruppe , der har holdt fast ved , at deres egen tekst skulle vre mlestok for alle ting .
Det Europiske Folkepartis Gruppe anmodede f.eks. om , at de liberales beslutningsforslag skulle danne grundlag for forhandlingen .
Det blev afvist .
Forhandlingsresultatet har frt til , at vi , Det Europiske Folkepartis Gruppe , ikke har underskrevet beslutningsforslaget p forhnd .
Vi har alts som minimum beslutningsforslaget fra de liberale og ogs fra PPE-Gruppen , som vi ogs kan afholde afstemning om .
Derfor ser vi ingen anledning til at fjerne et punkt p dagsordenen og henvise det til fornyet udvalgsbehandling , hver gang socialisterne mener , at de ikke har flertal .
Vi nsker , at dagsordenen bliver fulgt som fastlagt !
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Hr . Nassauer , anmodningen drejer sig om en udsttelse af denne forhandling , idet det overlades til gruppeformandskonferencen at faststte datoen .
<P>
( Parlamentet vedtog anmodningen om udsttelse af forhandlingen ) Forhandlingen er sledes udsat indtil den dato , som gruppeformandskonferencen faststter .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg stemmer imod .
Jeg er imod udsttelsen , fordi de grunde , som man anfrer , under ingen omstndigheder holder .
Det er forskellige manvrer , der intet har at gre med behovet for en uopsttelig behandling af dette sprgsml og for , at Europa-Parlamentet endnu en gang vedtager en beslutning , der s vidt det overhovedet er muligt br gre betingelserne og forudstningerne for tildeling af asyl fleksible .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , bare af nysgerrighed : Hvor lang tid har vi , fra vi hrer klokken , og til vi skal vre i salen ?
For vi er styrtet ud af kontoret og har efterladt folk med afbrudte stninger , og vi er ikke net frem i tide .
Kan vi venligst f oplyst , hvor lang tid der er til vores rdighed , og om vi skal bevge os i galop , trav eller skridt ?
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Fru Dez de Rivera , iflge forretningsordenen kan jeg frst bede om , at der ringes med klokken , nr jeg bliver klar over , at nogen har pberbt sig forretningsordenen for at fremlgge en anmodning .
Fr dette kan jeg ikke .
Og den tid , der er til rdighed , er perioden mellem anmodningen og det tidspunktet , hvor den skal til afstemning , efter at jeg har hrt medlemmerne udtale sig for eller imod .
Der kan nr som helst foreg en procedureafstemning efter disse bestemmelser .
<CHAPTER ID=9>
Gennemfrelse af fllesskabsretten - CELEX
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0008 / 98 ) af Thors for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om den fjortende beretning om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten ( 1996 ) og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene CELEX 1996 ( Det interinstitutionelle automatiserede dokumentationssystem for fllesskabsret ) ; rsberetning 1996 ( KOM ( 97 ) 0299 - C4-0312 / 97 - SEK ( 97 ) 1082 - C4-0313 / 97 ) .
<SPEAKER ID=95 NAME="Thors">
, ordfrer .
( SV ) Hr. formand , det er fjortende gang , at Parlamentet diskuterer en rsberetning om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Man kunne fristes til at gre som i den bermte engelske film , vi i mange lande ser til nytr om den gamle dames fdselsdagsfest : same procedure as last year , men det vil jeg ikke gre .
Er det alligevel ikke tid til mere grundigt at evaluere betydningen af en sdan beretning ? Det sprgsml stiller vi os ogs i begrundelsen til betnkningen , det vil sige , at det store arbejde med beretningen burde udnyttes bedre , at borgerne burde f at vide , at en sdan beretning findes , og at de skal kunne bruge den til at udve deres rettigheder .
Det er blot et eksempel p den evaluering og mske omvurdering , der er behov for .
Det er et stort arbejde at sammenstte rsberetningen og tabellerne .
S er det forbavsende , at det samme arbejde foregr i to enheder inden for Kommissionen , den ene for den generelle beretning om fllesskabsretten og den anden for direktiverne om det indre marked .
Hvorfor dette dobbeltarbejde , som er forvirrende for medlemslandene , da oplysningerne af og til er modstridende ?
Fra beretningen vil jeg fremhve tre ting : at Kommissionen tager sin opgave som traktaternes vogter alvorligt nu om dage , at man nu strber mod en mere ben og hurtigere behandling af klager , men ogs at antallet klager er faldet .
For det frste : alvoren som traktaternes vogter .
Den har Kommissionen vist i sine beslutninger i august 1996 om anvendelsen af bde , astreinte , nr medlemsstaterne ikke har fulgt de afsagte domme , og beslutningen fra februar 1997 om , hvordan bderne skal beregnes .
Ogs antallet af tilflde , der har frt til begrundet stillingstagen og formel underrettelse , er steget .
Kommissionen redegr for de kriterier , den bruger for at prioritere klagerne .
Det har Parlamentet efterlyst , og det er godt , men desvrre synes vi i Retsudvalget , at de kriterier , der fremfres , ikke er tilstrkkeligt tydelige . Vi foreslr alternativer , der indebrer , at man har mere kvantificerbare prioriteringsregler , ssom tab af Fllesskabets egne midler , Fllesskabets funktion samt skade p menneskers sundhed og milj .
Hvis vi derimod skulle flge Kommissionens vage prioriteter , ved vi ikke , om den ogs i dag ville tage xylitolsagerne mod Finland op .
Det ved vi imidlertid , at den ikke ville gre , hvis Parlamentets kriterier flges .
For det andet : en hurtigere behandling ved hjlp af de nye interne retningslinjer i Kommissionen , som indebrer , at et mistnkt tilflde af overtrdelse inden for et r enten skal fre til overtrdelsesprocedure eller bortfalde . Dette er srdeles velkomment , da det meste af den tid , der gr med at behandle klager , ligger netop i kommissionsfasen .
Hurtighed kan alligevel ikke opns , hvis medlemsstaterne ikke plgges strengere tidsfrister for gennemfrelse , bde nr det glder klager til Parlamentet og fremstillinger til os .
For det tredje : antallet af klager er faldet .
Det er en tendens , som man har kunne mrke i nogle r .
Kommissionen peger p visse omstndigheder i rsberetningen .
Det er muligt , at det , Kommissionen siger , er sandt , men jeg tror ikke , at det er hele sandheden .
Er det sdan , at borgernes tillid til klageinstansen og mske ogs i en vis udstrkning for andragender til Parlamentet har forandret sig netop p grund af de lange behandlingstider , og fordi klagerne ikke har frt til noget resultat ? Vi ser en faldende tillid , idet 36 % af de tilladte klager til Unionens ombudsmand netop drejer sig om , hvordan Kommissionen har behandlet disse sager .
Dette frte til , at ombudsmanden foretog en undersgelse p eget initiativ .
I forbindelse med denne undersgelse har Kommissionen stillet i udsigt at begrunde , hvorfor den mener , at der ikke er sket nogen overtrdelse . Ved at offentliggre den slags begrundelser bliver det muligt for alle at flge med , hvis Kommissionen p en upartisk og ikke diskriminerende mde benytter sig af sin prvelsesret .
Vores forhbning er , at Kommissionen realiserer sin hensigt om at give begrundelser , nr den ikke frer klagerne videre .
Kre venner !
En bedre adgang til retskilder , en forenkling af lovgivningen er den bedste mde at styrke tilliden til Unionen p og sikre en mere ensartet anvendelse af retsreglerne .
At skabe adgang til lovgivning p Internet er en vigtig mde at udbrede kendskabet om fllesskabsretten og at skabe et borgernes Europa p .
Det er ogs lige s vigtigt endelig at komme fra ord til handling i arbejdet med en bedre lovgivning i overensstemmelse med deklarationen i Amsterdam .
Jeg hber , institutionerne endelig vil etablere flles retningslinjer for lovgivningsarbejdet , s vi ikke mangler dem eller har forskellige retningslinjer .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Verde i Aldea">
Hr. formand , som ordfreren sagde , er vi ved det rlige mde , hvor vi skal drfte , hvad Kommissionen har at sige i sin beretning om gennemfrelse af fllesskabsretten . Frem for alt - og ikke som et ritual - vil jeg lyknske ordfreren , fordi hun har forstet at forny den indgangsvinkel , hvormed Parlamentet opfatter Kommissionens beretning .
Ordfreren har anfrt nye veje , og jeg mener , at dette er vigtigt .
Hun har som middel til kontrol med fllesskabsretten og dens gennemfrelse indfrt klager til ombudsmanden .
Jeg tror , at dette er vigtigt , for nok er Kommissionen traktaternes vogter , men det er ombudsmanden , som vogter over forvaltningens drift og gennemfrelsen af fllesskabsretten . Jeg tror , vi str over for nogle problemer , som er af objektiv og vanskelig karakter , selvom de lidt efter lidt overvindes ved gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Vi er alle enige - og selv Domstolen har sagt det - i , at selve essensen af Det Europiske Fllesskab er , at det skal vre et retssamfund .
Og denne ret skal gennemfres direkte og over de nationale retssystemer .
Men hvilke forhindringer er det s , der hele tiden opstr ?
For det frste staternes langsommelighed , frst med gennemfrelsen af fllesskabsretten og derefter med dens korrekte anvendelse . For det andet borgernes manglende kendskab til denne fllesskabsret , og for det tredje at borgerne har vanskeligt ved at forst fllesskabsretten .
Hvad gres der ved det ?
Staternes manglende opfyldelse af forpligtelserne sanktioneres af Kommissionen via en procedure , som er ret langsom .
Med hensyn til kendskabet til fllesskabsretten har Kommissionen gjort en stor indsats , og jeg vil lyknske den dermed . Takket vre Kommissionen kan fllesskabsretten ses p Internet , og dette glder bde de officielle tekster og Domstolens anvendelse heraf .
Dette er et vigtigt fremskridt . Men vanskelighederne er der stadig , og jeg mener , at man br gre alt , hvad der er muligt for at overvinde dem , for hovedpersonerne i centrum for fllesskabsretten er i sidste ende borgerne selv , det er dem , som fllesskabsretten er rettet mod , og det er dem , der skal anvende den .
Der er min opfattelse , at alt , hvad der gres for at lette adgangen hertil , vil blive godt modtaget , og jeg hber , at denne betnkning , selvom den nok s meget ligner et ritual , vil opmuntre alle en smule og staterne i srdeleshed , s de fr mere travlt med at opfylde fllesskabsretten og gennemfre den korrekt .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , enhver ordfrer om Kommissionens rsberetning om gennemfrelsen af fllesskabsretten nsker at fremhve sin egen metode og interesseomrder .
Dette har ogs vret tilfldet i r med Astrid Thors og hendes betnkning .
Og jeg er smnd slet ikke uenig med hende , for der er nppe noget vrre , bde for Europa-Parlamentets image og for selve emnets indhold , end en tung og for gud ved hvilken gang gentaget gennemgang af forhold , som er hrt utallige gange fr i denne mdesal .
Ordfreren har under disse vilkr valgt ikke at behandle de store , generelle problemer omkring fortolkningen og anvendelsen af fllesskabsretten , men har i stedet koncentreret sin indsats om mere praktiske sprgsml , der mske mere direkte vedrrer de europiske borgere .
Hun har sledes fremhvet to grundlggende forhold : strre inddragelse af borgerne i anvendelsen af fllesskabsretten og Den Europiske Ombudsmands initiativer i selvsamme retning .
Fru Thors har fremsat konkrete forslag til imdegelse af en hel rkke problemer , som jeg naturligvis tror , at vi alle kan vre enige om .
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil derfor stemme for hendes betnkning , som i vrigt indeholder tre ndringsforslag , som jeg havde den re at stille , og som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder var s fremsynet at vedtage .
Mske skulle jeg ogs , til sttte for mine betragtninger her , nvne to eller tre forhold : det er betegnende , at af de 1076 nye sager , som Kommissionen ivrksatte i 1996 , indbragtes de 819 efter klager fra de europiske borgere .
Det er ogs karakteristisk , at 36 % af de klager om overtrdelser af fllesskabsretten , som blev indbragt for Ombudsmanden , ligeledes kom fra de europiske borgere .
Der er ogs , hr. formand , en rkke andre positive tal for den periode , vi her behandler .
Som et eksempel skal jeg nvne , at Kommissionen startede langt flere sager , at der er adgang til fllesskabslovgivningen via Internet og i vrigt ogs , at der indbragtes langt flere domstolssager , og endelig br det vel ogs nvnes , at medlemsstaterne nu kan idmmes bder , hvis de ikke gennemfrer Domstolens afgrelser .
P den anden side er det vores pligt at gre opmrksom p , at de store problemer fortsat er der , og at der ikke er sket de store fremskridt .
Det er stadig en langvarig , tidrvende og finansielt afskrkkende at indbringe en sag .
Der er stadig ikke krav om studier i fllesskabsret ved medlemsstaternes juridiske fakulteter .
Der er ogs problemet med visse forfatningsdomstoles tendens til at stte sprgsmlstegn ved De Europiske Fllesskabers Domstols ret til at annullere fllesskabsretsakter , s lnge de ikke selv har samme ret , en tendens , der begyndte med den tyske Forbundsforfatningsdomstol , og som vi endnu ikke ved , om andre vil flge , og den danske Hjesteret , der skal trffe afgrelse om nogle uger .
Der er alts bde positive og negative sider .
Der er brug for en meget strre indsats , og jeg tror , at fru Thors ' betnkning udgr et bidrag i denne retning .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru ordfrer , hr. formand , det lader til at vre en hobby for visse af vores kolleger at stte medlemsstaterne i gabestokken , da medlemsstaterne efter deres mening er skyld i al den drligdom , der rammer Den Europiske Union .
Nu understreger fru Thors dog i sin betnkning , at den gennemsnitlige anmeldelsesprocent - jeg citerer - " for gennemfrelsesbestemmelserne , der er vedtaget af medlemsstaterne , er p 92 , 8 %  .
Det er i virkeligheden et tal , der kan f mange lovgivere til at drmme , og i vrigt navnlig den lovgivende magt i Frankrig , der alt for ofte vedtager nogle love og s venter mneder eller endda r med at ivrkstte de forskrifter , der gr anvendelsen af disse love mulig .
I stedet for hele tiden at beklage sig over medlemsstaterne , foretrkker jeg sledes at glde mig over den iver , hvormed disse indfrer fllesskabsretten .
Ordfreren understreger ogs vanskelighederne med den konkrete og praktiske anvendelse af fllesskabsretten , og borgernes ringe kendskab til denne .
Der er her tale om et problem med uddannelserne ; uddannelserne til de juridiske erhverv og universitetsuddannelserne .
Dette henhrer naturligvis under medlemsstaternes kompetence og ikke under Den Europiske Union , som p dette omrde ikke kan gre andet end at begrnse sig til at give opfordringer .
Endelig understregede ordfreren det vanskelige sprgsml om den kontrol , som medlemsstaternes forfatningsdomstole udver med hensyn til gyldigheden af Fllesskabets retsakter i forhold til forfatningerne .
Der er her tale om et srligt alvorligt sprgsml , idet de grundlggende love p en mde udgr den pagt , der har indstiftet den sociale og politiske kontrakt mellem medlemsstaterne .
Og det franske Forfatningsrd , der krver en ndring af vores forfatning , nr bestemmelserne i traktatforslagene ikke er i overensstemmelse med denne , anfrer tvrtimod , at Hjesteret anerkender umuligheden af at anvende en europisk norm , der er i modstrid med vores forfatning .
Dette forekommer mig faktisk at vre bde naturligt og nskeligt , eftersom vores forfatninger er det verste dokument for vores suvernitet .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , det er ikke same procedure as last year .
De har gjort et godt stykke arbejde , fru ordfrer , mange tak .
Helt i begyndelsen af beslutningsforslaget str der noget om de nationale forfatningsdomstole .
Jeg vil gerne , og jeg hber , jeg handler i Deres nd , henvende mig til den tyske forfatningsdomstol , hvor der krer en forfatningssag p grund af euroen .
Den tyske forfatningsdomstol skal vide , hvad den gr .
Den kan styrte Den Europiske Union ud i en dyb politisk krise , som Den Europiske Union muligvis ikke vil komme ud af igen .
Den skal vide , hvad den gr !
Lad mig gribe fat i et af de mange praktiske eksempler , ordfreren har fremfrt . Det vedrrer kontrolproceduren og borgernes rolle .
Jeg sttter absolut ombudsmandens og ordfrerens initiativ om , at , hvis der udgr en afvisende afgrelse fra Kommissionen i denne kontrolprocedure , skal denne afgrelse vre begrundet .
Det har noget med demokrati at gre .
Jeg har med nogen morskab fulgt med i dagens diskussion her til middag om , hvorvidt kommissrerne eller tjenestemndene nu er politikere eller tjenestemnd eller hvad .
Udefra ser det noget anderledes ud .
Tillad mig at referere fra en udgave af Sddeutsche Zeitung fra en af dagene , hvor der stod , at det er sandt , at et hundredersprojekt som f.eks. euroen aldrig ville vre blevet realiseret uden Bruxelles-tjenestemndenes sagkundskab og flid , fordi det for lngst ville vre blevet talt ihjel .
Det er ikke sandt , at en af disse tjenestemnd kommer til at st til regnskab , hvis eksperimentet mislykkes .
De har forhbentlig godt nok den ansvarsflelse , som Max Weber forlanger af politikere , men de er ikke ansvarlige for deres arbejde , de yder kun deres arbejde . Det var avisens ord .
Det var egentlig ikke sdan , demokratiet var udtnkt af dets vesterlandske opfindere .
Derfor er det i orden , at vi skaber denne offentlighed mellem Kommission og borgere , og derfor er jeg srligt taknemmelig for denne del af betnkningen .
I vrigt , nu jeg taler om det principielle , vil jeg gerne referere fra en meget gammel tekst .
Den er over 200 r gammel og uforanderligt aktuel , er skrevet af Imanuel Kant om den evige fred og udkom i 1795 . Her hedder det , at alle handlinger , der er baseret p andre menneskers rettigheder , og hvis maksime ikke er forenelig med offentlighed , er en uret .
En maksime , som man ikke kan fremstte uden derved straks at forpurre sine egne hensigter , som absolut skal hemmeligholdes , hvis den skal lykkes , som man ikke kan bekende sig til offentligt , uden at det uundgeligt fremkalder modstand hos alle mod ens forst , en sdan maksime kan kun have sit udspring i uretfrdighed , og den er derfor en trussel for os alle !
Derfor lyder min appel til Kommissionen : De m tage det meget alvorligt !
Det , som ikke er baseret p uretfrdighed , kan offentliggres , kan gres til genstand for offentlig diskussion , kan debatteres offentligt .
Den slags skaber tillid , det gr hemmelighedskrmmeri ikke !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg er glad for , at fru Thors har forelagt denne fremragende betnkning .
Konklusionerne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er udformet som et indblik i borgernes kontakt med institutionerne og de metoder , hvormed lovgivningen i Den Europiske Union hndhves , isr p det sociale omrde .
Vi har pvist mange fejl .
Udvalgets konklusioner omhandlede f.eks. lige muligheder , strukturfondenes anvendelse og den utilstrkkelige behandling af dette sprgsml ; den frie bevgelighed for personer ; kontrollen af direktiver baseret p overenskomstaftaler uafhngigt af og p anden mde end kontrollen af fllesskabsretten generelt ; den juridiske skik og brug i Den Europiske Unions medlemsstater .
Vi br ikke blot kontrollere lovgivningens ordlyd , men ogs dens virkning .
Mistanken om , at s megen lovgivning kan glde p en s uensartet mde , br f Kommissionen to at reagere meget hurtigt p de punkter , som fru Thors tilslutter sig .
Hun tilslutter sig desvrre kun nogle af de punkter , som blev drftet i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Isr br virkningen , og ikke kun ordlyden , af den tekniske / juridiske skik og brug i alle Den Europiske Unions lande undersges .
<SPEAKER ID=101 NAME="Gradin">
Hr. formand , at overvge fllesskabsrettens gennemfrelse er en svr opgave , men det er af afgrende betydning for Den Europiske Union .
Jeg glder mig over den sttte , Kommissionens arbejde modtager fra Parlamentet .
Fru Thors ' betnkning om Kommissionens fjortende rsberetning om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten er et bevis p dette .
Jeg vil ogs takke fru Thors for de lyknskninger , som hun har fremfrt over for Kommissionen og dens enheder .
rsberetningen om kontrollen med fllesskabsrettens gennemfrelse opstod i 1983 p netop Europa-Parlamentets initiativ .
Den berrer den vigtigste af de opgaver , som Kommissionen har fet ved artikel 155 i EF-traktaten , nemlig at  drage omsorg for gennemfrelsen af de i denne traktat indeholdte bestemmelser og af de bestemmelser , som med hjemmel i denne trffes af institutionerne  .
Kommissionens beretning er for en stor del et resultat af et frugtbart samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Nr beretningen udformes , gr Kommissionen naturligvis brug af de beslutninger og henstillinger , Parlamentet har vedtaget om foregende rsberetning .
EuropaParlamentets interesse er af stor betydning for en beretning , som det altid er muligt at forbedre .
Det primre forml med rsberetningen er , at Kommissionen kan redegre for sin virksomhed .
Den trettende beretning viste , at behandlingen af overtrdelseprocedurerne var blevet bedre .
Man s et lille fald i behandlingstiderne .
Denne tendens er fortsat i 1996 .
Faldet i behandlingstiderne og en forenkling af de interne rutiner har vret Kommissionens vigtigste ml i det pgldende r .
For at opn dette ml ivrksatte Kommissionen den 30. juli 1996 en rkke aktiviteter , som allerede er begyndt at give resultater .
Man bestemte , at man fremover skulle holde strengt fast ved tidsfristen p et r mellem en klages registrering og Kommissionens beslutning om bortfald eller formel underretning til medlemsstaten .
Kommissionen er i jeblikket i gang med at foretage en frste evaluering af disse aktiviteter for yderligere at forbedre effektiviteten .
Denne evaluering vil om kort tid blive prsenteret i Europa-Kommissionens femtende rsberetning om kontrollen med fllesskabsrettens overholdelse .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at fremhve to meget vigtige indsatser fra Kommissionens side , som vedrrer det indre marked .
For det frste vedtog Kommissionen den 4. juni 1997 en handlingsplan for det indre marked .
Denne handlingsplan indeholder en rkke srlige aktiviteter , f.eks. administrativt samarbejde for en strengere opfyldelse af fllesskabsretten .
Denne plan blev godkendt af Rdet i Amsterdam .
For det andet vedtog Kommissionen i november 1997 , efter anmodning fra samme Rd , et forslag til rdsforordning om at indfre et system for at fjerne visse handelshindringer . I henhold til dette nye forslag kan Kommissionen , hvis den opdager en srlig alvorlig hindring mod den frie bevgelighed for varer , trffe en juridisk bindende beslutning , hvor overtrdelsen konstateres , og siden rejse tiltale ved Domstolen med meget kort varsel .
Kommissionen har ogs vret meget aktiv i de tre anliggender , som srlig fremhves i Thors ' betnkning .
For det frste drejer det sig om en forbedring af overtrdelsesprocedurerne , specielt vedrrende benheden omkring dem .
For det andet drejer det sig om problemerne med at f medlemsstaternes myndigheder og domstole til at efterleve Domstolens domme og for det tredje at udbrede kendskabet til fllesskabsretten .
Kommissionen mener , at offentlig indsigt er et meget vigtigt indslag i arbejdet for at overvge fllesskabsrettens overholdelse .
Kommissionen har taget Parlamentets og ombudsmandens ppegelser ad notam og har nu indfrt som praksis regelmssigt at meddele klagerne , at den har til hensigt at afskrive en sag .
Endvidere mener Kommissionen , at det er vigtigt at informere klageren under sagens gang og gre alt for at reducere behandlingstiden . Kommissionen rder nu over alle de redskaber , der behves for en konkret anvendelse af artikel 171.2 , andet stykke i traktaten og kan sledes foresl , at en bde eller et standardbelb opkrves , nr Domstolens domme ikke efterleves af medlemsstaten .
Kommissionen glder sig over Parlamentets uophrlige sttte i denne sag .
Efter at have vedtaget en meddelelse med anvendelsesforskrifter for denne artikel , offentliggjort i august 1996 , bestemte Kommissionen i februar 1997 en metode til beregning af bden , hvilket gr , at artiklen nu kan komme til anvendelse .
Disse nye redskaber er allerede blevet anvendt og har givet positive resultater .
I otte tilflde i 1997 har Kommissionen besluttet at rejse tiltale ved Domstolen med krav om bde , som varierer mellem ECU 7.000 og 160.000 pr. dag . I flere tilflde har den berrte medlemsstat rettet sig efter dommen , til og med fr der er blevet rejst tiltale ved Domstolen , hvilket indebrer , at det til dags dato kun har vret ndvendigt at indbringe to sager for Domstolen med krav om bde .
Af dette fremgr bestemmelsens afskrkkende virkning .
Af det sagte fremgr , at Kommissionen som traktatens vogter ikke tver med at benytte sig af bder , nr der foreligger behov for det .
De gr opmrksom , fru Thors , p et anliggende , som efter min mening har stor betydning , nemlig hvordan man stiller medlemsstaterne til ansvar ved overtrdelse af fllesskabsretten . Jeg vil fremhve , at det er min faste overbevisning , at ansvaret for praktisk at anvende Domstolens praksis ved traktatbrud ikke kun afhnger af medlemsstaternes myndigheder , men ogs af de nationale domstole .
Dette glder srligt medlemsstaternes ansvar ved overtrdelser af fllesskabsretten , sdan som de kommer til udtryk i Francovich-sagen .
Kommissionen lgger srlig vgt p , at de principper , Domstolen opstiller , efterleves i medlemsstaterne , da dette giver en bedre beskyttelse for Unionens borgere .
Endelig har Kommissionen i 1996 fortsat sit arbejde for at udbrede kendskabet til fllesskabsretten i medlemsstaterne .
Dette er sket ved hjlp af flere programmer , blandt andet ad elektronisk vej .
Jeg kan meddele , at EF-Tidende inden for de nrmeste dage vil vre gratis tilgngelig via Internet , s godt som omgende , nr den udkommer fra trykkeriet .
Vi befinder os i et informationssamfund , og Kommissionen har til hensigt at spille en fremtrdende rolle ved at udbrede kendskabet om fllesskabsretten med de til rdighed stende midler .
Det Europiske Fllesskab er et retligt fllesskab .
Kommissionen gr alt for at srge for , at fllesskabsretten overholdes .
Dette skal ske med den strst mulige indsigt fra offentlighedens side og med den strst mulige effektivitet .
Som sagt : Kommissionen vil fortstte med konstant at forbedre den mde , hvorp den udfrer denne opgave til fordel for Unionens borgere , og det er med glde , jeg konstaterer , at Parlamentet str bag vores arbejde p dette omrde .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .

<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Betalings- og vrdipapirafviklingssystemer
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0005 / 98 ) for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om endelig afregning i betalingssystemer og vrdipapirafviklingssystemer ( C4-0534 / 97-96 / 0126 ( COD ) ) ( Ordfrer : Klaus-Heiner Lehne ) .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer .
Nr man ser p teksten i dette direktiv , der handler om Rdets flles holdning med hensyn til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om endelig afregning i betalings- og vrdipapirafviklingssystemer , s er denne titel lidt irriterende . Det handler primrt om , at betalingssystemer , interbankbetalingssystemer i Den Europiske Union skal beskyttes mod konkurser og konsekvenserne af konkurser .
Det handler alts egentlig i bredeste forstand ogs om et indgreb i den nationale konkursret , den nationale insolvensret .
Det hele begrundes med , at man siger : Vi skaber interbankbetalingssystemer , der har betydning for hele Europa , som f.eks. betalingssystemet Target , som jo ogs er en af forudstningerne for indfrelsen af euroen , og i forbindelse med disse interbankbetalingssystemer m vi netop srge for , at det ikke fr nogen indvirkning p betalingssystemerne , og da slet ikke p andre banker , hvis der forekommer enkelte bankkonkurser .
Derfor blev der stillet forslag om dette direktiv , og derfor har vi nu den flles holdning .
Det str klart ud fra det , jeg har sagt , hvor spndingsforholdet ligger .
Spndingsforholdet bestr p den ene side i , at man netop nsker at beskytte disse interbankbetalingssystemer for at bevare finanssystemets funktionsdygtighed , og p den anden side selvflgelig ogs i , at der er kreditorinteresser i en helt normal insolvenseller konkurssag , og der m finde en passende interesseudligning sted i dette spndingsfelt .
Ved frstebehandlingen fremsatte Parlamentet sin kritik af mange punkter i Kommissionens forslag og fremlagde ndringsforslag .
Resultatet af den flles holdning er set fra Parlamentets side alt i alt bedre end det oprindelige forslag fra Kommissionen , sdan som det blev fremlagt for os ved frstebehandlingen . Som det fr var tilfldet , berrer den flles holdning imidlertid tre problemer , som set fra Parlamentets synsvinkel ikke er blevet lst til vores fulde tilfredshed .
Retsudvalget har fremsat tilsvarende ndringsforslag for plenarforsamlingen til morgendagens afstemning .
P den ene side handler det om , at man ikke kun nsker at beskytte mod konkursvirkninger frem til det tidspunkt , hvor overfrselerne er indget hos interbankbetalingssystemerne , men at man ogs nsker at beskytte overfrseler , der er gennemfrt samme dag , uanset hvornr de er indget , alts ogs ordrer , der er indget efter konkursdekretet .
Her mente vi , at der l en chance for banker , der er i ond tro , til at manipulere .
Derfor har vi fremsat et ndringsforslag , hvor vi har skrpet bestemmelsen om at vre i god tro med princippet om omvendt bevisbyrde , hvilket hidtil ikke har vret indeholdt i den flles holdning . Der er et punkt mere , der gr ud p , at direktivet skal indeholde en bestemmelse om , at den enkelte nationale lovgivningsmagt fr mulighed for at fastlgge strengere beskyttelseskrav , end direktivet foreskriver .
Ogs det nskede vi anderledes .
Retsudvalget har foreslet , at det i stedet for bliver de nationale medlemsstaters tilsynsmuligheder , der skal forbedres . Et andet aspekt , som vi ogs har tilfjet , er systemernes forpligtelse til at informere kunderne .
Vi har frt en rkke forhandlinger med Kommissionen - ogs ved andenbehandlingen - og jeg vil gerne takke Kommissionen , isr hr. kommissr Monti , for dens meget kooperative holdning og ogs for de ttte kontakter , der er knyttet til Rdet . Mlet er nemlig at udarbejde en rdsbeslutning efter andenbehandlingen , som indeholder vores beslutninger fra andenbehandlingen , s dette direktiv kan trde i kraft s hurtigt som muligt .
Det hnger ogs sammen med indfrelsen af euroen og haster derfor i hj grad .
Jeg vil gerne komme med endnu en rkke bemrkninger til protokollen , der er opstet under de sidste dages debat . Det Europiske Monetre Institut har gjort opmrksom p , at Det Europiske Monetre Institut resp. efterflgende Den Europiske Centralbank skulle vre ansvarlig for notifikationerne .
Det siger sig selv , at dette direktiv som sekundr europisk lovgivning selvflgelig kun er gyldigt inden for rammerne af traktaterne , og at direktivets bestemmelser selvflgelig ikke kan vre i modstrid med trakterne , nr de som hjere rangerende europisk lovgivning regulerer Den Europiske Centralbanks kompetenceomrder . Jeg vil gerne komme med endnu en bemrkning til protokollen : Ogs interbankbetalingssystemer , der opererer med kontokurantforhold , og som alts ikke udver klassisk netting , men som i sidste ende udver netting , der alts munder ud i en situation , der er sammenlignelig med netting , br efter min overbevisning som ordfrer selvflgelig ogs kunne omfattes af dette direktivs anvendelsesomrde , og dermed er det ikke ndvendigt at ndre de definitioner , der p.t. str i direktivet .
Det var min holdning som ordfrer .
I morgen vil jeg alts foresl , at der stemmes for den flles holdning med de ndringsforslag , som Retsudvalget resp .
PPEog PSE-Gruppen har fremsat efterflgende .
Plenarforsamlingen kan p ordfrerens anbefaling godkende alle seks ndringsforslag sledes .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , ordfreren har allerede antydet det . Vi - de kristlige demokrater og socialdemokraterne - har fundet sammen om en flles holdning i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Vi sttter denne holdning .
Ordfreren har ydet et fremragende stykke arbejde .
Det blev isr opnet , at det hele ikke begrnses til betalingssystemer , men ogs vedrrer vrdipapir- og afviklingssystemer .
Det var temmelig vigtigt !
Det nste , jeg mener er af srlig stor betydning , er princippet om lige behandling af alle kreditorer ved konkurser .
Her har vi nu opnet et maksimum af solide lovgivningsrammer og af oplysningspligt , og det inden for rammerne af det , som p.t. er politisk opneligt .
Det skal vi takke Dem for , hr. kollega Lehne , og mange tak for det !
Vi vil sttte denne flles holdning her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , jeg vil gerne fje mine lyknskninger til de lovord , som ordfreren er blevet overset med for sin visdom , og jeg vil isr gerne sttte hans ndringsforslag nr . 5 , som hr .
Rothley ogs har underskrevet p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne .
Dette ndringsforslag gr lige til kernen i et af dette forslags meget vigtige problemer .
Dette forslag udgr for vrigt en vsentlig del af programmet for det indre marked . Det omhandler farerne ved , hvad der kan ske , hvis f.eks. en bank bliver erklret konkurs i begyndelsen af en betalingstransaktion , og denne konkurs ikke meddeles resten af Europa , fr det er for sent .
ndringsforslag nr . 5 foregriber de vanskeligheder , der kan opst i denne situation , sknt det som ppeget af andre talere rykker ved bevisbyrden .
Jeg vil i denne forbindelse blot i parentes bemrke , at udkastet til det oprindelige direktiv mske ikke var s godt , som det kunne have vret .
Jeg er ikke sikker p , at Rdets flles holdning ndvendigvis er perfekt , men jeg hber , at vi tager et skridt hen imod en bedre tekst , nr vi holder afstemning i morgen .
Jeg sttter ordfrerens forslag om , at Parlamentet godkender alle de ndringsforslag , som min gruppe og PSE-Gruppen har foreslet , isr det yderst vigtige ndringsforslag nr . 5 , som vedrrer artikel 3 , stk .
1. Hele formlet er naturligvis at sikre , at afregningssystemerne fungerer korrekt p det indre marked . Men det er ogs at sikre , at der eksisterer et hensigtsmssigt afregningssystem uden for stor risiko for , at folk unddrages deres retmssige betalinger i henhold til Den Europiske konomiske Unions afregningssystem .
Dette er ud fra alle synspunkter en vigtig foranstaltning , og derfor br vi mske lyknske bde Kommissionen og ordfreren og forhbentlig Rdet - desvrre er det britiske formandskab ikke til stede i aften - da dette er et meget vigtigt sprgsml for Europas frende finanscentrum , som naturligvis er London .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , direktivforslaget om den endelige afregning i betalings- og vrdipapirafviklingssystemer er udarbejdet p grund af de ubestridelige problemer , som de nationale og internationale finanssystemer har vre udsat for som flge af flere tilflde , hvor store banker er get konkurs .
Kommissionens forslag gr sledes ud p at fastsl privilegier for de institutter , der indgr multilaterale nettingaftaler - eller finansielle udligningsaftaler - eller kreditgarantisystemer , som sikrer , at alle de kreditter , der indgr i de nvnte multilaterale kredslb , er sikret i tilflde af , at der indgives konkursbegring mod et af de deltagende finansinstitutter .
Kort sagt nsker man at sikre , at det finansielle system ikke er underlagt reglen om det skaldte par condicio creditorum og stille dette system mere fordelagtigt i forhold til de vrige kreditorer i tilflde af konkurssager mod banker og andre finansinstitutter .
Medens sledes en overfrselsordre fra et kreditinstitut til en hvilken som helst tredjepart fortsat vil kunne erklres ugyldig , hvis kreditinstituttet gr fallit , i overensstemmelse med reglerne i de enkelte medlemsstater , vil en tilsvarende betaling ikke lngere vre ugyldig , hvis modtageren er et andet kreditinstitut , ogs selvom den finder sted , dagen fr insolvensbehandlingen indledes og endda , hvis en rkke betingelser er opfyldt , hvis den indgives samme dag , som insolvensbehandlingen indledes .
Grundene til en s positiv srbehandling siges at vre ndvendigheden af at indfre sikkerhedssystemer i et system , hvor ganske f styrer enorme kapitalmidler for millioner af smsparere .
Selvom disse betragtninger utvivlsomt er vigtige , m vi alligevel undersge resultaterne af disse nye regler grundigt .
Kan vi for eksempel vre sikre p , at de ikke vil pvirke de sm og middelstore virksomheder i negativ retning , nr vi ved , at netop disse virksomheder er af afgrende betydning for den europiske konomi og det eneste jobskabende element i vores konomi , ogs selvom de alts ikke omfattes af dette system for srligt privilegerede .
Som sdvanlig fremkalder denne drftelse ikke den store interesse i den europiske offentlighed , som frst underrettes , hvis overhovedet , nr de sager , vi nu er ved at forhandle i denne mdesal , er afsluttet .
Mske ville offentlighedens interesse f os til at lgge mere mrke til sdanne sager .
Som slut p dette korte indlg skal jeg blot understrege , og ikke uden forinden at have bemrket det serise arbejde , som svel kommissr Monti som ordfreren , hr . Lehne , har gjort , at det at skabe et europisk konomisk og insolvenssikkert omrde ogs , efter min mening , kan vise sig at vre et risikabelt forehavende , der kan ge den afgrund , der deler institutionernes Europa fra borgernes , isr fordi Unionen hidtil ikke har udvist interesse for at harmonisere reglerne for virksomheders fallitbehandling som helhed , p trods af at Europa-Parlamentet ved talrige lejligheder har anmodet om dette i sine beslutninger .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans sdvanlige , meget omhyggelige arbejde .
Formlet med dette forslag er at beskytte bankafregningssystemerne mod deltagernes insolvens .
Tanken bag dette forslag er at forhindre kreditorer i at rejse krav om betalinger , der allerede er indget i banksystemet p det tidspunkt , hvor der indledes insolvensbehandling mod en bank .
Hvis dette ikke var tilfldet , ville banksystemet vre prget af usikkerhed .
Kreditorer vil stadig kunne rejse krav mod en insolvent bank , men uden at underminere bankbetalingssystemet .
Det vigtigste sprgsml er , hvornr insolvensbehandlingen anses for indledt .
Efter min opfattelse br betalinger , der foretages i god tro den dag , hvor insolvensbehandlingen indledes , stadig beskyttes .
Selvom antallet af tidszoner inden for Den Europiske Union er ret begrnset i sammenligning med f.eks. USA , er der alligevel en vis divergens , og sikkerhed er afgrende i forbindelse med insolvensbehandling .
Jeg tager flgelig artikel 3 i forslaget til efterretning og sttter kompromisndringsforslag nr . 5 , der ganske vist ikke er perfekt , men som giver et rimelig fair billede af situation .
Selvom dette , som jeg har sagt mange gange fr i dette forum , kan virke som et temmelig trt og teoretisk emne , bidrager det til beskyttelse af forbrugerne og banklovgivningen og -systemerne generelt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest takke ordfreren , hr . Lehne , og Retsudvalget for deres vigtige bidrag til behandlingen af dette forslag .
Selvom jeg ikke som medlem af Kommissionen kan tilslutte mig det , jeg lser i Lehne-betnkningen til Retsudvalget , kan jeg forst de helt legitime bekymringer , som motiverer ordfreren . Netop derfor vil jeg gerne takke hr .
Lehne og hr . Rothley for at have stillet nye ndringsforslag her til plenarmdet , som erstatter andre ndringsforslag : Kommissionen kan fuldt ud tilslutte sig disse seneste ndringsforslag , fordi de medvirker til at gre forslaget klarere og bedre .
Dette direktivforslag udfylder et hul i lovgivningen om det indre marked , fordi det giver en juridisk klarhed p omrdet grnseoverskridende og nationale betalings- og vrdipapirafviklingssystemer .
Hidtil har usikkerheden omkring den anvendelige juridiske ramme i insolvenssager vret til hinder for en udvikling af systemerne .
Dette har vret beklageligt i betragtning af den forgelse af de grnseoverskridende betalingers effektivitet , som disse systemer medfrer .
Der er ligeledes god grund til at forvente en begrnsning af omkostningerne ved de aktiviteter , som systemerne udfrer .
Kommissionens undersgelser har vist , at omkostningerne ved mindre betalingsoverfrsler - som netop er af strst interesse for borgerne - p grund af ineffektiviteten af det grnseoverskridende betalingssystem kan n helt op p 25 % af det overfrte belb .
Et andet vigtigt ml , vi forsger at opfylde ved hjlp af dette direktiv , er at faststte de juridiske rammer for oprettelse af kollaterale garantier i andre medlemsstaters centralbanker , som er en praksis , der vil blive af endnu strre betydning med indfrelsen af den flles mnt .
Endelig er dette direktiv et afgrende sttteinstrument for hele mlstningen omkring den flles monetre politik og en afgrende forudstning for , at Den Europiske Centralbank vil kunne ivrkstte den .
Det nye ndringsforslag 5 afvejer to interesser : p den side interessen i at beskytte betalings- og vrdipapirafviklingssystemerne samt undg strre kriser p finansmarkederne , og i denne sammenhng udgr den sydstasiatiske krise et godt eksempel p virkningerne , ikke blot for de nationale konomiske systemer , men ogs p verdensplan ; p den anden side er der behovet for at respektere princippet om par condicio creditorum inden for insolvensretten .
Dette ndringsforslag udgr et glimrende og ligevgtigt kompromis mellem disse to interesser .
ndringsforslag 6 prciserer i afsnit 2 det , der noget mere tvetydigt var anfrt i den flles holdnings artikel 11 .
Kommissionen kan derfor tilslutte sig ophvelse af artikel 11 , hvis den erstattes med denne tekst .
Det forhold , at medlemsstaterne kan indfre kontrol med systemerne , kan p ingen mde f indflydelse p Den Europiske Centralbanks befjelser i medfr af artikel 22 i Bankens statut . Derfor vil jeg i betragtning af de indlg , der har vret , vre indstillet p i artikel 10 , stk .
3 , at indfje en formulering som flgende : " Medlemsstaterne kan inden for rammerne af deres respektive jurisdiktioner foruden den i stk . 1 anfrte underretning og uden at dette foregriber bestemmelserne i artikel 22 i statutten for det europiske centralbanksystem og Den europiske Centralbank , indfre overvgningsmekanismer eller krve , at de systemer , der indgr i systemerne , ansger om autorisation  .
Endelig er Kommissionen villig til at overtage nsket om en strre benhed over for ordregiveren for en betaling eller vrdipapiroverfrsel , som indfjes i ndringsforslag 2 , stk . 2a .
Afslutningsvis , hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , glder det mig , at Kommissionen takket vre det frugtbare samarbejde mellem vores institutioner er i stand til at acceptere de to nye ndringsforslag .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Tilsluttet teleudstyr - Mobil og trdls kommunikation
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0023 / 98 af Read for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilsluttet telekommunikationsudstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse ( KOM ( 97 ) 0257 - C4-0275 / 97-97 / 0149 ( COD ) ) ; -A4-0027 / 98 af Camisn Asensio for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , til Europa-Parlamentet , til Det konomiske og Sociale Udvalg og til Regionsudvalget om den videre udvikling inden for mobil og trdls kommunikation : Udfordringer og valg for Den Europiske Union ( KOM ( 97 ) 0217 - C4-0271 / 97 ) .
<SPEAKER ID=112 NAME="Read">
, ordfrer . ( EN ) Hr. formand , rede kolleger , dette forslag om tilsluttet terminaludstyr blev frste gang forelagt Parlamentet i 1990 og var baseret p et forslag fra Kommissionen om gensidig anerkendelse af typegodkendelse af terminaludstyr .
Dette tiltag var baseret p et system med prvningsorganer og gensidig anerkendelse i alle lande i Unionen af tilfredsstillende afprvning .
Af en rkke rsager , der er fastlagt klart og tydeligt i Kommissionens dokument , finder Kommissionen det relevant at forelgge et nyt forslag og en anden fremgangsmde baseret p fabrikanternes egen afprvning og ensidige overensstemmelseserklring .
Grundlggende stemte jeg og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik for denne fremgangsmde .
Forslaget indeholder foranstaltninger med henblik p definitionen af udstyr og vsentlige krav samt proceduren for sikring af overensstemmelse .
Et sprgsml , der har optaget mig , som ordfrer , og andre kolleger i udvalget , er hele sprgsmlet om , hvorvidt terminaludstyr enten kan skade nettet eller brugerne .
Jeg har lyttet opmrksomt til redegrelserne for , hvor stor sandsynligheden er , og hvor stor en fare , terminaludstyr udgr .
Hvis det udgr en fare - og jeg er overbevist om , at der er en vis fare - br det vre muligt at trkke disse produkter tilbage fra markedet eller afbryde dem midlertidigt .
Jeg har forelagt nogle ndringsforslag , der indeholder kompromiser , som jeg hber vil blive godkendt af andre grupper i Parlamentet , der har rejst dette sprgsml , men foreslet , at enhver lsning skulle st i rimeligt forhold til risikoen for skader , enten for nettet eller brugerne .
Jeg har brugt tid p at se p rettighederne for handicappede brugere , der traditionelt har fet beskftigelse p dette omrde af telekommunikationsindustrien .
Det var interessant , at Amsterdam-traktaten , der blev udarbejdet p det tidspunkt , hvor vi udarbejdede dette forslag , indeholder en artikel , som jeg mener er vrd at citere .
Det er en erklring vedrrende handicappede , og den lyder sledes :  Konferencen er enig om , at Fllesskabets institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 100 A i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab skal tage hensyn til handicappedes behov  .
Derfor omhandler en del af min betnkning og mine forslag dette specifikke emne .
Det er vigtigt at understrege , at vi sttter Kommissionens tiltag . Vi ved , at der har vret en revideret tekst fra Formandskabet , der tager hjde for mange af de konstruktive sprgsml , som er rejst af de mange lobbyister , og jeg har forsgt at tage hjde for disse under udarbejdelsen af mine egne forslag , selvom vi rent proceduremssigt arbejder med Kommissionens oprindelige tekst .
Jeg anbefaler mine ndringsforslag til Dem , og jeg hber meget p , at vi kan f en konstruktiv og gennemtnkt frstebehandling .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Fr vi gr videre , vil jeg gerne give en meddelelse , og jeg hber , at alle , som skal deltage i aftenens debat eller har tnkt sig at lytte til den , hrer , hvad jeg nu siger . Som bekendt var det tanken , at der skulle holdes pause kl .
20.00 , men eftersom vi kun har ca . 1 1 / 2 times debat tilbage , foreslr jeg , at vi fortstter debatten til kl .
20.30 og derefter slutter for i dag . Jeg er glad for , at hr .
Herman og andre ser tilfredse ud . Jeg betragter det sledes som vedtaget .
<SPEAKER ID=114 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , under udarbejdelsen af vores betnkning har vi bemrket , at UMTS-systemet bde globalt og inden for Den Europiske Union samt i de mest berrte industrielle sektorer allerede er modent , og at det snart bliver en bydende ndvendighed . Det er derfor , at dette Parlament m reagere og slutte sig til dette spring ind i fremtiden .
Og dette er begrundelsen for vores hovedkonklusion , som gr ind for en klar politisk forpligtelse over for det nye system i hbet om , at den europiske industri gennem ETSI udarbejder en enkeltstende standard for at kunne rde over et frekvensspektrum , nr det bliver ndvendigt .
Sandheden er , at projektet fortjener en indsats fra alle sider og ogs fra dette Parlament .
Vi str over for noget , som for nogle r siden ville have lignet science fiction i James Bond-stil .
Men nu har alle mulighed for at rde over en brbar terminal med lyd , billeder og data af hj kvalitet og med hurtig adgang til Internet , med nedbrydelse af barrieren mellem stationre og brbare systemer , sledes at brugerne ved opkald til et enkelt nummer bliver betjent , uanset hvor de befinder sig i verden i forhold til den anvendte terminal eller det net , som de betjener sig af .
I lyset af denne fremtidige s  lykkelige  verden m vi dog i hvert fald her i dag bemrke nogle foruroligende skyer i horisonten .
Vi henviser her til de industrielle stridigheder inden for Den Europiske Union , stridigheder om standardisering af denne tredje generation af mobile kommunikationsmidler . Det ville vre en skam , hvis Europa p grund af manglende enighed mister sin frende position i verden til USA og Japan inden for den digitale kommunikation , som Europa s beundringsvrdigt og sportsligt har vundet takket vre GSM-systemets bragende succes inden for anden generation af mobile kommunikationsmidler .
Vi br her ikke glemme , at denne succes netop har vret mulig , fordi der her var europisk enighed gennem ETSI . Netop i dag p ETSI-specialgruppens mde i Paris ville vre en vidunderlig lejlighed til at indg en aftale om tergrnsefladen .
Denne lejlighed br ikke g tabt , for man m ikke se bort fra det forhold , at Japan og USA ved det afgrende mde , som afholdes af Den Internationale Telekommunikationsunion ( ITU ) i Geneve i juni , vil lgge kortene p bordet , og det ville ikke vre godt , hvis Europa blev fanget uforberedt .
Jeg er naturligvis klar over , hr. formand , hr. kommissr , at det ikke er min opgave som ordfrer at forsge at hlde vgtsklen til den ene eller den anden side , og derfor vil jeg ikke gre det . For mig krver begge flertalsholdninger samme respekt , bde holdningen hos de industrier , som deltager i CDMAbredbndssystemet , der er forbundet med sektorens kmper i sten , og den anden holdning , der ligger tttere p GSM-teknologien .
Og derfor vil jeg heller ikke g i dybden med , om nogle har 1.700 patenter og andre kun 170 .
Det , jeg vil gre , er at tale for , at det ndvendige flertal p 71 % opns p dette og fremtidige mder i ETSI , sledes at den nskede enighed kan opns .
Vores uafhngige holdning er sammenfaldende med den linje , vi har fulgt under forhandlingen af betnkningen , forstet p den mde , at UMTS-systemernes ankomst udelukkende br reguleres af markedskrfterne .
Vi opfordrer dog Kommissionen - og i dag er det en glimrende lejlighed til dette , her foran kommissren - til at gre , hvad der rent fornuftigt set er ndvendigt for at lse striden og opn enighed om standarden , sledes at de europiske interesser styrkes ved det nvnte ITU-mde i juni .
Der vil komme lejligheder fr juni , eftersom ETSI ogs mdes i marts og afholder plenarforsamling i april .
Rent afslutningsvis vil jeg blot bekrfte , at det ville vre nskvrdigt , om denne enighed kunne opns , fr det ventede direktivudkast om licenser og spektrumfordeling for det nye system udarbejdes , og naturligvis fr der forhandles om den anmeldte UMTS-beslutning om roaming , frekvenser og standardisering .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , Kommissionen har i sin meddelelse prisvrdigt formet at fremhve en del vigtige sprgsml om udsigterne for den nyeste udvikling i den mobile og trdlse kommunikation .
Hensigten er at udvikle endnu mere effektive mobile kommunikationssystemer for at dkke forbrugernes nye behov .
Den eksplosionsagtige udvikling inden for telekommunikation har hurtigt ndret vores verden .
Udviklingen krer derudad i sin egen hje fart uden at vente p den langsomme europiske beslutningsproces .
Nu har Kommissionen brug for en klarere plan for tredje generations UMST-systemer og for at fremme europiske synspunkter i internationale sammenhnge .
Kommissionen skal fremhve sin rolle frst og fremmest med opmuntring og sttte til udviklingen .
En fortsttelse af den europiske GSM-succes og markedsvksten krver en strk politisk opbakning .
Den mobile kommunikations fremtidsudsigter ser lovende ud .
Markedet vokser , og i samme takt vokser ogs industriens forventninger til salget af trdlse og faste multimedieapplikationer .
Den internationale konkurrence om kunderne er alligevel hrd .
De asiatiske tigres markeder udvikler sig hurtigt til trods for finanskrisen .
Forbrugernes forventninger er store .
De vil forene mobilitet , telekommunikationen og multimedia .
Det er ndvendigt at klarlgge , hvilke forskelle der eksisterer inden for forbrugerbehov og udviklingstrk p de europiske og asiatiske markeder .
Sfremt disse forskelle ikke forsts i tide , kan Europa miste sine chancer for at have indflydelse p og vre ledende p dette centrale industriomrde .
Informationsteknologi og mobilindustri er vigtige for finansmarkederne i hele Europa , fordi de udgr en betydelig og voksende del af industriaktiviteterne , og fordi de skaffer stadig flere arbejdspladser .
De strke hjemmemarkeder har for GSM ' s vedkommende givet den europiske industri de bedste forudstninger for konkurrence p verdensmarkeder .
Konkurrenceevnen for produkter og tjenester i produktionsprocessen skal bevares , for de udgr grundlaget for udviklingen i et informationssamfund .
Den sociale dimension skal der tages hjde for ved at sikre , at de tyndtbefolkede regioner ogs kan deltage i fremtidens udbud af tjenester .
Der er drlige erfaringer med de skaldte frekvensauktioner fra USA .
Ved frekvensauktioner kan prisen komme s hjt op , at den har en klar pvirkning p operatrens evner til at opbygge et ordentligt dknings- og serviceudbud .
Dette vil virke konkurrenceforvrngende og vanskeliggre deltagelsen af nye , innovative smvirksomheder .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger om de to betnkninger , der skal drftes .
Frst vil jeg om fru Reads betnkning sige , at de kompromis-ndringsforslag , hun har fremlagt , for strstedelens vedkommende kan accepteres af os .





Jeg tror , at vi takket vre indsatsen fra bde den ene og den anden side kan fastholde det , som jeg kalder dette Parlaments " bi-partiske  politik , og som i det store og hele sttter Kommissionens politik mod det , man m kalde medlemsstaternes tilbageholdenhed .

Hvis man ser bort fra det ene eller det andet stykke , som vi ikke har fet medhold i i udvalget , vil vi sledes stemme ja .
Deres stemmeliste og vores vil sledes ligne hinanden meget , og Parlamentet vil vre enstemmigt , sdan som det ofte har vret p dette omrde .


De vil i alt fald have et meget stort flertal bag Dem .

<P>
Jeg nsker navnlig at komme ind p den anden betnkning , da dennes flgevirkninger er vigtigere p langt sigt .
Vi har haft to interessante erfaringer med hensyn til normer inden for de nye telekommunikationsteknologier .
En drlig erfaring og en god erfaring .
Den drlige erfaring har at gre med de normer , man forsgte at indfre for fjernsyn med hj billedoplsning .
I den forbindelse mistede bde Kommissionen , Rdet , Parlamentet og alle andre tid , og i lbet af den tid overhalede markedet , og navnlig amerikanerne , os .
Vi har sledes vret alt for drlige p dette punkt , selvom der blev brugt astronomiske summer p at fremme disse normer .
<P>
Med hensyn til GSM har vi derimod haft en god erfaring .
Europerne blev i tide enige om en kvalitetsnorm , der med lethed kom til at glde for markedet , og som man har fortalt mig gjorde det muligt for flere end halvtreds lande at tilslutte sig den europiske norm , hvilket gav den europiske industri et betydeligt skub fremad .
Nu str vi s over for ndvendigheden af at g over til den tredje generation af mobile apparater .
I den forbindelse glder det om ikke at komme for sent til toget , sdan som hr .
Camisn Asensio forklarede os , for vi har nogle betydelige perspektiver .
Problemet er , at de vigtige industrikoncerner i Europa , der opstiller normerne , ikke forsvarer de samme normer .
<P>
Det er klart , at det , der skete med Horatierne og Curiatierne for 2000 r siden , risikerer at gentage sig i dag .
Hvis europerne , der str over for de enige amerikanerne , er uenige , s vil de blive slet .
Vi m derfor lgge pres p disse to grupper , s de bliver enige , og s det lykkes for dem at gennemtrumfe n flles europisk norm .
Og vi forventer os meget af Kommissionen , nemlig at den gr al sin indflydelse gldende for at lgge pres p disse grupper , s de forstr , at de har alt at tabe , hvis de er uenige .
Det var den besked , som jeg gerne ville viderebringe .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , er der noget omrde , hvor udviklingen gr s hurtigt som p tele- , informations- , data- , tv- og kommunikationsomrdet ?
Produkternes levetid er ofte omkring tre r eller endnu kortere .
Det kan alts tage halvdelen af denne levetid at komme frem til godkendelsesregler .
S forstr man jo , hvilken udviklingshastighed dette marked har .
Frst noget om Read-betnkningen .
Det er et godt forslag , da det bygger p producentansvar .
Producenterne fr ansvaret for produkterne , hvilket letter markedsfringen , sikkerheden og funktionen .
Det er ogs godt , at medlemslandene kan overvge bestemmelserne og kan g ind og forbyde produkter , som ikke opfylder kravene .
Den Liberale Gruppe sttter denne betnkning , konomiudvalgets forslag og hovedkravene .
Handicapvenlighed kan forekomme at vre en selvflge .
Der er imidlertid mange , der mske ikke gr under begrebet handicappede , men som synes , at en del telefoner er for sm . Knapperne skal vre lette at trykke p , tallene skal vre tydelige , telefonerne skal vre lette at bruge , og sikkerheden skal vre god .
Det er nogle krav , som man br stille til fremtidens telefoner og fremtidens datatekniske instrumenter . S til Camisn-betnkningen : mobiltelefoner med en fantastisk hurtig udvikling , som ikke vil blive langsommere , men tvrtimod vil stige .
Vi har jo haft god mulighed for at flge dette fra et nordisk perspektiv med vellykkede virksomheder som Ericsson i Sverige og Nokia i Finland . Nu kommer alts nste generation , tredjegenerations mobiltelefoner , hvor det ikke blot drejer sig om telefoni , men ogs om data , tv og video .
De kan tilsluttes til alle former for menneskelig kommunikation .
Det , der sker , er naturligvis positivt .
Det er ogs godt , at der udvikles en europisk standard , s en udvikling som denne kan lettes .
Dette er i hjeste grad noget , der sker p tvrs af landegrnserne .
Derfor skal der udformes regler og standarder mellem landene .
Vi fra ELDR-Gruppen sttter ogs dette forslag .
Jeg savner imidlertid nogle ting .
Blandt andet synes jeg , at man allerede nu skal strbe efter at forsge at harmonisere regler ogs p internationalt plan .
Det er godt , at vi gr det p europisk niveau - det er jo vores opgave .
Samtidig br vi dog ogs kunne se , at vi allerede nu har en mulighed for ikke bare at konkurrere med USA og Japan , men ogs samarbejde med resten af verden om regler , der vil glde for os alle om nogle r , da udviklingen gr s hurtigt . Endvidere savner jeg fuldstndig diskussionen om milj og sundhed i forbindelse med anvendelsen , f.eks. strlingsskader og kredslbstnkning .
Hvad gr vi f.eks. med alle de telefoner ?
Antallet vil stige fra 87 millioner til 940 millioner p ti r .
P disse omrder mangler der forslag , og der skal komme nogle forbedringer .
I vrigt er det nogle positive betnkninger , og vi sttter dem begge .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , frst et par ord om fru Reads betnkning .
Direktivet , som fru Reads betnkning handler om , har hensigten at lette adgangen af nyt telekommunikationsudstyr til markeder .
Siden 1991 har princippet med en gensidig anerkendelse vret i kraft , dermed behver ikke alle medlemslandes myndigheder godkende udstyret , men efter godkendelse i et land kan det ogs godkendes p markeder i andre lande .
Nu er der hensigten at lette denne proces yderligere .
Efter de grnnes mening er der bestemte risici i denne situation .
Vi sttter fru Reads tanke om , at der ogs i fremtiden skal gs ud fra de harmoniserede standarder for trygt at skabe sikre og forbrugervenlige produkter .
Der br srges for , at arbejdsmiljet ikke bliver s uoverskueligt og kompliceret med en enorm mngde forskelligt telekommunikationsudstyr , som efter forbrugerens mening slet ikke passer sammen .
Specielt bakker vi op om fru Reads bekymring , som hun har givet udtryk for i flere af sine ndringsforslag .
Det er dette , at der ogs i fremtiden skal krves , at dette udstyr uden problemer er til rdighed for de handicappede .
Her har vi en meget stor risiko for forskelligheder , hvis telekommunikationsudstyret er sdant , at det for eksempel hindrer de handicappede i at udfre deres arbejde .
Jeg tror , at Kommissionen betydeligt mere alvorligt br fordybe sig i denne sag .
Til sidst vores vigtigste id vedrrende hr . Camisns rapport om trdls kommunikation , brbare telefoner : Vi synes , at Kommissionen meget alvorligt skal undersge , hvad denne slags elektronisk smog kan betyde for sundheden .
Dette er et vigtigt synspunkt , mens der deles flere og flere blgefrekvenser ud .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , jeg vil for det frste ogs sige noget om de to betnkninger .
For det frste betnkningen af fru Read .
I betragtning af , at Kommissionens oprindelige forslag ikke var srligt godt , og Rdets tekst var noget bedre , har EMAC naturligvis srligt taget Kommissionsteksten som udgangspunkt , men alligevel er grundlaget for diskussionen Rdets tekst . P trods af denne noget ulogiske procedure m jeg sige , at fru Read har vist sig i stand til at lave en meget klar betnkning , som jeg har stor respekt for , og som jeg takker for .
Jeg vil ogs sige , at Kommissionen har vret meget samarbejdsvillig over for Parlamentet og p den mde vret med til at lse manglerne ved proceduren , og det vil jeg sige Kommissionen tak for . Jeg hber , at de inkonsistenser , der stadig mtte vre tilbage , hurtigt vil blive fjernet .
Det drejer sig her udtrykkeligt om at erstatte nationale godkendelsesprocedurer med selvcertificering og i den forbindelse om at lave en god procedure for industrien p EU-plan . Jeg anmoder kommissren om srligt at sttte de ndringsforslag i fru Reads betnkning , hvor vi har formuleret dette meget kraftigere og efter min mening meget tydeligere .
Industriens engagement var desvrre for begrnset . Kommissionen har efter min mening p det punkt mistet en chance .
Det desto mere ijnefaldende i betragtning af de hje tekniske krav og forslagets indhold . Jeg hber derfor , at Kommissionen vil gre brug af Parlamentets forslag om en slags permanent organ , hvori der er reprsentanter for industrien , forbrugerne og s videre .
Med hensyn til hr .
Camisns forslag .
UMTS kan selvflgelige gentage GSM ' s succes . Men s drejer det sig om en god ordning af standardiseringen , frekvensfordelingen og licensbehandlingen .
I morgen den 29. januar vil industrien forsge at opn enighed om en entydig standard for UMTS ved nemlig at anvende dele fra CDMA i WCDMA .
Jeg hber , at det lykkes . Kommissr Bangemann har sagt , at han eventuelt er villig til at intervenere .
Mske vil han ogs meddele os noget herom . Men jeg hber i det mindste , at kommissren bakker vores standpunkt op om at komme frem til en entydig standard .
Det er meget vigtigt , at der i tide er frekvenser til disposition . Ogs det punkt , tror jeg , er en sag , som EU ogs m i gang med , og jeg hber ogs , at der p det punkt sker et og andet fra EU ' s side .
Til sidst , hr. formand , jeg tror , at det er meget vigtigt , at man er tilbageholdende med politik med hensyn til auktioner , nr det drejer sig om tilladelser . Det lyder smukt .
Staten fr hurtigt mange penge , men det er i den sidste ende forbrugerne , der skal betale for hje priser p auktioner , og vi mister en mngde fornyende kraft fra industrien , som vi har set det i USA . Jeg hrer gerne kommissrens standpunkt herom .
<SPEAKER ID=120 NAME="Read">
, ordfrer . ( EN ) Hr. formand , jeg er glad for at f lejlighed til at lyknske ordfreren , hr .
Camisn , med hans betnkning .
Min gruppe vil meget gerne sttte den . Jeg har et par korte bemrkninger .
Den ene bemrkning er , at betnkningen omhandler fremtiden , ganske vist den nrmeste fremtid , som han ganske rigtigt understreger i sin begrundelse .
I betnkningen siger han , at  Begrebet mobilkommunikation af tredje generation er ikke net op p et tilstrkkeligt udviklingstrin , men det er kun et sprgsml om tid , eftersom udviklingen ikke kan standses  .
Senere i betnkningen understreger bde han og hr . Lindqvist vigtigheden af denne sektors konkurrencedygtighed og vigtigheden af at sikre , at vi har en bredygtig og konkurrencedygtig europisk industri til at konkurrere mod Japan og USA .
I betnkningen nvnes ogs vigtigheden af markedskrfter og balancen mellem disse og lovgivningen .
Forbrugerne er mindre og mindre interesseret i mden , hvorp en opringning foretages , eller anvendelse af andre telekommunikationstjenester .
De nsker at gre det billigt og effektivt , og det er en vigtig del af dette regnestykke .
Jeg vil gerne lyknske hr . Camisn .
<SPEAKER ID=121 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke de to ordfrere mange gange .
Vi har allerede i lang tid haft et meget produktivt samarbejde inden for telekommunikation , og Kommissionen er meget tilfreds med det .
Formlet med det forslag , som fru Read kommenterede , er at erstatte de eksisterende nationale forskrifter med en flles og forenklet godkendelsesprocedure , s der ogs kan skabes et gte indre marked for telekommunikationsudstyr . Det centrale sprgsml er her , og det spillede med rette ogs hovedrollen i diskussionen : Har vi brug for obligatoriske standarder eller ej ?
Kommissionen har i revis fulgt vores politik med henblik p , at der udarbejdes sdanne standarder gennem den ansvarlige standardiseringsorganisation ETSI , og succesen hos GSM - som hr . Herman nvnte - skyldes , at vi ikke har beget den fejl , som vi begik med D2Mac , nemlig at vi s at sige selv fastsatte en standard , som muligvis slet ikke lngere flger trop med den tekniske udvikling .
D2Mac var en fejl , GSM blev en succes , fordi vi ikke bildte os selv ind , at Kommissionen selv ved bedre besked end markedsdeltagerne . Det at fastlgge en teknisk standard hindrer ogs innovation , fordi en ikkeobligatorisk standard giver producenten det ndvendige spillerum , forudsat selvflgelig , at forbrugernes og brugernes interesser er sikret .
Vi mener derfor egentlig , at standarder som hidtil ikke br fastlgges med obligatorisk virkning .
Hvis ndringsforslagene skal forflge det ml at gre sdanne standarder obligatoriske - men mske er det ogs kun en misforstelse - kan vi ikke godkende dem .
ndringsforslag 22 forlanger , at myndighederne yder erstatning - her m jeg tydeligvis forhre mig igen - hvis standarderne er forkerte .
Det er selvflgelig ikke logisk , nr ETSI , som det er tilfldet her , fastlgger standarderne , og industrien producerer derefter .
Industrien er ansvarlig for sine produkter .
Nu over til ibrugtagning af radioudstyr : Radiospektret i Unionen er endnu ikke harmoniseret tilstrkkeligt .
Vi nsker dog at regulere udstyr , der anvendes p harmoniserede frekvenser , og udstyr , der anvendes p ikke-harmoniserede frekvenser .
Derefter skal det vre op til de nationale tilsynsmyndigheder at trffe nationale foranstaltninger til forvaltning af frekvensspektret .
Hvorvidt det kommer til at fungere , fr vi at se .
De kender diskussionen .
Kommissionen og Parlamentet mener , og jeg tror , de gr det med rette , at vi har brug for europiske beslutninger p dette omrde , men medlemslandene m frst nrme sig denne erkendelse sammen . S har sprgmlet om , hvad man kan gre for at gre det muligt for handicappede at bruge udstyret , med rette spillet en stor rolle .
Vi mener , at det frst og fremmest er op til markedsdeltagerne at udbyde den slags udstyr .
Men hvis det ikke skulle fre til tilfredsstillende resultater , vil vi gribe ind og skabe muligheder for at foreskrive den slags udstyr i bestemte tilflde .
Men det er , om man vil , et tilbageskridt .
I den gensidige anerkendelse har vi to hjrnesten i GATT og TBT-kodekset .
Inden for f.eks. informationsteknologi og de tilhrende markeder er en fri handel det anerkendte princip .
Vi nsker dog desuden ingen bureaukratiske godkendelsesprocedurer - det anklager vi hele tiden vores handelspartnere for , og s br vi ikke selv have dem .
Det ville virkelig vre en gte vksthmmer , og derfor kan vi desvrre ikke tilslutte os Parlamentets holdning p dette punkt .
Og til ansvarssprgsmlet , som selvflgelig er en af de vigtige grundpiller i direktivet .
Det sttter os med rette i , at producenternes ansvar skal ges i form af en passende ansvarsforpligtelse .
Producentansvar er tt forbundet med princippet om ikke-obligatoriske standarder .
Hvis standarder ikke er obligatoriske , skal ansvaret ligge klart og entydigt hos industrien .
ndringsforslag 23 gr ud p at undtage producenterne for ansvaret for importerede produkter , der ikke er tiltnkt at skulle bruges p fllesskabsmarkedet , under visse betingelser . Det kan jeg til dels forst , men det er et anerkendt princip , at bde importren og producenten er ansvarlige under den slags betingelser .
Jeg kan alts konkludere : Vi overtager 9 ud af de 23 ndringsforslag , nemlig 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 9 , 12 , 17 og 18 .
Vi overtager ti andre ndringsforslag til dels eller analogt , nemlig 8 , 10 , 13 , 14 , 15 , 16 , 20 , 21 , 22 og 23 , og vi overtager ikke fire ndringsforslag , 6 , 7 , 11 og 19 af ovennvnte grunde .
Nu til den meddelelse , som vi har vedtaget , og som er blevet diskuteret i dag efter betnkningen om UMTS .
Det er , som ordfreren med rette sagde , et meget aktuelt sprgsml .
ETSI vil forhandle og trffe beslutning herom i dag og i morgen .
Ogs her har vi hidtil - jeg mener som fr med god grund - reprsenteret den holdning , at det frst og fremmest br besluttes af de involverede parter , ogs selvom vi ved , at der eksisterer to forskellige koncepter , to forskellige lejre . De to holdninger viser sig jo ikke kun som en revne igennem den europiske industri , men ogs ved , at der i lejrene til dels optrder japanske eller - i den anden lejr - amerikanske firmaer .
Indtil nu har man ikke kunnet finde flertal for nogen af de to lsninger p ETSI-konferencen .
Forhandlingerne fortstter .
Vi regner forelbig med , at parterne bliver enige i morgen .
Vi havde i vrigt inviteret de to lejre til et mde i Kommissionen om mulige kompromiser . Vi undgik at udve pres , for det ville have vret det modsatte af , hvad vi nsker , men vi forklarede begge parter meget tydeligt , at en flles europisk standard er en forudstning for , at GSM-succesen kan blive gentaget .
Det anerkendte begge parter ogs .
Hver part tnker selvflgelig p sin standard , hver part ser gerne , at det er den pgldendes standard , der bliver europisk standard .
Nu m vi se , hvordan tingene udvikler sig .
Kommissionen vil flge meget opmrksomt med i det .
Vi gr alt , uden at krnke den pbudte neutralitet , for at opn en europisk standard .
Der er stadig gode udsigter til , at det lykkes i morgen .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
ONP-vilkr for taletelefoni
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0013 / 98 ) af Read for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ONP-vilkr for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtsydelser p teleomrdet under konkurrenceforhold ( ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 62 / EF ) ( C4-0003 / 98-96 / 0226 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=124 NAME="Read">
Hr. formand , det er med glde , at jeg henstiller til plenarforsamlingen at godkende det flles udkast , der har vret genstand for forligsproceduren .
Jeg vil gerne minde om - og jeg er sikker p , at kommissr Bangemann og hans embedsmnd ikke behver nogen pmindelse - at det er vores tredje flles forsg p at f dette forslag p plads .
Det er ret ironisk , isr i betragtning af hr . Camisons betnkning , at det nsten er i fare - som jeg er sikker p , at kommissren vil sige - for at blive overtaget af teknologien .
Det er rigtigt , at der foretages flere fjernopkald over Internet end via traditionelle telefonimetoder .
Ikke desto mindre er en af grundene til , at Parlamentet med rette lagde stor vgt p forbrugerbeskyttelse i forbindelse med denne betnkning , at det er den grundlggende taletelefonitjeneste , som de fleste af os anvender til vores daglige telefonopkald .
Vi prvede at tage hjde for almindelige forbrugeres og mindre virksomheders behov i vores overvejelser .
Jeg vil gerne selv takke Kommissionens embedsmnd , som har vret uendelig tlmodige under alle vores mder , Parlamentets embedsmnd i mglingstjenesten og naturligvis formandskabet .
Vi nede frem til en konklusion , ikke helt som vi nskede , men tilstrkkelig god til at opn Parlamentets sttte i forbindelse med overkommelige priser og sprgsmlet om omkostningerne ved forsyningspligten , vedrrende forbrugerbeskyttelse og tjenesteydelsernes kvalitet , vedrrende beskyttelse af handicappede brugere ...
jeg beklager min hoste .
Whisky ville have vret bedre end vand !
...
om beskyttelse af handicappede brugere - og igen benytter vi os af den nye bestemmelse i Amsterdam-traktaten - og om nummerportabilitet , selvom vi anerkendte , at det ogs er langt mere passende ud fra grnbogen og med hensyn til netadgang .
Det er den bedste konklusion , som fortjener Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , efter det , som fru Read lige har sagt , har jeg ikke noget srligt at tilfje .
Jeg vil ogs gerne lyknske Kommissionen og formandskabet for Rdet for at have haft tlmodighed til at forhandle med Parlamentet skridt for skridt med henblik p at n frem til noget , der kan accepteres af bde industrien , operatrerne og forbrugerne .
Jeg tror , at det er et godt kompromis , vi har opnet .
Det var p tide , at vi nede frem til dette , for vi har overskredet den fastsatte dato .
Det hele skulle have vret klart den 1. januar i r .
Vi er nogle uger forsinket , men jeg mener ikke , at dette vil vre uopretteligt .
Det vigtigste er , at vi fortstter i dette spor eller i denne retning , og jeg glder mig over , at Parlamentet - det mener jeg godt at kunne sige nu - vil sttte Forligsudvalgets konklusioner praktisk taget enstemmigt .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , for det frste hber jeg , at det gr bedre med fru Reads helbred .
En whisky er , tror jeg , ikke meningen i Parlamentet .
Det br vi heller ikke gre , hr. formand , s kan vi holde ngterne debatter sammen .
For det frste vil jeg ogs gerne lyknske fru Read med denne betnkning og hendes indsats for at komme frem til en flles holdning vedrrende forsyningspligtydelser .
Jeg finder ogs , at vi har haft en meget vigtig diskussion med hinanden om begreber som betalbare priser og priser p offentlige tjenesteydelser og lignende for sammen at formulere dem og sammen med Rdet og Kommissionen at komme frem til et flles standpunkt .
Det var det p enhver mde vrd .
Hvad jeg ogs finder meget vigtigt p vegne af min gruppe er , at vi har medtaget , at medlemsstaterne gerne m stille supplerende krav , men at de ikke m lsse dem over p operatrerne .
Fordi jeg finder , at telekommunikationen derved fr en god chance for at udvikle sig videre .
Jeg tror , at de takstprincipper , som vi har vedtaget , ogs er gode .
Det er derfor ogs beklageligt , at " Deutsche Telekom  i samme jeblik , som nummerportabiltet kunne realiseres , og der blev mulighed for at skifte operatr , straks begyndte at plgge kunderne bder .
Jeg er derfor ogs glad for , at Kommissionen reagerede meget hurtigt .
Men det angiver , at nr vi skal til at behandle nummerportabilitet og " carry preselection  ved andenbehandlingen her i Parlamentet , skal vre opmrksomme p dette .
Jeg vil endnu en gang sl p de offentlige hjlpetjenester .
Jeg ved , at Kommissionen i jeblikket ser p dette .
Vi har alarmnummer 112 , men i nogle medlemsstater som Spanien og Grkenland virker nummeret endnu ikke .
I Belgien krer politiet stadig rundt og henviser til det gamle nummer , og i en rkke medlemsstater kan telefonisterne p 112-nummeret kun tale deres eget sprog til stor frustration for de udenlandske turister , der er strandet her .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen og kommissren om specielt at puste nyt liv i 112-nummeret .
Jeg er glad for , at vi med hensyn til emnet " handicappede  med fru Read er net til enighed og har fundet et godt kompromis .
Jeg mener ogs , at de europiske borgere dermed har fet en god lovgivning .
Naturligvis er det en evolutionr lovgivning .
I de kommende r vil vi ved revisionerne igen vende tilbage til dette .
<SPEAKER ID=127 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg kan fatte mig i korthed .
Fru Read fortjener vores bifald .
Hun har opnet et meget fint resultat for Parlamentet og vel ogs for forbrugerne .
Man kan ikke altid vre tilfreds med resultatet efter et sdant samrd .
Nogle gange accepterer man resultatet , fordi man ikke kan gre andet , men i dette tilflde var Parlamentets ndringsforslag en forbedring af forslaget , og endelig har de ogs for en stor dels vedkommende kunnet gennemfres . Vedrrende det sprgsml , som hr .
Herman har stillet igen , nemlig : Skal man vre tilfreds med lovgivningen i denne situation , ogs med datoen ? Det er selvflgelig rigtigt , vi er en smule bagud i forhold til den 1. januar med Parlamentets endelige beslutning .
Til gengld fejrede vi begivenheden sidste uge .
Det vil blive udlignet !
Sidste uge roste vi fru Read sammen med nogle andre parlamentsmedlemmer i hje toner , og det kan mske afhjlpe denne forsmmelse noget .
Det forvrrer ikke noget i praksis , hr. van Velzen .
Beslutningen hos Deutsche Telekom , som De anfrte endnu en gang , skal jo ogs frst accepteres af det nationale reguleringsudvalg .
Udvalget undersger tingene , og for s vidt kan kunderne stole p , at the operators ikke bare trffer den slags beslutninger hen over hovedet p dem , men at tingene rent faktisk bliver undersgt .
Hvad angr det andet sprgsml om ndopkaldsnummeret , som De var inde p , s str vi ikke over for noget juridisk problem , fordi medlemslandene juridisk set har accepteret denne holdning .
Der er praktiske gennemfrelsesproblemer , men det vil vi tage op igen p det nste Telekomrd , s vi ogs kan gre fremskridt p det omrde .
Alt i alt vil jeg alts gerne overbringe en tak til fru Read .
Hvis det ikke var en smule farligt i dag , s ville jeg sige , at vi er tt p en love affair , for samarbejdet er blevet s hjerteligt , at man egentlig slet ikke kan samarbejde bedre .
Alts min hjertelige tak til ordfreren .
Jeg hber , at min kollega , fru Bjerregaard , ikke bliver jaloux nu !
<P>
( Fru Bjerregaard : Det er jeg , Martin ! )
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Vi har nu talt om bde whisky og krlighedsforhold .
Det er godt , at mdet snart er slut .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .

<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Programmet SOCRATES
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0012 / 98 ) af Pack for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af afgrelse nr . 819 / 95 / EF om ivrksttelse af Fllesskabets handlingsprogram SOCRATES ( C40002 / 98-97 / 0103 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Pack">
Hr. formand , det ville vre sknt , hvis vores bevillinger ville svare til lngden p titlen , men sdan er det desvrre ikke .
Den 26. juni 1997 stemte Europa-Parlamentet for en forhjelse af SOCRATESbevillingerne med overvldende flertal . De ECU 50 millioner , som Kommissionen oprindeligt forlangte , forhjede Parlamentet til ECU 100 millioner og omskrev dermed programmets finansieringsramme med ECU 950 millioner .
I betnkningens begrundelse for frstebehandlingen fremlagde vi p en anskuelig mde - det vil jeg ikke komme ind p i dag - at Kommissionens foreslede forhjelse reelt betyder en reduktion , isr nr man nsker at garantere en udveksling mellem Den Europiske Unions deltagerstater og de steuropiske lande . Budgetudvalget understregede isr i sin udtalelse , og det er meget vigtigt , at SOCRATES spiller en vigtig rolle , idet det bringer Unionen tttere p borgerne , frembringer en multiplikatoreffekt , og at det derfor udgr en politisk prioritet .
At budgetfolkene siger det , glder og meget .
At investere mere i SOCRATES betyder at bygge et sandt Europa for borgerne , som ogs har indflydelse p borgerne i dagligdagen , og det er jo egentlig det , vi alle nsker med de mange aktioner for borgerne i Den Europiske Union . Kort sagt , en forhjelse til ECU 100 millioner ville ikke have vret nogen luksus , men havde vret ndvendig for at sikre trovrdigheden for det program , som Kommissionen oprindeligt krvede ECU 1.005 millioner for i 1994 for 12 medlemsstater .
Rdet ( uddannelse ) kunne imidlertid ikke komme igennem med sine holdninger .
Der blev gennemfrt en forhjelse med ECU 25 millioner under hjlydt jammer ved frokosten .
Paradokset er imidlertid , at samme Rd , som kun ville bevilge os 25 millioner , optog Parlamentets ndringsforslag i begrundelsen i denne latterlige beslutning i stort omfang . Rdet bekrftede f.eks. , at programmet ikke ville f den nskede effekt , hvis der blev beskret i projekterne eller de rlige bevillinger , at ofrene for disse konsekvenser frem for alt ville blive socialt belastede ansgere , at deltagelse af ansgere fra Central- og steuropa samt fra Cypern ville berige programmet og kunne garantere en udveksling .
Alligevel undlader Rdet at drage de finansielle konsekvenser af disse begrundelser .
Man forholder sig som Pontius Pilatus .
P den ene side stttede Rdet ( uddannelse ) med god samvittighed Parlamentets motiver og nedfldede dem ogs , og p den anden side afviste det en forhjelse af finansieringsrammen til ECU 100 millioner og flytter p en mde ansvaret over p Ministerrdet ( finans ) . Europapolitikken er ikke ubetinget succesombrust overalt , hvilket vi ulykkeligvis erfarer ude , men SOCRATES er en succes , og Rdets griskhed er et synonym for kortsynetheden hos mange EU-politikere , som Parlamentet Gud vre lovet ikke er en del af .
Kan det virkelig forsvares , at man ikke er parat til at stte et krt program hjt p den politiske dagsorden , et program , som den offentlige mening betegner som nyttigt og effekivt , et program , der med den rigtige hndtering , og det er henvendt til Kommissionen , vil f en strre positiv indflydelse p unionsborgerne end nogen dyr reklamekampagne ?
I dag stter vi det sidste punktum i forligsproceduren , som i sidste ende har frt til et forsvarligt resultat .
Det er imidlertid desvrre sdan , at Rdet som helhed ikke kom til fornuft og ikke ville lade sine stolte ord munde ud i handlinger , men at den lykkelige omstndighed , at der blev opnet absolut enighed i dette Parlament og Budgetudvalget , og at Budgetudvalget foretog nogle dygtige forhandlinger i proceduren med flles beslutningstagning , tvang Rdet til at give efter . Det har aldrig fr vret sdan , at budgetfolkene har taget et uddannelsesprogram , et uddannelsestema som hndpant for at opn noget for budgettet i den flles beslutningstagning , og jeg vil gerne takke vores kolleger i Budgetudvalget .
Men jeg vil ogs gerne sige , at regeringen i Luxembourg virkelig har sat alt ind p at overbevise de vantro Thomas ' er .
ECU 70 millioner til to r er 20 millioner mere , end Kommissionen krvede , 45 millioner mere end Rdet tilbd os til at begynde med .
Det stiller vi os tilfreds med og hber , at der udrettes mrkbart mere med dette belb , og at der opns mrkbart mere for borgerne .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , rede kolleger . Det er helt sikkert fint , at det er lykkedes for Forligsudvalget at tilkmpe sig en beskeden forhjelse af finansieringsrammen for SOCRATES-programmet , der egentlig , som fru Pack sagde med rette , slet ikke er nogen gte forhjelse .
Alligevel br vi acceptere resultatet .
Jeg frygter dog desvrre , at denne beslutning ikke ledsages af nogen forhjelse i den grundlggende indsigt hos de europiske finansministre , hvad angr den enorme europapolitiske , integrationspolitiske og ogs beskftigelsespolitiske betydning af udveksling af unge i Europa .
For hvis Det Europiske Fllesskab ikke bevilger mere end 1 / 270 af summen af det , der gives ud til landbrugspolitik , til ungdomspolitiske foranstaltninger , s er det simpelthen pinligt !
Netop nu , hvor vi forbereder os p at optage de central- og steuropiske lande , har vi brug for en get udveksling af ider og mennesker p uddannelsesomrdet og en get udveksling blandt unge i disse lande for at overvinde en historisk betinget fremmedgrelse blandt de europiske folkeslag .
Men jeg rder ogs alle beskftigelsespolitikere , der med rette udtrykker deres beklagelse over den store arbejdslshed blandt unge , til at se nje p vekselvirkningerne mellem den gede personlige erfaringsudveksling i udlandet og nye beskftigelseschancer for unge p det europiske arbejdsmarked .
I flere og flere erhverv forudsttes erfaringer fra udlandet og sprogkundskaber som en uomgngelig nglekvalifikation og ikke at forglemme betydningen af samarbejde mellem skoler og uddannelsesinstitutioner i Europa med hensyn til innovation og undervisnings- og uddannelsesindhold og dermed med hensyn til det samlede kvalifikationsniveau .
Der er ingen tvivl om , at EUuddannelsesprogrammer ssom SOCRATES alt i alt har vist sig egnede .
SOCRATES-programmet er frsteklasses integrationsfremmende foranstaltninger og har eksempelvis ganske givet vret med til at styrke de unges accept af den europiske id sammen med ERASMUS-programmet .
Det er imidlertid kun tilgngeligt for de f , fordi det er hblst drligt finansieret , og det med fatale konsekvenser .
Stipendierne er lave og frer allerede p den mde til social udvlgelse .
Et gennemsnitligt stipendium ligger p ECU 50 til 100 .
En sdan situation er ikke socialt forsvarlig og underminerer effekten af programmerne !
Enhver af os kender klagerne fra vores valgkreds og kender til mange ansgere , der ikke fik opfyldt deres nsker .
Den prekre pengesituation truer til dels ogs accepten af de hidtil yderst populre programmer .
Det faktum , at der kun tildeles ERASMUS-stipendier i et ud af ti tilflde , fr endda mange uddannelsesinstitutioner og til dels ogs nationale rektorkonferencer til at stille sig selv det sprgsml , om de skal se bort fra programmet .
Vi nsker jo alle , at den studietid , der er tilbragt i andre EU-lande , bliver anerkendt , nr man vender tilbage .
Vi har alts brug for flere penge til f.eks. at sttte European Course Credit Transfer-systemet .
Vi nsker dog ogs , at flere elever fr tilskud i et bestemt omfang til rejser til andre lande , nr der er tale om meningsfyldte projekter .
Jeg mener , at vi skal kmpe for en drastisk udvidelse af dette program !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Unionens udvidelse er vigtig for hele Europa og for alle europere .
Endnu vigtigere er det , at denne proces forlber under ordnede forhold .
Det er formlet med tiltrdelsesforhandlingerne , som snart begynder .
Det er imidlertid ogs p.t. formlet med den skaldte strategi til forberedelse af medlemskab .
Som led i denne strategi er det af srlig stor betydning , at vi helt bevidst ogs nsker at integrere de central- og steuropiske stater i et af de mest vellykkede fllesskabsprogrammer , vi har haft her i de seneste r .
ERASMUS er et program , der helt bevidst skaber et netvrk blandt unge i hele Europa som led i og som del af deres uddannelse i stedet for at komme med angstparoler og give nring til fremmedhad .
Disse unge har interkulturel erfaring , sprogkundskaber , der forbedres , en get viden og en udveksling af knowhow , som kommer os alle til gavn .
Jeg ved det selv som forvalter af et ERASMUS-program , der frer jurister sammen - og det er jo normalt relativt svrt at skabe et netvrk af jurister , fordi vores lovgivninger efter sigende og i virkeligheden stadig er meget uens - i 15 medlemsstater og fremover forhbentlig ogs med landene i Central- og steuropa .
Vi har i r for frste gang sat os for at udvide ERASMUS i forhold til de hidtidige rammer .
Her har Rdet og Kommissionen brugt sparekniven .
Det er allerede med rette blevet kritiseret , at man her ikke blot ville have bremset en god , men ogs ndvendig id p vejen til et flles strre Europa p en ikke virkelig forstelig mde , hvis ikke dette Parlament havde vist styrke i sine befjelser og i dialogen .
Som lrer p en hjere uddannelsesinstitution vil jeg gerne takke alle ansvarlige for , at de er get ind for det .
Alt skal benbart have sin tid , men denne tid br ikke blive alt for lang !
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , SOCRATES er et program med succes , det har mine kolleger lige sagt , og det vil jeg gerne bekrfte . Alle universitetsstuderende og -undervisere kender denne finansielle sttte til virkeliggrelsen af deres udvekslingsprojekter .
SOCRATES tilbyder mange muligheder : Det sttter tvrnationale projekter , det muliggr udviklingen af studie- og udvekslingsprogrammer samt svel elevernes som undervisernes bevgelighed . Det drejer sig om at styrke den europiske dimension i studierne ved at lre sprog og ved at opn tvrnationale diplomer .
Selvom det kan vre vanskeligt at give en meddelelse videre til de europiske borgere , s er informationen om SOCRATES blevet modtaget hundrede procent af alle dem , der kan benytte sig af dette program . Desvrre har denne succes nogle ofre , og der gr ikke en uge , uden at vi bliver alarmeret af en eller anden studerende , der ikke kan nyde godt af denne sttte , fordi vedkommende mangler midler .
Formlet med det forligsmde , der blev afholdt i Bruxelles den 10. december 1997 , var faktisk at give disse unge mennesker i venteposition et svar . Der er naturligvis tale om de unge i medlemsstaterne , men ogs om dem i de lande , der pbegynder Europas froptagelsesprocedure , idet uddannelsesprogrammerne faktisk skal vre tilgngelige for disse .
I jeblikket er der et presserende sprgsml fra Rdet om Cypern , Polen , Ungarn og Tjekkiet p forhandlingsbordet .
Europa-Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har altid vist sin vilje til at sttte , at dette program skal gres tilgngeligt for de st- og centraleuropiske lande , men har afvist at behandle dette sprgsml , s lnge Ministerrdet ikke bevilger de ndvendige finansielle midler til dette .
Endelig tror jeg , at det var det hele , forhandlingerne drejede sig om . Ministrene skal naturligvis vise deres politiske vilje , men den skal ledsages af finansiel sttte : 70 millioner for 1998 / 1999 , det er trods alt en succes .
Det er en stor succes , men det er desvrre ikke nok .
Dette program spiller en vigtig rolle .
Det er nemlig en ekstra hjlp til , at de unge kommer ind p det europiske arbejdsmarked , og det er det , som er vi politikeres forml med aktionen .
Jeg vil derfor gerne p vegne af min gruppe takke og lyknske vores kollega Doris Pack for den store succes , hun har haft i kampen for at f sat de midler op , der gr til dette SOCRATES-program . Det er en succes , der frst og fremmest skyldes den serisitet , med hvilken hun har arbejdet i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , men ogs i Budgetudvalget .
I vrigt har hun fet en enstemmig sttte fra sine kolleger .
Det er ogs en succes , der ligeledes skyldes den fasthed , hun har udvist over for Rdet , og det er en succes , der ogs skyldes hendes diplomatiske evner over for det luxembourgske formandskab , og som har gjort det muligt for hende at opn dette belb p 70 millioner , hvilket vi takker hende for .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske alle de personer , der har vret involveret i forligsproceduren , og som var med til at gre mere for handlingsprogrammet SOCRATES , end mange af os ville have troet var muligt .
Det er et af de bedste , vigtigste og mest populre europiske initiativer .
En nylig artikel i et af de britiske tidsskrifter fastslog , at de fleste borgere i EU ikke en gang kan forklare formlet med EU , og at den britiske euroskepsis er ved at brede sig over hele Europa .
Skepsis bekmpes bedst med uddannelse .
Uddannelse og mulighed for at lre om andre lande , andre kulturer og andre mennesker , at lre om Europas flles historie og at bygge p vores fllesskab og ikke p vores forskelle .
Fru Pack talte om et borgernes Europa , og det er prcis , hvad SOCRATES prvede at opn .
Det kan vre lsningen p denne euroskepsis .
Med udvidelsen af Europa , som hr . Rack beskrev for lidt siden , er SOCRATES-programmet vigtigere end nogensinde .
Nr man taler om udvidelsen af Den Europiske Union , er udveksling vigtig - udveksling af mennesker , ja , men ogs udveksling af synspunkter og information .
Lande , der er ved at rejse sig efter undertrykkende regimer , skal have ekstra konomisk sttte , og der er stor forskel p omfanget af sttte til uddannelse .
Helt tilfldigt udgives i dag en undersgelse af National Union of Teachers of England and Wales og Educational Institute of Scotland , der indeholder sammenligninger af uddannelsesniveauer over hele Europa .
I Parlamentet kender vi alle vigtigheden af uddannelse og et realistisk niveau af sttte , s unge mennesker kan f en chance i livet og lige muligheder .
Det siges , at problemet med uddannelsessttte er , at det er skruen uden ende .
Det er rigtigt , at vi altid kunne ge sttten .
Hr . Elchlepp talte om de belb , som Den Europiske Union bruger p landbruget , og de belb , der spildes p den flles landbrugspolitik og misbruget inden for det system .
Millioner af pund gr til spilde p grund af svindel .
Der skyder nye parlamentsbygninger op over hele Europa .
Om kort tid har vi fire mdesale .
Vi har fine kontorer , som de fleste medlemmer ikke nsker og ikke kan retfrdiggre .
I stedet for at give uddannelsessttte til unge mennesker prioriterer Europa p en uhensigtsmssig mde .
Uddannelse og lre om Europa skal prioriteres , og der er brug for sttte .
Som fr nvnt , er sttte til SOCRATES altid godt givet ud . Hr .
Elchlepp har sagt , at at SOCRATES er meget overtegnet i Tyskland som i andre lande .
Programmet er en succes , og pengene er godt givet ud .
Vi m prioritere rigtigt , og denne betnkning er et stort skridt p vejen .
Jeg og min gruppe sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg vil takke min kollega hr . Pack for et vrdifuldt arbejde , som han har udfrt for programmet , specielt i Samrdsudvalget , hvor han talte for Parlamentets standpunkt .
En forhjelse p ECU 70 millioner til finansiering af SOCRATES-programmet er en positiv ting .
Vi skal dog huske p , at selv med dette forhjede finansieringsniveau er de til programmet bevilgede midler ikke nok til at tilfredsstille behovet .
I Unionens oprettelsestraktat , artikel 126 , er flleskabets forml defineret for omrdet med uddannelser og ungdomspolitik .
Artiklen udtrykker , at det er mlene for Flleskabets indsats at udvikle den europiske dimension p uddannelsesomrdet .
Formlet er helt klart og vigtigt for opbygningen af et virkeligt borgernes Europa .
Desvrre har alle ikke sat sig ind i dette endnu .
Hver eneste mark , franc eller krone fra flleskabsniveauet med en konkret lettelse af borgernes bevgelighed gr Unionen mere virkelig og betydelig i borgernes jne .
En forbedring af de studerendes og forskernes bevgelighed er et centralt projekt , bde hvad angr Unionens tthed og den kommende udvidelse .
Det er ndvendigt , at SOCRATES-programmets finansiering fr lov at vokse betydeligt i den nrmeste fremtid .
Det er gruelig galt , at en del af udvekslingspladserne forbliver ubrugt alene af den grund , at de unge p grund af ERASMUS-finansieringens beskedenhed ikke har mulighed for at studere i udlandet .
Jeg har kendskab til nogle finske eksempler , hvor den studerendes ERASMUS-stipendium har vret FIM 2.000 eller cirka BEF 15.000 for et helt semester .
Belbet er helt latterligt , og det tvinger flere af de studerende til at finansiere deres studier i udlandet med ln .
Er det meningen med at udvikle den europiske dimension p uddannelsesomrdet ?
Unionen skal bestrbe sig p , at der for alle , som vil studere i udlandet , kan arrangeres en finansiering , som garanteret dkker de grundlggende behov for selvforsrgelse .
En status blot som ERASMUS-studerende er en spinkel trst for en ung studerende eller forsker , som sger internationalisering .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , at g fra 25 til 75 millioner er en stor succes .
Det er en stor succes for Doris Pack , og det skal hun have min hjertelige tak for !
Netop i diskussionen om udvidelsen mod st m vi vre opmrksomme p , at ogs disse lande fr adgang til de europiske uddannelsesprogrammer .
Det er nu engang ikke muligt uden finansielle midler .
Et af de vigtigste punkter er de associerede staters forberedelse , skabelsen af et solidt grundlag for den almene og erhvervsmssige uddannelse .
Jeg er sikker p , at deres deltagelse i fllesskabsprogrammerne vil f en positiv indflydelse p alle parter og vre en god forberedelse af tiltrdelsen .
Hvordan skal de unge ellers f en bedre viden om demokrati end gennem udveksling med andre unge i Europa ?
Jeg nsker heller ikke p nogen mde at udelukke Tyrkiet fra denne tanke .
Netop her kan deltagelse i programmerne bevirke betydelige forbedringer i demokratiforstelsen hos unge mennesker , og jeg vil gerne genoptage denne diskussion i lbet af de nste mneder med min betnkning i Kulturudvalget og hber ogs p sttte .
Nu er jeg spndt p , hvordan det fortstter med programerne .
Vi m gre status og bevare de vellykkede sider af programmet .
Der er dog ogs noget , der kan kritiseres , f.eks. den lange ansgningsprocedure .
Jeg hber ogs , at vi kan regne med en styrkelse af voksenuddannelsesomrdet .
Livslang uddannelse er i dag vigtigere end nogensinde , og den tankegang skal styrkes yderligere hos befolkningen .
Vi har allerede opnet gode resultater med det europiske r for livslang uddannelse 1996 . Det ville vre hensigtsmssigt at fremme det yderligere gennem projekter som led i SOCRATES og LEONARDO .
Til sidst vil jeg gerne udtrykke min glde over , at kvalitetssikringsaspektet i SOCRATES styrkes .
Jeg hber , at Rdet giver Parlamentet sin sttte til at fremskynde dannelsen af et europisk netvrk .
<SPEAKER ID=137 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen konstaterer med glde , at det har vret muligt at opn enighed om SOCRATES inden for samrdsproceduren . Resultatet skyldes bl.a. , at Parlamentet har vret indstillet p at prioritere programmet for 1998 og 1999 .
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne rette en srlig tak til Kulturudvalget og isr til udvalgets formand , hr .
Pex , men selvflgelig frst og fremmest til ordfreren , fru Pack , for den udholdenhed , der har vret udvist , samt ogs til de ansvarlige for budgetanliggender , srlig hr . Samland og fru Dhrkop Dhrkop , som har gjort et stort stykke arbejde , som vi ogs har hrt under debatten her i aften .
<P>
Medbestemmelsesproceduren har sledes i vrigt p ret kort tid frt til et resultat , som alle institutioner kan tilslutte sig .
Det viser , hvor stor succes programmet har , og at der er vilje til at stte programmet bedre i stand til at opfylde de fastsatte ml .
Der vil naturligvis langt fra blive tale om luksus , men det drejer sig dog om et betydeligt belb , og det vil kunne mrkes i forbindelse med samtlige aktioner under programmet .
SOCRATES-programmet udgr et solidt grundlag for fremtiden .
Vi vrdstter derfor den indsats , De har gjort under samrdsproceduren , for at n frem til et resultat , der tydeligt viser , at Unionen nsker at skabe en endnu tttere forbindelse til sine borgere .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Vilde dyr i zoologiske haver
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0010 / 98 ) af White for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets henstilling om hold af vilde dyr i zoologiske haver ( KOM ( 95 ) 0619 - C4-0103 / 96-95 / 0333 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=140 NAME="White">
, ordfrer .
( EN ) Hr. formand , jeg vil gerne starte med at minde om , at Kommissionen for et stykke tid siden fremlagde et forslag til et direktiv .
Det er s lnge siden som i forbindelse med arbejdsprogammet for 1989 , og forslaget blev forelagt Parlamentet i juli 1991 .
Jeg henviser hertil , fordi vi nu har Kommissionens forslag til en henstilling .
Jeg er ndt til at sprge Parlamentet : Hvad er der sket i mellemtiden ? Det , der er sket i mellemtiden , er , at det p topmdet i Edinburgh blev besluttet , at man var ndt til at vende tilbage til en rkke beslgtede lovgivningsmssige sprgsml , og at forslaget til direktivet skulle opgives og muligvis erstattes af noget andet .
I dag har vi noget andet - og det er ikke srlig godt . S alt taget i betragtning sprger jeg Kommissionen : Var det alligevel ikke rigtigt at fremstte forslag om et direktiv ?
Hvad er der sket ? Jeg tror , at der var tale om en fejlfortolkning af subsidiaritetsprincippet af den sidste britiske premierminister p topmdet i Edinburgh .
Der har tilsyneladende vret en diskussion om , at subsidiaritet skulle st i rimeligt forhold til repatriering af lovgivningen . Subsidiaritetsprincippet gr ud p , at man ser p det ml , man har sat , og vurderer , p hvilket niveau man bedst nr det .
I forbindelse med beskyttelse af vilde dyr i zoologiske haver er det min pstand - og det var ogs Kommissionens pstand , da den fremlagde forslaget - at beskyttelse af dyr i zoologiske haver ville vre mest effektiv p Unionsplan ved etablering af minimumstandarder for disse dyr . Dette forstrkes af det faktum , at der handles med vilde dyr - mske ikke altid for penge , men undertiden , og mske oftere i forbindelse med byttehandler .
I den zoologiske have , der ligger i byen , som jeg bor i og reprsenterer , er der ved at blive opfrt et gorillabur til en gorillafamilie .
Hannen er der allerede , og han fr selskab af et antal hunner , alle fra europiske zoologiske haver . Jeg tror ikke , at de europiske zoologiske haver vil vre tilfredse , medmindre deres hungorillaer bliver sendt over til deres kommende mage i passende omgivelser .
Det er , hvad dyreelskere altid siger , nr de skal finde et hjem til deres hundehvalpe .
 Jeg nsker et godt hjem til min hundehvalp  . Derfor er vi , nr der handles med vilde dyr i zoologiske haver , ndt til at have disse minimumstandarder .
At Den Europiske Union har undertegnet CITES-konventionen er vigtigt , fordi CITES omhandler handel med truede dyrearter . Derfor har fru van Putten og jeg fremlagt et ndringsforslag for at tage hjde for , at handel med truede dyrearter faktisk finder sted .
Det er andre tider .
Vi har ikke blot en ny Kommission , men vi har ogs et nyt Parlament og et nyt Ministerrd . Fundamentet for dette forslag , som var diskussionen i Ministerrdet i Edinburgh , er mske ikke lngere relevant .
Jeg ved , at en rkke mennesker har skrevet til forskellige medlemmer af Kommissionen , og jeg ved , at kommissr Bjerregaard vil kommentere denne forhandling . Jeg benyttede lejligheden til at skrive til hende i 1995 om de punkter , jeg nu beskriver for Parlamentet .
Jeg vil gerne minde fru Bjerregaard om hendes kommentarer .
Hun konkluderede , at sprgsmlet om subsidiaritet havde vret drftet i mange fora , herunder Europa-Rdet .
Resultatet af disse drftelser var iflge fru Bjerregaard , at sprgsmlet ikke lngere skulle ligge inden for Fllesskabets kompetenceomrde , men ogs , at en henstilling ikke desto mindre ville vre relevant , nr Parlamentet tillagde det s stor betydning . Jeg stillede sprgsmlstegn ved , om Fllesskabet er blevet mindre effektivt , men det forholder sig snarere sdan , at det nu generelt er opfattelsen , at medlemsstaterne kan hndtere sprgsmlet om dyrenes forhold gennem national lovgivning , og ikke p unionsplan .
Hvad var baggrunden for denne bemrkning ?
Jeg ved det ikke , men jeg tror , at det var topmdet i Edinburgh , og jeg mener , at vi er net lngere siden da . Jeg vil imidlertid gerne sige til Det Europiske Folkepartis Gruppe , der ikke er s pnt reprsenteret i Parlamentet - ud over fru Jackson og andre - som jeg havde forventet , at hyldesten skal g til den tidligere ordfrer , nemlig Sir James Scott-Hopkins .
Han gik ind for , at der skulle vre et direktiv .
Jeg er enig i hans holdning .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg har forstet , at dette vedrrer et emne , der muligvis er interessant for medierne . Denne gang som foder til journalisterne .
" From one zoo to the other one  . Men Parlamentet er ogs serist , nr det drejer sig om denne lovgivning .
Jeg sttter det tvingende nske , som Europa-Parlamentet og i hvert fald Miljudvalget udtaler , om at omstte denne henstilling i et direktiv af flgende tre hovedgrunde . For det frste er sektoren zoologiske haver en af de strste , hvis man ser det som en sektor , der er involveret i gennemfrelsen af " CITES Legislation  .
For det andet er det klart , at de vigtigste involverede i denne sag , blandt andet EuropaParlamentet og direktrerne for EAZA , der er en international paraplyorganisation bestende af meget velfungerende zoologiske haver , der har strenge regler , det kommer jeg tilbage til , ogs gr ind for et direktiv .
For det tredje " last but not least  yder zoologiske haver p en vis mde samfundet en tjeneste , den Europiske Union en tjeneste , og tjenester er ogs bundet af EU-regler i EU . Det er mine hovedargumenter for , at det er nrliggende , at en sdan henstilling gres til direktiv .
Men jeg kommer ogs gerne til EAZA , fordi jeg ved , hvorfor vi gr det .
Vi ved , at der i Europa er ca .
1.000 institutioner , som vi kan betegne som zoologiske haver og alle tilsvarende parker og lignende .
Men af de 1.000 er der ca .
200 , der vil kunne opfylde strenge normer .
Det er overvejende EAZAmedlemmer .
De samme medlemmer har udarbejdet " World Zoo Conservation Strategy  .
Jeg vil gerne nvne et par hovedaktiviteter herfra .
En " strategy  , der blandt andet er opstillet af de zoologiske haver , af IUNC , " International Union of Conservation of Nature  , Verdensnaturfonden og forskellige dele heraf , vigtige organisationer , hvorunder " Species Survival Committee  fra IUCN . I denne strategi siger de : Det kan forklares , p hvilke omrder zoologiske haver og akvarier kan bidrage til opretholdelse af naturen , og det kan angives , hvordan disse institutioner kan sttte denne proces , der skal fre til opretholdelse af naturen og varigt brug af naturlige hjlpekilder .
Jeg skal selvflgelig ikke nvne alt for Dem . Jeg tror , det er vigtigt , at vi har tilstrkkeligt med argumenter i denne sag til at sl til lyd for et direktiv .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , vores gruppe lyknsker Europa-Kommissionen med forslaget og lyknsker ligeledes ordfreren , hr .
White , for hans indsats til beskyttelse af vilde dyr i zoologiske haver , en indsats , som er vigtig , og som virkelig br roses .
PPE-gruppen gr ind for foranstaltninger , der har til forml at forbedre dyrenes beskyttelse .
Den nye protokol i Amsterdam-traktaten om dyrebeskyttelse og -velfrd viser , at dette nu mere end nogensinde er et emne , som Den Europiske Union og dens medlemsstater har pligt til at reagere p og tage i betragtning inden for rammerne af de vrige fllesskabspolitikker . Hvad angr denne betnknings specifikke emne er vi overbevist om , at det er ndvendigt at sikre de bedste betingelser i alle zoologiske haver i Den Europiske Union , og at dette endvidere er muligt .
Ligeledes m der garanteres et stop for dyrs formlslse lidelser forrsaget af menneskers handlinger eller forsmmelse .
Men tilbage str sprgsmlet om , hvorvidt dette ml bedst ns ved hjlp af en henstilling eller et direktiv .
De , der tager subsidiaritetsprincippet som begrundelse , vil sige , at selvom mlets vigtighed erkendes , er det medlemsstaterne , der er kompetente , og som br trffe de ndvendige og egnede forholdsregler alt efter deres individuelle situationer . Det var denne beslutning , der blev truffet efter drftelserne p topmdet i Edinburgh i 1992 om subsidiaritetsprincippet , og det har ogs vret rsagen til , at Europa-Kommissionen har trukket sit oprindelige direktivforslag tilbage og erstattet det er dette forslag til henstilling .
De , som fortsat lnges efter et direktiv , vil sige , at selv nr man forstr de s strke argumenter , der taler for , at et emne af denne type udelukkende br behandles p nationalt niveau , er sandheden den , at tiden er get , og man er ikke net ret langt siden Edinburgh-topmdet , og dette viser rent faktisk , at det eneste instrument , som kan give virkelig fremgang og stte en stopper for dyrenes lidelser i zoologiske haver , er et europisk direktiv .
Selvom vi alle er enige om det grundlggende og mlets vigtighed og vrdi , er synspunkterne delte - dette er tilfldet i min gruppe - om den bedste mde at opn det p . Personligt mener jeg , at subsidiaritetsprincippet ikke br glemmes , men dyrenes beskyttelse skal garanteres og opns p den bedst mulige mde .
Nr dette er sagt , erkender jeg , at erfaringen indtil videre kunne bringe os til den konklusion , at en europisk lovgivning sandsynligvis er den mest effektive og hurtigste mde at sikre en virkelig forbedring af dyrenes velfrd i zoologiske haver i hele Den Europiske Union . Dette er rsagen til , at min gruppe kan stemme frit om dette lovgivningsforslag , hvad angr om forslaget til henstilling skal ndres til et direktivforslag .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , det er vel indlysende , at vi m gre noget i denne sag .
Det er helt krystalklart .
Der er trangt i dyreparkerne , der er drlig standard , mange dyr bliver skadet og bliver syge . Der er ingen frizoner for dyrene , s de kan holde sig vk fra publikum tilstrkkelig meget .
Der er simpelt hen for drlige dyreparker mange steder .
Over halvdelen af dyreparkerne opfylder alts ikke de krav , dyreparksorganisationerne selv stiller . Jeg synes , man kan argumentere sdan her : Der er ingen forskel mellem dyr i bur og dyr i landbruget .
De er alle dyr , der har ret til et godt liv og en god dyrebeskyttelse .
Vi har stillet strenge krav vedrrende dyretransporter . Vi synes i dette Parlament og ogs nationalt , at det er vigtigt at srge for , at dyretransporterne udfres i overensstemmelse med grundlggende dyrevrnskrav .
Det samme br glde dyr i zoologiske haver .
Det drejer sig alts p samme mde om sundhed , dyrebeskyttelse , sikkerhed og plads .
Den eneste forskel er , at dyrene er et andet sted .
Amsterdam-traktaten har ogs indfrt regler , som nu gr det muligt p retligt grundlag at regulere dette p EU-niveau . Jeg synes , det er vigtigt at sige , at det er klart , at det er medlemslandene , der skal have hovedansvaret for , at disse regler flges , hvilket de ogs har i det forslag , som nu foreligger .
Det indebrer , at det er medlemslandenes myndigheder , der skal overvge , godkende og med deres dyrlger regulere zoologiske anlg samt ogs lukke disse , hvis kravene ikke opfyldes . Det kan diskuteres , om vi skal have direktiver eller henstillinger .
For mit eget vedkommende m jeg sige , at jeg mske kunne have accepteret en henstilling . Jeg synes dog , at det oprindelige sprgsml , det vil sige , at der er behov for at gribe ind , er vigtigere , end om reguleringen sker via henstilling eller direktiv .
Dyrevrnsorganisationer og andre har ogs krvet kraftigere indgreb . Vi fra ELDRGruppen stiller os bag kravet om et direktiv - selvom der til en vis grad er delte meninger ogs hos os - for at offentlighedens og dyrevrnsorganisationernes krav skal tilgodeses , men frem for alt gr vi det , fordi vi tror , at det trods alt er til dyrenes bedste .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , vi har et klart behov for et EU-direktiv om beskyttelse af vilde dyr i zoologiske haver .
En enkelt henstilling om , hvordan EU-stater skal holde deres zoologiske haver , er ikke bindende , kan ikke hndhves og er ganske enkelt ikke nok .
Visse zoologiske haver i Den Europiske Union er nsten som koncentrationslejre for dyr .
Besgende , der er lidt opmrksomme , vil kunne se p dyrene , at de bliver stressede og vanvittige i deres aflukker .
Der burde have vret minimumsregler til beskyttelse af disse dyr for lnge siden .
Fra et uddannelsessynspunkt kan zoologiske haver vre vildledende , fordi de giver brn det indtryk , at det er i orden at holde vilde dyr i begrnsede omrder .
Det er utrolig vigtigt at lre brn om alle de forskellige dyr i verden , men hvis vilde dyr udstilles under forhold , der afviger meget fra deres naturlige omgivelser , er det vildledende .
Det ville vre langt bedre at bruge fremskridtene inden for interaktiv teknologi til at give brn et indtryk af naturlige omgivelser og vigtigheden af at beskytte og bevare disse omgivelser .
Erfaringen viser , at argumentet om , at zoologiske haver er vigtige for bevarelsen af truede dyrearter , ikke holder .
I mange tilflde har der vret langt flere ddsfald blandt dyr i zoologiske haver end blandt deres artsfller i naturen .
I den zoologiske have i Dublin , f.eks. , er nsten 50 % af alle flodheste fdt inden for de sidste 10 r dde som spde .
Denne ddelighed er langt hjere end for flodheste i naturen .
Derudover er den rolle , de zoologiske haver spiller i forbindelse med bevarelse af truede dyrearter , meget overdreven .
Forskning udfrt af naturorganisationen Born Free har vist , at kun 3 % af dyr , der holdes i zoologiske haver , tilhrer internationalt anerkendte programmer for avl i fangenskab .
Der er ingen tvivl om , at bestemte dyrearter , som f.eks. store katte , fugle , elefanter og giraffer har tilbagevendende problemer i zoologiske haver .
Disse dyr holdes i zoologiske haver udelukkende for at tiltrkke mennesker , og det er forkert og urligt , nr andet psts .
Endelig vil jeg gerne sige , at eksemplet med den zoologiske have i Dublin sidste r var chokerende .
Der var en rkke hndelser , som krver forklaring .
11 pingviner dde uforklarligt . Kun n overlevede .
Endvidere var der en flodhest , der prvede at slippe fri , og som blev skudt uden anvendelse af beroligende midler til at mindske smerten - ogs uden forklaring .
Der er ikke brug for zoologiske haver i den skaldte civiliserede verden af i dag .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil gerne give min uforbeholdne sttte til denne betnkning , og jeg hber , at Kommissionen vil dele Parlamentets holdning om , at vi nsker et direktiv om styring af zoologiske haver .
Jeg taler i min kapacitet af formand for Parlamentets tvrpolitiske gruppe om dyrs velfrd .
Parlamentet har gennem lang tid presset p for at f udarbejdet et direktiv .
Det rgerlige er , at for 6-7 r siden var der nsten fuldstndig enighed om behovet for dette direktiv hos Parlamentet , Kommissionen og de mere ansvarlige af de personer , der leder de zoologiske haver .
Det faldt til jorden i den ret tbelige diskussion om subsidiaritet .
Dette er et omrde , hvor det vil vre fornuftigt at trffe en beslutning p europisk plan .
Vi vil gerne sikre , at der er tilstrkkelige standarder , og at disse overholdes over hele Den Europiske Union .
Vi har hrt en af to taler i aften af personer , der stiller sprgsmlstegn ved behovet for zoologiske haver .
Jeg er ikke helt enig heri , men jeg har dog den holdning , at zoologiske haver , der ikke har den hjeste standard og de mest naturlige omgivelser for deres dyr , ikke kan accepteres .
S vi vil have disse hje standarder .
Som ordfreren sagde , er der stor udveksling af dyr mellem de forskellige zoologiske haver .
Der er dog visse begrnsninger , fordi de ansvarsbevidste zoologiske haver , der behandler dyrene ordentligt , med rette er tilbageholdende med at overfre dem til zoologiske haver , der ikke lever op til denne standard .
Lande , der ikke lever op til de hjeste standarder for zoologiske haver , klarer sig p langt sigt drligt og har frre besgende .
Zoologiske haver tiltrkker turister , men turister vil ikke besge disse lande og deres zoologiske haver igen , hvis de ser dyr , der ikke behandles ordentligt .
Det er i alles interesse , at vi opretholder de hjeste standarder , og jeg hber , at det med denne betnkning lykkes at komme nrmere dette ml .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , der er efter min opfattelse kun t sprgsml af betydning for Parlamentet , og jeg takker hr . White for udarbejdelsen af denne betnkning .
Der er stor enighed i Parlamentet vedrrende de fleste sprgsml om dyrs velfrd .
Vi har vret den strste institution p europisk niveau , der har rejst sprgsmlet om dyrs velfrd .
Jeg personligt er en trofast tilhnger af strengere love om dyrs velfrd , og at Parlamentet skal vre toneangivende inden for beskyttelse af dyr , uanset om det er husdyr , dyr , der skal transporteres , eller dyr i laboratorier - de tilhrer alle samme kategori .
Zoologiske haver , som vi har drftet her i aften , hrer under samme kategori .
Sprgsmlet om dyrs velfrd i zoologiske haver har som nvnt vret drftet i mindst 10 r .
Det var en af vores forgngere , Sir James Scott-Hopkins , der frste gang rejste sprgsmlet .
Vi har brug for handling .
Der eksisterer faktisk dyreslums i Europa i dag under navnet zoologisk have , og det er ikke godt nok .
Hvis vi skal gre noget ved det , skal vi gre det ordentligt .
En henstilling , som kan ignoreres , er bare ikke godt nok .
Jeg hber , fru kommissr , at De her i aften kan fortlle os , hvad Deres holdning vil vre , hvis Parlamentet gr strkt ind for et direktiv frem for den henstilling , som Kommissionen foreslr nu .
Jeg kan forudse , at Kommissionen vil vre voldsomt upopulr i Parlamentet , hvis den gr imod befolkningens nsker .
Sprgsmlet om subsidiaritet har vret nvnt , og det er naturligvis et vigtigt emne , men dyrs velfrd betragtes - isr af Parlamentet - som et emne , der ligger klart uden for sprgsmlet om subsidiaritet .
Jeg hber , fru. kommissr , at De vil give klart udtryk for Deres egen holdning , for vi m have lige betingelser p dette omrde , ellers tror jeg , at befolkningen i Europa vil vre meget utilfreds med bde Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg var oprindeligt meget skeptisk over for tanken om et europisk direktiv om zoologiske haver , men jeg har ndret holdning p grund af en rkke betragtninger , og jeg er taknemmelig over for hr . White for hans generse henvisning til Sir James Scott-Hopkins , da han fremlagde sin betnkning .
Vi m frst og fremmest overveje , om Europa faktisk lovgiver via et direktiv om zoologiske haver som svar p et nske fra befolkningen .
Vi gr jo en masse , som folk ikke bryder sig om , f.eks. indfrelsen af den flles valuta .
Befolkningen i Europa m undertiden stille sig selv det sprgsml , om der overhovedet kommer noget ud af Bruxelles , som de nsker .
Vi har hrt nok i dag , i det mindste fra britiske medlemmer og ogs fra fru Redondo og hr . Lindqvist , til at overbevise os om , at det er befolkningens nske , at Europa skal handle .
Det andet sprgsml , vi skal overveje , er , om det er rimeligt at betragte dette som et europisk ansvar ?
Hr . White har henvist til topmdet i Edinburgh .
Som jeg opfatter hndelsesforlbet ved topmdet , sagde kansler Kohl p et tidspunkt :  Europa har absolut ikke brug for at blive ved med at beskftige sig med detaljeret lovgivning . Der er f.eks. et forslag til et direktiv om zoologiske haver , det kan vi da skrotte  og gjorde generelt sin indflydelse gldende .
Og nr kansler Kohl gr sin indflydelse gldende , plejer det at virke .
Jeg er uenig i denne holdning . Jeg mener , at det er rimeligt at betragte dette som et europisk initiativ , og jeg tager afstand fra subsidiaritetssprgsmlet .
Subsidiaritet betyder ikke ndvendigvis , som hr . White har erfaret , at man kan flytte lovgivningen til et lavere ansvarsniveau .
Det betyder , at man lovgiver p det mest relevante niveau .
Vi har tilsyneladende allerede den opfattelse , at dyrs velfrd er en del af Den Europiske Unions ansvarsomrde .
Vi skal ogs huske fru McKennas bemrkning om , at zoologiske haver varetager en del af den generelle miljmssige arv .
Det er hensigtsmssigt , at et overstatsligt organ varetager et sdant omrde .
Det andet sprgsml , jeg gerne vil rejse , er , om det vil vre muligt at hndhve - og det tror jeg .
Det er faktisk et af de direktiver , der ville vre rimelig let at hndhve .
Mit problem med hr . Whites betnkning er , at jeg ikke kan se , hvor let det vil vre at omstte det , der er foreslet som en henstilling , til et direktiv .
Hvilken vgt vil adfrdskodeksen have ?
Kan man have en adfrdskodeks i et direktiv ?
Vil det kunne hndhves rent juridisk ?
Jeg er ogs uenig med ordfreren i forbindelse med at sge at udvide den lovmssige basis til at omfatte artikel 100 A af de grunde , der er givet i Retsudvalgets betnkning .
For en gangs skyld hber jeg , at hr . Kohl ignoreres .
Jeg hber , at hr . White kan overbevise sin regering , som har skrevet til mig og sagt , at de ikke var begejstrede for tanken om et europisk direktiv om zoologiske haver , og jeg ser frem til et positivt svar fra kommissren .
<SPEAKER ID=148 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , som flere talere har vret inde p , behandler vi et forslag , som har vret p bordet i nsten 7 r .
I al den tid er den elendige situation for mange dyr i visse europiske zoologiske haver ikke blevet ret meget bedre , ja , i nogle er den mske oven i kbet blevet vrre .
Jeg er helt enig med Parlamentet i , at dette er uacceptabelt .
Desvrre skyldes denne forsinkelse hovedsagelig diskussioner , der ikke s meget drejer sig om forslagets indhold som om , hvilken form Fllesskabets eventuelle involvering burde have .
Parlamentet er konsekvent get ind for et direktiv , og jeg er sikker p , at hr . Elliott , som jo ogs er i dyrevelfrdsgruppen , og andre kan huske , at jeg personligt bde i den gruppe og p sprgsml her i Parlamentet har udtalt mig til fordel for et direktiv .
Derfor kan jeg sdan set give et meget enkelt svar p det sprgsml , hr . White stillede , om , hvorfor jeg dengang gav ham dette skriftlige svar .
Det var netop , fordi jeg ans det for rigtigt at afprve den ny Kommission og se , om der var mulighed for at f en ndring af opfattelsen af , at det kun skulle vre en henstilling , men det var ikke muligt , og derfor fik Ian White det pgldende svar .
<P>
Det er jo nemlig sdan , at Kommissionen og Rdet enstemmigt har besluttet , at de ikke nsker et rdsdirektiv om dyrs velfrd i zoologiske haver , og at de synes , at dette stadig br vre et anliggende , der falder ind under de enkelte medlemsstaters kompetenceomrde .
Det er s der , vi str i dag .
Derfor br Parlamentet efter min mening overveje , om der ikke var mulighed for , at Fllesskabet kunne yde et meningsfuldt og positivt bidrag ved at komme med en henstilling fra Rdet , fordi det kunne tilskynde de enkelte medlemsstater til at vedtage passende bestemmelser .
Det er mske ikke det optimale , men det er dog bedre end ingenting .
<P>
Det giver sig selv , at p den baggrund vil Kommissionen ikke kunne acceptere mange af de ndringsforslag , der er foreslet af Parlamentet .
Jeg skal ikke g i detaljer , men vi kan faktisk ikke acceptere noget ndringsforslag med undtagelse af et enkelt , som Parlamentet med garanti vil synes er ret ligegyldigt .
<P>
Jeg synes , man kan sige , at den henstilling , som ligger p bordet , indeholder de elementer , der skal til for at danne et grundlag , hvorp medlemsstaterne hurtigt kan vedtage hensigtsmssige forskrifter .
Jeg er overbevist om , at dyrevelfrdsorganisationer i de enkelte medlemsstater vil bidrage til en rimelig opflgning .
S p baggrund af den foreliggende situation m jeg anbefale , at vi prver at komme videre med en henstilling .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.45 )
